DANSKE DIATOMÉER
AF
ERNST ØSTRUP
MED 5 TAVLER OG ET ENGELSK RESUMÉ
UDGIVET PAA CARLSHERGFONDETS BEKOSTNING
y^
\
KJØBENHAVN
C. A. REITZELS BOGHANDEL
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
1910
INDHOLD.
Pag.
Forord V— VI
Indledning VII— XIII
Dans^i&^JiatoHiéer 1—228
Tabellariske Oversigter 229—279
Universel Udbredelse 231—253
Karakteriserende Former 255 — 269
Partikulære Former 271—279
Litteraturfortegnelse 280—284
Summary 285—297
Register 298—322
Tilføjelser 323
395 4 5
JJet er nu 47 Aar siden, at P. Å. C. Heiberg's „Gon-
spectus criticus Diatomacearum Danicarum" udkom. Dette
Arbejde var, som Titelen viser, et kritisk Arbejde og ikke en Arts-
fortegnelse. „Foreløbig" — siger Forfatteren herom Pag. 22 —
,kan der imidlertid selvfølgelig ikke være Tale om at faa en til-
nærmelsesvis udtømmende Fortegnelse over de danske Arter paa
Grund af de uhyre Masser, hvori de optræde, og paa Grund af
deres almindelige Udbredelse ....". , Muligvis" — føjer han til —
,vil man finde det dobbelte eller tredobbelte Antal Arter hos os".
Dernæst har Carl Hansen udarbejdet en , Fortegnelse over ny
Findesteder for danske Diatoméer" i Bot. Tidsskrift 1870—71 og en
„Foreløbig Fortegnelse over slesvigske Diatoméer" sammesteds 1873.
Endvidere har J. P. Jacobsen ligeledes i Bot. Tidsskr. 1879—80
givet en Fortegnelse over Diatoméer fra Læsø og Anholt, og endelig
har W. West i „Notes on Danish Algæ" (Nuova Notarisia II Padova
1891) givet en Fortegnelse over Diatoméer fra Omegnen af Nyborg.
Men siden den Tid har denne Gren af vor Flora, fraset Plankton-
formerne, ligget uopdyrket hen.
Det her foreliggende Arbejde over Danske Diatoméer er paa-
begyndt for over 20 Aar siden og fortsat gjennem denne Aarrække,
dog med Afbrydelser, der skyldes andre diatomologiske Arbejder.
Naar jeg fremkommer med det nu, da er det ikke, fordi jeg mener,
at det nu skulde være afsluttet, thi det bliver et Arbejde af denne
Natur aldrig, men fordi jeg i min Alder ikke har troet at burde
opsætte Udgivelsen, til den maaske oversteg mine Kræfter. At der
her skulde være givet en fuldstændig Fortegnelse over vore danske
Diatoméer, er jeg selv meget langtfra at tro, men, er der blot givet
et Grundlag, hvorpaa der engang i Tiden kan arbejdes videre, da er
dog i hvert Fald noget opnaaet.
Selvfølgehg har jeg ikke kunnet udføre dette Arbejde uden
Hjælp fra mange Sider, og i hvor høj Grad denne Hjælp er bleven
VI
mig ydet, vil fremgaa af, at jeg af de 1402 Prøver, jeg har under-
søgt, kun har indsamlet c. 400 selv!
Jeg bringer derfor min oprigtigste og hjærteligste Tak til alle
dem, der saa redebont have staaet mig bi ved Tilsendelse af Prøver.
En særlig Tak bringer jeg Prof. Dr. phil. Eug. Warming, der altid
har vist dette mit Arbejde sin usvækkede Interesse, og det ikke
mindst ved at sende mig et stort Antal (op imod 200) Prøver,
dernæst Museumsinspektør, Dr. phil. G. H. Ostenfeld, der har ydet
mig værdifuld Bistand, navnlig ved Affattelsen af de centriske
Formers „Nøgler", for hvis mulige Mangler jeg dog selv udelukkende
bærer Ansvaret, og sidst men ikke mindst til „Carlsberg fondet",
der ved sin gennem en Aarrække fortsatte Understøttelse har gjort
mig det muligt at føre dette Arbejde til Ende og nu at faa det
udgivet.
Frederiksberg 1910.
Ernst Østrup.
INDLEDNING.
Uet Materiale, jeg har undersøgt, bestaar af i Alt 1402 Prøver,
deraf fra Sjælland: 624, fra Fyn: 211, fra Jylland: 456 og
fra andre Landsdele: 111. Disse Prøver er fordelte paa i Alt
428 Lokaliteter, nemlig: fra Sjælland: 183, fra Fyn: 37, fra Jylland:
158 og fra andre Landsdele 50. Ved „Lokaliteter" forstaar
jeg her Findestedets Navn, men selvfølgelig kan der fra samme
Lokalitet godt haves Prøver fra forskellige „Forekomster" f. Ex.
fra Ferskvand og Strand, fra „Rindende Vand" og „Mose" osv. osv.
Af disse 1402 Prøver er 1115 Ferskvandsprøver, 287
Strandprøver; det vil altsaa ses, at Ferskvandsprøverne ere langt
de talrigste. Da nu tilmed Ferskvandsprøverne ere mere ligeligt
fordelte hele Landet over end Strandprøverne, saa bliver den naturlige
Følge deraf, at Hovedvægten i dette Arbejde maa blive lagt paa
det ferske Vand. Det aabne Havs Diatoméer har jeg kun medtaget,
forsaavidt som jeg har fundet dem i Strandprøverne.
Prøverne er saa godt som alle rensede ad kemisk Vej o: først
kogte med fortyndet Saltsyre og dernæst efter Filtrering og Udvask-
ning behandlede med Svovlsyre og Kaliumbichromat. Slemning af
det rensede Materiale har jeg ikke anvendt, thi dels indeholdt
Prøverne som Regel ikke Ler i større Mængde, dels er man ved
en Slemning udsat for at miste de mindre Former, naar disse ikke
er tilstede i større Mængde, og endelig er det rensede Materiale
i Regelen jo kun tilstede i forholdsvis ringe Kvantitet.
Jeg har derfor ment at arbejde sikkrere, om end noget
besværligere, ved til Artsbestemmelserne at benytte Masse-Præparater
af renset, uslemmet Materiale. Med Undtagelse af enkelte Permanent-
Præparater, som jeg skylder kgl. Translateur P. Klavsen i Odense,
har jeg lagt alle mine Præparater selv. Artsbestemmelsen, som
jeg udelukkende har foretaget selv, og for hvilken altsaa kun jeg
bærer Ansvaret, er da foretaget i Permanent-Præparaterne, hvoraf
Vill
de allerfleste ere lagte i Styrax, opløst i lige Dele Benzol og absolut
Alkohol. Hvert Præparat er — ved Hjælp af et i to Retninger
bevægeligt Mikroskopbord — gjennemgaaet systematisk, mindst to
Gange.
Ved Betegnelsen for Diatoméernes Udbredelse her i Landet
har jeg fulgt følgende Regel:
Forekommer en Form i et Antal af 1 — 7 Prøver, da specificeres disse.
— — — 8—29 — , kaldes den: ikke
almindelig.
— — 30—99 — , kaldes den: ikke
sjælden.
— — — 100 — 149 — , kaldes den : temme-
lig eller ret almindelig.
— — — 150 — 200 — , kaldes den: al-
mindelig.
— — — over 200 — , kaldes den: meget
almindelig.
Navnene : Sjælland, Fyn og Jylland ere abbrevierede til henholds-
vis: Sj., F. og J. Prøvernes Antal vedføjes altid og tilHge Ud-
bredelsen: f. Ex. „Ikke sjelden", 76 Prøver fra Sj., F., J. ; har jeg
fundet den paagjældende Form tillige udenfor disse Landsdele, da
tilføjes: „Spredt i Landet". Hvor Prøverne er specificerede, tilføjes,
under abbrevieret Form, Navnene paa Indsenderne^).
Disse ere: Lærer K, Andersen (K. A.), Lindelse, Langeland.
Musiker B. Bojesen (B. B.) (f) ^). Dr. phil. Bibliothekar F. Børgesen
(Bs.). Pastor J. S. Deichman-Branth (D. B.), Sneptrup, Jylland. Læge
E. Fabricius-Bjerre (E. F. B.). Skolediscipel Eigil Fabricids-Bjerre
(F. B.), Professor A. Feddersen (A. F.) (f). Inspektør P. Feilberg
(F.), Søborg, Sjælland. Dr. phil. N. Hartz (Htz.). Læge A. O. V.
Ingerslev (I), Lerbæk, Møen. Apotheker G. E. O. Jensen (Js.) Hvalsø,
Sjælland. Seminarie-Lærer J. Jeppesen (Jp.), Ranum, Jylland. Kgl.
Translatør P. Klavsen (P. K.), Odense. Lærer F. Kristensen (F. K.),
^) De efter Giverens Navne i Parenthes satte Bogstaver betegne den
for de paagældende Navne anvendte Abbreviatur. Et (!) betegner de
af mig selv indsamlede Prøver. Hvor ingen Bopæl er anført, er
denne Kjøbenhavn, Frederiksberg inclusive. Mulige Fejl bedes venligst
undskyldt!
2) (t) betyder, at vedkommende Giver senere er afgaaet ved Døden.
IX
Tørring, Jylland, Mag. scient. E. Larsen (E. L.). Gand. pharm
J. Lind (Ld.). Lærer J. Matthiasen (Mat.), Mullerup, Sjælland. Mag
scient. A. Mentz (Mtz.). Viborg. Dr. phil. Th. Mortensen (Th. M.)
Apoteker L. Mørk Hansen (M. H.), Bogense. Dr. phil. Museums
inspektør C. H. Ostenfeld (Ostf.). Cand. pharm. J. Olsen (Ols.)
Dr. phil. G. G. Joh. Petersen (J. P,). Mag. scient. O. Paulsen (O. P.)
Højskolelærer P. M. Pedersen (P. M. P.) Sørup, Fyn. Mag, scient
M. P. Porsild (M. P.), Disko, Grønland. G. Pfeiffer (Pf.) (f). Pro
fessor G, V. Prytz (Ptz,). Docent, Museumsinspektør J, P. J. Ravn
(Rvn). Professor, Dr, phil., K. Rørdam (K. Rd.). Mag. scient.
G. Raunkiær (Rk.). Docent, Dr. phil. L. Koldercp Rosenvinge (Rsv.).
Frøken Garoline Rcsenberg (Rsb.) (f). Forstkandidat, Museums-
assistent G, F. L. Saracw (Sw.) Frøken A. Seidelin (Seid.). Dr. phil.
K. J. V. Steenstrcp (Stp.). Oberstlieutenant, Trafikinspektør F. W. G.
TocssiNG (Ts.) (t). Urmager H. Ussing (H. U.), Randers. Professor,
Dr. phil. N. V. Ussing (N. V. U). Professor, Dr. phil. Ecg. Warming
(E. W.). Dr. phil. G. Wesenberg-Lcnd (W.-Ld.). Assistent G. G. V.
Østrup (V, 0.).
En Diatomécelles Kiselskelet ^) er sammensat af to Dele og
kan sammenlignes med en Æske med tilhørende Laag, dog saaledes,
at Laaget gaar ned over Æsken uden at passe i nogen Fals paa
denne. Laagets ydre Tværsnit er derfor altid større end Æskens.
Gellens Form kan iøvrigt være meget forskellig. Af Gellens to Dele
kaldes den, der har størst Diameter (altsaa Laaget): ^Epitheca",
den der har mindst Diameter (altsaa Æsken): ^Hypotheca".
Mellem Epitheca og Hypotheca kan være indskudt et forbindende
^Baand", der igen kan være sammensat af jMellembaand".
Da Gellen hyppigt er mer eller mindre forskelligt udviklet i de
forskellige Retninger, har man, for at kunne orientere sig i den,
tænkt sig gjennem den gaaende tre paa hinanden vinkelrette Axer,
som i Regelen er rette Linier og i Regelen tillige Symmetriaxer.
Betragte vi en saadan treaxet Diatomé f. Ex. en Pinnularia
(se omstaaende Figur), da ere Axerne beliggende og benævnes som
følger: Den Axe, der gaar fra Midtpunktet af Epitheca til Midtpunktet
af Hypotheca kaldes Pervalvaraxen {jpv); den Axe, der gaar
') Denne Beskrivelse af Diatomé-Cellen og Orienteringen i den er affattet
efter Otto Muller's ,Ueber Achsen, Orientirungs- und Symmetri-
Ebenen bel den Bacillarien". (Ber. d. Deut, Bot. Geselis. Jahrg. 1895,
Band III, Heft 5, Pag. 222 & flg.)
X
vinkelret paa Pervalvaraxen gjennem dennes Midtpunkt til Skallens
to Poler, hedder Apicalaxen («/>), og den Axe endelig, som
gaar gjemmen de to andre Axers Skæringspunkt og vinkelret paa
den ved dem bestemte Plan kaldes Transapicalaxen {tr — ap).
Er Cellen omtrent ligeligt udviklet i alle Retninger, vinkelrette
paa Pervalvaraxen, da miste de to andre Axer deres Værdi som
særlige Axer, og saadanne
ap ap
tr — ap
Ttm
ap
pv
Geller have derfor kun én
Axe, Pervalvaraxen, ere
E n a X e d e.
Den Plan, der kan
lægges giennem Pervalvar-
og Apicalaxen kaldes : A p i -
calplanen, den, der kan
tr—ap pv -~ \--\-- L-.pv lægges gjennem Pervalvar-
og Transapicalaxen hedder :
Transapicaplanen, og
den, der gaar gjennem Api-
cal- og Transapical-Axen,
kaldes Valvarplanen.
Ved Skallens Flade
eller Skalfladen forstaas
den Del af Skallen, man
faar at se, naar man ser i
Retning af Pervalvaraxen.
■'"-^P Ved Gellens S i de eller Kant
forstaas det Parti af Gellen,
man faar at se, naar man
ser i Retning af Transapical-
axen. Paa Siden eller Kanten ses Forbindelsen mellem Epitheca
og Hypotheca.
Den Del af Skallen, som ligger ved hvert af Apicalaxens Ende-
punkter, kaldes Skallens Apex.
Paa det valgte Exempel, Pinnularia, ses endvidere paa Skal-
fladeti tre Knuder; af disse kaldes den midterste: Gentralnodus
hver af dem ved Apices: Terminalnodus. Mellem Gentralnodus
og de to Terminalnodi løber en Spalte, den saakaldte Raphe.
Gentralnodus, Terminalnodi og Raphe forekommer langt fra hos
alle Diatoméer. Ved en „ A r e a " forstaas et stribefrit (blankt)
Parti af Skallen af forskellig Form og Retning. Er en saadan Area
ap
tr — ap --
pv
XI
centralt beliggende og gaaende i transapical Retning, hyppigt helt
ud til Skalranden, kaldes den et „Fascia*. Undtagelsesvis kan en
Area være forsynet med en spredt Punktering. Ved et „Stauros"
forstaas en Udvidelse af Gentralnodus i transapical Retning.
Med Hensyn til Formen af Skallen og dens Apices, da benyttes
1
Forskellige Former af Skallen (Valva).
3 4
\J
1. Valva linearis. 2. V. rhombica (rhomboidea). 3. V. lanceolata. 4. V.
rectangulata. 5. V. panduriformis. 6. V. elliplica. 7. V. sigmoidea.
8. V. cymbiformis. 9. V. lunata. 10. V. clavata.
Forskellige Former af Skallens Apex.
A A A
12 3 4 5 6
1. Apex acuminatus. 2. A. apiculatus. 3. A. rostratus. 4. capitatus.
5. A. truncatus. 6. A. cuneatus.
her bestemte, fastslaaede Kunstudtryk, som oplyses gjennem de ved-
føjede Figurer.
Er Skallens to Kanter krummede i forskellig Grad, Skallen er
f. Ex. halvmaanedannet, da benævnes den konvexe Side : R y g s i d e n ,
den konkave : B u g s i d e n.
I Regelen er Skalfladen forsynet med en Structur, bestaaende
DANSKE DIATOMÉER
Diatomaeeæ danieæ.
1. Skallens Structur fjerdannet. Cellen med 3 Axer: Pennatæ
Schiitt. 2.
— — concentrisk, radiær eller irregulær. Gellen med 1,
sjældnere med 3 Axer: Centricæ Schiitt.
2. Skallen med Raphe. Raphideæ. 3.
— uden — Arraphideæ.
3. Raphe tydelig. £nraphideæ. 4.
— mer eller mindre dækket. Kalyptoraphideæ ^). 5. {Célora-
phidées H. v. Heurck.)
4. Raphe ens udviklet paa begge Skaller. Diraphideæ. {Biraphi-
dées H. V. Heurck.)
— kun paa Hypotheca (undtagelsesvis en rudimentær Raphe
ved Apices paa Epitheca). Monoraphideæ. {Uniraphidées
H. V. Heurck.)
5. Raphe lang, gaaende gennem hele Skallen. 6.
— kort, kun udviklet ved Apices. Brachyraphideæ ^).
6. Raphe beliggende langs begge Skallens Rande. Eschatoraphideæ ^).
— ikke — — — 7.
7. Raphes to Grene gaaende fra Apices langs Skallens Bugside,
opstigende i Midten mod Rygsiden, hvor de støde sammen under
en Vinkel. Gonyraphideæ *).
Raphe beUggende paa en opstaaende Kjøl. Tropidoraphideæ^).
^) Benævnelsen: „Kalyptoraphideæ" er dannet af det græske: ^xaÅuTrrw'',
bedækker, tilhyller.
^) Benævnelsen : „Brachyraphideæ" er dannet af det græske : „/S/ja^us", kort.
^) Benævnelsen: , Eschatoraphideæ" er dannet af det græske: „IV^aro?",
yderst, fjernest, beliggende ved Randen.
*) Benævnelsen: „Gonyraphideæ" er dannet af det græske : „yoyu'^. et Knæ.
^) Benævnelsen: ^Tropidoraphideæ" er dannet af det græske: Tpumq,
en Kjøl.
1
Pennatæ.
Diraphideæ-
1. Gellen med et kamret Randbælte. Mastogloia.
— uden — — 2.
2. Skallen symmetrisk eller næsten symmetrisk. 3.
— usymmetrisk. 29.
3. Gentralnodus udvidet til to Par apicalt rettede i Skalfladen liggende
, Horn " . Diploneis.
— ikke — — — 4.
4. Skallen med apicale Linier. 5.
— uden — — 8.
5. Raphe S-dannet. 6.
— retlinet. 7.
6. Den apicale Del af Skallen kjøldannet. Amphiprora.
— — ikke — Scoliopleura.
7. Striberne tydeligt punkterede. Neidium.
— ikke — — Caloneis, delvis.
8. Structur sammensat. Trachyneis.
— ikke — 9.
9. Striberne tilsyneladende glatte. 10.
— tydeligt punkterede eller tværstribede. 1 1 .
10. Skallen mer eller mindre lineær Pinnulariæ.
— — — laxiCQiåajmeLNaviculælcevistriatæ.
11. Raphe S-dannet. 12.
— ikke — 13.
12. 3 Sæt Striber, et transapicalt og 2 hinanden og de transapicale
krydsende. Pleurosigma.
2 — — — og et apicalt. Gyrosigma.
13. Skallen med to laterale, apicale Areæ, forenede med den cen-
trale Area: N. lyratæ.
— ikke _ _ _ 14.
14. Striberne skraat stillede, krydsende hinanden. N. decussatæ.
Anomoeoneis, delvis.
— ikke — — — 15.
15. Striberne transapicale, fint tværstribede. 16.
— — punkterede. 17.
16. Gentralnodus forlænget i apical Retning. Brehissonia.
— ikke — — N. lineolatæ.
17. Skallen med en apical Kjøl. Tropidoneis.
— uden — — 18.
18. Stribernes Punkter tillige ordnede i tydelige apicale, omtrent
lige Rækker. 19.
— — ikke — — 21.
19. Raphe beliggende mellem to Lister. 20.
— ikke — — — N. orthostichæ. N. fusi-
formes, delvis.
20. Gentralnodus forenet med Listerne til en lang apical Ribbe.
Amphipleiira.
— enten ikke, eller kun et kort Stykke forenet med
Listerne. Frustulia.
21. Striberne tydeligt punkterede. 22.
— ikke — eller meget fint — 24.
22. Punkterne grove. N. punctatæ.
— smaa. 23.
23. Midterste Striber af uens Længde. N. heterostichæ, N. tumida.
— — ens — eller manglende. N. microstig-
maticæ. N. mesolejæ og entolejæ, delvis.
24. Raphe beliggende mellem to Lister. N. hacillares.
— ikke - — - 25.
25. Midterste Striber viderestaaende end de andre. N. dedpientes.
N. microstigmaticæ, delvis.
— — ikke — — 26.
26. Apical og central Area forenede til et mer eller mindre lancet-
dannet Parti N. entolejæ. N. ameHcana.
Apical Area smal. 27.
1*
27. Central Area bred, kvadratisk eller afrundet. N. mesolejæ.
— utydelig. 28.
28. Svagt forkislede Former, Skallen forholdsvis bred, lancetdannet
til elliptisk-lancetdannet. N. minusculæ.
— — — — smal lineær-lancetdannet.
N. fusiformes.
29. Skallen køUedannet, usymmetrisk efter Transapicalaxen.
Gomphonerna.
— ikke — , — — Apicalaxen. 30
30. Skallen ikke stærkt usymmetrisk. Cymhella. Tropidoneis,
Trachyneis, N. punctatæ, delvis.
— stærkt — — 31.
31. Raphe paa en Kjøl. Auricula. Tropidoneis, delvis.
— ikke — — Amphora.
Amphiprora.
Ehr. 1843. GL Syn. I, P. 13.
Skallen noget vindelsnoet om Apicalaxen og forsynet med
en S-dannet svunget Kjøl. Apical Area mangler, transapical
Area lille eller manglende. Kjølen er dækket med Punkter,
ordnede i transapicale eller i hinanden krydsende Striber.
Den lavere Del af Skallen er forsynet med transapicale Striber,
sjeldnere med spredte Punkter. Forbindelsen mellem Kjøl og
Skal i Reglen markeret som en mer eller mindre bugtet Linie.
Baandet sammensat, med tværstribede Mellembaand.
1 . Kjøl med hinanden krydsende Punktrækker. A. gigantea decussata.
— ikke - — — 2.
2. Stærkt forkislet. Striberne tydelige og paa Kjølen tydeligt punk-
terede. A. alata.
Svagt — — ikke — — A. paludosa.
xi) Amphiprora alata Kiitz. Cl. Syn. I, 15. V. H. Trt.
Tab. V, fig. 289.
1) Naar en Art eller Variant er mærket med et x, da betyder dette, at
den forhen er fundet i Danmark af G. Hansen, P. C. A. Heiberg, I. P.
Jacobsen, eller W. West. Antallet af saadanne Former er 187.
Sj: Holbæk J. P.; F: Odense P. Kl.; J: Aalborg P. Kl., Fanø
E. W.; Taasinge: Vaarø P. M. P.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am.
(Ainphiprora) gigantea Grun. var. decnssata Grun. Cl.
Syn. I, 18. V. H. Syn. Tab. XXII, fig. 13.
Sj: Holbæk J. P., Sømer Strand!, Vellerup Vig!
Saltv. Area: Frankrigs og Spaniens Kyster, Afrika.
— — — septentrionalis Grun. Cl. Syn. I, 18. GI. & Grun.
ark. Diat. 63 ; Tab. V, fig. 87.
Sj: Holbæk J.P.
Saltv. Area: Finmark. Arkt. ^).
X— palndosa W. Sm. Gl.^Syn. I, 14. V. H. Trt. 262;
Tab. V, fig. 290.
Sj: Saltbækvig! Brakv.
Ferskv. og hovedsagelig Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Auricula.
Castr. 1843. Cl. Syn. I, P. 18.
Skallen mer eller mindre nyredannet, trukket op i en
usymmetrisk buet, men ikke S-dannet Kjøl, Transapicale
Striber eller mer eller mindre] krummede uregelmæssige Linier.
Cellen i Reglen kugledannet med sammensat Baand.
1. Raphe og Terminalnodi tydelige. 2.
' — — — ikke — A. duhia.
2. Skallen mer eller mindre baad-dannet. A. decipiens.
— nyredannet. A. insecta.
^) Naar jeg under „Area" for en Art har tilføjet Betegnelserne: , Ark-
tisk", , Antarktisk", da forstaar jeg herved, at den paagældende
Art, uanset dens Udbredelse over Verdensdelene, tillige tindes højt
mod Nord eller langt mod Syd, eller begge Dele. Den sydlige Grænse
for ^Arktisk" har jeg sat omtrent ved den nordhge Polarkres og
den nordlige Grænse for , Antarktisk" omtrent ved Amerikas Syd-
spids. Jeg har ikke kunnet tinde andre adæqvate korte Benævnelser
og gør derfor udtrykkelig opmærksom paa denne extraordinære Brug
af disse Betegnelser.
Auricula decipiens Grun. Cl. Syn. I, 20. V. H. Trt. 267,
fig. 57.
Sj: Kastrup paa Amager!
Saltv. Area: Skotland.
— dubia Perag. Perag. Diat. mar. d. Fr. 194; Tab. XLII,
figg.8-11.
J : Fanø E. W. i 5 Prøver.
Saltv. Area: Frankrigs Vestkyst.
- insecta Grun. Cl. Syn. I, 20. V.H. Trt. 267; Tab. XXIX,
flg. 808 og Perag. Diat. mar. d. Fr. Tab. XLII, figg. 16—18.
Sj: Nykjøbing!; J: Nykjøbing Th. M., begge Steder enkeltvis.
Af det i den sidstnævnte Prøve fundne Exemplar giver
jeg paa Tab. nostr. I, fig. 1 en Tegning, da den afviger noget
i ydre Kontur fra de ovenciterede Afbildninger hos Van Heurgk
og Peragallo.
Den har Dimensionerne: Long. 127 y«, Lat. (Frust.) 75/^.
Saltv. Area: Eur., Am.
Tropidoneis.
Cl. 1891. Cl. Syn. I, P. 22.
Skallen langstrakt, mer eller mindre konvex og spids.
Raphe beliggende paa en central eller excentrisk ikke S-dannet
Kjøl. Apical Area utydelig, transapical Area lille eller mang-
lende. Baandet uden Mellembaand.
1. Raphe central, Cellen, set fra Siden, stærkt kontraheret. Tr.
lepidoptera.
— excentrisk, — — ikke eller svagt — 2.
2. Smal, omtrent lineær, L. 200 — 270/i. T. elegans.
Lancetdannet, L, 85 — 145. T. vitrea.
Tropidoneis elegans (W. Sm.) Cl. Cl. Syn. I, 27. V.H. Trt.
265; Tab. VI, fig. 294. [Plagiotropis elegans (W. Sm.) Grun.)
Sj : Holbæk J. Pt.
Saltv. Area: Eur., As.
(Tropidoueis) lepidoptera (Greg.) Cl. Cl. Syn. I, 25. V. H.
Trt. 263 ; Tab. V, fig. 287. {Orthotropis lepidoptera (Greg.) Cl.)
Sj: Holbæk J. Pt., Lammefjord A. F., Nykjøbing!, Roskilde!;
J: Fanø E. W., Tipperne E. W.
Saltv. Area: Ubiqvist.
x_ yitrea (W.Sm.) Cl. Cl. Syn. I, 27. V. H. Trt. 265;
Tab. XXIX, fig. 805. {Plagiotropis vitrea (W. Sm.) Grun.)
Sj: Audebo A. F.
Saltv. Area: Eur., Am.
Pleurosigma.
W. Sm. 1852. Cl. Syn. I, P. 32.
Skallen langstrakt, mer eller mindre S-dannet. Raphe
ligeledes mere eller mindre S-dannet, i hvert Fald altid ude
ved Apices vendende til modsatte Sider. Apical Area utydelig,
transapical Area lille eller utydelig. Fint punkterede Striber,
ordnede i et Sæt transapicalt stillede og tillige i to Sæt hin-
anden krydsende, skraatstillede Rækker.
1. Skallen tydelig S-dannet. 2.
— ikke — — P. Nubecula intermedia.
2. Raphe central. 3.
— excentrisk. 5.
3. De midterste Striber videre staaende end de andre. P. Normanii.
— — ikke — — — 4.
4. Transapicale og skraat stillede Striber lige vidt staaende.
P. angidatum.
— — tættere end de skraatstillede. P. elongatum.
5. Skraastriberne danne en Vinkel paa 90°. P. formosum.
— — — under — 6.
6. Lancetdannet, Apices lidt fremdragne. P. Aestuarii.
Rhombisk-lancetdannet, Apices ikke — P. latum.
8
Plenrosigma Aestuarii Biéb. Cl. Syn. I, 42. V. H. Trt.
251; Tab, VI, fig. 258. {Pleur. ang. var. Aest.)
Sj: Rysensten (Kjøbenhavn, nu forsvunden Lokalitet)!
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
X — angulatum Quekett. Cl. Syn. I, 40. V. H. Trt. 251 ;
Tab. VI, fig. 257. {Pleur. ang. W. Sm.)
Sj: Dragør!, Langtved!; F: Odensefjord P. KL; J: Fanø E. W.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
X - elongatum W. Sm. Gi. Syn. 1,38. V. H. Trt. 253;
Tab. VI, lig. 262.
Sj : Frederikssund!, Frederiksværk!, Holbæk!, Langtved!, Sømer
Strand!; F: Holkenhavn Ostf.
Brakv. & Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
X - fomosum W. Sm. GI. Syn. I, 45. V. H. Trt. 254;
Tab. VI, fig. 268.
J: Kolindsund Midtkanal A. F., Fanø .Kl.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— latum GI. GI. Syn. I, 42. GI. & Gr. Ark. Diat. P. 14
og 51; Tab. III, fig. 68.
Sj: Vellerup Vig! Her temmelig stor: Long. \hQ fx, Lat. 40 «.
Saltv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt.
— Normanii Ralfs. GI. Syn. I, 40. V. H. Trt. 252;
Tab. VI, fig. 263. (P. affine Grun.)
: Holbæk ! ; Langel : Lohals Ptz.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— Nnbecula W. Sm. var. mtermedinm W. Sm. GI. Syn.
L 35. V. H. Trt. 253; Tab. VI, fig. 267. (P. intermedium
W. Sm.)
Sj : Holbæk J. Pt. og ! ; F : Odense Fjord P. Kl.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Caloneis.
Cleve 1894. Cl. Syn. I, P. 46.
Skallen i Regelen konvex men iøvrigt af meget forskjellig
Form. Striberne transapicale, i Regelen parallele, ude mod
Apices divergerende (sjældent konvergerende), fint eller utyde-
lig punkterede, krydsede af en eller flere apicale Linier, der
undertiden kunne blive til ret brede Baand.
1. Med transapicalt Fascia. 2.
Uden — 6.
2. Striber tydelige. 3.
— ikke C. glaherrima.
3. Striber radierende. C. Clevei.
— parallele. 4.
4. Skallens Kanter bølgede. C. Silicula.
— — ikke — 5.
o. Striber c. 20. C. ætnula.
— c. 25. C. fasciata.
6. Skallens Kant bølget. 7.
— — ikke — 9.
7. Apical Area smal. C. Silicula.
— — bred, transapicale Striber korte, randstaaende. 8.
8. Apices afrundede. C. Toussiengii.
— triangulære. C. Warmingii.
9. Skallens Kanter konvexe. 15.
— — parallele. 10.
10. Striber meget fine (28). C. lepidula.
— tydelige. 1 1 .
1 1 . Med halvmaanedannet Mærke paa hver Side af Gentralnodus. 1 2.
Uden _ _ _ _ _ 13.
12. Skallen stærkt opsvulmet i Midten. C. Schilberszkyi.
— ikke eller meget svagt — C. alpestris.
13. Apicale Linier fine. 14.
— — brede. C. blanda.
14. Apicale Linier beliggende ved Randen. C. bacillaris.
— — — mediant. C. Liber.
10
15. Apical Area smal, central Area tydelig. 16.
Apical og central Area forenede til en lancetdannet Area. 18.
16. Striber 14. C. brevis.
— mindst 20. 17.
17. 2 — 3 apicale Randlinier. C. ladogensis densestriata.
1 — — C. lanceolata.
18. Apices capitate, rostrate eller apiculate. C. amphishæna.
— obtuse. C. formosa.
Caloneis æmula (A. Sch.) Cl. Cl. Syn. I, 57. V. H. Trt.
223; Tab. XXVIII, fig. 772. {Nav. æmula.)
Sj: Audebo A. F., Dragør E.W., Kastrup!; J: Hirtshals E.W.,
Manø E. W.
Saltv, Area: Eur., Am., Arkt.
— alpestris (Grun.) Cl. Cl. Syn. I, 53. V. H. Syn. Tab.
XII, fig. 30. {Nav. alpestris.)
Bornh: Hammeren E. W. (Strandklipper); Fænø: K. Rsv.
Ferskv. Area: Eur., Aust. I Følge Gleve 1. c. „alpine regions".
X — amphisbæna (Bory) Cl. Cl. Syn. I, 58. V. H. Trt.
219; Tab. V, fig. 203. {Nav. amphisb.)
— — var. subsalina Donk. V. H. Trt. 1. c, fig. 204. {Nav.
amph. subs.)
— — — fuscata Schurn. Cl. & Grun. Arct. Diat. 31.
Tab. I, fig. 27.
Ikke sjelden. 81 Prøver. Spredt i Landet. I Brakvand har jeg
den fra Sj : Rysensten (Amager) !
var. subsalina: 30 Prøver fra Sjælland, Jylland, Fænø.
— fuscata : J : Fanø E. W.
Ferskv. (Hovedart), Brakv. (Varianterne). Area: Hovedart : Eur.,
Afr., As., Am., Arkt.
var. subsalina : Eur., Arkt.
var. fuscata: Eur.
— baclUaris (Greg.) Cl. Cl. Syn. I, 50. V. H. Syn.
Tab. XII, fig. 27. {Nav. bac. thermalis.)
Sj: Charlottenlund! (I en nu forsvunden Grøft).
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
11
(Caloneis) blanda (A. Sch.) GL Cl. Syn. I, 62. V. H. Trt.
175; Tab. XXV, fig. 707. (Nav. blanda A. S.)
J: Fanø E. W.
Saltv. Area: Eur., As., Aust.
X— brevis (Greg.) GI. GI. Syn. I, 61. V. H. Trt. 209;
Tab. IV, fig. 180. {Nav. brev. Greg.)
— — var. vexans Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 181. {Nav.
brev. ellipt.)
Ikke almindelig. 10 Prøver fra Sjællands og Jyllands Kyster.
I Prøver fra J: Kandestederne, Raabjerg-Mile og Skagen, alt E. W.,
forekommer den med næsten retlinede Sidekanter.
var. vexans. J: Fanø E. W., Manø E. W.
Saltv. {vexans ogsaa Brakv.). Area: Ubiqvist, Arkt.
var. vexans: Eur., As.
— Clevei (Lgst.) GI. GI. Syn. I, 51. Lgst. Sptsb. p. 34;
Tab. I, fig. 10. Tab. nostr. I, fig. 2.
Sj: Borup Ts.; J: Borris E. W.
Ferskv. Area: As., Arkt.
Jeg har vedføjet en Tegning af denne Art, som ikke fuld-
stændig svarer til Lagerstedt's Afbildning, men som jeg dog
mener bør henføres til C. Clevei. Mine Exemplarer har
Dimensionerne: Long. 47 /7, Lat. S fi. Str. 20 in 10^. Hos
Cl. 1. c. angives Dimensionerne til Long. 52—65//, Lat. 11— 14//,
Str. 24 in 10 //, medens Lagerstedt 1. c. angiver Stribernes
Antal til 17,5—20 paa 10//.
— fasciata (Lgst.) Cl. Cl. Syn. I, 50. V. H. Syn. Tab. XII,
fig. 34.
Herunder indbefatter jeg med Cleve 1. c. følgende Former:
Navicula fontinalis Grun. V. H. Trt. 220; Tab. V. flg. 211.
— fonticola Grun. V. H. Syn. Tab. XII, fig. 32.
— Lacunarum Grun. E. H. Syn. 1. c, fig, 31.
— bacillaris Greg. var inconstantissima Grun. V. H. Syn.
1. c, fig. 28.
12
Hovedart: Ikke almindelig. 14 Prøver fra Sjælland, Jylland,
Lolland, Læsø. Baade Fersk v. og Brakv.
var. fontinalis: Sj: Gaunø E.W., Grønholt K.Rd., Kjøbenhavn
(Østre Anlæg)!, Roeskilde!; J: Fanø E. W.
var. fonticola: Sj : Græse Aa ! ; F : Faaborg A.F. ; J: Borris E.W.,
Raabjerg Mile E. W. ; Læsø Ostf.
wav.'Lacunarum: 9 Prøver fra Sjælland, Jylland og Bornholm.
var. inconst. : Sj : Borup Ts., Saltbæk ! ; Bornh : Hammershus E.W.
Ferskv. & Brakv. Area : Hovedarten : Ubiqvist, Arkt. For Varian-
ternes Vedkommende har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
(Caloneis) formosa (Greg.) Cl. Cl. Syn. I, 57. V. H. Tit.
218; Tab. V, fig. 201. {Nav. lihurnica Grun.)
— — var. holmiensis Cl. V. H. Trt. 1. c, flg. 199. {Nav.
formosa Greg.).
Sj: Frederiksværk Pf., Rysensten!; J: Veile Fjord Pf., Vester-
havsøerne E. W.
var. holmiensis F: Odense Fjord P. Kl. ; J: Ranum Jp., Vester-
havsøerne E. W. ; Taasinge P. M. P.
Brakv. & Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. holmensis : Area : Nordeuropa.
Caloneis? glaberrima sp. nov. Tab. nost. I, fig. 3.
Long. 20 — 36 /i, Lat. 5 — 6^. Stries inconspicuis.
Valva lineari, interdum leniter medio-contracta, apicibus
subcuneatis. Raphe in media modo parte valvæ conspicua.
Valva aspectum sicut nebulosum præbente, media parte
excepta, ubi, qvoad perspicere potui, fascia transapicalis adest.
Sj : Krogenberg K. Rd. (Mosegrøft). Ferskv.
Denne lille Art frembyder saa faa sikkre Kjendetegn, at
det kun er med Tvivl, at jeg opfører den under Caloneis.
Den inframarginale Linie har jeg ikke kunnet se, og det trans-
apicale Fascia er meget utydeligt. Jeg mener at have kunnet
skimte en Stribning, vinkelret paa Raphe, men er ikke sikker
derpaa.
— ladogensis Cl. var. deusestriata var. nova. Tab. nost.
I, Fig. 4.
13
Long. 28;/, Lat. 14;/. Str. minime 22 in 10;/.
Valva late-lanceolata, aplcibus subtruncatis, linea infra-
marginali duplice vel triplice instructa. Raphe area hyalina
angustissima, media in parte valvæ in aream centralem parvam
dilatata, cincta. Striis delicatis, radiantibus.
J: Krog Sø Ld., Madum Sø A. F., Raabjerg Mile E. W., Skagen
E. W., Thorsø E. W., Utofte Bs. Alt Ferskv.
Denne Art har jeg kun fra Jylland, hvor den forekommer
i ringe Mængde i de nævnte Prøver. Den afviger fra Hoved-
arten væsenligt ved den tættere Stribning og ved at have
flere inframarginale Linier. Cai. ladogensis Cl. Syn. I, 62.
Cl. Diat. Fini. Tab. II, fig. 3 er en Ferskvandsart fra: „Ladoga,
on the surface of the lake."
(Caloueis) lanceolata sp. nova. Tab. nost. I. fig. 5.
Long. 30-35;/, Lat. 6—7;/. Str. 20—22 in 10;/.
Valva anguste -lanceolata, apicibus obtuse-rotundatis.
Raphe leniter curvata, area hyalina angustissima, media in
parte valvæ in aream parvam dilatata, cincta. Striis fere
parallelis, summis in apicibus deficientibus. Nodulo centrali
paululum excentrice situato. Nodulis terminalibus distinctis.
Linea inframarginalis margini proxima, perdifficiliter disting-
venda est.
Sj : Dragør E. W. (Brunlige Overtræk paa Strandenge) ; Bornh :
Malkværn E. W. (Overtræk paa Jord). Begge Prøver Brakv.
Det er med nogen Tvivl, at jeg henfører denne Art under
Caloneis, da den inframarginale Linie er meget utydelig, men
den i Midtpartiet til samme Side bøjede centrale Del af Raphe
og den lidt usymmetrisk beliggende Gentralnodus synes mig
at anvise den Plads under denne Slægt og da vel nærmest
under Caloneis fasciata's, Formkreds.
— lepidula (Grun.) Cl. Cl. Syn. I, 50. V. H. Trt. 229;
Tab. V, fig. 236. {Nav. lepidula.)
Sj : Vinde-Helsinge P. M. P. ; Langel : Stiglehave Ptz.
Ferskv. Area: Belgien.
14
(Caloneis) Liber (W. Sm.) Cl. var. gennina Cl. Cl. Syn.
I, 54. V. H. Trt. 222; Tab. V, %. 219. (Nav. Liber.)
linearis (Grun.). V. H. Trt. 1. c, fig. 220. {Nav.
Lib. linearis.)
var. genuina: Sj: Frederikssund P. Kl., Holbæk J. Pt. og !;
F: Svendborg P. M. P.; J: Fanø P. Kl.
— linearis: F: Enggaard N. V. U.; J: Fanø E. W., Hirshals
E. W. (I denne sidste Prøve forekommer den med „lunulce'^.)
Saltv. Area: var. genuina: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
— linearis: Ubiqvist.
— Schilberszkyi (Pant.) Øst. Pant. Bal. S. p. 47; Tab.
XVI, fig. 341 og 345. (var. gibba Pant.)
J: Moesgaard! Thorsø W-Ld. Ferskv.
Area : Ungarn.
Det er denne Art, som jeg i mine „Danske Diatomé-
jo rdafl." p. 35 har opført som Cai. Schumanniana Grun. og
afbildet paa Tab. II, fig. 3 a og b. Jeg benytter Leiligheden til
her at rette en feil Opgivelse af Figurernes Forstørrelse i
dette mit Arbejde. Figurerne, som vare tegnede i lOOO Ganges
Forstørelse, skulde ved Reproduktionen have været redu-
cerede til 2/3. Dette sidste er imidlertid ikke sket, idet de
ere reducerede til ^U, og de fremtræde altsaa paa Tavlen
forstørrede 750 Gange og ikke som angivet: 660 Gange!
X— Silicula (Ehr.) Cl. Cl. Syn. I, 51. V. H. Trt. 219.
{Nav. limosa) og 220. {Nav. ventricosa.)
var. curta Grun. V. H. Syn. Tab. XII, fig. 23. {Nav.
limosa curta.)
var. genuina Cl. V. H. Trt. 219; Tab. V, fig. 207.
{Nav. limosa Kiitz.)
var. gibberula Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 208. {Nav.
lim. gibb.)
var. inflata Grun. V. H. Syn. Tab. XII, fig. 20.
{Nav. lim. subinflata Grun.)
15
(Caloneis Silicula (Ehr.) Cl.) var. minuta Grun. V. H.
Trt. Tab. V, fig. 210. (Nav. ventric. minuta.)
truncatula Grun. V. H. Syn. Tab. XII, fig. 25. (Nav.
ventric. truncat.)
— — var. ventricosa (Ehr.?) Donk. V. H. Syn. Tab. V,
fig. 209. {Nav. ventric.)
Ret almindelig. Med Varianter ialt i 116 Prøver. Baade i
Ferskv. og svagt Brakv.
var. curta: 8 Prøver fra Sjælland og Fyn.
— genuina: 32 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
— gihherula: 57 Prøver, spredt i Landet.
— inflata: Sj : Botanisk Have ! ; J: Bygholm Ld., Lyngsaa Stp.,
Moesgaard!, Kolind A. F., Ugerby Aa Ostf.
var. minuta : J : Horsens Fjord Ld.
— truncatula: J: Breininge ved Vejle Ostf.
— ventricosa : 1 1 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Fersk og svagt Brakv. Area : genuina og gihherula : Ubiqvist, Arkt.
inflata : Eur.
minuta: Eur., Arkt.
ventricosa: Eur., As., Arkt.
For varr. curta og truncatula har jeg ingen Oplysninger
kunnet finde.
— — var. hiconstricta var. nova. Tab. nost. I, fig. 6.
Long. 62//, Lat. 12,6 ^u & 10,8;/. Str. 16 in 10;/, trans-
verse lineatis.
Valva lineari, leniter biconstricta, apicibus rotundatis.
Raphe area hyalina angusta, medio in aream parvam rotun-
datam dilatata, cincta. Striis parallelis, apices versus leniter
curvatis.
J : Hirshals E. W. (paa Sandflader). Prøven indeholder hoved-
sagelig Brakvandsformer.
— — var. suhconstricta var. nova. Tab. nost. I, fig. 8.
Long. 24«, Lat. 6;/. Str. 14 in 10;«.
Valva elliptica medio subconstricta, apicibus subcuneatis.
Raphe leniter arcuata, area hyalina conspicua, media in parte
16
valvæ in fasciam latam dilatata, cincta. Nodulis terminalibus
inconspicuis, lineis inframarginalibus ægre perspiciendis.
J: Kolindsund A. F. Ferskvand.
Endelig giver jeg paa Tab. nost. I, fig, 7 en Afbildning af
en lille Form, der vistnok maa opfattes som Cai. Silic. var.
curta, men forsynet med et transapicalt fascia. Den har
Dimensionerne Long. 22 /i, Lat. 9 f^. Str. 18 in 10 fi, og er
fundet i en Prøve fra
F : Nyborg F. B. Ferskv.
(Caloneis) Toussiengii sp. nov. Tab. nost. I, fig. 9.
Long. 94;/, Lat. 15^. Str. 16 in 10^, transverse lineatis.
Valva elongata in medio inflata, apices rotundatos versus
subconstricta. Raphe obliqva, area hyalina lata cincta. No-
dulis terminalibus ab apicibus remotis striisqve circumdatis.
Striis parallelis. Linea inframarginali conspicua.
J: Tissø Ts. Ferskv.
Jeg har opkaldt denne Art efter nu afdøde Oberstlieutenant
W. ToussiENG, hvem jeg kan takke for henved 100 Diatomé-
Prøver fra forskjellige Egne i Landet.
— Warmingii sp. nov. Tab. nost. I, fig. 10.
Long. 60//, Lat. 11^, Str. 18 in 10;/, transverse lineatis.
Valva elongata, biconstricta, apices truncatos versus magis
inflata qvam media in parte. Raphe obliqva area hyalina lata
cincta. Striis parallelis, sub apices Raphen attingentibus.
Linea inframarginali conspicua.
J: Fanø E. W. (I en Ferskvandsklit.)
Denne Form synes at være beslægtet, men ikke identisk,
med Navicula Herihaudii M. Perag i Perag Diat. d'Auv. p. 85,
Tab. IV, fig. 8.
Denne karakteristiske Art har jeg tilladt mig at opkalde
efter Professor, Dr. phil. Eug. Wårming, der ikke blot ved tal-
rige indsamlede Diatomé-Prøver men ogsaa paa anden Maade
stadig har ydet dette mit Arbejde sin Støtte.
17
Neidium.
Pfitzer 1871. Cl. Syn. I, P. 67.
Skallen langstrakt. Raphe ved Centrum bøjet til mod-
satte Sider. Paa hver Side af Skallen en eller to apicale
Linier. Striberne tydeligt punkterede, i Reglen omtrent paral-
lels, tidt skraatstillede.
1 . Striberne tydeligt radierende, ved Apices konvergerende. N. calvum.
— ikke — — 2.
2. Med et transapicalt Fascia. 3.
Uden ~ — 6.
3. Skalranden bølget. 5.
— ikke — 4.
4. Apices capitate. N. affine longiceps.
— ikke — N. tenue.
5. Skalranden trebølget. N. affine undulatum.
Skallen violindannet. N. fasciatum.
6. Apices capitate eller rostrate. 7.
— ikke — — 10.
7. Apices rostrate. 8.
— capitate. N. productum.
8. Apices tydelig rostrate, Skallen omtrent 9 Gange saa lang som
bred. N. affine amphirhynchus major.
— ikke — — Skallen ikke 9 Gange saa lang som bred. 9.
9. Skallen omtrent 3 Gange saa lang som bred, lille (30—40),
Striber 20 — 24. 2V. dubium.
_ _ 4_6 _ _ _ , stor (70-120),
Striber 18 — 19. N. affine media.
10. Striberne tætte, 22 — 30. 11.
— ikke—, 13-19. 12.
11. Lineær med afrundede Apices. N. bisulcatum.
Lineær elliptisk med lidt indkneben Apices. N. affine minor.
12. Længde 60. N. dubium oblongum.
— 90-170. 13.
13. Lineær elliptisk med afrundede Apices. N. Iridis.
— — — cuneate — N. amphigomphus.
18
Neidinm afflne Ehr. Cl. Syn. I, 68.
— — var. amphirhynchus Ehr. forraa major. V. H. Trt,
221 ; Tab. V, %. 214. {Nav. Iridis var. amphir.)
— — var. genuinuni Cl. formå minor. A.S. Atl. Tab. XLIX^
%. 23.
_ formå 7nedia. A. S. Atl. Tab. XLIX, fig. 19.
var. undulatum Grun. V. H. Trt. Tab. V, fig. 216,
(Nav. Iridis var. undul.)
var. amphirhynchus: 22 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
— genuinum f. minor: 15 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
— — f. media : J : Ranum Jp.
— undulatum: J: Hevstrup F. K.
Ferskv. Area: amphirhynchus: Eur., Aust., N. P.
var. genuinum minor: Eur., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
— — media: Eur., Afr., Aust., Arkt.
— undulatum: Eur.
Former, der svare til Afbildningen i A.S. Atl. Tab. XLIX,
fig. 18, som af Grunow opfattes som en Mellemform mellem
Neidium hisulcatum og Navicula firma {Neidium amphigomphus)
har jeg fra
Sj: Hummelore; J: Horsens Ld., Struer A. F., Raabjerg Mile
E.W., Tørring F. K.
— — var. longiceps Greg. Greg. Mier. J. IV; Tab. I,
fig. 27. Tab. nost. I, fig. 12.
Long. 89//, Lat. 6fji. Striis delicatissimis.
Valva lineari, apicibus subcapitatis. Raphe area hyalina
conspicua, media in parte valvæ in faciam transapicalem
dilatata, cincta. Linea inframarginali perspicua. Striis in
Raphen perpendicularibus, vix autem numerabilibus. Nodulis
terminalibus summis in apicibus situatis.
Sj: Hylleholt E.W. (Skovgrøft).
Fra Afbildningen hos Gregory 1. c. afviger min Form
hovedsagelig ved at have det transapicale fascia gaaende helt
ud til Skal-Randen. I saa Henseende, men ellers afvigende
19
lidt i ydre Kontur, minder den ogsaa om den hos A. Schmidt :
Atl. Tab. XLIX, fig. 30 afbildede Form (fra Loka, i Østerrig),
som af A. Sgh. opfattes som en Mellemform mellem Nav.
amphirhynchiis og Nav. affiriis, og som af Gleve (Syn. I, 68),
uagtet dens ringe Størrelse — 53 ^ — og paa Afbildningen
næsten usynlige Stribning, henføres til Neidium affine var.
amphirhynchus formå major.
Den for Slægten Neidium karakteristiske modsat bøjede
Retning af Raphes centrale Parti har jeg ikke kunnet iagttage
paa den her foreliggende Form, men den fattes iøvrigt paa
mange af de paa Tab. XLIX i A. S. Atlas aftegnede Former
af Neidium. A. Schmidt bemærker herom i Tavleforklaringen,
at dette Kjendetegn kun kan iagttages tydeligt paa de større
Former.
Som hørende til Neid. aff. longiceps mener jeg ogsaa at
kunne betragte den paa Tab. nost. I, fig. 13 afbildede Form fra
J: Raabjerg Mile E. W. (i Huller, Ferskv.).
Den har Dimensionerne: Long. 34 /i, Lat. 5,4 (i samt bredt-
rostrate Apices. Nogen Stribning har jeg ikke kunnet se; dog
ses i Skallens Midte et ret bredt lysere Parti, der kunde tyde
paa Tilstedeværelsen af et transapicalt Fascia.
X (Neidium) amphigomphus Ehr. Cl. Syn. I, 69. V. H. Trt.
221; Tab. V, fig. 213. {Nav. Irid. var. amphig.)
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
I to Prøver fra
J: Ranum Jp,, Utofte Bs.
har jeg fundet den i A. S. Atl. Tab. XLIX, fig. 14 afbildede
lille Form, der menes maaske at være en »Altersverkiim-
m er ung" af Nav. firma (o: Neid. amphig.).
— bisnlcatnm Lgst. Cl. Syn. I, 68. Lgst. Spetsb. 31;
Tab. I, fig. 8. A. S. Atl. Tab. XLIX, fig. 17.
J: Hanstholm E.W., Struer A.F., Raabjerg Mile E.W., Ulfborg E.W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
2*
20
(Neidium) calvum sp. nova. Tab. nostr. I, fig. 11.
Long. 50 /i, Lat. 9 fi. Str. 17 in 10^, apices versus den-
sioribus, 20 in 10//, punctatis?
Valva lineari, apicibus sub-cuneatis. Raphe directa, extre-
mitatibus medianis evidenter opposite declinatis, area iiyalina
angusta, media in parte valvæ in aream transapicalem ellipticam
dilatata, cincta. Nodulis terminalibus ab apicibus remotis, in area
magna nuda, sicut calva, situatis. Striis in medio radiantibus,
apices versus convergentibus, Linea inframarginali conspicua,
J: Skagen E. W. (Sandalger, Overtræk i Lavninger). Ferskv.
Ved meget stærk Forstørrelse antage Striberne et ejen-
dommeligt ligesom „nupret" Udseende, der kunde synes at
tyde paa en Punktering.
— dubinm (Ehr.) Cl. Cl. Syn. I, 70. V. H. Trt. 221 ;
Tab. V, fig. 215. {Nav. Iridis duhia.) A. S. Atl. Tab. XLIX,
figg. 7, 8, 24 og 26.
Ikke almindelig. 14 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jyll. og Bornholm.
Ferskv. Area : Eur., As., Am., Aust., Arkt.
— var. oblongum var. nova. Øst. Danske Diat. Afl. p. 36 ;
Tab. II, fig. 8.
Long. 60^, Lat. 12;/. Str. 16 in 10//, punctatis.
Valva elliptice-lineari, apicibus rotundatis. Raphe directa,
area angusta hyalina, media in parte valvæ in aream parvam,
rotundatam, dilatata, cincta. Striis in Raphen perpendicula-
ribus, linea inframarginali interruptis.
Sj: Kaltredgaard !, Lejre!, Saltbæk!; J: Fanø E. W., Hirshals
E.W., Kandestederne E.W., Raabjerg Mile E.W.
Det er denne Form, som jeg i min ovenciterede Afhand-
ling henførte under Neidium duhium som hørende til Neid.
Iridis' Formkreds.
I Prøver fra
F: Dalby Ts. ; J: Moesgaard! Ranum Jp., Skive Ld. : Langel:
Stiglehave Ptz.
21
har jeg fundet en lille Neidium, som sikkert er identisk med
Navicula incurva Greg. Mier. Journ. IV, p. 8, Tab. I, fig. 26,
hvortil utvivlsomt ogsaa Afbildningen i A. S. Atl. Tab. XL IX,
fig. 13 bør henføres. Gleve anfører Syn. I, 70 under Neid.
duhium en Navicula incurva var. minuta Gutwinski (Materyjaly.
p. 22, Tab. I, fig. 18), som formodentlig er en Dværgform af
Gregort's Nav. incurva.
(Neidium) fasciatnm sp. nova. Tab. nostr. I, Fig. 14.
Long. 40;/, Lat. 8^ & 9,5 /i. Str. minime 22 in 10//.
Valva medio-constricta, aspectum violinæ, ut dieam, præ-
bente. Apicibus capitatis. Raphe area hyalina, media in parte
valvæ in faciam transapicalem dilatata, cincta. Striis in Raphen
perpendicularibus. Linea perspicua inframarginalis mihi declina-
tioni valvæ, nec autem interruptioni striarum deberi videtur.
J: Utofte Bs. Ferskv.
— denudatum var. nova. Tab. nostr. I, fig. 15.
Long. 34^, Lat. 9 /i & 10;« Striis subtilissimis.
Valva apicibus subcapitatis, spatio inter marginem et lineam,
declinationem valvæ significantem, striis denudato.
J: Raabjerg Mile E.W. Ferskvand.
Denne Art kommer i Neidium's Formkreds vel nærmest til
den, der er afbildet i A. S. Atl., Tab. XLIX, fig. 30, og som
anføres som en Mellemform mellem N. amphirhynchus og
N. af fine.
X — Iridis Ehr. GI. Syn. I, 69. V. H. Trt. 220; Tab. V,
fig. 212. [Nav. Ir id.)
Sj : Botanisk Have ! ; J : Hald Sø. E. L.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— productum W. Sm. GI. Syn. I, 69. V. H. Trt. 221 ;
Tab. V, fig. 218. {Nav. Irid. producta.)
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
22
(Neidium?) tenuesp. nov. Tab. nostr. I, fig. 16.
Long. 27/^, Lat. 3,6;/. Striis inconspicuis.
Valva anguste-lanceolata, apicibus subcuneatis. Raphe
area hyalina angustissima, mediam modo partern valvæ versus
conspicua ibiqve in fasciam trausapicalem dilatata, cincta.
Linea inframarginali præsente, nec auteni facile perspicienda.
Nodulis terminalibus sum mis in apicibus situatis.
J: Borris E. W. (Hedebund). Ferskv.
Uagtet denne lille Form afviger en Del fra de forskjellige
Arter i den paa Overgangsformer saa rige Slægt: Neidium,
mener jeg dog, at den rettest bør have sin Plads der. Der
synes at være en Bøjning af Skallen ude paa Apices, saaledes
at Raphe ligger under den inframarginale Linies dér krummede
Parti. Noget lignende synes mig antydet hos den i A. S. Atl.
Tab. XLIX, fig. 23 afbildede Form fra (Loka), som af Gleve
(Syn. I, 68) henføres til Neid. aff. genuina formå minor.
Scoliotropis.
Cl. Cl. Syn. I, P. 72.
Skallen langstrakt. Paa hver Side af den svagt S-dannede
Raphe en apical Linie. Transapicale Ribber, hvorimellem to
Rækker af fine Punkter, ordnede i skraat stillede, hinanden
krydsende Linier. Kun én Art fuudet i Danmark.
Scoliotropis latestriata (Bréb.) Cl. Gi. Syn. I, 72. V. H.
Trt. 246; Tab. V, fig. 247. {Scoliopleura latestr.)
F: Odense Fjord P. Kl. ; J: Vesterhavsøerne E.W.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
Diploneis.
Ehrenberg 1840. Gi. Syn. I, P. 76.
Skallen i Regelen kort, indsnøret i Midten eller ikke,
sædvanlig med butte eller afrundedo Apices. Gentralnodus
mer eller mindre kvadratisk, forlænget til 4 apicalt rettede
Horn, der omslutte Raphe. Langs Ydersiderne af disse Horn
er der en apical Fure af større eller mindre Bredde. Den
ivrige Del af Skallen er dækket af finere transapieale Striber
eller grovere Ribber, der i Regelen fortsættes i rudimentær
Tilstand tværs ind over Furerne, saaledes at de her kan give
Anledning til Fremkomsten af en apical Række af store
Perler. De transapieale Ribber ere tidt krydsede af apicale
Ribber, saaledes at Skallen kan faa et netagtigt Udseende.
1. Skallen med fine Striber (17-24). 2.
— — grovere Ribber (3 — 17). 3.
2. Striberne tydeligt punkterede. D. ovalis.
— ikke — — D. hyalina.
3. Transapieale Ribber krydsede af en eller flere apicale eller alter-
nerende med enkelte eller dobbelte Punktrækker. 7.
— — ikke — — og ikke — — 4.
4. Furen smal. 5.
— bred. D. incurvata.
5. Skallen indsnøret i Midten. D. interrupta.
— ikke — — 6.
6. Ribber 6 — 9. D. suborbicularis.
— 12 — 17. D. Puella.
7. Ribberne alternerende med dobbelte Punktrækker. 17.
— ikke - — — - 8.
8. Ribberne krydsede af en enkelt apical Ribbe. 9.
— — — flere — 10.
■9. Indsnøret i Midten. D, subcincta.
Ikke — — D. lineata.
10. Indsnøret i Midten. 11.
Ikke - - 12.
1 1 . Stærkt indsnøret i Midten. D. chersonensis.
Svagt — — — D. didyma.
12. Furen bred. 13.
— smal. 14.
13. Apicale Ribber faa. D. notabilis.
— — mange. D. fusca.
14. Apicale Ribber videre staaende end de transapicale.
D. domblittensis^
— — lige saa vidt staaende eller tættere end — 15.
15. Gentralnodus lille. D. littoralis.
— stor. 16.
16. Furen ved Centrum udadbøjet. D. elliptica.
. — — ikke — D. æstiva.
17. Furen ved Centrum udadbøjet. D. horealis.
— — ikke — D. Smithii.
Diploneis æstiva (Donk.) Gi. Cl. Syn. I, 94. A. S. AtL
Tab. VII, fig. 8. {Nav. æst. Donk.)
Sj : Holbæk ! ; J : Sønderho E. W. ; Langel : Lohals Ptz.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
- borealis (Grun.) Cl. Cl. Syn. I, 96. Tab.nost. I, fig. 17.
Long. 38^, Lat. 10;^. Costis: 8 in 10;«, serie duplici
margaritarum parvarum interposita,
Valva elliptica. Raphe area hyalina angusta cincta. Sulcis
angustis, circum nodulum centralem aliqvantulum curvatis.
Costis radiantibus.
Thurø Strand A.F.
Saltv. Area : Eur., Arkt., Java (men i Følge Cl. l.c. her ikke typisk).
Denne Art er utvivlsomt identisk med den i A. S. AtL
Tab. VII, fig. 14 aftegnede Form (fra Cam'p. Bai), som Cleve
1. c. mener bør henføres under Dipl. boreal.
- chersonensis (Grun.) Cl. Cl. Syn. I, 91. V. H. Trt. 196;
Tab. XXVI, fig. 738. [Nav. chers.)
Sj. : Lammefjord A.F. ; F : Hofmansgave Rsb. ; J : Kolindsund A.F.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
X — didyma (Ehr.) Cl. Cl. Syn. I, 90. V. H. Trt. 193;
Tab. III, fig. 147. {Nav. did.)
Ikke sjelden. 75 Prøver. Spredt ved vore Kyster og i Fjorde.
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
25
(Diploneis) domblittensis (Grun.) Cl. Cl. Syn. I, 91 ; Tab. II,
fig. 2.
Sj : Pedersborg W-Ld. Ferskv.
Ferskv, og svagt Brakv. Area: Europa.
X— elliptica (Kiitz.) Cl. Cl. Syn. I, 92. V.H. Trt. 201;
Tab. IV, 156 (første Figur).
— var. grandis Grun. Pant., Foss. Bac. Ung. III, 79;
Tab. XI, fig. 182. {Nav. præclara Pant.)
Ikke sjelden. 90 Prøver. Spredt i Landet.
\SLV. grandis: Sj: Dragør E.W. (Overtræk paa Strandeng). Brakv.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. grandis: fossil, Ungarn.
Cleve anfører 1. c. var. grandis som Brakvandsform, hvilket
jo stemmer med min Lokalitet, men Diatoméskiferen fra
Duhravica, hvor Grunow har fundet den, er en Ferskvands-
dannelse og Pantocsegk angiver den som fundet „in sfratis
tertiariis aqvæ dulcis ad Képecz in Transsilvania.'^
— fusca (Greg.) Cl. var. snbrectangularis Cl. Cl. Syn. I,
93. V.H. Trt. 199; Tab. XXVI, fig. 742. (Nav. fus. subrect.)
. J : Vesterhavsøerne E. W.
Saltv. Area: Eur., As.
— hyaliua (Donk.) Cl. Cl. Syn. I, 80. V. H. Trt. 201 ;
Tab. XXVI, fig. 754. {Nav. hyal.)
J: Manø E.W.
Saltv. Area: Eur., Arkt.
— incurvata (Greg.) Cl. Cl. Syn. I, 84. V.H. Trt. 195;
Tab. XXVI, fig. 733. {Nav. incurv.)
Sj: Frederikssund Pf., Holbæk Fjord!; J: Veile Fjord Pf.
Saltv. Area: Eur.^ Afr., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
— iuterrupta (Kutz.) Cl. Cl. Syn. I, 84. V. H. Trt. 192 ;
Tab. III, fig. 145. {Nav. interr.)
26
Ikke sjelden. 61 Prøver. Spredt ved vore Kyster og i Fjorde.
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
(Diploneis) lineata (Donk.) Cl. Cl. Syn. I, 85. V. H. Trt.
195; Tab. XXVI, fig. 736. {Nav. lin.)
J: Sønderho E.W.
Saltv. Area: Eur., Afr., Arkt.
— littoralis (Donk.) Cl. Cl. Syn. I, 94. V. H. Trt. 200 ;
Tab. IV, fig. 154. {Nav. littor.)
J: Hirshals E.W., Skagen E.W., Ugerby Aa (i Udløbet) Ostf.,
Vesterhavsøerne E.W.
Saltv. Area: Ubiqvist; Arkt.
— notabilis (Grev.) Cl. formå expleta A. Sch. Cl. Syn. I,
93. V. H. Trt. 200; Tab. XXVI, fig. 751. {Nav. not. expL)
J: Sønderho E.W.
Saltv. Area: Ubiqvist. Arkt.
— ovalis (Hilse) Cl. var. oblongella Nægeli. Cl. Syn. I,
93. V. H. Trt. 201; Tab. IV, fig. 157. {Nav. ellipt. ohlongella.)
— — var. pumila Grun. Grun. Foss. Diat. Øst.-Ung. 150;
Tab. XXX, fig. 61.
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Sjælland og Jylland.
var. pumila: Bornh: Hammershus E.W.
Ferskv. Area: var. ohlongella: Eur.^ As., Am., Antarkt.
var. pumila : Ungarn (fossil), Baku.
— Paella (Schum.?) Cl. Cl. Syn I, 92. V. H. Trt. 201;
Tab. IV, fig. 158. {Nav. ellipt. Kiitz. var. minima.)
Ikke almindelig. 15 Prøver fra Sjælland, Jylland, Langeland,
Bornholm.
Ferskv. Area: Eur,, Afr., As., Arkt.,
— Smithii (Bréb.) Cl. Cl. Syn. 1,96. W. Sm. Syn. 1,48;
Tab. XVII, fig. 152a. {Nav. ellipt.) Cnfr. V. H. Trt. 197; Tab.
IV, fig. 151. {Nav. Smithii Bréb.)
Ikke sjelden. 33 Prøver, spredt ved vore Kyster.
27
I fire Prøver, nemlig
S: Frederikssund P. K. og!, Lammefjord A.F.; J: Nykjøbing Ts.
har jeg fundet Former, der svare til Van Heurgks to o ven-
citerede Figurer, hvilke begge af Gleve 1. c. henføres til en ny-
Art: Dipl. major Cl. Efter min Mening bør Dipl. major Cl.
gaa ind under Dipl. Smithii.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
(Diploneis) subciiicta (A. Sch.) Cl. Cl. Syn. I, 86. V. H.
Trt. 195; Tab. XXVI, fig. 737. {Nav. suhc. A. Sch.)
J : Silstrup !
Saltv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt., Antarkt.
— suborbicularis (Greg.) Cl. Cl. Syn. I, 81. V. H. Trt.
199; Tab. XXVI, fig. 748. {Nav. suborb. Greg.)
F : Hofmansgave Rsb,
Saltv. Ubiqvist, Arkt.
Naviculæ fusiformes.
Cleve 1894. Cl. Syn. I, P. 105.
Skallen smal, i Regelen tynd eller svagt forkislet. Apical
og transapical Area utydelige. Striberne fine, fintpunkterede,
ikke krydsede af apicale Linier. Punkterne sædvanligt ordnede
i apicale lige Rækker. Kun én Art.
Navicula nuda Pant. Cl. Syn. I, 106. Pant. Foss. Bac.
Ung. II. p.51; Tab. VI, fig. 108. Tab. nost. I, fig. 21.
Long. 27—30;/, Lat, 4,5—5'//. Striis vix perspiciendis.
Valva anguste-lanceolata, apicibus apiculatis. Raphe area
hyalina angustissima cincta. Striis, qvoad perspicere potui, in
Raphen perpendicularibus.
— — var. capitata var. nova. Tab. nost. I, fig. 20.
Long. 36«, Lat. 6,3//
Valva apicibus capitatis, ceterum formæ principali simile.
J : Madam Sø (over Sandbund) A. F. Ferskv.
28
var. capitata i Regelen lidt større end Hovedarten og
sjeldnere i Prøven end denne.
Hovedart: Brakvand.
Area: Ungarn, fossil.
Pantogsegk angiver Stribningen hos denne Art som „usynlig'^;
jeg mener dog at have kunnet skimte en Parallel-Stribning.
var capitata minder iøvrigt en Del om den i A. S. Atl.
Tab, IX, fig. 70 som en Cymhella — dog med to Spørgsmaals-
tegn — afbildede Form fra Norge.
Naviculæ orthostichæ.
Cleve 1894. Gi. Syn. I, 107.
Skallen i Regelen langstrakt. Centralnodus undertiden
transapicalt udvidet til et Stauros. Striberne sammensatte af
smaa Punkter, ordnede i parallele apicale og transapicale
Linier, der krydse hinanden under en ret Vinkel. Apical og
transapical Area smaa eller utydelige.
1. Centralnodus udvidet til et smalt Stauros. 5,
— ikke — — — 2.
2. Apicale Linier tydelige. 3.
— — ikke — 4.
3. Striberne ved Apices convergente (Længde 50). N. halophila.
— — ikke — (Længde mindst 70). N. cuspidata.
4. Skallen smal lancetdannet, Apices langt tilspidsede. 5 Gange
saa lang som bred. N. microrhynchus.
Skallen lancetdannet, Apices rostrat-capitate. 4 — N. gregaria.
5. Stauros dækket af to stærke Striber. N. crucigera.
— ikke — — — N. Spicula.
Navicula crucigera W. Sm. Cl. Syn. I, 111. V. H. Trt.
232; Tab. V, fig. 242.
Sj: Dragør!, Holbækfjord J. Pt. og !; F: Hofmansgave Rsb.,
Svendborg P. M. P. ; Langel : Lohals Ptz.
Saltv. og Brakv. Area: Eur., Arkt.
29
(Navicula) cuspidata Kiitz. Cl. Syn. 1, 109. V. H. Trt. 214;
Tab. IV, fig. 190.
var. amhigua Ehr.. V. H. Trt. 1. c, fig. 192. {Nav.
ambig.)
formå capitata. O. Miill. El Kab. 311. Tab. XII,
figg. 16, 17.
Ikke sjelden. 45 Prøver. Spredt i Landet. Overvejende Ferskv.,
dog undertiden i Strandkanten, ført ud med det ferske Vand.
var. amhigua: ligeledes spredt. 27 Prøver.
— — f. capitata: Sj: Audebo A.F.
Ferskv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. amhigua: Ubiqvist, Arkt.
f. capitata : Afr.
I en Prøve fra
Sj: Dragør! (GrøfQ
har jeg fundet en Nav. cuspidata af Dimensionerne: Long. 91 ;u,
Lat. 12 ^, o: Eorholdet mellem Længde og Brede bliver over
7V2, medens det ellers neppe overstiger 5.
— gregaria Donk. Cl. Syn. I, 108. V. H. Trt. 181 ; Tab.
in, fig. 125.
Sj: Nykjøbing ! (i Havnen).
Brakv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt., Antarkt.
— halopWla Grun. Cl. Syn. I, 109. V. H. Trt. 214;
Tab. IV, fig. 191. {Nav. cusp. haloph.)
Ikke almindelig. 27 Prøver. Spredt ved vore Kyster. I fersk Vand
har jeg den fra Sj: Knabstrup!, Vinde-Helsinge P.R.P, Veksø A.F.
Brakv. Area : Eur .
Længden af denne Form angives hos Cleve (1. c.) og V.
Hedrgk (1. c.) til 50;^, hos Peragallo (Diat. mar. d. France,
58) til op til 70 jui. Jeg har fundet den i Regelen af en
Længde: 30-40 ;^.
var. subcapitata var. nova. Tab. nost. I, fig. 22.
Long. 35;/, Latit. 7 fjt. Str. 18 in 10;/.
30
Valva anguste-lanceolata, apicibns subcapitatis.
J : Klitmøller K. Rsv.
(Navicula) microrhynchus Greg. GL Syn. I, 109. Grun.
Foss. Diat. Øst.-Ung. 149 ; Tab. XXX, fig. 46.
Sj: Søndermarken Ts. Ferskv.
Svagt Brakvand. Area : Ungarn, fossil. '
' - Spicula Hickie. Cl. Syn. I, 110. V.H.Trt.l60; Tab. I,
fig. 53. {Stauroneis Spic. Hick.)
Sj: Holbækfjord!; J: Fanø E.W.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
Paa Tab. nostr. I, fig. 24 har jeg givet en Afbildning af
et skraatliggende Exemplar, som viser den ejendommelige
Bygning af Apices.
Gyrosigma.
Hassall 1845. Cl. Syn. I, 112.
Skallen mer eller mindre langstrakt, S-dannet. Raphes
apicale Ender bøjede til modsatte Sider. Apical Area utydelig,
transapical Area lille eller utydelig. Striberne sammensatte af
Punkter, ordnede i apicale og transapicale Rækker.
1. Raphe central. 2.
— excentrisk. 7.
2. Apices tydeligt fremdragne til et Næb. 9. G. Fasciola sulcata.
— ikke — — — — 3.
3. Skallen lancetdannet, afsmalnende fra Midten. 4.
— næsten lineær, ikke — — 5.
4. Apicale Striber videre staaende end de transapicale.
G. attenuatum.
— — lige tætstillede med — — G. acuminatum.
— — tættere stillede end — — G. Kutzingii.
5. Apicale og transapicale Striber lige tætstillede. (L. 200—400.)
G. halticum.
tættere end de transapicale. 6.
31
6. Apices skraat afrundede, Skallens Længde 60 — 70, G. scalproides.
— butte, — — 78 — 130. G.Spencerii.
