Skip to main content

Full text of "Dansk biografisk lexikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com 



im 



"i - 



uiea 



!4w^ 



■ ,^ • 



^r^*: 



otthe 

Tanivcrøtti? o( Miøconøin 



iiL 




-dbyGodgle 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



,;^^^^^^^^;^^i^Xå 




^^£^^ 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQ IC 



DANSK 

BIOGRAFISK LEXIKON 



TILLIGE OMFA'rrENDE 



NORGE FOR TIDSRUMMET 1537—1814, 



UDGIVET 



G. F. BRIGKA. 



YII. BIND. 
I. HANSEN— HOLMSTED. 




KJØBENHAVN. 

GTLDEVDALBKE BOGHAVDELS FORLAa (F. HEGEL k BØH). 

GR>4^BfS BOGTRYKKERI. 

1893. 

Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ iC 



204230 

JUN 15 1916 
t 



Hansen, Iver, 1609 — 84, Præst, Ordsprogssamler, fødtes 9. Dec. 
1609 i Bésl'unde Præstegaard (ved Skjelskør), gik i Sorø Skole og 
efterfulgte o. 1641 Faderen, Hans Iversen, en Søn af M. Iver Bertel- 
sen (II, 173), som Sognepræst i B6slunde. Fra Svenskekrigens Tid 
(1658 — 60) fortælles den noksom bekjendte Anekdote om, hvorledes 
han snildt vidste at skaffe sig det Sølvtøj tilbage, som hans svenske 
Gjæster efterhaanden havde berøvet ham, og han skal have gjort 
sig fortjent af mange Landsmænd ved at gjemme de Tyvekoster, 
som Fjenden forærede eller for en billig Penge solgte ham, og 
efter Freden indkalde de rette Ejermænd til at tage dem i Besid- 
delse igjen. Han synes baade at have yndet et velbesat Bord og 
at have været en ivrig Kortspiller, og denne sidste Lidenskab kom 
hans Eftermænd i Kaldet dyrt at staa, da de maatte vedblive at 
udbetale til Sognets fattige Renterne af en Sum, som han havde 
spillet bort til Herren paa "Borreby, men som han slap for at ud- 
rede, fordi hans Præstegaard samme Nat (1652) var gaaet op i 
Luer. — I. H. bør mindes som den, der af Folkemunde samlede 
og nedskrev Ordsprog. Hans Samling, der indeholder over 2000 
saadanne, benyttedes af Peder Syv og findes endnu i Haandskrift 
(Universitetsbibliotheket). Den roses af Kj endere som et dygtigt 
Arbejde, men røber tillige, at naar Hr. I. «var vide kjendt for sin 
Lystighed*, som Peder Syv siger, saa var denne Lystighed just ikke 
altid den mest høviske. Med sin Hustru, Else Frederiksdatter, 
havde han 17 Børn. Han døde 24. Jan. 1684. Sikkert med urette 
tillægge nyere Forfattere ham Navnet Munk. 

Kirkehist Saml. I, 535 ff. C. F. Bricka. 

Hansen, Jens, t8i6 — 90, Landmand, fødtes 8. Juni 1816 paa 
HoUufgaards Mølle (Fyn), hvor hans Fader, Hans Jensen, var Mølle- 
Dansk biogT. Lex. VII. Jan. 1893. 



Digitized by VjOOQIC 



2 Hansen, Jens. 

forpagter. Han fik, 8 Aar gammel, Stiffader, der holdt ham ved 
Møllervirksomheden til hans 21. Aar, da sendtes han til Holev, 

I Mil fra Odense, for at bestyre Stiffaderens Gaard der. I 7 Aar 
var han Gaardbestyrer, saa forpagtede han (1845) Gaarden, og senere 
(1852) kjøbte han den. I de o. 40 Aar, H. sad som Selvejerbonde, 
udførte han et Arbejde, der i en enkelt Retning søger sin Lige 
her hjemme. Han var Banebryder i sin By, han paabegyndte 
tidlig Mergling og Dræning, foretog et ret storartet Opdyrknings- 
arbejde i en til Gaarden hørende Mose osv.; dog, det, der gjorde 
ham til en berømt Mand blandt danske Landmænd, var hans Ar- 
bejde som Kvægopdrætter. Han ejede en ganske særegen Evne 
til at lede sin Kvægavl, som faa havde han Øje for det enkelte 
Dyrs Individualitet og for, hvilke Dyr der havde Betingelserne for 
at bringe Stammen frem mod Maalet: brede, dybe Køer iped frem- 
trædende Malkepræg og Egalitet; som faa ejede han den rette 
Forstaaelse af Avlen og Opdrætningen. Sin Besætning arbejdede 
han op blandt de allerførste i Landet, Holev blev et « Avlscenters, 
hvorfra Tillægsdyr spredtes rundt om paa Fyn og til de andre 
Provinser, og hvortil et Utal af Præmier hjembragtes (deriblandt 

II I. Præmier for Samlinger af Kvæg). H. blev de fynske Bønders 
Stolthed, da han ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878 
slog Danmarks berømteste Opdrætter, Etatsraad Tesdorpf, og bragte 
Kongepræmien til Holev. Aaret efter modtog han af Fyns Stifts 
patriotiske Selskab en Ærespræmie for fremadskridende Landbrug 
og 1881 Landhusholdningsselskabets i. Sølvbæger. — Han var 2 
Gange gift og med 2 Søstre, Bønderpiger fra Hundslev: i. (17. Okt. 
1845) med Maren f. Jørgensen, 2. (20. Okt. 1860) med Ane Marie. 
Han døde 8. Nov. 1890. 

Ugeskrift f. Landmænd 1890, II. Vort Landbrug 1890. Landmandsblade 
1890. Fyns Tidende ii. Nov. 1890. Jf^ HertcL 

Hansen, Jens Andersen, 1806 — 77, Politiker, født 7. Jan. 
1806 i Odense, Søn af Skomager Andreas H. (f. 1781 f 1836) og 
Mariane f. Petersen (f. 1778 f 1838), kom 1807 til Rudkjøbing, hvor 
hans Fader blev Skomagermester og Garver. Han fik kun tarvelig 
Undervisning og oplærtes tidlig til Faderens Haandværk, blev 
Svend 1824 og arbejdede 1827 — 28 i Kjøbenhavn, hvorefter han til 
Dels overtog Værkstedet i Rudkjøbing. Allerede tidlig viste han 
stor Læselyst og brugte sine faa Sparepenge til Bogkjøb. Han blev 
1825 stærkt greben af Grundtvigs « Kirkens Gjenmæle» og det 



Digitized by VjOOQIC 



Hoftsen, yens Andersen. % 

derved vakte kirkelige Røre, læste med stor Interesse alle Strids- 
skrifterne og udledede senere sin skarpe og logiske Udtryksmaade 
af den Indflydelse, Lindbergs Smaaskrifter havde øvet paa hans 
aandelige Udvikling. Næst efter nogle følsomme Digte til «Fyns 
Stifts Adresseavis » var ogsaa hans første litterære Arbejde et Ind- 
læg i Striden, «0m Kancelliraad Hempels Fremstilling af den 
danske Kirkekamp », som Lindberg fik udgivet 1833 og siden om- 
talte med stor Ros i «Nord. Kirketidende* for den Modenhed og 
Belæsthed, Forfatteren viste, samt den paafaldende Magt over 
Sproget. Aaret forinden havde H. ved en udførlig Klage nødt 
Sognepræsten i Rudkjøbing til nøje at overholde Daabsritualet. 

Ved Siden heraf tog H. gjentagne Gange i Hempels « Bidrag 
til Tidshistorien* til Orde som Forsvarer for Kjøbstadhaandværkeme 
mod den voxende Haandværksdrift paa Landet, i det han gik ud 
fra, at «lige Rettigheder maatte medføre lige Byrder, men større 
Byrder større Rettigheders; betegnende for hans senere Virksomhed 
er en Opfordring til hans Standsfæller om at « benytte Pressens. 
I Dec. 1835 ^l^v ^^^ ^ Hast gjort til Mester og sendtes kort efter 
til et Møde i Odense åf delegerede for en Del fynske Haandværks- 
lav samt var derefter Ordfører for den Deputation, der sendtes til 
Kongen. Da dette ikke frugtede, fik han 1838 Spørgsmaalet frem- 
draget i Stænderforsamlingen og udgav desuden dels «Landhaand- 
værkeren* (15 Numre, 1836 — 37), dels flere Smaaskrifter om samme 
Æmne; han viste sig baade at være en dygtig Polemiker og kyn- 
dig i Næringslovgivningen. Imidlertid gik det kun smaat med 
Haandværket: Faderen forsømte det og forfaldt til Drik, og H. tog 
Bierhverv som Organist og Stadsmusikant 1834 — 38, ja, ansøgte 
endog efter sit Giftermaal 1836 om at blive Skomager paa Landet. 
1838 flyttede han til Slagelse og hørte her til de faa « hellige* 
(d. V. s. grundtvigianske) Familier, som gik til Kirke hos P. Fenger 
i Slotsbjærgby og F. Bojsen i Skjørpinge, og som 1839 forgjæves 
indgave Ansøgning om at maatte løse Sognebaand. Han skrev flere 
Artikler i «Nord. Kirketidende* og et Par Smaaskrifter om kirkelig 
Frihed: «Bør Sognetvangen fremdeles bibeholdes uforandret med 
Hensyn til Daaben?» (1841) og «Sendebrev til Pastor N. F. S. 
Grundtvig om gudelige Forsamlinger* (1840), fordi Grundtvig havde 
fraraadet disse. H. kom her i nøje Forbindelse med R. Ottesen 
og Raanus Sørensen, der raadede ham til at blive Skolelærer; han 
søgte 1841 om Tilladelse til at tage Examen efter privat Forbere- 
delse, men fik Afslag af Kancelliet og skrev nu ligefrem til A. S. 



Digitized by VjOOQIC 



A /fimsen, yens Andersen. 

Ørsted, at «den Tid turde maaske en Gang komme, da Hs. Exe. 
vilde fortryde, hvad der var sket». 

Med R. Ottesens Hjælp flyttede H. derefter til Fredericia, 
men i April 1842 opgav han sit Haandværk og drog til Kjøben- 
havn for sammen med R. Sørensen at udgive t Almuevennen ». 
Dette blev muligt, fordi O. Lehmann skaffede ham en Plads paa 
« Fædrelandets* Kontor som Bud, medens hans Hustru skulde passe 
Huset for dets ugifte Redaktører (Giødwad, Lehmann og Ploug). 
Kort efter blev H. af Navn ansvarlig Redaktør for «Fædrelandet» 
Quli 1842 — Sept. 1843) og blev i denne Egenskab i April 1843 sat 
paa Vand og Brød som Tvangsmiddel, fordi han ikke strax vilde 
forklare, hvorledes han forstod en anklaget Artikel. Meningen var 
nemlig, at han skulde nødes til at tilstaa, at han ikke var virkelig 
Redaktør; men efter at have faaet Betænkningstid klarede han sig 
meget vel fra Opgaven, og senere blev Artiklen frifunden. Der- 
imod blev H. for nogle andre Artikler dømt til flere Aars Censur 
og maatte derfor vistnok have opgivet « Almue vennen*, hvis ikke 
Fr. Barfod havde tilbudt sig sorii ansvarlig Redaktør. 

Ved < Almuevennens* Oprettelse havde det været Tanken, at 
H. nærmest skulde skrive for Kjøbstadboeme og R. Sørensen for 
Landboerne. H.s første Artikler handlede ogsaa om Ophævelse af 
Lavene og Ændring i Næringslovgivningen, dog med Bevarelse af 
Duelighedsprøver; men snart trak Sørensen sig tilbage fra Redak- 
tionen, og fra Febr. 1843 var H. alene derom. Han satte sig der- 
for med stor Flid ind i Fæstelovgivningen, og Bladet blev under 
hans Ledelse Hovedorganet for Bondebevægelsen, i det han skarpt 
og hensynsløst forsvarede de lavere Samfundsklassers Interesser 
imod Godsejeres og Embedsmænds virkelige eller formentlige Under- 
tr}'kkelser. Sin første offentlige Tale holdt han i Holbæk i Okt. 
1845 med den Advarsel til Bondestanden: «Tag dig i Agt for dine 
Venner* og «tro kun dig selv*. Aaret efter opgav han sin Plads 
ved « Fædrelandet* og gjennemrejste en Del af Nordsjælland for 
at virke for det nystiftede « Bondevennernes Selskab*, ligesom han 
1847 hjalp til at organisere Valgene til Stænderforsamlingen. 

1848 blev han Medlem af Bestyrelsen for Valgreformforeningen, 
der holdt sine Møder i Hippodromen og opstillede Krav paa 
almindelig Valgret, Etkammer og suspensivt Veto; men han vakte 
stor Forargelse i de tonegivende Kredse, da han i « Almuevennen* 
tilraadede Vælgerne at udelukke fra Folkevalg til den grundlov- 
givende Rigsforsamling enhver, der i Stænderne havde stemt for 



Digitized by VjOOQIC 



Hansent yens Andersen, c 

kongevalgte Medlemmers Optagelse, og da som Følge heraf H. N. 
Clausen og J. C. Drewsen vragedes for langt ringere Mænd. Selv 
valgtes han paa Langeland, ligesom han senere lige indtil 1866 blev 
valgt i denne Kreds (Svendborg Amts 6. Kreds) til Folketinget, i 
Regelen uden Medbejler, 1864 — 66 ogsaa til Rigsraadets Folketing. 
Han tog vel ingen fremragende Del i Rigsforsamlingens Forhand- 
linger, men. udtalte sig dog — i Modsætning til B. Christensen og 
Tscheming — imod Stillingsvæsen, i det han hævdede Ligheden 
fremfor Friheden, og holdt fremfor alt fast ved den almindelige 
Valgret som Folkets bestemte Fordring, der ikke kunde opgives, 
selv om man kunde vinde Etkammeret derved. I Folketinget følte 
han sig mere hjemme, og allerede i de første Samlinger tog han 
jævnlig Ordet, især om de Spørgsmaal, der vedrørte Landbo- 
reformer, dog ogsaa om Presse- og Trosfrihed. Gjentagne Gange 
stod han som Forslagsstiller af de yderligste Forslag, i det han gik 
videre end Bondevennernes egentlige Førere, B. Christensen og 
Tscheming, ligesom han ogsaa stemte imod flere af de store 
Landbolove, fordi de formentlig ikke vare gunstige nok for Bøn- 
derne. 

Man kan allerede da iagttage hos ham den Mistænksomhed 
og det Snæversyn, der præger hans senere Optræden og gjør ham 
til et ægte Udtryk for Almuesmanden. Han er saaledes ængstelig 
for at gjøre Godsejerne den mindste Indrømmelse, fordi der muligvis 
kunde gaa noget fra Bønderne, og han kommer paa den Maade 
snarere til at forhale end fremme Løsningen af de Spørgsmaal, der 
ligge ham paa Hjærte. Dog maa han frikjendes for en Bebrejdelse, 
der jævnlig er fremsat imod ham, nemlig, at han i Tillid til en 
snarlig Lov om tvungen Fæsteafløsning skulde have fraraadet 
Bønderne frivilligt Kjøb af deres Fæstegaarde: han har netop 
bestemt raadet til at kjøbe, naar der bødes rimelige Vilkaar. Der- 
imod kan det ikke nægtes, at han ved sine skarpe, ja, stundum 
hadske Udfald mod det national-liberale Parti og dets ledende 
Mænd væsentlig medvirkede — ligesom « Dagbladets ved lignende 
Optræden paa den anden Side — til at forbitre Stemningen imellem 
det og Bondevennerne saa meget, at en varig Forstaaelse derved 
blev umuliggjort. Det synes, som om Savnet af den højere Dan- 
nelse vakte hos ham Misundelse og Nag mod dem, der havde 
opnaaet dette Fortrin og saaledes kom til at staa over ham, skjønt 
han i Virkeligheden var dem overlegen i Evner. 

Det var især under Valgkampene 1853, at H.s Bitterhed mod 



Digitized by VjOOQIC 



6 Hameftt Jens AncUrsen. 

politiske Modstandere kom til Orde. Aaret i Forvejen havde han, 
skjønt oprindelig ejderdansk, under Paavirkning af Tscherning 
sluttet sig til Helstatstanken, og han forfulgte nu dette Maal med 
Lidenskab, vistnok nærmest i det Haab, at Ministeriet til Gjengjæld 
for den Støtte, Bondevennerne ydede det, vilde vise sig imøde- 
kommende i Landbospørgsmaalene. Da dette Haab skuffedes, og 
Ministeriet Ørsted endog viste Lyst til at ville indskrænke Grund- 
lovens Friheder og særlig truede Valgretten, slog H. rask om, brød 
med Tscherning og nærmede sig de national-liberale, særlig Monrad. 
Han deltog 1854 med Iver i alle Stormløb paa Ministeriet, ja, var 
villig til de yderste Skridt; men allerede næste Aar var han igjen 
i Strid med sine nye Forbundsfæller, fordi Fællesforfatningen langt- 
fra svarede til hans Forventning; ja, han vilde endog have fore- 
trukket en raadgi vende Forsamling, udgaaet af den almindelige 
Valgret, fremfor en lovgivende, i hvilken hans Modstandere, «de 
rige, de fornemme, de dannedes, fik Overvægten. 

I de forløbne Aar var H.s politiske Indflydelse væsentlig 
voxet. 1851 var han bleven Medlem af Bondevennernes Selskabs 
Bestyrelse og var fra 1855 ^^^ egentlige Leder. 1855 fortrængte 
og afløste han Gleerup som Formand for « Hol bæk Amts Brand- 
forsikringsselskab* (senere fik han ogsaa en Kreaturforsikring op- 
rettet her under sin Ledelse); og efter at have gjort « Almuevennen* 
til et Dagblad 1853 forenede han dette 1856 med« Morgenposten*, 
som han udgav indtil Udgangen af 1872. Allerede 1854 var han 
bleven Formand for « Holbæk Amts Kommunalforening* og ud- 
virkede næste Aar en Sammenslutning mellem den og lignende 
Foreninger i de andre sjællandske Amter, indtil de 1862 omdannedes 
til «Østiftemes Folkeforening* (1865 «Femte Juni Folkeforening*), 
der dog ikke fik synderlig Udbredelse ud over Sjælland, Falster og 
Langeland. Han vedblev at være Formand indtil sin Død og blev 
saaledes Arvtager af Bonde venneselskabets hele Magt; da han over- 
gik baade B. Christensen og Tscherning i agitatorisk Evne, har 
han væsentlig Del i Udbredelsen af demokratiske Grundsætninger 
i Landbostanden paa Øerne, medens han i 5oeme forgjæves søgte 
at vinde Indgang i Kjøbenhavn blandt Arbejderne og Haand- 
værkeme. 

Ogsaa i Folketinget spillede H. en langt større Rolle end før, 
til Dels fordi B. Christensen 1853 var gaaet over i Landstinget, og 
fordi Bøndernes Tillid til Tscherning var bleven svækket ved hans 
Holdning over for Ministeriet Ørsted. I Aarene 1855 — 63 var han 



Digitized by VjOOQIC 



Hansent Jens Andersen, y 

uomtvistelig en af Tingets Ledere, jævnsides med Monrad og 
Tscherning. Uden at være egentlig veltalende — thi dertil skor- 
tede det ham alt for meget paa Varme — var han dog en dygtig 
parlamentarisk Taler. Hans Mistænksomhed skærpede hans kritiske 
Sans over for de stillede Forslag; han opdagede let Modpartens 
mulige Blottelser og sønderlemmede ubarmhjærtig hans Bevisførelse. 
Vistnok vare hans egne Slutninger tit spidsfindige, som hans Svar 
vare spidse, og ikke med urette talte man om hans « Pindehuggeri*. 
Gjennemgaar man hans Rigsdagsgjerning i disse Aar, finder man 
ham som en flittig Stiller af Lovforslag og Forespørgsler, som 
Medlem af de vigtigste Udvalg og jævnlig som deres Ordfører. 
Han har saaledes medvirket ved mange Love af den største Be- 
tydning og vist baade megen praktisk Dygtighed og stor taktisk 
Kløgt. Særlig arbejdede han for Udvikling af den kommunale 
Selvstændighed og Udvidelse af den kommunale Valgret, baade 
paa Land og i By, for Fæstevæsenets Indskrænkning og Omdan- 
nelse samt for Ordning af Embedsmændenes Lønningsforhold, men 
ogsaa for større kirkelig Frihed, for Nærings- og Rentefrihed, skjønt 
han netop paa disse Omraader ikke kunde frigjøre sig for gamle 
Fordomme og snævre Hensyn. 

Medens han i Arbejdet for Reformer stadig blev sine demo- 
kratiske Partibestræbelser tro, viste han kun liden Fasthed i Hen- 
seende til de store politiske og nationale Spørgsmaal; her gjorde 
han flere stærke og bratte Svingninger, ja, syntes endog tilbøjelig 
til at ofre slige Hensyn for at fremme hine Formaal. Allerede 
1855 var hans Interesse for Helstaten kølnet, og 1857 optraadte 
han igjen soto ivrig ejderdansk og Skandinav (udtalte endog Ønsket 
om de nordiske Rigers Forening under én Konge). I de følgende 
Aar drev han en stærk Agitation for at faa Fællesforfatningen op- 
hævet, sluttede sig 1861 til «Danevirkeforeningen» og hørte i Rigs- 
raadet, hvortil han var valgt af Folketinget 1856, til Oppositionen; 
han stemte ogsaa imod Novemberforfatningen, fordi den ikke var 
frisindet nok. Efter Krigen 1864 stillede han strax Krav paa at 
faa Juni-Grundloven gjenoprettet og Forfatningssagen overført fra 
Rigsraadet til Rigsdagen. Da dette ikke lykkedes, og det syntes 
umuligt at undgaa Ændringer i Grundloven, søgte han i Marts 
1865 at komme til en Forstaaelse med Godsejernes Leder, Grev 
Frijs, om en Ordning af Landstinget, hvorved de . national-liberales 
Magt kunde blive brudt. Dette Forsøg, som H. gjorde med sine 
Partifællers Billigelse, førte ikke til noget. Men nogle Maaneder 



Digitized by VjOOQIC 



3 Hansen, Jens Andersen. 

senere lod H. af Uvilje mod sine mangeaarige Modstandere og af 
Mistvivl om et bedre Udfald sig forlede til at træffe en ny Over- 
enskomst med Grev Frijs om Landstingets Sammensætning (den 
nugjældende) uden sit Partis Vidende og Samtykke samt med Op- 
givelse af den oprindelige Forudsætning for et saadant Forlig, 
nemlig samtidig Sikring af Folketingets Overvægt paa Finansloven 
og derved paa den politiske Udvikling. 

Ja, H. gik endnu videre, i det han brød med største Delen 
af sit Parti for at opnaa det Forbund mellem «de store og de 
smaa Bønder », der fik sit Udtryk i « Oktoberforeningen »; han var 
selv Medstifter af denne og blev dens Næstformand. Omslaget 
kom saa pludselig, at man ikke kunde tænke sig det fremkaldt 
paa natiurlig Maade, og Rygtet gik, at H. havde ladet sig kjøbe 
dertil for en større Pengesum fra Godsejernes Side; det synes 
ogsaa, som om han havde regnet paa selv at faa Plads i det nye 
Ministerium. Saaledes fik H. væsentlig Del i den gjennemsete Grund- 
lovs Tilblivelse; men det kostede ham i Sommeren 1866 hans gamle 
Kreds, og for Eftertiden maatte han i Svendborg søge Valg til 
Folketinget. Her var han i de nærmeste Aar Leder for en lille 
Gruppe, mest gamle sjællandske Bondevenner, som 1868 forenedes 
med de jyske under G. Winther til «det folkelige Venstre »; men 
han havde langtfra sin gamle Indflydelse, og begge de nye Grupper, 
« Mellempartiet* og «det nationale Venstre », vandt stadig mere 
Fremgang blandt Bønderne. Til Bruddet med de gamle Venner 
føjede H. ogsaa Fornægtelse af sine tidligere skandinaviske Stem- 
ninger og brugte Skjældsordet «Hjemmesvenskere» mod dem, der 
vedblivende nærede hans egne fordums Ønsker; ligeledes forlod 
han den grundtvigske Lære, som han i 40 Aar havde hyldet. Dog 
bragte hans nye Politik ham kun Skuffelser. Ligesom han 1852 
havde haabet, at Helstatsministeriet vilde gaa med til en tvungen 
Fæsteafløsning, haabede han nu paa en lignende Imødekommen fra 
Godsejerministeriet. Men da han for at gjenvinde sin tidligere 
Indflydelse i Bondestanden søgte at løse Stridsspørgsmaalet ved en 
ny Fæstelov, strandede Forsøget paa Landstingets Modstand, og 
der\'ed brast « Oktoberforeningen » 1870. 

H. gik nu med til Dannelsen af «det forenede Venstre*, blev 
ogsaa Medlem af dets Bestyrelse og stod forrest i Kampen, baade 
paa Tinge og paa Folkemøder, altid villig til at vove de yderste 
Skridt og derfor ogsaa gaaende Haand i Haand med C. Berg imod 
de Venstremænd, der viste Maadehold og raadede til Varsomhed. 



Digitized by VjOOQIC 



Hansent Jens Andersen, g 

Lidenskaben greb ham endda saa stærkt, at han 1873 for Parti- 
hensynet ofrede baade sin gamle Ven Frølund og sin Broder 
N. Hansen (han modarbejdede endog personlig dennes Gjenvalg), 
og det endskjønt han snart erkjendte, at man ikke burde «gjentage 
Experimentet* med Finanslovens Nægtelse, som havde været det 
egentlige Tvistemaal imellem ham og dem. Vel var han siden 
1869 en af Tingets Viceformænd, og han indsattes af Regeringen 
baade i Kirkekommissionen (1868), i Kjøbstads- (1870) og i Arbejder- 
kommissionen (1875); i^^^ i Virkeligheden var hans Indflydelse 
svunden og han selv trængt i Skyggen for yngre Mænd. 

Afslutningen paa hans Løbebane blev dog langt værre, end 
selv hans bitreste Modstandere kunde have ønsket for en Mand, 
der havde indtaget en saa fremragende Plads i det offentlige Liv. 
I flere Aar havde der lydt Tale om, at hans Pengesager stode slet, 
og at der var Uorden i Regnskaberne for de tvende Forsikrings- 
selskaber, som han styrede, og hvis Deltagere viste ham en ube- 
grænset Tillid, Ved Sammenskud af politiske Venner og især af 
den sjællandske Bondestands Sparekasse skjænkedes der ham 1874 
som c Folkegave » en Ejendom paa Frederiksberg (af 35000 Kr.s 
Værdi). Men i Maj 1877 kunde Mislighederne ikke længer skjules, 
og ved en retslig Undersøgelse oplystes det, at han i en lang 
Aarrække — maaske fra første Færd — havde forgrebet sig paa 
de nævnte Selskabers Midler og besveget dem for en Sum af o. 
200000 Kr. Inden Undersøgelsen var sluttet, døde han i. Juni. 

H. havde 7. Okt. 1836 ægtet Laura Cecilie Buch (f. 1816), 
Datter af Skipper R. B. i Rudkjøbing. 

Ersiew, Forf. Lex. Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 112. Rugaard, Bonde- 
vennen J. A. H.s Liv og Levned, 1863. J. A. Hansen, Mit Livs Historie og 
Gjerning, i Almuevennen 1875 — 7^5 Mit Tilsvar, 1865; Vor Forfatnings Historie 
I— IV, 1868—76 (indtil 1865); Efterladte Papirer (ufuldendt), 1878—79. 

jEmil Elberling, 

Hansen, Jens Julius, f. 1828, Journalist, Politiker. Julius H. 
er en Søn af ovfr. (VI, 603) nævnte Christian Henrik H. (f 1868). 
Han fødtes 17. Juli 1828 paa Christiansdal ved Odense og blev 
Student 1845 fr^ Odense Skole. En Nervesygdom tvang ham i 1849 
til at tage en Huslærerplads, men i 1852 fik han juridisk Embeds- 
examen og blev s. A. Volontær i Kultusministeriet, 1856 Kopist i 
Avktionskontoret Han ægtede 2. Maj 1857 Regina Thora Sommer 
(f. 19. Avg. 1837), Fra 1860, da han udnævntes til Fuldmægtig i 
Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Justitskontor, beg)mdte han at 



Digitized by VjOOQIC 



lo Hamettt Jens Jul. 

interessere sig for Politik, stiftede et Ugeblad, « Danmark*, og redi- 
gerede dette senere som Dagblad, men havde ikke Held med disse 
Blad foretagender. Han skrev da politiske Artikler i « Berlingske 
Tidende » og var dette Blads Korrespondent ved Fyrstemødet i 
Frankfurt 1863, hvor han første Gang bragtes i Forbindelse med 
Udlandets Politik. Henad Foraaret 1864 blev han af en Kreds 
Patrioter sendt til Paris for der at søge at paavirke den franske 
Presse i Danmarks Interesse og kom der til 4. April. Skjønt 
ukjendt med Forholdene og lidet fortrolig med Sproget lykkedes 
det ham ved en Forening af Snildhed og ihærdig Energi at komme 
i Forbindelse med indflydelsesrige Blade, derefter med Grev Chau- 
dordy, som beklædte en høj Stilling i Udenrigsministeriet, og med 
selve Ministeren, Drouyn de Lhuys. En Deputation af Nordsles- 
vigere, som i Okt. 1864 kom til Paris for at paakalde Frankrigs 
Bistand til en national Løsning, fik ved hans Mellemkomst Avdiens 
hos Ministeren, og han var dens Tolk. Faa Dage efter opsøgte 
han i Biarritz Grev Bismarck og havde med ham en Samtale om 
det slesvigske Spørgsmaal (udførlig refereret i H.s 1875 udgivne 
Skrift «A travers la diplomatie, 1864 — 67*), som førte til mange 
senere Møder i Aarene indtil 1870. Hans Opgave var, og' har i 
alle de efterfølgende Aar været, at hidføre en national Løsning 
ved det danske Nordslesvigs Tilbagegivelse; han havde vundet den 
franske Regering herfor, og Bismarck stillede sig paa det Tidspunkt 
ingenlunde afvisende dertil. Under et Ophold i Kjøbenhavn ud- 
viklede der sig med den daværende Justits- og Kultusminister 
Heltzen en Episode, som gjorde megen Opsigt, gav Anledning til 
en stor Debat i Folketinget og endte med Heltzens Afskedigelse 
(30. Marts 1865). Gasteiner-Overenskomsten i Sommeren 1865 vakte 
megen Indignation i Evropa; Bismarck, som til Krigen imod 
Østerrig behøvede Italiens Alliance og Frankrigs Tilladelse til 
denne, stillede sig derfor imødekommende til en Deling af Slesvig, 
og H. arbejdede ivrig i denne Retning, navnlig ogsaa ved at 
foranledige Morins Interpellation i Deputeretkammeret (Marts 1866), 
ligesom han paa dette Tidspunkt traadte i Forbindelse med Thiers. 
I de følgende Maaneder færdedes H. i Tyskland, havde atter flere 
Sammenkomster med Bismarck, som nu erklærede sig villig til 
officiel Underhandling, og samtidig arbejdede han hos den franske 
Regering for at vinde dens kraftige Understøttelse. Det er ube- 
strideligt, at han har væsentlig medvirket til den Bestemmelse om 
Nordslesvigs Tilbagegivelse, som fra Fredspræliminæreme gik over 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen f Jens Jul. II 

i Prager-Fredens Artikel 5. I Avg. 1866 benyttedes han af den 
franske Regering i en fortrolig Sendelse til Bismarck for at ind- 
lede det uheldige Forsøg paa at opnaa en Territorialafstaaelse ved 
Rhinen. Uagtet de Forhandlinger, som Preussen aabnede med 
Danmark om Artikel 5, forud vare anlagte saaledes, at de maatte 
strande, vedblev H. dog at virke utrættelig for Sagen, og det var 
ham, som, om ikke just foranledigede, saa dog organiserede de 
franske Deputeredes og Journalisters Besøg i Kjøbenhavn i Avg. 
1867. Efter nogle Aars fortsatte politiske og journalistiske Virk- 
somhed udtraadte H. i Jan. 1869 af den danske Statstj eneste og 
blev s. A. fast Medarbejder af det officielle Blad «Moniteur uni- 
versel*. Efter Dannelsen af Olliviers liberale Ministerium (Jan. 
1870) traadte han i officiel Forbindelse med det franske Udenrigs- 
ministerium. Efter Udbruddet af Krigen i 1870 sendtes han af 
Udenrigsministeriet til London for at virke i den engelske Presse, 
og hertil knyttede sig efter Sedan, under den saakaldte nationale 
Regering, en hemmelig Sendelse for at erfare Tysklands Freds- 
betingelser. Efter Majdagene 187 1 vendte H. tilbage til Paris og 
kom snart i Forbindelse med Gambetta, hvem han « forsøgte at 
lære Tysk». De følgende bevægede Aar knyttede ham stedse 
nøjere til Udenrigsministeriet, og under de hyppig vexlende Re- 
geringer lykkedes det ham ikke blot at bevare sin Stilling, men at 
vinde forøget Tillid. Om de forskjellige Konstellationer, under 
hvilke han arbejdede, og om de ham betroede fortrolige Sendelser 
har han givet en Beretning i sit Skrift «Les coulisses de la diplo- 
matie, 1864 — 79*. Fra 1876 udgav han i Paris Ugebladet «rEurope 
diplomatique». I 1879 vendte han med Familie tilbage til Danmark, 
maaske med den Tanke at blive her, men Sorgen over den ældste, 
begavede Datters pludselige Død bidrog til at føre ham tilbage til 
Paris, hvor han gjenoptog sit Arbejde, nu væsentlig rettet paa at 
hidføre en Tilnærmelse mellem Frankrig og Rusland. I 1882 be- 
troedes ham en Sendelse til Rom, efter hvilken han fik Æreslegionens 
Officerkors. I April 1887 blev han udnævnt til Conseiller d'am- 
bassade, hører saaledes til det franske diplomatiske Korps og blev 
s. D. naturaliseret som fransk Borger; den nævnte Stilling beklæder 
han endnu. C St A. Bille, 

Hansen, Jens Olaus, 1795 — 1^54> Departementschef og Rets- 
lærd, blev født paa Giesegaard 22. Febr. 1795 ^8 ^^ ^^ ^^^ ^ 
Forpagter paa Fuirendal Hans H. og Anne Elisabeth f. Schow. 



Digitized by VjOOQIC 



12 Hansen, yens Olaus. 

Hans Farfader var Møller, dennes Forfædre Bønder. Opdraget paa 
Landet og bestemt til Landvæsenet blev H. i6 Aar gammel, inden 
han fik taget fat paa Studeringerne. Dog opnaaede han, privat 
dimitteret til Universitetet, at blive Student allerede i 1813. Efter 
at have taget 2. Examen i 1814 kastede han sig med stor Iver 
over det juridiske Studium og tog efter blot 2 Aars Forløb juridisk 
Embedsexamen, uagtet han som Student havde maattet ernære sig 
selv og delvis tillige sin Familie, for hvilken det var gaaet tilbage, 
ved at manuducere til juridisk Examen. I 1819 vandt han Uni- 
versitetets Guldmedaille for en Afhandling: « Udvikling af den 
preussiske og den danske Proceslovgivnings forskjellige Grundsæt- 
ninger med Hensyn til Dommerens Deltagelse i Processen* (trykt 
i «Nyt jurid. Arkiv » XXVII). H. indtraadte i 1820 paa Embeds- 
banen som Underkancellist i det danske Kancelli. Kort efter drog 
han bort paa en 3aarig Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse 
og Forpligtelse til især at studere Jus publicum og Proceslovgiv- 
ningen. Den sidste helligede han sin største Opmærksomhed. 
Rejsen foretoges i Forening med hans samtidige. Juristen P. G. 
Bang. Denne var da forlovet med sin senere Hustru, en Datter 
af Kapitajn og Proprietær Lorentz Fribert paa Annebjærggaard 
og Ulrikke Eleonore Svane f. Trojel, og efter Hjemkomsten fra 
Udlandet i 1823 blev H. forlovet samt i 1826 gift med den 
yngre Søster Christine Vilhelmine. De saaledes besvogrede Mænd 
forbleve Livet igjennem nøje knyttede til hinanden. H. blev i 
1827 sumumerær og s. A. virkelig Assessor i Landsover- samt Hof- 
og Stadsretten. Der fra gik han i 1831 over i Administrationen som 
Kommitteret i Rentekammeret, hvor han fik Forstvæsenet under 
sig, og forblev i denne Stilling indtil 1840. Men samtidig var han 
fra 1832 Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde 
Skoler. Her fandt han sin Hovedvirksomhed som administrativ 
Embedsmand. Indtil 1834 var han 3., derefter og til 1848 2. 
Medlem af Direktionen og i lange Tider det mest indflydelses- 
rige Medlem. I 1848 blev han Chef for 2. Departement i Mini- 
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet; men da dette var De- 
partementet for alle med Undervisning og Skolevæsenet forbtmdne 
Anliggender, var Virksomheden væsentlig den samme. Han gik af 
fra sit Embede i 1853, vistnok fordi han, som i 185 1 var bleven 
konstit. Domænedirektør, da P. G. Bang blev Minister, nu atter 
maatte afstaa denne Stilling til Bang og ikke ønskede at træde 
tilbage i Departementet. Som Embedsmand nød H. almindelig 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jms Olaus, i^ 

Anerkjendelse. Han blev i 1844 extraordinær Assessor i Højesteret, 
blev Konferensraad i 1847 og Kommandør af Danebrog i 185 1. 

Inden H.s Kræfter og Interesser fuldstændig bleve optagne af 
hans administrative Virksomhed, dyrkede han ved Siden heraf den 
juridiske Videnskab. Han var 1826 — 28 Forstander for og Lærer ved 
det juridiske praktiske Selskab i Kjøbenhavn og blev i 1828 ved 
Siden af sin Stilling som Dommer i Landsoverretten udnævnt til 
at holde Forelæsninger over dansk Ret ved Universitetet og til at 
deltage i Examinationen. Inden han tiltraadte nogen af disse 
Stillinger, havde han skrevet og udgivet sit Hovedværk: « Syste- 
matisk Fremstilling af det danske Skiftevæsen » (1825, 2. Udg. 1827, 
3. Udg. 1837). H. havde allerede ved sin ovennævnte Prisafhand- 
ling hendraget Opmærksomheden paa sig. Ørsted siger i sin « For- 
erindring » til H.s Skifteret: H. har «set sig i Stand til af en hidtil 
saa godt som ubearbejdet, men vanskelig og meget indgribende 
Del af vor Lovkyndighed at levere en systematisk Fremstilling, 
hvorved den paa én Gang er bragt saa vidt som kun faa andre Af- 
snit af vor Lovkyndighed*; «baade Theoretikeren og Praktikeren 
maa yde Forfatteren sin varmeste Tak for den skjønne Gave». 
<Man skal ikke let kunne nævne nogen til Skiftevæsenet henhørende 
Gjenstand, som Hr. Forfatteren har forbigaaet . . ., og ligesom man 
linder Beviser paa hans udstrakte og nøjagtige Detailkundskab til 
vore Love, saaledes sporer man i det hele Værk hans systematiske 
Aand, hans grundige Tænksomhed, hans skarpe, sunde Dømme- 
kraft. » Ørsteds gunstige Opfattelse af Bogen er lige saa rigtig, som 
hans Glæde over den er let at forstaa. Den danske jiuidiske 
Videnskab var som bekjendt i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede 
i en ret daarlig Forfatning. Lærebøgerne vare bundne i over- 
leverede romanistiske og naturretlige Systemer, magre i Indhold og 
fremmede, ja fjendtlige over for mangt og meget fornuftigt i Rets- 
anvendelsen. Ørsted bragte ved sit Kæmpearbejde alt paa Fode. 
Men Ørsted var ikke Universitetslærer, skrev ikke Lærebøger, gav 
overhovedet ingen systematisk Behandling af Retsstoflfet. Derimod 
paavirkede han samtidige og navnlig yngre retslærde. Blandt disse 
indtager H. den særlige Plads at være den første, som anvendte 
Ørsteds indtrængende realistiske Methode over for Retsstoffet og 
dertil fyldestgjorde de systematiske Krav ftildt ud i sin « Fremstilling*, 
der var lige saa vel egnet til Lærebog som til Haandbog for prak- 
tiske Jurister. Saaledes kom H.s Bog til at tjene som et fortrinligt 
Mønster paa en Lærebog i dansk Ret, hvilket er saa meget mere 



Digitized by VjOOQIC 



14 Hansen, yens Olaus, 

paaskjønnelsesværdigt, som han skrev om et hidtil næsten fuld- 
stændig ubearbejdet Æmne og tilmed et saadant, hvor Udviklingen 
fra Lovgrundlaget (Chr. V's Lov) var meget stor og væsentlig bygget 
paa Praxis. Bogens 3 Udgaver vidne om, at ogsaa Praktikere i 
fuldt Maal satte Pris paa den. 

Des værre blev H.s videre litterære Virksomhed hemmet af 
hans administrative Embedsgjeming; der foreligger fra 1837 — 39 
I. Dels I. og 2. Hæfte af « Bidrag til den danske Civilproces », men 
Fortsættelsen kom aldrig. H. var en kort Tid Medudgiver af 
«Jurid. Tidsskrift* (17. — 19. Bd.) og skrev heri Domsudtog. 

Han var en ejendommelig original og bestemt Natur. Paa 
den ene Side imødekommende og derfor afholdt, paa den anden 
Side vel i Stand til at sætte sin Mening igjennem paa saglige 
Omraader. Politiker var han ikke. H. var en smuk Mand og i 
sin Ungdom en glad Natur. Men efter at have mistet sin skjønne 
Hustru (35 Aar gammel, i 1839) blev han alvorlig og ordknap. 
I sine sidste Leveaar var han — ved Siden af sin Embedsgjeming — 
optagen af Bestyrelsen af sin Landejendom, Emdrup Ladegaard. 
Der døde han 14. Avg. 1854. 

Erslev, Forf. Lex. V, Bentzon, 

Hansen, Jep, 1785 — 1860, konstit. Superintendent, tilhørte en 
gammel sønderjysk Bondeslægt og fødtes 10. Marts 1785 i Sønder 
Ønlev i Hjortkjær (Jordkjær) Sogn, vest for Aabenraa. Faderen 
var Gaardmand Peter Hansen, Moderen Bodil f. Jørgensen. Efter 
at være oplært i Landsbyskolen og ved Bondearbejde kom han, 
22 Aar gammel, paa Seminariet i Tønder, hvorfra han efter 2 Aars 
Forløb kom i Flensborg Skole. 181 2 afgik han til Universitetet i 
Kiel. For at faa Udkommet maatte han tage Huslærerpladser, 
men blev dog theologisk Kandidat 1818 og valgtes 182 1 til Præst 
i sit Fødesogn. 28. Jan. 1823 ægtede han i Kiel Henriette Caro- 
line Elisabeth Eckermann, Datter af den theologiske Professor E. 
Hun døde 27. Maj 1835. Siden forblev H. ugift. 1 mange Aar 
virkede han som Præst, lidet kjendt uden for sin nærmeste Kreds 
og lidet politisk udpræget. Men da Oprøret udbrød 1848, kunde 
han efter sin loyale Natur ikke gaa med dertil, og da han nægtede 
Lydighed mod «den provisoriske Regering*, maatte han forlade sit 
Hjem og gaa til Fyn. Da Krigen afløstes af en Stilstand, kom 
han tilbage til Hjortkjær, hvor han blev modtagen med Glæde af 
sine Sognefolk. Men da han imidlertid var afsat (28. Juli 1848) af 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen f Jep, \c 

Oprørsregeringen, der havde et villigt Redskab i hans Provst, 
RehhofF i Aabenraa, saa maatte han atter rejse bort. Endelig, 
i Jan. 1850, var Regeringskommissionen i Stand til at gjenindsætte 
ham. S. A. blev han tillige konstitueret som Superintendent for 
de slesvigske Menigheder med dansk Kirkesprog og som Provst i 
Aabenraa Provsti. Da næsten alle Præsterne havde sluttet sig til 
Insurrektionen, mødte H. megen Modstand, ikke at tale om den 
Haan og Spot, han blev udsat for ved sit uslebne, noget bonde- 
agtige Væsen. I at klare de Vanskeligheder, som Fjærnelsen af 
de gamle og Indsættelsen af nye Præster frembød, havde han en 
væsentlig Støtte i Amtmand Heltzen i Aabenraa. 1854 hævedes 
hans Konstitution som Superintendent, efter at U. S. Boesen var 
bleven Biskop i hele Slesvig. H. udnævntes da til Overkonsistorial- 
raad; Provstiet beholdt han til 1857. I sine sidste Aar var han 
svagelig, men blev dog i Præsteembedet, støttet af en Kapellan, 
indtil sin Død, 5. Okt. 1860. 

H. var ikke nogen overlegen eller fintdannet Personlighed; 
hans Naivitet var lige saa stor som hans Selvbevidsthed; men af 
Ydre var han en anselig Mand, og han besad Mod og Djærvhed, 
ja, noget imponerende i sin Fremtræden. I sin Menighed var han 
afholdt som en Mand af Folket, der vilde alle vel, ofte opbrusende 
i Heftighed, men ærlig og retsindig i sin hele Færd. Hans For- 
fattervirksomhed indskrænkede sig til Meddelelser om Sagn og Old- 
sager fra hans Fødeegn. Han efterlod 2 Døtre, af hvilke den ene 
er gift med Biskop C. F. Balslev i Ribe (s. I, 468), og den anden. 
Faderens trofaste Medhjælper i hans senere Aar, er optraadt som 
Forfatterinde. 

Illustr. Tid. II, Nr. 56. Fædrelandet 1860, Nr. 238. Alberti, Schlesw.- 
Holst. - Lauenb. Schriftsteller-Lex. Zeitschr. f. Schlesw.- Holst. Lauenb. Gesch. 
XIX, 79. H. F. Rørdam. 

Hansen, Jep Peter, 1767 — 1855, Forfatter, var en Søn af 
Lærer Peter Hansen i Vesterland paa Sild, hvor han fødtes 8. Juli 
1767. Sin Ungdom tilbragte han som Sømand og Navigations- 
lærer, indtil han Aar 1800 ansattes som Lærer i sin Fødeby og 
senere i samme Stilling i Keitum. Fra 1809 udgav han forskjellige 
Smaabøger i sildringsk Mundart, deriblandt et Skuespil, end videre 
nogle astronomiske og mathematiske Lærebøger og Tabeller, lige- 
som han forfærdigede Planiglober, opfandt en forbedret Komvægt 



Digitized by VjOOQIC 



1 5 Hansen, Jep Pet, 

O. a. m. 1829 fratraadte han sit Embede, blev 1834 criminaliter til- 
talt og straffet, men døde først 9. Avg. 1855. 

Ltlbker u. Schroder, Schlesw.- Holst. -Lauenb. Schriftsteller-Lex. Alberti, 
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.^ /> Lauridsen, 

Hansen, Johan Emil Victor, f. 1837, Søofficer. V. H. er 
født i Kjøbenhavn 9. Okt. 1837 og Søn af ovennævnte Kammer- 
musikus Chr. Julius H. (VI, 604). Han blev Søkadet 1850, Lieute- 
nant 1857, Premierlieutenant 1868, Kapitajn 1874 og Kommandør 
1885. Efter de sædvanlige Udkommandoer som subaltern Officer, 
blandt hvilke Togter kan nævnes 1862 — 63 et med Korvetten 
« Dagmar* til Middelhavet og Vestindien, var han nogle Aar ansat 
ved Søartilleriet og var 1862 en kort Tid Havnemester paa St. Tho- 
mas. Under Krigen 1864 gjorde H. Tjeneste i Korvetten « Heim- 
dal* og deltog saa vel i Affæren ved Rygen som i Kampen ved 
Helgoland. Senere sejlede han flere Aar som privat Dampskibs- 
fører, bl. a. med den efter Kong Frederik Vll's Død solgte Lyst- 
damper « Falken* til Middelhavet. Fra 1870 — 81 var han næst- 
kommanderende paa Søofficersskolen, hvor han tillige har været 
Lærer i Frihaandstegning, Navigation og Søkrigshistorie samt Chef 
for de Kanonbaade, hvormed Kadetterne i Eftersomrene udkom- 
manderedes. Senere var han Fører for Skoleskibet « Georg Stage », 
tillige en kort Tid Chef for Søværnets Underofficersskole og har 
saaledes til forskjellige Tider virket ved alle Opdragelsesanstalter 
for vordende Søfolk. 1883 — 84 var han Chef for Briggen « Ørnen », 
1889 for Panserbatteriet « Lindormen* og 1891 Stabschef for dette 
Aars Øvelseseskadre. For nærværende Tid er han ansat som Stabs- 
chef hos Viceadmiralen. 

Ved Siden af denne søfarende og tjenstlige Virksomhed har 
H. ogsaa arbejdet i litterær Retning. Fra 1881 har han saaledes 
været Redaktor af « Tidsskrift for Søvæsen* og saa vel herigjennem 
som gjennem Bladartikler o. a. søgt at hævde Marinens Betydning 
for Landets Forsvar. End videre har han forfattet en Lærebog i 
Sømandsskab (1875) og omarbejdet Justitsraad Hjorths Beskrivelse 
af Østersøen og Finske Bugt (1875). 1885 udgav han en Samling 
No velletter, betitlet « Under forskjellige Himmelstrøg*, hvoraf nogle 
ere blevne oversatte, en enkelt endog paa Kinesisk. Stor For- 
tjeneste har H. indlagt sig af Sportssagen, i det han i 1884 stiftede 
« Tidsskrift for Sport* (nu « Dansk Sportstidende*) og virkede ved 
dette som Hovedredaktør indtil Juli 1892 med det Maal for Øje at 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jok. Emil Viet. ly 

udvikle Sporten, men samtidig at dæmme op for de Overdrivelser, 
denne af og til har været tilbøjelig til at gjøre sig skyldig i. Fra 
1888 — 92 udgav han en « Illustreret Idrætsbog», til Dels efter 
svenske Kilder. I det politiske Liv har H. ikke taget synderlig 
aktiv Del, uagtet han med sin alsidige Begavelse og livlige Karakter 
skulde synes at være særlig skikket derfor. — H. blev 9. Okt. 1862 
gift med Hansine Marie Bøttzouw (f. 15. Sept. 1833), Datter af 
Skibskapitajn Peter Iversen B. og Kirstine Marie f. Giese. Begge 
hans 2 Sønner ere Søofficerer. C With, 

Hansen, Johan Frederik, 1799 — 1873, Bøssemager og Me- 
kanikus, er født 25. Marts 1799 i Kjøbenhavn; Faderen var Bøsse- 
mager Jacob H. og Moderen Ane Marie f. Hausmann. Efter en 
mangelfuld Skolegang og uden anden Værkstedsundervisning end 
den, han fik paa Faderens Værksted, blev han 1824 ved dennes 
Død i hans Sted Bøssemager ved Kongens Regiment, til hvilket 
han derefter var knyttet under dets vexlende Navne (Kronens Re- 
giment, 5. Linjeinfanteribataillon) til 1845. Hans væsentlige Be- 
tydning ligger imidlertid i *hans private Virksomhed. Det store 
mekaniske Talent, som han sad inde med, og som han bl. a. ^dste 
ved i en meget ung Alder at gjøre 2 større Ure med Slagværk, 
udviklede han ved Selvstudium i Mathematik, Mekanik og Sprog 
og blev efterhaanden en søgt Mekanikus og Maskinbygger. Han 
byggede bl. a. en Savmaskine til en Broder, der var Snedkermester, 
og da den 183 1 kom i Gang, dreves den af en Dampmaskine, som 
han ogsaa havde bygget. Da der imidlertid føjedes en Høvle- 
maskine til Savmaskinen, byggede han 1833 en ny Dampmaskine 
til den. Ogsaa til et Par Brændevinsbrænderier byggede han smaa 
Dampmaskiner, og han indtager i det hele en væsentlig Plads i 
Danmarks Maskinudvikling. 1840 gik han i Kompagni med C. A. 
Rames, der Aaret før fra Amerika havde hjembragt nogle Søm- 
maskiner. De etablerede ved deres Hjælp en Sømfabrik her (fra 
1853 i Rabeshave paa Christianshavn), søgte at skaffe den Filialer 
i Tyskland og havde et Valseværk til dens Brug i Sverige. Efter 
Rames' Død 1869 blev H. Eneindehaver af Fabrikken. 1838 var 
han Medstifter af Industriforeningen. Han døde 22. Dec. 1873. — 
25. Juli 1830 ægtede han Nicoline Christine Svendsen (f. 24. Nov. 
1804 f 16. Avg. 1875), Datter af Skibsfører Rasmus S. og Margrethe 
f. Brandt. 

Handels- og Industri-Tid. 1833, S. 314. C. Nyrop, 

Dansk biogr. Lex. VII. Jan. 1893. 2 

Digitized by VjOOQIC 



i8 Hansen, Joh, Fred, 

Hansen, Johan Frederik, 1810 — 73, Forstdocent, blev født 
3. Juni 1810 i Kjøbenhavn og var Søn af Vildthandler Peder H. 
og Ane Marie f. Dibel. H. blev 1832 dimitteret som Forstkandidat 
fra Kiel og tiltraadte det følgende Foraar en forstlig Studierejse, 
der varede 2 7« Aar, til Tyskland, Østerrig, Schweits, Frankrig og 
Italien. Paa Rejsen tog han Forstexamen ved det sachsiske Aka- 
demi i Tharand; efter sin Hjemkomst berejste han en Del af Sjæl- 
lands Skove, og i de følgende Aar, 1836 — 42, var han optaget af 
Assistent- og Planlægningsarbejder samt af Statstilsyn med private 
Skove. 1842 tiltraadte H. Pladsen som Forstdocent, der var bleven 
ledig ved Pallesens Død 1840; 1844 blev han Medlem af Forst- 
Examinationskommissionen og 1848 titulær Professor. — 1844 ægtede 
H. sin Formands Enke, Nicoline Christiane Pallesen, f. Smith (V, 57). 
Efter at have virket som Forstdocent i over 30 Aar fratraadte 
han ved Nytaar 1873 denne Virksomhed og døde kort efter, 
19. Febr. s. A. 

Allerede tidlig havde H. omfattet Planlægningen, <cdet forstlige 
Indretningsvæsen*, med særlig Interesse, og Læren om Skovbrugets 
Økonomi, Industrilæren, blev senere hans Yndlingsfag; han har paa 
dette Omraade ydet noget særdeles betydeligt baade som Lærer og 
som Forfatter. I «Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi* 
(udg. efter Forfatterens Død 1877) viser han sig at indtage en 
mæglende Stilling mellem de to Partier, der baade her i Landet 
og i Tyskland stredes om Skovbrugets økonomiske Formaal. Des 
værre var H. som Forstdocent lønnet saa knapt, at han maatte 
søge forskjellig anden Sysselsættelse; han var bl. a. Formand i 
« Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter* fra For- 
eningens Stiftelse til sin Død. Hans mangesidige Virksomhed maa, 
vistnok i Forbindelse med en mærkelig Mangel paa Trang til at 
producere, bære Skylden for, at han ikke naaede at faa udgivet 
noget større Arbejde. — H. var gjennemgaaende afholdt af sine 
Elever; hans Optræden over for Kolleger var ofte præget af en vis 
Stivhed, der bragte ham til at indtage en temmelig isoleret Stilling, 
især efter 1863, da man, meget mod hans Ønske, havde flyttet Skov- 
brugsundervisningen fra den polytekniske Læreanstalt til Landbo- 
højskolen. 

Erslew, Forf. Lex. J. F. Hansen, Et Afsnit af Læren om Skovbrugets 
Økonomi. A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786 — 1886. 

A. Oppermann, 

Hansen, Johan Gottfred Matthison, s. Hansen, Matthison-. 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jok, Henr. lO 

Hansen, Johan Henrik, 1807 — 52, Forfatter, er født 15. Maj 
1807 i Kjøbenhavn og kom, mod sin Tilbøjelighed, til Handelen. 
Hans Hovedinteresser vare og bleve dog Læsning og Syslen med 
litterære Arbejder, og ved ihærdig Stræben lykkedes det ham ogsaa 
at erhverve sig en ikke ringe avtodidaktisk Viden. 1842 oprettede 
han en Boghandel og et Lejebibliothek i Kjøbenhavn, og hans 
fleste Skrifter ere derfor udgivne paa eget Forlag. 7. Marts 1840 
ægtede han Charlotte Amalie Foss, Datter af Krigsraad, Toldassi- 
stent Michael Fosie F., og døde i Kjøbenhavn 16. Juli 1852. — 
H. var en meget frugtbar Forfatter: han redigerede belletristiske 
Tidsskrifter («Lys og Skygge » (1837 — 38), « Magasin for under- 
holdende Læsnings (1838) o. fl.), samlede «Nytaarsgaver» o. 1., 
hvortil det lykkedes ham at faa Bidrag fra adskillige bekj endte 
Forfattere, og udgav en stor Mængde originale Noveller og Digt- 
samlinger, af hvilke flere (deriblandt «Det gyldne Alfabet« (1840) 
med Indledningsdigt af H. C. Andersen) have en overvejende reli- 
giøs Tone. 

Erslew^ Forf. Lex. Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. 

Sophus Bauditz. 

Hansen, Johan Holniy s. Hansen, Holm-. 

Hansen, Johan Jørgen Heinrich, 1804 — ^46, Litterat, var 
født 18. Febr, 1804 i Gaarden ved Kiel, hvor Faderen, Peter H., 
var Lærer. Denne blev i Sønnens tidlige Barndom forflyttet til 
Brekendorf ved Slesvig. Moderen hed Augusta Magdalene f. Hen- 
ningsen. H. gik i Slesvig Domskole, studerede Theologi i Berlin, 
men tog ingen Examen, var nogle Aar Privatlærer, stiftede 183 1 
«Eckemf6rder Wochenblatt» og deltog ved en omfattende Korre- 
spondance til en Mængde tyske Blade og Tidsskrifter med stor 
Iver i den liberale Bevægelse i Slesvig. I nogle Aar førte han en 
livlig Brevvexling med Peter Hiort Lorenzen og stod i intim For- 
bindelse med Olshausen og Hegewisch. Bekjendt i videre Kredse 
blev han først, da han i 1840 klagede til Slesvig Stænder over, at 
han var strøget af Valglisten, fordi han Aaret i Forvejen var mulk- 
teret paa 50 Dir. for et for Toldforvalteren fornærmeligt Avertisse- 
ment i hans Blad fra en Vognmand. Det Aar blev Klagen afvist, 
men H., der imidlertid i sin Skuffelse over ikke at kunne faa Em- 
bede fra at nære forholdsvis venlige Følelser mod Danmark var 
bleven en fanatisk Slesvig-Holstener, kom 1842 igjen med sin Klage, 
og nu fandt Stænderne den begrundet, dog kun med i Stemmes 



Digitized by VjOOQIC 



20 Hansen, Joh. Jurg, Heinr, 

Flertal. Fra nu af optraadte H. som en hidsig Agitator for Sles- 
vigs Indlemmelse i det tyske Forbund og begyndte 1842 Udgivelsen 
af «Nordalbingische Blåtter », men kom ikke videre end til i. Hæfte. 
1846 kreerede Jenas Universitet ham til Dr. phil. Han døde 6. Okt. 
1846 ugift i'Ekemførde. , 

L. Skau, P. H. Lorenzen, især S. 21 fif. 43 ff. 85. 91. loi fif. Neucr Ne- 
krolog der Deutschen XXIV, 965. Kieler Correspondenzblatt 1849, Nr. 116. 
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. J£, J^, Hiort- Lorenzen, 

Hansen, Johannes Nicolaj, f. 1855, Komponist. Nic. H., 
Søn af Mel- og Grynhandler Christian H. og Caroline f. Schmidt, 
fødtes i Kjøbenhavn 20. Febr. 1855. Uddannet af Kammermusikus 
Chr. Schiørring og Organist Attrup virkede han fra 1872 som Vio- 
linist i forskjellige Orkestre, i hvilke han snart steg til at blive en 
vel anset Fører for Primoviolinerne, optraadte som Solist ved ad- 
skillige Koncerter og var Medlem af den bekjendte Neruda-Kvartet, 
indtil han fra i. Sept. 1885 blev ansat som Musikdirektør ved 
Folketheatret. En Suite for Orkester, en Ouverture og flere mindre 
Orkesterkompositioner af ham ere udførte i Tivoli, 3 Strygekvartetter 
i Kammermusikforeningen, ligesom en Mængde Musik er arrangeret 
af ham for Tivoli og Folketheatret; udkomne ere nogle Sanghæfter, 
2 Duetter for Violin og en Violinskole. 31. Dec. 1885 ægtede han 
Jørgine Theodora Marie Erichsen, f. Jørgensen, Datter af Høker 
Jørgen Nielsen J. og tidligere gift med Musikdirektør C. E. 

Schytte, Musiklex. Q, St Bricka, 

Hansen, Joseph Theodor, f. 1848, Arkitekturmaler. H., født 
i Randers 4. Jan. 1848, Søn af Skræddermester Thomas H. og Esther 
f. Davidsen, kom efter sin Konfirmation i Lære hos sin Onkel 
Malermester Lindstrøm i Randers og rejste efter 5 Aars Læretid 
som Svend til Kjøbenhavn, hvor han fandt Erhverv ved Dekorations- 
arbejde i Ipsens og Wendrichs Terrakottafabrikker. Samtidig be- 
søgte han Teknisk Institut og Kunstakademiets Skoler for at ud- 
danne sig til Kunstner. H. har fra 1879 — ^ foretaget omfattende 
Studierejser til Frankrig — i Paris var han en kortere Tid Bonnats 
Elev — , Italien og Grækenland; sidstnævnte Land besøgte han 
som Akademiets Stipendiat. Paa disse Rejser har H. uddannet sig 
til en meget dygtig Arkitekturmaler, og hans Arbejder have paa de 
aarlige Udstillinger altid vakt berettiget Opmærksomhed; de udmærke 
sig ved smukke Motiver, livfuld Opfattelse og omhyggelig Udførelse. 
H. er repræsenteret paa den kgl. Malerisamling med et Billede fra 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jos. Theod. 21 

Palazzo Borghese. Kunstneren ægtede 1873 Anna Maria Kirstine 
Thygesen, Datter af Arbejdsmand Jens T., men blev Enkemand 
allerede efter 3 Aars Ægteskab. ZT. -^. Baumann, 

Hansen, Julie Johanne Christiane, f. 1835, Skuespillerinde. 
Fru H., som er næstyngste Datter af Komponisten H. Chr. Lumbye 
og Georgine Marie f. Hoff, er født i Kjøbenhavn 11. Juni 1835. 
Hun var som ung i Besiddelse af en ualmindelig smuk og omfangsrig 
Altstemme, der uddannedes først af Rud. Bay, senere af Carl Hel- 
sted, og skulde have debuteret som Sangerinde paa det kgl. Theater, 
hvad der dog ikke blev til noget. Scenen betraadte hun første 
Gang 7. Nov. 185 1 paa Kasinos Theater og vedblev at virke her, 
særlig i Operette- og Sangspillet, indtil hun i Efteraaret 1855 fulgte 
med det af Kammerraad H. V. Lange dannede Selskab til Hof- 
theatret og i Efteraaret 1857 videre med ham til det af ham op- 
rettede Folketheater paa Nørregade. Det varede ikke længe, inden 
hun her udviklede sig til en betydelig Kunstnerinde, og med sin 
tørre, men saa forunderlig frodige og drastiske Komik skabte hun 
i Lystspillet, Farcen, Operetten og Sangspillet en Række fortrinlige 
Figurer, alle gjennemsyrede af det naturligste og elskværdigste Lune. 
Derfor blev hun ogsaa i Aarenes Løb en af Theatrets allerbedste 
Støtter og Publikums erklærede Yndling, som var sikker paa alene 
ved sin Indtræden paa Scenen at blive hilst med Latter og Bifald. 
Hun ægtede 19. Okt. 1867 Kammerraad Lange, overdrog efter hans 
Død (29. Jan. 1873) Folketheater-Privilegiet fra i. Juni s. A. til Aktie- 
selskabet « Kjøbenhavns Hippodroms, men vedblev i øvrigt at virke 
ved Theatret som tidligere. Hun giftede sig paa ny 15. Avg. 1874, 
med Skuespiller Carl Christian Jørgen Hansen, ældste Søn af neden- 
nævnte Skuespiller Jørgen Christian H., og hørte til Folketheatrets 
bedste og paalideligste Støtter, til hun i 1889 forlod denne Scene 
for at tage Engagement ved Kasino. Ogsaa her har hun skabt 
flere fortræffelige Figurer, men hendes Talent har dog aldrig vist 
sig i saa rigt et Lys som paa Nørregades mindre Scene, hvor hun, 
understøttet af mangeaarige Kolleger som H. Kolling og O. Zinck, 
ret har kunnet give sit komiske Lune frie Tøjler. Edgar Collin. 

Hansen, Julius, s. Hansen, Jens Julius (ovfr. S. 9). 

Hansen, Jørgen, — o. 1543, Lensmand, sædvanlig kaldet 
Jørgen Skriver, var Søn af Hans Skibbygger, Borger i Ribe. Han 
har formodentlig faaet en gejstlig Uddannelse, inden han opnaaede 



Digitized by VjOOQIC 



22 Hansen, Jårg. 

at blive Skriver (Sekretært, maaske allerede hos Kong Christian II, 
medens denne var sin Faders Statholder i Norge. Allerede i Marts 
1 5 14, inden han blev Lensmand i Bergen, fik han adeligt Skjold, 
men maatte dog endnu samme Aar og langt senere nøjes med 
Titelen som « beskedelig Svend* eller « ærlig og fomumstig Mand», 
saa hans Adelskab maaske er selvtaget. Paa Bergenhus afløste han 
15 14 Sigbrits Broder Herman Villumsen som Lensmand. Han viste 
sig i denne Stilling som* en djærv, særdeles virksom, men noget 
stræng og selvraadig Mand, der med Kraft hævdede Kongens 
Rettigheder over for Adel og Gejstlighed og ikke mindst over for 
det lybske Kontor i Bergen eller andre fremmede handlende. 
Bergenhus omdannede han til en stærk Fæstning; men ogsaa over 
for Almuen viste han sig som en stræng Skatteopkræver, hvilket 
ogsaa medførte Uroligheder blandt denne. Kort sagt, han var ret 
en Lensmand efter Christian II' s Hjærte. Hans egenraadige Frem- 
færd mod Bispedømmet i Bergen og andre gejstlige Forhold bragte 
ham i Strid med Ærkebiskoppen Erik Valkendorf, og han havde 
stor Del i, at denne forlod Norge og senere begav sig til Rom, 
hvor han indgav en lang Klage til Paven over J. H. For øvrigt 
viser J. H. sig i sine endnu bevarede Lensregnskaber som god 
Katholik, der gav adskilligt Vox og andet til Kirker og Klostre, 
til Messer eller lignende. Han havde imidlertid i Marts 1523 be- 
givet sig til Danmark, hvor han overbragte Christian II et meget 
velkomment, betydeligt Skattebeløb fra Norge, lige som Kongen var 
i Færd med at forlade Landet. Denne sendte da «sin Sekretær 
og Statholder i Norge », J. H., til Amsterdam i vigtige Ærender. 
Dog synes det, som J. H. først har begivet sig tilbage til Bergen, 
hvor han betroede Slottet til en gejstlig Mand, Hans Knudsen, og 
der fra til Nederlandene. Her tog han Ophold i Staden Kampen, 
hvor han ogsaa tog Borgerskab, men benyttedes jævnlig af Kongen 
til Underhandlinger med fremmede Landsknægtoberster eller i lig- 
nende Sager. I sine Skrivelser til Kongen viser han sig stadig 
som en djærv og frimodig Mand, der især fraraadede ham at gjøre 
uoverlagte Skridt eller lade sig bedrage af fremmede Æventyrere. 
1525 gav Kongen ham i Forening med Claus Kniphoff og Jørgen 
Stegen tin Fuldmagt til som Kongens «Kapitajner» at foretage et 
Søtog mod Bergen, hvorpaa J. H. skulde indsættes til Statholder 
nordenfjælds ; men J. H. fraraadede stærkt Foretagendet som uover- 
lagt og kom heller ikke med paa det uheldige Tog. Dog forlangte 
Lybek i Anledning af dette Tog J. H. straffet af Raadet i Kampen, 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jørg, 23 

hvilket dog afværgedes ved Kongens Indgriben. J. H. synes heller 
aldrig at have haft ret Lyst til at lede større krigerske Foretagender, 
hvortil han næppe har følt sig skikket. Han ægtede netop paa 
denne Tid (1526) en ung Pige fra Kampen efter først at have 
raadført sig med Kongen, der lod ham forstaa, at han hellere saa, 
c at hans Tjenere levede skjelligen efter Guds Lov end anderledes ». 
Ogsaa dette tyder paa, at han oprindelig har været gejstlig, lige- 
som han ogsaa anvender latinske Talemaader i sine Breve. Denne 
Hustru døde imidlertid allerede 1527 i Barselseng, hvorpaa J. H. i 
den følgende Tid atter viste sig meget virksom i Kongens An- 
liggender. 1531 fulgte han med Kongen til Norge; ic. Jan. 1532 
har han fra Tønsberg opfordret Eske Bille paa Bergenhus til at 
slutte sig til Christian II; i Bergen ventede man hans Ankomst til 
Vesterlandet med et Par Hundrede Landsknægte; men han sendtes 
af Christian II o. i Marts til Nederlandene, dels for at frem- 
skynde Hjælps Afsendelse der fra, dels for at overbringe Kejser 
Carl V, som han traf i . Regensburg i Maj eller Juni, Nordmændenes 
Hyldingsbrev af Kongens Søn, Prins Hans, som Norges Arveherre, 
hvorpaa han vendte tilbage til Amsterdam. Senere hører man intet 
om ham; i Grevefejden eller de følgende Tiders Begivenheder synes 
han ikke at have taget større Del. Dog levede han endnu 1543 i 
Holland (Dipl. Norv. XI, 761). 

Personalhist Tidsskr. 2. R. V, 212. Y. Nielsen, Bergens Hist. S. 268 ff. 
Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, i, 127; 2, 80 ff.; IV, 2, 216; V, Ii6ff. 
Heise, Christiem II i Norge S. 90. ^, Heise, 

Hansen, Jørgen, 1613 — 73, Renteskriver, blev født i Aalborg 
14. Febr. 1613 og var en Søn af Hans Jørgensen og Maren Chri- 
stensdatter. Efter først at have været paa Skriverstuen hos Lens- 
manden paa Aalborghus og senere i Handelslære hos Borgmester 
Hans Sørensen i Aalborg kom han 1635 ^ Tjeneste hos Rente- 
mester Jørgen Vind og blev 1641 kgl. Renteskriver. Han vedblev 
dog at være nøje knyttet til den Vindske Familie og ledsagede i 
de følgende Aar Jørgen Vind paa flere diplomatiske Sendelser. 
Efter Krigen udvalgtes han 1646 til at gjøre Regnskabet op med 
Statens Kreditorer, og desuden overtog han Møntregnskabeme. Da 
han ved disse Hverv havde vist stor Duelighed og RedeHghed, 
udnævntes han 1655 til øverste Renteskriver, og i Nov. 1660 over- 
droges det ham og en anden Renteskriver at give en Fremstilling 
af Rentekammerets tidligere Ordning samt gjøre Forslag til For- 



Digitized by VjOOQIC 



24 Hansen^ Jørg. 

bedringer deri og til Forretningernes Fordeling. 1661 fik han ny 
Bestalling som Overrenteskriver, en Stilling, som han beklædte til 
sin Død, 6. Dec. 1673. Med sin Hustru, Kirstine Knudsdatter, 
srom han ægtede 1646, havde han bl. a. Datteren Gertrud, der 
blev gift med den kgl. Historieskriver Vitus Bering (II, 120). 
Univers.-Progr. 19. Dec. 1673. Hist. Tidsskr. 5. R. I, 60 ff. 

Z. Laursen. 

Hansen, Jørgen, 1802 — 89, Biskop, stammer fra en gammel 
Bondeslægt i Angel og Sundeved. Faderen, Chr. H., var Smed i 
Tandslet paa Als, Moderen hed Anna Cathrine f. Schmidt. Han er 
født 12. Febr. 1802 og blev, 4^/2 Aar gammel, sendt til Byens Skole. 
Her blev Biskop Plum ved en Visitats opmærksom paa den op- 
vakte Dreng og sagde til ham: «Af dig kan der blive noget ». 
Disse Ord bleve bestemmende for hans Fremtid, Forældrene lode 
ham nu undervise, saa han 1819 kunde tage Artium i Kjøbenhavn. 
1823 tog han theologisk Embedsexamen og levede dels af at under- 
vise i Kjøbenhavn, dels som Huslærer i Hørup paa Als, indtil han 
1827 blev Præst i Ballum i Lø Herred. Her vakte han Opmærk- 
somhed ved den Energi og Dygtighed, hvormed han bragte Skole- 
og Fattigvæsenet i Orden. 1830 kaldtes han af Hertugen af 
Augustenborg til Notmark paa Als, hvor han fortsatte sin Virk- 
somhed i samme Retning og paa Tysk skrev et Par Afhandlinger 
om Fattigvæsenet. Men han kom hurtig i et fjendtligt Forhold til 
sin Patron, dels ved at understøtte Bønderne i deres talrige Rets- 
trætter med ham, dels ved 1834 at forhindre hans Klients, 
Dr. Steffens', Valg til Stænderdeputeret. Han sluttede sig i det 
hele med stor Iver til de Bestræbelser, der gjordes for at værge 
Danskheden i Slesvig, og har skrevet den første Artikel i Bladet 
«Danevirke»: «0m Undervisning i Tysk i de nordslesvigske Almue- 
skoler ». 1845 kaldtes han af Kongen til Sognepræst for Egen, 
ligeledes paa Als. 11. Febr. 1848 udnævntes han tillige til Biskop 
over Als og Ærø, men først 9. April 1849 ordineredes han sammen 
med Monrad. Han var 1848 bleven Medlem af den Kommission, 
-der under Vaabenstilstanden skulde styre Hertugdømmerne i Kon- 
gens Navn, men da der fra tysk Side lagdes den saa mange Hin- 
dringer i Vejen, at dette blev umuligt, maatte den indskrænke sin 
Virksomhed til hans Bispedømme. 

H. var imidlertid allerede den Gang kommet stærkt i Oppo- 
sition til hele den Retning, den danske Politik tog; han var af 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jørg, 25 

de Mennesker, der indtage deres eget Standpunkt paa en saa be- 
stemt Maade, at de altid komme i Opposition mod det bestaaende. 
1 de liberales Øjne var han stokkonservativ, men over for Magt- 
haverne hævdede han til enhver Tid Befolkningens Ret. Han maa 
nærmest kaldes Helstatsmand, men Tanken om Slesvigs Deling var 
ikke fremmed for ham; vist er det, at han hverken var national 
eller liberal paa den Maade, som disse Ord opfattedes i Tiden 
mellem 1848 og 64. Han var i Kjøbenhavn under Kasinomøderne, 
og den Gang sagde han til Minister Bardenfleth: «De Folk ere 
gale; det er en lige saa stor Separatisme som den anden », nemlig 
Slesvig-Holstenismen. Under Grund lo vsforhandlingen skrev han til 
Ministeriet, at Grundloven kun vilde bringe ondt over Landet, og 
denne Mening fastholdt han. Det kan derfor ikke undre os, at 
trods hans danske og loyale Sind maatte Forholdet mellem ham 
og de forskjellige Regeringer, han virkede under, tit være noget 
køligt. 

Netop denne H.s oppositionelle Stilling til den danske Politik 
skaffede ham en blidere Medfart fra preussisk Side efter 1864, end 
der blev andre dansksindede Præster til Del. Han erklærede, at 
han vilde holde den Ed, han havde aflagt til Kong Christian IX, 
men han ansaa det ikke for stridende imod den at adlyde den 
bestaaende Magt. Da Bispedømmet for Als ophævedes, fik han 
selvfølgelig Afsked som Biskop, men med Pension af sin Gage fra 
den Del af Stiftet, der var bleven preussisk; han betragtede det 
som en Uretfærdighed, hvad det vel ogsaa var, at den danske 
Rigsdag ikke vilde gaa ind paa at supplere Pensionen for Ærøs 
Vedkommende. Sit Præstekald beholdt han. De nye Magthavere 
søgte i Begyndelsen at drage ham nærmere til sig; 1867 opfordrede 
Regeringen ham til at stille sig til Valg til den preussiske Landdag; 
men dette afslog han, vel vidende, at en saa bestemt dansksindet 
Mand ikke paa én Gang kunde være preussisk Embedsmand og 
aktiv Politiker. 1877 holdt han under stor Deltagelse 50 Aars 
Jubilæum som Præst og næste Aar Guldbryllup med Anne Margrethe 
f. Schwensen (f. 1802), Datter af Konsistorialraad Chr. S. i Hørup 
(f 1845) og Lucie f. Jensen. Men endnu mere end 10 Aar derefter 
var han virksom og aandsfrisk. Han skrev i sin høje Alderdom 
c Om Menneskeslægtens Religionsformere (1877), hvor han søgte at 
vise, at Hedenskabet, Muhamedanismen og Jødedommen kun vare 
politiske Institutioner, Kristendommen derimod alene den fra Himlen 
sendte Aand, der skal gjennemtrænge alle Institutioner, som kun 



Digitized by 



Google 



26 Hansen^ Jørg. 

ere Midler til at gjøre Aanden gjældende. Hans Prædiken bar 
Mærket af hans ejendommelige Theologi; men medens den ofte 
fremtræder uklart i hans Skrift, var han en fortrinlig Prædikant, 
der til det sidste havde sin Kirke fuld hver Søndag. Hans Præ- 
diken havde vistnok en Bøjning hen imod Rationalismen, men enhver 
Tanke eller Erfaring, som han optog i sig, blev præget af hans 
ejendommelige Personlighed og fremtraadte i ualmindelig Grad som 
hans egen. H. N. Clausen skal have kaldt ham «en mærkelig 
Avtodidakt». Han havde ogsaa baade en saadans Fejl og Fortrin. 
— H. døde 19. Avg. 1889. Paa hans Kiste laa en Sølvkrans med 
Indskrift: « Minde om den elskelige Biskop H. fra hans Menighed». 
Han var 1860 bleven Kommandør af Danebrog og blev 1877 deko- 
reret med den preussiske Kroneordens 2. Klasse. 

H. var ikke for intet oprundet af en slesvigsk Bondeslægt; 
han var støbt af samme Malm som hans samtidige, der værgede 
deres Land mod Fortyskningen i trange Tider; men ligesom andre 
af disse Mænd var han noget ubevægelig og utilgængelig for Grunde ; 
det bliver altid en tvivlsom Fordel, naar en Mand, der naar en 
høj Alder, kan rose sig af i ingen Henseende at have forandret 
sine Anskuelser om politiske og sociale Spørgsmaal, hvor meget 
end de Tider, i hvilke disse Anskuelser skulle gjøre sig gjældende, 
ere omskiftede. 

Sønderjydske Aarbøger 1889, S. 21. Ersiew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks 
Præstehist. 1869—84 S. 652. Illustr. Tid. 1888—89, Nr. 49. Kai. Danmark 1890. 

Z. Koch, 

Hansen, Jørgen Christian, 1812 — 80, Skuespiller og Sanger. 
Chr. H., der var ældre Broder til den ovfr. (VI, 609) omtalte Skue- 
spiller Edvard H., fødtes i Kjøbenhavn 24. Maj 18 12 og røbede 
tidlig musikalske Anlæg, hvorfor Faderen lod ham undervise i 
Violinspil af Kapelmusikus Wexschall. Den udmærkede Lærer 
haabede at gjøre Drengen til en sand Virtuos, men ved en Examen 
lod han sig forlede til at slaa Eleven over Fingrene med sin Bue, 
og den alt konfirmerede H. blev saa vred herover, at han afbrød 
Spillet og gik. Faderen vilde nu have ham til at lære et Haand- 
værk og anbragte ham hos en Skomager, men heller ikke her blev 
H. længe. Under et Besøg i Trinitatis Kirke hørte han Sanger- 
inden Jfr. Zrza, og hendes Sang gjorde et dybt Indtryk paa hans 
musikalske Natur. Da han saa ved sin Hjemkomst fik Øje i en 
Avis paa en Bekjendtgjørelse om, at unge Mennesker med Sang- 
stemme kunde melde sig til Optagelse i det af Siboni stiftede 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Jtrg. Chr, 27 

Musikkonservatorium, stod det klait for ham, hvilken Vej han 
havde at gaa i Livet, og han meldte sig strax hos Siboni, der efter 
en Del Parlamenteren med Forældrene fik sat igjennem, at deres 
Søn blev Elev ved Konservatoriet, hvor han undervistes af Siboni 
i Sang og af J. P. E. Hartmann i Musik. I 1832 vilde Konserva- 
toriet give en Aftenunderholdning paa det kgl. Theater, og her 
blev man, da man ingen anden Elev havde dertil, nødt til at 
betro Barberen Snaps' Rolle i Florians Lystspil «De to Sedler* til 
den 2oaarige H., som da 8. April s. A. for første Gang betraadte 
det kgl. Theaters Bræder og sang og spillede det betydelige komiske 
Parti saa flinkt, at han høstede stærkt Bifald og ansattes som Elev 
ved Theatret. Her førte han dog en meget tilbagetrukken Til- 
værelse og benyttedes kun til rene Ubetydeligheder, indtil et Til- 
fælde bragte ham frem. Komponisten Marschner var i 1836 kommen 
til Kjøbenhavn for selv at lede Indstuderingen af sin Opera «Hans 
Heiling*, og i Mangel af nogen anden maatte Theatret foreslaa H. 
til Titelrollen. Marschner havde næppe hørt H., før han var be- 
gejstret over dennes klangfulde, omfangsrige, bøjelige og kraftige 
Baryton, der ikke blot var udmærket uddannet af Siboni, men 
tillige i Besiddelse af en Timbre, som kunde gribe og røre dybt. 
13. Maj sang H. Partiet for første Gang og hjembragte en Sejer, 
som med ét Slag gjorde ham til en kunstnerisk Notabilitet, hvem 
Direktionen ikke mere kunde vrage. Fra nu af var han selvskreven 
som Theatrets første Baryton, og alle de største Barytonpartier i 
Opera og Syngespil tildeltes ham, f. Ex. 1838 Bois-Guilbert i « Tempel- 
herren og Jødinden*, 1839 Don Juan, 1842 Titelrollen i « Vilhelm Tell» 
og Michelli i «De to Dage», 1843 Johannes Brun i «De danske i 
Paris », 1844 Figaro i « Figaros Bryllup », 1845 Simeon i « Joseph og 
hans Brødre i Ægypten* og Frontin i «Den nye Jordegodsejer*, 
1846 Sverkel i « Liden Kirsten* og Zar Peter i «Zar og Tømmer- 
mand*, 1848 Lodsen Mikkelsen i «En Søndag paa Amager*, 1855 
Farinelli, 1857 Ashton i «Lucia af Lammermoor», 1861 Agamemnon 
i «lphigenia i Aulis*, 1868 Grim i « Mester og Lærling* osv. Alle- 
rede af det her anførte Repertoire fremgaar det, hvor stort det 
kunstneriske Felt var, over hvilket H. spændte. Som Don Juan, 
Vilhelm Tell og Hans Heiling staar han hidtil uovertruffen paa den 
danske Scene; han kunde gribe paa det dybeste som Simeon i 
« Joseph og hans Brødre*, være indtagende elskværdig som Frontin 
i «Den nye Jordegodsejer* og imponere ved sin Højhed og Adel 
som Agamemnon i «Iphigenia i Aulis*. Men samtidig hermed var 



Digitized by VjOOQIC 



28 Hansen, Jå/rg. Chr, 

H. den ypperste Romancesanger, Danmark har ejet. Ingen har 
forstaaet som han at gribe ved et lige saa intelligent og ægte mu- 
sikalsk' som sjælfuldt, inderligt og formskjønt Foredrag; derfor be- 
gejstrede han ogsaa Publikum, hvad enten han som lidsen i «En 
Søndag paa Amager » eller som Majoren i «De danske i Paris » 
sang til Fædrelandets Pris, og hans Foredrag af Sangene i «Fari- 
nelli* staar som noget af det mest fuldendte af dansk Romance- 
sang. I de senere Aar blev H. mere og mere skubbet ud af 
Repertoiret, og efter at være optraadt sidste Gang 2. Maj 1873 som 
Farinelli afskedigedes han ved Udgangen af Sæsonen 1874 — 75. 
H., der havde Titel som kgl. Kammersanger, medvirkede senere 
nogle Gange som Gjæst paa Kasinos Theater og døde 24. Febr. 1880. 
Han ægtede 4. Maj 1836 kgl. Skuespillerinde Erhardine Adolphine 
Rantzau, f. i Kjøbenhavn 23. Sept. 1815. Hun debuterede paa det 
kgl. Theater 5. Dec. 1833 som Nina i «De 7 militære Piger » og 
optraadte sidste Gang 30. Maj 186 1 som Arianke Grovsmeds i 
«Den politiske Kandestøbere. Skjont hun aldrig fik Lov til at 
komme frem i det komiske Fag, for hvilket hendes Evner egentlig 
laa, har hun dog spillet ikke saa faa betydeligere Roller som f. Ex. 
1835 Titelrollen i « Valerie » og Ida Munster i « Hermann v. Unna», 
1839 Fru Nothington i «Capriciosa», 1840 Elisabeth Munk i « Elver- 
høje, 1842 Esperance i « Østergade og Vestergades, 1845 Frøkenen 
i «Den nye Barselstuen, 1848 Fru Krans i «Æventyr paa Fodrejsen », 
1851 Regan og 1858 Goneril i «Kong Lear». Edgar Collin, 

Hansen, Karl, f 1886, s. Hansen, Christian Kari Ludvig (VI, 605). 

Hansen, Lars, 1813 — 72, Portrætmaler. L. H., Søn af Fisker 
og Sømand Hans Tobiassen, var født i Rønne paa Bomholm 
25. Juli 1813. Trods Faderens fattige Kaar kom han til Kjøben- 
havn, blev Malersvend, gjennemgik Kunstakademiet og malede hos 
J. L. Lund. Til Dels paa egen Haand lagde han sig efter Por- 
trætmaleriet; et af hans første Portrætter var af Blomstermaler 
Fritzsch; derefter malede han et ikke særlig interessant Portræt af 
Oehlenschlåger, hvilket han selv lithograferede. 1 Kjøbenhavn og 
Provinserne malede han i 1836 — 40 en Del Portrætter, tog derpaa 
til Gøteborg, hvor han blev i 2 Aar og tilbragte derefter 20 Aar i 
Stockholm som en ret vel anset Portrætmaler. Svækkelse paa Synet 
nødte ham til at opgive sin Kunst, han rejste til Kjøbenhavn igjen, 
tilbragte 5 Aar i Italien og døde ugift i sin Hjemstavn 10. Avg. 1872. 

Weilbach, Konstnerlex. p^^ Weilbach, 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Laurents. 



29 



Hansen, Laurents, — o. 1557, Sagaoversætter. L. H. med 
Tilnavnet « Nordmand* kom i sin Ungdom til Danmark og gjorde 
Tjeneste som Skriver hos Frederik I's danske Kansler Claus Gjord- 
sen, hos hvem han efter eget Sigende «lærte Dansk*, var ved 1529 
Johan Rantzaus Foged paa Krogen og fik i 1530 Præsentation til 
Blidstrup Kirke. Under Grevefejden vedblev han at staa i Johan 
Rantzaus Tjeneste og blev, da Norge havde underkastet sig, efter 
Rantzaus Anbefaling af Kongen forlenet med Krongodset Stødle i 
Søndhordland 1537. Resten af sit Liv tilbragte han i Norge, dels 
som Skriver eller maaske Tolder i eller nær Bergen, dels fra o. 1554 
som Lagmand i Stavanger, hvor han døde 1557 — 58. Han var 1548 
tilstede i Oslo ved den udvalgte Prins Frederik (II)s Hylding, ved 
hvilken Lejlighed Chr. Morsing og Hans Svaning opfordrede ham til 
at oversætte norske « Antikviteter* paa Dansk. Han begyndte derfor 
at oversætte Codex Frisianus (Snorres Kongesagaer), og da han 2 
Aar senere var færdig med alle Sagaerne indtil Olaf Tryggvesens 
Død, sendte han det oversatte med en Dedikation til den udvalgte 
Prins; denne har overgivet Oversættelsen til Hans Svaning, som 
dog ikke ses at have benyttet den; senere kom den med Arild 
Huitfeldts Samlinger til Universitetsbibliotheket, hvor O. Worm be- 
nyttede den; nu er den i den Arnamagnæanske Samling. O. Worm 
optog hans Oversættelse af Snorres Fortale i Peder Clausens Saga- 
oversættelse, som han udgav 1633. L. H. har ogsaa gjort Afskrifter 
af de gamle norske Love og gjort et Forsøg paa at sammenarbejde 
de gamle Kristenretter. 

Norske Mag. I, Fortalen. G. Storm, Snorre Sturlassøns Historieskrivning 
S. 275 ff. Arkiv f. nord. Filologi I, 47 ff. Norges gi. Love IV, 409. 440 ff. 

Gustav Storm, 

Hansen, Louise Amalie, f 1879, s. imder Hansen, Agnes 
Charlotte Dagmar (VI, 576). 

Hansen, Louise Christiane Ravn, s. Hansen, Ravn-, 

Hansen, Mads, 1834 — 80, Forfatter, er født 23. Juli 1834. 
Hans Fader var Væver Hans Henrik Andersen, som ved Gifter- 
maal med Inger Hansen kom i Besiddelse af hendes Fædrene- 
ejendom, Stærregaarden paa Hundstrup Mark i Sydfyn. M. H. var 
en i højeste Grad lydig, flittig og pligtopfyldende Dreng, der, altid 
tavs og tænkende, mere levede i Æventyrets end i Virkelighedens 
Verden; i sin Barndom kjendte han hverken Lystighed eller Kamme- 
ratskab med ligestillede. I den mangelfulde Landsbyskole var han 



Digitized by VjOOQIC 



^o Hansen, Mads. 

dygtig, men uomgængelig, hvorfor han ikke blev afholdt af de 
andre Bøm, over for hvilke han maatte bruge sin stærke legemlige 
Kraft for at tiltvinge sig Respekt. I 1848 blev han sig bevidst 
som dansk og skrev Krigssange, af hvilke en blev sungen ved en 
Fest for hjemvendende Krigere. — Efter sin Konfirmation kom 
han til mere vedholdende end før at deltage i Gaardens Drift; 
men sin Fritid anvendte han til at dyrke Pen og Violin. Som 
dygtig Sekretær for et Par Sogneforstanderskaber fik han Indblik i 
Samfundslivets Ordning, og nu søgte Folk ham, naar de skulde 
have affattet retslige Dokumenter. Sine Indtægter herved benyttede 
han til at kjøbe praktiske Bøger for. En nærboende Landsby- 
musiker underviste ham paa Violin og Klarinet, saa han kunde 
spille med ved Bøndergilder. Omtrent samtidig hermed blev han 
optagen af Oehlenschlågers, Ingemanns og H. C. Andersens Værker, 
og i sin poetiske Stemning forlovede han sig med en ikke særlig 
begavet, men ægte kvindelig Gaardmandsd atter fra Sognet og nød 
med hende en ren, inderlig Lykke, der imidlertid snart blev 
smertelig brudt ved hendes Død. I denne Krise blev han sig 
bevidst som Kristen og Digter, og nu frigjorde han sig i Sang og 
Samfundsarbejde. Han vilde modarbejde sin Stands Raahed og 
Aandløshed, og i den Hensigt dannede han sammen med flere af 
sine ligestillede en Sangforening, der dog først fæstnedes, efter at 
den havde forbundet sig med unge Venner i Nabosognet Vester 
Skjeminge. Som dens Formand satte M. H. nu Foredrag i For- 
bindelse med Sangen, og snart dræbtes derved det daarlige Liv i 
Egnens mange «Ungdomsgilder». Til denne Forening skrev han 
nogle af sine første Sange. Nu stiftede han en Læseforening, 
gjennem hvis Bøger han selv udvidede sin ikke udstrakte Læsning, 
og navnlig følte han sig tiltalt af Plougs Digte. 

Krigen 1864 vakte M. H.s dybe Sorg, men tillige en fornyet 
Kraft hos ham til at arbejde i Fædrelandets Tjeneste. Nu virkede 
han ivrig for Skyttesagens Fremme og for Oprettelsen af en Folke- 
højskole i Vester Skjeminge; han laante Penge og kjøbte paa egen 
Risiko et Hus, som han lod indrette til Skole, hvis Bestyrer For- 
fatteren Anton Nielsen paa hans Opfordring blev. Ved stor Ihær- 
dighed lykkedes det ham at opføre en ny Bygning. De mere 
verdsligsindedes Modstand bevirkede en Spaltning i hans Skytte- 
og Sangforening. Som Højre-Grundtvigianer tog M. H. nu — 
navnlig i « Dansk Ugeblad* — djærvt til Orde mod «det forenede 
Venstre ». — Til en Faneindvielse i hans egen Skyttekreds skrev 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Mads, 



31 



han Sangen «Til Nordens Kvinde* («Vi har sagt det saa tit»); 
den slog viden om stærkt an og blev Forløber for hans « Sange » 
(1866), en Digtsamling, der gjorde saa stor Lykke, at den i 3 Aar 
oplevede 5 Oplag. Den bragte ham i Korrespondance med en 
jysk Bondepige, Karen Marie Mikkelsen (f. 20. Marts 1846), Datter 
af Gaardejer i True ved Aarhus Mikkel Pedersen; dette Bekjendt- 
skab gjennem Pennen førte første Dag, de saa hinanden, til For- 
lovelse, og 8. Juli 1869 blev hun hans Hustru. 

I 1870 udgav M. H. « Sange, 2. Saml.» (2. Udg. 1877) og i 
1873 « Markblomster »; den store Overvurdering, hans første Digt- 
samling havde været Gjenstand for, bevirkede nu et næsten lige saa 
overdrevent Tilbageslag i Publikums Interesse for Digteren, der 
herved følte sig nedslaaet, skjønt han med sjælden Selvkritik og 
Sandhed altid havde stillet sig selv paa rette Plads. Han skrev 
flere utrykte Komedier, som i hans Sangforening spilledes af Bønder 
og havde til Hensigt at opdrage Bønder. Sammen med Anton 
Nielsen udgav han flere A årgange af en Almanak, der medførte 
pekuniært Tab for ham, dernæst et Tidsskrift, « Hermod », hvori 
han bl. a. meddelte gamle Bonde- og Folkeviser, som han havde 
« repareret »; ogsaa dette maatte gaa ind, og skjønt han aldrig var 
bitter, begyndte han dog at tvivle baade om sine egne Evner som 
Digter og om den gode Jordbund i hans Standsfællers Sind. 

Efter sin Faders Død overtog han i 1877 sin Fædrenegaard, 
som han i nogle Aar havde styret med saa stor Indsigt og Dyg- 
tighed, at han vandt Præmier, bl. a. for fremadskridende Agerbrug. 
Gjennem en Snitteskole, en Husflidsforening, «Husmandsbogen» 
(1873) OR «Gaardmandsbogen» (1877) fik han betydelig Indflydelse 
paa Bøndernes Udvikling. Skjønt han selv i alt optraadte som 
Bonde, lykkedes det ham dog aldrig at blive almindelig yndet af 
Omegnens landlige Befolkning. — I 20 Aars Alderen havde han 
en Gang ved et Fald faaet et Slag, han aldrig forvandt, og som 
hindrede ham i at deltage i Krigen 1864. I hans 32. Aar blev 
dets Virkning en Blodstyrtning, hvis Følger stadig svækkede ham, 
indtil han temmelig uventet Natten mellem i. og 2. April 1880 gik 
bort fra Hustru og 5 Børn. 

Hans 'Digtning ejer ikke meget af den Oprindelighed, som 
hans Afstamning skulde lade formode; hans Vers ere formelt gode 
og tit yndefulde, der er folkelig Tone i dem, og de ere blevne 
sungne viden om i Almuen; men nye eller store Tanker og Syner 
er der ikke i dem; hans Poesi maa nærmest betegnes som ubevidst 



Digitized by VjOOQIC 



^2 Hansen, Mads. 

Efterklang af vor Guldalder. Han var en sjælden ideel, karakter- 
fast, dygtig, ridderlig og fintfølende Bondemand, og der skete ham 
kun hans Ret, da hans Broncebuste 23. Juli 1885 ved Bidrag fra 
det danske Folk blev rejst paa Toppen af en 8 Fod høj Granit- 
sten, der staar i Vester Skjerninge By ved Landevejen mellem Faa- 
borg og Svendborg. 

P. R. Møller, Mads Hansen, 1881. J.S.Brandt, Mindeblade over Digteren 
Mads Hansen, 1880. Nutiden IV, 258. Højskolebladet 1881, Nr. 37 ff.; 
1885, Nr 48 ff. . Nk, Bøgh. 

Hansen, Martin, f 1875, s. Hansen, Esben Martin (VI, 611). 

Hansen, Michael, o. 1767 — 1844, Kancellideputeret, fodtes 
paa Langeland, sandsynligvis 1767 (s. dsk. Kancellis 2. Dept.s Forest. 
1812, Nr. 367), efter Dødsanmeldelsen dog 1762, blev privat dimit- 
teret 1784, juridisk Kandidat 1789, Kopist i danske Kancelli 1792, 
Kancellist sammesteds 1797, Departementssekretær og Chef for 2. 
Departements Expeditionskontor 1804, Assessor i Kancelliet 1812, 
Deputeret og Chef for Brandforsikringssagerne 1826, tillige Decisor 
for Landmilitssagerne 1834, entledigedes med Ventepenge ved Ud- 
gangen af Aaret 1840 og døde i Kjøbenhavn 6. April 1844. I 
Aaret 1799 fik han Titel af Kancellisekretær, 1807 af Kancelliraad, 
1809 af Justitsraad, 1816 af Etatsraad og 1840 af Konferensraad. 
Paa alle Stadier af hans lange Embedsvirksomhed fremhæves hans 
udmærkede Duelighed, Flid og Nøjagtighed, hans indgaaende Kjend- 
skab til Forretningerne i Kancelliet og hans ypperlige Hukommelse, 
der i en lang Aarrække gjorde ham til en væsentlig Bærer af 
Traditionen i det danske Kancelli. G. Kringelbach. 

Hansen, Mourits Mørk, s. Hansen, Mørk-. 

Hansen, Nicolaj, s. Hansen, Johannes Nicolaj (ovfr. S. 20). 

Hansen, Niels, f. 1815, Journalist og Politiker. N. H., født 
7. Dec. 1815 i Rudkjøbing, yngre Broder til ovennævnte Jens 
Andersen H. (S. 2), blev 1839 Skomagermester og 1850 Brygger i sin 
Fødeby samt var 1850 — 56 Borgerrepræsentant. 1856 flyttede han 
til Kjøbenhavn, blev Medarbejder ved « Morgenpostene og 1863 — 73 
Redaktør; var i et Par Aar desuden Stillingskommissionær, men 
paadrog sig derved flere ubehagelige Retssager. 1861 — 73 var H. 
Folketingsmand for Holbæk-Kredsen, sluttede sig 1865 med Iver til 
Oktoberforeningen og gik 1870 ind i «det forenede Venstre*, men 
udelukkedes 187 1 for Ulydighed mod Partiets Beslutninger og for- 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Niels. ^^ 

trængtes 1873 ^^a Rigsdagen. Han skrev 1873 — 74 3 Flyveskrifter 
imod det forenede Venstres Færd og har senere virket stadig i 
Provinspressen for Oktoberforeningens Grundsætninger. H. ægtede 
1839 Pouline Poulsen (f. 182 1 f 1864), en Skipperdatter fra Rud- 
kjøbing. Emil Elberling. 

Hansen, Octavhis Thomas, f. 1838, Sagfører og Politiker. 
O. H., født 5. Febr. 1838 i Kjøbenhavn, Søn af ovfr. (VI, 58) nævnte 
Andr. N. H. (f 1873), blev 1855 Student og 1862 juridisk Kandidat. 
Han blev derefter Sagførerfuldmægtig (først hos Advokat G. Brock) og 
var samtidig Volontær i Justitsministeriet, men tog Afsked herfra i 1865 
paa Grund af en Irettesættelse, fordi han paa Valgdagen havde rettet 
en Forespørgsel om den Heltzenske Sag. S. A. var han Medstifter 
af « Nordisk Samftind» og blev 1870 Medlem af dets Styrelse (indtil dets 
Ophør 1874). Han udgav 1868 et lille Skrift, «0m Gjældsfængslets 
Ophævelse i Frankrig », som Anbefaling for en tilsvarende Reform 
her hjemme og foretog 1868 — 69 en Rejse til Skotland, England og 
Tyskland for at lære Retsplejen i disse Lande at kjende. 1869 
blev han Overrets- og 1874 Højesteretssagfører. 1872 'valgtes H. til 
Folketingsmand for Odense og gjenvalgtes 1873; han hørte til en 
lille Gruppe, der kaldtes «de nationale Løsgængeren, og han stemte 
i Regelen sammen med Mellempartiet, ogsaa i de storpolitiske 
Spørgsmaal. Senere nærmede han sig mere Oppositionen, og i 
Aarene 1880 — 90 var han Forsvarer i en Række politiske Sager 
(saaledes for Venstres Bestyrelse imod Ministeriets Injuriesøgsmaal 
1880, for V. Birkedal og andre Deltagere i Askovmødet 1885, for 
C. Bergs Optræden i Holstebro 1886, for « Socialdemokraten » i Sagen 
om den provisoriske Straffelov 1886 o. fl.). Ligeledes tog H. virk- 
som Del i Dannelsen af «den liberale Vælgerforening* 1883 og blev 
dens Formand 1885 samt var 1888 — 90 Medlem af Overbestyrelsen 
for Venstres Organisation. I Sept. 1890 valgtes han til Landstings- 
mand for Kjøbenhavn og fik i Maj 1892 Sæde i den nye Kommis- 
sion om Retsplejens Omordning. Ogsaa var H. siden 1873 Formand 
for Dalum Papirfabriks Bestyrelse og tog 1889 virksom Del i Sammen- 
slutningen af de danske Papirfabrikker, i hvis Bestyrelse han der- 
efter blev Næstformand. — 1865 ægtede H. Ida Antoinette Wulff 
(f. 1845), Datter af den senere Admiral P. W. (f. 1808 j 1881). 

Emil Elberling, 

Hansen, Ole, 1719 — 75, Søofficer. Han blev Sekondlieutenant 
i Marinen 1738, Premierlieutenant 1740, Kapitajnlieutenant 1746, 

Dansk biogr. Lex. VII. fan. 1893. 3 



Digitized by VjOOQIC 



34 



Hansen, OU, 



Kapitajn 1753, Kommandørkapitajn 1758, Kommandør 1766 og 
Schoutbynacht 1769. Allerede som Kadet rejste han udenlands for 
at uddanne sig i Koffardifart. 1743 udnævntes han til Chef for 
Fregatten « Christiansøs paa Togt ved de norske Kyster, 1749 til 
Kommitteret i Takkeladskommissionen. 175 1 udkommanderedes han 
som næstkommanderende med Orlogsskibet « Nældebladets (Chef: 
Kommandørkapitajn Reichardt) til Ostindien for der at etablere et 
Handelskompagni. Da Chefen døde i Trankebar, overtog H. Kom- 
mandoen og afsluttede Forretningerne. Paa Hjemrejsen 1754 mistede 
han af Sygdom saa stor en Del af Besætningen, at han i Kapstaden 
maatte forhyre 40 hollandske Matroser for at kunne føre Skibet 
hjem. I Tidsrummet 1754 — 69 var han 6 Gange Chef for Linje- 
skibe. 1764 — 65 indtraadte H. i Indrulleringskommissionen. 1769 
var han Eskadrechef i Sundet og Østersøen. 177 1 indtraadte han 
i en Kommission til Opførelse af Krudttaame, senere hen s. A. 
som 2. Deputeret i Admiralitetet; tillige fik han Opsigt med nogle 
nyoprettede Bombardérkompagnier, der skulde anvendes i Middel- 
havet mod Søroverstaterne. En Tid fungerede han derhos som 
Chef for Holmene, medens Kommandør Reiersen var suspenderet, 
ledede Udrustningen til det algierske Togt (1770) og indtraadte 177 1 
i den saakaldte algierske Kommission i Admiral Rømelings Sted. 
Da Mandskabet paa Holmen ikke havde erholdt tilgodehavende 
Lønning, og en Henvendelse til Admiralitetet havde vist sig frugtes- 
løs, foretog det (Sept. 177 1) en Demonstration til Kongens Slot 
Hirschholm, hvorved ogsaa omsider dets Hensigt opnaaedes. Det 
fremgaar i øvrigt af datidige Optegnelser, at H., der just ved dette 
Tidspunkt var Chef for Værfterne, har søgt at afhjælpe Uordnerne 
ved Mandskabets Lønning og øvrige Behandling. 1 Jan. 1772 
arresteredes han som en af Struensees formentlige medskyldige, 
men da Undersøgelserne godtgjorde Beskyldningens Uholdbarhed, 
hævedes Arresten i Maj. Han blev imidlertid det paafølgende Aar 
forbigaaet ved Udnævnelsen til Viceadmiral og døde allerede ^ 
6. Sept. 1775. C. With, 

Hansen, Oluf, — 1710, Deputeret i Soetaten. Om O. H.s 
Herkomst og Ungdom er intet bekjendt. Han nævnes, saa vidt 
vides, første Gang 1680 som Sekretær hos Vincents Joachim Hahn 
paa Abrahamstrup (Jægerspris) og synes at have været den ledende 
i Godsets dygtige og kraftige Administration. Da dette efter Hahns 
Død atter gik over til Kronen, forestod han Overleveringen og 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Oluf. ^c 

optraadte tillige som Stedfortræder for sin gamle Herres Arvinger. 
Ved Hahns Svigersøn Storkansler Reventlows Protektion kom han 
ind i Statstjenesten, blev 1680 Proviantskriver ved Kjøbenhavns 
Proviantgaard og fik ikke længe efter Ansættelse i Zahlkammeret. 
I den Periode, da Finanserne under Brandts Styrelse vare i største 
Forvirring, beklædte han 1685 — 91 Embedet som Oberzahlmester. 
1690 blev han udnævnt til Deputeret i Søetaten og var derefter 
hovedsagelig virksom i denne Gren af Forvaltningen. Forfremmet 
til Etatsraad 1700 fulgte han i Maj s. A. Ulr. Chr. Gyldenløve med 
den Eskadre, der sendtes til Østersøen for at hindre den svenske 
Flaade i at løbe ud fra Carlskronas Havn. I alle vigtige An- 
liggender skulde han sammen med Admiral Paulsen tjene Gylden- 
løve som Raadgiver og havde tillige det Hverv at visitere Skibene, 
paase Folkenes Behandling og føre Korrespondancen med General- 
kommissariatet. Disse Forretninger paahvilede ham endnu 1709, 
da han ved Krigens Udbrud som Deputeret i Generalkommissariatet 
ledsagede den danske Eskadre, der i Nov. afsejlede fra Kjøbenhavn. 
Som tilsynshavende med Regnskabet skulde han have Øje med 
Mandskabets Fornødenheder. En Del af Ansvaret for den slette 
Forfatning, Mangel paa Proviant og Klæder, der herskede om Bord, 
maa saaledes falde tilbage paa ham. O. H. var en Mand i sin kraf- 
tigste Alder, da han 4.0kt. 17 10 i Kjøge Bugt om Bord paa «Danebrog» 
endte sine Dage. — Han ægtede 4. Febr. 1686 Anna Cædlie Bøfke 
(f. 9. Jan. 1668 f 21. Marts 1743), med hvem han levede i barnløst 
Ægteskab. Hans betydelige Formue gik over til Arvingerne efter 
hans Broder Amtsforvalter Jens H. i Thisted. 

Wegener, Abrahamstnip. Personalhist. Tidsskr. III, 305. Lotus Bobi, 

Hansen, Ove Høegh, s. Hansen, Høeghs 

Hansen, Peder, f 155 1, s. Litle. 

Hansen, Peder, — 1591, Superintendent, var fra Ribe. I 
sin Ungdom studerede han i Rostock, hvor han tog Magistergraden. 
1573 blev han Rektor ved den kgl. Skole i Frederiksborg og har 
vistnok forestaaet Embedet med Dygtighed. 1575 tillagdes der ham 
et Præstekald i Skaane, nærmest i den Tanke, at han skulde nyde 
Indtægten deraf, medens Forretningerne besørgedes af en Kapellan. 
Men da Beboerne ikke syntes derom, byttede han 1577 med kgl. Til- 
ladelse Kald med Præsten i Tikjøb, hvilket Embede han en Tid 
betjente ved Siden af Rektoratet; men 1578 opgav han det sidste 

3* 

Digitized by VjOOQIC 



^5 - Hansen, Ped. 

Og flyttede til Tikjøb. 1583 tillodes det ham imidlertid at drage 
til Kjøbenhavn «og blive Iboende ved Universitetet og sig der 
sammesteds lade bruge », medens en Kapellan besørgede hans 
Præsteembede. Han maa aabenbart have været særlig yndet paa 
-højere Steder, da han tillige forlenedes med et Par Vikariater i 
Lund. 1586 kaldtes han til Superintendent paa Gulland. Han 
synes her at have vist sig som en aarvaagen og arbejdsom Mand, 
der med Flid lagde Vind paa at bringe god Skik og Orden blandt 
Præsteskabet. Men han trættedes snart af de vanskelige gullandske 
Kirkeforhold. 1591 forlod han Øen, vistnok for at søge anden 
Virksomhed, men døde s. A. i Kjøbenhavn. Hans Hustru, Dorthe 
Hansdatter, overlevede ham. Han synes at have nydt en vis An- 
seelse i videnskabelige Kredse og har udgivet nogle Smaaskrifter. 
Kirkehist. Saml. 3. R. II, 326 ff. Lemke, Visby Stifts Herdaminne S. 20 ff. 

H. F, Rørdam. 

Hansen, Peder, 1746 — 1810, Biskop, ældre Broder til ovfr. 
(VI, 594) anførte Bygmester Chr. Fred. H. (f 1845), t)lev født 
i Kjøbenhavn 8. Maj 1746. Forældrenes Kaar vare ringe. Læder- 
handelen var ubetydelig, og Moderen blev 1749 antaget til Amme 
(Vartfrue) hos den senere Kong Christian VII og var hos ham i 
7 Aar. Denne ældste Søn blev dog holdt til Bogen og blev Stu- 
dent med Udmærkelse fra Kjøbenhavns Skole 1764. Samme Udfald 
fik hans Attestats 1768. Med kongelig Understøttelse rejste han 
derpaa udenlands og studerede i Halle under Semler og Nøsselt, 
til hvem han var anbefalet af J. A. Cramer. Han boede i Semlers 
Hus og blev stærkt paavirket af denne fremragende Theolog. Efter 
2 Aars Ophold i Halle drog han til Jena og blev efter Udarbejdelsen 
af flere akademiske Skrifter Medlem af det weimarske latinske Sel- 
skab. Efter sin Hjemkomst blev han 1771 af Struensee kaldet til 
resid. Kapellan ved Slots- og Garnisonsmenigheden i Helsingør og 
maatte prædike baade paa Tysk og Dansk. Under Caroline Ma- 
thildes Ophold paa Kronborg holdt han Kabinetsprædikener for 
den fængslede Dronning (udgivne 1773). 1775 ^^^^ han Sognepræst 
i Skanderborg, hvorfra han 1779 forflyttedes til Ringsted; her virkede 
han sammen med den berygtede Henrik Ussing som Kapellan. 
Under sit Ophold i Ringsted udgav han en Samling Prædikener 
over evangeliske Texter i 3 Bind (1779 — 87), som staar paa Højde- 
punkt med Datidens bedste homiletiske Arbejder. De lide vel 
under et knudret Sprog, men man kan ikke nægte deres blom- 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Ped, y^ 

strende, ofte med betydelig Virkning udmalende Veltalenhed. Sam- 
lingen er dediceret den sindssvage . Konge , og i Dedikationen 
undersøger H. Kilderne til sine varme Følelser for Monarken; den 
mellemste af de 3 anførte Kilder angiver han saaledes: « Eller er 
det, tør jeg allerunderdanigst ytre den Tanke? sympathetisk Følelse 
som Virkning af ens Die?» Intet Under derfor, at H. oftere spotvis 
er bleven nævnt som Christian VlFs «Pattebroder», et Tillægsord, 
som Biskop Engelstoft dog i sin Tid i sin Afhandling til Forsvar 
for H. tilbageviste som en stor Utilbørlighed. 

Dog, Manden med den betydelige videnskabelige Dannelse — 
1780 havde han faaet Titel af theologisk Professor — og store 
Dygtighed som Prædikant kunde i Længden ikke holdes tilbage i 
den lille Kjøbstad. 1787 blev han Sognepræst ved Helliggejstes 
Kirke i Kjøbenhavn og viste her sin levende Interesse for Almue- 
skolevæsenets Forbedring og Fattigvæsenets Omordning, i hvilke 
Retninger han ogsaa meddelte vægtige Indlæg baade ved Særskrifter 
og ved Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter. Derhos forsømte han 
ikke det theologiske Studium. 1793 erhvervede han den theologiske 
Doktorgrad fra Halle, og 1795 udgav han en praktisk-theologisk 
Afhandling, «0m en Religionslærers Gravitet», som paa en Maade 
kan betragtes som Supplement til Bastholms « Tanker om den gejst- 
lige Stand*. Det er en delvis fri Bearbejdelse af nogle tyske Af- 
handlinger. H. søger at besvare, hvor vidt en Præst tør gaa i at 
ril lade eller nægte sig visse Friheder uden at forarge den svagere 
Del af sin Menighed. Bl. a. forbyder han Præsten at bivaane 
Skuespil. I Familiens Kreds tør en Præst nok danse, men ikke i 
offentlige Forsamlinger, og aldrig maa han i Selskaber holde ud til 
den lyse Morgen. Skakspil og andre Forstandsspil kunne tillades, 
men ikke Lykkespil o. s. fr. — 1798 blev han et virksomt Medlem, 
af den Direktion, som udarbejdede Planen af 2. Juli 1799 til Kjø- 
benhavns Fattig væsen. Men allerede i Marts s. A. kaldedes han 
til Biskop i Christianssands Stift. Her fik hans Reformiver endnu 
større Virkeplads. Han har selv gjort Rede for sit Arbejde i 
< Arkiv for Skolevæsenets og Oplysnings Udbredelse i Christianssands 
Stift > (2 Bind, 1800 — 3). Den Beskrivelse, han giver af Almuens 
Forfatning i Stiftet, er højst sorgelig. Men han rastede ikke, før 
der kom Røre i de døde Vande baade for Kirke- og Skolevæsenets 
Vedkommende. Han fik oprettet Selskaber til Oplysning og gode 
Sæders Udbredelse, rasede mod al saakaldt « Overtro* (« Messe- 
klæder* vare ham en Gru), fik uddannet Skolelærere, indførte 



Digitized by VjOOQIC 



^8 Hansent Ptd. 

Evangelisk- kristelig Salmebog og meget andet. Men inden alle disse 
paabegyndte Reformer kunde sætte Frugt, bortkaldtes han til en ny 
Virkeplads, i det han 1803 overtog Fyns Bispestol. Der er sagt 
om ham, at han var en Bisp efter Kancelliets Hjærte, men ikke 
efter det norske Folks Sind. Hans utrættelige Virksomhed og 
brændende Iver bleve i Stiftet ansete for Stundesløshed, hans Re- 
former i Skolevæsenet for overdrevne. — Under sit Ophold i Norge 
blev han Medlem af det norske Videnskabernes Selskab. 

I Odense levede han da til sin Død, 26. Dec. 18 10, i sine 
sidste Aar under heftige legemlige Lidelser. Blandt hans Embeds- 
handlinger her har man særlig anket over, at han ikke forhindrede 
Odense gamle Graabrødrekirkes Nedbrydelse, som blev besluttet 
1805; man har i den Anledning fremstillet ham som « Kirkestormer » 
og brugt de stærkeste Udfald mod hans Person derfor. Dette er 
dog en stor Uretfærdighed, og H. staar skyldfri lige over for den 
nævnte Regeringsbeslutning. I Krigens Tid 1807 viste han sig som 
ivrig Patriot. Han rejste rundt til allé de Steder i Stiftet, hvor 
der laa Garnison, og søgte at opflamme Soldaterne til kjækt For- 
svar. «De skulde slaa saaledes,» sagde han, «at Fjenderne ikke 
fik mere af Danmark end den Jord, der behøvedes for at jorde 
dem.» «Man skulde i Fremtiden oprejse Gærder af de slagnes 
Knokler til et Minde om den mod et fredeligt Folk forøvede 
Udaad.» H. besad store Evner og var en ualmindelig flittig, iver- 
fuld Mand; men Frugten af hans Arbejde var alligevel kun ringe. 
Han besad et imponerende Ydre, men var gjennemgaaende ilde 
lidt. Der tillagdes ham Hovmod og Herskesyge, og han optraadte 
paa en prælatmæssig, fordringsfiild Maade. H. var 3 Gange gift: 
I. (1771) med Marie Hedevig f. Runchel (f 1775), en Præstedatter 
fra Sengeløse; 2. (1777) med Abel Marie f. Clausen (f 1796), Datter 
af Hofglarmester C. i Kjøbenhavn; 3. (1798) med Julianp Marie f. 
Rasch (f 20. Marts 1834 i Odense), Datter af Jochum R., Inspektør 
ved Flyvesandet paa Tisvilde. Hun havde været Kammerjomfru 
hos Enkedronning Juliane Marie og ledsagede ofte H. paa hans 
Visitatser, ved hvilke hendes Fornemhed og Fordringsfuldhed ikke 
skulle have været ringe. 

Avtobiografi i Bispevielscstalen 1798. J. Møller, Theol. Bibi. III, 310 f. 
Penia VI, 129 f. Scharling og Engelstoft, Nyt theol. Tidsskr. IX, 330 flf. Faye, 
Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 429 flf. Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 
284 f. Personalhist. Tidsskr. VI, 118. 125 flf. Af Joh. v. Btllows Papirer, udg. 
af L. Daae, S. 232. A. Jantzen. 



Digitized by VjOOQIC 



Hansertt Ped. 



39 



Hansen, Peder, 1798 — 1880, Gouvemør, en Søn af Klæde- 
handler Anders H. og Christiane Jacobi f. Tranmoes, fødtes i 
Aalborg 27. Nov. 1798, blev Student fra Latinskolen sammesteds 
1817, tog 1822 theoretisk og 1825 praktisk juridisk Examen, blev 
1824 Volontær i Rentekammerets danske Kancelli, 1826 Fuldmægtig 
ved Gouvemementet i Trankebar, 1828 tillige kgl. Kasserer, 1831 
tillige Kirkeværge og Fattigforstander, 1833 2. Regeringsraad, Gou- 
vemementssekretær, Overformynder og Notarius publicus, 1834 
I. Regeringsraad, Justitiarius, Avktionsdirektør og Skifteforvalter 
•m. V., i hvilke Stillinger han allerede Aaret forud var bleven 
konstitueret, 1838 Chef for Etablissementet i Frederiksnagor og ud- 
nævntes 1841 til Gouvemør for de danske Besiddelser i Ostindien. I 
denne Egenskab faldt det i hans Lod at underhandle om Etablisse- 
menternes Afstaaelse til England samt efter endt Afstaaelse 1845 at 
aflevere vore ostindiske Besiddelser til de britiske Kommissærer, 
S. A. foretog han i den danske Handels Interesse efter Regeringens 
Ordre en Rejse til Kina, hvor forskjellige danske Konsulater op- 
rettedes. 1846 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, efter at han for- 
inden havde foretaget en Undersøgelse af Nikobarøeme, og blev 
1847 afskediget som Gouvemør med Ventepenge. Det følgende 
Aar blev han som Regeringskommissær og midlertidig Gouvemør 
sendt til de danske Besiddelser i Vestindien i Anledning af en der 
udbmdt Negeropstand, men afløstes 1851 af H. D. F. Feddersen 
(V, 94) og indtraadte fra nu af ikke mere i Statstjenesten. 1828 
fik han Titel af Kammerassessor, 1837 blev han Etatsraad, 1845 
Kommandør af Danebrog og 1851 Konferensraad. 1854 valgtes han 
som Oppositionens Kandidat mod det Ørstedske Ministerium til 
Medlem af Rigsdagens Folketing for Aalborg Amts 2. Valgkreds 
og repræsenterede denne til 1861. Han døde i. Sept. 1880 i Ved- 
bæk. 1829 ægtede han Harriet Mariah Smyth (f. 11. Marts 1814, 
f i Trankebar 31. Avg. 1843), Datter af Oberst i det engelsk-ost- 
indiske Kompagnis Tjeneste Thomas S. og Charlotte Amalie f. 
Stricker. 

Erslew. Forf. Lex. Q. Knngelbach. 

Hansen, Peder, 1801 — 54, Husmand og politisk Agitator, født 
8. Dec. 1801 i Landsbyen Sallerup, Kjøng Sogn ved Vordingborg, 
Søn af Husmand og Smed Hans Christensen, var allerede i Skolen 
en af de flinkeste Drenge og meget lærelysten, hvorfor han fik 
særlig Undervisning af Præsten, den senere Biskop Tage Muller. 



Digitized by VjOOQIC 



Ao Hansen, Ped. 

Han tjente siden sit Brød dels som Markarbejder og Medhjælper 
for sin Fader, dels som Violinspiller ved Bondegilder. 1828 giftede 
han sig, og 1832 blev han Husfæster i Lundby. 1835 blev H., der 
siden 1829 havde været Stokkemand, inddragen i den retslige 
Undersøgelse om Birkedommerens Embedsførelse og holdt fængslet 
i 16 Uger paa en løs Sigtelse af Fuldmægtigen (senere straffet for 
Underslæb) for at have efterskrevet dennes Navn paa nogle Avk- 
tionsregninger, men frifunden for videre Tiltale. 1840 begyndte 
han med nogle Artikler i «Sjællandsposten» en Kamp for at for- 
bedre Husmændenes Kaar, særlig ved at indskrænke Hoveriet og' 
Afgifterne til Godsejerne, og fortsatte denne i flere Aar, dels ved 
Bladartikler og Flyveskrifter, dels ved at forfatte Andragender til 
Kongen og Stænderne, dels ved at holde Møder rundt om i Sjæl- 
land og tilliggende Øer. Denne Virksomhed var ikke uden Betyd- 
ning, og H. blev ikke alene Gjenstand for Godsejernes Uvilje, men 
i en Rundskrivelse fra Kancelliet 1845 udpeget til Embedsmændenes 
særlige Opmærksomhed som den, der søgte at « ophidse og forlede 
Landalmuen til at indgive falske Klagemaab. Efter 1848 var H.s 
Agitation mindre fremtrædende og indskrænkedes til Artikler i 
« Almuevennen A. Han døde 19. Maj 1854. 

Erslew, Forf. Lex. Rugaard, Danske Bønder S. 211 ff. Emil Elberling. 

Hansen, Peter, s. Hansen, Hans Christian Peter (VI, 621). 

Hansen, Peter Andreas, 1795 — 1874, Astronom. Født 8. Dec. 
1795 i Tønder, hvor hans Fader var en ret velstillet Urmager. Gik 
i Byens Skole, hvor han lærte Begyndelsesgrundene i Tysk og 
Fransk og i Rektorklassen viste særlig Interesse for Mathematik og 
Fysik. Kom efter sin Konfirmation i Urmagerlære i Flensborg, hvor 
han strax udmærkede sig ved sine Anlæg for Mathematik og Me- 
kanik. Hans Ønske at studere ved et Universitet modsatte Faderen 
sig bestemt. Efter udstaaet Læretid gik han paa Vandring og var 
i Berlin henved et Aar hos en fransk Principal, hvor han fik ud- 
dannet sig videre i Fransk. 1819 vendte H. tilbage til sin Fødeby 
og nedsatte sig som Urmager, men allerede det følgende Aar fik 
en Læge, Dirks, der interesserede sig for mathematiske Fag, H.s 
Fader til at tillade ham at rejse til Schumacher i Kjøbenhavn, der 
den Gang ledede den danske Gradmaaling. Schumacher overbeviste 
sig hurtig om H.s Dygtighed og skaffede ham, da der ingen ledig 
Plads var ved Gradmaalingen, Kongens Tilladelse til at deltage i 
Gradmaalingen i Holsten paa egen Bekostning. Allerede 182 1 blev 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Pet. Andr. 



41 



han kaldt til Kjøbenhavn som fast Medarbejder ved Gradmaalingeme. 
1822 blev han ansat ved Observatoriet i Altona, hvor han hurtig 
gjorde sit Navn bekjendt, navnlig som Medarbejder af det af Schu- 
macher stiftede «Astronomische Nachrichten», der endnu bestaar 
som et af de mest ansete astronomiske Tidsskrifter. 

Da Encke 1825 blev forflyttet til Berlins Observatorium, blev 
H. ansat som Direktør for Observatoriet i Gotha og virkede her i 
næsten 50 Aar til sin Død, 28. Marts 1874, uagtet han i denne 
Tid fik flere Tilbud, saaledes 1857 om Professoratet i Kjøbenhavn. 
Hans Arbejder her omfatte baade den praktiske og den theo- 
retiske Astronomi. Observatoriet var yderst tarvelig forsynet med 
Instrumenter, saa han de første Aar udelukkende maatte give sig 
af med theoretiske Undersøgelser. Efter 1857, da der blev bygget 
et nyt Observatorium, kom han vel ikke til at anstille større Ob- 
servationsrækker, men foreslog en Mængde praktiske Indretninger, 
som senere bleve efterfulgte af andre Observatorier. Foruden Appa- 
rater og Methoder til Bestemmelse af Delefejl, Bøjning og Regi- 
strering af Observationerne har han saa godt som fastslaaet Instru- 
menternes Behandling ved sine Arbejder: «Theorie des Aequatoreals» 
(i^55)> «Theorie des Passageninstruments» (1858), «Methode mit dem 
Frauenhoferschen Heliometer Beobachtungen anzustellen* (1827). 
End videre fremmede han den theoretiske Geodæsi, Dioptrik og 
Sandsynlighedsregning ved skarpsindige Undersøgelser. Men hans 
Hovedvirksomhed er dog hans Arbejder over Himmellegemernes 
Bevægelser, specielt deres Perturbationer. Allerede i de første Aar 
efter sin Ansættelse i Gotha offentliggjorde han i «Astron. Nach- 
richten» Grundtrækkene for sin nye Perturbationstheori, som han 
saa i Aarenes Løb har anvendt paa Beregningen af Maanens, 
Jordens, de store Planeters og enkelte af de smaas Bevægelser. 
For det danske Videnskabernes Selskab beregnede han sammen 
med Olufsen « Tables du soleib (1854, Supplement 1857). Disse 
Tavler vare i almindelig Brug, til de afløstes af Leverriers. 

Allerede 1838 havde H. publiceret «Fundamenta nova investi- 
gationis orbitæ qvam luna perlustrat». Maanetavleme bleve 1857 
trykte paa det britiske Admiralitets Foranstaltning, og H. fik et 
Honorar af 1000 £. 1862 — 64 gjorde han i det kgl. sachsiske Viden- 
skabernes Selskabs Skrifter Rede for den theoretiske Beregning af 
de i Maanetavleme anvendte Perturbationer. H.s Maanebaner be- 
nyttes endnu af de astronomiske Aarbøger ved Forudberegningerne 
af Maanens Sted paa Himlen. Der viser sig i de senere Aar en 



Digitized by VjOOQIC 



^2 Hansen, Pet. Andr, 

Uoverensstemmelse, som stadig voxer, mellem de beregnede Steder 
og de observerede. Newcomb har af Afvigelserne udledt empiriske 
Korrektioner til H.s beregnede Steder; anbringes disse Korrektioner 
paa Tavlerne, faas en ret god Overensstemmelse mellem beregnet 
og observeret Plads. Man har desuagtet ingen Forklaring paa, 
hvilken Kraft der frembringer de Bevægelser, som Newcomb korri- 
gerer for. Tisserand, der vistnok er en af Tidens største Dygtig- 
heder paa dette Omraade, ender en Undersøgelse i «Bulletin astron.» 
for Nov. 1891 med de Ord, at her er en smuk Opdagelse at gjøre; 
en anden fransk Astronom, Radau, der paa ny behandler Spørgs- 
maalet sammesteds, udtaler, at Maanebevægelsen maa tages op til 
hel ny Behandling. Alt i alt har altsaa dog endnu ingen naaet 
at beregne bedre Tavler end H.s. 

H. blev 1828 gift med en Datter af Overforstmester Brun, med 
hvem han fik 7 Børn. Han skal have været en høj, statelig Mand 
og levede hovedsagelig for sin Videnskab og for sit Hjem, hvad 
der vel har bidraget til at bevare hans store Arbejdskraft. Han 
var Medlem af henimod 20 lærde Selskaber, fik 3 Gange Royal 
astron. societys Guldmedaille og var dekoreret med talrige Ordner. 

Allg. Deutsche Biographie X. Alberti, Schlesw.-Holst-Lauenb. Schrift- 
steller-Lex. Vierteljahrsschr. der astron. Gesellschaft X (1875). Aug, Svedstrup, 

Hansen, Peter Christian Vilhelm, f. 1844, Mathematiker. 
Han er Søn af Skibsfører Jens Peter H. (f 1874) og Dorthea f. Lii 
og er født paa Christianshavn 28. Maj 1844. Efter at have taget 
Realafgangsexamen fra den derværende Borgerdydskole 1859 og 
polyteknisk Adgangsexamen 1860 maatte han tage en Plads som 
Reservetelegrafist i Nykjøbing paa Falster. Her fandt han imidlertid 
Lejlighed til at studere \ddere og tog 1865 Examen artium ved 
Kathedralskolen. Han studerede dernæst Mathematik under KoUing 
og Steen og bestod 1869 ved en Magisterkonferens i dette Fag. 
To Gange har han vundet Universitetets Guldmedaille for Besva- 
relser af mathematiske Prisopgaver. I 1874 erhvervede han den 
filosofiske Doktorgrad ved en mathematisk Afhandling. Paa denne 
og i den nærmest følgende Tid nød han Understøttelse af det 
Smithske Legat til Fortsættelse af sine videnskabelige Studier, der 
ogsaa have sat Frugt i andre mathematiske Arbejder, som ere op- 
tagne i Videnskabernes Selskabs Skrifter og Oversigter. I øvrigt 
blev hans Tid snart stærkt besat med Skoletimer. Dog kunde han 
i Vinteren 1879 — ^ ^^^ offentlig Understøttelse studere i Berlin 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Pet. Chr, Vilh, 



43 



under Weierstrass og Kronecker, og i flere Semestre holdt han 
Forelæsninger ved Universitetet som Privatdocent. I 1886 blev han 
ved de Forflyttelser, som foranledigedes ved Professor Steens Død, 
Docent i Mathematik ved Polyteknisk Læreanstalt. Han var i nogle 
Aar Examinator ved almindelig Forberedelsesexamen og har været 
Censor ved Skoleembedsexamen siden dens Oprettelse. — De Æmner, 
som H. har behandlet i sine videnskabelige Arbejder, tilhøre Inte- 
gralregningen og de derved dannede Funktioner. De blive deri 
undersøgte med den samme strænge Samvittighedsfuldhed og Nøj- 
agtighed i stort og smaat, som gjorde ham til en saa paalidelig 
Lærer i Skolerne, og som han nu vedbliver at lægge for Dagen i 
den højere Undervisning. 

Indbydelsesskrift til Universitetets Refonnationsfest 1874. JJ^ Q^ Zeuthen, 

Hansen » Peter Jtilius, 1801 — 65, Handelsgartner, var en 
Broder til den VI, 611 nævnte Handelsgartner E. M. H. og blev 
fodt 3. April 1801 i Kjøbenhavn. Først var H. i Snedkerlære, men 
blev senere Gartner og forpagtede 1826 Ventegodt Have ved 
Kjøbenhavn. Efter nogle faa Aars Forløb begyndte han et Handels- 
gartneri paa Blegdamsvejen, og endelig kjøbte han 1834 et Stykke 
Markjord paa Nørrebro, hvor han anlagde et større Handelsgartneri, 
hvor enhver, der havde Interesse for nye og smukke Planter, sjæl- 
den gik forgjæves. Den første Gang, en Therose blomstrede her 
i Landet, var i hans Væxthuse, den første Georginesamling, som 
var udstillet her, stammede fra hans Have, ja, i 1854 og de nærmest 
paafølgende Aar lykkedes det ham endog at bringe den prægtige 
Aakande fra Amazonfloden, Victoria regia, i Blomst. Den har 
hverken før eller senere blomstret her i Landet og vakte den Gang 
stor Opsigt. 1857 kjøbte han en Bondegaard, og Ejendommen paa 
Nørrebro blev solgt til Byggegrunde. Han døde 12. Dec. 1865. — 
Han var gift med Oline Margrethe f. Petersen (f. i. April 1803 
t 25. Sept. 1878). Z. Helweg. 

Hansen, Rasmus Malling, f 1890, s. Hansen, Hans Rasmus 
Malling Johan (VI, 634). 

Hansen, Reinholt, 1581 — 1646, Borgmester, Søn af Hans 
Reinholtsen og Else Nielsdatter, er født i Kjøbenhavn 29. Marts 
1 581 og bar egentlig Tilnavnet Folskenk, hvilket dog sjælden 
brugtes om ham. 1594 — 98 var han i Handelslære i Tyskland, 
men var derpaa Deltager i Faderens Handel til dennes Død 1601, 



Digitized by VjOOQIC 



AA Hansen, Reinholt. 

hvorpaa han kom i Kongens Tjeneste, fulgte Hertug Hans til 
Rusland 1601 og ledsagede Kongen 1603 paa Hyldingsrejsen til 
Hamborg. Derpaa var han 3 Aar i Ungarn og fægtede mod 
Tyrken, kom siden i svensk Krigstjeneste, men Christian IV skaffede 
ham Fripas og benyttede ham som «Enspænder» (Kurér) 1607 — 14. 
1614 blev han ansat i Kancelliet og blev 1615 Hofmønsterskriver, 
men 1628 beskikkede Kongen ham til Borgmester i Kjøbenhavn, 
efler at han 1625 — 27 havde ledsaget Kongen i Tyskland. 1644 
blev han for en Tid Avditør i Hæren. Om hans Forfremmelse 
skyldes hans Giftermaal 1612 med Kongens Frille Kirsten Mads- 
datter, er ubekjendt; han blev derved Stiffader til C. U. Gyldenløve. 
Efter hendes Død 1629 ægtede han Borgmester i Malmø Evert 
Dichmanns Datter Birgitte, hvis Forbindelse med Corfits Ulfeldts 
Hus sikkert en Tid har hævet R. H. i Anseelse, men dog ikke var 
tilstrækkelig til at hindre hans Afskedigelse som Borgmester 1645 
paa Grund af hans tvivlsomme Forhold med Hensyn til en Morders 
Flugt. Han var en af Stadens virksommere Kjøbmænd, var Medlem 
af islandsk Kompagni og havde Færøerne i Forpagtning. Han døde 
1646. Hans Enke ægtede siden F. E. v. Speckhan. 

Christian IV's cgh. Breve III, 88. O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. 
III, 210 ff. (9. Nielsen. 

Hansen^ Robert Emil^ f. 1860, Komponist og Violoncellist. 
Rob. H., Broder til ovfr. (VI, 576) nævnte Agnes C. D. H., er født 
i Kjøbenhavn 25. Febr. 1860 og fik som denne sin første musikalske 
Uddannelse af Faderen. Allerede fra 187 1 optraadte han paa Kon- 
certer, senere sammen med Søsteren, gik 1874 — 75 paa Kjøbenhavns 
Musikkonservatorium og ansattes i 1877 som Violoncellist i det kgl. 
Theaters Kapel. Medens han fremdeles jævnlig lod sig høre paa 
Koncerter, altid glimrende ved stor Teknik og smagfuld Udførelse, 
udfoldede han tillige en flittig Virksomhed som Komponist. Af 
større Arbejder kunne nævnes en Symfoni, opført 1880 under hans 
egen Ledelse i Koncertforeningen, en Symfoni Nr. 2 (1892), en 
Koncertouverture til «Phædra» (1884), en Suite for Orkester (1887), 
end videre en Koncert for Violoncel (1881) og en Pianokoncert 
(1885), en Pianotrio (1882), en Sonate for Violin og Piano (1885), 
en Pianokvintet (1886) og en Strygekvartet (1891). Men da For- 
holdene her hjemme gjorde ham det vanskeligt at opnaa en til- 
fredsstillende Stilling, drog han til Udlandet, hvor han ved en 
Konkurrence om Pladsen som Violoncelsolist ved Gewandhaus i 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Rob, Emil, 4c 

Dresden slog alle sine Medbejlere og tiltraadte denne nye Stilling 
i Okt. 1891. 7. Juni 1887 havde han ægtet Anna Hansen. 

Schytte, Musiklex. Q, St, Bricka, 

Hansen, Stephen, 1701 — 70, Embedsmand og Fabrikejer. 
Han er født 28. Sept. 1701 og dukker først frem, da han 1728 an- 
sættes som Regimentskvartermester ved Artilleriet. Han maa imid- 
lertid hurtig have vist sig som en brugelig Mand, thi snart efter 
bliver han tillige Mønsterskriver og Avditør ved Søartilleriet. I alt 
Fald beholdt han Titel som Regimentskvartermester, til han 1747 
blev Overkrigskommissær og 1761 Generalkrigskommissær. Som 
det heraf ses, arbejdede han sig stærkt op, men han gjorde det 
ikke som militær Embedsmand. 1743 kjøbte han Hammermøllen 
ved Kronborg, satte den i god Stand og blev nu stor Leverandør 
af Geværer til Staten, der støttede ham i betydelig Grad. 1750 
blev han desuden «Kjøbmand for Negotien paa Færøerne », d. v. s. 
den under Rentekammeret staaende Kjøbmand, der her nede fore- 
stod den som kongeligt Monopol drevne færøske Handel. 1765 
solgte han Hammermøllen til Staten, og s. A. kjøbte han Hoved- 
gaarden Frydendal ved Holbæk. Han døde 22. Jan. 1770. — 
23. Nov. 1733 havde han ægtet Dorothea Sophie Ravn (Datter af 
Borgmester R. i Viborg), der overlevede ham og døde i. Sept. 
1773 i sit 63. Aar. Deres Søn Vilhelm Aug. H. nævnes ndfr. 

Adresseavisen 1770, Nr. 12 og 15; 1773, Nr. 142. C. Nyrop, J. F. 
Classen. Q^ Nyrop, 

Hansen, Theodor Vilhehn Laurent, f. 1838, Præst, er Søn 
af Vognfabrikant Frands Møller H. og Kirstine f. Løvstrøm. Han 
blev født II. Marts 1838 i Slagelse og modtog den første Under- 
visning i Byens lærde Skole, fra hvilken han 1852 blev overflyttet 
til Sorø Akademi. 1856 blev han Student, og 1863 underkastede 
han sig theologisk Embedsexamen. Derpaa deltog han i Krigen 
som Officersaspirant, men i Juni 1864 blev han bortkaldt fra Hæren 
paa Als for at modtage præstelig Ordination, da han af Kong 
Georg I var bleven udnævnt til dansk Slotspræst ved det græske 
Hof og Præst for en tysk evangelisk Menighed i Athen. Da den lille 
danske Hofmenighed efterhaanden var bleven opløst, søgte han ved 
Juletid 1865 Entledigelse som Hofpræst, men fortsatte foreløbig sin 
Virksomhed som tysk Præst. 1866 gjorde han en Rejse til Palæstina, 
og da han s. A. var bleven afløst af en tysk født Præst, forlod 
han Athen. Over de ioniske Øer naaede han til Rom, hvor han 



Digitized by VjOOQ IC 



46 Hansen, Theod, Vilh. Laurent. 

i længere Tid syslede med arkæologiske Studier. Udbyttet af 
disse nedlagde han i en Afhandling, « Kirkehistorie fra Roms Kata- 
komber» I, som han 1868 forsvarede for den theologiske Licen- 
tiatgrad (jvfr. « Fædrelandet » 1868, Nr. 244 og 247). 1869 blev han 
udnævnt til resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhus og Sogne- 
præst i Aaby, og der fra blev han 1877 forflyttet til Østrup og Hjad- 
strup paa Fyn. 1869 ægtede han Dorothea Sophie Schwensen, 
Datter af Sognepræst C. A. S. i Hørup paa Als. Som Præst har 
han taget Del i Arbejdet for Gjenoplivelsen af Diakongjemingen 
og i Stephansforeningens Bestræbelser, og tillige har han udgivet en 
Skildring af « Græske Forhold* (I — II, 1868 — 69) og «Fra Frelserens 
Ungdom, Samtaler og Skildringer af Livet i Palæstina mellem 20 
og 25 Aar efter Chr.» (1885). 

Program ved Universitetets Reformationsfest 1868. Elvius, Danmarks 
Præstehist. 1869—84 S. 625. J?r, Nulsen. 

Hansen, Theophilus Edvard, 1813 — 91, Arkitekt. Th. H., 
en yngre Broder til den 3vfr. (VI, 618) omtalte Arkitekt Hans Chr. H., 
fødtes i Kjøbenhavn 18. Juli 1813. (Alle Kilder nævne 18. Juli, men 
han højtideligholdt mærkelig nok sin yoaarige Fødselsdag i Wien 
13. Juli.) Han studerede Bygningskunst under Vejledning af sin 
Broder og Hetsch og gjennemgik samtidig Kunstakademiet, hvis 
Sølvmedailler og lille Guldmedaille han opnaaede, den sidste 1835 
for Opgaven «Et Theater*, hvorimod det ikke lykkedes ham at 
erhverve sig den store Guldmedaille. Under Hetsch's Paavirkning 
tegnede han en Del kunstindustrielle Tegninger, bl. a. til en Dame- 
sekretær, som saas paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1834, og den 
bekjendte nydelige Spinderok, Drejermester J. C. Sørensens Mester- 
stykke, 1836. I Hetsch's «Fortegninger for Haandværkere» (1839 — ^43) 
ere adskillige af hans Tegninger oflfenUiggjorte, deriblandt et Fugle- 
bur af Messing. Ogsaa opmaalte han i denne Periode Ribe Dom- 
kirke og indgav et Projekt til dens Restavration, som dog aldrig 
kom til Virkeliggjørelse. 

Imidlertid følte han sig utilfreds med sin Virksomhed her 
hjemme, og da hans Broder havde opnaaet en udmærket Stilling 
som kongelig Arkitekt i Athen, søgte han det Reiersenske Fond 
om et Stipendium, fik det og rejste 1838 ned til Broderen. Han 
blev modtaget med aabne Arme, fik adskilligt at bestille og vandt 
i Baron Sina en Mæcen, paa hvis Bekostning han i Athen opførte 
Observatoriet og — mange Aar senere — Videnskabernes Akademi^ 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Theophilus Eév. ^y 

begge i ren græsk Stil, noble, smagfulde, beherskede Bygninger. 
Ved Statsomvæltningen 1843 fik han, som saa mange andre Ud- 
lændinger, Tilhold om at forlade Grækenland, og han søgte nu 
Akademiet i Kjøbenhavn om Understøttelse til at rejse hjem over 
Italien. Efter nogen Debat bestemte Akademiet sig til at yde ham 
en saadan, og han fik et Aars Rejsestipendium. 

Paa sin Rejse traf han sammen med den berømte tyske Arkitekt 
Ludwig Forster, som strax saa, hvilke Evner der boede i den unge 
danske Kunstner, og opfordrede denne til at følge med til Wien. 
Dette gjorde H., og fra dette Øjeblik var han som Kunstner tabt 
for sit Fædreland. Til Gjengjæld blev hans fremragende Dygtighed 
i høj Grad anerkjendt i Wien, og det indrømmes fra alle Sider, 
at han er en af de Arkitekter, hvem det i første Række skyldes, 
at Wiens Bygninger have faaet det Præg af storslaaet Pragt, som 
gjør Byen saa tiltalende og imponerende for indfødte som for 
fremmede. Han blev Lærer ved Kunstakademiet, Medlem af utal- 
lige udenlandske Selskaber og Akademier, fik Ordner og Titler i 
Dusinvis og ophøjedes endelig i Adelstanden som Friherre. 

Vi skulle nævne de vigtigste Bygninger, han her opførte. I by- 
zantinsk Stil: Evangelisk Gymnasium, i Forening med Forster, 
1846 — 49, Græsk-katholsk Kirke, paa Bekostning af Baron Sina, 
1858, og det evangeliske Kirkegaardskapel. I romansk Stil: Vaaben- 
musæet i Arsenalet, 1855. I Renæssancestil: Paladset Todesco, 
begyndt af Forster, 1861, Heinrichshof, et Komplex af Privatbyg- 
ninger, samlede til en paladsagtig Helhed, 1861 — 63, Baron Sinas 
Palais, Epsteins Palais, Ærkehertug Vilhelms Palais, 1865—67, 
Musikforeningens Bygning, med en i akustisk Henseende fortrinlig 
Koncertsal, 1867 — 70, Kunstakademiet, 1872 — 76, Børsen, i Forening 
med Tietz, som døde midt under Opførelsen, 1872 — 77, og endelig 
Rigsdagsbygningen , en af de mest imponerende Bygninger, den 
nyeste Tid har at opvise. Flere af hans Hovedværker ere afbildede 
i «Allgemeine Bauzeitung*, hvoraf han en Tid var Medredaktør. 

Under sin Bistand ved Udgravninger i Grækenland havde H. 
faaet Øjet aabent for Betydningen af Farvernes Anvendelse i Arki- 
tekturen, og han benyttede sine Erfaringer i rigt Maal. Alle hans 
Bygninger ere yderst pragtfulde: imponerende Trappepartier, baade 
udvendig og indvendig, lange Søjlerader, reliefprydede Gavlfelter 
og brede Friser med rig Ornamentering i Sgrafitto eller i brogede 
Farver paa gylden Grund. Han benyttede Renæssancehelheder med 
antike Enkeltheder, og han havde til Grunden studeret den antike 



Digitized by VjOOQIC 



aS Hoftsen, Theophilus Edv. 

Kunst; men han var samtidig fra sin tidligste Ungdom opdraget af 
Hetsch, og han formaaede egentlig aldrig at hæve sig ud over 
dennes Opfattelse af Antiken. Denne Opfattelse, tør og ensidig, 
som den er, gaar igjennem alle hans Bygninger, og den gaar, 
igjennem alle de utallige kunstindustrielle Arbejder, hvortil han har 
leveret Tegninger. Palmetten, Acanthusblomsten , Vasen, Kande- 
laberen og det svungne, antike Ornament gjenfindes overalt, hvad 
saa end Gjenstandens Bestemmelse er. 

Hædrede Udlandet end i fuldt Maal den berømte og fejrede 
Kunstner, saa glemte Danmark ham ikke heller. Allerede i 1848 
agreerede Akademiet ham, 1858 optog det ham som Medlem, 1872 
blev han Kommandør af Danebrog, 1884 Storkors. Og endelig, da 
Christiansborg Slot i 1884 atter var blevet et Offer for Luerne, 
hjemkaldte Regeringen den store Kunstner og bad ham om at 
udarbejde et Projekt til dets Gjenopførelse. Men det var for sent. 
Hans Skaberevne var brudt, han var blevet gammel, han kjendte 
intet til Forholdene her hjemme, og hans forskjellige Projekter til 
Slottet, til Rigsdagsbygningen og til Raadhuset viste kun, at han 
som Kunstner havde overlevet sig selv. 

Men som Menneske holdt han sig frisk til det sidste. Som 
ganske ung blev han gift med Førsters Datter, men allerede 5 
Maaneder efter Ægteskabets Fuldbyrdelse afgik hun ved Døden. 
Siden den Tid levede han ugift sammen med en trofast Søster, og 
hans sjældne Gjæstfrihed, hans stadig usvækkede Humør, hans 
brændende Interesse for sit Arbejde, hans sunde Livskraft og brede 
Kunstnersind gjorde ham ikke alene til Centrum mellem Kolleger 
og Kammerater, men gjorde tillige hans Hus til et Hjem for alle 
Landsmænd, som kom til Wien. Da han fyldte 70 Aar, gjorde 
Wien en enestaaende Fest til hans Ære, og dets Akademi bad ham 
trods sine Statutter om endnu et Aar at fortsætte sin Virksomhed 
som Lærer; og ved hans Hjemkomst til Kjøbenhavn hædrede danske 
Kunstnere ham ved et Fakkeltog. 17. Febr. 1891 døde han i Wien, 
den By, der var blevet hans andet Hjem, og hans Ligbegængelse 
blev som en national Sørgefest. 

Mtlller. KUnstlerlex., 1882. Weilbach, Konstnerlex. Illustr. Tid. 1868, 
Nr. 440. Ude og Hjemme 1882—83, Nr. 303. Tidsskr. f. Kunstindustri »886, 
S. 52. Museum 1890, S. 228. Erik Schiffdte, 

Hansen, Victor, s. Hansen, Johan Emil Victor (ovfr. S. 16). 
Hansen, Vigand Andreas Falbe, s. Hansen, Falbe-. 



Digitized by VjOOQIC 



Hansen, Vilh. Aug, j^o 

Hansen, Vilhelm August, 1743 — 96, KoUegiedeputeret og 
Godsejer. Hans Fader, ovennævnte Generalkrigskommissær Stephen 
H. (f 1770), ejede Godset Frydendal i Sjælland. Sønnen, der var 
født 24. Okt. 1743 og 1764 blev Student, tilkjøbte sig denne Ejen- 
dom ved Skiftet efter Faderens Død. Gaard og Gods vare den 
Gang meget forfaldne; men den unge H. satte stor Kraft og Dyg- 
tighed ind paa at bringe alt paa Fode. Medens det kim var alt for 
almindeligt, at Godsejerne hensynsløst brugte Bøndernes Hoveri for 
at faa deres Hovedgaardes Marker bragt i god Stand, saa H., at 
paa Bøndernes Velstand beroede i Virkeligheden ogsaa hans eget 
Tarv, og endnu mere drev det varme Hjærte, han havde for Bonde- 
standen, ham til at gjøre, hvad han kunde, for at hjælpe sine 
Fæstere og Husmænd. Han istandsatte eller opbyggede Gaarde? 
for dem, hjalp dem med at rejse Stengærder og skjænkede dem 
Pile til Hegn og Frugttræer til deres Haver. Hans Husmænd fik hver 
3 Tønder Land imod at svare enten 3 Rdl. eller 16 Arbejdsdage 
aarlig, Gaardmændene støttede han til at komme ud af Fællesskabet, 
og han havde gjæme gjort dem til Arvefæstere og ladet deres 
Hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede 
alt for meget derved. 

