Skip to main content

Full text of "Danske magazin"

See other formats


Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
at/http://books. google. com/] 














Google 


Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 


Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 


Retningslinjer for anvendelse 


Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 


Vi beder dig også om følgende: 


e Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 


e Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 


e Bevar tilegnelse 
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 


e Overhold reglerne 
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 


Om Google Bogsøgning 
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på|http: //books.google.com| 

















Jod 
324 





Ka agczu, 
iindeholdende El 
Dirhau Hmaa⸗ SLUGE 
TI og Anmerkninger " 
til Hiſtoriens og Sprogets Oplysning. 
VTredie Bind. 


— ”Uoølet af ER 
— j b til ben Nordiſte Hi 
|, Det Kongelige Dante Gr il te Rordiſte Diffories 


Risbenhavn, —— 
Trykt hos Chriſtoph Georg Blans. " 1947. 


… 94 - 
k 
has! 
4 2 (sm KJ 
. * —M X 
Pa 
2 mM iY, 
LJ . s * 
! . haj 1 ” 
” (| 
$ 
. ea 
” 
' Uj 4 
—E X ⸗ 
æt . r 
ol i * 
ØV - 
| sa Ø ⸗ 
ӌ 
æ rv. dg 


sr 5 
'e ' , 
- |" LJ . 
. 
Lod - . S å 
wW + —E ' høj 
« . 
i F 0. 
6 
v d4 ås hs: 
s h 29 OY 
P 4 
. 


” az u 
É ø - tr Ø . 
4 bl 2”. 4 
" ' ab 
+ *. 
OA 


4 
! 
4 
. ev. ”, Fa 
7 EN . 
- + sø 
e ' v. 

« aa" J s4 
d + sc . . 
CT 1 ” fø . ” 

- e 
v ø hr ⸗ 
dd 5 1,” d 
o· bå dn 
ms 
+ åd) hr n 
J . "are 
re 3 ø 
+ | d 
[3 * mm 
— 
2 4 * 
Si om ” .…& 
= * hf 1 LJ 
ti 
⁊ 
2 ' "om 
Sa 21 
bd 
—— 
sed 
&. . 
a . 
e i 
£ n 3 
NEED 
- " … 
F hed ” 
— 
1 s ” 
' 4 v ty 
- - … 
FS & 2 
… ø” 
' ' vs »! 
* Vo os 
” ” : 
. . NE 
E LJ 
. så - i 
s 2,3 - id * 
"s * .” 
v 
5 
—RE " 
J 
⸗ 
*. sa » Øs 
. ts … 
LL dl 
4 
em 
|. is ⁊ 
Ed 
; l 
mM. 
LJ 
mn 
7 
ea 
' Cd 
(å 


— 
8 > 
Fa LJ 
nm 
* * 
229 
i N d « ' 
* J « 
LØR ed d, 
1 
” hud 
rl. . 3. 
F ' + ⁊ * 
ge så . £ tt + 
- . … . 
? I . 
» . 
e - > LJ CJ 
6 Te "+ 
— hl ml * 
” NR 3 
V v 
- . , oo" "3 før 
FN FN . .« " 3 . æ 
. 4 ' , + ⸗ 
e J ⸗ " un ? dr” 
3 
"Fre oa 4 ' . " ” 
. hm I 

aa æ Ø ' 2 " « ' 

7 Uj øm e 94 — I 
.… N" 
bg så . . - i 
6 4 Bo . HE 
(3 - 2 
ert - ” æ 
e * Se 3— 

2 1⸗ . ⸗ . 

8 , 4 
4 ! ” - ad - se TY os * 
FF, å « PSR 3 ** i. 
sæ + ? | ? 
ve sp" . 4 
J N hm! kb 
. — ægy , & 
. . ø (nd 
* 7 er . 
LJ F åd e « P « " 2 
mg! sa em" se "sa * ' 
bl! bå ⸗⸗⸗ hi 
. — ⸗ ! … . 
e 9 a ti io. 
F å "… 
. ” " st 
. , " 
s 
ØR ne hi * 
% — "EL J 
* li - 2* ' 
. 
OC] 
« . ” AN 
0] i £ ' 
= rr s . …… nm 
; - s ” ⸗ 8 <« z 
- .” bh - * 
7 and y 
i …… — 
222 X 1 op 
"0 
ø 
e 
* 2 N J . ss 
. 2 
—W 
' - 
* 
hø i 
sn R 
— < 2 
* 4 
2 " 
Ø 4 " ⸗ 
Ud 
' ég +» 
a La 
. En ad 
' 
. 
” ' 
d 
a N 
Aa 
N bem . 
. i 
- 4 


** 


** 


·8 


Allerſtormoegtigſte 


nen 
HERR — 
riderikden intc, 


dl Rore til Danmart 19 Sorg, be J 


Venders og Bother, 


vertug til Slesvig, vene 7 


wmarn og Ditmarffe ſten, 


Gieve — og” 
— Dennenhort Dog de 


tor ditemisbigfe — | 
WVB og Vonge. En 
i " 195150 


Stormegtigſteß Wonark, 
Mhbernaadigſte Fonger 


FEE 


52 


ante mfoldige Naade · Bevitdninger / ſom 


Deres Kongelige Maieſtet 


i det afvigte Aar haver. ladet falde paa 


Dette Seiſt ab / gibe SE den allerftor te TilyndeKer med. - 
det Ny Aar atter at mdfinde os for Deres Maie⸗ 


— ſtets "Kongelige Trone, nedleggende i allerdybeſte Un⸗ 


ster; form bære Yabn af det Danſte Magazin. 
Deres Maieſtet vime-alernaabigit tilftæde 
08; hev korteligen at igientage, hvad vi engang i det 


forie dne diar have hafeden Lytte vidtleftigereatudfore, 
nemligrat vl deels for al Verden berounmt den ſorx og 


tet Konaeide Ondu, (om Deres Maieſtet 


bærer 


| 


derdanighed det Tredie Bind af vort Selſtabs Skrig 


RA 


Bererfor Videntabernes Opflo 
dey, og deels offentligen bevidne den uendelige Takneme⸗ 


— — 
rnes Opkomſt i Sine Riger og Lan⸗ 





lighed/til hvilken dette Selſtabi ſer finder fig. Deres 


Mateftet allerunderdanigſt forpligtet. 


W hetrade aldrig dette anſeelige Sted, hvor De— 


res Maieſte k lelv hår ſtiftet vort Selſtab en Boſig / 
at vi jo med ſtiovnſome Øen fee Fodſporene af Fader⸗ 


nelandets Faders mildeſte Forſorg for Federnelan⸗ 


dets Sprog voa Hiſtorie, Saadane Fodfpor,der fora vige 


Deres Maieſtets Navn hos denne og de fol⸗ 


gende Slegter. Vi blade aldrig i vore Papirer og 


gamfeSkriftery eller tade pen i Haanden til at fortiette 
bort Arbeid/ at vi jo i tafnemelige Hierter finde Virk 


* 


ningen af DELES Matcſtets overftedige Rade, 4. 


ſom har givet og fri Adgang til de Steder, hvor noget 
miaatte findes til Hielp i vort Forehavende. Ja vi ßdhe 


é 


tragte aldrig den liden Samling af Danſke Monte; 


vi habve /at og jo ſtrar falder i Sind og Lie. en Sefons 


detrlig Saade af Deres Maieſtet, fom ſeip Bar 


fratterede / Stykker; det give.08 en Daglig Erindring, 
tek af Dercs Kongrlige Mareſtet 


Selv, 


— 
Seſw ſom Selffabets ſtore Velgiorer og allerhoieſte 
Beſtytter, men endog af vor Hviſtſalige Konge, ſom 


Det ſammes allerprigværdigfte Stifter og Forfremmer. 


Deres Maieſtet haver ſaaledes bande "be 


gyndt og. bliver ved at giore vel imod os, og end. yder⸗ 
mere forfifret og om Sin beftandige Vaade til vort 


Selſkabs Prydelſe og Tilvext. Avad. kan i Verden 
vaerre en ypperligere Opmuntring; for alle Federnelam 

dets Elſtere pad den ene SiDe, tilat anſee og underſtytte 
vort Arbeid, for os Arbeidende paa den anden Side; 
til at fare ført i Det; vi have begyndt; og til at bringe 
Deres Maieſtet og hele Publico hvert Aar, ja 


hver Maancd,en ny Prove af de Frugter, der oproxe 


efter ſaddan Deres Maieſtets frugtbringende 
Plantelſer. J su TT Så 


Vel ere Frugterne ikkun tinge; og alenefte fremdrevi … 
he efter den Formue, ſom SelfÉabet for Nærværende - 


definder fig i, men vi have det Haab, at Tiden, ſom 
modner alting. ffal og giore dem fuldkomnere og vær: 


digere fil faa ftor en Konges Naade od Velgierninger: 
Imidlertid ere de nogenledes af den Beffaffenbed, at 


de kunne Drage Nytten efter fig, ſom de have. til Oie⸗ 
Maal, ſom er, at berige det Danſte Sprog os orwſ 


— 
fg 


- 
= BE Ære ma mm ke == ek BR Ge 


; , 
i Å 
vr 
2 





en Nordiſke ifforie, bdorudi Dehhetredie Heel, om 
vimene, ikke ftanér-tilbage for de tvende forige, 


Optag; Ailernaadigſte Konge, dette 


udet Bind imed den fædvanlige. Kongelige MIDGED, 


der gior Deres Maleſtet faa boit elſket hos 


Sine Underſaater / dg tillad allernaadigſt, at vi; ti dette 





Skreverl det gongl. Dane 
Scuifabs ForfamlingsOal 


eOn⸗ 


en » . J 
4* sg: 
1 v ss *1 
… 

. . ·4* 

? KJ 


s "Eg 
4 8 KJ ,. 


Allerunderdanigſte Tienerr i 
' tro Arve⸗Underſaater 


REE. 
paa Charlottenborg, +; 7 "" . Samtlige Selſtabets Lemmer. 
A. 2. Jen. 1748. BERNER stel 


"Bommene: i det tgongelige 


"Dante Selitab: SKER 
Bolle Villum Cordorf, BD. & M JuiftisSMaad, DEN 


sfefte Ret, Landodomer i: Sicland, og Seereterer i det Danſke 
ancellie. 


HGenrik elmftierne t til. Veſterbygaard Holmgaard 08 Mot: 

F E Si D. K. M. Juſtitz Raad, Aſſeſſor I Hoieſte Net ; Secreterer i 
det Danſke Cancellie, Medlem i det Kongl. Societet til London, ſamt 
Medlem og Seecreterer i det Kiobenhavnſte Videnſtabers Collegio. 


CTerkel af Klevenfelt, D. K. M. FuftigRaad, Aſſeſſor i Hoie 
⁊ ef ESecreterer i SEG og —E Bak | 


— E 


sans Chriſtopher Herſleb/ D. &. M. Juftik Raad / Sande | 


domer i Sicland, og Seereterer i det Danſte Cancellie. 


nas Ramus, Aſſeſſor o Secreterer i den Kongelige Hof 
Jo Ret paa Chriftiansborg —8 Dette Seliſtabs —— i 5 f 


Frands Theftrup , Affeffor i den Kongelige Hof ⸗ Ret paa Chri⸗ 


ſtiansborg Slot, og Secreterer i det Danfte Cancellie. 
Tycho Hofman, Aſſeſſor i den Kongelige Hof⸗Ret paa Chris 


ſtiansborg Slot, Secreterer i det Dauſte Cancellie og Medlem ide 


Kongl. Societet til London. 


Jacob Vilhelm von Aſperen, Secreterer i det Kongelige 
Danſke Cancellie. 


Danie xgu Bergen, Secreterer i det Kongelige Dante 


brian Herk / D. K. M. Kamer⸗Secreterer. 
Chriſtian Grave, Sogne⸗Preſt til Eger i Norge. 


Jacob Langeber, Selſtabets ſorſtander. . 


KN A 


- 
Ud 
. i 
— — — — —— RR —24 


J Dang: Magasin, J 
25. De. . 


| Anmertninger over Fe Setigboms Kors J 


æret dannede 
Tom. m win WH Tuuru / FS! LRO / FIRDHETHE 4 5g hundrede 


( ”- 


LN 


andre figurer, ſom blev for vidtloftigt åt opregne. Sife, faa faldedeReliqviaria" 


eller Sanctuaria, vare giorte af allehaande Materier, nu af Tre, Steen, Glas, 
Elfenbeen , nu af Kober og Bly, nu af Guld og Sølv, ja undertiden med 
Demanter og andre dyrebare og glimrende Stene beſatte. Ofte finder man 
ogfng, ſaadane Helligdoms Giemmelſer at have været i Skikkelſe af et Rors, 
ſtorre eller mindre, og det gierne af Solo, i Det ringeſte forſolvede efcr ſepre | 
dede. Det er ikke vore Forfær, at vife Erempler derpaa af fremmede Skrif⸗ 
ter, Da vi have. ſelo fad neget i Den: Materle, ſom kand give Sagen den fornøs 
Dene Opiysning.:”Saåledes finde vi, åt Dér iblandt de mangfoldige Helligdoms 
Kar, ſom fordum forvaredes ved Graabrodre⸗Munkenes Klofter og Kirke i Ros 
ſeilde, hav pg været et lidet Kors, uden Foil af. Soiv, med fem Stene beſat, 
hvori en Hoben Helgens⸗Levninger vare indfluttede (ai, nok tvende andre ſmaa 
Kors, forærede til Kloſteret, Det ene af tir Biſtop, navnlig Broder Jacob Thepp, 
det atidet af Marqvard Horn Vicarius i Lybek (b), Graabrodre⸗Kioſters 
- Kirke, ſom for Reformationen var her i Kiobenhavn, findeg og år have været 
tvende, Dog ſtorre, Kors med Helligdome i, Det ene af Selv (c). Og i vor 
Frue Kirke her i Staden giemtes tre ſaadane Helligdoms Kors, det ene afde 
to ſtorſte forgyldt, Det tredie og mindſte ſtaaende paq en FOD, og med fem Cri⸗ 
ſtaller beprydet (d). Ikke at tale om Riber Dom Kirke, og ke andre Ste⸗ 
Der i diſſe Lande, hvor mani gamle Dage fvenivifede flige dors iblandt Kir⸗ 





en vig Hoitid om Aaret, Faldet Feſtum Reſiqriarum ↄ: de hellige Cevningers 
vden paa Alterne, 


ſtorſt Rrbodighed for: Ellers bleve og paa andre Hoitider fremſatte og ærede 
o 


** Kors 





ba Sec Daniſche Bibliote Tom. IL . 137. ud : * ml 
10). bidem på TIE an maa SELE * 
*— c) Catal. Re iiavde, Fratram Minorum Hafh, M.. ir TE SE VD 
. N" (d) Religv. Ecckli b. Virg. Hafn, M. ke NT 
"2" PET. TERPAGRII Ripæ Cimbricæ p. 213. 7, 


AY 
| 


y 


NY 


25. Heftfte. | 4. 


org eller andet Bar. met Helgenes Levniriger i, engen til at bære paa fig, eller 





tif at giemme i fir Hus, ſom en Beſtyttelſe imod al Slags Fare og Ulykke, eller or 
anden Henſeende, efterfom man i den Papiſtiſte Blindhed beft haver vidſt at 
Pproeedike for De Eenfoldige om den ſtore Kraft, Der laae ftiult under de afdede 


Helgenes Been og Afke: Allerhelſt Da der o fan gives Exempel, at man haft , 
omfort Religbier og Pelgenes Billeder til offentlige Markeder, og holdet dem 
fal ibländt andre Bare (f). . J EL 
Saadan en Deligdomé Giemmelfe har bet Sølv-Xors været, ſom vi 
Have ladet i Kober ſtikke og aftrykke for pan dette Hefte. Samme Kors fins 
des nu i Hans Hoierverdigheds Ar. Biſtop Aerfleds Cabinet, og har fors 
hen tilhort Hr. Chriſtian Grave, fom er Preſt i Chriſtiania, og en meget oms 
hygelig Mand, faa vel i at opſoge alle Slags Norſte Antiqpiteter, ſom i at 
ſamle Documenter og Skrifter til Den Nordiſte Hiſtories Oplysning. 
Dette Solv⸗Kors er lige af ſamme Storelſe, Tykkelſe og Skikkelſe, ſon 
det paa Kober⸗Pladen foreſtilles, og er oven ril forſynet med er Orſken til at 
kunde hænge eller bæres udi. Paa den anden Side deraf, ſom man ikke feer 
paa Kober⸗Pladen, ér udgraven Chriſtus pan Korſet med De td hellige Quvin⸗ 
Der ved Siderne, efter Den fædvanlige Maade. Men paa derne Side, ſom 


man feer, læfeg paa de fire Udkanter de fire Evangeliſters Navne med forkortet 


Munke⸗Skriſt, nemlig overſt Johannes, for den højre Haand Matthæus, for 
Den venftre, Marcus, og nederft Lucas, Midt paa Pladen fæfer man ligeledes 
iſorkortet Munke⸗Serift en Fortegnelſe paa de Helligdome, der findes inden i, 


ſaaledes wdende: 


Je ligno Domini: De fpinea'corona Domini : De veftibus beate 
Marie: De San&o Johanne Baptifta: De S. Petrø, Paulo, 


+ Andrea, Johanne, Apoftolis: De S. Edmundo: Olauo: Kanuto 


Regibus: b. Kanuto Duce, Magno Comite, Martyribus: De S. 
Auguſtino, Benedicto, Lodovico, Nicholao, Thorlao, Confeſſo- 
ribus: De S. Maria Magdalena, Agatha, Katerina, Margareta, 
Virginibus. d: Af Chriſti Rors: Af Chriſti Corne-Xrone :: Af Jom⸗ 
1 Mariæ Klader: Af S. Sans den Døber: Af S. Peder, Povel, 
dreas, Johannes, Apoſteler: If S. Edmund, Oluf, Rmid, Rons 
ger? S. Knud Sertug, Magnus Breve, Martyrer: Af S. Auguſti⸗ 
hus; Benedictus, Ludovicus, Nicolaus, Thorlak, Bekiendere AfS. 
Maria Magdalena, Agata, Raterine, Margrete, Tomfruer. . 
Den ene Side af dette Kors er fom et Log over det øvrige, men faſt til⸗ 
lukket, og i Kanterne med ſmaa SoiosSrifter timaglet, far ingen har kunnet 
. 2 , | fer 


€f) See MAGNI MATTHIÆ Catal. Epiſcopor. Lundenf. p. 64. 


44Danſte Maga 
— . fee de indſſuttede Helligdome. Ikke desmindre ér man dog igiensin eg ED 
… abning bleven et Stykke fammmenfoldet Pergament vkr. fy ox nu at fKille 
sgierigheden og fee, hvad famme Lunde hade i fig; om, der noget. fEulle være 
3 paa eller. ikke, hane vi igienem bemeldte Aabning faa lempeligin udtrek⸗ 
et Pergamentet, hvor inden udi vi. finpe indſoobte alle De Religqvier, ſom uden 
"paa Korfet fane. optegnfde. Men pet ev ikkun meget lidet af, hver ;-og beſtager 

; af et par ſmaa Stykker gult tvundet Tragd eller Kamel⸗Garn foam Cal være 
Jemffu Mariæ SBlædie: Nogle ſmaa Stykker Træ, i Sioreile af en halv 
1 Knapenaal, ſom ſtal være af Chriſti Kors: Ende Haar og ſmaa Sweker 
— Ben. og-Affe, ſom ſtal vcre af de andre Helgene , med mere ſaadant, der lige 

faa ſnart Fan være af andre Dyr, ſom Menneſker. Hoad det ogſaa er, fan er 

"Der ingen Toil om, at Det jo, figefom Det mefte andet af flig Kram, ſoin man 

i Pavedomet haner faret: med; er kun Bedrageri og opdigtet Helligdom til at 
xwekke Folk Pengene af Pungen mid. Paa den Strimel Pergament, ſom 
diſſe Helgen⸗Leoninger ligge fordarede i, ftaner I en Rad ned efter hinanden mede 

Rodt ſtreven endeel Tal, ſom vi.i Forſtningen ikke meente at betyde noget , 
Men, da vi noiere have efterſeet og e Het Dem, og befinde, af De ere net op 
wvw og tyve. tilſammen, nemlig det førfte Tal 235. og der ſidſte 256. og Hellig 
dhomene, fon flage aptegnede uden paa Korſet, ere juſt ogſaa 22.1 Taſet, Maas 

man deraf flutte , at det er Numere paa Neliqvierne, og at man til Rom og 
andre Steder, hvor flige Helligdome ere komne fra, haver folge eller giver Dem 
UD efter Tal, og. maaſtee haft en Bog at indføre ubi —* de og de Numere 
ere komne hen, paa det Bedkommende ved ſaadane di I unde file Det Mette - 
fader Bale re TE gr 

Det varefte, ſom vi holde for at være ved Dette Kors, er, at det har de⸗ 
"get. brugt udi Norge ſſom vi'flutte , deels fordi det er kommet fra Norge, deels 
for de mange Norfte Helgene, Derpan nævnes], og ſynes temmelig gammelt, > 
maaſtee en 300. Aar-og derover: Men paa hvad Sted i Norge der til fin Liv 

haver været giemt, i hoad Kirke eller Kloſter, ag egentligen til hvad Brug, er 
ag iffe bekiendt. SEES rå Len ler 4 


, … - 4" "PB. LV > . — 
vs = Dog kand bet vel vere, ſiden bet er faa fidet og net, at det haver væres. 
af det Slags, ſom i den midlere Tids Skrifter bliver Faldet Crnx pectoralis, 
Encotpium, eller Phyfaderium, ſom juft var ſaadant et lidet og wndt Solv⸗ 
Korg med Heigenes Been og andre. Reliqpier i, hvilket i ſer Biffoperre og de | 
ſornemeſte Beiftlige fordum bare ſom et Helligdonis Smokke paa Bryſtet, naar 
de vare I Deres, Prydelſe og ide i nogen Cerenivniꝛe. . . 

… Moien gammel Fortegnelſe paa De Documenter, ſom ſordum hade tilhøre 
Ooſlo og Agershus i Norge, nævnes et Bred, givet af Kong Sagen Mag⸗ 
mufjøn I hans Regierings Syttende Har eller omtrent 1316, hvorudi han fors 

” FE ... ... —— Grer 





⸗ 
—8R 


* 


k 25 Hefte. 


— — 


"rer Nome⸗ RXloſteret i Opſlo et Sslv⸗Rors med Stene og Selligdome 


ſmed ſammes vidtloftige Beſtrivelſe): Dette Kors ſkulle og bæres paa alle 


Gandgdagene (g) , og imod Kongens og andre Hovdinggers Tilkomſt ec. 
Derſom her ikke nævnedes diſſe Stene, maatte man ſnart troe, at det kunde 


være Det felv ſamme Kors, ſom vi-havde anfort. Sag meget ſlutter man dog 


e tilhørt en vis Kjrke dler Kloſter, og været brugt til at bære i Proceſſioner 
han Hoitids⸗Dage og imod ſtore Herrers Ankomſt. Hoibemeldte Kong Ha⸗ 


gen haver ogſaa i fit Teſtament givet Provſten til vor Frue Kirke i Opflo st 
————— (Bh): Men hvordaut ſamme har været beſtaffet, finde vi ikke 


Angaaende De Helgene og Helligdome, ſom nævnes. paa det af os frem⸗ 


førte Kors, da finder utan om de fleſte deraf. CfrerretningndÉ i Adis og Le- 


gendis Sandorum.,. Martyrologiis, Paflionalibus, -og dejlige Bøger; og for 


Danſte Folk kand Helvaderi Calendariographia Sacra og Encolpodion i den 


Materie fiene til Oplysning: Saa at vi ikke behove her at indlade og i ufors 


noden Vidtloftighed. Dog er der et par af de Nordiſte Helgene, ſom ikke ere 


— 


. faa almindeligen bekiendte, og Derfor fortiene, af vi om dennem meddele nogen 


nærmere. Rundffab, rr sr dr, J 
Deaet er ikke Kong Knud den Hellige, bi mene, ſom blev ihielſlagen og 


begraven i Odenſe, ei heller hans BroderSon Hertug Knud den Sellige 


deraf, af dette Solv⸗Kors, ſom ogſaa haver Helligdome jſig, ligeledes fan, 


ſom hoiler i Ringfted; thl om dennem ev der vidiioftigen nok handiet fan vel i 


yore Danffe font fremmede Hiſtorier. Og om Hong Oluf. den Zrüige 


Norge, ſom blev hielſlagen paa Stiklaſtad, finder man mere. end nok revet 


bogade i de Norfke Kroniker, ſaa og i Helgenes Legender, Meffe-Bager Vre⸗ 


viarier, og deſlige. "Dette maae vi dog erindre, at, ſom Kong Oluf haver 


. af De pr 
S.. Oluf v 


vexrret cen af De forſte, fag har han og noget nær. værer den yhypperſte Helgen i 
é. 


hele Norden, eg'Dder er vel ingen af ale De Danffe, Norſte og Soenf 


[|] 


gene, til hvis Hoile⸗Sted der fordum ere ffeete ſaa utallige og koſtbare Pile⸗ 
grine Reiter. fva alle Lande, ſom til S. Olufs. Grav :i ——— 


ægtigfte.og ſtorſte Kirker i hele Chriſtenheden (i). Engenand har 


3 giort 


eee, — — 





Skal være de Dage Chrifi Fmnmãfarts tige, fordi Munkene da ginge med biet Vand, 


Kors og Fane, at figuc-og hellige Uger og Eng, hvilket og Faldedes Korſegang; det 
bliver derfor nof Simmelfarts Algen, fam i Breviario Nidrobertfi fåldes &langoag VOM 
Elers maaſtee Sarodag⸗ oglaa lan have værd andre hoitibcligt Procenon Dage. 

reen om. —.... 
GOm ufs Helhgdom og Trundbients Dom Kirkes Bygning og Herlighed kan la⸗ 
ſes PED. CLAUSENS Norges Beſtrivelſe, fryft 1632. in 4t0, fy 87. til gg. 


2 


Kirke, hoilken og Derved haver ſamlet en utrolig Skat og Rigdom, og var een . 


f været holden ſtor Rre, og man finder endnu endte Kirker der i . 
- Sandet, i ſar i London, kaldede efter bang Navn. I Sverig har man endnu 





U 
Få 


X 


endog over 
aarligen blev fort til Trundhiem, indtil Rrkebi 


2 


—32 


6 ane Magazin. | | 
giort mere af $. Oluf, der man der ei alene haver bygt mange Kirker, Ca 
peller og Altere ham til Wre, allevegne giemt Religvier af ham (k), og, fan vel 
fom i Danmark og Norge, meget hoitideligen holdet hans aarlige Feft paa den 
29. Julii (1), fom of endnu falde S. Olufs Dag eller Olufs Meſſe: men 
hete Riget gidet en anſeelig Skat, falder S. Olufs Star, form 
| (0 Nicolaus Ketilli i Upſal (må 
afffaffede Den Skik, og forordnede, at ſamme Skat hvert Aar ſtulde fores 
Upſal (n). Man finder endnu S. Olufs Billed baade i gamle Upſals Kirke, 
ſom har været indviet S. Oluf til Wre (0) , og i mangfoldige andre Landsbys 
Kirker i Sverig (p). Kong Olufs Øre eller Hellebard giemtes længe form 
en Helligdom i Trundhiems omertzu Sammeſteds forvaredes ogſaa 
hans Hielm og Sporer indtil 1564. da Kong Erik den XIV. af Sverig, ſom 
havde indtaget Trundhiem, forde dem derfra til Stokholm, hvor de endnu in 
S. Nicolai Kirkes Capel ffal være at fee (r). n Graabrodre Klofter udi Nos 
fiilde har de iblandet deres Reliqvter haft noget af 5. Drue Sane og noget af 


hans Blod (5). Graabrødrene: i Klobenhavn have haft et Stykfe af Den 


Steen, paa hviffen S. Oluf blev ihielſtagen, og noget af en anden Steen med 


Blod paa, med hvilfen hand blev flagen under Øret (t). F voor Frue Kirke 


N 


Ld 


e 


her i Kiobenhavn har man haft af den Fane, ſom JÆngelen leverede S. Oluf, 
Da han laae og fov paa der Sted, hvor han fed Marter (u): Og iblandet Vi⸗ 
borg DomKirkes Helligdome var fordum giemt et Stykke af S. Olufs Skiorte, 
ſom var blodige (5). J Norge har været et Kloſter hannem til ERre ſtiftet 
Faldet S. Olufs Xlofter, hvilet vi finde at være 1579. af Kong Friderit 
den Anden forlenet Johan von Alefeld, og for hannem haver Rnud Grubbe | 
haft Det HForlæning (y), efterat Det ved Reformationen var blevet ſeculariſeret. 
C(0) PERINGSKIOLD Monum, Ulleraker. p. 289. 303. Ejusd, Monum. Upland. p. 18. 186. 
. (1) Gee JOH. HADORPHII Førtale til S, Olafs Saga pan Svenſte Rim, ſom han 1675. 

.— in 8gvo haver udgivet. I JE . Be NT 
 (m) fan var EXrkebiſtop fra 1305. til 1313. MESSENU Chron. Epilc. Sveo. p. m. 42, - 

. (n) PERINGSKIOED Menum. Ullerak, p. 142. Conf. ER. BENZELII Not. in Vaſtovii Vit. 
Aqvil. p. 22. … | 

(OY PERINGSKIOLD Momm. Upland. p. 185. 
C(p) BENZELII Not, ad vaſtovii Vit, Aqvil. p. 22. 

(q) THEODORI MONACEI Hift. Regum Norveg. p. 52. 

(r) BENTZELII Not. ad Vaſtovii Vit. Aqrilon. p- 23: . 
Cc) GSee Daͤniſche Bibliotek Tom. Il. p. 139. 

(t) Reliqy. Fratrum Minor, Hafn, ML EN . 

(u) Reliqv. Ecclef. b. Virg, Hafn. Mſ. > 

8 Fortegnelſe paa Munbe⸗Hellighom i Viberg. MC! 

(y) Docum. oxig Af, SEERE 








—. 7 pe, Greve Magnus ſogte Hietp hos Kongen i Engelland, men kom iÉge-tif 


—— TE Defter ne É N J 7 
TBeſnte maae være fågt om Kong Oluf. Men De tvende. 
gieres meft forrioden her at give Opløsning om, ere.Magnus Comes Martyr 





. ag Thorlacus Confeſſor, af hvilko i fær Den ſioſte blDindril ikke Gaver været . 


pore Skxribenter ret. bekiendt. 


4 * 


ta , ſom paa dette Kors nævnes, hayer været en Greve paa Orkenoerne, ſom 


ar levet under Begyndelſen af Det Xli. Seculo. Bi ville meddele en kort Ind⸗ 


| — —* Lepnet, og for det ovrige henviſe Læferen til Torſæi Latinſte Skriſt 
” om or] | i " 

Kundſtab om 8. Magno, og rette endeel Feil, ſom af andre ere begangne,å 
hans Hiſtorie re 


Sans Fader var Erland Greve pan Orkeneer. J Ungdomen opholde I 


han fig i Skotland. Kom derefter hiem, for at tiltræde den Deel af Oerne, 
m bang Gader havde haft, Dette fortrod hans Fotter Greve Sagen, ſom 


havde den anden Deel af Orkenoerne til Len, Magnus drog til Norge, blee 
giort til Jarl eller Greve af Kon Eyſtein og. forkenet med fin Faders Sel 


gene, fom . - 
Off det Navn Magnus har, man haft;adftillige Helgene i Pabedomet Men 


fe 
eugerne (2) og til Ada Sanctorum (3), ſom baade give udførligere . 


" øf bemeldte Per. Efter hans Hiemkomſt tiltog Splid og Uenighed Dagligen 


imellem hannem og hans Fætter, ſaa .gt Det til fidft ſaae ud til en offentlig Fei⸗ 





". gt bruge den, efterſom Stridighederne Den gang bleve bilagie. Det vareds 
itkun Fort, for der ppkom nyt-Fiendfab imellem dem, dog blev. ſamme og vd 
venlig Underhandling forligt. Hvorefter af Parterne blev aftalt eu Sammin⸗ 

komſt med et viſt Antal Folk paa den O Eigilsey, for at Hadfæfte et fulde 


Fommgt Veuſtab. Greve — modte til den beſtemte Tid og Seed, og, 


en from og epvigtig Mand, hapde ikke flere Folk med fig , end aftalet har: 
Men da han fane Greve Hagen imod Eed og Løfte at komme med et langt 
ſtorre Følge ogdære omgiven med en Hoben væbnede Karle, merkede han rar; 
at Der var Forræderi under, hoorudover han me fine faa Medfolgere gik om 
Matten ind I Kirfen, og beredede fig til at dde. Om Morgenen, da han var 
gagen ud pan Marken, kom Greve Sagen med fine Drabantere ham iMode, 

” og forlangede, at han ſtulde afſtaae fin Part af Orkenoerne til hannem, forts 
lade Lander, og forſoere, aldrig at ville komme tilbage igien.  Sjvilfet. da Greve 
Magnus ikke let vilde forſtage fig til, De ei heller, endffiene Magnus tilbød 
… gode Qitfor, bleve enige om Afſtqaelſens Maade, blev han efter Greve Hagens 
Befaling myrdet pad Stedet, omtrent i fin. Alders tredivte Aar. Hoilket us 
kxyldige Mord (fede d. 16. April i Aaret 1110, ſom Torfæus holder for, ends 


: ſtiont 


2* HUD i 2 
en Hoben om 8. 
Ebenberg 1509. 


⸗2 se 2 


se eee Ta "SE . GEN … 
tv (2) TorfæjHift. Rer. Orcadenſ. p, SI. til SO. 1 0 
vr. ka) Set Atta Sanctorum Menf, April. Tom il. p. 498. fg. hror der an 

17: Magno, fornenteligen af Breviarig Merdoneni, fort er trykt 


. ø 
' 








EPE ————— —¶ 

(b) TORFÆI Hift. Rer. Orcadenſ p.90.. 
c) See Daͤniſche Bibliotek Tom. II. p. 132. 
d) PONTOPPIDANT Annal. Eccleſ. Dan. Tom. 1 p. 463: 
Ge TORFÆI Hiſt. Norveg. P, IV. p. ' 


, 


24. . . 5. | 
) Af denne Bog, ſom Erkebiſtop Erik Valkendorf haver ladet trykke in gro, og ſom 
er overmaade rar, findes et Exemplar i Aſſeſſor Rieves Bog⸗Samliug. fon 
) Annales Island, membran, Må. ' 
) Breviar, Nidrofienf, fol.FF.V. .. W— 
i) PONTOPP. Annal. Eccl. Dan, T. I. p. 463. falder denne Biſtop Erling, øg | Breviarid 
I i Eloningus hvilfet ikke er vigtigt: Men at hans rette 
tlanbſte Navn var Xlsinge, bevifes- af Annal. Idand. MÅ. paa Latin Klaingius, ſom 

an tafdes af HVETFESD | Bifpe-Krsuifen , og af ARNGRIMO . JONÆ in chiyme- 

gæa p. 109. øg Commenkid Isladdia fol. o i . | 


P 4 
. 






2. Hefte. | 
tilfaldt Biſtop⸗ Stolen han ved denne Biſtops Dod. ; 1178. blee han 
Wrkebiſtop·Eyſtein Trundhiem indvier til Biffop i Staal (k). Ha 
forde fremdeles en meget.chriſtelig og hellig Bande; og, Da han var 60 Aar 
gammel, faldt han i Sygdom i den Provintz, ſom kaldes Sinus Givitatis (1) , 





uden Zvil Borgarfiord eler Borgefiord⸗Syſſel paa Island —— Han 
et Aar 1193., 


lage ved Sengen i tre Maaneder, og dode af ſamme Sygdom i d 
VWinteren for Kong Guerrer blev kronet fil Konge i Nerge ) Forh 


ØV + SEER 
Dode, giorde han fit Teſtament, gav fine Klæder til fine Brødet og Klerke, og ſin 


Biffopelige Guld⸗Ring til fin Soſter⸗ eller Broder⸗Son Povel Degn [Ne- 
poti fuo Paulo Diacono], hullken bg blev udvalt til Biſtop efter ham iSÉab 
hol: Efter hans Dod blev han vegner iblandet de hellige Troens Bekiendere (0). 
Aar 1198. bleve. hans, Been optagne og hoitideligen ſtrinlagte pan Alteret, og 
né Navn anført pag Helgenes Regiſter: Og 1199. blev offentligen vedtåger 
pad Island, at holde hannem til Wre en aarlig Feſt, Faldet Thotlaks⸗Meſſe (p), 
hyilken og oner hele Norge ev bleven helligholden d. 23. Decemb. eller file Jule⸗ 
Aften hoert Aar. Hans Navn faner endnis i vore Almanaker paa ſamme 


Fag antegnet. Denne Biſtop, ſom af Arngrimo jone kaldes Thorlak 


Chorhallføn.(Thorlacus Thorhaiſi filjusy, og var den Siette Biſtop i Skal⸗ 
holt (q), ffal fexſt have afffaffet Preſternes Giftermaal pan Island; Dog 
” alligevel giftede fig hans Eftermand Biſkop Povel Jonſon, hvis Farmoder 
. Dar en Dotter af Kong Magnus Barfod i Norge (7). Til Slutning bille 
vi af ovenineldre Breviario Nidrofienfi anføre de Bonner vg Lectier, ſom for⸗ 


Dum bleve brugte i Norge S. Thorlak til Xre paa hans aarlige Haitid: 
Tom Sø 0 mn 




















i Ck) Annal. Island. membr. Mſſ. kt, ARNGRIMI JONÆ Commentar. de lIalandia fol. 60. 


(I) Saalcdes Falder Breviarium Nidroſ, Stedet, ſom vift har været van Yslaud, søde 
ſor iffe kan være Stadsbugten i Norge, — vifte 3 ogs der 


"SEE 


y 


(m) Thi Borg er Civitas og Fiord Sinus, efter GUDMUNDI ANDREÆ Fortylfning & 


hang Lexico islandico. 
Ca) Annal. Island. membran, MÅ, it”TORFÆI Hf. N orveg. P. w. P.24 
0) Breviar. Nidroſ. fol, FF. V. . F 
| (p) Annal. Island. membr. M i | 


N (9) HVITFELD fager Keil i fn Biſpe Lronũte naar hau augiver en anden" fælbere Thor 
"løb, ſom var den tredie Kiffop i Stalpolt ' —* Hellige —** Eve: 


G ARNGRIMI JONÆ Chrymogza p- 109, Conf, TORFÆI Hill, NosY. Toin, IV. p. 240 


- a 
. 
— 


1 


nibvbus legis divine artibu 





SNE Danſte Mag ezin. | 
In Felto Sanéti Torlaci-EpHcopi 


* 
U . ø 





De qui populo tuo eterne falutis beatum Torlacum Confeſſo- 
rem tuum atqve Pontificem miniſtrum tribuiſti: preſta que- 
fumus, nt, qucm dodtorem vite habuimus in terris, interceſſo- 
rem ſemper habere mereamur in celis. Per Dominum &xc. 
Lectio prima. 
Farve Trias toto, qvo in hoc mortali corpore vixit, tem 
ÅD pore ita converſatus eft, ut femper de inferiori gradu ad 
altiora provehi divino judicio promeruerit. In pueritianamgve 
ſpontaneus ſacras litteras didicit. - In adolefcentia bonis moribus 
ornatus & literali ſeientia eruditus, dignanter ad presbiteratus 
ordinem eft promottis. Poſtea Poriſfius venit: nec inde nifi om> 
s ſufficienter edoctus diſceſſit. 
Lectio II. J 
n propiam —— reverſus, in perfecta etate Canonicorum ſe 
Aregule ſubdidit: &, qvalis div in diuinis eonſpectibus fuerat, 
cunctis innotuit: primo Prior, inde Abbas preficitur, ſuos in re- 
gulari obſervantia diligenter inſtruxit. SENE: 
. Lectio II. rr. 
ama ſanctitatis eius divulgata eſt. Venerabilis ſenex Elonin- 
gus (t) epiſcopus ſenſit ſibi ultimum diem appropinquare, 
clero & populo conſentiente, ipfum fui facerdotii ſucceſſorem ele- 
git: cui fuas vices & omnium rerum ecclefie.difpenfationem pro- 
curandam commiffir. Cum monafterio prefuit, & cum vices 
Pontificis exequebatur, multas virtutes ad oſtendendam eius ſan- 
cqtitatem dominus-per eum operatus 0 
49) Detine Bøn findes og f bet fore Midfali Norvegico , ſom er tryft i Kiobenh. 15 79. 08 
eellers ſlet intet om S. Thorla. BE | i 
SE Sla være Klaingius eller Chiingius, ſon forhen gr anmeldt. 


- 


e 


—- ! 2* * haj 


me Ar ſeptimum fui tranſitus diem d 


— 


ginti duobus: regnante Deo omnipotente in ſecula ſeculo- 


ET ar Heffft.. 
Te > i Lectio V. J 





AHAmnibus rite ordinatis, venerabilis ſenex in provincia, qve Ci- 


vitatis Sinus nuncupatur, incidit in infirmitatem, qva ex hac 


inſtabili luce ſubtractus eft,  Ideo qvantocius ad fedem propriam 


remgare non diftulit: lecto tand em decubuit, continuis tribus 
snenfibus graviter-infirmatus;tandem faj obirus diem imminere 
intzepidus eognovit. nn ET, 
Lectio V. 


e ſuis facultatibus diſpoſuit: 

veftimenta fua ſacerdotibus & clericis dari precepit. Annu- 
hum atreum; qvem in digito dextre manus pro reuerentia ſ- 
eerdotalis dignitatis geſtaverat, nepoti ſuo Paul diacono tranfmi- 
fit. Quod quaſi futurorum preſagio eum feciſſe, multi arbitrati 
funt: & quia vir per omnia probabilis, poft mortem eius a clero 


| Lectio VL 1. 

NY alefecit tandem omnibus congregatis, jam iturus ad domi- 
num, oleo infirmorum perundétus, exitum ſuum corporis 
& fangvinis perceptione munivit. Poſtea non niſi neceſſaria lo- 
qvebatur, ab oratione non ceſſabat. Anno Domini milleſimo 
centefimo octogeſimo ſexto (u), feria quinta (x), decimo die 


- &populo ad ordinem Epiſcopatus ſucceſſor electus eſt digniſſimus. 


" Kalendarum Januarii (y) adveſperaſcente, qvi eft proximus dies 


ante vigiliam nativitatis domini (Z), de ſeculo migravit ad do- 


minum, cum ſanctis Confefforibus in perpetuum coronandus. 


Rexit eccleſiam annis quindecim, menſibus quinque, diebus vi- 


rum, Amen. 


(u) Dette Aarstal er urigtigt, og bor i Stedet for Octogeſimo ſexto læſes nonagelimå tertio- 
() Feria qvinta er en Torsdag eller den fonte Dag i Ugge. — 
" (y) Ye Junii, ſom læfeg i PONTOPP. Annal. Eccl. Dan. Tom.1.p. 464. . 

- (z) Vigilia nåtivitatis domini er Jule⸗Aften eller Dage a for Jule-Dag. 





e 





Bee ar …——2 
"væ — … 


J ” ' n —* II. J i . i 7 | , i VE ik 
mn on Efterretning om den larde Frue 
me rr Sophia Brahes Tyges Soſterxrx. 
| a Der ogfaa findes nogle blande det anſeelige Fruentinier, ſom forneie 
— fig 1 at laſe vere Arbeid; mene vl at: ſorsge Deres Suritbielfe, naar 
då ; bb meddele faddane Ting, ſom de ii fær kanne tage ſig noget af 

” enten til Efterfolgelſe eller Afſty. Vi erindre, i den Henfiende 
at have fober i det Danſte SMagåpine Blorterbe Hefte, undertiden af ville give 
Underretning om. een og anden af det 





anſte Qwinde:Kian, ſom ved ſin Dyd, 


Lardom, Gapvmildhed, Helter MOD, ſonderllg Skiebne, eller paa anden Maͤde 


kan have —5 over: fit Kion navnkundig; 53 været enten overmaͤade god 
eller obermaade od? Ai forvde-Da, | rue Dirgiteé af Hamerſtad, en Qumde 
for Lyſet, ſom beſad mange gode, men ſlere onde Egenſfaber; og ſom ved fee - 
Falſtneri giorde ſin Stand, Kion og Fæderneland ikkun liden re, Vi vill⸗ 


"Denne gang fee til at give et bedre Exempel, og handle om en Qvindes⸗Perſon. 


af lige faa forneme Herkomſt, men af et gandſte andet Vaſen, ſom vel ogſaa 
forſogte at giore Guld, mén ikke pag den Maade ſom Ben forſte, der hun. ilkke, 


* 


ſom Frue Birgitte, ſogte at berige fig ved Underfundighed, men fnarver forarmede . | 


8 


fig ved fin Hengivenhed til Chymien og andte Studeringer, En Frue, fom i 


” mere end een Henſeende fortjener at kaldes en re for fin. Stand, fit Kim 


og fit Fæœderneländ. 4 4 NERE **9 
Der er el ingeny form fortænker os, om "vi iblandt de merbværdigfte. 
Fruentimer, ſom Danmark nogen Lid haver haft, henfore Frue Sopbis . 
—8 Soſter til vor ſtore Himmel⸗Kiender Tyge Brahe og det, enten 

man feer til hendes Skiebne / eller Videnſtaber. Saa viſt ſom hun i Meddang 
og Modgang var faa hoit. forſogt ſom nogen anden. af fir Stand, ſaa viſt 

fortiener hun at kaldes en ret Phifofopbinde,.f det hun. til Den pdirfte Vider⸗ 
Værdighed fandt Troſt de Ovelſer, ſom endog havde bragt hende Armod og 

Foragt tif veie; Fa hun kan med al Billighed anfees for cen af de færdefte ſom 
ifte for den allerlærdejte] blande det hele Danſte Quinde Kion, i der hun 
havde en grundig Indſigt i alle De Videnſtaber, fom hendes Broder til ſin . 

var et Orakel i.⸗ 1] 00] Pen 

. tp Bar det bet Latinſte Sprog, da befad hun deri en ſtor Færdighed 
indthe i Poeſien, hvoraf hun har givet så'en Prove, fom er mere end Beviis 
nok, gg fon re enhver Mands⸗ Poẽl fulde hende Tad let" eftergiore, i DE 
vidtioftige Bred, ſom hun paa Elsgiaffe Vers haver ffrever fin Kiærefte Erik 
Lange til, hvoxudi bun tilkiendegiver fin Lengſel ber hans alt for langvarige 
p SELER Ai LDL . . .. KEDEL EDDIE ER ra⸗ 


EN « 
i 


— 


F 


—— a).. m hun 5 mn 7 ᷓ TOR haver haft noge 





tyrke i ——— ior vi ſtke delraſti ſao længe % vi Deraf | sg 


gen Prøve have feet. > 


mn Bar bet i Aftronofriie, Å * Bar. Hun vætet før meget lefe kondig os og 
eri, ſom hun fra Un — noielſe I af gane 
" tilvaandt, nag han ftillede fe Yuftrumenter. * ede 


i os med det ſamme færde ham fine fornemøfte —— af. 


Bar det i Aſtrologie, da ſtal bun have h st Slags Lykke 
hed i at flidle Nativiteter ; og at denne Kunſt var sen. af. be —B 


—— værer dver, ſluttes endog deraf, at, hvor hun reiſte, forde hun altid fin 


ativitet⸗ MeD. fig, for Dermed at foxnoie fig ſely andre vo 
hentes ARD a sø Brev ſom ſiden bliver indført. 58, åd "paa kan 
Bar det i Chymie og Fa 
Loſt og TØ Jordrio (d), endeg naar Verden gif hende meſt imod, ja hun gik. 
ſaa vidt deri, at Den. hialp til at giore hende af en velhavende til en. gandfke fattig 
F— Kone. Dog ſynes det, ſom hun i Begyndelſen haver giort mere 
— og Aſtrologien end Chymien; Men ſiden, for at ſornoie fin 
reſte Eriß Lange, for frem for andet eiſtede Chymien og Poefien, har 
Fx; ne lagt fig med Flid pig — diſſ e Dele eſter Det, hun b ÅL: Berg | 
friver til hangem , med diſſe O EK 
" Sum quoqve, fi I. prætér maliebria dona, — 
Aſtrologa, id propter ditor & URANIA, n 
; ”Sidera ſuſpicio, Geneſesqye recludo, nec iſtud 
ncaſſum nomen Frater Apollo dedit. … ve i 
. Tugqye yelut.guæ. prona videns hanc-expetis. actem, 
Quæ terra effoſſis rehus anhelat opes. J 
Sie ego), fic ſurſiim, quæ ſunt cæleftia ſpecto, J ol 
J Års mea Eondones goarior arte tua eſt. 


— W 
5 Dette 75 har PET. Fm" * ladet tryfte hos fine Infcriptiones Hafnienf. & 
Uranib. 410 til p. 429. Hu heri Stedet før rte Lange læfes NisolansLange, . 








p 
2 fomeæmn foret, ber tiden af mange er 


ALB. THORA Id. Bill, Lit. Dan. p. 352. regner hende iblandt vore berømt 
&) : fle Poẽtinder. Ligeledes JOH. MOLLERUS im Præfat. Biblioth. Septentr, —* ud w 
«A) Set Danſte Magazin Tem, HJ, p. 194. hvor Tyge Brahe giver cude det 5 id ies⸗ 
byrd, at hun ret af Naturen havde Ly "Sif Ufronentifte Hvelſer. 8 K 
c JOH: MOLLERUS im Præfar, Bibliotb, Septentr, p. 44 icuer disk —* ihtaudt vnn 
Dante —2 | 


. 7 
1 7 2. 77 7 ⸗ X 
U hel —W ” ! N led ⸗ 
|,» . 

' å ” . 5 


— 


' 
— . ”e - . Cal - = U 2 4 TT. 


eſtillere · Kunſſen, da var. den Hhendes ſornemeſte 


1 

LJ 

ES N , 
å . . hd 
É ' < . . 
åd « PR ' 7 "SA ” . " ' . ” Sa 7 ' b h … ” i Ut 
KØN id hd . P EN 2» 4 FF SÅ ' … . 

U - . 7 ' 


— 
| 


AW 
« 
. 


PS ⸗ 
/ (| 
3 





Ur cœlum terras, ſic noſtra Ars Chymica vincit, 
Adde, quod hæc vera eſt, falſa Chymia nimis. 
Aſt tibi quæ placeant, quæcunqve vel unde petantur, 
"Non poterint unquam diſplicuiſſe mibi. 
Tu modo fac redeas, revocantiaqve aſtra feqvaris, 
Quæ cito conjugii tempora læta notant. 
Quicqvid erit, quod te reficit, delecter eodem, 
Chymica ſive voles, Carmina ſive voles. 
Nam cum te multum recreet quoqve blanda Poëſis, 
Altera éro Sappho”, Metra fonora cafiam. &c. 
Var det i Hiſtorien, da har hun ogſaa derudi haft god Kundſtab, og 
at hun har været en Elſter af vore Danſke Kongers og Adels Genealogier og 


Slegt⸗Hiſtorie, ſlutter man deraf, at hun haver eiet deſlige Manufcripter ; 


tilhort Frue Sophie Brahe Otte Tottes (g). 


hvoraf eet fiden har været i Reſenii Bibliotek (e) med Denne Titel: Genealꝑ- 
giæ Regum & quarundam Familiarum Nobilitatis Daniæ & Sveciæ, ex Ar- 
chivis SOPHIÆ BBAHEÆ 1623. 24 Febr, MSS-(f) Og udi Roſtgaards Bis 
bliotek har ogſaa været Copie af en adelig Slegtebog, —* i fordum Tid haver 


Det er Skade, at man ikke haver denne Frues Levnets Lab udforligen 


beſkrevet, ſom uden Tvil maatte været noget ſelſomt og læfeværdigt. Der ere 


udgivne nogle hundrede Ligprædikener, tilat forævige Deres Ihukommelſe, fom 

ofte ikke er andet at ſtrive om, end deres Fodſel, Giftermaal og Dad: Men 
om faa merkelig en Perſon, ſom Sophie Brahe, i hvis Hiftorie man kunde 
vente meget til Fornoielſe og Underviisning, vide vi ikke noget gt være udkom⸗ 
met, uden det lidet, ſom Thura i fit Skrift om Lærde Danſte Fruentimmer 
om hende anfører (h). Noget af hendes Skebne i hendes ſtorſte Modgang 


feer man af et færdeles merkeligt og vidtløftige Brev, ſom ſtraxen bliver ans 


fort, hvoraf Originalen nu giemmes i Aſſeſſor Kleves Bibüotek, men forhen 
har tilhørt Sr. Etats Raad Peter Fog paa Ryomgaard i Iylland, hvilet 
Brev hun 1602. d. 23 Augufti haver ſtrebet fra Ekeinfor til fin Softer gru⸗ 

. ars 

















(€) Cat, Biblioth, RESENII p. 268. Nusk. 8. 


CO MATTH. BENR, SCHACHTIUS, i hang om lærde Danffe Oviuder, ſom er 
tryft i Novis Literar. Maris Balchici 17700. menfe Julio, pag. 2,18. gior Frie Sophia 
Brahe (elv til Forfatter af dette Grücalogiſte Skrift. SE NH 


(g) Vid. Bibliotheca Roftgardiana p, 540. i — — 
Th) ALB. THURA Gynæceum Dan. Liter. p, 31. Tq. 


ö— 


/ ⸗ 


Margrete (i) 

hendes ovrige Levnet angaaer, da er det ikkun ſaare lider vi Derom for denne 
kunne meddele, og beftaner i følgende: -- - Eee 

. endes Fader var Otte Brahe til Knudſtrop, Danmarks Riges: Naad 

og Befalingsmand paa Helſingborg Slot: Hendes Moder Frue Beate Bil⸗ 

de, ſorn nogen Did var dand hos Hroning Sophia. Hun er fode | 

13556., om det er diſt, 





42. Hefte. — | 75 
viften. Skeels Efrerleverſte til Fuſinge: : EYE hvad 


Gaſſendus (k) beretter, - at hun var ti Aar ynger . 


enl hendes Broder Tyge Brahe, og ſaaledes den yngſte af alle fine S Sydffende, 


. Bemeldte hendes æjdfte Broder Tyge Brahe elffede hun meſt a 
Sydffende. (1), og han igien hende m) r for den fore Tilbdielighed, hun havs 

—. - Pe til-de famme Videnſtaber, fom han. 
Reiſer var. hiemkommen, haver hun holdet fig til hannem ; for deels at hielpe 
"— hannem, deeis at lade fig undervife af hannem, og det ſaavel paa Knudſtrop, 


alle ſine 
Saafnart han fra fine Udenlands⸗ 


ſom finden han kom til Hven, fornemeligen, faa fænge hun endnu var Jom⸗ J 
fu, og efterat hun blev Enke efter hendes forſte Mand. 





Saa 





XXEXEBRBR 





——— — Gerners 

Ku) * ——* —* var * IC CT. optugtet i 5** A— r forlovet 1662, 

ba hau var elleve Aar, med Chriſten Skeel, ſom ſiden blev Rigets Raad, Holdt 
Bryllup 1570. og fødde hannem & Sønner, og cen Dotter, blev Enke 1595. døde . 

. D. ro Mastii 1614. gammel 63 Aar. Hun haver givet 400 Daler til Solen og 


Husarme i Viborg, ligeledes 400 NRydir. til Skolen og Husarme i Rauderz. Se 


- NIELS LAUR, ARCTANDERS £igpræb. Over hende. 
- €k) GASSENDI Vita Tychonis Brahei.p. 2. 4. - 


(1) De feer man faavel af bet Brev, der fiden bliver indført, fort af heidet Vetl eru 


Fange, ; Hvor. det iblandt andet feber : 
Pene mihi ſolus ſupereſt fine feule vel aſtu, 
Qui perſtet firma Frater Apollo fide &c. 
Scilicet hie ſaltem de tot ml Fratribus unus 
——— noſtri pondus amoris habet. 
cit ingenium, gravitas, prudentia, virtut ; … 
jr & amor recti judiciumqve facit, ” 
Subkciat nobis, ptimævus candida Frater 
- Quod noftro facilis corda in amere gerat. &c. 
Hic mihi Frater erit ſemper, quem fautor Apollo, ” 
Ex quo etiam merito nomina geftat , amet. — 
Sive igitur faveant alii, ſen lumina vibrent, 
Ur ſoliti. torvo torva ſupercilio 
Nil tameg impedient, quin nos conſtanter amemus, 
Et pro mille aliis Frater is unus erit. 


cm) De feer man faavel-af- mange andre Omſtandigheder fom af de Breve, han on fig 


Holg. Roſenkraͤnds og andre fine Venner i Daumark efter. fin Udreiſe 


hvori han vil = fi ps —* satte beslngfiggiart i alt det, ſom ban ele —* LA 


se il. beje 


KS 
. 
UJ 
h [1 
Fa 
8 Pa 
” CJ 
N 
M CJ - * 
— AA. NS en md 


4. 


Da * Danſte Magaznn. 
giftet 1578. eller 1579. 


Ka) Det var ham, ſom 1584. bef: 
rigſt 





Saa vidt man kan giette fig fif) ev hun bleven: 
med Otte Tor til Eriksholm i Skaane, hvor hun og i Aaret 1530. d. 27. 


Maji fodde til Verden fin forſte og enejte Son Tage Tot til Eriksholm, ſiden 
Ridder og Danmarks Riges Raad, ſom blev en velfortiene Mand af fir Fe⸗ 
derneland, og Døde 1658. imod fine 80. Aar gammel (1). . 


Efter nogle Mars REgteſtab Døde hendes Husbonde Otte Tot, hvad Aar, 


ér os ikke bevidſt: Men at han endnu 1584. har fever, erfare vi af et Manus - 


feript, der anfører ham iblandt andre Skaanſte Adelsmænd, ſom den 20. Jul. 
bemeldte Aar vare forſamlede til Lund for ar hylde Kong Chriſtian den 


54 Efter fin Mands Dod haver hun deels taget fine Aftroflogiffe og 


ymiſte Studeringer vare, deels beflittet ſig paa at give fin Sen Tage Tot 


en anftændig Optugtelfe, hvilken hun af de Himmel Tegn, han vår født under, 


ſpaaer en Befonderlig god Lykke (0). N 
Ved Eriksholm, hvor hun meſt levede i fit Enke-Sade, havde hun til 
fin Lyft en Have, ſom frem for andre paa de Tider maae have værer færdeles 


ſmuk, efterfom den Heſſiſte Mathematicus Chriſtoffer Rothman, fom i Aaret 


1590. var i Danmark for at tale med Tyge Brahe og fee de Uraniborgſte 


Indretninger, og da ogfaa beſogte Frue Sophie paa Eriksholm, fandt den 


Værd at beromme for fin Herre Landgreven (p). — 
Undertiden har hun for Ro Skyld opholdet fig hos fin Broder paa Uras 
niborg, hvor hun maaſtee forft er bleven bekiendt med Erik Lange (q), ſom 


- Var en vel ftuderet ung Herremand fra Engelſtholm i Jylland, en god E af 
Eg ni yge 


lå . 

















. (on) See D, PED. WINSTRUBPS £igpræb. over Ar. Tage Tot, trykt i Kiøbenh. 1666. 
(0) See hendes Latinffe Vers til Erich Lange ved RESENIL Infcript, Hafn. p. 423. 424. 
(p) Gee TYCH, BRAHEIL Fpift. Aſtron. p. 284. hvor Chr. Rothman i et Brev til Tyge 

Brahe af 28 Sept. 1594- ſtriver ſaaledes fil Frue Sophies Bersmmelſe: Hortum 
' Sororis tuæ Philofophicæ , Dominæ SOPHIÆ BRAHE, Matronæ perqvam ſolertiſſimæ 
& nobiliſſimæ, illuſtriſſimo Principi ac Domino meo, feliciflanræ recordationis, pro 
dignitate commendaſſem, fi ipfaus Celſit. acceſſiſſem. Attamen per literas omnia Il- 





lnũriſſ. ipſius —— GSamme Have, hvorndi hum fiden havde ſin Sire 


fe ge Langes berommer hun og felv i fit Latinſte Vers fil hannen, med 
e 2 .. i : . 
Pergula læta mihi eft, pulcher qvam circuit hørtus', 
ix cui: par dabitur, Colchida:utrumqve vocem; 

Læta vocata quidem, fed nondum cernere iatam 

"Me potuit, qvamvis hic tua imago patet, 
Quam quoties ſpecto, ſuſpiria cordibus imit 

Alta traho, & lachrymis ora genasqve rigo. . 


⸗ 


* 
Baron , bragte did med fig Nicolanm Raimarum Urſum, ſom ſiden 
bler Tyge Brahes Plagiafius ig ſtore Modſtauder: hvorem tilforn af of er haudlet. 


Tygeddr ven", og da, foruden en Ofter⸗ 
—— —— , og da, foruden en , 





Tyde Brabe , og i fær en for Elffer af Thymiſte Bidenft aber og den. Latine 
” Pe Boefe (x), fom tifforn er melder: Denne Lange, ſom hans Perſon og Stu⸗ 
dberinger frem for alle andre Adelsmænd ſtod Frue Sophie Brahe an (5), fattes 
De hun Godhed for, og forlovede fig med hannem 1590. eller: ved de Tider; 


. dg med fin Broders Tyge Brahes Rand og Billie, men uden andre hendes 
vdſtendes og 


oners Samtpykke og Adſporſel, hodrudaver de bleve hende 
gandfſte fortornede ag vilde haft hende til at ſtaae derfra iglen, Men alt Dette - 
uagtet blev hun deg beſtandig, og igienem megen Modgang gik faaledes forlo⸗ 


vet hen udi tolv Aar. 


Efterat denne ny Forlovelſe var fteet, haver Erik Lange forfolet ſig u⸗ 
denlands, for med ſtorre Fordeel at fortſetie fine Chymiſte Ovelſer, eller rettere 


for at undgaae fine Ereditorers idelige Maning; Thi det gif den gode Mand, 
ligeſoin de fleſte Guldmagere, at han havde fat mere til paa Kunſten and vun⸗ 


Det Derved, ja opofret den ſtorſte Deel af det, han eiede, faa han havde Gield 


for Guld, og maatte forſt forpante fit eget Gods, ſiden overlade til fine Cre⸗ 
ditorer alle de Indkomſter, han havde af Bygholm Slot og Len, ſom hag 


R 
19 n 


af Kong Friderik den Anden pda fin Lios⸗Tid var forfænet med; Hvorud⸗ 


over vi finde en Befaling af Kong Chriſtian den Fierde af være udgiven 
1595. d. 24. Apriké , lydende, at, efterdi Erik Lange nogle Aar havde, fore 


uden Kongens Bevilling, opholdt fig uden Riget for Gields Skyld, og der⸗ 
med giordes Len af Løn, i det hang Creditorer Indkomſten eppebar, han et 


heller havde hapt Rostieneſten af Læuet i nogle Aar engen til Munſtring eller 

ellers, Bygningen paa Slottet pg Ladegaarden var ei ved Magt holden, han 

og ikke forfoarede Kronens Bonder, da (Fulde: Ditlev Holk hannem til forſt⸗ 

kommende Herredage indſtevne, om han ei havde forbrudt Slot og Len, og 
… ” . gg [ 


. s 


derpaa Dom at hænde. 


Imidlertid Erik Lange: fåafedes var uden Landet; haver TygeBrabe, 


for at fotnoje fin Soſter, og holde hende ved godt MOD i hendes Riæreftes 
Tom. II. i € HEE Fra⸗ 
TCxy Ht Tyne Brahe ogſaa haver giort Vers til Erie Lange, ſom en af fine beſte Vens 
, 2* ner 9 — man af hans Vers ål Jacob Ulfeld, fom tilføre er indført i —38 — 











Magaʒin Tom ll. pr 233. J 
Ce) Derom ſtriver hun ſely i fit Latinſte Vers til hauiem ſaaledes;: 
Iintei tot genere illuſtres. ques Dania nutrit, 7 
— "Solus eg, ex Imo qui mibi corde places, 
Te ipfum, non tua verba moror, nil indiga verbis 
rorma tua €ft; virtns me probitåsqve movent. &c. — 
Neon ego divitias, non mundi · ſector honores, :; J 
Offcioxve gravi complachille via 1... 
QOQunibus officlis, fundis aurigve talentis . 
— Nam perfona mihi charior una tua eft. 


lod 


3" 


N 


å 


nn: 
J 


LJ 


* 


— 
— 


— …. ; Danffe Magazin. J 
nu og da Eexver hende et lyſtigt Vast, 1 Anfødning af den Es 
ellem heude åg Lange. Af hviler Siags vi have fundet toens 










de? Veͤrs, hooraf han hår giort det ene til hende paa Anders Skeels 
Gaard, ſom ſoaledes lyder: EINEN 
(TYCHO BRAHE Iofit hxv cim SOPHIA. 


Je qvidem gazas amat, åt non fpernit Åmorem, ” 


CO] 
Fr 
4 


Calligpe cantus modulando affectat Amorem, 


€ + 
st 


"om . »Uranie cœlũm adfpiciens meditatur Amorem, 20 0 


øm 


ERICI EANGI nomine Sorori SOPHIÆ - 


4 


FS 


14 Unicus has, ternas quod Amor ſic vincere. Diyas ; . , 
Parvulus ingentes poterit, qvis erederet unqvamma. 
Gnuecumbunt Divæ; Mortales cedite Amori. 
Det andet Vers, ſom han ſtiemtviis haver givet hende, ligeſoem bet var 
Brevet af Erik Lange ſav, er ſaaledes ivdende 4, TT 0 


ef 


(4 


"IV. TYCHO BRAHE, " 


NELS Hs tuus Ericus, tibi:chara. Sophia, ſalutem 


AIIMittit, & o ſeaet· mittere poſſe datum. 
NMNittete cum negvedt corpus, ſuſpirat, anhelåt, 
2 7,7 V Sic animus proprio corpore femper abeſt. 
Semper abeſt animus, quod amo, quod corpore alieno 
SELVE Vivostigc, qvid fre vivere, neſcit amor. Fl HE 
. Nune ventos culno, mung vela & tranſtra, tiumque 
* Hinc abitum, quodqve littera nulla redit. 


eAN Tyge Brahe eilero oftere ſaaledes haver Fiuntes med fin Søger, der⸗ 


paa kuͤnne vi fremfore et Exempel af de gamle Papirer, ſom Hr. Provſt Terp: . 
ager til vort Selſtab haver foræret. Hiſtorien er denne: hendede fig, - 

ar Frue Sophie Brahe, da hun chgatig-bar paa⸗Hoeen/ tillige med en Jom⸗ 

feu af Familien, navnlig Liſebet Bilde, ſom og var der tilftæde , vilde en Af⸗ 

ten fildig gane ud at bejee Stiernerne uden for Porten af Uraniborg, Som 
De nu gif i Deres dybeſte Betragtninger, kom ditt ubehovlede Ladefoged Dem i 

Møde, og, enten han ikke kiendte dennem, ellex maaſtee var udſat derpaa, 

eller og anſaae Dem for andet, end de vare, bog has meget: gvovt og ilde Imod | 
i j É eis or ME ub eve ØU AICTIEE J m, 
SEERE .. lö .. . 7 - 






med Truſel indjog Dem — Do.  Fyvilken SR 
| ar fir ey Ed havde —— ED ret fare fg 
€ omten aft ronomiſto 9 1 
ae five Dette Danffe Rim, ſom fan: have værer et Maſiaſcytte til ſin Tid, 
men n Hår fun en maddelig Klang ivore Tiders Oren: 
De og ogſaa vitterligt er⸗ 
| Urania hu ) Planeternes bob beer, 
SNE én ftore Stierne — 
sig hendes (maa Hren get gierne, > 
Thi gif hun ud en Aften filde . 
Dog med en Pige. , ſom falde Bild e, 
Da ſaae de Jupiter og venus baade, +; ., 
Martis Gegenſtin gif of uden Maade, | 
Thi deraf Fom en Aden Tumült, J 
Den han · en Krigsmand er uden Geduit. 
en lille Pige Begyndte at ſpote: | 
BHvad monne SarurniStierne hos Maanen: slemt > 7 
.* rd e Tider, ſagde denme Quinde, — 
Som de derefter monne begge befinde. ne das UD 
"— Kor de vilde være i Rolighed, BENE 
Git de dem begge til Porten nd. 1 
DSDe toge med dennem flet ingen —— 
Uden Davus (u) deres tro Tiener alene, 
Bam, vifte de bort i famme Sinde sn TEE 
Den lille Pige og den Qvinde, 2 
. 108 fatte dem faa i Bognen ne, — —. 
8 —— pg fat Bee meget i gøre, — 
anfte: meg iore 
J han fa dem viſt fremføte; 1. 
m han og i ſamme Stund, | HEE 
E var mod dennem fag, meget ond, — et . 
2 
Cr). Sako kal fordi T Bande fan fir 
J 7 — Gsk: —X Sopbie, — faa ſier | 
u) beren 
(2) Saa tales 6 Gudindernes Syede dl den Sub før Sure, fom her mål vbetroe 





a⸗ 








20Danf Magaꝛin. 

" Bit de maatte; løbe og raabe fagäeeee 
O kicre Daur form filbage. 1 
Dog vilde Pan flet intet aflade, 


J i Sal San aͤgted åt ane og ibre Skade. —“ J * i 
mm. 7. Da radbte Pavus, og fagde faar TT 


7, +» Pan, du mage min Frue ei ſſaage. 

J Da ſagde han: Dine maae de vere; —: . 
Kor de komme nu ſaa —7 Gere 

Videre han'opeverede fir onde, Sindg 


+." 
år 


8g kiorde dem haſtigt i Huſet ind. 
Navde vi denne Frig he— 
NE Stor Aarſag hadde vi haft til.dt lee. ; 
Drd'eer under ſtaaer Dette Øredet:… rn — 
LFiſfe Riim ere giorte Sliemteviis af Tyge Brahe om hans 
HE D Soſter Fru Sophie Brahe og Jomfru Lisbet Bille, 


ie DE 
hvilfe en Aften ſildig vare. — at beſte Stiernerne paa 
Syuen , og af Labefogden der bleve ilde. undfangue oq indjagne — 
med Tru i og Hug. Bee eN EF uten J— HEER 
Erik Lange reiſte ud, ſom det ſynes, i Aaret røg Men, da band 
; tre Aar og derover havde særet borte, begyndte Frue Sophie at kiedes ved 
Tiden, og; fom Bun ”var mreft fordyber i Lengſel over ſaadan fin Kiæreftes ale 
for langvarige Udedlivelle, gav hun fig til 1594. paa Eriksholin at fkrive hans 
nem Det ovenmeldte isnne og vidtloftige Latinſte Vers til, ſom Refenius med 
De Kiobenhaonſte Inſcriptioner haver af D. Matthis Foſſes Bibliotek 1666. 
udgivet, og ſom fortiener at kaldes er Meſterſtykke i ſit Slags. 
Z3 dette Vers, hoorudi hum efterfolger Ovidu Elſtende Forſtinders Klage 
"ng Kierligheds⸗Breve, Falder hun gin Kiereſſe Titan og ſig felvs Urania, og 
giver fin Utaalmodighed ciliende Dereder, gt Dan an oa Øg borte, end. ban 
haobode lovet, og af hun nu i, langſomelig Tid ikke havde haft Brev fra ham, 
N eller vidfte, hvor han var: Hun er vred pad Chomien, ſom holdte ham faa ” 
Jænge dp udenlands, og frygter for de Ufcilighener, ſom famme Kung forde 
ham i, i fær da hun ved andre ogfåd havde ſpurt nogle onde Tidender fra ham: 
82 melder om de Bebreidelfer , form hun idelig havde af fine Venner for. fin 
Seſtandighed imod havnens, men viſer af Aſtrologien, at der var et Slags 
Fornodenhed i deres Elſtoo og. Ægte Forbindelſe; Hun ſtriver ogſaa om fin 
unge Son Tage Tot, hvis Opdragelſe han maate tenke paa at tage fig an: | 
FB rt eN . … ek . HER . IT 2 un 


ad 


åd 


KS 
⸗ 
2 
mm 
- 


KEE — — TT BEER 
AJ 


sd 


PE . El — SENE 25. Hefte. I BE - 
Fun bgamver een af fine befte Berner, fom nyligen var bed , og lager over, 


atd der vare alt for faa trofafte Venner til: Tager deraf Leilighed at berommt 


fin ældfteng eſſteligſte Broder Cyge Brahe, ſom hun tillegger det Navn Apollo, 


for fin ſtore Trofaſthed og Oprigtighen ; "For Reften er hun overflodig i at bes 
. g 


ſtrive fin Langſei og Kierlighed, og bruger af den Veltalenhed, ſom mueligt, 
til at bevæge fin Titan at komme ſnart hiem 2. Dette er en kort Indhold af 
oftbemeldte lærde Vers, ſom beſtaaer af 270. Par, hoilket, ar vi her ſtal viſe 
en Prøve deraf, haver denne Begyndeiſe RENE 


Luke id URANIA TITANI. É . ig i 

Tyn tibi ſexcentos, præbet quos pagina, verſus 
Accipe, mi Titan, & lege, quando vacat. 
Sunt ideo multi, ne fit reſponſio promta,” - 


Ipfe fed hane dobis åre referre velhz. 
Venit ab Urania, quam cernis, Epiftola, Titan)" 
, Nil fibi refcribi, Te fed adeſſe cupit. 0] 
Litters multa quidem perarara eft, multa ſuperſit, 
Aſt cum te caream, quid tua charta juvatt 
Te retinet nimium noſtris Års invida votis, 
Crede mihi, haud tanti tota Chymia foret. 
Års vana & linqvens vacuatas ære crumenas, 
Quam propter vacuo linqvor & ipfa thoro. 
J am propter fine fole dies, fine —* noctes 
Orvba traho, quod abes, Solqve Jubargve-meum; . 
Ars utinam tenebris, unde orta, periſſet Averni; —"… + 
GQvæ mihi tot nitidos abſtulit atra dies. 
7. "ure vocanda atra eft; qvia fit carbonibus atris, 
" Non decuit niveas res ita nigra manus, 
Aſt ego qvod lingvar, modicum eft; Tu læderis inde; ” 
AÆEgra fit hinc tua mens, hinc male corpus habet, 
Quando etenim curis nimiis noctesque diesqve 


. Carperis, ut votis Års fit amica tuis. 





P 


"17 Er tandem/ inventum Nihbil eft, qvod & usqve reqvirig, 
us Nonne anåmus tanta fpe eecidiſſe dl? "7 
i A ” ' I &c. dx. 5.553. HERE v , 
J * … . ” - J J J ie 3.. J J - Slut 


U N ! s r - . . ' ' F 


… 
& 
i 


22 Danſte WMagaznnn. 
Sjntningen Deraf er denne: 
. Nunc igitur dolor binc audus, me fiftere pennam 


Cogit, &, ut vellem, fcribere plura vetast. 


Aſt ubi fis præfens, ſimul & jungamur in unum, 


Quæ modo fubticeo , plurima nota ddo. 


Tunc, quæ paflus eris, mihi denarrabis acerba, 


Ipfaqve noſtra tibi; forte levamen erit, 7. so 2. 


0 1 


Quod fupereft, bene vive diu, ur-falvasqye reviſas 
, » Uraniam, o Titan femper amate, vale. . … - - 
Hæc in Erichsholmi perfcripta eft littera Caftro, 


Cum geminos pifces Sol redeundo capit. — | 


Di cito dent 'gemini hic ifces xapiamus amantes, 
Tuqye redux Titan, & 'Tua,ego Urania, . 7, 
Anno 1594. 


Erik Lange forblev endda udenlands i mange Aar (v), og foruden den 


Sorg , Frue Sophie Brahe derover havde, tilſloges hende mange andre Be⸗ 


kymringer, ſaaſom de. ftore Fortredeligheder , fom hendes Broder TygiBrabe 


blev indviklet i (21, hvorefter han fler maatte forlade fit Federneland. Der⸗ 
.næft forverredes hendes egen Tilſtand Dag fra Dag, deels ved de ſlette Tider, 
ſom indfaldt, deels ved hendes ChymifeDeftilleringer, hvorpaa hin fatte ſtore 
Penge til, og Derved, ligefom hendes Kiærefte, geraadede i ſtor Gield og Vidt⸗ 


loftighed, Saa at hendes ubarmhiertige Creditorer, ſom dog meft vat hendes 


egne Brodre og Slegtinge, begyndte ar gribe hende an, forfulgte: hende med 
Rigens Eſtning, fode giore Indforſel i hendes Gods, og betoge hende næften 
alt der, hun ſtulde leve af. . Over ſaadant Uheld faldt hun Melancolie, hvoraf 


hun fiden fif et farligt Tilfald i fin ene Side. Derforuden reiſte hendes Sen 
1599. udenlands, faa at hun flet Ingen hadde tilbage i Skaane, ſom hun i ſin 


Nod kunde vente ſig wgen Troſt, Raad og Biſtand af. Hvorudover, da 


hendes 


(7) Uj et Brev, fom Tyge 5b har tilſtrevet Holg. Roſenkrands fra Vittenberg 


s Dec. 1698. feer man, at Erik Lange Fort tilforn har opholdt fig til Magdeborg, 

da Tyge Brahe reiſie der isienem fra Hamborg. Og af det Brev til Andr. Vel- 

leium, ſom ev trykt i Daͤuiſche Bibliotek Tom. III. p. rpo., Fer man, pt Tyge 

Berahe ſamme Tid til Magdeborg haver ved Notarium publicum forhvervet ét offent⸗ 

ligt Vidnesbyrd · af Erik Lange, ſom han ſiden til ås 

" imod fin Mobftanber Nic.Råim, Udum, 2 — 

(2) Det er førhen meldet i det Danſte Magazin Tom. IL p. 295. 296. 298. at Frue 

. » Sophie Brahe var med af vidne t bet nangeneme Sag imellem Tyge Brahe og 
D. Gellium Saſceriden. .… ' . 


ef 


rag vilbe bruge-for Retten 





— — Dette 7. 23. 
- + Fendes Broder Tyge Brahe nu var borte, hendes Son uden Landet, hendes 
Fiereſte ikke kunde Fomme hiem, og hendes andre Venner, ſom vare hinde 
stgunftige, deels fordi hun holdt fin Broders Parti, deels for Den Forlovelſes 
Handel med Erik Lange, Dels fordi hun havde fat faa meget til paa Chy⸗ 
wiien, havde jaa gat ſom alle forladt hende, blev hun og kied af ſu Fæderne- 
land, og reiſte omtrent 1601. ud, i den Agt, at hun baade vilde tale med ſin 
Sen, og opſoge ſin Kioreſte, ſom hun lg ingen Deel vilde forlagde; men for⸗ 
nemeligen, at hun vilde bruge et varmt Bad i Svigerland , fom hun holde før 
det eneſte og befte Middel, der ſtulde hielpe hendes Side. ” HEE 
7 Om for Sopbia Brahe da haver været noget ude i Tydſtland, og 
hvorvidt, ulle vi ikke, fige. Wiſt ex det, at hendes Broder Tyge Brahe 
haver ventet hende ti Prag om Sommeren 1601. til fin, Dotters Eliſabets 


Bryllop, ſom man ſeer af & hans Bred til Holger Roſenkrands (al, og at 


han haver tilbudet hende gode Vilkor til Reiſen, ſeer man af hendes eger Brev 
” tif hendes Soſter: Men af ſamme Brev ſynes der, klart, at hun. iÉfe har vær . 


vet længer end i Hamborg, Holſten og Hertugdomet Slesvig, hvor him have 


… offer Erik Gange i lige ſaa; kummerlige Omſtændigheder, ſom hun felv var; 
Han var paa de Tider af Bendix Rantzov for Gield indmanet så Ekelnſor, 
der forfoiede hun ſig tiu ham, og fod fig i Aaret 1602. fiorten Dage for Paa⸗ 
ſfe, efter tolv Aars Forlovelſeniaal, ſammenvie med hamem, overværende fon 
—— fov Herremond og foir Adels⸗Fruer. Hyvad de derefteri 
Besgyndalſen af deres Xgteſkab have lidet og udſtaget med hinanden, erfares 
… fiden af hendes Brev til Ftue Margreu Brahe. 7*5 
"3. Inedens Frue Sophie ſaaledes var ude, gif Det Rygte her i i Danmark, 
ſom endnu er en bekiendt Sagn i Familien, at hun var uddragen til fin Bros 
der Tyge Brahe i Prags men da hun fandt hannen at være ved Daden af; 
gangen, og ingen, ſom ville tage fig. bende an, ſtal hendes Tilſtand have væ 
ret ſag aemelig, at. hun ſor at opholde Livet, maatte lade fig befalde at finde 
pan Torvet for: at udfelge et og andet Smaa⸗Kram: Imidlertid ſtal hendes. 
Son Cage Tot paa ſin Rejſe pære kommen til Prag, og en Dag, ſom han. 
gif over Torvet, være kiendt af fin Moder, ſom igien forviſſede ham om hen⸗ 
. deg Perſon ved en Signet⸗Ring, hun hadde paa Fingeren (b), hvorpaa ban 
tog hende til fig, og bragte hende: hiem med fig til Danmark. | Men ar detre 
. Rygte haver værer uden Grund , og at, hun aldrig kom til Prag medens hen⸗ 
dens Son var Udenlands, fees og beviſes tydeligen af hendes eger Brev til fin 
Soſtet, ſom ret ny bliver indfort 7. 27 Foot" 
ØR) TYCH. BRAHÉEL Epilt; "ad Olig. Kofenkranez dat, Pragæ $. April 1601. MS, Advenie 
—" er era, ut ſpero. Soror mes SOPHFA y 4— J Ond, 7 
W) Denne King haver ſiden tæret t Familien indtil vore Tiber, og findes endun i et for⸗ 
PALLER ramt Cabuet. NYSSE SEER — SER . . .: En VER z, 














2 


—8 


24. 0... Dante Magazin. F 
Hyor flænge hendes Mand Erik Lange levede derefter, eller hoor og mat 
han er dod, have vi ingenſteds fundet: Men Det ev troligt, at, da Tage Tot 
ved Begyndelſen af Aaret 1603. kom Udenlands fra, og tog fig felv fin Fa⸗ 
dernegaard Eriksholm an, han da haver taget dem begge til fig, og forſorget 





ſaavel fin Stiffader Erik Lange, der maaſtee ikke haver fever fænge der efter, 


form fin Moder Frue Sophie Brake til hendes Dods⸗,Dag. 


Alt hoad os efter Den Tid om hende er forekommet, er alene, at hun 1630; . 


ſom den enefte da levende af alle fine Sydſtende, haver med fine Brodres og 
Softeres Baun, udgiver et fEriftligt Vidnesbyrd, hvori hun erklærer fin Bro⸗ 
ers Tyge 
rette Ægteborn og retmeſſige Arvinger (e). Bi finde og; at hun i Aaret 1634. 
Auguſti Maaned haver været -i- Helſingor, da den Franſte Geſandt Comte 
åd Avaux med fine Medfolgere var der i Byen, ug feet ſaavel dem ſom De hen⸗ 
De; Hvilfet Geſandtens Secreterer Carolus Ogerius, ſom noget merfoærdigt 
i ſin Reiſe⸗Beſtrivelſe haver antegnet (d). 





Saa flet ſom det tilforn fane ud fe Frue Sophie Brahe, ſaa onſkellg 


har hendes Aerdom værer, efterat hun var kommen til Rolighed paa Eriks⸗ 


rahes Huftru for hans Xgte⸗Huſtru og deres Born for deres 


æ 


! 


" holm hos fin Son, og- fane hannem baade af fiftage i Velſtand og at opſtige 


fra cen Fre og Værdighed til en anden. Uden Tvil har hun paa fin Alder⸗ 


| Dom ladet Chymien fare, og forlyſtet fig i fine andre Studeringer, i fær Als 


ſtorien og den Danſte Adels Slegt⸗Regiſter. Hun pande Den Ølæde, far hun 

dode, ei alene at fee fine Borneborn, med endog at | 
Otte Ton til Næs, ſom og blev Danmarks Riges Raad, og er Farfader til 

. Øor nu blomftrende ftore Lerdoms Eiſter Ar. Conferentz Raad Otte Tot 
til Gafnoe, Ridder 20. FE 


Hun opnaaede en hoi Alder, blev ved 87. Mar gammel, og dede i det 


| Sar 1643... Bor beramte Poet og Hiſtorieſtriver Vitus Beringius haver tå 


ſidſte Rreminde over denne lærde og merkverdige Frue forfatter en. ſmuk Grav⸗ 


fkrift i Latinſte Vers, ſom begynder ſaaledes e): 


Beato Cineri Illuftris & Generofæ Heroine SOPHIX BRAHE, Domine lg 


de Erichsholm, poſt exactam felicifimam ætatem bie defundæ 1643. 
Ergo indignantis victrix longæva fene * 
VENG Jam cadis, emeritum fledere juſſa caput? 
Atqve fatigatas abſolvis ftamine parcas, 

Et toties feffa penſa volyta colo?  " i 
U &ce. &c.. At 

(c) Dette Document er forhen indført i def Danſte Magazin Ton. U. p. 367. fa. 
(d) CAROLI OGERII Iter Danicum, p. 36. sHaiue- Tychonis Søror, malier. Septuagena- 
ria, qvam etiam Mathematices per.tiflimam æſſe: aiunt, nos Helfingora gxeuntes Spn=. 
ſpexit, illamqve hos ipſi viciſſim. 7, ... 
(e) Gee FRID. ROSTGARDI Delic. Poét. Dan. T. II, p. 146. hvor denne Gravſtrift er at læſe. 


* 
rr 


ee Bern af fin Sonneſon 


Å 


J | U SED 25. Hefte. . NER 


. (fF) ALB. THURÆGynæceum Daniæ Literat, på 34. 


2 
N Frue Sophie Brahe maae have efterladt fig en Hoben SÉrifrer 


—…… 


74. Aar, efterat det er ſtrevet, og 25. Aar efter hendes Dod er udgivet af - 


Relenio], Pan ingenlunde feile, efterfom hun fevede i faa mange Aar, og" als 


—— Rette kunne vi ikke forbigaae her at erindre, at Matthias Henr. Schach- 
tius, Redor i Kerteminde, udi fit Skrift om lærde Danſte Qvinder (g), tils 


Jomfru⸗Kloſter, hvilket og Alb. Thura rigtigen har i Agt taget (h), 


Slutning maade vi endnu, til Frue Sophie Brahes Beremelfe, an⸗ 
" føre de Vidnesbyrd, fom lærde Mænd, baade Danſte og Fremmede, i Deres 
Skrifter have givet hende. ' 


»x. fjendes Broder Tyge Brahe vidner pat, medens hun endnu var 
mfeue; gif hun ham ti Haande iat ervere/ fordi hun af Naturen ave 
om. HL +" - ; 


— 


— ⸗⸗ 




















" (8) Gee Nova Literaria Maris Balthici Ann. 1700. p. 218. hvor denne Anctor begaaer 
tvende andre Urigtigheder, 1) at Fr. Sophie Brahes Mand Otte Tot var Rigets 
Raad, hvitfct iffe er fandt, 2) at han gier Frue Sophie til Forfatter af et Ge⸗ 

uealogiſt Manuſcript, ſom Reſenius aleneſte beretter at have været i hendes Archiv; 
hvilket altſaa er uviſt. ” ” 
Cb) ALB. THURA Gynæceum Dan. Literat,-p. 3 5. 


egger derne Frue Sophie Brahe, at have overfat af Spdft paa Danſt J. 
” Henrich Mölſer⸗ Tak⸗Alter, hvilfer ev gandſte urigtigt, og tilkommer en nyere  . 

” Bophie Brabe, ſom var Predbigrn Brahes Dotter, og Soſter til Den bes 
romte Froken Karen Brahe, fom har giver det Dante Bibliotek til Odenſe 


s 


—8 





ed 


f 


26 Danſe Magaʒin. 


de Lyſt til ſaadane Ting (i), og iet Brev til Solg, Rofenkrande,. fom 


var. bleven forfovet med hans Broders Axels Brahes Dotter, fom 
heed Sophia Brahe, onffer han, at denne madtte efterfølge fin Fafter 


- famme Naon og blive ligeſaadan en Philoſophinde, og det med diſſe Ord⸗ 
At cum & illa, quatenus fert ſexus, Philoſophica futura fit, ac amitam SQ» | 


PHIAM , quoad datur, haud degenerans imitatura, Sociam altioris ng . 


qvam vulgus capit, Sophiæ potius, quam obſtaculum, fore, præſagio 
opto (k) voru pot METER TE ESS 


2. CHRISTOPH. ROTHMANN, Landgrevens af Heſſen Mathemati- 


eus Falder hende Sororem Tychonis Philoſophicam, Matronam perqvam 


ſolertifſimam & nobilifimam, 3: Tyte Brahes Philoſophiſte Soſter en | 


overmaade flittig og ædel Matrone (1). 


5, CAROLUS OGERIUS, ſom 1634. var herinde i det Franſke Gefandt⸗ 


Cab, fortæller, at fun havde Ord får at være meget forfaren i Mlatematis.: 


Een [Mathematices peritiſſimam elle aiunt] mi | 


4. D. Oluf Worm i et Brev til Gaffendum af 1648. melder om fjende Ø 


diſſe Ord: Aftronomiæ non plane erat rudis, & in thematibus.erigendis imp 


primis expedita, 3: Hun var itke ukyndig i Aſtronomien, og færdeles. 


hurtig i at ſtille Nativiteter (1). 


- 


hende: Ex filiabus dicenda præfertim SOPHIA, quæ decennio poft Tycho- 


nem nata, longe fupervixit; exftinda quippe a paucis annis propemodum 


nonagenaria. Ea fuit perita Matheſeos, & Aftronomiam cum diligeret, tum 
Afrrologiam præfertim deperiit, unde & expeditiſſima is crigendis Ther 
—* 


matibus fuit. 3: Af Døtrene maae ieg fornemeligen tale om 


$ 


BRASE., ſom var fodt ti Aar efter Tyge, og langt overlevede bam; | 
thi hun døde nu for faa Aar ſiden, næften 90. Jar gammel, Hun var . - 


forfaren i Matematik, og fom hun elſtede Aſtronomien, falde hun i 


 fæv ben til Aftrologien, hvorover hun og var meget færdig i ar ftille - 


Nativiteter (0).  …. . IJ 

G. D. ERICH PONTOPPIDAN i et Vecrs til Sruedirg 
„ſtaager for i hendes fordanſtede Seneca, melder dette om Frue 

LÆNER rorum folers fpeculatrix, æmula Fratris, 


ophie Brahe: 
. 7, NBRAHÆA , Aoniis hic operata ſacris. 


——— — — — 
6 Banſte Magazin Tom. Il. p. 194. — — — 
TYCE. BRAHEL piſt. ad Olig. Refenkrantz, dat, Wandesburgi 7 Nov. 1597. MS, 
”" (I) TYCH, ERAHEI Fpiſt. Aftron. p. 284- Conf. GASSENDI Vita Tychonis p. 132. 
m) OGERII itex Danicum p. 36, — 
I A WORMII Epift. påg. 1030. — 
— .. (0) GASSENDI Vita Tychonis Brahes pre 1." Pe LN, 


itte Tort, ſom 


7. PE" 





NE J 25. Hefte. 27 
AFIIS JOH. RESENIUS, i Regiſteret til hans Bibliotet, giver 
hent faadan'Åre-Titel: Matrona non minus eruditionis quam, generis 


gioria excellens, & Poetria celeberrima. 5: En Matrone, ſom ikke mindre 


af Lerdom end: Herkomſt er ypperlig og en navnkundig Poetinde. 
"— amme Relenius figer et andet Sted, at hun var forfaren i Matematik, 
Aſtronomie og Aſtrologie (p). .. EK 
88. D. Oluf Bart regner hende iblande de berømte Danſte Poetinder, 
idiſſe OM: Inter Poetrias Danicas jam olim celebris erat itluftrisTychonis 
Brahæi foror (q?, + — NEED ——— 
4 9.JOHANNES MOLLERUS, Redor i Flensborg, næovner hende Poe- 
triam inter Danos Latinam, Aftronomica etiam, Chymica & Hiftorica eru- 
ere fcriptisqve variis illuftrem, >: En Latinſt Poetinde hos de Dans 
” Åte, ſom ogſaa er berømt af Lærdom i Aſtronomien, Chymien og Hi⸗ 
Rorien, og af adftitlige Skrifter (7). J | —— 
10. ALBERTUS THURA, i fit Latinſte Skrift om færde Danſte Fruens 
imer, tillegger hende Denne Roos: Ila non modo Aftrologiæ ſolerter incu- 
buig, fed fingvam Romanam penitus intellexit, ita qvidem, ut maturitatem la- 
tine. dicendi & fcribendi ad funimum perduxerit, inter Poetrias Daniæ illu 
ſtres loco facile primo ponenda &c. Summam eius eruditionem & in 
carmine latino cendendo felicitatem abunde teſtatur Epiſtola metrica pro- 
lixa &c. a: Sun lagde fig ei alene med Slid paa Aſtrologien, men fors 
(od og grundigen det Latinſte Sprog, faaledes, art hun bragte fin 
Dygtighed i at. tale og ſtrive Larin til der høiefte, om fortjener iblandet 
Danmarks berømte Poetinder letteligen det førfte Sted ꝛc, Sendes 
ſtore Lærdom og Lytte til at gisre et Latinſk Vers bevidner nokſom 
hendes vidtloftige Epiftola Metrica til Lange (s). s - 
Hxrad Otto Sperling den yngere om Frue Sophie Brahes Fortiene⸗ 
fter haver ſtrevet, er os ubekendt ſaa FAR ARS have haft den Lytte at fee 
hans Manuſcript om færde Quinder, ſom Mollerus og Thura fag ofte anføre 
i deres Strifter. — n 
i D 2 Gelger 
(p) RESENI Ialcript, Hafn. & Uranib, p. 369. 
(q) OL. hORRICIM Diſſert. ufe. de Poctisp. mM, 2368 ' 
C) JOH, MOLLERI Cimbria Literata Tom. 1, p. 103. hvor Audtor begaaer ſamme Feil, 
m andre, ved begge hendes Mænd, at eet den ſorſte var RigsRaad ,. 98 
alder den fidfte Nicol Lange. … i 


X 


(5) ALB, THURA Gymtcewh Dan, Liter. p. z3. NEED 

















. ⸗ 
W. = éÉ… n — 
U 


ag anteagaa ůuůůů... 
, Bølger nu det Brev fra Frue Zophie Brahe til hendes Soft 
SFrue Margrete Brabe, (om, vi her og der i obenanforere 


7 have beraabet os paa:: rr 
Min Hierte kierre Soſter, Gud allermectigſte roere nu och alltidt hos eder, 
och ſpare och beuare eder lenge od well fra allt Det, ſom eder kand were 
fkadeligi enthen til Siel eller Liff. Jeg will icke opholde eder med nogen lang 
Dakſigelſe, men J ſtal altid finde mig for eders hulde Soſter, der gierne oil 
3* huis ieg wid, Jkand haffue Rre od) Vott aff, ſom ieg eder min Hierte 
kiere Soſter plictig er. Min Hierte kiere Soſter, ieg haffuer nu bekominid 
eders gode Skriffuelſe, od) Der hof ett halfft hundret Daller, form Fender 


— 


> 


HE mig, huorfore ieg will haffue eder paa Det allerwenligſte od gierne hetacket, och 


war det meget wel giort aff eder; Thi Penge er dyre Ware her for as, Jeg 
kand ide fane en Daller till Paané vden Pant, od da wid de icke, huad de 
will haffue huer Vge til Rente aff en Daller, Saa det lober ondertiden si ett 
Aar 250. Daller tilRente aff ett hundrede Daller, od) loſer mand Det icke till 
rette Ride, ſaa beholder de od) Panten, ſaa her er en farlig Skinden i dette 
- Band, wor Here maa haffue ſtor Gedult dermed. Min Hierte kiere Soſer/ 
nu will ieg ſuare eder till eders Skriffuelſe, OF ſom I forſt ſtriffuer, ad JF 
"Band.ids wide, hui ieg icke ſtriwer eder til, od) hui ieg ide kommer till eders 
Saa haffuer ieg jo tir od offte ſtreffuit ener til, od Der ieg Frej eder faa fors | - 
trolig til, och lod eder wide all min —E ſende eder min Cage lilles ( . 
Breffue att fee, langt dereffter ſtreff J mig till igenn, och ſtreff Hantt andet; 
att min San war: wertt att holde, aff lige ſom Talle Gierg.(u) ſeriffuer mig 
till od ber mig, ieg wil were Tage god, naar ieg finder hannem, Saa ieg 
faner att lade hende haffue fin Mening: Thi hun void inthet, hund. det er att 
haffue Barn: Men att I milde benege mig till att holle aff mit egit Barn; 
Der wax ieg underlig offuer. Derneſt ſtreff J, Jeg ſtulle drage hiem, od) ieg . 
affde ſaa ſtacket tilforn weret hoß eder och ſielff fagd eder mine Aarſager, huor 
ot jeg huercken kunde eller wille da Drage. hiem, Sag Fre J, att wilie ieg 
cke drage hiem, da ſtulle ieg ende Der mit Wogn, da wille $ fende mig nos 
gen Fetalle. Saa war ieg Den Tid til Segeberg, fom ieg ſagde eder, sø 
det er foretiuffe Mile fra Sufing , forend min Wogn haffde ført Dem frem och 
tilbage, da haffde Det -Foftid.smegit mer end baade Heſten og Wognen kunde 
were wertt, od) der kom ellers titt Skiff fra Randers och till Lybeck, od) mar 
kun ver imellem i-3. eller 4. Dage. Jeg fick engang Breff fra Cder ett . 
me. ” ' . EUT, 





. 4 ! ' | . - ⸗ 
) Tage Lille var Frue Sophiæ Brahes Son ben unge Tage Tot. 
(y) Tale Gerts, ſom nævnes nogle gange i dette Brey, var Frue Tale Tot, ſom var 
— "Gert Rangoys Frue ; og Faſter ti ben unge Tase Ud, Cort, é m va 


då 
4 


' SE i EN 6 


- 1 hi LÆRE: 
2 kind) a% . 
£ 1 . k - 
Heſte. 29 


ed att hente Stenn, huilldet Dref war ſuet 
















haffde det let Eund konmidtill Skiffs, men. ieg wille fan nodigt beſuere nogen. 


nogen ZDage tiiforn, Gaa att derſom ieg. wille beſuerid eder Dermed, Dæ 


Het ieg ſiden icke fkreff cder till, det war icke giort aff onde, Men i huor ieg 


har mig ad, og i huor oprictig ieg ſtreff eder till; da fick ieg alt nogitt i eders 


Bretfue ĩ Parabels wis/ huilcke ere ſuarlige lette att forſtaa, och ſligt wille ieg 


acke giore min Venn, thi Parabeler er flette att ſige, mén de giore intet gott 


mellem Venner. Saa lod jeg det da, att fFriffue eder tilt/ icke eder till onde; 


aen. Sandhed for min egen Skyldt; Thi ieg haffde Widervertighed nock⸗ 


ed mer end nock fan ieg voile icfe ſieiff giffie Liarſag til, att mand ſeuie riffue 
mig. til, vaar man ſckun althid føre Det, mand £unde plage mig wed, så leg 


- Findæfielg tencke aft det, en anden kunde tencke. Dett andet J ſtriffuer⸗ 


hui ien icke kommer till eder, fag haffiter ieg jo weret hos eder, fiden J man 


hof mig; och war i ſiorten Dage hoß eder, och enddog att J gierne haffde 


miug da haffde ieg Dog faa: one aff De Parabeler, og naar der mar nogen; oom 
tville giore mig gott, da fortrod J dett, od) bad dennem, de ſtulla ide holle 
med mig, och ieg i Sandhed ſielff engang merckte dett, Sag enddog. ieg haffde 
fagd eder, huad Trang leg haffde hafft her ode, dch motte ide drage her afg 
Lander, far ieg haffde betald, "Dag icke allene will J inthet haffue Der: med: att 


giore, men J ſortrod, att ieg thalde med andre derom. Men mand haffde go 


nt ſige, ieg wiſte well beſt min Leiglighedt. Gud fønne den gode Anne Moltis 
FDatter ſom leff mange ſtedi med mig, od) baade fiode mig Forloffner och 


onte mig ſielff Penge, huilcke hende icke mar: lete att bekomme, Gud vnde mig 


ængaog att forſthlde det med hinde, ſaa ret trolig hun mente mig, huilcket ieg aldrig 
- Band. glemme ed. Saga om Afftenen, ſom jeg drog aff om Dorgenen;dækune 
De ieg ſſet icke ſige itt Ord eder til Maade, I⸗ fnader om Diſtelering/ vch tog; 
min Nativitet Bog frem, och lod Anne ee, og ſnacket Da om dett, Jeg kunde 


haffue No aff; Thlandet Snack lengtiſt ieg kun ved, Da mar dere inthet tig 


Maade men: J ſagde blant andet mer: Nand kunde ˖aldrig wide faa megit, 


Dee mar jo mer: tilt, wand ide widſte, huller. ſtaar Rachſolgung Cheiſu, 


dog leg tendfte aldrig, att jeg kunde alt det tig war, dett ev megit wit Derfra xc 
Dog bildede ieg mig. fag ind den Afften, att Det war ickun * Kierlighed, att 


I da war lidet affgunſtig, hoiſcket leg od Kelff er aff Naturen effter min gode 
Hroder, Gud bevare hinde.“ Men ieg haffde fag megit miti Hoffnit, dett J 


het kunde wide, faa ieg icke mel Funde tolle ſaadant aff min Ven. 


— anger, mis ſaa ſuartg, naar eg. vide otte menn em ing zolg, sg) møn HEFE 
— 2 * STEL SEERNE (DER lok R:3 " —V— 


J RIS sine wbet/ 
. ax) Hum var Malthe Jenſen til —— be Seſteders Slegt) hans Dotter, 
XE gift med Ove Lunge til Odden, og Moder fil for. Førgen Lunge, Ridder, Dau⸗ 
. Auries Riges Macit ng Raad fe ir el res mt te 2 


3 


N 


4 


N. 


7 ⸗ 


RE 


aae nu well, att ieg fick att were hoß hannom iblant, baade fi 
wed de mange Fold hand haffde/, och for att holle nogit til raade, i lenge 


ON 


KE SER Danſte Magazin. 
nodet, ſaa kand ieg icke faa dett aff Tanken igenn, dog der 
aff vden ieg ſielff, Jeg bekender, ieg haffuer dett Feil, och kand 








uer ingen ont 
f, Je td icke gieve mig 
"anderledes end ieg er. Saa fottrod J od (huilcket ieg i Sandhed well mer. 
de,) att min Liſſe lille haffde faaet mig ſin Kede och Perlle Hue och Hanſte, 
huücket ieg i Sandhed ſporde, att J haffde fagd dett igenn, fiden ieg war der⸗ 
fra, enddog dett war en flor Dyd aff hinde, od ieg i Sandhed ide begerdert 
ejer tencktid, men hun glorid reit aff Medonck, od) mente, ieg Kulle toft mig 
Dermed, od) kommid hiem, Saa hun node mig till att tagett, och fck mig Su 
al) Perler od andet, mere end for Ser hunder Daler, foruden en Kede, 
Berette lille ſik mig, huilcket ieg haffuer ſtild dem med, dog icke med min 
Willge, Saa huer gang ieg neffnte Sten eller Life, da fortrod J det, och 
dem god, Men dett war i Sandhed inthet Derom 3 thi der kunde ingen fortry⸗ 
Det mer, att ieg war Der aff Landet, end de gior, od de holt aldrig enten med 
alter mod mig i den Sag, for de wiſte mel, att dett hialp inthet dertill, derfor 
fagde De mig inchet deres Mening derom, ellers menn de mig megit gott, vd. 
kiender mig faa rett well, derfor elffer de mig, od) leg haffde megit gott aff des 
ris Omgengſel ꝛc. Min hierte fiere Soſter, fon 3 ſtriffuer, att · J haffuer 
hort, att Erich (y) od leg er giffuen ſammen, od) onſter of Locke, huorfor 


war affgunſtig deroffuer, od) mente, de hole med mig, Saa ieg derfor war 


deg tacker eder gierne, Saa giorde mi her itt lidet Geſtebud forten Dage for 
Pafte, och haffde fun Siu Herremend og Siu Fruer hos os, Gud giffue dett 
maa were ſted i en god lockelig Tid og til Glede. — Jeg haffde da aetid mig 

ſtrax paa wege til Phephers Bad, od) den Tid ieg ſporde, att det war ſaa 


fang Weg derhen, da wille ieg haffue Erich med mig Did, od) thore icke dra⸗ 
ge ene derhen, Saa dett war i all Sandhed Aarſagen, att wi da giorid, el⸗ 
jers haffde ieg well endnu fadet Det faaet hen, ſom det haffuer giort i tholff Aar, 
inthil Erich haffde giort en. Rexe op i Tyſſand; thi fiorten Dage tilforn wiſte 
wi Det icke ſielff, men mi fick deit i Sinde, for hand ſtulle følge mig den Rexe 
zill Baſel, Saa ſtulle hand da dragit andenſteds hen i Tyſlandt och beſtilt ſin 
Erind, ſom hannom ligger Magt paa, faa. lenge men ieg war der. Jeg kand 
tro; Der ſtulli hu were nogen Aarſag, form ſtulle bringe og Dertil, men ieg for⸗ 
tryder, att wi giorde dett ide for thi Aur fiden, for hand drog i Tyſland, Da 
haffde mor Sag wel weret ſaa, att mi haffde ide (id faa megit, ſom wi mi 
hatfuer giort, Dog ieg hobis med Guds Hielp, alting ſtal ørne Ad 8 
ide for att ſtille ham 


hand war Der vde, i mer ſatte hand fig i Supen, og ieg wiſte ſuarlig well, att 


ieg gaff hannom aldrig offuer, det war langt fra; derfor mar det beſt leg el 


GYSEE Lange til Engelfipoins, fom Hun I mange Far havde været forlovet met. 


⸗ 2 
























ud 





beg hannem, od Folk til rande, hiad feg Funde, hatøde. leg Fun før. faa giort… 
Saa wogit tilfoen: kom Anne Bille od) Zife od Bergette hidt, da bleff ieg 
faa glad, att der war nogen i Danmarck, ſom kom mig ihu, od) wil giore fag 

mogit for min Skyld alt Drage till mig, enddog De wiſte i Sandhed der inthet 
alf, da war dett ſag trauelt for mig for Penge, att wi mifte ide, huor wi 
kulle here os ad. Jeg haffde, men: — ALE. ſg ide itt hele Par Sgom. 
per: maa Mine Benn) baade mine Selle fad ud, ſom de och nu gior, da gaff 


Sitebert od Bergete mig deris LinKleder, od Anne Bille fod om Naten 


borecke Liffuit fra fit Skortt, och ſatte till mitt, thi mitt kunde icke henge ſam⸗ 
"men. Gaa håffde Erich ſatt fine Kleder ud, og dem wile Rtle så Bergete 
icke andet end hand ſeulle haffue od) gaa: med den. Dag, derfor fatte De derig 
Guriſte od) Seigeruerck td for Klederne, och fiden der de kom hiem, ſende de 
tiff Penge herud; od loſte dette igenn, og Life fende mig endda itt Styckt 
rrit och nogit ander Føl, fan de haffuer giort mig mer end gott Skeen, ens 
Dog de ide well kunde giorid, od fottryder mig nock att de giorid. Jeg haff⸗ 
de hafft fan ond en Vinter, och gret mer i denne Vinter, end ieg haffde tik - 
foren giort alle mine Dage, vden eiigang, faa ieg deroffuer mar faa forhuedjed 
haade Hoffnid od Hierte, Saa megen SBidervertigheD haffde ieg att thencke 
paa, ſaa ieg fick icke Soffn, och mar faa melancoliſt, at jeg wiſte aldrig, huad 
jeg wille, och rett i Den Tid ſende vor Serre mig de gode Menniſter hin. Der 
leg ſagde dem, att deris Keder od) Que od) andett mar hene, Da alleniſte icke 
ſortrod de dett med den ringefte Tancke, men der de horde, att ieg haffde grett 
berfor, da fortrod dem dett, od) fagde, att De will heller hrend deit, vch det 
er fandelig deris Alwor. Saa ieg haffuer fan gott deraff, att De er mig faa 
hule, och mene mig fad trolig, nu i Denne Tid, ſom Werden haffuer gaget 
mig imod, der kand ingen tro, huor ieger da om Hiertet, Saa de haffuer ie 
forfatte mig ſom andre, Saa ieg haffuer i all Sandhed fadet mor Serre Der: . 
for med maade Dien, att hand haffuer giort mig der gode; Thi ieg regner 
ſdhed offuer all Slegt od Biurd och offuer alle Penge, Gud beuare dem 
ch Sonne dem derfor, Jeg mill aldrig glemme der Gode, de haffuer giort mig / 
och ieg haffuer inthet giort dem. Den Zid de Da war dragen hirfra, da leng⸗ 
tift ieg fan effter Dem, od) drog ſtrax till. dem, da fick de mig ſielff Penge att 
there hid igenn. Saa drog ieg till Haderſtoff, od wille tale men Benndir 
Kangzo, ſom haffde indmanid Erich her, od) wille hede hannom, att hand 
wille forloffuͤe hannom att drage den Rexe med mig til Mortens Dag, da war 
Bendix affdragen til Kiobenhaffn. Sag haffde leg tilforn faner min Tagis 
Skriffuelſe, agt hand wille gierne drage i Italien, ſaa ſtreff ieg hannom till, att 
hand ftulle flet inthet drage i Italien, men att hand fulle mode mig wid dette 
4 ad, och fan følge mig hiem, the ieg wille icke kenger haffue hannen 8 
el —— n VDaa 


32 


”ø J 


— 






dett, faa ſtreff hun mig till 





Saa oe Thale. Gierg , att bun unde me 


tende, at det war for Den Aarſag Skyld ieg wille fan endelig. BD, thi hun wife 


wel, ieg wille, att Tage ſtulle giffue mig itt Breff, att hand ſtulle betale S⸗ 
richs Geldt, huilcket dog i Sandhed aldrig mar tenckt enten aff hannom eller 
tig om en Skilling, end ſige mere ꝛc. Og endda nogit ander hun gaff ſor, 
— forſtreckeligt att tencke, en Hedning fulle ide gide tenckt ſaadant, 
om hun gaff før, det haffuer ieg alf fag mott ſſdt. Men faa drog hun ik Kie⸗ 


benhaffn/ od) foruende dett hoß Ben dix, faa hand ſtulle icke tale med mig, naar 


NERE hand kom igenn fra Kiobenhaffn, dog ieg will icke, hun ſtal wide, att ieg mid dett, 


od) fan motte ieg da bide en Maaned, till Bendix kom fra Kiobenhaffn igien/ 
Saa drog baade Erich och ieg did til hannom, da motte ieg ſtaa for hans Dor en 
heel Dag, hand wille ieke tale med mig, od motte inthet komme hannom did Ords. 
Saa drog ieg till Fyen, och wille fun weret en Natt paa LTadebøl, for ieg 


E haſted faa for min Rexe Skyld. Der ieg Bom der, Da war De endda.i Sie⸗ 


land, men kom dog ſtrax en Dag dereffter, od) fagde Liller (z), att Hertug 
Vldrich (3) kom did till Nackeboll, och will derfor ide flipe Erich eller mig. 
Saa bide vol) till hand kom, od Hang Naade loffuet da att tale mert Bens 


dir paa more Vegne. Wi fuldis faa med Hans Maade til Saderſloff, h 


hand gid tuende gang ner til Bendix derfor, od) giorde fandelig megit ſtor 
Flid dertill, men det kunde alt inther hielpe, men der hand mar hendragen od 
Giert med, fag kom wi i Tale med Bendir, od hand forloffuit os til 
Mortensdag, od-giorde, huad wi begerte; Thi hand er rids Ben vett 
god, vden huad andre forhindrer. Da mar ieg fåa glad, att wi ſick Forloff 
att drage, dog wi lide nock, for dett kom dertil. Saa war os da loffuit no⸗ 


gen Penge att tere derhen, men der wi fane till, da fi de ist ander Sind, faa 


wi funde Da ide fage Dem. Saa haffde wi inthet att tere, Gud wid, huad 


ieg tendere, effterdi al min Welfart laa derpaa , od ieg kunde ide faa Penge 


att tere did, od) ieg haffde giort mogit for Den Rexe ſtyldt. Saa bleff der da 
rfildig paa Sommeren att drage derhen, faa wi haffde Da icke kommet Der 
for midt i Hundsdagen, od) tiente da ikke att bade; Sga nodis ieg till att lade 


dett bliffue denne gang. Saa dette ér nu i all Sandhed lige ſaaledes tilgan⸗ 


AJ 


git, od er ide et Ord Løgn iblant 2. . 


. : — — — — ' 
(2) rn vil være kiler —— Ratcbl ' 34 hor Brug —— 
var ndebdarn med Fr. Sophie Brahe: Eller maaſtee Euer Bide, Broder 
. til bemeldte Fr. Anna Bilde pb me ⸗ 


| Ca) Chriftiani 1V. Broder og Friderici IL Son, Biſktop til Sverre. 


() Uden Soil Gert Rantzov, Statholder i Hertugoomene, hvis gru var vpenmeldte 
| i | lene 

J Reſten ſkal følg? i neſte Her. 
i 115 md (0) See — 


sæ - 





i Deng Magasins 3 


SENE 25: Delte. i — 


laus Anderſon Ulfeld o hans ti 
Om —E— — g Ban s F 


a bil le en samme weandfteedin Bos, Broru me Mm. Chriſten Pos 
| ve Un (2) ſidſte Prior i S. Knuvs Klofter udi Svenfe har Ps 
ført endeel —— — Breve og Adkomſter ( b) / have fore⸗ 
| finner en rigtig Udſtrift af m. Claus Anderføns Stiftelſe paa 
et CBicaridom og én Alter⸗Tieneſte S. Knuds Dom Kirke ſam⸗ 
— rr hede, og holdet famme Document et Sted derde vori Magain, 


… Tom. MI onſkede 
2) sm er filførn det — FEED * TI. p. 65. fg 
8 Bda Bannere I ba tate kneb Groms BMI 





ver ele sat seer 


anffede vi nok, 





e at kunne give nogen Efterretning om Stifteren, fom fags 


till m 
ledes, efter Ane SIbers Andfigt ; har ladet fee NAn gode Billie for Der alminde⸗ 


ige Beſte. Men vi maae-her igientage det Klagemaat, vi faa ofte have fort, 
ag der ex fan ganpffe lidet, de forbigangne Tider have levnet os om de flefe 


vore forums beremte ag vel forsiente Danſte Mend. 9 


Ve SP; 


” "€5aa meget fom vore revne Oilegte Bøger pg nogle andre Skrifter har 


villet lære 08, da er M. Claus Anderſon ført af de Ulfelders gamle og Ade⸗ 


lige — Hans Fadar var Anders Erikſan Ulfeld sitKogbol [nu kaldet 


olkenhavn)], Dade 1456: (), hans Moder var Grue Mette Palles⸗ 


dotter til Hveringe, ſom i-oore Genealogier ſtrives at have været af Den. Ade⸗ 


vver aft i Sven, 
hvor han, uden 


lige Slegt 





verin, og dede 1485. (d). Han havde mange Brodre, —5 
m 


Dalls And til Hoeringe, Ebbe Anderføn til Koxbol, med flere, 


Alle bleve anſeelige Mænd, og et Far af Dem Danmarks Riges Raad. OS 


efterſom Faderen havde diffe mange Sonner, hengav han Claus Anderſon 
til Den gefftlige Stand: Hvorpaa han. blev hoiden til Bogen, dg forfremmes 


des deri faa vidt zar han UA den Tids Viis og Maade var, Fam til at reiſe 


udenlands. Faa: had Sted han da fornemellgen Haver ophalder fig, er os 
ubekiendt, men Det er viſt, at han paa et fretumed Univerfiter er bleven Ma- 
ilter: Artium eller Meſter t Boglige Kunſter. Efter Hiemkomſten har deels 
vel anlagte Ungdoms TiD, deels bang formgaegde Venner, ſom boede 
orhvervet hannem én god Plads Odenſe Dom⸗Capitel, 

if i Aaret 1475. Da Benedictmer⸗Munkene af S. Knuds 


” Kloffer bleve udvifte og Caniker "Der igien indſatte, er bleven Decanus eller 


2 


Degn (e), fon var den af ſamme Capitels fornemefte Prointer. Derefter er 


"han dllige bleven Ørfor i Da ner ophøleg i Danmarks Riges Raad, 
eandet 


og bruge i et og ander Kongeligt Gik | 

hån til fin Sid hater været at merkelig og betydelig Mand. i 

Denne M. Claus Anderſan (f)-6ar og een af de Deveer, af Capitelet i 

Odenſe, ſom tillige med om Proovſten M. Hans Urne var betroe at opr 
. N vå . au dis. KEDE SEE. — 4 varte 


— — — * * —⸗ — — ——— — ⸗ 

(c) Hand Gravſtrift Brerubroo Kicfe udi yen er denne: Hic jacet ANDREAS. ERICI 

. ø, .Coxbole armiger, qui odiit Annq Domjai MCCCCLVL., … - … 2 
Dennes Gravſkrift & famsne Kirfe lyder ſaaledes: Hic jacet Domina METTA PALÆ 
:F. .MONIS, rekdta Andtcx Erici de Koxbålé Anne: Domini MECCCLXXXY. Hels Gee 


ab, hoilket alt nokſom beviſer, at 


Fi 3 


i 4Q0) HAMSFORT in Serie Bis. OmonzMC. gæværr annctr Archilaoonte, Baittgt nere 
oe ; ærigtigts, fhivi firude ile, af Odenſe Capitel bar halt uden digſe fye Prøjater: Provn, 


" Décanus ; eq Cantor, 





| NE VER fas JER 
) et mang itfe forsik øger; "of Hviefeto-i BifpeRrenited pr 44. Tolder hamttiels 


Anderſon, ſom er kommet deraf, at ban paa Latin faldeg Nicolaus Andre: Men 
rr" Nitglnus fy herdamhige ſaa tidt, 86 HELTE Mare. det Den Ran Cletie, pad - 


ST . > dvs. så ” . syes ng sne” * 
. sonder KT LSE — 


hud 


æ 


æ 


—. * - 
KØRER 


— 6. efte” 35 


7 arte det Biftopelige —— i Bifopens Ir. Carl Rønnovs —A ſom 


elv ſkke gad været over De geiſtlige Zorretninger/ men heller levede. til Hove, 
ſom han af Ungdomen gar vant tif (g). 
J Aaret 1477. ſom er Det allerfor fle, vi hidindtit i noget Document, have 
Feet M. Claus — nævnet, var han, ſom Decanus i Odenſe, med 
jblandt dem, ſom Biſtep Mogens Kraffſe havde udnævner til at fuldbyrde ſit 
DTeſtament og ſidſte Eut hyvilken pi tilforn have indfort (b). 
.Nar 1479. haver hån med Landsdomeren og flere forneme Mand ſiddet 
paa Fonbo Lands⸗Ting,og Dome i en.Sa imellem Bendt Bille af Soholm 
us or. Erik Biørnføn om gn Gaard i merſlof. Domen fon gif i bø 


begyndet ſaalede 
J øst * (i i) Wepnere Landzdommert i Fywn,/ 
M ans Wine DOompromwefth I Otthens, efter | 
aws 23 Dechanus i fammefte fj, * rghen Wene 
5; —A Cy. —— Fritlæ i Wedeſlof, ikyler Ran⸗ 
i Aagardhe, Wepnere, 

hens, ec Jeppe Jenſſon Herritzoabet Oltheusberrit, Bø 

gore —2 At Aar — XIX. then formet tage 
efter tywendagh Jule, paa * Landztyngh ware 
elburdigh Man Beynt Bylle aff Sisholm paa fhen fre, 0 
Atzer hen paa År. Erick Siørnsøns weyne påg-then 











nen Gidhe, om Ziltalj oc Swar paa begge Sidher, om egn (Bar df 
1 Pewer off er. 

ãar 1487. Tamper⸗Onsdag for Jul, var M. Clans Anderſon, efter deå . 
Uuddalte Konges Hertug Hanſes Befaling , med flere gode Mænd i S. Knuds 
Kirkes ſondre Capel over at ſtiſte et Forlig imellem 227. —— Jenføn Dom⸗ 
Provſt iLund og CaniÉ i og Senning Jenſon af Sandagergaard 
pm Forfoar til tvende Gaarde. Hvorom det forfattede Document ſaaledes 


De Den, fhjette Breff fee eller leffæ, Belffæ mig De 
* noe då 3% belt — Better — led 

ce i fammefte ilhe 
J ——eãe— leff, — led me met —S Oc slider aber 


— — — — — ——lygh 
6 Seriés — Otton. M. Hvisfelds —* Sronife — 43. Conf, Danfte —* 


292. 
kh) Dan — ** Tom, Il. p, 16. 18.1 
dor Dane Reventlov⸗ og er den ſamme, fm kaldes nard Zacobßu til CR 


gi Radman IO. 











— — 


36 Danffe Magasin. 
Aygh met thette worth opne Breff, ath mi aff wore 
Herris Tilſcriffwelſe oc Befaling meth Sans Rang Bret ib 
ede ware at ſteffne for off Hederingh Mandy Meſther Mi⸗ 
el Jenſſen Donrrogi rd oc Canicke i Ottenfæ, pa 
—1 enæ Syde, od) yngd Jenſſon aff Saudaghergardh . 
Paa andhen Sode, —* San Nadis Breff therom woͤhermer 





J bewiſſer oc rædbe for gor, om Forſwar til thoo Gardhe lygendig ” 


i Slabeſtrope, ſom til Skambye Kirckis Preſtabordh gyffne inde 
"gæt mange Aar tilforne &c. &c. 

Mar 1482. haver M. Claus Anderføn ſtiftet et Vicaridom i Ovenfe 
DomKicke med en daglig Kefen Meſſe (k) for S, Anne Alter, for fin, fre 
. Fvrældres og Venners Siæle, ſom det derom opfatte Vundations · Brer net 
mere forklarer, hoilket ſiden bliver. indført. 

Aar 1484. og derefter, finde vi, at ban allerede Haver været Price i 
Dalom og Danmarte Riges Raad: men hvor længe tilforn, vides ikke. 
bemeldte Aar 1484. blev ban "med flere af Raadet, paa Rong« FLER: 
Danmarks Riges vegne ,-affærdiget til Det Mede, ſom var beranmet år-h 
des med de Svmfle til: Calmat vor Frie Dad, for ar handle om en —3— 
ag Eendrogtighed imellem begge Riger. Den Fuldmagt, ſom da ble 
Rem og De aadre Danſte Sendebud medgiven, er ſtreven i Klabenhaun dte | 

. Petri 5 vincyla 1484. og begynder ſaaledes (1): ' 

ii Hans med Bud; Nade Danmarks, Norges, Wendes ot 

Gothes Koning, mal: til Swerige, Hertug Sleſwigg 


RH cci Holſten, Stormarn oc Ditmerffen Hertug, Greffue boden 


borg oc — Gore alle witherligt, af wii haue mv til⸗ 
me: oc vdſent, oc med thette wort obne Vreff tilſticke oc vd⸗ 

nde teſſe Brefuiſere, of Eiſrelige werduge Fædre, Her Bike 
NAars, oc Her Harnwig i! Ribe, Biſcoper/ Her Eggerd 
Krummedike, Her Erich Ageſon, oc Her Mels Timme⸗ 
ſhn, Riddere, oc Meſter Clawes Prior i Dalum; wore elſte⸗ 
Alige, Men od Radh, til thet Mode &c. 

Stadfa ſteſſen paa det af diſſe Danſte Sendebud da flyttede Fordrag ei da⸗ 
Jette i Catmat' Dominica". infra' vdav. Nativit. Nariæ 144 og har denne 
Bogpndelſe (m): Wii 

ØB Dan giorbe i Pavetumet Forticpaaca læfen H13efhe og en få 


n Meſſe. 
F) Dette Document læfes"i JO, HADORPHUL Anden Wart til Den Ente NimvSKrøhife 
p. 336. Conf. HVITFELD p. 985. 


| Nis Grå HADOREHU Suck —* Tom, I. p. 3 37 










” it Eyler Nars, Hartwig 1 Rihe m 
— RO frope, Clauo Anderſon, Degen i Odens, 
dige, oe Eric Aageſſon, Riddere, mor Nabige Herres, Hog ⸗ 
horne Forſtes, Koning.Hanfes Gendebud Fullemectige paa 
Hans Rathes, wore fære Metbrobres, Danmarks og Norges 
Riges ve alle menige theres Indbyggeres wegne, keydes oc 





gert Krom⸗ 


alle witerligt gore, at wii haffue nu waret here fil Ordz, Tale 


c Dettingen, here vdi Kalmarn, med Sweriges Riges Raad &c. 
Af diſſe tvende Documenter merker man ellers, at Kongen i fit Brev ſet⸗ 


. 58 


ter Prioren M. Claus bag efter Ridderne: Men i der andet Brev ſettes han, 
ſom en geiſtlig Prælat, næft efter Biſtoperne, over Ridderne. 


Yar 1487. S;Mauritii Dag haver M. Claus iblandt Rigets Raad, ſom 


Da opregnes 36 i Talet, været med i Lund at hylde og ſamtykke Hertug Chri⸗ 


fiiern Kong Hanſes ældfie Son for Herre og Konge, efter hans Hr. Faders" 


, n) . …” . É” 0. . . 
Q. derefter 1488. havde M, Claus Anderſon, tillige med M. Hans 


Urne Proeft og N.Otto Canik f Odenſe, Fuldmagt af Biſtop Carl Roͤn⸗ 


v og Tapitelet ſammeſteds at gane i Rette imod de fordrevne Benedictiner⸗ 


unke, ſom ſogte ved Droning Dororheæ Tilhielp at fane S. Knuds Klo⸗ 


ffer tilbage igien, hvilket Dem ogſaa ved Kongens Kiendelſe blev tüͤdomt, dog 
med Vilkor, at de Da værende Prælater og Caniker ſtulde for Deres Livs: Tid 


nyde en vis. Indkomſt af Kloſteret, Da Meſter Claus pan fin Part aarligen 


Vleo tillagt fem Læfter: Korn (o). | EE REE 
» Sar 1492. hav han endnu fever og været Prior. i Dalum; Saaledes 
. nævnes han i et-Dom-Brev imellem Kong Sans og Or. Henrik Knudſon, 
fom han med Danmarks Biffoper og Riddere har forſeiglet pag Kiobenhavng 
Raadſtue, Mandagen for vor HErres Opfarelfe 1492 (p). — 


Efter Den Tid er og ikke noget dm M. Claus Anderſon forekommer i 
oden er afgaaen. At han i Aaret 1494. 


gIkfle heller vide W, naar han ved 
neppe haver været i Live, giette bi Deraf, at han ikke nævnes iblandt de andre 


Rigers Raab , ſom da haver udſtadet et offentligt Document, Hertug Srides: | 





sik angaoende (q). »5. 
ra Le] E3... 0 0 Hans 
4 (1) HVITFELD pag: 993. 


, ::(9) Summa'Proceffus in caufa Ecclefiæ Ottonieni. Må. HVITFELD P- 996. 997. Cont, 

"TOT manfte Magn Tom.l. p-2938 

… (p):T. KLEVII Gpus Geheabg- MG. ,, 
(aq) HVITFELD p. 1009, vener dr NT) ret 


— gg 
med Gud; Nathe Bi 


Å 





. fig aftegnet. for paa dette Hefte, have vi iblandt de Kober⸗Piader 
” "til Bircherodii Inſcriptiones Othinienfesy. og af år, —— — Ade⸗ 


fices eu relth, ſom forſtreffne Pi 


38 Danfre Wagaʒin. 
ie Samak eller LigsCiceen i S. Knuds $ Girbe — (om vie 





Jer ere til vort Selſtabs Brug meddelede; Men Aars⸗Talet derpaa er ikke uds 
føre; Maaſtee Stenen haver. været ſaa forlede; at man det ikke har. kunnet 


|  Hæfe, elev og han felv i fevende Live haver ladet Den udhugge. Midt paa feer 
. "tan hans Faderne de Ulfeldere Vaaben, i Riernerne d De føre Evangeliſters 
—— og runden om læfes Denne Grave ft.: 


Hie jacet Dominus Magifter Nicolaus Andree, Qqvondam Decanué 
Ottonienfis eeclefie ſancti Kanuti Anno Domini M. 


e3Her ligger ør. Magifter Clans Anderſon, fordum Degn is. Bnudé 


, Birte udi Odenſe, Jar ?c. . 
Folger nu M. Claus Anderføns SriftefesBren päa forbemedit Bi 
caridom udi S. Knuds DomKirke i Oden 
lle endt É thette Bret fe eller Here left) helſer tegp 5 Clans 
And Dechen i Otthens, 0 let wittherligt het: 
te mytt opne 84 att iegh i myn Weimacht od Sundhed medt 





mon frii Wilge, epther myne Arffuing i ilge, Tilladelſe och 


"Ja uldburdt, haffuer funderit, od. medt thette myt opne Breff fun⸗ 
er od) ſticker ett Vicariam i Sancti Knutz Dom Kirke i Otthens 
medt en daglig leſen Meſſe for fancte Anne Altere ſynden ne 
Korsdoren (r), Gudt, omffen Marie , S. Johanni apoſtolo & 
ævangdlifte, Frue Sancte Anne, od alle wor HErris werduge 
Helgen i Hin merigh til re od) Werdighed, od myn od) myne 
Forelderes Siele, ſom dede ere, od) the ſom nu leffue eller het 
epther kommendis morder, od alle chriſtne Siele till Roo od Lii⸗ 
fe od Salighed. Till huilcken Gudtz Tieniſte od Vicariam ſtal 
er baglige od e od) tümelige hob 
De ſtall, har. Kloden er hora Vii. i ſua Maade ſom her epther 
ſchreffuith ſtander. Forſt ſtall leſis om Sondagen Meſſe de 
ſanda trinitare, om Mandagen for alle chriſtne Siele, om Tiis⸗ 


dagen de fancta Anma cum memoria de ſancto Johanne evange- 


lifta » om Onsdagen de omnibus ſanctis, on Torsdagen de cor- 
. pore re 


—* Chore⸗Doren — — "Annal. Ecelef. Dan, Tot. OU. 
0 p. 678. frtter Bey der der Creug/Uhåse. 







redagen de quinque vu un: 
de —S (), æptherthi heunes Seft 





ag, ffe al leſis en Colletta pro benefadi SER ek 
(4 d actori . 
fle fegh. ——m ie —*t — 
—— bage le affbentt rå 
(4 FI 
 fande. Ur ff Å i thette 


Gu Baand, f ſom kalles —— ØaG st — —* ber. 

2. endt, fom er Hans Eſrildtſſen ed Esbern, —Aã 

aff till aarlig Landgilde hyer aff thjennom tre Pund 

en Gaardt i Sfoffbyherrett i Gammelby, i huiſcken Stå Ste 

fa ibor, od giffuer ther aff till aarligt Fandgilde L Pund L Pand 

9 1 fett Suyn, medt andre Brede, — 

Berretti R: —— en i Langua dr, ſom 

— Steen n nu rs — er — a 5 i Pund ” 
7 eppe Smør, X * $, 

5 ig lle en s Guard i fem grvet —E 


dl 





— — ——— 
KS; * Maria, ſom ellers blev kaldet — 





Danſſte Maga . 
rede Penninghe, od) medt the TIL Mare (Pal then, fom Vicarius: . 
er, holde Alteret widh Redelighed medt Bor och AltherKleder, 
Reptherſom forſtreffne III. Mare yttherſte rede funde: tem en " 
1, Fordtod ſynden wedt Weſtergade liggendis weſten neft forſtreff⸗ 
7. nt Hans Kremers Kaalhaffue och oſten neſt then Gaard, ſom 
Matz Jonſſen ibode, huilcken Ford fon Niels Remmeſnier, Bars" 
| tolomeus Badſter, Jes Poffuelſon, od Hans Aukod nu i Leye 
haffne for TIL. Marck om Aavreit, medt alle forſtreffne Gaardz / 
Gobdzes od) Jordts rette Tilliggelſe, Skoff och Marck, Agger och 
| …— Eng, Fiſteuandt och Fegangh, wetth od tiurtt, intet vndertaget. 
Iteem ſchall od then ſom Dechn er i Otthené, od) the ſom epther · 
mom kommendis worder, huer epther annen, haffue Forle⸗ 
mningh ed) Jus Patronatus till forſtreffne Altere medt Capitels 
SGSambtycke, Raadt, Fulburdt of Tilladelſe, fua Maade, att ſaa 
affte ſom thet Vicaria loſth worder, tha ſtal Dechn I Otthens for⸗ 
ſambie Capittel i ſammeſted, od) tha endrecthelig hand medt the 
nom od huer af thenom ſerdelis (al beſuere ſin Conſcientz, od 
henne ranſage, od) huercken for Wiildt, Gunſt, Gaffue, Fryet, 
" Sad, Frendtſtab, Cienifter, Willie eller Wenſtaff, men alleniſte 
r Byſtandelſe och Gud; Tieniftis Vppeholdelſis Skyldt, ſtulle 
offuerweye, grandſte od vdtuellye, per voces, en Preſt, ſom the 
kunde beſt befinde nyttelighe att were, ſom gudeligh och ſtiellichh 
kand od will forſtande. och holde the Meſſer och Gudz Tieniſte, 
ſom fore er rort. Item (fall forſtreffne Dehn od Capittel giff⸗ 
nue then, ſom vdtuelles, theris Collationem medt iheris Breffue 
och Dechens och Capittels Indtzeygle paa hang inſtitutione och 
promiſſione. Bar thet od) faa, att then forſtreffne Vicarius ey 
worder ſua ſamdrectelig capitulariter electus til forſtreffne Vica-. . 
riam, men ellers indſettes aff Dechn eller aff noger andher, tha 
fall Proueſten medt menighe Capittels Raadt haffue Magt ate 
forbyude hanom exſecutionem officii for forſtreffne Altere. 
Wille hand end tha trenge ſegh medt yttermere Magt, tha Fall 
myne Frender od) Slectinge haffue Magtt att giore Hinder pan. 
Renthen, till ſuo lenge att then Vdtuellielſe ſteer ſuo tilborun— 
El SEE . — : . om” 








10 ø pa — 





". 


andre perpetui Vicarii i forſtreffne Dom Kirke, od) ſtal 


fom førre er rordt paa be! 
fjer od Capittels Conſcientz, att the giore ther Troo od Loffue⸗ 
7 De; ſom iegh haffuer ſaft ind till thenom, od the wille antſuua ⸗ 





voch herpaa beſuerer theris titfonimendis. 





4 » 
nl 
. 
De⸗ 
⸗ 


re for Gudt i Himmerigh. Thii iegh haffuer taget then Magt 


och Skickning fra myne Arffuinge och fatt ind till thenom. Iten 


ſtalthen, ſom faa vdtuald morder od tilſtickit, were perpetuus Vi- 
carius, OG ſoghe Kror i DomKircken medt ſitt almufio —8 

| and be⸗ 
Holde forſtreffne Vicariam fin Tiidh vdt, ſaa framtt han will then 
Tieniſte forſtande t fin eygen Perſone, vden ſuo (fede, att hand - 


i free ygm nogen ſtacket Titdh eller fan. Daghe, tha maa hand. 
e 


” 


4 


<Q 


fill waare af tage eller officere i fin eghen Perſon, ehd forſtreffne 
Pagilghe Dee fjer. Dogh maa hand haffue andre Kirde-Lenn ſom 
andre, od of —— tvidh andre Perſoner paa hans weg⸗ 
tie, hanom ther aff Behielpning att kunde fange, ſom logligt mad 
were, Item Fall od forſkreffne Vicarius, ſom tilfefth et, tede 
tigh Magt haffue, forſtreffne Gotz at regiere, og ſielffue For ⸗ 
fuar haffue, Vornethe i of aff att ſette, Hente; Lene, och Land⸗ 
itde, Oben ged; och Tieniſte, od altt andett, hues ther aff medt 
ette komme kand, od) ingen anden i nogen Maade. Frem ſtall 
od forſtreffne Dehn, Proueſt, od) menighe Eapittel biſtandig 
were forſtreffne Vicario, forſtreffne Gotz att: fordeytinge och for- 
ſuare fill rette, nar od) huor thet hanom behoff —5 och hand 
thenoin therom tilſigendis worder. Och ſtall forſtreffne Vica- 
rius ey. borthugge eller i Kul brende, huad Skoff oc Enmercke, 
all medt Capitels Hielp od Troſt holle then wedt Fred vd Be 
| —— ayde fill fine egne och forſtreffne Vicarii Tienerß 
Oldengitlidt Dø Suyn /, epther thi font hand fode och taale kand, 
nar Gud wiu giffue ſin Naade, att Sloffuen fructſommeligh mor J 
Iom. II.— n TT 


Uignet till then forſtreffte —— dangrondt Gaarde, men 
| o 





ed over 


x 


EN (&) Almueitim gar fn Babuds, Hette Munbke⸗Hette, ſom ſtiulede Hovedet dg gik lide 


e then Tieniſte att holdis mett andre Perſoner. Och Fall 
han; ſom ſaa keeſt er, ingen Kircke ellet Viearias haffue fielfae . 










Der. ide tet o theft Gud forby delig 
och we — 338 — Mm Ue é. arrene —* —*— od) 
— —*** ike paa CAMUS Vicarie wegue⸗ eller em mane 


ning orſe —5 att gjøre, och thet en fad Hr SA 


F i ile, ha få fall — —A 





| Vicarium ſaa cromeligh en — ere 
2 —A — SÅ forſtreffne Tienifte att holde oc forbedre epther 
u ert femmer eller: altingiſt hannom therfra att (Filie.,… om 


rdes, Tha ſtall myne Slectinge od Arffuin. 


—**— paa Repthen * F nam 





EH i Dedu —2 in C — ther till ferm bli: bafface ' te. 


ftall hand ther, føre end then Vicarius keſt morder, lade leſe then⸗ 
ne fundationem for thenom, att. the maa rette thenom epther 
thet Sind, ſom hun nu tydet od indeholder. Item (ide the 


—bchſoa, att megh lofter her epther at holde then. Gude Tieniſte 


paa en anden Stedt i Sancti Knudtz Kircke, end ſom nu for eg 
vordt / tha flak ieah haffue ther fuld Magt ett ſticke paa rdl 


173, Gtédt meg flelfhre tyfter i ſorſtreffne Sinde, — 
will, mitt Liiff warer. In quorum omnium mm ars 
ticulorum punctorumque robur irrefragabile —— meum una 


cum m figilkis virorum n-venerabilium ; å nobilium & discretorum, vis 
i pr ey en deli 


bd 


(md 





SEN * * * 5 race (u) Prepofid ecciele Ottonienii$ 
"Laurentii Andree (x) Cantoris eiusdem, Kanuti Jacobi de Söboo( 9 


Phidnie Legiferi ,, Vibelmi Fretle de Velöff (2), Ebbonis Andree (a 


Capitanei in Kierftrop; Ortonis Perri de Strarop, Palnonis Andreł 
de Skerninge (b), Eggardi Andree(c) Capitanei in caſtro Hynge 


i gaffuell, & Nicolai Jobannis Proconfulis civitatis eiusdem (då 


Darum in Ottonia Anno Domini Milleſimo quadringentefimo 
” oduagefimo fecundo, in craftino annunciationis Matte 


| — — SEE 
| Elutuna af Fr. 50 op fe Vrabes Brev ; 
i il ſin Soſter Fr. Margrete Brahe. — 


u ſom a fkriffuer om wor gode Moder (2), att I mar hos hinde, 

mand haffuer Synd aff, att mand er fra hinde, od ſtriff er, det 
er icke well tilpas, od att der er ingen aff bindes Born der i Landet, 
Saa J wil dermed beuege mig till att drage hiem. Saa er Det wel & 





NE ſtor Aarfag;faa wel ſom det er dd) mange flere, huilcke ieg alle ſiciff beſt kand tencki, J 


Men min Leiglighed er icke Må, ieg and nu drage hiem. De andre hendis Born 
kunde faa wel mere hos hinde ſomJeg, om De mil forſome deris Profit dermedt, men 
teg haffuer ide giort det for. nogen Norte Skyld, dett feg er fra hinde, Men 


É * ſtore Trohed haffuer werit der Jarſage till, od att ieg menn, jeg gior rele 


der med for Gud. Och fom J ſtriffuer att Det er ide to Simer imeiom ate 


Hun tåler om mig; Gud mer? med, hinde od) beuare hinde lenge dd) well, hun 

er aff fig ſietff from og god, Jeg —2 i Sandhed titt fagt her ude, att bå 
Gu) Om o —— trae, Profi i Oderit, A tilføre Handl i —E 
om, 


(2). Zasribs 333 Cautor i Odenſe, har maaſtee været Broder til. M. Claus der 
J øn Reventov til Sobo, Landtdomet i Fyen. 
' 8 Bree Jes ig !. Byen. ” 


. —ã— — De — — Broer 213, Cleo ANDEN. - 

. (3 vbs — Palle hader fon illfeld var ogfan U3. Ynderføus & 

. (c) Søger need É Bnvebkmand på pan KDE var pg nden Evil en af. Clant 
nderſons 


FE (4) »:3 ørgemefier i Dbenfe. 


nåes Moder Fre Beste Bilve levede faldne vt aner. 5.% kind; 
fa var fodt 1526. d. 29. April. | Ald 7 uke W 


⸗ 


— — 


åde troer, Der er. en frommere Quinde i al Danmard, end huner, Men be 
Bao hun ingen Lige. Hun Øreff mig till i. Vinter, der De andre [od giore 





Indforſel i mit Gods od) begerede, att ieg wille giffue hinde itt Skode paa mit 
BGSods i Norge, huilcket hun dog haffde i Hender, Saa ſende ieg hinde ſtrax itt 


Ark Papir, og fatte mit Segeil och Hand Derfor, od) ſtreff, hun motte lade - 


Øriffuid derpaa , huordan hun ſielff wille, det ſtulie inde, thi ieg haffde da ins - 
ugen, Der kunde ſtriffue Danſte. Saa haffuer hun for Ser od tuffue Aar 
ſiden bytt en Mølle hen met Kongen, war min, giffuer to Pund Mel, och fik 

en Molle med Sullerop igenn, den, fÉreff ieg, motte hun ſeite i Breffuid med, 
oh ſaa tvengde mig ſamme Tid fag hart for Penge att holle mig med, od) ders 
, - for begerde ieg, att hun wille giffue mig hunder Daler for den Molle, och ſtreff, 
att mig trengde faa megit hart, ellers Culde ieg ikke begerid, thi hun wiſte well, 
huor nødigt ieg wille begere noget aff binde eller nogen, wen ieg war nu faa 
"—, hoplig nod Dertil, od) wiſte ide, huor ieg ſtulle faa nogit att holde mig med, 


od) ref, att hun giorde faa mange gott, trode hinde Derfor fan well, att hun J 


ikbe forlod mig. Saa, onDdøg, mig tvengde hare, od) Den Molle er mer end 
Skei nof for hunder Daler, faa hialp dett mig dog inthet, hun mille inthet 
"ende mig, men mine Oyen haffuer titt lobit offuer Derfor, art min egen. Mo⸗ 
eder faa bade forlatt mig, od) ieg begerde Fun nogit for mitt eget, Huilket ieg 
aldrig haffde tenckt att giort, for ieg wiſte icke anden Raadt. Dett Gud for⸗ 
ebyde, hinde haffde lin ſom mig, da ſtulle ieg for ſatt mine Kleder vd: for hinde, 
for ieg falde latt hinde fattiſt. Men ieg tau alf ſtille Dermed, ſtreff hinde ins , 
"tet mer til derom. Jeg kiender hinde ſaa wel, od) mid, att alt det, hun gior, 
ver aff idel Godhed, og hun lader: fig beuege aff De, ſom tilftede er, huilket er 
nmenniſkeligt. De hunder Daler haffde hun hafft gott Skell for, od) dett haff⸗ 
"De weret mig en god Hielp, od) ieg trengde hart Dertil, før ieg begerdit. Jeg 
fik hinde od min Part i den Gaard i Skringſtrup, od) hun begerde dett, paa 
dett hindes Sønner ffulle od) faner hinde huer en Gaard, Men hun fif ingen 
” "Gaarde uden min. — . 
+ Och ſom J ſtriffuer, aft Erich och ieg motte mel drage hiem, der er ins. 
g8gen, der gior og noget, Saa er hverken hand eller ieg i Sandhed der aff Lan⸗ 
1 Met for nogens Gioxren ſtyld; Di huem der wil tale med hannom, da er dette 
icke faa langt hene, de kand jo lade hannom widet, men. hand er aff Landet, 

for hand wille gerne vere om, att hand engang kunde betale De gott Fold, ſom 
bander ſtyldig Der, dets er i Sandhed hans Aarſage od ingen anden, hand - 
giffuer et halfft bunder Daler aff. denne Gaard, dett kunde hand ſaawel giffue 
Der aff eh Gaard. Och form. JF ſtriffuer, at Thage lod os mel were paa Erichs⸗ 
| bolt. faa haffuer ieg I Sandhed aldrig merckt, att Thage haffuer taget. fig 
Crichshoſm an, huilcket J.och maa ſee aff denne Copi aff hans — 


— ' 
— 


26. Hefte. 


t mig til der 






aand 





IJ egen Haand haffuer 
"ser Breff hand fende mig, ſom ieg haffuer fadet leſt til Tinge, dog det gioris 


cicke behoff, men: ieg wille dog ſaa giore. Jeg hatfuer nylig faait SEriffuelfe 
Ffra hannom, att hand begette, att hand maatte giore en Rexe i Engeiand, 
huilcket Breff Thalle lig od) forhollt mig dett ĩthi Vger, oͤch haffde ends 
e feg icke hafft Bud til hinde derom, da haffde huy 


da icke ſend mig dett, ha 


brott Seglit fra, och ſende mig Dett faa, Der ie endelig rille haffue dett. Saa. 


vopfkreffne, men de annammet Dem ſtrax, for de laa Sten (b) beleifig. | Saa 


i 


i ' 8 — Sten Brahe fil Kuudfrop, Danmarts Niget Raad  . 
HG 


Omf, Defligefte et * beſeg⸗ 


haffde hand od) ftreffuit Ærid) itt ſmukt Breff tilt paa Franſoſch. Saa ſfreff 


ieg hannom da till, att, naar hand haffde giort den Rexe, ſtulle hand ſtrax 


komme hiem. Nu ſik feg i diſſe Dage Breff fra hannom igien, att, naar 
hand bajer endt Den Rexe, Da wil hand ſtrax femme, Gud unde mig, att 


"moti maa findes glad ud) heſdredt, Dog ſteder leg hannom inthet att Drage till Skaa⸗ 
ne, for den Sygdom, Der er omkring Erichsholm, der ſtaar mange Gaarde 


ode ber. Jeg vundrer, J vil nu faa endelig haffue mig der hiem, Jeg haffuer 


end ſkreffuit min Fogett till, att hand maa drage derfra, om hand wil, Gud 
naadelig ſtilledt. Jeg wid ikke, hul ieg ſtulde Drage der fLandet, der er ingen, 
Der will mig wel, De fager fo fra mig der, huad ieg haffuer, tog De jo forſi de 


4. Gaarde i Konge med Urette, och Pengene haffde leg faant, der ieg drog 
vd till Cage, ſom de ſieiff widſte, od) ſorrented Dem, for ieg drog ud, och 


Breffuit inde, att, derſom de icke bleff hetald, naar de tholff Uger tilforn bl 
—853 Da maatte de tage de 4. Gaarde til Pant , nu bleff de mig aldri g 


fod da Axell (c) fin Foget pan Helſingborg forfolge mig met Rigens Ening, 
och lod fore Liller Quitzo i De ſamme Gaarde. for-Siu hunder Daler, aft 


Srten til mifge , for hand. wille beholde dem, huilket hand for: haffuer fagt, att 
hand mill haffue min Moders Gods y Konnge engang, for hand mener idun Hi 


Godſet; Saa enddog der Breff Anne Brahe haffde paa Pengene, lyde pag 


" ången Rente, huilket Breff ieg nu haffuer igenn , Saa haffuer de Dog regnet 
RKRenthe i Eſtuingen. Och enddog Arels Foget ſtulle til Tinge met andre Cas 
ger paa Kongens Vegne, od) fan hos Kongens Bonder, HEN 


regnet mig hans Tering paa. Saa handler de med mig, ſaa vor Herre finde 
dem, Naar mand figer til Axel, hul hand faa" forfulde mig med Rigens se 


aa haffuer de dog 


få 


ning, Da åger hand, det var, for ieg icke ſtreff hannom till od) bad hannom 


"fade Den Eſtning falde, Enddog ieg wiſte ide, att hans Fogit forfulde Sagen, 
keg mifteide heller, att ieg fulde ffrittue hannom til detom, Saa de — 3— 
alf noget att vndſtyſde deres uhulde Gierighed med. Men Anne Brahe, ſom 


Zeg 


haffde laant mig Pengene, binde. fEreff ieg till ' hun wille were noget tilfreds, 
104, . 2 .…:. . HR 





es Broder Axel Brahe fil Elnedy Danmarks Riges Raad. NE 


FA 


Æ 





—Xã18 Det lille hiemme er, dett ſtal Fogden giffue Raren Brydſte Ser 
hunder Daler mu til Mickelsmiſſe, od ſaa forrenthe Den gammel Geldt der 
biemme, Giffue hand kunde ickun giore det, for hand faaer fan litt aff Bon⸗ 
derne i denne Dyre Tidt, Och ieg beftelte Tage fem hunder Daler derfra om 
Maaſte, Olle haffde od laant Tage tre hunder Daler, och fende hannom od, . 
dens wille hand od) nu haffue betald aff Fogden, od) alligeuel Æriffuer de mig 
her de ſtore Summer op, faa der er ingen Godhed hos Menniſten, wor Gerne - 
Band hielpe, naar ingen will. Jeg haffuer ide begert en Skilling fra Erichs⸗ 
holm, enddog Sten od) Axell fryeter nock, att ieg Kal fane noget. Jeg has 
lid meget derfor, att ieg will icke hente Penge Derfra, men i fior Son 
mer Da war Fogden her ode hos mig, men i Gandhed hand førde mig icke en 
Skilling, ieg motte fane hannom Penge at there hiem. Saa marte dét no⸗ 
É "get, forhand Lunde komme hiem, for ieg kunde faa ſnart ide faa ſtreffuit m 
| hannom, Gaa lide det mod Mortens Miſſe, at de Rente Penge ſtulle vd 
CBiborg ; odd jeg haffde da befald hannem at giffue Rente 1) Der. | Fondet aff 


2 


J 






- & 


: Mar tilforn ende ieg laant e ber, nde t ber. 

id amme Geld att forvente. Saa for Pengene ſtulle komme tilig nok till 
-BortenøRilte da torde ieg ickt fade det bliffue, zil hand kunde komme hiem, 
8 lene dem derfra, Saa laante ieg Dem i Kil, och loffuit flor Rente vd til 
4 i der en (fon Perle Hue, war min Liſe liles, och bindes 


de koſt hunder Daler, och endda e min 
i — ſor —* —8 fiovsen Daler, 4 ſende ril —*5 — och —— — 
fas fg 


Der ieg fatte Dert vd, od band ſtulle fende mig de 
—5 betale — og må BSK; Saa * — 


—— Con — —— 





— —8 Jeg bal fer Ked 





om bade hioit i Sam, att de ork annamm⸗ De ofte —8 
1 


«Dole fer; od). fønde fire: hunder i Donmarf til Rente 
ng ha 


LB mu: 


2 
dg 
— 
FE: 


aldrig 
nr dg leg ide wender 35 for, end ſom dett er/ — 
de figer. << Øulle feg were fan ved for; att ieg kuue ide 
tt man 1 e tore 
—* bø mile —* ben, td Pude Ban af frost 50 pas Wu Ba, 


une 
BE 
—0 
eR 
225 
BF: 
FS 
58 
— 
HER 


2 


fſor⸗mig let till Hmgag, aff huucke ieg fonde. min År frag kr hun i 


KER Sefter,. Som 3 —* att 9 haffuer hørt, att leg J 


⸗ 


ke 


FN - 


⸗ 


F 13 
: 
* 
. 
se 


24 


Danſke Magazin. 





ligt er 3 ” Bly 
Det war Logn, ieg wille gierne giffue alt dett Gods ieg haffde dertil, i huor ieg 


fik dett indlsſt; Der gaaer ingen en anden ſaa ner, der wid, huad hans Syg⸗ 
dom er, Det ce ingen ringe Rexe at tage fig for aff en Quindis Perſon att dra⸗ 
ge den lange. Weg hen. i Suidſer Landen till Phephers Bad, mand motte od. ”. 
tencke, att for ieg tog mig dett i Sinde, da war ieg megit hoylig nod dertil, - 
ach mar ide fan lett foretagit, att mand med Skriffuelſe kunde fomme mig til 
att lade dett, for att ſtriffue, datt war bedre ate drage Danmar, ligeſom dett 


ſlett mod mit Sind, att lyffue mig ſaadant til, ud giffue 


war fun. giort, for ieg wille haffue noget aft rere; Der kand ingen nodiger 


gide fertiſt end ieg, Jeg war i five Sommer i Hamburg hos en ret fin Nes 


derlenſt Mand, ſom od haffuer en. fin Nederlenſt Quinde, hun er aff god Adel, 


att komme did, och tale med mig / engang war hand der fre Timer. Denne 


Wand er den beſte Medicus i diſſe Lande, hand giorde all ſin Flid til mig, for: 


dett jeg haffuer i min Side, enddog hand ide loffuit att hieipe mig, lod mig 
bade engang huer Dag , od) gaff mig: aff den befte Medicin , hand: haffde, och 
wille faa gierne giort dett got, thi baade hand od hans Quinde er mig faar 
gode, beh tog intet aff mig for altſammen, dett er faa rer herligt Rerlendſch 
Rold, men dett wille aldetis intet forendre fig deraff, Jeg haffuer giort alt 


”Dett teg kunde dencke derwed; I Sandhed den ſamme Mand: fagde til mig, at 
all Aarſagen dertil war Meluncolie, att ieg gremmed mig, Saa art dett deraff 


bleff ſaa forhartidt; thi hand ſaae ſaa megit ſaadant aff mig, dett ringeſte Bud 


der kom aff Danmard, da bleff ieg fan ſorferidt, att ieg ſittret, huilket hand 


ſagde, hand haffde aldrig faa ſeet aff nogit Menniſke, Saa ſrycted ieg for mis 
ne Wener der, att haffde ieg icke hafft mere Tuang her. ode, Da mar dett nok, 


Sten nar ieg left Deri Bree, Da tvar Dett Fun Steffning Manna, SØ 


ſaadan Handel, faa ieg merkte wel, att deris Omhygeiſe war ide ner faa. ſtor 


… for mig, ſom min mar ſor dem, Saa haffuer feg nu derfore megit offuerwun⸗ 
dit den Omhygelſe. Saa raade da den gode Mand mig, att leg ſtulle Drage 


til dett warme Bad med Kollen, heder Achen, ſom war fun et hale hunde 
Mile fra Hamburg, od min gøde Broder ſekreff mig til, ate ſtulle der nogen 
Ding hielpe mig, da ſtulle ſaadant Bad hielpe mig; thi hand haffde ſtor Om⸗ 


hygelſe derfor, od ſkreff fag thi derom, Saa føreff hand mig til, att wille 
ieg drage til Karls Bad, ſom Anne Bille war til, dett mar henne i de Lande. 


en tyffue Mile fra Prag, der wille hand mod alle hans mode mig. Men ieg 
ſkreff igen, att ieg Intet wille til der Bad, ey beller til Achen, fom den Mand 
rande mig, men ieg wille till dett allerbeſte 


Ny 
…- 


— 


⸗ 


der ſaa ieg thi Uger, Mens laae Erich i Lybeche od haffde nape Stund 


ad i Suidſer Landen, ſom er 
Phephers Bad, thi ſkulle jeg Drage lang Weg och woffue Penge derpaa, da 
wine jeg: Drage til dett allerbeſte Bad, ſom. Paraſelſus och andre ſtriffuer act 


kuñe hielpe for ſaadant, Dette 


ECS —40 





"Rette ha ieg nui Sandhed haffti Sinde fiden i for GS. Fan⸗ Sag 
der ieg war i — bd ſamme Tid ſtreff ieg Kiſebet Gylenſtiern till, 
hun mille fige min Moder all den Leiglighed, Jeg haffde Dog ſielff tilforn fagt 
min Moder det, men Liſebet kunde da beft tale med hinde derom, for hun. wi⸗ 
ſtid titforn ; wille ide beſuere min Moder med lang Skriffuen. Saa be 
gierte ieg mme Tid, att Liſebet wille tale med Stenn Maltiſenn od 
Anne Brahe derom, thi de haffde for hafft i Sinde att wille vd til et af de 
warme Bad, faa wille feg folles med Dem. Saa lenge haffuer ieg ha t Denne 
Mepe i Ginde, att ieg nu om Paaffe forgangen wille draget did; giorde 
nu fag megit Derfor, od kunde faa intet komme derhen for Tere' enge ſtyld. 
Naa dett icke roere megit, att ieg kunde icke aff all min Magt bringe fan megit 





haffde ſagt et; icke haffde Liſebet heller faget hinde, att jeg will til dett Bay, 
fre, fom $ sige; att dett giordis inthet Behoff, dett war kun fom fun 
reb or det mig fan ſuarlig one, att min egen Moder fag 
—ã* mig føden al ae od) will ide acte flig en Handel meer, end ref 
faa vngefer, dett haffde intet paa fig, ieg haffuer tide græde derfor; thi ieg tenckte 


altid, en Moder mar modigh. Der er aft ingen, der pas paa, huor dett gaart 


mig, De er nu til frids men de haffuer Godſett fra mig. Huem der wille 
mig noget Gott y ali Werden, den bad mig giorid, rande ide fra; Jeg 
gjorde dog wel, huilket mig ſynteſt beft att mere. Jeg mercker deraff, huem 
mig er god, Der er deg nogen aff mine, Der gremmer dem for dette, och regner 
min Syelbred offuer alting. J ffriffuer, att Jhaffuer hort, att ieg will ud tii 
min gode Broders Bern, den det ſagde, den dictid det op aff fine egne Tan⸗ 
der od) Giettelſe, faa mel bom 

kom icke paa et haifft hunder Mile ner Prag, haffde ieg icke andet att tage ware 
end drage faa om, enddog dett haffde weret mel od rett giort aff tig om de 


kunde haffue noget Gott deraff, thi Gud wid, ieg mil aldrig forlade Den, om 


kand giore dem nogit til Gode, men ieg ha icke end leſt deris Bre 
* — ** ſkreffuit mig til, och ide feet —* dem, før vd: ſtacket —* 





ans Tenagel (d) war her, Da motte ieg leſe ett haffuer icke kund tolt 
* Onde; 20 ha 66 icke gid neffnet Dect eſſer TE 4 —* Hand lod 
deg mig ett Breff till, men Band fan ſyg, od) lod mig wide all hans Leigꝛ 





ighed, Gud mere hannom god i Det euige Rige, for alt det hand war mig god 
3 * haffoe for Omhosele så onde aff alt, huis mig gik til Rode, 


… Tom li 


: (4) — — forn rr gifter i Prag med Tre Brahes Dotter 


Eliſabet 


d 


"” stil Laans. Saa der wi KE Loff aff Bendir, och haffde mene, ieg ſtule 
kommet derhen, da ſtreff ieg min gode Moder al den Leiglighed til, haen ieg 
wel tuforne haffde fagt 8 Da ſtreff hun mig til, ast hun wiſte intet, ieg 


— 


hand dieter mer, dett war afdrig tenckt, och ieg 










Hand Øreff mig til i for Sommer, od) bod mig til, att wille ieg Drage im 
hannom med alt mit $ wille hand baade ſtaa min Tering did, od) hole 
mig fri der til Prog, huok lenge ieg haffde Loft till att mere der hos hannomtg 
, och ſtreff, art kunde hand intet meer gode giore mig, Da funde hand tage mig 
mange Tanker alf, Saa ieg horde ide altid aff dett megit Onde; mand giorde 
mig. Jeg gider intet mer freffwr ber om. SE AES 

', Min Hierte Soſter, J frriffner, att Fender ſaa paa mig, veit tacker 
ieg eder for, men ieg haffde icke troet dett, effterdi J glemte mig. fan flett tik 
Dire Sons Brollup. Den TID ieg ſporde, dett Kulle mere, da haffde ieg i 
all Sandhed i Sinde att wille did, od) tenckte alt, att ieg ſtuile faa Bue fra 
ter derom, Saa kom da Capiten Nedermandt til mig, ſom er min rer ſuar⸗ 
tig gode Wen, ja ieg maa well falde hannom min Broder, thi hand haffuer 
ort mig Dett, Der ingen Broder ſtulle wille giore mig. Hand kom fra denne 
, ed) der haffde Albrit Skel (e) werit, od Albrit haffde ſagt, att 

hans Brollup ſtulle were om fiorten Dage dereffter, Nu war Albrit mig 
Da pad to Dags Rexer ner, od) huercken falde med mig, eller fkreff mig till, 
ad) lod mig vide Dest , od) denne Capiten var nys kommen fra mig, och De wi⸗ 
fle vel alle, huor ieg mar; thi Erich war da meften altid paa Gotterup, ind» 
till Bendix indmanid hannem her. Men Capiten mifte dog icke att fige mig, 
huor Brolopid ffulle were. Jeg tenckte alt, att Jeg wille did, och mente, 
Sag kule faaet Bud fra eder, thi med ave Daler kunde F leied et Bund sill 
Segeberg rill mig, ſom ieg fagde Eder, ieg Holt Hus. Haffde ieg da icke 
kommet, Da haffde Dett weret min Skyld, od) icke Eders: Men ieg fi huer⸗ 
den Eders Skriffuelſt eller Hud derom, enddog Jeg er Eders eniſte Syſſer⸗ 
dett ſortrod mig aff alt mir Hierte. Hafſde dett wever min Son, vch J hafide 
werit lang weige henne, Jeg fulle wiſt wouid es Bud paa Eder; Alle Mand. 
ſontiſt, art dett mar ſtor Urett. Om ieg end Den TDid hafſde ide faa nytigse 
ftreffuit eder. til, Da haffde J Dag wel aligeuell burs att fade mig wiſt, naar 
WDers Son flulle haffne Vrollup; chi effterdi wi baffuer baade en Fader och 
oder, da burde dér ingen Ergerighed att regnis mellom os, huücken forſt 
fereff, od) huem hin anden haffuer rett kier, den regner inthet ſaadant, Jkunde 
fade dett fan paſerit od) werit min Uret, helſt i Den Tid ſom ieg War her. fremid 
Band, od) lide allehonde, Da motte I aff Kierlighed hafft Den Geduit med mig: 
Nu maa ieg ſtriffue om den Capiten, huilcken mig aldrig haffuer kendt 
for, men haffuer kendt Krich. Engang trengde ieg faa farlig til Penge i 

” Hamburg, od war faa ſurmullen, och i Sandhed fod mig Dog ide mg, 

… os ' gl J .— u 









Ce) Albret Steel til Fußnge, ſom var. Frue Sophia Brahes Sefier- Sen, nemlig Chris 
"” flen Skeels og Frue Margrete Brahes Son, havde Gryfſop d. <. 1601. 
Berte Sriis ; han blev ſiden Ridder og Danmaris Nigc Naab. sål n SO. med 


nn 
2 


* 


for LErich war dem ſtyllig, od dr wil figge faa lenge, mi ſtulle bliffue — 
dennom, vch faa fly dennom Penge, od) de haffde baade Fruer sd) Born hiem⸗ 
mie, od) mt haffde ingen Penge, och widſte dennom ingen Raad, De war hes 









Renthe, og fonte mig: dem vden Rente, kun paa mitt , add 


ter, Da laa her fo Herremend aff Caſel, Den ene mar.en Offuerſte, og de laa 
her en heel Wimter i Landet, i Lybke od her i Byen, od — DE | 


hie 


Erich baade fildig od) tilig, Saa hand ſick huercken ſoffnit for dennom, 'eller 
fan beſtillt fm ande. Der de haffde terid en halff trede hunder Dalér i 

berid, huilcke wi betalde, Da kom den gode Capiten hid od ſaae, huor eng⸗ 
fted wi war aff dennom, da handled hand med dennom, Sad wi ſtulle giffue 
dennom et haltit hunder Daler til Terepenge, od) fan ſtulle de Drage fra os, 
till stand £unde betale dennom, och wi haffde ingen Penge, Saa gif hand tif 


. df fonte vs baade De Penge, od) faa de wi ffulle betale Herder for dennom, 
og endda en anden gang hialp hand mig i en flor Trang, od) en gang der 


ude fonte hand min Tage halff frede hunder Dafler, for band war. min Sen, 
Saa hand haffuer lont mig mer, end halff andet thuſind Daller, fun paa miti 


Breff, od haffuer huercken Pant eller Forloffuer, od) haver i Sandhed ſielff 
font dennom, od) giffuer Maanids Rente aff dennom, fun rett aff hang Gode 
hed, for hand mwidfte, huor mig war om Hiertet, och hand er fag en rett faft 
Mand, og ieg er hannom dett endnu ſkyllig, od ſtulle rum werit betald. Siger 
mig nu en Ven i Danmark, der Det ſtulle giore mig, alle de, mig ere gode, de 


Holder aff Den Mand for der, hand haffuer giort mig fjer i Landet, hand er 
den enefte, her haffuer benift tnig gott, od) faa den Nerlendſt Mand bue 


Su troer Jeg, att ieg haffuer giort Eder rede for mine Legender, huilche 
ere baade mange ad) vnderlige, od) nu feer J, huad de gior mig i Danmark, 


Daa jeg haffuer faare faa, Der mener mig gott, dog ieg gierne tiente dennom 
fag mogit, ſom ieg kunde, de haffuer forfult mig med Eſtning od ſaadant ane 


26. fee t 
bu d mig flade, da D til od fonte Øer hunder Daller i Sjamburg paa" 
Maaneds 
Erich war inthet derhos, Det ev nu et Aar ſiden, Saa kom hand hid i Win⸗ 


Det, od) i Sandhed leg haffde acted mig hiem i fior Sommer, for ieg wille och 


fald med Sten Bille, for hand drog til Norge, od alt mitt Tai mar. ind⸗ 
packet, wille fun giore en lille Rexe til Hamburg, od) faa ſtrax Draget hiem. 
Jeg wille Dog wiſt draget her ud igen; Saa. fif ieg da i Hamburg Skriffuel⸗ 


ry fra min Fogit om den Eſtning, de. haffde begynt offuer mig, der, ieg dett 


fornam , att leg haffde ſaadane Venner hiemme, faa fif ieg et ander Sim och 
wille intet Drage. hiem. Fill ſomme fagde de, att de giorde Det mig til gode, 


søg ieg derfor ſtulle komme hiem, da haffuer ieg aldrig hort, att mand. med ons. | 


de fulle bringe nogen hiem, helft mig, ſom altid haffuer ſtyed ſaadant, och 


haffuer aldrig wille hafft deris Onde. Naar man wil fode Spurre, da kaſter 


G mand 


- 


8 


50 Danffre Magazin. 
mand ide blant dem med Knipel, De flyffuer Da bore; MeD gode motte mand 
end bringe noget til weige, Men i Sandhed ieg fengtift aldrig till Skaane, fie 
Den ieg ſik dett att wide, art de haffde begynte den Eſtning, Men De tog dog 
Godſet paa dett Hegte, enddog de ſagde, att dert mar giort mig till gode. Gid 





”… pett bekommer dem, ſom de haffuer gaaet om dermed. Dett war i al Sand⸗ 








hed Aarſagen, att ieg ide Drog ind, ſom leg da faa wiſt haffde agtid. ” 
37 3 lid nok i dette Land, her tagis en farlig uretferdig Rente, huadd 
troer J, her er en Mand i Slensborig, fonte mig engang hunder Daller i fre 
Maaneder, ſom mand kalder tocke Daler, en huer gelder Sex Skilling 
end en rett Daller, huilket ieg gaff hannom derfor, od) hand haffde Pant aff 
… mig Derfor, mere end ſom thu hundert Daler mar ere, od) ieg Kulle giffue 
hannom tre Daler til Nente aff De hunder Daler huer Maaned, huilken Rens 
te hand ſtrax udtog. Saa kunde leg ide giffue dem ud igien der ſom ieg wille, 
for dett war tocke Daler, Saa den ſamme Dag ſende ieg hanndm dem igien, 
och begierte, att hand wille weſle mig dem, od giffue mig andre Penge, jeg 
kunde yde igien, Gaa weſlede hand mig dem, od gaff mig Ser Skilling rim . 
gere for huer Daler, end ieg haffde tagit dem. aff hannom for, Saa hand 
wand i en Dag Ni Daler od) halff anden Marck paa hunder Daler, forms .. 
den Renten. Her ſteer mange ſaadanne Stocker, wi wide nok deraff. Men 
"deg mid wel, att mand kunde till alt dett, ieg haffuer ſtreffuit, ſuare od ſige, 
alt ieg kunde wel hafft dett bedre, dett er nu en tang Snak, och er dog Snart 
md Dertil , dett haffuer fan weret beffert aff Gud, Alting kommer Dog Guds . 
Born til gode. ' NE | . 007 ' 
Min Hierte Soſter, J ſtall haffue faa megen flor Tak for Eders gode 
Tilbud, att J wille, mi ſtulle komme till eder och were hog eder, dett ex me⸗ 
it wel tilbodit, men mor Leiglighed er icke faa, att wi dett kand giore; Erich 
ager alt att were om, att hand kand komme till rette med fin Handel, och ber 
tale de. gott Folk, hand er ſtylig, huilder ieg med Guds Hielp wiſt haaber at 
fral ſEee, Hand er ſielden ftifle, hand er her ſtonum ide ſru eller otte Uger, 
Saa kommer hand da bid, od) er her en Dag od ſtundum en halff Dug: 
Och jeg. haffuer her ſaa megit allehande att beſtille, ieg ſtriffuer, ſtuderer och 
diſtelerer alehande, huad ieg kand ſtraffue ſammen, och gior dett, ieg haffuer 
No aff, thi anden Handel haffuer ieg ide Lyſt till, Jeg ſtulle ellers ſtundum 
folge Erich, haffde ieg Stunder att drage befra.  -  . - 
.Min hierte kiere Soſter, fortencker mig icke, for ieg ſtreffuer cder ſaa witt⸗ 
lofftig thil; Er dett lenge ſiden ieg ſtreff eder till, da haffuer Jnu nock am les 
fe. J maa ſlett intet fortencke mig; for ieg ſtriffuer eder min Mening till, thi 
I ſetriffuer mig eders Mening: * mid mel, J meen allting gott i alle Maas 
de. Fig haffde ſtreffuit deite Breff altſammen med egen Handt, xp baffye | 
' - 7 plaſe⸗ 


4 





Få * 


me 26, Defte. Fy ” S s 53 
piakrid nogttt, Saa Tod Jeg min lille Dreng Øriffue dett om, od derfor hole 
ieg eders Bud nogit ope. Min hierte kiere Soſter, Saa mill ieg nu is lens 
ger ophålde eder med Skriffuelſe, men I ſtal altid finde mig for eders hulde 
Soſter, der gierne will giore, huis ieg mid, Jkand haffue XRre och Goti aff, 
od) mill nu od) altidt haffue eder Gud Allmectigſte befallid baade til Siel och 








i sf 


Liff, med alt huio eder Flere er) Erich er her icke, dog ſtall J haffue mange i 


undrit tuſinde gode Netter paa hans wegne. Gibrer well od) helfer eders . 
"7 Jomfruer med mange gode Natter paa mine wegne. Datum Edlenfiur denn 
. 23. Auguli Anno 1602, . . NEN . —— 77 — 
NE NL Sophee Brahe 
i i i i ” … Opfrift: |, . F i fg * Wa .8.. 
Erlig od) Welbiurdig Frue Margrette Brade till Fuſingo, 
J in hierte fiere efter gandſte huldeligen til amt⸗. I 
Dette maat være nok ffrevet for Denne gang om Frue Sophie Brahe, 
dog, forend vi forlade hende og træde til en ny Materie, kunne vi allerede fove 
vore Læfere, til en anden Tid at give flere Omftændigheder om denne færde og 
navynkundige Frue, og tillige at viſe hendes Billed i Koberſtik efter et Originals 
Etifderi, hvorom os nyligen frå et forneme Sted er giort Forhaabning: Be - 
hvlilken Leitighed vi da ogſaa fulle meddele noget mere om hendes Adfte 
: Mand Erik Lange, ſom 06 fiden ſid er. ferekommet. i 
- — En . . N ml ' III. | F . 
D.P,Pålladu Cractat om de Stuffer, ſomGuds 
= "Ord ffal holdes ved Magt med, Kiobenh. 1553 


Ny 





af vore gamle Danfke trokte Boger, Da vi Bog ei afene have lovet ; 
undertidena at giore Def, men endog befundet ; at ſaadant Foretagend⸗ 
xkaber haft manges Bifald. Gor Da fremdeles at opfylde, hvad vi 
endog tifforn allerede have far Verk, og for at ſornoie dem, der forlange af | 
Fjende vore gamle Boger og Smaa⸗ Dekrifter, ſom enten. for eler kort efler Res - 
formationen ere komne for Lyfet, vide vi for denne gang fremføre et lidet og 
tenamelig vare Skrift, udgiver i Kiobenhaon 1553. af vor beromte D. Peder 
Palladius forfie Evangtliſte Bifop I Siæland, hvoraf et Exemplar ſindee 
Aſfeſſor Keves Samling; Dette Skrift, form giver os Opiysningism an 
deel af de Skikke, Der bagde for — Reformatienen vare bvagelige i Den ' 


N 


— ' — 


et ev mt ſcenge, ſiden vi i vort Magazin meddeiede Kundſkad om nogen 


54 Danſte Magazin. | 
i BDanfe Kirke, grunder fig fornemeligen paa den af Hysitonfig i Fyufommelfe 
7 Kong Chviftian den Tredie udgivne Kirke⸗Ordinantz, og er ſom et Udtog af. 
bemeldte Biſkops Viſitatzbog, ſom han til Betfttighedens Efterretning i Deres 
Embeds Sager havde forfattet, men endda ikke bragt i fuddkommen Stand. 
Hvilket Udtog han ved en liden Fortale haver tilſtrevet Provſterne i Sielands 
Stift, da de pan Roffilde Landemode vare forſamlede, at de Deraf kunde have 
for Dien, hoad De paa Deres aarlige Viſitatz maatte have fan vel Prefter og: 
Degne ſom Menighederne at foreholde, ti Guds Ords Forfremmelfe og Kirke⸗ 
Tieneſtens ordentlige Vedligeholdelſe. Bemeldte lidet Skrift, ſom er trykt in 
8'o paa et Ark eller Otte Blade, lyder Ord til ander ſaaledes: 


En Tractat om de Stycker meſtendelen, ſom 

Guds falige Ord ſtal holdis ved Mact met aff 
| uds Naade oc Miſtund. — 
Peder Palladius. 
M.D. LIE 
Til. Profterne in Synodo Roſchildenſi. 