7. Gellen buet. G. compactum.
— ikke — G. rectum.
X Gyrosigma acuminatnm (Kiitz.) Cl. Cl Syn. I, 114. V. H.
Trt. 256; Tab. VII, fig. 274. (Fleurosigma acum. Kutz.)
Ikke sjelden. 56 Prøver. Spredt i Landet.
Ferskv. Area : Eur., Afr., As., Arkt.
X— attenuatum (Kiitz.) Cl. Cl. Syn. I, 115. V. H. Trt.
255; Tab. VII, fig. 271. {Pieuros. atten. Kiitz.)
— — var. Scalprmn Gaill. & Turp. V. H. Trt. 1. c,
fig. 285. {Pleur. att. var. Scalprum.)
Ikke sjelden. 80 Prøver. Saa godt som altid i fersk Vand.
I brak Vand har jeg den fra Sj : Gjershøj Strand ! ; J : Bjørnsholm
Strand Jp.
var. Scalprum: J: Fanø (2 Prøver) E.W.
Ferskv. og Brakv. var. Scalprum: Brakv. og Saltv.
Area: Hovedart: Eur., Afr., As.
var. Scalprum: Nordsøen.
X— balticum (Ehr.) Cl. Cl. Syn. I, 118. V. H. Trt. 256;
Tab. VII, fig. 272. {Pleur. baltic.)
Sj: Frederiksværk Pf., Holbæk!; J: Aalborg P.Kl., Vesterhavs-
øerne E.W.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
— compactum (Grev.) Cl. Cl. Syn. I, 120. V. H. Trt. 260;
Tab. XXVIII, fig. 802. {Rhoicosigma comp. Grev.)
Sj : Kjøbenhavn ! (i 2 Prøver fra Rysensten, en nu forsvunden
Lokalitet),
Saltv. Eur., As., Am., Aust., Arkt.
— Fasciola (Ehr.) Cl. var. sulcata Grun. Cl. Syn. 1, 116.
V. H. Syn. Tab. XXI, fig. 7.
Sj : Holbæk Havn !
Saltv. Area: Eur., Arkt.
32
(Gyrosigma) Kiitzingii (Grun.) Cl. Cl. Syn. I, 115. V. H.
Irt. 257; Tab. VII, fig. 277. {Pieuros. Spencerii var. Kiitz.)
Sj : Frederikshøj ! ; F : Kristiansminde P. M. P. (Brakv.) ; J : Al-
mind Sø W-Ld.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust.
-- rectum (Donk.) Cl. Cl. Syn. I, 119. V. H. Trt. 248,
Tab. V, fig. 286. {Donkinia recta (Donk.) Grun.)
J: Fanø E.W.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— scalproides (Rabh.) Cl. Cl. Syn. I, 1 18. V. H. Trt.
259; Tab. VII, fig. 284. {Pieuros. scalpr. Rabh.)
Sj : Søndermarken !
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
- Spencerii (W. Sm.) Cl. Cl. Syn. I, 117. V. H. Trt.
257; Tab. VII, fig. 276. (P. Smithii var. Spencerii.)
Sj : Kaltredgaard !; J: Fanø E.W., Moesgaards Aa's Udløb ved
Strand !
Ferskv. & Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
Gi/ros. Spencerii bør maaske opfattes som en Variant af
Gyros. Kiitzingii.
Frustulia.
Agardh 1824. Cl. Syn. I, P. 121.
Skallen lancetdannet til rhorabisk (undertiden lineær til
lineær-elliptisk). Raphe beliggende mellem to fremtrædende
Kisel-Lister, Ingen apical eller transapical Area. Tætstillede
Striber, sammensatte af Punkter ordnede i apicale og trans-
apicale Rækker.
1. De transapicale Striber parallele hele Vejen. 2.
— — — svagt radierende i Midten. F. vulgaris.
2. Listerne afbrudte paa Midten, Striber næsten usynlige. Lille, 24.
F. vitrea.
— ikke — _ , _ synlige. Stor, 70—160.
F. rhomhoides.
33
X Frustulia rhomboides Ehr. Cl. Syn. I, 122. V. H. Trt.
24^; Tab. V, fig. 249. {Vanheurck. rhomh.)
— — var. saxonica Rabh. V. H. Trt. 1. c, fig. 250.
(Vanh. rhomh. crassinervis.)
J: Borris E.W., Hald Sø E. L., Lille Brænde E.W., Oxbøl E.W.
Hjortlund Sø E.W., Von Aa E.W.
var. saxonica: F: Hasmark Rsb., Kirkeby P.M.P. ; Læsø Ld.
samt 19 Prøver fra Jylland.
Ferskv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. saxonica: Eur., As., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
— Yitrea Øst. Øst. Freshw. Diat. Færø 262, fig. 30.
J: Oxbøl E.W.
Ferskv. Area: Færøerne.
X— vnlgaris Thw. Cl. Syn. I, 122. V. H. Trt. 240;
Tab. V, fig. 252. {Vanh. vulg.)
Ikke sjelden. 53 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
Brebissonia.
Grunow 1860. Cl. Syn. I, 124.
Skallen lancetdannet. Gentralnodus noget forlænget. Trans-
apicale, grove, ribbelignende tværstribede Striber, hvis Tvær-
striber danne meget fine apicale Linier. Apical Area tydelig,
smallere i Midten. Kun én Art.
X Brebissonia Boeckii (Ehr.) Grun. Cl. Syn. 1, 125. V. H.
Trt. ; 244, fig. 44.
S: Roskilde Fjord paa flere Steder!, Sortebro, syd for Kjøge !
F : Strandby P. Kl.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Am.
Amphipleura.
Kiitzing 1844. Cl. Syn I, 125.
Skallen langstrakt, lineær eller tendannet. Gentralnodus
forlænget til en Liste, der strækker sig gjennem hele Skallen
3
34
og ude mod Apices danner en tvegrenet Gaffel. Transapicale
Striber parallele, sammensatte af meget fine Punkter, der
danne parallele apicale Linier.
1. Skallen 4 — 6 Gange længere end bred, lineær-elliptisk eller
lineær-lancetdannet. A. rutilans.
— 7-13 Gange — — 2.
2. Skallen lineær med afrundede Apices. A. micans.
— tendannet med spidse — A. pellucida.
» Amphipleura micans Lyngb. Cl. Syn. I, 126. V. H. Trt.
245; Tab. V, fig. 254. {Berkeleya micans (Lyngb.) H. V. H).
Sj: Holbæk J.P.; F: Middelfart K. Rsv.; J: Nykjøbing K. Rsv.,
Skivefjord Ld., Vejlefjord K. Rsv.
Saltv. Area: Europas Kyster.
X— pellucida Kiitz. Cl. Syn. I, 126. V. H. Trt. 242;
Tab. V, fig. 253.
Sj : Bure Sø K. Rd., Kaltredgaard !, Regstrup !, Roskilde !;
J: Albæk O.P., Hald E.L., Ranum Jp.; Bornh: Rø O. P.
Ferskv. (Gleve siger dog 1. c. Fresh and slightly bracMsh water).
I Brakvand har jeg kun fundet den i Prøven fra Roskilde.
Synes at være sjelden her i Landet, men kan nok undgaa
Opmærksomheden, da den jo er meget hyalin. Ret hyppig
fandt jeg den i Prøverne fra Hald og Bure Sø.
Area: Eur., As.
— rntilans Trentepohl. Cl. Syn. I, 126. V. H. Trt. 245;
Tab. V, fig. 255. {Berkeleya Dillwynii (Ag.) H. V. H.).
Ikke sjelden. 36 Prøver. Spredt ved vore Kyster.
, Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., As.
Naviculæ mesolejæ.
Gleve 1894. Cl. Syn. I 127.
Skallen lineær til elliptisk |med i Regelen butte eller
rostrate Apices. Apical Area smal eller utydelig, Transapical
Area bred, kvadratisk eller dannende et transapicalt Fascia.
Striberne i Regelen fine og radierende hele Vejen.
35
1. Skallen med bølget Rand. 2.
— ikke — — 3.
2. Skallen indbugtet i Midten. N. hinodis.
— trebølget. N. nivalis.
3. Terminalnodi med Sideudvækster. N. Pupula.
— uden — 4.
4. Central Area naaende nær til eller helt ud til Randen. 5.
— — — kun omtrent halvvejs. 6.
5. Apices capitate. N. hacilUformis subcapitata.
— ikke — N. Rotæana.
6. Central Area med et unilateralt Punkt. N. mutica.
— — uden — — — 7.
7. Skallen rhombisk-lancetdannet med tykke capitate Apices.
N. Heufleriana.
— ikke — — 8.
8. Striber rette, radierende hele Vejen. 9.
— buede, ikke — 11.
9. Smaa, L. 20 og derunder, Striber 20 og derover. 10.
Større, L. mindst 50, — 12 — 16. N. Fusticulus.
10. Skallen lineær, Striber 26. N. minima.
— lidt opsvulmet i Midten, Striber 20. N. Seminulum.
11. Skallen næsten lineær med afrundede Apices. JV. hacilUformis.
— lineær med opsvulmede Apices. JV. hacilUformis hullata.
Navicula bacilliformis Grun. Cl. Syn. I, 131. V. H. Trt.
224; Tab. XXVII, fig. 774.
Ikke almindelig. 20 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust.
Det transapicale Fascia er hos de af mig fundne Speci-
mina hyppigt mere udpræget end i den ovenciterede Figur,
saaledes at de komme til at stemme bedre med Afbildningen
i Cl. & Grun. Arct. Diat. Tab. II, fig. 51.
— var. hullata var. nova. Tab. nost. I, fig. 18.
Long. 52^, Lat. 9//. Str. 20—22 in 10//, ad fasciam
Valva lineari, apicibus paululum inflatis. Raphe area
3*
36
hyalina angusta, media in parte valvæ in aream transapicalem
rectangularem dilatata, cincta. Nodulis terminalibus ab apicibus
remotis. Striis fere parallelis, leniter curvatis.
Sj: Krabbesholm ! (i en Skov-Dam).
(Navlcula bacilliibrmis) var. subcapitata var. nova. Tab.
nostra 1, fig. 28.
Long. SI fi, Lat. 6//. Striis visibilibus nec autem nume-
rabilibus.
Valva lineari, apicibus subcapitatis. Raphe area hyalina
angusta, media in parte valvæ in fasciam transapicalem, mar-
gines vix attingentem, dilatata, cincta. Striis delicatis, ad fas-
ciam admodum spatiatis ibiqve parallelis, ceterum radiantibus.
J: Horsens Ld. (Mosegrøft), Tørring F. K. (Grøft). Ferskvand.
— binodis Ehr. Cl. Syn. 1, 129. V. H. Trt. 229; Tab. V,
fig. 235.
Sj : Knabstrup !, Krabbesholm ! ; F : Nyborg E. F. B. ; J : Moesgaard !
Ferskv. Area: Eur., As.
— Fusticnltts sp. nova. Tab. nost. I, fig. 19.
Long. 64 fji, Lat. 11^. Str. 12 in 10 /j. usqve ad 16 in
10 ;/ accrescentibus, punctatis.
Valva sublineari sub apices rotundatos leniter contracta.
Raphe area angusta hyalina, media in parte valvæ in aream
transapicalem subellipticam dilatata, cincta. Nodulis termina-
libus extremis in apicibus situatis. Striis usqve ad apices
radiantibus.
J: Havstrup F. K. Ferskv.
I denne Prøve findes Nav. Fusticidus ogsaa mindre (Long. 5)
og noget tættere stribet samt helt rethnet.
— fleufleriana Grun. Cl. Syn. I, 130. V. H. Syn. Tab.
IV, fig. 1 a.
Sj: Herfølge Ostf. (paa Kalksten).
Ferskv. Area: Eur.
37
(Navicnla) minima Grun. Cl. Syn. I, 128. V. H. Syn.
Tab. XIV, fig. 16.
Bornh: Hammershus E. W. (i Mos).
Ferskv. Area; Eur., Afr., As.
— mntica Kiitz. forma Cohnii Hilse. Cl. Syn, I, 129. V.H.
Trt. 206; Tab. IV, fig. 167. {Nav. mut.)
Sj : Uden paa en Urtepotte i mit Hjem ! ; J : Moesgaard !, Ska-
gen E.W., Tørring F.K. ; Bornh: Hammershus E.W.
Ferskv. og Brakv. Ubiqvist, Arkt.^ Antarkt.
— nivaUs Ehr. Cl. Syn. I, 130. V.H. Trt. 207; Tab. IV,
fig. 170. {N. mut. var. qvinqvenodis.)
Sj: Fakse V. 0. (i en Rendesten).
Ferskv. Area: Eur., Afr., Aust.
— Pupula Kutz. Cl. Syn. I, 131. V.H. Trt. 225; Tab. V,
fig. 226 (første Figur).
forma minuta. V.H. Trt. 1. c, fig. 226 (anden Figur).
Ikke sjelden. 60 Prøver spredt i Landet.
forma minuta: 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Lol-
land, Bornholm.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt. For forma mmwtø har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
I en Prøve fra
Sj: Hummelore A.F. (Dam),
har jeg fundet en lineær Form af Nav. Pupula, af hvilken jeg
giver en Afbildning paa Tab. nostra I, fig. 25. Den har
Dimensionerne: Long. 36 1!/, Lat. 7^. Striis subtilissimis.
— Rotæana Rabh. Cl. Syn. I, 128. V. H. Syn. Tab. XIV,
fig. 17—19.
var. excentrica Grun. V, H. Syn. 1. c, fig. 20.
— — var. ohlongella Grun. V.H. Syn. 1. c, fig. 21.
Ikke almindelig. 24 Prøver, spredt i Landet.
var. excentrica'. Sj: Knabstrup!; J: Oxbøl E.W., Tørring
F.K., Utofte Bs.
var. ohlongella: J: Brunshaab Ld. (Aa).
38
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
var. oblongella: Eur. For var. excentrica har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
I en Prøve fra
Bornh: Hammershus E. W.
har jeg fundet en næsten lineær Form af var. oblongella,
hvoraf jeg giver en Afbildning paa Tab. nost. I, fig. 26. Den
har Dimensionerne; Long. 23//, Lat. 5,4^.
(Navicula) Rotæana var. fasciata var. nova. Tab. nost. I,
fig. 27.
Long. 24 yu, Lat, 10//. Striis tenuissimis.
Valva elliptica. Raphe subsigmoidea, area hyalina, gra-
datim patescente, mediaqve in parte valvæ fasciam, margines
versus dilatatam, efficiente, cincta. Striis radiantibus, curvatis.
Nodulis terminalibus inconpicuis.
J: Kolind Sund (Sydkanalen) A. F. Ferskv.
Denne Form, mener jeg, bør opfattes som en Mellemform
mellem Nav. Rotæ. excentrica og Nav. ohliqva Greg. Cl. Syn.
I, 130. V.H. Trt. 161, Tab. XXV, fig. 703. {Stauroneis ohliqva
Greg.) Fælles med Nav. ohliqva har den det helt ud til
Randen gaaende, udadtil bredere Fascia, og den tydeligt
S-dannede Raphe. Derimod har jeg ikke kunnet se den for
Nav. ohliqva karakteristiske noget undulerede Længdestribning,
ligesom ogsaa Skallens Form minder mere om Nav. Rotæana.
Maaske staar den nær ved Stauroneis? ovalis Greg. i Mier.
Journ, IV, 10, Tab. I, fig. 36, der af Cleve 1. c. henføres
Nav. Rotæana.
Semmnlimi Grun. Cl. Syn. I, 128. V.H. Trt. 227;
tab. V, fig. 228,
var. fragilaroides. V. H. Syn. Tab. XIV, fig. 10.
Ikke almindelig. 1 1 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland og Born-
holm. Alt Ferskv.
var. fragilaroides: J : Ranum Jp. (Grøft gjennem en Kærmose).
39
Ferskv. og svagt Brakv.
Area: Eur., As., Am., Arkt., Antarkt. Om var. fragilaroides
har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
Naviculæ entolejæ.
Gleve 1894. Cl. Syn. I, P. 131.
Skallen lineær-lancetdannet elles tendannet til elliptisk,
sjeldent kontraheret i Midten. Apical og transapical Area
forenede til et mer eller mindre bredt lancetdannet Parti.
Striberne fint punkterede, radierende hele Vejen.
1. Smaa Former, L. under 20. 2.
Større Former, L. 50—90, tendannet med smal, lancetdannet
Area. N. inornata.
2. Lineær med opsvulmede Apices, undertiden lidt opsvulmet i
Midten. Smal apical Area. N. contenta.
Elliptisk med afrundede Apices, tydelig lancetdannet Area,
N. perpusilla.
Navicula contenta Grun. Cl. Syn. I, 132. V. H. Trt. 230;
Tab. V, fig. 239.
var. biceps Arnott. V. H. Trt. 1. c, fig. 240.
Sj: Halleby Aa A. F.; Bornh: Hammershus E.W. (Klippehule).
var. biceps: Sj: Halleby Aa A.F. ; J: Oxenvad Ld.
Ferskv. Area: Eur., Amsterdam Øen (Indiske Ocean), Arkt.
var. biceps: Eur.
— inornata Grun. Cl. Syn. I, 133. Cl. & Gr. Ark. Dlat.
14; Tab. III, fig. 55. {Nav. Acus.)
Sj: Holbækfjord!; J: Sønderho (paa Sand) E.W.
Saltv. Area: Eur., Am.
— perpnsilla Grun. Cl. Syn. I, 133. V. H. Trt. 229;
Tab. XXXV, fig. 911.
Bornh: Hammershus E.W.
Ferskv. Area: Eur., Am.
40
Naviculæ Bacillares.
Cl. 1894. Cl. Syn. I, 136.
Skallen lineær til elliptisk med brede, afrundede Apices.
Raphe beliggende mellem to Kisel-Lister. Apical Area i Regelen
smal eller utydelig, transapical Area meget lille. Striberne
fint punkterede, i Midten noget videre-staaende, svagt radie-
rende hele Vejen og krummede.
1. Apical Area meget bred. N. americana.
— ' — smal eller utydelig. 2.
2. Terminalnodi med Sideudvækster. N. Pseudo-bacillum.
— uden — N. Bacillum.
Nayicnla americana Ehr. Cl. Syn. 1, 136. V.H. Trt. 223;
Tab. V, fig. 221.
Sj: Krabbesholm! (Skov-Dam).
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Austr.
X- Bacillum Ehr. Cl. Syn. 1,137. V.H. Trt. 224; Tab.V,
fig. 222.
formå minor. V. H. Trt. 1. c. fig. 223.
Sj: Krabbesholm!, Regstrup!; J: Tørring F. K.
f. minor: Sj: Jægersborg!, Susaa Ts, ; F: Nyborg E.F.B. ;
J: Randbøl E.W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust.
f. minor: Eur., Aust.
— Pseudo-bacillum Grun. Cl. Syn. 1, 137. V. H. Trt. 224;
Tab. V, fig. 224.
Ikke ahnindelig. 11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Aust., Arkt.
var. lanceolata var. nova. Tab. nost. I, fig. 29.
Long. 23 ;t/, Lat, 1 fi. Striis subtilissimis.
Valva lanceolata, apicibus obtusis. Raphe intra costas
slliceas duas, incrassationibus terminalibus instructas, situata,
41
area hyalina angustissima, cincta. Striis radiantibus. Nodulis
terminalibus extremis in apicibus situatis.
Sj: Viby Ts. (i et Gadekjær).
Saavidt jeg kan se, skyldes Fortykkelserne paa Apices
ikke en Tværudvidelse af Terminalnodus men er snarere at
opfatte som en Side-Udvæxt paa de to Længderibber.
Naviculæ decipientes.
Grunow 1880. Cl. Syn. I, 138.
Skallen lancetdannet til lineær. Apices forskjelligt dannede.
Apical og transapical Area smaa eller utydelige. Gentralnodus
hyppigt transapicalt udvidet.
Striberne fint punkterede, svagt radierende eller omtrent
parallele, videre staaende i Midten end ved Apices.
1. Raphe bugtet. N. Semen.
— ikke — 2.
2. Skalranden bølget. Apices pludseligt kort tilspidsede. N. integra.
— ikke . — ikke — — — 3.
3. Apices rostrate eller capitate. 4.
— ikke — — — 7.
4. Apices capitate. 5.
— rostrate. 6.
5. Lineær. Striber meget fine, over 40. N. suhtilissima.
EUiptisk-lineær, Striber ikke fine, 11 — 17. N. Crucicula capitata.
6. Lineær. Apical Area smal, men tydelig, udviklet i Midten til en
rund central Area. Striberne fint punkterede. N. Lundstromii.
Lancetdannet. Apical Area megetj smal, central Area meget lille.
Striberne tydeligt punkterede. N. protracta.
7. Lancetdannet til elliptisk-lancetdannet. Apices noget butte. Stri-
berne radierende. N. Crucicula.
Lineær, svagt opsvulmet i Midten. Apices afrundede. Striberne
omtrent parallele, de midterste 3 — 4 stærkere markerede og
videre staaende. N. subinflata.
42
xNavicula Crucicula W. Sm. Cl. Syn. I, 139. V.H. Trt.
207; Tab. IV, fig. 172.
Sj: Amager E.W. og!, Kallebostrand ! ; F: Hofmansgave Rsb.,
Nyborg E. F. B. ; J : Fanø E. W.
Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am,, Arkt.
var. capitata var. nova. Tab. nost. I. fig. 30.
Long. 48;/, Lat. 13//. Striis media in valva 11 in 10//,
apices versus densioribus 17 in 10//, punctatis.
Valva lineare-elliptica, apieibus capitatis. Striis radianti-
bus, in apieibus in Raphen perpendicularibus.
Bornh: Hammershus E.W. (Brune Overtræk mellem Klipperne).
Ferskv. med iblandet Saltv.
— integra W. Sm. Cl. Syn. I, 141. V. H. Trt. 208;
Tab. IV, fig. 174.
Ikke almindelig. 29 Prøver spredt i Landet, baade i Ferskv.
og i Brakv.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur.
— Lundstromii V^. Sm. Cl. Syn. I, 140. Cl. & Gr. Arct.
Diat. 13 ; Tab. II, fig. 39.
J : Raabjerg Mile E. W.
Ferskv. Area: Kara Havet.
— protracta Grun. Cl. Syn. I, 140. V.H. Trt. 207 ; Tab. IV,
fig. 173. {Nav. Crucic. var. protracta).
Ikke almindelig: 11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Baade
Fersk- og Brakvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., Arkt.
x_ Semen Ehr. Cl. Syn. 1, 138. Grun. Fz. Jos. L. Tab. I,
fig. 34. V.H. Trt. 187; Tab. XXV, fig. 718.
Sj : Heilede Mose ved Knabstrup ! ; J : Ranum Jp. (Tørvegrav).
Langel: Østre Stiglehave Ptz. (vaad Lavning i Skov).
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
— snbinflata Grun. Cl. Syn. I, 141. V. H. Trt. 208;
Tab. XXVII, fig. 760.
43
Sj: Billesborg Strand!; J: Tipperne E. W.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt., Antarkt.
— subtilissima Cl. Cl. Syn. I, 141. Cl. Diat. Fini. 37;
Tab. II, fig. 15.
J: Oxbøl E.W.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
Nav. subtilissima^ saaledes som den beskrives hos Cleve
I. c, har jeg kun med Sikkerhed fundet i den ovennævnte
Prøve fra Oxbøl. Derimod har jeg i to Prøver:
Sj: Grønholt K.Rd. og Bornh: Hammershus E.W.
fundet en Form med meget fin, næppe synlig Stribning, saa-
ledes som det angives for Stauroneis linearis Ehr, i Lgst.
Spetsb. 37, Tab. II, fig. 13, hvilken Form af Cleve 1. c, dog
med ?, henføres til Nav. subtilissima.
I en Prøve fra
Sj : Krabbesholm !
har jeg fundet en Form, der maaske ogsaa kan henføres til
Staur. linearis. Jeg giver paa Tab. nost. I, fig. 23 en Afbild-
ning af den. Den har Dimensionerne: L. 22^, Lat. 5,5 ju.
Str. 22 — 25 in 10^, punctatis, og er altsaa endnu mere grov-
stribet end Staur. lin. Maaske hører den til Navicula mutica^s
Formkreds, men jeg har ikke kunnet se noget unilateralt
Punkt paa den.
Naviculæ microstigmaticæ.
Cleve 1894. Cl. Syn. I, P. 141.
Skallen langstrakt, i Regelen lancetdannet til lineær.
Apical Area i Regelen smal eller utydelig. Central Area enten
lille og afrundet eller udvidet til et transapicalt Facia. Stri-
berne parallele eller svagt radierende, sammensatte af tydelige
Punkter, der danne bølgede apicale Linier.
1. Gentralnodus udvidet til et transapicalt Stauros. 2. (Staur otieis,)
— ikke — 15. (Navicula.)
44
2. Skallen med en Tværskillevæg ved Apices, hvorved der afgrænses
et lille Rum, et Lumen. 11.
— uden — 3.
3. Apices fremdragne. 4.
— ikke — 8.
i. Stauros afsmalnende udadtil. St. Phyllodes obtusa.
— ikke — 5.
5. Stauros naaende Kanten, 7.
— ikke — — 6.
6. Apices capitatæ, Striber 17 — 18. St. anceps argentina.
— ikke — , — over 30. St. anceps siherica.
7. Striber tydelige. St. anceps og Phoenicenteron var.
— usynlige. «S^. anceps hyalina suhcapitata.
8. Stauros bredt, ret bred apical Area. St. Phoenicenteron.
— smalt. 9.
9. Apical Area smal eller utydelig. 10.
— — udvidende sig mod Midten. St. perlucens.
10. Apical Area smal. Striber 17 — 18. St. salina.
— — utydelig. Striber 25 — 27. St. constricta.
11. Skallen trebølget. 12.
— ikke - 13.
12. Rhombisk-lancetdannet, midterste Bølge størst. St. Smiihii.
Lineær, — — ikke — St. Legumen.
13. Lumen meget lille. 14.
— stort. Skallen rhombisk-lancetdannet. St. acuta.
14. Skallen lancetdannet med butte Apices. St. Gregorii.
— lineær-lancetdannet med rostrate eller subcapitate Apices.
St. parvula.
15. Raphe S-dannet. Navicula tumida.
— ikke - 16.
16. Striberne tætstillede, 28—30. 17.
— ikke — , 15-20. 18.
17. Skallen smalt lancetdannet, jævnt afsmalnende mod Apices.
Paa hver Side af Skallen en apical Linie. N. aponina.
— lancetdannet med rostrate eller afrundede Apices, ingen
apicale Linier. N. Hyalosira.
45
18. Lineær, slank, lidt opsvulmet i Midten. Apices brede, afrundede.
N. Scopulorum.
Ikke — — _ _ 19.
19. Terminalnodi nær ved Apices. N. plicata.
— noget fjernede fra Apices. 20.
20. Apices noget tilspidsede. 21.
— butte. N. Grevillei.
21. Skallen rhombisk-lancetdannet. Central Area lille og rund.
N. rhombica.
— lineær-lancetdannet, ingen central Area. N. complanata.
X Stauroneis acuta W. Sm. Cl. Syn. I, 150. V.H. Trt. 159;
Tab. I, flg. 51.
Sj: Krabbesholm ! F : Nyborg E. F. B. ; J: NørreaaH.U., Thorsø
W-Ld., Tørring F. K. Altid kun i ringe Antal i Prøverne.
Ferskv. Area: Eur., As., Am. Aust., Arkt.
X— anceps Ehr. Cl. Syn. I, 147. V.H. Trt. 160; Tab.
I, fig. 55.
— — var. amphicephala Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 57.
— hirostris (Ehr.?). Herib. Diat. d'Auv. Tab. III,
fig. 21. {Staur. gallica Herib. & Perag.)
var. linearts Ehr. V. H. Trt. 1. c, fig. 56.
— siberica Grun. Cl. & Grun. Arkt. Diat. 48;
Tab. III, fig. 65.
Ikke sjelden. 57 Prøver. Spredt i Landet.
var. amphicephala: 40 Prøver, ligeledes spredt.
— hirostris : F : Faaborg A. F.
X — linearis: 8 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
— siberica : Sj : Krabbesholm ! ; J : Madum Sø A. F.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. amphicephala: Eur., As., Am., Arkt.
— hirostris: Am.
— linearis: Eur., Austr.
— siherica: As., Arkt.
Hertil kan føjes:
Stauroneis anceps var. aryentina Cl. Tab. nost. II, fig. 31
cnfr. Cl. Grønl. & Argent. p. 12; Tab. XVI, fig. 4.
46
Long. 54;/, Lat. ii pt. Str. 17-18 in 10^.
Sj: Regstrup A. F.
Ferskv. Area: Argentina.
Den her foreliggende Form er noget mindre, lidt tættere
stribet og ikke saa slankt bygget, som Cleve's ovenciterede
Figur udviser.
Stauroneis anceps Ehr. var. hyalina Br. & Perag. formå
subcapitata f. nova. Tab. nost, II, fig. 32. Gnfr. Herib. Diat.
d'Auv. p. 78; Tab. III, fig. 19.
Long. 50;«, Lat. 9 fx. Striis inconspicuis.
Sj : Regstrup ! ; J : Baggesvogn Seid.
Ferskv. Area: Eur., Aust.
Afviger fra Br. & Peråg.'s ovenciterede Figur ved sin
slankere Bygning, de subcapitate Apices og ved et noget bre-
dere Stauros.
Staur. anceps og St. Phoenicenteron gaa jævnt over i hinanden.
Stauroneis constricta (Ehr.?) W. Sm. Cl. Syn. I, 145.
A. S. Atl. Tab. XXVI, fig. 35—39. (Staur. amphoroides Grun.)
Sj : Amager !, Isefjord !, Lammefjord !, Roskildefjord ! ; J : Fanø E.W.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
— Gregorii Ralfs. Cl. Syn. I, 145. V. H. Trt. 160; Tab.
I, fig. o"2.
Ikke almindelig. 19 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn og
Jylland.
Brakv. Area: Eur., Am., Arkt.
— Legumen Ehr. Cl. Syn. I, 149. V. H. Trt. 161; Tab. I,
fig. 59.
Ikke almindelig. 17 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Over-
vejende Ferskv.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am.
I en Prøve fra
F: Bogense M. H.
har jeg fundet en Dværgform af Dimensionerne: Long. 23 ;/,
Lat, 6 //. .
47
Stauroneis parvula Grun. var. prominnla Gran. Cl. Syn.
I, 149; Tab. nost. II, fig. 33.
— ' — var. producta Grun. V. H. Syn.; Tab. IV, ftg. 12.
{Staur. producta.)
\a.r.prominula: J: Fanø E.W., Raabjerg Mile E. W., Ribe E.W.
— producta: Sj: Fedgaard V. 0.; J: Fanø E. W., Frederiks-
havn Ld., Raabjerg Mile E. W. ; Loll: Sønderkarle A.F.; Bornh:
Hammershus E.W.
var. prominula: svagt Brakv. Area: Eur., Arkt.
— producta : Ferskv. Area : Eur.
Paa Tab. nostr. II, fig. 34 har jeg aftegnet en Form, som
jeg mener at burde opfatte som en Variant af St. parvula,
nærmest som en formå subcapitata af St. parv. var. producta.
Den har Dimensionerne: Long. 40;/, Lat. 9 // og mindst 20
Striber paa 10^. Den er fundet i to Prøver:
Sj: Søndermarken Ts. ; J: Kandestederne E. W., begge i Ferskv.
— perlucens sp. nova. Tab. nost, II, fig. 35.
Long. 20 |U, Lat. 5,4;/. Striis innumerabilibus.
Valva lanceolata. Striis delicatissimis, vix perspiciendis,
in raphen perpendicularibus. Raphe area hyalina angusta
cincta. Stauro angusto, lucem valde, in margine valvæ maxime,
refringente.
Sj : Halleby Aa P. M. P.
Denne lille Stauroneis er sikkert ny. Den har en Del
Lighed med Stauroneis Reicheltii H. Heid. (fra Demerara River)
i A. S. Atl. Tab. GCXLI, fig. 15, men antager ikke ved dybere
Indstilling det Udseende, som er gjengivet sammesteds fig. 16.
X Phoenicenteron Ehr. Cl. Syn. I, 148 (formå genuina).
V.H. Trt. 159; Tab. I, fig. 50.
var. amphilepta Ehr. V. H. Trt. 1. c. ; Tab. XXV,
fig. 702. {Stauroneis gracilis W. Sm.).
Ikke sjelden. 86 Prøver, spredt i Landet.
var. amphilepta 12 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Lange-
land, Bornholm.
48
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. amphilepta: Eur., Afr., Aust., Arkt.
Stanroueis Phyllodes Ehr. var. obtusa var. nova. Tab.
nost. II, fig. 37.
Long. 63 ;i, Lat. 16 ^a. Str. 15—22 in 10^.
Valva lanceolata, apicibus protractis. Striis radiantibus,
punctatis. Raphe area hyalina cincta. Stauro margines versus
attenualo.
J: Hørring Jp.
Jeg anser denne Form for at være en Variant af St. Phyl-
lodes Ehr. (cnfr. Cl. Syn. I, 148; Tab. III, fig. 7 og A.S. Atl.
CGXLII, ■ fig. 6), med hvem den har det udadtil adsmalnende
Stauros tilfælles, men hvorfra den afviger ved sin ringe Stør-
relse og de mere butte Apices. Staur. Phyllodes er en Fersk-
vandsform fra „Demarara River".
Paa Tab. nostr. II, fig. 36 har jeg aftegnet en Stauroneis,
der maaske kan betragtes som en Mellemform mellem St.
anceps og Staur. Phyll. obtusa. Den har Dimensionerne:
Long. 46— 64 ;^. Lat. 13 — 15;/. Str. 16^/2 in 10//, men Stauros
er ikke her afsmalnende udadtil.
Den er fundet i en Prøve fra J : Tørring F. K.
— salina W. Sm. Cl. Syn. 1, 145. V. H. Trt. 160; Tab. I,
fig. 54.
Hist og her ved vore Kyster. 17 Prøver fra Sjælland, Jylland,
Thurø.
Saltv. Area: Eur., Afr., Arkt.
X— Smithii Grun. Cl. Syn. I, 150. V. H. Trt. 161;
Tab. I, fig. 58.
Ikke sjelden. 47 Prøver, spredt i Landet. I Regelen sparsomt
i Prøverne, dog ikke sjelden i en Prøve fra F: Kjerteminde Seid.
Overvejende i Ferskv.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., As., Am.
49
Navicula (Libellus) aponina Kiitz. Cl. Syn. I, 154. V. H.
Syn. Tab. XII, fig. 15.
Sj: Farum K. Rd. (Tørvegrav).
Ferskv. Area: Albano ("Hot springs" Cl. 1. c).
complanata Grun. Cl. Syn. I, 153 V. H. Trt. 235;
Tab. XXVII, fig. 785.
— — var. subinflata Grun. A. S. Atl. Tab. XXVI,
figg. 48—49.
Sj: Holbæk J. Pt. ; F: Hofmansgave Rsb.
var. subinflata : Sj : Sømer Strand !
Saltv. Area: Eur., Arkt.
var. subinflata: Eur.
X Grevillei Ag. Cl. Syn. I, 152. V. H. Trt. 232;
Tab. V, fig. 243.
Sj: Rysensten (Kjøbenhavn) !; J: Fanø E. W., Tipperne E.W.
Saltv. Area: Eur,, As., Am., Arkt., Antarkt.
flyalosira Cl. Cl. Syn. 1, 153. V. H. Trt. 236; Tab.
XXVII, fig. 786.
J; Nykjøbing K.Rsv.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
plicata Donk. Cl. Syn. I, 154. V. H. Trt. 235;
Tab. XXVIII, fig. 787.
J: Fanø E.W. (Kveller og grønt Sand).
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
— — rhombica Greg. Cl. Syn. I, 152. Greg. Trans.
Mier. S. IV, 38; Tab. V, fig. 1.
Ikke almindelig. 17 Prøver. Spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Eur., As., Arkt.
x_ Scopnlorum Bréb. Cl. Syn. I, 151. V.H. Trt. 213;
Tab. IV, fig. 188. {Nav. Johnsonii W. Sm.)
F: Svendborg Sund P.M.P. (paa Træ).
Brakv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
4
50
X (Navicula (Scoliopleura)) tnmida Bréb. Cl. Syn. I, 155.
V. H. Trt. 246; Tab. V, fig. 248. {ScoUopl. tum.)
Ikke almindelig. 15 Prøver. Spredt ved vore Kyster. Ikke
sjelden i enkelte Prøver fra Vesterhavsøerne E.W.
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Cymbella.
Agardh 1830. Cl. Syn. I, 156.
Skallen mer eller mindre usymmetrisk med Hensyn til
Apicalaxen. Raphe excentrisk. Transapicale, i Regelen radie-
rende. Punktrækker eller tværstribede Striber.
1. Skallen tydelig usymmetrisk, baaddannet. 2.
— mindre — — , iSTovicw^a-agtig. 20.
2. Centralnodus med et Stigma. C. tumida.
— uden — 3.
3. Skallen med isolerede Punkter. 4.
— uden — — 8.
4. Med et Punkt paa Rygsiden. C. dorsenotata.
— — eller flere Punkter paa Bugsiden. 5.
5. Med ét Punkt. 6.
— flere Punkter. 7.
6. Apical Area smal. C. cymbiformis.
— — meget bred. C. stigmaphora.
7. Apical Area udvidende sig ved Apices. . C. Sturii.
— — ikke — — — C. Cistula.
8. Raphe lige, nærmere ved Bugkanten. 9.
— buet, ikke — — — 14.
9. Terminalnodi i længere Afstand fra Apices. 10.
— ikke — - —11.
10. Tydelig central Area, vidtstaaende Striber. 7. C. prostrata.
Ingen — — , tættere Striber, 10 — 13. C. gracilis.
11. Apical Area smal, udvidet paa Midten. C. turgida.
_ _ , ikke — — 12.
51
12. Bugkanten lige eller lidt opsvulmet paa Midten, Apices butte. 13.
— konvex, Apices spidse. C. hehridica.
13. Raphe lige eller svagt bøjet mod Bugsiden. C. ventricosa.
— lidt buet mod Rygsiden. C. compacta.
14. Apical Area bred. C. aspera.
— — smal eller utydelig. 15.
15. Apices tilspidsede. C. pusilla.
— ikke — 16.
16. Striber tætstillede, 18—20. C. delicatula.
— videre-staaende, 9 — 18. 17.
17. Raphes apicale Ender rette. C. helveiica.
— — _ bøjede. 18.
18. Smaa Former, L. 25— 50. 19.
Store — , L. 80 — 160. C. lanceolata.
19. Apical Area svagt udvidet paa Midten. C. parva.
— — ikke — — — C. affinis.
20. Apices fremdragne. 21.
— ikke - 27.
21. Apices capitate. 22.
— rostrate. 25.
— apiculate. 26.
22. Striber meget fine, utydelige, 24—30. C. microcephala.
— tydelige, 12 — 18. 23.
23. Apical og central Area tydelige. C. naviculiformis.
— — — ikke — 24.
24. Skallen omtrent symmetrisk. C. angustata.
— usymmetrisk. C. amphicephala.
25. Striberne fintgpunkterede, lille, L. 40 — 60. C. lata.
— grovt — , stor, L. 90 — 140. C. Ehrenhergii.
26. Apices langt fremdragne, Raphe bølget. C. protracta.
— kort — , — ikke — C. cuspidata.
27. Usymmetrisk, i Reglen med bølget Bugkant. C. sinuata.
Næsten symmetrisk, — ikke — — 28.
28. Central Area stor. C. Moelleriana.
— — lille. 29.
52
29. Terminalnodi fjernede fra Apices. 30.
— nær ved — 31.
30. Vidtstribet, 9 Striber. C. lacustris.
Tætstribet, 19 Striber. C. Ceaatii.
31. Apical Area smal. 32.
— — bred. C. austriaca regularis.
32. Udvidet paa Midten til en tydelig circulær Area. C. lapponica.
Ikke - — 33.
33. Striberne videre staaende i Midten, Raphe nærmere Bugkanten.
C. æqvalis.
— ikke — — — , — omtrent central.
C. incerta naviculacea.
Cymbella acnta A. Sch. Cl. Syn. I, 164. A. S. Atl.; Tab.
LXXI, figg. 75 — 78. {C. americana var. acuta.)
Sj : Tissø Ts. (i Overtræk paa Sten).
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
— æqvalis W. Sm. GI. Syn. I, 170. V. H. Trt. 143;
Tab. I, fig. 27 [C. ohtusa) og fig. 26 {C. suhæqvalis). (non V. H.
Trt. 145 Cymb. æqvalis W. Sm.)
Ikke sjelden. 38 Prøver, spredt i Landnt.
formå minor : Sj : Krabbesholm !
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— affiuis Kutz. Cl. Syn. 1, 171. V. H. Trt. 144; Tab. I,
fig. 31.
Sj: Halleby Aa A.F.; Bornh: Gudhjem E.W. (Bæk).
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— ampMcephala Nægeli. Cl. Syn. 1, 164. V. H. Trt. 142;
Tab. I, fig. 125.
var. hercynica A. Sch. A. S. Atl. Tab. IX, fig. 31.
Ikke almindelig. 8 Prøver fra Sjælland, Jylland, Møen.
var. hercynica'. J: Madum Sø, Randbøl F.W.
Ferskv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. hercynica : Eur., Afr.
53
(Cymbella) augustata W. Sm. Cl. Syn. I, 161. V. H. Trt.
145 ; Tab. XXV, fig. 698. {C. æqvalis W. Sm.)
Sj: Lejre!, Saltbækvig!; F: Kirkeby P.M.P.; J: Hessel A.F.,
Ranum Jp, ; Langel : Stiglehave Ptz.
Ferskv. Area: Eur,, Arkt. (Ifølge Gleve 1. c: ^Alpine and
arctic regions'^.)
— aspera Ehr. Cl. Syn. I, 175. V. H. Trt. 146; Tab. I,
fig. 35. (C gastroides.)
var. mimr H.V.H. V.H. Trt. 1. c, fig. 36. {C.gastr.
/9 minor.)
Ikke sjelden. 32 Prøver^ spredt i Landet. I en Prøve fra Fyn:
Hestehave (ved Svendborg) P.M.P. har jeg den af Længde: 220^.
var. minor: Sj: Krabbesholm !, Tuen Sø K. Rsv. ; J:
Ustrup Ld.
Ferskv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt. Om var. minor har
jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
— anstriaca Grun. var. regularis var. nova. Tab, nostr.
II, fig. 38.
Long. 48;i, Lat. 7,2//. Str. 11 in 10^, subtiliter punctatis.
Valva sublineari fere symmetrica, apicibus leniter atte-
nuatis. Raphe, media in valva situata, obliqva, area hyalina
conspicua, in medio in aream parvam dilatata, cincta. Striis
fere parallelis.
Bornholm : Hammershus E. W. Ferskv.
Denne Cymbella mener jeg paa Grund af dens udprægede
skraa Raphe at burde henføre til Oymb. austriaca, medens
den iøvrigt i Form og ved Tilstedeværelsen af den lidt usym-
metriske centrale Area nærmer sig mere til Cymbella incerta
Grun.
— Cesatii Rabh. Cl. Syn. I, 160. V. H. Trt. 190; Tab.
III, fig. 143. {Navicula Ces. Rabh.)
Ikke almindelig. 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Møen.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt. (Gleve siger 1. c. „i'i
seems to be an inhabitant principally of northern or alpine regions'^.)
54
X (Cymbella) Cistula Hemp. Cl. Syn. 1,173. V.H. Trt. 147;
Tab. 1, fig. 40.
— — var. maculata Kutz, V.H. 1. c, fig. 41.
var. arctica Lqst. A. S. Atl. Tab. X, fig. 12.
Hovedarten ikke sjelden, 95 Prøver, spredt i Landet.
var. maculata : Sj : Charlottenlund !, Holte !, Landbohøj -
*«kolens Have!, Østre Anlæg!; Læsø E. W.
var. arctica: J: Ranum Jp.; Bornh: Hammershus E. W.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
var. maculata: Eur., Am., Arkt.
var. arctica: Arkt.
— — forraa anormalis. Tab. nost. II, fig. 40.
Long. 76 fx, Lat. 13 /i. Str. 7—8 in 10 ^u, apices versus
densioribus, transverse lineatis.
Sj: Pedersborg Sø W-Ld., Tissø Ts. Ferskv.
Denne Form er vel nærmere at betragte som en Abnor-
mitet end som en selvstændig Variant eller Art.
Heiberg har i Gonsp. crit. Diat. dan. P. 110 en Cymhella
variabilis Gramer, der vistnok repræsenterer Cymh, Cistula.
C. Hånsen har ligeledes paa sin Liste Cymh. variabilis Gramer.
West har C. Cistula.
— compacta sp. nova. Tab. nostra II, fig. 39.
Long. 29//, Lat. 12^. Str. 11 in 10^, transverse lineatis.
Valva latissime-lanceolata, subelliptica, apicibus rotundatis.
Raphe leniter arcuata, margini ventrali propius situata, area
hyalina angusta cincta. Nodulis terminalibus parvis, paululum
ab apicibus remotis.
J: Bygholm Ld. ; Bornh: Kobbeaa (paa Sten) E.W. Begge
Ferskvandsprøver.
Denne Cymbella er maaske beslægtet med Cymbella ven-
tricosa, maaske med Cymb. turgidula Grun.
— cuspidata Kiitz. GI. Syn. I, 166. V. H. Trt. 142; Tab. I,
fig. 23.
55
Ikke almindelig. 14 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
(Cymbella) cymbifonnis (Ag.?) Kiitz. Cl. Syn. I, 172. V. H.
Trt. 147; Tab. I, fig. 38.
Ikke almindelig. 27 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. subrhomboidea var. nova Tab.nost. II, fig. 41.
Long. 58;^, Lat. 12;/. Str. 10 in 10//, trans verse lineatis.
Valva subrhomboidea, apicibus rotundatis. Raphe obliqva,
fere media in parte valvæ situata, area hyalina conspicua
cincta.
Sj : Vedsø W-Ld. Ferskv.
— delicatttla Kiitz. Cl. Syn. I, 161. V. H. Trt. 143;
Tab. I, fig. 29.
Sj : Sofiendal ! (i Drængrøft) ; F ; Nielstrup P. M. P. (paa Træ).
Ferskv. Area: Eur., As. (Ifølge Gleve 1. c. „moist rocks etc.'^)
— dorse-notata sp. nova. Tab. nostr. II, fig. 42.
Long. 144 ^, Lat. 33 [x. Str. 8 in 10//, punctis margari-
taceis, 16 in 10//, compositis.
Valva cymbifornii, apicibus rotundatis. Raphe obliqva,
arcuata, area hyalina lata, media in valva in aream centralem
asymnietricam dilatata, cincta. In parte dorsali areæ centralis
punctum singulum, in parte ventrali puncta tria adsunt.
Fissuris terminalibus marginem dorsalem versus recurvatis.
Møen: Marienborg Ing. Ferskv.
— Ehrenbergii Kiitz. Cl. Syn. I, 165. V. H. Trt. 142;
Tab. I, fig. 22 {største Figur).
var. delecta A. Sch. V. H. Trt. 1. c, fig. 22 {mindste
Figur).
Ikke almindelig. 24 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Møen.
I 2 Frøver fra Fyen: Ved Holkenhavn Ostf. og Nyborg Ostf. fore-
kommer den i Saltvand o: lige ved Kysten, kommende fra Ferskvand,
var. delecta: Sj: Skarritsø Ts. (paa Fontinalis).
56
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am.. Arkt.
var. delecta: Eur., Am., Aust., Arkt.
(Cymbella) gracilis Rabh. Cl. Syn. I, 169. V. H. Trt. 150
& 151; Tab. XXVIII, fig. 791, bis b {Encyonema grac.) og
fig. 791 bis c (Encyonema lunatum).
Ikke almindelig. 16 Prøver fra Jylland, Anholt, Bornholm,
deraf 14 fra Jylland.
Formen „lunata'^ har jeg kun fra J: Borris E.W., Struer A.F.
Ferskv. Area: Ubiqvist; Arkt. (Ifølge Gleve 1. c. „especially
alpine regions'^.)
— hebridica Grun. Cl. Syn. I, 169. Cl. Diat. Fini. p. 48.
Tab. n, figg. 16-17.
J: Oxbøl E.W.
Ferskv. Area: Eur. (Ifølge Cleve 1. c. „northern regions'^.)
I en Prøve fra
S: Saltbæk!
har jeg fundet en Cymbella, der svarer til i A. S. Atl. paa
Tab. IX, fig. 11 aftegnede Form, om hvilken Cleve siger 1. c,
at den „seems either to be a formå maxima of Cymb. hebrid.
or a new species'^.
— helvetica Kutz. Cl. Syn. 1, 174. V.H. Trt. 148; Tab. I,
fig. 43.
Ikke almindelig. 23 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
— incerta Grun. var. navicnlacea Grun. Cl. Syn. I, 170.
Cl. Grønl. & Argent., p. 13; Tab. XVI, fig. 11. {Cymb. [Pisci-
culus Greg. var.?] naviculacea Grun.).
J: Blegsø E.W., Oxbøl E.W.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
— lacnstris Ag. Cl. Syn. I, 167. V. H. Trt. 239 ; Tab. V,
fig. 246 [Colletonema lacustre (C. Ag.) H. V. H).
Ikke almindelig. 12 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Ikke
57
sjeldent i Overtræk paa Sten. I Brakvand har jeg den fra E: Hof-
mansgave Rsb.
Ferskv. (Cleve siger dog ogsaa „sUghtly hrackish water'^.)
Area : Eur.
X (Cymbella) lanceolata Ehr. CL Syn. I, 174. V. H. Trt.
146; Tab. I, fig. 37.
var. cornuta Ehr. Ehr. Am. 124. M. G. XV, A.,
fig. 94. Tab. nost. II, fig. 43.
Temmelig almindelig. 126 Prøver, spredt i Landet. I Ferskv.
var. cornuta : Sj : Skarritsø ! Torpe Mose ! Begge Ferskv.
Ferskv. (Ifølge Cleve 1. c. do^ „often sUghtly brackish water" .)
Area: Hovedart: Eur,, Afr., As., Am.
var. cornuta: Eur.
— lapponica Grun. Cl. Syn. I, 165; Tab. IV, fig. 28.
F: Margrethelund P.M.P. ; J: Krabbesholm Ld.
Ferskv. Area: Nordlige Europa.
— lata Cl. Cl. Syn. I, 165; Tab. IV, fig. 27.
Sj: Halleby Aa A.F.; J: Skanderborg Sø Sar. Begge F'erskv.
Fersk, og let Brakv. Area: Eur., Arkt.
— leptoceras (Ehr.) Grun. Cl. Syn. I, 162. V. H. Trt.
144; Tab. I, fig. 32.
— — formå elongata. V. H. 1. c, fig. 33.
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Sjælland, Jylland, Læsø; formå
elongata har jeg fra S : Skarritsø !
Ferskv. Area : Eur. elongata : Eur._, As.
— microcephala Grun. Cl. Syn. I, 160. V. H. Trt. 145,
Tab. I, fig. 34.
Ikke almindelig. 26 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
— Moelleriana Grun. Cl. I, 167. A. S. Atl. Tab. IX,
figg. 71-75.
Sj: Saltbækvig ! ; to Prøver, den ene Brakv., den anden over-
vejende Ferskv. J: Frederikshavn Ld. Ferskv.
58
Gleve 1. c. Freshwater (?). Area: Eur. (ad „Wedel" Germaniæ;
DE Tom Syll., p. 369).
X (Cymbella) naviculiformis Auersv. Cl. Syn. I, 166. V. H.
Trt. 142; Tab. I, fig. 24. (C cusp. ^ naviculif.)
Ikke sjelden. 70 Prøver. Spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
— parva W.Sm. Cl. Syn. I, 172. V. H. Trt. 147; Tab. I,
fig. 39. {Cymh. cymbif. ^ parva ^W. Sm.).
Ikke sjelden. 62 Prøver. Spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— protracta sp. nova. Tab. nost. II, fig. 44.
Long. 44 1!/, Lat. \0 fi. Str. 11 in 10 ;u, apices versus
densioribus, an subtilissime transverse lineatis?
Valva lanceolata, fere symmetrica, apicibus protractis.
Raphe apices versus sinuata. Striis radiantibus raphenqve
attingentibus, media autem in parte valvæ aream suborbicu-
larem asymmetricam relinqventibus. Nodulis terminalibus in-
conspicuis.
J: Oxenvad Ld. (svømmende i et Vandhul). Ferskv.
Denne Form er sikkert en Cymbella, hvis Asymmetri
væsentligst viser sig i den lidt bugtede Raphe og i den cen-
trale Area. Stribernes Tværstribning er meget fin, men jeg
mener dog at have set den og har derfor antydet den paa
Figuren. Nærmest kommer denne Art vel Cymb. hybrida Grun.
i CL Syn. I, 166; Tab. IV, fig. 23, men den er ikke identisk
med denne.
X - prostrata Berk. Cl. I, 167. V. H. Trt. 149; Tab. I,
fig. 44. (Encyonema prost. Ralfs.)
Ikke almindelig. 29 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Over-
vejende Ferskv.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., Afr.; As., Am.
59
(Cymbella) pusilla Grun. Cl. I, 162. V. H. Trt. 143, Tab. I,
fig. 28.
Sj: Rersø E.W., Saltbækvig A. F. ; J: Vesterhavsøerne E.W.
Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— sinuata Greg. Cl. Syn. I, 170. V. H. Trt. 146; Tab.
XXV, fig. 699. {Cymh. abnormis Greg.)
Ikke almindelig. 1 1 Prøver fra Sjælland og Jylland, hovedsage-
lig i Søer.
Ferskv. Area: Eur.^ Afr., As., Aust.
— stigmaphora sp. nova. Tab. nost. II, fig. 45.
Long. 56 yM, Lat. 14 //. Str. 7—8 in 10 ;/, transverse
lineatis.
Valva cymbiformi, margine ventrali in medio inflata. Api-
cibus rotundatis. Raphe leniter arcuata, area hyalina conspi-
ceda, media in parte valvæ in aream ventralem parvam dila-
tata, cincta. Striis in apicibus deficientibus. Puncto singulo
sub nodulo centrali situato.
Sj: Vedsø W-Ld. Ferskv.
Denne Art er maaslie kun en større Form af Cymh. signata
Pant. (Pant. Balat. See. p. 22; Tab. II, fig. 23), fra hvilken
den dog afviger ved de stribefrie Apices og ved den udbuede
Bugside.
— Sturii Grun. Cl. Syn. I, 174. Grun. foss. Diat. Ost.-
Ung. 140; Tab. XXX, fig. 35.
J : Gudenaa H. U. Plankton.
Ferskv. Area: Ungarn, fossil.
— — var. undulata var. nov. Tab. nost. II, fig. 46.
Long. 236;/. Lat. 31;/. Striis dorsalibus 8 in 10//, ven-
tralibus 10 in 10//, delieate punctatis.
Valva cymbiformi, margine dorsali undulata, margine
ventrali in medio leniter inflata. Raphe arcuata, media in
valva situata, area hyalina, in aream centralem lanceolatam
dilatata, cincta. Fissuris terminalibus sicut semi-furcas efifi-
60
cientibus. Striis ventralibus mediis ita interruptes, ut areola
hyalina exsistat.
Sj: Tissø Ts. Paa Sten.
. (Cymbella) tumida Bréb. Cl. Syn. I, 176. V. H. Trt. 148;
Tab. I, fig. 42.
• Sj: Have Mølle Ts.; J: Silkeborg E. L., Trend Aa A. F.,
Viborg Sø E.L. Alt Ferskv.
Ferskv. og svagt Brakv. Area : Ubiqvist, Arkt.
X _ turgida Greg. Cl. Syn. I, 168. V. H. Trt. 149;
Tab. I, fig. 45. {Encyon. turg. (Greg.) Grun.)
J: Madum Sø A. F., Ranum Jp.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— xveutricosa Kiitz. Cl. Syn. I, 168. V. H. Trt. 150;
Tab. I, fig. 46 {Encyon. cæspit. Kiitz.). fig. 47 {Ene. cæsp. var.
Auerswaldii), fig. 49 {Ene. ventric. Kiitz.).
var. ovata Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 48. {Ene.
cæsp. var. lata H. V. H.)
Temmelig almindelig. 126 Prøver, spredt i Landet.
var. ovata : J : Ranum Jp. Loll : Lungholm A. F.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. ovata : Eur.
Heiberg har i Consp. crit. Diat. dan. p. 110 en „Cymbella
Encyonema Heib." hvorunder han indbefatter Cymbella pro-
strata og Cymbella ventricosa.
Gomphonema.
Agardh 1824. Cl. Syn. I, 178.
Skallen mer eller mindre langstrakt, kølledannet, usym-
metrisk med Hensyn til Transapicalaxen. Transapicale svagt
radierende eller parallele Striber eller Punkt-Rækker. Gellen
kiledannet.
61
1. Skallen med et mediant, unilateralt Punkt. 2.
— uden — — — 12.
2. De midterste Striber skiftevis lange og korte. G. constrictum.
— — ikke — — 3.
3. Central Area udvidet i transapical Retning. 4.
— lille, afrundet eller utydelig. 8.
4. Central Area udvidet kun til den ene Side. 5.
— — — til begge Sider. 6.
5. Skallens øverste Apex apiculat. G. Augur.
— — rostra-truncat. G. angustatum.
— — fladt-hoveddannet. G. subtile.
6. Central Area smal. G. gracile og G. tenellum.
— bred. 7.
7. Striberne grovt punkterede. G. semiapertum.
— utydeligt — G. intricatum.
8. Skallen noget indsnøret mellem Midten og øvre Apex. 9.
— ikke — — — — 10.
9. Øvre Apex afrundet. G. subclavatum Mustela.
— trekantet eller fladt-capitat med en kort Spids.
G. acuminatum.
10. Striberne grovt punkterede. G. lanceolatum insigne.
— fint — 11.
11. Lancet-kølle-dannet med mer eller mindre rostrate Apices.
G. parvulum.
KøUedannet. Øvre Apex ikke rostrat. G. subclavatum.
12. ApicalArea tydelig, central Area lille og rund. G. kamtschaticum.
— utydelig. 13.
1 3. Central Area tydelig, gaaende i transapical Retning. De midterste
Striber buede. G. oUvaceum.
— utydelig, Striberne parallele. 14.
14. Nederste Apex fladt-hoveddannet. G.platypus.
— ikke — G. exiguum.
X Gomphonema acaminatnm Ehr. Cl. Syn. I, 184. V^. H.
Trt. 270; Tab. VII, figg. 299 & 300.
var. Brébissonii Kiitz. V. H. Syn. Tab. XXIII,
figg. 23 & 24.
6S
(Oomphonema acaminatam) var. Clavus Bréb. V. H. Syn.
1. c, fig. 20.
elongatum W. Sm. V. H. Syn. 1. c, fig. 21 {G.acum.
intermedia Grun.) og 22.
trigonocephalum Ehr. V. H. Syn. 1. c, fig. 18.
Temmelig almindelig. 114 Prøver. Spredt i Landet.
var. Bréhissonii : F: Hestehave (Svendborg) P. M. P. ; J:
Marselisborg !
var. Clavus: Sj: Havemølle Ts., Tissø Ts.
var, elongatum: Sj: Pedersborg Sø W-Ld., Tissø Ts.
var. trigonocephalum: J: Blegsø E.W., Hald Sø E.L., Ville-
strup Aa A. F.
Fersk. Area: Hovedarten: Eur., Afr,, As., Am., Arkt.
var. elongatum : Eur., for de øvrige Varianter har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
Som Hovedart har jeg opstillet den Form af G. acuminatum,
som Gleve 1. c. benævner formå coronata, og hvortil han hen-
fører Van Heurgk's to ovenciterede Figurer. Van Heurck 1. c.
henfører sin Fig. 299 til G. acuminatum og fig. 300 til var.
coronata.
— angustatum Kiitz. Cl. Syn. I, 181. V. H. Trt. 273;
Tab. VII, fig. 314.
var. æqvale Greg. V. H. Syn. XXV, fig. 3.
var. ohtusatum Kiitz. V. H. Syn. Tab. XXIV, fig. 45.
— — var. productum Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 52—55.
var. Sarcophagus Greg. V. H. Trt. 274. Tab. XXIX,
fig. 813. {Gomph. Sarcoph.)
Ikke sjelden. 78 Prøver. Spredt i Landet.
var. æqvale : J : Havstrup F. K.
var. ohtusatum: Sj: Krabbesholm !, Alindelille K. Rsv. ;
J: Hornsyld Ld.
var. productum'. Almindelig, 129 Prøver.
var. Sarcophagus: 9 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antdrkt.
var. productum: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
var. æqvale, ohtusatum og Sacrophagus: Eur.
63
X (Gomphonema) Augur Ehr. GL Syn. I, 185. V. H. Trt.
271 ; Tab. VII, fig. 301.
Ikke almindelig. 9 Prøver spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
X — constrictum Ehr. d. Syn. I, 186. V. H. Trt. 270;
Tab. VII, fig. 296.
var. capitatum Ehr. V. H. Trt. 1. c, fig. 297.
formå curta. V. H. Trt. 1. c, fig. 298.
Almindelig. 153 Prøver. Spredt i Landet.
var. capitatum: 11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland,
formå curta: 12 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Lolland,
Bornholm.
Ferskv. Area : Hovedarten : Ubiqvist, Arkt.
var. capitatum : Ubiqvist. Om formå curta har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
X exiguum Kiitz. Cl. Syn. I, 188. Heib. consp. Diat. dan.
96; Tab. V, fig. 18. {G. hyalinum.) V. H. Trt. 275; Tab. VII,
fig. 317 og 318. {G. exig. minutissimum H. V. H.)
Sj: Billesborg Strand !, Holbæk J.P., Skodsborg!; F: Hofmans-
gave i 6 Prøver Rsb. ; J: Fanø E. W. Almindelig i en af Prøverne
fra Hofmansgave og i Prøven fra Skodsborg. Vistnok ikke sjelden
ved vore Kyster, men denne lille hyaline Form er let at overse.
Saltv. Area: Eur., As,, Arkt.
— gracile Ehr. var. nayiculacenm V^. Sin. Cl. Syn. 1, 183.
V.H. TrL 272; Tab. VII, fig. 309. {G. gracile Ehr.)
var. auritum Al. Br. V.H. Trt. Le, fig. 311.
var. dichotomum W.Sm. V.H. Trt. 1. c, fig. 310.
Ikke sjelden. 37 Prøver, spredt i Landet.
var. auritum : F : Kristiansminde P . M. P. ; J : Raabjerg
Mile E.W.
var. dichotomum : Sj : Krabbesholm ! ; J : Fredericia P. KL,
Ranum Jp.
Ferskv. Area: var. naviculaceum : Eur., Afr., As., Aust.
var. auritum: Eur., Afr., Am., Arkt.
var. dichotomum: Ubiqvist.
64
(Gymphonema) iutricatnm Kiitz. Cl. Syn. I, 181. V. H.
Trt. 273; Tab. VII, fig. 313.
X — — var. dichotomum Kiitz. V. H. Syn. Tab. XXIV,
^^^. 30-31.
— — pumilum Grun, V. H, Syn. 1. c, figg. 35 — 36.
Vihrio Ehr. V. H. Trt. Tab. XXIX, fig. 812.
Ikke sjelden. 34 Prøver. Spredt i Landet.
var. dichotomum : Sj : Østre Anlæg (Kjøbenhavn) ! ; J : Mar-
selisborg !, Ranum Jp.
var. pnmilum: Sj: Borup Ts., Forlev Ts.. Magle Sø A. F.
var. Vihrio: Sj: Krabbesholm !, Tjustrup W-Ld. ; J: Blegsø
E.W., Kaas Ld., Velling E.W.
Ferskv. Area: Hovedarten: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. dichotomum'. Eur., Afr., Aust.
var. pumila: Eur.
var. Vibrio: Eur., Afr., As.
— — lanceolatam Ehr. var. insigne Greg. Cl. Syn. I,
183. V. H. Syn. Tab. XXIV, figg. 39—41. {G. insigne Greg.)
Ikke almindelig. 11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area : Qbiqvist.
kamtschaticum Grun. var.? califomicnm Grun. Cl.
Syn. I, 189. V. H. Syn. Tab. XXV, fig. 28. Tab. nostra II,
fig. 47.
Long. 31;/, Lat. 3,4//. Str. 16—17 in 10;/.
Valva elongate-clavæformi, apicibus rotundatis. Raphe
area hyalina angusta, media in valva in aream centralem orbi-
cularem dilatata, cincta.
Sj: Holbækfjord! Kun et Exemplar.
Saltv. Area: Set. Francisco.
Denne lille Gomphonema er sikkert identisk med G. kamt.
calif., fra hvilken den kun afviger ved at være noget utydeligere
kølledannet.
X olivaceum Lyngb. Cl. Syn. I, 187. V. H. Trt. 274;
Tab. VII, fig. 315a&b og 316. {G. oliv. var. vulgaris Grun.)
65
(Oomphonema olivacenm) var. calcareum Cl. V. H. Syn.
Tab. XXV, fig. 23.
Temmelig almindelig. 117 Prøver. Findes baade i Fersk- og
Brakvand.
var. calcareum: Sj: Botanisk Have E. W., mellem Mørkøv
og Jyderup Ts., Susaa Ts. ; F: Hofmansgave Rsb.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Af., As., Am., Arkt.
var. calcareum'. Eur.
— parvulum Kutz. Cl. Syn. I, 180. V. H. Trt. 272 ,
Tab. VII, fig. 306.
— — var. exilissimum Grun. V. H. Syn. Tab. XXV, fig. 12.
var. micropus Kiitz. V. H. Trt. 373; Tab. VII,
fig. 312. {G. microp. Kutz.)
Ikke sjelden. 74 Prøver. Spredt i Landet.
var. micropus: 29 Prøver.
var. exilissimum : Sj : Krabbesholm !
Ferskv. Area: Hovedart! Ubiqvist, Arkt.
var. micropus: Eur., Afr., As., Am.
var. exilissimum: Eur., Afr.
— platypus sp. nov. Tab. nostr. II, fig. 49.
Long. 20^, Lat. 2,7;«. Str. 20 in 10//.
Valva clavata, apice superiore rotundata, apice inferiore
complanata. Striis raphen fere attingentibus, subparalleiis.
Punctum unilaterale perspicere non potui.
Fundet i 3 Prøver fra Bornholm E. W., nemlig : Ved Lyseklippen,
Alger. Drivende i Havet ved Lyseklippen og Vaade Ovn; Overtræk
paa Klipperne inde i Ovnen. Talrigst i den første af disse. Denne
lille, men karakteristiske, Gomphonema, er sikkert ny.
— semiapertum Grun. Cl. Syn. I, 182. A. S. Atl. Tab.
GCXXXIV, fig. 40. {G. tergestinum Grun.)
Sj: Tuen Sø K.Rsv.
Ferskv. Area: Eur., Am.
Jeg er enig med H. Reichelt (A. Sch. 1. c. Texten til
fig. 41 — 43) i at henføre den foreliggende Form til G. semi-
apertum og ikke til G. tergestinum.
6
66
(Oomphonema) snbclavatnm Grun. Cl. Syn. 1, 188. V. H.
Trt. 272; Tab. VII, fig. 304. {Gomph. monta^um Schum. var.
subclavatum Grun.)
— — var. montanum Schum, V. H. Trt. 1. c, fig. 303.
{G. montanum Schum.)
var. Mustela Ehr. V. H. Syn. Tab. XXIV, figg. 4-6.
Ikke sjelden. 77 Prøver. Spredt i Landet.
var. montanum: J: Havstrup F. K., Gudenaa H. U,
var. Mustela : 1 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. montanum: Eur., Afr., Am.
var. Mustela: Eur., Afr., As.
— subtile Ehr. Cl. Syn. 1, 182. V.H. Trt. 271 ; Tab. XXIX,
fig. 811.
J: Almind Sø E.L., Velling Sø E.W.; Bomholm Rø E.V^.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Antarkt.
X — tenellum Kiitz. V. H. Syn. Tab. XXIV, figg. 22—25.
Sj : Krabbesholm ! ; J : Viborg Sø E. L.
Ferskv. Area: Eur., Am., Antarkt.
G. tenellum staar G. gracile meget nær og bør maaske
opfattes som en Variant af denne.
Trachyneis.
Gleve 1894. Cl. Syn. I, P. 190.
Skallen mer eller mindre langstrakt, hyppig skulpteret
noget usymmetrisk med Hensyn til Apicalaxen. Den er dannet
af tre Lag, af hvilke det inderste er forsynet med grove Punkter ;
Mellemlaget er udstyret med stærke transapicale, bølgede
Ribber, der ere indbyrdes forbundne ved Bølgetoppene, saa-
ledes at der fremkommer en Mængde Smaagruber, som ved
svagere Forstørrelse giver Skallen en vis Lighed med en Rasp.
Yderlaget er forsynet med meget fine Punkter, ordnede i api-
67
cale (undertiden svagt skraatstillede) Linier, som ere vanske-
lige at se. Cellen mer eller mindre indsnøret i Midten.
Skallen lineær. Raphes apicale Ender drejede til samme Side.
T. Clepsydra scotica.
— lineær-lancetdannet. Raphes apicale Ender ikke drejede til
samme Side. T. aspera.
Trachyneis aspera (Ehr.) Cl. Cl. Syn. I, 191.
var. genuina Cl. V. H. Trt. 205; Tab. IV, fig. 165.
[Navicula aspera Ehr.)
vsir. intermedia Grun. A.S. Atl. Tab.XLVIII, fig. 14.
{Nav. asp. interm.)
X var. pulchella W. Sm. A. S. Atl. 1. c. figg. 12, 13.
{uden Navn.)
— — vulgaris Cl. A. S. Atl. 1. c, figg. 2— 6. {Navicula
aspera Ehr.)
var. genuina : Ikke almindelig, 1 1 Prøver fra Kysterne af Sjæl-
land, Fyn, Jylland.
var. intermedia : Sj : Frederikssund !
var. pulchella: Sj: Frederikssund Pf,, Frederiksværk Pf.,
Saltbækvig!; J: Nykøbing Ts., Veile Pf.; Langel: Lohals Ptz.
var. vulgaris : Sj : Holbæk ! ; J : Astrup E. W.
Saltv. Area : var. genuina : Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. intermedia: Eur., Am., Arkt.
var. pulchella: Eur., Austr., Arkt.
var. vulgaris: Ubiqvist, Arkt.
— Clepsydra Donk. var. scotica A. Sch. Cl. Syn. I, 193.
A.S. Atl. Tab. XLVIII, figg. 9-11.
J: Fanø E.W.
Saltv. Area: Eur., As., Antarkt.
Naviculæ minusculæ.
CI. 1895. Cl. Syn. II, P. 3.
Skallen bredt lancetdannet til elliptisk, lille (ikke over 21).
Apical og transapical Area utydelige. Striberne radierende,
meget fine eller utydelige.
5*
68
1. Striberne synlige. 2.
— ikke synlige, Raphe tydelig. N. pelliculosa.
2. Striber forholdsvis vidtstaaende. 17. iV". lucidula.
— mindst 25. 3.
3. Skallen elliptisk, Striber stærkt radierende, N. Atomus.
— ikke — , — omtrent parallele. 4.
4. Skallen bredt lancetdannet, Apices subrostrate. iV. bahusiensis.
— elliptisk-lancetdannet, — butte. N. tninuscula.
Navicula Atomus Nægeli. GI. Syn. II, 4. V. H. Trt. 227;
Tab. V, fig. 231.
Sj: Bjergsted Ts., Sorø Sø W-Ld., Tjustrup Sø W-Ld.; J:
Baggesvogn Seid.
Ferskv. Area : Eur., As., Aust.
— bahusiensis Grun. Cl. Syn. II, 4. V. H. Trt. 228;
Tab. XXVII, fig. 778.
Sj: Roskilde Fjord!; J: Fanø E.W., Kaas Ld.
Saltv. Area: Eur., As., Arkt.
— lucidula Grun. Cl. Syn. II, 4. V. H. Syn. Tab. XIV, fig. 40.
J: Almind Sø E.L.
Ferskv. Area: Eur., As.
— minuscula Grun. Cl. Syn. 11,4. V. H. Trt. 228 ; Tab.
XXVII, fig. 777.
Sj : Græse Aa ! ; J : Horsens Ld.
Ferskv. Area: Eur., As., Arkt.
— pelliculosa (Bréb.) Hilse. Cl. Syn. II, 3. V. H. Syn.
Tab. XIV, fig. 32.
Sj: Fure Sø Ostf. J: Lundum Ld.
Ferskv. Area; Eur.
Anomoeoneis.
Pfitzer 1871. Cl. Syn. II, P. 5.
Skallen i Regelen lancetdannet. Striberne sammensatte af
Punkter, der danne apicale, bølgede eller skraatstillede Rækker.
69
1. Skallen rostrat-capitat. 2.
— ikke — 4.
2. Større Former, L. : 40—80. 3.
Mindre — L. : 20—30. A. exilis.
3. Central Area usymmetrisk i transapical Retning. A . sphærophora.
— — udvidet til to halvmaanedannede laterale Areæ.
A. sculpta.
4. Skallen lineær, let dobbelt-indbugtet. A. zellensis.
— ikke — , ikke — — 5.
5. Skallen rhombisk-lancetdannet. Apices spidse. A. serians.
Apices mer eller mindre butte. 6.
6. Skallen rhombisk. A. hrachysira.
— smalt-lancetdannet. A. intermedia.
Anomoeoneis brachysira (Ehr.) Cl. Cl. Syn. II, 7. V. H.
Syn. ; Tab. XII, fig. 8 — 9. (Navicul. serians minor & minima.)
J: Blegsø E.W., Borris E.W., Struer A.F., Ulfborg E.W.,
Vrads E. W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
— exilis (Kiitz.) Grim. Cl. Syn. II, 8. V. H. Trt. 217;
Tab. IV, fig. 198. {Navicula exil.)
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Bornholm.
Alt Ferskvand.
var. gomphonemacea : Sj : Farum K. Rd. (Tørvegrav).
Ferskv. (For Hovedarten siger dog Cleve 1. c. : „frequently
slightly brackish water".)
Area: baade for Hovedart og Variant: Eur.
— serians (Bréb.) Cl. Cl. Syn. II, 7. V. H. Trt. 217;
Tab. IV, fig. 196. {Navicula ser.)
J: Struer A.F., Oxbøl E.W., Læsø Ostf.
Area : Ubiqvist, Arkt.