Opmærksomheden blev efterhaanden henledt paa denne dygtige 
og humane Godsejer, han spillede en vigtig Rolle i Landhushold- 
ningsselskabet, og han var i Tiden fra 1782 — 87 en af dette Selskabs 
3 Præsidenter. Ogsaa var han kommen ind paa Handelsvejen og 
gik der fra over paa Embedsbanen. Allerede 1769 blev han adjun- 
geret Faderen, og det følgende Aar succederede han denne som 
«Kjøbmand for Negotien» (o: Administrator for Handelen) paa 
Færøerne. 1781 fik han Sæde i den da oprettede Direktion for 
den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske Handel, og 1784 
udnævntes han til Deputeret i Rentekammeret. Han var af den 
Slags Mænd, som Chr. D. Reventlow netop ønskede at faa ansat 
der. Sammen med Reventlow var han da ogsaa Medlem af den 
Kommission, der i 1785 og følgende Aar gjennemførte det vigtige 
Omdannelsesværk paa Frederiksborg og Kronborg Amter, der var 
Forløberen for Landboreformerne og beskreves af ham i et 1790 
udgivet Skrift. Men mest gjorde han sig dog fortjent som Medlem 
af den store Landbokommission (1786). Man maa nævne ham som 
den mest fremragende i denne næst Reventlow og Colbjørnsen. 
Han udtalte sit Standpunkt ved her at ytre: «Jeg kjendte aldrig 
større Glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad 

Dansk biogr. Lex. VII. Jan. 1893. 4 ^-^ , 

Digitized by VjOOQIC 



CO Hansen, Vilh. Aug, 

kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands, 
Lyksalighed. » Det er hans Ære, at han i Kommissionen først 
fremsatte Tanken om at afløse Stavnsbaandet mod blot at forpligte 
de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større Distrikter 
(Amter eller Regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en 
kort Overgangstid, lo — 12 Aar, inden dette ulige lettere Baand 
kunde afløse det tunge Stavnsbaand. Baade naar man tænker paa 
hans Virksomhed som Godsejer og paa hans Deltagelse i Landbo- 
kommissionen, vil man finde, at der var god Grund til, at han 
ved sin Død, 20. Maj 1796, blev mindet som den højt fortjente 
Mand. 1769 var han bleven Kancelliraad , 1774 Justitsraad, 1779 
Etatsraad og 1789 Konferensraad. 

Minerva 1796, III. E. Holm, Kampen om Landboreformerne. ^. Holm, 

Hansen y Wolfgang Thomas, f. 1864, Pianist. H., der er 
født i Kjøbenhavn 22. Marts 1864 og Søn af Handelsbogholder 
Johannes Hansenius Sophus H. og Ingeborg Cecilie Dorothea f. 
Hansen, blev 1882 Student og studerede et Par Aar Jura, men hans 
Tilbøjelighed og den gode Undervisning i Musik, han allerede fra 
Barneaarene havde nydt, gjorde ham til en yndet og søgt Akkom- 
pagnatør, især da han havde det Held at akkompagnere flere af 
Udlandets bekjendte musikalske Notabiliteter som Pauline Lucca, 
Sigrid Arnoldsen, Wilhelmine Neruda-Hallé o. fl. under deres Besøg 
her. Sin egentlige Faguddannelse som Pianist fik han hos Dr. H. 
Bischoff i Berlin. Her, i Dresden, Potsdam og i sin Fødeby er 
han optraadt med Held og lever nu i Kjøbenhavn som en søgt 
Klaverlærer. 1891 var han Prins Christians Lærer i Musik. Som 
Komponist har han kun udgivet nogle Klaverstykker. 

S, A, E, Hagen. 

Asschenfeldt-Hansen, Carl Christoph Julius, f. 1856, Præst. 
A.-H., Søn af nu entlediget Sognepræst til Sønder og Nørre Kon- 
gerslev samt Kondrup Peter H. (f. 1817) og Clara Georgine Char- 
lotte Theodora f. Asschenfeldt (f. 1820 f 1877), er født i Flensborg 
28. Juni 1856. Han blev Student fra Viborg Skole 1874, theologisk 
Kandidat 1879 og det følgende Aar personel Kapellan i Halsted- 
Avnede paa Laaland, indtil han 1882 ansattes som Sognepræst i 
Sæby. Fra dette Embede har han 1892 taget sin Afsked for at 
virke i den indre Missions Tjeneste. Han ægtede 1882 Emilie 
Christine Sørensen (f. 1859), Datter af Skolelærer Rasm. Emil 
Kirkerup S. — A.-H. har fra 1890 været Medlem af det danske 



Digitized by VjOOQIC 



Asschenfeldl' Hansent Carl Christoph Jul, ci 

Missionsselskabs Bestyrelse. Han har fra 1888 i Forening med 
dettes Sekretær, J. T. N. Løgstrup, udgivet «Missionsbudet>, et 
Blad for Hedninge- og Israelsmissionen. Fra 1885 har han udgivet 
€ Kirkehistoriske Smaaskrifter», der endnu ikke ere afsluttede. Disse 
indeholde tit mere Betragtninger over Historien end denne selv. 
Som Bestyrer af en « Kirkelig Traktatmission* har han uddelt tal- 
rige Traktater. Z. Koch, 

Falbe Hansen, Vigand Andreas, f. 1841, Nationaløkonom. 
F. H., der er født 24. Sept. 1841, er Søn af Prokurator i Odense 
J. J. H. og Hustru, f. Basse. Efter i 1862 at være blevet Student 
kastede han sig over Nationaløkonomien og tog i 1867 statsviden- 
skabelig Examen. I 1870 konstitueredes han i det statistiske Bureau 
som Fuldmægtig og blev Chef for dette Bureau i. April 1873. 
Efter Professor Frederiksens Afgang fra Universitetet udnævntes han 
til Professor i hans Sted 22. Sept. 1877. 28. Avg. 1870 ægtede han 
Anne Margrethe Veronique Hansen (f. i. Sept. 185 1), Datter af 
Fabrikant F. D. H. og Hustru, f. Vennerberg. 

Som Nationaløkonom og Statistiker har F. H. udfoldet en be- 
tydelig Virksomhed. Ved en lykkelig Forening af historisk Sans 
og praktisk Begavelse er det blevet ham muligt at kaste Lys over 
adskillige Punkter af Danmarks økonomiske og sociale Udviklings- 
historie, og særlig er det paa Landbrugets Omraade, at han har 
indlagt sig Fortjeneste som historisk-økonomisk Forfatter. Men des- 
uden førte hans Stilling i det statistiske Bureau ham ind paa ad- 
skillige Spørgsmaal af Betydning for Nutidens økonomiske Liv, og 
han har skrevet en stor Mængde Bladartikler og Tidsskriftsartikler 
om en Række forskjellige Æmner, for ikke at tale om Indledningerne 
til en Del Bind af « Statistisk Tabelværk* fra 1870 — 77. Af selv- 
stændige Skrifter har han i 1869 udgivet et større Arbejde om 
Forandringerne i Priserne og Arbejdslønnen i Danmark siden 
Amerikas Opdagelse, i Anledning af Konkurrencen om Professoratet 
i Statsøkonomi og Statistik; desuden «Vore Sparekasser* (1878) og 
«Stavnsbaandsløsningen og Landboreformernes (1 — II, 1888 — 89; 
I. Del udgivet som Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest 
i Anledning af Hundredaarsdagen for Stavnsbaandets Løsning), der 
maaske kan betegnes som hans Hovedværk. Sammen med sin 
Kollega Professor W. Scharling har han udgivet en større Haand- 
bog, « Danmarks Statistik», der paabegyndtes i 1878 og afsluttedes 
i 1891 med et Supplementsbind under Titelen «Danmark i iSgo^. 

4* 

Digitized by VjOOQIC 



c 2 Falbt Hansen, Vigand Andr. 

Dette omfangsrige Værk, Efterfølger af Bergsøes «Den danske Stats 
Statistik«, er for største Delen udarbejdet af Udgiverne selv, og 
F. H. har heri bl. a. dels givet en sammenhængende større Frem- 
stilling af Landbrugets Udvikling og nuværende Tilstand, dels ud- 
førlig skildret det danske Skattevæsen. 

F. H. var en kort Tid, 1881 — 84, Medlem af Folketinget som 
Repræsentant for Odense Amts i. Kreds, men har siden ikke del- 
taget i det politiske Liv. H, Westergaard, 

Holm Hansen^ Johan^ f. 1841, Skuespiller og Forfatter. Han 
er født 24. April 1841 i Ribe, hvor Faderen, Thomas H., var 
Snedkermester; Moderen var Karen Sophie f. Holm. Som Dreng 
flakkede han 'i sin Fritid snart om paa egen Haand mellem Hede- 
bakkerne uden for Byen eller paa Engene ved Havet, snart gav 
han sammen med Kammerater dramatiske Forestillinger i Snedker- 
værkstedet, hvor det jævnlig var den unge Skuespillers egne Ar- 
bejder, der opførtes. Hans Hu stod til Scenen, men Faderen vilde 
have, at han skulde være Snedker, og indtil sit 18. Aar holdt han 
det ud som Lærling. Saa bleve imidlertid Tvangen i Hjemmet og 
hans Higen mod Hovedstaden ham for stærke, og næsten uden en 
Skilling i Lommen kom han til Kjøbenhavn, meldte sig ved det 
kgl. Theater, men afvistes, da man fandt, at hans provinsielle Dia- 
lekt foreløbig lagde ham Hindringer i Vejen som Skuespiller. Efter 
at have deltaget i Krigen 1864 som frivillig tog han til Island, 
nærmest fordi han ønskede paa Stedet selv at leve sig ind i Saga- 
litteraturen, og her fra kom han tilbage med den senere udgivne 
Fortælling « Vikingeblods. Hans Lyst til Optræden paa Skue- 
pladsen var dog ikke fortrængt, og efter at han havde gjort nær- 
mere Bekjendtskab med Fru Heiberg, der spaaede ham en rig 
Fremtid som scenisk Kunstner, debuterede han 2. Sept. 1868 paa 
det kgl. Theater som Leontes i «Et Vinteræ ventyr ». I de 6 Aar, 
han var knyttet til Theatret, optraadte han i en Række større 
Roller — Pottemager Walter, Lundestad i ^De unges Forbund*, 
Kongen i «Farinelli», Correggio, Mr. Gray i «De deporteredes, 
Orlando i « Livet i Skoven » — , men skjønt det var umiskj endeligt, 
at han var i Besiddelse af Evner, der ogsaa af og til (som i « Livet 
i Skovens) kunde frembringe en interessant og helstøbt Præstation, 
lykkedes det ham dog aldrig at overvinde visse ydre Vanskeligheder 
saaledes, at han kom i Rapport til Publikum, og ved Sæsonens 
Slutning 1874 tog han derfor sin Afsked. Snart efter debuterede 



Digitized by VjOOQIC 



Holm Hansen, Joh, ex 

han imidlertid som Forfatter med Fortællingen «En katholsk Familie* 
(1875), og s. A. fik han paa det kgl. Theater opført sit historiske 
Skuespil « Kejserfesten paa Kreml ». Efter at have tilbragt den 
følgende Vinter i Frankrig og Italien udgav han den store Roman 
«En fri Mand» (1877), og herefter fulgte «Vikingeblod» (1879), *^ra 
Danevirke til Rosenvængets (1880), «Barbara» (1882). «Karsten Ulv 
og Paddehattene* (1884), «Ved Højvande* (1886), «Karen Hav» 
(1887), « Skuespillere* (1890) og « Oprejsning* (1891). — H. H. har 
ogsaa som Forfatter haft Vanskeligheder at overvinde og derfor haft 
svært ved at trænge igjennem, men om hans alvorlige Stræben og 
store Energi har der vel kun været én Mening. Efterhaanden er 
det ogsaa bedre og bedre lykkedes ham at beherske sit Stof, og 
hans senere Arbejder vise afgjort og stadigt Fremskridt i Retning 
af Komposition og Karaktertegning. 1892 rejste han efter at have 
faaet det Anckerske Legat til Syden. Sophus Bauditz. 

Høegh Hansen, Ove, f. 1832, Landskabsgartner. H. H. er 
født 15. April 1832 i Roskilde, hvor Faderen, Justitsraad Christian H. 
(f 1854}, var Stiftsskriver og Værge for Roskilde Domkirke. I For- 
aaret 1846 kom han i Gartnerlære hos Handelsgartner J. Koch paa 
Frederiksberg, og efter at have søgt videre Uddannelse som Elev 
i Botanisk Have, Ledreborg Have og Rosenborg Driverihave tog 
han 1852 Gartnerexamen. Efter i 2 Aar at have været Medhjælper 
hos Kunstgartner Wendt paa St. Jørgensbjærg tiltraadte H. H. med 
Understøttelse af Indenrigsministeriet og det Classenske Fideikommis 
en større Udenlandsrejse. Han arbejdede i flere af de større saa 
vel Privat- som Handelsgartnerier i England fra 1854 — 56, og efter 
et kort Ophold i van Houttes Gartneri i Gent vendte han over 
Paris og Hamborg tilbage til Danmark. Han begyndte nu en selv- 
stændig Virksomhed og kastede sig over Landskabsgartneriet, særlig 
paa Tilskyndelse af sin Moder, en Datter af Slotsforvalter Voigt, 
som navnlig gjorde sig bekjendt ved Omdannelsen af Søndermarken 
og Frederiksberg Have. H. H. har udfoldet en meget stor Virksom- 
hed, over 500 større og mindre Have- og Parkanlæg har han udfort 
saa vel i Sverige som her hjemme. Blandt større Arbejder skal 
anføres Haven ved Alhambra, ved Herregaardene Hvedholm, Span- 
ager og Klintholm, ligesom ogsaa flere offentlige Anlæg som Kungs- 
parken i Malmø, Anlæggene ved Silkeborg Badeanstalt, Aalborg, 
Slagelse osv. 1873 ^ ^^" Ansættelse som Kjøbenhavns Kommunes 
Gartner, og ved den store nordiske Kunst- og Industriudstilling i 



Digitized by VjOOQIC 



c^ Høegh Hansen, Ove. 

1888, hvor Terrænets Benyttelse som Have var ham overdraget, 
indlagde han sig stor Fortjeneste af det smukke Anlæg. Han ægtede 
15. April 1859 Karen Dorothea Andersen (f. 20. Maj 1831), Datter 
af Møller A., Egholm Mølle i Horns Herred. Z. Helweg, 

Juel-Hansen, Erna, f. 1845, Gymnastiklærerinde og Forfatter- 
inde. Erna J.-H., f. Drachmann, er Datter af Professor A. G. D. * 
(IV, 319) og hans første Hustru. Hun er født i Kjøbenhavn 
5. Marts 1845, ønskede at tage Artium for at studere Medicin, 
men kunde ikke opnaa ministeriel Tilladelse dertil. Hun gik saa 
Faderen til Haande ved hans Praxis, rejste med ham til Paris 1866, 
hvor hun satte sig ind i det Laisnéske Gymnastiksystem, som hun 
efter sin Hjemkomst indførte i hans Gymnastikinstitut; hun ledede 
Kvindegymnastikken her og uddannede Gymnastiklærerinder, der 
efterhaanden indførte det saakaldte franske System i de fleste af 
Landets Pigeskoler. 1870 tog hun Almueskolelærerindeexamen, 
rejste Vinteren efter til Berlin for at studere de Frøbelske Børne- 
haver og oprettede 187 1 efter sit Giftermaal med Cand. jur. Niels 
Juel-Hansen, Skolebestyrer og Forfatter af forskjellige Skrifter for 
den modnere Ungdom, den første Frøbelske Børnehave i Kjøben- 
havn. Skolen udvidedes senere til en højere Skole med Fælles- 
undervisning for Drenge og Piger, men dette Forsøg fandt ikke 
den fornødne Tilslutning og maatte opgives. 1884 oprettede hun 
et Gymnastikinstitut for Kvinder efter det Lingske System (saakaldt 
svensk Gymnastik). 

Som Forfatterinde debuterede Fru J.-H. 188 1 under Psevdo- 
nymet «cArne Wendt» med «Mellem 12 og 17*. I de følgende 
Aar oversatte hun Dostojevskis Romaner; senere har hun udgivet 
«Sex Noveller » (1885) og «En ung Dames Historie» (1888). 1 1890 
opførtes et Toakts-Skuespil, « Aftenen før . . .», paa Dagmartheatret. 
Hendes novellistiske Arbejder udmærke sig ved skarp Iagttagelse 
og livlig Fremstilling. Det er især den unge kjøbenhavnske Pige 
paa de forskjellige Stadier af hendes Udvikling fra Barn til moden 
Kvinde, der interesserer hende, og i flere af de mindre Skitser 
saa vel som i den større Fortælling ere Motiverne hentede fra dette 
Omraade. Hun er frisindet i sit Syn paa Kvindens Opdragelse 
som i øvrigt i hele sit Livssyn, og hun søger at paavise det skade- 
lige i den endnu almindelige Opdragelsesmethode, der gaar ud paa 
at bevare den unge Piges Uskyld og Kvindelighed ved Fortielse 
eller ufuldstændig Oplysning om forskjellige Forhold i Livet. Hun 



Digitized by VjOOQIC 



Juel' Hansen, Erna, c^ 

arbejder i det hele med megen Energi for Kvindens Udvikling 
baade i legemlig og aandelig Henseende, for hendes Frigjørelse og 
Ligestillethed med Manden. M, Galschiøi, 

Kofoed-Hansen, Hans Peter, f. 1813, Præst og æsthetisk 
Forfatter, er en Søn af Forpagter Niels H. og Sophie Elisabeth f. 
Ortved. Han blev født paa Aastrup i Saaby Sogn 15. Maj 18 13 
og kom 14 Aar gammel i Roskilde Latinskole, fra hvilken han 
blev dimitteret 1832. Da han 1837 havde underkastet sig den 
theologiske Examen, blev han strax konstitueret Lærer og senere 
(1839) Adjunkt ved Odense lærde Skole. I Sommeren 1839 gjorde 
han en kortere Rejse til Sachsen; 1842 — 43 besøgte "han Tyskland, 
Belgien og England og opholdt sig navnlig længere Tid i Bonn 
og i London; 1847 — 48 var han i Frankrig og Italien. Et Aars Tid 
efter Hjemkomsten fra den sidste Rejse blev han udnævnt til resid. 
Kapellan ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, men allerede 
1850 forflyttet til Sønderjylland. Der var han først konstitueret, 
siden fast ansat Hovedpræst ved Mariakirken i Haderslev, hvor 
Kirkesproget var blandet. 1854 blev han tillige Provst for Haderslev 
Provsti, og Aaret efter ombyttede han Mariakirken med Gammel 
Haderslev Sognekald, hvor Kirkesproget var dansk. 1860 blev han 
end videre Medlem af Examenskollegiet i Flensborg, men da den 
sidste slesvigske Krig udbrød, blev han afsat. Efter sin Afsættelse 
(1864) flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han privatiserede i nogle 
Aar, indtil han 1867 blev udnævnt til Sognepræst i Thoreby paa 
Laaland samt Provst for Musse Herred og Stiftsprovst for Laaland- 
Falsters Stift. 1883 tog han sin Afsked og flyttede til Kjøbenhavn, 
hvor han siden har levet, sysselsat med Studier og litterære Ar- 
bejder. 185 1 havde han ægtet Sophia Isabella Lætitia Komtesse 
Moltke (f. 1827), Datter af Kammerherre Adam Gottlob Greve M. 
til Espe. 

K.-H. har udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed, der af- 
spejler en ejendommelig og rigt udrustet Personligheds Kampe og 
Udvikling. 1840 udgav han under det psevdonyme Navn «Jean 
Pierre*: « Dialoger og Skitser af en Fysiognoms efterladte Papirer*, 
et psykologisk-novellistisk Arbejde, der indeholder ypperlige Skil- 
dringer baade af Karakterer og Situationer og røber stor stilistisk 
Evne. Hans næste Novelle, «Liv af Død » (1842), der udkom under 
det samme psevdonyme Mærke, betegner et betydeligt Fremskridt 
baade med Hensyn til Form og Indhold. Gjennem disse 2 filo- 



Digitized by VjOOQIC 



cS Kofoed-Hansen, Ham Pet. 

sofisk-novellistiske Arbejder stifter man Bekjendtskab med en grub- 
lende Aand, der er indviet i Tidens Længsler og Lidelser paa 
Erkjendelsens og Livets Omraader; det psykologisk-religiøse Moment 
har afgjort Overvægt over det digteriske, og begge Bøger, især den 
første, lide af en Abstraktion og en Bredde i Udførelsen, der 
skræmmede mange Læsere bort fra denne tankevægtige og ogsaa 
i æsthetisk Henseende betydelige Produktion. 

For en Natur som K.-H. maatte Søren Kierkegaards Optræden 
blive af afgjørende Betydning; thi Forfatteren til «Liv af Død » stod 
i aandeligt Slægtskabsforhold til den store Psevdonym. Da « En ten — 
eller*, «Frygt og Bæven» og «Gjentagelsen» vare udkomne (1843), 
skrev K.-H. r «For Litteratur og Kritik» et Par Anmeldelser, i 
hvilke der faldt nogle Udtalelser om Præsternes og Prædikenens 
Forhold til Tiden, som kaldte Biskop Mynster frem paa Valpladsen, 
og dette Sammenstød blev et Forbud paa den store Kamp, der 
udbrød efter Mynsters Død. Under denne forholdt K.-H. sig helt 
rolig, hvorfor han mente at have Ret til at tilegne sig en Del af 
S. Kierkegaards Tak «til dem, der have tiet». Men efter Kierke- 
gaards Bortgang traadte han frem med et Indlæg i Sagen, «Dr. S. 
Kierkegaard mod Dr. H. Martensen* (1856), som Aaret efter blev 
fulgt af et nyt lille Skrift: «S. Kierkegaard mod det bestaaende» 
— 2 Bøger, der høre til det betydeligste af den Litteratur, Striden 
om S. Kierkegaard affødte. 

Discipelforholdet til S. Kierkegaard og Paavirkningen fra ham 
vare imidlertid allerede for længst traadte frem i den store Roman 
«Kjød og Aand eller de to Veje, en Sjælehistorie* (1846), der dog ogsaa 
røbede et flittigt Studium af den franske Romantik. Dette Arbejde 
var udsat for lignende Misforstaaelser som visse Afsnit af « Enten — 
eller ». Mange fandt for meget af Kjødet og for lidet af Aanden 
i denne Sjælehistories dristige Skildringer af Lidenskabernes Styrke, 
og hverken Tankernes Rigdom eller den Kunst, der lod idylliske 
Naturskildringer skifte med stormende Optrin, kunde forsone Læse- 
verdenen med dette baade dybt tænkte og dybt følte Digterværk, 
i hvilket Forfatteren som Digter sikkert er naaet højest. Fortællingen 
«Livslænker» fra 1875 og Novellen «Død i Liv» fra 1887, der begge 
ble ve udsendte under det gamle psevdonym e Navn, gik temmelig 
upaaagtede hen. 

Haand i Haand med denne filosofisk-æsthetiske Produktion gik 
der en direkte religiøs, som vel ikke kunde maale sig med det 
store Forbillede, de Kierkegaardske Psevdonymer, men som dog 



Digitized by VjOOQIC 



Kofoed' Hansen t Hans Pet, en 

uden Tvivl fortjente større Opmærksomhed, end den kunde tiltvinge 
sig. « Tegnet fra Himlen* (1856) er en kristelig psykologisk Studie, 
der indeholder mange dybsindige Iagttagelser om Forargelse og Tro, 
Q% i «Her og hisset, Breve til en afdød fra M. Oriente* (1872) er 
der Udviklinger, som i Originalitet og Tankedybde kunne stilles 
ved Siden af det bedste, vor Opbyggelseslitteratur ejer. I Mellem- 
tiden mellem disse 2 Skrifter (1864) udgav Forfatteren end videre 
et større Arbejde: «Et Folk — Folket », der fremtraadte som et 
« Bidrag til Demotheismens Karakteristik ». Det er et modigt og 
kraftigt Angreb paa den da herskende Liberalisme og dens Følge- 
svend Nationalitetsforgudelsen , stærkt præget af S. Kierkegaards 
Foragt for « Mængden*. 

Baade som æsthetisk og religiøs Forfatter og som Præst har 
K.-H. været en ensom Mand. Hans Kierkegaardske Udgangspunkter 
bragte ham i Modsætning til Hovedstrømningerne i det danske 
Kirkeliv, og hans udprægede Konservatisme fjærnede ham fra de i 
Kirke og Stat ledende Mænd. Af og til tog han vel .Del i kirke- 
lige Forhandlinger, men som oftest kun for at erfare, hvor enlig 
han stod, og efterhaanden som Ensomhedens Byrde faldt tungere 
paa ham, skærpedes hans Blik for Modsætningen imellem Idealet 
og Virkeligheden i Kirken og Borgersamfundet. Han grublede 
over et Middel til igjen at faa Magt over de Aander, Liberalismen 
havde løsladt, og han mente at øjne et saadant i Gjenind førelsen 
af Skriftestolen. 1881 udgav han en Afhandling om «Skriftemaalet», 
der i over 8 Aar havde ligget i hans Pult; i den fremstillede han 
Skriftemaalet som en Nødvendighed for et saAdt kristeligt og kirke- 
ligt Liv, Hans Forslag fandt ingen Tilslutning, men fra flere Sider 
en barsk Afvisning; mange anede allerede ved Læsningen af denne 
lille Bog, hvor Udviklingen bar hen. Den Modsigelse, hans Tanke 
fandt, gjorde dog intet Indtryk paa ham; den bragte ham kun til 
at rette Kritikken imod Reformationen, der havde givet den middel- 
alderlige Skriftestol Ulivssaar. 

2 Aar efter, at Bogen om Skriftemaalet var udkommet, var 
det, at han tog sin Afsked, og efter Frigjørelsen fra Præsteembedet 
i det lutherske Kirkesamfund voxede hans Tvivl om den lutherske 
Kirkeafdelings Ret over for Rom, til Dels under Paavirkning af 
den ultramontane Historieskrivning og den jesuitiske Kontrovers- 
litteratur. 1885 kom denne Tvivl stærkt til Orde i Flyveskriftet: 
<Ere vi fremdeles Lutheranere? », og Bniddet med hans egen kirke- 
lige Fortid blev endnu mere iøjnefaldende ved et Par andre Smaa- 



Digitized by VjOOQIC 



c8 Kofoed-Hansen, Hans Pet, 

skrifter (« Fornødent Gjenmæle mod Anmeldelser af Skriftet: Ere 
vi fremdeles Lutheranere ?» og «Hvor er Menigheden?*, 1885 og 
1887). I disse 3 Skrifter udtalte han sig med stigende Bitterhed 
om «den saakaldte Reformation », der nu stod for ham som en 
Revolution og et ugudeligt Oprør mod guddommelig og menneskelig 
Orden, og samme Aar, det sidste Skrift udkom, gik han over til 
Romerkirken, som han uden Tvivl allerede en Stund aandelig 
havde tilhørt. Som romersk Katholik forsvarede han paa ny Skrifte- 
maalet i et «Aabent Brev» til en dansk Præst (1889). 

K.-H.s Tilnærmelse til Romerkirken var begyndt i Tilslutning 
til S. Kierkegaards Ord: «Tilbage til det Kloster, fra hvilket Luther 
brod ud, skal Sagen føres tilbagen, og hans religiøse Udvikling er 
et mærkeligt Vidnesbyrd om, at der fra den store Psevdonym ikke 
alene er Udgang til luthersk Pietisme og til den frie Tankes Ame- 
rika, men ogsaa til Rom. 

Ersiew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869 — 84 S. 516 f. 
P. Hansen, Illystr. dansk Lit. Hist. H, 489 f. J5>-. Nielsen, 

Krarup-Hansen, Christian Johan Lodberg, f. 1817, Skole- 
mand. Han er en Nordslesviger og født 27. April 18 17 1 Arnum, 
Højrup Sogn, hvor Faderen, Niels Andersen H., var Degn og Skole- 
lærer. Moderen, Christiane Amalie Foss, f. Krarup, var en Datter 
af den dygtige Skolemand Amtsprovst C. J. L. K. i Borris. 1836 
blev han Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvis da- 
værende Bestyrer, Dr. N. B. Krarup, var hans Morbroder. Efter 
at have været Huslærer i Fyn et Par Aar vendte han tilbage til 
Kjobenhavn, studerede ved Polyteknisk Læreanstalt og underviste i 
Naturhistorie. 1845 tog han polyteknisk Examen i anvendt Natur- 
videnskab, var derefter en kort Tid Huslærer paa Sjælland og holdt 
i Vinteren 1847 — 48 Foredrag over Kemi ved Agerdyrkningsskolen 
paa Haraldslund. I 1848 blev han konstit. Lærer og det følgende 
Aar Adjunkt ved Sorø Akademi. Fra 1850 — 64 var han Subrektor 
ved den lærde Skole i Haderslev. Som født Slesviger blev han 
ikke udvist 1864, men Aaret efter drog han til Kjobenhavn, hvor 
han privatiserede indtil 1868, var derpaa i 10 Aar Lærer ved Frede- 
ricia Latin- og Realskole og har siden 1878 levet tilbagetrukken i 
Hovedstaden, sysselsat med fysiske Forsøg og videnskabelige Under- 
søgelser. Disse havde allerede tidligere affødt en «Theori af Insek- 
ternes, Flaggermusenes og Fuglenes Plugt^, og beslægtede Æmner 
have vedvarende optaget ham lige til hans Alderdom. Sin Inter- 



Digitized by VjOOQIC 



Krarup- Hansen, Chr, Joh. Lodberg. cq 

esse for Realfagene har han lagt for Dagen ved Udgivelsen af 
Lærebøger i Zoologi, Kemi og Arithmetik, og endelig har han i 
flere Skrifter paa en original og ganske interessant Maade taget varmt 
til Orde for at fremme Anskuelighed og Selvvirksomhed i Under- 
visningen, f. Ex. ved at lade perspektivisk Tegning være Indled- 
ning til Undervisningen i Geometri. — Han ægtede: i. (23. Dec. 
1852) Marie Christine Schmidt (f 1857), Datter af Kirkeforstander 
J. A. S. i Haderslev, 2. (i. Dec. 1860) Marie Schmidt, f. Høffner, 
Enke efter hans Svoger Kjøbmand Chr. S. Det sidste Ægteskab 
blev hævet 1869. 

Erslew, Forf. Lex. Joakim Larsen, 

Malling-Hansen, Rasmus, f ^^> ^* Hansen, Hans Rasmus 
Malling Johan (VI, 634). 

Matthison-Hansen, Hans, 1807 — 90, Orgelvirtuos og Kompo- 
nist, er født 6. Febr. 1807 i Sønder Hulvej ved Flensborg, hvor 
hans dansk fødte Fader, Hans H., var Skibskapitajn. Hans Moder, 
Hedevig f. Petersen, var en musikalsk begavet Kvinde, der i hans 
Bameaar tidlig vakte hans Kjærlighed til Musikken. Paa Grund af 
hans Anlæg for Tegning blev det bestemt, at han skulde være 
Maler, og efter sin Konfirmation blev han, o. 16 Aar gammel, bragt 
af sin Fader til Maleren Eckersberg i Kjøbenhavn for at uddannes 
af denne. I en Række af Aar gik han paa Akademiet; men 
Eckersbergs Hus, som var meget musikalsk, begunstigede tillige 
hans fortsatte Beskæftigelse med Musikken. Han blev velset Gjæst 
i mange kjøbenhavnske Musikkredse, lagde sig efter forskjellige 
Instrumenter og komponerede adskillig Kammermusik. Snart opstod 
derfor det Spørgsmaal for ham, om han skulde gjore Musikken 
eller Malerkunsten til sin Livsopgave, og han søgte Raad hos for- 
skjellige, f. Ex. Kuhlau, der dog ikke bestemt turde raade ham til 
at vælge Musikken, indtil Weyse gjorde Udslaget ved, efter at have 
gjennemset en Del af hans Kompositioner, at opfordre ham til at 
lægge sig efter Orgelspil. Dette Raad fulgte han, og under en 
haard Kamp for Tilværelsen — han havde i 1829 giftet sig med 
Christiane Petrea Stenersen (f. i Kjøbenhavn 6. Jan. 1804), Datter 
af Toldbetjent Johan Christopher S. — studerede han med Iver 
og Held. 

Da Pladsen som Domorganist i Roskilde blev ledig, fik han 
31. Jan. 1832 paa Weyses vægtige Anbefaling denne Post, og til 
Roskilde Domkirke var han derefter knyttet lige til sin Død. 



Digitized by VjOOQIC 



5o Matthhon- Hansen, Hans* 

Et Navn vandt han ved Frederik Vl's Bisættelse 1839, da Weyse, 
som var anmodet om at spille Orgelet ved denne Lejlighed, havde 
svaret, at Domkirkens egen Organist var Mand for at hævde sin 
Plads, og M.-H. derpaa spillede en fri Fantasi, hvori han indflettede 
Folkemelodien « Dronning Dagmar ligger i Ribe syg». I 1842 mod- 
tog han efter Weyses Død Bestilling paå at komponere de Kantater 
med Orkester, som den Gang opførtes paa de store Kirkehøjtider 
i Slotskirken, og en Mængde Kompositioner, især for Orgel og 
Sang, næsten alle af kirkelig Art, grundige og dog melodiøse, i en 
Stil, der er beslægtet med Weyses og Kuhlaus, udgik efterhaanden 
fra hans Pen; men den frie Fantasi vedblev dog at være hans 
ejendommeligste og kjæreste Produktion, og ved sine omtrent aar- 
lige Koncerter i Roskilde Domkirke lod han sig gjærne høre med 
en saadan, ligesom han ogsaa i Udlandet høstede Anerkjendelse 
for disse altid virkningsfulde og om stort Kjendskab til Orgelet 
vidnende Tonebilleder, saaledes i Nordtyskland, Norge og Sverige, 
1861 — 62, og i London, hvor han i 1864 spillede i Westminster og 
i Krystalpaladset. I 1869 udnævntes han til Professor, og ved sit 
50 Aars Jubilæum i 1882 hædredes han paa forskjellig Maade, 
deriblandt ogsaa ved en Lykønskningsskrivelse fra Kongen. Efter 
at være bleven skilt fra sin første Hustru ægtede han i 1841 The- 
resia Georgine Elisabeth Qvistgaard (f. i Benløse Sogn ved Ring- 
sted 29. Marts 18 13), Datter af Proprietær Jens Matthias Q. I sine 
senere Aar (fra 1877) havde han sin Søn Waage til Medhjælper i 
Organisttjenesten. Han døde 7. Jan. 1890, og 4 Maaneders Dagen 
derefter døde hans Enke. 

Af større Kompositioner har han udgivet et Oratorium af Jo- 
hannes' Aabenbaring for Soli, Kor og Orkester, medens et Ora- 
torium: «Den stille Lørdag* samt Davids 130. Salme og 2 Paaske- 
kantater ere opførte efter Manuskript. Udkomne ere desuden: 
« Martin Luther* for blandet Kor, 2 «Kyrie eleison» for Solo og 
Orgel, « Vater unser» og «Ved Dødens Komme» (Ewalds Døds- 
salme) for blandet Kor og Orgel, flere aandelige Sange med Kla- 
ver, og for Orgel alene: 6 Symfonier, 6 Fantasier (deriblandt den 
bekjendte Dagmarfantasi), en Koncertallegro, den østerrigske Natio- 
nalsang', «God save the queen» samt Koral af Schulz med Intro- 
duktion og Variationer, Sørgemarcher, 50 Præludier, 12 Postludier 
og flere Samlinger For- og Efterspil. Af ikke-kirkelig Art ere 3 
Strygekvartetter og nogle Romancer. 

Hans Son Waage Weyse M.-H „ f. 27. Dec. 1841, Organist først 



Digitized by VjOOQIC 



Matthison-Hansen, Hans. 6 1 

i Holstebro (1863), derpaa i Nykjøbing paa Falster (1864) og nu 
efter Faderens Død dennes Efterfølger som Domorganist, har ud- 
givet flere Klaver- og Orgelstykker, Sange og en Klavertrio. Han 
blev 1866 gift med Anna Friis, Søster til ovfr. (V, 421) omtalte 
Landskabsmaler Hans F. 

Illustr. Tid. Nr. 1166. Schytte, Musiklex. Erslew, Forf. Lex. Urania, Musik- 
Zeitschr., 1878, Nr. 7. t9. SU BrUka. 

Matthison-Hansen, Johan Gottfred, f. 1832, Orgelvirtuos og 
Komponist. Gottfred M.-H., ældste Søn af ovfr. nævnte Hans M.-H., 
født i Roskilde i. Nov. 1832, fik som Barn Undervisning af Orga- 
nist W. Barth i Kjøbenhavn, senere af Faderen i Roskilde, blev 
1850 Student og begyndte paa det juridiske Studium, men opgav 
det i 1855 for at blive Musiker. I 1856 optraadte han som Orgel- 
spiller ved en Koncert i Malmø, gav i Aarene 1874 — 77 o. 100 
Koncerter i Danmarks Kjøbstæder, optraadte derefter atter gjentagne 
Gange i Udlandet, saaledes 1877 i Hannover, 1878 i Leipzig og 
1884 i Weimar, og har siden 1883 hvert Aar afholdt 4 Orgelkon- 
certer i Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. I 1859 blev han ansat som 
Organist ved Frederiks tyske Kirke, 187 1 forflyttet til Johannes- 
kirken og 1881 til Trinitatis Kirke. 1867 blev han Lærer i Orgel- 
spil ved Kjøbenhavns Musikkonservatorium og fik 1884 tillige en 
Klaverklasse sammesteds; 1891 udnævntes han til Professor. Af 
hans ved solidt og tankevægtigt Indhold udmærkede Arbejder, der 
for en stor Del ere udkomne i Tyskland, kan nævnes adskillige 
større Klaverkompositioner, en Klavertrio, en Sonate for Violin og 
Pianoforte, en Sonate og en Novellette for Violoncel og Pianoforte, 
flere Orgelkompositioner, hvoriblandt en Koncert, Op. 15, Koncert- 
stykke, Op. 19, Jubel fantasi (ved Faderens Jubilæum 1882), Sørge- 
musik over N. W. Gade, Orgelstykker ved de store Kirkehøjtider 
osv. samt nogle aandelige Sange. — 4. Maj 1866 ægtede han 
Helga Marie Muller (f. 28. Okt. 1841), Datter af Forfatteren og 
Præsten Ludvig Christian M. 

Schytte, Musiklex. Urania, Musik-Zeitschr., 1878, Nr. 7. Q, St Bricka. 

Mørk Hansen, Mourits, f. 1815, Præst. Han er Søn af 
Sognepræst Chr. Erh. H. og Anne Marie f. Mørch og født 28. Sept. 
1815 i Todbjærg Præstegaard i Aarhus Stift, hvorfra han 1828 med 
sin Fader flyttede til Ønslev paa Falster. Han blev Student fra Ny- 
kjøbing Skole 1835 og tog theologisk Embedsexamen 1840. I 4 Aar 



Digitized by VjOOQIC 



52 Mgrk Hansen, Mour. 

opholdt han sig som Kandidat i Kjøbenhavn, hvor han var Medlem 
af Bestyrelsen for Studentertoget til Upsala 1843. Men han op- 
traadte tillige som Forfatter med en Oversættelse af Marheineckes 
« Lærebog i den kristelige Tro og Levned for tænkende Kristne » 
(1842), og da Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug 1841 havde 
udsat en Præmie for en populær Fremstilling af den kristelige 
Kirkes Historie, deltog han i Konkurrencen. Han vandt vel ikke 
Præmien, men hans Arbejde udkom 1848 og vandt megen Udbre- 
delse og Anerkjendelse, hvilket end mere gjælder om en mindre 
Lærebog i Kirkehistorien (1851), der har oplevet 4 Oplag og især er 
bleven benyttet paa Skolelærerseminarierne. Hans « Kortfattet Lære- 
bog i Verdenshistorien* (1848) er udkommen i 6 Oplag. 1844 blev han 
personel Kapellan hos Præsten H. F. G. Fogh i Nykjøbing paa Fal- 
ster og, da denne 1846 tog sin Afsked, Kateket sammesteds. Han 
ægtede nu Charlotte Dorothea Frederikke Gotholdine Levinsen 
(f. 7. Jan. 1825 f 13. Marts 1882), Datter af Justitsraad, Amtsfor- 
valter Levin L. i Ringkjøbing. 

Den stærke nationale og politiske Bevægelse i Aaret 1848 greb 
ogsaa ham, han stillede sig og blev valgt til den grundlovgivende 
Forsamling i Maribo Amts 5. Kreds. Han sluttede sig her til den 
Kreds, af hvilken det national-liberale Parti skulde fremgaa, og det 
Standpunkt, som han saaledes valgte, er han i alt væsentligt ved- 
blevet at staa paa hele sit Liv igjennem. Under Grundlovsforhand- 
lingen sluttede han sig varmt til Forslaget om at stille hele Be- 
handlingen i Bero, indtil Repræsentanter for Slesvig kunde deltage 
i den. Hans Udtalelser ved denne Lejlighed kunne betragtes som 
et Program for hele hans politiske Virksomhed, der er baaret af 
den Tanke, at Opgivelsen af Haabet om Slesvigs Frelse er det 
samme som at opgive Danmark. 

M. H. sogte ikke Valg til den første ordinære Rigsdag; der- 
imod skulde han nu for hele sit Liv knyttes nær til Slesvig, som 
han omfattede med saa varm en Kjærlighed. Han blev nemlig 
1850 konstitueret som Sognepræst i Felsted mellem Aabenraa og 
Flensborg og det næste Aar fast ansat efter at være bleven valgt 
af Menigheden. — Han deltog jævnlig i Forhandlinger om kirke- 
lige Spørgsmaal, men især var han utrættelig i at meddele Oplys- 
ninger om Forholdene i Slesvig og at forsvare Sprogordningen 
baade mod Angreb fra tysk Side og mod Misforstaaelser fra dansk. 
Han var 1852 Medstifter af det slesvigske Folkeskriftselskab og del- 
tog i dets Bestyrelse, saa længe det bestod. Ligeledes udgav han 



Digitized by VjOOQIC 



Mørk Hansertt Mour. 



(>Z 



sammen med Pastor C. L. Nielsen « Kirkelig Statistik for Slesvig», 
1863 — 64 (ufuldendt). 1859 valgtes han af Gejstligheden i i. Distrikt 
til Medlem af Stænderforsamlingen. Efter dennes Møde 1860 mod- 
tog han tillige med Laur. Skau som Førere for Mindretallet An- 
erkjendelsesadresser fra begge Rigsdagens Afdelinger, tiltraadte af 
50000 danske Mænd. Samme Aar gjenvalgtes han; men Forsam- 
lingen blev som bekjendt 1861 sprængt af det tyske Plertal. — 
Da Dybbøls Belejring 1864 begyndte, var der næppe nogen, der 
led mere end Præsterne i Sundeved og Omegn, og især maatte 
M. H. føle, i hvilken Grad han havde paadraget sig Tyskernes 
Had. Gjentagne Gange blev han arresteret eller havde Stuearrest, 
indtil han 23. Juli blev afskediget. 

I henved 2 Aar var M. H. nu uden Ansættelse; han udgav i 
denne Tid en Postil og en fortræffelig Afhandling om «Den danske 
Bonde Laurids Skau». Da der 1865 første Gang efter Krigen 
skulde vælges et Medlem af Rigsraadets Folketing for Vejle Amts 
6. Kreds, hvortil de 8 slesvigske Sogne hørte, som ved Fredslut- 
ningen vare blevne ved Danmark, mente mange fædrelandsksindede 
Mænd fra disse, at det vilde have sin Betydning, at den Mand, 
som nu efter L. Skaus Død maatte kaldes den betydeligste af den 
danske Sags Forkæmpere i Stænderforsamlingen, blev Repræsentant 
for en væsentlig slesvigsk Valgkreds. Han blev ogsaa valgt, men 
hans Virksomhed som aktiv Politiker blev dog ogsaa denne Gang 
kort; thi da han 1866 var bleven kaldet til Sognepræst for Vonsild 
og Dalby, to af de nævnte slesvigske Sogne, søgte han ikke 
Gjenvalg. 

M. H. har i Vonsild fortsat den Virksomhed, han havde maattet 
forlade i Felsted, som en utrættelig Talsmand for den danske Sag 
i Slesvig, der hos ham har fundet al den Støtte, som det nu er 
muligt at yde den fra Danmark, og han har ved flere Artikler i 
Bladene og Smaaskrifter («Den danske Sag i Sønderjylland, forhandlet 
i Berlin 1885 » og «0m det tyske Skolesprog i det dansk talende 
Sønderjyllands, 1890) stræbt at underrette det danske Folk om, 
hvorledes der handledes med vore Landsmænd i Slesvig, og paa 
én Gang vække noget af den Indignation, han selv føler ved at 
skulle se paa de hensynsløse Fortyskningsforsøg, og af det frejdige 
Haab om bedre Tider, som intet har formaaet at berøve ham. — 
Han har ogsaa leveret Indlæg i vore hjemlige politiske Stridigheder 
(«De grundtvigske Præster og den politiske Konflikt », 1886) samt 
ofte deltaget i politiske Forhandlinger i den i denne Henseende 



Digitized by VjOOQIC 



64 Mjørk Hansen, Mour. 

Stærkt bevægede Egn, hvor han bor, og hvor det ofte var afdøde 
C. Berg, han optraadte imod. Ved nogle Artikler i « Fædrelandet » 
1875 g^v ^^" ^^" første Anledning til, at der paa de aarlige 
Finanslove blev bevilget et Beløb til at forhøje Lønningerne af de 
mindre Skolelærerembeder. Han har end videre været et virksomt 
Medlem af den Komité, der har indsamlet Midler til at oprette en 
« Efterskolen i Hejls, lige ved den slesvigske Grænse. Det er 
lykkedes at faa indsamlet saa stort et Beløb, at Skolen 189 1 kunde 
aabnes med 36 Elever. Endelig har han flere Gange deltaget i 
Striden mod de gudsfomægtende Anskuelser,' som efter 1870 ere 
komne til Orde i Litteraturen. 

Det er ikke mange Mænd, som, naar de i en Alder af 76 Aar se 
tilbage paa et bevæget Liv, hvor de have deltaget i mange Stridig- 
heder, der have bevæget Sindene stærkt, ville kunne rose sig af 
i den Grad som M. H. at have fastholdt deres Ungdoms Idealer 
uden derfor at komme til at staa uforstaaede eller uforstaaende 
over for de yngre Slægter. 

Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 599. Nu- 
tiden 1885, Nr. 471. Kolding Avis 1885, Nr. 215. 217. 220. 222. X. Koch. 

Ravn-Hansen, Louise Christiane, f. 1849, Landskabsmaler- 
inde. Hun fødtes i Kjøbenhavn 19. Juli 1849, mistede tidlig sine 
Forældre, Christian Ravn og Louise f. Wunderlich, blev adopteret 
af sin Onkel Klædehandler Niels Frederik Hansen og dennes 
Hustru, Sabine f. Wunderlich, er Elev af Vilh. Kyhn, udstillede 
første Gang 1877 og har siden stadig været repræsenteret paa de 
aarlige Udstillinger, hvor hendes Arbejder stedse have vundet An- 
erkjendelse. Med stort Held har Kunstnerinden lagt sig efter 
Raderkunsten og paa dette Omraade allerede leveret en Række 
Blade, hvis stadig fremadskridende Dygtighed lover en smuk Fremtid. 
Af disse Blade har den danske Raderforening hidtil udgivet 13, 
Foreningen Fremtiden 2. H, R, Baumann, 

Sundt-Hansen, Carl Frederik, f. 1841, Genremaler. S.-H., 
født i Stavanger 30. Jan. 1841, Søn af Stadshauptmand Lauritz 
Wilhelm H., Chef for Firmaet Ploug & Sundt i Stavanger, og Elisa 
Margrethe f. Sundt, besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn fra 1859 
— 60, rejste derpaa til Dusseldorf og blev Elev af den bekjendte 
Genremaler B. Vautier. Efter nogle Aars Ophold i sidstnævnte 
By rejste S.-H. til Paris, hvor han forblev i 2 Aar, opholdt sig 



Digitized by VjOOQIC 



Swtdt-Hansen, Carl Fred. 65 

dernæst omtrent en halv Snes Aar dels i Christiania (1869 — 72), dels 
i Stockholm (1872 — 80), tog fra 1883 fast Bopæl i Kjøbenhavn og 
erhvervede dansk Indfødsret 1888. Han har vundet et anset Navn 
ved sine Genrebilleder, der udmærke sig ikke blot ved en fortrinlig 
Tegning og en glimrende Teknik, men tillige ved den psykologiske 
Behandling af det valgte Æmne. Derfor vakte ogsaa hans « Be- 
gravelse om Bord» med hele sin rige Skala af Alvor og Medfølelse 
hos Skibets Besætning berettiget Opsigt paa Foraarsudstillingen 1891. 
Dette Billede findes nu paa Stadt-Museum i Danzig. Af andre frem- 
ragende Arbejder maa nævnes cLensmandsarrestem i det norske 
Nationalgalleri og c Konfrontationens i Stockholms Nationalmusæum. 
H. er Medlem af Fria konsternas Akademi i Stockholm og (siden 
1889) af Kunstakademiet i Kjøbenhavn. H. R, Baumann. 

Hansen-Balling y Ole Peter, f. 1823, Portrætmaler. H.-B. 
blev født i Christiania 23. April 1823, Faderen, Skomagermester 
Johan Frederik H., var fra Ringerike (f 1831), Moderen, Karen, 
ægtede derpaa i 1833 Skomager Jørgen Balling, hvis Navn Stifsønnen 
antog under den slesvigske Krig. H. kom 1838 i Malerlære i Chri- 
stiania, blev Svend 1841, søgte Uddannelse som Portrætmaler først 
i Berlin, senere, fra 1847, ved Ku;nstakademiet i Kjøbenhavn. I 
1848 gik han med i Krigen som frivillig, tog s. A. Officersexamen 
og traadte ind i Linjen som Sekondlieutenant, blev 1849 Premier- 
lieutenant og blev staaende i Krigsreserven til 1858. Efter som 
Officer at have faaet dansk Indfødsret levede han flere Aar i Kjø- 
benhavn som Maler og udstillede fra 1852. Med Oberstiieutenant 
Helgesens Portræt og «En Kavallerifægtning ved Rensborg» vakte 
han især Opmærksomhed. Han ægtede her 1852 Marie Rantzau, 
der dog døde allerede 1854. I 1856 rejste han til Nordamerika, 
deltog paa Nordstatemes Side i Krigen og gik 1863 af som Oberst- 
iieutenant. I 1859 havde han i New- York ægtet en tysk Dame, 
Christine Zundorff. Hans vigtigste Billede i Amerika er General 
Grant og hans Generaler, alle til Hest. Fra 1875 — 79 var han i 
Norge og malede der de 4 Konger af Huset Bemadotte samt 30 
Portrætter af Søofficerer. Fra 187^ — 82 var han atter i New- York, 
rejste 1882 til Mexiko, hvor han levede nogle Aar, har siden paa 
ny været her i Kjøbenhavn og lever nu atter i Norge. 

C. J. Anker, Norske Frivillige S. 9. Weilbach, Konstnerlex. Ph, WeUbach, 

Haussen, Georg, f. 1809, Nationaløkonom, er Søn af Kj(9b- 
mand i Hamborg Jiirgen H. (fra Sundeved) og Elisabeth f. Witte 

Dansk biogr. Lex. VII. Febr. 1893. 5 



Digitized by 



Google 



66 Hanssen, Georg, 

fra Femern. H. fødtes 31. Maj 1809, studerede i Heidelberg og 
Kiel, hvor han 1833 blev Privatdocent, og kaldtes derpaa 1834 til at 
være Sekretær for den tyske Afdeling af General-Toldkammer- og 
KommercekoUegiet, i hvilket han bl. a. deltog i Forarbejderne til 
Toldordningen i Hertugdømmerne og Oprettelsen af et statistisk 
Bureau. 1837 blev han ordinær Professor i politisk Økonomi og 
Statistik i Kiel, men kaldtes 1842 til Universitetet i Leipzig, 1848 
til Gøttingen, 1860 til Berlin, 1869 igjen til Gøttingen. H.s Virk- 
somhed falder saaledes væsentlig uden for Danmark, men hans 
videnskabelige Arbejder ere ogsaa i den senere Del af hans Liv 
komne Danmarks ældre Provinser til gode. H.s første Arbejder, 
cHistorisch- statist. Darstellung der Insel Fehmam» (1832), «Stati- 
stische Forschungen iib. das Herzogthum Schleswig» (1832 — ^35), 
«Das Amt Bordesholm* (1842), ere blevne fortsatte med en lang 
Række Monografier især af agrarhistorisk Indhold. I det H. fulgte 
de af Chr. Olufsen begyndte Veje, har han kastet Lys over de 
germanske Folks gamle Markforhold i disses forskjellige Former og 
redegjort for senere Tiders Landhusholdning; disse ypperlige Under- 
søgelser ere samlede i «Agrarhistorische Abhandlungen» (2 Bind, 
1880 — 84), hvortil slutter sig hans Skrift «Die Aufhebung der Leib- 
eigenschaft in Schleswig u. Holstein* (1861). H. trænger ind i 
disse Æmner med en mærkelig lagttagelsevne, stor Omhu og alsidig 
Indsigt; hans Embedsstilling i Kjøbenhavn havde efter hans eget 
Udsagn tidlig lært ham at betragte de mange økonomiske Virk- 
somheder fra et almindeligere Synspunkt. Med et aabent Blik for 
reelle Livsformer undgaar H. al uforsigtig Generaliseren, medens 
han dog samtidig ved sine Studier lægger blivende Grund for 
videregaaende Forskning. H. er bleven betegnet som den største 
Realist blandt Nutidens Økonomer; hans sunde Omdømme har gjort, 
at Regeringer og private ofte have afæsket ham Betænkninger 
(saaledes om Anlægget af den holstenske Jærnbane). H. var paa- 
virket af Slesvig-Holstenismen og deltog i den Uwe Lomsenske 
Agitation ; en dansk aflagde dog • det Vidnesbyrd om hans Fore- 
læsninger i Kiel, at «han forstod at gjøre dem interessante og viste 
Retfærdighed mod Danskheden i Slesvig ». 

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Jahrbb. f. National5ko- 
nomie XXXV — VI. Jahrb. f. Gesetzgeb. im Deutschen Reich 1881. Zeitschr. 
f. die gesammte Staatswissensch. XXXVII. Johannes C, H. R. Stcensirup, 

Hanssen, Hans Peter, 1805 — 62, Raadmand, var født 16. Marts 
1805 i Sønderborg, hvor Faderen, Hans H., var Gjæstgiver og Kol- 



Digitized by VjOOQIC 



Hanssen, Hans Pet, 67 

lektør ved det lille Tallotteri. H., almindelig kaldet Hans Norsk 
ligesom Faderen, der havde handlet paa Norge, var Kjøbmand (tog 
Borgerskab 1834) og blev allerede 1838 deputeret Borger. 1848 
valgtes han ved Oprørets Udbrud til Stadshauptmand og optraadte 
27. Marts i den samlede Kommunalbestyrelse saa energisk imod 
den provisoriske Regering, at denne ingen Fremgang fik i Sønder- 
borg. H. forestod Organiseringen af den alsiske Landstorm, blev 
1849 Raadmand og var under hele Treaarskrigen Kongens bedste 
Tillidsmand i Sønderborg. Han beklædte en Mængde Tillidshverv, 
sendtes flere Gange til Kongen i vigtige Ærender og sad i Stæn- 
derne fra 1853 til sin Død, 13. April 1862. Han ægtede i. (28. Maj 
1830) Cathrine Spang (f. 23. Marts 181 2 f i. Maj 1849), Datter af 
Destillatør S. i Sønderborg, 2. Vilhelmine Tide fra Kjøbenhavn 
(t 10. Nov. 1859). 

niustr. Tid. 1862, Nr. 139. Barfod, Dansk Rigsdagskal. 

JI, R, Hiort-Lorenzen, 

Haussen, Lorens, 1750 — 1818, Rektor, var født 27. Febr. 1750 
i Horsens, hvor Faderen, Jens H., var Rektor, indtil han 1756 for- 
flyttedes til Ribe. Moderen, Martha f. Lous, Datter af Navigations- 
direktør L., var bekjendt som en af Datidens lærdeste Damer. 
H. blev Student 1767, Hører ved Ribe Skole 1770, tog theologisk 
Examen 1772 og fortsatte derefter sin Skolevirksomhed i Ribe. 
Paa Grund af Faderens tiltagende Svagelighed gik Skolens Styrelse 
efterhaanden over i hans Hænder; 1774 blev han Subrektor, efter 
at han først havde imderkastet sig en Magisterkonferens, 1775 
Konrektor, 1778 succederende og 1782 virkelig Rektor. 1807 blev 
han Professor. Han var anset som en dygtig Skolemand, men 
gjorde sig tillige bemærket som landøkonomisk Forfatter og fik 
Landhusholdningsselskabets Guldmedaille for en Planteskole af Frugt- 
træer. 1814 tog han sin Afsked og døde 21. Sept. 1818. Han var 
gift med Anna Jacobine Tetens, Datter af Biskop Ped. T. i Viborg. 

Dansk Litteraturtid. 181 8, S. 670 ff. Erslew, Forf. Lex. 5". M, Gjellerup, 

Haussen, Nis, 1808 — 66, Journalist og Præst, Søn af Kaadner 
og Gjæstgiver i Øster Højsted ved Tønder Hans Petersen Thømi 
(f 21. Febr. 1845, 77 Aar gammel) og Anna Kirstine f. Callesen 
(f 4. Jan. 1827, 55 Aar gammel), var født i Øster Højsted 15. Nov. 
1808 og blev 1834 Student fra Haderslev Latinskole. Han var blandt 
de første til i Dagspressen at slaa til Lyd for Nødvendigheden af 
at hjælpe det danske Sprog op af den Fomedrelsestilstand, hvori 

Digitized by VjOOQIC 



58 Hansserty Nis. 

det i Sønderjylland var nedsunket baade i Retten, i Kirken og i 
Skolen, skrev, mest under Navnet: «En Bondesøn fra Tønder Amt>, 
talrige Artikler herom i «Kjøbenhavnsposten», « Dansk Folkeblade 
og « Dannevirke », af og til ogsaa i « Fædrelandet*, og virkede tillige 
i Trykkefrihedsselskabet ved livlige og kraftige Foredrag om den 
sønderjyske Sag. Som sit Program opstillede han i et Brev til 
P. H. Lorenzen af 7. Juni 1839: at hindre det tyske Forbunds Ind- 
griben; at bryde Pressens Lænker; at ophæve Bankfællesskabet 
med Holsten; en god Kommunalforfatning i Byerne og paa Landet; 
Skattelettelser og bedre Fordeling af Skatterne; Skattebevillingsret. 
1839 overtog han Ledelsen af en nystiftet Forening i Kjøbenhavn 
til Udbredelse af dansk Litteratur i Sønderjylland. Gjennem Stats- 
minister, Grev Carl Emil Moltke, der hjalp ham til at tage theo- 
logisk Attestats i 1841, kom han i Forbindelse med Christian VIII 
og foretog i 1841 efter dennes Opfordring flere Rejser gjennem 
Østslesvig, hvorom han aflagde nogle udførlige Beretninger til 
Kongen, navnlig vedrørende de sørgelige Sprogforhold. 1842 blev 
han Lærer og 1844 Adjunkt ved Aarhus Kathedralskole og oprettede 
Aaret efter paa Hastrup i Vejle Amt et Landvæsensinstitut, som 
han dog maatte opgive i 1848. Han blev nu Lærer ved Odense 
Realskole og fra 1849 tillige Redaktør af «Fyns Avis», 1853 Sogne- 
præst til Nørre Felding og Tvis i Ribe Amt og 1859 Sognepræst 
til Sottrup i Sundeved, men hans Virkekraft var da brudt ved en 
tiltagende Sygelighed, som i 1864 friede ham for at blive bortført 
som Fange med andre danske Præster. Han døde i sit Embede 
18. Maj 1866. 23. Sept. 1842 blev han i Moltrup Præstegaard viet 
til Eisabe Cathrine Metsch (f. 24. Sept. 1814), Datter af Kjøbmand 
Martin Rudolf M. i Haderslev og Søster til Peter Christian Kochs 
Hustru. 

Sønderjydske Aarbøger 1889, S. 311 ff. Erslew, Forf. Lex. 

H, R, Hiort- Lorenzen, 

Hanssen, Peder Tetens, 1780 — 1841, historisk Forfatter, Søn 
af ovennævnte Rektor Lorens H., blev født i Ribe 19. Febr. 1780, 
Student 1798, theologisk Kandidat 1805, Adjunkt i Ribe 1807, 
afskedigedes 1841 og døde faa Dage efter, 25. Juli 1841. 25. Okt. 
18 10 ægtede han Johanna Diechmann Loft (f 1848), Datter af Rek- 
tor P. J. Loft i Helsingør og S. C. f. Diechmann. H. havde stort 
Kjendskab til Ribe Bys nyere Historie og har udgivet Efter- 
retninger om Ribe Kathedralskole 1823 og 1825 samt 183 1 i. 



Digitized by VjOOQIC 



Hanssen, Ped. Tetens. 69 

Samling af de « Efterretninger angaaende Byen Ribe» (om Dom- 
kirken), der efterfulgtes af de bekjendte Fortsættelser af Thorup og 
Adler. Han var en stor Børneven, en meget mild og kjærlig 
Lærer. 

Erslew, Forf. Lex. Q^ Nielsen, 

Hanssøn, Laurents, f o- 1557» s. Hansen, Laurents (ovfr. S. 29). 

Hansted, Birger, f. 1848, socialøkonomisk Forfatter. H., der 
er Søn af Malermester Chr. J. V. H. og Sophie f. Harboe, er født 
i Grenaa 21. Okt. 1848 og blev Student 1867 fra Randers Skole. 
Efter i nogle Aar at have studeret Theologi drog han efter den 
fransk-tyske Krigs Udbrud til Nordfrankrig for at indtræde i Frem- 
medlegionen. Efter Fredslutningen studerede han under mange 
Vanskeligheder Mathematik og tog i 1882 Magisterkonferens i dette 
Fag. 19. Febr. 1887 ægtede han Julie Marie Frederikke Muusmann 
(f. i Lemvig 13. April 1854), Datter af Kjøbmand C. M. L. M. og 
Sophie Marie Frederikke f. Hansted. — H. har særlig studeret 
Arbejderforhold og den socialistiske og anarkistiske Bevægelse. 
Foruden en Række Artikler til Blade og Tidsskrifter og forskjellige 
Afhandlinger har han skrevet « Antisocialisten, Haandbog for Fjen- 
der og Modstandere af Socialismen* (1888) og i 1890 paabegyndt et 
større Værk: «Vort Aarhundredes Arbejderlovgivning og Arbejder- 
associationer*, hvoraf Englands Fabrik- og Værkstedlovgivning fore- 
ligger trykt. H, Westergaard. 

Hansteen, Christopher, 1784 — 1873, Fysiker, er født 26. Sept. 
1784 i Christiania, hvor hans Fader, Johannes Matthias H., gift med 
Anna Cathrine f. Treschow, var Konsumtionsinspektør. Han blev 
sat i Kathedralskolen, som den Gang var i yderst daarlig Forfat- 
ning; man kunde, siger H., blive Student næsten uden at kunne 
skrive og regne. Heri foregik der dog i Aaret 1800 en Forandring, 
i det der ansattes nye, dygtige Faglærere, som hver havde en spe- 
ciel Videnskab at foredrage, i Steden for de forrige Hørere. Især 
blev det af Betydning for H., at der ved Skolen fandtes en sær- 
deles dygtig Mathematiklærer, H. Rasmussen; H. lærte derved saa 
meget Mathematik i de 2 sidste Aar af sin Skoletid, som var for- 
nødent til den filosofiske Examen. 

H. blev Student 1802 og skulde nu rejse til Kjøbenhavn for 
at fortsætte sine Studier; hans Moder, som havde været Enke siden 
1792, kunde ikke understøtte ham længere, da det meste af den 



Digitized by VjOOQIC 



70 



Nansteen, Christ 



Kapital, Faderen havde efterladt sig, var gaaet tabt ved Formyn- 
derens Fallit; heldigvis tilfaldt der ham paa denne Tid en Arv paa 
2c» Rdl., hvorved han blev i Stand til at opholde sig i Kjøbenhavn 
og underkaste sig 2. Examen. Ved en Landsmand blev han ind- 
ført hos den rige og velgjørende Farverenke Madam Møller, Ør- 
stedemes Tante, hos hvem Oehlenschlåger logerede; især blev 
Bekjendtskabet med H. C. Ørsted af Betydning for ham; den 
Forbindelse, som de her kom i med hinanden, fortsattes lige til 
Ørsteds Død. H. valgte det juridiske Studium, men nødtes snart 
til at tage en Plads som Hovmester for en ung Adelsmand, der 
skulde studere i Sorø; det lykkedes ham dog ikke at opfylde de 
Forventninger, man havde stillet til ham, hvilket heller ikke er 
forunderligt, da H. selv næppe var 20 Aar gammel, hans Elev 19. 
Efter iV« Aars Forløb opgav han denne Virksomhed; da han havde 
brugt de opsparede Penge, var han 1806 saa heldig at blive kaldet 
til Lærer i Mathematik ved Latinskolen i Frederiksborg. 

Vel var det hans Agt at fortsætte det juridiske Studium, men 
han fandt, som han selv siger, ingen Interesse i at lære at kjende 
disse vilkaarlige, alene for Danmark og Norge gjældende Love. 
Derimod bragtes han ved et Tilfælde til at sysle med Konstruk- 
tionen af Jordglober, hvorved hans gode mathematiske Kundskaber 
kom til Nytte; samtidig modtog Skolen som Gave et Par svenske 
Glober, paa hvilke der var afsat nogle magnetiske Kurver; disse 
tiltrak sig hans Interesse og gave den ydre Anledning til hans 
betydningsftilde magnetiske Undersøgelser. 

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab stillede 181 1 følgende 
Prisopgave: «Kan man forklare alle Jordens magnetiske Særsyn af 
en enkelt Magnetaxe, eller nødes man til at antage flere ?» Prisen 
blev tilkjendt H., som' i sin Afhandling paaviste Nødvendigheden 
af at antage, at der var 2 Magnetaxer. Dette gav tillige Anledning 
til, at han 1813 blev udnævnt til Lærer ved det nyoprettede norske 
Universitet; samtidig hermed fritoges han for sit Embede i Frede- 
riksborg og fik Tilladelse til at opholde sig et Aar i Kjøbenhavn 
for at forberede sig til den nye Virksomhed. Her ægtede han 
15. Maj 1814 Johanne Cathrine Andrea Borch (f. 14. Juli 1787 
t 23. Dec. 1840, Datter af Thrønderen Professor C. A. Borch, s. II, 
499), med hvem han var bleven forlovet under sit Ophold i Sorø. 
14. Juli 1814 afsejlede han med sin Hustru fra Kjøbenhavn i en 
hurtigsejlende Kaperlugger. Rejsen var forbunden med ikke ringe 
Fare: fra dansk Side var det under Livsstraf forbudt at begive sig 



Digitized by VjOOQIC 



ffamteen, ChrisU yi 

til Søs til Norge; værre var det dog, at Norges Kyster vare blo- 
kerede af engelske og svenske Krydsere. Tæt ved Kysten bleve 
de anholdte af en engelsk Fregat, som dog tillod dem at fortsætte 
Rejsen. 

I Følge den oprindelige Bestemmelse skulde H. være Lektor 
i anvendt Mathematik; snart (4. Marts 1816) blev han udnævnt til 
Professor. Med denne Stilling forbandt han dog en stor Mængde 
andre Hverv. Kort efter sin Ankomst til Christiania fik han et 
Observatorium i et teglhængt Lysthus, som 1833 ombyttedes med 
en tidssvarende Bygning; han var en virksom Deltager i Arbejdet 
for den geodætiske Opmaaling, først som Meddirektør og senere 
som Direktør, indtil 1872. Som* saadan deltog han paa Norges 
Vegne i den store, i 1852 afsluttede russisk-svensk-norske Gradmaa- 
ling. Efter Adskillelsen fra Danmark maatte der tages Bestemmelser 
om Maal- og Vægtforholdene, saa meget mere som Grundlaget for 
de danske Enheder var usikkert. Ogsaa dette Arbejde tilfaldt 
natiurlig H. Af forskjellige andre Kommissioner var H. et virk- 
somt Medlem; han var saaledes Medlem af Tilsynskomiteen for 
private Forsørgelses- og Understøttelsesselskaber og Medlem af 
Direktionen for den kgl. Kunst- og Tegneskole. 

H.s Hovedinteresse var dog bestandig Jordmagnetismen. Penge- 
væsenets daarlige Tilstand i Danmark havde hindret Udgivelsen af 
hans Prisafhandling. Kongen, Carl Johan, tilstod ham nu et Laan 
til Udgivelsen af Afhandlingen, som udkom paa Tysk 1818 under 
Titel: «Untersuchungen uber den Magnetismus der Erde», i. Del. 
Det var hans Hensigt, at 2. Del skulde indeholde Undersøgelser 
over Nordlyset; Hensynet til det store Tab, som Udgivelsen af 
I. Del skaffede ham, skjønt Kongen eftergav ham det meste af 
Laanet, hindrede ham dog i at afslutte Værket, i. Del er i øvrigt 
et meget anseligt Værk i 4to, 650 Sider med Kobbertavler og 
Adas. Han behandler deri kritisk det den Gang foreliggende 
Materiale over Jordmagnetismen og undersøger experimentalt Magne- 
tismens Fordeling i en Magnet og Magnetens Virkning paa en Pol 
og paa en anden Magnet; det er de samme Methoder, som snart 
efter i Gauss' Hænder, men under Paavirkning af H.s Forarbejder, 
uddannedes til en høj Grad af Fuldkommenhed. Dernæst under- 
søges, om Jordmagnetisme kan forklares ved Antagelse af en eller 
2 Magneter i Jordens Indre; til sidst behandles Magnetnaalens 
daglige Bevægelser. 

Man havde tidligere væsentiig indskrænket sig til at bestemme 



Digitized by VjOOQIC 



72 



Hansteen, Christ. 



Misvisningens Størrelse; H. lagde nu stor Vægt paa Intensitetens 
Bestemmelse. Da de forskjellige Iagttagere havde benyttet forskjellige 
Enheder til Sammenligning, navnlig Intensiteten i Paris og London, 
foretog H. 1819 paa egen Regning en Rejse til de nævnte Hoved- 
stæder^ for at gjøre sammenlignende Iagttagelser; som Enhed for 
alle Intensitetsmaalinger anvendte H. den mindste, af Humboldt i 
Peru, iagttagne Intensitet. Ved Hjælp af det Materiale, han fra 
forskjellige Sider fik samlet, udgav han nu 1826 det første nogen- 
lunde fuldstændige Kort over Intensiteten. I en Aarrække kan H. 
siges at have staaet i Spidsen for alle jordmagnetiske Undersøgelser; 
alle Iagttagelser bleve sendte til ham som til et almindeligt Kontor 
for magnetiske Iagttagelser, hvor de bleve beregnede og i Masser 
sammenstillede og bekjendtgjorte. Desuden gjorde H. selv flere 
Rejser for at samle Iagttagelser, saaledes i 182 1 til Bergen, 1824 
gjennem Jylland til Berlin og 1825 over Throndhjem og Tomeå til 
Finland. 

Efter H.s Mening maatte Jorden have 4 magnetiske Poler, 
det vil sige Punkter, i hvilke Intensiteten er Maximum; paa den 
nordlige Halvkugle findes den ene Pol i det nordostlige Amerika; 
den anden, den svagere Pol, maatte efter hans Beregninger ligge 
i Sibirien. Da Kong Carl Johan 1822 opholdt sig i Christiania, 
forestillede H. ham, hvor vigtigt det var at faa denne Hypotheses 
Rigtighed paavist; ogsaa Stortinget gik beredvillig ind paa Planen, 
og i Maj 1828 tiltraadte han Rejsen i Forening med Lieutenant 
Due. I Petersborg sluttede Geologen Erman fra Berlin sig til 
Rejseselskabet. Rejsen gik over Moskov, Kasan, Jekaterinburg til 
Irkutsk; der fra sejlede H. ad Jenisei og dens Bifloder til Tiun- 
kansk, som ligger tæt ved den nordlige Polarkreds. Hjemrejsen 
foretoges over Omsk, Orenburg til Astrakan; der fra drog han 
over Petersborg og Stockholm hjem til Christiania; Rejsen varede 
over 2 Aar. Det videnskabelige Udbytte af Rejsen, som i enhver 
Henseende svarede til Forventningerne, har han nedlagt i det af 
ham i Forening med Lieutenant Due udgivne Værk: «Resultate 
magnetischer, astronomischer u. meteorologischer Beobachtungen* 
(Chra. 1863). Desuden finder man i hans « Rejseerindringer > (Chra. 
1859) en overordentlig interessant og velskreven Beretning om hans 
personlige Oplevelser paa Rejsen. 

H. har udgivet en Lærebog i Geometri (Chra. 1836), hvori 
han i flere Henseender i Fremstillingen er afveget fra det sædvan- 
lige; derved blev han indviklet i en litterær Fejde med sin Kollega 



Digitized by VjOOQIC 



Hansteen, Christ. 



73 



Professor Holmboe,^ som førtes med en Del Bitterhed fra begge 
Sider. I sin « Lærebog i Mekanikken* (Chra. 1836 — 38, 2 Dele) 
behandler han paa Grundlag af egne Undersøgelser udførlig en 
Del ballistiske Opgaver. I øvrigt har H. til norske og udenlandske 
Tidsskrifter leveret en stor Mængde Afhandlinger, mest angaaende 
Magnetisme, Nordlys og Meteorologi i det hele taget; ogsaa om 
mange andre Anliggender har han fundet Anledning til at udtale sig. 

26. Okt. 1856 fejrede han sit 50 Aars Embedsjubilæum , ved 
hvilken Lejlighed han fra alle Sider modtog Tilkjendegivelser af 
den Højagtelse, han i sit lange og virksomme Liv havde erhvervet 
sig; Universitetet lod i Dagens Anledning præge en Guldmedaille. 
Han var Medlem af en stor Mængde videnskabelige Selskaber og 
stod i Forbindelse med de fleste af Samtidens fremragende Natur- 
forskere. 1861 erholdt han efter Ansøgning Afsked med en Pension, 
der af Hensyn til hans store Fortjenester ansattes til 1500 Sp. Dir. 
Han døde 15. April 1873 og blev begravet paa Universitetets Be- 
kostning. 

Hansteen, Reise-Erindringer. Halvorsen, Norsk Forf. Lex. 

C Christiansen. 

Harald, — 1018, Konge, Søn af Svend Tveskjæg og Gunhild, 
hvem Svend senere forskød (VI, 304); strax efter Faderens Død 
førte H. og hans Broder Knud (d. store) Gunhild tilbage til Dan- 
mark. H. var af sin Fader indsat til Konge i Danmark og næg- 
tede at dele Magten med Knud, hvorimod han ydede ham Hjælp 
til Gjenerobringen af England. H. døde 1018, næppe mere end 
20 Aar gammel. 

J. Steenstnip, Normannerne III, 278 f. 308 f. 435 f. 

Johannes C, H. R. Steenstrup, 

Harald Harefod, — 1040, Konge, Søn af Knud den store 
og Ælfgifii «den northamptonske». Da Knud ægtede Emma 1017, 
fjæmede han Ælfgifu og hendes Søn. H. var i nogen l'id indsat 
som Konge i Danmark med l'horkil den høje som Hjælper og 
Værge ved sin Side; senere opholdt han sig i England. Ved Knuds 
Død (1035) sluttede de nordlige Provinser og Sømændene i London, 
der udgjorde den dansksindede Del af Landet, hvem Knuds engelsk- 
nationale Politik havde mishaget, sig sammen om H., medens Land- 
hæren og de sydlige Provinser anerkjendte Hardeknud. Da dennes 
Ankomst til Landet forhaledes, medens Ælfgifu ved Gaver og lok- 
kende Gjæstebud stræbte efter at drage Hardeknuds Venner over 



Digitized by VjOOQIC 



>7^ Harald Harefod. 

til sig, valgtes H. 1037 til hele Englands Konge, hvorefter Emma 
joges ud af Landet. H.s Kongedømme blev dog kun kortvarigt, 
i det han efter et længere Sygeleje døde i Oxford 17. Marts 1040; 
han begravedes i Westminster. H. synes at have været ærgjerrig 
og voldsom af Karakter, og det fortælles om ham, at han fandt 
mere Behag i Jagt og Hunde end i Kirkegang. 

Freeman, Norman Conquest I. Dictionary of National Biography XXIV. 
Steenstrup, Normannerne III. Johannes C. H. R, Steensirup. 

Harald Hen (Hein), — 1080, Konge. H. var uægte Søn af 
Svend Estridsen og deltog sammen med sin Broder Knud og sin 
Svigerfader, Jarl Asbjørn, i Toget til England 1069 (I, 354). Efter 
Svends Død toges han 1076 paa Isøre Ting til Konge, efter at han 
først havde givet Folket Tilsagn om visse Love; Valget foranledigede 
dog Uroligheder, og nogle af hans Brødre droge misfornøjede til 
Olaf Kyrre i Norge. Tilnavnet Hen, der betyder en blød, ofte i 
Olje indsmurt Hvæssesten, som man bærer i sit Bælte, blev givet 
ham paa Grund af hans noget sløve og umeddelsomme, men dog 
godmodige Gemyt, som let fandt sig i, at andre raadede over 
ham. Imidlertid maa de, som ledede ham, have været dygtige 
Mænd, hvad der fremgaar af hans Loves Anseelse — de forlangtes 
senere bekræftede af de danske Konger ved deres Valg — saa vel 
som af andre Forhold, t. Ex. den bedre Ordning og hele nationale 
Fod, hvorpaa Møntvæsenet bragtes ind. H. døde 17. April 1080 
og begravedes i Dalby Kirke i Skaane; en her bevaret Ligsten, 
som Traditionen har henført til H., er fra en langt senere Tid. 

Ræder, Svend Estridsen og hans Sønner S. 273 f. A. D. Jørgensen, Den 
nord. Kirkes Grundlæggelse S. 746 f. Olrik, Konge og Præstestand I, 205 f. 

Johannes C H, R. Steenstrup, 

Harald (Thorkilsen), — 1042, Jarl, Søn af Thorkil den høje, 
blev gift med Knud den stores Søsterdatter Gunhild. Knud ind- 
satte 1028 H. til Landestyrer over Danmark og de vendiske Be- 
siddelser. Da Magnus den gode efter Hardeknuds Død (Juni 1042) 
vandt Danmarks Trone, maa H. være bleven anset for en farlig 
Medbejler; i hvert Fald lod den sachsiske Hertugsøn Ordulf, der 
var gift med Magnus' Søster, H. myrde 13. Nov. 1042, da han 
efter en Pilegrimsfart til Rom drog gjennem Holsten. 

Johannes C, H, R, Steenstrup. 

Harald Kesja, — 1135, Kongesøn, var Slegfredsøn af Erik 
Ejegod og født længe før. Faderen blev Konge. Da Erik stod i 



Digitized by VjOOQIC 



Harald Késja. yc 

Begreb med at drage ud paa sin Pilegrimsfærd, indsatte han H. til 
Rigsforstander (1102). H. var en kraftig Kriger, som med Færdig- 
hed svang sin «Kesje», det svære, bredbladede Spyd; saaledes 
maa han have faaet sit Tilnavn «Kesja» i Lighed med andre 
Krigere, der nævntes efter deres Kesje, Spyd eller Sværd. Men 
tillige viste han sig som en uædel Person, hvem Magten var en 
kjærkommen Anledning til Ran og Vold. Asser, som netop i 
denne Tid blev Ærkebisp, skulde være hans Medstyrer, men havde 
ingen Indflydelse paa ham. H. blev almindehg hadet, og da Bud- 
skabet om Erik Ejegods Død kom til Danmark (1104), var der 
ingen, der ønskede ham til Konge; man valgte hans Farbroder 
Niels. H.s Byrd gav ham dog en fremragende Plads blandt Dan- 
marks Stormænd, og han ægtede Ragnhild, Datter af den afdøde 
norske Konge Magnus Barfod og Stifdatter af den danske Dronning 
Margrethe Fredkulla. Ligesom sin yngre Broder Knud (Lavard) 
deltog han i Niels' ulykkelige Tog mod Venderknésen Henrik; 
haardt saaret blev han ved Ljutka paa Skjold baaren ud af Kamp- 
tummelen. Hvad man ellers hører om hans Færd under Niels* 
svage Styrelse, gjør ham ikke Ære. Frækt fortsatte han sin Røver- 
færd. Fra Borgen ved Roskilde Havn, hvor han vistnok havde 
Sæde soiti Kongens Høvding, plyndrede han trindt omkring. Særlig 
gik det ud over Roskildes driftige Borgere, indtil disse i deres For- 
bitrelse droge mod H. og tvang ham til at flygte. Ogsaa mod sin 
egen Broder Erik (Emune) viste han Overmod og Hensynsløshed. 
Under Paaskud af, at Erik var avlet i Ægteskabsbrud, nægtede 
han ham Del i Fædrenegodset; Erik hærgede da hans Gaarde og 
bragte Godset til Amakke, vistnok tæt ved det nuværende Nyborg, 
men maatte snart efter flygte for H.; denne frygtede imidlertid et 
nyt Overfald af Erik og satte derfor Ild paa det af sit eget Gods, 
som han ikke kunde føre med sig. Deres Broder Knud Lavard, 
der var Danmarks Hertug og ypperste Mand, stævnede nu myndig 
dem begge for sig og dømte, at Erik havde Ret til at træde i Arv 
efter deres Fader. Ogsaa ved Usædelighed gjorde H. sig berygtet; 
hans Hustru maatte døje hans mange Friller og hans Slegfredsønner, 
som man betragtede som en opvoxende Røveryngel. . 

Efter Knud Lavards Drab (7. Jan. 1131) fremstod H. ganske 
vist paa Tinge som Anklager mod Niels og Magnus, men udfoldede 
ikke stor Kraft for at hævne den myrdede Broder. Erik blev der- 
imod strax Fører for dem, der rejste sig til Hævn. Vel skal han 
af Hensyn til H. have afslaaet Kronen ; men inden Aaret var omme. 



Digitized by VjOOQIC 



^6 Harald Kesja. 

lod han sig hylde, og H. harmedes over at se sig forbigaaet for 
sin yngre Broder. Med sine ældste Sønner, Bjørn Jæmside og 
Erik Diakon, fulgte han dog endnu i 1132 Erik paa Toget til 
Jylland og var med i den heldige Kamp ved Sejrø; men efter 
Eriks Nederlag ved Onsild og hans Hugt fra Jylland gik han over 
paa Niels* Side, hvorimod hans 2 Sønner fremdeles stode blandt 
Eriks tro Mænd. For at kunne optage Kampen mod sin Broder 
befæstede H. nu Borgen ved Roskilde stærkere; men tyske Haand- 
værkere fra Roskilde lavede Blider for Erik, Stenene knuste H.s 
stærke Forsvarstaam, han selv undslap med Nød og næppe til 
Jylland, og Borgen blev lagt i Grus. Paa Borgstedet har man 
fundet en nedgjemt Sølv- og Guldskat sammen med en Mængde 
af den Tids Mønter. Da Niels efter Slaget ved Værebro fordrev 
Erik fra Danmark (1133), tog H. grusom Hævn over Tyskerne i 
Roskilde; men Rygtet om deres Lemlæstelse bragte den tyske 
Kejser Lothar i Harnisk, saa at Magnus Nielsen maatte afværge 
Stormen ved ydmygende Underkastelse. H. var med i det sidste 
Slag i Borgerkrigen, ved Fodevig i Skaane. Her fældede Erik 
Emune Magnus og tilføjede Niels et frygteligt Nederlag (4. Juni 1 134). 
I Kampen mistede H. sin Søn Magnus, men under store Farer 
undslap han selv tillige med Kong Niels. Nu gik det i ilsom Flugt 
vest paa gjennem hele Landet. Undervejs gjorde Niels H. til 
Medkonge; men hans Lykke blev kun stakket. Ganske vist var 
han klog nok til ikke at følge den gamle Konge til Slesvig, og 
efter hans Drab lod han sig hylde af Jyderne og tog Ophold i 
Egnen om den gamle Kongsgaard Jelling. Men uventet drog 
Erik i Begyndelsen af 1135 trods Is og Frost imod ham, over- 
rumplede ham i Skiping (Skibed) ved Vejle Aa og lod paa Stedet 
sin egen Broder halshugge. Allerede Aaret før havde han for- 
smædelig ladet hans ældste Sønner, Bjørn og Erik Diakon, drukne 
i Slien, og det skjønt de ikke havde fulgt H. i hans Frafald, men 
blot havde raadet deres Fader at forlade Danmark. I Skiping tog 
Erik H.s øvrige Sønner til Fange; kun Oluf undkom for senere at 
optræde som Tronkræver og volde ny Borgerkrig. Erik bluedes 
nu ikke ved at gjennemføre Udryddelsen af H.s Æt. Han førte 
H.s 8 Sønner med sig øst paa og lod nogle Skaaninger sætte dem 
over til en 0, hvor de bleve myrdede og kastede i en Grube. 
Deres Navne vare Sivard, Erik, Svend, Niels, Harald, Benedict, 
Mistivint og Knud. Foruden de 12 Sønner, hvis Navne kjendes. 



Digitized by VjOOQIC 



Harald Kesja. ^y 

havde H. endnu haft 3 andre. I Følge Sagaerne vare Magnus, 
Oluf, Harald og Knud ægtefødte. 

H. Olrik, Knud Lavard. Hans Olrik. 

Harald Skrænk, — 1182 — , Kongeætling. Da den skaanske 
Almue fik Nys om Valdemar Fs Død (1182), fornyede den strax 
det Oprør, som nylig var blevet dæmpet. Ærkebiskop Absalon og 
flere Stormænd maatte forlade Skaane. For at faa en Høvding 
indkaldte Oprørerne H. fra Sverige. Han kaldes blot dansk Konge- 
ætling; men alt tyder paa, at han var Søn af Oluf, Harald Kesjas 
Søn, der i sin Tid med Hjælp fra Sverige havde gjort sig til Konge 
i de skaanske Lande. Ogsaa H. blev støttet af den svenske Konge, 
Knud Eriksen, og Jarlen Birger Brosa, som begge have været i 
Slægt med ham. Paa den høje Byrd nær fattedes ijnidlertid H. 
alt, hvad der skaber en Høvding, c Det er ikke godt at vide, 
om Sverige havde størst Skam af at sende ham eller Skaane af at 
modtage ham», siger Saxo. Lunds Borgere sloge deres Porte til 
for ham, Kongens og Absalons Hærmænd sejrede ved Lommeaa, 
trods heftig Modstorm, over Oprørernes Skarer, og H. maatte snart 
efter sammen med Almuens Leder, Aage, flygte til Sverige (1183). 
Et nyt Oprør var ved at udbryde; men Absalon fik Bønderne talt 
til Rette, og paa Tinge dømte Stormændene H. fredløs. Da Kong 
Knud Valdemarsen kort efter kom til Skaane, bleve H.s Tilhængere 
straffede med Pengebøder. Hans egen Optræden havde været uden 
Ære; Øgenavnet «Skrænk» (o: Bag) s)aies at have været en lidet 
høvisk, men vel fortjent Spot over hans snarlige Flugt. Hans Olrik, 

Harboe, Andreas, 1648 — 1706, Officer, blev født 8. Maj 1648 
i Christiania, hvor hans Fader, Christopher H. (f 1652 som Tolder 
ved Svinesund), da var Bogholder ved Kommissariatshuset; Moderen, 
Ursula Andreasdatter Kaal (Kohl), var en kjøbenhavnsk Borgerdatter. 
Efter i 4 Aar at være oplært ved Kjøbenhavns Tøjhus blev A. H. 
1669 iwc<i Bibeholdelse af sin Løn som Fyrværker sendt udenlands 
for yderligere at uddanne sig og var Artillerikapitajn i Vilhelm af 
Oraniens Tjeneste, da han ved den skaanske Fejdes Udbrud blev 
kaldt hjem. Under Krigen blev han meget ben3rttet som Chef først 
for Haandværkerkompagniet, siden for det « store Reserve- og Felt- 
artilleri*. Han deltog bl, a. i Belejringerne af Helsingborg 1676 
og Baahus 1678 og steg hurtig til Major (Jimi 1676) og Oberstlieute- 
nant (Marts 1677). Efter Freden blev han sendt til Holsten som 



Digitized by VjOOQIC 



yg Harboe, Andr, 

højstkommanderende Officer ved den derværende Artilleristyrke, 
som samledes i et Korps under hans Befaling. Tillige organiserede 
og kommanderede han et Feltartilleri, for hvilket der var særlig Brug 
i denne Landsdel, hvor man i en Aarrække saa at sige stadig var 
paa Feltfod. 1682 udnævntes han til Oberst, 1693, efter Ratzeburgs 
Indtagelse, til Generalmajor. Han var derhos 1690 — 98 Komman- 
dant i GlUckstadt, indtil sidstanførte Aar det holstenske Artilleris 
Stabskvarter blev forlagt til Rensborg. H. havde haft væsentlig 
Del i denne Fæstnings Ud\4delse paa holstensk Grund (Neuwerk) 
og byggede sig her en anselig Gaard, den senere Kommandant- 
bolig. Hvad der imidlertid særlig maa fremhæves, er den Virk- 
somhed, han i disse Aar udfoldede som Konstruktør, en Virksom- 
hed, som, skjønt den ikke længere kan eftervises i Enkelthederne, 
maa have været ret betydelig, siden det første Kalibersystem, vi 
have haft, og som i flere Menneskealdre derefter saa at sige var 
det eneste her i Landet, bærer Navn efter ham. 

Endnu under Felttoget i Holsten 1700 fimgerede H. som 
Kommandør for Artilleriet, men hermed sluttede hans Tjeneste ved 
dette Vaaben, om han end først 5 Aar senere formelig fratraadte 
Chefsposten over det holstenske Korps. I Efteraaret 1700 sendtes 
han som næstkommanderende med Hjælpetropperne til Sachsen, 
1701 til Flandern som Generalmajor over Infanteriet af det til Sø- 
magterne overladte Korps samt Chef for 2. Bataillon af sjællandske 
Infanteriregiment. I de 2 paafølgende Felttog deltog han i Kam- 
pene om forskjellige Fæstninger; saaledes kommanderede han 
25. Avg. 1703 Stormen paa Huy. 25. Juni 1704 udnævntes han til 
Generallieutenant og Chef for det i kejserlig Tjeneste staaende 
danske Korps, hvis i. Infanteriregiment han samtidig overtog i Steden 
for sin Bataillon. Et halvt Aar senere fik han det hvide Baand. 
Korpset, som, da H. modtog det, laa i Vinterkvarter omkring 
Regensburg, blev næste Sommer ført til Ungarn, hvor det indlem- 
medes i den Hær, der skulde dæmpe Opstanden under Ragoczy. 
Efter med stor Hæder at have deltaget i Slagene ved Waagfloden 
(11. Avg.) og ved Somlyo eller Zsibo (11. Nov.), hvilket sidste i 
Hovedsagen gjorde Ende paa Krigen, bleve de danske Tropper 
lagte i Kvarter i Transsylvanien, hvor de døjede meget ondt som 
Følge af Wiener-Hoffets Uefterrettelighed i Pengesager. I Sommeren 
1706 blev Korpset beordret tilbage til Tyskland, men H. naaede 
ikke saa vidt; 29. Juli blev han ved Egereth, ikke langt fra Gross- 
wardein, dræbt ved et Vaadeskud af sin egen Skildvagt, medens 



Digitized by VjOOQIC 



Harboe, A$uir, yg 

han sad til Bords med sine Officerer. Hans Lig blev ført hjem 
og hviler i en prægtig Marmorkiste i Roskilde Domkirke. 

H., der sammen med Jens Harboe (s. ndfr.) 1684 havde faaet 
Adels- eller Vaabenbrev, efterlod sig kun en Datter. Han havde 
1678 ægtet en Datter af Dr. Peter Biilche (III, 273), Anna B., der 
var Enke efter Landsdommer Jesper Sørensen Hjort; hun levede 
efter Generalens Død i mange Aar i Rensborg. 

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V. jy. ^. Harbou, 

Harboe, Christine, o. 1682 — 1735, Gehejmeraadinde, Legat- 
stifterinde. Christine Fuiren, Datter af Baron Diderik F. (V, 487), 
ægtede 28. Marts 1703 ndfr. anførte Gehejmeraad Jens Harboe, efter 
hvem hun allerede 7. Febr. 1709 blev Enke. En omhyggelig Op- 
dragelse og Undervisning havde gjort denne ualmindelig begavede 
Kvinde til en særdeles dannet Dame, der med levende Interesse 
for litterære Sager forbandt Sans for Omgang med lærde og be- 
gavede Mænd. Mest vide vi i saa Henseende om hendes Forhold 
til Chr. Falster, der jævnlig besøgte hende paa Støvringgaard og i 
mange Retninger havde en betydelig Støtte i hende, hvorom hendes 
velskrevne og fornøjelige Breve til ham vidne. Ved Siden af de 
litterære Beskæftigelser forsømte hun ikke at tage sig af de prak- 
tiske Opgaver; som Ejerinde af. Støvringgaard og Søndervang viste 
hun stor Dygtighed i Bestyrelsen af sine Godser, og hun hjalp ofte 
ved sin Klogskab Bønderne ud af Prokuratorernes Garn; dertil var 
hun godgjørende paa en forstandig Maade • og imderstøttede uop- 
fordret mange trængende. Til sine sidste Dage bevarede hun et godt 
Helbred, indtil hun 1734 begyndte at skrante; hun besøgte derfor 
Badene i Aachen, hvorfra hun i Følgeskab med en Del Bekjendte, 
Herrer og Damer, gjorde en Rejse gjennem Frankrig og England, 
som hun havde faaet Lyst til at se. Aaret efter, just som hun 
kom tilbage fra en Inspektionsrejse til Støvringgaard, blev hun syg 
i Kjøbenhavn og døde 24. Nov. 1735. « Blandt Mænd og lærde 
var hun lærd og behagelig og blandt Fruentimmer Kone og en 
fornuftig, vis og højagtet Husmoder*, siger en samtidig om hende; 
som Bevis paa hendes ualmindelige Kundskaber anføres, at hun 
var hjemme i Latin, Tysk, Fransk og Italiensk. Allerede flere Aar 
før sin Død havde den barnløse Frue taget Bestemmelse om sin 
Formues Anvendelse i Fremtiden; først Dagen før sin Død naaede 
hun at underskrive Fundatserne for det Harboeske Fruekloster i 
Kjøbenhavn og Støvringgaard Jomfrukloster, til hvilke udmærkede 



Digitized by VjOOQIC 



3o Harboe, Christine. 

Stiftelser hun legerede saa godt som hele sin meget betydelige 

Formue, der herved er bleven til stor Velsignelse for mangfoldige. 

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V. C. Bruun, Falsteriana S. 64 ff. C. Bruun, 

Kjobenhavn III, 170. Q, jr. Wad, 

Harboe, Frederik Ludvig Carl, 1758 — 181 1, Søofficer, Søn 
af Justitsraad, Postmester i Hamborg Frederik Carl H. (f. 17 16 
f 1768) og Christine Magdalene f. Jacobi (f 1804), er født 21. Jan. 
1758 i Hamborg, indtraadte i Marinens Tjeneste som Sekondlieute- 
nant 1777 og avancerede 1785 til Premierlieutenant, 1789 til Kapi- 
tajnlieutenant, 1797 til Kapitajn, 1809 til Kommandørkapitajn. 23 
Aar gammel førte han 1781 det fragtede Koffardiskib « Prinsen af 
Bevem», som førte Orlogsflag, til Middelhavet, hvor det i Forbin- 
delse med Fregatten «St. Thomas* havde en Mission hos Dejen af 
Algier. Efter Hjemkomsten gik han til Vestindien, overtog Kom- 
mandoen over Snaven c Lærken* og udmærkede sig ved sine hel- 
dige Kampe mod Sørøvere, i hvilken Anledning han erholdt Kapi- 
tajnlieutenants Gage. 1791 og 92 var han beskæftiget ved Sø- 
opmaalingen i Kattegat og opdagede her flere farlige Grunde. 1797, 
medens han var Chef for Vagtskibet i Store Bælt, udbrød en stor 
Ildebrand i Nyborg, hvor han med stor Dygtighed deltog i Red- 
ningsarbejdet. Aaret efter var H. Chef for Vagtskibet paa Helsingørs 
Red, Fregatten «St. Thomas*, og havde her Lejlighed til at lægge 
sin Konduite for Dagen i et Konfliktspørgsmaal med nogle engelske 
Orlogsmænd, der ulovlig havde bemægtiget sig et norsk Handels- 
skib. Efter nogle andre Togter 1 1799 og 1800 blev H. ved Fjendt- 
lighedernes Udbrud 1801 ansat som Chef for Orlogsskibet « Sjælland*, 
henhørende under den af Olfert Fischer kommanderede flydende 
Defension paa Kjøbenhavns Red; han deltog med Hæder i Slaget 
2. April, kæmpede tappert mod de 2 engelske Linjeskibe «Defiance* 
og € Ganges*, men maatte til sidst give tabt, efter at 180 Mand vare 
dræbte eller saarede og Skibet dertil yderst forskudt. Efter for- 
gjæves at have prøvet paa at frelse « Sjælland* ved at kappe 
Tovene og drive nord efter maatte han omsider stryge Flaget; 
omtrent samtidig ophørte imidlertid Slaget, og H., der stadig havde 
haft sin Vimpel vajende, nægtede da at overgive sig. I Nattens 
Løb bleve de saarede bragte i Land, Kanonerne fornaglede og 
Krudtet kastet over Bord; da Englænderne den paafølgende Morgen 
kom tilbage for at sætte sig i Besiddelse af Skibet, forlod H. dette 
og bragte lykkelig hele Besætningen ind til Trekroner. Ved sin 



Digitized by VjOOQIC 



Harboe t Fred, Ludv. Carl. ' gj 

kjække Optræden havde han i den Grad vundet sit Mandskabs 
Hengivenhed, at det senere paa Dagen samledes uden for hans 
Bolig og gav ham et rungende Hurra. Efter paa ny at have 
været beskæftiget nogle Aar ved Søopmaalingen udnævntes han 
1810 til Indrulleringschef og Overlods i Slesvig, hvor hans daadrige 
Liv endtes ved et apoplektisk Anfald 29. Sept. 181 1. — H. blev i 
Juli 1795 gift ^^^ Marie Kallager, Datter af Generalavditør K.; 
hun døde 1846. C. With. 

Harboe » Henrik Christian » 1728 — 1813, Officer, er født 
18. Nov. 1728 paa ViUingstad i Røken i Norge og er Søn af 
Oberst for nordenfjældske Dragonregiment Christian Frandsen H. 
(f. 1684 t 1753) og Mechtele Kirstine f. Berg. H. blev Landkadet 
1740, Fændrik i fynske (senere Kronprinsens) Infanteriregiment 1747, 
Sekondlieutenant i Regimentet s. A. og udnævntes efter Ansøgning 
i Anledning af Faderens Død 1753 til Kapitajn i 4. søndenfjældske 
Dragonregiment. Han synes at have været en stridbar og voldsom 
Natur og • førte ikke noget exemplarisk Ungdomsliv, men forinden 
sin Udnævnelse til Major 1766 karakteriseres han af sin Regiments- 
chef som «en habil Officer, af god Exterieur og Konduite », og 
senere var han en i vide Kredse højt skattet og anset Mand. 1769 
blev H. forsat til 3. søndenijældske (senere oplandske) Dragonregi- 
ment, hvor han forblev staaende i 42 Aar og avancerede, 1779 til 
Oberstlieutenant, 1788 til Oberst, 1790 til Chef for Regimentet, 1794 
til Generalmajor af Kavalleriet, 1810 til Generallieutenant og 1811 
til General, i det han samtidig stilledes å la suite og fratraadte 
Kommandoen over Regimentet. Paa Indstilling fra Prins Christian 
August, der satte stor Pris paa H., hædrede Frederik VI ham 1809 
med Kommandørkorset af Danebrog, og 1812 fik han Storkorset. 
Han døde paa Sandvoldgaard paa Hedemarken 2. Juni 1813. 

S, A, Sørensen. 

Harboe, Jens, 1646— 1709, Overkrigssekretær, Broder til oven- 
nævnte Andreas H. (f 1706), blev født i Helsingør 1646 (døbt 
6. Nov.). Faderen var da Ridefoged paa Kronborg, og Sønnen 
begyndte sin Embedsbane i en lignende Stilling, i det han efter 
Anbefaling af Amtmand Enevold Parsberg, i hvis Tjeneste han 
havde staaet, 1669 beskikkedes til Ridefoged over Kongens Godser 
Frydendal og Kongsdal. 1674 blev han Notarius publicus i Kjøben- 
havn, et Embede, han « frasagde sig» 1677, men allerede Aaret 
forud var han traadt ind i den militære Administration, i det han 

Dansk biogr. Lex. VII. Febr. 1893. 6 

Digitized by VjOOQIC 



82 Harboe, Jens. 

efter Landskrones Erobring havde overtaget Forretningerne som 
Kommissarius i denne Fæstning. Her virkede han endnu, da han 
lo. Avg. 1678 blev kaldet til Krigssekretær. 

H.s Tiltrædelse af denne Post betegner et Vendepunkt i 
Hærens og Flaadens øverste Styrelse, som i Enevældens første Tid 
var lagt i Hænderne henholdsvis paa et Krigs- og et Admiralitets- 
kollegium, men som nu gik over til at blive en Kabinetsstyrelse. 
Kongen blev «sin egen Krigs- og Marineminister »: han traf per- 
sonlig Bestemmelse selv i ubetydelige Spørgsmaal Krigsmagten 
vedrørende. Herved blev H.s Stilling som Krigssekretær eller, 
som han fra 1688 kaldtes, Overkrigssekretær en ganske anden end 
hans Forgængers. Denne havde været Kollegiernes Protokol- og 
Expeditionssekretær; H. blev Kongens militære Kabinetschef, der 
forelagde Kongen alle militære Sager, modtog hans Bestemmelse i 
disse og udfærdigede de deraf flydende Expeditioner, til Dels under 
sin egen Haand. Personal- og Kommandosager forberedtes i hans 
eget Bureau (Krigskancelliet). Han var derhos ordentligvis Depu- 
teret i Generalkommissariatet, der behandlede de økonomiske An- 
liggender, og Medlem af de Kommissioner, der jævnlig nedsattes 
til Overvejelse af særlige Spørgsmaal. 

Ogsaa i Sager, der laa uden for det militære, benyttede 
Kongen H.s administrative og finansielle Indsigt, navnlig fra 1691 
i de vigtige Kommissioner i Raadstuen for Slottet. Men fra samme 
Tidspunkt, som hans Virksomhed saaledes udvidedes til nye Om- 
raader, maatte han bestaa en haard Kamp for at hævde sig i sit 
egentlige Embede. I Begyndelsen af 1692 maatte nemlig Over- 
rentemester Peter Brandt (III, 10) vige Pladsen for C. S. v. Plessen, 
og i den Strid, der alt længe havde staaet mellem «Meklenborgeme» 
og «Oversekretæreme», d. e. Hoffets og Administrationens Spidser, 
sank herved Vægtskaalen stærkt til Fordel for de førstnævnte, der 
nu havde faaet en af deres egne og tilmed en betydelig Personlig- 
hed i Spidsen for en af Statsstyreisens vigtigste Grene. Plessen, 
der i det hele kun daarlig harmonerede med de borgerlig fødte 
Oversekretærer, ønskede særlig at faa H. fjæmet, fordi den imder 
ham indførte Forretningsgang hindrede Plessen som Finansernes 
Chef i at faa Indseende med Militærvæsenet, og hans Bestræbelser 
gik derfor ud paa atter at faa dette henlagt under en Kollegial- 
styrelse, hvis Sager saa, ligesom de civile Kollegiers, skulde fore- 
drages Kongen i Konseillet. Flere Gange lod det til, at denne 
Plan skulde lykkes, til andre Tider til, at H., der til sidst synes 



Digitized by VjOOQIC 



Harboty Jens, 83 

at være gaaet over fra Forévar til Angreb, skulde fortrænge Plessen 
fra Rentekammeret. Saa længe Christian V levede, henstod Kam- 
pen dog uafgjort, men ved Tronskiftet maatte H. opgive Kampen 
og trække sig tilbage til Privatlivet. Ved sin hovmodige Optræden 
havde han skafifet sig mange Fjender og blandt dem ikke blot 
flere af den nye Konges nærmeste fortrolige, men ogsaa denne selv, 
hvis Ønsker han, saa længe han kun var Kronprins, havde frmdet 
det ufornødent at tage Hensyn til. Plessen havde derfor let ved 
strax at faa H. afløst med en af sine Venner, Chr. Lente. 

I 21 Aar havde H. beklædt sit vigtige Embede. De fra den 
skaanske Krig hjemvendte, mere eller mindre løst forbundne og 
uensartet organiserede Afdelinger vare i dette Tidsrum sammen- 
arbejdede til en staaende Hær, og de Dele af denne, som, rigtig- 
nok i fremmed Tjeneste, deltoge i Tidens Krige, indlagde sig al 
Ære. Ogsaa Flaaden, hvis første Flagmand Niels Juel var i næsten 
hele Perioden, var holdt i god Stand, og begge Værns øverste 
Styrelse var bragt i et fast Spor, fra hvilket der imder de næste 
3 Konger kun skete en væsentlig Forandring ved Oprettelsen af et 
særligt Oversekretærembede for Flaaden. En vigtig Del af Æren 
herfor maa tilskrives H. « Droit et diligent» var den Devise, han 
havde valgt som Ridder af Danebrog; ved Retskaflfenhed og Flid 
havde han vundet sin Konges Tillid, og alle Vidnesbyrd om den 
Maade, hvorpaa han benyttede sin Indflydelse hos den let paa- 
virkelige Christian V, stemme med de Ord, som denne paa sit 
Dødsleje henvendte til H.: «I har handlet som en ærlig Mand I > 
Beviser paa Kongens Naade vare ogsaa i rigeligt Maal blevne ham 
til Del. Han var efterhaanden stegen til Admiralitetsraad (1680), 
Krigsraad (1682), Etatsraad (1684) og Gehejmeraad (1695); ^'^^ var 
bleven hædret med et Adelsbrev eller maaske rettere Vaabenbrev 
(1684) og med Danebrogsordenen (1693), og endelig havde Kongen 
skjænket ham et Gods, først, som det synes, i den sekvestrerede 
gottorpske Andel af Slesvig, senere i det oldenborgske, hvor han 
1689 oprettede en Domæne til et Riddergods for H. imder Navn 
af Hoveneck. — I Danmark besad H. af Jordegods kun Sønder- 
vang, som hans 2. Hustru arvede; han ejede en Gaard paa Øster- 
gade i Kjøbenhavn og kjøbte af Magistraten en større Grund uden 
for Østerport, hvor han anlagde en Have, der i lang Tid bar hans 
Navn. Det bør ogsaa nævnes, at han tog livlig Del i industrielle 
og kommercielle Foretagender; navnlig satte han mange Penge i 
Skibsparter. Han blev herved en meget velhavende Mand og 

Digitized by VjOOQIC 



8^ Harboe, yens. 

maatte gjentagende komme Statskassen til Hjælp med betydelige 
Forstrækninger. 

H. var 2 Gange gift: i. (1682) med Karen v. Meulengracht 
(f. 29. Juni 1655 f 28. Jan. 1702), Datter af Hans v. M. til Svend- 
strup; 2. (28. Marts 1703) med Christine Baronesse Fuiren (s. ovfr. 
S. 79), hvis Stiftelser ogsaa have bevaret H.s Navn for Efterverdenen. 
Derimod efterlod han ved sin Død, 7. Febr. 1709, ikke Børn. 

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V. Jf, W. Harbou, 

Harboe, Johanne Christine, 1763 — 1843, Forfatterinde, født 
i Kolding 4. Nov. 1763; Datter af Generalkrigskommissær Joh. 
Eskild de Falsen og Sophie Amalie f. de Falsen; gift med Oberst- 
lieutenant ved det holstenske Rytteri Jul. Chr. Harboe, som var 
bosat i Haderslev (f 1813). Hun udgav i i78oeme 2 Lystspil: 
« Juliane od. die Belohnung der Tugend» og «Allzuviel an einem 
Tage» samt «Moralisches Allerlei». Hun døde som Enke (i Ha- 
derslev?) 9. Marts 1843. 

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex. C, A. Nissen, 

Harboe, Ludvig, 1709 — 83, Biskop, Kirkehistoriker, var en 
slesvigsk Præstesøn fra Broager i Sundeved, hvor han fødtes 
16. Avg. 1709. Hans Fader, Provst Johannes H., døde som Jubel- 
lærer 1757; Moderen hed Marie f. Petersen og var selv barnefødt 
i Broager Præstegaard. Efter en grundig Hjemmeimdervisning blev 
H., 18 Aar gammel, sendt til Gymnasiet i Hamborg, hvor han op- 
holdt sig i 2 Aar, studerede derefter ved Universiteterne i Rostock, 
Wittenberg og Jena og kom efter en videre Udenlandsrejse hjem 
til Broager 1732. Her fortsatte han sine theologiske Studier, indtil 
han 1735 rejste over til Kjøbenhavn. Hele H.s Dannelse og hans 
akademiske Studier havde været tyske; men snart efter sin Ankomst 
til Kjøbenhavn satte han sig med Iver ind i Studiet af Danmarks 
Historie og blev dens grundige Kjender og Dyrker. Han vandt 
den lærde H. Grams Yndest og blev Huslærer hos Præsten Rohn 
ved St. Petri Kirke. Til Dels efter Grams Opfordring begyndte 
han 1738 i Forening med Langebek at udgive «Dånische Bibliothek 
od. Sammlung von alten u. neuen gelehrten Sachen aus Dannemark ». 
Øjemedet var dels at give Udlandet fornøden Efterretning om de 
litterære Forhold i Danmark, dels at levere Biografier af afdøde og 
dalevende lærde. H. og Langebek naaede at faa udgivet 3 Bind; 
men Samlingen fortsattes derefter af Flensborgeren O. H. Moller, 



Digitized by VjOOQIC 



Harboe, Ludv. 85 

medens dog ogsaa de følgende Bind indeholde flere Afhandlinger 
af H., som kun ved sin Bortrejse fra Danmark forhindredes i selv 
at fortsætte Udgivelsen. Det var ogsaa i Aaret 1738, at H. be- 
gyndte sin Gjeming som Præst, i det han udnævntes til tysk Ka- 
pellan ved Garnisonskirken i Kjøbenhavn. Da Kastelskirken samme- 
steds paa denne Tid blev opført, blev han tillige den første Præst 
ved denne et halvt Aar efter (1739). 

General-Kirkeinspektionskollegiet havde imidlertid ønsket, at der 
skulde sendes en Visitator til Island for at skaffe paalidelig Oplys- 
ning om Landets kirkelige Forhold og for at fremme det kirkelige 
Liv paa Øen ved at bringe Katekisationer i Gang, indføre Kon- 
firmationen og Pontoppidans Forklaring m. m. Til dette Embede 
blev H. udset. Han tiltraadte Rejsen i Sommeren 1741, forsynet 
med Fuldmagt som Landets øverste gejstlige Øvrighed og med en 
udførlig Instrux fra Kirkekollegiet. Efter 8 Ugers Sejlads kom han 
til Holiun, hvor Bispestolen den Gang var ledig. Han holdt strax 
Provstemøde for at sætte sig ind i Forholdene, og saa snart Aars- 
tiden tillod det det følgende Foraar, begyndte han flittig at visitere. 
Det havde fra Begyndelsen kun været Tanken, at hans Ophold paa 
Island skulde vare højst et Par Aar; men da Biskoppen i Skal- 
holt døde 1743, ønskede han selv at udstrække Visitatsen ogsaa til 
Skalholt Stift, hvad der gjæme tilstodes ham. Den tidligere Rektor 
i Skalholt J6n Thorkelsson, som muligvis havde givet Anledning til 
hele Foretagendet ved under sit Ophold i Kjøbenhavn at henlede 
Kirkekollegiets Opmærksomhed paa de sørgelige Forhold i hans 
Hjem, tjente som Tolk og Notar under hele Rejsen. H. blev — 
hvad der ikke er at undres over — ved sin Ankomst til Island 
modtaget med Mistro og ikke synderlig Velvilje; men lidt efter 
lidt vandt han baade Præsters og Menigheders Tillid, og det lyk- 
kedes ham at faa afskaflet adskillige Misbrug og indført Forbed- 
ringer; en Række Forordninger 1742 — ^45 om Kirke- og Skole- 
væsenet i Island (om Skriftemaal, Hustugt, Ægteskab m. m.) vidner 
om det flittige Arbejde, han fik udrettet; de skylde alle H. deres 
Fremkomst. Hans Navn har den Dag i Dag en god Klang i 
Island. I sit senere Liv viste han sig ogsaa altid som Islændernes 
Velynder og ydede dem Tjenester, naar Lejlighed gaves. Reskriptet 
af 4. Maj 1759 til Islands Biskopper, at der aarlig fra hvert Stift 
skulde sendes et ungt Menneske til Danmark for at uddannes i en 
af Sjællands Latinskoler og der understøttes med Stipendier, har 
ogsaa H. til Ophavsmand. 



Digitized by VjOOQIC 



86 Harboe, Ludv, 

H.s Ophold paa Island kom til at vare over 4 Aar. Men 
allerede 1743 var han bleven udnævnt til Biskop i Throndhjem, 
dog saaledes, at Visitatsen paa Island hverken skulde fremskyndes 
eller afkortes af den Grund. Han kom først tilbage til Kjøbenhavn 
i Efteraaret 1745 og havde med sig en img Islænder, der var 
bleven hans Yndling og Plejesøn, den senere Konferensraad, Dr. 
juris Jon Erichsen (IV, 535). Efter at være bleven bispeviet drog 
han afsted til Throndhjem, hvortil han ankom i Juli 1746, men 
allerede forinden han naaede Stiftsstaden, havde han visiteret i 
adskillige Bygder. H. var ivrig for at fiaa indført de nye Be- 
stemmelser om Almueskolevæsenet, men mødte stærk Modstand og 
mange Bryderier hos Befolkningen. I sine Indberetninger til Kirke- 
kollegiet paataler han ogsaa flere usømmelige Folkeskikke, som gik 
i Svang, og som han havde Møje med at faa bekæmpet. Kun 2 
Aar virkede H. i Throndhjems Stift, men fik dog berejst den 
største Del af Stiftet og naaede helt op til Vardøhus. 1748 drog 
han tilbage til Kjøbenhavn og ægtede 11. Sept. s. A. Biskop 
Herslebs Datter Frederikke Louise H. (f. 20. Juli 1720 f 24. Dec. 
1780, jvfr. Jonge, Kjøbenhavns Beskr. S. 191). Nogle Maaneder 
forinden var han bleven adjungeret sin Svigerfader som Medhjælper i 
Sjællands Stift, og ved hans Død 1757 blev han hans Efterfølger 
som Sjællands Biskop; 1756 var han bleven Generalkirkeinspektør. 
1766 udnævntes han til Konfessionarius og viede 8. Nov. s. A. 
Kong Christian VII og Caroline Mathilde, hvem han ogsaa salvede 
I. Maj 1767. Paa Grund af Svagelighed fik han 1782 sin Sviger- 
søn N. E. Balle adjungeret i Bispeembedet, hvorfor Folkevittigheden 
talte om Arons Sorg over, at Ypperstepræsteembedet var blevet 
arveligt paa Spindesiden. Men H. var allerede stærkt bøjet af 
Sygdom, og han naaede ikke selv at bispevie Balle, men døde 
15. Juni 1783 efter en lang og hæderlig Virksomhed. 

H. faar almindelig Ros for sit milde, velvillige og rettænkende 
Væsen; men hans Bispetid indeholder for Kirkens Vedkommende 
ingen store Begivenheder eller Kampe; det er ligesom Vindstille 
forud for den kommende Storm. Fritænkeriet bredte sig i de 
højere Klasser, aandelig Sløvhed og Uvidenhed i Almuen. Re- 
geringen havde sin særlige Opmærksomhed rettet paa Skoleunder- 
visningen og paa Reformer ved Gudstjenesten. Det er H., der 
har konciperet Forordningen af 25. Maj 1759, der nærmere præ- 
ciserer Bestemmelserne om Konfirmationen. Ved Kirkekollegiets 
Betænkning over adskillige Helligdages Afskaffelse var det H.s og 



Digitized by VjOOQIC 



Harbot, Ludv. 87 

Grev Thotts Votum, der fik Lovskraft i Forordningen af 26. Okt. 
1770; naar 2. Helligdag paa de store Fester opretholdtes, støttede 
H. dette af Hensyn til, at Tjenestefolk, der ej kunde komme i 
Kirke den første Dag, dog kunde komme der den anden. — Den 
Pontoppidanske kjæmefulde Salmebog fra 1740 kunde ikke mere 
tiltale de « oplystes* Smag. H. og Ove Høegh-Guldberg fik da i 
Febr. 1777 Ordre til at sammentræde i en Kommission for at ud- 
arbejde en mere tidssvarende Samling Salmer. Guldberg udførte 
vel det meste Arbejde derved, og Fru B. C. Boyes (II, 569) Poesier 
gave Samlingen sit Karaktermærke. Salmebogen udkom 1778 og 
befaledes indført i Kjøbenhavn fra Advent 1781, 1786 i samtlige 
Kjøbstæder og 1791 overalt paa Landet; men den naaede aldrig 
saa vidt og kom heller ikke til at udøve nogen virkelig Indflydelse 
i Menigheden, da den, selv hvor den allerede var indført, hurtig 
igjen blev fortrængt. 

Som Forfatter er H. mere Historiker end Theolog. Han har 
givet værdifiilde Bidrag til Islands og Norges Kirkehistorie i «Då- 
nische Bibliothek* og « Danske Magasin ». Af det danske Viden- 
skabernes Selskab var han Medlem og leverede i dettes Skrifter 
Afhandlinger om Reformationen i Island. Til Zwergs « Sjællandske 
Kleresi* skrev han Fortale (1757) og udarbejdede hertil en udførlig 
Afhandling om den bekjendte Kalvinist Johan a Lascos Ophold i 
Danmark imder Christian III. Afhandlingen er ogsaa udgivet sær- 
skilt og oversat paa Tysk. Desforuden har man af H. flere kirke- 
lige Lejlighedstaler og en Mindetale over Biskop Hersleb. Hans 
Prædikener roses af Samtiden som dygtige og kjæmefulde; men 
hans Organ var hult og firastødende. — Han var en stor Bogelsker 
og ejede et kostbart og sjældent Bibliothék; her i fandtes en be- 
tydelig Samling Manuskripter, indsamlede bl. a. imder hans Ophold 
i Island og Norge. Da han rejste fra Norge, medtog han en Del 
af sin Stiftskistes bedste Indhold. Af Luthers Skrifter ejede han 
en temmelig fuldstændig Samling Originaludgaver, hvilken Samling 
var grundlagt af Gram og af hans Svigerfader, Hersleb. 

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 232 fF. Zwergius, Siellandske Cle- 
risie S. 397 ff. P. Pétursson, Hist. eccles. Islandiæ S. 455 ff. Daae, Throndhjems 
Stifts gcistl. Hist. S. 164 ff. Nyerup, Lit. Lex. A. Jantzen, 

Harbou, Andreas, 1726 — 98, Officer, Søn af Major ved hol- 
stenske Infanteriregiment Poul Matthias H. (f. 1692 f 1745) og 
Christiane Charlotte f. Grubbe (døbt 1697 f 1752), født i Kirkerup 



Digitized by VjOOQIC 



88 HarboUf Andr. 

(ved Slagelse) i6. Sept. 1726, indtraadte 1743 som Fændrik i oven- 
nævnte Regiment, men overgik 1747 til Livgarden til Fods, hvor 
han 1749 blev Sekondlieutenant, 1757 Premierlieutenant, 1763 Kapi- 
tajnlieutenant og s. A. Kapitajn (med Anciennitet i Infanteriet fra 
1761). Efter 20 Aars Tjeneste i Garden blev han 1767 udnævnt 
til Major i oldenborgske Infanteriregiment, men umiddelbart efter 
forsat til danske Livregiment til Fods. Denne Forsættelse til den 
næst Garden fornemste Infanteriafdeling betød, at H. var velset ved 
Hove og sandsynligvis tillige, at han ansaas for en dygtig og vel 
instrueret Officer, hvilken Antagelse bestyrkes ved, at han 1773, 
da det paa Grund af Generalmajor Henrik Gudes (VI, 272) til- 
tagende Svagelighed blev nødvendigt at ansætte en næstkomman- 
derende ved Landkadetkompagniet, valgtes til denne Post med Til- 
sagn om, at han ved Gudes Afgang skulde blive Chef for Kadet- 
kompagniet. Dette skete ogsaa i 1779 samtidig med hans Udnævnelse 
til Oberstlieutenant. H. var nu Kadetchef i 6 Aar, blev derpaa 
Kommandør for aarhusiske (senere i. jyske) Infanteriregiment, 1789 
dets Oberst og Chef og 1795 Generalmajor. 1797 fratraadte han 
Kommandoen over Regimentet og overtog Posten som Kommandant 
i Frederiksort, hvor han døde 2. Nov. 1798. Han var gift (1763) 
med Friderica Walter (f. 21. Sept. 1734 f 19. April 1826), Datter 
af General Frederik Hans W. 

Personalhist Tidsskr. 2. R. III, 236 ff. 5. A, Sørensen. 

Harbou, Andreas Paul Adolph, 1809 — 77, slesvig-holstensk 
Departementschef, var Sønnesøn af foregaaende og Søn af Kammer- 
herre, Toldforvalter i Rensborg Frederik Hans Walter H. (f. 27. Okt. 
1765 f 23. Avg. 1832) og Anne Marie Callumore, f. Prætorius 
(f. 23. Febr. 1777 f 15. Marts 1844) og født 3. Febr. 1809 i Kjøben- 
havn, hvor han gik i Skole til sit 16. Aar. 1828 blev han dimitteret 
fra Rensborg Skole, studerede i Kiel, Berlin og Gøttingen og tog 
1832 juridisk Examen i Kiel, blev strax Avskultant i Slesvig Over- 
ret, 1834 Kontorchef i Regeringen i Slesvig og 1846 Regeringsraad. 
Ved Oprørets Udbrud 1848 indsatte den provisoriske Regering ham 
sammen med Herredsfoged Jacobsen til overordentlig Regerings- 
kommissær i Slesvig, og fra Avg. s. A. til 1851 var han Departe- 
mentschef i Regeringen i Kiel for de indenrigske, tillige i henved 
2 Aar for de* udenrigske og de gejstlige Anliggender saa vel under 
«Fællesregeringen» som under « Statholderskabet*. Han valgtes 1848 
i Husum til Medlem af « Landes versanunlung». 1852 udelukket fra 



Digitized by VjOOQIC 



Harbou, Andr, Paul Adolph, 89 

Amnestien blev han umiddelbart derefter udnævnt til Statsraad af 
Hertugen af Sachsen-Meiningen og faa Aar efter til dennes Stats- 
minister. 1866 overgik han i samme Egenskab til Fyrsten af Reuss 
(yngre Linje) i Gera og døde her 24. Juni 1877. Han ægtede 
20. Juni 1836 Mathilde Hensen (f. 7. April 1815 t 6- April 1887), 
med hvem han havde 13 Børn. H. R, Hiort- Lorenzen, 

Harbou, Johannes Wilhelm Antonius, 1810 — 91, Officer, er 
født 17. Jan. 1810 i Kjøbenhavn og Broder til den foregaaende. 
10 Aar gammel kom han ind paa Landkadetakademiet, hvorfra han 
ved Nytaar 1827 afgik som Sekondlieutenant (med Aldersorden fra 
1825) og ansattes ved oldenborgske Infanteriregiment. Herved blev 
han Premierlieutenant i 1833 og Kapitajn i 1840. Aaret efter skulde 
Forbimdskontingentet inspiceres, og H. henledede da i « Fædrelandet* 
gjennem en Række Artikler Opmærksomheden paa de Mangler, som 
dette Korps led af, og som han ønskede afhjulpne, inden Inspi- 
ceringen fandt Sted. Men herved paadrog han sig Kongens 
Unaade, stilledes for en Krigsret og dømtes til 6 Maaneders Fæst- 
ningsarrest, hvorpaa han ved Hærreduktionen 1842 afskedigedes. 
Han drog saa til Udlandet og tog efter 2 Aars Ophold i Paris 
Tjeneste i Algier, hvor han, efter at have udmærket sig flere 
Gange, blev ansat i Marechal Bugeauds Stab. I Sommeren 1846 
sendte H. en Rapport hjem om sine Oplevelser og Iagttagelser, 
hvoraf en Del findes gjengivet i hans Piece: « Nogle Ord om Kampe- 
ment og Feltforplejning » (1849) og en anden Del i «Literarische 
u. kritische Blåtter d. Borsen -Halle» 1847 under Titel: «Erinner- 
ungen aus Algerien». Bugeaud ledsagede Rapporten med en Skri- 
velse til Kong Christian VIII, hvori han udtalte sig om H. paa en 
meget smigrende Maade. 

1 Maj 1847 vendte H. tilbage til Danmark, beriget med større 
Krigserfaring, end der da var sædvanlig her hjemme, og han af- 
ventede nu i Altona Kongens nærmere Bestemmelse om hans frem- 
tidige Anvendelse. Herved blev han Vidne til Oprørsbevægelsen i 
Hertugdømmerne, og da Oprøret var udbrudt, rejste han til Kjøben- 
havn for at afgive Beretning om Tilstanden der ovre. Han meldte 
sig 23. Marts i Krigsministeriet, som modtog ham med aabne Arme, 
og han udnævntes strax til Krigsministerens, Oberst Tschemings, 
Adjudant, i det han gjenindsattes paa sin tidligere Plads i Hæren. 
Han kom nu til at spille en betydelig Rolle, dels i selve Krigs- 
ministeriet, hvor han i Ministerens øjeblikkelige Fraværelse kunde 



Digitized by VjOOQIC 



QO Harbout Johs, Wilh, Antonius, 

expedere selv meget vigtige Sager « efter Befaling », dels ved for- 
skjellige Sendelser saa vel til den aktive Hær som til Udlandet. 
I Maj sendtes han saaledes som Krigsministerens befuldmægtigede 
til Overkommandoen for at standse Hærens paatænkte Fremrykning 
fra Fyn over Als i Sundeved, men bemyndigede derefter paa eget 
Ansvar General Hedemann til at rykke saa langt frem, som det 
var nødvendigt, for at indtage en passende Forpoststilling til Sikring 
for Als. Fægtningen ved Nybøl blev heraf Pølgen. I Juli s. A. 
forfremmedes H. til Major. Ved Tschemings Afgang stilledes han 
til Overkommandoens Raadighed, ansattes derefter ved 13. Bataillon, 
men erholdt i 1849 Kommandoen over 12. lette Bataillon, som han 
førte under Slaget ved Kolding, ved hvilken Lejlighed han blev 
haardt saaret. Det følgende Aar overtog han Kommandoen over 
9. Bataillon og saaredes atter haardt 24. Juli ved Helligbæk. 

Efter Krigen beholdt han i lang Tid Befalingen over sidst- 
nævnte Bataillon, der garnisonerede i Holsten, og forfremmedes i 
1852 til Oberstlieutenant, i 1858 til Oberst. Under Troppesamlingeme 
ved Slesvig 1861 — 63 førte han dog en Brigade, og ved Hærens 
Mobilisering 1864 erholdt han Kommandoen over 5. Infanteribrigade, 
hvormed han deltog i Dybbøls Forsvar, indtil han under Kampen 
28. Marts for 3. Gang saaredes. Vistnok forlod han ikke strax sin 
Post, men nogle Dage senere beskadigedes ved et Uheld hans ene 
Fod, han blev syg og kom ikke mere til Tjeneste før Krigens 
Slutning. Ved Hærreduktionen s. A. sattes H. å la suite som 
Generalmajor; alt forinden var han benaadet med Kommandør- 
korset af Danebrog. I 1876 ansattes han som Chef for 2. Udskriv- 
ningskreds, hvorfra han i 1883 søgte sin Afsked. 

H. har taget levende Del i den offentlige Forhandling af mili- 
tære Spørgsmaal. Han skrev saaledes i 1848 «Til Vaaben, i Gevær I », 
som vakte megen Opsigt. Senere behandlede han Militærbudgettet, 
Reserveofficersinstitutionen og andre Hærspørgsmaal i Dagspressen. 
Ogsaa efter at være udtraadt af Tjenesten vedblev han dermed og 
udtalte sig saaledes i 1867 meget bestemt mod daværende Krigs- 
minister Raasløffs Hærordningsforslag, hvis senere erkjendte Mangler 
han paaviste. Han fulgte dernæst med Interesse saa vel den indre 
som den ydre Politik og var i begge Henseender en erklæret Mod- 
stander af det national-liberale Parti, som han bekæmpede i Tale 
og i Skrift. Efter Krigen var han en Tid Formand i Avgust- 
foreningen, og for at opnåa større Indflydelse søgte han gjentagne 
Gange, men forgjæves, Valg til Rigsdagen. H. var ikke alene en 



Digitized by VjOOQIC 



HarboHt Johs, Wilh, Antonius. oi 

begavet Mand, en hurtig Arbejder og en fortræffelig Taler, men 
tillige en samvittighedsfuld foresat, som altid med Iver varetog 
sine underordnedes Interesser og bestemt talte deres Sag, saa vel 
lige over for overordnede som lige over for civile Avtoriteter. Den 
Uforbeholdenhed, hvormed han forfægtede sine Meninger, kom ham 
til Skade saa vel i 1842 som i 1864, men vidner om, at han var 
en helstøbt Personlighed. 

14. April 1891 sov han stille hen. Han ægtede 8. Juli 1852 
Louise Ulrikke Mariane Hellesen (f. 8. April 1833), Datter af Gros- 
serer, Konsul H. C. H. Hun har udfoldet en betydelig filanthropisk 
Virksomhed. 

Erslew, Forf. Lex. Nationaltid. Nr. 3320. Militærtid. 1891, Nr. 10. 

P, N, Nietiwenhuis, 

Harbou, Niels, 1730 — 1806, Officer, Søn af Generalmajor og 
Chef for 3. throndhjemske Infanteriregiment Hans Christian H. 
(t 17^3) og Sarah f. Moss (f. 1706 f 1767), er døbt i Fiskum i 
Norge 2. Dec. 1730. Han begyndte sin militære Løbebane som 
Underofficer ved i. akershusiske Infanteriregiment, blev her Se- 
kondlieutenant 1749, Premierlieutenant 1753, Kapitajn 1759, Major 
1783 (Anciennitet fra 1774) og Oberstlieutenaat 1789. I denne 
Egenskab blev han 1792 foréat til nordenfjældske Infanteriregiment, 
Oberst her 1795, men s. A. forsat til det thelemarkske Regiment, 
hvorfra han dog atter afgik det følgende Aar til oplandske som 
Regimentschef. 1798 blev han tillige Kommandant ad interim paa 
Kongsvinger, og 1802 udnævntes han til Generalmajor. H. havde 
fra sine Kapitajnsaar et godt Lov som en duelig og pligtopfyldende 
Officer; han drev tillige Landbrug med Dygtighed og Økonomi og 
efterlod sig en ret betydelig Formue. Han var 2 Gange gift: i. 
(1768) med Ide Sophie f. Michelet (f. 10. Sept. 1744 f 21. April 
1771), Datter af Oberst Christian Frederik M., og 2. (1773) med 
Henrika Margrethe f. Huitfeldt (døbt 21. Okt. 1746 f 24. Avg. 1813), 
Datter af Etatsraad Claus H. til Throndstad og Anna Margrethe f. 
Huitfeldt. H., der 1804 var afgaaet fra Krigstjenesten med Vente- 
penge, døde paa sin Gaard Knive 24. Juni 1806. 

Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 52 ff. S, A, Sørensen, 

Hardeknud, 1018 — ^42, Konge, Søn af Knud den store og 
Emma (lY, 511), indsattes 1028 til Konge i Danmark, men da han 
efter sin Faders Død tøvede for længe her ovre, blev hans Halv- 
broder Harald valgt til Englands Konge (S. 73). H. havde været 



Digitized by VjOOQIC 



g2 Hardeknud. 

optaget af Kampen med Norges Konge Magnus; omsider opnaaede 
han et Forlig med denne og kunde 1039 drage med en Flaade til 
sin Moder i Flandern. Kort efter indtraf Haralds Død, og de 
engelske Stormænd bleve nu enige om at indkalde H., som kro- 
nedes i Juni 1040. Hans Regering varede kun kort; den svagelige 
Konge døde 8. Juni 1042, netop som han ved et Bryllup drak 
Brudens Skaal; han begravedes i Winchester ved sin Faders Side. 
Des værre kan der ikke siges noget godt om dette sidste Skud af 
den danske Kongestamme i England; han havde forfulgt sine Mod- 
standere haardt, haanet sin Broders Lig og udskrevet en betydelig 
Ledingsskat, som vakte Uroligheder. 

Freeman, Norman Conquest I. Dictionary of National Biography XXIV. 
Steenstrup, Normannerne III. Johannes C. H, R. Steensirup, 

Hardenbeck, Ambrosius, 1621 — 83, Præst, født i Bergen 
30. April 162 1 af Forældrene Lucas H., Organist ved St. Martini 
tyske Kirke, og Anna Westhoff, gik i Bergens Skole og nød senere 
privat Undervisning til 1637, da han deponerede, hvorpaa han 1638 
blev indskreven ved Rostocks Universitet. Han vendte snart til- 
bage til Kjøbenhavn, hvor han blev Decanus paa Klosteret, var 
1642 — 44 Hovmester hos Hr. Laurids Ebbesen paa Skanderborg og 
fortsatte sine Studier i Sorø og Kjøbenhavn, hvor han 1645 blev 
Magister. Han kom derpaa hjem til Bergen som Amanuensis hos 
Biskop Ludvig Munthe, der 1646 beskikkede ham til Konrektor. 
1650 blev han resid. Kapellan til Domkirken i Bergen, 1659 Sogne- 
præst ved samme, 167 1 Provst over Nordhordland, og 13. Juni 1683 
døde han. Han omtales i sin Samtid som <en herlig lærd Mand» og 
skildres af sin Biskop som en ufortrøden Mand, der under legem- 
lige Lidelser arbejdede til det sidste, ikke for timelig Vinding, 
men for Guds Ære og Menighedens Frelse. Gift 1652 med Salme- 
digterinden Dorthe Engelbretsdatter (s. IV, 515). 

Hatting, Præstehist. ov. Bergens Stift, 1775, S. iil. J}, Thrap. 

Hardenberg, Anne, — 1589, var Datter af Corfits H. til 
Skjoldemose i Fyn og Mette Skram. Hendes Farbroder var neden- 
nævnte Eiler H. 1557 nævnes hun blandt Dronning Dorotheas 
Jomfruer, og i denne Stilling finde vi hende lige til Dronningens 
Død paa Sønderborg Slot i Okt. 1571. — Suhm fortæller i sin 
Lærebog i Danmarks Historie, at Kong Frederik II, før han giftede 
sig med Sophie af Meklenborg, var forelsket i «den smukke Harden- 



Digitized by VjOOQIC 



Hardenberg, Anne. n^ 

berg». Man kjender ikke Suhms Kilde, men det fremgaar saa vel 
af Vedels bekjendte Udsagn i Ligtalen over Kong Frederik som af 
samtidige fortrolige skrevne Meddelelser, at Kongen har elsket en 
dansk Adelsmands Datter. At A. H. var denne Dame, tør nu anses 
for hævet over enhver Tvivl. Allerede før Christian IIFs Død 
fremkomme Udtalelser fra Dronning Dorothea, der gjøre det i høj 
Grad sandsjmligt, at den unge Kongesøn har stillet sig i Vejen for 
Slægtens Ønske om at bringe et Giftermaal i Stand mellem A. H. 
og den rige Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup. Men herefter 
brister den historiske Traad, og den knyttes først igjen, da Kong 
Frederik i Efteraaret 1571 fæstede sin Søsterdatter, den i5aarige 
Sophie af Meklenborg, til Brud. Paa Tilbagerejsen fra Sjælland 
stævnede Kongens Svigermoder A. H. til sig paa Hønborg (nær 
ved Snoghøj), og her forefaldt en Samtale, som A. H. selv faa 
Dage efter gjengav i et Brev til Birgitte Gjøe. Af dette fremgaar 
utvivlsomt, hvis den i Brevet omtalte Person, «Borgmedersønnen», 
er identisk med Kongen, at A. H. selv har modsat sig Kongens 
Ønske om at hæve hende paa Tronen, men at der har bestaaet 
Baand og Forpligtelser imellem dem, som Kongen har følt sin 
Samvittighed betynget af nu at have krænket ved sin Trolovelse. 
Brevet giver et Indblik i en Karakter, fuld af ædel Selvopofrelse 
og virksom Handlekraft. Efter Kongens Trolovelse knyttedes atter 
Forbindelsen mellem A. H. og hendes gamle Bejler, Oluf Mouritsen. 
Brylluppet stod 11. Jan. 1573 i Kjøbenhavn. Men næppe V2 Aar 
efter opløstes Ægteskabet ved Oluf Mouritsens Død 25. Juni, og 
A. H. henlevede derpaa sin Enkestand paa Bregentved, som hendes 
afdøde Husbond havde tilsagt hende for Livstid. Hun døde 15. Febr. 
15^ og ligger begravet ved sin Mands Side i St. Bents Kirke i 
Ringsted. 

Bricka, Fred. II's Ungdomskjærlighed, 1873. MoUerup, 

Hardenberg, Eiler, — 1565, Rigshoftnester, til Vedtofte og 
Mattrup, en Søn af Erik H. til Hvedholm og Anne (Corfitsdatter) 
Rønnov, skal være født i de første Aar af det 16. Aarhundrede. 
1530 blev han Lensmand paa det under Roskilde Bispestol hørende 
Dragsholm mellem Kalundborg og Nykjøbing. Var det vel end 
nærmest Slægtskabsforhold, der skafiede ham denne Post, i det 
Biskoppen var et Næstsøskendebam til hans Moder, fik han imid- 
lertid snart Lejlighed til at retfærdiggjøre Valget og med det samme 
for første Gang at indskrive sit Navn i Fædrelandets Historie, 



Digitized by VjOOQIC 



04 Hardenbergf Eiler, 

i det det 1535 faldt i hans Lod at forsvare Slottet i Grevefejden. 
Med Mod og Udholdenhed værgede han sig mod Hertug Albrecht 
af Meklenborgs Feltherre, Greven af Hoya, og den Besætning, 
denne efterlod til at blokere Slottet, ligesom det ogsaa lykkedes 
ham at undgaa de Overraskelser, som beredtes ham af den greve- 
lige Befalingsmand paa Kalundborg, « lange » Herman. Da Chri- 
stian III i Juli landede i Sjælland, var Dragsholm det eneste faste 
Punkt der, som ikke var i P'jendens Magt. Den kongelige Hærs 
Ankomst befriede Slottet, og ligesom sin Herre, Biskoppen, sluttede 
E. H. sig til den, en Tid fungerende som Proviantmester. Da 
Bispegodset inddroges det følgende Aar ved Reformationens Ind- 
førelse, mistede E. H. sin Forlening, og han synes nu at have til- 
bragt nogle Aar mest i Jylland, hvor han 1535 havde faaet Til- 
ladelse til at indløse Tranholm fra sin Svigerfaders Arvinger (1535 
havde han og hans Medarvinger ogsaa overtaget Pantelenet Risby 
Birk i Sjælland). 1542 — 43 var han l-rcnsmand paa Næsbyhoved og 
St. Hans Kloster i Odense, og fra 1543 (eller maaske 42) — ^44 var 
han forlenet med Malmøhus. Ved denne Tid fik han Sæde i Rigs- 
raadet. 1544 forflyttedes han til Gulland, hvor han var Lensmand 
i 7 Aar, og hvor han 1549 mistede sin Hustru, Karen Rosenkrantz, 
en Datter af Erik Styggesen R. Af deres Børn nævnes Erik i det 
følgende. 

155 1 kaldtes E. H. tilbage fra den fjæme og forlenedes 
med sit gamle Len, Dragsholm, hvor han dog næppe kom til at 
opholde sig meget, da han omtrent samtidig overtog den vigtige 
Plads som Hofmester for Tronfølgeren, den unge Prins Frederik. 
Da denne 1554 fik sit eget Hof, fandt man det rigtigst at lade 
ham bo paa Malmøhus, og dette fik saa hans Hofmester ogsaa i 
Forlening. Her tilbragte de nu adskillige Aar, Kongesønnen for at 
forberede sig til den store Gjeming, der ventede ham, men i 
Virkeligheden maaske nok saa optagen af at nyde sin mere uaf- 
hængige Stilling, og hans alvorlige Hofmester øvende den vanskelige 
Kunst at skulle styre en img, levelysten Fyrste og hans lige saa 
unge Omgivelser. Om Forholdet mellem de to i disse Aar tie alle 
Efterretninger, men at det har været det bedste, skulde man synes 
at kunne udlede af de følgende Begivenheder. Efter at Dødsfaldet 
Nytaarsdag 1559 paa Koldinghus havde gjort Frederik II til Dan- 
marks og Norges Konge, faldt den kongelige Naades Sols fiilde 
Straaler nemlig paa E. H., i det han ophøjedes til Rigshofmester, 
hvorved han blev Kongens første Mand. Som saadan bar han ved 



Digitized by VjOOQIC 



Hardenberg, Eiler, nc 

Kroningen i Avg. s. A. Kronen, og ved denne Lejlighed hædredes 
han med Ridderslaget. Da hans høje Embede var ulønnet, fik han 
samtidig en Erstatning for de Byrder, det paadrog ham, ved en 
Forbedring af Vilkaareme for Forleningen med Dragsholm: det 
overdroges ham paa Livstid uden Afgifter. Malmøhus beholdt han, 
og her boede han vistnok i Regelen. I Efteraaret 1559 var han 
saaledes en Tid Statholder i de skaanske Landsdele. — Alligevel 
er det ikke saa sikkert, at Kongen virkelig har yndet ham saa 
meget, som disse Gunstbevisninger kunde tyde paa. Det ser nemlig 
ud til, at Frederik II som Prins er bleven forelsket i E. H.s Broder- 
datter Anne H. (s. ovfr.), og det laa da nær for ham at prøve, 
om han ikke kimde overvinde den Modstand, hendes Slægt satte 
mod Forbindelsen, med det gode ved at faa Hovedet for den, 
hendes Farbroder, over paa sin Side. Sikkert er det i hvert Fald, 
at denne Plan, om den har været oppe, ikke lykkedes, og lige saa 
sikkert er det, at den kongelige Naade hxutig slog om til Unaade, 
indtil det spændte Forhold endte med et voldsomt Brud. 

Et Par Aar forløb imidlertid i Ro. 1562 sendtes E. H. i 
Spidsen for et Gesandtskab til Rusland. Rejsen, som tiltraadtes i 
April, gik nord om Norge, og 2 Orlogsskibe førte det store Følge. 
Først i Okt. vendte Udsendingerne tilbage, forsynede med rige 
Gaver fra Storfyrsten og ledsagede af Russere, som skulde indhente 
den danske Konges Stadfæstelse af den i Moskov oprettede For- 
bundstraktat, en Ratifikation, som ogsaa fandt Sted. Det er blevet 
sagt i nyere Tid og oftere gjentaget, at Frederik II var utilfreds 
med den Maade, hvorpaa E. H. havde røgtet sit diplomatiske Hverv, 
men noget bestemt herom vides næppe. Det formentlig første af- 
gjørende Vidnesbyrd om Kongens Misstemning mod Rigshofmesteren 
er fra Slutningen af samme Aar, da sidstnævnte fik en meget alvorlig 
Irettesættelse, fordi han paa egen Haand havde afsat en Borgmester 
i Trælleborg, og da Kongen i Juli 1563, inden han begav sig over 
til Hæren, efter at Krigen med Sverige var udbrudt, Udnævnte en 
Regeringskommission, bestaaende af 5 Adelsmænd, som under hans 
Fraværelse skulde varetage Statsstyreisens daglige Gang, fik E. H. 
ikke Sæde i den, men maatte nøjes med som « øverste Proviant- 
mester* at føre Tils)met i de skaanske Lande. Tilsyneladende 
kunde man jo nok med god Grund gjøre gjældende, at Lensmanden 
paa Malmøhus ikke kunde undværes fra sin Post under Krigen, 
men at udelukke Rigshofmesteren fra hint Regeringsudvalg var dog 
en drøj Tilsidesættelse og opfattedes ogsaa saaledes af ham. Et 



Digitized by VjOOQIC 



q6 Hardenbergt Eiler. 

Par Dage efter afviste han nemlig Kongens Anmodning om at til- 
vejebringe Penge og Ammunition til Hæren med den Bemærkning, 
at derom maatte Kongen henvende sig til Raademe i Kjøbenhavn, 
et trodsigt Svar, som ogsaa øjeblikkelig fremkaldte en yderst skarp 
Tilrettevisning, der foreholdt ham hans Pligt og bebrejdede ham, 
at hvis han selv havde kunnet vente nogen Fordel deraf, havde 
han nok vidst Udveje, og det var sagtens ogsaa et Svar, naar 
Kongen faa Dage efter bortgav Øvids Kloster, der hidtil havde 
ligget under Malmøhus, som Panteforlening til en anden, noget, 
som gjentog sig det følgende Aar (1564), da Dalby Kloster ligeledes 
løsnedes fra Forbindelsen med Malmøhus og forlenedes bort. I 
Foraaret 1565 mistede E. H. endelig selve Malmøhus Len, hvorom 
Rygtet allerede havde fortalt et helt Aar i Forvejen, maaske 
fordi Sagen da alt var afgjort, og omtrent samtidig kom det, som 
det synes, til et heftigt personligt Sammenstød i Børringe Kloster 
mellem Kong Frederik og hans Rigshofmester. Naturligvis blev 
det denne, der tabte Slaget. Han bad sig fritaget for sit Embede, 
der faldt ham besværligt paa Grund af Alder og Svagelighed, og 
han udtalte Ønsket om at maatte trække sig helt tilbage i Privat- 
livet, i det han til Gjengjæld tilbød at afstaa ogsaa Dragsholm, 
hvormed han dog ellers var forlenet for Livstid, et Tilbud, som 
maaske ikke var ganske oprigtig ment, men som Kongen kun alt 
for gjæme tog imod og holdt fast ved, thi næppe var der gaaet 
en Uges Tid ud over den Dag, til hvilken E. H. havde lovet at 
ville indsende sit l^nsbrev til Kassation, før han fik Befaling til 
øjeblikkelig at udlevpre det. Nu udstedtes den officielle Skrivelse 
om hans Afskedigelse, hvormed hans Udtrædelse af Rigsraadet 
synes at have været forbunden. Ikke et eneste anerkjendende Ord 
om det Livsværk, som nu var afsluttet! 

Hermed forsvinder E. H. af Historien. Hvad enten han havde 
talt Sandhed eller brugt et Paaskud, da han klagede over sin Alder- 
domsskrøbelighed, var han nu en brudt Mand. Samme Aar døde 
han, og han, der nys havde staaet i forreste . Række, var nu saa 
lidet paaagtet, at ingen samtidig synes at have noteret hans Døds- 
dag. Han begravedes i Graabrødrekirken i Horsens. Et pragtfuldt 
Mindesmærke om ham findes i Klovborg Kirke ved Mattrup. — 
E. H. var en rig Mand. I Fyn ejede han Vedtofte og i Jylland 
Mattrup, som han havde giftet sig til, og hvis Tilliggende han 
forøgede; desuden havde han Strøgods andensteds, f. Ex. paa Bom- 
holm, og i Kjøbenhavn, Nyborg, Odense og Horsens besad han 



Digitized by VjOOQIC 



Hardmberg, Eiler, 



97 



Gaarde. Men det maa fremhæves, at han ogsaa havde høje og 
ædle Interesser: han havde Sans for historiske Undersøgelser og 
syslede med den religiøse Digtekunst. 

Hist. Tidsskr. V, 413 ff. Becker, Orion, Qvartalskr. II, 20 ff. Bricka, 
Fred. II's Ungdomskjærlighed S. 34 f. 61. 70 ff. 87. Personalhist Tidsskr. 2.R. 
ni, 151 ff. CF, Bricka, 

Hardenberg, Erik, o. 1529 — 1604, Rigsraad, Søn af foran- 
staaende Eiler H., blev født paa Dragsholm, gik først i Skole i Vejle, 
senere i Malmø og paa Gulland, hvorfra han sendtes til Danzig, hvor 
han var iV« Aar. Derefter studerede han i Welmingen, paa Græn- 
sen mellem Preussen og Polen, hvorfra han vendte hjem for at fort- 
sætte sine Studier, først ved Kjøbenhavns Universitet med den be- 
kjendte Dr. Machabæus som Hovmester, derefter i Wittenberg, hvor 
han var i Huset hos Philip Melanchthon. Endelig studerede han 
2V2 Aar i Strasburg og lige saa længe i Paris, men da hans 
eneste dalevende Broder imidlertid var død, maatte han efter 
Faderens Ønske vende hjem. Han blev ansat som Hofjunker 
hos Prins Frederik, hvem han 1557 ledsagede til Tyskland, men 
tog her Tjeneste under Greven af Schwarzburg og deltog i et Felt- 
tog i Frankrig; herefter tog han hjem for at tage Del i Ditmarsker- 
toget (1559). Da Krigen var forbi, tog han paa ny Tjeneste ved 
Hove, til han 1561 kjøbte Skovsbo og holdt Bryllup med sin Frænke 
den 2oaaiige Jomfru Anne Eilersdatter Rønnov. Ved hende blev 
han Ejer af Faarevejle samt Parthaver i Hvidkilde og meget andet 
Gods, og da der som Fædrenearv tilfaldt ham Vedtofte og efter 
Moderen Mattrup, blev han en af de rigeste Mænd i Landet. Paa 
de fleste af disse Gaarde udvidede og forbedrede han Bygningerne 
eller opførte dem helt af ny, saaledes den endnu staaende inter- 
essante Hovedbygning paa Skovsbo. Efter at have deltaget i Syv- 
aarskrigen blev han 1572 forlenet med Hagenskov Slot, som han 
beholdt til sin Død; 1588 fik han desuden Eskebjærg Len. 1581 
havde han faaet Sæde i Rigsraadet, og udad til gav Lykken ham 
altsaa rigelig Medbør, men des tungere Sorger formørkede hans 
huslige Arne. Alle hans 3 Sønner, de sidste Ætlinger af Slægten, 
maatte han følge til Graven, og hans Hustru saa vel som Døtrene 
hjemsøgtes af svære Sindslidelser; selv var han svagelig i de sidste 
4 Aar af sit Liv. E. H. døde paa Skovsbo 13. Marts 1604 og tog 
Vaabenet med sig i Graven. Ogsaa Fru Anne Rønnov, der døde 
15. Juni 1609, var den sidste af sin Slægt. 