E fterdi fære Fratres, at det er nu ti Mar, ſiden ieg paa mit 
Embittz Vegne vifiterede alle Sogne⸗Kircker her. vdi Sle 

landtz Sticth, oc haffuer ide ſiden verit mig mueligt, at fare faa 
igiennem Sieland, Sogen fra Sogen, ſom ieg giorde den Tid, 

mere aff Guds blote og hare Naade oc Miſtund, vdi trehundre⸗ 
de oc halffemteſinds tiffue Sogne-Kirder (a), end effter min 
Styrcke oc Krafft; Oc effterdi af det hør eders Embede til, effter 
Ordinantzen, at vifitere huert Aar en gang i det minſte alle 
Sogne⸗Kircker, fom ere vnder eders Proufti, Sender ieg eder 
paa denne Tid denne Tractat, om de ſmaa Stycker, ſom eder 
ide bor at forglemme vdi eders Viſitatz, oc det paa Danſte at 
| — ſette 
(a) Kor, at vife gorttiel paa Talet af Siælands Stifts Kirker firar efter Reformationen 
og nu i vore Tider i Da kunne vi derpaa give denne tilforladelige Fortegnelſe, ſom of 
af D. H. fr. Biftop Herſleb er meddelet, nemlig 386. virkelige Sogne Kirker i 
og paa Landet i Siæland og tilliggende Øer, 26. indviede SlesKirfer. 
Capeller til Herregaarde og Hoſpitaler i Siæland ,.22. Kirker paa Botiagholm må 
Garniſons Kirken pag Chriſtiausse, 39. Kirker paa Færse, sc. Kirker i Gvineas 


" Tvanquebar, S, Thomas øg 8. Crux; Saa at'det Siclaubſte Biſtephomes Kirkeri 
Kuropa, Afia, Africa øg America åre EK 478. i Talet. 







fe ét faa TALTE fram for en chriſten LC ICTY til TIN Se 3 


Em 


z 26. Beftes 


orfremmelſe, indtil ieg fand met Guds Hielp offueruinde denne 
Min — oc Siugdom, at ieg kand offuerfee min Viſt⸗ 


Bog 9 igen, oc faa forſticke den til eder, forhobendis tå 
. Dans oc tit ——8 Beder jeg derfor oc formaner cder, af |, . 


3 komme eders Prouſte Naffn ihu, oc grandgiffuelige vare paa 


ddeers Embede oe Beffalning, ſom Mact ligger paa/, —* 
| Amt den aaruige Viſi tag: I 


Pet. Pall. 


EnTrattat om de Sthcker haor met Gudg om 


kand forfremmis oc ved Mact holdis. 


Onm Kirken. 
iraen, ſom er Gudg Huff, ffal vere met hele Vinduer, oe 
vnder før Tag, vel bygt, prydet oc feyet, oc end om Som⸗ 


ge O 
Om Predicke Stolen. | 
Predicke⸗Stolen ſtal vere hoyt opbygd ved den ſynder Søde 
offuer Ulmuen, at Gudz Ord kand klarlige predicis bv alle, ot 


Om Alterid. 


lvdelige horis af alle. 
eilterid, ſom er Gud; Bord, ſtai vere mit paa —*8 


better iden oſtre Ende, cen for alle Cc), vel prydet met Malning 
Kleder, oc met thu Liuſſ, naar der berettis nogen, oc ice ellers. 


Om Funten 
Funten fat vere vdi den veſtre Ende, altid tom oc ven, ind 
eu ſtal dodis, at Degney da ber tho Spander rent Vand 
vdi, oc end noget warmt om Vinteren. | 


. Om : 
— — —— 
b) Af denne D. Petri Palladii Vi tag. Bog, form indeh indeholder sange fiter 
(9) f denne alla re indeh ne, — Ting, og | 


ingen Tid er —— ejer ent ørfandber et gammeli 


Y Bavedon —2 — der de —JV— ct Ater af fk 
var ve —* o f Ø ore 
re) Tirker —— De ſom une 6. PN 2. 19 ſere lie, | g | 


ZR at Sole kunde met Lyſt der inde høre Sud lg | 


Danſte Mag in, 
Om Stole 
Stolene ffulle vel byggis oc pyntis paa begge Sider, Men⸗ 
dene paa den ſyndre, oc Qviaderne paa den norre Side, oc om 
"Sommeren ſtulle de mayes oc ſtroes nied Vrter oc Greſſ. 
Om Kieregaarden. 


EN | Kieregaarden ſtal ſlaas om Sommeren, oc holdis ren rn 
" Fe, Og, Suin, 2. Beſynderlige Hof Kirckeladen; for Kiere⸗ 





gaarden er de Chriſtnis Soynehuſſ til Domme ⸗ Dag. 


Om Uryd. 
Al Uryd (d) (Pal bort tagis GF Kircken ot Kieregaarden, 
hnuad der haffuer hord til den ugudelige Paffue⸗ Meſſe oe legene 
—metige Skiersilds Pine. 
Onm Sogne⸗preſten. 
Sogne. Preſten ſtal leffue vdi Ecteſtab, heller ellers. renli. 
uit, foruden berøctet Tiond, god oc dydelig til Omgengelſe, 
Ås LER Siubede, vden Straff, andre til et got Erempel oc. 
Om Preſtegaarden. 
Preftegaarden ſtal ved Heffd oc Mact holdis af Sogne · pre⸗ 
fen paa Landsbyen met Preftegaards Aul, oc aff Kirdenerier 
pdi Kiobſtederne vader en tilberlig Straff/ de det fort deris —8 


terkommere. 
Om Tienden. 
Tienden ſtal ydes retferdelige aff Korn oc Quig, til gode 
tede; vnder Guds oc Kongens Straff vdaff SI lobherrer/ Ste 
ſtedmend/, Bender, Drenge (e) 20. 
Om 


KE — —— mange Altere, Delen Billeder, Reliqvier, Weſſe Klader, Rf 
Ce) Ugifte Karls Faldteg ordre rge. 




















— — HELGE, v— HEE VÆR 
Om Offer. 
Tre, Hebtdere Offer, oc der. foruden. Heders Offer ) ſom 
Riar Barn dobhis, Brude vies, oc Quinder gage i Kirde, dog 
pðen Liuff oc pied Band; Thi hun hor Gud til met fit ef —* 
Fruct, ve td Dieffuelen; om hun er ellers en criſten Quinde. 
m Sogne⸗Degnen. NERE NERE 
te Degnen PÅ dere fil 3 Pebling omfring Riebfte: 
" Berne: r Sogn -tilfidig aff Scholemeſteren, heller oc. ellers en 
nm langt fra Klabftederne, ſtal ler Sn ag bommen deris Boͤ ·· 
* De rdom ; —8 ringe, ſiunge, ꝛc. fkulle ſamtyckis aff 
… SognePreften ot Sognemendene oe — aff. Prouſſtfen. 
| Om Degne Bolig. 
Degne Bolig ſtal vere hof Kirden ; at: Degnen Fundene 
Kinggeren for redelig Bogufft⸗ met af ſednant ige Redſel, Korn — 
c andet ⸗?···. J 
Om hellige Da 
Alle Sendage oc Chriſti —** e ge de: ff: Otdinan⸗ I 
E Lydelſe oc effter wor Credo (z) ſtal mand holde hellige; 
fe alleniffe vnder try Mards Brode buer urt aff fit Herſtab, men 
Gads: ftore etu oc. Straff, et tredie Budord ꝛc. 
ſOm Bede Dagen 
— Om ber io at verg enten. om Ons agen eller om Ftedagen 
$ huer Vge, oe det i Kobſtederne, De undertiden i Lands Kirckerne 
om. Sondagene effter Prediken eller Meſſen, oc en TID om Aar 
met fattige Folckis Almiſſe, i Steden for den uguddige 2 Kors⸗ 
bedoy ſom pleyer at ſte gernei den Bge eifter D Divitis & Lazari 














—— om, ILL ⸗ H É . de Om 
70) 8 anes Rem bet, fn ma Hlbes Benene BEER . 
2; Bor 

E —— eller —— kaldtes den. Glik, had — Säſllig⸗ fardum bare Sort | 


Byerne pan en vid Tid vm Sommeren ; sg lyſede Velſignelſe øver Ager, 
NE — og Hiem, Folk og Fe, hvorved de inbfanslede fig mange Penge og [lev 

Gug put o at den gemene mune, ſon Fappedes om, ved deres gode Sicruinger 
at faae De i aadan Belfignel fe. ve 





met tho 


1, Omar" 
De ſrulle vere tha idet mindſte, den ene Kirckens, den anm 
den fattige Folckis, huer — oc huer hellig Dag at omberis, 

aff Kirckeuerier oc" Diaconer, beſen 

re Sogner vaa Lands⸗Byerne, Kircken oc de Fattige tri gode os 

” til Hielp oe Trek iii ” 
ERNE ELV Si Blaacke. TT 4 
De ſtulle ocſaa vere tho i huer Kircke, den ert Kirckens, op 
ved ren , den. anden fattige Folckis, ved. Kirckederen, huer 





Laaſe for fig, til Kirckens oc fattige Folckis Pendinge. 
—… Om Hus⸗Arme. 
De ſtulle hielpis i huer By aff dem, form ere effnende, met 
Mad, Dricke, Kloder oe anden —— oc. at de * ftede dem 
til at bo vdi deris Gade-Hus, paa det af de ſtulle tage dem ind 
igen i De euige rer naat deris gode Gerninger beuiſe deris 


Ero til Jeſum C 
Om Teſtamente. — 
Sxr fort Gud haffuerunt och giffisit noget om Henderne 
dor vdi fin fifte AN om hand vil ellers. tende fig rer om, at 
giffue noget vdi fil Teſtamente fil Kirden, Sogne Dreften, De 
men oc fafflge MLS Sognen/ fom aff Arelds Tid haffuer vær 
| idet tit en Betendelſe oc Tackſinelſe for dette framdragit Leni 
r i Verden. SEE E EL T SEKS LER * 
Om Borne⸗Lerdom. 
7 ode Chriſtne ſtulle lade deris Børn, Drenge oc Piger, 
" Æittelige- Tre derid Børne-Lerdom ; met, det allerførfie FS MAR 
Funde noget talg, at de funde vennis til Gudfryetighed, ſtrax fra 
deris Batndom oc icke til Slalched oc Udygd, det Tal tilige kroge 26. 


gu N N |] , I a hi - 
i O 
—X & Pa . . 2 
* 
⸗ 
5 . 


. , 
⸗ 





nderlige iKiabftederne, oc ſto· 








Om Scholer. se or] 
ESkulle de oe faa lade deri Drenge⸗Born met det forſte kom⸗ 
me til neſte Kiebſted til Schole en Tid lang, at forfare, om de 
rre Der til faldede aff Gud. TE 
Rirdeterier ſtulle lobe de Bøger til Kirckens Behoff, ſom 


Ordinanten indholder ror lade ſaa KircktTienernr bruge den 


a 
t 4 % 


DOD)m Band. Ta 

Svone Preſten ſtal tho gange om Marit forkynde alle ulydi⸗ 

fi Bande, det ev, under Dieſffuriſens Bold til derid Legomt 
vorderffuelſe, oc ſiden, faa tit ſom behoff gioris, oc afloſe dem 

iKircken, (om fig ville rette oc bedre. J 


mn Om Ecteſtabs Sager. 
Se ſtalle demmis vdi Roſchyld nogfe viſſe beſtemte Tider 
— 2 ar HRen før adr (om Band RE REED 
| net Tid Oc tiden fer alle dem, fom hans gode Raad 
baffue Vehi vdi eteftabs Bager TMD, 
er TT TOM Hore⸗Sager. — 
Ingen gulle lides vdi nogen By eller Sogn, ſom føre tt 

FØR KK an met Horeri, Skorleffnit —— men de 
fkulle ſtraffis oc fordriffuis fra en Sted oc tilen anden, indtil ſaa 
lenge at de flamme fig, Item rette og dedre fi 


Wi al Samkom ve Glabdſtab ſtal mand vocte oc vare ſig 

for Suaren, Banden, oc Bagtalen, for vffuerflodige Drik, 
Uſamdrectighed, Hug og Slag Å Vndſigelſe oc Skendts i. 

9. hik i e . — dl i 


€ NM 


i Dante —E 
bette OUT hor Dieffuelfens Born 3— oc ide TY: 


om. Sogne⸗Steffne. 


Sogneſteffne ſtal offte beſo 
tels Hus, ſaa vel ſom Gade⸗ 
ſettis til rette, ſom behoff gioris. 


Om Brellupe. RENEE: 







ger ſtal mand ramme Maade met, at det bliffuer ide r= i 
megit eller for mange Dage, ey. heller met flor Offuerflodighed, 


effterdi at den Sunge-Eønde er aflagd, oc Brollups Foldit 


maa ide.helder æde oc dricke i Kircken, eller gøre it Dauſſe Hus 
ra Kircken; Thi det hør oc Dieffuetſens Bern tuo be fteer til FE 


Gudé Bore Beſpaattelſe. Tun 
Om Bred og Vin. 777* 


Bred oc Bin ſtulte altid. holdis til rede, oc at Vinen er ide 


hevnerdiae Sacrament. 
νν Om Calente. 


ſur, paa det af Almuen ſtal ide faa Vedderſwoseusber 4 ir bet 


' n La 
z SR 7. 5 


Sogne⸗ Preſter oc Sogne⸗Degne ftulle fotiime ln GE | 
tho gange om Aarit i det. mindfte, oc handle met huer andre om - 
Lærdemen, Leffnit, Geremouiet.; oc om. alle andre Ting, ſow J 


Neligionen er anrorendis. 


Om Hrouſten. AR ; ba FR 


Prouſten, ſom er Superintendentens Methieivere, fa cen 


Eidv om Aarit i det mindſte beſoge alle Kirder i fit Prouftiy es 
fer Ordinantzens Lydelſe, oc rette fig after Ordinantzen veProus KE 


fle Bogen ſin annen n met et gifſut er. 
|. SEE SEN …. NOE & 
… …» SEEK NE m i Om̃ 


v* "se 


8, ſom it Raadhus eller Capi⸗ 
effae, at alle ing kunde, der 


ed" 


. 
U 2 


- - ÅL y ” N ” 
” - ! i j ” s ” hi 
T å -— - ' ø - 
- 28 7" e «” ; - 2 
I 2 .26. Hefte. F . 61 — 
* - 


ss sirene 
. . 





— 12 Om Guperintendenten J 
Suvperintendens ſtal ſielff, ſaa offte ſom mueligt er, ocſaa 
viſitere oc beſoge alle Kirder oc Kirckens Perſoner, at forfare, om 
alle diſſe ſmmaa Stycker, De: ſiden om de ſtore met ved Mact hol. 
dis. Gud gifue til Gaffns oc th Guds Ære , ved vor HErré- 
FE Chri Amen, se 

Hæc, fratres, ſunt parua , fine quibus magna conftare non 
poſſunt in. religione, igitur tametfi oportet potiſſimum ac precis 
ue illa'magna facere & curare, tamen interim hæc par a non 
funt omittenda, hoc eft, doctrinam, vitam, mores & eoſúverſa- 
tignem ſingulorum ante omnta perquirere, examinare ·& corri- 
"gere oportet. Deinde etiam has ceremonias non negligere &c. 
—* enim tanqvam vaſa & corbes few cophini, in quibus religio 
per Dei gratiam conſervatur. Vos omnes & finguli in Chriſto 
IEſu feliciter valete, & hæc boni conſulite. JERES 
Fre Preuttdi Kiobenhaſffn Torsbageni Ping Uge Guds Aax 

it 10,7, M.. An.7— 


é . id 


& i 4 … déÅ. - ÅL 


K. Frid. IL Stadfæftelfe paa viſſe Preſte. 
Kaldes Indretning udi Siæland. 1574; 
SO EN hodraf Provſten i Ftoffebierg; Herred M. Holger 


NA 






Glivarius haver haft. den Godhed at forære en original Udfrift tå . 
| vort Selſtab, viſer os den ſtore Omhu, med. hvilken Hjelfovlig 
Hukommeiſe Song Friderik den Anden vilde have fag vel Memg⸗ 
hederne form, Preſteſtabet vel forſynet, i Der åt de Preſter, ſom HSA ends. 
og faa længe efter Reformationen, havde haft deres Bærelfe og Ophold i Klo 
fterne, (fulde nu herefler boe i Sognene hos deres Menighed og udlegges fri 
Preftegaarde med fornoden Ford og andre Herligheder, Og hvor ett Sogn 
var for lidet tif dr give en Preſt fin nodtorftig Underholding, der ſtulde to og,” 
fo legges tilſammen; Efterſotm bewedie Sengelige Auordnan es Stanfæftelft, 
* FEE i — em 8 3 J— KREA * Jom 


— 


se (" År ' 


1 5 62 ) Dane Magazin. . 
, fom angager De Sogne, der indtil des havde ligget til Kingfted, Soro og D,] nt⸗ 
— vorſtov Kloſtere, ydermere forklarer og beviſer· — | 
Å . Woe Frederich tjen Anden med Gud; Naade Danmardes, 
Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug vdi Siefurigz 
Holften, Stormarn od) Dyttmerſken, Greffue y Oldenborrig 
od Delmenhorſt, Giøre alle witterligt, att effterſom my nogen 
CThid fiden forleden haffue ladet giøre en Skick och Ordning pan 
he Kircker och Feghet ſom her thill haffue ligget vndet Ring⸗ 
— Sorse och Antuorſtoff Kloſter/ thill huilcke Abbederne 
och Priorne vdi forſtreffne Kloſtere haffue hafft Jus Patronatus, 
att forſtreffne Preſter effter thenne Dag ide ſtulle haffue theris 
Werelſe eller Vnderholding vdi Kloſterne, men thennom ſtulle 
vdleggis Preſtegaarde paa Bygden, huor hoſſ the ſtulle boe od. 
reſidere, od) nyde then Tiende od Preſte-Rente, ſom andre Prer 
fter paa Landsbyerne bekomme, och wy haffue then Tid thil⸗ 
ſtreffuit os Elſtelig Biorn Anderſon, wor Mand od Raad, och 
oſſ Eiſtelig Hederlig och Hoylerde Mand Doctor Pouel matzon 
Superintendent her vdi Sielandz Stict, att the ſtulle begiffue 
thennom thill forſtreffne Kloſtere od) vdlegge forſtreffne Preſter, 
ſom thilforn haffde theris Vnderholdning vdi Kloſterne, Preſte⸗ 
gaarde, att the kunde boe och reſidere paa, och therſom nogen 
war broſtholden paa Ford od Eyedom thil then Gaard, then 
nom vdlegges ſtulle, thillegge hannom ſaa magen Jord, ått hand 
kunde haffue hans nodtorfftig Vnderholding Siſligiſte fFalle 
the forfare Leiligheden, om huilcke Sogner beſt kunde bliffue thil⸗ 
ſammen vnder en Preſt, og thennom ſiden thilſammens annexe⸗ 
re, effterſom the kunde tende, att thett fig beſt kunde ſticke. Tthu 
effterdi forſtreffne Bisrn Anderſon med Superintendenten eff· 

. ter wor Befalning diſſe effterftre ne Sogner tho od tho thilſan · 
men haffue annerevede, fom er Beenloſe och Querdeby, Metz 
tersleff och Hom, Bierby od Sludſtrop, Sjørby od Kir⸗ 

ckerop, Haffrebierge od Guddom, Bierby oc Bromue, 
Pedersborg od Bindertofft, Liunge od) Braaby, Slau⸗ 
lille och Biernet, Alſted och Fienigleff, och Barre afe 








————— 


— 26, Hæfte ” 1 83 
en Anner. Difligtfte effterdi og Elffelig —. 


mu for flg Rg oe — 
Hederlig od Hovlert Mand Meſter Morten Dederføn Sy, En 


"then Thid Abbedt y Soroe Klofter effter svor Willie od Silladel⸗ 
ſe haffuer vduiſt thill thiſſe fem effterſtreffne Preſter, for huis the 
kunde paa theris Vnderholding were broſtholden, diſſe effter⸗ 






aff rsborg en Siette kaldis Hiortens Slette; och et Sinde 
Ford och Eng inden for Pedersborg ſonder Wonge Gerde imod 


ſtreffne Jorder, Enge och Moſer, ſom efterfølger: For Preſten 


ens Slette, kaldis Slaade Jorden och vdi Norſtoff en Mo⸗ 


ſekaldis Fogidt Moſen: Preften vdi Bierby then Ford y Mar: 

ten med Ager od) Eng, fon laa thill Niels Smidz Hug: Pre. 
ſten t Slaulille en Slode Jord med Uger och Eng oſten for hans 
Daffue Gerde, fon fireder fig inden ſynden thill Wonge Gerdit 

wed thet oſtre Wongelid, od en anden Ford wed Saxebroe Molſe 
aa bende er aff alfar Weien, ſom Soffren Hylldebierg tilt 
orn hoffde: y ate ha BA 

Item ct Sinde Ford inden for thett Wonge Gerde od) Led, ſom 


veften  Alffed en. Ford faldis Myre Foder 


ganger fra Slauelſeboe och ind vdi Oten, effterfom thett er han: : ” 


” nem affttudit od affmaalt: Och Preften vdi Liunge en Haffue, 
Riels Tørre thillforn haffde, od et Kier. paa anden hidse" 
Krone Kiers Haffue wy aff wor ſynderlig Gunſt od) Maade be. 
nilgit, ſamtyct, ſtadfeſt, och nu med thette wort obne Breff 
beuilge, ſamtycke, ſtadkeſte forffreffne Skick och Ordning for 
ſtreffne Biorn Anderſen med Superintendenten pag woͤr Mad. 

ig Behag om forffreffne Preſters Vnderholding giort haffue, 


Saa forſtreffne Brenloſe och Querckeby, Wettersloff od Ham, 


Bierby of Sludſtrop, Sorby od) Kirderop, Haffrebierg och 

Guddom, Bierby od) Bromoe, Pedersborg of Kindertofft, 
Liunge cd Braaby, Slaulille och Biernet, Alſted od Fienitz⸗ 

loff, altid her effter ſtulle were annexerede, ad) Harreſted for fr | 

ſelff att werre wden Annex. Sammelcdes ſtulle ſamme Prefer 

ts va Fobe Abbed I Sorø Kloſter, blev derefter ue⸗ 

Q slet ne Ng "Sig Su et —* * i %5. har. udgivet —SE 
— Ibhbſo ous og Asbern Dunres Heridinſt. SER …—, 

v — 


for | 


' 62 Dauſke Magasin. : —7 
"for Thennom od) theris Øfterfommere behotde huls Gaarde) ther 
nom ere vdlagde ; for theris rette Preftegaarde , och huls Cage, 
Ford. od)Mofer, ſom forſtreffne M. Morten Pederſon haffuer 
fagt til Preftegaarden vdi Pedersborg; Bierby, Slamilie, Al 
ſted od Liunge, ffal 1 lige Maade her eſſter altid ligge och hüffue 
thill forffreffr.e —8 Och ſtulle the Prefter, ſom haffue 
bekommit paa Skoffbygden Preſtegaarde, nyde fri Oiden thiu 
” theris egne hiemfodde Suin, difli, befommme nede 
debrand aff Windfelder od fornid Threer, och Tommer thill 
 - bygning ; dog-(fulle the intet felff hugge , uden huis thennom̃ 
Sdioffogden bliffuer foruiſt. Thi forbinde wy alle, huo the hei 
ere eller were funde, ſerdelis wore Fogder, Befalningsmend, och 
alle andre, nogit imod thenne Stick att giore eller forſtreffne 
Prefter paa for ſtreffne Ford, Enge, Mofer, ſom forſkreffuit ſtaar, 


att forfjindre eller y nogen Maade Forfang att giore vnder wor 


lidiſt of Naade.  Giffuft van wort Slot Frederichsborg 
—* Akter Aar M. D. LXXIIII. vnder wort Signet. s 
HE Friderich. 


g Ponel Matzon Doctor, Superintendent h Sielandz 
Gti befender med mit Signet od gandſtrifft her neden for; 
- att. jeg ſaadant et Kongelig Majeftets Breff haffuer annammit 
huis Copie forſtreffuit ffaar.. Darum Roſtilld then 19. Febr. 1574, 
—— PAULUS: MATTHIÆ, Superintendens 
' Siclandiæ, propria manu. ' J 


rr En 


— Danffe Magznnn. 65 
27. Hefte. i É 


En Solv-Mønt paa Kong Chriſtian 
LD, 15 den Auden 1536. ' 


er eve adffillige Monter i Guld, Solo, og anden Malm Magne paa. 
Kong Cbriftian den Anden, medens Kan fad fangen paa Syns - 
derborg. Af Dem, ſom deraf ere os bekiendte, ville vi her alenefte 
Opregre De fire fornemefte og meſt merkverdige Slag. 
jen forſte af deflige Monter er af Guld, uden Marstaf, ſla⸗ 
- gen af Greve Chriſtoffer af Oldenborg, ſom 1534. med en" 
anſeelig Magt var kommen ind i Danmark, og havde paataget fig med de Lyb⸗ 
ſtes Hielp at udfrie Kong Chriſtian af fit Fængfel og fette hannem igien 
aa Tronen. Af ſamme Mont fkal de flefte være i Vegt og Værdi med en. > 
ing Gylden: Men i det Kongetige Mont-Cabinet findes et Stykke deraf, 
ſom ev langt vegrigere, og fees i Kober udſtukket udi Muſeo Regia Tab. I. No.. 
Den ene Side viſer Kongen fiddende. fer Tronen, med det Odenborgſte Vaa⸗ 
ben ftaaende imellem Fodderne, og i Omkredſen denne Skrift: CHRISTIER= 
NVS D. G.REX DAC. + Paa den anden Side ſier mau det Oldenborgſke 
og Delmenhorfteffe Vaaben, med en Krone over, ſaaledes fom Greve Chris 
ſtoffer førde det, hvoromkring fæfeg: CHRISTOPH. CO. OLDEB. 
Den anden haver ogſaa Greve Chriftoffer ladet ſſaae, og er næften af. 
famme Preg ſom den forige, dog idg Waabenet imellem Kongens Bonn. 
Tom, II. ” . egt . 





Af det Slags ere nogte t Solv, nogig af ringere Matm, mogfe tyndere, og 
nogle tykkere, nogle uden Aarstal: og Hoyle med Aarstallet 1535. og Det enten | 
fuldt eller aleneſte de to ſidſte⸗Tal Deraf 35. eller XXXV. hvilket ſidſte Slags 
fkal være det rareſte. Adſtillige af dette Slags opregnes udi Muſeo Regio 
iblandt Kong Chriſtian den Andenes Monter, Dg.i. vare Selſt abs Mont⸗ 
Samling hinde een daraf, ſoin Bag den ene! Side foreftilke Kongen fodende 
gaa Fronen med Spir i Hannden og. Krone pan Hovedet, hvor runden oms 
ring er at læfe :. CHRISTERNVS. D. G. REX. DACI. 1535. Daa Den ånden 
Side fees det Grevelige Oldenborgſte ——— Vaaben i er kronet 
Skiold, hvoromkring eſes; CARBSTHOPHORVS COMES OLDINBVR. 
Om diſſe tdende Slags ſtal der være, Hvitfeld ſaaledes ſtriver (a), eftera 
han har fartalt, hvorledes Greve Cbriftoffer lod fig hylde i Skaane: Øreven 
lod og, efter hane Sylding, flaae Rinſte Gylden og ſmaa Mynt, 
paa der ene Side ſtod Rong Chriſtierns Lavn, paa den anden Side 
hans eget, at man ſkulde deraf vide, at hand ide fig til befte bavde 
foretaget ſanime Krig, eller de Lybſte. 
Den tredie, ſom ev temmelig rar, menes ogfaa at være flagen af Greve 
Chriſtoffer, endſtiont hverken hans Naon eller Vaaben ſtaaer derpaa. Paa 
Den ene Side viſes et krouͤet Skiold med de fre Lover udi, og Aarstalet 35. 
ſo: 1535 ] ved Siderne; Runden om fæfeg: MO. CHRISTIERNI DAN. SVE. 
NOR. REG:S. Paqden anden Side fidder Kongen paa Tronen, med Denne 
Omſtrift: IMMERITT.CARCERIS APVD HOLSAT. A. 3.3: Anno tertio. 





” Denne Mont, ſom findes faavel i def Rongelige fon adffillige andre Cabineter, 


hoſder Audor'tit Mufevᷣm · Re ium, for at være flagen af det Selv, font ver 
ven i Aaret 1935. paa Lands⸗Tinget i Ringſted indſamlede til en SÉdrog Lands. - 
ielp gf Underfaaterne i Siæland, og lod den fiden give fine Soldater old. - 


MER * af opmuntre Dem til at ſtride mandigen for Den fangne Konge. 


Den fierde og ſidſte, fom-hev Cal meldes om, ex den, ſom vi overſt paag - 
dette Hefte haye ladet i Kober udſtikke. Den er overmaade rar, og vel ten af 
de rareſte, ei alene af Kong Chriſtian den Andens Monter, men endog af: 
alle Den Kongeligt Oldenborgſte Stammes Monter. Af denne Mont, ſom i 
Storelſe og Tykkelſe figner een af de ſmaa Danſte Kroner, forvares et Exem⸗ 
plar af fint Solo udi Aſſeſſor Hielmſtiernes Mant-Samliiig, og: foruden 
ſamme fat der nok være faa Cabineter i Danmark, ſom ſtal oppviſe den. Den 
er (lagen i Aqret 15 36. ſom var det fierde Aar, i hdilket Rong Chriſtian fad 
fængilet. - Men Det er Sporsmaal, foo der har fadet den fane? Eleren og. 
nogle andre cre øf de Tanker, at Greve Chriſtoffer af Oldenborg haver la⸗ 
def Den monte, efterſom den er udkommen i Grevens Feides TID, og Opſtrifter 


PN derpaa 
k . i ' ' ' i 





: CaJ HVITFELD in folio p. 1422. 


9 


me 


hm) 


derpaa Fommer Noget. overeens med Den, ſom vi næft foran meldede o m. Men, 
Da Det er bekiendt, at Greve Chriſtoffer i bemeldte Aar 1536. lage hare be 
ſtoldet og indſluttet i Kiobenhammn , havde Mangel paa alting, og Haabet var 


ſaa godt ſom forſoundet sm Kong Chriſtian den Anden at ſette paa fri Fody 


er Det neppe troligt; at han haver haft enten. Leilighed eller. Tanke til at lade 
ſlaae ſaa god Mont. Derimod, da Aaret 1536. var juft.det Aar, i hvilket 
Pfalngreve Sriderit 11. ſom ſiden blev Churforſte, og ſom var giftet med Dos 
rothea den fangne Konges Dotter, begynde at giore de ſtore Bevegelfer i 
Tybftland og Nederlandene, for at undfette det beletrede Kiobenhavn og med 
en væbner Magt at udfrie fin År. Sviger⸗Fader (b); Er ten af Selſtabet fal⸗ 
Den paa den Gietning, ſom ikke kand ſynes urimelig, nemlig art denne Forfte 
maaffee haver ladet bemeldte Mont flade, og fat en Inſcription derpaa, for 
niffiendegiver et ftort Haab om Udfrielfe. Zen ene Side deraf vifer Kong 
Chriſtian den Andens Billed, fiddende paa Tronen i fuld Kongelig Prydelſe, 
med denne Boerferdt : stk Der ERVET. ME. IMPI. —— 
AN. ↄ: Guds Haand ſtal udfrie mig, i det ugudelige Sængfels fier⸗ 
de Aar. Pan den anden Eide fees et — Stil? med re øver i, og det 
Sal 36. ved Siderne, ſom Fal være Aarstalet 1536, Runden omkring (æs 
ſes denne Kongens Titel: CHRISTERNVS, D. G. REX. DAN. SVE. 
ANVERENOGS NOR. DVX, SLE, . . - FRR 


J 


i Nogle Doeumenter om Greve Chriſtoffer | 


et er ikke vor Agt, her at. ville rive en fuſdkommen Hiſtorle om Geeve 
Chriſtoffer af Oldenborg, hoovril vi ikke heller med behovende Do⸗ 
cumenter eve forfynede, men aleneſte, i Anledning af foranforte, at 
frembvinge nogle Stykker hidindtil utrykte meſt Origingle Brevſta⸗ 
ber, ſom vs efterhaanden ere faldne i Hander, og vplyſe hans Hiſtorie, i den 
Tid han holdte Hus i Danmark, nemlig i Aarene 1534. 1535. 1536. vg for 
det vovrige henviſe Læfereh til Hammelmann, Hvitfeld, Cragium, og an⸗ 
dre (c), ſom i deres Skrifter have handler noget om Hoibemeldte Bræcøteve 
REE . (HEDE 2. os, me oe net … 
8) Gee derom HUB. THOMÆ LFODII Annal. de Vita FRID, H. Comitis Palatini Lib, 
"XI. Conf. HVITFELD. p. 1466. ſq. HOLBERGS. D. Hifi T. H. p. 338 ſq. 

(c) See HAMMELMANS Oldenburgiſche Chronica p. 3277. ſq. 50. ſq. HVITFFLDS øg 
CRAGI Hiſt. Chrift, Il: ad an. 1934 ſq. DAV. CHYTRÆI Saxoniam p- 340. ſq 362. 
HOLBERGS Danſte Hiſtorie Tom. Ul. .p. 290. fq. Daniſche Bibliotek Tom. i.p. 45. 
Danfte Magayin Tom, ip. 243. fg Tom il .Sßs. — 





É 


60 8S8S8WBDanſte Magasin. | ; 
net sg Bedrifter. ; Dette maae vi her alene. til Grevens Betomeik melde at, 
foruden det han var en kiek og ſtridbar Krigs⸗ Helt, har han ogſag været en 
- færd og vel ſtuderet Herre, hoilket fees ei aleneſte af de Vidnesbyrd, ſoin Ham⸗ 
. mæelman om hannem anfører, men endog af. Philippi Melanchtonis SBidneds 
"Byrd, fom i eet af ſine Breve melder, at, da Greven blev filfpurt, hvad han tog 
»fig for i Kiobenhavns Beleiring, da Pengene vare borte, foarede han, at han 
fad hieme oc læfte Homerum,… , Phil Melanchtonis egne Ord Derom i et 
tø til Theod. Noribergenfem af 29. Julii 1538. ere diſſe (d): ER quispiam 
jnvenis Canonicus le), amans Gloriæ militaris, qui Epifcopo.,(f) conatus - 
” eft aliquas arces eripere, quas olim patri ſuo Comiti Oldenburgenſi ereptas 
elſſe cauſatur: Sed repreſſus eft La.dgravii conſiliis. Ille ipſe juvenis anno 
fuperiore tenuit Coppenhagen in Dania, & nuper interrogatus, qvid in ob- 
ſdione egerit, cum deeflet pecunia, ait, ſe gomi ſediſſe legentem Homerum; 
E£ enim bene doctus, xæl. AAxildsade Dvow ye Men at komme til vort 
Verſet, da ere de helovede Documenter efterfoigende 
1. Fordrag imellem Greve Chriſtoffer og de Lybeker, 
'oprettet 13z3)53c.. . 75... 
NE ror. IAf en ufuldkommen Copie.] 
We Burgemeſtere vnd Rathmange der Statt Lybeck doen 
V funth vndt witlich jedermennichlicken, wath Werden offte 
Condition de ſin moͤchte, nach vnſers geborlichem Gruts Erbedin⸗ 
ge,apenbar hirmit bekennende, dath nadein vnd alſo de Edie 
und wolgebarne Gere Chriſtoffer Graue vnd Herr to Olden⸗ 
burg vnd Delmenhorſt vth vielen rechtmetigen Urſachen vnd ho⸗ 
gen Bewegingen, ſo finer Gnade vth dem Lande to Holſten fans 
ge dit her bejegnet fin ſcholen, ſunderlich auerſt vth naturlicker 
Vorwanteniſſe und Medelidingk des geſchemden vngehorden gro⸗ 
"ten Jammers Bedruckes vnd Gefenckniß, welche ſeiner Gnade 
Veddern Herrn Chriftierne bauen ghedane Lofte, Ede Toſa⸗ 
ge; Receſſe, Geleude, Breue und Zegel, under gudem Gelouen 
vnd Treuen, im vorfatedem freuntlichein Handel wederfaren were, 
vnd vmme geborlichen Byſtant vnd Hulpe, gnedichlich angefal; | 
| me En lenn, 
i J. a Sauberto orib. . Lib. 4. pag. : 
Ra mnb SØ. Ben TE 
(c) Greve Chriſtoffer var Canik baade til Bremen . 
| 8 —* — Gør DAVY, CHET KAL —* 382: 





* * 


| Sefte. 
dar mede vorſoegelinge, wel 





Darto 





lenn, e⸗ 


e. Vth 
re vnd Bevehlhebbere inn Norwegen neffenſt andern vpgerichtet 
hadden, vmme deſuluigen fo holden, bey Ehren vnd redelichen 
ermanet heft; So is demna und ſunſt fo Reddinge deg gemeien 
Beſten eine erſtlicke Verwetinge, Eynicheit vnd Vordrach twi⸗ 


ſchen vorgedachtem Grauen vnd Herren vnd finer Grade Vor: 
wanten, ſampt alle den jennen, de finer Gnade beplichten wer⸗ 
den, an eynem, vnd vns mit alle vnſen Verwandten und Med⸗ 


hulpern, am andern Dele, in dem allerbeſten Form vnd Mate 


vpgerichtet, bewilliget vnd beveſtiget, als hirna folget. Erſtlich 
” BAL ti mit den unten nit willen handlen oder vornehinren 1ves 


der Gottes Sache des heiligen Euangelii, weder dat gemeine Be: 


ſte oder anders weme, wur jegen vns to handlen nicht geb oren 


mochte, beſunder gedencken mit Hulpe des Almechtigen vnſer bey⸗ 


derſits Gedeye, Wolfart, Priuilegie vnd Freyheide vnſers hoge⸗ 
ſtem Vermogens to forderen vnd alle dem jenem, ſo dar jegen 
racticeren, handelen oder etwas anfangen wurden,/ treulich we⸗ 
r to ſtan, an alle Geuerde nu vnd hirnachmals, vnd wurd es 
von noden ſin wert. Furder vnd in Sonderheit willen wy, mit 


ſampt vnſer Burger up Dem Herrn Granen na vuſem Vermo⸗ 


gen im Lande. to Hoiſten vnd im andern Orten helpen vnd bes 
plichten, dat finer Gnade Vedder Serr Chriſtiern der Gefenck⸗ 
niſſe entleddiget werden vnd vpfreye vtkomen moge, by alſo dat 

alsdenne fine Kon. W. van Stunt an in der Staͤdt Lybeck hande 
geſtellet werde, in Fruntſchup ferner fo handlen und aftodrepen 
na Gelegenheit. Im falle auerſt dar fed todragen wurde, dat 
de Ser Graue ſamt vns im Lande to Holſten obgemelten Serrn 
Chriſtiern entlick nicht entfreyen konden, Go wollr wy dennoch 
in andern Orten, dar ſolckes to bekamende ſin mochte, deſuluigen 


Hulpe to daende ha vnſer Gelegenheit vnd Vermogen nicht weyern 
mit gotlicher Todaeth. Weil ock vilgedachte Her Graue fik gne. 
dichlick erboden vnd lovlick vorſecht hefft der Stadt Lybeck mit 


hogeſtem Vermoge im Lande. to Hoiſten vnd andern Orten to 


verhelpen, dat ene vnd allen Ingoreren fo Lybed od vnſen Ver⸗ 
——— n WwWan⸗ 


⸗ 







— 


70 Dauſke Magazin. mee Rk 
tvanten Frimtlegte, Freyhede Brene vnd Jegel to .geholden; 
Tinſe ond Vpkumpfte Getåfe ; dat to alle ungebande Vplage ond 
Beſueringe afgedan werden inoge, "mit Ergenſinge Hinders vnd 
Schadens/ fo welcher Behof vnd Meninge wy od de Huſet Tri 
tfow vnd Oytin van finer Grade beth vp Vnderhandlinge ens 
fangen vnd ingeuamen, So hebben ton wederume gudes freyen 
Willens vns verſprochen vnd gelauet ſeiner Gnade7* 
eine Tit lauck na vnſer Gelegenheit und Vermogen, mit vnſet 
Beſoldinge to vorſorgen, der geſtalt dat wy dennoch vnſer* 
geſtreckedem Geldes an den benomeden Huſen vnd de fin Gnade 
her furder nuerenn wurde vns erhalen mogen. Ock hebbe wy ge⸗ 
redet vnd gelauet, reden und lauen hirmit, dat wy vns mit kei⸗ 
nem Potentaten, Herren, Furſten, edder andern Stenden in 
4ennige Verteutinge edder Bunteniſſe begeben willen, de deſſet 
Sache entjigen fin mogte. Vnd im falle dar ſick deſſe Handel in - 

Widrunge begeuen wurde, vnd villeichte anders Myddel vnd 
Wege vorgenommen werden muſten na vnſer beider Rade vnd 
Bewillung; derhalnen nodich mere andern Vorſchriuynge 
vp ſonderliche Artickel to ſtellende, dat als denne deſſer billichen 
Vorwetingeheit darmit nicht abgebrochen, dan velmer 
loue, Freumtſchup vnd alle But to gedaen werde, fo entlichet 
Ehre, Priis vnd Gades almechtich, vnd Vortſettinge des 
gemeinen Beſtes. Deſſe Artickle lauen vnd reden toy Burger 
meiſtere vnd Rathmenne der Stadt Lybeck, mit ſampt vnſer gan⸗ 
ben Burgerſchup in guden chriſtlichen Gelouen ftede vnd vaft tø. . 
holden ane alle Geuerde, Des fo merer Orkunde hebben wy deſ⸗ 
fen Bref mit vnſen benedden anhangen Secret witlicken laten vov 

ſeglen am Jare Duſent vifhunder ver und dertich ꝛe. | 
2, Greve Chriſtoffers Friheds Brev, givet Indbyggerne i, 

Sbkelſtor 1534. * io 

[Af Originalen pan Pergament, ſom findes hos Bofogden i SÉelftor:] 

sy Chriftoffer met Gudz Maade Greffue i Oldenborg oe 
—5 — . Gøre alle viderligt, ath oſſelſtelige Bormeg⸗ 
HEE | ' ere, 





. Sk 
god Sndbyggere af Senter bay 
ør be taler —— — 
 fom de: haffue aff nogre framfarne 


Vere awitte oc fri fore de. Spore Fogder oc andre Voldzmend, 
aff. huilfe de haffue meget verrt beſuarede før 4 mange Draate, 
Sammeledis haffue wi naadeliae vnt ot giffnit oe meit dette vaart 
olme Breff unde oc. giffue:forkreffne Borgmeftere, Raad bene 
ttige: Indbyggere i Sfelffar Daar Frwe Eloſter der (ammer. 
ftedz met all. fin. rette Tilligeſſe, Jord ; Grunb Teglade oc alt. 
anderh Gorg, Torendis oc wrorendis, ebuad ſom belt der et eller. 
neffnis fan, tuted vn dentageth nøgen Maade. - Sammelcdig 
alt forneffnte Cloſters Gotz oc Klenodne', ſom de kunde ſporge, 
gth der ev vadroct oc forført aff (amme Clofter. "Shi forbiude. 
wi allé ehuo de heiſth ære eller vere kunde, Serdelis alle Kongens 
ger of Embetzmend forneffnteBorgineffere Raad oc menige 
ndbyggere i Gfelffør her emod pag forneffntr Frihe der oc Vreui 
mo ou, NDR il ne E 
Rg (2) Pose" Sogerer har ihen TIN voret ei Slags Lond-S dealer, fatte af Kung Chris 


ian den Auden. 


72 Danſte Magazin. 
leg 


er at) hindre cler hindre lade, Platze, Dele, Diøde, Umage, et 


Jer i nogen Maade ath vforrette vnder vor Forſteli 


a 
oc Heffn. Giffuit Koge der Mondag neſt S. Han Dag; Aar 


effter Gudz Byrd MDXXXILIL vnder vort Secret. 


3. Biffop Joachim Ronnovs Svar til Gapitelst iRoſtilde, 


ſom Havde ladet ham vide, at Greve Chriſtoffer vilde 
ſette en ny Biftop I Gtiftet. 1x3. 


Originalen pan Papir findes i vort Selſtabs Archi)J 


IOACHRAMUS RONNOV Dei: gratia electus epiſcopus Roſchil. 
denſis, Venerabilibus ac magnificis viris Dominis JOANNI 


LAURENTII Archidiachono, cetérisqve eiusdem ecclefie noſtre 


Roſchildenſis Prelatis & Canonicis, amicis noftris ſynceriſſimis, 


Salutem ac noſtri ſynceri fauoris affectum. 


fere Herrer ac Befyuiberllige gode Vener, wndfinge wij ĩ Aff⸗ 
. AV tig ſilde eft eders obne beſegl 
att Hegborne Furſte Hr. Chriſtoffer Greffue tiill Oidenborge 


oc Delmenhorſt haffuer ladet eder tiflfende giffue vii ceredentie 


wiiſſ oc myt flige Beffalling, att. vor DomKirde oc menige 


BStiigt ſchuide ſtrax beſurgis mett en Biſcop, effterthii wij ide, 


haffde end nu waret hanom tilll Ords, oc paa Hogborne Furſtis 

Koning Chriſtierns vegne ſaugd Huldſchaff oc Wandſchaff, oc 
vndte eder fril. cledionem oc Kaar effter gamle Priuilegier oc 
Friihedher, Og ther offuer haffue forſticket fire aff eders fiere, 
Metbrodhre tilll forſtreffne Hogborne Furſte, giffuendis hanom 
tiilfende, hues Forplichtning oc Tiilſagn Joſſ met Breff oc Segell 

iort haffue, oc I ther fore raade off fuldkommeliigen, att wii 
—*5— lade forhandle paa wor egen oc Dom Kirckens vegne inden. 
Mondag Afften at fenefte mett forſtreffne Greffue Chriſtoffer, 
paa thet att Kircken, menige Stiigt oc wii ey ſchulle tage ther 
agffSiade, ſom eders Breff wiiere forclarer oc indeholler. Kiere 
Bener, betacke wii eder gandze kierliigen oc gierne alle oe huer 


ved ſyt Naffn beſynderliigen for ſaadan eders kierliig Schriffuelſe, 


Atworſell oc gode Raadt, Sameledis for ak vnderdanig Lyelſe 
go 


Breff off tiilgrefuet, ihendiss, 


J 
— — * 
— 
24 ak ms — Eg 


- — (i 


… god wilge oc faft 
nu giort oc bewiſt J— | 
ſrriptelige Bekendelſe befinde oc: vel: forſtaa kunne, Huilcket hoſſ 
off ide forgett eller ringhe agtet er; eller forglemt være ſchall, 
. Men vele gierne, all then Tuüdt oc Stundt Gud almectigſte oſff 
vnder oc føger Liffuet, ſaadan eders Velgierning ihukomme, o€ 
mett hues Gott wii formue trofaſteligen igen mett eder ſorſchilde 
oeo bekende, ſom wii vor DomKircke og eder alle vel plictuge ere. 
Saa kiere Vener, haffue wii vel offuerweyet oc betractet Leylig⸗ 
heden, nu for Øgen er / oe hues off tiilforn haffuer ftaade ther 
vti aft giore, oc agte neſt Guds Hielp ſtrax mett thet allerferſte 
att forhandle eller: forhandle lade mett forſtreffne Hogborne Fur 
ſte effter eders kierliig Formaning, gode Raadt, Vilge de Tyde 
Thit wii vilde meget CD (thet Gudt kende) att wor DomKircke, 
eder eller nogen then, ringeſte aff wort Clericji, ſom off bør att 


27. 9 


ET ſtaff, fem. J off altiide tiilforn faa vel fons 


wii nu grundeliigen £ henne eders 


—53 — oc fordagtinge, ffulle nogett tilfomme, hende eller we⸗ i 


derfaris for wor Broſteller Forſommelſe fyldt I nogher Modhe. 


Bede wii gierne oc fierligen begtere, at J her: effter vele giore, 


heviſe cc lade eder bekende trofaſte Venner emot off, huilchet 
ſom erlige Herrer oe Dannemendt altiidt giort, beuiſt oc bekendt 
haffue, oc off dog icke paa twiil i nogher Mode, at J jo gerne. 
giore vele. Thet vele wii aff al wor Au oc Hierte gunſteligen 
oc Fierligen, mett eder alle oe huer beſynderligen, ſom Jforſchyl⸗ 
Det: haffug, igen bekiende, Oc ther offuer, eder alle, vor Dom⸗ 
Kircke oc menige Stictet tiill Hielp, Troſt, Gan oc Beſte, vp⸗ 
fætte, hues i wor Magt og Formue er, oc Gudt almectigſte oſſ vndt 
oc tiilfoget haffuer. Tiill huilchet Feder fafteligen forlade mue. 
In Chriſto valete. EXxcuriamaſtra spifcopåli Haffnenfi, Sabbato poft 
feſtum vifitationisMarie;Antio &c. MDXXXIIII. noſtro ſub Signeto. 
id, Breve Chriſtoffers Beſtyttelſe Brev for Fndbyggernet 
1 fane 1334.faf en Copꝛꝛ..— 

ti Chriſtoffer smede Gubts Naade, Greffue i Oſdenborg 
od Delmeunhorſt, ꝛc. giore alle witterlicht, att wij haffve 


4 


74 KE — Danffe Magazin, | 














| | | fe igefte andre: 
Kirker, Cloſtere od menige Clerkeriet udi Lunde Stifft, ſamme⸗ 
/ lede 





— Greve Chriſtoffers Brev hvorved han under Ør. i 
8 * hans Ore at. beholde Ravnsborg Læn fremdeles i DØRE. ye . 


ii Chriſtoffer met Guds Nade Greffur till Oldenborg oe 

IJ VS men borg. Giore wierriga at wii af mor ſynderlig 
ung ot Naade haffue paa Hogbaarne Forſtis Koning Chriz 

ſtiern wor fiere Herr Frendes wegne ot wor egne wegne vndt 

ve tillftedt, oc met thette wort obne Breff vnde oc tilftede, at os 

Eiſtelige Her Johan Oxe (i)Ridder , mor thro Mand of Raad, 

maa oc (Fal fremdeles haffue, nyde; oc for ett fritt brugeligt 





— v 


— —— p, og ile ville ſoere Greve Chri, 
— — Mb 77 ej 


J. — / 


Å 


: ĩden till forſcreffne Koningh C 
a effther tit att ſamme Knud Pederſon haͤffuer holdett HE 


27. Deſte. 






* Ousdagen neſt effter Sancti Pe- 
ar &c. —— Vnder wort Signet. 

"Ad mandatum Illuftris. | 
Dn. Comitis proprium. 


6. Greve Chriſtoffers Inſtruction given —* Andens Bil⸗ 
"de og flere., om at handle med rod Gyldenftierne om 
Nyfigbing Slots Ongivelfe 1534. . E 
, TOriginalen er foræret til Selſtabet af Mr. Friderich Weber.) 


Giffnit paa Kioben 
ci fad vins Dag 


> te Bem hues paa wore Chriſtoffers Greffue —— NH 


oc Detmenborft &c. wegne oſſ elſtelige wore Mend od 


Anders Bilde, der <Joban Dine, oc HNidell Bla — 


ile giffue KnudPederſon Hoffuitzmand paa Nyktobinge Slott 


” filfende paa Koning Chriſtierns oc spore egne Vegne: 
Forft, att the weſte aff forſtreffne Knude Dederføn gys 


sbings Slott (k) or Slotzlogen, mett alt ther tilhorer, oc then. 
78636 Cbriftierne oe wor igen hand ans 


Same * 
korned Nyfkobings Slott fan lang Tiid, ſiden alle andre Landt 


ther omfringh off wore gongne tilhandhe, oſſ till en merckelig 
Skade, Thaa begære wii for ſaadan wor Ska e, att hand ſtat 


fornoge oc betale off fire. —3 — Goiten i Sud 


y 
€k)-Metiobin 


Ydermere om ſamme Knud Pederſon wore til: ſind att 


wille lenger wpholde off, oc —2 Slott till Koning Chri⸗ 


ſtiernso oc wor Hand ey wele wpgiffue, thaa agthe wii at. ſoge ot 


wpretthe wor Skade paa hans uegods rorendis oc wrorendis, | 
-ehuat thet helſt er efter ware fandt. | 
Men wor thet ſaa, at wii funde formercke, att ſorſtreffne 
| en 3 ——— en twill lenger fordrage oſſ, oe ey ydermere y 
a € 


øre, men aldelis forftreffne Ny ebings Giotto vaa fa Dog 


. ig elf blev ſteen —& Knud derfor | Fraværelfe forrar forvaltet. og — 
get paa — egne af Borgerne der 6: »HNETBELD p 1423: J 


gg fade, de ' Pla F Er forfang at gtøre i rev res Fate | 


- EN . AA 


NE Danſke Magazin. 
Herre Frendis Koning Chriſterns oc wore egne wegne wp⸗ 
giffue will, Tha ſtulle ſprſtreffne more Mend oc Randt, ſom in 
. fill hannom forſtickede eve, haffue Fuldmaatt at ge forſtreffne 
Knud Pederſon paa wore wegne tilt; att hand for ſyn Perſon 
oc Liiff, met alle ſyne, hand ther paa haffuer, ſtulle wære fæder, 
oc att hand (fal mue beholde oc bruge ſytt Arffue Godtz, oc ther 
. till mett aff off ſtall annames oc bollis, ſom wii andre aff Rigens 
Raadt oc then menige Adell tifſagtt oc loffuit haffue. Giffuit 







wdi mor Kiobſtad Malmo, Torsdagen niſt effther Sancti Lau- 


der wortt Secret, E ) 


od 


renrii martyris Dagh, Aar effther Gud; Burd MDXXXIIII. mon. 


UL 


(7 eee . , ne: J 
7. Greve Chriſtoffers Brev, hvorved han. giver nogle af 
7 Johan Friſes Folk fri af deres Fengſel 1zx3z)3. 
IgOriginalen paa Papir giemmes i vort Selſtabs Archiv.J F 
sy Chriſtoffer mett Guds Made Greffue wti Oldenburge oc 

WVDelmenhorſt, Giore alle witterliigt, att oſſ elſtelige Ja⸗ 


han Friis aff Heſleaggergordt haffuer berett for OG, att. 


nogre aff hans Swenne, fom ære Hans Fynboo, Poell Jenf- 
ſen, Hano Anderſſon oe Buldt Knutzen bleffue grebne aff 
wort Kriigeſfolk wii Fyen, oc haffue ſiiden warett. ber. fangne 
pihi Byen. Tha epter thij aft wii haffue wudtt oc giffuett ther 
res Hoſbonde forneffnte Jahan Friis ſitt Fenxell quitt (1), ſom 
oc aff wortt Kriigelfolf ther greben wor. Tha haffue. wii afſf 
wor ſonderlige Gunſt oc Made wuntt oc giffuett, oe nu mett thette 
worktt ohne Breff fonde. og giffue forneffnte Hans Fynboo, 
Poell Jenſon, Hans Anderſon oc Büldt Rnudzent evig 
Fenxel quitt oc fri, Saa att ihe bannum her epter ſom tiillforn 
troligen tienne mwe oc ſchulle, Forbiudendis allé, ehuo the helſt 


TT ære eiler. wore hunde, ſerdelis Capitener, Kriigeffoif „Hoffuetz⸗ 


moernd oc alle andre, ſom fore wor ſtkuͤldt wele oc ſchulle gore de 


% 


d 
Jade, forneffute Swenne her emodt at hindre, hindre lade, De, 
(le 


plage eller ĩ noger Maade forfang aft gore wuder wortt Hy 


—— oc 
O Om dette Irhar Ftiſes Fangel. melder Huitkeid ict. 





8 


”— 


” 
Fa 
7 Cd 
, 
" . 
a = 


- 
, 8 == 
mm - 
s 


” 
Ed 
. 
- 
. 
ss ø - 
KJ 
ea 
. 
— — — 
sem mm 


— 
— 2 


VS 
a 


- 
. 
a AN - 
. 
. - 
. 
w- 


mm 


- 
- 


ir Node. fuct pag w orſdaen 
neſt epter ſaneti Michaelis Dag Aar &c. MDXXXIIII. Vnder 


iffuet paa wortt Slott Kopenhauffn torfd 


— 
7 


⸗ 
⁊ 





wortt Signett. BEREGNE 
TILT Ween syd —— — * or: — * 
Greffue Chriſtoffuers Quitte Breff paa Jahan Friiſſ och 
” Hans Suenne: thette Breff er Hr. Lanuruz Olmantz (m) 
8. Brev; hvorved Greve Chriſtoffer giver Jorgen Rud 
fri af fit Fangſel imod Peter Manteuffel 1555. 
Lar, IAf en Copie.. 
JM Chriſtopher Grav und Here gu Oldenborg unde Del⸗ 
AN menhorjt, Gubernatar deg Reichs Dennemard, (n) hefen⸗ 
nen offentlich vor yedermaniglich, Nachdem Jorgen Raurh 
durch die unſern vor einige Zeit gefanglig angenommen worden, 
daß wir ihm gegen. dem. Ehrbarn unſern beſondern Petern 
Manteuffel qpit, ledig undt log erlaſſen undt gegeben haben, 
doch ſo verne, daß jetzgemelten Manteuffel ein notturfftiger und 
gnugſamer Qvit Brieff von vorgedachtem Jorgen Rauth auch 
widerum zu eigen Handen uberantwurt undt zugeſtelt werde. 
Datum, unter vnſern Secret, den 20. Februarii i53353. 


9. Greve Chriſteffers Brev til Capitelet i Xoſkilde, om at 


7 forlene hans Skrwer Sven Pederſon et Vicarie i vor Frue 


Kirke i Kobenhavn og Strøby CogutStevens Herred, 1535. 
2 AF Originalen paa Papir i vort Selſtabs Archiv.] | 
……" YCHRISTOPHORUS' Dei gratia Comes & 
DPDaominus in Oldenburge & Delmenhorſt &... 
pri noftro ſincero fauore. Kiere Wenner, wiider, att, ſom 
i tøfj nogre faa Daghe ſiden forløbne ether tilſchreffue om ett 
SD Femomib manke dr Href oder Viper T Sie ben havn) Bar vel værd, 
. Cm) —SeS —A — Arn med —* —X ſom 

— nærværende Original er ſtreven, ere og alle de andre, os hidindtil i Danſt forekvmne. 
Gi) Efter CHYTRÆI Beretning & hang Saxonia'p. 362. maatte Greven frafige fig deune 
Viel, da hand giorde Sræfald for Song Chriſt. un. 0. J 


⸗ 
dl ! nm 
, 


on 


vows Scriffuer, heder Sewerin Olſen, haffner e 








78 — . i Dane Maga in. i FE 
Bicarij, ther y fore tvor Bon (Gnidt toille mnde pc conferere Of 
elſteli 'Suend-Dederføn wor Schriffuer, oc ther hand kem 
mett tamme wor Schriffuelſe, tha war ſamme Vicarij forlentt 

en andenn. Saa haffue tvil nu forfarett, att eu] 3 
i 


mtij wor Frue Kircke wtij Kiopenhaffn oc Strøby Sogen wtij 
Steffwens Herret. Oc efftherthii att ſamme Sowerin er nu 
hoſſ wore Fiender, od hoſſ thenom, ſom fore Affwenſtiold emod 
off oc theris Foderne Land, Bethe wij ether fierligen, atti end 
nu fore thenne wor Bon oc Scriffuelſe Schyld wille wude oc for: 
lene forſtreffne Swend Pederſon mett forſtreffne Vicarij oc 
Sogen, oc giffwe hanom ethers Collatz theryaa ⸗⸗⸗ 
hoſſ ether nyder od ſinder thenne wor Bon oc Schriffuelſe nyttig 
oc frugtbar till thet Beſthe. Thet wille wij igen Kierligen ve 
J lerne forſchylde oc bekiende. In Chriſto valete. Ex caſtro noſtro 
laffnenfi, feria 6'= poſt dominicam Exaudi, Anno &c. MDXXXV. 
Noſtro ſub ſigneto. — 
Odpſtrift: HE — 
Venerabilibus ac Magnificis viris Dominis Cantori ceterisqve 
Eeccleſie Rofchildenfis Canonicis coniunctim & diuiſim Nobis 
ſincere dilectis. | . 


10. Greve Chriſtoffers Brev til K. Henrick VII. i Engel, 
land om Undſetning til Kong Chriſtierns Udfrielſe, 1535, 
ſudſtrevet af Originalen i det Cottonianſte Bibliotek til London" 
: krevet | id af Aſſeſſor Kleve.] 
— & omnium rerum profperum incrementum. Si latere 
tue Majeſtatis eximiam prudentiam arbitrarer, Sereniſſime Rex, 
ua eauſa impulſus, dum quibus icto fœdere conjunctus, quo item 
—* & euentu cognati Regis CHRISTIERNI ab. injufto car- 
cere eximendi gratia fuperiore anno bene inſtructum exercitum 
in Daniam traiecerim, omnia Celfitudini tue declararem, jam 
ia cognita docere non eſt neceſſe, de gerendis rebus tantum 
datui Tuam Maicftatem certiorem facere. Indubie igitur ſibi 
oe res, per 











- mm 


N 









t Tua Regia Maichlas, me in caufa femel ſuſce 
atremum perſeueraturum. Cui enam iuftifåmo negotio Ilu- 

friffimms Megapolenfiam Dux ALBERTUS focia non ita pridem | 

arma coniuntir, eius laudis & immorralis gloriæ, quæ omnibug ” 


uſtitiæ påtronis apud Deum & homines parata eft, communiou 


nem ad Te quoque bellicoſiſſimæ gentis Britannicæ Regem meg 


neninnum uitrò deferimus, id anum ab tua æquirate poſtulante⸗, | 
utRegem regiæ foramæ & fortis humanæ; quæ ſurſum & deor= 


Aum ferri folet, iufta capiat confideratio, quæ haud dubie clemen= 


tiam tuam impellat, ut nobis primo quoque tempore — 
os 


ferat in quosdam Juris gentium ruptores perfidos ; & fædi 
juſto quoque bello perſequendos. Quod u Tua Maje 
ſecerit, (facturam · enim nobis indubie perfuademus) nos noftross 
qve omnes una & eadem opera Tuæ Illuſtriſſimæ Serenitati ſem- 


per & ubique devindos reddiderit & germana fide addictos. De 
ceteris. Tuam Maieſtatem ſeripta docchunt, quæ per prudentiſſi-· 
mum virum D. GEORGIUM VULUEURER (0), imperatoriæ 


Lubecenfium Urbis Confulem, exhibere eurebimus. Vale Rex 


potentiſſime quam feliciſſi me. Ex Arce nofira Haffnenfi die XV. 


menſis Maj Anno MDXXXV. 
OR Celfitudinis veftræ 


deditifhmus . 


GERSTOFSERR Comes in Oldenburg 


. & Delmenhorft &c. 


ar Wrkfebiſtop Buftav Trolles Brev til Greve Criſtoffers 

xyerſte Feliherre om at forſtaane Ku Urnes lee 
Piyndring, 1535. 
RL. | Otiginalen pda Vavir f 


we venligh Thienniſt och [SA Helſſen ether autide forſendt 


mett wor Herre; Kiere Ser Bedzlinn, ſonde tuigt gode 
Venn, 
—— — 
Wollenweber Be — — be fore 
5 —* i Danmar, ** frilet til VÅR — 1485 

i DAV. CHYTR Al Saxonia p. 348. 


i 


101.27 mrm ke nå 


— 


,… Å 


80. . —…… Dånffe Magasin, 7 
… Benn, Er meg tillfende guffuet, chett wortt Kold haffue fans 
ghett Knudt Vrne, och att handt er end nu i Leyerenn 2. Saæ 
agt iegh ether kierligen tillkende, thett ieg aldri andet haffuer 
ornummet (Saa fandt hielpe meg Gudt) endt att handt jo all⸗ 
tlidt haffuer verit Hogborne vor kieriſte nadige Herre Koning 
hernn, Greffue Creſthofer od alle theris Anhengere enn 
troe Mandt: Och att handt ailtiidt haffuer verit villigh oe Re 
debonn, vti hueſſ Madhe jeg hannom paa forffreffne wor Nadi⸗ 
gt Herris Greffue Creſthofers vegne tillfagt haffuer. Thij De" 
hev ieg ether kierligen, thett J for thenne myn Bonn oc Scrii 
ffuelſe Schyldt ville ramme hans Beſthe, od tillſtede, thett hans: 
Gardt maa bliffue upluſtret, indtill paa Sondag att Affteim,. 
Thaa vill ieg neſt Gudz Hielp vere ſelff hoſſ ether, oc ydermere 
vnderuiiſſe ether ſandigenn i thenne od. andre Søger. Sender 
ieg ether od) Otthe Stieſſens Breff, handt meg om ſamme 
Knudt Urne tillſereff, paa thett J theſſ bedre kunde forfare 
Sandigenn om hannom. Huar ieg fandt vere ether till Villie, 
Thienniſt og Gode, gior ieg alltidtgierne. Her mett ether Gude 
euindelig befalendis. Screffuit paa Kæſtryp (p) 21. Dag 
May Aar c. 1535. 6 7 F 
E. Lrolle. 


Och therſom J ville hende og haffue mynn Borgenn , vil 
ieg fle godt for hannom, od atti ville vnde hannem att bliffue i 
mith Luzementh, hoeſſ myn Kiogemeſter, faa lenge ieg kommer 
ſelff tilſtede ꝛc. SEE 
etikneenort en AHH TOSSET 
Erligh och Velbyrdig Herre, Her Bedzliun vann Jetzenn (q), 
vor kieriſte Nadigs Herris Greffue Criſthofers Huerſte Feit⸗ 
herre ꝛc. Synn ſonderlig gode Venn kierligen uilſcregun vi 
i SER — J J 12. ofre 
"TES Serup pan Sanhuge dar den Dorte Gand, båor Biffop Jens AnDer Jon i 850 
". fordum plejede at refidere: Og da nu Guſtaff Trolle haſde faaet Fyens⸗Stift at raa⸗ 
… De, (ſom varede iffun kort, da han i ſaͤmme Aar 363 5. blef fangen i Slaget paa" 
, Drebiceget, ), faa har han og holdet Huus paa bemelte —5 
(q) —— General kaldes ellers bug Hvitfeld og i andre Doeumenter Baſtias 
van Jeſſen. 0793. . 2 





— 
4 


— 


— 


om W 29. efte. 





riegne paa 
—— mod at. Sd vg 2 
on en Topie⸗Boz/ forærer til * — af: Aſſeſſor thehrup] 


hva Bio EDERGFTE TEE fog FAG SLÅ k J 


nette Eftet ftreffne tog, Greve Chriſtoffer fra min Huſtrue KER J 


29 mig Sr. Otte Krumpen mod all Skel og Dom og Net: | 


2. Hal bar sid me 4 unonge ge gohen 


18 SENE 
—* 





—8 Goiden. 
20, "Ob — med Drtoſer, Demarter, Sap⸗ 
7 SKAN Rybner op wen Seiſtene, waret var 


Et idet ét Halsbaa 720. Gylden 
En Guld SÉer af ngerfF un, var ved 30. Gylden. 
2. Karniol Salter (r)' med Guid Merke⸗Stene io. Gylden. 
2. Perie⸗Huer, med dern Budit og, Tilbehoring 200. Gyſden. 






—2 Guld &c. . 60. Gylden. 
Nogle en ane R Border forgyldte og uforgyldte 12. — — | 
Rilenod ier "7992, Gylden. | 
I gtem møntet Guld. — 
| Mobel NE SER ⸗ 28. 
— Æængetotter | me 'ø 8 er B6eT 
” ? ⸗ 4 IO. , 
——— — Støtter ⸗ 3. 
Minſtke — 150. 
Moget SÆLGE Guld se 770. Gylden. 
Myntet & ꝓ | 8 ⸗ SER 4230. ” Gylden. 
Givet Sølv, ſom var noget forgyldt. J 
13. Skenke⸗Stobe uden Søg, i hver Stob 1. Lode Mark Solv. 
8: Gabeleter, udi beer I, Lode Mark Selv. 
rTow. IL g —— 6. Stobe 


— — 








— 
. 


U . æ- 


5 Gotden. me 






bre 


| De ene —9 — det andet. 
2. flote — udi hver 5. Løbe Rart ER 
2. andre Kander — fver 2. Lede Mark Sotd 
3. ſtore Skaaler, fon paa hole Boerne hver 4. Lede Mark Selv. 
. 2. andre Skaaler, udi hver ss. - Ty Løde Mark Sølv. 
I. Salt⸗Fad —* en puder. Byffe g I: Lode Mark Selv. 
1. Gaffuel Ru biner. SE 
8 ore Skede 3. Søde Mark Sotw 





elte, var —3 — rig, SR : ka Lede Marf Solv. 
vert £ od Arbeidet 

& faa Forneffirte * — Lode Dart Ser. 
Paa Sve 
p ande tSma rdl nm | gde mart Sow 

DSradet Selv | J se 7 — —— 








ne 
Gt ANAL Edelſtene beſat 4. Lede MarkSotv. 
En Skrue⸗Fod at ſtrue Glas paa 21 Løde Mark 
— andet. —5 udſte vel gior rior 3 3 Ste arti SN 
u Da 8 ark Solv. 
Lod ſtod deraf RV Svin Selv, og lod icg 
—— paa 5. Ducatet. . 
2. Løde Mark Solv. i 


Summa ſorghodt Selv 18. Lode Mark, 
hvert Lod i Gylden. I 
orſt Jochims Date — ——— Sti fe DM 
ims Daler, Mar ss) r LULA * 
ES Borger og anden Selv i ll "1500. Gølben. 
| IJ KEE eier 


— 


227. heffte. 83 
1200. Mark Lybſt. 






1536. 


33. Joachim Hardenbergs Forpligtelſe til K. Chriſt. IL. da 


æ 


us Majſt. havde tilgiver ham fin Forſeelſe, at han hau. 


Sa 
om de holdet Greve Chriſtoffers Parti ꝛc. 1536. 
. IAf en Copie i "Kh. Bartholini Manuſcripter.) SEE 
Neg Joachim Hardenberrig kiendes met thette mit obne Breff 
Y meg od) myne Arffvyngher, od) giore alle witterligt, ſom 
ette fame mit Breff fee eller hore læfe, att efftherthii att ale 
well wittertigt er, hvorledes att Greffve Chriſtoffer aff Ol 
denborrig od Hertug Albrect tüll Meckelendorrig ere vdi neſte 
eforgangne Aar weldeligen indfaldne udi Danmarkes Riige, och 
ieg ther effter haffuer giffuet meg udi forſchreffne Greffvens Tie⸗ 
neſte, Eed od Forpligtinge, 4: jeg nøgen Tiid ther effter emod. - 
voch offuer thend gode Troo och Loffwe, teg fatte till (amme myn 
Serre Greffve Chriſtoffer, ſom ieg fivoret haffde, er aff han- 
nom od) Hertug Albrecht vdi Meckelborrig grebet och anget 
…— forffidet fordt od) forfendt ind vdi Lantte Medelborrig tiill Lubtz, 
ther ieg unferligt it Aar langt haffuer merit huldet fengflig paa 
mme Hwg. Od effteratt Hogborne Forſte od Stormegtuge⸗ 
i Sverre Øer Chriſtiann, meth Guds Made udmald Koning 
… till Danmard od) Forge, Hertug vdi Slesvig, Holfteen, Stor» 
marnn od) Ditmerſtenn 20. effther Dans Koninglig Maieſtatz Ud⸗ 
welgelſe till Koning aft were offuer Danmardis Riige, haffuer 
med Wold od Magt befrefftuget Danmardis Riige, och indta-⸗ 
get alle Riigens Slotke och Gtedher, met ald anden Rigens Til. 
52 , od) ther till met it gandſte heelt Aar langt beſtallet 
och hordeligen belagt Kiebenhafn od) paa tøjet ſidſte (effter Guds 
. 2 


." 


i, att Hans Nades Kon. Maj. wilde giffue meg en chriſtelig 
na8 effther faadan en forhvervdt Leigde er ieg udi Dag kommen for . 


1. emodt Hans Kon. Maj. ud thett, att ieg haffuer werit udi for⸗ 


SEES mig, fag ieg nu. maa ighen udhen ald Beffattinge Brage till myn 


Et; + s ” 
⁊ v == * 
-… , — 
-| £ J J 0 J 


84Danſte Magazin. | 
. egifgte) trenådt mime Gladt at nupgiffue fig udi Dans Fö 
lig Maieſtatz Hender, met alle thennonn, ther inde waare, och 
ther offuer trengdt och twunget forſtreffne Greffve od Hertug 
ther till, att the effther en Fordrags Lydelſe, ſom tha bleff Hans. 
Koninglig Maieſtat od thennom emellom giort och beſſluttet, att 
the ſulle lade meg och the andre gode Mend aff Danmar Esge. J 





ſom met meg ware fangne och ther beſtryckede/ ſeddige och loſe 
paa wore frit Fodder ighen, och forſticke off til Hamburge, ovch 
lade ther offuerantworde oſſ Hans Koninglige Maieſtats Embeds⸗ 
mand paa Segeberrig Godtſte Randzow. Saa haffuer i2g 
dog framdelis ſticket till forſtreffne Kon. Maj for thend Ekyld 
att ,ieg haffuer merit ydi forſtreffne Greffuens Eed, Tieniſte, 
Pligt od); Forwantnyſſe, od bedhed od ni mygeligen begieredke 
| | ] ave," 
at mue komme Hans Koninglig Maieſtat ſelff till Ordt. OG 
Haus Kon. Majft. her udi Rensborrig, och vnderdanligen, yd⸗ 
migen och gierne bedet Hans Koninglige Maieftat, "for Guds 
Skyld, od for thend Wold od) Magt Gud almegtigeſte Hans 
RKoninglige Maieſtat undt od giffuet haffuer, att ville tage och 
agnname meg tlill Naade, faa ieg motte komme udi mit Federne 
Riige ighen. Och om ieg vdi noger Maade haffuer forſeet meg 


ſereffne Greffuens Eed, Pligt og Tienifte, att Hans Kon, Maj. 
for Guds od) myne Slegt og Wenners Shyld mill nadeligen, 
mildeligen od gunfteligen forlade och forgiffie meg ther. "OG 
"sut Hans Kon. Maj. fundhje fig her vdinden befiværet, tha will 
deg fette thet till Hans Kon. Maieſtats egne Hender, nadeligen att 
fraffe och handle met meg therom. Hwilket alt Hans Kon. Maſ. 
aff Hans ſenderlig Gunſt och Nade haffuex nu undt od tilladet 





Huſru, Børn, Haffut od Gods, hwilket alt haffuer ſtandit vdi 
Huds och Hans Kon. Majeſtats Hender och inghen andens. Gk. > 
huilfe Hays Kon. Maieſtats Welgierniuger ieg — Vig 


Cd 
e Aj 
. 


Dennt 


met aſd Flade betoger Sccher 
——— Orde/ att 


vi wil vere. forſtreffne Hoigbor⸗ 
briftinne Koning. Frederigg 
e Sans G och Be er oc. affe 
e Nat od) Dag, Tiid och Stund, 
ide meg findes at were Sans Kom 


Raad: eller Gierningher udt noger 


her, met Raad eller Gierning, fore 
nden mpu Blodts Formantse eller 
nbarligen will handle emod Hang 


Regemente eller Regeringer vet 


Rügens eller udhen, Hans Kon. 


met Broffue Schriffuelſe, eiled 


de eller. forfurdre. Therſom jeg 


eligen eller obenbare formærde'eld J 
en anden handles eller practicetes, 


ſaa Maade komme til Stade od 


wid niyn Ced oc Pligt, ſaadant 


iKongi Maj. tilkiende zadhen afd 
t bepligter jeg meg med nit: vii 


on. Majeſtats Sfade och Forderff / 


3Kon. Maj. till udhen Riget; im 


hendner paa at konime. Odd ek : 


affuer nu fortaget fig ; alle Danſte 
aumarcks Riige ill Befte, Biftaud 
ul nu ſormydelſt wogen Oprors 
lfe oc forinangje, udi Riget, (oms 
ME 


eligt,Regimente, tom nogie 


od), brugdt udi Riigef til theune 


eformatz od Ordinag om: alting, 


i 





there Gtidin, Glatte, Hufer Sorde, Sodie og Da 
| sde och forordnet —8* under Danmarts. Krone at were 4 Ar: . 
oeſaa aff the verdslige Danmarcks Riiges Raad, 
ell, od) aff Klebefteynendt bewilliget er; Saa offer od 
egn ieg, wid myn —R 1 Loffise od go Troo/ att keg 








J "rå ** * therſom ieg noger i SA, wurde ber e 
ther former fendeg aff nøgne antre at wille her emod ſtaae, tha 


Øg Ma: AAN —53— Ån van Er AN 







— Zar Sy tt malt ma ENE 
tg a loffuer 0 | i nu m ilfo 
——— —2 i effuet daar) r treli 


faft och ———— wille holde. Tiil ydermere 5 
och bedher Forwaring haffuer ieg met Wilge oc) Fe 
—5 mit Ipege bette mit obne "bag 
nåorum Simonis & Jude Apofolerem 

Dag (8), 2* MDXSXVL . 








0 * 3 28. Odobris. 





i TAL amnetby) okt entvel enge og GUD, Frur gere Be 


ohan ce fiber ' riſtoffer bort. - 
LISE SE. d dere BIDE Band 6 tim: 137. * : 


"that 
* — — meft for få 


mac: WE 
od Wer 8 DEFA moff — nå til Bree ri⸗ 
er Oldenborgh paa hans tvegne ydi ben Fafte —— 
att reffuen kom her ind vdi Landet. Tha fivarethe tvil, aff 
of lod —— EE/ att forſchreffne Hr. Bie BE 
- bey begæreth aff voſf/ gt mil wii wille gad hans rende til Bree 
nen, 8 wit or. fo —— vdi fo BRaaderatt att Ørefuen Wwiille 
RE ENS SOE DR 
kd . 
hedoms Gods, oc. — — Gaard Sohoim i e ha 


i Ve roet, aft Zoå in em ſtulle — es 
ther po: ifligtfE bad rÅks 
AMG: woſſ —E gine — 


ndingher —— —— sved Chok) the herde han . 
— alle GE Jod ins Dal Her. ve Guſdt fan en . 
po Gorden vdi eth — —7* Frat Sr. Johan 
es tiil oc Bendig & Born. Oe ware wii —8 paa Sr. 
weane, att forfereffor oclined aller och Guldt mofthe 


— — 


F —* Fe BUK K 
— Fomme ereffne Metthe Ar. Fohan Orig od ends 
FS fil, Sande in, r. an han had SR fame. Jochtinsdaller 
de Guldt n0 ghen Stund att aemme, och till troers Hand bg 
Ek —* r. Johan Ore ſelff. Hwilcket toy vo then Tii 
ÅD ẽ kunne fan vdaff Greffuen, — hand r ble ugen 





father r. Anders ondt Jochimsdaller. Sir ers 
— — trax vug ane: Dage greben ocført offuer tik el mø, 
TØ mi, nå, andet —X e eller hørt haffue, end att Greffuen beholt 
fame sat. Johan Ores Pendinge hof thett andet Hr. Anders 
J dis Godz oc Pendinge Ey fon han fod tage then Tiid po So 
Bolm. - Att ſo vdi Sand de er, ſoin forſcreffuit ſtaar, thet wiid⸗ 
| ner mil mett wore Indzegell hengendis her neden for. thette wert 

Giffnit och reffink Har Dag oc Stedt / ſom fore 


is: Forliget imellem mÉFlopene Falſter og Sarliobin 
—— om noget Solv, de revens to Lege: us Ze 
"Bend, Billed i Bregruß —3* — 


- EF Originalen paa Papir. 1 
Yeg mo ens Falir til Bellinge Landzdomere y Loland gi 
vittherugt for. alle, oc kiendis met thette mit opoe Øre 4 | 
. Rg er tvenlig dc wel forligt met Sarfrebings Burgere, om 
then. Ynillie Oc Tvetthe; ſom ofs emellom vor, for thet Sølff the 
doge aff ens Billede y Bregrup y Gre 
tidt/, —* vor Se vet. alffſtuende Lod Solff y een Skene gc I, liden 
vdondt. Oc haffue the: giort meg ther Fell oc fylfefte fore epter - 
—F —* villir or Neffne. CThii lader ieg thennom quith og 
J CE: for all ythermere thiiltall for then fags Tiill ytihem 
Fa B ed tryder jeg mit Signethe neden paa thefte mit 
. Giffuet pan Belling Søndagen. epther San 
ii: Dahle Dagh Anno — MDXLV. | 


. 
» - 
CJ . PA 
. . s …& . LEE 7 PN e, KJ - V 8 
hd 5 e rn 
— ' 23 % . 2 4 e 4 
a "FR kh . . (| ” — hy 4 hf be 
ni s ' ' oe 
. 
||, 8 
La 
» , 
4 
ø N 





== ks +. 


— 


J 5 J 
ER Hefte TT —4 
7 nm 27: SØN NERE 89 





D. Petri Palladii Undervisning om beſatte 


vw — 


i 


Folk, ſamenſtreven 1547. 
aa meget mere merkelig ſom Indholden er af dette lidet Skrift, der, 
med vort Vidende, ikke nogen Tid tilforn er trykt, ſaa meget beha⸗ 

geliger, haabe vi, det vil blive Dem af vore Landsmænd, ſom deels 
— endnu have D. Petri Palladii Navn i kicer Erindring åg Hoiagtelſe, 






og deds maatte. være begierige efter at vide, hoad Tanker man i de enfoldige 


Tider ſtrax efter Reformationen haver giort fig om legemlig Beſettelſe. Om 


Dette Skrift er kommet ud paa noget andet Sprog, ſtulle vi og tvile paa; i 


Det mindſte ev Det os ikke bekiendt. Men det Eunne vi med Vished fige, at 
det 1560. er overfart af Danſt paa Islandſt ved. Hr. Sigurd Jonſſon, Bi 

fop Ton Araſons Son, Preſt paa Greniarſtad paa Island. Af hvilken 
Overſettelſe vi have feet en gammel og ved ſamme Tider ſtreven Afſtrift, ſom 

ten af vore færde Islendere, Der for nogle Aar fiden var her i Kobenhavn, 
tide, og ſom førde denne Titel: En Vnderuiſan, huernen thar Fan bonds 
laſt vid thau, ſem er thyngder med Orimarius vmſatte, Samfett af 
Doctor Petro Palladio Anno Domini 1547. En ur Daunſtu 


iſſenſkad af Sira (1) Sigurdi Jonſſyni die converfionis Pauli 1560. 


Vort Danſte Exemplar, fom vel ikke er Originalen, dog af lige Alder dermed 


— Løg temmelig rigtigt, ev Ord til andet ſaaledes lydende: 


fand Troe tilt dend almectigſte Bude, Amen. 


* 


mett Dem, ſom ere beſette. 
Tillſamen ſtreffuen aff Doct. Petro Palladio. 
I. P. 5. 


En Underuifening, huorledis der handelis med 


d. 


| | Ditcher gaaer om ſom en ſtrydendis Loffue, oc ſoger epther 


huem hand kand opſluge. Staar hartt émod hannum wti 


* 


Tom. III. Til 


(+) I Franſten bruges det Ord Sire alene, naar man taler og ſeriver til en Konge. Den 
' pan Island bruges Sire endnu fra gamle Tider af af titulere en Preſt med ; ſaaſom 


3BSire Jon, Sire Gudmund, i fledet for Here Jon, Herr Gudmund —— 
uge 4 


Hai maac være der kommet fra Engellaud eller Skotland, hvor Sir enbnu 
vel til Kongen ſom andre, og i fær, naar bet ſettes for Dobe⸗Navnet, ſtal det 
vare en Ridderlig Titel, (aafom Sir John &6. - 7 i 


.… Å 


VR 090 Dante Magasin, 
I TMhill Leßerenn. — — 
Eynn kiere Wenn, Jeg er tiitt beſogtt aff mange, ſom bes , 
— gerede, att ieg paa miitt Embidtz wegne (Fulde tiitſtede, 
att the motte opſoge dem enn Troldmanere, ſom kunde oc wilde 
mane Trollen aff dend, ſom de badde for. Oc 39, e ie 
ér ide ſaa tyranniſte eller wuillige, att ieg haffuer Loſt tiill deri 
Elendighedt, ſom ere beſette mett dend unde Aand, ide tuorde 
giore nogett der tiill emod myn Samuittighedt; Thii de Papi⸗ 
effe Troldmanere ere ickun Diefflſens Giecke, om hand. lader 
for, att hand ſtyer aff Legomett, paa dett aft hand kand fan dig; 
mere Magtt offuer Sielen paa ett arme Menniſte, oc ſtyrche 
faa der mett falſte Gud Dyrdelfe oc andre Vgudelighedt, ſom 
— i: haffue ſeett lige nock vti Paffuedom, huor Diefflen hrende, 
aff dett de ſtenckte paa hanom koldt Wand, oc loed fig binde mett 
EStagall oc anes, till att ſtadfeſte dend Wederſtyggelighedt 
—Paffue Meſſe. Menn dog haffuer ieg ide anderledis ſuaritt der 
"fill, end att de motte well ſoge nogen op, ſom dem wiilde thiene 
ſaadane Nødt, dog mett faa Skiell, att hand (fulde lade Proue⸗ 
en y dett Heritt fe oc læfe de Ordtt, ſom hand wiilde bruge, 
oc hues Vgudelighedt, der kunde findis vdi dett, Fulde forbiudis 
hannum att bruge, menn dog er der fiden igien fommen, ſom 
dend Wey wiilde vdt, huor mett de gaffue tiillfende att dett war 
ont oc ide gott, wrangt oc ide rett, fom de haffde aft fare mett, 
ſom Eoriftus ſiger: De komme ide till Lyſett, paa. dett deris 
Gierninger' Fulle icke ſtraffis. Nu ſiunis dett dog, att mere 
mange gode Preſtmendt, enddog att de icke wide ſtrax att thiene 
dem, ſom ſaadant begierer, anderledis end mett en faſtendis Bonn, 
ſom Chriſtus ſielff itfuer tiilfiende Matt. 17. Huildett mare - ; 
well oc faa. nock, oc befale Gude dett andett, oc een gør alſombeſt, 
fom lader dette der hoſſ bliffle. Dog ide dismindre haffuer ieg 
ſeett nogre Steder oc Ord, ſom ve maa laſis vti gode Folckis Ner⸗ 
uerelſe hos den Beſette, mett en god Troe tiill Gudt, att hand 
ſinder the beſte Raadt ſielff epther hans hellige oc werdige Willie. 
STUNT, FEE Huor⸗ 





M a . 
hl - . . - 
. 


Huorledis mand fan) fiende, om nogen ere : 
0, befette eller ey. . | 
Det er mange Guds Plager tüll offuer ſyndige Menniſte, ſom 


ARE 


ſynnis ide andet for Fold, end att de ere befette, oc ere tog. 
ide, derfor fand mand forſt forfare mett dend Siuge, be bede 


han num lefe opp fine Budordt, Troen, oc Fader wor, oc bekien⸗ 
de fin. Troe. Hues hand fand dett giore, da ev dett ett Tegenn, 


att hand er icke beſttt, thi dend Onde maa ide dett lide, ja tør 
well ſtrax wrenge hans Mund op tiill bode hang Orne, oc kom⸗ 


me hans Ogene till att ſtaa obne, ſom en brendendis I / oc 
kommie hanvum till att (frole, att de maa høre hannum en heel 
Bye egennem/ ſom dett gick dend fattige Hans Skram vti Fa⸗ 
rendeloſſe hos Ringſtedt, dend Tiid ieg bad hannum læft; oc dend 


91 


! 


Tüd wy fulde ind oc bad for hannum. Dett er well en flor Pla. > 
ge att were befett; dog (fall mand regne dett for en ſuare Giug 


Dom , ſom dend Fallenſoett eller ſpedalſte Siuge, oc ſaadane an 


dre, (om er be Plage for Synden, ocide grue for Dem, ſom 


ere beſette, mere end ſom for andre Plager, fordi, derſom den 


. Onde giffuer fig tiilfiende vdi Øgne ; Næfe oc Mund paa Fold, . 





dett er ide faa farligt; ſom dett er mett dem, vti hues Hlarter 
hand boer lonlig wid Synd oc Ondſtaff; De maa rue om Fre⸗ 
den, oc ide difje andre, offuer hues Hierter oc Siele hand haffuer 


ingen Magt; ſom wy leſe om Jobh ic. 


Aarſag till huor for Fole bliffue beſette ·· 


OSblandt mange andre da er dett onde Mundhoff dend fortalt; 

naar mand bander oc lader ilde, oc beder faa mange So 
fare i ſeg, oe tager Munden faa fuld af de andre, att hand ide 
Fand ſpotte dem vdt mod fin Neſte, med mindre end de bryde vdt 
aff Ogne oc Neſe, oc gifue Dem fiden tillliende, att de ere der 
tulſtedt, haunum till en Gudtz Heffnn, fom will unde fin Nefte 
faa mange, faa bliffuer hans Bon i Bellien, ſom mand figer: 
Heder der paa dett Onde, fag wederfaris dig dett ſame. Oc lige⸗ 
fom Herren et net; alle — 


007 4 


em, form hannum kaller paa, ſaa er de · 
M2 ſaa 


92 XR Dang Magagin. 


ſaa Diefflen ner alle dem, fom hannum i bede] Daa, or FIT ITOrT 
att komme y dett Hus igien, ſom hand er vdt fommen af, Luc. IL 
Io Vitis Patrum ffriffugé, att en Eremitt fane nogle unge Drenge 
lobe tiilſamen att lege; all dend Stund de forligtis mel, da faag - 
hand en degle Hob huide fledde Born hog denn, dett haffuer we⸗ 
ritt deris gode Engler, Men ſtrax de begyndte att ſendis, bandig: - 
oc ſlaaes, da fane hand, att de huide kled - 
oe der fomme nogre ſuorte Suiin, oc laa oc welte fi ig hos dem; 
dett haffuer weritt de flemme onde Aander. 
. Naar mand formercker, at dett er rett Beſettelſe da fand 
mand forſt læfe diffe eptherſtreffne Cuangelia, huer: vti ſyn Stedt 
oplaſte hos den Siuge oc y orde Suldrå Neruerelſe. 


eſus bleff bortt ford wii Ørden aff Aanden AR 
, mi freſtis af Diefflenn ; I & 9— 7 ungue ad — det band 


Dert Afften font, fo vide De de nlange e tiil iil Sefum fom dagde I 


Diet eſtaff, oc hand dre dem vdt met O 


Item der Jefué fom offuct Baffuit; usque ad finem capitis. 
De der hand Fort il Star F; auo il u paragrapk ucque ad i 


Da bleff en: bliad oc en ſtam Stand sd Gerd fil Sean, 6 ſom haff 


de Diefflſtaff, oc hand leggede hannum ſaa, aft hand kunde tale 


—* alia quæ feqvuntur, in duobus fequentibus —— 
Mareci 5. 
VA principio capitis co usque: Et cœpit prædicåre i in acrhol. | 


e Born flydde fra dem,” 





dug, EN 
Dett ſtede om anden Dag — — * de nedftigede af Bierget, — 


eo usque: reddit eum patri eius. 


.… Nota: Hues den Giuge nyder diſſe hellige Ley ont ad; 
Alde mett faris aff den. Onde, mag mand ickt Su 8* 


gaae 


| mm" ſenger frem virtute veri Dei, * mand feer faa or Jamer 


— meg mg —·— — 





93 
ka —* vere⸗ da jand mand moderere mn Tiageſte tin eh am, 


Luc. 16. 
De 70. Difipuie Fomme-tilibage.oc ſagde, eousque: Gleder 


ter r fordi att eders Naffnn ere ſchreffuen i Himmelen. NERE 


Luc. & SNERRE | 
| De Jes bre dreff en Diefff aff en Dumme; /totum illid * 
Belium duuinical le. ir w3 0.0 
uc. 13. 


eſus lerde deme udi deris Synagoge om Stien, co ie | 
— ſtod op oc loffuede Gud. — 


Luc. 22. NH 
Simon, Simon, — Sathan hafuer hehereitx ag €o —* 
de ſtyrcke dine Brodr der. BEER 


Derſom —*— zeinm er frit. da er dett jure for dem— fon: 
denne Werdſens Gud, det er Diefflen, Baffuer forblindet  Verig J 


J — eHierter, pan dett att dett hellige Cu angel Lius, ſom 


er tilt Ehriſti re, ide ſtall ſtinne offer denno 
Nota: Her fand hand fomme ben Siuge * att lær Troen; | 


om dett er mueligt: Er dett KA da kand Hand dett flelfF føje, 


Deager Sudt Waaben * fand i ifue ſiagendis em ed 


Diefflfens. — —— — audſens Suerdr, fot 


tr Sud 49 NR | 

EVER EK RENDE 

Der 3 ware dere i rens Syndt J eo — * ot giord mig | 
— 2. yet; 2. | 


Gud warde ide Engle ſom føndede . hand øv dem ed 


drage till Seluede; bundene met Delnedeg, Baand, i att de der 


lle mis ve runris till 3 — 
åg " p —* | I J ES 


Dani — re | 


. Der tilt bieff Gud; Sen Warett, att hand wilde —*— | 
Diefflſens Gierninger id inthet. Vide Jude Sendebreff? De 
Engle, ſom ide beüarde deris Herredom, men forkdd deris Bor 
fi As haffter Gud. foruaritt vti euige Fengſel til dend ſtore | 
ags Dem. 





Nota: Her maa hand fpere dend onde Aand ad, Hu dand En 


er icke der mett de andre. 
Der Michael Engell —— Wett Diefflen 0 om Moſy Lego⸗ 


| me da torde hand ide .føre fig ind pag hannom mett nogen Be⸗ 


ſpottelighedz Dommen ſagde: Herren ſtraff dig. pm ) 
Her epther fand hand bruge den Exorcismo, ſom er 
in Baptiſmi Miniſterio: 


Far vd du urene Mand, oc wiig vd fra denne Jeſu Chriſti 
Zieet sg biuder dig vdi F x Oerris Jeſu Chriſti Naffn, att 
thu wiger fra denne Gu dg Big 

Nota: Her Fand man bede "den. Sluge læfe fon Fader wor/ 
Oc fan befale dem alle, ſom tiliſtede ere, at de falde nedt paa des 
ris Knæ oc bede for: den Siuge, att den almectigfte Gud mild 
=> wid hannum epther fyn werdige Wille, for haus liere 

ons Jeſu Chriſti Skyld. 


En Formaning till dem, ſom ere tillſtede. 
iere Wenner, her maa J fe, att Diefflen er o er oc fa midt is 
blandt Gudtz Born / ſom Den É 

enddog att Sathanæ Hoffuitt er knuſitt snoet * * HErré 
ſu Thriſto, dog bider Hand of i Hell ene; dett er, hand legger 

g epther att giere off Skade, oc ſom den: hellige "Petrus ſiger: 

and. gaaer omfring fom en ſtrydendis Leffue, Fa win altid 

Kafé ind igen VU vdi dett Hus, ſom hand er vdgadett aff, oe er 

a 8* udi de. Wantro oc uügudetige Born, ſom hand indgick 

dl Zyd a paa Skiertorsdag Afften, oc for hans & Sid, oc fot 

dend uind band haffuer tiff Menniſten, et Deden fo mynte 3 


UL 


figen DE 











intet maa 





erden. en dog er dett wor Troſt, att 
jøre wed nogen Creatur, vden wed den almect | 
eiſe, ellers derſom hand maatte raade offuer off epther hans wil 


ge,da tog hand Liffuit aff off vti ett Oyeblick, oe hannum giffues - 


bidertiden Magt offuer ett chriſten Menniſte lidel eller ſtor epther 
Bud ode Waͤlie, Menniſten till gode for alle hande Sagers 
Skyld—, annu 
dem.Derfore raader den hellige Paulus off Ephẽ. 4. faa figen: 
dis: Jſtulle icke giffue Diefflen Rom eller. Ene. Oci det 6. 
Cap, Drager Waben paa &e. He 1. Tim. 3. Huer wogte fig, 
ett hand ide falder vti Diefftſens Snare. Oc Jac. 4. Staar is 
mod Diefflen oc hand ſtal flig fra eder: "Og Petrus; Staar hart 
mod Diefflen i Troen; Thi der ligger fo. ſtor Magt pag, dicit 
Paulus 2, Cor.2. att wii ſtulle ide beſuigis aff Sathana. Ellers 
" gr hand et armt forſtudt Creatur, ja dend gamle Hugorm, ſom 
Sanus Joannes beſchriffuer hannum Apocal 12. & 20. till att 
giore Skade, form den hellige Paulus befaler de Corinther, att de 
ude antuorde dend Blodſtiendere Diefften i Wold, till hans 
egomms Sorderifuelke emod alp hans Magt oe Grumhed. Wille 
fvi fag bede, ſom S. Paulus Rom. ult. Den rette Fred⸗Forſte Gud 
aAlmectigſte trede Sathanam vnder wore Fodder, Amen. 
— Finaliter notandum. | 





ce er ſtall huer tage ſig ware for ald ugudelig Handell, ſom mand 


Wbrugedei Paffnedom; thi dett heder wiſſelig att driffue Dieff/ 
leſtaff vdt i Beltzebubs Naffn, naar mand bruger ugudelig Hans 
del der till, huiſcket alle gode chriſtne Predickere ſtall were forho⸗ 


Wit med Hebraiſte Ord oc andet ſaadant, ligeſom Sathan fulde 
icke audet Sprock kunde forſtaa, end hebraiſte Sprock, eptheratt 
hand er Werdzens Forſte, ſom Chriſtus kaller hannum, Ja dend 
Werdzens Gud, Paulus neffner hannum. Forbiudis ide heller 


nogen att tale hanuum tidl paa hebraiſte Maall aff dem, ſom he⸗ 
braiffe Maall forſtaar; Thitetter jo dem faa lett att ſige til Sa- 


thanam: Zeze Behemoth befcem donai, ſom att ſige: Gack vd, 
gad vd Behemett vii HErrens Naffn. Men dend, fom will 
—... .. . ruge 


⸗ —8 - a ” | 


A 
⸗ 


aA! 
kigſte Guds Tilde: 


heſynderlige naar de giffue hannum Aarſag till att plage - 


åg DDanugke dragtzin. 
bruge ett fremmede 





dett er icke vden Geckeri. 


| re figer ieg her ſom tillforn, att mand bruger oc lader; 
bruge en faſten u kill rd L 
oc vden ved, tidt oc offte, dett bliffuer icke giort til forgieffo, oe 


ndis Bon kill Gud for dend Beſette vdi Predickeſiol/ 


der hos en god Tolmodighed, fan well ſom vti all anden Mods 


gang, mett en Haab att dett bliffuer bedre, naar Gud will; 


Huo kand eller maae ſtaa emod hans Wilie. Her ware fig huer, 


ſom Magt paa-ligger, hvorledis hand holder Huſſ hieme tilt ſitt, 


— . 


att hand ide fieluilige biuder Diefflen til Get; Thy hand fader 


, fig lettelig-biude, oc huor hand bliffuer geſtbudet, der gior hand 


7 Dette mage were Fortelig fereffuen paa denne Tid før en 


Vnderuißning, ſom dett kand recke oc hieipe, paa dett att gode 
oc gudfryctige egne retter kunde wiide att ſtyrcke dem fjer vti, 


:… eg beder alle, ſom dette bommer ti 





Le 
1 e J KR 4 
NERE SLS RR 
—* serverne 
— VV Rn å 21 — 
! ed Cd 





me. 
i = REN ol » 
J — 
NV Tern - » i * hj 
Den 7 " "i 
åg ry HER 8 (Hare 
' ! 214 


KJ g * 
| "4 UN 
« . UR 
” - — i ==” mer så - — ENE 


Mad, ſom hand intet forffaae filt vdaff/ 





fan fæfes Det 


— gg sed 


” 28. efte. 


J. 
fur: Penge til Ereminde a 
eet Ed Holgerzdoter. FE . J 








— SEER Magasin — * 


enne i Stue Penge, fon ti her gine 08 den Ere af Uge ore Bands 
mænd for Die, 7 haver her giv været for den allerſtorſte Part af 
vEe MøntsKiendere ubekiendt. Om der have været flere 
SEE er til Deraf, end dette ene, eller. af anden Metal, er os ikke 
bed ft. — Exemplar/ ſom er af Kober, og ſynes ikke ſom 
at bære dagen eler ſtemplet min med Grav⸗ 


re Medailler 
Stikke forfæbiget, haver fra ſpau af været giemt i den Hoiadelige Roe⸗⸗ 


fentrandfefte Samilie —— e Cabinet al —— > dont 
. Dans Ercellence Sl. 8 —————— 
El m hva Sr. Kamer⸗Junker Roſenkrands, der har haft den DD SE 


len af —— LD ——— 


—ä ie Wi 
Paa den ene Side feer man de Roſenkrandſers Daaben,:ined en Ro⸗ 
finkrands om — — der nokſom giver et Slags ide tilkiende, bgi Omkred⸗ 
teNabu: SOFIE: ROSENKRANS:HOLGERS:DOTER. Den 
anden Side foretiter" Chriſtus paa Korſet med den fædvanlige Overfrift: 
I. N, R. E at jeſus Nararæus Rex'Jerdzorum. hvor neden under ved den hoire 
Side ſtaaer et Fruentimer, bedende med opratte Hænder; ford nok ſtal være 
bemelpte Sophie RofenErands, og ved den venjire Side ked en — 
gen Strimel, paa hvis overſte Ende. fane diſſe Bogftaver: E I, M.D. V. 
08 paa * neverfte | Enney. LD.M. mo Den veste. — dewan fa gal 
om, i. . 


” P gl 


- 





— Danſcke Maguzin. 
være, henftille vi til normere Underſogning, men flutte aleneſte, at det maar 
have været hendes. Liv⸗Sprog eller. et andet gudeligt Sprog, fom fan pafte fig 
1. tilder föreſatte Billed, Dette maae vi ellers derhos erindre, at den forſte af 
diſſe Bogſtaver er naſten udfledt paa Otiginalen, og kan flige faa fart være - 
et &. fom et. Derneſt, om man vil leſe De fire ſidſte 'og pel Bogſtaͤber 
tilbage, kan deraf udkymme der Aarstal 1555. ſom vel kat paſſe ſig ti de 
Perſon, pi mene, men doͤg er aldeles uviſt, om faa ſtab være. 
— Sud denne Sophie Roſenkrands Holgersdoter haver været, maae 
man alege ved Gietning ſoge at komme eſter, eſterſom der paa Skue⸗Pengen 
intet viſt Kiende⸗Tegn havsg enten pad Tiden eller Perſonen, uden det blotte" 
Navn fame giguverneg og Bogſtavernes Ælle. J de Roſenkraydſers Slegt 
"have vært Mange og ſtore Mænd-af det Navn Holger, ſom ſynes at giore 
Gietningen es panffeligere: Men, naar man gaaer dem Mand for Mand 
igienem , FAT Det ikke blive fad vanſteligt ar treffe paa den rette. Vi ville her 
ikkun anføre fire af de ældfte bg fotnemeſte, af hvilke een viſt nok har været vor 
Sophie Roſenkrandſes Fader 
Dean forſte er Bølger Erikſon Roſenkrands til Boller, Rigets 
Hofmeſters Hr. Lrik GEtteſons Son, Broder til Hr. Niels Prikſon, ſom 
ogſaa var Damnarks Riges Hofmeſter. Denne Holger Erikſpn dar forfßt 
gif med Dlargrere Slem ing ſiden med Anne Meinſtorp, Hr. Henrik 
Meinſtorps Doter, ſom var Heſmeſtieinde hos tre Droninger Danmark, 
og ér den i Hiſtorien —— Holgers (a), ſom Grevens Feide 
blev ihielflagen udi Ringſted af nogle, Kisbenhaong Borgere, houlke ſiden før; ; 
famme Misgierning blave xeitede (d). Om bemeldre Holger Lrikſon havet 
. vævet Ridder, fane vi i Toi om, endftignt Refenius, I fit Skriſt om den Dane: 
fe Adet · nævner hannem Or. Holger Roſenkrands. Han døde 1496. paa 
Krogholm i Skaane, og hans Lig blev fore derfra til Mariager Kloſters Kirke 
Ayüand, ſom en Inſeription, Der ſiden i Hornſlet Kirke er opſat fil hang. 
ſodelfe, giver tilfjende, Cc), - Ellers finded bag Hvitfeld (d) ogſaa. een. af. 
det Navn Holger Krikſen, fom Aar: 1500, meh andre Danſt — 
blev i derintyEfelige. Teg paa Ditmarſten 2. 


—— — —————— —— — — 





1 * 


— — — — — — — — En SSR SETE 

62) fod Hvitfekl pv IS T4. Taldes YI. Anne Solgets Mand nrigtigea Hr. Otte Hol⸗ 
3* derſaa, Hvile tk: igt & Marmar, Dan. T. . 150. Men Otte Holger⸗ 
si ſor vor herdes Stilfon fon: havde, gr. Jargtete Gans af Potlis ,.og var Fader 
… til Asrgen —5 ds til Ro nplin og. fans Brødre, . Fr. Anne Meinſtorps 
NET Granfhrifi i Hornſlet Kirke Inter ſaaledes Øer ligger Erlig oc Welbytpig Ovine 
— 2 $rye Arne holgtts , År. Hentich Meinſtorphs Dorter ſom wør Lands. 
— omen i < ielønd p ſom de Fortadetẽ ichielſlog i Greffneno TX 15 34- huis Siel 
SET AV: Gud g & 0" ... A4.. Fl 43. . BÆRERE ENES FEDE . 
9 XR) HVITEE Pe 1438. ” i 44 


— 


— 


FRE 48. Befte i in | KEE 29: 
Den anten er Gt. Holger hHolgerſon Roſenkrands til Bol⸗ 
fer ,-en Son af den forige med hans anden Frue Anne Meinſtorp. Han 
var Danmarks Riges Mark i Kong Hanſes TiD, og fiden, efter Kong Fri⸗ 





dertk den Sørftes Dod, forde Adeſen an imod Skipper Clemen og hans ops  . 
| 


reoriſte Anhang/ og blev flagen-for Aalborg paa S. Galli Dag 1534. (€) 
7. CDen tvedie er Holger Otteføn Roſenkrands til Boller, en 
Broderſen af Den næft forige, en Son af Otte Holgerſon Roſenkrands 
og Frue Margrete Gans, og Broder til Jørgen Roſenkrands til Roſen⸗ 


Iolm. Han var ogſaa Danmarkte Riges Marſt, og Statholder udi Nore 


plland. Det var ham, fom i Kong Friderik den Andens Kroning bat 
Æblet for Bars Maieftær, og Da var tilbuden at blive Ridder, men med flere 
af de Danſte Sjerremænd undſtyldede fig. Derfor (ff). Han dode 1576. og 
holdte Superintendenten i, Aarhus M. Laurids Bertelſon over hannen en 
Ligprævifen , form vor beromte M. Anders Vedel ſamme Aar har i Kioben⸗ 
havn xil Trykken befordrer. ” om KERES 
Den fierde er Den for. fin Gudsfrygt og Lærdom meget navnkundige Hol⸗ 
ger Roſenkrands fil Rofenholm, ſom gemeentigen kaldes Den lærde Holger, 
par.en Son af Jørgen Roſenkrands, een af de i Chriſt. IV, Mindreaarighed 
regierende Raads Herrer, og Frue Dorothe tange, og en Broderſon af den 
næft forige Holger Rofenfrands. Han var Danmarks Riges Raad og 
Befalingsmænd paa Dalum og St. Hans Kloſter i Menſe, dede 1642. (g). - 
Alle de andre af Det Navn Holger Roſenktands, fom unde opregnes 
vel femten i Tallet/ ere-enten hendoede I Deres yngere Aar, eller have levet i de 
nyere Tider, fom ingenlunde ſtikke ſig til den anførte Skue⸗Penges Lide og 
Beſkaffenhed, og kunns derfor ſikkert her af os ſorbiggaäee.. 
Hyagad nu Den ſidſtmeldte færde Holger Roſenkrands angaaer, da havs 
de han vel iblant mange Born en Doter, fom bar det Nayn.Sopbia Roſen⸗ 
krands Holgersdoter, hvilken blev gift med Steen Brabe orgenſon: 
Mern baade Dragten og Bogſtavernes Figur paa" vores Skue⸗ 
e er hende, 


» ' 
v LJ 
. 
v . 
a ' 
a - M 2 i . . .… Hol⸗ v 
* 


— — — ég 


om en ældere TID; og Derfor tor vi uden af Toil flutte, at der ifÉ 
fom nævnes deraaa. 753 








(c) PONTOFrP, Marm.”Dan,- Tom, II p. 138. ” 
d) HVITFELD p. 1034; | | tk: | 
8 HVITFELD p. 1430. Hans Sravffrift i Hornſlet i Kirke Pan læſes i Marm. Dani. 
7" Tom, Il. ps 145. hvor ber i Stedet for MDXKXIIL maae læſes MDXXXIV. 
— (f) — Kong Frid. n. Kronik p. 28. 28. 
(8) Over Holgetk Roſenkrands til Roſenholm haver Provſien fil vor Frue Kirke M. 
s — Oluf Wind Holdt Ligprodiken, ſom er tryft iKioben i rn 
See Manor: Danic. Jom. ike 4 vet & havn 1643. Hans — 


- 


) 


KJ 
ad f 


== 


M Dane Magain F 


gr SER ———— havde Del med fin. forte Fr TTT ” 
MMouridedoter Zkvogenos tvende Dotre Margrete og Eline, ſom dede 
Born, men ingen Soͤphie, og med ſin anden Frue Rabin Gyidenſtierne 


ingen Dotre, men alene fire Sonner, hvoriblang Den færde, men tillige ulyk⸗ 

elige Friderik Roſenkrands, fom blev fandflygtig og dode til Prag ; aa at 
vores Sophie Roſenkrands ikke fan have været Den Holgers Doier. 

Hans Farbroder Hr. Holger Holgerſen Roſenkrands havde med fin 

rue Kirſtine Fris ingen Born, og kan altſaa oftbemeldte Sophie Rofens 


krands ikke heller være hang Doter. 


Staaer då alene tilbage Den forſtncevnte Holger Roſenkrando Eribſon, 


” hoilken med ſin ſidſte Frue Anna Meinſtorp havde, foruden andre Born, en 
Doter af det Navn Sophie Roſenkrands Holgers⸗Doter, og juft hente, 


mene vi, Det er, ſom den foreſtaaende Skue⸗Penge er glort tif en Jhukommel⸗ 

fe. af. paa det at dette Slegtſkab af De opregnede Herrer Roſenkrand⸗ 

fr, af det "Shavn Holger desbedre kand falde tæ rer udi Øien, fre vi ops 
ft eſuurſeeend liden Slegt⸗Tavlee. 

"HE. Erik Otteſon til Biornbolm + 1503. NE 

7. Sophia Gyldenſtierne Henriksdoter. 


Boe ÆtitfonRo Koſenkrands ai Be. tie —— 7 TTT | 


Boller + 1496. D. R. Hofmefter + 1815. J 


60. 1. mMargrete Flemin Boesdoter 7 — i. 
sg Aere Weinſtorp Hofmeſ ALDEA ' i: 


VODtte oigerſen Roan⸗· 





jen Ge ie —* 
Frandsth Boler sas, a Ro —S tis. Eran 5* os Bob . 
Boller, Rigets Marſt* Is br 
6, Ma fe Gan⸗ af. 9. — ——— 9, sr. Bye Brake ” 
Pork f 1525."  Jngen Bom. il Krogheim. 
Ager Roſenkrand Jørgen — til Roſ —* 1 1596. 
n til Boller, Rigets e, Dorothe Lange. 


f-i576.. - 
Solze Kofakranbe en —— 
så rde 1 —W 
eo. D. Sophia 2 Brabe erløboter. NE 
Sophia Rof Koſenkrande Zol fersdoter 
'o. Sutn Srebe Jørgenføn, LN 










” (] 


| 1F 7 





128. Hefte. — — — 101 
ingen anden være; end Holger Lrikſen Roſenkrandſes og Frue Anne Mein⸗ 


ſorps Duter. Hendes Halvbroder var Otte Rofenfrande til Boller, fom ” 
"tillige med fin Frue dode i eteng ti Lybek 1525. (hb), og hendes Fuldbroder 
gar år. Holger Roſenkrands 


9, fom blev i Slaget for Aalborg. Hun form 
degiefkab me) Or. Axel Brahe til, Krogholm; Ridder og Danmarks RE. 
ges Naab, fom tilforn havde haft Frue Anne Brot Lauges Doter. Han bar 


' "en merkelig Mand fil fin Tid, blev brugt j -adffillige Rigets vigtige Beſtillinger, 
. + fowi man ſinder her og der. i Hvitfelds og Cragii Hiftorie om Kong Chriſtian 


! 
| 


Ir. 
SÅR nen „beviſes deraf, åt Kong Friderik den Sørfte i Dette Aar haver 


Den Tredie, og var den, ſom ved Hoibemeldte Songes Kroning 1537. bar 
Scipteret for Hans Maieſtet (i). Hvad Jar Srue Sophie blev giftet med 
Axel Brahe, have vi ikke fundet: men, at de 1526. have løvet i Wgtes 


—* Sv. Axel Brade og hans Huſtru Frue Sophie Holgersdoter med 
Bordinge Klofter (k) i begges Livs Tid, qpit og fri, fordi han haver lovet ag 


tiene Hans Majeftet og Efterkommere ſelo fiortende med gode Heſte, Harniff 


— fin Livs SiD, af Det Geds han iSorlening aver, og efter hans 
Zoed i hans Huſtrues Dage ftal giores deraf Den Tieneſte, ſom gik i Kong 
Zanſes Tid. Det Kongelige Forlcenings⸗Brev er dateret Hafniæ feria ſexta 


Proxima poft feftum Vifitationis Mariæ Anno 1526. (1) Aar 1551. miſtede 
hu 


J 
i 


[| Aei Brahe var ved Doden afgangen, har hun tilffrever fin Broder · Son Jor⸗ 


ad 


LÆR) Kaldes" ellers Boringe eller * 
or Tre Af en gl. Regiſtrant i det Dan 


n fin Herre Hr. Axel Brahe, fom døde Den 21. Septembris, efterſom i Frue 


vr Rofenkrande, fom Da riente Churforften-i-Sapen, lader ham vide hem 


MS. — e… 8 nn 
inge Klofter, Skaane beliggende, 
Cancellie⸗Archiv, MS 7 .. 
(m) T..KLEVII Gencal, Nobil, Dan. MS, 00 ere TR ged 


æ . 


— 


* 


| . . i . ø 
| RE alt Dette fluttes rimeligen, ar oftbemeldte. Sophie Rofenfrande fan 


0 — 


— HE | N . 


10. Danfſke Magazin. 


Anden. | 
men hvad Zar , er og ikke forekommet, Dog ſynes det at have været 1563: ellgr 


Å i - i / 





ter hendes od har hun lever omtvent en tolv id 


E ars 
feat i fie 
un døde i Neſtved, 03 blev begraven i Ringſted Kloſters Kirke, 


ved det Pas. Men i Aaret 1564. [od hendes Broder⸗Son Holger Rofins 


krands Rigetss Marf optage hendes Kifte og fore fra Ringſted til Udt Kirke 
i. Jylland, fom er Sogne⸗Kirken til Boller, efterfom denne Graffkrift vidner, 


der loſes paa en Steen i Hornſlet Kirke fonden Alteret: Her ligger Erlig 


oc Weibiurdig Quinde Frue Sophia Rofenfrang Holgers Soter 
HOr. Axel Bradis till Krogholm Ritters effterladen Huſtru be⸗ 
graffuen, bode ſallige met Gud: Oc dede hun i Neſtved Cloſter, 


oc bleff begraffuen i Ringſted Cloſter, ſom hun haffde i Forlening 


rres 9 
mn te ape haft Rinafted Klo te I Sorlæging af Kong Sriderit den 


N 


aff Kong Friderid den anden. Oc ſiden bleff hendis Kyfte mel 


hendis Been ther optagen aff hendis Broder Son Holger Ro⸗ 


ſenkrantz til Boller, oc her igien nedlagdis hos hendis Brodet 
Otte Roſenkrantz oe hans Huftrue Frue Margrete Gans vol 
Potliſt. Gud unde. them alle en gledelig Opſtandelſe Amen. 


M. D. LXIIII. Efterat Boller var kommen fra de Roſenkrandſers Famis 
fie , lod Den færde Holger Roſenkrands 1642. ſaavel hendes ſom flere fine For⸗ 
fædres Been tillige med deres Lig⸗Stene optage af Udt Kirle. og forflytte til 
fin egen Sogne⸗Kirke ved Roſenholm, Hornſlet Kirte, jon en mm eds i 
en Steen. udhuggen Skrift giver tilkiende (cJ. J 


At hun haver værer en Frue af Dyd og Gudsfrygt, flutter man af ads 
Eillige gode Vidnesbyrd, fom og i gamle Skrifter om hende ere forekomne. 
Peder Tidemand, fom i vor Danfke lærde Hiftorie er bekiendt af man 


krifter, har 1543. til Magdeborg ladet trykke en Danſt Overſetteiſe af Cale. 


Auberini Bog om Guds Brede og Naade, og ved en Fortale tilegnet Den Ht. 
Axel Brahe og hans Frue Sophie Roſenkrands. Samme Fortale, fiden | 


Den. berommer Damem begge af. Deres Gudfrygtighed og. Lyſt til Guds Ord, 


å 


fal Det ikke forteyde nogen; at ul her anført det mefte af, allerhelſt da Bogen | 
$ " . - 


fe er almindelig : . . E 
Erlig oc welbyrdig Mand og ſtrenge Ridder, Hr. Axel Bra⸗ 
De til Krogholm, oc. hang fiere Frue ; Frue 8 
ang edelige Gode aff Slecth og Cudfryctig bed, onſter jeg Pe⸗ 
"je ; Demand Naade oc Fred aff Gud Fa 
u Chriſt. 5 1 


2233; 


SÅ 


ophie Roſen⸗ 
er oe vor Herre Je⸗ 


— — 


(nn) See PONTOPP . Marmor, Dan, Tom. A. p· 1 39. , 
an 5: s W : 2 un i 








I 


KTrubben vdi Klude, ind paa deres Herregaarde og 


p . 7 28. Hefte. J 103 
eg fender Fl eder, fiere hriſine Wenner ; denne Bog paa 


Dante, om Caſpar Huberinus haffuer giort, om Guds Wrede. 
sg Naade, ide fordi at Fio vell ſelff forſtaa hannom paa bang 









Tydſke Maal, Men der jeg haffde taget meg hende fore at for⸗ 
danſte, Da kom meg ihn det chriſtlige Hierte oc Begæring;, ſom 


ieg altid haffuer ſpurt, af J haffue hafft oc haffue til Guds Ord. 


oc hellige Fuangelium, Huiidet-ieg oc ſeiff beſhnderlige haner | 


bemerdr paa denne Bøg, at. I ide alſomeneſte ſelff haffue for 
Loſt oc Willie til at fæfe hende ; Men at J ogſaa bode met. Ar⸗ 
beyde oc Koftning E fom ieg vel veed] lenge haffue begæret hende 


paa vort Danſte Tungeutaat; vden Twiffl mange til Undervis. 


ning oc Gaffn, oc Gud til Loff oc Wre. 


n 


ynderinde, der Lucas ſtriffuer om, vilde thoe Chriftt Fa 


der, De med Maria ſmorre hans Søder met dnrebar Smerelfe, 


de tørre Dem met edert Haar, da haffuer ieg tilſtreffuet eder dens | 
ne Bog, vaa det at edert chriſtlige Hierte oc Begering vdi ſag 
Maade icke (Fulde forglemmes, men nogen Stund her effter dra 
ges. til Minde oc ihukommes hoſſ wore Effterkommere, monge 
fil en Spegel oc et got Cranpel "1 NE 
Oc Qud rue, .at andre Riddere oc Riddermends Mend, 
Fruer Iem rer vilde ocſaa tffterfølge dette edert Exempet, 
ac fage-denne. arme forachtede Chriſtum, ſom gører ſwobter i 
lude.i og Fruerſtuer efte 
Dette ſtriffuer jeg for deres Skyld, ſom je 
ſtet oe hort paa Herreſlot oc Baarde, ſom haffne achtet del ak 


Feere vem en Forſmaelſe, at de haffde ſaadane briftelige Bøger | 
ſom Denne er; eller at de (fulde effuet Dem i Guds Ord, oc di V 


fan Maade bekendt hannom for deres Herre. 


⁊ CS 
. . 


i Saa De file er det min ydmyge Bon til-edee, at 3 bie 
tadnemelige aname denne min ringe Tienefte; oc ide tage meg. 


Ek til at forachte denne Verdens Dom oc gode Tycke, og at bliffue 
J ſtadelige hoſſ hans Ord Ce. hellige Euangelinm, Amen. Her met 


eder 


.d 


ek 


ner monge 


KE mangfoldige Synder og Ondifabs 





gaffuet mod Gul, Solff og Penninge, og Dertil med giffvet mi 
bye udi Haldberred, og udi Haarup udi Lisbergherred, Men 


É ge og Raad, og fordrede Greven —— med-De Lobſrer 





fyld. Udi forſtreffne Oy 
roe og Grevens Feyde, ſom de det da kaldede, tog forneffnte min 
Garfofter mig derfta, og ſette mig til Sole udi Iſtedt etc. 


4 
. ag 
4 a 
- FK 
- e ⸗ 





j ; 28. Hefte. | 105 

AgGoexrend vi flutte Denne Artikel, mage det ingenlunde forgiettes, at der 

iblant de ældfte og rareſte Stykker, ſom Aſſeſſor Kleve i fin ſnukke Samling . 
tier, findes et Original⸗Skilderi, af denne brave Frue Sophie Roſenkrands 
ſom er giort ſamme Aar, hun blev. Enke, dog, ſom kiendeligen kan fee, for 

hendes Herre dede. Paa ſamme ftaaer, foruden hendes Federne⸗Vaaben og 
Aarstalet 1551. hendes Navn og Alder ſaaledes: Frue Sophie Rofenkrantz. 
Holgers Dater, Her Axel BradesHoftrv, Hendis Aller LVIII. Heraf feer 
man, åt, naar Frue Sophie Roſenkrands 1551. har værer i fir Alders 
… $8De Aar, et hun født ongefær 1493. og er bleven 70. Aar gamme, om hun 
er DØD 1563. . NE J — He … 

… Ste dette vifer nokſom, at den anforte Skue⸗Penge, fom gav og Anled⸗ 
hing til denne Afhandling, Fan anſees for een af de ældfte og rareſte, form i 
Danmark paa particulaire Folk ere udkomne. Og det kan vel ikke holdes . 
nrimeligt, om man fluttede, at cen af Frue Sophie Roſenkrandſes Broder: - 
Sonner, enten Holger, Erik eller Jørgen Roſenkrands, der alle elſtede 
hende fom en Moder; haver ladet denne Skue⸗Penge hende til Wre forfærdis 
ge; og det enten efter hendes Dod, eller medens hun fad Enke, hoilket og des 
Dragt, hun haver paa, kan ſynes at give tilkiende. ' 


”. NE ”” ” II. W 
En Beſlutning af Danmarks Riges Raad 
paa den Kiobenhavnſke Herredag i333. 
Yo Der i vor Danſte Hiſtorie er nogenledes bevandret, kan ikke andet 
end have lage Merke til De tvende merkdaerdige (Detredage, ſom under 
Reformations Tiden bleve holdene, Den ene til Odenſe 1527. hvor⸗ 
. udi Hoiloolig i Hukommelſe Kong Friderik den Sørfte giver den 
Luther Evangeliſte Lærdom offentlig Frihed i Riget, forliger Gelſtligheden og 
Ridderſtabet, og ftadfæfter Adelen Hals og Haand over deres Tienere mel 
alle 40. Marks Sager (a) xx. Den anden til Kiebenhavn 1533. efter Hoi⸗ 
bemeidte Konges Dead, hvorudi Biſtoperne og Rigets Raad fab æfte den 
Receſſ i: Afſted, ſom blev giort paa fornævnte Odenſeſte Herredag, og ſoge 









igjen at fornye den Papiſtiſke Religion, men opſette Konge⸗Valet, ſom dog 
var det 
Hiſtorie haver indført baade den Odenſe⸗Receſſ af 1527. om Adelens Frihed (bb); ” 
— Tom. UL I —O— WG Rå 


W 








I (2) Denne ſtore Herlighed havde Kong Fr. I tilforn i ſin Songdige Hagndfſtniu 
aſerede foruudet den Danfte Adel, ſom Hvitfeid p. 1262. uus 
— — fortæller, | J * feld p 1262 ned megen Glæde ng 
(G) HVITFELD p. 1301. 1302. Conf, HOLBERGS Danft Hiſt. Tom, 1, p. 226 
… 4 ——— one, Pr: 


N 





rnemeſte, der da fulde været handlet om. Cantceler Hvitfeld i fin. 


NE 4 


ios Danſke Magasin. - NERE 
ſaaod Ind hoſden af en Beſlutning, der paa den Kiobenhavnfke Herredag 7 533. 
blev giort (Cc) angagende meſt Religionen og Rigets geiſtlige Sager. Men, 
da vi ſeto ere ſaa lykkelige, af vores oftberomte Ar, Provſt Terpagers For⸗ 
æring, at eie Originalen af en anden ſidſtbemeldte Kiobenhavnſte Herredags 
Beflutning, ſtreven paa Papir, med Seiglene undertrykte, ſom meſt angaaer 
Rigets verdſtige Tilſtand og Rettens Forvaltning, hvorom Hvitfeld intet melis 
Der (d), kunne vi ikke efterlade at give vore Landsnicend fuldkommen Gieupart 
af et faa vigtigt Document, der ei alene er sen af vore gamle Mellem⸗Regie⸗ 
rings Love, og: giver temmelig Oplysning!i den Danſte Rettergangs Maade 
paa Den Tid, mén endog kan regnes for et anſeeligt Stykke i de Tiders Hi⸗ 
ſtorie, allerhelſt Da Det ingenſteds tilforn, fan vidt vi vide, er ved Trykken uds 
kommet. Den Kiobenhavnſke Receſſ elle Rigsdags Beſſutning, ſom Hvit⸗ 
feld roͤrer om, vilde Rigets Hofmeſter Hr. Mogens Goie, Erik Banner, 
og nogle here Deres Anhang af de verdflige Raad, ikke forſeigle, Dog gif den ud 
menige Raadets Navn, efterfom, hoad de flefte havde giort, Fulde ſtande 
for fulde (e), og, faa vidt man kan fee af De undertrykte Seigl/ have De ſamme 
gkke heller forfeiglet Denne vores Receſſ, ſom er Ord til ander ſaaledes lodende: 
ii Juer Munck tiill Riippe, Styggo Krompenn kiill 
| W Burglun, Offue Bilde till Artzhus, Jørgenn Friis 
tiill Wiiborig, mett Budtz Raade Biſcoper, Torbiorun Bilde 
- ”EleQus till Lundt, Joachim Rønnow Flectus tiill Raaſtyl, 
Knudt Gyllenſtiern Eledus tiill Ottenſe aff ſamme Naade Hen· 
rick Abbitt i Soerdt, Eſtyldt Prior Antuorſtouff, Mogßens 
Gisie Danmarckis Riigis Hoffmeſter, Cyge Krabbe Danmartkis 
KRiigis Marſk, Pretbiern Putbuſt, Hans Bille, Mattis Bolie, 
eder. Lycke, Offue Lunge, Oluff Roſennkrantz Otte 
ompenn, Johann Oxe/ Johann Bio, Johann Ovne, 
Anders Bylde, Axell Brade, Eriick Banner, Holgerdt 
Wulfftandt, Truidt Wulfftandt, nude Bille, Claus: 
Bilde, Axell Wgerup, Claus Putbuſt, Rüddere, togene 





" €c) HVIFFELD p. 1396. fq: Conf. CRAGI Hiſt. Chriſt. III. p. 4,14. HOLBERGS D. Hiſt. 
Tom. ER P- 276. j ' ” em at . 
(d) "Dog er Det af merke, af de tvende forſte Artikler af denne have nogen Doerceneſtem⸗ 
melfe meb den HBitfeld auferer, og derſor tænkte vi "i Torſtuinae bavde 
*veaerret den · ſamme. i * 753 Borftningen, af ber 
E) BVITFELD p. 1397. BE 


. 3. s , Ba" — 3J 


æ 





undt, Lliels Zunge, Vi tzfeldt, Eruͤ 
medi; Niels Brod, Eyller Ronnow, oc Knud 
ſtiern, Danmarckis Rigis Raadt, nu wti Kopnehaffn forſamb⸗ 


J lede KDE te. alle. witterligt, att effther thenne Leilighed feg nu 


begiffuer, faa thenn almectigſte Gudt haffuer nu kallidt fran off 
— forgengelige Werdenn Hogborn Forſte, Stormectig⸗ 


ſte Herre, jer Frederick, fordom Danmarckis Konning oc wor |, 
nadigſte Herre, hues Siel Gudt naade 2c- haffne wii nu werridt 
her tlill Ordtz oc Samtale at betenfe, radſlaa od) alworligenn 
doffuerweie Rigens och theſſ menige Indbyggeris Beſte, Gaffnn, 


NE em SR ÆT ⏑ — c..... ⏑x⏑ XůOOO— —⏑ 
aA 4 
. J 
2 


RR DEER 
— 
2 


Mn 


Ge Aa 
t 


” ther thii att 


Welfardt oc. lang Beſtandt, ſom mil alle wort Faderne Riger 
theſf. ſpoyrage plictuge erre oc gerne giore wille. Tha att eff⸗ 
anmarckis Riige er, oc aff Arilde werritt haffuer 


ett friit Kaare-Riige, og nu paa thenne Tiidt fore mange atſtyl⸗ 


ige redelige Aarſager ide mueligt werre kandt, nogenn Herre, 
elſer Konning att kaare eller wtuelge, oc. wiill therfore Danmar: 


t Gyllen⸗ 


ckis Rigis Regemente henge hoes Danmarckis Riigis Raadt ide 


wden ſtoer Mode, Wmage, Tynge oc Beftvaring, haffue mit . 
offuertengtt oc befindett (mett then almectigge Gudtz . 
raade oc gjøre. en godt chriſten Skickelſe her mti Riigett, mett 
huilken mont alle andelige oc wertzlige menige Indbyggere mue og 
kunde ſide mett huer andre indbyrdtz wti en. godt Freidt, Sgme 


Hielp) att 


oc Endregt, wden all Spliidt, Thwedragt, Parti eller wuiliige, 
od) alle. endrecteligenn ramme oc wlide wort Faderne Riigis 


Nytte, Daffnn oc Welfardt, oe Skade oc Forderff affuerge, 


uilcke Seme oc wennlig Samdredt ide hollig eller longuorindis 
lüffue fandt, wdenn huer Mandt hollis midt Log, Skiell 


dr Rett, Fritheder oc Preuileger. Tha paa thett att ſam⸗ 


me Samdregtighed, Welfardt oc euig Beſtandt maa oc fandt 
r 


effter blůffue emellom Riigens Indbyggere, beſonderligenn 


emellom Danmarckis Riigis Raadt, ſom andre Rigens Jadd. 
byggere ſtyre oc regerre ſtulle, oc all Twedragt, ſom Aarſageer 
"De. fandt werre till Rügens oc allis more Skade oc Forderff, maa 
grundeligenn affſiyllis oc nederlesuie, thenn almectigſte Gudt titll 


Loff 


X 


⸗ 


* == - - 
< | 
— - 
- NONE 4 
EEN AJ d Ud 


10600 DDanſke Magasin. 
ſaadg Indhoſden af en Beſlutning, derpaa den Kiobenhavnfke Her 

Blev giort (c) angagende meſt Religionen og Rigets geiftlige Sager.… Mens 
Da vi fefo- ere faa lykkelige, af vores oftberomte Ar. Provſt ore Der For⸗ 






aring, at eie Originalen af en anden ſidſtbemeſdte Kiobenhavnſte Herredags 
„Befiutning, ſtreven paa Papir, med Seiglene undertrykte, ſom meſt angager 
WRigets verdſtige Tilſtand og Rettens Forvaltning, hsorom Hvitfeld intet mel⸗ 
der (dy), kunne vi ikke efterlade at give vore Landsmend fuldkommen Gienpart 

a f t faa vigtigt Document, der ei alene er een af vore gamle Mellem⸗Regie⸗ 
rings Love, og: giver temmelig Opiydiing i den Danſte Rettergangs Maade 
. paa den Tid, men endog fan regnes for et anſeeligt Stykke i de Tiders Hi⸗ 


ſtorie, allerhelft Da Det ingenſteds tilforn, fan vidt vi vide, er ved FryÉÉen uds . ” 


kommet. Den Kiobenhaonſte Receſſ eiler Rigsdags Beſlutning, ſom Hvit⸗ 

feld roͤrer om, vilde Rigets Hofmeſtet Av. Mogens Gale, Erik Banner, 

og nogle flere Deres Anhang af de verdflige Raad, ikke forſeigle, dog gif den ud 

i menige Raadets Navn,” efterfom;, hoad de flefte havde giort, Fulde ſtande 

for fulde (e), og, faa vidt man kan fee af De undertrokte Seigl, have de famme 

kke hellet forſeiglet Denne vores Receſſ, ſom er Ord til ander ſaaledes lydende: 

San ii Juer Munck tilll Riippe, Styggo Krompenn kiill 

W Burglun, Offue Bilde tiill Irghus; Jørgenn Friis - 
tiill Wiborig, mett Budtz Maade Biſcoper; Torotørnn Side 

- ”Eledus tlill Lundt, Joachim Rønnow Eledus tiill Raaſtyll, 
Knudt Gyllenſtiern Eledus tiill Ottenfe aff fammeNaade der. . 
rick Abbitt i Soerdt, Eſtyldt Prior Antuorſtonff, Mogßens 
Gisie Danmarciis Riigis Poffmeſter, Tyge Krabbe Danmarckis 

Riigis Marſk, Pretbiern Putbuſt Haus Bille, Mattis Bolie, 
der: Lycke 2*— Lunge, Oluff Roſennkrantz, Otte 
rompenn, Johann Ore, Johans Biorn, Johann Wiene, 

Anders Bylde, Axell Brade, Eriick Banner, Holgerdt 
Wulfftandt, Truidt Wulfftandt, Knudt Bille; Claus: 
Bilde, Axell Wgerup, Claus Putbuſt, Riddere, Mogens 
Munck/ 

7cc) HVFFFELD P- 1396. fg. Conf; CRAGII Hift. Chriſt In. p. 4.44, HOLBERGS D. Bift" 

| om. il. p. . 1 - .5 
er det af merke, af de Tvende forſte Artikler af denne have figen Döerccnsffem, 
, * — med den Hoitfeld —Se —* —* —— —A— 


varet Den: ſamme. 
"Æ) HVITEELD pl 1393. 3 65 — 


æ 





dregkeltgen famtydett oc befluttett, att then Contracth oc Receff⸗ 


Oprør eller Forſambling emodt thenn andenn, tha ffal handt 


— 
4 


—- 
, 


108 Danſtke Magazin. 

Loff oc Cre, oc off, wortt Fæderne Riige 7 oc theſſ menige Fond 

byggere tiill enig Baffin: oc Beſtandt REE 
Haffue wii nu wii the hellige Trefoldighetz Naffnn ſaa en⸗ 


ſom giordt war i Otthenſe Aar &c. NADXXVI. emeliom Prela⸗ 
thet og HH Statt, paa then ene, oc then menige 
Adell oc Riigens Indbyggere, paa thenn anden Slide, Pal her 
effter retteligen hollis * gioris woͤti alle ſine Puncthet oc Ar⸗ 
ticler, ſom hun indeholler oc wtuiſer effther thet aluorlige Ful⸗ 
hdhurdt oc Beſeiling, ſom tha giordt oc beſeilidt wor, oc hues Bro⸗ 
ſter Riigens Prelater oc Geyſtelighedenn ev ſtedt emodt forſtreff⸗ 
tie Otthenſe Receſſ, oc i andre Maade emod Receſſ, Breff oc 
—Beſeiling, nu ivti nogre Aar forleden ; ſtal reformeris oc ſtickis 
—— eftter forffreffne Otthenſe Receſſ Lydeiſe. GENE 
Tefſliigeſt (fall oc Rigens Prelater, alle oc huer beſinderlig 
ſticke oc haffue feg effther ſiitt ipige Embede; ſom Gudt ther 
haffuer kallidt hannom tiill, ſom gode Chriſtne Prelater wti Dan⸗ 
matt haffue giortt for thennom, om the wiille nyde oc wppeberre 
geftelige Rnte⸗ J 
8 Sta oc ingen Biifcop mett Woldt oc elle offuerfalle no⸗ 
r Riddermantz Mandt, oc ice heller nogen aff Adellen mett 
SN or Welde (Fall offnerfalde nogen aff Biiſperne, men huer 
bruge Log oc Rett mett huer anden, oc huilcken ther gier nogen 


| thevfore Tillberligen ſtraffis effter Logen. —A 
Or effther thi att mange Rligeng Indbyggere andelige 0. 
wextzlige, fattige oc Riige, them tistt år offtbe beFagitt haffue, 
oc daglige beage thennoͤm en wederfaris, thet Lou Cd: i 
oc Rett er, haffuer Danmarckis Riigis Raadt thet fan —7*— ' 





atthuer Vandt, andelig oc wertzlig, fattig ve riig, ſtall fee Loug 


oxc Rett, wdenn aft wildt, Gunft oc Gaffue. Oc ſtulle ther fore 
Lenfinsndt ſette oc. tlilſficke, huer wti ſtitt Lenn, gode rettferbige 
Mendt tiill Hertitfogeber fill huertt Herritz Ting, ot ſtall Her⸗ 
ritz Fogeder domme paa alle Sager, ſom bor aft handn rig 
Te BEER RENEE - Herrig 


[mal 


— 


28. HSefte. 109 


——sß 


| Srev Fing toden fang Forhaling, oc giffue ſin Dom beſtreffuen, 
om bande will antſuore for Gudt oc werre bekiendt for Danmar 


dis Riigis Raadt, oc ſtulle ſamme Herritz Fogeder icke lade them 


forhindre aff Kronens Lensmendt faa the ju dømme retferdige 


wden all Wiildt. Findis nogen , fom her emodt gior, tha ſtall 
handt affſettis aff flitt Fogederit, ſom en woruue Mandt, oc ther + 


— och handt wforſtandelige, att handt ice troſte ſeg att domme rets 


offuer tilborligenn ſtraffuis. Waare och — Gag ſaa ſwar 


ferdeligenn ther, Tha ſtall mandt then indſette for Landtz Dom⸗ 


mere tiill Laudtz Sing, od) hues Sager, fom i ſaa Maade eller" 
q 


andre indkomme for Lands Dommeren , ſtall handt domme ret⸗ 
ferdeligen paa, oc gifftre fin Dom beſtreffnen, ſom handt wiill 
antſuare for Gudt oc were bekiendt for Danmarckis Rigis Raadt. 
Findis hans Broſt mett urett Dom beſcreffuen, tha ſtall handt 
Iti⸗ oc her offuer ſtande tiill Nette for Danmarckis Rügis 
aadt. Skede thett oe ſaa, att nogen Sag wore hannom —* 


dar att demme-pad, tha (fall handt thenn indfette for Dans 


imarckis Niigis Raadt, wudertagen the Fordele, fom effther:Lo. 
gen bør att delig oc forfolgis fra Herritz Ting oc Lands Ting oe 


indt fore Rigens Canceller mett Rüigens Rett. 


gøde Mendt i famme Stifft thwenne Ziider om Aaritt ſide Ret. 
Xherting, og ſticke huer Mandt ther wt Stifftett fattig oc rig, 


ſom fore thennom komme, Loug, SKA oe Rett. A 
Sameledis er oc fore oſſ beklagedt oc tillkiende giiffuett om 


thenn ſtort Wret, ſom jorbegne Bønder oc andre haffite thennom 


paa en ſtackidt Tiidt fortagide, aft. fange Jordt oe Cyedom frann 
Kronenn, Kirckenn, Adellenn oc andre mett Grantſten oe Siwn, 


wöen Dom oc Rett, ſom her tiil wſiduanligt weridt haffuer. 


Therpaa haffuer Danmarckis Riigis Raadt, menige Rigets Iud⸗ 
byggere andelige oc wertzlige fattig oc riig tiill gode oc Beftande, 
ha beffutrett; Att huilkenn Mandt jordegenn Bonde eller anden. . 
witll her effther winde Jordt frann Krorenn; Kirckenn, Adellenn 

eller nogenn anden, handt winde then effther Logenn, oc ide medi 
| enæ N , * | , ag; . 


—- 


* 
— 


KS 


lighedt off, wort Fæl | 
paa henger, exre Wii ocſaa ſamdrectheligenn offer eyns worne, 
att, huor fan ſtier, art nogidt merdeligt fyendeligt Anfaldt ſter 

ulle wii alle werre huer 
"andre tiil Hielp oc Troſt aff wor ytterſte Magtt, mett Liiff oc 
* att affuerge huer anders de wor Faderne Riigis Skade ve 


mo Dane Magasin. 





. faadanne ny Paafundt mett Grainſtenn eller mett Siwn, ſom 
Mv toti ſtackidt Tiidt begynntt er. Men huer nyder oc beholler 
thett, handt vti Hefftt haffuer effther Logenn. 


Oe paa thett att the mangfolde Mordt oc Mandrab, ſom 
theſſ wer her wti Riigett ſteer, motte affſtyllis, haffue moti ſam⸗ 
tydedt oc fuldburdt, att ther om ſtal holdis effther thenn Skickel-⸗ 


fe, Kongelig Måiiftet oc Danmarckis Riigis Raadt nogenn Tiidt 
fiidenn forledenn ther wii Koonnehaffnn giordt haffue. 


Sammeledis ev oc berett oc tiilkiende giiffuit, att mange 
Loffuer gioris oc giffuis rovetteligenn, thenn almectigſte Gudt 
tiill Fortornelſe oe mangenn Mandt kiill Skade, Tha, paa thett 
att: ſaadan wehriſtelige Menedher, ſom fag mangfolligenn ſwer⸗ 
gis, mwe affſtyllis oc tiilbage blifue, haffue wii thett faa beſlut⸗ 
tett, at huor ſaadanne wſtlellige Loffuer hender att gioris oc gif 
ffuis wti Juthlandt eller Fyenn, ſom her tiill Dags ſtorſt Klas 
gemaall paa werridt haffuer, tha ſtulle the indkomme fore Biſcop 
oc Bygdemendt effther Logenn oc gambell Siidtwanner oc ſtraf⸗ 
fuis ther tiilborligen fore. SE 


gramdeles haffue wii oc beſindett oc offuerwegidt thenn Ler 
æderne Rige oc theſſ menige Indbyggere nu 


nogenn ſtedtz indt paa Rügedt, Tha 


rderff. 


— 


l 








Huilcke Puncthe oc Articler alle oc huer ferdelis for fig where 


deligenn hollis ſtulle, ſom forſereffuit faar, Trycke wii more Indt⸗ 
zegler oe Signeter neden fore thette wort 'obne Breff, ſom giffuit 


— ert Kopnehaffun ge + + + effther Jomfrue Marie Dag Vi- 
" Krationis, Aar &c. MDXXXIIL 3 É | 


me mr: 


me 


EPrid. II. Forordning om Klippinge⸗Mont 





Åre Kong Friderik ben Anden- af hoilodlig Ihukommelſe haver lader 


AN) ' ſlaage Klippinge: Mont ;-ov en bekiendt Sag, i ſer for dem, der (legge 





fig paa Kundſtab og Samling af vore fordums Danſte Monter. Men 1— 
== i hoad Anledning deſlige Klippinge have været flagne,-har man hos 
indtil maattet giette fig til, faafom man ikke finder; noget derom optegnet hos 


"Dem, der have ſtrevet hoibemeldte Konges Hiſtorie. Saa rar derfor ſom en ⸗ 


=hver af vore ældfte trykte Forordninger er, ja faa kiert ſom hvert et Stykke. - 
A, Der giver os nogen Opiygning 1, vor gamle Danſke Mont⸗Hiſtorie, faa 
tar og kigr mene. vi og, at denne Kong Friderik den Andens Forordning 
om de Klippinge⸗Mynt, Hans Majft. I den langvarige Svenſte Feide haver 
bdet ſtaae, vll anſees hos enhver; der forlanger at vide noget i Den Materie, 
— far han eilforn ikke haver vidſt. Det Exemplar, ſom vi deraf have i Hen⸗ 
der, og ſom, til almindelig Fornoielſe, er os af Sv. Admiral Subnns Son 
Monſieur Suhm behageligen meddelet, er trykt paa et Patent in folio, med 
bder Kongelige Seigl neden under trykket, og uden paa. ſtrevet, at Forardnins" 
gen er læft paa St. Mortens Yradikeſtol i Neſtoed Chriſti Himmelfarts Dag 
1564. til Hoimeſſe. Bemeldie Kongelige Forordni.rg lyder ſaaledes: 


SY! Frederich bend auder met Guds Maade Danmardis,- 


orgis, Wendis, og Gottis Konning; Hertug wdi Sleſwig. 


Holſten, Stormarn, oc Dytinerſfen, Greffue woi Oldenborg 
de Delmenhorſt, Heiſſe ether alle more Vnderſotte, Kiobſteds 
mend Bonder oc menige Almue, ſom bygge oc, boe offuer ale 
wort Rige Danmarck, euindeligen mer, Gud oc wor Maade. 
Wider, at, enddog wi offte haffie ladet worc obne Breffite vi 
gaa, huor vdi wi ſtrengeligen haffue budet oc befalit, atdgeſfulle 
vette ether effter,;for fulde af annamme wor Mont Klippins 
e, Tom wi vdi thenne Feygde (a) hafſite ladet inøuthe / —* 
(om famme tvdre Breffue ydermere formelder ; Tha forfare wi, 
at mange aff ether ligeuel ide allene forachter ſamme svor Mønt, - 
oc thend for fulde icke wille antage, Men ocſaa ethers Ware, 
GG) &ri ed Sverig var begyndt ilfo 3. il 1670. da ben ved 
De in er gt g Ar SA mi Aaret tilforn 1563. og varede til 1570, da ben ved 


[… 





i 


huad-F haftue at felge oc affhende, loffue oc fette for dubbele 





Werd. Tha enddog wi nockſom ere foraarfaget ther-offuer af la⸗ 


De ſtraffe, haffue wi thet paa thenne Tid ladet for offuer gaa, pc 


ether endnu met thette wort Breff wille beſoge, oc for SFade al: - 


Uarligen haffue atwarit, Bedendis ether alle os huer beſonderl⸗ 
en tengeligen biude, at Frette ether effter, forſtreffne wor 
ont Klippinge, for fulde, oc for thend Werdt, wi thennom 
affue ladet monte, ſom ev tre Marck for en Daler, at ind. 


tage oc vdgiffue, Gaa oc ethers Ware, hueſſ F haffue at felge, 


for it ſtielligt Werdt, efftherſom vdi forgangene Aaringe, aff 
hen der, Saa at freminede , faa mel fom wore egne Bnteriot e, 


mue for — Mønt bekomme, hues the behoff haffue. 


deg nogen, ehuem hand heldſt er eller were kand, Indlendi⸗ 
e eller Vdlendiſte, Borgere eller Bonde, ſom forſtreffne wor 


mMont Klippinge forachter, oc for theres Werdt, lige. wed 
Daler, fre 


arck regnindis for en Daler, icke indtager oc vd⸗ 


giffuer, ſaa oc for fulde, gienge oc gieffue, acter oc holder, eller oc fine 


Ware dyrer oc hoygre, end the hannom met Daler bleffue bes 
talit, ſetter eller affhender; Tha ſtal hand ther fore ſtraffis 
pan hans hals, vden all Naade. Bedendis oc biudendis 
ther for alle wore Fogeder, Embitzmend, Borgemeſter, Raad⸗ 
mend oc Byefogder, at F huer, faa wit ethers Befalinge ſi 

ſtrecker, haffuer flitig oc aluarlige Opſeende, at thette wort red . 
wed alle fine Ordt, Puncter oc Articler, wed Mact Hholdig, GE 
therſom noger her emod gier, at 3 tha vden al Vndſtyhlinge 

ftraffer ther offuer paa Siffuit, vant et andre mue (fe med, oc 

wore Breffue oc Bud holde, oc ide offuertrede; Saa framt at; 


therſom ethers Forſommeiſe findig, at J aluarligen icke ther offuer 


older oc the Offuertredere icke ſtraffe, effther ſom forſtreffuit 
aar; at F tha ide wille lide Tiltale, oc ſtande oſſtil rette. Her 
kand huer wide fig effther af rette, oc for Glade at tage ware. 
Giffuit pan wort Slot Kiobnehaffn thend XXVII. Aprilis, Sar 


&c. MDLXIIII. Vnder wort Signete. 
| . , IV 


* 








| — 28 Seſffe.. 113: | 
Den Norfke Adels Privilegier, givne af 1 
| Ciisr. IV. Iz¶ßB. 

SER de Documenter, ſom fortiene at komme til Lyſet, Fan man bilis. 






gen henføre efterfolgende Privilegier, ſom Hoilovlig i Hukommelſe 
Kong Chriſtian den Sierde if Aaret 1591. haver giver Adelen udi 
eNorge, efterat Hans Maieftet var kommen tilbage fra ſamme Konge⸗ 
rige, høor han den 8. Junii til Opfio af Standerne havde ladet fig hylde. 
Heraf feer man i fær den Norſke Adels Tilſtand paa de Tider, og derforuden 
endeel andre Omftændigheder faavel til Den Norſte Lookyndigheds Oplysning 


ſom om Norges Riges Beffaffenhed under Begyndelfen af Chriftianilv. Re "| 


giering, Om bemeldte Hylding, ſaavelſom om Omgangen med diſſe Privile- 

| — fan, foruden andre Skrifter, fornemeligen efterlaſes, hvad 
vi aron Solberg I Den Materie udforligen fortæller (3) 1 og. fan de Pos 
fter, ſom ſammeſteds af Chriſtiani IV. Minorennitets-Hiſtorie anføres ; i et 


og andet Stykke af dette Document rettes og oplyfes. Samme vigtige D= 


eument, ſom ingenſteds tilforn er trykt, og fom Hans Hoicrvardighed ør, 
Biſkop Herſleb har behaget at laane os in Originali, er udgivet pan Kron⸗ 
borg Den 31. Julii 1591. ſtrevet paa Pergament, underſkrevet af de fire i Chriſt. 


IV. Mindregarighed Regierende Herrer, forſynet med der Kongelige Seigt, 


en, i en fletter Silke⸗Snor af adffillige Farver, og lyder Ord til andet, 
m følger: NE — 
ii Cbriftian thend Fierde med Gudts Naade Danmarckis, 
2 Norgis, Wendis — twdualde Konning, Hertug vdi 
Sleſuig, Dolften,, Stormarn od) Dyttmerſten, Greffue wdi OG 
denborg och Delmenhorſt, Giore alle witterligtt/ eptherſom me 
nige wore od Norgis Kronis Wnderſotter a Ubelen wdi wortt 
Ruͤge Norge nu till thend ottende Junii Aar 1591. ſidſt forleden, 
paa wortt Slott Aggershuß, epther att wii ther ſammeſtedtz ha⸗ 
ffue laditt Og hylde och ſuerge, och menige more od) Rorgis Kro» 
vig Indbyggere offuer ald forſtreffne wortt Riige Norge wnder⸗ 
danigſt baffue laditt Oß tilftille of offuerantuorde nogle Artick⸗ 
ler, huorwdinden the tonderdamigft gaffue tilfiende nogle theris 
Tom. WM 00 00 P.L). 0. ned 
Set HOLBERGS Danmarks Riges Piſtorie Tom. I, p. 45 fil 548: ' 


. 