Anomoeoneis serians, brachysira og exilis mener jeg van-
skelig kunne holdes ude fra hinanden som selvstændige Arter,
i det de to sidstnævnte sikkert maa opfattes som Varianter
af A. serians.
70
Hele denne Gruppe : Anomoeoneis serians^ Formkreds fore-
kommer her i Landet hovedsagelig i Jylland og i enkelte af
Prøverne, f. Ex. i dem fra Borris, Struer og Oxbøl, i Mængde.
A. exilis findes dog ogsaa i flere Prøver fra Syd-Fyn.
(Anomoeoneis) sculpta (Ehr.) Cl. Cl. Syn. II, 6. V.H. Trt,
216; Tab. IV, fig. 194. {Nav. sculpta.)
Ikke almindelig. 19 Prøver, nBvnlig fra vore Kyster og Fjorde,
dog undertiden længere ind i Landet som f. Ex. Sj. : Knabstrup ! ;
J: Sunds Sø E.W.
Ferskv. og Brakv. Area: Ubiqvist.
— spliærophora (Kiitz.) GI. Cl. Syn. II, 6. V.H. TrL216;
Tab. IV, fig. 195. {ISav. sphæroph.)
Ikke sjelden. 45 Prøver, spredt i Landet, baade i Ferskv. og
Brakv. Formen „biceps", som jeg mener ikke bør opretholdes som
Variant, har jeg fra S: Frederikshøj!, Knabstrup! J: Ferring E. W.,
Hirshals E.W., Marselisborg!
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Ubiqvist.
— zellensis (Grun.) GI. GI. Syn. II, 7. V. H. Syn. Tab.
XII, fig. 14. {Nav. zell.)
J: Struer A.F., Raabjerg Mile E.W.
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
Denne Art hører sikkert ogsaa til A. serians' Formkreds
(cnfr. Gleve 1. c).
— intermedia sp. nov. Tab. nost, II, fig, 48.
Long. 31//, Lat. 5,5//. Striis inconspicuis.
Valva anguste-lanceolata, apicibus rotundatis. Raphe area
hyalina, media in parte valvæ in aream rotundatam dilatata,
cincta. Structura valvæ sicut scabrosa, prope aream hyalinam
per totam valvam elevationem efficiente.
J: Utofte Bs. Ferskv.
Denne lille Art er rimeligvis en Mellemform mellem Ano-
moeoneis exilis (V. H. Syn. Tab, XII, fig. 12) og A. zellensis
(V. H. Syn. 1. c. fig. 14). Ved stærk Forstørrelse mener jeg at
71
have set en Struktur paa Skallen som hos Navicula difficilis
Grun. (V. H. Syn. Tab. XII, fig. 17), men dog ikke saa tydelig,
at jeg har turdet afbilde den. ^
Naviculæ heterostichæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, P. 8.
Skallen mer eller mindre elliptisk. Apical Area smal,
transapical Area i Regelen tydelig. Striberne tætstillede, i
Midten skiftevis lange og korte, mod Apices radierende, fint
men i Regelen tydeligt punkterede. Punkterne dannende bøl-
gede apicale Linier. Her i Landet kun én Art fundet.
Navicula cocconeiformis Greg. Cl. Syn. II, 9. V. H. Trt.
238 ; Tab. XXVII, fig. 779.
J: Almind Sø E.L., Oxbøl E.W., RaabjergMile E.W., Skagen
E. W.
Ferskv. Eur., As., Arkt. (Ifølge Cleve 1. c: ^Especially in
arctic or alpine regions^.)
Naviculæ lineolatæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, P. 10.
Skallen langstrakt, sjeldent indsnøret. S-dannet eller usym-
metrisk. Apical Area i Regelen utydelig eller smal. Trans-
apical Area kan være baade lille og stor. Striberne radierende
eller parallele, fint tværstribede. Tværstribningen altid tættere
end selve Striberne.
1. Striberne tydeligt radierende. 2.
— parallele. 31. (eller meget svagt radierende. Cnfr.
Nav. (Schiz.) molle.)
2. Terminale Striber parallele eller convergerende. 3.
— — radierende. 25.
3. Terminale Striber knæbøjede. N. ohlonga.
— — ikke knæbøjede. 4.
72
4. Striberne krydsede af apicale, bølgede, blanke Linier. 12.
— ikke — — — — — 5.
5. Midterste Striber skiftevis lange og korte. 6.
— - ikke . — - 13.
6. Apices rostrat-capitate eller capitate. 7.
— ikke - — - 8.
7. Apices rostrat-capitate. Striber 14 — 16. N. Salinarum.
— tydeligt capitate. Striber 20. N. Decussis.
8. Striber c. 20. 9.
— c. 10. 10.
9. Bredt lancetdannet. N. bottnica.
Lineær-lancetdannet. N. cincta var.
10. Terminale Striber parallele. 11.
— — convergerende. N. peregrina.
1 1 . Striberne grovt tværstribede. N. Reinhardtii.
— fint — N. digito-radiata.
12. Central Area rund. N. maculosa.
— — et tydeligt transapicalt Fascia. N. Tuscula.
13. Længde: 15-40. 14.
— over 40. 19.
14. Midterste Striber stærkere markerede. N. cincta.
- - ikke - - 15.
15. Terminale Striber stærkere markerede. N. hungarica.
— — ikke — — 16.
16. Lineær. Apices apiculate. N. cancellata suhapiculata.
— — ikke - 17.
17. Rhombisk lancetdannet med spidse Apices. N. costulata.
Ikke - - 18.
18. Central Area lille, Striber: 16 — 18. N. cryptocephala.
Ingen Central Area, — 10—13. N. ammophila.
19. Apices fremdragne. 22. ,
— ikke — 20.
20. Striberne grovt tværstribede. Central Area stor, næsten rund.
N. vulpina.
— fint - 21.
73
21 . Striberne svagt radierende i Midten, ved Apices parallele. 5^2 — 9.
N. cancellata.
— stærkt — — , — convergerende.
11 — 12. iV. radiosa.
Apices spidse. N. gottlandica.
— ikke - 23.
23. Apices but-rostrate. 24.
— næsten capitate. N. rhyncocephala.
24. Skallen lancetdannet. Central Area rund. N. viridula.
— lineær. — — udvidet i transapical Ret-
ning. N. cincta linearts.
25. Midterste Striber skiftevis lange og korte. 26.
- — ikke - - - 27.
26. Skallen med to Punkter paa den ene Side af Centralnodus.
N. dementis.
— uden — — — — — —
N. Gastrum.
27. Apices rostrate elter rostrat-capitate. 28.
— ikke — — — 30.
28. Skallen elliptisk, central Area lille. N. anglica.
— lineær eller lineær-elliptisk. 29.
29. Transapical Area tydelig. Længde: 25 — 40. N. dicephala.
Ingen transapical Area. Striberne i Midten næsten parallele.
Længde: 12. N. perexigua.
30. Skallen elliptisk-lancetdannet. Apices but-rostrate. Central Area
uregelmæssig. Striber: 6 — 9. N. Placentula.
— lancetdannet. Apices ikke but-rostrate. Central Area
rund. Striber 12 — 16. N. lanceolata.
31. Striberne krydsede af en apical Area. N. finmarchica.
- ikke - 32.
32. Apices capitate, drejede til modsatte Sider. N. Rosenhergii.
— ikke — , ikke — — — 33.
33. Skallen elliptisk. N. (Schiz.) tenue.
- ikke — 34.
34. Stribernes Tværstriber dannende Længdestriber. 35.
_ _ ikke - - 37.
74
35. Striberne meget svagt radierende. N. (Schiz.) molle.
— — — parallele. 36.
36. Transapical Area meget lille. Længde: 20 — 30.
N. (Schiz.) Bryopsis.
Ingen transapical Area. Længde: 30 — 70.
N. (Schiz.) ramosissima og nebulosa.
37. Skallen bred lancetdannet, 2^2 Gange saa lang som bred.
Transapical Area smal. N. Tuscula Strosei.
— smal, næsten lineær. Ingen transapical Area. 38.
38. Skallen langstrakt, smal lancetdannet. 10 Gange saa lang som
bred. Apices spidse. N. directa.
— næsten lineær, 5 Gange saa lang som bred. Apices
butte. N. gracilis.
Navicula ammophila Grun. Cl. Syn. II, 29. V.H. Trt.
183; Tab. XXV, fig. 172. (Nav. cancellata Donk. war.ammoph.)
J: Fanø E.W. (Sand og Sandalger).
Brakv. og Saltv. Area: Eur.
— anglica Ralfs. Cl. Syn. II, 22. V.H. Trt. 187; Tab.
III, fig. 136.
var. subsalsa Grun. V. H. Trt. 1. c. fig. 137. (Nav. angl.
var. subsalina Grun.)
Ikke almindelig. 22 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Over-
vejende Ferskv.
var. subsalsa: Sj: Hummelore A.F. Ferskvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As. Am.
— bottnica Grun. Cl. Syn. II, 20. V. H. Syn. Tab. VII,
fig. 33.
Sj: Vellerup Vig !, Strandmøllen !; J: Hirshals Ld. ; Bornh:
Hammershus E. W., Vaade Ovn E.W.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt.
I to Prøver fra Hammershus findes Nav. bottnica forholds-
vis lang og smal, nemlig Long. 68«, Lat. 10/^, medens Dimen-
sionerne for den typiske Nav. bottn. er Long. 40—65 //, Lat.
10—13^.
75
(Navicula) caiicellata Donk. Cl. Syn. II, 30. V. H. Trt.
183; Tab. III, fig. 128. A. Sch. N. S. D. Tab. II, fig. 36—37.
var. suhapiculata Grun. A. Sch. N. S. D. Tab. II, fig. 22.
Sj: Rersø E.W.; J: Frederikshavn K.Rsv., Skagen E.W.,
Vesterhavsøerne E.W., Thurø A. F.
var. suhapiculata: J: Raabjerg Mile E. W., Vesterhavsøerne
E. W.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. suhapiculata : Eur., Arkt.
— cincta Ehr. Cl. Syn. II, 16. V. H. Trt. 178; Tab. III,
flg. 105. {1ste Figur).
var. angusta Grun. V. H. Syn. Tab. VII, fig. 17.
(Nav. Cari angusta.)
— — var. Cari Ehr. V. H. Syn. 1. c, fig. 11. {Nav. Cari.)
Heuflerii Grun. V. H. Trt. Tab. III, fig. 106.
var. leptocephala Bréb. V. H. Trt. 1. c, fig 107.
Ikke sjelden. 58 Prøver, spredt i Landnt. Baade Ferskv og Brakv.
var. angusta: J: Fanø E.W^. Ferskvand,
var. Cari: Sj: Borup Ts. Ferskvand,
var. Heuflerii: 8 Prøver fra Sjælland, Jylland, Bornholm.
Baade Ferskv. og Brakv.
var. leptocephala Sj : Refsnæs K. Rsv. (Mosehul. Ferskvand.)
Hovedarten og var. Heufl. : Ferskv. og Brakv., de øvrige Varianter:
Ferskv.
Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
var. angusta : Eur., As., Am., Aust.
var. Cari: Eur., Aust.
var. Heuflerii: Eur., Am.
var. leptocephala : Eur.
De Figurer, jeg ovenfor har citeret til Nav. cincta med
Varianter, vise alle en mer eller mindre udviklet central Area,
fremkommet ved at de midterste Striber paa hver Side ere
afkortede i forskjellig Grad. Paa Afbildningerne i V. H.'s Trt.
Tab. III, fig. 105 {2den Figur) og i Perag. Diat, mar. d. Fr.
Tab. XII, fig. 31 ere derimod de midterste Striber vekslende
lange og korte som hos Nav. digito-radiata Greg. Former
76
med et saadant bygget Gentralparti har jeg i 17 Prøver fra
Sjælland, Jylland og Langeland, altid fra sandet Strandbred.
Maaske burde de henføres under Nav. digit.-rad. var. Cyprinus
som „formå minuta'^.
(Navicnla cincta) var. liuearis var. nova. Tab. nostr. II,
fig. 52.
Long. 43 — 53;/, Lat. 5—6//. Str. 11 in \0 p., delicatissime
transverse lineatis.
Valva lineari, apices versus attenuata, apicibus rotundatis.
Raphe area hyalina angusta cincta. Striis radiantibus, apices
versus convergentibus, media in parte valvæ abbreviatis —
interdum plane deficientibus — aream transapicalem efficien-
tibus.
J: Utofte Bs. (Grøft). Ferskv.
Det er med nogen Tvivl, at jeg henfører denne Form
under N. cincta. Maaske burde den have sin Plads under
Nav. gracilis Ehr., men de ude ved Apices meget tydeligt
konvergerende Striber pege nærmest kenad N. cincta, specielt
mod N. cincta var. angusta,
— Clementis Grun. Cl. Syn. II, 24. Grun. Foss. Diat.
Ost.-Ung. 144; Tab. XXX, fig. 52.
J : Bjørnsholm Strand Jp. (i to Prøver, som indeholde Saltvands-
former, blandede med utvivlsomme Ferskvandsformer).
Ferskv. Area: Eur.
— costnlata Grun. Cl. Syn. II, 16. V. H. Trt. 182;
Tab. III, fig. 126.
J: Almind Sø W-Ld., Sneptrup D. Br.; Bornh: Ekkodal O. P.
Alt Ferskv.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., As., Arkt.
X— cryptocephala Kutz. Cl. Syn. 11,14. V.H. Trt. 180;
Tab. III, fig. 122.
var. exilis Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 124.
77
(Navicula cryptocephala) var. pumila Grun, V. H. Syn.
Tab. VIII, fig. 11. {Nav. crypt. var. Lancettula.)
veneta Kiitz. V. H. Trt. Tab. III, fig. 123.
Temmelig almindelig. 138 Prøver. Overvejende Ferskv.
var. exilis: 9 Prøver fra Sjælland, Jylland, Bornholm,
var. pumila: Sj: Kaltredgaard !, Lejre Aa!; J: Manø E. W.,
Ranum Jp.
var. veneta: Sj: Dam ved Lammefjord A. F. Udenpaa en Urte-
potte i mit Hjem !
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. exilis: Eur., As.
var. pumila; Eur., As.
var. veneta: Eur., Arkt.
— Decnssis sp. nova. Tab. nost. II, fig. 50,
Long. 16—22;/, Lat. 6— 7 ;«. Str. 16—20 in 10;/, trans-
verse lineatis.
Valva elliptica, apicibus capitatis. Raphe directa, area
hyalina angusta, media in parte valvæ in aream transversam
dilatata, cincta. Striis radiantibus, in apicibus convergentibus,
mediis tribus longitudine diversa itaqve inter se remotis, ut
amplificatione mediocre figura decussis existat. Nodulis ter-
minalibus sumniis in apicibus situatis.
Sj: Fure Sø Ostf. (Koldt Kildevælds (Bækudløb) Udløb, nær
Fiskebæk). Ferskv.
Denne Art med det ved svagere Forstørrelse meget karak-
teristiske liggende Kors er sikkert ny og maaske beslægtet
med Nav. Salinarum Grun.
X— dicephala (Ehr.?) W.Sm. CL Syn. II, 21. V. H. Trt.
188; Tab. III, fig. 138.
Ikke sjelden. 48 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur.^ Afr., As., Am., Arkt.
— digito-radiata Greg. Cl. Syn. II, 20. V. H. Trt. 184,
Tab. III, fig. 130.
var. Cyprinus W. Sm. V. H. Trt. 1. c, fig. 131.
78
Ikke sjelden, 56 Prøver, spredt ved vore Kyster. I Ferskv. i
en Prøve fra Gudenaa F. K,
var, Cyprinus : 20 Prøver, ligeledes spredt.
Brakv. og Saltv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. Cyprinus'. Eur.
(Navicula) directa W.Sm. var. genuina Gi. Cl. Syn. II, 27.
V.H. Trt. 189; Tab. XXV, fig. 72^.
suhtilis Greg. V. H. Trt. 1. c, fig. 723.
Sj: Vellerup Vig!; J: Fanø E.W.
var. suhtilis : Sj : Holbækfjord !
Saltv. Area: var. genuina: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
var. subtilis'. Eur., Arkt.
X — finmarchica Cl. & Grun. GI. Syn. II, 28. GI. & Griin.
Arkt. Diat. 47; Tab. III, fig. 63. {Stauroneis finm.)
Sj: Holbækfjord J.P., Vellerup Vig I
Saltv. Area: Eur., Arkt.
— Gastram Ehr. GL Syn. II, 22. V.H. Trt. 186; Tab. III,
fig. 134. {de to første Figurer).
— var. exigua Greg. V. H. Trt. 1. c, fig. 134 {den tredje
Figur).
Ikke almindelig. 25 Prøver, spredt i Landet. Overvejende Ferskv.
var. exigua: 31 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Ferskv. og
Brakv.
Ferskv. og Brakv. (for Hovedarten svagt Brakv.). Area : Hoved-
art: Ubiqvist, Arkt.
var. exigua: Eur., Austr.
— gotlandica Grun. GI. Syn. II, 14. V.H. Syn. Tab. VIII,
fig. 8.
Sj : Roskilde Havn !
Svagt Brakv. Area: Eur., Austr.
— gracilis Ehr. Gi. Syn. II, 17. V. H. Trt. 179 ; Tab.
III, fig. 109.
schizonemoides V. H. V.H. Trt. 1. c, fig. 110.
79
Sj: Boserup Ts.. Botanisk Have!, Frederikslund Ts. ; J: Fanø
E.W., Raabjerg Mile E.W.
var. schizonemoidea : Spredt ;i Landet og ikke sjelden. 57 Prøver.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. schizonemoides : Eur.
(Navicula) hungarica Grun. Cl. Syn. II, 16. Grun. Foss.
Diat. Ost.-Ung. 156; Tab. XXX, fig.42.
X wai: capitata Ehr. V.H. Trt. 182; Tab. III, fig.127.
{Nav. hmnilis Donk.)
— — var. liinehurgensis Grun. Grun. Foss. Diat. Ost.-
Ung. Tab. XXX, figg. 43—44.
Ikke sjelden. 41 Prøver, spredt i Landet, baade i Ferskv. og
i Brakv.
var. capitata : hyppigere end Hovedarten, 65 Prøver, spredt i
Landet, overvejende Ferskv.
var. liinehurgensis : Sj : Køge ! ; F : Nyborg E. F. B. ; J : Fanø
E.W., Trend A.F.
Fersk, og svagt Brakv. Area: Hovedarten: Eur., As., Am., Arkt.
var. capitata: Eur., As., Arkt.
var. lUneburgensis : Eur., As.
— — linearis var. nova. Tab. nost. II, fig. 53.
Long. 32 fi, Lal. 7 ^. Str. 7—8 in 10 ^, delicatissime
transverse lineatis.
Valva lineari, apicibus obtuse-rotundatis. Raphe area
hyalina lata cincta. Striis parallelis, extremis duabus ceteris
distinctioribus.
J: Skagen E.W. (Sandovertræk). Brakv.
— — var. lanceolata var. nova. Tab. nost. II, fig. 54.
Long. 20— 28;^, Lat. 7—8;/. Str. 11 in 10;/, transverse
lineatis.
•Valve lanceolata, apicibus protractis. Raphe are hyalina
conspicua cincta. Striis radiantibus, stria media utraqve in
parte valvæ ab proximis duabus remota. Nodulis terminalibus
paululum lateraliter dilatatis.
80
Bornh : Hammershus E. W. (Brune Overtræk paa Vand ved Strand
mellem Klipper). Prøven indeholder overvejende Ferskvandsformer,
dog med Saltvandsarter iblandet.
En elegant bygget Form af Nav. hung. lilnehurgensis har
jeg aftegnet paa Tab. II, fig. 55. Den har Dimensionerne :
Long. 29/^, Lat. 6// og i Midten 5 Str. paa 10/z, længere ude
tættere. Jeg har ikke kunnet se nogen Tværstribning paa
Striberne.
J: Trend Aa A.F. Ferskv.
(Navicula) lanceolata (Ag.) Kiitz. Cl. Syn. II, 21. V. H.
Trt. 186; Tab. III, fig. 139.
var. Cymhula Donk. V. H. Syn. Tab. VII, fig. 32.
var. phyllepta Kiitz. V. H. Trt. Tab. III., fig. 141.
Ikke almindelig. 19 Prøver fra Sjælland, Jylland, Møen.
var. Cymhula : Sj : Mørupgaard Ts. ; F : Nyborg E. F. B.
var. phyllepta: Sj: Kallundborg Ts., Roskilde Havn!; J: Fanø
E. W. (i 3 Prøver).
Ferskv. (Hovedart og var. Cymhula), Brakv. (var. phyllepta).
Area: Hovedart: Eur., Afr., Am., Aust.
var. Cymhula: Eur., As.
var. phyllepta: Eur.
— macttlosa Donk. Cl. Syn. II, 19. V. H. Trt. 211;
Tab. XXVII, fig. 767. {Nav. granulata var. macul.)
3: Fanø E.W.
Saltv. Area: Eur., Arkt.
X— oblonga Kutz. Cl. Syn. Il, 21. V. H. Trt. 177; Tab.
III, fig. 100.
Temmelig almindelig. 128 Prøver. Overvejende Ferskv.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Ubiqvist, Antarkt.
X- peregriiia Ehr. Cl. Syn. II, 18. V. H. Trt. 177;
Tab. III, fig. 101.
var. Menisculus Schum. V. H. Trt. 1. c, fig. 103.
var. Metiiscus Schum. V. H. Trt. 1. c, fig. 102.
81
Ikke sjelden. 51 Prøver, spredt ved vore Kyster. I Ferskvand
har jeg den fra J : Gudenaa H. U.
var. Menisculus : 23 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Baade
i Brakv. og Ferskv.
var. Meniscus : 20 Prøver fra Sjælland og Jylland. Brakv.
undtagen i 1 Prøve fra Gudenaa H. U.
Brakv. (Hovedart og var. Meniscus). Brakv. og Ferskv. (var.
Menisculus).
Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. Menisculus: Eur., As., Arkt.
var. Meniscus'. Eur., Afr., As., Arkt.
Som Varianter af Nav. peregrina føjer jeg — med en Del
Tvivl — to Former til.
(Nav. peregrina) var. elUptica var. nova. Tab. nostra II,
fig. 56.
Long. 37^, Lat. 9 fx. Str. 11 in \0 pi, transverse lineatis.
Valva lineare-elliptica, apicibus rotundatis, striis radianti-
bus, apices versus convergentibus ; media in parte valvæ alter-
natim longis et abbreviatis.
F : Faaborg A. F. Ferskv.
— — var. sublinearis var. nova. Tab. nostr. II, fig. 57.
Long. 68^, Lat. 10//. Str. 11 in 10//, transverse lineatis.
Valva elongata, sublineari, apicibus rotundatis. Striis
radiantibus, apices versus convergentibus; media in parte
valvæ striis abbreviatis striis longis interpositis.
J: Yesterhavsøerne E.W. 10 Prøver. Saltv.
Naar jeg her stiller disse to Former under Nav. peregrina,
da er dette navnlig paa Grund af de konvergerende Terminal-
striber. Bygningen af Skallens Gentralparti synes at anvise
dem Plads under Nav. digito-radiata, men skiftende lange og
korte Midtstriber kunne jo ogsaa forekomme hos Nav. pere-
grina. Maaske danner var. elliptica en Overgang til Nav.
cincta.
6
(Navicula) perexigua sp. nova. Tab. nostr. II, fig. 51.
Long. 12 y!/, Lat. 4,5 ;i. Str. 10—11 in 10 /i, delicatissime
transverse lineatis.
Valva lineare-elliptica, apicibus rostrate-capitatis. Raphe
directa, area hyalina angusta cincta. Striis media in parte
valvæ parallelis, apices versus subradiantibus. Nodulis termi-
nalibus inconspicuis.
J: Tipperne E.W. (Overflade af en Sandvade). Brakv.
Om denne lille Forms Plads i Systemet er jeg usikker.
Jeg mener dog, at den maa henføres under „Naviculæ lineo-
latæ" ; maaske er den nærmest beslægtet med Nav. dicephala
(Ehr.) W. Sm. var. elginensis Greg, (cnfr. Greg, M. J. IV, p. 9,
PI. I, fig. 33, Pinnularia elgin. Greg,), en Ferskvandsform fra
Skotland.
— Placentttla Ehr, Cl. Syn, II, 23. V. H. Trt. 187;
Tab. III, fig. 135. {Nav. Gastrum var. Piacent.)
Ikke almindelig. 13 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., As., Am,, Aust.
X- radiosa Kiitz. Cl. Syn. II, 17. V. H. Trt. 180;
Tab. III, fig. 112.
var. tenella Bréb. V, H, Trt, 1, c, fig. 1 14.
Meget almindelig. 252 Prøver, spredt i Landet,
var, tenella : 23 Prøver fra Sjælland, Jylland, Langeland,
Bornholm.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr,, As., Am,, Arkt.
var, tenella: Eur., As., Am., Aust., Arkt,
— Reinhardtii Grun, GI. Syn. II, 20. V. H. Trt. 185;
Tab. III, fig. 132.
Ikke almindelig. 30 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Aldrig
i større Mængde i nogen Prøve.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
X— rhyncocephala Kiitz. GL Syn. U, 15. V.H. Trt. 181;
Tab. m, fig. 119.
83
(Naviciila rhyncocephala) var. amphiceros Kiitz. V. H. Trt.
1. c, fig. 120.
Ikke sjelden. 62 Prøver, spredt i Landet, baade i Ferskv. og
Brakv.
var. amphiceros : Sj : Køge Aa ! (nær Udløbet) ; J : Horsens Ld.
(Mosegrøft), begge Ferskvand med Spor af Brakvand.
Ferskv. og svagt Brakv. var. amphic. : Brakv.
Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. amphiceros: Eur,, Sandwich Øerne.
— Bosenbergii sp. nova. Tab. nost. II, fig. 58.
Long. 88 fi , Lat. 1 1 [i. Str. 8 in 10 ^ an delicatissime
transverse lineatis?
Valva anguste-Ianceolata, apicibus capitatis leniterqve in
directiones oppositas curvatis. Raphe directa, area hyalina,
mediana in parte valvæ modo conspicua, cincta. Striis in
Raphen perpendicularibus, mediis utrinqve tribus abbreviatis,
aream centraleni parvam rotundatam igitur efficientibus.
F: Hofmansgave Rsb. (Strand, Saltv.).
Denne Art er maaske beslægtet med Navicula directa
W. Sm., men de ejendommeligt byggede Apices, ligesom den
noget sammentrykte apicale Del af Skallen peger henimod
Nav. compressicauda. Jeg har tilladt mig at opkalde denne
Art efter afdøde Frk. Caroline Rosenberg (Hofmansgave), som
har vist dette mit Arbejde sin store Interesse ved Tilsendelse
af en Mængde Prøver.
— Salinarnm Grun. Cl. Syn. II, 19. V. H. Trt. 178;
Tab. III, fig. 108.
var. intermedia Grun. V. H. Syn. Tab. VIII, fig. 10.
{Nav. cryptoc. interm.)
Ikke almindelig. 17 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,
Jylland.
var. intermedia : 9 Prøver fra Sjælland og Fyn. Baade Ferskv.
og Brakv.
6*
84
Brakv. (intermedia: Fersk, og svagt Brakv.). Area: Hovedart:
Eur., Afr., Am., Arkt.
var. intermedia: Eur., As., Aust.
(Navicula) Tuscula Ehr. Cl. Syn. II, 19. V. H. Trt. 206:
Tab. IV, fig. 166.
Ikke sjelden. 31 Prøver fra Sjælland og Jylland. Baade i Brakv.
og Ferskv.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Nav. Tuscula synes at være en noget varierende Art. Jeg
har den med protraherede, ikke hovedformede, Apices fra
Sj: Tissø Ts. og J: Hirshals E.W. (i to Prøver).
I saa Fald stemmer den godt med Nav. tumida subsalsa i
Strose: Klieken Tab. I, fig. 10, som utvivlsomt er en Nav.
Tuscula. Med utydelige langsgaaende Bølgelinier har jeg den fra
Sj: Saltbæk Vig A.F.,
og helt uden disse fra
Sj : Lammefjord A.F. (Skalle-Mave).
— — var. Strosei var. nov. Strose : Klieken p. 19 ; Tab. I,
fig. 28. [Stauroneis dilatata W. Sm.)
Long. 43 /i, Lat. 13^. Str. : 14 — 16 in 10/^, punctatis.
Valva elliptica, apicibus protractis, interdum subeapitatis,
Raphe area angusta hyahna, media in parte valvæ in aream
transapicalem curtam dilatata, cincta. Striis subradiantibus,
fere parallelis.
Sj: Hallebyaa P.M.P., Kattingeværk !, Susaa E. L. ; F: Ollerup
E.L.; J: Ferring E.W., Tipperne E.W.
Denne Form, som Strose 1. c. har opstillet som Stauroneis
dilatata W. Sm., og hvoraf han giver en fortræffelig Afbildning,
er utvivlsomt ingen Stauroneis men en Navicula af Nav.
Tuscula'?, Formkreds. Den er noget tættere stribet og finere
punkteret end Nav. Tuse. og mangler Længdebølgehnierne,
men, som det ovenfor vil ses, kunne disse forsvinde hos Nav,
Tuse. At mine Specimina ere identiske med Stroses Fig. 28,
85
har jeg overbevist mig om ved Eftersyn af Præparater fra
Klieken (fra Thdm i Leipzig).
Hvad „Stauroneis dilatata W. Sm." er, turde iøvrigt være
vanskeligt at udrede. Er den identisk med Stroses Fig. 28,
da er den, som sagt, ingen Stauroneis og er da ej heller
identisk med Navicula Crucicula W. Sm., hvortil den kan ses
henført. At Staur. dil. W. Sm. skulde være identisk med
Navicula scandinavica Lgst., hvortil Cleve (Syn. II, 48), dog
med Tvivl, henfører den, anser jeg for meget lidt sandsynligt.
Nav. scandin. Lgst. er en Saltvandsform, men Stroses Staur.
dilat. W. Sm. findes i en udpræget Ferskvandsdannelse, lige-
som Staur. dilat. W. Sm. i W. Sm. Syn. I, p. 60 opføres som
en Ferskvandsform.
(Navicula) viridula Kiitz. Cl. Syn. II, 15. V. H. Trt. 179;
Tab. III, fig. 115.
— — var. rostellata Kiitz. V. H. Trt. 181 ; Tab. III,
fig. 121. {Nav. rhyncoc. rostell.)
— — var. slesvicensis Grun. V. H. Trt. 180 ; Tab. III,
fig. 118.
Ikke sjelden. 43 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Brakv.
var. rostellata'. 16 Prøver fra Sjælland og Jylland. Brakv.
var. slesvicensis : 7 1 Prøver, spredt i Landet, baade Ferskv.
og Brakv.
Ferskv. og Brakv. (var. rostellata kun Brakv.). Area: Hoved-
art: Ubiqvist, Arkt.
var. slesvicensis: Eur., Arkt.
var. rostellata: Eur., As.
— vulpina Kiitz. Cl. Syn. II, 15. V. H. Trt. 179; Tab. III,
fig. 111.
Sj: Frederiksværk!; J: Thorsø W-Ld. ; Langel: Gulstav E.W.
(Grøft).
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
— (Schizonema) Bryopsis Kiitz. Grun. Bot. Gentrbl. 47/48,
1880, p. 1509. V.H. Syn. Tab. XV, fig. 26.
86
Sj: Strandmøllen!, Rysensten!; J: Fanø E.W., Raabjerg Mile
E.W.
(Navicula (Schizonema)) nebnlosa Meneg. Grun. Bot.
Gentrbl 47/48, 1880, p. 1509. V. H. Syn. Tab. XV, fig. 11.
Sj: Holbæk Fjord!
Saltv. Area: Eur.
Denne Art lader sig næppe holde ude fra Nav. (Schiz.)
ramosissima.
molUs W. Sm. Cl. Syn. II, 26. V. H. Trt. 231;
Tab. XIV, %. 780.
J: Manø E.W., Nissum Breding K. Rsv. Sallingsund Th. M.
Saltv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt.
tennis G. Ag. Grun. Bot. Gentrbl. 47/48, 1880,
p. 1516. V. H. Syn. Tab. XV, fig. 34.
J: Nykjøbing K. Rsv.
Saltv. Area: Eur., Arkt.
~ ramosissima Ag. GI. Syn. II, 26. V. H. Trt. 232 ; Tab. V,
fig. 244.
— — — formå amplia Grun. V. H. Syn. Tab. XV, fig. 3.
formå caspia Grun. Grun. Kasp. M. 19; Tab.
IV, fig. 21.
F : Hofmansgave Rsb. , Kristiansminde P. M. P. ; J : Bjørnsholm
Jp., Fanø E.W.
f. amplia: F: Hofmansgave Rsb.
f caspia: F: Middelfart; J: „Jyllands Kyst", Nykjøbing,
Lysegrunden (sydlige Kattegat); Bornh: Rønne. Alt K.Rsv.
Saltv. Area: Hovedart: Eur., Am., Arkt.
f. amplia: Eur., Am., Arkt.
f. caspia: Det kaspiske Hav.
■ 87
Naviculæ punctatæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 37.
Skallen elliptisk til lancetdannet (sjeldent indsnevret i
Midten eller med bølgede Rande). Apices enten brede afrun-
dede eller rostrate. Apical Area smal eller utydelig. Striberne
radierende hele Vejen, i Midten ikke sjeldent skiftevis lange
og korte, sammensatte af tydelige Punkter, der danne apicale
bølgede, sjeldent rette Linier.
1. De midterste Striber skiftevis lange og korte. 2.
— — — ikke — — — <6.
2. Apic€s rostrate. 3.
— ikke — 4.
3. Striber: 9 — 10. Nav. humerosa (og N. amphibola)^).
— c. 16. N. pusilla.
4. Skallen omtrent cirkulær, lille, L. under 30. N. scutelloides.
— elliptisk-lancetdannet, større, L. over 50. 5.
5. Striber i Midten 7 — 8. N. latissima.
— — 10. ^. punctulata^).
6. Apices rostrate. 9.
— ikke — 7.
7. Apical Area udvidende sig mellem Centrum og Apices.
N. granulata.
— — ikke — — — — 8.
8. Striber 14 — 16 med 14 Punkter. Længde c. 24. N.torneensis.
— 10—13 — 10 — . — 40—60. N. punctulata.
9. Skallen elliptisk-lancetdannet. Striber 9 — 10. N. amphibola.
— lancetdannet. — 14 — 16. N. laeustris.
Navicula amphibola Cl. GI. Syn. II, 45. Grun. Fz. Josefs
L. 98 ; Tab. I, fig. 35. {Nav. Gast. v. styriaca.)
Sj: Kaltredgaard ! ; J: Blegsø E.W., Bygholm Vandmølle Ld.,
Ranum Jp., Skals Mtz. ; Langel : Østre Stiglehave Ptz.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
N. amphibola og N. punctulata kunne optræde med skiftende korte
og lange Midtstriber og tillige uden saadanne.
(Navicula) granulata Bail. Cl. Syn. II, 84. V.H.Trt.212;
Tab. XXVII, fig. 765. {Nav. Baileyana). A. Sch. N. S. D.
Tab. I, fig. 31. (iV. Baileyana.)
Sj: Frederiksværk Pf., Halsnæs!, Vellerup Vig!; F: Odense
Fjord N.V.U.; J: Fanø E.W., Tipperne E.W, Vejle Fjord Pf,
Saltv. Area: Eur., As., Am., Aust.
/.
X— humerosa Bréb. Cl. Syn. II, 43. V.H. Trt. 210;
Tab. IV, fig. 182. ,
Ikke sjelden. 35 Prøver fra Sjællands og Jyllands Kyster samt
\ Prøve fra Langel; Lohals Ptz. Kan midertiden findes i Aaer ved
deres Udløb. I
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt. /
X— latissima Greg. Cl. Syn. II, 43. V.H. Trt. 211;
Tab. XXVII, fig. 762.
F: Klintebjerg P.Kl., Strandby P.Kl.
Saltvand. Area: Eur., As.
— lacnstris Greg. var. apicnlata var. nova. Tab. nostr.
III, fig. 59.
Long. 41;/, Lat. 12,6//. Str. : 16—17 in 10;/, punctatis.
Valva lanceolata, apicibus apiculatis. Raphe area hyalina
angusta, media in parte valvæ in aream transapicalem curtam
dilatata, cincta. Nodulis terminalibus inconspicuis.
Sj: Hallebyaa P.M.P. Ferskv.
Afviger fra Hovedarten ved de tilspidsede Apices og den
mere tværsgaaende centrale Area.
formå ohliqve-cruciata f . nova. Tab. nost. III, fig. 60.
Long. 36—46//, Lat. 14//.
J: Tørring F.K. Ferskv.
Er næppe andet end en, hvad den centrale Area angaar,
lidt abnormt udviklet Nav. lacustris.
Hovedarten {Nav. lacustris): Ferskv. Area: Eur., Am.
89
(Navicula) pnnctnlala W. Sm. Cl. Syn. II, 47. V. H. Trt.
212; Tab. IV, fig. 184. {^av. marina Ralfs.)
Sj : Frederikssund Pf., Halsnæs !
Brakv og Saltv. Area: Eur., Afr., As., Ara., Arkt.
X— pusilla W.Sm. Cl. Syn. 11,41. V. H. Trt. 213; Tab.
IV, fig. 186.
Ikke almindelig. 27 Prøver. Spredt ved vore Kyster. I Fersk-
vand har jeg den fra J: Moesgaard!, Trend A.F., Tørring F. K.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Ubiqvist, Arkt.
scutelloides W. Sm. Cl. Syn. II, 40. V. H. Tit.
211 ; Tab. XXVII, fig. 763. A. S. Atl. Tab. VI, fig. 34.
Ikke almindelig. 22 Prøver fra Sjælland og Jylland. I Regelen
i Søer. Sparsom i Prøverne, dog hyppig i en Prøve fra J: Borre
Sø E.L. Ferskvand.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., Arkt.
— torneensis Cl. Cl. Syn. II, 44. Cl. Diat. Fini. 33;
Tab. II, fig. 6.
Sj: Halleby Aa A.F. & P.M.P.; J: Almind Sø W-Ld., Sunds
Sø E.W., Tørring Aa F.K. Alt Ferskvand.
Svagt Brakv. (ifølge Gleve 1. c). Area : Eur., As.
Naviculæ lyratæ.
Gleve 1895. Cl. Syn. II, 52.
Skallen i Regelen elliptisk til lancetdannet, sjeldent ind-
snevret i Midten. Apical Area smal eller utydelig. Transapical
Area lille men gaaende i Et med to mer eller mindre brede,
laterale, apicalt rettede Areæ. Striberne radierende hele
Vejen, sammensatte af i Regelen tydelige Punkter, der danne
bølgede apicale Linier.
1. Den apicale Areas to centrale Ender hoved- eller kølledannet
udvidede. 2.
— — — — — ikke — — 3.
90
2. Skallen hyalin. Striber 26. N. pygmæa.
— ikke — . — 13. JV. forcipata.
3. De laterale Areæ rækkende til Skallens apicale Rand. N. Lyra.
— — ikke — — — — N. abrupta.
Navicula abmpta Grun. Cl. Syn. II, 61. V.H. Trt. 203;
Tab. IV, fig. 162.
Ikke almindelig. 14 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Jylland,
Taasinge.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt., Antarkt.
— forcipata Grev. Cl. Syn. II, 65. V. H. Trt. 203;
Tab. IV, fig. 163.
— — var. suhorhicularis Grun. V.H. Syn. Tab. X, fig. 5.
Sj: Frederiksværk Pf., Holbæk Fjord J. Pt. Se !, Langtved!;
J: Frederikshavn K. Rsv., Vejle Fjord Pf., Vesterhavsøerne E. W.
var. suhorhicularis : Sj : Nykjøbing !
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. suhorhicularis: Eur., As., Am., Arkt.
— Lyra Ehr. var. Ehrenhergii Cl. Cl. Syn. II, 63. V. H.
Trt. 203; Tab. IV, fig. 161. {Nav. Lyra, 1ste Figur).
var. atlantica A. Sch. N. S. Diat. Tab. I, fig. 34.
var. elliptiea A. Sch. V.H. Trt. Tab. IV, fig. 161.
{Nav. Lyra, 2den Figur.)
— — intermedia Perag. Perag. Diat. mar. d. Fr. 136;
Tab. XXIII, fig. 7.
var. Ehrenhergii: Ikke almindelig. Spredt ved vore Kyster.
11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
var. atlantica: Sj: Frederiksværk Pf., Langtved!; J: Aal-
borg P. Kl.
var. elliptica : Sj : Frederiksværk ; F : Odense Fjord ; J : Lim-
fjord. Alt P. Kl.
var. intermedia: Sj: Lammefjord A. F., Frederikssund Pf.
Saltv. Area: var. Ehrenhergii: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. atlantica: Eur.
var. elliptica'. Eur., As., Afr.
var. intermedia: Eur.
91
(Navicula) pygmæa Kutz. Cl. Syn. II, 65. V. H. Trt. 203 ;
Tab. IV, fig. 164.
Ikke sjelden: 36 Prøver fra Sjællands og Jyllands Kyster. 1
Prøve fra Taasinge P. M. P. Desuden har jeg den i Ferskvand fra
Sj: Frederiksberg Have !, Dam ved Frederiksholms Teglværk !
Skarritsø !
Ferskv. og Brakv. Årea: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
Naviculæ lævistriatæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. I, 66.
Skallen mer eller mindre lancetdannet. Apical Area lineær,
omkring Cetralnodus pludseligt udvidet til et kredsrundt Parti,
eller til et transapicalt Fascia, eller dannende sammen med
den centrale Area et mer eller mindre bredt lancetdannet
Parti. Striberne i Regelen grove, radierende, hverken tydeligt
punkterede eller tværstribede, ej heller krydsede af apicale
Linier.
Apical Area meget smal, central Area stor, rund. N. elegans.
Apical og central Area forenede til et bredt, lancetdannet Parti,
gaaende gennem hele Skallen. N. palpebralis.
X Navicula elegans W. Sm. Cl. Syn. II, 68. V. H. Trt.
210; Tab. XXVII, fig. 761. Perag. Diat. mar. de Fr. Tab.X,
fig. 25.
Ikke almindelig. 1 4 Prøver. Spredt ved vore Kyster. Altid kun
i ringe Mængde i Prøverne.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., As.
— palpebralis Bréb. Cl. Syn. II, 70. V. H. Trt. 208;
Tab. IX, fig. 175.
J: Fanø E.W. (paa Sand).
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
92
Pinnularia.
Ehrenberg 1843. Cl. Syn. II, 71.-
Skallen mer eller mindre langstrakt, i Regelen lineær.
Apices afrundede, butte, undertiden rostrate eller capitate.
Raphe lige eller bugtet. De transapicale Striber ere tilsyne-
ladende glatte Ribber, i Regelen radierende i Midten, konver-
gerende ved Apices.
1 . Saltvandsformer. Marinæ.
Ferskvandsformer. 2.
2. Raphe bugtet. Compleææ.
— ikke — 3.
3. Raphe skraa (o: følgende Apicalsnittet, men dannende en Vinkel
med dette). Major es.
— ikke — 4.
4. Striberne parallele eller omtrent parallele. 5.
— ikke — 7.
5. Striberne randstaaende. Brevistriatæ.
— ikke — 6.
6. Striberne vidtstaaende, 10 eller derunder. Distantes.
— tættere, 14 eller derover. Gracillimæ.
7. Striberne meget stærkt radierende. 8.
— ikke særlig — — . Apices capitate eller rostrat-
capitate. Capitatæ.
8. Skallen i Regelen lineær, tidt opsvulmet i Midten og ved Apices.
Tabellariæ,
— forskelligformet, men ikke — — — —
Divergentes.
Gracillimæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 74.
Skallen i Regelen lille. Apices hyppigt rostrate eller capi-
tate. Striberne tætstillede, parallele eller svagt radierende.
Apical Area utydelig eller meget smal.
93
1. Skallen trebølget. 2.
— ikke — 3.
2. Central Area rund eller udvidet til et transapicalt Fascia.
P. undulata.
Ingen central Area. P. gracilUma.
3. Central Area udvidet til et transapicalt Fascia. P. molaris.
— — utydelig, intet — — P. sublinearis.
Pinuularia gracUlima Greg. GI. Syn. II, 74. V. H. Syn.
Tab. VI, fig. 24.
Sj: Tissø Ts.; J: Blegsø E.W., Klitmøller K.Rsv.
Ferskv. Area: Eur., As., Arkt.
— molaris Grun. Cl. Syn. II, 74. V. H. Syn. Tab. VI,
fig. 19.
J : Tørring F. K. ; Bornh : Hammershus E. W. Ret hyppig i den
sidste Prøve.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust.
— sublinearis Grun. Cl. Syn. II, 47. V. H. Trt. 170;
Tab. II, fig. 78. (Navicula suhl. Grun.)
J: Astrup E.W., Kandestederne E.W.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
X— undulata Greg. Cl. Syn. II, 71. Cl. Diat. Fini. p. 30.
Tab. II, fig. 8.
Sj: Bøstrup Ts.
Ferskv. Area: Eur., As.
Capitatæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 75.
Skallen lille, Apices rostrate eller capitate. Apical Area
smal eller utydelig. Striberne radierende.
1. Striberne tydelige. 3.
— utydelige. 2.
94
2. Skallen lineær. Apices tydelig capitate. P. inconspicua.
— lineær-elliptisk. Apices fladt subcapitate. P. perptisilla.
3. Apices rostrate. 4.
— capitate eller subcapitate. 5.
4. Skal randen bølget. P. pulchra.
— ikke — P. tnicrostauron.
5. Skalranden bølget. P. mesolepta.
— ikke — 6.
6. Striberne meget fine, C. 25. P. perlucens.
— ikke over 18. 7.
7. Skallen opsvulmet i Midten. 8.
— ikke — - 10.
8. Striber 11 — 12. P. Braunii.
— c. 16. 9.
9. Skallen med et bredt transapicalt Fascia. P. globiceps.
— uden Fascia. P. Oculus.
10. Central Area rhombisk. P. interrupta biceps.
— — et transapicalt Fascia. 11.
11. Striber 12 — 13. P. subcapitata.
— c. 16. P. appendiculata.
X Pinnularia appendiculata Ag. Cl. Syn. II, 75. V. H. Trt.
173: Tab. II, fig. 93. {Navicula app.)
Ikke almindelig. 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— Braunii Grun. Cl. Syn. II, 75. V. H. Trt. 173 ; Tab. II,
fig. 95. {Navicula Br.)
Bomb: Due Odde E.W.
Ferskv. Area : Ubiqvist.
— globiceps Greg. Cl. Syn. II, 77. V.H. Trt. 173; Tab.
II, tig. 94. [Navicula gi.)
Sj : Lammefjord A. F. ; J : Vor Aa A. F.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., As., Arkt.
— inconspicua sp. nova. Tab. nost. III, fig. 61.
Long. 23 |!i, Lat. 4,5//. Striis delicatissimis, vix perspiciendis.
95
Valva lineari, apicibus capitatis. Raphe area hyaliiia
angusta, mediam partern valvæ versus patescente ibique in
fasciam transapicalem dilatata, cincta. Nodulis terminalibus
evidentibus. Striis: an subradiantibus?
Sj: Hummelore A. F. (Mosehul); Langel: Stensgaard Ptz. (Grøft,
paa Blade). Begge Ferskv,
Denne lille Form er maaske beslægtet med en ubenævnt
(„fraglich") Form i A. Sch. Atlas Tab. XLIV, fig. 48 fra en
Mose {„Bog"") ved ^Hill of Culhleen, Skotland'^, men A. Sch.'s
Form viser svagt undulerede Kanter.
Pinnularia interrupta W. Sm. formå biceps. Cl. Syn. II, 76.
V. H. Trt. 172; Tab. II, fig. 90. {Navicula hicapitata Lgst.)
Ikke almindelig. 12 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area: Eur,, As., Am., Aust., Arkt.
X— mesoiepta Ehr. CL Syn. II, 76. V.H. Trt. 174; Tab. II,
fig. 96.
var. angusta Cl. A. S. Atl. Tab. XLV, fig. 62.
{Navicula gracillima Greg. var.'?)
polyonca Bréb. V.H. Trt. 274; Tab. II, fig. 99.
{Nav. polyonca Bréb.)
— — stauroneiformis Grun. V. H. Trt. 174; Tab. II,
fig. 97. {Nav. mesoiepta var. termes.) (Denne Figur henføres
af Gleve til Finn. interr. stauroneif.)
Hovedart: Sj: Jyderup!; J: Ranum Jp., Utofte Bs.
var. angusta : 1 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Langeland.
var. polyonca : Sj : Holte ! ; J : Fanø E. W.
var. stauroneiformis: 30 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area : Hovedart : Ubiqvist, Arkt.
var. angusta: Eur., Am.
var. polyonca: Eur.
var. stauroneiformis: Eur., Am., Arkt.
— microstauron Ehr. GI. Syn. II, 77. A. S. Atl. Tab.
XLIV, fig. 16. V.H. Trt. 171; Tab. II, fig. 83. {Nav. Brébiss.
suhproducta.)
96
Ikke almindelig. 8 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Anholt.
I to Prøver fra
J: Raabjerg Mile E. W. og Bornh: Hammershus E.W.
har jeg fundet den hos Héribaud, Diat. d'Auv. Tab. IV, fig. 1
aftegnede Nav. divergens var. prolongata Br. & Hérib., der af
Cleve (1. c.) henregnes til Pinn. microstauron.
Ferskv. Area: Fur., As., Am., Aust., Arkt.
(Pinnularia) Genius Øst. Øst. Østgr. Ferskv. 269 ; Tab. I,
fig. 6.
J: Fanø E.W. (Sandalger).
Brakv. Area: Østgrønland.
A. Cleve nævner i Beitr. z. Flora der Båren-Insel I, Dia-
toméen, p. 10 en Pinnularia globiceps Greg. var. Kroockii Grun.
som identisk meåPinn.Oculus. I mine Østgr. Ferskv. Diat.
1. c. henledede jeg Opmærksomheden paa Ligheden mellem
Pinn. Oculus og Pinn. globic. Kroockii, en Lighed, som jeg dog
mener ikke er ensbetydende med Identitet.
— perlucens Øst. Øst. Østgr. mar. Diat. 421; Tab. III,
fig. 14.
Sj: Fedgaarden V.Ø., Flaskekroen!, Fure Sø W-Ld. (i en kold
Kilde, 6°); F: Bogense M. H. ; J: Baggesvogn Seid., Lundum Ld.,
Tørring F.K. Alt Ferskv.
Area: Østgrønlands Havis.
— perpnsilla sp. nov. Tab. nost. III, fig. 62.
Long. 13,6;/, Lat. 3,6//. Striis inconspicuis.
Valvæ lineare-lanceolata, apicibus subcapitatis. Raphe
area hyalina angusta, mediam partern valvæ versus dilatata
fasciamqve transapicalem effeciente, cincta. Nodulis termi-
nalibus parvis, summis in apicibus situatis.
J: Oxbøl E.W. (Ferskv.).
Denne lille Form minder en Del om Pin. perlucens men
har ikke dennes tydelige Terminalnodi, ligesom Stribningen
hos Pin. perl. er, om end fin, saa dog til at se. Endelig
97
ligger Terminalnodi hos Pin. perpusilla ude paa Spidsen af
Apices, hvilket ikke er Tilfældet med Pinn. perl.
(Pinnularia) pulchra Øst. Øst. Østgr. Ferskv. 269, Tab. I,
fig. 3.
Sj: Flommen ved Sorø Ts.
Ferskv. Area: As., Arkt.
— Sttbcapitata Greg. Cl. Syn. II, 75. V. H. Trt. 173;
Tab. Il, fig. 91. (Navic. subcap. Greg.).
Ikke almindelig. 29 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
Divergentes.
Gleve 1895. Cl. Syn. II, 77.
Skallen lineær, sublanceolat, subelliptisk. Apices afrun-
dede. Striberne stærkt radierende.
1 . Raphes apicale Ender drejede til modsatte Sider. P. platycephala.
— — — samme Side. 2.
2. Skalranden bølget. P. Legumen.
— ikke bølget.
3. Smaa Former, Længde 40 — 60. 4.
Større — — 70—360. 5.
4. Skallen lancetdannet, de midterste Striber stærkt divergerende.
P. divergentissima .
— lineær-elliptisk — — ikke — —
P. Brébissonii.
5. Skallen lineær eller næsten lineær. 6.
— ikke — — — P. divergens.
6. Skallen lineær med afrundede Apices. P. parallela.
— næsten — svagt capitate — P. divergens elongata.
Pinnularia Brébissonii Kiitz. Cl. Syn. II, 78. V. H. Trt.
171; Tab. II, fig. 81 (Nav. Bréb. Kiitz).
var. diminuta V. H. V. H. Trt. 1. c, fig. 84.
var. notata Herib. & Perag. A. S. Atl. Tab. XLIV,
fig. 19.
7
98
(Pinnnlaria Brébissonii) var. suhconstricta Pant. Pant. Bal.
See. 33 ; Tab. III, fig. 62. {ISIav, Bréb. subc.)
Ikke sjælden. 80 Prøver, spredt i Landet.
var. diminuta: 9 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
var. notata: J: Ranum Jp.
var. suhconstricta : Sj : Saltbæk ! ; Roskilde !
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
var. diminuta: Eur.
var. notata: Eur., Am.
var. suhconstricta: Eur.
— Brébissonii var. lauceoiata var. nova. Tab. nost. III,
fig. 63.
Long. 54//, Lat. 13,5;/. Str. 11 in \0 fx.
Valva lanceolata. Raphe area hyalina, mediam partern
valvæ versus valde dilatata fasciamqve transapicalem effi-
ciente, cincta.
J: Ranum Jp.
I en Prøve fra
Sj: Charlottenlund
har jeg fundet en Form, der svarer godt til Pinn. Bréb. var.
Unearis O. M. fornia curta i O. Miill. Riesengeb. p. 25. Tab.
III, fig. 3.
— divergens W. Sm. Cl. Syn. II, 79. V. H. Trt. 170;
Tab. XXV, fig. 6. {Nav, diverg. W. Sm.)
— — var. sublinearis Cl. A. S. Atl. Tab. XLIV, fig. 20.
J: Almind Sø E. L., Hald Sø E. L., Hanstholm E. W., Ulfborg
E.W., Utofte Bs.
var. sublinearis med meget smalt transapicalt Fascia J: Madum
Sø A. F.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. sublinearis: Am., Aust.
var. elongata var. nova. Tab. nostr. III, fig. 68.
Long. 110^, Lat. 16;/. Str. 10 in 10;«.
Valva elongata, snblineari, apices rotundatos versus leviter
99
contracta. Incrassationibus extremæ partis fasciæ transapicalis
distinctis.
J: Kandestederne E. W, Ferskvand.
Jeg anser denne Form for at være en Overgangsform til
Pinn. divergens elliptica A. S, Atl. Tab. XLIV, fig. 6.
(Pinnularia) divergeiitissinia Grun. Cl. Syn. II, 77. V. H.
Syn. Tab. VI, fig. 32. {Nav. divergtiss.)
var. suhrostrata A. Cl. A. Cl. Lul-Lappm. p. 10.
Tab. I, fig. 5.
J: Baggesvogn Seid., Borris E. W., Sneptrup D. Br., Tørring
F. K., Ulfborg E. W.
var. suhrostrata : J : Hanstholm E. W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
var. suhrostrata: Lule-Lappmark.
— Legumen Ehr. Cl. Syn. II, 78. V. H. Trt. 174; Tab. II,
fig. 98. {Nav. Legum. Ehr.)
Ikke almindelig. 16 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area : Ubiqvist.
— parallela J. Br. Le Diat. Vol. II, Tab. XIV, fig. 7. Tab.
nostr. III, fig. 69.
Long. 120^, Lat. 16;«. Str. 10 in 10 ju.
Valva lineari, apicibus rotundatis. Area centrali subellip-
tica, incrassationibus medianis marginalibus magnis.
— — var. crassa var. nova. Tab. nost. III, fig. 64.
Long. 82;«, Lat. 14,4;^. Str. 9 in 10;«.
Area centrali fere qvadrata.
J : Kandestederne E. W.
var. crassa : J : Raabjerg Mile E. W. Begge Prøver Ferskvand.
Pinn. parall., hvoraf der i le Diat. 1. c. kun gives Billede
med Oplysning om Forekomst {Plages å roseaux des bords
des lac de Geneve et de Ziirich. Bristol. Connecticut U. S.) men
ingen Beskrivelse, hører sikkert til Pimi. divergens' Formkreds,
hvilket J. Brun ogsaa antyder ved efter Artsnavnet at tilføje
{divergens W. Sm. var.?); de meget tydelige »Sideknaster" ere
7*
100
et Bevis herpaa. Fra de øvrige Former af Pinn. divergens
afviger den ved den meget karakteristiske Form af den centrale
Area. Pinn. parallela er sikkert en god selvstændig Art.
(Pinnnlaria) platycephala Ehr. Cl. Syn. II, 79. Gleve,
Diat. Fini. 20; Tab. IT, fig. 1.
J: Raabjerg Mile E. W., Skagen E. W.
Ferskv. Area: Eur., As., Arkt.
Distantes.
Cleve 1895. CL Syn. II, 80.
Skallen lineær-elliptisk (sjældent lancetdannet-elliptisk).
Striberne vidtstaaende, parallele eller svagt radierende.
1. Længde 100 og derover, Striber 3 — 5. P. lata.
— 60 og derunder. 2.
2. Skallen med et transapicalt Fascia. Striber 10, P. intermedia.
— uden — — — 8. P. horealis.
X Piunularia borealis Ehr. Cl. Syn. II, 80. V. H. Trt. 170;
Tab. II, fig. 77. {Nav. hor. Ehr.)
Ikke sjælden. 32 Prøver. Spredt i Landet. Altid kun i ringe
Mængde i Prøverne.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
— intermedia Lgst. Cl. Syn. II, 80. Lgst. Spetsb. 23;
Tab. 1, fig. 3.
J: Manø E.W., Raabjerg Mile E.W., Skagen E.W., Utofte Bs.
Bornh: Hammershus E. W.
Ferskv. Area: Aust., Arkt.
I Cleve's Beskrivelse af denne Art (1. c.) siger han, at
Striberne ere ^radiate at the ends". Dette er ikke korrekt og
stemmer heller ikke med Lagerstedt's af Cleve selv citerede
Figur. Striberne ere radierende i Midten men ude imod Apices
svagt konvergerende eller parallele.
— lata Bréb. Cl. Syn. II, 81. V. H. Trt. 169; Tab. II,
fig. 76.
101
Sj: Fedgaard V. 0. J: Ulfborg Bs, Utofte E. W. 1 Prøven
fra Ulfborg ikke sjelden.
Fersk V. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
Tahellarieæ.
Gleve 1895. Cl. Syn. II, 81.
Skallen smal, i Regelen lineær, ofte med opsvulmede
Apices og Midtparti. Apical Area tydelig, men temmelig smal.
Striberne i Regelen stærkt radierende i Midten og konvergerende
ved Apices.
1 . Skallen lineær. 2.
— smalt lancetdannet. P. suhsolaris.
2. Skallen med et lineært Mærke paa hver Side af Gentralnodus.
P. stomatophora.
— uden — — — 3.
3. Apices opsvulmede. 4.
— ikke — , afrundede. P. stauroptera linearts.
4. Skallen 5 — 6 Gange saa lang som bred. P. mesogongyla.
— 7^/2 — 9 — — — P. stauroptera.
Pinnularia mesogongyla Ehr. Cl. Syn. 84. GI. Diat. Fini.
Tab. I, fig. 11. V. H. Trt. 172; Tab. II, fig. 88. {Nav.gibba Kiitz).
J : Struer A. F. (Hededam).
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
— stauroptera Grun. Cl. Syn. II, 82. A. S. Atl. Tab.
XLV, figg. 48-50.
var. interrupta Cl. V. H. Trt. 171 ; Tab. II, fig. 85.
— — — formå parva. V. H. Trt. 1. c, fig. 86.
Ikke almindelig. 8 Prøver fra Sjælland og Jylland.
var. interrupta: 13 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
— formå parva : Sj : Fedgaarden V. 0., Saltofte Ts. ; J :
Klitmøller K. Rsv., Raabjerg Mile E. W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
var. stauroptera : som Hovedarten.
— formå parva: Eur.
102
I en Prøve fra
J: Utofte Bs.
har jeg fundet en Form, som jeg har aftegnet paa Tab. nost.
III, fig. 65, og som jeg antager for at være nærmest beslægtet
med Pinn. stauropt. interrupta. Den har Dimensionerne Long.
80^, Lat. 9,5/!i og 11 Str. paa 10//. Den afviger ved at have
Hdt afsmalnende Apices. Det transapicale Fascia er lidt bredere
paa den ene Side, og de fire op til det grænsende Striber ere
noget stærkere markerede; hvilket sidste ikke er tydeligt
gjengivet paa Figuren.
I en Prøve fra
F: Chiistianslund Ts.
har jeg fundet en Form, der fortjener at opstilles som Variant
af Pinn. stauropt. nemlig:
(Pinnularia) stauroptera var, linearis var. nova. Tab. nost.
III, fig. 66.
Long. 130//, Lat. 17;/. Str. 8^h in 10;/.
Valva lineari apicibus rotundatis. Raphe area hyalina
latiuscula, media in parte valvæ in aream centralem ellipticam
dilatata, cincta. Fissuris terminalibus semi-circularibus.
Jeg anser denne Form for en noget grovstribet og for-
holdsvis bred Form af Pinn. stauroptera. Maaske kan den
ogsaa opfattes som en retlinet grovstribet Variant af Pinn.
mesogongyla.
— stomatophora Grun. Cl. Syn. II, 83. A. S. Atl. Tab.
XLIV, figg. 27—29.
Ikke almindelig. 13 Prøver fra Jylland. Forekommer hyppigst
uden Fascia.
Ferskv. Area: Eur., Afr., Am., Aust.
- subsolaris Grun. Cl. Syn. II, 84. V. H. Syn. Tab. VI,
fig. 17. {Nav. Legumen vix undulata.)
Sj: Krabbesholm !, Pedersborg Sø W-Ld. ; J: Fredei-ikshavn Ld.,
Oxbøl E. W., Utofte Bs.
Ferskv. Area: Eur., Am., Aust.
103
Brevistriatæ.
Cl. 1895. Cl. Syn. Il, 85.
Skallen lineær. Apical Area bred. Striberne randstaaende,
parallele eller meget svagt radierende.
1. Skalranden bølget. P. nodosa.
— ikke — 2.
2. Den apicale Area punkteret. P. acrosphæria.
— — ikke — 3.
3. Længde 100—120. P. brevicostata.
— under 80. 4.
4. Striberne svagt radierende. P. hemiptera.
— parallele. 5.
5. Længde 40 — 70. P. parva.
— 25 — 33. P. parva Lagerstedtii.
Pinnularia acrosphæria Bréb. Cl. Syn. II, 86. formå
genuina. A. S. Atl. XLIII, fig. 16. {Nav. acrosph.)
J: Almind Sø W-Ld., Hald Sø E. L., Kolind. A. F.
Fersk V. Area: Eur., As., Am.
— brevicostata Cl. Cl. Syn. II, 86. Cl. Diat. Fini. 25; Tab. I,
fig. 5.
var. leptostauron Cl. A. S. Atl. Tab. XLIII, fig. 25.
(sine nomine.)
Sj: Krabbesholm !, Saltofte Ts., Pederstrup K. Rd.; F: Kirkeby
P. M. P.; J: Hald Sø E. L.; Langel: Østre Stiglehave Ptz.
var. leptostauron: J: Astrup E. W., Ulfborg E. W.
Ferskv. Area: Eur., As.
var. leptostauron: Eur.
— hemiptera Kiitz. Cl. Syn. II, 85. A. S. Atl. Tab.
XLV, fig. 9. (Navicula hemipt.).
var. interrupta Cl. Tab. nost. III, fig. 67.
J: Hanstholm E. W.
var. interrupta : J : Kandestederne E. W.
Ferskv. Hovedart: Eur., As., Am., Aust.
var. interrupta: Japan, lignite (cnfr. Gleve 1. c).
104
Den Form, som jeg har aftegnet som var. interrupta,
af hvilken ingen Afbildning findes, har Long. 36 — 47 ju, Lat.
6 — 6,3 yu, og 10 — 11 Striber paa 10^, som kunne være baade
uni- og bilateralt afbrudte af et Fascia. Muligvis bør den
ogsaa opfattes som en Variant af Pinn. brevicostata, idet Stri-
berne synes mig noget stærkere radierende end hos Pinn.
hemiptera.
(Pinnularia) nodosa Ehr. Cl. Syn. II, 87, formå genuina.
A. S. Atl. Tab. XLV, fig. 57.
Sj: Charlottenlund!; J: Fanø E. W., Hanstholmen E. W.
Ferskv. Area: Eur., Am.
— parva (Ehr.) Greg. Cl. Syn. II. 87. Grun. Foss. D. Øst.-
Ung. 143; Tab. XXX, flg. 37. {Navicula parvula Ralfs.)
Lagerstedtii Cl. Lgst. Spetsb. 26; Tab. II, flg. 4.
Sj: Kaltredgaard !^ Tissø Ts. ; F: Faaborg A. F. ; J: Raabjerg
Mile E. W.
var. Lagerstedtii: Sj: Frederiksdal!, Nykjøbing!; J: Tør-
ring Sø F. K.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. Lagerstedtii: Spetsbergen, Beeren Eiland.
Majores.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 88.
Skallen i Regelen lineær, stor, slank. Raphe skraa. Api-
cal Area smal. Striberne parallele eller radierende, undertiden
krydsede paa hver Side af Raphe af et mer eller mindre
bredt apicalt Baand.
1. Striberne parallele. P. macilenta.
— radierende. 2.
2. Skallen opsvulmet i Midten og ved Apices, Stribebaandet smalt.
F. major.
— ikke — — — , — bredt.
P. Dactylus.
105
X Pinnularia Dactylns Ehr. Cl. Syn. II, 90. V. H. Trt.
165; Tab. III, fig. 68. {Nav. nohilis var. Dacf.)
J: Hald Sø E. L., Hanstholm E. W., Havstrup F. K.
Ferskv. Area: Eur., Afr., Am.
— macilenta Ehr. Cl. Syn. II, 88. Gi. Diat. Fini. 24;
Tab. I; fig. 7.
J : Skagen E. W. (Overtræk paa Grønning).
Ferskv. Area: Eur., Afr., Am.
Den her foreliggende Form er en formå parva: Long.
57,6//, Lat. 14,4 /i, medens den typiske har Dimensionerne Long.
110—115;«, Lat. 17— 20//.
X— major Kiitz. Cl. Syn. II, 89. V. H. Trt. 165; Tab.
II, fig. 69. {Nav. major Kiitz.)
Ikke sjælden. 79 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Ubiqvist, Arkt.
I en Prøve fra
J: Ranum Jp.
har jeg fundet en Pinnularia, hvoraf jeg paa Tab. nost. fig. 75
giver en Afbildning. Den har Dimensionerne Long, 120^«,
Lat. 20 /t og 7 Striber paa 10//. Den staar upaatvivlelig Finn.
major var. linearis Cl. nærmest, men afviger ved den meget
brede Area. Den minder i denne Henseende mere om Nav.
maj. var. andesitica Pant. i Pant. Foss. Diat. Ung. III, Tab. VII,
fig. 113.
Fig. 75 er, ved en Fejl fra min Side, tegnet for stor, saa-
ledes at den ved samme Reduktion som de andre Figurer
kommer til at fremtræde paa Tavlen i en Forstørrelse af 750
Gange.
Complexæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 90.
Skallen i Regelen stor, lineær eller lineær-elliptisk. Raphe
bølget. Stribe-Baand i Regelen tilstede.
106
1. Skallen med et transapicall Fascia. P. cardinalis.
— uden — — 2.
2. Stribebaandet ''/lo af Stribernes Længde. P. flexuosa cuneata.
— smallere end — — 3.
3. Striber i^h—b. 4.
— 7 eller flere. 5.
4. Skallen lineær med afrundede Apices. P. streptoraphe.
— — svagt opsvulmet i Midten og ved Apices. P. nohilis.
5. Skallen lineær, meget svagt opsvulmet i Midten og ved Apices.
Striber 7. P. gentilis.
— lineær-elliptisk, afsmalnende mod de afrundede Apices.
Striber 1 — 15. P. viridis.
Pinnularia cardinalis Ehr. Cl. Syn. II, 94. V.H. Trt. 165;
Tab. II, %. 72. {Nav. cardin. Ehr.)
Sj: Knabstrup!, Krabbesholm !, Sorø Ts. (Flommen); F: Juels-
berg E. F. B., Kaibjerg Ts., Kirkeby P.M.P.; Bomb: Malkværn E.W.
Overalt kun i ringe Mængde i Prøverne.
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
— flexuosa Cl. var. cnueata var. nova. Tab. nost. III,
fig. 76.
Long. 87—122^, Lat. 22—25;/. Str. 5—6 in 10;/.
Valva lineari, apicibus subcuneatis. Raphe flexuosa, area
hyalina latiuscula, media in parte valvæ in aream centralem
rotundatam dilatata, cincta. Fissuris terminalibus figuram
commatis præbentibus. Striis in medio subradiantibus fere
parallelis, apices versus leniter convergentibus. Vitta apicali,
strias secante, lata.
Sj : Saltbæk ! ; J : Hørning Jp. Begge Ferskvand.
Hovedarten er en Ferskvandsform fra Amerika.
— gentilis Donk. Cl. Syn. II, 92. A. S. Atl. Tab. XLII,
fig. 2.
Sj : Lindegaarden ved Krabbesholm !
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
107
(Pinnnlaria) nobilis Ehr. Cl. Syn. II, 92. V. H. Trt. 164;
Tab. II, fig. 67. {Nav. nob. Ehr.)
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Langeland.
Ferskv. Eur., As., Arkt.
— streptoraphe Cl. Cl. Syn. II, 93. A. S. Atl. Tab. XLII,
fig. 7. {Navicula sp.)
Sj: Knabstrup!; F: Dalby Ts., Nyborg E. F. B. ; J: Hald Sø
E. L., Klitmøller K. Rsv.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
— Tiridis Nitzsch. Cl. Syn. II, 91. V. H. Trt. 165; Tab.
II, fig. 70.
var. commutata Grun. A. S. Atl. Tab. XLV, figg.
35—37.
— — var. fallax Cl. V. H. Trt. 1. c. fig. 71. {Navic. virid.
commutata.)
var. intermedia Cl. A. S. Atl. Tab. XLII, figg. 9— 10.
{Nav. major.)
rupestris Hantzsch. A. S. Atl. Tab. XLV, fig. 42.
{Nav. rupest.)
Almindelig. 161 Prøver. Spredt i Landet.
var. commutata : ikke sjælden, 48 Prøver, spredt i Landet,
var. fallax: Sj: Hummelore A. F. ; F: Faaborg A. F. ; J:
Ranum Jp.
var. intermedia: Sj: Saltofte Ts. ; J: Raabjerg Mile E. W.,
Ulfborg E. W., Utofte Bs.
var. rupestris : Sj : Kaltredgaard !, Krabbesholm ! ; J : Utofte Bs.
Ferskvand. Area : Hovedarten : Ubiqvist, Arkt.
var. commutata: Eur., Afr., Am., Aust.
var. fallax: Eur., Aust.
var. intermedia : Eur., Afr., As., Aust.
var. rupestris: Eur., Am.
Marinæ.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 94.
Skallen i Regelen lineær, undertiden indsnævret i Midten.
Apical Area i Regelen smal, undertiden utydelig, sjældent bred.
108
Transapical Årea i Regelen bred, hyppigt et transapicalt
Fascia.
1. Skallen usymmetrisk. P. amhigua Digitus.
— symmetrisk. 2.
2. Central Area stor, rund. 3.
— — udvidet til et transapicalt Fascia. 5.
3. Striberne krydsede af apicale, blanke Baand. P. Trevelyana.
— ikke — — — — 4.
4. Striberne parallele, 14. P. discifera.
— ikke — , 8 — 11. P. rectangulaia.
5. Striberne i Midten radierende, ved Apices convergerende.
P. cruciformis.
— parallele. P. qvadratarea.
Pinnularia ambigna Cl. var, Digitns A. Sch. Cl. Syn. II,
95. A. S. Atl. Tab. XXVI, fig. 30. {Amphora Digitus A. S.)
Sj : Nykjøbing ! ; J : Vesterhavsøerne E. W.
Saltv. Area: Eur.^ As.
— cruciformis Donk. Cl. Syn. II, 97. V. H. Trt. 166;
Tab. II, fig. 75. {Nav. crucif.)
— — var, færøensis Øst. Øst. Freshw. Diat. of the Fær.
275; fig. 40.
Sj: Frederiksværk Pf., Vellerup Vig!; J: Fanø E. W., Hirshals
E. W., Læsø Ostf.
var. færøensis: J: Fanø E. W., Løkken K. Rsv., Raabjerg Mile
E. W^., Ugerby Aas Udløb Ostf., Skagen E. W. ; Bornh. : Hammers-
hus E.W.
Saltv. Area: Hovedart: Eur., Am., Aust,, Arkt.
var, færøensis: Færøerne,
— discifera sp. nova. Tab, nost, III, fig, 70,
Long, 32^, Lat: 20;/. Str. 14 in 10;«.
Valva lineari, apicibus rotundalis. Raphe directa, area
angusta hyalina, media in parte valvæ in aream magnam,
rotundatam dilatata, cincta.
109
Striis fere parallelis, apices versus leniter curvatis.
J: Skagen E. W. Saltvand. Kun et Exemplar fundet.
(Pinnnlaria) qvadratarea A. Sch. Cl. Syn. II, 95. V. H.
Trt. 167 ; Tab. XXV, fig. 704. [Nav. qvadr.)
Sj : Vellerup Vig ! ; J: Kolind. A.F., Manø E.W., Vejle Fjord Pf.
Saltv. Area: Eur., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
— rectangttlata Greg. Cl. Syn. II, 98. V. H. Trt. 166;
Tab. II, fig. 74. {Nav. rectang.)
J: Skagen E. V^.
Saltv. Area: Eur., As., Am.
— — var. crassa var. nova. Tab. nost. III, fig. 71.
Long. 27 y«, Lat. 10;/. Str. 11 in 10//.
Valva lineari, apicibus obtuse-rotundatis. Striis medianis
duabus in utraqve margine obsoletis, nodulis terminalibus in
eandem partern valvæ curvatis.