P. Medelby, Ligpræd. ov. E. H., 1604. T/usei. 

Dansk biogr. Lex. VII. Fcbr. 1893. 7 

Digitized by VjOOQIC 



q8 Hardenberg, Jac, 

Hardenberg, Jacob, — 1542, Rigsraad, ældre Broder til 
ovennævnte Eiler H., arvede efter Faderen Hvedholm og fik o. 1526 
ved sit Giftermaal med Edel Bille, Datter af Torben B. og Edel 
Jemskjæg, Sandholt og Arreskov, alle i Salling Herred ved Faaborg. 

1522 nævnes han som kongelig Hofsinde, blev i Begyndelsen af 

1523 af Christian II indsat til Befalingsmand paa Fyn og forlenet 
med Nyborg og Hagenskov (efter Eske Bille). 25. April, altsaa 
efter at Kongen havde forladt Landet, overgav han Nyborg til 
Frederik I's Folk og er ikke meget fremtrædende under denne 
Konges Regering. 1527 forlenedes han dog med Faaborg By og 
1532 med Helligaandsklosteret i Faaborg, da Brødrene selv, for- 
modentlig for at sikre sig Beskyttelse under de urolige Tider, havde 
overdraget ham Forsvaret af Klosteret og dets Gods. Under Greve- 
fejden var han blandt de Adelsmænd, som i Juli 1534 erklærede 
sig for Hertug Christian (III); men da Grev Christoffers Folk be- 
satte Fyn, blev han nødt til at sværge denne Troskabsed. Dette 
hindrede dog ikke, at han i Begyndelsen af 1535, da man fiygtede 
for Frafald af den fynske Adel, førtes som Fange til Kjøbenhavn. Sine 
Kostbarheder havde han betroet til Præsten Hans Madsen i Svanninge, 
der som bekjendt maatte udstaa Mishandlinger i den Anledning. 
Efter i nogen Tid at have siddet fangen i Malmø førtes J. H. i 
Begyndelsen af 1536 tillige med en Del Rigsraader og Adelsmænd 
som Fange til Meklenborg og udleveredes efter Kjøbenhavns Over- 
givelse, men fik ikke Christian III's Naade og fuldstændig Frihed, 
før han 28. Okt. 1536 havde udstedt en haard Revers om at være 
denne Konge tro og finde sig i den da gjennemførte Religions- 
forandring. Først 1540 kom han atter til at spille en Rolle, op- 
toges i Rigsraadet og forlenedes med Vordingborg og Aaret efter 
med Næsbyhoved ved Odense samt udnævntes til Stiftslensmand i 
Fyn. S. A. kjøbte han Holme Kloster (Brahetrolleborg) af Kongen 
for 42000 Mark lybsk, saa han nu ejede et meget stort Gods- 
omraade i Faaborg -Egnen, men døde allerede, som det synes 
temmelig pludselig, i Juli 1542. — Edel Bille var død allerede 
1527, hvorpaa han senere ægtede den myndige og hensjmsløse 
Sophie Lykke, Datter af Rigsraad Peder L. til Hverringe. Med 
hende havde han 3 Døtre, der arvede hans store Ejendomme; 
dog havde Fru Sophie Lykke 155 1 atter maattet sælge Holme 
Kloster til Kronen, der havde Gjenkjøbsret, fordi hun beskyldtes 
for at have vist Haardhed mod Bønderne eller for lignende 



Digitized by VjOOQIC 



ffardenberg, Jac, gn 

Forseelser, ligesom hun ogsaa senere havde store Stridigheder med 
Kronen. 

Danske Herregaarde VI: Hvcdholm. Annaler f. nord. Oldkynd. og Hist. 
i853» S. 95 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 246 ff. A. Heise. 

Hardenbergy Mette, 1569 — 1629, Datter af ovennævnte Erik 
H., fødtes 22. Dec. 1569 i Ringsted og kom strax i Huset hos 
Mostei-en Birgitte Rønnov, der da lige var bleven Enke. 6 Aar 
gammel vendte hun tilbage til Fædrenehjemmet, og 22. Juni 1589 
stod hendes Bryllup med Preben Gyldenstjeme til Vosborg (VI, 
395). Efter at være bleven Enke 16 16 levede hun mest paa det fra 
Faderen arvede Skoysbo, hvor hun havde nogle af sine Børnebørn 
om sig. De urolige Forhold under Kejserkrigen nødte hende til 
for længere Tid at forlade Fyn, og næppe var hun kommen tilbage 
her til, før hun døde 4. Maj 1629 under et Besøg hos Søsteren 
Kirstine paa Eskebjærg. — I Aaret 1597 var hun bleven angreben 
af en alvorlig Sindssygdom, under hvilken hun og hendes Omgivelser 
troede hende besat af en ond Aand. Sygdommen, en Arv efter 
den tungsindige Moder, vakte megen Opsigt, især ved den mærke- 
lige Kur, da den fornemme Frue vandrede 3 Mil til Fods med Kjæp 
i Haand for efter en Drøms Indskydelse i Taamkammeret paa Vallø 
at befri sig for sin Plageaand. Om hendes alvorlige, religiøse Tænke- 
maade vidne nogle Bønner af hende, som findes i Karen Brahes 
BibUothek. 

H. Mikkelsen, Ligpræd. ov. M. H., 1631. Schønau, Danske lærde Fruen- 
timer S. 794 ff. Nye Danske Mag. II, 318 ff. CF. Bricka, 

Harder, Henrik, 1642 — 83, Latindigter, var født i Flensborg, 
hvor hans Fader, Claus H., var Perlestikker. Da denne, paa Grund 
af sit Arbejde for Hoffet, 1652 flyttede til Kjøbenhavn, ftilgte Sønnen 
med og blev sat i vor Frue latinske Skole, fra hvilken han 1659 
blev Student. Aaret efter optraadte han med et latinsk Digt i An- 
ledning af Hovedstadens Frigjørelse fra Belejringen. Siden var han 
Hovmester paa Findstrup i Fyn for nogle unge Herrer Schult, derpaa 
fulgte han som Sekretær med Christoffer Lindenov paa en Statssendelse 
til England. Efter sin Demission fra denne Bestilling (1670) rejste 
han en Tid omkring i Udlandet. Hjemkommen blev han Hovmester 
hos den unge Grev Niels Friis (V, 447), men døde allerede 8. Jan. 
1683. Han var i sin Tid anset som en ypperlig Latindigter, og hans 
Poesier ere samlede af Rostgaard i «Deliciæ poet. Dan.» U. 

Moller, Cimbria lit. I. J£, ^T Rørdam. 

Digitized by VjOOQIC 



loo Harder, Johs. Georg Smith. 

Harder, Johannes Georg Smith, 1792 — 1873, Landskabsmaler. 
Hans H., som han kaldte sig, var Søn af Malermester Johan H. 
og født i Kjøbenhavn 12. Avg. 1792. Samtidig med at han be- 
søgte Kunstakademiets Skoler og 1818 vandt den mindre, 1820 den 
store Sølvmedaille i Modelskolen, havde han fra 18 16 begyndt at 
udstille som Landskabsmaler. Han vakte strax Opmærksomhed ved 
sine Billeders idylliske Præg, men søgte dog i ung Alder en fast 
Livsstilling, i det han allerede fra 1822 blev Tegnelærer ved Sorø 
Akademi, og forblev i denne Stilling, kun afbrudt ved en Uden- 
landsrejse, som han foretog 1824 — 28, i de 2 første Aar med Under- 
støttelse fra Fonden ad usus publicos. Efter Hjemkomsten agreeredes 
han og blev 1830 enstemmig valgt til Medlem af Kunstakademiet 
paa et dansk Landskab. Fra Sorø indsendte han ikke faa Billeder 
til Udstillingerne, Billeder, som ved deres fine Stemning og rene 
Følelse altid ville hævde ham Navn blandt vore tidligste Kunstnere 
i national Retning, hvor forældet hans Malemaade endog tog sig 
ud allerede ved Siden af den opblomstrende Eckersbergske Skole. 
H. ægtede i 1837 Anna Agnete Prytz, Datter af Lieutenant og 
Postfører P. i Aalborg, og tog sin Afsked som Tegnelærer i Sorø 
1862, men blev dog boende der, ogsaa efter Hustruens Død, til 
han døde 25. Nov. 1873. 

Weilbach, Konstnerlex. Ph^ Weilbach, 

Harpestreng, Henrik, — 1244, Læge. Om hans Liv og 
Stilling haves ikke andre Oplysninger, end at han som «Medicus 
et Canonicus Roschildensis» er død 1244, at han har været Læge 
hos «Kong Erik» (vistnok Erik Plovpenning) og har nydt over- 
ordentlig stor Anseelse som Læge. Hans Ry vedligeholdt sig 
ogsaa i hele Norden over et meget langt Tidsrum, knyttet til de 
af ham forfattede Lægebøger paa Dansk, hvoraf der foreligger 
forskjellige mere eller mindre fuldstændige Haandskrifter i nordiske 
Bibliotheker. Et saadant smukt Pergamentshaandskrift i det store 
kgl. Bibliothek har Molbech 1826 udgivet med udførlig Indledning, 
Anmærkninger og Glossarium under Titelen : «H. H.s danske Læge- 
bog fra det 13. Aarhundrede*. Skriftet indeholder dog ikke nogen 
egentlig Lægebog, men kun en Urtebog, en Stenbog og en lille 
Bog om Kogekunsten. Derimod findes der i andre Haandskrifter, 
baade i det store kgl. Bibliothek og i Stockholm, en virkelig Læge- 
bog, der omhandler de forskjellige Sygdomme og de Midler, som 
imod dem skulle anvendes. Hans Skrifter ere Oversættelser eller 



Digitized by VjOOQIC 



Harptstreng, Henr, loi 

dog Bearbejdelser af ældre latinske Forfattere, Urtebogen er væsentlig 
en Gjengivelse i Prosa af Digtet « Macer floridus s. de virtutibus 
herbarum» fra det ii. eller 12. Aarhundrede, Stenbogen, der om- 
handler Ædelstenenes helbredende Kræfter, en Gjengivelse af Digtet 
«Lapidarius» af den franske Biskop Marbod. Af den egentlige 
Lægebog (i Stockholm) er der udgivet en Prøve i «Nye danske 
Mag.» I efter Langebeks Afskrift. 

Molbech, Nord. Tidsskr. III, 276 f. Ingerslev, Danmarks Læger og Læge- 
væsen I, 18 f. Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Hist. i 
Danm. S. 39 f. /«/. Petersen. 

Harries, Heinrich, 1762 — 1802, Præst, Forfatter, født i Flens- 
borg 9. Sept. 1762, fra 1790 Præst i Siversted i Ugle Herred i 
Sønderjylland, fra 1794 i Briigge i Bordesholm Amt i Holsten, hvor 
han døde 28. Sept. 1802. Han har forfattet nogle gudelige Smaa- 
skrifter og Digte (disse sidste ere udgivne efter hans Død^ Altona 
1804) samt en jambisk Oversættelse af l'homsons «The seasons» 
(1796), desuden nogle Artikler i «Flensburg. Wochenbl. fur Jeder- 
mann», som han en Tid redigerede. Han er ogsaa Forfatter til 
en Sang til Christian VII 1790, der begynder: «Heil dir, dem 
liebenden Herrscher des Vaterlands! Heil, Christian, dirl» Denne 
Sang blev senere forkortet og omdigtet af B. G. Schumacher til 
den bekjendte preussiske «Heil dir im Siegerkranz* (paa den op- 
rindelig franske Melodi til «God save the king»\ 

Kordes, Schlesw.-holst. Schriftsteller-Lex. Brttmmer, Deutsches Dichter-Lex. 

C. A, Nissen, 

Harring, Harre Patd, 1798 — 1870, Maler, Forfatter, politisk 
Æventyrer. Af gammel nordfrisisk Æt, Søn af Gaardejer Harro 
Wilhelm Martens H. og Margaretha Dorothea f. Sieverts, fødtes 
han 28. Avg. 1798 paa Gaarden Ibenhof (nu et ringe Boissted) lige 
ved Vesterhavet i Vobbenbøl, Hatsted Sogn, Husum Amt. I sin 
tidligste Ungdom blev han sat til Toldvæsenet, men drog snart til 
Kjøbenhavn for ved det derværende Kunstakademi at uddanne sig 
til Bataillemaler (indskreven paa Akademiet 1818 under sit Døbe- 
navn Paul H.; Navnet Harro antog han senere efter Faderen). I 
1819 rejste han til Dresden i samme Hensigt; i 1820 levede han i 
Wien og i Wiirzburg, hvorfra han vendte tilbage til Danmark; 
men da den græske Frihedskrig vakte hans Begejstring, kunde hans 
fantastiske og æventyrlige Sind ikke holde det ud hjemme, og han 
drog ud for at kæmpe i den hellige Kamp (182 1). Resultatet 



Digitized by VjOOQIC 



I02 Harring, Harro Paul, 

svarede imidlertid ikke til hans højtflyvende Forventninger, og han 
rejste til Rom, hvor han boede et helt Aar; der fra drog han til 
Wien for at leve udelukkende for Kunsten^ derefter levede han 
skiftevis i Schweits og i Miinchen, saa igjen i Wien, hvor han en 
Tid virkede som Theaterdigter ved Theatret «an der Wien»; saa 
førte han en l'id en stille Tilværelse i Prag, men i 1828 se vi ham 
i Warschau som Komet i et russisk Garde -Lansenerregiment. 1 
1830, da Julirevolutionens Dønninger gik hen over Evropa, vaagnede 
atter Trækfugledriften hos ham; han tog sin Afsked og vendte til- 
bage til Tyskland, først til Brunsvig. Da han paa Grund af «de- 
magogiscHe Umtriebe* var bleven udvist af Sachsen og Bajem, 
drog han til Strasburg, hvor han udgav Bladet «Das constitutionelle 
Deutschland*, tog derefter Del i den bekjendte demagogiske « Ham- 
bacher Fest» (1832) og flygtede igjen til Frankrig, hvor han opholdt 
sig i Egnen mellem Chålons og Dijon og i selve Dijon (1834). Her 
kom harf i Forbindelse med Mazzini og deltog med denne i Toget 
til Savoyen, men han blev arresteret i Badestedet Grenchen i 
Schweits (Maj 1836) og sat fast i Solothurn; dog blev han snart sat 
i Frihed igjen og fik endog, ligesom Mazzini, Borgerret i Grenchen. 
Han blev ikke desto mindre snart efter udvist af Kanton Basel, 
arresteret i Bern og derefter udvist af hele Schweits, hvorfor han 
begav sig til alle politiske Flygtningers Fristed, London. Her 
levede han fredelig i nogen Tid, men i 1837 blev han saaret i en 
Duel paa Pistoler og rejste til Øen Helgoland. Heller ikke her 
kunde han leve i Fred; hans stridbare Sind indviklede ham i 
Uenighed med Gouvernøren; han blev bragt om Bord i en Orlogs- 
mand og transporteret bort. I 1838 dukker han pludselig op paa 
Kanaløen Jersey, i Vinteren 1838 — 39 se vi ham atter paa Helgo- 
land, saa i Bordeaux, 1841 i Brugge, derpaa i England, Frankrig, 
Brasilien. 1 Avg. 1843 rejste han fra Rio de Janeiro til de forenede 
Stater, hvor han levede henved 5 Aar af sin Pen og sin Pensel, 
men i Revolutionsaaret 1848 var Trækfuglen atter paa Flugt til 
Tyskland, hvor han opholdt sig i Hamborg, til Dels ogsaa i Rens- 
borg, hvor han udgav Bladet «Das Volk». 

Da han i 1849 igjen blev udvist af Hamborg, rejste han til 
Norge, hvor hans Mødreneslægt stammede fra, men da han i Chri- 
stiania udgav et politisk Ugeblad, « Folkets Røst», og Skuespillet 
« Testamentet fra Amerika», hvori han utilsløret stillede sig i skarp 
Opposition til den herskende Regeringsform og erklærede den for 
uforenelig med Menneskets Ret og Værdighed, blev han i Følge 



Digitized by VjOOQIC 



Harring, Harro Paul. 103 

kgl. Resolution af 27. Maj 1850 ført som Arrestant til Kjøbenha\Ti 
og her fra i et engelsk Fartøj bragt til Hull. Her udstedte han en 
selvfølgelig frugtesløs « Protest and report », begav sig saa til Lon- 
don og levede her i nogen Tid som Medlem af en evropæisk 
demokratisk Centralkomité i saa yderlig fattige Kaar, at han maatte 
tigge i Aviserne for ikke at dø af Sult. Da han i 1854 viste sig 
i Hamborg, blev han strax arresteret, og kun ved den amerikanske 
Konsuls Mellemkomst lykkedes det ham at komme bort til Amerika, 
hvor han levede i Rio de Janeiro, indtil han i 1856 igjen rejste til 
England. Fra Jersey af ansøgte han den danske Regering om Til- 
ladelse til at opholde sig paa sit Fædrelands Jord, om det saa 
skulde være i et Statsfængsel. Denne Tilladelse blev ham ikke 
nægtet, men da det kom til Stykket, skjøttede han ikke om at be- 
nytte sig af den, men levede i meget tarvelige Kaar, snart i Lon- 
d9n, snart paa Jersey; til sidst blev Stakkelens Sind aldeles forstyrret; 
han led af Forfølgelsesvanvid, han lod sig af Avtoriteteme udstede 
Vidnesbyrd for god Opførsel og sendte disse til sine indbildte For- 
følgere, de franske og russiske Agenter. En Morgen, 21. Maj 1870, 
fandt man ham liggende død paa Gulvet i sit Sovekammer; han 
havde taget sig af Dage ved Fosfor, som han havde skrabet af 
Tændstikker. 

H. var en særdeles frugtbar Forfatter; hans litterære Virksom- 
hed er lige saa broget, sønderreven og fantastisk som hele hans 
Liv; en stor, maaske den største Del af hans Produktion er Ten- 
densarbejde og fremkaldt ved øjeblikkelige Stemninger og omgivende 
Tilstande, saaledes f. Ex. «Die Mainoten» (1825), «Der Ipsariot, der 
Khan* (1825), «Fim Mathes des Wildschiitzen Flucht» (1831), «Me- 
moiren iib. Polen* (1831), «Der russische Unterthan* (1832), «Poesie 
eines Skalden in Rio de Janeiro* (1843), «Republikanische Gedichte* 
(1848). Han har forsøgt sig næsten i alle Digtarter, Lyrik, Helte- 
digt, Drama, Memoire, Novelle, Roman og Rejsebeskrivelse; imder 
Psevdonymet «Rhonghar Jarr» (en Omstilling af Bogstaveroe i Harro 
Harring) udgav han «Fahrten eines Friesen in Danemark, Deutsch- 
land, Ungarn, Holland, Frankreich, Griechenland und der Schweiz* 
(1828). 

Brttmmer, Deutsches Dichter-Lex. Halvorsen, Norsk Forf. Lex. Allg. 
Deutsche Biographie X. Q, A, Nissen, 

Harsdorff, Caspar Frederik, 1735 — 99» Arkitekt, er født i 
Kjøbenhavn 26. Maj 1735 og Søn af en tysk, fra Niimberg indvandret 



Digitized by VjOOQIC 



I04 Harsdorff, Casp. Fred. 

Fader, der ernærede sig som Skoleholder, og en svensk Moder, 
Anne Marie Eriksdatter. Hans Fader hed Johan Christoph Hars- 
dørffer, hvilket Navn Sønnen senere ændrede til det nu saa be- 
rømte Harsdorff. H. begyndte at lære Mathematik for at uddanne 
sig til Ingeniørofiicer, men hans Hu stod til Bygningskunsten, og 
denne studerede han derfor ivrig, saa at han efter det nye Kunst- 
akademis Stiftelse 1754 kunde nyde Jardins Undervisning og allerede 
1756 opnaa den store Guldmedaille for «En Stadsport*. Saaledes 
blev H. den første Arkitekt, der her hjemme nød denne Udmær- 
kelse, med hvilken der fulgte et 6aarigt Rejsestipendium paa 400 Rdl. 
d. K. aarlig. 

H. rejste til Paris og tilbragte der 4 Aar under flittigt Arbejde, 
medens han samtidig trods sine tarvelige økonomiske Forhold levede 
en ung Kunstners frie og glade Liv, baade sammen med franske 
Kammerater og med danske Venner, særlig Maleren J. P. Lund og 
Billedhuggeren C. F. Stanley; man fortæller flere Æventyr om ham, 
men noget paalideligt véd man næppe. Derimod véd man af hans 
egne og andres Udsagn, at han, saa snart han havde lært at 
tale nogenlunde ordentligt Fransk, gjorde solide Studier, navnlig 
under Arkitekten Blondels Vejledning, og at han samtidig øvede 
sig i at komponere paa egen Haand. I Forsommeren 1762 rejste 
han til Rom, og her fik han et helt nyt Blik paa sin Kunst. 

Her saa han for første Gang i Virkeligheden Resterne af selve 
de antike Monumenter, og han forstod pludselig, at hele hans tid- 
ligere Udvikling var ufuldkommen, og at han maatte vandre ad 
helt nye Veje for at naa sit kunstneriske Maal. Hvadi han hidtil 
havde beundret og studeret, var nu i hans Øjne kun en Anden- 
haandskunst, et Studium af de samme oprindelige Kilder, til hvilke 
han nu selv vendte sig, og af hvilke han øste i fulde Drag med 
al den Lidenskab, der laa i hans Sind, og med den næsten ube- 
vidst sikre Forstaaelse, som var hans ægte Kunstnematur egen. 
Han opmaalte og tegnede de antike Levninger, og han opfattede 
til Fuldkommenhed deres inderste Karakter og Væsen; dette er 
sikkert, thi derom vidne hans senere Arbejder. Derimod véd man 
ikke bestemt, om det var en ung romersk Arkitekts paa Kapitoliimi 
udstillede Prisarbejde, som slog ham ved sin Behandling og ledede 
ham ind paa den rette Vej, eller om det var en ung spansk Arki- 
tekts Dovenskab med selv at tegne de Opmaalinger af Antikeme, 
som han skulde sende hjem, der gav H. Anledning til at udføre 
dette Arbejde for ham. Men dette er ogsaa temmelig ligegyldigt; 



Digitized by VjOOQIC 



Harsdorfft Casp, Fred. 105 

nok er det, da H. kom hjem til Danmark i 1764, mødte han med 
en arkitektonisk Dannelse og en kunstnerisk Modenhed, der langt 
overgik alle hans samtidiges. 

Først de ydre Omrids af hans Liv: 1764 blev han agreeret og 
fik som Opgave «Et kongeligt Palais, liggende paa en smuk Plads*. 
1765 blev han Medlem af Akademiet, 1766 Professor i Perspektiv, 
1770 kgl. Hofbygmester, 1771 efter Jardins udtrykkelige Ønske hans 
Efterfølger som Professor i Arkitektur. 1777 — 79 fungerede han 
som Akademiets Direktør og udnævntes derefter til Justitsraad. I 
Maj 1799 blev han syg paa sit Landsted « Rosenlund* ved Gammel 
Kongevej og døde sammesteds Natten mellem 23. og 24. Maj. 1770 
havde han ægtet en Datter af Hofbygmester Fortling (V, 259) 
Elisabeth Margrethe, f. 1749 og i 1765 allerede Enke efter Hof- 
billedhugger August Braun; hun overlevede ham i 13 Aar og døde 
16. Juni 181 2. 

H. fik ikke tilnærmelsesvis de Arbejder at udføre, som hans 
sjældne Begavelse evnede; Forholdene vare ugunstige og Sansen 
for Kunst yderst ringe. I den første Periode efter sin Hjemkomst 
maatte han nøjes med at opføre nogle Privathuse og restavrere 
nogle Herregaarde. Og naar der endelig forelaa Opgaver, ved hvis 
Løsning han kunde faa Brug for sit kunstneriske Snille og sin rige 
Fantasi, saa vare de des værre af den Art, at de paa Grund af 
deres Bestemmelse og Materiale kun levede saa kort et Liv, at de 
ikke formaaede at bringe hans Navn til Efterverdenen. Naar der 
var Festligheder i Anledning af Fødselsdage eller andre Mærkedage 
i den kongelige Familie, overdroges det H. at komponere de pom- 
pøse Dekorationer, som opstilledes paa alfar Vej, og hans Opfind- 
somhed og fint udviklede Smag paatrykte disse Øjeblikkets Børn et 
Præg, som i højeste Grad vakte Samtidens Beundring. Flere af 
dem opstilledes senere i Fredensborg Slotshave for en kort Tid at 
modstaa den Ødelæggelsens Skæbne, som det skrøbelige Materiale 
nødvendigvis var udsat for. 

Lad os kortelig gjennemgaa de forskjellige Arbejder, som det 
blev H.s Lod at udføre i sit Fædreland. 

Uden for Kjøbenhavn har han bygget General Eickstedts Grav- 
kapel i Ringe Kirke i Fyn og Gravkapellet i Karise Kirke ved 
Faxe for Grev Moltke 1766 — 69; sidstnævnte Kapel var paabegyndt 
af en fransk Arkitekt, rimeligvis Nicolas Jardin, men H. forandrede 
Anlægget efter sit eget Naturel og benyttede ved det lille Kapel 
allerede den samme Hovedidé i Karakteren, som han senere ud- 



Digitized by VjOOQIC 



lo6 Harsdorjf, Casp. Fred, 

formede videre i en langt rigere og pragtfuldere Grad ved Chri- 
stian VI's og Frederik V's Gravkapel ved Roskilde Domkirke, 
1774 — 79. Lige saa lidt som Christian IV i Renæssancetiden tog 
Hensyn til Kirkens Stil, men lod sit eget Kapel opføre efter sin 
egen Smag, lige saa lidt brød H. sig om at underordne sin kunst- 
neriske Tanke under Helhedens Tidspræg; cJe arkæologisk-arkitek- 
toniske Hensyn existerede overhovedet endnu ikke den Gang. Hvad 
han tilstræbte, var at skabe et værdigt Gjemmested for de høje 
Kongers og Dronningers Gravmonumenter; derfor er Bygningen 
simpel og enkelt i det ydre, kun virkende ved sine Forhold, sine 
store Flader og sin strænge Alvor, hvorimod der i det indre er 
anvendt en stilfuld Pragt i Dekorationen, som dog ikke helt er 
kommen til sin Ret efter Bygmesterens oprindelige Tanke. I 1779 
standsedes nemlig Arbejdet paa Grund af Mangel paa Penge, og 
først mange Aar efter, da H. længst var død, fuldførtes det af 
hans Elev C. F. Hansen. Nu er det indre helt hvidt, hvorimod H. 
havde tænkt sig en velgjørende Brydning af lyse, harmoniske Toner, 
frembragte ved Anvendelsen af mørkere og lysere, graaligt og hvidt 
Marmor mellem hinanden. Fremdeles ombyggede han den ene 
Fløj af Hørsholm Slot og opførte et Par Pavilloner i Slotshaven. 
Hvad hans Virksomhed som Bygmester i Kjøbenhavn angaar, 
var det kun faa offentlige Hverv, der bleve ham overdragne. 1773 
ombyggede han den lille Eremitagepavillon i Rosenborg Have og 
frembragte med faa og tarvelige Midler den lige saa stilfulde som 
yndefulde «Herkulesloge». 1 det store kongelige Bibliothek ind- 
rettede t)g dekorerede han 1781 — 85 2 store Sale, og 1773 — 74 om- 
byggede han det kongelige Theater, men maatte des værre 18 Aar 
senere selv skæmme den noble Facade ved Tilbygningen af de 2 
Afstigningspavilloner, som de fornemme Klassers Trang til Be- 
kvemmelighed gjorde nødvendige. Blandt hans Privatbygninger i 
Kjøbenhavn maa nævnes: Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv, 
et Par Huse i Amaliegade, Gaarden Nr. 72 i St. Kongensgade, 
hans egen Gaard paa Kongens Nytorv, 1780, hvis mærkelige Form 
afhænger af den skjæve og kantede Grund, der stilledes til hans 
Raadighed. End videre Grosserer Peschiers Gaard ved Holmens 
Kanal, den nuværende Landmandsbank, hvor han med stor Fin- 
følelse anvendte Mursten og Sandsten i Forening. 1 en senere Tid 
har Hetsch paabygget den en 3. Etage, og i de sidste Aaringer 
er den med respektfuld Forstaaelse restavreret af H. Storck. 1795 
opførte han Løveapotheket og 1798 — 99 Agent Erichsens Gaard paa 



Digitized by VjOOQIC 



Harsdorff, Casp, Fred. 107 

Kongens Nytorv, den nuværende Handelsbank, som des værre har 
mistet en Del af sin ejendommelige Karakter ved en moderniserende 
Restavration fra den seneste Tid. H. døde, før Bygningen var 
fuldt færdig, og har saaledes næppe nogen Del i de prægtige 
Dekorationer paa i. Sal, som sandsynligvis skyldes indkaldte ita- 
lienske Ktmstnere. Endelig maa det bemærkes, at han udarbejdede 
et Projekt til en ny Bankbygning i Kjøbenhavn, der dog aldrig 
kom til Udførelse. 

Naar man skulde karakterisere disse Harsdorflfske Bygninger, 
maa man først og fremmest nævne deres beundringsværdige Simpel- 
hed. Om end de indre Rum, bestemte for rige Handelsherrer, ofte 
ere prægtig dekorerede, saa vel plastisk som malerisk, saa har 
Bygmesteren dog i det ydre overalt foragtet al Brask og Bram og 
kim lagt an paa at virke ved Forholdenes Harmoni og ved Linjernes 
ædle Renhed. Som Forbillede har den antike Kunst bestandig 
staaet for ham, naturligvis fortrinsvis den romerske, som han nøje 
kjendte af Selvsyn, men mærkelig nok tillige den græske, til hvilken 
han kun kunde have et ringere Kjendskab; og med en forbavsende 
Forstaaelse er han saaledes trængt ind i den antike Kunsts Aand 
og Væsen, at hans egen Produktion paa en næsten fabuløs Maade 
er bleven præget deraf. Et eneste Exempel herpaa skal anføres: 
Ved Løveapotheket og ved sin egen Gaard, hvor han, som for 
øvrigt næsten overalt, anvendte den ioniske Stil, havde han paa 
Grund af de indskrænkede Forhold ikke Plads til at lade det 
ioniske Pilasterkapitæl .udfolde sine brede Voluter, hvorfor han 
ganske simpelt vendte Kapitælets Side udad, noget, man den Gang 
aldrig havde set og derfor selvfølgelig forargedes over; og nu 
senere, ved nyere Fund i Pompeji, har man opdaget, at Oldtidens 
Kunstnere under lignende Forhold have anvendt ganske den samme 
Fremgangsmaade. 

Det Arbejde, hvortil H.s Navn er knyttet med den største 
Hæder, og som længst vil vidne om ham som sin Tids største 
Bygmester, er Kolonnaden ved Amalienborg, og er det ikke en 
sørgelig Skæbnens Ironi, at dette vor genialeste Bygmesters geni- 
aleste Arbejde er udført i et saa forgængeligt Materiale som Træ? 
Da Christiansborg Slot 1794 gik op i Luer, blev Kongen nødt til 
at flytte Residensen til Amalienborg. Det gjaldt da at forbinde 
Moltkes og Schacks Palaiser paa en saadan Maade, at der let 
kunde finde Adgang Sted fra det ene til det andet. Opgaven blev 
stillet H. som kgl. Hofbygmester, og en Række Udkast viser, hvor- 



Digitized by 



Google 



lo8 Ifarsdorff, Casp, Fred, 

ledes han først forsøgte at løse den ved at anvende samme Stil 
som den, hvori Palaiseme ere opførte. Ved alle disse Projekter 
var der imidlertid den Svaghed, at man for at tilfredsstille Stilens 
Fordringer og de høje Herskabers Bekvemmelighed dækkede over 
Udsigten til Frederik V's skjønne Rytterstatue. H. fandt da paa 
at løse Opgaven ad en anden Vej. Han havde imder sit Pariser- 
ophold stiftet Bekjendtskab med Le Roys Værk over de græske 
Ruiner, og han har senere truffet Stuarts og Revetts Værk «The 
antiquities of Athens », hvoraf 2. Del udkom 1778, dette mærkelige 
Arbejde, det første, som gav den civiliserede Verden fyldestgjørende 
Besked om Grækenlands Bygningskunst i Oldtiden. Man fortæller, 
at H. var saa begejstret over disse Fremstillinger af den antike 
Kunst, at han efter de i Værket angivne Opmaalinger paa sit 
Kontor lod udføre store Detailtegninger i virkelig Størrelse, som 
han ophængte paa Væggene til sin og sine Elevers Glæde og 
kunstneriske Opdragelse. Opfyldt af Interesse for, hvorledes Old- 
tidens Mestre havde dannet Propylæerne, de store, aabne Gjennem- 
gangsbygninger, ad hvilke Vejen førte til Templer og Slotte, optog 
han denne Idé og gjenfødte den saa levende, at der næppe før 
eller senere i den moderne Tid er fremkommet et Arbejde i ionisk 
Stil, som er saa fiildt ud præget af Antikens Aand. Heldigvis 
gjorde Kongen ingen Indvendinger mod hans Tegning, og i Løbet 
af et halvt Aar, 1795, fuldførtes dette Værk, som trods den store 
Stilforskjel paa den fineste og aandftildeste Maade forbinder de 2 
Palaiser, medens det samtidig, set fra Syd, danner en værdig 
Ramme om Rytterstatuen. I sine indbyrdes Forhold og i sin for- 
staaende Benyttelse af de antike Former staar dette Arbejde som 
et overraskende Udslag af kunstnerisk Gjenfødelsesevne. 

Endnu et Arbejde af stort kunstnerisk Værd kunde H. have 
været saa lykkelig at udføre, hvis ikke Døden havde forhindret 
ham deri. Det var Fuldførelsen af Marmorkirken. Da en stor 
Del af Kjøbenhavn i 1795, Aaret efter Slotsbranden, var lagt i 
Aske, og bl. a. derved Nicolai Kirke var umuliggjort som Sogne- 
kirke, vaagnede Tanken paa ny om at fuldende den i 1770 stand- 
sede Opførelse af Marmorkirken. Man henvendte sig herom til H., 
og med ungdommelig Lidenskab tog den aldrende Mand fat paa 
denne Opgave. I Løbet af forholdsvis kort Tid lykkedes det ham 
at udarbejde 2 Projekter, af hvilke han fuldførte det ene i Model, 
et Arbejde, som har været opbevaret paa Kunstakademiet, indtil 
det ved Afstøbningssamlingens Overførelse til sit nye Lokale øde- 



Digitized by VjOOQIC 



Harsdorff, Casp, Fred. loo 

lagdes og fjæmedes med unænsom Haand. Dette Projekt var 
beundringsværdigt ved sin storladne Simpelhed; Kunstneren havde 
under Udarbejdelsen stadig haft Roms Pantheon for Øje, og der 
er ingen Tvivl om, at Kirken, opført i denne Skikkelse, vilde være 
bleven et karakteristisk og mærkeligt arkitektonisk Monument i 
Norden. Projektet vedtoges, trods alvorlig Modstand fra flere Pro- 
fessorers Side, men da Efterretningen herom bragtes den gamle 
og syge Kimstner, overvældede Glædesbudskabet ham, og de svage 
Kræfter svigtede. Han døde, som ovenfor nævnt, i Foraaret 1799. 

Des værre eje vi saare lidet af H.s Efterladenskaber. Hans 
Akademitegning er forsvundet, hans Model ligesaa, og de fleste af 
hans Originaltegninger, som vare gaaede i Arv til hans Svigersøn 
Murmester Schaper, tilintetgjordes ved en Ildebrand. Hvad vi have 
tilbage, er det smukke Værk «C. F. Harsdorffs Værker* (187 1), ud- 
givet af Selskabet for nordisk Kunst, hvori hans Hovedarbejder ere 
gjengivne i dygtige Raderinger, og hvortil Høy en har skrevet en 
(af Julius Lange fortsat) saa kyndig og forstaaende Text, at dette 
Værk altid vil blive en Hovedkilde til Studiet af H.s Kunst. 

Som et Exempel paa, hvor alsidig H. var, skjønt han selv saa 
fuldstændig gik op i Antiken, kan følgende anføres: Som kgl. Hof- 
bygmester blev han ofte raadspurgt i vanskelige Spørgsmaal, og 
man maa beundre hans omfattende Blik og klare Dømmekraft. Han 
viste bl. a. en saadan Respekt for Christian IV's Renæssancebyg- 
ninger, skjønt deres Stil laa hans Smag saa fjæmt, at det er hans 
Fortjeneste, at han ved sin vægtige Indflydelse forhindrede Virke- 
liggjørelsen af Hofbygmester Anthons taabelige Projekter om at 
omlægge S-Broen ved Frederiksborg Slot og at nedbryde Spiret 
paa Rosenborg Taam og erstatte det ved en Ballustrade (!). 

Thomas Taarup satte de kjønne Ord paa hans Kiste: « Sjælden 
som Kunstner, som Menneske*. 

Weilbach, Dansk Konstnerlex. Hennings, Essai hislorique sur les arts 
et leur progrés en Danemarc S. 70. 87 ff. Cqjlin, For Hist. og Statistik II, 
197 ff. 262 ff. 275 ff. (Schaper,) Marmorkirken og Marmorpladsen, 1 867. 
Høyens Skrifter III, 119 ff. 225 ff. Friis, Saml. til dansk Bygn.- og Kunsthist. 
S. ii9ff. 273 ff Erik Scfdødte. 

V. Harstally Christian Ulrik, 1645 — ^7i9» Hofmand, fødtes 
5. Nov. 1645 i Nykjøbing paa Falster; hans Forældre vare Hans 
Vilhelm v. H. til Pederstrup og Berritsgaard , der var kommen til 
Danmark som Kammerpage hos Prins Ulrik, og Sibylle Cathrine 
Metzsch. 1 sin Ungdom færdedes H. i forskjellige Lande og tjente 



Digitized by VjOOQIC 



HO f. Harstall, Chr, Ulr, 

derefter ved det sachsen-altenburgske Hof som Staldmester og 
Kammerjunker, indtil han 1680 gik i Christian V's Tjeneste som 
Staldmester; han forfremmedes senere til Overstaldmester, fra hvilket 
Embede han i Foraaret 1699 tog sin Afsked og trak sig tilbage til 
sit Gods Berritsgaard, hvor han tilbragte sin Tid «med al berøm- 
melige, højadelige Idrætter*. 1707 skjænkede Frederik IV ham det 
hvide Baand. Død 4. Sept. 17 19. Gift i. (1669) med Marie Ca- 
thrine V. Einsiedel, 2. (1673) ^^^ Eleonore Helene v. Pfuhl (f 1680), 
3. (1681) med Dorothea Sophie v. Oflfenberg (f. 1648 f 1724). 

Pontoppidan, Marmora Dan. II, 321. Der Deutsche Herold 1890, Nr. 2. 

a Z. Wad. 

Hartmann, Carl Christian £mst» f. 1837, Billedhugger, Søn 
af nedennævnte Komponist J. P. E. H. og hans første Hustru. Han 
er født 13. Sept. 1837 og Elev af H. V. Bissen. Efter i 1859 at 
have vundet den lille Sølvmedaille debuterede han s. A. paa For- 
aarsudstillingen med en Springvandsfigur (Konkurrence til den Neu- 
hausenske Pengepræmie), hvortil han havde valgt Motivet « Thors 
Kamp med Midgaardsormen». I 1860 udstillede han Gruppen «En 
Dreng, der forfølges af en Gase» og 2 Aar efter Statuen «Dio- 
raedes», der blev kjøbt til den kongl. Skulptursamling. Under et 
Ophold i Rom fra 1863 — dd udførte han bl. a. en kolossal Statue, 
«Alexandros», som tilhører Musæet i Aalborg, og under et fornyet 
Ophold sammesteds fra 1868 — 70 «Den døende Abeb (ligeledes i 
Aalborg). Af hans senere Arbejder kan nævnes Marmorstatuen 
«Eva», som blev kjøbt af den engelske Gesandt Sir Charles Wyke, 
samt. Statuerne «Psyche» (1889) og «Hero» (1891). I 187 1 ægtede 
' Kunstneren Thyra Boisen, Datter af Pastor L. N. B. (II, 480). 

Weilbach, Konstnerlex. Carl Bruun, 

Hartmann, Johan £mst» 1726 — 93, Koncertmester, Kompo- 
nist, var født i Gross-Glogau i Schlesien Juleaften 1726. Om hans 
Forældre haves ingen Oplysninger, og det er ligeledes ubekjendt, 
hvor og af hvem han modtog sin Uddannelse som Violinspiller og 
Komponist. 1754 var han Violinist hos Fyrstbiskoppen i Breslau, 
Grev Schaffgotsch ; senere blev han Koncertmester i den lille Re- 
sidensby Rudolstadt og derefter i Pløen, hvilken sidste Ansættelse 
atter førte til, at han i 1768 kom som Koncertmester til Hoffet i 
Kjøbenhavn, efter at det pløenske Kapel var blevet opløst. 

Oprettelsen af en Koncertmesterpost i det kongelige Kapel 
stod i Forbindelse med dettes forestaaende Udvidelse og Omdan- 



Digitized by VjOOQIC 



Hartmann, Joh, Ernst. m 

nelse fra et Kammermusikkorps til et egentligt Orkester. I H. fik 
Kapellet i sin nye Skikkelse en kyndig og erfaren Anfører; men 
desuden blev han ved sit mesterlige Violinspil en værdifuld Akkvi- 
sition for de Kammerkoncerter, som i Begyndelsen af Christian VU' s 
Regeringstid hørte til Hoffets stadige og mest yndede Forlystelser, 
og som under Sartis Overledelse fandt Sted dels ved Hoffet selv, 
dels i de fornemme Kredse, der dannede dets Omgivelser. Han 
kom ligeledes til at medvirke i Egenskab af Solist og Orkester- 
dirigent ved Aristokratiets i 1774 stiftede Koncerter i Gehejmeraad 
v. der Liihes Gaard paa Kjøbmagergade, den nuværende Postgaard, 
og senere i Gjethuset paa Kongens Nytorv. 

Den fine Verden, til hvis Koncerter H. saaledes blev knyttet, 
sværmede endnu for de italienske Modekomponister. Det store 
Publikum havde derimod begyndt at tabe Smagen for disses kun- 
stige og snørklede Maner, og navnlig paa Syngespilscenen maatte 
den italienske Opera mere og mere vige Pladsen for de franske 
Syngestykker, hvis simple, udtryksfulde Melodier i langt højere 
Grad tiltalte den naturlige Musiksans. 1778 blev det italienske 
Operaselskab afskediget. Samtidig med at denne Bevægelse fore- 
gik, gjorde Ønskerne om Opførelsen af danske Originalarbejder sig 
gjældende med stigende Styrke. Flere Komponister prøvede ogsaa 
paa at afhjælpe Savnet af et nationalt Syngespil, men uden Held. 
H. holdt sig tilbage, i det han synes at have manglet Lyst eller 
Mod til at slaa ind paa denne Vej. Han var egentlig fra først af 
Instrumentalkomponist og havde debuteret med en Samling Sonater 
for 2 Violiner og Bas; her i Kjøbenhavn komponerede han en hel 
Række Symfonier. Derimod laa Vokalkompositionen oprindelig 
hans Interesse fjæmere. «Det har aldrig», skriver han i 1778, 
tværet min Hovedsag at befatte mig med at sætte Musikken til 
Syngesagei**, og det var derfor ikke uden Betænkeligheder og For- 
behold, at han det nævnte Aar efter Theaterdirektionens Opfordring 
indlod sig paa et saa dristigt Foretagende som at komponere Musik 
til Ewalds «Balders Død». Forsøget lykkedes imidlertid over For- 
ventning. « Balders Død» blev opført første Gang som Syngespil 
30. Jan. 1779, og H.s Musik, hvori han med sympathetisk Forstaaelse 
havde vidst at træffe <den højtidelige, melankolske Tone», som 
Digteren selv ansaa for at være et Hovedtræk i de fleste af sine 
Poesier, vandt almindeligt Bifald. Ikke mindre heldig var han det 
følgende Aar med Musikken til « Fiskerne*, hvis Æmne tillod ham 
at anvende lysere Farver. Ved sine Kompositioner til disse 2 



Digitized by >^00QIC 



112 Hartmann, yoh. Ernst. 

Ewaldske Digtninger løste H. paa en helt igjennem dygtig og kunst- 
nerisk, hist og her genial Maade den Opgave, der var stillet ham, 
nemlig at skabe et nationalt Syngespil i den nye, af Gluck og 
Grétry indførte Smag, hvorefter Musikken, hvis sande Væsen ikke 
bestod i Triller og Roulader, «i Expression, Deklamation og Udarbej- 
delse skulde passe sig til Texten og dermed udgjøre et helt*. For 
Theatret komponerede han endnu Syngestykket « Hyrdinden paa 
Alperne* (1783) og Musikken til det heroiske Skuespil «Gorm den 
gamle* (1785). Et Arbejde af en anden Art fra den nærmest føl- 
gende Tid var 2. Del af Kantaten til Prinsesse Louise Augustas 
Formæling med Prinsen af Augustenborg (1786); i. Del havde Nau- 
mann komponeret. 

Under Koncertvæsenets næsten alt for frodige Opvæxt i de 
musikalske Klubbers Periode blev der, som rimeligt var, lagt Beslag 
paa H. fra forskjellige Sider. Han blev, vistnok i 1784, Koncert- 
mester i < Harmonien*, det Selskab, som indtog den første Plads 
i musikalsk Henseende, og komponerede for flere andre Selskaber 
Kantater til deres Festligheder. Blandt de Vokalværker af H., 
som opførtes i hans senere Aar, fremhæves Musikken til Storms 
«Højtidssange*, opført i Kongens Klub 1787, og til samme Digters 
Passionssang : «Jesu Dødsangest i Urtegaarden* samt < Forløserens 
Død, Opstandelse og Himmelfart*, komponeret til Text af Chr. 
Hertz. — Slutningen af hans Liv formørkedes af huslige Sorger, 
som Tabet af en voxen Datter, der var Hjemmets Støtte, gjorde 
endnu byrdefuldere. Han døde 21. Okt. 1793. 

H. var en samvittighedsfuld og beskeden Kunstner, «en Mand, 
som kj endte sig selv, og som ikke var indtagen af sig selv* — 
for at bruge hans egne Udtryk. Partiturerne til de Ewaldske 
Syngespil vidne ogsaa om, at han ikke let blev tilfreds med sine 
Arbejder, men atter og atter vendte tilbage til dem for at gjøre 
dem fuldkomnere. « Balders Død* blev efter de første Opførelser 
næsten helt omkomponeret; for nogle Stykkers Vedkommende kan 
der endog paavises flere forskjellige Bearbejdelser. De Mangler, 
som desuagtet bleve tilbage, lade sig let forklare af, at den dra- 
matiske Komposition var ham et uvant Fag, hvor tilmed Sproget 
og Savnet af en mere omfattende litterær Dannelse lagde ham 
Hindringer i Vejen. 

Med sin Hustru, Margarethe Elisabeth f. Wilken, Datter af 
Guldsmed W. i Pløen, havde H. flere Børn. 2 af Sønnerne bleve 
Musikere. Den ældste af disse, Johan Ernst H,, var født 2. Marts 



Digitized by VjOOQIC 



Hartmann, Joh, Ernst, \\x 

1770 Og fik Ansættelse som Organist ved Frederiks tyske Kirke 
paa Christianshavn. 1807 kom han til Roskilde, hvor han blev 
Kantor ved Domkirken og døde 16. Dec. 1844. Nogle Komposi- 
tioner af ham, hvoriblandt et Par Klubkantater, opførtes i Aarene 
1789 — 97. Broderen August Wilhelm H,, f. 6. Nov. 1775, kom ind 
i Kapellet som Violinist og blev derefter Organist, senere Kantor, 
ved Garnisons Kirke i Kjøbenhavn; f 15. Nov. 1850. Han var 
Fader til nedennævnte J. P. E. H. 

Gerber, Lex. og Neues Lex. der TonkUnstler. Collin, For Hist. og Stati- 
stik II, 217 fif. Klaverudtog af cBalders Død> og <Fiskerne>, udg. af SamfuDdet 
til Udg. af dansk Musik. Nær og Fjern i.Febr. 1880. Musikforeningens Fest- 
skrift I. V, C, Ravn. 

Hartmann, Johan Peter Emilius, f. 1805, Komponist. H., 
som blev født i Kjøbenhavn 14. Maj 1805, var baade paa Fædrene- 
og paa Mødreneside af musikalsk Herkomst; Faderen var nys- 
nævnte Kapelmusikus, senere Organist ved Garnisonskirken, August 
Wilhelm H., Søn af ovfr. anførte Komponist Johan Ernst H. og 
selv en dygtig Violinist, Elev af Schall, og Komponist af for- 
skjellige Arbejder, hvilke dog ikke bleve bekjendte uden for en 
snævrere Kreds; Moderen, Christiane Petrea Frederica f. Witten- 
dorif, var Datter af Slotskantor i Fredensborg P. A. W. Da hun 
af daværende Prins Christian (senere Christian VIII) blev valgt til 
Gouvemante for hans Søn, den lille Prins Frederik, boede Familien 
i nogle Aar vexelvis paa Sorgenfri og Amalienborg, og den lille 
H. tiunlede sig der i lystig Leg med den kun 3V« Aar yngre 
vordende Tronarving, hvorved et Venskab grundedes, der holdt sig 
med Aarene, ogsaa efter at Prinsen havde besteget Tronen som 
Frederik VII. Kjærlighed til Musikken vaktes tidlig hos Drengen 
i det musikalske og ret velstaaende Hjem; men Faderen, som selv 
var sin Søns Lærer, vilde dog ikke, at denne Kunst skulde være 
mere end et forædlende Moment i hans Opdragelse, og ønskede, 
at han skulde studere. Han blev derfor sat i Borgerdydskolen i 
Kjøbenhavn; men imidlertid beskæftigede han sig stadig med Mu- 
sikken, og da han fik Lov til at følge Faderen paa Orgelet, blev 
han snart Herre over dette Instrument i den Grad, at Weyse, 
som en Gang kom til at høre ham, blev slaaet af det ejendom- 
melige og geniale i hans Spil og paalagde Faderen at sørge om- 
hyggelig for Uddannelsen af Drengens Talent. Følgen heraf var, 
at han blev tagen ud af Skolen for at læse privat, hvorved han 
kunde faa mere Tid til sin Raadighed. Fra nu af blev Weyse 

Dansk biogr. Lex. VII. Maru 1893. 8 

Digitized by VjOOQIC 



114 Hartmann, Joh, Pet, Emilius. 

hans stadige Velynder og Raadgiver, hvem han altid viste, hvad 
han havde skrevet, og som altid levende interesserede sig for hans 
Fremgang. Studierne bleve dog ikke forsømte, og 1822 blev han 
Student, 17 Aar gammel. I 1824 blev han sin Faders Eftermand 
som Organist. Aaret efter optraadte han første Gang offentlig som 
Komponist, i det en af ham komponeret Kantate til Text af Oehlenr 
schlåger, c Orgelets Pris* (Op. 5, a), opførtes ved en i Garnisons- 
kirken given Koncert, ved hvilken han ogsaa udførte Præludium 
og Fuga af Seb. Bach. I 1826 opførtes sammesteds en af H. kom- 
poneret Koncertouverture i D-Mol for Orkester (Op. 3) og en Or- 
gelfantasi, som han selv foredrog. Han havde imidlertid efter sin 
Faders Ønske valgt det juridiske Studium, og hans Tid blev delt 
mellem dette og Musikken, uden at nogen af Delene forsømtes; 
thi medens flere større Kompositioner fiildførtes, saaledes en gejstlig 
Ouverture for Orkester og Orgel i C-Mol (Op. 9) og en Sonate for 
Pianoforte og Violin (Op. 8), studerede han flittig, saa at han i 
1827 og 1828 kunde tage den juridiske Examens theoretiske og 
praktiske Del. I 1828 blev han ansat som Sekretær ved den bor- 
gerlige IndruUeringskommission ; men dette var det eneste, hvortil 
han benyttede sin Examen; fra nu af viede han sig udelukkende 
til Musikken. Hertil bidrog ogsaa hans 2. Dec. 1829 indgaaede 
Ægteskab med Emma Sophie Amalie Zinn, Datter af Agent og 
Grosserer J. F. Z., en ualmindelig begavet Kvinde, hvis store mu- 
sikalske Sans spredte sin Forklarelse over hans lykkelige Hjem. 

Da det kgl. Musikkonservatorium oprettedes i 1827, var H. 
bleven ansat som Lærer der. Hans Virksomhed ved denne Insti- 
tution bragte ham i nær Berøring med Siboni, og ligesom Weyse 
blev ogsaa denne ham en velsindet Raadgiver, med hvem han 
navnlig raadførte sig med Hensyn til Sangkomposition. Dog kan 
det ikke siges, at nogen af disse to har haft egentlig Indflydelse 
paa hans Arbejder; snarere kan saadan mærkes fra Spohr, der den 
Gang stod paa sin Berømmelses Højdepunkt; hans egen Originalitet 
var endnu ikke ret brudt igjennem. Dette skete, da ved en Aften- 
underholdning paa det kgl. Theater 19. Febr. 1832 Skuespiller Nielsen 
fremsagde Oehlenschlågers Digt « Guldhornene* under Ledsagelse af 
en Musik afH. (Op. 11), som betog Tilhørerne ved sin ejendomme- 
lige Karakter. Det var den H. egne nordiske, af Folkevisen paa- 
virkede Tone, som her første Gang hørtes, og som senere altid 
har klinget igjennem i det bedste af, hvad han har skrevet. S. A. 
opførtes hans første dramatiske Arbejde, Operaen « Ravnen* (Op. 12) 



Digitized by VjOOQIC 



Hartmann, Joh. Pet. Emilius, nc 

med Text af H. C. Andersen, som vel vandt almindelig Anerkjen- 
delse for sin Friskhed og sit dramatiske Liv, men som paa Grund 
af den svage Text efter 6 Opførelser maatte lægges hen; senere 
(1865) blev den gjenoptaget i noget omarbejdet Skikkelse, men 
kunde heller ikke i denne holde sig. I 1833 opførtes Melodramaet 
«Jurabjærgene» (Op. 14) og i 1835 Operaen «Korsareme» (Op. 16) 
med Text af H. Hertz. Denne blev modtagen med stort Bifald, 
men dog snart af tilfeldige Grunde lagt hen. S. A. komponerede 
H. sin første %mfoni, i G-Mol (Op. 17). 

Aaret 1836 blev af indgribende Betydning i H.s Liv. I An- 
ledning af Opførelsen af «Hans Heiling» kom Heinr. Marschner i 
Foraaret til Danmark; han blev bekjendt med den unge Komponist, 
hvis Arbejder vakte hans varme Interesse, og da han forlod Landet, 
fulgte H. ham til Tyskland. I Hamborg skiltes de, men Marschners 
Anbefalingsbrev aabnede ham Adgang, hvor han kom frem, i Berlin, 
Leipzig, Munchen; Hjemrejsen gik over Paris og Kassel, hvor 
Spohr modtog ham med stor Sympathi og Anerkj endelse. Ogsaa 
Kritikken fulgte ham med Velvilje; særlig omtalte R. Schumann i 
Artikler fra Aarene 1837 — 42 Arbejder af ham med Interesse og For- 
staaelse i «Neue Zeitschrift fiir Musik». S. A. (1836) stiftedes Musik- 
foreningen i Kjøbenhavn, i hvis Bestyrelse H. indtraadte, og hvis 
Formand han har været fra 1839 — 92. Da Siboni døde 1839, over- 
tog han ligeledes Bestyrelsen af Musikkonservatoriet indtil dets Op- 
hør snart efter. 

Saaledes stod H. som en af Danmarks betydeligste Repræsen- 
tanter for Musikken, og i de nærmest paafølgende Aar falde flere 
af hans vægtftildeste Kompositioner. I 1838 opførtes Oehlenschlågers 
cOlaf den hellige*, hvori H.s højst karakteristiske Tonemaleri « Sla- 
get ved Stiklestad* og det kraftftilde «Bjarkemaal» vakte almindelig 
Begejstring og holdt det ellers svage Stykke paa Scenen igjennem 
en Række Forestillinger. I 1840 komponerede han Sørgekantaten 
over Frederik VI til Text af H. C. Andersen, hvori den bekjendte 
Sang: c Den danske Bonde bad* forekommer, og i. Juli s. A. op- 
førtes i Anledning af Christian VIII*s Kroning Heibergs Drama 
cSjrvsoverdag* med H.s Musik (Op. 30), hvoraf Jægerkoret: c Snart 
er Natten svunden* endnu den Dag i Dag er paa alles Læber. 
H., i hvis Lod det senere er faldet saa overordentlig hyppig at 
maatte give Stemningen Udtryk i Toner ved baade festlige og 
sørgelige Anledninger, gav her et Bevis paa sin sjældne Hiutighed 
i Arbejdet og Styrke i at koncentrere Tanken, i det den oprinde- 

8« 

Digitized by VjOOQIC 



Ii6 Hartmann, Joh, Pet, Emilius. 

lige Ouverture til « Syvsoverdag » blev komponeret og instrumenteret 
paa Theatrets Syngeskole Natten mellem 30. Juni og i. Juli; den 
Ouverture, som nu bruges, er skreven i 1872. I 1842 opførtes 
C. Borgaards Drama « Undine* med Musik af H. (Op. 33), hvoraf 
navnlig den smukke Bryllupsmarche kan fremhæves. I Anledning 
af Weyses Død i s. A. mindedes H. sin gamle Lærer og Ven ved 
den smukke Kantate til Ord af Hertz (Op. ^16)^ som Musikforeningen 
udgav. Som en af Landets første Orgelspillere var han selvskreven 
til at succedere Weyse som Organist ved Frue Kirke (1843), hvilken 
Post han endnu bestrider. 1 1844 udførtes ved Thorvaldsens Be- 
gravelse H.s storslaaede Sørgemarche, som siden er bleven benyttet 
ved mange lignende Lejligheder, og da det kgl. Theater s. A. ved 
en Sørgefest for Thorvaldsen opførte « Hakon Jarb, blev for første 
Gang H.s Ouverture til denne Tragedie (Op. 40) spillet, et Arbejde, 
der betegner et næste Trin i Komponistens Udvikling i nordisk 
Retning og malende gjengiver den i Stykket skildrede Kamp mellem 
Hedenskab og Kristendom. Det er et af de forholdsvis faa af H.s 
Arbejder, der ere kjendte i Udlandet, hvortil hans Musiks specifik 
nordiske Karakter ellers har vanskeliggjort ham Adgangen, i det 
den er bleven udført i «Gewandhaus» 24. Okt. 1844 under hans 
egen Ledelse. Det næste Aar bragte ved Afsløringen af Monu- 
mentet for Frederik VI paa Skanderborg Slotsbanke H.s Festmusik 
(Op. 42) med den pompøse Skanderborgmarche. Endelig kom i 
1846 Syngespillet « Liden Kirsten » (Op. 44) af H. C. Andersen, til 
hvis lange Liv paa vor Scene med dets mere end 100 Opførelser 
H.s roman tisk-skjonne Musik har været den væsentlige Aarsag. 
Den hjemlige Tone med dens Gjenklange fra Riddertiden og 
Kæmpevisen, dens bløde Vemod i Skildringen af den rene Kvinde- 
skikkelse ved Siden af det lyse og lette i Narrens Figur som Re- 
præsentant for Folkelystigheden betog strax Publikum; særlig have 
Vexelsangen mellem Sverkel og Liden Kirsten samt Menuetten 
altid vundet Bifald. 

De paafølgende Aar kunne nærmest betragtes som en Hvile- 
tid oven paa den foregaaende rige Produktion. Hertil kunne 
muligvis de politiske Begivenheder, Kampaarene i 1848 — 50, have 
bidraget, men dernæst ogsaa megen personlig Sorg, som ramte den 
dybtfølende Kunstner. 15. Nov. 1850 døde hans gamle Fader. 
Dødsfaldet havde været ventet, og under Sorgen over den fore- 
staaende Adskillelse havde H. paabegyndt en religiøs Komposition, 
cQvando corpus morietur»; samme Dag, som han afsluttede denne. 



Digitized by VjOOQIC 



Hartmann, Joh. Pet, Emilius. ny 

kom der Bud om Faderens Død. 6. Marts 1851 mistede han sin 
elskede Hustru, der havde staaet ved hans Side som en forstaaende 
og aandsbeslægtet Livsledsagerinde, og om hvem et Minde er be- 
varet i de af hende komponerede nydelige Sange, som udkom under 
Navnet «Fr. Palmer*. 1855 ^0<^e Datteren Sophie, Gades Hustru. 
Trods de Skygger, som disse Aar spredte over hans Liv, foreligger 
der dog fra denne Periode flere Kompositioner af lysere Karakter, 
saaledes hans 2. Symfoni, i E-Dur (Op. 48, b), Koncertouverture i 
C-Dur (Op. 51) og den herlige Sangcyklus «Sulamith og Salomon* 
(Op. 52). I 1854 komponerede han sin Idyl «En Sommerdag* for 
Soli, Kor og Orkester, et Arbejde, der er bygget og udformet over 
den danske Folkevise («Jeg gik mig ud en Sommerdag*). Fra 
samme Aar hidrører hans muntre Studentersang: «Vi er et lystigt 
Folkefærd*, skrevet for Studentersangforeningen, hvis Musikdirektør 
han havde været fra 1843, og til hvilken han med sit bestandig 
ungdomsfriske Sind og sin akademiske Dannelse altid vedblev at 
føle sig knyttet; senere (1868) blev han dens Formand, og han har 
i Aarenes Løb skrevet mange større og mindre Kompositioner for 
den. Endelig var samme Aars Foraar Balletten «Et Folkesagn* 
bleven opført, hvortil han sammen med Svigersønnen Gade havde 
komponeret Musikken. Balletmusik havde H. tidligere komponeret 
(«Fantasiens 0», 1838), men denne er den første, hvori hans paa 
dette Felt fremragende Evner røbede sig og bebudede de kommende 
store Triumfer. 

I 1856 skrev han Ouverturen til «Axel og Valborg* (Op. 57), 
det paafølgende Aar den karakteristiske Mellemaktsmusik til « Hakon 
Jarl* — man mindes «Bondehærens Sammenstimlen »I — , i 1858 
Intermediet til « Kilderejsen* og Ouverturen til «Correggio» (Op. 59). 
S. A'. falder hans store Koncertkomposition « Dryadens Bryllup* 
(Op. 60), hvori han, følgende Digteren, har stræbt i Tonerne at 
give et Billede fra den græske Oldtid. I hans huslige Forhold var 
den Forandring indtraadt, at han 20. Maj 1855 havde ægtet Thora 
Camilla Jacobsen, Datter af den tidligere Bogholder hos Zinn, Jacob 
Christian J. I 1857 gjorde han en Udenlandsrejse til Tyskland og 
Italien. 

Det store Syn paa Nordens Fortid, som H. havde vist sig 
i Besiddelse af, gjorde ham til Bournonvilles selvskrevne Med- 
arbejder, da denne geniale Mand fattede Ideen til en Ballet i 
gammelnordisk Stil. Den gjensidige forstaaende Samarbejden af 
de to Kimstnere skabte en af vor Scenes største Prydelser, Balletten 



Digitized by VjOOQIC 



Ii8 Hartmann, Joh. Pet, Emilius. 

«Valkyrjen» (Op. 62), opført 13. Sept. 1861, der giver et glimrende 
Billede af Vikingelivet, og som modtoges med stormende Begejstring 
og har oplevet en Række Forestillinger. Ved Musikken til «Val- 
kyrjen» havde H. godtgjort sin ubestridelige første Rang paa dette 
Omraade; men en endnu større Opgave var ham forbeholdt. Efter 
faa Aars Forløb, i hvilke der fra hans Haand foreligger Kantate 
ved Indvielsen af Studenterforeningens Bygning (1863), den gribende 
Sørgekantate over Frederik VII (1863), Koncertouverturen «En Efter- 
aarsjagt* (1864), Kantaten ved Indvielsen af Universitetets Solenni- 
tetssal (1866), opførtes 21. Febr. 1868 den store Ballet «Thryms- 
kviden» (Op. 67), hvori selve den nordiske Gudeverden er frem- 
stillet, et grandiost Sujet, som vistnok kun faa turde binde an med. 
En overordentlig Rigdom paa Ideer er nedlagt i denne Musik, som 
tillige med «Valkyrjen» gjør H. til den ejendommeligste og største 
Balletkomponist, Verden har kjendt. 

Herefter fulgte i 187 1 2 Kompositioner, der danne en karak- 
teristisk Modsætning til hinanden, nemlig den yndige og friske 
«Foraarssang» for Kor og Orkester (Op. 70) med sin for den 
66aarige Komponist saa betegnende Strofe: « Aldrig er Ungdoms- 
tiden forbi» og «Davids 115. Salme» for Soli, Kor og Orkester med 
den paafaldende Vexlen mellem gammel Kirkestil i Indlednings- og 
Slutningskoret og dyb, gribende Mystik i Mellemstykket («De døde 
kunne ikke love Herren, de nedfare i Stilheden*). Denne Mystik, 
der oftere kan spores i hans Værker, saaledes f. Ex. i Slutnings- 
koret af « Dryadens Bryllup », faar et endnu prægnantere Udtryk i 
« Vølvens Spaadom» for Mandskor og Orkester (1872), et Værk ikke 
stort af Omfang, men af saa tanke vægtigt Indhold, at det maa 
anses for det genialeste af hans Toneværker i oldnordisk Retning. 
«Arkona» (1875), ^*"s sidste Balletkomposition, er, trods mange 
fortrinlige Momenter, sammenlignet med de 2 foregaaende Balletter, 
af svagere Virkning og vandt heller ikke det Bifald som disse. 

Ligesom Studenterverdenen drog ogsaa Universitetet ham til 
sig. Allerede i 1848 havde han komponeret Heibergs Kantate til 
Universitetets Sørgefest over Christian VIII, og foruden den tidligere 
nævnte fra 1866 komponerede han tillige en Kantate ved Universitets- 
festen i Anledning af Kronprinsens Formæling (1869). Ved sit 50 
Aars Jubilæum som Organist i 1874 kreeredes han til Æresdoktor. 
Sin Tak for den ham beviste Hæder ydede han i den store og 
aandfulde Kantate til Text af Ploug ved Universitetets 400 Aars 
Jubelfest (1879), i Reckes Kantate til Kongens Fødselsdag (1888) og 



Digitized by VjOOQIC 



Hartmann, Joh, Pet, Emilius. I in 

endelig i den skjønne Guldbryllupskantate af Richardt (1892), alle 
tre Værker af betydeligt Omfang og ikke mindst beundringsværdige 
paa Grund af Mesterens høje Alder. 

Foruden de i det foregaaende særlig fremhævede Værker har 
H. endnu frembragt en Mængde større og mindre Arbejder, hvoraf 
kunne nævnes: Musik til Oehlenschlågers « Fiskeren og hans Bøm» 
(Op. 29), «Yrsa» (Op. 78), Andersens «Maurerpigen» (Op. 32) og 
Molbechs «Dante> (Op. 85), alle opførte paa det kgl. Theater; «I 
Provence » (Op. 68) og « Hinsides Bjærgene* for Kor og Orkester; 
<Zigeunersang», «Foran Sydens Kloster*, «Sabbathsstilhed» (Op. 
76) og « Luther paa Wartburg* (Op. 79) for Solost., Kor og Or- 
kester; Kantaterne: « Hilsen til Norges, «Tonemes Verden* (ved 
Musikforeningens Jubilæum 1886) og «Ved Koncertpalaisets Ind- 
vielse* (1889); «Tre Karakterstykker for Orkester* (Op. 81); Fanta- 
sier i F-Mol (Op. 20) og A-Dur, Sonate i G-Mol og « Langfredag — 
Paaskemorgen* for Orgel; Sonater for Pianoforte og Violin, Op. 39 
(tilegnet L. Spohr) og Op. 83, samt Suite for Piano og Violin, Op. 66 
(tilegnet Ferd. David); en Mængde Klaverstykker, samlede og ud- 
givne i 4 Bind (heri Prissonaten Op. 34, « Sommerfuglen*, «Gynge- 
hesten* osv.); en stor Mængde Sange for en og flere Stemmer, 
hvoraf som almen bekjendte fremhæves: «Flyv Fugl, flyv*, « Lille 
Cathrine*, « Stork, Stork, Langeben*, « Nøkken*, «Du, som har 
Sorg i Sinde«, «0 Frihed, o du søde*, «Lær mig, Nattens Stjæme* 
og Sangene af « Ambrosius* for i Stemme, « Slumrer sødt i Slesvigs 
Jord*, cTøvejr*, «Betids» og «Jeg véd, jeg vorder dig aldrig kjær* 
(den sidste komponeret 1888) m. fl. for 4 Stemmer; desuden « Litur- 
gisk Musik* (Op. 49) og en stor Del Salmer og aandelige Sange. 

Da Kjøbenhavns Musikkonservatorium 1867 blev oprettet, blev 
H. sammen med Gade og Paulli Bestyrer af denne Institution samt 
tillige Lærer ved samme. Endnu i sin Alderdom beklæder han 
denne Post. Selvfølgelig har han modtaget en Mængde Udmær- 
kelser som Anerkjendelse af sin Virksomhed. I 1849 udnævntes han til 
Professor, i 1886 dekoreredes han med Danebrogsordenens Storkors, 
og flere fremmede Ordener har han modtaget, ligesom han nyder Kom- 
ponistgage af Staten, i. Febr. 1889 havde han den Sorg at miste sin 
anden Hustru, der i mange Aar trofast havde hygget om hans Hjem. 

Ersiew, Forf. Lex. H. C. Andersens Skrifter XXVIII. Fremtidens Nytaars- 
gave 1870. C. Thrane, Danske Komponister. Musikbladet, 2. Aarg. Nr. 19 f. 
Schytte, Musiklex. Universitetsprogr. ved Reformationsfesten 1874. Overskou, 
Den danske Skueplads. Musikforeningens Festskrift. A. Sørensen, Studenter- 
sangforen. 1839—89. G. St. Bricka og S. A, E. Hagen. 



Digitized by VjOOQIC 



I20 Hartmann, Wilh, Emilius 2^inn, 

Hartmann, Wilhelm Emilius Zinn, f. 1836, Komponist. 
Emil H. er Søn af ovennævnte J. P. E. H. i dennes første Ægte- 
skab og er født i Kjøbenhavn 21. Febr. 1836. Som Arv efter sin 
Slægt viste han sig tidlig i Besiddelse af musikalsk Begavelse, der 
uddannedes ved Undervisning først af N. Ravnkilde, senere af 
A. Rée i Klaverspil, medens Faderen selv underviste ham i Orgel- 
spil og Musiktheori. Allerede i Barnealderen komponerede han — 
tiltalende Prøver herpaa findes i de af ham senere udgivne «Smaa- 
sange for Ungdommen » (Op. 20) — , men hans første større, offentlig 
hørte Komposition var en Passionssalme af Ingemann for Sopran- 
solo, Kor og Orkester, udført ved Theaterkorets Koncert i Frue 
Kirke Skærtorsdag 1858. Sammen med sin senere Svoger Aug. 
Winding komponerede han Musikken til Bournonvilles Ballet «Fjæld- 
stuen», opført i Maj 1859 paa det kgl. Theater, hvilken blev mod- 
tagen med Bifald og oplevede en længere Række Forestillinger. I 
1860 rejste han til Tyskland, hvor han i Leipzig fortsatte sine Stu- 
dier i Musik, og efter Hjemkomsten blev han i 1861 ansat som 
Organist ved St. Johanneskirken i Kjøbenhavn, hvorfra han senere, 
i 187 1, forflyttedes til Christiansborg Slotskirke. Det Held, han 
havde med sin Balletmusik, gav ham Lyst til at forsøge sig som 
dramatisk Komponist, og han skrev for det kgl. Theater Musikken 
til Hostrups Syngestykke «En Nat mellem Fjældene» (1863), til 
Operaen « Elverpigen » med Text af Overskou (1867) og til Synge- 
stykket « Korsikaneren* (1873), men intet af disse Arbejder holdt 
sig paa Repertoiret. Hans sikre Teknik, Klangsans og gode Herre- 
dømme over de store Instrumentalformer, i hvilken Henseende Om- 
gangen med hans Svoger N. W. Gade vistnok har paavirket ham 
meget, førte ham naturlig til at arbejde for Koncertsalen, og han 
har indtil nu skrevet en Række anselige Kompositioner paa dette 
Felt, som, fremførte imder hans egen Ledelse paa hans hyppige 
Rejser, have gjort Navnet Hartmann bekjendt i Udlandet, hvortil 
vel ogsaa hans Musiks mere universelle Karakter har bidraget. 
Blandt hans Værker kunne fremhæves: Symfoni Nr. i i Es-Dur 
(Op. 29), Nr. 2 cFra Riddertiden* (Op. 31), Nr. 3 i D-Dur (Op. 42) 
og den symfoniske Digtning t Hakon Jarb (Op. 40); « Ouverture til 
et nordisk Sørgespil*, et af hans mest bekjendte Værker, senere 
udgivet under Titel «Eine nordische Heerfahrt* (Op. 25), «Ouvertiu:e 
pastorale*, « Skotsk Ouverture*; « Nordiske Folkedanse*, « Skandi- 
navisk Folkemusik* (Bearbejdelser for Orkester af nordiske Viser 
og Danse), « Dyveke-Suite* (Op. 45), «Tanz-Suite* m. fl.; en Violin- 



Digitized by VjOOQIC 



Hartmann^ Wilh. Emilius Zinn, I2i 

koncert (Op. 19), Violoncelkoncert (Op. 26), Klaverkoncert (Op. 47) 
samt flere Kammermusikværker, saasom 2 Serenader (Op. 8 og 24), 
Nonet (Op. 33), Strygekvartet (Op. 38); 2 større Vokalværker: «Vinter 
og Vaar» (Op. 13, a) og «Mod Lyset*, Kantater (Op. 33), begge for 
Kor og Orkester, samt endelig en Mængde Sange og Klaverstykker. 
— I 1864 ægtede han Bolette Puggaard, Datter af Grosserer Ru- 
dolph P. og Signe f. Andrea, og 1889 fik han Professortitelen. 

V. Møller, Danske Kunstner-Portræter. Schytte, Musiklex. Mendel u. 
Reissmann, Musiklex. G, St Bricka. 

Hartvigsen, Frits Seligmann, f. 1841, Pianist. F. H., der 
er født i Grenaa 31. Maj 1841 og Søn af Kjøbmand H. H., fik først 
Undervisning af sin musikalske Moder, Emma f. Rée, senere af 
Anton Rée, optraadte allerede som Dreng i Koncerter og rejste i 
18 Aars Alderen til Berlin, hvor han under Hans v. Biilows Vej- 
ledning uddannede sig til en af Nutidens betydeligste Klavervirtuoser. 
Fra 1864 har han bosat sig i England, hvor han som Lærer for 
Prinsessen af Wales i 1873 blev udnævnt til Hofpianist; 1888 blev 
han ansat som Professor ved det kgl. Musikakademi i London. 
Paa sine Koncertrejser har han flere Gange gjæstet sit Fædreland, 
saaledes i 1872 og 1889. 

G. Grove, Dictionary of music and musicians IV. S, A» Æ, Hagen. 

Hase, Trud, — 1437, ejede Ørtofte i Skaane og hørte til de 
mere fremragende Mænd i dette Landskab allerede i Kong Olufs 
Tid; han medbeseglede saaledes baade den Landefred, som Skaa- 
ningeme sluttede i 1380, og den Særfred, som de Aaret efter ind- 
gik med K6ng Albrecht af Sverige. Ogsaa under Dronning Mar- 
grethe nævnes han oftere; dog opnaaede han først Ridderværdighed 
ved Erik af Pommerns Bryllup i 1406. Denne Konge synes at have 
sat megen Pris paa Hr. T. H.; i 141 1 gjorde han ham til Høveds- 
mand paa Gulland, og denne vigtige Post beholdt han lige til sin 
Død, der først indtraf 1437, da han maa have naaet en høj Alder. 
Et Minde om Kongens Venskab for ham er endnu bevaret i en 
Ske, der bærer Navnene Trud Hase og Magda Hase samt Aaret 
1435; P^^ ^^^ ses et kronet E og paa Latin Indskriften: «Til Gul- 
land og Havet mit Haab». Den her nævnte Magda var vel T. H.s 
Hustru; i saa Fald var det i andet Ægteskab, da en vis Kirstine 
omtales som gift med ham 1404. 

Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger S. 239. Sveriges hist från åldsta 
tid U, 154. Kr, Erslev. 



Digitized by VjOOQIC 



122 Hasebar dt Jac. 

Hasebard, Jacob, 1552 — 1607, Læge, var født i Lybek. Da 
hans Fader, Jacob H., der tidligere havde ernæret sig som Kirurg 
i Hamburg, 1553 blev kaldet til Kjøbenhavn som kgl. Livkirurg, 
fulgte Sønnen med. Efter Faderens Død 1556 ægtede Moderen, 
Abigael Bonifaciusdatter, Apotheker Antonius Battus. Med denne 
fulgte H. siden til Haderslev. Da Enkedronning Dorothea havde 
fattet Godhed for Drengen, tog hun ham til sig paa Koldinghus 
og sørgede siden for, at han blev sat i Skole i Meissen, hvor han 
forblev i 6 Aar. Imidlertid var hans Søster bleven gift med Biskop 
Poul Madsen i Ribe. Til denne kom H. nu, og da Svogeren 1569 
forflyttedes til Kjøbenhavn, fulgte H. med og blev s. A. indskreven 
ved Universitetet. Efter at have studeret her i en Del Aar rejste 
han udenlands. Med kgl. Stipendium uddannede han sig til Læge 
og tog 15^3 Doktorgraden i Basel. Siden levede han 6 Aar i 
England, indtil han 1590 kom tilbage til Kjøbenhavn. Aaret efter 
ægtede han Kirstine, Datter af Slotsskriver Niels Paaske. 1593 
beskikkedes han til Livlæge hos Christian IV, i hvilken Stilling 
han blev til sin Død, 3. Sept. 1607 i Slagelse. H. var en i sin 
Tid vel anset Læge. Han efterlod 7 Børn, deriblandt nedenanf. 
Wichmand H. samt Jacob H,, nøje knyttet til den lærde Holger 
Rosenkrantz, først Professor ved Universitetet, siden Provst og 
Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn (f 1625). 

Th. Bartholin, Cista med. S. 141 ff. Moller, Cimbria lit. 1. 

H. F. Rørdam. 

Hasebardy Wichmand, o. 1601 — 1642, Biskop, er født i Kjø- 
benhavn og Søn af den foregaaende. I Følge Familieoptegnelser 
lignede han i høj Grad Christian IV og blev anset for en naturlig 
Søn air Kongen. 1618 blev han Student og kom kort efter til 
Rosenholm hos den lærde Holger Rosenkrantz, der 1620 sendte 
ham til Professor Jesp. Brochmand med en meget rosende Anbe- 
faling. 1622 rejste han ud som Hovmester for Eiler Krafse og 
Erik Grubbe og opholdt sig en Tid med dem i Leipzig. 1625 tog 
han Magistergraden ved Kjøbenhavns Universitet og blev 1626 Rek- 
tor paa Herlufsholm, som han forlod 1628, da Kongen udnævnte 
ham til Lærer for sine Børn Grev Valdemar Christian og Frøkenerne 
Sophie Elisabeth og Leonora Christine, med hvem han rejste til 
Friesland, hvor de opdroges hos Kongens Søsterdatter Sophie 
Hedevig af Brunsvig. 1629 kom de tilbage, og han opholdt sig 
derpaa med Grev Valdemar paa EUensborg i Fyn, indtil de 1630 



Digitized by VjOOQIC 



Hasebar d, Wichntand. 123 

optoges paa Sorø Akademi. 1631 gjorde Kongen paa Frederiksborg 
hans Bryllup med Maren Brod, Datter af Raadmand Jørgen B. i 
Kjøbenhavn. 1635 blev han Præst ved St. Hans Kirke i Odense, 
hvor han indvikledes i en Række Rangstridigheder med den oden- 
siske Adel og med sine Embedsbrødre. 1639 blev han efter Kon- 
gens Ønske Præst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, og 1642 udnævntes 
han, atter ved Indgriben fra Hove, til Biskop i Viborg. Han blev 
indviet af Biskop J. Brochmand 19. Maj, men døde allerede i Avg. 
s. A. Hans Enke (f 1663) Wev 1647 gift med Rigmanden, senere 
Assessor i Højesteret, Hans Mule. 

Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 80 ff. S, M. Gjellerup, 

Hasle, Jørgen Henrik Theodor, 1816 — 89, Landmand og 
Politiker. Th. H., født 13. Juli 1816 i Kjøbenhavn, Søn af Over- 
retsprokurator Nic. Andr. H. (f. 1785 f 1820) og Ane Marie f. Ballum, 
Søster til H. C. Ørsteds Hustru, blev 1833 Student og lærte derefter 
Landvæsen i Holsten. Han var 1838 — ^47 Ejer af Hesselbjærggaard 
og 1847 — 59 af Løvegaard, begge ved Slagelse; blev 1848 I^and- 
væsenskommissær og var 1848 — 58 Formand for Sogneforstander- 
skabet samt 1856 — 59 Medlem af Holbæk Amtsraad. For det kgl. 
Landhusholdningsselskab udarbejdede H. 1844 en Beskrivelse af 
Holbæk Amt. 1854 — 58 var H. Folketingsmand for Slagelse- og 
1860 — 61 for Frederikssund-Kredsen; valgtes 1863 til Landstinget 
og havde Sæde her indtil sin Død, siden 1866 som Fører for 
Venstre, men uden at tage væsentlig Del i Forhandlingerne. 
1864 — 75 var han af Tinget valgt til Statsrevisor og 1866 — 83 til 
Medlem af Rigsretten. H. tog vigtig Del i Grundlæggelsen af 
Hindholm Højskole 1852 og i Stiftelsen af den sjællandske Bonde- 
stands Sparekasse 1856 samt var Medlem af dens Bestyrelse indtil 
1875. Ha" ^^^v ^^77 Formand for de mindre Landejendora^besid- 
deres Brandforsikring i Holbæk Amt (efter J. A. Hansen) og var 
med at forberede Dannelsen af en Brandforsikring for Landbygninger 
i Sjælland. 1865 var H. Medstifter af « Nordisk Samfund » og Næst- 
formand i dets Styrelse indtil 187 1. H. døde 11. Febr. 1889 paa 
Frederiksberg, hvor han havde boet siden 1859. — H. var 2 Gange 
gift: I. med Marie Magdalene f. v. Schnell (f. 1815 f 1847), Datter 
af J. v. S. til Gyldenholm, og 2. med Maria f. Prip (f. 1820). 

Erslew, Forf. Lex. Barfod, Rigsdagskal. Mnul Ælberling, 

Haslund, Magnus Edvard Alexander, f. 1844, Læge. A. H. 
er en Søn af Malermester Ole Henrik H. og Vilhelmine Beate f. 



Digitized by VjOOQIC 



124 Haslund, Magn. Edv. Alex. 

Bentzen og fødtes i Kjøbenhavn 6. Sept. 1844. Dimitteret fra det 
V. Westenske Institut i 1863 tog han Lægeexamen i 1870, fungerede 
som Kandidat ved Kommunehospitalet 1870 — 72, foretog derpaa en 
Studierejse, var i de følgende Aar Reservelæge ved Kommune- 
hospitalets 5. og 4. Afdeling samt 1874 — 75 konstit. Overlæge ved 
den 5. («blandede») Afdeling. 1875 *og han Doktorgraden ved en 
Afhandling om Rhinoskopien. 1877 — 82 var han visiterende Læge 
ved Kjøbenhavns Politi, 1882 blev han Overlæge ved Kommune- 
hospitalets 4. Afdeling og midlertidig Docent ved Universitetet i 
Dermatologi og Syfilidologi. I disse Specialfag har han publiceret 
forskjellige Afhandlinger og var ved den internationale Kongres i 
Kjøbenhavn i 1884 Præsident i vedkommende Sektion. 1888 fik 
han Professortitelen. 1875 ^egtede han Ingeborg Frederikke Hein 
(f. 1855), Datter af Læge i Odense Sophus Chr. Julius H. 

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg. JuL Petersen. 

Haslund, Otto Carl Bentzon, f. 1842, Kunstmaler. O. H., 
en Broder til foregaaende og født 4. Nov. 1842 i Kjøbenhavn, er 
Elev af Akademiet, men søgte samtidig videre Uddannelse hos 
V. Marstrand, J. Roed, N. Simonsen og P. C. Skovgaard. Som 
Akademiets Stipendiat foretog han 1873 en større Studierejse til 
Italien. H., der udstillede første Gang 1865 og siden 1867 stadig 
har Været repræsenteret paa Foraarsudstillingeme, var oprindelig Dyr- 
og Landskabsmaler, men har siden sit Ophold i Italien ogsaa med 
meget Held dyrket Genren og Portrættet. Foruden at udmærke 
sig ved en smagfuld Tegning og en harmonisk Kolorit ere H.s 
Arbejder prægede af en stor Elskværdighed, der særlig lægger sig 
for Dagen i hans Motiver med Børn. Det første i denne Retning, 
« Romerske Abbater ryge i Smug» (1875), vakte berettiget Opsigt 
og er efterfulgt af mange andre; et af dem, kaldet « Koncert*, til- 
kjendtes Udstillingsmedaillen i 1887 og findes nu i den kgl. Maleri- 
samling, der desuden ejer flere Billeder af H. Blandt hans mange 
Portrætter ere hans Hustrus og Sindssygelægen Professor V. Steen- 
bergs vistnok de betydeligste. H., der er gift med Charlotte f. 
Aagaard, Datter af Prokurator J. G. V. A. (I, 4), har været Medlem 
af Udstillingskomiteen siden 1888. If, R. Baumann, 

HasSy Joachim Bruun , 17 13 — 89, personalhistorisk Samler, 
er født i Kjøbenhavn 11. Marts 1713*, Forældrenes Navne vare 
Jørgen Helmer H. og Lisbeth Augusta f. Bruun. Han angiver selv 



Digitized by VjOOQIC 



Hass, yoach. Bruun. 1 25 

at have haft Digteren Ole Camstrup til Lærer, vistnok da denne 
holdt Skole i Bergen. Han blev ikke Student ved Kjøbenhavns 
Universitet, men vides at have været i Kjøbenhavn i 1743 og havde 
kongeligt Løfte paa «convenable Employ», hvilket opfyldtes, i det 
Kong Christian VI paa en versificeret Ansøgning om at hjælpes «af 
7 Aars Gjæld og Nød> 15. Marts 1743 meddelte ham Kaldsbrev som 
Klokker ved vor Frelsers Kirke i Christiania, uagtet Biskop Dorph 
allerede havde indstillet en theologisk Kandidat. I denne Stilling 
forblev han til i. Jan. 1789, da han døde kort efter sin Hjemkomst 
fra Aftensangen. Han efterlod en Formue paa 20000 Rdl. og har 
skjænket et Par mindre Legater til Christiania Waisenhus og Fattig- 
hus («Guds Forsyns Ære ved Hass og Hess»). Han var en flittig 
historisk Samler og har efterladt et stort personalhistorisk Manuskript 
i 4 svære Foliobind imder Navn af «Ære- og Efterminde med hen- 
hørende Efterretninger til den verdslige og gejstlige danske og 
norske Historie* osv. 1600 — 1780, mest efter trykte Kilder og ordnet 
efter Personernes Dødsaar, samt et Dagregister for Christian VI' s 
Regering, begge i Universitetsbibliotheket i Christiania. Et efter- 
ladt Manuskript om Gejstligheden i Akershus Stift ejedes og er 
benyttet af Klokker B. Svendsen i hans haandskrevne Efterretn. 
om samme Stifts Gejstlighed, der bevares sammesteds. H. var 2 
Gange gift uden Børn: i. (16. Sept. 1744) med Rebecca f. Hess (begr. 
i Christiania 8. Dec. 1774, 64 Aar gammel); 2. (16. Avg. 1776) med 
dennes Søster Anna f. H., der døde kort efter Manden, 70 Aar gammel, 
begge fødte i Bergen. 

Nicola)r8en, Norske Stiftelser III, 927. B. Svendsens Efterretn. om Geistligh. 
osv. (Mskr.). H. J, Hiutfeldt-Kaas. 

Hass, Ludvig Daniel, 1808 — 81, Præst og Politiker, Søn af 
Toldbetjent i Kjøbenhavn Peder Daniel H. og Elisabeth f. Wandler, 
er født i Ringsted 4. Nov. 1808. Han blev Student fra /Metropoli- 
tanskolen 1826 og tog theologisk Embedsexamen 1832. 1835 ansattes 
han som Præst i Medolden i Haderslev Vesteramt, men 1840 tog 
han sin Afsked for i det danske Missionsselskabs Tjeneste at gaa 
til Smyma for at missionere mellem de derværende Jøder. Her 
blev han med Kr. Kold som Medhjælper til Aaret 1847, ^'^ l^an 
vendte tilbage, uden at det var lykkedes ham at udrette det mindste. 
Det næste Aar ansattes han som Sognepræst i Hals, hvorfra han 
1858 forflyttedes til Nibe. Han var en ivrig Tilhænger af det 
grundtvigske Parti, skrev som Præst i Medolden flittig i Lindbergs 



Digitized by VjOOQIC 



126 Hass, Ludv, Dan, 

« Nordisk Kirketidende* og kom ikke sjælden paa Kant med Av- 
toriteteme ved den Maade, hvorpaa han optraadte imod dem, naar 
han mente, der gjordes Indgreb i hans egen eller andres Frihed. 
Da han saaledes 1852 havde foretaget en uberettiget Konfirmation 
af 2 Børn og skrevet en meget frimodig Skrivelse til Ministeriet, 
gav dette ham Valget mellem at betale 100 Rdl. i Mulkt eller at 
blive tiltalt for en Provsteret. Han truede da med at søge sin 
Afsked, men Sagen jævnedes dog, saa han beholdt sit Embede. 
— Endnu mere Bryderi voldtes der ham ved, at han, der var 
Homøopath og nærede en fast Tro til denne Lægemethodes Virk- 
ninger, ikke kunde lade være at hjælpe de mange, der fra nær og 
fjæm søgte Lægedom hos ham. Han blev derfor flere Gange 
idømt Mulkter og Fængselsstraf for uberettiget Lægevirksomhed og 
Handel med Medicin, i det mindste én Gang (1849) endog 6 Gange 
5 Dages Vand og Brød. 1869 tog han sin Afsked. 

H. var tillige en ivrig Politiker og havde i mange Aar Sæde 
i Rigsdagen. 1852 valgtes han i Aalborg Amts i. Kreds (Nørre 
Sundby), hvor han gjenvalgtes flere Gange til 1854. Han gik 1858 
over til 5. Kreds (Nibe), hvor han dog faldt igjennem 1861 ligesom 
ved Rigsraadsvalget i Nørre Sundby 1864; men ved et Omvalg s. A. 
i Nibe lykkedes det ham at blive valgt. Fra 1863 — 65 var han 
Landstingsmand for 7. Kreds (Aalborg og Hjørring Amter). Han 
deltog især i Forhandlinger om Kirke- og Skolesager og søgte be- 
standig at bevirke, at der gaves baade Præster og Lærere saa stor 
Frihed som muligt. Han døde 11. Juli 188 1. — 1837 ægtede han 
Theodora Cathrine Iversen (f. 1813, f i Smyma 1845), en Landmands- 
datter, og 1846 Johanne f. Ipsen (f. 1817 f 1883), Datter af Gros- 
serer M. I. 

Erslew, Forf. Lex. £lvius, Danmarks Præstehist 1869 — 84 S. 360 f. 

Z. Koch. 

Hasse, Lauritz, 1737 — 1821, Præst, Søn af Jacob Lauritzen H., 
siden Stiftsprovst i Viborg (f. 1694 f 1765), og Marie f. Lessov, er 
født i Skive 20. Febr. 1737. Han blev 1754 Student fra Viborg, 
tog theologisk Embedsexamen 1757 og blev 1760 Hører ved Viborg 
Latinskole. 1770 tog han Magistergraden og blev 1776 Sognepræst 
for Grinderslev og Grønning i Viborg Stift og 1781 tillige Provst 
for Harre og Nørre Herreder. 1787 kaldedes han til Michaelis 
Kirke i Fredericia, og her var han Provst for Elbo Herred 1796 
— 1803. Han underviste her i Latinskolen og var i 16 Aar Forligs- 



Digitized by VjOOQ IC 



Hasstt Laur. 127 

kommissær. 1818 tog han sin Afsked og udnævntes til Konsistorial- 
raad. Han døde 5. April 1821. 1772 ægtede han Charlotte Amalie 
Mangor (f. 1752 f 1822), Datter af Sognepræst til Gjentofte og Lyngby 
Christian Siegfred M. — H. var en overordentlig flittig Mand, der 
besad Færdighed i mange Haandarbejder; men han har tillige baade 
skrevet og især oversat mange af de Skrifter, som da ansaas for 
oplysende og belærende, især saadanne, som omhandlede Opdra- 
gelsen eller kunde tjene til Almuelæsning. Iblandt disse kan nævnes 
Knigges «0m Omgang med Mennesker* (1797) og (Beckers) « Nød- 
og Hjælpebog for Bondestanden* (1800). 

Ersiew, Forf. Lex. Z. Koch, 

HasselriiSy Louis, f. 1844, Billedhugger. Han fødtes 12. Jan. 
1844 i Hillerød, hvor Faderen, H. E. L. H. (gift med Sophie Frede- 
rikke f. Schondel), var Apotheker. Indtil Konfirmationen gik H. i 
Skole, først i det v. Westenske Institut i Kjøbenhavn og derefter, 
da Faderen havde kjøbt en Landejendom paa Bomholm, i Rønne 
lærde Skole, hvorefter han sattes i Billedskærerlære. Hans Lyst 
til Kimsten førte ham dog snart ind i H. V. Bissens Atelier og 
der fra til Akademiet, hvor han 1868 vandt den lille Guldmedaille 
for « David ruster sig til Kamp mod Goliath». I 25 Aars Alderen 
forlod han Danmark og rejste til Rom, hvor han siden har opholdt 
sig, naar nogle kortvarige Besøg i Hjemmet undtages. Hans første 
betydeligere Arbejde (udført i Rom) var en Diskuskaster (senere, 
i 1887, udført i Marmor til Nationalgalleriet) samt en hlle Gruppe 
i Bronce: <To Favner, der drikke dus». Af andre Arbejder fra 
denne Periode kan nævnes: « Dødens Engel », tilhørende Grev Holck- 
Hardenberg, en Favn, der suger Vin op af en Amfora, solgt i 
Marmor paa Pariserudstillingen og senere i en noget ændret Form 
opstillet i Bronce i Ørstedsparken i Kjøbenhavn, end videre en 
Dreng i Ledebaand og Dreng med Druer, som er bleven udført 
10 Gange i Marmor, m. fl. 

H.s Udvikling og hele Naturel, hans Blik for det karakteristiske, 
hans Evne til med faa Midler at udtrykke det væsentlige og hans 
Fortællertalent førte ham tidlig ind paa Portrætstatuen, især den 
historiske Portrætkunst. Han udmærker sig paa dette Omraade ved 
Energi, Kraft og ejendommelig poetisk Finhed, ogsaa ved en lykkelig 
Originalitet i Kompositionen, der rammer sikkert. Til hans fortrin- 
ligste Arbejder i denne Retning hører Statuetten af Johannes Ewald 
(i Nationalmusæet i Christiania), Bellmann (Nationalgalleriet i Kjø- 



Digitized by VjOOQIC 



128 Hassdriist Louis, 

benhavn), Søren Kierkegaard, der kjøbtes af Kunstforeningen i 
Kjøbenhavn, senere ogsaa af Nationalmusæet i Stockholm og den 
kgl. Afstøbningssamling i Dresden, H. C. Andersens Statue i hans 
Fødeby Odense, Statuetten af Schleppegrell i Freden ksborgmusæet, 
den kolossale Statue af Heinrich Heine i Marmor i den østerrigske 
Kejserindes Villa «Achilleion» paa Korfu og endelig den dygtige 
og karakterfulde Broncebuste af kgl. Skuespiller Emil Poulsen. 
Kunstneren har i den nyeste Tid udført Skitsen til det National- 
monument, som skal rejses i Anledning af den danske Konges og 
Dronnings Guldbryllup i Maj 1892. Carl Bruun, 

Hassing, Morten Mortensen, 1813 — 63, Læge, fødtes i Ho- 
bro 27. Febr. 1813 og var en Søn af Smeddemester Jens Mortensen H. 
og Johanne Andersdatter. Født under trange Kaar blev han dog 
paa Grund af tidlig viste Tegn paa Begavelse anbragt i Randers 
Latinskole og dimitteredes her fra 1832. Som medicinsk Student 
vandt han i 1836 Universitetets Guldmedaille og tog i 1838 den da 
netop indrettede forenede medicinsk-kirurgiske Examen. De følgende 
Aar fungerede han som Kandidat ved Almindeligt Hospitals medi- 
cinske Afdeling og var samtidig Underlæge ved Kjøbenhavns Borger- 
væbning, i hvilken Anledning han erholdt Bataillonskirurgs Karakter. 
1842 blev han Distriktslæge i Kjøbenhavn, 1843 Reservemedikus ved 
Almindeligt Hospital, 1844 tillige tilsynshavende ved den midlertidige 
Fødselsstiftelse, der ved den egentlige Fødselsstiftelses Lukning paa 
Grund af Barselfeberens Hærgen indrettedes i den Duntzfeldtske 
Gaard. 1845 erhvervede han den medicinske Licentiatgrad ved en 
Afhandling om det da nye Middel Jodkalium i dets Anvendelse 
mod Syfilis, foretog derefter en Studierejse, under hvilken han 
navnlig opholdt sig længe i Paris og særlig studerede klinisk Medi- 
cin samt Syfilis og Hudsygdomme. Efter sin Tilbagekomst i 1846 
gav han i «Bibl. f. Læger» en interessant Fremstilling af den da- 
værende franske Medicins hele Karakter, 1848 erholdt han Doktor- 
graden, optraadte derefter som Privatdocent og ombyttede i 1850 
Reservemedikatet paa Almindeligt Hospital med Reserveaccouchør- 
stillingen ved ^fødselsstiftelsen. Kort efter (1852) indgik han Ægte- 
skab med Olivia Sophie Jacobine Bang og blev saaledes Svigersøn 
til den danske Medicins daværende Primas, Konferensraad O. L. 
Bang, et synligt Udtryk for, at den fattige Almuesøn havde arbejdet 
sig frem til en Plads i Lægestandens Elitekorps. 

De Forventninger, man fra hans Ungdom havde næret om 



Digitized by VjOOQIC 



Hassing, Alort Mortensen. I20 

hans Evner og Dygtighed, bleve heller ikke skuffede. Det var dog 
ikke som egentlig Videnskabsmand, at han fik sin store Betydning; 
hans Anlæg og Virkelyst gik hovedsagelig i rent praktisk Retning. 
Først og fremmest var det Kjøbenhavns mangelfulde Hospitalsvæsen, 
han satte sin Kraft ind paa at reformere, og her var hans bestandig 
bevarede varme Interesse for det Samfundslag, som han selv ved 
sin Herkomst tilhørte, en kraftig Drivfjeder. De uhyggelige Til- 
stande paa Fattigvæsenets store Hospital, som han ved sin mange- 
aarige Ansættelse der kjendte saa nøje, bestræbte han sig allerede 
tidlig for at afhjælpe. Men det var dog først, da Koleraepidemien 
1853 havde aabnet Almenhedens Øjne, at hans Bestræbelser fik Fart. 
Han blev Medlem af den endnu s. A. nedsatte kongl. Kommission 
angaaende Hospitalets Reorganisation, og hans dygtige og energiske 
Optræden skyldtes det, at Kommissionen ikke akkviescerede ved 
det allerede tidligere foreliggende og af Hospitalets daværende Over- 
læger støttede Forslag om at fjærne Lemmestiftelsen og indrette 
hele Hospitalet til et Sygehospital, men derimod som Resultat af 
sine Overvejelser fremsatte den bestemte Fordring om et nyt og af 
Fattigvæsenet ganske uafhængigt kommunalt Hospital. Af den af 
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i 1855 nedsatte kombinerede Ko- 
mité for det nye Hospitals Oprettelse blev han ligeledes Medlem, 
men udtraadte det følgende Aar deraf, da der opstod Dissens 
mellem ham og Komiteens øvrige Medlemmer, og han navnlig af 
hygiejniske Betænkeligheder ikke vilde gaa med til at opføre et 
saa stort Hospital som det nuværende Kommunehospital. Ogsaa 
det første vigtige Resultat af Reorganisationsbestræbelserne med 
Hensyn til Almindeligt Hospital, Udskillelsen af alle Hospitalets 
Tilfælde af Syfilis og Hudsygdomme fra de bestaaende Afdelinger 
til en nyoprettet 3. Afdeling, gjennemførtes navnlig ved hans dyg- 
tige Medvirkning, og han blev selv som selvskreven den nye Af- 
delings Overlæge i 1855. 1 denne Stilling udmærkede han sig i 
høj Grad som Kliniker og klinisk Lærer i det hidtil her til Lands 
ganske udyrkede Specialfag, men hans store Betydning laa i øvrigt 
ogsaa her mere i rent praktisk end i egentlig videnskabelig Retning. 
1856 fik han Professortitelen. Af den s. A. nedsatte vigtige Kom- 
mission angaaende en Reform af Sundhedspolitiet i Danmark var 
han et for sin Indsigtsfuldhed, Klarhed og Skarpsindighed højt 
skattet Medlem. For sin Stands Ære og Værdighed var han 
levende interesseret; da Standsspørgsmaal i 1857 kom frem med 
Vægt i Planen om Dannelsen af en almindelig dansk Lægeforening, 

Dansk biogr. Lex. VII. Mart« 1893. 9 

Digitized by VjOOQIC 



1-30 Hassing, Mørt. Mortensen, 

tog han med Iver Del deri og var i de første Aar Medlem af den 
nye Forenings Bestyrelse ligesom ogsaa optagen af at konstituere 
en særlig Kreds af Foreningen i Kjøbenhavn. 

Men snart led hans rige og betydningsftilde Virksomhed Af- 
bræk ved en uhelbredelig Hjæmesygdom, der medførte en tiltagende 
Lamhed, samtidig med at hans skarpe Intelligens dog holdt sig 
uskadt og tillod ham koldblodig og rolig at forfølge sin Sygdoms 
skæbnesvangre, fremskridende Udvikling. Efter et Par Aars Syg- 
dom døde han 27. Febr. 1863. 

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg. Hosp. Tid. VII, i, Ugeskr. 
f. Læger 2. R. XXXVIII, 164 f. Bibi. f. Læger 5. R. VI, 234 ff. Erslew, 
Forf. Lex. juL Petersen, 

Hassius, Johan Sigismund, f 1729, s. Lillienpalm. 

Haste, Peder Horrebow, 1765 — 1831, Digter, er født 12. Jan. 
1765 i Faxe paa Sjælland, hvor hans Fader, Mag. Espen H., den 
Gang var Præst; hans Moder, Sophie Magdalene f. Horrebow, var 
en Datter af Professor P. H. den ældre. Efter at være bleven 
Student (1782) studerede han en Tid Theologi, men da han ingen 
Lyst havde til dette Studium, opgav han det igjen og tog en Hus- 
lærerplads i Frederiksborg, hvor han opholdt sig 1786 — 91. Derpaa 
flyttede han til Kjøbenhavn og ernærede sig her ved litterært Ar- 
bejde af forskjellig Art. I 1798 blev han udnævnt til Told- og 
Konsumtionsinspektør i Middelfart, hvorfra han 1804 forflyttedes til 
Assens og 1809 til Svendborg; her døde han som Justitsraad 28. Jan. 
183 1. Han ægtede 1800 Birgitte Melbye (f 1850), en Datter af Jubel- 
læreren Pastor Thor M. i Middelfart. — H. har som Forfatter forsøgt 
sig i adskillige Retninger. Han oversatte og bearbejdede flere af 
den tyske Pædagog Salzmanns populære Arbejder, udgav «Thalia, 
et Blad for Skuespilyndere » (1795 — 96), skrev «Ariana, et heroisk 
Syngespil » (1795), et af den Slags Arbejder, som Wessels « Kjærlig- 
hed uden Strømper* ikke strax kunde gjøre det helt af med, og 
forfattede endelig adskillige Digte, hvoraf han i 1790 udgav en 
Samling « Blandede Digte »; efter hans Død kom « Samlede, udvalgte 
Digte, udg. af J. H. Smidth» (1835). H. hører som Forfatter i et 
og alt til det 18. Aarhundredes sidste Halvdel. Af hans Digte: 
Læredigte, Oder, Selskabssange, Elegier osv., har intet formaaet at 
holde sig i Live. Blandt de bedste af dem kunne nævnes « Vugge- 
sang » og « Hannas Sange », der i Digte som: «Ved Sytøjet«, 
«Strikkevise» osv. skildre en ung Piges Stemninger. I sine Elegier 



Digitized by VjOOQIC 



Haste t Ped, Horrebow, i^j 

synger han, paa den Tids Vis. om eden venlige Grav»; hans Haab 
«er uforstyrret Søvn i kølig Grav». Deraf følger dog ikke, at han 
som Menneske var en melankolsk Natur; tvært imod, han var «en 
særdeles Ven af selskabelige Glæder og søgtes for sin blide Karakter 
og smukke Viser af mange Kredse ». Som Embedsmand var han 
agtet for sit Retsind og sin Billighed. 

P. H. Haste, Saml., udv. Digte. Erslew, Forf. Lex. - J^. Rønning, 

V. Hatten, Bendix, — 1685, Officer, var en Søn af neden- 
nævnte Heinrich v. H. og Margrethe Wasmer. Om B. v. H.s Ung- 
dom vides kun, at han tidlig gik i fremmed Krigstjeneste, men 
under Svenskekrigen var han i Danmark og stod 1659 som Major 
i U. F. Gyldenløves Rytterregiment, med hvilket han deltog i Slaget 
ved Nyborg. 1664 blev han Oberst og Chef for fynske nationale 
Regiment samt Kommandant i Nyborg. Hans Forhold til Borger- 
skabet i denne By var meget spændt i de 7 Aar, han førte Kom- 
mandoen, og til han 1671 blev forflyttet til Norge. S. A. blev han 
(13. Febr.) naturaliseret som dansk Adelsmand. Efter i nogle Aar 
at have været Kommandant i Throndhjem overtog han i Slut- 
ningen af 1673 Kommandantskabet paa Bergenhus. Som Chef for 
Bergenhuses nationale Regiment deltog han under Gyldenløvefejden 
i Marstrands Erobring, Træfningen ved Uddevalla, Indfaldet i Jæmte- 
land 1677 og Belejringen af Baahus 1678. Aaret efter Freden blev 
han Generalmajor og 1682 Kommandant og Amtmand paa Born- 
holm, hvor han døde 24. Marts 1685. Hans Lig blev ført til Bergen. 
Han var gift (1673) med Marie Lillienskiold, Datter af kgl. Kommis- 
sær og konstit. Stiftsbefalingsmand Hans L. Hun blev anden Gang 
gift med Stiftamtmand Iver v. Ahnen (I, 158). P, F. Mist 

V. Hatten, Heinrich, — 1655, holstensk Raad, blev født i 
Segeberg, hvor Faderen, Christian H., havde en underordnet Stilling 
ved det kongelige Slot. Han studerede 1603 i Wittenberg og blev 
Dr. jur. i Rostock; senere traadte han i Tjeneste hos Christian IV 
og Hertug Frederik III og blev deres Raad og Landkansler i 
Hertugdømmerne; end videre opnaaede han et Kanonikat i Slesvig 
Domkapitel. Han medvirkede til Udarbejdelsen af den 1636 ud- 
givne Politiordning for Hertugdømmerne og ved Revisionen af 
Landretsordningen for disse, forfattede 1642 et Stridsskrift mod 
Hamborg og benyttedes flere Gange ved Gesandtskaber til Kejseren; 
paa en af disse Sendelser blev han 1635 adlet af denne. I Nov. 

9* 

Digitized by VjOOQIC 



132 V, Hatten, Heinr, 

1645 sendtes han af Kongen og Hertugen af Gottorp til Freds- 
kongressen i Osnabriick for at varetage deres Interesser; han havde 
desuden her det Hverv for den senere Kong Frederik III at virke 
for hans Besiddelse af Stifterne Bremen og Verden. Han døde 
12. Juni 1655 i Rensborg. En Opgivelse gaar ud paa, at han var 
gift med en Datter af den kongelige Raad Joachim Reich, en anden 
betegner Margrethe Wasmer som hans Hustru. 

Moller, Cimbria lit y. ^. Fridericia, 

Hatting, Albert, 1742 — 1812, Præst, Personalhistoriker. Født 
i Bergen 14. Maj 1742. Faderen, Jørgen H. (f. 13. Marts 1697 
f 15. Jan. 1770), var Præst ved Hospitalet; Moderen, Catharina 
Hedevig f. Pendtsfeldt (f 18. Sept. 1760), var dennes første Hustru. 
Blev privat dimitteret 1762, tog Aaret efter Examen philos., drog 
saa hjem og hjalp Faderen med at prædike, tog 1765 Examen theol. 
og blev 1767 personel Kapellan hos Faderen. I dette Embede til- 
faldt ham den sjældne Forretning, at han viede sin Fader til hans 
anden Hustru. Efter Faderens Død blev han personel Kapellan til 
Domkirken, 1776 resid. Kapellan til Lindaas og forflyttedes 1786 
som I. resid. Kapellan til Nykirken i Bergen, hvor han døde 13. Febr. 
1812. En Samling af Passionsprædikener fra hans Haand vidner 
baade i Form og Indhold om en Præst af den gamle orthodoxe 
Skole. Han har gjort sig fortjent ved sine Samlinger til Bergens 
Stifts Præstehistorie, hvoraf kun Byens Præsters Levnedsløb med 
Bemærkninger om Kirker og Sogneforhold udkom i Trykken 1774 
i Bergen (Biskopperne og Domkirkens Præster), 1775 i Kjøbenhavn 
(samme med de øvrige Kirkers Præsteskab), i. Udgave blev skarpt 
behandlet af Claus Fasting, men dette er ikke Grunden til, at 
Bogen blev optrykt Aaret efter. Maaske er Oplaget brændt el. 1. 
Hvad han naaede at faa samlet om Landdistrikternes Præsteskab, 
opbevares i Christiania Universitetsbibliothek. Gift 31. Jan. 1772 
med Maren Wirthmann Brygmann (f. 1744 f 3^- ^^^' i7^)» Datter 
af Steen Wirthmann B., Guldsmed i Bergen (f. 1718 f 1785). 

A. Hatting, Præstehist. ov. Bergens Stift I, 135. 2?. Thrap, 

Hauber, Eberhard David, 1695 — 1765, Præst, var en Præste- 
søn fra Landsbyen Hohenhasslach i Wurttemberg; Faderen hed 
Johann Eberhard H., Moderen Anna Margrethe f. Ruoflf. Han 
blev født 27. Maj 1695 ^g studerede fra 1709 ved Universitetet i 
Tiibingen, hvor han allerede 17 12 fik Magistergraden. 1724 blev 



Digitized by VjOOQIC 



Hauber, Eberhard Dav. I-^^ 

han Kapellan i Stuttgart, 1725 Superintendent i Schaumburg-Lippe 
og ægtede paa sine Forældres Guldbryllupsdag 13. Febr. 1726 Maria 
Catharina Siegel, en wtirttembergsk Apothekerdatter (f i Kjøbenhavn 
18. Febr. 1759). Efter at have erhvervet den theologiske Doktor- 
grad i Helmstedt rejste han til Holland og gjorde sig der bekjendt 
med de forskjellige kristelige Religionssamfund, hvad der fik blivende 
Betydning for hele hans Aandsretning, i det alt konfessionelt Snæver- 
syn blev hans Natur imod. Paa Foranledning af Professor Reuss 
kaldedes han 1746 til Kjøbenhavn som Andenpræst ved Petri Kirke 
(jvfr. Kallske Saml., Fol., Nr. 536). Her vandt han megen Yndest i 
de højeste Samfundsklasser og blandt Videnskabsmænd. Hans Præ- 
dikener bleve flittig besøgte, og han var ivrig for Katekisationen. 
Ved sin Død, 13. Febr. 1765, efterlod han et dybt Savn, og tak- 
nemmelige Venner bekostede et stort Marmormonument (af Wiedewelt) 
over ham paa Petri Kirkegaard. Biskop Fr. Munter har givet ham 
det Skudsmaal. at han var en af de første lærde og mest oplyste 
Theologer paa sin Tid. Antallet af hans Skrifter var allerede be- 
tydeligt, da han kom til Danmark, og under sit Ophold her i 
Landet fortsatte han sin flittige Forfattervirksomhed. Fra hans 
Embedstid her har man saaledes adskillige exegetiske Afhandlinger, 
et Skrift om den bibelske Tidsregning, om de 7 Sendebreve i 
Johannes' Aabenbaring, om samaritanske Mønter foruden asketisk 
Litteratur, hvoraf særlig fortjener at fremhæves « Tanker om aande- 
lige Anfægtelser* (1748 — 50), hvis i. Del ogsaa er udgivet i dansk 
Oversættelse. Den anonyme historiske Oversigt over danske Salmer 
og Salmebøger, hvormed 9. og sidste Bind af «Dånische Bibliothek* 
(1747) slutter, skal være forfattet af H. Han var Medlem af det 
danske Videnskabernes Selskab foniden af flere fremmede lærde 
Samftind. En Søn af ham anføres ndfr. 

Btisching, Lebensgesch. merkwUrdiger Personen III, 163 ff. Worm, Lex. 
ov. lærde Mænd. A, Jantzen, 

Hauber, Ernst Christian^ 1730 — 1801, Redaktør, forriges Søn, 
blev født i Stadthagen i Schaumburg-Lippe 6. Sept. 1730 og var 
16 Aar gammel, da han med Faderen kom til Kjøbenhavn. Han 
havde faaet en grundig Uddannelse og besad gode Kundskaber, 
men beklædte aldrig noget Embede; thi naar han 1768 blev Sekre- 
tær i det tyske Kancelli, var det kun en Rangtitel. Da hans Bys- 
barn A. F. Btisching 1753 begyndte sine «Nachrichten vom Zustande 
der Wissenschaften u. Kunste», var H. hans flittige og kyndige 



Digitized by VjOOQIC 



1^4 Hauber, Ernst Chr, 

Medarbejder. Hans Virksomhed var i øvrigt knyttet til Holcks 
Adressekontor i Kjøbenhavn, hvoraf hans Svoger Sekretær Jens 
Andersen var Medejer; og han var i mange Aar Redaktør af 
Adresseavisen. I den store Række Skrifter, der udgaves af Holck, 
har vistnok ogsaa H. haft sin Andel som Forfatter. 1770 udgav 
han paa Tysk en Beskrivelse over Kjøbenhavn for rejsende, som 
udkom i dansk Bearbejdelse efter 3. Udg. af 1782. Han døde 
2. Maj 1801. 

Btlsching, Lebensgesch. merkwtirdiger Personen III, 217. Nyenip, Lit. Lex. 

A, Jantzen, 

Hauberg, Peder Christian, f. 1844, Numismatiker. H. er en 
Søn af Etatsraad Jørgen Chr. H. og Margrethe Sophie f. Arboe og 
blev født paa Christianshavn 29. Sept. 1844, Student 1863. Under 
Skovgaard uddannede han sig som Landskabsmaler og udstillede 
1873 — 76 Malerier med Æmner især fra Bomholm, ligesom han 
skildrede denne i det smukke Skrift: «Bornholm, Billeder og 
Text» (1879, 2. Udg. 1887). 1877 — 85 var han Medejer af en Bog- 
og Kunsthandel i Kjøbenhavn. Imidlertid var han begyndt paa at 
samle paa Mønter, og snart førte dette ham ind paa numismatiske 
Studier, der efterhaanden have sat Frugt i en Række værdifulde Af- 
handlinger, offentliggjorte i «A årbøger f. nord. 01dkyndighed», om 
Danmarks hidtil saa lidet undersøgte Møntvæsen i Middelalderen. 
1885 blev H. ansat ved den kgl. Mønt- og Medaillesamling; siden 
1887 ^"^ ^^" Inspektør saa vel herved som ved Folkemusæet. 1891 
blev han tillige Inspektør ved Thorvaldsens Musæum, og ved Mu- 
sæumsvæsenets Nyordning i 1892 blev han Inspektør ved National- 
musæets 2. Afdeling. H. ægtede 1874 Michelle Christiane Stender 
(f. 1852), Datter af Proprietær paa Bomholm, Stænderdeputeret 
Adolph S. 

Weilbach, Konstnerlex. Kr, KrsltlK 

Haubroe, Laurits Peter, 1791 — 1830, Missionær, Søn af Brænde- 
vinsbrænder Hans Larsen H. (f 1817) og Hustru, Cecilie Kirstine (f 1822), 
er født i Kjøbenhavn 9. Marts 1791. Han dimitteredes fra Borgerdyd- 
skolen i Kjøbenhavn 1807, tog theologisk Embedsexamen 181 2 og 
var derefter 5 Aar Lærer ved Borgerdydskolen, i hvilken Tid han 
vandt Universitetets Guldmedaille for en theologisk Prisopgave (1816). 
Da det engelske Missionsselskab 1818 gjennem Biskop Munter søgte 
Missionærer i Danmark, meldte han sig tillige med D. Rosen. De 
ordineredes af Munter og afgik over England til Ostindien, hvor 



Digitized by VjOOQIC 



Haubrott Laur. Pet. 



135 



de ankom 1819. H. fik først Station i Veperi, hvorfra han 1827 
forflyttedes til Tandschor. Især dette sidste Sted søgte han at be- 
kæmpe Kastevæsenet og at virke for, at de ulykkelige Enkers 
Stilling forbedredes, men i begge Retninger mødte han stor Mod- 
stand, og som egentlig Missionær har han trods en god og ud- 
holdende Vilje kun udrettet lidt. Derimod virkede han for Skolerne 
og oversatte engelske Skolebøger paa Tamulisk, ligesom han revi- 
derede J. P. Fabricius' engelsk-tamuliske Lexikon, hvorved det kom 
ham til gode, at han bestandig havde vedligeholdt sine Sprogkund- 
skaber. Han ægtede 1825 Frederica Halsøe (f 1832). Det eneste, 
der forstyrrede Harmonien i Ægteskabet var H.s store Gavmildhed, 
der gjorde det umuligt for hans Kone at faa det nødvendige til 
Husholdningen. De traf da den Overenskomst, at hun skulde have 
-/s af hans ikke rigelige Lønning. Den Tredjedel, han selv beholdt, 
bortgav han saa godt som helt. — H. døde i Tandschor 29. Dec. 1830. 
Geneal. og biogr. Archiv S. 137 ff. Tidsskr. f. Kirke og Theologi I, 
251 ff- Z. Koch, 

Hauch, Adam Gottlob Øhlenschlæger, f. 1836, Skolemand. 
H., Søn af nedennævnte Digter J. C. H., er født i Sorø 18. Sept. 
1836. Da Faderen 1846 blev forflyttet til Kiel, fulgte han med 
der til og blev sat i den derværende lærde Skole. Oprøret 1848 
t\'ang Familien til over Hals og Hoved at flygte til Kjøbenhavn, 
hvor Drengen nu blev sat i Metropolitanskolen, hvorfra han 1854 
blev dimitteret. Han studerede Filologi og bestod Embedsexamen 
1864. Umiddelbart derefter deltog han som frivillig i Krigen. 
Allerede i sine Studenteraar havde han foretaget flere Rejser til 
Udlandet, og i de nærmeste Aar efter Krigen gjorde han Rejser 
til Tyskland, P>ankrig og især til England for at studere de nyere 
Sprog. 1865 blev han ansat som Lærer ved Søkadetakademiet i 
Historie og Geografi og 1868 ved den da oprettede Officersskole i 
de samme Fag. 1872 opgav han denne Stilling og oprettede en 
Latin- og Realskole, der 1873 ^^^^ flyttet til Vesterbrogade 25, som 
han havde kjøbt. Han opførte her en ny og rummelig Skolebyg- 
ning, men nedlagde Skolen 1890. Han underviste derpaa i andre 
Skoler, indtil han 1892 fik Ansættelse som Overlærer ved Roskilde 
Kathedralskole. — Hans pædagogiske Anskuelser, der i meget ere 
paavirkede af Herbert Spencer, have bragt ham til i flere Retninger 
at kritisere den traditionelle Fremgangsmaade. Særlig har han søgt 
at reformere Undervisningen i Latin i Lighed med, hvad andre 



Digitized by VjOOQIC 



1^6 Hauch t Adam GoUlob Øhlenschlæger, 

have forsøgt med Hensyn til de nyere Sprog. Han har udgivet 
en Række • af sammenhængende Lærebøger i Latin , der omfatte 
Undervisningen i de første 4 Aar. — 187 1 ægtede han Elise Marie 
Grégoire Gundersen, adopteret Vilsoét (f. 6. Marts 1850). 

S. B, Thrige. 

Hauch, Adam Wilhelm, 1755 — 1838, Overhofmarskal, Fysiker, 
var Søn af nedennævnte Generallieutenant Andreas H. og Sophie 
f. Styrup og fødtes i Kjøbenhavn 26. Sept. 1755. I Overensstem- 
melse med den Tids Skik udnævntes han allerede 1760, 5 Aar 
gammel, til Fændrik ved norske Livregiment Dragoner og forfrem- 
medes 1765 til Premierlieutenant ved samme Regiment. Samtidig 
modtog han imidlertid sin Opdragelse og første Uddannelse i sine 
Forældres Hus under private Læreres Vejledning og tog 1770 Ex- 
amen artium ved Kjøbenhavns Universitet. I det følgende Aar 
begav han sig til sit Regiment, hvis Stab laa i Itzeho, for at gjøre 
Tjeneste derved og forblev der til 1775, da han blev forsat til Liv- 
garden til Hest. Han blev Kammerjunker 1776 og Ritmester i 
Garden til Hest 1777. I Aaret 1778 begav han sig til Tyskland 
for som Volontær at følge med den preussiske Armé under den 
bajerske Arvefølgekrig og foretog derefter en Rejse i Tyskland og 
Frankrig, fra hvilken han 1779 vendte tilbage til Danmark. 1782 
tillagdes der ham Majors Karakter, og 1783 blev han Kammerherre. 
S. A. blev han udnævnt til Staldmester ved Kongens Hof og Aaret 
efter til Sekondmajor i Livgarden til Hest, men allerede 1786 er- 
holdt han, i Følge Ansøgning, Afsked af Militæretaten. Han 
havde nemlig ved Siden af sine Embedspligter videnskabelige 
Sysler, navnlig med Fysik, og hvis der er nogen Sandhed i, hvad 
der et enkelt Sted berettes, at han nærede saa megen Interesse for 
Videnskaberne, at han endog tænkte paa at modtage Ansættelse 
som Professor ved Universitetet i Gøttingen, hvilken var ham tilbudt, 
tør muligen deri søges Anledningen til hans Udtrædelse af den 
militære Løbebane. 

Udnævnt til Chef for den kgl. Staldetat kom han tilbage til 
Danmark fra en ny større Udenlandsrejse 1789. S. A. blev han 
udnævnt til Medlem af Direktionen for Veterinærskolen og for Stutte- 
riet, hvis Ledelse han forestod lige til sin Død, og hvorigjennem han 
virkede meget for Hesteavlens Fremme, ligesom han bl. a. søgte ved 
Foranstaltning af Væddekjørsler i Nærheden af Viborg at vække 
Interesse for Forbedring af Trækdyrtypeme. Han, der allerede 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch, Adam Wilh. I^y 

1793 var bleven hvid Ridder, blev 1794 kaldet til, som Hofmarskal, 
at stilles i Spidsen for Hofbestyrelsen og i Forening dermed til 
Chef for det kgl. Theater og Kapel, hvorhos samtidig Forretningerne 
som Ordenssekretær bleve ham overdragne. Om det end var en 
Vinding for ham ved Bestyrelsen af Hoffets økonomiske Anliggender, 
at den hele kongelige Familie ikke længer boede under samme Tag, 
men at de enkelte Hoffer — Kongens, Kronprinsens, Enkedron- 
ningens og Arveprinsens m. fl. — efter Christiansborg Slots Brand 
i Febr. 1794 havde maattet tage Ophold i forskjellige Bygninger i 
Kjøbenhavn, hvoraf Følgen var bleven bl. a. en Sondring i deres 
Økonomi, som i alt Fald kun delvis havde fundet Sted under de 
forudliggende Forhold, er der ingen Tvivl om, at hans Karakter 
og Egenskaber have, ogsaa i denne Retning, ydet god Virkning og 
bidraget til Fremkaldelse af Orden og Nøjagtighed i mange Forhold. 
Han var selv punktlig i alt, men forlangte ogsaa, uden at tage 
imod Undskyldninger eller Forklaringer, Pimktlighed af enhver; en 
prompt, nøjagtig og uvægerlig Pligtopfyldelse banede langt lettere 
Vej til hans Gunst end de mest glimrende Evner. Hans i al sin 
simple Naturlighed fornemme Væsen og den korte, afgjørende og 
faste Tone, hvori han gav Instruktioner og Befalinger, ytrede Vel- 
vilje eller Mishag, behagede vel ikke overalt, men ingen vovede let 
lige over for ham at tilsidesætte Ærbødigheden. For Resten tillod 
han sig aldrig med Vidende mindste Uret. At han igjennem disse 
Egenskaber og ved sin hele Færd maatte stige i Gunst hos sit høje 
Herskab, fulgte af sig selv i Betragtning af, at der deri var meget 
tilfælles med Kronprinsregentens Arbejdsomhed, Udtryksmaade, med- 
fødte Sans for Tarvelighed og pligtopfyldende Tilbøjelighed. 

AUerede 1798 udnævntes H., lidt over 43 Aar gammel, til 
Overhofinarskal, og kun modstræbende var der kort forinden blevet 
bevilget ham den af ham ansøgte Afsked som Chef for det kgl. 
Theater, hvilket Embede han dog 1801, meget imod sit Ønske, 
atter maatte overtage; men som en under ethvert Forhold Regenten 
tro, hengiven og strængt lydig Tjener saa han i Anmodningen, en 
Befaling, hvilken det var hans Skyldighed at efterkomme. Det 
lykkedes ham vel ikke at tilfredsstille til alle Sider, og han lagde 
maaske ogsaa for megen Vægt paa de økonomiske Spørgsmaal, 
hvilket endog gav Digteren Pram Anledning til at anvende følgende 
Strofer paa ham, nemlig at han 

var lige glad, naar kun Møllen gik rask, 
om det, den maled, var Mel eller Mask. 



Digitized by VjOOQ IC 



138 Hauch, Adam Wilh. 

Men endskjønt dette Embede, i Følge hans egne Udtalelser, havde 
været det byrdefuldeste af alle dem, han havde beklædt, holdt han 
dog trolig ud. Da Forretningerne imidlertid efterhaanden vare 
blevne ham aldeles utaalelige, søgte og opnaaede han sin Afsked 
181 1. Han vedblev dog at være Chef for Kapellet lige indtil sin 
Død og hoMt i denne Post saa omhyggelig over sin Stillings Selv- 
stændighed, at Theaterdirektionen ofte havde store Vanskeligheder 
ved sin Samvirken med ham. Overhovedet holdt han overmaade 
meget paa sin Embedsmyndighed og paa sit Eneherredømme inden 
for dette Omraade. 

Da Krigen udbrød med England 1801, udnævntes H. til Chef 
for det militært organiserede Korps, hvori Studenterne havde be- 
gjæret at samles, og han valgtes til dette Hverv, fordi han var «en 
Mand, der havde lige saa megen Fordring paa Regentens Tillid 
som paa de akademiske Borgeres Agtelsen; og det samme gjentog 
sig 1807. 1809 blev han Overstaldmester, 18 14 Ordensmarskal, led- 
sagede s. A. Kong Frederik VI til Kongressen i Wien, udnævntes 
1817 til Ridder af Elefanten, fik 1822 fra Kjøbenhavns Universitet 
Æresdiplom som Doktor i Filosofien, erholdt 1824 Rang med Ge- 
hejmestatsministre, blev Overkammerherre 1828, Chef for det kgl. 
Musæum for Naturvidenskaberne og for det store kgl. Bibliothek 
1829, Ordens vicekansler 1831 og valgtes s. A. til Præsident i det 
kgl. Videnskabernes Selskab, af hvilket han var bleven Medlem 1791. 
Efter et Par Maaneders Svagelighed døde han 26. Febr. 1838 i sin 
Embedsbolig i Christian VIl's Palais paa Amalienborg. Han var 
gift (1789) med Vibeke Magdalene f. Brockenhuus (f. 27. Sept. 1764, 
f i Kjøbenhavn 8. Juni 1830), Datter af Gehejmekonferensraad 
H. A. B. (III, 1 10), men dette Ægteskab var barnløst. 

Medens H. egentlig ikke udmærkede sig ved Smag og Skjøn- 
hedssans, og Veneration for det overleverede heller ikke synes 
særlig at have ligget for ham, havde han aabent Øje for Forbed- 
ringer og Nyindretninger, navnlig naar Orden og Økonomi kunde 
fremmes derigjennem. Saa vel de kgl. Samlinger, for største Delen 
af hvilke han havde den øverste Direktion, som de kgl. Haver 
skylde ham en Del i denne Retning. Ganske vist kunde han ikke 
udrette dette alene, og dygtige Mænd have ogsaa staaet ham bi i 
hans Bestræbelser; men dels vidste han at finde dem, dels have 
de søgt ham, og uden ham var Maalet muligen ikke blevet naaet. 
Hertil kom endnu hans varme Interesse for forskjellige filanthropiske 
Foretagender og Veldædighedsanstalter, hvis Bestyrelser han var 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch, Adam Wilh. I^n 

Medlem af, til Dels endog stod i Spidsen for. Men vare hans 
Forretninger -;— offentlige og private — end overmaade mange, 
\idste han dog fuldt ud at varetage dem og det tilmed hurtig og 
nøjagtig, hvilket muliggjordes navnlig igjennem en overordentlig 
Arbejdsomhed forenet med den punktligste Orden og et klart Blik, 
som vidste strax at opfatte Sagens Kjæme, saa at Tiden ikke tabtes 
med Biting. En saadan Virksomhed udfordrede betydelige aande- 
lige Evner forenede med legemlig Kraft, men disse Gaver vare 
ogsaa skjænkede ham i en usædvanlig Grad. En kraftig Vilje og 
stræng Redelighed vare Grundtrækkene i hans Karakter. 

Neuer Nekrolog der Deutschen XVI, i, 235 ff. Erslew, Forf. Lex. 

C. Z. Løvenskiold. 

— A. W. Hauch havde paa sine Udenlandsrejser faaet Inter- 
esse for Fysik og Kemi^ han skaffede sig efterhaanden en stor og 
fortrinlig Samling af Instrumenter, der nu findes paa Sorø Akademi. 
I flere Aar holdt han Forelæsninger over de nævnte Videnskaber, 
og dette gav ham Anledning til at udarbejde « Begyndelsesgrunde 
til Naturlærens, I — II (1794; 2. Udg. 1799), som er oversat baade 
paa Svensk og Tysk. I et klart Sprog og elementær Form be- 
handler han heri de vigtigste Afsnit af Naturlæren, hvortil han 
ogsaa regnede Kemi. I Kemien slutter han sig til Lavoisier. Hans 
vigtigste videnskabelige Arbejder omhandle Spørgsmaalet om Van- 
dets Sammensætning, hvorom der i Slutningen af det 18. Aarhundrede 
var megen Strid. Ved omhyggelig udførte Forsøg paaviste han det 
uberettigede i flere mod Lavoisiers Theori fremsatte Indvendinger. 
Han har end videre skrevet et Par Afhandlinger om Tordenvejr; 
den ene af dem har Betydning ved de Oplysninger, den indeholder 
om de hyppige Tordenvejr om Vinteren i det vestlige Norge. Han 
begyndte 1836 Udgivelsen af en Beskrivelse over sine fysiske Appa- 
rater efter en meget omfattende Plan: «Det fysiske Kabinet », rigt 
udstyret med Kobbere. Døden hindrede ham i at fuldføre den. 

C, Christiansen, 

Hauch, Andreas, 1708 — 82, Officer, er født 27. Marts 1708 
og Son af russisk Kommandorkapitajn Christopher H. (f. 1678 f 17 18) 
og en Russerinde, men i øvrigt paa Fædrenesiden af god dansk 
Afstamning, i det Bedstefaderen var Gaardejer i Sindbjærg i Nør- 
vang Herred og Oldefaderen Guldsmed i Ribe. Det vides ikke, 
hvor og hvorledes H. har tilbragt sine Ungdomsaar, men 1727 ind- 
traadte han i sjællandske gevorbne Regiment som Sekondlieutenant. 



Digitized by VjOOQIC 



140 Hauch t Andr, 

Den unge Mand var i ingen Henseende nogen betydelig eller ener- 
gisk Personlighed, men han havde en natiurlig god Forstand og et 
smukt Ydre, var elskværdig og vindende af Væsen og savnede 
saaledes ikke Betingelser for at gjøre Lykke, hvortil han næsten 
blev selvskreven, da han førtes frem af Poul Løvenøm og nogle 
Aar senere erhvervede sig Kronprinsens (Frederik V's) særdeles 
Yndest og Fortrolighed. 1730 blev han forsat til Livgarden, men 
kun for Aaret efter med den i Garden erhvervede Anciennitet at 
vende tilbage til sit Regiment som Kapitajn. 1739 udnævntes han 
til Major, og i denne Egenskab deltog han som frivillig ved den 
svenske Hær i Krigen i Finland (1741 — ^43). Lavrbær var der dog 
ikke at hente i denne for de svenskes Vedkommende parodiske 
Krig, og H. opholdt sig da ogsaa ofte under denne i Stockholm, 
hvor den danske Gesandt, General Gniner, bl. a. benyttede ham 
til at gjøre Garnisonens yngre Officerer gunstig stemte for Valget 
af den danske Kronprins til svensk Tronfølger. Ogsaa af Ambas- 
sadøren, Gehejmeraad Berckentin, anvendtes han i diplomatisk Tje- 
neste, og i Marts 1743 afsendtes han til Danmark med Depecher 
og for mundtlig at give Regeringen nøjagtig Besked om Sagernes 
Stilling. Under dette Ophold i Hjemmet blev H. udnævnt til 
Oberstlieutenant og efter sin endelige Tilbagekomst ansat ved laa- 
landske gevorbne Regiment, hvorfra han 1747 overgik til det s. A. 
oprettede falsterske. 1750 blev han optagen i den danske Adel- 
stand og udnævnt til Oberst. I samme Mærkeaar ægtede han 
10. Juni i Gluckstadt Sophie Styrup (f. 20. Jan. 1731 f 15. Febr. 
1760), Datter af Generallieutenant Georg Christopher S. og Mar- 
grethe f. Friis. 1752 udnævntes han til Generaladjudant hos Fre- 
derik V, 1755 blev han Generalmajor, Aaret efter Chef for 
Kronprinsens Regiment og i. Generaladjudant, 1761 hvid Ridder. 
24. April s. A. giftede han sig paa ny, denne Gang med Anna 
Cathrine Staffeldt, f. v. d. Maase (f. 31. Jan. 1722 f 31. Jan. 1786), 
Enke efter Kammerherre, Staldmester Adolph Henrik S. (f. i. Nov. 
17 17 f 20. Okt. 1759) og Datter af Ritmester Frederik v. d. M. til 
Tybjærggaard og Conradine Sophie f. Rostgaard. Ved dette Ægte- 
skab kom H. i Besiddelse af Hovedgaarden Kongsdal, som han 
dog solgte 1770 til Kammerherre C. A. v. Massau v. d. Osten, for- 
beholdende sig og sin Familie Begravelseskapellet i Ondløse Kirke. 
1762, da den danske Hær opstilledes i Meklenborg mod Rus- 
serne, forrettede H. Tjeneste som ældste Generaladjudant i Grev 
Saint-Germains Stab, og det følgende Aar ved Oprettelsen af Gene- 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch, Andr, l^I 

ralkrigsdirektoriet indtraadte han i dette som i. Deputeret, Over- 
krigssekretær og Chef for i. Departement, hvorefter navnlig Per- 
sonellet og Infanteriets Styrelse sorterede under ham. I Jan. 1765 
udnævntes han til Generallieutenant og til Kommandant paa Kron- 
borg, hvilken Post han beholdt indtil 1780. Samtidig fratraadte 
han sin Stilling i Direktoriet, hvor han med sin Ulyst til Reformer 
næppe har været til Behag for Saint-Germain eller ydet denne 
nogen væsentlig Støtte, men ind- og udtraadte i de nærmest føl- 
gende Aar under de vexlende Styrelser gjentagne Gange i dette 
som Deputeret, indtil Struensee 1770 afskedigede ham fra hans Em- 
beder med Undtagelse af den nævnte Kommandantpost paa Kron- 
borg. Det blev derfor H., der her 17. Jan. 1772 havde at modtage 
den ulykkelige Dronning Caroline Mathilde, da hun efter kun 3 
Timers Kjørsel ankom til sit Fængsel,, ligesom det var ham, der 
gav hende den sidste Honnør, da hun i. Juni afsejlede fra Kron- 
borg. Der fortælles, at H. under Fangenskabet ikke viste Caroline 
Mathilde synderlig Deltagelse, og at han var smaalig og nøjeseende 
med Overholdelse af Fængselsreglementet, men da der samtidig til- 
føjes, at hans Hustru og Datter vare overordentlig tjenstvillige og 
hjærtelige lige over for Dronningen, beviser Udsagnet kun, at den 
fine Hofmand med Argusøjne hvilende paa sig har valgt en for- 
standig Form til at lade Medfølelsen komme til Orde. De nye 
Magthave^re tilbøde H. at lade ham avancere det bekjendte «Pas», 
der tilfaldt de direkte Deltagere i Sammensværgelsen som Løn, men 
han afslog det, og først 2 Aar efter, paa Arveprinsens Bryllupsdag, 
udnævntes han til General af Infanteriet. 1773 indtraadte han paa 
ny i Krigsvæsenets Styrelse som Deputeret og beklædte derpaa 
denne Stilling indtil 1781. Han døde 19. Maj 1782. 5. A. Sørensen, 

Hauch, Christian Jørgen, 1795 — 1859, Departementschef, en 
Søn af Oberstlieutenant Johannes Christian H. (f. 1745 f 1810) og 
Ida Vilhelmine f. Folsach (f. 1766 f 1807), fødtes i Rensborg 
16. Sept. 1795, b^^v 1814 Student fra Viborg lærde Skole, tog 
1818 juridisk Embedsexamen, blev s. A. Volontær i Rentekammerets 
holsten-lauenborgske Renteskriverkontor, 18 19 Kammerjunker og 
Avskultant i Rentekammeret, 182 1 Assessor a^scultans under Direk- 
tionen for Statsgjælden og den synkende Fond, 1824 virkelig Asses- 
sor sammesteds, 183 1 Medlem af Direktionen for Statsgjælden og 
den synkende Fond, 1836 Kammerherre, 1848 Chef for Finansmini- 
steriets Departement for de udenlandske Betalinger, 1853 Komman- 



Digitized by VjOOQIC 



142 Hauch, Chr. Jtfrg. 

dør af Danebrog og døde 3. Jan. 1859 i Kjøbenhavn. Han blev 
4. Juni 1824 gift med Caroline Henrikke Aagine Hoyer (f. 13. Okt. 
1801 ^ w* Marts 1891). G, Kringelbach, 

Hauch, Frederik, 1754 — 1839, Generalpostdirektør, en Søn af 
ovennævnte General Andreas H. og Sophie f. Styrup, fødtes 25. Avg. 
1754, var først Kammerpage hos Christian VII, men fjærnedes fra 
denne Stilling af Struensee, kom derefter paa Sorø Akademi, tog 
1773 dansk-juridisk Examen ved Kjøbenhavns Universitet, blev s. A. 
Kammerjunker, rejste strax efter udenlands og fortsatte sine Studier, 
forst i 2 Aar ved Universitetet i Gøttingen og dernæst i i Aar ved 
Akademiet i Angers. Efter sin Hjemkomst blev han 1777 Avskul- 
tant i Højesteret, uagtet han ikke havde underkastet sig juridisk 
Embedsexamen «paa Latin »; 1779 blev han Kammerherre, 1781 
i Følge en Kabinetsordre Amtmand over Smaalenenes Amt og 
T789 Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand over Søndre 
Bergenhus Amt. Her fra forflyttedes han 1802 uden Rentekammerets 
Medvirkning til Stiftamtmand over Sjællands Stift, Bornholm og Fær- 
oerne samt Amtmand over Kjøbenhavns Amt og Færoerne. Aaret 
efter blev han Storkors af Danebrog og extraordinær Assessor i 
Højesteret, 1810 L P'ølge et kgl. Reskript Generalpostdirektør og 
end videre s. A. Medlem af Postkassepensionsdirektionen. 181 1 
udnævntes han til Gehejmekonferensraad; fra Udgangen af Aaret 
1833 entledigedes han, og han døde 27. Okt. 1839. — Der er ingen 
IVivl om, at han var en baade dygtig, arbejdsom og samvittigheds- 
fuld Embedsmand; men han var* dog næppe kommet til at indtage 
saa fremragende Stillinger, som Tilfældet blev, hvis han ikke havde 
haft meget indflydelsesrige Talsmænd ved Hove. Det gjælder i alt 
Fald om ham som om saa mangfoldige af Enevældens vigtigste 
Embedsmænd med adelige Navne, at de ikke behøvede at arbejde 
sig langsomt op ad de forskjellige Trin paa Embedsstigen, og at 
det som oftest ikke var vedkommende Kollegier, der toge Initiativet 
til deres Udnævnelser, men at disse skyldtes Kabinetsordrer eller 
andre Magtsprog fra den enevældige Konge. — Han blev i. Juni 
1784 gift med Karen Tank (døbt 29. Avg. 1764 f 23. April 1802), 
en Datter af Kjøbmand Niels T. (f 1801) og Sophie Cathrine f. 
Leuch (f. 1740 f 1778). En Søn af dem var Digteren J. C. H. 
(s. ndfr.). G. Kringelbach, 

Hauch, Jens Erik, 1765 — 1801, Søofficer, Søn af Oberst, 
senere Stiftamtmand i Viborg, Konferensraad Frederik H. (f. 17. Juli 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch, Jens Erik, l^^ 

1715 t 29. Marts 1789) og Nicoline Dorothea f. Wind (f 31. Maj 
1788). H. selv er født 23. Nov. 1765, kom paa Søkadetakademiet 
1780, men blev her forsinket en Del i sin Uddannelse, saa at han 
først 1789 naaede at blive Sekondlieutenant. 1794 forfremmedes han 
til Premierlieutenant. Aaret efter erholdt han Kommandoen over 
de i Frederiksstad stationerede Fartøjer og forblev der en Tid lang. 
Da Danmark i Begyndelsen af 1801 beredte sig paa at forsvare 
Hovedstaden mod Angreb af Englænderne, ansattes han som Chef 
for den sløjfede Fregat « Kronborge (26 Kanoner), henhørende til 
den flydende Defension. Han deltog med Ære i Slaget 2. April, 
kæmpede paa én Gang med 3 engelske Fregatter og senere med 2 
af de fjendtlige Linjeskibe og faldt tillige med 30 Mand af sin 
Besætning; Skibet erobredes af Englænderne, men var saa forskudt, 
at det maatte opbrændes. C With, 

Hauch, Johannes Carsten, 1790 — 1872, Digter og Zoolog. 
Hans Fader, ovennævnte Frederik H. (t 1839), havde været Amtmand 
i Smaalenene i Norge med Bopæl i Frederikshald, hvor Sønnen blev 
født 12. Maj 1790. 1 1789 var Faderen bleven forflyttet til Bergen, og her 
voxede Drengen op fra 2 Aars Alderen, indtil han, 8 Aar gammel, for 
Undervisningens Skyld blev sendt til Præsten Niels Hertzberg i Malm- 
anger Præstegaard i en af Hardangers Dale. Der viste sig tidlig i hans 
Natur en Dragelse mod den hemmelighedsfulde Side af Tilværelsen, 
og denne Tilbøjelighed fik stærk Næring under hans Ophold i den 
romantiske Fjælddal. «Den Tilstand,* hedder det i hans Erindringer, 
« hvori Sjælen gribes af den pantheistiske Natur og ligesom smelter 
sammen dermed og saaledes fortaber sig deri, at den aldrig glem- 
mer sin Drøm, har vist ikke ret mange stærkere følt end jeg.» 
Hvilken Betydning H. selv tillægger sit Ophold i denne Dal, ser 
man bl. a. af hans Digt «En Erindring », hvori han siger, at hvis 
han i det kommende Liv skal bygge sig et Hjem af Jordens Minder, 
da vil den Dal ogsaa blive gjenfødt. Det var derfor med Vemod, 
han sagde Farvel til den, da han i Avg. 1803 maatte rejse ned til 
Kjøbenhavn; hans Fader var nemlig bleven ansat som Stiftamtmand 
over Sjælland. Sin Skoleundervisning fik han i det Schouboeske 
Institut, og endnu medens han var Elev der, indtraf Kjøbenhavns 
Bombardement (Sept. 1807). Af Natur var H. modig til Dum- 
dristighed, og ved i Suhms Danmarkshistorie at læse Fortællingerne 
om Heltelivet i Nordens Oldtid var han tidlig bleven begejstret for 
vort Folks Historie. Han meldte sig da ogsaa strax som frivillig 



Digitized by VjOOQIC 



J44 Hauch, yohs. Carsten. 

ved Livjægerkorpset — som Skoleelev kunde han ikke komme ind 
i Studenterkorpset — og deltog i Udfaldet i Classens Have samt 
i en æventyrlig Rekognoscering, der blev foretaget i den 3. Bom- 
bardementsnat. 

1808 blev H. Student. 1 sine Studenteraar blev han stærkt 
greben af Oehlenschlågers Digtning, særlig af « Poetiske Skrifters 
(1805), og han var fra det Øjeblik en varm Beundrer af denne 
Digter, noget, han, paa et senere Tidspunkt, adskillige Gange fik 
Lejlighed til at lægge for Dagen. Han var en ridderlig Natur, 
som ikke kunde tie stille, naar der, efter hans Mening, blev gjort 
Uret mod dem, han elskede; derfor rykkede han ogsaa adskillige 
Gange i Marken for at værne om sin Yndlingsdigters Ære. Da 
Theatercensoreme i 1816 havde forkastet Oehlenschlågers « Freias 
Alter », skrev han et Forsvar for dette Stykke (i « Athene » VII) og 
et lille Stridsskrift, «Castor og Pollux», rettet mod Censorerne. 
I den Baggesen -Oehlenschlågerske Fejde stod H. naturligvis paa 
den sidstnævntes Side; en Dag i Sept. 1818 fik han Indbydelse til 
at komme op til Student N. C. Møhl (senere Professor i det medi- 
cinske Fakultet), hos hvem han traf Poul Møller, Adjunkt S. S. 
Meisling og flere andre af Oehlenschlågers Tilhængere. I denne 
Kreds blev der fremsat et Forslag om, at 12 studerende skulde 
udfordre Baggesen til offentlig paa Latin at forsvare sine kritiske 
Angreb paa Oehlenschlåger. H. erklærede sig strax villig til at 
deltage i et saadant Skridt. Desuden skrev han et Par Pjecer 
mod Baggesens Kritik af Oehlenschlågers «En Rejse fortalt i Breve 
til mit Hjem» og et satirisk Digt, « Hunden til Maanen», hvori 
han sammenligner Baggesen med en Hund, der staar og bjæflfer ad 
Maanen (Oehlenschlåger), som sejler stolt hen over dens Hoved. 