' ' rn s i V 





git 





wduiſer, oner. 
For thett forſte, att eptherth 


ſchulle wed Magt holdig, ſom thett fig cigner och bør ; wuderd 


hedt ide aldeniſte eblandt the Lerde, men och eblandt menige Wñ · 


LL 


— 


— 
— 


Berføtterne; Tha haffue wii nu med menige Danmardis Riige 
Saad thett ſaaledis befluttitt, att wille handhaffue och beſtytte 
thend Religion och Lerdom, ſom nu predickes her wdi wortt Rii. 
Danmarck, fan well ſom od wdi wortt Riige Norge, eptber 
n. hellige Bibliſche Prophetiſche od Apoſtoliſche Schrifft och 
thend Außburgiſche Confeffion wden ald Forhindring, Ey. hellee 
ſchall nøgen diſputerlig Materie foris pan Predickſtolen, huor 
mett Almuen eller thend menige Mand funde forargis, och faſt 
mindre wille wii tilſtede, att nogen Priuat Perſon ſtall vnder 
ſtaa ſig att giore nogen Forandring vdi wedtagne Lerdom och 
Ceremonie. BEER EEN 
…… Gor thettanditt, Cytferfom the wuderdanigſt er begieren· 
dis, att motte holdis med Norgis Loug od Rett, Thifligefte wed 
the Friiheder och Priuilegier, ſom thennom aff fremfarne Kon⸗ 
ninger od) Herrer giffnen och ſtadfeſte ere, och ingen nye Paa 
legge; wden huad ſom Lougen formelder, oc) med beſte Mendtz 
Raad, wdaff huilcke Priuilegier och Friheder en Part ſchulle were 
thennom affhendett, aff thend Aarſage, att Norgis Riigis Cantz⸗ 
ler haffuer althidt ther till weritt betroet, ſaadane theris Priur - 
legier, Breffue od Friheder att haffue mdi Forwaring, och the 
od) beklage, ſamme theris Priuilegier icke igien till throer Hen- 
De ther wdi Riigens gornattn ſom thett fig byrde, at were 
offuerantuordett med Riigens Segel. i 
Huor wii thennom och naabigft beuilgitt od ſambtockt haf⸗ 
e, at ſamme theris wuderdanigſte Begier (Hal holdis wdi til 
borlig Acht, wille och wdi ſin Thudt, och naar wii annamme wor 
Kongelig Krone oc Regimente, thennom forſkreffne theris Pri⸗ 
uilegier od Friiheder confirmere och bekrefftige, eptherſom althiidt 
ſednanligt haffuer weritt, och fremfarne Konninger for Os giortt 
haffue. Huis theris Priuilegier och Friiheder anlanger, ſom 
thennom er bleffuen affhenditt wille wii hof theris Arffuinge, 
ſaa mange Danſche aff Adell haffue weritt Norgis Riigis Can. 
Jer, grandgiffueligen lade ſoge och randſage, od ther ſom tha nõ⸗ 
gitt enten aff theris Briuilegter Friheder eller wdi andre Mag 


= . 
- 7 ⸗ 














⸗ 





=  Sllige od the Judbyagere anteven bd, Ha (Fall (Der forbernet 
— tlige beg Inddyggere anrorendis, tha (Fall thet forben 
AEK Nove ADELE Riigis Indbyggere od) Wnderſotter aff Adelen . 
gien SE. i ng 
gFor thett thridie eptherſom the wnderdanigſt begiere, att 
paa thett fligt icke ydermere ſchulle (fie eller wederfaris, the tha 
inotte forſorgis ther wdi Rügett med en Riigens Cautzier, font - 
ther iwdi Riigitt indfødt od boren er, eller od ther befriet och bee 
ddendis, ſom ther til kunde were tienlig, od) Landzens Bequem⸗ 
ighedt och Leylighedt mar hewuſt, och naar hand med Deden 
affgick, att hans Arffuinge tha ſchulle were ſorplicht, theris Pri⸗ 
nilegier med theris Eed igien aft offuerantuorde, till hailcken wdi 
hans Stedt igien bliffuer forordnitt od betroett, ſom od ſiden 
fremdelis funde holde vch foruare theris Priuilegier menige Nør. 
gis Riigis guode Mend till. throer Sende, ther hof och wnderda⸗ 
wmigſt begierer, att Riigens Segell motte thennom mid theris 
Früheder egten tilſtilis. TE TT, IN] 
Tha eptherthi thett wdi fig ſelff er billigt, kand och komme 
Norgis Riige, fan och theß menige Indbyggere til Gaffn og Bede 
ſte, haffue wii naadigſt beuilgitt att ſchulle ſtie, och att forbe⸗ 
melte wore Wnderfotter aff Adelen tunder thennom ſielff En att 
ulle wduele, fon ther till kunde kiendis thienlig och duckhig, 
uilcken wii och ſiiden ther. till wille confirmere och bekrefftige, 
oͤch naar hand till Oß bliffuer forſchickitt att giore fin Eed, ſchall 
hannom aluorligen bliffue forholditt od) befalitt, theris Breffue, 
. Priuilegier of Friiheder, ſom hannom till throer Hende hliffue 
offuerantuordett, att ſchulle haffue wdi god Acht od Fornaring, 
td hans Arffuinge thennom egien fran fig leuere och offurrant⸗ 
— morder faa frampt the therfore ide wille ſtande fill rette, Sams 
mieledes ſtall od forſtreffne Cantzler Norgis Riigis Segell tilſtillis. 
For thett fierde, Eptherſom the wnderdanigſt begierer, att 
thennom motte beuilgis od forordnis en Suorne Schruffuer — 
wodi huertt Sogen, ſom Steffne holdis, ſom kunde ſchriffue och 
wanderuiiſe the Sex Laugrettis Mend epther wortt Brett, od 





en⸗ 


Fr 


pr 


[: 
U 


: fle tha 'h 
NE Bergenhus, ; eller Warhus, od ther 


N 


wille mit flig theris Begiering h 
Eende, Gaa thett (Hall med thett —E med ſtorſte Fliid och 


ꝛo Dianre wagain. 
ide Bal Ue theris Tilflucht paa Aggershus, Baahus, 

—** ennom att lade finde om 
Erlige Mend byrde att giore, och att ſamme more Slotte od 
Huſe motte egien forbyggis och forbedris, — nu —— forfal: 






den eve; paa thett the ide, ſom wdi neſte forleden Suenſche Feyg⸗ 
de —** fare fad mitt om Lande, och blue g beroffuitt och VLR 


thagen, hues the haffde, eller och alt the kunde bliffue foraarſa⸗ 


gitt —* att fade fig flad wei hieil / eller giffue fig wnder Fien⸗ 
dernes Hender, — mange thennom kunde mogen Ulempe 


aptherſ igis, ſom the icke haffde tenckt eller forthient. 
Huor paa wii off naadigſt haffue reſoluerit, att; eptherthi 


3 aadate thieris Begiering ide aldeniſte er thennom ſielff, meden 


Of och thet gandzſte Norgis Riige faſt mercligen anliggendis, att 
en Partt aft ſamme Huſe faa mue bliffue befeſtit, att the icke ald⸗ 
énifte for Riigens Flenders Macht och Offuerfald kunde bliffue 


I aritt, men och menige Adell wdi ſaadane Nod od forfallen⸗ 
Be Leyſighedt kunde haffue en faſt och feder Tilflucht bode for 


Hennom flet, fan og thieris Breffue od rorendis Guodtz; Tha 


e wdi goed Acht och Beten 





Alffuorlighedt befordris. Och huad Aggershus och Baahus am⸗ 
—*— ther paa ſchal med et —* e big e forethagitt att 
es od) forbedris pan, eptherſ ten och Leyligheden 

—* och wdeſter, ſaauel Rigitt fon —A— till Bedſte. 
— ever om the wunderdanigſt ere begierendis, att; - 


m Kronen, Kircken, Cloſtere, eller Stigtens Guodtz Valborg 


Bogen Lod eller Partt inde. wot nogen Gaard eller Guodtz 
Adelen, att thett tha icke motte thennom forbiudis, att maa brus 
ge thierig Schoffue od Eyendom, faa thett motte were thennom 
—52 rett fore udi alle. Maade, att, naar mor od Kronens 
GSekitbe bleffue thidt indſchickitt wdi Stigitt epther Zemmeraſ 
att adenns — —— * ni — 
Foret adi ebeuilgitt, att huer niu 
Schouffue/ eptherſom huer ide Led gs An * 
— dean fan tand tholle. * 








ed 





i 


eP 


ther wdi Landett, fom aff gammel Thi 


- n sf 
. i SSR . 2: ” ' 
28. Hefte. 1 





NE Tor 
For thett Tolffte, epther att the oc) sønderdanigft begigrer, 


att the mette frit of ubehindrit bruge thieris Handell och Wan⸗ 
dell med Indfendifde of Wolendiſche, Bonden med Adelen, och 


Adelen igten med Bonden, ſom aff Arrildtz Thlidt haffuer werit 


ſeduanligt, och huis the mdt faa. Maade med yndlendifcbe hand · | 
fer, od) bruger, att the thett motte haffue Siße⸗ od) Thold-friiy. 
eptherthi theris Auffuell od flig thieris Leylighedt er icke ſtoer, 


huor aff the funde haffue nogen Forbedring. 


Tha eptherthi Boegerne haffue thieris Priuilegier, kunde 


wilt herudinden inthet beuilge, ſoin emod forſtreffne Borgernis 


ar ullegier thennom aff fremfarne Konninger giiffuen od fad 
efte ere, Meden huis Tydſch Oll, ſom more od) Rorgis Kronis 


Wnderſotter aff Adell bruge od indkiobe till thieris egen Huſis 

Behoff, wille wii thennom naadigſt benilge, theit att mue haffle 
od bekomme Siiſe⸗frii, eptherſom wore Wnderfotter af Adelen 2 
"Her wdi Danmarck thett niude od befomme 


FBU lüge Maade, eptherſom the wuderdanigſt begierer, att 
wor och Kronens fag. och Stigtené Bender ther wdi Riigitt motte 
ſchytzfere thennom od thieris Thiennere, ehuor the reygſe eller 
theris Thiennere henſchickendis worder ther w Riigitt —5 
thlatt theris Bønder mue ſchytzfore alie wor od) Kronens Be- 
falltugsmend och Thiennere, od alle andre gøde Vend och theris 
Thiennere till Landtz och Wandtz, fon: ate att heſtille och reigſe 
er wd | ( t haffuer weriit, Epther · 
thi aft ingen epther thend Landtz Leylighedt kunde ther egiennom 


wandre enthen wdi wor och Kronens eller nogen a Adelens Werff 


od) Beftillinge, om thett icke ſchulle holdis med ſamme Syd 
foringe, ſom aff Arrildtz Thüdt weritt haffuer. dy ul 
Buor.om naadigſt ſchall zioris Forordning, att, faa mange 
ſom haffne Pasbordt oc noyac i; Beuiiß, ſchulle ther egiennom 
Riigitt med Schydtzferd bliffne befordritt, ſaauell aff wore och 
Kronens od Stigtens Thiennere, ſom aff Adelens: Men huilche 


ſom reigſe ther eglennom Rügitt od ide haffue Paßbordt at 
Tom. II. a El EN SENER ' . i wiiſe 


Le (Å i 


re 


marckis Rigis Raadt, paa the Thüder er fombtydt och beuilgitt, 
Siiden od aff wor fiere Her Fader Salig od Hoglofflig 


holdis od eptherkommis. 


wii 








122 
iiſe, hennom ſchulle huercken wore od) Kronens eller 
Thiennere mere plichtige att flotte elhr fa)re.— 
Thiſligeſte eptherſom the od) begiere, att, naar nogen. gode 
Mend ſchulle thiltallis eller kallis mdi Rette, enthen med Steff⸗ 






ninger eller anden flig Leylighedt, att band tha motte ſteffnis for 
ſin Hoffuitgaard od Brofiell Toni . | Te 


» 


g … 
ha eptherthi thett wdi fig ſielff er billigt, wille wii thett 
ſaa naadigſt haffue beuilgitt, att Adelen ſchulle ſteffnis och kaldis 


for theris Hoffnitgaarde of Brofiell. Thisligiſte och Bonderne, 


ſom woödi liige Maade ſchulle ſteffnis och kaldis wdi Rette, ſchulle 


voch wdoi liige Maade ſteffnis od) kaldis for theris Gaarde, fon 
- the tpdi boer, paa thett att ingen: med nogen Forfolling ſchulle 
offueriles, ſom ide lougligen ſteffnit ere, 


Sammeledis epther att the och wnderdanigſt begierer; att 


åd 


Ordinantzen motte holdis thennom wdi Rigitt wed Macht, att, 


huor ſom nøgen Sielſorger ſchulle indſettis att thett motie fie; 


med the beſte Mendtz Sambtycke, ſom wdi Sognett boe, att 


forſtreffne Ordinantz wdi thend Artickell, faa ueli ſom od ellers 


wdi alle andre Artickler motte eptherkommis od wed Macht holdis. 
ECha eotherthi thend er giort och ſammendragen af lerde Mend 
indlendiſche od) wolendiſche ſtrax wdi thend Reformerede Religi⸗ 
ons Begyndelſe, od thend ſiden aff Hogborne Forſte, Konning 
Chriſtian thend Thredie ꝛc. wor kiere Mer Faders Fader, Sas 
lig od) Hoglofflig Ehukommelſe, ſaauell ſom aff menige Dans 


kommelſe wdi Hans Maieſtetz Regimentz Thiidt holden, —2 
kommen, er jo tilborligt, att thend hev epter wdi alle Maade 


Och eptherſom the wnderdanigſt begierer, att the od theris 


J Bender motte nyde friit Fiſcherii, huer for fin Grund, epterſom 


Lougen formelder, od aff gammell Thiidt haffuer weritt ſeduanligt. 


k 1 Huitorudinden (hall forordnis od) befallis, att thennom there 
— - Minden inthet ſchall formeenis Fler Forberfarisemed Blorgis on 


, 
⸗ ' 





8. See. " 723 
pther TE the hett fidfte ttrem⸗ give tik 
Fender huoeledis —* Bone wdi Norlandene møgitt beſuer⸗ 
gis med wor od) Kronens Fiſch att fore till Bergen, faa the ther⸗ 
. offuer ide funde føre theris egen Fiſch frem, wuderdanigſi begie⸗ 
rendis att the therudinden motte bliffue forf onitt. | 
n Ther om haffue wii nogen kort Thiid tilforn laditt wore 
obne Breffue wogaa, att Bonderne ſamme Fiſch, Landſtyld od 
Leding, — fore till the Steder, the thend aff Arrildtz Thiidt 
fortt Da e, od) ther offuer icke ydermere beſuergis mdi nogre 


Dianne idet toli forbemelte wor fiere thro Ænderfotter aff Adell 
wdi wortt Rii ige Forge paa. theris indgiffne Artickler wdi ſaa 
Saade naadigſt beuilgitt od ſambtyckt haffne. Till ydermer 
Windnisbyrdt, att aldtingeſt wdi faa Maade faſt och wteden 
holdis ſchall, eptherſom forſchreffuit faar, haffue wii laditt 
henge wort Signett neden for thette wort Br Suffuet paa 

wort Slott Kroneborg thend 31 Julii Aar 20. 1591 | 
Hogbemelte wor allernaadigfte todualde Herre Pring och Kon⸗ 
Kær Tilforordnede Regierings Raadt | 
Ytils Kaas Peder Munck Jorgen — Sad Vol tand TT 
egen Sand. egenn Hand. Egen Edhen Handt. 

Uden paa dette Document. paver endeel af de e Porte Adelsmænd p four 
levede For de Tider, ſtrevet efterfolgende: 
| ſte ogenns Baardtſonn tſonn thiſſe Priuilegier od Fri 
* van Oſlo —* thend 3. Februarii, fom er thend 2. 

egnne effther Pauli Conuerf. An. 1592. offuerverendis Borges 

effere od Raadt ſaauelſom Borgerne, Bender od menighe 
—ãù »* * paa famme Thidt lie were. 
nå Baardføn m. 


Samme —A leſte Jeg rs Ubiøken Bordtſonn bie gris 





n San . 
Game bidt læftege Mattis Harallſon beſſe Friihetter. 






Same Ziidt leſte orgen Sauerfføn d der. 
kk 54 g ——— * felt min * ig see j 


Cygen 
* Er HELD 


[ — ” ; 
124 — Danſte Magasin, 7 Rn 
TS dette. Nav 1591. Da Kong Chriſtian den Sierde udgav diffe Priviles 
gier, havde Sans Maieſtet, ſom meldet er, af de Norſte Grænder ladet ſig 
5 Bylde til Opſlo: Men han var allerede længe tilforn i hans Hr. Faders Kong 
sr Friderik den Andens levende Live af Norges Riges Adel og Laugmond ſam⸗ 
PER tykt og bevilget "til Regieringen efter Hoibemeldte Hans Hr. Faders BOD 4" 
"nemlig 1582. til et Herre⸗Mode udi Opflo, da han ikkun var fem Aar gam⸗ 
mel. Om hvilfn Samtykkelſe og. Bevilling ingen af vore Skribenter melder 
enten i Friderici II. eller Chriftiani IV. Hiftorie (b), Men da det dog er en 
Omftændighed,, ſom ogſaa oiftorien bor antegnes, hade vi ikke villet efterla⸗ 
de, ved Denne Letlighed at anføre et i Hende havende Document, til et Beviis 
derpaa, nemlig den Forſikring, ſom Kong Friderik den Anden gav den Nor⸗ 
fkte Adel og Laugmændene, da de ſaaledes havde ſamtykt og bevilget hang Hr. 
Sons Hertug Chriſtians Wal, fom af Danmarks Riges Raad var ffeet to 
.— "Sag tilforn, nemlig 1580. til Herredagen udi Odenſe. Dette Document, ſom 
vi ogfag ved H. H. År. Biſtop Herſlebs Godhed have Originalen af, paa 
Pergament ſtreven, lyder ſaaledes: | — 


* 


Wi Frederich thend Anden med Guds Naade Danmarckis, 
Norgis, Wendis od) Gotthis Koning, Hertug vdi Sleßuig, 
Holſten Stormarn od Dyttmerſchen, Greffue vdi Oldenborg 
nl och Delmenhorſt. Gioere alle witterligtt, att effther ſom wore 
elſtelige menige Danmarckis ngl Raadt vdi thend forgangen 
-, ” Gommner Aar 1580. till thend Hexredage vdi Otthenſe haffue 
oduoldt, keiſt och korit Dogborne Forſte Her Chriſtian, wor 
kiere Søn, till Koningh'offuer theße thuende Kongeriiger Dan» 
| mard od) Norge, Och mienige Addell och Ridderſchabit offuer 
BT "afd Danmarckis Riige haffue med. theris Breff od Segell beuilgit 
bchh ſamtyckt, Hogbemelthe wor fiere Søn vdi org ide att 
HE milde hylde od). fuerge till Koning offuer theſe forfrefnethuende 
FE Riiger att ſchulle were od bliffue, om Sud aldmechtigſte thett 
SB ſaa forſeet haffuer, att Hans Kierlighet wor Dødt offuerleffuin· 
des worder, fom the Breffue, the og ther paa giffuit haffue, yder. 
mere formelder och vduiſer. Och efftherthii wore kiere tro Vn⸗ 
derſothe mienige Addell och Ridderſtabit; fan of alle Laugnuen 
i i BEER EN | dene 
” - €b).At ban 1580. blev udvalg til Odenſe, og 1 $84- hyldet fil alle Laudgtingene i Dan · 


| mark, det finder man i RESENII Frid. Il. $Kvønife p. 340. og HOLBERGS ! 
1, Riges Hiſt. Tom, ll. p. 518. 519. HE og TEN Danni, 


% . 
' R| 
€ 1 U 
* 





A¶¶ sent 





— å 


ER 2* 


……— Bene offuev afte wort 


* — 28. Heffee. 
Riige Norge, fom nu ttll Saneti Pouels 
Dag Conuerfionis ware · forſamlit vdi wor Kiobſtedt Oflo, mr vdi. 
lüge Maade haffue beuilgit Of ſambtyckt Hogbemelthe wor flere 





Saon effther wor Dedt od Affgang till Koning offuer forſtreffne 


theße thuende Rüger att were och bliffue, om Hans Kierlighedt 


wor Dodt offuerleffuer, Effterſom Hans Kierlighet aff mienige 
Danmarckis Riigis Raadt, ſom forberordt er, loffligen ther ul 
keiſt of wovoldt er, Och the ſamptligen med theris Breff och 


Segell haffue loffuitt och tyennom forplichtet, vdi tilborlige This 
de, naar thett aff: thennom begieris, Hogbemeithe vnge Printz 
Serrug Chriftian att wille Hylde od) ſuerge, ſom ſeduonligtt 


er, Effter theris Breffs Liudelſe, the oſſ ther paa giffuitt haffie. 


Tha haffue wii nu ther emod pag wor Kongelige Thro och Loffue 


Toffiitt och tilſagdt, att ſaadanne forffreffne Nvrgis Rigis adel, 


. Rdderſhabs och Laugmendtz Beuillinge icke ſchall komme thens 


nom eller theris Efftherkommere till nogen Forkrenckeiſe paaga 


theris Addelig Priuilegier eller Friiheder, eller emmod Norgi⸗ Loug 


vdt nogre Maade. Oqh ſchall Hogmelthe wor fiere Sonn wer 
forplicht, naar hand opuoxer, att lade ſeg hylde till Laugtingitt 


vdi Oſlo ther vdi Norge ; faa well ſom och till Landtztin gene vdi 
Danmåre, Efftherſom ſeeduonligtt haffuer werit, oc fram AGDER 


Konninger giort haffue. Til theß bedre Foruaringe och Win⸗ 


disbyrdt, att faa faſt och wbrodeligen vdi alle Maade holdis ſchall/ 


Aar Ce MDLXXXIL me 


efftherſom forſtreffuit ſtaar, haffue wii ladit henge wort Kongelig 


Secrett her neden fore, of med egen Sandt. vnderſchreffuit, 
Siffut paa wort Slott Frederichsborg thend 27, Dag Jånuarii, 


F 
"ey ” . Cal " s . ræs os ør ” - 
- N i ao 2? . * 7 42 bål lg 
. …….” . bi eri 
' » . . . pa 
. …- øe” e S . 
ø KN - . å 
LOV . . 1 2 « 
⸗ " . F] |. N — 
Ud ig 4 
— 1 
PER ] - Te FS . . ' - 1 
” i Q 3 
J id ea 
” & ' ø X ⸗ 
* 
—— —R £ ; . 
, 1 - vv" , N ” 
- 


1255 


6 0" Danffe Magasin. 


EN * V — — 
Nogle Ciisr. IV. Befalinger, geiſtlige 


re d 
Fe 
- i AY 
- . 


derſem nogen bliffuer Ivdi Eders Sigtet for fitt forargelige £ 


. 3 wodi ligemaade eder wñderdanigſt for off beklager, huorledis 
forrodne, faa dieris Effterkommere medt Bygniugh mwdi foer Be. I 


| . We Gunſt thillforn, wider, att effterfom J wnderdanigſt for 


” da beder wij Eder od) mille; att JI dermedt 
Indſeende, od hvem dett befindig att giore, J dett ſtrar woris 
der woi Lehnitt naadigſt betrode Leunfmandt tilkiende giffuer, 





Sager i Norge vedkommende. 
Originalen ſom H. H. Hr. Biſkop Dor | 
laf Origina n ſom —ã Staben Brug] haft den Godhed 
1. Om formeente Helligdome. 
Chriſtian den Fierde medt Guds Naade Danmarckis, Nor· 
gis, Wendis od Gottis Konning ꝛc. 


oß baffuer laditt berette, huorledis der wdi Eders Stigtt 

ſchall beßndis mange lettferdige och wgudelige Menniſcher, ſont 

fig vnderſtaar adtſchillige gamble formeente Helligdomme att bes 

Øge, formenendis fig Der ſinn Sundthed igten att wille erlangez 
der flitteligen haffue 


att handt dett thilborligen kandt ſtraffe. Diſligeſt wille wij, 


t 
nitz ſchyſdt, fra den Chriſtne Kircke excommuniceret, od) ſcke aff⸗ 
ſtgar deris Laſt og Skam, men leffuer ligeſaa illde eller och werre 
fiden end till fornn, att I dett denn werdzlig Offrighedt thilkien ⸗ 
de giffue, att de od louligen od thilborligen motte ſtraffis. Att 





reſterne mangeſteds paa Landett lader deris Preſtegaarde flett 


fisering gerader, wille wij och i ligemaade, att J ſaadantt woris 
naadigſt der ſammeſtedz betroede Lenſmandt lader andrage, ſaa 
handt dermed flittelig fandt haffue Indſernde. Dermedt ſtie 
wor Willge. Befallendis Eder Gudt. Schreffuitt paa wort 


Wnder wortt Zignett 


Slott Bergenhus den I. Augufti Anno 1672. 


.— Chriſtian. 


—— —— — 


sø 


28. Bet. . 127 i 





" SR, | 
off NE — od Heylardt Mandt m. NulsS⸗ . 


menſẽe Gloſtrup, Superintendent offuer Opſlow Stift. 


| 2; Dim Ligprædifener x. .. 

Ghrifian Den Fierde, med Gudz Raade, Danmarckis, Bor. 
gis, Wendis od Gottis Konning ꝛ)t. 

We Gunſi tilforn, vider, at efterſom wij naadigſt komme on 
Forfaring ; huorledis fig ſtoer Mißbrug ſchall tildrage, i det 
Preſterne der udi Rigit i deris Ligpredikener en ſtoer Tid wnot ˖ 
tig tubringer, med af opregne den Dodes Liff, Leffnet och Leger 
der, och tit och offte før deris Intereſſe hoyere vdforer och berom⸗· 


mer, end vel ſommede. Da paa det herefter kand giores nogen 
… Forfchiell paa Den, ſom haffuer ført et gudeligt og hriſteligt Leff⸗ 


net; och weret ſit Sæderneland till Gaffn — * och andre, 


J Pm ringere forſchylt haffde, bede Wij eder od ville, af J Pre⸗ 


ſterne vd eders Stigt aluorligen od flittetigen endbiuder od til: ” 


holder, åt de vdj alle Ligpredifenér, ingen vndtagen, udj den DE: - 


dig Leffnetz och Bedriffters Opregnelſe, Den Maade holder, fon: — - 


det fig bør, och iche nogenlunde widere, ja ended jnrad; deris 


” — 


egen Vidſtab vdforer, end Sandhed kand taale, anſeendis, den 
Sted, paa huilcken de ſtaar, och fil huilcken de aff Gud den AIl. 


lermechtigſte ere kallede, ſaadant vdkreffuer. Der med ſteer vor 


Willie, befallendis eder Gud. Skreffuit pag wort Slott Kioben ⸗ 


haffo den u Nart Anno 1624! vnder Wortt Ziguett 
Ooffrift: re Chriſtian. 


Of Eiſtelig⸗ —— od, Hoylerde Mand Meſter 
imenſe ſenGloſt bliss SER —* | 


3 om i 





8 Dauffe: Danffe Magasin. . 


3. Om de Ord, der fkulle bruges ved Sacremnteẽ 
Uddeling. i 


Chriſtlan den Fierde ; med Guds Maade Dammatcheh Stor. 
' geß, Wendis och Gottes Konning ꝛ)c. 

We ynderlig Gun tilforn, wider, at effterſom wij naadigſt 
haffuer for åt anfeett aff chriſtellig Betenchende, at, mar 

det Hoyeuerdige Yiters Sacramente i Kircherne i wore Lannde och 

Niger forrettes, od) det welſignede Brod od Kald meddellis, der. 

iche mehre i diſſe Kircher, end anndre Steder, huor den Lutter 

ſche Keligion brugeß, ftiltiendis ſchulle forrettes; thi bede Wi eder 

od) naadigſt wille, at J wdj ederß Stifft giorer ”denn Anordning, 

» øt Prefterne ; når Mm Dett welſignede Brod giffuer, der hoeß fis 
ger: Det er Chrifti — och naar det welſignede Kal 
reches: Det er Chriſti Blod, pan det di U-adtfommes Andacht 

end oc med —5 ben efftertenchelig Ord kunde dißmeer Ops 
ude. Der med, ſcheer Wor Willie, befallendis eder Gud. 
Schreſfuett paa —E Siobinghaffn den 2 May Ao. 1640, 


Wnder Vort Zignet 
Ehriſtian. 


DOe eiten lig —— onin ck ⸗ 
ftedr, ——— Opſon Sti ng Sto 





EON — 222 
J 29 Hefte. 7 F NE i: J 

















ta Hertug Maguus, K. Frid. IL: — 
—— 





hvert af de te forſte Bind af vort Magasin have vi leveret tre 
il fire Stykker Danſte Monter eller Skue⸗Penge, ſom alle have 
været temmeligen rare, og nogle faa godt ſom tilforn ubekiendte 
" Samme Zal ville vi og i Det ringeſte udi Dette tredie Bind have 
lpføldet ;. for faa meget des mere at viſe, hvor hoit det ogſaa er 
— — v6é derom · at giore, at fre vor Danſte Mont⸗Hiſtorie, ſom hid⸗ 
indtil i mange Ting haver værer aft for mork, fart et ſtorre 248. den Hen · 
ftende hæve vi for denne gang fundet for godt at fremſette i Koberſtik det oven⸗ 
ſtaaendẽ Stykke, ſom den tredie Mone i Bette Aar, hvoraf ør. Profeſſot 
Bofsprædier Pontoppidans — har · haft den Godhed at forære en 3 
Hriglaal til det Kongelige Dante Selſt abs Mont: Cabinet. Denne Mont, font 
x af temmelig god Materie vg af Siorelſe med en Dang D⸗Skllling, er vel 
ikke Laaen i DanmarÉ, dog, ſom den er af en Danſt Prinds, hører uden Mod⸗ 
til den Danſte Hiſtorie, og er ſaa meget mere at. holde af hos os, ſom 
Ven er eet af De Dunffes Fodſpor udenlands , Der (Eder er enhver Ments. 
itandet fån aldeles bekiendi. tug Magnus, Kong Chriſtian den Tredies 
Con, og Kong Friderik den AIndens Broder, ev den Herre, ſom haver ladet 
den monte, i den Tid han regierede paa Oſel, eller medens han var Biffop 
over de Hlelſte, Wiekſke, Churlandſte og Revelſte Stifter, fom hans Hr. 
Broder Hoidemeidte Kong. Friderik des Anden havde kiobt til hannem, i 
Tom. lil. R . 2SOtedet 


. X 


BØ — Dante Maga 
Grenet for Den Andeet af Holfteu, fan: annen efterde Fideré Maade meentes 
at ulte tilkomme. Paa Forfiderr ſeer. man Prindſen ſoreſtillet i Bryſt ⸗Billed, 
med denne Omſfrift: UAID. G. EPS. OQSILXET. RE [Magnus Dei gratia 
Epiſcopus Oſilienſis & Revalienſis] ↄ22 Magnus af Guds VNaade Biſtop 
ti Sſel og Revel. Din anden Side viſer Det Oſelſte eller egentuigen Byens 
og Slotteis Arnoborgs·Vaaben, nemlig en ſtaaende Ørn, ſom leiter Ane 
Binger, hvordmÉring diſſe Ord. MONETA.NOVA:ARENB. [Moneta no- 
va Arnsburgenſis] 57 En ny Arnsbortjer Mont (ay Denne Hertug Map 
nus er cent af vore merfoærdigfte Danſte Prindſer, og ſom der kunde ſtries 
en heel vidtloftig og leſedcerdig Hiſtorie om, naar en bequem Skribent vilde 
bruge fin Pen, til at famfe og bringe i Orden alt, hvad om hannem er antegs 


net de Liflandfle, Churlandſte, Rusſiſke, Svenſte, Polle, og Preusſiffe 


Kroniker, ikke at tale om vor egen Danſte Hiſtorie. Hertug Magnus vår 


vel, ſom en fodt Konge⸗Son, merkelig af fin hoie Fodſel, men mere af ſin 


forunderlige Skiebne, efterat han i ſin blomſtrende Alder 1560. da han var 
tyne Aar gammel, var bleven: Bifop paa Oſel, og tillige. en ret Kaſte⸗Bold 
for Lykken. JBegyndelſen havde han god Fremgang, og blev forſogt i ade 

- ftillige Lykkens Forandringer , indril han. 1579. blev gifter med en Rusſiſt Prins 
ceffe, og ved dette Svogerſtab ſteg ſaa hoit, at hun af Czaren blev erklæret 
”Renge i Lifland. Men detd varede fun for, for hun faldt fra dl Denne 


.— Heifed, da han. fig fø fra Rusſiſt til Polſt Partie, og maatte med megen 


⸗ 


X 


od og Gienvordighed henleve fin ovrige TID iblandt Fiender og onde Naboer 
alle Kanter, indtu han omſider 1583, paa Slottet Pilten i meget flette og 
Indknebne Omſteendigheder ved Doden afgik, efterat ban havde regieret Det Øs 


— frifte og tilliggende Stifter 23. Aar. og var iffun imod 43. Aar gammel; 


mr Bet; ſom vi her, i Anſeduing af den anforte Mont, videre ville frembrin⸗ 
gey er vel ikke nogen ſardeles Merkvgrdighed om Monien, ikhe heller er "Der no⸗ 
gen ſammenhengende Beretning om Hertug Magni Levnet. og Bedrifter, men 


ieneſte endeel Heende havende hidindtil utrykte Breve og Beſalinger, ſom 


jurine eiene tikOnlysning , ſgapel i Hoibemeldte Hertugs egen, form den Oſeite 
og Liflandſke Handels Hiſtorie i hans Regierings Tid, alle in Originsti, og 
—* tit Chriſtoffer Valkendorf, baade medens han var Kongens af Dan -· 
wark Statholder i Lifland, og Derefter Da han var bleven Rentemeſter og Rigech 
Raad. For bet svrigg, henviſe vi anheer ,.fom forlanger, af trykte Boger· . 
føge negen onendigere Kondffab om Deriugk Nagunsa, ti RESENIL. K sag 
Frid.11, Kronife, ÆGID. GIRS Kong Erif Den 13 Hiſtorie, Etokholmu 678. 





(I s tt 
—X 
mg 


Ty En anden sg gldere Mont af Hertug Magnus", flagen til Dapfal 1562. findes. be 
. < i fheéven | Novis Lisekasiis Måris Baludt 3700, pag, 2,80. få. og der udgibes fot AG) 





ø 


— ⸗ 





— — REE LL 


99. Defter: 000 33 


BÅETH- RUSSOVENS. Uifflendifte Chvonifa Roft. 1578. Delcription de.ts 
Livonje à Utecht 1795. FRID, MENIL Hiſtoriſcher Prodromus des Lifflåns 


diſchen Rechtens und Regiments, Doͤrpt 1633. ChRIST. KELCHENS Lieflaͤn⸗ 


diſche Hiſtorie, Rudolphſtadt 16)5. CHRISF. NETTELBLADT Faſcic. Re- 


tum Curtandicaraai , Roſtoch. 1729. PAULT ODERBORNH Joannis Baſili- 


dis Magni: Moſcoviæ Ducis Vita, Viteb. 1585: REINHOLT HEIDENSTEINS 
Beſchreibung des Krieges, Melde Stephanus Koͤnig ju Polen wider die Moſco⸗ 


diter geſuhrt, 1590. LAUR, MULLERS Septentreionaliſche Hiſtorien, 13999. 


BSALOM. NEUGEBAUERI Hiſt. Rer. Polonic. Hanov 10 89. J0. PISTORII 
Rerum Polonic; Hiſtor. GOTTFRIED LENGNICHS, Geſchichte der Preusſi⸗ 
ſchen Lande, Dantig 1722. DAV.CHYTRÆI Saxonia, FHUAI Hit. (ui 


. femporis, og flere deflige Bøger. | Folge nu de Brevſt aber, ſom vi oven til 


La 


" Have foyer, nemlig FEE 
— I. Hert. Magni: Brev. til Chr. Walfendorf, om det Land 


Dagedens Erobring etc. 1566. 
Magnus von Gottes Gnaden Biſchoff der Stiefft⸗ Oſell, Wieck, 
Churlandt, vnd Renell, Erb gu Norwegen, Hertzog zu Schleß⸗ 
wieck, Hoiſtein: ꝛc. —4 


Inſern gnedigem Grus gneigten Willen Zuern Ernueſter | 
I ibenn, fo zur Arnß⸗ 
burch Donnertages nad Pfingſtenn datirt, giſteriges Tages 


<> befunder lieber, wir haben Cur Schrei 


empfangenn, vnd darauſſen gang gernhe vernummen ; daß Ihr 
neben beihabenden Krieges Leutenn das Lendlein Dageden 


dafuͤr dem Almechtigen Godt zu dancken) verſchienen Ding⸗ 
ſtages eroberth. Der liebe Godt wolle ferner ſein Gnade verle . 


nen; daß daſſelbe nun mher fir dem Veinde muͤghe erhaltenn, 


vnd mher Frucht kegen denſelben beſchaffet werden, vnd weilin 


nun, wegen der ſechszig Schwediſchen Knechte, als ſolten ſie mit 


Bothenn nad Wormſehe vnd Nuͤcke ſich vbergeſetzet haben, Mek 
dung geſchicht, So erachten wir dennoch, daß derſelben etzliche 
verden gefangen wuͤrdenn fein 25. an wir dan itziger Geſe⸗ 
genheit nach derſelben etztiche alhier bei denn. Dieken zu graben 
zugebrauchen habenn; ls finnen wir an End genediglich, Fe 
twollet vnß etzliche derſelben ungen fuͤnff oder ſechs zu dero 
loſſen anhero nach vnſerm Haus 
2 a ” Die 


Behuff woluerwyaret vnd sete 


— 


— 


* 


nH Dauſte Magazin. …É…. 
iſſen vberendm; So wollen wir fle nach Gelegenheit, wie 
Gefangenen gepuͤerct, mit Notturfft, Eſſenn und Trincken/ 
zu unterhaſten laͤſſen wiſſeh c.. Sug it 
tie. gpetene Paurenn von Rhune hinuͤber nad Oſell zu 
ſchickenn, vnd dieſelbigen vor Boßleute zugebrauchen belangende, 
wollen wie die gnedige Verſehung thun laſſenn, daß die zwein⸗ 
tzig Gehehuidide Paurenn, ſo dieſelben uk Rhune nicht alle vf⸗ 
zubringen, daß dennoch von klein vnd groß Iruen gute wheraff⸗ 
tige aud Seheerfarene Mans vfgebracht vnd euch furderlichſt 
gehen Oſell ſollen suge bider tverden ꝛt. Wir wolten euch auch 
vf ewer vndeedengen itte, weß vf itziger Rigiſchen Tagleiſtung 
verhandelt vnd beſchloſſenn wurden, vnlangſt in Gnaden ver 


meldet haben, fo ſeindt doch vnſere Abgefertigten bis anhero 
.… nicht zurſtede gelanget, haben auch davon keinen ſchrifftlichenn 


Beſcheidt erlangt, ale baldt fie an vnß erreichen thuen, wollen 


wir tud), forb. daſelbſt verabſcheidet, alles ſchraffi aich zukowen 
laaſſen ꝛc. Was Jochim Starckenn anlanget/wollen wir imhe 


in ſriner Ankunfft, denen tir an ander Ortter zuuerruͤcken in 
Gnaden erleubt, toer Suchen vnd Meinung ſich darnach * 
rerrichtend mit Ernſt fuͤrhalten laſſen, vid Cud mit zuuerleſſfi 

gem Beſcheide bejegnen, und ſeindt Cuch ſunſtenn genedigen Wil· 

len zuerztigenn gneigt. Ilich vf vnſerm Haus Pilten denn 
33. Fmii Anno MDL.XVI, 2 +, MAGNUS manu propria. 


eee 7, værft : .. ; … |. , 
Dem Ernueſten vnſeren liebenn beſundern Koͤn. Tir. zu Den. 
nemarcken, pad Norwegen jc. —S in SPANDE, 
DT Ebrifoffer Poaldendorfenre, ss in manat,— 
2. Hertug Magni Brev ; om nogle. fine fangne Hof-Funfere 
røg Tienere at rankonere; 15666. mL 27 2 770 r 
Moagnus von Gottes Guaden Biſchoff der Stieffte Oſell, Wieck, 
nndt ond Sem, Er zu Norwigen, Hertzog zu Schleß-⸗ 
wiegk, Holſtein cc. al ae ere ae Gerry 
B gnedigen Gruß geneigten Willen zunorn. Erentueſter 
vud Erbarer lieber beſonder. Wir hetten buk in Gnaden 
27 J zu 


bød 
- 
— 
2 





(J 
2 


- 


29. Defte. — I: 


ichen VOLDEN, al, giv: 





ik END gang fvol vernoffet und gewi⸗ 


ran beſcheenen SØreiben vnd JZufage sufolge; Fe vor jangſt 


vff die Wege vnd Mittel gedrachtet haben, das vnſere itzt ſempt⸗ 


lige von dem Schweden gefangene Hoff Junckern, Dieuer vnd 
gute Geſellen zur billigen Rantzun Und Erledigung gebract spore I 
| . 


ey ſein; So vermercken mir aber vber gnedige gefaſte Hoffnung, 
obernenter vnferer armen Diener jecnoch in dem wenigſten der 
Rantzune nicht gedacht, dan je lenger fie der Orter pleiben, je 


dieffere Beſchwerung vnd Vncoſten ſie ſteichen, aud tool gu be; J 


ſorgen, do man fie in Zeiten nicht rantzunen thuet, dadurch ver⸗ 


fuͤhret vnd in Schweden gebracht werden midten. Waß Ver⸗ 
fleinerung der Koͤn. Wuͤrde und Vnß ing houet, aud Ewer Per⸗ 


fon alß der K. W. verordnetem ſelbſten ꝛc. und den armen güten 


SGeſellen vor etviger Schade und Vorterbe hierauß gu befaͤhren 
. And"gebabren fonte, dag ſtehet leichtlich zu erwegen. -Damit 


aher der vermutlichen vnd beſorglichen Verhleinerung in Zeiten 


vorgebawet, die betrugten Gefangenen zur Ledigung gebracht, 
vnd fuͤrderlichſt widerumb an Vnß gelangen muͤgen, Als finnen 


ſcheen wollen wit vnß gentzlich — — und ſeint end mit Gna · 


vand begern wir gnediglich, das Ir, ohne das es euch getzimet, 
vnd ſonſten verheiſchen, die Mittel vnd Wege ſchleunigſt, alß im⸗ 


mer muͤglich vnd menſchlich gu thuen, vor die Sandt zunehmet, 


und allen getrewen Fleiß vorwenden wollet, das vielgedachter 
ynfere arme Jungkern, Diener vnd ſembtliche gute Gefelten zur 


chriſtlichen vnd leidlichen Ranzune gebracht, vnd irer Gefengnis 


entlediget werden, das von Euch alf immer ſchleunigſt zu ges 
Arvalen den 20. Sept. 


. 


Anno 1566. 


—Oprifi: SEER | i 
Dem Erentue fle vnd Erbaren vnferm leben — Koͤn. 
MWur. zu Dennemarikenn 2. zugcordnetem St tet iu 
| — CHriftofF —— RENEE 


den gewogen. Darum in vnſerm Ho 


Deite Brev bekom Chriſtoffer Walkendorf paa Arnsborg d. 4.0. | 


i . AM 


. 3566, fom han ſein uden bra. harer tegugt, 


bd . fm 
SE 3 Om 
ren, NED 3. Om 


MaAGNuSſ manu propria. 


34 Danſte Magasin. 
3. Om Skibet Løvens Udruſtning for at fore de Daͤnſte Hoſ 
ſindere til. Oſel xc. 15376. NE * 
Frederich thend Anden med Guds Naade Danmarckis, Nor⸗ 
gis, Wendis od) Gottis Konning ꝛc. | 
' Woer Gunſt tilfornn. Wiid, att effterfom thu vnderdanigſt 
mmMlader giffue OF tilkiende, od feer for Gott an, att ett wore 
Orlougs Skibe bleff tilru fer, att follige wore Hofffindere, ſom 
ulle till Oſell forſenndis; Tha lade wii off thett faa effter thit 
etenckende naadigſt befalde, och ere tilfredtz, att Loffuen ther 
fill vrugis, Saa Hoffſinderne ſielff thetpag kunde were. Be⸗ 
dendis thig och wille, att thu beſtiller, att ſamme Skiib med thett 
forſte bliffuer tilflydt. Tefligifte att the andre Schuder od Skii⸗ 
be, ſom theris Heſte od) Fold ſtulle fare, och i liige Maade bes 
ſtilles, med ald hueß anden Deell, ſom med thennom til Oſell 
Khall forſendis, Saa att altingiſt med theris afferdinge kannd 
were rede till Sancti Laurentii Dag forſtkommendis i thett al⸗ 
lerſieniſte, od the tha wiſt kunde were ſegelrede. Som thu od 





ader off forſtaa, att kunde finde Raad fil the thuo Moneders 


wille, att thu ſamme tho Moneders 


AMDLXXVI. Wnder wort Signett. 


Beſoldinge paa forſtreffne Hoffſindere, offuer the fire Moneders 
Beſoldinge, thennom allerede fornoyes, Tha bede wii thig od 
| Schidiuge forſticker till 

Oſell till Frederich Groſſ, att naar the. fire Moneder ere for⸗ 
lobne ; hand thenom tha the tho Moneder kand bethale. Thu 
wilt hermed altingiſt beſtille, ſaa inthet bliffuer forſommit, och 
the, thet forſte mueligt er, kunde komme affſtedt. Ther med 
ior thu oſſ ſynnderligenn till wilge. Befallindis thig Gudt. 
chreffuit paa wort Jagthus Sørup thennd 23. Julii, Aar ec. 


Oſſ Etgtrũge Eriig och Wewyrdig C Walaendorff 
ig Glorup , wor — — orff 


Derunder har Walkendorf ſerevet Dette: Om 
ν I, rn 
| SEE 4. OM 





” 136 KÆRE Dante again. — 
dDacht paaligger.  Zhermer (hier tvor: ige, fadenhis thek in 
genlunde. eſtee paa vor Gaard —— breb olim —58 
I1I. Dag Auguſti, Aar cptfer Chriſti Fodtzell MDLXXVI. Wa⸗ 
der wort Signett. 






Friderich. 


NE: Elellge rüg F Welbyrdig Creſtoffer walcendoch 
ktiill Glorup, wor Rentemeſter. 


5. Om Skibe at fragte til Oſel, for at akdente de Kongelige 
- Hoffinder. 1577 
Fredaich thennd Anden med Guds Maade, Danmardis; 
Norgis, Wendis od) Gottis Koning ꝛc. 
Wt fønderlig Gunſt tilforun, Wii bede ether od begiere, att 
med thet allerforſte twille beftille of fragte SÉiibe; ſom 
fund. løbe till Oſell, od). ther anamme wore Hoffſindere med the. 
ris Foldk och Heſte, och thennom føre therfran/, od ind ther for 
Byenn, faa the med thet fordeligſte kunde komme paa Reigſen. 
Paa thet forſtreffne more Hoffſindere ie ſtulle haffue thennom 
att beflage emod hues Tilſaffuen, wii thennom giort haffuer. 
Ther med gior F off ſynnderligenn till Wilge. Befallindis ether 
Gud. Schreffuit paa wort Slott Frederichsborg 17. arti . 
Aar MDLXXVII. Vnder wort Signett. 
Friderich. 


DD Eiſten vt och Welbyrdig Chriſtoffer Walckendo 
ak, Glorup, Mand, beg ig enthemeſter. ar 
6. 8 Zewene⸗ ſom ſtulle føre de Danffe Sendebud til 
. el 20. 1578. 
Srederidh thend Anden med Gudg Maade, Danmandtis, mor · 
gis, Z ed) Gottis Koning xx. c. 
syer fond erlige Gunſt tilfornn. Wiider, effther ſom wii nu 
haffue en var så Bob Skibe wdi Soeu, att ledſage wore Sen... - 
debud thil Oſell, dos oß icke ringe Omfoft paagaar, om the — 
DN | Som⸗ 


29. Heftt. — 137 

offuer tulle bliffue wde, och wii dog icke wiide, huor⸗ 
fore thet ſonderligen ſtall mere fornobenn, ehther att wii ide . 
hore; att ther ſtul ⸗were: nogen Fribyttere wolobne. Tha haffue 
Wii nu thilſchreffuet Amirallen for fame Skibe Capitein Alex⸗ 
ander Durham, att hand ſtrax effther theris lyckelige Thil-· 
kombſt thill Hſell ſtall begiffue fig med alle Sfibene od Gallcy⸗ 
erne. thilbage for Kioppnehaffn, huilcked wort Brett 3 hannom 
wille thilſticke, att. hand fig ther effter kand rette. Sch haffue 
wii. for gott anſeet, att Elephanten allenne ſtrar om Bartho⸗ 

lomei Dag lober wnder Gotland od) foruenther Schriffuelſe eller 





Bud fran farſtreffne wore Sendebud, naar band ſrall løbe thil 


Oſell, Enddog wil icke formode oß, att the thenne Sommer 
fkulle fuldende theris Reigſe. Thi bede wii etther od begiere, 
att J lader giore thend Forordninge, att forſtreffne Skib Ele⸗ 
phanten thil Bartholomei, effther ſom forſtreffutt ſtaar, lober 
lunder Gotland, befallendis Capiteinen, att hand begtffuer fig 
odi en god Haffn, faa aff hand funde ther wnder landet haffue 
hans Wint herleygere, hueß thet fordrog fig noggit wd paa Wins 
theren, att the ide faa thieligen kom thilbage. Wii haffue vdi 
lige: Maade chilſchreffuit wor Befallingsmand paa wort Land 
Gotland, att, om fig. faa hende kunde,/ att. Skibs Folked bleg 
ther Wintheren offuer, (fall hand: forlegge thennom oͤch forſtaffe 
thennom thend Deel/ the behoffue. Thette wii etther naadigſt ide 
forholde kunde. Befallendes etther Gud. Schreffuit paa wortt 
Slott Kroneborg thend XV. Dag Majt, Aar 1c. MDLXXVII, . 


stunder wort Signet. Friderich. FN 
. 7. Om Rug'og anden Fornodenhed at forſtikke til Arnsborg 
- Slot 1578. SEER 7 


Frederich thend Andenn med Gude Naade Danmardi , 

Sr) — Gottis Koning ꝛ)c. tdis, | 
Jor fijnderlig Gunft tilfornn. Wiider, att wor Secreter Og 
W Elſrelige Frederich Groß haffuer vnderdani 8 
tilkiende, huorledes pag Arnßborg ſchall were — for Rug och 
Tom. ll, S ånden 


| i . * 7 i. 


8 — — Sanſte Macghin. — 
anden Deel till Slottens Behoff, ſom hand etther ſieiff ydermere 
wed att berette. Thit bede wii etther od) begiere, att J wille 


inde ——— anden Deell, hues the effther Leyligheden 


nottorfftigen behoffue till forſereffne Huſis Opholdt, och kand aff; 
ladis, och att SAS med thett forſte fremſticker till Arnßborg. 
Ther med gior J off ſynnderligen tidl ile, befallendis etther 
Gud. Schreffuit paa wort Slott Roldinghuß thend 27. Junii, 
Aar ?e. MDLXXVIIL Vnder wortt Signet. 2.. — 
re rderich. 


Optritttt ſ ν 
Oſ Elfkelige Ertig vd Welbyrdig Chriſtoſfer Walckendorff 
till Glorup, wor Mand, Raad/ od Renthemeſter. 
g8. Er Stykke af Arild Hvitfelds Brev til Valkendorf, angaaen ⸗ 
den Polffe Handel 15755, ml 


Kit Creſtoffer Waickendorpf ꝛc. Giffuendis dig wenlig 
IV att wide; att Matthias Bnddi er nu jgien kommen, od 
haffuer hand weritt 7. Vgger under Weyen, kom did, ſtrar 
epther att Polodſtow war indthagen. Meningen paa Kongens 
aff Polens Breff er denne, (huor aff ieg dog offuer Morgen neſt 
Gudtz Hielp mill ſende dig en Vdſchrifft) att min Herris Schri⸗ 
ffuelſe od Forklaring, om Gorbuntnis att giore med hannem 
emotd Rydtzen, er hannem ſaare kierkommen od) behagelig, hand 
tvil och widere beraadſlae fig med hans Raad, paa buad Artikle 
> fanme Forbuntt fand oprettis, od) hans Tilforordnede kunde 
med afferdiges till Stetin. Men thend Dag, fom war beramid, 
ſiunis hannem for kortt, od) er begierendis, aft forſchreffne Sas 
menkoinpſt maatte (fie vii Enden Decembris Monid. Therneſt 
tillkiende giffuer hand om Pollodſtous od 3. eller file Slottis 
Eroffring, .huilfet altt dig tilforne well witterligt ry ed nn 
vfornoden att ſchriffues. Thend Poler (fall mere vngeferli 
. 50. tufinde Mand ſterck, haffuer ftor Nød for Pendinge, och rin⸗ 
ge Fetalli od Profiand indtil this hafft. Buddi figer, ate band 
ho uer ſpurdt paa Weyen, att hand (Fall were dragen ad Polen 
. | , F igten,/ 


—8 








Pl 


29. Hefte. — 1239 | 





er FED road. Gold for. Kofenbute, orp fatitt befette 


Pollodſtov, Smolendſtow Bye ſtall och were affbrentt aff the” | 


Caſſiaker, men ike Slottid, ett ett. | 
7 Jeg haffuer fendt Cautzleren thend Gronſandſte Seglatz: 
Forſeer mig till, att Kongen fo maa forſtriffue hannem od flere 
ſuart, nar mand fall beraadflacom thette Pollſte Forbuntnis, ete. 

Skanderborig alle Hellgen Dag 1579. HEDEN 
TT TE RT ETT rener Sr Huittfelld. 


* Speer 
Erliig och Welbyrdig Mand Creſtoffer Wallkendorpf tilt Glo. 
Fup), Kon. Majfts. Renttemeſter, min. fiere Frende gang | 
| wenligen.. 
9. Rs Farensbachs (b) Brev til Chr. Walkendorf, angf. 
Pleſtovs Beſtormelſe ꝛc. 1581. os TT 
EN Gere er, Edler vnd Ernueſter, inbefonder großgonſtiger Her 
— Nach deme mir itzo an E. Geftr. gu ſchreiben 
HGelegenheit fuͤrgefallen, habe ich nitt vntterlaſſen, beſondern E. 
Geſtr. mit defem meinem Schreiben bheſuchen muͤſſen, vnd mach 
E. Geftr. hiemitt nitt verhalten, welcher Geſtalt i alleine mitt 
meinem Kriegsvolcke, nun faſt einen weitten Weg, durch vnbe 
kandte gefehrliche Ortter vnd Wiltenuͤſſen gezogenn, und erſtlich 
denn 24. Auguſti bei dem Hauſe Ofteréff an die Kon. Majft. zu 
" Polen gelangt. Eß haben Ihre Majft. volgents Tags Jhren 
ug mitt dem Kriegsvolcke alſo ferner nad) der Paefrour genom⸗ 
men, vnd ein Zegt ore elle gerouvet und ſich beradtiſchlagt, 
baldt aber darnach die Staͤtt an dreyen Ortten heſchantzet vnd 
angefangen zu beſchießen. Ef haben Ihr Majſt. mir hundert 
Mann an die Stadt zu ſchicken, dieſelbige zu beſichtigen mir gne. 
digſt beuohlen, wie id dan auch den 8. Septembris einen Svans 
zzoſiſchen Capiteyen Joan Garon mitt hundert Knechten dohin ver. 
i 2 . ordnet. 


Øe | blev derefter Kong. 
Befalingsmand paa Oſel og de andre. hosliggende Danffe Lande, han faldt fort efter 
nose Urne åg bogen 8 — 
ver pad fin Tapperhed. .Sce LAUR. > Septentrionali iftorien, Bav. 
CHYTRÆL Saxonia, RFSENII K. Frid. IL, Krønife | ſhe 9 forten, * 


— 








TiQ Jørgen Farensbarh tvar forft Marſtait ved $. Frid, I, fu, 


I, 


140 Danyre magazin. I J 
— DS nun un dig Øngern gal geſehenn, das. die æcmuſ "TTT 


ommeñn, habeun ſte nicht anders gemeint; ſondern das man for 


menn wolte, vnd ſein alſo mit gantzer Macht hin angelauffenn. 
Do ich nun das vernommen habe ich meine funf Fehnlin auf 
Dem groſen...* die erſten geweſenn/ meine Fendriche 


I røber (ein ale eter ker ukhedigt,, tiner dauon erſchoſſenn, auch 


gutter redlicher Leute.. 

t end ein Hm gepuͤebenn. Eß fein aud von 

—* * —5 bei Sechs hundert, worunter zwo fuͤrneh⸗ 
"me Hern, alß Moſis Zeckel'vnd der fjer Beckis, "Die bei der Koͤn. 
Maſſt. in groſen Anſehende geweſen, in dieſem Storm erſchoſſen 
worden. Das vns aber dieſer Storm ſolchen Schaden gethaenn, 

aiſt dieſe Bhrſache dag die Manten væl zu hoch deſcheſſenn ‚vnd 

/. Die Kriegsvold vber zwo Mann hoch hernieder ſpringen muͤſſen. 
HE bad Dabenn døre Majſt. 8. Tage mitt Stormen ff zu haltenun 
ch ent —X vnd ſollen Ihre Majſt. Fo wol auch meine 

Ål ve Bugern Berggeſellen dige Stadt an dreyen Ortten væ 
tergrabenn, diefelbe ſprengen, domit man alſo eiwas frudtbar 
lichers vnd Nutzens daranne ausrichten muege, der gentzlichen 
Hofnung wir alle ſambtlich Ruhmb, Preiß vnd Ehr dardurch zu 


—— ærtangen, worzu dan der liebe Gott fetuegetvalfige Handt verliben - 


wolte. Eß hat auch der GroßFuͤrſt dieſe⸗Stadt mitt ſeinen fuͤr 
nembſten vnd beſten —E — *28 — welche ſich aud ver . 
nehmen daffen, das fie ſich in keinem : ege gedencken zu ergeben. 
Dieß habe ich E. Geſtr. zur Been —A permeldenn Bie 
vnterlaſſenn wollen. — in fernkr ber eſem ..Foͤr 
dieſelhle . ne.  detreumlig. empfedien 
Datum in meinem eidtlager får der —28* den 14 Monats 
Rage Septembris, Anne 2. 1581. NR | 9 


EG 
TI Allezeit williger Diener 
Juͤrgen Farnſſbach. 
…… . ra AA ,st r4 SEE Op⸗ 





| at Dem Geſtrengen / Edlen vnd Ernueftenn Chriſtoffer Walden⸗ NE 


- . RL 


pfkrift?: 
dorff auf Glorup, Koniglichem Dennemarckiſchen Reichs 


5 Rathy vad Rentemeifler, meinem befonderh großgonigen 


Hern Freundt. 


U * 
* ” ' 
FEE ". = —R —— 
Tor Heftt. 141 


39, Udtog af Abſolon Juls Brev til Chr. Walkendorf, angl. 


Den Churlandſte Handel 1583. 


lee » Mathi⸗ Budde er paa Thiedag Affthen igen kom⸗ 
A men, haffuer inthet fynderligt Pyt om thend Chur⸗ 
Fonds. Haudell, thi hand lenge haffner werit therfra, men thend 


⸗ 


Thiidt hand drog derfra, ſchall thet Polniſche Krigs Folck haffue 
werit paa Afftog fra Ehurland, Mener, at, bother the hafſuer 


fornummit ; Kongl. Majſt. wülle fig thett tillthage od) vndſette, 


fftrulde the well haffue ladet falde bode Mod od Gierning. Om 


the Pendinge, ſoin hand war afferdigit hos Hertugen aff Chur⸗ 


land att foroͤre, ſtall hand haffue bekommet then Beſteedt, at 
Sertug Magnus Kongl. Majſts. SI Broder haffuer giffnet 

ſhennom̃ enn. aff Froikerne, Hertugen aff Churlandz Datter, 
Baffuer och wiin Mathis Hertug Magnußs Breff werpaa. 


Ther vdi er oech formeldet off indfortt, att hand will fig beflitte 


hees Kougl Majft. att forſtaffe Hertugen aff Churland finn For: ” 


ſchriffning igen. Och eptherdi thett icke er ſteedt, mener Kongl. 


Mnjſt. att endnu (falde were Hob fil ſamme Pendinge, thennum 
fugmmfimde get wille eptherlade x. AF Skanderborg thend 
. Er Stykke af en Frich II. Befaling til Chr. Walkendorf, 


10. Ottohris Anno 155. 


—8 
. £ 


å 


angkt Pengene for det Churlandſte Stift; 1535. - 
Friderich thend Anden ⁊c. NE 
odor ſynnderlig Gunſt tilforn. Biden, aft ſom wii farfare 
SÅ aff Ethers Schriffuelſe, att of Elſtelige Breyde Rantßzow, 


⸗ 
1 


svor Mand sd) Raadt, fall were paa: Hæmreygfen, od fua 


thid koxuentendis, od) att Band Fau haffue the Pendinge medt 


.4. 28 ſig, 


142 Danſte Magazin. DN 
fig, ſom Sonningen aff Polen effther thend Fordrag, Of emel⸗ 
dom giordt er, ſchulle giffue off for thett Churlendiſche Stifft. 

Tha bede wii Ether od begiere, att, therſom hand er kommen, 
eller od naar hand ankommer, Jtha anamer ſamme Pendinge, 
och thennom ther effther lade indſette vdi forvaring vdi tvort 
egett Kammer ther paa wort Slott Kiopnehaffn ꝛc. Schreffuit 

paa Jachten vdi Wols, then XXI, Dag Auguüſti, dar 1. 
MDLXXXV. vnder wort Signet me 


Opffrift: | 
yß Elſtelige Erlig od Welbiurdig Chriſtoffer Valckendorff 
Mill Glorup, wor Mand, Raadt och Renthemeſter. 


v 


. 


CancelliRaad Krocks Levnets og Kun 
J Arbeids Hiſtorie. 
t det Danſke Norden ikke haver været mindre lykkeligt, end andre Lan⸗ 
de, i at frembringe ſtore Kunſtnere af Landets egne Børn, er får et 
War Aar fiden af os anfort Exempel paa, i Den beromte Magnus 
SEE Bergs Levnets og Arbeids Hiſtorie (a). Han havde bragt det vide 
i å fin Videnſtab, men var Dog ingenlunde den eneſte ſtore Kunſt⸗Meſter, ſom 
pi Danffe have at rofe og af og kunne ferte imod Fremmede. CancelliRaad 
Brod, ſom forfaa Aar fiden forlod Verden, var og til vilje en Mand, der 
Har forhvervet fir Fæderneland lige faa ftor Ære, fom fig felv en uudſlettelig 
… Roos. "Den førfte var cen af De ypperſte Billed⸗Snidere, og Den ſidſte een 
af de fortreffeligſte Kunſt⸗Malere, ſom i Mands Minde have værer til, og man 
, al have ondt ved at fige, hoilken af Dem der var den ſtorſte i fit. Beſt er det 
aAt kalde begge gode, og fade hver af dem bilve en ſtor Mand i ſin Kunſt. Men 
hoiligen er det at beklage, af flige Mænd ikke i levende Live enten felv eller ved 
" andre lade optegne de fornemefte Omſtandigheder om deres Levnet og Arbeid, 
ſom maatte tiene andre til en ſtor Opmuntring, og give Efterkommerne mere 
end eet Slags Nytte og Fornoielſe. Naar nu ſaadant ikke er feer, maae 
man holde det for en Lokke, at de have efterladet fig ſaadane Diſciple eller. 
VWenner, ſom ere i Stand til, nogenledes at raade BD paa denne Mangel, 
— —* 





ik (3) See Danfte Magazin Tom. I, p. 226 (4. 


y 


29. Hefitie. 14 
og. ſom giore fig af mund lid for at —7 alt, hvad. de i ſaa Fald engen af 
andre kunne erfare, eller felv vide ſaavel af | 

fom af den Omgængelfe, De i mange Aar have haft med dennem. Hvad havs 
de vi vidſt vin Magnus Berg, derſom ikke en hans efterladte Veng patrio⸗ 
tiſte Ven havde ladet fig bruge til at give hans Navn Den Udedelighed, ſom 





hans Jortienefter ere verde. Og hvad (fulde. vi inden faa Tider vide em Can⸗ 


⏑ TT mn slet Lære 
' 


celliRaad Krock, der ogſaa fortiener et ligeſaa anſeeligt Sted paa'deres Lifte, 


hois Ihnkommelſe ikke bor uddoe, derſom ikke ſamme rogværdi — 
- Havde taget Pen i Haanden til at forævige hans Navn, og giore Verden deel⸗ 


agtig i de Underretninger, han af en fang og nær Bekiendtſtab med den Sl. 


Arbeid. Forfatteren, fom har overgiver og De ſamme Efterretninger at indrykke 
ider Danſte Magasin, vil vel ikke have fir Navn kundgiort, dog maage det til⸗ 


deſlige ftore Mænds egen Fortælling » 


— Mand haver famlet fig deels om hans Leoners Lob pg deels om hans kunſtrige 


s 
W 


lgdes og at fige fan- meget om hannem ; at han er en værdig Difcipel af fam 


ugemeen en Lœeremeſter, fom Brod, og felv en beromelig Tegnemeſter hos et 
vit ſorneme Parti unge Menneſter, følgelig en faa erfaren Kiender af Tegning 
de deraf flydende Kunſter, at man fan forlade fig til, hoad han enten nu om 
rod eller tilforn om Magnus Berg med god Skionſomhed haver ſtrevet. 
Vi onfke aleneſte, at Leiligheden fremdeles maae tilftæde Den. gode Mand, at 


blive ſaa ved om flere af vore Danſte Virtuofis, hvorom os allerede er giort 


nogen Forhaabning, forſikrende, at ingen (fal blive mere villig end vi til at 
famtytte i Den. Taknemeligheds Beloning, fom hele Publicum og i fær enhver 
Liender og Elffer af Den ædle Sfildre-Kunt vil blive hannem ſtyldig. Men, 
førend vi nærme og til CancelliRaad Krocks Leynets Beftridelfe, maa der i 
Forveien meldes, at Der have værer adffillige Aarſager, hvorfor Den ſamme ikke 
er bleven (aa fuldſtendig, ſom den burde og kunde været, nemlig fort, at det 
haver feilet Forfatteren paa fornoden Tid fra fine andre mange Forretninger 
til ar efterforſte alting og bringe Det i Den befte og nettefte Orden, dernæg, af 
det haver manglet ham paa fri Indgang til viſſe Steder, hvor der maatte ſin⸗ 
des noget af Krocks Arbeid, og endeligen, at Hukommelſen, ber har maattet 


være hans befte Hielper, ikke altid haver villet ſtaae bi, til ar erindre alt Der, "| - 


fom i en Tid af 38. til 40. Aar haver tildraget fig med SI, Krock og hané 
forfærdigede Kunſt-Arbeid. Han har Derfor ladet fig nofe med at optegne det 
merkverdigſte, faa meget han uden ad har kunnet hugſe, dog har han mer 


denne Prøve nokſom beviſet, ef alene at Zrod haver: været en (tor Meſter | 


Skiſdrẽ Kunſten, og en re for Danmark, men endog at Beftrivelſen vm 


ba] 


hang Levnet og Arbeid, naar Den efter Denne Plan fulde værer fil Fuldkom 


menhed udfort, maatte bleven i det ringefte Dobelt faa flor, ſom den nu er. 
Roger nu Befrivelfen , ſaaledes ſom Den os behageligen er meddelet. a: 
..... TS TRA NT Arr HID tes Hz i 335 


C" 


ø 


Ø 


- ii i 2 


v 


144 ke I Danſke Magazin. 





Aerit Brod, Kongl. Maifts. CanceliRaad og HifteriesMalee 
bed Hoffet, er født udi Flensborg Aar 1671, d. 21. Julii. Hans Fader 


. var Valentin Rrod, til. den SID een af Dde- befte Kobmend ſainmeſteds. 
Denne, ſom han merkede, ar Sonnen altid" gik med Kride udi Hærderne, 


hvormed han ridſede og tegnede, hvor han gik, fatte hannens udt Lære, da han 


var elleve Aar gammel, hog den for fir kunſtrige Arbeid og færdeles udi Anſigt⸗ 


U 
n - 


Sdtykker da bexomte Eyerſchoͤttel, ſom var boſiddende udi Staden Huſum, 


hos hvilken han udi denne Videnfkab ſagledes tiltog, at han af hannem bley 


losgiven af fin Lære, da han ikkun var 16. til 17. Aar gammel. 


Og efterdi Hoiloplig i Hukommelſe Kong Chriſtian den Sem meget" 
elſtede Maler⸗Kunſten, faa. havde Hans Maiefter ei alene felv fin Hof⸗Hiſtorie⸗ 


Maler Peder Anderſen (b) udi Frideriksborg, men her opholdte fig og ads 


fillige brave Tydſte, Nederlandſke, og andre fremmede Meſtere. SyvitÉer fors 
aarſagede, at Krock reiſede herhid til Kiobenhavn, for udi fin Videnſtab at 
gaae videre frem. Da han nu havde opholdet fig her i 3. eller 4: Aar, o8 
imidlertid baade ovet fig felv og underviſet andre, blev han 1693. anbefalet 
Hans Høle Crcellence General⸗Admiral Ulrik Chriſtian Gyldenløve, ſom 
Da agtede at giore en Reiſe udenlands. Denne Herre tog hannem med ſig il 
Rom og andre reder, og hvor han kom, tog han mere end fædvanfigt til. 
udi fin Videnffab. Da nu hoibemeldte Hans Hoie Excellence fane Det for⸗ 
treffelige medfødte Nemme og Den Naturens Gave, han havde til at fære denne 
Kunſt, lod. han hannem blive tilbage udi Italien, og ved fin Hiemkomſt tales 
De for ham til Kong Friderik den Sierde af Hoilovligſt Ihukommelſe. Imid⸗ 
lertid kom Krock og hiem fra fin forſte Reiſe, og lod fee, hvad han havde fært, 
i Den Tid, han havde værer borte. Derpaa fo) Hoiſtbemeldte Konge hannem 
anden gang reife til Italien pg Frankerige, og gav hannem en aarlig Penge, 
paa Det han degmere uhindret kunde ove fig udi fin Kung, hviler Han ogfaa få 
faa Maade fatte udi Verk, at han ved fin Hiemkomſt var i Grand tit fot: 
Hoiſtbemeldte Konge at giore et ſtort Loft⸗Stykke [Plafond] til det my Kon⸗ 
gelige Slot Frideriksberg, hvilket og endnu er der af fee, og foreſtiller ſom ret 


mindes] den Poetiſte Digt om Neptuno og Galathea (c); og omendſtiont 


famme i det, hvad Tegningen og Opfindelſen angaaer, er heel ſtiont, faa et 
Det. dog imod de andre Loft⸗Stykker, han derefter par gir, udi Malingen nos 
get hær ikke anderledes, end ſom Det ei var uden halv udmålet, hovilket i Be⸗ 

ndeſſen, forend mere Arbeid af hannem blev forfærdiger, dog ikke kiendtes: 
Men ikke des mindre fandt Kongen ſaadant allernaadigſt Behag derudi, at 


| . Hans . 
(kh) Dan er tilføre nævnce i det Dante Magazin Tom..L p. 2,28. 229. — — — 


DE. SE 


"(ey Cont. Dante MJagøsin Ton, I, p. 231. 





I 


— 





- 


——— — — XXx —4 
Sans Maieſtet et alene bled ved ar give ham freindeles den hannem allernaa⸗ 


— — — —— — — — 


ON 


k 


digſt tilagte aarlige Penfion, men endog (od hannem tredie gang reiſe til Ita⸗ 


fin og Frankerige, hvorfra han kom hiem igien enten 1708. udi Efter⸗Hoſten, 


eller 1706. udi Foraaret ffom erindres ikke til viſſe), efterat han havde ophol⸗ 
det fig udi Italien og Frankerige paa diſſe trende Reiſer i elleve Aar, og den 
ovrige UD var tildaaen paa Reiſerne frem og tilbage Pk bemeldte Tid af 
indtil den derpaa folgende Efterhoſt forfærdigede han for Hoiſtbemeldte Konge 
fire ſtore Loft⸗Stykker og tvende Dor⸗Stykker udi den De værende Longang, 


29. Befte 22 


ſom gik fra Siottet til Prodiant⸗Gaarden, hvilke vare af ſaadan Ekionhed, 


at det forſte Loft⸗Stykke, ſom han giorde til Frideriksberg, var imod diſſe 
ti at ligne; Saa af dennem vel kunde ſees, ar han da udi Denne Videnſkab 
havde naget ſaadan en Grad, ſom een af De befte Kunftnere bor have. . Og 
ar det-forholdte fig ſaa, Det kiendtes, da Kongen 1708. og 1709. var til Ve⸗ 
nedig, Florentz, og andenſteds i Italien, hvor af Det Kongelige Folgeſtab falk 
paa alle de Steder, fom de befte Kunſtneres Billeder fandtes , ogſaa Krocks 
Skilderi Deriblandt blev feet. | . EN . 

J Aaret 1707. noget efter. Midſomers Tid, giftede han fig forſte gang 


med afgangne Affeffor Hans Nielſens Dotter, Belle Catharine Robring, 
Islandſte Kiobmands Hans Rafns Enfe, og levede i Ægieftand med hende. 


105. Aar. Sun dede 1718. ved Foſtelavns Tid, og havde de ikkun een ene⸗ 


fle Son ſamen, ſom fiden var Lieutenant ved Rytteriet under Ar. General 
Major Venbergs Regiment, og Døde 1744. Aar 1722. d. 16. Januari 
blev Han af Hans Kongl. Maieſtet med CancelliRaads Titel allernaadigſt bes 
æret (d): 1723: indiod han fig i ander Ægteffab med Jomftu E. W. M, 
von Cumen, hvis Fader var Land⸗Phyſicus til Danneberg i der Lyneborgſte, 
hun levede ikke rilfulde eet Aar mid hannem, men Døde i Barſel⸗Seng tillige 
med Barnet. Aar 1724. giftede han fig tredie gang med Jomſru A. S. Koc- 
ſoed, afgangne Amts Forvalter i Haderſleb Abſalon Roefoeds Dotter, og 
Hans Excellentes Hr. Geheime Raad von Hagens € tif-Dotter, ſom endnn 
Loer, med hoilken han ingen Barn havde. "De levede med hinanden i Egte⸗ 
Lab udi 14. Jar, indtil 1738. d. 18. Novemb. da han dede fjer i Kiobenhavn 
udi fit Alders 66de Aar. J | 


Hoad fig nu hans Studium angaaer, i den Tid han har være udenlands, 


ſamt og hans Arbeid, han her i Danmarbk haver forfærdiget, ſiden hans ſidſte 
Hiemkomſt indtil hans Dods⸗Dag. Gaa Fan det til deels ikke for dets Mængi 
De og Vidiloſtigheds Skyld, til deels udi Mangel af fri Indgang paa de Sto 
der, hvor det fidfte findes, her ikke alt blive optegnet; Det. ogſaa Desuden vel 

Ton. HI 7 | ifke 
TIm̃ M. JOH: DAUW m curienſe Silder und Mabler pag. 130. nævner Krock X 47 
Mm gelg Hof⸗JIunker: Men tviles om, at ban haver * —* Titel. Ku 


— 


hasd 


W 


— 


146 DDanſte Maogazin. 
ikke er ſag hoit modvendigt , -faafom Der meſt altſamen Fades enten her Sig⸗ 
den hos 06, eller udi Nærværelfen her i Siæland,. hvor det af enhver Kunt⸗ 
Ectxer ved, Sid og Leilighed kan blive ſeet. Dog for atgive Dertil nogen Ane 
fenning, fan vil jeg alligevel giore en almindelig Fortegnelſe paa det forfte, nem⸗ 
dig paa. det Arbeid til hans Studium hørende, og en nogenlunde færdeks Ans 
wöning til Det finte hyvor Det er af finde, tillige med en gandſte kort Forkla⸗ 
ring pua endeel af hang Hijtorialffe ſaa og Poetiſte Compoſitioner, til.en Pro⸗ 
Pe, fag vide Den liden Kundſtab, jeg i Myihologien haver, fan tiiſtrekke 
sir: Men førend. vt gage til diſſe Dele, Da mane forft vides, efter. hvile Mas 
frered: Arbeid han: haver ſtuderet. Og da er Det forſt og fornemeligen: den 
viodtberomte og til hans Tid endnu. fevende allerftarfte-Kumftuer Carolus Ma- 
rattuss Ridder og Pavelig Hof⸗Skildrer udi Rom, ſom var ligeſom hang Prop 
"tedtar » hos hvilken han allermeft opholdte fig; og hvis Bevaagenhe) han. udi 
doieſte Grad havde bragte fig. til veie, faa at han endog gik ad og ind bog 
hannem, form han unde have været hang Son. Denne ftore Mands 
forſte Maade udi Tegnen og Malen han meft efterfulgte, ja endog under 
hans Opſyn tif deels tegnede, til: deels malede adſtillige Compoſitioner 
Poetiſte Modeller, ſom han ſiden udi Stort her paa Stedet haver udfort, 
"Hvor og em: temmelig Deel af diſſe Modeller endnu ex at ſer: Men em. 
Deel deraf er Tid efter anden afhænger til andre, ſaaſom, nogle Aar forend 
han dode, Liebhjaberiet.og. i. fær gode Malerier rette Kiendelſe ſyntes moxen q£ 
ville uddoe. For Det ovrige glemte, han ci heller flitigen af tegne, og male 
efter andre af.de. bers mteſte og ældfte Mefteres Arbeid ,. ſom Raphael de Ur- 
bino »' Annibal Caraccio, ArdreasSacchi, Michael Angelo, Tintoretto, Ti- 
"| giano ; Paulo Verongn(e, Lanfranco, Albano, Carolo Lotti, Carolo Signaot, 
vg mangfoldige flere, ſom hev vilde blive for vidtloftigt at opregne; Thi hvor 
han ikkun vidſte, at en brav Meſter, eller er beromt Galerie af udvalte Malerier 
var. at finde, Der reiſte han hen, ſom til Neapolis, Bolognien, Florentz, Ve⸗ 
nedig x. alene for at ſtudere efter. fligt Arbeid og giore, ſig Det vel hekiendt, og 
derhos dog ikke forſomede Academierne, Der at tegue efter evner. Ligeſaa har 
han og opfort .fig udi Frankerige, men, ſom merkes, ikke opholdet fig der. faa 
længe, faafom han ev meft kommen der, naar han agtede fig ſnart hiegr, og 
for Den Sage Skold, ſom Der ſynes, fig der mere-har betient af Academiet, 
worfra han eg. tvende gange har erholdet Priſen eller Ben fan kaldede Premie, 
deſtaaende nde toende ſwutke Solv ⸗Medailier/ hvert Stykke 124i.13-R0n 
tæt. Derfor havde han og ſaa mange udvalte Tegninger og Academier, 
at toende ſtore DragKiſte⸗Skuffer Dermed vare gandſte opfyldte [foruden de 
Tegninger, der for deres Storelſes Skyld maatte henge paa Vegsene], ende 
Fiont han eudda hayde fader blive tilhage en temmelig Det Tegninger pg, Aca⸗ 


, ' (1 5 nm .02 så ta dr 2. SEN ” 3 4" hd i, Z E — ns 





% 





- 


9. EET 47 
demier udi Rom, Hodoraf andre Studerende fig have benytter, og ere nogle af 
bem ſiden flere at være ſtukne udi Køber, og" indførte I de almindelige Grutid 
Boger: Men efter hans Dod fod Hans Kongl. Maiſt. Hoilovlig i Hukom⸗ 
melſe Kong Chriſtian· den Siette udtage endeel af diſſe hang Tegninger, tillige 
med endeel Koberſtyker, og forerede dem til Det da her oprettede Maler⸗ og 

illedhugger⸗ Arademie, at Ungdomen ſig "Derefter udi Tegnen fulde ove, 

Vet vår vel ar onſte, at biſſe Tegninger ſammeſteds efter deres Verd maatte 
diive bevarede , og ar Der ef ffulde gage med: dermem, ſom det iydſte Ordſprog 
foder: Handwerck neidet, dg de udi faa Maade bilveidemedhandlede.  Imids 
fertid ere de ovrige af haus efterladte Tegninger, tillige med hans Malerier, dog 
meſtendeels gerandne udi gode Hender: Hos hyilke, ſtal herefter meldes noget, 
for ſaavidt derdm haves Kundſtabv. 3 
?Ligeſaa ftitig har han dg værer for at tilbvinge fig eh Fordighed og der⸗ 
—J god' Maade til at male, hovilket har væver endnu at ſee udi hang Svo⸗ 

ers Hans Ercellence Ar. Admiral Rabens Hus i Compagnie⸗Strade, hvor 

der fandtes iblant andet af hans Arbeid ogſaa en temmelig ſtor Deel af ſaa⸗ 
dant Slags med Figurer i deels -maadelig ng deels Levnets Storelſe, ja endog 
tdi Rærhpers Storelſe, hvilket meſt altſamen var eengang faa kiek malet, 
form det kunde have været regnet med Kride pad Academiet efter Levnet, men 
efter Ad miralens BOD blev ſolt ved Auction, dg Derefter i Aaret 1728. er vel 
Der'mefte ved den ulykfelige Fidebrand blevet odelagt: dog der Parti, ſom der 
Sl. Mand tilkiobte fig, afhændede han tillige med en Deel af fiteger færdig havens 
de og noget af fremmede Meſteres Arbeid, tiſſamen hen imod 1060. Rov, vært til 
den her da værerde Engelffe Geſandt, ſom ſendte der med et Skib til Engelland 
men Skibet ſoruinkkedes, fan at nu ikkun lidet af dette Slags bliver feer.” Dette 
ér altſaa Den almindelige Fortegnelſe, ieg lovede idet, hvad hans Studium angik 
Mu kommer ieg Da til den ſerdeles Anviisning, hvor hans Arbeid findes, 
dg derudi wil feg holde den Ordning, at ieg folger, dog iktun nogentunde, Fis 
ben, og vil begynde fra 1706 af, og fad videre; Da han giorde de fire ford 


Plafonds, og tvende Dor⸗Stiykker paa Longangen, ſom for hen er melder, ſaa 


to om ieg ret mindes ] er Par Loft⸗ Stykked Der Hoigrevelige Reventlovſke 
PYallads pag Kiobmager⸗ Gaden: Men diffe ſidſte bleve ved en-ufornios 
defig Iids⸗Vaade odelagte. Dernæft' fire: Loft⸗Stykker udi Ridder⸗Salen 
pan Rofenborg, og Tid efter anden nogle ſinaa Eabinet⸗Stykket til. de andre 
Oemaker; ſamt nogle Stykker til. Frideriksborg, til at ſette over og ved Sis 
derne af Dorene ĩ Galeriet/ tillige med: eti ſtort Stykke, ſom kulde være Mag 
ge rig et andet / ſom i Galerlet befandtes. Omtrent fra 1709. og · ſaa videre 
1710. 4711, 7772,.2713. 2. forfærdigede hån nogle Loft⸗Stykker udi der 
Paltads bag Botſen/ hoor Borfinden af. Slesbig borde, og Hvor nu Gene- 

: | 2 val - 





148 . Danſtke Magazin. 7.50. 
" ral.Kvigé Commilfarjatet;-Gengral and⸗Oeconomie og Commerce Tolle- 
gium, og. General Poſt⸗ Amtet er iligennagde endeel til Friderilsberg/ eet udi 
—2 Raadmand Schups Gaard paa Kiebmager Gade, eet udi Hr. Banco- 
CommiffariiSoelbergs Gaard udiNy Havn, og set for Hr. Stift⸗ Amtmand Ochn 
ſen, tillige med et Par andre 338 


udi Fomer⸗Colleglo, og Krigs⸗Cancelliet. Fremdeles for Hans K 
d Hoiſalig Pring Cark,udarbeldede han den hele Chriſti Lidelk i Storelſe af 
ſmaa Cabinet⸗Stykker, og. tvende ſtore —Bs ſom formodeligen 
endnu findes til Vemmetofte. Derefter et Stokke for Fr. Geheime Raadin⸗ 
de Mejercrone, ſom ſtaaer over hendes Begravelſe i St. Nicolaj Kirke, gå 
Auer⸗ Tayle udi en Hang Excall. General-Leytenant von Eyndens Kicke pad 
hang Goðs, en Alter⸗Tabvle udi Faxs Kirke, og for afgangne Abraham Ala 
per trende maadelige Stykker. Til det Kongelige Slot Fredensborg ongefær 
. elleve Loft⸗Stykker, og et Dito til Frydenlund. Paa Hans Excel. Hr. Ge⸗ 
bure Be van Pleſſens Gaard Selfø et Plafond udi et Gemak og I Ste⸗ 


et. for Betrek. Hiſtoriſte Majerier udi Leonets Storelſe, fom .giver en, herlig 
nſeelſe. En Alter⸗Tavle i en Kirke paa Hans Excoll. Hr.Obertamerdjerre 
vpᷣon Pleſſens Gods, og en Alter⸗Tavle i den Tydſfe 8. Petri Kirke heri 


Sigaden tillige md ogfan Chriſti Himmeſfart, iligemaade sn AitersFavle udi. 
BHelllg Geiſtes KirÉe, og endeligen det vidtloftige Loft Stykkle til Hirſchholm, 


ed nogle andre Hiſtorxiſte Malerier, ſom ſiden nogenlunde (al blive forklarer, 
orhden endnu et lidet, Plafond udi afgangne Diothug Hartmans Hus, og ci 
af. noget nier lige Srorsife- udi afgangne Hof⸗ Canditor Siægels, Hus ved 


Strauden og ſoruden hvad fan imellem als, dette Arbeid udi. miudre Form 


det Kongeli eHerſkab, ſom til Nyt⸗Aar vg ved anden Leilighed, har for⸗ 

ſerdiget, ſom ikke ſaa Fan hugſes. Det allerſidſte, ban han giort, er tvende 

hore —— apeterne bleve vovede, ſom findes udi Heudes Maie⸗ 
ets 


rouingens Gewak, hvilke neppe bleve færdige, forend han og DOP, 
Oss ſom ieg forhen. lovede en liden og kort Forklaring pan endeel af hans 
iſtoriffe og Poetife Sammenſetninger, tif:en Prope, hvorefter paa det tan 
ſonnes, ſom her ikke ſindes antegnet, fag ce der Eflerfolgende. Paa pen foris 
ge Longang haver været ; om jeg ellers exindrer vet, five Plafonds; ford af fore 
bemeldte Aarſag ei her kan ſocklares, men, ſom ſiges, faa ſtab tre af dannem 


hien være anvendte paa den ny vengang, og om nøgen fkulde faae dem der at 
e, ſaa ſtal han nok finde Modellerne dertil antegnede og nogenlunde beſtrevnt 


iblandt dg andre Modeller ,, ſom endnu ho⸗ den Sl. Mands efterladte Enke 
foreſndes. Over Dorent par Den forige Longaung vare ogſaa tyende Sykter; 
BER | — Kv t 


N 


- 


| rå Siytker. Derntft og nogle Loft⸗GStykker 
tif Det forige Kongelige Slot her i Staden, hoilket til det ny Slot Cbrijtianss 
borg hof meſten deels ere blevne brugte: Sag og udi des —— Con el es 

' gl. i 





s &ø 


— Lg . V 
e 


ert — ae det andet foreſtillede Hianæ Moder: med hendes Barn ved en 
pi ander op, at Det blev tykt, hvoroder hun bad Jupiter, at han vilde hielpe 


… "Ølag Den anden Zapet vifeg Apollinis Zermpel, hoorudi alle Kunfter og 
Videnſtaber findes forſamlede, ſom Arithmetica, Sculptura, Pictura, Mufica, 


Poeſm. Aſtronomĩa, Architectura &c,… For ved diſſe findes Navigationen, 
foneftillet eed et Fruentimer, ſom med fin Cirkel eller Paſſer gager et So⸗ 


Kart igienem, havende pag fin: venſtre Side: er: Compas, og paa ſin hoire 


Eide, Ungdonien, ſom derudi underviſes. Ved hende ſeer man Danmark, 


foreftillér ved er Fruentimer med. en Krone paa Hovedet og et Kongeligt Spie 


udi Haauden, hvilende fig paa en Elefant, med en Hielm og Cornucopiæ ved 


… «65 . at 
s df 9 


- 4 


hendes Foder, bepbende den Brugt, Danmark nyder af Freden, ſom er 


fane foregilede Den Jyoetifte Diftorie om Bacchus og Ariadma, med hogte 


| 


st Handei 


Iso — Danſke Magn. | 
Handelen og Fabrikerne komme i Flor, hvilke foreſtilles ved Det Silke⸗Toig, 
Kiſter og Pakker, ſom bringes hende til og legges får hendes Foder Bag 
ved hende vifer fig Kronborg med Sundet, ſamt ended Skibe, Der ſegle 
og ned. "Oven veer er en Glorie, hvori Apollo fiddér med ſin Lire og 





haver Freden ved Haanden, ſom er foreſtitiet ved et Fruentimer, der harem 


Olie⸗Gren i Haanden og en Krands paa Hovedet, tii et Tegn, at Fred og 
Kunſten ere altid enige, følges med hinanden, og krones med Wren, ſom den, 
der Froner Apollo, hvilket over alt rygtes, ſom foreftilleg ved Fama, fom dette 
udblæfer, og i faa Maade fan "Krig, Vankundighed og Udyder ingen Frems 
gang faae, hvilket foreftilles bag ved Freden, hvor den bevæbnede Pallas bort⸗ 
iager alt, hvad Kunſt og Dyder kan hindre, ſaaſom Krig, Avind, Nid og 
Vankundighed, Der foreſtilles ved Mars, Polyphemus, og den med Slangen 
om Armen hovedkulds nedſtyrtende ſaaog en anden flyende Figur. Tegnin⸗ 
me — ere. giorte til diſſe tvende Stykker, findes endnu hos Hr. Abra⸗ 
m n. — 'a - ' . ” 


Moi den forige Slots⸗Kirke har været et ſtort Loft⸗Stykke, omtrent nogle 
og tredive Alne langt, og 14. til 16, Alne bredt; hvorpaa foreſtilles Den yders 
ſte Dag. Udi Overdelen fees Chriſtus i fin Herlighed, med alle Helgene om⸗ 


kring hannem. Neden til paa den ene Side er Opftandelfen af Gravene, og 


De fronime Opſtandnes Henrykkelſe ved Englene HErren imod udi Luften, Paa 
den anden Side neden til foreftilleg Helvede og de Fordomtes Plager, ſaaog 
hoorledes endeel Ugudelige af en Engel med Lynild nedſlages til Helvede, hvor 
enderl ſammenklynget hovedkulds nedſtyrter; Dette er faft det kunſtigſte paa der 


hele Stykke, og eve alle Figurer over Levnets Storelſe. Dette Plafond er 


igien brugt til Den "my Slots⸗Kirke, men ſom Det til ſamme var aft for fange 
og fmalt, faa er det af en anden tydſt Meſter bleven giort bredere ved endeel Zi⸗ 


- rater og Figurer pan begge Sider, ſom ere malede graat i graat, men derimod 


er Nederdelen , af 8. til 10, Alne, bleven gandſte affaaren, og inter deraf ble⸗ 
net tilbage, uden alene Gierigheden med fin Pung, fom af en Engel med Lynild 

nedſlages til Helvede, Hvor dette afſtaarne Stykke er blever, vides ikke. 
Desuden ere paa Det Kongelige Slot fire Loft⸗Stykker, form og paa det 
forige Slot have værer, om hvilfe ikke fuldkommeligen fan meldes, hvad de 
foreftile : Dog ſynes ieg at erindre mig faa meget deraf, ar det ene var malet med 
Architectur efter Perſpectiven, med endeet dertil hørende Zirater og Rtuceatur- 
Arbeid, ſamt et Plafond udi Midten, og nogle Figuter omkring paa Kanterne, 
ligeſom de ſadde paa Cornichen, ſom var runden. omkring udi Gemaket, ſaa⸗ 
fom dette Plafond forhen bedekkede det hele Loft udi det Audience⸗Gemak, 
hvor den Kongl. Trone flod: men nu ſtal det væve fat i det yderfte Forgemak 
Derneſt er endnu tet, hvorpaa foreftilles , on jeg.rert mindes , Jufitia, Forti: 
S . skel tudo, 


⸗ 





— 7 arm - 
- 


A 


7” — 


- ” ERE" 


braser enke J 





ved et Fruentimer med en; Vegt⸗Skaglei Haanden, og hob. hende en 


forvenne Genier glade fig derovexr. Modellet iil dette, fang Original⸗ Teg 


ningen, findes hos forbemeldte hans Diſcipll. 


Juno, ſom her betyder Rigdom, havende i hendes hoire Armet Cornucopiæe, 
hvoraf Gul) og Solo udflyder. Neden under ere de fri Kunſter tilſtede ved 
Dodens Aphotelfe, ſom Pictura, Scuhora, Mukica;.Poébs, Arithmetica dg 
Hiforia, hois Arbeid or. til Dydens Beromelſe ſom da kundgioles df Hal 
ma med hendea Rahn: ; qs udk ſaa Maade følger "af: Fornodenhed⸗ 35 
— te R ' I ps 


- 


i 


- 


— —— — — Sele mi —— ———— 
Udyder mane bortflye, hoilke her ſoreſtilles ved en borthaſtende Sa en 
anden nedkaſtet og pad fit Hoved holdende Figur, med andre flere. Dille tre 
ſidſt nevnede Plafonds have paa Det forige Slot ſiddet udi Forgemaket: men 
nu ſtal være fordelede i tre adfkillige Gemaker paa nu værende Kongelige Slot. 
Original Tegningen findes hos forbemeldte hans Diſcipel. 
—— Saa det Kongl. Runſt⸗Kamer findes tvende temmelig ſtore Stykker 
næften af cen Storelſe: Det ene foreftiller Den Romerſte Hiſtorie om Corio- 
lano, ſom var forft fordreven af Rom; men kom fiden og beieirede den, hvor⸗ 
-… for hang Moder og gandfke Same kommer ud af Rom til hannem, for at 
afbede Beleiringen. Altſaa forejtilles han, Tigefom han ſtod og eftertæenkte, 
om han ſtulde fare fort med Beieiringen, eller om han den ſtulde ophæve for 
hans Fanulies Fotbons Skyid. Det andet Stykke viſer, hvorledes Chriſtus 
opyekker Enkens døre Son af Nain. Til det forſte Stokke findes Original 
Tegningen hos meerbemeldte hans Diſcipel. Endnu findes ſammeſteds et 
Stykke, ſom er den Hiſtorie om Joſeph og Potiphars Huſtru udi Levnets 
Sthoexelſe, holket ieg ei kan forbigaae, endffiant Det ikke er den CI. Mands 
tegen Invention, men han haver copieret det udi Rom efter Caroli Signani eller 
Guido'Rheni Arbeid (fom ikke ret erindres], men dog med ſaadan Fordighed, at 
ikke letteligen ſaadan en Copie Cal findes, faa at endog den beſte Kunſt⸗For⸗ 
ſtandige fig hoieſt Derover tiiag forundre. | ik 
Paa det Kongelige Lyſt⸗Slot Roſenborg findes udi Ridder⸗Salen fire 
Lofi⸗Stykker. Paa det forſte foreſtilles Rigets Rble, ſom et Fruentimer 
hoider over fig; og dette ere endnu: trende Genier tilfoiede. Det ander vifte det 
Kongl. Sverd, ſom hviler udi et Fruentimers Arm, og dette ere endnu fem 
Genier tilfoiede, hvoraf cen bærer en Hielm, den ånden en Bue, den tredie et 
Spyd, og de to ovrige et Skiold. Den tredie foreftiller det Kongelige Scep⸗ 
F hvilket af et Majeſtetiſt Fruentimer holdes, og dette ere ſyd Genier tifs 
oiede. Det fierde ſoreſtilſer den Kongelige Krone, ſom af trende Fruentimer 
pploftes,/ og diſſe ere endnu tvende Genier tilfoiede. Alle diſſe fire Plafonds 
te; Dertil, at de Kongelige Regalier Der pan Slottet findes udi Forvaring. 
Modellet til Scepteret og Sverdet findes endnu hos 2 Juſtitz Raad Wart⸗ 
berg, og til Kronen hos den SL Mands efterladte Enke. 5 
Sanmeſteds udi det Marmor⸗Gemak ev et Cabinet ⸗Stykke, hvorpaa 
meren foreſtilles, beftadende i otte Figurer og fem Genier, kan ongeſer 
være Alen høi og en Alen bred. — orm? 
Endnu ſammeſteds udi det Kongl. Cabinet findes (1) Hiſtorien om Jos 
ſeph og Potiphars Huſtru, efter allernaadigſt Befaling giort i Denne liden For⸗ 
mat efter det fore, ſom mu er pan Kunt-Kamerat, fan være ongefær gå Qvårs 
ter hoi og 32 Quarter bred, og baſtager ikkun af tvende Figurer. —— Den 
. å . - mer⸗ 


152. Dane Dag 





— — — — — — 


BGrhkke beſtaaer af tolv Figurer, og er af lige Storeiſe me 


« * öÿj— — — — — — — — — 
J 


— 
— 


— 


. ... .29. Heſft. . -: 153 
Fomerſte Hiſtorie om Tarquinius eg Lucretia) ſom en Mage til det foregaaen⸗ 
de, og af ſamme Storelſe, ſamt ogſaa ikkun af mende Figurer, (3) Den 
Poeriſte Hiſtorie om Bacehus og Ariadne- beſtagende af fre Figurer og tvende 
Genier, fan maagſtee være en Alen hoi og : Alne bred. (4; En Dito, fore⸗ 
ſtillende en Strom⸗Gud, lobende efter en Nymphe, for at omfavne hende, men 
udi hendes Sted omfavner iffun en Sky. Etykket beſtager af fem Figurer 
vd tvende Genier, og et i lige Storelſe med det neſt foregaaende. (5) En dito 
Compoſition, fon foreſtiller Apoltinis Tempel, hvorudi⸗Apollo forener fig 
med Poeſien, og bliver kronet af Dyden, hvilket Fama udbaſuner. Herhos 
indfinder fig Paltas og bortiager Vankundighed og Udyderne, hovorimod alle 
Slags Kunſter blive tilſtede, ſom Maler⸗ og Billedhugger⸗Kunſten, Aſtrono⸗ 
mien, Bygge⸗Kunſten, ꝛc. Dette Stykke beſtaaer af 14. Figurer vg een 
Genie, ag kan nraaffee være 45 Qvarter bred og tre Ovarter hoi. (6) En 
dito Compoſitlon, foreſtillende, hvorledes Dyden af Pallas ledſages til Apollo 
09. Jund hvorved Kunſterne ere nærværende, ſom Aſtronomien, Bygge⸗Kun⸗ 
en, Regde⸗Kunſten, og faa videre, for hvilke Udyderne tage Slugen. Dette 
iv $ Det næft forige. | 
(7) Den Romerſke Hiſtorie, Charitas Romana faldet, hvor en Doter ſoger 
åt opholde fin gamle Faders Liv, ſaaſom han var domt at fulte ihiel udi gængs 
flet, og tit Den Ende giver hannem at die af fine Bryſte. HE 
Udi rigs Cancellier, i Ober: Krigs s Secretererens Forgemak er 
et Loſt⸗Stykke, hvorpaa foreſtilles Seieren, i fin fulde Ruſtning, og med en 
OliesGren i den venftre Haand, bliver ledſaget af Gudinden Pallas op til A⸗ 
. polio eller ren , hvor der tages imod hanner med. Wrens Klædebons Un⸗ 
Der Seierens Foder ligger Den guſtene vind nedkaſtet, og en Genie bærer 
Seierens Skiold. De ovrige Figurers Betydning erindres ikke, ei heller, om 
udi Ober⸗Krigs⸗ Secretererens Cabinet og findes er Plafond. 
- Udi Kamer⸗Collegii ſtore Sal er et ſtort Loft⸗Stykke, hvorpaa foreſtilles 
— Guds Forſyn, ſom regierer allt Ting ved Dyd og det Gode. Dette er afbik 
Bet ved er Maleſtetiſt Fruentimer, fidDende paa en, Giobus, med et Kongeligt. 
Spir udi Haanden, og har fir Oiemeed til Rvigheden, ſom oven over hende 
er foreſtillet ved en hvidsflæder Genie med Vinger, havende en Ring udi Den 
tue Haand: Under diſſe ſidde de fornemeſte Dyder, ſom Haabet, Tro, Kiærs 
lighed, Gudsfrygt, og ſaadane flere, hvis Hiemerke er til Guds Forſyn og 
dEvigheden. Neden ved Enden fremſtilles Tiden, 'fom hat et Bårn, og ſtikker 
det udi Struben, betydende, at, ligeſom alle Sing formedelſt Tiden fremkom— 
me, fan fortæres endeligen og igien alle ding af Tiden. Modellet til Derte fins 
des færdeles ſtorr og koſtelig maler. hos den Sl. Mands Enke. 
Tom. Ul | HH. — Udi 


— 


R— 


⸗ 


VV 





SÆT Dante Magazin. 
—r— — — — — 


X 
⸗ 
vð/ æ 
rs * M 
i ! ' . —X 








Updi det Gemak næft ved den ſtore Sal ſam̃eſteds er et mindre Plafond/ hvor⸗ 


RH : paåvifer fig Flitighed og Aarvaagenhed. Flitigheden foreſtilles ved et vindſtibe⸗ 


ligt Fruentimer, ſom haver adſkillige Genier omkring fig, og Aarvaagenhed neden 
for hende er opmerkſom. VWed diſſe to kan forhverves Gods og Penge ſom 


afbildes ved et"Feuentimer med et Cornucopiæ. 


Udi det Geheime Conſeil findes et Loft⸗Stykke hvorpaa bliver foreſtillet 


i Freden, ſom Énæfer for Inpiter; Bag ved hende haver en. Genie koblet en Lave 


og et Lam. tilfamen med en Lenke: Under hende ere tvende Genier med Palme 
og Olie⸗Grene, form Fredens Tegn. Det ſamme og Regnbuen. betyder, ſom 


er over Jupiter, ” Oven over hannem. kommer Tiden og forkynder ham Fre⸗ 


Den, da Jupiter med fin i Haanden havende TordensKile ſlager efter Den pan. 
venſtre Side med Lenker bundne Mars, ſom Fredens Forſtyrrer. Under neden . 
ere tvende Cycloper, ſom ſmidde Krigs⸗Vaaben, med hoilket Arbeid De nu 


fkal indeholde. Modellet til Dette findes endnu hos den Sl. Mands Ente. 


g eet af Gemakerne ſammeſteds er ogſaa et Loft. Stykke, hvorpaa er 


foreſtinet Retfærdighed og Fred at kyſſe hinanden, med endeel flere Figurer, 


ſom ei erindres, hvad ved dennem betegnes, Saa mindes ikke heller, om i de 
ovrige ved Siden af Confeilet værende Gemaker ogſaa ere Plafonds Men 


… Det erindres vel, at der findes Den Hoiſtſalige Konges Frid. IV. Portrait & fuld 


Storelſe med Salvings⸗Dragten paa, paa hvilfet Skilderi SI. Nicolai 
Wich man haver giort Anſigtet alene, ſaaſom SL, Krock ei gierne vilde have 
med Anſigt⸗ tykker at beſtile. me . 


"Udi det Pallads næft op til Rente: Kameret, hvor nu Land⸗Etatens Ge⸗ 


neral⸗Commiſſariat, General Land-Oeconomie⸗ og Commerce: Coltegium, ſamt 


General⸗Poſt⸗Amtet er, findes og adſtillige Loft-Stykker, men hoor mange 
af den Sl. Mand der ere forfærdigede, og hvad de foreſtille, kan ikke erin⸗ 
dres. Dette Fan alene meldes, at paa Den Sal, hvor Spiſe⸗Gemaket eller 


den ſaa kaldede Eremitage forhen haver varet, findes det hele Dekke malet med 
Architectur efter Perſpectiven indrettet, fon foreſtiller en Cupola med en Aab⸗ 


ning udi Midten og Siderne. J Midten er ſom et Plafond, hvorpaa fore⸗ 
ſtilles en foevende Aurora, ſom udſtroer Blomſter og derhos nogle Genier. J. 


- De andre Aabninger, hvor Avælvingerne hvile paa Pillerne, ſtaaer i enhver 


Aabning en Vafa eller Krukke med: allehaande Blomſter. De Colonader, 
ſom bære den midelfte Hvælving, hvor den runde Aabning med fit Plafond 
er ere malede ſom udi Stucco paa Overdelen ligefom gamle Mænd, sg paa 
diſſe igien ere Feftons af allehaande Frugter ſammenbundne. Paa de SDerfte . 

me Kanter 


vie 





ne efte — 155 


— Ranter af Dette e frane malede adſtilige Drengebørn, ſom antende Nas 


veter, fiſte, blæfe Bobler 2c. og under dennem, eller pag de runde Piller. [det 
erindres ikke] ſtaae Latinſte Deviſer med forgyldte Bogſtaver. Saa er ogſaa 


omkring Buerne og den mideliie Aabning af Architecturen Zirater ſom Laur⸗ 


- 


— — — — 


— 


* 


2 


. bær-Blade, paa hvilke et med Guld graveret, ſom groteſquen Arbeid pleier 


at være. Jeg erindrer mig ogſaa endnu et Mafond, ſom er udi cen af de Ge⸗ 
maker imod Proviant⸗Gaarden og Haven, paa hvilket Vinteren er foreſtillet, 
og videre Fan jeg ikke til vifje erindre. Maaffee naar jeg kommer til at beſtrive 
De ovrige Modeller og Tegninger, om hoilke jeg er forviſſet, ar De ere udførte 


i Stort, faa torde ieg vel giette mig endnu et Par til, ſom der henhorer, og 


treffer ieg det da ikke, formener jeg, at det ikke fan hindre noget, ſaaſom de 


vel kunde findes paa et andet Sted, og derved mane det Da have fit Forblivende. 


ZJecg vil nu gaae videre,-og melde ogſaa lidet om det, ſom kand findes paa 
Friderikoberg. Jeg vil giore der en Begyndelſe med Slots⸗Capellet, 
hoorudi findes et ſtort Loft⸗Stykke, ſom foreſtiller af Johannis Aabenbaring 


- det gyldene Alter, hvorpaa ligger Bogen med de fpv Seigle, paa Bogen igien 


ligger Laamet, og omkring Alteret ere De fire Dyr. "Oven over Dette og neden 
omkring er en Glorie af mange Engle, og der neden ander de 24. ldſte, ſom 
vende deres Dien op til Lamet og tilbede det. . Modellet til Dette findeg endnu: 
hos Or. Juſtitz Raad Wartberg.  Dernæft er ogſaa Alter:T avlen, hvorpaa 


Naddveren foreſtilles, hoilken er et Stykke af den EL. Mands beſte Arbeid, og 


Pan paa den temmelig vel fjendes hans forfte hafte Maade til at male, da han 


endnu var i Rom. Elers er udi hvert andet af det Høj; Kongelige Here 


abs Gemaker et Plafond af hannem forfærdiget, hvorom el færdeles her Fan 
e meldet, undragen at ieg endnu erindrer mig tvende deraf, hvoraf det ene 


Hreſtiller, at Tiden opdager Sandheden. . Tiden afmales fom en gammel 


Mand med Vinger og en Lee i Den ene Haand, med den anden oplofter han. 
et Klæde, at man feer et noget Fruentimer, udſtrekkende den ene Arm og has 
vende i Haanden en Mafqve, der ſtinner ſom Solen, betydende, at Sandhe⸗ 
den er blot og bar foruden alt falfe Skin. Lognen, ffiult med et Klæde, ev 
ved Siden af Tiden, og gior fig. Umag for at holde den tilbage, Ved Siden 
af Sandheden fidder Reenheden, med en hvid Lilie i Haanden, betegnende, at | - 
Sandhed og Reenhed bor være Sammenfoiede. Reenheden har under fig en 
Genie med tilbundene Øien, ſom hun hovedkulds nedftader, betydende at 


„Reenhed og Løgn ei fan være tilſamen. Ved Siden af Reenheden er en 
"Genie, fom haver en hvid Lilie i Haanden, ſom den vifer Sandheden, og nes . 


den under er en Genie, ſom bærer et Time: Glas, betydende, at naar dette er 
udrundet, Da bliver Sandheden gabenbat. Modellet til dette findes nu 
.å J 2 — $. 


— 
FA 


— 





den Doone ikke gider arbeidet, han dog nok gider giort fig til gode, og ef der⸗ 
drag alt betenkt, ſaaſnart han faaer fine Øien aabne af Sovnen. Modellet 
il Dette findes endnu hos cen af hang aldſte Diſciple. . 


NPaa det Kongelige Slot Frideriksborg er den Poetiſte Hiſtorie om Bac- 
chus og Ariadna udi Levnets Storelſe. Den blev giort til at ſette i Galeriet 
. for. angefær 36. til 38. Aar ſiden. Dernæft bleve og giorte fire Stykker til at. 
ferte ved eller over Dørene i derte Galerie, og paa hoert af diſſe Stykker var 
ikkun en enefte Figur udi Levnets Storelſe, nemlig : Paa dét ene blev foreſtillet: 


en juſtitia med Vegt⸗ Skaalen i Haanden, og et Sverd ſtod ved Siden af . ÅL 


henne. Paa: det andet foreſtilledes Temperantia, ſom havde en Heſte⸗Togel 
med Bidſel ved udi Haanden. Paa Det tredie foreftilledes Fortitudo, havende 
en Hielm med en Feder⸗Buſt pan Hovedet, hvilende med Albuen paa et Stykke 
af en Pille. Paa. det fierde foreſtilledes Prudentia, havende et Speil i Haan⸗ 
den. Mere — kan jeg ikke erindre mig, men troer, at diſſe Malerier nok 
ſtal være noget af det beſte Arbeid, ſom den CL Mand nogen Tin haver giort. 


Paa det Kongelige Lyſt⸗Slot Fryvenlund er ikkun et eneſte Loft⸗Stykke, 
ſem ſidder oppe i Kupelen, hvorpaa, efter allernaadigſt Befaling, ér foreftillet 
et Parnaſſus-Bierg, ſigeſom det Plafond, der findes paa Fredensborg. el 


NMag det Kongelige Slot Fredensborg er et Loſt⸗Stykke i Kron⸗Prind⸗ 
ing Sove⸗Gemak, hvorpaa foreſtilles Natten, nemlig Maanen, i" hvilben 
Diana Jagtens Gudinde er fiddende med hendes Bue, ſom desuden betyder. 
Raanen. . Paa hendes hoire Side ſidde tvende af hendes Nompher, ſom fones: 
wed Le 7 , ” . —* J at 


— 










29. Sefftfte. 
hos dennem ſidder Sovnens: 





—X Maanens Skin, d Morphcus 


- bob, og et Fruentimer, hvilke begge ſove. Neden: for dennem er et andet . 


Feuentimer, ſom tager Den ene Arm op over. Hovedet, ligeſom hun er opoaagnet, 
og; vil: fer. ud engang, hvad TiD" det maatte være paa Natten, hun haper ec 


ende Barn: hot fig) for: helder Hovedet op til hender Man den venſtre Oide 


faner et Fruentimer med em Stierne over Hovedet, betydende Stiernen, form 
fatggr, Maanen, fillige og med fire Nympher , hvoraf De tvende. ſpnes at ſee til 


. Maanen, om det og fulde ſnart være TiD at hvile og dekke ſig til, de andre | 
— tænde: have Kar, hvoraf Vand udflyder, betydende den angeneme Lyd, ſom 


de rindende Bande give. fra fig ved ſtille Natte⸗ Tider. Dette Plafond beſtaaern 


afrelleve Figurer i Leoneis Siorelſe, dg den Dertil giorte Degning findes im |, 
— Griginali hos forommeidte Den, Sl. Mands Diſciplii. J 


ETr Dito udi Suiſe⸗ Gemaket [om leg ellers vet mindes ]'er indrettet efter Slo⸗ 
tig Navn, ſaa vel ſom efter den Tids Omſtondigheder. Paa ſamme foreſtiles 
ker, Den overſte af De Poetiſke Guder, med Den fædvanlige Ørn ved hang 
de, havende den ene Ende af hang Regierings Stay i Skiedet for fig - 
ned, og paa den anden Ende hviler han med fin Haand, og ſaaledes holder 






alle Ding / udi lige Vegt i BetDen, eſterſom Retfærdigheden det fører med fig, 
hoilfen fremſtiller fig ved hans hoire Side noget bag ved, med Vegt⸗Skaalen 


" f.Den ent og; Sverdet iden anden Haand. Bed hans hoire Side ſidder Mi 


Kunſterne kan biomftre, ſom foreſtilzes ved Ap 
under fit Figen⸗Træ og nyde Landets Grode, ſom foreſtilles ved Cornucopiæ; 


nerva, betydende Forſtanden, og ved hans venſtre Side ſidder Juno, betyden⸗ 
de Rigdom, ved hoilke alle Ding kunne ſettes udi Verk. Under hannem er 
vigheden, foreftillet ved en gammel udtærer Mand , ſom med et Klæde over⸗ 


V 


læder Himmelen. Bedre op ved Den hoire Side af hannem fidder Fagte " 


"Gudinden Diana med'en: Hind. ved Siden ; faa og Apollo med fin Lire, og: 


neden for diſſe kommer en Genie med en Olie⸗Gren udi Haanden, og for ved 


denne kommer Freden knælende for Jupiter, og beder for Danmark og Norge, 
fom nogtt bedre hen ere ſiddende, foreſtillede DeD:tvende Maieftetiffe Fruentims ” ” 
gt, og hos dennem en Ekfant ag allehaande Krigs⸗Ruſtning. " Gar ved Frøs 
den finder Jordens Gudinde Cybele, med en Bygning paa Hovedet og en Love 
eed Siden. Neden for Danmark og Norge fees et Fruentimer med et Overs · 
Wdobede Hdtn [Cornhcopiøj , betydende Landets Frugtbarhed. Alt det 


vil ſige ſaa meget ;-at, nu Gud har forunder diſſe Riger Rolighed trindt oms 
Ring, kan: man fig udi Fred med Jagten RAK fom her foreftilleg ved Diana, 
llo, og enhver med Fred: boe 


enes), at det maa vare meget longe, ſom foreſtilles ved Roigheden. 


Bedre henved Jupiters venſire Side fremkommer Mercurius, og. bringer Fres 
HELGE . MM 3. J dens 


8 


158 ” | Danffe Magasin 
dens Budſtab til'endeet. af Guderne, ſaaſom Tiden, Hercules, Neptunus, og 
andre flere. Under Gudinden Cybele fader Fama fig ſee og udblæfer Freden 
Mars med Kaardin.:t Haanden farer fuld af Brede ned af Himmelen, fordi 
- Der nu intet mere er for harmem at. beftille; . Dette Loft⸗Stykke beſtager af on⸗ 
gefær 22. Figurer i.Levnets.Starelfe, og er indrettet paa. Freden, ſom 1720. 
til Fredensborg er bleven futter. Modeller Dertil haver Hr. Juſtitz Raad Wart⸗ 
berg, og Original Tegningen er hos meerbemeldte den. SI. Mands Diſcipel. 


Er Dim, ſom foreſtiller Hoſten ved et Vin⸗Perſe⸗Kar, hvorudi tvende 
flaae og perſe Druerne, og en anden ftiger op Med en Kurv⸗fuld paa Ryggen, 
og kaſter Druerne ind. til dem, ſom perſe dennem. En Satyr klyver op pag 
et Zræ, om hvilfet Vin⸗Rankerne have ſlynget fig, for at plukke Druexne 
af, Da imidlertid en Silenus , paa en Eſel vidende, gior fig lyftig med fir Fol⸗ 
geſtab. En liden Satyr giver fig til en Balge med Druer og naſter lyſtig 
derudi. Dette Plafond beftaaer af 15. Figurer i.Levnets Storelſe, og Mos . 

dellet dertil giemmes endnu hos den SI. Mands Enke, men Original Tegnin⸗ 
gen hos forommeldte hans Diſcipel. 


Et Dito udi Hans Kongelige Maieſtets Forgemak, hvorpaa foreſtilles 
Bierget Parnaſſus med den deraf flydende Helicon. Apollo ſtaager paa Biers 
get og fviller paa. fin Live, ved Siden af hannem ftaaer Pallas eller Minerva, 

ſom Beſtyterinde for alle Videnſtaber. - Paa Den anden Side ligger en Nym⸗ 
phe, og hører noie til. Neden omkring Bierget paa begge Sider. af Helicon 
finder Mufiken, Aſtronomien, Hiſtorien, og faa videre, og en liden Genie 
foreviſer Laurber⸗Krandſen, hvormed Apollo pleier ar krone fine Diſciple. 
Dette Loft⸗Stykke beftaaer af 12 Figurer udi Levnets Storelſe, og Originals 


Tegningen dertil findes hos oftbenævnte den Sl. Mands Diſcipel. 


| Et Dito i KronPrindfens Audience⸗Gemak, hvorpaa foreſtilles Juno og 
+ Æolus med deres Folgeſtab. Denne fidfte ſidder paa et Field, og har: lukket 
op for Storm⸗Vindene, betydende ondt Veirlig. Juno kommer kiorende paa 
hendes Vogn med Paafugle foreſpendte, havende ſine Nympher og Iris med 
Regnbuen efter og hos fig, betydende gode Veirlig; Thi Juno rekker fin Haand 
ud til Æolum og giver hannem tilkiende, at det var nu Tid at lukke til for fine 
ſterke Stormvinde, Dette — beſtaaer af 9. Figurer udi Levnets | 
Storelſe, og Original Tegningen findes ſameſteds ſom forige. on. 


Et Dito, hvorpaa foreftilles Korn⸗Hoſten ved Gudinden Ceres, ſom af 
andre bliver. bragt et Offer til, beſtaaende af allehaande Frugt, Korn Rope, x, 
. . J Ce i . . ls 


LS . 





ha] 


| | 29. Hefte — 49359 
iſſamen ge paa Dette Plafond 15. Figurer udi Lenets Storelfe ; og findes 
Modellet dertil endnu hos den SI. Manns,Enke. 0 LL. 


Et Dito, hoorpaa foreſtilles Venus æg Vulcanus , for hvilke fig indfinder 





Polyphemus med Cycloperne, og forevifer Deres Arbeid. Deite Plafond be⸗ 


ſtaaer, med De derhos værende Genier, af 13. Figurer iLevnets Storeliſe. 


Et Dito, hoorpaa foreſtilles Janusimed tvende. Anſigter og hang Folges me 


Fab, oplukkende Fredens Tempel. Dette Plafond befaaer af. elleve Figurer 


urdi halv Leonets Storelſe, og henſigter til den paa dette Sted ſluttede Fred. 


z 


Et Dito, hvorpaa foreſtilles en fig pyntende Venus med hendes Nym⸗ 


ber. Dette Piafond beſtager af 9. Figurer, ikke titjulde udi halv Levnets 


Stork, .. SEEREN NE 

Endnu findes der tvende Loft⸗Stykker af Sl. Krocks Arbeid, om hvicke 

- Paa nærværende Tid ikke Fan gives Cfterreming. 1 8 TR -" , 
Paa Hendes Maieſtets Enke⸗Dronningens Lyſt⸗Slot Sirſchholm ſin⸗ 


des udi den ſtore og hole Kupel et Loft⸗Stykke, paa hvis overſte Deel føres 


ſtilles Maanens Opgang ved Diana [fom betyder Maanen], havende for fin 
Vogn tvende Hiorte, betydende ei alene, at hun er Gudinde for Jagten, men 
ſigter ogſaa hen til Stedet og dets Navn. Rundt omkring er hun omgiven 
med Nattens Timer, ſom ere ſoreſtillede ved Fruentimer med Somer Fugle⸗ 
Vinget, havende hinanden udi Haanden, ſvevende ſaaledes om hende. For 
ved diſſe til Den venſtre Side fader Aften-Stiernen fig fee, fr ér afbildet ved 
en Flgur med en Stierne over Hovedet og med en Krukke Haanden, hvoraf | 
Den lader Aftenens Dug dryppe. Oven over Diana ſpeve adſtillige Genier og 


Amoriner. Udi Midien viſe fig adfkillige Fignrer, ſom meſt alle have deres 


Hien henvendre til Diana, og af diſſe haver endeel Dyr hos fig, faa at de afs 
bilde her Himmel⸗Tegnene, ſom Maanen gager iglenem, aafom- Pederen, 
Fyren, Tvillingen, Løven, og faa: fremdeles, J Den underſte Deel foreftilleg 
Solens Nedgang bag Verdens Klode ved Phoebus paa ſin Vogn, vendende 
fin Rya meſt ud ad. For og efter hannem følge Dagens Timer foreſtillede 
ved Fruentimer med Somer Fugle-⸗Vinger, ſom have hinanden ped Haanden, 
og ere ligeſom borthaſtende, f det de lade fig ikkun ligeſom noget langt borte ſee. 
Dette Plafond beſtaaer ongéfær af nogle og tredive Figurer faft over Levnets 
EStorelſe, og Original Tegningen Dertil findes endnu hos meerommeldte -hang 
Tiſcipel Desuden ere runden omkring dette Plafond udi Buen Paa en 
Poetik Maade foreſtillede de fire Elementer: Luften ved Juno, Iris eller Regne 
0 . ED . .”— buen, 


2 gt 


wo Danſke Magazin. 


— — — — — — 
Buen, ag deflige Figirer mero: Ilden ved Vulcanus med fine-Cydoper gt 
Den ved Silenus og andre Bacchanter, ſamt Cybele Jordens Ghidiride: Van⸗ 
det ve) Neptunus, Galathea, og flere flige Figurer, ſom ei alle faa kan hugſes. 
Til eet af Diffe findes Originai⸗ Tegningen hos Hr. Juſtitzſtaad Wartberg 


Euers ere paa Dette Sted odſaa malede abftillge Hiſtorier, fon eve fatte 
paa Veggen udi de dertil giorte fan kaldede Niſcher oven paa Gangen, 


Be gene oven omkring i denne" Kupel, faa at, naar man kommer der 
ind 


a Slots Gaarden af, findes paa Den venſtre Haand den Bi 
ftorie om Dido hendes Dod, efter: Virgilii Beſtrivelſe. Derefter His 
ftorien om Suſanna og de Ældfte. Efter dette om Æneas og Dido efter hen⸗ 
Des DDD, efter Virgilii Fortælling, hvortil Modellet findes hos Ar. Juſtitz⸗ 
Raad Wartberg. Paa Dette følger den Hiſtorie din Eſther og Ahaſperus. 
Næft dette den Hiftorié om Romulus og Remus, ſom findes ved Tiber⸗Stro⸗ 

jen) efter Titii Livii Beftrivelfe… - Og efter dette folger den Hiftorie om Abra⸗ 

ams Sven og Rebecca, ſom ér der ſidſte, om jeg vet mindes, ved Haves 


Døren. | Derfra vender man fig tilbage igien, og feer paa den anden Side 


Den Hiſtorie om den Veſtalſte Jomfru, ſom bevifer hendes Uſtydighed fer 
Donieren dermed, at hun bærer Band tet Gold for Domſtolen. Af hvilke 
Stykke Modellet findes hos Hr. Juſtitz Kaad Wartberg. Efter dette ſtaaer 
Den-Hiftorie, hvorledes Moſes af Pharaos Doter optages af NilsFloden. 
Derefter den Hiftorie om Alexander, da han var føg, og ſtulde tage Legedom 
ind, ſom hang Doctor gav hannem. in dette følger den Hiftorie om Abi⸗ 
gaei og David, Siden Hiftorien om Jephtha og hans Doter. Og endeli⸗ 

jen den Hiſtorie om Diogenes og Alexander den Store. Saa er og udi Kir⸗ 
"Een ſammeſteds After:Tavlen, fom [faa vidt ieg mig kan erindre] foreſtiller et 
Crucifix med Johannes og to eller tre Marier: 


Slutningen ſkal følge i næfte Hefte. 


J 


Banſte Magain. 16 


ENE E — 30. Heft. 


Niels Madſons Vaaben og Adels⸗Brev, 
givet af Kong Hans 1497. 


ige ſom bi i de to forſte Bind af dette Verk have bragt til Lyſet er 
Par Stykker af vore gamle Danfte faa kaldede Nobilitationgs eller 
dels⸗ og Frelſe⸗Breve, Saa ville vi ogſaa i denne Deel fremkom⸗ 
me med eet af ſamme Slags, hvilÉet vei ikke er faa gammelt, fon 
de forige, men dog ikke heller tilforn for mange befiende. — De 
- forſte vare udgivne af Kong Erik af Pomern, begge i diaret 1433. 
” Men dette er af Hoilovlig i Hufommelfe Kong Hans udftedet Aar 1497. af 
Hvilfen Konge man finder en heel Hoben at være ophoiede i Adels⸗Standen⸗ 
g8 man treffer endnu her og der endeel af ſamme adiede Perſoners Originale 
Robilitations⸗Breve, hvoraf vi efterhaanden ville meddele faa mange, fom og. 
wiueligt ev at overfomme, for derved faa meget desmere at aplyfe vor Danfte 
AdelssHiftorie. Om denne Niels Madſon, fom af Kong Sans er bleven 
adlet, vide vi flet intet at melde, uden: hvad vi af Brevet Punne flutte på tir, 
"Tom I, , NE 3 . nemlig, 


- 162. Danſte Magazin. 
… nemlig, at han fones at have været en indfodt Normand eller gjort nogen god 
Dieneſte i Kongeriget Norge, i det ringeſte givet Haab om noget ſaadant. Kan - 
fee han I Den Feide, ſom Hoiſtbemeidie Kong Sans i dette Aar 1497. forde 
paa Sverig, har véd nogen taper Gjerning eller ved noget godt Raad giort 
fis fortient til Kongeng Naade. " For Det avrige er os ubekiendt, farvel hun 
hans Forfædre have været, form hvad ban ſeld haver betient, og om han har 
efterladet fig Efterkommere, der have ført det hannem naadigſt forundre Skiold 
og Hielm. Kan vel hænde fig, Det er gaaet hans Afkom, ſom mange andre 
forneme Slegter i Norge, at De, fordi De ikke have haft Cone til af holde Den 
adelige Stand ved lige, ere blevne igien til Borgere ag Bonder. Saaledes 
man endnu finder mangeſteds i Norge fattige Almues Folk og Bender, ſom 
ei alene give fig ud for. at være af adelig Herkomſt, men endog. tildeels ere i 
Stand til at bevife Deres Adelffab og viſe Adkomſt derpaa, fom vi for ikke man⸗ 
ge. Aar fiden her have haft Exempel paa i den Norſke Odels⸗Bonde VNiels 
— Oudenføn Tordenſtierne, hvilken 1734. af Hoiſtſalig Kong Chriſtian den 
Siette ſik Fornyelſe paa det Adelſtab, fom en hans Forfader Niels Svenſon 
1505. af Kong Sans dar given. Og paa den Maade kunde maaſtee ogſaa 
denne Niels — mom have Efterſlegt i Norge, ſom fugen veed af at ſige. 
Sysad Vaabenet angaaer, ſom forbemeldte Niels Madſon af. Kong 
Zans er bleven benaadet med, Da er Skioldets Feld rodt med en graa Egerne 
sidi, og paa Hielmen en halo opſtagende ggna Egerne. Et lige ſaadant Vaa⸗ 
ben [hvad Figuren. i Skioldet og Hielm⸗Tegnet angaaer] er os forekommet, 
at en Borgeineſter i Kiobenhavn endeel Aar tilforn haver fart, fom levede 7478. | 
ved Navn Claus Nyman / men i ſit Sigil under et MNeument af ſamme Aar 
faldet Clawes Nigeman: dog fan man af Sigillet fe fee, hvad Farve enten | 





Feldet eller Egernen haver haft. Men uden Foil har dehne Borgemefter væs 
SM en Fremmed eller. af formand Oprindelfs,, og vel ikke haft nogen Forvand⸗ 
fab med vores Niels Madſen. Ellers give der og andre af vore gamle 
Danfte Adelige Clegter, fom have brugt Egerne til Vaaben, faafom de Fris . 
for, af hoilke nogle have. fort een, nogle trende Egerner, men med Forandring . 
af Farve og Sirtiling: eg altſaa Fan ikke heller ventes, at Niels Madſon haver 
Wveeret dennem noget vedkommende. - Men der er troligſt, at han har ladet figgive” 
deue Vaaben med en Egerne, form en fodt Normand , efterfom dette lidet Dyr 
g der fornemeligen Mangde udi Skovene opholder; Ligeſom man ſeer, an ⸗ 
— tee Norſke Adelsmand at have ſort i Skioldet Biorne, Falke, Ører, Helles = ” 
. barder, og deflige Ting ; form Norges Rige bruger eller giver af fig. Origi⸗ | 
nalen af dette Adefé-Brev, ſtrevet paa et Pergaments Patent, hvori Bags. 
fjenet med fine Farver midt udi er malet, og hvorunder et Stokke af Der Kougl. 
Seigl endnu henger, tilhorer Hans Hoicedle Hoiervordighed År. SED 
NER ” . i J F s 


— 






Dirfleb, ſom haver beniift os Den Godhed at laane os ſamme, til Prydelle 
for vort Magazin, og til Fornoielſe for vore Landsmænd. Doecumrentet i fig 
ſav er Ord til andet ſaaledes lydende: 
gi Hans met Gud; Made Danmards, Rorigis, Vendis oc 
Gotis Koning, vduald Koning till Suerige, Hertug vdi 
Sleſnig, oc Hertug vdi Holſſen, Stormarn oc Ditmerſten, 
Sreffur vdi Oldenborch oc Delmenhorſt. Giore alle witther⸗ 
"tigt, at fore Troſtab oc vilnug Thieniſte, ſom thenne Breffuiſere 
Nielſſ Matzſſon mor elſtelige Man oc Thiener oc. hans sette 
rchte Børn oc Afffomme off oe wort Riige Norigæ hær efftie 
troligen gigræ, hewiiſe maa oc (Fall till ewiige Thiid, Haffue 
wii aff tvore ſonderlige Gunſt oc Made wut oc giffuit, oc met 
thette wort obnæ Breff wung oc giffuæ hannom oc hang rette 
— Born oc Afffommæ till ewiigg Thüdh Friiheidh oc Frælg, 
pon andre Riddere od) Swænnæ haffuæ vdi wort Riige Norige, 
met Skiold oc Hielm, ſom ær ith heeith groeth Egternæ vor 
ith rseth Feldht, oc till Hielme Tegn ith balfft Jrammners 
deell aff ith groͤeth Eggerna, fom hær vdi maaut ſtander, 


tog vor od) Kronens Rett oc Rettigheid pa wort frii Bonde 


Gotz oc Kobſtede Gol ther met i alle Mate vforhindrit. Thii 
wore Fogeder od Embitzmen/, forſcreffnæ Nie atzſſon 
eller hans rettha echte Børn oc (ande Uffommæ her. mod till 


ewiige Thitd af hindræ, hindre fade, madæ, qwelie, vmage, eller 


at vforrette vdi noger Made, under wort Anlleft oe Made. Giffuit 
pa wort Slot Kepnehaffn Sandorum Viti & Modeſti Afften, 
Aar efftir Gudtz Bywrd MCDXC.feptimo, vnder worth Secret. 


1I. | 

Slutning af Cancellißaad Krocks Levnets 
I og Kunſt⸗Arbeids Hiſtorie. | 

— a vi un negenlunde, ihvorvel ikke fan fudfommen, ſom man vel onſke⸗ 

De, have ſeet, hvad den. Sal. Mand udi de Kongelige SSlofe og andre 

2) Bygninger Deres Songl. Malt, tilhorende / ſaa vidt erindres fan] —* 





⸗— 





164. — Dante Wugazin. 
t; Gaa. ville vi og paa foregagende Maade ndgenfedes. fee, DDD ØGE - 


i 


forfævdiget ville vi 
andre: Steder her i Landet af hans Arbeid fan ſindes, nenligß 
AL .* . . Brus uend 
Rie ans Kongl. Heihed Hoiſalig Prinds Carl har. han forfærd 
Thriſti Korsfæftelfe imellem de tvende Rovere: Cr af temmelig man —* 
dg ude temmelig Storelſe. Dernæft deri Hiſtorie om den Cananælffe Quinde, 
i lige Storelſe med det næft foregadende. - Af begge diffe findes Modellerne 
endnu hos den Sal, Mandé Enke. Foruden diſſe tvende haver han safåå 
for hoibemeldte Prinds forfærdiges Den hele Lidelſes Hiſtorie udi Storcik af 
Tabinet⸗Stykker, ongefer en Alen hoie og. J Alne brede, men hvor mangei 
Zalet, kan ei nu mere erindres. Dog ere nogle af Modelferne til diſſe Styk⸗ 
fer cudnau at finde hos den Sl. Mands Enke, nemlig efterfolgende: (1) Pe- 
reus, ſom varmer fig for Kul⸗Ilden, og negter Chriſtum for den eche te, 
ſtes Pige: (2) Om den vantro Thomas: (3) Chriſti Hudſtrygetſe: (4) Ch > 
frug dornekrones: (5) Chriſti |orsfæftelfe og Opſtandelſe: (6) Chriftus pas 
Korſet med Johannes og trende Marier under Korſet, hvilket findes endun 
hos Sr. Rasmus Balle Islandſt Kiobmand: og (7) Ehriſtus for den ypperſte 
Priſt, ſom ſonderriver fine Klæder, hoilket findes. hos oftbemeldte Den; Sk 
Mands Diſcipel, men beſtadiget. Endeligen forfærdigede han ogſaa ſor fer 
bemeldte Prinds Carl den Hiſtorie: Lader fman: Born komme til mig ac. udi 
an maadeug Storelſe pg med temmelig utange Figurer. — 


Jette maae ieg ikke forbigaae at erindre, af hvad ieg her Falder Modeller, 
er ikke den Henſeende, at de ſtulle være ringere end de andre? - Ingenlunde. 
ben udi Den Henſeende, af de andre ere enten udi ſtort eller paa en nere fliig 
Maade udførte; Thi for det opvrige ere diſſt ikke alene lige fan gode, men.og i 
viſſe Maader for em Kiender fnart endnu bedre. Og ſamme Beſkaffenhed 
… Haver Der ogſaa med endeel [Dog ikke alle] af De andre i dette Skrift anforte 

Modeller til:De udk ſtort giorte Loft⸗Stykker. LT, NE 


en Kirke pan H.E: St. General⸗Lieutenant von Ryndeno Gode haver 
han malet en Alter⸗Tavle par en Kobet⸗Plade, hvorpaa foreſtilles [om ieg ret 
mindes] ChriftiOpffandelle, ge tilfuſde ndi halv Leyngts Storelſe. Udi Sarø 
Kicke har han giort en Alter que, hvorpaa ſoreſtilles Nadveren, heel Lev⸗ 
neg Storelſe. Og. ten Kirke paa H. Excell. Hr. Ober⸗Kamer Herrens von 
Pleſſens Gods er ogſag en Alter-Zavte af hans Arbeid, hvorpaa foreſtilles 
Chriſti Himmelſart, iligemaade udi futd Levnets Storelſe, heraf Original 
Tegningen findes hos meerbemeddie hans Diſcipkkk. 
SEERE, SØE i ”… i Paa 


⸗ 





M —— 


7 


J 


1 


| — troer 165 
M Hans Excellente · Hr. Geheime Raad von Pleſſens Gaard Seiſo 
æudtet Gemak et ſtort Loſt⸗Deylke, og begge Vegene ere Stedet for. Be⸗ 
trek men Hiſtorier bemalede, faavelfom og over Dorene. Paa den ene Veg 







fseeeſtines den Romerfte Sifterie; hvor Romerne pan een af deres Guders 


Hellige Dage eller Hoitid bortrove Sabinernes Fruentimer. Og findes Mos 
dellet Dertil hos Den GL Mands Ente. Paag den anden Veg paa hvir Side 


af Caminen er'en" Poetik Hiſtorie, ſom ieg ei mere kan erindee , hvad derpag 


—— ei heller paa Dor⸗Stykkerne og det under Loftet værende Mas 
d. Alle dDife Stykker Dor⸗Stykkerne —5— ere med Figurer i Lev⸗ 
nets Storelfe. Nok erindres er: Stykke, hvorpaa foreſtilles Domme⸗Dag 
pg Opſtandelſen, og er noget nær Den ſamme Invention, ſom har været i den, 
gamle Slots⸗Kirke, med faa mange ſmaa Figurer, at det faft vrimler deraf 
Dog ei fad indretter ; ſom tit er Plafond, men ſom til et Cabinet⸗Sthkke; thi 
Det er ret fortreffeligen udarbeidet og udfort. Om nu Dette Stykko findes paa 
Selſo, ter i Hans Excellences Gaard her i Staden, derom. fan ei gives nes 
gen vis Efterretning, et heller erindrer ieg mig mere af Den SI. Mands Arbeid 
nt findes her udi Landee.. re Tree 


J Su bil vi da vende og igien til Kiebenhasn, og ſee, hoad af den Saf. i 


” Mands Arbeid her ſaavel paa offentlige form færdeles Steder kan findes, Udi 


eee —— —— — ——— 
FS 


ru 7 — 


den Tyodſke eller St. Petri Kirke er en Alter⸗Tavole, ſom han dertil haver giort 


og foræret, foxeſtillende Chriſtus udi Urtegaarden efter de Ord af Lidelſens His 
ſtorie: Min Siel er bedrovet mdiif Deden, og Det Fede, at en Engel kom 
og ſtyrkede hannem, men hans Sved var ſom Blods⸗Draaber ꝛc. Endnu 
Chriſti Himmelfart , af ſamme Invention, fom det, han har giort for Hans 
Exrckn. Or. Ober Kamer Herre von Pleſſen. Paa diſſe tvende Stykker ere 
alle Figurerne udi Levnets Storeiſie. HEE * 


udi Hellig Geiſtes Kirke er og af Krocks Arbeld · en Alter⸗Zavle , ſom 


fifora haver ſtaaet i den forige Slots⸗Kirke, hvorpaa foreſtilles Chriſti Op⸗ 


andetfe. "Er ogſaa med Figurer naſten udi Levnets Sioreiſe. 


. Adi St. Nicolai Kirke, over Hans Excell. SL. Geheimeraad Meyerkro⸗ 
nes Begravelſe, er foreſtillet Chriſti Himmelfart, ſom er forommeidte Inven⸗ 
tion, men ikklin halot fad ſtor; Sidder derhos pag et morkt Sted, fad Det ikke 
ret vel Pan ſees. | —W 3 REED | 


For afgangne År. Sialdmeſter von Vieregg haver han forfærbiger den" 
veindih —* Chriſtisn den Sket til Heſt, da han var Kron⸗Prinds, 
i df i FEE " | udi 


nm. 





66. Dante ogazin. 
udi fuld X me Syoorefter af hannem ſelv og leve glorte trende - 
Stykker udi mind minde Form for andre da værende Hof⸗ os Kamer⸗Betientere. 


G Drreiold Laurvigen 
RR Es til Heſt, re 


Stift⸗ Amtmand Ochſen udi hang Gaard ansbevs 
et BX * foreſtiller vin ieg ret — 5*— en —ER X 
lende Apollo, tillige med hand hos fig havende Muter Og findes ſammeſteds 

vel ogſaa i i Det ringeſte et Par Cabinet⸗Stykker af den SI. Mands Arbeid. 


For Hr. Banco· Commiſſaite Soelberg et. Plaſond med temmelig mange 
Figurer, udi meft Levnets Storelſe, i hans Stue ud til Haven, fom mig ſynes. 


Utdi afgangne Raadmand Schuppo Gaard paa Kiobmagergade, et Loſt· 
Stykke paa Salen. 


For Ol. Abraham Aløder Den Hiſtorie om Slangens Oven udi 
Orken: Stem Chriſtus I Urtegaarden paa en Kober⸗Ptlade, og et Ecce Homo, 
med fvende grædende Engle, efter Francifci Albani fund alle vet vakert 
udforte Cabinet⸗Stykker. 


Udi Sr. Abraham Lehns forige Gaard paa Chriſtianhavn fomr He. 
HK or urſn ſiden haver eiet dg beboet ere tvende Plafonds af St. Rrode 


& afond udi afgangne Vielong Hartmans Hu i Gotteragaden. 


Et Plafond udi afga ⸗Canditor Siegels Hus ornet 
——õ—äS——— gele Hus paa Oi af 


ave vſc Sucker [om az ret mindet] udi gr. Peltep Gant paa 
gammel 


Sal. Mands egen Gaard udi ny Beftergade tvende Loft⸗S 
fer ' FAAR: bang forige. Arbeids⸗Stue, og eet næft Derved hans Cabinet. we⸗ 


Hos fyr. Juſtitz Raad Wartberg findes iblandt andre ſtionne Maleeier; 
af Sal. Krocks Arbeid, foruden de her og der forommeldte, endnu ogfaa ( 1) ben 
Hiſtorie om Alexander Magnus og Darii fangene Familie, fom føres til 
Teit. Den Remerke Viſtric om Cajus Mutius Scævola og Porfenns » 








— 467 


eirel 


—28 —— cen roret. 
iguser. fire. t af. cen 
fs) Dydernes- Tempel med Apollo, Juno; og de fri Kunſter, flitigen- udars 
Sidet. (6) n til Der Gal. Mand forfærdiget under den bes. 
romelige Caroli Maratti. ſelv 
——n det. e. (8) En Flora med én 
Billed , nog - 


ninger i Ciderne, hvorudi ere ſmaa Genier og Vaſer med Biomfive udi 
Men omkring den midelfte Aabning er er. Galerie og et Plafond. Der ere” 
adffillige Figurer omkring paa Cornicherne, fan og Figurer in Stucco efter 
Stuccatur Maneer, hvidt 'og graat malet. Dette Model er til.en Sal paa 
mu værende Kongelige Slot indrettet, men ei nogen Tid Dertil brugt. (19) Nok 
et Model, ſom fſoreſtiller, hvorledes Æneas optages i Gudernes Tal, og det 


— 


aledes, gt Jupiter lader fig fe, med Gudinden. Pallas paa hans hoire, og 


Gums paa venftre Side. Op tik dennem ledſages Eneas af fin Moder Be 
Bug, og et Par Genier bære hans Vaaben. Paa hang venſtre Side ere 
hegie af de andre Guder tilftede, ſom Hercules og andre flere, tilfarmnen onges 
fær tyve Figurer. "Dette Model kan vel erindres at være udfort i flort, men - 
paa hvad Sied Det findes, erindres ikke. (11) Den Hiſtorie, hvorledes Ufa 
HErren bl dræbe ved Pagtens Ark, med mange. Figurer, af den Sal. 





| 38 efter. en anden Meſters Arbeid fortreffeligen malet, og henhorer til hang 
Studium, da han føgte af tilbringe fig en ferm Maade iat mak, —…  - 


Form — 


— — — — — — — 


Hr. Eiat Odad Cautrup hat sg nogle Crtpkfer af hans Arbeid, form 


ikke ere af de ſletteſte. Ligeledes Hoiædle År. Abraham Lehn: Men hvor 


” Mange; og hvad De foreftike, kan ieg ikke erindre. | 
syg pot Hans Eyeelonce Sør. ØejeimerbRacd von Sagen ere og 10 fler tre 


Dor⸗Stykker, og eet oem Dido hendes Dod, ſom ſynes at bære hanne 
fadelfe, Der udk ftort er udført pag Hirføholm. KEE om , 


08 den GI. Mands Enke findes endnu, foruden det ſym paa fine Ste⸗ 
—8 anført: (1) Ét temmelig ftort Styffe, hvorpaa Frente, Sp A 


hm ſlaaet Klippen, at der flyder Band af den, (2) Et Düo, hvorpan fore 
| 


— Chriſtus, ſom helbreder den Syge ved Bethesda Dam. —* mindre, 
waa foreſtilles den Hiſtorie om Scipio Africanus, efterat han. ; 
get Chartago. (4) Ei Dito, hvoxpaa foreſtilles Sandæ Catharinæ — 
a ” . i ” i . m. 


vde indtas — 


78 Danſte Magazin. —— 

pom. (Gt Bi⸗e fom foreftiller, hoorledes Mofes af. Phargos Dolce blev 
optagen af Ni⸗Stromen. (6) Gr Dito, ſom foreftiller ,. hoorledes Eurepa 
bortfores af. Jupiter i en hold Tors Lignelſe, efter Pauli Veronenſis Invention 
malet. (7) Et mindre, foreſtillende Chriſti Daab, efter Franciſei Albani Op⸗ 
fund. (8) Et endnu mindre, ſom viſer Flugten til Ægypten, (9) Cr ſtort 
Stykke, ſom foreftifler de Hellige fre Konger, ſom offre til Barnet JEſus, og 
ev efter Caroli Maratti Invention. (10) Et lidet Dito, ſom foreſtuͤler Sapis 
ter, Der i Quuenrimeré Skikkelſe careſſeres Calliſto. Sd), Et Dito af famine 
Storeiſe, ſom foreſtiller Diana og nogle af hendes Nympher, Jer opdekker Den 
Nymphe Calliſto, og finder, at hun ec frugtſomelig. (12) Et Model, hoor⸗ 
paa foreſtilles Tiden, forende Dyden op til Jupiter, ſom kroner den. Palas, 
famt Hercules med ſin Kolve og Love⸗Hud, faa og Jund med fit Spir, ſidde 
hos hannem: Fama holder Tiden tilbage, og under dens Fader ligget al Mods 
ſtand nedtraaden: Men under Dyden ligger allehaande Seirss Tegn og et 
Doding⸗Hoved, fom aft bevares af tvéænde Genier, Denne Samenſetning 
beſtaaer af 10. Figurer. (13) Et ditd, foreſtillende, hvorledes Hercules op⸗ 
tages i Gudernes Tal og krones af Jupiter: Minerva forer hannem an, og 
bar Udyderne under hendes Foder: Paa hans hoire Side fidder cen, og pren⸗ 


ter hang Dyder ind. udi et Skiold, ſom Juſtitzen tilſiger, der er foreſtiflet ded 
et Fruentimer med der Romerſte Juſtitz⸗Tegn hos fig: Paa den venſtre Side 


ſidder Freden, med en Olie⸗Green i Haanden, og haver Hielm og Skiold 
a xc. Denne Samenſetning beſtaaer og af 10. Figurer. (14) Er dite; 
foreftiler Tiden, der forer Dyden til Apollo, ſom alle Dydernes og Widen⸗ 
ſtabers ypperſte Beſtermer, med de hos hannem værende Muſer eller Kunſter; 
hvorimod alle Udyder og Vankundigheden fordrives, hvilke foreſtilles ved en 
Satyrs eller SÉov:Guds, Hads, Nids og Avinds Billedek (15) Er Dito, 
foreftiller Bacchus og Ariadna, ſom af Venus troloves, og med Stierne⸗Kro⸗ 
nen krones, til et Tegn, at de nu ere udi Gudernes Tal. (16) Et Dito, for 
reſtiller Ungdomen, ſom af Gudinden Pallas unddrager Vellyſten, og henvi⸗ 
ſes af Jupiter op til en Genie, holdende en Laurber⸗Krands, ſom Dydens 
Lon. Vellyſten foreſtilles Der ved en Cupido, ſom holder ved Ungdomens Kior⸗ 
tel, ſamt en Satyr eller Skov⸗Gud, der ſpiller paa ſin Ror⸗Pibe, og et unge 
Fruentimer, ſom viſer Ungdomen en Blomſter⸗Krands. (17) Et Dito, fores 
ſtiller, hvorledes Zephytus bortfores fra fin Vogn af en Nymphe: Toende 
Amoriner opholde Heſtene af deres Løb, og tvende andre Amoriner holde Storms 
vindene tilbage. (18) Et dito, ſom foreſtiller Diana med Maanen omgiven, 
kommer ned og vil omfavne den ſtionne ſovende Hyrde Endymion, ſom er om⸗ 
giver, med adfſkillige Amoriner, og en Cupido ſoger at ſtyde hannem med em 
Kiagrligheds Piil, ånsedbens, han og: hans Hund irygeligen ſoye. Men bene 
F | idſte 





. 


fidfte Model findes hos Hr. Kunſt Forvalter Wahl, og er herhos til den Ende 
anfort, at kunne være forviffet paa, at Modellerne til De Loft⸗Stykker paa 
Longangen ere gandffe vift iblandet diſſe, ſom fra No. 12. til Dette ſidſte ere 
anførte, og ikkun alene ef Can erindres, hvilke af Dennem Det ev. - (19) Et Dito 
foreſtiller Flora åg hendes Nympher under de Himmel⸗Tegn, Vederen, Tyren 
og Toillingen. (20) €t dito, foreftiller Ceres og hendes Nympher under de 
Himmel⸗Tegn, Kraben, Loven ag Jomfruen. 

Hos cen af hans forſte Diſciple findes endnu, ſoruden hvad paa fine 
Steder alt er anfort: (1) En fig badende Diana. (2) En Daniel. (3) En 
Noah. (4) En Gedeon. (5) En Ezechiel. (6) En Eſaias. (7) En Haba⸗ 





kuk. (8) En Aaron. (9) En St. Catharina. Men diſſe Stykker ere til 


den SÅ. Mands Studium efter andre Meſteres Arbeid henhørende. (10) Den 
Hiſtorie om Midas og Apollo, flitig udføre. (11) Er Model tif et Plafond, 


- hvorpaa foreftilleg Bacci.us med et Par Frugt⸗Gudinder, under de Himmel⸗ 


Tegn, Vegten, Skorpionen og Skytten, hvilket ikke videg nogen Tid at være 


—… udfør udi ſtort. (12) Et dito, foreſtiller Aurora, ſom udſtroer Blomſter. 


Hos hannem findes ogſaa eſterfolgende Tegninger, foruden dem, ſom paa 
fine Steder alt ere anforte: (1) En Tegning til et Plafond, foreſtiller Bacchus | 
og Ariadna troloves og krones af Venus med Stierne⸗Kronen: Lyſten ſpiller 


"— midlertid op paa fin Harpe, og tvende Amoriner dandſe med Fakler i Hæns 


filer Johannes, 


derne; Saa ere ogfaa Flora, Ceres 2€. tiiſtede. Denne Tegning er ogfaa bles 
ven malet i ſtort, men paa hvad Sted, erindres ikke. (2) En Dito, foreftils 
lev Apollo paa fin Vogn, foran kommer Aurora, og omfring hannem ere de 
tolv Dagens Timer. (3) En Dito foreftiller Apollo med de ni Muſer. (4) En 
Dito, foreſtiller Venus; med trende andre Figurer og nogle Amoriner. Af 


diſſe Tegninger torde nok findes et Par malet udi ſtort i der Pallads næft ved 


Rente⸗Kameret, hvor nu General Krigés Commiffariatet er. (5) En Dito, 
foreſtiller Temperantia ved et Fruentimer med en. Heſte⸗Togel og derhos væs 
vende Stenger. Er vel ufeilbarligen Tegningen til Det ene Dor⸗Stykke i 
Galeriet paa Frideriksborg. (6) En Dito, foreftiller Den Hiſtorie om de —* 
ligt tre Konger. 67) En Dito, foreſtiller Syndfloden. (8) En Dito, fores 
om halshuggessisgængfelet. (9) En Dito, foreſtiller den 

Hiſtorie om Rachel, ſom kommer til Bronden for at lade hendes Faders Las 
bang Qvæg drikke. Denne fidfte Tegning er noget udforligere giort, end de 
tre næft foreſtaaende, endſtiont de alle fre i den Tid ere giorte, Da den Sal. 
Mand forſt havde begyndt at opfinde felv noget, og at bringe hans Tanke paa 
en Fort Maade til Papir: Men faa vidt erindres kan, ei nogen Tid her er ble⸗ 
ven gandſte udført, (10). En Dito, temmelig udført, ſoreſtiler den Romerſte 
Tom. III. i s i Y NE ” Hiſto⸗ 


— 


170 


F ' U 


eaꝛſtt Magasin sr 
er Havde beltiet Kom: SKT en anDØe GnbeR 


» ' 


nvention, end den, hvoraf Maleriet findes paa Kunſt⸗Kameret; Thi Denne | 


Invention er ei nogen Sid bleven udført, (11) En Dito-tif et Piafond, fores 
et Aurora og Zephyrus. Denne mindes nok af være bleven udført, men . 
paa hvad Sted erindres ikke. (12) En Tegning, fom foreftiller den Hiſtorie 
om Jael og Siſſera. (13) En Dito, foreſtiller Chriſti Fodfet,. af temmelig 
mange Figurer. (14) En Dito, ſom foreſtiller Neptunus og Galathea, med 
mange Figurer. (15) En Dito, det Bierg Veluvius efter Levnet tegnet. (16) En 
Ditso, Venus med tvende Genier fcizzeret. . (17) Tvende malede Scizzi 

(18) Tre Dito med forten Hoveder, efter Levnet malet… (19) En temmelig 
ſtor med Vand⸗Farver fcizzeret Zegning af Poetiſt Compoſition. (20) En 
:T noget mindre Dito. - (21) En ſcizzeret Tegning efter Annibal Carracci Ar⸗ 
- bed. (22) En udført Dito, efter Caroli Maratti Arbeid. (23) Tretten Dito, 
efter Guido Rheni, Michael Angelo» La Fage, og andre beromte Meſteres 
Arbeid. (24) Fire og tyve Dito, deels Hoveder, Hænder og Fodder, meſten⸗ 
deels udi devnets og over Levnets Storelſe, efter De beromteſte Meſteres Års 
beid paa det allervakerſte tegnet. (25) En Poeriff Compoſition, ſom foreſtil⸗ 
ler, hvorledes Dyden af Avind paa en voldſom Maade fremdrages for Vans 
kundighed, for af denne at dommes, hvorved Kunfter og Videnſtaber findes 
at være forkaſtede. Denne Tegning fan vel erindres at være engang bleven 
paa Det flitigfte udfort sål et Cabinet: Stykke, men vides ikke hvor. (26) Den⸗ 
de Born, over Levnets Storelſe, med fort og hvidt Kride paa blaagraat Pas 


pir tegnet ; efter-en anden Meſters Arbeid, (27) En mindre Tegning, foreftile - ” 


tende Gud Fader i gn Glorie, paa foreganende Maade meget flitig tegner. 
- 428) Syv adffillige Tegninger efter adſtillige Meſteres Arbeid. (29) Ser ad⸗ 
fillige Dito, med Hoveder, Der og Fodder, meften udi heel, faa og halv 
vnets Storelſe. (30) Otte Stykker Academier, efter Levnet tegnede. (30) Syv 
Stykker halve dito. (32) En Statue, og en dito halv udfert. (33) Tvende 
Blade med Anatomien, ſom Kroppe, Arme og Bene, eſter Levnet tegnede. 
(34) Hané daglige Srudium af negle og 60. Stykker loſe Blade meſt blaa⸗ 
graat Papir, hvorpaa ere allehaande halve og hele Figurer, Ooveder, Kroppe, 
Arme og Bene, fom til deels ere beklædte, og til deels ubekledte, hvis e 
Deel ev efter Levnet, faa og efter Tankerne, meſtendeels med fore og holde 
Kride tegnet. . . . . 


Alt dette, ſom nu er opregnet, er vel ikkun hen ved de tre Parter af den 
Sal. Mands Arbeid; thi her er ei regner De Cabinet⸗Stykker, ſom han har 
jort og allerunderdanigſt foræret hoiſtſalig Song Friderik Sen Fierde til Nyt⸗ 
Sar, hvormed han £ hoiſtbemeidte Konges Sid tü viſſe har hotdt ved i de fore 


År 





—4 


N sm 


KN 


fle 1å. Hat, naar Kongen ellers var hieme Gaa er og Det mindfte af ſaadant 
rbeid nævnet, fom han for andre particuliere Perſoner haver forfærdiget. 
en, uanſeet Der noget nær endnu en fierde Part kunde mangle af hans Ars 

beid, faa er Dog det anførte for dem, der leſe Dette, mere end nok, til at vidne 

om en overmande flitig og klygtig Mand , og for Dem, der tage Arbeidet felv i 


Dieſyn, mere end nok til at give Krock et beſtandigt Vavn af en ſtor Kunſtner. EN | 


i KK WE øv , FJ øm — . 
Hiſtorie om Jon Preſt, trykt i Kiobenhavn 
i . 1510. 
al te de Skrifter, ſom for Reformationen paa Danfk ere trykte, kan 
man ikke ubilligen anſee ſom Wre⸗Maler før det Danſte Sprog, og 
|.holde dem lige ved de befte Haand⸗Skrifter, omendſtiont og Indhol⸗ 
Den ofte er af liden eller ingen Vigtighed. Det er ſaadane, vi have 
lovet, nu og da i vort Magazin at giore bekiendte, og enten anfore Det forne⸗ 
meſte af dem, naar de ere vidtloftige, eller indrykke dem gandſte, om De ere 
korte. Til det fidſte Slags Fan henregnes Denne liten Hiſtorie om Jon Preſt, 
ſom ev trykt i Kiobenhavn 1510. pag et Ark eller 8. Blade i liden Octav, hvis 






CBerdi og Agtelfe ikke ſaa meget forøges ved dens Indhold, thi Den er af det 


Slags, den gemene Mand Falder Æventyr (eller Emter), form mere derved, 
at den er trykt hos Gotfred-af Gemen, den allerforſte Bogtrykker i Dans 
mark, hvis oplagte Boger eve alle overmaade rare og. de fleſte meget ſielden 
forekommende. - ——— i 


Det feiler ikke, at der io ere giorte adſtillige nyere Oplag af, dette Tider 
Skrift, ſom formodeligen er overſat af Latinen; Ikke desmindre beholder dog 
altid det. forſte Fortrinet, ſom der, der er en Prove ſaavel af Sprogets ſom 
Bogtrykkeriets Tilſtand hos os paa den Tid, ihvorvel ikkun en flet Hrove af 
begge Dele, efterſom derudi baade er i agt tagen en elendig Skriverigtighed, 
og findes adſtillige Trykke Feil, ſom giore Meningen noget uforftaaelig. - 


- Sjuad nu Jon Hreſt angaaer, fom ffal have ſtrevet dette, ſom en Berets 
" ning om fin Magt, Rigdom og Herlighed, til den Romerſte Keiſer, da ere 
Der mange og heel ſtridige Meninger, ſaavel om hang Navn og Leve SD, ſom 
om bans Rige, hvor det har ligget i Verden. Den Mening deraf, ſom maatte 
være os Danſte meſt behagelig, i fald Den var noget at bygge paa, er, at han 
ſtal have værer. en Friſiſt Konge⸗Son og een af Holger Danſtes ypperſte 
Fjovdinger, fom i Caroli Magni Tid —— bemeldte navakundige Danffe Helt 
2 paa 


sø 
r ” ad 


"4 


W … 
U 


172 Danſte Magazin. 5— 
paa det ftore Tog til Morland og Indien, for ar fortplante den chriſtelige Frø, 


og blev af hannem fat til Konge over et mægtigt Stykke Land, ſom af endeet 
holdes for Abyſſinien, hvis Konger foregives t nogle hundrede Aar derefter at 


— 
hm] 


7 Have ladet fig kalde, Den ene efter Den anden, med der Navn Jon Preſt [Prere- 


je, Jean Prétre > Johannes Presbyter], et Naon, ſom den fovfte var tillagt 
"for fin Nidfiærhen | Religionen, og form hans Efterkommere, for Den Hoiag⸗ 
"tetfe, de bare for hannem, havde fundet Behag i at bruge ſom en beſtandig 
Konge: Titel, ligefom det Kongelige Navn Pharao i Ægypten, og flere deſlige 
Exempler; Endſtiont andre giore en langt anden og maaſtee rimeligere For⸗ 
klaring over denne Jon Preſtes Navn, om hviffen Marcus Paulus af Vene- 
Dig; Johannes Mandeville af Erigelland , og andre den midlere Tids Skriben⸗ 
ter, i Deres Reiſe⸗Beſtrivelſer over Oſter⸗ og Synder⸗Landene, have bragt en 
ig Digt md i Verden. Hvorom alting er, faa er Denne Hiſtorie viſt nok 
af bet Slags, ſom fortiener Navn af Munke⸗Fabel, og har ikkun en ſiden Deel 


af Sandhed I fig ; nanſeet Den i De Dage, då Folk troede alting, og havde fun …. 


nden Underretning om De andre Dele af Verden, er bleven læft med ſtor For⸗ 


undring og Agtſomhed. Ut anfe den aleneſte for det, Den efter fin udvortes 


Beefkaffenhed er, nemlig cen af vore ældfte og rareſte Danſte Smaa⸗Skrifter, 
ber paa Tryk ere udkoinne, og ſom en Levning af vore Forſadres Sprog, og 
ville derfor, . efter den Original, vore Selſtab deraf sier, her udgive Den paa 
wwy, faaledes fon den Ord til andet wder: —V 
Har — cen lyſthelige Hiſtorie gff Jon Preſth 
— pc aff hans ſtwre Rickdom oc Mackt. 

- (eg Jon Praſth met Gud; Nadhe Jeſu Chrifti Koning, Kon⸗ 
Vimgh ar iegh offuer allæ Jordherigis Koningher, oe Herre 
offuer alle Jorderigis Denver Sender iegh theg Emanuel No 
mere Koning Wenfkaf, Glæde oe Helſſen met Bud. Wi haue 
hørt, at thu Emanuel ælffer moget more Hoffdinge, oc wiltu 





wide the Wuder, fom i wore Lande ære, od) thi wille wii thee theg 
wore Herredom oc wort Herſkaff, och i hwilke Land more Koninghe 


ære, at the thet oc tro for våhen Jaff, at wii Jon Preſth r 
Herre offuer allé Jorderigis Herrer met Gudtz Troſt. Jeg fen. · 
nes oc, at ieg ær Koningen offuer alle Jorderigis Koningher met 
Rigdom oc met Dydh och re: Too oc LXX. Koningher ære 
— offale ſtathſtylighe, oc alle ære the. mel Criſtng. Ochſaa wii 
daffue Acht at ſoghe then hellig Graff met meghel XRre, ve ride. 
…… . Ek emo 


⸗ 


ER 2 "er 
. 


. Hefte. 173 


emodh Gug Owenner. Indhen fr dice fandh ær worth 
Wold, oc: wore- Lande ligger aff yderſthe India , ſom Sanus 


Thomas hwilis vdhi, oe gaar fåa tid, ſom Solen løber oppoch 


till Babilonia oſten, tm oc halff LXX Land thiæne woſſ, oc faa 
aff them ære wel Criſtne, oc allt the Lande gre wos ſtatſtyllighe. 


dhen yderſthe India Landet ther foddis Dywr, ſaaſom hædhe 


lefantes, Phila, Wluelle, Dromedarii, Pantheri, Crocodilli, 


Leon, hwidhe Biorne od rodhe Biorne, Wylſwiin, oc millæ 


Mend, Wrnodh, oc andre wnderlige Dyr, oc andre Troll, oe 
. fæmthen Atlnæ langhe Mend, oc then Fwel, ſom Fenix hedher. 
Inden thet anneth India Landet ther ſtadder ey Orme, oc ther 
maa en Scorpio bo eller andre Orme, og enghen Skadhe giore. 
Ygemmen thet Landet loffuer een Aa oe hwun hedher Helena, ve 


hun loffuer aff Paradiis, ſom Adam mar wöhi, oc hwu ſtaptis 


imanghe lwude omkringh i wore Lande, ogi henne hittis monghe 
dyre Steene, ſaaſom ære Smaragdus, Jaſpis, Criſolitus, Onhr, 
Berillus, Ametiſtus, Topazion, Sardontis, oc flere dyre Stene 

ther re. Inden thet tredie India Land woxfer Peffwer, oe 
thet ger alt fult met Buſko, oc the Buſte ære alle fulle met Or⸗ 

me, fo ath ther maa enghen i bo. Then Time Peuering r woxen 


oc mwen, tha kommer Folketh aff thet meſthe Land oc bære til 


tør Wedh, oc legge begge wegne om Skouwen, oe ſiden, nar 


Wedereth kommer, tha fetthe the Ildh i Skouwen, at enghen 
Orme kommer bort, woͤhen doo i Ildhen, oc vdhen the fom i 


Jordhen ſogher od Graffuer ſoghe. Og ſiden, effther Iidhen 

ær flugt, tha gangher ther tiil Men oc Qwinne oc kaſte OGrmene 
ſamen i Hoffwa fforæ, och aff. then Ildh worder Peffwer toor. 