J: Skagen E. V^.
Jeg antager, at denne Form er en lille og forholdsvis
bred Variant af Pin. rectangulata.
— Trevelyana Donk. Cl. Syn. II, 98. V. H. Trt. 166;
Tab. II, fig. 73. {Nav. Trevely. Donk.)
J: Blegsø E. W. (afskrællet). Ferskvandsprøve.
Saltv. Eur., As., Am., Arkt.
Amphora.
Ehrenberg. 1840. Cl. Syn. II, 99.
Skallen usymmetrisk med Hensyn til Apicalaxen. Central-
nodus beliggende nær Bugkanten, undertiden transapiealt ud-
videt til et Stauros. Raphe mer eller mindre krummet mod
Rygkanten mellem Centralnodus og Apices. Ryg-Striberne
rettede vinkelret mod Rygkanten, mer eller mindre tydeligt
sammensatte af Punkter. Baandet tidt sammensat.
110
1. Baandet sammensat. 4.
— ikke — 2.
2. Striberne sammensatte af tydelige Punkter, der tillige danne
apicale Linier. Amphora.
Stribernes Punkter danne ikke apicale Linier. 3.
3. Raphe stærkt buet. Psammamphora.
— næsten lige. Cymhamphora.
4. Striberne dannede af Punkter, der paa Rygsiden tillige danne
en eller to apicale Linier. Diplamphora.
Stribernes Punkter ikke dannende apicale Linier. 5.
5. Skallen baaddannet^ i Regelen med rostrate eller capitate ind-
bøjede Apices. Halamphora.
— segment- eller halvmaanedannet med spidse Apices.
Oxijamphora.
Subgen. Amphora.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 100.
Skallen mer eller mindre halvmaanedannet. Raphe buet.
Bugsiden temmelig bred og i Regelen stribet. Striberne paa
Kygsiden dannede af tydelige Punkter, der tillige ere ordnede
i apicale Rækker.
1. Meget smaa Former. Længde 6 — 10. A. ovalis perpusilla.
Noget større — — 20 — 40. — Pediculus.
Former af Længde over 40. 2.
2. Skallen med et blankt, apicalt Baand paa Rygsiden. A. cimhrica.
— uden . — — — 3.
3. Bugsiden med en apical Area. A. Proteus.
— uden — — A. ovalis.
Amphora cimbrica sp. nova. Tab. nost. III, fig. 72.
Long. 60-70;/, Lat. 10—13;/. Str. 11 in 10;«, apices
versus densioribus.
Valva fere lunata, apicibus rotundatis. Raphe margini
ventrali parallela, area hyalina, angusta cincta. Striis punctis
crassis compositis, media in parte lateris ventralis deficientibus.
Adest linea nuda curvata, a margine dorsali satis remota.
111
J: Bølling Sø Mtz., Ranum Jp. (Mosegrøft). Ferskv.
Denne Form minder noget om A. arenicola Grun. (Cl.
Syn, II, 104; Tab. IV, fig. 19), men er dog sikkert en seh-
stændig Art.
Amphora ovalis Kiitz. Cl. Syn. II, 104. V. H. Trt. 127.
formå typica. V. H. Trt. Tab. I, fig. 15.
var. libyca Ehr. V. H. Trt. 1. c, fig. 17 {A. oval.
var. affinis).
— var. Pediculus Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 19.
perpusilla Gvmi. V. H. Trt. I. c, fig. 12. {A.per-
pusilla.)
Almindelig. 165 Prøver. Spredt i Landet. Overvejende Ferskvand,
var. libyca: Sj: Charlottenlund!, Damhussø !, Østre Anlæg!;
F : Nyborg E. F. B. ; J : Hirshals E. W. Ferskv. og Brakv.
var. Pediculus : 66 Prøver, Spredt i Landet. Ferskv. & Brakv.
var. perpusilla: 18 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Over-
vejende Ferskv.
Ferskv. og Brakv, Area: formå typica: Ubiqvist, Arkt,
var, libyca: Eur,, Afr., As., Arkt.
var. Pediculus: Ubiqvist, Arkt.
var. perpusilla : Eur., Afr., As.
De forskjellige Varianter ere meget vanskelige at holde ude fra
hinanden, da de ere forbundne indbyrdes og med Hovedarten ved
Overgangsformer.
— Protens Greg. Cl. Syn. II, 103. V. H. Trt. 129; Tab.
XXIV; flg. 671.
Ikke almindelig. 9 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Jylland,
Bornholm.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Subgen. Diplamphora.
Cleve 1895. Cl. Syn, II, 107,
Skallen lineær til halv-lancetdannet med butte eller frem-
dragne Apices, Rygsiden med en eller to blanke Linier, Kun
én Art fundet i Danmark,
112
Amphora Graeffei (Grun.) Cl. Cl. Syn. II, 113. A. S. Atl.
Tab. XXV, fig.40.
Sj: Nykjøbing!; J: Fanø E. W.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
Subgen. Halam'phora.
Gleve 1895. Cl. Syn. II, 117.
Skallen baaddannet, i Regelen med rostrate eller capitate
Apices. Ingen apicale Linier, hverken paa Ryg- eller Bugsiden.
1. Apices capitate eller rostrate. 2.
— ikke — — A. veneta.
2. Apices rostrate, bøjede indad. 3.
— capitate, ikke — — 4.
3. Længde 20 — 35. A. Normanii.
— 50 — 85. A. commutata.
A. Gellen kugledannet. A. costata.
— langstrakt. 5.
5. Striber 7 — 9. A. Terroris.
— c. 20. 6.
6. Baandet fintstribet. A. coffæi formis.
— tydeligt stribet. A. acutiuscula.
' Amphora acutiuscula Kiitz. Cl. Syn. II, 121. V. H. Trt.
134; Tab. I, fig. 5.
Ikke almindelig. 25 Prøver spredt ved vore Kyster.
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
X — coflfæiformis Ag. Cl. Syn. II, 120. V. H. Trt. 134;
Tab. 1, fig. 6. {A. salina.)
Sj: Amager!, Kjøge Strand!, Isefjord !, Roskilde Fjord!: J:
Skagen E. W.
Brakv. (Ifølge Gleve tillige: varme Kilder.) Area: Ubiqvist,
Arkt.
— commutata Grun. Cl. Syn. II, 119. V. H. Trt. 132;
Tab. I, fig. 13.
113
Ikke almindelig. 8 Prøver fra Sjælland, Jylland, Lolland, Møen,
Læsø.
Brakv. Area: Eur., Afr.
(Amphora) costata W. Sm. Cl. Syn. II, 122. W.Sm. Syn.
I, 50; Tab. XXX, fig. 253.
Sj : Roskilde Fjord ! ; F : Hofmansgave Rsb.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— Normanii Rabh. Cl. Syn. Il, 119. V. H. Trt. 128;
Tab. I, fig. 4.
Sj: Tissø Ts. (paa Hypnum). Ferskv.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Cleve angiver denne Art som forekommende paa „Moist
earth", Van Heurgk: „Sur un mur hutnide'^.
— Terroris Ehr. Cl. Syn. II, 122. V. H. Trt. 133; Tab.
XXIV, fig. 678. {A. cymbifera Greg.)
Sj: Dragør E. V^., Vellerup Vig!; J: Fanø E. W.
Saltv, Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
— veneta Kutz. Cl. Syn. II, 118. V. H. Trt. 134; Tab. I,
%. 11.
Ikke almindelig. 27 Prøver, spredt i Landet baade i Ferskv.
og ved Kysterne. (I mit Hjem har jeg fundet den udenpaa en
Urtepotte med en Scirpus i.)
Ferskv. og Brakv, Area: Ubiqvist.
Subgen. Oæyamphora.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 125.
Skallen Segment- eller halvmaanedannet, spids. Cenlral-
nodus undertiden udvidet til et Stauros. Striberne i Regelen
sammensatte af fine Punkter.
1. Skallen med Stauros. 3.
— uden — 2.
2. Gellen kugleformet. A. hyalina. f^ • ' /
V\. O
— rectangulær. A. lineolata
VVOODS
^AAS5•
114
3. Raphe buet. 4.
— lige. A. acuta.
4. Striberne tydelige og tydeligt punkterede. 10. A. ostrearia.
r— fine og fint — 27 — 28. AAævis lævissitna,
Amphora acnta Greg. Cl. Syn. II, 128. V. H. Trt. 139;
Tab. XXIV, fig. 692.
J: Manø E. W.
Saltv. Area: Eur., As., Afr., Am., Arkt.
X— hyalina Kutz. Cl. Syn. II, 127. V. H. Trt. 138; Tab.
XXIV, fig.691.
Sj: Nykjøbing !.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
— lævis Greg. var. lævissima Greg. Cl. Syn. II, 130.
V. H. Trt. 139; Tab. XXIV, fig. 694. {A. lævissima Greg.)
Sj: Holbæk J. P., Nykjøbing!; J: Fanø E. W.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
X— lineolata Ehr. Cl. Syn. II, 126. V. H. Trt. 138;
Tab. I, fig. 10.
Sj: Amager ved Langebro! (Lokaliteten nu forsvunden).
Brakv. Area: Eur., As., Am., Arkt., Antarkt.
— ostrearia Bréb. Cl. Syn. II, 129. V. H. Trt. 139;
Tab. I, fig. 1.
Sj: Holbæk J. P., Sømer Strand!; J: Fanø E. W.
Saltv. Area: Eur,, As., Am., Arkt.
Subgen. Psammamphora.
Cleve 1895. Cl. Syn. II, 132.
Skallen lineær til halvmaanedannet. Bugsiden temmelig
bred. Raphe stærkt buet. Centralnodus hyppigt udvidet til
et transapicalt Stauros. Kun én Art fundet i Danmark.
115
Amphora ocellata Donk. var. cingnlata Cl. Cl. II, 13H;
Tab. III, fig. 39. A. S. Atl. Tab. XXVI, fig. 17.
J: Fanø E. W.
Saltv. Area: Eur., Am.
Subgen. Cymbamphora.
Gleve 1895. Cl. Syn. II, 134.
Skallen langstrakt, halv-lancetdannet, afsmalnende fra
Midten til de mer eller mindre spidse Apices. Raphe lige,
nær Bugkanten. Striberne ikke krydsede af apicale Linier.
Kun én Art fundet i Danmark.
Amphora angosta (Greg.) Cl. typica. Cl. II, 135. V. H.
Trt. 130; Tab. XXIV, fig. 674.
Sj: Bramsnæs!, Holbæk J. P. og !, Nykjøbing !, Veller up Vig !.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Mastogloia.
Thwaites 1848. Cl. Syn. II, 142.
Skallen lineær, lancetdannet eller kredsrund. Apices hyppig
rostrate eller capitate. Raphe i Regelen bølget. Striberne
sammensatte af Punkter, der ere saaledes ordnede, at de
danne hinanden skraat krydsende eller bølgede apicale Striber.
Mellem Baandet og Skallens Kant findes indskudt en ved
Skillevægge i Smaakamre inddelt Ring.
1. Skallens Struktur dannet baade af Ribber og Punkter.
M. Grevillei.
— . — — kun af Punkter. 2.
2. Gentralnodus udvidet til begge Sider til en lyreformet Figur.
M. Braunii.
— ikke — — — 3.
3. Raphe paa begge Sider indesluttet af en Liste. 4.
— ikke — — — 5.
8*
116
4. Skallen elliptisk. Smaakamrene naaende nær til Apices.
M. apiculata.
— lancetdannet, rostrat-capitat, Smaakamrene ikke naaende
nær til Apices. M. haltica.
5. De midterste Smaakarare større end de andre. M. pusilla.
Alle Smaakamrene omtrent ens i Størrelse. 6.
6. Skallen meget lille, L. 9 — 15, Smaakamrene utydelige. M. galUca.
— større, L. 25 og derover, — tydelige. 7.
7. Smaakamrene faa, 4 paa 10 /i. M. exigua.
— talrige, 8 paa 10 ju. 8.
8. Skallen rostrat eller rostrat-capitat. M. Smithii.
— ikke — — — 9.
9. Skallen lineær med cuneate Apices. M. elliptica Danset.
— elliptisk eller lancetdannet. 10.
10. Striberne radierende hele Vejen. M. elliptica.
— parallele i Midten, konvergerende ved Apices.
M. lanceolata.
Mastogloia apiculata W. Sm. Cl. Syn. II, 157. V. H.
Trt. 154; Tab. XXV, fig. 700.
Sj : Holbækfjord J. P., Vellerup!; F: Hofmansgave Rsb.; J:
Kolind Sund A. F.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
— baltica Grun. Cl. Syn. II, 156. V. H. Syn. Tab. IV,
fig. 24.
Sj : Karrebækfjord E. W.
Brakv. Area: Eur., Afr.
— Braunii Grun. Cl. Syn. II, 158. V. H. Trt. 156; Tab.
11, fig. 66.
var. pumila Grun. Cl. Syn. II, 157. {M. pumila
Grun.) V. H. Syn. Tab. IV, fig. 23.
Ikke' sjelden. 38 Prøver, spredt ved vore Kyster.
var. pumila: 8 Prøver, udelukkende fra Sjælland.
Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. pumila: Eur., Hawaiji.
117
(Mastogloia) exigna Lewis. Cl. Syn. II, 151. V. H. Trt.
155; Tab. II, fig. 63.
Ikke almindelig. 28 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Brakv. og Saltv, Area: Ubiqvist, Arkt.
— elliptica Ag. Cl. Syn. II, 152. V. H. Syn. Tab. IV,
fig. 19. {Mast. Daiisei Thw. ellipt. Ag.)
var. Dansei Thw. V. H. Trt. 155; Tab. II, fig. 64.
{M. Dansei Thw.)
Ikke almindelig. 19 Prøver, spredt ved vore Kyster.
var. Dansei 15 Prøver, spredt i Landet, baade i Ferskv. og
i Brakv.
Brakv. (var. Dansei: ogsaa Ferskv,). Area: Hovedart: Eur., Am.
var. Dansei'. Eur., Afr., Aust.
Ret hyppig i en Prøve fra
Sj : Mullerup Sar.
har jeg fundet en Mastogloia, der svarer til den i A. S. Atl.
Tab. CLXXXV, fig. 19 aftegnede ovale Form (fra ^St. Seurin%
der af Gleve betegnes som : „wahrscheinlich abnorme Form
von Mast. elliptica Ag.
I Prøver fra
Sj: Saltbækvig !, Selsø!, Møen: Ulfshale E. W.
findes den hos A. Schmidt i hans Atlas Tab. CLXXXV, fig. 24.
afbildede Form (fra Tromsø), der ligeledes af Cleve opfattes
som sandsynligvis tilhørende Mast. elliptica.
- gallica (W.Sm.) CI. Cl. Syn. II, 150. V. H. Trt. 229;
Tab. V, fig. 237. {Navicula gallica {W. Sm.) H. V. H.)
Bornholm : Hammeren E. W. (Klippehule).
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
^ — Grevlllei W. Sm. Cl. Syn. II, 146. V. H. Trt. 155;
Tab. II, fig. 65.
Sj: Tjustrup Sø W-Ld,, fersk Vand.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., Afr., Am.
118
X (Mastogloia) lanceolata Thw. Cl. Syn. II, 153. V. H.
Trt. 154; Tab. II, fig. 62.
Sj: Kallebostrand V, 0., Saltbækvig!; F: Hofmansgave Rsb.;
J: Vejlefjord Pf., Von Aa E.W.; Lolland: Sønderkarle A. F.
Brakv. og Sallv. Area: Eur., Afr., As., Am.
— pnsilla Grun. Cl. Syn. II, 151 ; Perag. Diat. mar. de Fr.
38; Tab. VI, figg. 36-37.
Sj: Langtved!; J: Fanø E. W.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., As.
I en Prøve fra
Sj : Halsnæs ! (Saltvand)
har jeg fundet en Mastogloia^ som jeg mener bør opfattes
som en Variant af M. pusilla, nemlig:
Mastogloia pnsilla Grun. var. linearis var. nova. Tab.
nost. III, fig. 73.
Long. 40//, Lat. 6«. Str. c. 20 in 10^.
Valva lineari, apicibus subcuneatis. Loculis media in
parte valvæ 3 in 10;^, apices versus 5 in 10/i. Raphe directa,
area angusta hyalina cincta.
Det er navnlig den karakteristiske Bygning af Smaakamrene
(loculi), der betinger denne Forms Slægtskab med Mast. pusilla
Grun.
X— Smithii Thw. Cl. Syn. II, 152. V. H. Trt. 154; Tab.
II, fig. 60.
var. amphicephala Grun. V. H. Syn. Tab. IV, fig. 27.
var. lacustris Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 61.
Ikke almindelig. Hovedart: 18 Prøver fra Sjælland, Jylland og
Guldborgsund.
var. amphicephala-. 17 Prøver. Spredt i Landet.
var. lacustris: 11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt.
var. amphicephala: Eur., Afr., As.
var. lacustris: Eur., Arkt.
119
Monoraphideæ.
1. Med Raphe paa Hypotheca og desuden med en rudimentær, ved
Apices beliggende, Raphe paa Epitheca. Rhoicosphenia.
Med Raphe kun paa Hypotheca. 2.
2. Gellen bøjet om Apicalaxen. Cocconeis.
— — — Transapicalaxen. Achnanthes.
Rhoicosphenia.
Grunow 1860. Cl. Syn. II, 165.
Skallen usymmetrisk med Hensyn til Transapicalaxen,
mer eller mindre kølledannet. Epitheca med smal apical Area
og en mer eller mindre tydelig, rudimentær Raphe ved begge
Apices. Gellen i Regelen med korte Tværskillevægge ved Apices.
Den rudimentære Raphe meget tydelig, Skallen omtrent lineær.
L. 63—66. R. Unearis.
— — — ikke — , Skallen tydelig kølledannet.
L. 15 — 50. R curvata.
X Rhoicospheuia cnrvata (Kiitz.) Grun. Cl. Syn. II, 165.
V. H. Trt. 275; Tab. VII, fig. 319.
var. subacuta M. Schm. A. S. Atl. Tab. CGXIII,
figg. 11-12.
Almindelig. 166 Prøver, baade i Fersk- og i Brakvand. I en
Prøve fra Sj: Christianshavns Voldgrav har jeg fundet den af
Længde: 50//.
var. subacuta: Bornholm: Gudhjem E. W., Hammershus
E. W. Begge Brakvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. subacuta: Brakv. og Saltv. Area: As., Am.
I mine „Kyst-Diat. fra Grønl.« p. 314; Tab. II, fig. 18 har
jeg beskrevet og- afbildet en Form, som jeg under Navnet
Reicheltia Pfeifferii henførte under den nye Slægt Keicheltia,
idet jeg dog betonede de Afvigelser, der var tilstede. Denne
Form er utvivlsomt en Rhoicosphenia, men med meget ud-
præget rudimentær Raphe, et Forhold, hvis Betydning som
120
Slægtskabskjendemærke, saavidt mig bekendt, først genere er
blevet fremdraget af M. Schmidt i Teksten til A.S. Atlas Tab. 213.
Rhoicosphenia linearis sp. nova. Tab. nost. III, fig. 74.
Long. 63—66^.
Epitheca subclavata. Lat. max.: 9;/. Apicibus rotundatis.
Area apicali angusta. Str. 11 in 10 //, transverse lineatis, in
aream apicalem perpendicularibus. Rudimento Raphes utroqve
in apice præsente.
Hypotheca lineari, apicibus rotundatis, Raphe directa,
sub apices sinuata. Striis, transverse lineatis, media in parte
valvæ 10 in 10^. apices versus densioribus, usqve ad 17 in 10;^.
J: Gudsø Vig K. Rsv. (paa Zostera). Saltv.
Denne Art er vistnok nær beslægtet med Rhoic. Adolfii
M. Schm. (A. S. Atl. Tab. CGXIII, figg. 20—23), med hvis
Hypotheca (1. c. fig. 21) den i hvert Fald har stor Lighed.
Rhoic. Adolfii er en Saltvandsform fra Tasmanien.
Cocconeis.
Ehr. 1835. Grun 1868.
1. Gellen med et smaakamret Randbælte. 2.
— uden — — — 3.
2. Epitheca med transapicale Ribber, hvorimellem dobbelte Punkt-
rækker. Pleuroneis.
— uden — — , kun med punkterede trans-
apicale Striber. Cocconeis.
3. Epitheca med smal apical Area. Eucocconeis.
— bred — Heteroneis.
Subgen. Cocconeis (Ehrb.).
Cleve 1895 pro gen. Cl. Syn. II, 168.
Skallen bredt elliptisk. Epitheka med mer eller mindre
smal apical Area og punkterede Striber. Hypotheka i Regelen
121
med en parallel med Randen og et Stykke indenfor denne
gaaende blank Linie eller Area. Randbæltet undertiden rudi-
mentært,
1. Epitheka med- fine Striber. 2.
— grove Punkter. Cocconeis Scutellum.
2. Hypotheka med blank Linie. 3.
— uden — 4.
3. Den blanke Linie nær Randen. C. Placenfnla.
— — omtrent midt imellem Rand og Raphe. C. Grovei.
4. Åpical Area paa begge Skaller smal. C. Pediculus.
— — — — bred lancetdannet. C. dimimda.
Cocconeis Grovei A. Sch. A. S. Atl. Tab. GXGIV, fig. 3.
Tab. nost. IV, %. 8L
Long. 51;/, Lat. 37^, Striis, ad marginem numeratis, in
Epitheca 20 in 10^, in Hypotheca 15 in 10/^.
Epitheca: Valva elliptica. Area apicali angusta, directa,
apices non attingente. Striis ubiqve in marginem perpendicu-
laribus itaqve punctatis, ut lineæ apicales, undulatæ existant.
Hypotheca: Valva elliptica. Raphe directa, apices versus
obliterante. Nodulis terminalibus inconspicuis. Striis ubiqve
in marginem perpendicularibus, vitta apicali hyalina, angusta,
lanceolata-curvata, interruptis.
Sj : Kaltredgaard ! (i en Ferskvandsprøve fra en Mose).
Jeg kan ikke se rettere, end at det er Cocconeis Grovei,
der her foreligger. Den opgives hos A. Sch. I. c. fra ^Deshuter
River Oregon^, men nogen Reskrivelse af den findes, saavidt
mig bekjendt, ikke.
— diminnta Pant. Pant. Ral. S. 67; Tab. VII, fig. 181 og
Tab. XVII, fig. 374.
Sj: Halleby Aa A. F., Tuen Sø K.Rsv.; J: Silkeborg E. L.
Ferskv. Area: Eur., As.
X— Pediculus Ehr. Cl. Syn. II, 169. V. H. Trt. 288;
Tab. VIII, fig. 340.
in
Ikke sjelden. 93 Prøver spredt i Landet, overvejende Ferskvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am.
Cocconeis Placentula Eur. Cl. Syn. II, 169. V. H. Trt. 288;
Tab. VIII, fig. 341.
var. euglypta Ehr. V. H. Syn. Tab. XXX, figg. 33—34.
(Cocc. lineata eugl.)
var. lineata Ehr. V. H. Trt. Tab. VIII, flg. 342.
Hovedarten temmelig almindelig. 142 Prøver. Overvejende
Ferskvand.
var. euglypta : J : Fanø ; Bornh. : (4 Prøver) E. W.
var. lineata: Sj: Amager!, Frederiksværk!, Græse Aa!, Holte!,
Kaltredgaard ! ; J: Fanø E, W.
Hovedart Ferskv. og Brakv. Area: Ubiqvist, Arkt.
var. euglypta: Ferskv. Area: Eur., Am,, Aust., Arkt.
var. lineata: Ferskv. Area: Eur., Am.
Baade Heiberg og G. Hansen sammenfatte Cocc. Pediculus
og Cocc. Placentula under én Art; Cocconeis communis Heib.
I samme Prøve, hvori Cocc. Grovei fandtes, har jeg fundet en
Cocconeis, som jeg har afbildet paa Tab. nost. IV, fig. 82.
Den har Dimensionerne:
Long. 49 ;/, Lat. 34 n. Striis in Epitheca 20 in 10 ^, in
Hypotheca: 16 — 17 in \0 fi. Epitheca: Area apicali leniter
arcuata et obliqve situata.
Jeg antager denne Form for en Cocconeis Placentula med
abnorme Epitheca. Hypotheca minder stærkt om A. S. Atl.
Tab. GXGII, fig. 35 a, der paa Navnelisten opføres som y,Cocc.
lineata Ehr. Nach Gleve Cocc. Piacent. lineata". Den opgives
fra „Far ges Cantal (Brun)", utvivlsomt en Ferskvandslokalitet,
— Scutellmn Ehr. Cl. Syn. II, 170. V. H. Trt. 287; Tab.
VIII, fig. 338.
— — var parva Grun. V. H. Trt. 1. c. fig. 339.
var. stauroneiformis W. Sm. V. H. Syn. Tab. XXIX,
figg. 10-11.
var. ornata Grun. V. H, Syn. 1. c, fig. 6 — 7.
123
Hovedart: almindelig. 174 Prøver fra vore Strandkanter,
var. parva: Sj: Lejre Aa's Udløb !, Rersø E.W. ; F: Bjørne-
mose P. M. P., Hjælm K. Rsv.
var. stauroneiformis : Sj : Frihavnsanlæget ved Kjøbenhavn !
(Lokaliteten nu forsvunden).
var. ornata: Sj: Frederikssund Pf.
Saltv. (baade Hovedart og Varianter). Area: Hovedart: Ubi-
qvist, Arkt., Antarkt.
var. parva Area: Eur., As.
var. stauroneiformis: Eur., As., Aust., Arkt.
var. ornata: As., Am., Aust., Arkt.
I en Prøve fra
Sj: Dragør E.W.
har jeg fundet den skævt udviklede lille Form af Cocc. Scut.,
som jeg har omtalt og afbildet i Mar. Diat, of the Fær. p. 542,
fig. 115.
Subgen. Eucocconeis.
Cleve 1895. pro gen. Cl. Syn. II, 173.
Skallen elliptisk, Apices sjeldent rostrate. Intet Rand-
bælte. Striberne paa begge Skallerne i Regelen fine. Epi-
Iheca med smal apical Area. Hypotheca med lige eller S-
dannet Raphe.
1. Epitheca med et hesteskoformigt Mærke. 2.
— uden — — — 3.
2. Striberne meget fine. Cocconeis qvadratarea.
— tydelige. 17. C. notata.
3. Centralnodus udvidet til et transapicalt, udadtil afsmalnende
Stauros. C. dirupta.
4. Striber 16—17. C. flexella.
— 23 — 25. C. minuta alpestris.
Coeconeis dirupta Grun. Cl. Syn. II, 175. V. H. Trt.
290; Tab. VIII, fig. 343.
Sj: Karrebæk E.V^.; J: Nykjøbing K.Rsv., Sallingsund Th.M.,
Ranum Jp.; Bornh: Bs. og E.W.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
124
(Cocconeis) flexella Kutz. Cl. Syn. II, 179. V.H. Trt.277;
Tab. VIII, fig. 822. {Achnantidium flex.)
Ikke almindelig. 25 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— minuta Cl. var. alpestris Brun. Cl. Syn. II, 180. Le
Diatomiste II, Tab. V, %. 15.
J: Oxbøl E. W.
Ferskv. Area: Eur. Er en alpin Form.
— notata Petit. Cl. Syn. II, 176. A. S. Atl. Tab. CXCVIII,
fig. 64.
Sj : Holbæk Fjord J. Pt.
Saltv. Area: Eur., As., Am.
— qyadratarea sp. nova. Tab. nostr. III, fig. 77.
Long. 13^, Lat. 6 jn. Striis subtilissimis.
Valva elliptica-lanceolata, apicibus subtruncatis. Utraqve
valva formå inter se æqvali.
Epitheca?: Valva signo unilaterali furcillato ornata.
Hypotheca?: Area centrali, qvadrata, magna.
Raphen i uUa valvarum nec perspicere potui.
Sj: Halleby Aa A. F. (vaad Eng). Ferskvand.
Denne Art er maaske beslægtet med Achn. Calcar Cl.
Cl. Diat. Fini. 51; Tab. III, fig. 8, men om dens Plads i
Systemet er jeg iøvrigt usikker.
Subgen. Pleuronds.
Cleve 1895. pro gen. Cl. Syn. II, 181.
Skallen bredt-elliptisk eller rund, med Randbælte. Epi-
theca med transapicale Ribber, hvorimellem dobbelte Punkt-
rækker, hvis Punkter danne skraat stillede, hinanden krydsende
Linier. Hypotheca med radierende Striber af finere Punkter.
1. Hypotheca med Raphe, naaende Apices. Central Area udvidet til
et transapicalt udadtil afsmalnende Fascia. Cocconeis cosiata.
Hypotheca med Raphe, ikke naaende Apices. Central Area meget
lille og rund. C. Brittanica.
125
Cocconeis brittanica Nægeli. Cl. Syn. II, 181. V. H. Syn.
Tab. XXX. figg. 1—2.
Sj: Karrebæk E. W.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
- costata Greg. Cl. Syn. II, 182. V. H. Trt. 286; Tab.
XXIX, fig.816.
Sj : Langtved ! ; J : Breininge Ostf. ; Thurø A. F.
Saltv. Area: Eur., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
Subgen. Heteroneis.
Gleve 1895. pro gen. Cl. Syn. II, 182.
Skallen elliptisk eller lancetdannet-elliptisk, uden Rand-
bælte. Epitheca med Striber eller Ribber og en bred apical
Area. Hypotheea enten uden eller med bred apical Area,
eller uden apical Area men med kvadratisk transapical Area.
Kun én Art fundet i Danmark.
Cocconeis qvamerensis Grun. Cl. Syn. II, 184. V. H.
Trt. 289; Tab. XXIX, fig. 821.
Sj: Frederiksværk Pf.
Saltv. Area: Eur., As., Arkt.
Endelig har jeg paa Tab. nost. IV, fig. 87 gjengivet en
lille Form, som sikkert er identisk med en Cocconeis sp. i
A. Schmidt „Nordsee-Diat." pag. 93; Tab. III, fig. 14 fra „Buken-
fjord" (rimeligvis Bukkefjord). Da jeg ligesom A. S., kun har
set Hypotheea, mener jeg ikke at burde opstille den som en
særlig Art.
Den har Dimensionerne: Long. 18;/, Lat. lO^i. Str. 8 in
10 fj. media in parte valvæ, sub apices densioribus, transverse
lineatis.
Sj: Mørupgaard Ts. (i en Fersk vandsprø ve).
126
Achnanthes.
Bory S:t Vincent\l822).
1. Skallen med transapicale Ribber, hvorimellem dobbelte Punkt-
rækker. 2.
— uden — — — — 3.
2. Transapicale Ribber med Punktrækker paa begge Skaller.
Achnanthes.
— — — — kun paa Epitheca.
Actinoneis.
3. Striberne fine. I Regelen smaa og smalle Former. Microneis.
Grovere Punktrækker. — ikke — — Achnanthidium.
Subgen. Actinoneis.
Cleve 1895. pro gen. Cl. Syn. II, 185.
Skallen rhombisk til lancetdannet. Epitheca med stærke
Ribber og smal apical Area, Hypotheca med fint punkterede
og stærkt radierende Striber.
1 . Epitheca med lancetdannet apical Area. Achnanthes Lorenziana.
— smal, lineær — ' A. Oem. ''*"'''*■**'
Achnanthes Clevei Grun. Cl. Syn. II, 186. V. H. Syn.
Tab. XXVII, figg. 5-7.
Sj: Tissø Ts. (Overtræk paa Sten); J: Bjørnsholm Jp., Ugerby
Aa's Udløb Ostf.
Ferskv. Area: Eur,, Am., Arkt.^ Antarkt.
— Lorenziana Grun. GI. Syn. II, 186. V. H. Syn. Tab.
XXXVI, fig. 34. {Rhaphoneis? fluminensis.)
J : Ikke sjelden i Prøverne fra Vesterhavsøerne E. W.
Saltv. Area: Eur., As., Arkt.
Subgen. Microneis.
Cleve 1895. pro gen. Cl. Syn. II, 187.
Skallen i Regelen lille, lineær, lineær-lancetdannet, under-
tiden elliptisk. Begge Skaller temmelig ens. Epitheca med
127
fine parallele Striber og en smal apical Area. Hypotheca med
fme omtrent parallele Striber,
1. Hypotheca med et transapicalt Fascia. 2.
— uden — — 4.
2. Skallen elliptisk. Apices rostrate. 3.
— smal elliptisk. Apices ikke rostrate. Achnanthes hungarica.
3. Hypotheca med et smalt transapicalt Fascia. A. exigua.
— — bredt og udadtil bredere Fascia. A. crucifera.
4. Skallen kort og bred. 5.
— smal og langstrakt med 21 Str. eller flere. 7.
5. Epilheca med c. 14 Striber. A. delicatula.
— — 25 — eller flere. 6.
6. Med c. 25 Str. A. Biasolettiana.
Striberne kun synlige paa Hypothecas Midtparti. A. lævis.
7. Med 21 Str. A. exilis.
— 24 — eller flere. 8.
8. Skallen med parallele Kanter. A, linearis.
- — — svagt konvexe Kanter. 9.
9. Apices subcapitate. A. microcephala.
— butte. A. minutissima.
Achnanthes Biasolettiana Kiitz. Cl. Syn. II, 189. V. H.
Trt. 281; Tab. VIII, fig. 331.
Sj: Lammefjord (Dam) A.F., Halleby Aa A. F. ; J: Trend AaA.F.
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
— delicatula Kiitz. Cl. Syn. II, 190. V. H. Trt. 281;
Tab. VIII, fig. 330.
Ikke almindelig. 22 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn, Jylland.
I Ferskv. har jeg den fra: Sj: Pedersborg Sø Ld., Tissø Ts. og
J: Gudenaa.
Opføres baade hos Cleve, de Toni og Van Heurck som
en Brakvandsform. men Brun har den fra Alperne og Jura-
bjergene, P. Prudent (Lacs de Jura pag. 13) ligeledes fra Jura-
bjergene, ligesom jeg har fundet den i Ferskvandsdiatomi-
Aflejringerne ved Hollerwp og Trælle.
Area: Eur., Afr., As., Arkt.
128
(Achnanthes) exigua Grun. Cl. Syn. II, 190. V. H. Syn.
Tab. XXVII, fig. 29—30.
J: Bredsgaard Sø Mz., Oxbøl E. W., Ranum Jp., Viborg Sø E. L.
Ferskv. Baade Cleve og de Toni angive „varme Kilder'^.
Area: Ubiqvist.
— exilis Kutz. Cl. Syn. II, 189. V. H. Trt. 281; Tab.
VIII, fig. 333.
F: Hofmansgave Rsb. (Mose).
Ferskv. Area: Eur., As., Afr.
— hungarica Grun. Cl. Syn. II, 190. V. H. Trt. 280;
Tab. VIII, fig. 328.
Ikke sjelden. 52 Prøver. Spredt i Landet. Ligesom Grcnow
(confr. Wien. Akad. 1863, pag. 146) har jeg hyppig fundet den
sammen med Lemna, i Mængde f. Ex. i en Prøve fra Sj: Linde-
gaardsmose ! og fra Tølløse Ts.
Ferskv. Area: Eur., Am., Aust.
var. andicola (Cl.) Øst. cnfr. Cl. Syn. I, 151 {Stau-
roneis andicola Cl.). Cl. Diat. Grønl. og Argent. Tab. XVI,
fig. 8. Tab. nost. III, fig. 78 a— e.
Long. 39^, Lat. 7 /x. Str. 20—22//.
Valva lineare-convexa, apices versus paululum attenuata.
Epitheca: Area apicali angusta, centrali, media in parte
valvæ in fasciam transapicalem angustam dilatata. Striis in
aream apicalem perpendieularibus, subtiliter punctatis.
Hypotheca: Area apicali hyalina, media in parte valvæ
in fasciam transapicalem, aspectum decussis præbentem, dila-
tata. Striis ut in Epitheca.
Nodulis terminalibus leniter in eandem partem curvatis.
Frustula leniter genuflexa.
Sj: Søndermarken Ts, Tølløse Ts. Ferskvand.
Denne Form, der paa begge de ovennævnte Lokaliteter
forekommer sammen med A. hungarica, er en Achnanthes, nær
beslægtet med denne, idet der i Prøven fra Tølløse findes
Overgangsformer, der vise et unilateralt, altsaa et halvt „liggende
129
Kors". Gleve angiver imidlertid, at Staur. andicola har „termi-
nal fissures in contrary directions" . Jeg kan ikke se rettere,
end at de hos mig ere bøjede i samme Retning, men kun
svagt. Ved høj Indstilling viser Hypotheca et bredt fascia,
først ved dybere Instilling kan det „liggende Kors" ses. Paa
Tab. nost. III, tig. 78 e har jeg aftegnet en Form, som jeg
antager for en herhen hørende Abnormitet. Den er fundet i
Prøven fra Tølløse.
Area efter Cleve for Staur. andic. Sierra de Velasco, Argentina.
Cameroon.
(Achuanthes) linearis W. Sm. Cl. Syn. II, 188. V. H.
Trt.282; Tab. VIII, fig. 335.
Sj: Hallebyaa A. F., Holte!; J: Kaas Ld., Nykjøbing Ts.,
Ranum Jp.
Ferskv. Area: Eur., As., Am.
X — microcephala Kutz. Cl. Syn. II, 188. V. H. Trt. 281 ;
Tab. VIII, fig. 332.
Sj: Skarrit Sø!, Tuen Sø K. Rsv.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am.^ Arkt., Antarkt.
X— minutissima Kutz. Cl. Syn. II, 188. V. H. Trt. 282;
Tab. VIII, fig. 334.
— — var. cryptocephala Grun. V. H. Syn. Tab. XXVII.
figg. 41— 44.
— — formå curta. V. H. Syn. 1. c, figg. 35 — 36.
Meget almindelig og ikke sjelden i Mængde i Prøverne. Fundet
i 244 Prøver, deraf i Halvdelen var. cryptocephala, der næppe kan
holdes ude fra Hovedarten, formå curta sjeldnere, kun fundet i
8 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Bornholm.
Ferkv. Area: Eur., Afr., As., Arkt., Antarkt.
— — var. inconspicua var. nova. Tab. nostr. III, fig. 79.
Long. 14—20;«, Lat. %7 fx. Striis ineonspicuis.
Valva lineari, area apicali angustissima instituta, apicibus
rostratis. Utraqve valva formå inter se æqvali.
Bornh. : Hammershus E. W. (i Klipperevner). Ferskv.
130
Naar jeg opfører denne lille hyaline Form som en Ach-
nanthes, da er det, fordi jeg paa nogle Exemplarer mener at
have set en Raphe, paa andre derimod ingen har kunnet
opdage. Ligeledes tror jeg paa Hypotheca's Midtparti at have
kunnet skimte en radiær Stribning. I Prøven sammen med
denne Form findes Ach. minutissima i Mængde, og jeg antager,
at den her foreliggende Form er en fintstribet, lineær Variant
af denne.
(Achnanthes) lævis sp. nova. Tab. nostr. III, fig. 80.
Long. IS (x, Lat. 5,5//. Striis subtilissimis.
Valva elliptica, apicibus subtruncatis.
Epitheca: Area apicali angusta, lineari. Striis inconspicuis.
Hypotheca: Raphe area apicali hyalina, angustissima, media
in parte valvæ subito dilatata, cincta.
Striis media modo in parte valvæ conspicuis.
Bornh: Strandklippen ved Hammershus E. W. (i Vand, der
siver ud af Revnerne i Granitten. Exponeret mod Vest, maa kunne
oversprøjtes). Denne Prøve indeholder hovedsagelig Ferskvandsformer,
saa den foreliggende Form er rimeligvis en Ferskvandsform. Jeg
antager den for nærmest beslægtet med A. Biasolettiana.
— (?) crncifera sp. nova. Tab. nost. IV, fig. 84.
Long. 20//, Lat. 8/^. Striis subtihssimis.
Valva elliptica, apicibus truncatis. Raphe area apicali
hyalina, media in parte valvæ in fasciam latam dilatata, cincta.
Hypothecam modo inveni.
J: Oxbøl E. W. Ferskvand.
Da jeg kun har set Hypotheca, som endda forekommer
enkeltvis i Prøven, opfører jeg den med Tvivl som en Ach-
nanthes og i saa Fald rimeligvis staaende Ach. exigua nærmest.
Subgen. Achnanthidium.
(Kutzing 1844) Heiberg 1863. Cl. Syn. II, 191. pro gen.
Skallen mer eller mindre lineær, sjeldent elliptisk. Epi-
theca med en smal, hyppig excentrisk apical Area, og med
131
transapicale Punktrækker (undtagelsesvis med Ribber). Hy-
potheca med centralt beliggende Raplie. Gentralarea et trans-
apicalt Fascia. Gentralnodus hyppig udvidet til et Stauros.
1. Epitheca med et hesteskoformet Mærke. 2.
— uden — — — 3.
2. Hypotheca med qvadratisk eller rectangulær central Area, Striber
14. Achnanthes lanceolata.
— med et bredt udadtil udvidet transapicalt Fascia, Striber
17. A. Peragalli.
3. Skallen opsvulmet i Midten. A. inflata.
— ikke — — 4.
4. Epitheca med meget excentrisk, undertiden næsten randstaaende,
apical Area. A. coarctata.
— — noget — , men ikke randstaaende, apical
Area. A. brevipes.
X Achnanthes brevipes Ag. Cl. Syn. II, 193. V. H. Trt.
279; Tab. VIII, fig. 324.
X — — var. intermedia Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 325.
{A. suhsessilis Ehr.)
— — var. parvula Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 326.
(A. parvula Kiitz.)
ikke sjelden ved vore Kyster. 64 Prøver.
var. intermedia: 8 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland,
var, parvula: Sj: Holbæk J. P., Kallebostraud E. W. ; J:
Frederikshavn K. Rsv.
Saltv. og Brakv. var. intermedia og parvula: Brakv.
Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. intermedia: som Hovedarten,
var. parvula: Eur., Am., Arkt.
Paa Tab. nost. IV, fig. 83 har jeg aftegnet en Achnanthes
brevipes formå trigona, fundet af P. Klavsen i en Prøve fra
Limfjorden.
— coarctata Bréb. Cl. Syn. II, 192. V. H. Trt. 280;
Tab. VIII, fig. 327.
J: Ranum Jp. Paa Vand i en Grøft gjennem en Kærmose.
9*
132
Ferskv. (de Tom siger dog : Syll. p. 476 : in aqvis dulcibus et
subsalsis).
Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
(Achnanthes) irflata Kutz. Cl. Syn. II, 192. Grev. T.
Bot. Soc. Edinb. Vol. VIII, 439 ; Tab. VI, flgg. 6—7.
J : Ovenpaa Vandet i en Mølledam ved Bodil Mølle pr. Hørning Jp.
Ferskv. Ubiqvist.
X— lanceolata Bréb. Cl. Syn. II, 191. V. H. Trt.
Tab. VIII, fig. 336.
var. dubia Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 337.
— — var. færoensis Øst. Øst. Fær. Freshw. p. 277, fig, 44.
Almindelig. 162 Prøver. Spredt i Landet.
var. dubia: F: Faaborg A. F. ; J: Ranum Jp., Tørring
F. K. ; Bornh. : Ekkodal O. P.
var. færoensis: ikke almindelig, 26 Prøver fra Sjælland, Fyn,
Jylland, Bornholm.
Ferskv. Area: Ubiqvist. var. dubia: Eur.; var. færoensis: Fær-
øerne.
— Peragalli Br. og Herib. Cl. Syn. II, 192. Herib. Diat.
d'Auv. 50; Tab. I, fig. 4. Tab. nost. IV, fig. 85.
J : Utofte Bs., Vor Aa A. F.
Ferskv. Area: Eur,
Jeg har givet en Afbildning af Epitheca af denne Art,
fordi den ovenciterede Figur synes mig at fremstille Epitheca
for vidt stribet.
Min Form har Dimensionerne: Long. 16 ju, Lat. 7^. Str.
16—17 in 10;^.
Subgen. Achnanthes.
Bory S:t Vincent 1822. Cl. Syn. II, 195. pro gen.
Skallen lineær, elliptisk eller lancetdannet. Centralnodus
udvidet til et Stauros. Transapicale Ribber, hvorimellem
dobbelte Rækker af Punkter, der danne hinanden krydsende
skraat stillede Linier.
133
t. Skallen lineær-elliptisk, i Regelen lidt indsnævret paa Midten.
Achnanthes longipes.
— elliptisk, ikke indsnevret i Midten. Epitheca med en
blank Plet ved begge Apices. A. javanica.
(Achnanthes) javanica Grun. Cl. Syn. II, 196. Tab. nost.
IV, fig. 86, cnfr. Øst. Mar. Diat. Slam., 282, Tab. I, fig. 16.
Long. 45^, Lat. 22 ^w. Gostis 8—10 in 10//.
Epitheca elliptica. Area apicali sublineari. Utroqve in
apice macula nuda, in eandem partern valvæ vergente. Gostis,
ad aream apicalem numeratis, 8 in 10 // in una, 10 in 10 fi
in altera parte. Punctis moniliformibus, 10 in 10 fi. Lineam
inframarginalem, in Cl. Syn. 1. c. commemoratam et in Slam.
Mar. Diat. 1. c, delineatam, non observare potui.
Sj : Holbæk Havn J. Pt. (Diatoméer af Jollen udvendig).
Saltv. Area: As., Afr.
Denne Art, hvoraf jeg kun har fundet Epitheca, mener
jeg bør henregnes til A. javanica, uagtet den mangler den
inframarginale Linie. Gonfr. iøvrigt Mar. Diat. Siam. 1. c.
X— longipes Ag. Gi. Syn. II, 195. V. H. Trt.279; Tab.
VIII, fig. 323.
Ikke sjelden. 87 Prøver, spredt ved vore Kyster. Dog har
jeg fundet den enkeltvis i en Prøve fra J : Gudenaa H. U.
Brakv. og Saltv. Area: Eur,, Afr., As., Am., Arkt.
Kalyptoraphideæ.
1. Raphe beliggende langs begge Skalrandene. Eschatoraphideæ. 2.
ikke — — — — 4.
2. Skallen bølget af transapicale Bælter. Cymatopleura.
ikke _ _ _ 3.
3. Skallen mer eller mindre konkav, sjeldent spiraldrejet, Apical-
Axerne paa begge Skaller parallele. Surirella.
— saddeldannet. Apical-Axerne paa begge Skaller stillede
vinkelret mod hinanden. Campylodiscus.
134
4. Raphe beliggende paa en Kjøl. Tropidoraphideæ. 5.
— ikke — — — 7.
5. Skallen med tydelige Central- og Terminalnodi ; Pervalvaraxen
krum. Mhopolodia.
— uden — — — ; Pervalvaraxen ret. 6.
6. Cellens to Kjøle vendende til samme Side. Hantzschia.
— — — diametralt modsatte Sider.
Nitzschia.
7. Raphes to Halvdele gaaende fra Apices langs Bugkanten, op-
stigende i Midten og stødende sammen i Centralnodus under en
Vinkel, der vender Spidsen mod Skallens Rygside.
Gonyraphideæ. (Epithemia.)
Raphe kort, kun synlig ved Apices, drejet om mod Bugsiden.
Brachyraphideæ. {Eunotia.)
Surirella.
Turpin. 1827. V. H. Trt. p. 268.
Skallen med transapicale Folder, lineær, elliptisk eller
ægformet, sjeldent snoet om Apicalaxen, med en apical mer
eller mindre fremstaaende Kjøl, hvorfra den til begge Sider
svajer i en mer eller mindre nedadgaaende Bue udefter og
opefter til en fremstaaende, indenfor Kanten løbende, saakaldet
Vinge, langs hvis Yderside Raphe er beliggende. Den apicale Axe
gaaende i samme Retning paa begge Skaller. Apical Area lineær
eller lancetdannet.
1. Skallen snoet. S. spiralis.
— ikke— 2.
2. Skallen 11 — 17 Gange saa lang som bred. S. delicatissima.
— under 7 — — — 3.
3. Folderne gaaende lige til eller omtrent til Midten. 4.
— randstaaende eller umærkeligt tabende sig mod Midten, 1 3,
4. Skallen ægformet. 9.
— ikke — 5.
5. Skallen stor^ L. over 100. S. biseriata.
— ikke — , — under 70. 6.
135
6. Striberne tydelige, 14 — 15. S. Moelleriana.
— ikke — , mindst 27. 7,
7. Skallen indsnevret i Midten. S. linearis constricta.
— ikke — — 8.
8. Apices cuneate. Folder 6 — 7 paa 10;^. S. lapponica.
— afrundede. — 2 — SVa — S. linearis.
9. Apical Area meget smal. 10.
— med tydelig Bredde. 11.
10. Skallen lille, L. 15—40. S. suhsalsa.
— større, L. 70—120. S. Gemma.
11. Skallen knap 2 Gange saa lang som bred. S. striatula.
— 3V2— 4 _ — — 12.
12. Apical Area med Striber. S. rohusta.
— uden — S. elegans.
1 3. Apical Area omgrænset med en Rand af korte Striber. S. fastuosa.
— ikke — — — 14.
14. Folderne indskrænkede til et Baand langs Randen. 15.
— tabende sig umærkeligt ind mod Midten. 16.
15. Skallen omtrent hjertedannet, apical Area meget fint stribet.
S. Brightwellii.
— ikke — , — tydelig stribet.
5. Patella.
16. Folder 2 — 3 paa 10 /i. S. venusta.
— mindst 5 — S. ovalis.
Snrirella biseriata Bréb. V. H. Tit. 369; Tab. XII, fig. 575.
Ikke almindelig. 21 Prøver fra Sjælland og Jylland. Over-
vejende Ferskv.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
— BrightweUii W.Sm. W.Sm. Syn.' I, 33; Tab. IX, flg. 69.
A. S. Atl. Tab. LVI, figg. 17-18.
J: Hjerk Nor Ld. Overvejende Ferskv., dog med enkelte Brak-
vandsformer.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur.
— delicatissima Lewis. Lew.: On some interm. Forms
p. 9; Tab. I, fig. 4. Tab. nost. IV, figg. 88, 89, 90.
136
ad fig. 88: Long. 77;/, Lat. 4,5//. Ganaliculis 8 in 10//.
Valva elongata, lineare-lanceolata, apices versus sensim
attenuata.
Striis subtilissimis, ad marginem modo conspicuis. Fru-
stulo rectangulato.
J: Utofte Plantage Bs. (Sønderby Mose). Fersk v.
ad fig. 90: Long. 46//, Lat. 4/«. Ganaliculis 7—8 in 10//.
Striis delicatissimis.
Valva lineari, marginibus subconcavis, apicibus truncatis.
Ganaliculis distinctis.
ad fig. 89: Long. 40«, Lat. minima 3,6//, maxima 4/«.
Ganaliculis 6 — 7 in 10//. Striis delicatissimis. Valva elongata
panduriformi, apicibus protractis. Ganaliculis obsoletis.
J: Utofte Bs. (Grøft i Planteskolen).
Disse tre Former mener jeg høre alle til Sur. delicat. Lew.,
om hvilken Forfatteren siger 1. c. at den „varies greatly in
outline and definition of alæ". Lewis mener endvidere, at
Sur. delicat. raaaske kan være „an early stage of Sur. Baileyi'^
(1. c. pag. 4, Tab. I, fig. 1 a), med hvilken sidste min fig. 89
stemmer ret godt i ydre Kontur. Dog er at bemærke, at
medens Lewis beskriver Ganaliculi hos S.delic. som „obsolete",
betegner han dem hos S. Bail. som „ Well marked'' ; hos de
af mig fundne Former er snarere det omvendte Tilfældet.
Med den som „ Wahrscheinlich Surirella delicatissima Lewis'*
i A.S. Atl. Tab. GGLXVI, figg.3— 5 fra St. Andreasher g, Harzen,
har de her foreliggende Former intet at gjøre.
Area: White Mountains, Amerika.
Surirella elegans Ehr. V.H. Trt.370; Tab. XII, fig. 576.
J : Limfjord ved Aalborg P. Kl.
Ferskv. og svagt Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am.
— fastuosa Ehr. V. H. Trt. 372 ; Tab. XIII, fig. 583.
F: Hofmansgave Rsb., Klintebjerg P.Kl., Lumby P.Kl., Strandby
P. KL; J: Aalborg P.Kl.
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
137
(Snrirella) Gemma Ehr. V. H. Trt. 372; Tab. XIII, fig. 582.
Ikke almindelig. 17 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,
Jylland. Altid kun i ringe Antal i Prøverne.
I en Prøve fra J: Almind Sø W-Ld., altsaa i Ferskvand, har
jeg fundet et enkelt Exemplar.
Brakv. og Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.. Antarkt.
— lapponica A. Cl. A. GL Lul. Lappm. pag. 25; Tab. I,
fig. 26.
J: Tørring Aa F. K.
Ferskv. Area: Lule-Lappmark.
X — linearis W. Sm. V. H. Trt. 370. A. S. Atl. Tab.
XXIII, fig. 27.
— — var. amphioxys W. Sm. A. S. Atl. 1. c, fig. 31.
var. constricta Grun. A. S. Atl. 1. c, fig. 28.
J: Raabjerg Mile E. W., Utofte Bs.
var. amphioxys: Sj: Kaltredgaard !, Tissø Ts.
var. constricta: Sj: Pedersborg Sø W-Ld.; J: Almind Sø
W-Ld., Henne Aa E. W., Madum Sø A. F., Ranum Jp,, LoU:
Sønderkarle A. F.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am.
var. amphioxys: Eur., Am.
var. constricta: Eur., Am.
— Muelleriana Grun. Øst. Freshw. Diat. of the Fær.,
pag. 285; fig. 49. A. S. Atl. Tab. LVI, figg. 21— 23.
Ikke almindelig. 13 Prøver, spredt i Landet. Overvejende i
Ferskvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., As., Am.
X- ovalis Bréb. V. H. Trt. 373; Tab. XIII, fig. 585.
— — var. angusta Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 590.
— — var. crumena Bréb. — — fig. 586.
— — var. minuta Bréb. — — fig. 588.
X — — var. ovata Kiitz. — — fig. 587.
— — var. pinnata W. Sm. — — fig. 591.
— — var. salina W. Sm. — — fig. 589.
138
Almindelig. 167 Prøver, spredt i Landet.
var. augusta: ikke sjelden. 52 Prøver, spredt i Landet.
var. crumena: J: Tipperne E W.
var. minuta: ikke sjelden. 38 Prøver, spredt i Landet.
var. ovata: ikke almindelig. 23 Prøver fra Sjælland, Fyn,
Jylland.
var. pinnata: ikke sjelden. 39 Prøver, spredt i Landet.
Desuden har jeg i 8 Prøver fra Sjælland, Fyn og Jylland Formen:
panduriformis (V. H. Syn. Tab. LXXIII, fig. 11), der sikkert kun er
en abnorm S. ov. pinnata.
var. salina : Sj : Kastrup ! ; J : Tipperne E. W. ; Møen Htz.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. angusta: Eur., Afr., As.
var. crumena: Eur., Afr.
var. minuta: Eur., Afr., As.
var. ovata: Eur., Afr., Am., Arkt.
var. pinnata : Eur.
var. salina: Eur., Afr.
(Surirella) Patella Kiitz. de Ton. Syll. pag. 578; A. S.
Atl. Tab. XXIII, fig. 62.
Sj : Havemølle Ts. (Ferskv.), Rysensten ! (Brakv.) ; F : Kristians-
minde P. M. P. (Saltv. ved Højvande) ; J : Tørring F. K. (Ferskv.) ;
Langel: Stensgaard Ptz. (Ferskv.)
Opgives af de Toni 1. c. til Ferskv., men kan altsaa ogsaa fore-
komme i Brakv. Area: Eur.
X — robusta Ehr. V. H. Trt. 371 ; Tab. XII, fig. 577.
— — var. splendida Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 578,
var. tenera Greg. A. S. Atl. Tab. XXIII, figg. 7—9.
(S. tenera.)
J: Thorsø W-Ld.
var. splendida: Sj: Botanisk Have!; J: Bølling Sø Mtz.,
Gudenaa H. U.
var. tenera: Sj: Fure Sø!, Krabbesholm!, Landbohøjskolen!,
Roskilde!; J: Almind Sø E. L., Trend Aa A. F., Viborg Sø E. L.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am.
var. splendida og tenera begge: Eur.
139
(Surirella) spiralis Kiitz. V.H. Tit. 374; Tab. XIII, fig.592.
Sj: Krabbesholm !, Lejre Aa !, Tissø Ts.
Ferskv. Area: Eur., As.
X - striatula Turpin. V. H. Trt. 371 ; Tab. XIII, fig. 580.
Ikke almindelig. 13 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,
Jylland og Taasinge.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
— siibsalsa W. Sm. V.H. Trt. 370; Tab. XXXI, fig. 866.
Sj: Dragør E.W., Rersø E.W.; J: Manø E.W., Tipperne E.W.;
Loll : Sønderkarle A. F.
Ferskv. og Brakv. Eur.
— venusta sp. nov. Tab. nost. IV, fig. 91 a og b.
Long. 25;«, Lat. 1^ fi. Ganaliculis 2—3 in 10«.
Valva ovali, Striis subtilissimis, aream apicalem latiusculam
relinqventibas.
Sj : Kastrup ! ; J : Manø E. W. Begge Saltvand.
Denne lille Form hører maaske til Sur.fastuosa's Formkreds.
Campylodiscus.
Ehrenberg 1841. V. H. Trt. 375.
Campylodiscus er at betragte som en mer eller mindre
kredsrund Surirella med saddeldannede Skaller, hvis apicale
Axer gaa i modsat Retning af hinanden paa Cellen. Folderne
i Regelen korte.
1. Area tydeligt begrænset. 3.
— ikke — — 2.
2. Skallen dækket af uregelmæssigt radierende Rækker af grove
Punkter. C. Echeneis.
— med Striber af finere Punkter, gaaende omtrent halvt
ind paa Skallen, men afbrudte af et ufuldstændigt cirkulært
blankt Parti. C. Clypeus.
3. Area punkteret. C. hibernicus.
— stribet. 4.
140
4. Folderne pludselig indsnevrende sig et Stykke fra Randen,
C. Thuretii.
— ikke — — — C. bicostatus.
Campylodiscus bicostatus W. Sm. V. H. Trt. 379 ; Tab.
XIV, fig.599.
Sj : Roskilde Fjord ved Gershøj ! ; F : Odense Fjord P. K.
Saltv. Area: Eur., Afr,, As.
— Clypens Ehr. V. H. Trt. 377; Tab. XIV, fig. 598.
Ikke almindelig. 25 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,
Jylland.
Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am,
X - Echeneis Ehr. V, H. Trt. 397; Tab, XIV, fig. 600.
Ikke almindelig. 15 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,"
Jylland.
Brakv. (VanHeurck har dog 1. c: „Eaux douces et saumåtres'^).
Area: Eur,, Afr., As., Aust.
X - hibernicus Ehr. V. H. Trt. 379; Tab. XIV, fig. 593.
— — var. noricus Ehr, V, H. Trt, 1, c, fig, 594.
Ikke almindelig. 19 Prøver fra Sjælland og Jylland.
var. noricus: F: Seden P, Kl, ; J: Gudenaa H. U,, Thorsø
W-Ld.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. noricus: Eur.
X — Thnretii Bréb. V. H. Trt. 378 ; Tab, XIV, fig. 595.
Sj : Dragør E. W. ; F : Hofmansgave Rsb. ; J : Fanø E. W.,
Vejle Fjord Pf.
Saltv. Area: Eur., As., Arkt.
Cymatopleura.
W, Smith 1851. V. H. Trt. 366.
Skallen elliptisk, lancetdannet eller lineær, undertiden ind-
snevret i Midten, med fine transapicale Striber, men uden
141
Folder, derimod forsynet med flere transapicale Baand, der
undertiden alternere paa de to Skaller, og som bedst ses fra
Cellens Side.
1. Skallen lineær, mer eller mindre indsnævret paa Midten. C.Solea.
— ikke — , ikke — ~ — 2.
2. Skallen bredt elliptisk. C. elliptica.
— — lancetdannet. C. elliptica hihernica.
X Cymatopleura elliptica (Bréb.) W. Sm. V. H. Trt. 367;
Tab. XII, fig. 480 b.
var. hihernica W. Sm. V. H. Trt., Tab. XXXI,
fig. 863.
Ikke sjelden. 69 Prøver fra Sjælland og Jylland. Overvejende
Ferskvand.
var. hihernica: F: Odense Fjord P. Kl., Strandby P. Kl.,
begge Brakv. ; J : Krabbesholm Ld. Ferskv.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. hihernica'. Eur.
— Solea (Bréb.) W.Sm. V.H. Trt.367; Tab.XII, fig. 482b.
var. apiculata Ralfs. W. Sm. Syn. I, 37; Tab. X,
fig. 79.
Almindelig. 163 Prøver. I en Prøve fra J: Fredericia Voldgrav
P. Kl. har jeg den af Længde 270//.
var. apiculata: Sj : Lejre Aa I.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am.
var. apiculata : Eur.
Ret hyppig i en Prøve fra
Sj: Sorø Ts. Ferskvand
har jeg fundet en abnorm udviklet Cymat. Solea, hvoraf jeg
giver en Afbildning paa Tab. nost. IV, fig. 92. Den er ret
stor, L. 120yu, og udmærker sig ved en unilateral Indbugtning
ved den ene Ende af Skallen, hvorved et ejendommeligt
tungeformet siderettet Parti opstaar.
142
Hantzschia.
Grunow 1877. V. H. Trt. 380.
Skallen langstrakt, noget buet, Apices rostrate eller capi-
tate. Kjølperlerne i Regelen korte, undertiden noget forlængede,
sjældnere forlængede til Ribber, der gaa transapicalt over
hele Skallen. Spor til Centralnodus paa Bugkanten. Gellen
viser Skallernes to Kjøle vendende til samme Side,
1. Kjølperlerne forlængede til Ribber, der gaa transapicalt gjennem
hele Skallen. 2.
— ikke — — — — 3.
2. Apices rostrate. H. marina.
— capitate. H. marina leptocephala.
3. Kjølperler lidt forlængede, knapt halvt ind paa Skallen. 4.
— ikke — eller overordentlig svagt forlængede. 5.
4. Apices rostrate. H. virgata.
— subcapitate. H. virgata subcapitata.
5. Kjølperler meget svagt forlængede, Bugkanten omtrent ret.
H. amphioxys elegantula.
— ikke forlængede, Bugkanten ikke ret. H. amphioxys.
X Hantzschia amphioxys (Ehr.) Grun. V. H. Trt, 381; Tab.
XV, fig.483b.
— — var. intermedia Grun. V. H. Trt. 1, c, fig. 485 b.
— — var. major Grun. V, H. Trt. 1. c, tig. 484 b.
— — var. vivax Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 486 b.
Ikke sjelden. 93 Prøver, spredt i Landet. Overvejende i Ferskv.
var. intermedia : F : Margrethelund P. M. P. ; J : Fanø E. W.
var. major: Sj: Charlottenlund!, Krabbesholm !, Lejre!.
var. vivax: Sj: Hummelore A. F,, Kaltredgaard ! ; F: Margre-
thelund P. M. P. I Prøven fra Kaltredgaard har jeg den af Længde 1 60 /i.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur,, Afr., As., Am., Arkt.,
Antarkt.
var. intermedia og major: Eur.
var. vivax: Eur., Afr.
I en Ferskvandsprøve fra
Sj : Saltbækvig ! .
143
har jeg fundet en Hantzschia, hvoraf jeg giver en Afbildning
paa Tab. nost. IV, flg. 93. Den har Dimensionerne Long 80^,
Lat. 10^. Kjølperler 7,5 paa 10;/, Striber 16—^0 paa 10;/
og stemmer i saa Henseende godt med Hantz. amphiox. var. ?
californica Grun. (fra St. Francisco i Ferskv.) cnfr. Cl. og
Grun. arct. Diat. p. 103, hvoraf, saavidt mig bekjendt, ingen
Afbildning forefindes.
(flantzschia amphioxys) var. elegantula var. nova. Tab.
nostr. IV, flg. 94.
Long. 64;/, Lat. 5,4;/. Punclis carinalibus 7,7 in 10;/.
Striis minime 22 in 10 ;/, subtilissime punctatis. Valva elon-
gata, margine carinali fere recta, in medio leviter inflexa,
apicibus productis, subcapitatis. Punctis carinalibus in valvam
paululum prolongatis, mediis duobus inter se remotis.
J: Hirshals E. W. (Grønt Sand).
Denne Form minder noget om Nitzschia Petitiana Grun.
(V.H. Trt.393, Tab. XVI, flg. 520); men de spatierede midterste
Kjølperler synes at nærme den mere til Hantzschia amphioxys.
— marina (Donk.) Grun. V. H. Trt. 382; Tab. XV, fig.
489 b.
J: Hirshals E. W., Skagen E. W.
Saltv. Area: Eur., Arkt.
var.? leptocephala var. nova. Tab. nost. IV, tig. 97.
Long. 41 ;/, Lat. 5 ;/. Gostis 10 in 10 u duplice serie
punctorum alternantibus. Valva elongata, apicibus capitatis,
margine carinali fere recta, margine dorsali in medio leniter
inflexa.
J: Hirshals E. W.
Denne Form opstiller jeg med nogen Tvivl som en Variant
af Hantz. mar., men de med Ribberne alternerende dobbelte
Punktrækker synes mig at anvise den sin Plads her.
— virgata (Roper) Grun. V. H. Trt. 381 ; Tab. XV, fig.
488 b.
144
Sj: Frederiksværk Pf.; J: Fanø E.W., Hirshals E.W., Løkken
K. Rsv., Skagen E.W., Ugerby Aa's Udløb Ostf.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
(flantzschia virgata) var. leptocephala var. nova. Tab. nost.
IV, fig. 96.
Long. 55 //, Lat. 7 /a. Punctis carinalibus prolongatis
5,6—6,6 in 10^. Striis 10—13 in 10 ;z.
Valva leniter arcuata, apicibus subcapitatis, recurvatis.
J: Hirshals E. W.
Denne Variant afviger fra Hovedarten ved sin ringe Størrelse
og ved sine hovedformede Apices.
Nitzschia.
(Hassai 1845; W.Smith.) Grun. Char. emend. 1880.
Skallen langstrakt, forsynet med en Kjøl, langs hvilken
Raphe er beliggende. Kjølen i Regelen udstyret med tydelige
Kjølperler, der undertiden ere forlængede lidt i transapical
Retning, sjeldent til Ribber, der gaa over hele Skallen. Trans-
apicale Striber, undertiden afbrudte af eller svagere langs
med en apical Fold.
Gellen viser Kjølene paa de to Skaller diagonalt modsatte.
1. Gellen meget langnæbbet. Nitzschiella.
— ikke langnæbbet. 2.
2. Skallen med Punkter ordnede i Quincunx (o: som de 5 Øjne
paa en Tærning). Pandur i formes.
— ikke — — — — 3.
3. Skallen med apicale Folder. 4.
— uden — 5.
4. Skallen med tydelige transapicale Striber. Tryhlionella og
Apiculatæ.
— — fine, transapicale Striber, vanskelige at se.
Circumsntæ.
5. Skallen med transapicale Ribber. 6.
— uden — — 7.
145
6. Ribberne kraftige. Grunotcia.
fine. Scalares.
7. Gellerne mer eller mindre S-dannede. 8.
— ikke — _ _ 10.
8. Kjølen lige, indbøjet paa Midten. Obtusæ.
— , ikke — — 9.
9. Kjølen næsten central, Gellen ikke afsmalnende mod Apices.
Sigmoideæ.
— excentrisk. Gellen jævnt og umærkeligt afsmalnende
mod Apices. Sigmata.
10. Gellen buet. SpectaUles.
— ikke— 11.
11. Kjølen med en paa hver Side af den og tæt op til den gaaende
, Følgelinie * . Spathulatæ.
— uden , Følgelinier *. 12.
12. Gellen indsnevret i Midten. 13.
— ikke — — 14.
18. Kjølen excentrisk. Gellen ikke ret bred. Duhiæ.
— svagt excentrisk. Gellen meget bred. Bilohatæ.
14. Kjølperlerne lidt forlængede. Vivaces.
— ikke — 15.
15. Kjølen stærkt excentrisk. Lanceolatæ.
— ikke — — 16.
16. Kjølen næsten central eller central, Striber tydelige, Gellerne
forbundne i Baand. Bacillaria.
— noget excentrisk. Gellerne ikke i Baand. 17.
17. Skallen lineær, lang. Striber tydelige. Lineares.
— lancetdannet, meget lille. Striber knap tydelige. Dissipatæ.
Tryhlionella.
(W. Smith partim). Grunow 1880. V. H. Trt. 384.
Skallen i Regelen foldet i apical Retning. Kjøl meget
excentrisk. Kjølperler som oftest utydelige, i Regelen i samme
Antal som Striberne.
1. Kjølperler tydelige. N. Tryhlionella littoralis.
— ikke — 2.
10
146
2. Striber fine langs et apicalt Midtparti af Skallen, mod dennes
Kanter gaaende over i dobbelte Punktrækker. N. navicularis.
— ikke fine langs Midtpartiet og ikke mod Kanterne gaaende
over i dobbelte Punktrækker. 3.
3. Skallen med tydelig apical Fold. 5.
— uden — — 4.
4. Skallen lille. Længde 11, Striber 10. N. creticola.
— større. — 80 — 90, — 13. iV. angustata.
5. Striberne meget lyssvage, afbrudte langs Midten. N. dehilis.
— ikke — , ikke — — 6.
6. Skallen tydelig apiculat. N. Bdlatonis,
— ikke — N. Tryhlionella.
X I^itzschia angnstata (W. Sm.) Grun. Cl. og Grun. Arct.
Diat. 70. V. H. Trt. 385 ; Tab. XV, fig. 498.
Ikke almindelig. 19 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland (her kun
1 Prøve). Ferskvand; i Brakvand har jeg den fra F: Hofmansgave
Rsb. I en Prøve fra Sj: Have Mølle Ts. har jeg den af Længde 118|«.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., As., Am.
— Balatonis Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 70. V. H. Syn.
Tab. LVII, fig. 28.
Enkeltvis i en Prøve fra J : Nordby E. W. (Kveller Bund) med
Brak- og Saltvandsformer. Hidtil kun kjendt fra Platten Søen.
— creticola sp. nova. Tab. nost. IV, fig. 98 a og b.
Long. 11;«, Lat. 2,7 /z. Str. 10 in 10^, transverse lineatis.
Valva lineari, apicibus cuneatis, punctis carinalibus incon-
spicuis.
Plicatione longitudinal! ægre perspicienda.
Sj: Stevns Klint E. W.
Denne lille Art fandtes i rigelig Mængde i et gulbrunt
Overtræk paa Kalksten i Stevns Klint.
— debilis (Arnott) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 68. V! H.
Trt. 385; Tab. XV, fig. 497.
J: Skagen E. W. (Overtræk paa Grønning), Trend Aa A. F.
Ferskv. Area: Eur.^ Arkt.
147
X (Nitzschia) navicularis (Bréb.) Grun. Cl. og Grun. Arct.
Diat. 67. V.H. Trt. 384; Tab. XV, fig. 490.
Sj: Holbæk Fjord J. Pt.; J: Ikke sjelden i adskillige Prøver
fra Vesterhavsøerne E. W.
Saltv. Area: Eur., Afr., Arkt.
X — punctata (W. Sm.) Grun. Cl. & Grun. Arct. Diat. 68.
V. H. Trt. 384; Tab. XV, fig. 491.
Ikke almindelig. 29 Prøver spredt ved vore Kyster.
Brakv. (i Følge de Tom Syll. 496 ogsaa Ferskv.) Area: Eur.,
Afr., As., Am.
— Tryblionella Hantzsch. Cl. og Grun. Arct. Diat. 69. V.H.
Trt. 385; Tab. XV, fig. 493.
var. levidensis: W. Sm. V.H. Trt. 1. c, fig. 494.
var. littoralis: Grun. V.H. Trt. 1. c, fig. 496.
var. Salinarum Grun. V. H. Syn. Tab. LVII, fig. 18.
Sj: Bistrup Ts., Federiksberg Have!, Frederiksholms Teglværk!,
Nykøbing E. W., Østre Anlæg!; F: Odense Fjord N. V. U.
var. levidensis: 13 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Taa-
singe. Møen.
var. littoralis: J: Hirshals E. W., Manø E. W.
var. Salinarum, der staar var. levidensis meget nær: Sj:
Araager (flere Steder) E. W. og !; F: Hofmansgave Rsb. ; J: Vester-
havsøerne E. W. ; Loll.: Sønderkarle A. F.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As.
var. levidensis: Eur., As., Arkt.
var. littoralis: Eur.
var. Salinarum: Eur., Aust.
Panduriformes.
Grunow. 1880. V. H. Trt. 386.
Skallen bred, indsnevret i Midten. Den apicale Fold mer
eller mindre fremtrædende. Kjølen meget excentrisk, nær den
ene Rand. Kjølperler enten meget tydelige eller tilsyneladende
manglende. Tre Sæt Striber, hvoraf det ene transapicalt,
10*
148
de to andre skraatstillede, krydsende hinanden og det første Sæt.
Kun én Art fundet i Danmark.
liitzschia constricta (Greg.) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat.
71. {Nz. constr. var. suhconstricta.) V. H. Trt. 386; Tab. XV,
fig. 501.
— — formå parva V. H. Trt. 1. c, fig. 502.
F: Hofmansgave Rsb.
f. parva : Holbæk Fjord J. Pt.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
For formå parva har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
Apiculatæ.
Grunow 1880. V. H. Trt. 387.
Skallen langstrakt, lineær, ikke sjeldent noget indsnævret
i Midten. Striberne mangle eller ere mindre stærkt markerede
langs den apicale Fold.
Denne Gruppe lader sig næppe holde ude fra „ Tryblionella" .
1. Med tydelige Kjølperler. 2.
Uden — — 3.
2. Meget bred, stribefri apical Fold. N. marginulata.
— smal, svagt stribet — N. hungarica.
3. Apical Fold bred. Længde 70 — 85. N. acuminata.
— smal. — 25 — 50. N. apiculata.
Nitzschia acuminata (W. Sm.) Grun. Cl. og Grun. Arct.
Diat. 73. V.H. Trt. 388; Tab. XV, fig. 506.
Ikke almindelig. 1 9 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn, Jylland.
Brakv. Area: Eur., As., Arkt.
— apiculata (Greg.) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 73.
V.H. Trt. 387; Tab. XV, fig. 505.