Efter at H.s Kjærlighed til Poesien var bleven vakt gjennem 
Oehlenschlågers Værker, kastede han sig med Begjærlighed over 
Studiet af Udlandets store Digtere. Da han læste Shakspeares 
«Kong Lear», var han til Mode, «ikke som om han læste, men 
som om han gjennemlevede et forfærdeligt Æventyr». Goethes 
«Faust» og flere af hans lyriske Digte gjorde et saa stærkt Indtryk 
paa ham, at han ikke engang ved Studiet af Shakspeare havde 
oplevet noget lignende. Af den romantiske Skole satte han især 
Tieck meget højt; naar det gjaldt om, siger han i sine Erindringer, 
at « skildre Sjælens hemmeligste Drømme, det vidunderlige Naturliv 
i Skovenes Indre og den hele mystiske Side af Tilværelsen, hvori 
en højere Aandeverden er nær ved at bryde igjennem, da syntes 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch^ Joks, Carsten, 14c 

han mig aldrig al være overgaaet af nogen anden ». — Med den 
poetiske Sans vaagnede hos ham Trangen til digterisk Frembringelse. 
«En stærk Fantasis, siger han, «har jeg bestandig haft baade i god 
og i ond Betydnings, og denne Ejendommelighed præger ogsaa 
hans første poetiske Arbejder (fra 1814 og følgende Aar), nogle 
lyriske Digte, der røbe stærk Paavirkning af den romantiske Skole. 
I Digte som €HimmeIblaaet», « Plantelivet* o. a. opfatter han saa- 
ledes Naturen symbolsk: Himmelblaaet er « Jordens Fantasis, en 
« Længsel, der har brudt sit Fængsels, og Planten er Livets hemme- 
lighedsfulde « Midte s, der forbinder det, som vaager, med det, som 
sover, den organiske Natur med den uorganiske. Den romantiske 
Stemning fik dog ikke hos H. et saa overspændt, usundt Præg som 
undertiden hos Ingemann ; dertil var hans Natur for sund. Ganske 
\'ist var han en kort Tid paa Vej til at komme ud i den Romantik, 
der — som han selv siger med «Jean Pauls — blev «et tomt 
Maleri af Æther i Æther med Æthers. Men han blev opmærk- 
som paa Faren og rettede selv et satirisk Angreb paa den Art 
Romantik i « Rejsen til Ginnestan, et dialogiseret Æ ventyr s (i 
< Kontrasternes, 1816). — Ved Siden af Lyrikken forsøgte H. sig 
ogsaa i Dramet og skrev, foruden det nys nævnte « Kontrasterne s, 
«Rosaura, et lyrisk Dramas (1817). Men da disse Arbejder ikke 
sloge igjennem, og da Oehlenschlåger, hvis Dom for ham var en 
Højesteretsdom, udtalte sig med Tvivl om hans poetiske Begavelse, 
sagde han resolut Farvel til Digtningen. Men hvilken Vej skulde 
han saa vælge? Faderen havde altid ønsket, han skulde studere 
Jura for at gaa den højere Embedsbane, men det Studium nærede 
H. en afgjort Utilbøjelighed for. Han maatte imidlertid bestaa en 
temmelig alvorlig Kamp med sin Fader — en Kamp, der har af- 
spejlet sig i hans Skuespil « Tycho Brahes Ungdoms — for at faa 
Lov til at følge sin egen Tilbøjelighed, der afgjort pegede i Ret- 
ning af Naturvidenskaben. En Tid var han meget optaget af fy- 
siske Studier. Forskjellige Omstændigheder droge ham i den Ret- 
ning: hans Farbroder Overhofmarskal A. W. H. havde et anset Navn 
som Fysiker, og han overværede ofte hans Experimenter; H. C. Ør- 
steds Forelæsninger over Naturlæren virkede i samme Retning, ikke 
mindst fordi H. i dem fandt noget beslægtet, da Ørsted var en 
Del paavirket af den romantiske Naturfilosofi. Imidlertid blev det 
dog ikke Fysikken, men Zoologien, han til sidst kastede sig over 
som sit Hovedfag; han bestod Magisterkonferensen heri med Ud- 
mærkelse og udarbejdede derefter en Afhandling om Bevægelses- 
Dansk biogr. Lex. VII. Marts 1893. lO 

Digitized by VjOOQIC 



1^6 Haueht Johs. CarsUn. 

organerne i de højere Dyreklasser, som han i Jan. 1821 forsvarede 
for den filosofiske Doktorgrad. Efter at have faaet et oflfentligt 
Rejsestipendium begav han sig i Maj s. A. paa en længere Uden- 
landsrejse, hvis Formaal særlig var et Studium af Middelhavets 
Dyreverden. 

Rejsen gik først til Paris, hvor han opholdt sig et Aars Tid. 
Her stiftede han Bekjendtskab med den berømte Naturforsker Cuvier 
og studerede de store zoologiske Samlinger i «Jardin des plantes*. 
I Sommeren 1822 rejste han gjennem Sydfrankrig til Nizza, hvor 
han tilbragte den følgende Vinter, sysselsat med Studiet af Middel- 
havets Dyreverden. Men her indtraf der en Begivenhed, hvis Følger 
fik en afgjørende Betydning for hans fremtidige Livsudvikling. 
Allerede før' Ankomsten til Nizza havde han følt Smerter i sit 
venstre Ben, og disse Smerter tiltoge nu saaledes, at han maatte 
afbryde sine Studier for at besøge forskjellige bekjendte Læger og 
Badesteder i Italien. Rejsen gik over Mailand og Genua, hvor 
han opholdt sig Vinteren 1823 — 24, til Ischia, som han naaede i 
Slutningen af Juni. Da Badene her heller ikke hjalp, tog han om 
Efteraaret Ophold i Neapel. Ondet forværredes stadig, og Lægerne 
begyndte at tale om, at en Amputation maaske blev nødvendig. 
Den følgende Vinter var et af de mørkeste l'idsrum i H.s Liv; 
han tænkte med Gru paa at blive Krøbling og syntes, at hele hans 
Liv var forspildt. Da var det, at Poesien som «cen trøstende Engel* 
vendte tilbage til ham. I 7 Aar havde han intet poetisk frembragt. 
Men i de tunge Nætter, naar han laa vaagen paa sit Smertens 
Leje, dukkede poetiske Billeder og Syner paa ny frem i hans 
Indre, og det forekom ham, at der i disse Syner og Billeder var 
en større Fylde og Dybde end i hans Ungdoms Drømme. Desuden 
troede han gjennem sine Naturstudier at have faaet Øjet aabnet 
for en hidtil ukjendt Verden med rige poetiske Kilder. Dette 
mærkes ogsaa i hans første Arbejde, det naturfilosofiske Digt 
«Hamadryaden», som han udarbejdede i Vinteren 1824 — 25. Da 
det var færdigt, tog han i «Bajazet» fat paa Behandlingeh af et 
historisk Æmne; men han havde kun faaet de 3 Akter færdig, 
da Lægerne erklærede, at nu kunde Amputationen ikke udsættes 
længer. Den foregik i de sidste Dage af Marts 1825. Dens første 
Virkning paa hans Sind var en dyb Afinattelse; det var, som om 
«Valravnen havde drukket Hælvten af hans Hjærteblod». Da han 
var kommen nogenlunde til Kræfter, gjenoptog han sit digteriske 
Arbejde og ftildendte «Bajazet». Sommeren, som han tilbragte i 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch, Joks, Carsten. l^y 

Sorrent, gik ganske godt for ham, men den følgende Vinter i 
Neapel blev atter et af de mørkeste Tidsrum i hans Liv. Han 
blev greben af Tvivl om sine digteriske Evner og tænkte med en 
sørgmodig Følelse paa, at han snart skulde vende hjem som en 
skibbrudden Mand. Hvad duede han til, og hvilken Vej skulde 
han slaa ind paa? En Aften stod han nede ved Stranden og saa 
ud over Neapels Golf; da var det, at det knugende Tungsind, der 
kun for en Tid var trængt tilbage ved hans poetiske Gjenfødelse, 
steg op fra hans Sinds Grund og magtstjal ham. Han syntes, at 
det Liv, der nu laa for ham, var for trøstesløst til at kunne leves. 
«Se Neapel og dø», skulde det netop ikke blive hans Skæbne? 
Saa gik han hjem og søgte at skille sig af med et Liv, som han 
syntes var endt i én stor, bitter Skuffelse. Forsøget mislykkedes, 
og dette blev Anledning til en Vending i hans Liv af lige saa af- 
gjørende Betydning som Gjenopvaagningen af hans poetiske Kræfter. 
H. var under sine videnskabelige Studier kommen langt bort fra 
Kristendommen, men han gjennemgik nu en dyb religiøs Vækkelse. 
Det, at Forsøget mislykkedes, saa han som en Indgriben af en 
højere Magt. Fra det Øjeblik af var hans Liv og Digtning præget 
af en dyb religiøs Følelse; selv om han aldrig kom helt til Hvile 
i Kristendommen, ét var han dog vis paa, det, som han sagde 
endnu paa sit Dødsleje: at «han havde Udødeligheden i sig og 
skulde gaa ind til et andet Liv». I Sommeren 1826 rejste han til 
Rom, og her, hvor han levede i en rig Skjønheds verden og i for- 
trolig Omgang med Thorvaldsen, Freimd o. a., forsvandt de sidste 
Rester af hans mørke Sindsstemning. Han fik igjen Tro paa sit 
poetiske Kald og udarbejdede under sit Ophold i Verdensstaden 
med de store historiske Minder 2 Dramer, «Tiberius» og « Gre- 
gorius VII». I Foraaret ^827 drog han nord paa over Florents, 
Venedig og Miinchen til Dresden, hvor han besøgte Tieck. Da 
denne havde læst en tysk Oversættelse af «Hamadryaden», som 
H. havde udarbejdet i Neapel, sagde han: «Der er ikke i 20 Aar 
digtet noget Digt i Tyskland, som jeg foretrækker for Deres.* I 
Juli 1827 var H. igjen i Kjøbenhavn efter en Fraværelse paa mere 
end 6 Aar. Strax efter sin Hjemkomst blev han udnævnt til Lek- 
tor i Naturvidenskaberne ved Sorø Akademi, hvor han levede i 
næsten 20 Aar. 18. Febr. 1829 ægtede han Frederikke Elisabeth 
Brun Juul (f. 13. Jum* 181 1), Datter af Byfoged S. B. J. i Helsingør. 
Det var ikke, som nogle, f. Ex. H. C. Ørsted, havde ventet, 
Naturvidenskaberne, men Poesien, der nu kom til at lægge Beslag 



Digitized by VjOOQIC 



148 Hauch, Joks, Carsten, 

paa de fleste og de bedste Kræfter hos H. Det er som Digter 
og ikke som Videnskabsmand, han har tilkæmpet sig et Navn i 
vort Folks Historie. — Det første, H. foretog sig, var at udgive de 
Værker, som vare blevne til under Udenlandsrejsen (samt et senere 
forfattet, «Don Juan») i <Dramatiske Værker» (I — III, 1828 — 30). 
Det Tidspunkt, paa hvilket H. igjen fremtraadte som Digter, var 
ikke heldigt for ham. Det gamle Spørgsmaal om Forholdet mellem 
Indhold og Form i Poesien var netop da (1827) paa ny blevet op- 
taget til Behandling ved Heibergs Recension af Oehlenschlågers 
« Væringerne i Miklagard», saaledes at Hovedvægten lagdes paa 
Digterværkets Form. H. fik dette at føle. Kritikken (f. Ex. C. Mol- 
bech) lod ham høre, at, skjønt ganske vist «Tiberius» og «Bajazet» 
viste et betydeligt digterisk Anlæg, særlig i Karakterskildringen, saa 
var der dog store formelle Mangler ved hans Arbejder, i deres 
tekniske Bygning og sproglige Behandling. Heiberg selv, med 
hvem H. havde stiftet Bekjendtskab i Paris, stillede sig i Begyn- 
delsen velvillig over for ham. I sit Blad, « Kjøbenhavns flyvende 
Post», meddelte han H.s, «vor geniale Landsmands*, Hjemkomst 
og Tiecks gunstige Dom over hans poetiske Arbejder. Han læste 
«Tiberius» i Manuskript, udtalte sig rosende om det og lod i sit 
Blad en Indsender forsvare dette Stykke mod et Angreb af Mol- 
bech. Men H. modtog ikke den fremrakte Haand. Han følte en 
dyb Harme over Heibergs Kritik af Oehlenschlåger, en Kritik, som 
i hans Øjne røbede Overfladiskhed og en utaalelig Indbildskhed. 
Da derfor Kritikken over « Væringerne* efterfulgtes af en anden 
over «Hrolf Krake», kunde han ikke tie længer, men indrykkede 
i «Kjøbenhavnsposten» (Juli 1829) en hvas Indsigelse mod Heibergs 
Kritik; han indrømmer Recensenten Talent, men ønsker ham 
« mindre Selvtillid og større Sandhedskjærlighed», og at «han uden 
Misfornøjelse kunde se det højere [o: Oehlenschlåger] ved Siden af 
sig». Heiberg, hvis Blad ferierede i 1829, svarede ikke strax; men 
da det igjen begyndte at udkomme i Jan. 1830, aabnedes denne 
Aargang med en poetisk Revue over det foregaaende Aars Be- 
givenheder («Lantema magica»). Heri sender han ved Omtalen af 
Sorø en satirisk Hilsen til H., der hører til det sorøske «Auxiliær- 
korps», bestaaende af «to Generaler [H. og P. Hjort] og én Adju- 
dants [Chr. Wilster] — Hjort og Wilster vare begge optraadte som 
Oehlenschlågers Forsvarere over for Heiberg. Dette Trekløver døbte 
Heiberg «de 3 Professorer i Fægtekunsten ved Lidenskabernes Aka- 
demi i Sorø». At der var Lidenskab i H.s Kamp, gav han snart 



Digitized by VjOOQ IC 



Hauch, Joks. Carsten, l^n 

Bevis paa. En Maaneds Tid efter, at han havde faaet den om- 
talte Hilsen i den « Flyvende Post», udgav han «Den babyloniske 
Taarabygning i Miniature*. Her skildres « Vaudevillemesteren » 
(Heiberg) i Færd med at opføre 2 uhyre Taame paa Digtekunstens 
Slot. Det ene skal bestaa af Vaudeviller, det andet af en «ukjendt, 
splinterny Kritik*. Men fra Shakspeares Værker, der foragtelig 
ere blevne kastede ned i Kjælderen, hæver den store Digters Aand 
sig og styrter med en let Berøring den pralende Bygning i Grus, 
i det den tilraaber Bygmesteren: «Du blev kun en talentfuld Gade- 
dreng*. Kort efter rettede H. i «Kjøbenhavnsposten» (25. Febr.) 
et skarpt Angreb paa Heiberg, beskylder ham for Hovmod og 
Selvros, for at ville hæve det efemere [Vaudevillen] til noget evigt 
stort osv. Heiberg svarede kort efter i sit Blad med «Krigspræli- 
minarier*. Der vexledes nu adskillige Hug mellem de 2 kæmpende, 
men de Hug, der uddeltes med H.s tungere Slagsværd, traf sjælden 
Modstanderen, medens denne med sin « lille Vittighedskaarde*, som 
han selv kalder den, tilføjede H. det ene Stik efter det andet. 
Heiberg kan imidlertid — ligesom Baggesen — ikke frikjendes for 
af og til at have brugt ikke helt noble Finter. Striden afsluttedes, 
ved Udgangen af Maj, med «Fredspræliminarier» af Heiberg. H. 
fik dog inden Udgangen af Aaret endnu en Hilsen fra den Hei- 
bergske Lejr, nemlig i Hertz' «Gjengangerbreve», der udkom i de 
sidste Dage af 1830. Her gjentages de tidligere Beskyldninger mod 
ham for Tunghed i Formen, at man i hans Digterværker alt for 
meget sporer det store Arbejde, de have kostet («man ser dig 
sidde ved Staffeliet og lægge Farven an paa Maleriet*), og for 
Skjødesløshed i den sproglige Behandling. — H. havde endnu en 
Modstander at bestaa en Kamp med. C. Molbech havde rettet en 
temmelig skarp Kritik mod flere af H.s Arbejder; da nu « Vilhelm 
Zabem* ved sin Fremkomst (1834) fik en lignende Skæbne, brast 
H.s ikke store Taalmodighed. Han indrykkede i «Kjøbenhavns- 
posten* et længere Svar til Molbech, der, hedder det her, mener, 
<at han er et Kald voxen, som han dog mindre end de fleste 
andre synes at due til*. Der vexledes en Række meget heftige 
Replikker fra begge Sider. En Indsender i «Kjøbenhavnsposten» 
beskyldte Molbech for, at han, ved at anvende Ordet « afstumpet*, 
paa en uædel Maade havde hentydet til H.s Vanførhed, en Beskyld- 
ning, som Molbech erklærede for aldeles usand. I de følgende 
Aar møder H. ikke saa megen Modstand, og da P. Hjort i en 
Anmeldelse af «En polsk Familie* (1839) udtaler det Haab, at «Gjen- 



Digitized by VjOOQIC 



ICO Hauch f yohs. CarsUn. 

gangeriet indtil videre har udspøget », viste han sig som en god 
Spaamand; thi i 1842 anmeldte Heiberg H.s Tragedie « Svend 
Grathe* paa en særdeles rosende Maade, saa at han endogsaa i 
visse Henseender satte den over Shakspeares « Macbeth ». Nu havde 
H. endelig naaet en af alle anerkjendt Plads i vor Litteratur. 

De 2 første dramatiske Arbejder, H. skrev efter sin poetiske 
Gjenfødelse, «Hamadryaden» og «Bajazet», betegne 2 Hovedsider 
af hans Forfatterskab. «Hamadryaden» viser, at hans Ungdoms- 
begejstring for Romantikken var mere end en forbigaaende Stem- 
ning. Da det poetiske Væld i ham efter den lange Standsning 
begynder at rinde paa ny, er hans første Frembringelse et natur- 
romantisk dramatiseret Æventyr. Han skildrer her den store Kamp 
mellem de gode og de onde Magter i Verden (ligesom Ingemann 
i «Reinald Underbamet», «De sorte Riddere* o. a.). Det onde i 
dets mest gruopvækkende Skikkelse symboliseres her i en forfærdelig 
Slange, hvis Magt kan knækkes for lange Tider, naar der kommer 
en Yngling, som « aldrig bojed sig for Ormens Magt, og der i 
dobbelt Kamp paa Hav og Land og understøttet af Naturens Mag- 
ter besejred den». En af Personerne, Franskmanden Deleau, skil- 
dres som Indbegrebet af Overfladiskhed, Nydelsessyge, Materialisme 
m. m., og man mærker her, som andensteds hos H., Romantikerens 
Afsky for den lette, klare, men — vilde H. tilføje — overfladiske 
franske Aand. I en Afhandling fra hans Ungdom (i «Athene» VI) 
hedder det meget betegnende: «Saa længe Øjet sættes over Øret, 
sættes Mathematik over Filosofi, og en mathematisk Anskuelse 
vorder det højeste; først naar Klarheden konsekvent underordnes 
Dybden, ... da er Vejen bestemt.* — Naturromantikken gaar som 
en dyb Understrøm gjennem hele H.s Forfattervirksomhed og bryder 
jævnlig frem i hans poetiske Arbejder. Man ser den i det drama- 
tiserede Æventyr « Søstrene paa Kinnekullen* (1849), der skildrer 
Guldets hemmelighedsfulde Magt over Menneskesindet, en Magt saa 
dæmonisk, at den drager et Menneske ned til Dybets Aander 
(Fjældkongen); den samme Tanke har han behandlet i Romanen 
« Guldmageren », hvor Alkymien staar som den lønlige, lokkende 
Kunst, der lover Besidderen af den Magten over Verden. Natur- 
romantikken møder man end videre i Fortællingen « Haldor*, hvor 
Barndomsminderne fra Malmanger Præstegaard afspejle sig i Skil- 
dringen af den romantiske Fjælddal med Nøkken, der sidder ved 
Fossen og spinder paa sin uhyre Rok, og i adskillige af hans andre 
Værker. 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch, Johs, CarsUn, 151 

Den anden Hovedside af H.s Forfatterejendommelighed aaben- 
barer sig i hans historiske Dramer. H. var af Natur en liden- 
skabelig, kæmpende Aand, og dette, i Forbindelse med de bitre 
Smerter, under hvilke hans Digterbegavelse var brudt igjennem, 
drog ham mod saadanne af Historiens Optrin, hvor store Skæbner 
og store Viljer stødte sammen. Derfor blev «Bajazet», det første 
af hans historiske Dramer, efterfulgt af Værker som «Tiberius», 
« Gregorius V1I», «Carl V's Død» (183 1), « Maastrichts Belejring » 
(1832), « Julian den frafaldne* (1866). Fra vor egen Historie har 
han hentet Stoffet til 2 Dramer: det allerede omtalte « Svend Gra- 
the» (1841) og « Marsk Stig» (1850). I sine senere Aar udgav han 
flere dramatiske Arbejder uden synderlig poetisk Værdi («Et Æven- 
tyr i Ørkenen*, 1855, «Henrik af Navarra*, 1863, o. fl.); af dem 
gjorde # Kongens Yndling* (1858) — bygget over et Æmne fra 
Christian IV's Tid — en Del Lykke paa Scenen paa Grund af sin 
nationale Karakter og en fortrinlig Udførelse. — Skjønt H. efter- 
haanden fik mere Magt over den dramatiske Form, blev han dog 
aldrig en Mester i den. Kun faa af hans Arbejder for Scenen 
have slaaet rigtig igjennem. Det største Antal Opførelser naaede 
det allerede nævnte « Tycho Brahes Ungdom* (1852) og «Æren 
tabt og vimden* (185 1), der skildrer en Episode fra Gustav 
Adolfs Tog i Tyskland, et Æmne, der maa have haft noget 
fængslende for H., da han ogsaa har behandlet det i et Digt, 
« Tvekampen*. 

I 1834 slog H. med Romanen « Vilhelm Zabem* ind paa en ny 
Digtform. Baade denne og de følgende Romaner: « Guldmageren* 
(1836), «En polsk Familie* (1839), «Slottet ved Rhinen* (1845), 
»Robert Fulton* (1853) og «Charles de la Bussiére* (1860), saint de 
2 Fortællinger med Æmner fra Nordens Fortid: «Saga om Thor- 
vald Vidførle* (1849) og «Fortælling om Haldor* (1864), vise de 
samme Fortrin og de samme Mangler som hans Dramer. Ogsaa her 
er Kompositionen ofte temmelig løs, Fortællemaaden noget bred 
og udtværet, men Tankegangen i dem er altid nobel og højsindet, 
og der er i de fleste af dem Partier af meget stor poetisk Værdi; 
dette gjælder da fremfor alt om de indlagte lyriske Digte. (En 
samlet Udgave af hans Romaner og Fortællinger udkom 1873 — 74 
i 7 Bind.) 

Her ere vi naaede til den Del af H.s Produktion, Lyrikken, 
som længst vil bevare hans Navn (« Samlede Digte* I — II, 1891). Som 
en Overgang til hans egentlig lyriske Digte skal først nævnes hans 



Digitized by VjOOQIC 



IC2 Hauch, yohs, Carsten, 

Romancer. I 1861 udgav han (i « Lyriske Digte og Romancer*) 
« Valdemar Atterdag», en Romancekreds, der ganske vist minder 
en Del om « Hjortens Flugt », men hvori der dog ogsaa er mange 
ægte Hauchske Toner, som « Valdemars Sang»: «Min Falk den fløj 
over Mark og Vang, tit og mange Sinde » og «Den vilde Jagt» 
med den ejendommelige Rythmevexel. Dette Arbejde vandt et 
stærkt Bifald i Læseverdenen, og det havde vel sin Del i, at H. 
allerede det følgende Aar (1862) udgav en lignende Digtkreds, 
« Valdemar Sejer », der dog ikke staar paa Højde med den første. 
H.s Evne til at anslaa Folkesangstonen kommer maaske stærkest 
frem i mange af de smaa Digte, der ere indlagte i hans Romaner, 
som « Birken », « Polsk Fædrelandssange og «En Flygtnings Sang» 
(i «En polsk Familien), « Hjemmet* (i « Robert Fulton ») o. fl. H.s 
lyriske Digte i strængere Forstand findes dels i den allerede nævnte 
Samling « Lyriske Digte og Romancer*, dels i « Lyriske Digte* 
(1842; 2. forøgede Udg. 1854). Det var samme Aar, som Heiberg 
skrev sin anerkjendende Recension af « Svend Grathe*, at i. Udgave 
af denne Bog kom. Et ret ejendommeligt Sammentræf; thi her 
havde H. samlet de hidtil vidt adspredte smaa Perler, der skulde 
bidrage mest til at skjænke ham et Navn som Digter. Man ble^ 
da ogsaa strax opmærksom paa dem. En Anmelder i « Fædre- 
landet* siger, at selv om Digtene mangle noget i Elegans, saa 
have de til Gjengjæld «en Begejstringens Kraft og Dybde, som 
vi ikke finde hos mange andre danske Digtere*. Her peges der 
netop paa det ejendommeligste ved H.s Lyrik. Thi i den føler 
man bedre end noget andet Sted i hans F'orfatterskab den dybe 
Alvor i hans Natur, hans ridderlige Begejstring for alt stort og 
ædelt og inderlige Afsky for alt smaaligt og usselt, føler, at han 
var «en af hine Præster for Vedligeholdelsen af den hellige Ild i 
unge Sjæle*. Blandt de bedste Prøver paa hans Lyrik kunne 
nævnes Digte som: «Jeg véd en Flod, jeg saa den kun i Drømme* 
(« Valdemars anden Sang* i « Valdemar Atterdag*), Mindedigtet 
over « Christiane Oehlenschlåger*, «Sang ved Naturforskermødet 
i Kjøbenhavn 1860*, « Fædrelandssang* (« Morgendug, der sagte 
bæver* osv.), « Afsked fra Verden*, « Trøst i Modgang*, Salmen 
« Solen i sin klare Glans* og endelig det storstilede «Bekjendel- 
sen», hvori han paa en gribende Maade skildrer sin Digterejen- 
dommelighed. — 

H.s ydre Livsskæbne efter hans Ansættelse i Sorø kan fortælles 
i Korthed. I Marts 1846 blev han udnævnt til Professor i nordisk 



Digitized by VjOOQIC 



Hauch t yoks. Carsten, iq^ 

Sprog og Litteratur ved Universitetet i Kiel; hans Virksomhed her 
gav ham bl. a. Anledning til at holde en Række Forelæsninger 
over den nordiske Mythologi, som han senere udgav under Titelen 
cDie nordische Mythenlehre* (1847). Allerede efter 2 Aars Forløb 
maatte han, paa Grund af Oprørets Udbrud i Marts 1848, forlade 
sin Stilling i Kiel; han flyttede saa til Kjøbenhavn, hvor han i 
185 1 blev Oehlenschlågers Eftermand som Professor i Æsthetik. 
Han var ingen fremragende Æsthetiker, men han kimde ofte rive 
sine Tilhørere med sig ved den Inderlighed og Begejstring, hvor- 
med han kunde fordybe sig i et Digterværk og fremstille dets Ind- 
hold. » Af hans æsthetiske Afhandlinger og Recensioner, der ere ud- 
givne i 3 Bind (1855, 61, 69), kunne bl. a. fremhæves « Bemærkninger 
om nogle ved Kristendonunen modificerede Oldtidsminder i vore 
Viser fra Middelalderen* (i Bindet fira 1869) og « Indledning til Fore- 
læsninger over Njals Saga og flere med den beslægtede Sagaer » (i 
Bindet fra 1855); i den sidstnævnte interessante Afhandling gjøres 
der for første Gang et Forsøg paa en udførligere æsthetisk Vur- 
dering af de islandske Sagaer. — I 1855 var H. Formand for den 
Kommission, der skulde ordne det kgl. Theaters indre Forhold, i 
1858 — 59 en af dets 2 Direktører og 1860 — 71 Censor ved det. I 
Efteraaret 1871 maatte han paa Grund af Svagelighed opgive sin 
Virksomhed og rejse til Syden. Han døde 4. Marts 1872 i Rom, 
hvor han ligger begravet paa den protestantiske Kirkegaard. — Sit 
Le^Tied indtil 1827 har H. selv skildret i « Minder fra min Barn- 
dom og min Ungdom* (1867) og « Minder fra min første Udenlands- 
rejse* (1871). 

G. Brandes, Danske Digtere, 1877. F. Rønning, J. C. Hauch, 1890. Ers- 
lew, Forf. Lex. yr Rønning, 

— Som Naturforsker maa J. C. Hauch nærmest betragtes som 
Dilettant. Hans livlige Fantasi i Forbindelse med hans spekulative, 
analogiserende Naturopfattelse manglede det Korrektiv, som en 
dybere gaaende videnskabelig Fagdannelse med tilstrækkelig Agtelse 
for exakt Undersøgelse vilde have afgivet, og hans Virksomhed som 
naturhistorisk Forfatter har derfor kun Interesse, for saa vidt som 
han gjennem den staar som en begavet dansk Repræsentant- for 
den naturfilosofiske Skole, der samtidig blomstrede i Tyskland. — 
Hans første zoologiske Arbejde var hans Disputats: «Annotationes 
ad motum arbitrarium cum organis ad motum pertinentibus com- 
paratum in animalibus, vertebris instructis* (182 1), hvilken Afhand- 



Digitized by VjOOQIC 



IC4 Hauch, Johs, Carsten, 

ling Aaret efter udkom i noget ændret Skikkelse i Blainvilles 
« Journal de physique». I 1827 udgav han i Neapel «Degli organi 
imperfetti che si osservano in alcuni animali*, og i 1831 udkom 
samme Arbejde, betydelig omarbejdet, i « Blandinger fra Sorø> 
under l'itel: «Kort Oversigt over en Del rudimentariske Organer, 
over deres Bestemmelse i Naturen samt over en systematisk Ud- 
viklingsfølge, der til Dels paa disse kunde bygges*. S. A. publi- 
cerede han som Indbydelsesskrift: «0m de tre Organsystemer med 
Hensyn til Klassifikationen », og endelig udgav han (i « Blandinger 
fra Sorøx> 1834): «Kort Udsigt over Nervesystemet med Hensyn paa 
dets forskjellige Forretninger og især med Hens}Ti paa den dyriske 
Følelse ». 

Gosch, Danmarks zoolog. Lit. Jonas Collin. 

Hauch, Ludvig Alfred, f. 1845, Forstmand, er Søn af ovfr. 
nævnte Johannes Carsten H. A. H., der er født 3. Marts 1845, t)lev 

1870 Forstkandidat og Assistent ved Statsskovvæsenet, 1874 Skov- 
rider paa Frijsenborg, 1878 Jagtjunker, 1886 Forstinspektør paa 
Bregentved. Han har i sin praktiske Virksomhed udført omfattende 
og fortrinlige Skovkulturer og har skrevet nogle Artikler, især om 
Skovdyrkning, i « Tidsskrift for Skovvæsen*. H. ægtede 6. Nov. 

187 1 Juliane Augusta Holst (f. 25. Juli 1840), Datter af Instruktør 
og fhv. kgl. Skuespiller Vilhelm Conrad H. A, Oppermarm, 

Hauge, Hans Nielsen, 1771 — 1824, Lægprædikant, født 3. April 
177 1 i Tune Præstegjæld. Faderen, Niels Mikkelsen (f. 1732 f 10. Jan. 
1813), Lensmand og Ejer af Gaarden Hauge, og Moderen, Marie 
Olsdatter (f. 1735 f i. Jan. 181 1), vare gudfrygtige Folk. H. var en 
indadvendt Natur, begyndte tidlig at gruble og havde, 7 — 8 Aar 
gammel. Selvmordstanker. Paa den Tid kom Gerhard Seeberg til 
Stedet som Præst, og der tør være Spørgsmaal, om han har bidraget 
dertil, samt om hvilken Indflydelse han i det hele har øvet paa H. 
i hans Opvæxt. 1791 blev Seeberg sindssyg og kom hen i For- 
vildelser, som H. bekæmpede. Redningen fra en Livsfare, da han 
var 13 Aar gammel, maatte virke stærkt paa ham, og han blev 
end mere ivrig til at læse bl. a. i Luthers, Mullers, Jersins, Arends 
Postiller. For Laster havde han Afsky og til Fornøjelser ingen 
Lyst, blev stille i Hjemmet i sin Ungdom, forpagtede senere en 
Ejendom, var dygtig med sine Hænder, kom efter en kort Tjeneste 
i Frederiksstad tilbage til Fædrenegaarden. 5. April 1796 blev en 



Digitized by VjOOQIC 



Hauge, Hans Nielsen, \cc 

afgjørende Dag for ham. Han gik og sang en Salme under Ar- 
bejdet. Da blev hans Sind opløftet, han sank hen i Bøn og fik 
til Svar, at han skulde gaa ud og prædike Omvendelse. Naar han 
hele sit Liv tillagde denne Begivenhed en afgjørende Betydning, 
kan man heri ikke finde noget urimeligt, men naar han opfatter 
den som et tvingende Kald til Omvendergjemingen netop i den 
Form, han valgte, og sammenstiller den med de profetiske og apo- 
stoliske Kaldelser i Skriften, kan man forstaa, at mange holdt ham 
for en Sværmer. I Begyndelsen lod han det blive ved Samtaler 
med en og anden, hvorhos han med megen Hurtighed affattede sit 
første Skrift, « Betragtning over Verdens Daarlighed» (o: over, hvad 
der er Daarlighed for Verden, den sande Kristendom). Allerede 
her gjør han stærke Angreb paa Præsterne, af hvilke han blot kan 
have kjendt ganske faa. Han vilde her vise, hvor nødvendig en 
Forandring i Kirken var, hvordan denne skulde være, og at han 
var kaldet af Gud til at udføre den. Han gik til Christiania og 
fik Bogen trykt. Hjemkommen delte han sig mellem Jordarbejdet 
og, hvad han ansaa for sit Kald, havde allerede 7. Avg. 1796 en 
ny Bog færdig, «0m Guds Visdom », og begyndte nu at holde Fore- 
drag. 1797 hengik med Rejser i Egnene omkring Christianiafjorden, 
hvor han søgte Tilknytning til Levningerne af Herrnhuterne fra 
1760-Tiden. Ved denne Tid læste han Taulers Omvendelseshistorie, 
der fik stor Betydning for ham. 1 Julen 1797 blev han i Frederiks- 
stad første Gang arresteret, men snart løsladt med Tilhold om at 
blive i sin Hjembygd. Her brugte han Tiden bl. a. til at udarbejde 
en ny Bog, «En Sandheds Bekjendelse om Saligheds Sag», der blev 
skrevet i i Uge. Snart drog han nord over og blev atter en kort 
Tid arresteret i Christiania. Han havde nu mange Tilhængere, især 
i Smaalenene, og adskillige unge Mænd her fra havde betraadt den 
af H. banede Vej. Det tør vel siges, at Lægprædikantvirksomheden 
er det egentlig historisk nye, der ved H. er fremkaldt i den norske 
Kirke. Her begik han et Misgreb ved at tilskynde umyndige Gutter 
samt Kvinder til at gaa ud og prædike. Der blev Uro, og de 
gjentagne Arrestationer — for Løsgængeri — bragte ham til at 
søge efter et Fristed, som han mente at kunne finde i Bergen. 
Her fandt han fra nu — 1798 — sit andet Hjem, men ikke noget 
blivende Sted, da han altid maatte rejse. Hans Haab om at finde 
Rolighed i Bergen slog ham ikke fejl, da Nordahl Brun, som alle- 
rede førte Bispestaven, tog ham i Forsvar mod Politiet, og de ret- 
troende Præster ikke optraadte imod ham. Pontoppidans gamle 



Digitized by VjOOQIC 



ie6 HaugCt Hans Nielsen. 

Husholderske Maren Boes testamenterede ham looo Rdl., der snart 
skulde komme ham til gode ved hans Kjøbmandsskab. Underligt 
synes det, at han netop nu paa dette Sted fandt Tiden belejlig til 
at udgive sit skarpe, polemiske Skrift: «De enfoldiges Lære og af- 
mægtiges Styrke » med haarde Udfald mod Præsterne. 

Han rejste nord over, og efter 7 Ugers Fængsel i Throndhjem 
1799 blev han sendt til sit Fødested, hvorfra han Vaaren 1800 drog 
til Kjøbenhavn for at forklare sit Forhold for Regeringen — hvad 
han dog ikke gjorde — og foranstalte nye Oplag af sine Bøger. 
At de alle vare udsolgte, vidner om den Magt, Bevægelsen havde 
faaet i Norge. I Kjøbenhavn beskæftigede han 3 Bogtrykkerier og 
arbejdede selv med. Om Høsten 1800 drog han tilbage. Vildfarelser 
havde indsneget sig hos hans Venner paa Hedemarken, hvor man 
forlod sit jordiske Arbejde for at gaa ud paa Omvendelsesrejser, 
og i Hallingdal, hvor man forkyndte Dommens Dag som nær fore- 
staaende. Paa det første Sted var H. ganske vist bleven misfor- 
staaet, men han havde givet et farligt Exempel og tillige opmuntret 
en og anden, som han ansaa særlig udrustet, til at følge det. H. 
fik snart stillet Forvirringen, men blev selv arresteret i Hallingdal 
1801. Da han slap ud, drog han i Marts 1801 til Bergen. 

Her er et Vendepunkt i H.s Liv, i det han Sommeren 1801 
tog Borgerskab som Kjøbmand i Bergen. Han følte som en prak- 
tisk Natur Trang til et timeligt Gjøremaal ved Siden af det aande- 
lige, antog det ogsaa gavnligt for Guds Riges Sag, at Samfundet 
mellem hans Venner kunde styrkes ogsaa i ydre Henseende. Hertil 
vare Fabrikanlæg, Landejendomme og Handelsforetagender tjenlige. 
Fra 1800 havde H. overvejet Planen til et Formuesfællesskab i den 
Tanke, at Brødre og Søstre i Christo maatte kunne være fælles om 
jordiske Ting. Han vilde ikke opgive Ejendomsretten — navnlig 
for Jordbrugere — , men han mente bl. a., at formuende Folk heller 
burde overlade sin Ejendom til kristeligt Brug end til daarlige Ar- 
vinger. Det er karakteristisk for H., at han altid lagde liden Vægt 
paa de naturlige Forhold i Menneskelivet. Hans Tanker ble ve her 
mere og mere uklare, og han opgav sine Planer om Formuesfælles- 
skab. Tiderne vare gode, og Vennerne havde Tillid til hverandre, 
saa Virksomheden tog Opsving. I kort Tid havde han lagt sig til 
Hus, 4 Fartøjer i indenrigsk Fart og en Brig til Middelhavsfart. 
Handelen lod han for det meste bestyre ved andre. Selv rejste 
han allerede om Høsten 1801 til Throndhjem. Rejserne gik nu 
nord over, i det han førte Kom m. m. op i sine Fartøjer, der vendte 



Digitized by VjOOQIC 



Hauge, Hans Nielsen, ley 

tilbage med Fiskevarer. I Fiskeriet deltog han selv, og i Hvile- 
timerne holdt han Foredrag. Han fandt ellers ikke i Nordland det 
Anhang som i sydligere Dele af Norge. Paa Hjemvejen blev han 
i Maj 1802 arresteret i Throndhjem, og den før mod ham gunstige 
Stiftamtmand var nu i en anden Stemning. Der var sket gruelige 
Ting — i Holtaalen Lemlæstelser og i Lexviken et Barnemord 
under Anfald af sværmerisk Vanvid. I Lexviken blev Ugjemingen 
øvet i en Kreds af H.s Venner, og Øvrigheden tog det alvorlig. 
H. blev nu sendt til Bergen, drog saa atter paa Rejse, blev arre- 
steret i Christiania, var 1803 helt oppe paa Tromsø og i Fjordene 
der omkring, drog her fra hele Landet igjennem til Christians- 
sand og tilbage til Bergen. I Juli 1804 drog han atter til Danmark, 
var i Jylland og Christiansfeld, men fandt sig ikke tiltalt af Brødrene 
og slog ikke rigtig an hos Jyderne. P. Laursen havde Syn for H.s 
Svaghed i Retfærdiggjørelseslæren, der lod ham lægge for megen 
Vægt paa Gjemingeme. H. drog nu til Kjøbenhavn for at for- 
klare sig for Kancelliet, men imdlod dog dette. Det er vitterligt, 
at han nu anede Uraad, og han talte selv i en Bladartikel Avg. 
1804 om Muligheden af at miste sin Frihed. Under disse Om- 
stændigheder fandt han det heldigere at være hjemme i Norge, 
hvor han lettere kunde forsvare 'sit Forhold. 

Det har i den senere Tid været antaget, at en Indberetning 
fra 24. April 1804 af Biskop P. Hansen om den religiøse Forvirring 
m. m., der ved H. var fremkaldt, har givet Anledning til den rets- 
lige Forfølgelse, der i Slutningen af 1804 blev sat i Gang imod 
ham. Dette er ikke rigtigt. Bevægelsen som religiøs Foreteelse 
gav ikke Regeringen mere at tænke paa end den samtidige Rørelse 
i Jylland. Her var imidlertid kommet noget andet til, i det den 
religiøse Bevægelse nu var kombineret med Handelsforetagender 
m. m. Selv med dette gik dog Tingen i 3 Aar sin Gang, men i 
Marts 1804 indkom en Klage fra Finmarken over ulovlig Handel 
for H.s Regning. Kancelliet gav strax Amtmanden Ordre til at 
lade optage Forhør og paalagde Stiftamtmanden i Bergen at lade 
H. arrestere og tiltale, naar Udskrift af Forhøret blev ham tilsendt. 
Samme Dag fik samtlige Amtmænd og Biskopper i Norge Ordre 
til at meddele Oplysninger om H.s Forhold i det hele. Herom 
vidste H. Besked, før han drog til Danmark. I nedtrykt Stemning 
sejlede han her fra til Frederikshald og begav sig her fra til Eker, 
hvor han 24. Okt. blev arresteret efter Fogdens Ordre, da en Bonde 
beklagede sig over, at hans Datter vilde forlade ham for at følge 



Digitized by VjOOQIC 



I cg Hauge t Hans Nielsen. 

H. Kun denne Sag forelaa, men samtidig var der indsendt til 
Kancelliet Beretning fra Byfogden i Christianssand om, at han 
havde gjort Forbud mod et netop udkommet nyt Oplag af H.s 
Skrift «De enfoldiges Lære og afmægtiges Styrke » i Henhold til 
Forordningen af 27. Sept. 1799 paa Grund af de i samme indeholdte 
Fornærmelser mod den gejstlige Stand. Nu udstedte Kancelliet 
(27. Okt. 1804) Ordre til, at H. skulde arresteres, hvorefter der 
nedsattes en Kommission til at forhøre ham og under Sagen ind- 
tage den ovennævnte Klage fra Finmarken. H. blev nu sat i 
Arrest i Christiania, hvor Forhøret over ham varede til Jan. 1808, 
da der maatte optages Tingsvidner omtrent over det hele Land, 
og Postgangen var besværlig. H.s Arrest var i Begyndelsen stræng 
og tog P^^ J^^^s Kræfter, men efter 2 Aars Forløb fik han mere 
Frihed ved Præsident, Justitsraad BuUs Mellemkomst. I Febr. 1809 
blev han løsladt, da han havde tilbudt sig at lære Almuen paa 
Kysten at koge Salt, hvorpaa der under Krigen var blevet Mangel. 
Han fik hurtig i Stand 2 Saltkogerier, som han drev for egen Reg- 
ning. I Okt. vendte han tilbage til Arresten, der nu blev saa 
mild som muligt. Han fik endog Lov at gjøre Rejser til Slægtninge. 
I Slutningen af 181 1 blev han løsladt, og hans Broder kjøbte til 
ham Gaarden Bakkehoven i Åker, hvor han boede til 181 7 og 
byggede en Mølle. Det var ham strængelig forbudt at holde Op- 
byggelsesforsamlinger, men dette holdt han sig ikke efterrettelig. 
Dommen over ham faldt i Dec. 1813 og lød paa 2 Aars Slaveri for 
Overtrædelse af Forordningen af 13. Jan. 1741, for fornærmelige 
Udtryk mod Lærerstanden og for at have fremført Sætninger, der 
kunde forlede den mindre oplyste til Grublen og Tvivl. Han ap- 
pellerede til Overkriminalretten, der paa lignende Præmisser i Dec. 
1814 ilagde ham en Mulkt af 1000 Rdl. og for øvrigt — d. e. med 
Hensyn til Beskyldningerne for at have villet oprette en hellig 
Kasse osv. — frifandt ham for videre Tiltale. Da H. havde faaet 
sin Dom, giftede han sig 27. Jan. 1815 med Andrea Andersdatter 
Nyhus fra Næs (f. 1785 f 19. Dec. 1815). 22. Jan. 1817 indgik 
han nyt Ægteskab, med Ingeborg Marie Olsdatter (f. 5. April 1790 
f 13. Juli 1872). Hun var Datter af Husmand Ole Nielsen under 
Fossum i Gjerpen. 26. Maj 1826 ægtede hun den senere Stor- 
tingsmand Christen Dahler (f. 28. Dec. 1796 f i. Okt. 1879), ^^r 
overtog Gaarden Bredtvet i Åker, hvorhen H. var flyttet 1817. Fra 
sin Arrest havde H. medbragt Sygelighed, men levede ellers i gode 
Omstændigheder og døde som en meget agtet Mand 29. Marts 1824. 



Digitized by VjOOQIC 



I/auge, Hans Nielsen, icq 

Hans Rejseliv ophørte, men hans Hus blev Samlingssted for Ven- 
nerne, og han vedblev at skrive Bøger og Breve til sine Menings- 
fæller fjæmt og nær. Flere af hans Skrifter efter 1814 ere i sproglig 
Henseende langt klarere end de tidligere. De ere korrigerede af 
Professor S. B. Hersleb. 

Den ved H. vakte Bevægelse har sin Sammenhæng med Lev- 
ningerne fra de pietistiske og herrnhutiske Rørelser under Chri- 
stian VI, der først naaede op til Norge ved det 18. Aarhundredes 
Midte. Hans livssyn var pietistisk, og da han var begavet til 
Foredrag og Samtale, maatte han vinde Anklang hos den ved 
Pontoppidans Forklaring opfostrede Almue. Det laa i Sagens 
Natur, at han maatte træde op mod Præsteskabet, og ligesaa, at 
dette maatte stille sig imod ham og dem, der traadte i hans Fod- 
spor. I sine Erklæringer af 1804 ses derfor ogsaa en Flerhed af 
Norges Præster at have tilraadet mere eller mindre strænge Forholds- 
regler imod ham. For den raadende Betragtning maatte H.s Gjer- 
ning staa som et Brud paa den kirkelige Orden og en Forstyrrelse 
af den kirkelige Rolighed, og saadant blev ganske anderledes be- 
dømt i Aarhundredets Begyndelse end i dets Slutning. Der var i 
dette Stykke ftild Enighed mellem Rationalister, orthodoxe og gamle 
Pontoppidanere, og man tør ikke i Præsternes strænge Raad mod 
H. og hans Venner fastslaa nogen Kamp mod det kristelige Liv i 
Menigheden og dets Bærere som saadanne. Ved H.s Arrest 1804 
standsede de omvandrende Prædikanters Virksomhed, og naar den 
efter hans Domfældelse blev gjenoptagen, fik den ikke paa langt 
nær den Udstrækning som tidligere, da man nu havde lært at holde 
sig de gjældende Love efterrettelig. At H.s Gjeming har haft ikke 
ringe Betydning for Menighedslivet paa forskjellige Steder i Norge, 
er overflødigt at tilføje. Dette gjælder dog næppe hans Skrifter — 
samtlige af opbyggeligt Indhold — , hvori man efter den Maade, 
hvorpaa de bleve til, maa finde hans mundtlige Foredrag igjen. 
Naar man i dem finder Uklarhed i Retfærdiggjørelseslæren og Sa- 
kramentlæren, hænger dette sammen med hans pietistiske Standpunkt, 
der ogsaa gjorde ham og hans Venner til Modstandere af Herrn- 
huterne. Synet paa det kristelige Liv, der altid stillede sig for ham 
som Krav mere paa Helliggjørelse end paa Trang til indgaaende 
Betragtning, Lov og Pris, tyder paa den praktiske Natur, og som 
saadan havde han ogsaa et klart Blik paa det borgerlige Samfundsliv, 
dygtig i al forefaldende praktisk Gjeming kunde han ogsaa paa 
dette Felt fremkalde megen Dygtighed. Flere af de ved hans 



Digitized by VjOOQIC 



l6o J^ouge, Hans Nielsen, 

Initiativ oprettede Fabrikker, Møller, Handelsforretninger overlevede 
ham, og i mange stille Kredse af hans Venner blev der Velstand 
under alvorligt Arbejde og tarvelig Levemaade. For den politiske 
Udvikling i det norske Folk have disse Kredse ikke været uden Be- 
tydning, men for Kulturarbejdet i det hele have de været fremmede. 
S. J. Stenersen, H. N. H.s Liv, Virksomhed, Lære og Skrifter, 1827. A. C. 
Bang, H. N. H. og hans Samtid, 1874. Halvorsen, Norsk Forf. Lex. 

D. Thrap. 

Haugsted, Frederik Christian, 1804 — 66, Læge, var en Søn 
af Godsejer Niels Henrik H. og Johanne Kirstine f. Faaborg og 
fødtes paa Kroghenlund ved Svendborg 24. Marts 1804. Dimitteret 
fra Odense Skole i 1822 studerede han Lægevidenskab og tog 1827 
den kirurgiske, i 1828 den medicinske Examen. 1829 fik han Guld- 
medaillen for et anatomisk Prisspørgsmaal, 183 1 erholdt han Licen- 
tiat-, 1832 Doktorgraden ved komparativ-anatomiske og fysiologiske 
Afhandlinger om Thymuskjertelen. 183 1 deltog han i Konkurrencen 
for et Lektorat i Farmakologi og Retsmedicin, s. A. blev han Di- 
striktslæge i Kjøbenhavn og foretog kort efter en Studierejse til 
Frankrig, Holland og Tyskland, paa hvilken han særlig lagde sig 
efter pathologisk Anatomi og Øjenlægevidenskab; i det sidstnævnte 
Fag var navnlig Jungken i Berlin hans Lærer. Hjemkommen blev 
han Medudgiver og Medredaktør af « Journal for Medicin og Kirurgi*, 
publicerede en Fremstilling af Øjets Sygdomme og fik en betydelig 
Praxis ogsaa som Øjenlæge. 1840 blev han Censor ved den ny- 
indrettede Lægeexamen, de følgende Aar holdt han som Privat- 
docent Forelæsninger over Øjenlægevidenskab og udgav Forelæs- 
ningerne i Trykken (1843). Sin flittige Forfattervirksomhed, der 
ganske vist kun var af kompilatorisk Karakter, udstrakte han ogsaa 
til ligefremme Oversættelser af fremmede lægevidenskabelige Værker, 
noget, som den Gang havde særlig Betydning af Hensyn til de 
ulærde studerende. Han døde 15. Dec. 1866. 1829 ægtede han 
Ane Marie Muusfeldt, f. Sommersted, Enke efter Cand. jur., Lieute- 
nant og Gjæstgiver M. og Datter af Gjæstgiver S., og efter hendes 
Død (4. Nov. 1846) i 1852 Julie Susanne Plenge, Datter af Sogne- 
præst i Hørsholm Johan Wilhelm P. 

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg. Erslew, Forf. Lex. 

Jul, Petersen, 

HaurowitZy Harry Valentin Harald, 1799 — 1882, Ldtg^^ var 
en Søn af Hosekræmmer Samuel Valentin med antaget Tilnavn 



Digitized by VjOOQIC 



HcMTOwitZt Harry VdUntin Har, l5l 

Haurowitz og Gunhilde f. Caén og fødtes i Slesvig By i6. Dec. 
1799. Som Barn kom han med de fattige Forældre først til Odense, 
senere til Kjøbenhavn og bestemtes til barber-kirurgisk Uddannelse, 
men blev paa Grund af sin tidlig viste Begavelse ved M. L. Nathan- 
sons Understøttelse Student 1817 og dyrkede derefter Medicinen. 
Herholdt interesserede sig for ham og skaffede ham, skjønt Medi- 
ciner, Skibskirurgposten paa et Togt til Vestindien, ligesom han 
derpaa 1822 — 25 fungerede som medicinsk Kandidat paa Her- 
holdts Afdeling paa Frederiks Hospital. 1823 tog han medicinsk 
Examen. 1825 kom han som Epidemilæge til Hillerød paa Grund 
af den der herskende Tyfusepidemi, men forlod snart derefter 
Landet, følgende et Opraab til fremmede Læger fra den russiske 
Regering. I Rusland gik han strax fra Jødedommen over til den 
græsk-katholske Lære og ægtede Hansine Inger Marie Prahl, f. De- 
ramm, daværende Adjunkt i Hillerød Samuel Christian P.s sepa- 
rerede Hustru og Datter af Herredsfoged i Gjørding og Malt Her- 
reder Peter Lund D. 

Efter absolveret Tentamen i St. Petersborg ansattes han 1825 
som Kredslæge i Gouvemementet Saratov og virkede her, da Kole- 
raen i 1830 første Gang ramte Landet; han blev selv angreben af 
Sygdommen. I et senere (1836) publiceret Skrift om Gouvemementet 
Saratovs nosologiske Forhold har han beskrevet Epidemien. 183 1 
forflyttedes han til en Stabslægepost ved Søkadetakademiet i Zarskoje- 
Selo og gjorde her Bekjendtskab med Storfyrst Constantin, som da 
var Søkadet, ligesom med selve Kejser Nicolaus, og derefter steg 
den indtagende og rigt begavede Mand hurtig til bestandig højere 
og indflydelsesrigere Stillinger. 1837 blev han Livlæge hos Stor- 
fyrsten, den senere Storadmiral, og var bestandig dennes højtbetroede 
Raadgiver og fortrolige. 1840 fik han Æresdoktordiplomet fra Aka- 
demiet i St. Petersborg, 1845 erholdt han Titel af Statsraad. Ved 
stadig at ledsage Storfyrsten paa dennes mange Sørejser opnaaede 
han ikke alene talrige Udmærkelser ogsaa i Udlandet (1847 blev 
han Kommandør af Danebrog), men hans klare, videbegjærlige og 
virksomme Aand berigedes der\'ed med mange videre Indsigter, 
særlig i Flaade-Medicinalvæsenet, hvilke senere kom den russiske 
Marine i høj Grad til gode, navnlig efter at han 1854 var bleven 
Generalstabslæge for den baltiske Flaade, og end mere, da han kort 
efter udnævntes til Generalinspektør for Flaadens hele Sanitetsvæsen 
og samtidig til virkelig Gehejmeraad. 1864 trak han sig tilbage fra 
den aktive Tjeneste, vistnok nærmest paa Grund af de kort forinden 

Dansk biogr. Lex. VII. Marts 1893. II 

Digitized by VjOOQIC 



1^62 Haurowitt, Harry Valentin Har, 

indtrufne Begivenheder i Polen og den ved Storfyrst Constantins 
Forhold som Statholder fremkaldte Misstemning ved Kejserhoffet. 
Han tog Bolig i Wien, men stod dog fremdeles til Disposition for 
den russiske Regering og sendtes saaledes af denne i 1865 til Nord- 
amerika for at undersøge de under Borgerkrigen foretagne Sanitets- 
reformer i Unionshæren. Resultaterne af sin Rejse har han offent- 
liggjort paa Tysk i et Skrift, der er blevet oversat baade paa 
Russisk og Dansk, og som bidrog yderligere til at give ham en 
fremragende Avtoritetsstilling paa det militære Medicinalvæsens 
Omraade. 

Storfyrst Constantins Datters Ægteskab med Grækenlands Konge, 
senere ogsaa H.s stadige Sommerophold i Gmunden, bragte ham i 
bestandig nøjere Forbindelse med den danske Kongefamilie. Ved 
sit Besøg i Danmark i 1876 var han bleven Storkors af Danebrog, 
omtrent samtidig med at han erholdt de højeste Ordener baade i 
Rusland og andensteds. 1875 fejrede han sit 50 Aars Tjenestejubi- 
læum under de største Æresbevisninger. Fremdeles fuldt usvækket 
paa Sjæl og Legeme syslede han i Wien flittig med litterære Ar- 
bejder. Saaledes publicerede han 187 1 et større naturfilosofisk Skrift: 
«Die organische Entwickelung des Menschen nach den neuesten 
Naturforschungen». Han døde i Gmunden 6. Juli 1882. 

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg. Illustr. Tid. Nr. 1190. 
Biogr. Lex. der hervorrag. Aerzte IH. Thrap, Fam. Bonnevie, 2. Udg., S. 44 og 51. 

JuL Petersen, 

Hauser, Conrad Caspar, 1743 — 1824, Handelsmand, var født 
i Basel 16. Febr. 1743 af ret velstaaende Forældre. Faderen, Ru- 
dolf H., døde 1766, Moderen, Catharina f. Kønig, 1786. I en ung 
Alder drog H. til Udlandet og skabte sig en god Stilling som 
Kjøbmand i Marseille. Han ægtede 6. Marts 1768 en Datter af 
Notarius publ. i Kjøbenhavn Rasmus Æreboe, Karen Æ., f. 21. Sept. 
1729 f 13. Marts 1810, som den Gang styrede Huset for Broderen 
Andreas Æ., der var Konsul i Algier. For Tjenester ydede den 
danske Middelhavsflaade blev han 1776 paa Admiral Hooglands 
Anbefaling udnævnt til kgl. dansk Agent med Kommerceraads 
Rang, men paa Betingelse af, at han oprettede et Handelshus i 
Kiel, hvad han efter Sigende stod i Begreb med. Om end denne 
Plan ikke realiseredes, fik han dog snart Lejlighed til at indtræde 
i et anset dansk Handelshus, da Baron Iselin 1777 traadte tilbage 
fra sine Forretninger for at lade dem gaa over til C. F. Iselin, 
H. og Frølich. 1778 blev H. udnævnt til Handelsadministrator for 



Digitized by VjOOQIC 



ffauser, Conr. Casp, l6^ 

det nyoprettede kgl. danske oktroierede vestindiske Handelsselskab, 
og 1816 valgtes han, trods sine 73 Aar, til Medlem af Direktionen 
for det asiatiske Kompagni. 1823 blev han dog ikke længer gjen- 
valgt, men Generalforsamlingen udtalte sin Anerkjendelse af «hans 
ædle Velvilje og nidkjære Bestræbelser for Kompagniets Tarv». 
181 2 udnævntes han til Konferensraad. 

Hvor dygtig en Handelsmand H. end var, skyldte han dog 
sin Byggevirksomhed, at hans Navn i «Hausergade» og «Hauser- 
plads» er bevaret til Nutiden. Efter Kjøbenhavns Bombardement 
1807 udfoldede han nemlig en meget betydelig Virksomhed for at 
opføre nye, rummelige og sunde Boliger. Om man end ikke nu 
kan dele Samtidens Betragtning af det store Bygningskomplex som 
en Forskjønnelse for Byen, afhjalp han dog herved et betydeligt 
Savn, som Regeringen ved mange Midler søgte at raade Bod paa. 
Imidlertid satte H. herved sin betydelige Formue over Styr paa Grund 
af de kort efter indtrædende sørgelige Pengeforhold. — H. satte 
efter Samtidens Mode en særlig Ære i at være en «god Borger » 
og var det i fuldt Maal, støttede mange humane Formaal og om- 
fattede sit nye Fædreland med et varmt Hjærte. H. døde 14. Dec. 
1823. Han havde anden Gang ægtet Cecilia Marie Ludvigsen 
(f. II. Jan. 1768 f 4. Avg. 1844), Enke efter Fuldmægtig i det vest- 
indiske Handelsselskab Peter L. 

Rasm. Æreboes Autobiografi, 1889, S. 241 f. Q^ X. Grove. 

Hausmann, CaBpar Herman, 1653 — 1718, Officer, blev født 
10. Jan. 1653 i Segeberg og var en Søn af Etatsraad, Amtmand 
Daniel H. og Margrethe Pape, der senere blev adlet med Navnet 
Baronesse Løvendal, fordi hun havde været Frederik IIFs Frille og 
var Moder til Ulrik Frederik Gyldenløve; C. H. H. var saaledes en 
Halvbroder til denne indflydelsesrige Kongesøn. H. deltog som 
ung Mand i den skaanske Fejde: 1675 som Kapitajn i Oertzens 
Dragonregiment, 1677 som Major og 1678 som Oberstlieutenant og 
Chef for den Dragoneskadron, som han oprettede og førte under 
Krigen, i hvilken han blev saaret ved Rygens Erobring (Sept. 1678). 
1679 var han en Tid Kommandant i Apen. Efter Krigen blev hans 
Eskadron indlemmet i oldenborgske Infanteriregunent , hvori han 
selv 1680 blev ansat som Chef for 4. Kompagni, men s. A. blev 
han forflyttet til Akershuses Regiment, og han tilbragte nu Resten 
af sit Liv i Norge. 1681 blev han Oberst og Chef for Regimentet. 
Hans nære Forhold til Statholderen har vel ikke været uden Ind- 



Digitized by VjOOQIC 



164 Hausmann, Casp. Herm, 

flydelse paa, at han i en Alder af 28 Aar naaede saa høj en 
Stilling. Gyldenløve og han oprettede 1687 og 1688 2 hvervede 
Regimenter i Norge. 1696 blev H. Brigader og førte sit hvervede 
— senere søndenfjældske — Regiment til Holsten, hvorfra det dog 
allerede i Dec. vendte tilbage til Norge. 1703 blev han General- 
major og regnedes paa den Tid til den norske Armés dygtigste 
Førere. Det var især ham, som, da den store nordiske Krig ud- 
brød, søgte at formaa de højstbefalende til en kraftigere Krigsførelse. 
Da Løvendal fik Overkommandoen i Juli 17 10, blev der taget dyg- 
tigere fat, men Indmarchen i Sverige, til hvis Gjennemførelse H. fik 
Kommandoen over et flyvende Korps, blev dog, i Følge en kgl. 
Ordre, ikke til noget dette Aar, lige saa lidt som det længe for- 
beredte Angreb paa Baahus Len blev gjennemført 17 11. H. var 
den eneste i Krigsraadet, som tilraadede det. Overgeneralen om- 
taler ham som tjenstivrig og fyrig, men alt for dumdristig i sine 
Foretagender. 1709 blev han Ridder af Danebrog, 17 11 General- 
lieutenant og Medlem af Slotsloven paa Akershus. Da Løvendal, 
misfornøjet med Forholdene, nedlagde Kommandoen og rejste til 
Udlandet, blev H. 30. April 17 12 kommanderende General i Norge. 
Han udviklede stor Kraft og Energi i sin høje Stilling og forstod 
at bringe Plan og Orden i de norske Hærforhold. Krigen ulmede 
stadig og truede mere og mere med at slaa ud i Flamme paa den 
norske Grænse, men i Slutningen af 17 15 var alt i Stand til Landets 
Forsvar med de ringe Midler, der forefandtes. H. var fuld af Iver 
og Længsel efter at maale Kræfter med Carl XII, da han i Jan. 
17 16 blev afskediget fra sin Stilling og udnævnt til Gehejmeraad 
(8. Febr.). Der fortælles meget om Aarsageme til dette Skridt 
imod ham, men den ene er tilstrækkelig, at Kongen ikke havde 
den fornødne Tillid til hans Evner som Overgeneral under de 
truende, farefulde Forhold. 

H. døde i Christiania 9. Sept. 17 18. Han var gift med Karen 
Toller (f. 1662 f 1742), Datter af Assessor og Assistensraad Niels T. 
og Kirsten Andersdatter Tonsberg. H. indrettede Ejdsfos Jæmværk 
i Norge og fik 1703 for 12 Aar Monopol paa Indførsel af Staal og 
Anlæg af Staalværker. Han havde desuden Andel i Aardals 
Kobberværk, som, da man fandt Gulderts i Gruberne, blev solgt 
til og højt betalt af Kong Frederik IV. P. F, Rist. 

Hausmaxm, Frederik Ferdinand, 1693 — 1757, Officer, blev 
født 8. Marts 1693 og var en Søn af den foregaaende. Allerede 



Digitized by VjOOQIC 



Hausmatm, Fred, Ferd, 165 

8 Aar gammel blev han udnævnt til Fændrik ved Prins Christians 
Regiment, og efter at have tilbragt et Aars Tid paa det kgl. ridder- 
lige Akademi blev han 17 10 Kapitajn ved Cicignons gevorbne Re- 
giment. Han deltog som saadan i Krigen i Norge og særlig i 
Forsvaret af Frederikshald 17 18. 17 19 blev han Kompagnichef ved 
Grenaderkorpset i Kjøbenhavn og Aaret efter Oberstlieutenant ved 
Akershuses Regiment. Hans Avancement var hidtil gaaet meget 
hurtig, men fra nu af spores det, at hans Fader og hans høje 
Beskyttere vare døde. 1732 blev han Oberst og Chef for Regimentet 
i Christiania, hvor Hausmannsgade er opkaldt efter ham. 1745 blev 
han Generalmajor med Anciennitet fra 1742, og 1748 fik han sin 
Afsked, efter at han 5 Dage før — 12. April — var blevet udnævnt til 
Generallieutenant. Aaret efter blev han Ridder af Danebrog. Han 
døde i Christiania 21. Marts 1757 som sidste Mand af sin Slægt, 
i det hans Ægteskab (29. Dec. 172 1) med Hedevig Cathrine f. 
Werenskjold (f. 24. Okt. 1702 f 14. Dec. 1749) var barnløst. Hun 
var en Datter* af Konferensraad Niels W. og Elisabeth f. de Tonsberg. 
H., der var Medejer af Ejdsfos Jæmværk og i det hele taget en 
velhavende Mand, efterlod sig Legater til Christiania Fattigstiftelser. 

F, K Rist, 

V. Haven, Elias Christian, 1754 — 1813, Præst, Numismatiker, 
var Søn af nedennævnte Professor Peder v. H. og blev født i Sorø 
28. Juni 1754, Student fra Kjøge 177 1, Alumnus paa Elers' Kollegium, 
rejste senere til Kiel og Gøttingen paa det Vinstrup-Resenske Stipen- 
dium, hvortil han, som hørende til Familien, var berettiget, tog 
Magistergraden 1783, var en Tid lang beskæftiget med Ordningen 
og Beskrivelsen af en Del af Grev Otto Thotts efterladte Bibliothek, 
men opgav dette Arbejde for at beskrive Grevens Samling af Mønter 
fra Oldtiden, Middelalderen og den nyere Tid samt af Medailler, 
hvilken Katalog udkom paa Latin i 2 Dele 1789 — 90. Afbrydelsen af 
Arbejdet paa Katalogen over Thotts Bibliothek førte til en Strid med 
Tilsynsmanden ved dette, Universitetsbibliothekar Elert (IV, 491), 
og der udkom fra begge Sider flere Stridsskrifter, affattede i en 
temmelig hvas Form med gjensidige Beskyldninger for Uhøflighed. 
V. H., der 1790 — 91 udgav en Udsigt over den gamle Kunsthistorie, 
blev 1794 Præst i Bording og 1798 i Odden, hvor han døde 9. Avg. 
1813. 13. Avg. 1800 ægtede han Marie Elisabeth Lunn (f 1860), 
Datter af Kapitajn Matth. Hansen L. 

Nyerup, Lit. Lex. C. F. Nielsen, Geistligheden i Oddens Pastorat S. 50 ff. 

R Brock. 



Digitized by VjOOQIC 



l56 «'• Hcmeftt Fred. Chr. 

V. Haven, Frederik Christian, 1727 — 63, Orientalist. Han 
var Søn af Lambert v. H. , Kapellan og derefter Sognepræst i 
Vester Skjerninge, og Maren f. Wielandt og var født 1727 (døbt 
3. Juli i Odense). Han blev Student fra Odense Skole 1745, theo- 
logisk Kandidat 1748, Magister 1750; lagde sig derpaa efter orien- 
talske Sprog, som han studerede i Gøttingen under J. D. Michaelis. 
Paa dennes Anbefaling blev han udset til som sprogkyndig at del- 
tage i den af den danske Regering foranstaltede Rejse til Orienten 
under C. Niebuhr. Med Titel af Professor tiltraadte han Rejsen 
1 761, men døde undervejs i Mokka i Arabien 25. Maj 1763. Han 
synes for øvrigt ikke at have været dette Hverv fuldt voxen, hver- 
ken hvad Kundskaber eller personlige Egenskaber angaar, og hans 
Bidrag til Rejsens Udbytte indskrænkede sig væsentlig til at lede 
Indkjøbet af de ret betydelige Samlinger af Manuskripter, især 
arabiske og hebraiske, der hjemsendtes til det store kgl. Bibliothek. 
Nogle Breve fra ham og Dagbogsoptegnelser ere trykte i «Litera- 
rischer Briefwechsel von J. D. Michaelis* II (Lpz. 1795). 

Nyerup, Lit. Lex. Niebuhr, Reisebeschreib. v. Arabien. Kieler Blfitter 
III, 1816, II. 17. 26. Vilh, Thomsen. 

V. Haven, Jens, 1696 — 1778, Præst, var født 14. Dec. 1696 i 
Odense, hvor hans Fader, Frederik Christian v. H. (Broder til ndfr. 
nævnte Bygmester Lambert v. H.), var Præst ved Frue Kirke og Vice- 
Stiftsprovst; hans Moder var Birgitte Cathrine Juulby. Han undervistes 
først i Hjemmet, kom 1709 med nogle af sine Brødre i Kost og til 
Undervisning hos en fynsk Landsbydegn, men blev 17 11 sat i Odense 
Skole og 17 13 dimitteret fra Gymnasiet. Han tog theologisk Examen 
1 7 15, hvorpaa han blev Decanus paa Klosteret og i nogle Aar var 
en søgt Manuduktør. Efter i 4V2 Aar at have været Huslærer i 
en adelig Familie rejste han udenlands og var borte i 3 Aar, i 
hvilken Tid han i Rostock erhvervede Magistergraden. 1728 blev 
han kaldet til Sognepræst for Vester Velling og Skjern i Viborg 
Stift og ægtede Aaret efter sin Formand Christen Høsts Enke, Elisa- 
beth f. Frausing, der døde 1772; han overlevede hende til 29. Maj 
1778, da han havde været Præst i 50 Aar mindre end i Maaned. 
De havde ingen Børn sammen, men han tog sig med faderlig Om- 
sorg af hendes Børn af første Ægteskab, hvilke han underviste og 
selv dimitterede; dette har maaske givet Anledning til, at hans 
Præstegaard efterhaanden blev til en Kostskole, saaledes som det 
ikke var ualmindeligt i det 18. Aarhundrede; over 60 unge Menne- 



Digitized by VjOOQIC 



V. Haven, yms. 167 

sker skulle være vejledede og til Dels dimitterede af ham. Sin 
forholdsvis ikke ubetydelige Formue testamenterede han til Legater, 
dels til fattige i Sognene, dels til Præsteenker, dels til Studenter, 
ligesom han betænkte trængende Venner. 

Giessing, Jubel-Lærere II, 3, 133 fF. Wiberg, Alm. Præstehist. III, 517. 

VUh. Bang. 

Haven, Jens, 1724 — 96, Missionær, var en Gaardmandssøn 
fra Vust Sogn i Han Herred. Han blev født 23. Juni 1724. I 
Landsbyskolen vakte han Opmærksomhed ved sit gode Nemme, 
men Sognets stærkt pietistiske Præst, Mag. Andreas Langgaard, 
var ikke tilfreds med hans selvglade Væsen og sagde en Gang 
under Konfirmationsforberedelsen til ham: «I Hovedet har du nok, 
Jens, men det er ogsaa alt det, du har». Disse Ord gjorde et vist 
Indtryk paa Drengen, men i flere Aar forholdt han sig dog kun 
spottende og uvillig over for den pietistiske Vækkelse, der bredte 
sig i Sognet, og han tænkte endog paa ved Lejlighed at skyde 
Pastor Langgaard. Men da han en Dag blev sendt hjem fra 
Marken, blev han overfalden af et heftigt Uvejr, og Lynet slog 
ned tæt ved ham uden at gjøre ham Skade. Efter denne Oplevelse 
blev han helt forandret. Da han kort efter kom til Kjøbenhavn 
for at lære Snedkerhaandværket, holdt han sig til de vakte i 
Hovedstaden, og da han havde udlært (1748), rejste han til Herm- 
hut for at søge Optagelse i Brødremenigheden. Der traf han Præ- 
sten fra Vust, som ogsaa søgte Fred for sin Sjæl ved at slutte sig 
til Grev Zinzendorfs Kreds. 

Under Opholdet i Hermhut fattede H. den Beslutning at gaa 
ud som Missionær, og da han 1752 hørte, at en Herrnhuter, Broder 
Erhardt, var bleven myrdet af Eskimoerne paa Labrador, følte han 
et stærkt Kald til paa ny at tage Missionsgjemingen op blandt 
dette vilde Folk. En Landsmand, Jeppe Nielsen, der opholdt sig 
i Hermhut, lovede at følge med ham paa den farlige Rejse, men 
foreløbig var der ingen Udsigt til Virkeliggjørelsen af denne Plan. 
1758 maatte H. drage til Lichtenfels i Grønland, men under Mis- 
sionsarbejdet der kunde han ikke glemme Labrador. Da han 1763 
var paa et Besøg i Hermhut, blev det ved Lodkastning afgjort, at 
han ikke skulde vende tilbage til Grønland, og da han ved at tage 
Varsel af Losungsbogen stødte paa i. Sam. 14, 7: «Gjør alt det, 
som er i dit HjærteU følte han en endnu stærkere Drift til at gaa 
til Labrador. 



Digitized by VjOOQIC 



l68 Haven, Jens. 

I Febr. 1764 kunde han endelig med Menighedens Velsignelse 
og Anbefaling til Kommandanten i St. Johns rejse til New-Found- 
land, og fra St. Johns naaede han en Septemberdag i 1764 Labra- 
dor paa en irsk Fiskerbaad. Det første Møde med Eskimoerne 
syntes at varsle godt, og efter at have givet Løfte om snart at 
komme igjen sejlede han tilbage til New-Foundland og der fra til 
England. Da det engelske Handelsselskab ventede sig store For- 
dele for Handel og Fiskeri af den paatænkte Mission paa Labrador, 
opmuntrede det H. til ved Brødremenighedens Hjælp at faa Missions- 
arbejdet der organiseret, og 1765 blev der til Labrador afsendt en 
Fregat, som foruden H. tillige medførte 2 Tyskere, Hill og Schløzer, 
og den danske Præst C. L. Drachardt (IV, 318). Først efter mange 
vanskelige Underhandlinger og gjentagne Rejser til Evropa lykkedes 
det H. at faa Missionen rigtig i Gang og at skaffe den fornødne 
Støtte, men saa længe hans legemlige Kræfter sloge til, holdt 
han ud paa den vanskelige Post, og Eskimoerne lærte bedre og 
bedre at skjønne paa «Jensingoak» (lille Jens). 1784 var den nid- 
kjære Missionærs Helbred imidlertid saa nedbrudt, at han maatte 
søge Hvile i Herrnhut, og der levede han endnu 12 Aar, de sidste 
6 som helt blind. Han døde 16. April 1796. 11. April 177 1 var han 
i England bleven viet til «en engelsk Søster*. 

Evang. Missionstid. (Christiansfeld) for Febr. 1845. Wiberg, Alm. Præste- 
hist. II, 221. Pr, Nielsen, 

V. Haven, Lambert, 1630 — 95, Bygmester og Maler, Søn af 
Skildreren Salomon v. H. og født i Bergen 16. April 1630. Allerede i 
1653 var han kgl. Bygmester og siden 28. Maj s. A. gift, og endnu 
s. A. rejste han, ledsaget af sin Broder Michael og formodentlig 
ogsaa af sin unge Kone, for kgl. Regning til Italien for yderligere 
at uddanne sig. Vistnok med flere og lange Afbrydelser var 
han i Udlandet 15 — 16 Aar; fra 1669 eller 1670 er han igjen til 
Stadighed hjemme og har strax stor Medbør: skjønt der var flere 
andre ældre kgl. Bygmestre, som Evert Jansen og Hans Steenwinkel, 
forfremmedes v. H. snart efter sin Hjemkomst til Generalbygmester 
(167 i), blev Inspektør over Kongens Malerier og Billedhuggerarbejder 
og fik en aarlig «Besoldning» af 1500 Rdl. K., en den Gang meget 
betydelig Løn. Som Generalbygmester havde v. H. nok at tage vare, 
baade med selv at arbejde for Hs. Maj. og med paa Kongens 
Vegne at slutte Akkorder med Hoffets forskjellige Haandværkere 
og Kunstnere, endog med Stempelskæreme. Efter kgl. Ordre af 



Digitized by VjOOQIC 



V. Haven, Lambert. 169 

1670 havde Hans Steenwinkel gjort Planen og forfærdiget Modellen, 
efter hvilken Kjøbenhavns Nørreport skulde opføres, men næste Aar 
kom de raadende paa andre Tanker, og det overdroges v. H. at 
udarbejde en ny Plan og gjøre Tegninger til nævnte Port, som saa 
opførtes efter disse. I 1673 — 75 gjorde v. H. og Joh. Franck (V, 270) 
en stor og dyr Stenfontæne til Jægersborg Hundegaard; den kostede 
ikke mindre end 1240 Rdl. K., af hvilken Sum Franck, som udførte. 
Arbejdet, kun fik den mindste Del; i 1674 ombyggede v. H. Port- 
huset paa Jægersborg, og i 1682 paabegyndte han sit Hovedværk, 
Frelsers Kirke paa Christianshavn. Grundstenen til Kirken blev lagt 
19. Okt 1682, men Indvielsen fandt først Sted 19. April 1696, et 
Aars Tid efter v. H.s Død. (Taamet er af langt senere Datum og 
opført af Thurah.) — Som Maler var v. H. ligeledes virksom for 
Kongen og Hoffet: til Jægersborg gjorde han en Apollo, en Mars, 
en Minerva og en Hercules, alle lige store; end videre det danske 
Rigsvaaben til Rosenborg, Christian V i Salvingsdragt, H. Løven- 
hjelms Portræt osv. I 167 1 sluttedes der Kontrakt mellem Universi- 
tetet og V. H. om «et Kontrafej » til en Altertavle i Trinitatis Kirke 
(Alteret her ødelagdes i Byens Brand 1728). 

V. H. blev en anset og velhavende Mand. Da i 1680 Terrænet 
mellem Stormgade og Ny Kongensgade blev bebygget, slog v. H. sig 
ned der og opførte rimeligvis selv sit senere Vaaningshus, det nu- 
værende Harboeske Fruekloster i Stormgade. Hvad hans første 
Hustru hed, og naar hun døde, vides ikke; 17. Nov. 1674 ægtede 
han Anne Pedersdatter Slange (f. 1653), med hvem han fik en 
Hoben Børn, mindst 11. v. H. døde i Kjøbenhavn 9. Maj 1695. 
Han efterlod sig en Del Malerier og Kobberstik, som afkjøbtes 
hans Enke for kgl. Regning, og som kom henholdsvis paa Kunst- 
kammeret og det kgl. Bibliothek. Hans Enke hensad i gode Kaar 
og døde først 1729. 

Kbhvns Skilderi 1829, S. 1363. Weilbach, Konstnerlex. Tilskueren 
1890, S. 96. F.J.Meier. 

V. Haven, Michael, — 1660 — , Maler, Broder til foranstaaende, 
var født i Bergen og blev ligesom Broderen Lambert 1653 sendt 
til Udlandet for kongelig Regning. Han var borte en halv Snes 
Aar og blev snart efter sin Hjemkomst (1664) af Frederik HI ud- 
nævnt til Mathematicus og Ridsemester paa Sorø, men ved Aka- 
demiets Nedlæggelse det følgende Aar mistede han denne Stilling. 
Han kom snart i Nød og Trang, men opnaaede 1676 at blive 



Digitized by VjOOQIC 



lyo 



V. Haven, Mick, 



indført i HofniUen, o: lønnet af Kongens Kasse som Hofkunstner. 
Han skal desuden, meldes der, have været Slotsforvalter paa Frede- 
riksborg (denne Efterretning er uden Tvivl falsk) og til sidst (1676) 
være flyttet til Landsbyen Uggerløse og død der. Hans Dødsaar 
kjendes ikke, men han maa vistnok være død inden 1685, da han 
ikke findes opført paa den første bevarede Fortegnelse (af 1685) 
•over de af Kongens Kasse lønnede Hofkunstnere. Sidste Gang, 
han bestemt kan paavises, er 1683, da han udførte et Billede, en 
Engel med Krone, til Frederiksborg. Der nævnes kun grumme faa 
Arbejder af v. H. : et stort Billede af Processionen ved Souverænitets- 
akten 1660 og nogle Altertavler, der dog ikke kunne paavises. Han 
havde 1660 ægtet Anne Pedersdatter (f 1672). F, J, Meier, 

V. Haven, Niels, 1709 — 77, Sprogmand. Han er født 8. Sept. 
1709 i Odense og Broder til ovennævnte Jens v. H. (f 1778). Mo- 
deren var en Søsterdatter af Niels Slange, efter hvem Niels v. H. er 
opkaldt. 1729 blev han Student, 1732 Hører i Odense, 1734 Cand. 
theol., 1744 Magister, 1751 Professor designatus ved Gymnasiet i 
Odense, 1757 virkelig Professor i Græsk sammesteds. 24. Juli 1754 
ægtede han Christiane Gruner (f 23. Nov. 1782), Datter af Elias 
Christian G., resid. Kapellan til St. Hans Kirke i Odense. De 
havde 9 Børn. Han døde 4. Avg. 1777. — N. v. H. udgav 1741 
«Et lidet orthografisk Lexikon», indeholdende et Udvalg af det 
danske Sprogs mest almindelige Ord. Det er ikke noget betydeligt 
Skrift; men det har dog Betydning den Dag i Dag, navnlig derved, 
at det ikke alene giver Ordenes skrevne Form, men ogsaa oplyser 
om deres Form i det daglige Omgangssprog. I dette Skrift fore- 
slog V. H. nogle faa ubetydelige Forandringer af den traditionelle 
Orthografi, blandt andet Brugen af smaa Begyndelsesbogstaver ved 
Substantiver, hvilket gav Anledning til et plumpt Angreb af Th. 
Clitau i Wielandts « Lærde Tidender* (1741, Nr. 41). Heraf udspandt 
sig en hidsig Pennefejde, der endogsaa foranledigede Clitau til at 
indgive en Klage til Konsistorium, uden at han dog derved opnaaede 
noget Resultat. Denne «orthografiske Krig» blev den ydre Foranled- 
ning til, at Høysgaards første grammatikalske Afhandling saa Lyset. 

Bloch, Den fyenske Geistlighed I, 543. 763. Nyenip, Lit. Lex. N. M. 
Petersen , Den dsk. Lit. Hist. IV, 367 fF. Stolpe , Dagspressen i Danmark 
IV, 142. P. K. Thorsen, 

V. Haven, Peder, 1715 — 57, Theolog, sidstanførtes yngre 
Broder, blev født i Odense 9. Avg. 1715, Student 1731 og tog 



Digitizec? by VjOOQIC 



V, Haven, Ptd. lyi 

Attestats 1734. Snart efter drog han til Udlandet, først til Tysk- 
land, derefter i Sommeren 1736 til Rusland og blev efter nogen 
Tids Forløb Sekretær og Prædikant hos Nordmanden Admiral 
Peter Bredal (III, 36), der var øverstbefalende over den asovske 
Flaade i Russernes Krig mod Tyrkerne. Efter Hjemkomsten, som 
blev fremskyndet i Anledning af Faderens Død 1739, tog han 
Magistergraden i Kjøbenhavn 1740, rejste saa til Holland og Tysk- 
land til 1742 og udarbejdede derefter sin « Rejse i Ruslande (1743, 
2. Udg. 1757), som er et dygtigt og velskrevet Arbejde, der nød 
den Ære at ledsages af anbefalende Forord af Holberg. Han 
levede en Tid hjemme i Odense, og fra dette Ophold stammer 
hans «Anfangsgninde der dånischen Sprache* (1744, 2. Udg. 1753), 
hvori han tager særligt Hensyn til Svensk og søger at vise, at 
Dansk, Norsk og Svensk godt kunne betragtes som et og samme 
Tungemaal. Men da Grammatikken udkom, var han allerede borte 
fra Landet igjen. I Slutningen af 1743 havde han modtaget Ordina- 
tion for at gaa som Legationspræst til Rusland, og her forblev han 
da til 1746. Ved dette sit andet Ophold i Zarens Land forøgede 
V. H. yderligere sit Kjendskab til Folket og dets Tilstande, og Re- 
sultatet heraf er nedlagt i hans «Nye og forbedrede Efterretninger 
om det russiske Rige* (2 Dele, 1747), som er oversat saa vel paa 
Russisk som paa Fransk. Da Sorø Akademi gjenoprettedes 1747, 
blev han Professor theologiæ her og tillige Sognepræst i Sorø. Ved 
Indvielsesfesten 26. Juli s. A. i Kongens Nærværelse indledede han 
Festlighederne ved sin Prædiken, som senere blev trykt' i « Prædi- 
kener* (1752). Den theologiske Doktorgrad erholdt han 1749 ved 
Jubelfesten for det oldenborgske Kongehus. 1754 blev han tillige 
Provst. Paa Sorø Akademi læste han over Kirkehistorie, Dogmatik 
og Moral og udgav 1756 et fuldstændigt theologisk System, det 
første paa Modersmaalet («0m Theologien»), men rigtignok spækket 
med en Mængde Særheder. Han døde, kun 42 Aar gammel, 8. Avg. 
^757 og efterlod som Enke Mariane f. Griiner (f i Kjøbenhavn 
8. Juli 1799 i sit 81. Aar), ældste Søster til Professor Niels v. H.s 
Hustru. Sønnen Elias Chr. v. H. er nævnt ovenfor. 

Nyerup, Lit. Lex. Hundrup, Doctores theol. S. 42. (Norsk) Hist. Tidsskr. 
2, R. IV, 444. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 770 f. A.Jantzen, 

Havsteia, Jørgen Peter, 1812 — 75, Amtmand, fødtes 16. Pebr. 
1812 paa Handelspladsen Hofs6s i det nordlige Island; Forældrene 
vare Kjøbmand Jacob Havsteen og Maren f. Birch. H. dimitteredes 



Digitized by VjOOQIC 



1*72 Havstein, Jørg. Pet, 

1835 fra Skolen paa Bessastaflir og tog 1840 juridisk Examen ved 
Kjøbenhavns Universitet. Efter at have været ansat i Rentekammeret 
udnævntes han 1845 til Sysselmand i Norder Miila Syssel i det øst- 
lige Island, hvorfra han 1850 befordredes til Amtmand over Nord- 
og Østamtet, fra hvilket Embede han erholdt Afsked 1870. De 
følgende Aar, indtil sin Død 24. Juni 1875, boede han paa den 
nær ved Amtmandssædet liggende Gaard Skjaldarvlk i Øfjord Syssel. 
Kongevalgt Medlem af Altinget var H. 1853, men deltog ellers ikke 
i det politiske Liv. Derimod spillede han en stor Rolle i den 
bevægede Faareskabstid 1856 og følgende Aar. I Overensstemmelse 
med den islandske Befolknmgs Flertal og særlig Beboerne af de 
ham underlagte Landsdele, men i Modstrid med den af Regeringen 
valgte Fremgangsmaade, gjorde han sig til Talsmand for Nedslagt- 
nings- og Afspærringsprincippet imod Kurmethoden, gjennemførte 
paa eget Ansvar 1858 Nedslagtning i de truede Egne mod Nord- 
vest (Hunavatns Syssel) og lod til videre Raadslagning afholde et 
6 Dages Møde af Udsendinger fra alle Amtets Sysler, der gave ham 
deres fulde Tilslutning (se herom «Tl8indi frå amtsfundinum å 
Akureyri 1858*). — H. var, hvad ovenstaaende vidner om, en 
energisk Mand, men noget uberegnelig, af et kolerisk og vanskeligt 
Temperament. Han var 3 Gange gift. — En Søn af H. i 3. Ægte- 
skab, med Præstedatteren Kristiana Gunnarsdatter, ,er Hannes H, 
(f. 4. Dec. 1861; Landshøvdingssekretær), der regnes blandt de 
lovende yngre islandske Digtere. 

Heimdallur 1884, Nr. 9 f. Borgfirfiingur, Rithofundatal. Kr. Kaalund, 

Haxthausen y Anton Wolf Friherre, 1647 — 94, Hofmand, 
fødtes I. Juni 1647 paa sin Slægts gamle Sæde Tienhausen i det 
paderbomske; hans Forældre vare Wolf Friherre H. til Eisborn og 
Mechtilde Sophie v. Hanxleden. 7 Aar gammel sendtes han til 
det oldenborgske Hof, hvor han tjente som Page indtil Grev Anton 
Giinthers Død (1667) og nød en omhyggelig Opdragelse; særlig 
uddannede han sig i Ridekunsten, hvori han naaede en høj Grad 
af Fuldkommenhed. 1669 drog han til Danmark og fik Ansættelse 
som Hof- og Jagtjunker hos Frederik III, hos hvis Dronning H.s 
Faders Stifmoder havde været Hofmesterinde. Han avancerede nu 
hurtig; 1670 blev han Forskærer, 167 1 Ridejunker, s. A. Staldmester, 
1672 Kammerjunker, 1679 i« Staldmester og 1680 Overstaldmester; 
1684 hædredes han med Danebrogsordenen. Denne Karriere viser, 
i hvor høj Yndest H. stod hos Christian V, til hvis nærmeste Om- 



Digitized by VjOOQIC 



Haxthausen, Ant. Wolf, jnx 

givelser han hørte saa vel i Fred som i Krig; hans Omhu for at 
forsyne Kongens Stald med smukke Heste, hans Dygtighed i at 
arrangere Karrusseller og udmærkede Virksomhed ved Fornyelsen 
af det berømte Stutteri paa Frederiksborg maatte nødvendigvis til- 
tale en Konge som Christian V, der fattede saadan Tillid til H., 
at han ogsaa anvendte ham i Gesandtskaber til forskjellige tyske 
Hoffer. 1687 var han saaledes som Envoyé extraordinaire i Dres- 
den, Celle, Hannover, Wolfenbiittel og Wien; 1688 sendtes han til 
Berlin, hvorhen han atter gik 1692 for som Envoyé at afløse Chr. 
V. Lente hos Kurfyrsten, hvem han fulgte paa Felttoget i Brabant. 
S. A. tiltraadte H. Embedet som Overlanddrost i Oldenborg og 
Delmenhorst, der skylde ham mange gode og nyttige Indretninger. 
Den paafølgende Vinter var han atter paa sin Post i Berlin, og 
1694 gik han som Gesandt til Sachsen; syg vendte han tilbage til 
Berlin, og ved en temmelig pludselig Død bortkaldtes han 19. Nov. 
H. havde 6. April 1689 ægtet Dorothea Justina Grevinde Aldenburg 
(f. 6. Jan. 1663, f 27. Dec. 1735 i Oldenborg), Datter af Antonius 
Greve A. (s. I, 174). Med sin Hustru fik H., der 1688 havde til- 
kjøbt sig Familiegodset Tienhausen, Halvdelen af Marskgodset 
Nienfelde i Oldenborg. 

H. synes, hvad der taler til hans Ære, ikke at have gjort sig 
sit nære Forhold til Kongen saa indbringende som flere af hans 
samtidige; de Lønninger, han oppebar i sine Embeder, ere ikke 
overdrevne. I det hele taget vidne de Træk af hans Færd, som 
ere komne til vor Kundskab, til Gunst for hans Karakter; hans 
mandige og rolige Optræden over for den iltre og anmassende 
engelske Gesandt Molesworth, der gjentagne Gange væltede sig 
ind paa ham, er saaledes i høj Grad sympathetisk. Hans Hustru, 
der 1695 blev Overhofmesterinde hos Dronning Charlotte Amalie, 
som meget elskede sin «liebstes D6rtgen», var en ualmindelig 
dannet og elskværdig Personlighed; 1705 nødte Svagelighed hende 
til at opgive sin Hofstilling. 

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen S. 12 ff. 
Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 176 f. Brasch, Molesworths Skrift cAn account 
of Denmark > S. 131 ff. Nyt hist. Tidsskr. II, 183. Brasch, Vemmetoftes Hist. 
n, 52 ff. 61 f. G, L. Wad. 

Haxthausen, Carl Ulrik Emil, 1807 — 89, Officer, er født 
10. Okt. 1807 i Kiel; hans Fader var nedennævnte Generalmajor 
Frederik Julius H. (f 1834). 14 Aar gammel traadte han ind i 
Hæren som Volontær, blev strax efter Artillerikadet og i 1823 Styk- 



Digitized by VjOOQIC 



ly^ Haxthausen, Carl Ulr. Emil, 

junker, medens han efter aflagt Officersexamen blev Sekondlieutenant 
i Artilleriet med Aldersorden fra Jan. s. A. 1828 blev han Kammer- 
junker. Premierlieutenants Karakter erholdt han 1833, selve Graden 
først i 1837, men blev saa til Gjengjæld Kapitajn i 1841. Da Krigen 
udbrød i 1848, erholdt han Befaling over et Halvbatteri, som skulde 
forsvare Lille Bælt, men blev i Juni s. A. Chef for 6. Batteri, hvor- 
med han paa ærefuld Maade deltog i Kampen ved Ejstrup det 
følgende Aar samt i Fægtningerne ved Alminde og Vejle, hvomæst 
han deltog i Ryes Tilbagetog. I 1850 udmærkede H. sig særligen 
i Slaget ved Isted, i det han med sine 8 Kanoner i lang Tid stod 
ene mod Fjendens 24. I 1852 fik han det Hverv at overrække 
Kejser Nicolaus af Rusland et Espingolbatteri softi Gave fra Kong 
Frederik VII. H. forfremmedes til Major i 1854, ansattes 2 Aar 
senere som Kommandør for Artilleribrigadestaben, udnævntes 1857 
til Kammerherre, fik i 1860 Oberstlieutenants Karakter og opnaaede 
Aaret efter denne Grad samtidig med at blive Kommandør for 
I. Artilleriregiment. Da Carl XV i Sommeren 1862 gjæstede Kjoben- 
havn, var han attacheret hos denne Fyrste. 

Ved Krigens Udbrud 1864 var H. Chef for Hærens Reserve- 
artilleri og blev, efter at Hæren var ankommen til Dybbølstillingen, 
kommanderende Artilleriofficer i denne, indtil Sygdom 17. Marts 
nødsagede ham til at træde tilbage. Som Paaskjønnelse af sin 
Virksomhed benaadedes han med Kommandørkorset af i. Grad af 
Danebrog og erholdt tillige Obersts Karakter. Ved Reduktionen 
i Dec. s. A. afskedigedes H. i Naade af Krigstjenesten og erholdt 
i 1886 et nyt Afskedspatent som Generalmajor. — H., der forblev 
ugift, var en nobel Personlighed, som lige indtil sin Død, g. Maj 
1889, følte sig stærkt knyttet til sit gamle Vaaben. 

Nationaltid. Nr. 4983. R N. Nieuwenhuis, 

Haxthausen, Christian Frederik Greve, 1690 — 1740, Officer, 
var Søn af ovennævnte Anton Wolf H. og født 19. Juli 1690. 
18 Aar gammel blev han Fændrik ved Prins Georgs og Aaret efter 
Sekondlieutenant ved Prins Carls Regiment i Nederlandene. Alle- 
rede 171 1 blev han Kapitajn, men kom snart efter hjem, i det han 
blev ansat ved Fodgarden og tillige som Kammerjunker hos Enke- 
dronning Charlotte Amalie. 17 16 blev han Major og endnu s. A. 
Oberstlieutenant ved v. d. Liihes (siden Johannsens) hvervede Regi- 
ment, med hvilket han deltog i de følgende Aars Felttog i Norge, 
bl. a. i Hølandsaflfæren og siden som Chef for Soldatesken paa den 



Digitized by VjOOQIC 



Haxthausen, Chr, Fred. ly^ 

norske Skjærgaardseskadre. 17 18 udnævntes han til Oberst og Chef 
for I. throndhjemske Infanteriregiment og tog 1719 Del i Indfaldet 
i Baahus Len. Strax efter Freden 1720 blev H. forsat til Danmark 
som Chef for Aarhus Stifts nationale Infanteriregiment, som han 
endnu s. A. byttede med østsjællandske nationale Dragonregiment. 
1730 blev han Chef for Dronningens Livregiment, men beholdt dette 
ikke engang et Aar, i det han efter kort forinden at have faaet 
Kammerherrenøglen ved Nytaar 1731 blev Deputeret i Landetatens 
Generalkommissariat. 1735 fik han Danebrogsordenen og arvede 
s. A. efter sin Moder Godset Nienfelde i Oldenborg (af Slægtens 
Stamgodser havde han tidligere arvet Tienhausen, Hemsen og Eis- 
bom); 1736 blev han derhos optaget i Grevestanden, med et efter 
Moderens, det aldenburgske, dannet Vaaben, og udnævnt til Over- 
landdrost i Oldenborg, hvilken Post netop var bleven ledig. Her 
døde han allerede 26. Dec. 1740. 

29. Avg. 17 2 1 havde han ægtet Margrethe Hedevig Juel, 
f. 24. Febr. 1702 i Govemolo i Italien, hvor hendes Fader, senere 
Generallieutenant Gregers J. til Eriksholm, da opholdt sig ved Hjælpe- 
tropperne. Hun blev 1745 Hofmesterinde for Kronprinsens Børn og 
dekoreret med l'union parfaite; f 19. Febr. 1752 paa Christiansborg. 

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen. Danmarks 
Adels AarlK^ 1887, S. 177. H. W, Harbou, 

Haxthausen, Christian Ove Greve, 1777 — 1842, Overhof- 
marskal, Herre til Tienhausen i Westfalen, var Søn af neden- 
nævnte Gehejmestatsminister G. C. Greve H. (f 1802) og fødtes 
26. Maj 1777 i Flensborg, hvor Faderen den Gang var Amtmand. 
Fra Barndommen af bestemt for Soldaterstanden traadte han, efter 
1783 at være udnævnt til Sekondlieutenant og 1791 til Premier- 
lieutenant, i sit 19. Aar til Tjeneste ved Livgarden til Fods, blev 
1796 Stabskapitajn og 1803 Kompagnichef. 1809 forsattes han til 
danske Livregiment til Fods som Major, ved hvilket Regiment han 
derefter forblev — fra 1816 som Oberstlieutenant — , indtil han 
1826 overgik til aktiv Hoftjeneste som Hofmarskal og samtidig sattes 
å la suite i Armeen som Oberst; 1828 erholdt han Afsked som 
Generalmajor. Ved Overhofmarskal Hauchs Død 1838 overdroges 
H. Hofbestyrelsen; 1840 udnævntes han til Overhofmarskal. Da 
han 18. Sept. 1842 vilde begive sig fra sine Aftrædelsesværelser paa 
Christiansborg Slot ad den forholdsvis mørke Stentrappe, der fører 
til dettes Hovedport, snublede han og faldt for over, hvorved han 



Digitized by VjOOQIC 



iy5 Haxthausen, Chr. Ove, 

erholdt en betydelig Læsion i Hovedet, saa at han døde den paa- 
følgende Nat. Han var ugift og den sidste Greve H. 1810 blev 
han Kammerherre, 1828 Kommandør af Danebrog og 1836 Storkors. 
Under Ordenskapitlet blev han Underfører ved Drabantkorpset 1809, 
Ordensskatmester 1834, Ordensmarskal 1840. 

Becker, Orion, Qvartalskr., I, 161 ff. C. Z. Løvenskiold. 

Haxthausen, Clemens August Baron, 1738—93, Officer, født 
17. Dec. 1738 i Oldenborg, Søn af ovennævnte Christian Frederik 
Greve H. (f 1740), blev 1754 Sekondlieutenant og 1760 Kapitajn 
i Livgarden til Fods, 1768 Oberstiieutenant ved Kronprinsens Re- 
giment og 1769 Premiermajor — hvilket den Gang tillige vilde 
sige højstbefalende — ved Livgarden til Fods. Samme Stilling 
beklædte han i Dec. 177 1, da Struensee, der tidligere paa Aaret 
havde opløst Hestgarden, udstedte den for ham selv skæbnesvangre 
Kabinetsordre, i Følge hvilken der af Fodgardens 5 Kompagnier 
skulde dannes i Grenaderkompagni ved hvert af de i Kjøbenhavn 
garnisonerende Infanteriregimenter. Under det nu i den Anledning 
paafulgte Mytteri af de menige Gardere synes H.s saa vel som de 
øvrige Gardeofficerers Holdning at have været loyal og ulastelig, 
men i øvrigt var han af Struensees Omgivelser mistænkt for at 
børe til de konspirerende og at være vunden af Enkedronningen. 
Særlig Belønning tilfaldt der ham dog ikke efter Omvæltningen, 
naar undtages, at han 1773 blev Kommandør for den gjenoprettede 
Livgarde og 1774 hvid Ridder. 1777 udnævntes han til General- 
major; Kammerherre var han fra 1766. Da Regeringsskiftet 1784 
forberedtes, sluttede han sig til Kronprinsen, og det var overdraget 
ham med Gardebataillonen at haandhæve Ordenen i Hovedstaden, 
hvis Tumult mod Forventning skulde opstaa. Aaret efter fratraadte 
han Kommandoen over Garden og blev i det Sted Chef for sjæl- 
landske Infanteriregiment og Kommandant i Kjøbenhavn; 1789 blev 
han Generallieutenant. H. var 3 Gange gift: i. (20. Sept. 1765) 
med Charlotte Amalie f Baronesse Wedel-Jarlsberg (f. 27. Juli 1749 
f 29. Nov. 1771); 2. (24. Avg. 1774) med Dorothea Sophie f. Schack- 
Rathlou (f. 25. Juli 1757 f 11. Jan. 1778) og 3. (22. Juni 1792) med 
Christine Caroline f. Komtesse Holstein-Ledreborg (f. 28. Febr. 1772 
f II. Dec. 1852). Han døde i Kjøbenhavn 29. Jan. 1793. 

S, A, Sørensen, 

Haxthausen, Frederik Gottschalck (Maximilian), 1705 — 70, 
Officer, var født i Maastricht 4. Sept. 1705, medens hans Fader, 



Digitized by VjOOQIC 



Haxthausen, Fred. Gottschakk. lyy 

Amold Ludvig H. (f 1730 som Oberstlieutenant), tjente ved Hjælpe- 
tropperne i Holland. 11 Aar gammel blev han Kadet, 17 19 
Fændrik ved fynske nationale Infanteriregiment, hvor Faderen da 
tjente, 1720 Sekondlieutenant, 1722 forsat til Prins Christians (hver- 
vede) Regiment, 1726 Premierlieutenant, kom 1733 til Fodgarden 
og blev 1 741 Kapitajn ved denne. 1747 udnævntes han til Chef 
for Landkadetkompagniet og Overfører for Drabantgarden, hvilke 
Poster i lang Tid vare forenede; samtidig fik han Karakter som 
Major, 1749 som Oberstlieutenant og 1754 som Oberst (Anciennitet 
fi-a 1750). Ved Kadetkompagniet fik han 1757 indført en «forbedret 
Indretning », i Følge hvilken der bl. a. holdtes ugentlige Forelæs- 
ninger for Garnisonens Officerer og Underofficerer, der ønskede at 
uddaime sig videre. 1760 blev H. Chef for Garnisonsregimentet 
og ved dettes Ophævelse 1764 for i. oplandske Regiment, 1768 
Generalmajor og Kommandant paa Frederikssten, hvor han døde 
4. Jan. 1770. — Gift 18. Dec. 1737 med Juliane Dorothea v. Eldern 
(f. 29. Okt. 1719, t 13. Juli 1790 i Roskilde), Datter af en tidligere 
Kadetchef, Oberst Woldemar Ernst v. E. 

Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 181. H, W. Harbou, 

Haxthausen^ Frederik Gottschalck (kaldt den yngre), 1750 
— 1825, Officer, Søn af ovfr. nævnte Generalmajor Frederik Gott- 
schalck H. (t 1770), er født i Kjøbenhavn 14. Juli 1750. Han 
blev, 6 Aar gammel, indskreven som Landkadet og udnævntes i sit 
n. Aar til Fændrik i Prins Frederiks Regiment, hvor han 1763 
avancerede til Sekondlieutenant, 177 1 til Premierlieutenant. 1779 
blev han, som 1776 var bleven Kammerjunker, Kapitajnlieutenant i 
søndenfjældske Infanteriregiment, s. A. Kapitajn, Aaret efter titulær 
Generaladjudant, 1788 Major og tjenstgjørende Generaladjudant hos 
Prins Carl af Hessen, øverstbefalende for den norske Hær, der 
rykkede ind i Sverige. H. fik under dette korte Felttog, i h^dlket 
Forplejningsvæsenet funktionerede meget slet. Lejlighed til paa 
dette Omraade at lægge glimrende administrative Evner for Dagen 
og gjorde nu hurtig Karriere. Han udnævntes s. A. (1788) til 
Intendant for den norske Hær og optoges som Deputeret i det 
norske Generalitets- og KommissariatskoUegium ; det følgende Aar 
blev han Generalkrigskommissær for Landetaten, 1792 2. Deputeret. 
1793 beordredes han udenlands for at sætte sig ind i Forplejnings- 
tjenesten ved de krigsførende Magter og gjæstede i den Anledning 
de østerrigske og preussiske samt flere smaa tyske Staters Hære. 

Dansk biogr. Lex. VII. Marts 1893. 12 



Digitized by VjOOQIC 



lyg Haxthausen, Fred. GottschaUk. 

1802 fik han Generalmajors Navn og Rang samt i Forbindelse 
med de ovfr. nævnte Embeder Chefsposten for det norske militære 
Institut og Aaret efter tillige Posten som Generalkrigskommissær 
for den norske Søetat. Samtidig var han af de forskjellige norske 
Generaler sønden- og nordenijælds en søgt og skattet Raadgiver, 
ogsaa i Sager, der laa uden for hans egentlige Virkefelt, og hans 
Navn vil findes kn)rttet til de fleste af de Foranstaltninger, der 
ved Aarhundredets Begyndelse bleve trufne til Norges Forsvar. H.s 
ualmindelige Dygtighed var anerkjendt af alle, men hans Omsig- 
griben og den store Lykke, han gjorde, skaffede ham, som natur- 
ligt var, talrige Misundere, fornemmelig i Norge, og paa hans 
Karakter kastedes der stærk Skygge, der vedblev at følge ham, 
saa længe han stod i den dansk-norske Statstjeneste Enkelte væg- 
tige Vidnesbyrd gaa dog i absolut modsat Retning, og 1802 udtaler 
en Privatmand sig bl. a. saaledes om ham: «H. er ej alene et 
sjældent Geni, men har tillige Flid, Redelighed og Glæde ved at 
virke til sine Medmenneskers Held, hvortil hans Post giver ham 
saare megen Anledning. » 

Den overordentiige Anerkjendelse, som de norske Statsmyndig- 
heder lode H. blive til Del, bestemte Kronprinsregenten til 1803 at 
kalde ham til Danmark for at overtage Styrelsen af Feltkommis- 
sariatet for den danske Hær, hvoraf en stor Del dette Aar kon- 
centreredes i Holsten og Slesvig og ligeledes her var samlet i 
Aarene 1805 — 7. H. beholdt desuagtet sine norske Embeder, der 
1806 forøgedes med Posten som Kommandant ad interim paa Akers- 
hus. 1809 blev han i. Deputeret i det norske Kollegium, s. A. 
Kommandør af Danebrog og 1810 Deputeret i det danske General- 
Kommissariatskollegium, hvorunder Feltkommissariatet henlagdes for 
derefter strax atter at udskilles og gaa ind under Generalkvarter- 
mesterstaben under Navn af Bureau for den danske Armés For- 
plejning. Denne Foranstaltning, hvortil de intimere Grunde ikke 
kjendes, var en Antydning af, at H.s Rolle i Danmark var ud- 
spillet, og virkelig begik man den Fejl at lade denne finansiel- 
administrative Kapacitet, man *saa haardelig kunde have behov, 
vende tilbage til Norge. Han betragtedes her, hvor han efter 
Prins Frederik af Hessens Udsagn ikke ventedes med Glæde, og 
hvor mange talte ondt om ham, som værende falden i Unaade, 
og af et karakteristisk Brev fra ham til Frederik VI, i hvilket han 
i Begyndelsen af 181 1 takker for sin Udnævnelse til Storkors af 
Danebrog, skjønner man ogsaa, at han i sit inderste tager sig sin 



Digitized by VjOOQIC 



Haxthausen, Fred. Gottschakk, lyn 

Tilbagesendelse nær. Han glæder sig imidlertid ved, at den ham 
c nu overgaaede Stjærneglans har for al Verden tilintetgjort alle 
Fortolkninger », og han lover Kongen, at han skal « opofre sine 
sidste Kræfter i sin dyrebareste Monarks pligtforbindende Tjeneste*. 
Dette Løfte holdt han dog kmi til Dels. Han arbejdede vel nok 
i de nærmeste Aar med sin sædvanlige Duelighed og fik, da Prins 
Christian Frederik i 1813 overtog Statholderposten og i 1814 Regent- 
skabet i Norge, med Titel af Generalintendant en altovervejende 
Indflydelse paa Prinsens Handlinger, men det menes ikke i nogen 
heldig Retning, og Prinsens danske Omgivelser vare endog tilbøje- 
lige til at tro, dog næppe med skjellig Grund, at han spillede 
under Dække med Svenskerne. Christian Frederik udnævnte ham 
under sit kortvarige Kongedømme til Generallieutenant, Statsraad 
og Overhofmarskal. Ved hans Abdikation sluttede H. sig virkelig 
til Svenskerne og blev derefter strøgen af den danske Hærs Lister. 
1817 tog han Afsked fra sin militære Tjeneste, efter at han Aaret 
forinden var bleven frifunden af en af Stortinget nedsat Rigsret. — 
H. ægtede 23. Sept. 1783 Cathrine Oldenburg (f. 1765 f 1843), Datter 
af Generalmajor AdanCi Christopher O. (f. 1736 f 1803) og Marie f. 
Schøller (f. 1741 f 1770). Han døde i Christiania 6. Juli 1825. 

Thaanip, Fædrenelandsk Nekrolog 1821 — 26. Meddelelser f. Krigsarki- 
verne I—V. 5. A. Sørensen. 

Haxthausen, Frederik Julius, 1772 — 1834, Officer, født 
18. Juni 1772 i Husum, er en Søn af Kammerherre, Oberst af 
KavaUeriet Arnold Frederik Ludvig H. (f. 1738 f 1813) og Vibeke 
f. Adeler (f. 1742 f 1786). H. fik i sit 15. Aar Udnævnelse som 
Sekondlieutenant i Artillerikorpset og gjennemgik derefter Artilleri- 
kadetinstituttet, hvQr han gjorde sig ualmindelig afholdt blandt 
Lærere som Kammerater ved sin Flid, Elskværdighed og smukke 
Optræden. 1791 avancerede han til Premierlieutenant, 1800 til Kapi- 
tajn i Artillerikorpset, men i 1805 udtraadte han af den aktive Hær, 
rimeligvis under Paavirkning af sin ovennævnte Farbroder Frederik 
Gottschalck H., Chef for Feltkommissariatet, hvem han alt 1803 under 
Troppesamlingen ved Rensborg havde gaaet til Haande som « Ad- 
junkts, og blev ansat som Sø- og Landkrigskommissær i i. jyske 
Distrikt. Han vedblev i denne Stilling at fungere som Adjunkt 
hos Onkelen under Troppekoncentrationen i Holsten 1805 — 7, indtil 
han i Slutningen af sidstnævnte Aar, da største Delen af Hæren 
droges over til Sjælland, blev selvstændig Chef for den Del af 



Digitized by VjOOQIC 



l8o Haxthausen, Fred, Jul. 

Feltkommissariatet, der forblev i Holsten. 1808 udnævntes han til 
Generalkrigskommissær, og der blev tillige givet ham Sæde i Ge- 
neral-KommissariatskoUegiet, hvortil han nu for Resten af sit Liv 
blev knyttet, og hvor han efterhaanden rykkede op fra yngst til 
2. militær Deputeret, fra 1814 med Obersts, fra 183 1 med General- 
majors Titel. 1812 udnævntes han til Kammerherre, 1828 til Kom- 
mandør af Danebrog og s. A. til de kgl. Ordners Viceceremoni- 
mester, 1833 til Ordensskatmester. Han var tillige Direktør for 
den militære Manege. — H. blev 8. Avg. 1800 gift med Anna 
Beate Baronesse Holck (f. 4. Sept. 1773 f 16. Marts 1842), Datter 
af Christian Frederik Baron H. til Holckenhavn. Han døde plud- 
selig uden forudgaaende Sygdom i Kjøbenhavn 4. Nov. 1834, efter- 
ladende sig et smukt Eftermæle som en sjælden elskværdig, brav 
og rettænkende Personlighed. 

Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Sp. 638 i. S, A, Sørensen, 

Haxthausen^ Gregers Christian Greve, 1732 — 1802, Stats- 
minister, blev født i Kjøbenhavn i. Febr. 1732 (eller 1733) og var 
en Broder til ovennævnte Generallieutenant Clemens Aug. H. (f 1793). 
Allerede i sit 6. Aar fik han den bekjendte C. C. Gartner, senere 
Professor i Brunsvig, til Hovmester og undervistes siden i Gymna- 
siet i Altona og i Kjøbenhavn, hvor han blev Student 1748; siden 
studerede han ved Sorø Akademi og ved Universitetet i Leipzig. 
1752 — 55 foretog han en større Udenlandsrejse til Holland, England 
og Frankrig og vendte derefter tilbage til Kjøbenhavn. Han gjorde 
her Tjeneste som Kammerjunker, hvilket han allerede var bleven 
i749» og deltog i tyske Kancellis Sessioner, indtil han i Nov. 1757 
udnævntes til Envoyé extraordinaire ved det kongl. polske og kur- 
fyrstelig sachsiske Hof. I Begyndelsen af 1758 udnævntes han til 
Kammerherre og afrejste kort efter til sin Post. 1760 fik han Ordre 
til at gaa til St. Petersborg for at afløse Osten, der var kommen 
til at staa paa en meget spændt Fod med Tronfølgeren (Peter III). 
H. repræsenterede Danmark ved det russiske Hof i de kritiske Aar 
1761 — 63, fra 1762 med Karakter af Ministre plénipotentiaire. Som 
Diplomat var H. næppe betydelig, men der var heller ikke noget 
at udrette under de daværende Omstændigheder i Rusland; det 
gjaldt kun om at have en Repræsentant, der ikke personlig irri- 
terede Kejseren og ikke var for nøje lieret med noget af de kæm- 
pende Partier. Da Peter III var styrtet, og der igjen blev Haab 



Digitized by VjOOQIC 



Haxthausen, Greg. Chr, igi 

om en Udjævning ad diplomatisk Vej af det gottorpske Spørgsmaal, 
afløstes H. af Osten. 

Efter Hjemkomsten blev H. 1763 Deputeret i Admiralitets- og 
Generalkommissariatskollegiet og 1766 i. Civildeputeret i General- 
kommissariatet for Søetaten, s. A. Ridder af Danebrog og af T union 
parfaite, 1768 Gehejmeraad. 1770 blev han i. Deputeret i det kom- 
binerede Admiralitets- og Generalkommissariatskollegium. Under 
Struensees Styrelse brugtes H. meget, han blev Medlem af Gehejme- 
konferencekommissionen og fik tillige med Etatsraad Willebrandt 
Befaling til at gjøre Forslag til en ny og forbedret Indretning af 
Søetatens Styrelse. Han blev selv i. Deputeret i det omordnede 
Admiralitets- og Kommissariatskollegium 177 1. Efter Struensees 
Fald afskedigedes han fra sine Embeder i Kjøbenhavn og blev 
Amtmand over Flensborg og Bredsted Amter. 1774 blev han Ge- 
hejmftkonferensraad, 1783 Ridder af Elefanten, 1784 Amtmand over 
Ringsted og Sorø Amter samt Overhofmester for Sorø Akademi og 
1787 Stiftamtmand i Sjællands Stift og Amtmand over Færøerne, 
hvilken Stilling han beklædte til 1790. Allerede 1784 havde Schack- 
Rathlou foreslaaet H. som Medlem af det nye Statsraad, men 
Kronprinsen vilde ikke gaa ind derpaa. Da Schack-Rathlou og 
Rosenkrantz vare traadte ud af Statsraadet i 1788, og Stampe 
døde 1789, fandt man det nødvendigt paa ny at faa det danske 
Parti repræsenteret i Regeringen, og 28. Nov. 1789 udnævntes H. 
og Jørgen Erik Skeel til Statsministre, efter H.s eget Udsagn, 
fordi de tilfældigvis vare fødte danske. I 1795 ^^^^ ^* tillige Præ- 
sident i vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer og Medlem 
af Direktionen for Postpensionskassen, men afskedigedes allerede 
samme Aar fra alle sine Embeder. Han døde 10. Juli 1802. 

H. skildres som en meget pligtopfyldende Embedsmand og en 
i alle Henseender hæderlig og ridderlig Karakter, men nogen større 
Betydning som Statsmand har han ikke haft. Han var en Mand 
med betydelig Dannelse og mange litterære Interesser. Han efter- 
lod sig et ikke ringe Bibliothek, væsentlig historiske Skrifter ved- 
rørende polske og russiske Forhold, som han havde samlet paa sine 
Gesandtskabsrejser; det kom efter hans Død ved Kjøb til det store 
kgl. Bibliothek. — Han var 2 Gange gift: i. (1758) med Louise Char- 
lotte f. v. d. Osten (f. 10. Okt. 1735 t 5- J"^ '7^^)* Datter af Gehejme- 
konferensraad Wilh. Aug. v. d. O., og 2. (1767) med Anna Elisabeth f. 
Juul (f. 15. Dec. 1750 t 10. April 1813), Datter af Ove J. til Ravnholt. 

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen. X. Laursen, 



Digitized by VjOOQ IC 



1 82 Haxthausen, Gustafva Charlotta MSrta Aurora. 

Haxthausen^ Gustafva Charlotta Mftrta Aurora, 1830 — 88, 
Forfatterinde, er født 15. Avg. 1830 i Vestergøtland af Forældrene 
Landshøvding , Statsraad, Generaltolddirektør Carl Henrik Friherre 
Gyllenhaal og Beata Aurora f. af Nordin. Efter Faderens Død i 
1857 overtog Aurora G. Pladsen som Hoffrøken hos Kronprinsesse 
Lovisa, i hvilken Stilling hun forblev, da Prinsessen besteg Tronen, 
ja, lige indtil dennes Død 187 1. Ved sin rige Begavelse, sin aldrig 
saarende eller bitre Kvikhed og Vittighed, sin sprudlende Aand 
og fine Kvindelighed glimrede hun ved Hove, samlede altid Be- 
undrere om sig og erhvervede sig sin Dronnings sande Venskab. 
20. Marts 1873 ægtede hun den danske legationssekretær i Stock- 
holm, Kammerherre Fred. Ferd. Haxthausen (f. 5. Febr. 1823 f 25. Dec. 
1888). I 15 Aar levede dette barnløse Ægtepar meget lykkelig 
sammen, og i deres Hus forstod hun at samle en stor og inter- 
essant Kreds. Under alt dette var hun dog legemlig svag** men 
hendes gjennemgribende Religiøsitet gav hende til det sidste Styrke 
i Lidelsen. 7. Febr. 1888 døde hun i Stockholm. Hendes Mand 
havde i sin Ungdom mistet sin forlovede, Klara Kuhlmann; under 
dette Forfatterindemærke udgav Fru H. 1883 — 84 «Från svenska 
hem», 1 — II. I disse Novellesamlinger skildrer hun sine egne Barn- 
domsminder. Hun improviserede pikante og træffende Vers; men 
hendes musikalske Evne turde dog have været hendes Hovedstyrke. 
Den Lethed, den geniale og opfindelsesrige Fantasi, hvormed hun 
paa Klaveret fremtryllede Følelser, Stemninger og Tildragelser af 
sit eget eller andres Liv, var højst overraskende. Andre maatte 
hjælpe hende med at nedskrive hendes Kompositioner, af hvilke 
mange ere gaaede tabt. Til den danske Kronprins Frederiks Bryl- 
lup komponerede hun en Festpolonaise, som endnu ofte bruges ved 
festlige Lejligheder i Sverige, og senere en kraftfuld Marche, som 
tit udføres ved den svenske Rigsdags Aabningsfest. Hun var en 
af sin Samtids mest begavede Kvinder i Sverige. 

Idun 9. Marts 1888. Nic, Bøgh, 

Haxthausen, Henrich Christian Baron, f. 1831, Officer. H. 
er født 4. Maj 183 1 paa Høvergaard ved Aarhus, og hans Forældre 
vare Postmester, Premierlieutenant Johan Christian Baron H. (f. 1799 
t 1866) og Elisa Marie Friborg f. Schytte (f. 1801 f 1878). Fra 
1844 — ^49 var han Landkadet og blev Sekondlieutenant sidstnævnte 
Aar ved 3. Jægerkorps med Aldersorden fra 1848, hvornæst han i 
1850 deltog i Slaget ved Isted og i' Fægtningen ved Mysunde. I 



Digitized by VjOOQIC 



Haxthausen, ffetfr. Chr, ig^ 

1854 kom han til Tjeneste ved i. Jægerkorps, hvorved han blev 
Premierlieutenant 1858, og i 1859 paa den kgl. militære Højskole, 
hvis Stabsafdeling han gjennemgik, hvorefter han uddannedes videre 
ved de andre Vaaben. Mobiliseringen 1863 fremkaldte en Afbry- 
delse heri, og H. ansattes som Adjudant ved 5. Brigade, i hvilken 
Stilling han deltog i Forsvaret af Danevirke og af Dybbølstillingen, 
særlig i Fægtningerne 17. og 28. Marts. Fra April blev H. Kom- 
pagnikommandør ved 7. Regiment, ansattes i 1865 ved Generalstaben 
og kort Tid efter som Adjudant hos Krigsministeren, indtil han ved 
Gjennemførelsen af Hærloven af 1867 blev Kapitajn ved 4. Bataillon. 
Det følgende Aar udnævntes han til Lærer i Krigskunst ved den 
nye Officersskole, efter at han allerede fra 1866 havde været Lærer 
i Taktik i Højskolens joigste Afdeling. Denne Lærervirksomhed 
var særdeles frugtbringende, thi faa forstode saaledes som han at 
vække Elevernes Interesse for og Forstaaelse af Vaabenartemes 
Taktik. H. var ogsaa Sekretær i den Kommission, som i 1866 
blev nedsat for at udarbejde et Felttjenestereglement for Fodfolket, 
hvilket udkom 1868, ligesom han ogsaa har skrevet flere taktiske 
Afhandlinger, bl. a. i « Tidsskrift for Krigsvæsen », hvis Redaktør 
han var fra 1868 — 69. Senere blev han en af Medstifterne af «det 
krigsvidenskabelige Selskab ». Da H. 1870 blev Skoleofficer ved 
Officersskolen, opgav han ældste Klasse, i 1876 sluttede han Virk- 
somheden i næstældste Klasse, og i 1878 afgik han fra Skolen som 
Kompagnichef ved 15. Bataillon. I 1880 blev H. Oberstlieutenant 
og Chef for 21. Bataillon, i 1888 Chef for 10. Regiment i Aalborg. 
H., som 19. April 1861 ægteviedes til Thora Emilie Birch 
(f. 23. Marts 1837), Datter af Arkitekt Emil Frederik Alexander B., 
har taget en ikke ringe Del i den saakaldte Forsvarsbevægelse. 
Allerede i 1873 ved Valghandlingen paa Frederiksberg opfordrede 
han Kredsens Folketingskandidat, daværende Kultusminister Hall, 
til at sætte Forsvarsspørgsmaalet paa sit Valgprogram, og dernæst 
skrev han en Del Artikler, navnlig i « Berlingske Tidende*, i 
samme Sag, medens han i 1881 virksomt opfordrede Kammerater 
til ved Foredrag at oplyse Befolkningen om Forsvarets Nytte og 
ogsaa selv holdt saadanne. F, N, Nieuwenhtds, 

Haxthausen^ Johan Diderik, 1652 — 1703, Officer, Broder til 
ovennævnte Anton Wolf H., var født 29. Jan. 1652 paa Petershagen 
i Bispedømmet Minden. Han kom ung i dansk Tjeneste, var ved 
Begyndelsen af den skaanske Fejde Kapitajn ved Bauditz* Regiment, 



Digitized by VjOOQIC 



184 Haxthausmt Joh, Did, 

kom kort efter til Fodgarden, blev 1677 Major ved Dronningens 
Livregiment og 1678 Oberstlieutenant. Da det sidste Regiment til 
det Korps, der 1689 overlodes Kong Vilhelm III af England, afgav 
en Bataillon, blev H. sat i Spidsen for denne som Oberst og var 
nu med i de 8 Aars Felttog i Irland og Nederlandene. Han blev 
1693 engelsk, Aaret efter dansk Brigader og ved Hjemkomsten 1698 
Chef for hele Regimentet. Han førte saa dette under det korte Felt- 
tog i Holsten 1700 og gik samme Efteraar med den ene Bataillon 
til Sachsen, hvomæst han ved det Korps, som under Chr. Gylden- 
løve (VI, 335) sendtes til Italien i Kejserens Tjeneste, blev ansat 
som Generalmajor over Infanteriet og Chef for Bataillonen Prins 
Carl. I det blodige Slag ved Luzzara 15. Avg. 1702 deltog han 
med Udmærkelse, skjønt han paa Grund af Sygdom havde maattet 
lade sig løfte op paa Hesten. Da kort efter Gyldenløve drog hjem, 
fik H. Kommandoen over Korpset, som han beholdt under hele 
næste Aars Felttog, efter at han om Foraaret havde iværksat en 
Reduktion, hvorved Korpset i Henhold til den afsluttede Traktat 
blev sat paa samme Fod som de kejserlige Tropper; hans Bataillon 
indlemmedes i Korpsets 2. Regiment, hvis Chef han nu blev. Om 
Efteraaret maatte han afgive Kommandoen over Korpset til General- 
lieutenant A. F. Trampe, der førte det til Ungarn. Paa Vejen afgik 
H. 21. Dec. 1703 uventet ved Døden af Lungebetændelse i den 
lille tyrolske By Imst. 

H. var i alle Henseender en duelig og samvittighedsfuld General 
og vandt Anerkjendelse som saadan af de kejserlige Overgeneraler 
Prins Eugen og Starhemberg. Ogsaa Trampe omtaler ham som 
«en i Haandværket fuldkommen Officer ». Særlig var han bekjendt 
for sin urokkelige Ro i Slagtummelen, og hans staaende Tilraab til 
Soldaterne: « Sutjes, sutjes, meine Kinder! immer geschlossen ein- 
gedrungenU gik længe fra Mund til Mund som Kvintessensen af 
Datidens Fodfolkstaktik. — Da han var ugift, gik hans kurkølnske 
Len Eisbom over til hans Brodersøn Chr. Fr. Greve H. (s. ovfr.); 
hans Tilgodehavende fra kejserlig Tjeneste var endnu 30 Aar efter 
hans Død ikke fuldt udbetalt hans Arvinger. 

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen. Danmarks 
Adels Aarbog 1887, S. 180. Jf, W, Harbou. 

de la Haye, Jean, — 1676, Officer. En Abraham de la H. 
var under Christian IV Ingeniør og Voldmester ved Kjøbenhavns 
Fæstning og er vel Fader til J. de la H., hvem vi under Kjøben- 



Digitized by VjOOQIC 



de la Haye^ Jean. 185 

havns Belejring 1659 træffe som Kapitajn ved det nyoprettede 
Livregiment (Fodgarden). Efter i et Aars Tid at have fungeret 
som Kommandant paa Christianshavn blev han o. 1666 Major og 
1675 Oberstlieutenant i Livregimentet og tog med dette ærefuld 
Del i Wismars Erobring i Dec. s. A. Da Krigen 1676 førtes over 
til Skaane, var la H. med som Oberst for 2. sjællandske National- 
regiment til Fods (forhen v. d. Ostens). Natten til 11. Juli havde 
han Vagt i Løbegravene uden for Landskrone, da de belejrede 
forsøgte et Udfald; la H. afslog dette og trængte ind i Fæstningen 
sammen med de flygtende Fjender, som trak sig tilbage til Cita- 
dellet. Dettes Overgivelse var nu kun et Tidsspørgsmaal, men den 
tapre Oberst betalte Fæstningens Indtagelse med sit Liv. la H. 
havde 1659 ægtet Maren (Bruun), Datter af den bekjendte Kjøb- 
mand og Borgmester paa Christianshavn Jacob Madsen. 

Han maa ikke forvexles med Johan Heye «til Bosteb (f. 1639 
t 1678"), der udmærkede sig ved den ulykkelige Affære paa Rygen 
8. Jan. 1678 og s. A. adledes. 

Personalhist. Tidsskr. 3. R. III. Løvenskiold, Efterretn. om den kgl. Liv- 
garde til Fods, passim. J£^ ly, Jfarbou, 

Hecklauer, Johannes, 1596 — 1652, Musiker og Arkitekt, var 
født i Nordhausen i Thiiringen. Allerede 1619 opholdt denne 
alsidige Mand, der fra Hjemmet maa have medbragt betydelige 
Kundskaber i to saa forskjellige Fag som Musikken og Bygnings- 
kunsten, sig i Danmark, beskæftiget med at bygge et Sangværk til 
Frederiksborg Kirke. Aaret efter faar han Bestalling som Organist 
og Musikus paa Gottorp. Senere blev han ogsaa Gehejmekammer- 
tjener hos Hertugen. Som saadan nævnes han 1633 — 4^» kaldes 1635 
Bygningsinspektør og 1645 Amtsinspektør over Gottorp Amt. I sidst- 
nævnte Egenskab forestod han talrige vigtige Byggeforetagender, 
senest Opførelsen af Husums østre Port, hvis Fuldendelse han dog 
ikke oplevede. H. døde 13. Avg. 1652, 56 Aar gammel, og bisattes 
i Domkirken i Slesvig. Hans Hustru var Sophia Lælius (f. 1600 
t 17. April 1654), Datter af gottorpsk Kansler Lauritz L. H. stod 
i høj Gunst hos Hertug Frederik lU, han skal endog en lid lang 
have rivaliseret med den senere saa mægtige Kansler Kielman, 
der 1636 traadte i Hertugens Tjeneste. H. erhvervede sig en be- 
tydelig Formue, og hans Døtre gjorde gode Partier. I Følge Ra- 
chels Beretning bestod der omkring 1675 ved det gottorpske Hof et 
saakaldt Hecklauersk Parti, i Spidsen for hvilket H.s Svigersønner 



Digitized by VjOOQIC 



l86 Hecklauer, Johs, 

Andreas Cramer (IV, 99) og Generalmajor Hans Walter stode, og 
som i Modsætning til det Kielmanske Parti, der væsentlig varetog 
Sveriges Interesser, nærede danske Sympathier. 

Thottske Saml, Fol., Nr. 1229. R. Haupt, Bau- u. Kunstdenkmåler der 
Provinz Schleswig-Holstcin III, 42. Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. der Her- 
zogth. III, 103. Lotus Bobé, 

Heckscher, Isidor, f. 1848, Retskyndig. Han er Søn af 
Marcus H., Kjøbmand i Aalborg, senere Grosserer og Vexelmægler 
1 Kjøbenhavn, og dennes første Hustru, Bertha f. Lipmann fra Al- 
tona, og fødtes i Aalborg 2. Nov. 1848. Han blev Student 1866, 
tog den fuldstændige juridiske Examen 1872, blev kort efter Volon- 
tær i Justitsministeriet og arbejdede samtidig som Fuldmægtig hos 
en Overretssagfører. I 1874 erholdt han Permission fra Justitsmini- 
steriet og tog Ansættelse som Fuldmægtig hos en Sagfører i Ny- 
kjøbing paa Falster. I 1875 overtog han en overordnet Plads ved 
en Bankierforretning i Stockholm og har siden været bosat der, fra 
1884 som Sekretær og Kontorchef ved Industri-Kredit-Aktiebolaget 
i Stockholm. 28. Dec. 1878 ægtede han Rosa Meyer fra Stockholm. 
— Foruden mindre Arbejder i Tidsskrifter, af hvilke fremhæves 
«0m Anvisningen som Retsinstitut* i «Tidsskr. f. Retsvidenskab » II, 
har H. skrevet: « Kreditsalget og Sælgerens Standsningsret », for 
hvilken Afhandling han i 1885 erhvervede den juridiske Doktorgrad 
ved Kjøbenhavns Universitet. I begge de nævnte Arbejder har H. 
godt forstaaet at gjøre sine praktiske Erfaringer fra Handelsforhold 
frugtbringende for Retsvidenskaben, navnlig indeholder det sidst- 
nævnte Arbejde fortrinlige Bidrag til Bestemmelsen af Kreditsalgets 
Begreb. For den som Bilag i « Forhandlingerne paa det 7. nor- 
diske Juristmøde* meddelte Afhandling om Spekulationsforretninger 
og deres Bedømmelse fra Retsordenens Standpunkt høstede han 
fortjent Paaskjønnelse. 

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1886. Jul. Lassen, 

Hedegaard, Christian Ditiev, 1700 — 81, Retskyndig, Søn af 
Funktionær ved Admiralitetet Andreas H. og Hustru Anne Christens- 
datter, fødtes i Kjøbenhavn 3. Jan. 1700. Han deponerede allerede 
17 14. Efter Faderens Ønske skulde han være Præst og tog ogsaa 
i sit 17. Aar theologisk Examen, men følte sig ikke duelig og 
værdig til præstelig Virksomhed. Da Faderen kort efter døde, 
slog han sig paa Medicinen, men ogsaa under dette Studium paa- 
kom der ham saa mange Tvivl og Vanskeligheder, at han — tillige 



Digitized by VjOOQIC 



Hedegaard, Chr, DitL 187 

paa Grund af økonomiske Forhold — opgav Tanken om at blive 
Læge. Da frembød der sig Lejlighed for ham til at komme til 
Udlandet. Ved Universiteterne i Halle og Jena fik han « først 
Smag paa den saakaldte Wolfiske Filosofi og efter den paa Jura» 
og lagde sig navnlig efter juridiske Studier. Efter Hjemkomsten 
17 19 mærkede han imidlertid, hvor ukyndig han endnu var i dansk 
Ret, og søgte ved Studier paa egen Haand at raade Bod herpaa. 
Samtidig blev han antagen som Volontær ved Krigskancelliet. I 
1723 blev han Mønsterskriver ved Indrulleringen i det holstenske 
og kom 1726 tilbage til Kjøbenhavn med Pension; 1728 — ^31 var 
han Medlem af Inkvisitionskommissionen ved Kjøbenhavns Toldbod. 
Sidstnævnte Aar udnævntes han til Birkedommer ved Rytterdistriktet 
i F)m, 1746 tillige til Birkeskriver. I 1742 erholdt han den juridiske 
Doktorgrad for Afhandlingen: «De eo, qvod contradictorium videtur 
in jure danico». 1767 er der udfærdiget Bestalling for ham som 
Højesteretsadvokat til at betjene Folk ved Landstinget uden for sin 
Jurisdiktion. 1734 udnævntes han til Krigsraad, og han var korre- 
sponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. Han var gift 
I. med Else Pedersdatter Wichmann, f. Deichmann, Datter af Dr. 
med. P. D., 2. med Johanne Marie f. Kryssing, Datter af Præsten 
Peder Olufsen K. i Odense og Else f. Brøchner. I 1769 erholdt 
han, der allerede i længere Tid havde følt og udtalt sig om Van- 
skelighederne ved en Underdommers Stilling over for de overordnede 
Retter og lidt under Embedsforretningernes Besværligheder, efter 
Ansøgning paa Grund af Alder sin Afsked. Ved Afskedigelsen til- 
stodes der ham, i Anledning af hans « lange og tro Tjeneste samt 
udvist Flittighed med de adskillige af ham i Trykken udgivne 
Skrifter », en aarlig Pension af 400 Rdl. 

Hidtil havde man kun hørt godt om H. Men kort efter hans 
Afsked afsagde Højesteret 1770 en Dom, der vel var egnet til at 
nedbryde det gode Omdømme, H. havde erhvervet sig, og som i 
høj Grad har pint ham. Sagen forholdt sig saaledes, at H. paa 2 
Vidners Udsagn havde dømt en Husmand til at hensættes i Fængsel 
for Trusler. For Højesteret oplystes det, at Vidnerne vare falske, 
og H. blev dømt til at betale Mulkten pro meliori informatione samt 
til efor hans i denne Sag brugte partiske og uretvise Forhold* at 
betale en Bøde af 400 Rdl. Nægtes kan det nu ikke, at H. i Sagen 
havde brugt en uregelmæssig summarisk Fremgangsmaade, saa at 
han efter Datidens Opfattelse vel havde fortjent Mulkten. Men 
ligesom det under Voteringen i Højesteret end ikke antydes, at 



Digitized by VjOOQIC 



l88 Hedegaard, Chr, DHL 

H.s Fremgangsmaade skulde have haft egennyttige Motiver, synes 
der ikke at have foreligget noget som helst objektivt Holdepunkt 
for Højesterets Antagelse af Partiskhed. Sagen og dens Udfald 
finder sin ganske naturlige Forklaring paa den ene Side i den 
nervøse gamle Mands Frygt for, at der var periculum in mora, paa 
den anden Side i Højesterets Tilbøjelighed til at mistænke Underrets- 
dommerne for at ville begunstige de store paa de smaas Bekostning. 

Sine sidste Dage henlevede H. under flittig litterær Virksomhed 
i Odense, hvor han døde 13. Juli 1781. 

H. har udfoldet en overordentiig udstrakt Virksomhed som 
Skribent. Saaledes har han, væsentlig i Kommentarens Form, dog 
med korte, almindelige Indledninger, behandlet hele Danske Lov 
med Undtagelse af dennes i. Bog, nemlig i « Forsøg til en Traktat 
angaaende den danske Kriminalret* (6. Bog) (1760, 2. Opl. 1773), 
cForsøg til en Traktat angaaende den danske Soret» (4. Bog) (177 1), 
«Kong Christian V's danske og norske Lovs 3. Bog» (1774), «Den 
danske Kirke- eller gejstlige Ret» (2. Bog) (1775) ^8 «Kong Chri- 
stian V's danske og norske Lovs 5. Bog» (1776). Lovens i. Bog, 
der jo navnlig handler om processuelle Regler, har H. derimod, 
«da Formaliteterne altid have været mig afskylige, hvor det hin- 
drer Realiteten*, overladt til «dem, som ere større Liebhavere deraf 
end jeg». Han indskrænkede sig for denne Del af Retssystemets 
Vedkommende til i 1769 at udgive Hojers juridiske Kollegium med 
Rettelser og Tillæg. Foruden disse Arbejder findes der fra H.s 
Haand en Mængde mindre Afhandlinger, ogsaa af ikke -juridisk 
Indhold, og flere af disse Dissertationer opnaaede 2 Oplag. I 
«Juridisk-praktiske Anmærkninger til Danske og Norske Lov» (I — IV, 
1764 — 67) og i « Fortsatte j ur. -praktiske Anmærkninger* (I — II, 1780) 
omhandles « adskillige kuriøse Tilfælde, Spørgsmaal og Anmærk- 
ninger, som enten virkelig ere forefaldne eller ventelig kunne fore- 
falde saa vel i som uden Rettergang*. Dybere gaaende historiske 
eller dogmatiske Undersøgelser indeholde H.s Værker ikke, og hans 
Kommentarer synes i det hele tarvelige. Men sikkert har han dog 
i fattige Tider virket ikke lidet til Lovkyndigheds Fremme, og 
navnlig i hans « Anmærkninger* findes adskillige gode kritiske Bi- 
drag til Belysning af Lovgivning og Retstilstand paa Omraader, hvor 
han havdt særlig praktisk Erfaring, saaledes f. Ex. Udtalelser om 
Edens Misbrug i ?Lettergang og om Hustruens Stilling i Ægteskabet. 

Nyerup, Lit. Lex>,Jurid.-med.-økon. Tid. 1767, Nr. 30 f. Iris og Hebe 
1808. I og III. ' ^ ^ y^, Lassen. 



Digitized by VjOOQIC 



Hedegaard, Joh. Chr. 189 

Hedegaard, Johan Christian, 1762 — 1831, Jurist, Søn af 
ovennævnte Christian Ditlev H. og dennes anden Hustru, fødtes i 
Odense 21. Febr. 1762. I 1769 blev han Søkadet, 1775 suraumerær 
Kancellist i Generalitets- og KommissariatskoUegiets Depechekontor. 
1779 blev han privat inskriberet ved Kjøbenhavns Universitet, og 
178 1 tog han juridisk Examen for ustuderede. 1785 udnævntes han 
til virkelig Kancellist, 1789 til Fuldmægtig og 1805 ^il Chef for 
I. Departements Kontor under Generalitetet. Samtidig fratraadte 
han Kjøbenhavns Fattigvæsens Politiret, af hvilken han havde været 
Medlem fra 1799. 1815 blev han virkelig Etatsraad, og efter An- 
søgning erholdt han 1819 sin Afsked i Naade med Vartpenge. 
16. Dec. 1831 døde han i Lyngby. Han var gift med Bolette 
Katanowna f. Hoffmann (f. 1760 f 1815), Datter af Klædefabrikør 
Friedrich H. og Maria Dorothea f. Gasmann. — H. « dyrkede med 
Flid Videnskaberne, navnlig de skjønne». Han har udgivet en 
Mængde Smaaskrifter, Fortællinger, Digte, Lærebøger, originale og 
Oversættelser. End videre har han udgivet « Reskripter, Resolu- 
tioner og Kollegialbreve vedrørende den danske Krigsmagt til Lands 
fra 1801 til 1830* (I — XIII, 1805 — 31) og « Samling af Forordninger, 
Plakater og Patenter betræffende Landmilitærvæsenet fra 1670 til 
1823* (I — III, 1807 — 25) samt Register til Rosenstand -Goiskes og 
til Dels til sin egen Reskriptsamling. 

Erslew, Forf. Lex. Jul, Lassen. 

Hedemann, Anton Rudolph, f. 1816, Søofficer. Hans Fader 
var Kapitajn i Marinen Christoffer Johan Friederich H. (f. 23. Avg. 
1786, t ^9' Maj 1826 som Chef for Briggen «St. Jan» i Puerto 
Cabello og bekjendt ved et Digt af Baggesen, hvori denne roser 
hans Handlemaade ved Redningen af en forulykket engelsk Skibs- 
besætning i Atlanterhavet). Hans Moder var Frederica Lovise f. 
Hoyer (f. 17. Okt. 1789 j 11. Marts 1830). H. er født 10. Okt. 
1816, kom paa Søkadetakademiet 1832, blev Sekondlieutenant 1838, 
Premierlieutenant 1847, Kapitajnlieutenant 1857, Kapitajn og Kom- 
mandør 1868 og afgik paa Grund af Alder 1881 med Kontreadmi- 
rals Karakter. — Efter et Togt til Middelhavet 1838 og 2 Aars 
Ophold i Vestindien 1840 — 41 deltog han 1845 — 47 i Korvetten « Gaia- 
theas » Jordomsejling, var i den i. slesvigske Krig ansat 1848 paa 
Hjuldamperen « Gejser*, 1849 P^^ Korvetten «Valkyrjen» og i 1850 
næstkommanderende paa Hjuldamperen « Holger Danske». 185 1 — 52 
førte han Dampskibet « Slesvig* og 1856 — 57 Dampskibet «Ejderen» 



Digitized by VjOOQIC 



IQO Hedemann, Ant, Rud, 

i Postfart. 1859 — 61 var han Lærer for Søkadetteme og 1862 næst- 
kommanderende i Kadetfregatten « Jylland* paa dens Togt til Ver- 
densudstillingen i London. Fra det følgende Aar gjorde H. ad- 
skillige Togter som Chef med Marinens Skibe, saaledes 1863 med 
Dampskibet « Gejser*, 1864 med Korvetten «Thor», 1865 med Kon- 
gens Dampskib «Slesvig», 1868 med Kadetkorvetten « Heimdal » og 
187 1 med Fregatten «Jylland». 1872 — 80 var han Yachtkapitajn hos 
Hs. Maj. Kongen. Foruden denne Tjeneste har H. 1867 været 
Havnekapitajn i St. Thomas. I Aaret 1876 udnævntes han til 
Kammerherre, 1878 til Kommandør af Danebrog (1881 af i. Grad). 
Tjenstgjørende Kammerherre blev han 1881. — H. var gift med 
Johanne Thekla Oda Eugenie f. v. Berenhorst (f. 2. Dec. 1838 
t 5. Jan. 1890), Datter af Gehejmeraad v. B. i Anhalt-Dessau. 

C. With. 

Hedemann, August Ludvig Georg, 1739 — 1813, Officer, er 
født i Celle (døbt 19. Jan. 1739). Hans Fader var Landdrost i 
Btickeburg Christian Hartwig v. H. til Schwarmstedt i Hannover, 
Moderens Navn var Eleonore Sophie Dorothea f. v. d. Wense. 
1754 blev han Komet ved holstenske Rytterregiment, 1758 Premier- 
lieutenant, 1764 Ritmester, 1776 karakt. Major, 1780 Sekond- og 
1783 Premiermajor. Ved sin Udnævnelse til Oberstlieutenant 1789 
blev han forsat til jyske Dragonregiment, 1795 blev han Oberst, 
1803 Chef for Livregiment lette Dragoner, og s. A. udnævntes han 
til Generalmajor med Anciennitet fra 1802. H., der 1762 deltog i 
Toget til Meklenborg, roses i Konduitelisteme af 1764 for sit gode 
Forhold, sin Aktivitet og sine medfødte militære Anlæg. Han kom 
dog aldrig til at optræde som Fører under større Forhold. Han 
deltog fra 1803 — 9 i Sydgrænsens Bevogtning og fremhæves af 
General Ewald for sin Konduite under de Sammenstød, som fandt 
Sted i Nov. 1806 med Franskmændene, der ved Lybeks Erobring 
ikke respekterede Danmarks Nevtralitet; ved denne Lejlighed førte 
han en kort Tid Avantgarden. Aaret efter kommanderede han en 
Rytterbrigade, og i 1808 var han virksom ved Oprettelsen af de 
holstenske annekterede Batailloner. 1809 afskedigedes han paa 
Grund af Alder og Svagelighed og trak sig tilbage til Itzeho, hvor 
han besad en lille Ejendom. Her døde han i temmelig trange 
Kaar 16. April 1813. — Han ægtede 1786 Magdalene Mårgrethe 
V. d. Maase (f. 2. Jan; 1762 f 26. April 1823), eneste Datter af 



Digitized by VjOOQIC 



Hedemann^ Aug, Ludv, Georg, igi 

Landsdommer i Odense, Etatsraad Fred. Chr. v. d. M. og Charlotte 
Amalie f. v. Holstein. 

Meddelelser fra Krigsarkiverae. ^, Tuxen, 

Hedemann, Hans Christopher Georg Frederik, 1792 — 1859, 
Officer, er født i Flensborg 7. Juli 1792 og Søn af Kammerherre, 
Generalmajor Johan Christopher Georg H. (f 1837) og Georgine 
Frederikke f. Baronesse v. Dehn. H. tilbragte sine Bamdom^aar 
dels i Flensborg, dels i Slesvig indtil 1803, da han indtraadte i 
Landkadetkorpset, hvorfra han 1809 afgik til slesvigske Infanteri- 
regiment som Sekondlieutenant. S. A. blev han Premierlieutenant 
og gjorde som saadan efterhaanden Tjeneste ved Kronens Regiment 
og holstenske Infanteriregiment, indtil han 181 1 blev ansat ved 
I. jyske Infanteriregiment, ved hvilken Afdeling han 1820 avancerede 
til Kapitajn, 1836 til Major og forblev staaende indtil 1842. Ved 
disse forskjellige Regimenter er H. fra sine første Lieutenantsdage 
stedse bleven fremhævet for sin særdeles Duelighed i alle Tjenestens 
Grene, sin straénge Retfærdighedsfølelse og sin mønsterværdige Op- 
førsel, og den øverste Krigsstyrelse anerkjendte hans Dygtighed ved 
at tildele liam særlige Hverv og give ham Sæde i flere Kommis- 
sioner. Han var derfor ved Hærordningen 1842 blandt dem, der 
vare selvskrevne til Forfremmelse, og udnævntes da til Oberstlieute- 
nant og Kommandør for 10. Bataillon, der i 1846 ombyttedes med 
I. Jægerkorps og Posten soip Kommandant i Citadellet. Aaret 
efter blev han Oberst. 

Begivenhederne i det mindeværdige 1848, der brat afbrød en 
34aarig Fredsperiode, skulde i ganske ualmindelig Grad komme til 
at gribe ind i H.s Skæbne. Da det slesvig-holstenske Oprør var 
blevet en Kjendsgjerning, søgte den nye Krigsminister, Tscheming, 
efter en Mand, egnet til at stille i Spidsen for det i Hast dannede 
saakaldte nørrejyske Armékorps, der skulde gaa Oprørerne i Møde 
og efter at Tanken om at overdrage dette Hverv til den komman 
derende General i Nørrejylland og paa Fyn, den ansete General 
lieutenant Guldberg (VI, 285), var opgiven, faldt Valget paa H 
der vel, som berørt, først lige var udnævnt til Oberst, men 
med sine fremhævede militære Kvalifikationer og Evne til at 
kommandere forenede et vindende Væsen og var en dannet og 
smuk Personlighed. Til Stabschef var udset den unge Generalstabs- 
kapitajn Læssøe, i hvis Haand efter Tschemings Mening tillige 
Hærledelsen skulde lægges. Der skal her strax bemærkes, at dette 



Digitized by VjOOQIC 



IQ2 Hedemann, Hans Christ. Georg Fred, 

ikke blev Tilfældet. Læssøe fik al den ham i Følge hans Stilling 
og hans glimrende Talent tilkommende Indflydelse, men H., per- 
sonlig modig, koldblodig og uforfærdet i Slaget, viste ogsaa før og 
efter dette ved gjentagne Lejligheder, at han følte sig som Hærens 
Overbefalingsmand, som saadan havde sin selvstændige Opfattelse 
af Situationen og dens Krav og ikke skyede Ansvaret for at søge 
dem gjennemførte. I øvrigt var Forholdet godt mellem H. og Stabs- 
chefen, ligesom ogsaa mellem H. og Hærens højere Chefer, og 
Slagene ved Bov og ved Slesvig 9. og 23. April, ved Nybøl og 
Dybbøl 28. Maj og 5. Juni, fortrinlig ledede fra Overkommandoens, 
tappert gjennemkæmpede fra Afdelingernes Side, ville stedse i den 
danske Krigshistorie staa som smukke Minder om deres fælles Sam- 
virken og om den Fasthed og gode Aand, der helt igjennem be- 
sjælede den af H. i 1848 kommanderede Hær. 