Be idhen ſendhe wii hannum difwer Hafftveth met Steene did. 


Hworẽ wii met hanum ſidhen fare med, thet moo enghen w 


Dhen Lands Man widht. I thet Byergh ær een Kiæide, hon 


haffuer Alſtens Smagh, ther goth xr. Hon liggher trædig 


han moo wordhe faa wngher, ſom then Tiime hand wor XXX. 


Winther gammel. Tiill den Fiedhe 00, enghen Man kom— 


N - 


i 


MEK 


” — 


me fil, 


FA 






Dane Magazn. Køkken 
MEN vdhen medh ſtoore Macht, for Orme oc tllæ Stegheton 
och ſtoore Fuglæ. | Ther hittis Stene, ſom hede Medioſii ot Me 
taili. Aff the Stene taghe the Orme theris Vnghelighed aff: 


Ovyvo ſom then Steen bær paa ſiin Fingher, ban ſynnes altid 


ungher. Hoo ſom bar Metallum, han moo faa fare, at. enghen 
. feer hannum. Thet meſte Wadher met offære, thet ær Haffſens 


Sandh, thet gangher i Bollier, od ther ær iathet Watn vdhi, 


oc aldri wordher thet bliith, oc offuer thet Haff maa engh 
komme vdhen meth mor Hielpo, oc ther kommer enghen til. 


vdhen meth wor Willix. F thet Haff fodis Fiſte, medh theres 
Blod loder man Silke. Gemen worth Landh loffuer Inſten 


Sort oc i Haweth, ſtondom ludes Jordhen offuer hannum at 


wellies til raffe Men, och the loffue nedher i then Forſſ, oc 


taghe the aff Sanden dydelige Stene, ſom liggher i mellom Car 
Bet. Och met off.ære Mæn, ſom loffue oc bliffue vndher watneth 
i XR Daghe oc IX. Stætther, oc ledæ effther the dydelige Stene; 
oc ey toore the them fælie, før en the hawe waret for wor Øer 
redom met them. Oc ſculle J widhe, af met off ære Wudher 
Orme oc ſamendraffwe Silfe, oc the hedhe Salamandria, & 
ther aff goere Qwinner off Klæder aff, oc faa haffue wii dyre Klø 


der, the ære giort aff thet ædelfte GW oc aff faa manghe dere 


Gteene, ſom wii fallæ Lapitertam, oc the thoes ey anderlundhe / 
vdhen kaſtes i Ildhen, oc faa brendhes Smyrtelfen aff them, 


thette giere the ſamme Stene oc andre fleræ. 


Tha haffue wii met Off, at enghen-ær fatthugh met oſſ, o 


off, ſom wſandh ſyer, vdhen han ſhnes gænfthen ſom een dydh 
WMaan , od leffwe ſidhen od) gdher od dricker alle fline Daghe ; 
ſom han leffwer met Angeſth. Forſthe wii fare i Stridt emo 
wore Wwenner, tha fores for off XXX, Guld Koors wel reedht 
medh dyre Stene, thet ær wort Marckt. Ock vndher hwert 
Kors ære twſendt Riddere, oc XX. twſent the ſom ther gange 


J fon ſtiell encthet fran hin anden, oc inghen moo vmgoes met 


hof, for vdben the, ſom om Sommeren følgher , form Wogne 


føre oc Koſten fore, Then Tiidh wii ridhe ændbelige hiem⸗ ba 





— — — — 





» . "tha fars. the borth, oc fad komme andre igien. Boerdhet, ther: 


moo Wwære, oc for the Stene Dydh moo enghen drudene worde 
i DC XXX. Koninger tjæne off å alt there 55 ; 
i æa 


176 .Danſte Magazin. MENER 
try hrondrede tiofende Man wel wepnede, at inghen mo ham 
num ffade. Ithen Spegel moo wii fee om alt wort Nilghes 
Och wort Riighe ær fyre Moneth Ferd offuer aa Brædninghs 
o Langhedh ar ſeent aff at ſie. No mwe Jhore aff thet annet 
Pallats, thet wii haffue ſom mor hogheſte Pallatz er. Thet 
ær det ſtonſthe Pallats, oc ær giordh aff (melde Gutdh oc aff 
muanghe dyre Steene oc aff (færge Saphir oc aff Topaſion. Gul- 
»ffnet gr alt met Saphir lawth. Ther ſtandher Lywſe Stolper 
XXX. Alnæ hevæ. Jhwer Stolpe liggher cen Carbunckelſtren, 
oc lywſer han Hwſet innen ſaa klaart, ſaaſom Soolen lywſer 
Jordhen. Thet Hws giffwer ſaa megle Madh met Gutz Troſt, 
at hwo ſom ther ind gaar, han gr en hrongriv eller torſtugh, 
han ar faa wel faren, ſom han hadhe baade ædt oc drucket. Oc 
er han ſygh, han worder ſtrax helbred. Om Hofftiids Daghe 
Ada maa ther ind gaa hoo ſom will. Allæ worde såe mel halne⸗ 
De, ſom the hade ædet oc twſent ſynne drucket Wiin. Nu mile 
wii off ey lade kalle Koning eller Erkebiſſcop, for thi at the.ære 
vwore Tiæniftemæn. Och wor Trofth ære Koninger oc Erkebi⸗ 
ſcoper, oc wore Marffe ære Koningher ot Biſſcoper, OG Kon: 
ghe gennne wore Dughe oc Handklædhe, oc wore Smaafwenne 
ære Koningher oc Hertugher Borne, wor Barſter ære Hertuger 
oc Greffuer. Thi wille wit off en ladhe kalle Koninghe eller Her: 
fuge eller Biffcope, men wii wille off ladhe kalle een mynne Man, 
fom ær Jon Præſth. Han ar then werdugſte Man i Guds 
Tiænifthe, fom i Werden r. Nu haffuer thu Emauuel Rom⸗ 
ffe Keyſer hort more Mackt oc Riigdom oc Herſtop altſamen, oc 
troor thet, at engen lighnes off meth Rigdom, Dydh ve re, 
forthi at Gudh hafuer giffuet off then Radhe Amen. 


Tryckt I Kiobmanhaffn bed Gottfred aff Ghemen 
: + Anno DominiMDX.  .. . 








É… gø 


i 


. ” N ' ” p . . . 
s J — ss ' . . 
| — — — 
2 22* Fe r s . . 
| 


MNogle Breye om Kallo Slot i JIylland 
drer rr Tog Samſo Land. 
en af.de Ting, fom vort Selſkab meget attrager, er, at kunne ſamle 

« og wed Tiden give nogen tilſtrekkelig Kundſtab om vove gamle Slotte 
og Herregaarde og om de fornemeſte Forandringer, der fig med de 
X ſammes Nabne, Eiere, og Lens Herrer Tid efter anden have tildra⸗ 
et, anſeet af ſaadan Underretning ikke afene horer til Danmarks gamle Geö⸗ 
Fraphie dt ophielpe, men endog haver en ufigelig Nytte i adſtillige Parter af 
Vor Hiftotie 1 fær udi den Danſte Adels Hiſtorie. Til Oplysning i Dette 
——— Fl fyre Dame Qvitantzer, Gave⸗Breve, 







int⸗Breve, Len⸗Breve, vg flige flere Doceumenter, hooraf vi allerede tilforn 
Have meddelet nogle, og herefter ville .beflitte og paa at frembringe, faa meget 
oo mueligt er at overkomme til Hislp-i den Materie. Vi ville for denne gang 
anſore fem Stykker deſlige gamle Brede, fom Hr. Etatz Raad Gram haver 
haft den Godhed at forunde og; af Originalerne paa Pergament: udſtrevne 
Hvile til deels angaae Kalls Slot i Norre Iylland, til deeis Landet Samſa, 
ba ver ſaa meget des holere agtes, ſom De maae regnes med iblandt de æfofte 
Mocumenter, man har til overs af Dem; der i det Danfke Sprog ere forfattede. 
De famme [faa vidt Balls vedfommer] ei alene give og det rette Navn paa 
bemeldte Slot ſom nu meſt ſtrives Calls, og derforuden opregne en. heel Deel 
øf De Tiders Geiſtlige oo Herremond, men enDog [hvad Sam belanger] signe 
il at oͤplyſe og formere den Befrivelfe, ſom Refenius 1675. om Lande Sami 
"… hader udgivet. Bemeldte Brevfkaber ere folgende: | * 
. Biffop Boes Qwitte- Brev, af Droning Margrete haver 
indloſt Samſo Band pg Kalve Slot, fom havde været Aar 
hus Biffopdeme pantſat. 1407.. omg 7 
I aen 30 meth Gudhs Natha Bifcop i Arus de alt Capitel i 
| ) then. ſameſtath, kennes meth thettæ wort opnæ Breff forſi 
vm thet Land Sampſoo, hwilfet waræ Forfæthræ oe oſſ oc wor 
Doͤm Kirke i Arus vc Arus Biſcopsdome hafwer bothe tilføren 
oc nw tit. Pant ſtandet, oc nw laghlicx vpioſt gr, oc ſithen vm 
then Oo Kalffoo/, oc thet murathæ Slot ve Faſte, ſom ſtaar 
Jvppa thenne forſcrifne Oo, ſom heder Kalffoo , meth thas Tide 
Tom 3 - gelfe, 





— 


ce Damfe Magi. 
gelfe ; vm maræ Forfæethræ eller:DomKirfen i 





us eller tvy no 


gen Tiith nogor Rat ther wit eller til hafivæ haft, oc ſidhen i 


fratmdelis om al arner Stycke, ſom waret hafwer eller ær, mellom 


Konungæ oc Konungadomet i anna wppa then mæGitk, | 


oc fornempdæ Aruſe Dom Kirke oc Biſcopedomet oc off wppa 
then annen Sidhe. For al thiſſe forkrifnæ Stycke hafwer Høg 
boren Forſtynnæ war nathighæ Frwce Drotning Maxrgreta 


h 
wppa hennes Fathers Konung Waldemars oc hænnes Forgidreas 


Se hennes egnæ oc hennes Arwingæs od Mfterkommarcs weghne 


giort off oc fornempdæ war Dom Kirke oc Biſcopsdomet ſwo 


— fulleticæ fult oc alt æfter war eghen frii oc goth Wilghæ, fore alt 
thettæ forſcrifna, ſwo at off fuleliee oc wal atnegher. DF tho 
lader wi fore off or warx Forfæthræ oc Mfterkommare fornemp⸗ 
dae Drotning Margretas Father Konung Waldemar, hive 
Siel Gudh hafwe, oc hænnesForældræ oc fornempdæ Drotning 


argtete og hennes Ariwinigæ oc ÅCfrerfommæræ qroitte le 


dighæ, oc ganbæ orfafæ, fore af thiſſe forferifne Styde, ec ål 
unner, engte vndantaget. OF kennes wy, at wy eller ware 
Verterfommæræ eller nogor annar wppa mare Wægfhnæ eller 
waræ ACfterfommæræs Waghne engen Rat eller Tiitat hafwe 


fil fornempoe OEo Kalffos eller fornempde Slot Kalffso eet 
I thes Tilliggehæ, eller til —— SKET Fler —— 


wppa Sandet Sampſsos, then fom wy eller warg Forfærhræ 


nogon Tiith haffwe haft eller hafwa til Pant, eller til Lons, 


aff Konungæ i Danmark, eller aff fornemypdæ mar Nathighæ 
Frwa Drotning Margreta/ eller af Konungedomet i nogre 
Mada, eller fil noget aff thiſſe forſcrifnæ Stycke. De til mere 
Brwaring oc Wiſſen vm allæ thiſſe forferifnæ Sinde; ar the 


fenie ſtadhighe faſte ve vbrydelicje oc vgencallelidje blifrvæ oe ba⸗ 
des, vtan alt. Art. oc Hiælværædhe i alle Madee, ſom fore 


ſtreuet tar 7 ewynnelicx "Tha hafmæ wy fornempde Biſcop BO 





| 


— — 


oc Capitel i Arus ladef maræ Incigle meth Wiliæ oc Witſcax 


hœnges for thette Breff. OF til Witnesbyrdh hafwer Hether 
lich Father meth Gudh, oc Hetherliche oc Walborue Mæn, fu 


ſom 


— 


BE RE 


æ— 


—30Seſte.7758 
fm ær, Bikcoy Icyp aff Betahen ,- Prcwaft Chrifttern & 
Roſtilde, Ser Pether ide rijeNøfn i Roſtiſte, FALD i 
han Scarpenbergh) per Jons Nielſſen aff Aweußbergh, 
er Iceyp Thrumelffon, per German Flaming, Riddere, 
,— oc Jens Swenſſen Bryms a Wapn, ladet theræ Incigle hæn: 
åcs for thetie Breff. Datum Calingbirgis Anno Domini Mille- 
fino quadringenteſimo ſeptimo, fabbato proximio poſt domini- + 
Gam quaſimodo geniti, REE 


2. Biſtop Boes Tilſtaaelſe, at Oen og Slottet Kalve aldrig 
haver tilhort Biſtopdomet eller Capitelet i Aarhus 1407. 
MY” Bo meth Gudhs Nadhe Biſſchop i Arws oc alt Capitel i 
> then ſamme ſtadh gøre witerlicht meth thette wort opne 
Breff, af mi haue ſport grandgifuelighe aff ælfte oc ſtallegheſte 
Mæn, oc aff andre, ſom mi haue boſt kunnet, oc hafne wiſocht 
oc let æffter Breff, oc hane wi ey kunnet ther nogherlethis wi⸗ 
ſporie, eller fannelegher fa at wide, eller i Bveff eller nogher 
Ratichet fynne eller fynne kunne, at then Oo ſom Calføg. heder, 
ſom thet Slot ac SafteCalføø vppa flander, i Norre Jutland 
liggende, eller. oc thet ſamme Slot oc Fæfte Calfoo noghen Tidh 
hauer tilhort efter tilhører huerken Biſſcops Bordhet i Arws, eller 
Capitelit eller Domkirken i Arws eller nogher ſynderlich Perſone, 
ſom Capitelit, Domkirken eller Biſſcopsdomet i Arws tilhorer/ eller 
til noghet Prelatedome, Canekedome, Altre, eller til nogher anner 
Gude Thiceniſte i fornempde Domkirke, oc ey helder til nogher 
anner Kirke eller Kirkes Perſona eller Guds Thicxniſte i cms 
Biſſcopsdome. Men at thenne forſerefne OGs Calfos, oc Slot 
oc Fæfte Calfos, angen annen tilhorer oc augen Raticheet cder 
til hauer, wden Konungen og Konungedomet i Danmark. Og 
kannes wi metb thettæ wort Breff, af buerken fornempda Bis 
copsbordhet i Arws,/ eller Capitelit i Arws, eller Doinkirfen å 
Arws, eller nogher ſynderlich Perionæ, ſom Capitelit. Domfir 
ken eller Biſſcopsodomet i Urne Alhorer, eller noghit Prælates 
LT ON - SING, 


vv. ” …« 


ha 3 


"180 Danffe- Magazin. I 
Dome. Canefedeme, Altre, eller nogher anner Gudhs Thiænifte 
i forneffude Domkirke, oc ey Gælder nogher anner Kirke eller Kir⸗ 
fes Werfonæ eller. Gudhs Thiceniſte i Arms. Biſſcopsdome, eller 
wi æller alle eller noghræ wore fornempdes Xfterfominere nos 
ghen Rat, Raticheet eller Tiltalen hane eller haue ſcule til for⸗ 
nempde Oo Calfoo eller til. fornempde Slot oc Fæfte Calfoo; 
Thy at wii fornempde Biſcop eller, Capitel eller noge more Ef⸗ 
terkommere ther ængen Rat til haue eller nogher Tid haue ſcule 
"i nogfræ Made. Oc til mere Bewaring, Wiſſen, Stadfofſtelſſe 

c Sannende vm allr thiſſe forſtrefne Sinde, at all Stycke ſwo 


fanne ære, oc ewerdeleghe oc wgencalleleghe ſeule fladbigte fafte 


oc vbrodeleghe bliue i alle Made, ſom forſcreuit ſtar, Tha haue 
wi fornempde Biſſcop Bo oc alt Capitel i Arws, oc wi Pa⸗ 
ther Gylling ERrchedyekn, Oleff Potherſſon Proueſt, oc Jens 


xywng Cantor i Arws, Olæff Reytterfjøn, Nicles Bille, 


Nicles Butzte, Jens Gerkeſſon, Nieles Petherſſon, Pa⸗ 
ther Friis, Jens Fintſſon/ Anders. alſter, Eſte Fonfiøn, 
Dauel Jenſſon, Jens Magnuſſon, Pather Falfter , Jenes 


Styghſſon, Pether Ericſſon, Anders aff Galten, Symon 
Patbæ, Jens Dærberfføn af Cabrgardh 7 Palæ af Bernins. 


e, Henrik Hordreng, Chriſtiern, Jens Patherſſon, Ni⸗ 
bis Jenſſon, myndre Nicles Jenſſon aff. Ormſloff, Jens 
Thordhſſon, Juar, —ã— ——— — ice Agbeljøn; 
Anders Qvak, Jens Knutſſon, oc Roland, ſom Canefe oc 
Perſoner ære i fornempde Arms Domfirke, ladet more Incigle 
meth Wilabe oc Witſcap fengis fore fhettæ Breff. Datum Anno 
Domini MCD ſeptimo, ipfo die omnium Sanctorum.. 
3. Et ſamme Biſkops lige lydende Brev, men med andre Bid, 
3 ners Underſtrift. 14106ß6. Te ae 
We Bo meth Gudhs Nathe Bifcop 1 Ars oc alt Capitel i then 
ÅD fammæ Stedh, giore witerlicht meth thertæ wort syng 
Breff, at. wi hafue ſport grangifflighe aff elfte oc ffælligeftæMæn, 
oc aff andre, ſom mi. hafue bæft kunnet, oc ˖ hafue WE ſocht oc fet 


"4 


* J after 


— ——— nn — — — 


30. Hefte. is 
cefter Breff, of hane wigh kunnet thet nogherledhes wiporye, 
eller ſannelicare fonge at wide, eller i Breff eller noge Ratticheet 
i-nogre Made hafwa eller nogherledes fynne funnæ, af then Ho⸗ 

fom Calffoo hederc c. ——— 
; [Reften: er med ſelv ſamme Ord, ſom næft foregaaende Doeument, indtil 
„det, ſom nu følger:]) 7 OL SEERE 
: ha hafue wi fornempda Biſcop Bo or Capitel i Ars ladet 





wore Incigle meth Wilahe vc Witſcap hænges for thette Breff, 


oc til Witnesbyrdh Erlicx Fadhres meth Guth ce .melborne 


Maritz, ſwoſom er, Biſcop Laghes aff Wyborgh ; Biſcop Pæ- 


>er anes oc er Prytberns von Potbuſch, Øer Johan 
karpenberghs, kNie 
off Awantzberg, Her Hartich Leinbeks her Jens Efelf 


ſons, Her Niels Strangeſſons, Het YReyp Throweiſons, 


Øer Banen — ens Duwes, HeattielsPwerfjøns, 


oe Her Padher Magnuſſons, Ridderes, oc Jens Swenſns 


yms a Wapns Incigle. Darum Aruſiæ anno Domini mille- 
*7 quadringentefimio octavo, ipſo die Epyphaniæ Domini. 


4. Tingsvidne af Samſo Landsting, om nogle Jorde, Kronen. 
—… filbørende . ſom tvende Preſtex fig med Uret havde tilhols 
" det. 1424. . BEEN 
llæ Mæn , tbetfæ Breff fe oc høre læfet, hielſer Nis Niaiſ 
ſon Foghed paa Samſio, Bothelff Krabba i Orby, LY 
ip on (Tranberg, Der Jenfføn i Pelemarfælile, Nis Er | 
ernſſon i Thunderp, Ølrid) 1 Thofræberg ; Zongæ Beynth 
i Staffnes, oc LafjæJeypfjøn iBæftgér, ewinnelige meth Guth,. 
Kungare wy allæ Men norwarindhe oc filfomende, at æfter war⸗ 
Bjerres Aar Tuſende Firæhbundræde oc thyuge pøthet fire . 
de Aar, tjen Mandaug næft fore Sancte Clametz Daug, tha: - 


war Torbern Jenſſon/ Foghet pa Calundborg, pa Sampſyos 


Landzthing, og then Daug wtmaltis VIIL-ffæligæ Dondemen: 

i eth fwit Thingzwitne, fofom war, Hans Sfoltæ ,. oc Towns: 

Toftæffen i. Longamarka, Of Trwalſſon ec. Jon Jenfen i : 
—W me . E | aſt⸗ 


er Erik Nielſſons, Arr Jens Nielſpu88 


AM 


er ad 


Te. Dante Magazin. 





Baſtzer, Jes Beyntſſon oc Trwals Sfræder i Othensberg, 
Trwoers Kelfføu oc Pother Michelſſon i Thundorp. Thaſſe for⸗ 
neffnde gode Men wiginge aff Thinget, od) kome in igten, ot 
witnædhe på theres Siæl oc Sannende, at thet halffue Boel 


orde Jom Ser Powal NMichelſſon Preſt haffuer hafft i 
Batzer Sogn i XXIIII. Aar, thet horær Kronen til, oc ænghen 
annen Man, og then annen halfug Boel FJordæ ; ſom Her Jens 
Beynifjon Preſt haffuer hafft i XXVI. dar iOthensberg Soghn, 
thet horer oc Kronen til oc ænghen annen. . Oc fagde the, at 
alt thet the haffue hafft then amme Ford, ſidhen Bikcop:B00 


ſtildces wiit Landet, fofom ær Sampfs, tha haffna the saft 


thet meth QWrætthe ; for thy at thet war hwart Mar illet oc for 


. bundet , ſidhen Biſcop Boo ſtildes wiit Sampſo, ovinbare paa 
thet forneffnde Thing, at the forneffnde tivo Preſter ſtulde gyn⸗ 


thæ beware them meth then, ſamme Jord, wihen meth Konungr 


| den Mynne, thog haffuæ the ther æn thees haldher giorth. 
tem witnædhe the, at the two halffne Boel Jorde haffuæ wo⸗ 


reth eueghe til Kronen, annet fan man hwarken fpøre æller wi⸗ 
dhe. Thettæ horda wii oc faghæ vpa forneffnde Thing, oc thet 
itne wy meth woris Incigie hengende fore thette Breff, oc 
mangee gode Men næviværindig, Datum Anno, die & loco ſu- 
pradictis. 


| 5. Tingsvidne af Samſo Landsting ang. Sandemands Tog 


paa en Ford, ſom var Kronen, og el Kirken i Aarhus til⸗ 


hørende. 1445. 


lle Men, thette Breff fee eller hore leſſe, helſe wy Nes Jeip⸗ 


A ført i Trandbergh, ſedendis i Fogendis Stett vppo Sam 
Landzti 








Nielſſon a 


Eſbern Mickilſon, of Zaſſe Krabbe aff Norby, ewindelighe 


meth Gudh. Ok kungore wy alle Mæn nerwerendis ok komme 
ſtulendis, at Aar effter Gudz Byrdh MCDXL. qvinto, then 


an 


; Efbern Brantſon i then ſamme Stett, Nes Pæs 
therffon aff Langemark, Laſſe Poetherſſon aff Bronby, Tyriee 
ereeg Magnus Ebbeføn aff Thofftberghe, 
a 


— — — 


6 
E — 


— — — — — 


> enke REN aleE 


Mandagh neft efter Qvafimodogemiti Sondagh, at wy ner 
rendis ware vppo forneffnte Tingh, horde of fax, at for of 
ware ſtiklet ok fore mange flere gode Men, ſom tha" ner 
werendis ware, em beffeden Man Jes Nielſſon, Landzfozet 
vppo forneffnde Samſes, biddis of lofflighe vpkraffde, ſik 
opk fremledhæ eth fuldh ſtanendis Landztings Witne met otfæ 
» + Lofffaftæ beſtedene Dandemen, ſom wore Pæther Kortt, Oloff 


toy meth wore Infigle h 
Aum aamo, die loco, quibus ſupra. 


Breyv om en avig Meſſe i Oden 


” 30. Hefte 






wa⸗ 





FJeuſſen i Koleby, Ses Fris i Trandberghe, Scuerin Nielſon i 
Bronby, Magnus Jenſon i Odensberghe, Lille Mickel i Orby, 


Mes Fude i Tumdorp, ok Jep Jenſen i Hardemark. Hwilloe 
forneffnde otte Dandemæn witnede alle endrechtelighe vppo the⸗ 
res Siell ok gode Tro, at them widerligt mare, af twennæ Tings-· 
witne ware lofflighæ gangen tilforen vppo ſorneffnde Ting, an 


en Jordh liggendis vppo Odensberghe Mark, vppo hwilken Jordh 
Hederligh Fadher Biſcop Ølric i Arus vppo thalede, vøpo Kyr 
Jens Weghnut. Hwille Tingswitnæ:then ſamme. Jordh witnede 


meth rettæe at høræ Cronen tit 7 Koren Sidhen worde 
o 


Sanne⸗Man lofflighe vpſteffnda of tilfylfæ af tyghe rett mel⸗ 
tom Gronen of Kyrken. Tha tyghede the og ſworg then ſammæ 


Jordh mad rette at høræ til Cronen of ev til Kyrken. At alle 
theſſe forneffnde Article ærg i allæ Madhe ſwo gangnæ of faren, 


ſom forre ſcreffuit ſtar, vpgo ſorneffnde Landsting, thet witnæ 
engendis næthen fore thette Breff. Da- 


ſe⸗Domkirke for 


Droning —— fom havde givet Kerſtrop paa To⸗ 


” finge til Biſtopsbordet i Odenſe 26, 1408. (a) 
& i Jens meth Gutz Rathe Biſtop i Othens kennes meth 
chetta wart one Breff, at aff thy at war Btarbugdæ - 
— — — — —FSrwo 
Ca) Dette Document er 06 ogſaa meddeſet af Hr. Etat Racd Gram, fom det ere 
— firevet af en sriginal Vidiſſe paa Pergament, fm 1414. af Claus Grupendale 
ydre aeadeeccccc.. 7 7 — — —— 





- 
Cd 





— 


El 1834 0. Danffe Magazin. | 
—, Frwæ Drotning Margrete 1 Gug oc war gras oc Bande 
Knwis Hedher oc thom til Loff ot Fre til Biſcops Bordhetii 
Dt hens til ewerdhelich Wahr then Gardh Kerſtorp Thoſ 
9 D) liggende, oc ſwa megit vppa thet ſamme Land Thoſ⸗ 
Hand, tom machtich Sorftæ hænnes Father Konung POOD mat; 
hwes Snal Guth hafue, ther fif aff frmæ Froende, oc hwu ſidhen 
.— Feptæ aft Arfwinge, vm the ther nogon Ræt tif hafdhe ; hafwer 
vnt, gifwet oc frøt for fornempder henne Fadhers oc Foraldræs 
vol hæennes eghen oc hœonne Arfwingæas oc Cfterfomeres Sygla 
NE or Lüff Gagn, Gotbe oc Beſtand; Tha hafwa wi fhettæ for 
ſtrifnee Gardh og Gotz alle Made, ſom fore ſtreuit ſtaar, anam⸗ 
met ot wntfonget, oc ſwo, at wi oc ware EMfterkommere År 
: oc ſculæ ſwo gøre for thettæ forſcrifne for benne Fadhers oc For 
aldras oc hannes oc hænnes Arfwinges oc Mfterkoinmerces Ge 
Jæ og Liiff Gagn, Gotbe oc Beſtand, fom mi rele antfivaræ for 
Guth. Item, aff thy at wort Capitel i Othens ve mi-æræ ſwo 
eens worthne om the Krivnenæ Garthæ oc Gotz, oc Krwknene 
Bondac ⸗Gotz, oc all annen Krwnenc Ratichet, ſom aff Aldher 
hafwer hørt Krwnen til oppe Thosland, hwilken Deel war Dom 
"Hirtes Bygning tilforen til Pant ſtoth for Thufande lotr ich March 
aff war Nadhigbee Herræ oc Frwx Konung Eric oc Drotnicng 
Margrete, at wi welæ oe ſaule fættæ fornempde wart Capitel 
ga fornemnpdæ war Domkirkes Bygnings weghna X. Læfter Kom 
til Indgiæld aff annat wart Biſtopsbordes Gotz bugt oc beſat 
til Pant for thry thufænd Lubiſche March at beholde i then fam: 
me Stadh for thet, ſom tbom før ſtoth til Pant for tiufænde 
lothich March, ſom fore ær ſacht, oc wi ſculce bafuck aff fornemp⸗ 
de wart Capitel, vppa fornempdæ war Domkirkes Bygningt 
Waghne, khiſſe forferifnæ tii Leſter Korns Indgiald, ſwo læn 
ge ſom wi lefwe, oc gifivæ hwort Aar ther aff fil Lenæ tiwahe 
Lubiſche March oc. eet Pund Wox oc een Tynnæ Othens Ød, 
oc nar wi dos oc affga, tha ſtule geniſt the fornempde tii Saft | 


















gem —— URE - i . p 
) Er den Ø under Fyens Stift, fom nu kaldes Taaſinge eller Torſing, men i de ald⸗ 
i fie Tider hed Thorslund, ſaaledes Faldet den i Knielinga Saga p. 62. . 





— 


Roms udg iæld byge oc befæ 





.Hefte. 118585 — 
t igen falæoc:fommæ til fornemp· 
De wart Capitel- vppa fornempde war Domkirkes Bygningr 


Waghnæ, with thom at ˖ blifug uypx forneffnde wor Domkirkes 


Bygningr Weoghnek for ett brughelicht Pant, ſwo længe til 
* —— loſes with off eller mare AGfterfommere aff 
fornempde wart Capitel, vppe fornempdæ war Domkirkes Byg⸗ 


. flinge Waghna, for thry tuſend Lubiſche March i ſwodanze 
MPenninge oc Mynt, ſom nw i Danmark ære geve vc genge/ 


eller Solff eller Gul therfore, ſom man maa gore fult for ſpa 


- Manghæ oc five gothe Pænningæ:; ſom fore ær ſacht, framdelis 


ſor thiſſe tiwgha Lubiſche March oc eet Pund Wor oc een Tyne 
he Othens Osl, ſom roi ſcule gifwæe fornempdæ wart Capitel 
hwort Aar, ſwo længe ſom wy lefwe til Leyg aff the til Loſter 





derkommere vppa forneffnde war Domkirkes Bygningr Wæghnæ, 
fore er ſacht. Ot når wi ber oc affga, for thiffæ ſammæ 
fif Læfter Korns Ingiæld , ſom tha geniſt ſeal igen til forneffnde 


Tapitel I Othens fallæ oc fommæ vøvæ forneffnde war Domkir · 


kes Bygningx Wæghnæ, oc with thom blifue vppæ forneffnde 
war Domkirkes Bygningx Waghne for eet Pant; ſwo længæ 
til thes thet loſes af forneffnde Cayitel, vppa forneffnde mor 
Donfirfes Bygningr Vaghnde, with ware Xfterfomere, ſom 
føre ær ſacht, for thry thuſend Lubiſche March, ſom forſereuit 
ſtar. For thettæ forfertfnæ, ſwoſom ger tinghæ Lubiſche March 


de et Pund Wox oc gen Tynne Othens Pal i wart Liiff, oc ſwo 
for the they thuſend Lubifhæ March / ſom fornempde wart Cas 
pitel ſtar the thii Leſter Korn Ingictd til Pant fore af of ot 


wore Xfterkommere vppæ fornefønde war Domkirkes Bygninger 
Waghna / ſom fore ær ſacht, ſcal forneffnde wart Capitel bothe 
i wort Liiff oe gffter war Doth ewerdhelice ware ſchyldig til ſwo 


at gøre i alle Dade, ſom the felfive wttrycte theun ⸗ nægte Artuet; 
gramdelis wi alt Capitel i Othens kennes thet i thette wart 


opne Breff, at for. then Gafwœ oc Kerlech, ther mor Nathigha 


, Frwe Drotning Maͤrgrete fornempde war Domkirke oc oſſ Ca⸗ 


pitel i Othens vnt or gifwet haftber, ſwoſom ar, Thry tuſen⸗ 
Tom. UL Aa 10 dø 


Korns Fudgiæld, form Capitel ftagt til Pant aff off or mvare Rffe⸗ 












Eboslaab 
fås fore fer 


abe oe hafw 
— 


Sar i fhen fommæ Stad, Jon 2 
or til ant É forb før: t ende he 
* —— — vil BE 








ene gen: 

' —A — til, t —* $ 
åg ete 5 — at — oc for thet 77 rt San at oldeg een 
fungen Matiz aff ſancte Kuwt Konung hwar Dagh in til 

— EDER Tdc — —5 — * Hr ' 

. er then ta 

—B—— —— ns Roſa & 





nd a.241 . 
ma rn 


.L sr 


I 
RP 
— 


W ⏑ ——* 


Margreta« æller theres Arfwinge ol 
war Doth loſc wille, at the thet tha loſe aff mare Wſterkommere 


- 
V — 
ne 


Nm ge Bee 
tal gloris forneffndæ war Iathighæ Frwas Drotning Mar⸗ 
etes oc hennes Fathers Forældræs oc honnes Arwingas oc 
















nan Daghen æfter Saucte Knwts Konungr Dagh. Or then 
Dagh Kul Brothrenæ oe Vicarii i Kirken wel plævæs til Mat oc 
Seal, oc gifwes cen lothich March rethæ Pænningæ hwart Mar 





ãt fciftæ ibland thøm , ve Pæblingenæ fral: bethæs then Dagh 


hwart Aar hæladt, vc them Kal gifwes een Tynne Hol oc eet 


hundrith Broth oc Mat til theris Bering then Dag hwort Aar. 





e the Pæplinge ſcule ſywnga thet forneffnde war Frwa Loff: 


28 


O florens Rofa &c. then ſammæ Aften hwort Aar i then forneffn⸗ 





be Sanete Knwis Domfirfe for war Frwa Altare. 


Item aff thy at wi forneffnde Biſcop Jens hawe fænt for. · 
neffnde war Jatbige Herræ oc Frwæ Konung Erie oc Drotning 
Margrete Sicex Thuſæende Lubiſchee March i ſwodance Pœn⸗ 
hingæ oc Mynt, ſom nm i Danmark ære. gewe oc gænge, tif 
Rikeſens ſtorg Thorfe/ ſwoſom er til Gotlandz RXrændæ (c); 
oc thry thuſcende Lubiſchee March hahvæ mi giort i wort Capiteis⸗ 
VDeynne fore vppz war Domkirkes Bygningr mæghnæ meth til 
Læfter Korn bygt ec beſcet Gotz til Pant for the forneffnde thry 
toufænd Lubiſche Mark, i then Stadh fom mv tilforen ſtoth ten 
Seel af Thofland til Pant fore aff forneffnde war Rathighe 
Frwee Drotning Margreta for thufænde lothich March til fore 
meffnde war Domkirkes Bygning, for hwilke forſcriffnæ ny thu⸗ 
fænd Lubiſchee March tilſammen refnethæ wi nu til Pant hafwee 





Krwnenct Gart fg oc Krwnenc Bondegotz oc all annen 





khe oc Go 
Krwugnc Ratticheet, ſom aff Aldher haffuer here Krivnen til vppee 
Thoſland, for thiſſe forſcriffnce ny thugend Lubiſche March, fon 
fore ær ſacht, ehy at Ioſes i ware Leffdaghe: Mæn nar 
war Nathighæ Herre eller Konung rik oc Drotning 
erkommere thet æfter 








for ny thuſandce Lubiſche March i Pœnninge oct Mynt, ſom 
az næ - 


defte Nar 1408; indloſie Song Ære Gulånd og Visby fr 55 i Pryser 
ls dette Har 1408, ind oſt⸗ og % a Der! EL 
É ON p000. Eugelſte Nobel. 2 HVITFELD p, 630, 631 … 


terfømmeres Artiidh een Tiidh hwart Aar, ſwoſom ær ans 











— 


ößDanſre Magasin. — 
uw iDanmqrt ære gheue oc genge⸗ eller Somf eller Gul for hva. 


mange oc ſwa gothe Pænninge 7. ſom her foreſereuit Kaare, oe 


a Pænningenæ. betales i een flid Stæth i Othens Biſtopsdome 
J æfter war Doth, ther ſom ware Efterkommere maa thom felich 


vpbære.“ Oc nar thiſſe forſcrifne Pænningæ ſwo betales, ſom 


ſore ør: fat; od thiſſe forneffnde Krwnenx Gardhæ oc Gotz os 


Krwnene Bondegotz oc all annen Krwneng Ratticheet, ſom aff 


Aldher hafwer hort Krwonen til. vppæ forneffnde Thosland, oc 


wi nm til Pant fongæ oc baftvæ, fommæ tha geniſt frtit oe freiſt/ 
wyindret oc wbekumret aff mare Efterkommere eller aff wart 


Capitel i Hthens oc thero AXfrerfommeres waghne til fornefadæ 
mor Nathighe Herræ oc Ftrwe Konung Erik oc Drotning Mar⸗ 
grete oc there Arfwingæe or fterfommere oc Krwnen oc Ko⸗ 


dungedomit i Danmare, vtan alt Archt oc Hlælpæræthe, se 


vptan alt Hinder oc lenger Teghring. Oc til mere mar ingy 


ETrüuſca Fæthers meth Gudhy oc Wælborne Vantz woſom ær, 


(cop aff Aars, Biſcop Jæyæps af Oflø; Se. Johaij 
Dlafføne ; BAY Thromelff r. Johan Scar⸗ 

r. er Nielſſons Ma guuo Lagheſſons/ 

kinkels, Se $m ns, vc her laws . 

rumpens, Ridderes, —5— "Datum Kerſtorpᷣ Arme mi 


ERE DE EN TE LE TREE are 0 
J SAR Kengl. Dante: min — vnderdanig Tieniſte nu od alletiß 


BR re sen eN ure, Eee TT 
FS Ogre drei, Porte ere af de Chat 
42 mis. An "2 då Te s sv *. SST FS ENES — | ter⸗ 


sanse blev erobret og forbr 


ær 


. d 


i i .5 30. Hefte. MENER 8 189 
mogelig en tilkiende, at wy kom y Handell mett dy Suenſtes Skiib y Ciiss 
dags nu forgangen, och ſtod Etthers Kongl. Maytts Skilb et. ſtort Effuen⸗ 
wr, Mens Gud, for bor all ene re od) Tad, hialp deg. naadeligen, 
fad Dett gi well till, och Eders Kongl. Maytts. gode Mend met altt Kriigs 
Fold haffuer ſtelled och handled ſeg ſom Erlige Mend. Huorledis at dens. 


ne Sandet er till gangen, kand Erlig od) Welbyrdig Mand Peder Munck (b) 


mundtligen berette Etthers Kongl. Maytt. al Leyligheden, at Ethers Kongl. 
Maytt. wille tacke åd) lade tacke GUD alſommechtigſte for thenne Seyer. Wille 
Etthers Kongl. Maytt. och fade ſtriffue meg till; hnoriedis Etthers K. M. will, 
at ieg her effther (fall handie meg, och Peder Munck motte komme igien mett 


hhett forſte med Beſtied paa alle Erinder 2. Her med will ieg haffue Etthers 


K. M. thend Ewige barmhiertige Gud befalendis till Siell od Lüff, et lykſaligt 
Regementhe od en Erlig Seyerwinding offuer alle Eithers K. MS. Fiender og 
Vwenner, thett Gud alſommechtigſte gůffue. Schreffuid af Etthers K. Ms. 
Orloffs Flode onder Rarſo, Torſdagen then 1. Junii Anno Domini 1564. 
W Etthers Kongl. Maytts. Vnderdane Tyener 
LT ” 1 berloff Trolle, 1 
:— P.S. The Skoller, Etthers Kongl. Matt, drack meg tilt, haffuer ieg wu⸗ 
derdanligen mett aft thetihe gode Selſtaff ny vti Fredags giors Etthers Kongl. 
Majtt, veer mert mit all yomyg Tackſygelſe for thend Naade sc Hulhed, Etthers 
Kongl. Maytt. haffuer tilt Etthers Naadis arme Tyener, oc ynſter wii alle 


$ +. 


ſamptligen Etthers Kongl. Maytt. all Lyde oc Salighed aff Gnd, oc wü wide 


altiid fynndes Eithers Kongl. Maytts. vnderdane tro Tyenere met Gudz Hielp. 
Jacob Bagge (c) met the andre Suenſke Drude fame Skoller mett; Enddog 
eg bror, att ihe giorde thet icke gernne. Jeg ſender Etihers Kongi. Mayhtr. 


niegen aff the Bytthe⸗Pendinge, Jacob Bagge sd) hang Selffaff ſende meg. 

Gud hand gifue Cuhers Kon: Majf. Gener oc Offuerhand effuer alle Eisheré. 

K. Maytt. Fyender oc Vwenner Amen. Screffuit Sondagen thend 4. Jimi 
FE : | Aa3 — 7*3 


Aa Op⸗ i 
aſterhaanden ſtal blive meddelede. Imidlertid kan diſſe tiene til Oplysning udi Kong 
i. rer Den Andens Hiſtorie, I fær hvad den langdarige Svenſte Feide augaacr, 

Æ 3, æorens man finder: adſtillige firibige og urigtige Beretninger, BEEN 
¶ Peder Munk vær da Skihs⸗ Hopedomand pan ben Dame ——— blev faa Aar 
J *8. 


derefker for fit tapere og viſc Forhold Rigets Admiral og Riges Raad. 


Kong Chriſtian den Fierdes unmynbige Aar var han nogenſtund cen df de ſixe regierende 


j errer. Han fevedetif 17623. da har Den 31. Martit ved Døben afgil lavde 
DL), * vp folke fir beromelige Alderé- 935e Hav GSee JENS —ã bende | 

vxrer haut, tryft i Kiobenh 1623. 89%. ——— CA ro åg 
0) Jacob Bagge var Admtral for den Svenſte Flode, han blev: ſaugen pan det fore! 
Soae Stik ae fon s dalds are Antehadere, hvutei ai Dr | 





ænd 


Wo - 


- - Fu if N v 






egbaren F 


"vdi Sleſwig, Holſteen, Stormarn od) Dittmerſtenn, Greffue vdi 
borgk och elmenhorft, min allernaadigſte Herre od) — ban 


' Dernnder med en anden Haand 
Produdi. giepnehad then 14. —* 1564. "Shen 30. Maj tilforn bed 
Matz Jutehatere forbrendt x. 


Fries Kongl. Martt. min gandſke — Win⸗⸗ och plictige Thveniſu 


nu od) altid forſendt met mor Herre. Allernaadigſte Herre, ieg bedes 
* — —— til giffue Enthers Kong. SMantr. NaaDd, 


de od).en exlig Seyerwinding offuer alle Etthers Kongl. Maytts. Fyender 
— 2 Buenner , re hellige Naffn til off och Ehre, od thiſſe Lande ft: Fredt 


—55 — , att thiſſe try Konge⸗Riige motte were od) bliffue et Riige onder 


Eithers Kongl. Mantis. Regemente, od) art Gud will regere Etthers Kongl. 


Maytt. mett ſin Aand ech Naade, oß alle y thiſſe try Riige boor, till 


nd) Gode, huilckid Gud od wiſſeligen giore mill, od) meg aldelis intid tuͤiffier 
ther paa. i Allernaadiaſte Herre och Koning, * haffuer faatt Etthers Kongl. 


Mantis. Skriffuelſe och Capie aff thend Leyde, ſom Etthers Kongl. M 
haffuer —— Berg, , faa mil ieg mett Gudtz Hielp vdi <A 83 


i Tette meg ther effeher. dy ieg haffuer forordinerett Erlig och Welbyrdig 


Claus Skiell der man paa then Engleſte Rene, att hand mett tey 


…— ondere Jens Bildis Jacter ſtall mare her paa, paa thette Farewand. eg 
mx 1 hader sd) Iffner Jull och Otthe Galiftyre lobe under thend Pomerſte Side, 
alt de ſtall y kige Maade ware ther paa. —* mest thend hæle Flode 
ber her fraa od) till —— thii de Lobſte beclager tDennom att —8* er 
them ide mueligt at ſoge Fyenden, for end the kommer til om, 
. att de bliffuer anderledis ſtafferit ther, faa mil leg mett FLOD Fa holle meg altid 
v the Suenfkes Fare⸗Wand, faa de ide ſtulle komme nogenfted; Den Vey frem 


Bey 
de B till tiſborlige wüs, oc thet ondt wii 
Bee hage er fa tage, Og tra dean Enok toen År Guo DE 
tha Kal wii ide fenge 





the Lylke beclaget theris Broſt faa Dart, tha ſtulle wů alt haffne nogid lyve 


eg kand ide kriffue Etihers Kongl. Maytt. —X ſtore —— er biamt 


* menige Mand, meſt blant — 5*52* od —— * on han) 
tvende fin Straff fra off; och at wii finge 
—28 sd Affdedis —* —* at —— Rs: Manu 





r sd 


orfe, Cstormedtigfte Herre, Her Sreberid) den Anden mette 
Naade Ranmarcdtis ' ste Den; Se sg GÅ Kouing , Serrug |. 


ore Byenber, thett mueligt er, wille wͤi 
- føge them, oe Gud fall biefpe ff, om hand altid haffuer giort. ——;*33 





Bud * — od) ffriffue them til x. Sammeledis figer Jacop Bagge, 


att al Kong Ericks Handel ſtaar ther paa at ſamble alt fire Fold vdi Vad⸗ 


ſten pmeliom'! Tiidewegenn vch Holwegenn, od mill paa en gang mede met ; 


" 4 


al fin Macht paa Holwegenn eller Tidewegenn, effther ſom att hand horer, 
out Érthers Kongi. Mantt. tager fit Fog, -og figer hand, famme Bepe 


att-mere. fan forwaritt mett Skantzer, Boluercke od Broder, thet hand ' 
meener, att-the Fulle were vwindelige, od) Jacop Bagge taler ſtort bodeoem 


Keong Rricks Macht, hans Wogenborge, ſtatelige Stor och flor Fordeell, och 


44 LEE RR Al i 
——— ” 
2 & |. +> ; 3 


fliger ,: att the fall ingen. Modſtand føre for end aff she tho Weye / Houwegen EH 
eller Tiidewegen. Her aff maa man tro, hues mand mil, Mens alt er id 
att baffue fin Sag mv Acht och fee feg fore 20. Etthers Kongl. Manet. haffuer 


od) forre ralid om, att Creſten Munck (d) mett flere Norſte ſtulle och drage 


ind p:Suerrige, ther Etthers Kongl. Maytt. thet nu ſaa wille haffue tha ere 


thjett nu thend rette Sild ; och de Norffe ſfulle od) findes ther willige till effther 


then Skade, ſom she haffuer lii aff de Suenke, od) thett ffulle meit Gupz 


Hielp gaa ivkkeligen od well till. paa Etthers Kongl. Mayhtts Wegne. Allers, 
naadigſte Herre Jacop Bogge haffuer fart ſeg here, at hand haffde alle Bee 

* mett feg.ffrifftligen thend Fredtz Handell belangit tin Roſtock, och au 
d wel wed, huer al Handel y Suerige tilt ſtaar y alle Raadflag, od 

iger, at Suerrige haffner moſt Hoffnedit, nu the haffuer moſt hannum, ther⸗ 





e maa Etthexs Kongl. Mavtt. alt haffue hannum y Etthers Kongl. Wahus 
dt, om thett nogerledis kand ſtee vden Spott od) Skade, tha er Frede 





— ra, 7 NREN 


ring ꝛc. Mens om thend Fredz Handell, tha er ingen Ting bedre end 


veſt. Mens Fredtftand- daa nogen Tüid tyener afdelis miid, Enten eñ godd 
wig Fredt, eller od) fon chet er, til. Gud will giore thes bedre, och meg tuigs 

leg imid, at Gud jo mill. giore her en god Ende paa, ſitt hellige Naffh tik 
Ere, och fine Ehrifue. til Fred och Ros xx. Om Silueſter Srande, fm 0 
Etrhere Fongl. Maiſt och haffuer Freffuid: meg till om, tha Kal hand mer - 


AN. t ik 2* .… ke fe Ten NM 43 2 FEEL REE . . å ” 1 i 
1 — sen — — Seeger Gees j 
(E) Chriften Munt var Slot⸗ haxte fg Penchemand paa Hgrsbus Fæfning.t dlerge.  — - 


* 


.... 
122 Danſte Magazin. 
Gud Hielp ide heller Fomme forbi, mens ieg befrocter meg, att efſtherdu 

"hand haffuer fligt vdi Sinde, at hand da ſtall holle ſeg lange vdaff Weytn 
. på then Kaas hen ad Femern, Men forſte Gud will att De Skiid kommert 
. fra Norge, ſom Etthers Kongl. Maytt..haffuer ſtreffuid om, ſiden mil ieg met 
Gudz Hielp well ware thett, at thet ſtal ide ſtee, at nogen ſtall ſeyle y Oſter⸗ 
Soen vden E. K. Ms. Forloff ix. Hud Almechtigſte, ſom haffuer gifftrid 

E. K. M. Lykke och Seyer vdi Norge och vdi Suerrige bode till Land så 
Band, hand giffue E. K. M. en weldig Offuerhant od) Gudtz Mact offuer 
alle E. K. Ms. Fyender od) Vwenner, thet pndſter od) beder wii alle vdaff 
Hiertid, od) yndſter thette gode Selſtaff alle fammens E. K. MS. tro Tienere 
vall Vnderdanighedt E. K. M. Seyer och Offuerhand offuer alle E. K. Ms. 
Fyender och Vwenner, och wille ther till hielpe aff all theris Mact od) Formue; 

m de plictige ere. Fjer mett mill ieg haffne E. K. M. met Siell od ig . 
thend ewige barmhiertige Gud befalendis till langwarigt och roligt Regemen⸗ 
e ac. Aff Etthers Kongl. Majſts. Orloffs Flode onder Rarßs Sancte Hans 

Baptiſte Dag Anno Domini 1564. ru, | 

. Eththers Kongl. Maytts. Vnderdanige tro Tiener 
LN Herloff Crolle. 

P. 8. Allernaadigſte Herre, giffuer ieg Etthers Kongl. Majft. gandſte vn⸗ 
derdanig tilkiende, att Erlig od Welb. Mand Jørgen Brade (e) haffuer we⸗ 
tit ſiug en Tiid lang, od) end nu er, faa hand ide kand lenger werre till Soeß, 
: før Gud will thet bliffuer bedre mett hannum, Gud toere hans Hielp, huor⸗ 

fore ieg paa Etthers Kongl. Majſts. Wegne will forfoffue hannum, at hand 
maa Drage hiem 20. od) will ieg fette en anden Hoffuidtzmand paa Skibet i 
hang Sted igien, naar hand drager fra Skiibet. Hand holt feg imod E. K. 
Ms. Fyender, ſaa well ſom alle the andre gode Mend, ſom en Erlig Mand, 
och er the meg y alle Maade lydige od) folachtige, att ieg tacker Gud od then⸗ 


vom 2. By ginge til Segeis wed Karlss nu y Lofſuerdags tolff log, och 


—5 altid werid onder Segell vdi Di Suenſtis Fare-⸗wand, baade med then 
ndre od norte Ende paa Olandt. Meg haabis att komme i Morgen met 
Guds Hielp til Borringholm mett E. K. MS. ord kd Flode. Jeg ſaae thett 
gierne, att E. K. M. finge Jacop Bagte mett thet forſte, hand gior her intid 
Saffn 2. SErefruld Onsdag, aff E. K. MS. Orloffs Flode, den 28. Junii 1564. 
— Uden paa: ” | ” n 
Hogbarenn Forſte Stormechtigſte Herre Her Frederich Den Andenn med 
Gudtz Naade Danmarckis Norgis, Wendis och Gottis Koning, Hertug 
vdii Sleßwig, Holſteen, Stormarnn od Dittmerſten, Greffue vdi Oſden⸗ 
burgk od) Deſmenhorſt, Min Allernaadigſte Herre od) Koning, vnderdanigen 
”(€) Uden Tuil Jørgen BrabetifToftrop, ſom var vor. berømte Tyge Brahes Karbroder øg 
. Foſter⸗Faber, om hoillen tilforn i det Danſte Magazin Ton. U. p. 172: 173. 176. 


A (8) Ser. 


- 











Sanſte Magasin 793 





4 Dane Magn 
Nogle Lærdes Betænkninger omen gammel 
Tavle i Stubberop Kirke udi Fyen. . 


en Tavle ; ſom vifer fig for pan dette Blad, haver Gal. Thomas 
Birkerod, Profefjor paa Odenſe⸗Gymnañio, en meget omhygelig 
Mand for vore Danffe.OM-Sager at bevare fra Undergang, ladet 
) udſtikke i en Kober- Plade, hoilken forlængft er falden og udi Hæns 
Derne, men ikke, faa vidt vi vide, efterladet fig nogen Beftrivelfe 
Derover. Hang Son JuftisRaad og Landsdomer Jacob 
Birkerod, ogſaa en flittig Mand i Fædernelanderé Hiſtoriſke Videnfkab, haver . 
iblandt fin Faders Papirer fundet endeel lærde Mænds Breve eg BetænÉnins 
angaaende dette. ældgamle Monument, og af De ſamme med egen Haand 
£t nøgle Aar ſiden givet Hr. Etatz Raad Gram en rigtig Udfkrift. Eudſtiont 
nun diſſe Efterretninger ere til deels heel urigtige, til deels for os ikke nokſom 
rilſtrekkelige til at oplyfe Det, der ſtulde oplyfes, Fan vel og være, gt den derpaa 
. befindlige Figur og Munke⸗Skrift ikke faa aldeles noie kommer overeeng med 
” Originalen, ſom vedburde, Da en enefte liden Prik eller Streg Fan giore meget 
til en vet eller vrang Fortolkning i flige Tilfælde; Saa have vi des uagtet ikke 
villet undlade at meddele i vort Magazin fag, vel Tavlen i Kober ſtukken, ſom 
bemeldte lærde Mængs Meninger Derom , ſaaledes fom begge Dele og ere fores . 
komne, efter'om dog et og ander til Oplysning i Hiftorien Derudi indeholdes. 
Vi henſtille alting til vore lærde og i gamle Skrifter forfarne Landsmænde 
noiere Underføgning , og forbeholde os ir adſtillige Omftændigheders Skyld, 
til. anden Tid oa Leilighed at give vore Tanker derover tilkiende. Hvad Sal. 
Bahia dirrer0D, ſom forbemeldt, Derom haver ſamlet og udſtrevet, bes, 
aaer I efrerfolgende:; ' 

J Stubberop Rirke i Syen findes en meget curieux, men mork og. for⸗ 
blommer Grav⸗Skriſt. De Lærde have brudt dem meget dermed, dog troer 
ieg, at Den til fidft er bleven dechifreret. ' J 

Sal. Profeſſor Birkerod i Odenſe, min egen Fader, hader ofre med Pas 
tropens og Preſtens Minde haft denne Tavle i fit Hus, og baade ladet den 
afridſe og ſtikke i Kober, fom af hosfoiede Figur erfares — 

Om denne Tapvle ſtriver N. Jacob Madſen, den. tredie Evangeliffe 
Biſtop i Fyen, Kaaledes 

Marſt Stig ffal være begraven i denne Kirke, hvor der 
findes en liden Kober:Tavle, hvorpaa hans Ravn ſral findeg 

— ås . LT one - 


N 


< am ange te 


f — 


| le — 31. Hefte. REE 195. 
med —— — og ef Billed midt i. Frue Anna Ære 

ArDdenber s lod den forgylde paa hy 1588. 0 indſette igten i. 
irken. JTavlen har i forige Tider været adſtillige Stene ind» 


| fattede og derpag findes endnu nogle (maa Granater og Turko⸗ 


er. Men Billedet midt i, ſom og de fire Cvangelifter, ere med 
ſmeltet Glas emaillerede i adſtillige Farver. Marſt Stigs Epi- 
taphium ſtal findes paa adſtillige Steder, og dette ſynes Studis 





at være formorket, for at ingen (Fal finde hans Grav. 


! 


Saaledes ſtriver Biſtop Jacob Madſen, ſom døde 1606. . 

— år. Matthias Theſtrup, Sogne Preſt i Dalby og Stubberop paa Hinds⸗ 
hoſm, hans Beretning til Stift Amtmanden og Biſtopen ons denne morke 
Grav: Skrift : En | KEE 

Sjal. Frue Ricften Gården haver fadet Mark Stig. Anderſen 

Svid eller Dørs, ſom begge er —e—— hans. efterfundne Monument 

HM er Beviis, at han, fom (log Kong Erik Glipping ibiel i Finderop og 

dode paa Hieim, fom ligger -s. Ugſoes fra Fyens Hoved ven Norſtov By i 

Stuͤbberop Sogn, viffelig ligger begraven i Denne KirÉe,] reparere og forbedre, 

ſom Opfkriften paa Tavlen udbifer med diſſe Ord: Anno 1635. lod Velb. 

Frue Kirſten Sardenberg denne Tavle reparere og forbedre. - Overſtrifß 


ten paa Tavlen ér Denne: Anno 1293.0øde den ædle og Velbyrdig Mand . - 
Marſt Stig Anderſen pas Hielin og ligger ber begraven. Neden for 


ſtaaer hans ben, fom er en bleg guul Stierne med 7. Kanter i en mork 
blaa Bond eller Feld. Oven paa Hielmen tvende væbnede Orne, ſom holder 
lige ſaadan en Stierne. Anledningen hvorledes denne Marſt Stigs Begras 
velſe er funden, berettes at være Denne: Da Choret fulde bygges og til Hvæls 
vingen foies, maatte forſt Alterets Fundament opbrydes, og Da Haandverks⸗ 
Folkene vare i Dette Arbeid, komme de til en aſtang hvid Steen, med denne 
Charadere lil, Der den var optagen , fandtes dette Monument. Der har 
været en gammel Tale fjer i Sognet, at, da Tavlen blev forft funden, var” 


Den befat med adſtillige Rdel⸗Stene, hvoraf endnu findes en Rubin og mange . | 


fedige Huller, ſom holdes før er viſt Tegn, at Marſt Stig der har haft fin 
Begravelſe. Det nederfte af ſamme Monument er heftet eller fæftet paa et 
Ege⸗Bret, ſom endnu med fin Forfulelfe udviſer nok en gammel. ERide 
Samme inderſte Deel beſtaaer af en gammel Ertz, ſom ingen Kunſtner kiender, 
og efter faa mange 100. Aars Forlob er vel conſerveret. Der midt udi fidder . | 
en Helgen eller Hud fle, med grov Udkaſtning, ſom oplofter de to Zingre paa , 


Ven hoire Haand, og-i Den venftre holder en Omkring ham ere de 
i Haand, og fre bølber mn Bog. å g ha fe De fire 


2 


N 


s 7. 
/ 
hb] 


æ 


196 Danſte Magazin. 
I Sognet ev en Tradition cm en Dige, fon Den Vat, Mark Brig. blev ind⸗ 
Jat I Stubberop Kirke, og efter det Lys, hun uformodentlig fane paa Kirke⸗ 


CBinduerne, drijtede fig til at gane derhen, og derover fandt er koſteligt Stykke 


dloiel, fom havde værer ved Liget. Men hendes Brudgsm, ſom kiendte 
loielet, ſom hun havde fat for fine Puder, ſlog hende Derfor ihiel fin Bryllups⸗ 
Rat, og heller vilde mifte fin. Brud, end fee, at hans Herres Lig fulde blive 
robet, da han havde Dræbt'en Konge, ſom kan lceſes i. Floro Danico VITI 
BERINGII P. 419. 420. HVITFELD i hans Kronike p. 304. ffriver ogfag, 
at Marſt Stig er begraven i Hindsholms Kirke. — 
Mag. Peder Luccoppidan paa Thorſmg hans Beretning om ſamme 
morke Epitaphio til Profeſſor Birkerod 1 Odenſee. 
Det Epitaphium udi Hindsholms Kirke, ſom tillegges Marſt Stig, ſynes 


mig faa obſcur og indviklet, at neppt nogen fan finde nøgen vis og ſikker Ud⸗ 


tydning derpaa, og par værdt at conſulert derom Nobiliſſ. SPERLINGIUM, 
og andre, ſom ere vel erfaxne i Antiqviteter… Og mueligt, at det er ſtudio 


formorket, at ei nogen ſtulle finde hans Grad. Jeg haver haft adſtilige con- . 
jedduras, ſom dog ingen Grund: habe. Undertiden tænkte ieg, af Begyndelſen 


Derpaa var ét Aarstal, ſcil. ducenteſimi et novies, men ieg finder ingen Sam⸗ 

menheng. Endelig at ieg iblandt uviffe conjecturas ſtuſſe ſette noget, colli- 
gerede ieg efterfølgende, ſom ieg dog ingenlunde holder. for noget vit 

Chriſte Dei et gratiofæ Mariæ nate unice Svei Mous. Daciæ 

Regis (vel Regni) famoſo ultori ex victo (vel Victori) in Da- 

cia eſto propitius. ne TE NT TTT 5 

Ellers er det en almindelig Sagn, at ſamme Marſt Stigs Fpitaphium 


paa adſtillige Steder ſtal være opſat, og det til den Ende, at ingen ſtuide vi⸗ 


de, hvor han er begraven. Men ieg mener, at ſaadant Rygte ſoraarſages 
Deraf, at en anden haver haft ſamme Navn, ſom Hvicfeld beretter, nemllg 
ti Anderſen af Biornholm, hvis Navn, et proprium, et gentilitium; et 
officii, aldeles accorderer med den andens, De have-begge heder Sti Au— 


derſen, begge uden Tovivl af de vider ; og begge Marker. En Ridder ved 


Mann ør. Sti Hvide findes begraven i Orſted Kirke til Steenalt i Iylland, 
og er did forflyttet fra Eſenbek Kloſter, hvorom denne Infcriprian findes i be⸗ 
meldte Orſted Kirke paa en hdid Marmor⸗Steen i Muren indſat: n 
(CXaa mange Erlig Velb. Mænd og Fruer have der. boet paa 

Stendholt, det Erlig Velb. Frue Anna Krabbe Sal. Jag 
. 0, : CO 


8 


Evangelifters Infignia, og Forden ligger under hane gedder øren og. ak 





| 


37. Befte. 260 
55 FÆ F Sſcuhoſt — bane i HID ETT vet / Hendes | 
Sl. Forret Forcldre til Hufommelſe. 
I. Lauritʒ Muns Ridder ; Frue Mette Rofenkrands. 
2. Anders Jacobſen Biorn, Ridder, Frue Anna Muus 
Hr. Lauritz Muſes Dotter. 
3: Sainie Biarn Anderſen, Frue PinnaS riis Henrit Fri⸗ 
ſes Dotter. Deres Lig bleve førfe til Aalborg. Han var 
bet gde Led af Marſt Stig Anderſen fra 1270. indtil 1502. 
daoa hand levede og døde ſtrax efter. 
A4. Anders Biornſen, Frue June Giordsdotter. 
5: Zign Anderſen, Frue Sidſel Ulfstand og Karen 
riis. Hans Gravffrift I Orſted Kirke: Biornoni Andreæ 
e Stenalt et Biôrnsholm Regni Daniæ 'Senatori &c. natus 


33. øbiit 1583. 
Bd: Børn, eu £ urdu Krabbe, Han var. det ellevte 
ra Mari 
Diſſe E. og W —* hvide alle ber i Orſſed Kirke, uden 
gamle Biørn Anderſen. 
>Hviler her ogſaa ſtrenge Ridder Ar. Sti vide til Biorn⸗ 
Holm, fom ſidſte Biorn Anderſen lod føre bid af Eſebe Kloſter. 


« 
2. 


Lod F.og W. Frue Anna Krabbe SI. Jacob Biorns optage dem 


og indfette til hendes Sl. Husboude i hans Grav, di 8. Iulii 1596. 


og lod denne Steen bekoſte 1397. Gud give Dem alle en gla⸗ 
delig Opſtandelſe xx. 597. se. 


. —, Dette er, hvad Biſtopen j Sven, Sogne⸗Prelten paa Stedet, og, Mag. — 
Lucoppidan. paa Fhorfing have. ſtrevet om denne morke Grav⸗Skrift. Jeg 
Far giort mig megen Umage derfor, .og til fidft endnu fundet dette Brev fra 
ØL Ør. Niels Lucoppidan, den foriges Søn, til Preſten paa Stedet: 
Siden ſidſte Samtale om den Favie, Der findes i deres Annex Stubbe⸗ 
| rop Kirke, har, jeg aiden min Hiemkomſt betragtet den Inſcription noget nøjere, 
9: falder paa diſſe Tanker. 

"1, Kan ieg ikke bifalde deres Banke; ſom mene FA al det fulde være Ris 
gens Marf Stig Anderſens Epitaphium; thi i det xingeſte maatte der findes 
XR Bogſtaver, fort kunde exprimere Mandens Navn, im, man neppe ſtal 

finde. J til, om det. ellere fle SE: til hans Ihukommelſe. Re 
* 42. Kan 


ef 


! 


198 | Danſte Magazin. | 
2. Kan jeg ikke heller bifalde Deres Mening, ſom mene, det Kal være & - 
fremmed og ubekiendt og i før det Slavoniſte Sprog, ſaaſom ſaadant er uſcd⸗ 
varligt. Man brugte gierne Latin i alle publiqve Breve, ligeſom i Inſcriptio⸗ 
nev. "Sielden finder man ander fra de gamle Cider, færdeles naar man ſtrev 
"med Latine Bogſtaver, fom-diffe ære. nl 
Win Tanke er Da denne, at det er Latin, og Beſogrligheden i at fortolke 
Det, beſtaaer derudi, at Ordege ikke ere interpundetede, Dernæft, at det er 
ikke hele Ord, men brudte Abbreviaturer, og notæ Abbreviationis ere ogſaa 
udefabte, ſom fFulle forklare Ordene. Vi ville derfor giette og frem, dit befte 
vi fan. ” 0] oe 
Og ſom da oven fra Korfet f, hvor Lesningen begyndes, ſtaaer det Ord 
Dei, og noget Derfra det Ord Jeſu med fulde Bogſtaver, faa har jeg ſluttet, 
aAt man ſtulde opfolde der fom ev imellem med de prædicatis, ſom fan hore til 
de Subjeda, efterſom Literæ initiales hequemeſt vife 0% til. Dernæft efter det 
Ord Jelu forfølger med Texten, med de Hrd, ſom man veed, i De Tider i Pas 
vedomet vare brugelige i deres Veneration. Dette gaaer fra Den averfte 
Spids ved den ene Side og til Den nederſte pag Den Figura parabolica, hvot⸗ 


- nad Infcriptionen ſtager: Derfra igien og op av til den overſte Spids udſo⸗ 


ger mandens Navn, ſom har'fat dette Monument, ſaaledes. 
Paa Den ene Side fra oven ned ad: … 
Dei & cariſſimi eius nati unigentti Jeſu & Jefu matris omniumve Sado 
rum devotæ recordationi. SEN 10,7 
MPaa den anden Side fra neden op ad: . | 
Chriſti famulus Rievolf in Dacia Epifcopus Othini. . | 
Aarſagen til faadan en Skrive⸗Maade er denne, af man vilde Ørive mø 
get paa et: (idet og ſnevert Rum, og Derfor har maattet bruge ſaadan en af 
forter Maade. — J 
Dei ev Hart nok. . | | 
E. Cimi. Naar man fetter Notas Abbreviationis til, ſom fattes, ſom fer 
er ſagt, fan bliver der & cariffimi, ſom ieg mindes i gamle Breve at havde fæft. 
Det andet er, ſom ieg haaber, conform nok efter det, ieg for har fagt; 
6 


thi der fan ikke falde andre prædicata , Tom kan paffe bedre paa Gubs Sons 


Det efterfølgende Navn Jefu end eios nati unigeniti. Det, ſom folger, fan 
ikke heller ſynes at være anderledes , thi efter Jefum Guds Son har de æret 


.…… Mariam, og fiden alle Helgene I Pavedomet, ſom er alt for vitterligt. Jeg 


vil herpaa indføre en Infcription, ſom ſtal være fat paa et Capel i Roeskide, 
faldet Sacella Trium Regum, ſom flyder ſaaledes: Anno ab incarnatione Do- 
mini 1462. ereda & fundata fult hæc inſignis Capella in honorem 8. Trini- 
tatis, Mariæ Virginis 8 Amæ, Trium Regum, & omnitm sunkne 
» ” Wir oe i Det 





ifke vare accurate i Orthographien, men man finder hos Dem ridt literas fu- 


| 


i HERB 


a . …” 


. Bee 199 
. , — — — —7 
BST efterfølgende. OV. tt heller af bære anderledes, end (om 


ſagt er. Man veed jo OV. med en Streg over OV. Betyder omnium, og der⸗ 
paa fan ikke følge andet end Sanctorum, efter forommefdre Exempel. 
*D. R. har ieg Forttolket devotæ recordationi eſſer devotæ reverentiæ, 


Herunder forſtaaes pofuit, ſom dog ikke altid ſettes, ſom man vel ved. 
EX. 3 i ; KEE pi . ' . ” | , 


«ft 


8 5. 

D. M. D.M. 
Plautio Gratio … ., . " Floræ Marine | 
Alumno dujcihmo | ,Eupbrofianus 


Svavifimo carifimo ' 


' ny, Et Flavia Melite 
Plautius filius Julianus. 


Parentes filiæ dulciſſmæ. 


Og ſaadane utallige Exempler, See Caſal. de Ritibus Romano" 


p, 152. &c. 


LJ 


Ci er. Christ, ligeſoin de. fatte. tidt paa Penge, og Sigillis Dr pro DE, 
fag og Ci pro CHRisrr. Ja de ffav det. endda Inappere af, og ſtrev kuns blot 


(i 


X. det ér Chriſti, ſom endnu kan fees i mange ſtrevne Afads Breve, - | 
. i.” AMOVLO. Her ere tvende anomalier: Cen, at F. ſtaaer i Det A. ſom 


Bar meget brugeligt fardum, at henge Boͤgſtaver ſamman i eet, ſaaſom KaRO- 


LVS QVARTUS Rom. Imperat. &c, Vid, Heineccium de Sigillis, Den 
anden er OU for U. in Famurus, ſom man mage de Zider condonere, at de 


perfiaas, faafom Mic pro Miri, HLuDdovicus pro Lupovicus, HLOTARIUS' 
pro, LOTARIUS, CVONRADUS pro CunRaDus &c. Heinecc, part. Il, p. 188. 
Man veed og, at det er De Franſtes Maade f Deres Sprog at feste ou for u, 
ſom Moule for Mule, ſom man maaſtee paa de Tider ikke har agter for noget 
vitium at indføre i Latinen, og de, Der ſtuderede der, fom da brugeligt var, 
kunde let lære Dem Det af ; thi paa De Tider reiſte De til Paris, og lerte Artes 


og Scientias, derom taler HELMoLDus in Chron, Slav. lib. 111. Cap. 5; pag. 


”" 206. Dani ſcientia liberali non parum profecerunt, quia nobiliores terræ 
frlios ſuos non. ſolum ad Clerum promovendos, verum etiam fecularibys . 
rebus inftituendos Parifias mittunt, ubi litteratura fimul & idiomate lingvæ 
terræ illius imbuti, non folum in artibus, fed etiam in Theologia multum 
javaluerynt, fiquidem propter naturalem lingvæ celeritatem non folum in 
argumentis dialedicis ſubtiles invenĩiuntur, fed etiam in negotiis ecclefia= - 
flicistradandis boni Decrerifæ ſeu Legifte comprobantur. TS 

Rievo, Det er Rievolf, Den fierde Biſfopi Fyen, paa Latin kuldes han 
Ricolfus,-Den liden difference fan intet gipre, Om man vilde fige, at den, 
ber [aa negligent bar ſtukklet Bogftaverne paa penne Tavle, kunde let bag 

: me s * — ⸗ J a * t 


Gør Je 


æn), 


— 


Æ +: 


200 Danſte Magasin: 
ſat E. for C. Rievo for Ricvo, og faa kunde det blive Ricvolf, ſom var det 
ſamme ſom Ricolfs thi compoſita af Olf fan lige faa vd ſiges Voli ſom Olf. 
In hanc rem judicioſe ſatis celeb, ToM. BiRcHERODius in Spec. Rei Mo- 
net. p. 63. Olaus, inquit, et Volaus idem ſunt, uterq; olim V.olf,; Olf, 
Ulf, Oluf, et latine poſtea Olo, Olfo, Ulfo, Olvo, Olaus. Volaus, et in 
Cimbria hodie dicitur Danice Vorr, Vore. Men vi vil ikke falde fra nogen 
-Bogitav, vi har, men fige ſaa: Rievolf har værer hang rette Nann, thi vi 
Kal agte, ar Denne Bifp var en Dank. af Nation, af Adel, fadt paa Gieltofte 
i Laaland, og ſom Navnet endes paa Ulf eller Olf, fan fan vi ikke ander end 
derivere det af Danff; og. fige, der Fan komme af det gamle Danſte Ord 
Ria, Rie ellex Ride, ſom betyder at rive, vwykke eller ryſte, hvoraf Ricolf, en 
rivende Ulf, og Rudolf, fom er der ſamme i Bemerkelſe, ſom contracte ſiges 
Rolf, et brugeligt Nadn hos de gamle, ligeſaa Ranulf betyder faa meget ſom 
en ravende eller rovende Ulv. Saadane Navne, tagne bande af Ulve og af 
Biorne, ſaaſom Thorbiørn, Osbiern, Stibbjørn, Salfbiøstn, 20. har. 
Kiemmerne optaget i gamle: Dage, og. giver hver andre, til at bemerke deres 
Grumhed. Siden er Navnet kommet iBrug og opnævnet af andre. Avad 
Arild Hvitfeld har om de gamle Biſper, figer han, at han har af et gammelt 
Pergaments⸗Brev, ſtrevet 1439. og af nogle flette Monke⸗Vers, hvori Den 
flager om denne Biſp, den 4de i Ordenen: | Tr 1 
Greſſum poft bene Ricolfus fretus honore, ” 
Prælulis ex more naſcitur inde fore. | 
.. 3 gamle Breve kunde vel ſtage Rieolf, og andre kunde let tage feil eg 
leſe Ricolf, til med ev det ikke urimeligt, af Monkene har paa Latin kaldet 
. ham Ricolfus; Mun veed, hoor ſtor licentia der brugtes derudi, naar man 
Vilde giore pure Damffe Navne til latine, faa bleve de gierne dreiede og vriede 
hen til andre Nalioners brugelige og meſt bekiendte Navne 1 faafom Niels til 
Nicolaus, Osbiorn til Osbonus, Merille tif Margareta, Biſtop Abfilon, fem - 
underligt cv, hede paa Danſt Axel, og vilde kaldes faa, ſom differerede vidt 
Derfra. Nu'troer ieg ikke heller, at Avirfeld har feet Denne Biſtops Navn 
uden paa Latin. RNvÉ ev det da, Denne Biſkops rette Navn har været Ricolf 
eller Rievolf, ſom Monkene har kaldet paa latin Ricolfus. 
I. DCIA. EP. Oi ↄ: In Dacia Eptſcopus Othinienfis. EPS. bruges tidtit 
-abbreviaturer for Epifcopus, undertiden Epi og Ep. .Qi. naar der legges | 
notæ abbreviationis til, (om her fattes allevegne, ſom er en Tver⸗Streg over 


Ol, fag er deri et T tillige med, og gior OT | 


Endelig vifer Bogſtavernes Charaderer, at dette Monument fan være 
faa gammelt, at det fan være giort i Det Tate Seculo, Da Denne Biſtop et 
' . - +” . i 





sd 


i N . | ar Hefte. HEN EEN 261 


der imod denne Mening. —— | 


Man fkulle tale lidet om Tavlens Brug, og ſom der da er Ramme dertil 


fan kan ieg ikke andet flute, end at den har været, gfort til at henge paa en Veg 


"ben Kirke , Gid og Helgene til Ære, og Manden til en Jhukemmeiſt, fon 


Infcriptionen (yder; . Hi i ſaadan udvortes Prunk og Ornamenter vilde de 
paa de Tider meft fade. fee deres Devotian. ARrNoLDus Abbas berommer der⸗ 
for Bifp Abſilon, for han prydede Kirkerne, maxime Ecclefiam Cathedralem 


Lundis ditare & ornare ftudebat coronis pretioſis & campanis maximis & 
, diverfis ornameatis, Libr. 4. Cap. 18. Og vel muelige, at denne Tavle ev 


kommen ud af Odenſe Dom Kirke i Feide⸗Tid, og, efterat Rdel⸗Stenene ere 


rovede bort, kaſtet hen og af Hendelſe kommen til Stubberop. Viſt er det, 
ag den hav været ſmuk og ner giort, og efter Je Tider holdt for koſtbar; thi Bil⸗ 


lederne har været forgyldte, emaillerede, og Cefatte med ÆDdel- Stene ;. Thi 
om denne Taole har, ieg for haft den Beretning , at der ffulde her og der være 


— — —— — ——— — —— — — 
SDi fandane Bugftaver, begondte man med I det Ellevte Secnlo… ſom Heinec- 
Intet, fon ſtri⸗ 


— 


firdum indſatte ſtore Chryſtal⸗Stene, og der frulle findes endnu et Par (maa. 


tiagt Granater og Turkoſer. "Siden De ſtore Stene ere udtagne, blev Træ 
igien indſat i Hullerne og malet ſom Steen. Om ſamme Tavle beretter og 
Biſtop M. Jacob Madſen i hans Viſitatz⸗-Bog, at Frue Anne Erik har⸗ 
denbergs lod den paa ny forgylde 1588. og indfette I Kirken igiien. 

— Efter nu formeldte min Tanke, at det ffal være Biffop Rivolfs Tavle, 
fag er den i det ringeſte ;66: Aar gammel og derover. Marſt Sti Anderfen 


døde 1293. Biſpen 1143. og er ſaa Tavlen 150. ældere, end man hidtil har. 


troet, og ev en ſmuk Antiqvitet, vel værd at holde i tilborlig eſtime. Forbliver ete. 
Lande — paa Thaaſing "ON. Lucoppidan. 
1729. d. 26. Februarii. | | I 

Dette er ſaaledes, hoad jeg finder ſtrevet for mig om denne curieuſe men 
morke Grav⸗Skrift. Jeg mage forundre mig meget, at min egen Fader og 


min Farbroder Biſtop Sirkerod i Aalborg, ſom begge vare bekiendie for at 


være Antiqvarii, have aldrig ſtrevet derom et Ord. Dog feer jeg, at min 
Fader, ſom blev ſoag 1719.0g fiden aldrig kom fig, havde forhen fat er Aftryk 


saver været af ſamme Tanke, fom ør. VRiels Lycoppidan, der ffrev fie 
vev 177298. ; FE SEE 
Er da Tavlen, ſom ieg vift troer, over Biſtop Ricolfus, hvad kan da 


… have bevæget vore Forfædre til at troe, at Den dar over Marſt Stig Anders 
ſen/ intet uden dette, at, ſom Marſt Stig Havde dræbt. Kong Erik Glip⸗ 
Ping, og Derefter blev fredlos, Foli be vilde, at hang Grav ſtulle være agt. É. 
. C ' . , je 


Idr 


ÆRE i ... 


N 


” -I:om, III. 


af Denne Made ved Biffop Ricolfus i ſin Fynſte Biſpe⸗Kronike, faa at han , 





203 Dane Magazin. KEE 
or det andet, af het pag Tavlen findes det ſamme Vaaben, nemlig es . - 
fyvsondet hvid Stierne i blaat Feld og paa Hielmen en Orne⸗Flugt, ſom 
Holger Parsberg i fint Colledaneis MM. river at have feet paa. en gam⸗ 
met Alter⸗ Tavle i Rorvigs Kirke udi Ods⸗Herred i. Draxholms Len; hvor . 
Marſt Stig var afffildret at ligge Lig i fuld poſitur, og tvende hans Doitre, 
ten paa hver Side, ſtod hos ham i fort Sorge:Zragt, og havde forte Huer - 

aa deres Hoveder ' felt. vare beprydede med Perler, Men. ieg har forhen 
agt, at den omtalte Biffop var af Adel, og mueligt af ſamme Familie. - 
Det har vel og ikke lidet contribueret til vore Forfedres Tanke, om 
Marſt Stigs Begravelſe paa Hindsholm, at han der paa Landet eiede Den 
Gaard, form nu kaͤddes Skeelsborg. Fortegnelſen paa Dem, ſom der haye 
boet, lyder ſaqledes: — re TY, . 

. 1. Er. Tocke, Skialm Hoides Son. 

2. Hr. Skialm Skege Narſt 1158. 


3. år. Stig Hvide. Uxor Inger, Hr. Jacob Soneſons Dotter. 
*8 "> PÆREN . i 2. i . F mM 
4. Hr. Anders Stigſon. ar. Skialm Bang, gift med Biſp Ja⸗ 
. . 57 6c0Ob Erlandſens Soſter, Forældre til 
eder Bang, Biſp i Roffilde. 1249. . 
, ens Bang, Bifp i Odenſe 1259. og 
—24 naogle Soſtere. SØNDEN 
5. bv. Stig Anderføn Marſt 1270. Hans Fadernegods var Eſtebierg 
i. Fyen, Tygeſtrop i Sicland, Hindsholm; og andet mere, det ſtod lang 
. Sid i Arreſt for Kongens Drab. Han var to eller tre gange gift, 
havde en Son. LT . W 9 
6. Anders Stigſen, han fik Kongens Fred og venſtab, og kom i Kong 
Eriks hoiefteRaad. Hand levede 1314. bavde forf Sophia Ar. Niels 
Sendes Dotter, dernæft Margareta, og af dem mange Bora. … 


. T -- . i . 2 "3 Se 4. . 
7. Stig Anderføn, til Biorn⸗ Tage, Jacoh og år. Peder Ans 

— holm, ogſaa Marſt 1330. do⸗ derſon, fom. blev ihielſlagen 1358. 

dbe 1369. havde tvende Fruer. Deres Soſter Sophia havde Droſt 
Gr. Peder Vendelbo. 

NNE KER sd, 2 73. 724 1. 5 

"gg. år. Ove Stigſon blev med — Andere, Aage, Henrik, og Chri⸗ 

fin Svoger ˖ Hr. Bugge fas" ftøffer Stigfønner, de dode meeſt 


.” gen Medelfart 1358. havde uden Zorn, nof to Soſtere gifte. 
2 til Srue Maria, Marſt Hr. Ni : 


.… Palle Jonſone Soſter. 


s +. 4 få: 


ØGE, 





3. Hefte. 203 


1 | 2 | 
9. år. Anders Oveføn; Uxor - no Oveſen, ogſaa gift og havde 
orn. 


2 





Elſe Ar. Holger Gregerſen 
Krogenoſes Dotter, ſom ſiden 
bleo gift med Otte Nielſen Ro⸗ F 
ſenkrands, og i hendes sode  - | 
Aar fodde en enefte Son 1419. TT 
.… 2 me . 2 3 . . 
- 20, Uffe Anderſan, dede ugift. Margrete, hun Inger, hun fk . 
m fif FacobBigrens Herr Jacob 
| . "fon, fom døde Slemming. . 
. 1449. ” 
Didere herom vil ieg ikke ſtrive. Jeg har tilforn udforligen revet om 
Tavlen, ſom findes i Stubberop Kirke paa Hindsholm i Kyen over Biſtop 
Ricolfus, her vif ieg endnu anføre, hvad ieg finder om ham i et Manuſcript: 
Ricolfus a Gielletoft ex Lolandia nobilis, primum Priot Conventus 
Ringſtadienſis, poftea Prior Canutinorum fratrum Othiniæ, deinde Epiſco- 
pus Fioniæ. Hanc dignitatem nadus (edit ſub Erico EMunD & ERIcCo AGNO 
danice Lamb. Ille a fratribus Canutinis quædam bona ruraſia coemit, & 
iisdem propter falutem animæ fur & anniverfaria facra ſibi habenda dedit 
nonnulla prædia, partim coemta, partim a Rege ErIco EMuNnD dono data 
reliqvit, qrod ne filium ipfius RuDoLPHUM male haberet, ſedecim marcis ar- 
genti crudi ipfum placavit, qyo Coenobium Canutinum omni lite in poſte- 
rum liberaretur, obiit 1143. SE i | 
Dette er hvad Si. Juſtitz Raud Birkerod enten ſelv har ſtrevet eller af 
andres Betænfninger ſamlet, til Oplysning om den foranforte Tavle. Men, 
forend Denne Artikel ſluttes, kunne vi endnu tilfoie en liden Beretning [uvift,. 
fra hvis Haand den forſt er kommen], fom i viſſe Ting nærmere forklarer og 
opinfer, hvad førhen om dette Monument er melder. Samme lyder ſaaledes: 
Taovlen er 12. Tomer fang, 75 Tome bred, er af Træ, belagt med forgyldt 
Kober, hvorudi har været indfattede Cryſtal⸗Stene, alligevel Der findes endnu 
tt par ringe og ſmaa Granater og Turkoſer her og der. Hvor de ftore Stene 
tre aftagne, Der er Træ igien indfattet og malet ligefom Stene, Tavlen er 
firekantet, udi de fire Hiorner De 4. Evangeliſters Dyr. Midt paa en oval 
&igur , hvorpaa er Salvatoris Billed med en grøn farvet Kiortel paa, og en 
Krands om Hovedet, med den hoire Haand rekker 3. Fingre i Velvet og De 
tvende lagte ned. J den venſtre Haand holdende en rød Bog. Rundt oms 
kring findes en Skrift, hvilken, omſtient Bogſtaverne ere klare og kiendelige, 
ikke hidindtil af nogen har kunnet udellae „og Meningen deraf fattes. De 
d - N C 2 - - ” 





ftore 





" 204 0] Danſte Magasin. . FEE 
ſſore rime Plincter, ſom findes imellem Skriften, ere tte Notæ Diftindio- 
Rum s men Som, hvorved. Pladen er fæftet tiß ræs mr 
Om Peder Unger og hans Fundation paa et 
Alter i S. Nicolai Kirke i Kiobenhavn 1463. 
RDS. Niconi Kirke her i Kiobenhavn giemmes ekdnu- endeel gamle. 
y Documenter, deels paa Pergament, deels paa Papir, hvoraf de fle⸗ 
ſte Dog ikkun ere Leie: og Skode⸗Breve, og deflige, Kirkens Eiendome 
, vedkommende. Af dille, ſom SognePreſten til ſamme Kirke Hans 
WVeleædle Belærværdighed Hr. Broderſen behageligen hader meddelet til Sel⸗ 
fabets Tieneſte, ville vi efterhaanden enten i vore Magazin⸗indrykke eller ved 
anden Leilighed anvende fag mange, ſom enten i Det Danſtfe Sprog eller Hi⸗ 
ſtorien Éunne giøre nogen Slags Nytte. Denne gang anføre vi. deraf fire 
Stykker, paa Pergament ffvevne , og med de flefte Seigl endnu forſynede, ſom 
alle angaae en Mand ved Navn Péder linger, hvilfen i mange Aar haver 
tienet ſom Skriver eller Secreterer i Cancelliet under Køng Chriſtoffer af 
„Bexvern og Kong Chriſtian den Forſte. Denne var ellers en af Paven bes. 
ffilfet Notarius Poblicus, og blev ſiden Raadmand i Kiabenhavn. Af Adel, 

ſynes det ikke, han haver værer ; thi i hans Seigl, ſom henger under eet af 
Brevene , er. iffe noget Vaaben, men alene en Haand holdende en Den, om⸗ 
given med en Krands, hvoromkring (æfeg S. Petri Unger Notarii. Dog er 
der en Adelig Slegt af ſamme Tilnadn Unger, hvåraf nogle endnu i Iylland 
ſtulle være til, men om de rore Denne vores Peder linger noget paa, gr vi 
med ingen Vished bekrefte. Hans Husfrue haver hedet Elne Andersdoðter, 
hois Familie ikke vides. Toende Brødre har han haft, Hr. Jens linger og 
Ir. Niels Unger, begge. Prefter, og tvende Frender Hr. Oluf Halvetgge | 
og Hr. Jep Zare, ligeledes: Preſter, af hvilke Den forſte har været en Adels⸗ : 
mand og CaniÉ i Roftilde. : Videre vide vi ikke at fige om hannem, uden at | 
han til fin Tid haver været en vel fortient Mand, ſom ſluttes paa den ene Side 
Deraf, at Kong Chriſtian den Sørfte paa adffillige Maader haver anfeer Den | 
fange og fro Tieneſte, har har beviſet Kongen og Riget, og paa den anden Side, 

at han, efter. De Tiders.Cenfoldighed ; hader ſtiftet er Alter og nogle Sicle⸗ 

SM effer i ovenmeldte S. Nicolai Kirke her i Staden, og lagt Gaard og Eien⸗ 

Dome til ſamme at holde ved Lige, hoilket alt af efterfolgende fire Breve, ſom 
agſaa ind eholde adſtillige Artigheder Der Dane Sprog, ydermere ſees og beviſes· 


* . 






⸗ 


"dl CJ 


ga 


nn 





"FF pp nf  - 8 


Gaard og Grund ved Hoibro i Kiøbenhavn 1456. 


e 
me ————— 


Tnoghre Mlade, uden the hauet aff forneffnde Dæther Onger, 


. hang Husfem oc Arwinge, oc meth theris Wilghe. Til ftørve 


- 


206 | Danſte Magaztn. 


Forwaring oc Widhnesbyrdh her om, tha hatte wi ladet wort 
Zecrete Inſeghle hengis næthen fore: thette Breff, ſom ginet cr 


| pa wort Slot Kobendhaffn, Aar effter Gug Byrdh thuſende 


J 


1. fre hundredhe halffrvediefinbtitvghe på thet ſiette, pa fancti 
Staffens Dagh prothomartiris. ** 


Dominus Rex per ſe, preſentibus Reve- 
rendo in Chriſto patre Dominis Marcello 
epiſcopo Scalotenſi et Tuchone Torkilk 
Ripenfis & Vibergenſis eccleſiarum Ca- 
nonico, & ad ipſorum relationem. 


2. K. Chriſt. J. frigiver Peder Ungers Boder pad Drager fot 
Jordſtyld og andre Kongelige Tynger. 1456. | 


| Wo Chriſtiern meth Gudz Nadhe Danmarks, Norgis 


Wendis oc Gotes Koning, Greue i Oldemborg oc De 
menhorſt, gøre widerligt alle, at fore Troſkap oc wellighe Thies 
nifte, ſom thenne Breffuifere Dærher Diger wor Scriffuer oe 
Thlener off oc wort Righe Danmar per til giort hauer / haffue 
wii vnt hanum oc hang Husfru Elng, fom han næ hauer, theris 
Bodhe vpa Draghsor beggis theris Leffzdaghe friioc quitte føre 
Fede, Finſter Gelt, Tappe Penninge, oc andre Konin 
lighe Thynge, ehwat thet heiſt ar eller være kan. Thij for: 
biuthe wii more Foghede, Tollere, oc Embetzmen them eller 
noghen theris her vdi at hindere eller hindre lade, mothe, vmag⸗ 
be, eller vforvætte i nogher Madhe, under wort Hylleſte. Da- 
tum in Caſtro noſtro Stegeborch (a) die beati Ruffi martiris, 
noftro ſub fecreto, anno Domini MCDL ſexto. 


3. Peder Ungers og hans Husfrues Fundatjon paa San&i Sal« 


yatoris Alter ellet Sancti Hielpes Alter i 8S. Nicolai Kirfe p 
ſom og kaldes S. Brandani Alter. 4163. 
Alee, ſom thette Breff fre eller here laſis, ſende wi Vgthet 


—— — — — — — — 
" (0 Støgeborg var Slottet ved Stege pan Vvyecn. 


bi 


wor — — — 75— — — TTT TT 
- 
a 
4 
' 2 
å 








— 
…- 


MM 31. Hefte. an 


Ditgat publicus apoftolica audtoritate norarivs, Radhman 


Kiobenhaffn, oc Elis Anderſſe Datter, hans Husfrue, Hel 

ſen ewindelighe meth wor Herre Fefu Chriſto. Mathen ihet 
ſwo ær, at alle Menniſte oe hwert ſerdelis ſchule komme meth 
theris Gierninger fore Gutz ſtrenge Dom; anname ſchulendes, 
huat. the. hære i Werden haue forſchyldet vdi oc meth theris 
Leffnith, got eller ont, ther til at wi mwe io noghit thet got 
haue tha fram at bare fore banum, ther oſſf kan ſticke hans 

Wenſchap, wide wi engen Thing ther til bæthre at svære biand 
alle miſtundlighe Gerninger, æn Almoſſe Gave, thy hun afftoor 
Synden, oc igien ſticker Menniſken Gug Marthe; fha haue wi 


Ladhight Hoob oc Troo fil Gudh, at mwe nm ydi wor Leffnitz 


Ziidh werffur off meth thette Werdens forgengelighe Gotz there 
wighe Liggendefæ i Hemmerighe. Thy wele wi thett fungere 


wirverendis oc komme ſchulendis, oſſ meth werdigh Fathers oc 


dburdh af hane ſtifftet eet Aitere fore Gutz Thienſſtis 
Ighilſe ſchyſd vdi ſancti Nicolai Kirke i Kobendhaffa, ſom 


fie r. Oleff Mortenſſens Bitcop f Roftitde Tilladelfe-oc 
yght ær wether then norre Kirkedor, til huilkedh Alteris Cy: 


cre oc Altere wi meth beradh Hugh i wor Welmacht, Gudh 


Almechtiſte, Jomfrue Marie Jeſu Chriſti Mother, ec alle hang 
Helahen oc Engle i Hemmerighe, til LOF, Hedher og Ære, vo: 
re Foraldris, wore oc alle criſtne Siæle til Miſchund og Saligs 
het, haue vnt, giuet oc ſtoot, oc giue, (Føde; oc früt fran off oc 
wore Arwinge antwordhe, meth thette wort obne Breff/ wor 
SGardh oc Grund, ſom wi nw ſelffue vdi boo, liggendis weſten 
neſt Howebroo wedh Stranden, i forſcreffne Sancti Nicolaf 


Sogn, meta all forſereffne Gardtz og Gruntz Lenge, Bredhe, og 


Wodhe, byght oc vbygt, enktet vndentaghit, meth Eghendomp⸗ 
Breffuen, ſom ther vpa rorer, hære tvedherhengde:(d), Swo og 
wore Botheſtædhe oc Bother pa Draghoor liggendis alderneſi | 
wedh Stranden mellem thet Prytzſke Fyd oe Hollendere Gere. 
det, meth Lenge, Bredhe, oc Sæld, ſom ther tuͤhorer, tik —* 
—— — — —delig 
6) Bd Originalen af bette Document henge nu ingen icnm Breve. ——ỹ 


28 … Dante Magazin | 

delighe Wye. Wetherfennendes off oc wore Arwinge vdi vc til 

forneffnde Gardh / Botheſtedhe, oc Gotzis Eghendom engen 
Rattighet at haue effter thenne Dagh. Meth ſwodan Schickelſe: 

Forſt at thette forſtreffne Altere ſchall faflis Altare Sancti Sal- 

uatoris, ther pa Danffe kallis ſancti Hielpes Alrere, oc ſtal 

meth tiſwyes Sancto Erasmo oc Sancto Brandano, Hwes Altari- 

fiaa, gen effter annen, ſchal haue, nyde oc beholde forſcreffne 

Gardh oc Gotz i fine Ware, oc vpbare Huſleye oc Rente ther 
aff, meth fuld Macht, them i Leye at lade, oc udh aff at fætte, 

Oc 1 at fætte, hwem hanum løfter, Oc ffal holde eller holde fade 

— ore forſkreffne Altere daghligh Meſſe om Vghen tree Meſſer aff 

J then Gardh, ſom til forneffnde Altere hører, liggendis vdi ſan⸗ 

cti Dærbers Stradhe, ſom her Jens Albrictſſon nw vdt 
boor oc beholder i fine Daghe, oc fire Meſſer aff forſtreffne Gardh 

wedh Howebroo oc Bother pa Draghosr, Siva, at om Son⸗ 

daghen ſchal holdes Officium aff then Helghe Trefaldighet, om. 
Mandaghen aff alle Helghe nale, om Titsdaghen aff meget 
forſcreffne Alteris Patroner, om Dihensdaghen fore alle criſtne 
Giæle, om Torsdaghen aff Gutz Legheme, om Fredaghen af 

thet helghe Kors, huilke forſcreffne daglighe Meſſer ſwo holdes, 
ſchule, ſom nu ær ſaght, ſwo frampt nogher anner ſtoor Hogh⸗ 

tiidh thette icke betagher, eller han tvil officere de die, Oc om. 

alle Lowerdaghe, vden Poſche Aften, aff wor Frwe: Falder oc 

| — hennes ſerdelis Hoghtiidh pa fame Dagh, tha holde ther 
aft, i huilke forſcreffne hwerie Daghs Meſſer, ſtal thog holdes 
Ammynnylſes Boon til Gudh fore alle criſtne Siele. Oc ſtal 
forneffnde Altariſta holde twenne Ortiidher om Marit, hwer tik 

gen Lybſk Mark, meth twenne Wigilier, oc ſpo mange Meſſer 

hwer Tiidh, ſom Altere ære i Kirken, oc Peld at bredhis, oc 

Lyys tendes wedh fane Altere. - Oc pa forſcreffne twenne Or⸗ 

tider ſchal han oc gine Kirke Werghe til Kirfene Bygning fire 

U tlinge, oc fattight Folk fire ß. Frem wele wi forneftude Dæv 

, Vngar oc EÆlne reſeruere oſſi wore Daghe Jus patronatus & 

peſciitandi, oc effter wor Dothſchule perpetui Vicariti por. frue 

. EEN ØE 3. SKE i 7,0 , 777, ] e 


(2 
rå + . ås - 
hj .* 





— — 31. Hefte. — 209 
Kirke i Robendhaffn oc Borghemeſtere oc Radh i fameftedh met 
Kirke Werghe til ſancti Nicolawes altiidh hane oc beholde til fas 











men ſame Madt at preſentere til forneffnde Altere, oc then, form 


the giue preſentationem, (Hal giore them cen Koft eller Geſtebudh. 
Item ſchal oc thette altiidh mære beware ſchulende, at then Preſt 
eller Klerk ſtal giues preſentationem pa forſcreffne Altere, ſom i 

Slechten ger, cen effter annen, emæthen Slekten warer, oc ie 
heltzt, ſom han gr neſt a Byrdh til, Huilkedh engelund ſchal 


mwe forkrenkes wedh noghers reſignationem vel impetrationem, 


pa thet at the ſchule thes willighere hielpe oc ſtyrke Gug Thiene⸗ 
ſtis Oghilſe I fame Kirke, oc thes trolighere bethe fore oſſ oc wore 


Foraldris oc Weners Siale, og ſerdelis fore them, hives Naffn 


| 
| 


beſcreffne ære eller wordhe pa Ryggen a thette Breff (c), oc fore 


alle criſtne Sigle. Item at forſcreffne patroni, fom Jus pre ſen- 
tandi haue (Hule, ſchule lade inleedhe vdi forneffnde Gardh wedh 

owebro then Preſt eller Klerk, ſom the giue preſentationem, 
ſtrax effter af han hauer fongit fin Biſcops Collationem aff Ro⸗ 
ſtilde, five at han gor ther perſonligh reſidentiam, ſwo frampt 
han æn ſtal priueris igeen. Cr han oc ſtadder in ſtudiis eller 


til Schole, eller wil ſoghe ſtudium, tha hane ther til fin Biſcops 


Loff aff Roſtilde, oc ware altztingis fro næær fin Ret, ſom han 
nerwarendis wore, thog ſwo at han eller forſtreffne patroni al- 
taris på hans wegne fætter cen annen beſcheden Preſt I Garden, 
ther fuldgor. Forſomes oe noger Meſſe fore forneffnde Altere 5 


tha ſtal han gine til Brode een Skeling Kirkewerghe til Kirkene 


Bygning. Item naar ſom forſcreffne Sr. Jens Albritſſon 
doth oc affgangen ær, tha ſchal then forneffnde Gardh, ſom han 
mu vdi boor, komme frii oc vhindreth til thette forſcreffne Alte 
rig Gol oc Altere, oc bliffue ſidhen altiidh under een nyere, 
At thette ſwo faft oc vbrydelighen holdes ſchal til ewigh Tiidh i 
alle Made oc efftertby ſom fore ær rordt, tha hane mi othmiwg⸗ 
helighen bethit forſtreffne werdigh ache oc Herre Sr. Oleff 
Mortenſſon meth Gutz Nadhbe Biſchop i Roſtilde, fhette wort 


m. III 
? bag paa Originalen af dette Brev, 


ce) De ere ingen Ravne ſtrev 


20 Danſke Magazin. Fe 

Brett oc Saeſſt at wele werdhis fore Guh Scghyſd at ſtadhfete 
meth fit ohne Breff. Oc: thes til ydermere Forwaring hauer 

Dev jek forneffnde Dær Ongar hængt mit Indſeghle næthen fore 

*, thette Breff, meth Hedherlighe Meng Indſeghle, re: Jens 

Vungers oc Or. Niels Vngers, myne Brothre, oc Or. Oleff 

—* —— Canif i Roffilde, oc Hr, Jeyp Karis, myne 

kere Frender, ther Preſter ære, Oc iek Elne forſcreffne Dær 

Vngers Husfru hauer bethit Horſomeligh Prelate Sr. Me⸗ 

ſter Jæfpær Daghen i Kobenhaffn, oc Welbyrdighe Men Jeyp 

Claweſſon aff Wabn, oc Detleff van dem, Borne Radhman 

1.4 Københaffu , henge theris Jaſeghle pa myne weghne ber fore, 

effterthy iek ſelff enkftet Inſeghle hauer, Oc wi Dankort Lange 

oc Laurentz Baghere, Kirke werghe til ſancti Ricolawes, we⸗ 

dherkennes off at hane ſamthycht kheſſe forſcreffne &rænde oc 

Article, oc ære ſchickede oc giordhe effter mor. tvilghe va mene. 

Soghne Mentz wegne, hives thette Breff inneholder om forſcreff⸗ 

ne Gardh, ther or. Jens Albritſſon vdi boor, huilkedh wi oc 

widhne meth wore Inſeghle hære næthen fore hengde.” Givet 

pt ſcrewit i Kobendhaffn pa wor Frwe Dagh annuntiationis Aar 

. tffter Gutz Byrdh thuſende firehundrede thryſintztiwghe vpa 
thetjtredie. i ud 

u en paa 


Fundation gaa ſancti Brandani Alther tdi fancti Nicho⸗ 
lai Kyrcke her wdi Kiopenhaſfn. — ——. 
4., Skode⸗Brev paa Peder Ungers Gaard' ved. Hoibro og 

hhans Boder paa Dragør til forbemeldte Alter 1474. 
alle, ſom thette Breff fee eller høre leſes, kungiore og 


0) fennes wii Hans Jenſon Byfoghet i Kopmanhaffn, Jepp 
Clauſon af Vapn, oe Hans Tydkeſon ſidendes i BBoraherne- 
fterg Stedyh, Dethleff von dem Born, oc Niels Anderſon, 
Radhmen, Frzßere Magnſon, oc Niels Bruſe, Fierdings⸗ 
men i ſameſtedh, at Aar effther Gutz burd MCDLXXIIIL 
Mandaghen neſt fore Sancti Andree apoftoli Dagh, va Kop⸗ 
manhaffn Bything, for oſſ oc flere godhe Men, ſom tha ting 
ETT nu TT Tr Tv føghter 


FA 


= 


” ar, Hefte 22211 





F te, tor Frier Hederlige Man Deter Diger, Kadhman i 
ofrene Kopmanhaffn, va ſyne eghne weghne, oc Olaff 





Hagher Borgher i fane Stedh, meth fuld, Racht pa Peder 


Vngers Busfrues weghne Elne Anderſſedoters. Hwillke 
—* SE zbingilydb ſtotte oc frii fran them antwordede ins 
nen fire — e til wors Herres Jeſu Chriſti oc ſancti 
Brandani A 

ær, then Gard oc Grund weth Howebro i Kopmanhaffn f 
ſncti iclaf Sogn liggendes, fom the i Leve haffue. aff forſtreff⸗ 
ne Altaris Eyere, oc vdi 600, fo oc theres Bodher oc Bodeſtedhe 


føre i ſancti Niclai Kirke oc theſſ Eyer, ther Preſt | 


pa Draghsor wet Stranden å. Bollender Stredeth figgendes, | 


— all theres Eghendom, Rettigheed, oc Breff, ſom iher va 


vere, til ewerdelige Eye. Hwillker Skode tha Lauritz Nielſon 
Bagher oc Tydke Berndfoͤn, forſtreffne ſancti Niclai Ske 
Warie til forſtreffne Altare og theff Enver annamet haffde. 
tilſagde oc befeſtedhe the a theres oc Sognemens Wegne bed 
, Gard oc Ørund i fancti Pedhers Strede liggendeg, ſom År. 
Jens Albertſon, Guth hans Siell nadhe, vdi bode, meth oc 
fil forſtreffne gotz vnder gen Eyere Preſt at bliffue, ſom theres 
denetore ther på giffuit vbhhermere vdhwiſer. At ſo ar talet 
c giort for oſſ, thet withne wii meth wore Inſegle hegnde fore 
thette Breff, giffuet ſom forefereuet ær. 
Uden paa ſtrevet: 
Sksde Breff pa ſanct e Aitere gots ; til TER * 
tere Kirke⸗werghe ſtadhfeſte Oc. anneckerede toen Sardt i 
ſanti Pathers træde under cen nere af bliffve. 


III. 
gere Herlop Itoms egenhændige Breve 


Kong Frid. II. 1564. 
det næft * —* blev indført et Par af diſſe Breve, ſom alle in 
originali giemmes i det Kongl. Danſte Cancellies —** J dette og 





d 


. 
— 


le følgende ville vi indrykle De obrige. Vel ere De ikke af Den yderſte 
WViguhed ddg, ſiden de VOR en ene Side lære og hærngere M Hende 


ſaa ftor og berommelig en Mand, ſom Rigets Admiral Herlov Tro 





212 — Danſte Magazin. 

Trolle til fine 
Tider var, i Det De overalt vidne om hang Retſindighed, Gudsfrygt, Hurtig⸗ 
hed, Forfigtighed , viſe Anſſag, uforfærdede Mod, Troſtab og Kiærlighed for: 
Kengen og fit Fæderneland, ſamt Yndeft hog fine Underhavende, og paa den 
anden Side underrette og om den Danſte Flodes Tilſtand og Foretagende i 
Den langvarige Svenſte Feide under Kong Friderik den Anden, givende oͤs 
Navnene, ſaavel paa en flor Deel af Krigs⸗Skibene, ſom paa endeel af ve bes 





falende Officerer og andre forneme Folk, ſom da hane levet ; ville vi, ſom mes 


det ev, meddele dem alle, og ſaaledes blive ved, efterhaanden at udgive af vore 
" fordums beromte Danſte Mends Breve faa mange, fom vi funne forefinde, 


Der i nogen Maade indeholde noget til Hiſtoriens eller Sprogets Oplysning. 


De, ſom denne gang anfores, ere diſſe: 


— 


Etther⸗ Kongl. Maytt. myn vnderdanige Tyeneſte altiid forſendt 


met wor HErre, ynſtendis Etthers Kongl. Majſt. Lyde oc 


Salighed bode till Siell oc Liiff. Aldernaadigſte Herre, Etthers 
Naadis Sfiibsglode kom her for Dragoor vti Ufftis tha X flog, 

y Dag haffuer alle Hoffnitzmend met mig beſluttet att gaa till 
Segels oc bruge Søen, ingenſtedz ſette, then ſtund Winden før 
ger, før Gud mill, mit finnder wore Fyender. Wii thuiler flett 
… Åntet; att Gud (Fall jo wære met of] oc imod wore Ynender, o 
giffue oſſ Seyger oc Offuerhand offuer thom alle. VBii haffuer 

. oc giort Ordning, huor huer. (fall ſegle, eptherfom thenne Sedell 
vduiſer. Jeg will oc, altid ſtriffue Etthers K. M. till, faa offte 


mig ſtedis Bud, huor wii ere oc huor til gaar. Wille E. K. M. 


forordene, att al Prouiant oc Fetalle matthe forſendis till Gub 


Tandt, ther wili leg lade Beffed hoff Jens Bylle, huor my ere · 


att fyndes, oc ieg ther kand annammen eller lade henten. Om 
thee Skiib att anholde y Sundet, Ett rå Fong Majſt. ſtriffuer 
om, talte ieg met then Lybſte Amiral, oc ty 


mand wiſſeligen weed, ſom gior Fyenden Tilfering, Mens att 
mand lader alle Skippere met alt hans Skiibs Follk ſuerge oc cets 
tificere for Tolleren, atthe ide ſkulle lobe paa ander Haffner, end 


1 


- 


| i | s off paa Etthers 
Kongl. Mgjſts.gode Behag, att mand ingen anholder vden thom⸗ 


ax — — 


lom hand thom forholder, of Etthers Kongl. Majſt. wiile ferie 


| ERE — 31. Heffe... 213 
JTolleren fill, huor midt E. K. M. will ſtede thom att ſegle oſtert. 
Wille E. K. M. oc lade ſchriffue mig til fame Beſteed, tha will 
ieg oc haffue ther ett Indſeende mett, om nogen fyndes paa an · 
mig Fare⸗Wand. Jeg wed nu intet ydermere att. ſcriffue, mens 
beder, aff Gud twill beuare Etthers Kongl. Majſt. mett all Lycke, 
Seyger oe Welfart baade till Stell oc Liiff, oc att Gud will giffne 
… meg ot thiffe gode Mend met all Skiibs Floden att tyene E. K. 
M. att fhett kand were E. K. M. oc Danmarckis Riige till Gaffn 
oc Gode. Huilcket vii alle hobes till att fie fall, Amen. Ex 
Efrthers Kongl. Balle. Orloffs Flode thend 11. Maji MDLXIII, 
W tthers Kongl. Majſts. 
NNE Vnderdane Tyener 
| — telte: yoerloff Trolle: 
. ii: . TT 
Sjegbarenn Stormedtigfte Forſte oc Herre, ger Srederid) den Anden, 
| Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konnig, Hertug vdy Sleßwiig, 
*. Holſtenn, Stormarnn, vc Ditmerſtenn, Greffne von Oldenborg od Delmen⸗ 
horſt, min allernaadigſte Herre, gandſte ydmoggeligen oc vnderdanig tilſendt. 
Ordning, hvorledes den under Herlov Trolles: Befaling 
ſtaaende Flode Fulde fegle, . 1. 
SEE 3 Guds Naffn. gr, 
Sortuna. 
Danſte . Lybfte ; 
Chriſtopher. Chriſtopher. 
Mercurius. 


Arcken. Elephanten. 
Loffuen. 
Sanid. Solenn. 
——— BVRindt Gaades. 
Falck van — om Pappegopye. 
Aalborgk. 2 TON SEE 
— Jegerenn. — 
Esgngleſt or Jonas. 
Ketze. e . ” 
. Morian. 
Psgeun. 3. | Griffuen. | 
— — BDiigrnenn. W 
— Geeſthenn. 


DD 3 me NE Santhe 





2 214 Danſke Magasin 


1 TT anthe Før eng Boyert. 


Hertug Olufs Pinde. SEE 

Jompffru Pinde. | 
Geogenn. . 
Thiſſe ere forordineret att løbe for heden pan Kundſtaff, oc 


komme till Floden, naar the fornemer Fienderne ꝛc. 


.FSorſte Gud will, at ieg kommer fill die Lybſte, tha achter 
ieg att ſette thennom y thend ſiette Rege bland egern oc Mo⸗ 
rianen, faa at wy haffuer nogen aff wore Skuͤb bag thennom 


— Etthers Kongl. Maj 


ff. myn ganffe vnderdane Tyeneſte altiid 
met wor HErre. Aldernaadigſte Herre, giiffuer ieg Etthers 
Kongl. Majſt. ydmygeligen tillkiende, att mit komme hiid vnder 
Guttlandt, oc lode Under falle vnder Raars⸗GOs y Jafftes, 
ther Kloden mar X. Wy haffuer wore Pincker vde om Kund- 
fkaff. En aff them er komen hiid till off, oe forde en Bonde 
med fig, fom the toge paa Olandt. Game Bonde ſiger, atthe 
Suenſte (Fulle ligge for. Elſnabben, oc atther fall ligge nogen 
Galleyer for Kalmar. Ellers haffuer wii endnuingen Tyender 
fangit, icke heller fornomit nogen ſynderlig Fyende. The andre . 
tho wore Pincker løbe frem, beder att forſtaffe off Kundſkaff. 
Saa haffuer alle Hoffuetzmend met mig oc taldis wed, hues nu 
ydermere er att foretage, Oc met Guds Hielp mett Guds. 
Raad er beſluttet aff off alle at wille gaa till Segels oc ſoge 
venderne; Enten wii ſoger thom for Elſnabben eller ander: 
ſted, ſtaar y Guds allweldigs Haand. Gud almectefte hand 
giffue oſſ Lycke oc en erlig Seyer offuer wore Fyender. Att 
ſaa wiſſeligen (fee ſtall, bør off alle att bede Gud om, oc tacke 
Bud therfor Amen. ” Jeg giffuer ferbere K. M. oc vnderdan⸗ 
ligen tillkende, att her er meget ſiugt Fold paa Skibene, oc 
mange Døer bort; Gud mere alles vores Hielper oc giffue en ſalig 
Stund, y naar. thet ſtal være, Sag er her oc allerede her 





p 
| 


ØRERNE 31. efte 2 215 
Broſt y Floden for Oll, ſom ieg ydermere haffuer fcreffuit Et⸗ 
thers Kongl. Majſts. Statholder Her Magnus ther om. For 
ſlige oc andre Aarſager mere er thet wort beſte att ſoge wore 


Fyender met thett forſte, Gud hand være met off. Jeg haffuer 


Vderon Acchylles. till ett Srioff⸗ Skib, oc fatt ther ett fundere 


Mand pan, ſom ieg oc nu prouanterer aff then Fetalli ieg baff> 


uer, fan langt ſom the lengſt kand ſtrecke ſig. Thett ferſte Gud 
will, att wii kunde kome the Suenſte faa ner, att wii komer 
Tale mett thom, tha (fall feg ſtriffue Etthers Kongl. Majſt. 
gode Tyender till met Gud; Hielp. Gud almectefte hand giffue 


M. Lyde oc Salighed, Seyer oc Offuerwinding offuer 
alle E. K. Ms. Fyender oc Uwenner, att Etthers Kongl. Majſt. 


met alle E. K. Mo. tro vnderſatthe mas aff Hiertet loffue, tacke 


oc benedide thend Euige gode Gud Amen. gf Etthers Kongl. 
Rajſts. Orloffs Flode, Torsdagen thend 25. Maji MDLXIIII. 
Etthers Kongl. Maiſts. 
7wnderdane Tyener. 
.oerloff Trolle. 
Opfkrift: BE 


Hoybarenn Forſte Stormechtigſte Herre, ber Friderich den Ander, 
met Gud) Naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis Koning, 
Hertug mdy Sleßuiig, Holſteenn, Stormarnn, oc Ditmarſtenn, Greffue 
vdy Oldenborgk och Delmenhorft, mir Allernaadigſte Herre od) Koning 
vnderdanig. Tr, 
3. - 


Etthee Konat. Maj. myn gandſte vnderdanige Tyeneffe mett 


ML all Lycke, Welfart oc Salighed altid forſendt met wor Herre. 
Aldernaadigſte Herre, werdis Etthers Kongl. Mayſt att wiide, 
thett wii er komen hid vnder Boringholm mett E. K. Ms. Or⸗ 
loffs Flode, nu I Torsdags Afften, ther X. ſlog, Orſagen huor: 
for mit her lode Ancker falle, er, atthe Lybſte ſagde, ſeg ingen: 
ſtedz lenger att kunde kome, førend the finge taget mere Fatalli 


ind, nu y Fredags toge the Fætali ind, dog ide all ſamens, y 


gaar war thet fadan en Storm oc Wedder, atE ggand intet 
Eee FEE WW — Hunde 


— e 
4 


end ſom mine egne Brødre oc Børn, oc off alle hobes, at thett 


216- — … Danffe Magazin. … 
Funde handle ſeg. Nu thett er bleffuen ſtille, will wy met al 
Fliid fordere, att thet ſtall ſtrax ſtee, oc wii mett thenne Wind 
wille holle oſſ y the Suenſtes Farewand mellom Øland oc Gul⸗ 
land. Wii haffuer end nu ingen wiſſe Tyender, huor the Suen⸗ 
ſte Skiib ære, "Wi hauer alle wore Pincker for vdt om Kund⸗ 
f—aff oc wiſſe Tyender. Thet forſte wii bekommer wiſſ Kund⸗ 
ſtaff, tha wille wii haffue wore Fyender vſpard, oc off haabes 
met thend alfommectefte Gudz Hielp att fange en erlig Seyer 
offuer E. K. Ms. oc Riigens Fyender, thett E. K. M. oc wii alle 
tvil bede Gud om, oc tro hans guddomelig Almectighed ther till, 
" att met thet førfte wiſſeligen (Fee ſtall. Etthers Kongl. Maytts. 
Mend, tiſligeſte alt E. K. Ms. Kriigs Folk holder oc ſticker 


ig oc emod mig y E. K. MS. Tyeneſte met al Willighed oc Ly⸗ 
ighed y alting, ſom horſame erlige tro Mend, oc icke anderledis 


ſtall gaa well till, Gud till Loff oe Are, oc E. KM. till ett 
got affn oc Gaffn. Hermett will ieg oc thenne ganſte Flode 
haffue E. K. M. till Siell oc Liiff oc en erlig Seyerwinding 
offuer E. K. Ms. Fyender then Euige Gud befalit. Aff Ettherẽ 
Kongl. Majſts. Orloffs Flode Pynſe Dag Aar MDLXIIII. vnder 


Boringholm. | — 
| Etthers Kongl. Maytts. 
vnderdane Tyener, 
Herloff Trolle. 


P.S. Allernaadigſte Herre och Konnig, hues ſom meg fattis, 
bet haffuer jeg ſkreffuid er Magnus Gyldenſtierne 
uUl. 


Opftrift: J FE 
Hogbarenn Rette, Stormechtigſte Herre, Her Frederich den Anden 
mett Gudtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis Konnig, 
Hertug vdi Sleßwiig, Holſteen, Stormarnn od) Dittmerſtenn, Greffue 
vdii Oldenborgk ad) Delmenhorſt ꝛc. Mynn allernaadigſte Herre og Kos 


ning, vnderdanig. Skiott 
4. 





g 


| 


| 








Skiott ſom waar pe a thend Sune Amyrall mett Naffn 
Marß ("),od huor mogid Krudt Band haffde ꝛc. 


"lange. Krudt . ⸗ 1I50. Skippundt. 
iorne⸗Krudt vm. 72 Tynder. 
Kiorne⸗ Rude tå Soffuidymend 8 VI. OllFierdinger 
fe Kartouffuer ⸗ ⸗ BEC HEER | 
ry Quortyr Kartonfitee ⸗ ss JUL 
Halve Kartouffuer . ⸗ VIII. 
Nodt⸗ Sharser 80 9, s e III. 
fnt-Slang 1 ⸗ ⸗ 1 XVI. 
ry Duaether Slanger ⸗ ⸗ XIII. 
Halff Slanger 0,9 9 . XX. 
Dobbelt Falctenetber É s . ø XVII, 
Ende Faldenether ⸗ ⸗ ⸗ XXIIII. 
Fallkuner R [… … +. LX, 
Elierbrecker aff Jern 


Af alt thette berfomme ble intidt aandet theraff i W 
Lybſte ſette ther Jid paa. f / th 


5. 
Etzete Kongl. Maytt. min garde vnderdanige vd, plictige 


tro Tyeniſte nu oc altiid forſend mett wor HErre, od giffuer 
ieg etthers Kongl. Maytt. gandſte vuderdanigllgen tillkiende, at 
wy nu mett eders Kongl. Maytts. Orloffs Flode y Guds Naffn 


achter at løbe her fra och paa thet rette SUD AK imellom Suer · 
rige od Tyffland; Thii att de Lybfter beclager ſeg, at de ide 
funde lenger fortoffue her, ther fore wille wy holle Soen vdi de 


Suenſtis Farewand, till faa lenge at wy kunde bekomme, hues 
oß fattig, cd haffue ſtreffuid aged od) mill ieg altid lade Beſtied 


paa 
—= * dette TTY idet Wagelss løs cller Mars Jutebader Der | fom 7 w Danſte og og 


Lybſte blev erobret og forbrændt, blev den Goenfte Admir 


b Sagde og flere 
forneme Officerer fangne. Jacob Sag | of 


31, Hefte. See BE KÆR 


? s le — ———— — re ne då & 


2i ange Bages 
vag Borringhoim huor wy erre att finde. Hues Tidinger vd 


Leyligheed, ſom nu begiffuer., haffuer etthers Kongl. Maytts. 


Thiener Erlig och welbyrdig Mand Peder Munck met ſeg, och 
ſetget meg, at hues hand nu icke er hoß etthers Kongl. Maytt. 
at hand da kommer till etthers Kongl. Maytt. met thett forftec. 
Her haffuer werid ſtor Siugdom od Skrobeligheed eblandt Fol⸗ 
ckid, ſaa at wy haffuer Broſt bode for Bodtzmend och Kriigsfolck, 
att etthers Kongl. Maytt. wille ſtriffue Her Magnus Gylden⸗ 
ſtierne til, om hand wiiſte nogen Rand ther till ꝛc. Och will 
leg nu och altiid haffue etthers Kongl. Maytt. til Siell och Liiff⸗ 
J den Alſommechtigſte Gud befalendis, hand giffue etthers Kongl. 
Maytt. Lycke och en erlig Seyer offuer alle etthers Kongl. Maytks. 
Fyender och Bwenner Amen. Aff etthers Kongl. Maytts. Or⸗ 
| off Blode vnder Zarisøs Mandags thend 12. Junii Anno 
| ni. 1504. | 
FRR Etthers Kongl. Maytts. 
| Vnderdanige tro Tiener 
Hherloff Trolle 


*08 Opfkrift | | W 
Hogbarenn Forſte Stormechtigſte Herre, Øer Frederick den Anden, met 
Gudz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis od Gottis Konnigk, Hertug 
ordi Sleßwiig, Holſteen, Stormarn od Dittmerſten, Greffue vdy Olden⸗ 
burgk och Delmenhorſt, min allernaadigſte Herre och Koning, vnderdanigen. 


6. 


Etthers Kongl. Maytt. nyn gaudſte vnderdaune Tyeneſthe altich 


| forſendt met mor Herre, Giffuendes Etthers Kongi. Maytt. 
Mmygeligen tiilfende, at y gaar finge vii wiſſe Kundſtaff, at the 

uenſte Skiib war her bart hoſſ paa en 2. Vger Soes her ner. 
zandit, ther the haffde willet, tha daffde the well kunde kommit 
tiill Oſſ met thenne Bind, vii kunde icke Fomme tiill thom, før 


end Varitt gaar om, eller vti faar att viide, huort te ſetther 


therres Kaas, tha ſtal vii met Gudz Hielp ſoge thom, oc hobes 


met Gudz Hielp att legge them neder, ther (Fall off Gud ti 


hielpe, 


+ — 





f 
| 
| 


” Julii MDLXIIII. 


——. Zi. PHefte. 219 
hieſpe, Etthers Kongl. Maytt. haffuer her ett willig Fold, ſom 


- endvecteligen begerer oc haffuer et gott Mod, att Gud mill wiſſe⸗ 


ligen giffue Etthers Kongl. Maytt. en erlig Seyer; Oc y Guds. 
Naffn, mett thett Mod wille vii ſoge thom, thet. alderførfte 08: 
mogeligt er. Bud giffue Etthers Kongl, Maytt. thend Glede oc 
ſeg thend Ære, att vii kunde nederlegge them, ſom vii weſſeligen 
hobes till met Gud; Hielp. Her met Etthers Kongl. Maytt. tiill 

Siell og Liiff thend euige Gud befalendis, hand giffue Etthers 


Kongl. Majft. Seyer oc Lycke 1 alle Maade. Ex Etthers Kongl. 


Maytts. Orloffé Flode under Boringholm Torsdagen then 12. 


Etthers Kongl. Maytts. 

vnderdaue tyener, 

—— Herloff Trolle. 
ſtrif | | 


i Opſfſkrift: — 
— Forſte Stormechtigſte Herre, Herr Frederich den Anden meit 
udtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis Foring, Herug 
vdlii Sleſwiig, Holſtein, Stormarn od) Dittmerſtenn, Greffue vdii Olden⸗ 
borgk od Delmenhorſt 2c. min allernaadigſte Herre od) Koning, vnderdanig. 
W 7. | 
Etther⸗ Kongl. Maytt. min gandſte vnderdanige och willige 
Thyeniſte nu od) altiid forſentt met wor Herre, Allernaa: 
digſte Herre och Koning, giffuer ieg Etthers Kongl. Maytt. 
gandſte vnderdanigen tillfiende, att wit vdi Torsdags fid Tiid⸗ 
inger, huorledis att de Suendſte ſtulle haffue dragiit oſten om⸗ 
kring Borringhoim, od hen att Ny Dybe, tha gick wii od ftrar . 
y (amme Stund. y Guds Naffan till Segels, od mentte, wii 
ſfulle haffue fundit them der, od fende mit tho aff wore Pincker 
for oß vd hen ad ny Dybe, at forfare, om De laa der, od ſom de 
komme tilbage vdi gien, tha fagde de, att de ide waare ther, tha 
fette wii wor Kaaß att Hedenſo, od trode, att de ſtulle haffue 
weriit her, da kunde wii ide heller finde them her, ther forre 
acter wii nu y Gudtz Naffn af lobe fjer aff od ind for POernø, 
.. Ee 2 om 


220 - Dante Magazin. — 
om wy ther kunde modis, od) haffuer jeg wiſt Kundſtaff ther paa, 
att de ere fire od trediuige Skiiff. Huor Gud will, att Handes 
len Pal nu gan till, mill ieg ſtriffue Etthers Kongl. Maytt. till 
mett thett allerforſte, og hobis meg till thend allmechtigſte Gud, 


att Gud will wiſſeligen giffue off Seyerwinding od Offuerhandt 


offuer Etthers Kongl. Maytts. oc wore Fyender. Oc will teg 
nu och alttid haffue E. K. M. mett Siell oc Liff till langwarigẽ 
lyckeligt Regemente, od en erlig Seyer od offnerhandt offuer 
alle Etthers Kongl. Maytts. Fyender och Vwenner, then almech⸗ 
tigſte Gud. befalendis ꝛc. Aff Etthers Kongl. Maytts. Orloffsß 
Flode under Hedenſos Loffuerdags thend 15. Julii . Anno 


D. 1564. . 2 3. . . .« 
Etthers Kongl Maytts. 
vnderdanige tro Tienere 
112. hero Trolle. J 
P.S. Ritlernaadig fe Konning, vett nu ſinge wii Tüdinger, att 
bdbe Suenſte Sktib ſtulle were vnder Borringholm, och effterdii 
att. Winden er oſſ emodt, att wii kunde icke komme dud till 
dennom, tha wille wii fuldfomme wor fortagne Reyſe till 
Werno, att wii kunde fag thett Suenſte Sfiib y Morgen. 
mwett off, ſom Etthers Kongl Maytt. forre haffuer ſtreffuit om. 
Thett forſte mueligt ev oc Winden gaar ef nogid till Wilde, 


"tha wille wii ſoge vore Fyender de Suendſte, y hnor wi kand 
enten hore eller ſpore them, Gud hand giffue oſſ Lycke och 


Offuerhandt offuer thennom, huilckid ieg wiſſelige haabis till 
nett Gudtz Hielp ꝛc. Skreffuit vnder Segell mellom He— 
denſo og Werno ꝛc. re TT, 
egbarenn Forſte, Stormechtigſt Herre, Her Sriderid) Sen Anden. met 
Guds Naade Danmardig, Stora ——— Sorg Konning, Here 
— SLS Sd — —— od) Dittmerſten, Greffue vdii 
9 . ” i 2 . 

FADE ane, beſt, min allernaadigſtꝛ HErre och Soning, 
3. | . IV, 





| — i | U zu. Heſte. | — 221 





— ogle Optegnel 


fer til Oplysning bb. 
F den Danſte Adels Slegt⸗Hiſtorie at bringe til ſtorre dys og Fuld⸗ J 






kommenhed har man ingen viſſere Hielpe⸗Mideler, end enten Grigi⸗ 
| ginab⸗Brevſtaber, ſom angaae nogen Adels⸗Perſon eller Adelig Eien⸗ 
—— Bom, eller Tom nogen af Adelen Fan have udſtedet eller forſeiglet, Eleg 
ogſaa egenhændige Optegnelſer, fom nogen af Adelen fan have giort om fig - 
og fin Familie, Af det forfte Slags, nemlig originale Breve og Docimenten - 
er Det ikke faa, af dem, vi i vort Magasin have indført, ſom i det Fald kunne 
giore god Tieneſte, og af der fidfte Slags, nemlig Adelens egne Optegnelſer 
om deres Forfadre eller Born, have vi. vel ogſaa indrykket et eler andet Stykke, 
ſaaſom om de Stygger i det andet Hefte. Af Dette ſidſte Slags er os for 
kort fiden forekommet et [idet Stykke, form kan give Oplysning i de Vinders 
Slegt, ſom er cen af vore eldgamle og rette Danſte Adelige Stammer. Sam⸗ 
me, ſom Sogne⸗Preſten i Skelſtor Velærværdige Hr. Magiſter Friis haver 
haft den Godhed at meddele det Kongelige Selſtab, er en Fortegnelfe, ſaavel 
paa Jacob Vinde til Grundet, fom hang Gens Admiral Tørgen Vinde, 
- Børn, naar de ere fodte, famt deres Faddere, fom have været en anſeelig Deel 
af den paa de Tider blomſtrende Danſte Adel. Denne Fortegnelſe er af Dens 
begge felv med egne Hænder opſtreven for i er: Bog in 4to, ſom ellers indehol⸗ 
Der adſtillige ſtreyne Necepter og Legedome. Foran i Bogen flager Dette 
revet: Cbenne og er Jacob Wind til Grundet rette Eyermand til 
, 3587, Fortegnelſen felv lyder, ſom folger: . 


Mine Børns Fodſel og theris Faddere. — 
Anno 1586. Neſte Sondag effter St. Hans Dag Midſomer, font var 
26. Junii, ſtod mit Bryllop paa Klarupgaard med Jørgen Søges og Fru 
Anne Stygges Daater Elſe Hog. REE 
ANNE ÆWAND bleff fod i Noffild Fredagen for Laurentii Dag, fom 

war 4. Dag Augufii ſtrax 9. var flagen Formiddag Anno 1587. SER 

… Sendes Faddere vare: 

Niels Kaas Cangeler. Chriſtopher Walckendorff. Steen Brahe. 

Axel Gyldenſtiern. Arild Huitfeld. Jsrgen Søg. Senrik Wind. 
Ehriſten Wind. Michel Sandberg: Henrik Norby. Peder Ægget, 
føn. Abſalon Jul. Enevold Kruſe. Niels Grubbe. Anders Dres 
ſelberg. Wilhelm Dreſelberg. Get tan Holk. Chriſten Rnudeg 


- 








V 


222 Danſte Magazin 

—— ——— — — — — ——————— ——— — — — — — — — 

Erit Drefelberg. peder Drefelberg. Fis: Brokenhus. Anders 

Green. Jacob Trolde. Caſpar Paſli Chriſtopher haci 
Matz Erikſon. Frantz Rantzou. Gert Rangou. ohan 

Lauge Beck. "Claus Glambeck. Chriſtian Machabeus. Otto * 


rkenhus. Joachim Leiſt. Doctor Niels Hemingſen. Elias Eiſen⸗ 


berg. Frue Lifeber Seeſtedt. Fr. Karine Roſtrup. Frue Berthe 
Baadt. Bodill M. Peders. Barbra Hans Lauritzens. 
J BERIHE WIND, fod i Roſtild Fredagen neft for 8. Poutis Dag, 
ſom bar 24. Januarii, ved et quarteer efter 2.Slet Eftermiddag Anno 1589. 
Hendes Faddere vare: 


Meſter Chriſtoffer Anopff. M. Frantz Vielſon. Fru Benedict 


Mortenede Jomfr. In cbortt Wind. 
YFFUER WIND, fod i Hoftim Mandagen for Dindadag, fom 
bar den 1. Junii om Aftenen ved 10, Slet, Anno 1590. | 
Hans Faddere: 
Frederich Gottſte. Sans Lauritzen. Chriſtoffer Skriffuer. gJomf. 
Dorethe Fzuge. Dorethe M. Mortens. 


IROJER WIND, fad i voftild Onddas 24. Novembris ap 


førend 4. Slet om Morgen Anno 1591. | 
Hendes Saddere : . , 
Nils Parsberg. M. Peder MN. Skolemeſter. Som fru Geiße Pros 
kenhus. Thale Eliaſes. Marine M. Frankes. 
FØRSEN WIND, fod i Roftild Loverdagen d. 7 Julii lidet for 
halfganen 2. om Morgen Anno 1593- 
Hans Faddere: 


Chriſtoffer Paroberg. Jørgen Brokenhus. M. Pouel Pederſon 


Birgite Doct. Niels enmiräſens Barbra M. Chriſtoffers. 
ERRIEH Wind, fod i Roftild Loffuerdagen Gt. Mathei Dag 
21, Sept. om Aftenen ved halogaget 7. Anno 1594. 
Hans Gaddere: 
D. Peder Seuerinſen. M. Cauritz Anderſon Skolemeſter. Her 
Seuerin Ollføn. Fru Dorethe Munck. Elſe Chriſtoffer Skriffuers. 
FREDERICH WIND, fod i Roſtild emellom Tisdag og Onchag 
den XI. Februarii ved et quarter for 4. om Morgen Anno 1596. 
Hans addere: 


Johan Bernekou. Bent Gregerſen. Her Jergen Suecentor, Fr. 
Karine Skinckel. Jomf. Karine Verne. Jomfr. Mette — 


Dorithe M. e M. Frantzes 





() Kaldet eĩe fler CbriftofFaP ar. Dane Dan or tilforen: TTT i Ni. D. Mogayn TTISG æc 





. bygge Stygge, till He 


quarter efter 10, Slet Anno 1599. 


ERIEH WIND, fad i Koftild Onsdagen Kyndermis efter forſte 
Februarii et quarter efter 4. St om Aftenen Anno 1598. [ forſte 
Hans Faddere: 


Bane Dreßelberg. YWilbelm Drefelberg. Peder Mund. Zolger 


Gasgi gspen Bed. Fr. Xirftine Bed. Jomfr. Ingebor Darsberg. 


S WIRD, fan i Roffild Torsdagen 21. Junii om Aften ved et 
| Sans Faddere: 

. Peder Baſſe. Jens Monſen. Cbriftoffer Bild. Claus Dyre. 
Nils Wind. zone. Mette Bed. Anna Eifenberg. | I 
BERTHE WIND, fod udi Roſtilde Onsdagen for St.Pouels dag, 


ſom var den 21. Januarii, 1. quarter for 4. om Morgenen Anno 1601, 


. Hendes Faddere: Ek SED 
Iffuer ange lg —— Fru Eline. Fru Beathe Ulfeldt. 
LSAÅA WIND, ſod udi Roſtild, en Onsdag d. 29. Decembris, der 
Kokken var halfgaaet 2. imellem Tisdag og Onsdag Anno 16028. 
mo TT He]endis Faddere vares — 
Fru Sophie Parsberg Peder Baſſis. Nils Henrichſen. Seue⸗ 
tin Skriffuer Borgemeſter. | DT me i 
Deerefter følger Jørgen Vinds Optegnelfe om fir Gifter⸗ 
— | | maal og Born: | I 
Anno 1618. d. 7. Septemb, drog jeg, min Broder Yffuer Wind, od - 
ebiere, och tiltalde ieg Erlig od) welbyrdig Fru Anne 
Skouffgaard om Hendes kiere Dotter Erlig och welb. Jomfru Ingeborre 
Wiffſtand, Holgiers Dotter, ſom mig bleff giort Tilſau fn paa. 
Anno 1620. d. 27. Auguſti vdi Malmo ſtod mit Brollup med Erlig och 
welb. Jomfru Ingeborre Viffſtand, od) giorde min Moder Anne Skouff⸗ 


gaard Brollupet, Gud giffue oß til megen Locke. 


Anno 1621, d. 2. Junii om Loffuerdagen efftermiddag Klocken eet forloſte 
Gud min fiere Huſtrue, od) gaff hende en ting Son, bleff chriſtnet paa Aſſer⸗ 
torp d. 5. Junii; od) faldet efter min Si. Fader Jacob Wind 2. Och war⸗ 


… leg ſamme Thiid, hun bleff forloſt, till Kildin odt Rydſland, ve fom ide hiem, 


førend fig Vger efter min Kone var forloſt. | 

Anndð 1623, d. 31. Maji Loffuerdagen, ſom var Pindz aften, Kloden. 
Siu om Morgenen, bleff Holgier Wind fod: pan Gundeſtrup, od lage ieg 
ſamme Did pan weſſerſtromen med Kongl. Maiſts. Skib Markatten. den 
20. Julii bleff hand chriſtnet vdi Wrambs Sogne Kircke af M. Chriſten Torn⸗ 


dall, och holte min Moder Frue Anne Skoffgaard hannem offuer —J—— 


4 








TT, RR ER TT 
' U 
t 
1 7 ⸗ 


224 | Danſte Magazin. J HR 


EEN Hans Faddere: - 
Hr. Anders Bilde. Steen Bilde. Gundi Lange. ZSendrik 


Windð. Offe Søgb. Staller Raaß. Førgen Vgerup. Frue Anne 
Skouffgaard. Grue Raren Lange. Jomfrue Elſe VIffſtand. 
Anno 1625. d. 19. Januar. Onsdagen paa: Gundeftrip om Natten 


imellom Et pg to forloſte Gud min kiere Huſtrue, og gav og en ung Sen, ſom 
blev faldet efter min Sl. Faderbroder Son Niels Wind, og chriſtnet udi 
min Sogne Kirke udi Wramb af M. Chriſten Thorndal, og holdre hang Mors 
moder Sr. Anne Skouffgaard til Heckebiere hannem offuer Funten. 

LS . Hans Faddere vare: 


Tage Thott Ottføn. Gabriel Kruſſe. Hendrich Gyldenſtiern. 


ffuer: Wind. Frue Rigborre Lindenov. M. Frue Elſe Sød. 
vr. Kirſten Jull. Fr. Elſe Weffert. HEE 
Anno 1626. d. 27. Aprilis, Torsdagen, der Kloden var otte om Aftenen 
paa Gundeſtrup, —** Gud min hierte fiere Kone, og gav os en ung Sen, 
blev Faldet. Hack Wind ic. 
1628. d. 16. Februarii om Dagen Kloden var imellem 12. og Et forloſte 


. Gud min gode lille Kone udi Kiobenhaffn, og gav og en ung Dotter, og blev 


hun opkaldet efter min Kones Mormoder Sr. Anne Parsbierig og min. Far⸗ 
moder S. Anne Sandbierig, og blev hun chriſtnet af M. Jens Diniſen 


Sogne⸗Preſt til vor Frue Kirke. 


— Hendes Faddere vare: . 
Cantzeler Her Chriſtian Fris. Statholder Srang Rantzov. Chri⸗ 
ſtoffer Viffeldt. Joſt Søg. Rnud Gyldenftiern Axellſon. Thage 


Thott Anderſon. Frue Anne Skouffgaard holdte hende over Funten. 


gr. Anne Brahe SI. Manderup Parsbiergs. Fr. Ingeborre Claus 
Daais. Kr. Heluig Skenckel. Fr. Johanne 8 Mons Raaſes. 
Anno 1629. Fredagen d. 9. Septemb. vdi —* forloſte Gud min 


gode lille Kone om Natten, der Klokken var Et, og os med en ung Datter vel⸗ 
ſignede, form, blev chriſtnet d. 27. Septemb. vdi Roſkilde Dom⸗Kirke, og blev 
efter. min Kones Sl. Soſter Jomfru Lißbeth Vlffſtand opnævnet 2, 


Min Moder Frue Elſe Hog holte hende over Funten, og diſſe 
…" vare hendeg Faddere. 
Frederich Parsbierig. Siguort-Vrne, Erick Roſenkrantz. Steen 
Beck. Niels Locke. Frue Clare Sparre Thage Thottis. Fr. Agnete 
ott Gabriel Kruſes. Fr. Sophia Rantzou Mogens Gyldenſtierns. 
r. Anne Lunge Joſt Hogs. 


w (0) 
KA 


BRET SN HENNE I 


(J 
FS 
RENE ER — BE ORE — 


ae bette TTT 
Bihſk op Oluf Daa i Roſkilde hans Seigl o 
SEE an DAL Sue DMR ae 


Danſte Magazin. oag 


ft hvad vores Hvitfeld i fin Bie tronie anføver om denne Bi | 
ſtop (2), beſtaaer i diffe faa Ord: Oluf Dag døde 1460. ſom et 
Det allermindfte, der kunde ſtrives til en Biſtops Afmindelfe, i 
rt Skrift, der ſtal indeholde en Hiſtorie af Biſt operne i alle Stif ⸗ 
- ter udi Danmark, En gammel Danſt Ehronologte, hvoraf en 
Udftrift giort 1551. findes iblandt Si. Conferent Raad Roſt⸗ 
gaards Manuſcripter paa Univerſitetets Bibliotek, melder lidet mere om hans 
—nem, men fætter hans Tod et Aar længere ud, Ordene ere diſſe: UCDXLIX. 
bieffOluff Daa vdwalt og tagen til Biſkop i hans [Hr. Jens Pederfons] 
Sted, Og derefter: Samme Aar [MCDLXI. ] døde Biſtop Oluff Daz 
SanQi Valentini Afften, oc er begraffuen y Roſtilde Domkirke aldernæs 
derſt wedt Tornene (b). Hermed kommer overeens, hvad Morten Peders 
føn i. fin Bog om Biſtop Äbſolons og Esbern Snares Herkomſt (c) ſiger 1 
|. Tom. IIIs ”. gf . Ll. tife 


'a) HVITFELDS Biſpe-Kronike in fol. p. 47. J. L WOLF Encom, Regni Dan. p. 471! 
? ad hpor han pregner. Biſtoperue af —E har heller ilke noget om mL DE dl a 


J Nayvnet. — 
) Diſſe ſidſte Ord ſindes og hos HVITFELD i. hans Hiſtorie T. I. p. 894. og altſaa 
ik han paa dette Sted eet Aarstal, og et andet i Biſpe⸗Krontten —X fare 
ingaſtee fan våre en Tryf-Feil. 27 0, 
(€) MORTEN” PEDERSENS Biſtop Abſolons og Esbern Snare Herlomſt ſol. Jo LUE, 


" v 
8 
Paget 


Få 
8 


— 


- 
æeæ 


220 Dranfſre Magazignn. — 


die Om: iſtop Oluf Daae døde S, Valentini Afften Anno 1451. var 
Biſkop i 13. Aar. Hr. Biffop Pontoppidan i fine Annal. Eccleſ. Dan. (d) 


føler alene Dette til, at han tilforn havde værer DomProoſt i Roftilde, og at 


" han 1452. teſtamenterede Vicariis i fin DomKirke nogle Indkomſter i Lands ” : 
gods [formodeligen det ſamme form i følgende Document bliver ommeldet], be⸗ 


- Aom endnu utrykt om hannem maatte forekomme, og at de tvende Alderdomens 


agende for Det øvrige, at intet videre om hannem har været at bringe Et⸗ 


: armg. 8 nv . i … LT læse — 
Siden der da i Hiſtorien ikke findes mere antegnet om en til fine Sider 
Faa forneme Mand, er Det let af ſlutte, hvor rart hvert et Stykke kan være, 


Levninger, ſom vi i Dette Hefte om hannem føre til Lyſet, ikke kunne andet 


end være vore Landsmænd til Fornoielſe, nemlig, hans Biſtopelige Seigl, og 


een Fundation, ſom han 14527 haver giort pad et Alter udi S. Lucii Domkirke 


3 Roftilde. | . somme, . I 
t han var af Den gamle Danſte Adelige Daaernes Slegt, ſom forde 


— æn rod Sten⸗Muur paa Skak i blaat Feld, hooraf nogle fordum have boet paa 


Ravnſtrop her i Sicland, det vidner jkke alene Der Tiinavn, ſom han meften 
alledegne, hvor man finder hannem i Documenter nævner, haver brugt, men 
endog hans Vaaben, fon er der ſamme, de Daaer have. fort. J hans.Scigt, 
ſom vi her, oven dk have fadet i Kober ſtikke, fees en Ængel med udſlagne Vin⸗ 


ger og en Beftraaling om Hovedet, hovilken i. Den hoire Haand holder der Ro⸗ 


line Stifts gamle Vaaben, ſom er et Kors med tvende Nogeler, og i den 
Vvenßtre Haand Biffopens eger. Vagben, fom er forbemeldte De Dagers (e). 


. BR! mÉredfén fæks: Secretum Olani Daa miferatione divi na Epiſcopi 


Roſcildenſis. Originalen af dette Seigl, hvoraf vi have taget denne Teg⸗ 


ning, findes under et Skode, fom Ar, Michel Rud i Vidby Ridder 1458. 


MDatte Document igder ſaaledes: 


nu 


UJ 


Haner udftedet til Hr. Clement Pederſen perpet. Vicar, til S. Magni Alter i 
Rofkilde Domkirke paa-en: tredie Port i trende Gaarde ;udi Sperlingſtorp, hvil⸗ 


La 
2 ak Fe RE ES 


5 Skode Biſkop Oluf Daa med flere til Vitterlighed haver forſeiglet. Men 


undationen, ſom han haver efterladet paa Apoſtel⸗ Alteret i bemeldte Domkicke, 
Semmes in originali paa Univerſitetets Bibliotek, ſtreven pag Pergament, 
hvorunder faavel Biſtopens ſom De fleſte og beſte af. De andre Seigl ere bore, 


— Å 
æ mme me Re &æ vv aa == " ge ø æte + - . En — - 


der 
174 enes [; Sille 





d) PONTOPP, Annal, Eccleſ. Dan, Tom, dl. p. 414. - VOV 4 
- Cc). Ingen maae fipde fig. ver; om man i de gamle Adels.Meænds Sigiller ikke finder faa 


Lim "møl agt tagne de rette Farver, ſom hvert Vaabeun bør have: thi De have ſom ofteſt 


dadetdet forme an pan Sigutt⸗Stitkeren, og ilke kieret fig efter Farven, naar From 
& Viguren DN varii . ae DTT, dn RR — 4104 2 - 


— — — —— 
14 


32. Hefte. Er. 


— 


Sy Sen, thætte Bret fee eller høre læfes, helfe toy Glaff 


Daa meth Guths Nathe Biſcop i Roſtylde ferlighe meih 
wor Hæerre. Wy gore witerlicht alle Men, ſwo wel nxrwaren⸗ 
dig, ſom komme ſculendis, at toy aff beradh Hugh, Frit oc goodh 
Wilghe Gudh almectugheſt, Juncfru Marie, oc alle tvors: 
Harris Apoſtole till GF, Hedher oc re, hane vnt, giffuit, 


oc ſtoot, vnne, giffue oc ſtede meth thætte wort opne Breff, till 


ewinnelighe Wne aye ſculendis, thætte effterſcreffne goots alle - 


perpetuis Vicariis Roſtilde Domfyrfe, ſom nw ære, or æn 


Fomme funne till che halghe tolff wors Hærris Apoſtole 


Altare i fancti Lucii Kyrke, ſom bygt ær mit paa Gulffur. mær 


flærft, fom wy mv nyleghe vpbygd oc ſtyfftith haue, oc farducht 
tørt meth atd fyn Redſcap oc Tilhering, oc wigt ær Guth, 
—* Marie, oc mors Harris tolff Apoſtole till Loff, Hedher 


ot Rre, ſwo ſom ære een Stenhws Gardh, liggendis paa mæfire J 


Hnyuyrne widh thet Stræde, ſom løber fran Adheigaden oc ſwo till: 


wortebrodhre Cloſter/ i Sancti Michels Soghn, ſom 
eyep Albrichtſſon nw vdi boor, oc een Gardh alle næft weſſen 
widh forſcreffne Stenhws Gardh i Sancti Olaui Soghn. 
Hwilke Gardhe wy kopte aff Gerlich Floer oc Clawes 
man i Kopnthaffn, oc een Gardh, liggendis widh Torffgadhen 
ſonnen till, ſom wh kopte aff Koort Guldſmit, oc han nw 
fælffuer vdi boor i Roſtilde, meth alle forſereffne Gardhes ratte 
Tilliggelſe, Jordh, Grund, Kolhawe:Rwmm, t alle therris Bredhe 


oc kenge, meth Sten⸗ Hws, andre Ows, oc Bodherne widd Ga · 


den, bygd oc vbygd, engte vndentaghtt, meth ald Bewiſning, 


opne Breff, oc Rat, ſom wy thom i wore Ware fangit Neue 


Hwilke Gardhe wy tillforen hane ladit ſkoot forſcreffne perpetui⸗ 
Vicariis till forſcreffne Altare, bodhe i Roffilde Capitell, oc paa 
Roſkilde Bything, fom then Bewiſning vdwiſer, ther vppag 


giordh ær. Ther till haue wy vnt oc giffuitocrethelighebetalie 


forſcreffne perpetuis Vicariis fire hundrithe Sibffe Mark i 


» Build oc Penninge, till at kobe ythermere Gots oc Rente fore 


till forſcreffne Altare, meth ſwyant Skall, ſom ber æffter — | 
oo NNE f2 . NE er 


vye⸗ 





228 -" Danffe Magasin. 


her. Førft at prior: perpettorum oc ale perpetui Vicarii, fo: … 


nw are oc komme funne i Roſtilde Don Kyrke tilt euigh Tüdh, 


J ſcule beholde forſcreffne Gots oc Penning tilt forſcreffne Altare 
itherris frit Ware oc Skickelſſe, ſwo at fle ſcule hwert Aar till 


euigh Tiidh lade holde een Guths Thieniſti, ſom hær effter følg» 
her, fore wor of more Foraldris Siæle , fore forſereffne Altare, 
” fg fom ære, fire Maſſer in ordine hrwvær Byhe, Cen vm Lewer⸗e 
daaghen, sen vm Sondaghen, een vm Tiisdaghen, læfne ; oc ger: 
ſungen Meſſe vm Thorsdaghen aff Iheſu Crii werdughe Leghe ⸗ 
me, oc i then Maſſe ſcule alle forſcreffne perpetui Vicarii ſelue 
vbdi wyere in habitibus ſuis, oc thiæne hænne, forſte otte ſlaer, oc 
naar forſcreffne Meſſe vdſungen ær, tha. ſcule the alle neeher 
gange ouer woer Graff, oc ſiwnge Libera me Domine, oc ænde 


then Gang meth ten Colleda pro. defunctis, vc the andre tbre 


Maſſer ſcule læfis vm Mandaghen, Odhensdaghen, og Fredag: 

i hen, thet tillaght, at then Rente oc Affgifft, ſom falle Fan aff 

the twaa Gardhe, fom ligge hoes yzitebrorbre ; till hobe 

— feall blive, till then ſungne Meſſe oc Sang) ſom fore ær rørt at 
borde hen Thienifte vppe meth, ſwo at alle the, fom i forſcreffne 


æfle oc Sang. perſonlighe vdi ære, ſculle ſtiffte thet meliom . 
thom, oc hwo ſom borte ær aff forſcreffne Maſſe — ban ” 
Nardh/ 
ſom wy kopte aff Koort Guldſmit, oc the fire hundrithe Luͤbſte 


meſte fyn Deell, ſwo offte ſomm han borte er. Then annen 


Mark ſcule bliue till then annen Guts Thieniſte, ſom holdis (Pal fore 
forſereffne Altare. Frem ſcule forneffnde perpetui Vicarii haffue 


(3 
NR ne RR 2 


os auf cm tet SÆR le F 


fuͤld Macht at ſticke een beffedhen Dondeman, ſom Preſt ær, at 


offiecre thet forneffnde Altare, oc lone hanom fore fyn Thieniſte, 


ſom lighe gaar till paa bothe Sidher, oc ſcall hau gange fill Kordd 


in habitu perpetuorum, øc giore Thiænifte oc nyuthe diltributio= 


nihus, ſom gen annen perpetuus Vicarius i Roſtiſde. Thar 
offuer tilbinde wy off or more Arffninge, forſcreffne Gardhe, 


Gods oc Penninge al frii, hemble, ac till at ſtaa forſcreffne per- 
petuis Vicariis till. forſereffne Altære for hrværs Mants Genſig⸗ 
heiſſe gller Hinder i nogher Maade, In cuius st teftimonium. 


— 


— 


Secretum noſtrum, vna cum figillis nobilium virorum videlicet. 
Domini Engelberti militis de Thorbernefelle (f), Henrici Daa fra- 
tris noſtri, Benedidi Crabbe prouiſoris clauftri beate Marie virginis 
Roſkildis, Søxomis Petri de Kornerop, Andree Jobannis prouiſoris 


clauſtri ſancte Agnetis Roſkildis, Henrici Johannis proconſulis, & 


Jacobi Alberti Conſulis ciuitatis Roſkildenſis, preſentibus eft ap- 

penfum. "+ Datum Rofkildis Anno Domini Milleſimo quadrin- 

genteſimo quinquageſimo fecundo, vicefimo dig menſis Mayi. 
. 5 .7 Uden paa rev: 

7»: Fundatio altaris Apoftolorum 1452. 20. Maji. 


SBidnesbyrd af Boriugholmg Landsting. om 


—FJorlofte for Peder Olſon Bæbner. 20. 14338. 0 
ette Document, ſom Hr. Etatz KRaad Gram haver haft Den Godhed, 
at: meddele og, af Originalen udſkrevet, er i adffillige Henſeender 






gets Skyld og de forekommende artige Navnẽe og. Talemaader, ſom 
for de deri nævnede Perfoner af den gamle Bornhoimfte Adel, om hoilken man 
ellers ikkun haver gandſtke liden Efterretning. Enhver veed maaſtee nok uden 


veres Erindring ; at, hvor de Ord aff Wapn, af:Daaben, Dæbner ic. ef⸗ 
ter et Navn i gamle Documenter forekomme; betyder Der en Adels-Mand, for 


fører Vaaben eller haver adeligt Skiold og. Hielm. Altſag ere i det ringeſte 
ni af. deur, ſom nævnes i Detre Bred, adelige Perfoner: 75 
Ait Mæn, thette Breff fec-æller. høre læfe; hilſe wi Der Bo⸗ 
3 ſon Lanzſthingzs Sachorare y Borendholm, — ar⸗ 
tinſon, Mans Thorkilſon, Der Thørbilføn, Sa 
(ø11, Der Laurenſſon, aff Wayne Andirs Japſſon, Abrain 
enn, Odhkil Andirſſon, Kaͤrl Olſſon / Drews Jenſſon, 
erſten, Bønder y forneffnde Land, ewinnelighe met wor 
Herræ. Kwugore wi alle Man, meth thetta wort opna Breff, 
ath wiwethirkenne oos hawe lJaweth (2). ærlefe Man F * 
Er NET EN Ff . 3 12 Ttiel⸗ 
(f) Corbernefellé eler Torbenfeld ert forbum ben Herrtoaathd her ĩSiciqud, ſom n 
heder Frydendall. ON NE ss EEN 
. Ga) vor bes Ord lawech/lawendis forekommer i dette Decument ; betyder Det lopet; 


— 


1 id hy Hi ” 
Fed . ål 83. 6* 


⸗ 


vardt i Trykken at udgive, ment ſer merkvagrdigt, ſagvel for Spros 


nus Hieif 


20 0 Danfte Btagsin — 
Nielſſon, Lanzfogth y forneffnde Land —25 aff Wapn 
—— Jes Manſſon aff gavn, Jes erſſon 53588 
Der Nielſſon aff Efeby Soknaman ny Alkre Sogn, thet Der 
Olſſon aff Wapn, boendes i Niclaus Kirfere Sogn, ſtal aldren 
feydha æller feydha latha, oc ey patala Aka Nielſſon, Jes 


Harbo, æller therras Arwinge, od) ey therras Bwoh, fom ower 


ware y forneffnde Der Olfføns Gardh / tha hans Gozs ſtifftes, 


ſom forbrodith war for thet Mandrap, hwilketh hanwmmg 


Rothna wethirfor. Item ath han aldregh ſtal ſing Soſter 


wanalſte æller hathe y Sæng eller y Særhe for then Wether⸗ 


wilghe, ſom hanum wetherfor for hænnæs Brodhirs Doth. 


Item ſtal han aldregh bære Swerdh aller Stekemazs, aller 
naofer hans Thicenare hang Werghe bære æller fore gffther hans 
num, wthan hans Serffap behower æller tiilfigher. Item ſtal 


aldregh Swlgher hans Swen, (om meth war y forneffode 
— forneffnde Per Giſtn, y hans Thieniſte ware, 


hler p forneffnde Land blive, Lil meretwiffe od Witbnisbyrd 


atch ſwa tiilgangith od laweth ær pa Rothna Thing y gothæ 


Manzs Nærmærilffes Aahorelſſe, tha hænge mi forneffnde aff 


Wanpne war Inſeyle for thette Breff, och wiforneffnde lawendis 
Mæn Bondir y forneffnde Landh, ſom iffe Inſeyle hamwæ, ſcriwe 
wor Merke hozs theſſe nxrwæerindis hængende Inſeyle (b) meth 
forneffnde Witnisbyrdh. Screwith od giwith på Hammars 
wzs Aar æfther mars Herres Fothilſſe Tidh ACDXXXIII. 
werdaghen æffther alla. Helghene Dagh. | 


I HI. NEN En ” . 
Skomager⸗Gildes Skraa i Aalborg, given 
. af Kong Aang 1509. . 
| ette og flige ZJocumenter , hvoraf "vi; have nogle flere ved Haanden/, 
ſom vi tænfe nu og da at indlemme i vore Magasin, give os ei alene 
Kundſtab om Haandverkernes Tilſtand og Beffaffenhed i Danmatf 
| i 





6) De | 
ſees ille Tegn til at have været ſtrevne derhos. 


fem forte Gcigi Denge endnu under Brevet, men de ommeldte Bøndernes Meter 


RR ⏑ —— —— REE 


udigeni Hage, hen endee fordum  Drugelige Skikke, foruden at 
I. det Danſke Sprog finder: fig deraf paa ny beriget med adffilige forældede og 
weeſten forglemte rare Ord og Talemaader. Denne Gildes Skraa, eller, 

fom.der nu heder, diſſe Laugs⸗Artikeler, ſom Hoilovlig i Hukommelſe Koning 
Bans ; da han 1509. vår Aalborg, haver givet Skomagerne ſammeſteds 
hyver Welervordige Hr. Andreas Rejerken sogne reſt i Mou udi Iylland 


tilfendet os en gammel og figtig Copie af, ſom ikke ſynes meget nyere ſtreven 


end Originaſen. Af fanme meddele vi vore Leſere følgende Udſtrift: 


We Hans ned Gudtz Nade Danmarkis, Sueriges, Rorges, 


Wendes oc Gottes Koning, Hertug wdi Sleßvig oc Hol⸗ 


flen;) Stormarn oc Dittmerſten, Greffue y Oldenborig oc DE 


. menhorſt. Gioere alle wittherligt, ate wit aff wor ſonderlig 
Gunſt oc Nade, fan oc ivore fiere Vnderſotte wdi Stomager 
Embede y Olborig till gode oe Beſtand, haffue vndt oc tilla⸗ 


det, oc med thette wort obne Breff vnde oc iillade, att the Her epter 


max ot ffulle haffie, nydt, brugt oc beholde thenne eptherſetreffne 
Dkraa, med alle ſine Ord, Puͤnktet oe Artickeler, ſom then ind⸗ 


hollendes er, oc her ryter ſtreffuet faar, Con er; Forſt, Huil⸗ 


cken ſom will gange wdi Skomager Gylde nt forſtreffne wor 


Kiobſted Olborig then ſtall haffe Beulfning, att hand eler 


Hun er: erlige Føde: dih haffne et gott Roͤgte, eller then al icke 
gångelfherig Gylde, oe ſtall hand haffue tient to ſamfelde Aar 
evt Olborig till Skomager Embede, førend hand maa Uuſes 


vriGyldet, xller bruge theris Emdede med: thenom, oc ſtall hand 
funde givre ett godt par Steffle od tre gode Par Skoe till øn 


| Meſter Gterming, forend Hand mag komme vdi forſtreffne Gylde. 
Frem hwo ſom wil worde theris Gylde Broder vdi korſbreffue 


Embede, hand ſtall thryſſer (a) Bede ther vm paa theris Steffne. 
Thet foerſte fynde hand tilbeder, tha ſtall hand giffue Gylde⸗ 


Broderne en Tønne PU, oc haffne ſaa ſielffue art wolde, huad 
heller Hand will thet offuer giffue eller framdelis bede ther om. 


Item andet finde hand tilheder, tha ſtal hand giore fju Meſter 


Gierning for alle Gyſphroderne, oc giffue tennom tha en Tonne 
SDU... Item tridie ſynde hand tilbeder, tha Fall Hand: ſette to 
EGylbde⸗ 
G& Eryſfer dl tre gange, ligefom tyſſer er to gange ·..... — 


— .* 
* 


Gyldebrodre till wiſſen før fig, fom fuldt haffue giort h Gyldet; 
oc then fame Dag ſtal hand giiffue fire Mark Pendinge til Me 
fer oc Gudz Thienifte, oc ſtall hand føden ſtiencke for thenom, 
huor ſom the ſamblis till theris Gyldes Koſt eller Dryck, ſaa lens 
ge till en anden gaaer y theris Gylſde. Item om nogen Suder⸗ 
Suend fanger fig Skomager Hoſtrue, tha (Fall hand giere fuldt 
y theris Gyllde med Wyſſen oc Gierning, ſom for er ſtreffuit, 
forend hand maa giore Skoe her y Olborig. Item om nogen 
Huffrue y theris Gylde myſter fin Mand, tha maa hun lade 
jore Sko aff ſytt eget vdi ett Aar ther neſt epther, om hun 
liffuer Encke, Men lader hun nogen Suderſuend eller Mand 
bruge Embedet med. ſig, ſom icke haffuer aiort Skiell y heri 


Gyſde, tha Fall hun icke lenger bruge Embedet med theuum. 