Ikke almindelig. 27 Prøver, spredt ved vore Kyster. I Ferskv.
har jeg den fra Sj : Frederiksberg Have!, Fure Sø Ostf. ; J: Moes-
gaard !.
Brakv. Area: Eur._, As., Am., Arkt.
149
(Nitzschia) hnngarica Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 73.
V.H. Trt. 387; Tab. XV, fig. 504.
— — var. linearis Grun. V. H. Syn. Tab. LVIII, figg.
23—25.
Ikke almindelig, 16 Prøver, spredt i Landet baade i Ferskv.
og i Brakv.
var. linearis : Sj : Jyderup !. Ferskv.
Brakv. (undertiden Ferskv.), var. linearis: Ferskv.
Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
var. linearis: ^cum specie passim'^ (de Toni: Syll. p. 504).
— marginnlata Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 72. V. H.
Syn. Tab. LVIII, fig. 13.
— — var, subconstricta Grun. V. H. Syn. 1. c. fig. 12.
F: Odense Fjord P.Kl. ; J: Manø E. W; Taasinge P. M. P.
var. subconstricta : J : Tipperne E. W.
Saltv. Area: Eur., As., Am., Aust., Arkt.
var. subconstricta : Eur., Am., Aust.
Circumsutæ.
Grunow 1880. V.H. Trt. 388.
Skallen elliptisk med en uregelmæssig Punktering, som
gjennemsættes af fine regelmæssige, transapicale Punktrækker.
Kjølen meget excentrisk. Kjølperler tydelige. Kun én Art
fundet i Danmark.
— circumsata (Bailey) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 77.
V.H, Trt. 388; Tab. XV, fig. 507.
F: Klintebjerg, Seden, Smaastenskrog, Strandby. Alt P. Kl.
Brakv. Area: Ubiqvist.
Dubiæ.
Grunow 1880. V.H. Trt. 388.
Skallen omtrent som hos Tryblionella, men uden apical
Fold. Kjølen meget excentrisk. Cellen indsnevret i Midten.
150
1. Kjølperler forlængede lidt ind paa Skallen. 2.
— ikke — — — 3.
2. Striber 21—24, Kjølperler 9—10 paa 10 ^u. N. dubia.
— c. 14, — 7 — N. dubia latestriata.
3. Skallens Længde 80 — 100. N. thermalis.
— — under 70. 4.
4. Striber 32 og derover. 6.
— 21—28. 5.
5. Skallens Længde 50 — 70. Striber 21 — 24. N. commutata.
_ 40—50. — 25—28.
N. serians og N. stagnorum.
6. Skallens Længde 35 — 40. N. thermalis minor.
— — 55—70. 7.
7. Skallen tydeligt indbugtet paa Kjølkanten, svagt paa den kjølfrie
Kant. N. littorea parva.
— utydelig indbugtet paa Kjølkanten, ikke paa den kjølfrie
Kant. N. thermalis intermedia.
Nitzschia commutata Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 79.
V.H. Trt.389; Tab. XV, fig.511.
Ikke almindelig. 17 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, baade
i Ferskv. og Brakv.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
I en Prøve fra
J: Tørring F. K.
har jeg fundet en Form, der ikke er typisk, og som jeg derfor
giver en Afbildning af paa Tab. nost. V, fig. 104. Den har
Dimensionerne Long. 52^, Lat. 9;/, punctis carinalibus 7,5 in
10 ;u, Str. 20 in 10^, altsaa lidt grovere stribet og med færre
Kjølperler end den typiske Nitz. comm.
— dubia W. Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 77. V. H. Trt.
389; Tab. XV, fig. 508.
Ikke almindelig. 17 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
— — var. latestriata var. nova. Tab. nost. IV, fig. 95.
151
Long. 150 fjt, Lat. 12^. Punctis carinalibus 7 in 10^,
Str. 14 in 10 pi, punctatis.
Valva in medio leniter contracta, apices versus attenuata,
apicibus rotundatis. Carena excentrica. Punctis carinalibus
qvadratis, nec in valvam prolongatis.
J: Manø E. W. Marskgrøft. Brakvand.
Jeg kan ikke skjønne andet, end at denne Form maa
være nærmest beslægtet med Nitz. dubia. Til Nitz. bilobata's
Formkreds kan den næppe henregnes, da de to midterste
Kjølperler ikke er spatierede.
(NitzscMa) serians Rabh. GI. og Grun. Arct. Diat. 78. V.H.
Syn. Tab. LIX, tig. 23.
Sj : Knabstrup !, Valby !.
Ferskv. Eur., As.
— stagnornm Rabh. Cl. og Grun. Arct. Diat. 78. V. H.
Syn. Tab. LIX, fig. 24.
Ikke almindelig. 14 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As.
Nitzschia stagnorum og Nitzschia serians kunne næppe
holdes ude fra hinanden.
— thermalis Kiitz. Cl. og Grun. Arct. Diat. 78. V. H.
Trt. 389 ; Tab. XV, fig. 509.
— — var. intermedia Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 510.
var. mimr Hilse. V. H. Syn. Tab. LIX, fig. 22.
var. ? littorulis Grun. formå parva V. H. Syn. 1. c,
fig. 25.
Ikke almindelig. 12 Prøver fra Sjælland og Bornholm.
var. intermedia : Sj : Grøndals-Engen ! ; Bornh : Hammeren
E. W.
var. minor : Sj : Egholm !.
var. Uttoralis f. parva: F: Bogense M.H., Hofmansgave Rsb.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
var. minor: Eur.
For var. intermedia og for litt. f. parva har jeg ingen
152
Oplysninger kunnet finde, men den sidste maa sikkert være en
Strandform , hvad baade Navnet og de ovennævnte Findesteder
tyder paa.
Bilohatæ.
Grunow 1880. V. H. Trt. 389.
Afviger fra forrige Gruppe, som den staar meget nær,
ved sin mere centrale Kjøl.
Kjølperlerne forlængede ind paa Skallen. Striber 17 — 18. N. hilobata.
— ikke — — — — 21—25. N. hyhrida.
Nitzschia bilobata W. Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 80.
V.H. Trt. 389; Tab. XV, flg. 511
— — var. minor Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 513.
Ikke almindelig. 1 1 Prøver fra Strandkanterne af Fyn, Jylland,
Bornholm, Taasinge.
var. minor: 11 Prøver fra Sjælland, Jylland, Bornholm.
Saltv. Area: Eur., Afr., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
Om var. minor siger de Toni (Syll. 514): „cum typo".
I en Prøve fra
Sj: Amager E. W. (Kongelunden, Overtræk paa afskrællet
Strandeng)
har jeg fundet en „formå minima", hvoraf jeg giver en Afbild-
ning paa Tab. nost. IV, fig. 99. Den har Dimensionerne Long.
26 j«, Lat. 6^, punctis carinalibus 6 — 7 in 10;/. Striis delica-
tissimis.
— hybrida Grun. Cl. og Grun. Arkt. Diat. 79. V. H.
Syn. Tab. LX, figg. 4—5.
Sj : Holbæk J. Pt. ; F : Hofmansgave Rsb.
Saltv. Eur., As., Arkt.
Grunowia.
Rabenhorst 1864. V. H. Trt. 390.
Kjølen meget excentrisk, Kjølperlerne forlængede til trans-
apicale Ribber, der dog ikke gaa mere end halvt ind paa
Skallen. Smaa Former. Længde 10 — SOju.
153
Skallen lancetdannet, Randen trebølget. N. sinuata.
Skallen smalt lancetdannet, Randen ikke trebølget. N. Denticula.
Nitzschia Denticala Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 82.
V. H. Trl.390; Tab. XV, fig. 514.
Ikke almindelig. 12 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
— sinuata (W. Sm.) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 82.
V.H. Trt.390; Tab. XV, fig. 516.
var. Tabellaria Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 517.
Ikke almindelig. 26 Prøver, spredt i Landet.
var. Tabellaria : Sj : Kjøbenhavn ! (Springvandsbassinet i
Botanisk Have).
Ferskv. Area: Eur., Am., Antarkt.
var. Tabellaria: Eur., As.
Scalares.
Grunow 1880. V. H. Trt. 391.
Ligner foregaaende Gruppe, men med skarpere og mere
central Kjøl. Større Former. Længde 150 — 480 ;«. Kun én
Art fundet i Danmark.
X Nitzschia scalaris VV. Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 83,
V.H. Trt. 391; Tab. XXXII, fig. 874.
Sj : Vellerup Vig ! ; F : Odense Fjord P. Kl., Strandby P. Kl.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., As., Am., Aust.
Badllaria.
Grunow 1880. V. H. Trt. 392.
Kjøl central eller næsten central, Kjølperlerne ikke for-
længede, Striberne tydelige.
Med 20 — 22 Striber. N.paradoxa.
— 13 — 15 — N. socialis.
154
X Kitzschia paradoxa Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 85.
V.H. Trt.392; Tab. XVI, fig. 518.
Sj: Holbæk J. Pt., Rysensten !, Roskilde Fjord !; J: Hjarbæk Ld.
Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
— socialis Greg. Cl. og Grun. Arct. Diat. 85. V. H.
Syn. Tab. LXI, fig. 8.
Sj : Holbæk !.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
Vivaces.
Grunow 1880. V. H. Trt. 392.
Skallen lancetdannet. Kjølen noget excentrisk. Kjølperlerne
lidt forlængede. Kan i bestemte Stillinger have meget Lighed
med Hantzschia men har intet Spor til Centralnodus.
Striber tydelige: 12 — 13. N. vivax.
— meget fine. N. fluminensis densestriata.
Nltzschia flaminensis Grun. var. densestriata var. nova. Tab.
nost. IV, fig. 100.
Long. 52 — 80 ^, Lat. 5,4—6 fi. Punctis carinalibus 6 in
10^. Striis subtilissimis.
Valva lanceolata, apices versus attenuata. Carena mode-
rate excentrica. Punctis carinalibus paululum in valvam pro-
longatis.
J : Aarhus Mølle Aa !. Ferskv.
Den svagt excentriske Kjøl og de lidt forlængede Kjølperler
mener jeg berettiger denne Forms Plads som en Variant af
Nitz. flum., fra hvilken den afviger ved sin langt tættere
Stribning, der hos Nitz. flum. ikke overskrider 16 paa 10^,
og ved sin Forekomst i Ferskvand. Nitz. flum. er nemlig en
Saltvandsform med Area: Europa Asien, Amerika.
— vivax W. Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 86. V. H.
Trt. 392 ; Tab. XXXIII, fig. 877.
155
Sj : Amager E. W.
Saltv. Eur., Afr., As., Am.
S'pathidatæ.
Grunow 1880. V. H. Trt. 393.
Paa hver Side af Kjølen en med denne parallelt løbende
Linie. Ligner iøvrigt Bacillaria men er meget finere stribet.
Gellen, set fra Siden, med capitate lige afskaarne Apices. N. spatulatha.
— — uden — — — N. angularis.
X Nitzschia angularis W. Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 88.
V.H. Trt. 393; Tab. XVI, flg.52L
Sj: Holbæk J. Pt., Vellerup Vig!; F: Holkenhavn Ostf.; Langel:
Lohals Ptz.
Saltv. Area: Eur., As., Am., Arkt., Antarkt.
X — spathulata Bréb. Cl. og Grun. Arct. Diat. 89. V. H.
Trt. 393; Tab. XVI, fig. 523.
Sj: Holbæk J. Pt.; F: Hofmansgave Rsb.; J: Fanø E. W.
Saltv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
Dissipatæ.
Grunow 1880. V. H. Trt. 394.
Kjølen noget excentrisk og uden parallel-løbende Linier.
Striberne meget fine. Kun én Art fundet i Danmark.
Nitzschia dissipata (Kiitz.) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat.
90.' V.H. Trt. 394; Tab. XVI, fig. 525.
var. Acula Hantzsch. V. H. Trt. 1. c, fig. 527.
{Nitz. diss. acuta.)
Ikke almindelig. 18 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Over-
vejende Ferskvand. I Brakv. har jeg den kun fra én Prøve Sj:
Amager E. W.
var. Acula: Sj: Selsø!. Brakvand.
156
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
For var. Acula har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
Signwideæ.
Grunow 1880. V. H. Trt. 395.
Kjølen central, Kjølperlerne ikke forlængede. Skallen S-
dannet bøjet.
1. Striber 22—25. 2.
— over 30. 3.
2. Længde 300 — 400. N. sigmoidea.
— 116^ — -220. N. sigmoidea armoricana.
3. Kjølen med en Bugt ved Apices. Lille, Længde 32 — 41.
N. ohlongella.
— uden — — . Større, — 90—220.
N. vermicularis.
X Nitzschia sigmoidea (Ehr.) W. Sm. Cl. og Grun. Arct.
Diat. 90. V.H. Trt. 395; Tab. XVI, fig.528.
— — var. armoricana (Kiitz.) Grun. V. H. Syn. Tab.
LXIII, fig. 8.
Ikke sjelden. 77 Prøver, spredt i Landet.
var. armoricana : Sj : VidskøUe-Aa !.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
var. armoricana: Eur.
— vermicularis (Kutz.) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat.
91. V.H. Trt. 395; Tab. XVI, fig. 529.
J: Oxbøl E. W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
— oblongella sp. nova. Tab. nost, IV, fig. 101.
Long. 32 — 41 ^u, Lat. 5,4 fjt. Punctis carinalibus 5 — 6 in
10//. Striis subtilissimis.
Valva lineare-lanceolata, apicibus rotundatis, carena cen-
trica, sub apices leniter sinuata. Frustula, e facie connectivali
visa, subsigmoidea.
157
Bornh: Hammershus E. W. (Overtræk, der binder Sandet).
Ferskv. med enkelte Saltvandsformer.
Om denne lille Forms Plads i Systemet er jeg usikker.
Dog mener jeg, at den centrale Kjøl og Cellens sigmoide
overalt lige brede Form nærmest tyder paa Slægtskab med
Nitz. sigmoidea.
Sigmata.
Grunow 1880. V. H. Trt. 396.
Kjølen lidt excentrisk. Gellen S-dannet bøjet.
1. Kjølperlerne lidt forlængede. N. fasciculata.
— ikke — 2.
2. Mindre Former. Længde under 70. 3.
Større — — 85—320. 5.
3. Længde 60 — 70. N. Sigma rigidula.
— 30—40. 4.
4. Kjølperler 9 — 10 paa 10^. Længde 35 — 40. N. Sigma Clausii.
— 12 — 13 — — 30. N. subcohærens scotica.
5. Kjølperler 6 paa 10/^. N. Sigma Habirshawii hrevior.
— 7 eller flere. 6.
6. Striber 22—26. 7.
— 30 — 31. N. Sigma rigida.
7. Striber 22—24. N. Sigma.
— 24—26. N. Sigma Sigmatella.
X Nitzschia Sigma W. Sm. cnfr. Grun. Kasp. Meer. 118. V.H.
Trt. 396; Tab. XVI, fig.531.
var. aawsM Hantzsch. V.H. Syn. Tab. LXVI, fig. 10.
var. diminuta Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 9.
— — Habirshawii Febiger formå hrevior V. H. Syn. 1. c.
fig. 4.
var. rigida (Kutz.) Grun. V.H. Trt. Tab. XVI,
fig. 533.
— — var. rigidula Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 534.
158
(Nitzschia Sigma) var. Sigmatella (Greg.?) Grun. V. H.
Trt. 1. c, fig. 585,
var. valida Cl. og Grun. V. H. Syn. Tab. LXV,
fig. 5.
Ikke sjelden. 52 Prøver, spredt ved vore Kyster,
var. Clausii: J: Lønstrup Ld. ; Læsø Ostf.
var. diminuta : Sj : Sømer Strand !.
var. Hahirshawii : J : Fanø E. W.
var. rigida : J : Nykjøbing K. Rsv.
var. rigidula: Sj: Amager E.W., Lammefjord A. F., Mulle-
rup Mat.
var. Sigmatella: Sj: Langtved!; J: Fanø P. Kl.
var. valida : Sj : Gaunø E. W.
Brakv. (for var. rigida og rigidula angiver van Hedrck 1. c.
Ferskvand; jeg har rigida fra Brakv. og rigidula baade fra Ferskv.
og Brakv.)
Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. rigida, rigidula og Sigmatella: Eur., for de andre
Varianter har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
X — fascicalata Grun. (= flomoeocladia sigmoidea W. Sm.).
V. H. Trt. 397; Tab. XVI, fig. 536.
F: Hofmansgave Rsb., Nyborg E. F. B., begge Brakv.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., Afr., Am.
— (flomoeocladia) snbcohærens Grun var. scotica Grun.
V.H. Trt. 406; fig. 127.
Sj: Gaunø E. V\^.
Brakv. og Saltv. Area: Eur., As.
Ohtusæ.
Grunow 1886. V. H. Trt. 397.
Kjølen mer eller mindre excentrisk, i Midten indkærvet
med Antydning af Gentralnodus.
1. Skallen S-dannet. N. ohtusa sigmoidea.
— ikke — 2.
159
2. Mindre Former. Længde 30 — 80. 3.
• Større — . — over 120. 4.
3. Længde 60 — 80. Striber 26 — 27. N. ohtusa scalpelUformis.
— 30 — 40. — 34—36. N. ohtusa hrevissima.
4. Skallen lige. N. ohtusa.
— med begge Apices let bøjede til samme Side.
iV^. ohtusa Schweinfurthii.
X — Nitzschia obtasa W. Sin. Gi. og Grun. Arct. Diat. 91.
•V. H. Trt. 397 ; Tab. XVI, fig. 537.
— — var. hrevissima Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 540.
— — var. scalpelUformis Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 538.
— — var. Schweinfurthii Grun. V. H. Syn. Tab. LXVII,
fig. 5.
Sj: Selsø!: F: Strandby P.Kl.; J: Raabjerg Mile E.W., Vester-
havsøerne E. W.
var. hrevissima: Sj: Frederiksberg Have!; Moesgaard!.
var. scalpelUformis: Sj: Gaunø E.W., Vejle Aa ved Vellerup !.
var. Schweinfurthii: Sj: Nykjøbing E. W., Saltbæk Vig
A.F.; J: Fanø E.W.; Langel: Ristinge E.W.; Møen: Ulfshale E.W.
Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As.
var. hrevissima : Eur.
var. scalpelUformis: Eur., Afr.
var. Schweinfurthii: Eur., Afr.
— obtnsa W. Sm.'? var, sigmoidea var. nova. Tab. nost.
V, fig. 102.
Long. 70 //, Lat. 3,6 //. Punctis carinalibus 8 in 10 //.
Striis subtilissimis.
Valva sigmoidea, media in parte marginis carinalis pau-
lulum inflexa. Punctis carinalibus mediis duobus inter se
remotis.
J: Hald Sø E. L.
Denne sigmoide Form mener jeg bør henregnes til N. ohtusa^
grundet paa den mediane Indbugtning af Skalranden og de
to spatierede midterste Kjølperler.
160
Sfectahiles.
Grunow 1880. V. H. Trt. 398.
Skallen lang, indtil 450 ^, svagt buet. Kjølen excentrisk,
Kjølperlerne forlængede lidt ud paa Skallens bredere Del.
Kun én Art.
Nitzschia spectabiiis (Ehr.) Ralfs. Cl. og Grun. Arct. Diat.
92. V.H. Trt. 398; Tab. XVI, fig. 541.
Ikke almindelig. 17 Prøver, spredt i Landet, overvejende i
Brakvand. Dog har jeg den i en Ferskvandsprøve fra Sj: Tissø Ts.
Brakv. Area: Eur., Afr., Am.
Lineares.
Grunow 1880. V.H. Trt. 398.
Kjølen lidt excentrisk. Kjølperler runde eller lidt kantede,
næppe forlængede ind over Skallen. Gellen undertiden lidt
indsnævret i Midten.
1. Kjølperler smaa, 8 — 12 paa 10 ^m, Gellen med en svag Indbugt-
ning i Midten. iV. linearis.
— større, 5 — 6 — , Gellen uden en svag Indbugt-
ning i Midten. 2.
2. Striber 20—22. N. vitrea.
— over 28. 3.
3. Striber 28 — 30. ]<!, vitrea Salinarum.
— 33 — 35. N. vitrea recta.
X Nitzschia linearis W. Sm. GI. og Grun. Arct. Diat. 93.
V.H. Trt. 399; Tab. XVI, fig. 542.
X var. tenuis Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 543.
Ikke sjelden. 93 Prøver spredt i Landet.
var. tenuis: 13 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Bornholm.
Nitzschia linearis er vel nok den almindeligste af vore
større Nitzschier.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. tenuis: Eur., As., Arkt.
161
(Nitzschia) vitrea Norman. GL og Grun. Arct. Diat, 93.
V. H. Trt. 399; Tab. XVI, fig. 544.
var. recta Hantzsch. V. H. Trt. 400; Tab. XVI, fig. 547.
var. Salinarum Grun. V. H. Trt. 399; Tab. XVI,
fig. 546.
Sj: Amager E. W. og!, Refsnæs A. F., Sømer Strand!.
ydiv. recta: Sj: Græse Aa !, Frederikssund I, Knabstrup !, Sække-
mose K. Rd.; Loll: Sønderkarle A. F.
Yar. Salinarum: F: Odense Fjord P. Kl. ; J: Kolind A. F., Hør-
ning F. K.; Møen: Ulfshale E. V^.
Brakv. var. recta tillige Ferskv. var. Salinarum Brakv. Dog
har jeg denne sidste ogsaa i Ferskv. fra J : Hørning F. K.
Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Arkt.
var. recta: Eur., As., Arkt.
var. Salinarum: Eur., Afr.
Lanceolatæ.
Grunow 1880. V. H. Trt. P. 400.
Skallen lancetdannet eller lineær-lancetdannet , sjeldent
oval. Kjølen meget excentrisk. Kjølperlerne ikke forlængede.
1. De to midterste Kjølperler lidt fjernede fra hinanden. 2.
— — — ikke fjernede fra hinanden. 3.
2. Kjølperler 5^/2 — 6^/2 paa 10 fi. Skallens Længde 96.
N. Heufleriana var.
— 8—9 — — . Skallens Længde 30—46.
N. Hantzschiana.
3. Striber tydelige, under 22. 4.
— tætte, 24 eller mere. 5.
4. Striber 16 — 17. N. amphibia.
— 20—22. N. Frustulum.
5. Kjølperler 14^*2 — 16 paa 10 ^. N. Kiitzingiana.
— 13 eller derunder paa 10^. 6.
6. Skallens Længde over 23. — 9.
— — under 20. — 7.
7. Skallen lineær med rostrate Apices. Striber 26. iV. microcephala.
— ikke — — — 8.
11
16S
8. Striber 24. N. inconspicua.
— meget fine. N. ovalis.
9. Kjølperler 5 — 7 paa 10 fi. N.lanceolata minor.
— over 7 — 10.
10. Kjølperler 7—10 paa 10/i. — 11.
— 10 eller derover. 12.
11. Kjølperler 8 — 9 paa \Ofi, Striber 24. N. intermedia.
— 7—10 — , — 30— 32. iV. subtilis.
12. Kjølperler 10 paa 10;«, Striber 31 — 33. N.communis obtusa.
— 12 — , — over 34. 13.
13. Apices svagt capitate. Skallens Længde 60 — 110. N. gradlis.
_ ikke — . — — 25—65. N. Palea.
Nitzschia ampMbia Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 98. V. H.
Trt. 403; Tab. XVII, fig. 563.
var. acutiuscula Grun. V. H. Syn. Tab. LXVIII, figg.
19—21.
Ikke sjelden. 55 Prøver, spredt i Landet.
var. acutiuscula: 9 Prøver fra Sjælland og Jylland,
var. Frauenfeldii (V. H. Syn. Tab. LXVIII, fig. 18), som
næppe er andet end en længere Nz. amph. (cnfr. ogsaa Cl. og Grun.
1. c), har jeg ikke opført som særlig Variant. Jeg har den iøvrigt
fra S: Forlev Ts.; J: Randbøl E. W., Trend A. F.
Ferskv. : Hovedart: Eur., Afr., Am,
var. acutiuscula: Eur., Am., Aust.
— commnnis Rabh. var. obtusa Grun. Cl. og Grun. Arct.
Diat. 98. V. H. Trt. 402, Tab. XVII, fig. 562.
Sj : Nykjøbing E. W. Brakv.
Ferskv. Area: Eur.
— Prttstttlum (Kutz.) Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 98. V. H.
Trt. 403; Tab. XVII, %. 564.
Sj : Botanisk Have ! , Krabbesholm ! , Saltbækvig ! , udenpaa en
Urtepotte med en Cala ! ; F : Bogense M. K.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt.
163
X (Nitzschia) gracilis Hantzsch. Cl. og Grun. Arct. Diat. 96.
V.H. Syn. Tab. LXVIII, figg. 11—12.
Sj: Frederikshøj !, Saltbæk!; F.: Kirkeby P. M. P. ; J:Nykjøbing
Ts., Ranum Jp.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am.
— flautzschiana Rabh. Cl. og Grun. Arct. Diat. 99. V. H.
Syn. Tab.LXIX, fig. 1.
var. suhserians Grun. — V. H. Syn 1. c. fig. 2.
J: Hørning J. P.
var. suhserians J : Randbøl Dalen E. W.
Ferskv. Area: Eur., Afr. For var. suhserians har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
— Henfleriana Grun. var, ? reda var. nova. Tab. nostr. V,
fig. 103.
Long. 96 y^, Lat. 8 /i. Punctis carinaiibus 5,5 — 6,5 in 10^.
Striis minime 22 in 10 y«, punctatis. Valva anguste-semilanceo-
lata, margine carinali fere recta, apicibus subcapitatis. Punctis
carinaiibus medianis duobus non inter se remotis.
J: Hjarbæk Fjord Ld. (i en Oversvømmelse nær ved Fjorden)
Saltv.
Naar jeg med Tvivl har opstillet denne Form som en
Variant af Nitz. Heufl.^ hvilken den i hele sin Bygning iøvrigt
meget ligner, da er det dels paa Grund af Kjølperlernes Antal
(der hos Nitz. Heufl. er c. 10 paa 10^), dels fordi de to
midterste Kjølperler ikke ere spatierede, hvilket de ere hos
Nitz. Heufl., om end ikke meget udpræget, og endelig fordi
den findes sammen med lutter Salt van dsarter. Nitz. Heufl. er
en Ferskvandsform med Area : Europa. Med Nitz. Heufl. var.
elongata Pant. (Pant. Bal. S. 89; Tab. XI, fig. 271) er den her
foreliggende Form næppe identisk.
— inconspicaa Grun. Cl. og Grun. Diat. 99. V.H. Syn.
Tab. LXIX, fig. 6.
Sj : Dam ved Lammefjord A.F. (Brakv.), StrandmøUeaa ! (Ferskv.).
11*
164
Fersk V. Area: Eur. (Ifølge de Toni: Syll. 545: ,m lacunis
aqva caiida repletis'^).
(Nitzschia) intermedia Hantsch. Cl. og Grun. Arct. Diat.
95. V. H. Syn. Tab. LXIX, fig. 10.
Sj: Frederiksværk Pf. ; J: Ranum Jp. ; Læsø O. M.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
— Kiitzingiana Hilse. Cl. og Grun. Arct. Diat. 96. V. H.
Syn. LXIX, figg. 24—26.
Sj : Dragør E. W. I en Urtepotteskaal i mit Hjem ! ; J : Manø
E. W.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Am.
— lanceolata W.Sm. formå minor. Cl. og Grun. Arct. Diat.
94. V. H. Trt. 401 ; Tab. XVII, fig. 549.
— — — formå minima. V. H. Trt. 1. c, fig. 550.
formå minor: Sj: Havemølle Tg., Krabbesholm !, Tjustrup
Sø Ld. (alt Ferskv.); J: Manø E. W.; Samsø B. Bs. De sidste to
Prøver Brakv.
formå minima : Sj : Kongelunden E. W. (Brakv.) ; J : Tør-
ring F. K. (Ferskv.).
Hovedarten {Nitz. lanceolata) opgives som Brakvandsform. For
de her nævnte Formers Vedkommende har jeg i saa Henseende ingen
Oplysninger kunnet finde, hvilket ogsaa gjælder deres „Area*.
— microcephala Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 96. V. H.
Trt. 402; Tab. XVII, fig. 558.
— — var. elegantula Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 559.
J: Kandestederne E. W.
var. elegantula. Sj : Kastrup !.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur.
— Palea W. Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 96. V. H. Trt.
401 ; Tab. XVII, fig. 554.
— — var. dehilis (Kiitz) Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 555.
— — var. fonticola Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 557.
var. minuta Bleisch, V. H. Syn. Tab. LXIX, fig. 23.
var. tenuirostris Grun. V. H. Trt. Tab. XVII, fig. 556.
165
Ikke sjelden. 102 Prøver. Spredt i Landet.
var. dehilis: Sj: Charlottenlund!, Raavad!; J: Raabjerg
Mile E. W.
var. fonticola : Sj : Saltbæk A. F. ; F : Nyborg E. F. B. ; J :
Skagen E.W. ; Bornholm: Hammershus E. W.
var. minuta ; Sj : Egholm ! ; F : Hestehave (Svendborg) P.
M. P. (Kildevæld,, her i Mængde.)
var. tenuir ostris: 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland,
Samsø.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.,
Antarkt.
var. debilis'. Eur.
var. fonticola: Eur., As.
var. minuta: Eur., As.
var. tenuirostris : Eur., As.
— subtilis Grun. Cl. og Grun. Arct. Diat. 95. V. H. Trt. 401;
Tab. XVII, fig. 552.
J: Skive Jp. (Bæk i en Mose, her hyppig.)
Ferskv. Area: Eur., Afr., Am.
Nitzschiella.
Rabenhorst 1864. V. H. Trt. P. 4^4.
Kjølen excentrisk. Skallen langstrakt med langt frem-
dragne Apices.
Skallen med lange Horn. Hornene hvert for sig længere end
Skallens Midtparti. Længde 200 — 500. N. longissima.
Skallen med korte Horn. Hornene hvert for sig kortere end
Skallens Midtparti. Længde 60 — 70. N. acicularis.
X Nitzschiella acicularis W.Sm. Cl. og Grun. Arct. Diat. 100.
V.H. Trt. 405; Tab. XVII, fig.571.
Sj: Knabstrup !, Regstrup !.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As.
X — longissima (Bréb) Ralfs. Cl. og Grun. Arct. Diat. 100
V.H. Trt. 404; Tab. XVII, fig. 568.
166
Sj: Holbæk Havn J. Pt. og !; F: Holkenhavn Ostf.; J: Nykjø-
bing Ts.
Saltv. Area: Eur., As., Am., Austr., Arkt.
Rhopalodia.
Otto Muller. 1895. Beitr. z. Fl. Afr. XI. P. 57.
Skallen Segl-dannet eller lineær. Raphe beliggende langs
en Kjøl paa Skallens Rygside. Terminalnodi og Gentralnodus
tydelige. Transapicale stærkere Ribber, hvorimellem Rækker
af finere Punkter.
1. Ribberne parallele. 2.
— radierende. 4.
2. Rygkanten retlinet. R. parallela.
— udbuet i Midten. 3.
3. Udbuningen stærkere fremtrædende. Skallen 4 — 7 Gange saa lang
som bred. R. ventricosa.
— svagere — Skallen 11 — 20 Gange saa lang
som bred. jB. gibba,
4. Skallen 4 Gange saa lang som bred. R. gibberula.
— 2^/2 — — — R. Musculus.
X Rhopalodia gibba (Ehr.) O. M. V. H. Trt. 296. Tab. IX,
fig. 352, a, b {Epithemia gibba).
Temmelig almindelig. 102 Prøver. Spredt i Landet. Fortrinsvis
i Ferskvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
X— gibberula (Ehr.) O.M. V.H.Trt.297; Tab. XXX, fig.
825. /'E'pith. gibber.)
— var. producta Grun. V. H. Trt. Tab. IX, fig. 361.
(Epith. gibb. producta.)
— var. rupestris W. Sm. W. Sm. Syn. Tab. I, fig. 12.
(Epith. rup.)
Ikke almindelig. 17 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland. Hoved-
sagelig i Brakv.
167
var. producta: Sj: Saltbækvig A. F., Tissø Ts. ; J: Horsens
Ld., Stensballe Ld. ; Langel: Ristinge E. W. ; Bornh: Malkværn E. W.
var. rupestris: 11 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Born-
holm.
Ferskv., Brakv. og Saltv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am.
var. producta: Eur., As.
var. rupestris: Eur., Afr.
X (Rhopalodia) Muscnlns (Kutz) O. M. V. H. Trt. 297; Tab.
IX, fig. 359. {Epifh. Muse.)
var. constricta W. Sm. V. H. Trt. 1. c, fig. 360. {Epith.
Muse. constr.)
— — var. mirabilis Fricke. A. S. All. Tab. CCLV, figg.
6—7.
Ikke sjelden. 58 Prøver ved vore Strandkanter.
var. constricta: Sj: Sømer Strand!, Dragør E.W; F: Hof-
mansgave Rsb. ; J: Horsens Fjord E. F. B., Manø E.W.
var. mirabilis: Sj: Dragør E. W. ; Loll: Sønderkarle A. F.
Brakv. og Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Antarkt.
var. constricta: Eur.
var. mirabilis: Eur.
— parallela (Grun.) O. M. V. H. Trt. 296; Tab. IX, fig. 353.
{Epith. yibba parali.)
var. distorta Fricke. A. S. Atl. Tab. CGLII, figg. 29-30.
Sj: Fure Sø Ostf.; Bornh: Hammershus E.W. ; Møen: Marien-
borg Ing.
var. distorta: Hammershus E.W.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt. Antarkt.
var. distorta: Schweitz.
X ventrlcosa (Grun.) O. M. V. H. Trt. 296; Tab. IX, fig. 354.
{Epith. gibba ventric.)
Ikke sjelden. 48 Prøver. Spredt i Landet, mest i Ferskvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
168
Epithemia.
Brébisson 1838. V. H. Trt. P. 294.
Skallen mer eller mindre krummet. Raphe løbende fra
Apices et Stykke langs Skallens Bugkant, dernæst opstigende
i transapical Retning, saaledes at dens to Halvdele støde
sammen under en Vinkel, i hvis Spids Gentralnodus er be-
liggende. Stærke transapicale Ribber, hvorimellem Rækker
af finere Punkter.
1. To Punktrækker mellem Ribberne, 2.
Mindst 4 — — — 4.
2. Punktrækkerne grove, 6 — 8 paa 10//. 3.
— fine, 12-14 — — E. Sorex.
3. Apices mer eller mindre rostrat-capitate. E. turgida.
— butte. E. Hyndmannii.
4. Gellen, set fra Siden, visende Ribbernes indadvendende Ender
capitate. 5.
— — — Ribbernes indadvendende Ender
ikke capitate. E. Zebra.
5. Raphes to Grene stødende sammen under en spids Vinkel.
E. Argus.
— — — — — — ret eller stump
Vinkel. E. Miillerii.
X Epithemia Argns Kiitz. V.H. Trt. 296; Tab. IX, fig. 355.
Ikke almindelig. 24 Prøver, spredt i Landet i Ferskvand.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
X — flyndmannii W.Sm. V.H. Trt. 295; Tab. IX, fig. 350.
J : Rjørnsholm Strand Jp. (Brakv. med iblandet Ferskv.), Ranum
Jp. (Ferskv.)
Ferskv. Area: Eur., As.
Denne Art formodes af Grunow (cnfr. Grun. Oester. Diat.
Wien 1862 Pag. 324) at være Sporangialformen af Epith. tur-
gida, fra hvilken den kun afviger i Størrelse.
169
(Epithemia) Miillerii Fricke. A. S. Atl Tab. CCLI, fig. 20.
Sj: Magle Sø Ts.
Ferskv. Area: Skotland, Sverig.
X— Sorex Kiitz. V.H. Trt. 295; Tab. IX, fig. 351.
Ikke sjelden. 76 Prøver, spredt i Landet. Hyppigst i Ferskvand,
dog ogsaa ved Kysterne.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As.
X — turgida (Ehr.) Kiitz. V. H. Trt. 294; Tab. IX, fig. 346
og 348. {Ep. turg. granulata.)
X — — var. Westermannii Kutz. V. H. Trt. 1. c, fig. 347.
X var. Vertagus Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 349.
Temmelig almindelig. 137 Prøver. Baade i Ferskvand og ved
Kysterne.
vacc. Westermannii'. Sj: Skodsborg!, Lejre Strand!.
var. Vertagus : Sj : Krabbesholm ! Valby !
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. Westermannii og Vertagus: Eur., As.
Var. granulata har jeg ikke optaget som særlig Variant,
da jeg mener, at den ikke kan holdes ude fra Hovedarten.
Jeg har derfor citeret V. Heurcks til var. granulata hørende
Afbildning under Ep. turg.
Paa Tab. nost. V fig. 1 10 har jeg aftegnet en Epithemia fra
en Ferskvandsprøve fra
Sj : Kaltredgaard !
Den har Dimensionerne: Long. 151 /z, Lat. 22;/, Gostis 4
in 10 fjL, duplice serie punctorum — 8 in 10^ — interposita.
Denne Form, som jeg antager for at være en abnormt
udviklet Epith. turgida, minder en Del om Epith. glohifera
Heib. i Gonsp. crit. Diat. danic P. 103 ; Tab. VI, fig. XXII. -
Heiberg opgiver Maalene paa Epith. glohif. saaledes: Længde
0,150 mm— 0,250 mm, Ribber 20 paa 0,05 mm og „Punkt-
linier" c. 60 paa 0,05 mm. Epith. glohif Heib. angives fra Has-
mark Mose i det nordlige Fyen, Brakv.
170
X (Epithemia) Zebra (Ehr.) Kiitz. V. H. Trt. 296 ; Tab. IX,
fig. 357.
var. longicomis M. Perag. og F. Hérib. Hérib. Diat.
d'Auv. 128; Tab. III, fig. 14.
— — var. proboscidea Grun. V. H. Trt. Tab. IX, fig. 358.
— — var. undulata M. Perag. og F. Hérib. Hérib. Diat.
d'Auv. 129; Tab. III, fig. 15.
Temmelig almindelig. 131 Prøver, overvejende Ferskv.
var. longicomis: Sj: Kaltredgaard ! ; J: Ranum Jp.
var. proboscidea: Sj: Kaltredgaard!, Lejre Aa !, Selsø!; J:
Ranum Jp.
var. undulata: Sj: Mørkøv Ts., Pedersborg Sø W.-Ld.
Ferskv. og Rrakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am,, Arkt.
var. proboscidea: Eur.
var. longicomis og undulata begge i Frankrig (fossile), var.
longicomis tillige Lule-Lappmark.
Eunotia.
Ehrenberg 1837. Char. emend. H. Van Heurck 1885.
V. H. Trt. P. 298.
Skallen mer eller mindre buet, Bugkanten undertiden
næsten ret, sjeldent bølget. Ved begge Apices en kort mod
Bugsiden ombøjet Raphe. Gentralnodus mangler. Transapicale
Striber (undtagelsesvis: transapicale Ribber).
1. Skallen lige. E. flexuosa eurycephala.
— ikke lige, 2.
2. Begge Skalkanter bølgede, E. pectinalis undulata.
— — ikke — 3.
3. Bugkanten retlinet. E. Veneris.
— ikke — 4.
4. Skallen med Pukler. 5.
— uden — 11.
5. Bugkanten puklet. E. pectinalis veutricosa og E. pectinalis
biconstricta
Rygkanten — 6.
171
6. Punkterne spidse. 7.
— afrundede. 8.
7. To Pukler. E. bactriana.
Tre — E. exigua tridentula.
8. Apices tydeligt tilbagebøjede. 9.
— ikke — — 10.
9. Med to Pukler. E. rohusta Papilio.
— tre — E. Triodon.
10. Med 2 Pukler. E. Diodon minor.
— 4 — E. rohusta tetraodon.
— flere end 4 Pukler. E. Diadema.
11. Apices mer eller mindre capitate, 15.
— ikke capitate. 12.
12. Apices afrundede, gaaende i Flugt med Skallen. 13.
— afsmalnende. 14.
13. Striberne c. 20. Skallens Længde 14. E. Faha densestriata.
— 11 — 12. — — mindst 65. E. parallela.
15. Apices svagt capitate. 16.
— tydeligt — 17.
16. Striberne fint tværstribede. E. gracilis.
— — punkterede. E. lunaris.
17. Striberne 12. E. Arcus,
— mindst 21. 18.
18. Skallen meget stærkt buet. E. elegans.
— svagt buet. 19.
19. Apices omtrent trekantede. Striber 21. E. Nymanniana.
— afrundede. — 24. E. exigua.
xEnnotia Arcus. Ehr. V. H. Trt. 299; Tab. IX, fig. 362.
var.? hyhrida Grun. V. H. Syn. Tab. XXXIV, fig. 4.
— — var. minor Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 363.
var. tenella Grun. V. H. Syn. 1. c, figg. 5—6.
— — var. micinata Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 364.
Ikke almindelig. 10 Prøver fra Sjælland, Jylland, Langeland.
var. hyhrida : J : Blegsø E. W.
var. minor: Sj: Fedgaard V. 0., Østre Anlæg!; J: Astrup
E. W. ; Møen : Marienborg Ing. ; Anholt O. P.
172
var. tenella: .1: Blegsø E.W., Raabjerg Mile E.W.
var. uncinata : Sj : Vanløse Ts.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. minor og uncinata : Europa. Om de øvrige Varianter
har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
(Eunotia) bactriana Ehr, de Toni Syll. 778. V. H. Syn.
Tab. XXXIV, fig. 32.
J: Krog Sø E.V^.
Ferskv. Area: Europ., Am.
— Diodon Ehr. formå minor. V. H. Trt. 303 ; Tab. XXX,
fig. 829.
F: Kirkeby Mose P. M. P.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— elegans sp. nova. Tab. nost. V fig. 105.
Long. chordæ arcus 29^. Long. sagittæ arcus 9//. Latit.
valvæ 2 fi. Striis subtilissimis. Valva hyalina, valde arcuata.
Apicibus capitatis, recurvatis.
J: Oxbøl E.V^. Ferskv.
Denne smukke lille Art er sikkert ny. Den er meget
hyalin og kan derfor let undgaa Opmærksomheden.
— exigaa Bréb. V. H. Trt. 300; Tab. IX, fig. 369.
var. paludosa Grun. V. H. Syn. Tab. XXXIV, fig. 9.
Ikke almindelig. 9 Prøver, deraf 7 i Jylland, navnlig Hedeegne,
og 2 paa Sjælland.
var. paludosa Raabjerg Mile E.W.
Ferskv. Area: Eur., Am. For var. paludosa har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
var. tridentula var. nova. Tab. nost. V, fig. 106.
Long. 17^, Lat. 6^. Str. 17 in 10// apices versus
densioribus, vix perspiciendis. Valva leniter arcuata, margine
dorsali tri-denticulata, apicibus capitate-recurvis.
J: Utofte Bs. I to Prøver og i begge ret almindelig.
Denne lille Form mener jeg bør opfattes som en var. af
173
E. exigua. Med E. tridentula Ehr. har den ikke noget at
gjøre, snarere nærmer den sig E. hactriana Ehr.
(Ennotia) Faba (Ehr.) Grun.? var. densestriata var. nova.
Tab.nostr. V fig.'l07.
Longt. 14 /i, Lat. 3,6 /i. Str. 20 in 10^.
Valva reniformi, apicibus rotundatis.
Sj: Gurre K. Rd.; J: Oxbøl E.W. Begge Ferskv.
Area for Eun. Faba: Eur., Afr.
Denne lille Form har jeg opstillet som en Variant af E.
Faba, med hvilken den stemmer fuldstændig i Form, men
ikke i Størrelse, — E. Faba er mere end dobbelt saa stor —
og heller ikke i Stribetal. E. Faba har 10 — 12 Striber paa
10 f,.
— flexnosa Kiitz. var. ? eurycephala Grun. V. H. Syn. Tab.
XXXV, Fig. 8. Gnfr. de Toni Syll. P. 809.
J: Borris Hede E.W.
Ferskv. Area for Hovedart: Eur., for var. eurycephala har jeg
ingen Oplysninger kunnet finde.
Denne Form er vistnok identisk med Eun. flex. Kiitz
\3a-. pachycephala Grun. i Grun, Banka P. 8 {Ceratoneis pachy-
cephala Kiitz), cnfr. V. H. Syn. I. c, fig. 7.
Eun. flex. pachyc. er en Ferskvandsform for Banka.
X — gracilis (Ehr.) Rabh. V. H. Trt. 300; Tab. IX, fig. 368.
ikke sjelden. 32 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt.
— lunaris (Ehr.) Grun. V. H. Trt. 308. Tab. IX, fig. 384.
var. alpina (Næg.) Grun. V. H. Syn. Tab. XXXV,
fig. 5.
— — var. excisa Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 6 c.
subarcuata (Næg.) Grun. V. H. Trt. Tab. IX, fig. 385.
Ikke sjelden. 62 Prøver, spredt i Landet.
var. alpina: J: Blegsø E.W., Utofte Bs.
var. excisa : 1 1 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
174
var. suharcuata : Sj : Fedgaard V. 0. ; J : Horsens Ld.,
Vrads E.W.
Fersk. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. alpina'. Eur., As., Am. Om sas.excisa og suharcuata
har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
(Eauotia) Nymanniana Grun. A. Cl. Lule Lappm. P. 33.
V. H. Syn. Tab. XXXIV, fig. 8.
J : Lille Brænde E. W. , Hjortlund Sø E. W. , Raabjerg Mile
E. W., Skagen E. W., Hedemose ved Skive Ld.
Ferskv. Area: Eur., Arkt.
— parallela Ehr. formå angustior. de Toni. Syll. P. 796.
V. H. Syn. Tab. XXXIV, fig. 16.
Sj : Boserup Ostf., Saltbæk Vig !, Tissø Ts. ; J : Lille Brænde
E.W., Skagen E.W.
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
X— pectinalis (Kiitz) Rahb. V. H. Trt. 300—301; Tab.
IX, figg. 370-71.
var. bicotistricta Grun. V. H. Syn. Tab. XXXIII, fig.
19 a.
? var. minor Kiitz. V. H. Syn. 1. c, figg. 20—21.
— — var. stricta Rabh. V. H. Syn. 1. c, fig. 18.
var. undulata Ralfs. V. H. Trt. 1. c, fig. 373.
— — var. ventricosa Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 372.
Ikke almindelig. 17 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Born-
holm.
var. minor: 16 Prøver, spredt i Landet.
var. stricta: 8 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
var. undulata: J: Vrads E.W.
var. ventricosa: J: Alslev A. F.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. stricta: Eur., Am.
var. undulata: Eur., Afr., As. Om var. ventricosa har jeg
ingen Oplysninger kunnet finde. var. minor har rimeligvis Udbre-
delse tilfælles med Hovedarten, fra hvilken den vel kun afviger i
Størrelse.
175
Varianterne „hiconstricta" og „ventricosa" kunne næppe
holdes ude fra hinanden.
(Eunotia) prærupta Ehr. formå cnrta. V. H. Trt. 302;
Tab. IX, fig. 377 {øverste Figur).
J: Blegsø E.W.
Ferskv. Area: Eur.
— robusta Ralfs var. Papilio. V. H. Syn. Tab. XXXIII, fig. 8.
x._ var. ^e^raot^o« (Ehr.) Ralfs. V.H. Trt.303; Tab.
IX, fig. 382.
Diadema Ralfs. V. H. Syn. 1. c, fig. 12.
var. Papilio: Vrads E.W.
var. tetraodon : J : Madum Sø A. F.
var. Diadema: Madum Sø A. F., Oxbøl E.W.
Ferskv. Area: Papilio: Eur., Afr., As., Arkt.
var. tetraodon: Eur.; om var. Diadema har jeg ingen Op-
lysninger kunnet finde.
— Triodon Ehr. V.H. Trt. 303; Tab. IX, fig. 383.
J: Kilen A. F., Vrads E.W.
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
— Veneris Kiitz. V.H. Trt. 301; Tab. XXX, fig. 826.
— — var. obtusa Grun. A. Cl. Lule-Lappm. 30 [E. incisa
oht.). Tab. nost. V fig. 108.
J: Skive Ld. (Hedemose).
var. obtusa : Krog Sø E. W.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., Am., Arkt.
var. obtusa: Lule-Lappmark.
Arraphideæ.
1. Gellen med apicalt stillede Skillevægge. 13.
— uden — — 2.
2. Skallen kølledannet. 3.
— ikke — 5.
176
3. Skallen med transapicale Ribber, hvorimellem fine Striber. Cel-
lerne forbundne til spiraldrejede Baand. Meridian.
— uden — — , — — — . Gellerne ikke — — — . 4.
4. Skallen med meget tydelig apical Area. Grunowiella.
— — utydelig — Peronia.
5. Skallen med transapicale Ribber. 6.
— uden — — 7. ,
6. Skallen med et blankt, transapicalt og centralt Parti. Plagio-
gramma.
— uden — — — — — Diatoma.
7. Skallen med transapicale Perlerækker. 8.
— uden — — 9.
8. Skallen med blanke Apices. Dimeregramma.
— uden — — Raphoneis.
9. Skallen med transapicale Striber. 10.
— med spredte Punkter. Cymatosira.
10. Skalranden med smaa Randtorne. Thalassiothrix.
— uden — — 11.
11. Apices uens. Asterionella.
— ens. 12.
12. Gellerne forbundne til lange Baand. Fragilaria.
— ikke — — — Synedra.
13. Skallen kølle- eller pæredannet. Licniophora.
— ikke ~ 14.
14. Skillevæggene transapicalt bølgede. Grammatophora.
— ikke - - 15.
15. Skallen med transapicale Ribber eller Perlesnorstriber. 16.
— uden — — 18.
16. Skallen med en excentrisk Kjøl. Skillevæggene med mange
„ Vinduer " . Denticula.
— uden — — . — 1 — 3 „Vinduer*. 17.
17. Ribberne eller Perlesnorstriberne afbrudte af en apical Area.
Bhahdonema.
— ikke afbrudte af en apical Area. Tetracyclus.
18. Skallen lineær, opsvulmet i Midten og ved Apices, Striberne
tydelige. Tahellaria.
— lineær-elliptisk eller lancetdannet , svagt forkislet. Stri-
berne meget fine. Striatella.
177
Synedra.
Ehrenberg. 1931. V. H. Trt. P. 307.
Skallen meget langstrakt, lineær eller mer eller mindre
lancetdannet, undertiden lidt krummet eller med bølgede
Kanter, undtagelsesvis forsynet med en i Skalfladens Plan be-
liggende centralstillet „Midtring". Apical Area i Regelen smal,
undtagelsesvis ikke tilstede. I Regelen transapicale Striber,
aldrig Ribber.
1. Skallen punkteret, Skalranden bølget. S. undulata.
— ikke — , — ikke — 2.
2. Skallen med transapicale Striber. 3.
Ingen Stribning at se. 6'. lævigata angusta.
3. Skallen med apicale Randlinier. 15.
— uden — — 4.
4. Apices langt fremdragne. S. hyberborea rostrata.
— ikke — 5.
5. Skallen med Midtring. S. pulchella.
— uden — 6.
6. Striberne randstaaende, apical Area forholdsvis bred. S. affinis.
— ikke — , — ikke — 7.
7. Med central Area. 8.
Uden - — 11.
8. Skallen pludseligt lidt udvidet ved den centrale Area. S. rum-
pens.
— ikke - — — - 9.
9. Striber 16—18. S. radians.
— 9-13. 10.
10. Skallen smalt lancetdannet. S. Acus.
— lineær. S. Ulna og var.
11. Apices capitate. 12.
— ikke — . Striber 9. S. Gaillonii.
12. Apices trekantet capitate. S. capitata.
— ikke - - . 13.
13. Skallen robust. Længde 120 og derover. S. Ulna var.
— ikke - . - 25—60. 14.
12
178
14. Striber 11. Længde 40 — 60. S. amphicephala.
— 16 — 18. — 13 — 33. S. famelica minuscula.
15. Apical Area meget utydelig eller manglende. S. Baculus.
— — tydelig. 16. .
16. De apicale Randlinier fjernede noget fra Randen. S. crystallina.
— — tæt op til Randen. S. fulgens.
X Synedra Acns (Kiitz) Grun. V. H. Trt. 311; Tab. X,
fig. 420.
• X — — var. angustissima Grun. V, H. Trt. 1. c, fig. 422.
var. delicatissima Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 421.
mesoleja Grun. V. H. Syn. Tab. XXXIX, fig. 6.
{S. delicatiss. W. Sm. var. mesol. Grun.)
— — — amphicephala H. L. Sm. V. H. Syn. 1. c, fig. 8.
{S. delicatiss. W. Sm. var. amphiceph. H. S. Sm.)
Ikke sjelden. 40 Prøver fra Sjælland og Jylland.
var. angustissima: Sj: Botanisk Have!, Fure Sø W-Ld.,
Krabbesholm ! , Tjustrup Sø W-Ld. ; J : Gudenaa H. U.
var. delicatissima: 21 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland,
var. — mesoleja: 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland,
Langeland.
var. — amphicephala: S j : Køge A. F.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur.^ Afr., As., Am,
angustissima: Eur., As.
delicatissima: Eur., As.
For var. mesoleja's og amphicephala' s Vedkommende har jeg
ingen Oplysninger kunnet finde.
I en Prøve fra
J: Viborg Sø E. L.
har jeg fundet en Synedra, som jeg antager for en Variant
af Syn. Acus, nemlig
Synedra Acus (Kiitz) Grun. var. mesolepta var. nova Tab.
nost. V fig. 116
Long. 117//, Lat. media in parte valvæ 4,6;/. Str. 11
in 10//.
Valva anguste-lanceolata in medio leniter contracta. Api-
cibus subcapitatis. Striis transverse lineatis, aream apicalem
179
angustam relinqventibus , in parte contracta valvæ deficien-
tibus.
Denne Form bør sikkert henregnes til Synedra Acus'
Formkreds; med Syn. TJlna (Nitz.) Ehr. var. lanceolata Kiitz.
(V. H. Trt. 311; Tab. X, %. 416) har den næppe noget at
gjøre.
X (Synedra) afflnis Kiitz. V. H. Trt. 3 14; Tab. X, fig. 430.
— — var. acuminata Grun. V. H. Syn. Tab. XLI, fig 14.
— — var. gracilis Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 15 B.
— — var. fasciculata. Kiitz. V, H. Trt. 1. c, fig. 433.
var. parva Kutz. V. H. Trt. 1. c, fig. 432.
— — var. rupicola Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 27.
var. tahulata Kutz. V. H. Trt. 1. c, fig. 431.
— — var. delicatula Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 16.
Almindelig. 185 Prøver fra vore Kyster.
var. acuminata: Sj: Strandmøllen!; F: Hofmansgave Rsb.;
Bornh : Hammershus E. W.
var. delicatula : Sj : Bregninge V. 0. ; J : Horsens Ld. ;
Langel: Vestre Vænge Ptz. Møen: Marienborg Ing.
var. gracilis: 9 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
var. fasciculata: 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland,
Bornholm.
var. parva: Sj: Halsnæs!; J: Ranum Jp., Sæby Stp.
var. rupicola : Sj : Krabbesholm !.
var. tahulata: Sj: Halsnæs!, Sjællands Strand Rsb.; F:
Hofmansgave Rsb.; J: Esbjerg, Frederikshavn, Jyllands Kyst, alt
K. Rsv. ; Thurø A. F.
Brakv. og Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. fasciculata: Eur., As.
var. parva: Eur., Afr., Aust.
var. rupicola: Gottland.
var. tahulata: Eur., Aust. For de øvrige Varianters Ved-
kommende har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
var. lanceolata var. nova. Tab. nost. V, fig. 109.
Long. 25;/, Lat. 5,4 ;u. Str. 11 in 10;/, transverse
lineatis.
12*
180
Valva lanceolata, striis marginalibus, in apicibus deficien-
tibus, aream apicalem aliqvantum latam relinqventibus.
Sj: Strandmøllen!; Bornh: Lyseklippen E.W.
Denne lille Form minder noget om Syn. aff. var? Lan-
cettula Grun. i V. H. Tab. XLI, fig. 28, men er lidt tættere
stribet og i det Hele taget elegantere bygget.
Endelig har jeg paa Tab. nost. V, fig. 112 aftegnet en
abnorm Form af S. affinis. Den har Dimensionerne: Long.
45;/, Lat. 4//, Str. 11 in 10^. I Midten ses en Nodus-lig-
nende Dannelse, og hver Side af denne i Skalranden en ind-
adtil lidt halvmaanedannet Fortykkelse. Den kommer herved
til at minde noget om Slægten Glyphodesmis \ men at den
kun er en Abnormitet, fremgaar af, at jeg i samme Præparat
har fundet den uden det metamorfoserede Midtparti.
Jeg har kun fundet dette ene Eksemplar, i en Prøve fra
Bornholm : Lyseklippen E. W.
(Synedra) amphicephala Kiitz. V. H. Trt. 313; Tab. X,
fig. 429.
Sj : Kaltredgaard !, Krabbesholm !.
Ferskv. Area: Eur., Am., Arkt.
— Bacttlus Greg. V. H. Trt. 316; Tab. XXX, fig. 835.
J : Thisted Havn Pf. Kun fundet som Brudstykker.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
X— capitata Ehr. V. H. Trt. 313; Tab. X, fig. 427.
Ikke sjelden. 46 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., As.
X— crystallina (Lyngb.) Kiitz. V. H. Trt. 315; Tab. X,
fig. 435.
Ikke sjelden. 44 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
— hyperborea Grun. var.? rosteliata Grun. Grun. Franz
Jos. L. P. 54. Tab. B, fig. 6 a.
181
Sj : Dragør !.
Saltv. Area: Arkt. (Franz Josefs-Land),
(Synedra) famelica Kiitz var.? minuscala Grun. de Ton i
Syll. P.660. V.H. Syn. Tab. XXIX, fig. 13.
Sj: GI. Køgegaard E. W.; J: Bygholm Ld., Tørring F. K.
Syn. famelica Ferskv. Area: Eur., var. minuscula: fossil ved
Franzensbad.
— fulgens (Kiitz) W.Sm. V.H. Trt. 316; Tab. X, fig. 436.
Sj : Karrebækfjord E. W. ; J: Frederikshavn K. Rsv., Nykøbing
Th. M.; Bornh: Allinge K. Rsv.
Saltv. Area: Eur., Afr., As.
— Gaillonii Ehr. V. H. Trt. 312; Tab. X, fig. 424.
— — var. minor Kiitz. V. H. Syn. Tab. XL. fig. 2.
Sj: Holbæk J. Pt. ; J: Fanø E.W., Nykøbing Th. M.
var. minor: Sj: Holbæk J. Pt.
Saltv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am.
var. minor: Perus' Kyster.
— lævigata Grun. var. angnstata Grun. Grun. Honduras
(T. R. M. Soc. 1877). P. 166. V. H. Syn. Tab. XL. fig. 7.
Holbæk !. (Saltvand).
Hovedarten er en tropisk, marin Form; om \ai'. angustata
har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
x— pulchella Kiitz. V.H. Trt. 309; Tab. X, fig. 402.
— — formå major. V. H. Trt. 1. c, fig. 403.
— var. lanceolata O'Meara. V. H. Trt. 1. c, fig. 405.
— var. naviculacea Grun. V. H. Syn. Tab. Tab. XLI,
fig. 8.
Almindelig. 139 Prøver. Findes baade ved vore Kyster og i
fersk Vand.
formå major: Sj: Kallebostrand V. 0., Vellerup !.
var. lanceolata : Sj : Roskilde ! , Strandmøllen ! ; F : Hof-
mansgave Rsb., Nyborg E. F. B.; J: Hjerk Nor Ld., Krageskov ved
Frederikshavn Ostf. ; Læsø Ld.
var. naviculacea : Sj : Østre Anlæg (Kjøbenhavn) !
182
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., As., Am., Arkt.
var. lanceolata: Eur. Om var. naviculacea har jeg ingen
Oplysninger kunnet finde.
Paa Tab. nost. V fig. 114 har jeg aftegnet en lidt af-
vigende Syn. pulch. lanceolata fra
Sj: Strandmøllen !,
som er forholdsvis bredere og har mere butte Apices end den
typiske var. lanceolata. Den har Dimensionerne: Long. 23//,
Lat. 7,2 /i. Str. 15—16 paa 10;/.
I samme Prøve har jeg ogsaa fundet var. lanceolata lidt
kontraheret i Midten, saaledes som det er gjengivet i Perag.
Diat. mar. de Fr. Tab. LXXX, fig. 32.
x(Syiiedra) radians (Kutz.) Grun. V. H. Trt. 312; Tab. X,
fig. 423.
Ikke almindelig. 10 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Bornholm.
Ferskv. Area: Eur., As.
I to Prøver, fra J : Fanø E. W. , Milen E. W. har jeg fundet
Syn. radians formå parva (V. H.'s Type-Saml. Nr. 289 , fra St.
Laurent, Belgien).
— rnmpens Kiitz. var.? fragilaroides Grun. V. H. Syn.
Tab. XL, fig. 12.
— scotica Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 11.
var. fragilaroides: 11 Prøver fra Sjælland,Fyn, Jylland, Læsø.
var. scotica : Sj : Dorthealyst !
Brakv. i Følge de Toni Syll. P. 680. Dette gælder dog kun
Hovedarten. ^
Alle mine Prøver ere fra Ferskvand.
Area: var. scotica: Skotland, Kinross, sikkert en Ferskvands-
lokalitet.
var. fragilaroides: Eur., Am., Antarkt.
Paa Tab. nostr. V^ fig. 1 13 har jeg aftegnet en Form fra
J : Almind Sø E. L.,
som jeg mener at burde betegne som en Syn. rump. fragil.
formå major. Den har Dimensionerne: Long. 60;/, Lat. 2,7;/,
Str. 11 paa 10;/.
183
X (Synedra) Ulna (Nitzsch.) Ehr. V. H. Trt. 310; Tab. X,
fig. 409.
— — var. danica Kutz. V. H. Trt. 1. c, fig. 415.
var. lanceolata Kiitz. V. H. Trt, 1. c, fig. 416.
var. longissimaVil .^m. V.H. Trt. 1. c, fig. 412.
— — var. oxyrhynchits Kiitz. V. H. Trt. 1. c, fig. 418.
Meget almindelig. 304 Prøver. Ferskv., dog undertiden ved
Kysterne, ført ud med det ferske Vand.
var. danica: 22 Prøver, spredt i Landet,
var, lanceolata : F : Hestehave P. M. P.
var. longissima: 10 Prøver, spredt i Landet,
var. oxyrhynchus : Langel : Lindelse K. A,
Ferskv, Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. danica: Eur., Afr.
var. lanceolata: Eur., Am.
var. longissima: Eur., Afr.
var. oxyrhynchus: Eur.
var. crassa var. nova. Tab. nost. V, fig. 111.
Long. 67 ;i, Lal. 8^«. Str. 10 in 10 yu, transverse lineatis.
Valva lineari, apicibus obtuse-rostratis. Area apicali an-
gusta, media in parte valvæ in aream unilateralem dilatata.
Langel: Lindelse A. K. Ferskv.
Denne Synedra hører sikkert til Syn. Ulna's Formkredf
og slutter sig maaske nærmest til Syn. (Ulna?) notata Kiitz
(partim?) i V. H. Syn. Tab. XXXIX, fig. 1 B.
— nndulata (Bail.) Greg. V.H. Trt. 317; Tab. X, fig. 437.
Sj : Boserup !, Frederiksværk Pf., Lammefjord A. F,, Saltbæk-
vig ! ; F : Strandby P. Kl. , Vejlefjord Pf. Overalt kun som Brud-
stykker.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Asterionella.
Hassall. 1850. V. H. Trt. P. 320.
Skallen smal, lineær. Apices capitate, men i ulige Grad.
Cellerne ordnede i stjernedannede Kolonier. Kun én Art
fundet i Danmark.
184
X Asterionella formosa Hassall. V. H. Trt. 321 ; Tab. XI,
figg. 439—440.
Sj : Frederiksværk!, Fure Sø W-Ld., Kaltredgaard ! , Tjustrup
Sø W-Ld., Tuen Sø K. Rsv.; F: Hvidkilde E. L.; J: Viborg Sø,
Almiud Sø E. L., Gudenaa H. U.
Area: Ubiqvist, Arkt.
Thalassiothrix.
Cleve og Grunow. 1880. V. H. Trt. P. 321.
Skallen langstrakt, dens Kanter forsynede med meget
smaa Torne eller ophøjede Punkter.
Den ene Apex afrundet, den anden lige afskaaret. Længde 3 —
4000. T. longissima.
Begge Apices ens. Længde ikke over 700. T. nitzschoides.
Thalassiothrix longissima. Cl. og Grun. V. H. Trt. 322;
fig. 78.
F: Holkenhavn Ostf.
Saltv. Area: „Ozeanische Form, im ganzen Gebiete, besonders
in den nordv^^estlichen Teilen desselben" (cnfr. Gran.: Nord. Plank-
ton 117).
— nitzschoides Grun. V. H. Trt. 314; Tab. X, fig. 434.
(Synedra nitzsch.)
J: Fanø E.W.
Saltv. Area: Europas og Amerikas Kyster.
Fragilaria.
Lyngby e. 1819. V. H. Trt. 323.
Skallen i Regelen lineær, med transapicale Striber, under-
tiden dannede af sammenflydende Perle-Rækker og da ribbe-
lignende. Gellerne i Regelen forbundne til Baand.
1. Apical Area tydelig. 9.
— — meget smal, næppe tydelig. 2.
185
2. Striberne meget fine og tætstillede. 3.
— tydelige. 6.
3. Central stribefri transpical Area. F. lævissima.
Ingen — — — 4.
4. Striber 24. F. striatula.
— mindst 30. 5.
5. Skallen 4 — 5 Gange saa lang som bred. F. vitrea.
— 16—22 — — — , F. hyalina.
6. Skallen indsnevret i Midten. F. undata.
— ikke — — . 7.
7. Skallen lineær med opsvulmet Midtparti. 8.
— lineær eller lineær elliptisk, ikke — — . F. virescens.
8. Midtpartiet svagt opsvulmet. Skallen 30 Gange saa lang som bred.
F. crotonensis.
— stærkt — . — 5 Gange saa lang som bred.
F. Heidenii.
9. Striberne randstaaende. 10.
— ikke — 15.
10. Striberne vidt-staaende, 6. F. lapponia.
— tættere, mindst 15. 11.
11. Skallen lineær. 12.
— ikke - . 14.
12. Apices svagt capitate. F. gracilis.
— afsmalnende. 13.
13. Skallen indsnevret i Midten. F. subconstricta.
— ikke — F. tenuistriata.
14. Skallen smalt lancetdannet. Apices kort tilspidsede. F. hrevi-
striata.
— bredt — . — langt — . F. inflata.
15. Skallen med en ensidig central Area. F. intermedia.
— uden — — — . 16.
16. Skalranden trebølget. 17.
— ikke — . 18.
17. Den midterste Bølge den længste. Skallen 3V3 Gange saa lang
som bred. Fr. construens triundulata.
— — — den korteste. Skallen 5 — 8 Gange saa
lang som bred. Fr. hidens.
186
18. Striberne tydeligt punkterede. 19.
— ikke — , ribbelignende. 21.
19. Skallen trekantet med fremragende, afrundede Hjørner. Fr.
parasitica trigona.
— ikke — — — — — 20.
20. Striberne tydelige, 14 — 18. Fr. capucina.
— meget fine. Fr. parasitica.
21. Striber 4 — 11. 22.
— 15-20. 23.
22. Skallen korsdannet. Fr. Harrisonii.
— ikke — . Fr. mutahilis.
23. Skallen indsnevret kun paa den ene Side. F. construens semi-
hinodis.
— ikke — . Fr. construens.
X Fragilaria bidens Heib. Heib. Gonsp. crit. Diat. Dan. P.
60; Tab. V, fig. 14.
forma minor. V. H. Syn. Tab. XLV, fig. 7.
Ikke almindelig. 26 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
forma minor: Sj: Roskilde (3 Prøver)!. Susaa Ts.; J:
Bredsgaard Sø Mtz., Ranum Jp., Trend A. F.
Ferskv. Area : Omkring og i København. (Heiberg 1. c.)
— brevistriata Grun. V. H. Tit. 326; Tab. XI, fig. 455.
Sj : Magle Sø W-Ld. ; J : Grindsted Aa Bs. I den sidste Prøve
hyppig.
Ferskv. Area: Eur., Afr.
X — capucina Dezm. V. H. Trt. 325; Tab. XI, fig. 446.
— — var. acuminata Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 449.
var. acuta Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 448.
var. lanceolata Grun. V. H. Syn. Tab. XLV, fig. 5.
mesolepta Rabh. V. H. Trt. 1. c, fig. 447.
Ikke sjelden. 60 Prøver, spredt i Landet.
var. acuminata: S j : Vellerup!; F: Svendborg P. M. P. ; J:
Utofte Bs.
var, acuta: 26 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
187
var. lanceolata: Sj: Fjenneslev Ts. , Tjustrup Sø W-Ld. ;
J: Havstrup F. K.
var, mesolepta: 66 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
var. acuminata: Eur., As.
var. acuta: Eur,
var. mesolepta: Eur., As,
Om var, lanceolata har jeg ingen Oylysninger kunnet finde.
DE ToNi siger iøvrigt (Syll. P. 688) om var, acuminata, acuta og
mesolepta: „Cum specie passim'^.
(Pragilaria) æqvalis Heib, Gnfr, Heib, Consp. crit. Diat.
Dan. P. 61,. Tab, IV, fig. 12.
25 Prøver, spredt i Landet.
Heiberg har i sin „Consp. crit. Diat, Dan," Pag, 61 under
Navnet Fragilaria æqvalis beskrevet en ny Art, som han har
aftegnet paa Tab. IV, fig. XII, og om hvilken han bemærker,
at den „synes at være almindelig udbredt". Den har 20
„svage" Punktlinier paa 10 fi.
Denne Art er af de Toni (Syll. P. 682) henført under
Frag. virescens; i Tavle-Texten til V. H. Syn. Tab. XLV, fig.
37 siges om den her afbildede Frag. islandica Grun.: Cette
forme marine apparentée au Fr. striatula? serait d'aprés W.
Arnott \e Frag. æqvalis Heiberg. I van Heurcks Typesamling
Nr. 313 ligger en Fr. capucina var. æqvalis Grun., der af
Grunow — dog med et „?" — sættes = Frag. æqvalis Heib.
(Desværre ligger der i mit Exemplar af Type Nr. 313 kun
Baandstykker af den paagjeldende Fragilaria, saa en Kontrol-
lering er her umulig); A. Gleve endelig mener (Beitr. z. Flora
d. Båren-Insel P. 18), at Frag. æqval. Heib. turde være syno-
nym med Frag. capucina.
Ved Velvilje fra Botanisk Have's Side har jeg kunnet
undersøge to Prøver, som af Heiberg 1. c. nævnes som inde-
holdende Frag. æqval., nemlig: Fyen: Østergaard (Lyngbye,
Nord. Algeh. Nr. 18 og Jylland: Ved Vejle (Lyngbye, Nord.
Algeh, Nr. 12). Den første Prøve (fra Fyn), som var for-
188
haanden i en forsvindende ringe Kvantitet, indeholdt foruden
Diatoma vulgare i Mængde kun ganske enkelte ubestemmelige
Baandstykker af en Fragilaria. Den anden Prøve (fra Jylland)
indeholdt foruden andre Diatoméer, deriblandt mange Melosira
varians, flere Fragilariæ, men, saavidt jeg. kan se, hørende
til Frag. construens' Formkreds, og alle mer eller mindre
uregelmæssigt konturerede (blandt andet fandtes Frag. const.
semibinodis), saaledes at ingen af dem kan have afgivet Oi'igi-
naler til nogen af Heibergs Figurer. Undersøgelsen af disse to
Prøver har altsaa kun givet et negativt Resultat. Skulde jeg
udtale nogen Mening om, hvad Frag. æqv. Heib. er, da er det
den, som allerede A. Gleve har udtalt, nemlig at Frag. æqvalis
er identisk med Frag. capucina. Forskjellen mellem Fr. æqv.
og Frag. capuc. synes væsenligst at ligge i Stribetallet, men
selve denne Forskjel, om man i det hele taget vil tillægge den
synderlig Værdi, reduceres ved nærmere Undersøgelse meget
betydeligt.
Stribetallet for Frag. æqv. angives hos Heiberg til "20, hos
Lagerstedt (Spetsb. P. 15) til 16 paa 10 fi, medens det for
Frag. capuc. hos v. Heurgk 1. c. sættes til 14 — 15 paa 10 fi.
Men W. Smith (Syn. II P. 22) angiver Stribetallet for Frag.
cap. til 40 paa 0,001 Inch eller 16 paa 10 ^u og Grunow i
Øst. Diat. 1862 p. 366 sættes det til 45—50 (und dariiber)
paa 0,001". Saafremt Grunow her har brugt Østerrigsk Tomme,
hvilket jeg ikke har kunnet finde Oplysning om, men anser
for sandsynligt, bliver det 17 — 19 Striber (og derover) paa
10//. De af mig fundne Frag. cap. have som Regel 17 Stri-
ber, men det bør tilføjes, at Striberne, som Heiberg siger om
Frag. æqv.s Striber, ere svage og som Følge deraf vanskelige
at tælle. Jeg nærer derfor ingen Tvivl om, at Heibergs Frag.
æqvalis er en Variant af Frag. capucina, og dette har jeg
faaet yderligere bestyrket ved at undersøge en Prøve, som
jeg modtog den 12te Februar 1909 fra Dr. Henri van Heurgk
kort før hans Død den 13de Marts samme Aar. Prøven
189
skriver sig fra Walker-Arnott's Samling og er etiketteret:
„878 S Botanic Garden Copenhagen — Heiberg pr. Eulenstein
1064". I W.-A.'s haandskrevne Katalog findes efter van Heurgks
Opgivelse følgende Vedføjelse ved denne Prøve: „Fragilaria
bidens Heiberg (scarce) also Fr. æqvalis Heib., Fr. mesolepta
Rabh. (very scarce) etc. all var' s of Fr. capucinn".
Van Heurck tilføjer i sit Brev: „Ainsi done W. Am. con-
siderait Frag. æqvalis comme une simple var. du Frag. capu-
cina et W. A. est l'un des meilleurs connaisseurs de Diatomées" .
Prøven, der indeholdt meget lidt, men særdeles vel bevaret
og til directe Fremstilling af Præparater godt egnet Materiale,
viste Former, der godt svare til Heibergs Figurer, men som
upaatvivleligt er Frag. capucina. Fragilaria æqvalis Heiberg
bør altsaa udgaa som selvstændig Art.