Der skulde imidlertid beredes H., som kort efter at have 
overtaget Anførselen var bleven udnævnt til Generalmajor, og som 
efter Slaget ved Bov hædredes med Danebrogsordenens Kommandør- 
kors, store Skuffelser fra anden Side, og det netop fra den, hvorfra 
han burde have haft sin bedste Støtte. Tscherning, vankelmodig 
og ubestemt i alt, hvad der angik Krigsoperationerne, greb ved 
flere Lejligheder, saaledes umiddelbart forinden Slaget ved Nybøl, 
højst forstyrrende ind i H.s Planer, kunde længe ikke bekvemme 
sig til at stille Hærkorpset uafhængigt af andre Militærmyndig- 
heder, ja gav endog en Gang Ordre til, at det skulde under- 
lægges Generalkommandoen paa Fyn. Værst af alt var det dog, 
at Generalintendant, Oberst C. F. Hansen (VI, 598) nogle Dage efter 
Slaget ved Slesvig indfandt sig ved Hæren med uindskrænket Fuld- 
magt til paa Krigsministerens Vegne at foretage og anordne, hvad 
han under de stedfindende P^orhold maatte skjønne rigtigt, og saa- 
ledes, som det træffende er bleven bemærket, kunde tage Komman- 
doen fra H. midt i dennes Hovedkvarter. Paa H.s bestemte For- 
langende om at fratræde Befalingen over Hæren, hvis dette unaturlige 
Forhold ikke hævedes, blev Oberst Hansen ham vel til Dels under- 
lagt, men Misstemningen og Uenigheden i Anskuelser mellem dem 
vare dermed selvfølgelig ikke hævede, og maaske var dette en 
væsentlig Grund til, at Krigsministeren, efter at Vaabenstilstanden 
var indtraadt, under 16. Juli udvirkede en kgl. Resolution, i Følge 
hvilken H. skulde afgive Overkommandoen og beordredes til at be- 
give sig til Kjøbenhavn for at overtage Forsædet i en raadgivende 
Komité under Krigsministeriet, i det Kommandantposten i Citadellet 



Digitized by VjOOQ IC 



Hedemann, Hans Christ, Georg Fred, \m 

tillige paa ny overdroges ham. H.s ældre Vaabenfæller, de mest 
fremragende blandt Hærens Førere, saasom Biilow, de Meza, 
Schleppegrell m. fl., søgte at bøde paa denne Krænkelse, som H. 
dog aldrig ret forvandt, ved at tilstille ham en smuk Takskrivelse 
for hans Ledelse af Hæren; Kongen udnævnte ham strax til Kammer- 
herre og 1853, paa 5 Aars Dagen for Slaget ved Slesvig, til Storkors 
af Danebrog. En tiltagende Øjensvaghed, der til sidst gik over til 
Blindhed, bevægede H. til 1854 at ansøge om sin Afsked, der blev 
ham tilstaaet med Karakter af Generallieutenant. 

H. havde 12. Avg. 1820 ægtet Charlotte Eleonore Christine 
Baagøe (f. 1796 f iS73)> Datter af Kapellan ved Roskilde Domkirke 
Peter B. Han døde i Kjøbenhavn 31. Maj 1859 og blev under stor 
Deltagelse af en talrig Sørgeskare med Kongen i Spidsen begravet 
II Aars Dagen efter Slaget ved Dybbøl paa Garnisonskirkegaard, 
hvor hans med en Portrætmedaillon prydede Mindesmærke findes. 

Tidsskr. f. Krigsvæsen 1859, S. 425 ff. Vort Forsvar 28. Sept. 1890. 

S. A, Sørensen, 

Hedemann, Hartvig Johan Christoph, 1756 — 1818, For- 
fatter, blev født i Slesvig 24. Okt. 1756. I 1772 gik han i han- 
noveransk Tjeneste og deltog i Felttogene 1793 og 1794, i hvilke 
han avancerede til Kapitajn. I Begyndelsen af 1794 blev han 
Kavaller hos Prins Adolf af Storbritannien. Han døde 11. Jan. 
1818 af et Saar i Hovedet, som han havde faaet i Slaget ved 
Sehested (11. Dec. 1813). Fra 1787 — 96 udgav han forskjellige 
Smaaskrifter, Digte og Bladartikler; af større Værker kan nævnes: 
«Empfindsame Reise von Oldenbm-g nach Bremen* (1796) og «Karl 
V. Elendsheim» (2. Opl. 1796). 

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex. Ltibker u. Schrdder, Schlesw.- 
Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. C. A, Nissen, 

Hedemann^ Johan Christopher Georg, f. 1825, Officer, Jæm- 
baneingeniør. H. er Søn af ovennævnte Generallieutenant Hans 
Christopher Georg Frederik H. og blev født i Kjøbenhavn 29. Dec. 
1825. Han indtraadte paa Landkadetakademiet i 1837 og udnævntes 
i 1842 til Sekondlieutenant å la suite i Jægerne med Anciennitet 
fra 1841. Fra 1842 — 48 gjennemgik han den kgl. militære Højskole 
og gjorde, medens Undervisningen ved samme var suspenderet i 
1845 — 46, Tjeneste ved Ingeniørtroppeme i Kjøbenhavn. Ved sin 
Afgang fra Højskolen udnævntes han til Premierlieutenant i Inge- 
niørkorpset med Anciennitet fra 1846 og ansattes en kort Tid ved 

Dansk biogr. Lex. VII. April 1893. I^ 

Digitized by VjOOQIC 



104 Hedemann, Joh. Christ. Georg. 

Fæstnings- og Bygningstjenesten paa Kronborg for dernæst at over- 
gaa til Troppetjenesten. Med Undtagelse af det sidste Fjerdingaar 
af 1849, i hvilket han virkede ved Ingeniørkorpsets Vejtjeneste, 
var han fra Maj 1848 til Marts 185 1 ansat ved Feltingeniørdetache- 
mentet og havde rig Lejlighed til at tage aktiv Del i Krigsbegiven- 
hederne, i det han var med i Fægtningerne i Sundeved 28. Maj 
og 5. Juni 1848, i Udfaldet fra Fredericia 6. Juli 1849 samt i Slaget 
ved Isted 24. og 25. Juli 1850, i hvilket han gjentagne Gange med 
sit Brotræn slog og afbrød Broer, til Dels under den fjendtlige Ild. 
I 1850 forbeholdtes der ham Kapitajns Anciennitet, og s. A. ud- 
nævntes han til Kapitajn af 2. Klasse. Efter Krigen var han fra 
1851 — 53 beskæftiget ved Kongerigets Vejtjeneste, fra 1853 — 55 ved 
Ingeniørtroppetjenesten og fra 1855 til Udgangen af 186 1 atter ved 
Vejtjenesten; han var imidlertid i 1853 bleven Kapitajn af i. Klasse. 
1856 deltog H. i de omfattende Jæmbaneprojekteringer i Jylland 
og Fyn, og han fungerede fra 1862 til Krigens Udbrud i 1864 som 
Overingeniør ved Bygningen af den nordsjællandske Bane. I Krigen 
gjorde han Tjeneste ved den aktive Armé som Kommandør for 
Bro væsenet og deltog i Dybbølstillingens Forsvar, ved hvilken Lej- 
lighed han navnlig gjorde sig fortjent ved den Hurtighed, Orden 
og Ro, hvormed han under den heftigste Ild ledede Afbrydningen 
af Broerne over Als Sund ved Dybbøls Fald 18. April. 1868 
traadte han uden for Nummer i Ingeniørkorpset for fuldstændig 
at ofre sig for Jæmbanevæsenet. Ved naaet Aldersgrænse 1877 
erholdt han Afsked af Krigstjenesten med Obersts Karakter. 

1868 overtog H. som Overingeniør Projekteringen og Ledelsen 
af alle nye Anlæg ved de sjællandske Jæmbaner, hvilken Stilling 
han beholdt, da disse Baner i. Jan. 1880 overgik til Staten. Fra 
1882 forandredes hans Stilling, i det han blev Overingeniør for 
større Udvidelser af de under Drift værende sjællandske Statsbaner, 
og han var, indtil 1885, tillige teknisk Konsulent for de nævnte 
Baners Direktion. Førstnævnte Stilling har han ved den nye Ord- 
ning af Statsbanedriften (Lov af 12. April 1892) fratraadt 31. Marts 
1893. Ved Siden af denne Jæmbanevirksomhed har han fra 1885 
været teknisk tilsynsførende med de private Baner paa Sjælland, 
Falster og Laaland og Medlem af — fra 1890 Formand for — 
Bestyrelsen for Gribskovbanen samt fra 1889 teknisk tilsynsførende 
med de private Baner i Fyn. Han udnævntes til Kommandør af 
2. Grad af Danebrogsordenen i 1875. — H. ægtede 6. Jan. 1849 



Digitized by VjOOQIC 



HedemanHt Joh. Ckrist. Georg, igc 

Marie Julie Frederikke Marcher (f. 22. Okt. 1823), Datter af Dr. med. 
Hans Koefoed M. (f. 1796 f 1877) og Emilie Franzisca Elisabeth f. 
Wilckens (f. 1785 f 1857). ^. ^- Tychsen. 

Hedemann y Marius Sophus Frederik, f. 1836, Officer, er 
en Søn af ovennævnte Generallieutenant H. C. G. F. H. og fødtes 
i Kjøbenhavn 21. Jan. 1836. Efter at have været Landkadet blev 
han i 1853 Sekondlieutenant ved i. Jægerkorps med Aldersorden 
fra Aaret forud, kom i 1855 ind paa Højskolen og tog i 1859 Stabs- 
afdelingens Afgangsexamen. Han gjennemgik derefter de forskjellige 
Vaabens Skoler og var i Mellemtiden flere Gange til Tjeneste ved 
den topografiske Afdeling. Her fra ansattes H. i 1863 som Adju- 
dant ved 2. Divisions Stab og fik i denne ansvarsftilde Stilling flere 
Gange Lejlighed til at udmærke sig, saaledes under Dybbøls For- 
svar og Kampen 18. April 1864. Efter Krigen, under hvilken H, 
baade var bleven Premierlieutenant og Kapitajn, kom han atter 
tilbage til den topografiske Afdeling, men ansattes i 1868 til Tje- 
neste i Krigsministeriet, i 1870 tillige som Adjudant hos Krigs- 
ministeren. Aaret efter blev han Adjudant hos Kong Christian DC 
og kom i 1876 til Tjeneste ved Livgarden som Kompagnichef. 
Under Krigen mellem Rusland og Tyrkiet det følgende Aar var 
han fra Maj til Nov. attacheret den russiske Hærs Hovedkvarter. 
I 1880 blev H. Oberstlieutenant og Chef for 23. Bataillon, hvomæst 
han i 1885 blev Oberst i Generalstaben og Chef for dennes tak- 
tiske Afdeling. Under Kejseren af Ruslands Ophold her i Landet 
i Efteraaret 1887 var han attacheret denne Fyrste og blev s. A. 
udnævnt til Kammerherre. I 1889 blev H. Chef for 6. Regiment i 
Odense, hvilken By han repræsenterede i Folketinget fra 1887 — 92, 
og i 1893 udnævntes han til kongevalgt Medlem af Landstinget 
samt til Generalmajor og Chef for fynske Brigade. — H. blev gift: 

1. (27. Sept.«i86i) med Sophie Charlotte Johanne Baggesen (f. 24. Febr. 
1835 t 20. Okt. 1883), Datter af Generalmajor F. L. Aug. H. B. (1, 429), 

2. (i. Sept. 1885) med Anna Frederikka Petersen (f. 14. Sept. 1835), 
Datter af Kommandør Jonas Rasmus P. P. N. Nieuwcnktds, 

Hedevig, Kurfyrstinde af Sachsen, 1581 — 1641, Datter af Kong 
Frederik II af Danmark og Sophie af Meklenborg, blev født 5. Avg. 
1 581 paa Frederiksborg og opfostredes som hendes Søskende en 
Ud hos Bedsteforældrene, Hertug Ulrik og Hertuginde Elisabeth, 
i Meklenborg. 12. Sept. 1602 ægtede hun i Dresden Kurfyrst Chri- 

13* 

Digitized by VjOOQIC 



iq6 Hedevig af Sachsen. 

stian II af Sachsen, der døde allerede 23. Juni 161 1, hvorefter hun 
tog Ophold paa sit Enkesæde, Slottet Lichtenberg, i Sachsen. Hun 
vedblev at staa i ret* livlig Forbindelse med sin Broder Christian IV 
og besøgte Danmark baade 1631 til sin Moders Begravelse og 1634 
til den udvalgte Prins Christians Bryllup med hendes afdøde Mands 
Broderdatter Magdalena Sibylla. I Sachsen er hendes Na\Ti knyttet 
til forskjellige Byggeforetagender; navnlig opførte hun flere nye 
Kirker. Hun døde paa Lichtenberg 26. Nov. 1641 og blev begravet 
i Freiberg. 

BarthelSf Leich-Sermon von Er. Hedevig, Torgau 1642. / ^, JFridericia, 

Hedevig, 1626 — 7.8, Datter af Christian IV og Kirstine Munk, 
blev født 15. Juli 1626 paa Haderslevhus og opfostredes i en Del 
af sin Barndom hos Mormoderen, Ellen Marsvin. 6. Nov. 1642 
ægtede hun paa Kjøbenhavns Slot den daværende Lensmand paa 
Christiansstad, Ebbe Christoffersen Ulfeldt til Ovesholm. Hun og 
Leonora Christina vare de eneste af Børnene, der vare tilstede ved 
Christian IV's Død paa Rosenborg 28. Febr. 1648. Faa Aar efter 
grebe Svigersønnernes Fald og den inden for deres Kreds voxende 
Opløsningstilstand ind i hendes Skæbne. Hendes Mand, der paa 
Grund af mislig Embedsførelse havde mistet sit Len Bornholm, 
forlod i Jan. 1652 Danmark og søgte Tilflugt i Stockholm, H. fiilgte 
ham der til 2 Maaneder senere. Hun deltog her i det underlige Liv 
ved Dronning Christinas Hof, senere levede hun med sin Mand paa 
Braheberg i Upland. Men Forholdet mellem Ægtefællerne var i 
høj Grad ulykkeligt. Allerede under deres Forlovelse, i Okt. 1641, 
vides der at have været Uenighed imellem dem, og i Sverige 
kom de paa fiildstændig Krigsfod. Ebbe Ulfeldt var uden Tvivl 
en i høj Grad brutal Natur, der efter sin Hustrus Sigende swede 
sine og hendes Penge op, tyranniserede hende paa enhver Maade 
og endog truede hende med Prygl. Hendes Stemning over for ham 
var til Gjengjæld det mest levende Had; i et Brev kalder hun 
ham cdet forbandede Kreatur »; sandsynligt er det ogsaa, at hun 
stod i Kjærlighedsforhold til en af hans undergivne. Til sidst kunde 
hun ikke udholde det længere og flygtede i Okt. 1655 med sin 
formodede Elsker til Søsteren Leonora Christina, der den Gang 
boede paa Slottet Barth i Pommern. Her fra rejste hun til Moderen, 
Kirstine Munk, paa Boller; hun var ogsaa tilstede ved dennes Be- 
gravelse i Odense i Juli 1658. Ved Skiftet efter Moderen tilfaldt 
der hende Taasinge; men Besiddelsen af dette Gods tiltraadte hun 



Digitized by VjOOQIC 



Hedevig, ipy 

først et Par Aar efter, og den blev kun lidet glædelig for hende. 
Hun maatte afstaa eller pantsætte Stykke for Stykke til sine og sin 
Mands Kreditorer og levede fra 1661 — 64 i den yderste Fattigdom 
paa Valdemars Slot. I April 1664 rejste hun til Skaane, hvor hun 
opholdt sig den meste Tid paa Ebbe Ulfeldts Gaard Raabelev, 
maaske af og til paa Ovesholm. Det tjener til hendes Ære, at 
hun viste sin ulykkelige Søster Leonora Christina en varm Sympathi 
under hendes Fangenskab; hun korresponderede hemmelig med 
hende, tog en Tid hendes 2 yngste Sønner til sig og rejste endog 
lige efter Frederik lU's Død 1670 til Kjøbenhavn for at arbejde 
paa hendes Frigivelse. Hun døde 5. Okt. 1678 og blev begravet i 
Trefoldighedskirken i Christiansstad. 

Danske Saml. 2. R. II, 305 ff. /. A. Fridericia. 

Hedevig Eleonore, Dronning af Sverige, 1636 — 17 15, blev født 
paa Gottorp 23. Okt. 1636 og var en Datter af Frederik III, Hertug 
af Holsten-Gottorp, og Marie Elisabeth af Sachsen. Hun var først 
forlovet med en meklenborgsk Fyrste, men da Carl X Gustav tilbød 
hende sin Haand, blev denne Forbindelse af politiske Grunde fore- 
trukken, og 24. Okt. 1654 ægtede hun Carl Gustav paa Stockholms 
Slot. Efter hans Død 13. Febr. 1660 fik hun Forsædet i Formynder- 
regeringen med 2 Stemmer, men øvede for øvrigt ikke stor Ind- 
flydelse. Hun havde meget at sige hos Sønnen Carl XI og havde 
ikke ringe Skyld i det mindre gode Forhold mellem ham og Dron- 
ningen, Ulrikke Eleonore. Him var en varm Ven af Litteraturen 
og de skjønne Kunster og anvendte en stor Del af sine rige Ind- 
komster til at fremhjælpe disse i Sverige. Hun døde 24. Nov. 17 15 
i Stockholm. Z. Laursen, 

Hedevig Sophie, Hertuginde af Gottorp, 1681 — 1708, Datter 
af Carl XI af Sverige og den danske Kongedatter Ulrikke Eleo- 
nore, fødtes 26. Juni 1681 paa Stockholms Slot. Ligesom Broderen 
Carl XII opdroges hun af Farmoderen, Enkedronning Hedevig 
Eleonore, i Had til Danmark og formæledes mod sit Ønske med 
sin Frænde Hertug Frederik IV af Gottorp 2. Juni 1698. Ægteskabet 
var ulykkeligt, da Hertugen førte et ryggesløst Liv; de boede kun 
en kort Tid paa Gottorp, vendte derpaa tilbage til Sverige, hvor 
de havde Bolig paa Carlborg, og forbleve her, indtil Hertugen fulgte 
Carl XII paa Felttoget til Polen, hvor han 1702 fandt sin Død. 
H. S. blev i Stockholm og overlod den stedlige Styrelse af sin Søn 



Digitized by VjOOQIC 



lo8 Hedevig Sophie af Gottorp. 

Carl Frederiks Del af Hertugdømmerne til hans Farbroder Christian 
August, saaledes at dog de vigtigste Regeringssager kom til hendes 
Afgj øreise. I øvrigt optoges hun af Intrigerne med Hensyn til 
Arvefølgen i Sverige, da man stadig var forberedt paa Kongens 
Fald. Det « holstenske Parti* var, saa længe hun levede, det 
mægtigste, især fordi hun var den mest begavede og stærkest frem- 
trædende af Søstrene. Hun døde pludselig af Børnekopper 22. Dec. 
1708 og blev en Del Aar efter bisat i Ridderholmskirken. 

A. Fryxell, Beråttelser ur Svenska hist. XXI— XXVII (især XXIV, 60 ff. 
XXVII, 48 ff). A, D, Jørgensen. 

Hee, Christen, 1712 — 81, Mathematiker, født paa Thyholm 
5. April 17 12, var Søn af Sognepræst i Søndbjærg Christen H. 
(f 1729) og studerede først i Kjøbenhavn, derefter i Marburg og 
Tiibingen, hvor han navnlig lagde sig efter Mathematik og Mekanik. 
Efter sin Hjemkomst blev han Lærer i Mathematik ved Søetaten; 
dette gav igjen Anledning til, at han fik det Hverv at studere 
Vandbygning i Holland, England, Frankrig og Italien. 1759 blev 
han Professor i Mathematik ved Universitetet, 1761 Magister. 1774 
fik han Justitsraads Titel. Som Medlem af Videnskabernes Selskab 
(fra 1747) udkastede H. Planen til Kortvæsenets Indretning og vej- 
ledede Landmaaleme. I Videnskabernes Selskabs Skrifter har han 
skrevet Afhandlinger over det danske Fodmaal, over Friktionen og 
over « Kunsten at leve under Vandet ». End videre findes en kort 
Meddelelse af ham i «Philosophical transactions». Han skal have 
været en dygtig Mathematiker, hvorfor man beklagede, at han 
offentliggjorde saa lidt. Han døde 12. Jan. 1781. 

Worm, Lex. ov. lærde Mænd. C. Christiansen, 

Hee, Jens (Johannes), — 1327, Biskop, var vistnok Broder 
til Ridder Niels H. i Har Syssel, hvor han ogsaa havde mange 
Ejendomme. Han var Kannik ved Ribe Domkapitel 1291, blev 
Ærkedegn o. 1295 ^S Biskop i Ribe 131 1. Han stiftede et Kapel 
i Ribe Domkirke for den hellige Anna og skjænkede Domkapitlet 
flere Ejendomme og en Samling Bøger. Han døde 13. Jan. 1327. 

Kinch, Ribe Bys Hist. I. Q, Nielsen, 

Hee, Jørgen, 17 14 — 88, Biskop, blev født i Odense 18. Nov. 
1 7 14. Familien har Navn efter Landsbyen Hee i Ringkjøbing Amt. 
Hans Fader, Jens H., der den Gang var Præst ved Hospitalskirken, 
døde som Stiftsprovst i Odense 1747; Moderen hed Else f. Lund. 



Digitized by VjOOQIC 



Hee, Jørg, 199 

Han blev Student 1729, tog Attestats 1734 og var derefter Huslærer 
hos General Brockenhuus, af hvem han allerede 1738, knap 24 Aar 
gammel, kaldedes til Sognepræst i Allerup og Davinde ved Odense. 
Her sad han i 21 Aar, og hans store Prædikensamling, « Fuldstændig 
Forklaring over Christi Lidelse, Død og Begravelse », 3 tykke Kvart- 
bind (1758 — 66), hører til denne Periode. Professor P. Holm har 
skrevet anbefalende Fortale dertil. H.s Stil er den gammeldags 
orthodoxe med Masser af Bibelsteder og en Uendelighed af Af- 
delinger og Underafdelinger i hver Prædiken. 1759 blev han Sogne- 
præst ved St. Hans Kirke i Odense og 1763 forflyttet til St. Knuds 
Kirke sammesteds, hvormed Stiftsprovstiet var forenet. Allerede 
17« Aar efter (1764) kom han til Kjøbenhavn som Holmens Provst, 
i det Formanden, Dr. P. M. Bildsøe, var bleven Biskop i Aarhus; 
og da Bildsøe døde 1777, blev H. ogsaa hans Efterfølger paa Aar- 
hus Bispestol. I II Aar virkede han i dette Embede og døde som 
Jubellærer 30. Dec. 1788 uden foregaaende Sygeleje. H. faar af 
alle Ros for sin milde, elskelige Karakter og var meget afholdt af 
Stiftets Gejstlighed; men hans Evner vare næppe store. Foruden 
den anførte Prædikensamling har han udgivet en Del enkelte Præ- 
dikener og Lejlighedstaler som Holmens Provst. Hans Prædiken i 
Anledning af Hofrevolutionen 17. Jan. 1772 var den første, der 
blev udgivet i Trykken; den blev holdt Søndagen efter Omvælt- 
ningen og kaldtes «Forstjrremes Forstyrrelse og Mangelens glæde- 
lige Forandring*; den er fuld af en Række mindre heldige Alle- 
gorier, men var vistnok medvirkende til, at han af Regeringen blev 
valgt til den ulykkelige Enevold Brandts Sjælesørger. Han besøgte 
flittig Greven i Fængselet, var overbevist om, at hans Omvendelses- 
forsøg kronedes med det lykkeligste Udfald, og ledsagede ogsaa 
Greven til Retterstedet. For denne sin Virksomhed modtog han af 
Arveprinsen en kostbar Anerkjendelsesgave. Sit Forhold til Brandt 
har han udførlig skildret i «Paalidelig Underretning om den hen- 
rettede E. Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fængseb (1772). 
Skriftet er oversat saa vel paa Tysk som Fransk. H. var gift med 
Karen f. Gudme (f i Aarhus 6. Nov. 1792), en Præstedatter fra 
Sønder Broby i Fyn. 

Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 692 ff. II, 40 ff. Hertel, Aarhuus Dom- 
kirke II, 48 ff. Nyemp, Lit. Lex. A, Jantzen, 

Hee, Søren, 1706 — 56, Læge, en Broder til ovennævnte Biskop 
Jørgen H., fødtes i Odense 2. Juni 1706. 1723 deponerede han fra 



Digitized by VjOOQIC 



200 ^i^^* -S^r. 

Odense G)niinasium, studerede derpaa Medicin, for hvilken han 
allerede som Dreng havde fattet en levende Interesse, og blev 
Alumnus paa Borchs Kollegium, i det han samtidig fik praktisk 
Uddannelse som Amanuensis hos Jens Bing og Assistent hos Laub 
paa Kvæsthuset. 1731 rejste han udenlands og erhvervede sig ved 
sin Tilbagekomst 1734 den medicinske Doktorgrad, hvorefter han 
nedsatte sig som Læge i Odense. 1739 deltog han i Konkurrencen 
for det ledige medicinske Professorat ved Universitetet. Han viste 
i sin Prøveafhandling ligesom ogsaa tidligere i sin Doktordisputats 
en Begavelse og selvstændig Opfattelse, der tydelig stille ham over 
alle hans 4 Konkurrenter, men erholdt dog ikke Professoratet. Der- 
imod opnaaede han ved Konkurrencen Titelen af Professor extra- 
ordinarius samt Designation til et Professorat ved Odense Gymna- 
sium og rykkede 1748 op i ordinær Stilling her som Lærer i Fysik 
og Filosofi; 175 1 blev han Professor i Græsk. En tiltagende Bryst- 
svaghed gjorde ham imidlertid bestandig mindre arbejdsdygtig, og 
efter sin Konkiurenceafhandling har han ikke publiceret noget Ar- 
bejde af Betydning. Videnskabelig Anerkjendelse opnaaede han, 
for saa vidt som han før sin Død, 15. Dec. 1756, var bleven Med- 
lem baade af det danske Videnskabernes Selskab og af det kejserlig 
Leopoldinske Akademi. — 1741 havde han ægtet Vilhelmine Marie 
Kørbitz, Datter af Overkrigskommissær K. 

Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 536 ff. Ingerslev, Danmarks Læger 
og Lægevæsen II, 320. J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700—50 
S. 185 ff. Jul Petersen, 

Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835 — ^4* Filosof. Soph. H. 
blev født i Slangerup 19. Jan. 1835 og var en Søn af Postexpeditør 
og Landvæsenskommissær Poul H. (f. 11. Juni 1806 f 13. Maj 1882) 
og Trine Thomasine f. Rugaard (f. 3. Juni 1815). Sin første Under- 
visning modtog han i Hjemmet; senere blev han sat i Frederiks- 
borg lærde Skole, hvorfra han i 1853 blev Student. Allerede tidlig 
spirede de Aandsejendommeligheder frem hos ham, som senere gave 
hans Karakter dens særegne Præg. Udrustet med en klar og skarp 
Forstand søgte han paa alle Punkter i Livet efter Klarhed og Skarp- 
hed i Opfattelsen. Enhver Gaåen paa Akkord, ethvert Selvbedrag 
her var hans inderste Natur imod, ikke som om han mente, at alt 
i Verden for enhver Pris skulde og kunde gjennemtrænges til Bunds, 
et saadant dogmatisk Krav var han langt fra at stille, men hans 
Fordring var den, at man paa ethvert Punkt nøjagtig og samvittig- 
hedsfuldt skulde skjelne mellem, hvad man havde forstaaet, og hvad 



Digitized by VjOOQIC 



Heegaardt Poul Soph. Vilh, 20i 

man ikke havde forstaaet, hvad man kunde slaa fast som Resultat, 
og hvad der kun var Tilsnigelse. 

Hin udprægede Trang til Klarhed og en næsten alt andet 
overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og 
dybeste Gaader, det var de Træk, som nærmest prægede Billedet 
af den modne Mand, og de sporedes allerede tydelig hos den imge 
Student. Hvor skulde han nu vende sig hen for at faa sin Trang 
tilfredsstillet? Han vaklede nogen Tid mellem Astronomien og 
Theologien, men bestemte sig endelig for den sidste og blev 1858 
theologisk Kandidat. Han følte sig imidlertid ikke tilfredsstillet 
ved dette Studium, og samtidig var det blevet ham klart, at den 
theologiske Virksomhed slet ikke laa for ham. Han valgte derfor 
endnu en Gang, og denne Gang det Fag, hvor han til sidst skulde 
føle sig hjemme: Filosofien. Dog kom denne Følelse ikke med ét 
Slag; han havde endnu en lang Vej af Vanskeligheder at arbejde 
sig igjennem. Det var nærmest den saakaldte spekulative og særlig 
den Hegelske Filosofi, der den Gang blomstrede ved vort Uni- 
versitet; og den afgjørende Ejendommelighed ved denne Filosofi 
var den, at den i Virkeligheden naaede til sine fleste Resultater 
ad rent subjektiv Vej; det var nærmest lutter lyriske Intuitioner, 
man her antog og udgav for Videnskab. Ganske vist havde Ras- 
mus Nielsen, der allerede den Gang stod som den geniale og be- 
rømte Universitetslærer, paa mange Punkter med stor Dygtighed 
blottet Mangler ved Indholdet af den Hegelske Lære; ja ved Ind- 
optagelse af de Kierkegaardske Anskuelser saa vel som ved egne 
Ideer havde han endog efterhaanden givet Systemet et til Dels nyt 
Indhold; men uheldigvis lykkedes det ham* ikke energisk at løsrive 
sig fra Formen, Methoden; de nye Tanker vare strængt taget lige 
saa intuitivt vimdne som de tidligere, og det var derfor næsten en 
Selvfølge, at de maatte rumme adskillige Modsigelser og Uklarheder. 
Baade paa Grund af Systemets i sig selv saa tiltalende Indhold og 
paa Grund af den fængslende Veltalenhed, hvormed det blev frem- 
stillet, vandt det imidlertid talrige Tilhængere, og blandt disse var 
H. en af de mest fremtrædende. Allerede 1860 havde han taget 
Magisterkonferens i Filosofi, og Aaret efter vandt han den filosofiske 
Doktorgrad ved Afhandlingen: «Den Herbartske Filosofi*. Ogsaa 
Herbart var dygtig paavirket af den romantiske Tidsalders Hang til 
at fantasere og drømme, og hans Methode var langt fra at være 
videnskabelig efter Nutidens Maalestok; men i Sammenligning med 
Hegel gjorde han ved første Øjekast næsten Indtrykket af at være 



Digitized by VjOOQIC 



202 Heegaard, Poul Soph. Vilh. 

exakt, et Indtryk, der skærpedes ved hans hyppige — tit rigtignok 
temmelig lyriske — Brug af mathematiske Formler og Beregninger. 
Muligvis har H. — der selv i en længere Aarrække med Iver 
dyrkede Mathematikken — oprindelig søgt til Herbart for her at 
faa sin Trang til Klarhed og Nøjagtighed tilfredsstillet. I saa Fald 
fandt han imidlertid ikke, hvad han søgte, og han sluttede sin 
Disputats med at udtale, at « Herbart med al sin Aandsstatik og 
Aandsmekanik mangler Aand i højere Betydning; thi Aanden lader 
sig hverken gribe i « statisk » eller « mekanisk* Form; den er For- 
nuftens og Ideens udvidede Enhed ». 

Med disse Ord melder han sig som en Tilhænger af Rasmus 
Nielsen, og som saadan udgav han 1866 et større Værk: «Indled- 
ning til den rationelle Ethik*. Særkjendet for denne som allerede 
for den forrige Bog er den ærlige Stræben efter Klarhed og En- 
tydighed i Udtrykket, som før eller senere maatte føre ham til at 
bryde med den spekulative Methode, og allerede det følgende Aar 
indtraf dette Brud, i det han efter sin Hjemkomst fra en Uden- 
landsrejse udgav det klare og skarpe lille Skrift: « Professor R. Niel- 
sens Lære om Tro og Viden*. Han har her opdaget Grundskaden 
i den spekulative Filosofi : den upaalidelige, rent subjektive Methode. 
«Saa vist» — siger han (S. 97) — «som jeg ubetinget skal respek- 
tere Grunde, saa vist vil jeg intet respektere uden Grunde. Menings- 
tilkjendegivelser, Avtoritetsdomme o. dsl. anser jeg i en videnskabelig 
Undersøgelse for intetsigende og — komiske.* Bruddet var resolut 
og fuldstændigt; men det havde kostet ham baade Smerte og Selv- 
overvindelse, og han vedblev bestandig at bevare varm Hengivenhed 
for sin gamle Lærer. 

Det var altsaa en helt ny Methode, der skulde indføres, hvor 
Grunde vare alt og Meningstilkjendegivelser intet, og som et Bidrag 
til at kalde Interessen for denne Forskjel tilbage i Filosofien udgav 
H. i Aaret 187 1 en kort Fremstilling af «Den formelle Logik*. 
Aaret i Forvejen var han bleven ansat som Docent i Filosofi ved 
Universitetet, og han lagde nu sin lille Bog til Grund for en Række 
Forelæsninger over formel Logik, hvorved denne Disciplin, der under 
den spekulative Periode havde fristet en kummerlig Tilværelse i 
Krogen, atter blev trukket frem og kom til sin velfortjente Ret. 
Omtrent samtidig begyndte han ogsaa en Række Forelæsninger 
over ældre filosofiske Systemers Erkjendelseslære, et Æmne, ved 
hvilket Spørgsmaalet om Methoden ligeledes spillede en vigtig 
Rolle. Ved Brøchners Død (1875) ^^^^ ^* ^^"^ Efterfølger som 



Digitized by VjOOQIC 



Heegaard, Poul Soph, VUh, 203 

Professor i Filosofi; men skriftlig høre vi ikke fra ham før i 1878, 
da han udsender sin Bog «0m Intolerance*; i det iiaarige Mellem- 
rum mellem 1867 og 1878 er hans eneste filosofiske Produktion den 
lille Logik. En af Grundene til denne Tavshed var sikkert den, 
at den kritiske Filosofi, som han repræsenterede, ingenlunde vandt 
nogen let eller almindelig Indgang hos Publikum, der endnu ikke 
var blevet træt af at tumle sig paa Spekulationens luftige Højder. 
H. benyttede imidlertid Tiden dels til Syslen med sit Yndlings- 
studium, Mathematikken, og dels skrev han anonymt og maaske 
nærmest af økonomiske Grunde en Række Fortællinger i Dickensk 
Aand og Form: c Dobbeltgængeren » (1871), cEt Handelshus* (1871), 
«Familien Gorm» (1872) og «Urolige Tider» (1874). Ulige selv- 
stændigere fremtræder han dog i den Række livlige, satirisk-humo- 
ristiske Smaaartikler, som oprindelig fremkom i «Blustreret Tidende* 
under Mærket B. C. og senere (1874) samledes i et lille Bind under 
Navn af «Øjebliksfolografier». Er end den ]ivasse Satire her tit 
ved at tage Magten fra den forsonende Humor, saa findes der dog 
saa meget Vid og Lune og saa mange træffende Bemærkninger i 
det lille Bind, at man læser det med stor Fornøjelse. Ogsaa til 
«Nær og fjærn* og til « Dagbladet* har H, leveret anonyme æsthe- 
tiske Bidrag. 

I Begyndelsen af Aaret 1878 udkom den Bog, som først gjorde 
H.s Navn bekjendt i videre Kredse, nemlig den særlig fra Formens 
Side ypperlige lille Afhandling «0m Intolerance*. Bogen var egentlig 
et Lejlighedsarbejde og nedskrevet i stor Hast; men H. har her faaet 
fat paa et Yndlingsæmne, i det han med glimrende Veltalenhed og 
stor personlig Varme optræder som Ridder for Trosfriheden. 

Samme Aar betonede han endnu en Gang vor virkelige Videns 
uhyre Begrænsethed i en lille Afhandling i det Letterstedtské Tids- 
skrift: tOm Filosofiens Betydning og Værd*. Atter her sammen- 
ligner. han den spekulative og den kritiske Filosofi med hinanden, 
og med lignende Sammenligninger snart i strængt videnskabelig 
alvorlig, snart i sprudlende humoristisk Form krydrede han ogsaa 
sine Forelæsninger over Begrebet « Udvikling* for de unge Studenter 
fra Aarene 1877 og 79. Disse Forelæsninger hørtes med en ual- 
mindelig Begejstring og ville for mange af hans Tilhørere staa som 
uforglemmelige. Men hermed havde han ogsaa kulmineret. Midt 
under Examen 1880 blev han ramt af et apoplektisk Tilfælde og 
kastet paa et langvarigt Sygeleje, hvorfra han aldrig mere helbredet 
skulde rejse sig. 



Digitized by VjOOQIC 



^ 



204 Heegaard, Poul Soph. VUh^ 

For saa fuldstændig som muligt at løsrive sig fra alt Arbejde 
foretog han en Rejse til Italien. Men under et Ophold i Florents 
ramtes han af et nyt Anfald, og da hans Hustru og en ung haabe- 
fuld Datter vare rejste der ned for at pleje ham og ledsage ham 
hjem, havde han den store, bestandig uforglemmelige Sorg at miste 
denne sidste. Dette knækkede ham helt; hans Mod og Lyst til 
at leve svandt hen og rejste sig ikke igjen; for sine gamle Beskæf- 
tigelser tabte han al Interesse; han levede kun i Tanken om Døden 
og det hinsidige. Under en Rekonvalescens fra en tidligere Nerve- 
sygdom havde han paa Kultusministerens Forslag udarbejdet en 
Lærebog i Pædagogik (1880 — 81), og det er i Forordet til 2. Udgave 
(1883) af denne Bog, at de bekjendte rørende og smukke Ord findes, 
hvori han forkynder Læseverdenen, at kun i Kristendommen har 
han fundet Hvile under sine store Lidelser og Sorger. Han døde 
27. Marts 1884 paa Fasangaarden , hvor han i nogle Aar havde 
haft Bolig. 

Han levede i et lykkeligt Ægteskab med en Datter af General 
Fensmark, Louise Henriette Laurenze (f. 4. Dec. 1839, å^^ 1862). 
I hans videnskabelige Virksomhed var Lykken ham ikke særlig 
gunstig. Han opnaaede ikke at efterlade sig noget Værk, som 
kunde give et smukt og fyldestgjørende Billede af, hvad han havde 
været i sit Kald, for Videnskaben. Hele sin Ungdom tilbragte 
han med at rive sig løs fra en forældet Filosofis Herredømme, og 
da han endelig fra 1875 ^ gunstige Betingelser at virke under, 
havde han kun faa Aar tilbage. Bogen «0m Intolerance* er, som 
sagt, med alle dens Fortrin kun et Øjebliks Værk, og den i mange 
Henseender saa fortjenstfulde Opdragelseslære er ogsaa bleven til 
paa en tilfældig Foranledning. Den fremmede faar derfor gjennem 
hans Skrifter kun et mangelfuldt Billede af ham; heldigere ere de 
stillede, som have haft Lejlighed til selv at høre ham; men klin 
de, der have kjendt ham personlig, ville ret formaa at vurdere ham, 
som han fortjente det. Den Videnskab, hvortil han havde helliget 
sig, trængte netop til saadanne bundærlige og kritiske Naturer 
som hans. 

lllustr. Tid. 6. April 1884. K, Krøman. 

Heegaard, Steffen Peder Anker, f. 1815, Fabrikejer. Han 
er født 29. Juli 1815 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Matthias Anker 
H., var Isenkræmmer; Moderen var Henrikke Baggine f. Hornemann. 
Efter at have gaaet i v. Westens Skole kom han strax efter sin 



Digitized by VjOOQIC 



Heegcutrd, Steffen Fed, Anker. 205 

Konfirmation i Lære hos sin Fader, og efter dennes Død i 1837 
overtog han sammen med en ældre Broder, Christian August H., 
saa vel Isenkramforretningen som det af Faderen 1828 paa Blaa- 
gaard anlagte Jærnstøberi. 1847 hævedes Kompagniskabet, og han 
overtog nu for egen Regning det sidste. Han var nu udelukkende 
Fabrikant og fik som saadan snart en betydelig Virksomhed, der 
yderligere forøgedes derved, at han i 1857 kjøbte Statens Fabrikker 
paa Frederiksværk, ikke at tale om, at han s. A. overtog et Ler- 
brænderi i Blaagaardsgade, der væsentlig tilvirkede saltglasserede 
Rør. Men derfor kunde han ogsaa f. Ex. paa den nordiske Ud- 
stilling i Kjøbenhavn 1872 optræde som stor Udstiller. Han ud- 
stillede Dampmaskiner, Industri- og Landbrugsmaskiner samt en be- 
tydelig Række støbte Husholdningsgjenstande, hvorimellem som et 
Speciale ypperlig emaillerede Gryder. H. havde imidlertid andet 
at gjøre med denne Udstilling end at udstille paa den. Den af- 
holdtes af € Industriforeningen i Kjøbenhavns, og H. var denne 
Forenings Formand. 

Sin offentlige Virksomhed havde H. begyndt som Medindbyder 
til og Bestyrelsesmedlem i den 1862 stiftede Frihandelsforening. 
Men hans Virksomhed her var kun kort, ja han stillede sig senere 
nærmest imod denne Forenings Program. Af større Bet}'dning var 
hans kraftige Optræden 1865 mod den da opkomne Plan om at 
afholde en dansk Industriudstilling 1866 i Kjøbenhavn som Modtræk 
imod en til samme Tid berammet nordisk Udstilling i Stockholm. 
Den af ham forfægtede Anskuelse godkjendtes af Industriforeningen, 
og den samme Generalforsamling, der fastslog dette, indvalgte ham 
med et Par andre af Sagens Talsmænd i Foreningens Repræsen- 
tantskab. Stockholm sejrede, men just derfor blev det nu Industri- 
foreningens Sag at gjennemføre en nordisk Udstilling i Kjøbenhavn, 
og da den navnlig ved Rustmester G. Christensens (s. III, 470) 
Bestræbelser lykkelig gjennemførtes i 1872, stod H. som Foreningens 
Formand, valgt hertil i 187 1. Under ham konstitueredes Udstillings- 
komiteen med den daværende Konseilspræsident, Lensgreve Hol- 
stein-Holsteinborg som Præsident; under ham indkasserede Industri- 
foreningen Udstillingens store Overskud, og under ham dannedes 
endelig den Kommission med Gehejmeraad C. C. Hall som Formand, 
der gjennemførte Foreningens længe nærede Ønske om Oprettelsen 
af en virkelig stor teknisk Skole. Det tekniske Selskabs Skole 
traadte i Virksomhed 1876. Hermed betragtede H. sin Virksomhed 
i Industriforeningen for afsluttet, og han fratraadte s. A. som dens 



Digitized by VjOOQIC 



2o6 Heegaard, Stefen Ped. Anker, 

Formand for at lade andre løse det Spørgsmaal, der nu frembød 
sig, Industriforeningens Flytning fra Holmens Kanal til Udstillings- 
bygningen paa Vesterbrogade. 

Det var imidlertid ikke alene Industriforeningen, der knyttede 
H. til sig. Det samme gjorde « Arbejderforeningen af i86o». Fra 
1866 — 85 var han Medlem af denne Forenings Bestyrelse, og han 
deltog her bl. a. i Bestræbelserne for at skaffe Foreningen en egen 
Bygning, hvad der lykkedes i 1875. Han blev endnu valgt til 
Borgerrepræsentant og virkede som saadan fra 1868 — 85, ikke at 
tale om, at han i 1881 var en af Stifterne af Dansk Sparemærke- 
kasse. Han ønskede imidlertid nu at trække sig tilbage til Privat- 
livet, og 1884 overdrog han derfor hele sin Virksomhed, Fabrikkerne 
paa Blaagaard og Frederiksværk, til 2 Sønner og en Svigersøn, af 
hvilke den stadig drives. 1883 var han bleven udnævnt til Etats- 
raad. — 14. Sept. 1844 havde han ægtet Louise Christine Feilberg 
(f. II. Dec. 182 i), Datter af Justitsraad, Kontorchef i Nationalbanken 
Henning Frederik F. og Louise f. Brummer. 

C. Nyrop, Industriforeningen i Kbhvn. C. Nyrop, 

Heegaard, Thomas Wissing, 1781 — 1831, Forfatter, er født 
24. Jan. 1781, blev 1809 Klokker og Kantor ved Domkirken i Vi- 
borg og døde 183 1. Hans Liv synes at have været rigt paa Mod- 
gang, thi i Indledningen til et af sine Digte taler han om en Pro- 
ces, der for hans Vedkommende drejede sig om Embedsfortabelse, 
men i hvilken han blev frikjendt, og i « Dagene for 1825 Nr. 54 
takker han «med graadblændet Øje» for den Understøttelse, hans 
Velyndere have ydet ham. — H.s « Berømmelse » er udelukkende 
knyttet til den af ham 1824 udgivne Digtsamling: « Rimposen », 
hvor man paa Titelbladet, under en Vignet forestillende Digteren 
selv i Færd med at bestige Pegasus, finder det ofte citerede Vers: 

<Min Ven, stik din Haand i min Pose, 
tilgiv, om dig træflfer en Glose. > 

« Rimposens » Komik er aldeles ufrivillig; Digtene ere naivt-selv- 
behagelige, og for at faa de nødvendige Rim laver Forfatteren 
ufortrødent nye Ord eller giver i alt Fald de gamle nye Endelser. 
Hans Popularitet var derfor ganske af samme Art som den. Danse- 
lærer Bagges Forfattervirksomhed kunde glæde sig ved (s. I, 416). 
Erslew, Forf. Lex. Sophus Bauditz, 

Heering, Peter Frederik Suhm, 1792 — 1875, Handelsmand 
og Fabrikant, er født 19. Okt. 1792 i Roskilde, hvor Faderen, Otto 



Digitized by VjOOQIC 



Heering, Fet, Fred. Suhm. 207 

Carl H. , var Konsumtionsforvalter. Moderen, Christiane Petrine 
Beate Margrethe f. Wineken, der alt 1795 Slev Enke, kunde paa 
Grund af Tidens vanskelige økonomiske Forhold ikke holde Sønnen 
i Roskilde Skole. Han blev tagen ud, og i. Jan. 1807 kora han i 
Urtekræmmerlære i Kjøbenhavn. Efter 7 Aars Forløb blev han 
Svend, og 1818 aabnede han her ved et Par Venners Hjælp en 
beskeden Urtekrambutik. Det følgende Aar begyndte han i meget 
lille Maalestok at fabrikere Kirsebærbrændevin, og denne Fabrika- 
tion blev for en væsentlig Del hans Fremtid. Lidt efter lidt blev 
hans Likør (Cherry brandy. Cherry cordial) bekjendt over hele 
Verden, Bestillinger strømmede ind, og for stadig at have til- 
strækkelig Plads til Udvidelse kjøbte han i 1838 Ejendommen Nr. 11 
i Overgaden neden Vandet, hvorhen han flyttede i 1839. Sit Borger- 
skab som Interessent i Urtekræmmerlavet ombyttede han 1841 med 
et « Groshandler »-Borgerskab, thi foruden at være Cherry -cordial- 
Fabrikant havde han 1833 paabegyndt en Rederiforretning med en 
paa Bomholm bygget Skonnert. Og ogsaa denne Virksomhed 
voxede. Indtil 1858 lod han i Svaneke bygge ikke mindre end 
10 Skibe, som han beskæftigede bl. a. i Fragtfart paa Mellem- og 
Sydamerika, Middelhavet osv., et Par af dem drev i nogle Aar 
Havkalfiskeri under Island. Den opkommende Dampskibsdrift 
gjorde imidlertid Skaar i denne Forretning, Skibene bortsolgtes 
derfor efterhaanden , og ved sin Død, 6. Dec. 1875, havde han 
kun 2 Brigger tilbage, men Likørfabrikationen trivedes, og den er, 
stadig voxende, bleven fortsat af hans Søn, Grosserer Feter Nicolai H, 
(f. 16. Dec. 1838). — 19. Jan. 183 1 havde han ægtet Karen Nico- 
line Mørch (f. 19. Febr. 1805 f 2. Febr. 1872), Datter af Havne- 
foged, fhv. Skibsfører Niels M. i Helsingør og Karen f. Ferslew. 

C. Nyrop, 

V. Heespen, Alexander Tilemann, 1677 — 1738, Konferensraad, 
var Søn af den 1686 afdøde, i Rigsadelstanden optagne Regerings- 
raad og Kancellidirektør i Oldenborg Wilhelm v. H. og fødtes 
7. April 1677 i Oldenborg. Han besøgte den lærde Skole i Bre- 
men, studerede 1693 i Halle og senere i Leipzig, hvorefter han 
foretog en større Udenlandsrejse. 1704 udnævntes han til Assessor 
i det tyske Kancelli, blev 1709 Kancelliraad og 1716 Meddeputeret 
ved Overretten paa Gottorp. 17 18 forlod han Kancelliet i Kjøbenhavn 
og afgik til Overretten. 1723 beskikkedes han til Formynder for 
Hertug Joachim Frederik af Holsten-Pløens Døtre og fik Aaret efter 



Digitized by VjOOQIC 



2o8 ^* Heespen, Alex, TiUmann. 

Titel af Etats- og Landraad. 1733 blev han Konferensraad og det 
følgende Aar Danebrogsridder. H. døde 26. Dec. 1738 og bisattes 
i Lybek. I i. Ægteskab var han gift med Catharina Elisabeth f. 
Gensch v. Breitenau, en adopteret Broderdatter af Gehejmeraad 
Christoph Gensch v. B. (III, 48). Efter hendes Død ægtede han 
1720 Frederikke Klingenberg (døbt 22. Febr. 1699 f 13. Marts 
1755), Datter af Etatsraad Poul K. til Højris. Ved Arv kom 
H. i Besiddelse af Gehejmeraad Breitenaus store og værdifulde 
Bibliothek, som han tilbød Kongen, uden at man dog blev enig 
om Betingelserne. H. efterlod Sønnen Christian Frederik v. H,, 
Gehejmeraad og Overretsraad paa Gottorp (f 1776), der arvede de 
fædrene Godser Himmelmark, Tersløsegaard, Griinenhof og Blixen- 
sande. 

T. C. SchwoUmann, In manes Dni Alexandra T. ab Heespen, Slesv. 1739. 

Lotds Bobé, 

Hegel, Frederik Vilhelm, 1817 — 87, Boghandler, er født 
II. Maj 1817 i Fredensborg, gik som Dreng i Borgerdydskolen paa 
Christianshavn og kom efter sin Konfirmation (1832) i Lære i den 
Gyldendalske Boghandel, der først benyttede ham i det Briinnichske 
Bogtrykkeri, hvis Drift den Gyldendalske Boghandels Ejer, Kancelli- 
raad Deichmann (IV, 240), en Tid forestod. Ved sin ejendommelig 
stille, men akkurate og dygtige Optræden erhvervede H. sig hurtig 
Deichmanns Tillid, saaledes at denne allerede i 1838 gjorde ham 
til Forretningsfører for den af ham s. A. stiftede Forlagsforening, 
en Stilling, han bevarede i 10 Aar. Og der blev snart betroet ham 
endnu mere. Da Deichmann ønskede at trække sig tilbage til 
Privatlivet, overdrog han fra i. Jan. 1846 H. det Gyldendalske 
Sortiment med dets betydelige Papirhandel, hvortil han paa H.s 
33aarige Fødselsdag (1850) endnu føjede hele Forlaget. Det Gylden- 
dalske Sortiment forsynede en Række Boghandlere i Danmark, Norge 
og Sverige ligesom flere norske Bibliotheker med navnlig udenlandsk 
Litteratur, hvorfor dets altid prompte Betalinger i Leipzig ved deres 
Størrelse betøde noget. Men H.s Interesser førte ham efterhaanden 
bort fra Sortimentet og over til Forlagsvirksomhed. 1853 overgav 
han Papirhandelen til en af den Gyldendalske Boghandels Elever 
(Julius Faber) og 1877 hele Sortimentet til 2 af sine egne Elever 
(D. Lehmann og C. Stage). Men som denne udskillende Bevægelse 
ikke skete med ét Slag, saaledes gik det paa lignende Maade med 
Forlagsvirksomheden. H. associerede sig en Tid med andre. 1854 



Digitized by VjOOQIC 



Higel, Fred. Vilh. 209 

Stiftede han sammen med O. H. Delbanco, C. G. Iversen og C. C. 
Lose Forlagsbureauet (1856 traadte H.s Discipel G. E. C. Gad (V, 524) 
ind i Steden for Iversen); 1857 var han Medstifter af Selskabet til 
Udgivelse af Oehlenschlågers Værker, og sammen med Th. Lind 
forlagde han flere Skrifter. Navnlig fra 1858 voxede imidlertid hans 
egen Forlagsvirksomhed, saaledes at det Gyldendalske Forlag snart 
kunde betegnes som det største i Norden. Det nøjedes da heller 
ikke med danske Forfattere, mellem hvilke vor Litteraturs anseligste, 
men H. knyttede desuden saa godt som hele den betydende norske 
Litteratur til sig, hvad der levende blev paaskjønnet. «Tak fra 
Norge, fra hver Sanger, som du fik i Bur! Du dem alle, alle 
fanger, flyr de syd en Tur», synger Bjørnstjerne Bjørnson til ham, 
og han fortsætter om Forholdet mellem Danmark og Norge; «Mer 
end alle dyre Vine, « Skandinaver* drak, mer end Noter, franske, 
fine, gjorde du». Og det var ikke blot som Navne i den Gylden- 
dalske Forlagskatalog, at Forfatterne vare knyttede til H., flere af 
dem stode i Venskabsforhold til ham. Stille og beskeden vidste den 
flittige og kloge Mand at knytte dem til sig ved mere end Hono- 
rarerne for deres Skrifter. Troede han først paa et Talent, var han 
udholdende i sin Hengivenhed, og i sit Hjem i den gamle Gylden- 
dalske Gaard i Klarebodeme ligesom paa sin Ejendom ved Ordrups 
Krat kunde han, selv væsentlig tavs, samle en stor og livlig Kreds 
af danske og norske Forfattere uden Hensyn til deres Stilling i 
modsatte litterære og politiske Lejre. Hans Hjem var fredlyst; der 
hvilede Vaabnene. Ogsaa direkte i sit Forlag viste han for øvrigt, 
at han til fulde forstod, at en stor Forlagsvirksomhed har litterære 
Forpligtelser. Det kan saaledes ses af den Redebonhed, hvormed 
han 1885 paatog sig Forlaget af det store Værk, hvori nærværende 
Biografi fremkommer. Det skal ogsaa nævnes, at Chr. Bruuns « Sy- 
stematisk Fortegnelse over den danske Litteratur fra 1482 til 1830 » 
(1872 fif.) udkommer paa den Gyldendalske Boghandels Forlag. 

H.s store Forretningsdygtighed og altid elskværdige Optræden 
blev almindelig anerkjendt, og, som naturligt er, blev der da lagt 
Beslag paa ham fra forskjellige Sider, hvor stor Ulyst han end 
havde til paa nogen Maade at træde op. 1853 blev han saaledes 
Deichmanns Efterfølger som Kurator i Waisenhuset, og fra 1859 var 
han en af Direktørerne i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. 
Som naturligt er, blev der, da han 1870 fejrede den Gyldendalske 
Boghandels 100 Aars Jubilæum, fra mange Sider vist ham stor 
Anerkjendelse, og det samme skete, da han 1887 fyldte 70 Aar. 

Dansk biogr. Lex. VII. April 1893. 1 4 

Digitized by VjOOQIC 



2IO Hegel, Fred. Vilh. 

1855 var han bleven Universitetsboghandler, 1861 Kancelliraad, 1879 
(ved Universitetets Jubilæum) Justitsraad og 1887 Etatsraad. 24. Jan. 
1846 havde han ægtet Elisabeth Ulrikke Eleonore Bagge (f. 4. Marts 
181 1 t 14. April 1868), Datter af Kobberstikker O. B. (I, 416). — 
Jacob Deichmann Frederik H, (f. 16. Febr. 185 1), dette Ægteskabs 
eneste Barn, blev efter at have uddannet sig som Boghandler i 
Faderens Forretning fra i. Jan. 1877 Deltager i den, og efter Fa- 
derens Død staar han som Eneindehaver af det Gyldendalske Forlag. 
Nord. Boghandlertid. V, 209. XXII, 215. C. Nyrop, Den danske Bog- 
handel II. Delbanco, Festskr. i Anl. af Boghandlerforeningens Halvhund redaars- 
dag 1887. Illustr. Tid. XXIX, 168. Nutiden XII, 135. Q. Nyrop. 

Hegelahr, Johan, 1708 — 64, Præst, tilhører en oprindelig 
hollandsk Slægt og blev født 13. Okt. 1708 i Bergen, hvor hans 
Fader, Herman H., var Kjøbmand og Klokker ved en af Stadens 
Kirker; Moderen hed Geske f. Garboe (f 1743). Han blev Student 
fra sin Fødebys Skole 1729 og overtog 1735 ^^^ ynkelige Stilling 
som Rektor i Saxkjobing. Ved den almindelige Nedlæggelse af 
Latinskoler 1739, som ogsaa ramte Saxkjøbing, blev han ledig; tog 
Attestats 1740 og blev s. A. kaldet til Kapellan ved St. Laurentii 
Kirke paa Føhr, men 4 Uger efter til Sognepræst i Hassing og 
Villerslev i Thy. Som Præst vedblev han sin Skolevirksomhed, 
i det han stadig i sit Hus havde unge Mennesker, som han for- 
beredte til Universitetet. 1753 forflyttedes han til Karleby paa 
Falster, hvor han døde 31. Marts 1764. Magistergraden havde han 
erhvervet 1761. Han er Forfatter til en Traktat om «Jesu Vunder 
og saarede Sjæl* (1753), hvortil Aaret efter føjedes et Hæfte Salmer. 
I Henseende til Poesien i disse — siger han selv i Fortalen — 
har han ikke villet flyve, men hellere villet følge «en kirkemæssig 
Nedrighed*. Deres Billedsprog maa ogsaa forekomme Nutiden 
« nedrigt)), naar t. Ex. Jesus paakaldes som «omskaarne Gud». 
H. var 2 Gange gift: i. (1736) med Marie Poulsdatter (f 1757), en 
Præstedatter fra Falster; 2. (1758) med en Søster til Professor 
P. Rosenstand-Goiske, Karen f. Goiske (f 1784). 

I.Barfod, Den falsterske Geistligheds Personalhist. I, 178 f. A» Jantzen, 

Hegelund, Morten Mortensen, — o. 1565, Præst. Denne 
Mand, der var en af Reformationens Fædre i Nørrejylland, var 
først Præst i Voming, Kvorning og Hammershøj i Viborg Stift; 
o. 1527 kom han til Aalborg, hvor han grundede en luthersk Menig- 
hed, hvis Repræsentant han var ved Religionsforhandlingeme under 



Digitized by VjOOQIC 



Hegeltmd, Afart. MorUnsen. 21 1 

Herredagen i Kjøbenhavn 1530. Siden blev han Sognepræst ved 
St. Budolphi Kirke i Aalborg. 1537 var ban en af de evangeliske 
Prædikanter, der vare indkaldte for at gjøre Udkast til Kirkeordi- 
nansen. Han kaldes ved denne Lejlighed « Mester Morten*, vist- 
nok et Vidnesbyrd om, at han har studeret og taget Graden uden- 
lands. Medens han modtog flere kongelige Naadesbevisninger, 
mødte han, som det synes, ikke ringe Modstand i Aalborg. En 
af hans Efterfølgere har vidnet om ham, at «han sled sig slet op 
og blev ilde aftakket ». Et enkelt bevaret Træk viser ham som en 
forstandig og hæderlig Mand, der med egen Fare modsatte sig den 
afsindige Hexejagt. En Salme af ham er bevaret. Som hans Hu- 
stru nævnes « Marine Mortens ». 

Ny kirkehist. Saml. II, 723 fif. V, 793 fif. H. F. Rørdam. 

Hegelundy Peder Jensen, 1542 — 16 14, Biskop og Forfatter, 
fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden 
blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have 
gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv 
været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den 
senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans 
Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universi- 
tetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste 
han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede 
Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et 
kort Ophold i Hjemmet 1565 — 66) i Wittenberg, hvor han var Hov- 
mester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og 
hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han 
tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemester- 
embedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev 
theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han 
Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. 
Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og 
havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. 

H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der 
røgtede sin Gjeming med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han 
var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virk- 
somhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er 
dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en be- 
tydeligere Interesse. Han udgav — til Dels paa Latin — flere 
mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne 

14* 
Digitized by VjOOQIC 



212 Hcgelund, Ped. Jensen. 

Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, 
flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende 
Indhold. Af disse kunne nævnes: «Argumenta resurrectionis cor- 
porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstan- 
delse* (1578), «Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» 
(1587, baade Vers og Prosa) og «Elogia mulierum, Om ypperlige 
Kvindfolk* (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden 
Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen 
af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. 
haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død 
indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en over- 
ordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs 
Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begiven- 
heder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker 
ere trykte (bl. a. i «Mag. til den danske Adels Historie* L), bære 
Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s 
Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen 
Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. 
Man kj ender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de 
oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s «ABC af bibelske 
Ordsprog*, 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den 
nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog 
mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litte- 
raturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran næMite, 
nemlig hans danske Skuespil « Susanna* med det tilhørende Mellem- 
spil «Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk 
Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine 
Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. 
Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil « Susanna*, som 
opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med 
«Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det 
er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en 
tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er 
Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade 
kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv 
siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids 
Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af 
Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve 
ved mange træffiende og kjærneftilde Vendinger, oftest i det danske 
Ordsprogs folkelige Form. Det med « Susanna* forbundne Mellem- 



Digitized by VjOOQIC 



Hegelund, Fed, Jensen* 213 

spil «Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges 
mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens 
Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet 
Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprog- 
mindesmærke har dog «Calumnia» næppe mindre Interesse end 
fSusanna* selv, og Mellemspillet har det Fortrin for «Susanna», 
at det er originalt. — H. nævnes endnu som Forfatter til eller 
Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, 
om Angivelsen er rigtig. 

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. 
om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 fif. 
P. H.S Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888—90, Indledn. 

S. Birket Smith. 

Heger, Elisabeth Frederikke Margrethe, s. Holst. 

Heger, Ellen (kaldet Eline) Marie, 1774 — 1842, Skuespillerinde. 
Blandt de talrige Skuespillerinder, som fra det kgl. Theaters Danse- 
skole ere gaaede over til Skuespillet, spiller Marie H., f. Smidth, 
en fremtrædende Rolle. Hun var født 13. Dec. 1774 i Kjøbenhavn, 
hvor Faderen var Kobbersmed, kom som Barn paa Danseskolen 
og medvirkede i nogle Aar i Balletten, indtil hun 26. Nov. 1793 
debuterede som Lucette i Skuespillet «Den gode Moder ». Den 
unge Pige havde mange Betingelser for at gjøre Lykke. Hun var 
en ægte Type paa den nordiske Kvinde, slank, lyshaaret med et 
rent, mildt Udtryk og et sværmerisk, lidt vemodigt Blik i det 
ædeltformede, indtagende Ansigt. Hendes Talestemme var ikke 
ganske egal i de forskjellige Registre og kunde navnlig til sine 
Tider faa en dyb Altklang, hvortil Øret først maatte vænne sig; 
men med denne Stemme var hun i Stand til at tolke den stille, 
forsagende Kjærlighed, og over hendes Diktion kunde der hvile en 
elegisk Stemning blandet med den dybeste Længsel, der gjorde et 
mægtigt Indtryk paa Tilhørerne. Hun maatte helst spille Roller, 
der passede til hendes Personlighed, og i hvilke den bly Undseelse, 
det elskelige Sværmeri og den blide Melankoli udgjorde Under- 
strømmen; i klar Bevidsthed om sine Evners Begrænsning valgte 
hun da ogsaa helst disse Roller, over hvilke hun ved Hjælp af sin 
levende Fantasi og sit dybe Følelsesliv forstod at brede et betagende 
poetisk Skjær. Hendes Debutrolle var for ubetydelig til at kunne 
vække videre Opsigt, men næppe havde hun 20. Dec. 1793 som 
anden Debut spillet Titelrollen i « Emilia Galotti», før det stod 
klart for alle, at der i hende var vundet en stor Kraft for Skue- 



Digitized by VjOOQIC 



214 Heger, Ellen Marie. 

spillet. Der tilfaldt hende da ogsaa snart et temmelig betydeligt 
Repertoire, og hun udviklede sig i Aarenes Løb mere og mere til 
den fortræffelige Kunstnerinde, hvorom hun allerede ved sin anden 
Debut havde givet saa gode Løfter; ganske vist betroedes der 
hende Roller, i hvilke hendes blide Personlighed ikke evnede at 
fylde, f. Ex. Titelrollen i Schillers « Maria Stuart*, men til Gjen- 
gjæld havde Oehlenschlåger i hende 'den ypperste Fremstillerinde, 
han kunde ønske sig, i Roller som Thora i « Hakon JarU, Valborg 
i «Axel og Valborg*, Maria i «Correggio», Caroline i «Den lille 
Hyrdedreng* osv. Ikke blot harmonerede disse Roller i en for- 
trinlig Grad med hele hendes kunstneriske Naturel, men Digterens 
Ord kom i hendes Mund i en særlig Grad til deres Ret, eftersom 
hun paa hin Tid var en af de faa ved Theatret, som forstode den 
Kunst at sige Vers. Hun blev 4. Febr. 1797 gift med den neden- 
nævnte Skuespiller J. S. Heger og døde i Taarbæk 7. Juni 1842. 
Blandt hendes vigtigste Roller kan foruden de allerede nævnte an- 
føres: Juliane i « Juliane v. Lindorak*, « Dyveke*, Lovisa i « Armod 
og Højmodighed*, Estrith i « Niels Ebbesen*, Frederikke i «Jægeme*, 
Lady Fletcher i «Heckingbom*, Henriette Darring i « Ringen Nr. i*, 
en ubekjendt i « Ringen Nr. 2*, Sophia i «Hennan v. Unna*, Titel- 
rollerne i «Octavia» og «Eugenie», Irene i «Selim, Prins af Algier*, 
Ingrid i «Knud, Danmarks Hertug*, Marie Beaumarchais i «Clavigo», 
Eulalia i « Menneskehad og Anger*, Helga i « Stærkodder*, Kuni- 
gunde i «Hugo v. Rheinberg*, «Blanca*, Emma af Falkenstein i 
« Korsridderne* osv. Efter at hun 13. Jan. 1832 havde spillet Sophie 
i «Magt og List*, ramtes hun af et apoplektisk Anfald, der for 
bestandig berøvede hende Mælet. Af hendes Børn kom Datteren 
Elisabeth Frederikke Margrethe til at spille en Rolle i Theatrets 
Historie. 

Overskou, Den danske Skueplads. Hist. Archiv 1875, I, 190 ff. 

Edgar Collin. 

Heger, Jens Stephan, 1769 — 1855, Skuespiller. Det var Kjær- 
lighed til den ovennævnte Ellen Marie Smidth, der drev St. H. til 
Theatret. Han var født 17. Sept. 1769 i Kjøbenhavn og ældste 
Søn af Konferensraad, Assessor i Landsover- samt Hof- og Stads- 
retten Hans H. (f. 8. Febr. 1747 f 28. Nov. 1819) og Anna Louise 
f. Drewsen (f. 1751 f '799)- ^^^ blev Student 1788 og var i nogen 
Tid Huslærer paa Landet. Faderen, der var mere bekjendt for 
sin hæderlige, retskafne Karakter og sin Originalitet end for 



Digitized by VjOOQIC 



Heger, Jens Sttph. 215 

fremragende Dygtighed som Embedsmand, og som havde hindret 
Sønnen i at ofre sig til Malerkunsten, som hans første Lyst havde 
været, har næppe set fornøjet til paa, at Sønnen vilde vælge den 
ikke videre respekterede Skuespillerstilling til fremtidig Levevej, 
men Sønnen, der synes i adskillige Retninger at have taget Arv 
efter Faderen, var ikke til at faa fra sit Forsæt, og han kom da 
14. April 1796 til at debutere paa det kgl. Theater som Figaro i 
Beaumarchais' c Figaros Giftermaal*. Men var det ogsaa Kjærlighed 
til en Kunstnerinde, der drev den unge H. til Theatret, saa har 
han dog tillige uden Tvivl følt et stærkt indre Kald til at vælge 
netop denne Vej, for hvilken han i flere Retninger havde ganske 
udmærkede Anlæg. Han var en smuk ung Mand med en ual- 
mindelig skjøn Profil, hans Ansigt var i Stand til at udtrykke de 
forskjelligste Affekter, Talestemmen var sonor og overordentlig be- 
hagelig og, modsat den noget for spinkle Underkrop, Overkroppen 
smukt formet. Følelsen var ikke hans Styrke som Skuespiller, men 
desto stærkere var hans Reflexion udviklet, og den i Forening med 
hans rige Fantasi bevirkede, at det lykkedes ham at skabe en 
Række fortræffelige Karakterfigurer paa Scenen. 1 Modsætning til 
sin Hustru bestræbte han sig fornemmelig for at faa Karakterroller, 
der ikke harmonerede med hans egen Personlighed, thi kim heri 
saa han en værdig Opgave for den sande Kunstner og for selve 
Skuespilkunsten. Følgen af denne Theori blev, at han f. Ex. næsten 
ikke var at formaa til at udstoppe sin spinkle Underkrop, naar han 
skulde spille en Kæmpe, eller til at male sig Rynker i Ansigtet i 
en Gammelmandsrolle, hvor da det imgdommelige Fysiognomi og 
det lige saa friske Organ kontrasterede stærkt med, hvad Rollen 
i Følge sin Natiu* krævede. Men i to Ting lignede han sin Hustru: 
han forstod den Kunst at kunne recitere Vers, og han var en for- 
trinlig Fortolker af de Oehlenschlågerske Sørgespil. Af Samtiden 
fremhævedes hans Spil som ganske fortrinligt i Roller som Einar 
Tambeskjælver i « Hakon Jarl*, Thorvald Vidførle i «Palnatoke», 
Vilhelm i «Axel og Valborg », Giulio Romano i «Correggio», Ingild 
i « Stærkoddere, Olaf Tryggvason i « Hakon Jarb osv., og af hans 
øvrige Repertoire, der var yderst afvexlende, kan her anføres 
Anton i «Jægeme», Tony Lumpkin i 4cFejltagelseme», Jens i 
« Jacob V. Thybo », Henrik i «Det lykkelige Skibbrud », Figaro i 
« Barberen i Sevilla*, Henrik i «Gert Westfaler», Lars i «Guld- 
daasens, Stygotius i « Jacob v. Thybo », Appiani i « Emilia Galotti», 
Oakly i «Den skinsyge Kone», Marqvard Brockdorff i « Niels Ebbe- 



Digitized by VjOOQIC 



2i6 Heger, Jens Steph. 

sen» og Horatio i « Hamlet ». Man ser heraf, over hvor stort et 
Felt han spændte: Holbergske Leandere, burleske Figurer, Bon- 
vivanter, Anstandskavallerer, fint komiske Roller, Ræsonnører og 
højt tragiske Figurer, i alle disse forskjellige Fag ydede han noget 
stort og fortjenstfuldt, og han vilde kunne have hævet sig endnu 
højere, hvis ikke hans Særhed havde bragt ham til i sine senere 
Aar at foragte den Skueplads, han tidligere havde elsket saa højt. 
Han begyndte at sløje af i sit Spil, memorerede daarlig paa Grund 
af sin Distraktion, glemte en Replik og sprang fra den ene Akts 
Replikker ind i den andens, saa at han forvoldte sine medspillende 
stort Besvær. Derfor beklagede man heller ikke i videre Grad 
Tabet af ham, da han i 1817 søgte sin Afsked og fik den med 
Pension. Han optraadte sidste Gang 21. April s. A. og tilbragte 
Tiden til sin Død, der indtraf 8. Marts 1855, med at oversætte 
og udgive en stor Mængde, dels Børnebøger, dels Komedier, dels 
populære naturvidenskabelige Skrifter. 

Overskou, Den danske Skueplads. Erslew, Forf. Lex. Hist. Archiv 1875, 

1. 213 fif. Edgar CoUin. 

Hegermann, Diderik, 1763 — 1835, Officer og norsk Statsraad, 
født i Altona 6. Dec. 1763 og Søn af Krigskommissær, fhv. Oberst- 
lieutenant Cai Ditlev H. (f. 1732 f 1800) og Anna Esther f. Stuhlmann 
(f 1778). Et halvt Aar gammel kom han til Frederikshald og blev 
1776 antagen som Kadet. 1786 blev han Sekondlieutenant ved 
Kadetkorpset og forblev i Kjøbenhavn, indtil han 1790 ansattes som 

2. Officer ved den mathematiske Skole i Christiania, hvis Komman- 
dør han blev 1800. Fra 1790 stod han derhos som Kapitajn ved 
2. akershusiske Regiment og var fra 1800 Major. Det er gjennem 
sin Virksomhed ved det nævnte Institut, H. erhvervede sit ansete 
Navn. Han hævede det op til en respektabel Højde, og under 
ham som Lærer og Leder opdroges der mange Hold af dygtige 
Officerer, gjennem hvilke hans Aand længe levede i* den norske 
Hær. H. var Medlem af den 1805 i Kjøbenhavn nedsatte kgl. 
Kommission, der skulde udarbejde nye Planer for de militære Insti- 
tutter i begge Riger. Den mathematiske Skole i Christiania blev 
derefter omdannet til det kgl. norske Landkadetkorps; i Marts 1814 
udnævntes han til dettes Chef. Imidlertid var han ogsaa avanceret 
i Armeen, hvor han 1808 blev Oberstlieutenant, 181 1 Oberst og 1812 
Chef for oplandske Regiment. Som dettes valgte Repræsentant 
mødte han ved Rigsforsamlingen paa Ejdsvold, hvor han hørte til 



Digitized by VjOOQIC 



Hcgermttftnt JDid, 217 

den Kreds, der stod Christian Frederik nærmest. Til Dels synes 
han at have haft den Opgave at fremføre dennes Ideer i Forsam- 
lingen, saaledes under Behandlingen af Grundlovens Arvefølgeregler. 
Han var Medlem af Konstitutionskomiteen og har tillige paa egen 
Haand optraadt som Forslagsstiller. Det Hegermannske Tillægs- 
forslag til Grundlovsudkastets § 115 (om Forandringer i Grundloven) 
har i senere Tid, fra 1824 og fornemmelig i 1883 og 1884, ofte 
været tillagt en stor Betydning, hvad imidlertid nyere grundige 
Undersøgelser have frakjendt det. Som Forsamlingens Præsident 
gjorde H.s Stemme Udslaget i den for de følgende Begivenheder 
afgjørende Votering 19. April, hvorefter Forsamlingen skulde hæves, 
naar Grundloven var færdig og Kongen valgt. 

Under det korte Felttog i 1814 førte han en Brigade, hvormed 
han opererede langs Glommen omkring Øjeren. I Sept. opholdt 
han sig i det svenske Hovedkvarter for at paase Vaabenstilstandens 
Overholdelse og kom der i personlig Forbindelse med Carl Johan, 
der siden satte stor Pris paa ham. I Okt. 1814 blev han tilfor- 
ordnet Statsraadet og blev i Nov. Generalmajor og — mod sit 
eget Ønske — Statsraad, i hvilken Egenskab han overtog Bestyrel- 
sen af Armédepartementet. Imidlertid ægtede han i Dec. 1815 en 
rig Kjøbmandsenke i Christianssand , Hanna Susanne Christiane 
Isachsen, f. Nideros (f. 1778 f 1858), og da han dermed fik den 
Pligt at varetage hendes betydelige Handelsforretninger, søgte og 
fik han i Maj 1816 foreløbig et Aars Fritagelse for sine Embeds- 
forretninger. I April 1817 fik han ftildstændig Afsked. Resten af 
sit Liv tilbragte H. i Christianssand, hvor han levede som Lederen 
af en stor Forretningsvirksomhed til sin Død, 7. Febr. 1835. 

Halvorsen, Norsk Forf. Lex. Yngvar Nielsen, 

Hegermann-Lindencrone, Cai Ditiev, f. 1807, Officer, er en 
Søn af nedennævnte Generallieutenant J. H. H.-L. Han fødtes 17. Maj 
1807 i Kjøbenhavn. Efter den Tids Skik blev han Volontær i 18 16 
og Landkadet 3 Aar senere, hvomæst han efter aflagt Officers- 
examen i 1823 blev Sekondlieutenant med Aldersorden fra 1822. 
Af Mangel paa ledige Pladser i Rytteriet sattes han å la suite ved 
jyske Jægerkorps, men kom i 1829 til Tjeneste ved jyske Regiment 
lette Dragoner, hvor der dog først blev en Plads ledig 1831. H.-L. 
gjennemgik derefter den militære Manege og Veterinærskolen, ved 
hvilken han i 1834 tog den store Veterinærexamen; Aaret forinden 
var han bleven Premierlieutenant. I 1834 kom H.-L. til Husar- 



Digitized by VjOOQIC 



2i8 Hegcrmann-Lindencrone, Cai Ditl. 

regimentet, blev Ritmester 1838 og vandt ved hele sin Optræden 
sine foresattes Tillid. Da Krigen udbrød i 1848, udstedte han et 
Opraab til det hjemmeværende Mandskab af Gardehusardivisionen 
om frivillig at give Møde og dannede deraf efter Ministeriets 
Paalæg en «Reservehusareskadron» paa saa kort Tid, at han alt 
26. April indtraf med den ved Hjortkjær i Slesvig; den stilledes 
under højre Flankekorps, udførte navnlig Sikringstj eneste og deltog 
i Affæren ved Hoptrup, hvor H.-L. kjækt gjennembrød den fjendt- 
lige Linje for i Tide at melde Hovedstyrken Friskaremes Overfald. 
Det følgende Krigsaar fik han tillige Befalingen over 4. Dragon- 
regiments 2. Eskadron og deltog med denne « Division* i Kampen 
ved Kolding og i Fægtningerne 7. Maj som Bindeled mellem 
Generalerne Ryes og Schleppegrells Korpser. « Divisionen* tog 
dernæst som tildelt Avantgarden virksom Del i Slaget ved Frede- 
ricia. H.-L., som kort forinden var bleven Major, virkede under ^ 
Felttoget 1850 som Forpostkommandør, hvilken Stilling, navnlig 
efter Slaget ved Isted, hvori han deltog, ofte frembød store 
Vanskeligheder. Samme Efteraar forfremmedes han til Oberstlieute- 
nant og udnævntes i 185 1 til Kommandør for det holstenske Dra- 
gonregiment, der hørte til det holstenske Forbundskontingent, men 
i 1852 forlagdes til Odense som 2. Dragonregiment, i hvilken Stilling 
han ligeledes vandt sig et anset Navn, saa at han i 1858, Aaret 
efter Udnævnelsen til Oberst, blev ansat som General adjudant for 
Landetaten og Chef for Kong Frederik VII's Adjudantstab, ved 
hvilken Lejlighed han tillige blev Generalmajor. 1 Slutningen af 
1859 opgav han dog sin Stilling som Generaladjudant paa Grund 
af forskjellige politiske Indflydelser, men hans selvstændige Optræden 
ved denne Lejlighed forskaffede ham en Del Popularitet i Kjøben- 
havn, saa at dens 6. Kreds i 186 1 valgte ham til Medlem af Folke- 
tinget, hvorimod han i 1864 ikke blev gjenvalgt. Efter at have 
været en kort Tid til Disposition blev H.-L. i 1860 Kommandør for 
I. Kavalleribrigade og i 1863 Chef samt Generalinspektør for Ka- 
valleriet. Han stod altsaa atter i Gunst hos Kong Frederik VU, 
som et Par Gange sendte ham i særlig Mission til Carl XV i Sve- 
rige. Fra 1862 — 66 var han Formand i Stutterikommissionen. 

Da Kong Christian IX havde tiltraadt Regeringen, sendtes 
H.-L. til Rusland for at melde Kejseren det skete Tronskifte og 
førte ved denne Lejlighed politiske Forhandlinger. Efter Hjem- 
komsten opfordredes han til at overtage Konseilspræsidiet, men i 
rigtig Erkjendelse af, at han ikke var Manden til at klare de mange 



Digitized by VjOOQIC 



Hegemumi>lAndencroru, Cai Ditl. 2io 

Vanskeligheder, som forestode, bad han sig fritaget herfor. Han 
udnævntes derimod paa ny til Generaladjudant og Chef for Kongens 
Adjudantstab og strax efter til Generallieutenant. Krigen stod 
imidlertid for Døren, og allerede 4. Jan. 1864 stilledes han i Spid- 
sen for 4. Division, og han kom nu til at tage en virksom Del i 
Krigsbegivenhederne. I det Krigsraad, som afholdtes i Slesvig 
4. Febr., udtalte han sig for at gjøfre et offensivt Stød imod Fjen- 
den, inden Danevirkestillingen forlodes, men da Rømningen af 
Stillingen alligevel besluttedes, blev 4. Division beordret til Jylland 
for at forsvare denne Landsdel med Limfjorden som Operationsbasis, 
i det 3. Division ogsaa midlertidig underlagdes Generalen. 

Det er ikke her Stedet at komme nærmere ind paa 4. Divi- 
sions Optræden, dens forskjellige Sammensætning m. m. 8. Marts 
søgte H.-L. at standse Østerrigerne ved Vejle, derefter tog han 
Stilling ved Horsens, hvor Kronprinsen sluttede sig til Generalens 
Stab, og 10. Marts i Skanderborgafsnittet. Medens 4. Division kun 
talte 4 Batailloner, 16 Eskadroner og 16 Kanoner, havde dens Mod- 
stander, General Gablentz, 13 Batailloner, 14 store Eskadroner og 
40 Kanoner til umiddelbar Raadighed; H.-L. gjorde derfor ret i 
ikke at afvente det til 12. Marts bestemte Angreb, men at rømme 
Stillingen i al Hemmelighed Natten forinden, saa at Fjenden ikke 
alene kom til at gjøre et Luftstød, men tillige blev vildledet med 
Hensyn til, hvor Divisionen var gaaet hen, og opgav sin Forfølg- 
ning. H.-L. førte sine Tropper til Viborg og videre til Mors, for 
at Tropperne kunde faa nogen Ro og modtage manglende Udrust- 
ning, Træn m. m.; kun enkelte Strejfkorps efterlodes syd for Lim- 
fjorden. Tilbagetoget blev imidlertid, om end med urette, skarpt 
kritiseret i den daværende Presse. Det laa ikke i H.-L.s Natur 
at forblive uvirksom, ligesom ogsaa Overkommandoen opfordrede 
ham til at gjenoptage Offensiven, og i Begyndelsen af April brød 
han atter frem fra Mors. Han la^de da en Plan til sammen med 
General Lunding at kaste Fjenden ud af Jylland og derefter at 
foretage et Angreb i Ryggen paa den foran Dybbøl staaende Styrke 
(det nærmere herom findes i H.-L.s Skrift: «0m Krigsaaret i864»), 
men af forskjellige Grunde blev Planen ikke til Virkelighed. At 
dog Fjenden paa den Tid ansaa sin Stilling i Jylland for vanskelig, 
kan fremgaa deraf, at han beordrede en ny Brigade til Krigs- 
skuepladsen; men efter dennes Ankomst maatte 4. Division atter 
gaa tilbage. I Maj blev H.-L. Chef for det nørrejyske Armékorps, 
bestaaende af 2. og 4. Division, og en ny offensiv Bevægelse over 



Digitized by VjOOQIC 



220 Hegermann-Lindencrone, Cai Ditl. 

Limijorden forberedtes; Vaabenhvilen standsede dog dens Udførelse, 
og Korpset ophævedes atter 24. Juni,, hvorefter H.-L. paa ny blev 
Chef for 4. Division, som nu successive overførtes til Fyn. 

Da Krigen var endt, overtog H.-L. atter Stillingen som General- 
adjudant og Chef for Kavalleriet, hvomæst han i 1865 blev kom- 
manderende General i i. Generalkommandodistrikt og Storkors af 
Danebrog. * Da Krigsminister, General Raasløfif efter Vedtagelsen af 
Hærloven af 6. Juli 1867 ønskede, at nye Mænd skulde føre Loven 
ud i Livet, erholdt H.-L. s. A. sin Afsked fra Krigstjenesten, i det 
han stilledes å la suite og modtog Kongens Tak for sin lange, 
udmærkede Tjeneste. Siden den Tid har han tilhørt Privatlivet. 

H.-L., som i 1858 udnævntes til Kammerherre, ægteviedes 1835 
til Elise Andrea Frederikke Caroline du Puy, Datter af Komponisten 
E. du Puy. Hun døde 9. Jan. 1892. 

Nationaltid. Nr. 2389. 7> jV". NietiwenhtUs, 

Hegermann-Lindencrone, Johan Frederik, f. 1840, Officer, 
Søn af foregaaende. Han er født 17. Febr. 1840 paa Jægersborg. 
Efter at have gjennemgaaet Landkadetakademiet blev han 1859 
Sekondlieutenant ved 2. Dragonregiment med Aldersorden fra 1857, 
gjennemgik 1862 — 63 den franske Kavalleriskole i Saumur og an- 
sattes efter Hjemkomsten som Adjudant ved 2. Kavalleribrigade, 
i hvilken Stilling han 1864 deltog i Fægtningen ved Vejle og i 
Operationerne i Jylland. Efter Krigen var han ansat ved 2., 3. og 
5. Dragonregiment, gjennemgik Feltartilleriets Skoler og udnævntes 
i 1867 til Premierlieutenant. I 1870 sendtes H.-L. til Troppesamlinger 
ved Verona og ved Wien og ansattes det næste Aar som Adjudant 
ved 2. Generalkommando. Ved Afgangen der fra i 1875 ^o*^ ^^ui 
til Gardehusarregimentet, hvorfra han ved Udnævnelsen til Ritmester 
i 1878 blev forsat til 4. Dragonregiment. Fra 1882 — 85 var H.-L. 
Adjudant hos Kongen, men da han sidstnævnte Aar forfremmedes til 
Oberstlieutenant, blev han Chef for Gardehusarregimentet og Kammer- 
herre; 1892 udnævntes han til Oberst. Han beordredes i 1886 til 
Frankrig for at overvære Manøvrer ved Bordeaux, sendtes i 1890 
paa Kongens Vegne til det preussiske thiiringske Uhlanregiment Nr. 6 
i Anledning af dets 75aarige Jubilæum og var Medlem af flere 
Kommissioner. Desuden var han fra 1886 — 92 Medlem af Officers- 
foreningens Bestyrelse, fra førstnævnte Aar i Bestyrelsen for det 
krigsvidenskabelige Selskab og fra 1883 i Bestyrelsen for Foreningen 
til den ædle Hesteavls Fremme og Medlem af Væddeløbsbestyrelsen. 



Digitized by VjOOQIC 



HégermttMn-Undencroney Joh, Fred. 221 

Endelig har han flere Gange skrevet i c Militært Tidsskrift* angaaende 
Ridningen, Rytteriets Reglementer og dets Uddannelse samt i c Mili- 
tær Tidende » om Væddeløbene. — H.-L. blev 29. Juni 1866 viet 
til Juliane Mathilde Caroline Baronesse Wedel Jarlsberg, Datter af 
norsk Kommandør i Marinen H. Baron W. J. F, N. Nieuwenhuis, 

Hegermann-Lindencrone, Johan Henrik, 1765 — 1849, Officer, 
født i Frederikshald 30. April 1765, en Broder til ovennævnte Did. H., 
indtraadte i sit 10. Aar i Landkad^tkorpset i Kjøbenhavn og blev 
1783 Sekondlieutenant ved søndenfjældske Infanteriregiment. 1787 
vendte han tilbage til Landkadetkorpset, hvor han i sin Kadettid 
havde gjort sig særdeles yndet, for at forrette Tjeneste som Adju- 
dant og Kommandersergent og forblev der indtil 1800, da han, 
der 1789 var avanceret til Premierlieutenant, 1793 til Kapitajn, lod 
sig stille å la suite i Armeen (ved Kronens Regiment) for derefter 
1803 efter Ansøgning at tage sin Afsked af Krigstjenesten. Ved 
Englændernes Overfald 1807 meldte han sig imidlertid paa ny til 
Tjeneste og fik Ansættelse i Kongens Livkorps, hvorved han i 
Slutningen af Aaret udnævntes til Major. 1808 blev H., der, uden 
nogen Sinde at faa Plads i Frederik VI' s nærmeste Omgivelser, 
snart kom til at høre til de af Hærens Officerer, som Kongen 
skattede højest, Sekondkommandant i Kjøbenhavn og Kommandør 
for sjællandske Skarpskyttekorps, 181 1 Oberstlieutenant — i hvilken 
Egenskab han i de 2 følgende Aar, da Svenskernes Landgang paa 
Sjælland alvorlig frygtedes, førte en betroet og temmelig selvstændig 
Kommando paa Øens Sydostkyst — og 1816 Oberst. 2. Maj 1818 
optoges H., udnævnt til Kammerherre 1815, i den danske Adel- 
stand under Navn af Hegermarm-Lindencrofu, hvilket Tilnavn hid- 
rører fra hans Hustru, den ndfr. nævnte Forfatterinde Mette Louise 
Christiane Frederikke f. Lindencrone, hvem han havde ægtet 26. Maj 
1797. 1823 blev H.-L. ansat som Chef for 2. Livregiment, hvilken 
Kommando han beholdt indtil sin Afgang, og hvormed han i 
Aarene 1828 — 34 forenede Posten som Chef for Kongens Livkorps; 
1826 udnævntes han til Kommandør af Danebrog, 1831 til General- 
major, 1836 til Storkors af Danebrog. Da i 1841 Udtalelserne om 
Hærens Officerer i Anledning af den forestaaende Reduktion gik 
ind til Christian VIII, kunde de overordnede Myndigheder om den 
76aarige H.-L. fremhæve, at hans vanlige Iver for Tjenesten var ufor- 
mindsket, hans Helbredstilstand, Aandsevner og Duelighed i enhver 
Henseende tilfredsstillende, men, som naturligt var, søgte H.-L. selv 



Digitized by VjOOQIC 



222 Hegermann-Lindencrone, Jok. Hmr. 

om sin Afsked, der det følgende Aar tilstodes ham med Vente- 
penge og med Titel af Generallieutenant. Han døde 9. Maj 1849 
paa Gaarden Rolighed ved Kjøbenhavn. 

Erslew, Forf. Lex. Selmer, Nekrolog. Saml. II. S, A, Sørensen. 

Hegermann-Lindencrone, Johan Henrik, f. 1838, Diplomat. 
Han er Søn af fornævnte Generallieutenant C. D. H.-L. og født 
paa Jægersborg 21. Juli 1838. Han blev Student fra Herlufsholm 
1856 og tog statsvidenskabelig Examen i 1862, hvorefter han s. A. 
blev ansat som Volontær i Udenrigsministeriet; her avancerede han 
Aaret efter til Kancellist, men blev, da han var yngst Embedsmand, 
paa Grund af Reduktionen efter Krigen entlediget med Vartpenge 
i 1866, dog saaledes, at han vedblev at gjøre Tjeneste i Ministeriet 
som sumumerær Kancellist. I Efteraaret 1867 ledsagede han Prins 
Hans af Glucksborg til Grækenland, hvor Prinsen en kortere Tid 
var Regent, og efter Hjemkomsten blev han udnævnt til Legations- 
sekretær, i hvilken Egenskab han først ansattes i Stockholm og 
derpaa i St. Petersborg. I 1872 blev han udnævnt til Danmarks 
Repræsentant i Washington, først med Titel af Chargé d'affaires og 
Generalkonsul, senere som Ministerresident. Efter at have beklædt 
dette Embede i o. 8 Aar blev H.-L. i 1880 udnævnt til kgl. Ge- 
sandt i Rom, en Stilling, han 10 Aar efter ombyttede med den 
langt vigtigere Post som Gesandt i Stockholm. Han blev Kammer- 
herre 1874, Kommandør af Danebrog af 2. Grad 1882 og af i. Grad 
1890. 21. Okt. 1875 aegtede han i Cambridge (Massachusetts) Anna 
Lillie Moulton, f. Greenough, f. 18. Juni 1844 i nævnte By. 

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm. C» Zytphcn- Adeler, 

Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Ctiristiane Frede- 
rikke, 1778 — 1853, Forfatterinde. Louise H.-L. er født 4. Dec. 1778 
af Forældrene Johan Frederik de Lindencrone og Bolette Marie f. 
Harboe, en Datter af Biskop Ludvig H. Sammen med en yngre 
Søster, der tidlig døde, voxede hun i Stilhed op hos sine fint 
dannede Forældre, der besade og beboede Herregaarden Gjorslev 
ved Store Heddinge. Der foreligger Vidnesbyrd i Vers om den dybe 
Sympathi, der bandt hende og Forældrene sammen. Paa sin Fædrene- 
gaard har hun i sin Barndom lært at kjende den djærve, elskvær- 
dige og ridderlige Joh. Henr. Hegermann (s. ovfr.), som for sin 
Fornøjelses Skyld laa paa Opmaalinger i Egnen; efter at Gjorslev 
i 1 791 var blevet solgt, fortsattes Bekjendtskabet, og 26. Maj 1797 
holdt de Bryllup. I 181 7 arvede hun ved sin Faders Død det Fidei- 



Digitized by VjOOQIC 



Hegernurnn-lAnderurone, Mette Louise Christiane Frederikke, 223 

kommis, der repræsenterede Salgsindtægten af Gjorslev (200000 Rdl.), 
og Aaret efter adledes hendes Mand under Navnet Hegermann- 
Lindencrone. I deres første Ægteskabsaar erhvervede de sig Ejen- 
dommen Rolighed ved Kjøbenhavns Kalkbrænderi, og dels her, 
dels i Hovedstaden førte de til hans Død et yderst lykkeligt Sam- 
liv, fuldt af Aand og Elskværdighed, som drog inden for sin Række- 
vidde en lille udvalgt Kreds, af hvis Medlemmer kunne nævnes 
Oehlenschlåger, J. P. Mynster, H. Steffens, F. C. Sibbem, Ingemann, 
M. F. Liebenberg, Andreas Saint-Aubain (« Carl Bernhard*), P. Hjort, 
Rudolph Bay, Abrahams og endelig « Yndlingen paa Rolighed », 
A. S. Ørsted. — Oehlenschlåger siger om hende, at hun maaske 
var den mest poetiske Sjæl, Danmark har ejet, og Mynster udtaler, 
at han i hende har fundet et af de ædleste, fortræfifeligste Væsener, 
han har kjendt; han kalder hende aandrig, af et dybt poetisk Ge- 
myt. P. Hjort berømmer hende for den harmoniske Sammensmelt- 
ning mellem Aand og Hjærte, Forstand og Fantasi, Ungdom og 
Aldersaar, der karakteriserede hende. « Hendes Kjærligheds Væld 
blev uudtømmeligt, hendes Sjæl saa ubesmittelig, som man næppe 
kunde forestille sig. Derfor kunde hun se saa skarpt, dømme saa 
genialt, drømme saa skjønt, spøge saa yndig naivt, tro saa tro- 
skyldigt og tage saa elskværdigen fejl. » Af Væxt var hun middel- 
høj, rank og spinkel. 

Som Forfatterinde følte hun decideret en Oehlenschlågersk 
Aand i sig, og det er ganske fejlagtigt, naar det tidligere er sagt, 
at hun tilhørte den Heibergske Kreds. Hun har udgivet 2 Dramer: 
cEleonora Christina Ulfeldt* (1817) og « Troubadouren* (1820), «Danske 
Fortællinger* (1825, 2. Udg. 1862) og en stor Del Digte i forskjellige 
Nytaarsgaver og Tidsskrifter; desuden har hun efterladt sig mange 
utrykte Digte, et Par Fortællinger, flere Dramer og en Skildring af 
sin i Krigen 1848 faldne Søn Frederiks (Fritz') Liv. Selvstændigst 
og smukkest brød hun sig Vej i Novellen, hvor hun viser Evne til 
at opfinde paa en god og naturlig Maade. Hun maa dog helst 
have noget historisk at knytte sin Fantasi til, for at den skal kunne 
skildre levende og paalidelig, og hun studerede altid samvittigheds- 
fuldt Historiens Kilder og Enkeltheder. Stedse røber hun megen 
Smag og fin Aand, men mangler Evnen til den dybeste psyko- 
logiske Udvikling. Med Hensyn til Komposition ligne hendes 
Fortællinger vel meget hverandre, men drage dog hver Gang paa 
ny ved Ynde og Sandhed. Naar hun har kaldt dem danske, skal 
denne Benævnelse efter hendes eget Udsagn tilkjendegive «det 



Digitized by VjOOQIC 



224 Hegermcmn-lÅndencroru, Mette Louise Christiane Frederikke. 

Sindelag, den lokale Kjærlighed, som her har ledet Fantasien*. 
Flere af hendes Frembringelser ere oversatte paa Tysk og Engelsk. 
— Efter at hun i 1849 var bleven Enke, trak hun sig tilbage fra 
« Rolighed* til en kjøbenhavnsk Bolig, hvor hun døde 18. Juni 1853. 
Erslew, Fort. Lex. Breve til P. Hjort I, 309 ff. M. Reinhardt, Familie- 
Erindringer II, 58 ff. Nyt Aftenblad 1825, S. 329. Selmer, Nekrolog. Saml. 
II, 406 f. JSfic, Bøgh. 

Heiberg, Arve Christian Linde, 1805 — 91, Præst, Historiker, 
blev født 5. Juli 1805 i Ringsted, hvor hans Fader, Gabriel H., en 
norsk Præstesøn, var Klokker og Kordegn; hans Moder hed Elisa- 
beth f. Siersted. Efter at have nydt Privatundervisning i Hjemmet 
blev han 1818 sat i Roskilde Kathedralskole, fra hvilken han 1823 
dimitteredes; theologisk Kandidat blev han 1829, men baade før 
og efter sin Embedsexamen var han Lærer ved kjøbenhavnske 
Skoler, v. Westens Institut og Efterslægtselskabets Realskole, lige- 
som han privat dimitterede flere unge Mennesker til Universitetet. 

183 1 udnævntes han til ordineret Kateket ved Trinitatis Kirke i 
Fredericia, men virkede kun kort Tid der, da han allerede i Marts 

1832 blev Sognepræst i Lunde ved Odense, fra hvilket Embede 
han 1840 forflyttedes til Kjærteminde og Drigstrup, og strax efter 
blev han Provst. Skjønt den stærke Bølgegang fra den fynske 
kirkelige Opvækkelse, der havde sit Udspring fra Kjærteminde og 
Omegnen, til Dels havde lagt sig, var det dog af flere Grunde 
stadig et vanskeligt Embede, men det synes, at H. har været Mand 
for baade som Præst og som Provst at magte Forholdene. 1855 
forflyttedes han til Helsingør som Præst ved St. Olai Kirke, fra 
hvilket Embede han tog sin Afsked 1882; han flyttede da til Kjø- 
benhavn, hvor han døde 22. Juni 1891. 1831 blev han gift med 
Georgia Samsine Rørdam (f 1883), Datter af Provst T. S. R. i Tøl- 
løse. — Foruden nogle Prædikener og Afhandlinger i forskjellige 
kirkelige Blade har H. udgivet en Biografi af Peder Palladius (1840), 
ligesom han, der under sin Virksomhed paa Fyn havde god Lejlig- 
hed til at benytte Arkiverne i Odense, 1852 udgav en Levneds- 
beskrivelse af Th. Kingo. Da Manuskriptet til P. Palladius' Visi- 
tatsbog var gjenfundet paa det kgl. Bibliothek, var H. vel, som 
Palladius' Biograf, selvskreven til at udgive dette mærkelige Værk; 
det skete 1867 paa Forlag af Samfundet for den danske Litteraturs 
Fremme, men da denne Udgave ikke i alle Retninger tilfredsstillede, 
besørgede Samfundet 1872 en ny Udgave (ved Sv. Grundtvig). 

Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869 — 84 S. 191 f. 

Vilh. Bang, 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg f Christen. 22^ 

Heiberg, Christen, 1737 — 1801, Amtmand, fødtes 21. Febr. 
1737 i Vinje (Thelemarken), hvor Faderen, Anders Pedersen H. 
(t i750> var Sognepræst siden 1734; Moderen hed Sophie Christens- 
datter f. Heiberg (f 1750). Han var i nogen Tid Fuldmægtig hos 
Sorenskriver M. Falch paa Søndmøre, blev 1761 Volontær i Rente- 
kammerets norske søndenfjældske Kontor og 1764 Fuldmægtig samme- 
steds, 1766 Foged over Nordhordland og Voss, 1778 Amtmand i 
Finmarkens Amt og 1787 Amtmand paa Bomholm. Han døde 
21. April 1801 og var siden 4. Marts 1767 gift med Anne Margrethe 
f. Først (FUrst) (f. 30. Dec. 1736 f 7. Nov. 1816), Datter af Sognepræst 
til Lille Lyngby i Sjælland Iver Henriksen F. og Margrethe Peders- 
datter f. Angel. H. var i Aarene 1784 — 85 i Kjøbenhavn i en Kom- 
mission angaaende Finmarkens Handel, i h\ilken Anledning han 
forfattede et « Forslag til Finmarkens Opkomst*, der anbefaler Fri- 
handel, en Kjøbstads Anlæg m. m., og som er trykt i «Hermoder» 
V, 13. St, S. 87 fif. (Chra. 1800). 

H. K. Heiberg, Genealog. Optegn, om Fam, Heiberg S. 84. 

H.J,Huitfeldt'Kaas, 

Heiberg, Iver Først, 1773—97, Søoflficer, Søn af ovennævnte 
Amtmand Christen H., fødtes 15. Maj 1773. Som Dreng kom han 
ind i Marinens Tjeneste, blev Kadet 1783, men da han efter 10 
Aars Tjeneste endnu ikke var naaet at blive Oflficer, søgte han 
Afsked og erholdt den med Sekondlieutenants Rang, hvorpaa han 
gik i hollandsk Tjeneste. I denne Stats talrige Søkampe mod 
Englænderne fik han adskillige Gange Lejlighed til at lægge Mod 
og Dygtighed for Dagen, hvorved han avancerede til at blive 
næstkommanderende i et Linjeskib. 14. Okt. 1797 i et Slag i Nord- 
søen, hvor den hollandske Viceadmiral de Winther med 12 Linje- 
skibe blev overvunden af en engelsk Styrke paa 21 Skibe, blev hans 
Skib, «Delft», angrebet af 3 Modstandere og bragt i synkefærdig 
Tilstand. Englænderne forsøgte da med deres Baade at frelse den 
tiloversblevne Del af Besætningen; men H., hvis Chef var falden, 
\ilde ikke forlade Skibet, saa længe der befandt sig andre om 
Bord. Han gik under med Vraget og druknede. Han var ugift. 

DaAebrog I, 321 ff. C. With, 

Heiberg, Johan Ludvig, 1791 — 1860, Digter og Æsthetiker. 
Han var eneste Barn af Ægteskabet mellem nedennævnte Peter 
Andreas H. og Thomasine Christine f. Buntzen og blev født i Kjø- 
benhavn 14. Dec. 1791 — «hin navnkundige Dag,» siger han i sit 

Dansk biogr. Lex. VII. Maj 1893. 1 5 

Digitized by VjOOQIC 



226 Heibergs Jok. Ludv. 

latinske Vita i Anledning af Doktordisputatsen, «paa hvilken den 
berømte Mand, hvis Navn staar øverst blandt alle de glimrende 
Navne, vort Fædreland kan glæde sig ved, Tycho Brahe, Danmarks 
og Verdens Lys, fødtes*. Han havde lige fyldt sit 8. Aar, da 
Faderen maatte gaa i Landflygtighed. Da kort efter den længe 
lurende ægteskabelige Katastrofe, der førte til Skilsmisse og til 
Thomasine H.s Giftermaal med Gyllembourg, kom til Udbrud, blev 
Ludvig efter sin Faders bestemt udtalte Vilje tagen fra Moderen og 
betroet til hendes Søster Lise Jurgensen, men i Maj 1802 flyttedes 
han til P. A. H.s gode Venner paa Bakkehuset, Knud Lyne og 
Kamma Rahbek. Han læste Latin med Rahbek, levende Sprog 
med hans Hustru, og til at lede den øvrige Undervisning blev der 
antaget en udmærket Lærer, theologisk Kandidat Peter Hansen, 
for hvem H. vedblev at bevare den største Hengivenhed. Efter 
6 Aars Lærergjeming fik Hansen Præstekald, og hans Plads over- 
toges af en anden Theolog, E. Chr. Basse, hvem H. ligeledes 
nævner med skyldig Veneration; men da denne Forandring ind- 
traf, havde Drengen for længst skiftet Domicil, i det han efter 
2 Aars Ophold paa Bakkehuset flygtede bort der fra en Aftenstimd, 
nærmest fordi Rahbek havde lovet ham Prygl næste Dag paa 
Grund af daarlige Karakterer, men væsentligst utvivlsomt fordi den 
Tone, hvori P. A. H.s Venner omtalte hans Søns Moder, hvem 
Barnet hang ved med sværmerisk Hengivenhed, krænkede ham i 
hans Hjærtes dybeste Følelser. Han blev nu paa ny anbragt hos 
den ovennævnte Moster, og 1809 dimitteredes han af sin Lærer til 
Universitetet, hvor han tog Artium og det følgende Aar filosofisk 
Examen. Imidlertid vare Fru Gyllembourg og hendes Mand, efter 
at deres Gaard paa Landet var brændt, flyttede til Kjøbenhavn, 
og alt som H. havde nærmet sig Ynglingealderen, havde Faderens 
Forbud mod hans Samliv med Moderen tabt sin Kraft, og han 
betragtede mere og mere hendes Hjem som sit, knyttet til hende 
med den stærkeste sønlige Kjærligheds Baand og til Gyllembourg 
med Venskab og Agtelse. I deres fine og højtdannede Venne- 
kreds fortsatte han den forædlende selskabelige Omgang, som han 
i sine des værre alt for kortfattede «avtobiografiske Fragmenter* til- 
lægger saa afgjørende en Indflydelse paa sin hele Aands- og Smags- 
retning; han nævner sin Faders Hus som Samlingsplads for alle 
den Tids fremtrædende Forfattere saa vel som for den franske 
Republiks diplomatiske Repræsentation i Kjøbenhavn, mindes den 
litterære Interesse, som beherskede Rahbeks Hjem, og omtaler som 



Digitized by VjOOQIC 



Heibergt Joh, Ludv, 227 

sin Moders jævnlige Omgangsfæller Mænd som H. C. Ørsted — 
med hvem han allerede inden Studenterexamen havde læst Mathe- 
matik — , Weyse, Oehlenschlåger, Professor F. G. Howitz og de 
adelige svenske Bekjendtskaber, som søgte Gyllembourg, naar de 
gjæstede Kjøbenhavn; med en af disse svenske Familier, Grev 
Taubes, gjorde han i Efteraaret 1812 sin første Udenlandsrejse til 
Stockholm og indførtes i den svenske Hovedstads mest exklusive 
Kredse. Da han efter 3 Maaneders Fraværelse kom tilbage, blev 
han Gjæst hos den rige Handelsherre Konferensraad Brun og hans 
skjønlitterære Hustru, Frederikke f. Munter, hvor han traf Prinser og 
Diplomater, Digtere, Videnskabsmænd — og den yndige, højt- 
begavede Datter Adelaide eller Ida, den senere Grevinde Bom- 
belles (II, 491), der aflokkede ham som de andre Poeter ridderlige 
KjærUghedsstanzer. Baade her og hos sin Moder kunde han af- 
vexlende — naturligvis aldrig samtidig — træffe Baggesen og 
Oehlenschlåger i den Konflikttid, der satte den litterære Verden i 
saa voldsom en Bevægelse, at den næsten lignede en Borgerkrig. 
Skjønt der tidlig blev lagt Mærke og taget Hensyn til H. som 
Forfatter, undgik han dog at sværge til noget af de stridende 
Partiers Fane, og han fremhæver det mange Aar senere som en 
for den unge Alder ikke ganske sædvanlig bon sens, at han, trods 
alle Opfordringer, forstod at holde sig uden for en Kamp, «der — 
uagtet de vigtige og til Dels gavnlige Frugter, den har baaret — 
dog blev ført med en Fanatisme, der ikke undlod at prostituere 
mere eller mindre enhver, som var saa uheldig at blive reven ind 
i dens Hvirvel ». 

Begge de Digtere, der delte deres Samtid i to stridende Lejre, 

enedes tidlig om at hylde den unge H. som en løfterig Mulighed 

i Digtningens Rige. Begejstret over en Sonnet, som H. — «renfant», 

som han kaldtes i det Brunske Hus — havde skrevet til Fru Frederikke, 

spaaede Baggesen, at denne Digteryngling «med spæde Vingeskud, 

lig dem paa Skuldrene af Amors Brud», en Gang skulde hæve sig paa 

fuldvoxne Vinger til Sangens Top og derfra, « Fremtids Genius i 

Upartiskhed lig, — sangdømme den i Live førte Krig imellem 

Baggesen og Oehlenschlåger*. Den sidstnævnte Digter hyldede 

i Anledning af «Marionettheatret» den unge Forfatter som den, der 

var «til Kunstner og til Digter baaren», fordi han « fulgte tro 

Naturen og dens Røst». 

Titelen «Marionettheater» for H.s første Bog havde i Følge For- 
talen «især til Hensigt at stemme Læseren til det barnlige Sind», 

Digitized by VjOOQIC 



228 Heibergs Joh. Ludv. 

som skulde gjennemtrænge dens Indhold; men den havde for øvrigt 
ogsaa en historisk Oprindelse. Under en Sygdom i hans Drenge- 
aar havde Weyse og Laur. Kruse forfærdiget et Dukketheater til 
ham, for hvilket Drengen forfattede adskillige barnlige Skuespil, til 
Dels i rimet Dialog og i den Holbergske Komedies Stil. Ved en 
senere Lejlighed, da i Begyndelsen af 1812 en adelig svensk Dames 
Fødselsdag skulde fejres, blev det hentet frem paa ny, og H. skrev 
Fireakts-Skuespillet « Don Juan », en Omarbejdelse af Moliéres « Festin 
de pierre». Oehlenschlåger var tilstede ved Opførelsen og gav i 
sin Henrykkelse den unge Digter Broderkysset — en Gjentagelse 
af den Situation, der havde fundet Sted i Aarhundredets Begyndelse, 
da Baggesen ved sin Afskedsfest kyssede den unge Oehlenschlåger. 
Ikke længe efter skrev H. det romantiske Skuespil « Pottemager 
Walter » og udgav det 1814 sammen med «Don Juan* under den 
ovenfor anførte Fællestitel — et Janushoved, der skuede i to for H.s 
senere Digtning afgjørende Retninger: den burlesk-komiske og den 
romantisk- mystiske, der dog her, som saa ofte senere, paa mange 
Punkter vare forenede. Tidligere havde han skrevet Skuespillet 
« Tycho Brahes Spaadom» med de prægtige Uranieborg - Digte 
« Solen sank bag grønne Lund» og «Du Vandringsmand ved Søen»; 
det blev ikke udgivet i sin oprindelige Skikkelse, men først efter 
at det i en Omarbejdelse var blevet opført 1819. Den romantisk- 
polemiske Komedie « Julespøg og Nytaarsløjer, en Fortsættelse af 
Oehlenschlågers St. Hans Aftens Spil», udkom ved Juletid 1816 og 
vakte stærkt Røre ved sin Satire over den Ingemannske Digtnings 
Hypersentimentalitet og Publikums Sværmeri for hans Vamer og 
Bianca. Grundtvig traadte med vanHg Voldsomhed i Skranken for 
den angrebne Digter, og Polemikken — som affødte H.s «Ny 
A-B-C-Bog» — varede det meste af Vinteren, indtil den afsluttedes 
med H.s festlige Digt «Vaaren og Freden*. 

Den tyske Romantik, især Tieck, har øvet sin Paa virkning 
paa H. som paa det unge Aarhundredes andre Digtere; naar den 
paalagde sine Adepter at skue mod Vest — Shakspeare — og 
mod Syd — Spanierne — , saa blev H., i Modsætning til den 
øvrige Digterskare, den, der fortrinsvis vendte Blikket i sidstnævnte 
Retning. Hans dygtige Sprogkundskaber gjorde ham tidlig bekjendt 
med italiensk og spansk Digtning, og især denne tiltrak sig hans 
levende Interesse. I den spanske Kappe- og Kaardekomedies 
Stil skrev han 181 7 det romantiske Drama « Dristig vovet halv er 
vundet », en dansk Omplantning af Calderonsk Aand og Form, som 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Joh, Ludv. 229 

vidner i lige Grad om Digterens Kjendskab til Forbilledet og om 
hans allerede den Gang mærkelige Klarhed i Opfattelsen af formelle 
Ejendommeligheder. Medens her en fremmed Genre var efterlignet 
fra inderst til yderst, anstillede han i det mythologiske Skuespil 
cPsyche» (1817) det modsatte Experiment og gav det antike Stof 
en romantisk Paaklædning, i hvilken der end ikke fattes Elementer 
af den nordiske Folketone. 

H.s Bevandrethed i spansk Litteratur gav ham Æmnet til hans 
Doktordisputats 1817: «0m spansk dramatisk Litteratur, fornemme- 
lig om Calderon3>, en kortfattet og skematisk Behandling af Stoffet, 
men efter hin Tids Skik frembydende de nødvendige Theses til 
Forsvar under Disputationsakten. H.s Hensigt med dette Skrift 
var ikke blot at erhverve en akademisk Grad, men ogsaa at skaffe 
sig en nyttig Introduktion. I den Brunske Kreds havde man ivrig 
tilskyndet ham til at slaa ind paa den diplomatiske Løbebane, til 
hvilken baade hans fine sociale Dannelse og hans gode Sprog- 
kundskaber syntes at maatte gjøre ham skikket. Han tilegnede 
derfor Udenrigsminister Niels Rosenkrantz, en gammel Ven af hans 
Fader, sin Afhandling for Doktorgraden, men indrømmer selv senere, 
at «han just ikke viste stort diplomatisk Geni ved at indbilde sig, 
at en latinsk Doktordissertation over det spanske Theater kunde 
give ham Adkomst til den diplomatiske Karriere, i Steden for at 
begribe, at den tvært imod maatte støde ham derfra »; naar han 
over for Rosenkrantz beraabte sig paa sin Sprogfærdighed og sine 
andre Kundskaber, svarede Ministeren som i Spøg, at hans Due- 
lighed var alt for stor, og at det mindre kom an paa denne end 
paa at være af god gammel Adel. H. naaede saaledes sit 27. Aar, 
uden at han endnu havde taget Bestemmelse om sin Fremtid. Han 
droges i mange Retninger, mod Naturvidenskab og Mathematik 
som mod Digtekunst og Æsthetik, og en udstrakt Selskabelighed 
med dens Flirtation og dens mange Haande Krav til hans Talenter 
spredte yderligere hans Interesser. I denne Valgets Vanskelighed 
kom et kongeligt Rejsestipendium som en sand Befrielse i Foraaret 
1819. Over London tog han til sin Fader i Paris og boede hos 
ham i 3 Aar. Mange interessante Bekjendtskaber fra mange for- 
skjellige Lejre fik han her Lejlighed til at gjøre. Af danske traf 
han bl. a. P. G. Bang (den senere Minister), H. J. Estrup, H. N. 
Clausen, C. Hauch, P. Hjort, C. Molbech, H G. v. Schmidten og 
deltog i det Selskabsliv, som Prins Christian og Prinsesse Caroline 
Amalie under deres Pariserophold aabnede deres Hus for en Gang 



Digitized by 



Google 



230 Heiberg, yoh. Ludv. 

om Ugen. I Faderens Bekjendtskabskreds plejede han Omgang 
bl. a. med den forhenværende Biskop og Senator Grégoire, med 
den liberale Pair Grev Lanjuinais, med Udgiveren af cRevue en- 
cydopédique», J. A. Jullien, med Naturforskeren Cuvier, Filosofen 
Cousin, Digteren Beranger og mange andre bekjendte Mænd. Ogsaa 
Malte-Brun, Faderens politiske Antagonist, besøgte han med dennes 
Samtykke og traf her bl. a. Alexander Humboldt. H.s « distrahe- 
rende Dæmon » forlod ham, som det kunde ventes, ikke i den liv- 
lige Verdensby. Han studerede under Cuvier og besøgte flittig 
Jardin des Plantes, var hyppig Gjæst i Theatrene, læste fransk 
Litteratur og baade tog og gav Musikundervisning, var en Tid 
Medarbejder af «le Constitutionneb og skrev, begejstret af Danser- 
inden Bigottinis Udførelse af Balletrollen, Skuespillet «Nina», den 
eneste Digtning, som hans Pariserophold affødte. Endelig tog han 
en afgjørende Beslutning, søgte fra Seinestaden om Ansættelse som 
Lektor i dansk Sprog ved Kiels Universitet, støttedes af sine Vel- 
yndere i Hjemmet, blev ansat og tiltraadte sit nye Embede ved 
Begyndelsen af Efteraarssemestret 1822. 

Hans Moder fulgte med ham til Kiel og var hans bedste Trøst 
under de Pinagtigheder, som Overgangen fra Frankrigs Hovedstad 
til den holstenske Universitetsby og endnu mere hans Stilling som 
Lærer i et ildeset Sprog og en overset Litteratur havde til Følge; 
dog mener han, at den aandelige Koncentration, han her blev 
tvungen til, ikke var uden Nytte for ham. To Serier af hans Fore- 
læsninger udkom i Trykken: cFormenlehre der dånischen Sprache* 
1823 og cNordische Mythologie* 1827. Det vigtigste Udbytte for H. 
af hans 3 Aars Kielerophold var den Indtrængen i den Hegelske 
Filosofi, han her begyndte paa efter Tilskyndelse af den filosofiske 
Professor Etatsraad Berger og senere førte videre under et Besøg 
i Berlin, hvor han hørte og omgikkes Hegel saa vel som hans 
Discipel Gans, medens det først blev ved en Slags Aabenbaring 
paa Tilbagerejsen, at Systemet afslørede sig for ham i sin fulde 
Gjennemskuelighed. Ved sit Skrift «0m den menneskelige Frihed* 
(Kiel 1824) blev H. den første Talsmand for den Hegelske Lære i 
dansk Litteratur; men herom som om H.s Hegelianisme overhovedet 
vil der senere blive talt fra anden Side. 

I Sommeren 1825 besøgte H. Kjøbenhavn med det faste For- 
sæt at gjøre et Forsøg paa at skabe sig en Virksomhed i den saa 
stærkt savnede Hovedstad. Han tænkte nærmest paa l'heatret, 
som havde spillet hans «Nina» det foregaaende Aar. Ved Sommer- 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Joh, Ludv^ 231 

forestillingerne havde en tysk Skuespillerinde, Mile. Pohlmann, gjort 
megen Lykke med Sangfarcen eller Vaudevillen «Die Wiener in 
Berlins. Dette indgav H. den Tanke at omplante Genren paa 
Dansk. Han kjendte den godt nok baade fra Paris og fra Tysk- 
land, han havde i sin musikalske Dannelse en Hovedbetingelse for 
Opgavens lykkelige Løsning og turde tiltro sig saa megen komisk 
Kraft, saa nært et Slægtskab med vor Lystspildigtnings bedste Tra- 
ditioner, at han under denne nye Form vilde kunne yde Bidrag til 
et Repertoire, der atter kunde give Theatrets Kunst og den drama- 
tiske Litteratur en national Farve, som alt for længe havde været 
fortrængt af det fremmede. H. vilde nemlig ikke nøjes med en 
ydre Overførelse af Vaudevilleformen; han vilde paa den ene Side 
gjøre det musikalske Element fyldigere og formæle det paa en 
inderligere Maade med Handling og Karaktertegning, end For- 
billeder kjendte det, paa den anden Side gjenføde den lokal- 
komiske Burleske i Holbergs Aand og derved knytte den afbrudte 
Forbindelse mellem Scenens Fortid og Nutid. Han meddelte den 
handledygtigste af Theaterdirektøreme, Collin, sine Tanker og blev 
livlig opmuntret til at sætte dem i Værk. H. skrev da «Kong 
Salomon og Jørgen Hattemagere, som blev opført 28. Nov, 1825 
og modtagen med en Tilslutning, der viste, at Slaget var vundet 
fuldstændig: der kom nyt Liv i Skuespillerne, forøget Theater- 
interesse hos Publikum og dygtig mange Penge i Kassen, et fiskalt 
Resultat, som blev en vigtig Hjælp for Collin, naar det gjaldt om 
at nedslaa den gnavne Modstand mod Vaudevillen hos flere ældre 
Avtoriteter, især hos Rahbek. I Begyndelsen af Febr. det følgende 
Aar gik som «Geburtsdagsstykke» «Den 28. Januar »; da H. Uge- 
dagen efter paa Frydendahls Aftenunderholdning saa den i3aarige 
Johanne Påtges optræde sammen med C. N. Rosenkilde i Poul 
Møllers Kongenshave-Dialog «Hans og Trine », benyttede han Parret 
som Hovedfigurer i sin næste Vaudeville, « Aprilsnarrene*, opført 
I. Gang 22. April 1826, og beregnede 2 af de følgende: «Et Æventyr 
i Rosenborg Have* og «De uadskillelige*, for en stor Del paa den 
unge Piges mærkelige Talent, hvis varme Talsmand i Pressen H. 
fra første Færd blev. Forud for de 2 sidstnævnte Vaudeviller var 
i Okt. 1826 « Recensenten og Dyret* bleven spillet; den havde 
forud for og imder Opførelsen saa mange Fordomme at kæmpe 
imod, at Succesen forspildtes. H. lod den derfor strax tage af 
Repertoiret og udarbejdede den dramaturgiske Afhandling «0m 
Vaudevillen som dramatisk Digtart og om dens Betydning paa den 



Digitized by VjOOQIC 



232 Heiberg, Joh. Ludv. 

danske Skueplads*, et polemisk Skrift, der med Selvfølelse hævdede 
baade den nye Digtarts og dens Forfatters Stilling i dansk Litte- 
ratur, men — som Tiden har vist — ikke overdrev, naar H. forud- 
sagde det nationale Lystspils og dets sceniske Fremstillings Gjen- 
opblomstring fra det Øjeblik af, da Vaudevillen havde inavgureret en 
ny Theateræra. Hans Argumentation gjorde den Virkning paa Publi- 
kum, at € Recensenten og Dyret », gjenopført i en lidt omarbejdet 
Skikkelse, nu slog fuldstændig igjennem og blev den hyppigst spil- 
lede af alle Vaudevillerne. Denne gode Følge af hans æsthetiske 
Vejledning tilsk)mdede H. til at etablere en varigere Forbindelse 
mellem sig og den dannede Læseverden, og Organet for denne 
Forbindelse blev c Kjøbenhavns fl)rvende Post», som begyndte i. Jan. 
1827 og udkom 2 Gange ugentlig i 2 Aar; 1829 pavserede Bladet, 
men gjenoptoges 1830 med 3 ugentlige Numre. Med Udgangen af 
dette Aar ophørte den regelmæssige Udgivelse; i Jan. 1834 udgaves 
Nr. I af «Den flyvende Posts Interimsblade*, hvis første 100 Numre 
indtil Juni 1836 danne et Bind; med Nr. 135 (21. Dec. 1837) sluttedes 
2. Bind. Siden Rahbeks « Danske Tilskuer » i dens bedste Aar havde 
intet Ugeblad af underholdende Art haft en saa udbredt og tillige 
saa dannet Læsekreds som H.s «Flyvende Post». Ikke just fordi han 
var en særlig ivrig eller omhyggelig Redaktør; adskilligt af Bladets 
Indhold var Fyldekalk, mest i Skikkelse af Oversættelser uden større 
Værd; men til Gjengjæld indeholdt det H.s egne vittig ræson- 
nerende eller skarpt polemiserende Artikler og var tillige den op- 
voxende Digterslægts fornemme Organ, i hvilket Chr. Winther, 
Andersen, Carl Bagger o. a. debuterede som Lyrikere, Fru Gyllem- 
bourg og Carl Bernhard som Novellister. Hvad der dog gav Bladet 
størst Betydning og Anseelse, var H.s æsthetiske Kritik. Her be- 
gyndte i Aargangen 1827 med Anmeldelsen af « Væringerne i Mikla- 
gard» den Værdsættelse af Oehlenschlåger, der blev en Fortsættelse 
af Baggesens Opposition, men bygget paa en systematisk Betragt- 
ning og udgaaet fra et æsthetisk Totalsyn, som ganske vist mest 
dvælede ved den formelle Bestemmelse af Digtartemes Grænselinjer, 
men ogsaa ad denne Vej naaede til gyldige Domme og uimod- 
sigelige Resultater. H.s Kritik vakte den stærkeste Forargelse blandt 
Oehlenschlågers Tilhængere, og navnlig, da han i det i. Nummer 
af Aargangen 1830 havde railleret med Digterens Optræden ved 
Doktorpromotionen i Lund den foregaaende Sommer, kom han i 
en heftig Fejde med de saakaldte « Soranere » (Hauch, Wilster og 
Hjort), en Polemik, som baade paa Vers og Prosa fortes med den 



Digitized by VjOOQIC 



Heibergs Jok, Ludv. 233 

mest overlegne Vittighed fra H.s Side, saa at han stod som Sejer- 
herre, selv hvor han ikke saa ganske havde Ret. 

Imidlertid havde han i Sommeren 1828 skrevet Skuespillet 
< Elverhøje, der blev opført som Festforestilling 6. Nov. i Anledning 
af Prins Frederiks Formæling med Prinsesse Vilhelmine og er spillet 
over 300 Gange — det største Antal Forestillinger, noget Stykke 
har oplevet paa vor Scene. Som Paaskjønnelse af dette Arbejde 
udnævntes H. 20. Dec. 1828 til Theaterdigter og fast Oversætter 
med en Gage af 600 Rdl., for hvilket Vederlag han skulde over- 
sætte et vist Antal Akter aarlig og skrive de den Gang saa 
hyppig forekommende Festsange, Prologer og lignende Lejligheds- 
arbejder. I Okt. 1829 opførtes for første og sidste Gang « Prinsesse 
Isabella eller 3 Aftener ved Hoflfet>, et romantisk Intrigestykke 
med det spanske Dramas lyriske Karakter. S. A. fik H. Titel af 
Professor, og 1830, da den militære Højskole oprettedes, blev han 
udnævnt til Docent i Logik, Æsthetik og dansk Litteratur, hvilken 
Lærerplads han forestod indtil Højskoleundervisningens Omordning 
1836; litterære Frugter af denne Virksomhed ere «Ledetraad ved 
Forelæsningerne over Filosofiens Filosofi eller den spekulative 
Logik* (1832), « Indledningsforedrag til det i Nov. 1834 begyndte 
logiske Kursus* (1835) og tUdsigt over den danske skjønne Litte- 
ratur* (1831). 31. Juli 1831 indgik H. Ægteskab med kgl. Skue- 
spillerinde Johanne Luise Påtges (s. ndfi:.). I Nov. s. A. opførtes 
Vaudevillen cKjøge Huskors*; med «De danske i Paris* (1832) og 
det i sin Art fuldkomne og uovertræflfelige Kunstværk «Nej» (1836) 
afsluttedes Vaudevilledigtningen, til hvilken endnu maa henregnes 
nogle Monologer (c Supplikanten*, «Ja*, « Emilies Hjærtebanken*, 
« Grethe i Sorgenfri*) og en «Bellmansk Situation*: «Ulla skal 
paa Bal*. 1834 fremkom Æventyrkomedien « Alferne*, i hvilken 
Tiecks bekjendte Æventyr er dramatiseret med overlegen teknisk 
Kyndighed og en beundringsværdig Uddybning af dets poetiske 
Idé. 1836 rejste H. med sin Hustru over Berlin og gjennem en 
Del af Tyskland til Paris, hvor hans gamle Fader endnu levede. 
Aaret efter begyndte han paa Udgivelsen af «Perseus, Journal for 
den spekulative Idé*, og paa en ejendommelig Maade forenede 
han den filosofiske Spekulation med poetisk Anskuelighed i Æventyr- 
komedien «Fata Morgana*, som opførtes 1838, men kun gik 5 Gange, 
dels fordi dens Idéindhold laa over den store Mængdes Horisont, 
dels fordi Theatrets Maskineri virkede alt for ufuldkomment til at 
kunne tilfredsstille de Krav, Stykket stillede. Af lignende Grunde 



Digitized by VjOOQIC 



234 Heiberg, Joh, Ludv, 

opnaaede den romantiske Komedie « Syvsoverdag*, der blev skrevet 
som Feststykke i Anledning af Christian VIII.s Kroning (1840), lige- 
ledes kun 5 Opførelser, men har ved den senere Gjenoptagelse 1872 
i foldt Maal vundet den Anerkjendelse , som dette ægte poetiske 
og paa særlig Vis dansk-nationale Skuespil fortjener. 

I Aarene omkring Tronskiftet 1839 var His tidligere saa store 
Popularitet overhovedet i stærk Aftagen. Efter Provinsialstændemes 
Oprettelse havde «Den flyvende Posts Interimsblade» bragt forskjellige 
politisk-ræsonnerende Artikler, hvis afgjort konservative Aand stærkt 
havde mishaget de liberale Ordførere og den Ungdom, som ftilgte 
dem. Hvorledes H. bedømte den oppositionelle Bevægelse og dens 
Ledere — med Undtagelse af « Fædrelandet », for hvis fornemmere 
Holdning han nærede kvalificeret Agtelse — , giver sig tilstrækkelig 
tydelig til Kjende i 3. Akt af den apokalyptiske Komedie «En Sjæl 
efter Døden », hvor de liberale Institutioner og deres Mænd ere 
indlemmede i Trivialitetens Helvede. Dette Mesterværk af komisk 
Digtning udkom i Slutningen af 1840 som det omfangsrigeste og 
vægtigste Parti af de «Nye Digte*, hvis øvrige Indhold udgjordes 
af Romancecyklen «De nygifte* samt Digtene « Gudstjeneste* og 
« Protestantismen i Naturen*. 

Vendte Publikum sig mere og mere bort fra H., saa gjorde 
denne til Gjengjæld stærkere og stærkere Front mod Publikum og 
trak sig omsider i stolt Fornemhed tilbage fra al Berøring med 
det masseagtige. I « Intelligensblade*, som udkom i 4 Bind fra 
1842 — 44, læste han Publikum Texten og varierede atter og atter 
Beviset for Mængdens selvfølgelige Mangel paa Evne og Berettigelse 
til at fælde Dom i aandelige Sager. Ogsaa Digtene i det samtidig 
udkommende Billedværk « Danmark, et malerisk Atlas* benyttede 
han til Udfald mod de nye politiske og litterære Tankers Talsmænd, 
og Satyrspillet « Nøddeknækkerne* (1845) samler som i et Brændeglas 
al den overlegne Foragt, hvormed Digteren fra sit mere ophøjede 
Stade ser ned paa Endelighedens rastløse, men paa samme Tid i 
højere Forstand meningsløse Færd, over for hvis Tilfældighed han 
peger paa Naturens, særlig Himmelklodernes, lovbundne Gang som 
den lysende Modsætning. De astronomiske Studier, som altid havde 
været ham kjære, optoge i større og større Maal hans Tid og satte 
litterær Frugt i de 3 Bind af Aarbogen «Urania» (1844 — 46) med 
Afhandlingerne «Det astronomiske Aar* og «0m Tiden og dens 
Bestemmelse ved astronomiske Observationer* samt Monografierne 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Joh. Ludv. 235 

tHven, tilforn Danmarks Observatorium » og « Sophie Brahe, en 
Hverdagshistorie fra det 16. og 17. Aarhundrede». 

Kun én Gang endnu bragte H. sin Ungdomskjærlighed, The- 
atret, en Gave: 1847, ^^ ^^m anonymt skrev Toakts-Lystspillet 
tValgerda*; det havde den politiske Tvedeling i Tiden til Æmne, 
men gjorde med digterisk Overlegenhed Ret og Skjel mellem den 
konservative og den liberale Retning og benyttede for øvrigt kun 
Konflikten som Udgangspunkt for en fint gjennemført Handling og 
en paa samme Tid sikker og diskret Karaktertegning. Fra 1839 
var han bleven fritagen for sin Forpligtelse til at oversætte et vist 
Antal Skuespil, imod at han til Gjengjæld skulde gjennemlaese de 
til Theatret indleverede Arbejder, foreslaa tjenlige Forandringer i 
dem, han mente egnede til Opførelse, og have Tilsyn med de første 
Prøver. Dette Censorembede beklædte H. endnu, da Skuepladsen 
efter den frie Forfatnings Indførelse gik over fra Kongen til Staten 
og fik sin øverste Myndighed i Kultusministeren i Steden for som 
tidligere i den til Hoflfet knyttede Theaterchef, under hvem de 
øvrige Direktører havde sorteret. Denne kollegiale Bestyrelsesform 
skulde nu opgives og en enkelt Mand sættes i Spidsen for Ledel- 
sen med Ansvarlighed over for Ministeren. Det lykkedes Madvig 
at formaa H. til at overtage denne Post som den, der af alle ud- 
pegedes som den bedst kvalificerede, og under 23. Juli 1849 mod- 
tog han sin Udnævnelse. I 7 Aar — indtil 21. Jvmi 1856 — var 
H. Theaterchef, en stormfuld Periode, i hvilken ogsaa ved Theatret 
Tidens parlamentariske Ideer brødes med den styrende Avtoritet, 
medens denne ikke altid fandt den fornødne Støtte hos sin eneste 
foresatte, der i sin Egenskab af Minister ofte havde politiske Hen- 
syn at tage til Stemningen i Rigsdag og Presse og maatte inddrage 
ogsaa Theatret under det do-ut-des-System, der, til Skade for Fast- 
heden i Styrelsen, er den parlamentariske Forhandlings ledende 
Princip. Dertil kom den Vanskelighed, det altid — med eller 
uden Grund — volder en Theaterstyrer at have Scenens ypperste 
Kimstnerinde til Hustru, samt Rivninger af personlig Art, om end 
under Kunstens Maske. Disse Uoverensstemmelser førte til, at flere 
af Theatrets bærende Kræfter forlode H., ja endog oprettede en 
Konkurrence med det kgl. Theater. Det var navnlig denne Om- 
stændighed i Forbindelse med de Angreb, Pressen begyndte at 
rette mod hans Hustrus Kunst, der bevægede H. til at tage sin 
Afsked og tiltræde en Udenlandsrejse til Berlin, Dresden, Marien- 
bad og Prag. Han overtog paa ny sin Post som Censor og hen- 



Digitized by VjOOQIC 



236 Heibergt Joh. Ludv, 

gav sig i sin Fritid med forøget Iver til sine videnskabelige Studier. 
Kun én Gang endnu gjæstede hans Sangmuse ham, da han 1857 
ved Efterretningen om sin Ungdomsveninde Ida Bruns (Bombelles') 
Død skrev sit skjønne, om Goethes Klarhed og Stemningsfylde 
mindende Digt: «De samle sig lig underfulde Drømme », hvilket han, 
som for at tilkjendegive sin Despekt for den politiske Presse, lod 
indrykke i Adresseavisen. 

H.s lyriske Produktion er for øvrigt for en stor Del en Lej- 
lighedsdigtning, der i Værd staar langt tilbage for dette hans sidste 
Digt, fordi Lejligheden har været en ydre, tvingende Tilskyndelse 
og ikke, som her, en indvortes vakt Stemning. Maa det end siges, 
at H. overhovedet er noget kølig i den lyriske Følelse og dens 
Udtryk, findes der dog mellem hans Digte klassiske Fuldkommen- 
heder, der høre til vor poetiske Litteraturs uforgængeligste, ikke 
mindst de erotiske eller naturskildrende Sange i Vaudevillerne. Det 
er i det hele taget fra Theatret, at H. har øvet sin største Ind- 
flydelse paa vort Aandsliv, en Indflydelse, der i brede Strømme 
som i smaa Kanaler har gjennemtrængt Nationen og gjort den i 
mange Maader til en anden, end den var før 1825, ved at føre 
dens Stemningsliv tilbage i dets gamle Leje, gjenføde dens komiske 
Skuespillitteratur og vække en Fremstillingskunst, som falder sammen 
med dens Naturs særegne Ytringsmaade. Sin Tidsalders æsthetiske 
Smag har H. paavirket i en uberegnelig Grad ogsaa som den an- 
erkjendte Mester i kritisk Kunst, som den første, der dømte ud fra 
en samlet og sammenhængende Lærebygning. H. har ingensteds 
gjort Rede for denne i dens Helhed, men den lader sig uden 
Vanskelighed konstruere ud af hans forskjellige kritiske Afhandlinger. 
Det Hegelske System, som han svor til, har vel stundum gjort Vold 
paa Fænomenerne for at faa dem til at passe og beskæftigede 
sig mere med Kunstens Former end med dens Aand; som Systemet 
selv vilde H.s Benyttelse af det nu kun have historisk Betydning, 
hvis ikke hans sikre og fine Smag — med de Begrænsninger, den 
i Følge sit Væsen havde og maatte have — havde stemplet hans 
Domme med et Præg af Vederhæftighed, af sund Sans og Sky for 
det affekterte, der ogsaa i hans Egenskab af Smagsdommer gjorde 
ham til et ægte Udtryk for hans Nations bedste Karaktertræk. 

H., som 1850 var bleven Etatsraad, døde 25. Avg. 1860 under 
sit Sommerophold paa Herregaarden Bonderup ved Ringsted. Efter 
flere foregaaende samlede Udgaver af hans Skrifter fulgte i 1861 og 



Digitized by VjOOQIC 



Heibergt Joh, Ludv. 237 

62 den store i 22 Bind, Halvdelen poetiske og Halvdelen prosaiske 
Arbejder. 

J. L. Heiberg, Autobiografiske Fragmenter, Pros. Skrifter XI. Molbech, 
Dansk poetisk Anthologi IV, i. Johanne Luise Heiberg, Et Liv, gjenoplevet i 
Erindringen, I — IV. P. Hansen, Dl. dansk Litteraturhist. Peter Andreas Heiberg 
og Thomasine Gyllembourg, en Beretning ved Johanne Luise Heiberg. Museum 
1890. Breve fra og til J. L. H., 1862. Erslew, Forf. Lex. /». Hansen, 

— J. L. Heiberg som Filosof, Da H. skulde vælge sin Livs- 
gjeming, vidste han ikke, om han vilde være Diplomat eller Land- 
maaler, Naturforsker eller Digter. Man aner allerede heraf, at han 
ikke hørte til de stærkt ensidig udrustede, for hvem Naturen saa 
at sige allerede har valgt. I Virkeligheden delte han sig ogsaa 
hele Livet igjennem mellem forskjellige Beskæftigelser, og var han 
end først og fremmest Digter, saa førte hans stærke Interesse for 
at være dette med fuld Bevidsthed om, hvad han gjorde, ham dog 
til tillige efter en omfattende Maalestok at sysle med Digtekunstens 
Theori, Æsthetikken, ja Filosofien i det hele. Medens Sibbem og 
Poul Møller stillede sig med en vis Kølighed over for det Hegelske 
System, blev H. dets ivrige og trofaste Tilhænger, og det blev en 
af hans Livsopgaver at indføre det i Danmark. 

H. virkede for denne Opgave dels ved sine Forelæsninger paa 
den militære Højskole, dels ved Udgivelsen af forskjellige direkte 
filosofiske Afhandlinger og endelig ved at lægge Systemet til Grund 
for og lade det mere eller mindre tydelig træde frem i hans mange 
Anmeldelser og Kritikker. Naturligvis var det først og fremmest 
Kunstens, særlig Digtekunstens, Filosofi, der beskæftigede ham. 

Den Hegelske Filosofis Ejendommelighed bestaar som bekjendt 
navnlig deri, at den har en overvejende intuitiv Karakter, skjult 
under den saakaldte immanente eller dialektiske Methode. H. søgte 
først ved et Par Afhandlinger at give sit Publikum Smag for Me- 
thoden og anvendte den derefter i sin Fremstilling af Æsthetikken, 
dels i Afhandlingen «0m Vaudevillen*, dels i den større Afhand- 
ling «Om Malerkunsten osv.». Han tredeler her Kunsten i «den 
materieller, «den illusoriske* og «den substantielle » Kunst; hvert 
af disse Led tredeles atter, saa at vi faa: Arkitektur, Skulptur og 
Relief-, Havekunst, Maleri og Mimik; Musik, Rhetorik og Digte- 
kunst. Digtekunsten falder selvfølgelig atter i de tre: lyrisk, episk 
og dramatisk Digtekunst, og under den sidste henrøre «det umiddel- 
bare Drama», Tragedien og Komedien. Komedien spaltes igjen i 
adskillige Treheder, og i Toppen af det hele stilles Vaudevillen og 



Digitized by VjOOQIC 



238 Heiberg, Joh, Ludv, 

«den spekulative Komedie », de Former, H. selv særlig dyrkede. 
Som man ser, træder Vilkaarligheden frem omtrent paa ethvert 
Punkt af disse Tredelinger. Mangfoldige Læsere, der nærmest op- 
fattede Systemet som en Slags Rangordning, forargedes særlig over, 
at H. stillede Vaudevillen over Tragedien. Værst var dog den 
Omstændighed, at Methoden saaledes fængslede H.s Interesse, at 
han opstillede det som den æsthetiske Kritiks væsentligste Formaal 
at undersøge, om et Digt nu ogsaa i ét og alt passede til den 
Ramme i Systemet, hvorunder det burde falde. Ud fra denne Syns- 
maade forkastede han som Theatercensor Ibsens « Hærmændene », 
fordi dette Digt i Følge sit Sagastof burde have været episk. Og 
ud fra samme Synspunkt gav han sin en Gang saa berømte « Be- 
stemmelse af Oehlenschlågers Geni* som lyrisk-episk, som Geni for 
Romancen, men ikke for Tragedien eller overhovedet det drama- 
tiske; aabenbart ligeledes en Vilkaarlighed, thi hvad der gjør 
Oehlenschlåger stor som Romancedigter: hans sunde Naturlighed, 
hans rige, varme Følelse, hans storslaaede malende Evne og hans 
betydelige Kompositionstalent, gjør sig med samme Styrke gjæl- 
dende i hans dramatiske Arbejder; og hvad der udgjør Svagheden 
i disse, hans stundum mere end barnlige Naivitet, træder i Virke- 
ligheden lige saa kraftig frem i hans samlede Romancedigtning. 

H.s ringe Interesse for de psykologiske Problemer, for det 
historiske og det individuelle i Menneskelivet, gav i det hele ad- 
skillige af hans Domme en skjæv Retning og forklarer bl. a. hans 
Mangel paa Syn for Shakspeares Storhed. Men med alt dette maa 
det ikke glemmes, at H. inden for vor Litteratur staar som Repræ- 
sentant for det første og kraftigste Forsøg, der er gjort paa at 
bygge en æsthetisk Kritik paa objektive, videnskabelige Prindpper. 
At han hentede disse hos Hegel, var des værre en Ulempe, hvor- 
paa hverken hans i øvrigt saa klare og sunde Omdømme, hans fint 
udviklede Smag eller hans rolige Besindighed fuldt formaaede at 
raade Bod. 

G. Brandes, Essays. X. Kroman, 

Heiberg, Johan Ludvig , f. 1854, Filolog og Mathematik- 
historiker. H. er en Søn af Emil Theodor H., Læge ved Syge- 
huset i Aalborg, og Johanne Henriette Jacoba f. Schmidt, Søster 
til Professor i Anatomi ved Kjøbenhavns Universitet F. Th. S. 
Han blev født i Aalborg 27. Nov. 1854 og gik i Kathedralskolen 
der fra 1863 — 71, da han dimitteredes med Udmærkelse. 1872 tog 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Joh, Ludv. 230 

han filosofisk Examen og i Jan. 1876 filologisk-historisk Embeds- 
examen. 1877 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen 
af den filologiske Prisopgave. Fra Okt. 1876 til April 1877 vikari- 
erede han for Bestyreren af Vejle private Latin- og Realskole, 
H. A. Krarup, og da han derefter var vendt tilbage til Kjøbenhavn, 
arbejdede han som Lærer dels i Hauchs Skole, dels i Borgerdyd- 
skolen i Kjøbenhavn. Dennes daværende Bestyrer, Professor Jean 
Pio, der havde set H.s ualmindelige Begavelse som Lærer, ønskede, 
at han en Gang med Tiden skulde blive hans Afløser; og efter 
Pios Død blev H. da ogsaa fra Sommeren 1884 Bestyrer af Borger- 
dydskolen sammen med Pios efterlevende Medbestyrer, Professor 
Søren Georg Møller. Under deres dygtige Ledelse hævede Sko- 
len sig til at være en af Landets mest ansete private Latin- og 
Realskoler. Samtidig med sin Skolegjeming har H. udfoldet en 
meget rig videnskabelig filologisk Virksomhed. Fra tidlig Tid har 
han særlig følt sig hendraget til Studiet af de græske Mathematikere, 
og hans første Arbejde over dette Æmne blev hans Doktordisputats: 
«Qvæstiones Archimedeæ» (1879). Skriftet indeholdt Undersøgelser 
om Archimedes' Liv og Forfattervirksomhed samt Overleveringen af 
hans Skrifter, dernæst kritiske Bidrag til deres Textbehandling og 
en kritisk Udgave af et enkelt Skrift. Kort herefter kom han i 
Forbindelse med den store Teubnerske Boghandel i Leipzig, der 
overdrog ham at bearbejde de græske Mathematikere for dens 
Forlag; H. har i den Anledning maattet foretage mange Udenlands- 
rejser for at samle Haandskriftmateriale, og med stor filologisk 
Dygtighed har han bearbejdet dette, saa at man nu endelig for 
første Gang har faaet ordentlige kritiske Udgaver af de fornemste 
græske Mathematikere, hvis Værker hidtil vare blevne forsømte af 
Filologerne. Efterhaanden har han udgivet Archimedes (3 Bd., 
1880—81), Euclides (5 Bd., 1883- 88; en Del af Værkerne udgives 
af en anden Filolog), ApoUonius fra Perga (2 Bd., 1891 — 93); hertil 
slutter sig en betydelig Række større og mindre Afhandlinger og 
Tidsskriftartikler med Bidrag til Oldtidsmathematikemes Litteratur- 
og Texthistorie (især «Litterargeschichtliche Studien tiber Euclid», 
1882). Det er let forstaaeligt, at denne betydelige Udgivervirksomhed 
ikke har levnet H. megen Tid til skriftlig at behandle andre Sider 
af den klassiske Filologi trods hans vidtstrakte Læsning baade i 
den latinske og særlig den græske Litteratur; dog har han iblandt 
den Række Smaaskrifter, som Filologisk-historisk Samfund har be- 
gyndt at udgive i 1891, leveret nogle interessante Afhandlinger, 



Digitized by VjOOQIC 



240 Heiberg, Joh, Ludv. 

især « Aforismer om Hippocrates». Endnu maa nævnes, at H. i 
1883, efter at Fru Johanne L. Heiberg havde udgivet sit mærkelige 
Skrift om P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg, leverede et 
vægtigt Indlæg i den derved foranledigede litterære Strid, i det 
han stillede sig paa sin Slægtning P. A. Heibergs Side (« Breve fra 
P. A. Heiberg*, 1883). — H. ægtede 6. April 1879 Cathrine Asmus- 
sen, Datter af Ingeniørkapitajn M. A. 1883 blev han Medlem af 
Videnskabernes Selskab; 1892 udnævntes han til Professor. 

Levnedsbeskr. af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. 
Doktorer. M. CL Gertz. 

— J. L. Heiberg som Mathematikhistoriker, H.s Doktorafhand- 
ling: «Qvæstiones Archimedeæ», der danner en Indledning til hans 
paafølgende Udgave af de opbevarede Arbejder af Archimedes, 
viste, at han ogsaa var i Besiddelse af de mathematiske Forud- 
sætninger for Udførelsen af dette Hverv. Det dertil nødvendige 
Kjendskab, ogsaa til saadanne Afsnit, som gaa ud over Mathe- 
matikkens Elementer, havde han dog ikke erhvervet ved et samlet 
Studium af vor Tids højere Mathematik, men ved at trænge ind i 
hvert enkelt Æmne, efterhaanden som han fandt det behandlet hos 
de gamle Forfattere. Ad denne Vej har han erhvervet sig en ene- 
staaende Fortrolighed med disse Mathematikeres egen Tankegang 
og deres Maade at udtrykke alle Enkeltheder paa. Han har haft 
rig Lejlighed til yderligere at udvikle den under den paafølgende 
Udgivelse af de opbevarede Hovedværker af Oldtidens 3 største 
Mathematikere, Archimedes, Euclid og Apollonius. Denne For- 
trolighed er først kommen ham til gode ved selve Udgiver- 
arbejdet. Den har, ved Siden ' af hans fremragende filologiske 
Dygtighed, bidraget til at give hans græske Texter deres fra alle 
Sider anerkjendte store Paalidelighed. Den har spillet en endnu 
større Rolle ved Udarbejdelsen af de latinske Oversættelser, som 
ledsage Texten, og hvori H. ved en moderat Brug af moderne 
mathematiske Tegn forstaar at gjøre de ofte meget vidtløftig frem- 
stillede Beviser mere overskuelige, uden at noget væsentligt af de 
gamles Fremstillingsmaade gaar tabt for den opmærksomme Læser. 

Den samme Fortrolighed med alle Ejendommeligheder ved den 
opbevarede græske mathematiske Litteratur i Forbindelse med hans 
store Kjendskab til hele den græske Litteratur giver tillige hans 
Udtalelser om ethvert Spørgsmaal vedrørende Oldtidens Mathematik, 
saaledes om Forstaaelsen af dunkle Steder, om Indholdet af tabte 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Joh. Ludv. 241 

Værker osv., en Vægt, der fuldt anerkjendes af de mest fremragende 
Dyrkere af Mathematikkens Historie og sikrer ham selv en meget 
høj Rang blandt disse. Denne hævder han ogsaa i Undersøgelser, 
som strække sig ud over Oldtiden. Som Udgiver har han nemlig 
maattet følge de gamle Texters Skæbner i Tidens Løb, og med 
de derhen hørende Undersøgelser har han forbundet Opmærksomhed 
for den Indflydelse, som de gamle mathematiske Skrifter fik, da de 
i Renæssancetiden atter bleve bekjendte og efterhaanden bleve bedre 
forstaaede i Evropa. — Disse forskjellige historiske Undersøgelser 
findes, foruden i H.s Disputats og i Fortalerne til hans Udgaver af 
de gamle Mathematikere , i Afhandlinger i den historisk-litterære 
Del af «Zeitschrift f. Mathematik u. Physik», i Videnskabernes 
Selskabs Oversigter og i tLitterargeschichtliche Studien iiber Euclid». 
Tillige har H. i «Philologus» givet Referater over de talrige frem- 
komne Arbejder om græsk og romersk Mathematik. H, G, Zeuthen. 