Item om nøgen aff theris Gylde Brodre flytter aff Byen, ot er 
vde Aar oc Dag, kommer ſiden till Byen igien, oc will bruge 
Embedet med thenum, tha ſtall hand vinde Embedet igien med 


halffue Lauget: Mea kommer hand før igien, nyde ſytt Embe⸗ 


de oc Gylde, oc bode ſytt Wyde for ſin Forſomelſe. Item 
huilcken Skomager, ſom Sko will haffue fall, band: Fall haffue 
thenum fall vdi fytt Windue i ther. Hus, ſom hand ſielffuer wð 


boer, oc rett Sko⸗Bode, wed en Skilling grott tell Wyde til 


off oc en Tønne Oll till Wyde till thenom. Item huer Loffuer⸗ 
Dag ſtulle ro Skomager gange omkring till alle theris Gyldebrodre 


oe (Fuode (b) theris Gierning; finde the vndt Gierninge, Sio 


eller Stoffle, tha ffulle-the to haffue Fuldmackt at tage then 
» Gierning, ſom vndt er, og bereg then til theris Steffne for therig 
Oldermand oc Gyldebrodre, oc lade ther rette offuer epther otte 
Gyldebrodres Sigelſe, oc bøde till of to Skilling Grott. Item 
ſtall ingen bruge Gfomager Embede y Olborig, uden hand er y 
ESkomager Gyſde y ſameſtedz. Hvo ber —7* emod att giore, 
haffue forbrodt to Stilling Grott emod off, oc en Tonne Oll 
emod Gyldett, oc then Gierning, ſom findes: huos hannom, then 


- 


ſtal halffue Delen komme fill oſſ, oc halffue Delen till Goldet 
(6) Skuode 2: flue, belt, vvr — i 


| - 32 efte 233 
or fall ingen Ælpmager boe huos Olborig aft giøre Cloe eller 
Stoffle, —* for gode Mend oc Prelater fan neer ſom thette 
wort Breff, wii thenom therpaa giffuet haffue, vduiſer oc ind. 
;- holder. Huilcket wort Breff wii aldtingift melle wid ſin Mackt 
at bliffue. Item, Hwo ſom icke ſitt will føge y Gyldes 
Hus, epterſom hand er indliuſt vdi Gyldett, haud giffue en ſier 
Ding ØU till wiide for huert Sinde. Item nar Skomager ſamb ⸗ 
les tilt nogen Koſt eller Oryck, tha ſtulle the ligge theris Waben 


vp, om the worde thenom kraffde. Huo lenger ſidder mett ſitt 


Woaben till Forbod, hand giffue en Tonne DU till wiide. Item 


Huo ſet aff wred Hoffue drager fine Kuyffue y theris Gyldes 


us elfér Gaard eller nogen andenſtedz ad ſyne Gyldebredre, 


hand giffue en Tonne Oll till wiide. Item for alle theris Gyl 
dield Fall Oldermanden haffue Fuldmackt att legge thenom en. 


mugelig Tiid for, ſom Gielden er. Huo ſom icke betaler inden 
then Tiid, ſom hanom worder forlaugt, hand. (fall icke nyde ſytt 


Gylde med thenom, førend hand baffuer betaled then Gield, oc 
bøde ſitt wiide therfore epter otte Gyldebrodres Siigelſe. Item 
nar treris Oldermand kiober Piick eller Hamp, tha ſtulle alle 
Gyldebrodre tage Skyffte, huer ſom formaa, oc ingen anden 

Fall tage Skyffte wid en Tonne ØU till wyde. Item huo ſom 
ader ſeg vddielle aff theris Gjiilde for nogen Sag, hand bøde en 
Tonne Oll. Item om nogen tberis Gyldebroder, ſom vddielt 
er aff Gyldet, oc indlober y Laugs Hus igien, ſom the ſidde i thes 
ris Samſede, oc gior thenom noget Fortred, band (Fall giffue en 
Tonne DU therfor till brode y theris Laug, oc till oſſ to Skilling 
Grott. Item huilcken theris Gyldebroder eller Gyldeſoſter, ſom 


for nogen anden Sag, ther mor Rett oc Sag icke med y falder, 

forend hand haffuer fiert thet for theris Oldermand, hand bøde 

en Tonne Oll theris Gylde. fem huilcken theris Gyldebro⸗ 
der eller Gyldeſoſter, ſom komer for obenbare Rockte, ſom theris 
Ere kand forkrencke, tha ſtal then thett affwerge, om hand wi nye. 
de ſitt Gylde med thenom. Item Huo ſom ſin Gyldebroders eller 
MNTom. IFTI. Gg ste Gyl ⸗ 


kierer then anden till GÆS Steffne for witterlig Gield, eller 


Bye 


KE . verge ſig ſehff fſierde. i | 
— Hion eller ſteder 5 5. -Lagetide, oc worder hanom thet forb 


234 0 Dante Magaznn 





oſff. Item huo fom giffuer ſin Gyldebroder eller Gyldeſeſtet 
wanems Ord, att Gyldebrodrene kunde kiende, aft thet er wauem⸗ 
Ord, hand giffue en half Tonne Oll til myte. Frem hur ſom 
gior fin Gyldebroder — hand giffue en Tenne Oll, eft 
"Stem: hud ſom indlocker ſyn Gyſdebroders 


dett wid fer Gyldebrodre, hand giffue en Tonne Oll, oe oömbert 


thet Hion, om hand will nyde ſitt Gylde,, oc ther till bøde filt of - 


en Skilling Groft. : Item huo ſom ganger fin Olderma 
rig aff Sor, hand bode en Tønne Oll y Gyldet, oc en Skhinz 
rokt till oſſ. Item om nogen theris Gyldebroder feſter —9 
forend hand raader med theris Oldermand eller Lensmand, hand 
giffe en Tonne ØM, vden thet ev then Gag, hang Ere parre 
ver. Item huo fom tiltvares om Afftenen till Laug, oc Hand ſtke 
fommer; hand giffue en. halff Tønne Oll, om hand er uden long 
lig Forfald. Item huo fom. + +» "+ aff fyn Gyldebroder det 
yideſoſter 1 theris Gylde for nogen Sager ; ſom theris Frihed 


offüet⸗ 





er anrorendis, hand werge fig flelff tredie, eller bøde therfor ep⸗ 


ther Skraaens Liudelſe. Item nar Gyldebrodre waris fill om 


Afftenen åt kome till Steffne anden Dagen; oc icke tha komer, 


lagte Forfald. Item nar nogen Gyldebroder eller Gyldeſeſter 
doer aff theris Gylde, oc the worder tiluaret at følge Liget til 
Kircken, giffne en Grott till 7 om hand iffe komer, oc fe 
én Ørott till wyde, om hand 
huer fom ide ſtiuder ſitt Ligſtudh, forend Liget morder jordet / 
and fifucen Grott fill wyde. Item om nogen Tieneſte Dreng 
omer 
will then til Skomager Embede, tha Fall hand giffue en Tønne 


and en Grott fill wide for huer finde, om hand er wden 
& 


lers Gre påataler, ec ice fand thete fulddrigue, hand 
Bøde therfor en Tonne DU y Gyldett oe en Skitling Grott till. 


ing. 


Liger thet icke til Graffne. Iiem 


till Byen; ſom icke haffuer giort fin Kiende Koſt (c), ve | 


Tyſtoll. Item om nogen lerer ſieiff ſin Son Embede, oc futter | 


"3 ” . 2 44 z — * — — 
W) Bierne Bot s: Care / Gilde, Dil ellex Sæftebud ; ſom nogen ſtuhe give, noat han 


| SEE | |. | | 2 5 
nnom ſielff till Embede, tha: fall hand ingen Kiendekoſt giore 
for hannom. Item om nogre aff andre Kiobſteder eller Landz⸗ 










mend forer Sko eller Stoffle ind vdi Olborig atr ſelge nogen Tiid 


om Aaret, tha ſtal wor Foged, Sfomager Oldermand, oc Lens⸗ 
and Fuſdmackt haffue, huis the haffue med att fare; beſette oc 
hindre pad Rette, indtil fag lenge att the indkomer for woris Fo⸗ 


ged, oc pieye ther. Ret fore. Item om nøgen Gyldebroder haffuer 
tre Suenne, tha ſtal hand omhere then tredie, om ther er nogen 


aff Gyldebrodrene, fattig eller riig, ſom hanom behoff haffuer, 


Ifem maa oc ſtulle the alle, ſom h Sfomager Cinbede er i OL 


orig, bierge og behielpe thenom, med huls erlig Biering the 
kunde, bode med ind ac vd att føre till theris Embed; Behoff, 
[om andre wore flere Vnderſotte Borgere ther i Byen glere, un, 
ertaget trav ſom menige Forbud er offuer alt wort Rige Dans 


marck, oc giffue theraff y mor. Sfatt oc Tynge, huer fom hand - 


haffuer Handtering eyter og formaa. SJfem nar nogen deer aff. 
theris Gylde, tha ſtal hand giffue XII. £. til Sielegaffue till Meſſer 
oGudz Tieneſte, oc ſtulle oc her epther alle oc huer ſerdelis, ſom 
Skomager Embede bruge vdi forſtreffne wor Kiobſted Olborig, 
giffue oc ſelge Skoe oc Stoffle for redeligt oc ſtielligt Kiob, ep⸗ 

ferfom redeligt og ſtielligt er, oc the thenom toffue kunde, oc 
— Oldermand n ſamme Laug oc Embede giffue wor Foged oc 
Embedzmand ther y Byen filftende , vdi huad Sager wore Ret⸗ 
tighed falder, fag att wor Rettighed icke forthyes eller vnderſlaes. 


Thi forbiude mit alle, ehuo the helſt ere eller were kunde, ſerdelis 


woris Fogder, Embedzmend, Borgemeſter oc Raadmend hery 


Olborig, forſtreffne wore Vnderſotte aff Skomager Embede her 
ſame ſtedz, heremod paa forſkreffne Skraa eller nogen thi ind, 
hollendis Ord, Puncter pc Artickeler att hindre, hindre lade, 


mede, dele, pladze, eller vdi nogen Maade att vforrette, vnder 
wor — oc Nade. Giffuet pa wort Slott Olborig, mor 


" "HErris Himelfarts Dag; Aar epter Gudé Bordt MDIX. By 


- 


der wort Secrett. 


ir ad 


26. Danſte Magasin: 
JMrfebifpens"i Lund M. Mage Sparres Brev 
imod de Lutherffe Geiſtlige i Malmo 1528. — 

Af en Copie, ſom findes i Hr. Peder Syvs revne Samuͤnger blandt 

"SE. Roſtgaards Manufctipter paa Univerſitetets BihliotekJ. 

Wi Aage Jepſen med Guds Naade Erfebifp-i Lund Flectus, 

hilſe Eder og Elffelige Burgemeſtere, Raad og Menige 

Almuge, ſom bygge og boe her udi Malms, kiarligen md vor 

Herre. Riære Venner, maae F vide; at vi komme nu hid til 
Dyeu med nogre gode. Mænd, af Rigens Raad, af bort hederlige 

Lunde Capittel, og andre gode lærde Mænd, og forfarne uthi 

then hellige Skrift, at vilde handlit og aflagt de mange greſelige 

Bildfarilſer mod Gud, hans Vardige Moder, og Bærdige Hel⸗ 

” gene, thiſligeſte og imod vor chriſtelige Samfundt, fom the tho 
—386 Mænd år. Claus Bothker (a) og BL. Hans 
Spandemager fremfet, prædidit og foreraabit hafve vift deris 
prædicen og andenſted her uthi byen lang tid. Og hafve vt 

ladit falde thennom for 08, og begier af them, at the ſtulle beviſe, 
om de funde med nogit Skiel, de mange ketterlige Artickle, ſom 
de met oprørt hafve Denne gode Almuge til mange uſedvonlige 
Anflag og ny ſedvaner, og forbiit her uthi 3. dage, pg the ice for 
os Fomme vilde, Men nu ydermete endtilforneråabe og ſtriige 
uthi prædideftolen mange de flyder, paa Aandelige Perſoner 
fynderligen, ſom de ingen Sfel funde have til: og forthi vilde 
De nu iffe møde. Hvem de ere, vide J vel. Thi de ere forffæm- 
mede Prefte, og forløbne Munde, og forhærrede uthi megen Ond⸗ 
ſtaff, og forthi ide fløde; hvad de glore, fige eler prædicte, 
Odc ere diſſe efterſtrefne Artickle ſynderlige Vildfarilſer oc 
zetterũge finder, for de. daglige pradicke. Førft at Skersiild 
er ide til; Ingen pine kand heller forladis efter thete forgengelige 
Liff. Og fordi ere alle de ſtick bedregeri, ſom brugis Corine 





VVVv | fæle 





— 42) an kaldes ogfag Claus Tondebinder. 


— — —ñ— —ñ— — 
⸗ - 


Ås < 





32. Hefte. 237 





Sjæle til forløsning, vdi begiengelfer, Amindelfer, Def, AL 


miſſe, Faſte, Bonner og andre Vilckaar. Item det er gieckeligt 


på daarligt, at. begiere Guds Naade formiddelſt Helgens Bøn - 
oå Verdſtyldt, nar vi hafver ide uden en Middel behoff, ſom er 


eſus Chriſtus. Oc fordi ere alle Helgenis Tilfaldt, Bønner, . 


aakaldt, Meſſer, Tempil, Altere, Billeder, og hvis Kirken bru⸗ 


ger i deris re, fine Lemmer fil Hielp oc Traft, lejenachtige og 


udnefige Ting. Item Præfter, fom holde Meſſer, effther den 
Romere Sad, ide alſomeniſte ſynde dedeligen, Men de ogſaa 


gtereen forbandet Øjerning : og forthi ſtiller de icke Gudts Vrade 
meth theris Meſſer, men 


e hende dermed mere opvecke, nar de 
meth ſamme Meſſer korsfeſte paa det ny Jeſum Chriſtuin Guds 


øn. Item Rethferdighed er allene af dend blote Troo. Icke 


actis heller nøgen Gierning for Guds Anfigt. Oc fordi eringen 
Gierning duelig til Menniſtens Salighed, i hvor ſton hand ſiu⸗ 


nis at vere hvad heller. de biudes af Gud eller Meniſten. 


Item udi Meniſten findig iffe friit Vilkaar til af glore eller 
fade; men alting (fer aff ſteffning, og fordi hafver icke Meniſten 


matt; til at giore Got eller lade Ondt. Item de ſom kaldis 


Kirckens Sacramente ere icke 7 Icke hafver heller verit, ſiden 


de Hellige Apoftler ere Afgangne. Oc fordi er Det alſſamen 


bedregert ; der ſtrifvis og leris om Pift og Bood, om Vielſe, 

Formilſe, Smorie, Ragelſe, Klædebon, oc andet derts liger | 
tem alle Meniſter af begge Kien ere Preſter. Icke findis heller 

noget andit udvortis og ſiunligt Preſtedomme, oc forthi mug 


"alle, ſom ere døbte i Chriſto IEſu, conſecrere Guds Legome ; 


og alle. andre Ting forhandle og giore, fm Kirkens Tienere tiltage 
ſig beſynderlige. Item alle Romere Biſper, ſom kaldis Paver, 


haver veret i mange 100. Aar Ante⸗Chriſter, thet er, meth lær⸗ 


dom og vrang Gudelighed, og Chriſti Modſtandere, og fordi 


hafve alle Biſper og Preſter tilſkickede af deris Matt, varit 


Papiſter, men ide Gudts ſande Preſter. Item Cloſter⸗Lefnit 


"gr tt bedregerii, (om 8 ercken hafver megit metb Cheiffi Lexdom 


eller nogen retſindig 
J KE 


- 
— haj 


udeligfjed ; og fordi burde alle Cloſtere at 
&g3 J OTTONE ned 





… 


ffelige, at de kunde ingen forplicte eller binde Item alle Præ: 
fer burde at være giffte, ide alſomeniſte cen Tiid, min ſaa ofte 


om Huſtruen bortdoer, om de ville-og loſter. Oc fordi er Pre⸗ J 


ſters Kydſthed diefvils paafund, til at tiene Biſpers fordeel og 
gierighed. Item, thi bør os at forfinaa og forſomme alle gamle 
Skicke oc Seder, ſom biudis os, Faſte, Forſtel paa Kleder, Cere⸗ 
monier, Mad, Stat, Embede, Verdighed, Herlighed, og andre 
ſaadan Ordinants oc Vaner. Item vie og Conſecrere Tempil, 
Kar, Vand, Mad og andre ſiunlige Ting, eve en vrang og ure⸗ 
delig Gudelighed. — 
IItem at necte og ide gifve Leg⸗Folck Chriſti Blod vthi 
Kalcken, thet ev imod Chriſti Lærdom oc Gierning. Og fordi 
hafver alle Bifper og Præeſter, ſom Tiuffve, Skalcke og Forra⸗ 
dere ; Ker'til dags berofvit fine Chriſtelige Brodre vdaff helten 
Sacramentet. Hvilde Artikle og puncter vi hafde udi act, oben⸗ 
Bare oc udi mange Dannemends Nerverelſe, at forklare aldeles ” 
ketterlige at vere ; derfom femme Kattere modt hafde, ſom vi 
formodit. Effterdi de ide made vilde, beviſendis Lydelſe og Hor⸗ 
ſomhed, ſom dennom burde, og diſſe forſtreffne Artickle icke blifve 
forklarede, raade vi ether alle og hver ſerdelis pan Guds vegne, 
vg ſtrengeligen biude, at J diſſe Artikle, og alle andre ſaadanne 
fætterlige Stycke grandgiffvelige bevare Eder fore, og dem alde⸗ 
lis intheth acte, forbiudendis ogſaa eder alle, at F nogen Sacra: 
ment anamme af dennom, entigen Dob, Vielſe, Guds Legome, 
den belig Olelſe, eller Jordeferdt. Men hvem dem ere begie⸗ 
xendis, eller behoff hafve, at I dem af eders rette Sogne Præg 
eller Capellan begiere. Thi de Kettere fare der ſtendeligen og 
utilborligen med, imod ald dend erlige gamle Gædvane, ſom 
Bor og Foraldre fer til holdit og brugit hafver udi Mange 
undrede ar. J 
7 Orc at J ide heller aete eler ſtodde deris ny Fundt oe uhor⸗ 
tig Skick, (om de nu begynde at bruge uthi thet hellige Meffe- 
Embede, og Onds Legomis Deelagtighed; Thi det er intet andet 
. en 


y 


| 
J 
| 
5 


J 


! 


I 32. Sefte. 239 
— ds ren 5* cA og ér , Og ér Herorce Gudc⸗ 
” Brede og hefn befroctendis, uden faadas. Fortornelſe ſnarligen 


afſtiins, aflettis, og aldelis bortkaſtis. Thi raade vi ether ale 
fuldkommelige, at F-her uthi beſorge ethere egen Siglis Saligs I 


hed/ boltfen os bør altiid at vilde og omhygeligen anſer. 
Dille vi hermeth Gud allermechtigſte og: Sancte-Laurins 


ethet alle befalendis. Ex Malmå,, ve vor grue Dag præfentationiss 


. Anmio Domini MDXXVII 
| Bnder vort — 


Endnu fiere af Serlov. Troles sginbærbige 


U 
mn XX 
a 


Beretninger til Kong Frid.l l. 1564, 


sr 


I. 

Etg Ron ag Mahti. m min sandke vnderdanige willie tro Tic» | 
nifte altiid forſendt met wor Herre. Giffuer ieg Etthers 

Kongl. Maytt. gandſte vnderdanigen tillftende ; att ieg y gaar 


fick Etthers Kongl. Maytts. Skriffnelſe om thett Suendſte Stib, 


fon ligger till Rodſtock, faa haffuer ieg ſtreffuit dii Herrer aff 
Kodſtoͤck tiu, liigeſom den indeluete Copie (a) vdwiiſer od ind . 
holler, Ku haffuer ieg afferdigett Erlig och Welbyrdig Mand 
Enunoldt Kruſe met Moriaͤnen, od Gurgenn Gron met 
onen, at dii nu ſtrax lober — hen, oc. ber thett Suend⸗ 
kiib aff dii Rodſtocked, och hobis meg til met Gudtz Hielv⸗ 
tdli wiſſeligenn faar fame Skiib enten met wilie eller vwillie Vid 
så Paffuer od ſtreffuit Etthers Kongl. Maytts. Geſandter yt di 
fod till, att de och wiide, hues ieg haffuer ſtreffuit. 
5 och Stier Kon ig: rr ydmogeẽeligenn tilifiende, there 
afferdiget Erlig och Welbyrdig Mand Lodwig 
— må till Etthers Kongl. Maptt., att hand ſtall ——— | 
berette 


— —— — — gemmer 


la) Denne Core er trit næft efter Dette Brev under Rv. 2. 





rad 


240Danfſkte Magasin: 


berette Ctthers Rongl. Dantt. hues Lenlighredt form mijamend 


icke kand fan tydeligen ſtriffues Feg haffuer och afferdiget Erlig 


oc Welbyrdig Mand Sane Brockenhuſſ, at hand oc y lige 


Maade fand giore Beffied , hues Mangell ſom findes paa Fitab - 


lien. Etthers Kongl. Maytt. mil nu lade ſtriffue mig till; 
huor Etthers Kongl. Maytt. wil haffued, ieg wil met Gud; 
Hielp haffue Tillſtun met Altingiſt, faa att. thett (Pal gaa wel 
till, fag megid ſom meg mueligt er. Oc twill ieg haffne her mett 
Etthers Kongl. Maytt. mett Sid od Liiff till langworid lyde 
ligt Regemente och till en erlig Seyer och Offuerhandt offuer alle 


Etthers Kongl. Maytts. Fyender och Vwenner, Gud Almech⸗ 


tigſte befalid xx. Aff Etthers Kongl. Maytts. Orloffs Flode vnder 
Borringholn Sondagen thend 2. Julii Anno Domini 1564. 
Etthers Kongl. Majſts. 
J Vnderdane tro Tyener 
BF erloff Trolle. 
OVOdoppftriſt: 8 lå LEE 


——————————— —— 


Hogbarenn Forſte, Stormechtigſte Herre. Zr. Frederich den Anden met 


Gudtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis od Gottis Konning, Hertug 
vdi Sleßwiig, Holſtenn, Stormarn od) Dittmerſtenn, Greffue vdi Olden⸗ 
borgk och Delmenhorſt, Min Allernaadigſte Here od Koning vnderdanig. 


eg 2. — 
Wenus Helſen altid forſendt met wor HErre, Kiere Herrer 
och gode Wenner, Giffuer feg etther wenligenn tillfiende , 
at Kongi. 
foͤrderffue, och till intid giore Hans Kongl. Maytts. od) Dan⸗ 
marckis Riigis Fyender/ faa formercker ieg, at nogen Kongl. 
Mayhytts. til Danmar Fyender vnderhollis vdii etthers Haffner⸗ 
Oc at fame Fyender fortroſtis oc ſtyrckis vdaff etther, huorfor 
feg paa Hoybemelte Kongl. Maytts. wegne begierer ſtrax etthe 
Forklaring ythenne Gag, oc effer aff etther ſtrax thenne Stund 
wor Fyende thett Suendſte Stiib ſom Folie. Falcken me 
W Ar⸗ 


aytt. till Danmarck haffuer vdſendt meg, at ſoge / 


eee ST — ——— —— — ç — — 


— — — 


TT — TT TT — ⏑⏑⏑ — — — — — — — — — 


i 


U 32. Hefte. 241 
Zolſck, Skytt, Sküb, och Gotz, lige ſom thett forfundit war, den. 
Ziidt thett kom y etthers Haffnn, faa frempt at ieg icke ſielff i met 
mine Medfolgere ſkall tage fylliſt aff etthers Perſoner, Sküb och 
Godtz, y huor ieg thett offuerkommendis worder. Kiere Herrer 
od) gode. Wenner, ther ieg nu icke ſtrax forſtreffne Suendſkis 
Skiib, Godtz og Folk nu aff etther bekommendis worder, od) y 
her effther fanger Skade ther offuer, at y da wille lade denne 
min Skriffuelſe og Warning noiactig och nokſom were etther. 
Odc will feg altiid findes willig och redebonn till att fortiene och 
forffylle, fiige fom at feg befinder vdaff etther ꝛc. Her met etther 
Gud befalendis. AF Kongl. Maytts. Orloffs Flode under Bor: 
ringholin Sondags thend 2. Julii Anno Domini 1564. 
7* PREEEN | Herloff Trolle. 
sti” - . ' 


Erlige Hogwiife, welforſtandige Herrer och gode Wenner, Borgemeſter, 
Raadt, od) gandſte Menigheed til Rodſtock wenligen til ſtreffuit. 


Etthere Kongl. Majſt. min gandffe vnderdanige och willige ter 
Tyeneſte nu od) altiid forſendt met wor HErre ꝛc. Aller + 
uaabigite Ser och Koning, giffuer ieg Etthers Kongl. Majſt. gand⸗ 
ſte vnderdanigen till kiende, att Silueſter Francke ev nu fom⸗ 
men her til Floden met ſitt Skiib fra Nerffuen, od ſtall hand 
bliffue her till ftæde effther ethers Kongl. Maiſts. Skriffuelſe, ſom 
ethers Kongl. Majft. forre haffuer ſtreffuit om, od) haffuer ieg 
nu fordelid hans Folck aff Skübitt paa di andere Sfiib, men hans 
num ſielff haffuer ieg her hoß mig, od Skiibitt will ieg lade bruge 
emodt etthers Kongl. Majfts. Fyender of Vwenner, fom en aff 
dii andere, mens om thet fanger nogen Skade eller Vlycke ther 
offuer, ther Fand ieg icke ftaae for. . Och vndſtylder Silueſter 
ſeg hartt, at hand ingen Skyld haffuer therudi, men at hand war 
en Tyenere ther tiff, od ſtulle giore, huad hans Hoßbonde befaa. 
lede hannum,/ och haffuer hand wiiſt meg fin Hoß br beS EYTOr ES > 
Rantzowes Sfriffuelfer, ſom ieg fender etthers Kongl. Maſſt. 
Tmo, TIT, . | Hh 9 Copier 


b 


⸗ 


GG ⏑ —— dansen EEN — Bees ARE 


242 Danſte Magazin. 


-——— ——————— ————————— — — 


Copier ther odaff (b) her ind eihct, form HAM baffuer at vndfylle 


ſeg mett ꝛc. Alle. hans Breffue haffuer ieg hoß meg y Foruariug, 


till faa lenge aft jeg faaer ydermere etthers Kongl. Majſts. Skri⸗ 


ffuelſe therom, och haffuer ieg forordenerett Frans Iffuerſen 
till ex Hoffuidmand paa ſamme Skiib, att etthers Kongl. Majſt. 


wille lade meg wiide nært thet forſte, huor etthers Kongl. Majſt. 


Wille nu haffue mett ſamme Skiib, thi dett er ladt mett Nerffui⸗ 
te Waare, och er the Waare, , der icke will tyene att haffue hof 


eg, naar ſom att man (Fall handle mett Fyenderne ꝛc. Sams 
meledis giffuer ieg ochſaa etthers Kongl. Maytt. gandſte vnder⸗ 


danigen tillfiende, att theſſe Lybſte beſuerer them hartt her vdii, 


N 


att faa mange forloffuis att ſegle paa Nerffue, thett er och ſaa 
well att befrocte, att ther ſtiibis baade Salt och Hamp fra Mer⸗ 
ffuen och ind vdi Suerrige, ſaa att huor then menige Mand ſtal 


løbe ther hen, da ſtall the Suenſte ingen Broſt haffue ther for 


hoß Floden, ſomme haffuer etthers Kongl. Majfts. Breffue od) 
Tilladelſe, od) ſomme Toldſedle aft mere fortold therpaa, huilcke 
ieg endnu haffuer anhollit, och ide will lade them ſegle, effterdi 


ſaa att Fyenden waar her faa nerwerendis. Will Gud Almech⸗ 
tigſte giffue oſſ Seyer och Offuerhandt offuer etthers Kongl. Majſts. 


Fyender, ſom ieg wiſſeligen hobis att ſtee ſtall inden faa. Dage, 
tha will jeg lade diſſe Nerffuer paſſere effther etthers Kongl. Majſts. 


ſtktall behage de Lybſte. Mens om etthers Kongl. Majſt. will her 


effther forloffue flere aft ſegle till Nerffuen, mill ieg aldelis rette 


meg effther etthers Kongl. Majſts. Skriffuelſe ꝛ. Dett haffuer 


well et Anſehen, ligeſom de Lybſte ſtulle haffue her nogen Rett 


mett, at the faa mange forloffues at ſegle pan Nerffuen, thii de 
berober them theryaa, att theris Berffuer Fart haffner bewegitt 


them till thenne Kriig, och att thett (Fulle haffue weritt ſamtyckt, 


att ingen ſfulle haffune ſeglit till Nerffuen, ſom de fliger, haffuer 
begieritt forre vdaff etthers Kongl. Majſt. Her will there 


Ko 


— — — — — VV É… | 
0) Aſſe indlagte Copier have vi anført næftefser dette Grev under No. 4. * "RCD SEERE — 


me ai 


GSalt eller Hamp ꝛe. Her en heell Hob Hamborger och andere 


Breffne om Told.Sodlis Lydelſe, dog ieg well weedt, att det ice 


Rongt. Maytt. nu haffe et. nadigft. Indfeende y ?c. Her mett 


will ĩeg haffue etthers Kongl. Majſt. mett Siell och Liiff Gud Al⸗ 
mechtisſie befalendis till en Erlig Seyerwinding od ett langwa⸗ 
rigt Regementhe och Gud⸗behag Cc. Aff etthers Kongl. Maiſte. 


Orloffs. Fiode under Segelt od wor rette Kaaß til Borringholm 


Ej 


Etthers Kongl. Mayt. >; 
vunderdanige fro Tyener. 
— — I Herloff Trolle. 
P.S. Wii erre nu pad wor retthe Reyſe till Borringholm 
ymod Etthers Kongl. Majſts. Fyender, att nederlegge thom met 


att foge worFyende, Sondagen thend 16. Julii Unno Domini 564. 


I Bud; Hielp: Hullket mig hobes att ſtee (Fall, inden 3. Dage gaager 
wil Ende, ther ſtall Gud hielpe off till Amen. . Datum ut in litteris 


— — — RR — — — 
LJ 


E. K. M. Tyenere 
Oofaſt: S Tr 


doobaren Forſte Stormechtigſte Herre, Zer Frederich den Anden mett 
Gudtz Nade Danmarckis, Norgis, Wendis od) Gottis Konnig; Hertug 
vdii Sleßwiigk, Holſtein, Stormarn od) Dittmerſten, Greffue vdii Olden⸗ 
vorgk och Delmenhorſt, min Allernaadigſte Herre och Konnig, vnderdanigen. 

J produd, Friderichsburg then 19. Juli 1564. 

… ” | . Å." WV 

Wi Feiderich der Ander von GOtts Gnaden zu Dennemar⸗ 
SAT en; Norwegen, der Wenden vnd Gotten Koͤnig, Hertzog 
gu Sleßwig, Holſtein, Stormarn vnd der Dithmarſchen, Grå: 


ffnen zu Oldemburg ond Delmenhorſt. Bekennen vnd thun 


kundt hiemit offentlich vor Jedermenniglichen, Nach dem wir 


durch · vnſers Pettern des Koͤnigs zu Sweden veindtlicher Bberfall 
vnd meher andere vnleidliche Zumottigung zu vnverichgentiichtr 


Notturfft der Gegenuehr gedrungen vnd vns alſo inn offenbarr 

Kriegs Ruſtung ſetzen vnd begeben muſſen, daß wir derhalben 

gegenwertigen Schiffer Si lueſter Franck beſtelt vnd angeno⸗ 
Sel I 2 men, 


244 Dauſte Magazin. AA 
men, Ihme auch Beuelch gegeben, vnd thun ſoſchs Krage dig; 
- Dag er mitt dieſem oder denen Schiffen, die er. auſruſten wirdt, 
in die Oſten vnd Weſt ˖ Sehe lauffen, ond vnſern Wiederwertigen 
dem Schweden, deſſen Vnterthanen vnd allen. ſeinen Anhengern 
Die Zufuhr vnd Paſſ hindern, auff ihr Haab vnd Gutter, wo die | 
anzutreffen, zu Waſſer vnd Landt, veindtlich angreiffen, letzlich 
auch mitt ihnen alß vnſer vnd vnſere Reichen Vnderthanen Vein ⸗ 
den in werendem vnſerm Krieg, vnd lenger hit, in allewege ſoll 
verfahren, Jedoch vntern Schein dieſes vnſers Ernſten Verbott 
vnd Beuelich zufolge vnſerer Bundtverwandten, auch ſonſt aller 
Der jenigen, fo dem Schweden nicht anhengig oder ſonſt thatliche 
Hulff vnd Zuſchub erzeigen, angeherigen, bey Vermeidung vn- 
ſer ſchweren Straff vnd Vngnad mitt nichten beſchwereu beſchei⸗ 


⸗ 





J digen noch durch ſein beyhabenden Volck beſchweren laſſen. Bit 


ESeckxret heſigelt, vi 


ten, geſinnen vnd begehren darauff von jedem nad Standes ges 
buhr freundlich guttlich vnd mitt beſondern Gnaden Geuerth 
Silueſter Francken vor den vnſern vnd keinen Seherauber zu 
halten, vnd mit allen guten zu, befurdern. Das ſein wir in glei⸗ 
chens vnd andern freundlich mit Gunſt, Guaden vnd allem Gut⸗ 
ten zuverſchulden gene t ond willig. Vrkundlich mit vnſern 
] id geben vff vnſern Schloß Flensborg then 18. 
FJanuarii Anno Domini 1566. 


- NM 


ø 


2, i Éc—… i 5, ” i . 
Wigredeg thend Anden mett Gude Naade Danmarckis, 
CAD Norgis,/ Wendis od Gottis Konning / Hertog pdi Sleſuig, 
Hoelſtenn, Stormarn oc Dyttmerſchen, Greffue vdi Oldendorg 
oc Delmenhorſt, Giore alle witterligt, Att efftherthii wii nu 
haffue giffuet off Elſtelige Mauritz Rautzow, Amptmand paa 
Gottorp wor Beſtilninge, pag en hans Skipper wed Naffn Sil⸗ 
neſter Franck, med hans Skiib Dragenn att mue tage vaa 

wore Fiender the Swenſte och theris Anhengere, Effterſom ſam⸗ 
me wor Beſtilning pdermere formelder; Tha haffue wii aff wor 
Synderlig Gunſt och Maade vntt och filladitt, od nu mett fette 


4 
SN 
" 


rr ran Saft 94: 
port obne Breff unde od tillade, att forſtreffne Silueſter 
franc mett forffreffne Mauritz Rantzous Sküb och Got 
holdfrij, vbehindret maa iobe igienom wore Stromme Gre⸗ 
fund frem od tilbage, fan lenge hand faa er vdi mor Beftillinge. 
Forbiudendis therfor wore Toldere ther ſammeſtetz hannom her 
emodt, EN lle binde eller Borfang. att ÉN 
jore. Güffuett paa wort Slott Flensborg thend 28. Da 
anuarii Jar 26. MDLXIII. ANDRE sg ud 
J KER me 6. i ' | " | ' FR — 
Hiebe Silueſter, din an my gedanes Søvirøen Des Datum 
helt Hilligenhawen, hebbe id empfangen, vnd Fihaltes nad. 
kfende furſtanden, betreffen dat du dem Tolner tho Helſchenor 


die Konigi. Paßbort, damit du frey durch den Sundt ſampt 


Schip vnd Guth ſpatzeren, getzeyget leßen laten, vnd bawen 
datt alle der Konigl. Dai: gr jebene Paßbortt ond Beffellunge 
von obertzelten Zolner darſelbſt angeholden werden, ig my ſul⸗ 


deg Schryuent van dy nicht wenig befreminett tho erfarende; > 


Doc) feftlid) von der Konigl MajſſtBeuelig erlangt du. ſcholdeſt 
dy, ehr du Dine Reyſe fulendeſt, benewen Schiy vnde Guthe ahn 


my erhalden, (8.im Dheme ferher ahn dy mein tho forletigee 


Begern, dw willeſt vp, die gegebne Konigl. Mianft. Beftellungé 
vnd Paſbort din Segell theyyen und dine Reyſe vp dy Naruen 
arnehmen Meynes Verſehens tir Balle di Der Konigl. Maytt. 
mmerall edder ſunſtenn derſelben andere Schepe in der See 
ankommien werdenn, die ſelbigen werden dy vngethuiffuelt nicht 
hinderen edder etwas donn, ſunderen mit allen beſten behelpen 
vnd fhatgeten agen Ich will my od) erſtes Dages. an di 
Konig!. Naytt. Begeuen, will nicht anders ſimen, dieſelbigen 
ſchollen mit dinen Fortzage gnedigſt frettlich ſein. Du millefe 
funften dem jungſt genomenen Abſcheyde, nach allen donde 
Schip vnd Gur fltich Voſeheteyſten/ we ick dy nicht anders 
7 i J | he⸗ 


— 


46 anſte Magasin. — 
betrowe, hirtho icc my gentzlich foriatte · Datum id Sonur⸗ 
den 5. Martii Anno Domini F564.-7. 0 0 LL 
DT im TT, mortz Rantzew. 





fed Mauritz Rantzow itziger Ambtmann tho Gottorpe vnd 
så Trittauwe, Erffgefettenu hor Hannower, Dho hirmit kundh 
affenbare bekennen, datt ick kegenwertigen Schepper genomett 
SDvinefter rance mett Scheppe vnd Gude tho vor ſegelende 

affgefertigett. I NE i 
Tho der ſuluen Behoff hebhe van dem Durchluchtigſtenn 
Grothmecktigen Furſten vnd Herren Herren Frederichen dem 
Andern tho Dennemarcken, Rorwegen, der Wenden vnd Gos 
” ten Konninge, minen gnedigſten Herren ich ein gnedigſt Vhrloff 
befommen, dath datt fulue Schip und Guth ohne alle vnd jenige 
vorhinderunge edder Beſweringe in derſuluen Konniglichen Lan⸗ 
den vnd Stromen der gebruchlichen Tollen, oder wath deß ſin 
muchte, lauth deß gegeuen Paßbarths nun ſcholde gefolgeth vnd 
paflieret fathen werden. 1 7; * 
Als aber gedachter min Scheper in den Sunth by Helſing⸗ 
cre ahngereichet, is he vngeachtet der hochſtgemeltbhen Konigl. 
Majſt. gnedigſten 28 Paßbart von dem Talnere darſulueſt 
ayngeholberr, und ahn die Konigl. Maift: vorwiefſet werden, in 
Meinunge, dat he ein Hamburger Schipper vnd Hamburger 
Guth geladden hedde. KENN KEE 
FIedoch dord vnderthenigſte ahnfodderinge von der hochſt 
getnelthen Konigl. Majſt. gnedigſt erloffuet, dat: gedachter 
chipper ſampt Schepe vnd gude durch den Sundh in die Oſt⸗ 
Sehe leggen vnd ſich an my vorfugen muchte. 
— Wile danne dath ſuluige Schip vnd Guth ohne minen vn⸗ 
ergetzlichen Schaden nicht kand edder mach vpgeholden werden, 
Alſſo hebbe ich geinelken minen Schipper ſampt Schepe vnde Gude 
nad) der Narue tho ſegelende, vnd fine bevolene Hendele nag Ge⸗ 
legenheit tho befudderende vperlecht wiedermalß afføefevtigert. 
i ' |. Ko e se Eee é 


— * 


ö—— — —— ⏑— 
Deme nach 'is her mitt an die viel hochſt gemelten Konigl. 
Maytt: verordente Amerale vnd Bevelichhabere, bi welliche ges 


dachter min Schipper anreichen muchte, mine gantz fruͤntliche I 


vnd flittige Bitten, deſſuluen willen ohne ſampt Schepe vnd 
Gude nicht alleine vngehindert paſſiren lathen, ſundern meinent 
haluen gunſtich furderlich innnn. 
Datt bin ich nach Standes gebure mines vermugens tho⸗ 
verdienen vnd thoverſchuldende erbottich. Tho Orkunth min 
Bitbrpafe her vnden vpt Spatium gedrucket. Gegeuen tho 
otthorpe denn 8. May, Anno 1564. — J 


5. | ” n HEE 8, . | ' 
Etther⸗ Kongl. Maytt. min gandſte vnderdanige willige tro 
Tyeniſte nu od altiid forſendt mett wor Herre. Giffuer 
ieg E. K. M. gandſte vnderdanigen tillkiende, at y dag otthe 
Dage ſende Lybſte Amyrall Frederich Kueffuell Strafborig 
till meg, och lod meg ſige, att. hand haffde wiſſe Tidinger, o 
wille ſtaa ther fore, att dett war ſandt, att de Suendſte vare 


loben ſonden omkring Boringholm, od) fatte deris Kaaß att 


Stralfund, od) ther fore ſage thett for ragadſom an, att man kun⸗ 
De formene thennom, att de ide ſtulle faa ther fremmett Folck 
ind. Jeg weyrede meg noged ther y att gaa ſtrax till Segels, for 
end mine Pincker komme vdi gien, ſom jeg havde vdſendt att bes 
ſichtige de Suendſre, eyther ſom mii tillforn haffde beſluttid, att 
efftherdii Werit man off vdi mod, och de Suendſte mett, tha wille 
wii bliffue paa wor Ancker, till ſaa fenge att wii fage de Suend⸗ 
fke, od) da att: tage imodt them, thett beſte Gud haffde giffuit“ 
Naaden till. Dens ther ieg horde, att hand ſagde, ſeg att wi⸗ 
de ther fan wiſt Beſtied therom, och ieg tenckte, att there war 
icke gott; et de ſtulle fomme till Tyſtland od ther tage nogitt 
Fold ind, tha ſambtyckte ieg vdi thend beſte Mening och gid 
ſtrax till Segels. att føge Fyenden, od løb for. thend; ſtynd for 
thend ny Dybe 1 Och ther wii kom der; fandt, mit ingrnnz lods 
— NEN ag 


v 


248 Danſte Magazin. 
ſaa fraa od till Hedenſoo, thii wii kunde icke komme hid igien 
imod Weritt, ther laa en tiuffue Kobfarter for off, 36 
De tenckt att ſkulle haffue werid de Suendſte ꝛc. J Loffuerdags 
gick mit till Segels der, och ſatte wor Kaaß att Roſtock, om wii 
ther haffde kundit finde nogen Suendſtke, eller oc taget thett 
Suenſte Skiib, ther ligger. Mellum Loffuerdag och Sondag 





Rath gik Weritt om, fan att wii haffde halff Wind baade ti 


Rodſtock od Borringholm ꝛc. Og Pincken kom igien och ſagde 
meg for wiſt, att de Suenſte lag her vnder Boringholm, huor⸗ 

fore att ieg ſtrax drog tifl thend Lybſte Amyrall, och begierede, 
- att hand mett fin.Flode wille følge efter, tha wille ieg h Gudtz 


Naffn ſoge Etthers Kongi. Vahtts. och wore Fyender och holds, 


att thett mett Gudtz Hielp ſtalle gan well till, tha ſick ieg for 
Suuar, at de Lybſtke waare icke fan ſtafferid, at de kunde ſoge 


Fyenden, od) de opregnede theris mangfoldige Broſt, oc ther til 


mett actede de wor hele Flode iffe, aft wii kunde ſtag thend 
Suenſte Flode imodt. Therfore ſamblede ieg ſtrax alle Etthers 
Kongl. Maytts. gode Mend, od) beraadde meg met thennom, 
och wii ſamtligen endrectiglig met et friit Mod ſambtyckte att ſo⸗ 
ge wore Fyender, och leg tog til meg Frandz Brockenhuß, 
EErich Rudt, Hans Lauritzſen, Powell von Sara, od 


drog till den Lybſte Amyrall, gaff hannum mor Raadflag, Mood 


od) Mening tillfiende, oc hand forſamblede fine Hoffuidzmend, 
tha waar —* intid andet end ſom tilforn, at de haffde der ingen 
Mood till, och begierede paa thett haardeſte, att tvil wille løbe 
for Rodſtock, och fortoffue ther, till ſaa lenge att baade de 
wii bleffue anderledis ſtafferede; thit de ſagde, att alt deris Fol 
haffde ther ingen Mor till ꝛc. "Som wii nu (aa ſidder vdi 
thette Raadſlag, tha sim off nogen Lybſte Sfiib, ſom haffde 
unmndlobitt de Suenſte, her vnder Boringholm od fagde off aff 
thett ſtore Mordt, ſom de Suenſte haffde giortt paa de Lybſte 
Kobfarter. Ther offuer fortroſtede wii huer anden, Lobſte od 
wii, att wii thett weddergiore, och wii merede od fore of tillho⸗ 
beſ, att ie vndfalle fra buer anden, men. leffue och de met huer 
HE: anden, 





32. Hefte. i 249 

anden; od Defluttede endeligen att føge wor Fyende, od ſatte wor 
Kaaß hiid ꝛc. wii komme hiid, da war de Suenſte affloben, 
ſtrax holt ieg Raadflag, och wille haffue fuldt effther Fyenden, 





tha haffuer de Lybſke giffuid tilkiende, att de icke kand løbe wii⸗ 


dere, for end att de faar mere Folk, Skiib, Prouiant, och Skytt, 


ſom De haffuer ſtreffnit til Lybe om. Saa er her ogſaa ſtor 


Mangell vdi wor Flode for Fold, Prouiant od anden Nodtorfft, 
—— fom teg haffuer ladiit optegne, od) ſtreffuit Ser Magnus Gyl⸗ 


denſtierne till, oc beder gandffe ydmugeligen, att wii kunde 
faa thett meſte,‚ ther war aff att lade. Wille Etthers Kongl. 


Mahytt. lade de Skiib, ſom kom fra Norge, od komme hiid mett 
thet allerforſte, tha giordis thet och ſtorligen behoff ꝛc. Ther 
Etthers Kongl. Maytt. icke haffde brugit dett Danſte Folck till 


Skibs vdi Aar, tha haffde thett werit aft befrocte, at wͤ thenne 


Dag haffde werit for Kiobenhaffn igen. Theſſe Danſte lader 


thennom bedre nogis mett Fetalli od Spißning, och der till met | 
bruge till alt Arbeid, y huer mand haffuer thennom bebo) of, 
g 


Gud were loffuid, giore ther hoß alt, hues gott Fold bør att 
giore. Her er faa Sflib vdi Floden aff Etthers Kongl Maytts. 
Orloffs Skiib, at her er jo tredie Parten af Folckid ſiuge od vd⸗ 
Død, om Etthers Kongl. Maytt. ther forre wille ſende hiid till 
Floden en fem eller ſex hundritt vdaff thett Vobudz Folck hoß 
SoSiden vdi Sieland, od will thet endeligen were, att E. 
K. M. faar att ſticke oß mere Folck. Jeg giffuer od E. K. 


M. gandſte vnderdanigen tilkiende, att diſſe Lybſte haffue tiidt 


od) offte werit hoß meg, och beclagett ſeg paa thett hogeſte, att 


ther forloffuis ſaa mange Skib att ſegle paa Nerffuen, och mener, 


att de haffue gode Kundſtaff ther aff, att thett kommer meſt ind 
Zyrrrge od Her Frederich Kneffuell ſiger, att hand war 


E. K. M. paa Fredricksborrig, och E. K. M. den TSiid meen- 


the ingen Sfitb att forloffue el HYerffuen, fom hand ſiiger. Her 
ev end nu en thii eller tolff Skiib, ſom ere fortolde ther paa att 
ſegle til Nerffuen, och der iblant tho Skiib, ſom haffuer E. K. 
Ms. Breffue att ſegle paa Nerffuen, od haffuer ieg werit til 
"Tom. Ik — 3i oa — finde 


— 


" ⸗ 


250 Dauſte Magazin HE 
ſindtz att wille forloffue de tuende Skiib att lobe diid effther Et 
Kongl. Maytts. Breffuis Lydelſe, tha haffner thette icke fund 





- (Feet vden Bulder of Trette, baade hoſf de Lybſte, och diſſe awv 
dere, ſom od) ere fortollet paa Rerffue, therfore holder ieg then. 
nom ſamptligen an, tillfaa lenge aft ieg faar E. K. Ms Skriffueb 
fe tberom. Men ieg haffde gierne ſeett, att de, ſom E. K. Mi. 
Breffue haffuer, haff de faret. Och therfom E. K. M. tyde 

raadſom alt mere, aft E. Ki M. luckte Sankt til for alle Pen 


Fuer: od) ReffuelFarer, Will od E. K.M. lucke Sundet till for 


De, fom fare: till Rtige, tha haffner E. K. M. thett och mel i 


Mact. Jeg giffuer och E. K. M. vnderdanigen tillkiende, att 
ieg ſender nu EK: M.Morit Rantzows Skiiff, ſom Gil 


veſter Franck forde, met alt lige ſom ihet for fundet er, undt . 


tagit nogid aff Skyttit, ſom ieg acter at lade bruge pan E. K. Mé 
Skiib. Ther fom att E. K. M. beholler fame Sfiib, tha et 
thet et berooſt Skiib for fin Segladtz, od mand kunde ther wed 
haffue Gaffn vdaff her hoß Floden.  Sfipperen Silueſtet 
rande hannum beholder icg her hoß meg, och nogen aff hans 
efte Bodtzmend, thi at æg haͤffuer hannum od thennam behoff. 
Samme Silneſter Francke vndſtyller fig hart, och meener fig 
aldelis aft were vſtyidig aff thend Aarfage, at hand løb tillhage 
till Eckellfiordt met Skiibet, effther EC. K. Ms. Bud och Se 
faling, od) den Tid hand fon did, tha befoll Moritz Rantzow 
hannum at ſegle, ſom then Copie indholler, ſom ieg for noaen 


Dage ſiden ſende E. K. M. Och haffuer ſamme Silueſtet 


Francke et godt Ord aff alle Soofarende Fold, art hand ſtal 
WWere en forſogt Karl, od haffuer weret bruget til Soes imod fine 
Kyender. Hand haffuer od loffuet od foret meg paa E. K. Did. 


erg 


. 
— ——— ——— ——— — - 


wegne, at hand tvil were tro od huld, och lade ſeg bruge y alle 


Maade, ther E. K. M. øv hannum begierendis, att E. K. M. 
wille ſrriffue meg till, om E. K. M. will, att feg (Fall bruge han⸗ 
—num, eller och om ieg (fall forſticke hannum till Kiebenbaffn. 

Etthers Kongl. Maytt. will nu naadeligen ſtriffue meg till; tha 

will jeg mett Gudz Hielp y alle Maade; ſom en tro od herom 
 S 7 str p ig | 


i 


HE BENE 25I 
plictig er, aldelis rette meg efftrer. Therſom E⸗Ke M. wil ſende 
oſ nogen Fold, tha hobis ineg met Gudtz Hielp att vdrette nogitt 
ſynderligt met paa Olandt eller anderſtedtz: Mens vden Fold 
Fand jeg intid vdrette. Meg hobis mett Guds Hielp, att Gud 
fall engang giffue oſſ Lycke, att wii maa faa Winden fra de Suen⸗ 
ſte och komme till dennom, och meg tuiffler tber aldelis intid paa, 
od) ere alle E. K. Ms. Vnderſotte bagde Fattig och Riig, faa 


32. Hefte. 


Mange ſom ber ere, meg: y alle Maade horſomme, od haffuer 
ther alle et zodt Moed till. Mens ieg formercker, att deſſe Lyb⸗ 

fe haffuer als ingen Mod ther til, Her mett will ieg haffue 
Etthers Kongl. Maytt. mett Siell och Liiff till et langwarigt Re⸗ 


emente och en erlig Seyer och Offuerhand offuer alle E. K. Ms. 
yender och Vwenner, Gud alſommechtigſte befalendis. Aff 


Etthers Kongl. Maytts. OrloffsFlode vnder Borringholm, Ons⸗ 


Byer naadigſte HErre 


dagen thend 19. Juli Anno Domini 1364. 


Etthers Kongl. Majſſtesss. 


mir Vnderdanige tro Tyener 


SØS serloff Trolle. 
… 7 Uden paa: | 5 ff. Me 
Haopbarenn Forfte, Stormechtigſte Herre Sv. Frederich den Anden mett 


”, Gudtz Maade Danmarckis, Norgis, Wendis of Gottis Koning, Hertug 
vodi Sleßwiig, Holſtein, Stormarn od) Dittmerſtenn, Greffue vdi Olden⸗ 


234.. ..1. 

| fe HErre, giffuer ieg Etthers Kongl. Maytt. og 
vnderdanligen tillkiende, att 5. ſiunis/ (om thiſſe Lybſte 
ſoger Meddell oc Lempe, huorledis att the kunde fomme her fraa 
oc løbe hiem. Rett nu fom Stradtzborger mett fire andere 


Capithener od) then Lybſte Secretarier, agde thom att were 


vduiſthe aff theres Imyrau att tilfpørge mig vm ett gott Raad, 

hues the ſfülle giore, the svare megét ſwag vaa Fold „ther till 

war fo theres deſte Sküff icke yag vden LX. Mand, od at the 

veſte them intid att giore hoſſ Synge, vden the waure andenege 
— . | 2 ſtaffe⸗ 


— 2 
1 i 7 i , 


r 
Ø n 
- — 
— 
hd - 
- 


borgk od) Delmenhorſt, min Allernaadioſte Herre od) Koning vnderdanigen. 


' . - ! 
2 7 Danffe Magasin. 
ſtafferett, theris Betencke war, att thet Fulle icke were gott até 
ligge her, om Fyenden kom nogit haſtigt, epther at hand nu 
haffuer forſtercket ſig. UVvv— SEE 
Ther till ſagde ieg, att thom drogis well till Mynde, att 
fge lenger fiden end i Sondags tha meritt the oc wii tillhobe, att 
haa huer anden bii vti all Mød, og att leffue oc dø hoß huer ans 
"7 Den, oe ther paa ware wii loben hid, oe war ieg met the mine 
end unu icke anderledis till finde, oc ther vii veſthe att finde wore 
Fyender/ tha ville wii ſtraxr thenne Stund ſoge thom, oc met 





Gutz Hielp nedlegge thom. Ther wor Fyender ville oc komme 
hid till oſſ, tha wille vil her bie, oc thage imod hanum: Mens. 
om the to Skiiff, the beclager thom faa hart offuer, thette mig , 

att kunde the ide dliffue hos Floden; at the tha toge aff them 
SGSkott, Fold, oc ſtafere the andre Sfiiff met, oc lade fame to 

SGkliff løbe hiem, met thet mynfte Fold oc Sorraadt,. ſiden att 

komme til Floden igizien. 
Ther neſt till ſporde the mig, om mig thotte icke gott oe 
raadſampt att mand falde met Jacob Bagge, att hand ſtulle 
ſcriffue y Guerrig, att Kong Erick wille haffue ett. Indfeeude,. 
att hans Kold ide handlit faa tyranlig, fom the nu giorde fer, 
oc att Danſte oc Lybſte ganger motthe holles ther dedre, gud 





her til feer. — — F 
F«Feg ſagde, att mig thotte raadeligt od gott, att Sr. Fre⸗ 
derik ———— od ieg att wii wille ſeriffue itt obut Brett till 
Kong Erick, oc hans KrigsFold wille ide lade aff thet Tyraunii⸗ 
the her begyndt haffne, mens handle ligefaa met. alle ,.fom. hand. 
bekom aff Oſſ. Wii wille fee. till mett Guds Hielp, att hand 
gether * Dag ingen aff off Kal faa. lg * le lige" fore 
. DE enge, brende oc morde hoge oc lage Perſoner, alle ſonn 
wit aff thom fangendis worder. oge ot lage ster 
SEShex neſt tillſporde the mig, naar ieg wille annamme the 
Fanger Jacop Baggi / fon ieg haffde alnlid begerit, oc giffue 
… khom Jorwaring, (om the haffde begerit. HE Sig 
vig : KEE 8 


one 


! 
8 


—— — — 3: efte 253 
Feg ſagde, att ieg mar altid ofſnerbodig att auname thom, 

mens att forſcriffue oc. forpligthe Etthers Kangl. Maiſt. hoͤgt y 

mod thom, ther haffde ieg ingen Befaling paa, dog wille ieg ger» 

ne giore, hues ſtelligt oc rett Fand were ther mett. Mens wii 

haffner endnu ide fulleligen Fundet forenes om. Kopyen aff fam» 

me —— Ther wii bliffuer ens, tha will ieg ſende thom 
mett orig Rantzoes Skiff. Datum Torsdagen thend 


20. Jullii NERE or, 
mm Herloff Trolle. 


nn 1, Saa en anden los Gedde: | 
yt hører, att Koning Erick haffuer laditt trycke Etthers Kongl. 
nx) ;Maifts. Waben, fon Chomes v. Oldenborig haffuer bes 
rett: Forſt 3. Loffuer, ther y Steden 3. Reffue, 3. Kroner, ther 
np Steden 3. Narre Kapyer, 1. Loffue mett Hellebordt, ther y 
Steden engle nei en Plegell, En Suane, ther y Steden etc. ” 
mett mere Vbeſtedenhed, ther icke hørfomeligt er, oc er ingen 
Tuiffl, att Gnd jo ſtraffer alt thette mett niere Vtilborlighed, 
ſom Gud ide lader vſtraffffe. 7.5.— 
ZJeg ſender Etthers Kongl. Maiſt. en Vlſe eller Propheſye, 
oc en liden Bptthe-Pending ; fom mig er nyligen tillfommen, 
Gud regere Etthers Kongl. Maiſt. mett ſin Aand oc Naade, oc 
giffue Etthers Kongl. Maiſt. att leffue Gud behagelig oc oſſ alle 
till Glede oc Troſt, Etthers Kongl. Maiſt. fil euig re, Glede 
oc Troſt, Amen. Jeg will met, Gudz Hiely fyndes Etthers 
Kongl. Maiſts. vnderdanne tro Tyenere y allfyng, ſom ieg plig. 
tig er. Etthers Kongl. Maiſt. ſende oſſ nogen Hielp, ieg frych⸗ 
ter, att the Lybſte haffuer intet Mod mere. Jeg ſender och en 
Wiiſe aff the Lybſte, Dog tror ieg, att, ſtal thet rett beſtriffues, 
huor till gick, tha ſtal then viſt forandrre. — 
SENE 7 . — 10. SC HEE re j NSA V 
tthers Kongl. Maytt. myn gandſte vnderdanige och willie tro 
E Tyeneſte nu och auid lorbnd met wor Herre StfFrer deg 


2 


354 ke Danffe Magazin. 


hm 


etthers Kong. Daptt. ydmygeligen tillfiende 7 ate wi jaffuer 
leggit by met Floden, filden at wii ware y Handel mett dil 


F Suendſke, och haabtis till, att Winden ſekulle haffue foyett ſeg/ 


att wii ſkulle haffue kommit y ferr mett them igien, eller och aft 
wii ſkulle haffue kommit til Øland, Mens Strommien ot Werid 
haffure alſteedtz werit y mod, faa at wy ide kunde haffue nait 

ett. Nu haffuer de Lyöſte giffuit tillkiende, att thennom fat⸗ 


… tis Fijtallij, och ther forre noddis wii till at lobe till Borringholm. 


Wir haffuer ochſaa Broſt for Oll och Brød fill, etthers Kongl. 
Maytt. Skiibs Flode, att etthers Kongl. Maytt. wille befallett, 
aft off motte ſtickis nogitt Fitallij mett thett forſte. Thett aller⸗ 


foͤrſte mueligt ev, oc Weritt Mill foye oöſſ, tha wille wii beſoge 


wore Fyender ygien, h hues Maade ther wij kunde. Om de 3. 


Sbiib ſom ieg fref Etthers Kongl. Manet. till, ſom iegſaffnede 


aff Floden, tha ſpurde ieg y gaar; att de tho erre kommen vndes 
Bullandt, och forfeer meg ; att.de komme hiid till Floden igen 

ett tjente Wind, faa att de ere beholdenn Kockeridtz FI. 
Haffire weritte till Lifflandt, thend haffuer de Suendſte fangitt 
mellom Gulland od Bordingholmy pag en aff etthers Kongl 


Maytts. Pinde met Naffn Eger ; ſom ffulle haffue fortt ban: 


numt till Liffftandt mens Breffuene them haff de hand fend of 
huͤnditt en Steen hoff och fafty Grunden. Eheet ſtigis for milf, 
t Kontiig Erich ſtall were vdi Calmar, oc att hand ſambler 
tt bede Fold der, och at hand acter ſeg neder att Bleging! 


— Gud hand ſihre hang Fornemen. Theit førfte wit fagr nogen 


itallij och de Lybſte och bliffuer ferdige, kha wille mig holde df 
nod de Suendſte vdii gien. Therſom de Skiib waare komnun 
fra Roxge, tha waare thett gott; att Etthers Kong Maytt. 


brillelade komme them till off, om etthers Kongl. Maytt. mill 


dis. Aff etthetẽ Kongl. Mantts. Orloffs Flode vnder S q 


att wii ſtulle hole Søen nogen Stund. -Od will hermett haffrt 
Etthers Kongl. Maytt. met Siell och Liiff till ett langwarett 
ligt Regemente och en exlig Generod Offuerhand offuer alle etther! 
Kongl. Maytts. Kyender och Bwenner Gud almechtigſte befa st 


— 
ed 


ordingholm Sondags thend 20. Auguſti Anno Do.· 





— 
minl 1564. — Ryd —— 
LT GER og Etthers Kongl. Maytts. — 
ur ll. og vnderdanige tro Thene 
EET Tr veerloff Trolle. 
7: Hogharenn Forſte Stormechtioſte Herre, Here Frederich den Anden met 
Gudt Wade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis Konnig, Hertug 
.vdil Sleßwigk, Holſtein, Stormarnn och Dittmerſtenn, Greffue vdii Otden⸗ 
cborok och Delmenhorſt, min Allernaadigſte Herre ed) Konnig, vnderdanig. 
NEN ke | MEE . IL. J ile J J | J . i 
Etthere Konal. Maytt. myn gandſte vnderdanige och willig tro 
Tyeniſte ny od altiid forſend met wor HErre. Allernaag. 


22 


digſte Herre och Konnig, Giffuer ieg etthers Kongt. Maytt. gand. 


… PE unverdanigenn tillkiende, att:leg gaar: fil etthers Kongl. 

Maytts. Sfritfuelfe ; och ſom etthers Kongl. Maytt. ſtriffuer om 
De Griyswolder och Strallfunder, att ingen ſkall tage paa then- . 
nom effther thenne Dag; tha will jeg aldelis gierne rette meg eff⸗ 
ther etthers Kongl. Maytts. Skriffuelſe met all Willighed, ſom 
'en: horſom tro Tyener plictig er, och haffuer⸗ irg thet Alrede ziort 
rydtbagr allewegne, fag att ingen ſtall tage pan them, och ieg 
y Dag haffuer giffuit nogen Gripswolder løg att drage hiem vde 
gien, ſom tvil. forre haffuer anhollit, och haffuer ieg tbennom 
giffuit ert. Paßbortt mett, ſag liudendis, ſom thenne Copie () 
ieg ni ſender etthers Kongl. Maytt. Thett forfte Gud will att 
de Lybſte bliffner nogid ſtafferid, od faar theris Fitalli ind, da 
wille wit met Gudtz Hielp holde oß y de Suendſtes Farewand vdi⸗ 
gien, Gud band giffue off, af therſom vii ide kand hinde them, 
satt wii da funde mode thennom. Jeg haffuer endnu ingen. wiſſe 
Sidiuger faatt om dii try etthers Kongh. Maytt Sfiib, Dauid, 
ſom Arild Vgerup er: pan, och Morranen, ſom Torbenn 
Daa er paa, od Loffuen, ſom Peder Daa et paa. Eberfom J 

*4⸗ | mi en elve 





cc) Denne Copi findes ef efter Breves unper No. 12. 


256 —VDanſte Magazin. 
thett ev anderledis fatt mett fhennom, end ſom rett er, tha ber 
frocter ieg, att thett er Skipperens och Styrmens egitt Skyld, 
att de haffner fatt en wrang Kaaß om Natten, theud Stund 
thenne Storm mar. Thett forſte ieg faar nogen wiiſt Beſtkied, 
tha will ieg ſtrax ſfriffue etthers Kongl. Maytt. Och will ieg 
hev mett nu od) altiid haffue etthers Kongl. Maytt. mett Siell 
od) Liiff till ett langwaritt roligt Regemente og en erlig Seyer 
oc Offuerhand offuer alle etthers Kongl. Maytts. Fyender od 
Vwenner Gud alſomechtigſte befalendis. AF etthers Kongl. 
Manytts. Orloffs Flode under Bordingholm Onsdagen thend 23. 
Auguſti, Anno Domini 1564. 
Etthers Kongl. Maytts. 
7 B3nderdanige tro Tyener 
mm Herloff Trolle, 
Opfkrift: 


—— Fyrſte Stormechtigſte Herre, Herr Friderich den Anden, meit 
Gudtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis od Gottis Konning, 

odi Sleſwig, Holſtein, Stormarnn od Dittmerſtenn, Greffue vdi Ollden⸗ 
"Borge od Delmenhorſt, min allernaadigſte Herre od) Konning, vnderdanigen. 


12. | 

| Qiendig leg Herloff Trolle till Herloffsholm, att efftherdii at 
mand baffuer befundit, att nogen Gripswolder haffuer giortt 
De Suendſte, ſom Kongl. Maytts. till Danmarckis Fyender ere, 
Tillforing, od) ther till mett handtheffuer the Suendſte y theris 
Haffner, therfore haffuer ieg anhollid pad en rett thenne Breff 
uiſere Petter Bid met nogen Brende Wed, ſom hand haffde in⸗ 
de. Och efftherdii fag att ieg nu haffuer forfaritt Kongl. Maytts. 
min allerngadigſte Herris Willie therom, att ingen (fall anholdis 
vden de, ſom giore Hans Kongl. Maytts. Fyender Tillforing, 
ther fore haffuer ieg nu loß giffuit thenne Breffuiſere att "drage 
hiem vdi gien, till ſaa lenge at ieg —ã— Kongl. Maytts. 
Willie aft wiide. Till ydermere Widnesbyrt trocker ieg mit 

Signet her neden fore, Datum ꝛc. . .. — 

"3 KA &n 


— Danſte Wragajin. 257 
AZAZ Hefte. HE 
SENERE J. KENN 
Efterretning om Biffop Navne af Odenſe, 


| og hans Seigl, medens han var Biſtop i Ve⸗ 
| md KEN Ø ftersdfaré 1416, 





i 
N 


; a vi under et original Pergaments⸗Bred af 1416. ere komne over 
i | et heelt og uſtadet Exempiar af det Seigl, hoilket Hr. Navne 
Jenſſon/, ſom fra 1421. til 1440. var Biffop i Odenſe, haver 
| Silforn brugt, medens han var Biffop I Veſter⸗Aars udi Sves 
( rige, og ſamme ikke findes i Den Hiftorie om Biffoperne i bemeldte 
M Veſter⸗Aars Stift, ſom af Petro Andreæ Swart Biffop ſamme⸗ 
ſteds omtrent 1560. paa Svenſt er forfattet og af' Anders Anton von 
Stiernman til Stokholm 1744. in 4to med ſmukke Anmerkninger og Sis 
diller udgiven, have vi ikke villet efterlade, Dette Seigl her. i Koberſtik at fore⸗ 
file, ſoin det, der vifer os Bifkop Navnes Faderne⸗Vaaben, og tillige bes 
Tom. Jil, 4k — viſer 





og 0.  Danffe 


NEDE 8 See Danſte Lærde Tidender Mar 1728. pag. 33; 34 


HEN: » baade Arigebuſt og Kikebuſt 






azin. .⸗ 

viſer, at Det ev et gandſte uret Baaben, fom i den Underretning om vore 
Adel⸗Slegter, der for mange Aar fiden i de Dante Lærde Tidender Kom for 
Lyſet ko) tillegges hannem, nemlig en rød fprinsende Hare i hvide Seld. - 
Men hang rette Vaaben⸗Merke var fre Himmel⸗Buer hvorover tvende Dile 


med Spidſene paa Skak op. ad, ſaaledes fom Det fees i det ene SÉiod 


neden ved den venſtre Side i ovenanforte Seigl. Det andet Skiold, ſom 
ſtaaer lige over for ved den hoire Side, hvdri Lamet med Fanen, ſom 
foreſtiller Chriſtum det Guds Lam, har uden Toil været Veſter⸗Aars Biſtop⸗ 
domes Vagben, efterſom der og findes: i nogle. andre Biſtopers Sigiller af 
ſamme Stift. Midt i Seiglet feer man Maria med Barnet, ſom Veſter⸗Aarts 


Domkirkes og Stifts Patroneſſe (b), ſtagende i et Ciborio eller en. oplukket 


Alter⸗Tavle. JOmkredſen læfeg: Sigillum Nawnonis Dei'gratia Epiſcopi 

Arofienfis (c). . . SERVERER . — 
Al forbemeldte Vaaben haver været Biſkop Navnes rette Fæderne 

CRaaben., vidner ogſaa Cornelius Hamsfort i fin Beſtrivelſe om de $ynftt 


" Bifper i diſſe Ord (d): NAarNOo JoHANNIS viri clarifimi & maximi inter Fqui- 
tes Selandicos ordinis filius, 
teo trinos arcus cœleſtes & (uperiøri mucrones pilorum geminos decuffarim 
'impofitos pro infigni gentilitio gerit, 3; Napvne en Søn af Jens, fom 


eo'loco & famnia natus, quæ in clypeo eger 


var en berømt og meget anfeelig Mand iblande det Siælandfte Rid 
derſtab, fodt af den Samilié, fom til Stamme⸗Vaaben fører i et Seir⸗ 
Skiold tre Himmel⸗Buer otg over den øverfte tvende Pile⸗Spidſte vens 
dende paa Skak op ad.” Saa at; der er ingen Foil tilbage, at Bifop 
stamme: Navn har været, og om den haver brugt noget Tilnavn, derom ert 
vore Slegt⸗Beſtrivere endmr ikke enige. De flefte tillegge Siegten det Navn 
Xrigebuft (e), andre falde den Kikebuſt (f), men dette fidfte tor være uro, 
| | — "tigt 


å ' . 
æ ormene 





mm mmm — 








3 3 …" 7 
(b) Aar 1271. blev Veſter⸗Aars Donlirke indviet Jomfru Marie til, Wre. Sety 

” ,-. STÆRNMANS Hift. om Biſperne t Veſter⸗Aars p. 7. 3 1. 
"(€) Hans Seigl ſom Biſkops i Odenſe har -BIRCHERUD i fin Fynſte Biſpe⸗Kronile Mi. 
: T samført em Zenning af… Detret Fan gandffe lidet, og fees derudi aletefte fly fanme 
omfring” denne Opſtrift; 8. Naffngnis Epiſeopi öüton. 67 
”- (4) Corn. Hamsfort Ser. Epiſe. Orton TT RT .. 1 
(€) HVITFELDS Bifpe: Kranife p. -42. STIERNMANS' Hiſt. om Biſperne Veſter⸗Aari 
, faa may maae flage i Tvil, hvilfet rigtigſt er. 


' p. 153 GG. BIRCHERODS Ddenfe Biſpe⸗Krenite Mr. | 
60 Re 


& KJ 


Fa 


é 


rr — 


- 33. Hefftfte. 29 


gt 09 uden Foil kommet deraf, at der ſaaledes maaſtee af en Tryk⸗Feil 





… nævnes i Hvitfelds Hiſt. pag. 826. udi Breden; thi i Biſpe⸗Kroniken p. 42: 


falder han Den rigtig nof Krigebuſt: Men af hvad gammelt Document diſſe 
gode Skribenter kunde bevife det ene eller det ander af diſſe Navne, onſtede vi 
gierne at vide, Det er ellerg at merke, at der fordum haver været en adelig 
Slegt, der (fred fig med Tilnavn Gerſting, Girſting, Gyrſting, eller Gør, 
ſting, hvilken forde lige ſaadant Vaaben, ſom Biffop Navne. Af denne 
Slegt levede i Begyndelſen af det 15de Seculo gere Gorſting [ Johannes 
Gyrftingus, ſom han kaldes i Dr ke SÉrifter] , Lands⸗Domer i Siæland og 
en meget anſeet Mand til fin Tid, hvis Seigl, ſom vi under adflillige Docu⸗ 
menter have feet, har det famme Vaaben, ſom Biſtop Navnes, alenefte der 
ikkun ere tvende Regn⸗Buer under Pilene, men den liden Forandring vil ikke 
giore noget, ſaaſom man i gamle Dage ile har taget alting 1 Vaaben⸗Kun⸗ 
ſten ſaa noie udi Agt, og i Reſenii Manuſcript om Adelen faa vel fom i nogle . 
ældre Slegtsog Vaaben⸗Boger ne man de Gerfiingers Vaaben paa 
end mere foranderlige Maader beſtrevet og aftegnet. Han ligger begraden i 
Ringſted (g), hvor og' hans Vaaben og GravsMæle har været, og maaſtee 


endnu findes, hans Frue heed Catharine. Om nu denne Jens Gørfting, 


fom efter nogles Beretning til fidft var Ridder, og maae være dod omtrent 
1420. fiden man efter den TID ikke finder ham nævnet I Documenter, haver 
værer Fader til Biſtop Navne, tor vi ikke fige, dog have vi nogen. Skel til at 


tdenke det, allerhelft Da nogle Slegt⸗Boger udtrykkeligen melde, at han var 


Fader til Hr. Morten Jenſſen Ridder, og denne efter vore Skribenters 
Overeensſtemmelſe var Broder til Biſtop Navne Jenſſon; Tilnavnene i 
gamle Dage fan man ikke heller altid giore faſt Regning paa, thi undertiden 
har Fader, Son, og Someſon, lyver ført fir Filnavn, endſtiont de have brugt 
get og det ſamme Vaaben. i . Ek 

Biſtop Navne havde, fom fagter, en Broder, navnlig Ar. Morten 
Jenſſon, fom i nogle Slegt-Beffrivelfer kaldes gr. Morten Gierfting (h). 
Han var Ridder og Danmarfé Riges Raad, er i Hiſtorien bekiendt for at 
have været. til fine Lider en betydelig Mand, og findes under Kong Erik af 
Pomern at være brugt i De flefte og vigtigſte Rigets offentlige Forretninger, og 
at have været Hovedsmand nu paa cen nu paa en anden af Rigets fornemefte 
Fæftninger og Slotte (i). Corn, Hamofort berommer ham og hans Bros 

KE … KE 2 HE der 

(g) PONTOPP. Marmora Dan. Tom. I. p. 178.183. KE 
(h) Ste Danfte Lærde Tidender 1726. p. 322. . ... 

i.) Han nævnes hos HVITFELD p. 682. 694. 732. 763. 799. 7385. 786.790. 
— 826. og mate flere — 3.779 785.786. 79 807 








Ed 


v — 


—? 


sa60 Danſte Magazin. | 
der Biftopen i diſſe Ord (k): Fratrem MartiNuM habuit Equitem Selando- 


rum ampliſſimum, exornatum donis militaribus, Senatus Danici decussutriusqve 


… aud oritas & gratia apud populum multum pollebat ; fuerunt enim homines 


ii, ut tum erant tempora, prudentes, ſtudioſi rerum gerendarum- patriæ 
mul & virtutis amantes,d: Han havde en Broder ved Navn MORTEN, 
en forneme Ridder i Siæland ; beprydet med Ridderlige Egenſtaber, 
en Ziir for der Danſte Raad, de havde begge meget et fige og vare i ftor 
Yndeſt hes. Almuen; thi, efter de Tiders Maade, vare de fromme Folk, 


” fornuftige, flittige i Forretninger, og elſtede deres Sæderneldnd åg 


Dyd.… Han havde 1428. en Trette med år, Mogens Gøe, hvilfen Drons 


ning Pbilippa ſelo tog fig paa at forlige (1. Han dede ſamme Aar fom Bi 


ffopen hang Broder, nemlig 1440. (m) , og liggev begraven i Roftilde Dom⸗ 
Kirke hos Alteret (n). Pad hans Ligfteen ſtager hans Vaaben og denne Ops 
fkrift: Hic jacet ſtrenuus miles Martinus Johannis, qui obiit Anno Domini 
MCDXL, odaua dienatiuitatis, cuius anima in pacergquiefcat (0). ↄr Øer lig 


ger Strenge Ridder Morten Jenſſon, fom døde Aar 1440. ottende Dagen 


efter Juul, hvis.Siæl hvile i Fred. Om denne Ar. Morten Jenſſon 
er det at agte, at nogle af vore Slegt-Regiftere giore tvende adffillige Mend af 


hannem, og henregne ham til to, Familier ; pag eet Sted fore de ham an he 


en Biering, paa et andet Sted ſom en Kikebuſk, og melde pan begge Ste⸗ 
Der, at han haver eiet Haſtrop (ph. Hoilket anfores, for at vife, hvor lidet 
man kan bygge paa De Slegt⸗Boger, ſom ikke bevife med Original⸗Docu⸗ 
menter, Sigiller , og deſlige tilforladelige Widnesbyrd. 
Men at komme til Biſtoy Navne igien, ſom Dette rare Navn alene gier 


kiendelig iblandt alle Danſte Biſtoper, da- kaldes han i foranforte Svenſtt 


Skrift Nafwo Hanſſon, [Steder for Jenſſon, ſom uden Tvil kommer deraf, 


år han i Latinſte Documenter ſtrives Nafno Johannis, hvilket ſidſte Naon 


, Johannes, ſom i de ældere Tider meſtendeels altid bled givet paa Danſt Jeng 
HED . ' ES , 5, . i W ide 


3 aq " * 


” (&) CORN: HAMSFORT Seties Epife, Orcon, Mi Conf, PONTOPP, Annal. Ecel, Dan, 


Tom. U. p. 431. 

(1) HVITFELD pag. 72.. — nn P 

(m) HVITFELD pag. 826. a DE HERRED i 

” (a) CORN. HAMSFORT, Ser, Epife, Otton. Mſ. ita: Deceſſit Mårtirlus Anné 1440. 
* ſepultus Rofkildiæ in æde Luciana jdxta principem aram. 

” (6) Infeript. Roſknd. MIT. Nogle, ſom have optegnet Roſtilde Domkirkes Inſcriptieuct, 


have her fat det Aars⸗Tal MCDXK hvilket er kommet deraf, af man ikke vet bar kun/⸗ 


net læfe den gamle Munke⸗Skrift, men taget "det hide L for et 1. 
(E) Gee Danſte Larde Tidender 1726. p. 322; 08 1788. . 3. 


⸗ 


— — — — — — — 


— — — 


af Polen (x). 


Be. ÆRE — — Lt . 2 
— 


æ 


i de nyeve heder gemeenugen åens. Hans Fornavn blivet og ſtrevet pag 
ulige Maader, ſaaſom Nafwo, Nauno, Naffno, Nafne, Nampno, Nampne (q)Xx. ” 
1 Oy Begyndelfen var Hr. Navne Jenfjøn Kong Eriks afDomern Cas 

pellan, og blev af. hannem enten 1414. efter forſt i Aaret 1415. far til Biſtopi 


Veſter⸗Aars udi Sverig, og det [fam oftbemeldte Svenſte Skribent beretter (r)] 


"uden Canikernes Val. med Kongens Voldſomhed. Hoilket Rmbed han fore⸗ | 


fod i fer. paa føvende Aar. 


. Aar 1415. paa St. Margarete Dag ſd. 20. Julii] har han, ſom Biſtop 
i Weſter⸗Aars, udgivet fir og tillige Dom⸗Capitelets ſammeſteds Forſikrings⸗ 


Bret paa 300. Mari Svenſte, hoilke de love, at betale tit Upſale Dom⸗Kirke 


nl næftfommende Paaſte (s). 


Aar 1416. Søndagen for St. Mikels Dag haver Biſtop Naffne iWa⸗ 


” frøsdfrus været tilftede. paa Vordinghors Glor, og da, "tillige med Kong 


Erik, Droning Philippa, og endeel forneme Geiftlige og Riddere, forſeiglet 


hoibemeldte Konges Gave⸗Brev paa Kyſe⸗Gaard og Kyſefang i Sicland til 
UKloſter at bygges iSkeminge i Laaland, fom derefter blev faldet Maribo(t). 


Aat 1417. in craſtino exaltationis'S. Crucis, haver Nampno, Biſtopi 


Weſter⸗Aars, tillige med ÆrÉebifpen i Upſal, og flere Sveriges Riges Bis. ” 
| Hd i Arboga udgivet og forfeigfet et Dom-Brev, angagende Provftes 


ninge i Silbo og Akerbo Herred for Dom⸗Provſten i Strengnes (u). 
Aar 1419. Vigilia nativitatis b. Job. Baptiſtæ 8 23. Junii] haver Biſtfop 
Navne af Veſter⸗Aars, med flere af Danmarks, 
Raad, Bifper og Riddere, forſeiglet Det Forbund, fom til Kiobenhavn blev 
giort imellemstong Erik, de tre Nordiſte Rigers Konge , og Kong Uladiſlaus 


N 





XXXCEC 





(4) STXRMANS Hiſt. om Bifperne i Veſter-⸗Aars p. 15. 66. Ellers bar dette Mand⸗⸗ 


"Ravn Navne, endſtisnt det ſielden kommer for, fordum været brugt af flere, end 
denne Biſtop; fhi i ct Document af 1328. bliver nævnet NRauue Gødeføn Borger 
lg Stelffør, og 1238: findes en Ridder ar. Johannes VNaffneſon, ſom bar ſtiſtet 
set Kiofter til Tonder /vg vel mueligt Navnet endnu kan være brugelis 
- af Landet. TH. BR, BIRCHEROD f fin Fynſte Biſpe-Kronike vidner ogfaa, at han 
har fundet nogle i- forige Seculo, ſom af Faderen have Faldet fig Lafnefzn. Udi 
E CYPRÆI Annal, Fpiſc. Slefvic. p. 367. Taldes denne Biſtop NAMAN Ottoniens , 
ſom nok er en, Tryk⸗Feil. KERNER ERNE me 
() STIERNMAN i. c, p. If. - NR Tr 


« 
, 


(5) STJERNMAN Le. 6 ere, Dee au be: re ibla — dre det Biga, 
2) Under Originalen a ave⸗Brev paa Pergament henger iblant andre iffon 

6) Ravnes Seigl, hvorefter vi have ladet de —X aftegne og i Kober ſtikke. 
) STIERNMAN . c. pr 66. BE ' 

Cx) HVITFELD p. 678. —. 


lag 


33. Heffte. 261 


veriges, og Norges Rigs⸗ 


Ktzz am⸗ 


t i viſſe Egne 


— 


| J 


262 | Danffe Magasin. . 


Samme Aar 1419. Petri og Pauli Jag [D. 29. Junii] haver Nauno 


Epifcopus Aroſienſis, med Erkebiſperne af Lund og Upſal, og flere Trilling⸗ 


Rigets Biffoper, fom da i Kiobenhavn vare. forſamlede, udgivet og forſeigſet 


et Aflads⸗Breo for St. Clements Kirke i Kisbenhavn fy). . . . i 
" Endnu ſamme Jar 1419. profefto b. Petri ad vincula [d.. 31. Julii] haver 

Dif op Naffno af Veſter⸗Aros, med flere Danſte og Soenffe Biſtoper 

og 

Nielſſon Ridder gav Kong Erik af Pomern, da han indloſede Staekeholm 

Slot og Fæfte i Sverige , ſom for en ſter Sum Penge havde været bemeldte 


Hr. Bendt Nielſſon pantfat (2). 


Aar 1420. dode hang Formand i Odenſe Stift Sr. Jens Oveſon [Jo- 


nannes Avonis](a). Og Aaret derefter 1421. udi Hoſten blee Biſtop Navne, 


NV 


ved Xrkebiſpens af Lund år. Peder Lykkes Befordring , af Capitelet i Odenſe 
… Faldet fra Veſter⸗Aars i Sverige at være Biffop i Fyen (b), endſtiont de 


allerede havde bortgivet Biſtopdomet til en deres egen Medbroder af St. Knuds 
Kloſter ved Navn Laurentius, ſom for Xrkebiſtopens Skyld afſtod fin Net. 
Derom ſkriver Corn, Hamsfort ſaaledes (e): Hic, defuncto vita JOHANNE 
AvonNis f. Scanio, Epiſcopo Otthonienſi, in eius locum fuffragiis & conſenſũ 
Collegii Canutii, adnitente plurimum PETRoO Locca Pontifice Lundenå, ſubla- 
ta prolatione dignitatis Epiſcopalis, quam LaurEeNTius ſodalis occonomus 
Canutiorum tenebat, e Sveoniæ provincia Sordalia accitus fufficitur, & ex 
Epiſcopo Arofienf inſtituitur Epifcopus Otthonienſis, Anno a nato Chriſto 
1421. jam in autumnum progreſſo, ſedit annos XIX. 
Samme Aar 1421. har han til Odenſe udgiver et Quitte⸗Brev om Arv, 
beſtaaende i, Losore, efter afgangne Biſtop Jens i Odenſe, hvorudi han kalder 
fig ſelb Naune Biſtop i Weſter⸗Aars, ſom nu til Ottinſe koret er (d). 
Aar 1423, udi Martii Maaned haver Biffop Navne af Odenfe med 


Vrkebiſtopen af Lund og flere Biſtoper af Danmark og Sverige, ſom Da vare 
Sam⸗ 


forſamlede, givet Aldorp Kirke i Fyen Aflad (e). 


(y) Apogr. lit. orig. in Collectaneis Bartholinianis Mål, 
8 Lit. orig. membran. Mf. | 

















2) CORN. HAMSFORT Ser. Epifc. Otton. Mf. HVITFELDS Hiſtorie p. 679. Mani 


Biſpe⸗Kroniken p. 42. ſetter Hvitfeld hans Dods⸗Aar til 14 16. hvilket er urigtigt, 
< thi man finder endnu Documenter ef 1417. og 1418. hvori han nævnes, og 1419. 
har han forfeiglet det Forbund imellem Kong Erik og Kongen af Polen, See 
HVITFELD p, 678. | 
(5) STIERNMAN Ll. ec. p. 15. HVITFELD p. 683. 
v (c) CORN. HAMSFORT Ser. Epifc. Otton, ML , 
d) STIERNMAN I. c. p. 66. 
9 HVITFELD p. 695. 


im" 


iddere, til Kobenhavn forſeiglet Det QOvitte- Brev, fom Ar. Bendt 


BE 4 0 MERE —7 *— 


33. Heffe. — 263. 


Samme Jar 1423. Viti og Modeſti Dag, haver Navne Biftop i 
Odenſe, med mange flere geiftlige og verdſlige Rigernes Raad overværet og fors 
ſeiglet det Forbund, fom til Kiobenhavn blev opretter imellem Kong Erik af 


… Domern og De Bendiffe Sræder (f). KE 
" Mar 1424. profefto Valentini martiris, i Aarhus haver Biſfop Navne 


af Odenfe, med flere, forfeiglet der Brev, hvormed. Erik Laurenſſon ERrke⸗ 
degn i Aarhus annamer Rinde⸗Cloſter i gode Tro af Droning Philippa (g). 


Aar 1425. 8. Valentini Aften Var Biſtop Navne med flere af Rigets 
Raad paa Det Mode, ſom holdtes til. Lund, af domme imellem Droning Phi⸗· 
Uppa i Kongens Fravarelſe og-Biffop Boes Arvinge i Aarhus (h). 
S.amme Aar 1425. Torsdagen efter St. Knuds Konges Dag var 


Biffop Navne af Odenfe , med de andre Biſtoper af Danmark, tilftede pag 
det ſtore Kirke⸗Mode, ſom WÆrfebiffop Deder Lytte af Lund holdt til Kis⸗ 
, for at afhandle og indrette adſtillige geiſtlige Bager, og haver med 


i andre forſeiglet Det Synedale, ſom da udgik, hvori blandt andet befaledes ar 


- 0 


ſorn var dod (i). | ” * 
Mar 1426. var Biffop Navne overværende, med Kong Erik og andre, 


be for Kongen og Didningen, og for Droning Margrete, fom længe tils 


 Odetfe, at forlige Den Gag imellem Ør. Arel Pederføn og den Frue, fom. 


for Arvs Skyld efter hendes afdode Mand havde foregiver ar have fode er 


Barn, hoilket ſiden blev befundet at.være giors af Sand, og Derfor Faldet 


… Ridder Sandi ik). "| 


i 


| 


' 


Aar 1428, indviede Bifkop Navne hoitideligen den til Nyborg opbygte 
ny. Sogne; Kirke ¶). De | 


Sar 1430. hat han med de audre Biffoper givet ſtort Aflad si dem, 


ſom beſogte og hialp Heldrop, Aldrop, og Fraude Kirker udi Fyen (m). 


Aar; 143 3. Phitippi & Jacobi Dag, var Biſtop Navne med paa en 
Herredag, ſom holdtes udi Svenborg, hvor dog intet ſonderligt blev udret⸗ 


tet 


—⸗ 











NS 
X 





— 

HVITFELD p. 694. Å 
Re enig. membran, ML 
) HVITFELD p, 7 132 





……  ALundenf. .p. 380.…, HVITFELD p. 714, PONTØPPIDANI "Annal,. Eccl, Dan, 

JL Tom. SELER ' LTR MEN NE . . . 5 ”e ' 
HVI FE « Pe. —æ— — 

REN BARTHOLIN Annal. å 


Tom. n. P> SST. 72 >". å . E re " 
(m) BIRCHERODS Fyafte Biſpe-Krenite Mi, Conf. VITFIXD p, 759 


ål) xcct. Dan. MM. PØNTOPP,- Annal,.Ecel, Dan, 


na 
LJ 
3 


⸗ 
7 


163) Chrom. Ecel, Rip- -a TERFÅGRID €dit.' p. 30. MAGNI MATTHIJÆ Ser. Epifc, 


- 7 
— z 


- 


nm 


264 ' Dane Magazin. NH 


—" — —— … 
tet (n). il famme Herre⸗Mode meddelede han, tillige. med flere da forſam⸗ 


fede Biffoper af Danmark og Sverige, Aflad for Sogne Kirken iQverndrop 


| 


udi Fyen. Dat. Svinoburgi Anno Domini MGDXXX. tertio, dominica infra |, 


odtauas afcenfionis Domini (0). . — 
Aar 1434. Viti og Modefti Dag, haver Biſtop Napne af Odenſe ſtad⸗ 
fæftet Det Broderſtab eller Gilde, ſom Cuftodes Eccleſiarum [Degne og 


—* 


Klokkere] i Fuglſe Herred udi Laaland, under Navn af Alle Helgens Kalent (py, 


hadbvde oprettet, og ſtal have giver noget Gods dertil (q), kaldende fig felv en 


Miedbroder af ſamme Ralent. Brevet, ſom han derom, udgav, holde ti 
vardt her at anføre, i de Bartholinſte Samlinger pan Univerſitetets Bibliotek 
findes en rigtig Afſkrift Deraf, faaledes lydende: ER | 
Unvet: Chrifti fidelibus, ad quorum notitiam prefentes littere 

pervenerint, Naffno Dei'gratia Epifcopus Ottonienſis cari- 


tatem continuam in Domino cum falute. Pium & gratum ob-⸗ 


ſeqvium Deo impendere gredimus, quociens eius fideles ad pie- 
tatis opera excitamus, Cupientes igitur, ut Ralende Cuſtodam 
Eccleſiarum in Fuælfebhæret Lalandie, in honorem omnium FSanctorum 


inchoate, in fuo honore & ftabilitate valeant permanere, omnibus 


vere penitentibus & confeſſis, avi miſſarum & vigiliarum fol- 
lempnia, quociens in anno soft diſceſſum alicuius fratrum & 
dictis Kalendis celebrantur, viſitaverint, feu qui ad ſuſtentationem 
earundem Kalendarum in teftamerito manus porrexerint adiu- 
trices, feu qui in domo Convivii pro refrigerio animarum, dum- 


modo illa tria cantica, fcilicet de ſancta Trinitate, de Domina no- 


ſtra, & de omnibus ſanctis, a Clero decantantur, Deum pie exo- 
raverint, & qui poſt commeftionem , dum, fuper defunctis fra 
” | a hus 


Sneen —————— — — — 
hj [7 dn * T 


(n) HVITFELD p. 767. . 
(0) BIRCHEROD I. c. . . FEER 
(p) Ralent, Kalendæ, ſom fordum var et viſt Selſtab eller Bisderfrab af Prefter og 
— andre Geiſtlige, Der viſſe Tider om Aaret kom ſammen, for af tale og raadſlaae med 
hinanden om aandelige Materier og adſtillige i deres Æmbeder forefaldende Vig⸗ 
tigheder, ſtal have faaet dette Navn, fordi diſſe Sammenkomſter ſtede i Begyndelſen paa 
den forſte Dag i hver Maaned, hvilfen paa Latin kaldes Kalendæ eſſer Calendæ. Gaa—⸗ 
dausc Ralenter og geiſtlige Gel 
Lyſtigheder, og findes derfor afſtaffede i CHRIST, IV. Recefs pag. 29. og i CHRIST, V.- 
Danſte Lov par, 329.- - -.- …… — 
(q) PONTOPP, Anval. Eccl. Dan, Tom, il, p. 7356. En 








ſtaber bleve meget misbrugte til Eden, Drikken, og andre 


—— — —— — — —⏑ —⏑ — — 75— om — TY] 


ken 33. Hefte. ” 265 . 
us' & fororibus exoratur, devotos fe habuerint, vel qvi ad lumi- 
naria aliqvid donaverint, quociens premiſſa feu aligvid premif- 
forum devote adimpleverint, totiens de omnipotentis Dei mife- 
ricordia & beatorum Petri & Pauli Apoſtolorum cius auctoritate 
confifi, quadraginta. dies indulgentiarum de injunctis fibi peni- 
tentiis mifericorditer in domino relaxamus. Datum Anno Do- 
mini Millefimo quadringentefimo triceſimo quarto, ipfo die bea- 
torum Viti & Modefti Martyrum , noftro fub fecreto preſentibus 
appenſo. Nos vero Naffno ſupradictus, Confrærter dictarum Ra- 
-… Jendarum, omnia & fingula jura, privilegia & ftatuta earumdem 





efentes pie ſtatuimus, approbamus & in fua permanentia 


per er 
ratificamus ęternaliter duratura, 


J Dette kan omtrent ſaaledes gives paa Danſt: mm 
Syptle Chriſti Troende, til hvis Kundſkab dette Brev kommer, 

v4 onſker Navne, af Guds Maade Biſtop i Odenſe, Hilfen og 
beſtandig Kiærlighed I Herren. Vi mene at giore Gud en hel 


lig Tienefte, faa ofre vi opvæffe hans Troende fil Gudfrengtighedg  . 


Gierninger. Efterdi vi derfor ville, af Degnenes Kalent i 


Fuglſe⸗Herred udi Laaland, ſom til alle Helgenes Wreer 


begyndt, maae forblive i fin Hæder og Beſtandighed, eftergive 
vi alle ſand Peniterende og Befiendende, fon beſoge Meſſernes 
og Vigiliernes Hoitider, faa ofte de holdes om Aaret efter nogens 
Afgang af Brødrene i bemeldte Kalent, ellev ſom i deres Teſta⸗ 


menter veffe hielpende Hænder til dette Kalents Opholdelſe, elleve 


ſom i Gilde⸗ Huſet bede Gud Andægtigen for Stælenes Veder⸗ 
gvegelſe, medens de fre Sange af Klerkeriet ſiunges, nemlig om 
Den hellige Treenighed, om vor Frue, og om alle Helgene, og ſom 
efter Maaltid, medens Der bedes for de afdøde Brodre og So⸗ 
flere, ftille fig andægtigen an, eller ſom give noget til Lys, Saa 
ofte ſom de gudeligen opfylde forbemeldte eller noget af forbe⸗ 
meldte, faa ofte, af den almægtige Guds Naade øg af S. Petri 
og Pauli Apoſtelers Magt, eftergive vi dem barmhiertigen i HEr · 
ren 40. Aflads Dage af de dennem paalagte Penitentzer. Givet 

”… Tom, III. g | N Aar 





366 1 Danfte Mtagagin 
Aar 1434. paa Viti og Modeſti Martyrers Dag, u 


fægter at ſtulle ævindeligen blive ved fin fulde Magt. 
Sanme Aar 1434. bivaanede Biſtop Navne af Odenfe, tillige med 
endeel Danſte, Norſte, Svenſte, og Tydſte Biſtoper, og andre forneme Her⸗ 
rer, Den Herredag, ſom in junio og Julio holdtes til Vordingborg, da de 
blev handler imellem Kong Erik og de Vendiſte Stæder (r). Paa ſamme 
Herredag udgav Biſtop Navne, med de andre Biffoper, ipfo die divifionis 
apoftolorum, et Aflads⸗Brev for Riber Domkirke, og et andet for Sr. Mi 
kels Kirke i Ribe (s). Sammeſteds in octava apoftolorum Petri & Pauk 
har han med de andre givet Aflad til vor Frue Kirke i Stavanger (t). 
Aar 1435. Fredagen ſom Apoſtlerne bleve adſtilte, haver Biſtop Navne 
af Odenſe, med. mange flere, overværet og forſeiglet det Forlig, ſom til Vor⸗ 
dingborg blev giort imellem Kong Erik og Greve Adolf af Holſten (u). 
Aar 1438. 9. 28. Octobr. var Biſtop Navne med de oprige Danmark⸗ 


Riges "Raad tilſtede i Korſor, og-da- forfsiglede Der Brev, hvormed de for. 


ffreve Hertug Chriſtoffer af Beiern her ind i Koning ÆriÉs Sted, ſom hade 
forladet Rigerne, og var dragen til Gulland (x). — 0 0 — 
Aar 1439. in Vigilia nativitatis b. Joh. baptiſtæ, til Lybek, har Biſtfo 
Nauvne af Odenſe med de andre Danmaͤrks Riges Raad forſeiglet det Bred, 
med hyilket de opſige Kong. Erik af Pomeren Huldſkab og / Mandſtab (9). 
Samme Aar indviede hand Herby Kirke (2). — 


Aar 1440. er Biſtop Navne ved Doden afgangen, ikke fænge eſter 
ovenmeldte fin Broder Hr. Morten Jenſon (a, ſom Døde i Julen mm. 


Aar (b). Han ſkal være.begraven i Onby Kirke i Fyen (c). Bed Pink: 

















(r) HVITFELD p. 770. . . , 

(s) See TERPAGRII Rip. Cimbr. p- 88. 389- 

iD TH. BARTHOLINI Collectanea ad Hift, Fecl, Dan MÅ. , 
” (nu) HVITFELD p. 790 FEE 

(x) HVITFELD p. 807. P— 


(y) Lie. orig. chartac. Mf, HVITFELD p. 809. JOH. HADORPHIL Svenſte Rim-Krot. 


Tom, I. p. 136. . . , 
(z) TH. BARTHOLINI Annal, ad Hiſt. Eccl, Dan, ML 7 
(a) HVITFELD p. 826. W 
(b) See hang Inſcription forhen anført pag. 260 


.… (€) PONTOPP, Annal, Rccleſ. Dan, Tom, II, p. 432. maafter Aaby, eller Nørre Ouby 
, ( Vende Herred. P 43: aft 99 7 


sam 


— 


nder vort Se 
cret haugt for dette Brey. Men vi ovenmeldte NRavne, PO 
broder af fornavnte Ralent, beſlutte helligen, bevilge og ſtad 
fæfte, alle og hver det ſammes Rettigheder, Privilegier og Ved 


33. Hefftete. 26 


—⏑—— —— Tortelføn [M. Hen- 


nekious Thorkilli f.] af de Ulfelders Slegt, ſom var Canik i ]Noftilde, indviet 
til Biſtop i Odenſe efter Hr. Navne Fenføn af EXrkebiſkop Sans Laxmand 
i Lund (d). Altſaa er det en ſtor Feil hos Hvitfeld i Biſpe⸗Kroniken p. 42. 
naar han ſiger, at Biſtop Navne var med til Kiobenhavn, der Kong Chri⸗ 
ſtoffer af Beiern blev kronet, og Døde udi Enden af ſamme Aar: thi det er 
bekiendt i Hiftorien, at hoibemeldite Konges Kroning i Danmark ikke ede for 
2443. og Det iffe i Kiobenhavn, men I i Ribe. EK 
…— Sverige, medens Hr. Navne Jenſſon der var Biſtop, var man ikke 
bedre tilfcedg med hannem, end med andre Danffe Mænd, ſom paa de Tider 
Der i Riger bleve befordrede. Den, oftanforte Svenſte Skribent (e) ſtriver 
ſaaledes om hannem: Han førde en ſtor og overflødig Hof⸗Stat, og 
forrærede mere, end Biſtops Sædets Indkomſter vare. Han tom 
Derfra til Ortenfe i Danmark art blive Biſtop Aar 1421. med alles 
Siertans Sætnad i weſteraas Stift. SNE 
Vore Danſte Skribenter Derimod give hannem et godt Vidnesbyrd, fon. . 
den, der efter de Tiders Indſigt paſſede note paa ſit Biſtopelige EMBED, rettede 
Geiſtlighedens fordervede Sæder, hvori ÆrÉebiffop Deder Lytte var ham 
behielpelig, ſtiftede en Skole til Ungdomens Underviisning (f), bivaanede flitti⸗ 
gen alle de Moder og Herredage, ſom enten til Landets Beſte eller Kirke⸗Va⸗ 
cſenets Forbedring bleve paabudne, var gavmild paa Aflad til Kirker og hellige 
Steder, og i ſer giorde vel imod St. Knuds Kloſter i Odenſe (g). Alt dette 
indbefatter Corn. Hamsfort (h) i diſſe Ord: Initio dignitatis, ſui muneris 
exiſtimans, ſtatum & mores pravos ordinis eccleſiaſtici, opera PETRiLoccæ 
Pontificis Lundenſis, correxit, Scholam pro pueris inſtituendis, neque cæ- 
teris abrogatis, inſtituit, Comitiis reipublicæ conſtituendæ vel diſciplinæ 
eccleſiaſticæ reformandæ cauſa indictis ſedulo interfuit, liberalis & beneficus 
ædes ſacras luſtrando & expiationibus indulgentiarum dandis, de Collegio 
l 2 deni- 


























(d) MAGNI MATTHIÆ Ser, Epifc. Lundenf, p. 185. 

(€) STIERNMAN 1. c. pr 15. 136. | 

(f) Derfor bliver han og af År. Etatz-Raad Sram i en Oration, ſom er trykt i Daͤn. 
Biblioth. Tom, VII, pag. 509. regnet iblandt de under Kung Erico Pomerano blom- 
firende lærde og af Studeringer vel fortiente Danſte Mænd. 

(2) HVITFEL.DS Biſpe⸗Kronike p. 42. 

(h) CORN. HAMSFORT Series Fpiſcopor. Otton, Må, Dette ofte citerede Hamsfort 
Skrift findes i de Bartholinſte Samlinger affrevet efter et gammelt Exemplat, 
ſom før Ildebranden forvaredes pan Univerſitetets Bibliotek, Det er nu ellers trykt 
i Dén. Biblioth. Tom. 1X, p. 375. ſq. men iffe ſaa fuldſtendigt, endftisnt. paa 

nogle Steder rigtigere. —5 | . 9 


N 


268. Danfſke Magasin, 


, deniqve'Canutio bene meéritus, SHÉÉe af igientage den SDeromelke, han tion 


har faaet tillige med openmeldte fin Broder i) p 
og har vel endeel af Geiftligheden i hans Stift ikke kunnet være faa 
fonderligen fornsiet med hans; efterfom han ei dlene haver været Karp.i at fettt 
reltene til Rette, ſom misbrugte deres ÆMbeED, og ikke vilde ſelv holde deres 
Fieneſte (k),. men han endogſaa derudi faldt fine Geiſtlige beſocerlig, at han 1439. 
. fik dem til igien at udgive det aarligeSubfidium, ſom hang Formænd Biſtoperne 
i Odenfe efter gamet Sædvane opbar af Preſterne, og fom Droning Mar⸗ 


rete 1395. havde befriet Dem for, ved at give Kerſtrop Gaard paa Tot⸗ 


inge til Vederlag derfor til Odenſe Biſtoppom. Dette Subfidium, ſom We 
ſterne i Fyens Stift nu i 44. Aar havde værer fri for, formaaede Blſtoy VNav⸗ 
, ne, ved bar Hoflighed, dennem til at udgive paa ny, ſom blgo en flor Beſoc⸗ 
ring for Efterkommerne, i det de folgende Biffoper hellere forhoiede end for⸗ 
mindſtede denne ulovlige Tynge, hvilken, uagtet De hoilovlige Kongers K— Han⸗ 
ſes og K. Chriſtian den Andens ſtrenge Forbud, dog blev ved, indtil Reſor⸗ 
mationen giorde Ende paa Herre⸗Biſpernes Magt og Plagerier (1). , 
. Biſkop Navne havde tvende Vie⸗Biſper, ſom gif ham til Haande 
Embedet, nemlig Arnerus Biftop af Skalhoit paa Island, og Severinus, ſom 
(ftev fig EpifcopusTranquillienfis. Hans OfØcialis var År, Povel Vielſon 
… [Paulus Nicolai f.], ſom ſtal have ſammenſtrevet og efterlader fig en Forteg⸗ 
nelfe paa Biffoperne i Odenfe fra Hubaldo indtil fine Tider (m), Om BI 
Mavne haves endnu efterfblgende Munke⸗Vers: | | 
Præfignatorum fit Succesfor dominorum JR 
… Nafno modeftorum vigilans (ator in grege morum. 


. | . | J II. ag 
Vidiſſe af rfebiffop Peder Lykkes Gave 
Brev til Riber Domkirke paa Haſtrop med mere 
| Gods 1419. (a) . 


” nn mm fem. 


| on Thameføn, Jens Moghenſſon, Landtzdommer y 


IS Nore Jutthlandt, Jens S 


(i) See førhen. pag. 260. 
(k) HVITFELDS Biſpe-⸗Kronike p. 42: 
LHHVITFELD pag. £99. | i 
m) Gee CORN. HAMSFORT Ser, Fpiſc. Otton. i Daͤniſche Bibliothek Tor. IX. p. 436. 
(3) Originalen af denne Bibiffe, udgiven af Viborg Landsting 1544. og ſtreven pas 
, Papir, har Provſten i Skanderborg Velerv. Hr. Hoeg haft den Godhed at laane 


riffwer Landt tyng Here 
| OT råbe 


emne ae 
km 








—— 


— 


-—- 


ERR RER TT 
, 


2 22... mM 


ON 


33. Hefte. KEE 269. 


m 


| ibidem, Jo an Brodenhus till Sierbed, Nus tMoghen= 


MASK ogitt pan Haldt, od) er Deder Seffrenføn 


Fogitt paa Sfiarne, —* vlittherliigt, att Aar effther Gudtz 


Bordt MDXLITII. Leffwerdag neſt for Full var ſtiickett Erlig oc 
Velbyrdiig Mandt Erick Skram till Haſtrop, oc lodt ieſſe 
ett gammellt Lattins Breff met fem henggindis Indtzegill, ly⸗ 
dindis ſaa paa Dan(fe Ordt frag Ordt, ſom her effther ſchreffwet 
ſtaar ꝛc. Alle Mendt, thette Breff ſiier, helße Wii Peder met 
"Guds Naade Erckibiſcopy Lundt, Suertigs Fyrſte og Pauens 


Legatth, ewindeliigh met wor Herre. Thet ſtulle alle Mendt 


wiide, ſom ny ere oc komme ſtulle, att wy aff etth velberaadt 


Hugh oc Sindt, tiill wore Sieles, Toſte Nielßens aff Flynder 


oc hang elſteliige Huſtrues Fru Ingerdtz Sieles Legedom, har 
toer giiffwett, ſtiodt oc friiliighen affhendhett inde kiill wor He⸗ 


derliige Broder vdi Chriſto er Chriſtiern (b) aff ſamme 


Naade Biſcop vdi Ribe oc hans Efftherkommer for etth Riiber 


Kierckes Biſcopeliig Bordt alt vortt Godz y gamble Hasdorp, 


met ett woidt ſtedt, paa huilcken Haſtrop Slott (c). byggitt 
veriitth haffwer, met alt vortt Dodge, ſom tiill ſamme Slott liig⸗ 


gindis er, rorindis och vrorindis, votth oc tiwrtt, intthet aldeeliis 
vndtagenn, Item alt wortt Godtz y Jelingh ßoſſell, ſom ev U. 
| ae Gorde y Tyrgolundt, Item tre byggede Gorde vdi 


yrgodt By/ Item en boggett Gordt Faldiis Aalbeck, Item 


en byggith Gordt faldis Defter Lundt, Item Ul. ode Gorde y 


Sonſtoff y Thyrgo Soghen, Item II. øde Gorde y Vlderop h 
iderop Soghen, Item en ode Gordt kaldis Vlderop Gordth 
Brandle Soghen, oc IIII. øde Gorde y Lyſtrop Soghen y 
| . £i 3 . .  Kower 
os. Gave⸗Brevet, ſom er indført i Vidiſſen, ſeer man let at være en Overſeitelſe 
af en latinſt Original. en . SEE E 
(b) Sr. Chriftiern Bemmingſon blev Biſtop i Nibe efter Hr. Peder Lytte, ſom 1418, 
"blev ZErtebifp + Lund. i HT. 

(6) Uden Toil ſamme Haſtrop, fom den i næft forige Artikel nævnede —3— Morten Jen⸗ 
ſen haver eiet, og af Biſtop Chriſtiern i Nibe tilforhandlede fig 1420. font vore 
Slegt⸗Boger giver tilfiende, See Danſte lærde Tidender 1726 p, 322. or. Mor⸗ 
ten Jenſon havde en Sonne⸗Dotter (om blev gift med Peder Skram, og ved den Lens 
lighed maae Haſtrop være lemmen | Kræ Skrams Eie, ſom nævnet i denne Vidiſſe. 





mmm ⏑ ale 








270 Danpſte Magazin. 
Lower ßyſſell lliggindis, met alle oc huer thette forſcreffne 
Godtzes tiilliiggelge rorindis och vrorindis, voetth oc tiwrth, im 
thet aldelis vndttaghen. Huildet Godtz wy kiopt hawer aff 

welbyrduge Mandt Thoſthe Nilſſon y Flynder, Webner, ſom 

the Breffue, ther paa giortth ev, indholder, metth all then Rett, 
wy tiill forſcreffne Godtz, oc meth hnis Breffue oc Bewiiſſenin⸗ 
ger wy ther vaa haffwer aff forſcreffne Thoſti, tiill ewindeliig 

Eye eve (fullindig, Dog metth ſodane Skiell og Wilkor, at for: 

ſcreffne Ser Chriſtiern Biſkop vdi Rube od) hans eftkerkom: 

mere ſtall for vore Sieles, forſcreffne Thoſte Nielſons oc ham 
elſkeliige Huſtrues Frue Ingerdtz Sieles Saliighedt tiill ewiig 

Tiidt lade flige en daglügh Meſſe mett andre. gode Gerninget 

vti Riiber Kiercke, effther ſom thi breffue, ther vaa giortt er; 

vdviiſſer. Thiill huis viithnesbyrdt haffue wy ladetth hengtt 
wor Seeret meth wore Hederliige Broders Ingzegelle neden 





| J for thette wortt obne Breff, ſom er Her Boo aff Aarhuſſ, Jens 


aff Roſkiildth, Lage aff Wiborg, oc Jens aff Otthenße, aff am 
me Naade Biiſcopper. Giiffuet y Kiobinghaffn anno Domini 
MCDXIX. Sancti Johannis ac Pauli Martiris Dag. In cuiwø 
rei teſtimonium ſigilla noftra preſentibus inferius impreſſa. 

BE 3. Uden paa ſtrevet: då 
Wäüditz aff Biſcop Peder Erckibiſcopy Lund fans Gaffue⸗ 
Breff, met huildett han haffuer giffuit Haſtrup met miert 

Godtz til Riiber Dom⸗Kircke Anno 1419. 


III. | Et ' 
Kong Chriſtian den Andens Skraa og Skil— 
kelſe for Guldſmedene i Danmark 1515. (3) | 
AD ii Chriftiern met Gudz Made Danmarckis, Norges, 
XWendis oc Gottis Koningh, vdwald Koning till Sue 
NEP vige, Hertug i Slefuig, Holten, Stormarn oc Byt: 
c(6) Dramaer panden rear, Wera] Dette er udirevet, glemmes cndnn pos Guldſm· 
Lauget her i. Kiobenhavhn. . 


— 







— ——— * 


— RR RTR — — 
. 
AM 
Fl 
… 
L 
| 
] 


— 





en; Oreffue Oldenburg oc Delmenhortt. Giöoere alle 


wogt Solff, then menige Mand till Beſwigelſe oc ſtor Affdracht, 


Tha haffue wii ni, off oc Riget oc then menige Mand till Nytte 
oc Forbethring, giord oc fætth pox Guldſmeder · Wibidt ſwodan 


witterligt, at, efftir wii nw haffue forfarit oc vnderſtandit, att 
Suldſinederne her i Riget haffue her till ſomme forarbeidet ſaare 


— 


2 - 2 


33. Heftee. ae 


Schickelſe, ſom her efftir ſchriffuit ſſaander, oc wele, at then vttit 


alle fine Ordh pc Artickle her efftir vbrodeligen ſtall holldis. 


om "Fort (fall hev efftir inghen Guldſmedt her vti wor Stadt 
Kiopnthaffn ellir nogerſtedz i wort Rige Danmark forarbeide 


ringere Solff vnder Hameren, end thet ſom wegne Mark fher 
aff holle fall fæntæn Lodh purt Solff, eth Quintin ther aff at 


bruge till theris Remedium oc Faare, Oc aff ſtopt Solff ſtall 


wegne Mark ther. aff. holle halffemtende Lodh pwrt Solff, eth 
Quintin nl Remedium oc Faare. 


Sambledis allt thet Solff, ſom her efftir forarbeides ; fan ' 
thegnes met eth nyth befønderligt Stadztegn aff hwer Kiopſtadt 
"met een Krone poæ fame Teghen, oc hans Mærk ther hof ſtaen. 


dis, ſom thet giord haffuer. 


Skall oc inghen giore ringere Gwld, end ſom hanom bliffuer 


fongit at arbeide, vndertagit Loderinge, ſom thet ſeg bor. Hwo 
ſom her emodt forſtreffne Artickle bryder, oc thette ide fivo holl⸗ 


der, bliffuer fwnden ther met efftir thenne Dag, Han bode for 
forſte Tiidt een Mark Solff, anden Tüdt two Mark Solff, tre⸗ 


die Tiidt tree Mark Solff, færde Tiidt were Winbedte qwit, ode 
wiide ide fin eghen Brodhe, oc aff ſwodan Brode thage Konin⸗ 


Halffdelen oc wore Borgemeſtere, Raad, oc Guldſmedere 


mbethe ther ſameſtedz anden Halffdelen. |. 


— Stem allt brændt Self Garnalie oc Baliwn ſtall her eee 


| i fælges oc kiobes effter Proffuen i thet fiine Solff, ſom thet holder. 


er proberit ther for ellir thegnit aff. Oldermænden i Mmbethe. 
Item hwad giord Solff ſom her efftir føres fallt i Riget af 
pdlændſte Kiepmand oc holler deg. i thet fiine Soiff efter i: EN 


Item inghen (fall fælge ſteide Gwld for fiin Gwld, uden thet 


— 


272 Danſte Magasin. 
Stadz Teghen oc Priuilegium, ſom thet vti giord er, ant 
Solff ſtall hwer fælge for ſtelligt Werd, efftir ſom tret holleri 

tthet fiine Solff. Fordriſter ſeg noger her emodt at giore, oe et 
' fhet hanom bewuſt elier atward, ſwodant Solff bliffwe forbrwt, 
Halff delen til Koningen, oc anden Halff delen til Borgemeſter, 
Raad, oc Wmubethe. J | Lo NG 
Item ſambledis allt thet Solff, ſom her till dags heri | 
get giovd er, Fall nw her efftir fælges for ſtelligt Werd efftir fin 
Arbeidt oc Hold vti thet fine Salif, vnder forſtreffue Brode. 
Item findes oc her efftir noger vdlendſte Kiopmand, (om 
haffue giordt Solff fallt, ſom tegne er, oc en holler. i thet fiing 
Solff, ſom thet bør efftir then Stadz Priuilegium, fon thet vi 
giordt ér, ſwodant Solff, ſom han vti ſwodan Made haffuer met 
at faare, (Fall were forbrwodt, Halff delen til Koningen, oc an 
Den Halff delen til Borgemeſtere, Raad, oc Wmbethe, ſom thet 
findes , oc ther til met loſe ſeg fran Koningen, ſom han gildet 
vden Dan and fonge for ſeg Hiemle i Hiemleſtedt, ſom ſwar ther 
| | rett e. i 
Item findes oc. nogre vdlændfe Kiopmand, form føre giord 
| Solff eller Grid i Landet, ſom vtegnet er, oc en heller er ſwo 
gott t thet fijne Solff, ſom han ſelger thet fore, ſwodant Seoilff oc 
wid, ſom han i ſwo Made haffuer met af faare, (Fall matt, 
forbrivdt, Halff delen till Koningen, oc anden Halff delen till Bor: 
gemeſtere, Raad, oc Embethe, oc loſe ſeg fran Koningen, ſom 
han giider, vden han haffuer Hiemle for ſeg, ſom ſwar ther tik 
Item inghen Stene ſkulle fættis i. Gwid aff Gwidſunedere, 
vden the Steene, ſom eddele ere aff them ſelffue, ſom ere Orients 
Steen oc Perle oc Bemſte Steen, oc ber, met forbiwdes Citrinet 
oc Dupleter oc andre vbekandt Steen oc Ewentyr. Hwo ſom 
emodt giøre her i Riget, han haffue forbrwt cen lode Marck Self; 
ſwo offte han ther met findes, Halffdelen aff fame Brode till 
Koningen, oc Halff delen till Borgemeſter, Raad, oc Embedte. 
Sambledis ſtal inghen Kremere, ſom bruge theris Handell 
met Kramb, føre giord Solff fallt i Markede pan Laudit ler | 





BONKE 733. eſtTtee.. 23 
Roger ſtaende Krame Bodh eller anderſtedz i Kiopſtederne, oc 
bllffuer han logligen atwardt, at han ſwodant ey giore maa, oc 
gior ther dog emodt, Han ſkall haffue forbrwt een Mark Solff, 
Malffdelen til Koningen oc Halff delen till Borgemeſtere, Raad, 
oc Embethe. Her fore vndertages retthe Jubilerer, ſom pleige 
a-å fagre met Solff oc Givid, the mwe haffue ſwodant faall i retthe 
Item haffue wii oc nw ovndt octilladit, af alle the Guld⸗ 
ſmede, ſom boo i wore Kiopſtæeder i Siæland, oe ey ere ſwo man⸗ 
ge, at the kunde vpholle fivodan Embed; Skraa oc Priuilegium, 
ſom niv giffiven ere Guldſmedere Embedt her i Kiopnehaffn, ſwo⸗ 
Dan Guldſmeder ſtulle hev efftir haffne theris Tillflwcht till Guld⸗ 
ſmedere Wmbeden Kiopnehaffn, giore oc hollde met them Em⸗ 
bed; Rætth oc Schickeltghedt efftir thette wort Priuilegium. Oc 
om ſwo ſtede, theris Bryſt frondes i noger Made emodt theſſe 
forſcreffne Artickle, tha ſtulle the bøde oc bethre modt of oc Guld⸗ 
ſmedere Embedt I Kopuehaffn, Halffdelen aff ſwodan Brode till 
Koningen oc anden Hatffdelen till MWmbedt vti Kiopnehaffn, oc 
ther fore fFulle hive ellie trer aff Guldſmedere Wmbedt i Kiop⸗ 
nehaffn, ſom Forſtandt baffue at probere Solff, hwert Aar fan 
re till alle Markede i Siæland oc fill alle the Kiopſteder, ſom the 
vti boo, oc. probere theris Solff, nær behoff gioris, ſwo at thet 
ſkelligen holles, form thenne wor Schickelſe nw ther om ythermer 
forklarer, oc the tillſchicke the Kiopſteder een Gwldſmedt, ſom 
E—aall haffue thet Stadz Tegen, the vti boo, til Bewaringe, oc 
| —5 haffuer at thegne theris Solff met, ſom han ther om - 





iff will ſtande off till Retthe. J 
| Sambledis ſtulle Oldermanden i Guldfinedt- Embedth vti 
Kiopnkehaffn om alle fiorten Dage omgaa till alle Guldſmede Bo⸗ 
derne oc beſee, hvad ther arbeides, five at altingr ſwo redeligen 
hollet bliffuer efftir thenne wor Shidlk. 
Kindes noger Puncte eller Artikle vti then Priuilegium oc 
Friihedt, wor kiere Herre Fader Koningh Hanſſ fame Guldſme⸗ 
ere Embedt nadeligen giffuit haffuer, fonr i noger Made ere 
Tom. IIJ. M m emodt 


⸗ 


— 


2274 Danſte Magagin. 
emodt thenne wor Schickelſe, Tha male mil them. 
aldelis dode oe macht loſe, oc hues fame Priuilegium ythermere 
indeholler oc vdviſer, ſom ide ere modt thenne wor Schickelſe, 
vti ſwodan alle Puncte oc Artickle haffue wii mv aff wor ſynder⸗ 
lige Gunſt oc Nade fuldburd, ſambtyckt oc ftadfæft, oc met thete 
wort obne Breff fuldburde, ſambtycke oc ſtadfeſte wii fame wor 
kiere Herre Faders Priuilegier oc Frihedt, ſom Guldſmedere 
—5 nadeligen vndt os giffuen ere, her efftir wedt Fullmacht 
at bliffue. BERNER — 
| Thit forbywde wii alle, ehwo the helſt ere ellir ware kunde, 
ſerdelis wore Fogeder, Embitzmand, Borgemeſter og Radhmand, 
forſereffne Guldſmedere emodt thenne mor Schickelſe oc Priuile⸗ 
gium at hindre; hindre lade, platze, vmage, ellir i noger Made 
at vforrætthe, vnder wor Koninglige Hæffn oc Wrede. Oc wele 
wii dog ſelff beholle hoſſ oſſ Fullmacht, thenne forſcreffne wor 
Schickelſe oc Priuileginm ber efftir at forbethre, formere og for⸗ 
minſte, efftir ſom oſſ oc wore fiere Vnderſate kand nyttigt oc 
beſtandigt were. Giffuit poæ wort Slot Kispnehaffn Sancti 
— atis Dagh, Aar &c. MD. decimo quinto, vnder wort 





| 


NT 
De øvrige mf Herlov Trolles egenhendige 


nedre An 400. Fylke Knechter, att etthers Kongl. Maytt. 
will ſende hi 


ER... 
. 





— 33. Hefte. * , 
titt ſaa fuar Siugdom, aft. detteride att ſtriffue vdaff. Efftherdi 

ſaa af wii nun faar Vndſetning mett Fold od Fitalli, tha wille 
wii, thett allerfötſte at wii thett faar ind, ſoge etthers Kongl. 
Maytts. och wore Fyender, y huor wii thennom førft finde 
kunde. Wii wille icke heller foracte wore Fyender, eller giffue 








wor Fordeell bort, men wy wille holle wor Fiende ſom en De⸗ 


well, od wii wille ſoge hannum, ſom hand war giort vdaff 

Halm od Stro, och mett Gudtzs Hielp nederlegge dem, der ſtall 
Gud wiſſeligen hielpe oß till. Mercurius ér kommen hiid till 
Floden igien; deſſigiſt er Peder Huitfeldt kommen igien fra 
Rodſtock, of Iffuer Jul od) GOtte Galſtytt ſom ieg haffde 


ſendt vnder thend Pommerſte Suͤde, ere och komne, ſaa at et⸗ 


thers Konst. Maytts. Orloffs Flode er al forſambled. This: 


Uugiſte haffuer de Lybſte oc bekommit deris Skiib, faa att de ere 


och ferdige. Huorledis thett er tillgaaet for Roſtock, at dett 
Suenſte Skib bieff nederlagt, haffuer er Otte Krumpen 
opd) Peder Hhuitfelt well ſtreffuit etthers Kongl. Maytt. till. 


Mogit fick Peder huitfeldt bieritt vdaff Skottid, ſom ieg will 


ſende ett Regiſter paa, thett forſte naar ieg faar rett Beſtied 
ther paa. un, fender etthers Kongl. Maytt. diſſe Suenſte Fans 
ger Jacop I8 Arwid Trolle, Hr. Chriſtopher An⸗ 
derſenn, Matz Perſenn Borgemeſter y Stockholm, ſom den 


Lybſte Omerall haffner offuerantwordett meg, och motte ieg 
giffne hannum mit Breff, ſom ieg ſender etthers Kongl. Maytt. 


en Copie vdaff (a), therſom etthers Kongl Maytt. igien lader 
antworde forſtreffne Fanger, att mit Breff motte eſtis igien. 
Di Lybſke begynder nu att faa nogen bedre Mod igien, end de 
haffde forre; tni dett war flet fallid paa them. Etthers Kongl. 
Maytts. Hoffuidzmend mett allt Kriigs-Fold ere meg y alle Maa⸗ 
De horige od) lydige, od haffuer alle et got Moed, (aa att ieg 
haabis mett Gudz Hielp, att Etthers Kongl. Maytt. ſtall ſpore 
gode Tidinger till of mett thett forſte, och of tuiffler mid, at 


"Gud jo will wiſſeligen were mett oſſ, huilcket etthers Kongl. 
DL FEE m- 2. NE ' 


Magytt. 
(2) Findes efter dette Brev under No2rc. * - 


> REE Danſte Magasin. mm 
Maytt. tville bede Hud om, od wu alleſamens, att Gud ' 
giffue of en erlig Seyerwinding offner etthers Kongl. Maytts: 
oc) more Fyender, Gud almechtigſte till Loff og Xre, etthets 
Kongl. Mayhtt. till ett fredeligt och roligt Regemente, hans hell 
ge Kircke till Trøft oc Glede. Od will her mett haffue etthers 
Kongl. Maytt. mett Siell oc Liiff oc et langvarigt Regemente 
voch en erlig Seyerwinding offuer alle etthers Köngl. Maytts. 
Fyender od) Vwenner Gud almechtigſte befalendis 20. Aff etthers 
Kongl. Maytts. Orloffs Flode vnder Borringholm Torsdagen 
thend 27. Julii Anno Domini 1564 ry 
BE Etthers Kongl. Maytts. 
vnderdanige tro Tyener, 
EH Oolkeſt: GHerloff Trolle. 
Zezhennn Forſie Stormechtigſte Herre, Herr Frederich denn Anden mel 
"Guds Nade Danmardis, Norgis, Wendis dd Gottis Konnig, Hettug 
vdii Sleßwiigk, Holſtein, Stormarnn od Dittmerſkenn, Greffue vdii Oden⸗ 
„borgk och Delmenhorſt, min Allernaadigſte Herre och Konnig, vnderdamg· 
VPVSs. Jeg giffuer och Etthers Kongl. Maytt. gandſte vnderdanigen tis 
Vende, att den Lybſte Ommerall mar begierendis aff meg, att ieg ſeulle ſtriffue 
Koning Erich til, at hand wille holle firt Kriigs⸗Folck fore, art de icke ſtule 
handle faa tyranlig offuer theris Fanger, ſom De her haffuer giort, huilckid meg 





jocte icke were meg tilborlige att begjere, mens heiler att ſeriffue, ar mand milk 


betale thennom ffjet fame igien. Ther fore haffuer ieg ſteilid thenne Copie⸗ 
ſom ieg ſender E, K. M. her indeluct (b), till Konnig Krich, om E, K. R. 
will, at ieg ſtal ſende then frem, tha mill ieg ther rette meg effther. eg loh 
leſe then for Jacob Bange od) de andete Suenſke Fanger, tha wagre de bes 
gierendis, att De motte ſtriſfue Konnig Erich till ther om, Saa haffuer de 
ftreffuit Kohnig Erich till, och fill Suerrige, Jeg haffuer Breffuene her hob 
meg, tilt faa lenge at ien faar Etthers Kongl. Maytts Willie her y act midt, 
om de ſtulle ſendis til Suerrige eler od) ide, och ſender ieg E. |. M. Copier 
aff — (c). Oc twill ieg altüd ſtriffue E. K. M. til, huorledis att Leyy 
ligheden begiffuer ſeg, oc hobes meg matt Gudtz Hiclp, att ind n Auguſtus gaa 
vdt, tha fall thett bliffue affgiort mett Di Suendſfe til Soes, och Gud mil. 


wiſſeligen giffue og Seyer sd) att offuerwinde thennom ꝛc. 2, 


— — — — —⸗⸗ — 


T (b) Findes effer bette Gren ander No ” ” — 
ke) Findes efter dette Brev under No, 4. F. 6.7, .. . . 543 





N 


—8 





FF) ERE —— - hrå TTT RR 77 —77 757 — — — —— — 49 6 Æ 


. Sette.⸗ꝛr 
VWU 22.. 7 
Herloff Trolle zw Herloffsholm, itziger Kongl. Maytt. zu 
J Dennemarcken ꝛc. anweſender MMA hirmit thue kundt 


ce 
- 


* Ad 
. ' 1 
& 


vnd befennende 7 das id) von wegen Kongl. Maytt. meynes aller. 
gnedigſten Hernn von dem Erbarn vnd weyſen Hern Friederich 


Knewelnn Lybiſchen Admyrall, Jacob Bagge, Armwid Trolle, 


Chriſtopher Anderſen, Mattz Perſenn Burgemeyſter von Stock⸗ 


holm, auff vnd angenommeñn, Bekenne vnd angelobe von we 
gen Hoͤgſtgemelter Kong! Maytt. meynes allergnedigffen Derren, 
vorgemelte Gefangen erlich vnd woll zw vnterhalten, vnd auſſer⸗ 


EN eynes Erbarnn Raths der Stadt Luͤbeck Conſent nicht er 
eddigt vnnd die Ihrenn wegen der meyſten Arbeytt inn begreif· 


ende, vnd ohn der Ranziun nicht zuerkurtzende, Sundern der 
oreynigungs Notell gemeß und vnforfengklich vff dii Pilligkeytt 
hegnugt ſollen werden, vnd ob Koningl. Maytt. ennen Erharnn 


Rade der Stadt Lybeck geroegte Gefangen hinwidder außantwor⸗ 


tenn wurde, ſoll dieſer mein Brieff alsbalde todt vnd craffloß 
ſein, alles ohne Geferde. Des zw mehrer Beſtettigunge der 
Warheit, babe ich dieſe Schrifft mit meinem angebornen Pigs 


ſchir vnterdruckett ond mich vnterſchrieben. Gegeben vnter Bor - + 


ringholm im $ 


unffzehen hünderſten vnd vier vnd Sechſtigeſten 


Ihare denn 26, Juli 26.7, 


20420 og Tir, ' 3. … 9 HE . ' 
Either⸗ Kongl. Mit. minn ydmyge Hiilſenn mett Gwd, giiff. 


wendis etthers Kongl. Mtt. ydmygeligenn tilftennde, att 
nogenn etthers Kongl. Mtts. Orloffs Skiibe wore vnnder Bor⸗ 
Dinngholm, oc finnge ther nogenn Koffar, Menu etthers Kongle 
Mtts. Kriigs Fold haffuer hanndlit thennom faa tirannligen oc 
vmenndiſteligenn emod thet arme Fold, flidenn thee haͤffwer 


fanngitt them, Hwilchett iche Kriigsbrug er, idje heller er het 


før aff nogenn Ration. Ochetthers Kongl. Mtit. maa wiſt wii⸗ 
dett, att Gud wiſt ſtraffer thet till finn TiD, Oc mill thet giffue 
etthers Kongl. Rtt. oc allg vr ente ett ontt Naffun pc Betal 


X 


ag Danffe Magasin. mk 
ning aff alle Folch. Hworfor teg beder etthers Kongl. Oct. yd 
mygeligenn, thet etthers Kongl. Mtt. will alworligenn 5 ue 
etthers Kongl. Mtts. KriigsFolch tiilfiende, att thee giore ide ſaa 
hev effther, Wii wille mett Gut Hielp fee till, att tree epther 
thenne Dag ingen aff off (fulle bliiffue mectig. Oc will ieg oc 
"mine Mettfolgere vdi lige Maade bethale fhennom liige faadant 
Sbiell, fom the nu giortt haffwer, thennom oc alle etthers Kongl 
Mtts. Kriigsfolch, Vnderſotther oc Forwanther, hoge oc lage 


Perſoner, ehuor wii them offuerkommendis worder till Land eller 





Wand. Oc mille mett thenne min Adworſell oc Schriffuelſe 
were vndſtyhldet i hwes chriſtne Blod i faa Maade vdgydes epther 
thenne Dag. Thet haffde well burtt ſeg, att etthers Kongl 
Mtits. Krilgsfolch haffde betenckt, huor chriſteligen ther. bleff 
handlitt mett thee Fanger 600. Mand paa Elffsborrig, Thefk 
gefte faa mangen Mang Lliff ther bleff reddit oc loſſgiffuen for 
Halmſtad, Thefligefte faa mangen Mandt wii nu redde oc ſtaa⸗ 
nitt, trer Magloſſ bleff brenndt oc ſtutt i Grund , ſom wii end⸗ 
nu erligen holde, Thefligefte the fom ere i Norge fangne, ſom 
mand oc holder effther Kritgsbrug. Oc etthers Kongl. Mtt. Pal 
wiſt wilide, thet wii haffuer flere fangen affetthers Kongl. Maytts. 
Vnderſotte oc Thiennere baade i Tyſtland oc anderſtetz, end etthers 
Kongl. Mtt. weed ſielff aff. Oc ville wii holde effther Kriige 
brug alle Fanger, ſom till thenne Dag fangne ere, att ettherb 
Kongl. Mtt. oc wore forige Fanger, ſom tilforne fangne ere, 
ooc will faa holde chriſteligenn oc well, till faa Tenge wii faar etthets 
Kongl. Mtts. Swar herpaa. Hermet Etthers Kongl. Mit. Gud 
befalendis. AF Kongl. Maytts. Orloffs Flode Loffuerdagen 

thend 22. Julii Aar NDLXIIII. 

Etthers Kongl. Mayttgs. — 

willige effter min Befalning 

J Herloff Trolde. 

Hegb — — Zer Erich thennd Liortende, Swerlgis 
ovne Furſte 0 , mer Eri ennd Fiortende, Swerigid/ 
Gottis, och Wendis Konning ydmygeligen. — mm ke "4 


— 33. Hefte. —279 


” 8 4. i . 
St xwe quaſte Hegaborne Furſte, Allernaadigſie Herre och 
Konning. Giffuer wii Ethers Kongl. Maytt. till thet al· 
lervnderdanliaſte od) idmogeligen tillkienne, ath wy Ethers Kongl. 
Mayſts. fattige Tienere och Wyderſuette ere fangne, och haffue 
wiil enn till thenne Dag, effter then Legenheit, form nu opaa ferde 
kann were, wel bleffne holdne. Allernaadigſte Her od Kon⸗ 
ningh, faa giffue wii Ether Kongl. Maytt. till ther aldervnder⸗ 
oae tillkenne, nw thett ſiiſte Etther Kongl. Maytts. Orlugh 
Schepp wore vnder Borenholm haffue the bekommet nogre Kof⸗ 
farther, ſom the haffue taget hort med ſeg, och haffue the hafft 
Fangerne inde opan E. K. Ms. Orliig Schep i 8. eller 10. Ti.— 
mer, od) ſiiden thagit och ført them bort opaa cen aff Koffarten, 
od) bundith them wed Siiden, od fiden fathe the FU opaa ſame 
Koffarther, od; opbrende Fangerne, fan ath Folcket flod paa Lan: 
Det od) horde, huru the ropthe od) ſtrigede, och Menniſters Maa⸗ 
ger flitte y Stranden aff them, ſom brende bleffue. Allernaa⸗ 
digſte Herre od Koning, E. K. M. Fall aldrig troith, huilcke 
ſuart Ropp och Skriie her gaar vth offuer the Suenſte, huru 
vchriſtelige the haffue handleth opaa fame Tiidt. Allernaadigſte 
Herre och Koning, Er for then Sacken ſtiild wor vnderdanligſte 
och idmogelige Bonn till E. K. M. will werdiges for Gudz ffull, 
och lathe holle E. K. Ms. Kriigs Folck fore, om then Alwechtig⸗ 
ſte Euige Gud mill tillfoge them nogre Fanger, ath the tha ide 
faa vchriſteligen handle med them, faa frampt ſom wy alle ſam⸗ 
mens ſom fangne ere, ſtulle thet icke vndgielde, och ere wy end nu 
wed Paaß 100. y Liffue, aff them ſom nu war paa Mars, ſom ere 
y the Danſtes och the Lybſkes Hender. The andre bleffue alle flag: 
ne oc opbrende. Theßlikeſt war ther nogne fangne tiill førende, 
enn Part er hiem y Stocholm, od ſumbliga y Calmar, och 
er her nogne Bonder och fangne , ſom haffuer ført Eder Kongl. 
Waytt. Breffdragere tiill Kaalbierg, ſom ere hiem opaa Olandt. 
Allernadigſte Herre och Konning, ere allis wore vnderdanige op. 
idmoglige Bonn till E.K. M. fom nu fangne ere, ath E.K.DT tvelle 
TNS > i SEER — herdi⸗ 


me 2 * — 
—EEEE aA 





280 — Danſte Magazin. en eee 
werdiges for Dudg ſtull od) ſtriffue Kongen aff Dannemare dg 
the Lybſke till, ath wy kunde bliffue ranſuneth, od giffue Mann 
for Mann. Wy mille thett med Eder Kongl. Maytt. i alle 
Vnderdanigheed gierne fortiene mede Liff och Blodd, ſom wi 
coch plichtige ere fan lenge Gud will ſpare of Liffuit, ſaa ſanth oſ 
Gud hielpe, then wy E. K. MR: tiill etth languaridyt od) roeliigt 
Regementhe ewinnerligen befahle. Schreffuit then: 22. Dag 
Julii Anno. 1564. NE — 
Etthers Kongl. Maytts. 
fattige Tienere och Vnderſathe 
Jacob Bagge. 
Arffidt Trolle. 
Chriſtoffer Anderſon. 
mMadz Peran. 
Allernaadigſte Herre og Konning, Er allis more vnderdanige och DE | 
gelige Bonn tiill Eders Kongl. Maytt. ath E. |. M. wille Verdiges, SÅ 
lathe ſtriffue E. K. MS. Befalnings Mann tiill, ath the Fanger, ſom bieffue 
fangne y fir; bade the Danſte och de Liibſte, beſinnerlige the, ſom aff Adel | 
ere, od) Hoffuitzmann, och nogith achtit ere, theslickeß the / fom nu bleffue fangnt 
wnder Borringholm, mothe bliffue well hoidne, fag framt ſom wii fartige Jans 
ger thet icke vndgielde ſchulle. — n 
Opfkrift: FEE F 
Thenn Stormechtigſte Hogborne Furfte o erre rre Erick then 
Siortende med Gud; Kande SÆR RAN Se od ——5 — 0. Konnig/ 
wor Aldernaadigſte Herre, gandſte idmogeligen och vnderdanligen. 


NE 5. 
J Wor wenliige od weluilliige Helſenn forſenth med Gudh ut 
od) altiidh ꝛc. Kierre Joenn Karſon, ſinnerliige gode 
Wenn, giffuer wii eder wenligen tiillfienne, ath wii ere fangne: 
och haffuer then Erliig od welburdiigh Manndt Zweder Ket⸗ 
Lingh giffnet off tiilfienne her opaa Skeppen, Itth y haffuer 
befommitt nogre Fanger opaa Olandt i Hoſtaß, ſom ware opag 


33 Dette.  . 281 
en Shula, od) ere ſamme anger hema opaa Borrinholm, od 
er. theris Raffu fan ſom ber effter følger Ef brors. Kofotb, 
Raſmuß Abrameſon, Anderß Douelføn, Jugil Steinføn, 
och haffuer band nogre Fanger igienn opaa Borringholm, ſom 
ere hiema y Calmar oc opaa Olandh, od will hand giffue Fan⸗ 
ge for Fange, for thiſſe 4. forſchreffne. Er for then ſtild wor 
kierltige Benn til Etber Fierre Joen, ath y wile mel giore, og 
late —* —I— 4. Fanger komme opad then Danſte Bottun, 
Thii harm baffuer vd dMout opaa fin re od — ſaa 

rt ſom forſchreffne Sanger komme opaa then Danſte Bottun, 
will hand med thet allerforſte for benempde Jørgen AT0t- 
tenſen aff Caimar, n, ide K aff 
Olandt, Larß Derføn haffuer ds Forloff hiem tig (ande, 
fli andre 3. vil hand forſticke paa then Swendſte Bothnn igien. 
Kierre Joenn, gisrer ther vthinnan, ſaaſom wor gode Tro. er 
der, ath Føefte e fattige Fanger maatthe bliffue løfe; faa ath 
funde Tomme fem, od the andre maatthe komme hiith. - 
fenlle ide — i huadh Maade wir kunde mere eder tii 
willie, nar Gud mill, ath von kome i wor wellmacht, ſchulle 
altiidh finne og weluilligen, faa ſanth oß Gud biglpye, then 
eder di fitlt euigh Tiidh befable. Schreffueth 22. Julii Anno 1564. 
Jacob Bagge. Arffuedh Trolle. 


Opftrife : 
Kongl. Maytts. till Sweriige mot Alderkieriſte nadi ige Herres Befaling: | 
Mann opaa Calmar Sloth Erliigh och welburdige —* Karſon wenli⸗ 
gen tiill handa thetta Breff. 


Kierre Jonn Karſonn, beder ieg Cder kierligie, att y wille 








well giore vd ſchriffue Mor tiill ath leg er fangen od ffaderine · 


tet tid Sue6, ber med Cder Gud befalendis 
her Anderſon 


ri op 
med egen Hand. 
spin wenliige od) tefultlige Selen forſendt med Gud nm od 
altiidt ꝛc. Kiere Anne, giffuer ieg theg wenliigen fiillfiende, 
ath jegh æn nw, Gudh (Fee Loff od Priiß, ær ved enn thimeliga 
Delay —* lenge Gudh han ſipe od ær fegb enn fangen Brand, 
Tom. ierra 





28* Danffe Magazin. ON 






EET Der Gå 
ſtopher Anderſenn,/ Maßs Pe 
| mia, od, ære, udfy føre Loff 


Opfkrift: — — 
Dill mr. Etſtelige flere Huſtrue Huͤſttu Anna Jacob Bagte, mi waren⸗ 


paß, hwad ſom tiill Liffuet belanger, then aiſmechtige Gudh were 
Boff od) Priis tit Ewig Tid, och werdiges for fin'ftore Ra 


J od) Barmhiertidet at 


VA 


33. ef. 7. 283 
vnde migh altiidt goede Tiende tiil Cder 


2 





ſampt alle mine lierre Soſtre att ſporge, thet aaſtunder och bege · 
ver jeg vdaff alt mitt Hierte, faa lenge ieg leffuer. Kierre hiertens 
Moder, derneſt betacker ieg ether ganſte idmuckeliigen kierlügen 


pe gerne for allthen moderligen Kierligh, fom y migh altid. giort 
6 


eniiſt haffuer, huilcket jagh med all fønligh Idmiucht och 
Kierliigh afttid med ether fortiene will, ſaa lenge meg Dyd almech⸗ 
tigſte Liffuet forlænnendis worder. Ther nagſt kierre Hier: 
tens Moler giiffuer jeg Eder kierltigen tiillkenne, ath ieg effter 
Gudz Forſiun, ſampt med Jacob Bagge och C her 
Anderſen och Madtz Derføn y Stockholm bliffue fangne wedh 
Ollandt then 31, Dag: Man aff Kongens aff Danmarck od the 


Luͤbſtes Orliigh Skep, od ere wy fangnemen, fø lenge ſom Guds 


then alſommechtigfte tædig od thacke wy Gud alſmechtigſte, och 


ærlige Mendt, ſom off fangne haffue, holle oſſvel effther then | 


Leigenhett, fom nu forhanden er, ther fore er min idmoickelige 
od) Nerlitge Bonn till Cder. ſampt mine fere Soſtre, att F icke 
wille thage eder nogen Sorg till for min Skuldh, vtan. heler 
Tacke od) loffue then Alſſnegtigſte Euige Gud, ath thett ſtall well 


altſamens bliffue gott, Effterdy ath Kongl. Maytt. wor allernaa⸗ KR 
Digfte Herres Sendinghe Budh ere komne tiill then Herre dage, 


mm nu ſtaar y Roſtock. Ther næft fiere Hiertens Moder er min 


kierliige Bonn tiill ether paa allis wore wegne, ath y wille giore 





well od ſchriffue Kongl. Maytt. tiill paa alles wegne ath Hans 
Kongl. Maytt. wille werdiges for Gudz Skuldh ath forloſe og 


” fattijge Menn vthi wort Fengelſe anten med Fange for Fange, 
eller hure ſom Hans Kongl. Mayſt. ſiuniß. Riel Hiertens 


Moder, er och allis more kerliige Bonn tiill eder, ath 1. ville od 


ſchriffne Kongl. Maytt alles wore Naadigſte Herre till, ath Hans 


Kongl. Maytt. wille lathe holle the Fanger vel, for Han⸗ Kongl. 
Mantt. haffuer y Swerigbe, od) beſinnerliige the ſom aff Adell 
ere, pan thet ath wy alle ſkulle thet ide vngelle, och bliffue hart 
holdne. Kere Hiertens Moder, giorer her vdi ſom min godhe 
Tro er tiill eder, od) rammer mith beſte vtht alle Sacker. Jeg 
vil thett med alt ſonligh Fomegb och Kierliig altiid med. Sr 
, ANnun 2 ) or⸗ 


i zoo LÆRE 





” SSR 


584 — Danfte Magazin. 


fortiene, faa lenge Gud mig Liffuett forlænendis morder: Til: . 


thett fi | 
ath y wille giore well, od) heiſſe alle mine kierre Soſtre od fre 
wore gode Wenner med mange gode Nather. Kierre biertens Mo: 
der / ſaa haffuer jeg intet mere nu paa thenne Tid, vthan huor (om 


eg kann were Eiher od) mine fierre Soſtre tiill wiliie, ther ſtullt 


y altiid finde meg redebogen od) weluillig tüll, faa ſanih mig GÅ 


then Almechtigeſte hielpe thenn ieg dber och them mid euinner⸗ 

llige befaleth haffne, medh Liff och Siell tiult Euigh Tidh. Schri⸗ 

— ffuit then 23. Julii Anno Domini 1564. 
Cbexs Fierre Come 


U— Arffuedh Trolle. 


Denn Edle od Barordiige Quinne Frw Madelenne sl Barguate, mis 
kiere Hiettans Moder, 5 Fertligen ſendendis thette Dreff tii gamle 


Etther⸗ Kongl. Maytt. myn gandſte vnderdanige oc pligtige tre. 
== Znyenifte nu od) altiid forſend mett mor Herre Allernag⸗ 
digſte Herre od) Konnig, giffuer ieg etthers Koͤugl. Maytt. gand⸗ 
ſte vnderdanigen till Flende., att eg fidt etthers Kongl. Maytts. 
Skriffuelſe, of ſom etthers Kongl. Maytt. ſtriffuer om Fortun 
vch Mercurius, faa hobis meg endnu, aft wii wille hole Soenn 
mett thennom en try Vger eller en Monitt, och erre de wel faa, 


att mand end kand holle en Bardun vd mett thennom medef 
a 


derne, nar thend Leylighed begiffuer ſeg, men de tyenn ide wel 
ligge bii mett vdi Storm eller Vwader. Gud almechtigſte fånd 
end bielve oß, att wii motte komme till Handel oc tillsen god 
Ende mett wore Fyender inden thenne Tiidt. g haffuertry aff 
etthers Kongl. Maytts. Pincker vde mod thend Suendſtes Sker, 
od) tho vdaff de Lybſte, att beſpege de Suendſte, huor de ere. 


cer od) min kierliige Bøn tiill eder min hiertens Moder, 


; 


| 
| 


Thett forſte wu faar indtagitt hues Fitallii, ſom etthers Kongl. 


Mantt. haffuer fend hiid til Floden, tha wille wii och ſielffue 
holle of ther henn vdi theris Farewaͤnd. en rnaadigfle Herre 
cd Soning, Jofe Meynert haffuer fagt meg vdaff en Skiib⸗byg⸗ 
gere; fon ſtal haff 


ue ſtor Forſtand att bygge gode od weli befeglede | 


Fo — — — — — — 
' 


| 


. 33% efte. | . 285 -- 
och at thett Fall were en vng Mand, Ther forre haffuer ieg, 

maa etthers Kongl. Maytts. Troſt ſtreffuit effther ſamme Skiib⸗ 
byggere ; od) er: meg giort Fortroſtning vdaff en Sklippere, att 
fa wiſt (fall Fomme. - Dit try etthers Kongl. Maytts. Sküb, 
om wiltis fra of. y ſiiſtens om Natten, ſom ieg forre haffuer ſtre⸗ 

ffuit etthers Kongl. Maytt. till om, haffuer ieg end nu ingen wiiſt 






Beſtied faatt om thennom, dog er der Tüdinger, at de ſtülle were 
vnder Gullandt, om faa er eller od) icke, thet I i 


| r eller | t kand ieg icke ſtriffue 
ttthers Kongl. Maytt. for wiſt till. - Feg mill bede Gud vdaff mitt 
Hierte, thett Gud will giffue etthers Kongl Maytt. Seyerwindin 
offuer etthers Kongl. Maytts. Fyender och Vwenner, Gud till 
och etthers Kongl. Maytts. Vnderſotte till Fredt oc Rolig⸗ 
eed. Jeg will oc bede Gud, af ieg maatte tyene etthers Kongi. 
Waytt. mert Siell og Liiff, tilt ef längwarit roligt Regementhe, 
pe till en erlig Seyer od Offuerhand offuer alie”etthers Kongl 
Maytts. Fyender oc Vwenner, Gud almechtigſte befalendis. AF 

etthers Kongl. Mantts. Orloffs Fløde vnder Borringholm Son⸗ 
dagen thend 27. Auguſti Anno Domini is64. . +, 
ns 4. Etthers Kongl. Mahtis. 65 
BRL | Vnderdanige tro Tyenere "i: 
i | verloff Crolle. 


mL TT ye TT rr TE 
- —— Forſte Stormechtigſte dene, Herr Friderich 5 meri 





— tø 
… HH. 9 


Guds Naade Danmardis, Norgis, Wendis od Gottis Konning, Hertug 
vdi Sleſwig, Holſtein, Stormarnn od) Dittmerſtenn, Greffue vdi Olden⸗ 


borgk od) Delmenhorſt, min allernaadigſte Here dch K. vnderdanigen. 


Fiber Kongl. Maytt. myn gandfke ydmogelige och vnderdgnige tro Tieniſte 
nu og altiid forſend met mor Herre, giffuer ieg etthers Kongl. Maytt. 
pIdmogeligen tillkiende, att her kom y gaar en aff di fem Pincker vdigien, ſom 


gg haffde vdhend att befpege thend Guendke Flode, od Foldid ſiger meg, att. 


thend Suenſte Flode ligger. ind y) Kalmar Sund inden for Jumpfruen, ther 
fre will ieg nu mett etthers Kongl. Maytts. Orloffs Flede labe did, om Gud 
wille endnu giffue off Seper och en goder Ende paa thenne Kriig. Att thett 
her till Dags icke er kommen tidl Ende, er wiſſeligen Gud; Gierning thither 
haffuer werit Aarſage nock till pg Aar, hüad Gud end nu will giore, er thett 
Tüud att bede hannum om, Men ieg * ant thett oſſ icke (AE were Raad 
27 NU 3 | a 








AN 


286 Danſe Magazin. | 
at giffue oſſ for miid ind i Sundit for Klipper od) Skeerenn Skyld, mens 
jeg kand dog intid wiſt ſtriffue ther om, thi naar. wi ſeer Leyligheden, och Gun 
gffuer Raad, tha. wille wii giere, huad Gud giſtuer off » Sinde neſt 
Dielp ꝛc. Jeg giffuer etthers Kongl. Maytt. od pomygeligen tilkiende, att. 
Lybſke haffuer ſagt meg, att Niels Gyldenſtierne thend Suendſte Cantzelet 
ſkall were ſormodendis, och will ſtiele fig ind y Suerige fra Anklam, eller en 
ſtedtz fra thend Pommerſke Slide, ther fore haffuer ieg afferdigt Oluff Trundz⸗ 
ſen od) en aff de Franzoſiſte Pincker, ſom (fan lobe od holle ſeg altild langs 
thend Pommerſke Siide, om de. kand komme y Niels Gyldenſtiernes eller 
nogen aff the Suendſtes Fare⸗Wand, of hindre thennom ꝛc. 
De Lybſke haffuer werit hof meg od) giffuit tillkiende, att ther ſtall brugi⸗ 
megen Practicker formiddelſt thend Segeladtz paa Riig od Væerffuen, vå 
haffuer de Lybſte andwordett meg tuende Copier, ſom thennom ev ſendt, huilde 
ieg ſender etthers Kongl. Maytt. her indelucet. Her haffuer od) weritt nogen 
Hollander y theſſe Dage, ſom haffuer lad ſeg here, att de haffuer kidbt theu⸗ 
nom Toldſedle, od) mener, att de megitt beſueris offuer theris Told od rette 
gammell Sedwane. Thiſſe Lobſte od) oſterſche Kiobmend lader thennom fo 
att de mue faa well ſegle tid Nerffuen od) Rig, ſom Hollender od andre, & 
huor ſom thet joe kand drage etthers Kongl. Maytt. nogen ſynderlig Gun, tha 
iroer ieg, att thett ſtulle mere bedre; att mand icke toge Pendinge, mens for 
loffuid ingen att ſegle ofſtenn mere end Dantzig eller Konigſpergk. Mens ther⸗ 
ſom att eit almindelig Forbud kunde ſtee mett Lempe, att ingen ſeglede gennom 
Sunditt oſter paa mett Salt, vden allenifte the oſterſche Skiib, ſo m nu vd et; 
tha maa well (Fee, art ther aff toris giffue Aarſage till en ſtor Sum Pendig 
eller. od) Hielp od) Biiſtand n mod Fyenderne, od) att alle oſterſche Stedet 
ondſloge ſeg thend Suendſtes Handel, tüli faa lenge att then herſom Feyde faar 
en Ende. Ther ſom etthers Kongl. Maytt. wille ſtriffue the Pomerſte Stadet 
till, att De vndſloge ſeg etthers Kongl. Maytts. Fyender, tha troer ieg icke anditt, 
” att de nu ffulle ſnarer giorett, end the nogen Tiid tillforn ſtulle haffue giort thett. 
Ther etthers Kongl. Maytt. od) fan wille begieritt aff De Stralſunder, Grips⸗ 


wolder od) Anklam, tha tilftede thett well, att etthers Kongl. Manet: Haff | 


ther en Einſpenniger eller en anden Borgere liggendes p huer By, ſom thet 
kunde ligge od) hore, hues Suenſt ther almindeligen handledis ꝛc. Och mill 
her mett haffue etthers Kongl. Manet. mett Siell od) Liff till ett fangroariet vas 
ligt Regementhe od) en erlig Seyerwinding offuer alle eithers Kongl. Mabtté. 
hender od Vwenner, Gud almechtigſte befalendis. Aff etthers Kongſ. 
Maytts. Amyrall Skilb vnder Borringholm Fredagen thend 1. Septenib 
Anno Domini 1564. Etthers Kongl. Maytts. | 
Vuderdanige tro Thenere 
*5. Herloff Trolle. P ps. 
CC ts 40 . e 


33 Heftt. , 287 
r. ers £ — faud icke try theud ſtore Siugdom och Strodelighed, her 
gr ebland thett arme Fold, jag att Skipperne paa Jompfruen od) Krabbatten haffuer 
werid hes sneg od bel set jeg ; att hues de icke fanger nogen Bodtzmend, tha faa de. flett af 
antworde Skiibid op, ther fore er ieg nsd till aff tage thett Fold fra Formanden, od) fette 
them paa de andere Si. . ” J . 


Oyſtriſt. i LT. . 
Hogbarenn Foriie Stormechtigſte Herre, Herr Frederich den Andenn mett Gudtz Naade 
Danmardis, Norgis, Wendiẽ od) Gottis Konning, Hertug udi Sleswig, Holſtein, Stor⸗ 

anagern od) Ditmerſten, Greffue odd Oldenborgk och Delmenhorſt, min allernaadigſte 
Gerre och Konnig vnderdauigen. RES TERN 











. ' … … - hel J IO. om" og …… HEE oe 
hers Kongl. Maytt. myn gandſte onderdanige od plictige tro Tyeniſte nu 
och altiid forſennd met wor Herre. Allernaadigſte Herre och Konnig, giffuer 
ieg etthers Kongl. Maytt. gandſke vnderdanigen tillkiende, agt ieg haffuer 
holt Hattergalen her hof meg paa nogen · Tijd lang vdaff then) Aarſage, ast 
feg wille ſeriffue etthers Kongl. Maytt. ende Beſtied till, naar leg lob het aff / 
od) efftherdii att thett nu fortoffuer faa lenge, och Weritt ſtaar oſſ vdi modt, tha 
lader ieg nu løbe hannum hiem.“ Ingen wiſſe Tüdinger weed ieg om thend 
Suendfke Flode, vden att thett ſiiges her, att De ſtall mere indlagt vdii en Haffn, 
heder Birckenis, vd mo Kalmar. Thett figes och, att pe ſtulle haffue faatt 
Skade, thett filfte wii waar y Handel mett them. Theti ſiges och ſaa, am 
end Suenſte Elepfanthe ſtall were bleffuen paa en Klippe vdi Kalma 
nd, huad Sandingen er, weed mand ide. Men will Gud vnde off Bør; 
ba will jeg mett etthers Kongl. Maytts. SÉiib mett thett forfte ſielff forføre 
andingen therom, så ſtriffune etthers Kongl. Maytt. till, mett thett allerforſte 
mueligt kand were. Och will hermett haffue etthers Kongl. Maytt: mett Sieü 
och riff till ert langwaritt roligt Regemente od) till en erlig Seyer och Sur 
handt offuer alle etthers Kongl. Maytts. Fyender od) Vwenner, Gud amech⸗ 
tigfte befalendis. AF Etthers Kongl. Maytts. Amyrall Skibb vnder Bor⸗ 
vingholm Torsdagen thend 7. Septemb. Anno. Domini 1166.. rr 
SEE Etthers Kongk Maytis. 523 
vonderdanige tro Eyrnex 
2 ; V Serloff Troͤlle. n 
——— uffe — 2 FRK. SELEN J 2 OM 
barenn e Stormechtigſte Herre Frederich denn Andenn mett Gubt 
rute ———— Bot" Lonni —— — 
J —— mar Di) Dittmerſtenn Greffue vdii Dlbenbdegt od Delmenhorſt; min aleruaas 
7 Bigfte, Hefre od Konnig, vnderdanigenenn. en 
(Slids Kongl. Maytt. mynn gandſte vaberdanige så willige tro Theuiſte ni od altid 
førfendt mett wor ære: Aldernaadi —— på Koning; alder ieg Etthers Kongl. 
Maytt. gandſte vnderdanigen tilikiende, att fiden ieg lob vd mett Et rs Kongl. Maytts. Or⸗ 
lugt Flode vdaff Sunditt, tha ſtrog ieg —* førend ieg kom 9 Handell mette 


k 
. 
- 


ore 








— 


288 Danſte Magazin. 
Suenſte, od kom wii till them h Mandags mellom Femernn od) Wiſmar, sd hafſde sø 
Wind till thennom, faa lod ieg flur drage till thend Suenſtke 28 , od) wille haffue ag 

unum om Bord, Saa kom ther well femten eller ſexten aff de Suenſte Skiib omkring mg, 

a aft ieg mett Mact motte flage meg ther igiennom haänsFiode, och fid ther offuer ſtor Skade 
"baade pag Skiibs Redftaff od Folckid, of ſtall ieg tro, att thett gid. de Suenſte icke bedre. 

eg bleff och faa faar aff nogift Hagell Skud igennom mynn Arm vch y mitt baar, faa af ieg intid 

and gaa, mens maa ligge med Seugen, dog Gud mere loffuid, bliffuer meg intid aft flåde x. 
Hendrich Gyldenſtierue bleff od ſtudenn y hans Heele, ſaa hand ide hefdéer kand gaa ꝛc. -De 
andre Etthers Kongl. Maytts Hoffnidzmend och Skilde ere end nu med Maet / Gnd mere loffnid, 
od) ere paa weyen att lobe epther more Fyender, thet beſte Gud giffuer og Lyden kill, och treer miſſe⸗ 
ligen, att Gud Mal giffue og en god Seyerwinding offner thennom, dog er Jegermeſteren, diſll⸗ 

efte nogen aff de andre Skiib ilde ſtampferid paa theris Redſtaff, faa thett will icke lenge 

wii uoddis till em mett Floden, att. lade fly Redſtaffnid ferdig vdigien. DØ 

nu intid ydermere att ſtriffue Etthers Kongl. Maiſt. til paa thenne Tiidt, men mill nu od) altid 
haffue Etthers Kongl. Maiſt. mett Siell od Litff til ett lock ligt langwarid roligt Regementhe 
od till en erlig Seyer vch Offnerhand offuer alle Etthers Kongl. Maiſts. Fyender od Vwenner 
Gud almechtigſte befalendis. Aff Etthers Kongl. Maiſt. Amyrall Skiib Jegermeſther vnder 
Pedenſos thend S. Junii Anno Domini 1566. | . 
FE KEE ” Etthers Kongl: Maiſts. 


vnderdanige tro Thener 
Dktrioff Trolle. 


tha ſatte leg, min Kaaß hiid att SGundett, att ieg kunde beuare Gunder, fordi fan att therſem 
mmid mere y Handel tilhobe, od leg haffde faad nogen mere liidit Skade pder⸗ 


thet 

gen, od) løber ther fore ind paa Reden, faa lenge wii faar bodt mor Redſtaff igien. Beden⸗ 

- his Cttbers: sj Maiſt. 2— , att å Kongl. 

att drage d Land, till (aa lenge ati Gud mil ieg motte bliffne till paß vdigien. Skreffuid 
aff Ctters Kongl Rails. AmyraN Gkiip Fegermefter Cersbagen thend 7. Juni Anke 

Romini. 15666. 0 ſtuft — ER SE . J 

Op : 

" "Søgbarenn Forſte, Stormechtigſte Herre, Herr Frederich den Audenn, mett Gud; Naade 

Pat nd — Wendik 4 em ning, Hertug vdi Ske mwiig, Holſten, Sfors 


marn och Dittmerſten, Gr vdii Oldenborgk od Delmenhorft, mon aller 
Perre Ko Kening, —E eneret od belt, ' - 


eden under· | 
"2%. 286 *.., se ROD SR by min, td 
| Fo 


I 


34. Hefte. 
OL 


Biffop Lauge Urnes Seigl af Roſtilde og et 


Var Documenter hannem angaaende 1527, 1530. 


t bore merkoardige fordums Danffe Mænd kan ingen, 
Billighed negte gr; Lauge Urne, Den næftfidfte Eathoiſte 
fop i Roſkilde, et anſeeligt Sted; Thi enten man betragter 
Derkomft, at han var af een af Deældfte do beſte Adels-Slege 
anmart, eller hans Lærdom, at han var Dodor Decre- - 
, suum og een af de meſt veltalende lærde Mænd og ſtorſte Lerdoms 
Elffere til fin Tid, eHer hans Værdighed, at han var Biffop og Danmarks 
Riges fame det Kongelige Kiobenhavnſke Univerſitets Eanceller, eller hang 


"vigtige Forretninger, dſom indfafot,i de faavel i Henſeende til Religionen ſom 
Tom, UL  " i - Do SGSta⸗ 





290 — Danſtke Magazin. 