(Fragilaria) coustruens (Ehr.) Grun. V. H. Trt. 325 ; Tab.
XI, fig. 450.
— var. binodis Grun. V. H. 1. c, fig. 452.
var. pumila Grun. V. H. Syn. Tab. XLV, fig. 21a.
var. triundulata Reich. Øst. Danske Diat. Afl.
57. Tab. II, fig. 15.
Venter Grun. V. H. Trt.; Tab. XI, fig. 451.
Ikke sjelden. 56 Prøver, spredt i Landet.
var. binodis: 31 Prøver, spredt i Landet.
var. pumila: Sj: Havrebjerg Ts., Tissø Ts.; J: Fanø E.W.,
Glenstrup Ld., Henne Aa E.W., Lemvig Ostf.
var. triundulata : Sj : Kaltredgaard ! ; F : Kristiansminde F.
K.; J: Trend Aa A F.
var. Venter: 20 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Møen.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. binodis'. Eur.
var. triundulata: Eur. (fossil).
var. Venter: Eur., As.
var. pumila har jeg fra Kossogol Søen (Mongoliet), men
iøvrigt har jeg ingen Oplysninger kunnet finde om denne Variant.
190
(Pragilaria) construens (Ehr.) Grun. var, semihinodis var.
nova. Tab. nost. V, fig. J15.
Long. 17,5/^, Lat. 4^. Str. 15—20 in 10;/.
Valva unilaleraliter bigibba, ceterum Frag. constr. bin,
simili.
Sj : Kaltredgaard ! ; F : Kristiansminde P. M. P. ; J : Trend Aa
A. F. Alt Ferskvand.
— crotonensis (Edwards) Kitton. V. H.Trt.324; Tab. XI,
lig. 444.
Sj: Fure Sø W-Ld., Pedersborg Sø (paa Phragmites) W-Ld.,
Kaltredgaard (paa Drivtræ i en Aa) ! , Tjustrup Sø (Bundprøve) W-
Ld. , J: Almind Sø W-Ld.^ Hald Sø W-Ld., samt som Plankton i
23 Prøver fra Gudenaa H. U.
Ferskv. Area: Eur., As., Am.^ Antarkt.
— gracilis sp. nova. Tab. nost. V, fig. 1 17.
Long: 63 ju, Lat. 3,6//. Str. 20 in 10;/.
Valva fere lineari, apices subcapitatos versus leniter atte-
nuata. Striis abbreviatis, ad marginem modo perspiciendis, media
in parte marginis aspectum punctorum præbentibus.
Sj : Et Bassin i Botanisk Have, Kjøbenhavn.
flarrisonii (W. Sm.) Grun. V. H. Trt. 326 ; Tab. XI,
fig. 453.
Ikke sjelden. 33 Prøver fra Sjælland og Jylland. I Regelen
sparsomt i Prøverne, dog ikke sjelden i en Prøve fra Sj : Græse Aa !
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt. Baade W. Smith og van
Hedrck betegne den som en alpin og subalpin Form.
— fleidenii Øst. Heiden Conv. See. 14; fig. 19 {Synedra
inflata Heid.). Tab. nostr. V, fig. 118.
Sj : Aaen i Frederiksværk ! Ferskvand.
Denne Art har Heiden 1. c. opstillet som en Synedra, jeg
har imidlertid fundet den baanddannende ligesom Fragilaria
og nærmest som Frag. crotonensis.
191
X (Pragilaria) hyalina (Kiitz.) Grun. V.H. Trt. 324; Tab. XI,
fig. 443.
Sj : Holbæk Fjord J. Pt. ; J : Vejle Fjord K. Rsv.
Saltv. Area: Eur., Afr., As.
— inflata Pant. Pant. Balat. S. 79; Tab. IX. fig. 219.
Sj: Tuen Sø K. Rsv,; J: Henne Aa E. W. ; Bornh: Hammers-
hus E.W.
Ferskv. Area: Balaton Sø.
Denne Art synes mig at staa Frag. construens meget nær.
— intermedia Grun. De Toni. Syll. 639. {Odontidium
mutah. interm.) V.H. Syn. Tab. XLV, figg. 9— 11.
Ikke sjelden. 90 Prøver. Spredt i Landet.
Ferkv. Area: Eur,, As., Arkt.
— lævissima sp. nova. Tab. nost. V, fig. 119.
Long. 39//, Lat. 2/^. Striis delicatissimis.
Valva lineari, apicibus paululum attenuatis. Striis innu-
merabilibus, media in valva deficientibus. An area apicalis
angustissima?
J: Kandestederue E.W. Ferskvand.
— lapponica Grun. V. H. Syn. Tab. XLV, fig. 35.
J: Almind Sø W. Ld.
Ferskv. Area : Lapland, Arkt.
Denne Art er sikkert kun en vid- og kortstribet Form af
Frag. mutahilis.
X— mutabilis (W. Sm.) Grun. V.H. Trt 326; Tab. XI,
fig. 454.
var. ellpitica Schum. V. H. Syn. Tab. XLV, fig. 15.
— — var. — formå minor. V.H. Syn. 1. c, figg. 16 — 17.
— — var. intercedens Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 13.
— — var. minutissima Grun. V. H. Syn. I. c, fig. 14.
Ikke sjelden. 36 Prøver, spredt i Landet.
192
var. elUptica: 9 Prøver fra Sjælland, Jylland, Lolland, Born-
holm. Ogsaa i Brakvand.
— formå minor: 18 Prøver fra Sjælland, Jylland, Lange-
land, Bornholm. Ogsaa i Brakv.
— intercedens: J: Ranum Jp.
— minutissima : S j : Susaa Ts.; J: Ranum J. P.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Arkt.
var. elUptica: Eur., ell. formå minor har jeg fra Kossogol
Søen (Mongoliet).
Om de øvrige Varianter har jeg ingen Oplysninger kunnet finde.
var. hullata var. nova. Tab. nost. V, fig. 120.
Long. 18;/, Lat. 3,4//, Str. 8 in 10«.
Valva lineari, apicibus bullatis, Area apicali angusta.
Sj : Frederikslund Tg. Ferskv.
En ret karakteristisk Form , som utvivlsomt er en Variant af
Frag. mut.
X (Frag.) parasitica W. Sm. W. Sm. Syn. II, 19; Tab. LX,
fig. 374.
var. trigona Grun. V. H. Syn. Tab. GXVI, fig. 14.
Ikke almindelig. 28 Prøver, spredt i Landet, baade i Ferskv. og
Brakv.
var. trigona : Sj : Skarritsø Ts., Søborg Sø P. Fb. ; J : Til-
lerup Sø A. F.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As.
var. trigona : Eur,
— striatula Lyngb. V.H. Trt. 324; Tab. XXX, fig. 842.
Perag. Diat. mar. Tab. LXXXI, fig. 5.
J : I flere Prøver fra Frederikshavn K. Rsv.
Saltv. Area: Eur., Am., Aust., Arkt., Antarkt.
— subconstricta sp. nov. Tab. nostr. V, fig. 122.
Long. 76;/, Lat. 3,6//. Str. 20 in 10//.
Valva lineari, media in parte subconstricta, apicibus at-
ienuatis, Striis marginalibus, medianis deficientibus. Area apicali
latiuscula.
Sj: Skarritsø Ts., Læsø E. W. Ferskvand.
193
(Fragilaria) tennistriata sp. nova. Tab. nostr. V, fig. 121.
Long. 40-50//, Lat. 3,6«. Str. 17 in 10 /i.
Valva lineari, apicibus rotundatis. Striis marginalibus,
aream apicalem male definitam relinqventibus, media in valva
deficientibus.
J: Viborg Sø W.-Ld. Ferskvand.
— nndataW.Sm. V. H. Trt. 324; Tab. XXX, fig. 841.
Sj: Kaltredgaard ! ; J: Krog Sø E.W., Vrads E.W.
Ferskv. Area: Eur.
X — vlrescens Ralfs. V. H. Trt. 323 ; Tab. XI, fig. 442.
formå clavata. V. H. Syn. Tab. XLIV, fig. 4.
— — var.? exigua Grun. V. H. Syn. 1. c, figg. 2— 3.
— — var.? ohlongella Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 6.
— — var.? subsalina Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 5.
Ikke almindelig. 11 Prøver fra Sjælland og Jylland.
formå clavata: J: Tipperne E.W.
var. ? exigua : S : Saltbæk ! ; F : Bogense M. H. ; J : Klit-
møller K. Rsv., Utofte Bs.
var.? oUongella: J: Oxbøl E. W. ; Læsø E.W.
var.? subsalina: Læsø Ld.
Ferskv., undtagen formå clavata og var. subsalina, der ere
Brakvandsformer.
Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt. For Varianterne har jeg
ingen Oplysninger kunnet finde.
— — var. capitata var. nova. Tab. nostr. V, fig. 125.
Long. 5—10^, Lat. 5—6^. Str. 16-17 in 10;/.
Valva lineari, apices capitatos versus attenuata. Area
apicali angustissima, vix conspicua.
J: Utofte Bs. Ferskv.
Forekommer i Prøver sammen med Frag. virescens og
med Overgange til denne.
X — vitrea (Kiitz.) Grun. De Toni Syll. 683 {Frag. hyalina
var. vitrea). V. H. Syn. Tab. XLIV, figg. 16 a og b.
13
194
(Fragilaria vitrea) var. minima Grun. V. H, Syn. 1. c, figg.
16 c, d, e og fig. 18.
Sj: Holbæk Fjord J. Pt, Kattegat udfor Nykøbing !; F: Aver-
nakhage K. Rsv. ; J: Frederikshavn K. Rsv., Gammel Skagen K. Rsv.,
Vejle Fjord K. Rsv.
var. minima: F: Hofmansgave Rsb.
Saltv. Area : Eur., As.
var. minima'. Eur.
Cymatosira.
Gnmow. 1862. V. H. Trt. P. 327.
Skallen lancetdannet, uregelmæssigt, men tydeligt punk-
teret. Kun én Art fundet i Danmark.
Cymatosira belgica Grun. V. H. Trt. 327; Tab. XI, fig. 456.
J: Manø E.W. (Sandalgebeltet), kun enkeltvis i Prøven.
Saltv, Area: Eur. (o: Blankenberghe).
Rhaphoneis.
Ehrenberg 1844. V. H. Trt. P. 329.
Skallen lancetdannet eller elliptisk. Apices undertiden
med fine spredte Punkter. Transapicale Perlesnor-lignende
Striber, hvis Perler tillige ere ordnede i apicale Rækker.
Striberne buede, med Koncaviteten mod Apices, R. amphiceros.
— parallele. B. Surirella.
Rhaphoneis amphiceros Ehr. V. H. Trt. 330; Tab. X,
fig. 394.
— — var. rhombica Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 395.
J: Frederikshavn K. Rsv., Vesterhavsøerne E. W.
var, rhombica : Tipperne E, W.
Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Antarkt. For var. rhombica
har jeg ingen Oplysninger kunnet finde, men den forekommer rime-
ligvis overalt sammen med Hovedarten, fra hvilken den tidt er van-
skelig at holde ude.
195
(Rhaphoneis) Surirella (Ehr.?) Grun. V. H. Trt. 330; Tab. X,
fig. 397.
Sj: Holbæk!; J: Frederikshavn K. Rsv., Vesterhavsøerne E. W.
VorAa A. F.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
Grunowiella.
Van Heurck. 1892. V. H. Trt. P. 332.
Skallen køUedannet, forsynet med korte randstaaende
Ribber. Kun én Art fundet i Danmark.
Orunowiella parva (Grun.). H. V. H. Perag. Diat. mar. de
Fr. 327; Tab.LXXXIII, %. 5.
Ikke sjelden. 40 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Eur., Am., Arkt.
Peronia.
Brébisson & Arnott. 1868. V. H. Trt. P. 333.
Skallen langstrakt, kiledannet. Terminalnodi tydelige. Kun
én Art fundet i Danmark.
Peronia eriuacea Bréb. og Arn. V. H. Trt. 333 ; Tab. X,
fig. 389.
Sj: Fure Sø Ostf.; J: Oxbøl E. W.
Ferskv. Area: Eur.
Dimeregramma.
Ralfs. 1861. V. H. Trt. 335.
Skallen lineær til lineær-lancetdannet, apical Area tydelig.
Transapicale Striber i Regelen sammensatte af grove Punkter.
Apical Area smal, lidt bredere paa Midten. Striber 10. D. minus.
— — meget bred, Striberne derfor randstaaende: 5 — 6.
D. distans.
Dimeregramma distans Greg. Perag. Diat. mar. de Fr. 395;
Tab. LXXXII, fig. 19.
13*
196
J; Fanø E.W.
Saltv. Area: Eur.
V. Heurgk regner (Trt. 334) denne Art til Glyphodesmis,
fordi den skal være forsynet med en „nodule median"; da jeg
imidlertid ikke har kunnet se en saadan Gentralnodus, følger
jeg Peragallo, der henfører Arten under Dimeregramma.
(Dimeregramma) minus (Greg.) Ralfs. V. H. Trt. 336; Tab.
X, fig. 392.
; — — var. nanum Greg. V. H. 1. c, fig. 393.
SJ: Holbæk!; J: Bjørnsholm Jp., Fanø F.W. ; Langel: Lohals
Ptz. ; Thurø A. F.
var. nanum: SJ: Halsnæs!, Lammefjord A.F. ; F: Christi-
ansminde P. M. P.
Saltv. Area: Hovedart: Eur,, Am., Arkt., Antarkt.
var. nanum: Eur.
Plagiogramma.
■ Greville. 1859. V. H. Trt. P. 337.
Skallen lineær eller lineær-elliptisk. I dens Midte findes
et blankt, sædvanligt til Randen gaaende transapicalt Parti,
der ofte ved to transapicale Ribber er skilt fra den structur-
bærende Del af Skallen, eller i Midten er forsynet med et af
en Ringliste omgivet „Øje". Transapicale Striber, sammensatte
af tydelige Punkter.
Øjet stort, Striberne sammensatte af grove, but-firkantede
Punkter. F. Gregorianum.
• — meget lille, — — af smaa Punkter. P. Van
Heureka.
X Plagiogramma Gregorianum Grev. V. H. Trt. 338 ; Tab. X,
fig. 390.
Ikke almindelig. 23 Prøver! Spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
- Van fleurckii Grun. V. H. Trt. 338; Tab.X, fig. 391.
Sj: Holbæk Fjord J. Pt.
Saltv. Area: Eur.
197
Licmophora.
Agardh 1827. V. H. Trt. 341.
Skallen mer eller mindre kølledannet. Apical Area tydelig.
Transapicale Striber i Regelen tine. Cellen kiledannet med
mer eller mindre udviklede Skillevægge.
1. Gellerne med tydelige Skillevægge. 2.
— — meget smaa, kun antydede Skillevægge. 6.
2. Skallen vidt stribet. Striber 10 — 15 paa 10 fx. L. Lynghyei.
— tæt — . — over 25 — .3.
3. Forholdet mellem Længde og størst Bredde 4 — 4^2. Skallen
pæredannet. L. hyalina.
— — — — — 6 og derover. 4.
4. Forholdet mellem Længde og størst Bredde : 6. L. paradoxa.
— — — — — : 9—10. 5.
5. Skallens øvre Apex noget tilspidset. Længde 18 — 20. L. dehilis.
— — — afrundet. — 50 — 130. L.tincta.
6. Skallen indbuet mellem det. brede Parti og nederste Apex. 7.
— gaaende jevnt fra — til — L. Oedipus.
7. Skallens Længde 90 — 110. L. gracilis.
20 — 70. L. anglica.
Licmophora anglica (Kiitz.) Grun. V. H. Trt. 343 ; Tab. XI,
fig. 458.
formå elongata V. H. Syn. Tab. XLVI, fig. 15.
Sj : Dragør Havn ! , Nykøbing (Kattegat Strand) !, Køge Strand
ved Sortebro ! ; Bornholm : Rønne Bs.
formå elongata : Hammerhus E. W.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt. For formå elongata's
Vedkommende siger de Toni Syll. P. 733: „cwrn specie'^.
Licmophora anglica er sikkert kun en mindre Form af
L. gracilis.
- debilis (Kutz.) Grun. de Toni Syll. P. 738. V. H. Syn.
Tab. XLVIII, figg. 22—23.
Sj : Holbækfjord !, Lejre Aa's Udløb !, Kattegat (ved Nykøbing) !.
Saltv. Area: Eur., Atlanterhavet.
198
(Licmophora) gracilis (Ehr.) Grun. V. H. Trt. 343; Tab.
XXXI, fig.851.
J: Glyngøre Ostf.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
— hyalina (Kiitz.) Grun. de Toni Syll. P. 735. V. H. Syn.
Tab. XL VIII, figg. 6-7.
Sj : Dragør !.
Saltv. Area: Atlanterhavet, Afr., Arkt.
— Lyngbyei (Kiitz.) Grun. V.H.Trt.344; Tab. XI, fig. 460.
var. ahhreviata Grun. V. H. Syn. Tab. LVII, fig. 20.
Sjællands Rev K. Rsv. ; F : Hofmansgave Rsb. ; J : Frederiks-
havn K. Rsv., Nykøbing Th. M., Gammel Skagen K. Rsv, ; Bornh :
Hammershus E. W.
var. abbreviata : Sj : Strandmøllen !.
' Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. abbreviata: Eur.
— Oedipus (Kiitz.) Grun. de Toni Syll. P. 733. V. H.
Syn. Tab.XLVII, figg. 2 -3.
Sj : Køge Bugt !.
Saltv. Area: Eur., As., Atlanterhavet.
X- paradoxa (Lyngb.) Ag. V. H. Trt. 344; Tab. XXXI,
fig. 854.
Ikke almindelig. 17 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Eur.^ Afr., Am., Arkt., Antarkt.
Til Licmophora paradoxa (Lyngb.) Ag. henregner jeg:
Podosphenia communis Heib. Heib. Consp. Diat. dan. P. 76,
Tab. VI, fig. XXIII, og
Licmophora communis (Heib.?) Grun. V. H. Trt. 345;
Tab. XXXI, fig. 857.
Former, der svare til Heiberg's Figur, har jeg fra
Sj : Gershøi Strand ! ; F : Hofmansgave Rsb.
Svarende til van Heurgk's Eigur fra
Sjællands Rev K. Rsv. ; F : Hofmansgave Rsb. ; J : Frederiks-
havn K. Rsv.
199
(Licmophora) tincta (G. Ag.) Grun. V. H. Tit. 344; Tab.
XXXI, fig.856.
J: Glyngøre Ostf., Nissum Breding K. Rsv.; Bornh: Allinge
Havn K. Rsv.
Saltv. Area: Ubiqvist, Antarkt.
Meridion.
Agard. 1824. V. H. Trt. P. 347.
Skallen kølledannet, forsynet med transapicale Ribber,
hvorimellem der findes fine, punkterede Striber. Striberne,
men ikke Ribberne, afbrudte af en meget smal og fin apical
x'^rea. Gellerne forbundne efter Apical-Axen til viftedannede
eller spiralrullede Baand. Kun én Art.
X Meridion circulare Ag. V.H. Trt. 347 ; Tab. XI, figg. 474
og 475 (var. constrictum).
Meget alm. 260 Prøver.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Formen „constrictum'^ har jeg ikke opført som særlig
Variant, da den er umulig at holde skarpt ude fra M. circ.
formå genuina. Jeg har iøvrigt fundet den spredt i Prøverne.
Diatoma.
De CandoUe 1805. V. H. Trt. P. 348.
Skallen lancetdannet til lineær med transapicale Ribber,
hvorimellem fine Striber. Striberne, men ikke Ribberne, af-
brudte af en utydelig apical Area. Gellerne forbundne efter
Apicalaxen til Baand eller ved Apices til Zigzae Kjæder.
1. Transapicale Ribber fine. 2.
— — grove. D. hiemale.
2. Skallen lineær med mere eller mindre capitate Apices. D. elon-
gatum.
— ikke — — -1. _ — — ,3.
200
3. Skallen bredt-lancetdannet eller lineær-elliptisk. D. vulgare,
— smalt-lancetdannet med subcapitate Apices. D. pectinale
suhcapitatum.
X Diatoma elongatum Ag. V. H. Trt. 349 ; Tab. XI, fig. 467.
var. tenue Ag. V. H. Trt. 1. c, fig. 468.
— — hyhridum Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 469.
Temmelig almindelig. 129 Prøver. Hyppig som Plankton i
Gudenaa, hvor den ikke sjeldent forekommer i Stjerne-Kolonier.
Findes ogsaa løst paa Bund, f. Ex. Sj: Tuen Sø K. Rsv. eller i
Overtræk paa Sten, f. Fks. S : Sorø Sø W.-Ld. I Brakvand har jeg
den f. Eks. fra Lohals Ptz.
I en Prøve fra Sj : Pedersborg Sø W.-Ld. har jeg fundet den
af Længde 99^.
var. tenue: Ikke sjelden. 34 Prøver spredt i Landet.
var. hyhridum : Sj : Kaltredgaard ! ; J : Kolind Sund A. F.
Ferskv. og Brakv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Am.,
Antarkt.
var. tenue: Eur., Arkt.
var. hyhridum: Eur.
X — hiemale (Lyngb.) Heib. var. mesodon Kiitz. V. H. Trt.
350; Tab. XI, fig. 471.
J: Fanø E. W. (I to Sand-Prøver fra Sønderho, men i begge
enkeltvis.)
Ferskv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
Heiberg har i sin Consp. crit. Diat. Dan. P. 58 Diatoma
hiemale (Lyngbye), hvortil han tillige citerer Odontidium me-
sodon Kiitz., fra „Ringstedaa nær Ringsted, temmelig talrig".
X— vulgare Bory. V. H. Trt. 348; Tab. XL fig. 565.
var. lineare W. Sm. V. H. 1. c. , fig. 466.
— — formå abbreviata Pant. Pant. Bal. See. 80; Tab. IX,
fig. 219. Tab. nost. V, fig. 126.
Ikke sjelden. 53 Prøver, spredt i Landet, baade i Ferskv. og
Brakv.
var. lineare: Sj: Fure Sø W.-Ld.
formå ahhreviata : Bornh : Hammershus E. W.
201
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., As., Arkt., Antarkt. For var.
lineare har jeg ingen Oplysninger kunnet finde. Formå abbreviata:
Ungarn.
(Diatoma) pectinale Kiitz. var.? snbcapitata var. nova.
Tab. nost. V, fig. 123.
Long. 27^, Lat. 4^. Gostis 10 in 10^, striis intercostali-
bus 16 in 10^.
Valva lanceolate-lineari, apicibus subcapitatis.
J: Odder Ld. (paa Stensætningen om Helligkilde). Ferskv.
Diat. pect. Ferskv. Area: Eur.
Denticula.
Kiitzing. 1844. V. H. Syn. P. 351.
Skallen mer eller mindre lancetdannet, forsynet med en
meget excentrisk Kjøl og med transapicale Ribber. Disse
Ribber naa med deres capitate Ender et mellem Baandet og
Skallen indskudt Mellembaand, der omslutter en Tværskille-
væg, som er gjennembrudt af en Række apicalt ordnede
.Vinduer".
Kjølen tydelig, Striber fine, 17. D. tennis.
— ikke — , — meget fine, ca. 30. D. suhtilis.
Denticula subtllis Grun. V. H. Trt. 352 ; Tab. XI, fig. 464.
J : Moesgaard ! (En Aakant, ikke langt fra Stranden).
Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
— tennis Kutz. V. H. Trt. 352; Tab. XI, fig. 461.
var. inflata W. Sm. V. H. Trt. 1. c, fig. 462.
Ikke almindelig. 18 Prøver, spredt i Landet.
var. inflata: Sj: Gershøj!, Lejre!; J: Blaakilde A. F.,
Odder Ld. ; Læsø Ld.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. inflata: Eur.
Grammatophora,
Ehrenberg 1839. V. H. Trt. P. 353.
Skallen lineær til elliptisk, undertiden opsvulmet i Midten
og ved Apices. Transapicale Striber punkterede, i Regelen
fine, meget sjeldent optræde transapicale Ribber. Hver Celle-
halvdel med en i Regelen transapicalt bøjet eller bugtet, i
Midten med et „Vindue" forsynet Tværskillevæg, Cellerne
forbundne til Zigzac Kjæder.
Stribernes Punkter ordnede i apicale og transapicale hinanden
under en ret Vinkel skærende Linier. G. angulosa.
Stribernes Punkter ordnede i skraatstillede, hinanden krydsende
Linier. G. marina.
Grammatophora augnlosa Ehr. V. H. Trt. 355; Tab. XXXI,
fig. 862.
— — var. mediterranea Grun. V. H. Syn. Tab. LUI,
fig. 5 {øverste Figur).
F: Hofmansgave Rsb.
var. mediterranea : Sj : Holbæk Fjord J. Pt. ; J : Bjørnsholm
Strand Jp.
Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Antarkt.
var. mediterranea: Middelhavet.
X — marina (Lyngb.) Kiitz. V. H. Trt. 354; Tab. XI, fig. 479.
var. macilenta W. Sm. V. H. Trt. 1. c, fig. 480 a.
Temmdlig almindelig. 139 Prøver, spredt ved vore Kyster.
var. macilenta: ligeledes spredt, men kun 15 Prøver.
Saltv. Area: Hovedart: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
var. macilenta: Eur., Afr., As., Arkt.
Tabellaria.
Ehrenberg. 1839. V. H. Trt. P. 356.
Skallen lineær, opsvulmet i Midten og ved Apices. Trans-
apicale Striber fine. Apical Area smal, udvidende sig noget
paa Midten. Cellen forsynet med apicale Tværskillevæ^e,
203
alternerende fra de to Apices og kun naaende halvt ind i
Skallen. Cellerne forbundne i Zigzac Kjæder.
Den midterste Opsvulmning større end dem ved Apices, talrige
Skillevægge, Længde: 20 — 40. T. flocculosa.
Den midterste Opsvulmning ikke større end dem ved Apices,
2—4 Skillevægge, Længde: 70—100. T. fenestrata.
xTabellaria fenestrata (Lyngb.) Kiitz. V. H. Trt. 356;
Tab. XI, fig.477.
Ikke sjelden. 42 Prøver spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., As., Am,, Arkt.
xflocculosa (Roth.) Kiitz. V. H. Trt. 357; Tab. XI, fig. 478.
Ikke sjelden. 86 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Tetracyclus.
(Ralfs) Grunow. 1862. V.H. Trt. P. 357.
Skallen af forskjellig Form, med faa transapicale Ribber,
hvorimellem fine, punkterede Striber. Apical Area utydelig,
afbrydende Striberne, men ikke Ribberne. Cellen med apicale,
i Midten aabne Tværskillevægge.
Skallen robust, dobbeltpuklet i Midten, næsten korsdannet. T.
emarginatus.
— ikke — , svagt indbuet i Midten. T. Lewisianus.
Tetracyclus emar^inatns W. Sm. W. Sm. Syn. II, 38.
Herib. Diat. d'Auv. Tab. III, fig. 27.
J: I en Bundprøve fra Vejle Fjord Pf. — Kun ét Exemplar.
Utvivlsomt en fremmed Gjæst i denne Prøve, der hovedsagelig inde-
holder Saltvandsformer.
Area: Eur.
' Tetracyclus? Lewisianus mihi. Tab. nost. V, fig. 127.
Long. 12,6;/, Lat. 3,6 ;u. Striis subtilissimis.
Valva in medio lenlter constricta, apicibus rotundatis,
utrosqve apices versus dissepimento arcuato instructa. Aream
204
apicalem non perspicere potui. Frustulis qvadratis, ad modum
Tabellaria flocculosæ inter se conjunctis.
J: Krog Sø E.W., Madum Sø A. F. Ferskv.
Om denne Forms Plads i Systemet er jeg usikker. Den
er utvivlsomt identisk med „Tetracydus (abnormal)?" i Lewis
„Extreme and exceptional Variation of Diatoms in some White
Mountain Localities etc. ..." Pag. 11, Tab, II, fig. 3, kun at den
af Lewis aftegnede Form er noget mere kontraheret. Den er
fra „Lafayette Mt. Lake", hvor den er fundet sammen med
Tabellaria og Odontidium Tabellaria (nu Fragilaria construens).
Lewis siger 1. c. : „This anomalous form suggests a meta-
morphic variation — mediate between „Tabellaria" and
„ Tetracyclus'^ — and is a true comprehensive type The
relations of the septa, small as they are to the valve and to
each other, are constantly those of „Tetracyclus" (never of
Tabellaria), though the impressible character of outline, pas-
sively yielding to the disturbing force, haswandered far away
from the typical pattern of that genus." Og han tilføjer i en
Note under Texten: „The metamorphic force seems to run
riot, in this particular locality (Mt. Lafayette Lake) and nearly
all the species appear to participate in this tendency to depart
from their normal type."
Lewis synes altsaa at anse denne Form for en Abnor-
mitet og at være blevet ledet dertil ved, at næsten alle de
andre Former i samme Prøve have vist Tendens til abnorm
Udvikling. Hvad nu den af mig fundne Form angaar, da er
der ikke nogensomhelst Grund til at anse den for en Abnor-
mitet, ligesom der heller ikke er noget abnormt ved de to
Prøver, hvori den er fundet. I Prøven fra Krog Sø forekom-
mer den sammen med Tab. flocculosa i Mængde. Jeg anser
den derfor for at være en god normal Art, maaske beslægtet
med Tabellaria.
Med Tabellaria binalis Ehr. i V. H. Syn. Tab. XLIV, fig.
23 (fra Lillhagsjon) er den næppe identisk.
205
Rhabdonema.
Kutzing. 1844. V. H. Trt. P. 360.
Skallen elliptisk eller lineær-Iancetdannet med kraftige
transapicale Ribber eller Perlesnor-lignende Punktrækker, af-
brudte af en smal, men tydelig apieal Area. Gellen med tal-
rige en eller flere Gange af „Vinduer" gjennembrudte apicale
Tværskillevægge.
1. Tværskillevæggenes Rande med transapicale Ribber, hvorimellem
fine Punktrækker. Skallens Apices blanke. 2.
Tværskillevæggenes Rande uden transapicale Ribber. Skallens
Apices ikke blanke. R. minutum.
2. Tværskillevæggene med 1 „Vindue". R. arcuatum.
— — 3 „Vinduer". R. adriaticum.
Rhabdonema adriaticum Kutz. V. H. Trt. 360; Tab. XII,
fig. 486 a.
Ikke almindelig. 15 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,
Jylland, Langeland.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
X — arcuatum (Ag.) Kiitz. V. H. Trt. 360 ; Tab. XII, fig.
487 a.
Ikke sjelden. 42 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
X minutum Kiitz. V. H. Trt. 361; Tab. XII, fig. 488 a.
Ikke sjelden. 48 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Striatella.
Agardh. 1880. V. H. Trt. P. 362.
Skallen lancetdannet til lineær-elliptisk, kun svagt for-
kislet. Transapicale Striber overordentlig fine. Apieal Area i
Regelen tydelig. Gellen med alternerende, ufuldstændige, mer
eller mindre aabne, apicale Tværskillevægge.
206
1. Tværskillevæggene aabne næsten gennem hele deres Længde.
Længde 60 — 80. S. unipunctata.
— — kun omtrent Halvdelen af deres Længde. 2.
2. Tværskillevæggene talrige. Længde c. 30. S. interrupta.
— faa, 4 — 5 Par. Længde c. 10. S. delicatula.
Striatella delicatula (Kutz.) Grun. V. H. Trt. 363; Tab. XII,
fig.483a.
var. gibhosa Øst. Øst: Mar. Diat. Siam. P. 276;
Tab. I, fig. 13.
Sj: Dragør!, Holbæk!; J: Fanø E. W., Frederikshavn K. Rsv.
var. gibbosa : Sj : Billesborg Strand !.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
var. gibbosa: Siam.
- — interrupta (Ehr.) Heib. V. H. Trt. 363 ; Tab. XII, fig.
484 a.
Sj : Langtved !, Sømer Strand !.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
X — unipuuctata (Lyngb.) Ag. V. H. Trt. 363 ; Tab. XII,
fig. 485 a.
Ikke almindelig. 16 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Brakv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt., Antarkt.
Centricæ.
1. Gellerne rørdannede, hver Skal med en excentrisk kortere eller
længere Stak. Rhizosolenia.
— ikke — , Skallerne uden Stak. 2.
2. Skallerne hver med et eller flere Horn eller Udposninger. 3.
— uden — — — — .6.
3. Hver af Skallerne med én excentrisk, pukkeldannet Udposning.
Isthmia.
— — to eller flere Horn. 4.
4. Hornene ende med en lille Klo. Hemiaulus
— — ikke — — .5.
207
5. Hornene mange Gange længere and Cellerne, disse forbundne
til Kjæder ved Hornenes Grund. ChcBtoceros.
— kortere eller lige saa lange som Gellerne, disse for-
bundne til Kjæder ved Hornenes Spids. Biddulphia.
6. Cellerne forbundne med hinanden til kortere eller længere
Kjæder. 7.
— ikke — — — , undtagelsesvis kunne de
findes parvis. 12.
7. Ceiieme forbundne ved Slim-Stilke eller -Traade. 8.
— — direkte med hinanden eller ved kortere eller
længere Torne. 10.
8. Skalfladen med uensartet Structur, et centralt Parti tydeligt
markeret. Hyalodiscus.
— — ensartet — uden markeret Central-
parti. 9.
9. Skallen med tydelige Randtorne. Thalassiosira.
— uden Randtorne. Podosira.
10. Cellerne forbundne ved rørdannede Lister, Mellemrummet mel-
lem to Naboceller længere end Skallens Højde. Skeletonema.
Cellerne direkte forbundne eller ved korte Torne, Mellemrummel
mellem to Naboceller kortere end Skallens Højde. 11.
11. Skallen med uensartet Structur, Cellens Cylinderflade kannel-
leret. Parcdia.
— ensartet — . — Cylinderflade ikke
kannelleret. Melosira.
12. Skallen delt i Sectorer. Actinoptychus.
— ikke — . 13.
13. Skalfladen bølget eller dens Centralparti fordybet eller ophøjet. 14.
— ikke — — — — _ . 17.
14. Skalfladen med et tydeligt Randparti, Cellerne undertiden par-
vis forbundne. Cyclotélla.
— uden — — .15.
1 5. Skalfladen dækket af radierende Straaler af Punktrækker, skilte
ved ligeledes radierende blanke Mellemrum. Cellerne under-
tiden parvis forbundne. Stephanodiscus.
16. Skallen med „Øjne", siddende paa bakkedannede hvælvede
Partier af Skalfladen. Auliscus.
— ikke — , — — — — . Coscinodiscns.
17. Skallen forsynet med Øjne. 18.
— ikke — — . Coscinodiscus.
18. Skallen med ét Øje. Actinocyclus.
— — 2 eller flere Øjne. 19.
19. Skallen med radierende Rækker af grove Smaagruber, 3 — 5
Øjne. Eupodiscus.
— — — — - fine Masker, 2 Øjne.
Coscinodiscus (concinnus).
Rhizosolenia.
(Ehrenberg, Brightwell) Peragallo emend. 1892.
V. H. Trt. P. 412.
Skallen usymmetrisk, Kræmmerhus-dannet med en frem-
ragende kortere eller længere excentrisk stillet Spids, hvormed
Skallen lægger an i en dertil svarende Fordybning paa Nabo-
cellens Skal. Cellerne lange, rørdannede, med talrige skjæl-
agtige Mellembaand, i Regelen forbundne til Kjæder. Jeg har
kun fundet én Art i Danmark.
Rhizosolenia setigera Brightw. V. H. Trt. 414; Tab. XVII,
fig. 602.
Sj : Frederikssund Pf. ; F : Hofmansgave Rsb.
Saltv. Area: Nordeuropas Kyster.
Chætoceros.
Ehr. 1844. V. H. Trt. P.421.
Skallen elliptisk til cirkulær, med to omtrent diametralt
modsatte meget lange, traaddannede, tidt tornede Horn eller
Stakke, der umiddelhart eller nær ved deres Udspring ere bøj-
ede til Siden. Gellerne forbundne ved Stakkene til kortere
eller længere Kjæder.
Chætoceros Sporer.
1 . Sporerne parvis forbundne ved korte tykke Stakke. C. didymum.
— ikke — — _ . 2.
209
2. Sporerne med Raadyr-Tak-lignende Udvækster. C. Diadema.
— — Torne. 3.
3. Sporerne med tynde Torne og en Krans af Randtorne. C. seir-
acanthum.
— — smaa — og uden — — — . C. constrictum.
Chcetoceros gracile. Meget lille, Bredde 4 — S /u, hyalin. Stak-
kene uregelmæssigt bugtede. Gellerne parvis forbundne.
Chætoceros gracile Schiitt. Øst. Østg. mar. Diat. 457, Tab.
VIII, fig. 88. {Chæt. septentrionale Øst.)
Sj : Holbæk Fjord J. P. (paa Kokos-Bøjerebet). Kun enkeltvis
i Prøven.
Saltv. Area: Østersø, Skagerak, Nordlige Polarhav.
— constrictum Gran. Gran. Nord. Plankt. 80 ; fig. 96.
Thurø A. F. Kun Sporer (cnfr. Gran. Nor. Nordh.-Exp. Tab. I,
fig. 12).
Saltv. Area: Nord-Europas Kyster fra Azorerne til det nord-
lige Norge og Island. Nordamerikas Østkyst.
— Diadema (Ehr.) Cl. Gran. Nord. Plankt. 84 ; fig. 102.
Saltv. Sj: Holbæk Fjord!, Frederikssund P. Kl., Frederiksværk
Pf.; F: Svendborg P. M. P.; J: Breininge Ostf., Vejle Fjord Pf.:
Langeland: Lohals Ptz. Kun Sporer.
— didymum Ehr. Gran. Nord. Plankt. 79 ; fig. 94.
Sj : Frederikssund Pf. ; F : Svendborg P. M. P. Kun Sporer
(cnfr. V. H. Syn. Tab. LXXXII bis, fig. 2. Chæt. gastridium.).
Saltv. Area : Nordsøen indtil den vestlige Østersø. Nordgrænse :
Finmarken.
— seiracanthnm Gran. Gran. Nord. Plankt. 85; fig. 103.
Sj : Langtved !. Kun Sporer.
Saltv. Area: Skandinaviens Kyster.
14
210
Thalassiosira.
Gleve. 1872. V. H. Trt. P. 436.
Skallen tynd med mer eller mindre tydelige radierende
Striber og med smaa Randtorne, hvoraf ofte én er større end
de øvrige.
Gellerne i Regelen forbundne til Kjæder ved centralt stil-
lede Slimtraade. Kun én Art.
Thalassiosira Nordenskjeldii Cl, V. H. Trt. 436; fig. 161.
F : Hofmansgave Rsb.
Saltv. Area: Nordeuropas Kyster, Amerikas Østkyst, Arkt.
Skeletonema.
Greville. 1865. V. H. Trt. P. 436.
Skallen noget hvælvet, uden tydelig Structur, forsynet
med en Krans af lige lange, fine Randtorne. Gellerne cylin-
driske, forbundne med hinanden til Kjæder ved Randtornenes
Spidser. Kun én Art.
Skeletonema costatnm (Grev.) GI. V. H. Trt. 437; Tab.
XXXIII, figg. 889—890.
Sj: Holbæk Fjord!.
Saltv. Area: Eur., As., Am.
Melosira.
Agardh. 1824. V. H. Trt. P. 438.
Skalfladen cirkulær, plan eller konvex, punkteret eller
forsynet med radierende Ribber, undertiden med Randtænder.
Gellerne cylindriske eller kugledannede, dannende kortere eller
oftest længere, fast forbundne Kæder.
1. Skalfladen konvex. 2.
— plan. 5.
2. Skallen med Kjøl. 3.
— uden — . 4.
211
3. Skallen halvkugledannet med en fremstaaende Ringkjøl foroven.
N. nummuloides.
— konvex med to Ringkjøle, en foroven og en ved Randen.
M. Westii.
4. Skallen meget robust, ikke indbøjet mellem Skalflade og Rand.
M. Borrer i.
— ikke — , indbuet — — — , undertiden med
næsten plan Skalflade. M. Jurgensii.
5. Skallen indbuet mellem Skalflade og Rand. M. varians.
— ikke — — — _ , 6.
6. Skallen robust, stor. Diameter 60 — 100/^. Skalfladen med
Ribber. M. arenaria.
— ikke — , mindre, — : ikke over 30 fx. Skalfladen
uden Ribber. • 7.
7. Et frit Rum mellem de ved Tænder forbundne Geller. M. cre-
nulata.
Gellerne tætsluttende. 8.
8. Geller i samme Kæde med baade plane, konvexe og konkave
Skalflader. M. lævis.
— — — ikke — — — — . 9.
9. Skalfladen grovt punkteret. 10.
— ikke - — . 11.
10. Skalfladen med tydelige Randtorne. M. granulata.
— — utydelige — . M. distans.
11. Skalfladen fint punkteret. 12,
— uden Punkter, men med en stribet Rand. M. perglabra.
12. Skallen mindst 4 Gange saa høj som bred. M. italica tenuissima.
— ikke over 2 — — — — .13.
13. Skalfladens Randtænder smaa, men synlige. Diameter 5 — 13^.
M. ambigua og M. italica tenuis.
— — omtrent usynlige eller manglende. Dia-
meter 15 — 21ju. M. granulata lineolata.
Melosira ambigua O.M. O.M. Nyassal. 283; Tab.IV,figg.
9, 10. V. H. Syn. Tab. LXXXVIII, figg. 12—14? {M. crenulata
V. amb. Grun.)
Sj : Skarritsø ! ; J : Skive Ld., Villestrup Aa A. F.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
14*
212.
x(Melosira) arenaria Moore. V. H. Trt. 443; Tab. XIX,
fig. 621 {venstre Figur).
Ikke sjelden. 58 Prøver fra Sjælland og Jylland, navnlig i
Søer, men i Regelen kun i ringe Mængde i Prøverne.
Ferskv. Area: Eur., As.
X Borreri Grev. V. H. Trt. 441; Tab. XVIII, fig. 610.
Ikke sjelden ved vore Kyster. 69 Prøver. Desuden fundet i en
Prøve fra J : Gudenaa H. U., altsaa Ferskvand.
Brakv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
X _ crenulata (Kutz). V. H. Trt. 443 ; Tab. XIX, fig. 618.
Ikke almindelig. 26 Prøver, spredt i Landet.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— distans (Ehr.) Kiitz. V.H. Trt. 442; Tab. XIX, fig. 616.
var. lævissima Grun. V. H. Syn. Tab. LXXXVI,
fig. 24.
var. nivalis (W. Sm.) Grun. V. H. Trt. Tab. XIX,
fig. 617.
Ikke almmdelig. 10 Prøver, deraf en fra Sj: Skarritsø !, Resten
fra Jylland.
var. lævissima: J: Birk Sø P. KL, Gudenaa H. U.
var. nivalis: Sj: Pedersborg Sø W.-Ld. ; J: Struer A. F.,
Vrads E. W. Almindelig i Prøven fra Struer.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., As., Am., Antarkt.
var. lævissima: Eur.
var. nivalis: Eur.
X— granulata (Ehr.) Ralfs. V. H. Trt. 444; Tab. XIX,
fig. 621 {højre Figur).
var. lineolata Grun. O. M. Nyassal. 270; V. H. Syn.
Tab. LXXXVIII, figg. 1—2.
Ikke sjelden. 47 Prøver, spredt i Landet.
var. lineolata: 32 Prøver fra Sjælland og Jylland.
Ferskv. Area: Eur., Afr., As., Am., Antarkt.
var. lineolata: Eur., Arkt.
213
x(Melosira) uummiiloides (Borg.) Ag. V. H. Trt. 440; Tab.
XVIII, fig. 608.
Ikke sjelden ved vore Kyster. 64 Prøver. Af og til i Mængde
i Prøverne.
Saltv. Area: Ubiqvist^ Arkt.
— perglabra sp. nova. Tab. nost. V, fig. 124.
Diam. 13//, Altit. 4;/. Lat. annuli marginalis 1,5 /i. Str.
16 in 10;/.
Valva angulis rotundatis, sine ulla structura, sulco nullo.
Discis pianis, spisse conjunctis.
J : Madum Sø A. F. Ferskvand. Kun i faa Exemplarer.
Denne lille Melosira er sikkert ny. Den har, navnlig set
fra Siden, en Del Lighed med den i A, Sch. Atl. Tab.
CLXXXI, fig. 17 afbildede Form (fra ^Lac de Gérardmer"),
som antages at henhøre under Mel. crenulata's Formkreds;
men da jeg, med Undtagelse af den stribede Diseus-Rand,
ingen Structur har kunnet se paa den, har jeg ikke ment at
turde føre den hen under Mel. crenul.
— italica Kiitz. var. tennis (Kutz.) O. M. O. M. Nyassal.
265; V.H. Trt. 443; Tab. XIX, fig. 619 {Mel. crenul. f. tenuis.).
var. tenuissima (Grun.) O. M. V. H. Syn. Tab.
LXXXVIII, fig. 11 (Mel. tenuissima Grun.).
Ikke almindelig. 23 Prøver, spredt i Landet.
var. tenuissima: F: Hvidkilde Sø E. L., Nyborg E. F. B.
Fersk V. Area: var. tenuis: Eur., Afr., Am.
var. tenuissima: Eur., Afr.
Mel. italica tenuis kan vanskeligt holdes ude fra Melosira
amhigua.
X— Jurgensii Ag. V.H. Trt. 442; Tab. XVIII, fig. 612.
Ikke almindelig. 10 Prøver fra Sjælland, Jylland, Læsø.
Brakv. Area: Eur., Afr,, Austr.
Denne Art er meget vanskelig at holde ude fra Mel.
varians Ag.
214
(Melosira) lævis (Ehr.) Grun. O. M. Nyassal. 265. V. H.
Syn. Tab. LXXXVIII, fig. 19.
J: Silkeborg Lang-Sø E. L., Salten Lang-Aa E. L. Ferskvand.
Ferskv. Area: Eur., fossil.
X- varians Ag. V. H. Trt.441; Tab. XVIII, fig. 611.
Almindelig. 159 Prøver, overvejende Ferskvand.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Am.
X _ Westii W. Sm. V. H. Trt. 441; Tab. XVIII, fig. 609.
Enkeltvis i en Prøve fra J : Manø E. W. (Marskovertræk).
Saltv. Area: Eur.
I en Prøve fra
J: Gudenaa H. U., altsaa Ferskvand,
har jeg fundet en Melosira, hvoraf jeg paa Tab. nost. V fig. 128
giver en Afbildning. Da jeg kun har set den fra Siden, har
jeg ikke ment at turde opstille den som en ny Art. Den
har Dimensionerne: Diam. 14//, Altit. 5//. Punctis in mar-
gine disci 10 in 10 fx. Kraven paa Skallen er antydet ved en
meget svag Sulcus, og det har ikke været mig muligt at se
nogensomhelst Structur paa denne hyaline Form.
Paralia.
Heiberg 1863. V. H. Trt. P. 444. (Melosira.)
Skalfladens Rand kantet med en dobbelt Perlekrans,
dannet af en Ring større Perler, som alternere med de mer
eller mindre tydelige mindre Perler i den indenfor liggende
Ring. Indenfor dette Perle-Bælte et Ringbælte af fine, i Quin-
cunx ordnede Punkter. Skallens indenfor dette Bælte liggende
Parti enten helt blankt eller forsynet med radierende Striber,
udgaaende fra et mindre, blankt Gentralparti — sjeldnere
skulpteret paa anden Maade.
Gellens Gylinderflade med en Række pervalvart stillede
langagtige Smaagruber, der giver den et kannelleret Udseende.
Gellerne danne tæt forbundne Kjæder. Kun én Art.
215
xParalia snlcata (Ehr.) Kiitz. V. H. Trt. 444; Tab. XIX,
fig. 624. {Melosira sulcata (Ehr.) Kiitz.)
Ikke sjelden. 94 Prøver. Spredt ved vore Kyster. 1 Ferskvand
har jeg den i to Prøver:
Sj: Boserup (i Aa-Bund) ! ; J: Gudenaa H. U.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
Cyclotella.
Kiitzing 1833. V. H. Trt. P. 445.
Skalfladen bølget med et tydeligt Randbælte af mere
eller mindre fine, glatte eller punkterede, radierende Striber,
undertiden med spredte Smaatorne imellem, Gentralpartiet
enten glat eller punkteret, og da med spredte eller radiært
ordnede Punkter. Gellerne enkeltvis eller faa sammen.
1. Centralpartiet grovt punkteret, ved dets Rand et Girkelbrudstykke
af grove Punkter. C. striata.
— ikke — , — — uden Girkelbrudstykke. 2.
2. Gentralpartiet med en Rosette af triangulære grove Punkter.
C. antiqva.
— uden — . 3.
3. Blandt Randstriberne stærkere markerede Striber, ordnede med
regelmæssige Mellemrum. C. comta.
Alle Randstriber ens. 4.
4. Smaa Torne mellem Randstriberne. C. operculata.
Ingen — — — .5.
5. Randstriberne grove: 7 — 9. C. Meneghiniana.
— fine: 12 — 14. C. Kiitzingiana.
Cyclotella antiqva W. Sm. V. H. Trt. 446; Tab. XXII,
fig. 652.
Sj: Halleby Aa P. M. P., Haraldstedaa A.F., Susaa Ts. (ved
Ringsted).
Ferskv. Area: Eur., As., Arkt.
— comta (Ehr.) Kutz. V. H. Trt. 446; Tab. XXII, fig. 653.
— — var. radiosa Grun. V. H. Trt. 1. c, fig. 654.
216
Ikke almindelig. 15 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
var. radiosa: hyppigere. 36 Prøver fra Sjælland, Fyn,
Jylland, Bornholm.
Ferskv. Area: Hovedart: Eur., Afr., As., Arkt.
var. radiosa: Eur.
X (Cyclotella) Kutziiigiana Chauvin. V. H. Trt. 447: Tab.
XXII, fig. 657.
Ikke almindelig. 23 Prøver, spredt i Landet. Baade i Ferskv.
og Brakv.
Ferskv. og Brakv. Area: Eur., Afr., As., Arkt.
— Meneghiniaua Kiitz. V. H. Trt. 447; Tab. XXU, fig. 656.
var. rectangulata Grun. V. H. Syn. Tab. XGIV, figg.
17-18.
Ikke sjelden. 41 Prøver, spredt i Landet. I Regelen i Ferskv.,
undertiden i Brakv. ved Aa-Udløb.
var. rectangulata : Møen : Marienborg Ing. Ferskv.
Ferskv. Hovedart: Area: Eur., Afr., As., Am.
var. rectangulata: Eur.
(x) — opercnlata Kiitz. var. mesoleja Grun. V. H. Trt. 447 ;
Tab. XXII, fig. 655, næstsidste Figur.
J: Hessel Dam A. F.
Ferskv. Area: Eur., Am.
Baade Heiberg, C. Hansen og W. West har Hovedarten
Cycl. operculata.
X — striata (Kiitz.) Grun. V. H. Trt. 446; Tab. XXII,
fig. 651.
var. intermedia Grun. V. H, Trt. 1. c, fig. 651,
sidste Figur.
var. haltica Grun. V. H. Syn. Tab. GXCII, fig. 13.
Hovedart: Ikke almindelig. 12 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jyl-
land, Langeland.
var. intermedia: Sj: Frederiksværk Pf. ; J: Thisted Havn Pf.
var. haltica : Sj : Frederikssund Pf.
217
Brakv. og Saltv. Hovedart: Area: Ubiqvist.
var. intermedia: ,Mer du Nord" V. Hecrck 1. c.
var. haltica: Østerøen.
Podosira.
Ehrenberg 1840. V. H. Trt. P. 447.
Skallen stærkt konvex eller halvkugledannet, med meget
fine Striber og tillige med over hele Skallen spredte, tydelige,
isolerede Punkter.
Gellerne enkeltvis eller ved Slimstilke forbundne til korte
Xjæder paa 2—3 Individer.
Skallens Diameter 11—12//. P. hormoides minima.
— — 30- — 50^. P. Montagnei.
Podosira hormoides Mont. var. minima Grun. De Toni
Syll. 1361. V. H. Syn. Tab. LXXXIV, figg. 7—8.
Sj: Holbæk J. P.; Langel.: Lohals Ptz.
Saltv. Area: Eur.
— Montagnei Kutz. De Toni Syll. 1360. V. H. Syn. Tab.
LXXXIV, figg. 11—12.
J: Fanø P.K.
Saltv. Area: Eur., As., Afr., Am., Arkt., Antarkt.
Hyalodiscus,
Ehrenberg 1854. V. H. Trt. P. 44«.
Skallen hvælvet med fine radierende og desuden med et
System af hinanden krydsende Striber. Et tydeligt markeret
Midtparti. Gellerne enkeltvis eller ved Slimstilke forbundne
til korte Kjæder.
Yderpartiet af Skallen delt i mange Sectorer. H. stelliger.
— — ikke delt i Sectorer. H. scoticus.
218
X Jiyalodiscus scoticns (Kiitz.) Grun. V. H. Trt. 449 {Noten
til H.siibt.); Tab. XXXV, fig.917.
Ikke sjelden. 99 Prøver, spredt ved vore Kyster.
Saltv. Area: Eur., Am., Austr., Arkt., Antarkt.
X- stelliger Bailey. V. H. Trt. 449; Tab. XXII, %. 650.
Sj: Frederikssund Pf.; J: Aalborg P. Kl., Fanø E. W. (I 7
Prøver).
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Isthmia.
Agardh. 1830. V. H. Trt. P.451.
Skallen elliptisk, med et stormasket Net af grove Smaa-
gruber. De to Skaller uens, hver med en Udposning, der
paa den ene Skal er større end paa den anden. Gellerne
trapez-dannede, uregelmæssigt forbundne ved Udposningen til
„Smaatræer". Kun én Art.
Isthmia enervis Ehr. V. H. Trt. 451, Tab, XIX, fig. 625.
Anholt Fyrbanke K. Rsv.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
Hemiaulus.
(Ehrenberg 1844.) Grunow emend. 1884. V. H. Trt. P. 455.
Skallen elliptisk eller kantet, undertiden forsynet med
Indsnøringer eller indvendige Ribber. Hver Skalpol med et
kort eller langstrakt, slankt Horn, som ender med en under-
tiden kun lidet fremtrædende Spids eller „Klo". Cellerne for-
bundne ved „Kløerne" til Kjæder.
flemianlus sp. Tab. nostra V fig. 129.
Long. 14 pi , Altit. valvæ 15 /j. , altit. valvæ cum comubus
32^. Long. aristarum 4;«. Valva areolis magnis, centro-punc-
tatis, in cornubus densioribus minoribusqve, ornata, marginem
suturalem versus sulco instructa. Margine suturali punctata,
punctis 11 in 10^/.
219
Bornholm: Hammershus E.W. ,, Brune Overtræk paaVand ved
Strand mellem Klipperne*. Jeg har kun fundet ét Exemplar.
Om denne Forms nærmeste Slægtninge er jeg uvis. Den
minder noget om Hemiaulus arcticus Grun. (Grun. Franz
Josefs Land Diat. P. 11, Tab. B, fig. 27), men er grovere skulp-
teret og har forholdsvis lavere Horn end denne. Ogsaa med
den af Leuduger-Fortmorel i Diat. mar. de la cote occident.
d'Afrique, Tab. II, fig. 6, har den nogen Lighed. Leud.-Fortm.
henfører — dog med Tvivl — den nævnte Figur til Hemiaulus
Polycistinorum Ehr.
Biddulphia.
Gray. 1831. V. H. Trt. P. 466.
Skallen næsten kredsrund, elliptisk, trekantet eller firkantet
med afrundede Hjørner og helrandede eller bugtede Kanter,
i Regelen med et noget ophøjet, sjeldent fordybet, med Torne
eller Vedhæng forsynet Midtparti, samt desuden undertiden
med Horn i Hjørnerne. Cellerne enkeltvis eller forbundne ved
Hornene til Baand eller zigzacdannede Kjæder.
1. Skallen med masket Structur. 8.
— uden — — . 2.
2. Skallen med fladt Midtparti. 3.
— uden — — .4.
3. Skallen med to lange Torne. B. Bayleyi.
— uden — — . B. obtusa.
4. Midtpartiet puklet. B. aurita.
— jævnt buet. 5.
5. Skallen rhombisk eller trekantet. B. Rhombus.
— ikke — — — .6.
6. Skallen cirkulær med veludviklede kegledannede Horn. B. Smithii.
— elliptisk med korte ærmedannede Horn. 7.
7. Med to korte Torne i Nærheden af Centrum. B. lævis.
Uden — — — — . B. suhæqva.
8. Skallen trekantet, Maskerne ordnede i lige Linier. B. Favus.
— firkantet, — koncentrisk ordnede. B. antediluviana.
220
X Biddnlphia antediluviana (Ehr.) V. H. V. H. Trt. 475;
Tab. XXI, fig. 642.
Ikke almindelig. 1 1 Prøver, navnlig Bundprøver fra Fjorde i Sjæl-
land, Fyn, Jylland.
Saltv. Area: Eur., Afr., Am.
X — aurita (Lyngb.) Bréb. V. H. Trt. 471; Tab. XX,fig. 631.
Ikke sjelden. 51 Prøver, spredt fra vore Kyster. Et enkelt
Exemplar fundet i en Ferskvandsprøve fra J : Gudenaa H. U.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
— Baileyi W. Sm. V.H. Trt. 473; Tab. XX, fig. 636.
J: Fanø P. K.
Saltv. Area: Eur., Afr., Am.
X - Favns (Ehr.) V. H. V. H. Trt. 475; Tab. XXI, fig. 643.
F: Odense Fjord P. K.; J: Limfjord P. K., Fanø (i 10 Prøver)
E. W.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
— lævis Ehr. V.H. Trt. 474; Tab. XX, fig. 639.
F: Odense Fjord P. Kl.
Saltv. Area: Eur., Am., Havaiji, Antarkt.
— obtusa (Kiitz.) Ralfs. De Toni Syll. P. 863. V. H. Syn.
Tab. C, figg. 11-14.
F: Odense Fjord P. Kl.; J: Hjarbæk Ld.
Saltv. Area: Ubiqvist, Antarkt.
X — Rhombus (Ehr.) W. Sm. V. H. Trt. 472; Tab. XX,
fig. 634.
var. trigona Cl. V. H. 1. c, Tab. XX, fig. 635.
F: Odense Fjord P. Kl. ; J: Aalborg P. KL, Esbjerg K. Rsv.,
Fanø P. Kl. og E.W.
Ikke sjelden i de Warmingske Prøver fra Fanø^ hvor var. tri-
gona er nok saa hyppig som Hovedarten.
Saltv. Area: Eur., Afr., Am., Arkt., Antarkt.
var. trigona: Eur., Am.
221
(Biddalphia) snbæqva Kiitz var.? baltica Grun. De Toni
Syll. P. 865. V. H. Syn. Tab. G, figg. 5—6.
Sj : Karrebæk Fjord E. W.
Saltv. Area: Kieler Bugt.
— Smithii (Ralfs)V.H. V.H. Trt.474; Tab. XXI, fig. 641.
J: Limfjord P. Kl., Fanø P. Kl. og E.W., Manø E.W., Tip-
perne E.W.
Saltv. Area: Eur., Afr., Antarkt.
Auliscus.
(Ehrenberg 1843.) Bailey emend. 1854. V. H. Trt. P. 482.
Gellen flad, cirkulær til cirkulær-elliptisk, sjeldent stump-
kantet. Skalfladen stedvis hævende sig til, sjældent 1, i
Regelen 2 — 4, bakkedannede Fremspring, hvoraf de, i Regelen
i Nærheden af Randen dog ikke umiddelbart ved denne
staaende, paa Toppen ere fladt og kredsrundt afstumpede til
et „Øje". Skallens Structur forskjellig, undertiden ordnet i
Systemer af Striber eller Folder.
1. Skallen med to Folder. A.pruinosus.
— — fire — . 2.
2. Skallens centrale Parti med næt-dannet Structur. A. reticulatus,
— — — uden — — .3.
3. Alle fire Folder sculpterede, ikke punkterede. A. sculptus.
De to, tværs paa en Linie mellem Øjnene stillede Folder punk-
terede. A. cælatus var.
Auliscus cælatns Bail. var. Ratt. Aul. 886. A. S. Atl.
Tab. LXVII, fig. 12.
J : Veile Fjord Pf. Bundprøve.
Saltv. Area: Am., Austr.
— pruinosns Bail. Ratt. Aul. 882. A. S. Atl. Tab. GXXV»
fig. 8.
Sj : Holbæk Fjord J. Pt.
Saltv. Area: Am., Antarkt.
m
222
(Anliscus) reticulatus Grev. Ratt. Aul. 894. A. S. Atl.
Tab. XXX, figg. 1—3.
J: Fanø E.W., Manø E.W.
Saltv. Area: Afr., As., Am., Aust.
X — sculptns (W. Sm.) Ralfs. Ratt. Aul. 883. V. H. Trt. 482;
Tab. XXI, fig. 646.
Ikke almindelig. 26 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn,
Jylland.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Eupodiscus.
Ehrenberg. 1844. V. H. Trt. P. 486.
Skallen circulær, konvex, undertiden lidt fordybet i Cen-
trum. Skalfladen med radiært ordnede, kantede, ret anselige
Smaagruber. I Nærheden af Randen 3—5 korte kølledannede
Udvæxter, der bære „Øjnene". Kun én Art.
X Eupodiscus Argus Ehr. V. H. Trt. 487; Tab. XXI, fig. 647.
F: Seden P. Kl.; J: Limfjorden P. KL, Tipperne E.W., Vester-
havsøerne E.W.
Saltv. Area: Eur., As., Am., Arkt.
Actinoptychus.
Ehrenberg 1838. Van Heurck emend. 1885. V. H. Trt. P. 492.
Skallen sexkantet til rund. Skalfladen delt bølgedannet i
skiftevis ophøjede og fordybede Sectorer, sædvanlig sex i Tallet,
med i Reglen stribet Structur, oftest med et stjernedannet,
blankt Gentralparti. Uden Randtorne, men med flere eller
færre paa skiftende ensartede Sektorer fordelte Udvækster.
Skalfladen med 6 Sectorer. A. undulatus.
— — 12 — 20— . A. splendens.
Actinoptychus splendens (Shadb.) Ralfs. V.H. Trt. 497;
Tab. XXII, fig. 649.
223
F : Odense Fjord ; J : Fanø, Limfjorden. Alt P. Kl.
Saltv, Area: Ubiqvist, Antarkt.
X (Actinoptychus) undulatus (Ehr) Ralfs. V. H. Trt. 496;
Tab. XXII, fig. 648.
Ikke sjelden. 30 Prøver fra Kysterne af Sjælland, Fyn, Jylland.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Stephanodiscus.
(Ehrenberg 1845). Grunow emend. 1880. V. H. Trt. P. 520.
Skalfladen bølget, nær Periferlen med en Krans af Torne
og forsynet med radierende af Punktrækker sammensatte
Straaler, skilte ved ligeledes radierende blanke, smalle Mel-
lemrum.
Straalerne tydelige. Skallens Diameter 47 — 65/^. S. astræa.
— meget fine. — — 9 — 17^. S. Hantz-
schianus.
X Stephanodiscns Astræa (Ehr.) Grun. de Toni Syll. P.
1 152. V. H. Syn. Tab. XGV, fig. 5.
var. spinulosus Grun. V. H. Syn. 1. c, fig. 6.
Ikke sjelden. 40 Prøver. I Regelen i Søer, ogsaa som Plankton
i Gudenaa.
var. spinulosus: Sj: Pedersborg Sø W.-L., Tjustrup Sø W.-
Ld. ; J: Bjerringbro Aa D. Br., Skive Aa Ld., Ustrup Bæk Ld.
Ferskv. (cnfr. dog dk Toni 1. c. : in oceano australi, KUtzing)
Area: Eur., Afr., As.
var. spinulosus: fossilis ad Kliecken (de Toni 1. c).
— Hantzschianus Grun. V. H. Trt. 520; Tab. XXXIII,
fig. 662.
var. pusillus Grun. V. H. Syn. Tab. XGV, fig. 11.
Sj : Frederiksberg Have !.
var. pusillus: Sj: Dragsholm!; J: Tebstrup D. Br., Trevad
Bæk Ld., Viborg Sø W.-Ld.
Ferskv. Area: Eur., Afr.
var. pusillus: Eur.
224
Actinocyclus.
Ehrenberg 1840. V. H. Trt. P. 522.
Skallen circulær, elliptisk eller afrundet rhombisk, med
et ved Randen beliggende „Øje", hyppig med en Krans af min-
dre Rand-Torne eller -Knuder. Skalfladen i Regelen dækket
af radierende Rækker af runde, sjældent kantede. Punkter,
af hvilke Rækker nogle naa helt ind mod Centrum, medens
de mellemliggende Rækker standse i mindre og større Af-
stand herfra.
1 . Punktrækkerne dannende uregelmæssigt bølgede koncentriske Ringe.
A. crassus.
— ikke — — — —.2.
2. „Øjet" beliggende paa én af de til Centrum gaaende Punktrækker.
A. moniliformis.
— — mellem to — — — — . A. Ehrenhergii.
X Actinocyclus Ehrenbergii Ralfs. Ratt. Aet. 171. V. H.
Trt. 523; Tab.XXIII, fig. 659.
Ikke almindelig. 23 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Under Aet. Ehrenh. indbefatter jeg Aet. Ralfsii (W. Sm.)
Ralfs, da jeg mener, at disse to ikke kan holdes ude fra hin-
anden. Udprægede Aet. Ralfsii har jeg fra
J: Limfjord P. Kl., Vejle Fjord Pf.
I Prøver fra
Sj: Frederikssund Pf. ; F: Nyborg Fjord Ostf.
har jeg fundet Eupodiseus crassus W. Sm. (W. Sm. Syn. 24,
Tab. IV, fig. 41, V.H. Trt. 524, Tab. XXXIV, fig. 897, Aet. er.
(W. Sm.) Ralfs), som af Rattray (1. c. P. 173) henføres under
Aet. Ehrenh.
Saltv. Area: Ubiqvist. Arkt., Antarkt.
— crassus H. v. H. Ratt. Aet. 154. {A. suberassus Rattr.)
V. H. Trt. 523; Tab. XXIII, fig. 660.
Sj: Frederikssund Pf., Holbæk Fjord!; F: Odense N. V. U. ;
225
J: Fanø P. Kl. og E. W., Limfjord P. Kl. ; Langel. : Lohals Ptz.;
Grønsund Ostf.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
(Actinocyclus) moniliformis Ralfs. Ratt. P. 182. A. Sch.
N.S. Diat. Tab. III, fig. 31.
S: Frederikssund P. Kl.; F: Odense N, V. Uss.; J: Aalborg P.
KL, Fanø P. Kl., Limfjord P. Kl.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Coscinodiscus.
Ehrenberg 1838. V. H. Trt. P. 525.
Rattray Rev. of the gen Goscin. 449.
Skallen cirkulær, elliptisk, sjeldent rhombisk, i Regelen
konvex, sjeldent bølget eller foldet. Skalfladen dækket af
oftest radierende, undertiden i Sektorer samlede eller i hin-
anden krydsende Linier ordnede Striber af kantede Masker,
sjeldnere af finere runde Punkter. Undertiden kan en bestemt
Ordning af Structuren ikke iagttages. Randtorne kunne fore-
komme og undertiden et eller to „Øjne" i Nærheden af Skal-
randen.
1. Skallen med to usymmetrisk stillede Øjne. C. concinnus.
— uden Øjne. 2.
2. Skallen med en Fold eller en Grube. 3.
— uden — — . 4.
3. Skallen med en diametral Fold, der deler den i en konvex og
en konkav Del. C. plicatns.
— — Grube paa Siden af Gentrnm. C. lacustris.
4. Skallen med spredte Punkter. C. nitidus.
— ikke — — ^ . 5.
5. Striberne radierende. 6.
— ikke — , sammensatte af Masker. 10.
6. Striberne ordnede i mer eller mindre tydelige Sectorer. 7.
— ikke — i Sectorer. 8.
15
226
7. Skal-Randen med Smaatorne. C. Normannii.
— uden — . C. Kutzingii.
8. Striberne tydeligt radierende, sammensatte af Masker. 9.
— utydeligt radierende, Maskerne aftagende stærkt i
Størrelse udefter. C. decrescens.
9. Skallen med en Gentral-Rosette af større Masker. C. Oculus-
Iridis.
— uden — — .C. radiatus.
10. Striberne krydsende hinanden i excentriske Buer, der vende
Konkaviteten udad. 11.
— ikke _ — — — . 12.
11. Maskernes Antal ved Centrum 4 paa 10^. C. excentricus.
— — — 6 — .C. tninor.
12. Skallen dækket af et ensartet fordelt grovt Maskenæt, Randen
bred, grovstribet. C. concavus.
Striberne ordnede i tydelige, hinanden skjærende, rette Linier,
Randen smal. 5.
13. Skalranden smal, med meget fine Striber. C. lineatus.
— meget smal, uden Striber. C. anguste-lineatus.
Coscinodiscns anguste-liueatas A. Sch. Ratt. Rev. 474.
A. S. Atl. Tab. LIX, %. 34.
J : Vejlefjord Pf. ; Langel : Lohals Ptz.
Saltv. Area: Eur., As., Am.
— concavus Greg. Ratt. Rev. 469. A. S. Atl. Tab. LXV,
fig. 12 {Endictya oceanica Ehr.).
J : Limfjorden P. Kl.
Saltv. Area: Eur., As., Am., Arkt., Antarkt.
— coucinnus W. Sm. Ratt. Rev. 531. A. S. Atl. Tab. CXIV,
figg.8-9.
F: Odense Fjord P.Kl.; J: Breininge Ostf., Limfjord P. Kl.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
— decrescens Grun. Ratt. Rev. 525. A. S. Atl. Tab. LXI,
figg. 7-9.
J: Nykjøbing Ts.
Saltv. Area: Eur., Am.
227
X (Coscinodiscus) excentricns Ehr. Ratt. Rev. 461. V. H.
Trt. 531 ; Tab. XXIII, fig. 666.
Ikke almindelig. 18 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Langel.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
— Kutzlugii A.Sch. Ratt. Rev. 481. V. H. Trt. 532; Tab.
XXXIV, fig. 903.
Sj : Holbæk ! ; J : Fanø E. W.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Arkt., Antarkt.
— lacnstris Grun. Ratt. Rev. 581. V. H. Trt. 533; Tab.
XXIII, fig. 669.
Bornholm : Hammershus E. W. (Mos med Diatoméer), Malkværn
E.W. (Overtræk paa Jord).
Ferskv. Area: Eur., As., Arkt.
— lineatus Ehr. Ratt. Rev. 472. V. H. Trt. 532; Tab.
XXIII, fig. 665.
Sj: Frederikssund P. Kl.; J: Fanø E.W.; Langel: Lohals Ptz.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
— minor Ehr. Ratt. Rev. 465. A. S. Ati. Tab. LVIII,
figg. 39-40.
J: Fanø E.W.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt.
— nitidus Greg. Ratt. Rev. 478 V. H. Trt. 532; Tab.
XXIII, fig. 667.
Sj : Frederikssund P. Kl.
Saltv. Area: Eur., Afr., As., Am., Arkt., Antarkt.
— Normanii Greg. Ratt. Rev. 500. V. H. Trt. 533 ; Tab.
XXIII, fig. 668 {Cosc. subtilis (Ehr.?) Grun. var. Norm. Greg.).
F: Odense Fjord P. Kl.
Saltv. Area : Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
(x) — Oculus-lridis Ehr. Ratt. Rev. 559. A. S. Ati. Tab.
LXIII, figg. 6—7.
lo*
228
Sj: Frederiksværk Pf.; F: Odense P. Kl. ; J: Fanø P. Kl.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt.
Heiberg har denne Art kun fossil.
(Coscinodiscns) plicatus Grun. Rattr. Rev. 530. A. S. Atl.
Tab. LIX, %. 1.
F: Odensefjord P. Kl.
Saltv. Area: Am.
X— radiatiis Ehr. Rattr, Rev. 514. V. H. Trt.530; Tab.
XXIII, fig. 663.
Ikke almindelig. 15 Prøver fra Sjælland, Fyn, Jylland, Born-
holm.
formå minor (A. Sch. N. S. Diat. Tab. III, %. 34) har jeg
fundet i en Prøve fra Kolind Sund A. F.
Saltv. Area: Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
f. minor: Eur., Am.
Tabellariske Oversigter.
231
Universel Udbredelse.
Paa efterfølgende Liste har jeg givet en Oversigt over de danske
Diatomé-Arters universelle Udbredelse. Naar jeg i de til denne
Liste knyttede Bemærkninger sammenligner Europa med de andre
Verdensdele og ikke benytter Danmark som Udgangspunkt, da
ligger dette i, at Overensstemmelsen mellem Danmark og Europa
er saa stor — af samtlige danske Arter forekomme 96 ^/o i Europa — ,
at det bliver naturligt for Diatoméernes Vedkommende at identificere
Danmark med Europa.
Naar der paa Listen er sat en Parenthes om et ^, da betyder
dette, at ikke vedkommende Art, men kun en Variant af denne
forekommer i den paagældende Verdensdel, og den er da ikke
medtaget i Procentberegningen for denne Verdensdel. Heller ikke
medtagne i Procentberegningen ere de ganske enkelte Planktonformer
fra det salte Vand. Ikke optagne paa Listen ere de nye Former
og som Regel heller ikke Varianter. Naar enkelte Varianter findes
opførte, da er det sket i de Tilfælde, hvor jeg ikke har fundet
Hovedarten i Danmark.
Det er mig klart, at denne Liste over Diatoméernes universelle
Udbredelse kan undergaa Ændringer, efterhaanden som nye Arbejder
over Diatoméer maatte fremkomme — navnlig gjælder dette „Au-
stralien" og de „antarktiske Egne".
Naar jeg ikke desto mindre har medtaget den, da er det,
fordi jeg mener, at den maaske dog kunde tjene som et Hjælpe-
middel for Andre ved fremtidige Arbejder af lignende Natur.
5
<
<
£3
<
m
<
<
e
<
>
03
:-■
0)
>
>
V3
Achnanthes
^^^
— Biasolettiana ...
X
X
X
X
— brevipes
X
X
X
X
X
X
X
X
— Clevei
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
— coarctata
.. ..