Heiberg, Johanne Luise, 1812 — 90, Skuespillerinde og For- 
fatterinde. Hendes Fader hed Christian Heinrich Påtges, var født 
1777 i Landsbyen Honnef i Hertugdømmet Berg ved Rhinen, lærte 
Bødker- og Vinkyperprofessionen i den rhinske )Åy Linz.. udvaadrede, 
for at undgaa Militærtjenesten, til Danmark og nedsatte sig i Be- 
gyndelsen af Aarhundredet som Vinhandler i Kjøbenhavn. Her 
gjorde han Bekjendtskab med Henriette Hartwig eller Hirschborn, 
hvis jødiske Forfædre vare komne fra Holland til Byen Friedberg 
ved Frankfurt; fra sin Fødestad flygtede hun i en meget ung Alder, 
efter Sigende med en fransk Officer, kom til Hamborg, hvor hun 
fik Tjeneste hos et jødisk Herskab, og fulgte dette til Kjøbenhavn. 
I sit Ægteskab med H. Påtges fødte hun 9 Børn, af hvilke Johanne, 
der kom til Verden 22. Nov. 1812, var det næstyngste. I Bom- 
bardementet (1807) mistede Familien alt, hvad den ejede, og levede 
i en Aarrække under de trangeste Kaar, trods den energiske Hus- 
moders ihærdige Bestræbelser for at holde sammen paa Stumperne. 
Hun drev Værtshushold og havde Middagsabonneraent, bl. a. for 
Officererne ved 2. jyske Regiment. Da det 1816 fik Garnison i 
Aalborg, flyttede hun med, og her modtog den lille Johanne sin 
første Danseimdervisning hos en af Regimentets Underofficerer. 
Han medgav hende, da Familien 4 Aar efter vendte tilbage til 
Kjøbenhavn, et Anbefalingsbrev til Solodanser Dahlén, og efter 
aflagt Prøve blev hun optagen i Theatrets Danseskole. Her kom 
hun snart til at høre blandt de fremmeligste; der blev komponeret 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 6 

Digitized by VjOOQIC 



242 Heiberg, Johatme Luise. 

et Par smaa Entréer for hende og en anden flink Elev, den senere 
Solodanserinde Mad. Kretzschmer, og de to unge Piger ftilgte med 
deres Lærer, P. J. Larcher, paa en Kunstrejse til Lybek og Hamborg. 
Allerede forinden var Johanne P. bleven tagen i Tjeneste af 
Talescenen, som benyttede de mest opvakte Danseelever til U* 
førelsen af Børneroller. 13. Maj 1823 havde hun været det ene af 
Cathrina Juuls Børn i « Christian I V*s Dom », og Aftenen efter spil- 
lede hun Giovanni i «Correggio», i den nærmest følgende Tid 
bl. a. Fritz i «Den lille Hyrdedreng », andet Syn i « Macbeth » og 
Adonia i « Salomons Dom». Ved Nielsens Aftenunderholdning 
8. Jan. 1826 fremsagde hun paa Tysk Castellis Digt «Lob der 
kleinen» og gjorde saa megen Lykke, at Frydendahl sikrede sig 
hendes Medvirkning ved sit Deklamatorium Maaneden efter (12. Febr.), 
ved hvilken Lejlighed hun sanmien med Rosenkilde udførte Poul 
Møllers Dialog «Hans og Trine ». Den modtoges med stormende 
Bifald, og J. L. Heiberg, som var tilstede, lod sig forestille for den 
unge Pige, takkede hende for hendes Udførelse og skrev med det 
juvenile Elskerpar som Centnunsfigurer Vaudevillen « Aprilsnarrene*, 
i hvilken Jfr. Påtges spDlede Trine Rar første Gang 22. April 1826. 
Ved Sæsonens Begyndelse var hun bleven Elev ved Theatret med 
25 Rdl. Sølv i aarlig Gage, og efter den store Succes med « Aprils- 
narrene* udnævntes hun til « dramatisk Elev», hvorved hun fritoges 
for Dansetjeneste og fik sin Løn sat op til 100 Rdl. om Aaret. 
Fra nu af tog Udviklingen af hendes lige saa ejendommelige som 
-smidige Talent en Fart, der satte hendes Samtid i den største For- 
bavselse og omgav hende med en stedse voxende Beundring. Hei- 
berg lagde i «Et Æventyr i Rosenborg Have», «De uadskillelige* 
og « Prinsesse Isabella* Roller til rette for hende, Hertz byggede 
paa hende til Udførelsen af Julie i « Flyttedagen*, Johanne i c Kjær- 
lighed og Politi*, Marie i « Arvingerne* og Lotte i « Amors Geni- 
streger*, Overskou beregnede Esperance i « Østergade og Vester- 
gade* paa hende, og for det nye franske Repertoire, særlig Scribes 
Lystspil, kom hun just i det mest belejlige Øjeblik for at stemple 
dets Udførelse med den rette Stils Præg; hun spillede Maria i 
« Kjærligheds Drømme*, Constance i «Braun & Comp.*, Fanny i 
« Ustadighed og Kjærlighed*, Isabella i « Gesandten*, Agathe i 
«Den fortræffelige Onkel*, Emmeline i «Den første Kjærlighed*, 
Georgina i « Kvækeren og Danserinden* o. fl. Roller; ej heller maa 
glemmes Fruen i Tøpfers lille Spøg «Ser jer i Spejl*, end mindre 
de større Skikkelser, hvormed hun gjorde det stærkeste Indtryk: 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Johanne Luise. 243 

Preciosa i Wolffs og Webers lyriske Drama, Julie i Shakspeares 
Tragedie, Fenella i «Den stumme* og Agnete i « Elverhøje. 

Under denne blændende kunstneriske Udvikling var der natur- 
ligvis ogsaa foregaaet en Forandring i den unge Skuespillerindes 
sociale Stilling. Medens Barndomshjemmet sank dybere og dybere 
ned i Armod, mest paa Grund af Faderens ligeglade Energiløshed, 
aabnede den store og dannede Verden sine Døre for den beundrede 
Kunstnerinde, hvis Ungdom og interessante Personlighed gave hendes 
Spil forøget Interesse og Omgangen med hende en egen Charme. 
Kort efter « Aprilsnarrenes* Opførelse havde Heiberg indført hende 
hos sin Moder, Fru Gyllembourg, og i den lige saa fintdannede 
som elegante Kreds, der samledes hos Søkadetakademiets Chef, 
Shakspeares Oversætter, Kommandør Wulff, blev hun en velset og 
feteret Gjæst. Den unge Piges naturlige Takt erstattede hendes 
Mangel paa selskabelig Opdragelse, hun greb instinktmæssig det 
rette i Holdning og Udtryksmaade og blev, trods sin beskedne 
Tilbageholdenhed og sit tarvelige Toilette, Gjenstand for manges 
Hyldest, ja sværmeriske Tilbedelse. Til dette lette Liv paa Sam- 
fundets Højder, til Fantasiens lyse Verden paa Scenen stod Fattig- 
dommen og Ufreden i Hjemmet i en grel Modsætning, saa meget 
mere som ogsaa andre og vanskeligere Forhold tyngede paa den 
unge Pige. En 13 Aar ældre Mand, Joh. Gebhard Harboe, Assi- 
stent ved det kongl. Klædeoplag, havde ved et Tilfælde gjort hendes 
Bekjendtskab i hendes tidlige Barndom, taget sig af hendes Under- 
visning og efterhaanden hildet sig i en heftig Forelskelse, som, da 
han mente at turde gjøre Regning paa Forældrenes Samtykke, lod 
ham optræde som en Slags skinsyg Mentor for hende; han bevog- 
tede hendes Veje, plagede hende med sin Mistanke og sine Mis- 
tydninger og søgte samtidig at vinde hende ved de oprigtigste 
Hengivenhedsbeviser, alt imedens han selv led ved at se hende 
inddragen i større og rigere Kredse, hvortil hans Indflydelse ikke 
strakte sig, og gjorde hende, som det andet Offer for dette uklare 
Forhold, den hjemlige Tilværelse til en Kval. I denne mislige 
Situation kom det til hende som en stor og uventet Lykke, at 
hendes faderlige Ven i Theaterstyrelsen, Jonas Collin, tilbød hende 
Optagelse i Ægteparret Wexschalls Hjem paa Theatrets Regning. 
Nytaarsdag 1829 flyttede hun til dette Kunstnerhus — kun om 
Hjørnet, fra Vingaardsstræde til Laxegade, men alligevel ind i en 
anden Verden. Den store Skuespillerinde Anna Wexschall, f. Brenøe, 
var et elskeligt Menneske, som tog sig af sin Myndling med moderlig 

i6* 



Digitized by VjOOQIC 



244 Heiberg, jfohanne Luise. 

Ømhed og den dannede Kvindes Forstand paa hendes Tar\', Vio- 
linisten Wexschall var Virtuos paa sit Instrument, en gjennemmusi- 
kalsk Personlighed og en livfuld Natur med stor Sans for Humor 
og Komik; i deres Hjem samledes en munter og opvakt Kreds af 
Forfattere, Kunstnere og aandfuldt interesserede Mennesker. Under 
disse Forhold brod den saa længe kuede Livsglæde med dobbelt 
Magt frem hos den unge Pige, og hendes Væsen undergik en fuld- 
stændig Forvandling; Efterretningen om, at hendes lidenskabelige 
Tilbeder havde taget sig af Dage, eftersøgt af Politiet som mistænkt 
for Underslæb, kastede kun en forbigaaende Skygge over hendes 
Tilværelse: den var jo paa samme Tid Budskab om Ophøret af et 
knugende Tryk. Med Kunstnerparret Wexschall, Nielsen og nogle 
andre af Theatrets Kunstnere gjæstede hun i Sommeren 1829 Chri- 
stiania, hvor det mest levende Bifald blev hende til Del; imder 
Opholdet her erfarede hun, at hun (under 18. Juli) var bleven ud- 
nævnt til kongl. Skuespillerinde med 300 Rdl. i aarlig Gage. 

Af hendes mange Tilbedere havde adskillige haft Frierhand- 
skeme paa. Heiberg havde bejlet til hende, men faaet et skaan- 
somt Afslag; ligeledes hans Ven, den ædle og aandfulde Dr. Møhl. 
Hos Wexschalls forestillede man hende, at lige Børn lege bedst, 
og raadede hende til at forlove sig med en Skuespiller. Den unge 
Christoffer Hvid, som havde debuteret i Marts 1829, kom meget 
der i Huset, og hans Kurmageri begunstigedes af dets Værtinde. 
Under denne daglige Paavirkning kom Forlovelsen omsider i Stand, 
men hvorvel han var en dannet og nobel Personlighed, gik det 
snart op for hende, at hun havde begaaet et Misgreb, og hun led 
meget derunder. Imidlertid stundede det Wexschallske Ægteskab 
sin Opløsning i Møde, og J. P. maatte se sig om efter et andet 
Hjem. Fru Gyllembourg tilbød hende sit, og Udsigten til jævnlig 
at se og tale med Heiberg var vel ikke det mindst virksomme af 
de Motiver, der dreve hende til at modtage det venlige Tilbud. 
Han vedblev at have den første Plads i hendes Beundring og, 
uden at det altid stod klart for hende, ogsaa i hendes Hjærte; 
hans usvækkede Virken for hendes Vel, hans uforandrede Finhed 
og Ridderlighed i Samkvemmet med hende afsatte et stærkere og 
stærkere Indtryk af dyb Hengivenhed. Under Opholdet hos Fru 
Gyllembourg blev Forbindelsen med Hvid løsnet og opløst, stil- 
færdig og harmonisk fra begge Sider, og lige saa stilfærdig fore- 
gik der mellem J. P. og Heiberg en Tilnærmelse, der umærkelig 
gled over til en fast Pagt imellem dem — en Forlovelse, som de 



Digitized by VjOOQ IC 



Heiberg, Johanne Luise. 245 

ikke meddelte til noget Menneske, end ikke til Fru Gyllembourg. 
Først Sommeren efter bleve hun, gamle Heiberg i Paris og Johannes 
Forældre indviede i Hemmeligheden, og 31. Juli 1831 fandt Vielsen 
Sted i Slangerup Kirke, forrettet af Heibergs gamle Lærer Pastor 
P. Hansen. Hvedebrødsdagene tilbragtes i Lyngby, og ved Theater- 
prøvemes Begyndelse flyttede de nygifte til deres Hjem paa Chri- 
stianshavn, i Brogade Nr. 3, hvor Fru Gyllembourg sluttede sig til 
den unge Husholdning. 

Den iQaarige Fru H. fortsatte det glimrende Løb, som Jfr. 
Påtges havde begyndt, og hendes Navn blev under en lang Kunst- 
nerbane det berømteste, vor Scene har ejet. Som Barn og som 
pur ung Pige havde hun fejret Triumfer i Roller, der fordrede 
barnlig Uskyld, komisk Air og ungdommelig Livsglæde; til dem 
føjede hun nu, paavirket af urbane Omgangsformer og modnet af 
den høje Intelligens, der omgav hende, sit store Repertoire af det 
franske Konversationsstykkes elegante, aandfulde Damer, men tillige 
en Række kvindelige Karakterer af stærkt Følelsesliv og lidenskabelig 
Sindsbevægethed. Af de o. 180 nye Roller, hun udførte i Tiden 
fra Sept. 1831 til Juni 1856, da hendes Theaterliv foreløbig blev 
afbrudt, fremhæve vi i kronologisk Orden: Prinsesse Eboli i Schil- 
lers «Don Carlos*, Lise i «Kjøge Huskors» af Heiberg, Grevinde 
Gara Villier i « Et Fejltrin* og Camilla i « Frierens Besøg» af Scribe, 
Juliette i «De danske i Paris* af Heiberg, Christine i « Dronningen 
paa 16 Aar» af Bayard, Lady Teazle i « Bagtalelsens Skole* af 
Sheridan, Titelrollen i « Donna Diana » af Moreto, Susanne i « Figa- 
ros Giftermaal* af Beaumarchais, Marie i « Alferne* af Heiberg, 
Delphine i « Advokatens Kone» af Mélesville, Petrine i «Den eneste 
Fejl* og Petrea i « Debatten i Politivennens af Hertz, Charlotte i 
« Guldkorset* af Mélesville, Antonie i « Sparekassen* af Hertz, Sophie 
i «Nej» af Heiberg, Fru Vertpré i « Enkens Mand* af Dumas, Ragn- 
hild i « Svend Dyrings Hus* af Hertz, Hertuginden af Langeais i 
« Frieren og hans Ven* af Ancelot, Preciosa i «FarineIli» af de Forge 
m. fl., Nancy Hardcastle i « Fejltagelserne* af Goldsmith, Rosaura 
i « Livet en Drøm* afCalderon, Ernestine i « Kjærligheds Drømme* 
af Scribe, Zoé i « Kammeraterne* af Scribe, Cæcilie i « Mulatten* 
af H. C. Andersen, den kvindelige Titelrolle i «Dorotea og Gomez 
Anas* af Calderon, Anna i « Syvsoverdag* af Heiberg, Helene i 
< Svanehammen* og Louise i « Indkvarteringen* af Hertz, Abigael i 
«Et Glas Vand* og Aline i «En Lænke* af Scribe, Titelrollen i 
«Dina* af Oehlenschlåger, Parthenia i »Ørkenens Søn* af Halm, 



Digitized by 



Google 



246 Heiberg, Johanne Luise, 

Titelrollen i «Amanda» af Hertz, Denise i « Møllen i Marly» af 
Mélesville, Jolanthe i c Kong Renés Datters af Hertz, Maritana i 
«Don Cæsar de Bazan» af Dennery, Judita i «Valgerda» af Hei- 
berg, Rose i « Fruentimmerskolen* af Moliére, Titelrollen i cViola» 
af Shakspeare, Karine i »Trolddom » af P. V. Jacobsen, Titelrollen 
i «Ninon» af Hertz, Emilie i «Hr. og Fru Møller » i Høedts Be- 
arbejdelse af Bayards Lystspil, Titelrollen i «Tonietta» af Hertz, 
Myrrha i «SardanapaU af Byron, Marguerite i « Dronning Margue- 
rites Noveller » og Grevinde d'Autreval i « Kvindens Vaaben» af 
Scribe og Legouvé, Titelrollen i «Ruth» af Athalia Schwartz, Fio- 
rella i «Den yngste » af Hertz, Hanna i « Tilfældet har Ret» af 
Goldoni. 

Dette Repertoire omfatter saa at sige den hele Skala af kvinde- 
lige Karakterer og menneskelige Sindsretninger — fra Ragnhilds 
dæmoniske Lidenskab og Grevinde Villiers Fortvivlelse («Et Fejl- 
trin*) over Verdensdamens sikre Selvbevidsthed og spillende Vid 
til den pureste Uskyldigheds uberørte Væsen i Skikkelser som Mo- 
liéres Agnes, Hertz' Amanda og Heibergs Marie (i « Alferne*). 
Barnet begyndte med Fremstillingen af Ingenuer, hvis Alder og 
Udvikling stemmede med dets egen, men ej heller den unge Kone 
glemte det paalidelige Tonefald og den ægte Naivitet, der skal 
præge Jomfrueligheden hos en Antonie i « Sparekassen* eller en 
Petrine i «Den eneste Fejb. Og medens allerede det unge Talent 
aabenbarede sin sjældne Dybde i en Rolle som Shakspeares Julie, 
voxede i Aarenes Løb dets Udtryk for den flammende Kjærlighed, 
den dybe Lidenskab, den haabløse Fortvivlelse, paa samme Tid 
som den selskabelige Konversations aandfulde Replik og spillende 
Skjæmt beherskedes med den mest fuldendte Kunst. At Scribes 
og overhovedet det nyere franske Lystspils Indtrædelse i vort Re- 
pertoire faldt sammen med Tilstedeværelsen af et saa rigt og mang- 
foldigt, paa én Gang saa frodig voxende og saa sikkert behersket 
Fremstillingstalent som Fru H.s, blev af uberegnelig Betydning for 
Arten af Theatrets Kunst i en lang Aarrække og hævede, hvad 
Udførelsen angaar. Scenen op i Rang med Udlandets bedste. Men 
endnu større Betydning for Aandslivet i det hele fik det andet 
Sammentræf, at den fremblomstrende nationale Skuespildigtning 
kunde regne med en saa fint forstaaende og saa fantasifuldt op- 
findende Kunstnerpersonlighed som hendes. Hun virkede inspi- 
rerende paa Digterne og derigjennem frugtbargjørende paa Litte- 
raturen. Hendes Ægtefælle, der med « Aprilsnarrene* havde gjort 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Johanne Luise. 247 

hende «sin første Kjærlighedserklæring», modtog fra Indtrykket af 
hendes Talent den ene Impuls efter den anden, og for Hertz var 
hun ligefrem den tilskyndende Genius, hvis Væsen han har belyst 
fra de forskjelligste Sider i det rigt vexlende Galleri af kvindelige 
Naturer, som hans dramatiske Digtning indeholder. Kim til to af 
vore Klassikere stod hendes Kunst i et løsere Forhold. I det 
Holbergske Repertoire var hun en sjælden Gjæst, skjønt hendes 
Lune ingenlunde behøvede at nægte sig det bredere Udtryk, hvor 
et saadant gjordes fornødent; him havde en Tid lang Lyst til at 
overtage Leonoreme og forsøge paa at give den Holbergske Elsker- 
inde en noget stærkere karakteriseret Personlighed, end hun sæd- 
vanlig har, men hendes Ønske blev uopfyldt, hvorimod hun saa at 
sige gjenfødte et Par andre Holbergroller og gjorde dem fra over- 
sete eller vragede Opgaver til Fremstillinger af den mest fængslende 
Interesse: 183 1 den stumme Engelke Hattemagers i « Barselstuen » 
og 1850 Lucretia i «Den vægelsindede*. De store Linjer i Oehlen- 
schlågers tragiske Pathos, det lidet sammensatte i hans Karakter- 
skildring fandt ikke Sangbund i Fru H.s kunstneriske Naturel; hun 
indrømmer selv, at hun ligesom manglede Ballast til at føre slige 
oldnordiske Snækker i Havn. Selvfølgelig, da Oehlenschiager be- 
herskede det tragiske Repertoire, var hun en og anden Gang med 
i hans Dramer: Bertha i c Carl den store », Dæmonen i « Sokrates*, 
Tym i «Knud den store »; men først da Oehlenschlåger for hendes 
— og sin egen — Skyld, for at tage hendes altovervindende Ta- 
lent ogsaa i sin Digtnings Tjeneste, skrev «Dina», vandt han der- 
ved en Triumf og skaffede sit Drama en Fremgang paa Brædeme, 
som intet af hans andre Skuespil kunde opvise Magen til. Det 
var efter Fru H.s 7. Udførelse af denne Rolle — 17. Nov. 1842 — , 
at begejstrede Tilskuere spændte sig for hendes Vogn og trak 
hende fra Theatret hjem til hendes Bolig i Bredgade, hvor der 5 
Dage efter, paa hendes 30 Aars Fødselsdag, blev bragt hende 
et Fakkeltog af Studenter og afsunget en henrivende Nottumo af 
Hertz, i hvilken hun hilstes som den, der lig «Titania paa Tronen 
til Sandhed hæver Illusionen*. 

Hvad en Mand som J. L. Heiberg i intellektuel Henseende 
maatte være for en Kvinde som sin med saa mange Udviklings- 
muligheder udrustede Hustru, behøver ingen nærmere Paavisning. 
Ikke mindst paavirkedes hun af den Omgangskreds, som i dette 
exklusive Hjem, der var lukket for al efemer Indrykning, fik Lov 
til at samles om det af Ægteparret og Fru Gyllembourg dannede 



Digitized by 



Google 



248 Heiberg, Johanru Luise. 

Focus. Her vare i de tidligere Dage Poul Møller, Weyse, H. C. 
Ørsted, Andræ og Tscheming stadige Gjæster, senere Martensen, 
Madvig og Hall. Fra den første til den sidste Tid var Henrik 
Hertz, den med Heibergs Aandsretning mest kongeniale Digtematur, 
Husets trofaste Ven; hans yndefulde Hirschholmdigte male det 
sommerlige Samliv mellem ham og det Heibergske Trekløver. Hvor 
langt deres aandelige Baner end strakte sig, vare Heibergerne dog 
over\'ejende Hjemmemennesker. Fremmed Skuespilkunst havde 
Fru H. kun set lidet af. Med sin Mand besøgte hun 1836 Paris, 
levede der meget sammen med gamle P. A. Heiberg og vandt 
hans Fortrolighed; hun saa, hvad der var at se af Komedie i 
Sommertiden, og beundrede højlig den allerede da aldrende Mile. 
Mars. 1839 var hun for sin Helbreds Skyld i Ems, paa hvilken 
Rejse Bekjendtskabet indlededes med den store kjøbenhavnske 
Kjøbmand Th. Suhr, hvis Landsted cSølyst* blev hendes og hendes 
Mands Sommerhjem i mange Aar. Stockholm gjæstede hun 1852, 
og 1854 gjennemgik hun en Badekur i Marienbad for at forvinde 
Følgerne af en langvarig og livsfarlig Sygdom, som havde holdt 
hende borte fra Theatret i største Delen af Sæsonen 1852 — 53. Havde 
Fru H. i Løbet af sit Theaterliv været omgiven af en Hyldest, 
som næsten ikke kjendte Grænser, saa viste det sig om muligt 
endnu mere under hendes Sygdom, hvilken enestaaende Plads hun 
indtog i Nationens eller i alt Fald i Hovedstadens Bevidsthed. Der 
udstedtes daglige Bulletiner om hendes Befindende, som om hun 
havde været en fyrstelig Person, og da hun optraadte paa ny 
30. Marts i den lille Vaudeville «En Sommeraften* — hvis ano- 
nyme Forfatter hun selv var — , blev hun Gjenstand for Ovationer, 
hvis Lige Skuespilhuset aldrig havde set. 

Hun havde i Begyndelsen af Halvtredserne været ikke saa 
lidet opreven af de Stridigheder, som herskede ved Theatret under 
hendes Mands Direktorat, og især i den Sæson, da de udvandredes 
Konkurrence gjorde Forholdene dobbelt vanskelige, havde hun med 
en forbavsende Kraftanspændelse baaret saa at sige hele Repertoiret. 
Da Heiberg tog sin Afsked 1856, fik hun — efter at hun 20. Juni 
for 7. Gang havde spillet Mamsel Hanna i « Tilfældet har Ret» — 
Permission for største Delen af den følgende Sæson og rejste til 
Udlandet sammen med sin Mand. 18. April 1857 optraadte hun 
paa ny som Ninon, modtagen med stormende Hyldest af det tæt 
besatte Hus; men hun fandt snart Samarbejdet med den nye kon- 
stituerede Direktør (Christensen) umuligt og søgte under 16. Okt. 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Johantu Luise. 249 

1857 sin Afsked. Kultusministeriet (Hall) prøvede ved Forhandlinger 
paa at rokke hendes Beslutning, men den stod fast, og 3. Marts 

1858 modtog hun sin Afskedigelse med Pension og sagde 8 Dage 
senere Publikum og sine Kunstfæller Farvel i en varm Henvendelse, 
som indrykkedes i Bladene. 

Fru H.s Theaterbane var dog ikke afsluttet dermed. Da 
Tillisch i Juni 1859 var bleven Theaterchef, bestemte hun sig for 
at give efter for Kultusminister Monrads indtrængende Anmodninger 
om at vende tilbage til Scenen, og 5. Okt. optraadte hun paa ny 
som Lady Teazle i € Bagtalelsens Skole », overvældet med Blomster 
og hilst med uendelig Jubel. Indtil Udgangen af Sæsonen 1863 — 64 
udførte him af mere betydningsfulde nye Roller Lady Macbeth, 
Maria Stuart i Schillers Tragedie, Fru Thompson i «En Kurmethode» 
af Hertz og Thusnelda i « Fægteren fra Ravenna* af Halm. Hendes 
sidste Optræden fandt Sted 2. Juni 1864 som Elisabeth Munk i 
« Elverhøj ». Under Linde — Berners Direktion overtog hun 1867 Scene- 
instruktionen og satte i de 7 Aar, hun udøvede denne Virksomhed, 
adskillige store og vanskelige Stykker i Scene, deriblandt Bjørnsons 
« Maria Stuarts, Ibsens «Kongsæmneme» og «De unges Forbund », 
« Syvsoverdag* o. fl. 

Fru H., der efter sin Mands Død (25. Avg. 1860) havde adop- 
teret 3 forældreløse Pigebørn, rejste i Foraaret 1874 med disse til 
Schweits og Italien; en Del Sygelighed hjemsøgte hende paa denne 
Rejse, men hun kom dog styrket tilbage og bevarede fra nu af til 
højt op i Aarene en mærkelig kraftig Helbred, som hun styrkede 
ved aarlige Rejser til norske og svenske Badesteder; især i Norge 
var hun en jævnlig Gjæst, kjendt som faa andre danske, og be- 
fandt sig vel i den skjønne Natur og blandt en Befolkning, hvis 
«Saltvandspræg» tiltalte hende. Sin sidste Sommer tilbragte hun i 
Hornbæk og døde efter nogen Tids Svagelighed i Kjøbenhavn 
21. Dec. 1890. 4. Jan. gav Theatret en Mindefest for hende; til 
Fantasus' Rolle i « Syvsoverdag* havde C. Ploug som Prolog og 
Epilog knyttet de Ord, der fremhævede den afdødes Betydning for 
den danske Scene. 

Det er dog ikke med denne alene, at hendes Navn er fast 
forbundet. Ogsaa i Litteraturen har J. L. Heibergs Hustru sat sig 
Spor. Halvt for Spøg betraadte hun Journalistikkens Bane, da hun 
1844 skrev «En Modeartikel* i sin Mands « Intelligensblade*, og endnu 
samme Aar leverede hun, ligeledes under Anonymitetens strængeste 
Skjul, en Anmeldelse af « Barselstuens* Opførelse til « Fædrelandet*, 



Digitized by VjOOQIC 



2CO Heiberg, yohanne Luise. 

Aaret efter en rosende Fremhævelse af Foersoms Spil i « Debatten 
i Politivennen*. Tanken om dramatisk Produktion vaagnede hos 
hende, da hun paa, sin Opfordring til Heiberg om at skrive et 
nyt Skuespil fik Svaret: « Skriv selvU Denne Tilskyndelse modnede 
hos hende, langsomt og besindig, et Par Lystspilideer, som vare 
udsprungne af de Person- og Naturiagttagelser, som hun jævnlig 
havde Lejlighed til at anstille. De to Smaastykker «En Søndag 
paa Amager* (opført 1848) og «Abekatten» (opført 1849), til hvilke 
Musikken var komponeret af Forfatterinden, stempledes af strængere 
Dommere, der fandt deres idylliske Stemning alt for sødladen, som 
« Duftvaudeviller*, men vandt — med Fru H., M. Wiehe, Rosen- 
kilde, Phister og Fru Sødring i Hovedrollerne — en lige saa afgjort 
som vedvarende Tilslutning hos det store Publikum og ere tilsammen 
blevne opførte 231 Gange paa det kongelige og dertil endnu 122 
Gange paa de andre kjøbenhavnske Theatre. Den ovfr. nævnte 
Vaudeville «En Sommeraften* er derimod kun spillet 8 Gange. Den 
fine Karakteristik af Fru Gyllembourg, der indleder 2. Udgave af de 
samlede « Hverdagshistorier* (1866), skyldes uden Tvivl ogsaa Fru H.s 
Pen, og 1882 udgav hun den opsigtvækkende, i flere Oplag ud- 
komne Bog « Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg, 
en Beretning, støttet paa efterladte Breve*. Paa sine Erindringer var 
hun begyndt at skrive allerede 1855, og mange Aar inden hendes 
Død laa det voluminøse Manuskript færdigt. Hun ønskede dog 
ikke selv at opleve dets Offentliggjørelse, og først 1891 udgav Rigs- 
arkivar A. D. Jørgensen de 2 første, Aaret efter de 2 sidste Bind: 
«Et Liv, gjenoplevet i Erindringen*. Faa Skrifter ere her hjemme 
blevne imødesete med saa megen Forventning og læste med saa 
stor Ivrighed, endnu færre have vakt saa megen Debat. Naar 
denne er forstummet, vil der blive tilbage et Memoireværk, som 
vilde være en Mærkelighed i enhver Litteratur og i lange Tider 
vil hævde en fremragende Plads i vor paa Grund af Fortællerindens 
interessante Livsløb, hendes Skildring af de betydelige Mænd og 
K.vinder, hun har staaet nær, og hendes Ræsonnementer om den 
Kunst, hun øvede som en af sin Samtids ypperste Skuespillerinder. 
Overskou, Den danske Skueplads IV— VII. Johanne Luise Heiberg, Et 
Liv, gjenoplevet i Erindringen, I — IV, 1891 — 92. A. Aumont, J.L.Heiberg og 
hans Slægt paa den danske Skueplads. p^ Hansen. 

Heiberg, Karl Friedrich, 1796 — 1872, Publicist, var født 
29. Okt. 1796 i Klensby ved Slesvig. Hans Fader var den tj'ske 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Karl Fried, 251 

Scenes Reformator, den berømte Skuespiller Friedrich Ludwig 
Schrøder (f. 3. Nov. 1744 i Schwerin, f 3. Sept. 1816 i Rellingen). 
Moderen hed Anna Maria v. Schwarzenfeld, var fra Wien og døde 
1846 i Rellingen. Schrøder, der i Forvejen var gift, har rimeligvis 
valgt at give sin Søn det fremmede, men paa den Tid ved Peter 
Andreas Heiberg bekjendte Navn for at bortlede al Mistanke fra 
sig. H. blev opdraget hos en Læge Hilbrecht i Slesvig, blev 1817 
Student fra Slesvig Domskole, studerede Jura i Kiel, Berlin og 
Heidelberg og tog 1821 juridisk Examen paa Gottorp. 1825 blev 
han Underretsadvokat (1830 Notarius publicus) i Slesvig, hvor der 
i Forvejen var ikke mindre end 20, til Dels brødløse Advokater, 
hvis store Antal blev en Ulykke for Landet, da den i Tyverne 
vaagnende Liberalisme gav dem Levebrød som Deltagere i den 
offentlige Drøftelse af Landets Anliggender. H. var en af de mest 
skrivende, i Førstningen dog mest om juridiske Sager, snart i 
cHeidelberger Jahrbucher», snart i Elvers' €Themis», og ved den 
augsburgske Konfessions 300 Aars Jubilæum i Rostock 1830 opnaaede 
han den juridiske Doktorgrad («De familiari Patriciorum*). Det var 
en Tid lang hans Hensigt at gaa Universitetsvejen, men den af 
Uwe Lomsen vakte Bevægelse greb ogsaa ham, og fra nu af var 
han med Liv og Sjæl Politiker. Hans første Brochure, «Das Recht 
der Theilnahme an dem Verfassungswerke in Schleswig- Holsteins, 
udkom 183 1. Fra' 1835 — 40 udgav han 9 Bind «Schleswig-Holsteini- 
sche Blåtter* af statistisk, historisk og politisk Indhold, hvori navnlig 
2 længere Afhandlinger om Homagialeden og Arvefølgen vakte 
Opsigt, og skrev samtidig utallige Artikler til en Mængde inden- 
og udenlandske Blade. 

Efterhaanden som Liberalismen i Slesvig slog om til Separa- 
tisme, gjorde H., som endnu i 1841 forsvarede P. H. Lorenzen imod 
Hertugen af Augustenborgs voldsomme Angreb i «Itzehoer Wochen- 
blatt». Svingningen med, hvortil nogle Sammenstød med Censuren 
vel bidrog. Betegnende for den Aand, der efler Otto Moltke kom 
ind i Regeringen paa Gottorp med Joseph Reventlow-Criminil, var 
det, at Slesvig-Holsteneren H. var en af de første, der paa hans 
Anbefaling 1842 fik Overretsadvokatbestalling. H. traadte nu mere 
og mere frem som slesvig-holstensk Agitator. Han var Hoved- 
manden for «Schleswig-holsteinischer Advokatenverein», som stiftedes 
paa et Møde i Rensborg 26. Sept. 1842. Denne Forening, hvis 
Sekretær og Kasserer H. var, blev Hovedværkstedet for Slesvig- 
Holstenernes Planer imod Danmark. Desuden oprettede han i 1843 



Digitized by VjOOQIC 



2C2 Heiberg, Karl Fried. 

sammen med Giilich en « patriotisk Forening*, der dog næppe kom 
til at virke meget, da Hertugen af Augustenborg ikke sympathi- 
serede med de ham for liberale Stiftere. Slesvig-Holstenerne give 
H. Æren for at have opfundet den blaa-rød-hvide Fane, og blandt 
de mange Protester, der fremkom imod Christian VIIFs aabne Brev 
af 8. Juli 1846, var H.s «Das souveraine Herzogthum Schleswig- 
Holstein» maaske en af de skrappeste. 1848 valgtes H. til Medlem 
af den saakaldte « konstituerende Landsforsamling», hvor han stemte 
imod «die Unterwerfung». 1851 blev han udelukket fra Amnestien, 
men snart efter amnesteret og vendte nu tilbage til Slesvig, hvor han, 
da han ikke kunde faa sin Advokatbestalling fornyet, i 1857 etable- 
rede en Bog- og Musikhandel, men samtidig i Smug fortsatte sin 
Agitation. Hans Hus var Samlingsstedet for de misfornøjede i 
Slesvig. Adressebevægelsen i 1860 fremkaldte en langvarig Under- 
søgelse imod ham, som havde Lukningen af hans Boghandel til 
Følge. Kort efter Slesvigs Besættelse af de allierede Tropper i 
1864 gaves der ham en ny Advokatbestalling, og han optraadte nu 
atter som en ivrig, men uegennyttig Talsmand for Hertugen af 
Augustenborg, hvilken Sag han blev tro til sin Død, 16. Avg. 1872. 
Han ægtede 15. Sept. 1835 Asta Sophie Charlotte f. Komtesse Baudissin 
(f. 7. Maj 1817), Datter af Carl Chr. Greve B. og tidligere gift med 
Oberst Sigismund Carl v. Gåhler, fra hvem hun var skilt. 

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. H,R, Hiort- Lorenzen, 

Heiberg, Ludvig, 1760 — 1818, Rektor, Broder til Forfatteren 
P. A. H. (s. ndfr.), blev født i Vordingborg 12. Sept. 1760 og gik 
i Latinskolen sammesteds, hvorfra han dimitteredes 1777. Næste 
Aar tog han filosofisk, 1783 filologisk Examen og 1785 Magister- 
graden i Filologi. 1786 blev han Konrektor ved Ribe Kathedral- 
skole, 1797 Rektor ved Kathedralskolen i Odense, hvor han virkede 
til sin Død, 21. Sept. 18 18; siden 18 10 var han titulær Professor. 
Han har skrevet en betydelig Mængde mindre Afhandlinger, som 
for største Delen findes spredte omkring i Tidsskrifter og Skole- 
programmer. En Del af dem drejer sig om Skolespørgsmaal som 
Forholdet mellem Skolen og Hjemmet, Skoletugten og Skolens Re- 
form. I andre behandler han dansk Lexikografi, især i Tilknytning 
til B. G. Sporons bekjendte Værk om «Enstydige danske Ords Be- 
mærkelse)), hvoraf han leverede en ny Udgave med en Levneds- 
beskrivelse af Sporon og enkelte Tillæg (1807); i Anledning heraf 
blev han opfordret til og paatog sig ogsaa at arbejde med paa 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Ludv, 253 

Videnskabernes Selskabs danske Ordbog, men naaede næsten ikke 
at faa udrettet noget. Af Arbejder i den klassiske Filologi har 
han kun leveret nogle mindre Bidrag til den græske Lexikografi 
(i et Program fra Odense 181 5) og desuden danske Oversættelser 
af en Del Skrifter af Lucian; disse have vel adskillige vellykkede 
Steder, men i det hele taget er deres danske Sprogform dog ikke 
meget tiltalende og blev ogsaa Gjenstand for Kritik paa hans egen 
Tid. — Han ægtede 4. Maj 1790 Francisca Mathilde Hansen (f. i 
Kjøbenhavn 11. Febr. 1770, f i Odense 15. April 1836), Datter af 
Kancelliraad, Brygger og Raadmand Jens H. 

Erslew, Forf. Lex. N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. V. C. Molbech, 
Vidensk. Selsk. Hist. S. 395. M, Cl Gertz, 

Heiberg, Peter Andreas, 1758 — 1841, Publicist, Visedigter og 
Skuespilforfatter. Hans Forældre vare Mag. Ludvig H., Rektor ved 
Vordingborg lærde Skole, og Inger Margrethe f. Heiberg. H. fødtes 
16. Nov. 1758 i Vordingborg. Da Faderen, som i høj Grad havde 
gjort sig fortjent af Vordingborg Skoles Reorganisation, allerede 
døde 31. Avg. 1760, flyttede Moderen med sine 2 Smaadrenge til 
sin Fader, Præsten ved Vemmetofte Mag. Peder H. (f 1775). Denne 
var allerede bleven stokblind i sit 40. Aar, men var ikke desto 
mindre en kraftig og virksom Mand. Allerede i Bedstefaderens 
Præstebolig viste Dattersønnen Tegn paa det satiriske Lune, som 
senere skulde udmærke ham. Trods alle smaa Skjælmsstykker samt 
de Følger deraf, som ikke altid kunde undgaas, have sikkert H.s 
Bamdomsaar i Vemmetofte baade været frejdige og lykkelige. Men 
alvorlige bleve Dagene, da Moderen flyttede tilbage til Vordingborg, 
for at hendes Sønner kunde komme i Latinskolen der. 1774 blev 
H. dimitteret og tog Aaret derpaa Examen philos. Herefter op- 
holdt han sig et godt Aars Tid hos sin Morbroder T. S. Heiberg, 
der var Præst i Kirke-Saaby. Han maa have benyttet Tiden vel 
her; thi allerede 1777 meldte han sig til den nylig indførte store 
filologiske Examen og opgav endogsaa langt mere, end der fordredes 
(fornemmelig i Græsk). Han klarede sig glimrende. 

H. har aabenbart forment, at han nu «var noget >, og med 
Grund. Hvor meget maa det da ikke have saaret hans ærekjære 
Hjærte endnu i de ældres Selskab at blive behandlet som en Dreng 
eller et ubetydeligt, ungt Menneske. Stødt tilbage ved dette For- 
hold fra de ældres Side har H. søgt andet Selskab, der muligvis 
ikke altid var det bedste. Saa vidt vi kunne skjønne, har han for 



Digitized by VjOOQIC 



254 Heiberg, Pet. Andr. 

at hjælpe paa sin uheldige pekuniære Stilling og de Afhængigheds- 
forhold, som fulgte heraf, søgt Lykken i Spil eller ved stadig for- 
højede Indsatser i Tallotteriet. Han har været uheldig, gjort Gjæld, 
og da han ikke har kunnet betale den, er han af Frygt for Gjælds- 
fængselet i Midsommeren 1779 flygtet til Sverige, hvor han har ladet 
sig hverve til Soldat. At noget kriminelt skulde have været Grun- 
den til denne Flugt, er mindre end rimeligt. Senere, da Aar vare 
svundne, blev han af litterære Modstandere paa en tvetydig Maade 
sigtet for i sin Tid at have begaaet et Tyveri. H. tilbageviste 
ikke alene med Harme disse ondskabsfulde Sigtelser, men truede 
endog med at lade « Lovene tale>. Dette havde H. sikkert ikke 
vovet, hvis han virkelig havde forbrudt sig mod Lovene; thi det 
vilde ikke have faldet hans Modstandere vanskeligt gjennem Poli- 
tiet at faa den formentiige, langtfra gamle Lovovertrædelse opsporet, 
og havde H. da vist sig at være skyldig, vilde han have været 
borgerlig fortabt. — Efter en Tid at have tjent som svensk hvervet 
Soldat lykkedes det H. ved sin Farbroder i Bergen, Klokker 
J. Heibergs Hjælp at kjøbe sig fri. En kort Stund opholdt han 
sig derpaa ved Upsala Universitet, hvor han agtede at tage Doktor- 
graden. Men snart opfordrede hans Farbroder ham til at komme til 
Bergen, hvor han mente Udsigterne for Brodersønnens Fremtid vare- 
lysere. Der hen drog H. i Aaret 1782. 

Her begynder et nyt Afsnit af H.s Liv. Efter en kort Tid 
at have tjent som Huslærer hos en Provst Krog blev han ansat 
som Kontorist hos en af Byens Storhandlere, Etatsraad Krohn. 
H.s Stilling var i Begyndelsen meget behagelig. Krohn havde 
særdeles Nytte af sin kundskabsrige og flittige Kontorist, og det 
sagdes almindelig rundt om i Byen, at Principalen i en nær Frem- 
tid vilde gjøre ham til sin Svigersøn. Da forstyrredes pludselig 
det gode Forhold ganske. Et Bedrageri fra Krohns Side, som H. 
meget mod sin Vilje var bleven tvungen til at deltage i, vakte 
hans Harme i den Grad, at han ikke kunde lade være at meddele 
sin Broder i Kjøbenhavn det hele. Brevet blev læst af uved- 
kommende, og Grossererens Forbitrelse kjendte nu ingen Grænser. 
H. maatte strax forlade hans Hus. Efter 3 Aars Ophold i Bergen 
maatte H. drage tilbage til Kjøbenhavn. Men fra det Øjeblik af 
nærede han en sand Modbydelighed for alt Handelsvæsen. 

I Kjøbenhavn fik han snart Ansættelse hos Notarius publicus, 
og 1787 erholdt han Bestalling paa at være Translatør i det spanske, 
portugisiske og flere Sprog. Allerede 1779 var han for første Gang 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Pet. Andr. 255 

optraadt i Litteraturen med en Oversættelse af Moses Mendelsohns 
<Phædon». Nu udgav han en fri Oversættelse af Jean de Laveaux* 
satiriske Fortælling «Eusebius eller, hvad Frugt man høster af Dyden 
i vore Tider*. Dette Arbejde tilstillede han Rahbek (der paa hin 
Tid vel meget førte €Dyd» og atter <fDyd» i Pennen) med en 
spydig Dedikation. Herover udspandt der sig en lille litterær Ba- 
taille, hvorunder de unge Forfattere sagde hinanden en Del Grov- 
heder; men det hele blev dog uden videre Følger. Under de sig 
nærmende politiske Brydninger fandt H. og Rahbek snart hinanden 
som frisindede Mænd. Omtrent samtidig med «Eusebiusfejden» 
udkom det første Nummer af c Rigsdalersedlens Hændelser ». Ideen 
til dette satiriske Tidsskrift, som udgaves med ubestemte Mellemrum, 
har H. faaet fra den engelske Forfatter Johnston, men Stødet, som 
angav dets Retning, er aabenbart kommet fra Riegels' « Kjøbenhavns 
Skilderi », der allerede 1786 havde taget sin Begyndelse, og hvori 
Udgiveren med skaanselløs Bitterhed blottede Hovedstadens sociale 
Brøst. Ogsaa disse vilde H. til Livs, men hans Stil og Maade at 
polemisere paa have i meget et Fortrin for Riegels*. Mangt vil nu 
forekomme os antikveret i disse Flyveblade; men Interesse ville de 
altid beholde som Bidrag til Tidens Krønnike, og om, hvad H. 
forstaar ved Satireskrivning, give de mere end én Oplysning. Naar 
han saaledes siger: «En Satyricus maa sige den rene Sandhed, 
intet laste uden Overbevisning, ikke rose af Frygt og aldrig laste 
af Had, og naar han overbevises om et eller andet Sted at have 
fejlet, da bør han være lige saa villig til at erkjende sin Fejl, som 
han er haard i at forekaste andre deres. Paskvillanten derimod 
siger aldrig Sandhed*, — saa har H. aabenbart her villet udtale 
<en litterær Trosbekjendelse, som han i det hele og væsentlige 
kan siges aldrig at have svigtet*. « Rigsdalersedlens Hændelser* 
(2 Dele) sluttede med Udgangen af 1793. 

Allerede 5 Aar forinden var H. optraadt som Skuespilforfatter 
med Intrigestykket « Forvandlingerne*. Æmnet er taget af en 
Novelle af Cervantes og ikke heldig lokaliseret; ikke des mindre 
gjorde Stykket Lykke og drev H. til fortsat Arbejde for Theatret. 
Samme Aar, som « Forvandlingerne* opførtes (1788), skrev han 
Karakterkomedien «Heckingborn»; men dette kan dog lige saa lidt 
som det foregaaende kaldes et godt dramatisk Arbejde. Højere 
end disse Stykker staar H.s Operaparodi « Holger Tyske* (1789), 
der fremkaldte en hel Fejde i Litteraturen, hvorunder det længe 
tilbageholdte Had mod den gjennem Enevældens Tider kun alt 



Digitized by VjOOQIC 



256 Heibergs Pet, Andr. 

for meget Overhaand tagende Tyskhed kom til Udbrud. Medens 
H.s Operaparodi kun gav Anledning til denne « Holgerfejde », og 
han selv ikke tog Del deri, fremkaldte en kritisk Bemærkning om 
Skuespillet «Heckingbom», der fremsattes afTode, som misbilligede, 
at Baggesen blev «epigrammatiseret» for sin Opera, et lille Fejde- 
skrift fra H., betitlet « Formaninger til den unge Tode>. Heri 
fingerede Forfatteren, at det var Todes Søn (en Dreng, han havde 
set med en Notitsbog i Theatret), som hin efter hans Formening 
uheldige kritiske Bemærkning skyldtes. Det hele var kun et sar- 
kastisk Indfald af H., der skulde ramme Faderen og ikke Sønnen. 
Men det ganske spidsborgerlige Kjøbenhavn (for ikke at tale om 
Tode selv og hans uheldige Adjudant Gutfeldt) tog i høj Grad 
Forargelse af dette Indfald; og da H. havde erfaret, at det oven 
i Kjøbet havde forstyrret Todes « huslige Rolighed*, fandt han sig 
beføjet til offentlig at udtale sin Beklagelse over den Maade, han 
havde polemiseret paa, medens han samtidig forbeholdt sig Ret til 
at protestere mod Todes uefterrettelige Kritik. 

Det var dog ikke som skjønlitterær Forfatter, H. skulde vinde 
Betydning i sit Fødelands Historie. Hans Navn er derimod uløse- 
lig knyttet til de politiske Bevægelser, som fandt Sted her hjemme 
i det 18. Aarhundredes sidste Decennium. — De første Efterretninger 
om Revolutionens Udbrud i Frankrig 1789 gjorde kun lidet Indtryk 
paa Hovedstadens intelligente Ungdom. Tvært imod, da Prins- 
regenten med sin Brud holdt sit Indtog i Kjøbenhavn i Sept. 1790, 
blev det unge Ægtepar modtaget af Befolkningens Jubel, og H. var 
selv med til paa taktfuld Maade at hylde dem i Sang og Kantater. 
Da hændte det sig, at H. i de samme Dage paa Opfordring fra 
et privat Selskab skrev en Vise, hvori han (med Motiver fra et 
vittigt Indtogstransparent hos en Skomager) snærtede «de Vonner, 
Vanner og De'er» og udtalte, at kun «Idioter» vare blevne be- 
hængte med Ordner ved denne Lejlighed, hvorimod fortjente Mænd 
vare blevne forbigaaede. For denne Vise, der uden H.s Medvirk- 
ning blev offentliggjort, blev han af Politiretten idømt en Bøde paa 
150 Rdl. som den, «der havde tilladt sig en dumdristig Kritik af 
Hs. Maj. Kongens Forhold*. Denne Sag gjorde H. meget popu- 
lær: man fandt Politimesterens Tjenstiver i høj Grad utidig, ja selv 
Chr. Colbjørnsen dadlede ham derfor og fik Reskriptet af 3. Dec. 
1790 udgivet, i Følge hvilket Trykkefrihedsmisbrug for Fremtiden 
skulde forfølges ved de almindelige Retter og ikke, som hidtil, 
paatales af Politimesteren. Fra nu af anvender H. sit Digtertalent 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Pet. Andr. 257 

saa godt som udelukkende i den politiske Satires Tjeneste. Hans Viser 
gjøre stormende Lykke hos det kjøbenhavnske Publikum, som efter- 
haanden stærkere og stærkere paavirkes af Luftningerne fra Frankrig. 

Allerede tidligere havde H. spottet tysk Vindbeutleri og Fræk- 
hed i sit Enakts-Skuespil «Virtuosen» (1789). I Jan. 1792 opføres nu 
under stærk Tilslutning fra Publikums Side hans Femakts-Komedie 
«De Vonner og de Vanner», hvori der polemiseres skarpt mod 
Korruptionen inden for vor den Gang halvtyske Landofficersstand. 
Som Kontrast hertil lader Forfatteren et hæderligt Lys falde over 
vor Flaades Befalingsmænd, der i Modsætning til Landetaten vare 
lige saa nationale som populære. Men paa højere Steder forargedes 
man over denne skarpe Skjelnen mellem «den røde» og «den blaa 
Kjoles* Bærere, og Stykket blev for Fremtiden forbudt. Det kunde 
ikke være synderlig opmuntrende for H. at se det første af hans 
dramatiske Arbejder, som ganske havde slaaet igjennem hos Publi- 
kum og lovede at skaffe Forfatteren saa vel som Theaterkassen en 
betydelig Indtægt, henlagt af rent illitterære Grunde. Denne hans 
Utilfredshed maatte forøges, da den nye Theaterchef, Grev Ahle- 
feldt, der selv havde opmuntret H. til at skrive Enakts-Stykker, 
forkastede et saadant, fordi han (efter Sigende) læste dets Titel galt: 
Hofsnogen i Steden for « Hofsorgen*. I den Strid, som derefter 
udspandt sig, havde H. aldeles det store Publikum paa sin Side. 
Men fra nu af tabte han Lysten til at skrive for Theatret. Der 
skulde ikke gaa lang Tid, inden ogsaa L3^ten og Modet til at 
skrive politiske Viser blev ham berøvet. 

26. Febr. 1794 brændte Christiansborg Slot. Ved denne Lej- 
lighed, hvor den kongelige Families Fare og Tab vare Gjenstand 
for alle Hovedstadbeboeres Deltagelse, havde den engelske Gesandt 
Hailes vist en højst taktløs Opførsel. H. revsede ham skarpt her- 
for i en til Rahbeks « Danske Tilskuer* indsendt Artikel. I den 
Anledning klagede Hailes til Bernstorff, og denne lod «Tilskuereps» 
Redaktør sagsøge. Men Hof- og Stadsretten frifandt ham. Hailes 
var meget forbitret. Kort efter skrev H. en ny politisk Vise. I 
dens 5. Vers havde han givet «King George* (III) det Raad ikke 
at lade sig lede i sin Statsstyrelse af en Mand som den yngre Pitt 
(der paa den Tid var almindelig forhadt i Kjøbenhavn) og tilføjet: 

cHan tror ej, Briten mukke tør, 
hvor gal han endog Sagen gjør; 
tror I, godt Folk! slig Politik 
kan længe holde Stik?> 
I>ansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 7 



Digitized by VjOOQ IC 



258 Heiberg, Pet Andr. 

At H. ved denne «>^««» har forstaaet Pitt, er der ingen Grund til 
at tvivle om; men Bernstorff henførte «han» til «King George* og 
sørgede for, at Generalfiskalen efter allerhøjeste Ordre anlagde Sag 
mod H. Denne blev i Nov. 1794 af Hof- og Stadsretten dømt til 
en Mulkt paa 300 RdL Dommen var uforsvarlig og saa meget 
mere at beklage, som den senere blev benyttet til at aggravere 
hans Landsforvisningsdom. 

Fra nu af synes H. at have besluttet ikke mere at optræde 
som offentlig Skribent. Forholdene medførte dog, at han ikke 
vedblivende kunde holde sig tilbage. Den vindige unge Repu- 
blikaner M. C. Bruun (III, 172), der som Dramaturg støttedes af 
Rahbek, havde i «Svada» væltet sig ind paa H., fordi denne for- 
fægtede Mad. Preislers Ret til at spille Sigbrit i Samsøes Tragedie 
« Dyveke*. H. var ikke sen til at give den unge Mand Svar paa 
Tiltale, og Bruun replicerede atter paa en uforskammet Maade. 
Af dette Skjænderi mellem to ansete liberale Publicister kunde 
efter de kjøbenhavnske frisindedes Formening c kim Fanden have 
Fryd», og de skyndte sig med at faa H. og Bruun forligte. Ikke 
desto mindre havde navnlig Bruuns Maade at polemisere paa vakt 
Anstød hos indflydelsesrige Mænd, og saaledes bidrog denne 
« Dyvekefejde » til, at Ønsket om en ny Presselov blev stærkere 
og stærkere. I den offentlige Debat, som i den Anledning ud- 
spandt sig, deltog H. med sin lille, klare cDraabe i det store Hav 
af Skrifter om Skrivefrihed* (1797). H. havde ikke skrevet denne 
lille Brochure af Lyst; « Sagens Vigtighed* ligesom tvang ham 
dertil. Og om den Dom, der senere drev ham i Landflygtighed, 
ogsaa heri fandt Udtalelser, der kimde forøge hans Skyld, saa var 
det dog navnlig den Del af hans Forfattervirksomhed, der faldt 
under og efter cNotarialfejden*, der fremkaldte Dommen. 

Notarialfejdens Aarsag var følgende: H. havde i 10 Aar assi- 
steret den gamle Notar Schmidt til dennes fuldstændige Tilfredshed. 
Schmidt havde derfor lovet ham, at han skulde gjøre alt for at 
faa ham udnævnt til sin Eftermand i Embedet. Dette synes H. 
ogsaa at have været saa sikker paa, at han opgav den visse Exspek- 
tance, han (i Maj 1790) havde faaet paa sin Svigerfaders Dispachør- 
bestilling. Ikke desto mindre havde H. søgt 2. Deputeret i Kan- 
celliet, Chr. Colbjømsen, for at faa yderligere Stadfæstelse af sit 
Haab om Notarposten. Colbjømsen havde da, efter H.s Sigende, 
«i meget smigrende Udtryk opmuntret dette Haab». Da hændte 
det sig, at N. D. Riegels under H.s korte Sommerophold i Norge 



Digitized by VjOOQIC 



Heibergs Pet. Andr, 259 

(1797) udgav nogle aabne Breve til ham. Disse fremkaldte et 
skarpt og haanligt Modskrift fra Colbjømsens Side, hvori ogsaa H. 
fik et hvast Sideblik, fordi Riegels havde kaldt ham «sin Ven». 
Riegels* Adfærd ved denne som ved flere andre Lejligheder var 
baade uklog og taktløs; thi da nu H. ansøgte om Notarposten, 
indstillede Colbjømsen saa vel som de andre Kancelliherrer ikke 
H., men en Professor Olsen til Embedet. H. havde ikke kunnet 
vente sig andet af Kancellipræsident Brandt og i. Deputeret, Schou; 
men paa Colbjømsen, den erklærede Frihedsmand, der selv i sin 
Ild havde opmuntret ham til at bruge sin satiriske Pen, havde han 
sikkert haabet. At denne Skuffelse har fremkaldt Bitterhed i H.s 
Sind, er naturligt, og at den har forenet sig med den Mistænksom- 
hed, som var ham medfødt og særlig udviklet under hans Livs- 
skæbner, er rimeligt. I de Flyveskrifter, han udgav mod sin hel- 
dige Medbejler til Notarposten: «Suum cuiqve» og «Si tacuisses etc.», 
mærker man tydelig, at han formener, det er Colbjømsen, der staar 
bag ved det hele. 

H. har paa dette Tidspunkt (Avg. 1798) følt sig stærkt trykket, 
ja forpint. Olsen havde til Regeringen indgivet Ansøgning om, at 
flere Translatører maatte blive ansatte, og H. mente, han havde 
gjort dette ikke alene for at hjælpe paa sig selv, men ogsaa for 
at skade H. i hans Brøderhverv. Hertil kom hans private Sorger. 
H. tilstaar selv, at han under disse ulykkelige Forhold har taget 
sin Tilflugt til farlige Stimulanser (rimeligvis Opium). Dette For- 
hold forklarer den Hensynsløshed, der fra nu af kan spores i hans 
Polemik, især i den berømte c Sproggranskning », hvor hvert Ord 
er en rammende Pil. Det var her, han i Artiklen « Privilegier*, 
benyttende sig af den bibelske Fortælling om Achab og Naboth 
som et gjennemsigtigt Slør, sigtede Colbjømsen for skammelig Ad- 
færd i en Sag, hvorved en Mand i Nærum mistede sin Ret til at 
drive Erhverv som Krovært. Da der, efter at H.s « Sproggransk- 
ning* havde set Lyset, blev anlagt Sag mod ham af Regeringen 
for Udtalelser i dette saa vel som i andre af hans Skrifter, der- 
imellem Afhandlingen « Politisk Dispache* i Kvartalsskriftet «For 
Sandhed*, troede hele den store Del af Publikum, der var paa H.s 
Side, og denne selv, at det var Colbjømsen, der var Skyld i Sags- 
anlæggelsen og paa den Maade søgte at hævne sig. H. holdt 
imder hele Processen Publikum å jour med Sagens Gang ved at 
udgive sine Forsvarsindlæg. Først da den nye Presseforordning af 
27. Sept. 1799 fremkom, saa han sig nødsaget til at standse sin 

ly 

Digitized by VjOOQIC 



26o Heiberg, Pet. Andr. 

« Læsning for Publikum ». Ogsaa denne Forordning har H. tilskrevet 
Colbjømsens Initiativ, men med urette. Det hele skyldtes en Pres- 
sion fra den russiske Regerings Side; derimod har Colbjørnsen som 
Regeringens juridiske Konsulent tydeligvis Del i Ansvaret for, hvad 
der kom til at staa i Forordningens Paragraffer. For H.s Ved- 
kommende fik den nye Lov tilbagevirkende Kraft, og 24. Dec. 
(Juleaften) 1799 faldt hans Dom: den lød paa, at han skulde for- 
vises Kongens Riger og Lande. Hvad der synes at have været 
det mest tyngende Anklagepunkt i H.s Proces, var hans Ytring i 
«Suum cuiqve», at han i sin Tid var bleven tiltalt for « Udtryk 
mod Master Pitt, som Kongen befalede skulde anses som brugte 
mod Kongen af Storbritanniens. H. forlod Kjøbenhavn 7. Febr. 
1800. Forinden saa vel som under selve Afrejsen var han Gjen- 
stand for den største Deltagelse og Hyldest fra den kjøbenhavnske 
Befolknings Side. 

Skjønt H. aldrig mere skulde gjense sit Fødeland, er der dog 
ingen Tvivl om, at han saa vel som hans Venner inderlig har 
troet og ventet, at hans Landsforvisning blot skulde være foreløbig. 
Om en Tilbagekaldelse var der dog ikke Tale, dertil vare Regerings- 
mændene, ikke mindst Kronprins Frederik, alt for forbitrede over 
den Skribentvirksomhed, H. havde udfoldet i det sidste Par Aar, 
saa vel som over det Bifald, den havde vakt. Da hans Hustrus 
Utroskab var bleven ham bekjendt, viste han en Stimd stor Iver 
for at faa Lov til at komme tilbage: han vilde endog være nøjet 
med et Fængselsophold i Citadellet, om han blot kunde faa Lov 
til at opdrage sin unge Søn Johan Ludvig (s. ovfr.). Dog ogsaa 
denne Beslutning opgav han, stødt tilbage af den uærlige Maade, 
hvorpaa hans Hustru, der synes for alt i Verden ikke at ville 
have haft ham til Kjøbenhavn, omgikkes de Ansøgninger, han 
betroede i hendes Hænder. Af denne hans Hustru, Thomasine 
Christine f. Buntzen, hvem han havde ægtet 7. Maj 1790, findes 
ovfr. (VI, 401) en egen Biografi. 

1 Paris fik H. Ansættelse i Bureau des traducteurs under 
Udenrigsministeriet. Ved sine solide Kimdskaber, sin Arbejdsevne 
og sin Samvittighedsfuldhed vandt han snart den bekj endte Talley- 
rand og efter ham de andre Udenrigsministres Velvilje. Men under 
de meget forandrede Forhold efter Napoleon Is Fald fik han i. Jan. 
1817 en hæderlig Afsked med 3000 Frs. i Pension. En stor Glæde 
nød H. et Par Aar efter ved at modtage sin Søn Johan Ludvig, 
der som ung Dr. phil. kom til Paris. Han søgte at gjøre ham 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Pet, Andr. 261 

hans 3aarige Ophold i Verdensstaden saa behageligt og lærerigt 
som muligt. Men Sønnens Udgifter vare ikke lette at afholde, og 
efter hans Afrejse maatte den gamle indskrænke sine Fornøden- 
heder til det mindst mulige. 

I den sene Alder optog H. atter sin Forfattervirksomhed. 
Han udarbejdede og fuldendte en stor kriminalretlig Afhandling, 
som han allerede for Aar siden havde paabegyndt under de Rejser 
i Udlandet, han havde foretaget i Udenrigsministerens Følge. Af 
denne Afhandling udkom et Brudstykke, «0m Dødsstraffene », i Chri- 
stiania 1820, hvori Forfatteren afgjort erklærer sig mod disse. 1822 
udgaves i Paris hans «Lettres d'un Norvégien de la vieille roche, ou 
Examen des changemens, qui menacent la constitution du Royaume 
de Norvége». Heri advarede den frisindede Forfatter det Folk, 
hvorfra han stammede, mod de Forslag, den svenske Regering 
gjorde til Forandring i den norske Konstitution. 1826 udkom i 
Christiania H.s « Politiske Aforismer*, medens en spansk Over- 
sættelse af dette Skrift blev forbudt af «den hellige Kongregation 
i Rom3>, «en uventet Ære, som Forfatteren reklamerede sin Andel af». 
1827 udkom den for H.s politisk-juridiske Standpunkt mærkelige 
Afhandling: «Hvad betyder Ordet «arbitrær»?», 1828 «Enevældens 
Indførelse i Danmark », 1829 — 30 de avtobiografiske Skrifter: «Tre 
Aar i Bergen » og « Erindringers, alle i Norge. Intet af H.s 
senere Skrifter udkom i hans Fødeland. Da en Gang en Artikel 
af ham, trykt i Kjøbenhavn, var bleven mærket med den danske 
Censors « Imprimaturs, havde han derved faaet en saadan Afsky 
for at udgive noget, der skulde bære dette Stempel, at han ikke 
forsøgte at faa nogen Bog ud paa dansk Forlag. Denne Kjends- 
gjeming staar dog i ingen som helst Forbindelse med nogen Ani- 
mositet mod det danske Folk; tvært imod de danske, som kom 
til Paris, vare altid sikre paa at træffe den venligste Modtagelse 
og beredvilligste Vejledning hos H. H.s « Erindringer* handle 
mere om de mærkelige Mænd, Forfatteren er truffen sammen med, 
end om ham selv; kun én vigtig Oplysning give de os om H.: 
at han gjennem hele sin Landflygtighedsperiode har nydt de Folks 
Agtelse, han kom i Berøring med; og at vise dette turde ogsaa 
have været hans Hensigt med hint avtobiografiske Skrifts Udgivelse. 
— H. var nu over Støvets Aar og havde sikkert haabet snart at 
skulle gaa bort. Men des værre havde Skæbnen bestemt det ander- 
ledes. I Begyndelsen af 3oeme udviklede en Øjensvaghed, der 
allerede for flere Aar siden havde ængstet ham, sig i den Grad, 



Digitized by VjOOQIC 



262 Heiberg, Pet. Andr. 

at han snart blev fuldstændig blind. Mere og mere følte han sig 
forladt og ensom. En enkelt Gang blev han oplivet af Sønnens 
og Svigerdatterens Besøg i Paris; men i Regelen mente han, at 
Sønnen forsømte ham utilbørlig med Breve. Endelig, 30. April 
1841, kom den Død, den haardt prøvede Mand saa længe havde 
ventet paa. 

Faa af H.s Skrifter kunne endnu have Interesse for det store 
Publikum, dertil have de alt for meget slaaet Rod i den Tid, hvori 
de ere fremkomne; men som Aktstykker til Tidshistorien ere de af 
betydeligt Værd. H. var egentlig ikke skabt til Partifører, dertil 
var han en alt for stejl Natur og selvstændig Karakter; ej heller var 
han i Stand til at opstille eller hensynsløst gjennemføre noget be- 
stemt politisk Program, i saa Henseende var han for lidet doktri- 
nær og alt for kritisk. Han havde Modbydelighed for Enevælden 
i den idolatoriske Form, visse Perioder af det 17. og 18. Aarhun- 
drede kjendte den : han ønskede, at Regenterne skulde være Folket 
ansvarlige for deres Regerings Førelse; men han priste de forstan- 
dige og oplyste Konger, der vogtede sig for slette Raadgivere og 
samvittighedsfuldt sørgede for deres Undersaatters Tarv. Han ha- 
dede den Adelsmand, der henviste ham til sit Stamtræ, inden han 
nævnede ham sine Fortjenester; men han bøjede sig for den høj- 
byrdige Mand, der aldrig glemte, at Adelskab forpligter (jvfr. H.s 
store Digt « Selvstændighed*, Bearbejdelse efter Churchill). Han 
satte den ærlige Republikaner højt, men afskyede Jakobinismens 
Udskejelser (jvfr. Fierval i «Menneskekjenderen»). Kun ét Sted, 
i « Politiske Aforismer*, har H. med udhævet Tryk fremsat sit poli- 
tiske Ideal, og d. e. «en Regeringsform, der udelukker alt, hvad 
der er arbitrært* (o: al Vilkaarlighed og Egenmægtighed, som Lo- 
vene ikke kunne beskytte en imod). «Er blot en Stat saaledes 
organiseret og denne Organisation redelig holdt ved lige, er det H. 
ligegyldigt, om Statsoverhovedet kaldes Kejser eller Konge, Præsi- 
dent eller Konsul.* Da H. mere end én Gang under sin Land- 
flygtighed udtaler, at de Meninger, han har lidt for, saa langt fra 
at være forandrede, snarere i Aarenes Løb ere tiltagne i Styrke, 
maa vi lade det bero ved hin Erklæring; thi det turde dog være 
mindre korrekt at tillægge H. andre politiske Anskuelser end dem, 
han selv har tillagt sig paa en Tid, hvor intet som helst Hensyn 
kunde tvinge hans Tunge til Forsigtighed. 

Faa have som H. med rette været Gjenstand for den offentlige 
Opmærksomhed og de frisindedes Tilslutning her hjemme; thi faa 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Pet. Andr, 263 

have vidst og endnu færre vist som han, at det egentlige Friheds- 
sind, det eneste, der kan bære et Folks politiske Liv, bestaar i den 
ærlige Forstandighed, hvormed man vejer sine Meninger, den Uegen- 
nytte, hvormed man gjør dem gjældende, og den mandige Ufor- 
sagthed, hvormed man fastholder dem. At H.s kjøbenhavnske 
Medborgere i ham saa den ideale Frihedsmand, deres Stands libe- 
raleste og dygtigste Repræsentant, er da vel forstaaeligt. H.s Lands- 
forvisningsdom kan aldrig forsvares. Med Presseloven af 27. Sept. 
1799, der drev ham ud af Landet, lammedes den danske Friheds- 
udvikling for et halvt Aarhundrede, og han efterlod i vort politiske 
og litterære Liv en tom Plads, som i over en Menneskealder ikke 
kunde fyldes. 

Rahbeks Erindringer. Hist. Tidsskr. 3. R. II og 6. R. III. Breve fra og 
til J. L. Heiberg. Breve fra P. A. Heiberg, udg. af J. L. Heiberg, 1883. 
B. Smith, Literære Personer og Forhold i Slutn. af d. 18. og Beg. af d. 19. 
Aarh. Holm, Den offentlige Mening og Statsmagten 1784 — 99. H. Schwanen- 
fltigel, P. A. Heiberg, 1892. ff, SchwanenfiUgel 

Heiberg, Peder Andreas Christian, 1837 — 75, Botaniker, er 
født 29. Sept. 1837 i Lunde ved Odense og Søn af ovennævnte 
A. C. L. H. (t 1891). Han blev Student fra Odense 1854, Cand. 
mag. i Naturhistorie 1860 og giftede sig 12. Juni s. A. med Louise 
Sophie Holm (Datter af Raadmand, Kapitajn og Skibsreder P. L. H. 
i Helsingør), med hvem han fik en ikke ubetydelig Formue. For 
Doktorgraden disputerede han 1863 («Conspectus criticus diatoma- 
cearum Danicarum »). Han opholdt sig derpaa i Udlandet, mest 
Schweits og Italien, 1863—65 og gjorde senere i Aarenes Løb flere 
mindre Udenlandsrejser. 1 Efteraaret 1865 blev navnlig ved hans 
Initiativ den botaniske Forening gjenoplivet og « Botanisk Tids- 
skrift* stiftet; han selv blev Redaktør af dettes 2 første og lidt af 
3. Bind. Omtr. 1867 kastede han sig ind i det praktiske Liv og 
deltog navnlig i Søudtørringsarbejder (paa Laaland, ved Korsør, 
Søndersø ved Ballerup, i Vestjylland); men dette medførte hans 
økonomiske Ruin, og han endte med Konkurs. Da hans Hustru 
var død af Brystsyge i Mentona (19. Marts 187 1), giftede han sig 
faa Maaneder efter (15. Sept. s. A.) paa ny, med Ottilie Margrethe 
Hauch (f. 22. Marts 1847), Datter af Digteren J. C. H. I flere 
Aar, vist fra 1867 — 73, boede han ved Søndersøen, derefter i Helle- 
bæk, hvor han døde pludselig 20. Marts 1875; ^4* Sept. s. A. døde 
hans Hustru, ligeledes pludselig. Begge Ægteskaber vare barnløse. 

H. var en begavet Mand, en skarp og kold Logiker, kritisk 



Digitized by VjOOQIC 



264 Heiberg, Fed, Andr, Chr, 

Og polemisk. Var han vedbleven .at dyrke Videnskaben, vilde han 
utvivlsomt være bleven en fremragende Repræsentant for Botanikken 
ved vort Universitet. Hans første og eneste større Arbejde, den 
nævnte Disputats, anses af Specialister for et værdifuldt Arbejde, 
der des værre, fordi det er skrevet paa Dansk, næppe har faaet 
den Betydning, som det fortjener. Den overordentlige Omhu i 
Undersøgelsen og Nøjagtighed i Fremstilling og i Tegning, der 
udmærke dette Arbejde, vise sig ogsaa i hans morfologiske og 
anatomiske Arbejder, der ere publicerede i «Botan. Tidsskrift*. 
Han havde mange Planer med Hensyn til Arbejder over Danmarks 
Plantevæxt; der existerer et Korrekturark og en Del Manuskripter 
til en « Dansk Exkursionsflora»; han tænkte paa en omfattende 
morfologisk og biologisk Bearbejdelse af de danske Blomsterplanter, 
og i sin sidste Levetid optog han Planen om en populær «.Flora 
Danica* og fik 4 Tavler udførte. — Hans polemiske og kritiske 
Natur aabenbarede sig dels i Stiftelsen af « Botanisk Tidsskrift*, der, 
udstyret aldeles som Schiødtes « Naturhistorisk Tidsskrift*, tillige 
var bestemt til at undergrave Naturhistorisk Forening, hvis For- 
mand Steenstrup var. Han var dernæst den ledende Aand i det 
rent personlige Angreb, der fra 1867 rettedes mod A. S. Ørsted, 
Professor i Botanik ved Universitetet, i Anledning af den af Ørsted 
foretagne Ændring af et videnskabeligt Navn, et Angreb, der førte 
til en Retssag, men endtes ved Voldgiftskjendelse af Fenger (1869). 
Endelig rettede han selv i «Botan. Tidsskrift* 11 (1867) et over- 
niaade heftigt og nærgaaende Angreb paa Ørsted i Anledning af 
dennes Tydning af Gymnospermernes Blomster; om der end var 
meget uklart og uholdbart i denne, retfærdiggjorde dette dog ikke 
Angrebets Hensynsløshed; han kom i den Anledning i Konflikt 
med Botanisk Forening og traadte ud af Bestyrelsen i Begyndelsen 
af 1869 (s. Ørsted, Et Forsøg paa Eristikens Anvendelse, 1868; 
Botan. Foren. Festskrift 1890). — Med 1868 afsluttedes H.s bota- 
niske Virksomhed. I 1874 publicerede han under Navnet c Victor 
Norfelt* et Skrift: «Er det ikke paa Tide at ophæve Folkekirken 
og afskaffe Statsgejstligheden?* 

Botan. Tidsskr. XII. Eug. Warming. 

Heiberg, Peter Wilken, f. 1840, Læge. P. H. er en Søn af 
nedennævnte Professor Søren Johan H. og fødtes i Kjøbenhavn 
24. Juli 1840. Dimitteret 1860 fra Metropolitanskolen studerede 
han Medicin, tjente som Underlæge ved Ambulancen imder 



Digitized by VjOOQIC 



Heiberg, Pet, Wilken.^ 265 

Krigen 1864 og tog Lægeexamen 1867. Derefter ftingerede han 
som Kandidat ved Almindeligt Hospital og Kommunehospitalet og 
dyrkede samtidig et videre Studium af Fysiologien under Panum, 
hvoraf fremgik Erhvervelsen af Universitetets Guldmedaille for Be- 
svarelse af en fysiologisk Prisopgave i 1867 og af Doktorgraden i 
1869. 1868 nedsatte han sig i Thisted, kastede sig i sin Læge- 
virksomhed særlig over den operative Kirurgi og Gynækologi og 
gjorde sig allerede 1869 — forinden Antiseptikens Indførelse — 
bemærket i vide Kredse ved at udføre det første heldig forløbende 
Kejsersnit i Danmark. I de følgende Aar foretog han flere Studie- 
rejser til Udlandets kirurgiske Klinikker og udvidede bestandig sin 
operative Virksomhed. 1874 blev han Distriktslæge i Thisted, 1879 
i Viborg, hvor han tillige blev Læge ved Sygehuset og derved fik 
sin kirurgiske Virksomhed yderligere udvidet. I de lægeviden- 
skabelige Tidsskrifter har han givet Meddelelser fra sin Klinik. — 
Han ægtede 1868 Zarah Margrethe Cathrine Krieger (f 1870), Datter 
af Kapitajnlieutenant Christian K., og 1874 Abelone Marie Bonne, 
Datter af Jæmstøber Marius Vilhelm Sabinus B. i Thisted. 

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg. Jul, Petersen, 

Heiberg, Søren Johaiiy 1810 — 71, Døvstummelærer og Præst, 
blev født i Kjøbenhavn i. Juni 1810 og var Søn af Peter Wilken H., 
Forstander for Vartov Hospital (f 1842), og Elisabeth Catharina 
(Else Christine) f. Schrøder. Han blev Student fra v. Westenske 
Institut 1827, theologisk Kandidat 1836 og s. A. Lærer ved det 
kgl. Døvstummeinstitut. Efter at han havde gjort en Udenlands- 
rejse 1838 — 39 for at gjøre sig bekjendt med Døvstummevæsenet, 
blev han Førstelærer, Forstander og Præst ved Døvstummeinstituttet 
1839. '^5^ ^l^v han Medlem af dets Direktion og senere Formand 
for samme. Indtil Maj 1865 bestyrede han med udmærket Dygtig- 
hed dette Institut, til hvilket hans Hovedvirksomhed knytter sig. 
I Efteraaret 1839 flyttedes det fra Stormgade til sin nuværende 
Plads paa Citadelsvejen og fik under H. en fortrinlig Organisation. 
Ved Ansættelse af flere Lærere og Trykning af de hidtil afskrevne 
Læsebøger blev det muligt at give Pigerne samme Skoletid som 
Drengene og tillige føre alle Elevernes Undervisning frem til et 
højere Maal. Pigernes Haandgjeming udvidedes med Skrædder- 
syning og Vævning, Drengenes med Snedkerarbejde. H. indførte 
en ugentlig Gudstjeneste for Eleverne og de ældre døvstumme fra 
Hovedstaden og fik oprettet en Fond til Hjælp ved døvstummes 



Digitized by VjOOQIC 



266 Heiberg, Sar. Joh. 

Anbringelse i Lære. Hans Omhu for Eleverne bevarede ham disses 
Hengivenhed, længe efter at de havde forladt Stiftelsen. Da han 
tilmed sørgede fortrinlig for Orden og Økonomi, viste Anstaltens 
forbedrede Tilstand sig baade i Elevernes større Sundhed og deres 
forøgede intellektuelle og moralske Dannelse. 1857 blev H. Med- 
lem af Bestyrelsen for det nye Blindeinstitut og s. A. titulær Pro- 
fessor. Han var Præst ved Ladegaarden 1853 — 57 og i Kjeldby 
paa Møen fra 1865 til sin Død, 15. Jan. 187 1. Gift i. (7. Nov. 1839) 
med Engelke Marie f. Rørdam (f. 22. Marts 1814 f 6. Sept. 1855), 
2. (7. Febr. 1857) med Emma f. Rørdam (f. 3. Sept. 1812), begge 
Døtre af Provst Thomas Schatt R. Hans anden Hustru over- 
levede ham. 

Erslew, Forf. Lex. Joakim Larsen. 

Heiberg, Thomas Severin, 1738 — 1819, Præst, Søn af Præst 
ved Vemmetofte Peder H. (f. 1693 f 1775) og Edele Cathrine f. 
Hørning (f. 17 10 f 1791), er født paa Vemmetofte 23. Marts 1738. 
Han blev privat dimitteret 1756, blev Alumnus paa Borchs Kolle- 
gium 1763 og underkastede sig theologisk Attestats 1764. 1768 — 74 
var han Huslærer hos Generalavditør i Søetaten Sevel, hvorefter 
han kaldtes til Sognepræst for Saaby og Kidserup i Voldborg 
Herred paa Sjælland, for hvilket han 1794 blev Provst. Han ka- 
stede sig som saa mange af hans samtidige med Iver over Land- 
væsenet og de industrielle Foretagender, som da vare saa stærkt 
paa Moden, i det han fik grundet et Floretspinderi og en Baand- 
fabrik, hvilket 1784 skalSede ham Guldmedaillen pro meritis, ligesom 
han fik Landhusholdningsselskabets 3. Guldmedaille. Han fik Rang 
med Amtsprovster 1813 og døde 26. Okt. 1819. Han har skrevet nogle 
Disputatser, udgivet Ambr. Stubs « Arier og andre poetiske Stykkers 
(177 i) samt en Digtsamling, hvori der ogsaa er Digte af ham selv. 
Ligeledes har han skrevet nogle Afhandlinger om økonomiske 
Spørgsmaal og forfattet Registeret til Suhms kritiske Historie. Da 
en Provst Rachlev i Snoldelev tilhørende Gaard under mistænkelige 
Omstændigheder brændte 1807 tillige med • en Malerisamling , der 
var assureret for over 130C0 Rdl., skrev han en nærgaaende Piece 
herom, men blev siden ramt af den Nemesis, at 3 Længer af 
hans egen Gaard nedbrændte Dagen efter, at den var bleven assu- 
reret. — Han ægtede 1775 Frederikke Christine Fabritius (f. 1746 
f 1833), Datter af Møntguardein Christopher F. 

Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. III, 4. Z. Koch, 



Digitized by VjOOQIC 



Heide, Hans Pet. 267 

Heide, Hans Peter, f. 181 1, Landmand. Han er født 26. Febr. 
181 1 i nier i Broager Sogn og en Søn af Fuldmægtigen paa Herreds- 
kontoret Claus H. og Cecilie f. Petersen. Han lærte Landbruget 
paa et Par slesvigske Gaarde, kom 1832 til Holsteinborg paa Sjæl- 
land, senere til Mogenstrup ved Næstved som Forvalter, bestyrede 
et stort Brændevinsbrænderi og Ølbryggeri, til han 1836 kom til 
Knivholt ved Frederikshavn, hvor han anlagde og drev et Tegl- 
værk indtil 1840, da han forpagtede Teglværket paa Bygholm 
ved Horsens. Her boede H. til 1876, d?i han flyttede til Kjærs- 
gaard (ved Horsens), som han tidligere havde kjøbt. 1885 solgte 
han Gaarden og tog Bolig i Horsens, i. Dec. 1840 ægtede H. 
Sophie Dorthea Hygom, Datter af Apotheker H. i Frederikshavn; 
efter hendes Død (1857) ægtede han 18. Avg. 1860 Søsteren Chri- 
stiane. 

H. har været en fremragende dygtig Praktiker, og tidligere 
Aargange af « Ugeskrift for Landmænd » bære Vidnesbyrd om den 
levende Interesse, han nærede for næsten alt inden for Nutidsland- 
brugets vidtforgrenede Omraade. Dog maa hans Betydning mere 
søges andensteds end just i hans praktiske 'Virksomhed. Af levende 
Landmænd have faa bidraget saa meget til Nutidens blomstrende 
Foreningsliv som han. Alt paa Sjælland var han som ung Mand 
Medstifter af «Sorø Amts Landboforening », han havde en væsentlig 
Andel i Stiftelsen af « Horsens Landbrugsforening* (1862), hvis For- 
mand han blev, men navnlig bidrog han, vel mere end nogen 
anden, til Dannelsen af den store c Foreningen af jyske Landbp- 
foreninger» (1872). H. var i det første Par Aar (til 1874) Formand^ 
for denne Forening. En Mængde andre offentlige Hverv har^ 
selvfølgelig været betroet H.: han har været Folketingsmand 
(1864 — 65 for Vejle Amts 5. Kreds) og Sogneraadsformand, Besty- 
relsesmedlem af Landhusholdningsselskabet og af forskjellige Land- 
mandsforsamlinger, Repræsentant for Brandforsikringen «Jylland», 
Tilsynsmand ved Landbohøjskolen osv., — det var som Medlem af 
den forberedende Komité for den 8. Landmandsforsamling (Horsens 
1861), at han delvis tog Initiativet til den nye Ordning, der blev 
gjældende for de senere Landmandsforsamlinger. Den fortjenstfulde 
Virksomhed, han saaledes har udfoldet, er ogsaa paaskjønnet i vide 
Kredse, H. er saaledes Æresmedlem af flere landøkonomiske For- 
eninger. 

Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm. J£, HerteL 



Digitized by VjOOQ IC 



268 HHde, Jørg, 

Heide, Jørgen, — 1550 — , Musiker, stod i Aarene 1542 — 56 
som « øverste Trommeter» i Spidsen for Instrumentalmusikken ved 
Christian III's Hof. Forinden han kom til Danmark, synes han 
at have tjent Kongens Svoger Hertug Albrecht af Preussen, hvem 
han vedblev at staa i Forbindelse med og i 1545 sendte et Par 
Kompositioner for 8 Stemmer over Kongens Valgsprog og «Nun 
bitten wir den heiligen Geist ». Ved sin Ansættelse her i 1542 
maatte han binde sig for Livstid og forpligte sig til ingen Sinde 
at give sig i nogen anden Herres Tjeneste; men der kan dog 
næppe være nogen Tvivl om, at det er den samme J. H,, der i 
en lidt senere Periode nævnes som Øverste for Spillemændene ved 
det svenske Hof. 

Monatshefte f. Musikgesch. 1876, S. 81 f.; 1886, S. 75 f. V, C, Ravn, 

Heide, Ulrik Christian, o. 17 11 — 1785, Officer, var uden Tvivl 
Søn af Peter Christian H., der var Sekondlieutenant ved smaalenske 
Regiment 1709 — 16. Moderen var en Datter af Sognepræsten til 
Aas paa Folio Jørgen Harder (f 1686). Han gik meget ung i 
russisk Tjeneste, deltog under Grev Miinnich i Felttogene mod 
Tyrkerne og var med ved Oczakov og Perekop (1737 — 38). Efter 
sin Hjemkomst ansattes han 1743 som Premierlieutenant i sønden- 
fjældske Infanteriregiment og anvendtes i Grænsekommissionen til 
Fastsættelsen af Grænsen mod Sverige. 1749 fik han Kapitajns 
Karakter, blev 1754 Kompagnichef, 1760 kgl. Fløjadjudant, var med 
Regimentet i Holsten og kom 1765 som Premiermajor til i. eller 
østre smaalenske Infanteri regiment, hvor han 1776 avancerede til 
Oberstlieutenant og Regimentskommandør, blev 1780 Oberst og 
døde ugift II. Jan. 1785 paa sin Ejendom cHeides Hytte», en Del 
af Gaarden Asak ved Frederikshald, hvilken Ejendom han for- 
mentlig havde kjøbt o. 1770 og fra en sumpig og ufrugtbar 0de- 
jord opdyrket til et lidet Mønsterbrug, der forskaffede ham en 
Medaille af Kongen. Han indførte igjen Sansen for Biavl i Om- 
egnen og skaffede den hidtil ukjendte Kartoffeldyrkning Indgang, 
ligesom han ogsaa lagde sig efter Humleavl og Tjærebrænding efter 
finsk Methode, i alt støttet til sine Erfaringer fra sit udenlandske 
Ophold. Digteren Thomas Stockfleth, som den Gang var Byfoged 
paa Frederikshald, har besunget hans Landbrug i Virgils Maner i 
et af Samtiden højt vurderet Arbejde: « Heides Hytte, et Digt af 
en hans Ven 1779* (1780). Ved Testamente af 19. April 1784 
skjænkede han, efter Udbetaling af nogle mindre Legater til Slægt- 



Digitized by VjOOQIC 



Heide, Ulr, Chr, 269 

ninge og andre, Resten af sin Formue, o. 1600 Rdl., til Deling 
mellem den mathematiske Skole i Christiania (der ogsaa fik hans 
Bibliothek og nogle Instrumenter) samt hans Sognekirke Asak, hvor 
hans Billede endnu findes. 

Nicolaysen, Norske Stiftelser I, 788 f. III, 929. Wilse, Reise-Iagttagelser 
I, 180. 189. II. 71. 217 ff. ff.J. Htdtfeldt-Kaas, 

V. Heidersdorf (Hedenstrup), Reinwald, — 1544, Feltøverste, 
tjente allerede under Christian II som Landsknægthøvedsmand paa 
Toget mod Sverige 1520. Efter Kongens Tilbagerejse blev H. i 
Sverige som Øverste for Kongens Landsknægte og var Hovedfører 
i det blodige Slag ved Vesteraas 29. April 152 1. Han viste her 
stor Tapperhed, men, ægget af Biskop Diderik Slaghecks overmodige 
Indblanding, ogsaa stor Uforsigtighed, hvorved Slaget tabtes. Han 
maatte døje haarde Bebrejdelser herfor af Christian II, men var 
dog imder Stockholms langvarige Belejring af Gustav Vasa Anfører 
for Fodfolket. Efter Overgivelsen 17. Juni 1523 begav han sig til 
Tyskland og forblev endnu i nogen Tid i Christian II's Tjeneste; 
men 1525 deltog han paa Frederik I's Side i Kampen mod Søren 
Norby, og 1526 blev han « Rigens Øverste*. Han nød stor Anseelse 
som Kriger; 1528 vilde saaledes Landgrev Philip af Hessen laane 
ham af Frederik I, hvilket ogsaa skete, og paa samme Tid søgte 
Christian II at faa ham og hans Folk i sin Tjeneste, hvilket mis- 
lykkedes. 153 1 ægtede han nemlig med Kongens Tilladelse Anne 
Ahlefeldt, eneste Arving efter Benedict A. til Gelting og Bukhavn 
og Sophie Henriksdatter Gyldenstjeme fra Iversnæs. Med Rigs- 
raadets Indvilligelse overdroges derpaa Hagenskov Slot til ham paa 
Livstid, skjønt han var Udlænding, da hans Hustru havde det i 
Pant. 1532 var han tillige med sin Hustrus Morbrødre Knud og 
Mogens Gyldenstjeme Medlem af den Kommission, der sendtes til 
Norge mod Christian II, men viste sig ikke meget fremtrædende 
under de skæbnesvangre Forhandlinger med Kongen. — Under 
Grevefejden overrumpledes Hagenskov ved Forræderi af Lybekkeme 
1534, men efter Slaget ved Øxnebjærg fik han det tilbage. Som 
< Rigens Øverste » deltog han derpaa som Befalingsmand for Fod- 
folket i Kjøbenhavns Belejring 1535 — 36. — Han døde 1544 og 
ligger begraven i Assens tillige med Anne Ahlefeldt, der o. 1546 
havde ægtet Jens Nielsen Rotfeldt og døde 1550. 

Danske Mag. 4. R. III, 51. Danske Herregaarde IX: Frederiksgave. Heise, 
Kristiem II i Norge og hans Fængsling S. 71. A, Heise, 



Digitized by VjOOQIC 



270 



Heidmann, 



Heidmann, jvfr. Heinsen og Heitmann. 

Heidmann, Christoffer, — 1627, Professor, var født i Boden- 
werder i det brunsvig-lyneborgske Gebet. 1602 kom han som ungt 
Menneske til Universitetet i Helmstedt, til hvilket han senere var 
knyttet i mange Aar, først som Lærling og senere som Lærer. 
Han blev Professor eloqventiæ, men synes mest at have syslet med 
Oldtidens Geografi og Historie. Han skal have været den første, 
som i Tyskland holdt Forelæsning over Palæstina, i hvilken An- 
ledning der IOC Aar derefter (1724) blev udgivet et Sekularskrift af 
den bekjendte Herman v. der Hårdt. Krigens Ødelæggelser i Tysk- 
land nødte ham til at forlade Helmstedt, hvorpaa hans Ven og 
Landsmand Dr. Henning Amisæus, Christian IV's Livlæge (I, 338), 
skaffede ham Pladsen som Professor eloqventiæ ved Sorø Akademi 
1626. Ligeledes skyldes det vistnok samme indflydelsesrige Ven, 
at der i Okt. s. A. blev tilstaaet H. 500 Rdl. aarlig af det kgl. 
Rentekammer til Udgivelse af Universitetsbibliothekets Haandskrifter 
til Danmarks og Norges Historie. Han døde imidlertid allerede 
1627 i Sorø. Professor Henrik Ernst (IV, 569), der satte stor Pns 
paa ham og omtaler ham som en lærd, fint dannet, from, god og 
forstandig Mand, leverede nye, med Anmærkninger forsynede Ud- 
gaver af hans Arbejder i den gamle Geografi (Evropa 1658, Palæ- 
stina 1665). 

Heidmann, Oratio de migratione sua in Daniæ Acad. Soran., Brunsv. 1626. 
Henke, G. Calixt I, 62 o. fl. St. J. G. Vossii Epist. II, 85. Rørdam, Lyskanders 
Levned S. 160. Jdcher, Gel. Lex. Jf. F. Rørdam, 

Heie, s. Heye. 

Heilmann, Johan Ernst, 1735 — ^^^» Præst, blev født i 
Haderslev 29. Jan. 1735. Faderen, August Vilhelm H., var Læge 
og flyttede senere til Aarhus (f 1766). Moderen var en Provste- 
datter fira Haderslev, Cathrine f. Fischer. Han blev Student 1752, 
theol. Kandidat 1758 og rejste derpaa hjem til Aarhus, hvor han i 
4 Aar prædikede for Stiftsprovst, Dr. Chr. Pontoppidan under 
dennes Sygdom. 1762 kaldedes han til Sognepræst i Lunde mellem 
Odense og Bogense; forflyttedes der fira 1778 til Kjærteminde, hvor 
han døde 24. Nov. 1800. Han var en livlig og begavet Mand, 
men skildres tillige som letsindig. Der var hos ham en poetisk 
Aare, og ikke blot som Oversætter af Gellerts Oder og Sange 
(1775 og 1777; et saakaldt «forbedret» Oplag 1785 er et Eftertryk, 
udgivet uden hans Vilje og Vidende) gjorde han sig bekjendt, men 



Digitized by VjOOQIC 



Ileilmann, Joh. Ernst. 271 

tillige som Digter af originale Salmer («Aandelige Sange», 1778). 
Han stod i Venskabsforbindelse med Bogtrykker Chr. Iversen i 
Odense, og i dennes forskjellige Nytaarsgaver og Samlinger findes 
ikke faa Arbejder af H., hvoraf nogle ogsaa derefter bleve særskilt 
udgivne, saasom Sørgespillet «Knud Lavard » og et musikalsk 
Drama: «Goliath og David ». Han brugte undertiden Forfatter- 
mærket H. A. (Hans Alvor, o: Johan Ernst). Efter Iversens Op- 
fordring paatog H. sig Oversættelsen af Gebhardis og Christianis 
historiske Værker om Danmark, Norge og Hertugdømmerne, hvoraf 
dog kun de første Bind (1776 ff.) ere udarbejdede af H. alene ; men 
Oversættelsen er gjennemgaaende tarvelig og temmelig afjasket. — 
H. ægtede 1763 en jysk Provstedatter, Karen Buch (f 1812, 71 Aar 
gammel). 

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. III, 28 f. Kordes, Schlesw.-Holst. Schrift- 
steller-Lex. Nyenip, Lit Lex. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 134 f. y^. Jantzen, 

Heimbach (eller Haimbach), Wolfgang, — 1666 — , Maler, var 
født i Oevelg^nne i det oldenborgske. Man antager, at han er 
den, der kaldes «den stumme Maler*. Efter at have lært Maler- 
kunsten var han udenlands i 12 Aar og skal under sit Ophold i 
Italien have vundet Pavens, flere Kardinalers og andre fornemmes 
Yndest. Allerede 1635 nævnes Billeder i Palamedes' Maner af 
ham; dog er han næppe kommet til Danmark før mod Slutningen 
af Christian IV's Regering, i det han har malet dennes Sønner 
Christian og Frederik. Det saakaldte « Portræt af en Læge* (paa 
Rosenborg), der efter en senere Oplysning snarest forestiller «Elfen- 
benskunstneren» Jacob Jensen Nordmand, er malet 1654. Ulrik Chr. 
Gyldenløves Portræt er fra 1659. Hans Hovedarbejde, Frederik III's 
Hylding paa Slotspladsen, er fra 1666 og endnu fra Opholdet i 
Kjøbenhavn er Grev Gynther af Oldenborgs Familiebillede, betegnet 
med hans Navn og «Copp.» 1667. S. A. fik han 12 Rdl. til « Rejse- 
penge* og skal være rejst tilbage til Oldenborg, hvor han endnu 
levede 1675, som Aarstal paa Billeder udvise. Han har, foruden 
de nævnte, malet en Del Portrætter (navnlig af fyrstelige Personer), 
hvoraf flere bevares paa Rosenborg. 

Nagler, Die Monogrammisten III, 742. Weilbach, Konstnerlex. 

Ph, Weilbach, 

Heimbrody Johan Christopher, — 1733, Billedhugger og 
tillige, som alle den Tids Billedhuggere, Stenhugger og Stukkatør, 
arbejdede for Hoffet i Frederik IV's og Christian VI's Tid og var 



Digitized by VjOOQIC 



2^2 Httmbrodt Jok. Christ, 

virksom paa Residensslottet i Kjøbenhavn, paa Hørsholm, Fredens- 
borg, Koldinghus, Vallø osv. Som Kunstner stod han alt andet 
end højt. En stor Del af hans Arbejder er gaaet til Grunde; 
af dem, der eré tilbage, kan nævnes den store Florastatue af 
Bremersten i Marmorhaven ved Fredensborg og Engelen med Kal- 
ken paa vor Frelsers Kirkes Alter. Indskriftstavleme paa de af 
P'rederik IV stiftede 240 Almueskoler udførtes i H.s Værksted. Just 
som det var overdraget ham at udføre alt Billedhuggerarbejdet til 
den store Sal paa Hørsholm, døde han (i Begyndelsen af 1733), efter- 
ladende sig en stor Børneflok. ^-J* Meier, 

Heimreich, Anton, 1620 — 85, Præst, Historieskriver. Han 
var født 5. Marts 1620 i Trindermarsk paa Nordstrand, hvor hans 
Fader, Heinrich H., var Præst til 1639. Selv skrev han sig ofte 
med Tilnavnet Walter. Efter at have gaaet i Skole i Liineburg 
gjorde han vidtløftige Udenlandsrejser, og der var ikke mange af 
Evropas Lande, som han ikke havde besøgt. Hjemkommen blev 
han o. 1652 Præst i Nordstrandisch-Moor, en lille Hallig »ved Sles- 
vigs Vestkyst, en Levning efter den forfærdelige Flod 1634, der 
havde ødelagt saa mange Sogne i Marskegnene og særlig paa 
Nordstrand, med hvilken større den nævnte Hallig tidligere 
havde været landfast. Paa dette fattige Sted, hvis lille Kirke op- 
førtes i H.s Tid og efter oftere at have lidt Skade ved Vandflod 
endelig 1825 ganske opslugtes af Bølgerne, tilbragte H. hele sin 
følgende Levetid og udfoldede her en efter Forholdene mærk- 
værdig Skribentvirksomhed. Med en overordentlig Energi samlede 
han Bidrag til sin Fødeegns Historie. Udbyttet bearbejdede han 
og udgav det 1666 som «Nordfresische Chronik*. 1668 udkom 
samme Bog i meget forøget Skikkelse; siden vedblev H., saa 
længe han levede, at samle nye Bidrag til Æmnet, hvilke ere be- 
nyttede af N. Falck i hans fornyede Udgave • af det gamle Historie- 
værk (1819). Meget i dette kan vel ikke staa for en kritisk 
Prøvelse; men ingen vil dog kunne sysle med den frisiske Stammes 
og de nordfrisiske Egnes Historie uden at spørge H. til Raads. 
Det samme gjælder ogsaa, om end i ringere Grad, hans «Ditmar- 
sische Chronica* (1683) og hans «Sleswigische Kirchenhistorie* (1684). 
Ligeledes gjorde H. sig fortjent ved Udgivelsen af den nordstrandske 
Landret af 1572 (s. Il, 182). — Trods trange Kaar og vanskelige 
Tider bevarede H. en vis rolig Munterhed og Sindets Ligevægt 
indtil sin Død, 16. Sept. 1685. Han var gift med Helena, Datter 



Digitized by VjOOQIC 



Htimreich, Ant. 273 

af Peter Finck, Landskriver paa Nordstrand. Til Efterfølger i Em- 
bedet fik han sin eneste Søn, Heinrich H. (f. 1661 f 1726), der paa 
en hæderlig Maade fortsatte i Faderens Spor og forøgede hans 
efterladte Samlinger til NordMslands Historie. 

Moller, Cimbria lit I. Falcks Fortale til Udg. af Nordfres. Chron. Schlesw.- 
Holst.-Lauenb. Kirchen- u. Schulblatt 1887, Nr. 23. Jf, F, Rørdam, 

Hein, Christiaii, 1744 — 1826, Generalkrigskommissær, var født 
i Kassel 16. Sept. 1744 som ældste Søn af hessen-kasselsk Gehejme- 
regeringsraad Levin H. Efter at have studeret i Helmstedt, Mar- 
burg og Gøttingen ansattes han 1766 som Privatsekretær hos Prins 
Carl af Hessen; efter dennes Ønske udnævntes han 1774 af den 
danske Konge til Sekondlieutenant i Ingeniørkorpset, hvor han 
s. A. forfiremmedes til Premierlieutenant. Denne Ansættelse var 
dog kun rent nominel; han vedblev at staa i Prinsens Tjeneste, 
selv efter at han 1778 som Kapitajn var bleven forsat til slesvigske 
Infanteriregiment, hvor han 1790 avancerede til Major. 1788 var 
han saaledes Prinsens Adjudant under Felttoget i Baahus Len, og 
efter Krigen fungerede han i en Aarrække som hans Generaladju- 
dant og Stabssekretær. 1799 udnævntes han til Generalkrigskom- 
missær i Slesvig, hvor han kom til at medvirke ved Landevæmets 
Oprettelse og de øvrige Forandringer i Forsvarsvæsenets Organisa- 
tion, som den nationale Hærreform medførte. 1808 havde han sin 
Del af Arbejdet ved de franske Hjælpetroppers Modtagelse og 
døjede en Del under de fordringsftilde Gjæsters Overgreb. — H. 
ægtede 1801 Christina Margretha Eggers (døbt 28. Jimi 1772 i 
Schwabstedt, f ^4' J^^ 1838), Datter af Indvaaner i Hude J. E. 
og Maria f. Janssen. Han døde 25. Jan. 1826. 

Thaarup, Fsedrenelandsk Nekrolog 1821^26. A, Tuxen, 

V. Heinen (Hein), Albrecht Christopher, 1651 — 17 12, Officer. 
Hans Fader, Hans Albrecht v. H., skal fra Sachsen være kommen 
til Meklenborg, hvor han blev hertugelig Raad og, ved Ægteskab 
med Metha Elisabeth v. Cramohn, Godsejer. Sønnen, født 3. Marts 
1651 paa Herregaarden Schwiesel, kom under den skaanske Fejde 
i dansk Tjeneste. Som Major og fra 168 1 som Oberstlieutenant 
stod han siden efterhaanden ved næsten alle de nationale Regi- 
menter i Norge, blev 1689 Kommandant paa Bergenhus, 1692 tillige 
Oberst for bergenhusiske Regiment, 1704 Brigader og 17 10 General- 
major, men fratraadte nu Regimentet. Aaret efter deltog han i 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 8 

Digitized by VjOOQIC 



2'jA V. Heifun, Albr, Christ, 

Indfaldet i Baahus Len under Løvendal, der roste hans gode For- 
hold. S. A. blev V. H. udnævnt til kommanderende General norden- 
fjælds, men døde allerede 12. Maj 17 12 i Throndhjem. — Gift 
1686 med Margrethe Briiggemann (f. 1672 f efter 1732), Datter af 
Etatsraad Nic. B. til Ulriksholm paa Fyn. Hans Slægt uddøde i 
Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, men Navn og Vaaben ere 
gaaede over til Familien Wedel-Heinen. H. W. Harbou, 

Heineseiiy Mogens, — 1589, Fribytter, er født paa Færøerne 
omkring Aar 1545. Faderen, Heine, var fra Norge og efter Re- 
formationens Indførelse bleven valgt til Præst paa Østerøen, siden 
ansat som Provst over alle Øerne. Moderen var ligeledes fra 
Norge, saa at Mogens altsaa vel var født paa Færøerne, men af 
ren norsk Herkomst. Indtil sit 17. — 18. Aar opholdt M. sig paa 
Færøerne og færdedes saa vel paa Grund af Faderens Stilling og 
Forholdenes Natur som af egen Lyst stadig til Søs, hvorved han 
udvikledes til erfaren Sømand, alt imedens han fik et Kjendskab 
til Farvande og Smuthuller, som senere skulde blive ham ubetaleligt. 
Da Faderen forflyttedes til Norge, fulgte M. med, kom til Bergen 
og fik her ved Hjælp af velstaaende Slægtninge snart Skib at føre. 
Han sejlede mellem Bergen og Færøerne. Men paa tredje Rejse 
blev han overfalden og udplyndret af Sørøvere. Ilde modtagen i 
denne Anledning ved sin Hjemkomst opgav han Koffardifarten, 
forlod Norge og gik i hollandsk Krigstjeneste. Om dette nye Af- 
snit af M. H.s Liv, der synes at have varet mindst en halv Snes 
Aar, vides saa godt som intet. Han skal have udmærket sig i 
Søkampe og være vendt tilbage med Anbefalinger til sin Konge. 

Under M. H.s Fraværelse fra Hjemmet var Halvbroderen Jon 
1571 bleven Lagmand paa Færøerne. M. H. ønskede at gjenoptage 
Handelen paa disse Øer og opnaaede 1579 for sig og Medredere 
i Bergen Eneret herpaa. S. A. tillodes det ham at udruste sit 
Skib paa Orlogsvis og angribe baade de Sørøvere, han mødte, og 
de hollandske Skibe, der til Trods for Frederik II's Forbud søgte 
at sejle norden om Norge for at handle paa Rusland. Halvparten 
af Byttet skulde tilfalde Kongen, Halvparten M. H. I de følgende 
Aar udfoldede nu M. H. en travl Virksomhed i Nordhavet med 
Færøerne som Støttepunkt. Utallige Beretninger, der endnu leve i 
Folkemunde paa Færøerne, melde om hans udstandne Kampe mod 
de ofte overlegne Sørøvere. Og talrige Tingsvidner, indsamlede af 
hans aarvaagne Tilsynsmand, Rentemester Christoffer Valkendorf, 



Digitized by VjOOQIC 



Heinesen t Mog, 275 

vidne om, hvorledes han snart med Vold, snart med List — falsk 
Maal, slette Varer til ublu Priser osv. — brandskattede Færingerne. 
Ingen Klage kunde let naa ned til Danmark, Øernes Lagmand var 
jo M. H.s Broder, Lensmanden i Bergen, Hans Lindenov, hans 
hemmelige Medreder. 

Under Besøg i Danmark Aar 1581 paatog M. H. sig med 2 af 
sine Skibe paa egen Regning at opsøge Grønland. Men Forsøget 
mislykkedes, fordi han nærmede sig Grønland fra Østsiden med 
dens brede Bælte af Drivis. Ved sin Hjemkomst fra Grønlands- 
færden til Bergen modtoges han med en Stævning for tidligere ud- 
øvet Voldtægt mod Lagmanden over Nordlandene Peder Hansens 
Hustru, Margrethe Gyntersberg. Den sene Anklage bliver forstaaelig 
ved, at M. H., vistnok kort før sin Ankomst til Bergen, havde paa 
Helgeland forført hendes yngre Søster Sophie G., hvilken Vanære 
nu Slægten søgte overdækket ved Parrets Giftermaal. Et saadant 
Dobbeltforhold, der af Datiden betragtedes som Blodskam og var 
underkastet den strængeste Straf, kunde vel tænkes at have oprørt 
den ældre Søster og drevet hende til at fremkomme med den 
skæbnesvangre Tilstaaelse. M. H. aflagde imidlertid Ed paa aldrig 
at have staaet i noget utilladeligt Forhold til Margr. Gyntersberg 
og frifandtes da, csaa længe samme Ed stod ved Magt*. Derpaa 
holdt han Bryllup med Sophie Gyntersberg paa Bergenhus i Febr. 
1582. Efter Brylluppet drog M. H. sin vante Vej ad Færøerne til; 
men Margr. Gyntersberg gjenoptog sin tidligere Anklage. En Del 
af Sagen paadømtes af Rigsraadet i Kjøbenhavn 25. Jan. 1583, og 
Dommen gik M. H. imod. Samtidig trak et nyt Uvejr op, i det 
Rentemester Christ. . Valkendorf, der var kommen under Vejr med 
M. H.s Bedragerier paa Færøerne, stævnede ham for Kjøbenhavns 
Raadstueret. M. H. flygtede da til Holland, hvor han i Sommeren 
1585 fik udstedt Kaperbrev af Morits af Oranien. Hvorledes hans 
Retssager i Danmark egentlig ere endte, vides ikke. I Juni 1587 
tog M. H. atter Afsked fra sin Tjeneste som nederlandsk Kaper 
og bosatte sig i Aalborg, ikke langt fra sin gamle Kompagnon 
Hans Lindenov, der nu boede paa sin Gaard Ørslevkloster. Efter 
Frederik II's Død opnaaede M. H. endnu i Henhold til et mundt- 
ligt Løfte af Kongen at faa Regeringsraademe til at forlene ham 
med Øen Egholm i Limfjorden. Men dermed var ogsaa hans Held 
forbi. Et engelsk Gesandtskab førte blandt andet Klage over et 
af M. H. 1585 forøvet Overfald paa et engelsk Skib. Skjønt denne 
den Gang havde handlet som Kaper i Morits af Oraniens Tjeneste 

18* 



Digitized by VjOOQIC 



276 Heinesen, Mag. 

Og ikke med rette kunde dømmes herfor i Kjøbenhavn, anede han 
dog Uraad og flygtede med Hustru og Børn fra Danmark, men 
grebes, rimeligvis da han søgte at redde sit Gods i Bergen. Han 
blev overgiven til Christoffer Valkendorf, der lod ham lægge i 
Lænker paa Kjøbenhavns Slot. Da Raadstueretten 16. Jan. 1589 
havde dømt M. H. fra Livet, befalede Christ. Valkendorf Dommen 
snarest udført, og uden at der gaves Lejlighed til at indanke Sagen 
for en Herredag, halshuggedes M. H. ved Kjøbenhavns Slot 18. Jan. 
Hans Lig jordedes paa Nicolai Kirkegaard. Saa vel M. H.s Enke 
som Hans Lindenov anlagde Sag mod Christ. Valkendorf for hans 
forhastede Færd. Paa Herredagen i Kolding 1590 afgjordes Sagen 
ved et Forlig. I Følge dette skulde Dommen over M. H. være 
død og magtesløs og hans Enke have Lov til at lade hans Lig 
optage og begrave, hvor hun lystede. C. Valkendorf skulde betale 
hende 1000 Rdl. og til Hans Lindenov 2000 Rdl. I Forbindelse med 
samme Sag stod det uden Tvivl, at Valkendorf samtidig fratraadte 
sin Stilling som Regeringsraad og strax forlod Kolding. Med stor 
Højtidelighed blev derpaa M. H.s Kiste tagen op af Graven i Kjø- 
benhavn og under Klokkeringning, hvor Toget drog frem, ført til 
Hans Lindenovs Gaard Ørslevkloster. M. H.s Enke fik af Re- 
geringsraademe anvist Ophold i Maribo Kloster, men giftede sig 
siden paa ny. 

Eftertidens Dom over M. H. har været underkastet stærke 
Svingninger. Han egner sig ikke til at bedømmes efter Nutids 
Maalestok, knap efter sin egen Tids, man maa søge tilbage til 
Vikingetiden for at finde en Maalestok, der passer. 

L. Debes, Færoa et Færoa reserata. P. T. Wandal, Jægerspriis I, 411 ff. 
Et Kornbaand til Jul, Chra. 1869. Folkekal. f. Danmark 1869. T. Lund, Mog. 
Heinesøn, 1877. Troels Lund. 

Heinrichs, Emilie, f. 1823, Forfatterinde. E. Schmidt fødtes 
I. Marts 1823 i Slesvig By. I 1845 — 49 levede hun i Hamborg- 
Altona, hvor hun paa Oprørets Tid 1848 første Gang traadte frem 
for Offentligheden med politiske Digte. I 1849 blev hun gift og 
flyttede med sin Mand til Hannover, hvor hun udfoldede en livlig 
Forfattervirksomhed, indtil de forandrede Forhold efter 1866 dreve 
hende tilbage til Altona i 1872. Siden 1878 har hun levet i 
Brunsvig. Hun har skrevet en hel Del historiske og Nutids-Romaner 
og Noveller. 

Brtimmer, Deutsches Dichter-Lex. C, A, JVtssen, 



Digitized by VjOOQIC 



Heimen, Rasm, 277 

Heinsen (eller Heithman), Rasmus, 1530 — 1602, Musiker, 
Prælat, var født i Haderslev 3. Okt. 1530 som Søn af velstaaende 
Forældre. Efter disses Bestemmelse skulde han være Præst, men 
da han tidlig røbede usædvanlige musikalske Anlæg, optoges han, 
o. 14 Aar gammel, i Christian III's Kantori og udviklede sig her 
til en saa duelig Musiker, at han efter Sangmesteren Jørgen Pre- 
stons 1553 indtrufne Død trods sin unge Alder blev stillet i Spidsen 
for de kongelige Sangere. Allerede mod Slutningen af 1556 fra- 
traadte han imidlertid sin Stilling som Sangmester for med kongelig 
Understøttelse at dyrke Videnskaberne, særlig Theologien, og drog 
til Wittenberg, hvorfra han efter nogle Aars Studier vendte hjem 
som Magister og fik Ansættelse, først som Rektor ved Klosteret 
Bordesholm, derefter som Konrektor ved Domskolen i Slesvig, til 
hvilken By han fra nu af var knyttet hele Resten af sit Liv. 1573 
blev han konstitueret som Vice-Archidiaconus, 1587 udnævntes han 
til Archidiaconus. Fra 1581 var han tillige Ærkedegn i Ribe Kapitel. 
H., der 1568 i Husum ægtede Ingeborg Frøtz, kaldes ved denne 
Lejlighed — og siden efter — Heithman (Hedemand), medens han 
i sine yngre Aar stadig benævntes Heinsen eller Heinsius. Han 
døde 14. April 1602 og ligger begravet i Slesvig Domkirke. 

Rørdam, Hist Saml. og Studier II, 170 f. y, C. Ravn. 

Heinsohn, Marcus, — 1737, Officer. Han gjorde Tjeneste 
ved Fortifikationsetaten i Danmark, ved hvilken han fra 1685 op- 
føres som Underkonduktør og fra 1688 som Overkonduktør. I 1694 
blev han Ingeniørkapitajn, og han erholdt i Foraaret 1703 Majors 
Karakter og Tilladelse til at gaa i russisk Tjeneste. Han udnævntes 
i 1707, medens han endnu var i Udlandet, til Oberstlieutenant af 
Fortifikationen og fik ved sin Hjemkomst fra Rusland i 1708 Gage 
som saadan. Senere deltog han i det skaanske Felttog 1709 — 10 
og var med i Slaget ved Helsingborg 10. Marts 17 10. S. A. fik 
han Karakter som Oberst af Infanteriet og udnævntes til Chef for 
den danske Fortifikationsetat, i hvilken Stilling han forblev, indtil 
han i 1723 blev Kommandant i Frederiksort. Han afskedigedes af 
Krigstjenesten 3. Juli 1725 paa Grund af høj Alder og med Titel 
som Generalmajor og døde 23. Sept. 1737. V. E, Tychsen. 

Heinsvigy Peder, — 1822, Skuespiller. Som halwoxen Danse- 
elev vakte H. Opmærksomhed ved sin morsomme Udførelse af Jonas 
i «De Vonner og Vanner* (s. Titelbladet til P. A. Heibergs Skue- 



Digitized by VjOOQIC 



278 Heinsvig f Ped. 

spil II), Og som voxen vandt han ved sin Debut i Skuespillet 
2. Maj 1797 som Jabal i «Jøden» saa meget Bifald, at han s. A. 
ansattes som Skuespiller. H. spillede mange og forskjelligartede 
Roller, altid med Flid og Nøjagtighed, men uden at aabenbare 
nogen udpræget Ejendommelighed; som hans særlige Fag nævnes 
Jøder og Lapse. Han optraadte sidste Gang som Moses i « Sol- 
daterne* 10. April 1822 og døde efter et 5 Ugers Sygeleje 17. Maj 
s. A. — H. var gift med Anne Marie f. Biichling, der overlevede 
ham. Arthjtr Aumont, 

Heintze, Josias Friedrich Ernst Friherre, 1800 — 67, Amt- 
mand, var en Søn af Friedrich Adolph v. H. (f. 28. Maj 1768 
t 19. Maj 1832) og Henriette f. Blome (f. 28. Febr. 1775 f 18. Avg. 
1845). E. V. H. var født 22. Sept. 1800 paa Schwarzenbeck ved Kiel, 
studerede her og i Gøttingen, tog 1822 juridisk Examen i Gluck- 
stadt og ansattes Aaret efter som Avskultant ved Overretten i 
Slesvig, af hvilken han 1829 blev Medlem. 1832 arvede han God- 
serne Niendorf og Reecke ved Lybek efter Faderen, blev 1834 
Medlem af Regeringen paa Gottorp, 1836 Kammerherre, oprettede 
6. Okt. 1841 det Heintzeske Forlods og ophøjedes 31. Dec. s. A. i 
Friherrestanden. 1845 udnævntes han til Amtmand over Bordes- 
holm, Kiel og Cronshagen Amter og til kgl. Kommissær for de 
holstenske Baner, 1846 til Kommandør af Danebrog og var 1846 — 48 
tillige Amtmand over Neumiinster Amt. Ved Vaabenstilstanden i 
Malmø 1848 blev han Medlem af Fællesregeringen for Slesvig, Holsten 
og Lauenborg under Carl Moltke, var 12. Okt. s. A. — April 1849 
Medlem af den nye Fællesregering under Reventlow-Jersbeck og 
2. Febr. 185 1 — Marts 1852 Medlem af den øverste Civilbestyrelse 
for Holsten under Adolf Blome. 1852 overtog han atter sin Amt- 
mandspost, men fik allerede i Foraaret 1855 sin Afsked. I Dec. 
1859 var han en kort Tid designeret til holstensk Minister og blev 
1863 under et Besøg hos Frederik VII paa Gliicksborg kort før 
dennes Død mundtlig udnævnt til Gehejmekonferensraad. Han 
døde 26. Jan. 1867 paa Niendorf. 20. Sept. 1823 ægtede han Elisa- 
beth Cornelia Komtesse Reventlow (f 28. Avg. 1804). 

H, R, Hiort-Lorenzen. 

Heinzelmann, Johan Christian Friedrich, 1762 — 1830, Land- 
foged, Søn af Konrektor i Meldorf, Dr. phil. Rudolph Friedrich 
Otto H. (f. 20. April 1738 i Hehlingen ved Magdeburg, f 19. April 
1805 som Skoleinspektør i Salzwedel- Neustadt) og Auguste Char- 



Digitized by VjOOQIC 



Heinzilmann, Jok, Chr. Fried, 270 

lotte f. Remmers (f 8. Okt. 1769), var født i Meldorf 24. Juli 1762. 
Han studerede først Theologi i Halle, hvor han var Lærer ved det 
kgl. Pædagogium, derefter Jura og kom 1791 til Kjøbenhavn. Her 
blev han 1793 Fuldmægtig i det tyske Kammerkancelli, 1795 Kammer- 
sekretær, 1797 tillige Bestyrer af Tabelværket for Hertugdømmerne, 
1800 Kammerraad, 1802 Justitsraad, 1804 Kommitteret i Rentekam- 
meret, s. A. Deputeret i tyske Kancelli, 1805 Etatsraad, 1806 Land- 
foged i Sønderditmarsken og 1807 tillige Inspektør i Kronprinsens 
Kog. H., der stod i personlig Gunst hos Frederik VI, roses for 
sin udmærkede Embedsførelse, især i Krigsaarene, og blev 1816 
Medlem af den kgl. Kommission, som skulde gjøre Forslag til en 
Ordning af Hertugdømmernes Bankforhold. I sit udførlige Votum 
fraraadede han bestemt at udskille Slesvig og Holsten fra Rigs- 
banken paa den Maade, som det senere skete 1818. Han var 
ligeledes Medlem af den 1816 nedsatte staaende Kommission for 
Holsten og udnævntes 1817 til Konferensraad. Han døde 12. Maj 
1830 i Meldorf. 6. Jan. 1796 havde han i Kjøbenhavn ægtet Ja- 
cobine Rahbek (f. 1777, f 7. Jan. 1855 i Meldorf), Datter af Justits- 
raad, Toldinspektør Jacob R. 

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex. Ltlbker u. Schrdder, Schlesw.- 
Hobt.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Kieler Correspondenzblatt 1838, Nr. 114, S. 468 
og Nr. U5, S. 474. ff, ^. Hiort-Lorenzen. 

Heinzelmann, Ludvig Gustav, 1803 — 61, Overpræsident, var 
en Søn af foregaaende og født 28. Sept. 1803 i Altona. 1827 
tog han juridisk Examen i Gliickstadt, var i nogle Aar Avskul- 
tant i Rentekammeret og blev 26. Nov. 1833 Herredsfoged i Vis 
Herred i Flensborg Amt. Aaret efter blev han Assessor i Regeringen 
paa Gottorp, 1846 Regeringsraad og gik 1848 i samme Egenskab 
ind under den provisoriske Regering. Han hørte dog til dem, der 
ønskede Overenskomst med den danske Regering, og var i April 
— ^Juni 1850 sammen med Reventlow-Farwe og Syndikus Prehn i 
Kjøbenhavn for at forhandle om en saadan. Hans gjentagne Sam- 
taler med Madvig om en Overenskomst paa Grundlag af Slesvigs 
Deling efter Nationaliteterne førte dog ikke til noget. H. har vel 
savnet Energi til at overvinde sine Medafsendingers Modstand, For- 
handlingerne afbrødes 6. Juni, og Deputationen maatte rejse tilbage 
med uforrettet Sag, hvorefter Krigen paa ny udbrød. Fra 2. Febr. 
185 1 — Marts 1852 var han Medlem af den øverste Civilbestyrelse 
for Holsten under Adolf Blome, og 1852 blev han Departements- 



Digitized by VjOOQIC 



28o Heinsulmann, Ludv, Gust, 

chef i Ministeriet for Holsten og Lauenborg under Reventlow-Cri- 
minil, 1856 i. lærde og dirigerende Borgmester i Altona og s. A. 
Overpræsident i samme By. 1855 udnævntes han til Konferensraad, 
1859 til Kommandør af Danebrog. Han døde 17. Okt. 1861, ugift. 
Som ivrig Kunstven anlagde han en betydelig Kobberstiksamling, 
der blev Grundlaget for den siesvig -holstenske Kunstforenings 
Kobberstikkabinet« H, I^, Htort- Lorenzen, 

Heise, Carl Arnold Leopold, f. 1837, Historiker og Skole- 
mand. A. H., en Søn af nedennævnte Carl Joh. H., er født i 
Birkerød 28. Dec. 1837, blev 1856 efter 3 Aars Skolegang i Frede- 
riksborg lærde Skole Student her fra og tog 1862 filologisk-historisk 
Embedsexamen. Efter en Udenlandsrejse i 1863 ansattes han s. A. 
som Adjunkt ved Herlufsholm Skole, forflyttedes 1868 i samme 
Stilling til Viborg Kathedralskole, kom 1882 som Overlærer til Ros- 
kilde Kathedralskole og vendte 1892 tilbage til Viborg som Rektor. 
1877 erhvervede han den filosofiske Doktorgrad, 1884 blev han 
Medlem af Danske Selskab. — Som Historiker har H. især syslet 
med Danmarks Historie paa Reformationstiden, hvortil han har et 
indgaaende Kjendskab. Til Oplysning af denne Tid har han ud- 
givet en Række Afhandlinger i forskjellige historiske Tidsskrifter, 
til Dels af betydeligt Omfang, bl. a. « Herredagen i Kjøbenhavn 
i533»> 1873, og «Wolfgang v. Utenhof», 1877 (begge i «Hist. Tidsskr.*), 
og herom handler ogsaa hans Doktordisputats: «Christiem II i Norge 
og hans Fængslings (1877). Det af K. Bamer (I, 542) paabegyndte 
store Værk: « Familien Rosenkrantz' Historie* fortsatte han med 
2. Bind (1882), omfattende i. Halvdel af det 16. Aarhundrede, og 
Slægtens Historie i Resten af samme Aarhundrede skildrede han (1885 
— 91) i «Hist. Tidsskr.» (5. R. V og VI) og «Personalhist. Tidsskr.* 
(2. R. III og VI). Ogsaa andre Perioder af Fædrelandets Historie er 
han kommen ind paa; han har f. Ex. leveret Bidrag til Spørgsmaalet 
om det ældste Kjøbenhavn (1881 — 82 i «Hist. Tidsskr.» og «Aar- 
bøger f. nord. 01dkynd.»). 1879 udgav han « Diplomatarium Viber- 
genses (Dokumenter vedkommende Viborg By og Stift fra Tiden 
1200- 1559) og 1890 — 91 en Oversættelse af Skibby krønniken. I alle 
sine Arbejder viser H. sig som en grundig og selvstændig Forsker, 
og han har vidst at drage mange nye Synspunkter frem. — 5. Avg. 
1868 ægtede han Kaia Marie Ottilia Dichman (f. 30. April 1837), 
Datter af hans Morbroder Rektor G. A. D. (IV, 259). 

Hundrup, Philolog.-hist. Candidater, 2. Udg., S. 72 f. Universitetsprogram 
til Reformationsfesten 1877. CF, Bricka, 



Digitized by 



Google 



Heiset Carl Joh. 281 

Heise, Carl Johan, Præst, Oversætter, 1787 — 1857, fødtes i 
Kjøbenhavn 30. Marts 1787 og var en Søn af Kjøbmand Samuel 
Christian H. og Karine Marie f. Holm. Han blev dimitteret fra 
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1801 og fik Udmærkelse ved Examen 
artium saa vel som ved 2. Examen 1802; derefter studerede han 
Theologi og tog sin Embedsexamen med Udmærkelse 1805 samt 
den homiletiske og kateketiske Prøve 1815. Fra 1806 — 13 var 
han Adjimkt ved den lærde Skole i Helsingør; derefter ledede 
han fra 181 5 som Forstander og Førstelærer Skolelærerseminariet 
ved Brahetrolleborg, indtil det blev nedlagt 1826; 1828 blev han 
titulær Professor; 1831 beskikkedes han til Præst i Birkerød, hvor 
han blev til sin Død, 26. Febr. 1857. 13. Febr. 1832 ægtede han 
Caroline Dichman (f. 17. Dec. 1800), Datter af Professor Carl 
Frederik D. (IV, 259). I litteraturen har han gjort sig fortjent 
ved gode Oversættelser af en stor Del af Platos Værker (7 Dele, 

1830—55)- 

Erslew, Forf. Lex. M, CL Gertz. 

Heise, Frederik Julius, 1820 — 78, Præst, var en Søn af 
Kontorchef i Justitsministeriet Samuel Leopold H. (Broder til oven- 
nævnte Carl Joh. H.) og Petrine Mariane f. Petersen. Han blev 
født i Kjøbenhavn 5. Sept. 1820, og efter 1836 at være dimitteret 
fra Borgerdydskolen paa Christianshavn studerede han Theologi. 
184 1 blev han theologisk Kandidat, og derpaa kastede han sig med 
Iver over Studiet af de semitiske Sprog og det gamle Testamente. 
1849 vandt han Magistergraden for en Afhandling om et Æmne af 
den hebraiske Grammatik, og i de følgende 2 Aar holdt han som 
Privatdocent Forelæsninger ved Universitetet. Men da Docent- 
posten i østerlandsk Filologi, om hvilken han havde gjort sig For- 
haabninger, uden Konkurrence 185 1 var bleven besat med A. F. 
Mehren, søgte han præstelig Virksomhed. 185 1 blev han Sogne- 
præst for Nørbæk, Sønderbæk og Læsten i Viborg Stift; der fra blev 
han 1858 forflyttet til Roholte paa Sjælland, og 187 1 blev han Sogne- 
præst for Slaglille og Bjernede Menigheder. Han døde 10. Dec. 
1878. En Oversættelse af Davids Salmer med oplysende Anmærk- 
ninger (1850) og forskjellige Bidrag til Tidsskrifter vidne om hans 
fortsatte Syslen med gammeltestamentlige Æmner. 185 1 ægtede 
han Regine Ingeborg Holsøe, Datter af Sognepræst L. H. H. paa 
Frederiksberg, og efter hendes Død (1855) giftede han sig (1857) 
med hendes yngre Søster Caroline H. Hun døde allerede 1858, 



Digitized by VjOOQIC 



282 ffeisep Fred. Jul. 

Og derpaa ægtede han (1860) Bertha Mathilde Østrup, Datter af 
Sognepræst B. M. 0. i Snesere. Hun døde 1872. 

Universitetsprogram til Reformationsfesten 1849. Elvius, Danmarks Præste- 
hist 1869—84 S. 463 f. Erslew, Forf. Lex. Pr, Nielsen, 

Heise, Peter Arnold, 1830 — 79, Komponist, Broder til ovfr. 
nævnte Frederik Julius H., blev født i Kjøbenhavn 11. Febr. 1830. 
Hans Fødsel kostede Moderen Livet, hvad der gjorde Hjemmet 
noget trist og foranledigede, at han i sine Bamdomsaar tilbragte 
meget af sin Tid i det nær forbundne Sibbemske Hus. Hans 
musikalske Begavelse traadte ikke særlig tidlig frem; han bestemtes 
til Studeringerne og sattes i Latinskole. Først i sit 12. Aar fik han 
en Lærer i Klaverspil, og nu begyndte Sansen for Musik at vaagne 
hos ham og udviklede sig med voxende Styrke, saa at han efter 
at være bleven Student i 1847 definitivt besluttede at opgive Stu- 
dierne og alene at dyrke denne Kunst. Hos A. P. Berggreen 
lærte han i i — iV« Aars Tid Theori og rejste derpaa i 1852 til 
Leipzig, hvor han studerede videre ^j^ Aar under M. Hauptmanns 
Ledelse; efter sin Hjemkomst i 1853 levede han i Kjøbenhavn som 
Musiklærer, blev i 1854 Meddirigent i Studentersangforeningen, indtil 
han i Begyndelsen af 1858 drog til Sorø, hvor han havde faaet 
Ansættelse som Musiklærer ved Akademiet og Organist. 17. Avg. 
1859 ægtede han Ville (Vilhelmine) Hage, Datter af Alfred H. 

(VI, 454). 

I hans tidligste Kompositioner mærkes Paavirkningen af Weyses 
Romancer; dog synes ved Siden deraf et ejendommeligt Naturel at 
skimte frem, som i den lille Vuggesang af « Aladdin* (« Visselulle 
nu, Bamlil»), der i Følge Traditionen i den Sibbemske Kreds skal 
være hans første Arbejde. Men snart fik han ogsaa fra Gade, hvem 
han sandsynligvis først er kommen i Berøring med i Konferensraad 
Holms musikalske Hus, hvor Kvartetspillet drog ham stærkt til sig, 
en Paavirkning, som blev af Betydning for hans Udvikling. Studenter- 
livet, hvori han deltog med Liv og Lyst, og Dirigentvirksomheden 
i Studentersangforeningen affødte karakteristiske og ungdommelig 
friske Sangkompositioner baade for flere Stemmer, f. Ex. Studenter- 
sangen: «Vi er en liden, men modig Hær» (1854), <!cDet er Efteraar» 
(1855) og den morsomme «Tre Katte » (1858), og for en Stemme, 
som Viser til Hostrups Stykker, f. Ex. « Soldaterløjer* (1850), og nogle 
Hæfter Romancer til Texter af Ploug, Winther, Hauch o. fl. Ogsaa 
større Arbejder foreligge fra denne Tid, saaledes «Indvielseskantate», 



Digitized by VjOOQIC 



Heisty Pet, Arnold, 283 

tDegnet Konferensraad Holm (185 1), den fornøjelige og meget kjendte 
Ruskantate til Text af Chr. Richardt (1856) og Afskedskantaten til 
Hostrup. I 1856 komponerede han endelig sin Ouverture til « Marsk 
Stig», hans første Arbejde for Orkester, der udførtes i Musikfor- 
eningen 1858, og hvis virkningsfulde Instrumentation uden Tvivl var 
en Frugt af Paavirkningen fra Gade. 

Opholdet i det stille Sorø, der ved et lykkeligt Familieliv med 
hans kunstforstandige Hustru afløste det mere urolige Studenterliv i 
Hovedstaden, gav ham Ro til at forsøge sig i større Kompositions- 
former. I 1860 skrev han «Efteraarsstormene» for Soli, Kor og 
Orkester, der s. A. udførtes i Musikforeningen i Kjøbenhavn; der- 
efter fulgte det storslaaede «Bergliot» for Solo og Orkester samt 
Symfoni i D-Mol, hvilke Arbejder dog først kom til Udførelse efter 
hans Tilbagekomst fra Sorø. Virksomheden ved Akademiet tiltalte 
hans ungdommelige Sind meget, og han arbejdede med Iver og 
Energi med sine smaa og store Elever, saa at han fik bragt en 
hidtil ukjendt Flugt i det musikalske Liv der nede; men i Længden 
følte han Savnet af de Impulser, som det fyldigere Liv i Hoved- 
staden kunde yde, og da hans økonomiske Kaar gjorde ham uaf- 
hængig af Hensynet til et Levebrød, tog han i 1865 sin Afsked og 
flyttede tilbage til Kjøbenhavn, hvor han derefter levede uden 
nogen offentlig Stilling, alene beskæftiget med sin Kunst. 

Allerede før sin Afrejse til Sorø havde han paabegyndt Kom- 
positionen af en Opera, «Paschaens Datter », til Text af H. Hertz. 
Dette Arbejde, som han havde fortsat under Sorøopholdet, ftild- 
endtes nu og indleveredes til det kgl. Theater, hvor det dog først 
opførtes i 1869. Som skreven i den traditionelle Stil vakte Operaen 
trods de lyriske Partiers Melodiskjønhed ikke særlig stor Opmærk- 
somhed og holdt sig kun i 2 Sæsoner. Heller ikke hans Musik 
til Balletten «Cort Adelers (opført 1870) formaaede at skaffe sig et 
langt Liv paa Scenen (den yndeftilde og karakteristiske Indled- 
ning, « Folkeliv paa Piazzettaen», er dog senere (1890) benyttet af 
Fr. Rung i Balletten «En Kamevalsspøg i Venedig*). Imidlertid 
drog den dramatiske Tonedigtning ham fremdeles til sig; foruden 
alt tidligere til «Palnatoke» (1867) skrev han Musikken til Ibsens 
tKongsæmneme» (1871), til Reckes «Bertran de Bom» (1873), som 
gjorde stormende Lykke, og til Munchs cFjældsøen* (1875), ^% 
endelig opførtes 25. Sept. 1878 hans anden Opera, «Drot og Marsk » 
til Text af Chr. Richardt, som, indledet med den tidligere kompo- 
nerede Ouverture til « Marsk Stig», gjorde et gribende Indtryk og 



Digitized by VjOOQ l'C 



284 Beise, Pet, Arnold. 

blev et betydningsfuldt Led i vor nationale Opera, i det H. i dette 
Arbejde har forladt den overleverede Stil og, sluttende sig til den 
nyere Skoles Principper, skabt et virkeligt Sangdrama, hvori tillige 
hans egoia ejendommelige Kunstnerindividualitet er bevaret. 

Til Sangfesten i Kjøbenhavn 1868 komponerede H. « Volmer- 
slagets for Mandsstemmer med Blæseorkester. I Musikforeningen 
opførtes 1873 hans Koncertstykke « Tomerose* for Soli, Kor og 
Orkester, som blev udgivet af Samfundet for dansk Musik, og hvori 
den bekjendte Sang: «Saa længe jeg kan mindes » forekommer. Af 
egentlig Kammermusik er intet fremkommet for Offentligheden; 
iblandt hans efterladte Arbejder findes en Violinsonate, komponeret 
o. 1857, og en Klaverkvintet, skreven under et Ophold i Rom i 1869. 
End videre har han skrevet c Kong Hakes Ligfærd » for Mandskor, 
« Skovbækken*, «Foraar og Sommer* og en Del Mandskvartetter, 
som « Jylland mellem tvende Have*, « Hurra, Kammerater*, «Dans, 
ropte Felen*, «De smukke* osv. Men hvad der dog særlig har 
gjort H. til den bekjendte danske Komponist og mere end andet 
vil sikre hans Navn mod Glemsel, er den lange Række af Romancer 
og Sange, som gaar lige fra hans første Ungdomsdage indtil hans 
Død og viser den geniale og fint forstaaende Komponists smukke 
og harmoniske Udviklingsgang fra det næsten Weyseske Udgangs- 
punkt til de derfra saa aldeles forskjellige « Dyveke-Sange* og 
« Farlige Drømme*. At udhæve enkelte i denne Rigdom er en 
vanskelig Sag; til de ejendommeligste og forH. mest typiske høre, 
foruden de nys nævnte 2 Samlinger, Sangene: « Husker du i Høst*, 
«Højt over Bøgens Top* samt « Sange af Shakspeare*, « Berg- 
manden*, « Digte fra Middelalderen*, « Sydlandske Sange*, « Ero- 
tiske Digte af Aarestrup*, « Engelske Sange*, « Gudruns Sorg* og 
« Samson*. En samlet Udgave af hans Romancer og Sange (i alt 
187) udkom efter hans Død i 3 Bind. 

Den lige saa beskedne som begavede Komponists Liv afbrødes 
i dets fulde Kraft, just som «Drot og Marsk* havde vakt Haabet 
om en frugtbringende ny Virksomhed for vor Scene, ved hans Død 
12. Sept. 1879. Ved Afsløringen af hans Marmorbuste, skjænket 
Studentersangforeningen af hans efterlevende Enke, blev i Marts 1887 
givet en Mindekoncert i Universitetets Festsal, hvor samtlige udførte 
Kompositioner vare af ham, og hvor hans Ven Chr. Richardt i varme 
Ord tolkede det Tab, man havde lidt ved H.s tidlige Bortgang. 

Erslew, Forf. Lex. SchyMe, Musiklex. Ude og hjemme, 2. Aarg., Nr. 103. 
Nord. Musiktid. 1880, Nr. 3. Sørensen, Studentersangforen. 1 839— 89. N. W. 
Gade, Optegnelser og Breve. G. St Bricka Og S, A, E. Hagen, 



Digitized by VjOOQIC 



Heise, Viet, 285 

Heise, Victor, 1825 — 90, Præst, var en Broder til ovennævnte 
Fred. Julius og P. A. H. Han blev født i Kjøbenhavn 3. Juli 1825; 1842 
blev han Student og 1849 theologisk Kandidat. 1855 kom han som 
Adjunkt til Sorø Akademi, men der fra blev han 1869 kaldet til 
Præst i det nære Pedersborg og Kindertofte. 1879 blev han for- 
flyttet til Kvislemark og Fuirendal og 1885 til Stenløse og Fangel 
paa Fyn, hvor han døde 7. Sept. 1890. Ligesom Broderen syslede 
han meget med gammeltestamentlige Studier, og han har udgivet 
en Bearbejdelse af Højsangen (« Sangenes Sang», 1863). Under 
Opholdet i Sorø var han nøje knyttet til Ingemanns Kreds, og 
efter den gamle Digters Død udgav han paa Fru Ingemaims Op- 
fordring «Breve til og fra B. S. Ingemann* (1879) og «Brewexling 
mellem B. S. Ingemann og Fru J. C. v. Rosenøm» (1881). Han 
har desuden af og til ved Bladartikler taget Del i den kirkelige 
Forhandling og i Forhandlingerne om Skindød. 1857 ægtede han 
Sine Alexandrine Flensborg, Datter af Kommandør P. V. F. 

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 319. JPr. Nielsen. 

Heistennann v. Zielberg, Johan Samuel, 1621 — 70, gottorpsk 
Embedsmand. H., hvis Herkomst og Hjemstavn ikke kjendes, er 
født 25. Dec. 1621. I ung Alder kom han til det gottorpske Hof, 
hvor han fik Ansættelse i Kancelliet. Støttet til Kansler Kielmanns 
Gunst, hvis Datter han 1652 ægtede, forfremmedes han efterhaanden 
til Gehejme-, Hof- og Kammerraad og var tillige Amtmand i Land- 
skaberne Ejdersted, Everskop og Utholm. Indviet i alle sin Sviger- 
faders Planer deltog han i Gottorps Forhandlinger med Daimiark i 
Gliickstadt 1667 og ophøjedes i Rigsadelstanden. H. bortreves af 
en pludselig Død i Tønning 29. April 1670 og bisattes i Slesvig 
Domkirke. Hans Ægteskab med Maria Elisabeth Kielmann v. Kiel- 
mansegg (f. 3. Dec. 1637 f 14. Avg. 1665) var barnløst. 

V. Kielmansegg, Familien-Chronik der Herren v. Kielmansegg, 1872, S. 105 f. 

Louis Bobé, 

Heitmaniiy jvfr. Heidmann og Heinsen. 

Heitmaniiy Johan, 1664 — 1740, Skipper, opbyggelig Forfatter, 
fødtes i Ranen paa Helgeland, hvor Faderen, Johan H., var flyttet 
hen, efter at han som Kjøbmand i Throndhjem (?) havde mistet sin 
Ejendom ved Ildebrand. Hjemme havde han Indseende med Fa- 
derens Gaardsdrift og Handel og gik efter dennes Død til Søs fra 
Bergen, hvor han lærte Navigation. Han f6r paa Holland og Fin- 
marken, kom 1702 i Vicestatholder Gabels Tjeneste og optog Kort 



Digitized by VjOOQIC 



286 Heitmann, Joh. 

over den norske Kyst, blev 1712 Kommiskapitajn og f6r som saa- 
dan til 1729. Aaret efter kom han i det asiatiske Kompagnis Tje- 
neste og førte Skibet eden gyldne Løve» til Trankebar, men led 
paa Rejsen Skibbrud paa Irlands Kyst, blev liggende her i Proces 
til 1739, da han kom tilbage til Kjøbenhavn, hvor han døde 6. Juli 
1740. Han er bleven bekjendt ved sin i Christiania 1722 udgivne 
Bog: « Besværede Sømænds søde Sjælero», der indeholder en « liden 
Underretning om Søfartens Nødvendighed, Farlighed, Ypperlighed 
samt en Undervisning om Bønnens Kraft og Nytte*. Dette er 
imidlertid det mindste, da næsten hele Bogen udfyldes af Bønner 
og Salmer, hvoraf nogle originale. Bogen, der røber en hjærtelig 
Fromhed, fik megen Udbredelse, udkom 1797 i 6. Oplag og op- 
trykkes og benyttes til denne Dag i Norge. Et Par navtiske og 
fysiske Smaaskrifter fra hans Haand ere uden Betydning. Gift med 
Anna Marie f. Nordborg (f. 1670, begr. 21. Okt. 1748 i Risør). 

Lærde Tidender 1742, S. 514. Nyenip, Lit. Lex. J}^ Thrap, 

Heklauer, s. Hecklauer. 

Heldvad (Helvad), Niels, 1564— 1634, Forfatter, er født 27. Okt. 
1564 i Heldevad i Sønderjylland og Søn af Præsten Hans Nissen og 
Mette Laursdatter Dytmersen. Faderen underviste ham først hjemme, 
særlig i Mathematik, Astronomi og Astrologi. Fra 1575 af gik han 
i Skole i Flensborg, Haderslev og forskjellige tyske Byer. 1587 
blev han Student fra Riga og ftildendte sine theologiske Studier i 
^Rostock. 1590 blev han efter Faderens Død hans Eftermand som 
Præst i Heldevad og Inge vad. Samme Aar begyndte han at ud- 
give sine tyske — og senere ogsaa danske — Almanakker med 
mange praktiske Oplysninger og med dertil hørende Prognostica 
astrologica (Spaadomme om Vejrliget, Landeplager osv., støttede 
paa Himmellegemernes indbyrdes Stillinger). 1591 ægtede han 
Gertrud Jørgensdatter Hacke fra Slesvig (f 163 1). H. gav sig 
ogsaa af med at stille Nativiteter (at bestemme Menneskers Skæbne 
efter den Stilling, de forskjellige Himmellegemer indtage i Fødsels- 
øjeblikket), men dette blev hans Ulykke. Den gottorpske Her- 
tug Johan Adolfs Gehejmeraad Joh. v. Wowem lod ham stille sit 
Nativitet, men da dette ikke faldt ud efter hans Ønske, blev han 
saa forbitret, at han lod H. afsætte fra Præsteembedet 1609. Her- 
tugen indsatte ham vel igjen 161 1, men v. Wowem fik ham atter 
afsat 161 2, denne Gang vistnok fordi H. som Lutheraner ikke vilde 
bøje sig for den gottorpske Kirkestyrelse, der i disse Aar var ud- 



Digitized by VjOOQIC 



Heldvad, Niels. 287 

• 

præget reformert. Han havde i det hele taget let ved at støde an, 
fordi han med sit udprægede humoristiske Anlæg vanskelig kunde 
tømme sin Tunge. 1613 — 15 opholdt han sig i Svendborg, hvor 
flere fynske Adelsfolk toge sig af ham og henledte Christian IV's 
Opmærksomhed paa ham. Da Kongen personlig havde lært ham 
at kjende, udnævnte han ham til sin Kalendariograf, og H. tog 
derefter Ophold i Kjøbenhavn, hvor han døde 23. Avg. 1634. 

Kongen, der vistnok satte Pris paa hans satiriske Lune, tog 
ham ofte med paa sine Rejser, og Kjøbenhavns Borgere, især Rente- 
skriverne, samledes ofte med ham om Aftenen paa Vinkjældere, 
hvor de ved rigeligt Traktement lokkede hans sprudlende Vid frem. 
Deres Hustruer, der ikke vare til at spøge med, hentede dem ud 
paa Aftenen hjem fra deres Orgier, og der vankede da ofte knub- 
bede Ord, som især gik ud over H., der hævnede sig ved giftige 
Udfald imod de onde Kvinder i sine Almanakker («Hvo der haver 
en ond Kvinde, han gaa betiden tho Huus»), især i den for 1634. 
Denne, der er dediceret til Renteskriveme, indeholder i Indledningen 
en Undersøgelse om, hvorfra de onde Kvinder stamme. Indledningen 
udkom 1667 særskilt under Titelen: c En lystig Traktat om St. Peders 
trende Døtre », men den Gang kjendte vistnok ikke ret mange 
Skriftets Forhistorie. 

H. indtager en mærkelig Stilling i dansk Litteraturhistorie. 
Han var en af sin Tids mest karakteristiske Skikkelser, og som 
Folkeskribent har han haft stor Betydning. Man har med rette 
betegnet ham som sin Tids Feuilletonist, og der var ikke noget af 
det, der fremkom i hans Samtid af almen Betydning, f. Ex. en 
Vandflod, et Jordskjælv, en Komet osv., uden at han udgav Flyve- 
skrifter derom, altid med en religiøs og moralsk Udlægning. I 
44 Aar udgav han sine Almanakker med Prognostica og Skriv- 
kalendere, men blev dog i sit sidste Leveaar indskrænket i sin 
Virksomhed ved et Kongebrev af 1634, der forbød Udgivelsen af 
Spaakalendere. 1625 trykkedes der af hans Almanakker 60000 og 
1629 alene i Hamborg looooo Exemplarer. Med Hensyn til Ud- 
bredelse staa hans asketiske Skrifter Almanakkerne nærmest. Hans 
cKong Davids Tøjhus » udgik 1623 i over 1000 Exemplarer og ud- 
kom derefter senere i nye Oplag. Han nævnes ogsaa som Salme- 
digter, Skuespildigter (en tysk Tragedie af ham blev ageret 1618) 
og historisk Forfatter. Kirkehistorien, hvori han var godt hjemme, 
har han beriget med Arbejder, som ogsaa fik Betydning for senere 
Tider. Hans «Eleusinia sacra. Forklaring over vores Kirker og 



Digitized by VjOOQIC 



288 Heldvad, Niels. 

gode gamle Ceremonier og udvortes Gudstjeneste* (1610) — et godt 
Bidrag til Kirkeskikkenes Historie — udkom endnu 1863. Hans 
Formular- og Brevbog, som blev udgivet længe efter hans Tid, 
indeholder gode Bidrag til dansk Sproghistorie. 

Videnskab.s Selskabs hist. Almanak f. 1775—76. Minerva 1804, I, i ff. 
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning I, Biogr. S. 30. Kirkehist. Saml. 
3. R. VI, 201 f.; 4. R. I, 22 f. AUg. Deutsche Biographie XI. 

5. M. Gjellerup. 

Helene, Hertuginde af Lyneborg, — 1233, Datter af Valde- 
mar I, blev 1202 i Hamborg gift med Vilhelm den tykke, yngste 
Søn af Henrik Løve, der kort efter ved Deling med sine Brødre 
fik en Tredjedel af sin Faders Arvegods med Liineburg som Hoved- 
sæde. I Holsten havde man ventet, at H. vilde bringe sin Mand 
dette Land i Medgift, men Kong Knud gav hende klogelig i Staden 
herfor betydelige spredte -Godser i Danmark. H., som blev Enke 
ved Vilhelms Død 12. Dec. 12 13, følte sig stadig nøje knyttet til 
sit gamle Fædreland; i sit Segl betegner hun sig som c Søster til 
Valdemar, Danmarks Konge», hendes kraftftilde Søn Otto (cpuer*, 
den unge) sluttede sig til sin Morbroder Kong Valdemar, ved hvis 
Bistand han haabede at gjenoprette det welfiske Huses Magt; han 
kæmpede i Slaget ved Bomhøved 1227, hvor han blev fanget. H. 
døde 1233. 2 Aar efter lykkedes det Otto at gjenforene de brun- 
svigske og lyneborgske Besiddelser, der ophøjedes til et Hertug- 
dømme; han betragtes derfor som den hertugelige Families Stam- 
fader (f 1252). Johannes C. H, R. Steensirup. 

Helene, — 1204 — , Esbern Snares Hustru, var Datter af den 
ansete svenske Jarl Guttorm, som havde hentet Kong Carl Sverker- 
sens Brud i Danmark og ved samme Lejlighed stod Fadder til 
Valdemar I's Søn Knud (1163). Rimeligvis har hun været opkaldt 
efter den hellige Helene af Skøfde, en fejret Helgeninde, der blev 
kanoniseret 1164 og er vel kjendt i nordsjællandske Folkesagn. Da 
Esbern Snare havde mistet sin anden Hustru, Ingeborg, ægtede han, 
skjønt til Aars, den unge svenske Jarledatter. I dette Ægteskab 
fødtes Ingeborg «af Kalundborg* og maaske flere andre Børn. 
Strax efter Esbems Død (1204) blev H. Kong Valdemar IFs Frille 
og fødte ham Sønnen Knud. Men da Valdemar ægtede Dagmar 
(1205), ophørte vistnok deres Forhold, og hun synes at have forladt 
Danmark. I alt Fald blev hun ikke som Esbems 2 første Hustruer 
jordfæstet i Sorø, og af Diplomer fra det 14. Aarhundrede fremgaar 



Digitized by VjOOQIC 



Helene. 



289 



det, at hun ved Linkøping Domkirke stiftede vor Frue Kapel med 
tilhørende Præbende; der har hun vistnok valgt sit Gravsted, og 
hendes Gave blev senere forøget af hendes Sønnesøn Svantopolk 
Knudsen og hans Æt. Valdemar II udmærkede sin og H.s Søn 
med Hertugnavnet og skjænkede ham tillige sit Gods i Sverige, 
og H. har ogsaa efterladt ham en betydelig Arv her. 

Suhm, Hist af Danmark IX, 192 ff. J. Steenstrup, Vore Folkeviser i 
Middelald. S. 248 ff. Hans Olrik. 