Sltalen ſer merkelige Tider, -i hoilke han under Kong Chriftian den Anders 
og Kong Friderik den Forſtes Regicring: beflædede det Roſtildſte Biffopt⸗ 
Sæde og fad i Danmarks Riges Raad, da Maae man tilſtaae, at han haver” 
været en forneme og navnkundig Prælat, og cen af dem, fom Der burde og I: 
kunde ffrives en nogenledes udforlig Hiſtorie om. Dette var et Arbeid, fm | 
ingen med ſtorre Fornoielſe tog fig paøp.end vi,i dere Sefab, der enten . 
Rræbe al kunne fornge alle deres Jhukommelſe ſoin i nogen Maade have for⸗ 
fkyldet vel af deres Foderneland, og af vore Forfœopre ikke fager de WrecStytter, 

— fon Dem burde, allerhelſt, daͤ Biſtop Lauge Urnes Fortienefter af den Dan⸗ 
ſte Hiſtorie og vove Antiqvireter ere fan fore, fom faa andres; Uden ham | 
havde vi maaffe aldrig faaet vov umiftelige Saxonis Grammatici hiſtoriſte Verk 
at fee, der er et Monument af fine Tider, ſom Danmark frem. for alle amme | 
Lande fun roſe fig af: Uden ham havde en Hil Drel af vore gamle Kongers 
og fordum beromte Daͤnſte Mends, ſaaſom Xkkebiſt op Abſalons, Saxonis, 
og mange fleres Grav:Mæler i Roſkilde, Ringſted, og Sors Kirker længe fr 
. Den været forloren, ſoin salte ved Biſtop Lange iẽnes driſelige Omhu enten 

af ny ere oprettede, eller af ham —— Liptiener åg andre Ziratet 
beprodede; Ikke her; at tale om mange andre Qå gror viſe, at han have 
været en vittig og veb-forrdt · Mand. Ligeſe nir haͤn nu haver giort imod hand | 
… Forfædre, hvis Hukommeiſe ikke burde heudoe, åg derved fortienet Tak afs 
og den hele Efterſlegt, faa er det billigt, at vi igjen giore hannem og andre vor? | 
lige prisveerdige Forfædre ſamme SE, sg, faar mudigt, ferte Deres Erin 
Dring paa den Fod, at den kan bitoe beftandig..… "Merda vi endnu ikke ere ſor⸗ | 
ſponede med alle De Eftertetninger, ſom pi dide at være til om denne beromelige 

Biſkop og kunne udgiore hans Levnetß Hiſtorie, er det her ikke vore Forſat at 
ville give nogen ordentlig Beſtrivelſe om hannem, min aleneſte, i Anledning af | 
hang Biſtopelige Seigl, ſom vi under ˖ adſtillige Originale Breve heelt og holdet | 
"have forefunder, og prydet Detre Hefte med, at anføre tvende Documenter ham 
angagende, begge af gamle og troværdige Copier udffrevne: Der ene et Fot 
lenings⸗Brev af Biſtop Lauge Urne til Mikel Brokenhus paa noget Gods 
Roſtilde Biſtopdom tihorende for deraf-iblendt andet-at. fee, bond Stiil man 
i de Dage udi Biſkopernes Cancellier haver føre: Det ander Ge. Johas 
Urnes Brev, hvormed han, i Folge af fin afgangne Broders. Biſfop Lauge 
Urnes Teſtament (a), ftifter en ævig Almiſſe til 30. fattige Mennefker, aar 
gen hver Sicle⸗Dag (2: den 2, Novembr: ] i Roſtilde at udgives. 


— .0) Dette Teſtament, ſom er forfattet paa Diartholm fort for hant Ded. 1 629. er et imerkrar⸗ 


SELE digt St kke iblandt vore gamle Gager, ug findes -tryft iPON TOPF. Annal. Escl, Dan, 
Le Tiem.i "bag. 42 3. ſa. ” J 





a 
…& ba 726 LJ 4 


— 


— ⸗ 


ù — RE — En 
, 


…… Hvad Seiglet angager, for oven til viſes i Kober ſtukket, Da feer man i 
Midten 8. Lucium, ſom Roftiſde Domkirkes og Stifts Patron eller Skyts⸗ 
Helgen, ſiddende trekronet og i fuld Pavelig Prydelſe: der neden for ſees Bi 
ffop Lauge Urnes Faderne⸗Vaaben, de Urners, fom ev et Ørne-Laår og 
"Fod i Skiolder, hvorover ſtaner, ſom Hielm⸗Tegn, hans Biſkopelige Hue og 
Stao: Runuden om paa Strimelen leſes denne Skrift: SECRETUM.DO-. 
"MINI, LAGHONIS. EPISCOPI. ROSCHILDEN. Dette Seigl have vi ladet 





aftegne efter en Original, ſom henger. under et SEode:Brev , hvormed Jep 


Olſen Preft og Anders Olfen Berge til St. Dionyfii Rirke i Roſtilde bort: 
flifte og fode til St. Lucii After i Domkirken en Ford og Grund ſamme⸗ 
ſteds. Dar. Roſkilde St. Johannis Baptiſte Dag 1527. hvilket Breo Biſtop 
Lauge Urne med flere til Bekraftelſe haver forſeiglet. —— 
De tyvende lovede Documenter lyde, ſom folger 


0 


J. SE ' ' ' " 
Wi Lange Wrne med Gud; Maade Biffov i Roſtilde giore 

SAT mwitterligt, at wii aff ſynderlige Gunſt och Naade, faa og 
for thro od willig Thieniſte, ſom of elffel. Velbiurdige Mand 
Michell Brockenhus of od) wor Domkircke hertil giort od be⸗ 


uiſt haffuer, och hev effther throligen giore, beuiße maa och ſtal, 


haffue, med og Elſtel. Capittels i Roſtildz Vilge, Fuldbiurd od 


Sambtocke, wut och forlent, oc med thette wort obne Breff 
wude od forleene hanom, hang Hoſtruw Fru Karine Lyckis 


atter, och ett begges theris Barn, wort Biſtops Sades och 
Kirckens Godz wdi Opfirer, med Wand Mellen od) wor Biſtops 
Thiende ther ſammeſtedz, med ald forſtreffne Godzes rette Tillig— 
gelfe , Agger od Eng, Skouff og Mark, od Fiſtevand, wot od 
fhiurt, od alt andet, ehuad thet helft er eller neffnis kand, at 
haffue, niude od wdi Forleening beholde; faa lenge the. alle threy 
leffue, thend ene effther thend anden, forruden Affgifft of paa 
muelig Thienifte, med ſaadan Skiell od) Wilkor, at the (fulle for: 
ſtreffne Godz bygge och Forbedre, od) beſette, i gode Maade holle, 
od) ey forhugge lade Skouffuen, ther tilligger, till Wplicht, men 
thend henne, frede; och i gode Maade holle, of ey merckeligen 
giffue eller ſelge bort aff hannem, wden med wort eller more CE 
therkommeres Willie och Sawbtete. Stem ſrulle the ey fer: 
mg vs ; feta. | 4 











— 


22 vanſte Magaͤin.. — 
rette Thienerne, ther. tilligge, men thennom wed Ret och Sbiel 


hyolle och ingen torouglig elle. ro-febulangi Thynge paalegge, och 


ey heller felge eller bort giffue nogen Bonder⸗Sonner fode pag | 


forfkreffne wort 3 wden med wore eller wore Effterkommeres 
Wiige och Sambtocke, Ft. ſkulle the ingen anden frembdielles 


wude ellev oplade forſtreffne Godz eller Biſtops Thiende, wden 


med wort eller wore Efftherkommeres od: forſtreffne Capittelt 

Wilge od) Sambtycke. It. ſkulle the mere forſtreffne vort Ce 
pittel och menige Clerckerij fil Wiige od Kierlighed, huor the 
kunde, od) theris Thienere en wforrette, men heller forſuare od 


hielpe till rette, och i andre Maade affuerge wor od) thend held. 


ge Kirckis Skade od) Forderff af theris Formue. It. ſtulle te 
thienne of oc wore Efftherkommere of Kirken, faa: lenge the 
feffue od) ingen anden. Gt. ſtier thed ſaa, at forſtreffne $rut 
Karine offuerleffuer hindis Hoſbunde, od wil tha gifte lig igien, 
tha ſtal hun thed giore effter wor och wore Effterkommere 
Wilge od Samtocke, thisligeſte thette theris Barn, ſom filnef 
nis at fange forſtreffne Gods effther theris Dod, øm cthed eret 


Pigebarn. Och naar the alle threy dode och affgangne ere; eller 
forſtreffne Artickle ie hollis, faa at merkelige Broſt findes ithens 


nom ; tha ſkal forſtreffne Godz med Bygning of Forbedting 
forſtreffne Molle od Biſtops Thiende ſtrax fri igien komme ti 
of od) more Efftherkommere Biſtoper mdt Roffilde wden ald 
Hinder of Gienſigelſe woi nogre Maade. In cuius rei teſtimo- 
nium Secretum noſtrum vna cum figillo venerabilis Capituli Ro- 
ſcildenſis antedicti preſentibus eft appenfum… Datum in curia 

noſtra Biſtrup, feria quinta proxima poſt feftum beati Mathei A- 


poſtoli Anno Domini milleſimo quingenteſimo vigeſimo ſeptimo. 


4 
. 


2 


Fg Johan Write" Ridder thil Borgheby hilfer alle; thette 


) Breff ſee eller hore læfes, Enindeligen med wor Herre. 
gior witterligt, aft, ſom min fiere Broder Biſtop Sage Torne 
d Roſtild, hues Siell Gud naade, 1 fin Welmagt, der hand 
… fg 4 LT Te SENDES, i . wi 


hand hi 


— 


gun | 


 — - 


Fo cc oa 


— NE É s al i , . ' — 
| 44. Hefte. — 28 


'" fviflige betencre Dette tvertflige Lis Lmvighed. paa: centare/ 


giorde och ſtickede ſitt Teſtamente, haffuer fil groet och Lefynder- 


lige befalit mig iblant alle fine Arffninge od Teſtamentarier att 
fundere od ſticke en Euig Almiſſe thil Trediue fattige Men· 
niſte aarligen huer Siele Dag y Roſtilde att ſtifftis och udredis. 


Tha wdi Iheſu Chriſti Naffn paa thet ieg oil! pa mine egne 


vwegne od myne Metarffuinges wegne fuldgiore forſtreffne mun 
kiere Broders Teſtament od) yderſte Wilge, forhobendis att mue 


Bliffne delactige hos Gud aff ſaadan mild od gudelig Act och Gier- 


ning, haffuer ieg med min fry Wilge och beraadt Hu ſtott och 
affhendt, od) med dette mitt obue Breff føder och affhender fra 
muig och alle mine Arffuinge til S. Gerthruds Altar och Vis 


cardomme y Roſtild Dom Kirke thette effterſtreffne mitt rette 


Kiobegods od Eiedom, ſom er forſt en Gaard vdi Seerſloff y 
Stkipping Herrit, ſom Mak Feyler i boer, och giffuer till aarligt 
andgille tho Pund Byg, tho Pund Rug, ILL. ß. grot och en 


ME Geſtings Penninge, Item en Gaard i Suerting y ſamme 


Sogn, Jens Seytte iboer, ſtylder aarligen 13 Pund Byg, 13 Pund 


aug, III. 8. graatt, en MÉ. geſtning, Item en anden Gaard der 
mineſteds, Jens Terſtere iboer, fØplder aarligen J. Pund Byg, 
I. Pund Rug; IL ß. grgaf, en Dif, Geſtning, Med Agger, Eng, 


Skou, Mar, Fiſtewand, Fægang , wott od) tiurt, med.all fin 


rette Thilhoring, intet undertaget, for en fuld od faſt Eyedom, 


euindeligen ene, nyde och beholle ſtullendis, udi faa Maade od 


med ſamme Wilfor, att den , ſom ev perpetuus Vicarius til ſam⸗ 


me Altare, ſkal aarligen huer Sieledag giffue od ſtiffte PI, Mad, 
Sko, od, Wadmol til Kleder, til: Trediue fattige Menniſker, for 


hues Landgilde och wiß Rente aff ſamme Gode, ſom er nii Pund 


Korn och nii Skilling graat, effther Tidſens od Aarſens Leilig⸗ 
yhed meſt ſtelligen forſla funde, Men de 3. Mk. Geſting aff ſamme 


Gaarde, med all anden forneffnde Godtzis retferdig brugelſe, 


Tieneſte, Gordfeſtning och andet, maa och ſtal forſtreffne Vica- 

rius for ſin Vmage och Omſoring ſielff nyde och beholde. Item 
Fal ſamme Vicarius aarligen buer ſanctiVlaſi Dag , mur Eaudøtllee 
SODE 093. y 


— 





294 Danſke Magazin. — 
ydt er, haffue leeg od raad, och offuerveye med huem Cantor 

oc Saeriſta er y Roffid Dom Kirke, och forſtreffne XR-Pund 
Korn huor meget de funde ved ſtelligen Penninge fettig effter 
Tidſens Leylighed, od da med Summen aff Kornet od) de IX f£, 
graat giore Forffun betimeligen paa det Walmel od Sko, ſom 
ev effter ſtieligen vdſtifftes ſtulle. Skal od ſamme Vicarius 
lade forffrefne Hr. Cantor od Sacriſta wide od forſtag, aft 
nottortige fattige Folf vden al Wyld kaldis och vduellis till fam 
me Almiſſe, od haffuer theris Widnesbyrd, att hun effter denne 
ne Lydelſe aurligen rettelige hollis od fuldgioris, och huor 
forſtreffne Vicarius ſamme Almiſſe forſommer, faa att hans Ul 
retferdighed derudi bemerckis od) findiss Tha effther werdige 
Herris Her — Ronnovs vdwald Biſtop til Roſtild od 
Eapitels der ſammeſteds Loffte, Tilſaffn och Henbreff, de mig od 
mine Arffuinge giort od) giffuet haffuer, tvil od) ſtal Hans Mad 
de of Hans Naadis Effterkommere Biſtoper y Roſtild filte 

forſtreffne Vicarius wed ſamme ſitt Altere of Vicariedom, & 
Der med i Steden forſee en anden erlig od) ſtellig Preſtemand, 
ſom ſamme Almiſſe och all anden Guds Tieniſte, der ſticktit od 
funderit, och bedre och til fulle holde och giore wil. Och kiendis 
jeg mig. att haffne fangit od oppebaarit Guld, Solff och Pen 
ninge, fyllift werd od Betalning for forſtreffne Gods effter for: 
ſtreffne min kiere Broder effter min egen fulde Noeye. Thi 
fiendis ieg mig od) mine Arffninge ingen Rett eller Retrighed 
att haffue thil eller vdi ſamme Gods vdi nogre Maade effter den: 
ne Dag. Forplictendis mig och mine Arffuinge att fri, hiemle 
od) fuldfommelige thilftaa forſtreffne Sancte Giertruds Al⸗ 


—F 
—— —— — — ——— —— —— 7 2 


— ——— — 


tare od theß rette Eyer forfreffne Gods for alle, der ville gier 
kunde paa tale i nogen. Maade. Skeer dett ochſaa, dett GÅ 


forbiude, att forſtreffne Gaarde og Gods eller nogen def rette 


17, Thilligelſe blifuer forſtreffne Altare fra wundit med nogen Lou 
eller Rettergang for min eller mine Arffuingis Wanhlemmels 

broſt (Fyld, da forplicter feg mig och ſamme mine Arffuinge, dett 

gien at wederlegge forſtreffne Altere od) Vicariedom faa got | 


X 


— — — 


e —ñ — 


234 beſte. ng —… 295 
ra aff Renthe od. hed her y Landet inden. VI. Bger 
Der neſt efter, oc holde dem dett ſtadeloſt i Alle Maͤade. Thil 
hu; ues yderniere Widnisbyrd och bedre Forugring henger ieg mitt 
zenit neden for dette mitt obne Breff, Thilbedendis Erug och 





enli and Her Abbet Henrick y Sore, Min fiere Broder 
40 Vrne thi Søgaard ; Min fiere Soſter Alhed Wenes 
Sek, Thetz Rofengaards Effterleuerſfe pag Farom, 
ug Wrne Proniſtey Lund, Hans Sluffſon Cantor 


y —3*8 och M. Claus Roſengaard Canicke der ſamme ſteds, 


oh Jorgen Wene thil Boftrop att beſegle mett mig ſamme 
mitt Breff. Giffuit pdi Roſtilde Sancti Marcelli Paues och Mar⸗ 
tiris Dag, Lar effter Guds Byrd 1330. 
Att denne Copia lyder eng, Ord fra Ord, med den rette Originali, , beuiſer 
ieg Kaurig Aſſerſon Norarius Vicariorum Rofkildenf. med denne min 


Hand ALE | 
"IL 


Sorg, Cheittiau den Andens— Yrivilegier fri 
KFiobſtederne i Sieland, Laaland, Falſter, og 
Moen. 1521. 
1 en Originai Vidiſſe ſtrevẽn paa Pergament, ſom ſamme Hår 1 15214 


. æt udftædet af Borgemeſter og Raad i Kiebenhapn, og nu glemmes i Bør. 
dingborg Raadſtues Archio N. . 


66 id Bwrgemeſter od Raadh i Kieffnehawn giore witter 
licth, ath mii haffwe em wor færefte naadige Herris 
| SED Prinilegia, ſom anrotendis er Sieland, Laaland, Fal⸗ 
fer, och Meen, ſom Hanſſ Naadis Hokmectigked forſtreffne Land 





milleligken meth begaffuet baffuer; loendis Ord fran Ord, ſom 
her effter folgher. | 


nm Sit 
— — — — — — — "usm — — 
)y Bel mucligt at Kiobenhavns Magiſtrat efter. Kongens Befaling bem — fave 
en Vidißfe til hver af de andre vedfommende Kiobſteder. Eller — 
g. 1170, tav af;Chrift. 11, Forordninger, ſom ſync⸗ at ke være —* 
* men er itfe hal ha fulbfommen, 





— V 


296 Danſtke Magazin. 
Wi Criſtiern meth Gwoz Raade Danmarckis, Swerigis, 
I Norgiſſ, Wendiſſ od GottiſſKonningh, Hertrog i Sleſwig/ 

Holſten, Stormarn of Dytmerffen, Greffwe i Aaldenborgh od 
Delmenhorſt, helſe ether alle wore fiære Vnderſotte, werdugt 
Fadre,/ off elſtelige Her Lage Wrne Biſcop vin Roſtylde, 

er Jenſſ Anderſon Biſcop vty Ottenſe, Prelater, Canicker, 
reſter, Mwucke, och menige Klerke, Riddere, Riddermend 
Mendh Bønder od menig Almiwæ , ſom bygge od bov iSi 
laud, Laaland, Falſter, od Moen, kerlighen meth Gud 
od wor Naade. Kiære Wenner, ſom ether alle well wyt 
terlict er, hworledis at wii tillforn offte haffue giffwytt eder fil: 
kende od) paamyut eder meth wore Breff oc Scriwelſer, at 
ſtwlle afflegge then vlogelige Kobmandſtab od Handell, ſom 
ether wty ſlaa, meth alle honde Kobmandſtabs Ware at kebe 
oc ſelge, ſom ether ey beqgwemer, wore Kobſteder tiill ſtoor Ska⸗ 
de och Forderff, och emodt alle theris Raghet „Friheder od) Pris 


vilegier, ſom mwit och wore Forfædre framfarue Koningher i Date 


2 





mark thennom nadelige vnt od giffuit haffue. For hwilken ethers 





vlofflig Handell od Kobmandſtaff wore Kobſteder forarmis od 
forderwis, faa ath the ey redelige Fronne giore tüll oſſ oc Kronen 
ſwaadan aarlig Skatt od Tiænifte, ſom then bor. Hwilkit wil 
tSandhed haffue forfaret , at Fey acte wele, men aldelis thet 
vdi forhardendis bliffwe, thet tit ey nogreledis kwune eller wille 
tiilftæde, at faa lenger (fee ſtall och haffwe ther fore giort ſwaa⸗ 
dan Skickilſe paa all Kiobmandſtab, ſom her effter folger. Hwilken 
Skickelſe wii ændelighen wille at vbrodelighen aff alle Andelighe 
och Wertzlige, ehwat Stadt, Wra od Derdugotd the woi ært, 
Bifver, Prelater, Canicker, Preftimend, Abbether, Minde, 
Riddere, Ridderemendz Mend, Fogether, Lensmend, Bonder, 
och menig Almwa mdi alt Sieland, Laaland, Falſter och Moen 
Holdes (Fall. . 
7 Forſt wele wii och freugelighen Biwde, at inghen forffreff- 
ne Aandelighe eler Wertzlighe ſtwlle her effther haffwe eller bru⸗ 
ge thennom i nogre honde Kobmandſtaff paa: Landit, enctben 


- 


ERR ⏑ —— — — — 


— 34. Sefte. 297 

meth theris egne Bønder eller meth andre at kobſlaa meth no⸗ 

gre honde Ware tiill Forprang, wden hweſſ theris Landgille er, 

OM hweſſ ſom the haffwe behoff tiill theris — ehoff. 
å 


Och fculle the ey ſtibe tiil So noger honde Købmand; Ware, 


od) ey leffwendis Ørne eller Hefte aff Landit, medhen ſtwile føre 
theris Ware tiill Kobſtaderne her wty Landit, od her at følges, 


od) ey kobe Korn aff Bondher eller aff nogre andre tfill Forprang 
at felge eller at gøre mwdi Mafth ythermere en fon hiver haffiver 


behoff till ſyn eghen Gord od Koſth. Hweſſ Korn, fom the 
ytermere "SKEL mwe the indføre i Kobftæderne od felge for 


fkellicth Wer, ad) ſtwlle the ſameledis her effther ey kobe eller 
ſalte Sildt, OM, eler Torſt, at ſelge til Forprang, wden alleni 


fle Kobmend eller Kobſtede Mend ſtwlle brwge thennom i fmaa- 
dan forſtreffne Kobmandz Handell. Waare ſage ath nogen wille 
driſte fig her imod at gøre, enctighen aff Biſper, Prelater, Ab⸗ 


bether, Canicker Preſtinend, Riddermendz Mend, tha ſtwlle the 


haffwe forbrwt all then Len, Friheder, Vader, Priuilegier, ſom 
the haffwe aff off och wore Forfædræ Konninger i Danmarch. 
Giorſſ her emodt aff andre wore Wndherfotte; toa ſtwile the 
ther meth haffwe forbrwt Liff oc Gotz tiill OF. | | 
Frem Enghen Prelater, Canicker, Preſtmend, Abbedher, 


Riddermendz Mend, od Fogeter, eller Lenſmend, ſtwile her eff⸗ 


ter holle noger Peberfivænæ , eller nogre wgiffte Karle och wbo⸗ 
ſette, wndher thennom i Forſwar, ſom gaa iblant Bonderne fran 


en By od till en anden, od ey wille fige noghen Bonde Ticni⸗ 


fte wden for Wgelen od Dagelon eller for Kornfedt, medhen 
ſtwlle tiænæ Bondhen Aar od Dag imellom for beſtedne Pe 
ninge Løn, tiill fag lenge the bliffwe Boofidnæ. Gier her no- 
gen imodt, Aandelig eller Wertzlig tha ſtall hand were fallen tig 


Konningen for ſwaadan Brede, ſom forſcreffwit ſtaar, och Kar. 


lens Gotz i Konningens Werde. | 
Stem ſtwlile enghen, ehwad Stadt eller Werdwghed the wdi 
DEER ET SF 
it honde Korn a eth o e Land hwerken aff Fyen 
gi Tom. IL | geih Pp Sae 


208 00 Danffe Magasin. i 
Falſter, Tanland Mmosen, Sieland, Sangeland , od alle 
EST gendis; men the fttolle foo 
dant Korn och anden Kobmandſtaff indføre wty Oreſund tiil 
IAee ther om liggendis eller och anderſtetz inden Riiget 
| É 


r. Gior her nogen emodt aandelige Perfoner eller | 


Middermendz Mend eller andre wore Ænderfotte, tha ſtwlile the 
Wware fallen for flig Brode, ſom forſcreffwit faar. 
Item wele wy, ath hweſſ Jordegetz och Gorde, ſom Kirder, 

Cloſter, od Riddermendz Mend haffwe wty Købftæderne ligger 


dis, ſom the ey ſelffwe beſide och i hoo, Call her effter fettis på | 
ft; 


ſkellicth Landgille, of Burgernæ, ſom thennom bygge od be 
ſewlle thennom nyde, Arwynge effther Arwynge, od om ther 
nom trenger, mwa the felge andræ Borgere theriſſ Bygning, 
ſom the ther paa bygth 

tiid rok illet, gemn DN —— F— 
paa then forſagde Thiid, ſom thet wogiffwis ſtall, wuder Il; 
March B N | 


rd) Brode. . , NÆ 
Item hwo ſom helſt the ære, Aandelige, eller Wertzlige, ſem 
haffwe ode Gorde eller Jorder vt Kobftædernæ Liggende” od 


we, och ey till noger andre, dog alf 
gaar , wbeſtagreth tiill rette Eygete 


| 


wilie them icke opbygge, och hwor ſom the thet ey tha giere, Tha 


ſtall Brorgemefthræ od) Koningens Fogith fordele fivaadanne 
øde Jorder tiill try Byting, od) adtware Ford-Egernæ, ath the 


tbem opbygge; od) hwor ſom the thet ey tha. gore, tha (Fall fon 
"Dan. ede Jorder tvere —ã— Foningen och un Staden 3— 
ther the mdy ligge +. ch tiill Stad 


Item ſtwlle inge Bondher her effther brwage noger Kob⸗ 


mandsffab paa Landich ath ſelge eller: kobe then ence Boude meth 
then anden tiill Forprang encthen meth Korn, Oxne, Sme, 

Hyvder, Skynd och Tallig, Heſte, Kram, Klede, Salt, och al 

andit flig Kobmanoͤſtab, moden alleniſte faa megit ſom hand haff 


wer behoff tiill fon eghen Gordh, och ey ffælfe the ſelge nogit Ol 


wiy Tynne Tali Købftædernæ, od ey gore mere Malt, en ſom 
the. ſeliffwe behoff haffwe, och føre theris Korn. md till Kobſte 
dernæ od) ſelge for Peninge. Gior her noghen Bond⸗ dre 


å . 


| . 24. Dee. i 299 
ſwaa ath hand brwger fig wty ſwaadan forbwden Kobmandſtaff, 
tha (fall hand ther meth haffwe forbrivt Liff od Gotz tiill off, od 
HOllet forbrwdhen tiill Kobſteden, nar ſom thet woforis mode 
wort Bwdh. ; ' NED: 

. Item ſkwlle inge Embitzmendt, Skomagere, Skredere, eller 

Skyndere effter thenne Dag bringe theris Embede paa Landz⸗ 
byerne; od fare fran en By od till en anden, od offwe ſwaadan 

mbede, Tha ſtwlle ſwaadane Embitzmend haffwe forbrwi tiill 
øf] theris Hoffwitz Lodh, od loſe theris Halſſ aff off. Thette 
ſffwlle wore Fogedher och Embitzmend tiill fee och ſtraffe, ſwaa 
— — ey ſelwe ſtwile ſtande oſſ tiill Rette ther om, ſom 
cre aar. É… . 
Item ſchall och inghen Biſſe Kremer effther thenne Dag wi 
voger Maade brwge noger Kobmandſtab paa Landsbyerne at 
kobe eller ſelge. Hwo ſom her meth fynnis, tha ſkall hand haffwe 
forbrwt fit Gotz, od loſe hans Hals aff oſſ. aff fon ytherfte For⸗ 
mwa, od) wore Fogether od Embitzmend ſtwile ther till fee od 
ſtraffe wnder theris Brode od Falſſmaalt, ſom forſcreffwit ſtaar, 
och gore oſſ ther aff Rede och Regen fab. HE 116 
. Stem enghen Embitzmend wiy Kobſtederna ſtwlile her effter 
thenne Dag bringe Kebmandſtaff, men hiver ſtal brwge ſit Em⸗ 
bide, ſom hand lerth haffwer, od) ther aff føde fig, dog maa hand 
kobe tofraffelighen, hweſſ ſom hand behoff haffwer till fyn Em⸗ 
bideſſ Opholdelſe. Gior her noger emodt, tha ſtall hand haffwe 
forbrivt ſyt Embide, od ther till XL. March Brode, halffdelen 
tii Konningen, och halffdelen tiil Bren. mee 
Item ffrall her effther ingen Markid holliſſ paa Landsbyerne ” 
eller pan Kirkegorde, Herregorde, Cloſtere, eller Preſtegorde, 
eller nogen anderſtedtz paa Landit, den all eniſte ſkwile Mar: 
bide hollig i Kobſtederne, form tiilforn er giort cen Skickelſe ther 
om… Thette ſtwlle och wore Embitzmend od Fogetber tiill fee. 
od ſtraffe hwer wty fit Leen wndher fame theriſſ Brode och 
—— ſom forfereffuet ſtandher, od gere off ther aff Rede 
oc Rægbenffab. 4 


Ppr2 Item 














300 DDranſtke Magasin: 





hand Teth fine Peninge kobſlaa will, tha maa hand indlegge fon 
Peninge wty Købmand; Handel meth andre Kobmendt. 
Stem wele wii, ath inghen Embitzmand eller Embitz Swen⸗ 


næ ſtcolle giffwe theriſſ Embide offwer od) fiſte om Hoſten, men 


the ſtwile biiffwe wti Kebſteabernæ, och brwge theris Embide 
Gior thet Hosbonden, haffwe forbrwt fyn Embide, och ther tiff 
X. March, od) gior thet Embitz Swenna, haffwe forbrwdoit VI. 
March, wdhen faa er bewiſelicth, ath hand kand ey fange Arheyd 
i Embidet i Kobſtedernee. Och ſwaadant Sagefaldt fager Kon 


ningen Halffdelen, och Byen Halffdelen. | | 
NEON me ſameledis wele wii, ath inghen Embitzmend rolle be⸗ 


ar meth noghen wligelig Beſtatning, ſom fig i nogit Cm 


De giffwe milt; antigen meth Koſt at gore eller meth nogre andre 


wykellige Wolegninger tiill Embidet eller Burgemeſtere och Raad, 


men all eniſte wogiffwe J. Rinſt Gylden i Lagit till Gwdtz Ti⸗ 
niftæ Vpholde, od) tog ſaa, ath hand er Oldhermaunen lydig 
och oppeholder Gutz Tiænifte meth Embidet i Wennacht, od ſaa 


ath hand ev ther till god for en Embitzmand. 


tem Er och noger Embitzinand fino ves formwendis, atf 


— ——— — ——— — ——— — —— — 


ZItem mare od) noger Embitzmend wty Stædernæ, ſom ey 
formwendis wore aff Allerdom om Fattigdom, faa ath hand eh 


kunne giffwe ſig i nogid Embide, tha (fall hannum dog kiillſte⸗ 


bis ath hrwge Embidit i Lappere Gerning, forwden alt: Afgift. 
Item Samele dis wille bil, ath wore 2* ogith / 


oc Raad ſtwile tiill ſticke i alle Kobſteder Bryggere, ſom vᷣryghe 
Ewille, od) ſettis ther paa ſtellieth Kob effther Eydens Leylighed. 
Och thiſligiſt ſtwile the haffwe Tilſyn, ath alle Bagere i Keb⸗ 
ftædernæ. bage lige ſtort Brodh od goth effter Wecth och effthet 
ſom Koffwit er paa Korniccch. —76 
Item wele wii, at“ inghen, ehwo the helſt ære elve ware 
kwune, ſtwile her efter bøf 
åt dritvæ eller fore aff Landith, od en heller kobe Heſte paa Lan: 


dith wd af føre, men hweſſ them fale haffwe, fore them tid 
— "Robftædernæ od felge them ther, tondher fame eee — 2 
— —— — | | ore 


al 


— — — — — — —— — — — 


te leffwendis Orne tifd- Forpraug 


34. fefte. 30 
7 XL. March / veff deicũ fil Synningen 
og Hafff delen. till Byen. J 
F tem Enghen fræmideBurgære eller Koffmendt ſtwile fare 
pan Landzbyerne tiill Cloſther, Herregorde, Preſtegorde, eller 
tiuill Bondher, ther at fobe noger Kobmandſtaff, enetighen HBene, 
Heſte, eller anden Kofft UR br, wudher Gotzens Fortabelſe, 
og XL. — till Brode, Halff delen till Kominghen och Dal J 
en en: . 
em em Enghen fremide Koffmend ſewlle kobe blodige Hwder, 
eller Skynd i Sticke⸗Tall, men i hele och halffwe Degher ſalti.· 
de Hwder och Skynd wiy hele och halffwe hwndrede, — 
wiy hele och halffwe Skippundh, wndher Gotzens Fortabriſe 
halff Konningen od half Byen. Er thet en Burgære, ſom * 
ger Koffmanden anderledis, tha Fall thet were pag beggis theris 
—2 ſom ſelger od) kobher. 

Item wele vii; ath nar ſom nogre feemide Kobſnend⸗ Sig 
komme i Haffner, ehwort the komme, tha ſtwlle the ligge min 
fre Dage tiill alle Burgernes Køb i the tree Dage. Och ſtwile 
rne ware neft-fore lige Køb, wnder XL. March Brede, 
m fober, od me Koffwit, daiff delen aff Broden tiili Kom 
— och Halff delen Staden. 

Item ſtal inghen be her effther nogit woſti bei nogle wlofflige 
affner nogle fonde Kobmandz Ware eller Gotz tiill the sg 
m ther wden fore ligge ; wudher Gotzens Fortabelſe tiill o 

ehwor flige wlofflige Haffner ære eler ligge i Sieland, | 
land, alfter, eller Moon, ſom OG, Kronen, od wore Kob⸗ 





ftede * tiillgorfang od) Stade, Echwüle alle theffe vioee 


Haffner affleggis, ath kobſlaa od handle i wore Købitædber, och 

ftvolle ther paa waare tage wore Fogether och Embitzmendt, af 

ſaadant her effther freer, wndher theriſſ Faldzmaall och Bre⸗ 

de) fom forfcrefitv . 
Item alle, SA figen will iOreſwud, Sommer eller Hoſth, 

the ſtwlle holle thennom effther gamill —— ſette Doll . 

. Garn fore Anctere eller bt ther ſom Bwudtz Setningn 





… 202 | Dauſte Magazin U 
haffwer merit aff Ariide och the ſom denve wele wragle die (file 
driwæe, ſom gamill Sedwane hawer warith, wudher taget wiy 
Dragoer Stromme, ſom Tynnerne ligge, ſtall iughen drive 
paa, ivndher XL. March Brode, od ther tiill Skaden. Och 
hwo ſom diooll meth anden i fivagdan Brode, bøde ſameledis. 
m Enghen fræmid Kobmand (fall ſaltæ Sild, for en rett 
Saft Marckid — ſom ev wor &rmæ Dag dyre, wudher 
Gotzenſſ Fortabelſe, ſom falfid er. Dog wudher tagit Fiſtelegit 
pan Falſterbood, Skanor, och Dragsor. | 
Iem wele wii, om nogen Wigering ſteer i wore Kobſtedet 
eller indhen theriſſ Fryheder, eller om noger Trette eller. Delle 
komendis morder mellum wore Burgere, tha ſtwlle more But: 
gemeſtere och ——, i ſame wore Stader fwidhMacht haffwe 
ãth tage wiſſ Burghen aff them, oc hecte them tiüll rette, om the 
ey faa Burghen for them, oc fteffnæ faa fammæ Sager wiy 
rettæ for them , moden moden lang Forhalning, och fPiltæ them 
"faa at met Loff od Reth effter Loghen och Stadzens Friiheder ; 
od siffive ſwaa theris DOM beſcreffwen paa baade Sidher, vd 
frille the ey haffwe theris Gfæd;maall for andre Domere, far 
en the haffive ther om wereth i Rette, oc fongit Dom paa the⸗ 
riff Sager , ſom Saghernæ (Fedt ære. | NE 

Item Engen wore Burgere i Kobftædernæ ſtwlle her eff⸗ 

ther noger Brolops Koſther gøre lenger en wty 2. Dage, Gan 
deghen — od 8 forte Kofi Snom huvet Fand 

iore wty ſyt egit Stof, ſom hand i boer, spndher 100. Mar 
røde, halff Konningen och halff Byen. | 

Stem Enghen, ehwadt Stadt eller Skickilſe the wdii ære; 
ſtwlle effther thenne Dag woͤfore aff Riiget nogit ſaltid Kodt / 
men hiver ſalte, ſom han dehoff haffwer tiill ſyn egen Ko. Dog 
wuder taget; hweſſ fom then Siofarne Mand Skipper haffwer 
behoff ſtellighen ath fitaliæ hanſſ Skiff met. Ehwo her emodt 
—X forbrwt ſwaadant Gotz till Konniagen, och XL. 
darch, halffwe tiill Konninghen och halffwe till Byen. BR K 
enne 





i Uyntere od bang Daubbengere 23 


— 24 4. Sefte. | 303 i 
—Fhenne forneffnde wor Skickilſe od Ordinantie twille ri 
och ſtrengelighen biwde, ochſaa —— aff ff alen — 


och Wertlighe holliſſ (fall, rom forſcreffwit 
Boer ber * odt at ere, då ſtall — — bliffwe 


ſtraffit wid * Jan —2 fom thenne Artickell, wiy hwilcken 


hand bryder, indeho duiſer. Och beholle mil hoſſ oſſ 


wor fwile — — ath ao sø til, ſette j forſcreffne Puncter od Ar⸗ 
tickle, effther ſom wii et, off, Riiget, och wore menige 
— —— 

| pag wort Slo wn ondaghen Eko michi, 
Aar &c. MDXXI. wndher worth Sicuet J 


Till Sannin ningben, her om haffwe wii forferefing foorgeme 





ſtere och Raadh ladeth hencth wor Stad le før thette | 
Sae it wtii Kobnehawn Aar &e. MDR. Qu ae me 5 ef: | 
ondagd. . | 
Seiglet er borte, 
TIL: 


wonrgen bad det merkvardigſte i i Greve 
Chriſtoffers Feide 1534. 1535. 1330. 
—* af en ubektendt, ſom haver levet paa ſamme Tider.) 


1534. 


A mo Domini Tuſind femhundrith fiorten och tine, Fredagen 





neſt fore Hellig Trefoldighedz mag kstotb Jørgen — 

ind/ 0 
reff thet ned, ſom Malmos Mund —** t en Grin e Mand 
Or. fMjaagens Gyldenſtiern. b is 


Tuſind femhundrith fiorten od tiue, hellig Zrefoldighed; 


Sondagh, da kom År. Truidt Vlstand ufornarendis tidl 


Malmo, og bieff fangen ; od ſath fen id indtiu Sancti a 
rinßz —* ther net file, il fe Lidl | kauf 


see 


Anno 





SEE mendhaffn od fogh Slottet ind. | 


204 Daufe Magãzin. 
Anno Domini Tuſind femhundrit frorten o! 
ghen for Santti Jacobi Dag fom Greffne Chri 









X. Freda⸗ 
ffer i Kieb · 
Anno Domini Tuſind fem hundrit forten. oc XX. Sancti 
Martint Dag, komme de Suenſte for Halmſted, od) ware I. 
tuſind ſterck, och taffte en Storm, och ſiden gick Byen dennem 
tiill Hand y Konning Chriſtians Naffn Fredericks Son. 
Item y ſamme Vge beleigre de Warebierge Sloth oc 
ab „vch laa y IX. Vger, od) bleff glade, ath de komme der fra 
igienn. 16 | EK: 
| "Anno Domini Tuſind fem hundrit ſiorten“ och XX. ſtod det 
— for Aalborigh, ſom Or. Holger Roſenkrantz od Nitlo 
Beock bleff fangen aff Bonderne, ſom de betalede dyrt nock. 
Anno Domini Tufind fem hundrit fiorten of XX. Fredaghen 

neſt fore Jull, ſtormid Konning Chriſtians Fold Aalborgh, 
och ſloge yhiell, och grebe alt det, der waar. En 


1535. - 
Anno Domini Tufend fem hundrit fempten od XX. Gantti 
Pouels Dag, da drog den Sfaanffe Adel och de Suenſte for 
Helſindborgh, od lagde ned Jørgen Mynters Fold, och 
Marcus Megher, med de Lybſtis Unheng. 

Anno Domini Tuſind fem hundrit fempten od XX. fantti 
Phabiani och Sebaftiani Dag) Ambroſius Bogebinder od 
Greffue Chriſtoffers Fold floge Frue Anne Holgers yhicl 4 

ingfted, och waar hun X. od halfftrydſinstiue Aar gammil. 

Anno Domini Tuſind fem hundrit femten od) XX. Fredagh 


for flere Sondagh war Wardierge Slot od gir Truid Vle⸗ 


tand forredelighen forraadhen aff Waarbiergs Burgere y dub 
belt felig Dagh mod Breff od Segell, ſom de der oppaa giffuit 
haffde, baade Burgerne och Landzknechte, ſom ther inde laa, och 
then Forreder for alle Forreder Marcus Megher hialp till mod 
fin egen Breff och Zegell, Plichtning od Ehre, och Klaus Lliel⸗ 
ſon then tredubbeld Forredher, Gud giffue alle hans Handhen⸗ 
gere fin rette Løn. | . Anno 


Be. 0 Bek. —— AE ARE 
Cd 


om kl RR REE 
LY. in ig fom — XE været Xrkebiſpi Upſalr. 


3 Hefte. 305 
Anno 55 Tufind fem hundrit fempten od XX. Freda- 


ghen. neſt effter GS GE da kom Hertog Abbrerh aff 
—* — h met fin Forſtinne tiill Kiebenhaffn meih hundrede 


acker, od) acted ath bliffue Konning y Danmarck. 
Anno Domini Tuſind fem hundrit fempten och XX. Louer- 


— neft fore Sancti Jacobs Dagh kom Kong Chriſtian Fri: 


derickſon for Kiobenhaffn, od beftolled ther BSreffue Chri er 
BR Albreth baade till Land od Wan ſtoffer, 
Anno Domini Tuſind fembundritø rn ten od) XX. thend 


Fredagh neft fore Sancti Bodils Dagh, tha ftod thet Slagh y 
Fyen paa Oxebiergh, tha bleff laghen Greffue Johan van 
— Der Hoye/, en Grene van Tekelnborgh, Biffop Godze (") aff 
Opſale, oc mange Riddermendzmend od Landzknechte, Bur · 
gere od Bondher, ſom bleffue Chriſtian vnderdanig. 
Anno Domini Tuſind ſemhundrit femuthen och XX. Sen 


afjen neft fore! Sancti Oluffs Dagh, da beſtollit Her Truid Vils: 


fand Waarbiergs Slot ør By, och de to Forredher Mar⸗ | 


cus Meier od) Claus Niel 

Pi — ind femfunbeft fempten gø XX. Sancti 
ichels Dagh gaff de Forredher y Waarbiergs By IDarbier 
op for Her Tryid Vifstand till Kong Chriftians Baand. gh 


1536. 


Anno Domini Tufind fem hundrith ferien od XX. Tigda⸗ 


hen neſt effter Hellig tre Kongers Dagh da ga 
fun Kraagen op for Kong Cbrifi alt, od —38 — 


Anno Domini Tuſind fem — *2 ferten och XX. Lange 


Bredag gaffs Malmøs By i Konning Chriftians Haand. 
Anno Domini Tufind fem hundrith ferten od XX. Sonda⸗ 
jen neft fore Pingetzdag, da gaff Marcus M Pegher Waar⸗ 
ergs Slot op, om Liordaghen tiilforn ſtods Muren ned om 
hannem hand och maatte vdgaae och alle hans Knechte, op Ge⸗ 
Bade. v Ynde Vngenadhe. a 
nno 


| 












mini 





— É 7 Anno. ufind fem hundrith ferten 0 ) XX. fancte 
HER Bodils Afften, da bleff Marcus Megher och Raſmus RED 
| fon, or. Truids Cappellaghen, fat for Helfingborgh pant 
FEE lev så til quarteridt och Hermen van Lypke, och faa ſinge de 
eri re e on. i ' 7,8 
7 gtem Riobenhaffn bleff opgiffuen y ſamme Aar Zufiod 
17. Femhundeit ferten od) XX. ſaneti Oluffs Dag, od Hertug: 
bret, Greue Chriftoffer, och alle deris Krigs Fold motte gaar 


vdy Kong C riſtians Haand. | 


M. Friderik Klynes og Hr. Anders Klynes 
BOptegnelſer om adfſkilligt, ſom fig i deres Tid 
01,0, haver tildragge. 
dd | ndffient der i diſſe Optegnelfer findes mange Ting, ſom ikke ere af ik 
or derlig Bigtighed, faa er der Dog inter faa ringe blande, ſom jo hob 
viſſe Folk.og i vilje Tilfælde fan have ſin Notte: Hoor imod DE. 
EEfdes nog til Oplysning ſaavel i vores verdflige ſom lærde Hiſtorie, 
Det ikke leitetigen andenftede er at antreffe eller af andre optegnet.· Gom 
vogfaa er rart at finde nogen, Der haver antegnet De nyere Tiders Sitdragellet; 
. faa mene vi, ar dere idet Ekrift, uanſeet Der ikke er fuldt af bare Verkvatdig⸗ 
heder, dog ef dil blive gandſke ubrhageligt. Vel kunde vi have udeladet in 
Dieel af der ſletteſte, men, da det af dem, ſom og maatte eie Gienpart dera 
inde blevet lagt os til Laft, ſaaledes at forkorte og forandre andres Arbed 
a har vie filen det ikke er meget —A — ladet det-blive, fam v d 
Have foreſundet. Det er udftrevet af et Manu eript I Sl. Conferentz Raad 
RKoſtgaards Samling, ſom nu forvares paa Univerſitetets Bibliotek. 


er ere indførte nogle fan merkverdige Hiſtorier, fom for lang 
Ds fiden ere optegnede af Hæderlige og Hoilerde Maß · 

Friderik Anderſon Klyne, fordum Gagne preft-udi Vindin⸗ 

evg NOvidſlemark Sogne i Sicland, ſaaueſſom af fam Get 

vlige og Vellgede Hr. Anders Friderikſon Klyne, ſom 

var Sogne·Preſi efter fornævnte fin Fader udi forbemeldte Sogne 


· e 8 6Æd - 2 gæs PP. "mø « . 
hl * 
…” ly I i . . , . . EN 
Pr g: |] * ve - K . 
2 . LS Ed . (Ny 
hd LJ a . . " 
' i 
AJ , 
[| ' NR a - 
i - ' 





— 3Heſte. — 3 
KENN Aar 1653. 


KEDE Den anden Sondag i Faſte, ſom var den 6. Martti, blev i 


vor. Peders Son udi sarfløv døbt af Mag. Morten Kei⸗ 

tom (a) udi 5ylleſted/ og faldet Friderik. 

2 Salme FSR den Få April dede Hoiedle og Hoigrvardi⸗ 

pe. ge DOC. Dai s Refen ( ), Biſtop over Giælands Stigt, udi 
nha 


—8 Den 15. April blev forbemeldte Doct. aske 


ſen begraven. 

Zen tredie Søndag efter Paaſke, ſom var den 1. Maji, 
havde Sans Pederſon Klyne Bryllop udi Kiobenhavn me 
Magdalene Mogensdotter. 

isdagen den 31, Maji blev Peder Mortenſen, Raadmand 
vdi — avn, begraven udi Nicolai Kirke. | 
Torsda 38 den 6. Octobr. blev lelbyrdig Jomfru Anne 
Arenfeid ti Bam⸗⸗ begraven udi Slagelſe. 
Tisdagen den 11. Octobr. blev Belbyrdig Friderik Pars⸗ 
berg begraven udi Holbek. 
Onédagen den 12. Octobr. blev Velbyrdig Falk Geie, 

Hofmefter paa Soro, begraven udi Odenſe. 

Onsdagen den 16. Stovembr. blev Mag. Hans Sammeres | 

Sonir udi Forſlov dobt, og faldet Liobeth. 


Aar 166566. | 
Onsdagen den 2, Auguſti blev feet faa flor en Formorkeiſe, 


| lode ſi fig fer. 


| "Sgt: 1655. Cb 
J Tisdagen den 2. Januar, iblev Velbyrdi riſtian Aren⸗ 
feld begraven udi Tiercby Xi g fi | 
3 NNE 6 


(a) W. lorte KReitom være! en færd Band, og er af fine Stifter] bekiendt i vrxx 


anſte Hiſtoria literaria. 


at Solen næften var or formortet/ 08 Stiernerne om hoi Middas 


6 D. Dans Reſen den yngere, ſom var en Sen af den gamle D. ban⸗ Poerelſon Refn: 


308 Danfte Magasin. 

Sondag Sept tuågefima den 11. Februar. havde ag. EL 

chael — Thiſtorph/, fom var M. Friderik ynes 

Soſter Dotters Son, Bryllop udk Kiobenhavn med. hang Su, då 
ſtru ved Navn Soſter. 

Fredagen den 22. Juuii dede Hoiedle Doet. Werde | 
Scavpenius, Biſtop over Sialands Stift, udi Roſfilde 
| - Tisdagen den 2, Julii blev. fornævnte. Doct. —*8* 

Secavenno begraven udi Kiobenhavn. — 

Aar 1656 i SEE SERENE * 
|  Onddagen deri 16. April blev PR Peders Son nd mar⸗ 
pede dobt af 111 Friderit Alyne, og faldet Fodum Friderit. 


Den femte Sondag efter Paaffe, ſom var den 11. Maji / havde 
mManderup Brahe Brollop udi dene. med Birrete Trolle. 


ver dage end n 18. Octobr. blev HT. Motten Beitoms . 


Gan, — 5*— er, begraven udi Hylleſted Kirfkfe. 
Den 22. Seti; efter Ereenighebé, ſom var den 2, —* 
vembr. bleve tvende 497. Morten Keitoms Dottre, ved Navi 
Karen Eliſabet og Ingeborg, begravne i. Hylleſted Kirke. 
| Tisdagen den "11. Novembri dede MMorten Keſtoms 
Huſtru, ved Navn Baren Frideriksdotter Klyne. Bg Man 
dagen den 17. Hov, blev hun begraven udi Hyletted Kirk. 


gar 1655. SEERE 


WDardagen den 19. Jamarii bfev br. poers Bonmt 
Haarſlev/ ved Savn Liẽbeth, degraren. 


Mandagen den 23. Aebrugrig ware. — — udi un 
mark ſamlede udi Odenſe. —— e Geiſtligh eden bled 
filfiendr. at aive J uſedranlis rSlkat til gongen. ne 


Efte P 
. * 9 1 N ? ", Cd * 2 " 22 er⸗ 
VVV —— KØDET OS ER HERE PER SELE STER GM 

CJ ' 4 ” 





REE 5—5⏑ —— — —— —7 
- ik d sæ — 


T et fort i 
| fra == / og fore vild den Dele Nat i Frrendals Skov/, og 


* Hefte. 
gende iſtorier ere 0 Ie af mig 
XFriderik Anderſon Klyne (e). 
Aar 1683. 
—5— Sondag, ſom var den 6. Februar. avde mar⸗ 


MeD fn fom de var Sfole Herre paa Gerlovsholm, Bryl⸗ 
* in ADLUG gFrue, hvorfor han gav famme Dag Sfolen 


AM — 12. April reiſte feg og min Broder Senrik 

















Satan lydeligen tale i S | 
er abager den 21. Sull d — eg go pfort. Ni Student paa det 


i overſte Andirorio udi Kiebenhavn af D | 
nédagen Den 27. Julii gierde ieg en —* —8 for Koften | 


i Klofferer. 
Den 15: Sondag efter Treenigheds ; fort var den 4. Sep⸗ 
femb.prædifede i ig. forfte gang, efter af ieg var bleven Student, 
udi Qvidflemarfé K J 
— is Septemb. ſang Meg. D Dident Geub⸗ 


be iz in-forfte Meffe udi i Syrendals Kirfe. 


—— Aar1688. 


Tredie Vindſtdag fom var den 5: ni vare aue ole 
frende ſamude udi —* SE Juni in NEGER 


Sari6gsg. 
ma udagen den 28. nar. fik ieg mit Sted ved det femte 
Bord i i. Kiebenhavns & 

Den forſte onda udi Faſte, ſom var den 17. Februar. 
blev lag. Deder Krog indviet til Vinlo⸗ over Trundhiems 
Stige. —* Forge. J 
me q 3 W Tiis, 


Cc) Dance Fur mye mid Flvø veret en —ãâäSE— af — * ben gamle M. drden si An⸗ 


— 


— 


. BIO i Danſke Magasin. . ' 
Tisdagen den 26. Martii blev Gabriel Melan, ſom hav 
de været Danſt Guberneur udi Veſtindien, halshuggen i Kig 
Fredagen den 19. april brændte Amalieborg Slot ud 
ebenhern, hvor der ſagdes at være brændte ben ved 300, 
enneffér 
- Re deyerdagen den 18. Maji fif ieg Kamer paa Kiebenbaras 
egen 
| Dland gen den 29. Julii blev Antonius Møller begta⸗ 
nu ven va Chriſtianshavn. 
Den 24. Sondag efter Treenigheds, ſom var den 10. Røven 
"blev Calvinit Kirke udi Kiobenhavn indviet. 


Aar 1690. 


gi ANendagen den 3. Februar. var der tre "sange gå les 
oben 
Mandagen den 10. Februar. er Mag. Bertel Bartholi⸗ 
begraven udi Kiobenhavn | 
ej oambagen den 13. Hctobr. dode Doct. Oluf Bort ud 
iobenhavn. 
Onsdagen den 5. Novemb. dede Thomas Bartholin (d) 
ud Kiebenhavn. 
n den 19 Decemb. blev det uy Orgelverk udi Vor 
Frue —* rke i 13B8* færdigt. 


Aar 1691. 


wiidfaſte Sendag, ſom var den 22. Martii, blev Doc, 
—obattes. Braem indviet til Biftop over "Aars Stigt udi 
yllan 











(d) Denne Thomas —— en Son af ben eldere D. bom 


' beg raven ud 
blev —* Frues Lig flyttet fra vor Frue til Nicolai Kirfe. | 
. en den 15. Aprit blev det my Ridderlige Academie 


— "34 Hefffee. 31 
EFredagen den 29. Maji .blev Dect. 
Mediceum udi. Kiobenhavn indviet. 





ſom da var Provft udi Kiobenhavns Klofter, indfat til at være 


Vice- Decanus udi Dans Beens Sted ved det ellevte Vord 


udi Kloſteret. 
Sat 1692, 


Betbagen den 8: Januar. reifte Prinds Sviderit af dar 


i mare udenlands 


Tisdagen den 1. Markii blev Peder Sanſon Breining 


begraden udi Treenigheds Kirke iKiebenhavn 


Onsdagen den 9. Martii blev Eſtats Raad Elers begra⸗ 
ven udi Kisbenhavn. 
Sondag efter Midfaſte, fom var den: 13. Martit; bleve 


tvende zilandfte Biffoper indviede. 


 Corsdagen den 7. April blev Fientemeſter enrik Moller 
—7— lør Kirke i Kiobenhavn, 3 HÆL Dag 


udi febenhavn inbut indvi 
Mandagen den 29. erugupti dede Doct. Johannes Laſſe⸗ 


mis udi Kiobenhavn. 


perdagen den 3. Septembr.i dode Doct. Coſmue Bo 0 


Aar 1693. | 
Onsda en den 22. Martii blev £ — Mi aãs uſtr 
ved Naun Softer, begraven udi Ki * n. & z fru É; 


Langfredag, fom var den 14. —* n Drinds Sider 


, biem fra fremmede Lande. 


dorſte Gandag efter Paaſte, ſom var den 23. April, blev 
Doct. Gentik Gerner indvigt til at være Biſtop over Wi . 


borg Stigt. 


Fatthhen den 30, Ausuſi døde Doct. Hans Bagger 
SES LE 77 Ris. 


te 
we w 
' ” PÅ rå 


" Collegium v 
Onfbagen den 71. Rovemb. blev ieg af Johanne Bartholin, -- 


32 Danſke Magasin. KE 
Tisdagen den 12. Gepremb, blev Ratzeburg dt af 
Kong Chriſtian den femte. . 
Leverdagen den 30. Septenf. blev ieg Decanos ved det 
ſierde Bord udi Ktøbenhavns Klofter. 
Sondagen den 20. efter Treenigheds, ſom var den 29. Og 
tobr. blev ieg Decanus ved det femte Bord udi | Kiobenhavns Kloſter 
Mandagen den 4. Decemb. blev Griffenfelds Moder be 
graven udi UHicolai irke i Kiebenhaun. | 
Tredie Sondag udi Advent, fom var den 17. Decemb. bleve ” 
tvende Biffoper indviede, nemlig Doct. Jens Birkerod ti 
Aalborg Stift eg Doct. Anker til Kiber Stift. 


Aar 1694. 
Onsdag en den 17. Januar. blev Biſtops Doct. Hans 
” Øvanes Enke, ved GR Maria Fyren, begraven en 


avn. . 
NE Fredag en den 26. Fanuar. blev en Dandſemeſter med Tib 
navn — ihielſtukken af Baron Juels Stif: Sen med 
Tilnavn Gyldenkrone udi Kiobenhavn 
fe Mandagen den 5. Februar. blev Admiral Chriſtian Ride 

raven. 

dt Onsdage n den 7. Martii havde Capitain Jens Leegaard 
nit mit 6 ſtendebarn Sophie Derdelmand Bryllop udi 


| — en den 28. April blev ieg Decanus Wed det ſiette 
Bord udi Ridbenhavns Klofter. 

Den 22. Sondag efter Treenigheds, ſom var den4. Novemb. 
blev Doct. Dans Munk indviet fil Biſtop over Chriſtian⸗ 
ſand Stigt i Norge. Olav i 

| t 16 


Mandagen den ar. Januar. 95. min Faſters Dotters 


Saon, ved Raͤvn Chriſtian Hanſen Gyllike. 
Torsdagen den 21. Februar. blev GehelmeRaad Roſen⸗ 


krands begraven i Nicolai Bate udi Kiobenhavn. | 





TR TE RE RT 
a 


"Bartholin og mit. oAffendebarn Edele 








X Forbagen Den 4. Sri 5* Reinboldys Adler: ' fom | 
da var tredie Lecties Hører udi Helfinger Skole. . 


isdagen den 9. April havde Juſtitz Raad GBødert Braem 
PA mit Sydſtendebarn Anne ——— and Brylle. . 


Mandagen den 22. April blev ihielffudt af Doet. Vandels 


Svoger med Tilnavn Pogenberg af Vanvare paa det ny Aca· 
” - Delnie den unge Baron Gyldenkroue, ſom var Broder til den 


anden Gyldenkrone, ſom ihielſtak Dandſemeſter Lakmand. 
Mandagen den. 20. Maji reiſte Prinds Chriſtian af Dan 

mark udenlands. 
Den flere Sondag efter Treenighed8, form! var denas. Jynti, 


;Dede * Quirinus Krucq udi Ki 


Torsdagen den 27. Juni døde. —* Chriftian af Dans 
mart udenlauds. 
Onsdagen den 30. Octobr. blev Conſumtions Forvalter 
RKruſe udi ER DEDE een, af hvis Legem der ubveltedes 


Ærme, førend ha 
— Onsdagen den 20. Novemb. blev Satis Bartholin ind⸗ 


viet til gt være Theologiæ Doctor af Biſtop Doct. Henrik 


Bornemand udi Kiebenhavn. ER 
Torsdagen den 5. Decemb. havde Prinde Irderit ven 


fo wied Loviſe udi Kiobenhavn. 


Aar 1696. I 
Torsdagen den 19. Martü blev erent Siwers, (om hav 
Ka: den Latinſtke Grammaticam, begraven vdi Treenighede 
irkegaard i Kobenhavn. 


Den førffe Søndag efter Paaſte, (om var den 79. April, 
blev Chriſtianshavns Kirke indvier af Biſrop Bornemand, 


og er faldet vor Frelferes Kirke 


Onsdagen den 15. Julii havde Profeffor Son Friderik | 
iſtine Verdel⸗ 





mand Bryllop. i i 
Thpm. III. KS —— Man · 


— 
— —⸗ 
NE 


— 7.4 Danmar 


/ 


— 


314 Danfte Magazin. 


34 ange cuagn. 
Mandagen den 28. Septemb. dode Frue Beate Seeſted⸗ 


ſom var Geheime Raad Jens Roſenkrandſes Enke. 


Fredagen den 23. Octobr. blev Kongeli Botanicus Peder IJ 


Byling begraven i vor Frue Kirke i Kiobenhavn. 


Tisdagen den 22. Decemb. blev et Qviude: Mennefte / ved . 


Mavn Maria; palsbugget i Kiebenhavn 1 fordi fun, havde ibiel 
flager ſi fi t eget Barn. 
Aar 1697. 


Ontdagen den 13. Januar. blev Cabellanen til Treenig⸗ 


heds Birte i Kiobcnhavn, ved: Savn Sr. Povel, begraven 


ammeſteds 


Fredagen den 26. Februar. blev, Sogne reſten til dig | 
Geiſtes Kitke i Kiobenhavn ved Navn Br Fleiſter, UGER 


- graven ſammeſteds. 

Oysdagen den 7. April døde Køng Carl udi Sverige, 
Onsdagen den 26. Maji blev den nederſte Capellan til 

mens Kirke ud Kiebenhavn ved Ravn DE: Peder Ra 

begraven ſam 


Den anden Sondag efter Treenighede, ſom var den 13. ie | 


nii, afbrændte Halv arten af den Landon, fom kaldes Prind⸗ 


forts Amager udi Sigland. 


Corsdagen den 17. Juni blev General Admirai rids 


Juul begraven udi Holmens KirÉe i Kiobenhavn. 
7Tisdha agen den 6. Fulti holdt Kong Chriftian den Femte 


efter hans forſt 


* agen den" 8. (Geprimb. døde Greve Rautzov ER 
" eigdagen den 19. Octob. blev udi London i Engelland for 


fondet en offentlig Sr imellem de Sranfte Ø Engciſte. 


Dar 1698. 
; Eigda en den 4. —88 be de 
Byte lot udi Condon i —* ben ført ak 


SALSA —* ny med fin Droning i Det tredjøte ta Aar 


| begraven . 
—88 den O. Novemb. blev Kong Friderit den 


34. Lefte. ißſ 
Sadegen den II. Januar. var ieg og Min p 





udi den Engelffe Kirke I London, ſom kaldes Weſtmynſter Kirke, 
og der ae de Engelſte Kongers Begravelſe faavelfom den 


” vidtberemte Cafauboni Lig: Steen og Grav⸗Steen. Samme 
Dag vare vi og paa det overſte Parlements-Hus, paa den Tid 


om Dagen) ſom Rigets Raad fade i deres Raad og Forretning. . 


Mandagen den 21. Martii dede Gyldenløves Secreterer, | 


ved Ravn Johan Dideriktſon, udi Kjøbenhavn. 


Den ferfte Sondag efter Paaſte, fom var den I. Maji, blev 


Jonas Widalinus indviet til at være Biſtop paa Island, ef⸗ 
ferat han tilforn i nøgle Aar havde været en gemeen Siin 


mand i Danmark. 
Onsdagen den FK Funit havde Sogne-Preften udi Skeen 


i Storge, ved Navn Deder Cyborg, Bryllop med Bi⸗ 


rens Dotter udi —2 i Norge. 
—X den 23. — havde Rector udi Kiobenhavns 
Stole, ved Ravn Mag. Søren Glud, Brylopmed D. ans 





Leths Detter i Kiobenhavn. 


Toridagen den 24. Novemb. blev Packers Medion Deca⸗ 


nus Dod. Rafmus Bartholin begraven udi Kioben 


Aar 1690. 
Ontdagen Ven 25. Januar. blev Told ˖ Direeteur over Øre 
3 Zod, ved Navn Andreas Gynther, begraven udi hel⸗ 


Onsbagen den 14. Jumii blev et Some drennette halshug⸗ 






et u ingor, fordi hun havde dræbt fit eget Barn. 
s ge * en 25 —X dode Kong Chriſtian den 
e udi Webenhe 


Sredagen d den — Stovemb. blev Kong Chriſtian den Femte 


Fierdes San Chri ian fodt i Kiobenhavn. 
Xr2 Aar 


— 





I SEN — Dante Magasin. 
HEE — NAar 700. 
2. PIR Toridugen den s: Syrit blev Kong vibetit den erde 
| —— til Rouge vad Ftideriksborg. å sk | 
; Loverdagen den 22. Maji døde Baron Jens J ul. 
Hul. al ol” WMandagen den 14. FJunii blev TOilbelm Jenſo nn indfat fi 
; få være forſte Lecties Horer og Cantor udi Aelfi — 58 Skolet. 
Den ſyvende Sondag efter Treenigheds, fom var den 25. ” 
NE Juli blev Doct. Bartholomeus Deichman indviet til Biſtop 
øer Viborg Stift. i 
Tisdagen den 18. Martii dode Ptoleſlor Doct. Wibe | 
— wWorm udi Kiobenhavn. -: js 
Loverdagen den 2. Mugufti aftakkede Førfte Lecties Hering 
Lanior udi Helſingors Stole, ved Navn Johannes Reimer. 
Torsdagen den d. Septemb. blev Johaͤannes Nygaardind⸗ 
fitt til at være Forfte: Zecties Horer og Cantor udi: el: —* Set 


14 Aar og 
KEE Wandagen d den 23. NRovemb. dode Kong Chriſtiau dei: 
Some. Son Prinds Vilhelm udi — men deb 


3 Aar 106. al. 8 * 
Feedagen den 19. — dode Pteften til den Tydfe fit 
PR. 43 t, ved Navn Mag. Ernft Chriſtian Boidich. 
— haden Den 29. Fulit gftakkede forſte Lecties farer: og 

" Cantor inelfingørs Sk ole Johannes Nygaard. 

Samme Dag. blev 831. Katterber —8 til: dt være 

forſte Lecties. Hører og Cantor i ſamme Sole . 

,…— Qnsdagen den 25. Auguſti Havde fornævite Johannes 
Nyygaard og Marie Arendorf Bryllop i Heiſi 
HEE Mandagen den 27. lene, blev Gehei SA Sp 

hans Bee) SEA Så ALA ii 
øde tredie ecties rer udi 

— —2 chotian Epertſon. —— 


, 4 Cd . . gar 
v ren v æn ! 
- 5 ” - ? (1 
* - 1 
' Er: hd . 4 


BER. de. Men AE 






- | abFD 7 i, å . 
"HR OT. I Sp + Sar 1707. i . . 


Mindeten den im, Januar. blev vnhebn Sound me 


Aage indſat til anden Lecties Horer i Helſingor Skole. 


Mandagen den 23. Rail døde Profeffors Johan Friderik — 
" Battbolins Huſtru Edele Kirſtine Verdelmand Udi Kig 


—Benhavn: - 
Mandagen den 25. Julii dode Preſten til Barton udi Kio⸗ 
benhavn, ved Navn Mag. Johannes Brunsman. 


Loverdagen den 24. Decemb. dode fierde Lecties Doer: udi 


Belangore fole ; ved Savn Daniel Mogenſon. 
Aar 17080. 


Mandat en den 16. Januar. bley Clans veyby indſet fif | 


ev Lecties Horer udi Helſiugor Skole 


Onsdagen den 9. Maji døde Decanus ved det Ellepte Bord mt 


üdi Kigbenhavns Klofter, ved, Savn. Mag. Hans Been (e). 


Onsdagen den 5. Septemb. brev Byfogden udi Helſi n ør; , 
ved Navn Anders Richardſen, 6 egraven. * ing (ED 
Torsdagen den 8. Novemb. dode Prindé Jørgen af Dan NE 


mart udi Kenſi ington i Enselland. 
Sar 1709. J Sd 


decdagen den 13. Januar. gik ieg og min: Broder genrit 


fra Helſingor til Heiſingborg paa Iſen. 
at fødagen den 19. Wartli dede Zolderen udi Heiſi inger Jena 
arſten 
—— den 3 Mai bede den nederſte Capellan til ben 
Danfſfe Kirke udi — ved Navn Hr. Gans Cog. 


Onusdagen den 29. Maji døde min sertſoſer Maren Sti . 


derikodottẽr udi Kigben harn F 


X 9* Kr år . UV SE Den 
Over ham blev giort den I me mucũ fler Granehriftr FREE, liger — b 


faa ded ke ſom en Steen & 2 


— 








318 Danſke Maaazin. 
Doen 2o0. Septemb. døde Den mellemnfte Theologiæ Dodo un 
Riebenhavn Hector Gotiried Mafius pag fin Herregaard Raun 


| oondagen den 20. Octob. dode en gammel færd Student, | 
ved Navn Knud Clauſon Sabelsu, udi Kiobenhavn. 

Tisdagen den 12: Novemb. komme de Danſte ind i Skaane 
paa ſiendtis vüs en Miil fra Helſingbors. KR . 


| Aar 17110. 
i Wandagen den ro Martii dode den everſic Theologiz Dodor 
udi Kiobenhavn Johan Dandel. 

— E Dag bleve de Danffe overvundne af de Svenſke 

rs Dog fulde ſamme Dag fleft af de Svenſte. 

. d rep agen den 4. Octobr. ſloges den Danffe og Svenſte 
Flode udi Kisge — t, hvor de Danſte miftede et —* ved 
Ravn Danebrog,/ (om fortælles at være kommet i Brand 
af de Danſtes egen Id og Sy tyffer. De Svenſte derimod mi 
ftede tvende Admirals Skibe, ſom de felv fatte paa Grunden. 
. Øg bleve fiden de Svenſte jagede paa Flugten af de Danffe 
-udt trende Dage, indtil om Onsdag Morgen; da Binden var 
de Danſte imod. 

Onédagen Den 31. Decemb. dede Diſtopenn udi Kiobendavn 
Doct. Henrik Bornemand. 

v. 


Aarfeide hnNielz Runs Ded Jon fibre 

ihielſlog i Aalborg Pindſe⸗Marked 1601, 

We i eftenfferne Ove Juel 8 . Om — paa min — 

ſaa og paa mine Soſtere, ſom ieg og er Berge fore ; deres Beg: 
Drygee tit Holbeb⸗ 


ne, ver Inel til Billeffrup , lours 


——— AMEN) 


ø 





— 





HEE. — hue AN 
Ul 


- AJ 


— 


a 
- 
. 


ord, drue une tygge, lig L7rels Inels til Konge⸗ 
” —*8 hendes —— —— fit Lundbet, 


Hertvig Kaas til Horupgaard, gior alle vitterligt og kiendes 
med dette vort obne rev, at (om Erlig og Belbr. Mand Al⸗ 


bret Skeel til Jungergaardt haver (disverre) drebt og ihielſia⸗ 


get. vores fiære Hosbond, Broder og Svoger, og Blods For⸗ 


vandt Erlige og Velbr. Mand Niels Juel til Kongeſlevlund, 


8 


og hans Huſtru og Borns ſtyld, ſom og er voris Slegt, Biurd 


oßʒ Blods Forvante, ville afſtaa, hvis Tiltale og Rettergang vi 

Aunde have til hannem for ſamme Saß, da efter deres flittige. 
res og hang Huſtru, 

Børns og deres Slegt og Venners fyld, have vi ſamme Stef: | 


Begiering og Underhandling, og for 
ning og Tiltale afſtaaet, efter den Contracts Lydelſe, ſom ſamme 


for: hvilfet hand nu var indſteynet for Kongelig Maj. og menige 
Danmarkes Riges Raad: Da efterdi hans Slegt, Biurd og 
Blodg -Forvante, Svoger og Venner baade nu og tit og afte 
tilforne påa hans Vegne hos 08 haver anlanget, at vi for deris 


. - — NED | ” , I 
— ' UREN A 


Ed 


goede Mend 08 Der om imellem giort haver ; ſom baade af en. 


art af dennem og 08 underffrevne og beſeiglede er, efter hvil 


ken Contract forbemeldte Albret Skeel ſtal have fig i alle Maa⸗ 


der at forholde ſom en Erlig Adels Mand Ske og bør, og vel - 


anſtaar. Og efterdi oftebemelte Albret nu haver giort 
os Knafald og Afbedelſe, efter den Skik, Vaane og Viis, ſom 


her udi Riget iblandt Adelen og Riderſtabet brugeligt er, effter⸗ 


- fom Contraden hannem tilholdet, da have vi nu der imod paa 
…forneffnte Niels Juels effterladende Huſtru, hendes Borne 


og Arvingers Vegne, ſom pag vores Egne Vegne, for og eg 


vores Slegt og Byrd, pad Faderne og Møderne Side, for 
baade føde og ufode, opreiſt forneffnte Albret Skeel, og 


giort Hannem og nu med dette Vort Obne Brev giore Han⸗ 


nem og Hans Born, Slegt og Byrd, baade paa Faderne og 
WModerne, badde fod. og ufod, en trog veragtige aigienkallen⸗ 
Des og urygelige Sone og eide, ſom icke i nøgen Maas 


o 
ep ſtal repoteres eller opdrages, men Evindeligen og urogei gen . 
TT TT, at 


— 


— 


— so 


… Dante Magazin. - 


at holdes af 08, og vores Effterkomniere, efterfom forſkrevet 
; flader, fom def fig Erlige Adels⸗Perſoner eigner og ber 1 alle 


maader. Dis til ydermere Vidnisbyrd at det (aa faft og ure 


geligen holdis og efterkommis ſtal udi alle maader, ſom for. 


ſkreffuet ſtaar, haver vi med forneffnte Niels Juels Huſtru, 


GBengt vores Zigneter her neden fore; og underſtrevet med voris 
Egne Hænder, og Venligen tilbeder med os at beſegle og under 


ſtrive, Erlige og Velbyrdige mænd, Chriſten Bold) til Heh 


ggaard, Hovitzmand paa Hald, Niels Stygge til Soegaard, 
"Thomas Malthiſen til Tanderup, Erich Hog til Klarup⸗ 
gaard, Erich Lunge til Skovgaard, og Frantz Fuel til 
Palſtrup. Actum Viborg d. 20. dag Fe-· 
bruarii, 16028. a 








— 


Efſterretninger om Or. Claus R 
ef slebet —5 OL: eus gen nov Stigers 





| os di St. Hanſes Kirke OdenR ligger begraven Øe. Claus Rønnov, 
i fom til fin Tid haver været en brav Krigs⸗Helt og beromelig 
Siais ⸗ Mand/ og har tienet under fire Konger, nemlig Erik af 
Pomern, Chriftoffer af Beiern, Chriſtian I. og Sans, af 
hvilke alle han var elffet og agter. Men under hoilovlig i Hus. 
fomrelfe Kong Chriftian den Sørftes Regiering ev han meſt 
. MavnÉundig ; da han, ſom Ridder —E Riges Raad og Marſt, J 
Tom. Ill, 








2322. - amfe Magazin … 
AI alent ER ST T inangfofdige Kongelige Geſaniſtoͤber og diffe Rigerg 
-vigtigfte Beſtillinger, men har endog, ſtiont med mere Mod end Lykke daa 
adſtuͤlige Tog anfort den Danſte Krigs⸗Har i Sverige. 
| ren & Lig: Steen, fom hans San Hr. Carl Rønnov Biftop i Odenſe, 
haver til Ere⸗Minde fadet legge tage oner hannem i vemeldie Kirke, Foreſtihes i det 
BDven til altrokte Koberſtykkeſoni h. Br. Birkerod har fadet aftegne åg nd; 
ſtikke, da han havde i Sinde at udgive CDiynk —— og er os, 
tillige med De øvrige til ſamme Werk horende Kober-Plader, af Hr. Conferenss - 
Naad Adeler behageligſt meddelet. Man feer derpaa ør. Claus Rønnove 
og hang Frues Rirftine-Gyldenftiernes”adefige Baabener, i Hiornerne de 
fire Evangeliſter, og omÉring j Breden denne Grav⸗Skrift: Anno Domini 
MCDLXXX: fexto obũt ftrenuus miles Tlaus Rånov marfxalcus 


regis Dacie ſepultus vna cun: vxore fua Domina Criſtina perd 


lecta quorum anime in pace. 3; Jar 1486. døde Strenge Kidder 
Claus Rønnov ; Rongens af Danmark Marſtalk begraven her, tilli⸗ 
ge med fin elfelige Suſtru Frue Kirſtine, hvis Siæle være i Fred. 
Rn os ellers om Hr. Claus Rønnov: i Hiſtorien & foerfommet, beſtaaer 
i folgende. 
—5 roden ſom Apoſtlene bleve adflitte il Vordingborg, 
haver Claus Knnov, da Væbner , med været iblandt mange andre Geiſtlige 
va Berdfligt at love for Der Forlig, fom blev oprettet imellem Kong Erik af 
Pomern og Greve Adolf åf Holſten (a). R 
7” Sar 1439. vigilia —— Joh: Raptiſiæ, har CHus Ronnov, må 
de andre Danmarkg Riges Raad vᷣg MÆND, ſom til Lybek våre forſamlede, 
doͤſtrevet Kong Erik af Pomern Renoſtab og Zienefte ; og med de andre 
forſeiglet Det Da udſtedede Opfigelfe- Brev (BJ... . 
Aar 1440. Koverdagen for ”Philippi og Jacobi: Dag var Claus Rens 
nov, endnu ſom Wabner, med til Kolding, da Kong Cheidoffer af Beyern 
forfænede Greve Adolf af Holfeniged Hertugdemet Slesvig, og haver. md) 


- De ovrige DanmårÉs : iges Prældter, Riddere og Mamnd/ forſeiglet det da ud⸗ 
færdigede Len-Brev (c). 


Aar 1443. i Julen, da Kong Cheiſtoffer bfev krouet udi Ribe, sø dkr 
Kroningen flog 72. Riddere ;fones det, at Claus Rønnov iblandt diſſe og et 
ſlagen til Rhder: hes adi Hoibemeldie Konges Dom om Tienden "fon ftrag 


1.4 





— * 
» 








Ka) HVITFELDS Krenile in folio, pag. 790. 


6) HADOR PHU Svenſte Rim Krouiter rom. U. p. 136. BVITFELD f, 809. 
6 HVITFELD p. 826. 





— — sg * 


Nr 


⸗ 


be re fe —— 


TT ET 


.3232 77— re, AS —— gr + 
EEN 
werefter til Ribe blev udgiven, Hævnes han Nicor.sus KONNOn MILES (d), og. 
i et. gammelt ſtrevet Danſt Exemplar af ſamme Dom ftager Claus Ronnov 
Ridder: Men for den Tid er os ikke hidindtil forekommet noget: Document, 


ſom nægter Bam Ridder. ;- 


Aat 1445. ved de Tider da Kong Chriſtoffer giftede fig med Dorothea, 


Marggreve Hanſes Dotter af Brandenborg ; har ør. Claus Rønnov været 
Kongens Skenk (e).. | : 5 
Aqret Dereffev 1446. om Faſten var Kong Chriſtoffer til Nyborg, og 
meſdes Da i fer, at han håvde Hr. Oluf Arelføn og Hr. Claus Ronnop 
Riddere med fig (f): | — — . 
Aar 1449. craſtino b. Simonis & Judæ, til Kiobenhavn, efterat Kong 
Ebviftian:den Forſte var kommen til Regieringen, har Hr. Claus Rønnov 
med de andre Danmarks Riges Raad udgiver og forſeiglet et Leider Brev for 
De: Svenſte Sendebud, fon folgende Aar til Valborgs Dag ſtulde omme til 
det i Dalmftad berammede Modelg) TT 
Aar 8 om Someren var Hr. Claus Rønnov paa fin Herres Kong 
Chriſtians Vegne, under Kong Karl Knudſons Leide, tilVadftena iSve 
gige, at handle om det, ſom kunde tiene til Fred for begge Nigerne (h), ” 
Aar 1453. Sondag Septuagefiima, var Ar. Claus Ronnov, Kang Chri; 
ſtians Marſt i Danmark, tillige med Hr. Iver Axelſon; atter til Vadftend, 


og Der førhandfede med King Karl om en Stilſtand imellem Rigerne til forſt⸗ 


kommende Valborg Dag (i): . i , 
ESamme Aar 1453. er Hr. Claus Rønnop , med ÆrÉebifpen af Lund 
og flere, igien forſendt iGeſantſtab til Sverige, og var, forft udi Rodneby, 
Derefter med Hr. Iver Axelſon til Stokholm hos Song Rarl felv, og da for⸗ 
Handlede en almindelig Fred og Stilſtand imellem Rigerne, ſom (fulde vare til 
Pindſedag et Aar (. — | . J 

HE — Ss2 Aar 

















Ich HVITFELD-p 83. 1 8, NE 
(e) HVITFELD p. 838. . .., 
) HVITFELD p. 8338. ..2 |. 
€g) HADORPHI Gvenſte Rim-Kronike Tom, II, p. 163. ” 
cBVITFELD p. 865. Paa bette Sted, faauelfom i Bifpe-Qrenilen p. 43. finde 
den Forſcelſo hos Hvitfeid, at han Falder Hr. Claug Nanuov Rigens Hofme⸗ 
(ter , hviltet iffe faa fan være, thi paa ſamme Tid sur Hr. Otte Vielſon Rofens 
krands Rigets Hofmefter ” og efter ham om havs Son st. Erik Otteføn i ſamme 
ie Embed, faa det maae være en Hukommeiſes Feil, at der paa begge Steder er 
—— Hofmeſter i Stedet for Rigets Marſt. ' E 
(D HADORPH L. e. p. 179. 381.  HVITFELD p. 857: 858- — 
A) HADORPHU Gyvenſte Xim-Kronite Tom, Il. p. 1780. 181. 182. HVITFELD p. 858. 


- 


' t , 






Danſte Magazin. 


Aar 1455. forte TFaſten, har Sr. Claus Rønnov Far lg 
med —* Aage Arelføn og flere Danſke Sendebud, været til Vadſtena/ og 
- forhandjef en, >agtingning med Kong Karl ). . 
Sainme ar 1455. feria quinta ante dominicamjReminifcereytil Wad⸗ 
ſtena, har Hr. Claus Rønnov været iblandt de tol Danmarks Riges Raad, 
ſomẽ liovede med Kong Chriſtian, da han forffrev fig til et Mode at auſtilt 
me) Kong Karl forſtkommende St, Olufs Dag (m). 

Aar 1456. om Deften , da Kong Chriſtian havde belagt Borkholm paa 
Dland var Marſken sr. Claus Rønnov cen af de fuldmægtige Herre, | 
fom optingede med Erik Erikſon Kong Karls Svoger, og bragte Oland ig J 
Borkholm under fin Herres Kong Chriſtians Herredom (n). 

Aar 1457. Dominica Judica, paa Kiobenhavns Slot, har År. Clau⸗ 
Rønnov Marſt, iblandt mange. flere Forlovere, forſeiglet Kong Chriſtian⸗ 
— til Sveriges Stender, om at holde dem, ved deres Friheder, faa 

semt De toge hannem til Deres Serre pg Konge (0). 
Samme Aar 1457, feria. qvinta infra odavas corporis Chriſti, har 
Baren Gr. Claus Rønnov, med Hofmeſteren Ar. Erik Otteſon, g6. 

Sluf Axelſen, og Sr. Egert Srille, forſeiglet en anden Hoibenieldte Konges 
Forfkrivning til De Svenſte Stænder, dat. in paſſagio circa Roningeha 
da Kongen vdr paa Reiſen ind i Sverige: (p). | 

Endnu ſamme Aar 1457. da Kong Ébriftian, var. ankommen tit Su | 
Bom, og der blev gaaet i Rette imod Kong Rarl Knudſon, annamede Ran 
Ron Ir. ClausRønnov, ſom Da navnes tillige at have været Havedsmand 

ag Nyborg og: Ramer⸗Præſident, De Klagemaal ſig, ſom paa Drening 
orothee Vegne bleve indgivne over Kong Karl 

Aar 1459. blev Sr. Claus Rønnov fon mo Palls Galant, paa Kon 
Chriſtians Vegne forſtikket til det berammede Mode iLybek, for. ar bilegøt 
De Irringer, fom vare opkomne imellem Kongen hang Herre og Polen for de 
Dantzigers Opferſei⸗ Skold (I) . …. 

Samme Aar 1459. blev gr. Claus Rønnov Marſt af Kong Chriſtian, 
tillige med Kongens Broder Greve Gert af Oldenborg, forfende til den Lands 
"Dag udi Rensborg, hoor d der blev handlet om de Wiſtigheder, ſom efter Fit 


ch ; HADORPH Le. p.rgr, i 
(i) HADORPH LE. LIN RT et Ta me arr ret e 
dn) HVITFELD 866. rs Na SY DT EN 
(0) HADORPH IL. ce, 


19%. 
” €p) HADORPHII É 
9 HVITFELD Graff Sim — * Tom Lp. 198 


EGÅ HVITRELD p. 882. 883. —W 


8 , 
! 








Apes mer 





(VT Slesvig havde reiſet ſig med Greverne af Skovenborg, an⸗ 
gaaende Holſten og Stormarn 1. 56 
.Aaretr· dereftt 1460. Onsdagen efter Domin. Invocavit, til Ribe, har 
år. Claws Rønnov Rigets Marſt, med de: andre Danmarks Riges Raad 
- ng Forlovere, overværet og forſeiglet den Forſtrivning, ſom Kong Cbriftian "| - 
den Zorſte gav. de Slesvigſte og Holſtenſte Stender, da de antoge hannem 
til Hertug af Slesbig og Greve til Holten og Stormarn () Rn 
3 LViaret· 1462. finde viet Brev af Kong Chriſtian at være giver Bor⸗ 
emeſter og Raad i Odenſe, angaaende Monter⸗Gaarden ſammeſteds, ſom 
.de i Kong Eriks Tid havde givet Hr. Claus Rønnov Skode pan, hvoraf | 
| fynes at hade reifet fig nogen Difpute imellem dem og Kongen 2. Af famme 


då 
. e 
" F LS 2 . ne : . 
= i AJ ! N i i ' ” ” ä 
' … . & 
EEN . in ! jr er ” SV mg "am F s NS ss" 
- ' - he 5. e t. or - 328 


9 


Brebv have vi en Copiet Hænde, ſom lyder:::. 262 
3J OSTE Chriſtiern med Guds Maade; Danmarks, Sveriges; 
ce" Forges, Wendts og Gottes Konning, Hertug. Slesvigs 
Greve t Holften, Stormarn, Ofdenborg og Delmenhorſt. Giore 
vitterligt alle med dette wort odne Breffat, ſteer det fan, at 
det Sklode Brev, ſom Vorgenieſter og Raad, i vor Forfaderss 
Kouning Eriko Tid, gave sov. Clans Rønnov; liudendes vaa 
Myntegaarden i Ottenſe, findes macteslos at bliffue, naar den 
Sasg fommer: i Rette. for wort Elſtelige Raad; oc deris Skyld 
— ”øller Brade findes mod os derudi, da haffue tvil, for Hr. Claus 
| zsennov wor GIfelige Marſkalks Bons CfyD, naddeligen til 
8! et dennem oc deris Arffuinger, og for hver Mands Tiltafe 
rom i nogen Maade, In cuius rei teſtimonium Secretum nd- 
ſtrum præſentibus eft appenſum. Datum in caftro noftro Kor-" -. - 
DINGHE,feria tertia poſt dominicam Invocavit, Anno Domini 1462,” 
Aar 1463. Sondagen for 8. Lucæ Evangeliſtæ Dag, til Stokholm, har 
Sr. Claus Rønnov , med endeel af Sveriges Riges Raad, gaaet i Forlofte 
tif Kong Chriſtian den Forſte for Hr. Chriſtiern Bendtſen Hovedsmand 
yaa Eaſtelholm ĩSoerige, form Kongen havde fattet gen Mistanke til (u). 
Aar 1464. da Køng Chriſtian var Dragen fra Sverige til Danmark, 
blee år, Claus Ronnov, fart Biſpen af Borlum og flere Danſte Riddere, 
ſom Kongen Ad efter ſig, beleiret paa Stokhotms Slot af Kong. Rarls Fils 
bengere, og hav Dagen for 8. Bartholomei maattet forſtrive fig til ar oplade 
eN ae nn se BT Kong 


"… (5) HVITFELD p. 884. BEER — 
(0) HVITFELDp. 887) ” . men 4 sål 4 * 
fu) Lit. orig, membran. MÅ, conf, HVITFELD p. 8985.. . 








ore 


bud LJ 99 
. . SENERE 
7 as ENS p. 2* i. — 
U 





126 i | | Dane Mmamgqin. 





Sode inden otte Dage efter St. Nikes Dag Fa, nm ar TT ar ry 
Aar 1465. har øn Claus Ronnov, med mange flere, været nerde 
rende, AL til Segeberg, ſiden til Kiobenhavn, da der blev ſtiftet 


imellem Kong Chriſtian og Lrkebiſtop Jens af Upſal fom nogen Ed ande . 


været i Kongens Unaade (x). 

Aar 1466. Fredagen efter Kyndelmmiſſ te Dag bidaanede Sr. Claus Ron⸗ 

nav, med de andre Kong Chriſtians fuldmogtige Sendebud, det Mode, ſom 
holdtes med de Svenſte til Jerekobins om den gamle Sambindelſe imelen 
De fre Nordiſte Riger (y). 
GSamme Aar 1466 Jaſtelavns Sondag, paa Helſinghorg Sit, or 
År. Claus Rønnov, Marff i Danmark, udi Kong' Chriſtiano og en did 
af det Svenſte Raads Nærværelfe, ladet: læfe nogle Breve anoaacude Det ep 
ligelſemaal imellem Kongen-og Xrkebiſtopen af Upfal (2). 

J dette Aar 1466. S. Andreæ Aften, til Nyborg haben Ra tig. Chris 
ſtian af befonderlig Naade undet ør. Claus Ronnov for Den fang og tro 
Dieneſte, han havde bevifét Kongen og Riget, at være fri for alf = gid 


Tieneſte i hans egen Perſon, famt for Synge og Kongelig Tieneſte at giore af 


Der Pant, ſom han af Kongen og Kronen haver 2c. Dk Hannen da nf Ko 
gen givne meget naadige Friheds Brev. lyder ſaaledes: 


og Chriſtiern meth Gutz Nathe Dana, Swer MM 


| Norges, Wendes oc Goͤthes Koning, Hertug i Sleſwi 
Greffue i Holſten, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorſt. 
"Gøre alle witerlicht, at fore fønderlige goth Wilghe fangligd 
Thieneſte, oc (tore Vmaghe, Koft oc Tering, ſom thenne Bre 
niſere⸗ bl al Claws — wor Elſtelige Mark i Danmark, 


i — Made Off-bervift haffuer, oe fore Of oe Righet giort 
oc hafft haffuer baathe innen oc uden Landz, Tha aff wor ſen⸗ 


derlige Gunſt oc Nathe wele wii paaſee og betencke ſorneſod 


ang Karl Stokholm Slot, Derſom deres Herre Kong Chriſtian ate FE 


4 i 


…” hans goth Wilghe, langlige Thieneſte, ſtoor Vmaghe, Kofi 


Tering, fon han Oſſ oc wort Righe Danmark troligen giott 
haffuer, oc vnne oc tillade, at han ſtal oc maa were frit fore alt 
Vtbudh oc Tieneſte vdi hang eghen Perſone, oc at t han. * 


— — — — — —— ERE ENEEEE 
(v) HADORPHH Svenſte Fin Son Tom. 11 p 220 p. 226. 
(x) HVITFELD 'p. 992. HADORPH I. c. pC239. 
y) HADORPHII Gbeuſte Nim Krøn. Tom, u. P. 243. HVITFELD, m 997: 
2) HADORPH I. c.p.238 


& . øde we sø 


NELS år dd 


—— — RE — 
U 


7 — —ãs RER — — — 
J 1 


RES . 8 
⁊heres 


aa — — —s— — — — — —* 
” . 





— 
eeem Han affiOffue Kranen nv udi Pant haffuer if 
en Ride oc effter thi ſom the Breff , han tilforen aff OF ther 





om haffner ydermere inneboide dr vfivife, ſwo lenge han iiffuer. 
De naar Gudh thet ſwo forſert haffuer, af han affgangen-gr, tha 


Fule hans Arffwinge alle forſtreffge Pant oc Pantebreff nydhe, 
brwghe ge beholde: fore et friit, brwgeligt Pant, meth al theres 
Tilltggelfel, vthen all Konningrlige Thynge i alle Made, effter 
ffs Viwiſelſe, ſwo lenge the worde them afflosde wedh 
ſſeller wore Arffwinge oc Effterlommere Koninge i Danmar 
fore ſwodane Swnme / ſom theres Breff ludhe oc vtwiſe. Fh 
forbywdhe tvil alle, ehwo thee heltzſt ere eller were kwnne, ocfer 


"Deles wore Fogede oc Embitzmen, hanom oc hans Arffwinge her 


amodh eller vdi at hindre eller hindre lade, modhe, plate, vma 


Zhe—/ eller i nogre Made vfoxrette, under wer Koningrlige Heffnd 
ør: 


Wredhe. Datum in Caſtro noſtro Nyforgenfi; in vigilia beati 


Andree Aoſtoli, noſtro Regali ſub Secreto, preſentibus inferins 
——A— Domini Milſeſimo quadringenteſimo ſexageſimo 
- Fextor i ore 2 NT 4 3 RT 


LJ U ” 


| FEE Ad relationem Domini Regis per ſe. F * 
Har rari da Kong Chriſtian den Forſte med ſin Flode laae for Stof, 


holm, har Sr. Claus Roͤnnov med flere af Raadet været med, er ſamme id 


levet betigt' i adfkillige frugteslsſt Dagtingninger med de Svenſte,/ og hader 
med forſeiglet adſtilige Documenter, ſom da af Kongen bleve udſtedede, deeis 


. THellig Aands Capel paa Hellig Aands Holmen uden for Stokholm, deels 
t Valentin (7): ". We ng" - — . 23— 


ØE mile 2 74 "+ 


Samme Aar 1471. da der intet med det gode kunde udrertes hos ør. 
Steen Sture og hang Anhang, og Kong Chriſtian blev nodet til at vöve 
Det bektendte Slag med fine Fiender paa BrunÉebierget , havde Rigets Mare 
År. Claus Kennov, ſom under Kongens egen høie Perſon anførde de Dane. 


fe Troppyr ,..den Ulykke at blive fangen. (b). Hvor og, hvorlænge han holde 


dette ſit Fangenſtab, er.o$ ikke egentilgen bekiendt, Dog mines, at han Aaret. 
derefter er igien kommen paa fri Fod og hiem til fir Federnrland (c). 


&" 


. 7 Nr Aar 

— — — — ——— — SEE 

(3) HADORPHil Srvenffe Rim ⸗ Kronne Tom. [l,p. 262.265. 200. 
(b) HVITFELD p. 933.” 3 n 


Ccʒ BIRCHERODU Not, ad Inſcriptiones Othinien(/ ſſ. 


398 Danſke Mamnazin. | 
… Aar 1473. haver, gr. Claus Ronnop Marſt, tillige med Nop 
af Viborg, og Hr. Ofte Nielſon Hoftuſter, ſom alle tre tiente i Kong Chels 
- ftoffers Hof, da han 1445. giftede fig med Dorothea af Brandenbosg; givet 
Kong Chriſtian den Sørfte Det Øriftlige Vidnesbyrd ; at Broningens År. 
Fader Marggreve Sans af Brandenborg havde udlovet 30000, Opiben.d 
Medgift med hende, men at. de aldrig vare blevne betalede äd)J. 
… 7 Sar 1477. Torsdagen næft for S. Laurentii, til Kiobenhavn, bavte He. 
Claus Kønnov Marff, med de Sorige Danmarks Riges.-Naad ; bdgivet og 
forfeigler et Bevis, ſom en haln Proteftation, om OSng Chriſtiang från 
Sindelag imod de Svenſte, og hvorledes Hans Maieſtet altif harde tilbudet 
Det befte med dennem (e). .. 4 gel 
Aar 1478. ved Bartholomei Dags Cider blev Hr. Clan⸗ — 
tillige med Etkebiſtop Jens Broſtrop af Lund, udnævnet med ef ſtateligt Følg 
af. Riddere, Svenne, Skibe og Folk, at gaae til Vernov ſ Warnemunde 
der at. tage imod Froken Chriſtina Chur Forſte Ernſtes Dotter af Sachſen, 
fom Aaret tilforn var tilſagt Hertug Hans, Kong Chriſtians ænfte Son, % 
Jedfage hende over Vandet ind i Danmark (f), Eſterat den Songeligt 
Brud havde hvilet tvende Natter til Roſtok, og var gaaen om Bord MUN 
Danfke Sendebud, ſeglede De med god Bind og Veir til Danmark, landen 
ved) Stubekisbing, og forde hende Derfra til Lands til. Kiobenhavn 9): . 
"Sar 1481. efter Kong Chriſtian den Sørftes Dad og Kong panfes 
Tiſtredelſe til Regieringen, nævnes Hr. Claus Rønnov iblandt Danmatté 
Riges Raad, ſom Da levede (h). I — 
Aar 1483. i januario, vat ør. Claus Ronnov tilſteede | Halmſtad må 
de Danſte og Norſte fuld mægtige Sendebud, ſom Da hyldede: Kong Hans, 
æg haver med De andre forfeiglet hoibemeldte Konges Haapdfeſtning, ſom 
fammefteds er udgiven profefto purificationis Mariæ Virginig (i). 




















(4) HVITFELD p. 838. . . 
(e) HVITFELD p. 956. …… KÆRE NEED 
cc) Iden Viſe, ſom er giort om bette Gifter maal, og findes iblandt vore Danſte Længe 
. ifer p. 292. meldes, af fr. Claus Rønnov var med for. Erik Otteføn og fr. 
Werner Parsberg: i Saren at begiere denne Princeſſe, og af de. førde hende ftrar hien 
med fig til Danmark, hvilet er urigtigt: Men or. Claus Ronnov var 1478- 
… Med at føre bende ind i Danmark, da fr. Erik Otteſon og flere havde Aaret tilſorn 
været i Sachſen at ſlutte Giftermaalet. Ellers nævnes han i ſamme Bife fr. Clau⸗ 
Ronnov paa Øringborg , hvoraf ſluttes at-ban.maaftee paa de Tider haver værd 
| KOH. PELERSENS eine Chx HVITFELD p. 956 
' e on, 1 e Fe 1 e 0 og 
8 HVITFELD p. 962 xon. 1429. £. 129: % LD pE | 
(i) HVITFELD p. 964. — ; HR 


J 
7 


4 


— Samme Mar: 1483. Dominica Trinitatis, bid Hr. Claus Rønnov af 


Kan Hans, tillige med flere af Danmarks Riges Raad og udnævnede Ge 


fanger; given. Fuldmagt at bivaane det Mode, ſom var berammet at ſtulle hol⸗ 
deg med de Svenſte til Calmar vor Frue Dag affumptionis (k): . 
Endnu ſamme Aar 1483. blev Sr. Claus Rønnov, tillige med fin Søn 


ar. Carl Ronnov Biſtop i Odenfe, Hr. Erik Otteſon Hofmeſter, Sr. Erib 


Krumedige, og Hr. Eſtil Gøte, Riddere, forſendt til Calmar, med Fulda 
magt paa. Kong Hanſes vegne, til Der Mode, ſom af de Svenſte var beram⸗ 
- met, hdor da paa oc Frue Nativitatis Aften bled oprettet den bekiendte ny 
Calmar Receſſ eller: Foreningens Fornyelſe imellem de tre Nordiſte Niger, at 


blive under een Herre og Konge (1). Dette vigtige Geſantſtab haver uden 


Zvif været. een af De ſidſte offentlige Forretninger, ſom Hr. Claus Ronnovo 
Tieneſte er bleven brugt udi, thi efter Den Tid have vi hidindtil intet fundet 
om hannem i Hiſtorien, forend BR. TON: 


35. Beffe 0 349 


Aar 1486, Da han, efter-oven indførte fin Grav-SSkrifts Lydelfe, er ven 


Foden afgangen, og i St. Hanſes Kirke udi Odenfe begraven. Dette bes 
Fræfter ei alene Hvitfeld i diſſe Orm fm): Aar 1486. døde hans JBiſtop 


Carl Ronnovs] Fader, Claus Ronnov, ſom hand hederligen 155 begrave. 


udi St. Sans Kirke, men endoͤgſaa Cornelius Samafort' (n),. naar han 
faa ſtriver: Triennio inde CaroLus patrem NicokatM, magifttum equitem 
& præftådum Neoburgenſem, amifit, virum opibus copiisqve affluentem, & 
amplis honoribus, & multum in Senatu optimatum valentem. Ejus funus 


— 
* 


frequenti nobilitate & tota fere ciuitate Othoniæ ad ædem johannis baptiſtæ 


filias efferri curavit, ibiqve monumentum poſuit. 2: Tre Aar derefter [efter 


1483.] miſtede Biſtop Carl fin Fader Claus, fom var Marſt og Ho⸗ 


vedsmand til Nyborg, en meget rig og anſeelig Mand, og ſom havde 
mieget at fige i Rigets Rand. Sønnen lod hans Lig, med et ſtort 


7 Sølgeffab af Adel og næften hele Odenfe Stad, begrave i St. Sans 


den Døberes Kirke, og farte hannem der et Monument. | 
Denne ør. Claus Rønnov, ſom var Herre til Hvidkilde i Fyen, hols 
De vore Slegt⸗Boger for den forſte Mand af De Rønnovers Slegt, fom af 


Holſten ſtal være kommen ind I Danmark, og haver her forplantet denne bes - 


romte Adel⸗Stamme. Dog holde vi der ikke for en afgiort Sag, om han er 
Den forſte; thi i Droning Margretes Tid i de Aar 1393. 1396. finde vi en 
Tom, ut. rer Fr SEES Ridder, 


————— 














——— cs 
(k) HADORPHIL Gvenſte Rim⸗Kron. Tom. il. p. 316, 
(I) HADORPH |. v. p. 318. HVITFELD p. 976, 
(m) HVITFELDS Biſpe-Kronike in fol. p. 43. . Lu TT 
(n) CORN. HAMSFORT Ser. Epifc, Otton. udi Daͤn. Biblioth. Tom, IX. p. 447, 


⸗ 


— 


SA 


Danſte Magasin. , 
Ridder, ved Ravn gr. Clawes Rennowe fom ellers kaldes Kerl (0), at 
have forſeiglet Documenter her i Danmark, men om han haver været boft 
her, eller har været i De Holſtenſte Grevers Tienefte, og hvor nær han har. 
været vores Hr. Claus Rønnov paarorende, er os ikke fuldkommen bevidſt. 
GHr. Claus Rønnov Marſt var to gange gift, forft med Frue Kirſtine 
Gyldenſtierne, (p), ſom ligger begraven hos hannem i Odenſe, og hvis Vaa⸗ 
"Ben og Navn findes paa oven anforte GravsMæle. - Med hende ablede han 
Carl Rønnov, fom blev Biffop-i Odenſe, og ſom har fadet giore bemeidut 
Monument fine Forældre til Ære. Efter hendes Dod giftede han fig igien 
med Grue Birgitte, af den. Soenſte Familie Srormvafe, fom da var Enkt 





efter en Svenſt Herremand ved Navn Erik Tureføn. Hun var en Datter 


af den beromte Rigets Droſt i Sverige Hr. Chriſtiern Viielſon, ſom dode 
1442. d. 29. April, og er begraven hos Franciſeanerne Stokholm (q). Hen 
des Broder ør: Johan Chriftenføn var Farfader til Guftav I. Konge i 
Operige, auſna var år. Claus Rønnovs Bom af Denne Frue Sydften 
Deborn med Erik Johanſen Kong Guſtavs Fader, og Biſtop Joachim 
. Rømmov i Roftilde Nerſodſtendebarn med Kong Guftav felv. Med Que 
Birgitte havde or. Claus Rønnov endtd Born: En Dotter, nr, 
Frue Margrete Rønnov, blev gifter til Skaane med Ar. Steen Bak 
Bille (7): Iblandt Sonnerne var meft navnkundig ør. Marqvard Ron⸗ 
nov; Ridder og Danmarks Riges Raad, ſom fortplantede Slegten her 7, 
… Danmar, Denne ør. Claus Rønnove Frue Birgitte Chriſtensdotter 
ffal have ftifter St. Jørgens Gaard ved Svenborg i Fyen for fattige Golf 
hyilken Stiftelſe hendes Herre ag Born fiden have bragt i Stand, efterſom 


diſſe Wers i Ar. Jens Billes Slegt⸗Regiſter (5) give tilkiende. 


Jeg fif i Sinde ved Svinborigs BY, 
Sanct Jørgen en Gaard at opbygge, 
Og ſtaffe deri baade Brod ogåy . 
… or dennem, ſom Brødet tigge 7 Din 


(0) Y et Driginal Document af 17393. nævnes han alene Her Clawes Keerl RODET) 
. Mg er nok den ſamme, ſom Corn, Salhsfore i hang Ser, Epife, Orton, Daͤn. Bi 
blioth. Tom, IX, p. 442. opregner iblandt de KRonnover ved Ravn NICOLAUS 
Ce) Be Sans Billes GlegteR iſter trykt 5. melder, at gt: Rirſtin 
— or. Jens Billes GSlegt⸗Regiſter 1722. p. 25. melder, rue Bi 
Byyſbeuſtierne var Dr. Clans Rounovs ſidſte Frne, og Frue itte Stormvaſe 
Den førfie: Men Corn. Hamsfortiſin Ser. Epifc. Otto Dån. Siblioth. Tom. . 
2 443. fetter, at Frue Xirftine var den forſte, og Frue Birgitte ben anden. 
9 FSSENII Scondia Ilfuftrat, Tom. XV, p, 76, HVITFELD p. 828. ” 
t) me. Jens Billes Slegt⸗Regiſter froft 1722. p. 7. 8. 25: 
(3) id. pag. 42 43. HE 


. NE > 38. Dee … 831 
7. Min Herre og Born de lagde dertil INNER 





EK Baade da og Aar efter Mare, | J 
JArve og Eie, Ould, Solv, og devil FEE 
Slet intet af Eiendom ſpare, 
Den. Gaard og Almiſſe ſtander i Dag 
— Gud give dem Glæde og Lyffe, 


107,5 Den drinel vet aldrig til Ryes 
Tyhi Himmelens Hevn og haardeſte Straf 
Den folge ſtal, der vil befpige 
Og minde den Indkomſt, og tage deraf, 
Eller ei det holde ved lige, x. J 


RKong Hanſes Privilegier for Guldſmedene 
i Kiobenhavn 1496 (4a). 


ii Dans met Gudz Made Danmarcks, Norges, Ven 
. deg oc Gotes Koning, vduald Koning till Suerige, 
Dertug vdi Sleſuig oc Hertug vdi Holften, Stor. 
marn oc Ditmerfken, Greffue vdi Oldeuborch oc Delmenhorſt. 
Gore alle vittherligt, at wii aff moræ fonderlige Gunſt oc Made 
haffwe mnt oc gifnit, oc met therte wort obnæ Breff wnne oc 
giffue mworæ fiæræ Borgere Guldſmeder vdi Køpnehaffn 
ſwodanne Priuilegier oc Friheider, fom her efter ſcreffuit faar, 
oc at the mivæ oc (fullæ them nyda oc brugæ vdi theris Guld: | 
ſmede Embithe hær vdi Kopnehaffn. 

Forſt, at hwilcken Guldſmeth, ſom achter at ſetthe ſig vdi 


Som fremmer og ſtyrker ſaa god en Sag, 





Kopnehaffn, han ſcall haffue fem Marc Solffuæ, thet hans eyget 


ſcali wæræ, oc wercktogh ſwo gott ſom en Marck Sølffue, oc 
ta two 


(a) Udſtreven af Originalen paa Pergament, ſom endun giemmet hos Guldſmed⸗Lauget 
her i Kisbenhavn. Ellers er dette det Document, hvorpaa den forhenindførte Skraa 
" og Sfitfalfe for Guldſmedene given af Kung Chriſt. U. beraaber fig. See tilforn i 

4 det 33. efte pag. 273. | : 





4 


LJ 
| — 


Dane Magasin. LO 
ve ſtulle fiværie met hannom/ atethet ær 









78 beliddende Borge 


hans eyget vforborget, oe ſcall han gore tre Stydæ-Serninge,en 


Kalk / en Krwiz, et Gulde⸗Ring met en Sten forſetth, oe en Ring, 


oc ith Forblaeth forſamlet till en Borda eller. till ith Belttæ ; 


fante Loyes en Mæffæ vp met, oc III. Mark Bor, oc eu Koſt 
ſwo god ſom fire Mard. ENE TE 


Stem fcall Borgemeſtere oc Raad vdi Kevnehaffn haffuce 


Macht af ſetthe en Oderman vdi Embithet, then ſom Embithet 
kan nyttelige svære oc aff Embithet keeſes. Siiger han ther 
emod/ han "SM Embithet en. Tønne tyſtt Oll oc UL. Mark Vor. 
Item ſcall engen, Guldſmet goræ ringer Celfuæ vdi Kop⸗ 
nehaffn eller nogerftedg vdi wore Ritgæ, æn thet ſom Marcken 
hoider XIIII. Loth got brændt Solffue, ith Qwintiin meer eller 
myndrcg, oc ſcall tegnes met Byes Tegen oc hang eyget Marckæœ. 


æt han (call. giffue vdi Embitet fire Marck peninge til at hole 


i 


rem oc ſcall engen gøre ringere: Guld, æn thet SUD ær, 


fom hannom bliffuer fonget at gøre aff, vndertagith Lothdingen, 
fom.thet bør fig. Hwo fom hær emod gør, oc thet icke holler oc 
vᷣliffuer befwnden ther mett efftir thenne Dag, han bode forſte 
CThiid en Marck Solff, annen Thiid I. Marck Solffug, tridie 
Thiid HE Marck Solffuæ 2 en Partt till oſſ, en, Part till Borge⸗ 
meſterck oc Raad, oc tridie Dart vdi Embithet. . 


Item ſcall Oldermannen tage two aff Embithet till fig oc 


feulle gaa omkring, fee oc ſtoede, hwath huer Guldſmeth gor, 

hwerie XII, Dage eller oc at mynſtg en Moenethe mod. Fin- 
nes nogen Gevninge hoſſnoger ſom ice aldelis ær, fom henne bør 
at være ; tha ffullæ the haftuæ theſſ Macht at flad then Gerninge 
fønder oc warg hannom at, thet han raader ther Boed pa, en 
Ehiid, annen Thiid.  Maader han ide ther Bod paa, tha boda 
en Mark Solffue, ſom forſcreffuit fander. Se 


.. 
. 


2IIItem ſtall wor Mynttemeſter vdi Kopnehaffn oc two Guld⸗ 


fmeder met hannom eller oc lil" Guldſmeder, om wor Myntte⸗ 


mefter'ær ey tillſtede, hwilde ſom thet befallit bliffuer, vdi alle 


Marcket at forfogæ or proberæ alle honde Gerninge/ om hwn ær 


ed 


tom 











( SEERE eee 
2 
bd ' . 


— — 7577 — — —⏑ ⏑⏑—⏑——— ⏑ ———— —— — AA... RE 





Riigæ, pc forde noger Gerninge eller Solffue, oc thet mar ey - |. 


rem komme noget dr till ijoger GBuibſmie met So Fe 
eller BUD, fht ban — — 


thet / bethale then form. på thater, for Solffuit oc Guldit werdt 

gær, oc bøde off IL Mark; Byen og Embithet hwert ſwo meget, 

ſwo thiit ſom nogen ther met fonden morder: Ware, thet fmd, . 

at noger Gerning komma fore nogen Guldſmethe, then Gerning 
Buld eller Solffwa, ſoin man kwnne merckæe, at hwn war icke 
retthelig atkommen, tha Fulle the haffue theſf Macht at holee 
bet w ur Rettæe, oc lade wor Foget oc Borgemeſtere oe Raad 

et or ad. i J * "& …: , FR ne Lei" | 

Sum ſcall engen Guldſmeth worde hær vdi Kopnehaffn, 

. ten han ar echte aff rette efftir then helge Kirkes Sidwane oc. 
haffuer thient ſin Lere Aar sb, % haffuer (it Lere Breff, F 
— J J ACA 


— 


— I 






4. Dante Magazin. | 


— — + rener 





. 


all han en 


tem (call engen Guldſmethe Swend ſette fig her vdi Kop⸗ 
nehaffn, vden han haffuer tient bær ith Aar cüer Il. oc hof e 
Guldſmet eller TI. oc gal gøre ſit Stycke Gerning i Oldermar 
uſſ, oc ſtall han effæ Embithet tivennæx Sion om, Marit, it 

innæ om Poſken, oe ith Sinnæ om ſancti Michelsdags Thiid, 


oc han (call gifftæ fig innen Aar oc Dag. Hwo ſom hær einod 
gør ; han bøde UI. Marck Solffue, ſom forleretfuig ſtaer. 
a 


Ikein ſeall engen brugæ Embithet i Kø n, ſom haff⸗ 
uer hafft nogerſtedz ſiin egne werckeſted tilforn, vden han for 
(Fellig bewiiſninge met fig, fore hwat Sag han fheden kom, oc 
hwar fom han tient.haffuer, oc hwar han fodh' ære... . 

Frem om noger Guldſmeth toge uoger Swend till fig ac 


gaffuce hannom Arbeide, oc han wiftæ, at han ey mar echie c 


Tettæ; han ſchal bødæ i Embithet en half Marck Selffuæ, 6 


2 


Jade fare ſiin Swend og en Løre-Dræng thiſſlligeftft. 
Item ware thet ſwo, at noger Swend giorde noger Ger⸗ 


nen i bang Hosbondes Huſſ eller vdi noger andre Hwſſt 


ning mod ſüun Hosbondis mynnæ til fig ſielffuce eller * ant 
ffulle the baffuæ thes Maächt i æmbithet af tage frau'f nnom 


hwath ſom thet helſt wore, oc ſtifftæ thet itrennæ Partther, ſom 


ſrgre ſu ſtander. Ware thet ſwo, af noget. Swend fore fran 


ſiin Hoſbonde met meræ Lon æn han haffde forthient, oc komme 
igien, ec wilde thienæ, tha ſcall engen i Embithet ſette hannom 
till Arbeide, forre æn han haffuer forlicht fig met fin, Hoſbonde. 
Hwo ſom her emod gier, han.bedæ III. Marck embithet, oc ſcall 

an ey. helder fivodanne Swend fetfæ i fin Werckſted vdi noger 
wore Kopſtederæ, vden han haffuer Breff aff Embithet, at ban 


haffuer ſtellig tient fin Hosbonde. 


Item ware thet ſwo, at noger Guldſmethe Swend forſo⸗ 
methe fin Hosbondis Arbeide om ſogene Dage, oc Hosbonden 
fingæ ther Sfade. aff, tha Fall Hoebonden feke Il. Dom oc 
W Tu NEN ' wen⸗ 


”Åcall Han engen Solrvoe.tage ſig ill ce, Porn bru ære 
—= Tretbee oe efte then helge Kirdes Sidwane ve —A 
frampet at han will bruge Embithet bær vdi Kopnehaffn. 


—— — — 


— — —— — 
4 
J 


wor, oc bethale theu Gield at. ligwell. 








ithjet , hwat ſom the ẽ them emellon2, 


Erwehden IIs af | g met 
ther (Enlle the bode lade them nøgæmet… Hwilcken ſom her emod 


— ser, Ban bøde i Embithet-en Connt tyſtt Hu. 


tem frafi engen Man todæ eller ftede annen Mantz Swend 


—— till at giffuæ hannom arbeide, vden han ær loglig ſtild fran Fk 


ofbende. Hwilcken ſom her emod gør ; han bøde IU. Mar 
Item ware fhet ſwo, ut nogen Guldſmeth begærethje en an⸗ 
heri Guldſmedz Wercktyg eller noger Redſtab, ther fan kwnnce 
haffue Sfade aff aff hang Swend eller Dreng emod Husbon⸗ 
Dens Mynna vdi noger Made, han bødæ ther fore en half Marck 
Solffuck, ſom forſcreffnit ſtar, oc ware sy Man theff bethre. 


ka ithet, ſwo thint ſom thet ſteer, oc Lætedrengen the ligeſt. 


Item om noger Man haffde en Dreng at lære Embirhet⸗/ 
| Åb call mwære i lære i fem Aar eler fer, ſom han fan forerne 


ed fin Hosbonde, oc ſtall ban giffuæ Embithet XIL ß. ocen ” 
Marck Wor, oc ſcall han ſettbe en Danneman eller two fill wiſ⸗ 
fn fore fig, at han ſcall ide lobe aff Leren, forre æn hans Lære 


Aar vdhe er, oc (Fall hans Huſbonde lade hannom indfrifnræ i 


Embithet innen XII. wgger ther efftir, giorde han thet icke, han 
bod = Lifpund mor.  - Rd 
FItem wore thet ſwo, at noger Guldſmet dode aff Enibithet, 
De fan haffde noger Lære Dræng, oc hans Lære Aar war icke 
todæ, tha ær then Dræng plictuge at thiene Hoſſewen Aar og 


” Dag, om hwu bruger Embithet. Oc ware thet ſwo, at hwn 


giffter fig, oc finge.en annen Guldſmeth igen, Tha erthen Dreng 


plictug at thienæ hannom fin thiid vdh. Bliffuer Huffrwen ſid⸗ 


dendie cencke, hwu nyde ſith Broderſtab, ſwo lenge hwn leffuer. 
Item hwilcken ther faar i Marcket oc tager hyn annens 
Bode ſted, han bøde ther fore efftir alle Broders tyde, om ther 


” omme vdaff noger vnde Ord, pe mare fhet fro, af noger Gud: | 
ſmet fiærde hyn annen fore Oldermanen fore Gield, oc Odde, 


manen lade hanmom Dage fore at bethalæ then Gield innen no⸗ 
ger thüd, oc han thet icke giorde, ban boda ther fore II. Mark 


Item 








Item hwilcken Guldſmet i LEmbithet ther haffuer Son ellert 


Dotther, oc bliffug the vdi Embithet, the nyde theris 
halfuæ. . oe HEE 77 


Embithe 
J Item 






3. Hefte. 337 
Item nar ſom noger doer aff Embithet, ſom haffuer g 





⸗ 


tort 


. fulth i Embithet, tha ſtulle alle Brodere, Syſthere oceSmwænnæ 
følge them till theris Leyerſted, Hwilcken thet icke gør, han bøde 


en Mark Wor, vden han. haffuer loglig Forfald, oc ffulle the 


lade them begaa met Vigiliis og III. Meſſer udaff Laffwet. 


Item ſtulle Embitz Bredere were III. Reiſer til hobe om 


Aarit, øc fade begaa alle criſthne Gicllæ met Vigiliis oc II. Meſ 


"fer aff Laffuet, oc ther till ſtulle offere alle Brodere, Syſthre oc 
Swænne till tre Mæffer, eller bødæ III. Mark Wox,/ ith Sinnæ 


then Dag efftir Sancti Johannis nativitatis Dag, oc ith Ginne 


then Dag neſt efftir ſancti Andree Dag, ſom Sancte Loy⸗ 
(b) Dag paa falder. | sk DANTE Xoy⸗ 


Forbywdendes alle wore Fogeder oc Embitzman oc alle an⸗ 


Dre, ehwo the helft ære eller were kwonnce, forſtreffne wore Bor ⸗ 


ere Guldſmeder her vdi Kopnehaffn hær emod at hindræ, hin: 
e lade, eller vdi noger Made at vforrettæ ; under wort Hylleſt 


oe Made. Giffvit paa wort Slot Kopnehaffn Sanctorum Symo- 


nis & Jude Apoſtolorum Afften, Aar efftir Gudz Byrd MCD. 
XC. ſexto. Vnder wort Secret. i 


.… . ad commiffionem Dni Dodoris | 
PETRI ALBERTI (d) Confularis Haffnenũs. 


rom. Im uUuu III. 


⁊* 
XEXE 


4. 

















— fb) Denne Helgen St. Loyes eller L.øyes, fom nævnes nøgle gange i dette Document, 
Iones i Pavedomet at have været GuldimedsHandverkets Patron, og flal uden Tvif 

. — pære S. Eulogius, hvig Dag i gamle Calendere falder paa den 1. Decembr. fom er 
Dagen naſt efter S. Andreæ Apoftoli Dag. Men en gamel tyde Kirchen⸗Calender, 

7 gdgiven 15 50. af Caſpar Goltwurm, fetter 8. Eulogii Dag paa den 30. April, ug- 
melder, at han var en gamel Mand, ſom under Seif Valentis Regiering ved Cprifi 

Mar 3770. med 80. Chriſtne blev dreven i Landflygtighed, Muttende med diſſe Ord: 
Dieſen EULOGIUM halten die Schmiedt, und was mir Eiſen, Silber und 
Gold umgehet, får iren Patron. At hang Ravnedag ellers og har varet d. 1, Des 

cemb. Fan fees i Brunsmans fledfevarende Kalender p. 128. 


(c) Denne D. Peder Albretføn var cen af de allerforſte Profſeſſorer paa Kiøbenhavns . 
AUniverſitet og tilligemed Raadmand £ Kiobenhavn. 9* (Re 


(sd 





— 


338 — Danſte Magazin. 


IL . | 


ſom dode i Soro 1543, hans Levnet. 
Rette Den ſidſte Catholſte Biſtop i Skalholts Stift paa Island hand 
Levnets⸗Lob er af adſtillige revne IJslandſte Aars Bøger og gamtt 
Breve fammendraget og paa Danſt forfatter af Den lærde ogi de 
Nordiffe Sprog og Antiqviteter vel forfarne Félænder Jon Olſen 






Peg Olavius], en værdig Arnæ Magnæi Diſtipel og Stipendiarius, ſom få 
faa Aar fiden reiſte her fra Kisbenhaon hiem til fit Foderneland / og havde fors 


hen foræret ſamme lider Skrift til Forſtanderen i dette Selſtab, ſom nu igien 
fil Forfatterens re af hans egenhændige Original meddeler det til alles For⸗ 
noieiſe. Det er faa meget mere merkvardigt, ſom det til en ſtor Deel pige 


Diſtorien af Reformationens Indforſel paa Island, hvorom man tilforn lidet 


eller intet haver i trykte Boger, ikke at tale om andre ſmaa Befonderligheder 


iden Danfe Hiftorie, ſom man herud forefinder. 


Vita " 
Augmundi Fpiſcopi Skalholtenſis, 
ultimi Antiftitis Catholicæ Religionis in Islandia, 


Kortelig extraheret udaf nogle Islandſte Annaler og Breve 
É - . ve É— , ve i 


6 


¶.Bitror Gtzmund havde fin Oprindelfe fra Veſter⸗ Landet. Hans Fede 
hed Paul og Moderen Nargrete. BEEN . 
»Vorſt var han Preft til Domkirken paa Skalholt 1502, og maafkee nos 


get fer og efter Ca), fiden. blev han Preft paa Bredebolftad for Sonden, dac 
after Abbed i Didøe-Xlofter, og tiſſidſt Biſtop i bemeldte Skalhoit Stift. 


Medens ør. Ogmund var Preft paa Bredebolſtad, ſom var omtrent 
1510. opkom Der ef Opror imellem hans Folk og Fogedens Olaf Skri⸗ 
vers paa Beſſeſted. Denne Kongens Befalings⸗Mand paa Island 
fem de gemenligen kaldte Hirdſtiore, undettiden Fotged, men var ongefer 


fag meget ſom en Landfoged i vore Tider (b)] relfte fra. Beſſeſted dn 
. . | | | . … e 


8 Vid, Biſkop Giſſers Copiebog MC 23. 
) Denne Foged giorde dog intet andet, end incaſſerede Kongens Rettighed, hvab ham 
tilkom ved Sagefald og andet deslige, men havde dog ingen Rettergangs Forvalt⸗ 
ning, thi bet faldt Laugmendene til, foruden hvad han undertiden kunde ſorhverve 


- 
=> 





— 





— Al, Raudeder bil et eller andet, Dug med Laugmendenes og de beſte Folles Sam: 


" figen Preſtens Fole, ik 
… deg ifÉe, gav Sug paa dem, og jog dem hiem til Gaarden: Men Prefteng 


35. Heſte. 339. 

Ben udi Rangervalle⸗Syſel med ſyy Mand, i de Tanker at bemægtige fig Kiss 

ſterne udi Øftlændinge Bierding og drive Munkene Derfra , og overfaldt pludfes 
e langt fra bemeldte Preſtegaard, af hvad Aarſag veed 


—F vare Der ſterkere, og floge to ihiel af De Danſte, o3 mange bleve quaſte. 
befoel dog ikke Ggmund fine Folk, men kom alligevel i Ulempe for 

det den. 

, Dereſter var han Abbed i Vidse 5. eller 6. Aar. Viſt nok blev han 

Der Abbed ved Alle Heigens Tider 1515. fom nogle Breve beviſe. Og tillige 


med var han Skalholts Stigts Officialis 1518. J 


dette Aar 1518. afgik Biſtop Stephani Skalhoit, men havde aft til⸗ 


forn udvalt Abbed Ogmund til. fin Eftermand. Jeg har feet det ſidſte Biſtop 


Stephans Originak Brev, dateret Torsdagen efter Petri & Pauli pan Lands⸗ 
Tinget 1518. og et andet Original⸗Brev, hvormed Kongens Befalings⸗Mand 
øver Island Thyle Deterføn og Lands⸗Domerne Vigfus Erlendſon og 
Grimer Jonføn, med mange flere, eligere og recommendere Abbed Og⸗ 
mund til Kong Chriſtiern Il. og ſender ham til at ordineres af Rrkebiſp Erik 
Valkendorf i Trundhiem, Dateret paa Lands⸗Tinget in commemoratione 
Pauli 1519. i . 
. Samme Aar 1519. er af Breve at fee, at Øgmund havde en Mund⸗ 
Strid med Thyle Pederſon paa Lands⸗Tinget udi Laug⸗Retten, nemlig Og⸗ 
mund proponerede, at de Udenlandſte, ſom rovede og plyndrede iblandt dl 
muen, om de bleve omkomne og flagne ihiel, burde ikke at bodes faa fuldt, ſom 
De Islandſte, der bleve Dræbte af fremmedes hvorover Fogeden Thyle befalede 
fine Folk at oberrumple ham, hugge og flage, men Det blev til inter. 7 
Endnu ſamme Aar 1519. vilde Øgmund have reiſt udenlands (c), men 
Drev til Gronland, og kom tilbage. til Joland, hvor han forblev Vinteren over 
1519. Øg 1520. Om Sommeren 1520 reiſte han igien. Dilforn havde han 
ſpurt, at Kong Chriſtian Sen Anden havde fattet ftor Ugunſt til ham for det 
omtalte Slagsmaal. Derfor beredde han fig med nogle Foraringer til- Kans 
gen og hans bekiendte Duveke, hvoriblandt vare to Luder af Roſtunge⸗Ten⸗ 
Der, udſtaarne og arbeidede med ſordeles net og kunſtigt Arbeid, og andet mere, 
Aaret efter. nemlig 1520. da han kom udenlands, blev han ydermere for⸗ 
viſſet om Kongens Unaade. Da forhvervede han ſig forſt Duvekes Bevaa⸗ 
genhed, ſom magede det fan med fin Forbon, af, Da han kom for Kongen, 
blev han tagen til Naade igien, og fik fin Ordination, og derhos at være Kon⸗ 
gené Lensmand over IJsland i tre Aar. Bar fag i Norge 1520. og. 1525. 
| TT] Uu 2 J Aaret 
(c) Uderlands falde Islenderne at reiſe til Danmark, Vorge, og andenſteds uden for 
Island, og Udenlandſte falde de Dante, Norſte x. HEE J 


- 


Danffe Magasin. — 

— n han til Landet igien, og traf paa Veſterlandet, hoot 
han med 13. Mænd opholdt fig en. Uge hos en rig Bonde, ſom ſtaffede dem 
alle Heſte til Biſpe⸗Gaarden paa SÉalholt. | IJ 
Mar 1522. indfaldt den ſtore Toiſtighed imellem ham og Biſtop Jon 

Areſon paa Holum, der reiſte fig af bemeldte Biſtop Jons Elediion, dog 
meſt af Biffop Agmunds Adminiftration, ſoin ham var given af Xrkebiſpen 
og Caniferne i Trundhiem ($) over Salg Stift. Jeg har ſeet to Pergaments 

Greve af 1520. og 1522. indholdende, at Clericiet i Hole⸗Stift udvæler Hr. 
s on Areſon efter Biſtop Gotſtkalk, at være Fuldmiægtig over Dom Kirkens 
Baods, og foare til det og handhæve med Raad og Daad. Nok det tredie: 

- Bred, hvorudi de flage over Biffop Øgmund, hvorledes han har uretteligen 
handlet med. Kirkens Gods, og imodſige gandſte hans Adminiſtration, eg ap 
, ellere fra alle hang Domme for ÆrÉebifpen 2. Dat. 1522. craftino Simonis 
. . å Judæ: Findes ogſaa en Dom af Skalholts Clericie, hvorudi De give Jon 
Areſon nogle Sager, Domme hannem i Band, og afferte ham ab officio & 
beneſicio. Dat. Mandagen for Cathedr. Petri 1523. Annales melde adſtil 
Byt mere Derom. Jon Areføn blev ordineret 1524. og kom til Stigtet 15258. 
:… Endelig brød denne Uenighed paa Det fidfte faa ſterk ud, at den ene truede 
den anden at modes paa Lands⸗Tinget 1526. Biffop Ogmund befaledehve 
Preſt, tillige med Benderne, at komme til fig med faa mange Folk, ſom de 
kunde ſtaffe, og fulde. hver Anforer holde fine Folk Koſt. De rede i Hole 
Tai til Okalholt, og fiden derfra til Lands⸗Tinget. Og da alle vare komne, 
var Bifpen Norden fra 900, Mand ſterk, men Biftop Øgmund 1300. ans 
Dre fige mere eller mindre, Da inge got Folk fig imellem at forlige dennen, 
dog fif man Det ikke videre bragt, end fan, at to Mænd (fulde flages for dem 
alle, cen af hver Parti, Det gik for fig. Kæmper Pladfen var paa en Holm 
eller. Oe, liggende i Aaen, kaldet Orer⸗Aa, ſom løber. igienem Landing 
Stedet. De ſloges mandeligen et godt Tag, faa ingen af Parterne vandt, 
indtil Bifop Øgmunds Mand fangede der Raad an, af han flåg og bankede 
i Staal⸗Handſterne af den andens Hænder, flog fig faa op under hannem, og 
KE ham endeligen lagt til Jorden; thi han. var meget ſterk. Da vilde de 
Nordlandſte ftaae op og ſlaagaes, men. det blev hindret. Dermed fik Denne 
FveKamp og Tumult en: Ende, fom (fede d. 1. Julii 1526, . 
Dagen efter den 2. Julii, om Aftenen, brændte Domkirken 7 Skaltholt 
af, ſomme fige af Lyn-Jld, ſomme af Ilforfigtighed, at nogen fulde have baa⸗ 
ret Ild op I Kirken iet Fyrfad. Ilden fif man ikke ſſukket. Den begyndte 
Klokken ongefær 6. og inden tre Timer var hele Kirken gandſte lagt: i dy 





i (d) —XE pan Féland ſtod Tør Feformationen under SErebilgen og Capitelet I NE 
Trundbhiem, og be Islaudſte Biſtoper bleve ordinerede af —— 


— N 


- 


. XRETXEE 


! 


— — 


... 35. Hefte.. U 341 





reddede. J Ferſtningen vendte Vinden Ilden paa Biſpe⸗Gaarden, men: 
ſiden fra. Ogſtrax Kirken var afbrændt,: fon en haftig Plads⸗Regn, ſom 


flusfede Den hele Fidebrand. - Samme Aften reiſte alle. Mand fra Lands: 


Tinget. Og da Biſfkopen var paa Hiemveien, kom Kirke⸗Preſten ham i Møde, 


og berettede ham diſſe Tidender. Biſpen faldt deroper ſtrax i Befvimelk, og 


ornemeſte Ornamenter, Skrin med reliqviis udi, Klæder og Roger, bleve ” 


anden gang, da han fom faa nær, at han kunde sine Biſpe Gaarden, og tres 


Die gang, Da han var kommen til Elven ſtrax bed Gaarden. Han ſtal da 
have fadet falde ſaadane Ord: sid ind til have mange Ting gaaet mig 
efter Onſte, thi er der billigt, at iem fager nogen Fortred. André for⸗ 
fælle hans Ord ſaaledes: Der har gaget mig vel nok hid ind til, wen nu 
bliver det vel ikke bedre her efter. Og vil man fige, at de 12. eller 13. Aar, 


ſom han var Biſkop ſiden, har han ofteſt haft noget Anftad, og jo ftovre, jo 
hærmere; det lakede til Enden. É | 386 


1526. og 1527. (od han Domkirkens Fattoig lobe allevegne efter Ire 
eg Tomer, baade omkring Island, og til Norge; thi der var: nogen Skov, 


- fom Domkirken i Skalholt hørre til. Folkene vare Der Vinteren over, og 


hadvpde deres Tilhold paa et Sted, ſom blev faldet Yslænderes Gaard. 


Dette parede nogle Somere i Rad. Det meldeg til Exempel, hvor goden 


AN 


Segler dette Fartoig var, at andet Aar, efter at Kirken brændte af, var Bis 


Eopen felv, fom tillige en god So⸗Mand, med ſamme Fartoig engang veften 


for Landet. Da Dred det for en ſterk Storm til Gronland, og koin faa ner, 
at de fane Folk paa Landet. Dette var fildig paa Dagen, men de finge ſtrax 


en god Bor, na De vare Morgenen derefter i Patrixfiord omtrent KE. 8. ſom 
er veſten Paa Landet. — J 3 
I ſin Formands Biſtop Stephans Sid var år. Otzmund Anforer 
for bemeldte Fartoig til Norge, og mange andre ſiden. Det var alt ud ved 
Mortens Dags Tider, da dette Skib gik i Stykker. Biſp Ogmund havde 
og en Jagt, ſom han fobr ſelv paa til Veſtmanoe og andenſteds. Din havde 
en Wreft bygget, ved Navn år. Jon Erikſen, i Vandfiord, ſom og havde 


bygget et andet ſeglbart Skib, og en Baad af Den Invention, at derpaa vare. 


fer Mænd af Zræ, ſom han alene kunde roe med, faa ſterkt, at ingen kunde 

es ud med hannem. Sammes videre Beffrivelfe ev at fee i de Island⸗ 
e Annaler. TT ' i . | . 

Kirkens Bygning koſtede meget Arbeid, baade at hente Tomeret ſamen, 


at fore det hiem paa Heſte og Stude, ſom bleve ſtoede Dertil med Jern⸗ 
fo. Mange forærede Tre og Breder, hver efter fin Formue. Sarer efter ” 
bfev Kirken reiſt, dog varede Bygningen. 10. ar, indtil den blev fuldkommen, - 


og ſtod faa til 1368. Biſtop Ogmund havde og tilforn repareret Kirken fra 
| Mu3 | Grund⸗ 





343 Dranſte Magazin. BE 
Grundvold af, lader bære faa megen Jord og Muld i Gulvet, og giort 
langt hoiere, at der kunde vel begraves, ſom ikke tilforn var ſteet. 

SY diſſe Sider begyndte Lutheri Lærdom at finde Bifald hos mange pag 
Island, lidt efter (dt, og i ſer hos Dem, ſom havde ſtuderet udenlands, iblandt 
hvilke var en; ved Navn Giſſer Kinerſon, fom havde ſtuderet til Wittenberg, 

og der hørt Lutherum ſelv. Denne blev: fiden Domkirke⸗Preſt i Skalholt 
hos Biffop Ogmund, og tilſidſt Biſtop ſammeſteds, torde dog ikke ytre fig, 
ſorend han var bleven Biſp; thi, ſtiont han var en vellerd Mand; var han 
. Bog enfoldig” og havde heller ingen Magt for.” Biſtop Ogmund holdt mes 
get af ham, da han var hans Kirke⸗Preſt, blev dog var, at han, med nogle 
andre, var hemmeligen tilgenegen denne ny Lære, og blev endelig vred paa dem, 





Men der gik faa over. . 
Aar 1538. var Biſtop Øgmund hart ad bleven blind. Der fortælles, 
at han haſtigen miftede fit Syn udi en hans Viſitation, da han reiſte forbi de 
Bierg, Faldet Ingolfs Sell, om hoi lys Dag. Han fpurte da fine Svenne, 
om det begyndte at blive Aften, De foarede Nei, Der er klart Sol⸗Skin. Wu 
vel, fagde han, far vel du Verden, du bar mig længe nok tient. Strøg 
Derefter udvalte han fin Soſter⸗/Son gr: Sigmund til fin Efterkommer, 
og ſendte hannem til Norge, hvor han blev ordineret, men levede ikkun 19, 
Dage derefter, ' | . 
Bliſkop Ørtmund [od ogſaa en Dom udgaae imod Lutheri Lære, dateret 
1539.in ipfo die fandi Gregorii [d. 12, Martii], ſom ieg ſelv har leſt paa 
Prrzameut Der i ſiger han, at ham angrede bøiligen den fore Vild 
arelfe og Vantro, ſom tager til i dette fattige Land, og at en Munk, 
fom bar opreiſt fig, og prædiket denne ny Vildfarelſe og Vantro, ſtal 
ligeledes have udſtikket fine Sendebud, faa vel i dette Land, ſom an 
Denftedø. Men derſom han ingenſteds kan finde, at dette Katteri ber 
agtes eller adlydes, dommer han det udygtigt, og ingenlunde efterret⸗ 
teligt. Forbydende alle i Skalholts Grit ar holde dermed, fag længe 
— øer indtil at i Landet kommer et aabet Brev frå den Davelige Magt og 
RetferligeTaieftet, De fremturende forbyder ban pga der ſterkeſte uns 
der Band, men tilbyder fig at afløfe dem for bemeldte Religions Sore 
feelfe , dog uden al. Penge⸗Straf. Og befaler fine Preſter at læfe dere 
Brev offentligen, hver i fin Sogne⸗Kirke, og drive derpaa, dog ude 
al Haardhed og Umildhed. me | HER 
… Har ss39. efterat Skibene havde bragt Biffop Sigmunds Afgang til 
Island, udvalde Biſtop Ogmund forbemeldte fin Kirke⸗Preſt Hr. Giſſer . 
med Preſternes Raad og Samtykke til fin Eftermand, og” lod hannem has 
— — r 


— 2 


— ker BEER. ARE 75 775 


J 


WBW 35. Heſte. 343 
reiſe eledum, af anname ſin Ordination udenlands [»:iDanmart], Folger 
nu Hiſtorien om de Danſte, fom bleve ihlelſlague. 1.09 

Aar Aar 1539. non. Julii, paa Beſſeſted, er udgiver et Brev, ſom ieg har 


he] 





- Tæft paa Pergament, af Claus van der Merwiſen Marwitzen], Lensmand 


over Island, hoorudi han ferter en, ved Navn Diderik van Minden, til fin 
Fuld megtig over Landet, anbefaler hannem Klofteret i Didøe, ſom en For⸗ 


ſiander, og. forunder hannem derhos Guldbringe⸗Syſel. Annales fige, at 


Denne Diderik var én Hamborger, og havde da allerede været de Danffeg Fuld: 
mægtig paa Beſſeſted omtrent 12. Aar. Han har der en meget flet Lov for 
Bold, Ran, og andet mere Ondt I] mange Stykker. og 

Det famme Aar 1539. om Foraaret, Pindſedag Morgen tidlig, eller, 


ſom andre Documenter melde, Natten for Pindſedag, tog bemeldte Diderik 


van Minden, med fine Danſke Folk, Klofteret Vidse ind med Magt, flog 


og drev Folkene bort, men Abbeden var den gang ikke hiemme. For den Tid 


vde de Danſke ingen Bondegaard, uden en liden ſtrax ved Beſſeſted. Dette 
mme Kloſter vilde de have indtager ligeledes med Magt engang tilforn, nem⸗ 






lig 1536. men da bleve de drevne bort. Paa Lands: Finger taledes Biſkop 


Egmund og Diderik van Minden ved, og iblandt andet om Vidøe. Biſpen 
begierede at fee det Brev, hvori Kongen, havde faadant befalet, han vilde gierne 
være Hans Maieſtets Befaling lydig. Diderik taug, og foarede ikke meget 
Dertil. Men Biffopen bod fig under ret Lov, om nogen havde ham noget at 
tiltale, Diderik foarede, at Peſtilentzen fulde have den Lov. Siden reiſte 
Folk hiem af Lands⸗Tinget, og Tiden gif faa hen, indtil nogle Dage for 
Laurentii Dag, da reiſer Diderik hiemen fra, og agter fig after hen, at ind⸗ 
tage Kirkebai⸗ og Thyckebai⸗Kloſtere. Men paa Veien, hvor De etſteds 
var kommen over en lv paa en Færge , imedens hans Folk ſadlede Heſtene, 
fik ban haftigen i Sinde at reiſe til Skalholt og beſoge Bifpen. Han kom 
der en Aften, og blev herligen imodtagen med ØL, Vin, og Nad. Om Mors 
genen taler han med Biſtopen, hvilken, da han fpurte, hvorfor Diderik bar 


en paa Lands⸗Tinget. Biſtopen vaadede ham at forføie fig bore med det 


” ben på ad med Klofterne, fi ikkun knuprede og onde Ord af ham, ligeſom til⸗ 
orſte, paa det han ikke ſtulde vederfares nogen Overlaſt af ſine Folk, thi han 


kunde ei giore ved, hvad de fangede an; men Vin og Mad fulde være til hans 
Tieneſte. Diderik ſtottede intet derom , og drak den hele Dag. Men Bifpes 
gaardens Forſtander ſtikkede Bud efter nogle Folk og Bonder, ſom, han vids 
ſte, vare ſterke og mandhaftige. De kom velvillige. En iblandt dem havde 
været-i Vidse, meget ide medhandlet og tampet, den Tid de bemægtigede fig 
Kloſteret. Imidlertid anfaldt Diderik Biſtopen nogle gange om Dagen med " 
mange ſlemme Ord, pralede derhos meget, hvor iblandt var Det, at han vilde 

0 . 7 .. — ind⸗ 


— 


⸗⸗ 


N 





. "RR i 
44 Danſte Magazin. | 
ndtage det hele Land med ſpy Mænd. Kort at fortælle, Diderik blev flager 
med alle fine ſyy Mænd, faa ingen blev forſtaanet, uden en Dreng af 12. Aar, 
ſom ſiden bled Horer i Skalholt. Ale diſſe bleve flæbede etſteds hen i Mar⸗ 
ken i en Hob, og dekkede til med Ford og Stene, tillige med deres Sadele og 
Heſte, ſom de tilforn ftenede ihiel. Dette ſtede pag 5. Laurentii Dag: Star 
derefter floge de to af Dideriks Folk, fom vare tilbage, et ander Sted (e). 
" Siden blev der fældet en Dom over diſſe Danſtke, og De alle domte fredl 
Mænd , og med al Ret at være Dræbte, men Biffopens og Domkirkens Fo 
uftyldige og Angerloſe. Aaret efter, nemlig 1540. paa Lands⸗Tinget giorde 
Biffop. Ogmund, ſom nok fluttede, hvad der vilde folge paa, fin Eed, ai 
Denne Gierning.paa Diderik van Minden og hans Folk ikke var. (feer med 
fin Villie, eller efter fin Tilſtyndelſe, men af fin Forſtander og andre fine Folk. 
DDaa diſſe Tidender kom udenlands, var den udvalte Biſtop Ar. Giffer i 
Hamborg, og torde da ikke komme for Kongen, befrygtende , at han-maafe 
maatte undgielde dette Mandflæt, fupplicerede Derfor og undſtyldede fig, og fe 
et naadigt Grev om fri Geleide. a 
| ør. Giſſer Zinerføn blev ordineret 1540. (9), og kom til Island ſam⸗ 
. me Aar om Foraaret. Han. var den forfte Evangeliſte Biſtop i Sfalholt« 
Da bragte han ind med fig Reformationen og den ny Skik i Religionen, ſamt 
Preſternes Xgteſtab, forbed alle Løfter til De Hellige, og ander mere, over. 
hvilet De gamle Biſper ikke lider bleve forvirrede, Den ny Biſtop gr. Giſ⸗ 
ſer tog imod Biſpe⸗Stolen, men Biffop Øgmund flyttede til en Gaard, 
kaldet Hoikedal. Men ſtiont han var der, og den anden i Skalholt, beføgte 
Dog alle den gamle, og ſyntes, fom han regierede hele Verket, men den anden. 
ſtottede de lider eiler inter om, allermeſt for der han indforde med fig Refor⸗ 
mationen. Af dette forſtod Hr. Giffer nok, at faa længe fom Hr. Ogmund 
" war i Landet, 'ellev i levende Live, fif Dén fande Religion og Guds Ord ingen 
Feneaig hvorpaa han igien reiſte udenlands [til Danmark], og tog en 
Preſt med fig Hr. Peder Anderſon. 
Jeg har feer et Original Brev pan Pergament af den Indhold, at 
tvende Abbeder, fire Officiales, Forſtanderen, og Domkirke⸗Preſten, 
med 16, andre Prefter af Skolholts Stigr, udnævnede af Biſtop 
Ogmund og or. Giffer , ſom da holde fig for Superintendent, / 
at efterſee alle hans Breve, ſom var: i Bi 
. . 1. Vi⸗ 


——————— ——— —————————— — — 

(e) ARNGRIMUS JONÆ i fin Crymogæa p. 144. regner Diderik van Mindens Medfeh 
gere at have varet Elleve. 

M uden Coil i —X af Doct. Peder Palladius forſte Evangeliſte Suyerinten⸗ 








bent i Sixelan 


bd NR J Å Hi 


— 


- 


4. 


35. Hefte. 345 


————— — —— 2 — ERX 
"rr, Biſtop Ogmunds Undſtylding formedelſt fin hoie Alderdom, og Begie⸗ 
ring fil Kongen at beſtikke Hr. Giſſer til Biſtop. 

| 2. en or. Giſſer havde været eramineret og ordineret efter Kongens Be⸗ 
. faling mr". 

3. Kongens Brev, at år. Giffer ſtal være Biſtop i Skalholt. 

4. Hr. Ogmunds Reſignations-Breb. | 
.De dømme de, at alle diſſe Documenter ere rigtige, otz ſamtykke 
alle Hr. Giſſer med een Stemme, at være alle deres og Skalholts 

) Stigts Sormand og Superattendent, og at ban ſtal have Jurisdiction 


over dem i fin Tid, og ingen anden, Men han lovede; at holde dem. 
ved Lov og Het, efter den gode og gamle Kirkens Lov og Privilegier,. 
og gisre derudi ingen Forandring, uden med Kirkens finde. Dette 
Grev er ſkrevet og. dateret paa det almindelige Provſte-Mode paa Lands⸗Tin⸗ 


„get, Mandagen næft for Petri & Pauli 1540. 


Af dette Bred fee vi, at Ar. Giffer var alt bleven Biffop 1540. og var 


da i Island. Annalerne eve meget foranderlige i Aarstalene over diſſe tre Aars 
Bedrifter, . Somme ſette, at Diderik van Minden blev. flagen 1540. i Au- 


gufio, men Biffop Øgmund gidrde fin Cod derfor paa Lands⸗Tinget, ſom Å 


da fulde have været 1547, Men det er umueligt, thi Annales komme deri: 


overens, at Chriſtoffer Hvitfeld Com dette Aar 1541. om Foraaret, Og 


. hentede. Biffop Øgmund af. Derfor retter ieg Annalerne efter forbemeldte 
Brev, at de ſtal ſtemme overeens, ſaaledes, ſom følger : 


, 


Aar 15 39. om Foraaret kom der Tidender til Island om Biſtop Sig⸗ 


munds Afgang. Ogmund eligerede da Hr. Giſſer, og ſtikkede ham uden⸗ 
lands til at ordineres. 


Samine Aar 1539. i Pindſedagene overrumplede Diderik van Minden 


Kloſteret i Didøe,: talede derom med Biffop Ogmund paa Lands-Tinget. 
Fik ſtrax efter Fuldmagt af Claus van Marvitzen, blev flagen af Biſtopens 
Folk St. Laurentii Dag ſot d. 10. Augufti]. Arild Hvitfeld ſetter Dette 
ligeledes ſamme Aar at være (Feet, . — 
| i Om Hoſten i ſamme Aar blev det ſpurt til Danmark, og derfor befryg⸗ 
tede Hr. Giſſer fig at komme for Kongen, men fif ſalvum condudum. 


Aar 1540. kom Hr. Gifer ordineret tilbage, men har Dog ikke [mener | 
ieg] annamet Biſpe⸗Gaarden forend 1541: Paa Lands⸗Tinget 1540. tatifis 


cerede Biſtop Ogmund, med hele Stigtets Geiſtlighed Biſtop Giſſers Bre⸗ 


ve, og ſamtpkkede ham ſamtlig for deres Biſtop. Paa ſamme Landsting - 


maae Hr. Ogmund have giort fin Befrielſes Eed for Dideriks Dod. Efter 
Lands⸗Dinget ſpnes, at Biſtop Biler er. igien reiſt til Danmark, maaſtee af 
> ' Tor. II e i i ' J … ' x. J "4 


i 
2 


For⸗ 


— 


346 Danfſte Magazin. —— 
Foriredelighed, at han. ſik ikke ſaa haſtig Fremgang med Reformationen, om 
han vilde, og kanſtee tillige med at before Biſtop Ogmund for bemeldte Mand⸗ 
drab, for at fane ham des lettere af Veien —.. 
Aar 1541. fige Annales, at Hr. Giſſer er kommen med Ordinantzin. 
Og ev Det heel rimeligt; thi de ſamme fige, at Yslænderne have (revet. imod 
n 1342: . — — W 
Sainme Foraar 1541. kom Chriſtoffer Hvitfeld og hentede Biſkop Gy—⸗ 
mund af, og forde ham fangen med fig ti Danmark. Men Arild Hvitfeld 
… -henfører det til 1540. (g) hviler ikke kan rime fig, hvis Biſtop Ogmund far 
aflagt fin Eed paa Lands⸗Tinget, ſom nodvendig maatte fee 1540. Nok er 
Det, at endeel Documenter viſe, ar Aar 1541. bled Der domt paa Lands · Diu⸗ 
get om det Mandflag, ſom ſteet var paa Diderik van Minden og hans Ned 
folge”, og var Da Abbed Alexius Formand for Domen. NE 
.Aar i5 41. ſom faget er; kom Biffop Giſſer med den ny Kongelige Ord 
nantz, og den no chriſtelige Skik og Religion. Derover bleve de gamle Biſper 
ikke ſidet beſtyrtede, og ſagde Biſtop Ogmund, at han ikke havde udvalt ham 
uil at modſtaae og forkaſte den gamle Forfædrenes Lærdom. Men der ſik faa 
at blive. Aaret efter 1542. ffreve Fsjænderne til Køng Chriſtian den Tredie; 
gende, De mente, at der ikke kom Kongen til at gisre nogen Forandring 1 
Religionen eller Kirkens Ceremonier, men allene den Romerſke Kirke 20. 
dr. Giffer handhævede Evangeli Lærdom, der' befte han kunde. Derfor 
Begyndte Der i Landet Den ſtore Tvedragt om Religionen ; og Da reiſte Biſtopes 
af Holum ør. Jon Areſon fig for Alvor at forfolge og fotſtyrre Den ny Let 
vom, Aaret tilforne 1541. ſynes, at Hr. Giffer har annamet Biſpe⸗Gaarden 
thi ſamme Aar iFardage bled Biſtop Ogmund tagen til Fange, faa Der & 
rimeligt, at hån ikke bar haft Tid at levere Den ſeld, uden det er ſteet ſiden ved 
en Fuldmægtig, ſom dog neppe er troligt. Tror 
3 6 dette Liar 15 41. blev Chriftoffer Hvitfeld, Læns-Hjerre til Trund⸗ 
hiem, af Kong Chriſtian den Tredie udflikfer til Island med tvende Orlog 
Skibe, at bortføre Biſtop Ogmund til Danmark, og randſage, hvoriedes tå 
Var gaaer Med det Danſte Slag. De kom Der i YiptresZiden p men Mr 4 
blev Eundbart, gav man Biffopen det Raad at forfoie fig after hen til Kloſſe 
ne, dg blive Der, mens de Danſke bfeve liggende ved Landet. Men han ſoa⸗ 
rede, at hån maatte forſt beføge fin. Soſter Asdys, fon boede paa Hialle , % 
. Weifede faa til Reikium uni Oldes, hvor hån havde en anden Bolig. Da han 
kom der, faner han et Bud og Brev fonden fra Biffop Giſſer, af den M 
Bing, åt ør. Ogmund tør el befrygte fig noget for de Danſte, thi De * 
) Attfaa Pan Arud Bvifelds Forieing om denne Sande i hans SKronilepag. IS 1% 
e. i bette vg mere Ali —X dette — md i Dane orn ide 


tt 


— 


2 


- å . * 
— — FENDER EKI 


vilde blive der nogle Dage. Budet reiſte tilbage , og berettede Bis 


H 
* Giſſer dette altſamen. Anden Dag derefter blev far Ting paa Kopevog. 


Der kom Befalings Manden Hovitfeld og Biſtop Giſſer, og talede længe i 
Enrum ſammen. Men det kom omſider op af deres hemmelige Tale, at de 
begierede 14. Heſte, og foregav, de vilde flytte nogle Bare op til Skalholt, og 
derfra igien, og ſtulle de være komne til Beſſeſted Den anden Dags Aften der. 
efter. Men, da Heſtene kom til beſtemte Tid, vrede De 14. Mand ſterk op til 


Hialle, at hente Bifpen. Deres Vei⸗Viſer var en, ſom tilforn var flygtet for 


adſkillige Stykker fra Biffop Jon paa Holum, og fom Biſkop Øgmund 
havde taget i fin Beſtiermelſe, men nu havde fattet Had til Øgmund, ſiden 
Diderik van Minden blev. flagen; thi [fom fortælles] Cal han have holdt tik 


med denne Mands Soſter eller nær Segring. En tydſt Mand, ſom længe. 
a' 


haode været Biſtop Øgmunde gode Ben, ſnart han ſik under veis at 


ore, at De vilde tage Biſpen med Magt, vendte tilbage, men kom dog ſiden — 


den Sags Skyld i Bolt og Jern. , 
Keort at fortælle: De femme til Hialle om Morgenen Klokken omtrent 8. 


toge Biſtop Ogmund op af fin Seng, gandſte nøgen uden i bare Skiorten, 
— og bare hannem faa ud. Han holdt faa faft paa fir Belte og Pung, at fire - 
Sunde ikke drage det fra ham, førend det gik i Stykker (n). Hans Soſter 


lagde fig over ham og bad for ham; men det hiafp intet. Efterat han var 
kommen ud, flædde de ham paa, fatte ham paa en Heſt, og fulgte ham ſtrax 
til Skibs, og ſik en ung Perſon at riene ham og læfe med ham, ſom ſiden ſtal 
være bleven Rector i Skalholt. De lovede, han (fulde blive log, om han lod 
Dem faae alt hans Solo. Da ſtikkede han Bud til en Preſt, at han vilde 
komme og ſtrive et Brev for ham. Imedens Biſtopen ſelv Dicterede, vilde 
han hviſte noget til Preſten, men Hvitfeld, fom ſtod hos, hindrede det, og fod 
Preſten hente Solvet, Der var, forborger i en Sten⸗Hob oven for Gaarden paa 


Sialle. Deribiandr var et Agnus Dei af Guld, ſom koſtede 20. Rolfe. det tog 


hans Soſter til fig. - Da Budet kom med Solvet, lovede De, han ſtulde blive 
los, om De fif dette Agnus Dei. Sun [od Det følge, men han blev dog ikke 


føs, Men i alt var Det Solv, ſom Chriſtoffer Hvitfeld fod ſummere, og 
tog fra Biffop Ogmund, 325. Lod, 300. Englotter, 120. StyfÉer fore og - 


ſmaa Solv⸗Penge, 134. Jochims⸗Daler ſo: Rigsdaler]. Nok lovede de ham 

at komme los, hvis han fod Kongen faae alt hans Jordegods. Da toge de 

hang Jordegods i Borgerfiord, ſep nu kaldes Heyneß Ombud, beſtaaende 
x2 








Sme r 














VBercining. Gee ONTOPP. Marm. Dan, Tom, ĩp. 148. 


e- 


14. 


Ch) Om denne Biſkop Ogmunds ufædvanlige Styrke, ſaavelſom sm hans Myndighed | 
pan Jsland, melder Refenius i fin Danſke Atlas noget efter Biſtop Brynutphi Svenonii | 


— 3. Hefte. 347". 
"Ham flet intet Ondt giore. Dette troede han, og fagde ; at han agtede fig tik , 
t; 


. 
17— 


mer 


" $ 14. Gaarde, og mange andre Steder paa Veſter⸗ Landet eiede han Gaarde 


30. eller flere. Siden gik der en Dom paa Lands-Tinger,. om dettuGods 
Borgerfiord) og hang Soſter aflagde fin ed, at.der nar hendes moderne 
Gods. Men det blev Dog ved Det ſamme.Siden blev der byttet med Dom⸗ 


irken for andet Jordegods. - Tilforn ev melder, ar Bifkopen havde befriet fig 


med en Eed, af han ikke voldte, at Diderik van Minden blev. ſlagen. Des 
uagtet forde de ham dog bort., SEE BENENE: 


Da de kbom med ham til Danmark „og ſtillede ham for Kongen, misha⸗ | 
gede det Hang Maieſtet, at De havde foruroliget faadan en gammel og blind 
Mand, og ført hannem ud af Landet. Kongen lod ſette ham I Sorg Kloſter, 


og have der en god. Underholding. Sammeſteds levede han halv andet Aar, 


og Døde ved Kyndelmiſſe Tider (i) 1543: . Han ligger begraven i Sorg Klo⸗ 


fters Kirke midt paa Kirke⸗Gulvet [nogle ager fige i Roſtilde Domkirke, 


hvilket ev uvigtigt], med denne Grav⸗Skriſt paa Lig Stenen: Augmundus 


Epiſcopus Islandus, andre fige Augmundus Islandiæ Epifcopus (k); 
Hidindtil gaaer det, af Den. lærde Islender Jon Olafføn forfattede, 


Skrift om Bifop Øgmund, Men forend vi forlade denne Artikel, ville vi 


fil Oplysning i noget af det foregagende foie diſſe Omftændigheder til: 


1) At den Biffop Ogmunds Forſtander, ſom fo) Diderik van Min⸗ 


den og hans Folge⸗Svenne ihielſlaae, hed Jon Ref, og at den Hoi, ſom åf 


4 


Jord og Steen blev opkaſtet over dem og deres Heſte og Sadele, hvorom til 


forn pag. 344. ffal endnu være bekiendt paa Island under det Navn Sodla⸗ 
— sgl [a: Dane Dei] (1). KEE — 
iſſer Einarſon, ſom var Øv. Ogmunds Eftermand, 


17 2) At Biſtop 
ffal være Død 1548. og bliver af Dod. Petro Palladio i hans Skrift, faldet 
Gr. Peders Skib (m), opregnet iblandt de Guds Mænd af diſſe to Konge⸗ 
Niger, ſom Da vare henſovede i Den fande og ſaliggiorende Troes Bekiendeſſe 
Denne Biſtop Giſſer indforde paa Island Preſternes Giftermaal, og fores 
gik Dem med fit eget Exempel. Han vat den forſte, ſom paa Islandſk Maal 
udfatte Salomons Ordſprog, Jeſus Syrach, oa maaſte flere Boger af den 


hellige Skrift. Han ogſaa 1542, forhvervede Kongens Ordre, til Lensman⸗ 
den paa Joland / at han fulde fee derhen, at Preſterne intet afgik i deres 

















" (1) Biftop Geſſer ſtriver faa i fin Copicbog: III. Idus Julii cxiltimo, Dominum Augmus- 
; dum ex hog ſeculo migraſſe. ECR v 
() Conf. PONTOPP. Marm. Dan. Tom. I: p. 148. 
Ch See PONTOPP. Marm. Dan. Tom, I. p. 149. , 
s (m) P. PALLADI St. Peders Skib, tryẽtei Kiob. 1554. fol, Q. 6. hvor he Trocs Ar⸗ 
title anſorestil hvilke D. Pet. Paladius ag de andre ſorſie Evaugeliſte Lærere i diſſe 
Riger * offcutligen have belicudt og beſtaact. NERE ” 


… 


| | ſadvan⸗ 


- 
—— — — — — —— 


—— 
| Befaling. (n). 


— — — — — —— —— — — — 
Ek 6 ARNGR. JON& J p- 127; ConÉ HVITSELD 2895 SER 


EN i 35. FØRE s mn . 449 
dkom er, eg at dem ingen Sønge blev: * uden Kongelig 





3) At Seiginaln df. Sing Chriſtian ber Tredies Brev: om: reſterne 


1 gelal at maae giſtes⸗ dg deres Botn arve, dateret Koldinghus Fredagen 
neeſt efter Sondagen Oculi 1545. og udgiven efter Otte Stigſons, Pobode⸗ 


mand paa Island, hans Forſlag, al findes. i Archivet ved Skahoits Biſpe⸗ 
Stat, "freden paa Pergament. AS 

Til Slutning meddele vi endnu efterfølgende fire Document; ſom ogſaa 
eee lidet oplyſe forbemeldte Biſtops Levnets Hiſtorie. | 


1. Et Brev, ſom Ogmund Poulſon, ſidſte Catholſte Biffop Synder⸗ 
Iſland haver ladet. udgaae i hans Biffoppome. Er af den lærde Iſlczn⸗ 

det Redor Jon Thorkelſon overſat af Iſlandſt paa Danſt efter et xem⸗ 

plar paa· Papir ftrevet, uven Aar og Dag. | 


. V Ogmund af Guds Naade Biffop i Skalholt, giore alle vitterllgt med | 


Dette dort aabne Brev, hvorledes Det ſmerter og, at Loven bliver faa gros 
velig overtraaden, og mangfoldige Uterligheder begaaeg, ſom tage overs 
haand i dette fattige Land, nemlig, Horeri, Mandrab, ſamt andre grove Syns 
der. Derfor paaminde vi alle Lærde og Læg: Mænd , og forbyde ſtrengeligen 
at hæle eller: beſtyrke efterſtrevne Performer, eller at have nogen Omgængelfe 


med Dennem." 


For det forſte, alle dem, ſom have begaaet nøgen halslos Gierning, Mans ” 


Drab ; eller Mord. . 


For det andet, dem fom lade deres Born døe af Sult, og vil ikke hielpe 
eller vedde dem, ſom Loven tilholder, ikke heller giere Bod pg Bedrins her 


udinden fox Guds Skyld eller Menneſtenes 


PFor det tredie, dem ſom lobe bort fra Deres Huſtruer, og lage fig en sd NE 
den Kone imod Guds. Lov og. al Ret. 


For det flerde, Dem fom vide, at De bør. give ende til Straf for Helio⸗ EH 
røde, og de ſom flanes nøgen Hellig Dag, Ba de Dog vide, at De ſtal give 
deres fuldkomne Brode; med mindre de betee fig lydagtige, og udftane Skrif⸗ 
temgal for Deres Mrivft : Men vi forbyde Prefterne det. at giore ſnemlig at 
tage ſaadane tit aabenbare S Skrifte]. Men vil de ikke det giore, da mage de 
ſeid tage Skade derſor. Men vi ville ikke have det Anſcar, ſom deraf vil 


følge. Derfor enffer ieg, paaſtaaex, og begierer, at Laugmand, ſamt Syſel⸗ 


mænd ' Vrorſter og Prefer, sg alka andre Rmbedamandi i pet Land ſtager 
x3. op 


mm. 





oem 


— 





30 Dane Magazin. 
op, tillige med og ,.sg gior Anfaid mod flig. Utcerlighed. Men fader vs folge 
Guss Lov, ſom vi have og tilforpligter, og imodtaget, ſamt trolovet og til med 
Haand og Mund, fag og med vore Breve med vares Seigl unde. Men 
derſom Jikke følge denne vor Befaling, da ſtal J ſoare til af den Skade og 
Uleilighed, fom der af maatte følge baade paa Siel og Lie. Thi byder og 
befaler ieg alle mine Preſter, til hvilke Dette mir Brev kommer, at de ladt 
det opleſe for deres Tiihorere [i hvert Kirke-⸗Sogn ] i hoer Sogne⸗Kirke, by 
falende dem ogfaa, tillige med mig, Den gode Gud.” Amen. 