4
4
2
2
4
1
4
3
3
1
1
232
(Åchnanthes) delicatula
— exigua ,
— exilis
— hungarica
— inflata
— javanica
— lanceolafa
— linearts
— longipes
— Lorenziana
— microcephala
— minutissima
— Peragalli
Åebtinocyclas
— Ehrenbergii ......
— crassus
— monili formis
Actinoptychus
— splendens
— undulatus
Amphipleura
— micans
— pellucida
— rutilans
Amphiprora
— alata
— gigant, decuss. . . .
— paludosa
Amphora
— acuta
— acutiuscula
— angusta
27
26
21
23 18
10
(X)
(x)
14 9
aa
10
O 1 11
4
233
s
<
s
<1
<
s-
<5
a
a
<
CC
>
en
{Amphora) coffceifornis
— commutata
— costata
— Græffei
— hyalina
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
(X)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
K
K '
X
X
X
— lævis lævissima . .
— lineolata
— Normannii
— ocellata cingulata
— ostrearia
— ovalis
— J'roteus
X
X
— Terroris
— veneta
Ånomoeoneis
— brachysira
— exilis
— sculpta
— serians
— sphæiophora
— zellensis
Asterionella
— formosa
X
Aaliscns
— cælatus var
— pruinosus
— reticulatus
— sculptus
Aoricula
— decipiens
dubia
— insecta
X
X
X
X
X
X
X
28
25
14
18
23
13
16
4
6
4
4
t c
14
)
234
S
CQ
Biddnlphia
— antediluviana ....
— aurita
— Baileyi
— Favus
— lævis
— obtusa
— Rhombus
— subæqva baltica . .
— Smithii
Brebissonia
— Boeckii
Caloneis
— æmula
— alpestris
— amphisbæna
— bacillaris
— blanda
— brevis
— Clevei
— fasdata
— foi'mosa
— lepidula
— Liber
— ISchilberszkyi
— Silicula
Campylodiscas
— bicostatus
— Clypeus
— Echeneis
— Hibernicus
— Thuretii
28
27
18
17 18
14
6 2 14
3 3
235
(Chætoceros)
— constrictum . . .
— Diadema
— didymum
— seiracanthum
— septentrionale
Coeoneis
britannica
costata
diminuta
dirupta
flexella
Grovei
minuta alpestris
notata
Pediculus
Placentula
quarnerensts
Scutellum . .
Coscinodiscas
— anguste-Uneatus .
— concavus
— concinnus
— decrescens
— excentricus
— Kutzingii
— lacustris
— lineatus
— minor
— nitidus
Normanii
— Oculus-Iridis . . .
— plicatus
— radiatus
26
24
14
20
20
10
(X)
19
11
pa
O 19
2 O
236
E>3
S
Cyclotella
— antiqva
— comta
— Kutzingiana
— Meneghiniana . . .
— operculata
— striata
Cymatopleara
elliptica
— Solea
Cymatosira
— belgica
Cymbella
— acuta
— aeqvalis
— affinis
— amphicephala ....
— angustata
— aspera
— Cesatii
— Cistula.
— cuspidata
— cymbiformis
— delicatula
— Ehrenbergii
— gracilis
— hebridica
— helvetica
— incerta naviculacea
— lacustris
— lanceolata
— lapponica
— lata
29
29
17 21 i 17
19 1
CQ
23 O
4
237
(Cymbella) leptoceras
— microcephala . . .
— Moelleriana ....
— naviculiformis .
— parva
— prostrata
— pusilla
— sinuata
Sturii ,
— tumida
— turgida
ventricosa
Denticala
subtilis ,
tenuis . ,
Diatoma
elongattim
hiemale mesodon .
vulgare
Dimeregramma
— distans
— minus .
Diploneis
æstiva
borealis
chersonensis
didyma
Domblittensis ....
elUptica
fusca subrectang. .
hyalina
incurvata
interrupta
«
29 29
17 21 20
10
18 8
CQ
13
' 1 1.
o 2
238
(Diploneis) lineata
— littoralis
— notabilis expleta .
— ovalis oblongella .
— Puella
— Smithii
— subcincta
— suborbicularis ....
Epithemia
— Argus
— Hyndmannii
— Miilleri
— Sorex
— turgida
— Zebra
Eanotia
— Arcus
— bactriana
— Diodon f. minor .
— exigua
— flexuoaa euryceph.
— gracilis
— lunaris
— Nymanniana ....
— parallela
— pectinalis
— prærupta curta . .
— robusta Papilio . .
— Triodon
— Veneris
Eapodiscas
— Argus
29
(X)
m
29
19
18
19
21
20
O I 6
3 O
239
Fragilaria
— bidens
— brevistriata
— capucina
— construens
— crotonensis
— Harrissonii
— hyalina
— Heidenii
— inflata
— intermedia
— lapponica
— mutabilis
— parasitica
— striatula
— undata
— virescens
— vitrea
Frastalia
— rhombuides
— vitrea
— vulgaris
Gomphonema
— acuminatum
— angustatum
— Augur
— constrictum
— exiguum
— gracile navicul. . .
— intricatum
— lanceolata insign.
— olivaceum
— parvulum
30
(X)
(x)
pa
30
17
21
20
17
24
1 O 4
2 O
240
m
(Gomphonema) semiapertum .
— subdavaium
— subtile
— tenellum
Grammatophora
— angulosa
— marina
Granowiella
— parva
Gyrosignia
— acuminatum
— attenuatum
— balticum
— compactum
— Fasciola sulcatum
— Kiitzingii
— rectum
— scalproides
— Spencerii
Hantzschia
— amphioxys
— marina.
— virgata
Hyalodiscas
— scoticus
— stelliger
Isthmia
— enervis
Licmophora
anglica. .........
— debilis
— gracilis
25
25 15 18
19
18 9
7 O
3
241
63
s
>
M
eå
QQ
(Licmophora) hyalina
— Lynghyei
— Oedipus
— paradoxa
— tincta
loia
— apiculata
— baltica
— Braunii
— exigua
— elliptica
— gallica
— Grevillei
— lanceolata
— pusilla
— Smithii
Melosira
— ambigua
— arenaria
— Borreri
— crenulata
— distans
— granulata
— italica tenuis ....
— Jiirgensii
— lævis
— nummuloides
— varians
— Westii
Meridion
— circulare
28
26
20
18
18
14
5
16
10
6
2 3
242
<
s
en
<
c
<
>
>
>
—i
en
Navicala
—
abrupta
X
X
X
X
X
X
—
americana
X
X
X
X
X . . 1
—
ammophila
X
.-1 X
—
amphibola
X
X
X
X
X
—
anglica
X
X
X
X
(X)
X
—
aponina
X
X
—
Atomus
X
X
X
X
—
bacilliformis
X
X
X
X
X
• •
—
Bacillum
X
X
X
X
X
—
bahusiensis
X
X
X
X
—
binodis
X
X
X
—
bottnica
X
X
X
X
X
—
cancellata
X
X
X
X
X
X
• •
X
—
cincta
X
X
X
X
X
X
X
—
dementis
X
X
—
cocconeiformis . . .
X
X
X
X
—
complanata
contenta
X
X
X
X
X
X
X
—
costulata
X
X
X
X
—
crucigera
X
X
X
—
Crucicula
X
X
X
X
X
X
—
cryptocephala ....
X
X
X
X
X
X
—
cuspidata
X
X
X
X
X
X
X
..
—
dicephala
X
X
X
X
X
X
—
digito-radiata ....
X
X
X
X
X
X
—
directa
X
X
X
X
X
X
X
-
elegans
X
X
X
X
—
finmarchica . ....
X
X
X
—
forcipata
X
X
X
X
X
—
Gastrum
X
X
X
X
X
X
X
—
gottlandica
X
X
X
—
gracilis
X
X
X
X
X
X
—
granulata
X
X
X
X
X
X
33
33
15! 25
18
9
22 1 3
14
2
7
1
1
4
6
243
s
<
<
s
<
CO
a
<
bl
<
t
>
CZ3
CC
(Navicala) gregaria
— Grevillei
— halophila
— Heufleriåna
— humerosa
— hungarica
— hyalosira
— inornata
integra
— lanceolata
— latissima
— lucidula
— Lundstrømii
— Lyru Ehrenhergii
— maculosa
— microrhgnchus . . .
— minima
— minuscula
— mutica f. Cohnii .
— nivalis
— nuda
— oblonga
— palpebralis
— pelliculosa
— peregrina
— perpusilla
— Flacentula
— plicata
— protraeta
— Pseudo-Bacillum .
— punctulata
— Pupula
— pusilla
— pygmæa
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
(X)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
■ ■
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
K
X
K
X
K
X
K
K
X
X
X
X
X
X
X
X
X
<
34
32
16
18
19
10
20
6
9
1
4
1
8
2
244
PS
(JJavicala) radiosa
— Reinhardtii . . .
— rhombica
— rhyncocephala .
Rotæana x . . (x)
Salinarum . .
Scopulorum
scutelloides .
Semen x (x)
— Seminulum ....
— Spicula
— mbinflata
— subtilissima . . . .
— torneensis
— tumida
— Tuscula
— viridula
— vulpina
Neidiam
— affine
— Amphigomphus
— bisulcatum
— dubium
— Iridis
— productum ....
Nitzschia
— acicularis
— acumwata
— amphibia
— angularis
— anqustata
— apiculata
— Balatonis
31 31 13 22
23
26
16
3 3
2
245
4:
en
s
■s
^
^
-n
*->
ci
c
<
>
4)
Es.
>
>
en
(Nitzschia) bilobata
— circumsuta
— commun. obtusa . .
— commutata
— constricta
— debilis
~ Denticula
— dissipata
— dubia
— fasisculata
— Frustulum
— gracilis
— HantzscJdana ....
— hungarica
— hybrida
— inconspicua
— intermedia
— Kiitzingiana
— lanceolata f. minor
— linearis
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
><
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
(Nitzschiella) longissima
(Nitzschia) marginulata ....
— microcephala
— navicularis
— obtusa
— paradoxa
— Palea
— punctata
— scalaris
— serians
— Sigma
— sigmoidea
— sinuata
X
X
X
••
X
33
32
20
21
21
6
18
11
12
6
3
6
1
246
Mtzschia (Honioeod.) sub-
cohærens
— socialis
— spathulata
— spectabilis
— stagnorum .... . .
— ' subtilis
— thermalis
— Tryblionella
— vitrea
— vermicularis
— vivax
Paralia
— sulcata
Peronia
— erinacea
Pinnnlaria
— acrosphæria
— ambig. Digitus . .
— appendiculata ....
— borealis
— Braunii
— Brebissonii
— brevicostata
— cardinalis
— cruciformis
— Dactylus
— divergens
— divergentissima . . .
— gentilis
— globiceps
— gracilUma
— hemiptera
29
(X)
s
<1
CQ
29
15
23
19
14
18
3 6
1
247
(Pinnalaria) intermedia ....
— interrufta f. biceps.
— lata
— Legumen
— macilenta
— major
— mesogongyla
— mesolepta
— microstauron
— molaris
— nobilis
— nodosa
— Oculus
— parallela
— parva
— perlucens
— flatycephala
— pulchra
— qvadratarea
— rectangulata
— stauroptera
— stomatophora
— streptora])he
— subcapitata
— sublinearis
— subsolaris
— Trevelyana
— undulata
— viridis
Plagiogramma
— Gregorianum
— Van Heurcki
31
27 9
(X)
18 21 16
22 1
m
25 1 5
O O
248
B
4:
<
4
s
03
<
4
<
4
"c
>
>
>
Pleurosigma
— æstuarii
— angulatum
— elongatum
— formosum . . .'.
— latum
— Normannii
— Nubecula intermed.
Podosira
— hormoides min ....
— Montagnei
Rhabdonema
— adriaticum
— arcuatum
— minutum
Rhaphoneis
— amphiceros
— Surirella
(Rhizosolenia)
— setigera
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
K
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Rhoicosphenia
— curvata
Rhopalodia
— gibba
X
— gibberula
— Musculus
— parallela
— ventricosa
Skeletonema
— costatum
X
X
X
X
X
21
21
16
17
20
9
15
10
1
1
3
14
2
249
Schizonema
— Bryopsis
— molle
— nebulosum
— ramossissimum . . . .
— tenue
Scoliotropis
— latestriata
Staaroneis
— acuta
— anceps
— constricta
— Gregorii
— Legnmen
— parvula promin. . .
— Phoenicenteron ....
— salina
— Smithii
Stephanodiscas
— Astræa
— Hantzschianus ....
Striatella
— delicatula
— interrupta
— unipunctata .....
Surirella
— hiseriata
— Brightwellii
— delicatissima
— elegans
— fastiiosa
— Gemma
26
u
s
<s
»
<
26
14
12
17
14
m
6 2
5
10
250
c:
<
E
"to
s
<
3<
<
G
fe
>
>■
CC
(Snrirella) lapponica
— linearts
— Moélleriana
— ovalis
— Patella
— robusta
— spiralis
— striatula
— subsalsa
Synedra
— Acus
— affinis
— amphicephala
— Baculus
— capitata
— crystallina
— hyperborea rostellata .
— famelica minor
— fulgens
— Gaillonii
— lævigata angusta . . .
— pulchella
— radians
— rumpens fragilaroides
— Ulna
— undulata
Tabellaria
— fenestrata
— flocculosa
Tetracyclus
— emarginatus
. — Lewisianus
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
(X)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
)
>
<
c
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
J
c
<
(
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
29
25
13
19
16
2
11
3
16
4
2
7
251
to
<
0}
<
1
<
C
<5
>
M
en
0)
Eb
>
03
>
en
(Thalassiosira)
— Nordenskioldii ....
(Thalassiothrix)
— longissima
— nitzsehoides
Trachyneis
— asf)era
— Clepsydra seotica . .
Tropidoneis
— elegans
— lepidoptera
— vitrea
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
"
X
X
X
X
X
X
X
••
X
X
X
X
X
X
X
X
o
5
2
4
3
2
2
3
1 1 5
I Alt . . . 555
535
307
876
378 160
338
120
244 34 170
73 34
CC
"1
—
o
CC
<
o'
CD
1
s
»
H
OQ
o
ffl>
_j ■
s
1-1
É
(D
B
3
DO
Ti
£L
CC
O
en;
CC
OD
o
er?
Cd
'^
3
<£)
8
■1-
CO
CD
CD
m i
05
.1.
1,
•<1
1
.1.
£ i
Ol
1
1
os
1
--3
T
o
ly
•>j
o»
Ol
os
>
bS
1«^
hS
hi»
l'K)
S
q»
CC
CO
CO
to
^^
CO
•1-
8
•1-
CO
•1-
CO
•1-
CD
OS
•1-
m
S
M
os
"J
Ol
00
os
O
"*
CD
CO
ts
00
>
bS
CC
KS
»(»•
^^
IS
o>
OT
o<
00
^^
eo
8
CO
CD
CO
tS
Oi
rfk-
•>-J
os
S
•I-
•1-
•1-
•!•
^
■^
^1
Ol
■-.1
os
o
o
•^
os
00
CO
>
^^
IS
^t!
CO
^-A
to
s
to
C5
OS
00
CD
CO
CD
Oi
8
■1-
CO
CD
os
.1.
M !
C !
CO
1
I
1
O
aq
^
^
o«
os
Ot
>
Ol
at
^
^1
-Jl
a
CD
CC
CD
^^
r-
CD
8
to
CC
CD
M
OS
OS
C
p
^
L
Ol
o»
1
S
O
^q
00
CD
00
>
kS
Klik
CO
CO
CO
It^
?r
-J
CO
(ti
Ol
CO
os
,.■*.
^
CO
p,
CO
CO
CD
os
■(»■
^1
OS
1
1
1
>w
•r
T
T
T
a c
CO
hti
hS
^-k
t— k
93 •''
•^
*»
)^
os
bS
ci-atj
o«
^3
-J
00
^
CD
OS
o
H
O"
CD
H
e
»
•-s
o
«
^
(V
•^
CC
(T
p
s
e^
1^
^
(T
1^
pif-
S
(V
S
s* s
gs I-i
S- 89
e
GTS
O'
»
or«
•rs
&C2
^ CO CO >-a *- O'
O tf^ t*~ CO (i* C
>
>
1*
DO '^ ^
CC O Cd cg ^ 1
cc Cd "
— 1« C3T
OS CC CO -.1 CO CO
CC !«>• b£ — at ot
>
>
C
•Dl Q CO CD CD CO
p' p ** j-a _c: o:
'5o o "►-' 'w "w "^
O
O
>-^ CC
CD bS fcS C^ h-. o
CC OS bS OT i— ^
>
>
&>
?
OT ^ os ^ 1^ Ot
J*>- J73 _>^ p^ p^ ZP
"-J "bl "<! "w 'o< "w
o
o
*-^ >— ^ CC
o bS ^ os os ^
1^ -»J 00 o •<! o:
>
>
te
os ^ O" 00 os" os
J-' JD _bS _bS ^00 j<l
%» "to. "o "m V "^
o
H- !->. CO
^ bS -* OT Ot ^
CC Ot CO ^ CC CO
>
B
^ -J Of -J es Cl
p 00 Ol _po t« j-J
o "In to "h* ^ "Vs
o
o
os — ^ Cfi "^
b© *. Ol CD o o
>
>
c
CO
CC tt* ^ bS bS b©
o; _►-' ^ J3S _jf>. X
"u» "is Xi "o "o "oo
o
o
CO bS bS )»r bS CC
O CC O bé CC 00
>
^ os Ol c;i Q» os
p j-J 00 _;-4 P p
"o« "<» "oo "bl "t- "to
o
o
OS ►-' bS bS
CO 00 00 fcS CD o
>
g:
CC bS bS I-' I-* t«
J^ CC _oo p ^— J-
"o "b« "b« "if- ^ "<n
o
o
O"
(O
253
Ser vi nu i Tab. II bort fra Australien og de antarktiske Egne,
der paa Grund af deres endnu ufuldstændigt kjendte Diatomé-Flora
optræde med stærkt afvigende Procenttal, saa viser det sig, at
„Svingningen" mellem Procentdifferenserne for de forskjellige , Fore-
komster" er mindst mellem Europa og Amerika (19), medens den
mellem Europa og Afrika samt Asien og de arktiske Egne er større
og omtrent ens (26 — 28). Dette viser, at Overensstemmelsen mellem
Europa og Amerika — hvad „Forekomsterne" angaar — er større
end mellem Europa og de ovennævnte andre Dele af Verden.
Tabeller
over
de karakteriserende Formers Udbredelse
i Danmark.
256
Paa de efterfølgende Tabeller har jeg anstillet en sammen-
lignende Undersøgelse over de Slægter, der indeholde, hvad jeg vil
kalde , karakteriserende Former". Herved forstaar jeg For-
mer, der ved deres hyppige Optræden i en Prøve maa siges at være
karakteristiske for denne. Naturligvis findes langtfra altid „karak-
teriserende" Former i en Prøve, men paa den anden Side kan der
godt være flere af dem i samme Prøve. Jeg har dernæst for
Ferskvandsformernes Vedkommende — dem, jeg fortrinsvis
har havt for Øje — fordelt Prøverne efter Lokalitetens Beskaffenhed
i 3 Grupper, nemlig: 1) Rindende Vand, 2) Moser og Mose-
grøfter, 3) Søer og stillestaaende Vand, men selvfølgelig
er Grænsen mellem disse tre Grupper ikke altid let at trække —
noget kommer til at bero paa et Skjøn. Tillige har jeg grupperet
de Slægter, der indeholde karakteriserende Former, efter deres
Forekomst paa Sjælland og i Jylland. Naar jeg ikke har taget
Fyn med , da ligger dette i , at Prøvernes Antal derfra i Forhold
til Antallet af de sjællandske og de jyske er forholdsvis ringe, saa-
ledes at Procenttallene vilde blive misvisende; det samme gjælder
de mindre Øer.
De Tal, der paa Listerne staa anførte paa Rubrikken: „Antal
Prøver'^, angiver Antallet af de Prøver, hvori jeg har fundet karak-
teriserende Former.
257
Rindende Vand.
(Running water.)
Slægterne ordnede efter Hyppighed, o: efter Procenttal.
(The genera arranged aceording to their frequeney, i. e. aceording lo their pereentage.)
Hele Landet
27:2 Prøver.
The ahole country
272 samples.
S s
-<.?
Sjælland
131 Prøver.
Zealand
131 samples.
s 1
^^
»lo
-1
<;.»
1
Jylland
100 Prøver.
Jutland '
100 samples.
Sk
a g
Gomphonema.
Synedra
Achnanthes . .
Meridion
Fragilaria
Navicula
Melosira
Cocconeis ....
Nitzschia
Surirella
Cymbella
Diatoma
Epithemia
Pinnularia . . .
Tabellaria
Cyclotella ....
Stauroneis . . .
Stephanodiscus
Amphora
Eunotia
Pleurosigma . .
Anomoeoneis .
Frustulia
Rhoicosphenia
Hantzschia . . .
Mastogloia . . .
Amphipleura .
Asterionella . .
64
23,5
64
23,5
51
18,8
50
18,4
38
14,0
33
12,1
30
11,0
26
9,6
24
8,8
22
8,1
15
5,5
15
5,5
12
4,4
7
2,6
7
2,6
5
1,8
4
1,5
4
1,5
3
1,1
3
1,1
3
1,1
2
0,8
2
0,8
2
0,8
1
0,4
1
0,4
Gomphonema.
Synedra
Achnanthes . .
Meridion
Fragilaria ....
Navicula
Surirella
Nitzschia
Melosira
Cocconeis ....
Cymbella
Diatoma
Pinnularia . . .
Stephanodiscus
Amphora
Stauroneis . . .
Cyclotella ....
Epithemia. . . .
Pleurosigma . .
Anomoeoneis .
Rhoicosphenia
Amphipleura .
Asterionella
Eunotia . . .
Frustulia . .
Hantzschia
Mastogloia
Tabellaria .
37
28,2
36
27,5
32
24,2 !
23
18,3
15
11,5
13
9,9
13
9,9
12
9,2
10
7,6
9
6,9
8
6,1
5
3,8
4
3,0
4
3,0
3
2,3
3
2,3
2
1,5
2
1,5
2
1,5
1
0,76
1
0,76
Synedra. .
Melosira .
Fragilaria
Navicula .
Gomphonema
Meridion . .
Cocconeis .
Achnanthes
Epithemia. ,
Nitzschia . .
Diatoma . .
Tabellaria . ,
Cymbella. .
Surirella . .
Eunotia . . .
Pinnularia
Cyclotella .
Anomoeoneis
Frustulia. . .
Hantzschia .
Pleurosigma
Stauroneis .
Amphipleura
Amphora . .
Asterionella
Mastogloia .
Rhoicosphenia
Stephanodiscus
22
17
15
15
14
12
12
22
17
15
15
14
12
12
8
8
8
7
7
6
6
3
3
2
17
258
Hyppigere paa Sjælland end i Jylland i „Rindende Vand"
er Former af Slægterne: Achnanthes, Gomphonema^ Meridian,
Nitzschia, Fleurosigma, Stauroneis, Surirella og Synedra.
Heraf hyppigere i mere fremtrædende Grad paa Sj. end i J.
Former af: Achnanthes med 24 ^/o paa Sj. mod 8 ^/o i J,,
Gomphonema: 28 ^\o paa Sj. mod 14 ^/o i J. , Meridian: 18 ^/o
paa Sj. mod 12 *^/o i J., Surirella med 10 ^/o paa Sj, mod 6 ^lo
i J., Synedra med 28 ''/o paa Sj. mod 22 "/o i J., Resten med en
Procentdifferens af under 3.
Kun paa Sj. : Stephanodiscus med 3 ^lo , Amphora med 2 ^/o
og Rhoicosphenia med 1 °/o.
Hyppigere i J. end paa Sj. er Former af Slægterne: Anomoe-
oneis, Cocconeis, Cyclotella, Diatoma, Epithemia, Fragilaria,
Melosira, Naviciila.
Heraf hyppigere i mere fremtrædende Grad i J. end paa Sj.
Former af Slægterne: Melosira med 17 ^/o i J. mod 8 ^/o paa Sj.,
Epithemia: 8 *^/o i J. mod 2 "/o paa Sj., Cocconeis 12^ lo i J. mod
7 *^/o paa Sj., Navicula: 15 ^/o i J. mod 10 ^/o paa Sj. Resten
med en Procentdifferens af under 2.
Kun i J: Tabellaria med 7 ^/o, Eunotia med 3 ^lo, Frustulia
og Hantzschia, hver med 1 *^/o.
Omtrent lige hyppige paa Sj. og i J.: Cymhella med 6 "/o og
Pinnularia med 3 *^/o. Slægter, der ikke indeholde Former, karak-
teriserende for „Rindende Vand", hverken paa Sj. eller i J., er:
Amphipleura, Asterionella og Mastogloia.
I „Rindende Vand" bliver det altsaa særlig Former af Slægt-
erne: Achnanthes og Gomphonema, der ere karakteriserende for
Sjælland, af: Melosira og Tabellaria derimod for Jylland.
Det turde maaske ikke være overflødigt at gøre opmærksom
paa, at naar jeg her og i de følgende til de forskellige „Tabeller"
knyttede Bemærkninger betegner Former af Slægten f. Ex. som
„hyppigere" paa Sjælland end i Jylland eller f. Ex. som „ikke
forekommende'-'' i den ene af disse Landsdele, at det da udeluk-
kende er som karakteriserende, dette gjælder.
259
Moser og Mosegrøfter.
(Moors and moorland ditches.)
Slægterne ordnede efter Hyppighed, o : efter Procenttal.
The genera arranged according to their frequency, i. e. according to their percentage.)
Hele Landet
156 Prøver.
The tthole country
tåS samplet.
> c
c s
o/o
35
22,4
33
21,1
26
16,7
18
11,5
16
10,2
15
9,6
14
9,0
11
7,0
10
6,4
9
5,8
9
5,8
8
5,1
7
4,5
6
3,8
4
2,6
4
2,6
3
1,9
3
1,9
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
Sjælland
76 Prøver.
Zealand
76 tamples.
o- s.
Jylland
42 Prøver.
Jutland
42 tamples.
a s
Gomphonema
Epithemia. .
Achnanthes
Synedra . .
Nitzschia .
Fragilaria
Eunotia . .
Navicula .
Cymbella.
Cocconeis
Meridion .
Melosira .
Pinnularia
Tabellaria
Diatoma .
Frustulia .
Amphora.
Mastogloia
Amphipleura
Anomoeoneis
Gyclotella . . .
Hantzschia . .
Pleurosigma .
Surirella ....
Asterionella .
Stephanodiscus
Stauroneis . . .
Rhoicosphenia
Gomphonema
Epithemia.
Achnanthes
Synedra. .
Fragilaria
Cocconeis
Cymbella.
Nitzschia .
Navicula .
Pinnularia
Eunotia . .
Tabellaria
Amphora
Melosira .
Mastogloia
Amphipleura
Gyclotella . .
Diatoma . . .
Hantzschia .
Meridion . . .
Surirella . . .
Anomoeoneis
Asterionella
Frustulia . . .
Pleurosigma
Rhoicosphenia
Stauroneis . . .
Stephanodiscus
22
14
11
8
8
8
7
7
6
6
4
4
3
3
2
29,0
18,4
14,4
10,5
10,5
10,5
9,2
9,2
7,9
7,9
5,3
5,3
3,9
3,9
2,6
1,3
1,3
1,3
1,3
1,3
1,3
O
O
O
o
o
o
o
Achnanthes . .
Epithemia. . . .
Nitzschia
Gomphonema .
Eunotia
Meridion
Synedra
Frustulia
Melosira
Navicula
Fragilaria ....
Tabellaria ....
Anomoeoneis .
Cymbella
Diatoma
Pinnularia . . .
Pleurosigma . .
Amphipleura .
Amphora ....
Asterionella . .
Cocconeis ....
Gyclotella ....
Hantzschia . . .
Mastogloia . . .
Rhoicosphenia
Stauroneis . . .
Stephanodiscus
Surirella
21,4
19,0
16,9
14,3
11,9
11,9
11,9
9,5
9,5
7,1
4,8
4,«
2,4
2,4
2,4
2,4
2,4
o
o
O
O
O
O
O
O
O
O
n*
260
Hyppigere paa Sjælland end i Jylland er Former af Slægterne:
Cymbella, Fragilaria, Gomphonema , Navicula, Pinnularia og
Tabellaria.
Heraf i mere fremtrædende Grad: Gomphonema med 29 ^/o
paa Sj. mod 14 ^/o i J., Cymbella: 9 "/o paa Sj. mod 2 "/o i J.,
Fragilaria : ii^lo paa Sj. mod 5 °/o i J. og Pinnularia : 8 ^/o paa
Sj. mod 2 "/o i J., Resten med en Procentdifferens af under 2.
Kun paa Sj.: Cocconeis med 11 "/o, Amphora: 4 "/o, Masto-
gloia: 3^ lo, Amphipleura, Cyclotella, HantzscMa og Surirella,
hver med 1 ^/o.
Hyppigere i J. end paa /S;, er Former af Slægterne : Ach-
nantheSy Diatoma, Epithemia, Eunotia, Melosira, Meridion, Nitz-
schia og Synedra.
Af disse i mere fremtrædende Grad : Meridion med 1 2 ^/o i
J. mod 1 ^/o paa Sj., Nitzschia med 17*^/0 i J. mod 9 ^/o i paa
Sj., Achnanthes med 21 ^/o i J. mod 14 ^/o paa Sj., Eunotia med
12*^/o i J. mod 5 ^/o paa Sj. og Melosira med 10 "/o i J. mod
4 % paa Sj., Resten med en Procentdifferens af under 2.
Kun i J. : Frustulia med 10 ^'o^ Anomoeoneis og Pleurosigma,
hver med 2 %.
Slægter, der ikke indeholde Former, karakteriserende for
„Moser", er: Asterionella, Rhoicosphenia, Stauroneis og Stephano-
discus.
I „Moser'^ er altsaa Former af: Gomphonema, Cocconeis og
Cymbella særlig karakteriserende for Sjælland; af: Meridion,
Nitzschia, Achnanthes, Eunotia og Frustulia derimod for Jylland.
il
<^-
v\. o
Søer og stillestaaende Vand.
(Lakes and stagnant water.)
Slægterne ordnede efter Hyppighed, o: efter Procenttal
(The genera arranged according to their frequeney, i. e. according to their percenlage.)
VN/OOOS
MASS.
Hele Landet
165 Prøver.
1^
°fo
Sjælland
83 Prøver.
»fn
Jylland
64 Prøver.
•-5
gg
*''o
The whole country
165 samples.
51
Zealand
83 samples.
31
^1
Julland
64 samples.
3^
Epithemia. . . .
34
20,6
Fragilaria ....
19
23,0
Epithemia. . . .
17
26,6
Cymbella
27
16,4
Cymbella
15
18,0
Cymbella
11
17,2
Gomphonema .
27
16,4
Gomphonema.
15
18,0
Gomphonema.
11
17,2
Fragilaria ....
25
15,2
Epithemia. . . .
15
18,0
Melosira
9
14,1
Synedra
23
13,9
Synedra
14
16,9
Tahellaria ....
8
12,5
Melosira
19
11,5
Cocconeis ....
10
12,0
Synedra
6
9,4
Cocconeis ....
15
9,1
Navicula
8
9,6
Cocconeis
4
6,3
Achnanthes . .
14
8,5
Nitzschia
7
8,4
Fragilaria ....
4
6,3
Tahellaria
14
8,5
Achnanthes . .
7
8,4
Achnanthes . .
3
4,7
Navicula
10
6,1
Melosira
7
8,4
FrustuHa .....
3
4,7
Nitzschia
9
5,5
Diatoma
6
7,2
Pinnularia . . .
3
4,7
Meridion
8
4,8
Meridion
3
3,6
Anomoeoneis .
2
3,1
Diatoma
7
4,2
Surirella
3
3,6
Meridion
2
3,1
Surirella
5
3,0
Amphora
2
2,4
Amphipleura .
1,6
Anomoeoneis .
4
2,4
Cyclotella
2
2,4
Asterionella . .
1,6
Cyclotella ....
3
1,8
Stephanodiscus
2
2,4
Cyclotella ....
1,6
Frustulia
3
1,8
Tahellaria ....
2
2,4
Diatoma
1,6
Pinnularia
3
1,8
Anomoeoneis .
1,2
Mastogloia . . .
1,6
Stephanodiscus
3
1,8
Eunotia
1,2
Navicula
1,6
Amphora
2
1,2
Mastogloia . . .
1,2
Nitzschia
1,6
Mastogloia . . .
2
1,2
Rhoicosphenia
1,2
Stephanodiscus
1,6
Amphipleura .
0,6
Stauroneis . . .
1,2
Surirella
1,6
Asterionella . .
0,6
Amphipleura .
Amphora
Eunotia
0,6
Asterionella . .
Eunotia
Rhoicosphenia
0,6
Frustulia
Hantzschia . . .
Stauroneis
0,6
Hantzschia . . .
Pleurosigma . .
Hantzschia . . .
Pinnularia . . .
Rhoicosphenia
Pleurosigma . .
Pleurosigma . .
Stauroneis . . .
Hyppigere paa Sjælland end i Jylland i „Søer" er Former af
Slægterne: Achnanthes, Cocconeis, Cyclotella, Diatoma, Fragilaria,
Meridion, Navicula, Nitzschia, Stephanodiscus og Surirella. Deraf
i mere fremtrædende Grad: Fragilaria med 23*^/0 paa Sj. mod
6 "/o i J., Navicula: 10 "/o paa Sj. mod 2 ''/o i J., Nitzschia : 8'^ lo
paa Sj. mod 2 ^/o i i., Synedra: 17°/o paa Sj. mod 9*^/0 i J.,
Cocconeis: 12*^/0 paa Sj. mod 6*^/0 i J., Achnanthes: S^/o paa Sj.
mod 5 ^/o i J., Resten med en Procentdifferens af 2 og derunder.
Kun paa Sj.: Amphora med 2 *^/o samt Eunotia, Ehoicosphenia
og Stauroneis, hver med 1 *^/o.
Hyppigere i J. end paa Sj.: Tahellaria med 13*^/0 i J. mod
2 "/o paa Sj., Epithemia: 27 *^/o i J. mod 18*^/0 paa Sj.^ Melosira
1 4 ^/o i J. mod 8 ^/o paa Sj. og Anomoeoneis : 3 "/o i J. mod 1 ^/o
paa Sj.
Kun i J: Frustulia og Pinnularia, hver med 5 •'/o, Amphi-
pleura og Asterionella, hver med 2 ^/o.
Omtrent lige hyppige paa Sj. og i J. : Cymhella og Gompho-
nema, hver med 17 — 18 '^/o samt Mastogloia med 1 — 2 ^/o.
Slægter, der ikke indeholde Former, karakteriserende for ^Søer" ,
er: Hantzschia og Pleurosigma. Særlig karakteriserende for „Søer''
paa Sjælland bliver da Former af : Fragilaria, Navicula og Synedra,
for dem i Jylland af: Tahellaria, Epithemia, Frustulia og Pin-
263
Oversigt over de karakteriserende Ferskvands-Slægters Op-
træden hele Landet over, men uden Hensyn til deres
Fordeling efter Forekomsten i „Rindende Vand", „Moser
og Mosegrøfter" og „Søer og stillestaaende Vand".
(An account of the occurence of the „characterising" Freshwater genera
to a certain extent over the whole country, but without reference to their
distribution according to the hc^tats: „Bunning water etc. etc^)
Q- "5,
s^ I
S^ o,
'O .
s "
5 I
bog
en "^
O >:
o 5
> ^
O) -^
Q •
Hele Landet
The tehole
country.
CO «
o/o
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
Achnanthes. . .
Amphipleura . .
Amphora
Anomoeoneis .
Asterionella . .
Cocconeis ....
Gyclotella ....
Gymbella
Diatoma
Epithemia ....
Eunotia
Fragilaria
Frustulia
Gomphonema .
Hantzschia . . .
Mastogloia
Melosira ,
Meridion
Navicula
Nitzschia
Pinnularia
Pleurosigma . . ,
Rhoicosphenia
Stauroneis
Stephanodiscus
Surirella
Synedra
Tabellaria
51
O
3
2
O
26
5
15
lo
12
3
38
2
64
1
1
30
50
33
24
7
3
2
4
4
22
64
7
26
14
1
1
3
2
1
4
1
9
15
1
3
10
27
4
7
33
34
14
1
15
25
4
3
35
27
1
3
2
8
19
9
8
11
10
16
9
7
3
1
1
1
3
1
5
18
23
6
14
91
2
8
7
1
50
9
52
26
79
18
78
9
126
2
6
57
67
54
49
17
4
3
5
7
28
105
27
15,3
0,3
1,35
1,2
0,17
8,4
1,5
8,8
4,4
13,3
3,0
13,1
1,5
21,2
0,3
1,0
9,6
11,3
9,1
8,3
3,0
0,7
0,5
0,84
1,2
4,7
17,7
4,6
264
Særlig fremtrædende karakteriserende Former, med 8 °/o og
derover, bliver da for hele Landet Former af Slægterne: Gompho-
nema (21 °/o), Synedra (18 "/o), Achnanthes (15®/o), Epithemia og
Fragilaria (13 °/o), Meridion (11 ^/o), Melosira (10 ''/o), Navicula
og Cymbella (9 ^/o), Cocconeis og Nitzschia (8 ^/o). Resten med
under 5 "^/o.
265
Strand.
(Danish Coast-Diatoms.)
Slægterne ordnede efter Hyppighed, o: efter Procenttal.
(ITte genera arrangeii according to their frequeney, i. e. aceording to their pereentage.)
Hele Landet
229 Prøver.
^"5
> s
£2
"'o
Sjælland
89 Prøver
i*
SS
"'o
Jylland
66 Prøver,
^•5
P
SS
"'g
The whole country
229 samplet.
31
c s
Zealand
89 tamples.
31
c s
Jutland
66 samples.
31
Synedra
58
25,3
Synedra
27
30,3
Navicula
25
39,4
Navicula
38
16,6
Melosira
17
19,1
Synedra
13
19,7
Gocconeis
29
12,7
Gocconeis ....
16
17,9
Gocconeis ....
10
15,2
Melosira
27
11,8
Achnanthes . .
14
15,7
Amphipl. rut..
7
10,6
Achnanthes . .
26
11,4
Navicula
12
13,5
Melosira
7
10,6
Amphipl, rut..
19
8,3
Epithemia
7
7,9
Schizonema . .
6
9,1
Epithemia. . . .
15
6,6
Nitzschia
4
4,5
Achnanthes . .
5
7,6
Grammatoph. .
10
4,4
Grammatoph..
3
3,4
Mastogloia . . .
5
7,6
Licmophora . .
10
4,4
Grunowiella . .
3
3,4
Epithemia. . . .
4
6,1
Rhoicosphenia
10
4,4
Hyalodiscus . .
3
3,4
Grunowiella . .
4
6,1
Nitzschia
9
3,9
Licmophora . .
3
3,4
Amphora .....
3
4,5
Grunowiella . .
7
3,1
Amphipl. rut..
2
2,2
Diatoma
3
4,5
Mastogloia . . .
7
3,1
Amphora
2
2,2
Fragilaria ....
3
4,5
Schizonema . .
7
3,1
Gyclotella
2
2,2
Nitzschia
2
3,0
Diatoma
6
2,6
Diatoma
2
2,2
Stauroneis ....
2
3,0
Gomphonema .
6
2,6
Gomphonema.
2
2,2
Amphipleura
Amphora . ...
5
2,2
Rhoicosphenia
2
2,2
micans
1,5
Hyalodiscus . .
4
1,7
Surirella
2
2,2
Gyclotella
1,5
CycJotella
3
1,3
Mastogloia . . .
1
1,1
Gomphonema.
1,5
Fragilaria
3
1,3
Amphipleura
Licmophora . .
1,5
Rhabdonema .
3
1,3
micans
Pinnularia. . . .
1,5
Amphipleura
Fragilaria ....
Plagiogramma
1,5
micans
2
0,9
Pinnularia . . .
Rhabdonema .
1,5
Stauroneis . . .
2
0,9
Plagiogramma
Rhoicosphenia
1.5
Surirella
2
0,9
Rhabdonema .
Grammatoph..
Pinnularia. . . .
2
0,9
Schizonema . .
Hyalodiscus . .
Plagiogramma
1
0,4
Stauroneis . . .
Surirella
Mest fremtrædende for hele Landet, med over 10 °/o, er For-
mer af Slægterne: Synedra (25 ''/o), Navicula (17*^/o), Cocconeis
(13 "/o), Melosira (12 '^/o) og Achnanthes (\l^lo).
Hyppigere paa Sjællands end paa Jyllands Kyster er Former
af Slægterne: Achnanthes^ Cocconeis, Epithemia, Licmophora,
Melosira, Nitzschia og Synedra.
Blandt disse i mere fremtrædende Grad: Synedra med 30*^/0
paa Sj. mod 20 "/o i J., Achnanthes: 16 ^/o paa Sj. mod 8 ^/o i J.,
Melosira: 19 ''/o paa Sj. mod 11 ^/o i J,, Resten med en Procent-
differens af 3.
Kun paa Sj.: Grammatophora (3 *^/o), Hyalodiscus (3 **/o),
og Surirella (2 *^/o).
Hyppigere i J. end paa Sj. er Former af: Amphipleura, Am-
phora, Diatoma, Grunowiella, Mastogloia og Navicula. Deraf i
mere fremtrædende Grad: Navicula med 39*^/0 i J. mod 14 ^/o paa
Sj. *), Amphipleura (rutilans): 11 "/o i J. mod 2 ^/o paa Sj,,
Maslogloia: 8 °/o i J. mod 1 ''/o paa Sj., Resten med en Procent-
differens af 3.
Kun i J: Schizonema (9 ^/o), Fragilaria (5 ^h), Stauroneis
(3 ^/o), Amphipleura (micans), Plagiogramma, Rhabdonema, hver
med 2 "/o, og Pinnularia (1 ''/o).
Omtrent lige hyppige paa Sj. og i J. : Cyclotella, Gomphonema
og Rhoicosphenia, hver med 2 "^/o.
Nu har jeg af Ferskvandsprøver i alt 1 1 1 5 og i 593 eller
53,3 ^/o af disse findes karakteriserende Former. Af Strandprøver
har jeg i Alt 287 med karakteriserende Former i 229 eller i 80 ^/o
af Prøverne.
Dette viser, at Strandprøverne i langt højere Grad end Fersk-
vandsprøverne udmærke sig ved enkelte Formers karakteriserende
Optræden.
*) Grunden til denne store Overvægt for Navicula' s Vedkommende er
at søge i ^Sand-Prøverne" fra de jyske Kyster, hvor den lille „Sand-
form" af Navicula cincta tidt er meget fremtrædende.
267
Diatomé-Slægter, karakteriserende for Prøver, som indeholde
navngivne højere Planter.
(An account of the „characterising" Diatom-genera in samples containing
higher piants, whose names were known to me.)
Batrachium
Batrachospermum
Bryum
Ghara
Ghætomorpha Linum
Cladophora
Conferva
Ectocarpus littoralis
Fontinalis
Hippuris vulgaris
Hottonia palustris
Hypnum
Lemna
Littorella lacustris
Mentha
Myosotis
Myriophyllum
Nuphar pumilum
Phragmites
Polysiphonia nigrescens ....
Potamogeton
heraf paa acutifolius
— — fuscescens
— — nataris
— — pectinalis
— — f. pseudoprælongus
— — undulatus
Buppia
Sium
Zostera
Zygnema ericetorum
2
1
1
3
1
1
3
12
1
1
1
3
1
1
1
2
4
_6^
74
Cymbella, Synedra.
Frustulia.
Gomphonema.
Cocconeis, Cymbella, Epithemia (2 Prøver),
Fragilaria (2 Pr.), Gomphonema (3 Pr.),
Stephanodiscus.
Gocconeis.
Achnanthes, Epithemia (3 Pr.), Meridion,
Synedra.
Meridion.
Synedra.
Gocconeis, Gomphonema (2 Pr.).
Gocconeis, Epithemia.
Fragilaria, Gomphonema (2 Pr.).
Epithemia (3 Pr.), Gomphonema.
Achnanthes (7 Pr.), Cocconeis, Gyclotella,
Gomphonema, (2 Pr.), Synedra.
Achnanthes, Cymbella, Tabellaria.
Gomphonema.
Cyclotella, Diatoma, Gomphonema.
Achnanthes, Cocconeis, Epithemia, Eunotia,
Gomphonema,
Eunotia.
Cymbella, Fragilaria, Synedra.
Epithemia, Licmophora, Synedra.
Cocconeis (6 Pr.), Cymbella, Diatoma, Epi-
themia (2 Pr.), Fragilaria (2 Pr.), Melo-
sira (3 Pr.), Synedra (3 Pr.).
Cymbella, Epithemia, Synedra.
Melosira.
Fragilaria, Melosira.
Cocconeis (2 Pr.), Diatoma, Melosira, Synedra.
Epithemia.
Cocconeis.
Grunowiella, Melosira.
Cocconeis, Gomphonema, Meridion, Synedra.
Amphipleura micans (2 Pr.), Cocconeis, Lic-
mophora, Synedra (2 Prøver).
Frustulia, Anomoeoneis.
268
Diatomé-Slægter.
Planternes Navne.
(Diatom-Genera.)
||l
-s;
(The names of the piants.)
1
Achnanthes ....
10
Gladophora, Lemna (7 Prøver), Littorella,
Myriophyllum.
2
Amphip. micans
2
Zostera.
3
Anomoeonis . . .
1
Zygnema.
4
Cocconeis
14
Ghara, Ghætomorpha, Fontinalis, Hippuris,
Lemna, Myriophyllum, Potamogeton(6Pr.),
Sium, Zostera.
5
Gyclotella
2
Lemna, Myosotis.
6
Gymbella
5
Batrachium, Ghara, Littorella, Potamogeton,
Phragmites.
7
Diatoma
2
Myosotis, Phragmites.
8
Epithemia
13
Ghara (2 Pr.), Gladophora, (3 Pr.) Hippuris,
Hypnum (3 Pr.), Myriophyllum, Polysi-
phonia, Potamogeton (2 Pr.).
9
Eunotia
2
Myriophyllum, Nuphar.
10
Fragilaria
6
Ghara (2 Pr.), Hottonia, Potamogeton (2 Pr.),
Phragmites.
11
Frustulia
2
Batrachospermum, Zygnema.
12
Gomphonema . .
15
Ghara (3 Pr.), Bryum, Fontinahs (2 Pr.),
Hottonia (2 Pr.), Hypnum, Lemna (2 Pr.),
Mentha, Myosotis, Myriophyllum, Sium.
13
Grunowiella . . .
1
Ruppia.
14
Licmophora. . . .
2
Polysiphonia, Zostera.
15
Melosira
4
Potamogeton (3), Ruppia.
16
Meridion
3
Gladophora, Gonferva. Sium.
17
Rhoicosphenia .
2
Polysiphonia (2).
18
Stephanodiscus .
1
Ghara.
19
Synedra
12
Batrachium, Ghara, Gladophora, Ectocarpus,
Lemna, Polysiphonia, Potamogeton (3 Pr.),
Phragmites, Sium, Zostera.
20
Tabellaria
1
Littorella.
Paa ovenstaaende Lister har jeg givet en Fortegnelse over de
Diatoméslægter, som jeg har fundet karakteriserende i Prøver, der
indeholdt navngivne Planter, Disse Prøvers Antal er jo ikke stort,
kun 74; og noget nævneværdigt Resultat af Listerne mener jeg
derfor ikke at kunne konstatere. Kun et Par Bemærkninger finder
jeg Anledning til at gjøre.
269
Achnanthes har jeg fra 7 af 8 Lemna-Prøver ; Cocconeis har
jeg i 6 af 12 Potamogeton-Prøwer og Epithemia i alle Cladophora-
Prøver (3) og i alle Hypnum-Prøvev (3).
At der i det Hele taget skulde kunne lade sig paavise noget
, Sambo" mellem bestemte Diatomé-Slægter eller -Arter og bestemte
Planter, nærer jeg nogen Tvivl om ; men Undersøgelser i den Ret-
ning maa i hvert Fald udføres efter en anden Plan end den, der
har været raadende for dette Arbejde, og det er kun lidet sand-
synligt, at Undersøgelser af den Art ville falde i min Lod.
Partikulære Former.
Ved „Particulære Former" forstaar jeg Arter eller Vari-
anter, som jeg kun har fundet enten paa Sjælland, eller i
Jylland.
273
fe«- s
Qugs
5fe;2
^^^
1
S. J.
> t 8
B S'S
Ol S S
^^ 3 H
S. J.
1
2
3
4
o
6
J7
_7
8
9
10
Jl
12
13
14
15
16
17
18
19
20
_8_
22
23
24
3^
25
26
_27_
3
Achnanthes
— exigua
— coarctata
— crucifera
— hungarica andicola . . .
— inflata
— Peragalli
— quadratarea
Anomoeoneis
— brachysira
— exilis gomphonemacea
— intermedia
— zellensis
Amphora
— cimbrica
— Normani
Caloneis
— bacillaris
— glaberrima
— ladogensis densestriata
— Schilberzskyi
— Silicula minuta
— — subconstricta .
— Toussiengii
— Warmingii
Cocconeis
— Grovei
— minuta alpestris
— Placentula f. anormalis
Cyclotella
— antiqva
— Meneghiniana rectang.
— operculata
Cymatopleara
— Solea apiculata
— — formå anormalis
Cymbella
— acuta
— æqvalis formå minOr .
— amphiceph. hercynica.
— Cistula f. anormalis . . .
— cymbif. subriiomboidea
— dorsenotata
— Ehrenbergii delecta. . .
— gracilis formå lunata .
— hebridica
— incerta naviculacea . . .
— lanceolata cornuta . . .
— leptoceros f. elongata.
— protracta
— stigmaphora
— turgida
— Sturii
— — undulata
Diatoma
— hiemale mesodon ....
— pectinale subcapitatum
— vulgare lineare
Diploneis
— domblittensis
Epithemia
— Hyndmannii
— MuUeri
— turgida Vertagus ....
— — f. anormalis.
-— Zebra undulata
18
274
i-Æ. SS,
— ae
S.IJ.
56
57
58
69
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
29
75
76
77
78
79
80
81^
T_
82
83
^
84
85
Eanotia
— Arciis hybrida
— — tenella .
— — uncinata
— hactriana
— elegans
— exigua paludosa
— — tridentula . .
— flexuosa eurycephala
— lunaris alpestris ....
— Nymanniana
— pectinalis undulata .
— — ventricosa
— prærupta curta. . .
— robusta Diadema.
— — Papilio . .
— — tetraodon
— Triodon
— Veneris
— — obtusa . . .
Fragilaria
— gracilis
— Heidenii
— lævissima
— lapponica
— mutabilis intercedens
— — buUata ....
— vire.scens capitata . . .
Frastalla
— rhomboides
— vitrea
Gomphonema
— acuminatum Clavus
— — elongatum |
86
87
88
89
90
91
92
1
93
2
95
1
96
97
98
99
4
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
(Gomphonema) acuminatum
trigonocephalum
— angustatum æqvale . . .
— intricatum pumilum . .
— parvulum exilissimum
— semiapertuni ■.
— subclavat. montanum.
Gyrosigma
— scalproides
Hantzschia
— amphioxys major ....
— californica?
Mastogloia
— Gievillei.
Melosira
— distans lævissima . . . .
— lævis
— perglabra
— sp
Navicula
— americana
— aponina
— bacilliformis bullata . .
— — subcapitata
— cincta angusta
— — Cari
— — leptocephala. . .
— — linearis
— Clementis
— cocconeiformis .......
— cuspidata capitata ....
— Decussis
— Fusticulus
— Heufleriana
275
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
28
128
129
130
131
132
133
134
135
8
136
137
138
139
140
141
142
143
(Navicula) lacustris apiculata
— — — obliqve
cruciata
— lucidula
— miciorhynchus
— nivalis
— nuda
— — capitata
— Pseudo-Bacjllum lan-
ceolata
— Pupula foima linearis
— Rotæana oblongella . .
— — fasciata
— Seminulum fragilaroid.
— subtillissima
— sp
Neidium
— affine
genuinuni f.
media
affine longiceps
— undulatum
bisulcatum
calvum . .
fasciatum
— denudatum .
tenue
Nitzschia
— debilis
— commutata var
— creticola
— fluminens. densestriata
— Hantzschiana
— — subserians
— hungarica linearis ....
— inconspicua
-.3 6>.
S. J
144
145
146
147
148
149
150
15
151
1
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
(Nitzschia) obtusa sigmoidea
— serians
— sigmoidea armoricana.
— sinuata Tabellaria. . . .
— subtilis
— thermalis minor
— vermicularis
Nitzschiella
— acicularis
Pinnularia
— acrosphæria
— Brebisonii lanceolata .
— — notata ....
— — subconstricta
— brevicostata leptostaur.
— Dactylus
— divergens
— elongata
— sublinearis
— divergentissima
— subrostrata
— gentilis
— hemiptera
— — interrupta . .
— major var
— maciienta
— mesogongyla
— parallela
— — crassa
— platycephala
— pulchra
— stauroptera intermedia
— stomalophor.i
— sublinearis
18*
276
Antal Prøver
(Number
of samplet)
a-Il*
1^^
S.iJ.
S.
J.
176
177
26
178
179
180
181
4
182
1
183
184
(Pinnularia) undulata
— perpusilla
Staaroneis
— anceps argentina
— perlucens
— Phyllodes obtusa
— formå interniedia ....
Stephanodiscus
— Hantzschianus
Surirella
— delicatissima
— lapponica
1
T
1
1
1
1
46
1
1
2
0~
1
1
X
186
186
187
188
6
189
190
191
192
4
193
1
(Surirella 1 linearis
?,
— robusta
1
X
X
— spiralis
— linearis amphioxys . . .
Synedra
— Acus amphicephala,. .
— — mesolepta
— amphicephala
— rumpens scotica
Tetracyclus
— Levvisianus
3
2
5
2
1
1
4
'o
95
1
T
2
I
Alt . . .
163
18$
277
Sjælland
9o Former.
S-s's.
c- £ s
Jylland
188 Former.
£ 5 s
1.8 5
«/o
7 Achnanthes 3 3,2 9 4,8
2 Amphora 1 l,0o 2 1,06
4 Anomoeoneis 1 1,05 8 4,25
8 Galoneis 3 3,2 11 5,85
3 Cocconeis 2 2,i 1 0,53
3 Gyclotella 4 4,2i 1 0,53
2 Cymatopleura 2 2,i O O
17 Gymbella 12 12,63 11 5,85
3 Diatoma 1 l,o5 2 l,o6
1 Diploneis 1 l,o5 O O
5 Epithemia 5 5,26 2 1,06
19 Eunotia 1 l,o3 25 13,29
7 Fragilaria 3 3,2 4 2,22
2 Frustulia O O 7 3,72
8 Gomphonema 9 9,47 6 3,i9
1 Gyrosigma 1 l,o5 O O
2 Hantzschia 4 4,2i O O
1 Mastogloia 1 1,05 O O
4 Melosira O O 6 3,i9
28 Navicula 14 14,74 18 9,57
8 Neidium 1 l,o5 10 5,3i
15 Nitzschia 8 8,42 9 4,78
1 Nitzschiella 1 l,o5 O O
26 Pinnularia 5 5,26 46 24,5
4 Stauroneis . . . / 2 2,i 2 1,06
1 Stephanodiscus 1 1^05 O O
6 Surirella 5 5,26 5 2,66
4 Synedra 4 4,21 1 0,58
1 Tetracyclus O O 2 1,06
193
Hyppigere paa Sjælland end i Jylland er Former af Slægterne :
Cocconeis, Cyclotella, Cymhella, Epithemia, Fragilaria, Gomphonema,
Navicula, Nitzschia, Nitzschiella, Stauroneis, Surirella, Synedra.
Af disse forekommer Cymhella i 13 ^/o af Prøverne fra Sjæl-
land mod 6 ^/o af de jyske, Navicula i 15 ^/o sjællandske mod
10^ lo jyske. Resten har en Procentdifferens af under 4.
Kun paa Sjælland findes Former af Slægterne: Hantzschia
(i 4 "/o af Prøverne), Cymatopleura, Diploneis, Mastogloia, Nitz-
schiella og Stephanodiscus, alle i 2 "/o eller derunder.
Hyppigere i Jylland end paa Sjælland er Former af Slægterne:
Achnanthes, Anomoeoneis, Caloneis, Euuotia, Neidium, Pinnularia.
Af disse findes Pinnularia i 25 °/o i y«/sÅ;e Prøver mod 5 "/o
sjællandske, Eunotia i 13*^/0 y_y.sA;e mod 1 *^/o sjællandske, Neidium
i 5 % mod 1 . Resten har en Procentdifferens af under 4.
Kun i Jylland findes Former af Slægterne: Frustulia, Melo-
sira og Tetracyclus. Af disse findes Frustulia i 4 '^/o af Prøverne,
Melosira i 3 ^/o og Tetracyclus i 1 ^/o.
Omtrent lige hyppige paa Sjælland og i Jylland er Former af
Slægterne Amphora og Diatoma, begge i lidt over 1 "/o af Prøverne.
Det, der ved de „partikulære Former'^ er mest paafaldende,
er den store Overvægt, som Jylland har over Sjælland i de to
Slægter: Pinnularia og Eunotia, idet Procentdifferensen mellem
Jylland og Sjælland her er henholdsvis 20 og 12, medens den
hos den paa Sjælland mest fremtrædende Slægt: Cymhella kun er
7 mellem Sjælland og Jtjlland. De partikulære Former af Slægt-
erne Pinnularia og Eunotia ere altsaa meget karakteristiske
for Jylland.
Undersøger man nu de „partikulære Formeres Optræden paa
Sjælland og i Jylland med Hensyn til deres forskjellige ^Fore-
komster", da kan følgende Tabel opstilles:
Sjælland
95 Prøver.
Jylland
188 Prøver.
deraf
i
«/o
deraf
i
/o
6'ø, Z)am, Vandhul
Mose og Mosegrøft
Aa, Bæk, Grøft, Kanal
Hede
Sand
ForskjelUgt
45
14
32
4
47,4
14,7
33,7
4,2
66
23
44
12
25
12
35,1
12,2
23,4
6,4
13,3
9,6
279
Af denne Tabel fremgaar^ at det største Antal Prøver, hvori
der findes „partikulære Former, baade paa Sjælland og i Jylland
skriver sig fra rindende Vand og Søer etc, og at Jylland staar
alene med Hensyn til „partikulære Former" fra Hede- og Sand-
Egne.
I Alt har jeg i Danmark fundet 929 Arter og Varianter,
hvoraf 621 er Ferskvandsformer.
Af disse 621 har Sjælland 410, Jylland 449.
Af de sjællandske 410 Former er 77 eller 18,8 ^/o partikulære,
og af de jyske 449 Former er 116 eller 25,8 ^/o partikulære.
Dette viser, at de partikulære Former ere hyppigere i Jylland
end paa Sjælland.
Endvidere har jeg af i Alt 621 Ferskvandsformer 193 parti-
kulære, altsaa er 31,1 ^/o af de i Danmark fundne Ferskvandsformer
partikulære.
Endelig har jeg fra Sjælland 508 Ferskvandsprøver, deraf i
95 eller 18,7 ^/o partikulære Former, og fra Jylland 364 Fersk-
vandsprøver, deraf i 188 eller 51,6 partikulære Former. Heraf
fremgaar, at de partikulære Former i Jylland er mere spredte i
Prøverne end paa Sjælland.
Paa Listerne over de partikulære Former ere nogle mærkede
med et x. Disse ere, hvad jeg vil kalde „kolde Former", o: polare
eller alpine.
Undersøger man deres Udbredelse, da viser det sig, at der paa
Sjælland kun er én Form i én Prøve, i Jylland derimod 1 7 Former
i 38 Prøver. Med andre Ord: der er paa Sjælland 1,3 "/o i 1 ^lo
af de Prøver, der indeholde partikulære Former, i Jylland 14,7 "/o
i 20 ^lo af Prøverne. Den ene sjællandske Prøve er fra Flommen
ved Sorø, de jyske fordele sig paa følgende Maade: Ulfborg og
Utofte, hver med 4 Prøver; Blegsø, Borris, Oxbøl og Struer, hver
med 3; Almind Sø, Astrup, Raahjerg Mile og Tørring, hver med 2 ;
Baggesrogn, Fanø, Hanstholmen, Kandestederne, Krog Sø, Madum
Sø, Skagen, Skive, Sneptrup og Vor Aa, hver med 1 Prøve. Det
vil heraf ses, at Jylland og da navnlig dets nordlige og vestlige
Del endnu bære Spor fra koldere Tider.
Litteraturfortegnelse.
Gleve, Astrid, On recent Freshwater Diatoms from Lule
Lappmark in Sweden. Bih. t. Kgl. Sv. Vet.-Alcad. Handl.
B.21 Afd. III Nr. 2. Stockholm 1895. (A. Cl. Lul.-Lappm.)
— — Beitråge zur Flora der Båren Insel. I. Diatoméen.
Bih. t. K. Sv. Vet.-Akad. Handl. B. 26. Afd. III Nr. 10.
Stockholm 1900. (A. Cl. Beitr. z. Flora d. Bår.-Ins.)
Gleve, P. T., und Grunow, A. Beitråge zur Kenntniss der
Arctischen Diatoméen. K. Sv. Vet.-Akad. Handl. B. 17.
Nr. 2. Stockholm 1880. (GI. og Grun. Arkt. Diat.)
Gleve, P. T. Fårskvattens-Diatomacéer från Grønland och
Argentinska republiken. Ofvers. af K. Vet.-Akad. For-
hånd. 1881. Nr. 10. Stockh. 1882. (GI. Grønl. & Argent.)
— -~ The Diatoms of Finland, Acta soc. p. Flora et Fauna
Fennica. VIII, n, 2. Helsingfors 1891. (GI. Diat. Fini.)
— — Synopsis of the Naviculoid Diatoms. I — II. K. Sv. Vet.-
Akad. Handl. B. 26, Nr. 2 og B. 27, Nr. 3. Stockh.
1894—95. (GI. Syn.)
De ToNi, J. Bapt. Sylloge Bacillariearum omnium husqve cog-
nitarum. I— III. Patavii MDGGGXGI— MDGGGXGIV. (De T.
Syll.)
DiAfOMisTE, Le, par J. Tempére. I— II. Paris og Berlin. 1890
—96. (Le Diat.)
Gran, H. H. Den norske Nordhavs-Expedition 1876 — 78.
Ghristiania 1897. (Gran. Nor. Nordh. Exp.)
— — Nordisches Plankton. Kiel und Leipzig 1905. (Gran.
Nord. Plankt.)
281
Gregory, W. On the Post-Tertiary Lacustrine .... Sand
from Glenshira. Trans. mier. Soc. III— IV. London 1855
—57. (Greg. Trans. Mier. S.).
Notice of some new Species of Fresh-water Diatomaceæ.
Quart. Journ. o. Mier. Selen. IV. London 1856. (Greg.
Mier. Journ.)
Greville, R. K. Descriptions of new and rare Diatoms from
tiie Tropics and Southern Hemisphere. Trans. Bot. Soc.
Edinb. VIII. 1865—66. (Grev. T. Bot Soc. Edinb.)
Grunow, A. Ueber neue oder ungeniigend gekannten Algen.
Verh. Zool. Bot. Ges. B. X. Wien 1860.
— — Die osterreichischen Ditomaeeen. Ibidem B. XII. Wien
1862. (Grun. Oesterr. Diat.)
— — Siisswasser-Diatomaceen und Desmidiacéen von der
Insel Banka. L. Rabenhorst: Beitr. z. nåh. Kenntn. u.
Verbreit d. Algen. Leipzig 1865. (Grun. Banka.)
— — New Diatoms from Honduras. The Monthly Mier.
Journ. 1877. London. (Grun. Hond.)
Algen und Diatoméen aus dem Kaspischen Meere.
Schneider, O. : Naturwissenseh. Beitr. z. Kenntn, d. Kau-
kasuslånder. Dresden 1878. (Grun. Kasp. M.)
— — Vorlåufige Bemerkungen zu einen systematisehen An-
ordnung der Schizonema- und Berkeley a-Arten . . . Bot.
Centralblatt, B. IV. Nr. 47 & 48. Gassel 1880. (Grun.
Bot. Gentrbl.)
— — Beitråge zur Kenntniss der fossilen Diatoméen Oester-
reich-Ungarns. Beitr. z. Palæont. Oest-Ung. u. d. Orients.
B. II. Wien 1882. (Grun. foss. Diat. Oest.-Ung.)
Die Diatoméen von Franz Josephs Land. Denk. Ak.
Wiss. Wien. B. XLVIII, Wien 1884. (Grun. Fz. Jos. L.)
GuTwiNSKi, R. Materyjaly do flory wodorostow Galicyi. Krakau
1884. (Gutwinski, Materialy.)
Heiberg, P. A. G. Conspectus criticus Diatomacearum Dani-
carum. Kjøbenhavn 1863. (Helb. consp. crit. Diat. Dan.)
282
Heiden, H. Diatoméen des Gonventer Sees bei Doberan von
der Litorina — bis zur Jetztzeit. Mitth. a. d. Gr. Meckl.
Geol. Landesanstalt. X, Nr. 21. Rostock 1900. (Held.
Gonv. See.)
Héribaud, Joseph. Les Diatomées d'Auvergne. Glermont-
Ferrand & Paris 1893. (Hérib. Diat. d'Auv.)
Lagerstedt, N. g. W. Sotvattens- Diatom acéer från Spets-
bergen och Beeren-Eiland. Bih. t. K. Vet.-Akad. Handl.
III, n. 15. Stockh. 1873. (Lgst. Sptsb.)
Leuduger-Fortmorel, g. Diatomées marines de la cote occi-
dentale d'Afrique. Saint-Brieuc 1898. (Leud.-Fortm.
Afr.)
Lewis, F. W. On some new and singular intermediate forms
of Diatomaceæ. Proc. Ae. Nat. Sci. Philad. Philadelphia
1863. (Lew. On some interm. Forms.)
— — On extreme and exceptionel variation of Diatoms in
some White Mountain locaiities etc. Proc. Ae. Nat. Sei.
Phil. Philadelphia 1865. (Lewis. White JVIount.)
Muller, Otto. Baeillariales aus den Hochseen- des Riesen-
gebirges. Forsch. ber. a. d. Biol. Stat. z. Plon. Teil 6.
(O. Miill. Riesengeb.)
— — Baeillarien aus dem Nyassalande und einigen benach-
barten Gebieten. Hedwigia XXXIV og XXXVI, 1895 og
1897. (O.M. Nyassal.)
— — Rhopalodia, ein neues Genus der Baeillarien. Bot.
Jahrb. XXII. 1899. (O. Miill. Rhop.)
— — Baeillarien aus den Nathronthålern von El-Kab. (Ober-
Aegypten). Hedwigia 1899. (O. Miill. El Kab.)
Pantocsek, Josef. Beitråge zur Kenntniss der fossilen Baeil-
larien Ungarns. I— III. Nagy-Tapolosåny 1886 — 93 (Text
til Bind III 1905). Pant. foss. Bae. Ung.)
■ Die Baeillarien des Balatonsees. Result, d. wissenseh.
Erforseh. d. Bal.-sees. B. II. Teil II. Seetion I, Anhang.
Wien 1902. (Pant. Bal. S.)
283
Peragallo, H. & M. Diatoniées marines de France et des
districts voisins. Grez-sur-Loing. 1897—1908 (Perag. Diat.
mar. d. Fr.)
Prudent, P. Gontribution å la Flore Diatomique des Lacs
du Jura. Extrait d. Annal. d. 1. Soc. bot. de Lyon. XXX.
1905. (Prudent. Lacs du Jura.)
Rattray, John. A revision of the genus Auliscus Ehr. and
of some allied genera. Proc. Roy. Mie. Soc. London 1888.
(Ratt. Aul.)
— — A revision of the genus Goscinodiscus Ehr. and of
some allied genera. Proc. Roy. Soc. Edinb. vol. XVL
Edinburg 1890. (Ratt. Rev.)
— — A revision of the genus Actinocyclus. Journ. o. t. Queck.
Mier. Glub. Serie II, vol. 4. London 1890. (Ratt. Aet.)
Schmidt, Adolph. Atlas der Diatomaceenkunde. Asehersleben
1874, senere Leipzig. Fortsættes endnu'. (A. S. Atl.)
— — Die in den Grundproben des Nordseefarth .... ent-
haltenen Diatomaeeen. II. Jahresber. e. Komm. z, Unters.
d. deuts. Meere in Kiel. Berlin 1874. (A. Sch. N. S. D.)
ScHUTT, F. Bacillariceæ. „Die natiirlichen Pflanzenfamiilien"
von A. Engler und K. Prantl, fortgesetzt von A. Engler.
1. Theil 1. Abtheilung b. Leipzig 1896.
Smith, William. Synopsis of the British Diatomaceæ. I— II.
London 1853 & 1856. (W. Sm. Syn.)
Strose, K. Das Bacillarienlager bei Klieken in Anhalt. Fest-
sehr. d. XXXVII. Versamml. deut. Philolog. u. Sehulm zu
Dessau. Dessau 1884. (Strose. Klieken.)
Van Heurgk, Henri. Synopsis des Diatomées de Belgique. I —
IV. Anvers 1880—85. (V. H. Syn.)
Traité des Diatomées. Anvers 1899. (V. H. Trt.)
Østrup, E. Marine Diatoméer fra Østgrønland. Medd. om
Grønl. XVIII. Kjøbh. 1895. (Øst. Østg. mar. Diat.)
— — Ferskvands-Diatoméer fra Østgrønland. Ibid. XV. Ibid.
1897. (Øst. Østg. Ferskv.)
284
ØSTRUP, E. Kyst-Diatoméer fra Grønland, Ibid. XV. Ibid.
1897, (Øst. Kyst-Diat. f. Grønl.)
— — Danske Diatoméjord-Aflejringer af N. Hartz og E. Østrup.
B. Diatoméerne af E, Østrup, Danm, geol. Unders. II. R. 9.
Kjøbenh. 1899. (Øst. Danske Diat.jord-Afl.)
— — Freshwater Diatoms of the Færoes. Botany of the Fær-
oes. I. Copenhagen & London 1901. (Øst, Fær, Freshw,)
— — Diatoms from the Marine Alga of the Færoes. Ibid. II.
1903. (Øst, Mar. Diat, of the Fær.)
— — Marine Diatoms (of Siam). Flora of Koh Ghang by
Johs. Schmidt. Botan. Tidsskr. "IMe Bind. Kjøbenhavn
1904. (Øst. Mar. Diat. Siam.)
SUMMARY.
With regard to the systematic arrangement of the Diatoms
found in Danish waters, I have in the main division followed
ScHtJTT (Engler og Prantl, "Die natiirlichen Pflanzenfamilien," 1.
Teil, 1. Abteilung G, pp. 55 — 57); although I do not think that the
term "Centricæ" can be appropriately used in contrast with "Pen-
natae." For if, by a centre of a Diatom, is understood that point
around which the different parts of the cell are symmetrically ar-
ranged, then — with the exception of the unsymmetricai forms —
all Diatoms have a centre — a Finnularia as truly as a Coscinodiscus.
But if the centre of a body is defined as a point from which any
straight line to the surface of the body is equal and opposite to
some other such line, then no Diatom has a centre, because the
epitheca is always larger than the hypotheca. In the more detailed
arrangement of genera under Centricæ I have followed Schutt.
I have divided Pennatæ into those with a raphe — Rhaphideæ, —
and those without a raphe — Arraphideæ. 1 agree with van Hecrck
in dividing the Raphideæ into Enraphidées and Celoraphidées,
only, as the first part of the latter word is French I prefer to
frame an entirely Greek term, Kryptoraphideæ. I did not venture
to use the term Ej'yptoraphideæ, although this term has nearly
the same meaning as Kalyptoraphideæ, because it had previously
been used in quite a differentmanner, i. e. to designate the "Centric"
Diatoms.
Again, while dividing the group Enraphideæ similarly to van
Hecrck, I have altered his "Biraphidées" to Diraphideæ, and his
"Uiiiraphidées" to Monoraphideæ. ^
The late Mr. H. van Heørck informed me, in a letter written Jan. 1,
1909, that he had grouped the Euraphidées into the Biraphidées
and the Dniraphidées and established the group Celoraphidées, and
he has used these terms in his paper on the Diatoms of the.
"Belgica'" Eccpedition in "Resultats du Voyage du S. Y. Belgica".
Jiapports scientifiques & Botanique, Anvers, 1909.
286
The group Kalyptoraphideæ is new, etablished, as already
mentioned, but van Heurck under the name Celoraphidées. The
sub-divisions in this group, viz. Eschatoraphideæ, Tropidoraphideæ,
€(Onyraphideæ and Brachyraphideæ have been established by nie.
My group Arraphideæ answers in part to the older group
Pseildoraphideæ, a term I do not think appropriate, because a
Diatom with three axes has either a raphe, and then belongs to
the Raphideæ, or it has no raphe, and then belongs to the Ar-
raphideSB; tertium non datur! I have therefore in my description
of the species replaced the term Pseudoraphe by the term apical
area.
System of Diatomaceæ Danicæ.
1. Structure of the valve pinnate, frustule with three axes. Pennatæ
Schiitt. 2.
Structure of the valve concentric, rarliate or irregular, frustule with
one, rarely with three axes. Centricæ Schutt.
± Valve with a raphe. Raphideæ, H.
Valve without a raphe. Arraphideæ.
3. Raphe conspicuous. Euraphideæ. 4.
Raphe more or less covered. Kalyptoraphideæ.' 5. {Celoraphidées
V. H.)
4. Raphe on both valves. Diraphideæ. {Biraphidées V. H.)
Raphe on hypotheca only (rarely a rudimentary raphe on the apices
of the epitheca). Monoraphideæ. {Uniraphidées V. H.)
5. Raphe long, extending throughout the entire valve. B.
Raphe short, developed on the apices only. Brachyraphideæ '-.
6. Raphe situated along both margins of the valve. Eschatoraphideæ ^
Raphe not situated along both margins of the valve. 7.
7. The two branches of the raphe extending from apices along the ventral
margin of the valve, in the middle ascending towards the dorsal
margin and there meeting and formhig an angle. Gonyraphideæ *.
Raphe situated upon a keel. Tropidoraphideæ^.
' Kalyptoraphideæ derivated from xuåutttw, to cover, to veil.
* Brachyraphideæ — — fipa^og , short.
^ Eschatoraphideæ — — ia/arog , far distant, situated at the
edge.
* Gonyraphideæ — — yåvu , a knee, an angle.