Helgason, Amiy 1777 — 1869, Præst. Å. H., hvis Forældre 
vare Præsten Helgi Einarsson og dennes Hustru, Guftnin Amadatter, 
er født 27. Okt. 1777 paa Præstegaarden Staftur i Aftalvlk, i en af 
Islands mest afsides og fattige Egne, langt mod Nordvest. Hans 
Opvæxt her foregik under trange Kaar og haardt Arbejde, og først 
1795 kunde han sendes til den lærde Skole i Reykjavik, hvorfra han 
dimitteredes 1799. Efter nogle Aars Huslærervirksomhed paa Island 
indskreves han ved Kjøbenhavns Universitet 1804, hvor han viste 
sig som en særdeles flink og samvittighedsfuld Student, der 1807 
tog theologisk Embedsexamen med Udmærkelse, vandt Guldmedaillen 
for den s. A. udsatte theologiske Prisopgave og desuden efter endt 
Examen lod sig optage paa det pædagogiske Seminarium. 1808 
udnævntes han til Præst i Vatnsfjorftur i det nordvestlige Island, 
men naaede først det følgende Aar tilbage til Hjemmet og kom 
aldrig selv til at betjene dette fjæme Kald. 181 1 fik han Kaldet 
Reyni vellir i det sydlige Island, hvor Rask, hvis fortrolige Ven han 
var, boede hos ham Vinteren 1813 — 14; 1814 blev han Præst ved 
Reykjavik Kirke (Domkirkepræst), og 1825 forflyttedes han her fra 
til det nærliggende Garftar, hvorfra han entledigedes 1858. Ved 
sin Afsked erholdt han, der i en Aarrække havde udført de prov- 
stelige Forretninger og adskillige Aar tilbage havde faaet Rang med 
Stiftsprovster, Rang med Biskopper. 

Som denne Udmærkelse antyder, var A. H. en mere end 
almindelig Mand, han var et klart Hoved, en gjennemdannet Per- 
sonlighed og en veltalende Forkynder af kristelig Oplysning. Hans 
religiøse Standpunkt er en human og intelligent Rationalisme, som 
det fremgaar af den af ham udgivne Postil («Helgidaga-Prédikanir», 
1822, 2. Udg. 1839), ^^'^ i sin Tid vandt ikke ringe Udbredelse. 
Som almenoplysende, i politisk og anden Henseende konservativ 
Forfatter fremtræder han navnlig i de af ham udgivne Aargange af 
Maanedsskriftet «Sunnan-P6sturinn3> (1836, 1838); herigjennem saa 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 9 

Digitized by VjOOQIC 



290 HelgasoHt Arni. 

vel som ved sin gejstlige Produktion kom han til at staa som Re- 
præsentant for den gamle Tid og udsattes for Angreb af den ved 
Tidsskriftet «Fj61nir» repræsenterede yngre Slægt. Foruden de 
nævnte Arbejder har A. H. udgivet spredte Afhandlinger og Lej- 
lighedsskrifter samt oversat Partier af Bibelen. 

A. H., der havde store Gaver som Lærer og tidlig havde følt 
sig hendragen til denne Virksomhed, havde næsten til Stadighed 
unge Mennesker i sit Hus, som han underviste og til Dels dimit- 
terede som Studenter. Med Rask er han blandt Stifterne af det 
islandske litterære Selskab, for hvis reykjavikske Afdeling han har 
haft stor Betydning, og Rask havde under sit Ophold i Stockholm 
Planer om at faa ham ansat i Sverige som Fortolker og Udgiver 
af islandske Oldskrifter. A. H. var 2 Gange gift: i. (1809) med 
Gu8n^ Hognadatter, 2. (1836) med Sigrl8ur, Datter af Biskop Hannes 
Finsen, men efterlod sig ikke Børn. Han havde Sæde paa Altinget 
1845 o^ '^47- A^ ^^^ ^ y^^ Henseende ikke kom til at indtage 
nogen mere fremragende Stilling, skyldes vel til Dels Tidsforholdene, 
men dels vistnok ogsaa en vis Tilbageholdenhed hos ham selv. 
Ejendommelig for ham var en uforstyrrelig Sindsligevægt, en mild 
og tilfreds Livsanskuelse. Hans Skikkelse skildres som anselig, 
hans Optræden som værdig og sympathetisk. Han døde 14. Dec. 
1869, 92 Aar gammel, efter indtil sin sidste Sygdom at have bevaret 
Aands- og Legemskræfter usvækkede. 

Erslew, Forf. Lex. Æfiminning Åraa bps. Helgasonar, Rkv. 1877. Tfmarit 
IX (1888). Kr. Kaalund. 

Helgesen, Hans, 1793 — 1858, Officer, er født 4. Okt. 1793 i 
Oslo og Søn af Forvalter paa det derværende AUunværk Hans H. 
Moderen hed Karen Hansdatter. Drengen kom til at slægte sin 
Fader paa i Styrke og udmærkede sig fra Barnsben af ved en 
sjælden Smidighed og et ubetvingeligt Mod. Han blev derhos 
snart en saa fortrinlig Skytte, at hans Lige næsten ikke fandtes, 
og det var hans Lyst at tumle sig og færdes i det frie med Bøssen 
i Haanden. Desuagtet bestemtes han til Studeringerne og blev sat 
i Christiania Latinskole, hvor han, der havde et hurtigt Nemme, 
i Begyndelsen gjorde gode Fremskridt; men til sidst kunde Skolen 
ikke holde Styr paa ham, og Faderen fik ham da i hans 18. Aar 
anbragt paa det norske Militærinstitut, hvorfra han, efter at have 
gjort en god Examen, 18 13 afgik som Sekondlieutenant tD thele- 
markske Infanteriregiment. Ved dette Regiment, hvor han s. A, 



Digitized by VjOOQIC 



Helgesen, Hans, 201 

blev Premierlieutenant, kom han til at tjene sammen med Premier- 
lieutenanteme Rye og Schleppegrell, de senere saa berømte Gene- 
raler, og sluttede med dem og vel fornemmelig med den sidste et 
inderligt Fostbroderskab, som kun Døden skulde opløse. H. ud- 
mærkede sig ved gjentagne Lejligheder under Felttoget mod Sverige 
1813 — 14, men da dette var endt, og Norge skulde afstaas til Sve- 
rige, traadte han tillige med de 2 nævnte Stalbrødre ud af den 
norske Hær og gik til Danmark, hvor de alle 3 af Frederik VI 
erholdt Tilladelse til at gaa i preussisk Krigstjeneste. H. blev ansat 
i General Biilows Armékorps og kæmpede med i de blodige Slag 
^ed Ligny og Waterloo. Efter at den preussiske Hær var bleven 
stillet paa Fredsfod, traadte H. 1816 i Nummer som Premierlieute- 
nant ved holstenske Infanteriregiment i Rensborg, men forrettede 
indtil videre Tjeneste ved det danske Auxiliærkorps i Frankrig og 
vendte med Korpset tilbage til Danmark 1818. H. var imidlertid 
for meget Friluftsmand til at kunne finde sig i Garnisonstjenesten 
her hjemme, og da han havde forlovet sig i Frankrig og ønskede 
at gifte og bosætte sig der, søgte og fik han s. A. Afsked af dansk 
Krigstjeneste. 

I de nu følgende 30 Aar førte H. et temmelig æventyrligt Liv. 
I Frankrig synes han i den første Tid efter sit Ægteskab — om 
hvilket der hersker Usikkerhed og Beretningerne lyde forskjelligt — 
nærmest at have ernæret sig som Landmand og ved at handle med 
Heste, som han kjøbte i Danmark og Nordtyskland og til Dels 
smuglede ind over den franske Grænse. Under Julirevolutionen 
1830 kæmpede han med i Paris blandt dem, der omstyrtede Bour- 
bonnernes Trone, og han tjente derefter i nogen Tid under Ludvig 
Philip som Officer i Nationalgarden. 1838 begav han sig efter 
Opfordring af den norske General Mansbach til sit Fædreland for 
at søge Ansættelse, hvilken det dog ikke lykkedes ham at opnaa, 
og efter mange Gjenvordigheder forlod H. 1840 Norge for stedse 
og drog atter til Danmark, hvor Olaf Rye vel forgjæves søgte at 
faa ham anbragt i dansk Krigstjeneste, men dog skaffede ham en 
lille Aarpenge af Christian VIII, og han tog her fast Ophold i 
Distriktet Stapelholm i Sønderjylland, ernærende sig af Jagt, Fiskeri 
og Fuglefangst og med at afrette Oddere. 

Da Oprøret udbrød i Hertugdømmerne 1848, var H., der kun 
lidet havde givet Agt paa den politiske Udvikling og indirekte var 
paavirket af den ham omgivende tysksindede Befolkning, uklar over 
Situationen, troede som saa mange andre i Hertugdømmerne paa 

Digitized by VjOOQIC 



2Q2 Helgesen, Hans. 

Fabelen om Frederik VII's Ufrihed og tilbød den slesvig-holstenske 
Regering sin Tjeneste. Til alt Held slog man ikke strax til, og 
da H. snart anede Uraad og kom under Vejr med, at Rye og 
Schleppegrell stode paa den anden Side, ilede han skyndsomst til 
Kjøbenhavn, hvor Tscheming havde den gode Idé ikke at vrage 
ham. H. bad om Tilladelse til at maatte tjene under Schleppegrell, 
der var udnævnt til Kommandør for det saakaldte venstre Flanke- 
korps, og med Kapitajns Rang blev han ansat som Ordonnans- 
officer i Korpsets Stab. Han gjorde her fortrinlig Nytte, i Slaget 
ikke mindre ved sit ubændige, Mandskabet elektriserende Mod end 
ved sit skarpt udviklede Blik for Terrænet, i Kantonnementet ved 
at være den noget urolige Schleppegrell den kjærest mulige og 
uadskillelige Ledsager. Ved Schindels Fald i Slaget ved Kolding 
23. April 1849 fik ^^^ Kommandoen over 5. Bataillon, hvilken Af- 
deling han med Duelighed førte i Slaget ved Fredericia. Han 
maatte imidlertid under den kort efter paafulgte Vaabenstilstand 
afgive Bataillonen og opnaaede ikke endnu at faa fast Ansættelse 
i Hæren trods Schleppegrells Indstilling og Bøn om Retfærdighed 
for en gammel Kammerat. Ryes Død gik ham nær til Hjærte, 
og paa Efterretningen herom udbrød han: «Nu er Kløverbladet 
revet itu». Ved Felttogets Begyndelse i 1850 blev H., der efter- 
haanden havde faaet Majors og Oberstlieutenants Rang, paa ny ansat 
hos Schleppegrell, der i Slaget ved Isted stillede ham til Raadighed 
for Brigaden Krabbe. I det smukke Resultat, som Brigaden op- 
naaede i den sig om Vedelspang udspindende Kamp, skal H. have 
haft betydelig Andel. Nogle Dage efter Slaget stilledes H. til Raa- 
dighed for Brigaden Schepelem, der skulde besætte det sydvestlige 
Slesvig og rykkede mod Frederiksstad. Brigaden overdrog H., der 
paa denne Egn kjendte hver Sti, Kommandoen over Avantgarden, 
og i Spidsen for denne bemægtigede H. sig i første Anløb Frede- 
riksstad og blev til Belønning udnævnt til Kommandant i Byen. 
Hans Saga er nu kjendt af alle. Forsvaret af Frederiksstad, som 
den fjendtlige Overgeneral satte al Kraft ind paa at tilbagetage, 
og som efterhaanden blev angrebet af det tredobbelte Infanteri og 
det tidobbelte Artilleri af, hvad H. raadede over, er en af vor 
Krigshistories mest lysende Bedrifter, og da den sidste Storm paa 
Byen 4. Okt., H.s syaarige Fødselsdag, var afslaaet, var det 
med rette, at hans Ry fløj vide om Land. Ingen kunde være i 
Tvivl om, at Frederiksstad stod med ham, som den vilde være 
falden med ham. Han udnævntes nu til Oberstlieutenant i Linjen 



Digitized by VjOOQIC 



Helgesen, Hans. 29J 

Og hædredes med Danebrogsordenens Kommandørkors og med 
norske og russiske Ordener. Frederiksstads tapre Besætning for- 
ærede ham et pragtfuldt Sværd, paa hvis Fæste den norske Løve 
var smed det af massivt Guld. 

Efter Krigens Ophør udnævntes H. til Kommandant i Slesvig 
og forflyttedes 1852 i samme Egenskab til Rensborg, hvor den 
prægtige Gouvemørbolig overlodes ham. 1856 blev han Oberst. 
Som Kommandant tilintetgjorde H. hurtig alle ydre Spor fra Op- 
rørstiden og vaagede med Strænghed over, at Embedsmænd som 
Undersaatter opfyldte deres Pligter mod den danske Regering. 
Detaillerne i Kommandantskabstjenesten interesserede ham derimod 
ikke; han syslede hellere med sine Fugle og Heste, Hunde og 
Oddere. For at tilfredsstille sin uimodstaaelige Trang til Jagtens 
Glæder kjøbte han en Gaard i Hollingsted og forpagtede Jagt- 
retten paa Jorderne om denne By. Han døde i Rensborg 28. Febr. 
1858 og blev efter sit Ønske jordet ved Siden af sin Ven og Vaaben- 
fælle Schleppegrell i Flensborg. 

Flamand, Slagene ved Fredericia og Isted. Tidsskr. f. Krigsvæsen 1858. 
Vaupell, Frederiksstads Forsvar samt Helgesens Levnetsløb, 1875. 

S, A. Sørensen. 

Helgesen (Hellisen), Laurids, — 155 1—, religiøs Sværmer, 
var født i Fyn og blev 1537 ved Universitetets Gjenoprettelse ind- 
skreven ved samme og fungerede 1537 — 39 som Universitetspedel. 
Siden blev han Præst ved St. Hans Kirke i Odense, hvortil Lunde 
Sogn den Gang var annekteret. Tillige blev han Provst i Lunde 
Herred. Med Sognemændene i Lunde lagde han sig saaledes ud, 
at de fik Tilladelse til at kalde sig en egen Præst. I Odense gik 
det ikke bedre. Her gjorde han sig fra 1551 af bemærket ved sine 
heftige Angreb paa Præsterne i St. Knuds Kloster, hvilke han be- 
tegnede sOm Munke, der burde bortjages. Det lykkedes ham 
ogsaa at ophidse Læsemesteren ved St. Knuds Kirke, Hr. Christofifer 
Mikkelsen, til lignende Angreb paa disse Levninger fra Papismens 
Tid. Forgjæves forsøgte Stiftets Biskop og andre mere besindige 
at bringe dem til Fornuft. Endelig bleve disse puritanske Fana- 
tikere afsatte ved Stiftskonsistoriets Dom. Deres Sag blev derpaa 
efter Kongens Ønske henvist til Universitetet. Heller ikke Profes- 
sorerne lykkedes det dog at faa Bugt med L. H.s sværmeriske 
Gjenstridighed. Da alle mildere Midler vare udtømte, blev han, 
der desuden syntes at hælde til anabaptistiske Vildfarelser, 1553 
hensat i Forvaring i Herrisvad Kloster i Skaane, hvorfra han 



Digitized by VjOOQIC 



294 Helgesen, Laur. 

Aaret efter førtes som Fange til Visborg Slot paa Gulland. Her 
er han formodentlig død. 

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV, 71 fif. ff, J?, Rørdam, 

Helgesen, Poul, — 1523 — , Lektor, Forfatter. Selv skriver 
han sig Paulus Heliæ (Eliæ); paa Dansk skrives hans Navn af Sam- 
tiden: P. Heliesen (o: Heljesen), Hellissen, Helgesen (udtales Heljesen). 
Han var født i Varberg i Halland o. 1480; Faderen var dansk, 
Moderen svensk. Sin første Uddannelse fik han i det nærliggende 
Skara, hvor han selv med Tak ihukommer « Mester Svend » (senere 
den første evangeliske Biskop der) som sin Lærer. For øvrigt 
kjender man ikke videre til hans Uddannelse, før man ved Aar 
15 1 7 træffer ham som Munk i Karmeliterklosteret i Helsingør, hvor 
Ordenens daværende dygtige Provinsialmester, Dr. Anders Chri- 
stensen (III, 451), vistnok har haft ikke ringe Indflydelse paa ham, 
ligesom han ogsaa her traf sammen med den lærde Frands Wormord- 
sen fra Amsterdam. Selv blev han stærkt greben af Tidens huma- 
nistiske Dannelse; den lærde Erasmus fra Rotterdam blev hans For- 
billede; klassiske Studier fik han Interesse for og skriver ogsaa selv 
et i det hele flydende Latin. Da den pavelige Legat Arcimboldus 
paa en fræk Maade ledede Afladshandelen i Danmark, vakte disse 
Misbrug i høj Grad P. H.s Forargelse; allerede 15 17 — før Luther — 
udgav han paa Latin en Tale mod Romerkirkens Misbrug. 

Med Glæde hilste P. H. derfor Luthers Fremtræden; ligesom 
denne lagde han Vægt paa en mere frugtbar Bibellære end den 
tørre Skolastiks Spidsfindigheder og havde et aåbent Blik for Kir- 
kens Mangler. Da Christian II, der havde lagt Mærke til det 
helsingørske Klosters gode Kræfter, kort efter at Dyveke havde 
fundet sit Hvilested i Klosteret, havde skjænket dette St. Jørgens- 
gaard ved Kjøbenhavn, for at Klosteret i sit paatænkte Nyoprettede 
Kollegium i St. Pederstræde (« Hvide Klosters, nu Valkendorfs Kol- 
legium) kunde uddanne unge Mænd til at virke i Kirkens og Viden- 
skabens Tjeneste, blev P. H. udset til den nye Stiftelses Styrer og 
tillige Lektor i Theologi ved Universitetet (1519). Han samlede 
ved sit vækkende Foredrag og sin hele Personlighed her om sig 
en Række yngre Mænd, der senere fik ikke ringe Betydning. 

Men Forholdet baade til Luther og Christian II ændredes snart. 
Da Luther fuldstændig brød med den katholske Kirke, kunde Lek- 
tor P. lige saa lidt som Erasmus følge ham længer; han kom til 
at staa for P. H., der holdt stærkt paa Avtoriteten, som en oprørsk 



Digitized by VjOOQIC 



Helgesen, Poul, 205 

Aand, hvis Lære kun kunde medføre Forvirring og Opløsning af 
alle Baand baade i Kirke og Stat. Fra Christian II bortstødtes 
han af lignende Grunde; Kongens Troløshed og Voldsomhed, hans 
nye Love, hvorved den paa den middelalderlige Kirkeordning 
byggede Statsform rokkedes, hans egenmægtige Skalten og Valten 
med Kirkens Sager lode ham i P. H.s Øjne fremtræde som en 
oprørsk Tyran, som det var enhver lovtro Mands Pligt at mod- 
sætte sig. 

Personlige Sammenstød bragte Bægeret til at flyde over. Da 
Kongen havde sendt Lektor P. et latinsk Skrift (formodentlig Ma- 
chiavellis Skrift om Fyrsten) til Oversættelse, erklærede denne, at 
det var een ond Bog» og sendte Kongen i Steden en Oversættelse 
af Erasmus' Skrift: «En kristen Fyrstes Undervisning og Lære» 
med en Fortale, hvori mangen en Brod skjulte sig. Senere er- 
klærede han i en Samtale med Kongen, at Luthers Meninger vare 
kjætterske, og da han saa endelig i en Prædiken St. Hansdag 1522 
paa Slottet i Kongens egen Nærværelse gav en saadan Skildring af 
Herodes og Herodias, at Kongen (og Mor Sigbrit) følte sig trufifen, 
ja, da tog Kongen pludselig St. Jørgensgaard igjen fra Karmeliter- 
klosteret, hvorved Lektor P. faktisk blev afsat fra sin Stilling, og 
den dristige Munk maatte flygte til Jylland for at unddrage sig 
Kongens Vrede. 

Her blev Lektor P. et af de virksomste Redskaber under Op- 
standen mod Kongen. Med Selvfølelse erklærer han selv senere, 
at faa have med saa stor Fpmodighed modsat sig Kong Christians 
Tyranni i Skrift og i Tale som han. Mulig er han Forfatter af en 
Smædevise mod «Kong Klippinge og har haft Del i de paa Dansk 
udspredte Proklamationer; sikkert er det, at han nogen Tid derefter 
paa en Biskops Opfordring affattede en udførlig latinsk Fremstilling 
af Klageposteme mod Kongen. 

Nu fik P. H. formodentlig sin Stilling ved Universitetet til- 
bage; i alt Fald var han 1527 atter Lærer ved Universitetet og 
havde tillige efter Dr. And. Christensen overtaget Stillingen som 
Karmeliterordenens Provinsialmester for Norden. Men det nye 
Regimente behagede ham lige saa lidt som det gamle. Næppe et 
halvt Aar efter Kongens Flugt klager han over, at man kun har 
faaet mange Tyranner i Steden for én. Samtidig maatte han af 
katholske Ivrere høre ilde for sin Virksomhed i Humanismens Tje- 
neste; man beskyldte ham slet og ret for at være Lutheraner og 
Kjætter. Netop paa denne Tid bearbejdede han Luthers lille 



Digitized by VjOOQIC 



296 Helgesen, Poul, 

«Bedebog>, som han nærmest betragtede som en opbyggelig Bog, 
der kun kunde gjøre Gavn, da der intet polemisk fandtes heri. 
Han udgav den dog først 1526 med en Tilskrift til en katholsk 
Rigsraad, hvori han forsvarer sig mod Beskyldningen tor selv at 
være luthersksindet. Hans Hovedforsvar baade her og ved andre 
Lejligheder er omtrent følgende: Jeg indrømmer, at jeg en Tid 
har givet Luther Ret i meget, men det var i Virkeligheden i det, 
hvori jeg ikke fandt Luthers egne Tanker, men de gamle vise 
Fædres; hvad Luther derimod har sat til af sit eget, det er saa 
kjættersk som vel muligt. 

Kraftig traadte Lektor P. paa denne Tid atter op mod Chri- 
stian II's Forsøg paa at skaffe sig Indgang i Riget. Kongen havde 
nemlig sendt Exemplarer af Hans Mikkelsens Oversættelse af det 
nye Testamente ind i Landet, ledsaget af et Brev, hvori der op- 
fordredes til atter at tage mod Kongen. Dette fremkaldte fra P. H. 
det skarpe «Svar til Hans Mikkelsens (1527), hvori han giver en 
forfærdelig Skildring af Kong Christians « Tyranni » og af den ved 
Lutherdommen fremkaldte Oprørsaand. Men da ogsaa Frederik I 
i Aaret 1526 aabenlyst var optraadt som Lutheraner, kom det til 
et Brud med den «kirkerøverske Konge*. St. Hansdag d. A. var 
P. H. atter kaldt op paa Slottet og udtalte med stor Frimodighed, 
at begge Parter, baade Katholikker og Protestanter, havde Uret; 
men ved Nedgangen fra Slottet blev han overfalden med Haansord 
af en Skare larmende og støjende Soldater, og nu var Bruddet 
med Lutheranerne aabenlyst. I de følgende Aar følger fra hans 
Haand det ene Fejdeskrift efter det andet; selv mod Reformatorerne 
i Sverige skrev han («Svar paa Kong Gustavs Spørgsmaal», 1528). 
Især gik det ud over hans tidligere Medlærere eller Disciple fra 
Karmeliterkollegiet («Mod Malmøbogen », 1530, rettet mod Reforma- 
torerne i Malmø) og over Hans Tausen, mod hvem P. H. optraadte 
under Herredagen i Kjøbenhavn 1530, hvor han af al Magt søgte 
at faa en Disputats i Stand for at bevise, at Hans Tausen og hans 
Medhjælpere vare Kjættere, og da Hans Tausen derpaa forfattede 
et Skrift om den katholske Messe, blev han imødegaaet af Lektor P. 
i et Skrift, som atter fremkaldte et Gjensvar fra H. Tausen, der er 
noget af det groveste, Reformationstidens kraftige Polemik kan frem- 
vise. Det regnede nu ned over den heftige Kamphane med Skjælds- 
ord. Under Herredagen 1530 digtede man Smædeviser om «Poul 
Vendekaabe» og beskyldte ham for at være bestukken af Prælaterne, 
og hans gamle Ven og Medhjælper Frands Wormordsen overdængede 



Digitized by VjOOQIC 



Helgesen, Poul, 207 

ham i en Strid ora Præsternes Giftermaal med de mest udsøgte 
Skjældsord som «hin fedbugede Skalk» og andet lignende. 

Forbitrelsen mod Lektor P. blev saa stor, at han efter de 
heftige Optrin 1530 en længere Tid ikke turde vise sig i Kjøben- 
havn, men i de følgende Aar maatte opholde sig paa forskjellige 
Steder. Med Harme maatte han se paa, at Karmeliterklostrene 
flere Steder opløstes. Stærkt giver Harmen over Fremfærden mod 
Kirkerne sig Udtryk i hans efter et Skrift af Erasmus 1532 for- 
fattede cFormaning* til Rigsraad og Adel. Men stadig tager han 
midt under Kampen mod Lutheranerne stærkt fat paa de katholske 
Prælaters Hovmod og Verdslighed og Kirkens store ydre Mangler. 

Efter den «kirkerøverske> Kong Frederiks Død i April 1533 
aandede P. H. atter friere. Under Herredagen 1533 førte han Sagen 
mod Hans Tausen for kjættersk Nadverlære og fik ham erklæret 
skyldig. Men at Kongevalget udsattes, at « Holstenernes havde det 
danske Kronland Slesvig i deres Magt, alt dette fyldte ham, der 
havde en stærkt udpræget Nationalfølelse, og som med Forfærdelse 
saa paa de nye Ideer, der trængte ind fra Tyskland, med Uro og 
Bekymring. Han opholdt sig paa denne Tid i Roskilde, og her fra 
udgav han nu i Trykken sin tidligere Oversættelse af Erasmus* 
Skrift: «Den kristne Fyrstes Undervisning og Lære», ledsaget af 
et Formaningsord til Rigsraadet. Imidlertid udbrød Grevefejden. 
Kampen gjaldt nu ikke længere, om den unge Hertug Hans, der 
maaske endnu kunde opdrages i katholsk Aand, eller den «kjæt- 
terske* Hertug Christian skulde være Konge; det gjaldt nu, om 
den kjætterske Hertug Christian eller den kj ætterske Grev Christoffer 
med Lybek og Christian II i Baggrunden skulde faa Magten. P. H. 
søgte ^a nu i det sidste Øjeblik at sige et Formaningsord til Enig- 
hed i den religiøse Strid og udgav 27. Okt. 1534 i Roskilde et 
mærkeligt Skrift, hvori han, ligeledes med et Skrift af Erasmus til 
Grundlag, søgte at mægle i Kirkestriden ved i enkelte mere ydre 
Retninger at gjøre Indrømmelser til Protestanterne. 

Det faldt virkningsløst til Jorden, og hermed ender ethvert 
sikkert Spor af P. H. Samtidig ender, midt i en Sætning, hans 
historiske Optegnelsesbog, den saakaldte «Skibbykrønnike», der 1650 
fandtes indmuret i Skibby Kirke i Horns Herred ved Roskilde. 
Dog synes det af Ytringer heri, at han har oplevet Begivenheder 
fra Begyndelsen af 1535. Om Døden har overrasket ham, eller om 
han maaske har søgt sin Tilflugt i Udlandet, det kan endnu ikke 
med Vished afgjøres. Senere opstaaede Sagn om, at han atter 



Digitized by VjOOQIC 



298 Helgesmt PouL 

skulde have sluttet sig til Lutherdommen og have levet som Præst 
eller Kannik et eller andet Sted, have vist sig urigtige. 

Ogsaa som historisk Forfatter indtager P. H. en mærkelig 
Plads. Allerede tidlig havde han paa Latin forfattet en kortfattet 
Fremstilling af « Danmarks Kongers Historie, for at hjælpe paa 
en og anden studerendes Hukommelse ». Det er lige saa lidt som 
hans mere private Optegnelser i den ligeledes paa Latin skrevne 
Skibbykrønnike, der omhandler de 4 første oldenborgske Kongers 
Tid, en tør Munkeaarbog, men det første humanistiske Forsøg paa 
at give en mere pragmatisk Historie med stærke, ofte ensidige 
Domme. Hele sin Galde mod Tiden og dens ledende Personer 
har han udøst i Skibbykrønniken, der i mange Henseender er en 
Hovedkilde til disse Aars Historie, især fordi den i Afskrifter eller 
Uddrag allerede var kommen i Svanings og Huitfeldts Hænder, 
medens selve Originalen laa indemiuret i Skibby Kirke. Den er 
fanatisk og lidenskabelig, men vidner om hans stærkt udprægede 
nordiske Nationalfølelse over for « Holstenerne* og det nye, der 
gjennem Reformationen strømmede ind fra Tyskland, og om hans 
stadige Harme over de store ydre Mangler i den daværende ka- 
tholske Kirke. — Som dansk Stilist indtager P. H. en høj Plads 
ved Siden af, maaske endogsaa over, Christiern Pedersen og Hans 
Tausen. 

Olivarius, De vita et scriptis Pauli Eliæ, 1741. Nyt hist. Tidsskr. II. 
Povel Eliesens danske Skrifter ved C. E. Secher I, 1855. Rørdam, Hist. Kildeskr. 
I. Skibby krøniken, p. Dansk ved A. Heise, 1890—91. Rørdam, Hist. Saml. 
og Studier I. Hist. Tidsskr. 3. R. I og VI; 5. R. VI. A, Heise, 

Hellas, t ii62(?), s. Elias (IV, 492). 

Helkand, Anders Jensen, 1599— 1662, Borgmester, er født i 
Aarhus 12. Maj 1599 af Forældrene Jens Andersen H., Borger 
sammesteds, og Boel Rasmusdatter. Fra 1613 tjente han forskjellige 
Adelsmænd, indtil han 1622 fra Kansleren Christian Friis til Krage- 
nip kom til Hr. Peder Schjelderup, der netop var bleven Biskop i 
Throndhjem, og som gjorde ham til Foged over sine Indkomster i 
Nordlandene, hvilket han var i 20 Aar, fungerende samtidig 
1627 — 31 som Foged i Hærjedalen. I sidstnævnte Aar blev han 
Tolder i Throndhjem, 1633 Byfoged, 1636 Raadmand og 1637 Over- 
formynder sammesteds. 1637 fik han Bevilling paa Save, som hans 
Hustrus Søster havde haft, og 1637 (med Otte Lorck) Bevilling 
paa en Reberbane og 1639 paa Kobberværker. 1640 fik han (i For- 



Digitized by VjOOQIC 



Helkand, And. Jensen, 2QO 

ening med den samme) Tilladelse til at forsyne Kirkerne i Byen og 
Lenet med Vin og Brød og blev 1643 Kirkeværge ved Domkirken. 
1652 blev han Borgmester i Throndhjem og døde 17. Okt. 1662. 
Han roses som en gudfrygtig og retsindig Mand, der bar stor Omhu 
for Kirken, Fattighuset m. m. Han blev 5. Jan. 1625 gift med 
Karen Hansdatter (f. paa Øje i Guldalen 14. Sept. 1590), Datter af 
Hans Lauridsen og Anne Ludvigsdatter, Enke efter Hr. Christoffer 
paa Melhus (f 1615) og Hr. Peder Harildsen i Nordlandene (f 1620). 
Hun overlevede ogsaa sin tredje Mand. 

Ewensens Saml. I, 2, 71 ff. Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI, i ff. 

H. J, Hidtfeldt'Kaas. 

Helkandy Rasmus Jensen, 1603 — 48, Handelsmand, er født 
i Aarhus og Broder til den foregaaende. Hans Ungdomsliv er 
ubekjendt, men ved Giftermaal med Karen Pedersdatter, Enke efter 
€ fornemme Handelsmand » i Kjøbenhavn Lorens v. Meulengracht, 
der døde 1630, har han ventelig faaet Midler til en stor Handels- 
virksomhed. Fra 1633 leverede han Varer til Flaaden og kjøbte 
1635 Grund paa Christianshavn, hvor han anlagde et Skibsbyggeri; 
et af hans Skibe deltog i Slaget paa Kolberger-Heide. 1637 blev 
han Medlem af danske Kompagni og beskikkedes 1640 til at del- 
tage i Undersøgelsen af det ostindiske Kompagnis Forhold. 1636 
kjøbte han Christian Bamekows Gaard paa Østergade og fæstede 
1646 Ordrup Sø og de 3 Damme ved Vartov af Magistraten. 1648 
var han en af de Mænd, der deltoge i Udnævnelsen af deputerede 
til Hyldingen. Han skjænkede 1644 500 Rdl. til sin Sognekirke, 
St. Nicolai Kirke, og ved sin Død lige saa meget til Fattigvæsenet. 
Han døde 10. Okt. 1648, hans Enke 26. Febr. 1654. Deres Datter 
var Grififenfeldts Svigermoder. 

Bruun, Slaget p. Kolberger Heide S. 77. Chr. IV's egenhænd. Breve. 
Personalhbt. Tidsskr. 2. R. VI, 1.4. O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist og Beskr. IV. 

O, Nielsen, 

Hellemberty — 1343 > Biskop i Slesvig. H., der kaldes: af 
Visbek (Fischbek i Hannover), var Scholasticus i Bremen og Kannik 
i Hamborg, da han ved pavelig Provision opnaaede Slesvig Stift 
ij^^\ ^^"^ ^ 1^^^ ^og store Vanskeligheder at kæmpe imod, 
i det den overmægtige Grev Gert ønskede at skaffe sin Broder 
Giselbert denne Bispestol; H. maatte først affinde sig med de 2 
Brødre ved at love dem store Pengesummer (1332), senere endog 
ligefrem tage Giselbert til sin Vikar og selv forlade Stiftet imod en 



Digitized by VjOOQIC 



300 HelUmbert, 

aarlig Pension. Paven protesterede dog imod denne Ordning; mere 
hjalp vel Grev Gerts Død (1340), og H. kunde atter vende tilbage 
til sin Bispestol. Han var dog svagelig og bad i Nov. 1342 Paven 
om Tilladelse til at resignere Stiftet; før han endnu, som det synes, 
havde faaet dette bevilget, døde han 31. Maj 1343 i Lybek, hvor 
han ligger begravet. Af enkelte Forfattere kaldes H. Albert, dog 
vistnok med urette. 

Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. I, 94 ff. Suhm, Hist. af 
Danmark XIII, 57. 91. Kr. Erslev. 

Hellevad, s. Heldvad. 

Hellfried, Johan Carl Frederik, 1739 — 1810, administrativ 
og diplomatisk Embedsmand, fødtes 11. Nov. 1739 ^ Kjøbenhavn. 
Hans Fader, Michael H., var Major ved Kronprinsens Regiment, 
Moderen hed Marie Elisabeth f. Gåden. Efter Faderens Ønske be- 
stemte han sig for den militære Løbebane og avancerede 1764 til 
Premierlieutenant. Hans Lyst hældede imidlertid mere til at følge 
den studerende Vej, og han foretog en fleraarig Udenlandsrejse, 
under hvilken han ved Universiteterne i Helmstedt, Gøttingen og 
Leipzig lagde sig efter Lovkyndighed og Kameralvidenskaber, lige- 
som han i Paris dyrkede fransk Sprog og Litteratur. Efter Hjem- 
komsten blev han 1769 extraordinær Medhjælper i tyske Kancelli 
og 2 Aar efter Expeditionssekretær i Finanskollegiet, i hvilken 
Stilling han tog ivrig Del i Struensees omfattende Planer til Ord- 
ning af Statens Finansvæsen. Ogsaa efter dennes Fald bevarede 
han sin Anseelse og blev 1773 Chef for det omdannede Finans- 
kollegiums Expeditionskontor og Kommitteret i Kommercekollegiet. 
Som saadan havde han bl. a. en vigtig Del i Forhandlingerne om 
det asiatiske Kompagnis ostindiske Etablissementers Overgang til 
Kronen og Frigivelsen af Handelen paa Indien, der før havde 
været Monopol for Kompagniet. 1774 blev H. Justitsraad og 1777 
Legationsraad og Agent ved forskjellige Hoffer i Italien. 1779 — 83 
havde han en vellykket Sendelse som Chargé d'affaires i Spanien 
for at reklamere en Del beslaglagte Skibe, men vendte atter tilbage 
til Italien, hvor han blev til 1790 og ved sin dygtige Affattelse af 
forskjellige Traktater som overhovedet ved sin diplomatiske Duelig- 
hed og sine indgaaende økonomiske og kommercielle Indsigter var 
til megen Gavn for Danmarks den Gang betydelige Middelhavs- 
handel. 

Da han 1790 vendte hjem til sit Fødeland, hædredes han med 



Digitized by VjOOQIC 



HeUfried, Joh, Carl Fred. 301 

Udnævnelsen til Konferensraad og blev Aaret efter Stiftamtmand 
over Ribe Stift med Tilladelse til at bo i Vejle, senere (1796) 
Amtmand i Koldinghus (Vejle) Amt, hvorfra han 1803 tog Afsked. 
I sin Amtmandsperiode virkede han med Nidkjærhed til Land- 
væsenets Fremme, Bøndernes Tarv og Kjøbstædemes Opkomst. 
H.s levende Interesse for politiske, sociale og økonomiske Spørgs- 
maal gav sig Udslag i mange lejlighedsvis affattede Afhandlinger, 
saaledes: « Forsøg til en politisk Overskuelse af Engellands Overfald 
paa Danmark i Aaret 1807* (1808), «Bemærkninger og Erfaringer 
angaaende Jordudstykningen » (1805) m. fl. Han støttede af natio- 
nale Hensyn Bestræbelserne for at fremme en Industri, der gjorde 
de engelske Varer overflødige, og blev Formand for Selskabet for 
indenlandsk Kunstflid, en af Forløberne for Industriforeningen i 
Kjøbenhavn. Efter 5 Aars Hvile indtraadte han 1807 atter i 
oflfentlig Virksomhed som Medlem af den vestindiske Gjældslikvida- 
tionskommission, og 28. Jan. 1809 fik han en endnu større Virke- 
kreds ved sin Udnævnelse til Generalpostdirektør. Længe kom han 
dog ikke til at virke i denne Egenskab, da han 30. Sept. 1810 
afgik ved Døden. 1809 var han bleven Kommandør af Danebrog. 
Han efterlod sig en Enke, Frederikke Vilhelmine f. v. Jessen, hvem 
han 1772 havde ægtet. 

Kbhvnske lærde Efterretn. 18 10, Nr. 48. Nyerup, Lit. Lex. Q^ X. Grove. 

Hellmann, Thorvald Julius, 1815 — 81, Bankdirektør, er født 
II. Avg. 1815 i Kjøbenhavn af jødiske Forældre i smaa Kaar. 
Faderen, Benjamin H., der tidligere havde været Grosserer, er- 
nærede sig som Bogholder, Moderen var Vilhelmine f. Meier. En 
Tid var det bestemt, at han skulde studere, men Forholdene for- 
bøde det. Han maatte tidlig arbejde for at tjene til det daglige 
Brød, men der var selvstændigt Liv i ham, og 1836 lod han sig 
døbe af Pastor C. H. Visby. Hans første Ansættelse var paa « Ber- 
lingske Tidendes » Avertissementskontor. Der fra avancerede han til 
at besørge « Fædrelandets* Expedition, men han var samtidig 
utråettelig paa mange andre Maader. 1841 udsendte han Cirkulærer 
for at faa de nødvendige Oplysninger til Udgivelsen af en mer- 
kantil Adressebog (hvad der delvis lykkedes ham 1845); 1842 ud- 
arbejdede han Registrene til Stændertidendeme; 1843 og '^44 var 
han Inspektør ved Industriforeningens Julebasarer ligesom 1844 ved 
Industriudstillingen paa Charlottenborg. Hans Uvhge Opfindsomhed 
lod ham imidlertid ikke nøjes med at udføre andres Ideer. Paa 



Digitized by VjOOQIC 



302 Hellmann, TTiorv. Jul, 

en Tid, da det paa ny vaagnede økonomiske Liv bl. a. gav sig 
Udslag ved Stiftelsen af en Række Aktieselskaber, var det naturligt, 
at ogsaa han fremsatte Planer, selvfølgelig med det Ønske derved 
at skabe sig en Stilling. Aaret 1845 kjender ikke mindre end 3 
Forslag af ham: Omordningen af det Aaret før stiftede Aktieselskab 
Klampenborg Vandkur- og Søbadeanstalt, Oprettelsen af et filan- 
thropisk « Tjenestepigernes Velfærdsselskab* og Oprettelsen af et 
Dampskibsselskab. Intet af Forslagene realiseredes imidlertid. H. 
maatte nøjes med at staa som Bogholder ved det forenede Enke- 
understøttelses- og Brudegaveselskab, og hans dygtige Virksomhed 
som Regnskabsfører ved Kjøbenhavns Garnison (1848) og Feltinten- 
danturen (1849) bragte ham heller ikke videre. Hans Tid var endnu 
ikke kommen, men han begyndte at blive paaskjønnet, saaledes 
som det kan ses af hans Virksomhed i Industriforeningen, hvor han 
var Repræsentant fra 1845 — 59* ^^'^ kastede sig her med Iver 
over at fremme dansk Industri og tog atter og atter Initiativet. 
Han blev 2 Gange (1844 og 1847) sendt til Stockholm for at under- 
søge den svenske Industri; foranledigede, at der 1845 sendtes en 
industriel Agent med Korvetten « Gaiathea » paa dens Jordomsejling; 
forestod 1846 paa Industriforeningens Vegne Udstillingen af en 
Række Industrigjenstande ved Landbrugsmødet i Odense; blev 1850 
Medlem af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen 
i London 185 1; var Sekretær ved Industriudstillingen paa Christians- 
borg Slots Ridebane 1852; foranledigede s. A. det første danske 
Industrimøde og skabte herved en Institution, der senere er ved- 
bleven; var ivrig for at skaffe Foreningen et eget Lokale og holdt, 
da det var lykkedes, 1856 Indvielsestalen i dens nye Ejendom ved 
Holmens Kanal, osv. Der skete saa godt som intet i Industri- 
foreningen i denne Tid, uden at H.s Navn var knyttet dertil, og 
samtidig var han virksom for andre Opgaver. 185 1 skrev han om 
de danske Jæmbaners Udvikling, 1853 virkede han for dansk Export 
til Avstralien, 1854 gjaldt det Hedernes Opdyrkning og 1856 Op- 
rettelsen af et Dampkøkken i Kjøbenhavn. 

H. blev sidstnævnte Aar Direktør i et Aktieselskab for en 
saadan folkelig Spiseanstalt, der imidlertid kun bestod i faa Aar, 
men samtidig knyttedes han til den Virksomhed, der skulde give 
hans Navn blivende Betydning. I Maj 1856 udstedte han sammen 
med Professor A. Steen og Dispachør A. Wessely en Indbydelse til at 
stifte Forsørgelsesforeningen « Bikuben », og Aaret efter traadte denne 
i Virksomhed som Sparekasse samt Børne- og Alderdomsforsørgelses- 



Digitized by VjOOQIC 



Hellmann, TTufrv, Jul. 303 

Kasse med H. som Direktør. Her havde han endelig fundet den 
faste Stilling, som han saa længe havde kæmpet for, og € Bikuben* 
voxede imder hans dygtige Ledelse til en Institution af Betydning. 
Paa forskjellige Punkter rejste der sig dog stærk Modstand mod 
hans Administration, men han gjennemførte, hvad han vilde, og 
han saa Tallet paa de af « Bikuben* udstedte Sparekassebøger voxe 
til o. 200000, dens aarlige Omsætning til o. 155 Mill. Kr. og dens 
indestaaende Kapital til o. 30 Mill. Kr. Han blev en indflydelsesrig 
Mand, var fra 1863 — 73 Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræsenta- 
tion og stiftede endelig 1865 Foreningen « Fremtiden*, hvis Formaal 
var at sætte Aandens Arbejdere i Stand til «ved Produktet af deres 
vante Virksomhed* at erhverve en opsparet Kapital. Det var, som 
om H.s egen, nu tilbagelagte Kamp for at naa frem gav ham særlig 
Interesse for dette Foretagende, under hans livlige og ihærdige 
Ledelse voxede « Fremtiden* op til at faa en Kapital paa over 
288000 Kr. H. var en i vide Kredse anset og hædret Mand, da 
han efter nogle Aars Svagelighed døde 11. April 1881. — 24. Okt. 
1860 havde han ægtet Petra Jensine Georgine Lund (f. 24. Okt. 
1819), Datter af Justitsraad, Stiftslandinspektør Chr. Frederik L. og 
Inger Cathrine f. Madsen. 

IHustr.Tid. XXII, 365. Fremtideiis Nytaarsgave 1882. Erslew, Forf. Lex. 

C. Nyrop, 

Helm, Johan, 1599 — 1678, Kansler, Søn af Johan H. og Mar- 
grethe Tetens, født i Brunsbiittel i Ditmarsken 7. Nov. 1599, stu- 
derede ved flere tyske Universiteter og blev Lic. jur. i Jena 1627. 
Aaret efter blev han Raad hos Ærkebiskoppen i Bremen Johan 
Frederik og senere hos dennes Efterfølger, Hertug Frederik. Denne 
sendte ham 1645 til Stockholm for at virke for hans Gjenerhver- 
velse af Stifterne Bremen og Verden og gjorde ham efter sin 
Tronbestigelse som Konge i Danmark til Medlem af det slesvig- 
holstenske Regeringskancelli, der først havde Sæde i Flensborg, 
senere i Gliickstadt, og som spillede en stor Rolle baade ved Sty- 
relsen af Hertugdømmerne og som Kongens Raadgiver i det hele 
taget. 1661 blev han Vicekansler og 1665 Kansler. Han var 3 
Gange gift, nemlig med Margrethe Dippel, Anna Cathrine Gronow 
og Adelheid Cathrine Keller. 6. Juni 1678 døde han i Gliickstadt. 

Moller, Cimbria lit. I. / A, Fridericia. 

Helms, Jacob, f. 1824, Kunstarkæolog. H., Søn af Sogne- 
præst Søren Bagge H. (f 1857) og Nicolme Marie f. Zeuthen, blev 



Digitized by VjOOQIC 



304 . -^^»w, Jac, 

født i Sørbymagle 14. Marts 1824,' Student fra Frederiksborg 1842, 
theolog. Kandidat 1848. Allerede tidlig røbede H. stor Interesse 
for Middelalderens kirkelige Bygningskunst, en Interesse, der særlig 
fandt Næring, da han i 1850 blev ansat som Adjunkt i Ribe, hvis 
Domkirke som bekjendt staar i første Række blandt vore Kirke- 
bygninger fra den romanske Periode. Under sin næsten 2oaarige 
Lærervirksomhed paa nævnte Sted foretog H. med offentlig Under- 
støttelse Rejser saa vel her i Landet som i Tyskland for at studere 
den ældre Middelalders kirkelige Bygningskunst, og en Del af Ud- 
byttet fra Undersøgelserne her hjemme nedlagdes dels i «Ny kirke- 
hist. Saml.», dels i J. P. Traps Topografi af Slesvig, til hvilken han 
i 1864 meddelte et betydeligt Antal Kirkebeskrivelser. I 1869 blev 
H. kaldet til Sognepræst for Janderup-Billum i Ribe Stift, og Aaret 
efter udkom hans Hovedværk, Resultatet af mange Aars Studier: 
«Ribe Domkirken. Et værdifuldt Indlæg i Sagen om Roskilde 
Domkirkes Alder og Stil i Forbindelse med en skarp Kritik af 
Dr. theol. V. Rothes uheldige Angreb paa da afdøde N. L. Høyens 
Afhandlinger om dette Spørgsmaal ofifentliggjorde H. i 187 1 som 
et særligt lille Skrift. Som Anerkjendelse af H.s litterære Virk- 
somhed blev han i 1873 optaget som Medlem af det kgl. danske 
Selskab. I dette og det paafølgende Aar, i hvilket sidste H, for- 
flyttedes til Skjellerup-Ellinge paa Fyn, undersøgte han for Direk- 
tionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring bl. a. samtlige 
Kirker i Ribe Amt. Som H.s seneste Arbejde staar hidtil Indled- 
ningen til Værket over Rødding Herreds Kirker: «0m Nørrejyllands 
Granitkirker » (1884). Kultusministeriet har gjentagende søgt H.s 
Bistand ved Spørgsmaal vedrørende Restavrationer af vore kirkelige 
Monumenter, saaledes i 1882, da han blev Medlem af en Kommission 
til at gjøre Forslag om Ribe Domkirkes Restavration. H.s Arbejder 
som Helhed tagne høre til det værdifuldeste, vor Litteratur ejer paa 
dette Omraade. — I 1851 ægtede H. Anna Cathrine Sophie Bang 
(t 1^55) og 1^56 hendes Søster Ida Marie Sophie, Døtre af Konseils- 
præsident P. G. B. (I, 495). 

Hundrup, Stamtavle ov. Ol. Bangs Efterkommere. Elvius, Danmarks Prse- 
stehist. 1869—84 S. 451. y. B, Løffler. 

Helms, Johannes, f 1828, Forfatter. H., en Broder til fore- 
gaaende, er født 8. Nov. 1828 i Sørbymagle Præstegaard. Da han 
var 2 Aar gammel, blev Faderen forflyttet til Esbønderup og 
Nøddebo i Nordsjælland, og her, i Centrum for det da endnu 



Digitized by VjOOQIC 



Helms, Joks, ^05 

existerende Kulsvierliv, nød H. en glad Friluftstilværelse om Esrom, 
Søborg og i Gribskov. 1841 kom han i Frederiksborg Skole, hvor- 
fra han dimitteredes i 1847. Efter at have taget 2. Examen gjorde 
han Soldatertjeneste 1849 — 51 og erhvervede sig derved Sølv- 
korset; denne Periode af sit Liv har han paa en elskværdig, 
beskeden og lunerig Maade skildret i sin Bog « Soldaterliv i Krig 
og Fred» (1883, 3. Opl. 1889). Efter sin Tilbagekomst fra Felten 
fik han Bolig paa Regensen, og, som han med Liv og Lyst havde 
givet sig hen i Krigens Tildragelser, blev han nu efter dens Af- 
slutning en munter og frisk Deltager i Studenterforeningens og 
Regensens Liv i Tale og Sang; selv ydede han en Mængde værdi- 
ftilde og meget skattede Bidrag dertil; han var en Mester i at 
skrive en Vise, og mange af Øjeblikkets Fostre inden for den 
snævre Studenterkreds ere senere blevne almen Ejendom, saasom 
Sangen om Rigsdagsmanden, der var til Middag hos Kongen, om den 
svenske Konstabel fra Sverige, om Prins Ferdinand o. fl. — I 1856 
blev han filologisk Kandidat, og 6. Avg. 1857 ægtede han den 
iSaarige Marie Sophie Hansen (f. 26. Dec. 1838), Datter af Vexe- 
lerer H. P. H. (VI, 633). Fra Sept. 1856 til Febr. 1864 var han 
Kollaborator ved Domskolen i Slesvig, hvor Undervisningssproget 
var Tysk. Her ovre fra udgav han i 1859 « Nogle Vers», der samle 
Minderne om hans Deltagelse i Krigen og om tdet rige og be- 
vægede Liv, han som Student førte paa Regensen, i Studenter- 
foreningen og i en udvalgt Kreds af trofaste Venner ». Det var 
Tyskerne, som fordreve ham fra hans Gjeming i Slesvig; nu privati- 
serede han i Kjøbenhavn og udgav her i 1866 «Et Par Digte og 
Viser», hvori han havde gjenoptaget flere af dem i hans forrige, 
nu udsolgte Samling. 12. Okt. 1867 overdrog Martin Hammerich 
ham Borgerdydskolen paa Christianshavn. Ved sin Skoles Hun- 
dredaarsjubilæum 1887 blev han Professor. Ved denne Lejlighed 
udgav han c Borgerdydskolen paa Christianshavn i dens Barndom 
og Ungdom, 1787 — 1837 ». 1893 flyttedes Skolen til en af ham 
opført tidssvarende Bygning i Helgolandsgade. I 1888 udgav han 
€ Fortællinger og Digte, Sange og Viser », denne Gang (paa nær 
nogle enkelte Undtagelser fra 1848 — 50) en Samling Minder om Krigen 
1864, om det Studenterliv, han efter den Tid atter havde taget 
virksom Del i, samt om Skole- og Familielivet. En af hans Stu- 
denterkomedier, « Kjærlighed og Statistiks, er senere gaaet over til 
Folketheatret, og det kgl. Theater opførte i 1878 hans Lystspil paa 
rimede Vers «Et ungt Menneske ». Desuden har han leveret Bidrag 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 20 

Digitized by VjOOQIC 



3o6 ffelmSf Joks, 

til forskjellige Samlinger, saaledes til en Del Aargange af «Bømenes 
Juleroser*. 

I Indledningsdigtet til sin sidste Samling Fortællinger og Digte 
?iger H. selv, at han ikke fødtes med Digterpatent, men at det 
gode Humør var alt, hvad der stod i hans Muses Butik; selv har 
han ikke villet gjøre sig offentlig gjældende som Poet, men andre 
have kaldt ham frem. Denne Fordring fra Publikums Side er ikke 
underlig; thi i hans Digterindividualitet er der saa megen Ærlighed, 
Naturlighed, Djærvhed og dog Godmodighed, saa meget Lune og 
Frisind, at Samlivet med ham altid er oplivende og velgjørende; 
til sin sidste Stund synes han at skulle være den unge, friske og 
glade Student. Men at han ogsaa er anerkjendt som et dygtigt 
og nyttigt Samfundsmedlem, fremgaar blandt andet deraf, at han i 
1892 blev valgt til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn. Nic. Bøgh, 

Helper, Johan Wilhelm, 1778 — 1861, Veterinær. H., der 
var født 15. Juli 1778 i Rethmar i Fyrstendømmet Lyneborg og 
havde studeret ved Veterinærskolen i Hannover, blev 1799 ansat 
som Dyrlæge ved Livregiment Dragoner i Itzeho. 1800 under- 
kastede han sig Dyrlægeexamen i Kjøbenhavn, og 1804 blev han 
ansat som « Dyrlæge » ved den danske Veterinærskole, d. v. s. som 
Hjælper for den kliniske Isærer, men han har uden Tvivl som saa- 
dan haft en væsentlig Andel i den kliniske Undervisning og i 
Hovedsagen bestyret Skolens ambulatoriske Praxis. I de mange 
Forsøg, som E. Viborg paa den Tid anstillede over Virkningen af 
forskjellige Lægemidler og Kurmethoder, ses H. at have taget virk- 
som Del, og hans Navn er knyttet til et Par smaa Opfindelser paa 
det operative Omraade. 1813 forlod han Veterinærskolen, i det 
han blev ansat som «Kur-, Beslag- og Rejsesmed* i den kgl. Stald- 
etat, i hvilken Stilling han virkede til sin Død, 23. Dec. 1861. Han 
synes at have besiddet ualmindelig stor praktisk Dygtighed og i sit 
lange, virksomme Liv at have erhvervet sig megen Anseelse og 
Agtelse. Han havde 2 Sønner, som bleve Dyrlæger, den ene i 
Sverige, den anden i Rusland. B, Bang. 

Helsengreen, Andreas Frederik, 1827 — 90, Skuespiller. H. 
blev født 13. Okt. 1827 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Jens Waage H., 
var Skræddermester. Han sattes i Blikkenslagerlære, blev Svend, 
spillede Komedie i 1848, først i Søetatens dramatiske Forening, 
senere paa Theatret i Kannikestræde, og optraadte 1854 paa Tivolis 



Digitized by VjOOQIC 



Helsengreen, Andr. Fred, ^07 

aabne Theater. Efter Sommeren 1855 engageredes han af E. Bøgh 
til Kasino og virkede her til 1862, da han gik til Folketheatret, 
som han igjen forlod 1867 for at vende tilbage til Kasino. Her 
forblev han saa, indtil han 1884 fulgte med Th. Andersen til Dag- 
martheatret. H.s første Rolle paa Kasino var som Bondekarlen 
Claus i « Talismanen*, uden at dette dog var nogen egentlig De- 
but, og han, der i Tidens Løb udviklede sig til en meget afholdt 
Komiker, der havde sin Styrke i at opfinde pudsige Figurer, hvilke 
han udstyrede med mange karakteristiske Smaatræk, fik efterhaanden 
et meget betydeligt Repertoire saa vel i Vaudevillen og Sangspillet 
som Komedien og Dramet. Blandt hans mest fremtrædende Roller 
kan anføres: Abel i «Et Uhyre », Banditten Pietro i « Røverne*, 
Geronte i Regnards « Testamentet*, Skomager Tokkerup i «En 
Spurv i Tranedans*, Passepartout . i c Jorden rundt i 80 Dage*, 
Klokkeren i «Alt for Fædrelandet* og Bogholderen i «Fromont jun. 
& Risler sen.*. Han optraadte sidste Gang i Dec. 1887 paa Dag- 
martheatret og døde i. April 1890. — H. ægtede 28. Okt. 1853 
Wenzeline Hansine Marie Stripp. Deres Søn Frederik Albert H., 
f. 3. Jan. 1856, optraadte første Gang 18. April 1872 paa Kasino 
og har med Undtagelse af Sæsonerne 1887 — 89, i hvilke 2 Aar 
han var ved det kgl. Theater, virket ved Kasino som komisk 
Skuespiller og Sceneinstruktør. Edgar Collin. 

Helsted, Axel Theophilus, f. 1847, Figurmaler. A. H., Søn 
af nedennævnte Professor Fred. Ferd. H., er født i Kjøbenhavn 
II. April 1847. Sin første Uddannelse fik H. hos Faderen, blev 
16 Aar gammel Elev af Kunstakademiet, vandt den lille Sølv- 
medaille 1864 og fik Afgangsbevis som Maler allerede 1866, kun 
19 Aar gammel. 1869 rejste H. til Paris, hvor han opholdt sig 
omtrent et Aar, men tvungen af Belejringen maatte han forlade 
Byen og tog til London, hvorfra han over Kjøbenhavn og Berlin 
begav sig til Rom. Under sit Ophold der nede opnaaede han 
Akademiets Stipendium for 2 Aar. I Rom lærte H. Frøken Emilie 
Augusta Wolff, Datter af Justitsraad Niels W., at kjende, blev viet 
til hende 1874 i Kjøbenhavn og drog derpaa med sin Hustru til 
Italien, hvor de forbleve til 1879. Efter sin Hustrus Død (24. Okt. 
1886) foretog H. 1887 en Rejse til Holland og Belgien og 1890 med 
Hjælp af det Anckerske Legat en Rejse til Palæstina. 1887 blev 
han Medlem af Akademiet, 1892 fik han Titel af Professor. 

H. udstillede første Gang 1865 (en Karton: cUffes Kamp med 



Digitized by VjOOQIC 



3o8 HelsUd, Axel Theophilus, 

de 2 Tyskere paa Øen i Ejderen*) og har siden været næsten 
stadig repræsenteret paa de aarlige Udstillinger, hvor hans Arbejder 
stedse vække megen Anerkjendelse og berettiget Opsigt. De ud- 
mærke sig ikke blot ved fortrinlig Tegning, omhyggelig Udførelse 
og Æmnemes Mangfoldighed, men røbe tillige den i aandelig Hen- 
seende fint dannede Kunstner. Som Bevis paa Æmnemes Mang- 
foldighed skal her blot nævnes det yndefulde Billede «En lille Pige 
med sine Dukker » (udst. 1882), det ved sin dybe P'ølelse saa gri- 
bende Arbejde «To Sønner ved deres Moders. Dødsleje* (1883) og 
den med næsten grotesk Humor fremstillede « Paris' Dom» (1885). 
Gjennem mange af H.s Arbejder udtaler sig en fin Ironi, der ofte 
stiger til en næsten snærtende Satire. I cByraadet* (1885, ejes af 
Hamborgs Malerisamling) er saaledes med megen Finhed givet de 
forskjellige Nuancer i Vigtighejien og Selvgodheden hos Raadets 
Medlenmier, lige fra den stormægtige Borgmester og nogle af Kjøb- 
stadens Matadorer ned til de mere jævne Borgere, og i «En Fore- 
læsning for Damer* (1888) er de allerede noget afblomstrede Frø- 
keners Begejstring over den fade, selvbehagelige unge Theologs 
Foredrag fremstillet med meget Lune. Ogsaa «En Deputatiom 
(1893) er et fortræffeligt Billede. — Ved sine mange fortrinlige 
Arbejder vil H. stedse indtage en fremragende Plads 1 den danske 
Kunst. H. R, Baumann. 

Helstedy Carl Adolph » f. 1818, Sanglærer og Komponist. 
Carl H. blev født 4. Jan. 1818 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, 
Siger H., var Valdhomist ved Livjægerkorpset; Moderen hed Elisa- 
beth f. Stendrup. I sin Barndom lærte han af sin Onkel Joseph 
Frøhlich, en Broder til Komponisten, at spille paa Fløjte, hvori han 
videre uddannedes af Kapelmusikus Niels Petersen og blev en af 
dennes dygtigste Elever. Efter allerede i flere Aar at være optraadt 
som Solist ved Koncerter blev han ansat i Kapellet 1837. Da han 
imidlertid tillige besad en god Sangstemme, fik han Lyst til at 
uddanne sig som Sanglærer, og efter at han med offentlig Under- 
støttelse i 1840 havde tiltraadt en Rejse til Udlandet, under hvilken 
han i Leipzig gjorde Mendelssohns og Schumanns Bekjendtskab og 
besøgte Prag og Wien, tog han til Paris for at søge Undervisning 
hos den berømte Garcia. Hos denne, som modtog ham med stor 
Velvilje og viste den unge Mand den Fortrolighed at lade ham, 
der besad gode theoretiske Kundskaber, gjennemse og rette sine til 
Undervisning bestemte Arbejder, gjennemgik han et Kursus i den 



Digitized by VjOOQIC 



Helsted, Carl Adolph, ^og 

nyere Sangmethode. Siden sin Hjemkomst i 1842 har han i Aarenes 
Løb først privat og senere for offentlig Regning uddannet en Mængde 
Sangelever for det kgl. Theater, indtil han efter H. Rungs Død 
(187 i) blev ansat som virkelig Syngemester ved dette, ved hvilket 
han siden 1869 ogsaa havde virket som Koncertmester; i 1884 afgik 
han med lltel af Professor. Fra 1867 har han været Lærer i Sang 
ved Musikkonservatoriet og blev ved Gades Død (1890) Medbestyrer 
af dette. 26. Maj 1849 ægtede han Frandska Marie Christiane 
Hagen (f 1878), Datter af Kapitajn og Vinhandler Frants Peter H. 

I 1840 konkurrerede H. med sin Ven N. W. Gade, C. J. Han- 
sen o. a. til den af Musikforeningen udsatte Præmie for en Koncert- 
ouverture og erholdt et hæderligt Accessit. Under sin Udenlands- 
rejse skrev han i Wien i Sommeren 1841 en Strygekvartet i Es-Dur 
og syslede fremdeles en Del Aar med Kompositioner. I Musik- 
foreningen er opført af ham Symfoni Nr. i i D-Dur (komp. 1842), 
tidyllisk Symfoni* Nr. 2 i F-Diu: (komp. 1844), Pianokvartet i Es-Dur 
(komp. 1844) og € Liden Kirsten » for Sopransolo, Kor og Orkester 
(komp. 1851). I Trykken ere forskjellige Sanghæfter udkomne, der- 
iblandt et Hæfte tyske Sange (Op. i), der omtales rosende i Schu- 
manns efterladte Breve. — Hans Søn Gustav Carl H,, f. 30. Jan. 
1857, er Organist ved Jesuskirken i Valby og siden Jan. 1892 Lærer 
i Theori ved Musikkonservatoriet. Han har skrevet flere større 
Kompositioner, bl. a. en Symfoni, en Klavertrio og en Decet 
(Op. 18). 

Ersiew, Forf. Lex. Schytte, Musiklex. $. A. Æ. Hagen. 

Helstedy Edvard Mads Ebbe, f. 1816, Komponist. Edvard H., 
Broder til ovennævnte Carl A. H., er født i Kjøbenhavn 8. Dec. 
1816. Han uddannedes som Violinist og ansattes i det kgl. Kapel 
1838, hvor han efter at have virket en Række Aar som Orkester- 
medlem i 1863 blev ansat som Koncertmester og Repetitør, men 
allerede i 1869 af Helbredshensyn tog sin Afsked. Som alsidig 
dannet Mand og som dygtig Lærer i Theori har han haft en ud- 
strakt Virksomhed og bl. a. i en Række Aar (1869 — 90) været Lærer 
i Pianosammenspil ved Musikkonservatoriet. Som Komponist har 
han skrevet en Del Ungdomsarbejder, navnlig Sange, hvoraf dog 
kun ét Hæfte er udkommet, og en i Musikforeningen udført Or- 
kesterbearbejdelse af Fr. Schuberts symfoniske cDuo* for 4 Hænder, 
men ellers væsentlig arbejdet i Theatrets Tjeneste, i det han har 
skrevet Musikken til følgende Balletter af Bournonville: cTorea- 



Digitized by VjOOQIC 



3IO Belsted, Edv, Mads Ebbe, 

doren» (1840), « Napoli » — sammen med Gade og Paulli — (1842), 
«Kirsten Pib (1845), «Ciamle Minder* (1848), «Psyche» (1850) og 
« Blomsterfesten i Genzano* — sammen med Paulli — (1858); flere 
af disse have opnaaet et betydeligt Antal Opførelser. I Manuskript 
ligger udarbejdet et Værk, bestaaende af en Række tonologiske og 
rhytmiske Studier og bestemt for unge Musikere, navnlig Lærere. 
16. Maj 1846 ægtede han Elinore Louise Augusta Seydel, Datter af 
Forpagter Johann Elias Gottlob S. 

Erslew, Forf. Lex. Schtttte, Musiklex. Q^ SU Bricka. 

Helsted, Frederik Ferdinand, 1809 — 75, Maler og Tegnelærer, 
var Søn af Skomagermester Johan H. og Ane Marie f. Salathee og 
født i Kjøbenhavn 18. Marts 1809. Han skulde først have været Mu- 
siker, men da han var for svag til at blive Spillemand ved Hæren, 
maatte han arbejde i Faderens Haandværk, indtil det lykkedes 
ham at komme i Malerlære og besøge Kunstakademiet. Her vandt 
han begge Sølvmedailler og en Pengepræmie for Modelfigujrer 
(1834 — 37). Imidlertid udstillede han nogle Arbejder og ægtede 
II. Avg. 184 1 Anna Christine Vilhelmine Olsen. Strax efter rejste 
han udenlands i det Haab senere at opnaa Rejseunderstøttelse, men 
det lykkedes ikke, og under de vanskeligste Forhold tilbragte han 
o. 3V« Aar i Udlandet. Efter Hjemkomsten besluttede han paa 
Eckersbergs Raad at oprette en Tegneskole (1845), som han, med stor 
Energi forenet med mild Elskværdighed, ledede i næsten 30 Aar, 
indtil hans stadig svage Helbred nødte ham til at nedlægge Skolen, 
et Par Aar før han døde, 10. Dec. 1875. Den blev under hans 
Hænder den betydeligste Tegneskole i den Tid i Kjøbenhavn, og 
ikke faa Kunstnere have modtaget deres første kunstneriske For- 
beredelse der. Han har udstillet fra 1833 — 49 Portrætter og Genre- 
billeder. 

Weilbach, Konstnerlex. J%. WtWxich, 

Helt» Nicolai, — 1667, Admiral, var født i Ditmarsken. Han 
skal have tjent paa den spansk-nederlandske Raade 1652 og kom 
2 Aar efter i dansk Tjeneste som Kapitajn paa Flaaden. 1656 blev 
han Medlem af Admiralitetet og var i Efteraaret s. A. Viceadmiral 
paa den til Østersøen sendte Flaade. Under Kjøbenhavns Belejring 
udmærkede han sig særlig i Avg. 1658 ved at erobre flere svenske 
Skibe, der vilde sætte Folk over til Amager, og havde i Marts 
1659 en heldig Fægtning med Fjenden under Langeland. Efter 



Digitized by VjOOQIC 



HeU, Nic. 311 

Freden virkede han ivrig paa Holmen; han skal have følt sig 
forurettet ved Cort Adelers Udnævnelse til Admiral 1663 og have 
tænkt paa at tage sin Afsked, men opgav dog dette. Under Krigen 
med England 1666 blev han sendt til Nordsøen med en Eskadre, 
men led Skibbrud og reddede sig med Nød og næppe til Bergen. 
I Juli 1667 var han atter beredt til at gaa til Søs, men blev bragt 
syg i Land og døde 7. Avg. 

Personalhist Tidsskr. 2. R. III, 273. Bruun, Curt Adelaer S. 188. 

J, A. Fridericia. 

Helty Vilhelm, — 1724, Digter, Finansdeputeret, maa være 
født 1650 eller lidt senere, maaske i Kjøge, og antyder selv, at 
han som saa mange studerende paa den Tid har prøvet trange 
Kaar. Imidlertid træffe vi ham allerede 1676 i Gesandten Just 
Høgs Følge ved Fredsunderhandlingeme i Nimwegen, rigtignok i 
den beskedne Stilling som Kopist. Gjennem en Samling franske 
Breve (Ny kgl. Sml., Fol., 1323) fra Vicekansleren i danske Kancelli 
Michael Wibe til H. kunne vi dernæst følge denne paa Rejser i 
Tyskland, Frankrig, Italien, England og Holland 1682 — 88 som 
Hovmester for den unge Vincents Lerche (senere Gehejmeraad og 
Overceremonimester, f 1742), der var forlovet med Wibes Datter. 
Han blev aabenbart behandlet med større Hensyn, end en Hov- 
mester den Gang almindelig nød, og udnævntes endnu under sin 
Fraværelse 1688 til Assessor i Rentekammerkollegiet. 1699 ansattes 
han i den nyoprettede Post som Maitre des requétes i danske Kan- 
celli, under hvilken alle Ansøgninger sorterede, dog uden direkte 
Referat til Kongen. Dette Avancement skyldte han sikkert sit For- 
hold til Familien Wibe, i det Michael W.s Søn Ditlev lige før var 
bleven Kancelliets. Oversekretær. Snart efter blev H. Justitsraad, 
1713 Etatsraad, gik 17 19 atter over i Rentekammeret som Finans- 
deputeret, adledes 1720 og døde 16. Jan. 1724 som Konferensraad. 
Omtr. 1720 ægtede han Anna Joachima Starup (f. 1682), Datter af 
Amtsforvalter, senere kgl. Køkkeninspektør, S. (f 1699). Som Enke 
var hun med 3 Døtre 1748 bosat i Landsbyen Rerslev i Løve 
Herred, som det synes i tarvelige Kaar. 

I sin Digtning staar H. paa Overgangen fra det 17. til det 
18. Aarhundredes Digterskole. Han oversatte 5 poetiske Fortællinger 
og kortere bibelske Læredigte af den i sin Tid højt ansete Hol- 
lænder Jacob Gats' store Samling «Trou-Ringh» (d. e. Bruderingen, 
1637), vistnok gjennem Tysk og temmelig frit behandlede. 2 af dem, 



Digitized by VjOOQIC 



312 HeU, Vilh, 

« Grund-Ægteskab . . . mellem Adam og Eva> og < Ægteskab mellem 
en Mand og to Koner, hvor Jacob faar Lea og Rachel*, vare alle- 
rede 1653 og 56 oversatte af Søren Terkelsen, uden at det spores, 
at H. har kjendt denne sin Forgænger, der i det hele er nok saa 
jævn og naturlig. I temmelig stive og opstyltede Alexandrinere ere 
ogsaa H.s fleste Lejlighedsdigte: i Anledning af Landmilitsens Op- 
rettelse, Vornedskabets Ophævelse (Samtale mellem en skaansk og 
en sjællandsk Bonde, i virgiliansk Eklogform, 1703), Frederik IV's 
Norgesrejse 1704, Storkansler Reventlows Død 1708, Bremens Erob- 
ring 1717 o. fl. Betydeligere er den lange Satire <Aut insanit, aut 
versus facit» (i6go), en Klage over, at Sandhed er ilde hørt og Sa- 
tiren forhadt, hvor H. viser sig som en let Rimer i gammeldags 
jævn, undertiden plump Tone, ogsaa gammeldags snakkesalig og 
langtrukken. De kulturhistoriske Træk og ret veltrufne Tidstyper, 
Lejlighedspoeter, Arkæologer, Barselsladder osv., der ofte minde 
om Holberg, overgros rent af uvedkommende Exkurser og Re- 
flexioner. Allegori og Mythologi. I mere moderne Aand og næsten 
i Spectatorstilen giver han i den kortere Satire clrus* (efter Navnet 
paa den forslugne Betler i Odysseen) en enkelt Karaktertegning af 
en kjøbenhavnsk Praler og Snyltegjæst, der har Træk til fælles 
med Holbergs «Don Ranudo ». 

De af H.s Digte, der bestemt vise over imod en nyere Smag, 
ere Oversættelser, hvor han er en af de første, der hos os vende 
sig til romansk i Steden for tysk eller klassisk Poesi og tillige fra 
Alexandrineme til lettere Versformer. Den moderne lyriske Hyrde- 
tone begynder at afløse Lære- og Lejlighedsdigtet i hans Bearbej- 
delse af nogle Scener fra Guarinis berømte Hyrdespil c Pastor fido», 
til Dels dog endnu i Alexandrinere, samt i Oversættelsen af nogle 
Digte af Mad. Deshouliéres, deriblandt Idyllen «Les moutons ». 

H. besidder ingen fremtrædende Ejendommelighed som Digter. 
Naar han aabenbart i sin Tid var skattet og endnu roses af Kunst- 
dommere som J. E. Schlegel og Luxdorph, er det især paa Grund 
af den farlige Evne til at rime let, som saa ofte fører til at sætte 
Ord i Steden for Tanker. Hans Digte bleve først samlede efter 
hans Død ved H. H. (Historikeren og Statistikeren Hans de Hofman); 
men denne Samling, « Kuriøse poetiske Skrifter » (1732, optrykt 1759), 
er langtfra ftildstændig; adskillige flere findes i Verssamlinger og i 
Haandskrift eller tillægges ham i Følge sandsynlig Gisning. Saa- 
ledes den opsigtvækkende Satire « Adelens Oprindelsen (171 1), som 
længe gik under Rostgaards Navn og fremkaldte en poetisk Pole- 



Digitized by VjOOQIC 



HeU, VUh. 313 

mik, men som vistnok er bearbejdet fra Fransk af H., der maaske 
ogsaa selv har skrevet Svaret paa den. 

Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunst III, 58. IV, i ff. Medd. fra 
Geh.-Ark. 1886—88. Paludan, Renaissancebevægelsen i Danm. Lit. S. 188. 204. 
324. 35^. Bruun, Fr. Rostgaard I, 194 ff. II, 46. J, Paludan, 

Heltzen, Christian Ernst, 1745 — 1825, Berghauptmand, er 
født 12. Sept. 1745 i Kjøbenhavn. Hans Fader var Deputeret i 
Rentekammeret, Konferensraad Poul H. (f. 17 11 f 1772), Moderen 
var Karen f. CoUett (f. 1725 f 1785) af en rig norsk Kjøbmands- 
familie. Forældrene vare meget velhavende og ansete, og H. gjorde 
hurtig Karriere ad Embedsvejen. Kun 19 Aar gammel blev han 
1764 Assessor auscultans ved Oberbergamtet i Kongsberg og fik faa 
Aar efter et kgl. Stipendium til en Udenlandsrejse for at studere 
Bjærgvidenskaben. 177 1 blev han Oberbergamtsassessor og 1788 
Berghauptmand og Bergamtsforvalter nordenfjælds. 1777 var H. 
bleven Justitsraad, 181 1 Etatsraad og afgik 18 12 fra sit Embede 
som Konferensraad. H. var Medlem af Videnskabernes Selskab i 
Throndhjem og beklædte 1797 — 1818 Stillingen som Selskabets 
Bibliothekar. Som saadan har han «dels selv skrevet, dels med 
største Flid og Omhyggelighed gjennemgaaet Materialerne til den 
af R. Nyerup redigerede Katalog over Selskabets Bøger og Haand- 
skrifter». Aabenbart stærkt paavirket af T. O. Bergmann har H. 
skrevet en mindre Afhandling i «Det norske Vidensk. Selskabs 
Skrifter* (I, 1798): « Geologiske og deraf anledigede andre Betragt- 
ninger ». Heri gives i et svulmende Sprog et ret tydeligt Billede 
af Datidens Anskuelser om Jordens Bygning, og Opmærksomheden 
henledes paa Strandlinjens Forskydning. H. ses desuden at have 
haft Interesse for « Urter, Græs- og Lav- eller Mosarter anvendelige 
i Nødsfald til Menneskers Føde» (Throndhjem 1805). Han døde 
24. Marts 1825 i Throndhjem. Han ægtede 22. Avg. 1772 Anne 
Christine Haxthausen (f. 1743 f 1815), Datter af ovfr. (S. 176) nævnte 
Generalmajor Fred. Gottschalck H. 

Halvorsen, Norsk Forf. Lex. Nyerup, Lit. Lex. X. Rørdam, 

Heltzen, Eugenhis Sophus Ernst » f. 1818, Amtmand og 
Minister. H., født 2. Dec. 1818 i Kjøbenhavn og Søn af daværende 
Kapitajn i Artilleriet Chr. Ludv. Gust. H. (f. 1787 f 1855, en Søn 
af foregaaende) og Marie Elisab. f. Komtesse Knuth (f. 1789 f 1865), 
blev 1835 Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og 1840 jurid. 
Kandidat samt Hoijunker. 1843 blev han Protokolsekretær i Højeste- 



Digitized by VjOOQIC 



314 Beltzen, Eugenius Soph. Ernst, 

ret, 1845 Kammerjunker og 1846 Avskultant i Rentekammeret og 
var som saadan flere Gange konstit. Amtmand, bl. a. Stiftamtmand 
i Aalborg Okt. 1846— Juli 1847. I Dec. 1848 blev H. Sekretær hos 
Indenrigsministeren og i Sept. 1849 tillige Kommitteret, men efter 
Slaget ved Isted i Juli 1850 blev han (fra først af som konstitueret) 
Amtmand over Aabenraa Amt samt kort efter ogsaa over Als og 
Ærø. For at vinde Fodfæste i Befolkningen kjøbte han 1854 de 
store adelige Godser Søgaard og Aartoft i Lundtoft Herred (med 
o. 2400 Indbyggere og efter Bøndergodsets Afløsning med 2200 Tdr. 
Land). Han blev ogsaa 1856 valgt til Medlem af Rigsraadet, hvor 
han sluttede sig til det konservative Helstatsparti og bl. a. aflfattede 
dettes Erklæring i Okt. 1859 imod Fællesforfatningens Ophævelse 
for Holsten og Lauenborg; ligeledes stemte han 1858 imod Kjøben- 
havns Søbefæstning og 1863 imod Novemberforfatningen samt til- 
raadede indtrængende Kongen at kalde denne tilbage for at und- 
gaa den truende Krig og Monarkiets Opløsning. Under Krigen 
1864 forblev H. i sit Embede, indtil han 28. Juni, Dagen før Alses 
Indtagelse, blev afsat og ud\dst af Landet som mistænkt for at 
have staaet i Forbindelse med den danske Hær. 

Da han var kommen til Kjøbenhavn, fik han 8. Juli det Hver\' 
at danne et nyt Ministerium imder C. Moltkes Forsæde; men dets 
Sammensætning blev helt anderledes, end han havde ønsket, og 
kun ugjæme overtog han Justits- og Kultusministerieme i Steden 
for Indenrigsministeriet, der var ham tiltænkt, og som allerede 2 
Gange tidligere var blevet ham tilbudt (af Bluhme 1852 og af Bang 
1856). Hans politiske Fortid og hans udpræget royalistiske Hold- 
ning, der ogsaa kom til Syne imder Straffelovens Behandling i 
Rigsdagen, vakte hos det national-liberale Parti Mistanke om, at 
han vilde bruge Helstatens Ophør til at indføre Enevælde paa 
Fællessagemes Omraade og derved fremtvinge Indskrænkninger i 
Grundlovens Friheder. H. vilde tvært imod skyde Rigsraadet til 
Side som unaturligt efter Hertugdømmet Slesvigs Tab og gjenoprette 
Juni-Grundloven i dens fulde Myndighed, kun med nogle mindre 
Ændringer, i det han haabede derved at vinde Landbefolkningens 
Hengivenhed for det nye Kongehus. Samtidig ønskede han ved 
at afskaffe Embedsmændenes politiske Valgbarhed at lamme det 
national-liberale Parti, mod hvilket han nærede Uvilje og Mistro. 
Denne gjorde ham i Jan. 1865 til Ofler for en Intrige, i det J. J. 
Hansen (s. ovfr. S. 9) for at opnaa Tilladelse til et nyt Ophold 
i Paris tilbød at overgive H. Breve fra flere af Partiets fremragende 



Digitized by VjOOQIC 



Heltzen, Eugenius Soph. Ernst. xi^ 

Medlemmer af foregivent statsfarligt Indhold, men siden forstod at 
give det Skin af, at H. med Løfte om et Dommerembede havde 
villet lokke ham til at forraade sine politiske Meningsfæller. 7. Marts 
rettedes i cFædrelandet* et heftigt Angreb paa H., og senere stil- 
ledes Forespørgsler om Sagen baade i Rigsraadets Landsting og 
Rigsdagens Folketing. Da H. ikke erkj endte Rigsraadets Myndig- 
hed i dette Spørgsmaal — han var jo Minister for Kongeriget — , 
svarede han kun som Medlem af dets Landsting paa de haarde 
Bebrejdelser, der fremsattes af de national-liberale Ledere; men de 
andre Ministre, som med Undtagelse af General Hansen vare uenige 
med H. om den almindelige Politik, grebe Lejligheden til at styrte 
ham, i det de bag hans Ryg forlangte deres Afsked for at afnøde 
Kongen hans Afskedigelse. H. undlod derimod af Hensyn til sine 
Kolleger at give Rigsdagens Folketing fuldstændig Oplysning om 
Forholdet og nøjedes med at henvise til en nærmere Undersøgelse. 
Ved denne Adfærd lykkedes det at faa H. fjæmet 30. Marts, og 
hans Forventning om at blive Minister igjen i Foraaret 1865 sammen 
med Grev Frijs gik ikke i Opfyldelse. Derimod godtgjordes det 
under en Retssag imod Redaktør C. Bille, at de Sigtelser, som 
havde medført hans Fald, vare usande (jvfr. H.s Skrift: «Kopist 
J. J. Hansens Klage over mig som Justitsminister*, 1868), og en 
Tillidsadresse i Febr. 1869 fra de ledende Mænd i Aabenraa og 
Omegn gav ham yderligere Oprejsning. I April s. A. blev han 
Stiftamtmand i Fyn. 185 1 var han bleven Kammerherre, og 1882 
fik han Danebrogsordenens Storkors. — H. ægtede 1849 Catharine 
Elisabeth Stemann (f. 1830), Datter af Stiftamtmand Chr. L. S. 

Taubcr og Nielsen, Embedsmænd i Aalborg S. 80. Emil Elberling, 

Helvad, s. Heldvad. 

Helveg, Hans Friedrich, f. 1816, Præst, er en Søn af 
Distriktskirurg, Dr. med. Hans Zacharias Helweg og Anna Eisabe 
f. Wendt. F. H. blev født i Bordesholm 10. Sept. 1816, og efter at 
have besøgt Skolerne i Odense og Slesvig gik han til Kiel, hvor 
han blev Student 1833. Efter nogen Vaklen mellem det juridiske 
og det theologiske Studium bestemte han sig for det sidste og 
rejste 1836 til Erlangen, hvor især den unge Privatdocent J. C. K. 
Hofrnann fik Betydning for hans aandelige Udvikling. 1839 under- 
kastede han sig i Gottorp den Examen, der aabnede Adgang til 
præstelig Virksomhed, og allerede før han blev Kandidat og i Kandidat- 
aarene havde han, som Lærer paa Lammehave i Sønder Højrup Sogn 



Digitized by VjOOQIC 



2i5 Helveg, Ham Fried. 

paa Fyn, holdt Bibellæsninger i Kirke og Skole, der havde gjort et 
saa stærkt Indtryk paa de opvakte, at hans Navn endnu mindes med 
Tak i den Egn. 1842 blev han, under Sognepræsten Mag. Fr. Hamme- 
richs Sygdom, paa eget An- og Tilsvar Kapellan for Starup og 
Nebel i Ribe Stift, og der samlede han hver Søndag store Skarer 
fra nær og fjæm om sin Prædikestol. Da Hammerich 1843 fore- 
løbig opgav sin præstelige Virksomhed, stod H. atter ledig paa 
Torvet. 1845 holdt han ved det nordiske Studentermøde i Ride- 
huset en Tale for Helsingforses Universitet, der indviklede ham i 
en Generalfiskalsag, som dog endte med hans Frikjendelse. 1846 
blev han Forstander for Rødding Højskole, og 1848 — 49 gjorde 
han Felttoget med som Feltpræst. Under Vaabenhvilen 1850 blev 
han konstitueret først som Diaconus, siden som Hovedpræst ved 
vor Frue Kirke i Haderslev, men for at undgaa en i politisk 
Henseende lidet ønskelig Valghandling lod han sig foreløbig nøje 
med at blive fast ansat som Diaconus. 1856 blev han dog igjen 
Hovedpræst, og som saadan virkede han, indtil han 1864 blev afsat 
af Preusserne. Efter sin Afsættelse tog han til Kjøbenhavn, hvor 
han sysselsatte sig med Studier og litterære Arbejder, blandt andet 
med Udgivelsen af det politiske Ugeblad «Danmark» (1864 — 65). 
Da han Palmesøndag 1867, sammen med Fr. Hammerich, havde 
gaaet for Borde ved den Altergang i Vartov Kirke, ved hvilken 
Grundtvigs Sindssygdom kom til Udbrud, lod den daværende Kirke- 
minister (Rosenøm-Teilmann) ham vide, at han indtil videre ikke 
kunde vente præstelig Ansættelse, men efler Ministerskiftet blev 
han, endnu 1867, udnævnt til Præst i Kjøbelev paa Laaland, i 
hvilket Embede han siden har virket, efter 1886 tillige som Stifts- 
provst for Laaland-Falsters Stift. 

H. har i Aarenes Løb udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed, 
der dog ikke har vundet megen Paaskjønnelse hos den store Læse- 
verden, fordi hans Skrifter i Regelen trænge til en delisk Udtyder. 
I kirkelig og kristelig Henseende var Grundtvig hans Udgangs- 
punkt, men Haand i Haand med Paavirkningen fra ham gik Paa- 
virkningen fra Hofmann. Begge disse Mænd havde tidlig aabnet 
hans Blik for Forholdet imellem Kristendommen og Historien soeq 
det, hvorigjennem « Kristendommens Herlighed oplukkes til Aandens 
Bekræftelse », og han viser sig ikke sjælden som en aandfiild Discipel 
af sine to aandrige Mestre. Men ogsaa disses Skyggesider haj- 
han taget i Arv. Hans Prosa kan være dunkel som Grundtvigs 
dunkleste Digte, og hans Stil lige saa knudret og kunstlet som 



Digitized by 



Google 



Helveg, Hans Fried, ^ly 

Hofmanns mest indviklede Perioder. 1855 — 62 udgav han et stort 
Værk i 3 Bind: «Spaadommene eller Gud i Historien », 1856 
« Parabel og Offer, eller Natursymbolik », og i det af Dr. Kaikar 
udgivne Bibelværk oversatte og fortolkede han flere af det gamle 
Testamentes historiske Bøger, Salmerne, de smaa Profeter, de pau- 
linske Breve og Johannes' Aabenbaring. Som Profetien har været 
den ene Pol i hans Forfatterskab, har Historien været den anden. 
1878 — 82 udsendte han under Titelen: « Frimenighed og Apostelskole* 
en kirke- og kulturhistorisk Skildring, navnlig af det 2. Hundredaar 
e. Chr., og dette lærde Værk blev 1890 efterfulgt af et mindre om 
€ Israels Aandsliv i Hjemfærdstiden*. Som en Nøgle til sin For- 
fattervirksomhed, især til det sidste Skrift, har han endelig (1892) 
skrevet en Redegjørelse, der bærer Titelen: « Livstanke og Livs- 
gjeming» (jvfr. ogsaa «Dansk Kirketidende» 1893, Nr. 9f.). Des- 
uden har han i en lang Række af Aar ved Indlæg og Kritikker i 
de kirkelige og politiske Blade givet Bidrag til Forhandlingen af 
brændende religiøse og nationale Spørgsmaal, og i 1863 deltog han 
i Striden om den saakaldte Grundtvigianisme ved et Par Smaa- 
skrifter om Grundtvigs Forhold til Lessing. 

1847 ægtede han Agnes Caroline Sophia Anthes (f 1858), 
Datter af Kjøbmand Johan Casper A. i Altona; 1877 Anna Marie 
Lauritzen, Datter af Toldoppebørselskontrollør Lorenz L. i Kriickau 
ved Elmshom. 

Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 269 f. 
F. Hammerich, Et Levnetsløb II, 47 f. 206 f. Birkedal, Personlige Oplevelser 
n, 34 f. Fr. Nielsen. 

Helveg, Ludvig Nicolaus, 1818 — 83, Præst og Kirkehistoriker, 
var en Broder til ovennævnte Hans Friedrich H. Han blev født 
i Odense 26. April 1818 og kom saa tidlig i sin Fødebys Skole, 
at han allerede 1834 var moden til Dimission, men af økonomiske 
Grunde blev han holdt tilbage i Skolen endnu et Aar. Dette sidste 
Skoleaar fik stor Betydning for ham i religiøs Henseende. Dr. Kal- 
kars Religionstimer, Mynsters og især Grundtvigs Skrifter gjorde et 
dybt Indtryk paa ham, og da han som Student kom til Hoved- 
staden, var han allerede klar over, at han « hellere vilde staa imod 
den hele Verden som Grundtvigs Væbner end sværge til nogen 
anden Fane». 1840 tog han theologisk Attestats, og s. A. fik han 
et hæderligt Accessit for Besvarelsen af en Prisopgave fra den 
ganmieltestamentlige Theologis Enemærker. Det var hans Ønske 



Digitized by VjOOQIC 



3i8 Helveg t Ludv, Nicolaus. 

at vie sit Liv til videnskabelige Studier, men for Udkommets Skyld 
maatte han foreløbig i 3 Aar overtage en Huslærerplads paa Mar- 
gaard ved Odense. Under Opholdet der skrev han en Afhandling 
om Tro og Viden, som han oplæste i Fyns Stifts litterære Selskab 
og senere (1843) ^^^ trykke i Selskabets Tidsskrift «For Litteratur 
og Kritiks. Omtrent samtidig blev han valgt til Udgiver af dette 
Tidsskrift, og det Hverv røgtede han indtil dets Ophør (1848). Som 
Redaktør skrev han forskjellige Afhandlinger, der røbe Retningen 
af hans Studier, blandt andre en Undersøgelse om « Christian VI og 
den Tids rehgiøse Bevægelsers, et Forarbejde til hans Livs Hoved- 
værk, og en Sammenligning imellem Grundtvig og Schleiermacher 
i kirkelig og theologisk Henseende, der viser, hvor han havde taget 
sit aandelige Stade. 

Da han i Foraaret 1844 var vendt tilbage til Hovedstaden, 
overtog han, i Begyndelsen i Forbindelse med E. Christiani, Ledel- 
sen af de gudelige Forsamlinger, som J. Chr. Lindberg, der netop 
da gik ud som Præst, havde holdt hver Søndag Aften, navnlig for 
at modarbejde Baptismen. Kjøbenhavns Konvents Arbejde paa 
Samlingen af en ny Salmebog vakte hans Opmærksomhed for vore 
gamle Salmer, og sammen med sin Ven C. J. Brandt udgav han 
<Den danske Salmedigtning » (1846 — 47), hvis 2 Bind ikke alene 
indeholde en Salmeanthologi, men tillige biografiske Oplysninger 
om Forfatterne. Kort efter Afslutningen af dette Arbejde gjorde 
han et forgjæves Forsøg paa at vinde den theologiske Licentiat- 
grad ved en exegetisk Undersøgelse: «0m Troen og Guds Ord» 
(trykt i P. C. Kierkegaards « Fortsættelser fra Pedersborg » II), og 
i flere Aar afløste den ene Skuffelse den anden. Et Haab om at 
opnaa et theologisk Lektorat ved Christiania Universitet brast (1847), 
da C. P. Gaspari traadte frem som Medbejler til Pladsen. Da han 
søgte Embedet som Diaconus i Aabenraa (1850), blev A. Leth fore- 
trukken ved Valget, og da han (1852) konkurrerede om en Professor- 
post i Kirkehistorie ved Universitetet, gik J. F. Hagen af med 
Sejeren. Efter Konkurrencen om Professoratet rejste han ved en 
Artikel i « Berlingske Tidende » (1852, Nr. 232) Spørgsmaalet om 
Hovedstadens Forsyning med flere Kirker og Præster, og da der 
siden blev nedsat et Udvalg til Opførelse af en ny Kirke paa 
Nørrebro (Johanneskirken), var han i Begyndelsen Medlem af dette, 
men han trak sig snart tilbage, c fordi han ikke vilde have Skin 
af selv at ville skabe sig en Præstestilling ». Hans Ønske om en 
Præstegjeming i Kjøbenhavn blev dog ikke opfyldt hverken før 



Digitized by VjOOQIC 



Hehfegt Ludv, Nicolaus, xiQ 

eller efter Johanneskirkens Opførelse. 1857 blev han kaldet til 
resid. Kapellan 'ved St. Knuds Kirke i Odense samt Præst ved 
Hospitalet — en Tid ogsaa ved Tugthuset — , og i denne Stilling 
virkede han til 1883. 

Da Selskabet for Danmarks Kirkehistorie 1849 blev dannet, 
var han en af Stifterne; han blev den første Redaktør af Selskabets 
Tidsskrift: « Kirkehistoriske Samlinger » (1849 — 52), og et Omrids af 
Danmarks Kirkehistorie efter Reformationen fra hans Haand var et 
af de Arbejder, det nye Selskab strax stillede i Udsigt. Det 
I. Hæfte af det bebudede Omrids udkom 1850, og 1855 vare de 
2 Bind af «Den danske Kirkes Historie efter Reformationens fær- 
dige (2. Udg. 1857 — 83). 1855 vandt han den filosofiske Doktorgrad 
for en Afhandling om de danske Domkapitler, der viste, at 
hans Studier ogsaa vare naaede til Tiden før Reformationen, og 
1857 — 70 udkom «Den danske Kirkes Historie før Reformationen*, 
ligeledes i 2 Bind. Han er i Regelen gaaet tilbage til de oprinde- 
lige Kilder, og han har fremdraget meget nyt og i Stilhed rettet 
mange gamle Fejltagelser. Men skjønt han hverken savnede For- 
arbejder eller Medarbejdere, var Stoffet dog den Gang paa mange 
Punkter saa lidet samlet og sigtet, og der savnedes saa mange Enkelt- 
undersøgelser, at der nu vil være meget at tilføje og en Del at 
ændre i hans FremstiDing. Hertil kommer, at hans Studier væsentlig 
vare rettede paa den danske Kirkehistorie, hvorfor Sammenhængen 
mellem de historiske Fænomener i Danmark og i Udlandet ikke 
altid bliver stillet i det fornødne Lys. Men alt i alt er H.s Værk 
et betydeligt Arbejde, og den Varme, der præger den jævne, stun- 
dum alt for brede, Fremstilling, har skaffet det en stor Udbredelse, 
og det har bidraget ikke lidt til at vække og nære Sansen for 
historisk Læsning i vide Kredse af vort Folk. Som en Paaskjøn- 
nelse af hans kirkehistoriske Forfattervirksomhed meddelte det theo- 
logiske Fakultet ham ved Jubelfesten 1879 Æresgraden som Doktor 
i Theologien. 

H. var dog først og fremmest Præst. Som Prædikant savnede 
han i høj Grad ydre Gaver. Hans Stemme var hæs, hans Fore- 
drag tungt og slæbende, og han forsraaaede alle Former, af legemlig 
Veltalenhed. Men der var en ejendommelig Inderlighed og Paa- 
lidelighed over hans i god Forstand enfoldige Forkyndelse, som 
sikrede hans Ord Indgang hos dem, der længtes efter et evangelisk 
Vidnesbyrd, og i Graabrødrekirken samledes der efterhaanden en 
talrig Menighed, der i mange Maader var et Sidestykke til den 



Digitized by VjOOQIC 



320 Heheg, Ludv. Nicolaus. 

frie Menighed i Vartov. Langvejs fra søgte Fynboerne til Odense 
om Søndagen for at styrkes og oplives ved det Fællesskab, der 
traadte dem i Møde i den lille Hospitalskirke, og paa Vennemøder, 
paa Højskoler og Friskoler var H. en nidkjær Talsmand for Gnmdt- 
vigs kirkelige og folkelige Frihedskrav og for hans Skoletanker. 
1864 fremtraadte han med Flyvesif riftet «0m Grundtvigs sære Ind- 
fald* som et Svar til Martensen, og ved Artikler i « Dansk Kirke- 
tidende*, af hvilken han 1855 — 57 var Medudgiver, og i « Nordisk 
Maanedsskrift for kristelig og folkelig Oplysning*, som ogsaa bar 
hans Navn paa Titelbladet, fik han ofte Lejlighed til at udvikle sit 
Syn paa Kirkens og Borgersamfimdets Anliggender, paa M)rthologien 
og Kirkehistorien. Han var et ivrigt Medlem af den 1861 stiftede 
«Danevirkeforening* og en trofast Ven af Sønderjyderne; af 
Kjærlighed til dem tog han 1874 Del i Ordinationen paa Askov 
(I, 297), der paaførte ham en Retssag, som for hans Vedkommende 
endte med Idømmelsen af en Bøde. For at skaffe Landsmænd i 
Amerika Gudstjeneste paa Modersmaalet dannede han 187 1 Udvalget 
for dansk-amerikansk Mission, og han var i flere Aar Udvalgets 
Formand. 

Men den store Virksomhed gjorde ham gammel før Tiden. 
Da han 1882 under stor Deltagelse holdt Jubilæum som Præst i 
Odense, havde han allerede i flere Aar maattet holde Kapellan, 
og næste Aar tvang den voxende Svagelighed ham til at søge 
Afsked. Det var hans Agt at tage Bolig i Kjøbenhavn, men netop 
som den Vogn, der skulde bringe ham til Jæmbanestationen, holdt 
for Døren, blev han ramt af et Slagtilfælde, der 5. Sept. medførte 
Døden. Efter hans Død udkom der (1884) en Samling af hans 
Prædikener, og selv havde han (1863) udgivet en Udlæggelse af 
Korinthierbrevene, der var en Frugt af hans Bibellæsninger. — 
1847 ægtede han Thalia Caroline Elisabeth Luun (f 1873), Datter 
af Proprietær A. L. paa Lammehave. 

Erslew, Forf. Lex. L. Schrøder, Ludvig Helveg. Af hans Liv og af hans 
Tid, 1884. J. Steenstrup, Hislorieskrivn. i Danm. i d. 19. Aarh. S. 363 f. V. Birke- 
dal, Personlige Oplevelser II, 140 f. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869 — 84 
S. 379 f. Fr. Nulsen. 

Helvig, -—o. 1374, Dronning. H. var Datter af Hertug Erik 
af Sønderjylland (IV, 555); medens hun endnu var ganske lille, 
mistede hun sin Fader (1325). Da hendes Broder, Hertug Valde- 
mar, trykket af Grev Gerts Overmagt, sluttede Forbund med den 
unge Junker Valdemar, Christoffer IPs Søn, blev der aftalt et Ægte- 



Digitized by VjOOQIC 



Helvig. 321 

skab mellem demie og H., som i Medgift skulde bringe Valdemar 
en Fjerdedel af det pantsatte Nørrejylland, og i Pinsen 1340 stod 
Brylluppet paa Sønderborg Slot. I de følgende Aar fødte H. sin 
Mand en Række Børn, hvoraf dog Margrethe, det yngste (f. 1353), 
blev det eneste, der overlevede Forældrene. Selv nævnes H. i det 
første Tiaar af sit Ægteskab undertiden ved Valdemars Side; siden 
forsvinder hun derimod ganske. Et Par Hundredaar senere mente 
Historikerne at vide, at der var indtraadt et Brud mellem Ægte- 
folkene, og at H. var blevet hensat paa Søborg i et mangeaarigt 
Fangenskab; det lader dog til kun at være Gætninger paa løs 
Grund. Det eneste, der synes sikkert, er, at H. er død i Esrom 
Kloster; her blev hun begravet, og da Munkene i 1374 lovede at 
holde Sjælemesser for hende, kalde de hende «vor Tjenerinde* 
(famula nostra). I 1377 fik Dronning Margrethe Pavens Tilladelse 
til at flytte sin Moders Lig til Sorø, en Plan, der dog ikke kom 
til Udførelse. 

Reinhardt, Valdemar Atterdag S. 89 f. 95. 503 ff. Kr, Erslev, 

V. Hemert, Joost, 1696 — 1775, Handelsmand, fødtes i Kjøben- 
havn 22. Jan. 1696. Faderen, Peter v. H. (f. 1648 f 1703), der 
stammede fira en nederlandsk Slægt, var Vinhandler og Grundejer 
sammesteds og hørte til Grundlæggerne af Stadens tysk-reformerte 
Menighed, til hvilken Familien i flere Generationer sluttede sig. 
Moderen, Susanne Margrethe v. Tangen, døde 1703 efter 20 Aars 
Ægteskab. J. v. H. tog 1727 Borgerskab soip Grosserer i Kjøben- 
havn, drev betydelige Bank- og Kommissionsforretninger og grund- 
lagde et af vore anseligste Handelshuse, « Joost v. H. og Sønner*. 
I en lang Række af Aar førte han, indtil sin Død, som Medlem af 
Direktionen for det kgl. oktroierede Søassuranceselskab dettes Uden- 
rigskorrespondance, og han var til forskjellige Tider i Spidsen for 
næsten alle de i hans Tid grundede større monopoliserede Handels- 
selskaber, saaledes fra 1743 — 52 Direktør i det asiatiske, 1747 — 54 i 
det vestindisk-goineiske, 1755 — 67 i det afrikanske Kompagni og 
1757 — 69 i det almindelige Handelskompagni, ligesom han ogsaa 
1737, Aaret efter Bankens Oprettelse, og siden flere Gange var Bank- 
kommissær. V. H., der 1745 var bleven udnævnt til kgl. Agent og 
1751 til Etatsraad, afgik ved Døden 25. Juni 1775. Han havde 6. Nov. 
1725 ægtet Cornelia Decker (f. 31. Marts 1709 f 15. Nov. 1731) og 
14. Okt. 1732 Petronelle Elisabeth Behagen, f. Mestecker (f. 13. Sept. 
1703 f 19. Febr. 1778), Enke efter Anthony B. G, L, Grove. 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 21 

Digitized by VjOOQIC 



322 V. Hemert, Pet. 

V. Hemert, Peter, 1734 — 1810, Handelsmand, Søn af fore- 
gaaende i hans andet Ægteskab, gik tidlig i Kompagni med Fa- 
deren, blev 1763 udnævnt til Agent med Justitsraads Rang og tog 
1765 Borgerskab som Grosserer i Kjøbenhavn. Medens Faderen 
havde delt sine Interesser mellem de mange da bestaaende mono- 
poliserede Handelsselskaber, var Sønnen navnlig interesseret i det 
asiatiske Kompagni, hvor han f. Ex. ejede over 50 Aktier i den 
gunstige Periode 1772 — 81, der bragte Aktiernes Værdi op fra 500 
til 1900 Rdl. Stykket. Tillige deltog han, da Handelen paa Ost- 
indien ved den nye Oktroi for Kompagniet af 1772 gaves fri, for 
egen Regning og med egne Skibe i de følgende Aars opblomstrende 
Handel. Ogsaa paa Rangstigen steg v. H. i disse Aar, i det han 
1776 udnævntes til Etatsraad, og hans Formue ansloges 1782 til o. 
500000 Rdl. Den Krise, der indtraadte for Danmarks Handel ved 
Udsigten til den amerikanske Krigs Ophør, bragte imidlertid ogsaa 
hans Hus til at vakle, skjønt Bankbestyrelsen endnu ved samme 
Tid benævner det et «af Landets ældste og mest akkrediterede 
Handelshuse*. Situationen klaredes dog den Gang, da Staten traadte 
hjælpende til og 1783 ydede først et Laan paa looooo Rdl. mod 
Sikkerhed i 6 Ostindiefarere og derefter et paa 200000 Rdl. mod 
Sikkerhed i nogle vestindiske Fordringer. S. A. havde v. H., der 
sad i Direktionen for Asiatisk Kompagni, ogsaa her Uheld med sig, 
i det der opdagedes en Kassesvig paa over ^/a Mill. Rdl., begaaet 
af den juridiske Direktør i Forbindelse med Kassereren og Bog- 
holderen, hvilket foranledigede den øvrige Direktion baade Penge- 
tab og andre Ubehageligheder. 

Om end Huset atter hævede sig, i alt Fald i ydre Anseelse, 
blandt Landets første, havde det allerede faaet et Grundstød. Dets 
og V. H.s private Gjæld til Banken og Kongens Kasse var i 1792 
over 500000 Rdl. Det kneb med at betale de stipulerede be- 
tydelige Afdrag til Staten, og Aktiverne, Wodrofs Sejldugsfabrik, 
kjøbt 1783 for 40000 Rdl., og Kobber- og Messingværkeme ved 
Brede, Nymølle og Fuglevad, som Faderen med flere af Hoved- 
stadens større handlende havde kjøbt af Badstubers Fallitbo 1746 
og Sønnen betydelig udvidet, saa vel som de endnu betydeligere 
vestindiske Fordringer, vare vanskelige at realisere. Den Skæbne, 
der havde truet 1783, var nok forhalet, men ikke afvendt. 1805 
maatte v. H. gjøre Opbud, og hans Bo blev taget under Behand- 
ling af en Kommission. Resultatet af denne Behandling, der endnu 
1822 ikke var sluttet, naaede v. H. dog ikke at se, da han 20. Maj 



Digitized by VjOOQIC 



V. Hemert, Pet. ^23 

1810 døde i Huset hos sin Søn Jost Johan v. H., hvor han og hans 
Hustru imidlertid havde faaet deres Underhold. — Ved sine Ægte- 
skaber var han traadt i Forbindelse med to andre i Handelsverdenen 
vel ansete tysk-reformerte Familier, i det han 3. Avg. 1763 havde 
ægtet Charlotte Fabritius (f. 2. Dec. 1745 f 17. Okt. 1766), Datter 
af Etatsraad Gotthilf Just F., og 11. Sept. 1769 Agatha Hooglandt 
(f. 5. Jan. 1746 t II. Nov. 1823), Datter af Admiral H. G. L. Grove. 

Hemmet, Iver Iversen , 1564 — 1629, Biskop, var født i 
Hemmet i Ribe Stift og Søn af Præsten Iver Gregersen og Maren 
Clausdatter. Han gik i Ribe Skole, studerede derefter Theologi 
og Astronomi og opholdt sig nogle Aar paa Uranieborg som Tyge 
Brahes Medhjælper. 1590 blev han Rektor i Ribe, hvor han fort- 
satte sine astronomiske Studier og udgav en Almanak for 1592. 
Samtidig hermed skal han ogsaa have øvet Lægekunsten. 1596 blev 
han Lektor i Theologi i Ribe og Præst i Vester Vedsted, og 1614 
udnævntes han til Biskop over Ribe Stift. 1620 blev han Dr. theol. 
Han var en meget stridbar Mand og forivrede sig flere Gange i den 
Grad over for sine Embedsbrødre, at han efter Øvrighedens Befaling 
maatte give dem offentlig Oprejsning. Han ægtede: i. (1592) Borg- 
mester Laurids Thøgersens Datter Lene (f 1602), 2. (1603) Raadmand 
Peder Baggesens Datter Karen (f 1639). Begge Hustruer vare fra 
Ribe. Det sidste Bryllup varede i 3 Dage, og paa den sidste Dag 
var der et slemt Slagsmaal imellem Gjæsteme. H. døde 6. Juli 1629. 

Kinch, Ribe Bys Hist. II, 269 ff. S, M. Gjellerup. 

Hemmingsen, Christen, o. 1378 — 1454, Biskop. Født i Sjæl- 
land blev han i tidlig Alder Domprovst i Roskilde; som saadan 
nævnes han allerede 1405. Da Peder Lykke 1418 blev valgt til 
Ærkebiskop, fulgte C. H. ham som Bisp i Ribe. Han deltog i 
det danske Kirkemøde i Kjøbenhavn 1425 og skal ogsaa en Tid 
have været dansk Afbud ved Kirkemødet i Basel; som Rigsraad 
overværede han Datidens Fredsmøder og var med ved Christoffer 
af Bajems Kroning, der foregik i hans egen Domkirke 1443. C. H. 
skal have skaffet Ribe Bispestol meget Gods; i Domkirkens store 
Taam stiftede han 1438 et Kapel. Han maa være død 1454, ikke, 
som det oftest hedder, 21. Jan. 1455. 

Kinch, Ribe Bys Hist. I, 288 f. 303 ff. 321. 325. 334. Kr. Erslev. 

Hemmingsen, Hans, 1550 — o. 1602, Professor, var en Søn af 
nedennævnte Niels H. og dennes første Hustru. Efter sin Fader 



Digitized by VjOOQIC 



^24 Hemmingsen, Hans. 

synes han at have arvet en betydelig Begavelse; men til sin Ulykke 
havde han ogsaa faaet Moderens slette Karakter i Arv. Kun 7 Aar 
gammel blev han indskreven ved Universitetet, og da han var 16 
Aar, agtedes han moden til at afgaa til udenlandske Højskoler. 
1569 tog han Magistergraden i Wittenberg, og næppe 20 Aar 
gammel blev han Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Snart 
hengav han sig dbg til et meget udsvævende Levned, og trods 
alle Formaninger og Advarsler endte det med, at han 1575 blev 
afsat. Et Aars Tid derefter begav han sig til Gulland, der paa 
den Tid betragtedes næsten som et Forvisningssted. Efter for- 
skjellige omskiftende Fata lykkedes det ham 1587 at blive Præst 
her i Lædebro og Helgvi Sogne. Men da han viste sig i høj Grad 
forsømmelig og gjenstridig, blev han ogsaa her afeat 1595. Siden 
levede han mest i Kjøbenhavn, undertiden støttet med en Almisse 
fra Universitetet. Efter 1602 forekommer han ikke mere. 

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537— 162 1 II, 592 AF. J£, J?, Rørdam, 

Hemmingsen, Niels, 1513 — 1600, Theolog, skal være født i 
Errindlev paa Laaland 4. Juni (ell. 22. Maj) 1513 af jævne Almues- 
folk. Faderen, Hemming Nielsen, skal være død tidlig. Moderen, 
Karine, blev derimod 80 Aar gammel (f 1564) og modtog i sin høje 
Alderdom Beviser paa, at man ærede hende som den berømte Lærers 
Moder. Efter Faderens Død skal dennes Broder, Smed Hans Niel- 
sen, have taget sig af den unge N. H., og da denne havde Lyst og 
Nemme til Bogen, kom han i Nysted Skole, hvorfra han senere skal 
være gaaet over til Nakskov og der fra til Nykjøbing Skole. Saa- 
danne Vandringer fra den ene Skole til den anden vare den Gang 
almindelige. Stort lærtes der vel ikke paa den Maade; men det 
gjaldt om at finde et Sted, hvor fattige Peblinge kunde have Føden 
ved gode Menneskers Gavmildhed, og naar man ikke var heldig 
ét Sted, drog man andensteds hen i Haab om bedre Lykke der. 
Efter at have besøgt de vigtigste Skoler paa Laaland og Falster 
gik H. til Sjælland, og her fandt han da Tilhold først i Næstved, 
siden i Slagelse og endelig i Roskilde Skole. Paa det sidstnævnte 
Sted var Niels Black Rektor (s. II, 372). Han var en dygtig Hu- 
manist, og H. mindedes senere og omtalte ved flere Lejligheder 
med Taknemmelighed, hvad han skyldte denne fortræffelige Lærer, 
der ogsaa ved sin gavmilde Understøttelse hjalp den fattige Discipel 
fremad paa den studerende Bane. Imidlertid hørte H. Rygtet om, 
at M. Bent Arvidsen, der var Rektor i Lund (s. I, 353), havde for- 



Digitized by VjOOQIC 



Hemmingsen, Niels. ^25 

trinlige Kundskaber i det græske Sprog, noget, der den Gang var 
en Sjældenhed; saa maatte han da der over for at nyde godt af 
denne Lærers Vejledning. Under Mester Bent gjorde han saa god 
Fremgang, at han ikke blot i høj Grad vandt sin Lærers Yndest 
ved udmærket Begavelse, Flid, Udholdenhed og Beskedenhed, men 
ogsaa kom saa vidt, at han i en Alder af 24 Aar kunde begive 
sig til Wittenbergs berømte Højskole, hvor han blev immatrikuleret 
i Efteraaret 1537. 

Paa Vejen havde han for øvrigt haft det Uheld at blive ud- 
plyndret for det lidet, han ejede og havde, saa han næsten var 
nøgen, da han naaede sit Bestemmelsessted; men ved Landsmænds 
Hjælp blev han forsynet med det allernødvendigste. Han fandt 
ogsaa snart Underhold ved at undervise rigere Studenter, og 
hjemme fra understøttedes han af Adelsmanden Johan Urne og efter 
dennes Død af hans Søster Fru Alhed Urne, der var Enke efter 
Jørgen Venstermand. Tillige lykkedes det ham i høj Grad at vinde 
Melanchthons Yndest, og til denne Lærer sluttede han sig da ogsaa 
med en Trofasthed og Hengivenhed, som aldrig ophørte. De vex- 
lede siden jævnlig Breve, og saa længe H. levede, forsømte han 
ingen Lejlighed til at prise denne sin «Præceptor», hvis Læremaade 
han fiildstændig havde tilegnet sig, og med hvem han i alle Hen- 
seender delte Aandsretning. 

Efter at have erhvervet Magistergraden og fuldendt sine aka- 
demiske Studier i Wittenberg vendte H. 1542 tilbage til Fædrelandet. 
Her blev han først en kort Tid Lærer for Hr. Oluf Nielsen Rosen- 
krantz' Døtre i Malmø; men snart gik han til Kjøbenhavn, hvor 
han begyndte en Virksomhed som Privatdocent, der ledte til, at 
han i Begyndelsen af 1543 blev beskikket til Professor i Græsk 
ved Universitetet. Da han endnu var ugift, førte han daglig et 
fortroligt Samliv med nogle ældre, ansete Akademikere, hvoriblandt 
M. Oluf Offesen, Rektor ved vor Frue Skole, Jens Skjelderup, siden 
Professor og endelig Biskop i Bergen, og Laurids Bertelsen, siden 
Biskop i Aarhus. De spiste daglig sammen, og da H., som han 
selv siger, nylig var kommen ud af Melanchthons Værksted, saa 
maatte han gjennemgaa Davids Salmer for de andre, og det skete 
paa den Maade, at han angav Indholdet og Gangen i Salmen, 
paaviste Afsnittene og Overgangene, viste de dialektiske Reglers 
Anvendelse paa det foreliggende Æmne, forklarede de enkelte Ud- 
tryksmaader og paa\iste endelig Salmens praktiske Anvendelighed. 
Paa denne Maade bleve disse Samlivstimer, som H. selv ytrer. 



Digitized by VjOOQIC 



326 Hemmingsen, Niels, 

langt behageligere og nyttigere for dem, end om de havde for- 
drevet Tiden med Kort og Tærninger eller Drikkelag, og endnu 
30 Aar efter mindedes Deltagerne med Glæde disse Timer. Dette 
Liv fornyedes i en anden Skikkelse, da H. senere fik sit Hus flildt 
af ældre og yngre Kostgængere, som han paa lignende Maade søgte 
at sysselsætte ved at vække deres Sans for de videnskabelige og 
religiøse Opgaver og Synsmaader, som udgjorde hans Livs Hoved- 
interesser. Thi det var ikke blot et ydre, men fremfor alt et 
mægtigt indre Kald, der bragte H. til at indvie sit Liv og sine 
store Aandsevner til Lærergjemingen. 

1545 overtog H. Professoratet i Dialektik, og ved samme Tid 
blev ogsaa den hebraiske Forelæsning midlertidig overdragen til 
ham. Medens han læste over Dialektik, fortolkede han undertiden 
bibelske Skrifter for at vise den dialektiske Methodes Anvendelse 
i Fortolkningskunsten. Paa den Maade kom han til at virke som 
theologisk Docent, inden det endnu var blevet hans egentlige Em- 
bedsgjeming. En Frugt af hans Forelæsninger var uden Tvivl hans 
Methodelære («De methodis»), der udkom 1555 og siden oplagdes 
mange Gange. I dette Skrift gav han en fortrinlig Prøve paa sine 
skarpt udviklede logiske Evner og sit fortræffelige' Greb paa den 
akademiske Lærervirksomhed. Det var for sin Tid «en gylden 
Bog», der vandt stort Bifald baade hjemme og ude. 

Da Embedet som Sognepræst ved Helligaandskirken var 
ledigt 1547, paatog H. sig efter Menighedens Ønske og med de 
andre Professorers Samtykke i et Aars Tid at betjene dette Em- 
bede ved Siden af sit Professorat, indtil Menigheden kunde finde 
en anden duelig Mand dertil. Efter i Marts 1553 at have taget 
Bakkalavrgraden i Theologien beskikkedes H. til Professor i dette 
Fag. Posten havde staaet ledig en Tid lang, da Christian III helst 
vilde have en berømt tysk Theolog her ind. Men da det ikke vilde 
lykkes, maatte man nøjes med, hvad Landet selv kunde yde, og 
heldigvis traf Valget en Mand, der var i Stand til at gjøre Fyldest 
trods nogen af de fremmede Celebriteter, som der havde været Tale 
om at erhverve. I ethvert Tilfælde var H. kommen paa sin rette 
Hylde, og i forholdsvis faa Aar udfoldede han nu en saa betyd- 
ningsfiild Virksomhed baade som Docent og som theologisk For- 
fatter, at hans Navn snart blev bekjendt i hele det lærde Evropa, 
medens en Skare taknemmelige Disciple ærede ham som deres 
uforlignelige Læremester. 

Særlig kan fremhæves hans theologiske Haandbog i Dogmatik 



Digitized by VjOOQIC 



Hemmingsen, Niels. ^27 

Og Moral («Enchiridion theologicum»), der udkom 1557. Den blev 
ikke blot her til Lands, men ogsaa paa flere Steder i Udlandet 
benyttet som Lærebog i den systematiske Theologi og oplevede en 
Mængde Oplag. Forfatteren udtrykte sig for øvrigt meget beskedent 
om Skriftet og betegnede det som en Vejledning for den studerende 
Ungdom til en dybere Indtrængen i Melanchthons «Loci», af hvilket 
Værk han tilstod at have laant meget. Skriftet har dog en selv- 
stændigere Betydning, end denne Ytring lader formode, og i den 
nyere Tid har H.s Behandling af de ethiske Spørgsmaal tildraget 
sig Opmærksomhed som et af de tidligste Forsøg inden for den 
lutherske Kirkeafdeling paa at give en theologisk Ethik. — Af ikke 
ringere Betydning er H.s latinske Evangeliepostil (1561), der blev 
oplagt mangfoldige Gange i Udlandet og oversat paa Dansk, Tysk 
og Engelsk, hvad noksom vidner om, i hvilken Grad den har 
imødekommet Tidens Tarv. Det er egentlig ikke Prædikener, der 
indeholdes i Postillen, men snarere Udkast eller Dispositioner til 
saadanne, og H.s Bestræbelse gaar ud paa at tvinge Præsterne til 
alvorlig Tænkning over Texten, saa at de ligesom kunne udtømme, 
hvad der ligger i den af Lærdom og Formaning. Men ved de 
mange Delinger og Underdelinger fik det hele et temmelig skema- 
tbk Præg, og H. kan. ikke frikjendes for ved denne saa over- 
ordentlig udbredte Postil at have ført ind paa en ganske vist 
grundig, men tør og forstandsmæssig Textudlægning, hvorved Præ- 
dikenen tabte noget af det hjærtelige, som den havde haft i Re- 
formationstiden. — Et tredje vigtigt theologisk Arbejde af H. var 
hans « Pastor* (1562), en Fremstilling af alt, hvad der hører til en 
evangelisk Præsts og Sjælesørgers Gjeming i Levned og Lære. Ved 
dette Skrift, der ogsaa i den nyere Tid har tildraget sig fortjent 
Opmærksomhed, har H. lagt Grunden til den saakaldte Pastoral- 
theologi inden for den evangeliske Kirke. — End videre maa 
nævnes en lang Række exegetiske Arbejder over den største Del 
af det nye Testamentes Skrifter og nogle af Davids Salmer. Som 
karakteristisk for disse og andre Skrifter af H., som vi ikke her 
kunne dvæle ved, skulle vi fremhæve en besindig Klarhed forbunden 
med tiltalende Ytringer af et fromt, kristeligt Sind samt en stor Nid- 
kjærhed for sædelig Tugt forbunden med en i hine Tider ikke 
almindelig Mildhed over for dogmatiske Forskjelligheder, for saa vidt 
de bevægede sig inden for den fælles Tros Grund. Først i senere 
Skrifter, da H. selv var bleven Gjenstand for haarde Angreb, ja. 



Digitized by VjOOQIC 



328 Hemmingsen, Niels. 

for ligefrem Forfølgelse for sin Læres Skyld, finde vi en skarpere 
Polemik anvendt af ham. 

En egen Plads blandt H.s Skrifter indtager hans Naturret (<De 
lege naturæ»), der udkom 1562 og siden oftere. Fra den filosofiske 
Ethiks Side har man anerkjendt dette Skrift som et betydningsftildt 
Arbejde, hvis Anthropologi udmærker sig ved «rige og dybt ind- 
trængende Betragtninger*, og Retshistorikere nævne det som en af 
det 16. Aarhundredes mærkeligste Frembringelser og give Forfatteren 
en Plads i Naturrettens Historie som en af de Mænd, der paa en 
værdig Maade have banet Vej for Hugo Grotius. 

Da der i Slutningen af Christian III' s Tid opstod Lærestridig- 
heder i Nordtyskland, særlig angaaende den hellige Nadvere, og 
da disse Stridigheder truede med at berøre Danmark, gave Forhol- 
dene her Kongen Anledning til at forlange en klarende og bero- 
ligende Udtalelse af Kjøbenhavns Universitet. Det blev overdraget 
H. at forfatte en saadan. Dette skete 1557 i hans «Tavle om 
Herrens Nadvere*, en kortfattet Fremstilling af de afvigende Op- 
fattelser af dette Lærestykke med særlig Fremhævelse af den 
lutherske Lære som den rigtige. Den blev underskreven af alle 
Professorerne og kan i visse Maader betragtes som et Bekjendelses- 
skrift for den danske Kirke. Her havde H. udtalt sig i Overens- 
stemmelse med den augsburgske Konfession, og 27. Sept. s. A. blev 
han kreeret til Doktor i Theologien af Professor Johs. Machabæus 
i Overværelse af Kong Christian III og dennes Svigersøn Kurfyrst 
August af Sachsen samt mange andre høje Herrer. 

Fra denne Tid af kan H. betragtes som Hovedet for Kjøben- 
havns Universitet. Ved en overordentlig Flid i sin Embedsvirk- 
somhed foregik han sine Medlærere med et lysende Exempel, og 
intet akademisk Anliggende af nogen Vigtighed afgjordes uden hans 
Samtykke. Han beklædte gjentagne Gange Rektorværdigheden, og 
1572 beskikkedes han tillige til Universitetets Vicekansler. Efter 
kongelig Befaling forfattede han 1569 de 25 Religionsartikler, som 
enhver Udlænding, der tog Bolig her i Riget, skulde sværge paa, 
og han var saaledes anden Gang den danske Kirkes Ordfører ved 
Affattelsen af et vigtigt Bekjendelsesskrift. — Med Hensyn til det 
lærde Skolevæsen og Ungdomsdannelsen i det hele indtog H. en 
ledende Stilling, som flere Skoleordninger og lignende Bestemmelser 
fra hin Tid vise. Kort sagt, det var ikke ufortjent, at der tillagdes 
ham Hædersnavnet « Danmarks almindelige Lærer »; thi ingen Mand 
har i højere Grad end han paatrykt Aandslivet sit Præg her 



Digitized by VjOOQIC 



Hemmingsen, Niels. ^20 

til Lands i det Tidsrum, da han uanfægtet stod i sin Kraft. Det 
mest ejendommelige i saa Henseende, ved Siden af det religiøse 
og sædelige Element, er den stærke Hævdelse af den klassiske 
Dannelses gjennemgribende Betydning — Modersmaalet skulde band- 
lyses fra Undervisningen, ja endog fra Disciplenes indbyrdes Sam- 
taler i Skolen — og derhos en stræng Aandsgymnastik gjennem 
logisk-dialektiske Øvelser. 

Som Skribent var H. utrættelig, og det ene betydningsfulde 
litterære Arbejde udkom fra hans Haand efter det andet. 1570 
udgav han « Livsens Vej, det er en vis og kristelig Undervisning 
om, hvad et Menneske ^kal vide, tro og gjøre, som til det evige 
Liv vil indgaa». Han ønskede Bogen betragtet som en Bekjen- 
delse om <den Lærdom, han havde ført her udi Kjøbenhavns Skole 
og Kirker henved 30 Aars Tid». Imod Sædvane havde han her 
skrevet paa Dansk; men det varede ikke længe, inden Anders 
Sørensen Vedel ved at oversætte Skriftet paa Latin gjorde det til 
den lærde Verdens Fælleseje; senere blev det ogsaa oversat paa 
Tysk, Engelsk og Islandsk. H.s «Libellus de conjugio, repudio et 
divortio* (1572) udmærker sig ligesom hans andre videnskabelige 
Arbejder ved en god Ordning, stor Klarhed i Begrebsudviklingen 
og et fortræffeligt Sprog. Skriftet var nærmest udarbejdet til Vej- 
ledning for danske og norske Kapitelsmedlemmer, der som saadanne 
skulde dømme i Ægteskabssager. I et dansk Skrift <0m Ægte- 
skabe, der udkom s. A. og siden ofte, behandlede H. Æmnet mere 
populært og opbyggelig. 1572 udkom end videre en gjennemset 
og samlet Folioudgave af alle H.s Kommentarer til Apostelbrevene, 
et anseligt Værk, der vidner om Forfatterens theologiske Grundig- 
hed og store dialektiske Klarhed. 

Paa dette Tidspunkt kan man sige, at H. stod paa sit Højde- 
punkt, lige anset og æret baade hjemme og ude; og vi fejle næppe 
ved at paastaa, at naar man maaske undtager Martensen, har ingen 
dansk Theolog i den Grad som H. tildraget sig Opmærksomheden 
i hele den protestantiske Verden. Men en saadan fremskudt Plads 
har sine Farer og Vanskeligheder, og H. kom da ogsaa til at er- 
fare dette. Som gammel Discipel af Melanchthon var han tilbøjelig 
til at gaa lettere hen over Porskjellene mellem Lutheranerne og de 
reformerte; ja, meget i hele hans Retning drog ham nærmest til 
Calvin. Herom var der vel allerede tidligere ymtet, og H. havde 
157 1 i Skriftet «Demonstratio indubitatæ veritatis de Domino Jesu» 
ved sin Bestridelse af den saakaldte Ubikvitetslære vist, at han 



Digitized by VjOOQIC 



^^o Hemmingsen, Niels. 

bestemt tog Afstand fra de lutherske Ivrere. Et længere Besøg, som 
nogle sachsiske lærde af kryptokalvinistisk Retning 1572 aflagde her 
i Landet, har vistnok fremskyndet Krisen, da vi vide, at de havde 
megen Omgang med H. Nok er det, at denne 1574 i et større 
dogmatisk Skrift («Syntagma institutionum Christianarum») udtalte 
sig paa en Maade, der viste, at han hyldede den kal\dnske 
Nadverlære. 

Den nærmeste Følge heraf var, at Kong Frederik II, der maa 
være bleven gjort opmærksom paa denne Udtalelse, lod H. kalde 
og paalagde ham og hans Medlærere intet ydermere at disputere 
angaaende Nadveren. Her hjemme, hvor H.s Anseelse var saa 
dybt rodfæstet, og hvor han havde saa mange Venner og Disciple, 
var der næppe blevet gjort mere ved Sagen, hvis der ikke var 
kommet Klager udenlands fra. Men uheldigvis var der omtrent 
samtidig i Sachsen blevet opdaget Forsøg paa at indsmugle Kai- 
vinismen i dette ellers strængt lutherske Land. Det var Mænd, 
der hidtil havde nydt den største Anseelse, og til hvis Rettroenhed 
Kurfyrsten havde sat ubegrænset Tiltro, som havde gjort dette 
Forsøg. Da de bleve dragne til Ansvar, søgte nogle af dem (til 
Dels de samme, der tidligere havde været her i Landet) at forsvare 
sig ved at vise hen til, at en Theolog af H.s Anseelse delte An- 
skuelser med dem, og derved kom de ufrivillig til at drage ham 
med i deres Fald. Kurfyrst August var nemlig ikke sen til at 
underrette sin Svoger Kong Frederik II herom og at forestille 
ham, hvor farligt det var, at en saadan Mand var offentlig Lærer 
for den akademiske Ungdom. Denne Angivelse, hvis Virkning 
skærpedes ved flere senere, meget nærgaaende Breve fra Kurfyrsten 
og dennes Hustru, den danske Konges Søster, førte til store For- 
trædeligheder for H. 15. Juni 1575 kaldtes samtlige Professorer op 
paa Kjøbenhavns Slot, hvor Rigshofmester Peder Oxe, Kansler Niels 
Kaas og Rigsraad Jørgen Rosenkrantz paa Kongens Vegne forlangte, 
at H. skulde tilbagekalde, hvad han havde skrevet om den hellige 
Nadvere. Det er øjensynligt, at Kongen og Statsmændene gjæme, 
saa vidt muligt, have villet skaane den gamle berømte Lærer; thi 
Sagen trak ud over et halvt Aar, uden at der blev aflattet nogen 
egentlig Tilbagekaldelse; men Kurfyrsten vedblev at trænge paa, 
og endelig befalede Kongen Professorerne at kalde H. for sig og 
lade ham affatte en latinsk Gjenkaldelse og deri forklare sig saa- 
ledes, at den danske Kirke kunde befries for al Mistanke for falsk 
Lærdom. H. søgte vel endnu Udflugter, men Professorerne eller 



Digitized by VjOOQIC 



Hemmingsen, Niels. ^^l 

dog Flertallet af dem vare enige med Biskop Poul Madsen i, at 
nu maatte Tilbagekaldelsen affattes « klart og foruden Svinker». 
Hertil maatte H. efter en Del Forhandlinger da endelig ogsaa be- 
kvemme sig 6. April 1576, saa tungt det end faldt ham. 

Fra den Tid af var H.s Stilling pinlig og usikker, og da man 
fra Tyskland stadig søgte at gjøre ham mistænkelig for Kong 
Frederik, gjorde denne til sidst kort Proces for at befri den danske 
Kirke og Højskole for den Mistanke, som H.s fortsatte Lærervirk- 
somhed fremkaldte, og afsatte ham 29. Juli 1579 fra hans Professor- 
embede samt befalede ham uopholdelig at forlade Kjøbenhavn og 
tage Bolig ved det Kanonikat, han siden 1557 besad i Roskilde. 
En Slags Oprejsning fik H. og hans talrige Venner dog snart efter, 
da Kongen 1580 paa den mest energiske Maade afviste den saa- 
kaldte Konkordieformel, som de lutherske Ivrere i lyskland vilde 
paanøde den dansk-norske Kirke. 

De sidste 20 Aar af sit Liv tilbragte H. i Roskilde, vel uden 
Embede, men dog ikke ledig, sysselsat med litterære Arbejder og 
med de Forretninger, hans Stilling som residerende Kannik og i 
hans senere Aar som Domkirkeværge og Kapitlets Senior medførte. 
Endnu var han, som forhen, æret og anset af Landsmænd og 
fremmede. Bisperne anbefalede endnu jævnlig paa Landemoderne 
hans Skrifter som en fortrinlig Læsning for Præsterne. Og hans 
Venner haabede, at han søart igjen skulde vende tilbage til sin 
forrige Virksomhed ved Universitetet. Dette skete vel ikke; men 
nogen egentlig Unaade kan dog ikke siges at have hvilet paa 
ham. Regeringen sørgede ikke blot for hans sømmelige Under- 
hold, men begjærede ogsaa endnu som forhen af og til hans Be- 
tænkning angaaende vanskelige Spørgsmaal. Professorerne sendte 
ham hvert Aar til Jul 7« Ame Vin til Foræring og overlode ham 
flere af det forrige St. Claræ Klosters Jorder og Haver i Roskilde 
til Brug uden Betaling eller for en moderat Leje. Fremmede 
Videnskabsmænd rejste til Roskilde for at se og tale med den 
gamle berømte Lærer. Den unge Kong Christian IV fortæller i et 
Brev fra 1591, indført i hans endnu bevarede Stilebog, om, hvorledes 
han havde haft den Fornøjelse at se den berømte Dr. N. H. i 
Bispegaarden i Roskilde og at tale med ham. Og Kong Jacob VI 
af Skotland forsømte ikke, da han 1590 under sit Besøg i Danmark 
var i Roskilde, at hilse paa H. og at faa sig en theologisk Samtale 
med ham. 

Saa længe Frederik II levede, afholdt H. sig fra al offentlig 



Digitized by VjOOQIC 



2^2 Hemmingsen, Niels. 

P'orfattervirksomhed. Sine Meninger havde han nemlig ikke for- 
andret, og han vovede ikke paa ny at vække Kongens Mistanke 
eller Harme, saa meget mere som han havde forpligtet sig til ikke 
at røre ved de mistænkelige Æmner. Hvad han altsaa i dette 
Tidsrum udarbejdede, maatte han henlægge i sit Bogskrin eller 
kunde dog kun betro det til en eller anden paalidelig Ven. Men 
i Udlandet optryktes hans Bøger endnu stadig, og 1586 foranstaltede 
Simon Gulart i Genf en samlet Udgave af hans ældre theologiske 
Arbejder. Efter Kong Frederiks Død (1588), da H.s Ven og for- 
dums Discipel Kansler Niels Kaas traadte i Spidsen for Regerings- 
raadet under Christian IV's Mindreaarighed, fik han atter friere 
Hænder og optraadte paa ny med flere Skrifter, der viste, at han 
havde bevaret sin Aandskraft, skjønt hans Syn begyndte at tage af, 
og Alderen ogsaa paa andre Maader gjorde sin Ret gjældende. 
Af hans Skrifter fra denne Tid kan nævnes: «Antidotum adversus 
pestem desperationis* (1590 og oftere), der blev oversat paa Dansk, 
Islandsk, Svensk og Tysk; en Kommentar (paa Latin) til Johannes' 
Evangelium (1590 — 91 i 2 Foliobind); «Tractatus de gratia univer- 
salis (1591 og i ny Bearbejdelse 1595). Det sidste Skrift viser, at 
medens H. bifaldt Calvins Nadverlære, adskilte han sig bestemt 
fra ham med Hensyn til Læren om Naadevalget eller Forudbestem- 
melsen, i hvilket Lærepunkt han afgjort hævdede Rigtigheden af 
den lutherske Opfattelse. Endnu kan nævnes en latinsk Udlægning 
af de 27 første af Davids Salmer, der udkom i Basel 1592. 

Da Christian IV selv havde overtaget Regeringen, maa Kongen, 
som det synes, fra en eller anden Side være bleven gjort opmærk- 
som paa, at det endnu ikke stod rigtig til med H.s Rettroenhed. 
I alt Fald fortælles der, at denne i Febr. 1599 blev kaldt op paa 
Kjøbenhavns Slot, hvor han maatte aflevere nogle af ham forfattede 
(utrykte) «Spørgsmaal og Svar om Alterens Sakramente*. Skjønt 
det nu ikke var vanskeligt at se, at dette lille Arbejde langt nær- 
mere var kalvinsk end luthersk, gik man dog, som det synes, ikke 
videre i Sagen, men var billig nok til at lade den højtfortjente, 
nu næsten blinde Olding med Fred. Hans lange Vandring stimdede 
ogsaa stærkt mod Enden. Paa sit Dødsleje nød han den hellige 
Nadvere, fandt Trøst ved Oplæsning af Stykker af Evangelierne 
og bad til sidst den 103. Davids Salme med saa stor Kraft og 
Inderlighed, at alle omstaaende maatte forundres og opbygges der- 
ved. — 23. Maj 1600 gik Dr. N. H. til Hvile, 87 Aar gammel. 
En stor Del af Sjællands Præster og de fleste af Kjøbenhavns Pro- 



Digitized by VjOOQIC 



Hemmingsen, Niels, x^% 

fessorer ftilgte ham til Graven. Sjællands Biskop, Dr. Peder Jensen 
Vinstrup, talte over ham i Roskilde Domkirke og vidnede: « Denne 
Mand har i Sandhed været et Lys for Danmark, et saare nyttigt 
Redskab for Guds Menighed, en Sir og en udmærket Prydelse for 
Skolerne. Vi kunne ikke noksom takke Gud for, at han samler 
saa nyttige og heldbringende Arbejdere i sin Vingaard, og at han 
værdiges at udruste dem med saa store Helligaandens Gaver. » 

H. var 3 Gange gift: i. (14. Avg. 1547) med en Kvinde, hvis 
Navn ikke kjendes. Da hun blev sin Mand utro og hengav sig 
til et udsvævende og forargerligt Levned, maatte han lade sig skille 
fra hende. Hun var Moder til Sønnen Hans H., der slægtede 
hende paa og undertiden bragte Faderen næsten til Fortvivlelse 
ved sit uordentlige Liv (s. ovfr.), og til Datteren Dorthe, der 
blev gift med Professor Claus Hammer (s. VI, 528), og hvis Søn 
var Mag. Niels H. (s. VI, 534), der voldte sin gamle Morfader Sorg 
ved sit slette Levned. Derefter var H. gift 2. med Marine Mads- 
datter (f 7. Sept, 1582), en fortræffelig Kvinde, med hvem H. levede 
lykkelig i mange Aar, og 3. (1583) med Birgitte Lauridsdatter, der 
plejede ham kjærlig i hans Alderdom og 6 Aar efter hans Død 
ægtede fhv. Hofpræst Christen Jensen Guldager, da Kannik i Ros- 
kilde. Af H.s 2 sidste Ægteskaber var der ingen Børn. 

Ligesom H. havde store Sorger og Fortrædeligheder i sit 
Familieliv, saaledes havde han ogsaa til Tider anden meget kræn- 
kende Modgang, der kan tyde paa visse Mangler i hans Karakter, 
Særlig kan fremhæves det pinlige Sammenstød, han 1568 havde med 
M. Iver Bertelsen, der tidligere havde staaet ham nær (s. II, 173). 
H.s ydmygende Tilbagekaldelse af Meninger, som han dog ikke 
opgav, efterlader heller ikke det bedste Indtryk. Alt dette kan 
dog ikke fordunkle Billedet af den udmærkede Lærer. Af Ydre 
var han vel lille og uanselig, men hans Ord maa have strømmet 
fra Læberne med en sjælden Kraft og Ynde, naar denne « Dan- 
marks veltalende Nestor », denne « guddommelige Læremesters, som 
samtidige Forfattere kalde ham, med sin besindige Klarhed talte 
saaledes om de højeste og dybeste Ting, at Mindet derom blev 
uudsletteligt for den ene Generation af Tilhørere efter den anden. 
— Fyldigst udtrykkes maaske H.s Betydning, naar vi kalde ham 
Danmarks Melanchthon; ligesom denne strakte han sin Virksomhed 
lige saa fiildt til Skolens som til Kirkens Omraade. Hvad Melanch- 
thon virkede til Udbredelse af videnskabelig Sans i Tyskland og i 
videre Kredse, det virkede H. i vort Fædreland. Med Undtagelse 



Digitized by VjOOQIC 



2X4 ffemmingsenf Niels. 

af Tyge Brahe var næppe nogen dansk Videnskabsmand i det 
i6. Aarhundrede saa kjendt blandt fremmede som han. 

J. H. Paulli, N. H.s Pastoraltheologi, 185 1. Rørdam, Kbhvns Universitets 
Hist. 1537-1621 I— II. H.F, Rørdam. 

Hempel, Christian Frederik, 1814 — 75, Læge, var en Søn 
af Forpagter Niels H. og* Dorothea f. Petersen og fødtes paa Sonne- 
rupgaard ved Roskilde 14. Maj 18 14. Dimitteret fra Ribe Skole 
1831 tog han Lægeexamen 1838, fungerede de følgende Aar som 
Kandidat paa Frederiks Hospital og derpaa som militær Underlæge, 
var fra 1844 i en lang A årrække pathologisk-anatomisk Prosektor 
ved Universitetet, redigerede 1844 — 60 « Ugeskrift for Læger*, dels 
alene, dels som Medredaktør, og erholdt 185 1 den medicinske 
Doktorgrad ved en interessant Afhandling om hovedløse Misfostre. 
Derpaa virkede han som Privatdocent i pathologisk Anatomi baade 
185 1 og 1862 — 63 under Professor Sommers Sygdom, var 1853 — 72 
Distriktslæge paa Christianshavn samt 1853 Koleralæge, blev 1863 
Læge ved Tugt- og Forbedringshuset paa Christianshavn, fungerede 
som Overlæge ved et militært Lasaret i Kjøbenhavn under Krigen 
1864, blev s. A. adjungeret Stadslæge Hoppe og var efter dennes 
Død 1865 konstit. Stadslæge i Kjøbenhavn. Fra 1870 var han 
Medlem af Direktionen for det Classenske Litteraturselskab. Han 
døde 15. Jan. 1875. — Baade i sin litterære og i sin praktiske Virk- 
somhed var han skattet for sine omfattende og paalidelige Indsigter, 
sin Samvittighedsfuldhed og Noblesse. Hans varme Interesse for 
sit Kald gav sig ogsaa Udslag i Bestræbelser paa Sundhedsplejens 
Omraade ligesom i utrættelig Bestyrelsesvirksomhed i de danske 
Lægers Understøttelsesforeninger. — 1845 ægtede han Ida Frede- 
rikke Valborg Friis, Datter af Kapitajn i det kgl. Artillerikorps, 
senere Bogholder og Justitsraad, Johan Christopher Gottholt F. 

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg. Ugeskr. f. Læger 3. R. 
XIX, 79 f. Erslew, Forf. Lex. Jul. Petersen. 

Hempel, Søren, 1775 — 1844, Bogtrykker og Avisudgiver, er 
født 3. Jan. 1775 ^ Faaborg, hvor Faderen, Christian H., var Distrikts- 
kirurg og Postmester; Moderen hed Sophie f. Erreboe. 1793 blev 
han Student fra Odense Skole, 1796 tog han theologisk Examen, 
og 1797 kjøbte han i Kompagni med den franske Emigrant J. B. 
Lindenfels Fyns Stifts Adressekontor og Bogtrykkeri i Odense, hvor- 
med han forbandt en Boghandel. Han lod det imidlertid ikke 
være nok med at trykke og sælge Aviser og Bøger, han skrev selv 



Digitized by VjOOQIC 



r 



Hempel, Sør. 33c 

flittig Og kom derved i mange Pennefejder, navnlig med Christian 
Iversen, der fra 1780 havde udgivet en anden Avis i Odense. Det 
forholder sig dog næppe, som N. M. Petersen vil vide, at Fejderne 
mellem «Fyns Stiftstidende* (Hempel) og «Fyns Avis» (Iversen) vare 
aftalte; de førtes for Alvor, og det havde, som andensteds sagt, 
ikke liden Indflydelse, at Odense havde 2 saadanne Førere og Or- 
ganer for den offentlige Meningsytring, begge i liberal og patriotisk 
Aand. Som gammel Theolog tog H. .særlig Jcraftig til Orde mod 
Tidens pietistiske og grundtvigske Rørelser, og som Dilettant i 
Astronomien skrev han en Del astronomiske Artikler. 1813 blev 
han Forligelseskommissær og 1838 borgerlig Raadmand i Odense, 
hvorfra han 1835 blev valgt til Stænderdeputeret, i hvilken Egen- 
skab han gav Møde i Roskilde 1835, ^^3^ ^g ^^4^* Allerede 1829 
var han bleven Kancelliraad. Hans 47aarige Fødselsdag, 3. Jan. 
1822, der faldt sammen med « Fyns Stiftstidendes » 5oaarige Jubilæum 
og hans eget 25aarige Jubilæum som dens Udgiver, blev stærkt 
fejret. I Bestyrelsen for Lahns Stiftelse stod han, « Borgervennen*, 
som et virksomt Medlem, og ved hans Initiativ oprettedes 1841 
« Stiftelsen af 18. Sept.» for trængende Haandværksmestre og deres 
Enker. Han døde 12. Jan. 1844. — 19. Sept. 1798 ægtede han 
Frederikke Kirstine Kisbye (f. 16. Maj 1769 f 22. Sept. 1839), Datter 
af Kateket ved St. Knuds Kirke i Odense Morten K. og Johanne 
Margrethe f. Sibbem. 

Erslew, Forf. Lex. C. Nyrop, Den danske Boghandels Hist. II. J. Lau- 
ritzen, Fyn-S Stiftstidendes første Aarh. C» Nyrop» 

Hemsen, Johann Tychsen, 1792 — 1830, Theolog, blev født 
paa Før 15. Okt. 1792. Efter at have studeret i Kjøbenhavn, 
hvor han 1817 underkastede sig den theologiske Embedsexamen, 
og i Gøttingen søgte han at opnaa Præstekald i Hertugdømmerne; 
men da det ikke lykkedes, rejste han til Gøttingen for at slaa ind 
paa den akademiske Løbebane. 1822 vandt han der den filosofiske 
Doktorgrad for en Afhandling om Filosofen Anaxagoras, og s. A. 
blev han Hjælpepræst ved Universitetskirken, siden 2. Universitets- 
præst og extraordinær Professor i Theologi. Over for Bretschneiders 
Tvivl om Johannesevangeliets og Johannesbrevenes Ægthed søgte 
han (1823) at hævde disse Skrifters johanneiske Affattelse, og ved 
sin Død var han sysselsat med Udarbejdelsen af et Skrift om 
Apostelen Paulus, som hans Kollega Professor Liicke udgav («Der 



Digitized by VjOOQIC 



236 Hemsen, Joh, Tychsen, 

Apostel Paulus, sein Leben, Wirken und seine Schriften», 1830). 1825 
modtog han den theologiske Doktorgrad. Han døde 15. Maj 1830. 
Litbker u. SchrSder, Schlesw.- Holst. -Lauenb. Schriftsteller-Lex. Alberti, 
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Allg. Deutsche Biographie XI. 

Fr, Nielsen, 

Henck, Carl Ludwig Friedrich, 1789 — 1854, Kirurg, fødtes 
i Neu-Brandenburg og var en Skolelærersøn. Efter at have været 
i Barberlære i sin Hjemstavn kom han til Kjøbenhavn 1807, tog 
Examen ved Kirurgisk Akademi 18 13, blev Reservekirurg ved Aka- 
demiet 1819, ved Frederiks Hospital 1821. 1826 fik han Regiments- 
kirurgs Karakter og udnævntes 1827 til Lektor i Anatomi ved Aka- 
demiet. 1832 blev han Regimentskirurg, 1838 fik han Professor- 
titelen. Han var en dygtig praktisk Anatom med fremragende 
Præparationstalent og var som Lærer højt skattet af de studerende, 
hos hvilke han forstod at vække Iver og Interesse for Faget. Ved 
Akademiets Ophør trak han sig tilbage fra Lærergjeming og ud- 
nævntes derefter (1842) til militær Overlæge i Kjøbenhavn, i 1843 
tillige til Læge ved Stokhuset; ogsaa var han en meget beskæftiget 
og skattet Læge i privat Praxis. 1849 afskedigedes han fra Militær- 
etaten, og 24. April 1854 døde han. Hans Hustru var Marie f. 
Jørgensen (f 23. Marts 187 1). 

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg. Hosp. Tid. V, 97. 

Jtd, Petersen. 

Henckel, Carl Frederik Theodor, 1801 — 53, Lithograf, er 
født 15. April 1801 i Aalborg, hvor Faderen, Premierlieutenant 
Ferdinand Ludvig H., der ligesom Moderen, Amalie Christiane 
Henriette f. Zug, var tysk af Fødsel, holdt Skole. 1814 kom han 
til Kjøbenhavn for at blive Kadet, 1818 blev han Sekondlieutenant ved 
I. jyske Infanteriregiment, 1829 Premierlieutenant, men allerede 1842 
afgik han med Rang som Stabskapitajn. Han havde nemlig kastet sig 
over Lithografien. 1815 havde Musikhandler C. C. Lose anlagt det 
første lithografiske Etablissement i Danmark, og det gik 1820 over 
til Staten, der drev det under Militæretaten. Officerer ble ve be- 
nyttede som Lithografer. Paa denne Maade kom H. i Forbindelse 
med Lithografien, og 1824 fik han kongelig Understøttelse til paa 
en Rejse i Udlandet videre at uddanne sig i denne Kunst. Hjem- 
kommen fra den anlagde han 1827 et Stentrykkeri i Kjøbenhavn, 
og der var nu en stadig Kappestrid mellem hans og det militære 
Etablissement, i hvilken H. langtfra trak det korteste Straa. 183 1 



Digitized by VjOOQIC 



Henckelt Carl Fred. Theod. xV] 

saa Kunstakademiet <med Fornøjelse* en Del af H. indsendte Ar- 
bejder, og 1838 — 40 udstillede han lithografiske Arbejder paa Char- 
lottenborg. I Troppesamlingen 1843 ved Ltineburg blev et af ham 
opfundet transportabelt lithografisk Etablissement til hurtig Frem- 
stilling i stort Antal af noget skrevet eller tegnet prøvet og erkjendt 
for godt. 1848 deltog han som frivillig i den slesvigske Krig. 29. Juli 
1853 afgik han ved Døden. 1827 havde han ægtet Maria Dorothea 
Schmidt (døbt i Kjøbenhavn 18. Febr. 1805, f 5. Marts 1853), Datter 
af Møller Jens S. og Sophie Henriette f. Jacobi. 