2. Sr. Giſſer Zinerføns Beſtalling ſom Superintendent i Skalholts 
Stift, given af Kong Chriſtian den Tredie 3540. me 

ii Chriſtian &c. Giore alle witterligt, at effrerdi thenne Breffwiſer 

MXD Gydger Einerferr udvald sd faldet er af Hr. Amonder Biſtop, mo 
nige Clericie, og Menigheden offuer alt Skalholt Stigt for Sonden 


aa wort dandt Jelandi, et ffulle mære Superintendent oc en Fiſuns / Rand 


at Det hellige Evangelium Guds Ord reenligen od klarligen pradickis od fer 
ſtall, od wii nu nokſom forfarit baffue aff De Widnisbyrdt, hannem giffne mt 
aff of eiſtelige Doctore, Lefemeftert od) andre lerdte Mendt udi wor Hore 
Schole udi mor Kiobſted Kiobenhaffn, at hand lærdt od thiſligeſte udi hané 
defnet od) Omgiengelſe begvemter er til ſamme Superintendents Embette 
wa haffue wii tiltroed od) befalidt, oc nu medt thette wort obne Breff tiltrot 
od) befale forſtreffne Gydger Einerſen at ſtulle her effter were od bliffue 
Superintendent udi Skalholt Stigt, ſom forſtreffuit ftander. Dog at hand 
fal mere og od) more Effterkommere Konninger udi Danmarck od) Forge 
huld od) tro. Sammeledis Fall hand haffue gott od flittigt Opſeende paa 
Religionen, faa ar thet hellige Evangelium, Guds rene Ord, pradickis så 
læres klart od) reent for Den menige Mand offuer alt forſtreffne Skalholt 
Stigt epter mor Ordinantzis Liudelſe, wii Derom beſluttet haffue. Och ſtal 
hand hielpe huer Mand fattig og rig, ſom for hannem kommendes vorder, 
Loff od) Net, uden aft Wild, Gunſt eller Gaffue. Thi bede wii och ſtren⸗ 
geligen biude alle Gieſtlige od) Werdtzlige, Biſtoper, Pralater, Provfter, 
Preſer Lougmendt, Spſelmendt, Laugrettis Mendt, od) Menigheden i for 
effne Skalhoit Stigt, at J anname forſtreffne Gydtzer Eynerſen fx 
Eders Superintendent od geiftlig Offrighet, och ere hannem udi af Tilba 
… lighed horige od lydige, ſom F aff rette plichtige ere, one lader Det ingenlunde, 
under mor Hyldiſt od Naade. Giffuet paa moret Slott Gottorp, Manda⸗ 
gen neft efter Judica, Anno 1540. - E 
i | Under wort Zignet. 


3. Kong 





+ 
k 
; 
ry 
7. 
” 
F 


— 


- føge, 


— HEER TT 
V — — — 

24 in — — — 
lå ” ” i 


| 1, Va Hefte. 8851 
rig] Kong Chriſtian den Tredies Brev kil Biſkop Giſſer, angaaende Ehri⸗ 
nvoſſer Hoirfelds Hvers og rende paa. Island. u541.. 100 


hytten mett Guds Naade Danmarks, Norges; Wendes och Gottes 


Konning, Hering i Sleſuig, Hotſten ꝛc Wor Gunſt till fornn. Wii 


2, gitfue etther tillkende, att epther thii wii ere kompne vdi Forfaring, huor⸗ 
dis att ther fall were komphe nogen atffillige Trette od Uenighed emellong 
vor Foget off Elſtelige Claues van Maruitz —A wor;Vo 
derfor, Indbyggere ther paa Landt. Thii haffue wii nu thes tin behoff, 
od pån thet att huer Mand, Fattige och vige, fon ther paa Landet. boende 
ere, maa od kand (fee Loug od) Rett,. afferdiger od) fotſticket OF Eiſtelige 
Cheiftpffer Huitfeld, mor ManD , Tiener, och Embitzmand pan wort Sme 
Stcenvigeholm, mett wor Fuldmagt Did till Landet, att ſtulle forfare, od 
od) holle Laug⸗Ting mett then menige Almoe,-bope Geſtlig od) Werde 
fige, och ſiden hielpe alle och huer ſerdeles till Loug od) Rett. Tesligeſte be 
fallit hannem mange andre adffillige more Erende od) Werffue ther paa Lan⸗ 


- it pag wore wegne att vdrette, eptherſom hand ether ſielff ydermere wor 


Miüge od) alt Leillgheden ther om ciilkende giffnendes morder. Fh br 
 gaii Ciher och begere, atj gr mor Befallings-Nand Chriſtoffer Huitfelt vdi 
famme wore Erende od Werffue forderlig od. vdi alle Naade bebielpeliger me 
biſtandige od) folgagtige/ ſom hand til BeBoff haffuer, od) pad wore wegne din 
tilfigendes worder, eptherfom wii erher beſynnerligen for nogen anden ther 
pen Landet tilbetroe, och lader ether i alle Maade ther vdinnen horſomligen 
"gro od) willigen findes. Tbet wille wii mett al Gunſt och Naade met ether 
igien bekende, od) forlade mii of ther till. Befalendis echer Gudt: Scxre⸗ 
Suit paa wort Siott Kiopnehaffn anden Paaſtedag MDXLL . |, 5 
| Vnder tort Gere. i 





HEDE Chriſtian. 

Dpyſtrift: DT R | 

OF Elftelige ger Gytzer Kynerſen Suderintendent ddi Skalholt Stygt 

PÅ Synden paa wort * ne i mee b Sty⸗ 
an V | | 


4. Kong Chriſtian den. Tredies Quitantz given Chriſtoffer Huit⸗ 
feid for hvis Gud, Solv, og Peninge, han havde opbaaret paa Is- 
land. 1541J1. FREE B6 | SEN 

| i Chriſtian xc. Giore alle witterligt, att oß Elſtelige Chriſtoffer 
Huitfeld, mor Mand, Tiener od Embitzmand paa wort Slot 
| Stenuigsholm, haffuer nu vdi Dag vdi wort egit Kamer offuer⸗ 
antuor⸗ 


⸗ 


t 


352 ; - Dane" Magnzin⸗ 

antuordet oß ſielff thette effterſtreffne Guld och Solff, fora: hand, pan wore 
wegne haffuer opedaaret aff Tholden, Skat, och zisligeſte aff Biſperne paa 
wort Land Iſland, ſom er forſt XII. Roſenobbel, tyffue od try halffue Nobler, 
txy hundret fireſindztyffue od tuo Engelotter, elluffue Engelffe Kroner, fire 

Goltgylden, fire dubilt Ducater, tre Frandſke Kroner, och ett hundret tres 
Duge od) fire Jochims⸗Daller, och en Ort, ſom han haffuer oppebaart aff 


Biſkop Agemundt. Item tiuge Engelotter od treſindztiuge Jochims⸗Dal. 


ker og en Ort aff Suͤperintendent Gidtzer. Item halfftredſindztiuge od) fire 
Engelotter, treduge od try Rinffe-Gylden, treduge od tu Frandſke Kroner, 
- færten enpter Gylden, ti Engelſke Kroner, en Roſenobbel, fire halffue Noble; 
tre enckede Ducater, to Portegaloſer, tretten hundret treſindztiuge od) otie 
Lod Solff, Item en Solff Dagert wuegel, Frem. fireſindztiuffue od) fire 
Marck Lybſt wdi Slatter, regnet ſexten Slatter for try Marck LybE, od end 
try Ort, Item en Guld⸗Kalck, weyer fire Lodis Mark en Lod Solff, fort 
hand haffuer opbaaret aff Tholden od Skatten ther paa Landit. Thi fade 
wii forſkreffne Chriſtoffer Huitfeld od hans Arffninge quit, fri, ledig och le 
for ald ydermere Kraffue, Tiltale, eller Effthermaning aff oſſ eller wore Ars 
ffuiuge, Effterkommere, Koninger vdi Danmarck, for forſtreffne Sum Gud, 
Seiff, od) Peninge, i alle Maade. Till ydermere Windisbyrd haffue mi 
ladit trycke wort Signet vden paa thette wort obne Breff, Giffuet vdi mor 
Stad Malmse, then Loffuerdag neſt effther Sancti Petri ad Wincula Dag; 
Aar MDXLI Under wort Signet. NERE ERE 
” Dominus Rex manu propria ſubſcripſit. 








5 Santi Mtagagin: 0 353 
— 36. Hefte. | 
Biſkop Peder Jenſons Seigl r Roſkilde, 
1152, fomdødergie, 











' 


ndt de Biffoper, ſom fra Chriſtendomens Begyndelfe idiſſe 

ande indtil Reformationen have foreftager Det Roſtildſte Biſtop⸗ 

ome, finder man ikke mindre end fer af Det Ravn Peder, nem⸗ 

g in Peder Bodildſon, fom med Hertug Magnus Kong. 

Tielfes Son blev i det merkelige Slag ved Fodevig, 2) Peder 

—  duneøn, Broder til den beromte ÆrÉebiffop Andreas Sunonis, 

3) Peder Sareføn, ſom fiden blev Xrkebiſtop i Lund, 4) Peder Jacobſon, 

fom dede Landflygtig i Flandern, 5) Peder Bang, fom fatte Kong Chris 

ſtoffer I. i Band, og var med i Kong Ærit Glippings Tid ut nedlegge de 

10000, Bønder ved Neftved, og 6) Peder Jenſon, ſom levede ſidſt i det 

14de og noget hen i det 15de Seculo, alleſamen bekiendte og navnkundige 
Mand i og efter deres Tider. Og haver hver af dennem haft noget beſonder⸗ 

ligt for fig, fom har foræviger hang Navn i Hiſtorien, og (Pal anlede os til ved 

” given Leilighed at oplive nu den enes og nu den andens Ihukommelſe. 

Den fidfte af dem, nemlig Piſtop Peder Jenſon, haver ingenlunde vær 
ret den vingefte, og er Den, fom, i Anledning af hans i Hande havende Sis 
gillev, Denne gang falder under vor Betragtning,” Han havde den Lykke at 
leve i ſaadane merkværdige Cider, ſom iffe kunde andet end frembringe merk⸗ 

Tom. Ill. P y vævs 


⸗ 


53454 Danfke Magazin. 

værdige Mænd. Itte ar tåle om hans ettomjt, ſom var af en fornetie ades 
lig Siegt, om-hvilfen man dog ikke haver den fornapye Kundſtab. Derfor: 
ſte vi i ganne Skrifter have fporet vores Peder Jenſon, er 1375. ſtrax efter 





Kong Valdemars Dod, da han allerede har' været Canik i Roſtilde, og tillige 





Droning Margretes Klerk, ſom vel ſtal være det ſamme ſom Cabinet⸗Secre⸗ 
terer eller Kamer⸗Skriver. Siden blev han ophoiet til Biſtopelig Vardig⸗ 


hed, dg foreftod ſamme med Beromelſe i tredive ſamfulde Aar. Forſt var 


" han Biftep i Aarhus fra 1386. til 1395.derefter i Roſtilde indtil 1416. da 
han døde, og altſaa havde Sted og Stemme udi Danmarks Riges Raad i 
de Tider, da Nordens Semiramis Droning Margrete lagde Sveriges Rige 
under fit Scepter, forenede diſſe tre Rider under Kong Kriks af Pomern 
Regiering, og ſaaledes oprettede fig. og hanneni et Nordiſt Monarkie. 
Vel er der faa, at man fmaaligen og mange Stedet mage føge De Efter⸗ 
Yetninger, ſom man om vére fordum beromte Danſte Mænd ſtal have, og 
finder dog gemenligen ikkun meget lidet optegnet, endog om de meſt merkver⸗ 
"dige; Ikke des mindre. er og dog om Biſkop Peder Jenſon faa meget fore 
kommet, af vi Deraf maae foreſtille os ham ſom en hurtig. og vittig Mand, og 
derhos en nidkicer og meget agter Prælat. " Det er vel ikke heller for intet, at 
Morten Dederføn i Anhanget til Wokebtſp Abſolons og Esbern Snare 
Herkomſt, hvor han opregner De Roſtildſte Biſtoper, falder hannem den ftore 
der Johannis Søn. Hoyilket endeligen ſynes noget for meget ſagt, ſaa⸗ 
remt han ikke haver haft ſtorre Bedrifter, end hvad Alderdomen har ladet 
everblive til vore Tider om hannem. — — — 
Dette hane vi merket, at ban, ſaavel for ſom ſiden ban ff Bifop Star. 
ven-i Haanden, har været en af Droning Margretes beſte Yndlinger og mme . 
ſte Raadgivere, og at baade hun og Kong Ærit har brugt hang Raad og 
.— Fienefte-i de vigtige Ting, de have haft for, fan vet i det verdflige ſom geiſt⸗ 
… åige, Er og ingen Tvil paa, at han jo ved Droning Margretes Befordring 
tr bleven Biffop, forft i Aarhus, og fiden i Roſtilde, for at være hende def 
nærmere ved Haanden, og tillige forrette Det betydelige Wmbed ſom Dans 
marts Riges Canceller. Hoibemeldte Droning fan ogſaa have haft Aars 
fag at fatte et Slags ſardeles Tillid til denne Prælat, efterſom han var den 
enete af alle Danſte Biſtoper, ſom efter hendes Sens Kong. Olufs Ded 
var wied til Lund at keiſe og hide hende til Danmarks Riges Formynderſte 
ag Regentinde, og tillige med Xrkebiſpen af Trundhiem og nogle af Raadet 
gt udftæde der forfte Hyldings⸗Brev, ſom findes hos Hoitfelde pag. 573. 
3 Aarhus Domkirke, medens han der var Biſtop, ftifrede han er Vica⸗ 
riꝰog et Alter, kaldet Altare fandæ Crucis Hellig Kors Alter], og udvi⸗ 
dede Kirkens Chor. Men Geiſtligheden har han, ejer den Maade, foam Ses 
. NEN . . i . 7 . Rn ; 


4 


⸗ 





rd 


366. Heftfe. 355 


. ——— —ís —— — —— —— — 
igionen Da ovedes paa, feer noie til, og udgivet ny Statuter, ſaavel for Cani⸗ 


kerne og Capitelet i Aarhus, ſom for Altariſter og Chor⸗Vicarierne, ſom da 
kuede ſtor Wenighed med hinanden, og med for Uorden forrettede Deres 
gæmbeder. — NERE 
3 Roſkilde, efterat han der var bleven Biſkop, ikke alene forbedrede han 
St. Laurentii Capel, fom hang Formand Biſtop Niels Jacobſon havde 
ſtiftet, dg lagde Ofted Præbende Dertil, men endog felv ved Domkirken bygte 
og ſtiftede et nyt Capel og Præbende, faldet Sacellum Sigfridi ISt. Bigfrids 
"Gapel, og lagde anſeeligt Gods paa Landet dertil. , 
a roning Margrete var i Verk med at ſtifte og indrette Gavns 


Rloſter her i Siæland, var Biſtop Peder paa Raad med i Denne Stiftelfe, 


og har felv fiden givet baade Svins og en Hoben mere Gods og Gaver til 
Dette Kloſter at ſette Stand. Han havde ogſaa Haanden i med, da Gores 
ningen imellem de tre Nordiſte Riger til. Calmar blev oprettet, og var med at 
krone Kong Erik af Domern til Konge over Danmark, Sverige og Norge. 
J Roffilde holdt han 1402. et ftort Jubileum. Lil Redor i Roffilbe Skole 
har han. ſtienket Kirke⸗Tienderne af Helſinge og tillagt hannem viſſe Hufe paa 


8. Lucli Kirkegaard. Som Danmarks Riges Canceller haver han domt i 
Den vigtige Sag imellem Kong Erik af Pomern og de Holſtenſte Herrer, at 


Hertugdomet Slesvig hørde Danmarks Krone til. Da Droning Margrete 


var dod og begraven til Sorg hos hendes Hr. Gader og Son, har denne 


Biſtop, for den Hoiagtelſe han havde for Droningen i hendes levende Live, 


"Taget hendes Lig fra: Munkene i bemeldte Klofter imod deres Villie og forflyt⸗ 
tet det til fin Dom⸗Kirke i Roſtilde, hvor Kong Erik fiden lod ſeite hende et 


Monument. Ikke her at melde, i hvov mange andre Rigernes offentlige Ans 


liggender Biſtop Peder haver fader fee fin Flid og Troſtab, hvor flittig han 
"har været i at bivaane alle de Moder, ſom til Kirkens eller Landets Befte i 


hans Tid bleve holdne, og hver rig paa Aflads Gaver, ſamt gavmild imod 
Kloſtere og Kirker, ſom holdtes for en ſtor Fortieneſte i de Dage. Hyilket alt⸗ 
ſamen ſiden vidtloftigere og med gode Beviisligheder ſtal blive udføre og 


godtgiort. 


Dette er det merkvardigſte, ſom os er: forekommet af Biſtop Peder Jen⸗ 
ſons Bedrifter, men er alt nok til at beviſe, at man i og efter hang Tider kan 

have anfeer hannem for en ſtor Mand, og en af de dygtigfte Danſte Biſtoper 
under Pavedomtt. TT - — | N 

Det er Denne Biſtops Seigl, ſom vi for paa dette Hefte have fadet i 
Kober ſtikke, nemlig der han brugte ſom Biſtop i Roſtilde. Samme er afteg⸗ 
'net efter en Original; ſom benger undet en Qvitering paa Pergament, given 
af Biſtop Peder for 45. Engelſte Nobeler af Kong Edvards Mont, ſom 
Yy 2 SE hans 

k . 


== N 


—* 


/ 


356 — Bange Pagasin… 
hang Formand Biſkop Niels havde teſtamenteret St. Magni Ro 





de ꝛc. Dat. Anno 1413. tertia feria proxima poft diem S. Michaelis-  , 


ters findes Dette Seigl ok za under ſamme Document, ſom det tilſorn indførte 


i 


Biſkop Navnes Sigil, nemlig Kong Eriks Gavebrev paa Koſe⸗-Gods til 


.Skeminge Kloſter, hvoraf Originalen tilhører Det Soroſte Academie, og un⸗ 


der adfkillige flere Pergaments Breve, ſom endnu eve til. J Dette Seigl ſeer | 


man et ftort og girlig tegnet Rors med tyende Nogle vendende Kamene sp ad, 


ſom fordum haver været det Roſtildſtke Biſtopdoms Vaaben. , For den nes 


derſte Ende af Korſet ſtaaer et lidet Skiold, hoori er et Soved af en game 
Mand med ftort Skeg og'ligeſom en Krone paa eller. en gar af beſonderlig 
, Figur, hviler ſtal være Biſtop eder Jenſons adelige Fæderne s Vaabien. 


ZoO mekredſen er at læfe: Secretam Petri Dei gratia Epifcopi Rofzil: 


denfis. 
Dog er dette ikke der eneſte Sigil, vi have feet af denne Bifkop, menher 


veret faa lokkeiige / foruden dette, at ſee trende andre, ſom give og ikke en liden, 
Oplysning i hang Hiſtorie, og tiene til at rette De Feil, ſom Hvitfeld og an⸗ 


Dee have begaaet, ved at betegne og denne Biſtops Vaaben ſamt Faders Navn 


ag Stamme⸗Naon, nemlig 1) det lidet Seigl, han har brugt ſom CaniÉ i i 


Roſtilde, '2) et ſtorre, han har brugt ſom Biffop i Aarhus, og 3) det ſtore 
Biſtopelige Seigl, ſom han til de vigtigſte offentlige Brevffaber haver brugt 
ſom Biſkop i Roſtilde, hoilke alle Juſtitz⸗Raad af Klevenfelt, Medlemi 
dette Kongt, Seifkab, ſelv haver fadet aftegne efter Originalerne til Der ſmukke 
Verk, ſom han til Laudets ERre arbeider pag, kaldet den Danſte Herold, og 
fkal, med hans Tilladelſe, i De folgende Hefter, tillige med De i Hænde havende 
Efierretninger om oftbemeldte Biſtop, blive vore Landsmænd meddelede. 


, Denne gang maa det være os nok, at. fremfegge dette ene og mindre 
Roſtildſte Seigl, og. derhos at have givet en dorfmag til Biftop eder 
Jenſons Killed on RE 


II. 


— — —— 


dl 
i. 


36. effhee.7 


Inſtrux for Antonius van Metz, ſom af Kong 


Hof 1519 (a). 


Cbriſtian den Anden blev forſendt til det Spanſte 


Articklæ Anthonio van Hen metgiffnæ, at warffue till. 
2, Koningh Karll (b), Romſk Koningh, paa Hogborenne 
Forſtes Her Cbriftierns Danmarckis Koningis weigne, 


XIX 


Es 


In anno. &c. M 





| res: Nades weigne, Koningh Karls Sundhedt, re; 
oc Lockſalighedt at forwaris oc formeriis. — 
Ther efftie ſchall han giffue tilfende; hworledis af myn 


Herris Nade, paa thet Hans Nade willde behage Koningh 


Karll wdi fyn Begeringe, ſom han aff hans Nade begerindes 
war, at han willde annamme then Handel oc Tilbudh, ſom 
hans Nadis Raadt woi Hoffuit aff Braabandh tilbede met hans 

—Nadis Sendebudh offuer eth aar, Haffwer hafft ſyt Sende. 


budh hoſſ Frwe Margrete (G) , oc hans Radt wdi Bradandh. 
Oc ænd doch at myn Herris Fade fore then Feidis ſtyſd, ſom 


hans Rade met ſynce Rebeller thee Swenſte fore Hender haffuer, 
"pc andre mange ſyng Beſwaringes ſtyld, icke wden met ſynſtore 


Skade og Forfangh, hænde giffue nogen ythermere Dagh paa 


then Brudſkatt, ſom Romſte Koningh myn Herres Made plig. 
tug ær. Thaa haffde doch ſamme Sendebudh wdi Befalinge, 


at indgaa nogen ny Termyner paa ſwadan Betalinge, met nogre 


andre Artidlæ, ſom fore Koningh Rarl ide vftiællige elle | 
ant f tet GEA SR ARE 2 ute 
m giemmes i det anſfe Cancellies Ardiv. ” 


Vy 3 


Ta) Udſtreven af Original Udfafningen n før 
” VOm dette Gefantftab meldes et Ord hos Hvicfeldt pag, 1139. 


Horſt ſchall hån. flige Koningh Raril myn Herres Nabdes 
| broderlige oc Ftærligh Hellßen, oe begere paa myn Her⸗ 


/ 


(Db) Krifer Karl den Femte, ſom var Kung Chriſtian den Andens Gvoger, var da - 


Romerſt Konge og Konge i Spanien. . 


" (c) Frue Margrete, fom da var Gouvernantinde i Nederlandene, var Krifer Maximilianj I. 


Dotter og Faſter til Keiſer Carl 5. og Droning Eliſabet i Danmark. 


EK. 


F z88 Danſte Magazin. | | | 
vrtollige woere fronde, ther emod haffue wordet ſamtyckte aff han⸗ 


ebuh til 


met ſamtycker oc beſegler myn Herris Nade alle thee andre — 


id 


num oc hang Radt. ' 


Men thaa ſwadan Artidlæ ide wortte ſamtyckte myn Her 


ris Nade aff Koningh Karl og hang Radt, willde thee en helldtr 


nogen thee Pendinge ſende fram till hans Made paa Fans Nadis 
fuldmechtige Sendebudz Quittantz, fom ther till uptagne oc: for: 


ſamblede ware. Men twynge hans Made till: nogen viydelige ot 
vſtiellige Articklæ oc Conditiones, oc drage hang Made fran the 
7 venlige Breff oc Forbindinge, ſom hogthiideligh vdi Huffkomeb 


fæ Hr. Maximilian Romſt Keyſer haffde giordt emellom Koningh 
Karll oc hans Nade og beggis theris Lande, kunde hans Nade 


ſMadant vØiæl till fyn lange leden ftore Sfade, Koſt oc Tharim 
ge icke litde; oc bleff ther fore fivadan Handell alltingis affſlagen 
— aff hans Nade. . Ek . 


Ther efftix, paa thet ingen redelighe ellir criſtelighe Dan 


fat fronne haffue fFiælligh Orfage till at ſtige, thet myn Here 


Bryde elliv ſplide will, haffuer hans. Made nw paa thet nyvd 


ade ær then , ſom il, War ocWenffab einellom them fort 


rwe Margrete oc hans Radt wd . 
BSrabandh met Breff oc Befalinge , ſwadanne forſtreffne Brud 
—” ffatt at kræffue, oc ther paa ny Termynær.at giere, met andte 


Puncte oc Artidlæ, fon paa Friidt, Byſtand oc. Forbund re 


rendis ære; oc wdi wort Breff, wii hannem ſende, begrebne 


fore begge Parter. Oc fan Koningh Karll them ey met liige 


for nogen: frommedt affſlaa, moget myndre fore myn Herre 


Stade, oc myn Frwes Nade, ſom Koning Karll met Swager⸗ 


ſcab oc Blod ſwa nær anrorendis ære, 


Ther fore fall Anthonius bethe oc begere aff Koningh Rarll 


at han will ſtrax forſcriffuet till Frwe Margrete oc ſyt Ratt nå 
Brabandh, at the ſtrax wden all ythermere Forhalinge till gode 


tede lade fornoge myn Herris Sendebudh, ther ar tben forſte 
Swim Pendinge, ſom ær 100000. golt Gylden, oc han ther. til 


— 


ære Hwylſcke Article wdi alle Maade faglige ve gaffnlige ære 





36. Heſffte. 359 


dl p fom myn Serris SMadis Breff indeholde , ẽfftir thii the 


en andet ænd redelige oc fFiællige ære ; oc myn Herris Nade met 
fyn (fore vbegrybeligh Skaade fiva langh Thiidt efftir fyn Betal⸗ 


ninge toffuet haffner, oc nd nw wdi nogre Aar toffue ſtall. 


Hwor han thet gier, fom uryn Herris Made inthet paa 
twifflæer, will myn Herris Pade wdi alle Maade haffue oc holl⸗ 


de ſeg emodh hannum, ſom en Broder oc Swager, oc giore De 


bewiiſe hannum ſwa ſtoer Willix oc Troſcab, ſom nogen anden 
Item ſtall Anthonius framdelig ſtige, hworledis af thee 


Swenſte wdi lang Thiidt haffue vndflaget them fran myn Herres 
Made, ſom fran theris rætte Serre oc Koningh, ſom thee ſelffue 


ſamdrechteligen vdwolde oc keeſth haffue till theris rette Herre ot 
". Koningh, oc wpkaſth fhem en ETyran, ſom hwarken aff Forſte. 
Blodh ellir nogen ærlige Gerninge gr, bwilcken ther hollder hans 


Made ſyt Riige Suerige fore met: Vold oc Macht, oc emodh 
Skiceell, re, oc redeligh Breff og Segell ther paa giorde re/ 
Oc teſligeſte emodh ſwornee Eede, ſom thee Hans Nade om Huld⸗ 
ſtab oc Mandſtab ſworeth haffue, hwor fore bans Nadis Herre⸗ 


Rader oc tefligefte hans Made ſelffuer wdi langh Thildt haffue 


4J 
| 


emodh hans Nade, i 


fordt Feide oc Orlogh emodh them. NES . . 
Odg giorde elliv giere fane Swanſte ſwadan Rebellighedt 

e alleniſte aff theris Vndſtab oc Forher ⸗· 
dighedt, men meeſt af Wendiſte oc Sioſteders Radt, Hielp, 
Byſtandt, oc Tilffyndeljæ. Thij af fame Steder, fore hwilcket 
Ludeck eth Hoffuit gr, haffue allthiidt, icke for nogen Kongl. 
Maffts.ellir hans Forfaders Brode emodh them, ſwadant natur 
ligh Hadt till Danmarckis Koninge oc Riige, at thee met all theris 
Sind oc Lempe ſtande ther efftir, hwor thee hemeligen oc aagpen | 
barlige hunde fordæerffue them, at ingen godt Ordinantie ellie 
Kiopmanſcab mdt Danmarck worde ffulde ; oc ſwa them affgaa, 
Oe ther fore hielpe oc ſtyrcke thee thee Swanſte oc alle Danmarckis 
Koningis Fiender mer Radt or Gerninge emodh hannum, hwar 
the fonde, Oc haff de hans Nade måden Twiffwel fenge fliten — 


/ 


360 0 Danſte Magasin. 


twyingd them till vært Lydelfæ, haffde ide thee Cteder forfin 


Dret thet. ' |, 5 
Oe paa thet preclare memorie Koningh Hanſſ kwude theſſ 
lottere vndertwynge thee Swæenſke, oc drage Stederna fran them, 


lodt Hans Nade procedere emodh them fore Keyſerl. Majſt. oc 


lodt them ther forkynde oc .denuntiere at ware falden wdi Key⸗ 


ſerens oc Rome Ruges Acht oc Bandh, oc thee Pynær, ther 


vnder begreben ære, oc ſick aff fame Keyſerlige Majeſtet till alle 
Herrer oc Vorſter oc Steder at forfølge ſwadan Acht offwer thee 
Swanſtke oc theris Tilhielpere vnder liige Acht oa: Pynæ efftir 
hreffs Lydelſe, ther om giorde ære. Lodt oc myn Herris Nade 
ſame bt oc Mandata hof 
Herrer oc Forſter oc forſtreffne Steder forkynde. 


. — km 


ſame Keyſerl. Majeſt. fornye, och then 


J her vdoffuer haffue fame Steder oc ſelffue loffuit Sans 


Stade me 
wdi theris Haffner thee Swanſte theris Skiib oc Godz , ellir 


theris Breff oc Zegill, at thee inthet ſtullde indtage 


them met nogen Tillforinge eller Afforinge ſtercke, forre ændther 


Fame till.rætt obedientz oe Vnderdanighedt. 


Her vdoffuer haffue forſtreffne Steder ; aff hwilcke Lubed | 


eth hoffuit er, emodt Keyſerlige Mandata, Acht oc Bandh o 
theris eygen Loffte, Breff oc Segell, taget thee Swenſte indt 


wdi theris Haffne oc Steder, ther holldet oc beffærmer them, 


oc them beføgt oc ſtyrcket medt Krudt, Bøffer, Haruſk, Werge, 
/ oc allehande Ware, fom thee kwune aff ſtarckis, oc Koninglige 
Majſt. forkrenckis met, oc fivadant ænd nm dageligen aabenbare 
oc hemeligen giore, Romſte Riiges Acht pe mandatis tiill For⸗ 
achtinge oc Honhedt, oc Koningl. Majſt. i Danmarck og hans 
Effterkomere till Skade og Fordarff. | . 

Bether ther fore Koningl. Maieftat mdt Danmarck Koningh 
Karll broderligen fore Rattuiſhedtz (fyld, at han wdaff ſyn 
Macht ſwadan Acht oc Bandh met alle fynæ Pyner oc Strenge. 
hedt vdoffuer thee Swanſte oc alle theeris Tilhengere oc Tilhiel⸗ 
pere ftadfæfte, fornye oc forklare mill, giffuendis ſtrenge Man- 


daters Breff, vnder Pynæ i fame Acht begreben, thil alle Herter 
J B ON DD, oc 


— 


——— — 





” J 


— 326. Hefte. FE ” 361 
oc Serier oc beſynderligen till Kor⸗Furſten aff Saren, Mar⸗ 
greffwen wdi Brandenborg, Bifpen i. Monſter, Biſpen i Bræs,. 
men, Hertugen aff Brunſwick, Hertugen aff Luneborg, Hertu⸗ 
gen aff Macklenborg, Hertugen. aff Pomern, Hertugen. i Hol 
ſten, Hoffmeſtern wdi Pryſſen, oc Meſteren wdi Liifflandh 2. : 


fefligefte Koningen wdi Paalen, Hertugen wdi Lowenborg, at N 


thee forffreffne Swanſte oc alle theris Tilhielpere oc Tilhengere, 
oc the ſom them agabenbare ellir hiemeligen woi theris Steder 
haffue, ellir Herredom haffue, Huſe ellir holde, hindre oc vp⸗ 
F ” holide met Liiff, Gotz, oc offuer them forfølge alle thee Pynær 
oc Strenghedt, ſom under fivadan Acht oc Bandt begreben r, 
Swa frempt thee ey ſelffuer wdi ſame Acht melæ ware forfal⸗ 
den, oe tefligefte giffue Breff till Luͤbeck, Hamborg, Luneborg, 
Roſtock, Wiſmer, Straleſwnd, Stetiin, Dantzſten, Riige, 
Raffuell, efftir ſame Meningge. WE 
| Thet giorendis Koningh Karll, bewiiſer hand ſeg at effter 
folge hans Forfaders Rættwiishedt ; oc ther met" mogit hielper 
myn Herris Nade oc hans Nadis Forſtynne oc Born af Fommæ 
Nill theris Riige, ſom them ſwa walldeligen foreholldis. 
Siiſt (Hal han ſiige, hwarledes at en aff Biſpen aff Møn: 
ſters Forfædre met Wold oc Macht haffuer taget fran Funder 
Gert Koningl. Majſts. Farfaderbroder Greffueſcabet Delmen⸗ 
horſt ꝛc. oc thet ſwa ænd nw met [tiger Weh oc Macht hollder 
fore myn Herres Nade oc hans Nadis Metarffuinge, ſom thet 
met reette tilhorer. KER U 
Bether myn Herris Nade broderlighen, at Romſke Ko⸗ 





ningh Anſeendis, at fame Greffueſcab gaar till Forlæning af 


Romeriiget, ey will giffue Biſpen wdi Monſter ther nogen For⸗ 
leæningh paa, Men bywde hannum, thet till myn Herris Nades 

oc hans Nades Metarffuinges Handt at reſtituere. Hwilcket 
oc allt andet forneffnte myn Herres Nade met all broderligh 
Kierlighedt oc Thieniſte emodd Koningh Karll oc RomeRiiget 
forſtyllde wil. 


Aj 

PR. = 
i 
hj 


362 SENE Danſte Magasin. 
| III. 


Frue Marie Ulfrlds egenhandige Optegnelſer | 


om hendes egen og hendes Mands Ar. Axel Arn⸗ 
felds (a) Sydſkende og Born. 


[Originaten af dette lidet Skrift giemmes i det. Kongl. Dane Selſtabe 
Blibliotek, hvortil det af Juſtitz Kaad Luxdorf, Medlem i Selſtabet, 


ev. foræret. ] 






Fader var Sans Arnfeld, og hans Moder Frue An⸗ 

na Marſuin. HEE 9 t 

Hinno 1589. er Jørgen Arnfeld fod vaa Rugaard. 

Anno 1590. den 26. November er Axel Arenfeld fod paa 
Rugaard, om Eftermiddag Klokkenet. 

1593. den 11. Junii er Niels Arnfeld fod paa Rugaard. 

gi 1594. der. 9. Ottober er Ingeborig Arnfeld —* paa 
ugaard. | | | 


— 2) | effterſtreffne ere min GI. Mands Sydſtende. Hans | 


! 


1596. den 17. Februarii blev Seluig Arufeld fed paa | 


- Rugaard. | 5 | SEN 
1598. den 10. November er Faren Arnfeld fed paa Ru⸗ 


gaard. NR , | 
» 1600. den 17. Wartii er Riborig Arnfeld fod paa Ru⸗ 


ard. . . 
1601. den 6. October er Ellen Arnfeld fod paa Rugaard. 
1602: den 18. Aprilis ev. Ide Arnfeld fød paa Rugaard. 
1604. Den 13. Julii er Mogens Arnfeld fod paa Ku 
gaar HEE s BEN me ” k — 
” 1608. den 4. Februarii er Eliſabet Arnfeld fod paa Xu: 
9v I610. 





rr ære se men mene — 








— — 





(3) Denne br. Axei Arnfeld har omtrent 163 f. bygt det ſtore Hus paa Baſnes Bor⸗ J 
egaard, ſom i forige Scculo var cen af de fofibarefte og rarefte —* — i Sia⸗ 


land, han har vg ber paa Gaarden bygt en dade fom i GStørelfe neppe har Sige i 
. Danmark, alle dens Begge ere af ſtore hugue — f neppe har Lig 


ø - 


. 36. Hefte. 363 
5 Den 11. December faldet Gud Vore GI. Dioder Frue 


Anne Marſuin. 
IG1IT. den 19. Anguſti kaldet Gud vores GL. Fader. Hans 
Arnfeld paa Rugaard. 


Min Si. Faders Haver var Jacob Difeld, od min saders — 


Poder Frue Anne Fleming. 
| . Min SI. Fader Facob Vlfeld og min Sl. Moder Frue 
i. Bitgere Brodenhuis deres Brollup var i Nyborig 1599. 
) den 10. Julii. Gaff Gud dem 17. Born ſamen, Elleue Son⸗ 
ner och Sex Døtre. 


; » 1600, den 2. Martii er Knud Vlfeld fod paa vlfelds⸗ HE 


holm ved fire Slet Eftermiddag. 
— 1601. imelloin Januarii od) Februarii, om Naten Klotlen 
bar et; er Jacob Vlfeld fod paa Vifeldsholm. 
1601. den 30. October om Morgenen imellem et och to er 
Frands Vlfeld fad paa Vifeldsholm. . 
den 31 Januarii ved fire Slet om Morgenen er Aune | 
vid f ged paa Hindsgaffl. | 
23. Jonuavit imellem 10. og elleve om Morge⸗ 
nen ev Piber. Vlfeld fed paa Hindsgaffl. 
” 1605. den Nat imellom den Fe så 24. Januarit er ved 12. 
Slet Sajfuers Vlfeld fod pan H 
.1606, den 10. Julit —— Vik dfedvaa Hagenſt AF: 
1607. den 17. October blev Fleming Vlfeld fød paa vl⸗ 
feldsholm mellom Onsdag och Torsdag om Morgenen ved 


Bk 
9. den 10. Julii om Fdas, Klokken var tolv, er El⸗ 
ſebet fod paa Hagenſtov. 
1610. den 3. Jutii om Matten ér Ebbe Vlfeld fød paa 
Nyborig Slot. 
1615. * *auguſt, der Klokken var fem Efftermiddag/ 
er Karen vifeid fed paa Nyborg Slot 
16012. den 17. October er Dorte Difdb fod paa Nyborg 
Slot, Kloffen var to Eftermiddag. | 
| 3432 1613. 








364 NE Danſte Magasin. | 
GE 5 den 3. Zegber om — var fem, er Eyler 
lige fod paa Nyborg Slor 

— , 1614. den 9. Sovember, om Morgen Klokken var I, tt 
Bergte Ole fod pan Nyborg Slot. 

, 1617. den 30. Jatiuarii er —* vifeld fod paa Urop 
om Natten Klokken var to. 
1619. den 7. October Klokken otte om Morgen er Marie 
vifend tov paa Nyborg Slot 

24621. den 28, ugufti blev Tygt Vlfeld fod, Kloken var VIL 
om Aftenen paa Nyborg 
1630. om Saucte Hans Bag Tid faldet Gud: min Si gu 
Der Jacob Vlfeld c… " 

Aff diſſe min Sl. Faders och Moders Born dode der ingen 

aff dem Born, vare alle vorne, uden Sl. Soſter Dorte Vlfelo/ i 

hun dode, da hun var tre Aar gammel. 
1656. den 24. Decembris faldet Gud min SI. Moder give | 
Blitgete Brokenhus paa Urop, der hun haffde leffuet i denne 
Verden 77; Aar, lerede med hendes Mand 31. Yar, i fin Ene 

Stand 27. Jar, faa hendes gandſte Alder var Har. Hendes 
Fader var Lauritz Brokenhus, och hendes Moder var Frue 
, Raven Skram. Gud famle og i Guds Rige Amen. 

1590. den 26. November, oms Dagen Klofen var Et, er min 

Sl. Sand Axel Arnfeld fod paa Rugaard. 

1619. den 7. October, der Klocken var otte om Mor onen, 
er leg Marie Ben fod paa Nyborig Slot. Der vat 
fem Aar gammel, kom ieg offuer fill Erland til Jacob Vifebd 

Korfidſen of Frue Eliſabet Daa, och var hos dem i ſyv Aal, 
faa fom ieg hiem til min gader od) Moder igien tilNyborig, och 

Pleff ma er hiemme fog min Moder, til ieg bleff gifft. 

1631. Ben 12. October bleff jeg tiltalt aff min Sl. Mand 
Sel —* dy fif god Svar til GI. Hoffmeſters Frantz Rant 
zZous i hang Gaard, i min. Moders od Sl. Fran Rantzous 

sø min Broders Åer-Korfide Vifelde Nexverelſe. 


1634. 


36. Heft⸗ Hefte. 
ETTER ben 73. Sprilis var vort ar DET BLOOD TDL] TE *4 
Gud os ſammen fhv Born ny fire Sønner od tre Dotre. 


" 1635. den-4. December er Kriſtian Arnfeld fod paa 


J Baſnes⸗ om —58 Klofen var fan, 
1637. den 16, Aprilis, om Morgenen Klofen var halffgaaen 
Gør, ev Anne Arnfeld fod vaa Baſnes. 


1638. den-29. Fulii,. om SMorgenen ved fire Slet, er Raren | 


Arnfeld fod paa Baſnes. 
1640. den fierde YWindfedag om Morgenen ved fem Slet er 
"Jacob, Arnfeld fød paa Baſnes. 
1, den7. September ev Marie Arnfeld fød paa Vaſres 
om Sorgen ved ſyff S 
. 1642. Den 22. 8 er Sans Arnfeld fod paa Baſnes, 
om Morgenen et Korter efffer ofte 
1644. den 14. Auguſti er Iſsrgen Arnfeld fod paa Baſnes 


Tort Morgenen ved fem Slet. 
1647. den 4. October faldede Gud min Si. Mand gr. A Axel 
Arnfeld fra mig, der vi haffde leffuet ſaminen halffiortende Aar. . 


…, 71652. den 19. Auguſti faldede Gud min SL Søn hans 
Arnfeld fra denue Verden, der han Havde leffuet 10. Mar paa 
et Fierding Aar nær. 

"1653. den 14. September kaldede Gud min GI. Dotter Au⸗ 


ne Arnfeld udi Odenfe, der hun haffde leffuet i denne Verden 


halfinttende Aar ringere en Maanedt. 

1654. den 11. December faldede Bud min. GI. Gan Kri⸗ 
ſtian arnfeld der hand haffde leffuet 1 denne Verden nitten 
Aar od) otte Dage ꝛc. 


: Gig iffe aft det du meen, men: meen alt det du ſiger. Dette i 


| a uer ieg ſtreffuet her paa Baſnes den 25. Martii 1655. 
kh ffuer ieg Marie Vlfeld Kos — Arnfeldbzs 
gen aan en ' 


Bar 1667. den 28. Maji var min Son Iacob Arnfelss 


— ødy min Dotter Heluig Redſes Brouop LAU Sortebrødre 
lofter & GL 0 LT. IV 
833 100. DIV. 


N 
—- - hi - ” ⸗ 


N 


HER. 


* 


"3667. Danſte Magazin. 


Aarfeide given Erik Munk for Gregeri 
Skrams Dod, om Dam i Kiobenhavn ihiel⸗ 
ſlog. 1570. — 


(Originalen paa Pergament, med ſine underhengende Indfegle, glemmes 


i vort Selſtabs Archiv, hvortil Den er foræret af Hr. Chriſtian Gravt, 


Medlem i Dette Kongl. Selftåb. ] 






thette mitt obne Breff, att ieg epther then Fuldmagtz! 


krams ecte of rette Fader, ſom er en rett Epthermaalt 


; Mand epther ·forſtreffne Greirs Skrams Dodt, haffuer ns 


werit her vdi Kiobnehaffn offuer en wenlig fædt Soene och en⸗ 


delig Forligelſemaal med Erlig ——— Erich und, for 


(thiſuer) ihienges forſtreffne Greirs Skram, Saa att hand 


dhaffuer nu talit myn Minde paa alle hans. Slect od) Kiom 


wegne, føde od vføde, baade paa Fæderne od) Møderne Sud, 
for forſtreffne Greirs Skrams Dodt, od) haffuer hand giort 
od) giffuit mig ther, for Danmentz Barm, Wandill od Boder, 


epther myn Wilge od Roge, ſom mand bør att giore od gif 
gier 


for en Chriſten Karll. Huor paa hand haffuer eſtidt od 
rit, att ieg Wille giffue hanom Orfeide od) tryg Foruaring vi 
der mit od) erlig Mendtz Breff od Segill, ſom then Thild 


offuerwerendis war, huilcke ieg hanom icke necte eller weire fur 
de, Thit haffuer ieg aff famæ Fuldmagt od Myndighed giortt 
od gifuit, od nu med thette mitt obne Breff gior od) giffuet 


forſtreffne Erich Munch od) alle hans Saͤmfrender, Giect och 
Kion, føde od) vfode, baade paa fæderne och umoderne Side 
quiit od) frii, lædig od løg att were for alt videre Anklag, Il 


eg Anders Jenſenn, Borger vdi Neſtuid, kiendis met 
delſe, ſom ieg baffuer aff Jacob Skram Salig en " 


4 
AN 


tall och Eythermaaning, anthen aff mig eller aff forſtreffre 


Greirs Skrams Arffuinge, Slett eller Kionn, fod eller vel, 
baade paa faderne och møderne Siide vdi alle Maade ne 


—— — 


| 36. Defte. 36%. 
thenne Dagh. Deſligeſt haffuer ieg loffuit och tiſſagt, och nu 
med thette mitt obna Breff loffuer och tilſiiger forſtreffne Erich 
MMunch och alle hans Samfrænder, Slect od Kion, føde eller 
vpfode, baade paa Faderne od) Møderne Siide, en fuld faſt O(r. 
, fede, oc euig Fred of Sickerhed, mett alt fælig, tryg, faſt ch 
fuldkomelig Wenſtab, epther min Fuldmagtz Lydelfe; och der 
mett en euindelig afftalen och forliigt Saag att ware, fom faſt 
och vbrodeligen holdis Fall, od aldrig rippis, eller opbrydis; vaa 
anchis, ztge ellex forkrenckis ſtall aff mig eller forſtreffne Greirs 
Stkrams Samfrender, Slect eller Kionn, fod eller vfodt, paa 
æderne of Møderne Siide, vdi nogen Maade epter thenne 
Dag. Item therſom faa ſtiede, att nogen fordriſter fig till famæ 
Orfeide of Forfoning att opbryde truffuæ, feyde, eller feyde 
lade, eller vdi nogen Maade her ymod att giore, eller giore lade, 
thenne forſtreffne Orfeide, Soegnæ, od) Forening. till Forkren⸗ 
kelſe, tha gior flig thett paa fin egen Haltz, od paa et fuld Or⸗ 
bodmoell, och ey haffue Hiemil eller Tilſtandelſe vdaff mig eller > - 
nogen aff, forſtreffne Greirs Skrams Samfrender, Slet — 
eller Kion, født eller vfodt, enthen paa Faderne eller Møderne 
Siide, epther thenne Dag wdi nogen Maade: Till Widnitz. 
bord att faa y Sandhedt gangit od farit er, ſom forſtreffuit/ 
tha haffuer ieg trykt mitt Signett naden thette mitt obng Breff, 
deſliige mynn Suoger Niels Karlſſon, Salig Greirs Skrams 
Suoger, od tilbedendis Erlig Welbyrdig Mend, ſom offuer 
fame Forligelſemaall haffuer werit, att beſegle med mig, huilcke 
er, Bioernn Anderſſen til Stienhaalt, Hoffuitzmand paa. Kieb—⸗ 
nehaffa Slott, Peder Munck till Eſtuadgaard, Kongl. Maiſts. 
tiill Danmarch Amyrall, Herloff Skaffue tiill Eſtilſtrup, 
Landzdomer y Selandt, Knud Stienſſen til Lundbye, och 
Ariill Oelſſen Beffalings Mand paa Holman, thuenne Bor 
ger, ſom offuerverendis var, vid Naffn Jørgen Schreder, 
" od) Børge Aagiſſen. Datum Kiobhnehaffu, then 2. Junii, 
Auno MDLXX. FEE 








Uden paa 


! —V 
- —. e "Fa" 
Bb ea - ' . R hej em ge" me TØ sner ————— — 


) 268 …… Danffe Magazin. 
' SEE . Uden paa faner ſtrevet: —F HEER 
"vr Anders Jenſen Borger  todi, Neſtuid hans. Aarfelde pas Pergament, 
giffuit Erick Mund, paa hans Suogers Jacob Skrams wegne, for 
— hans Sons Gregers Skrams Dad, ſom forſtreffne Erie Mund 
drepthe och ehiellſlog wdi Kiopnehauffn, huilcken forſtreffne Aarfeigde er be⸗ 
ſeiglit aff Bisrn Auderſen, Peder Munck, Herluff Skauffue, Raad 
Steenſen, och Arrild Olſenn. Actum Kiepnehaffun 2. Junii Aar x. 
MDR — 7 *7 5. 
sr i 3 V.“ J NE * 
Kong Frid. III. Privilegier for Adelen i 
GR. es RNorge 1648. 33.3. i 
KRO Frederid) den Tredie mod Guds Maade Danmar: 
cutis, Norgis, Wendes of Gottes vdvalde Koning, 
— BNG Hertug udi Slefivig, Hoiſtein, Stormarn od Dit: 
mæerſchen, Greffve udj Oldenburg od) Delmenhorſt, Gior mit: 
terligt, at effterfom woris tro Vnderſaatter aff Adel her udi wort 
Rige Norge, nu til denne voris Hylding vnderdanigſt atfPilligt 
haffver veret begierendis, hvorpaa de voris Svar och Maadigfie 
refolution ere begierendis, faa er derpaa voris Naadigſte Svar 
och ering | .— 
Att ſagſom vi intet hoyere, gaunligere od nottigere erachh 
"ter til at erholde Guds Faderlige Maade, Wenſtab od Welfig | 
| 
| 





nelſe offver os od) alle vore flere tro Vnderſaatter, end at len 
ſande od) rene religion vforfalſtet bliffver i Lande oc Riget 
wed magt holdet, Saa ville vij od) lade og vere angelegen, den 
ſamme religion efftev den Augsburgiſte Confeſſion (ſom nt 
Gud vere ærit her udi Riget brugelig er) altid ochſaa her at er⸗ 
holde od confervere. J NE 
Och effterſom wj vore fiere tro Vnderſaatter aff Adel med 
ald Kongelig Gunſt och Maade ere welbewogen, och gierne den 
Adelig Stands Confervarion och Forbedring befordrer, fan vile 
vi dennom od ved Norgis Loug of Ret altid. erholde of man- 
tinere, och alle hvis gamle privilegier och Friheder ſom dennom 
aff woris Elſchelige fiere Forfædre och Konninger her ndj * 
| | ' 9 ål 


⸗ 





och Hand, med Sagfald od) anden Herlighed, faa vit det icke 
er imod Morgis Loug, ſom Adelen udi vort. Rige Danmarck 
offver deris Goedtz od) Tienere nyder. od haffuer, och det udi: 
hderis Hoffvid⸗Sogn oc neſte Annex hos Hoffvidggarden; vdi 

Hoffvid⸗Sognet ſtall De "Deres Tienere fri for Skat beholde; 
mens herhos ev at achte, at effterdj med vdſtriffning of Solda⸗ 
ters hold langt andet Beſtaffenhed udj vort Rige Danmarck 


Å 


ning paa Adelens Goeds, ſaaledis hereffter til Rigens Tienife 
forroldes, ſom hidindtill ſteed er, dog ſtulle icke deris Bonder 
fil General-Munftring uden. engang: om aaret opbydes, elless 
uden ſynderlig Beſuering i Byen hoes dennom ſielff exerceris, 


— 


36. Heffe. 369 


giffne ere, ber mød fuldfommeligen Confirmerer oc) ftadfelte 7 


od) ſerdeles det ſom dennem Anno 1646. aff woris Ciffelige fiere 
r. Gader hoylofflig Ihukommelſe er giffven, faaledis hermed - 


ekreffte od) fuldbyrde, at de och deris effterkommere aff Adeil, 
paa det goeds de: da haffde, der de ſamme privilegie erlangede, 
(deris forige Friheder vforkrenckede) ſtal haffve od) beholde Hals 


end ber udj Riget er, formiddelſt des Storlighed, och Adelens 
Goedtz faa vit fra huer andre ere adſpredde, Saa ſtal det derfor 
i Frede od) Feides Tid, med ſamme Soldaters Hold od vdſtriff⸗ 


od) ingen, ſom lenger end en Dags Reife boer fra nogen Feſtning, 


Derind i Freds Tid Commenderis. Derſom Atelen herudi Riget 


fig meere ufrit Gods tilforhandler, end de da haffde, der ſamine pri= 
Vi 


vegie bleff vdgiffven, og de derpaa ſaadan forbemeldte Frihed be 
gierer, haffver de derom vnderdanigſt hos os ſierdelis at anholde. 


Adelen her i Riget ſtulle effter deris egen Erbydelſe deri⸗ 


mod plichtig vere, at giore aff deris goeds, alt hvis Adelen £ |, - 
Danmarck giore od) hereffter bevilge dis vorder, ellers ville vi 
( e och Norſke Adell, at vi jo 
denn ene ſaavelſom den anden, hver effter fine meriter, Naadig⸗ 


ingen Forſtiell giore imelwm Dan 
ſten ville befordre, od) efter Leylighed od Tieniſte, med Lehne 


afflegge vd betenddes 5 REE 
Hoad Skydtzferds Frihed anlanger, fom Adelen effter Lou 
gen od privilegierne haffde, od den, ſaavelſomm Frihed for gcciſe, 
Tom lll . Aaa afa -· 


Tom 


— 


— 


370 Danffe Magasin. 
affſtandet haffver, wille vj Adelen igien aff ſynderlig Gunſt och 
Maade vnde och bevilge, effter forige Derom vdgangne Forord, 
ning, Bahnus Lehn til Svinſund allene undtagen, hvor 
vore och Cronens Tlenere for ſaadan Skydtzen for Adelen ſtal 
were forſtaanede. Forſeer og Naadigſt til, at Adelen haade 
—S— och acciſens Frihed, ſom dennom nu hermed 
bevilges, faaledig hereffter omgaar, at det kand vere forſpvarligt, 
od dennom fieltf och deris fornemme Stand ide paa ſaadan 
igjen giffoen Frihed præjudicerlig. FEE 
Noſtieniſten befangende, ſom Adelen her udi Riget A0. 1625. 
er paalagt, wanſeet at Leding od Foring er bleffven beſtagen· 
Dig, faa kunde vj icke ſamme Leding od Foring (fom t vtenckelig 
Aare i Cronens Jordbog er. funden) affſtaa, men til at beviſe/ 
at vj vore fiere of tro vnderſaatter aff Adel i alle muelige Mad 
” Det gierne favoricerer, Saa er vi Naadigſt tilfred 7 at de må 
Freds Tid for Penge for Roſtieniſte af deris Goedtz maa vere 





forſtaanede. 


Hpyad Feſtningerne od) andre nodvendig defenfions anord 
Bing her udi Riget anlanger, wille vj od) Naadigſt haffve ud) 
goed acht det befte mueligt, at betencke od) befale, Och effterdi 
begge Cronernis indfomft til vor och Rigens Gield at afflegge ooch 
betale, och til anden Nodtorfft af bruge, hoyligen forneden gå 
vis] vch ilde forſlar, Saa funde vel deraff i nogen Landkiſte ide. 
lettelig noget bevilgis och indleggis, men derſom Stenderne her; 
"udi Riget (Som i Danmar ſteed er) noget dertil goedwilligen 
ville Contribuere och indſamle, at udj Nedstid nogen Forraad 
Landkiſten kunde findis, da erachte vj der Landet til gauffn och 
bette billigen at kunde ſfe. oe BEDE 
Obch forbliffver vi vore fiere tro vnderſaatter aff Adell med 
ald Kongl. Maade Stedtze welbewogen. Til ydermere forfidring 
haffver vi dette med voris egen Hand vnderſtreffvit och vori⸗ 
Kongelige Signete her neden for trocht, Giffvet paa vort Slot 
IIgershuuso den 31 dug. 1648. M 
— | Vuder vort Gignet 
… ; ma Frederich. U 8 VI 


i — 


- ' ” . i 36. Hefte. — 371 
Hans Lindenovs Fundatz paa 400. Rolr. til 
Kirken i Kalundborg, og 300. Rolr. til Fat⸗ 
; , tige 1646. re IJ 
udfkreven af Originalen paa Pergament, ſom med flere Documenter er 
Selſtabet meddeelt af Kalundborg Byes Archiv] fl j 
eg Hans Lindenov till Iffuersnes Danmardis Riigis Raad, och 
Kongl. Majſts. Befallingsmand paa Callundborig Slott, Kiendes 
od) gior her med fov alle vitterligt, att ieg wdi dend hellige Trefol⸗ 
digheds Naffn haffuer ftiffiet, funderit, och aff ert Chriſteligt Beten⸗ 
chende giffuet, till en euig Ihukommelſe, med Tachſigelſe for Guds dend aller⸗ 
hoveſtis riige Welgierninger &c. Forſt till Sanctæ Mariæ eller Wor Frue 
Rirche hev udi Callundborig Fiire hundret Rigs Daller in Specie, Ilige⸗ 
maader till de Fattige Huus⸗Arme od Schoeleborn her ſammeſtede, Thre 
hundret Rirdaler in Specie, ſom aarlig och euig ſtall ſtaa paa Rente, så 
bemeldte Klrche med de Fattige allene eye och tilhøre, ſom ieg ſielffue en Tüd 
lang paa Rente mill beholde, ed) aarlig deraff paa Callundborig Raadhuus 
Renten beregnet Sex pro Cento rigtig erlegge, ſom er 42. Ripdir. in Specie, 
til Borgemeſter od) Raad, otte Dage for Fuel nu forſtkommendes. Huilcken 
Rente ſtall anwendis paa Kirchen, aff Kirchens Hoffuidftoel, od) uddelis och 
anwendis iblant od) paa de Fattige, ſom forbemeltt, ſaa wiit aff deris Ho⸗ 
ffuidſtoel forſtrecher, aarligen od) till huer Fuel continuere, ſom ſeduonligt er, 
med andre Fattiges Penge, udi Sognepreſtens Neruerelſe. Mens naar 
Hoffuidſtoelen worder erlagt, ſchall Borgemeſtere och Raad, de ſom nu ere, 
eller andre i deris Sted kommendis worder, ſamme Penge Hoff wiſſe och wed⸗ 
derhefftige Fold) vdſette paa Rente, faa Kirchen od) De fattige aarligen bekom⸗ 
mer deraff deris wiſſe Judkomit od) Rente, ſom forbemelt er. Ingen, were 
fig, hvo det mere kand, maa Hoffuidſtoelen opſtriiffue eller optage, att anwen⸗ 
De, were fig enten till noget fornod:n eller vførnøden i nogen Maader, allene 
Renten, fom forſtreffuet ſtaar, att folge vbehindrett, Od dermed ſaaledes att 
forrette od) handle, ſom de for Gud den Allerhoyeſte od igheden wil were 
kiendt. Huorfore Borgemeſtere och Raad, ſampt deris Eifterkommere, wed 
rigtig Bog od) Mandtal paa Renten, aff de Fattiges Penge haffuer att beuiſe, 
huad Perfoner ſamme Penge bekommer, med andre, eller till huad de Fattiges 
Tarff de anwent worder, om paa eſtis. Defligefte ſchulle De od haffue Ind⸗ 
ſeende, att bemeldte Penge, till huich⸗ diſſe Stifftinger giort er, ingen Skade lide 
tut Aaaga— paa 









— 


- 


372 Danfkre Magazin. 36. Hefteee. 
paa nogett aff altt forſtreffne. Och faa fremt Dete (feer, da haffuer De ſielffuer 


derfore att faa till rette, till huilchen aff enten mine Arffuinger, derpaa talendis 
Worder, o 


Fi I 


AN 8 








$ ſamme Penge igien indvoindet. Huor imod de, ſom Skyld haffuer, 
ſtall wed liige Werd denne min Stiffting, huer ſerdelis till ſin Sted aff deres eget 


oprette. Och ellers ſchall denne Fundatz ſaatedis uigienkallendis holdis od) effler⸗ 
kommis udi alle Maader. Derimod ér. mig aff Borgemeſter och Raad beutigett 


ett Stoleſtade offuen i Kirchen, imellum den ſydueſte Steen⸗Piller od) Muren, 
paa huilchen Sted ieg Kirchen till en Prydelſe, paa min egen Bekoſtning, en 


Stcoel, med ald fin Behoring, haffuer oprett od) bekoſtet, ſom ſtall folge mig, min 


Hoſtru, od woris Arffuinger, imedens de till ere. Och ſtall alle dennom bemeldte 


woris Arffuinger, efſter min Affgang herfra, iche were formeent att indgaa paa 
— amme Stoleſtade, naar det begierig; Mens Borgemeſteren forpligt toere art lade 


Døren for Stoelen obne, naar dett aff de bemeldte wedkommende begieris, huil⸗ 


— thenaftiid ſkall haffue Nogelen, odder hof Indſeende, Der ſamme Stoel iche kom⸗ 
mer noget at ſtade. Ingen anden, ehuo de ere, eller were kand, enten aff liige 


eller ringere Stand, ſtall nogen Rett til dette Stoleſtade fig maa tilholde, haffue 
eller derpaa maa indgaae, med mindre De det haffuer med dendz tilhorende willie 


vceh Minde, effterſom dett iche er giort eller oprett for Lensmandens Hophed eller 


Embede Schyldt. Borgemeſter och Raad: fall od) forplicht were, effter deris 


Loffte, att holde ſamme Stoel wed lüge paa Kirchens Bekoſtning, de ſom nu ert, 


eller her effterkommendis worder, effter at ieg worder her fra ſtildt, faa dend i 


Tak forfaldis eller forderffuis, en heller Trappen, eller nogett dendz Tilbehoring 
i nogen Mauder. Mens fuldkommeligen diſſe Stifftinger ſaaledis uryggeligen 


holdis och effterkommis ſchall, ſom forſchreffuit ſtaar, Bekreffter ieg med min eget 
Haand od) Zignette her vnderſtreffuet och paatrocht, med Proueſten M. VarENTIN 


Ehriſtenſen Sognepreſt, Deder Hanſen Borgemeſter, Jens Pederſen, Siß 


mon Pederſen, Hans Holgerſen, oh Jens Lauridsen Bonnum, Raad 


,. mend heri Callundborig, alle med deris egne Hender od) zignetter, denne Fundab 
att ſtadfeſte, wdi Callundborig dend 12. Nouembris Anno 1646. NE 


Hanns Lmdenoto. Valentin Chriſtenſen. 
mppria, Mana me |. . ' 
Peder Hnſen egen Haand. Simen Pederſen egen Haand. 
VWans Holgerſen egen Haand. Jens Benum 


| Uden paa: — 
Welb. Hans Lindendus Fundatz till Kirchen 400. Rixdlr. så till de Tatfige 300 
Rixdlt. ſtifftet ev, dend 12. Novemb. 1646 — 
Vuoraff Dans Welb. er Cu Gienpart under min Haand offuerleffnerit. 


eß paa Bolluer Vit hetins Tor Retten eoffuerdahen den 26. Sept, An, 166 
Laſt for Boller Port d. 17. Novenibt. 1663, dj r I 


SERENE TFS TERRE "7 


Peder Saufen, Egen faar 
2 


i 


gg ma i 
(4 


Begtter 





Regiſter. 


——Aducre gg. i Odenſe 36.38. 186. 187. Lie⸗ 
SA saas" 36. Aagaard ſ(Vilhelm) 317. — Aarhus 354. Romide aar. 


Mage Arelføn 324. Stigfon 202. 
Aa bet i Iylland 269. 


Ansager Prindfens-3 14. 


— Malborg 99, 101. 127-230.23$. 304. 318. |Ytmaliebørg lot 310. 


| —* SELE NEN 8. 339. 346. Sor⸗ 63.203. Je 


Achilles, et Slib 215. 


Adnir ſc 33 188. 189. 212. 221. 247. 


93 
Alterens Sacrament 129. 


* 


Aarfeider 318 Ambroſius Bogbinder 30 
—2 37 * 177. 170. 180. 181. Amtmaud paa Gottorg 244. 


Anders Biorn — 197. S 


00255; 291. Rikardſon 31 
Abram Jenfsn 229. Andreas uarn 47 
Anker Ankerſou312. 

St. Anue Ylter i Odenſe 
JAntonius san Metz 357. 


Ackeleie⸗( Chriſten Fundſon) 22 ' 
Adeler CenferengRaad 37. ' 


tigføn 202. Obelen 


on 229. Povelſon 281. Olſon 


enken 3 366. 


36. 38: 


Adelen, i Danmark 105, (5 113. 123. Antvorſtov Klofter 62. 106. 


Apoſtel⸗Alter 2285. 
Arendorf (Marie) 3 16. 
Arild Olſen jer i 
Arken, et Stib 213. 
Arnas Mag næxus 2 


Arnerus Bifyi es dier 26 


368. 

rods Brer 163. 

Adels⸗Hiſtorie 14. 24. 16 f. 177 221. 226 
229. 258..329- 396. 

Adler( —— fg, 3. 






deli ræs —æ 26 6. 


Edelſtent 272. 362.363. 


we" | San 
- SEmbedsmænd, paa Segeberg 84. CEtenvigér) Miels 362. Yungebor 
holm 351. See Befaliugsmand, ogs åren 362. vre — Ehlen 362, 
li 


vedsmend, Lænsmæœud. 

Erkebiſper, i Trundhiem 8.9 339. ss4] 2 cob 385. Marie 366. 
Lund 74. 106. 236. 262, 267. 208. 328. Arnsborg paa Hſel 130. 

— iRoſtilde 72. 179. Aarhas Arv i Norge 118. Arra 


Alborp i Fyen 262. 263. 





Ylefeld ſ Re, iBaad GBerte 222, 

Alexius Abbed 346. Bagere 

Alle Helgens Kalent 264. Bagge ( (Sacsb) 189. 19 

Almiſſe 292." ” 275: 280. 

Altariftz 208-356. . d Bagger (Dane) zui. 
Aa 8.3 


Ide 362. Mogens 362 


268. 


Arufeld, Rielé 107. Anne 307. 26 ri⸗ 
ſtian 307. 365. Ur 62. EG 


rgen 362. 365. 
362. Pelvig 362; 


vet 362. Je : 


25, 135.137 


len 133. 


120. 4 afertorp 33 
—8 | 128.127.191.370. tfitologte, ronomie 13. — 
ea * Kloſier rue 229 37 Augsburgſte Conjeffion 114.368. . 
Agmus Dei 347. — i rand 179. i81. 
Ake Rielſon 230. Avindſtiol 
Afre Sogn paa Boringholm 230. AArxel Peder øn 263. 
Mibert Hertug af Meklenborg 75,83. 3205. | . B. 


1. 1924217, 252, 


ø 


Bahus 


L 


i, Baflian van Jeſſen 80 








ahus 120. Band 59. 126. 


Bagg 57 202. Peder 202. 353. 


$ 202. 
Baner [Erik] 106. . 
Barqvare i Sverige 284. 


Bartholin, Bertel 310. Thomas 310. Yys 


hannes gå IT, 313: Woan Friderik 313. 
Baker 307. 362. 365. 

Baſſe (Peder) 223. 
Bededage 67. San &er Baſtian. 
Been (Haus) 3 

——“ pan ek elfinghorg r 


. Salon 


KRegiſter. | 


Biſtovet i Roſtilde og r 2.53. 82. 
72. 106. 202. 207. 225. 270. 289. 34 

| 296. 307.308.353.355. 356. Obt 
35. 37. 106. 183.194. 199. 202. 203. 
257.262.270.296. Ribe 36. 106.269. 
312. Aarhus 36. 99. 106. 177. 179. 

TO. —32 


180. 183. 188. 263. 2703! ig 9 
3 


106. 181. 270. 311. 31 


lum og Aalborg 106. 181.312. 3 


127. 128. 188. Trundhicm 309. Bergen 


206. 268. 315. 338 
so. Holum 89. 340. 
el 130. 


| 179. Chriſtianſand 312. Sfalholt 8. 9. 


raser g 5 


99. Gulland 137. Øfel 139. Jéland 339.'Biffoperue afftaffede 85. 86. 


Kalundborg 371. Holmen 367. 


VE mbedøigend ' Hovedsmand, Lans⸗ 


Bet, "tag 222. Johan 223. Kirftine 223. 
Bette 223. ten 224 


” Bellinge i Laaland 88. Alte 82. 


Benedicte Mortentdoter 222. 

Bendt Gregerføn 222. Rielſon 262. 
Berg (Mugnus) 142. 143. 

Bergen, Bergenhus 120. 123. 126. 179. 
Bernekop, Johan 222. Mette 222. 
Beſettelſe 89. 


Brctzer paa Samſs 181. 


Beynt Løngæ 181. 


Bielke (Chriſtian) 312. 


Biornen, ét SK 


Bild [Chriftoffer] 223 
ilde, Beate IX. 43. Fuſabet 18. Anne 31. 
.32. 48. Eiler 32. Bendt 35. Sten 61. 


See Bilbops ax mbed 109. 110.209. 


Biſtops Gaarden i Kiøbenh. 7 

Biſſe⸗Kræmcre 299. Biſtropi Kialand 292. 

Blik (Mikel) 75. Blok i Kirken (8. 

Boe Biſp i Aars 177. 179. 180. 188. 
263.270. . 

tBøgtrulfer 71. 

Bøller, SBattig 87. 106. ul 87. 

Berdinge Kloſter — 104. —* 106. 

Botker (Clang) 2 

Boldich (Ernſt —5 316. 

Boller i Jyſland 98.99. 100. 102. 372. 

Bonnum [Jen] 372. 

Adorgerfiord paa Sand 9. 347. 

|Borg geby 29 . 

ars; i Kisbenhavn 8%. 162. 210. 


W. 








295.Roftilde 223. 229. Ka undborg 372. 
Odenſe 43 


224. Torben 74. 106. anders 75. $7.jBoringholn 54. 190.215. 218. 229. 240. 


106. 224. Ove 106. 


fang 106. Knud 


8.256.276.279.281 


106. Claus 106. Niels 1780. Jens 190. Bork [Oluf] 25. sig, Bortjolm 224. 


2,12. Sten Baſſe 330. 
Bildt Knudſen 76. 
Biorn, Johan 106. Jacob 197. 
Biorn Anderſon 63 197. 367. 
ib 213. 
Bisrnholm 100. 196. 197. 202. 


Anders 197. 


Bisrnsholm 197. 


Birgitte af Hamerftad 12. . 

Sirkenis 1 Sverige 287. 

Dirkerod Thomas 194. 201. 4322. 
194. 3m$ 201. 372. 


Sel, 


— [Detles van 210 
ornemand, Eofmué 311. Heuril 313. 318. 


Kata 295. Braband 357. 


Braem, Jshannes 310. Godert 213 
Brahe, Aune 45.49. 224. Yi 26. 9 toſ. 
I02. 104. 106. Eliſa orgen 193. 





Karen 25. Mandrup 308; argrete F 
28. 53. Otte 15. ndeienn 25. Syg 
12.25.26. 43. Sten 45-99. 221 

12. 16. 18. 19.21. 23.24. 47. 4 8: 48: 
S, Brandani Alter i Kiobenh. 206. 2 


ER Brolyfke 


pr | 7 
' . i . - 


— NL, Regittet. FE 


Sraudle i Jylland 269. | IChriſten Knudſon 221. 75 33. 

Brantun (Henrii) 305. Chriſtian J. K. i D. 205. 323. 324. 325: 
Bregrop & Laafund 88. —— ED 35 328. 
Breigning TPcbder] 311. cChriſtian I. 37. 65. 68. 71. 72. 75. 78. 


Zodergen [Nicolai] 204. -268. 270.294.339. 357. . 


Brok, Aker 35. Aune 107. Niels 107. 3040Chriſtian UL 83. 122. 304. 305. 346. 
i Brolenhus, iler 32. Oluf35. Johan 222) 349. 350.35 
269. Otto 222. Geiſe 222. ergen 222. chmas IV. 16. i. 173, 124. 126. 189. 
Lave 240. Frands 248. Mie el I. Bir⸗ Chꝛiſtian V. 144312" 3 14- 3156. 
gitte 363. 364. Laurids 364... Chriſtian VI. 147. 149.163 165. 
Sven 35 Cbriftian Prinds af Danma i 313. 
hriſtian rertlon 316. 
Chriſtiania; 
Chriftiansborg 148. 149. . 
Chriſtianshavu 166. 310. 373. 







s ” Broøftrup. [Jens] ADS 00 

; Bruntebierget 227. 

-  Brunéman [Johannes] 31%, . 
Brufe (Niels) 210. - 





Bryggere 300. Brylloper 60. 302. Chriſtiansse 5 4. ” 
Bryms (Feng Soynffen) 179. 181. IcChriſtiern, Provft i Xoftilbe 179. Cauit å 
Bryfte (Karen) 4 | Aars 180. Bifpi Nibe 26 
Bubde —A 138.74 Chriſtiern Bentſon 325. Rielføn 330. ” 
uge, Niels) 202. > Lbrilting Dron. i Danm. 328. J 
Big) ielg) I 80: riſtoffer af Beiern — 266. 328. 
gb 114 i giøbenavn 2 10. Selfnger 317. brio Greve af Oldenb. 65. 67, 104. 
Boole bet ArA DE 17 ENE En Ranſte, Lybſte Skibe 213. | 
Byrge Aageſon 367. Byringe —E— Chriſtoffer Skriver 222. Stisen 208; An⸗ 
Bytfe-Benning 253. . | derſon 275. 280. Mifelføn. 319. . 
SE" ØRER JE, 131. 141. Choni 12. 73: 17. 
Calent 60. —— 2 58. 
- almar 254.28. 329,35 J. Claus —* el. Tondebinder 236. 
almar Receſſ 329. Claus, Anderſon 33. Nielſon 304 


Cancelfere i anmark 109.22. 224. 289. Clcmen, Skipper 2% Yeberfon 226 
354 3 355. Norge 115. e Clemens Kirfe i Kisbenb. 262." 
Canifer, i Noffilde 204. 210. 267. 29€. go — 317. ' 
374. 356. Odenſe 3 4. 3 35.37. Kire 206. i Co] flegium Mediceum 315. 
Aarhus 180. 3565. Viborg 206. Island 8. Confeſſore⸗ 9. 10. 68 


Canonifation 8. ” mus Arildſon 12 
Cantøres, i Odenfe 43. Roſtilde 78. 78. 394. pect dden * 
296. Aarhus 180. umen Cumea [E V W.M. von] 145. 
BE SOM 198.36. | D 
apeller i Ro 98. . . | 
— Cavitd,i i Rofttlde 72:77. 291. warhus 19%. — Claus 224. Oluj 225. Henrik 22 29. . 
179.355. Obenfe 184. 262. Del ben 255. Peder 255 Elifabet 364. FE 
— Carl Xl $. 169. 314. —ã— — NREN 
—— i £ — 863 34 36.37.99 : 
Ebrit gulen paa Drtenserne, 8. Fe Dancbrøg, et udi * 3— 


7 Danid 


C' . 


… CEfelnfør 


| — — 





Daniel Mogenſon 317. Encolp ium 4. 
Danſte Baaben 263. Endelbret at Torbenfeld 229: 

. David, et Skib 213. 2 Engelſt Geſant 147. 
Decani, Obenſe 34: — * 210. Eusäelſte * e, et —— 190. 213. 
Degne 5 Engelſte Nobeler 356. 
——— i Laaland 264. | Engelſtholm i Yyland 16.  -- 
Deichman [Barthplomeus] 316. . "JS: Erasmus 208. 
Delmenhorſt 361. sErit Emund K. i D. 293. 


S. Dionyſũ —* i Roſkilde 291. vii Tam 203. SErib Glipping 195. 
Doctor Decretorum 289. sErte af Pomern 161. 184. 205. 259. 261. 
Domkirker, i Roſtilde 63. 224. 225. 226. 262.266: 322. 325.354.355.356. ” 

260. 251. 293. 355. Odenſe Falk: 38 Erik * 5 i Sv. 6. 191.264. 253. 254 
183. Ribe 2. 266.268. Aathu 2 


76. 
179- 354. Viborg 6. Trundhiem £. 76. Erik, 35335. 37. Ageſon 36. 27 Nielſen 





Skalholt 340. 181. 188. Laurenjøn 263. ſon 324 
Dod Leoeheeeund 35. Obenſe 34. Re! Otteſon 324. 
ſtilde 226. ' Eriksholm i Skaane 16.20. 24. 44. 


—ã SB tå ouer 67 67. End fr: 196. 

orp iels) 126.* ebierg i Fyen 202. 

Dragen, et Skib 244. Fr; . Eſtil, Prior i i Antvorffov 186. Jonſen 180. 
Dragør 206. 207. 21 I. 212.302. Eſkilſtrup i Siæland 367 
—— 223. fivabggard i Sudan) 367. 

Dreus Jenſen 229. Kernen VÆRE ticutn. von] 148: 164. 
”Drøft i Danmark 202. Eyſtein, Konge iRorge 7. Erkebiſpi Trunk 
Que (Jens) 181, Re | hiem 9. 


Dorothea Dron. i Danm. 323. 324 328. iz Greve paa Orkenoder 7. 





Durham —E 137. S. 
Dyderne 15 1. ære 44. 
ore, (Claus) 223. —ãS i. Surge 120. 370. Inllar 
Dyveke 339. 177. 179. 
E. Sort van Acborg, et Skib 213. 
8. ad mindus ; 3. | | HS | — — F ifterbød 2. 
alfer 88. 295. 298. Ka 0 
Egerne i Vaaben 162. 163. —9 — —*8 180. Peter 180. 
CEgrop Gaard i Fyen 39. . Farendeløfe i Sicland 91. 
Egegaard i Jylland 180. | arensbach Jørgen 139. 
Cigilsen pan Ørfenser 7. . . ſKFarom 295. Fars Kirke 148. 
Eiler Bifp i Aars 36. 37. ' | emern 288. | 
Eiſenberg, Elias 222. Anna 223. eftum Reliqviarnm 2. i 
Eleby pan Boringbolm 230. ff ieniglev é Siæland 3. * 
ierdingsmæend i Kisben 210. 
Elefant * — 137. 213. Svenſte ele ind nest 188 18 p. 


fit 287. » 
* EtakRaad 217. 
Elne Andersdoter 204. 
Elebers 278 


Finſtergelt 206. Gine 300 305. 

Fleiſter (Eſaias) 314. 

Fleming, Rargrete 98. Herman179. I 
203. Anne 363. ' tien | 





5» 


i. 
f. 





'g enskorg 52. 144. 244; ZAN.: * 76. 


lyden 212.213. See Oriogfibe | ven (Mari ar 
r (Gerlach) 227. veendal 309. J 
lynder i Syldand 289. 7 6 
* (Meio 87: Verſlev 307. 


rſtinden af Slesvig AT eg is agge (H ſger) 223. 
ſMPeter ] 14. Formorkelſe 307 Galſt — 190.270. 
beder, paa Gamis' 181. 182. 183. —— 8* 


lundborg —FX 
36 eti 73, —s 24.2. San⸗ (SRargrete) 98: 100. Sag 

rand (Silvefter) I ar an) 1 HEEL 

Brande — * 104. ti elføn-22 —DB 1) 139. SER 


verføn 242. - KEE 5* ofre af] BEEN 


— Geſant 24." Genealogier 74. 24. 109. . 
raude i Fyen 263. ; Gerner [Henr fj 311. 
redensborg 1483. —* J PBert Greve af Oldenb. 324. 36. 


— Kreljereé Evor] Kirke 3713. St. Gertruds Alter i Roſtilde 293. 


iderit᷑ l. &.t D. 37. FOT. 105. 107. Scener, Franftc 24. Engelſte 147. De 
Friderit᷑ IL &. 17. 61:99. 102. 111. 114-] 9. 357: Svenfte 323. . 
124. 129. 13. 135.136. 137. 141. —— dt Std 213. 


1388. 211. 239: 274. | , 

Sriderik ũi 368. ——— 203. 
Bedeit * 144. 154. 170. 311. 313. Gilder 231. 264. EEN 
31 — Mogens 106. 260. dalt 307. Mar⸗ 

deri 4 —* 67. cus 309. Eſtil 329. 
viderilsherg. I |giorbedotter (Anne) 197. 
Brioenitsborg 64. — 136: 144. 747. 56 &iſe Lineeføn 342. 344. 348. 350. 3514. 


Ve 180. Nié 183. Sine 797. Herrit Bom, et S ADH R 
Karen 197. Chriſtian 224. Gorſnug (Jens) 259. 260. 

ile ed gerne 162. Gotſte (gider) 222. | Es 

rue (vor) Dag bre 302% SGottorp £O. 244. 

rate (vor) Alter i Odeuſe 187. Graabrodre lle i  Bisbenhavn 2. 6. Re⸗ 

rue (vor) Kirke, — — 2. 6. 77. 99. ftilte 2. 6. Ypſted 101. 


208. 224. 310. 311. 314. Garner] gram (Hans) 177. 183. 229. 267. 





266. Kalundborg 371. Grave (Chriftian) — 
Bruc (vor) Kloſter, i Slelſter 71. Roſtil⸗Gregers Anderſon 46 
229. Gren (Anders) 222. 

gr beremte 12. Greve (Per) 190. FEE 
rydendal i Sieland 229." dute et Skib 213. 
rydenlund 148- 146. Gri enfelds Moder 312. . 
uglſe Herred i Laaland 264. . Gripsvalder 265. så. 
ufinge 15. 50. 63. Gran (Jergen) 2 
ven 35. 76. 194. 363. 297 9*d 8 ʒFreulaudſe —** 139. 339.3417. 


— 





rs KORTETS 1324. I 137. J 
Grubbe, Kuud 6. Niels 221. 
Grubbe [Diderik] 309. 5 
Grundet, en Herregaard 221. * 
Grupendal [Claus] 183. 
Gudoms Kloſier 15. J 
Suidbringe⸗Syſel paa Ieland 343. ä 
Guld⸗Kors 174. 
Guldſmede 270. 331. 
Guldſmid Kort] 227. 
ulland 137.187. 214. 266. 
adelen. 223. 
Guftav I. K iv. 339. 
Golden 66. 
Gyldentrone Saron) 312.313. 
Syldenlove lrit᷑ Chriſtiau) 144. 
Gyldenløve (Ulrik Friderik) 315. 


denſtichne, Henrik 37. 224. 288. Niels Hellig-tre Kougers Capel 198. 
Kurvy gud 76. 87. 106. 107. 224. Liſe⸗ —— 45. 





5 
… fang Aßderſon 75 





5 Spandemager 235 
295. — 
145. 229. Zoͤdeke) ona io. Fenſen 21Q, 
Lauridføn 222. 248. -Dilgerfeu 372 
Hanſe⸗Stæderne 263, 266: 359. 361. 
Harbo (Jes) 230. 


—e — 


ſten 195. . :; 
— 62. 
—38 Z (Violon 148, TR 
— i Ri 8 37:. 
* rop 260, 268. 269. - 
Hcdeuſs 219. Hekchierg 223. 
PHelgene 3. 8,9; . ' . 
—* Foen 263. Er F 
Hellig Aands Holm 327. IN, 
Hellig Geiftes Kirke :48. vi atu 


—B 


bet 49. Karine 100. Sophie 100. Kirſtine Delfingborg 165 46; 304 306. 318. sig 
322. 330. Magnus 190.215.216.218. Helfinge 365 


9. 303. Mogrus 224. Axel 221. 
ove (Chriftian) 3212. ,- 

yffing (Pceter) 180.. 

vnter (Andreas) 3156. 


se" 
Haandverker 230. 270. 299. 300. "331. 
Daarfløv i Siæland 307. . 
Haderſleſ 31.32. Hafns 1 VS 
Baden onge i Norge 4. £. 
Dagen Greve paa Orkenoer 7. 
agen [ScheimeRaad von] 145. 167. 
agenffov 363. 
Hagher (Olaf) 2 8 
Hald Slog 269. 
Syaftager —— 87. 
- Aalmftcd 278. 304. 323. 328. - 
- Halveggt- (Oluf). 204. 210. 
Hamershus 230. " . 
Hammer (Hans) 307. 


Damsjørt af Cornelius] 268. 249. 262. 


267. 3 
hans Gong Danm, ag. 36. 37. 161. 162. 
3.328.329.331.360. 
St. Dans —* og Birk i SAGDE 99 | Hridre i Sbahavn 205. 207.211. 


163.23 1.268. 


321. 329. 


|hahnøer 24. 


: 
68 


F. 310. 315. 316. i7. 
Henuniugſon (D. Niels) 2227 3 
Henning —58— 35. Torfelføn 267- 
far Vilt. K. i Eng. 78. . 
Henrik Ybbed i Gocr 106.295. - 
Henrik Pordreng 180. Stigſon 202. 
Henricus Johannis 229... - FE 
Herby Kirke 266. HERE 
Furlovsholm 256. 277. 309.. 

erman van Lobke 396. . 
. |Herredage —8 263. 308. 
—— — 108. 

ol [Peder] 3. 54 113, 124. ici. 


ved elager 76. 


Hielm, en 6.195. ” 
Hielmñicrue in 66.. 

St. Hielperes Alter 206. 5 SEERE 
Himmelbuer i aaben 258. 
Findsgavl 43. 363… Hindsholm 196. 203% 
Hiortheim 290. Hirſchholm 148. 169. 167. 
Aøeg i iChriften] 268. i 
8, For. jen 221. Elf 321. 224, Offe 224 
| Jun 22.4. Ibhanne 224. Erit 320. ” 
Siren, et Skib 213. 





Høigaari i Aollaud 2688. 
2 , 0: Hrytidn 


— Sagn 83. Erit. 196; L7 


Ø 





- 
——— få 








| —— 

57. føn 203. 262. Albretſon 208. 227. Mogns. 
—* i Jylland 269. " J ſenz23. 268. Thonefsnz683.Skriver2 69. 
emiggs 180.” . Yep, Jenien ÅR Olføs 291. Truvelſen 125 
srupgaard i Yyland 3179. ml 181. 188 210. a 2 

Høvedsmænd, paa Kerſtrop 437 Nyfi n ( må Dim mi) 224. 


75. Agershus 191. Hald, 320. USS EN Niel on 83. SPafføn 2 230. Bilen 3% 
324. Islanbiʒ 49. Siølknfann 367. See * Dean i Kiebenh. 210 
eler eſen (Baftian van) 80. 87. 


end KM ger Andere?doter 203. - 
Hojmejtere i Danmark 98. 109. 106. 323. Yrgil Stenſon 281. 


7 324. 328. 34 joannes Laurentii 772, 
"Belme erinde 98. | — Prinds af Danmark NE 
807. bekgaard i. Iolland 8. orgen Succentor i Roſtilde 222. 


—— — 113. Holger Danſte 171. Jorge gen enter, 04. 303. Lauridſon 123... 


ol, tv 17. Chriſtian 221. Ehriften 320. ortenſen 28 1. 
jolfenhavn 34. Holmeganrd 29. ler. Jorgeus Bohert 214. Billed 88. Sand 
Holmen i Kiøbenhavn 367. ved Svenborg 230- . 
Holmens Kirke 314. Ho en 130: 32. — onion 188- Naffneſon 2601. Did⸗ 

Horn (Marqvard) 2. riffø 
Hornflet i Jylland 98. 102. ꝓae Skib: 187. Jomfru Pinfe 214. 
feed 356. J [Så —* 3 —F 346. Karlſoa 280. 
roscy pan Hrkeuser ß8. Olſon 3 48. Torkriſon 349, HEL 
fugge-Tønde 60. Hulger 230. , on —* — Vw 
Husfoged pan Hamccehue 230. onas, ct Sfib 213. 
Hveringe 34. … flaud 8. 9. 89. 338. 351. 
Bride, (Stig) 195.196. 202. . | dlandite Bifoper 311. 
idkilde Jubileum 355. 


275. Chriſtoffer 345. 346-351. FJul, Abſelon 1741. 221. Iver t90. ms. 718. 
syld ie Siæland 307. 308. Jens 316. Niclé 3 4. 317. Brande 320 
Ju racraaard i Iylland 319. 
i)Jus Patronatus 49: 62. 208. 
gacub, Biſp i Bergen 179. Bifpi Opflø 188. | ver Axelſon 
acob Aemingføn 180. Madſon 194. Ander⸗Joer Canik i ar. 180. . 
ſon 202. Biørnføn 203. Albretſon 229. JIversnes 371. Jylland 99. 


ven ; 
—** —128*— Hg Arild 138. 221; ver] Jul (Baron) 3 22. 





| Vagten i Wols 142. Jagthuſet Spray 134- 
Jegeren, et Slib 21 — R. 
egermeſteren, et SÅ ) 288. SE . Kaarsoe 214. 
ceiling Syfil i Zoland 269. Kaas, Rielé 123. 221. Staller 224. 4 Bogen 
enekisbing 3 224. Hartvig 319. 
| * —53 183. 186. 270. i Re⸗ 


Kalent i Laaland 254. - — 
£ 270 Kalle Slot 177. 179 181. 
eng — fon 179. 181. Anderſen 296. Cars; Kalundborg 179. 181. 371, - 
ſtenſon 317. Pederføn 272. Gerkeſon 180. Famer⸗vreſident 324. * 
VFindſen 180. Magnujøn 180 Stigſon Kare (Jep) 204. 210. . 
"180. Peterfan. 180. Tordion 180 Knuds| Karl V. Keiſer FAN : 
ſen 180. Eſtilſon 181. Sogen 182. pre; Karl Knudſon er: 383. Bags r 
B bb 2 Er 





Karl Dies 229 29. or 7 Koningshafn 3z23 ivr. 


Karſe, Karlss 189. De ornerop i Sieland 220,..3 
Katterberg (Haus) 316. i. Kors, — til Helligdom I: 2. 4 
Keitom, Morten 307. hᷣeder 308. ' sorg —* —F 3534. *57 
erſten 229. Kerfire 0.184.1 268.Korsbord orſegaug g. 
—313 28. ' 43. 8o. 184 88. 8: Korſets Tegn 96. 
Kettiag (Sveder) 280 RKorſor 266. Koꝛt G uidſmed 227: 
Sicude Koſt 234: Kikebuſt 248. 260; Krabbatter, et Eiib 257: 


Kind Godes, et Stib 213. Krabbe, Tyge 106. Børbelf i81. Skidt. 


Anne 196. - Benedict 229. 
Kisbenhavn 2. 6. 68.77. 86; 106. 1.12. 127. ” 
363.365. 176-204. 206. 26 1.263.270. Svare — 35. 
" 271.274. 66. 303.304. 305: 308. * Krock, Hentit 142. 163. Velent 144; 
337.35 1. 3 ” Krog4 Peter) 309. Krogen Slot 309. 


Liebnandſtab 296. ZibbſicdJorde 298. Krogenbs, Mette 100, Eſſe 203. Holger * 


Kisbſtederne i Sixland 2095. Krogholmi Stanne 98. 101. 102.- 
Site 54 263. Sirter Ordinangen 7 122. Kroneborg 123. 137. 150. 


Kroninger 9. 99. 101.267. 322 

gincEnde Stift Fa. rucq (Quirinus) 313. : 

Klarupgaarb 221.320. Krud 2 17. ” 
Klenodier 81. Klerk 354. " Å&rumedige, Eggert 36. 37. Frit * 19. 

Klevenfelt [gad] 8: 8. 14. 53. 78. IOT, — OWL AS 81. 106 27. Stygge ro 

105. 36 Clané 3 | 

Klippinge Mønt Il. .00 0. - Krufe, Envold 22T. 239. Sabrid 224. 

Klsingr Bifp i Skalholt 8. re Kruſe Conſumtions Forvalter 3 13. 

Kloker Rbraham 148. 166. Kunſt⸗Kameret 152. 170. 


… Kloftere 62. i Norge 6. Opſlo F. gelaud 8. Sunfterne 149. 15 Kunftnte I 2. 154 
338: 339.343. Ydfted 101. Roſtilde 2.1 Kylling (Peder) 31 SA å 
227. 229. Kiobenhapn 2. 6. — —s— 356. 
RT, Odenfe2 6.33. 34 37. ber. Tur 
99. Tauder 261. + C. FE 
Klyne, Friderik 306.309. Anders 306. Hang Laaland 74. 88. 203.261. 264. 
307. ftaren 308. Henri 309. 314. 317. "Lene mænd, paa Bug 
andjud (Friderif) 247.249. 


. i Vordingborg 328. Ringftedftlofrer 102. 
Knopff Chriſtoffer) 222. KEEL J BeritigeKlofter 104. 104. Trundhiem 346. 
S. Knud Aertng 3. 5.. Island 393. 

S. Knud Konge 3. £. 184. 786. . — remenbe Embed 108.126. 


S. and er og firfel Odenfe 25. 23. 34. Yærde Fruentimer 12. 258. 
37; 186. 203. 262. 267. Y Lade Bifpi Viborg 173 1.270. KE 
- gnid Si i Viborg 328. . fSafmand Dandfemefter 312. 313. 
Cnud Stenſon 367. Rundftrop i5. tant» iae7 71. 


Kockeritz 254. HE xband⸗Foged, paa Boringholm 230, —* 


oge 72. Kogebagt 3 238. 3 
gojed — NS 145, ebber 28 t. 5 iFyn 43. r DR lan; 98. 
golf (Jørgen) 104. Siæland98.259.5367. Borin Im 229. 
Kolding, Koldinghüs 138.322. sag. 349. > ha Yilfand 268: ler 33 339 syv 
Kongflevhuridi JIylland 3195 nb dg La sbømst / Embed reg ——— 


” e É . ” FI 


2 
olm 117. —E 


Langt, | 





Dr: F7 12. Fy "ELETET 24 30, Magiftri 33. 34. 34, 36.43. 210. 269, 22 





132,47: 48.50.51. Dorethy 1009. S. Magni Alter 226.356. . , EPESDGr SER 
33 Gund 22 1. Karen 234. — —— Batfod 8. R.9. SEJE SLÆRNEESE REE ERE 
" fange (Daafort)220,7 +" ” MWagnus K. førid. Il, Binder ÅR , LEE 
ngeland 298 Langoadsgaard Woen 39. St. Magnus Grene pag Dihuær, 3 * 
—— 81. Magnus Lagctøn 88. 
——— HS . J Matelos Srciſt dinral Olih. — 
Laugmend TRNorge 124. 7 278.. Rk. 
£augReff Mænd i Norge tig. > |Maler: Licade mir Kiebſub I 47 * 
urentii Cape Ze. J——— F må 
…… Laurentius Andreæ 4 alms 76. 104 223. 3 5 … 
Laurids Jenſen 87. ? Viue rtelſon 99. 104. Ander⸗ Mande⸗Hoved i Vaaben 3 3 or. 352. 
fn 222. Aſſerſon 295. Bagere 210. 211. Manteufel Peter] 77. 
Laurvigen IGreoen af Daue feld] £ 166. - "| Marcellus — ERR 
trup Matz Raqd 162 0 HEN , 7 "Margrete Sr. i Danm. 178 1835 263 
armand (Hang 265. 4. "| 268. 254. 355. 7." i É. 
Lector i Malmis 1047, + 4: Margrete Gouvern,. Hre derlandene er — 
fecgaard (Sens) 3 7 3 5 egrete Andersdoter 20 3. i 
Leerbek 269. HEE Mariager Klofter 98. 9 7 am 
- febn [abraham KO, 166. fer .Maribo⸗Kloſter 261. 3 36, KS TET, 
Leiſt (Joachim) 222 Markaten, et Skib 723. porn mt 
Lembef (Hartvig) 18 1. SEE. Markeder 299. 302..9 
Sende [Niels] 202. Leth tociiz 314. Moars Jutehabder, gt CAR 189.30. | 
Lifland 130.254. 7 . 2177. 279, 28% 
Lig⸗Praedikener 127. Lig⸗Skud 234, Marſtalk ved Goſa 139. 
vumdenovo, Rigborre 224. Haus 371. … -- |Marffer i Danmark 29: 99. 100, rok. sså 
Løven, et Slib 134 213. 24" "ag 196. 202.321, HEV PENDEDSLEPIDESE 
London -3 gi ERE ſwearſon (Mine) 362. EAR NES 
, Lovct-Sy innen 270.) ” , Buts Martinſon 229. . HLTEG 
Loviſe Droni Danm. 5 rn Marvede i Siæland 308. . 6 
St, You Meffe 332. Bo a36. de 337. Marvik (Claus van] 343.35, 
e Darcii Aller i Roſtilde 291. Mafius (Hedt. Gottfried) 38.0 17 4 
Luco dag Peder 196. Riels 197 Maximtlian 1, Romerſt Keiſer 358. i ik g 
Luder 339. S. Ludvig J. .* Medelſart 200. 15. 


LundiEkaane 16. 35. 24.2 6.263. 35 4 Ron rok, SeheimeRtaod. 148. 16 
Lundbek i Jylland 3 19% — ** 367. Weih gaard 33 — 
Lunge, * 9. 106. —* Niels 87 ei. ſtorp, adeds 304. beuri 98. 
107. Anst 224. Erif 3340.. Melan [Gabrid] 310, 4 
Mercarius, et Skib 213. 255. 284. 


Luxdorf (Bolle Villum] 362./ J 
. (ejer 36. 38. 183. 186. 208, 228.435. 


Sober 2. 68. 214. 377. 343.359 374 








ZyEte, Peder 106. 179. 262. ———— 238. 270. 337. 2 2 um 
i Antine 29 al 7 . Metz CAntonins van] 347. mm. 7 ARE . 
Syfiropi Joland 269, Meyer [Marcus] 204.305. 306.… 3. — 

Lyung [Sens] 130. veeynert fJun 284 +. 
ER he gf, oe. sæerut : ss 326. Knudſen 281. 
abcqus [Chrifian] 222... .. Mikels Sogn i ea? fé 


Fe Erikſon 222 rogn 27s. as ss Mikels Kirke ike 266. DR 


Rettiſter⸗ 





Minden TOLD van) 34 3. Rurge 4.8.9. 12.6; 1621 192.278. — 
Moen MMorges Riges Seigl 115. 116. 
Møller, Antonius 370. Hertil arr: NERE Fag. 116. J 


Rent 65. 66. st. 82.97. 111. 129.130, Norſte Adel Y 13. 123 162. 263. 
18; Morſt Helligdam 1. 4. 

Møre Den i Dbdenfe 325. . |Notarius publicus 204.  Notarius Vicarisrum | 

Montmeſter, i Malms 104. Kisbenhavn 332. 295. 

Mogens Baardſon 123. Torkilſon 220. Nyborg 263. 323. sag: 16327. 363: 364, 

Morian, et SUD 213. 235. 2 88. Nybrg (Peder FIF. 

Morten Pederſen 63. Jenſon 259. 200. |Nydyb 219.288. La 

Mand (Peder] 223. Nygaard Rob annet] 316. … 

" Munk, Iver 106. Mogens 106. Peder 123. Rofiabing I Galfter 75 FEER EEEEE 

:89.218.367.Ehriftent9 1. Dorte22 2. |Ryman [Ciaug] 162. 227. 
fudvig 2325. 274. Erik 366. 0. i SELE 

Munk TÅ ans] 312 J Ochſen Etienne: 80] 148 166. O 


Muur i Vaaben 226. Ldden, en Herregaard 29. 


Muus, Laurids 197. Anme 197. DZels. Ret Norge 118. 

Yi. .- | Odensberg pan Samſo (82. 183. 

Rs i Skaane 24. Odenfe 25. 33. 35. 38. 39. 43. 99. TOG. 

Mafebol i Fyen 3 SEE 124. 183. 203; 257. 262. 268. 307 

Narva 24 1. 249. 286. 308. 321. 335. 365. te 

Natergalen, et tetib 28 oven 848 

Naliviteter 29. J Odenſe⸗Rece 

Navne Jenſen 257. Godeſen 261. tot Ander en RXg. 

Nedermand [Capitein] —F Her (Danſte) 298. 

Neſtved 102. 111.353 iD mund Bin i Skalholt 338:34 349. 350. 352. 
1213 (Otente) 


Nicler Peterſen 180. — * 180. — d 191.214. 280. 283. 324. 
lan 


1&8r. 
Miciaus Kirke⸗ Soan pan Boringholm 230. —X [Laurids] 77. 
$. Nicolai Kirke i Kiobenh. 148. 165. 204. Hrby paa Samfs 181 
. 206.210.307.311. 3. 2. [Arelund 298.304. 31. 
" Nicolaus Johannis 42. Hrke 
Niels Timmefsn 36. Madſon 161. Svenſon —* 202. Hrnelaut Vaaben 251. 
162. Ageſon 180. Stranzeſon 181. Ja⸗ HDrficb i Jylland 196. 197. 
cobſon 35 6:3$6. Anderfør 2 10. Heming⸗ Øfel 130. 134. 139. i 
fon 222. Heurikſon 223. Mogenſon 269. Dffer 7. Ofhoides 268: 339. 


Karlſon 367. Ogerius (Carolus] 24.26 
Nielſtrop i Laaland 7 … Oldenborg (CE hontas von) 263. 
Rig Riclføn 181. Seblon 81. 182. Esbern⸗ Olivarius (Holger) 6 . 
381. HE luf gongei Danm. 334. - i ? 
Røjle i Vaaben 366. - NE St. Oluf 3. 
Ronne⸗Kloſter i Opſlo . St. Dug Sogn i Roffilde 227. stof i 
Norby paa Samis 182. … Norge 6. 
Norby Henrik 221. oußp (Beriug) Pinke 214: 
Rordiſte Heigene 4. 5. Liu⸗ Peterſon 180. Reymerſon 180. —X 
Nord! indeut 123. tenſon 207.209. Lauſſon 281. Trundes 


Rordmanden, et Skib 53: 289. SER . 286. Arxilſon 323. 324. F js 
— 


. i VRextiſter⸗ | 
04. Å: €. 113, 123. 23.124 4. 5 SEC Er TE — REES — 7 — 
pſuer Siæfand 291. Pleſt 
riogs; Stile 134. 137.189. I 90,213. Bl Jens he fan gi bvig 148. 168. — 
215.223. 275. 283: 287-288: 318. + 148 d Ci. 
Qrmſlov 180. Oſted Vr —* —* Podebuſk, — 106 Bibefe 101. Bras 
GÅR Danfen 35. 37. Peder øn 43- Stiſon biern 106. 181. Hang 181. 

339 —. fore 12. 13-49. Botjnbe 12. 13 | 
De ide 202... uberg 3 
Lre [Jvhan] 74.87. 106. E —— 261. — — SE 







Oxebictg i Fyen 30. - Pontoppidan [D. Grif] 2 
. Hee Pontuppidans. [Biffop]. 434. 129. 
p ſwvors UStig] 19%. 
Palladius [D. Petrus] 53. 89. 244 348- "Vore Madſon 62. Jenſon 76. 180. Sant 


Pallecgempu 202. 87. Mitelføn 182. Pederſen 222. Riel⸗ 
Palne af Horninge. 180. ou fan 268. HERE 
— 320. . . . Preſtegaarde 56. 61. 126. * Re 
opegoye, IStib 213. Preſtre Kald lat and 61.62. 4 Kl 
Varig 8. I Preſter paa o 182. —W 


Zatü bølger 207; Verner 328. Niels Prindſens Amager 31.4. 
222. Ingeborg 222. Sophir 223. Anne Priorer i Odenſe 3 33 203. Dalm 34. 26. 
224. SRanderup 224. Brerik 224 307. Antvorſtov 106, Rinaftéd 203. Islaud 8. 


Paſlich [Caſpar 222. Proceſſens Maade 108. 117. 122. 302. 
Pathæ [Simon] 1480. É—… Prarcefoner 2. S. . HEER 
Patrirfiord paa Island 3a  . —”  fØtonftes Bb, 60. 1 
Paulus Diaconus 9. << ..., Pronftery i Odcafe 34. 43.. Roſtilde 179; 
. Pavwdomet 90.95. .- .. Aarhus 180. Lund 79%. "paa Communites 
Par [Chritioffer] 222. —. tet 311. 
HEE LG 297. . 0 

er Mortenſon 35. 307. Anderſen "| NER 


202: Magquſſeg 181. AM skalaen * hoOra Anber⸗) 180. | 0 

føn 195: 353. Sacebi bſon 35 3- did fon Qverndrop i Æncu 34. 264. ne 
353. Sugefon 353. ,Sarefon35 3. Olſsn Quiſlemark i Siæland.306. , . Lg 7 
230. Eggerſon 221. Bofsu 229. Sehel Zeihon LE nude SEEDEDE HEE 


rinføn 222. Sorenſon 269. Torkilſen R. 
229. kaurenten 2 2 29. Albreclen 337: væl, 
: jøn 372. J Raadmendei tiwbenten —E 210. 
Pedersborg Eixiand 63” 0," 271.307. 33 iſe 35. Ronade 
PVelemark lille pan Sam jø 1887 7... — ff 229. Salindborg. 372. 
Belt (Herr) Raben Admiral] 1472 


Perle Hue 39. * gi. Vere bange AT: .ÅRafn Hans] 145. 

FerfondigKirfen 180. Ramløje (Peder) 314. ¶Ronderr 9— 28. i 

Peter Bifp i Vendſpiel, 187 TE [Greve] tdr Beni 23, 37. 32 
Fi er3e, 


WPeter Criffan, 180. —— Gert 28. 32. 5. Breide 46.131. 
S. Petri Rirfei Kiobenh. 193. BEY. Du . Bøde 82 Frauds 222.224. 364. ry 





Philippa Dron. 19.869. bor 263. NE phia 224. Moritz 241.244.260,. 

F" hy lacterium 4. SER 18— Abramſon 281. Kielbſon 306, . 

Woale r Vaaben 358. SNE IRahzeburgzu 2.6 Ravnsborg i Laglaud 74 i 
” . avn⸗ 


4 2) 


& 





, ” 7 ” ' J n N 
- J 
æde mn mr Rebiiter: — bone mm 0 mær « ⸗22 ev 


Aen 3263 378 223. Eline co: Margrete 100, Krideril 
Rectpres, i Kerteminde 265. Flensborg 27. 100. Erik too ag: 324. 328: 329, 
Roſtilde 222.356. KiøbeuDavn 3rf. "KF Rielé' 100 5. 
Reds (Helvig) 365. Roſenſpar (OLD 46. 
Keforninfioken gf. 105.236. 268. 33853 342. Roſtilde 2. 6. 8-54. 69 163. så; 77. 179, 





| 330. 198. 221. 226.:229. 260. 289. 29k 
RANE itke Kisbenh. MOS 7, 7" 3. 303. 3t 5. 353. 358 . SEE 
Regierings Raad i Chr. 4. 'Minorenn. LER i Rot aaaeb (Friderit) 225.23 506. NE 
Nejerjen (Andreas) 237. .Moſtok 241. 275.283. 328. | 
Reimer Oehan ues) 316. ſRoſtrup (Karinc) 222 1 Dr 1 
Reliqviaria . —— * 6. 3 TOG MRMoſtunge Zænder 339.71 . i 
Reliqviarum feftumg, . Mothman [Chrifto et] 16. 26. 
Rensborg 84. 324. Motneby i Skaune 198. 
Rentemeſierr 134. Br. , É Rud, Jorgen 77. Mifel 226: Erit 248. NEN 

Reſen (Hans) 307. 0,0, (RNugaard 362. Rusland 233. I 8 | 
Nettebøder 114. RWMyomgaard 4 REE JE 
Rettergangé Maade. Sreprocg SEER . . | 
Neoel 130. i . ... S. 


Beventlon "Kand) 25.4 


. —— ——— 147. J NEDE 9.— 


Ric olfus Bifp i Fhen 199. 200. 203. Sacriſtæ 294. ENN LN, 
Riddere 37. 99. 106. 174. 179.181. 188. Sebelsv 303. J KEE 43, 
197.226.229.259.292322. 329. 8. Salvator 208." 1" SE 


Nibe 2,36.37. 266.267.268. 322.325. |Sartamener 2 288. 


Vidderlige Academie Kiobenh. 311. ALE GSanſo 177. 181.182. 1 

Riddermends Mend 297. anctuaria 2. Sandageraaͤard 36. 
Riga 286. Rigens Net 100. GSandberg, Mifel 221. Añue 224. 

Rinde Klofter i Iyland 263. Sandi (Ridder) 263. 

need, otngfled Klufter 60. 102. 203, Cara [Povel von] 248. od 

.SGaxe Pøberfsn 229: Sustisbng z8. 
Robrinng Cane Cothrine) 146. 18axo Grammaticus 290. 
Rønne paa Børingholm 230. Scachtius (Matthias Henricus”) 26. 


"4 


Vonmov , Carl 35. 37. 3221 329. 330.Js/ Scavenius (Eaurids] 308.  . 
achim 72. 78- 106.294. Eiler 87. 107. Eihunp (Naadimaub] 148. 166. | 
Claus 321. Clawes Kerl 339. Margrete | Segeberg 28. so. 84.326. Exerſlev 29 


330. Wargbard 330. . Seheſted, Anne 29. * Malte 29. Sa 
—*8* — il 70. hr — 49. Liſchet 222. Beate 314. 
Roland Canik i Wars 780. | Thomas 320 . 

Rolink (Henniuqg) 87: Seigl 225" 257.289,383 16. 
Roſenborg 147. 152. Roſenholm 99. jGSelſo 248. 364. 
i Rolcngaard, Tetz 295. Claus SME Severin Olføn 78.222. Striver aa3. 
Roſen rands, (GeheimeKaad)3 Jens Severinus Epiſc. Trandvili. 268. 


30 4. Oluf F Mette 197. —*— 5. Siæland 61,295. Sielande Sirter 4 
2223. 26: 98.99. 100! 102.364. Ide Siale⸗gave 235. 

. Margrete 25. Soͤphit 98. 99. kirke 97. biegel AofCanditor 148. 166. 

Friderik Chriſtian 97. Otte 98. 100. 101, —* Sigfrids Capel 365. 


NE , 702. 203. 328. ' Jørgen 98. 101. 1947 "Sigurd Jonſon 89. —— 3. 


sæ 


I Fr Co: Herr] 35. 





ortebrodre Klofter 265. i Roftiide 227. 
orange tager (Haus) 236. ou 
Spanſte — 357. 

Sparre, Knud 87. Clare 224. Mage 236. 
Spelhan [SeheimeRNaad] 316 





Sivers [Bernt] 3 13 
Skaare 73: JO. Stalholt 8. 2: 268.338. 
Skalk 3236 Same i Fyen 36, 
Ctanderborg 1 29 . 141. Cfanøer 301. 
Starpenber * 179. Br. 188. Syerling (Otte) 27. 198. 
Slave (Herlov) Syerlingſtorp 226. 
Skeel, AH ME "Claus 190. Anders 18 GSypore⸗Fogeder 7 1. 
Albret 50. GStaal⸗Handſte 340. Eteleholu 262. 
—— Byen. 202. Stafnes paa Samfs 181. 
keen i Norge 315. Shiſter 0 221. Starck( sinn) 132. Stavanger 266. 
Skeminge Kloſier, See Maribo. BSlatholder, Iylland 99. Lifland 130. 13 3 
Kisbenhbavn 215.224. . 











Skenk (Kongen) 323. 
kerninge 43: Stegere ( ber 205. Stegeborg 206. 
ialm Skege 202. Skiarne 269. Stcnalt Stenhult i Iyland 3533 367. 
—— 8 Stenloſe 223. Stenſen (Kuud) 267 | 
Stenvigsho i" 351. Sticrncéi aaben 19s. B 


Skilbr 
Eine" Bem. 188. Barine 222. Delvig| 202. 
5 Stig, Marſt 194. 202. Anderſon 196. 202. 
on 3 


Stokflet (Henning) 128. 
oler, i Malms 104. Pfted 104. Roftid⸗ Stokholm 6. 275. 325. 377, 


Sa. 355. Odenſe 267. Helſingor 16.Stormarn 325: Sformvajer 3 
3 Stralſunder 266. —— iele) 1 8 I. 


Skomager⸗SGilde 230. 

GSkorene i Rorge 120. Strarop 43. Straßborger 247. 261. 
Sfovgaard i Iylland 320. Stroby 77. Stubberop i Fyen 194-198. 
Skovgaard (Anne) 223.224. Stubefiobing 328. Studium 209. 

Straa 230: 270: ture (Se) 327. Styrke 347. 

Stræde e CDané) 206. tygge, Anne 221. 219: Tyge 223. Mons 


Stram, £ Sans 205. Erik 269. pedæ 269. rids 318. Niels 320. 
- Gregers 366. Jacob 366. Subſidium 267. Succentor i Roſt. 222. 


aren 36 
Skrinleggelſe 8.9. Sfac-Penge 97. 3: Suhm [Yunfer] 111. 
Stydsjærd 269. Slagelfe 307. 7 Superintendents JÆEMbed 61. 
Slauelſebo 63. Slaulille 63. Svab [Johan] 222. Svane (Haus) 312. 
Slegt⸗Boger 14.34. 101. 259. 329. lt så derſon 77. CSuenborg: 263.330. 
Sven deg III. 117.120. 189-212.239. 


Slesvig 322.355. 
Smaalandene 298. GSmpkker 30. 
Soelberg (Banco-Commiffarius) 148. 166. —8 267. 359. Sverin (Mette) 34 
Sobo i Fyen 35.43. Søen, et Skib 354 Cyerrer &: iN.9. Sverting i Slæland 3 
Ssgaard 295.320. Soholm 35 35,87 SvinsiSiæland 355. Svinfund 370. 
Sr gon I. 2.3. f. Solv⸗Toig Br. 82.|Svoren Sfriver 116. Synodalia 263. 

Sw (Peder) 236. 


. 342 
Ser 13 Sogne ·Stevne 59. 
San SD 213. Sone 319. 367. T. — 
— — Slot" 135. | Sage Anderſon 202. 
ophieholm 136. Tanderop 320. Tappe⸗Penninge 206. 
Sors Kloſter * 63. 106. 348. 355. —— Kirke 194. 
demie 397 366. Tabler i Kirkerne 58. 


Cc - Teg⸗ 


Terpager anrida), I 2: 106. 


Thura (Albret) 27. 


Regiſter. U EK 


A— Seming 267. Knud 363. granns 363. 
—* Q I Marie 362. 3 64. 365. Anne 3653. Medct 


Teſtamente 8 58.2 363. —* 363. Fleming 363: Korſde 


Thep(Jarob) 2. Fhefirup CRattbieé) 145. 363 364. Eliabe 363. Karen 363. Dere 
FANS Bordtſon 123. 3. 364. Eiler 34 Bergte 364. Mo⸗ 
Thiſtorph SS 308. ore 363 364. Tyge 3 364. 

Thomas Maltiſon 320. Ulfstand, frolger 106. Stud 106. 303: 304 i 
Shore Grevinde pea Orkenoer 8. & 5. — 3— — Ingebotg223. 
Gt, Thorlak 3. 8.9. ffe224. Liſebet. 22 


Ulrik, Frid. IL Søn 32. Sifpi Aart 183. 
* ; Peder 204. Jens 204. 210. —* 





Tidemand (Peder) 102. 


ls 


Tiende 322. Tierebh 30o7. 204. 210. 


4 


Toſte Ni elſon 269. Sofruy Siaane rn92. 


Tott, Otte 16. 24. 25. Tage 16. 20. 23.244 i 
, 28. gl. 44.44-47.51. 224. —* v. w. HEE 
j 26. Agnete 224. Tale 28. 32. 4%. —5.8 
—— Samſs 181. Waabener 16 I. 194. 202.226. 263. 248, 
Tranquillienſis Epifcopus 268. 291. 322. 356 
Trinitatis Kirke i Klobenhavn 311. 314. 5 — 323. 


8 


"Uffe Anderſon 263. 
| Ugerop; Axcl 106. Jørgen 224. Arild age. Vendiſte Sæder, See Zanſe Staver. 


Tocke Skialuſon 202. Upſal 6. 261. 30£. 326. 
Tonder 261. Toftebierg paa Samf⸗ izr. Ord 336. Urantborg 16. i8. 
Zonrhed i Storge IZI Urne, San$34.3€.37.43. Jørgen 3s. 296. 


Torben Fenføn 181. Sorbenjelb 226. HE | Johan 75. 106.292. Knud 79. 295- Ke 
Tordenſerne (Niels) 162. J 
Torndal [Chriſten] 223.224. .. Alhed 295. Claus 295. 


rine 222. Cigvart 224. Lage 289. 296. 


zoflau, Toſinge 184.196. 268. Urvp 364. Urop, See ugerop. 


Troldom 90. Vabuere 175. 210 229. 230. 270. 
Trolle, Girftav 79. 3068. Herlo⸗ 188.221. Wahl EKunft-Forvalter] 8. 
239. 274. 288. Jacob 222, Arvid: 275. Døidertar IL 8.1.1 
280. 284. ingitte 308... 


Trundhiem S; 6. 8.9- 309. 340. 346. 354. Valuendo Chrifto er 130. 131. 133.134 


Trundzen (Oluf) 2 286. | 1415221. Grit 
- Tuk» Torkilli 266. [mandel Rohan, 318 318. 334 
Tundorp pad Samſs igr. Pgeno 340, Varbie 19304: 305. Vvardehus 120. 
t 


Tydke Berudſen 211. Tydſt Ol 121. Vartberg agR and ] 142 184. åle 


Tygeſtrop i Siæland 202. 166. 
Torgodt, Zyrgolsad i Jylland 269. ”  Jpdg [Sriderif] ; DØR 
Vcdel [Anders] 99, 
KE T / Vedeſlsf, Bebelct, Belsf 38. 43. 


5 ert [Elle] 224. . . 
7 148. 
Vendelbo [Peber] 202. 


Ulderop 269. Ulfeldéholm 363. Vendſyſel 181. 


Ulfeld, Jacob 17.363. 364. Claus 33. An⸗Verdeimand, Sophie. 312, Aune Cathrin 


ders 34. Palle 32,43. Ebbe 34. 43. 363.. 313. Edel Kirſtine 3173. 31 
Eiracrd 43 Beate 223: Chriſtoffer 224. Verner (Herr) 191. BEER GER geſir 


Valentin, et Skib 227. —— 372. 


sa RE ax 


= : » Rediger. . —— 
are 257. Beftindien 3 10. 224 hriſten 221. Qerte 222. 223.. ver 





Fa na yn [oma] ER . Bibhy aas. — — Gro) Mu 
ie⸗ er 2: ieſt 131. . ardingborg 261. 2: 295. 22, 2 J 
8 —— SLEE Bork, 26. Bilfelm' 2 * 8 





Vilhelm, Biſo paa BDrfenser 8. 1 fn 316. . . mu, 
SBifefirop i hlland 3 18. J — y. 
Vind, Jacob 22 1. 223. Jorgen 221. 222.| . 
4223. Mune 221. 224. enrik 2 221; 222. "Diet etter 101. 104 
. Far: 2 LÆ 


Befterlund i Inlland 269- . . 23. 224. Eril 223. Inger 222. Fris 

Veyby [Claus] 317. JET ber: 222 Sngkborg 222. Rels 223. 224. 

Viborg 6. 15. 181. 268. 360. HR 223: sPolger 223, Dab 224. file 

Vicarii, i  Odenfe 40.47. Sis babn 77: 784 H . 
208. Aarhus 35 5. Roſtilde 226. 227295. Sim — 99.. e 

— — —— 36. 38. Kiapenhavn Vindinge i Sixiand 306. 

"7. Roſtilde 293. FAST ÆREN Wiſmar SY 
Bidman ED 154 Vold 38. Wols 142. 


Vilhelm Prinds Danmark 3 Vramb ESiaane 223. KR 


Erindringer. | 
3 det Forſte Bind af Danſte Magazin. 


Piz. 97. lin. ult; i Stedet for høire Hiorne læs venſtre Hiorne. 


pag. 


pag. 


pag. 


Pag. 


226. lin. 16. 17. ſtal Inſcriptionen i Kong Olufs Sigil ſaaledes leſes 
Secretum Olaui Dei gratia Danorum Sclauorum Gothorumqye regis. 


260. lig, penult. i Stedet for Byrcthyng ſtaaer i nogle Afſtrifter af 
dette Document Byctethyng, ſom maaſtee er rettere, og altſaa ſtal oven 


for paa ſamme Side lin. 17. leſes Bygdeting for Birketing. 
Idet Tredie Bind. 


19. lin. 9. fkal læfes Gyen i Steder for Ørn. 


172. Af Jon Preſtes Hiſtorie findes i Hr. Etatz Raad Grams Bis 
bliotek et ſatinſt Exemplar paa tre Ark in 4to med denne Titel: Joan- 


nis preſbiteri maximi Indorum & Fthiopum ehriſtianorum Imperatoris 


& patriarchæ Epiſtola ad FEmanuelem Rhome gubernatorem de ritu & 


moribus Indorum, deqve eius potentia, divitiis & excellentia. Uden 
Aur og Steds Ravn, dog ſynes trykt ved Begyndelſen af det 16de Se- 
culo eller noget for, og er maaſte den Edition, hvorefter den Dauſte 


Ooerſettelſe cv giort, ſom er trykt i Kiobenhavn 1510. Men dette ma … 


pag. 


erindres, at den Danſte er baade meget flet overſat, og derhos ikke haver 


over fierde Parten af det, ſom indeholdes i Den latinſte. 


316. J Frid. Klynes Optegnelſer efter lin.9. ſtal ſtaae Det Marstal 1704. 
thi Conferentz Raad og. Profeſſor Wilhelm Worm døde i Derte Aar, 


og der ikke Den 18, men den 17. Martii, ſom fees af Det Programma, 
der er trykt med P. Vindingii Oration over hannem, faldet WFormiana 
Decora Hafn 1704. fal, 


— — —û — — — — 


indeholdende - 4 . J 
Wllehaande Hmaa⸗KBtykker 
i og Anmerkninger . 
til Hiſtoriens og Sprogets Oplysning. 

' Bierde Sind, 


Udgivet af 


i Da Bonag Dang Selfab til den Nordiſte i 
.” ories og Sprogs Forbedring. i 


KRisbenhavn, 
Trykt hos Chriſtoph Georg Glaſing. 1750. 


FI Ud 
- 
AE . 
z & 
* 
J 
- « 
G 
SY ' 
N CJ 
sø 
, 
- & 
-— + 
' £ 
, 
2 
⁊ 
me 8 * 
—* 
Fr ' " 
« * 
N £ haj 
- …[ + 
& 
* 
a 
. 
" 
* bad 
s 
«. 
i 3 z * e re, 
+ - 
4 
U 
AJ 
4  … * 
4 
⸗ 
Ud . FN 
ÅY FS 
- 
. 
- 
e? 
- .4. 
ve 2 
- - * 
sp! , (2 «8 - 
'e é SEE 
v "80 — ⁊ 
- . 
aL, hl LÅ 
24 . 
2! 2 A : ' 
. 2 
PR HEE. 
… ⸗ ” 
så 
£ U 
2 , 
v 
sod 
J 
CERES 
t ou 
v 
… * 
294 AR PE 2 
'" 0 ' 
. 
. 
bd a 
s " 
y RR Pyt 4 
2 o2 . . ! 
. . * —F 
— —4 
4 . . 
. —R * 


ff 
' 1 J 
stu "… fætter ä 
et 
nm,» 1 
o € 
! n 
- 


— 


—— Fam. Akt gr re RARE "lse 
! * ML .ov 18 4 
. —88 4 — 2 238* — fæ wa 1 rs å åre advol = 
' ' LÆ 2 y -” t 
» å . . 
. 
; a , d . v sa . os 
1 på 0.8 ås z 
v hu PE Are 
- - a 
db * —32 
el LEPLIDELE 7 FREIRE FUC: HEE: 
ne é == ae? é hy . +" . , w ” ⸗ i . 
- " & . F MEDER 4 
v 
. oa 
' , 


F= 3 


* 


gå 


- N 
, - ” 
" * 
AN 
, 
- 7 ⸗ 8 
* 
ĩ 
” ø 
bd . 
bg 
. tt 
" 
Ci 
- - . 
… ⸗ 
hå 
t 
ni ' v — 
he 0 om 
. J 
⸗ 
& 
. 
. -. . 
” 
2 
22 ,q[…e… AA , er 
a - 
s 2 
e . . 
- … 
A sf . 
AJ p % 
” hj vw ' 
1 J * 
. ⁊ 4% mn 
7 . , 
. . & 
. $ . …" 
hd 7," 
dd * 
2… J 22 
= id LJ 4 
” . & i ' Eg 
- s . 
. . 
- ⸗ " . i . sr 0% 
« " 2 
- * 
g&4 
å ø v 18 - £ 22 
9 
KE; . "a 2 
⸗ i . 
on F i 
. bd in M hj . 
s . 4 
. - . 2 
' . 2 ⁊ … . 
.- ” 
Cy ' —2 2 e— 
si - . 
+ 
. 8 
a 2 
$r 
. - 
- ( 
. * 
c * 
* 
35 8 
gø um 7 . . 
- - . . - 
Uj 
kg ly 
s Kg 
> id 
hd 2 , ” |, 


a 
7 
24 
Lod 
. & 
R 


J 
—3 





PDS] sok . . | 


4 


2 
må 'aen 


— ore 
| ichounß Bie ' 
k den eimle 
— ————— GE 


Hertug til Sievig | Solften 
Stormarn og 


Grete til Oldenborg og — 


n Heite Satan" 


Mleudal. —* 


hu 





i 


ig 
fig 


de 


g * 


& 7 
ig 
td 


e 
de 


E 


* 
SM 


åt: 
id 


T: 
fte 


É: 
be 


é 


p 


P… 
. 
Cd 
* 
J 
. — 
hy ” 
8 LAN : .… 
. 
4 


&b 'e 
t 

rå 
2* 
All 
B 


FE 
$ 
er 





fe 


X 


2 


Nr 0 


"BE po 
4.,M 
bd . NE 


* 


« 





— 





Fi: se 
LE 
. år 


447 
tg, é 


Sen 


stig 








F Semnerne KÆRE 
då det: £ Song Danffe Selſtab til Ven ev 
Hiſtorics og Eyrogete herbedring KRAUSE; 


—— 





de Friderik Subm, D. K.M. gamer · Junker jog mere RE 


sd den Kongl Hof; Ret paa Chritiansborg Slot. 


Bolle Billum Lurdorf „D.K. M.Juſtihotaah / General pro 
"turene ; Aſſeſſor i Hoieſte Ret, og Setreterer i det Dauſte 
Cancellie, Medlein af def Song. Sineniftaberg Bolfegio in 

* Kliehenhavn. J —* Sd . 

Henrit Helnmierne/ * * 4. July knib, Hege heche 
Ret, og Secreterer i bet Dante Cancellie Mediem af 


10. 0. BE REE RE 


RR — 


7 erb Kong Vicenabets Collegio 1-Kisbertdvn. ” 


Sata af glevenfelt D. K. M JuſtitßsKaad, aAſſeſor Hoiene 
*get/VJuſtitz⸗Secreierer Danmark; og Secreterer 1 det 
| Dante, Cancellie· Selen af. det Bongt: Vdentaben⸗ NE 


Dans ære Herſſeb/ DK Mm. zSuftikdtaøb, ande 
il domer i Sialand og Seereteret i det Danſte Tancellic. 


KS dian Grave; Profelfor Anciqvit; wd Slabenbgyne mn | 
Feng erßitet, rå enge bre så het: Rope. 


8 
- 
” ” Hans 
” 4 
⸗ 2 





te s&d 


Bet Song, £omonfke Cocetse, funk. SPrdfem ag ere J 


7 


ED Sans de Hofrian —R D. K. w. —* Cm 


tellie Raad ec. 





Daniel von Betgen⸗ Sandane | 1890, —R ide 


VDanſte Cancellie. 


pag Christiansborg Slot, dette Selſtabs Secreterer. 


— —8 de Theſtrup, Aſpſſor i den Kongl Hof gtet paa Ehe 
, ** 


Slot, og: Secretever ·i Jet Dauſte Caucellit. 


N Budo de Hofman 7. U. D. Aſeſſor i den Rongt. SofiRet pa 


Slot, Gecreterer i det Dauſte Cancellie, 
Os Medlem i det Kong Societet til London, | 


| Jona Banu, diff og Serreateri den Køng Hof · Ret 


getod Wilhelm von Aſperen Secreteter i bet Kogt Dav 


ſte Tantellie. 


Laurids Zerpager, Prøv udi SBorkersed monne, J 
Mehrn i Sie 


Jacob Langebek, D. * M. Anchwwarine ved Det Beheer 


thiv, og Medlem af det Kongl. ber ilede 


Kiebenhavn rette Stab FORME . 
Æg 0 — 


| Friderik hammond, Serretenet denn dati tann | 
| Ehriſtian Mork / D: ge. Kamer Seireterer. 





oe I 
woafrwafr om Engelsholm i RR 


— — — 


et et en fornøden Sing til —— — bes Hi⸗ 

ſtorie, at have nogen fundkommen Efterretning om de gamle 

— og adelige Godſer her i Lander, hoo dem fordum 

aver eiet, naar og ry hvem de ere —* og indrettede tit frt - 

Sadegaarde, hvad merkelig Forandring eller Skiebne de have - 

— og iwiichen de fra e en Slegt tif en —E—— Sav . 
om, IV. hi 





—V —— 





DL TER | Danſte Magazin 
dan Fimtft ad tan odſaa have fin, Nytte, ſagdel i adffillige andre Henſeender / 
for i fær til Landets og hver Provinces Beftrivelſe, og derudi være ikke en k· 
Den Zirat, helſt naar man Dertil kunde føle en ſmuk Tegning af den Herre⸗ 





gaard, man vilde handle om, enten fork Den nu er, efler i forige Tider haver 


været, så Peres anføre; hvad Inſcriptioner og andre Metkvatdigheder derned 
maatte fødes og kunde fortiene at antegnes. Fa hvor mangen ſtion Herre⸗ 
gaard feer man ike udi hvert Landſtab i Riget, ſom alene, enten for fin fors 
trefftlige Situation, eller for fin rare og herlige ſaavel ældere ſom nyere B 
nings⸗Kunſt var værd i Kober at forævige en. Tegning af, om man end 


. vidſte noget til dens ovrige Befkrivelſe. 


…  CBi have længe haft i Sinde, ar ville. ogfaa I dette: Fald undertiden berige 
… "vort Danffe Magasin, men ikke været faa lykkelige ar komme efter det, fom. - 
kunde nogenledes være nok til en kort Beffrivelfe om nogen Herregaard eller 


gide og en fuldkommen og rigtig Følge af alle dens Eiere Fkke af tale om, . 


” at vi ingen Tegning af nogen ſaadan Herregaard hidindtil have haft udi Hæns 
Der, fom vi dog gierne onſtede os, deels til Prydelſe for dette vore Arbeid og tif 
Fornoielſe for vore Landémænd, deels til Wre for dem, ſom Herregaarden 


duten filforn have eiet, eller endnu ere og hereſter dlive eiende. 


Hoad vi herudinden indtil denne Dag have. manglet, formode vi eſter 


ke haanden at erholde hos Landers anſeelige Proprietarier, der nu beſidde de 


Gaarde og Godſer, ſom enten deres Forfædre eller andre berommelige Skgher 
for dennem have haft. " Qi bære ingen Tvil, at jo enhver Herregaards Eier, 


SE ſom enten ſelv er af nogen, ſonderlig Curioſitet, eller bær nogen fær Godhed fx 


dette Selffab, jo vil giore fig en Forneielfe af, ei alene ar meddele og en ſmub 
og titforladelig Tegning af fin Hovedgaard, og en Fortegnelſe pag Gaarden⸗ 
, forige Eiere, med hvad Levninger af SÉitderter eller ander, der af de ſamme 
endnu maatte befindes, men endog give og Part af; hvad gamle Documenter, 
… Infcviptioncr, eller andre Efterretninger, fom ban derom haver, eller kan tenke 
at væve tienliae til Stedets Beſtriveſſe: allerhelſt Da Selſtabet med Fornoiclſe 
tkke aleneſte gior Bekoſtning paa Trykning og Koberſtik, men ogſaa uden alt Ve⸗ 
derlag paaraggr fig Ben Umag at føre i Penen der, hvorved faa manges Navm 
blive giorte uforglemmelige, Og hvo vilde ikke unde-fir Faderneland den XT? 
at kunne opvife lige faa mange, ja lige fan ſmukke og ſtore Herregaards Det | 
ninger, ſom noget "andet delbebygget Land i Europa. i rn 
Kor at giore en Begyndeſſe fif dette vort Forſet ak i verk ſtille, haven 
— taget far pag Engelsholm, ſom er en afde gamle, ſtore, og ſmukkeſte Her⸗ 
rgaarde i Jylland, vg af trende ældgamle Danſte ddelige Familier er hieven 
novnkundig, nemlig Rofenfrandke,; Langer, og Braher, ſom den neſta 
i 300. er: habe eiet oq beboet. Om denne have vi fandt endeel eftetrn 
1 å ' ' W” , - 7 ” | 


ov fer 50. 


ger amlede, ſtiont ikke faa mange og udførlige, ſom vi onſtede, og tillige, 
ved Aſſeſſer Hofmans Omhu, bekommet en rigtig Tegning af Gaarden, —* 
dan. ſom Den nu er, hoilken vi have ladet I Kober ſtikke, eg foran prydet 
Dette Hefte med. — 9 

Engelsholm, ſom med tilhørende Gods og den derunder lagte fri Her⸗ 





regaard RieldEiær ia) udgior over. tufinde Tonder Harikorn, ev beliggende 


udi Riber⸗Stift, Kolding⸗Amt, SorildsHerred , og Borup Sogn, to Mife . 


"fra Veile, og en liden halv Miil fra Lande: Beien, fom gaaer fra Kolding til 
Viborg og , ele ligger 
fom hører tit Engelsholm, hvilken fordum i Krigs-Tider Kal være pantſat til 


anders. Strax uden for Veile ligger en ſtor og herlig Eng, 


Gaardens Eiere, og ſiden ved Pamets Tiltradelſe bleven Deres rette Eiendom. 

Vi ville her ikke tale om Gaardens ſamtlige Herligheder, ſaaſom dens 
ſtore Skove, mægtige Marker og Eiendome, vidtloftig Jagt af ſtort og ſnaat 
Vildt, ſtionne Fiſterier i adſtillige Soer, og faa videre: men aleneſte ſige 
Dette om dens Beliggenhed og Bygning, at den i begge Dele har fan fulde 
kommen Smukhed, fom nogen Hexregaard i Danmark. Den ligger i en 
Dal ; imellem Skoven pag den ene og en ftor So paa den anden Side, ſom 
fan ikke andet end giv Den det yndigſte Anſeende. Borgegaardens Byg⸗ 
ning, ſom beſtager Fun af et eneſte ſtort og hoit grundmuret Hus med five 
Taarne, eet: i hvert Hiorne, er anlagt i Siden af Soen, men har dog fine 
egne Graver omkring fig, ſom ſtiller Den fra Ladegaawden og Soen. Dette 
ftore Hus, fom paa det bequemeſte er indrettet , beſtaaer, foruden de hvælvede - 
Kieldere, af tvende høie og fuldkomne Stokverk, undtagen Taarnene, ſom ere 
tre Etager. J det underſte Stokverk, ere Verelſerne med meget koſtbare 


. Malinger udftafferede af gode Meftere, ſom Hr. Greve Cbriftian af Dane: 


ſtiold Samſo, i den Tid han eiede Haarden , fod dertil komme fra Jralien: 
J Det andet er, foruden mange til deels med ſtionne Tapeter betrokne og til 
deels med Frue Grevinde Daneſtiolds egen Haand zirligen lagverede Ve⸗ 


reiſer, en (tor Sal, ſom kaldes Konge⸗Salen, hvor man feer alle Kongernes 


Skilderier af Den Oldenborgſte Stamme. J Taarnene ere Kamere i Over⸗ 
flodighed, neden til for Gieſter og Fremmede, og oven til for Betientere. 

Denne ſtore Hoved⸗Bygning haver Knud Brahe, ſom Gaarden da 

eiede, i Aaret 1592. lagt Grundvold til; og menes, at hans Broder, vor 

navnkundige Aſtronomus Tyge Brede haver giort Planen og Tegningen tå 
mel NE 2 HEE uſet 


Ca) Kieldfiær ér en gammel Gaard, om hyoillen vi i et Latiuſt Original⸗Document af 
1387. have fundet, at tvende Brødre, Anders Pederſon af Svanholm eg Jo . 
hannes Pederſon af Hegedorp, have pantfat den, fillige med alt deres Gods i 

Zren⸗ten og Sig og Vingſteth Malle, til en ved Ravn Jacob Villeſon, 
art Gel. 


…— 


— 


— Danſte Magasin: 
FZen Fumftige 59 magelige Indretning. I Slutningen a 
ygni 


* 





ners Nærværelfe indvie, hvorom vidner folgende Inſcription, ſom pda venſtre 
Side af Trappen, naar man gaaer ind ad den fore Dor, kefes' i Steen 
9* Ektzt Chriſti arefuld Fodſels TH, 

TT, Der Gud var vorden Menniſten blid; 
| Tuſind fem hundred balvfemfindstive I 

Med tre Aar der di monne ſtrive, 

— My Aars Dag var tilfammen 
2Paa Engelsholm med Glæde og Sammen 
Slegt Venner efter gammel vii, ER 
Dette Huus indviede Gud til Priis, 
Som Ruud Brabe lod bygge fan, 

Deet var forft bleven færdig da, 

Og var begyndt forgangendis Aar, . 
Ods færdig bygt fom det nu ſtager. 
Guͤd lad det ſtage og vare fin Tid, 
Menniſten til Nytte og Verden blid/ 
sr Og det fra Ulykfe vel bevare, 
.Husbonden og Fruen længe fvare, 
REE Gaa naar di ide her længer maa boe, 
BGud vil dennem give den ævige Roe. 


udi Ladegaavden, ſom tilforn haver ligget nordentligen ved Enden af Det ſtore 
Hus, men er af mu værende Eier Hr. Juſtitz Raad Lichrenberg, efter de 
nyere Bygge Negler , forflyttet tik det Sted, hoor den mi ftaaer, fan at Laden 
… ligger lige over for Det ſtore Hus. . Om denne —— finder Eftertiden 
Underretning I em Inſcription, ſom er opſat lige. 


ſcription er vel giort i vor Tid, men med Villie indrettet: efter Den gamle Digte 


Kunſt og efter ſelo ſamme Smag ſom foranftanende, og er ſaatedes ihdende 


. ytten hundrede Tredive og Siuf man ſtrev, 
NE SS ængelsholm Bygning fuldfærdig blev, Den 


4 


s. 30 —E— 
ugen færdig og bragt i fuldkommen Stand, fag at Eieren efter gammei 
Sbkik lod den paa Nys Aars Dagen 1493. 1endeel af fm Families og Vens 


Fra Borge⸗Gaarden gaaer man over Gravene paa en hvælvet. Bro ind 


mod den foranforte paa den 
anden Side af Doren, hoor man gaaer ind i det ſtore Sud. Denn ns 


- 
— — — — 


e 


Pal 


— 





En 8 Faarnet fit Spir af ny paa fe. 
” Bert Hanſen Lichtenberg den var, . | 
WMed Frue Bodil Hofgaard, det kiare Par / 

Samt Fædre Sans og Henrik/ ſinn 

3 dø ng til Onde Velſignelſe fon, 

Der dette med mere bekoſte lod, NER 

Til Kirke og Gaard fuldfærdig flod. 

Dem alle velſigne, o naadige Gud, 
Hvyvad enten de gader ind eller ud, . 
Hold aver Gaarden din Varetagt, i 

and famine vedblive fra Slegt tri Slegt, 

At Beorn og. Affom der ſtedſe mane beg 
7 Og nyde omfider den ævige Fo. HE 

Zböade⸗Gaarden, lige. for bemeldte ſtore Stue⸗Hus, er anretter et Springs 


"EBand, Paa den hoire Side af Laden feer man falden, og paa den vendte 


Dxen⸗Huſet. J hver Side⸗Floi ev Port til Indkorſel, og derhos Wareiſer 
for Forvalter og ovrige Gaardens Betientere, altſammen anordnet Am: Some 


metrie og Den Lighed , ſom ByggesKunften ded en vei opført Bygning vil have 


i Agt tagen, r og dar omkring Gaarden feer man ſtionne Alleer o 
gange anlagte am giore ikke lider til Stedets angeneme Syn. s tyr ., 
I Fjaven, ſom begynder paa en Bakke I SÉoven, og gaaer aft ned ad ma 
Gaarden, er af en anſeelig Storelſe og Smukhed, og i begge Dele af nære 
værende Eier med ſtor Bekoſtning forbedre. Den er aſdelet viſſe Affetninger, 

fſm med adſtillige Statuer og ſmaa Tanoner ere heſatte. Iblant Canonerng. 

Andes en ſtorre, med — Sove Best og Zirater pan, fom er 12 2Mey 


. dJang, og viſer denne Paaftrift 


VASſ GOT BESCKERT MIC NEMANT VERT, 
00000" KNVB BRAHE —  . 


8 Hø "587. Lu 
Dettt Stykle bled for noge Har fiden fundet i Been, da man ſogte 
ger mole boreve Senden, fom for Canine GEN i Bane vare neDkagte. 

Det flal med flere i forige Tider havs ſtaaet paq en liden Holme, font har ligget 
i Son, men ſom ved Tidens bange på bleven gandſke bortſt yllet. Devifen, 
— — | É… — m 


ø 
—8 


0 Se VO 
h AJ 


æ 


bo 


' 





ſom ftaner derpaag, Hår hærværende Eier ſundet for gode at optage til ſit 2 
Sprog, og ladet Den paa adſtillige af fine Bygninger free. 

Paa Den overſte Forhoining I Haven er er ſtort og pragtigt Syfts Hud, 
og Derved det artigfte Echo; ſom kan hores. Lige derfor falder Orangtriet i 


Sinene, fom er anlagt imellem be tvende Taarne ud til Haven. Loſt⸗Hufßtt er 
. Mæften lige heit med Borgegaardens fore Hus. Noget Derfra op Skoven 


" ligger er grundmuret Sus, hvor Knud Brahe haver boer, medens bemeſdtt 


⸗ 
1 


ſtore Hus ſtod i Bygning: Wu er Det en heel Sal, hoiß Begge med ſtionne 


og. til deels rare Skilderier ere hekladte, hvoraf endeel forhen haver været i det 


vidtbekiendte Daneſtioldſte Cabinet. Under. dette Hus ere ogſaa hvælvede 


Kieldere, til alle Slags Dante grugter, at forvare. 


Hvoraf Gaarden hat fit Navn, kan ikke til viffe ſiges, efterſoin det ſtri⸗ 


ves ſnart Engelsholm, ſnart Engelſtholm, Engelſteholm, og Engylſt⸗ 


holin, paa hoilke ſidſte Maader man helſt finder Der i gamle Originul⸗Breve, 
Da Derimod den forſte Maade er nu meſt brugelig, pg giver Anledning til den 


Tanke, man gior fig, at Steder ſaaledes formedelſt fin Skionhed og herlige 


Beliggenhed er bleven kaldet, ligeſom vi og i forige Tider have haft adffilig 
flere Steder i Skaane, Laaland, og andenſteds, fon af Engle ere nævnede, 
ſaaſom Engelholm, Ængeltoft „Engelſted, Engelborg ꝛc. 


Naar Stedet forſt hat faget dette Navn, og naar Det er fort brevet til | 


Herregaard indrettet, Derom have vi endnu ikke noget forefundet. Men ſea 


meget kunne vi med Wished fige ; fom og tilforn er melder, at Engelsholm 
næften i 300) år nemlig fra 1452. til 1726. beftandigen haver værer $ tre be⸗ 
rommelige Danſte Adels⸗Slegters Være, de Roſenkrandſers, de Langers, 
og de Brahers, indtil Den meget lærde og curieuſe Herre Greve Daneſtiold 
og endeligen Hr. Juſtitz Raad Lichtenberg fif den i Eie. Jil den forſte Sleg 
kom Gaarden ved Mageſtifte, til Den anden og tredie ved Giftermaal, og i 
de tvende ſidſte Eiere ved Kiob. | BE 

Y et original Skode⸗Breo af ar 1392. finde vi, af en Adelsmand ved 
Navn Mattes Kerſtenſon haver iblandt'en Hoben andet fit Fædrene Gode 


ſolt til Henneke Lembek og hans Arvinge Engelholms Eenmerke: Mn, 


om det har været ſamme Gaard, vi her handle om, tor vi ikke bekræfte. Imid⸗ 
Fortid er der dog noget Skin til at kunne troe Det, efterdi Hr. Niels Jenſen 
Roſenkrands af Tange var tredie gang giftet med en Lembek, og kunde all⸗ 
faa med hende have bekommet Gaarden, og ſiden efterladet Den til fin Son 
Øv; Tymme Vielſon, ſom man dt viffe veed af hade eiet den. Men hoqd 
Derom er eller ikke, mane Gaarden være kommen i Kongens og Kronens Bari 


naar og ved hvad Leilighed vides ikke] ; thi å Det Aar 14.5 2. befindes den veh 


Magelkifte at pære, overdragen af Hoilovlig I Hukommelſe Song Cprigian 


i 


ener ET 
ø 


beihre Beuiſningh tha henger jegh myth Ingſegel megen for. 
en met andre gothe Meng, ſoſom ær Ar. : 
re 


… mangt andre Adelens Gaarde i gamle Dage, have 
Sedegaard omendſtiont den ikke haver haft en vig Del Jordegods under 
3 7 2.2.* J . Fl J ve N … . ER 4 2 24 "ed ' 


— ———— ne — —— — 
ben Horſte til Hr. Tymme Vielſon Ridder af Steensballe. Gienbrevet, 
an 


meldte Hr TymmeLtielføn Roſenkrands har giver. fra fig til Kongen 


a 


. Fa e * 
Cd AL z 
- ” 4 7 N 5 J 
så - zæ . 
a ⸗ fe En ” . . - 
. NI 37. Hef 6 me mm mm nr. se se væl mM — 7 


paa dette Mageſtifte, giemmes in originali i det Kongl Geheinie ⸗ Archiv og 


ivder faakdes: HEDERNE 
Au Men ; thette Breff ſeer eller hører fæle, helſſer iegh Syme⸗ 


me Nielſſen Ridder aff Styensballe ewindeligh meth Bud, 


giort Magſtyfft met Howborn 


oc fungerer jegh met thette J obne Breff, ath-jegh hawer 


ort Ma orſte Koning Criſtiern &c. 
mp nadighe Herre oc Krivnen aff Danmark, met nogher Gotz, 

» fom megh tilherde, ſom ær thwo Gorde i Eyſtrop lignis hooſf 
— Kolding i Hart Soghen (b) och ſtylder hwert Aar two Halff / 
Tonner Smor. For hwilfe Gotz iegh ſtal igien hawe aff nogher 
GCronene Goßtz, ſom ære, Roſdorp, od jeth Bool i Sodouerdd, 


oe — ee, 


m, ſom jegh (Pal igien hawe til Magheſtyfft. Thy til⸗ 


binder jegh megh od myne Arwingh ath fry och frelffe forneffnde | 


Koning Criſtiern od hans Efterkomme Koninger i Danmark 


ligh Eye, OG kendis jegh megh fult at hawe igien fonghen til. 
—2 for forneffnde Gotz. Til ydermere — JA jØln 
Ridder of Hoſſinan på Hy | ab 
der od) Hoſſman på Hynzegawel, HSr. jens Biſogh 
iſpens Offhieialis i Koldingh, Poel — sene i fame. 


ſfed. Screwet vuder Gwtz Aar MÆDLIL, then Ziisdagh neſt ef· 


tør ſancte Karine Dagh. Te 
"Rette Brev ſynes at give tilfiende , at Engelsholm ikkun haver været 


… the fornefinde Gorde od Gotz Hart Soghen lignis' til etvindes 


en liden Gaard. paa de Tider, efterfotn den tillige med faa meget mere Gods 


given til Maglag for tvende Gaarde, ſom garligen ſtyldede aleneſte to halve 
suder Smor· Afefaq er det at, formode, at Sr. Tymme Rofenkrands'. 
-øg hang Efterkommere have efterhaanden , ved at kiobe mere og mere Gods— 


dertil, indrettet Den til en ſtor Herregaard. Dog fan. den gierne, ligeſom 


fig 





været en fuldkommen fri . 





| hvilken man i en rigtig Orden Fan regne Gaardens Eiere. Hans Fader var 
ør. Niels UA til Tange, af De Roſenkrandſers Stamme, fon da ikke 


NMN 


g 7 > Dante Maga - 





g eller faa meget Harikorn, ſom nu omſtunder udfordres til en fuld og få 


Herregaard. Man made og vel agte, at Priſen, ſaabel paa Jordegods ſun 


andre Bare, var i De Dage langt anderledes beſtaffen end i vore Tider. Men 
at komme til dem, ſom Have ejet Engelsholm, da var FEE 


" Tot. Tymme Lielſon, Ridder, til Steensballe, den fonte, ſta 


brugte dette Silnaen. Han havde mange Brødre, ſom i Kong Chriſtian 
den Sørftes Tider vare ſtore og forneme Mænd, iblandt hoilke tre, foruden 
mL , vare Riddere, nemlig ør. Otte Nielſen, Danmarks Riges Raad 


og Hofmeſter, SE. Stygge Nielſen, og Hr. LudvigYTielføn. Aar 1453. 


ſik or, Tymme Plielſos forft Engelsholm , og Det ved Mageſkifte af Rons 


gen, ſom forhen er heviſet. Aar 1453. findes han at have værer Hovedamand 


pag Kolding, og i Aarene 1454. 1455. 1456, bliver han endnu nævnet i ad⸗ 


— flillige originale Pante⸗Skifte / og kode Breve: Men enten i ſidſt bemeldte 


Nar, eter forſt i Aaret 1457. mage han. være ved Døden afgangen ; thi udi 
Dette Aar finde vi et Brev udgivet (e), hvorudi Kong Chriſtian den Forſte 


tager Frue Karine, Hr. Tymme Vielſons Efterleverſte, hendes Bern, og. 


alt deres Geds, rorende og urorende, udi fin Kongelige ged, Bern og Des 


L 


—5 og ydermere befaler Ar. Orte Nielſon og Hr. 
Maieſtets Vegne, i hver og naar behoves, og ramme hentes Bee, befens 


derligen i Kongens Fraværelfe 2c. Givet udi Lejren for Kiobenhavn 8. Jacobi 
Apoſtsli Dag 1457... Denne Frue Karine var Or, Marqvor Kønnovs: 


) [aus Rønnov (d), 
dere, fine Mænd og Raad, hende at forfoare og beffierme paa haut 


* Fr. Ynne von der Biſchio Boiter og uden Poi. Softer til forbemeide 


r. Claus Bønnov Danmarks Riges Raad og Mark. Med hende harde 


ør. Tymme Nielſen mange Bern, iblandt heilke 


OS 


2. Erit Tymmeſon Roſenkrands] var den; ſom after. annen 


arvede Engelsholm. Levede Faderen ikkun faa Aar, efter at han havde faaet 
” Engelsholm, nemlig en fire til fem Aars Tid, fan levede Sonnen Des længere 


og høg befinder Gaarden til vilje hawtredieſindotyve Zar og derover. 


han har vel ogſaa kun været ung, Da Faderen dode. Aar 1465. bar han, ſom 


en ung Adelsmand, været i Hof⸗Dieneſte, og imidlertid af fin Herre Kong 


—— ———— rr reen ferm 
(c) Dette Document have pi iffe' feet in Originali, men aleneſte iblandt den belieade 

Peder Dyrftigts Copier af gamle Breve, hvoradi man dog ikke altid Fan forland 

g til Aarstalenet Nigtigheb, . 


(2) Om haunen er tilſorn handlet é bet Dauſte Magasin. Tos. I.p.321. fr. 


⸗ 


Chriſtian Den Forſte forundet alle 40. Narks Sager og Derunder over * 


' g 0%, hoi 





Dmc, 
BE —— ed df ste eloene Deament, Følg ——— 
sw Criſtiern met Gud; Nadhe Danmarfs, — BE J 

ges/ ende oc —B —e 5 i Sleſwi —*— 
we i Solften ; Stormaru, Ofdenbor — 








alle witerlicht, at fore Troſtkab oc miligd Thieniſte, fom ene. 


Sreffuffere Erick Tymmeſſon, wor elſtelige Hoffneſind oc Thie⸗ 

1. Of. oc wort Righe Banmark her til giort haffuer oc her 
tir trelige gore oc bewiſe maa oc Pal, Tha haffue wii vanter 
ſorleent, oe met thette wort obne Breff vnne oc forlene has 
som alle foretywghe Mark Saghe, og ther fore nedhen 

ower alt hans Gotz, wortnethe or Eben; ehwor ban then 
ner flet helſt haffuer i wort Righe Danmark, Selff vp at bæte,. 
Swo fenge wor Nathe tilſigher. Thi —— wii Palle wore 
—— oc Embitzmen, oc alle andre, ehwo the helſt ere, hanom 








Datum in caſtro noſtro S tapdeberg die natålis beati. Johannie 
Apoſtoli & Evangelifte, noſtro fub fecreto prefentibus appenſo, 
Anno domini Mille£mo quadringenteſimo Sexageſimo Quinto. 
ad relationem Dni. ERICI OTTONIS 
. militis, magiftri curie. 
ar 1475. og 1480. have vi af originale Documenter fundet, at Erik 
Tymmeſon af Engelfthoin Væbner, tillige med Tinghoideren Ris Pederſon 


88 fler flere, da haver ſiddet paa Tyrilherreds Ting, og udſtedet Tingsbidner af 


Aar 1476. Loverdagen efter Hellig tre Kongers Dag haver han fete 
af — * Ting forhvervet et Tingsvidne, angaaende, 2 Povel Koerobrr ⸗· 
der i Ribe, paa Prior Anderſes og Conventetg Vegne i St. Hans Kleftes 

ſammeſteds, ſtodede til hannem Godinggaard og Goding⸗Molle, ſamt alt det 


J Gods i Zeriteered, ſom fornævnte fr ove — Forfader i St. Dans Kloſter 


) 


—·— — — 


havde tilforn fodet Hr. Tymme Vielſon: hvorem Prieren og ERrik Tym⸗ 
meter havde været i Trette ſammen, og nu ved gode Mend vare venlige 
igte xx. Aar 1484. haver han fra Den Syellig Mands Gaard iRibe tilſtifter 

4 gg —— rar omen ved fin Horadoaaro Engel spot Fr im ſee⸗ of v 
e Br 


U æ 
ag. hj N Alle 
, 
s . 
U b. 4 - 
⸗ 
— 
U ⸗ U 
— , . 
s 


vdi af Ars eller hindre fade, modhe, om sDer eller i nogre 
WMade oforrette vnder wor Koningrlige Heffnd oc Ære 


aff — mean 







— Sen ⸗ 


— * eller høre ledte, hunger jet Eri 
iſtholn, met oc: mynæ Arffwyngh 
*— wegne ſtyldug ath mære Hedherlig ve 





weiberne Man 
Arffwingh/ fyretywe March Danſte Penning, ſom uu genge ot 
gewe ære i Norjutland/, for hwillke Gom Penningh jeg hanum 
tiil Pant ſetter cen aff myne Gaarde lighendis 1: — oe 


—— up Soghen i Woſnes, ſom (Fylder eth Pund Korn oe 





3. fh. ſom 8 Bry e mu ftj boor meth alle fyn rett 

Tillegels, De NE Stoff oe Bard, woth oc tyr, Re 
fom thet heiſt er, innen alle 4. Marckeſtiel, enthet vntagens 
Boghen Dradi Madhe, for neffnde Oluff Frijs at nyde oc-brivghe fok 







lenge 2 t jet forſere ymmeſſon eller myne Avffuing 
wiil bet igen feje aff —— 24 Oluff Frijs, eller hans Ao 


Fuingh ; ſom ſtreffuet aar for. fyretywe Marck. Item er 3* | 


at jeg ferſtreffne Erich Tymmefen.oc myne Arffuingh wille 
*8— igen —* aff forſtreffne 817 Frijs oc hans Arffuingh, tha 
ſtall ther loglig kwngsres Losnen pa two Ting; for Mitſomer och 


eth effther, od) loſes fa om Sti. Michaelis Dag ther neſt efftber 
kommende for forſtreffne Penningh aff met eller myn Arffwing. 
Tiil ydermere Stadfeſtelſſ oc bedre Forwaringh haffuer jeg for⸗ 


fkreffne Erik Tymmeſſen lath henge myth Intzegel nethen for 


thette Breff s tilbedhendes Hederlig Men, ſom ær, Der, Bro⸗ 


ckenhuſe til Lerbef , Oluf Storm, oe Andhers 5 redhere i 


Gamelſtrop, ath ih oc henge theris Intzegel nethen for thette 
Breff. Datum Anno Domini ——— 


neft.for Sti. Martini Dag. 


- Endifiont os endnu er en heel Deel ere Deeumenia fotefenimen, hoor⸗ 


medi Erik Gymmeføn til Engelſtholm bliver nævnet, ſaa dog; ſiden de fleſte 


SE Ée éte haunem file angaaernde, ville vi aleneſte Deraf anfare folgende seende af 


3493. 1496. øg- 1501. hvoraf. Det forſte er en Forpligt ——e 


"Det andei et Tingsvidne om et Langhævd paa hans | —* 
: tvevie g Vidn byrd om. mt Adlomt si hoget Geds ng s K 
2 | or 


37: Befte. En YI 


lüff Frijs, Horvekman tiil Ealio, eller hans 


—5 — —— ——————— fæ, ſa 


[Sad Lobtrdag | 


s ap | 


- 
CJ « * 
... —4 







en, thette ſee eller hore leſſe, konegore — 
tel din. oc wederkendis i thette mith obneBreff at 
| F — then heleandes Gardh oc Ottingh oppo * 
mar 





—2** mdr br 
Erich Tyme 
en bafi 
* t horigh oc ly 
rdr Bø 
| *— thette le — Sondagh 
for San&i johannis —— Dagb, Anno domini MCDXUR 


fe Men, thette Breff fe eller høre leſtt, helſſe wy wa | 


r —2 oppo Bryſte Hœretz Tin Matis Roli 
nd MAN): Wappnere, Widi Wint —*5 VA Stafenffon I 


E — —— — ————— ce Per Anderſſes 





| 
| 


ibidein færlig meth Gudh, of konegore wy meth fhette wort obne 


Breff, at Aar effrer Gug Byrdh MCDXCVI. tjen Lowerdag ne 
effter Santte Nortens Dagh tha mar ſticket for off oc fan flere 


gode Men beſteden Man Per Mortenſſon i Worke, lowelig dede oe 


— eth fulth Tings Wyynde aff 8. Danemen, ſom svor, Matis Sla 
n 





ſſon, Widt Winterſſon, Eſben Skreder i Eltangh — et 
Starup Clawes 


i Woſſwe, Tames Perſſoni 
Zu —— — ——, Bee: —— ds dvd, 
et the berde or farve ilde famme Dagb mt opo ſorſereffu Ting 


1 bund 








XV 
——— en 
J1 — ft. — 2 


14 Danſte Magazin. J | 
ere ther fo loweligh tiil komen, Ath wy oc wore Arwinghe kerdet 
aſf ther inghen Diel eller rettehiedh at haffue i thet forneffnde Got 
effther thenne Dagh wti nogher Mode. Tiil Winnesbordh lade 
wy forueffnde henghe more Ingzegle neden fore thette Breff og 


bede 10) Hiedherligh Mang or. Andhers Pedherſen Preſtt 


Perup oh Officialis i Tyrildherritz bezeghele met. oſſ. Datum 
Anno Dni. MD primo, die Beate Agate vVirgini. 


Effter vore Adelige Slegt⸗Regiſtere, ſtal Erik Cymmeføn have været tå 
eller tre gange gifter: Men i Originale Skrifter er os endmn ikke mere: end een 
hans Huſtru forekommen, nemlig Frue Margrete HSog, Bo Hogs Dottet 
af Torp, ſom forſt havde haft gr. Chriſtoffer Lykke til Stadegaard, og 
Derefter Dri Strange Nielſon til Orum, førend hun giftede fig. med hannen 
ſom hur oper 30. Jar foneé at have løver i Wgteſfab med: Om hende, faar 
velſom om hendes Bern med Hr. Chriſtoffer Lykke, fom vare Erik Tymme⸗ 
fſons Stifborn, have vi iblandt Viborg Landstings Bo eve fundet efterfolgens 
de, fom give. ikke liden Oplysning i Den hele Families Gencalsgie, hvile vi 


” 


derfor iffe har kunnet forbigaae her at give Sted: 


yde Men, thette Breff fee eller høre leſſe, fonegere my 

A Seuerenſon Soghen preſt till Norup Kirky, ERE Er 
mefføn till Engelſtehdim wapner, Jes Tygføn i Syme, & 
Stitafen wer met thette sport obne Breff, at aar effter 
"Gug Byroͤh MCDLXXXXII. then Sondagh;: neſt effter ſanctt 
Peders —— Cathedre, Tha horde my leſſe for off i Rorup 





Kirky twyne Dome Breffwe, thet forſte fa lydendes Ordh fta 


Ordh, fon her effterſcreffwen ſtander: Wu Haus met Gui 
Nade wdualdh till Danmarks oc Sweriges Rige, ratte Ab 


ſſwingh tiil Morrige, Hertugh i Slæfuigb oc —* — Så | 
XX +R 


ſteen ; Stormarn oc Ditmarſchen, Øretve I Oldenbori 
menhorſt. Gøre alle witerlicht met thette wort obne Breff, af 
Aar effter Gug: Byrdh MCDLXXX, Lowerdagen neſt efftet 
typwgende Dagh Iwele oppo Landmodh vti Othenſſ nerw 
rendis off elſteligh ØL Strange 7 wor eiſkeligh Hoff 
meſter, Hr. Johan —— idder, Meſther Hans IDE 
— Ander De 





md 


88. " Dane Magasin: ”- 
rel Sag AR VR: —* — n Middere, 


—*— or Olof Hjort 
met — dere node 341 * — welbyrdige quiune 


Margrete pa then eng Side sg welbyrdigh Man Ltiels — * 














ya then ennen Side om Trette oc Dele them emellom war om 


angeſtoffs engh ot Som oc andre Gard oc gardeſteder, oc om 


77. verimoll, fom Pig Lyde hate pa or. Criftoffer Sydes 


førne wegne. Tha i rætte — the be mæ: exis Øre pr Be⸗ 
wiſningh pa forſcreffne engh, Garde, Ideſtede oc werimoll. 
Tha funne wii ſwo for rætte, forſi om forſtreffne Engh, a —7 — 
Criſtoffer Lyckes Børn effter theris ſtifftebreffs —3 ufe 


—… fylde oc beholde iamme Langefrogs Eugh⸗ oc Nis 


yde & 
hawe Zange(Fogs Agher In effter hans ſti —* Ludelſſe. 
Oec ‚alle the Hwſe og Gardſtede, ſom 5 øb —2* — 
K8ykes Modher thenum emellom ſtiffte ſt —5 — 
Born oc nyde oc beholde, ſom the ere them fi forue till —3 — 
| tem wort thet werimoll forſcreffne flies g vykre 
or vætte at han ey ſtule tenger 738 ion Sydes 
Børne weri, —3*8 wo ſom wil —5 — n ma ey ware 
ert, oc emedhen han hawer dele og trætte met term. oc maa 
—*— Modher keeſſe them en annen myndigh wer fer theri⸗ 
wenners rad , faa fenge Niels Lycke fan thet vie e, at thet 
Breff er iffe hennes Børn til ſrade giort, ſom wort ſtraffeth 
at thet ey * retferdugt, meden hawer han komet nogher sd 


J thenerne 4 i Delg eller gem⸗n tha ſtnle the lades quitte 


tingi ther fore aff hanum. Datum ut ſupra, regni Dacie ad 
cauſas ſub ſigillo preſentibus appenſo, Teſte Erffardo 50 
eiusdem juſtitiarid. Ath wy horde twyne foden Dombreffe leſſt 
— for off, thet wunne wy met wore Inſegel trefet neden an bette thette 
reff. Datum anno, dis & loco, quibus ſupra. 


pe Men, tbette — fee eller høre leſſe, i beliie wy Der 
—* 35 oppo Jellinghſiſſeltingh is 

St —— —— —2 lii sl 
f 


. Bali 
Per 





| og men, theite Breff fee eller høre lefe, helffe wy Nis Perſſen 
i Raffningh Tingholder oppa Tyrilharetz Tingh, Nis Wolſen 
i Howorde, Per Bertelſſen i Smedſtrup, Nielſſen i Kia⸗ 
bölingh, SeuerenPerffen iOrup, Ris Sicte en i Raffningh, 
oc Stafen Scriffnere, færligh meth Gudh, oc konegere wy meth 
—*— wort obne Breff, at Sar effter Gutz Byrdh M.D. lil. then 
Eowerdagh neft for Sancte Wolborigh Dagh tha war ſticket for. 