= Tropidoraphideæ — — rporug . a keel.
287
Remarks on the Geographical and Ecological
distribution.
In the list on pp. 231 — 253 1 have given an account of the
general distribution of the Diatoms from Danish v^'aters. The
reason why, in this list and in the tables given therewith, I coni-
pare Europe with the other parts of the world and do not take
Denmark as a starting-point, is that the agreement between Den-
mark and Europe is so close, — of the Danish species 96 per cent
occur in the rest of Europe — that it seems natural, with regard
to Diatoms, to consider Denmark with Europe. Under the headings
*'Arctic" and "Antarctic" are enumerated those species which, with-
out regard to their distribution over other parts of the world, are
found far north and far south. The southern boundary for ^Arctic"
I have considered to be at about the Arctic circle, and the northern
boundary for "Antartic" at about the southern and of America. I
have not been able to fmd other more adequate short terms than
those [ have used, and I want therefore particularly to point out
the unusual use to which these terms have been put.
Whenever in the list " is in parentheses it signifies that it is
not the species itself but a variety of it which occurs in the part
of the world in question, and therefore that variety is not included
in the percentages. Neither are the very few plankton-forms from
salt water included in the percentages. The new forms are absent
from the list, and so also, as a rule, are the variaties. Only in
cases where the type has not been found in Denmark, has the
variety been included in the list.
I am well aware that this list of the general distribution of
the Diatoms may undergo alteration from time to time as new
works on the Diatoms appear. I have nevertheless included it be-
cause 1 thought it might perhaps be a help to others who, in the
future, may occupy themselves in investigations of a similar nature.
If in the table II in connection with the list Australia is not
taken into consideration, nor the Antartic regions, which on account
of their as yet imperfectly known Diatom-flora yeld strongly divergent
percentages, theu it will be seen that the variations in the per-
centage-differences for the different habitats, is least (19) between
Europe and America, while it is greater and almost the same (25
— 28) between Europe and Africa, Asia and the Arctic Re-
288
gions. This shows Ihat, as regards the occurrences, the agree-
ment between Europe and America is greater than that between
Europe and the other parts of the world mentioned above.
In the table of p. 255-269 I have given a comparison of the forms ^
which are "character ising" for the different samples, by which
1 mean forms which on account of their frequent occurrence in a
sample must be regarded as characteristic of it. Naturally, "cha-
racterising" forms do not occur in all samples, while on the
other hånd several such forms may be found in the same sample.
I have next, as regards the freshwaterr forms, divided the
samples (according to the nature of the localities) into three groups,
1) those from running water, 2) those from moors and moor-
land ditches, and 3) those from lak es and stagnant water.
but naturally the boundary lines between these three groups are not
always easily drawn, they will partly depend on individual judge-
ment. Also I have grouped those genera which contain "charac-
terising" forms according to their occurence in Zealand and in
Jutland^. The reason why I have not included Funen is that
the number of samples from that island is small in comparison
with that of the samples from Zealand and Jutland, so that the
percentages would become misleading. For the same reason I also
omitted the smaller islands. The numbers which are given under
the heading "Number of samples" are the numbers of the samples
in which I found "characterising" forms. Lastly, I wish to add,
that when in the following pages, of this part I describe forms of
genera as, e. g. "More common in Zealand than Jutland" or, "Only
in Zealand", the words apply to them exclusively as "charac-
terising" forms and have no reference to their occurrence taken
as a whole.
The table on p. 257 demonstrates the following facts : —
More common in Zealand than Jutland, from „running water" ^
are forms of the genera Achnanthes, Gomphonema, Meridion^
Nitzschia, Fleurosigma, Stauroneis, Surirella and Synedra.
* I use the term "form" to designate both species and varieties,
^ Zealand and Jutland are in the following pages often abbreviated
to Z. and J. respectively.
289
Among these, more markedly, Achnanthes (to the extent of
24 "/o in Z. as against 8 °/o in J.), Gomphonema (28 ^/o as against
14 o/o), Meridian (18 ^/o as against 12 ^/o), Surirella (10 •'/o as
against 6 ^/o), Synedra (28 "/o as against 22 ''/o), and the rest with
a difference in percentage of less than 3.
Only in Z.: Stephanodiscus (3 ^lo), Amphora (2 ^/o), Rhoicos-
phenia (1 ^/o).
More common in J. than Z. are forms of the genera Anomoe-
oneis, Cocconeis, Cyclotella, Diatotna, Epithemia, Fragilaria,
Melosira, Navictila.
Among these, more markedly, Melosira (to the extent of 1 7 ^/o
in J. as against 8 "/o in Z.), Epithemia (8 ^/o as against 2 ^lo),
Cocconeis (12 ^lo as against 7 ^/o), Navicula (15 "/o as against
10 ^''o), and the rest with a difference in percentage of less than 2.
Only in J. : Tabellaria (7 *^/o), Eunotia (3 ^lo), Frustulia and
Hantzschia (each to the extent of 1 ^/o).
About as common in Z. as J. are Cymbella (6 "/o) and Piw-
nularia (3 "/o).
Genera which do not contain forms "characterising" for "rwn-
ning water^'' either in ^. or in J. are Amphipletira, Asterionella
and Mastogloia.
From '■Wunning water^^ it is, consequently, especially forms of
the genera Achnanthes and Gomphonema which are "characterising"
in Zealand, and of the genera Melosira and Tabellaria which are
^'characterising" in Jutland.
The table on p. 259 demonstrates the foUowing facts : —
More common in Zealand than Jutland, from '■'■moors and
moorland ditches,^'' are forms of the genera Cymbella, Fragilaria,
Gomphonema, Navicula, Pinnularia and Tabellaria.
Among these, more markedly, Gomphonema (to the extent of
290/0 in Z. as against 14^/0 in J.), Cymbella (9 "/o as against
2 o/o), Fragilaria (11 ^/o as against 5^/0), Pinnularia (8 "/o as
against 2 0/0), and the rest with a difference in percentage of less
than 2.
Only in Z.: Cocconeis (ll°/o), Amphora (4^/0), Mastogloia
(3 O/o), Amphipleura, Cyclotella, Hantzschia and Surirella (each
to the extent of 1 0/0).
More common in J. than ^. are forms of the genera, Ach-
19
290
nantheSj Diatoma, Epithemia, Eunotia, Melosira, Meridian, Nitz-
schia and Synedra.
Among these, more markedly, Meridian (to the extent of 1 2 ^lo
in J. as against 1 ^/o in Z.), Nitzschia (17 *^/o as against 9 *^/o),
Achnanthes (21 ^lo as against 14 ^/o), Eunotia (12 ^/o as against
5 ^lo), Melosira (10 "/o as against 4 ^h), and the rest with a difference
in percentage of less than 2.
Only in J. : FrustuUa (7 ^'o), Anomoeoneis and Pleurosigma
(each to the extent of 2 ^/o).
Genera which do not contain forms "characterising" for "moors
and moorland ditches" are Asterionella, Rhoicosphenia, Stauroneis
and Stephanodiscus.
Consequently, especially "characterising" in Z. are Gonipho-
nema, Cocconeis and Cymhella, and in J. : Meridian, Nitzschia,
■Achnanthes, Eunotia and FrustuUa.
The table on p. 261 demonstrates the foUowing facts: —
More common in Zealand than Jutland from '■Hakes and stag-
nant water,'''' are forms of the genera Achnanthes, Cocconeis, Cyc-
lotella, Diatoma, Fragilaria, Meridian, Navicula, Nitzschia, Stepha-
nodiscus and Surirella.
Among these, more markedly,, Fragilaria (to the extent of
23 ''/o in Z. as against Q^lo in J.), Navicula (10°/o as against
2 ®/o), Nitzschia (8 ^/o as against 2 ^/o), Synedra (17 ^lo as against
9 ^/o), Cocconeis (12 ^/o as against 6 *^/o), Achnanthes (8 ^/o as
against 5 '^lo), and the rest to the extent of 2 *'/o and under.
Only in Z. : Amphora (2 ^/o) , Eunotia, Rhoicosphenia and
Stauroneis (each to the extent of 1 ^/o).
More common in J. than Z. are Tabellaria (to the extent of
13 ^/o in J, as against 2 "/o in Z.), Epithemia (27 ^/o as against
18 ^/o), Melosira (14 ^/o as against 8 ^/o), Anomoeoneis (3 ^/o as
against 1 ^/o).
Only in J. : FrustuUa and Pinnularia (each to the extent of
5 *^/o), Amphipleura and Asterionella (each to the extent of 2 ''/o).
About as common in Z. as J. are Cymhella and Gomphonema
(each to the extent of 17 — 18^/o), and Mastogloia (1 — 2 ^/o).
Genera which do not contain forms "characterising" for Hakes
and stagnant water'''' are Hantzschia and Pleurosigma. Consequently,
specially "characterising" in Z, are Fragilaria, Navicula and Syne-
dra, and in J. Tabellaria, Epithemia, FrustuUa and Pinnularia.
291
In the table on p. 263 an account is given of the occurrence
of the "characterising" freshwater-forms to a certain extent over
the tvhole country, but without reference to their distribution accord-
ing to the habitats '■'■running teater,^'' '■'■moors and moorland ditches'''
and Hakes and stagnant watery
Especially markedly "characterising" forms contributing 8 ^/o
and upwards are, therefore, for the tvhole country, forms of the
genera Gomphonema (21 ^lo), Synedra (IS^Io), Achnanthes (15 ^/o),
Epithemia and Fragilaria (each to the extent of 13 ^/o), Meridion
(11 ^/o), Melosira (10 ^/o), Navicula and Cymbella (each to the ex-
tent of 8 ^lo). The rest with less than 5 "/o.
I have, moreover, in the table on p, 265 given an account of
the characterising coast forms among the Danish Diatoms. From
this table it will be seen that
Most prominent for the whole country (to the extent of above
11 ^/o) are forms of the genera Synedra (25 ^lo), Navicula (17 ^/o),
Cocconeis (13*^/0), Melosira (12 ''/o) and Achnanthes (11 **/o).
More common along the coast of Zealand than that of Jut-
land are forms of the genera Achnanthes, Cocconeis, Epithemia,
Licmophora, Melosira, Nitzschia and Synedra.
Among these, more markedly, Synedra (to the extent of 30 ^/o
in Z. as against 20 ^/o in J.), Achnanthes (16 ^/o as against 8 ^/o),
Melosira (19 °/o as against 11 ''/o), and the rest with a difference
in percentage of 3.
Only in Z. : Grammatophora (4 ^la), Hyalodiscus (3 ^/o) and
Surirella (2^/0).
More common in J. than Z. are Amphipleura, Amphora, Di-
atoma, Grunowiella, Mastogloia and Navicula.
Among these, more markedly, Navicula (to the extent of 39 "/o
in J. as against 14 *^/o in Z. ^), Amphipleura rutilans (11 "/o in J.
as against 2 ^/o), Maslogloia (8 *^/o in J. as against 1 ^/o), and the
rest with a difference in percentage of 3.
Only in J : Schizonema (9 °/o), Fragilaria (5 ^/o), Stauroneis
The reason for the great predominance of Navicula will be found
in the "sand-samples" from the coasts of Jutland, in which the
small "sand-form" of Navicula cincfa is often very conspicuous by
the numbers which occur.
19«
292
(3 **/©), Amphipleura micans, Plagiogramma , Rhahdonema (each
to the extent of 2 "/o) and Pinnularia (1 *^/o).
About as common in Z. as J. are Cyclotella, Gomphonema
and Rhoicosphenia (each to the extent of 2 ^lo).
I have examined in all 1115 freshwater-samples, and "charac-
terising" forms are found in 593 (53.3 °/o) of these. Of coast-
samples I have in all 287, with "characterising" forms in 229
(80 ^/o) of them. Thls shows that the coast-samples are distinguished
to a far greater extent than are the freshwater-samples by the oc-
currence of "characterising" forms.
Lastjy, in the table on pp. 267 — 68 I have given a list of the
Diatom-genera which I have found to be "characterising" in samples
which contained higher piants whose names were known to me.
These samples are few in number — only seventy-four, and I do
not think 1 can formulate any result worthy of mention. I may
however state that I found Achnanthes in seven of the eight Lernna-
samples, Cocconeis in six of the twelve Potamogeton-sdimples, and
in all the Hypnum-ssLmples (3). I doubt whether, on the whole, it
will be possible to demonstrate any correlation between certain
Diatom genera or species and the piants to which they are attached,
but if so, investigations of this kind must at any rate be carried
out according to a different plan from that which has prevailed
throughout the present work.
By "peculiar forms" ^ (see pp. 273 — 77) I mean species or
varieties which I have found only either in Zealand or in Jutland.
More common in Z. than J. are forms of the genera Cocconeis,
Cyclotella, Cymbellaf Epithemia, Fragilaria, Gomphonema, Navi-
cula, Nitzschia, Niizschiella, Stauroneis, Surirella and Synedra.
Among these, more markedly, Cymbella (to the extent of 1 3 '^lo
in Z. as against 6 "/o in J.), Navicula (15 "/o as against 10 "/o),
and the rest with a difference in percentage of less than 4.
Only in Z. : Hantzschia (4 ^/o), Cymatopleura, Diploneis,
Mastogloia, Niizschiella and Stephanodiscus (all to the extent of
2 ®/o or under).
More common in J. than in Z. are Achnanthes, Anomoeoneis,
Caloneis, Eunotia, Neidiiim and Pinnularia.
* "partikulære Former."
293
Among these, more markedly, Pinnularia (to the extent of
25*^/0 in J. as against 5 ^/o in Z.), Eunotia (13°/o as against 1 ^/o),
' Neidium (5 **/o as against 1 *^/o), and the rest with a difference in
percentage of less than 4.
Only in J. : Frustulia (4 °/o), Melosira (3 ^/o) and Tetracyclus
(1 o/o).
About as common in Z. as J. are Amphora and Diatoma
(each a little above 1 ^/o).
The most striking faet in regard to the "peculiar forms"
is the great predominance which Jutland has over Zealand as re-
gards the two genera Pinnularia and Eunotia; the difference in
the percentage between J. and Z. being 20 and 12 respectively,
while for the most abundant genus in Z., Cymhella, it is only a
difference of 7 "/o between Z. and J. The "pecuhar forms" of the
genera Pinnularia and Eunotia are consequently very characteristic
of Jutland.
If we now investigate the occurrence of the "peculiar forms"
in Z. and J. in reference to their different Tiabitats (cf. table on
p. 278) it will be seen, that the largest number of samples, both
from Z. and J., in which "peculiar forms" are found comes from
'■'■running water"" and from '■'■lakes and stagnant water^ and that
Jutland stands alone with respect to "peculiar forms" from heaths
and sandy districts.
In Denmark I found in all 929 species and varieties, of which
621 are fresh water forms.
Of the latter, Zealand has 410 and Jutland 449.
Of the 410 forms from Zealand 77 (18.8 »/o) are "peculiar."
Of the 349 forms from Jutland 116 (25.8^/0) are "peculiar."
This shows that the peculiar forms are more common in Jut-
land than in Zealand.
Moreover, of all the 621 freshwater-forms, 193 are "peculiar,"
i. e. 31.1 per cent of the freshwater-forms found in Denmark are
"peculiar."
Lastly, from Zealand I have 508 freshwater-samples, of which
95 (18.7 ^lo) contained "peculiar forms;" while from Jutland I
have 364 freshwater-sampleS; of which 188 (51.6 ^/o) contained
"peculiar forms." This proves that the "peculiar forms" of Jutland
occur more commonly in the samples from that place than in
those from Zealand.
In the list of "peculiar forms" some are marked with a x ;
these are, what I will call, ^'■cold forms,'''' i. e. Polar or Alpine
forms. On studying their distribution it will be seen that from
Zealand there is only one form, and that occurred in one sample
only; from Jutland, on the other hånd, 17 forms in 38 samples;
that is to say, in Zealand there is 1.3 of 1 per cent of the samples
which contains "peculiar forms," in Jutland 14.7 of 20 per cent
of the samples. The one sample in question from Zealand is from
Flommen near Soro, the localities of the Jutland samples were dis-
tributed as follows : —
Ulfborg and Utofte, each with four samples; Blegso, Borris,
Oxhol aiid Struer, each with three samples; Baggesvogn, Fano,
Hanstholmen, Kandestederne, Krog So, Madum So, Skive, Snep-
trup and Vor Aa, each with one sample. This proves that Jut-
land, and specially its northern and western parts and its heathy
districts, still bears traces of a former colder climate.
Remarks on some species and varieties.
ad Navicula Tuscula Ehr. var. Strosei var. nova^ pp. 84 — 85.
This form which Strose (1. c.) has established as Stauroneis dilatata
W. Sm. and of which he has given an excellent figure, is cer-
tainly not a Stauroneis, but a Navicula related to the group of
forms belonging to Nav. Tuscula. It is somewhat more closely
striated and more fmely punctated than the typical Nav. Tuse. and
the longitudinal, undulating lines are absent, but these may dis-
appear in Nav. Tuscula also. By investigating preparations from
Kliken (from Thcm in Leipzig) I have convinced myself that my
specimens are identical with Strose's Fig. 28. On the other hånd
I am afraid it will be difficult to decide what is Stauroneis dilatata
W. Sm. If it is identical with Strose's Fig. 28, then, as already
mentioned, it is no Stauroneis, and in that case neither is it iden-
tical with Navicula crucicula W. Sm. to which it can be found to
be referred. That Staur. dilat. may possibly be identical with
Navicula scandinavica Lgst. (to which Gleve (Syn. II, 48) refers it,
but with doubt) I regard as not very probable. Nav. scand. Lgst.
is a saltwater form, but Strose's Staur. dilat. W. Sm. occurs in
295
a decidedly freshwater coUection, and Staur. dilat. W. Sm. is also
mentioned as a freshwater form in W. Sm., Syn. I, p. 60.
ad Frag. æqv., pp. 187 — 189.
Heiberg, in his Gonsp. crit. Diat. Danic, p. 61, has described,
under the name of Fragilaria æqvalis, a new species which he
has figured in PI. IV, fig. XII, and with regard to which he remarks
that it "Appears to be commoniy distributed." It has 20 "faint"^
striæ in 10^«. De Toni (Syll., p. 682) has placed this species under
Frag. virescens. In the explanation of PI. XLV, fig. 39, in V. H.,
Syn., the Frag. islandica Grun. figured in that plate (Fig. 37) is
mentioned as foUows: — "Cette forme marine, apparentée au Fr.
stridula? serait d'apres W. Arnott le Frag. æqvalis Heiberg;" in
VAN Hedrck's Types du Synopsis des Diatomées de Belgique No. 313.
a Fr. capucina var. æqvalis Grun. is present, which Grunow names
— but with a query — as a synonym of Frag. æqvalis Heib.
in my example of type no. 313 only pieces of filaments of the
Fragilaria in question are present, and thus verification is impos-
sible). Lastly A. Cleve (Beitr. z. Flora d. Båren-Insel, p. 18) thinks
that Frag. æqvalis Heiberg is perhaps synonymous with Frag. ca-
pucina. By the courtesy of the authorities of the Botanic Garden
IN Copenhagen I have been able to examine two coUections which
Heiberg (1. c.) mentions as containing Frag. æqv., one from Funen :
Østergaard (Lyngbye, Nord. Algeh., no. 18) and the other from
Jutland: near Vejle (Lyngbye, Nord. Algeh. no. 12). The former
sample, of which only an exceedingly small quantity was to hånd,
contained in addition to a quantity of Diatoma vulgare only a very
few indeterminable pieces of filaments of a Fragilaria. The latter
sample contained in addition to other Diatoms among which were
many specimens of Melosira varians, several Fragilaria, which
however, as far as I could see, were related to the group of forms
belonging to Frag. construens, all with more or less irregular con-
tours (among others Frag. constr. semibinodis was found) so that
none of them could have been the original of any of Heiberg's
figures.
The examination of these two samples, consequently, gave only
negative results.
If I express any opinion as to what Frag. æqval. Heib. is, it
'svage
296
will be that already expressed by A. Gleve, viz., that Frag. æqvalis
is identical with Frag. capucina.
Frag. æqv. and Frag. capuc. appear to differ principally in the
number of their striæ, but even this difference, if after all any im-
portance can be ascribed to it, becomes considerably reduced on
further investigation.
The number of the striæ in Frag. æqv. is given by Heiberg
as 20, byLAGERSTEDT (Spitsb., p. 15) as 16 in 10^, while in Frag.
capuc, Van Hecrck (1. c.) states it to be 14—15 in \0 fjt. But W.
Smith (Syn. II, p. 22) gives the number of the striæ in Frag. capuc.
as 40 in 0.001 in., or 16 in 10/^, and Grcnow (Ost. Diat., 1862,
p. 366) gives it as 45 — 50 ("und dariiber") in 0.001 in. In case
Grunow here was using the Austrian inch, which I have not been
able to ascertain, but believe to be probable, this amounts to 17 —
19 or more striæ in 16 ^. The Fr'ag. capuc. which I found, had
as a rule 17 striæ, but I must add that the striæ, as Heiberg says
regarding those of Frag. æqv., are indistinct and therefore difficult
to count. I do not doubt, therefore, that Heiberg's Frag. æqv.
is merely a variety of Frag. capucina, and this has received further
confirmation by my investigation of a gathering which I received
on Febr. 12, 1909 from Dr. Henri van Heurck shortly before his
death on March 13th of the same year. The gathering comes from
Walker-Arnott's coUection and is labelled as follows: "S7S. S.
Botanic Garden Copenhagen - Heiberg pr. Eulenstein 1064.'''' In
Waleer-Arnott's manuscript catalogue, is found according to van
Heurck, the following note upon this gathering: ^'•Fragilaria hidens
Heiberg (scarce) also Fr. æqvalis Heib. , Fr. mesolept i Rattr.
(very scarce) etc, all var.'s of Frag. capucina.^'' Van Heurck adds
in his letter: '■'■Ainsi done W. Am. considerait Frag. æqvalis comme
une simple var. du Frag. capucina et W. A. est l'un des tneilleurs
connaisseurs de JDiatomées.^''
This sample, which contained very little material, but that
little particularly well-preserved and very suitable for preparation,
showed forms which agree well with Heiberg's figures, but un-
questionably belong to Frag. capucina. Fragilaria æqvalis Heib.
consequently ought not to be retained as a distinct species.
ad Tetrac. Lewis, pp. 203—204.
I am uncertain as to the position of this species in the syste-
matic arrangement. It is undoubtedly identical with '-'•Tetracyclus'''
297
(ahnormal)? in Lewis's "Extreme and exceptional Variation of Dia-
toms in some "White Mountain Localities, etc," p. 11, PL II,
fig. 3 ; only the form figured by Lewis is somewhat more contracted.
It comes from '■'■Lafayette Mt. Lake''' (where it was found, together
with Tahellaria and Odontidium Tahellaria — now Fragilaria con-
struens). Lewis (1. c.) says: "This anomalous form suggests a
metamorphic variation — mediate between Tahellaria and Tetracyclus
— and it is a true comprehensive type The relations of the
septa, small as they are, to the valve and to each other, are con-
stantly those of Tetracyclus (never of Tahellaria), though the im-
pressible character of outline, passively yielding to the disturbing
force, has wandered far away from the typical pattern of that
genus." And he adds in a footnote : "The metamorphic force seems
to run riot in this particular locality (Mt. Lafayette Lake), and
nearly all the species appear to participate in this tendency to
depart from their normal type." Lewis therefore appears to regard
this form as an abnormality, and to have been led to do so by
the faet that almost all the other forms in the same gathering
showed a tendency to ahnormal development. — With regard to the
form found by me, there are no reason to regard it as an abnor-
mality, nor is there anything ahnormal in the two samples in which
it was found. In the sample from Krog-So (Lake Krog) it occurs
abundantly with Tab. flocculosa. Therefore I regard it as a well-defined,
normal species, possibly related to Tahellaria. It is scarcely identical
with Tahellaria binalis Ehr. in V. H., Syn., PI. XLIV, fig. 23 (from
Lillhagssjon).
REGISTER.
Aclinanthes
Achnanthes
Achnanthidium
Actinoneis
Microneis
— Biasolettiana Kutz
— brevipes Ag
— — — var. intermedia Kutz
— — — — parvula Kutz
— — formå trigona
— Glevei Grun
— crucifera, sp. nova .'
— coarctata Bréb
— delicatula Kiitz
— exigua Grun
— exilis Kiitz
— hungarica Grun
— — — var. andicola (Cl.) Øst
— inflata Kiitz
— javanica Grun
— lævis, sp. nova
— lanceolata Bréb
— — — var. diibia Grun
— — — — færøensis Øst
— linearis W. Sm
— longipes Ag
— Lorenziana Grun
— microcephala Kiitz.
— minutissima Kiitz
— — — var. cryptocephala Grun. . . .
— — — — inconspicua, var. nova
— — — , formå curta
— Peragalli Br. & Hérib
Pag.
Tab.
126
132
130
126
126
127
131
131
131
131
IV
126
130
IV
131
127
128
128
128
128
III
132
133
IV
130
m
132
132
132
129
133
126
129
129
129
129
III
129
132
IV
Fig.
83
84
78
86
80
79
85
299
Pag. Tab. Fig.
Actinocyclus 224
— crassus H. v. H 224
— Ehrenbergii Ralfs 224
— moniliformis Ralfs 225
Actinoptyclius 222
— splendens (Shadb.) Ralfs 222
— undulatus (Bail.?) Ralfs' 223
Amphipleura 33
— micans (Lyngb.) Cl 34
— pellucida Kiitz 34
— rutilans (Trentepohl) CI 34
Amphiprora 4
— alata Kutz 4
— gigantea Grun. var. decussata Grun 5
— paludosa W. Sm ; 5
Amphora 109
Amphora 110
Cymbamphora 115
Diplamphora 111
Halamphora 112
Oxyamphora 113
Psammamphora 114
— acuta Greg 114
— acutiuscula Kiitz 112
— angusta (Greg.) Cl 115
— cimbrica, sp. nova 110 III 72
— coffæiformis Ag 112
— commutata Grun 112
— costata W. Sm 113
— GræfTei (Grun.) Cl 112
— hyalina Kiitz 114
— lævis Greg. var. lævissima Greg 114
— lineolata Ehr 114
— Normanii Rabh 113
— ocellata Donk. var, cingulata Cl 115
— ostrearea Bréb 114
— ovalis Kiitz 11]
— — var. libyca Ehr 11]
— — — Pediculus Kutz 11]
— — — perpusilla Grtm 111
— Proteus Greg 111
— Terroris Ehr 113
— veneta Kiitz 113
300
Anomoeoneis
— brachysira (Grun.) Cl
— exilis (Grun.) Cl
— — — - var. gomphonemacea Grun.
— intermedia, sp. nova
— sculpta (Ehr.) GI
— serians (Bréb.) Cl
— sphærophora (Kutz.) Cl
— Zellensis (Grun.) CI
Åsterionella
— formosa Hall
Ånliscns
— cælatus Bail. var
— pruinosus Bail
— reticulatus Grev
— sculptus (W. Sra.) Ralfs
Aaricula
— decipiens Grun
— dubia Perag
— insecta Grun
Biddalphia
— antediluviana (Ehr.) H. v. H
— aurita (Lyngb.) Bréb
— Baileyi W. Sm
— Favus (Ehr.) H. v. H
— lævis Ehr
— obtusa (Kutz.) Ralfs
— Rhombus (Ehr.) W. Sm
— — — — var. trigona Cl. . . .
— subæqva (Kiitz.) var.? baltica Grun
— Smithii (Ralfs) H. v. H
Brébissonia
— Boeckii (Ehr.) Bréb
Caloneis
— æmula (A. S.) Cl
— alpestris (Grun.) Cl
— amphisbæna (Borg.) Cl
— — — var. fuscata Schum. . . .
— — — — subsalina Donk. . .
— bacillaris (Greg.) Cl
— blanda (A. S.) Cl
— brevis (Greg.) Cl
Pag.
68
69
69
69
70
70
69
70
70
183
184
221
221
221
222
222
5
6
6
6
219
220
220
220
220
220
220
220
220
221
221
33
33
9
10
10
10
10
10
10
11
11
Tab.
II
301
(Caloneis brevis (Greg.) Cl.) var. vexans Grun
— Clevei (Lgst.) Cl
— fasciata (Lagst.) Cl
— — — var. fontinalis Grun
— — — — fonticola Grun
— — — — inconstantissima Grun. . . .
— — — — Laeunarum Grun
— formosa (Greg.) CI
— — — — var. holmiensis
— glaberrima, sp. nova
— ladogensis Cl. var. densestriata, var, nova
— lanceolata, sp. nova
— lepidula (Grun.) Cl
— Liber (W. Sm.) Cl
^ — — — — var. linearis Grun
— Schilberszkyi (Pant.) Øst
— Silicula (Ehr.) Cl. genuina
— — — — var. hiconstricta, var. nova. .
— — — — — curta Grun
— — — — — cu/rta, fascia ornata . . . .
— — — — — gibberula Kutz
— — — — — inflata Grun
— — — — — minuta Grun
— — — — — subconstricta, var. nova
— — — — — truncatula Grun
— — — — — ventricosa (Ehr.?) Donk.
— Toussiengii, sp. nova
— Warniingii, sp. nova
€ainpylodiscus
— bicostatus W. Sm
— Clypeus Ehr
— Echeneis Ehr
— hibernicus Ehr
— Thuretii Bréb
Chætoceros
— constrictum Gran
— Diadema Ehr
— didymum Ehr
— gracile Schutt
— seiracanthum Gran
Cocconeis
Cocconeis
Eucocconeis
Heteroneis
Pag.
Tab.
11
11
I
11
1 ^^
11
11
11
12
12
12
I
12
I
13
I
13
14
14
14
14
15
I
14
16
I
14
14
16
15
I
15
15
16
I
16
I
139
140
140
140
140
140
208
209
209
209
209
209
120
120
123
125
Fig.
2
9
10
302
(Cocconeis) Pleuroneis
— brittanica Nægeli
— costata Greg
— diminuta Pant
— dirupta Greg
— flexella Kiitz.
— Grovei Å. Sch
— minuta Cl. var. alpestris Brun
— notata Petit
— Pediculus Ehr
— Placentula Ehr
— — — var. euglypta Ehr
— — — — lineata Ehr
— — , formå anormalis
— qvadratarea, sp. nova
— quarnerensis Grun
— Scutellum Ehr
— — — var. ornata Grun
— — — — parva Grun
— — — — stauroneiformis W. Sm.
— sp
Coscinodiscus
— anguste-lineatus A. S
— concavus Greg
— concinnus W. Sm ,
— decrescens Grun
— excentricus Ehr
— Kiitzingii A. S
— lacustris Grun
— lineatus Ehr
— miner Ehr
— nitidus Greg
— Normanii Greg :
— Oculus-Iridis Ehr
— plicatus Grun
— radiatus Ehr
Cjclotella
— antiqva W. Sm ,
— corata (Ehr.) Kiitz
— _ _ — var. radiosa Grun
— Kiitzingiana Chauvin ,
— Meneghiniana
— — Kutz. var. rectangulata Grun.
— operculata Kiitz. var. mesoleja Grun
Pag.
Tab.
124
125
125
121
123
124
121
IV
124
124
121
122
122
122
122
IV
]24
III
125
122
122
122
122
125
IV
225
226
226
226
226
227
227
227
227
227
227
227
227
228
228
215
215
215
215
216
216
216
216
Fig,
81
82
77
87
303
(Cyclotella) striata Kiitz. Grun
— — — — var. baltica Grun
— — — — — intermedia Grun. . . .
Cymatopleora
— elliptica (Bréb.) W. Sm
— — — — var. hibernica W. Sm
— Solea (Bréb.) W. Sm
— — — — var. apiculata W. Sm
— — , formå anormalis
Cymatosira
— belgica Grun
Cymbella
— acuta A. S
— æqvalis W. Sm
— — — formå minor
— affinis Kutz
— amphicephala Nægeli
— — — var. hercynica A. S
— angustata W. Sm
— aspera Ehr
— — — var. minor H. v. H
— austriaca Grun. var. regularis, var. nova
— Gesatii Rabh ,
— Cistula Hempr
— — — var. arctica Lgst
— — — — maculata
— — — , formå anormalis
— compacta, sp. nova
— cuspidata Kutz
— cymbiformis (Ag. ?) Kfltz.
— — — — var. suhrhomhoidea, var.
nova
— delicatula Kutz
— dorse-notata, sp. nova
— Ehrenbergii Kiitz
— — — var. delecta A. S
— gracilis Rabh
— hebridica Grun
— helvetica Kutz
— incerta Grun. var. naviculacea Grun
— lacustris Ag
— lanceolata Ehr
— — — var. cornuta Ehr
— lapponica Grun
Pag.
Tab.
216
216
216
140
141
141
141
141
IV
194
194
50
52
52
52
52
52
52
53
53
53
53
II
53
54
54
54
54
II
54
II
54
55
55
II
55
55
n
55
55
56
56
56
56
56
57
57
II
57
92
38
40
39
41
42
43
304
(Cymbella) lata Giun
— leptoceras (Ehr.) Grun
— — — — formå elongata
— microcephala Grun
— Moelleriana Grun
— naviculiformis Auersw
— parva W. Sm
— prostrata Berk
— prbtracta, sp. nova
— pusilla Grun
— sinuata Greg
— stigmaphora, sp. nova
— Sturii Grun
— — — var. undulata var. nova
— tumida Bréb
— turgida Greg
— ventricosa Kiitz
— — — var. ovata Grun
Denticula
— subtilis Grun
— tenuis Kvitz
— — — var. inflata W. Sm
Diatoma
— elongatum Ag
— — — var. hybridum Grun
— — — — tenue Ag ,
— hiemale (Lyngb.) Heib. var. mesodon Kiitz
— pectinale (Kiitz.) var.? subcapitatum, var. nova.
— vulgare Borg
— — — var. lineare W. Sm
— — formå abbreviata Pant
Dimeregramma
— distans Greg
— minus (Greg.) Ralfs
— — _ _ var. nanum Greg.
Diploneis
— æstiva (Donk.) Cl
— borealis (Grun.) GI
— chersonensis (Grun.) Cl
— didyma (Ehr.) Cl
— domblittensis (Grun.) Cl
— elliptica (Kiitz.) Cl ,
Pag.
Tab.
57
57
57
57
57
58
58
58
58
II
59
59
59
II
69
59
II
60
60
60
60
201
201
201
201
199
200
200
200
200
201
V
200
200
200
V
195
195
196
196
22
24
24
I
24
24
25
25
Fig.
44
45
46
123
126
17
305
(Diploneis) elliptica (Kvitz.) var. grandis Pant. . .
— fusca (Greg.) Cl. var. subrectangularis Cl.
— hyalina (Donk.) Cl
— incurvata (Greg.) Cl
— interrupta (Greg.) Cl
— lineata (Donk.) Cl
— littoralis (Donk.) Cl
— notabilis (Grev.) Cl. formå expleta A. S. .
— ovalis (Hilse) Cl. var. oblongella Nægeli . .
— — — — var. pumila Grun
— Puella (Schum?) Cl
— Smithii (Bréb.) Cl
— subcincta (A. S.) Cl
— suborbicularis (Greg.) Cl
Epithemia
— Argus Kutz
— Hyndmannii W. Sm. . .
— Miillerii Fricke
— Sorex Kiitz
— turgida (Ehr.) Kiitz . . . .
— — — — var.
Westermannii Kutz. . .
— — — — Vertagus Kutz
— , formå anormalis
Zebra (Ehr.) Kutz
— — — var. longicornis M. Perag.
F. Hérib
— _ _ _ proboscidea Grun
— _ _ _ undulata M. Perag.
F. Hérib
Ennotia
— Arcus Ehr
— — — var. ? hybrida Grun
— — — var. minor Grun
— — — var.? tenella Grun
— — — var. uncinata Grun
— bactriana Ehr
— Diodon Ehr. formå minor
— elegans sp. nova
— exigua Bréb
— — var. paludosa Grun
— — — tridentula var. nova
— Faba (Ehr.) Grun. var.? densestriata var. nova
— flexuosa Kiitz. var. ? eurycephala Grun
— gracilis (Ehr.) Rabh
Pag.
Tab.
25
25
25
25
25
26
26
26
26
26
26
26
27
27
168
168
168
169
169
169
169
169
169
V
170
170
170
170
170
171
171
171
171
171
172
172
172
V
172
172
172
V
173
V
173
173
Fig.
110
105
106
107
20
306
Tab. Fijj
(Eunotia) lunaris (Ehr.) Gruu
— — — — var. alpina (Næg.) Grun..
— — — — — excisa Grun
— — — — — subarcuata (Næg.)
Grun
— Nymanniana Grun
— parallela Ehr. formå angustior
— pectinalis (Kiitz) Rahh
— — — — var. biconstricta Grun, . .
minor Kiitz
stricta Rabh. . . .
undulata Ralfs .
ventricosa Grun.
prærupta Ehr. formå curta
robusta Ralfs var. Papilio Grun
— — — tetraodon
— — — Diadema (Ehr.) Ralfs
Triodon Ehr
Veneris Kiitz
— — var. obtusa Grun
173
173
173
173
174
174
174
174
174
174
174
174
175
175
175
175
175
175
175
Eapodiscns
— Argus Ehr.
Fragilaria
— bidens Heib
— I — — formå minor
— brevistriata Grun
— capucina Dezm
— — — var. acuminata Grun.
— — — — acuta Grun
— — — — lanceolata Grun..
— — — — mesolepta Rabh. .
æqvalis Heib
construens (Ehr.) Grun.
binodis Grun
pumila Grun
semibinodis var. nova
triundulata Reich. .
Venter Grun
crotonensis (Edwards) Kitton
gracilis sp. nova
Harrisonii (W. Sm.) Grun. . .
Heidenii Øst. . *
hyalina (Kiitz.) Grun
inflata Pant
222
222
184
186
186
186
186
186
186
186
186
187
189
189
189
190
189
189
190
190
190
190
191
191
307
(Fragilaria) intermedia Grun. . .
— lævissima sp. nova
— lapponica Grun
— mutabilis (W. Sm.) Grun.
var. bullata var. nova
— elliptica Schum . . ,
formå minor . . .
— — — — intercedens Grun. .
— — — — minutissima Grun.
parasitica W. Sm
— — var. trigona Grun
striatula Lyngb
subconstricta sp. nova
tenuistriata sp. nova
undata W. Sm
virescens Ralt's
— — var. eapitata var. nova
— — formå clavata
— — var. ? exigua Grun
— — — oblongella Grun
— — — subsalina Grun
vitrea (Kutz.) Grun
— — — var. minima
Frastalia
— rhomboides Ehr.
— var. saxonica Rabh.
— vitrea Øst . . .
— vulgaris Thw.
Gomphonema
— acuminatum Ehr.
angustatum Kutz.
var. Brébissonii Kutz. ...
— Clavus Bréb ,
— elongatuni W. Sm. . . .
— trigonocephalum Ehr.
æqvale Kiitz
obtusatum KQtz. . .
productum Grun. .
Sarcophagus Greg.
Augur Ehr
constrictum Ehr
— — var. capitatum Ehr.
— • — formå curta
Pag.
Tab.
Fig.
191
191
V
119
191
191
192
V
120
191
191
191
191
192
192
192
192
V
122
193
V
121
193
193
193
V
121
193
193
193
193
193
194
32
33
33
33
33
60
61
61
62
62
62
62
62
62
62
62
63
63
63
63
20*
308
(Oomphonema) exiguum Kutz
— gracile Ehr. var. naviculaceum
— — — — auritum Al. Br
— — — — dichotomum W. Sm
— intricatum KQtz
— — — var. dichotomum Kutz
— — — — pumilum Gvua
— _ _ _ Vibrio Ehr
— lanceolatum Ehr. var. insigne Greg
— kamtschaticura Grun. var. ? californicum Grun, . .
— olivaceum Lyngb
— — — var. calcareum. Cl
— parvulum Kiitz
— — — var. exilissimum Grun
— — — — micropus Kutz
— platypus sp. nova
— semiapertum Grun
— subclavatum Grun
— — — var. montanum Schura
— — — — Mustela Ehr
— subtile Ehr
— tenellum Kiitz
Grammatophora
— angulosa Ehr
— — — var. mediterranea Grun
— marina (Lyngb.) Kutz ^
— — — — var, macilenta
Oranowiella
— parva (Grun.) V. H
Gyrosigma
— acuminatum (Kiitz.) Cl
— attenuatum (Kiitz.) GI
— — — — var. (ScaiprM w Gaill.&Turp.
— balticum (Ehr.) Cl
— compactum (Grev.) Cl
— Fasciola (Ehr.) Cl. var. sulcatum Grun
— Kiitzingii (Hrun.) Cl
— rectum (Donk.) Cl
— scalproides (Rabh.) Cl
— Spencerii (W. Sm.)
Hantzschia
— amphioxys (Ehr.) Grun
— — — — var? californica Grun. . . .
Pag.
Tab.
63
63
63
63
64
64
64
64
64
64
II
64
66
65
65
65
66
II
66
66
66
66
66
66
202
202
202
202
202
195
195
30
31
31
31
31
31
31
32
32
32
32
142
142
143
IV
Fig.
47
49
93
309
(Hantzschia) amphioxys (Ehr,) Grun. var.? elegantula
var. nova
— — — — var. intermedia Grun.
— — — — — major Grun. . . .
— — — — — vivax Grun
— marina (Donk.) Grun
— — — — var.? leptoeephala var. nova
— virgata (Roper) Grun
— — — — var. leptoeephala var. nova.
Hemiaalas
— sp
Hyalodiscns
— scoticus (Kutz.) Grun
— stelliger Bailey
Isthmia
— enervis Ehr
Licmophora
— anglica (Kutz.) Grun
— — — — formå elongata
— debilis (Kiitz.) Grun
— gracilis (Ehr.) (Jrun
— hyalina (Kiitz.) Grun
— Lyngby ei (Kutz.) Grun
— — — — var. abbreviata Grun
— Oedipus (Kiitz.) Grun
— paradoxa (Lyngb.) Ag
— tincta (G. Ag.) Grun
Mastogloia
— apiculata W. Sm. . . ,
— baltica Grun
— Braunii Grun
— — — var. pumila Grun
— exigua Lewis
— eUiptica Ag
— — — var. Dansei Thw
— gallica (W. Sm.) Cl
— Grevillei W. Sm
— lanceolata Thw
— pusilla Grun
— — — var. linearis var. nova
— Smithii Thw
— — — var. amphicephala Grun
— — — — lacustris Grun
1 Pag.
Tab.
^ 143
IV
I! 142
; 142
142
143
\ 143
IV
; 144
i; 145
1'
IV
218
218
V
217
217
218
218
218
197
197
197
197
198
198
198
198
198
198
199
115
116
116
116
116
117
117
117
117
117
118
118
118
III
118
1 118
1 118
Fig.
94
97
96
129
73
310
Tab.
Fig.
Melosira
— ambigua O. M
~ arenaria Moore
— Borreri Grev
— crenulata KiJtz
— distans (Ehr.) Kiitz
— — — var. lævissima Grun
— — — — nivalis (W. Sm.) Grun.
— granulata (Ehr.) Ralfs
— — — — var. lineolata Grun.
— nummuloides (Borg.) Ag
— italica Kutz. var. tenuis (Kiitz.) O. M
— — _ _ tenuissima (Grun.) O. M.
— Jurgensii Ag
— lævis (Ehr.) O. M
— perglabra sp. nova
— varians Ag
— Westii W. Sm,
— sp
210
211
212
212
212
212
212
212
212
212
213
213
213
213
214
213
214
214
214
124
128
Meridion
— circulare Ag.
199
199
Navicnlæ.
— Bacillares
— Decipientes
— Entolejæ
— Fusiforme.s
— Heterostichæ
— Lævistriatæ
— Lineolatæ
— Lyratæ
— Mesolejæ
— Microstigmaticæ . .
— Minusculæ
— Orthostichæ
— Punctatæ
— abrupta Grun. . . .
— americana Ehr. . .
— ammophila Grun.
— amphibola Cl. . . .
— anglica Ralfs ....
— — — var.
— aponina Kiitz
— Atomus Nægeli . .
— bacilliformis Grun
subsalsa Grun.
40
41
39
27
71
91
71
89
34
43
67
28
87
90
40
74
87
74
74
49
68
35
311
(Navicttla) bacilliformis Grun. var. bullata var. nova . . .
— — — — subcapitata var. nova
— Bacillum Ehr
— — — formå minor
— bahusiensis Grun
— binodis Ehr
— bottnica Grun
— (Schiz) Bryopsis Kutz
— cancellata Donk
— — — var. subapiculata Grun
— cincta Ehr
— — — var. augusta Grun
— _ — — Cari Ehr
— — — — Heuflerii Grun
— — — — leptocephala Bréb
— _ — _ linearts var. nova
— dementis Grun
— cocconeiformis Greg
— complanata Grun. .
— — — var. subinflata Grun
— contenla Grun
— — — var. biceps Arnott
— costulata Grun
— crucicula W. Sm
— — — var. capitata var. nova
— crucigera W. Sm
— cryptocephala Kutz
— — — var. exilis Kvitz
— — — — pumila Grun
— — — — veneta Kiitz
— cuspidata Kiitz
— — — var. ambigua Ehr
— — — formå capitata
— Decussis sp. nova
— dicephala (Ehr.) W. Sm
— digito-radiata Greg
— — — var. Cyprinus W. Sm
— directa W. Sm, genuina Cl
— — — var. subtilis Greg
— elegans W. Sm
— finmarchica Cl. & Grun
— forcipata Grev
— — — var. suborbicularis Grun
— Fusticulus sp. nova
— Gastrum Ehr
— — — var. exigua Greg
Pag.
Tab.
35
I
36
I
40
40
68
36
74
85
75
75
75
75
75
75
75
76
II
76
71
49
49
39
39
76
42
42
I
28
76
76
77
77
29
29
29
77
II
77
77
77
78
78
91
78
90
90
36
I
78
78
Fig.
18
28
52
30
50
19
312
(Navicnla) gottlandica Gnin
— gracilis Ehr
— — — var. schizonemoides V. H
— granulata Bail
— gregaria Drak
— Grevillei Ag
— halophila Grun
— — — var. subcapitata var. nova
— Heufleriana Grun
— humerosa Bréb
— hungarica Grun
— — — var. capitata Ehr
— — — — lanceolata var. nova
— — — — linearts var. nova
— — — — liineburgensis Grun. formå
elegans
— Hyalosira GI
— inornata Grun
— integra W. Sm
— lacustris Greg. var. apiculata var. nova
— — — — — formå obliqve-cru-
ciata
— lanceolata (Ag. ?) Kutz
— — — — var. Cymbula Donk
— . — — — — phyllepta Kiitz
— latissima Greg
— lucidula Grun
— Lundstrømii Cl
— Lyra Ehr. var. atlantica A. S
— — — — Ehrenbergii Cl
— — — — elliptica A. S
— — — — intermedia Perag
— maculosa Donk
— microrhynchus Greg
— minima Grun
— minuscula Grun
— (Schiz.) mollis W. Sm
— mutica Kutr. formå Cohnii Hilse
— (Schiz.) nebulosa Meneg
— nivalis Ehr
— nuda Pant
— — — var. capitata var. nova
— oblonga Kutz
— palpebralis Bréb
— pelliculosa (Bréb.) Hilse
— peregrina Ehr
1 Pag.
Tab.
1 78
li 78
il ^
1 88
1 29
49
29
29
I
36
88
79
79
79
n
79
II
: 80
II
1 49
! 39
42
88
III
88
III
80
80
80
88
68
42
90
90
90
90
80
30
37
68
86
37
86
37
27
I
27
1
80
91
68
80
Fig.
22
54
63
55
59
60
21
20
313
(Navicala) peregrina Ehr. var. elliptica var. nova
— — — — Menisculus Schum
— — — — Meniscus Schum
— — — — sublinearis var. nova . . .
— perexigua sp. nova
— perpusilla Grun
— Placentula Ehr
— pHcata Donk
— protracta Grun
— Pseudo-Bacillum Grun
— — — — var. lanceolata var. nova
— punctulata W. Sm
— Pupula Kiitz
— — — formå linearis
— — — — minuta
— pusilla W. Sm
— pygmæa Kvitz
— radiosa Kiitz
— — — var. tenella Bréb
— (Schiz.) ramosissima Ag
— — — formå amplia Grun
— — — var. caspia Grun
— Reinhardtii Grun
— rhombica Greg
— rhyncocephala Kutz
— — — var. amphiceros Kiitz
— Rosenbergii sp. nova
— Rotæana Rabh
— — — var. excentrica Grun
— — — — fasQiata var. nova
— — — — oblongella Grun
— — — — — — formå linearis
— Salinarum Grun "
— — — var. intermedia Grun
— Scopulorum Bréb
— scutelloides W. Sm
— Semen Ehr
— Seminulum Grun
— — — var. fragilaroides Grun
— Spicula Hickie
— subinflata Grun
— subtillissima Cl
— — — var. ?
— (Schiz.) tenuis G. Ag
— torneensis Cl
— tumida Bréb
Pag.
Tab.
Fig.
81
II
56
80
80
81
II
57
82
II
51
39
82
49
42
40
40
1
29
89
37
37
I
25
37
89
91
82
82
86
86
86
82
49
82
83
83
II
58
37
37
38
I
27
37
38
I
26
83
83
49
89
42
38
38
30
I
24
42
43
43
I
23
86
89
50
314
(Navicala) Tuscula Ehr
— — — var. Strøsei var. nova
— viridula Kutz
— — — var. rostellata Kiitz
— — — — slesvicensis Grun. . . .
— vulpina Kutz
Neidinm
— affine Ehr. var. amphirhynchus Ehr. formå major
— — — — genuinum formå media
— — — — — — minor
— — — — undulatum Grun
— — — — longiceps Greg
— amphigomphus (Ehr.) Cl
— bisulcatum (Lgst.) Cl
— calvum sp. nova
— dubium (Ehr.) Cl
— — — — var. oblongum var. nova
— fasciatum sp. nova
— — — var. denudatum
— Iridis (Ehr.) Cl
— productum W. Sm
— tenue sp. nova
Nitzschia
Apiculatæ ....
Bacillariæ ....
Bilobatæ
Circumsutæ. . .
Dissipatæ
Dubiæ
Grunowia
Lanceolatæ . . .
Lineares
Nitzschiella ...
Obtusæ
Panduriformes
Scalares
Sigmata
Sigmoideæ
Spathulatæ ...
Spectabiles . . . .
Tryblionella . .
Vivaces
— acicularis W.
Sm. (Nitzschiella)
Pag.
Tab.
84
i 84
j 85
1 85
85
85
17
18
18
18
18
18
I
19
19
20
I
20
20
' 21
I
il 21
1
21
21
22
I
144
1 148
153
152
1 149
155
149
152
161.
160
165
158
147
153
157
156
155
160
145
154
165
Fig-
12-
13
11
14
15
16
315
il Pag. Tab. Fig.
(Mtzschia) acuminata (W. Sm.) Grun i! 148
— amphibia Grun j 162
— — — var. acutiuscula Grun | 162
— — _ _ Frauenfeldii Grun I 162
— angularis W. Sm. jl 156
— angustata (W. Sm.) Grun j| 146
— apiculata (Greg.) Grun || 148
— Balatonis Grun ij 146
— bilobata W. Sm |l 152
— — — var. minor Grun i 152
— — — formå minima i 152 IV 99
— circumsuta (Bail.) Grun ij 149
— commutata Grun l! 150 V 104
— communis Rabh. var. obtusa Grun || 162
— constricta (Greg.) Grun Ij 148
— — — — formå parva : 148
— creticola sp. nova j 146 IV 98
— debilis (Arnott) Grun ij 146
— Denticula Grun J! 153
— dissipata (Kiitz.) Grun || 155
— — — — var. Acula Hantzsch || 155
— dubia W. Sm j| 150
— — — var. latestriata var. nova ^ 150
I
— fasciculata Grun jj 158 IV j 95
— Frustulum (Kiitz.) Grun | 162
— fluminensis Grun. var. densestriata var. nova ... j 154
— gracilis Hantzsch ji 163 IV 100
— Hantzschiana Rabh | 163
— — — var. subserians Grun i 163
— Heufleriana Grun. var.? recta var. nova ; 163
— hungarica Grun. I 149 V 103
— — — var. linearis Grun i 149
— hybrida Grun I 152
— inconspicua Grun ! 163
— intermedia Hantzsch 164
— Kvitzingiana Hilse i 164
— lanceolata W. Sm. formå minor i 164
— — — — minima 164
— hnearis W. Sm i 160
— — — var. tenuis Grun '\ 160
— longissima (Bréb.) Ralfs (Xitzschiella) !i 165
— marginulata Grun 149
— — — var. subconstricta Grun 149
— microcephala Grun \ 164
— — — var. elegantula Grun | 114
316
(Nitzschia) navicularis (Bréb.) Grun
— oblongella sp. nova
— obtusa W. Sm
— — — var. brevissima Grun
— — — — scalpelliformis Grun
— — — — Schweinfurthii Grun
— — — var. ? sigmoidea var. nova
— Palea W. Sm
— _ _ var. debilis (Kiitz.) Grun
— — — — fonticola Grun
— — — — minuta Bleisch
— — — — tenuirostris Grun
— paradoxa Grun
— punctata (W. Sm.) Grun
— scalaris W. Sm
— serians Rabh
— Sigma W. Sm
— — — var. Clausii Hantzsch
— — — — diminuta Grun
— — — — JSabirshawii Fibiger formå
brevior
— — — — rigida (Kutz) Grun
— — — — rigidula Grun
" — — — — Sigmatelia (Greg. ?) Grun
— — — — valida Cl. & Grun
— sigmoidea (Ehr.) W. Sm
— — — — var. armoricana (Kutz.)
Grun
— sinuata (W. Sm.) Grun
— — — — var. Tahellaria Grun. . . .
— socialis Greg
— spathulata Bréb
— spectabilis (Ehr.) Ralfs
— stagnorum Rabh
— subcohærens Grun. var. scotica Grun
— subtilis Grun
— thermalis Kutz
— — — var. intermedia Grun
— ^ — — — minor Hilse
— — — var.? littoralis Grun. formå ^ar»a
— Tryblionella Hantzsch
— — — var. levidensis W. Sm
— — — — littoralis Grun
— — — — Salinarum Grun
— vermicularis (Kutz.) Grun
Pag.
Tab.
147
156
IV
; 159
! 159
159
159
159
1 164
V
i 164
164
164
: 164
1 154
147
j 153
! 151
1 157
i 157
; 157
• 157
i 157
!! 157
158
i 158
156
156
i 153
153
,154
155
160
j 151
i 158
1 165
; 151
151
151
151
: 147
147
147
j 147
156
317
(Nitzschia) vitrea Norman
— — — var. recta Hantzsch
— — — — Salinarum Grun
— vivax W. Sm
Paralia
Pat?.
161
161
161
154
214
215
195
195
92
103
93
105
100
97
92
104
107
101
103
108
94
100
94
97
97
98
97
98
103
103
106
108
108
105
108
98
98
98
99
99
106
106
94
93
Tah.
III
III
III
III
Fig.
- sulcata (Ehr.) Kutz
Peronia
•
— erinacea Grun
Pinnularia
Brevistriatæ
Capitatæ
Gomplexæ
Distantes
Di vergentes
Majores
Marinæ
Tabellarieæ .
— acrosphæria Bréb
— ambigua Cl. var. Digitus A. S
— appendiculata Ag
— Braunii Grun
— Brébissonii Kutz
— — — var. diminuta V. H
— — _ — lanceolata var. nova
— — — — notata Hérib. & Perag. . . .
— — _ _ subconstricta Pant
— brevicostata Cl
63
— — — var. leptostauron Cl
— cardinalis Ehr
— cruciformis Donk
— _ _ var. færøensis Øst
— Dactylus Ehr
— discifera sp. nova
70
— divergens W. Sm
— — — var, elongata var. nova
— — — — sublinearis CI
68
— divergentissima Grun
— — — var. subrostrata A. Cl. ...
— flexuosa Cl. var. cuneata var. nova
— gentilis Donk
— globiceps Greg
76
— gracillima Greg
318
(Pinnalaria) hemiptera Kutz
— — — var. interrupta Cl.
— inconspicua sp. nova
— interaiedia Lgst
— interrupta W. Sm. formå biceps
— lata Bréb
— Legumen Ehr
— macilenta Ehr
— major Kutz
— — — var
— mesogongyla Ehr
— mesolepta Ehr
— — — var. angusta Cl
— — — — polyonca Bréb
• — — — — stauroneiformis Grun.
— microstauron Ehr
— molaris Grun
— nobilis Ehr
— nodosa Ehr. formå genuina
— Oculus Øst
— parallela Brun
— — — var. crassa var. nova
— parva (Ehr.) Greg
— _ _ _ var. Lagerstedtii Cl
— perlucens Øst
— perpusilla sp. nova
— platycephala Ehr ;
— pulchra Øst
— qvadratarea A. Sch
— rectangulata Greg
— — — var. crassa var. nova. .
— stauroptera Grun
— — — var. interrupta Cl
— — — formå parva
— — — var. linearis var. nova .
— stomatophora Grun
— streptoraphe Cl
— supcapitata Greg
— sublinearis Grun
— subsolaris Grun
— Trevelyana Donk
— undulata Greg
— viridis Nitzsch
— — — var. commutata Grun
— — — — fallax Cl
Pag.
Tab.
103
103
III
94
III
100
95
100
I 99
105
105
105
III
101
95
95
95
95
95
93
107
104
%
99
III
99
III
104
104
96
96
III
100
i 97
109
109
109
III
101
102
III
101
102
III
102
107
97
93
102
109
93
107
107
107
Fig.
67
61
75
69
64
62
71
65
66
319
(Pinnularia) viridis Nitzsch. var. intermedia Cl
— . — — — rupestris Hantzsch
Plagiogramma
— Gregorianum Grev
— van Heurckii Grun
Pleurosigma ;
— Aestuarii Bréb
— angulatum Queckett
— elongatum W. Sm
— formosum W. Sm
— latum Cl
— Normanii Ralfs
— Nubecula W. Sm. var. intermedium W. Sm.
Podosira
— hormoides Mont. var, minima Grun.
— Montagnei Kiitz
Rhabdonema
— adriaticum Kutz. . . .
— arcuatum (Ag.) Kiitz.
— minutum Kiitz
Rhaphoiieis
— amphiceros Ehr
— — — var. rhombica.
— Surirella (Ehr.) Grun
Rhizosolftnia
— setigera Brigthw.
Rhoiscophenia
— curvata (Kutz.) Grun.
var. subacuta M. Schm.
— linearis sp. nova
Rhopalodia
— gibba (Ehr.) O. M
— gibberula (Ehr.) O. M
— — — — var. producta Grun. . . .
— — — — — rupestris W. Sm. . .
— Musculus (Kiitz.) O. M
— — — — var. constricta W. Sm.
— — — — — mirabilis Fricke . .
— parallela (Grun.) O. M
— — — — var. distorta Fricke . . .
— ventricosa (Grun.) O. M
Pag.
107
107
196
196
196
7
8
Tab. Fig.
217
217
217
205
205
205
205
194
194
194
195
208
208
119
119
119
120
166
166
166
166
166
167
167
167
167
167
167
III
74
320
Scoliotropis
— latestriata (Bréb.) Cl.
Skeletonema
— costatum (Grev.) Cl.
Stanroneis
— acuta W. Sm
— anceps Ehr
— — — var. amphicephala Kutz
— — — — argentina Cl
— — — — hirostris Ehr. ?
— — — — hyalina Br. & Perag. formå suh-
capitata
— — — — linearts Ehr
— — — — siberica Grun
— constricta (Ehr.?) W. Sm
— Gregorii Ralfs
— Legumen Ehr
— parvula Grun. var. prominula Grun
— — — — producta Grun. formå sub-
capitata
— perlucens sp. nova
— Phoenicenteron Ehr
— — — var. amphilepta Ehr. ......
— Phyllodes Ehr. var obtusa var. nova
— salina W. Sm
— Smithii Grun
— ^P ,
Stephanodiscag
— Astræa (Ehr.) Grun
— — — — var. spinulosus Grun
— Hantzschianus Grun
— — — var. pusillus Grun
Striatella
— delicatula (Kiitz.) Grun
— — — — var. gibbosa Øst.
— interrupta (Ehr.) Heib
— unipunctata (Lyngb.) Ag
Sarirella
— biseriata Bréb
— Brightwellii W. Sm.
— delicatissima Lewis.
— elegans Ehr
— fastuosa Ehr
Pag.
Tab.
22
22
210
210
45
45
45
45
45
II
45
46
II
45
45
46
46
46
47
II
47
II
47
II
47
47
48
n
48
48
48
II
223
223
223
223
223
205
206
206
206
206
134
135
135
135
IV
136
136
Fig.
31
32
33
34
35
37
36
90
321
(Sarirella) Gemma Ehr
— lapponica A. Cl
— linearis W. Sm
— — — var. amphioxys W. Sm.
— — — — constricta Grun. . .
— Moelleriana Grun
— ovalis Bréb
— — — var. angusta Kutz
crumena Bréb. .
minuta Bréb. . .
ovata Kiitz
pinnata W. Sm.
Patella Kutz
robusta Ehr
— — var. splendida Kutz.
— _ — tenera Greg. . .
spiralis Kutz
striatula Turpin
subsalsa W. Sm - ,
venusta sp. nova
Synedra
— Acus (Kutz) Grun.
var. angustissima Grun
— delicatissima Grun
— mesoleja Grun
— amphicephala H. L. Sm.
— mesolepta var. nova . . . .
affinis Kutz
— — var. acuminata Grun
— — — fasciculata Kutz
— — — gracilis Grun
— — lanceolata var. nova.
— — — parva Kutz
— — — rupicola Grun
— — — tabulata Kutz
— — — delicatula Grun
— — formå anorynalis
amphicephala Kutz
Baculus Greg
capitata Ehr
crystallina (Lyngb.) Kiitz
famelica Kutz. var.? minuscula Grun..
fulgens (Kiitz.) W. Sm
Gaillonii Ehr
— — var. minor Kiitz
Pag.
137
137
137
137
137
137
137
137
137
137
137
137
138
138
138
138
139
139
139
139
177
178
178
178
178
178
178
179
179
179
179
179
179
179
179
179
180
180
180
180
180
181
181
181
181
21
Tab. Fig.
IV
91
116
109
112
322
(Synedra) hyperborea Grun. var. ? rostellata Grun
— lævigata Grun. var. angustata Grun
— pulchella Kiitz
— — — formå major
— — — var. lanceolata O'Meara
— . — — — — — formå
obtusa
— — — — naviculacea Grun
— radians (Kiitz.) Grun
— rumpens Kiitz. var.? fragilaroides Gran. formå
major
— — — — scotica Grun
— Ulna (Nitzsch.) Ehr
— — — — var. crassa var. nova
undulata (Bail.) Greg.
danica Kutz
lanceolata Kiitz. . .
longissima W. Sm.
oxyrhynchus Kiitz.
Tabellaria
— fenestrata (Lyngb.) Kiitz.
— flocculosa (Roth.) Kiitz. .
Tetracycltts
— emarginatus W. Sm. .
— Lewisianus sp. nova.
Thalassiosira
— Nordenskiøldii Cl.
Thalassiothrix
— longissima Cl. & Grun.
— nitzschoides Grun
Trachyneis
— aspera GI
— — — var. genuina Cl
— ^ _ _ intermedia Grun. . . .
— _ _ _ pulchella W. Sm. . . .
— _ _ — vulgaris 01
— Glepsydra Donk. var. scotica A. Sch.
Tropidoneis
— elegans (W. Sm.) Cl..
— lepidoptera (Greg.) Cl.
— vitrea (W. Sm.) Cl. . .
Pag.
180
181
181
181
181
182
181
182
182
182
183
183
183
183
18a
183
183
202
203
203
203
203
203
210
210
184
184
184
66
67
67
67
67
67
67
6
6
7
7
Tab. Fig.
323
Disse
Pag.
5
7
18
24
26
30
31
32
33
34
37
48
54
69
85
88
99
140
153
154
161
191
200
200
212
216
226
Tilføjelser til nogle Arters „Area".
Tilføjelser gjælde kun den egentlige Tekst. Pag. 1—228. I Listerne
over , Universel Udbredelse" ere de indførte.
Amphiprora paludosa tilføjes Antarkt.
Tropidoneis lepidoptera — Arkt., Antarkt.
Pleurosigma angulatum — Antarkt.
— Normanii — Antarkt.
Neidium affine — Ubiqvist, Arkt., Antarkt.
Diploneis didyma — Antarkt.
— suborbicularis — Antarkt.
Navicula Spicula — Afr.
Gyrosigma baltica — Afr.
— Spencerii — Arkt.
Frustulia rhomboides — Antarkt.
Amphipleura rutilans — Arkt.
Navicula Rotæana — Austr.
Stauroneis salina — Austr.
Gymbella Cistula — Austr.
Anomoeoneis exilis — Arkt.
Schizonema Bryopsis ... — Area: Eur.
Navicula granulata — Arkt.
Pinnularia Legumen — Arkt.
Gampylodiscus Thuretii — Afr., Am.
Nitzschia sinuata — As.
— socialis — Afr.
— vitrea — Antarkt.
Fragilaria mutabilis — Am., Antarkt.
Diatoma elongatum — Arkt.
— vulgare — Afr., Am.
Melosira granulata — Arkt.
Cyclotella operculata — Afr., As.
Goscinodiscus decrescens — Arkt.
ar
Tab. I.
Figurerne ere tegnede i 1000 Ganges Forstørrelse af Forfatteren, og, med
en enkelt Undtagelse, gjengivne i 660 Ganges Forstørrelse.
Fig. Pag.
t Auricula insecta Grun. . 6
2 Galoneis Glevei (Lgst.) CI 11
3 — glaberrima sp. nova 12
4 — ladogensis GI. var. densestriata var. nova 12
5 — lanceolata sp. nova. Skallen, set fra Skalfladen, og
Gellen, set fra Siden 13
6 — Silicula (Ehr.) Cl. var. biconstricta var. nova 15
7 — — — — — curta Grun. fascia ornata 16
8 — — — — — subconstricta var. nova 15
9 — Toussiengii sp. nova 17
10 — Warmingii sp. nova 17
11 Neidium calvum sp. nova 20
12 — affine Ehr. var. longiceps 18
13 - - — — — 19
14 — fasciatum sp. nova 21
15 — — var. denudatum var. nova 21
16 — tenue sp. nova 22
17 Diploneis borealis (Grun.) Cl 24
18 Navicula bacilliformis Grun. var. bullata var. nova 35
19 — Fusticulus sp. nova 36
20 — nuda Pant. var. capitata var nova 27
21 — nuda Pant 27
22 — halophila Grun. var. supcapitata var. nova 29
23 — subtilissima Cl. var. ? 43
24 — Spicula Hickie 30
25 — Pupula Kutz. formå linearis 37
26 — Rotæana Rabh. var. oblongella Grun. formå linearis... 38
27 — — — — fasciata var. nova 38
28 — bacilliformis Grun. var. subcapitata var. nova 36
29 — Pseudo-Bacillum Grun. var. lanceolata var. nova 40
30 — Crucicula W. Sm. var. capitata var. nova 42
Ernst Østrup: Danske Diatoméer.
n
24
Aut. del.
11 12
å\
i 9
20
26
27
Tab. I.
29 30
Pacht db Crone phototyp.
Tab. II.
Fig. Pag.
31 Stauroneis anceps Ehr. var. argentina Cl 45
32 — — — — hyalina Br.&Perag. forina subcapitata 46
33 — parvula Grun. var. prominula Grun 47
34 ^ — — — producta Grun. formå subcapitata 47
35 — perlucens sp. nova 47
36 — sp 48
37 — Phyllodes Ehr. var. obtusa var nova 48
38 Gymbella austriaca Grun. var. regularis var. nova 53
39 — compacta sp. nova 54
40 — cistula Hempr., formå anormalis 54
41 — cymbiformis (Ag.?) Kiitz. var. subrhomboidea var. nova 55
42 — dorse-notata sp. nova 55
43 — lanceolata Ehr. var. cornuta Ehr 57
44 — protracta sp. nova 58
45 — stigmaphora sp. nova . . 59
46 — Sturii Grun. var. undulata var. nova 59
47 Gomphonema kaintschalicum Grun. var.? californicum Grun. ... 64
48 Anomoeoneis intermedia sp. nova 70
49 Gomphonema platypus sp. nova 65
50 Navicula Decussis sp. nova 77
51 — perexigua sp. nova 82
52 — cincta Ehr. var. linearis var. nova 76
53 — hungarica Gruu. var. linearis var. nova 79
54 — — — — lanceolata var. nova 79
55 — _ _ _ liineburgensis Grun. formå elegans 80
56 — peregrina Ehr. var. elliptica var. nova 81
57 — — — — sublinearis var. nova 81
58 — Rosenbergii sp. nova 83
Ernst Østrup: Danske Diatoméer.
M
Tab. IL
Bl
§i2
38
44
47
62 53
Aut. del.
64
55
56 67 58
Pacht (t Crone fhototyJ>.
Tab. III.
Fig. Pag.
59 Navicula lacustris Greg. var. apiculata var. nova 88
60 — — — — — formå obliqve-cruciata. . 88
61 Pinnularia inconspicua sp. nova 94
62 — perpusilla sp. nova 96
63 — Brébissonii Kiitz. var. lanceolata var. nova 98
64 — parallela Brun var. crassa var. nova 99
65 — stauroptera Grun. var. interrupta Cl 102
66 — — — — linearis var. nova 102
67 — hemiptera Kiitz. var. interrupta Cl 104
68 — divergens W. Sm. var. elongata var. nova 98
69 — parallela Brun 99
70 — discifera sp. nova 108
71 — rectangulata Greg. var. crassa var. nova 109
72 Amphora cimbrica sp. nova 110
73 Mastogloia pusilla Grun. var. linearis var. nova 118
74 Rhoicosphenia linearis sp. nova. Hypotheca og Epitheca 120
75 Pinnularia major Kiitz. var. '^°li 105
76 — flexuosa GI. var. cuneata var. nova 106
77 Gocconeis qvadratarea sp. nova. Hypotheca? og Epitheca? . . . 124
78 Achnanthes hungarica Grun. var. andicola (Cl.) Øst. Angaaende
Specialfigurerne a— e se Teksten 128
79 — minutissima Kiitz. var. inconspicua var. nova 129
80 — lævis sp. nova. Hypotheca og Epitheca 130
Ernst Østrup: Danske Diatoméer.
Pacht dt Creme phototyp.
Tab. IV.
Fig. Pag.
81 Gocconeis Grovei A. Sch. Hypotheca og Epitheca 121
82 — PlacentulaEhr. formå anormalis. Hypotheca og Epitheca 122
83 Achnanthes brevipes Ag. formå trigona 131
84 — crucifera sp. nova. Hypotheca 130
85 — PeragalH Br. & Hérib. Epitheca 132
86 — javanica Grun. Epitheca 133
87 Gocconeis sp. Hypotheca 125
88-90 Surirella delicatissima Lewis. Angaaende de enkelte Figurer
se Teksten 135
91 ~ venusta sp. nova. a: Skallen, set fra Skalfladen;
b: Gellen, set fra Siden 139
92 Gymatopleura Solea (Bréb.) W. Sm. formå anormalis 141
93 Hantzschia amphioxys Grun. var.? californica Grun 143
94 ~ — — — elegantula var. nova 143
95 Nitzschia dubia W. Sm. var. latestriata var. nova 1 50
96 Hantzschia virgata (Roper) Grun. var. leptocephala var. nova. 144
97 — marina (Donk.) Grun. var.? leptocephala var. nova 143
98 Nitzschia creticola sp. nova. a: Skallen, set fra Skalfladen;
b : Gellen, set fra Siden 146
99 — bilobata W. Sm. formå minima. Gellen, set fra Siden 152
100 — fluminensis Grun. var. densestriata var. nova 154
101 — oblongella sp. nova. Skallen, set fra Skalfladen, og
Gellen, set fra Siden 156
Ernst Østrup: Danske Diatoméer.
Tab. IV.
101
Pacht éb Crone fhototyp.
Tab. V.
Eig. Pag.
102 Nitzschia obtusa W. Sm. var.? sigmoidea var. nova 159
103 — Heufleriana Grun. var.? recta var. nova 163
104 — commutata Grun 150
105 Eunotia elegans sp. nova 172
106 — exigua Bréb. var. tridentula var. nova 172
107 — Faba (Ehr.) Grun. var.? densestriata var, nova 173
108 — Veneris Kutz. var. obtusa Grun 175
109 Synedra affinis Kutz. var. lanceolata var. nova 179
110 Epitemia turgida (Ehr.) Kiitz. formå anormalis 169
111 Synedra Ulna (Nitzsch.) Ehr. var. crassa var. nova 183
1 12 — affinis Kiitz. formå anormalis 180
113 — rumpens Kiitz. var.? fragilaroides Grun. formå major 182
114 — pulchella Kiitz. var. lanceolata O'Meara formå obtusa 182
115 Fragilaria construens (Ehr.) Grun. var. semibinodis var. nova. 190
116 Synedra Acus (Kiitz.) Grun. var. mesolepta var. nova 178
1 17 Fragilaria gracilis sp. nova 190
118 — Heidenii Øst. Et Baandstykke paa tre Celler 190
119 — lævissima sp. nova 191
120 — mutabilis (W. Sm.) Grun. var. buUata var. nova.... 192
121 — tenuistriata sp. nova 193
122 — subconstricta sp. nova 192
123 Diatoraa pectinale Kiitz. var.? subcapitata var. nova 201
124 Melosira perglabra sp. nova. To halve Geller, set fra Siden ;
Skallen, set fra Skalfladen 213
125 Fragilaria virescens Ralfs var. capitata var. nova 193
126 Diatoma vulgare Bory formå abbreviata Pant. Skallen, set fra
Skalfladen, og Gellen, set fra Siden 200
127 Tetracyclus Lewisianus mihi. Gellen, set fra Siden; Skallen,
set fra Skalfladen 203
128 Melosira sp. Et Kjæde-Brudstykke paa to Geller 214
129 Hemiaulus sp 218
Ernst Østrup: Danske Diatoméer.
t4 ' '
102
108
115
103
S3
116
125
126
104
109
117.
I
K:--/
^/T^
■-4
m
i i' I' !
105
gi
Jll
120
119
118
124
123
127
128
106
Tab. V.
107
112
114
%\
121
118
122
1
129
Pacht Jb Crone phototyp.
^r^
c?-)"^