Ersiew, Forf. Lex. Weilbach, Konstoerlex. Q, Nyrop, 

Henckel, Ferdinand Frederik, 1799 — 1855, Officer, er født 
7. April 1799 i Aalborg og Broder til ovennævnte Carl Fred. Theo- 
dor H. Den unge H. fik, 14 Aar gammel, Sekondlieutenants Ud- 
nævnelse i 3. jyske Infanteriregiment, blev her Premierlieutenant 
1824, Kapitajn 1839 (Anciennitet fra 1835) og overgik ved Hær- 
reduktionen 1842, særdeles godt anbefalet til Forfremmelse, til 
9. Linjebataillon, med hvilken Afdeling han i 1848 rykkede i Fel- 
ten. I Jimi s. A. udnævntes han til Major og blev ansat ved 
I. Linjebataillon, hvorfra han imidlertid afgik i Slutningen af Aaret 
for at overtage Kommandoen over i. Reservebataillon. I Spidsen 
for denne Bataillon, som han i de 2 følgende Krigsaar førte ved 
alle Lejligheder med den ham karakteriserende mandige Fasthed 
og Ro, gjorde han sit Navn berømt og da fornemmelig i det sidste 
Krigsaar i Slaget ved Isted under Katastrofen ved Øvre Stolk. Som 
bekjendt blev her Hovedstyrken af den under Schleppegrell frem- 
rykkende 2. Division, hvis Avantgarde og venstre Flankedækning 
gik mod Grydeskov og Vedelspang, uformodet angreben og til Dels 
adsplittet af Insurgentbrigaden v. d. Horst. Divisionens berømte 
Fører faldt under forgjæves Bestræbelser for at bringe Ligevægt i 
Kampen til Veje; Forvirringen var ubeskrivelig. Da satte H., hvis 
Bataillon stod bagest i Kolonnen, sig i Marche med Divisionens 
Reserve. Den var kun ringe, og der blev tilraadet ham ikke at 
sætte den paa Spil, men H. skal have afvist Raadet med de Ord: 
€ Vi vil Guds Død frem», og inden kort Tid havde han jaget den 
over sit Held og over Situationen endnu uklare Fjende ud af Stolk, 
samlet om sig største Delen af de splittede Afdelinger, tilbageerobret 
de tabte Kanoner og gjort et stort Antal Fanger. Istedslaget var 
efter denne stolte Bedrift faktisk vundet. Under den sidste Periode 
af Felttoget 1850 blev H. med sin Bataillon afgivet til Hærens højre 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 22 



Digitized by VjOOQIC 



338 Hmckd, Ferd. Fred, 

Floj, der holdt Frederiksstad besat, og han nævnes ogsaa herfra 
med Berømmelse blandt denne Bys tapre Forsvarere. Umiddelbart 
efter at Stormen paa Frederiksstad var afslaaet, udnævntes H. til 
Oberstlieutenant og blev, da Reserven i den følgende Vinter op- 
løstes, og Hæren kom paa Fredsfod, Kommandør for 17. Bataillon. 
Med Krigens Ophør var dog ogsaa H.s Virksomhed saa godt som 
afsluttet. Han hjemsøgtes af svære Sygdomme, og for disse bukkede 
den kraftige Mand under paa sin « Hæders Fødselsdag*, 25. Juli 
1855, i Kjøbenhavn. — H. var gift med Augusta Sophie Caroline 
f. Rodenburg (f. 12. Jan. 1804, f i Kjøbenhavn 3. Sept. 1888), Datter 
af Generalmajor Hans Joachim R. til Vorgaard og Constance f. 
Moltke. 

Tidsskr. f. Krigsvæsen 1855, S. 354. S. A. Sørensen. 

Henderson, Ebenezer, 1784 — 1858, Theolog, har Betydning 
for Danmark ved sin Iver for Bibelselskabssagen. Han blev født 
i Nærheden af Dumferline i Skotland 17. Nov. 1784 og var Søn af 
en fattig Daglejer. De trange Kaar, i hvilke han opvoxede, tillode 
ham ikke at følge de aandelige Interesser, som optoge hans Tanker; 
men han maatte søge til forskjellige Haandværk for at friste Livet. 
1803 lykkedes det ham dog at komme ind paa et theologisk Semi- 
narium i Edinburgh; her gjorde han saa hurtige Fremskridt i sin 
videnskabelige Uddannelse, at han allerede 1805 blev bestemt til 
at gaa som Missionær til Ostindien med den senere berømte 
Dr. Paterson. Rejsen gik først til Danmark; men her kom uven- 
tede Hindringer for Rejsens Fortsættelse, og H. blev for længere 
Tid her i Landet, hvis Sprog han ualmindelig hurtig fuldkomment 
tilegnede sig. Han blev Præst for den engelske Menighed i Hel- 
singør og Lærer i Engelsk ved Latinskolen sammesteds; men ved 
Krigens Udbrud 1807 drog han til Gøteborg som Agent for det 
britiske Bibelselskab og prædikede paa Dansk for de danske Krigs- 
fanger der. Med særlig kongelig Tilladelse vendte han dog tilbage 
til Kjøbenhavn, hvor han gav Stødet til det danske Bibelselskabs 
Oprettelse 1814 og besørgede for det britiske Bibelselskab 5000 
islandske Bibler og et lignende Antal Nye Testamenter trykte, 
hvormed han derefter rejste til Island 1814 — 15. Denne sin Rejse 
har han udførlig beskrevet i et Værk, som endnu har betyde- 
ligt Værd («Iceland, or the journal of a residence in that island 
during the years 1814 and 1815*, Edinbiwgh 1818; 2. Udg. 1819). 
Efter sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn gjorde han vidtstrakte Rejser 



Digitized by VjOOQIC 



Henderson, Ebenezer. 



339 



til Rusland for Bibelsagens Fremme og vendte endelig hjem til sit 
Fædreland 1825. I 1830 blev han Professor i Theologi og øster- 
landske Sprog ved det kongregationalistiske Highbury-College ved 
London; tiltagende Svagelighed nødsagede ham til o. 1850 at ned- 
lægge sin Lærervirksomhed ved Højskolen, og han overtog 1852 
Stillingen som independistisk Præst ved et Kapel i Mortlake i Nær- 
heden af London. Her døde han 17. Maj 1858, almindelig an- 
erkjendt som fremragende Forsker i de semitiske Sprog. Fra Kjø- 
benhavns Universitet havde han 1840 modtaget Æresdiplom som 
Dr. theol. 1 Fyrrerne besøgte han gjentagne Gange Danmark. 

Thulia S. Henderson (hans Datter), Memoir of E. H., Lond. 1859. Herzog, 
Real-Encyklop&die f. protest. Theol. u. Kirche, 2. Aufl., XVIII, 68 AF. J. Møller, 
Theol. Bibi. XVI, 146 ff. F. Hammerich, Et Levnetsløb I, 88 f. 95 f. 327 f. 
Erslew, Forf. Lex. A, Jantzen. 

Hendriksen, Rasmus Frederik, f. 1847, Xylograf. Han er 
født II. Avg. 1847 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Rasmus H., var 
Bud i Ministerierne (senere Værtshusholder); Moderen hed Frede- 
rikke f. Nielsen. Efter i 4 Aar at have lært i « Illustreret Tidendes » 
xylografiske Atelier besøgte han 1863 — 66 Kunstakademiet og op- 
holdt sig derefter 2 Aar i Udlandet, navnlig i England, hvorpaa 
han 1870 i Kjøbenhavn aabnede et selvstændigt xylografisk Atelier. 
Der er fra dette udgaaet en Række dygtige Træsnit og (fra 1884) 
fotografiske Ætsninger, i det han i dette Aar under et Ophold hos 
det bekjendte Firma Angerer & Gøschl i Wien tilegnede sig dettes 
fotokemigrafiske Methode. Men H. ønskede i mere omfattende 
Grad at faa Indflydelse paa det danske Boghaandværks Udvikling. 
Han stiftede derfor det illustrerede Ugeblad «Ude og hjemme » 
(1877 — 84), som han selv redigerede til 1880 og derpaa sammen 
med O. Borchsenius (II, 512). Det har bragt fortrinlige Træsnit 
efter danske Kunstneres Billeder. Endnu større Betydning vil dog 
den af ham 1888 stiftede « Forening for Boghaandværk» faa, der 
virker ved Forevisninger og Foredrag og i 1893 ^^ aabnet en 
Skole for Boghaandværk. Det er selvfølgeligt, at H. som Foreningens 
Formand har væsentlig Indflydelse paa den Porm, hvori dens for- 
træffelige Aarsskrift udgaar, men han virker ogsaa andensteds i samme 
Retning, saaledes siden 1883 i Foreningen «Fremtiden», og den i 
Begyndelsen af 1891 i « Industriforeningen i Kjøbenhavns afholdte 
internationale Bogudstilling var i væsentlig Grad hans Værk. Fra 
1881 — 90 udgav han en illustreret Katalog over de aarlige Kunst- 
udstillinger paa Charlottenborg. Med aldrig svigtende Interesse er 



Digitized by VjOOQIC 



340 



Hendriksen, Rasm. Fred. 



han med sit solide Kjendskab, skarpe Blik og fine Smag altid virk- 
som for, hvad der kan gavne dansk Boghaandværk; i «Tidsskrift 
for Kunstindustri » har han behandlet flere herhen hørende Æmner. 
Fra 1881 — 86 var han Medlem af Kunstforeningens Bestyrelse og siden 
1891 er han Medlem af Bestyrelsen for det danske Kunstindustri- 
musæum. — 30. April 1872 ægtede han Therese Margrethe Degen 
(f. 26. Febr. 1848 f 6. Avg. 1873), Datter af Musiker D. og Caro- 
line f. Nielsen, og 20. Dec. 1876 Holga Albertha Paulli (f. 18. Marts 
1845), Datter af Kapelmester Holger Simon P. og Nielsine Albertha 
f. Schouw. 

Weilbach, Konstnerlex. C, Nyrop. 

Henlus, Isidor» f. 1820, Industridrivende. H. er født 25. Dec. 
1820 i Thorn (Vestpreussen). Hans Forældre vare Guldtrækker M. H. 
og Friedrika f. Cohen. I sit 18. Aar udvandrede han og kom til 
Aarhus, hvor han fik Plads hos en Brændevinsbrænder. Siden den 
Tid har han opholdt sig i Danmark og har for Udviklingen af en 
enkelt Side af den danske Industri, nemlig Spritfabrikationen, haft 
en ikke ringe Betydning. Efter nogle Maaneders Ophold i Aarhus 
var han i forskjellige Byer beskæftiget med Anlæg og Rekonstruk- 
tion af Brænderier. Siden 1841 har han været bosat i Aalborg, 
hvor han 1845 oprettede « Aalborg privilegerede Sirup- og Sprit- 
fabrik ». Sammen med en anden Fabrik, som han havde kjøbt, 
gik den 1872 over til et Aktieselskab, som han bestyrede, indtil 
det 1881 sammensluttedes med Selskabet «de danske Spritfabrikkers, 
til hvis Bestyrelse H. ogsaa var knyttet indtil 1891. Ved Siden 
heraf har han drevet anden industriel Virksomhed, i det han 1873 
erhvervede Aalborg Dampmølle, der imidlertid 1881 overgik til et 
Aktieselskab, i hvis Bestyrelse H. er Forf&and. 1884 kjøbte han 
Ejendommen Sohngaardsholm ved Aalborg og beskæftigede sig der- 
efter i nogle Aar med Driften af denne Ejendom, som han imid- 
lertid senere har solgt til en Cementfabrik. Han var fra 1870 — 76 
Medlem af Aalborg Byraad og har senere været gjenvalgt, men 
maatte fratræde paa Gnmd af Fraflytning fra Byen. H. er gift 
med Emilie f. Wasserzug, Datter af Komhandler W. E, Meyer. 

Henneberg» Hans Christian, 1826 — 93, Xylograf, er født 
7. Sept. 1826 i Kjøbenhavn og er Søn af Arbejdsmand (senere 
Spækhøker) Svend H. og Magdalene Hansdatter. Efter sin Konfir- 
mation kom han i Lære hos Xylograf Flinch (V, 207) og var hos hjun 



Digitized by VjOOQIC 



Henneberg, Ham Chr, ^41 

i 5 Aar, samtidig med at han besøgte Kunstakademiet. Med den 
Reiersenske Fonds Hjælp kom han til Tyskland (1847 — 49), hvor 
han uddannede sig i Dresden og Miinchen. I den sidste By del- 
tog han bl. a. i Udskæringen af Billederne til en Jugend-Kalender 
med Tegninger af Lorens Frølich. Her hjemme har han leveret 
Billeder til Holsts < Felttogene », Fabricius' Danmarkshistorie osv. Fra 
1862 — 84 virkede han ogsaa som Fotograf, og 1866 opfandt han en 
hurtig meget benyttet Methode, hvorved den paagjældende Kunst- 
nertegning, der skulde skæres i Træ, direkte kunde overføres paa 
Træstokken, hvad der var et væsentligt Fremskridt. Paa den nor- 
diske Udstilling i Stockholm 1866 fik han Medaille for sine Træsnit. 
— H., som 9. Nov. 1854 ægtede Anna Dorothea Severine Drejer 
(f. 18. Juli 1829), Datter af Handelsagent Carl Peder Christian D., 
døde 9. Maj 1893. 

Weilbach, Konstnerlex. Industriforen.s Maanedsskr. 1866. C, NyroP. 

Hennings, August Adolph Friedrich, 1746 — 1826, dvil Em- 
bedsmand og Forfatter, tilhørte en gammel Ditmarskerslægt. Han 
fødtes 19. Juli 1746 i Pinneberg, fik af sin Fader, Amtsforvalter og 
siden Etatsraad Martin Nicolai H., den omhyggeligste Opdragelse, 
besøgte i 2 Aar Gymnasiet i Altona, tog Afsked der fra med en 
ofifentlig forsvaret latinsk Afhandling om de danskes ældste Love 
og Sædvaner (1763), drog saa til Gøttingen, hvor han erhvervede 
sig en grundig juridisk og kameralistisk Fagdannelse og, i Marts 
1766, kreeredes til Dr. juris. af den berømte Putter, der gav hans 
Talent, Flid og fine Sæder et glimrende Vidnesbyrd. 

Inden H. forlod Universitetet havde Rousseaus Bøger sat Ild 
i hans Blod og givet hans Aand en halv sværmende, halv revolu- 
tionær Retning. Vendt tilbage til Pinneberg tilbragte han et langt, 
ufrivilligt Otium med ørkesløse Grublerier under Læsning af Old- 
tidens og Samtidens Filosofer og Digtere. 1768 gik han til Kjøben- 
havn, følgende en Indbydelse fra den jævnaldrende Baron Ernst 
Schimmelmann. Forholdet førte snart til et enthousiastisk Forbund, 
der i H.s Øjne var bestemt til at sikre Kontrahenterne en stor 
Fremtid som Statens Reformatorer. Foreløbig maatte han dog 
overlade Struensee og hans Venner Aflfæreme og nøjes med Til- 
skuerrollen. I Maj 1770 var H. paa en Hofmaskerade bleven 
heoimeligt Vidne til Livlægens Forhold til Dronningen. Han rø- 
bede strax Opdagelsen for Skatmesteren, den ældre Schimmelmann, 
der foretrak at fjæme Angiveren. H. maatte ufortøvet gaa til 



Digitized by VjOOQIC 



^A2 Hennings, Aug, Adolph Fried. 

Antvorskov som kgl. Landmaaler. Han deserterede i Sept. og 
rejste til Holsten for at drage Schimmelmann ind i en med dennes 
Søn spunden Intrige imod Usurpatoren. Forsøget glippede, og H. 
blev ved sin Faders pludselige Død (26. Okt. 1770) for en Tid 
revet ud af sine Illusioner og tvungen til at søge Struensee — sin 
tidligere Læge — om en Stilling. I Juni 177 1 blev han Arkivar 
ved det tyske Kammer. Efter Katastrofen 17. Jan. gik han i Nov. 
1772 som Legationssekretær til Berlin, hvor han som Agent for 
Ernst Schimmelmann og medsammensvorne søgte at virke for Pla- 
nen til den forviste Dronnings Rehabilitation ved hemmelige, frugtes- 
løse Forhandlinger med den engelske Gesandt Harris. Under sit 
2aarige Ophold i Berlin levede H. i fortrolig Omgang med den 
som Menneske og Filosof beundrede Moses Mendelssohn, med 
hvem han siden vedligeholdt en levende Forbindelse. Sin Beun- 
dring for Filosofen paa Tronen nedlagde H. i et utrykt Skrift om 
Frederik II's Geni og Statskunst. I Sommeren 1775 &^ ^^^ som 
Chargé d'affaires til Dresden. Denne Bys Billedgalleri vakte hans 
Interesse for Kunsten, som han nu under Omgang med betydelige 
Kunstnere og egne Forsøg ivrig studerede. Han forsømte heller 
ikke at sætte sig ind i den sachsiske Industris Tilstand og glemte 
ikke Adam Smith over Winckelmann. 

I Okt. 1776 forlod H. Dresden og Diplomatien, vendte tilbage 
til Kjøbenhavn og traadte fra Nytaar 1777 ind i det af Ernst 
Schimmelmann overtagne KommercekoUegium som Kommitteret for 
de tyske, udenlandske og Konsulatssageme, i det han tillige fik 
Tils)met med Generalmagasinet og det kjøbenhavnske Fabrikvaesen. 
Med Hovedet fuldt af Reformplaner begyndte den energiske, men 
af utaalmodig Ærgjerrighed betagne unge Mand Samarbejdet med 
Ungdomsvennen, men fandt sig snart utilfredsstillet ved den stærkt 
begrænsede Indflydelse, som kunde indrømmes ham inden for den 
anviste Virkekreds. Han søgte da at virke gjennem Litteraturen 
og udgav i 1778 bl. a. det smukke lille Arbejde: «Essai sur les arts 
et sur leurs progrés en Dannemare*. Samme Aar gav en Embeds- 
rejse til Stockholm ham Lejlighed til at samle Materiale til et (tabt?) 
Skrift om Sveriges Handel og Industri. Udnævnt til Etatsraad i 
1779 sendtes han til Jylland for der at undersøge Industriens og 
Husflidens Tilstand og skilte sig med Ære fra dette Hverv (jvfr. 
hans i 1786 udgivne «Oekonomische Bemerkungen einer Reise in 
Jutland*). Ved Hjemkomsten udgav H. det opsigtvækkende Skrift 
< Olavides », hvori han — i tyske Hexametre — udgød sin Harme 



Digitized by VjOOQIC 



HermingSt Aug. Adolph Fried, XA^ 

over den grusomme Kjætterdom, der nylig havde ramt denne 
spanske Fremskridtsmand, og i et Par tilføjede Prosastykker («Ueber 
Duldimg und Vorurtheile») slog til Lyd for Tænkefriheden. Denne 
Bog fik strax en haansk og bitter Anmelder i Dr. theol. Schøn- 
heyder, der benyttede sin Stilling som Hofpræst til paa høje Steder 
at fremstille Forfatteren som en maskeret Religionsfjende, hvis Af- 
sættelse maatte tilraades. Men Guldberg holdt sin Haand over 
Kjætteren, som ved sin patriotiske Iver havde vundet Magthaverens 
Yndest og gjennem en flittig Brevvexling havde forstaaet at befæste 
sig i den. H. blev da ikke sine Angribere Svar skyldig, men gik 
Theologen og hans filosofiske Sekundant, Professor Lars Smith, 
tappert paa Klingen i et Par hvasse Stridsskrifter. Imidlertid havde 
en heftig Forelskelse givet H.s Stemning en blidere Vending. Han 
forlod Krigsstien, sluttede en Slags Fred med sine Modstandere, 
holdt i Okt. 1780 Bryllup med sin udkaarede, Gehejmeraad Fr. 
Krabbes i9aarige Datter Eleonora, og opnaaede et halvt Aar efter 
Udnævnelse som Deputeret i Kommercekollegiet. H. higede be- 
standig videre. «Min Aand var saa urolig, » tilstod han selv, «at 
alt, hvad Skæbnen bragte, stedse vilde have forekommet mig som 
intet, saa længe den ikke havde bragt alt.» Dette €alt» var for 
H. at naa til Magten ved Ernst Schimmelmanns Side. Skatmesterens 
Død (Febr. 1782) s)mtes et Øjeblik at begunstige H.s Planer, men 
førte kun til et Brud mellem Guldberg og Schimmelmann j\m. ; paa 
samme Tid var denne ved sit andet Ægteskab kommen i nye 
Ledebaand, der Qæmede ham fira H.. hvis stolte Hensynsløshed 
ofte var falden ham besværlig. H. drog sig saaret tilbage fra 
Vennen, fordybede sig i • Studier og forberedte en Række større 
Arbejder, deriblandt en Englandshistorie (udg. 1783), et Værk over 
Ostindien i 3 Bind (1784 — 86), en Nationaløkonomi (1785) osv., 
medens han vedblev at søge Støtte hos Guldberg. I 1784 havde 
han faaet Kammerherrenøglen og et kgl. Brev paa den første ledige 
Gesandtpost, da Hofrevolutionen 14. April drog ham med i Guld- 
bergs Fald. Schimmelmann opofrede sin gamle Ven for Svogeren 
J. L. Reventlow, der skulde indtræde i Kommercekollegiet som 
Deputeret foran H. Da denne ikke vilde lade sig degradere, 
maatte han* fortrække. Sin Gage beholdt han, men i Steden for 
den lovede Gesandtpost fik han Rejsepas som Kommerceintendant 
i Hertugdømmerne, en Stilling, som ikke betød andet end For- 
visning. 

Dette Slag gjorde en brat Ende paa H.s lange Storhedsdrøm 



Digitized by VjOOQIC 



•»44 Hennings, Aug. Adolph Fried. 

Og forbitrede for stedse hans Liv, som han fra nu af betragtede 
som forfejlet. I Avg. 1784 forlod han Kjøbenhavn og levede — 
efter et Ophold i Altona — et Par Aar i den stille Stad Slesvig, 
lige ivrig sysselsat som Gartner og Skribent. Til Prams og Rah- 
beks « Minerva » leverede han mange Bidrag, hvoraf nogle optoges 
i hans i 1787 udgivne «Kleine 5konomische und kameralistische 
Schriften*, I — II. I Marts 1787 udnævntes H. til Amtmand i Pløen 
og Ahrensbøk og residerede derefter som myndig og nidkjær 
Embedsmand paa det skjønt beliggende Pløener Slot i 20 Aar. 
I denne af politisk Gjæring og aandelige Brydninger bevægede 
Periode var H. stærkt paa Færde. Hans Pen var i stadig Be- 
vægelse og vakte hyppig Anstød. Det af ham i 1792 — 93 redigerede 
Tidsskrift «Schleswigsches Journal » opbragte de tyske Kredsfyrster, 
der fik dets Trykning og Salg forbudt i Holsten. Strax stiftede H. 
et nyt Organ,* Maanedsskriftet « Genius der Zeit>, som Digteren 
Claudius ved dets første Fremkomst søgte at mistænkeliggjøre 
over for Regeringen (jvfr. H.s Skrift « Asmus », 1798), men som dog 
i sin 9aarige Levetid (1794 — 1802) vandt ikke ringe Tilslutning og 
Opmærksomhed, navnlig paa det politiske Omraade, hvor H. ind- 
tog et fast Stade som liberal Monarkist. Lafayette, der under sit 
lange Ophold i Holsten var kommen i nært Forhold til H., nævner 
ham i sine Memoirer «homme d'un talent litéraire et d'un caractére 
trés-distingués». I æsthetisk Henseende var H. ikke ret fulgt med 
Tiden. Da han dristede sig til at angribe Goethe, hævnede denne 
sig ved at indføre H. som «ci-de-vant Genius der Zeit» i sin 
« Faust* (Walpurgisnachtstraum). Ved sit Skrift «Ueber Adelsgeist 
und Aristokratismus » (1792) havde H. paadraget sig en anonym 
Udfordring af den norske General Mansbach. H. foretrak at af- 
gjøre Mellemværendet i et nyt Skrift («Meine Duellgeschichte», 1795), 
men fik derved en anden General, Grev Goltz, paa Halsen. Dennes 
Kartel var ledsaget af Trusler, der bragte H. til at paakalde Re- 
geringens og Domstolenes Beskyttelse; den nægtedes ham i unaadige 
Udtryk, men det store Publikums Dom var H. gunstig. Grevinde 
Schimmelmann viste ved denne Lejlighed H. sit i Aarenes Løb 
forandrede Sindelag og bidrog ved sine venskabelige Breve til paa 
ny at knytte det Venskabsbaand, som hun fordum havde klippet 
over. Da H. i Aaret 1802 efter 16 Aars Fraværelse tilbragte et 
Fjerdingaar i Kjøbenhavn, optagen af at iagttage Forhold og Til- 
stande — smaat og stort — , men paa samme Tid opfyldt af For- 
tidens levende Erindring, fandt han paa Sølyst hjærtelig Modtagelse 



Digitized by VjOOQIC 



Hennings, Aug. Adolph Fried, xx<s 

Og venlig Forstaaelse. Tanken om H.s mulige Ansættelse i Hoved- 
staden drøftedes endog mellem Vennerne. Men derved blev det. 
Først i 1807 opnaaede H. en Forflyttelse ved Udnævnelsen til Ad- 
ministrator over Grevskabet Rantzau. Det nye, anselige Embede 
bragte ham ikke den søgte Rolighed, men aarelange bitre Stridig- 
heder og en tiltagende Forstemthed, som hverken hans lykkelige 
Familieliv eller Fordybelsen i Studier og litterære Sysler kunde be- 
sejre. Men han holdt Hovedet oppe, røgtede samvittighedsfuldt sit 
Embede til det sidste og udgav Skrifter og Afhandlinger endnu i 
sit sidste Leveaar. 17. Maj 1826 sov han stille og fredelig hen. 

Worm, Lex. ov. lærde Mænd. N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist V, 2. 
AUg. Deutsche Biographie XL Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821 — 26. 
Museum 1891. Rahbeks Erindringer II, 145 f. III, 38. Baden, Christ. VII's 
Regjerings Aarbog. J. K. Høst, Clio I, 2. Regeringsskiftet 1784. K. A. Bdttiger, 
Literar. Zustfinde u. 2^itgenossen , Lpz. 1838, II, 66 ff. F. Wehl, Hamburgs 
Literaturleben im 18. Jahrh., Lpz. 1856. W. Herbst, Joh. Heinr. Voss, Lpz. 1874, 
II. Rists Lebenserinnerungen I, 27 f. II, 21. 337 f. / Bloch, 

Hennings 9 Betty Blathilde^ f. 1850, Skuespillerinde. I en 
Alder af ikke mere end 7V2 Aar kom den lille Betty Schnell, født 
i Kjøbenhavn 26. Okt. 1850, Datter af Restavratør Stig S. og Sophie 
Regine Dorothea f. Schmidt, paa det kgl. Theaters Danseskole, hvor 
hun blev betroet til Brodersens omhyggelige Vejledning. Med en 
sjælden Energi tog den lille Pige fat paa sin Gjeming, og inden 
der var hengaaet ret lang Tid, havde hun tiltrukket sig Bournon- 
villes Opmærksomhed, saa at hun blev benyttet i mindre Partier i 
Balletten. Den Boumonvilleske Dressur var stræng, men man lærte 
noget af ham. Hans flittige og opvakte Elev gjorde da ogsaa ud- 
mærkede Fremskridt, i Sommeren tog han hende og hendes jævn- 
aldrende, Anna Scholl, ud til sig paa Fredensborg, hvor han yder- 
ligere underviste dem, og under et saadant Sommerophold var det, 
at han lovede B. S. en Fødselsdagsgave. Gaven bestod i Astrids 
Parti i Balletten « Valdemars, og denne betydelige mimiske Rolle 
fik den unge Pige da Lov til at udføre første Gang paa det kgl. 
Theater 20. Nov. 1866, altsaa i en Alder af 16 Aar. Hun gjorde 
stor Lykke. Det var ikke blot hendes yndefulde Dans, man med 
rette beundrede, men man grebes af den Intelligens og den dybe 
Følelse, som aabenbarede sig paa ethvert Punkt i hendes mimiske 
Spil, og fra denne Aften tvivlede Bournonville ikke om, at han i 
hende havde fundet den Primadonna, han siden Juliette Prices Af- 
gang forgjæves havde sukket efter. Der er vel heller ingen Tvivl 



Digitized by VjOOQIC 



346 Hennings, Betty Matkilde, 

om, at B. S. vilde have kunnet opfylde alle de Forventninger, den 
geniale « Mester* satte til hende, saafremt der ikke havde stillet 
sig to Hindringer i Vejen. For det første var der hos hende — 
som Tilfældet saa ofte er med Balletskolens Børn — en ubestemt 
Trang til at forlade denne Kunstretning for at hellige sig det reci- 
terende Skuespil, og for det andet tydede hele hendes spinkle og 
fine Skikkelse paa, at hun næppe i Længden vilde kunne udholde 
de legemlige Anstrængelser, en Balletdanserindes Virksomhed ud- 
kræver. 

Nok er det, at hun kom ind under Høedts Vejledning, og her 
gik hun i en Skole, der havde de allerbedste Resultater for hende. 
Den udmærkede Lærer lod sin Elev vandre fremad med langsomme, 
men sikre Skridt, han vilde ikke have hende paa Scenen, forinden 
hun var moden dertil, men da saa Øjeblikket kom, og da hun 
13. Dec. 1870 debuterede som Rose (Agnes) i c Fruentimmerskolen », 
blev det en sand Triumf saa vel for hende som for hendes Lærer. 
Man saa øjeblikkelig, at det var et betydeligt og ejendommeligt 
Talent, man her havde for sig. Den sarte og elegante Skikkelse 
var i et og alt som skabt for Ingenuen; til det tydelige, velklingende 
og fortrinlig skolede Organ kom et ædeltformet, skjønt Ansigt, i 
hvilket der straalede to Øjne saa rene og uskyldige, som Fantasien 
kunde udmale sig dem, og bag al den Blidhed og Elskelighed, der 
lagde sig for Dagen i Miner og Blikke, havde man ligesom en 
Anelse om et betydeligt Fond af Vilje og Energi. Derfor blev 
ogsaa paa det kgl. Theater B. S. Typen paa en Ingenue, og sine 
sjældne Evner i denne Retning fik hun yderligere Lejlighed til at 
vise, bl. a. som Jeanne i «Lady Tartuflfe», en Rolle, der under 
hendes Behandling blev noget af det skjønneste og i al sin Natur- 
lighed mest virkningsfulde, den danske sceniske Kunst i denne 
Retning har at opvise. 

Hun blev 25. Juli 1879 gift med Indehaveren af Kgl. dansk 
Hofmusikhandel, Cand. phil. Henrik Hennings (f. 16. Okt. 1848). 
Fru H. har siden den Tid hævdet Pladsen som den første af det 
kgh Theaters Kimstnerinder. Der kan nævnes adskillige Skuespiller- 
inder, som her hjemme muligvis have siddet inde med større sce- 
niske Evner, men ikkun yderst faa af dem have forstaaet som Fru H. 
at benytte Evnerne paa den rette Maade. Det er egentlig ikke ved 
Storslaaethed i Følelserne eller ved Styrke i Lidenskaben, at Fru H. 
har udmærket sig. Hun har aldrig været i Stand til med Vold- 
somhed at rive Tilskuerne med sig, men hun har begejstret dem 



Digitized by VjOOQIC 



HenningSf Betty Mathilde^ -jaj 

Og betaget dem ved den Intelligens, der bestandig har været ud- 
bredt over hendes Spil. Med sin skarpt udviklede Forstand og 
sin rige Fantasi har hun fordybet sig i de Personligheder, hun 
skulde fremstille, levet sig ind i dem og sammen med dem, saa- 
ledes at hun til sidst saa at sige gik helt op i dem, og deri ligger 
da til Dels ogsaa Hemmeligheden ved, at hendes Spil altid har 
gjort og gjør et saa paalideligt, saa stærkt og saa varigt Indtryk. 
Som man kan tænke sig, blev Fru H. ikke længe staaende ved 
ene og alene at være Ingenue; hun er ganske vist endnu den Dag 
i Dag uopnaaet paa dette Felt, men der var andre Omraader, som 
fristede hende, og da Opgaverne tilbøde sig, lod hun dem ikke 
ligge, hvorimod hun greb til med den Energi, der er hende med- 
født, og i Karakterskuespillet skabte en Række Roller, som for 
bestandig ville bevare hendes Navn. Tragisk Skuespillerinde i Or- 
dets egentligste Forstand har Fru H. aldrig været, og hvor meget 
fortjenstfuldt hun har ydet ogsaa paa dette Omraade, har det dog 
aldrig været her, hun har fejret sine bedste Triumfer. Oehlen- 
schlågers «Yrsa> og Schillers c Maria Stuart » vare ypperlig tænkte 
og smukt følte Præstationer, men fattedes det storslaaede, der skal 
sætte det sidste Stempel paa Spillet i Tragedien. Karakterskuespillet 
er derimod som sagt hendes sande Felt, og hun er da atter her i 
forreste Række en moderne Skuespillerinde i Ordets bedste Forstand. 
Henrik Ibsen har vist aldrig haft nogen Fortolkerinde som Fru H., 
og fuldt berettiget er det, at hun har vimdet Berømmelse vidt ud 
over vort Lands Grænser ved sit Spil, f. Ex. som Nora i «Et 
Dukkehjem*. Men har Ibsen hende meget at takke for, skylder 
ogsaa h\m ham Tak for de Opgaver, han har budt hende. Det 
er et omfattende og meget vexlende Repertoire, hun har haft i de 
forløbne Aar, og overalt er hun naturligvis ikke naaet lige højt. 
Men det maa siges til hendes Berømmelse, at hvor hun end har 
spillet en Rolle, der maatte synes hende ikke at svare til hendes 
kunstneriske Naturel, der har hun aldrig ladet sig forlede til at 
jaske den af eller spille udelukkende paa den Virtuositet, som 
Aarene have udviklet hos hende til saa høj en Grad, og end 
mindre til at sænke Niveauet for at blive i Samklang med Rollen. 
Langt snarere har h\m da — hvorpaa der ogsaa kunde anføres 
Beviser, f. Ex. Anna Hjelm i «Kong Midas* — hævet Rollen op 
til sig og skabt noget større, noget smukkere end det. Forfatteren 
havde tænkt sig eller evnet. 

Blandt de vigtigste Roller, Fru H. har udført, kan nævnes: 



Digitized by VjOOQIC 



348 Hennings, Betty Mathilde, 

1871 Agnete i «Elverhøj», Petrine i «Den eneste Fejb; 1872 Antonie 
i « Sparekassen », Amanda i «Amanda»; 1873 ^oé i « Kammeraterne »; 
1874 Lotte i «Amors Genistregers; 1875 Signe i «En Fallit*; 1876 
Selma i «De unges Forbund », Jeanne i «Lady Tartuffes; 1877 
Therese i «Ferréol», Eugenie i « Skikkelige Folk»; 1878 Diane de 
Saintrailles i «Marquis de Villemer»; 1879 Antoinette i « Gnisten >, 
Nora i «Et Dukkehjems; 1880 Hero i «Stor Staahej for ingen Ting», 
Nanna Lindow i cLindows Bøm»; 1881 Cæcilie i « Umyndige i 
Kjærlighed »; 1882 Suzanne i «Hvor man kjeder sig», Fru Thora 
Barring i c Puppe og Sommerfugl*; 1884 Karen Vahl i «En Skan- 
dale*, Ophelia i «Hamlet*; 1885 Hedevig i « Vildanden*, Claire i 
« Fabrikanten*, Karen i « Geografi og Kjærlighed*; 1886 Frøkenen 
i « Tilfældigheder*, den gamle Dame i «I Stiftelsen*, Fru Laura 
Friedemann i «Tre Par*; 1887 Prinsessen i «Der var en Gang — »; 

1888 Beatrice i « Dante*, Bodil i « Frøken Bodil og hendes Broder*; 

1889 Grethe i « Broder Rus*, Ingeborg i « Dronning Margareta*, 
Grisola i «Pottemager Walter*; 1890 Fru Anna Hjelm i «Kong 
Midas*, Karen i «Det nye System*; 1891 Fru Hedda Tesmann i 
«Hedda Gabler*, Margarethe i «Faust*; 1892 Signe i ^Hagbarth 
og Signe*, Emily i «Den kjære Familie*, Maria Stuart i « Maria 
Stuart*; 1893 Hilde Wangel i « Bygmester Solness*, Regisse i « Svend 
Dyrings Hus*. — Fru H. har oftere givet Gjæsteforestillinger i 
Norge og Sverige. Edgar CoUin, 

Hennings, Simon, 1608 — 61, Præst, fødtes i Bergen, hvor 
Faderen, Ambrosius H., en Lybekker, var Præst ved den tyske 
St. Mortens Kirke. 1627 drog han til Universitetet i Rostock, tog 
her 163 1 Magistergraden og blev 1632 kaldet som Kapellan til 
St. Petri tyske Kirke i Kjøbenhavn. I denne Stilling vandt han 
stor Yndest hos sin Menighed og skal ogsaa have været velset 
ved Hove. Han siges at have været Hofprædikant hos den svenske 
Enkedronning Maria Eleonora, medens hun opholdt sig her i Lan- 
det, og han var Corfits Ulfeldts Skriftefader. Som saadan blev han 
1651 indviklet i Dina Winhovers' Sag (s. IV, 268), i det han bl. a. 
mistænktes for at have døbt og begravet et Barn, som Dina havde 
født, og som hun angav Ulfeldt at være Fader til. Paa Grund af 
sin formløse og udfordrende Optræden under Processen samt paa 
Gnmd af nogle ældre Ankeposter, som ved samme Lejlighed frem- 
droges, blev han først suspenderet og derefter afsat fra sit Embede. 
I Avg. 165 1 forlod han Danmark og drog med sin Familie til Ro- 



Digitized by VjOOQIC 



Hennings, Sim. 349 

stock, men paa Ulfeldts Opfordring flyttede han snart efter til Stral- 
sund for at være Præst hos sin gamle Velynder. Ogsaa efter at 
Ulfeldt 1652 var rejst til Stockholm, blev H. i Stralsund for at tage 
Vare paa hans Børn, men senere (1654) drog han dog selv til 
Stockholm og blev 1655 af Carl Gustav ansat som Tredjepræst ved 
Domkirken i Bremen, i hvilken Stilling han døde 1661. Under 
Opholdet i Stralsund oversatte han Ulfeldts «Æresforsvar» paa 
Tysk. 

Kort oc Sandferdig Beretning [om Dinas Sag]. Sperlings Selvbiografi, 
passim. S. Birket Smith, Leon. Christinas Historie I. H. W. Rotermund, Lex. 
alier Gelehrten, die in Bremen gelebt haben, I. Worm, Lex. ov. lærde Mænd. 
AUg. Deutsche Biographie XL $. Birket Smith. 

Hennings, Wilhelm, 17 16 — 94, Kirurg, blev født i Gliickstadt 
27. Juli 1716 og var en Søn af Kjøbmand Wilhelm H. og Anna 
Marie f. Titken. 15 Aar gammel sendtes han til sin Morbroder, 
en Læge i Bremen, for at uddannes, men da denne opdagede sær- 
lige kirurgiske Anlæg hos ham, satte han ham 1733 i Lære hos en 
Amtsmester Hannemann i Gliickstadt. 1736 udskreves han som 
Svend, drog til Lybek, hvor han konditionerede nogen Tid, og 
der fra 1738 til Kjøbenhavn, hvor han fortsatte sit kirurgiske Stu- 
dium ved Kollegier hos Kriiger sen. og jun., ligesom ogsaa hos 
Detharding og Buchwald; ligeledes gik han forskjellige Kirurger til 
Haande i deres Praxis og tilegnede sig derved Kjendskab ogsaa 
til medicinske Sygdomme. 1739 blev han vanskelig stillet ved sin 
Moders Død og sin sindssvage Faders daarlige Kaar, men fik snart 
en Kondition hos en Amtsmester, hos hvem han forblev til 1743, 
da han modtog Ansættelse som Obermester paa en kgl. Fregat. 
Efter Hjemkomsten fra et Togt fik han Plads hos en Regiments- 
feltskær, efter hvis Død han fremdeles passede Forretningerne, 
indtil han igjen kom ud paa et Togt som Obermester. 1746 blev 
han Pensionær (Reservekirurg) ved det anatomisk-kirurgiske Theater, 
tog i 1747 anatomisk, 1748 kirurgisk Examen, begge med Berøm- 
melse, fortsatte derefter paa egen Haand sin Uddannelse ved Stu- 
dium af de fornemste medicinske Forfattere, særlig Boerhaave og 
Fr. Hoffmann, og forestod, som han oplyser, alene Undervisningen 
ved Theatret lige til 1752. Dog gjorde han i denne Tid gjentagne 
Rejser med Orlogsskibe som Obermester, saaledes i 1749 med Fre- 
gatten € Oldenborge, der førte Kongen fra Fladstrand til Norge. 
1752 udnævntes han til Regimentsfeltskær ved norske Livregiment 
og fik snart en anselig Praxis, navnlig efter at han med Glans 



Digitized by VjOOQIC 



350 HenningSt Wtlh, 

havde helbredet en Danser ved Operatheatret, hvis Sygdom andre 
Kirurger havde behandlet fejlagtig. 

Ogsaa Kongen blev ham nu meget bevaagen og tilbød ham 
1755 ^* Rejsestipendium, som han med Glæde modtog. I den 
extraordinære Afsending Grev Wedel -Friis' Følge og antagen som 
dennes Huslæge med frit Logi og Underhold i Lægeløn drog han 
nu til Paris, hvor han i 2 Aar studerede hos den gamle J. B. 
Winsløw og forskjellige ansete franske Kirurger. Frederik V be- 
varede sin Interesse for ham og skaffede ham, skjønt Protestant, 
en anselig « poste d'honneur», en Ansættelse som Overkirurg ved 
den franske Armé, efter at han havde underkastet sig et fransk 
Tentamen. Efter Slaget ved Hastenbeck (1757) fik han Ledelsen 
af et Lasaret i Hameln og havde her en meget vanskelig Stilling 
paa Grund af Lasarettets yderlig slette Tilstand. Efter at han selv 
under sin Funktion havde paadraget sig en alvorlig Sygdom, fik 
han sin Afsked fra Posten og drog 1758 til Leiden, hvor han fort- 
satte sine Studier, navnlig under de berømte Lærere Albinus og 
Gaubius; kort efter blev han imidlertid tilbagekaldt af Regeringen 
for at overtage Overlægestillingen ved et af de store Militærlasaretter, 
hvis Oprettelse Troppesammendragningen i Holsten 1758 medførte. 
Under sit Ophold her udnævntes han 1759 til Professor anatomiæ 
et chirurgiæ extraord. og fik dermed Designation til den kirurgiske 
Generaldirektørpost efter Kriiger. Efter dennes Død i 1760 overtog 
han denne vigtige Stilling, som han beklædte i en lang Aarrække 
til sin Død, 26. Jan. 1794. 

1 den reformivrige Periode, hvorunder hans Generaldirektorat 
faldt, var han imidlertid ikke Situationen voxen. Han besad ikke 
sin Forgængers Energi og stod i videnskabelig Udvikling ikke højt 
nok til at kunne fyldestgjøre Tidens Krav og bringe sin Læreanstalt 
ud af dens Hensygnen. Da Kampen mellem den ældre, haandværks- 
mæssige Kirurgi og den nyere, videnskabelige Medico-Kirurgi til- 
spidsedes efter Nedsættelsen af den bekjendte Kommission til Kirur- 
giens Ophjælpning i 1776, i hvilken hverken H. eller andre Kirurger 
af den ældre Skole fik Sæde, søgte han at føre Krigen over i 
P'jendens Land ved i sin første — og eneste — litterære Produk- 
tion («Eine wahre u. zuverlåssige Beschreibung von den Kennzeichen 
u. der Cur der Entziindung des Magens u. der Gedårme», 1777) at 
optræde som medicinsk Polemiker og hævde, at Kirurgerne forstode 
bedre end de lærde Medici at behandle ogsaa medicinske Syg- 
domme. Med naiv Selvros skildrer han Sygdomstilfælde, som han 



Digitized by VjOOQIC 



Hennings f Wilh. ^ c i 

med Glans har kureret, efter at Medid havde taget fejl af deres 
Natur. Men hans Taktik faldt meget uheldig ud; den medicinske 
Kritik kunde med Lethed reducere hans løse Fremstilling in absur- 
dum, og forgjæves søgte han Støtte mod Kritikken hos Landets 
højeste Medidnalavtoritet, Collegium medicum, af hvilket han i 
Følge sin Stilling var Medlem. Ved Kirurgernes senere snilde 
Skaktræk, der førte til den pludselige Oprettelse af det kirurgiske 
Akademi, synes han med en vis Dygtighed at have medvirket, 
og han modstod standhaftig del medidnske Fakultets lokkende 
Tilbud om at erholde Doktorgraden som Belønning for at skifte 
Standpunkt. Som Generaldirektør indtog han derefter den første 
Professorpost ved Akademiet. I sin personlige Optræden roses han 
meget af samtidige og særlig af Disdple for Elskværdighed og 
Forekommenhed. — Han var gift i. med Dorothea Margrethe f. 
Eichler, Datter af Urtekræmmer og Sukkerbager E., og 2. med 
Maria Elisabeth Meyer, Enke efter Domprovst Henr. M. og Datter 
af Provst E. Friderid. 

Worm, Lex. ov. lærde Mænd III. Ingerslev, Danmarks Læger og Læge- 
væsen II, 455 ff. JuL Petersen. 

Henningsen^ Erik Ludvig, f. 1855, Figurmaler. Han fødtes 
29. Avg. 1855 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Frants Ludvig H. 
(f. 16. Nov. 1820 f 10. Marts 1869), var Grosserer. Moderen var 
Hilda Charlotte Christine f. Schou (f. 17. Sept. 1824 f 8. April 1880). 
E. H. kom tidlig i Malerlære hos Dekorationsmaler Hellesen og 
der fra ind paa Akademiet, hvor han fik Afgangsbevis 1877 og senere 
forskjellige akademiske Udmærkelser som 2 Gange Aarsmedaille 
(1887 og 1890), end videre det Anckerske Legat i 1889 og i 1892 
en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. Paa sine Rejser besøgte han 
Tyskland, Italien, Frankrig og Holland. Som Kunstner har han 
særlig skildret det kjøbenhavnske Gadeliv og vundet sig et anset 
Navn som Folkelivsmaler; han har et aabent Blik for Livets lyse 
Sider, er en fortræffelig Skildrer af den kjøbenhavnske Almue og 
ser paa den med et vist satirisk Lune, der dog er mere godmodigt 
end egentlig bidende. Til hans mest bekjendte Arbejder høre 
«Morgen i Adressekontorets Gaard» (1881) med en Samling Typer 
paa kjøbenhavnske tjenestesøgende, «En Snevejrsdag paa Gammel- 
torv* (1886) med en væltet Droske i Forgrunden, «Frikvarter i 
Efterslægtens Skole» (1887), »Infanteriets Vagtparade* (1888), <En 
Grundlovsfest paa Landet* (1891), «Dans ved Grøndalshuset* (1892) 



Digitized by VjOOQIC 



352 Henningsen, Erik Ludv, 

Og endelig det anselige «Sat ud» (fra samme Aar), et usædvanlig 
dygtigt Genrebillede fra en af Kjøbenhavns Forstæder, i hvilket 
Kunstneren vistnok er naaet højest i psykologisk Skildring. 15. Nov. 
1886 ægtede H. Mary de Dompierre de Jonquiéres (f. 2. Maj 1858), 
Datter af Gotfred Christian de D. de J., Kontorchef i det slesvigske 
Ministerium. Carl Bruun. 

Henningsen, Frants Peter Diderik, f. 1850, Figurmaler, Broder 
til ovfr. nævnte Erik Ludv. H. Han fødtes 22. Juni 1850 i Kjøben- 
havn og blev efter 1869 at have taget Studenterexamen ved Borger- 
dydskolen paa Christianshavn Elev af Akademiet, hvorfra han fik 
Afgangsbevis i 1875 ^g ^ '^3 Udstillingsmedaillen. Allerede i 
1874 udstillede F. H. sit første Arbejde, et Portræt af kgl. Skue- 
spillerinde Fru Sødring, og har fra dette Tidspunkt været repræ- 
senteret paa saa godt som alle Foraarsudstillinger. Han udmærker 
sig navnlig ved dygtig og gnmdig Tegning, samvittighedsfuld og 
omhyggelig Gjennemførelse og har lagt usædvanlig Begavelse for 
Dagen paa de forskjelligste Omraader som Portrætmaler, Genre- 
maler, Dyrmaler, Landskabsmaler og Illustrator. Blandt hans mange 
Arbejder maa særlig fremhæves «Pløjescene i Oktober* (1879), *En 
Skytte med sin Hest og sine Hunde » (1880), «En Begravelse » 
(1883, tilhører det kgl. Billedgalleri), «En Dreng, der tegner for sin 
lille Søster* (1884), « Sommerlandskab med legende Børn fra Horn- 
bæk Strand* (1885), «Forladt* og «En Sædemand* (1888) foruden 
en lang Række større og mindre Portrætter af Kong Christian DC, 
Grev S. Danneskiold, Baronesse Reedtz-Thott, Brødrene Reitzel o. fl. 
Kunstneren har ved Regeringsjubilæet i 1889 og igjen ved Konge- 
parrets Guldbryllupsfest i 1892 vist sit Talent til at operere med 
store Masser, først i Akvarellen forestillende Deputationerne ved 
Regeringsjubilæet, derefter i « Garden trækker op paa Amalien- 
borg*, et figurrigt Arbejde med Portrætter af mange bekjendte 
Personligheder. F. H.s Kunst kan have et vist akademisk Præg; 
han mangler Kraft i Farven og kan derfor undertiden blive timg- 
sindig og sort, men hans gode, solide Egenskaber, navnlig i Teg- 
ningen, fornægte sig aldrig og hævde ham en smuk Plads i vor 
Kunsthistorie. Efter Cari Blochs Død blev F. H. hans Efterfølger 
som Professor ved Kunstakademiet 1890. Han ægtede i Nov. 1880 
Thora Vermehren (f. 26. Dec. 1859), Datter af Professor ved Aka- 
demiet J. F. N. V. Carl Bruun. 



Digitized by VjOOQIC 



Henningsen, bak. ^M 

Henningsen, Isak, o. 1730 — 1759, Kobberstikker, var født i 
Kjøbenhavn og Søn af Snedkeren Christoffer H. Han kom i Guld- 
smeddelære, men forlod Haandværket for at dyrke Kunsten i Udlandet. 
Han naaede til Antwerpen, hvor han kom under en habil Mesters 
Haand, og hvor han hurtig drev det saa vidt, at han (1754 eller 55) 
kunde gjøre et vakkert Konversationsstykke. 1755 drog han til 
Paris for at lægge sig efter Kobberstikkeriet, som han allerede 
tidligere lejlighedsvis maa have dyrket, thi allerede 1756 stak han 
et seværdigt Blad — det eneste, den danske Kobberstiksamling 
ejer af ham — , en omvendt Kopi af Saenredams Stik efter Gol- 
zius' Bacchus, halv Figur. Bladet vidner om flittigt Studium af 
gode franske Forbilleder og respektabel Teknik, om det end staar 
en Del tilbage for Saenredams Stik. De følgende Aar levede H. 
i Paris i trange Kaar og stak flere Blade i Rødkridtsmaner, mest 
efter Tegninger af Vanloo, Boucher og Parrocel. 1759 fik han af 
Frederik V en Pengeunderstøttelse, men allerede i Efteraaret 1759 
afgik han ved Døden i Paris. 

Kjøbenhavns Skilderi 1830, Sp. 404. Weinwich, Kunstens Hist. i Danm. 
og Norge S. 173. Weinwich, Kunstner-Lex. Weilbach, Konstnerlex. 

F,J, Meier. 

Henningsen, Jakob, f. 1849, Embedsmand under det store 
nordiske Telegrafselskab. H., Søn af Gjæstgiver i Nakskov Broder H. 
og Hansine Jørgine Charlotte f. Jørgensen, er født i Nakskov 5. Sept. 
1849. Efter at være konfirmeret var han i nogen Tid ansat paa 
Byfogedkontoret i Nakskov og tog 1869 dansk -juridisk Examen. 
1870 indtraadte han i det store nordiske Telegrafselskabs Tjeneste 
som Telegrafist og ansattes først i Newcastle, hvorfra han 187 1 
forflyttedes til Østasien. I de følgende Aar avancerede han efter- 
haanden, indtil han 1885 blev udnævnt til Selskabets Driftsbestyrer 
i Østasien med Bolig i Shanghai. I denne Egenskab har han bl. a. 
indlagt sig Fortjeneste ved flere Forhandlinger med de kinesiske 
Avtoriteter. — Allerede her hjemme havde H. beskæftiget sig med 
journalistisk Virksomhed, og efter at have fæstet Bo i Kina fort- 
satte han denne og gav i Korrespondancer til Blade og Tidsskrifter 
livlige Skildringer af de fremmede Forhold. De fleste af disse 
Skildringer, videre udførte og supplerede, har han samlet i en i 1887 
udkommen større Bog: «Det himmelske Rige», der i en let læselig, 
tiltalende Form giver mange Oplysninger om Kinas Land og Folk. 
— Inden H. forlod Evropa i 187 1, ægtede han i England Miss Forbes. 

Eibys FamiUeven 1892, Nr. 9. A. Leigh-Smith. 

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 23 

Digitized by VjOOQIC 



354 Henningsen, Laur. Gottlieb Eman. 

Henningsen, Laurits Grottlieb Emanuel, 1844 — 86, Forfatter, 
er født 12. Juli 1844 i Hillested Skole ved Maribo af Forældrene 
Lærer Hans Christian H. og Elisabeth Amalie f. Hansen. I sin 
Opvæxt var Eman. H. en rask Dreng, der tidlig droges i Retning 
af det æventyrlige. Han blev undervist i Maribo Borgerskole og 
skrev her for sine Kammerater et humoristisk Blad. Fra 1861 — 64 
var han Elev paa Jonstrup Seminarium, hvor han mindre udmærkede 
sig ved Flid end ved sin kaade Overgivenhed og en paa Kritik og 
extravagante Frihedsfordringer grundet Opposition mod Seminariets 
Myndigheder. Ogsaa her udgav han et haandskrevet Blad. Efter 
Afgangsexamen blev han først konstit. Lærer i Maribo og derpaa 
privat Lærer i Holeby paa Laaland; i 1870 fik han fast Ansættelse 
i Husby ved Fjerritslev, et Par Mil nord for Løgstør. Dette Em- 
bede, som laa i en naturskjøn, men ensom Egn, var usselt, og 
han, som 29. Maj 1868 havde ægtet Henriette Petrea Henriksen 
(f. 18. Avg. 1842, Datter af Sømand Henrik Christensen og Vil- 
helmine Cornelia f. Roggenkamp), fik lidt efter lidt en stor Familie 
at forsørge, hvilket tvang denne uøkonomisk anlagte Mand til at 
søge Indtægt ved en tit forceret Forfattervirksomhed, som han 
allerede paa Laaland havde givet sig i Lag med, den Gang mest 
til Almanakker og Tidsskrifter. Nu begyndte han at udgive selv- 
stændige Børnebøger (cBømenes JuU 1872, c Palle Hovgaard* 1874, 
« Mathilde og hendes Venner* 1878, o. fl.). Ved Fortællingen 
« Troldhøjene* (1875), ^^^ t>lev optagen i et af de ved Udvalget 
for Folkeoplysningens Fremme udgivne Hæfter, lededes han ind 
paa Skildring af jysk Folkeliv, af hvilket han her og i sine senere 
Fortællinger viste god Opfattelse, om han end noget overvurderede 
det lavere Samfundslags Betydning for Nationen. I 1878 udgav han 
« Fortællinger*, i 1879 « Fortællende Digte* og «Fra Laaland* 
(2. Opl. 1884), i 1880 «Fra Jylland*, i 1882 «Fra Folkelivet*, i 1883 
«Korsets Stridsmænd*, i 1884 « Bygevejr*, i 1885 c Rejsefæller*, og 
efter hans Død udkom « Folkelivsbilleder* (1886). — Efter at have 
søgt mange Embeder, blev han, der havde sine foresattes Anbefaling 
som dygtig Lærer, af Konsistorium 1883 ansat i Sæby ved Tissø, 
hvor han fik baade «en paradisisk Bolig i en dejlig Egn* og større 
Indtægter; her følte han sig snart hjemme; men en Lungesvindsot, 
som vel dels har haft sin Grund i hans ikke altid regelrette Leve- 
maade, dels i hans anstrængende Liv i et barsk Klima, udviklede 
sig snart, og efter et langt, smertefuldt Sygeleje døde han 11. Febr. 1886. 

H. var en af de mest fremragende Repræsentanter for den 



Digitized by VjOOQIC 



Henningsent Laur. Gottlieb Eman, ^ec 

saakaldte Skolelærerlitteratur. Han hadede alt sødladent Føleri, 
elskede Kvikhed og Friskhed, havde stærk Fantasj og stort Humor, 
der somme Tider kunde slaa over i vel stærk Lystighed, naar han, 
som han selv sagde, « hvirvlede sig i Løjernes Dans»; dog røbede 
han ogsaa dybere Følelse i sine med alvorlige Træk tegnede For- 
tællinger. 1 hans Udtryk var der noget drastisk; men Brodden i 
hans vittige Udtryk og Vendinger var aldrig giftig. Han røbede 
Bestræbelse efter at fordele Lys og Skygge paa retfærdig Maade; 
men hans smaa Forhold indskrænkede undertiden hans Overblik. 
Hans Evne var meget hurtig i sin Ytring, han skrev aldrig Kladde 
til sine Arbejder, som dog vare godt formede, der er Lethed og 
Flugt i hans Stil, og hans Fortællingers Handling er rask fremad- 
skridende. 

E. Henningsen, Folkelivsbilleder, Fortalen. Husvennen 1887 — 88. Smsteds 
1879, Nr. 21. 1886, Nr. 22. Nic, Bøgh. 

Henrichsen, jvfr. Henriksen. 

Henrichsen, Albert Julius Ferdinand, f. 1814, Skolemand. 
H., Søn af tidligere Konrektor i Husum, senere Præst i Schwesing 
H. og Christiane Friderike f. Franck, er født i Schwesing 23. Juli 
1814. 1839 blev han Lærer i Flensborg, 1840 Kollaboratør i Slesvig, 
1848 Konrektor sammesteds, 1855 Overlærer i Altona, 1882 pen- 
sioneret. Han har udgivet c Des Tacitus Agricola, lat. u. deutsch» 
(Altona 1858 — 70), flere Programmer og smaa politiske Skrifter. 

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. S, B, Thrige. 

Henrichsen, Christian Severin, 1829 — Z^t Højesteretsadvokat, 
Borgerrepræsentant, lÆgatstifter, var Søn af Faktor ved Adresse- 
avisen Christian Frederik H. (f. 17. Dec. 1777 f 18. Juli 1838) og 
Marie f. Antoni (f. 24. Maj 1790 f 29. Maj 1865). Han blev født 
i Kjøbenhavn 15. April 1829, dimitteredes 1846 fra Metropolitan- 
skolen og tog juridisk Embedsexamen 1853. Tidlig bestemte han 
sig for Sagførervejen, og efter at have haft Fuldmagt, navnlig hos 
Advokat Liebe, blev han 1859 Overretsprøveprokurator, 2 Aar efter 
virkelig Overretsprokurator og 1862 Højesteretsadvokat. Hans For- 
bindelser med Borgerstanden, ualmindelige Dygtighed og usvigelige 
Retsindighed skaffede ham forholdsvis hurtig en stor og indbringende 
Praxis. Et Bevis paa den Tillid og Anseelse, han nød, var det, 
at han allerede 1864 valgtes til Borgerrepræsentant og 1873, ^^ 
Tømmermester Kayser efter en lang Funktionstid ønskede at fra- 

23» 

Digitized by VjOOQIC 



356 Henrichsen, Chr. Sev, 

træde, blev Forsamlingens Formand, en Stilling, som han beklædte 
lige til sin Død. . Bølgerne gaa sjælden højt i Hovedstadens kom- 
munale Raad, saa at Fonnandens Opgave, for saa vidt den bestaar 
i at lede og styre Forhandlingerne, ikke stiller store Krav til Over- 
legenhed eller Aandsnærværelse, men Formandens Indflydelse paa 
de kommunale Sagers Gang er meget betydelig, og det beror for 
en væsentlig Del paa ham, om Forholdet mellem det direkte valgte 
Led af Kommunalbestyrelsen og Magistraten skal føre til harmonisk 
Samvirken eller til Tvist. H. var en udmærket Formand, rolig og 
upartisk i sin Ledelse, og hans gode Indflydelse var umiskjendelig. 
Andre offentlige Tillidshverv betroedes ham; 1873 blev han Medlem 
af Landmandsbankens Bankraad og dets Formand, 1875 Medlem af 
Direktionen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. 

Sit varigste Minde har han sat sig ved sin Virksomhed for 
Oprettelsen af de Spannjerske Legater, hvis Formue udgjør o. 2V2 
Mill. Kr. Skomagermester Spannjer, en Original, som fra en ringe 
Begyndelse havde ved heldige Ejendomskjøb og Pengetransaktioner 
samlet en betydelig Formue, blev i Avg. 1872 efter et uheldigt Fald 
indlagt paa Kommunehospitalet; han sendte Bud efter H. for at 
faa skrevet sit Testament, og det var den juridiske Raadgiver, som 
foreslog ham de forskjellige veldædige Formaal, til hvilke Legatet 
skulde anvendes. Testamentet underskreves 14. Avg., en Kodicil 
tilføjedes 23., og 24. døde Testator. Uden H.s forstandige og be- 
tænksomme Optræden vilde den store Formue være bleven splittet 
til.fjæme Slægtninge. Legatet, der under H.s Ledelse begyndte at 
virke i Juni 1877, skjønt Fundatsen først udfærdigedes 10. Juli 1879, 
vil efter de testamentariske Bestemmelser yderligere voxe i Tidens 
Løb. H. og Hustru (Marie Charlotte Breede, f. Lund, Enke efter 
Tømmermester B., f. 22. Dec. 1814, gift med H. 20. April 1862, 
f 9. Febr. 1887) have selv stiftet et betydeligt Legat «for Enker, 
forladte Hustruer og ugifte Piger i Kjøbenhavn*, hvis Kapital vil 
stige til o. 290000 Kr., men hvis Fundats først efter nogle Rente- 
nyderes Død skal affattes af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter. 
Ogsaa ved Udarbejdelsen af Entreprenør N. Andersens Arbejder- 
legat, der bestyres af Indenrigsministeriet, har H. medvirket. — H. 
fik 1882, ved 25 Aars Jubilæet for Kjøbenhavns nye Kommunal- 
forfatning, Kommandørkorset. Efter en kort Sygdom døde han 
22. Dec. 1883. C. St. A. BUk. 

Henrichsen, Henrik, f 1780, s. Hjelmstjeme. 

Digitized by VjOOQIC 



Henrichsen, Rud. Joks. Fred. ^gy 

Henrichsen, Rudolph Johannes Frederik, 1800 — 71, Rektor, 
blev født 15. April 1800 i Schwerin i Meklenborg, hvor hans Fader, 
Joachim Hinrichsen, var Kjøbmand (f 1847); hans Moder, Jacobine 
f. Nathanson, Søster til Grosserer Mendel Levin N. i Kjøbenhavn, 
døde faa Dage efter hans Fødsel. Da hans Faders økonomiske 
Stilling blev ugunstig, tilbød hans Morbroder at tage ham til sig, 
og han kom da til Kjøbenhavn i Sommeren 181 1 og blev 1813 sat 
i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, hvorfra han blev dimitteret 18 18. 
Han tog 2. Examen 1819 med Udmærkelse, studerede derpaa klas- 
sisk Filologi og de orientalske Sprog og fik 182 1 Accessit for en 
Besvarelse af Universitetets filologiske Prisopgave, 1822 Guldmedaillen 
for Besvarelsen af den historiske; fra 1824 — 27 var han Alumnus 
paa Borchs Kollegium og tog i denne Tid, efter at han havde ladet 
sig døbe, filologisk Embedsexamen 1825 og nogle Maaneder senere 
den praktiske Prøve. Hans Drengeaar havde, selv efter at han var 
bleven optaget i sin da velhavende Morbroders Hus, hvor han blev 
behandlet meget kjærlig, været temmelig glædeløse, i det han 
stadig trykkedes af de ugunstige Efterretninger fra sit Hjem; med 
Glæde mindedes han dog sin Skolegang i Borgerdydskolen, hvis 
daværende Bestyrer, Professor M. Nielsen, ved sin Undervisning og 
sin Personlighed øvede stærk Indvirkning paa ham og siden stadig 
var hans trofaste Ven. En langt lysere Tid for ham var hans 
første akademiske Aar, da han blev Medstifter af den nye Studenter- 
forening og med stor Iver deltog i de selskabelige Sammenkomster 
og videnskabelige Øvelser der. Ved Universitetet vare Forholdene 
for de filologiske studerende paa den Tid ikke gimstige : Brøndsted 
var for det meste borte, N. Schou og B. Thorlacius vare aandelig 
svækkede; kun F. C. Petersen gavnede de studerende ved sine om- 
hyggelig udarbejdede Forelæsninger og især ved sine Interpretations- 
øvelser. I disse deltog H. ivrig med 4 andre studerende, der nøje 
sluttede sig sammen («den faste filologiske Stok»), nemlig C. E. 
Elberling, F. C. Olsen, F. L. C. Rasmussen og J. N. Madvig; de 
mødtes ogsaa til Diskussion om, hvad de havde læst, og i Forening 
begyndte de paa et litterært Foretagende, i det de \dlde give et 
Aftryk af Garatonis «Notæ in Ciceronis orationes», hvoraf dog kun 
I. Bind, besørget af H. og Elberling, udkom 1825. Som Kollegie- 
alumnus skrev H. sine Smaaafhandlinger «de Phænicis fabula» 
(1825—27). ' 

I hans Plejefaders økonomiske Forhold var der imidlertid fore- 
gaaet et Omslag, og han maatte nu selv sørge for sit Underhold, 



Digitized by VjOOQIC 



^c8 Henrichsen, Rud. ychs. Fred. 

først ved private Informationer og ved at søge forskjellige aka- 
demiske Understøttelser, senere, efter sin Examen, ved Lærervirk- 
somhed dels Ved Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, dels ved Metro- 
politanskolen, hvor han blev ansat som Adjunkt 1826. Dog arbejdede 
han videre i sin Videnskab, og 1828 disputerede han for Magister- 
graden over en Afhandling «de carminibus Cypriis*; han begyndte 
ogsaa nu at udfolde en ikke ringe Virksomhed som Recensent i 
forskjellige Tidsskrifter. 1828 beskikkedes han til Overlærer ved 
Helsingør lærde Skole under Rektor Meisling; her ægtede han i 
1829 sin Plejesøster Emma Marie Anna Nathanson (f. 9. Dec. 1806); 
her udarbejdede han ogsaa under Bistand af Madvig og Elberling 
sit Hovedværk i klassisk Filologi, den udmærket dygtige kritiske 
Udgave af Ciceros Skrift: «De oratore libri tres» (1830). 1830 blev 
han ansat som Lektor i latinsk Filologi ved Sorø Akademi og som 
Lærer i den lærde Skole sammesteds; senere maatte han ogsaa give 
Undervisning i Hebraisk ved Skolen og holde Forelæsninger der- 
over ved Akademiet. I Sorø døde hans Hustru 15. Sept. 1831; et 
Par Aar senere ægtede han hendes Søster Lovise Caroline Sophie 
(f. I. Febr. 1810). Af Kollegerne var Lektor i Græsk, Digteren Chr. 
Wilster den, han især traadte i venskabelig Forbindelse med, efter 
at en Misstemning, som var opstaaet imellem dem i Anledning af H.s 
dadlende Anmeldelse af Wilsters Magisterdisputats, var hævet; efter 
Wilsters Død udgav H. hans ufuldendte Oversættelse af Euripides 
1840. Skjønt hans Forelæsninger og Lærervirksomhed gave ham fuldt 
op at bestille, fik han dog i den Tid, han virkede i Sorø, betyde- 
lige filologiske Arbejder i Stand, nemlig de to store Program- 
afhandlinger: «0m den nygræske eller saakaldte Reuchlinske Udtale 
af det helleniske Sprog » (1836) og «Om de saakaldte politiske Vers 
hos Grækerne* (1838), et Æmne fra den byzantinsk-græske Filologi, 
som han var kommen ind paa, da han i 182 1 — 22 arbejdede paa 
Besvarelsen af Universitetets historiske Prisopgave; fra den hentede 
han ogsaa senere Æmneme til sine Afhandlinger «om Schedografien 
i de byzantinske Skoler* (Program ved hans Rektorindsættelse i 
Odense 1843) og *o"^ ^^^ palatinske Anthologis Oprindelse osv.», 
som han udgav 1869 i Videnskabernes Selskabs Skrifter; Medlem 
af dette Selskab blev han 1842. I Sorø udarbejdede han ogsaa 
sine ved Latinundervisningen meget benyttede Skolebøger: «Mate- 
rialier til latinske Stile* (1832 ff.) og « Opgaver til Oversættelse fra 
Latin paa Dansk* (1839), hvoraf navnlig den sidste har oplevet flere 
Oplag og endnu stadig bruges. 



Digitized by VjOOQIC 



Henrichsen, Hud. Joks. Fred. ^cg 

1843 blev han Rektor for Odense Kathedralskole og s. A. 
Professor (1868 Etatsraad).. Af de Afhandlinger, han her skrev i Sko- 
lens Programmer, bør nævnes den «om det gottorpske Haandskrift 
af Lucretius* (1846) og «om Bannekidernes Magt og Fald under 
Harun Arraschid* (1852); men for øvrigt drejede de fleste af dem 
sig dels om det lærde Skolevæsens Historie i Almindelighed (saa- 
ledes de meget interessante Smaaskrifter: « Bidrag til Skoletugtens 
Historie i Norden*, 1853, og «Deposits og Pennalisme», 1856), dels 
særlig om Odense Skoles Historie og Ejendoms- og Indtægtsforhold. 
Han var som Skolestyrer yderst samvittighedsfuld, som Lærer meget 
dygtig og mild og elskværdig mod Disciplene. Indtil sit sidste Aar 
var han stadig ved godt Helbred og fuldstændig aandelig frisk; da 
blev han greben af en indvortes Sygdom, og da han fik at vide, 
at han ikke kunde vente at komme over den, besluttede han strax 
at tage sin Afsked fra Skolen; men inden Fratrædelsestiden kom, 
døde han under Examenstiden i Natten mellem 14. og 15. Juli 1871. 

Program fra OdeDse Kathedralskole 1843. Illustr. Tid. XII, 391 ff. Erslew, 
Forf. Lex. M. CL Gertz. 

Henrici, Paul Christian, f, 1816, Jurist. H. er født 18. April 
1816 i Augustenborg og Søn af Livlæge hos Hertug Christian af 
Augustenborg, Fysikus i Sønderborg, Dr. med. Heinrich Wilhelm H. 
(f. 23. Juni 1772 f 1850) og Catharina f. Jessen (f. 17. Okt. 1790 f 1858). 
Fra 1834 — 38 studerede han Jurisprudens i Kiel og Berlin, tog 1838 
juridisk Examen og var i 10 Aar Avskultant ved den holstenske 
Overret. 1848 ansatte den provisoriske Regering ham som Politi- 
mester i Aabenraa og Aaret efter som Overretsraad i Gliickstadt. 
I denne Stilling forblev han efter Oprørets Undertrykkelse og ud- 
nævntes 1858 til Etatsraad. Da de tyske Forbundstropper i Jan. 
1864 havde okkuperet Holsten, blev han, den Gang endnu en af 
Augustenborgemes ivrigste Tilhængere, gjort til Præsident for den 
holstenske Regering i Kiel, men kom allerede 1865, da det var 
paa Hældingen med Augustenborgemes Udsigter, tilbage til Gliick- 
stadt som Prsesident i Overretten og 2 Aar efter til Berlin som 
I. Raad i Overappellationsretten. Her gjorde han sig hurtig gjæl- 
dende som en fremragende Jurist, blev 1872 nævnte Rets Vice- 
præsident, s. A. kaldet til Medlem af Herrehuset, 1874 Vicepræsi- 
dent i Overtribunalet, 1875 virkelig Gehejmeoverjustitsraad , 1879 
Senatspræsident i Rigsretten i Leipzig, 1888 virkelig Gehejmeraad. 
1891 tog han sin Afsked. — Fra 1855 — 67 redigerede han «Hol- 



Digitized by VjOOQIC 



360 Henrici, Paul Chr, 

steinische Anzeigen». — Han ægtede 27. Maj 1846 Elise Marie 
Christiane Tiedemann (f. 7. Juli 1822), Datter af Landretsadvokat T. 
i Gluckstadt. 

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. 

H, R. Hiort' Lorenzen, 

Henrici, Robert Stephan/ 1718 — 81, Læge, var født 20. Febr. 
17 18 i Helsingør. Hans Fader, Jochum H., var Toldkæmraerér ved 
Øresund og hans Moder, Maria f. Tigh, af adelig engelsk Herkomst. 
1732 deponerede han fra Helsingør Skole, studerede Medicin og 
blev Alumnus paa Borchs Kollegium. Med Fuirens Stipendium 
besøgte han flere fremmede Universiteter, navnlig opholdt han sig 
ved Universitetet i Gøttingen, hvor han sammen med sin gode 
Ven kgl. Livlæge Johan Just v. Berger studerede under den be- 
rømte Professor Haller. Efter sin Hjemkomst tog han 1748 den 
medicinske Doktorgrad med en Afhandling over Nettets Anatomi. 
1749 udnævntes han til Stadsfysikus i Throndhjem og virkede her 
til sin Død, 26. Juli 1781. Han var en anset Læge, men hans Løn 
var liden, og Praxis i Throndhjem gav den Gang kun lidet Udb)rtte, 
saa at han efterlod sin Enke, Inger f. Manzin, med hvem han havde 
været gift i 28 Aar, i trængende Kaar. H., der var en Omgangs- 
ven af Biskop Gunnerus, var Medlem af det kgl. norske Viden- 
skabers Selskab og blev i 1779 Etatsraad. Foruden Doktordispu- 
tatsen har han udgivet flere medicinske Afhandlinger, bl. a. om 
Luftens Sundhed i Kjøbenhavn. 

Hundrup, Biogr. Efterretn. om Doet. med. Ingerslev, Danmarks Lægor og 
Lægevæsen II, 609. p, Q^ KuET, 

Henrik Skadelaar, — 1134, Kongeætling, var Søn af Svend 
Estridsens Søn Svend, der i 1104 krampagtig higede efter at blive 
Konge i Danmark, men døde paa Vejen til Viborg Ting. Faderens 
Ærgjerrighed synes at være gaaet i Arv til H. Misundelse og Had 
bleve tillige raadende hos ham, alt som han saa sig stillet i Skygge 
af andre, og den Legemslyde, som voldte hans Øgenavn, har vel 
yderligere ægget ham til Bitterhed. Kong Niels* Dronning, Margrethe 
FredkuUa, der ved forskjellige Giftermaal i Kongehuset søgte at sikre 
Fred, vilde ogsaa vinde H.; han ægtede Margrethes Broderdatter 
Ingerid, samtidig med at iKnud Lavard ægtede hendes Søsterdatter 
Ingeborg. Saa stor Vægt tillagde Dronningen disse Giftermaal, at 
hun udstyrede hver af de 2 Brude med en Fjerdedel af sit svenske 
Fædrenegods. Derved fik H. Besiddelser i Sverige, hvilket senere 



Digitized by VjOOQIC 



Henrik Skadelaar. 



361 



blev Udgangspunktet for hans Søn Magnus' Krav paa det svenske 
Kongedømme. I Danmark havde H. bl. a., som det fremgaar af 
hans Søn Buris* Gavebrev til Tvis Kloster, udstrakte Ejendomme i 
Holstebro-Egnen. Særlig kjendt er H. for sit voldsomme Had til 
sin Fætter Knud Lavard, hvis Ære og Magt skare ham i Øjnene. 
Forskjellige Begivenheder øgede dette Fjendskab. Led ved sin 
Husbond flygtede Ingerid bort med en Elsker, og H. maatte fare 
vide om, før han fik hende grebet ved Aalborg; for denne Vanære 
gav han mærkelig nok Knud Skylden. Higende efter at komme 
Knud til Livs æggede han snart efter den svage Kong Niels til at 
stævne Knud til et Møde i Ribe for at svare paa Beskyldningerne 
om at have handlet den danske Konge og hans Rige til Skade; 
og da Knuds stolte Svar afvæbnede hans Fjender, søgte H. blot 
des ivrigere paa ny at ophidse Niels imod ham. Han var den 
egentlige Ophavsmand til Sammensværgelsen mod Knud, og han 
blev Sjælen i Raadslagningeme. Det var H., der drev den mere 
godsindede Magnus til Snigmord; og da Hakon Jyde^ skilte sig fra 
de andre sammensvorne, tvang H. ham til at aflægge Ed paa ikke 
at røbe noget (s. VI, 490). H. ftilgte Magnus til den blodige Udaad 
i Haraldsted Skov; aldrig saa snart havde Magnus her overrumplet 
Knud og kløvet hans Hoved, før H. styrtede til og jog sit Spyd 
gjennem hans Legeme (7. Jan. 1131). Da Niels dernæst af de 
sjæUandske Tingskarer var bleven tvimgen til at lade Magnus gaa 
i Landflygtighed, fik H. med flere andre den gamle Konge til atter 
at kalde sin Søn tilbage og fremkaldte derved den voldsomste 
Borgerkrig, som har raset i Danmark. Under de bratte Omvælt- 
ninger har H. vel haabet at opnaa Kongenavn; men i det afgjørende 
Slag ved Fodevig (4. Jimi 1134) faldt han saa vel som Magnus og 
en stor Skare af deres Tilhængere. H. efterlod sig flere Sønner: 
Magnus og Regnald kom en kort Tid til at spille en Rolle i 
Sverige, Knud og Buris (III, 260) bleve derimod knyttede til Dan- 
marks Historie. 

H. Olrik, Knud Lavard. Hans Olrik, 

Henrik, — 1375, Hertug af Sønderjylland. I sit Ægteskab 
med Richardis havde Hertug Valdemar V af Sønderjylland 2 Sønner, 
Valdemar og H., der begge allerede i Faderens Levetid deltoge i 
Regeringen, men af hvilke den første døde før Faderen. Da H. 
ved Faderens Død (1364) arvede hans Titel og Lande, var det kun 
et lille Omraade af Hertugdømmet, hvorover han virkelig blev 



Digitized by VjOOQIC 



^62 Henrik af Sønderjylland. 

Herre; fremfor alt var hele den sydlige Halvdel af Slesvig med 
selve Hovedslottet Gottorp i de holstenske Grevers Hænder som 
Pant, Als og flere Herreder paa Fastlandet havde hans Moder i 
Livgeding, Langeland var i Valdemar Atterdags Besiddelse. Den 
imge Hertug var saaledes ilde stillet, indeklemt, som han var, mellem 
Kongen og Holstenerne, og han besad aabenbart ikke Evner, der 
kunde tillade ham at udbytte de Muligheder, som viste sig i dé 
begivenhedsrige Aar, hvori han levede; i Steden blev han af For- 
holdene kastet fra den ene Side til den anden. Var han i Fjend- 
skab med Kong Valdemar i det Øjeblik, han efterfulgte sin Fader, 
udsonede han sig dog snart efter med sin nordlige Nabo, men da 
xiennes Fjender atter sluttede sig sammen, stillede H. sig paa deres 
Side, om end sent og nølende, for siden igjen at forsone sig med 
Valdemar; han vandt intet ved disse Svingninger, og hvad hans 
Optræden har kostet ham, fremlyser af de talrige Pantsættelser, 
han var nødt til at foretage. Til sidst synes Frygten for Hol- 
stenerne ganske at have vimdet Overhaand hos H., og i Aarene 
1373 og 1374 sluttede han og hans Familie sig helt til Valdemar 
Atterdag; Moderen overlod denne Styrelsen af Als, og selv tilstod 
H. Kongen Ret til at indløse Gottorp i hans Sted; nægtede Hol- 
stenerne end at modtage Løsesummen, saa kom dog i disse Aar 
de øvrige hertugelige Slotte i danske Høvedsmænds Hænder. H.s 
hele Selvstændighed var derved undergravet, og det var som en 
Nemesis, at disse Hertuger, der saa længe havde staaet den danske 
Konge imod, støttende sig paa de holstenske Grever, til sidst maatte 
søge Ly under Kronen. Endnu ung døde H. i Eftersommeren 1375, 
og med ham uddøde Abels Efterkommere paa Mandslinjen; han 
efterlod sig kun en Enke, Kunigunde, der drog til Kongeriget og 
siden blev begravet i Sorø Kirke. Men alt, hvad Valdemar Atter- 
dag havde lagt Grunden til i Sønderjylland, hjulpet af H.s Svaghed, 
gik tabt ved Kongens Død faa Uger efter Hertugen. 

Reinhardt, Valdemar Atterdag S. 353. 364. 418. 435. 477. 483 ff. 490 f. 

Kr, Erslev. 

Henrik, holstensk Greve og (ikke anerkjendt) Hertug af Sønder- 
jylland, 1397 — 1427, var ældste Søn af Hertug Gerhard (V, 599) og 
Elisabeth af Brunsvig. Han var kun 7 Aar gammel, da Faderen faldt 
paa Toget imod Ditmarskerne, og voxede op under de mest trykkende 
Forhold, medens Dronning Margrethe stræbte at trænge hans Slægt 
ud fra det nyvundne Herredømme i Sønderjylland; hun krævede 



Digitized by VjOOQIC 



Henrik af Holsten. ^63 

Formynderskabet over H., og han blev sendt til Danmark for at 
opdrages her. Da Drengen blev til Yngling, vare Vanskelighederne 
endnu større; Erik af Pommern paastod, at Hertugdømmet var for- 
brudt; H.s Morbroder Hertug Henrik af Brunsvig, der paa Dane- 
hoifet i Nyborg 1413 var optraadt som Forsvarer for sin Søstersøn, 
blev draget over paa Kongens Side, og denne forstod ogsaa at 
vinde Hansestæderne ved i Lybek atter at hjælpe det ' aristokra- 
tiske Raad til Magten. Forgjæves ansøgte den unge H. ydmyg 
Kongen om Forleningen; Erik stillede som første Vilkaar, at Schaum- 
burgeme helt skulde opgive de Besiddelser nord for Ejderen, 
som de sade inde med. I Sommeren 1417 lykkedes det endelig 
Kongen at erobre Slesvig By; men dermed havde ogsaa Ulykken 
kulmineret. Medens den unge H. med sin Moder sad fortvivlet 
paa Rensborg og hvert Øjeblik ventede at høre Budskab om, at 
Gottorp Slot havde overgivet sig til Kongen, var hans Farbroder 
Henrik, udvalgt Biskop af Osnabnick, ilet til Hamborg; han vendte 
nu tilbage med hamborgske Lejetropper, snart kom ogsaa flere 
nordtyske Fyrster til Hjælp, og den største Fare var overstaaet. 
Fra nu af traadte H. selv frem i første Række i den heftige Kamp 
for sine og sine Brødres Rettigheder, især efter at Farbroderen var 
død 142 1, og den unge Fyrste var lige utrættelig, naar han mødte 
de kongelige Tropper i Kampene rundt om i Sønderjylland, og 
naar det gjaldt at imødegaa Kong Eriks jiuidiske Angreb. Vel 
gik til sidst Kejser Sigismui\ds Dom (1424) Schaumburgeme imod, 
skjønt H. selv var rejst til Ungarn for at føre sin Sag, men det 
bragte ingen Ændring i de faktiske Forhold. Tvært imod foriode 
nu Hansestæderne Kongens Parti; H. mødte i Lybek paa Hanse- 
dagen og fremstillede den Fare, der truede Stæderne fra det for- 
enede Norden, mindede om, at Lybek og Holstenere ved Born- 
høved havde kunnet bryde den danske Overmagt. Saaledes fik 
han den Glæde at se sig selv som Leder af en mægtig Koalition 
imod Kong Erik, og i Foraaret 1427 indesluttede han Flensborg fra 
Landsiden, medens en hanseatisk Flaade lagde sig i Fjorden og 
spærrede al Tilførsel. Et Stormangreb var fastsat til Christi Himmel- 
farts Dag; allerede Aftenen før begyndte dog de hamborgske 
Lejetropper et forhastet Angreb, Hertugen selv kom til og blev i 
Bygraven dødelig saaret (28. Maj). Den samtidige holstenske 
Krønnikeskriver jamrer over hans tidlige Død og roser i de stær- 
keste Ord hans Personlighed, hans Kyskhed og Maadehold, hans 
Retfærdighed og Mod; hans Hustru, en brunsvigsk Prinsesse, skal 



Digitized by VjOOQ IC 



264 Henrik af Holsten. 

være blevet siddende i Enkestand af Kjærlighed til den ædle 
afdøde. Om hans danske Modstandere have fældet en anden Dom 
om H., derom vides intet. Hans Broder Adolf (I, 106) førte Kam- 
pen mod Kong Erik til en heldig Udgang. Kr. Erslev. 

Henrik, Greve af Reuss, s. Reuss. 

Henrik, — o. 1060 — , Biskop i Lund, skal i England have 
beklædt en Skatmesters Stilling hos Kong Knud den store x>g ført 
dennes Kostbarheder hjem til Danmark. Efter at være vendt til- 
bage til England lod han sig vie for at gaa som Missionsbiskop 
til Orknøeme. Muligvis er han der fra senere draget til Island, 
hvor en Biskop Henrik o. 1050 eller noget efter vides at have 
virket et Par Aars Tid. Før 1060 maa han i hvert Fald igjen 
være kommen her til Danmark, da Kong Svend Estridsen i dette 
Aar, efter at have oprettet 2 nye Bispedømmer i de danske Lande 
øst for Øresund, beskikkede ham til Biskop i det ene og lod ham 
tage Sæde i Lund; det andet med Dalby til Bispesæde fik Egin 
(s. IV, 443). Efter faa Aars Virken døde H. , som det fortælles, 
af Drik. C. Weeke. 

Henrik, — o. 1170, Abbed, var først Munk i Clairvaux. 
Medens han endnu kun var Novice, skal den store Abbed Bernhard 
have forudsagt ham hans fremtidige Virksomhed i det fjæme Norden. 
Da Kong Sverker og Dronning Ulvhild i Sverige grundlagde det 
første nordiske Cistercienserkloster, Alvastra (1143), var H. blandt 
de franske Munke, som Abbed Bernhard sendte der til. Ved kongelig 
Gave blev der snart efter dannet et nyt Cisterciensersamlag, som 
først havde Bo paa forskjellige Øer i Vænem, men (o. 1150) fik 
blivende Sted i Vamhem. For dette Kloster blev H. Abbed; men 
han fik megen Modgang at kæmpe med. Den højbyrdige Sigrid, 
som havde skjænket Cistercienseme Vamhem, forjog dem atter 
der fira. Dette har bidraget til, at H. en Tid atter gjæstede Clair- 
vaux. Vel kaldte Fru Sigrid Munkene tilbage; men snart fik de 
at mærke, at en anden Kongeæt havde faaet Magten i de Egne 
af Sverige, hvor de hørte hjemme. Erik den helliges Dronning, 
Christine (II, 357), forulempede Klostermændene i Vamhem paa alle 
Maader, medens Nabopræsten og Almuen fortrædigede dem med 
raa Drillerier. Da Christine til sidst bød H. at flytte Klosterets 
Hovedbygning, forlod han Sverige for at klage til Cisterciensemes 
Generalkapitel og til Paven. Ærkebiskop Eskil, der 1156 havde 



Digitized by VjOOQIC 



Henrik. 



365 



truffet ham i Clairvaux, tog sig imidlertid saa varmt af ham, at 
han blev i Danmark. Ved den Tid grundlagde Valdemar I nær 
ved Limfjordens store Bredning Cistercienserklosteret Vitskøl, der 
blev et af Danmarks største og rigeste Klostre, og efter Eskils 
Anbefaling indsatte han H. til dets første Abbed (1158). Denne 
hidkaldte nu sine Munke fra Vamhem; flere af dem vendte dog 
atter tilbage til Sverige. H. maatte imidlertid godkjende Esrom 
som sit Klosters Moder; han maa da have faaet nye Munke der fra. 
Med Iver fremmede H. sin Ordens Udbredelse i Danmark. Ved 
Biskop Eskils Hjælp (IV, 588) grundlagde han selv et lille Cister- 
cienserkloster i Aarhus Stift (1165), og efter dets Flytning til Veng 
indsatte han en af sine dygtigste Munke, Briennus, til dets Abbed 
(III, 59). H.s Dødsaar vides ikke med Sikkerhed. I Følge franske 
Cistercienseres Optegnelser var hans Dødsdag 11. Febr., og man 
regnede ham for Helgen. Klosteroptegnelseme fra Øm skildre ham 
som en ærværdig, veltalende og saare afholdt Mand. 

Script. Rer. Dan. IV. V. Danske Mag. I. Ham Olrik, 

Henriksen, jvfr. Henrichsen. 

Henriksen, Hans, — 1562, Kannik, var født i Svendborg, 
hvor han ogsaa nød sin første Skolegang. Han gik den gejstlige 
Vej og blev præsteviet. 1531 forekommer han som Sekretær hos 
Biskop Ove Bille i Aarhus (II, 238), samtidig var han Kannik i 
Kapitlet sammesteds. Indtil Ove Billes Død (1555) forblev H. H. 
i hans Tjeneste. Den Troskab og Hengivenhed, han viste mod 
sin Herre, ogsaa efter at denne 1536 var nedstødt fra sin høje 
Værdighed, lønnedes fra dennes Side med en uindskrænket Tillid. 
Biskoppen betroede Udfærdigelsen af de hemmeligste Brevskaber 
til denne sin c svorne Sekretær*, og mangt et vigtigt Hverv over- 
gav han ham at udføre. Forbindelsen med Ove Bille og dennes 
mægtige Slægtninge, for hvilke H. H. ogsaa paa flere Maader var 
til Tjeneste, skaffede ham forskjellige gejstlige Forleninger og da 
navnlig et Kanonikat i Roskilde, hvor han efter sin gamle Herres 
Død tog Bolig og 1556 ægtede Boel Mattisdatter fra Malmø. 1557 
blev han Forstander for Duebrødrehospital i Roskilde, af hvilket 
han gjorde sig fortjent, og hvor han døde 9. Nov. 1562. — H. H. 
havde historisk Interesse og gjorde Optegnelser om Tidsbegiven- 
heder; navnlig skyldes ham et udførligt Udtog af den skibbyske 
Krønnike. 

Rørdam, Hist. Kildeskrifter I, 385 flf. ff, p^ Rørdam. 



Digitized by VjOOQIC 



366 Henriksen, Hans Pet. 

Henriksen, Hans Peter, f. 1836, Mekaniker og Opfinder. 
Han er født 18. April 1836 i Rønne, hvor Faderen, Lars Peter H., 
var Urmager; Moderen var Karen Kirstine f. Mortensen. Efter at 
have lært hos sin Fader drog han, 18 Aar gammel, til Kjøbenhavn 
med 2 af ham selv konstruerede Modeller til et Lokomotiv og et 
Dampskib. Efter en Tid at have forevist dem her drog han videre 
til Odense Marked, hvor en i Rensborg boende dansk kjøbte dem. 
Han kom herved selv til Rensborg og gik i Forbundt hos en i 
Nærheden af denne By boende holstensk Urmager. Efter et Par 
Aars Forløb rejste han tilbage til Rønne, hvor han etablerede sig 
som Urmager. Samtidig opfandt han en Malkemaskine og en 
Mitrailleuse, af hvilke den første præmieredes af Landhusholdnings- 
selskabet. 1864 flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han særlig lagde 
sig efter at konstruere Symaskiner. 1866 fik han sit første Patent 
paa en saadan, og skjønt den først kom paa Udstillingen i Paris 
1867 efter Præmieuddelingens Slutning, blev Patentet kjøbt af en 
fransk Forretning. Senere har han konstrueret en Stikhandske- 
symaskine, der prisbelønnedes paa Udstillingen 1872 i Kjøbenhavn, 
1873 i Wien og 1876 i Philadelphia, en Krydsstingshandskes)nQiaskine, 
der vakte stor Opsigt paa Verdensudstillingen i Paris 1878 og skaffede 
ham baade Udstillingens Guldmedaille og Æreslegionens Ridderkors, 
en Saalesymaskine for Skomagere, der prisbelønnedes paa den nor- 
diske Udstilling i Kjøbenhavn 1888, og endelig en a^1:omatisk Gas- 
maaler. En paa Handskesymaskinen fra 1878 i Paris forsøgt For- 
retning førte ikke til det ønskede Resultat. Fra Indenrigsministeriet 
har H. siden 1889 oppebaaret 1000 Kr. aarlig. — 22. Dec. 1866 
ægtede han Margrethe Kirstine Koefoed (f. 15. Nov. 1840), Datter 
af Overbetjent Jørgen Andersen K. og Margrethe Kirstine f. Ther- 
kelsen. C, Nyrop. 

Henriksen, Jacob, 1522 — 77, Præst, er født i Odense og 
studerede vistnok i Wittenberg. Han antages nemlig for at være 
den Jacobus Strangius Otthoniensis, der indskreves ved dette Uni- 
versitet 1544, og den samme som Jacobus Henricus, der 1545 af 
Bugenhagen anbefaledes til Christian III's Understøttelse. Han var 
nogle Aar Rektor og Kannik i Oslo og senere Lektor i Theologi 
i Odense. 1553 blev han Præst ved St. Hans Kirke sammesteds, 
og 1568 nævnes han som Provst i Odense Herred. Han døde 
7. Nov. 1577. 1545 havde han ægtet Karen Lauridsdatter Bogense 
(t '573)- 156 1 udgav han i Lybek en Oversættelse af C. Spangen- 



Digitized by VjOOQIC 



Henriksen, Jac, ^67 

bergs « Kristelige Hustavle», som udkom i nyt Oplag i Kjøbenhavn 
i^5> og 1562 udgav han i Magdeburg et Skrift om Fadervor. 

Ny kirkehist. Saml. I, 468. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. 
I, «i7 ff. 5. M, GjeUerup. 



Henriksen, Jesper, — 1479 — > Prælat, var en Søn af Adels- 
manden Henrik Nielsen af Sandager (i Fyn), der havde været Rigs- 
raad i Erik af Pommerns Tid. Han forekommer første Gang 1455. 
Siden maa han have taget Magistergraden udenlands. 1461 var han 
Dekan i Kjøbenhavns Kapitel, og i denne Stilling forblev han i 
20 Aar eller mere. Desuden var han Kannik baade i Roskilde og 
i Odense. Han ejede en Del Jordegods og da navnlig Fædrene- 
gaarden Sandager, som han 1480 tilskjødede sin Svoger Henning 
Jensen (Qvitzov) af Engestofte. Da han var en velstuderet Mand, 
blev han ved Kjøbenhavns Universitets Oprettelse 1479 valgt til 
Højskolens første Rektor, en Værdighed, som han ogsaa skal have 
beklædt 1483. Kort efter er han vistnok død. Han jordedes i 
Frue Kirke i Odense. 

Rørdam, Kbhvns Kirker og Klostere i Middelald. S. loi if. JJ^ JP^ Rørdam. 

Henriksen, Michael, f ^7^^^ s. Tistorph. 

Henriksen, Nis, 1478 — 1554, Herredsfoged. Han var Søn af 
Henrik Petersen paa Hajstrupgaard og blev 1518 i sit 40. Aar 
Herredsfoged i Slogs Herred, Tønder Amt, der hørte til den her- 
tugelige Del af Hertugdømmet. I Aaret 1523, da Hertug Frederiks 
Lejetropper havde øvet store Grusomheder i Aabenraa og Omegn, 
fremkaldte dette en Rejsning af Bønderne i alle Herrederne i 
Haderslev, Aabenraa og Flensborg Amter til Fordel for Christian II. 
De samledes paa Umehoved Ting; men N. H. red ind imellem 
dem og forestillede dem det haabløse i en saadan Kamp; vel 
maatte han forlade Tinget, forfulgt af Øxehug og Pileskud, men 
hans Ord havde dog virket saa meget, at Bønderne skiltes ad. 
Frederik I gjorde ham til Belønning til « Frimand » paa Hajstrup- 
gaard, der var en hertugelig Fæstegaard, og han førte ogsaa senere 
et Slags adeligt Mærke; samme Rettigheder fik han senere paa 
Vraagaard, som han kom i Besiddelse af tillige med en Del andre 
Ejendomme. Han nød stor Anseelse, skildres som «ein verschla- 
genes Weltkind» og ligger begraven i Bylderup Kirke, hvor hans 



Digitized by VjOOQIC 



^68 Henriksen, NU, 

Kappe med de Pile, hvoraf den var gjennemboret, en Tid lang 
opbevaredes. Han blev Stamfader for en talrig Slægt Død 1554. 
Helvader, Sylva chronologica II, 70. Program fra Flensborg Latinskole 
1760, S. 25. Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, 2, 390. 480. Søndeijydske 
Aarbøger 1891, S. 213 ff. A. Heise, 

Henriques, Fini Valdemar, f. 1867, Komponist og Violinist. 
F. H., yngste Søn af Hospitalsforstander, Justitsraad Moritz Vil- 
helm H. (f 1889) og Marie Kirstine f. Rasmussen, er født paa 
Frederiksberg 20. Dec. 1867. Begyndelsesgrundene i Musik lærte 
han af sin musikalske Moder; senere blev Tofte hans Lærer i 
Violinspil og Johan Svendsen i Theori: i 3 Aar (1888 — 91) var han 
derefter Elev ved «K5nigl. Hochschule f. Musik » i Berlin under 
Joachim. Han har komponeret flere Sager, som røbe et ikke 
almindeligt Talent, bl. a. en Orkestersuite, en Strygekvartet, en 
Violinsonate og forskjellige Sange. I Juli 1891 ægtede han Adda 
Johanne Elfride Krogh, Datter af Lieutenant og Lærer Theodor 
Rotterodamus K. (f 1878). 1892 blev han Medlem af det kgl. Kapel. 

S. A. E. Hagen. 

Henriques, Robert Martin, f. 1858, Musiker og Forfatter. 
R. H., Søn af Vexelmægler Martin Ruben H. og Therese f. Abrahamsen, 
er født i Kjøbenhavn 14. Dec. 1858, blev Student 1876, men kastede 
sig derefter, i det han som Søn af et velstaaende Hjem kunde 
følge sin Tilbøjelighed, over Violoncelspillet, hvori han allerede fra 
sin Barndom havde modtaget Undervisning, først af Fritz Bendix, 
senere af Neruda. I 1877 rejste han til Dresden, hvor han ud- 
dannede sig videre under Grutzmacher i Violoncel og under 
E. Kretschmer i Theori; den sidste Haand paa hans Uddannelse 
lagde Dav. Popper. Dels alene (bl. a. for det Anckerske Legat 
i 1887), dels med Søsteren Femanda H (bekjendt Pianistinde, 
f. 20. Maj 1857, i 1885 gift med Koncertmester Georg Hånflein i 
Hannover) har han rejst en Del i Udlandet og koncerteret i Berlin, 
Leipzig, Hannover, Dresden og Paris. For sit Instrument har han 
skrevet flere mindre Kompositioner som « Romance og Capricietto», 
« Marchen* o. a.; end videre har han komponeret « Akvareller* for 
Orkester (hvori «Gnomentanz»), Ouverturen «01af Tryggvason* (op- 
ført her, i Stockholm og Berlin), Suite for Obo, flere Klaversager 
og Sange. Adskillige af sine Arbejder har han, som godt kjendt 
i Udlandet, udgivet der. Ogsaa som Journalist er han optraadt, 
særlig med Musikanmeldelser, og har skrevet Piecen «N. W. Gade* 



Digitized by VjOOQIC 



Henriqms, Rob, Mart. ^69 

(1891), Og sammen med Forfatteren Oscar Madsen bl. a. under 
Psevdonymet «Swift & Co.» Kjøbenhavnerfortællingeme «Ved højen 
Mast» (1892), « Tjenestefolk* (1892) og « Studentens glade Liv — » 

(1B93). 

Schytte, Musiklex. Q, St Bricka. 

Henriques, Valdemar, f. 1864, Fysiolog. Han er en Søn af 
Grosserer Aron Rubin H. og Fanny f. Fiirstenberg og fødtes i 
Kjøbenhavn 19. April 1864. Dimitteret i88i fra Mariboes Skole 
studerede han Medicin og tog Lægeexamen 1888. I det følgende 
Aar var han Assistent ved Universitetets fysiologiske Laboratorium, 
derefter til 1891 Kandidat ved Kommunehospitalet. 1891 erholdt 
han den medicinske Doktorgrad ved en experimentel- fysiologisk 
Afhandling, der i forkortet Form optoges i Videnskabernes Selskabs 
Oversigter, i hvilke ligeledes andre, paafølgende Undersøgelser 
af ham, til Dels udførte i Forening med hans Lærer Professor 
Bohr, findes meddelte. 1891 og 1892 foretog han med Under- 
støttelse fra den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Studierejser til 
Tyskland og Frankrig. 1893 er han efter en Konkurrence bleven 
ansat som Lektor i Dyrefysiologi ved den nævnte Undervisnings- 
anstalt. — 1891 ægtede han Carrie Amalia Bing, Datter af Gros- 
serer J. M. B. 

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg. Universitetsprogr. til 
Reformadonsfesten 1892. JuL Petersen, 

Henry de Cheusses, s. Henry (III, 446). 

Hensen, Hans, 1786 — 1846, Døvstummelærer, fødtes 18. Juni 
1786 i Landsbyen Biinge i Gottorp Amt, hvor hans Fader var 
Møller og Bonde. Han var den yngste af 13 Søskende, og da 
han viste gode Evner, satte Forældrene ham 1801 i Slesvig Dom- 
skole, hvorfra han 1806 dimitteredes til Universitetet i Kiel. Her 
lagde han sig efter Retsvidenskaben og var en ivrig Tilhører af 
Cramer og Hegewisch. 1807 forstyrredes hans Studier af Krigen; 
som Kapitajn og næstkommanderende traadte han ind i Studenter- 
korpset, og da hans Forældre kort efter døde, forlod han Universi- 
tetet og tog 1809 juridisk Embedsexamen i Slesvig. Under Universi- 
tetslivet havde han stiftet Bekjendtskab med den ansete Døvstumme- 
lærer Professor Pfingsten, der 1799 havde oprettet et privat Døv- 
stimimeinstitut i Kiel, og gjennem ham vandtes han fuldstændig for 
Abnormskolesagen. 1810 flyttedes Instituttet til Slesvig, og samtidig 

Dansk biogr. Lex. VII. Juli 1893. 24 

Digitized by VjOOQIC 



^yo Hensen, Hans. 

udnævntes H. til Medbestyrer ved samme, der nu fik Prædikatet 
« kongeligt ». Paa 37. Aar virkede han ved Skolen, og fra 1826, da 
Pfingsten trak sig tilbage, var han Enebestyrer. Ved ihærdigt Ar- 
bejde lykkedes det ham hurtig at gjøre Instituttet til en Mønster- 
anstalt. Han skrev Lærebøger, uddannede dygtige Lærekræfter, og 
understøttet af Kong Frederik VI og den Valentinske Stiftelse 
stræbte han med Held at forene selve Døvstummeundervisningen 
med det praktiske Livs Krav, i det han i særegne Nybygninger for- 
synede Skolen med et Trykkeri, et Væveri, med Drejer-, Snedker- og 
Skomagerværksteder, med en kvindelig Haandgjemingsskole o. a. m. 
Overhovedet er H.s Navn knyttet til en Række Velgjørenhedsanstalter 
i den trange Tid efter Freden 1814, og selv i sine senere Aar 
førte han Retssager for Fattigfolk. Samtiden hædrede ham paa 
flere Maader: 1830 valgtes han til økonomisk Direktør for den 
slesvigske Daareanstalt , 1846 blev han Stænderdeputeret, han var 
Etatsraad, og da han døde 20. Nov. 1846, fulgte den slesvigske 
Stænderforsamling ham til Graven. Han var 2 Gange gift: i. med 
en Datter af Prof. Pfingsten og 2. med en Datter af Dr. Suadicani 
i Slesvig. 

Paulsen, Die Taubstummen-Anstalt in Schleswig, Schlesw. 1839. Ltlbker 
u. Schrøder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. /> Lattridsen, 

Hensen, Victor, f. 1835, Fysiolog. Han fødtes i Slesvig 10. Febr. 
1835 og er en Søn af foregaaende. Efter at have besøgt Gymnasierne 
i sin Fødeby og i Gliickstadt studerede han Lægevidenskab i Kiel 
og ved andre tyske Universiteter og blev 1859 promoveret i Kiel, 
hvor han derpaa virkede som Docent og snart skaffede sig et anset 
videnskabeligt Navn, særlig ved embryologiske og andre anatomiske 
og histologiske Arbejder. 1864 blev han ved Pariums Bortgang fra 
Kiel Professor extraord. i Fysiologi og Direktør for det fysiologiske 
Institut, 1868 ordinarius, i hvilken Stilling han fremdeles virker som 
Lærer og frugtbar Forfatter, ligesom han ogsaa i en Aarrække har 
været et virksomt Medlem af Kommissionen til favnistisk Under- 
søgelse af de tyske Have. I nogle Aar var han Medlem af Land- 
dagen for en slesvigsk Kreds. 

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Biogr. Lex. der her- 
vorrag. Aerzte III og VI. Jul Petersen. 

Hensier, Johannes Nicolai Kragh , 1780 — 1822, Søofficer, 
er født i Odense 23. April 1780 og Søn af Ritmester ved fynske 
Dragoner Bendix Vilhelm H. (f. 25. Juni 1737 f 28. Maj 1789) og 



Digitized by VjOOQIC 



Hensier f Johs. Nic. Kragh. ^yi 

Anne Marie f. Kirchhof. H. kom paa Søkadetakademiet 1792 og 
blev Sekondlieutenant 1797. Uden at det nærmere kan angives i 
hvilken Egenskab, deltog han i Slaget paa Reden 2. April 1801. 
Umiddelbart derefter bestemtes han til at studere Søartilleri og 
sendtes i den Anledning til Sverige med Stipendium; 1804 avan- 
cerede han til Premierlieutenant. Ved Krigens Udbrud 1807 vendte 
han tilbage og ansattes ved Defensionen i Norge, hvor han 23. Maj 
1808 udmærkede sig i en Kanonbaadskamp mod den svenske Fre- 
gat « Freia », der maatte flygte. 1809 rejste han paa ny udenlands, 
denne Gang til Frankrig og Holland paa Studierejse, kom hjem 
Aaret efter, forfremmedes til Kapitajnlieutenant og udnævntes til 
Tøjmester, i hvilket Embede han forblev indtil 1822, da han paa 
Gnmd af Svagelighed fritoges for at fungere. 1814 avancerede han 
til Kapitajn. Han døde 26. Sept. 1822 i Ringsted. H. blev 1803 
gift med Caroline Sophie Emerentze Block (f. i Ribe 13. April 1778, 
f paa Frederiksberg 21. Juni 1830). C With. 

Hansier, Philipp Gabriel, 1733 — 1805, Læge. Hans Fader 
var Præst, hans Moder var født Wedderkop, og han fødtes 11. Dec. 
1733 i Oldensworth i Ejdersted, besøgte G}Tnnasieme i Husum og 
Slesvig og tog derpaa theologisk Examen i Gøttingen, hvor han 
navnlig sluttede sig til Michaelis. Senere var han Huslærer dels i 
Holsten, dels paa Fyn. 1760 vendte han imidlertid tilbage til 
Gøttingen for nu at studere Medicin og tog saa energisk fat, at 
han allerede 1762 kunde lade sig promovere. Derpaa praktiserede 
han en kort Tid i Preetz, hvor han indgik Ægteskab med en 
Datter af Pastor Hieronimus Kramer, tog der fra til Segeberg med 
Ansættelse som Fysikus og gjorde her den ældre Bernstorffs Be- 
kjendtskab, hvad der fik stor Betydning for hans Fremtid. Bern- 
storff, der i øvrigt allerede ved Afsendelsen af Niebuhrs Expedition 
af Michaelis var bleven gjort opmærksom paa H. som en til Læge 
for Expeditionen udmærket egnet ung Mand, anbefalede ham i 1768 
til at blive Rejselæge for Kong Christian VU. Da det lykkedes 
Struensee ved Livlæge v. Bergers Hjælp at blive foretrukken, op- 
naaede dog H. derved at erholde Struensees anselige Fysikat i 
Altona. Herved kom H. i endnu nærmere Forbindelse med Bern- 
storff, da denne 1770 trak sig .tilbage til Hamborg, og behandlede 
ham ogsaa under hans dødelige Sygdom, en Lungebetændelse, hvorom 
H. udgav en udførlig trykt Beretning, der i øvrigt fra flere Sider 
paadrog ham Beskyldningen for at have anvendt en skadelig Kur- 

24* 

Digitized by VjOOQIC 



372 



ffensUr, Phil, Gabr, 



methode, en Beskyldning, der dog ikke syntes at gjøre hans voxende 
Lægery nogen kjendelig Skade eller at nedsætte ham i den afdødes 
Slægts Øjne. Tvært imod vedblev han at staa i et særlig betroet 
Lægeforhold ogsaa til A. P. Bernstorff, kaldtes i den følgende Tid 
oftere til Kjøbenhavn ved Sygdom i dennes Familie ligesom ogsaa 
under Bemstorflfs egen sidste Sygdom i 1797. Ved denne Forbindelse 
fik H. i 1775 T^^^^ ^^ Arkiater, og i 1789 blev han udnævnt til medi- 
cinsk Professor ved Kiels Universitet, samtidig med at hans ældste 
Søn blev Professor ord. i det theologiske Fakultet. 

Denne fremragende Stilling kan han dog paa ingen Maade 
siges at have opnaaet ved Nepotisme; han havde ved videnskabelig 
og litterær Virksomhed gjort sig i fuldt Maal værdig dertil og 
havde ogsaa tidligere modtaget — men afslaaet — en Kaldelse til 
Gøttingen. Allerede 1765 havde han vundet et anset Navn rundt 
om i Evropa ved et udførligt og meget energisk Indlæg for Koppe- 
inokulationen ; det var dediceret til det franske Parlament, der den 
Gang var optraadt fjendtlig mod den bestandig noget omstridte 
Indpodning. Nogle Aar senere var han Banebryder for et andet 
vigtigt praktisk medicinsk Anliggende, der den Gang begyndte at 
beskæftige Forskere og Regeringer, Tilvejebringelse af Rednings- 
midler for druknede og andre forulykkede. Hans Skrift derom, 
som udkom i 1770, blev strax paa Regeringens Foranstaltning over- 
sat paa Dansk (af Dr. Garboe) og uddelt til Sognepræsterne og 
andre Embedsmænd i Rigerne. Ogsaa i Lægemiddellæren havde 
han erhvervet sig særlig Avtoritet og blev derfor af Struensee i 
177 1 tilkaldt for at bistaa Collegium medicum i dets gjennem en 
Menneskealder forgjæves tilstræbte Udarbejdelse af en dansk Farma- 
kopé, som ogsaa derved hurtig kom ud af Stagnationen og blev 
fuldført. Sit største og mest blivende Navn i Videnskaben erhver- 
vede han sig dog ved sit omfattende historiske Værk om Syfilis, 
hvorved han blev Grundlægger af den senere flittig dyrkede Disci- 
plin, den saakaldte historiske Pathologi. 

Som medicinsk Professor indtog han en indflydelsesrig Stilling 
ved Universitetet, gjorde i det hele god Fyldest og viste den 
samme Energi og Utrættelighed som hidtil i sin praktiske og viden- 
skabelige Virksomhed. En Kaldelse til Kjøbenhavn som kongelig 
Livlæge afslog han. H. Steffens omtaler ham med Begejstring som 
Lærer og Vejleder og fremhæver særlig den Betydning, som hans 
ægte menneskevenlige og ideelle Personlighed havde for Studenterne. 



Digitized by VjOOQIC 



Hensier, PhiL Gabr. 



373 



1804 blev han Medlem af det nyoprettede Sanitetskollegium for 
Hertugdømmerne; det følgende Aar, 31. Dec, indtraf hans Død. 

Kordes, Schlesw -Holst. Schriftsteller-Lex. Ltlbker u. Schroder, Schlesw.- 
Holst-Lauenb. Schriftsteller«Lex. Zeitschrift der Ges. f. die Gesch. der Herzogth. 
Schleswig, Holst. u. Lauenb. I, 260 ff. Rohlfs, Die medicinischen Classiker 
Deutschlands I, 1875, S. 176 ff. Allg. Deutsche Biographie XII. Biogr. Lex. der 
hervorrag. Aerzte III. j^l Petersen. 

Hentze, Peter Mathiesen, 1753 — 1843, Præst, var Søn af en 
fra l^yskland indvandret Murmester og Gibser Mathias H. i Horsens 
og fødtes 22. Okt. 1753 i denne By, fra hvis Latinskole han dimit- 
teredes i sit 19. Aar; Attestats fik han først i sit 29., men saa 
Aaret efter Kald og Kone, i det han i 1783 blev Sognepræst til 
Sandø paa Færøerne og gift med Maren Christine Eisenberg (f. 1758 
f 1840). Med Kraft og Nidkjærhed virkede han i 57 Aar blandt 
Færingerne som Sjælesørger (fra 1807 — 17 efterhaanden som vika- 
rierende Sognepræst paa Sydstrømø, Vaagø og Østerø) og Embeds- 
mand (Viceprovst 1807, Provst 1814 og Amtsprovst 1816 — 29), ent- 
ledigedes 1837 og døde 25. Juni 1843. ^^ gjennem 50 Aar ført 
Embedsjournal vidner om H.s Flid og Nøjagtighed og er vigtig for 
Øernes gejstlige Statistik. Desuden har han efterladt sig en for- 
tjenstlig Samling af gamle færøske Folkesange. H. skal have været 
en usædvanlig Personlighed. Han havde Ord for at være en god 
Læge og at forstaa mere end sit Fadervor. 

Wiberg, Alm. Præstehist. III, 721. C. F. Nielsen, Færøernes geistl. Stat, 
1879, S. 33. y; Bloch, 

Herbach, Casper, — 1664, Guldsmed og Alkymist, er født 
i Sachsen og kom efter Indkaldelse her til 1643. Hans første An- 
sættelse var som Hofsnedker, men han blev endnu 1643 tagen i 
Brug baade som Guldsmed og Fremstiller af mathematiske Instru- 
menter. Han fik da ogsaa strax det betegnende Navn « Kunst- 
Casper ». En Tid har han boet ved Rosenborg, hvor han 1646 i 
Havens Laboratorium gik Christian IV til Haande med en Række 
Forsøg paa at udsmelte norsk Gulderts. Og den Yndest, han stod 
i hos Christian IV, vedblev han at have hos Frederik III. Ved 
Kroningen i Nov. 1648 bar Dronning Sophie Amalie en af H. til- 
virket ny Dronningekrone. Muligvis er han snart herefter flyttet til 
Lyngby. 1650 fik han nemlig af Frederik III Skjøde paa Lyngby 
Vandmølle, og han kjøbte desuden en Bondegaard her. 1655 fik 
han Ordre til sammen med en kongl. Bygmester at føre Tilsyn med 



Digitized by VjOOQIC 



9^4 Herbach^ Casp, 

nogle Vandledninger, som fra Emdrup Sø skulde føres til Kjøben- 
havns Slot, og ved samme Tid forestod han Indretningen af « nogle 
Smelteværker», der bleve opsatte paa det nævnte Slot. Muligvis 
staar dette i Forbindelse med de Forsøg paa Guldmageri, som 
Frederik III var saa tilbøjelig til. Og sikkert er det, at H. i 1656 
fra Amsterdam tilskriver Kongen, at han har faaet Tilbud om et 
« kontinuerligt Bjærgværk*, om en rød «liqvor solis », om «det 
Værk» af 100 Dukater at frembringe endnu én osv. Noget Resultat 
synes der dog ikke at være kommet heraf. H. vendte tilbage til 
Danmark og virkede, som tidligere, baade i Lyngby og Kjøbenhavn. 

1661 fik han Eneret til at have Krohold i sin Gaard i Lyngby, og 

1662 fik han Ret til der at oprette en Valkemølle med et tilhørende 
Værk, «som Stene kunne drejes og skæres paa». For Kjøbenhavns 
Vedkommende fik han 1661 Fritagelse for Indkvartering m. m. paa 
Christianshavn, og 1663 tilskjødede Frederik III ham en Grund i 
Nærheden af Kjøbenhavns Slot mellem Provianthuset og Boldhuset. 
Skjønt han nu næppe var nogen ung Mand længer, synes han dog 
stadig at have været villig til at kaste sig ind i nye Foretagender. 
Sidst i 1663 udgik en kongelig Befaling om, at Mønten i Kjøben- 
havn med, hvad dertil hørte, skulde overleveres ham, men længe 
fik han ikke Lov til at virke i sin nye Stilling. I Okt. 1664 afgik 
han ved Døden. Han var 2 Gange gift. Hans første Hustru, 
Margrethe, døde 1653; hans anden Hustru, Anna «Dirik Holt- 
schards*, overlevede ham. 

Industriforen.s Maanedsskr. 1881. Hist Tidsskr. 5. R. I, 716. Christ. IV's 
egenh. Breve. C. Nyrop, 

Herbst, Adolph Tobias, 1746 — 1825, Søofficer, var Søn af 
nedennævnte Schoutbynacht Michael Johan H., fødtes 17. Marts 1746, 
blev Sekondlieutenant i Marinen 1763, Premierlieutenant 1769, Kapi- 
tajnlieutenant 1776, Kapitajn 1781, Kommandørkapitajn 1796, Kom- 
mandør 1801, Kontreadmiral 1809, Viceadmiral 1825. Som Premier- 
lieutenant var han 1771 næstkommanderende med Fregatten «Falster» 
paa Togt til Middelhavet. Skibet blev overfaldet af en Orkan ved 
Rokol i Atlanterhavet, maatte kappe alle 3 Master og indkom som 
Vrag til Norge og med Tab af 33 Mand; da Chefen, Kapitajn 
Bording, maatte gaa i Land som syg, blev det H., der sørgede 
for at faa Fregatten i Stand igjen; i Juni Maaned førte han den 
derefter tilbage til Kjøbenhavn. S. A. ansattes han som Chef for 
Kongebaaden « Svanen » og overførte med denne under særdeles 



Digitized by VjOOQIC 



Herbst, Adolph Tob, ^yc 

besværlige Forhold en betydelig Pengesum til Norge. 1775 ^^^^ han 
Chef for Skonnerten « Støren » paa Togt mod Smuglere i vore Far- 
vande. 1779 og ligeledes de nærmest følgende Aar førte han det 
armerede Koffardiskib «St. Jan» til Middelhavet og Vestindien. 
Under en Konvoiering blev han 1782 ud for Cadix opbragt af 
2 spanske Fregatter og først efter lang Parlamenteren i Cadix 
atter frigivet. For hans Forhold ved denne Lejlighed bevidnede 
Kongen ham sin Tilfredshed og udnævnte ham til Generaladjudant. 
Efter en Del Kommandoer med Vagtskibe og andre Fregatter i 
Aarene 1787 — 93 blev han Aaret efter Linjeskibschef og fortsatte 
uafbrudt denne Virksomhed til Aaret 1804, desuden deltog han 
i adskillige Kommissionssager. H. var saaledes en af den Tids 
mest benyttede og betroede Søofficerer. 1805 førte han en Øvelses- 
eskadre, og 1808 beordredes han paa en Tjenesterejse til Rusland, paa 
hvis Flaade han skulde gjøre Tjeneste mod Englænderne. Da den 
russiske Flaade imidlertid flygtede op i Skjærgaardene og holdt sig 
der, rejste H. atter hjem efter at have modtaget et Anerkjendelses- 
tegn for sin Virksomhed og ansattes som Chef for Prøvesten. 1820 
optoges han i den danske Adelstand, 1824 blev han Kommandør 
af Danebrog. Han endte sit virksomme Liv 20. Avg. 1825. — H. 
blev 1770 gift med Anne (Anette) Magdalene Rasch, Datter af 
Justitsraad R. 

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821—26 S. 372 ff. Q, With, 

Herbst, Christian Frederik, f. 1818, Arkæolog og Numis- 
matiker. H. er født 7. April 1818 i Kjøbenhavn og Søn af Direktør 
for den militære Klædefabrik, Generalkrigskommissær Michael Johan 
Chr. H. (t 1830, Søn af ovennævnte Ad. Tob. H.) og Michelle f. 
de Stibolt. Han blev Student 1837 fra Slagelse, hvorhen Familien 
var flyttet, efter at Faderen havde taget sin Afsked. C. J. Thomsen 
bemærkede snart den Iver, hvormed H. dyrkede numismatiske og 
arkæologiske Studier, af hvilke de første allerede havde optaget 
ham i hans Skoletid, og da Thomsen i 1843 ansatte H. som « Assi- 
stent ved Forevisningen », opgav H. sit paabegyndte juridiske Stu- 
dium. I 1846 ledsagede H. Thomsen paa en Rejse til Tyskland og 
Italien. 1848 fik han kgl. Udnævnelse som Arkivar ved Antikvarisk- 
topografisk Arkiv og Sekretær ved Kommissionen for Oldsagers 
Opbevaring, hvilken sidste Stilling 1849 ændredes til Sekretær 
(senere Inspektør) ved det kgl. Musæum for de nordiske Oldsager, 
i det den nævnte Kommission ophævedes. Thomsen efterlod sig 



Digitized by VjOOQIC 



2^6 Herbstt Chr. Fred. 

ved sin Død i 1865 Indstilling om H.s Udnævnelse til hans Efterfølger 
ved Musæet for de nordiske Oldsager, men som bekjendt blev 
denne Stilling forenet med de Direktørposter, som Worsaae beklædte. 
Efter Worsaaes Død 1885 konstitueredes H. i dennes Embede, kgl. 
Udnævnelse fik han i 1887. Ved Omordningen af Musæemes Ad- 
ministration 1892 entledigedes han fra de fleste af sine Musæums- 
embeder, i det han dog vedblev at være Direktør for Rosenborg- 
samlingen og udnævntes til Direktør for den kgl. Mønt- og Medaille- 
samling. Siden 1887 har han været Formand i Bestyrelsen for 
Frederiksborgmusæet. I 1856 var H. bleven Kammerraad, 1869 fik 
han Justitsraadstitelen. 1862 optoges han som Medlem i Danske 
Selskab. 

H., der hørte til Thomsens første Elever, har paa de forskjellige 
Trin af sin Musæumsvirksomhed været en udmærket Støtte for vore 
Samlingers Fremvæxt. Altid velvillig og hjælpsom i sin Stilling 
over for læg og lærd og særlig over for Samlernes store Skare har 
han til Gjengjæld selv fundet velvillig Imødekommen, naar han har 
søgt at skaffe Musæeme Erhvervelser, som disse kun ved Hjælp af 
private Sammenskud kunde naa, og meget betydelige ere de For- 
øgelser, som navnlig Møntsamlingen og Musæets antikvarisk-topo- 
grafiske Arkiv saaledes skylde H.s Initiativ. Som et Taknemmelig- 
hedstegn lod en Kreds af Kolleger og Venner i 1885 præge en 
Guldmedaille med H.s Billede, som overraktes ham paa hans Sølv- 
bryllupsdag. Fra 1848 og i henved 25 Aar ere Musæets righoldige 
Fundprotokoller førte med H.s Haand, og ingen kunde den Gang 
med større Indsigt og Omhu have lagt et saa betydningsfuldt Ma- 
teriale til rette for vort Oldtidsstudium ; med praktisk Sans har H. 
stedse forbundet et øvet kritisk Øje ved Bedømmelsen af Oldsager 
fra alle Tidsaldre. Paa en Tid, da Musæet saa at sige aldrig fik 
Forøgelser ved Fund optagne under omhyggelig sagkyndig Ledelse, 
vakte i 1845 H.s «Hvidegaardsfund» med det bekjendte indholds- 
rige «Sejdmandsbestik» fra Broncealderen en stor Opmærksomhed, 
og det skyldes H.s Tilstedeværelse ved Udgravningen af de første 
Egekistefund med velbevarede Klædedragter fra Broncealderen i 
Trindhøj og Kongshøj ved Vamdrup 1861 og 1862, at de mærkelige 
Fund optoges i saa vel konserveret Stand. Sammen med Professor 
Japetus Steenstrup ledede H. i 1859 Undersøgelsen i Viemose i Fyn 
og deltog 1861 i Udgravningen af Jellinghøjene. Protokollen over 
Undersøgelsen af Kongegravene i Ringsted, der er offentliggjort i 
det bekjendte Værk om dem (1858), skyldes H. 



Digitized by VjOOQIC 



Herbst, Chr. Fred, 



377 



I Litteraturen er H. for øvrigt kun fremtraadt med mindre 
numismatiske og arkæologiske Arbejder, der navnlig findes i Old- 
skriftselskabets Tidsskrifter. H. var bleven valgt til Sekretær for 
Oldsagafdelingen i dette Selskab 1865, men traadte i 1868 tilbage 
fra denne Post under Forhold, der karakteriseredes ved Striden i 
Selskabets «Aarbøger» om Opdagelsen af den ældre Jæmalder. — 
H. ægtede 20. Marts 1860 Ophelia Gerstenberg Rosted, Datter af 
Proprietær G. R. og Andrea f. Herbst. 

Erslew, Forf. Lex. Iftnry Petersen, 

Herbst, Emilie Adelgunde, s. Voigt. 

Herbst, Michael Johan, 1699 — 1762, Søofficer. Faderen var 
Kapitajn ved Fortifikationen. H., som er født 3. Juni 1699, blev 
Søkadet 17 16 og gik strax med Orlov i Koffardifart til Guinea og 
Vestindien indtil Aaret 1727, da han udnævntes til Sekondlieutenant. 
Den bekjendte Fabrikmester Benstrup ønskede ham uddannet til 
Skibskonstruktør, men H., som foretrak det farende Liv, gik i 
Steden for atter til Koifardis og opholdt sig 2 Aar i de kinesiske 
Farvande. 1734 forfremmedes han til Premierlieutenant og ansattes 
strax som Medhjælper for Navigationsdirektøren. Aaret efter ad- 
jungeredes han Ekvipagemesteren, fra hvem han erholdt et særlig 
godt Vidnesbyrd for Duelighed og Ærlighed, og benyttedes tillige 
ved Tømmeropkjob i Preussen. 1738 forfremmedes han til Kapitajn- 
lieutenant og indtraadte samtidig i Konstruktionskommissionen, 1740 
blev han Kapitajn og ansattes Aaret efter som Ekvipagemester. 
1743 var H. Chef for Flagskibet «Christianus Sextus» i Viceadmiral 
R. Krags Eskadre. 1748 ansattes han som Havnemester i Kjøben- 
havn samt Medlem af Havnekommissionen, og i de nærmest paa- 
følgende Aar under Danneskjold-Samsøes og Suhms Administration 
deltog han i alle de betydeligere Kommissionsarbejder. 1751 blev 
han Kommandørkapitajn og Chef for Frederiksvæms Værft i Norge, 
hvor han ved sin dygtige og energiske Bestyrelse gjorde sig saa 
bemærket, at man efter Admiral Suhms Død 1756 overdrog ham 
det vigtige Embede som Holmens Chef med Sæde i Admiralitets- 
kollegiet. Ogsaa her gjorde H. sig bemærket ved den Dygtighed, 
hvormed han til sin Død bestyrede Forretningerne. 1757 avancerede 
han til Kommandør og indtraadte tillige s. A. i Helsingørs Havne- 
kommission. Ved Jubilæet 1760 forfremmedes han til Schout- 
bynacht. Almindelig agtet og æret døde han 22. Okt. 1762. — H. 
var 2 Gange gift: i. (1737) med Engelke Marthe f. Liebe (f. o. 17 15 



Digitized by VjOOQIC 



378 Berbst, Mich. Joh, 

f i8. Febr. 1747), Stifdatter af Kommandørkapitajn Carlsen; 2. (1748) 
med Kapitajn under Asiatisk Kompagni Roluf Kjærs Enke, Anna 
Cathrine f. Thomsen, som overlevede ham. C With, 

Herforth, Christian Ludvig August, 1818 — 92, Kreditfor- 
eningsdirektør, Søn af Direktør for Kjøbenhavns Fattigvæsen Hans 
Henrik H. (f. 20. Marts 1793 f 21. Dec. 1883) og Sophie Louise 
Emilie Augusta f. Hjelm, fødtes 22. Marts 1818. Efter at være 
bleven Student ved privat Dimission 1837 tog han 1844 juridisk 
Examen. 1857 blev H. Prøveprokurator, 1859 Overretsprokurator 
og erhvervede sig snart en betydelig Praxis som Sagfører, især for 
Forretningsverdenen, samtidig med at han paa andre Omraader 
kom til at indtage en temmelig fremskudt Stilling. I sine yngre 
Aar spillede han en betydelig Rolle i Studenterkorpset, i hvilket 
han fik Kapitajns Karakter, og 1865 blev han valgt ind i Borger- 
repræsentationen, hvor han i en lang Aarrække udøvede en ikke 
ringe Indflydelse, indtil han 1885 trak sig tilbage. H. var tillige 
Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, men hans betydningsfuldeste 
Virksomhed falder dog i Østifternes Kreditforening, i hvilken han 
1865 blev Direktør og 1872 Formand i Direktionen, en Stilling, han 
med en kort Afbrydelse bevarede lige til sin Død. I H.s Direk- 
tionstid og for en væsentlig Del under hans Ledelse hævede Østif- 
ternes Kreditforening sig til at blive Landets største Pengeinstitut, 
og han har sin store Part af Æren for den grundfæstede Anseelse, 
Foreningen nyder paa vort Pengemarked. 1 de senere Aar førte 
dog hans konservative Anskuelser ham til at stille sig alt for afvisende 
over for de nyere Ideer, der ønskede forskjellige Reformer i For- 
eningen, og dette førte omsider til, at han 1887 nedlagde sin Post som 
Direktør. En Konflikt imellem den nye Direktion og Repræsentant- 
skabet bragte ham imidlertid snart igjen til Roret, men Reformbestræ- 
belserne, der navnlig gave sig Luft i Forlangender om Konvertering 
af Foreningens Obligationer og i høj Grad støttedes af Forholdene 
paa Pengemarkedet, lode sig ikke kue og affødte en Række Kampe, 
der vistnok ikke lidet forbitrede H.s sidste Aar. — H. var gift 
med Christiane Johanne f. Rée, Datter af Herman Ludvig R. 
(f. 1790 f 1853) og Maria f. v. Halle (f. 1789 f 1845). ^^^ ^^^e 
23. April 1892. 

Illustr. Tid. 8. Maj 1892. A. Leigh-Smith, 

Herholdt, Johan Daniel, 1764 — 1836, Læge, fødtes i Aaben- 
raa 10. Juli 1764 og var en Søn af Amtskirurg Johann Friedrich 



Digitized by VjOOQIC 



Herholdtf Joh. Dan. ^yo 

Wilhelm H. og Catharina Maria f. Peterssen. Efter at have lært 
Begyndelsesgrundene til Kirurgien hos Faderen og paa hans Barber- 
stue drog han, skjønt svagelig og lidende af Epilepsi, 1783 til 
Kjøbenhavn for at fortsætte Studierne. Under hans haarde Kamp 
for Existensen i Hovedstaden, under Nød og Sult, bedredes imid- 
lertid hans Helbred; en gift Dame, Sophie Marie f. Berwald, med 
hvem han senere (1789), da hun var bleven Enke, indgik Ægteskab, 
tog sig noget af ham, og 1785 kunde han underkaste sig Examen 
ved det anatomisk-kirurgiske Theater, umiddelbart før dette hævedes 
og veg Pladsen for det kirurgiske Akademi, ved hvilket han derpaa 
yderligere fortsatte Studierne, i det han dog i de følgende Aar 
gjorde flere Togter som Overmester med Orlogsskibe. I 1787 ud- 
nævntes han til Reservekirurg ved 2. Sødivision og blev samtidig 
Amanuensis hos H. Callisen, hvorved han under de heldigste For- 
hold fik videre praktisk Uddannelse ligesom ogsaa frugtbringende 
videnskabelige Impulser. Tode fattede ligeledes varm Interesse for 
den unge, rigtbegavede og energisk fremadstræbende Mand og 
knyttede ham hurtig til sit Disputereselskab, i h\dlket H. 1787 frem- 
kom med sine første videnskabelige Forsøg. 

1789 underkastede han sig Examen ved det nye kirurgiske 
Akademi. Det følgende Aar blev han Reservekirurg ved Akademiet 
samt i 1792 interimistisk Divisionskirurg ved Søetaten; 1794 blev 
han virkelig Divisionskirurg. I 1793, da Universitetet for første 
Gang udsatte aarlige Prisopgaver, vandt han, der var bleven en 
dygtig Latiner ved Undervisning af Sekretær Gudenrath, sine første 
virkelig videnskabelige Lavrbær ved en Besvarelse af den medicinske 
Opgave og fik, skjønt egentlig uberettiget ved manglende akademisk 
Borgerret, i Følge særlig kongelig Resolution den udsatte Præmie. 
Allerede forinden havde han dog oflfentliggjort flere mindre Afhand- 
linger i Todes Tidsskrifter, saaledes om den saakaldte «Jasserske» 
Øreoperation, hvis Berettigelse blev meget omstridt, efter at Livlæge 
V. Berger havde underkastet sig den med dødeligt Udfald; H. drøfter 
Sagen med megen Modenhed og Kyndighed. Det var dog først, 
da «Fysikalsk, økonomisk og medico- kirurgisk Bibliothek* i 1794 
paabegyndtes — udgivet af et Selskab, hvoraf han var Medlem 
sammen med O. H. Mynster, E. Viborg og C. G. Rafn — , at hans 
litterære Produktion tog Fart. Han blev en af de vigtigste Med- 
arbejdere derved for Lægevidenskabens Vedkommende, aabnede det 
I. Bind med en kirurgisk Afhandling, der ligesom flere følgende 
vidnede om Forfatterens Indsigtsfuldhed og selvstændige Opfattelse 



Digitized by VjOOQIC 



380 Herholdt, Joh. Dan. 

samt ikke mindre om hans historiske Sans og grundige Studium af 
den ældre lægevidenskabelige Litteratur. Hans talrige Afhandlinger 
i Bibliotheket begrænse sig imidlertid paa ingen Maade alene til 
Kirurgien; tvært imod omspænde de hele Lægevidenskabens for- 
skjelligartede Territorium, og en stor Del deraf har han publiceret i 
Fællesskab med C. G. Rafn. De koncentrere sig efterhaanden i 
særlig Grad om anatomisk-fysiologiske Spørgsmaal, men ved Siden 
deraf findes de forskjelligste Æmner behandlede, stadig i Tilknyt- 
ning til de allernyeste Bevægelser inden for Videnskaben og hyppigst 
med praktisk Sigte. Det kort i Forvejen af Hensier (ovfr. S. 372) og 
andre fremdragne vigtige praktiske Spørgsmaal om hensigtsmæssige 
Midler til druknedes og andre forulykkedes Gjenoplivelse omhandles 
særlig udforlig — H. og Rafn komme ogsaa derved i Polemik med 
Hensier — , og snart (1796) dannedes Selskabet til druknedes Red- 
ning, for hvilket H. blev den første Direktør. Elektriciteten, Mag- 
netismen og Galvanismen i Anvendelsen for Lægekunsten beskæf- 
tigede ligeledes H. og Rafn i høj Grad, navnlig vare de ivrige for 
Anvendelsen af Magnetismen i Form af den saakaldte «fPerkinisme», 
en amerikansk Kurmethode, der bestod i Strygninger med magne- 
tiske Metalnaale, og som en l'id spillede en stor Rolle ; omfattende 
Afhandlinger derom indrykkede de i deres Bibliothek. Da Jenners 
store Opdagelse af Vaccinationen fremkom ved Aarhundredets Slut- 
ning, blev H. hurtig greben af Begejstring derfor, var Sekretær i den 
private Lægekomité, der i den første Tid, indtil den kongl. Vaccina- 
tionskommissions Dannelse, virkede energisk for Sagens Fremme, og 
skrev ligeledes Artikler derom. Ogsaa Bichats epokegjørende fysio- 
pathologiske Arbejder bleve af H. og Rafn hurtig introducerede i 
den danske Litteratur, til Dels i selvstændig Bearbejdelse. 

Denne overordentlig livlige, utrættelige og frugtbare viden- 
skabelige Virksomhed skaffede den unge Kirurg den store Æres- 
bevisning at blive Medlem af det danske Videnskabernes Selskab 
allerede 1798 (samtidig med Rafn), og derefter fremtræder han da 
ogsaa i dette Selskabs Skrifter som en Forsker og Forfatter af høj 
Rang. Det var ligeledes her dels anatomisk-fysiologiske Arbejder 
— saaledes særdeles betydningsfulde Undersøgelser om Synet og 
om Misfostre — , dels Arbejder af mere umiddelbar praktisk Ret- 
ning, men for øvrigt oftest særlig paa Grundlag af den nye strin- 
gente Naturvidenskabs Resultater. Herhen høre Undersøgelser over 
Midler og Methoder til Luftens Rensning i Skibe, Hospitaler og 
lignende Lokaliteter, ligesaa en Afhandling om penetrerende Saar 



Digitized by VjOOQ IC - 



Herholdt, Joh, Dan. 381 

i Brystet og deres Behandling paa Grundlag af selvstændige Under- 
søgelser over Aandedrættets Mekanisme — hvilken sidste Afhand- 
ling han senere, nærmest i Anledning af Hertugen af Berrys Snig- 
mord, videre udarbejdede og tilsendte det medicinske Akademi i 
Paris. I Videnskabernes Selskabs Skrifter findes i alt 7 Afhand- 
linger af ham, men at Antallet ikke er blevet større, skyldes den 
Omstændighed, at han stadig vedblev at offentliggjøre talrige, ogsaa 
større Arbejder i andre Tidsskrifter, fornemmelig i det nævnte Biblio- 
thek, af hvis Fortsættelse som «Nyt Bibliothek for Fysik, Medicin 
og Økonomi » han fra 1805 var Medudgiver, og i «Det skandinaviske 
Litteraturselskabs Skrifter*. Mange af hans Afhandlinger fandt Vej 
til Udlandet ved at oversættes i fremmede Tidsskrifter, ligesom han 
ogsaa efterhaanden blev Medlem af talrige udenlandske videnskabe- 
lige Selskaber. 

Det var naturligt nok, at en saadan videnskabelig Kraft ikke 
rolig blev staaende i det ulærde Kirurglav, men vilde optages i det 
lærde akademiske Lav, hvor han hørte hjemme, og overhovedet 
sigtede paa akademisk Karriere. Umiddelbart efter at være bleven 
privat inskriberet ved Universitetet erhvervede han 1802 den medi- 
cinske Doktorgrad ved en under tydelig Indflydelse af Bichats 
Forskning skreven Afhandling om Fosterets Livsforhold, der over- 
sattes paa Tysk af Tode og vandt Opmærksomhed ogsaa i Udlandet. 
Noget efter (1805) nøde han og Rafn den Udmærkelse at faa et 
Prisskrift om forskjellige Dyrs Vintersøvn belønnet af det franske 
Nationalinstitut efter en smigrende, af Cuvier forfattet Bedømmelse; 
Skriftet er imidlertid ingensteds blevet trykt og forefindes kun i en 
dansk Afskrift i det kgl. Bibliothek. 1805 ansattes han som Pro- 
fessor extraordinarius i Medicinen og virkede derefter med over- 
ordentlig Utrættelighed og Liv ogsaa som Lærer, medens hans 
praktiske Virksomhed i øvrigt bestandig udvidedes i forskjellige 
Retninger. Med Divisionskirurgikatet, som han fremdeles beholdt 
til 1819, forenede han 1806 Stillingen som Søetatens Stabsmedikus 
og Medlem af Direktionen for Søetatens nye Hospital, 1808 blev 
han Medlem af Sundhedskollegiet. Hans private Lægepraxis blev 
bestandig mere omfattende og varetoges af ham med altid ufor- 
andret Utrættelighed, om han end efterhaanden knyttede til sig en 
Stab af Assistenter, der rekruteredes af Eliten af de vexlende Hold 
Medicinere, og som saaledes fik en værdiftild praktisk-klinisk Ud- 
dannelse under hans altid redebonne Vejledning og faderlige Støtte. 
En ikke ringe Del af det følgende Tidsrums fremragende Læger 



Digitized by VjOOQIC 



382 Herholdt, Joh, Dan. 

har gjort Amanuensistjeneste hos ham og derved lagt Grunden til 
deres Praxis, i det han altid med den yderste Liberalitet og Uegen- 
nyttighed lod dem gaa ind i sit Klientel. Som Professor har han 
foruden at fortsætte sin tidligere omtalte, yderst frugtbare og alsidige 
Forfattervirksomhed tillige publiceret enkelte Skrifter, der skulde 
tjene til Undervisning, saaledes en medicinsk Plantelære, udgiven i 
Forbindelse med C. F. Schumacher (1808). 

Ved O. H. Mynsters Død 1818 rykkede han op i ordinær Pro- 
fessorpost og blev Assessor i Konsistorium. Det følgende Aar blev 
han Rektor ved Universitetet og overtog samtidig Overmedikatet 
paa Frederiks Hospital. I denne Stilling, til hvilken der fra Fr. L. 
Bangs Virketid knyttede sig anselige Traditioner og en vis Nimbus, 
gjorde han imidlertid — for første Gang i sit Liv — ikke Fyldest, 
i ethvert Tilfælde opfyldte han ikke de betydelige Forventninger, 
man ogsaa i denne Stilling med Grund stillede til ham. Unægtelig 
satte hans reformivrige og virkelystne Aand ogsaa nogen Frugt i 
hans Ledelse af den store Sygeafdeling. Han har saaledes For- 
tjenesten af at have afskaffet den tidligere yderlige Tvangsbehandling 
af de den Gang meget talrige Delirium -tremens -Patienter med 
Spændetrøje osv. og at have erstattet den med en Friluftsbehand- 
ling, der viste et heldigt Resultat i Dødelighedsstatistikken. Han 
anvendte ogsaa sine tidligere Undersøgelser over Luftfornyelse i 
Hospitaler og lignende Lokaliteter til Fordel navnlig for Hospitalets 
talrige Tyfussyge, hvem han samlede paa særskilte, rummelige og 
luftige Stuer og lod ligge for aabne Vinduer, hvori han i øvrigt 
havde engelske Forbilleder at følge. Men alt i alt var det dog 
egentlig mere Beskæmmelse end nye Lavrbær, der resulterede for 
ham af hans Overlægevirksomhed. 

Aarsagen til dette mindre heldige og med H.s Personlighed 
for Øje noget paafaldende Forhold kan vel til Dels søges deri, at 
han i en for sen Alder tiltraadte sin Hospitalsstilling, ligesom ogsaa 
deri, at hans videnskabelige Hovedinteresser altid havde ligget den 
egentlige Klinik lidt fjæmt og efterhaanden vare komne til at ligge 
den end fjæmere, for saa vidt som han i sin ældre Alder i be- 
standig højere Grad kastede sig over at dyrke et til den aktuelle 
Medicin saa lidet knyttet Fag som Medicinens (navnlig den danske 
Medicins) Historie; efter at han tidligere havde publiceret mindre 
Afhandlinger paa dette Omraade, saaledes i «Det skandinaviske 
Litteraturselskabs Skrifter » Farmaciens og Medicinal taxtens Historie, 
udkom 1823 hans første større medicinsk - historiske Publikation, 



Digitized by VjOOQIC 



Herholdt, Joh. Dan. 383 

hans < Arkiv for Lægevidenskabens Historie i Danmark », der efter 
Planen skulde være et periodisk Skrift i tvangløse Hæfter, men i 
øvrigt aldrig naaede ud over det i., 192 Sider omfattende Hæfte. 
Men den væsentligste Del af Skylden for, at hans kliniske Virk- 
somhed halvvejs led Skibbrud og ogsaa hurtig igjen afbrødes, har 
dog vistnok en Kvinde, en Patient, «Synaalejomfruen» Rachel Hertz, 
hvis mangeaarige, forviklede og imdgrundelige Sygdomstilfælde efter- 
haanden lagde ensidigt Beslag paa al hans Tanke, Granskning 
og Interesse og tillige gav den fantasifulde Side i hans alsidige 
Aand, der med hele sin koncis naturvidenskabelige Udvikling dog 
tillige var et Barn af hin Naturfilosofiens Tid, en uheldig og alt for 
overvældende Næring, saa at han kritikløst gav sig hen i Tilbedelse 
af Naturens Vidunderlighed, og hans ellers klare Blik tilsløredes — 
hvad der noksom fremgaar af hans lettroende Publikationer om 
denne Patient, fornemmelig hans Meddelelse i det kgl. medicinske 
Selskab i 182 1 og hans i 1822 udkomne latinske Skrift om hende. 
Dette gjorde ham vel endnu mere bekjendt end tidligere hele 
Verden over, men de ædruelige medicinske Videnskabsmænd baade 
i Ind- og Udland rystede dog tvivlende paa Hovedet ad hans Be- 
retninger om Rachel Hertz og anede Uraad, længe førend Sammen- 
hængen med hendes Sygdomstilfælde var bleven opdaget og H.s 
kliniske Fiasko dermed fastslaaet Qvfr. Art. R. Hertz). 

Naar H. imidlertid led den for en Mand i hans Position 
overordentlige Tort efter Udløbet af de første 6 Aars Overlæge- 
tjeneste (1825) at faa sin Prolongationsbegjæring, stik imod de 
gjældende Regler, nægtet, og det under en særlig krænkende Form 
ved en til Direktionens ugunstige Erklæringer støttet kategorisk 
Kjendelse af Kancelliet, i Følge hvilken han enten strax eller til 
Flyttedag skulde forlade Hospitalet, saa skyldtes dette dog ikke 
selve Afsløringen af Rachel .Hertz' Bedragerier — hvilken først 
indtraf 1826 og efter hans Afskedigelse — , men overhovedet hans 
hele mindre heldige og nok af Rachel Hertz paavirkede Forhold i 
Egenskab af Hospitalsoverlæge, hvorved han efterhaanden kom i 
et meget spændt Forhold til Hospitalets Direktion og, som det synes, 
navnlig til den daværende egentlig medicinske Direktør, den paa 
dette Tidspunkt særdeles indflydelsesrige Livmedikus Brandis. En 
tiltagende Misfornøjelse vakte han hos Direktionen ved ikke at 
tage mindste Hensyn til Hospitalets knappe Pengemidler. Menneske- 
kjærlig storslaaet og gavmildt og ødselt ruttende var han baade i 
sit private Forhold — af sine store Indtægter skabte han sig 



Digitized by VjOOQIC 



384 Herholdt, Joh, Dan, 

aldeles ingen Formue — og i sin Overlægestilling. Til sine fattige 
Hospitalspatienter rekvirerede han kostbar Extraforplejning, kostbare 
Bandager og lignende i et hidtil aldeles ukjendt Omfang, saaledes 
at det i høj Grad trykkede Hospitalets Budget, og saaledes at 
derved fremavledes megen demoraliserende Misbrug. I ethvert Til- 
fælde syntes den Masse Vine, han ordinerede, kun i ringe Udstræk- 
ning at komme selve Patienterne til gode. H. lod det skorte paa 
Kontrol, tog i det hele sin Overlægestilling let, lod de underordnede 
skalte og valte og tilsaa paa enkelte udvalgte Patienter nær (Rachel 
Hertz) ikke sin Afdelings syge med tilbørlig Paapasselighed og 
Regelmæssighed — i Følge de af de 2 lægekyndige Direktører 
Brandis og Colsmann afgivne bestemte Erklæringer, fra hvilke dog 
den 3. Lægedirektør, Schumacher, H.s tro Ven, tog Afetand. Dertil 
kom, at hans fremtrædende Skepsis lige over for Medikamenternes 
Virkning vakte ikke ringe Anstod hos alle Læger af den da endnu 
herskende F. L. Bangs Skole, der forholdt sig positivt troende i saa 
Henseende. Endelig vakte det i videnskabelige Kredse særlig Mis- 
billigelse, at H. kun i meget ringe Grad plejede den vigtige kli- 
niske Undervisning, som F. L. Bang med Dygtighed og Energi 
havde inavgureret, og som ogsaa Efterfølgeren, O. H. Mynster, havde 
fortsat i det angivne methodiske Spor. H. indskrænkede sig 
væsentlig til at give en lejlighedsvis Vejledning til de studerende 
under Stuegangen, medens den mere methodisk-kliniske Undervis- 
ning, for saa vidt som den fandtes paa Hospitalet i hans Tid, 
hovedsagelig besørgedes frivillig af enkelte talentfulde Kandidater, 
fornemmelig den senere Fysikus Lind. Og nu meldte sig tilmed 
i 1825 den fra en klinisk Uddannelse i Udlandet netop hjemvendte 
O. L. Bang, den gamle kliniske Avtoritets Søn, som virkelysten og 
ivrig Aspirant til Overlægeposten. Ved de forskjellige Blottelser, 
H. havde givet sig, ved Hospitalsdirektionens og Kancelliets rede- 
bonne Bistand blev det nu Bang let at fortrænge sin ældre Uni- 
versitetskollega. 

Den Tilfredsstillelse havde dog H. at forlade Hospitalet begrædt 
af Patienter og det ham undergivne Personale, baade det højere og 
det lavere, hvis varme Erkjendtlighed mod ham gav sig Udtryk i 
en kostbar Gulddaase og en Krystalvase. Ogsaa da hans kliniske 
Fiasko deklareredes ved Opdagelsen af Rachel Hertz' Bedragerier, 
viste det sig, at han overalt havde trofaste Venner, saa at han 
blev skaansomt bedømt baade i Ind- og Udland; men de ædle 
Sider i hans Personlighed fremtraadte ogsaa ved denne Lejlighed 



Digitized by VjOOQIC 



Herhcldt, Joh, Dan. 385 

i det smukkeste Lys. I sine 1826 publicerede Dagbøger over Syg- 
domstilfældet optræder han med den største Aabenhed og Ærlighed, 
uden noget som helst Forsøg paa at besmykke sin skæbnesvangre 
Fejltagelse. Han viser sig nedbøjet af Sorg, ikke over sin egen 
Ydmygelse, som han bærer med Værdighed, men over den bitre 
Frfaring, han har gjort, at den Kvinde, der som en lidende af den 
ædleste og mest ophøjede Art havde været Gjenstand for hans 
dybe Veneration og hans utrætteligste Bi