Fl 


oc før flere gode Men Erligh oe Welbordigh mine Fru Mar⸗ 
| ne <A Engel ſehem lofflig bedes oe 3 eth Stockene⸗ 


Wwinde aff XI. uwelige Danemen, ſom war Eſty Nielſſen i Kiær 
Xames Sangen i Loneſtoff, Nis Raffningh ibidem, 





welſſen I Lyne, Jepy Tameſſen ibidem, Pawel Acerſſen i Lund, 
Nis — wibcn oc Seueren r renten | 4 Howerde don 


erteiſſen i Smehſtrup / Matis Laſſen i Arfth, Per Tro. 


he 


re TT Dante Magasin, 


A 
é 


LJ 
. i hg J 
v 
8 
- — 
* 
- , - 


ther Laſt oc Kære oppa føre nu Creſten Ribere, tha ſwarede 


po thexis 


forfbreffnie XIlI. Danemen wonne alle endrecteligh op 





affuer weret nogher oc gywen Laſt eller Kere oppa 


eg 
| | ſydhen 
Erich Tymeſſon fom tiil Engelſteholm, oppa then gordh oe 


Eygedom ſom forſtreffne Erich Tymeſſon giorde Laffhewet 
—F , fore nw Creſten Ribere talet ther oppo, oc haffuer for: 


effne Erich Tymeſſon hade thet 1 fyn roligh Hæffrvete oe 
ware ſyden then Tid. Item ſporde oc forſtreffne XIL Daue 
emen Nis Perſſen Haretzfogede oc meningh Haretzmen at, ſom 


til ſtede mar, om the haffuer hordh, ath nogher haffuer giwen 


ney, at the hade ey hordh thet. At ſa gif oc for, thet wynne 


wy meth wore Inſegel hengendes neden for thette Breff. De 
tum Anno die & Loco quibus ſupra. 


Negh Erich Tymeſſon tiil Engelſteholm Wappnere, gøre ale 
—J witherligh meth thette mith opne Breff thet iegh haffuer 
fiddhet ower en wenlich Foreningh oc reth Reghenſtab meth 
inyn fære Hoſtrueſſ Margrete Boſſdotters feer Born Her 
Criſtofer Lyckeſſ Børn, Frwe Anne Lyckesdottee ot Jo 
fir Johan Lyckesdotter, meth forſtreffne minn fære Hoſtru⸗ 


oc forſti fine Frwe Anne Lykkeſſdotters Hoebundes Man⸗ 
20 


lkeſſ.oc fleere more Wenerſſ Owerwarelſſe, ſom ere 
54 Skram tiil Vruppe, Niels Krabe tiil Zandruvve; 


nt Owe Vincencius tiil Tyrsbeck, vdi faa Made, thet for⸗ 
ſfreffne myn kare Hoſtruff haffiter nu fornoghet thenum fore 
alle wybwrſſel, fon hwn thenuin plictige war aff theres Federne 


Gotz oc defligeft for Fee, Owegh, Booſtab oc alle Boo oc Boe 
Peningh, ſom brun paa theris wegne nogerlunde oppboret haffude. 
Galedes haffue wy paa alle Gider fornoghet hwer andre tiil ib 


lie oc Kariighedh, hweñ wy hwer andere plͤctigh ware fer ale 
Koſt oc Theringh, Boo oc Bopeningh, Fee, Owegh, Ooghec 


alt annet hwat thet helſt er eller neffnes kan aft noghes 
lunde emellum haffuer waret til thene Tide ifelig AA tort 


…— 4 


gode Tro oc Sannen, at the Hade ey. hordh eller ſpordh, at ther 


—— — — — — 


CEN ' ! 5 37. Hefte. F 19 
feligh mdt. hwilke Made fom thet waret haffuer, faa ieg tafer 
Them: goth i alle Made. Thy. lader iegh thenum oc therts ar⸗ 
ffuingh aldelſſe gwith oc fry ledig oc looſſ for alle ydermert Kraff 
eller Tilltale aff migh eller myne Arffuingh for alt thet os i mel· 

lom⸗haffuer waret tiil thene Tidh, thet Pant wforkrenket, ſon 

the haffue aff megh i Oſtreby. Tiilydermere Forwarningh heng 
her jegh Erich Tymeſſon mith Indeigle neden for thette Breff 
meth flere Dannemendz Indeigel, ſom offuer thenne foreeninghe 





haffuer wærede meth off, ſom er Creſten Skram tiil Wrup, 
Niels Xrabe tiil Tandrup, oc Owe Pineencius tiil Tyrſe⸗ 
Let. ſom jeg beder beſegle meth mig til Wyndesbyrdh. Da- 
U 


⸗ 


fum anno Domini MDXI. die circumciſionis Domini. . 

Éb ; le . 2443 
Aefk Margrete Boſſdotter gøre witterligh meth thette mith 
J 3— obne —* , at bot nu vort * eth wenligh Forli⸗ 
geiſſe meth myn fære Dotter Johan Criſtofersdotter, fa at. 
—. ef lader hynner oc hynnes Arffuing gwith ledigh oc loſſſor migh 
oOc myn Arffuing for alle ydermere til tale, ſom pa fan tale, for 
althette hun haffuer fanget aff migh tilthene Dagh. Til Wyn⸗ 


desbyrd henger jef mith Inſegil for thette Breff, oc beder je myn 


frere Son Mandrup holck, oe Her Anders Tameſſen myn 
Sooghen Preſt til Norop, at beſegil thet Breff. Screffuen En- 
gilſtæeholm Torsdagh neſt effter Viti & modeſli Dagh ADXXIII. 


Hyvad Aar enten Erik Tymmeſen Roſenkrands eller hans Frue Mar⸗ 

ete Hog dode, vides ikke: Men af foregagende Documenter erfares, af 

an endnu haver fever 1511. og hun 1523. Sonner efterlode De fig ikke, mes 
aleneſte Dottre, af hvitfe Den ældfte, nemlig +" NE . 


3. Begge Roſenkrands arvelgen ſik Engelsholm, og ved ſu 
Giftermaal med Erik Nielſon Lange bragte Gaarden ind i de Langers 
Familie. Mangel af -gode Documenter tilftæder os ikke videre at melde om 
Dette Ægte Nar, naar De enten ere blevne giftede, eller dode. Aleneſte, for 
at bekræfte Tiden, naar omtrent hemeldte Frue Begge Roſenkrands haver 
levet, fan anføres et Original Tingsvidne af 1540. hvorudi hun bliver næv  - 
Bet, hoilket Aas 1 sr sr eN] i 
i ' " ' C 2 me J ve Alle "7 


— 


—- 


20 ane Meogazin 


yt Mend, tette Breff fer eller hare laſſe, Helſe Em Rit 


on i Hone Tingholler tiil Jerloff Herritz Ting, Eftel 
Winterſſont Torp, Niels Jenffen i Bel ling, Son nffen ib 
dem. Kwngiere wy for alle meth Thette wort obinne Breff, 


anno Domini M.D. XL.thjen Onsda neſt effter Sancti Luce Ewan- 
zgeliſte, Thaa war flidet for os thenne Breffuiſſer Jens Win 





kberfſen i me, Prvftfen fo form foffuelig bedis oc fe it fult Tingig 
Winne Danne M ſom war, Las Werſren 
Trodwy, * Dorte end tarup, Las Knwoſſen i Ammer⸗ 
hold, Steg Skel 


forſtreffne 9. Dannemend wonne allé jndreclig po thieris Gode 
ES ot Sanbet, at the sfiroffue od) hørde ſamme Dag for Tngi⸗ 
Som, at fer aafiunes Mend, ſom war, Anders Kymmer i Roig⸗ 
—— J ens Klauſſen, Søren Symenſſen ibidem, Jep Tro 
e 





uengt Cbrefben Anderſſen, Chreſten Jenſſeni 


| effne fer Danemend, ſom war opne 
WLAN in et — offwir Benneballe Skoff, The waut 
mieth thieris opracte Fingre wdi thieris hiogeſte Eed, at Soren 


Widegen i Benneballe øc —5 YBideffen ibidem, bloff forlicth 


met tiil En om om thet 

3 Bard rer todi —2 — — dr tii fobi * 

idefen, at hand haffiver Indgnerd it Stof 
| fie Si fot Enmercke af ſynne retthje —3“v At thet 


gick oc foer, thet winne wy met wore Intzegel hengendes ned 


hen for thette wort obenne Brew. In quibus ut fupra, 
Erik Nielſen Langes og Frue Begge Roſenkrandſes Son var 
4. Erik Crikſon Lange, fon eftex Moderen arvede Engelsholm. 
Sa Erik Lange var 1552. med udi Viborg, da hele ——* i Illand 
Der var forſamlet, og med hinanden, efter en —7— 
- at mode hvert Aar i bemeldte Stad paa Hellig Treſoldighedẽ Sondag, ſer 
deels at handle om deres egen Velfert ag Privilegiers Sjoldelfe, og dels at 


I — hris Uenighed imelem nogen af dem indbyrdes maatte være oplom⸗ 
rs tv of om hannem, iblandt forbemeldre Viborg Landstingß 


i *— hbn eg vene Snurre af 1557, 156; 1569. * 


| ag Jeloſen i Jerloff, Per Bold ib bidem , 
Wclrchet t Guder i Meſſeling, oe Per Iielffen i Hone, Hwilch 


oprettet — vedtog 


| 


— 


237. Hefte. — 
Jorgenn Bernnichoun thill Kiellerupp Koningt. Maitt: 
— 1 Manndh paa Aakier gyor wytherligtt for alle 





nied rhette mytt obenne Breff/ atth j g haffuer kyerligenn til 


dedenne erlig och welbyurdyg Mannd Eryck Langge tiill Ens 


—58 — med flierre goude Mennd att lougge od ſygge god 


meg tiill erlig och welbyurdygge Mannd Syuortt Rannt⸗ 


— Bot fill Reynhus Hoffnidzmanud paa Haderſieff Hus, for tørn. 


er — — —— 


len 
Ar 
sligt 


— — — 4 


holle hannuin och anne arumage 


thuffinnde Marck Lybſt Hoffuydſtouell, och halffandett hunredit 
Marck LIG Rentte huer Helligge tbrlonnger Dag, faa lenggt 


ſame Hoffuidſtonell hos meg mynne Arffuinngge beſtandyns 
worder, huilcke forſtreffne Lofftt je — — 
michoun loffuer och tiilfigger forſtreffne Eryck ligge for meg 
och mynne Arffuingge aft holle haunum od hanns Arffuyngge 





aldyellis wdenn all Skade Koſt eller Therrynng woy alle Maabe, 
och indffry hannum ſytt Seggell igyenn thett fnareſt meg mor 


cligtt ev, och ther ſom fan ſtyede, thett Gud forbyude, thet 
rſtreffne Eryck Lange eller hauns Arffuingge fyngge nogenn 
Skade for fame Lofftt nogenn Maade, iha loffuct jeg forſtreff/ 
ne Jørgen Bernidon for mig och mynne Arffuynngge, at. 
fortøreffne Eryck Sange eller hanns Arffuingge, huem ſom 


uingr Wylly, maa od ſtall haffue fuld Macht od Krafftt att 

ragt annamme tiill Seeg fylleſt woy myn eller mynne Ar⸗ 

ffuingr Jordeguottz och theft att nyude of beholle, tiill ſaa 
h hannd eller hanns Arffuingge blifftrer aff mig eller mynne 

—2 nogachtigh od mel bethallitt al beuiflig Skade Koſth 

x Therynngh thenn myndſte Bendyngge med thenn ſtorſte, 
thett aldyellis Skadeſlos 

ydnisbyrdtt thrvcker jeg 


fin mytt obenne Breff haffuer med hanns eller hanns Av: 


alle Maade. Tiill Idermyer 


wyjit Sygnnet nedenn for thette mytt obenne Breff med m 
Gyffuitt paa Aakyerd 


HAK: Haͤnnd fjer nedenn wnderſtreffnitt. 
Sondag quaſi modo geniti anno MLVI. 


—3— L SJ | me 
.Dethe belender jeg Joren Barnekaumed egen Sand: 


— — 


— — 
4 


eg Folmer Roſenkrans tiill Stiensballe kiendis od gior 


MK 22—Danſke Magajin. 


7 gis 
Å wicherligh før alle, att jeg haffner tiilbedit myn fiere Frende 


Erick Langhe tiill Engelſthollum, att loffue od flige god for 


meg tlill Frw Dotreth Seeſt mwdi Horffens HL. hundrede Ja 


chomsdaller Houidftnoll od) XVIII. Daller Rentthe, huilcktt for 
ſtreffne Loffte jeg bepligter meg od) myne Arffuinge paa myn 


* 


Edellmands thro od loffue at holle forſtreffne Erick Langes 


hans Arffuinge thet aldeles wden Skade I alle Maade The 
ſom fan fede, thet Sud forbiude, at forſtreffne Erick Lan 


eller hang Arffuinge finge nogen beuiſſelig SFade for forſtreffne 
7offte, tha (fall och maa forſtreffne Erick Langhe eller hans 


Arffuinge meth thette mit obne Breff haffne full Kraft och 


Macht till ſeg at annamme fylleſte woi mytt Jordhegoudts 


J huor thet hanom beſt beleyligt er, thet att beholde, faa lenghe 


jeg eller myne Arffuinghe bethaille hanom, huis Sfade hand 


haffde fanget for forſtreffne Loffte then myndſte Peng io met 


then ſtorſte od then. ſtorſte meth then mindſthe, hannom så 
hans Arffuinghe fiill thacke at fornyffue aff meg od) myne Ar⸗ 
ffuinghe. Tiill ydermiere Windesbyrdt att thette mit obne 
Breff aff meg och myne Arffuinghe faft och wbrodelig holde 
ſtall, ſom forſtreffuet ſtaar, tha throcker jeg mit Segenit neden 


— —— 


paa thette Breff och wnderſcreffuit met myn egenn Handt, 
wogiiffuit paa Stiensballe faſtelaffuens Sondag, anno Domini | 


M.D, threffindts thiiffae paa fhet førfte. 


LS) 


Å — Folmer Roſenkrantz medt egen Hand. 
— Solgier Roſennkrannts til Bolluer kienndis od | 


E 


witterligh for alle met thette mit obnne Breff, att jegh haffuer 


ſolldt, ſtodt och alldelis affhenndtt fra megh och minne Arffuin⸗ 
ge, od tyll Erligh och Welbiurdige Erick Lannge tyll Enngelſſ⸗ 


holm, enn mynne Gorde:tiggendts vdi Nor Juttiandt vdi Hald⸗ 


Herritt v Kaftrup Bye, ſom Mortenn Jennſſenn vdi hellere 


⸗ 


tagidt, mett huadt N 


. 
/ 


Giefteri, Brenndſuinn, of Fodenodt, mett alld forſtreffne Gordz 


rette Tilliggelſe, ſom er Skouf, Marck, Agger od Enngh, Fh 7. - 
ſtewanndtt och ——— Wott of Thiurtt, innthit wnder . 
affn 


affn khett neffunis kanndtt, ſom ther nu 
tilligger 7 od aff Arrildz Tidt tilliggidt haffuer, wundertaginn 
dis —* Skouffs Lodt, ſom laa til forſtreffne Gaardt, od jegh 


'tilfornne haner vnntt Hertuigh Tommiſſenn. Tha bepligter 

jegh megh od mine Arffuinge, attefry, hiemble, og fuldkom— 
melligenn tilſtaa forſtreffne Erick Lannge od hanns Arffuinnge, 
forſtreffne Gaardt for huer Mannds Tilltale ſom therpaa kanndt 
fale mett Rette. Sfiedde thet ſeg ſaa, att forſtreffne Gaardtt 
bleff forſtreffne Erick Lange eller hanns Arffuinnge affwonn⸗ 
den vdi nogenn Retterganngh for mynn Hiemmils Broſt ſtylldtt, 
tha bepligter jeg megd od) mine Arffuinnge att wederlegge han-· 
num eller hanne A 


iler inge en fad godt enn Gordtt, od (aa wel 
beleylige, innden fer ſamfelde Ugger ther efter, of hollde hannum 
od) hanns Arffuinge thett vdenn Skade, Koſt od) Therynge y 
alle Made. Her emod ſtal jeg haue aff forſtreffne Erick Lann⸗ 


ge och hanns Arffuinge enn Gordtt liggirendis vdi BierreHerrit, 


y Kleysbye, fom Jenns Raſmuffen vdi boer, och giuer garligenn 
til. Lanndgilde enn Fierdinng Smor, enn Ortug Haffre, Gie⸗ 


ſterij od) Brenndſwuin, effter thet Brefuis Lydiſſe, ſom hannd 


megh ther pag giffnitt haffuer, of thett ther om ydermerre ud: 


niſſer, od kiendis megh ther mett at haffue fonngitt fylliſt ach 


fuld werdtt, od tacker hannum for godtt Bettalinge. Att faa 
udi Ganndhedtt faſt vbrodelligenn holdis Fall, widtt alle Ordtt 
och Arttikuler, ſom forſtreffuit ſtgar, haffuer jeg henngdtt mitt 


GSigneet nedden for thette mitt obnne Bref/ och vnnderſchreffuit 
—I — egenn Hanndtt, och wennligenn tilbeditt Folmer 


oſenn krannts til Stiennsballe, og Annders Gronn til Bifo- 


goroͤtt thette mitt obne Breff mett —— ate — Datum 


yuh oum thennd 20. Dage Juli 


- . -. 
⸗ 
⁊ Jeg 
—* e . . 4" - ' 
- N W 
hj N 
. ⸗ 


aarligenn til andgilde, Roug enn Ortugh, Smør ett Punndtt,. 


Ø 









24 .. DDanſxe Magazin. 
MNes Anders Grauer Nør 
SN thoxild Herrut kendis och giorer alle wittherligt mett thette 





mitt opne Breff, att epthexthi min gode gunſtige Hoſbunde Erllig 





od Welbyrdugge Mandt Erick Langge till Enggillſthollum, 
haffuer nu meft andre gode Mendt KDE offuer Nede och Regen⸗ 
Faff mett meg om XXIII. Mars Indtecht od Wogifftt, mens 
jeg haffujr verit hans Fogitt od Befallingsmandt, haffnie pag 
Dans Wegnne indtagit od) igenn wogiffnit epthir min offuerantt⸗ 
ord itt Xegifterø och Regenſtaffs Indholldt, thaa bleff jeg hanom 
od) hans Arffuinger thette epthirſtreffne rig paa mitt Regen⸗ 
(kaff mwti Rede Pendinge thre hundredt halff nfende Daller enn 
WMaͤrd Danſte. Item Rug od Miell 6. Lefthjer 12: Tonde, Big 
och Mallt haufemte Left 8 Tonner, Haffre 2: Left; Smør 6: 
Tonne, huilcke forſtreffne Vare od) bleff regnit i Pendinge huer 
Leſt Korn trødug enckindt Daller, od) huer Tende Smor 10. 
enckind Daller, iligemade bleff huer Tønde Rug regnitt for en 
enckind Daller, od) huer Tønde Big 3: Orts Daller, fag er thend 
antſte Sumb jeg hanom plichtiig biyffuir, allt giordt i enckind 
Daber, hallffottinde hundrede, thre och Tiffue Dallir, huilcken 
forſtreffne Sum Daller jeg beylichter meg od mine Arffuingit 
tid gode Rede att betale od fornoge forſtreffne min gunftige 
Hoßbonde Eriick Lange od hans fande Arffuinger, nar hand 
eller hans Arffninger meg ellir myne Arffuinger ther om tillſigen 
Dig wordir, wed min 80 e Troo od Loffuis Fortabils, och holde 
hanum eg fans Arffuinger thet vdenn afd Stade, Koſt, Tering 
od alltingiſte ſtadisloſt I afle Made. Till ydermere Withnis⸗ 
biordt att faa I alle Made holldis (fald, thet befiender Eg mett 
mitt Singenett trockindis neden paa thette mitt opne Breff. Kier 
. figen tilledendis thefje epthirffreffne gode Bend, ſom giorde off 
[Denne Sanbill emellom, at beſegle mett meg, ſom er Erllig vd 
e 

Ballffrøte till... och Claus Glambeck till Starup. Da 
sum Engillſthollem Saucti Wolldborig Dag Aar MDLXXI. 






Erte 


r wdi Orſtouff wdi Norup —— rd . 


— — OST En] SENE 


ige end Johann Brodenhuff till Lerbecke, Otthe 


— — me em RR enhe 


— — — — 


thett Guodtzs Tilliggelſſe bleff forſchreffne Erick Lannge he 
Tom. IV, HERE LÆRE | 


— 237. Hefte. 25 
Erik Erikſon Lange var giftet med Frue Anne Giordsdotter af Sol⸗ 
mig, og havde med hende en Son, fom var . i 
5. Erik Erikſon Sange, den yngere, hvilken Engelsholm efter 
la 


hannem arveligen tilfaldt. Sidft i Naret 1572. eller forft i 1573. ſynes Faderen 
at være dod, ſom fluttes af følgende Document, udgiver i fidft bemeldte Aar, 


hyorudi Moderen uævnes ſom Enke og Sonnen ſom Eier til Engelsholm: 


Jet Eller Lycke tyll Torp kyendys od gyor for alle wytter⸗ 
D iygt med dette mytt obne Breff, adt ieg for Wellwillighedt, 
ſom Erlig of Welbyurdige Mand Erick Lange till Engelſthol⸗ 
lom, mig od) mine Bornn beuiſt haffuer, haffuer teg med minn 
kiere Huſtruffuis Raad, Bewillinng od Samptocke, wadt od) 


tilladt, od nu med dette mit obne Breff wuder od) tillader, att 
forſchreffne Erick Lange, och hans ſande Arffuinge, ſchall haffue 


fill ewindelig Eyendom, dette mit eptherſchreffne Guodtzgs. Item 


forſt Liisgaard Herrit, vdi Henge Sogen fenn Gaard y Frauſinng, 


ſom Peder Leett i boer och ſchuller arligen, Rog tou Ortog, Byg 
ten Hrtog, Haffre ien Ortug, Smor ien Fierdinge, Brendſuin 


iet, Gieſterij fyre Heſte ad holle. Torſtinng Herrit vdi Brorop 


Suogenn. Item Wellinng Mølle, ſom ſchyller aarligenn tolff 
Ortog Miell, item ienn Gaard vdi Welling, ſom Knud Brun 


odi boer, od ſchyller aarligenn Rog ienn Ortug, Byg ien Ortog, 


Daffre ien Ortog, Brendſuinn iit, Geſterij ien Daler. Itemn 
ienn Gaard vdi ſameſted, ſom Jens Diniſen i boer, oc ſchuller 
aarligenn / Rog ienn Ortog, Byg ienn Ortug, Haffre ienn Or⸗ 
tog, Brenndſuinn iet, Geſterij ien Daler, med Agger och Eng, 


Schoff od Marck, Fiſchewand och Feegang, Woet od) Thyurt. 
inden Marck, heller vdenn Marck, ehuad thet helſt ev heller neff⸗ 


nis kann, ſom nu till forſchreffne Guodttzs ligger, od aff Arrils 
Tid med Rette tilligget haffuer, adt nyede, bruge och beholle till 


ewindelig Eyendom, oc kiendis ieg mig heller minne Arffuinge 


inngen Rettigheedt, Lod heller Deell at haffue vdi forſchreffne 


Guodtzs epther thenne Dagey noger Maade. Och ther ſom (aa 


ſtiede (thet Gud forbiude) adt forſchreffne Guodtz eller nozut 
hanns 


X 


- ” Teffuerkbe, her y Dag paa Silckeborrig, andwordet mig huis 


I yyrd och beire Forwaring, trocker ieg mitt Singnete neden. for 


v 


Mavyn, ev os forekommen diſſe toende Forpligtelſe-Breve: 


26. 7. Danſte Magazin. 
hanns Arffuinge affwundenn med Kirckelog, Landtzlog, heller 
noggen anndenn Retterganng, tha beplichter ieg mig, heller minnt 
ſannde Arffuinge, adt wederlegge od fuhngiore forſchreffne Erick 
Lange heller hans. ſannde Arffuinghe fan got Guodtzs, och ſaa 
well beleiligt indenn fer Vager ther neſt eptherkommendis wor. 
der, od holle thennum det ſchadeslos wdi alle Maade. Och haff⸗ 
uer Frue Anne Giordtzdatter, ſalige Erick Lanngis Epther⸗ 


epiherſtaendis Pendinnge hinnis falige Poſbund mig ſchiullige 
war for fame Kiob, faa ieg tacker henne od hennes Arffuinge, 
gott for guod Betaling vdi alle Maade. Til ydermere Wittnes⸗ 


Dette mit obne Breff, of vnderſchreffuitt med min egen Hand, 
oc kierligenn tilbeder Erlig od) Welbyrdige Mand Greers pol 
erdfenn til Woesborrig, od Erlig och Welbyrdige Mand Erick 
aas till Linndbierrig Gaard adth beſegle med mig. Datum 
Silckeborrig Sancti Mortens Dag, MDLXXIII. 
rt skyller Locke Greers Holgerſſen Eriick Raaſſ 
medt egen Handtt med egen Handtth meth egen Handt. 
Onm denne Erik Lange til Engelſtholm, ſom er den tredie i Rad af det 






Witlꝙ und apenbar ſy alle den jennen de duſſenn Breff ſehn 
edder horen leſen, dat wy nageſchreuen Catrine Krabbe 
Szelige Niels Skeils nagelatene Wedwe Erffgeſeten tho My 
gardenn, Otte. Banner tho Aaßdal Erfgeſetenn, Globbe 
AKxabbe Erffgeſetenn tho Aaſtrup, bekennen vnd betugenn hirmit 
offentlichen vor vns ynde vnſſen Eruen, datnademat vnd dewile 
De Erenueſte vnd erbare Erick Lange Erffgeſetenn tho Engelſt 
holm unde ſynen Eruen, hebben: deme Erbare vnd Erenneſten 
Zerric van Aleuelde Erffgeſeten tho Satrupholm vnd ſinen 
Eruen heten lauen vnd gudt ſeggen vor ein duſent Daler Hou 
ftolg und IX. Daler Jarlicke Rente, fo de Erbar vnd veldogetfamt 
Frouwe Bor Dorthe Krabbe, Szelige Bendicts van slå 











1 MLS Se 
4 


gelder ho Spettrup nagelaten Wedwe, vnde ehren Eruen, dem 
Ereyueſten vnde Erbaren Joſüe van Qualen Erffgeſen tho 


Torp, vnd ſynen Eruen tho bethalende vnd tho entrichtende ſchul— 


dich. Na wideren Vormoge vnde Indholde des Houettbreucs, ſo 
dar auer —— 7 Were idt auerſt Safe, dat vp⸗ 
gemelte Erick Lange vnde finen Eruen' ſodane vorgemelte He: 
tent vnd Geloffter haluen in jenigen bewiſſickenn Schaden qwe⸗ 


trine Krabbe, Otte Banner, Globbe Krabbe und vnſen 
Eruen, deme bauengeſchreuen Erick Lange vnd ſeinen Eruen 
allen derhaluen bewiſlicken geleden Schaden, alle ganz deger vnd 
althomall benhemen vnde entfryen ſunder jenich Rechtganck effte 


ede daruor donde vorplichten vns od mit duſſer vnſſer Vorſchri— 
uinge vor vns ynde vnſen Eruen, vpeſckent vnd erforderent des 


vpgedachten Erick Lange vnd ſinen Eruen, ein erlick gewontlich 
Inlager, binnen dem Kill, edder in eyner anderen ſekeren Stede 
binnen Dem Lande tho Holſtein, ſunder alle Inſage inthohol⸗ 


37. Heftte. 27 


men (dat Godt affwende) ſo vorplichten wy vns vpgemelten Ca⸗ 


dende; vor vns edder vnſen Eruen, de maninge vorgeſtellet war, 


dar noch Dages effte Nachtes nicht vththoſcheden, er dat wy vp⸗ 


gemelten Catrine Krabbe, Otte Banner, Globbe Krabbe und | 


onfen Ernen deme waken gedachten Erick Lange vnde finen Er 
uen, ; allen derhaluen bewiſlickenn geledenn Schaden, watterley 
Geſtaldt men de bedencken vnd bereken koͤnen tho guder vullen. 


kamener vnd tho nochafftiger Bethalinghe entrichtet ſin, ock ſin 
Ingeſegell ſunder alle ſinen Schaden wedderumb tho ſinen edder 


tho finen Ernen egen Henden thogeſtellet vnd agerantwordet. 
Alles wo vorgeſchreuen, lauen vnd reden wy vor vhs vnd vnſen 
eruen Getrewlich vnd wol thoholdende by vnſen ehren treuwen 


vnd guden gelouen. Des tho wider orkunde vnd tugeniſſe der 


veſtendigenn Warheit, hebben my obgemeltenn Catrine Krabbe, 


Otte Banner, Globbe Krabbe vor vns vnde vnfe Eruen onſe 


gewontlickenn Pitzerenn am Spatio duſſes Breues laten druckenn. 


Datum thom fill, Anno Voffteinhundert im ſouen vnde ſouentich⸗ 
ſtenn in den achte Dagenn der Hilligen dre Konninge. 


we 4 vå 
ER ” | . - D 2 — Jeg 


KE 28 NERENEE Danſte Magazin. | 
7Teg Johann Brofenhus till Lierdeck fendes od) giore vether⸗ 
J — lig for alle meth thette mit obne Breff, att effter dy jeg 
. haffuer ombeditt Erlig od Welbordig Mand Erick Lange til 
Engtshollom, att loffue od). flige guod for mig till Erſig ech 
Welbordig Mand Kionn Krutſau for fembhunder guode Jot⸗ 





. Fom Daller, ſom till Lybeck oc Hamborig ginge och gieffue er, 
och enn guod Mand enn andenn enten y Lannte Holſten eller y 
Danemarekhmed fornoye och betalle kand, huilcke forſtreffne femb 
hununder Daller jeg Bevlieter mig eller mine Arffuinge att holle 
forſtreffne Erick Lange eller hans Arffninge paa minn guode 
Adelige Troff och Loffue, aldielis vdenn alle Skade y alle Made 
och der ſom hand paa effer dette forloffuer Breff troger od) fafter 
att giore, Beplicter ieg meg eller mine Arffuinge dette troger 
— oboch fafter, faa hand od hans Arffuinge (Fall bliffue det all 
dielis Skadisloſt vdy alle Made, Till ydermere Vindesbord od 
Feder Foruaring, trøder jeg mit Siigniit nedenn for dite mit 
” øbne Briff od vnderſtreffuitt med myn egen Hand, - Datum 
Lierbeck Loffuerdagen for S. Tomis Dag for iffuel Ane Aar 1579 
5 i LS) | 
Thette beſtar ieg Johan Brockenhuſſ med egen Hand. 
Aar 1582. d. 26. Julii haver Erik Lande til Engelsholm giort Mage 
feifte med Kongen og Kronen, Da Krogen fif Gode i Jeriuf⸗Herred i Kol⸗ 
dinghus Læn, og Erik Lange fif Gods igien i Torjld⸗Herred. Dar. Kalund⸗ 
- org ut (upra. BEL — 
Aar 1583 kiobte Kong Friderik den Anden af Erik Lande hans Mes 
derne⸗Gaard Solvig, liggende i Hertugdomet Slesvig, hvorimod Hans 
WMaieſtet forlænede hannem Kronens Slot og Læn Bygholm i hans Livs Tid. 
FGorlenings⸗Brevet er udgivet pan Hadetſlev⸗ Hus, og lyder ſaaledes: 


syg rederich thenn Anden ꝛc. Giøre alle wittherligt, att | 
A> tftfterfom wii haffue kiobt od affhandlit Og Elſtelige Erik 
——5 till Engelſtholm, wor Mand och Thiener, hans Hoffuid⸗ 

gaard Solluiig, met dig tilliggendis Godtz och Thiennere her udit 

wort Forſtendom Sleſuig liggendis, ſom Det Skiodebreff/ hanå | | 


i 

' ; - s i 
. 
. — 
z ' 
U 
Le 
- 
- 
. ' 
Fi , . J 7 ha 
- Cd 





… | 37. Hefte. HE … i h . F 29 


vnt od forlent, og nu medt dette vort obne Breff vnde och for⸗ 


lene forſtreffne Erick Lange wort of Kronens Slot od Len. 


Bygholm ; met Bonder od Thienere, och alt deris Rente od 


rette Tilliggelſe wiſt och uwiſt, intet undertaget ; effterſom of 


Elſtelige Riels Skram wor Mand, Thiener, och Embidtzmand 
pan wort Slot Haldt, famme wort Slot of Løn ſidſt ud 


off vnderdanigſt derpaa giffuit haffuer, vduiſer och indholder, och 
RR ønverdanigtt -haffuee affitaaet en Summa Pendinge aff 
huis hand (fulde haffue vdi ſamme Kiob for forftreffne hans 
Gaard od Godtz; Tha haffue wii der emodt, faa ob aff mor | 
ſynderlige Gunft och Naade od) for Troſtab od) willig Thieniſt, 
- fom forſtreffne Erick Lange Of od Riget her till giort h 
Beuiift haffuer, of her efter troligen giore och beviſe maa och ſtal, 


. Berge haft haffuer, ath (Pulle hane; nyde, bruge od beholde, 


falde til Og od Kronen. Dog fall forſtreffne Erict Lange 


quit od frii vden aldt Afgift vdi hang-£Liffetide oc faa feng 


Hand leffuer. Och naar hand dør od affgager, da forffreffne 


Slot od Leen, met huis Inventario hand fammeſtedz annammit 


haffuer, od) der bør at ladis, quitt, frii och Ubehindret ath bien 


Ware forplict, naar hand deroni tillſiges, ath'tiene OG och Riget 
Deraff met fire geruſt Heſte, inden Riget paa hang egen, og uden 


Riget paa wor Omkoſtning. Och naar wor eller Hogborne 
indes wor Fjære Hoſtrues, eller wore Elſtelige Borns Wey 


alder der frem, ſtal hand underholde Oß, eller thennom, oi 


wii eller de bleffue tilſindts der at wille ligge medt tilbørtig 


Vnderholding paa en Nats Thid, faa od til wore egne Heſte 


Forſtaffe Hoe, Haffre, och Strofoder iligemaade paa en Rats 


Thid. Tisligefte ſtal hand od forſtaffe Oß och more Thienere 


Jod Fordreiſe med Heſte od wogne aff wore od Kronens Bøn 
der ther till Slottet liggendis, naar wor eller deris Wen der 


fremfalder wdi mor Beſtilling. Saumeledis ſtal hand od) holde 
Slottet ved god Heffdt og Bogning, oc Bønderne, ther tilligs 
rette emod Lougen eller met. nogen ny Indfeſtuinge eller anden 
LD 3 | J Vſed⸗ 


gendis ere, ved Loug, Sklel od Rett, och ingen aff dennom ufor· 


—*&& 


4. 


PP 


30 > Danſte Magazin. KEE 
vſeduanlig Paalegge Beſuere, och ice heller forhugge. eller for: 
hugge lade nogen de Skoffue, der tilliger, til Vplicht udi nogre 
Maade. Thi forbiude mit alle; ehuo de helft ere eller vgre kunde, 
ſerdelis wore Fogeder, Embidzmendt och alle andre, forſtreffne 


Erick Lange her emodt vdi hans Liffs Tidt paa forſtreffne Byg: . 
. holm Slot od Len eller nogen dig Renthe od) rette Tilliggelie 

effterſom forffreffuet ſtaar, ath hindre, eller nogen Maade For: 

fang at gliere,, onder wor Hyldiſte og Maade. Giffuit pan 
wort Slot Haderfføf:Hus then 2, Julii MDLXXXUI. wonder 
wort Signet. NE 

| Friderich. 

| Selv famme Dag, da Srik Lange fik dette Livsbrev paa Bygholm, 
fik han og er andet Forſikrings⸗Brev, at Kongen vilde betale og fornoie ham 
efem Terminer til Kiler Omſlag, hvig Penge (nemlig 58000 gamle Daler) 
ſom Guns Maieſtet hannem (fyldig var for Solvig Gaard og des tilliggende 
Gods, ſom H. Maj. hannem afhandlet havde. Dat. Haderflefhus. Den 
at. Aprilis tilforn i (amme Yar 1583. havde Erik Lange. alt fager Folge 
Brev til menige Bønder og Tienere, fom ligge og tiene til Bygholm, og VNiel⸗ 
Stram fidft i Forfvar havde, at de ſtuile foare hannen. 9 
Endnu have vi fundet et andet lidet Document, Erik Lange vedkom⸗ 
mende, af ſamme Aar 1583. ſom pi ikke heller have villet forbigaae, endſtiont 
det er fun en Qvittan&, men er Dog i viſſe Henſeende ikke uden Nytte: 


Kiepr⸗ jeg Albrett Frieff til Harritzkier, och Hoffuitzmand paa 
Riberhuſſ, at Crliig och Welburdige Mand Erick Sang til 
Engelſtholm haffuer nu Dato fornøged od bethaled megh Tre 
ſindstyffue gamle Daler, ſom er ett Aars Renntte aff forgangen 
LXXXIL Aar och til denne Dag for ett thuſend Daler han mi 
ſchuldig er. Thy quiter ieg forſchreffne Erick Lang od hans 
Uinge for forfreffne treſinstyffue Daler, ett Aars Kenntte, SÅ 
holde hannem od) hans Arffuinge dett aldelis ſchadisloß vdy alle 
. Maade. Til Windesbyrd trocker ieg mitt Signett her neden for; 
od) vnderſchreffuet mett egen Hand. Darum Wiborg Gnapéting 
then 20. Januarij Anno MDLXXXIII. 
NE Dee. er Nr llbrett Friis met egen Hand 
J Aaret 


RK 22* 


== 





37. Befte. TT rug 


— faret derefler 1584. d. 20. Maji fif: Erik Lange Kongens Følge: Brev - 
” tlf menige Kronens Bonder og Tienere over al Slags⸗Herred, ſom tilforn 
havde ligget til Koldinghus, at de herefter Fulde foare -ham.. Actum Skan⸗ 
Derboeg.« Den. 21. Maji 1584. er giort Mageſtifte imellem Kongl. Majſt.“ 


eg Erik Lange til. Engelſthoim Adum Skanderborg. Den 25. Junii 1584. 


fik Erik Lange Kongens Brev, ar maae bekomtne, til fin Ildebrands Behov . 
maa Bygholm aarligen 500. Læs Bed af Skovene til Skanderhorg. Acum 
Ovenfe, Den 21. Septemb. fanme Aar gav Erik Lange Qvittané' for 


halfniende hundrede Daler, ſom Steen Brahe ham fornoiede paa then Sum⸗ 

me Penge, Kongl. Mojſt. fulde berale til forſte Omflag. A&um Haſniæ. 
Aar 1586. fif Erik Lange Jus Patronatus af Kongen til hans Sogne⸗ 

Kirke, Nolup Rick, ved Engelsholm i Torild⸗Herred. Dat, Hafniæ d. 9. 


Junii. Samme Aar og Dag ffadede Krik Lange til Kong Friderich den 
Anden tvende Gaarde i Synder⸗Iyhlland. Aum. Hafniæ. 


Aar 1587. fif Erik Lange Hoibemeldte Konges Brev paa den Frihed, 
ſom Hans Maieftet havde til Jagten til to Gaarde, kaldes Kiergaarde Sin⸗ 
nelkier. Actum Haderſlefhus d. 16. Decemb. | | i 

Aar 15838. ſtodede Erik ange til Kong Chriſtian den Fierde trende 


- Gaarde i Synder⸗Iylland i Haderſlev⸗Hus Len Actum Hafniæ d. 27, Julii. 


Mar 1590. fif Erik Lange Kong Chriſtian den Fierdes Befaling at 
(ulle indftille fig i Ofelogen i Kiobenhavn, og der holde et Rrligt og Ridder: 


tigt Indlager, indtil han havde betalet, hvad han var Hans Maieſtet ſtyldig. 


⸗ 


Kongens Brev Derom lyder ſaaledes: 


ehriſtian den Fierde rc. Vor Gunſt tilforn. Viid, at, ſom 
vw du er bleven Ds af Bygholms Lehn, Slaugs⸗Herred 
od) vor Kiobſted Horſens, ſtyldig 18315. Daler, hvilfe du haff— 


ner dig forffreffuet at ſtulle haffue udlagt od afbetalet inden fiors 


. tilfreffuet, at du ſamme Penge endeligen ſtulle erlegge til dette 


ſidſte forgangne Omſlag, allenifte udi dend naadigſte Tilforſtun 


-til dig, at du din forſtriffning tilborlig ſtulle haffue holdet och 


effterkommet, at vi derudinden maatte blever holden ſtadeslos, 
od) den, ſom vi haffde til Omſlag her ſtikket, kunde dennom til 


vor Nytte od Behoff haffue anvendt ; Tha effterdi vi formerke, 


at du ſamme din Forſtriffning effter ſaa lang Tiid ikke baffuev 
Ned NERE ” faa 


- 


4 


"Amy å 
NE v Så 


i 





32 Danffe Magasin. . gg 
faa tilberligen effterfommet, fom det fig vel haffde burt, od 
vi Of naadigft haffde til dig forfeet ; och du dig under et Rid⸗ 

Derligt ærligt od) Adeligt Indieger haffuer derudinden forpligtet; 

bede vi dig of byde, at du uden all Undſtyldning etter, Forſom⸗ 

melſe retter dig effter, dit Breff, Segel och Forfkriffning at eff⸗ 
terkomme/ cd med thet forſte begiffuer dig hid offuer til vor 

Kiobſted Kiopnehaffn, faa du fil Faſtelavns Soudag, ſom et 

Den I. Martit forſtkonimendes, viſt udi egen Perſon Fand være 

der tiltæde, od) inddrage udi Oxelogen her udi Byen, och der 

ſammeſteds holde et Xvligt , KHidderligt, od Adelige Indlager 
och icke der at udvige, førend forneffute Summa Penge med 

"Sfadegelt od Intereſſe bliver og effter din Forpligt och For · 

fkriffning fornoyet oc betalt; Herefter du dig uden al Urd 

Eyldning eller Forhaling ville haffue at rette. Thermed (feer 

vor alvorlig Befaling.  Befalendes dig Gud. Actum Haft 

niæ 30. Januar. 1590, — 


Vi havde viſt tænke at indfore mere i Dette. Hefte, end Denne ene Artikel 
om Engelsholm og dens Eiere, men Da por Samling Derom er bleven ſtorre, 
end vi i Begyndelfen formodede, waae vi her for Ruͤmmets Skyld afbryde, 
og giemme Reften til Det folgende Stykke. — 





p — i . Danffe again: KNEE En 
ER 38. Hefte, — — 


En Skxue⸗Penge flaget paa Hr. Johau 
Bangov, amt Dans KASTE SAR. ha 


i have lovet / ihvert Bind af. det Danſke Magasin at ſevere to 
eller tre Skue⸗Monter, af det Slags, ſom erẽ ſiagne paa pars 
|. ticulaire, meft paa berommelige, Folk i vore Fædernelann, og 
i hvoraf de flefte, frem for mange andre, agtes af en beſonderlig 
Rarhed. rſom nogen particulair Mand har giort fig berom⸗ 
melig og fit Navn udodeligt i diſſe Niger og Lande, da er det den 

gamk år. Johan Rangov til Bredenberg, ſom for tohundrede Aar: fiden 
haver levet, og i Sin Tid været et Exempel af en lige faa ppperlig StatssMand, 
fom ſtor General. Og derſom nogen af de Mønter, fom paa Danſke Under⸗ 
ſaater ere flagne, fan kaldes rar; da bov til viffe den ovenanforte, ſom er 
giort til Erindring af bemeldte Hr. Johan Rantzov, anſees derfor, ja for een 
af. de allevrarefte, Det er vel ikun faa, ſom have feet Den, men endnu færre, 
| for ele den, og, faa vidt os er bekiendt, findes Den ingenſteds tilforn i trykte 
Skrifter udſtukken og omſtreven, uden hvad nyeligen AMM. Hofman i hans 
Portraits Hiſtor. des Hommes Illuſtres de Danmark med ef Ord derom 

haver meldet. — 


Tom, IV. : - É €& : oh 








Ihukommelſe af denne deres æreværdige og højrfortiente Fader, hoilket er faa 


No en Ridderlig Kappe, en hoi Hue paa Hovedervgeen Klæde pad Bryſtet, 


A 
Excellenee Hr. Geheime Raad von Holſtein, fom-vore Faderneland for ſaa 


vil, og ikke misunder Publieum at fane Deel I fine allerſmukkeſte Rariteler / | 


7424 


x 

t 
: 
I 
i 
å 

Fa 

ss 





| 


' 


Ø 


— 


338. Heftfe. 33 


menfreve⸗ (b): Men da en ſtor Deel af. dem, ſom læfe vore Skrifter, ere 
. brave Borger⸗Folk af begge. Kion og faa kaldede Uſtuderede, maae Det holdes 
vos til gode, åt vi laane et Danſt Udtog af ſforbemeldte Skribents latinſke 


Skrift, dog faaledeg, at ni gndenſteds fra rillegge her sg Der nogle artige Om⸗ 
ſteendigheder, ſaavelſom adffillige rilforn utrykte Breve og Documenter. 
.. . Sr. Johan Rantzov, Ridder, Herre til Bredenberg, Boctkamp, Stu⸗ 
fre Danmarks Konger. Friderik I. Chriſtian II. og Friderik il. er fodt idet 
Aar 1492. Faderen var henrik Rantzov, Hovedsmand paa Steinborg, 


ſom dode 1497. Moderen Øllegaard Buchwald Detlepodotter dode 1538. 


i fin Alders fireſinds:ypende Aar. Han havde fire Brødre, Breide Rantzov, 
ſom 1500. omkom i Den Ditmarſte Krig, Povel Rantzov, Hofmeſter ved 
Kong Friderik den Forſtes Hof, ſom Døde 1521. Bay Rantzov, Hertug 
Adolfs Radd og Amtmand paa Tritov, Detlev Rangov,. Canik ti Bre⸗ 


. men og Hamborg, fom, efterat hand havde ftuderer $ Bononien, dode til Rom 


1504. og een Soſter, navnlig Catharina Rangov, ſom i tyve Aar var. Ab⸗ 
bediſſe i Itzehop Jomfru⸗Kloſter, og Døde r564. i firs Aar. sd 
… Johan Rantzov, fom df fine Sydſtende var Den yngſte, og neppe fer 
Aar gammel, da han miſtede fin Fader, blev i Ungdomen hiemme anført ef 
alene fil Studeringer, men endog i' alle Slags Adelige og Riddermeſſige Ovel⸗ 
fr. Fra Vuggen af beteede han en uſigelig Lyft til Krigs: Væfen , og derfor 
i Aaret 1505. da han neppe havde folder fir trettende Aar, ſik fig hemmeligen 
tv Heſt udruſtet, hvormed han imod fin Moders og Venners Billie drog ud 
i Marken, hudr noget Fiendtligt nermeſt var forhaanden, og fra Den Tid ops 


ofrede fig gandſte til Krigen, ” 


”” 1516. tig. han fig for at reiſe udenlands, deels for at fee fremmede Fols 
kes Sjæder, deels for at lære de adſtillige Maader, fon en Krig Pan fores paa. 
Han tog Veien fort til Engelland, derfra til Spanien, og, efterat han, fons 
en Piſſegrim, havde befogt St. Zacob i Compoſtella, drog han igienem 


CTydſtland, Italien, Creta, Grækenland; lille Aſien, Syrien, og kom ende⸗ 


ligen til Jeruſalem, hvor han 1517. Da han fin Andagt Der havde forretter, 
blev flagen til Ridder, hvilfen Værdighed han Derefter med mangfoldige her⸗ 
lige Bedrifter beprydede. Uden Foil var han cen af de fidfte Adelsmænd frø 
diſſe Nordiſte Lande, fom for Reformationen bragte fit Ridder⸗Belte hiem 
fea den Hellige Grav. Denne hans Reiſe indfaldr f.Den- Tid, da Den Tyr⸗ 


. Fifte Kuifer forde. fine ſeiertige Vaaben ind Egppten og Palæftinam, "og ind» 


tog Jerufalem. Og var Der meget ra at Tyrken, ſom forfulgte ham og bang 
.. ...ES.LL Mede 





* 


2 2 — — — — 
(5) OH. MOLLERI Cimbria Literata Tom, I, pag, $26-$ 31. Canf. T. HOFMANS: - 
Eu ortratts Hiſtoriques des Hommes illuftres de Danmark; 2 


— 


… 


— 


Sr 


36Danſte Magazinnnn 
Medfolgere, havde faget hannem fangen, derſom han ikke ved en befonvertig 
Guds Forſyn var undkommen paa et Skib, ſom bragte ham over. til Neapo⸗ 
NS. JF Rom feiede han fig efter Den Italienſte Mode, og kyſſede med en 
Eimbhriff Mine Pavens Fod. . Derfra reifte han igienem Itallen, Frankerige, 
Sydſtland, og kom omfider lykkeligen igien til fit Fæderneland.; efterat han 
paa tt hvert Sted nogen Tid havde opholdet fig , og lagt fig pan de Biden⸗ 
Fiber, ſom han tenkte fiden at føre fig ti Nytte. 7. . . ll 
Efter Hiemkomſten i Aaret 2520. fandt hans heroiſte Opforſel (aa ſtert 
Behag hos Kong Friderik I, ſom da var Hertug i Holſten, at han fatte ham 
-tif Hofmeſter for. fin ælde Son Hertug Chriſtian, og ſendte hannem med 
Sjeibemeldte unge Herre til det Berlinſte Hof, hvorfra de begge i ChurFors 
ſtens Folgeſtab Droge til. den beromte Rigsdag udi Worms, hvor Keiſer Karl 
den Femte da fold var tilſtede. Her horde han Lutherum med den ſtorſte 
Beſtandighed forſoare Evangelir Lærdom, og”fandt derudi ſaadan Smag, 
at han. efter den TID noiere indſaae Pavedomets Vildfarelſer, og. iffe meget 
agteds-den Romerffe Kirkes unyttige Skikke. Han har vel heller ikke glemt; 
ved Leilighed at give frave den gamle ſom den unge Hertug De beſte Tanker 
gi Luthero, og at beſtyrke den ſidſte i det, han nu med: egne Oren havde 
hørt af de Evangeliſte Sandheder. | 
Da han var kommen hiem igien fra Worms til Holſten, giorde Hertug 
Friderik ham 1522. tik Hofmeſter ved fit Hof i hans afdede Broders Povel 
Rantzovs Sted, og fort Derefter til Amemand par Gottorp, og brugte ham; 
ſom fir Geheime Raad, i alle vigtige Anſlag. Det Bordesholmſte Fordrag, - 
- tnellem Kong Chriſtian 1. og Hertug Friderik, har han i ſamme Aar været 
med pan Hertugens Side at forſeigle (€). | 16 
Hvad han ellers hos fin Herre har formaaet, face man firap efter, da 
den Kongelige Krone blev Hertug Friderik tilbuden af de Danffe, ſom vare 
xBegreb med at opfige Kong Chriſtiern Huldſtab og Troſtab; Thi da Her⸗ 


nugen flod i Betænkning, om han vilde antage Tilbudet efter ikke var Ran⸗ 





tzov den, ſom vaadede og overtalede ham tit, af ikke lade ſaadan Vardighed / 

J tvende Riger medforde, gade ſig og fin Familie af Haanden. Dep, 
ba Hertugen 31923, drog ind i Danmark for at hyldes til Konge og amagt 
Regieringen, blev en Krigsmage ſamlet, ſom fulde indſendes i Riger og bre 

.… "gegt fornodne Lilfælde. gr. Johan Rangov, hvis Taperhed og Klogſtab 

var Kong Hriderik nokſom beklendt, blev frem for andreutmævnet, ſom Fede 

Herre at anføre Denne Hær under Kongen og hans Son Hertug Chriſtian. 

Og viſede han paa dette Tog, at den. Jane, ſom Hans Maieſtet havde om. - 

hans Mod, Snildhed, Troffab og Forſigtighed, var gandffe vel: grundet ; i 


ke). MVITFELD in fol, pag. 2244- 


LE RER eN 


TE 
… 


del varede ikke længe, 





| m as 
I Bomme i: Byen, men maatte Rode⸗vis 


hr I 


38. Hefte. 7 
førend han med Den liden Magt, han havde Handerne⸗ 
bragte alle Riges Provincer under fin Herres Lydighed. - Kobenhavn, ſom 
dar en haurd Nod at knekke, tvang han endeligen efter én langvarig Beleiring, 
hvilken han ſelv tillige med Hertug Cbriftian rommanderede, i Begyndelſen 
AE Aaret 1524; at overgive fig, hvis Exempel Da ogſaa Malmo fulgte. Fem 
Contract, ſom Aaret tilforn 1523. paa 8. Catharine Dag fl Roſtilde var 





i 
derik⸗ Raad sg gode Mænd, bliver Hr. Johan Rantzov Faldet Marſt 6 
Tanthe Holſten (d), og i Capitulationerne for Kiobenhavn og Malms, ſom 
ſt i ſamme Aar blede giorte, kaldes han Marſtalk, og nævnes efter Dans 


tillige med Juſt Bock, udſendt til Kongen, ſom han forefande i Nyborg, og 
gicedede med fan behagelig en Tidende, at diſſe Steder, ſaavelſom Det gandſte 
Bandy, bade, na givet fig under Hans Maieſteis Herredom. . 
i 3 hele Riget ſaaledes var bragt I Rolighed, blev Ar. Johan Rantzov 
É Dette Aar 3524. tillige med Overſterne Hr. Aſt von Rram og Meldjior - 
Ranztzov, udſtikket til Lyneborg , at betale det: fremmede og hvervede Krigs⸗ 
KNE, hvad de endnu efter Deres Aftakkelſe kunde have tit gode. Ved den gore, 

vetning lagde vores Rantzov fig ikke liden Berommelſe til, for hans Reifer⸗ 
dighed, fanit oprigtige og milde Omgang med enhver. Paa det fæøfte blev 


omflaget med $rommen, at ; fandses Der endnu nogen ubetalt, da vide de give 


hver en Gylden for en Skilling. Nu var des en Knegt, ſom hadde forſommet 
fig, og ikke var kommen i rette Tid, hannem reſtede nogen Maaneds⸗Sold: 


Wenne toge de udſtikkede Herrer til fig, og drak hannem faa til, at han kunde 


hoerken ſtaae eller gaae, ſiden lode de hannem bære paa en Bor tik hans Her⸗ 


derg, og fode legge hans: Beſolding paa hans Broſt (t). NEED 
Efter Denne Reiſe fad Hr. Johan Rantzov nogen Tid ſtille, og hoſdt 


fig. op ved fine Forretninger i Hertugdomene og. ved det Kongelige Hof, ſom 
Da. meſt hoſdtes til Gottorp· Men i det følgende Aar 1925. da Hr. Søren . 
Norby uformodeligen begyndte, paa Kong: Chriſtierns Vegne, den. bes 
Zjendte Alarm: i Skaane, og Kong Friderik om en haftig Undſetning blev ans 
maodet, affærdigede Hans Maieſtet Hr. Johan Rantzov med et Antal Krigs ·⸗· 
Kolt fra Holſten over til Siæland, hvor han ſamlede Adelen og mere SOE dis 
fig For Kiobenhavn modte ham det, ſom han ikke havde ventet; Thi Bor⸗ 
eler og Raad vilde fe tiltæde, at aft hans Folk pna eengang maatte 

ra drage Der igienem, for at: oveeffikes rl 

3 i 


d) Docum. Chartac. Mi. 
(ec) HVITFELD in fol, pag. 1269. 1260 
or CF) BYLFFELD pag, 1267, 


xXx br] 


ꝓprettet imellem H . Henrit᷑ Giøe Stacholder i Kiobenhavn og Kong Fris — 


—*— Riges Raad (e). Med diſſe Forhandlinger blev Hr. Johan Rantzov, NE 


Fd 
— 


38... Dane Magezin. 


e ander end hoiigen foxtrode Feldt⸗Herren, at fear 





Malmo. Hviifer ikte kund 
dant ſtulbe vederfares hannem i Hans Mafeftets egen Stad, ng i Det rende, 
(om par giort Niger til Beſte (g). Da han kom over til Malme, fandt han 
for fig for Mangel baade paa Fetalie og Penge, fan at Krigsfolket der e 
længe kunde holdes; Thi blev af Rantzop med Rigets Mark Ar, Tyge 


… Brabbe og De fornemefte Officerer ſtrax anſtillet et Krigs Raad, og derud 
beſluttet, hellere at give fig i Marken og vove et ærligt Velsflag:, end tide Nod 


iByen pg lade hefe Landet tages Kongen fra. Dette gik for fig den 7. April, 
MDa nu Fienden, ſom, under Anfarfel af Junker Mourids, en vægte Grevs 
Søn af Oldenborg, laae i.og omkring Lund ped gooo. Mand ſterk, faar Me 
Konge ankomme, fom neppe vare 2000. tilfammen , gave. De fig ind. i dere 
WVognborg, og ſtillede fig i Slagt⸗Orden, men bleve af diſſe me) ſaadan. Haß 
og Taoperhed Augrebne, at 1300. Mænd af Ryttere og Fodfolk hleve pag 

tedet og 500, fangne, foruden 3900, Bønder, fom og bleve ſlagne, deꝛ ovrig 


.&eDDede fig med Flugten , operladende Maͤrken til Rantzop pg Krabbe. 


tv. Søren. Norby, ſom felv den Tid lage for Helſingborg, ſaunau 


SEE han re Denne onde Tidende, ophævede Beleiringen, og kaſtede fig ſtrax med få 
Foik ing i Landskrone, hvor han famlede tjl fig. et Par tufinde af de fra Clø 


get undkomne Ryttere pg Knegte. Sagſnart Rantzop Dette ſpurde, rykkede 
han ſtrax ud fra Lund, og flog fin Leir for LandsÉrone, Otte Stiſon, ſon 
bar ør. Søren Norbys Lieutenant, og undſluppen af det forige Slag, hard 


imidlertid været op i Landet og faaet opreiſt en Magt af 12090. Bonder, hon 


med han. nu agtede deels uforvarende af overfalde De Kongelige i. deres Seit). 


Heels at undſette Landskrone pg befrieLTorby. Men Rantzov, fom altid val 


aa fin Vagt, og ſom en flog General havde god Kundſtab om alle Fiendens 


Anſlag, I Stedet for at ladx fig overrumple, kom Den 29. April om Morgenes 
for Dag Denise ſtore Hob faaledes paa Halſen, at Anforeren Otte Stiſon 


… tog Flugten, og gm flor Mængde maatte bide i Græffer ;”Refter forſtak fig I 


SÉov og Lunde, og fod de Kongelige atter beholde Pladſen. Rangov vende 
fig nu igien til Landskrone, pg ængftede De Beleirebe ſaaledes, at Zr. Soren 
Ttorby efter fo Maaneders Forløb ; da han faae intet Haab om Undſetning⸗ 


magtie overgive. fig og Byen paa gn.ærlig Betingelſe. J det ren, oͤr 


Søren Norby derpag ſik af De: Kongelige, ſom er ſtrevet i Leiren for Lands 

front 1525; Tisdagen for St. Hans Dag (h), nævnes Hr. Johan Range⸗ 

næft, efter. Marffen Ar. Tyge Arabbe og for ped de andre Rigets Raad, 

bliver kaidet por LTandigfte Hexrres Sofmeſter udi Lanthe Golfen. df 

Gøvedsmand. paa Krogen (i). Eften 
8 HVITFELD pag. 1278. 7 


lg 2 
0] 
. 
, 
. 





Originalen paa Pergaͤment giemmes Zlet Kogol: Geheimt Archiv. . 


(i) Rrogen eller Grekrog kaldies fordum Slottet ved Mrebund, font Au Falbe hg: 


Å - v 
Ds 


— — — 


& 
— — — — — —— — — — 





—— TR TR TERRE —— "2 Fk 4 — N * *8 


TE 


J ban Aaret 1526. finde vie 


ſterat Hr. Johan RX 





"Sar: Johan Rangov med re havde ender Dette Sanne Fog, 
og var hiemkommen til Holſten har han med ſtor Flid opvartet fine JEmbes. 





- Der, og bevifer Kongens San. Hertug Chriſtjan, fom da var ſin Hr. Faders 


Sstatholder I Slesdig og Holſten, Tin tro Tieneſte diſſe Herlughonmes Res, 
e MA ftetfolgende rev, af Kongen udgiver til år, "| .- 
ohan Rangov , angagende nogen Ford, ſom havde tilhort Segeberg Klor. | 


ſier, derudi kaldes han Hofmeſter og Amtmand til Steinborg? 


wegen, Hertoch tho Sleßwigk, Solen; Stormaru vnnd der 
ythmarſchen/ Graue tho Oldenborch vnnd Deimenhorſt, be 


* 


lennen hirmit vor vns, vnſſe Eruen vnde Nakamelinge, ock ſuſt 


vor alleſſwemen, nach deme de Geſtrenge vnnd Ernvehſie unge 
beſunder lene getreuwe Raidtt, Er —2— zowe 
Hoffmeiſter vnnd Amptinand for Steenborch, etlichen Acker in 


vnnſem Ampte tor Steenborch im Karſpell tor Wilſter belegen / 
van deme werdigen vnnfem leuen andechtigen vnnd getreuwen 
Ernn Jacobo Pater vnnſes Kloſtets Zegebatge vᷣnnd deme 
gantzen Conuente darſulueſt, mit unſſem Wetende unde Willenn 
| get fy welch Acker in de twehundert Far vnnd dar auer, alle my 


idytete; fo derie fulnenn Klofter gehorett deffr, vand detvylt 


LJ 


defulue Er Johan ſolchenn Acker vordan etlichen vnnffen leuen 


getreuwen Vnderſaten darſulueſt in deme Ampte for Steenborch 
und imm Karſpel tor Wilſter beſeten wedderumme auer gege 
nenn unnd vorkofft, ock vnnſſen Conſent, Willen vnnd Vnlborth 


darto gebeden hefft, dath wy derwegenn in ſollichem Kope dorch 


ſunderliche Gunſt, Gnade vnnd Toneyginge conſenterett, bevis 
figett vnnd befulbordett hebben; fo dat de Lude denſuluen Acker, 





Ben ſe alſo berorder mathen, rechtes redelichen Kopes an ſich ge⸗ 


brachtt van Eruen fo Eruen, qundtt vnnd fryg beſitten gene 


"ten vnnd gebruken moghenn, ane allen Bewor, — edder 


Vardinderinge, conſenteren, bewilligen vnnd befulbordenn ſoda⸗ 
nes alſo jegenwerdigen hirmit in Crafft vnnd Machtt deſſes vnſſes 


Oucericheitt, Ret vnnd Grrichte hegeſt / middel unnd den ” 


Å 


"vagten Frederidy. van Bofø Gnaden tho Dennemargken, de 
Wende vnnd Gottén Koningk, ettveltet Køninde thy Stor 


Rantzowe Ritter, 


Freud, Vns vnnſſen Eruen vnnd Nakamelingen alle Fuͤrſtiiche 


— 


40 ——— Danſke Magasin 
in Hals vnnd in Han dtt, dartho de gemeynen Landtbede vnd Lands 

folge, od ſuſt alles mes dath ganntze gemeyne Landtt deytt, der 
uinne vorbeholden ond vnuorgenen,. Des tho Orkunde hebben 
wy vnnſſe Secret nedden an deſſen vnnſſen Breff hengen lathenn, 


Datum up vunnſſenn Slote Gottorp, am Midtweken na deme 
ESondage Inuvoxauitt, im voffteinhunderſten vnd 26ten Jare. 
IJ famme Aar 1526. og dg tvende folgende, haver Hr. Johan Rantzov 


tillige med den Kongelige Canceller Detlev Reventlov, været Hertug Chris 
ſttan behielpelig i Reformationens Indforſel i Hertugdomene og ved Den als 
mindelige Kirke - Viftation, fom Hertugen ven Bugenhagen, Weidenſe, 
Taſt, og andre Lutherffe Lærere lod anftille. Men i Aaret 1528. har han med 
Hoibemeldte Hertug og Reventlov bivaanet og foreftaget Den Samtale am 


gos og Melchior Hofman blev holden. REN 
.… 1529. hav Kong Friderik, i Henſeende til hans tro Tieneſte, ſtienket 
hannem en Gaard i Kiobenhavn, og derpaa giver ham ſit Gave⸗Brev, hoor⸗ 
ad vi i en gl. Regiſtrant i det Danffe Cancellies Archiv have fundet følgende 
Ærø; . 


7. or. Johan Rantzov Rither. — 
Wi Frederick xx. Giore alle witterligt, af wii, ex fpecidli 

a favore & gratia, ac pro ſervitio facto & faciendo, 

vndt oc giffuet, oc nu meth thette wort opne Breff, meth wort 


elſtelige Danmarckis Rigis Raads, her nu hos os tilſtede, Raadt 


ja og Samtycke, unde oc giffue hannem oc hans rette Arffuinge 


gaaende de Fviftigheder om Sacramentet, ſom til Flensborg imellem Theolo» | 


wor oc Kronens Gaard, liggendis vdi. wor Stad Kopenhafft 


wedt then oſter Port, fom nu falles Mynttergaarden, ac tib 
forn kalledis Her Benedicts van Aenfellds Gaardt, meth 
Hus, Grundt oc Bygning, ſom ther nu paa findes oc upbygt 
vær, thefligift meth Gaards Rum oc Have⸗Rum, vdi Lenge ot 

Brede up oc neder, ſom er forſt vdi Lengden fra then game 


Mur vdi Synder ſtandendis er, od faa udi Jorden tilt F 


wor oc Kronens Boder, ſom os elſtelige Meſter Anders Gl 

wor Rentemeſter paa wore wegne haffuer ladet upbygge, indtil 
ſamme Boders Gaards⸗Rum wedtager, ſom er it hundrede & 
XIX, Alne Sicrlandſte, oc ſaa vdi Breden frau Weſter, fm 


sås 


Dag, Aar MD 


dd7—v 2 øer re REE” — ETT —— 
Ed ! ” 


| 9 Aſ.a Regiſtra | 
(Å)HVITFELD pag, 4358. 


W 


38. efte. I 
wor Kaalgaard medtager, oc faa framdelis vdi Oſter, ſom er 
ſindotiuge oc tre Line Sielandſte, effterfom hand ther beflaget 





oc indhegnet haffuer, at haffue, nyde, bruge oc beholde, frit oc 
Avit, —— — ye fhudendis, then ene Flet then 





anden til evig Tid. Cum inhibitione ſolita. Datum paa Kø. 
venhaffns Slot are bagen neſt efter Sandi Petri ad Vincula 


Relator Magifler Andreas Glob 

..— Præpoſitus Ottomenſie. 
Aaret derefter 1530. ſik 4r. Johan Rantzov, Ridder, Kongelig Maie⸗ 

ſtets Brev, at han maatte indloſe Neeby Birk og Knubbelycke Birk, ſom 


Danfſte og 80. Gylden udi Guld, og naar han dennem indloſt haver, da maae 
og ſtal han ennen nyde, bruge og beholde, indtil de blive hannem eller hans 
Arvinge afleſte for fornævnte 8413 Mark Danfe og Bo. Rinſte Gylden ꝛc. 
m claufulis conſvetis. Datum ZAiøbenhavn iplo die Divi Jacobi Apoſtoſi 
Anno MDXXX. AE , Nee — — 
Ad mandatum Regiæ Maieftatis p 


' Er ' J 5 m. mk 
e… Cider i ſamme Aar fif han Kongens Brev, at forbemeldie Nesby Dick. 
og Knubbelykke Birk fulde blive hannem hans Livs Tid uaffløfte ꝛc. Dat. 


Ralundborg feria qvarta poft feſtum Divi Petri ad Vincula, Anno MDXXX. 
ad mandatum Domini Regis proprium (k). . NNE . 


q FB 
1331. Da Kong Chriſtian IL. i Movember Maaned var indfalden i Nor⸗ 
ge, og en ſtor Deel af Riget var ganen ham til Haande, haver Hr. Mogens 
Syldenſtierne, ſom paa Kong Frid riks Vegne havde Agershus Feſtning 


inde, afærdiget en ved Navn Francke til Danmark, ag ladet år. Johan 


Rangov; fom endda var Hovedsmand paa Krogen, vide al Leiligheden men 


tre⸗ 


* 


Fru⸗ Lene Hr. Hans Krawſes Efterleverſte udi Pant havde for Bar Mark 


Kong Chriſtierns Tikomſt i Norge, begierende inden Vinteren en haſtig Und⸗ 


ſetuing af Folk, Krud og Gevær, Rantzov, ſom altid var lige fag ſnar i at 


ubfere fom at paafinde gode Raad, ſaaſnart han havde løft Gyldenſtiernes 


Brep, var ikke ſeen, for han fik et tuſind Mandſtab paa Benene, og anbe⸗ 
alede dennem, tillige med fornsdent Skyt og Krud, til bemeldte Franke, at 
un ufortovet fulde dermed begive fig til Norge, og fee Denne Hielp paa Agers⸗ 


… hus Slot lykkeligen indbragt, gav hannem Dertil en god Foræring, at han 


fEulde være: Des billigere til at forrette Dette-JErende, fom han og gandffe vel 
eſterkom (i). HELTE SEE ' ' ' ' ' i 
| 3 - det 


. Tbom IV, El J i 
Negiftrant i det. Dante Cancellies Archiv 





42 NE Danſte Magasin. 2 

g J ber folgende Aar 1532. der Kong Chriſtiern TE. vat fors fangen tu 
Synderborg, og dette Slot tillige med den fangne Konge var overleveret Dets 
Tev Brokdorf ril troet Haand, udmævnede Song Friderik fire af det Darſtt 
og fire af det Holſtenſte Raad, ſom altid Fulde have overſte Opſigt over Kong: 

- Cbriftierns: Fangſel, og uden hvis Samtykke inter, hannem angagende, 
maatte foretages: Iblandt de fire Holſtenſte Raad var Hr. FohanRangov, 
— Zefmeſter, Den fornemeſte, ſom denne magtpaaliggende Sag ble | 
anbefalet (mk i . — ' ' 

Aar 7553. dode Kong Friderik den Forſte, ſom indtil der yderſte bei 
elſtede Rantzow, ſtiennede paa. hang Forrienefter, og gavn ham een Xrxe og 
Belonning efter Den anden Iblande andre Foræringer, form Hans Maieſtet 
havde giort hannem, var Borgemeſter Sans Mikelſans Gode i Malms, 
hvilket, da Eieren var gager af Landet med Kong Chriſtiern II. og. ikkt vide 
komme ind i: Riget igien, blev draget under Kroner, og af Kongen til ør. 
Johan Rantzov, ſom havde giort ſtore Tieneſter ded Klobenhavns og Nal⸗ 
moes Beleiring, bortſktenket: Men Rantzov, ſom var ikke mindre from og 
chriſtelig end Martialſt af Gemyt, overlod det igien for et billige Bederlag ill 
Hans tik ikelſons Arvinge. Dette ſees af en Memorial, ſom Martin 
Buffer; en Svigerſon af Hans Mikelſon, 2536. har indgivet tit Kong Chri⸗ 
ftian IIĩ. hoorudi leſes blandt ander diſſe Ovd: Iwe Ron. Majtt: i 


thom Dele mol bewoſt, welcher Geſtalth myncr leuen Stofferne 


Vader, ſelge Hans Michelſenn vth deme Rife gekamen, vnd 
ſyne Guder thom Elnbagen namals Hern Johan Rantzowez 
van. Iwe Ko. Matt. leuen Hern Vader, Hochloͤfflicker vnd felget 
Gedechtniſſe, gegeuen fon worden, welche wy wedderumme van 
dem ifgemelten Hern Johan Rantzowen gekofft, und ifm 
derhaluen wok vornoget vnd tha Freden geſtett hebben 20. VR 
Efter Kong Frideriks Dod, haver Øv. Johan Rantzov i bemeldte 

1533. overværet med Hertug Chriſtian og hang umyndige Brodre at opret 
den: bekiendte Union. og Forening: tik indbyrdes Hielp, ſom paa Landdagen til 
Rensborg Fredagen efter S Andrea Dag blev flitceet imellem KronsDurmaft 
i Det ** deron blev —7 Ki b b | 7 — Lov mig 
m) Det i ' "paa K | 
6) Vincula: Petri: I 532 har Hans Excellence br —— —— —* 

Godhed nyligen at laane vort Selſtab in Original pad MENER 
(n) Ved Enden af dette Document, ſom Rg iblandt de af Sl. Etats Raad gsrem ii : 

det Kongl. Geheime⸗Archtv legerede Skrifter, er en Fortegnelſe pan Vi —* 
Eiendome, ſom: Haus Mebelſen i Malns-bavde eict, og hvora han il aarlig 

havde haft over 337. Mark, ſom var en ſtkkelig Sammå i de Dage, foruden Ge 
nogle Grunde, Boder, og Haver hois aarlige Ugle bøfel. 5 


e 


571 





- 


"æg Heriugdomene Slesvig og Holſten, og Jamme med det øvrige Ridderſtab 






38. Seſte. 





Hoitideligen at forſeigle. J Dette Documen bliver Rantzov nævnet BErfge⸗ 
ſeten thom Bredenberge, Landes Havemeſter, und Amptmann the 
Steinborg (0). Rngtet om vor Helt havde nu ſaaledes indtaget Konger og 
Forſter i Eurqpa, at ſaavel Keiſer Rarl den Femte ſom Kong Franciſcus 1. 
Franfrige, Der forde Krig imod hinanden, begge i Dette Aar forfogte med Lofte 


pm ſtore Belonninger, at trekke hannem ail fig, for at antage Befaling over 
deres Krigs-Magt: Men Rangov, ſom Patriot, der vidſte, hvad Han var 


fit Foderneland Foldig, og ſom en klog Mand, der forud fane De følgende 
Uroligheder , opofrede endog De prægtigfte Zilbud af fremmede Herrer, for at 
tiene fit eget Herſtab og fit Fæderndand. 1 

Tet var og en Lykke/ han lev i Landet; thi det varede ikke Tænge, For 
Krigs⸗Luen her i Norden ved Den fangne Kong Chriſtierns Tilhængere blev 
antœndt, hvilfen ingen kunde sære mere ſetikket til at Dæmpe, end Hr. Johan 
Rangzov, fom aldrig var bange enten for IR eller Sverd. Begyondelſen 
fede i Aaret· a5 34. da Lobekerne, efterat De med Hertug Albret af Meklenborg, 
Greve Cbriftolfer af Oldenborg, og andre, havde ſluttet et Forbund imod 


Hertug Chriſtian, faldt pludſeligen ind i Holſten inder bemeldte Greve CThri⸗ 


ftoffers og Marcus Meiers Anſorſel, toge Zritov og Eutin bort, brændte 
æg ſtiendte allevegne, og gav fig Til ar beleire Slottet Segeberg. Rantzov, 
ſom ikke var vant til at ſidde Kille i ſaadant Ferd, endſtiont Han af et « 
Dilfald havde i et heelt Aar værer halt paa Den ene Fod, blev — for⸗ 
maaet at tage Befaling over de Holſtenſte Tropper, og ſee Di 
fr bragte inden Deres egne Grændfer. år. Johan Rantzov var ikke ſaa 
are ſtegen til Het, fer han til ales Forundring ſik fin Forlighed igien i fine - 
odder. Og førend Fienderne ventede det, kom fjan tillige med Hertugen 


æver bem, flog dennem af Marken ved) Eutin, tog Denne og De andre indtagne 
Steader fra dem igien, og teang dem til at ophæve Beleiringen for Segeberg. 
Han giorde endnu en ipkkeligere —— det Han ſtrax derpaa indtog Trås 
veminde, og belagde Molen, ja flog en i 
elv. De Beleirede vovede vel et Udfald, men fleve ſaaledes af Kang 
ſmodtagne, at 150. bleve paa Stedet, 250. fangne ; De ovrige med blodige 
Pander Drevne igen inden deres Mure. Ti af Deres Pramme og Skibe, deels 


ro over Traven og beleirede Lybek 


væbnede, Dels Koffarter, borttog Han for Deres Dien, og, efterat ban havde 


haft adfkillige Fordele over Dem, tvang Dem til at flutte Fred med Hertug Chris 


ftian, ſom nu allerede var blendes udvalt til Konge i Danmark. Men forend 
Denne Fred imellem Holſten og Lobek blev ſluttet, maatte Bangov med endeel 
Krigsfolk forfoie fig over til Fyen, ar "havde ſlaaet fig til Greve Chriſtoffers 

2 


Partie 
ichr⸗Archio, andern Contin ꝓexvte Fortſetzuug påg, 36. 





— (0) See LiiNIGS T 


- - 


ubudne Gær 


- . af Aaret 1534 at 


. Dare Bages 
I 2 rtie. Imod diſſe Kongens Folk ſamlede fig Borgere og Bonder af Bergandfte 
Wand, og kom iFegtning med dem: pan Favrſtov Bierg, men Rangov fi 
ſaaledes Overhaand over Denne fiendtlige Hoby at; hvad fon ikke falde iSla⸗ 
Set, maatte ſoge ſin Freiſe i Flugten. Efter denne Geir gif Fyens Indbyggere 
- Kong Chriſtian til Haande, og ſoor Hr. Johan Rantzov og Johan Früe 
” paa: Hans Maieſtets Vegne deres Huldſtabs og Mandſtabs Cod. 
"St dette me endnu kun Forfpil for dét folgende; thi imod Slutningen af 
Bette ar 1534. efterat Freden med Lybek var ſluttet, og Skipper Clewen, 
ſom havde oprort Almuen i SyRand og giort Der fore Nederlag paa Adelen, 
forfulgte alleoegne ſin Seirvinding, drog Kong. Chriſtian med ſin Krigémagt 
felo inn i Iylland, og: affærdigede Hr. Johan Rangov tillige med Krik 
Banner at dompe dette. Opror. Diſſe gik ſtrax lige for Aalborg, hvor Skip⸗ 
per Clemen hande befæftet fig, toge Byen ind med Stormer⸗Haand, nedlagde 
alt Mandkion, derefter adſpredede af Den ſammenrottede Almue, hvad ſom 
ikke blev fager paa Stedet, og, efterat de Oproriſte paa: ny ˖ havde ſooret Kon⸗ 
gen, tvang dem, med ſtore Skatter at kiobe Deres Liv og Gode. Slipper 
Clemen, (om blee fangen , fode de føre til Kolding, og paa: ander Aar derefter 
henrette og: legge paa Steiler. Skipper Berman, en Medbroder af Cemen, 
blevudi: Vaarde af Hr. Johan Rautzos oberilet og der ihielſſagen (p).· 
Saaledes blev Oprovdet £. Jylland flies: . Men Fyen, ſom igien ver 
Konger frafalden, og de andre Danſte Øer vare. endnu iĩ Greve Ebriftoffers 
så hans Anhangs Damnber, Kong Chriſtian beſluttede derfor i Begyndelſin 
ette fin: Krigsmagt over til Fyen. FeldtHerren Sr. Jo⸗ 
Ban: Ranzzor ſtillede Denne Overgang faa lykkeligen i Wert, at, forend Fien⸗ 
Den: vidſte et Ord deraf, ſtode de Kongelige aft Dev paa Landet. Omſider fon 
Bet. ded Ørnebierg: tik et. offentlige Feltſlag, hvorndi de Gredelige gandſke bleve 
nedlagte, fangne og adſpredede. Med hvad: Snildhed: og Forfigtighed år. 
Johan Ramzov udforde dette Tog, og med hvad Rre han gik fra Dette navns 
Tundigt Slag , ſom bragte hele Fren paa ny i Kongens Vold, er af Hiſtorien 
nokſom befienon — Men, hvorledes; Rantzov forend Slaget havde ved M 
Preſt, Gr. Sans: Soaning, fadet Fiendens Anſlag udkundſkabet, ſees af en 
gammel Beretning, ſom ſamme Preftes Con en Tid fang Devefter haver (res 
det. Hvilken Beretning, ſiden Den her ſinder beleiligt Sted, og var Der. alles 
finffe Document/ fom: SK Etats Raad Gram, et par Dage for ſin Oed, 
… forærede til vort Selſtab, med Begiering, at den jo for jo heler maatte ind⸗ 
rykkes i det Danfke Magaun, for at bedares fra Forrodnelſe, vi: Da ikke hane 
villet efterlade Ord fra Ord her at anføre (Q) ” 07 On 


— — — ———— — — — 
3 Cone VITESSE] 1432; CRAGI Hill Chri. UI, gf, 6% - 
Conf. HVITSELD pag, PARASITTER U 


h KS 
é” . 
44 mms Ta su må å 
- 


v. af 





. 
.! 
. 
! r 
ø 


33. ekte. 45 





I 55 A— begynte —— de, 


fig Erie, W —— buer, for lør ba mietencke ſame Roffuere 


ſte med deris Anhengere Indfald her udi Fyens Landt fad. 
wel font andrrſtedz, og kome her fif Faaborg med deris Skib och 
Krigsfolk, føre op Landit, roffuede oc tog paa Serregaatde od 
anderſtedz, huad de unde offuerlomme. Same war Hr. 
Hans en, Min ſalige Fader, — til Su⸗·⸗· 
ning Saagen, betroed aff Erlige och Weibyrdige —— NE 
venbierg til Sandyols att ware paa hans Quid, Sal 
edb andit hans Godz, imen hand war —— 
"Der diſſe Roffuere fornam, fig ide kunde beldm⸗ | 


udi 
| MeD , id: Gun nd od Soiff fameffedg kunde findes Thi forneffnte 


afde fat det mdmure paa Gaarden ode ken hemme⸗ 





forneffnte Hr. Hans, att hand det ſkulle wide oc haffue for on⸗ 


de. nede deris Skyldt, oc der de inthed der unde fan, ſaa 


fore de tilbage igen tudi deris: Grumhed til Suaninge Preſte 


J Bolero — roffuede och hentoge aft hues der fandz, ſag hans faft 


tige 

oſtru och — maatte — ſaa lenge det waridt, grebe och 
ngede faa Sr. forde — * til Odenſe, * ſette 
hannom fangen. Der SAADAN wdi —— mdt it ſtort 


ESkaff, form end nu der ſindis, att hand ſtulle beſtaa, Dupe for⸗ 


neffntc Jacob Hardenbier js Siggeudefæ waar, od fort hand 
icke wilde for — och Lof e fige, hvor Det —*— fode di hans 
nom henge tunder it Lofft wed begge fine Tommelfingre med 


ftoer Plage od) Pine, och lagte ſtegte Wg under hans Armhull 


til ſtore Plage ; dog hand det alllgeuel icke beſtod, men en Pige 
gick til, der diffe onde Menniſker ginge hen, od fatte en — | 
4 bang — och — 533— E Sj bø køer, (da Tommelfingre· 
ne magre krogid, imen h Saa komme di fiber oc far 
£ Bannom net neder rt igen och tre hannem vdi fame Skaff vdiie 
3: —V Naiten raadforde Herrerne, ſom waare Greffuer 
NE vdi ſame Stue, — att DC wilde angribe 
ning. Chriſtians Krigẽefolk, od huor od naar; 7— eller 
SALG att. forneffnte dr. bre laa fangen inde hos renen, 
É n— 


— 238. fætter 47 
ende Som di (ag taler, feer. di Skaren komme van Sted och 
ID, fom war med Hr. Hans tilfiendegiffuet. Epter —8 
Leylighed gaff Gud almectigſte Naade od Lyde, wore Danſte 

Herrer finge en deylig Seyerwinding, Gud til Wre, Danmar· 

die Rigis Endbyfygere til mogen Rolighed od Glæde. For huils 

ken forneffnde Hr. Hanſis tro Tieniſte Salig och Sonloffligkon ” 

ning Chriſtian, ſom en qudfenctig Ørrre oC Konge tigelige løn 
Natſen ald ba 





te och wel wute forneffnte Hr: Hans Mat ans Liffs Tid. 

Actum 31. Juni Anno 15... | BENE 
, 7556— Irgen Danfer, Guds Orde 
Thienere til Suaning Saagen, 
| Balige Hr Sang Matſens 
' ;" Gan, egen Haͤndt. 
Er va Fyen gif Rantzow, tillige met Kongen og den gandſke Krigshar, 


byer fil Siæfand, og; efterat alle faſte Btæder der i Landet, ſaavelſom i Skaa⸗ 


ne, Falfter og Laaland enter vare belagte eller indtagne', lagde han ſig me r 


Zu 
3 Kongen i Begyndelſen af Octobri, og bles Skytter af Floden, ſom der i 


Rn 
3: 
es 
G&G 
2 
oa 
* 
3 
"fg 
2 
& 
5 
g 
g 
h - 
ad 
2 
S 
—— 
3 
— 
2 
—— 
42 
2. 
E 


Helt Nar, men maatte ſidſt i Julio 1 536. efter ſtor udſtanden Hunger og Elxn⸗ 
—X 


— gan Kong Seler EG 





HG) HVITFELD pag. 1448, 74697 ST 


æ 





N  . 


åg 1. Danmtke Magasin. — 
paa Biffop Ove Bildes Vegne havde inde, toretande KRantzop vel hogen 
SBanftelighed, men Det blev dog fort efter opgivet (6). 


Axncn derefter 1537. bipaanede år. Johan Kantzov Kong Chriſtian⸗ 
Kroning, ſom holdtes til Kiobenhavn den 12. Auguſti. » Og i Det følgende 
Aar 1538. fulgte han me) Kongen til Brunſoig, hvor Han par paa Raad med 
at ſlutte Det. hekiendte Forbund imellem Mans Maieftet og de Protefterende 
Forſter. Paa Hiemveitn var Han med Hoiſtbemeldte fin Herre i Hambotz, 
og pᷣivaanede den heitidelige Hylding, ſom Raadet og Borgerſtabet efger gam⸗ 


mel Gæddane der giorde Kongen og hans Brodre, ſom Hertuger af Hoiſten 


Sanme Aar ſtienkede Song. Chriſtian hannem en Gaard og Grund i Ach 
borg, ſom tilforn havde ligget ti Vendelbo Stift, og nu med det ovrige Pi 

ernes Gods var lagt under Kroner, Af Breyet, ſom derpaa blev udftædet, 
finde vii en gammel Tancellie · Regiſtrant et Motog , laaledes lydende: 


Er. Johan Rantzov fil Eyendoms Breff til fig. oc. ſine Av 
H nar vaa en Gaard og Grund, med Hufe oc Ford, lig, 


gendis udi Oiborg norden vid Graffuen emod Sfoffue: Port oc 


veften:op til Skoffue⸗Gade, huilke Ford ther ſirecker fig vdi Oſter 
oc Veſter fran ſamme Sfoffue- Gade oc norden neder til Jep 
—5* oc Niels Jenſens Gaard, oc er vdi fin Lenge halffempt⸗ 
nndetiuge Lybſte Alne, oc ſtrecker fig vdi ſynder oc norden frau 
forneffnte Braffue oc faa til Jacob Medings Jord vidtager/ 
vid forneffnte Skonuff Gade, pc Anders Jacobſens Ford pidta 
er, og er vdi fin. Brede ſynder og Rorden fran Graffuen oc til 
rueffnte Jacob Medings Ford halffierdeſindetiuge Pine. Lybſt 
vdi huer Ende. Avilfe forſtreffne Ford oc Grund tilforne haffuer 
Jeiet til: Vendelbo Sticht, oc nu er tilfunden ot lagt vnder Kro 
nen, Cum inhibitione ſolita. Dat, Gottorp/ ott Tera potEde 
mihi Aat 133z33. ENE ER] 
RE ve Relator Melcker Rautzov. 
de efterfølgende Mar har Ze, Johan Rantzov paa Kong Chriſti 
—* bef læber FM rd —2 —— — 
Salen hoie Værdighed han med ſtor Berommelſe foreftod, indtil han var 
bppyer fiue 60. Par, Da han med hoiſtbeineldte fin Konges allernaadigſte Tigadet 
men - SK overs 


sam od am gm æde amet vt ——— fre del …e mæ 





HVITFELD pag. 1488. CRAGM Hift, Chr, I; p, 160, 0 1. —-. 


. 


— 
v 
ns, 


X 


N.L - . 
- ' æ «+ Pi ” 2 NES . - 
« " . - .… + 
pr …[ 4 ; ; 122 
i 2 ' aa 
. * 38⸗ Hefte. a 2 49 


.. — ——— —————— ——— — — 
voverlod den til fin Son den navnkundige Ridder, Sr. Henrik Rangov, - 
ſom i mere end 40. Aar var tre ſtore Kongers Statholder I forbemeldte Here. 


tugdomer. — 
3 Aaret 1739. hændede det fig, af Otte Stigſen, fon havde forladt 

Niger med Greven af Oldenborg, og ſiden forehaft adſtillige hemmelige Practis 
fer imod Danmark, blev udi, Neder Saxen imellem Hamborg og Lybek af 
Kong Chriſtians Svigerfader Hertug Magnus paagreben og faftfat. Kone 
gen, ſaaſnart han derom blev vidende, aſſendte ør. Johan Rangov til Her⸗ 
fugen, og gav hannem ſtriftligen tilkiende, hoor høit det var Hans Maleſtet 
om denne Stigſons Fængfel at giore, med Begiering, at han enten maatte 

fendes fangen til Danmark, eller. Der pan Stedet ſtilles for Retten og tide 
Dom. Endſtiont mu Hertug Magnus heri havde ondt ar giore, paa Den 


» 


ene Side for Kongens Skyld, fom han gierne vilde tiene, paa den anden Side 


" for Keiferens, Churforſtens af Pfaltz og andre den fangne Kong Chriſtierns | 


Venners Skyld, fom han frygtede for, faa fif dog Rantzov ved fit Fredfærs 


” Dige Gemyt Sagen ſaaledes formidlet, at Otte Stigſon, imod fin Forpligt 


om af tiene troligen fin Lios Sid, Map af fir Fængfel, fif Kongens Naade, og 
kom uden Gare ind igien i fit Federneland (&). SEE 
1542. Da der imellem Kongen af FranÉrige og Hertuger af Fulid-blée 
ſtuttet et Forbund mod Keiferen , og Kongen af Danmark holde det for raade⸗ 
ligt at indtræde med i Dette Forbund , formedelſt Den overhengende Fare, ſom 
man ſtedſe befrygtede fig af Keiferen og andre Kong Chriſtierns Venner, 
blev Hr. Johan Rangov fil den Ende udſendt til Juͤlick: Men da han mer⸗ 


kede, at Frantzoſen meft ſagae paa fin egen Fordeel, og Hertugen af Juͤlick ikke 


var Krigen voren, vilde han ei indvikle fin Konge tet ſtadeligt Forbund, sten 
aleneſte indgik en Handel med dem om nogle Hielpe⸗Tropper ac fende til Bra⸗ 
bam, og om endeel Orlogs⸗Skibe, ſom fulde forurolige De Nederlandſke Ku⸗ 
ſter. Samme Aar var Hr. Johan Rangov, tillige me Knud Rud, 
Caſper Kuchs og Anders Barby, forſtikket til Bremen, for der at handle 
med de Nederlandſte Sendebud om en Stilſtand eller Fred mellem Kongen og 
Keiſeren: Men dette Møde lob frugtesloſt af (u). Samme Aar fif ør. 
Johan Rangov følgende Brev (x), (ydende paa Femern, fom han af Kongen 
for en Summa Penge udi Pant havde: —— 
Wor Chriſtiann van Godts Gnadenn tho Dennemarcken 
SÅ? Stormegen der Wennden vnnd Gotten Koningk, Sertod 
Tora. IV. 1 G, — BEEN tho 
(t) NIC, CRAGI Hiſt. Chrift, I. pag. 203. TT | 
(u) NIC, CRAGI Hiſt. Chriſt. Il. p. 247. HELE æ F 
Cx) Originalen af dette Dycuinent har vi H. Excell. År. Geheime Raad Berkentins 
hed af takke for, ſom fanme nied flere har meddelet til Publici Rytte. 






ob⸗ 


så 
⸗ 


sø 





50 Danſte Magazin. SO 
iho Slefemicdt, Holfen, Stormeren vnd der Dithmarſchen, 
Grauen tho Oldennborg und Delmenhorſt. Entbeden dene 
geſtrengen vnd Ernveſten vnſem leuen getruwen Rade Hoffmei⸗ 
er vnd Amptmanne thor Steinborg Ern Johan Rantzouwen 
"Ritter vnnſſe befandere Gunſt vnd Gnade thovoren. Vnnd for 
gen juw hyrmit tho wetende, dat wy geneiget ſyn juw de Sum⸗ 
men Geldes, de gy Vnns in vnſe Landt Vemeren gedaen heb⸗ 
ben, vnnd dar vor my juw dat ſulue Lanndt tho eynem Vnder⸗ 
pandel vorſchreuen, alſe itzundes auer eyn jahr in deme Vmme⸗ 
ſchlage des vofftetuhunderſten vnnd drey vnnd vertigeſten Jares 
gnediglichen vnnd mit Danckbarheit wedder thogeuende vnnd tho⸗ 
betalende, vnnd dat ſuluige Landt tho vnſem vnd vnſer fruͤntli⸗ 
chen leuen Brodere Beſten wedderume fryg tho makende vad 
van der Pantſchop tho entleddigenn. Derwegen ſo willen wy 
juw hyrmede de Loſinge tidtlich vnnd ein gang Jahr vorhen darup 
vorkuͤndiget hebbenn, vppe dat gy juw defte betere darna thorich 
"tønde wetenn. Wente wy juw mit allen Gnaden thogedan vnd 
genelget fynn. " Datum vp vnnſem Schlote Gottorp na der 
bort Chriſti vnſes Heren duſent vyff hundert vnnd tiwei und 
vertich, vnnder vnſem Secret. — . 
. Chriſtian. 


Efter det Klagemaal, ſom Song Guſtav af Sverig 1543. forde for Kong 
Chriſtian over de Lybſte, af de, Keiſeren tit Villie, havde haft Haanden i dt 
Oprør i Sverige, ſom bfev faldet Tacke⸗Feiden, ſtikkede hoiſtbemeldte Kong 
Chriſtian Hr. Johan Rantzov, Godffe Rantzov, og Peder Svabe ſom 
Geſandter til Lobek, for at advare Lybekerne, at, ſaafremt de vilde ſee paa 
deres egen Belfært, maatte de holde fig fra ſaadant ſtadeligt Foretagende imod 
diſſe Riger (). NARRER 
1,” "Gamme Zar blev holder et Mode til Campen, did hen blev Øv. Joban 
Rangov med Eſte Bilde, Peder Svabe og Cafper Fuchs, udfendt af 
- Kong Chriſtian, for atter ar handle om Fred med De Nederlandfke Geſandter 
imellem · Kongen og Keiſerer? Men denne Sammenkomſt blev, ligefom den 
forige til Bremen, uden Frugt og Nytte ophævet (2). Iblandt aoftilige år. 
SE ohan 








y) NIC. CRAGII Hil, Chrift, I. pog 244. 
r) bid. — | 


. — —— 





urg, des Tagé su Campen halben, ond die vøn Hamburg ann 
—2*— Rantzaw Rittern —2* „Auch ves Joa⸗ 


V 


⸗ 


men, daß wir nechſten Dornſtag von hier vorruͤcken, vnd 


vns zu der Tageley 








Bnderthenige vnd mwillige Dienner, 
— ðMittere. 
Peter Swabe. 





un 
die Inſtruction vnd Vollmacht nad vnſerm Abſchiede ankommen 


vor omhygelig Br. Johan Rantzov Uers i diſſe urolige Tider haver 
vere le at ffaffe Kongen og hans Brødre Kundſtab om alle flendilige Ans . 


flag, og at give dem gode Raad i paakommende Tilfælde, fees af forbemeldte 


hans egenhændige Breve, ſom han deels til Kong Chriſtian, deels til hans 


or: Broder Hertug Sane den ældere, haver Øreoet, hvoraf vi her ville ans 
ove nogle Sitter, ILT TTT J | 
NERE G 2 | 1. Til 


- 
* 


| 


52 FEE Danſte Magazin: 
HD 1. Til Hertug Hans. 


| Gyttdteudtiger Hochgeborner Fu j gnediger Herre , Neuenß | 


Erbedunge myner vnderdenigen gehorſamen vnd gang wil⸗ 


EH ligen Dienſt, kann ick inn aller Vnderthenigkeit J. F. G. nicht 
. bergen ; dat ick I. F. G. Schriuen an my gedan nad aller Øe ” 


Fuer empfangen vnd deſſuluigen Inholdes mynes Vormogent 


eerleſen vnd ingenommen. Wolde iny od derfulnen gnedigen 
Fdrifftlichen Beuelich gerne ganhz vnderthenigen vnd .gehorfamlis 


chen tho J. F. G. vorfueget hebben, So mueth ick von 
Stundt an, an dye Orth vnd Ende (belangende denn Anſchlagk) 


als Juwe F. G. bewuſt, my begeuen, vnd vp ſolliches, als Brey⸗ 


de Rantzou J. F. G. Bericht gedan, Achtunge hebben. "So 
guer ſolliches J. F. G. nicht geraden und gueth anſehen, fo wyll 
ick datſulue vp JF. F. G. Schriuen vnd Antogen vnderwegen ſa⸗ 
then. , FÅ ouerſchicke of J. F. G.jegenwardige Heuptleut, ale 
Jacob von Nurenberch vnd Marx von Simmeringen / 
desgelichen Johan Vncen Lutenanten, Otte vom Horn, mit 


gang vnderdeniger Bede; J. F. G. wole Jocob von: Nuren⸗ 


| 


rge vnd Otfe vom Horne tho Huſem, vnd Marx von 


Sonmeringen tho Flensborg, vp dat man fie (fø eth nodich) 
up die Negede hebben vnd gebruken mochten, vorleggen lathen, 
und an die Borgere ſchriuen, dat fø in eyn Hues vorlecht vnd 


vthgequitet tho temelicker Mathe werden. mogen. Jacob pak. | 


Norenberge und Marx von Semmeringen desgelicken an 


togen laten, Dat fie ere. Perde vorkopen, vnd nicht mer als ider 


ein, darmede die Borgere nicht tho ſere beſchwert, beholden mo⸗ 
gen, auerſt Otte vom Hornne gar kein Perdt. Solchs hebbe 
if J. F. G. alſe mynem gnedigen Herren vndertheniger My 
nunge nicht wethen thovorholden, vnd bin J. F. G (die id hir 


hede den Almechtigen mit langer und friſcher Geſunthrit ider⸗ 


tydt thoerholden beuele) met mynem Liue und Gude tho denende 
ſ(duldich vnd willich. Dat. Breydenberge Sonnabends nach 


NRalmarum Anno 1543. 


⸗ 


Budertheniger vnd gehorſamer Johan Rantzawe Ritter 


⸗ 


Eů- 


|. 


7 Sdhleſwigk Holſtein Stormarn ond der Ditmarſ 


38. etik; 1 52 


POofkrift: 
Dim. rr sligen Hoqhgebornnen Fuͤrſten vnd Herren Zern Johan. 
ſen, Erffgenamen tho Notwegen, Herthogen ond —— a) tho 
ue tho Olden⸗ 
bord vnd Delmenhorſt, mynem gnedigen Herren, —2 W 


2. Til Hertug pans. 
Dererrgnga Hochgeborder Fuirft, Gnediger Serre, meuenß HE 
Jibedunge myner vnderdentgen gehorſamen vnd gantz 


tolden Ding » fan it J. F. G. in. aller Vnderdenicheit nicht 


Bergen; two dat: Jochim Prein by my alhie thon Bredenberge 
Btrvefen, 'Yn? vnd wedderumme hefftigk nach dem Lande tho Mecklen⸗ 
norge geehlet eg se beufulsen, darmede nichts vorſumet wer⸗ 
Den folde; alhie by my affgeferdiget vnd 1200. Gl. Munte, dat 
He den Ruͤtern tho Wartgelde genen folde / togeſtellet vnd gegkuen. 
Der my danne Bericht gedan, dat die Ruther vnd Knechte, ſo im 


Lande tho Mecklenborg angenomen vnd vorhanden ſyn, intet 


oder vieff Dagen optheũ føllen. De wile danne die andern der Elue 
x / BVefurthte ick my, DAL fe tohope ruden, und vns alſo den 
iſter tobringen fyn. Der wegen, Gnediger Herre, 





fehe if vor gerathen vnd guth an, dat JF. Gin e vd ii 


Die Reuter, ſo tho Rensborg angenommen, tho Segebarge thor 
ERunfivsn tokamen vorſchriuen laten, den man denne irenn 
Manat ⸗Golt fullent geuen, ond fo mar den Viegenden Abbruch 


dohen kunde,/ fie den ath gebruken mogen/, 95, fe bereit dat 


Gelt ſo balde avicbt erlangen, fan nit t feyabden - fo borgen wol 
XIIIL Dage oder drei Wochen.“ Tho deme dat J. F. G. vth dem 
ſten, ale. Sam, — *2 vd, Andere | Steden, free 


Hartich R 
lyn B vorſchriue d 
gede fare Feulyn oeger. tel —A— Eine 


crechen late, die man tho ber B — 
ducht my ock geraden ſyn, dat I. J. G. die eeee 5 Bram 

ſtede iligen antokamen vorſchriuen dede, Add dat wy nicht, wie 
wolxdr veſchen, vberraſchet verden, dech flet e 





Sia A— — tholber, i -pertngtie 77 
Ben anger for en Tid itkun haver været Viee- * * 


rer 





— 


if ſolches in J 5.9 8 


54 Dante woagan X 

Gefallen· Die van Buriehude werden dinyner Baden 
pe begeren , fo duchte my vor geraden, dat man buten vele ſeuet 
pe dede, alfe fe bynnen- Landes kommen — darto førte | 
men 8 Ruter gebruken — er Herre, is Her Juen nit | 

by I. F. G. ſo later one in Ile i — denne Dat wil 

. — tange Sabeb hebben been, G. Namen au 
den thon 


reuen, ſolches in er — allent ⸗ 
felten thocvfehen, SE i —— ——— 
bin LN (Die ig hir på: ebbe teten mit —* 
86 tit guden die e tho bevele) na au⸗ 
ogen mit mynem Birte vnd Gude tho denende wilij 
— Dat. ip Breldenberge an Auende quafimodogenid 


Anno. 1547, 


J Opftcrift 

leuchti Hochgebsrnenn 

—— PAA se tho. HAN —R ts mm. 
"" Der Ditmarſchen, Grene tho Oidenborch vnd 


m 
Fi Herren —2* Sligen, figen, iliger. ' let 


chl otter DEER —* bi gor, Øe 
urchle after el * / 
Zig 7 Mexenft Erbedung r vnde 
— 88 ang fg ivilligen vnd — — top fé 
Matt. in aller gondendeniddt nit bergen, dat id vor 
seraden md h —* K. Matt. Geuerth 
cken ligſten OR fun Re Ko, Mtt. vorføjriden dede. 
Pk: fo une 2 Matt. ene alreyde nicht met einem Seſchwade 
ther annemen wolde, fo junde tdl Ro, aft 


ON 


"38. Hefte. 855 
n ſuluen my bor eynen Luthenanthen theordenen, danne FR, . 
Matt. hebben gnediglig auethonehmen, dat id aldar nicht mig: 
tin ander Krigẽinanñ ſtedeshenn liggen kann, derwegen were he 
ſere guth darhen mede tho nemen. Man kunde ene ock woll vor 
eynen Krigẽe Rath gebruken. Ick rade gantzlich, dat ene Juwe 
Ko. Matt, in dieſen Saken gebruke, vnd fo gat vnd gang nit 
vthſchlage. Solchs hebbe J. K. de. alto in Ile vnderth eniger 


pracze nicht bergen wollen. Vnd bin derſuluen (de ice 








hirmede dem Almechtigen mit langwirigen Geſuntheit vnd guden 


Regimente thoerholden idertydt beuecle) met mynen Liue vnd 


Subde tho denende ſchuldich und willich · Datum Breydenberge 
Sondages nach Viũtationis Marie Ar 1943. 


Re. Matt. 


antzov Ritter. 


Ser . | 
Dem Durchleuchtigſten Grothmechtigſten Hochgebornen Furſten vnd Herren 
Hen Ctzriſtian tho Dennemargken Notwegen ?c. KoningE, Hertogen tho 


Vndertheniger vnd gehorſamer 
"Johan 8 


z3.Schleſwigk Holſtein x. Monem allergntdigſten Koningk ond Herren. 


4. Tietgen 


+ 1 — v 


Fyirdkudtiger Hochgeborner Fur; Griediger Her, Neuenſt 


rbedunge myner vnderdenigen gehorſamen vnd g ang ASER 
icht 


ligen Denſte wyll (EF. F. G.in aller Vnderdenicheit nicht ber 
en, dat id an alle Cloſter vnd dat Capitel tho Schleſwigk Breue, 

det ſy mit ettichen Perdenn, Wagen, und aller Rotturfft, dar. 

mede fy dat Geſchutte, Krudt vnd Loth tho Behuff und Rotturfft 


des hewuſten Anſchlages fuͤrenn, in Ruſtunge und Keitſchap fit 
ten ſchollen, alſo dat —28 F. G. wider ſchriuen; dahen ſy vor⸗ 
ſcreuen, ene; alle Vorſumenſſe kamen mogen, ferdigen und mas 


ken hebbe laten, dig ick J. F. G. hirmede auerſchicke/ myth gang: 
vnderdeniger Bede, J. F. G. wolle dieſuluen farderlid mot ig J 


geuer Gant puderſchriuen, dat Datum in der Cantzlei fetten, ond - . 


met dem erßen ſo mogelich an Orth vnd Cudedarhein ge 
Nr heri, - 


J 


sn 1,7. Dane Maga: — 


horich, darmede nichts vorſumet werden moge 7 —Fe—— la⸗ 
then. So od Me Cloſter Perde, wie beth anher geſchen, the. 
Rensborch weren tho dem Gebuwete noch arbeiden vnd "VM 


fureden, , fo will die Rottorfft erforderen, Det J. F. G. dieſuluen 


ſtrax wedder na den Cloſteren ſchicken, vnd tho Rensborch vor · 


louen lathen, dan J. F. G. hebben gnedigſt auethonemen, dat 
ſich die Cloſter, ſo foldes, ry nu an ſy geſchreuen, dohen folden; 


diewyle ſy aldar Perde tho dem Gehuwede holden möthen, bes - 


ſchweren werden. Tho deme wolde eth ock nicht denen, ſo man 
eynen wyden wech met ſollck einen Perden reyſen ſolde, dat ſy 
affgedreuen vnd affgeerbeidet weren. Solkes hebbe ick J. F. G. 
in aller Vnderdenicheit nicht weten eho vorholden, danne derſul⸗ 
uten myt mynem Liue vnde Sude tho denen byn ick idertidt my 
nes Vormogens tho donde wyhlich. Datum Breidenberge Son⸗ 
Dages nad Vifitationis Mariæ Anno 1543. 
' FEE J. F. G. TT] 


ul, Vnderdeniger vnd gehorſamer 


Tgohan Rantzauwe gRitict. 


P. S. Ick bedde sank vnderthenigen, J. F. G. wollen by 
vorwarden Brieff mit thowelliger Poſt an die Kon: W. mune 


anedigſten Herren auerſchicken. 
5 . Tit Hertug Hans. 


Gyurdleudtiger 0: wyll ick J. F. G. in aller Vnderkheni keit 


2nicht bergen, wo dat ick von. Ka. Maytt. als Morgen Don: 
nerſtagk tho Nieburgk oder Korſoͤer antokainen vorſchreuen bin, 
mit Antogunge, dat Sin Ko, Matt, Breyda Rantzowe, 


| 


| 





Juer Reuentlouwe vnd Bertram von Aleueide så vd 


ydt darhenne tho kommen vdrſchreuen hebben, wyl my dere, 


Wegen gantz iligen tho Siner Ko: W. erfägen, Dſewyle dag 
dat Schriuen, fo my J. F. G. Copie davon aukrſchicket, von NE 


Ko. W. empfaugen, alſo fundet, Dat ſick J. 8.6: vp Wiberſhu⸗ 


” 38. Hefte. | 57 
"men neuen Så andern Reden und my tho Gine Ko. W. erfogen 
wurde hebbe ick nicht anders gemeinet, J. F. og were bereit Sl 
dem Wege geweſen. Diewyle auerſt 3; . G. noch nicht vff de 
ange, funder vff der Faget is, kann ich nicht wethen, wo et 
eine Geſtalt hebben moge/ ofte folfeg in der Sangen, Vorſehen, 
oder wo eth darumb eyne Geſtalt hebbe. Solkes id J. F. G. 
glſo in Ile vndertheniger Meynunge nicht Bergen wollen, vnd 
bin derſuluen, na mynem Vormogen met Liue vnd Gude tho 
denende ſchuldich vnd willich. Datum iligen Gottorp Middewe⸗ 
ken nad Margrete, vmb 7. Bre Anno 1543. | 


— — Fem d geh NEN 
udertheniger vnd gehorſamer 
Johan Rantzoue Kuier- | 


6. il Hertug Hans. 


Sysser 0 Wyll ick J. F. G. in aller Vnderdenicheit 
nicht bergen, dat ick an J. F. G. Hern vnd Brudern die 
Ko. W. tho Dennemarcken, mynem gnedigſten Hern, daranne 
Sin Ko. M. od J. F. G. mergklich und vele gelegen, ør! eſchreuen 
hebbe, welken Breff id danne J. F. G. hirmede duerſchicke, mit 
gantz vnderdeniger Bede, J. F 6. wolle bemelten Breff iligen 
higen vp der Poſt der Ko. W. buerſchicken. Solkes hebbe ick J. 
„F. G. in aller Vnderdanicheit nicht bergen wollen, vnd bin der⸗ 
luen, met mynem Liue vnd Gude idertydt tho denende ſchul⸗ 
K ch vnd willich. Dat.iligen Breydenberge Mandage nad Dar: 





rete Ån. 1543. 
gu in z.6. 


J. 
Gehorſamer vnd vnderthen e. 
Johan Rantzouwe ik ig 
| P. S. Ock gnediger Furſt om 2 tre; duncket my geraden 
vnd achtet vor zuth fin , dat 35 De Hamburger Antwurth 
amme: ha Breue, fold J. 0. itzo vberſcicr iligen hv 


- 


| | sg 1 Danſte Magazin. 





der Poſt ande So. W. mynem gnedigſten Herren vor TIT 
ſchicken dohen, und den jenigen fo weder geſchickt dat. he alle Ves 


ge nicht ſume met Flite vnd allen. Ernſte bevelen lathen. Wollet 


od den Breff ven Helbeß der Ko. W. icken. Was vor 


TIydunge alienthaluen vorhanden, wert J. F. G. vth Ko. W⸗ 


Sreue thoerſehen hebben. Bidde gantz vnderthenigen, J. F. 6. 


wolle jo tligenr iligen ane alie Sumeniſſe der Ko. W. vp der Poſt 


vberſchicken. 


. Til Hertug Hans. 


A . 
. . in 


gyurdleudtiger Hochgeborne Furſte, Gnediger Here / Negeſt 


myner willigen vnderdenigen und vngeſparter flitiger Den 
ſte Erbedinge, fan ick J. F. G. vnterdenigeſt nicht bergen, del 


ick in loefſwerdige Erfarung fame, od ſich egentlich in der Warheit 
"the dricht, dat ein mechtige geweldige Berfamlunge Ruther vnd 


Knechte ſich im Querlandt deitt eroͤgen, alſe id by mynem Ge⸗ 


denckende nicht gewuſt hebbe, vnd is od die ſuluige Verſamlung 


Burgundiſck. Nu is ſulch Sammelent nicht dar alleine, ſunder 
idt werden Lude an allen Orden beſpraken vnd angenamen, de 


—wyle den Ko. Maytt. myn gnedigſter Herr dem Huſe tho Bur 


gundien affgeſecht, vnd wy itzund dermaten myt Luden nicht 


vorfatet fon, alſe in ſulchen Hendeln mwot nodich ſynn (Holde 


So id gewiſſe, dat die Hupe im Ouerlande ſick by ein ander nidt 
lange erholden fan, fe mothen enen Wech, wem fe ock noch tho 


wyllen, fe konnen oc vp enem Wege nicht gebrucket werden. 


⁊ 


ent, 
vorſehe my od na diſſer TRE mit chu edder andern nicht 


Co weten F.F. G. ſich gnedichlich tho erinrende, dat alle Anſlege, 
die my bedencken und vornemen, de konen de andern od practich 


ren. Nu vs nicht am, ick hebbe de Lude, de Ko. Matt. bishet gt 


wartet, alle Tidt inder Handt gehat, fe hebben ſick diſſe Tydt vp 
min wordt nicht an ehren —8 mercdlicten Schaden erholden, 








vnd is en itzund ſo plotzlich abgeſchrenen worden, dat de fulgigen 





ang vorbittert fyn, ſick och tho Denſte begenen hebben, vnange 
kd wes Viende oder Frundi de ante Bee fe —* th mi 
o⸗ 


th 


: L 
ok. — 


U 
1 mee — — 


sø, 
—— — — — — — — ——— 


| 


sr SEEDEDE 
— 
. | 


å ⸗ 





tho —* hebbe den Gelt in der Handt. Men kan ock de 
Lude nicht vordencken, Denne fe mothen ſich des erholden, wes ſe 
vun Furſten vnd Herrn vordienen. Ick wet ock, Gnediger Furſt 


vnd Herr, dat die jungen Geſellen van Adel in duſſen Furſten⸗ 


domen dar henne trachten, dat ſe ſich denſtlich begeuen werden. 
Wen ſe nu ſchon van Ko. Matt. mynem gnedigffen Herren nit 
beſtellet werden, ſo then fle doch wedder Cleue, Gelren edder wol 

he is, wedder diſſe Furſtendome auerſt werden fle ſick nicht bege⸗ 
uen, Bu nu dem, fo fon wyr myt kenen Luden vorwuſt, den 
idt hebben die jungen Geſellen ſick nicht vorplicht, vnd ſin ehr 


thom Dele de nicht vele hebben, vnd mothen denen, deswegen ſo 


fé tho beforgen dat fe ſiek vtherhalb Landes vorſeggen. FÉ wyl 


ouerſt Fw. $. G. vntherdenigeſt angelanget hebben, I. F. G. 


willen dit nicht vormercken, alfe wulde ick de fulbigen dar henne 
reitzen vnd drengen, dat J. F. G. vp de jungen Gefellen Gelt 


føildunge don ſchulde. Ick mene idt ouerſt, als my Got helpe, 


cruwlich, dewyle Ko. Matt. myn gnediger Herr dem gangen Reb 


fer affſeggen, und myt Laden nicht vorwuſt fyn, Dat id beſorge 
¶welchs doch Got gnedichlich affwenden kan) wy werden dar auer 


eyn maell den. Vnfall befinden, So wyl ick doch deg entſchuldiget 


ſein, vnd ſchal my nicht thogemeten werden. Wu nu dem alle, 
fo vade id truwlich, Dat men de Røde Differ Furſtendome ſamypt⸗ 
lich vorſchriue, mit ehn Berathſlage, effte de Hupe, de neſſen 


nach duſſen Surftendomen wenden wolden, mu men denne mydt 


bu ER ER ⏑ — 55 
va 
CJ 


tydtlichem Rade vnd Jegenwehr dar henne fragten mogen, dat 
de Furſtendome erreddet, vnd wy alle den Spot (dat my tho ke⸗ 
ner Gegenwehr gedacht) thom Schaden nicht hebben dorffen. 
Idt were ock nicht vngeraden, dat Ko. Matt. myn gnedigſter 


VDerr ſick etwas neger denFurftendomen begenen mudten, denne 





be wyle de in der See nicht geſlagen ſyndt, alſe fe io nicht woel 
eſtagen fonen werden, fo hebben ſick "De Ride nicht tho be⸗ 
gen, Hyr iſt noch Krut oder Loet vorhanden. Idt hebben 


wmy Ko. Matt: myn gnedigfter Here in Bevele vrgelche, vp al 
lerley wes ſich vorfallen mucht Kuntſchop tho leggende. Fa 
J WV 2 ſvont 


— 


.7 


60 Danpſre Magazin. 


font de rm̃ẽ th mennigfeldid] Dat 128 alle nicht fvaren 


- Fan, vnd geſchige darouer eyn Infall, Dat Godt vorhoden wolle 
dewyle my keine Lude hebben, fo wyll id jegen Ka. Matt. J. F. 


vnd idermennichlichen entſchuldiget fon, den ick hebbe eth Ko. 
Matt. mynem gnedigſten Herrn angetoget, Dat ick gerne geſehen 
hadde, det. men ſick myt Luden nad Rottorfft vorſehen hadde. 


t hebben ſick ock J. F. G. gnedich tho erinrende, det de om 
amborgk Caſper Fuchſen, dat kein Korne vth Damborgt 
| tveftmwart gevort werden ſchoide, angetoget. Nu beſorge 

dat dem fulbeft keine Volge geſchee, den id bin inwendig —*— 


Dagen binnen Lubecke geweſen, dat ick met, dat da ſulueſt vele 


Kornes vth Prutzen angekamen ift ; dat fulnige Korne werth vth 
Lubecke de Grafft vp durch dat Landt tho Saſſen na Hamborg 
gefort, So weit if od by my ſulbſt, Dat de von Hamborgk del 
orne, vnd wes dartho vth ken BE, LØETDE vnd dem nag: 








Cen ol " 





— Dem —2— tigen Hodaeborne Ferſun und Den; Sem Zanſt Erbe 


LA se 


U —⏑ ⏑Â⏑ — 





. F gem = 


| rd fampt der 


Hg einem guden 


vwvoiden met gegeuen he he ben, fo bebben ſy doch ſolkes vmb alleriei 
93 Gefar | 


⸗ 


— 38. Hefte· 
wyl befalen hebben. Datum Bredenberge Semabendeẽ — — 


Vincula Anno 1543. m 


E. F. G. 


Bntherdeniger und woliger 


n Rantzow Ritter. 
p. ⸗ ock anediger Furſt vnd Herr, nachdem Herthog ag, - 


. nus tho Sachſen myn G. H. mit Dode affgegangen, ſo aͤchte id 


daruor, dat de Furſtynne tho Sachſen, de Graffe van Olden⸗ 
Brauynnen thor Hochtydt nit kamen werden. 
Dat fulbigen willen I. $. G. rn Juen Reuenthlouwen 


Nitther aBtbogen lathen/, at men ſict m mit den en Darbargen thom 


Kol e le dar ock nach richten moge. 


tho Norwegen, Herthogen tho Sleſwig, Holſten, Stormarn vnd der Dith⸗ 


„G— Obdend ond Del 
pen om — the ord) vnd De manherß, mynem liten 


8. Zil pettug Sang. 


Degeig sc. By id 3.8. &. underdeniger Meymmae 


nicht bergen, dat. Tonnies vonn Witbhergẽe Dieſen Dach, 


bart a an den Auenth by mi thor Gteinborch ſinen Oheim Jur⸗ 
chwartzen gehath, vnnd my met demſuluen ſinen Denſth 
eden Venlin Ruther der Ko. M. vnd J. F. 
G&G. meinem gnedigſten vnd gnedigen Herrenn prefenteren vnd 
anbeden lathen, Wo danne J. F. G. vth ingelechten mynen 
Sreue vnd den andern an de de Son. Matt. mynem gucdigfen 
Herren geſchreuen, the vornemen hebben werde 
ſolche Breue —— — — —— be mi anget 9 he hebbe må 
noch etwas in geheim antotogen, mit sid; ifeg von eme tho 
Hhoren, toelfes. id gedann. he mi angetoget, dat eme 
dy jennigen, ſo ene fot eſchicket, Credens vnd anders mer an ny 








æ 


æ 
KS 


62 Danſtre Magasin. 


Gefar tolllen Varmede fo he netdergeledvt eme midt tes 


uelch hadde offgefraget worde vnderwegen lathen, vnd my geſecht, 


dat ein Perdt acht oder negen hunderth by enander ſy, vnd wyllen 


darby ſoß Fenlin tho Fuethe die alſe vorgangen Fridage nad) aller 
Hilligen Dage tho Floethe, welkes ligt am Sticht von Minden 


an der Herſchop von. Schouwenborch vnd am Lande tho Lune 


borch by einander fin vnd antehen wollen, vnd alſe hide eder 
morgen wollen ſy tehen (im Shine alſe wolden ſy herwartes kr 
Ko. Mapytt. oder F.F. G. thotehen) in der Frugede nad. Verden) 
vnd wollen dat ſulue innemen. Vnd eth licht nod ein Hus drey 


gilien von Dar, dar is deg Biſchoppes Geſchuͤtte vp, vnd de åt 


ſchop buweth daran, Dar wolden fe fit ock an vorſoken, vnd wollen 
ſolkes dohen von wegen Johan de Rode vnde Johan Richirdes, 
de danne etlicke Thoſprake tho dem Biſchoppe hebben, vorhapen 

ſick alſo We enden Huſe intofrigen und dar gange Lanth tho brant 
ſchatten. Secht my od darneuen alſo dat eme Thonnies von 
IDitberme bevalen, fo de Ko. M. oder J. F. G. deſuluen Luͤd⸗ 
hebben wolden, ſo wolden fe der Ko. Matt. ond. J. F. G, vor an 
dere Furſten vnd Herren denen vnd thotehen, vnd ſcholen ſick Sine 





| 


Ko. Maytt. ond J. F. &. erer gar nichtes thobefurchten hebben 


Tho deme konnen fe liden, fo fe etwas inkrigen, Dat Sin Ka 


Mayit. vnd J. F. G. die eren darinng handelen lathen. Vnd 


wenn eth nu tho ſolken Handel noch allerlei thobedencken, dat Må 


Ko. Maft. vnd J. F. G. der ſuluen Landen vnd Luͤden tho gude 


kamen mødte, Auerſt nichtes deſto weniger fo hebbe ick allerlei 
Bedencken hirinne, vnd were mol noch wo ick am laſten geraden 
hebbe, Dat tho ider Tyot twe oder Dre von den Reden fy J. F. G. 


weren, vp dat fe, fø ſolke oder dergeliken Saken vorfeien, deſſo 


bether darinne raden vnd rathſchlagen funden. Ick weit dennod 


woll, do de Graffe von Oldenborgh hier int Lant viel warth gere 


den, man ſolde dat Hoffgeſinde vnd der Rede Perde alhie an die 
Greintzen leggen. Were dat geſchien, fo mere villichte vele Vnto⸗ 
ſten vnd Vngerades nachgebleuen. Danne eth is nicht mer alſt 


acht Mil weges von dem Lande tho Holſtein, dar fy folk — 





⸗ 


— 


TT, . 38. Hefte. 


inſeren So fonnen twolt Sonnid feggen vnd hebben Gallen. 


by dem Herten. Oder ock eih konnen fi de dar manck miſchenn, 


de alhie der Ko. Matt. oder J. F. G. vor einen Naber nicht lidlich 


RT VET ae FEE... BR — mm 9 
= 


then, ſo dieſuluen gedrungen wurden, iffte fy 0 


RENEE. Dres 
eg 


fin, oder wo ſich danne die Felle thodragen. Ick wyll auerſt louen, 


nomen lathen willen. Juͤrgen Schwarte begerth od tho we⸗ 
alhie Thoflucht 
ebben mochten, welches id danne eme nicht hebbe wethen thotho⸗ 
eggen. Ick auerſt hebbe eme vorgeholden, dat me mochte vor⸗ 
ſick von nemande, eth were Keyſer oder wer dar 
were, ouerkopen oder jegen der Ko. Matt. oder J. F. G. nicht 
annemen lathen, mles fe geſecht nein, he wolde ryden und mick 


von den beyden vnd ſunſt den ouerſten Bevelhebbern einen Schin 
bringen, dat ſolkes nicht —5 ſolde. Bund des hebbe if eme 


eynen mede gedan, alfe Claues Nielſſen, den ick ein Perdt ge 
koͤfft, de my danne allerlet, wes Dar vorlopt, wedderumme ins 
hringen ſoll. Vorhope my alſo allerlet thoerfaren, wes dar vor⸗ 
lopen mochte. Danne in Anſehunge ſolkes na by der Dore ig, vnd 


von einer Woſt ein Hues voll Rokes werden fan, Rade derowe⸗ 


gen getruwelick, dat J. F. G. ſolkes iligen vp der Poſt an de Ko. 
Matt. ſchicken vnd darneuenſt getruwelick raden, dat ſick Sine 
Ko. Matt. met dem iligſten ouer den. Belt erfogen mochte, danne 


ſiſck vth dieſen Sakenn allerlei thodragen Batt, dat Fle bedarff. Dat 


FOT we — - 


danne Sin Ko. Matt. one aller Twiuel met den ſinen, fo Sin 


Ko. Batt. by fi hebben woll ſulueſt bedencken werden. Vnd 


wes nu Sin Ko. Matt. iligen hirup in Antworth geuen oder heb ⸗ 
ben wollen, ſolkes iligen J. F. G. thovorſtendigen, in Anſehunge 
dieſulue Safe im forter gantz balde thom eyneũ oder thom ander 
wege geraden, vnd in deme alſo balde etwas vorſumet werden 
kann. Bedde of J. F. G. wolle my, wes dieſulue in deme vor 
raden vnd guth anſehen by jegenwerdigen, iligen dorſtendigen. 
at it J. F. G. alſo in Ile vnderdeniger Meynunge nicht hebbe 
wethen thovorholden, vnd bin F F. G. (de ick hirmede dem Al⸗ 
mechtigen tho idertydt friſch und geſunth thoerholden bevrle) iet 
I mynem 


Z, - LJ 


Dat ander Lude im Spele mede fin, de ſick nu villichte noch nicht 


f 


64 NEED NE Danſte Magazin. n 
mynem Liue vnd Gade tho denende ſchuldich vnd willich. Dar, 
iligen Breydenberge Sonnabendes nach aller Hilligen Dage 


Anno 1543. or Fond vn 
nno 1543 Geborfamer und vnderdaniger 


, . Joohan Rang 
. P. S. Gnediger Herre ; ick rade, dat J. F. G. dit Schriuen 
iligen vp der Poſt ane alle oder jemandes Bergthſchlagen ande Ko. 
- M. gelangen lathen, vnd alsdanne, wan De Breue wechgeſchidtt, 


— Det ſulue meter Juen vnd den Reden iligen beradtſchlagen/ 


und my, wornad if my richten fol by jegenwardigen, vorftende 
—— nicht duſſen Brieff ſo lange thouen lathen, dat J. J. G. 
ſolkes met Den Meden bexadtſchiage. Ick råde ock, dat J. F. G. 
iligen met den Knechten handelen| late, dann, fo ſy dit Geruchte 


⸗ 


vornemen werth, nimant ſchweren wollen. 


9. Evende i fidftanforte Brev indlagte Sedler; uden. 


Evil til Sonnen Henrik Rangov ſtrevue: 

eue Hinrick, ven der Tydinge, dar du my von ſchriffſt, dat mad 
woll ſin. Auerſt kamen fie tho vns tho Lande, fo ſchall ſy jo mit 
Godes Hulpe de Haut Gots roren. Ick kant auerſt nicht louen, 
dat ſy ſick dat ſulue vnderſtan. Beſtellet auerſt tho Huſum, wen ſy 
kamen , dat de Lude dar vmb her fluchs wach fin, ock vp welkereStede 
du fe, met ſampt den Knechten, wilt tho hope hebben, und offte ſe 
dar nicht ahn Lant wollen, dat du alſe danne met denſuluen wach 
biſt op der Eyder, oder hir thokamende, wen man dy beſcheidet. 
ngeliker Geſtalt will ick hir ock dun, vnd wyll balde kamen met 
denen, fo ick hiv hebbe tho dy, oder tho Rensborch, war id ſchall. 
Dat M. G. H. met den andern Ampten oct beſtelle tho Rensborch, 
Tundern, Flensborger Ampt, met Her. Juen, ock inet den Edel⸗ 


luden, fo vp de Negede geſeten fin, dat ſy balde und iligen kamen dar 


ſe beſcheiden werden. Schlage wy ſe danne nicht, fo moge wy vn 
fhemcn. Dat od min G. 9. beftelle, dat tho Rensborchmet dem 
Lt onde Badt bettelt werde, dar mede vns dat ſulue nicht aff 
eren werde ꝛc. 
ODit vvrige om Hr. Johan Rangop ſtal komme i neſte Hefte 
RR * —A 






— Fr am 


| 
| 


Ene —— 39. Delte. BEDER 
Zolge af de Efterretninger om 
LN, Hr. Johan Rantz 09; me . 


nn 


7 i 

LJ U 

i di det foregaaende Hefte have vi pag. 38. erindret, at Sr. Johan 
i on Rantzov i et Document af 1525. kaldes Hovedsmand paa Krogen: 
i" Men os var da ikke bevidft, naar han havde faaet. ſamme Slot i For⸗ 

147 fæning. Eſter den Tid have vi i Det Danſke Cancellies Archiv fundet 

nntegnet, at Hr. Johan Rantzov el alene i det Aar 1524. haver faaet Kong 

Friderik den Forſtes Folgebrev til Krogens Læn, udgiver iil Kibe in profeſto 
| 


»Catharinæ Virginis, og altſaa ved ſamme Tider faaet Forleenings⸗Brev 
Derpaa, men endog to Aar derefter af Hoibemeldte Konge bekommet Livs⸗ 
"Bred paa Krogen og Gorffue (a), med de Læne og Herreder, Der tilligge, 
fri og qvit, Dog faa, at han fkal giore Deraf tilboxlig Tieneſte, naar hannen 
Ttilfigeg. Cum Claufulis confvetis, Datum Ralundborg Sabbato poſt 
NMatthei Apoftoli, Anno 1526. . 

Nar 1535. efterat Ør. Johan Rantzov Aaret tilforn havde vundet det 
| navnkundige Glag:ved Ørnebierg og bragt Fyens Land tit Lydighed, har Kong 

Chriſtian den Tredie, foruden andre Naades Bevlisninger, flienÉer hannem 
sen GaarD i Aſſens og eu anden i Svenborg, hvorom udi en af ſorbemeidee 
Archivs Regiſtrauter ſaaledes findes optegner : i . 
(at. Johan Rantzov, Hoffmeſter udi Forſtendemmene fif Cyens 
"doms Breff paa thuende Gaarde, den. ene liggendig udi Aſſens, 
SHans Plog udi boede, den anden udiGuisborg, Claus Bang 
” Tom, IV. . . . Fu . udi 

"a) Er deta Kong Valdemars PHiftørig befiendte Evft-ETot Gurye eller Gure ” 

EDER en RD Sogn 0———— 





66 Danſte Wagazin. — 
nudi Gode, oc nu er Kronen tilfalden for forbrodt Godtz, med 
ald forneffnte Gaardes Tilliggelſe, med Haffue-Rum, Gaards⸗ 
Sum, inden Byes oc vden Byes, ved huad Naffn det helſt neff 

nes käͤnd. Cum inhibitione ſolita. Actum Nyborg St. Knude 

Dag Anno 13353. FREE 


4 NEN FEE i . 

KKrogens Slot, ſom Zr. Iyhan Ransan af Kong Friderik L paa ſu 
Livs Tid var forlænger med; bled hans i. Begyndelſen af Grevens Feide frata⸗ 
gen, og en anden oderantvoldet men fort. Haver 1536. ſom vi tilforn havt 
erindret, vandt han det tilbagge igien, og Blev Dermed paa ny af Kong Chris 
ſttian III. forlænet, dog beholdt han der ikke fængere, end til i det folgende ar 
137. da han oplod Det iglen til Kongen; inned ander Gods i Laaland, ſom 

hannem til aarlig Rente blev twlagt hvorom dar 

, LÆS, hy ART 237 


JER 


. . nr re Neden . 

NER Wie Chriſtian med Suds Nagde rc. Støre alle witterligt, at 
AV effterdi og eetge DE. Johan Rantzou Ridder, wor 
fhro Mand oc Raad och Hoffmefter udi wort Forſtendom Gl 
nig oc Holſten, haffuer nu opladt eſſ wort oc Kronens Slott &« 
Leen Krogen, oc tir igien haffuer ladet hannum udlegge wor 
oc Kronens Gaard Oen, udi wort Land Laaland liggendis, med 
thet Godtz, Bonder oc Thirnere, ſom ther tilligger/oc effterthi 


att ther Renthe oe Opborſel aff ſamme Øen Leen ikfe beloptr 


ſig faa hogt ſom then Renthe aff Krogens Leen; Cha haffut 
J wii aff wor — Gunſt oc Maade undt oc Flade oe met 
rhette wort opne Breff unde oc tiltade, (faa hand maa. oc ſtal aar⸗ 
ligen lade annamme oc opbare thenne effterſtreffne Renthe, Land 
giſde oc Opborſel aff råen Affgifft, ſom garligen ganger aff wort 


4 


Hans Maieſtets Brev vidner: 


— —— 


"ve Kronens Leen Gedtz ver, ſom er forſt thi Leſter/ en halff Pund, 


VIn. Skepper Rug, firefindstyffue, en Hrte oc fein Sleyper 
MU fem hundrede thu oc threduge Mark ot fire Skilling 
Dauſke udi vede Penge; ſiothen Tander Smør, halfftredſind⸗⸗ 
Tiuge oc halff flette Suit, otte oc thrediuge Faar, tholff Oren, 
thoiff Aser, eth hundret halff flette oc thrrdiuge Lamb, et hun⸗ 
dret halffemte oc fyrgethiuge Gies, halffſiette undrer oc femten 
"Bond; halfffemtende oc thrediuge Læs Hoe, feinten hundred 


N 


ö———ñâ— — — — oo SERENE 





J 


39, Hefte. . 6 


— Ved fem bund fer oc fireſindstiuge Eg, oc halffierde 
Leſt, firg Fierdinget Sild, en half Ottendeel tinde. Oc ther: · 


ſom hannum hereffter giores Hinder eller Forfang paa ſamme 
forſtreffne Renthe ; eller hand iffe then aarligen tå gode Rede 


fange kunde, Tha beplicte mi off og more Arffuinge Effterkom⸗ 


re Konninger udi Danmark paa et andet Sted at lade uds 
ge forneffnte or. Johan Rantzov Ridder faa møgen Ren⸗ 
—* oc —36 i * Sted egien, fad hand faaer fyldeſte, eff⸗ 


terſom forſtreffuet ſtaar ꝛc. Cum ciauſulis conſvetis & inhibi- 


tjone folita, Datum paa Kiopnehaffn Senbagen neſt effter Sel 
uge Kors Dag exaltationis Aar MDX 


De mandat] —* Regis proprio· 


Paa Krogens Slot havde år. Johan Rangov haft en Foged, navn⸗ 
lig Laurids Norman, fod i Norge; For Denne udbad han hos Kongeu en 
Kronens Gaard udi bemeldte Rige af hyde i Sorfæning paa hans Livs Sid. 


Hvilket og Hans Maieſtet naadigſt bevilgede , og derom gab År. Eſte Bilde, 


JÆmbedsmand paa Bergen hus efterſt reone Befaling : 


J Chriſtion mett Guds Naade vdtuoldt Konning chll Danmarck 


od Norge xc. Wor ſonnerlige Gunſt tiilforne. Kiere Eſte, 


giiffue mir ytther fierligen tiilfiende, att her er en fattige Karl 
pdi Rijget, kalles Lauritz Norman/ oc er. fodtt vdi Norge, ſom 


her lang Tiid vdi Landett werett haffuer, og tientt wor kiere 
Hexre Faders Canceller Meſter Claues Giordtze, oc ſiiden 


Hhaffuer tientt off elſtelige er Johann Rantzow Ridder, oe 
werett hans Fogett paa Bogenn San haffue wii nw for for J 


fFreffue off elſt ride Johann Rantzows Ridders mor Mand 
pc Raadts Bøn og Begiere Skoldt wndt oc foden hannum mett 
en wor oc Norgis Riigis Kronens Gaarde, ſom kalles Stødle, 


i Etne liggendis, att nøle ; bruge od) beholde i fon Liifs Tiid, 
sø fad fejtge. fom hand feffuer, fl oc qwiit vdden alt Affgiifft 


pc. vpdden afte. F Konnings Skatt od) Rettigbedt. Dog 


Mm FÅ faa ik dile att $onden / tom ni ſamme Gaard i Were ot 
* Beneelſ 


ffuer, ſchall then røde och holder tik faa lenge bang 
” fag. 


1 MJ . e 
— 2 4 — 02% om ? an 


é: ß 2….Danffe Magasin. . 


Lagmaaf er vde: eller oc forſtreffne Lauritz Normand her for 
ånden kand velwilligen formynde hannem aff ſamme Gaardt: 


Thi bede wii etther kierligen, atti wiilſe were hannem behielyeli⸗ 


aen; fad hand maa fånge fantme Gaardt, ot ingen Synder gierfe 
hannem ther paa, oc lade hannem then nyde effther wortt Bret. 


Liudelſe, ſom wit hannem therpaa giffuer haffue. Og haffuer 
Hand berett for off; att ſamme Gordt icke (Fylder vden XVI. Hud 


Ser od) XVE Løbe Smor. Her mett giore I off ſonnerligen till 


Bilge, oc viille thet mett Etther gerne forſtylde. Befallymi 


Either Gudt. Schreffuet vdi vor Kiopftad Viiborg Bande 


gen neft epthjer Cantate Sondag, Aar MDXXXVII. 
sg . 5 F Wnder vort Signet. 

pftrift: me . — 
SO eſſtelige Eſke Bylde, wor Mand, Raadt, och Embitzmand paa vorn 
Slott Bergenhuſſ. ARRENE — 
Aaret Derefter 15398. da Det blev befundet t Indkomſter af Gietz der 
Len iåfe vide 5 — at ſornole Ar. Yoban HORN or den Summa, 


ſom Kongen var ham ſtyldig, haver Hans Maieftet endnu. anviiſt ham 15. 


xeeſter Byg af Tiden af Aalhstms.Læn, hvorom vidner eftetfolgende Kom 


… dige Forſikeingo⸗Bred, fon findes i det Dante Cancellies Archiv, og; & 


fan lydende; : | . 


Sxü Chriſtian ec. Giore ale witterligt, at effthert it en Rev 
SW the oc Opeborſtl af Getzoer Leen iffe løber fig MÅ jr ſaa 
wor Lehnsmand, off elſtelige Lautids Knob therſammeſieds 





— — 


— — — — — 


ther aff kand fornoge pc paa wore Wegne tilfreds ftille off eiſte 
lige Hr. Johan Rantzow Ridder, wor Mand, Raad ns | 


mieſter udi, wore Forſtendome Sleswig oc Holſten, for then 


Sum, ſom wii hannem forſtreffuet haffuer aff ſamme Leen aat⸗ 
Tigen il gede Rede at forngyge ſtulle; Tha ér wii nu med for 
neffnte er Johan faa forligte worden, at hand foruden thend 
Cum, ſom forneffnte Lautitz Knob kand oc. fral fornohſe ham; 


. maae oc ffal annamme 15. Leſter Byg aff Thienden aff Malle 


Holms Leen, oc thennum haffue, tinde, bruge, oc gavrligen bø 
Holder indtil fag flænge tt wii Paa andre Steder * 
øl ” ” - — han 


- — ⏑— 





Statboider, nemig at ham ſom Statholder tilkom af aabne de Breve, ſom 


2 
32. 
** 
e? 
FR 
e 
— 
æ 
— 
— 
* 
= 
S 
— 
—52 
—;X 
— 
S 
—3 
Ca 
eg 
— — 
ad 
æ% 
3. 
S 
eee 
3 
ed 
— 
5 
aa 
=z 
3 





AIrin muchten. tteilavir aber: bey vnns nit annderf abnemen 
Foneh, daun weil die Schrifft euch als einem Stathalter zubrx⸗ 
een ge diſſen vnnſem Furſtenthumben Land vnd Leu; 
"eg daran gelegen“ fin muchte, haben wir ſolche cin Schrifft, 
1 ål. mf ud folgents 
* Waagelangen laſſen. Fr aber als 
abe die zigen geſhwinden Fr gad eufft auch allerlei Beſtel 





— 


lunge 


— 


70. | 

lunge vnd Gelegenheit )e be! eiß, dan 
wir ; auch Bericht emphaen muget, weß die Wulffenhuttelſchen 

Stathalter vor Zeitunge ſchreiben, fø tun wir, wie 8 | 

Iwenn Reuenntlonwen geſcheen, Euch Copia ſolicher Schrif⸗ 

[eu himit zuſenden. Vnnd begeren gantz gutlich vnd gnediglid; 





"Jr wollet nå daruff aflenthalben gucrn Rath; migteilen, vd 
ſonſt der Sachen gut pforderunge geften laſſen. Wo es aber | 


muaglich und euch vnheſchwerlich, ſeghen wir gantz gerne, dab Gr 


gud kegen nechſt funfftigen Mitwochen an vns alfer ghen God 


torff verfugit hette, wolten wir vns mit Euch vnd Ær Iwen, 

der alsdan bey vns ankommen werdet, von den vnd andern Hen 

delin berathſchlaget vnd beſchloſſen haben. Jr werdet Euch gub 
willig ertzeigen, wie mir nit zweinellen, daran sverdet Ir der 
Hochgeinelten Ko. W. zu Dennemargfen, vnſern gnedigen freundt⸗ 

liden lieben Hern vnd Bruder ein ſonder Gefallen thun, Co 

ſeind wirs mit allen Gnaden vmb ewer Perſon abzunemen gene 

gen, vnd fonten euch das nit bergen, Datum Gottorff am 

tage nad) Judica Anno 1543. — —. 

NERE An Hern Johan Rantzow Rittern. 


der ande ¶¶ beffør soen, Man 


—— — — — — — — 


Endnu have vi eet af Hr. Johan Rantzovs Breve til Hertug an 


Freone i bemeldie Zar 1543. hvilfer, ligeſom de forige, vidner om hans Mir 
tede Omhu, jat give Konoen og Hertugen viffe Eftexretninger om afg, hodd 


han udenlands fra fif Kundſkab om, og at meddele dennem gode Rgop til al 


afverge den Fare, fom diſſe Riger og Lande af De Burgundiſte, JYFalkifte og 
andre Da trnedes med, Samme Brev er fag lydende 


me — — — — — 


"Fymdleudbtiger borgebrwer Furſt, Meinen vnderthewx ft | 


horſame bud gantz willige Dienſte ſein Euwer F. Gader 
zeit megnes Vormigens zuvor an bereit, Gyediger Serre, JØ 
babe FF 3, G. gnedigs Schreiben an mich gethan aller Øeput 


nad empfangen, vad allen Einhalt meyneßs Bermugens eipgt . 


nommen. So ute pin der Artickel, das, die Knechte 
Fan der Moth/ fo man rer zuthun hettechygtmn me 


—4 


—E Hø te 
mandes ausgeſonderth zebraucheh laſſen ſoltzy, Auch hoe ii | 





- 


39: Befte. 






memun es øbfurdeen laffen fol; ſundern das fre ſoſches (ovn. 
muchten vor Gueth anſchenn, belangen thuth, iſt nicht vngerg⸗ 


; "then, ſunder gantz gueth vnd — derotvegen werden E. F. 
G. ane zweiuel woll die Vor hun laeg damit die jeni⸗ 
n, fo ſolches mit den Knechten zuhandeln Beuelich, nit vorgeſſen, 
—* fie aiſo ane alle Mittel fr veren laſſen. Wes auch Eraß 
mus Schetz an Hern Joachim Sommerfelt Radtinannen 
ber Stadt Haͤmburgk vf ſein engen — anes wolmeinenden fried⸗ 
lich Anſuchen geſchrieben, haben E. F. G. aus inligende Copei 
gnedigſi zuerſehen, vnderthenigſt bittende, E. F, G. wolle ſolches 
*naoch zur Zeit ir Geheim —9 hehalten, auch beyporwarthen 
Brieff an die Ko. W. (angeſehen daranne nit wenig ſunder mergk⸗ 
lich vnnd viel gelegen) mit ejliger und gewiſſer Poſth, domit 
nichts in ſollicher Sachen vorſeumet werden muge/ vberſchicken, 
das will id) vmb E. F. G. meynes Vormugens iderzeit gan 
willig vordienen. Dat. tligen Beydenberge Dinſtages na 
Onmnium Sanctorum Anno 1543. SERENE De 
TET d e nd gehoramm⸗ 
SNERRE ” - nverderntger vnd gehorſamer 


TT Kei — 
Dem Durdtendtigen Hochgebornen Furſten ond Herren Hern 
Johanſen Erffgenamen zu Norwegen, Hertzogen gu Skt 
wigk, Holftein ꝛc. Meynem gnedigen Herren. 


J— Copien af indbemeldte Brev fra Erasmus Schetz, ſom uden | bar 
veret en Secreterer eller anden Beiient ved Der Biyſſelſte Hof, til ty 
Sommerfeidt Raadmand i Hamborg , endſtiont det ikke angdaer Hr. Johan 
Rangev, er dog for adſtilige Omſtendigheders Skyld, ſom Derudi dehol⸗ 
des, vard her at anføre: ke KE KEE 
J Ca de Ko. W. tho Dennemargken betrefft, hebbe id dem 
WXLHerren Preſidenten, wath Juwe Erb. Æ. my vorſtendiget 
Ddarbenenenſt wath mit Criſtlicheat Frede vnd gemeyner Trans. 
awillitet haluen vor guth angeſehen/, biſundern wath Juwe SEP: 








72 | Danſte Magasin. | 
Wiſf in gemelten-Ko. W. des geſanten Veyde briues Endtſchm⸗ 





dunge meldet) vordragen lathen. Hebbe ock gemeiten Hern Pee 


fidenten in dieſſem Juwer Frb. Wiſ. Schriuende vor grun 


vnd nicht fucaet tho holden, hoch gebeden, des mi Sine W. (. 
nem Schriuende na) vortruweden Lauenn gegeuen. Auer de 


beſtimmeden nigen Dagefarth van Ken. Matt. wegen, Ko. W. 


tho Dennemargken tho donde, darup ick by obgemelten Hern 


Vrefidenten harth hebbe anholden lathen, hefft ſine Wirde ſich 


des by Key, Matt. noch vnſer gnedigſten Konniginnen vortho⸗ 
dragen nicht vnderſtaen wollen, beſundern dewyle Ere Key Matt, 
des Bfeidebriues haluen hefftigk verunwilliget. Souele aner 
fan id vortruwelicher Meynunge woll ſchriuen, fo men van 


obgemelter Ko. W. tho Dennemargken wegen als vorgemelt ni 


ge Geſprech vnnd Dagefarth an Key. Matt. begereth, edder deit 
begerenn, eth ſcholde ſich ere Key. Matt. alſe an andere, gne⸗ 
diglich bewegenn und finden lathen. So deme alſo wolde ick my 


by obgemeltem Herren Preſidenten, mit Hulpe des Almechtiget, 
vnnd ſuſtes Frunden dergeſtalt brukenn, dath eth tho deme, alſe 


eth Juwe Er. W. Begerith i8, rekenn ſcholde. Tho duſſem 
hebbe ick alle Preparationes, ſo mi mogelich, vorgeuen lathen, 
beſundern des Vheidebriues mit dergeliken beſtelbriues dck angre 


— — — — — — — — — — — 


pe in Norwegen endtſchuldigen. So ick vorneme, is Ko. W. 


fho. Dennemargkenn vp gemelten Vheide Brieff ein Ant 
worth geſchreuen worden, ſchall meldenn, Dat men de Vheide 
annimpt, beſundern vth deme dath ere Ko. W. mit dem Konnigk 
von Franckriken (de vnſers Criſtlichen Gelouens Erffiende dem 
Turcken ein apenharer Gealierter is) gealierth ſy, ock dat Kep. 
Matt. weeth, dat Kø. Æ, tho Dennemargken pre Ruther vnnd 


Knechte inn Key. Matt. Landen, ſambt Marten von Roſſen 


vnaffgeſecht auerfallenn, thogeſchicket gehath. Doch des all ve 
angeſehen, werdt mynes Achtens det frirndtlichen Communes 


tion, fo mens begeren werdt, woll Piatz, und qiſo der San 


utringve optatus finisaverden, Leue cher Jochim, guy hebbet 


ane Zwiuell (wo geucdich Key. Matt: ove: Viende braeteret) PE 
….] ' — 


i 
AN 


. 39. Hefte. i mn ” . 73 


ö— — — —— — — — — — —. F 
namen, Ore Key. Matt. is nichtes mer alſe des ſine vnnd Chriſt 


Uchen Fredes begerith, der Here is darumme mit eme. Wo de 
Frantzoſe fine Gealierten vmmeſoerth, in Schadenn, Schande, 
Unnd Laſter bringet, is kunth vnnd genochſam apenbar. Ick 
"fan od grunden, wath vele Thoſeggens Ko. W. tho Dennemarg⸗ 
ken (De fo ick berichtet loblicher Natur vnnd Gemutes) van dem 


Frantzoſen hefft, vnnd wath weynich Erfolgens dar fin werdt, 


vnnd wath Nadeles Erer Kon. W. daruth erfolgen vnnd werden 
mach. Dem Turgken hefft der grangole od vele thogeſecht, 
auer by dem Barbaroſſen, alſe der vor de Stadt Niza geweſen, 
nicht geholden, darumme de van Niza affgetagen wath he der 
Frantzoſen Eddell vnnd Vneddell geweldich ock der Frantzoſen 
Galleyen alle mit genamen vnnd darvan gefaren. Nu bin id 
nicht der Vernunfft, dat ick in diſſen hochwichtigen Dingen vele 
raden kann, Key. Matt. Preſentie, Oher Gewalt, Geſtalt, Ru⸗ 
ſtung, aller Notturfft, Geldes, Volkes, Ruther vnd Knecht, 
Prouiſion angeſehen, ſambt ock deme, dat eth der Hochlouelicher 
Ko. W. tho Dennemargken, mit der Turkiſchen Aliantz, darmit 
De gantze Chriſtenheit in Vnrouwe erholden, Haut antoholden 
pniobelich, ſcholde mi geraden duncken ein Erbar Rath tho Sams 
horch werue ſich by Ko. W. nige Geſprech tho forderen vnnd tho⸗ 
begeren, darmit nicht alleine vele Quels in der Chriſtenheit vers 
hodet, ſunder ock vele fruchtbariges, lobliches vnnd fredliches vp⸗ 
gerichtet, vnd Chriſtlichem Gelouens Erbfiende deſto bether be⸗ 
ſegenth ſcholde moge werden. Lene Or, Jochim, ick hebbe 
juwer Erb. Wiſ. ernſtliche tho der gemeinen Tranqvillitet Gemu⸗ 
the woll geſporeth. th is dem Herrenn bekanth, wo ethemy 


tho Hartenn. Ick vortroſte my juwer, gy werden an der Side, 


wath jw mogelich, darumme bemoigen, wyll ick van miner 
wegen an duſſer Siden nicht weiniger doen, Ock wath id vor 


Fründe vnnd Fauor hebbe, darinne tho gebruken od thogeſeht 


hebben, Goth werdt vnnſer Hulper fin. Dem Herren Preſi⸗ 
denten hebbe ick juwen frundtlicken Gruth anſeggenn father, 

hafft my geſchreuen Juwer Erb. Wiſ. ſinen frundtlicken Grueth 
Tom. IV. SEN OK HE N — J NE wed⸗ 


⸗ 


74 Dranfre Magasin. 


KS 


7 






- 





wedderumme antotogen, darmit war JIuwer Erb. 98. leff bin . 


denft is. De Grade, des Herren mit vus allenn. Datum 
Bruffeli XIii. O&obris Anno 1543, | 


- Gutver Erb. Wif, williger aliydt 


Etasmus Schetz. 


q Foraaret 1544. Font der endeligen dertil, at de beſocerlige Irringet, ſom 
nu fo mange Jar havde været imellem Keifer Karl og Kong Chriſtian, og til 
ſidſt vare udbrudie til en offentlig Feide, fulde paa den berammede Rigsdag 


- til Spir forhandles og afgiores. Didhen blev, ſom Geſanter her. fra Dans 


mark,, udſtikketr Hr. Johan Rantzov, tilige med⸗Ir. Anders Bilde, Peder Sva⸗ 
De, og Caſper ude, Diſſe, efrerat de med de Keiſerlige Tilforordnede havde 


voverveiet alle Tviſtighederne, bragte omfider Freden tit Veie, og oprettede 


imellem Kongen og Keiferen den Forligelſe, ſom er bekiendt under Navn af den 
Spiriſke Tractat eller Nederlandſte Arv⸗ Fordrag (b). Ved denne For⸗ 
reining fandt vores Rantzov der Naade hos Keiſer Rarl den Femte, at 
Hans Maieſtet ſlienkede hannem til en Afmindeiſe en færdeles ſtor og koſte⸗ 
lig Guld Kiede (ch. " 

Efter Hiemkomſten fra Spir, fande år, Johan Rantzov Kong Chris 


ſtian og hang Brodre Hertugerne Sans og Adolf i Verk med at dele Her⸗ 


fugdomene Slesvig og Holſten imellem fig, J det Fordrag, ſom under Navn 


1 
( 
i 


| 


af Erbtheilungs⸗Receſſ, til Nensborg S. Laurentũ Aſten ellev d. 9. Auguſfi 


1544. derom er oprettet, dliver Hr. Johan Rantzov nævner, ſaaledes, at ved 
Denne Deling hannem og hans Sonner intet (fulde fragaae af der, ſom dev 


— gem var bebrevet og beſeiglet (d). Des uagtet finder man, at Rangzov, fon 


en gammelt og flog Statsmand, des meente Kongen og det Kongelige Hus 
trougen, ingenlunde Pal have været ſornoiet med denne Arv⸗Deling, ſom en 


Sag, hvorved han forud ſage, ar ét alene Den Kongelige Sagt, ſom nu med 


Ven ſtorſte Billlghed havde kunnet blive til ævig Tid forener og üformindfket, 
vilde blive ſoekket, men endog Splid og Henighed med Tiden imellem Forſterne 
kunde foraarſages. Ja han ſtal have fadet fig denne Gag gaae fag ner til 
Hierte, at han kort Derefter tog fir Afſted fra Hove, og nedlagde alle fine 


- øffentlige Rmbeder, for at leve fir ovrige Tid i Rolighed, forbeholdende ſig 
nieneſtẽe Indkomſterne af de Forlæninger, ſom hannem —* for hans 
mangſoldige hepiiſte Tieneſter naadigſt vare tillagte, Sag at Kong Ebrifticd, 


) HVITFELD pag. 1635. CRAGIE Hiſt. Chrift, IH. pag. 262. ” 
c) MOLLERE Cimbria Litcerata Tom. I, p, 628. — BE KEE 
Ek (4) LuNIGS Reichs⸗Archiv IL, Cørtinhats 2. Forfſetzung pag. 37. 67 åd 2 


30 efte, TE 
5 uqadig.og velmenende en Herre han var, ſtal han have taget denne Rangova 
Onforfet ifÉe lider tit Mistokke, og en Tid lång derefter næret hannem mindre 


. gunftig end tilforn, Hogrtil vei ogſaa hans Uvenner have giort, hvad De føre 
maagede (e). * 


WMen endffiont Dr. Zeßep Rantzov havde takket df fra ſin Æmbeder, 
har han dog ikke ladet noget falde af fin Troſtab og Aarvaggenhedei at fe paa. ; 
fit Federnelands Velfert; thi, Da der endnu her neden i Tpdſtland, omends 
fon Freden med Keiſeren var ſluttet, famlede fig adſtillige Partier Krigs folk,” 
ſom holdt Hertugdomene i beftandig Frygt og Urp, har han ikke afladet, ei 
alene at indhente jevnlig Underretning om de ſammes Foretagende og give Kon⸗ 
pen og Hertugerne silforlødelig Beretning. om alting , men endogſaa at giore 
ban Deelagtlge de befte Raad, han didfte og kunde tænke at pære tienfige til 
Landets Forſoar. Vi kan her paa til Bepiis anfore tvende hans egenhendige 
Brepe, ſtreyne i bemeldte Aar 544. hvoraf Det ene, ſom er til Hertug Hans, 
Jyder ſaaledes⸗ — 


| urchluchtige Hoichgeborne Furſte, Myne vnterdenige gang 








f 


willige vngeſparte flitige Denfte fyn. J. F. G. mit beſundern 
Flithe thovorn. Gnediger Furft vnd Herr, Ft fan J. F. G. 
vnterdenich nicht bergen, dat de pan Bremen am vergangen Mit 
wocken van ehren Lantzknechten 2. Venlyn vorlouett hebben. Nu 
ſyn de ſulbigen nicht wyth van Bremen gelegen, und hebben dat. 
Houet nad der Herſchop van der Hoia gengendet, vnd gemehnett 
VII Dage by eyn ander tho blyuende, dar ſynt itzundes de 
Knechte, fo im Rike Dennemargken vnd Furſtendomen Sleſwigk 
vnd Holſtein gelegen, eyn Deel tho gelopen, alſe dat fe ſick dach⸗ 
likes gang faſt ſtercken, vnd ig tho beſprgen, dat dat Stiffte Bre⸗ 
men / vnd deſſulbigen Stede nicht alleyne, ſunder od duſſe Fur⸗ 
ſtendome der haluen in Schaden, Vhare vnd Nachdeell, dat doch 
Godt vorbeden wille, kamen muchten. Ru bet DE ſick vor 
weinich vorruckten Faren thogedragen, Dat durch Inloip 1500 
Krnechte duſſen Furſtendomen fyn groter Vnradt entſtaen is. 
Deme vorthokamende hebbe id; an Ko. Matt. mynem gnedigſten 
Hern, dat ſyne Ko. Matt. bt, ehrem Andele 500. Man wol 
2 | ruſte 
(e) Vid. Rlogium Jo. Rantzovii al gerum inter Epiftolas Rantzov, Oonſolator. P- m. 18. 
— UOMOLLERI Cimbria Lit, p, 52,9. Conf, GRAMMII Præfat. ad Cragium p. 70. 


… NM 
J — 


ye Danſke Magazin. 
ruſtet in Ruſtinge tho ſittende Vorſehinge doen willen, geſchre⸗ 
"ten; vnd fee vor gudt vnd geraden an, pat J. F. G. gelikesfalles 
oct 500. Manne wol geruſtet tho ſulcher Behoiff verordenen 
willen, wie denne Her Juen Reuenthlo Ritther J. F. G.an⸗ 





i , —… thofinge wol tho donde wertt weten, vp dat alfo fin Falle der 


umme tho Rendesborch 


Rott, wie dat Stiffte Bremen, in Vhare vnd Corge der haluen 
kamen werde, durch fuld) Middell gereddett, vnd de vorgadder⸗ 
Den Knechte neddergelecht vnd gedempett werden muchten. Bud 
were nicht vngeraden, dat J. F. &. de Lantbreue an den AUD 
in ehrem Dele verfertigen leten, vp dat wenner idt de Notorfft 
erfurderde, datmen alsdeme de ſulbigen vpt furderlixſte vthgaen 
"the, und man alſo den det geruſtet funde, und thor Jegen⸗ 
wehre getrachtet werde, dat men den Schimp tbom Schaden 
nicht dragen muchte. were ock gudt, dat de Poſt wedder⸗ 
eſtellet werde, vr Dat alſo wen ſick ef 
was thodrage, J. F. G. ſo vele de iliger weten muchten. 
deme fo. willen od Juwe F. G. eynen Einſpenniger beſtellen lø 
then, den DE wil nicht weinich, mig de Knechte ſulches verhap⸗ 
den hebben, dar anne gelegen ſyn, Bad hebbe ſulchs in Jle J 
8. G. Den ick mit allen Vermoge tho denende ſchuldig vnd plich⸗ 
tich mehr vergelden mogen, benele hyr mit J. F. G. den Amd 
tigen in friſcher Geſuntheit vnd gluͤckſeligen Regimenthe heilſam 
tho entholdende. Datum ilich Breidenberge Den 18. Auguſti 
Anno 1549. 38.6 HERE 


: J. WDe | 
* | Vnderdeniger vnd gehorſamer 
DJohan Rantzauwe Ritier. 
P.S. Idt willen J. F. G. flid tlich duſſe bigelichten Breut 
an Ko. Matt. verfertigen laten. Darum ut ſupra. NAGENESE 


w⸗ 


Opfkrift: BB 
Den Durchluchtigen Hoichgeborn Furſten und Hern Hern Johauſen, Er 
uen tho Norwegen, Herthogen tho Sch eſwigk Holſtein, Stormarn vidde | 

Dithmerſchen, Graffen tho Oldenborg vnd Delmenhorſt, mpnem gnedigs 

leuen Haerren vntherdanigen. —— Oy 


Å; 


' ! d 
BEBEL EEN armed Ban — 


— — Soon 


k lm ml 3 


SR aner me em RR. 


RR RR RE RR TT TE "NS 
J OU 


Falli Dolſten og Amtmand tit Sænsbarg er of. Denne Mening⸗ 
| oyjønen frundtliken Denſt ſtedz thouorn. 
fer . 


236. efte 
Det ander Brev, ſom 





tv ſtrevet til Hr. Iven Reventlov 


id 


$""- 
4 


. | ' J 
Geſtrenger und 


Land⸗Mar⸗ 


Ernueſter befinder frundtlicker leue OoUm. Wes Otte 


Beder und Hans Cloppenborch an mynen Schriuer geſchreuen, 
heſtn vfh invorwarter Der ſulbigen Breue Aueſchrifft de Meynin⸗ 
gethovornemende. Dewile denne wy vaſt vth allen Orden ge⸗ 
harſchuwet werden, und idt itzundt 2. Dage nach eyn ander ge. 
ormett, dat nemant auer de Elue hefft Fämen konen, alſo dat 


men nidt weten kan, effthe de vorgadderte Hupe int Lant tho 


Badelen sefamen edder Dat. vorby getagen, ſick na der Elue 


segeben hebben. So will de hoge Noforkft erforderen, dat men 

thor Jegenwehre gedencke, ide mach fo lanckſam tho gaen, alſe 
idt will, ſo duncket my doch de hoge Tide ſyn, dat men wach is. 
Ick fruchte, wy ſchriuen ſo lange van dem eynen thom anderen, 
van den Herthogen na dem Koninge, vam Koninge na den Rid. 
deren, Sat vns de Blixern dar auer ſleitt. Darumme fee id vor 


zudt an, dewile de Lantſaten vp fyn ſchollen, dattu tho Bram- 
ftede Hauern vnd Victalle beſtelleſt, und dar henne wen verorde⸗ 
neſt, im falle du ſelbſt dar nicht famen kanſt, de de Lude, de dar 


ankamen, mit werden up holden, beth dattu edber andere dar 


kamen kanſt, und is beter I. Gulde edder X. vertheret, alſe dat 
Lande vad Lude auertagen werden ſcholden. Tho Lubefe, Lus 
neborch vnd Hamborch ſynt wol Knechte tho bekamen, auerſt wer 


Doer fé annemen Idt is Johan Swake vam Graffen van OL" 


denborch gekamen, vnd delt van wegen es Graffen bderichten, dat 


de Graffe noch Knechte in ſynem Lande 


| ggende hefft, wolde man 
dør wes anwenden, fo forde men de fulbigen befamen. Nu 


hebbe ick keynen Bevelh/, od keyn Gelt, Ick darff oc nemandt 
etwas thoſeggen. Vnd wen ick wes oa mn, fede, ſo fege id 


gerne, dat ide gzhonen werde. Wider hefft Swake angethoget, 


at dem Graffen vermeldet is, dat noch 300. Perde ond XII. 


Venlyn Knechte by. den Huyen kamen ſchullen. Nu iſſet in 


Warheitt, dat in dem Stiffte Munſter, Paderborne, vnd in 
TT mm RI dem 


— 


i 


Breuen thovorſchicken 





78 Danſte Magasin. 
dem vmligge | | 


dem vmliggenden Orden Ruther⸗ 
auerſt nicht weten, wen idt tho 





voriar TD sveden, Mn 8 
gude edder Maddelje 


mad). Pod hefft de ſulbige Smafe ferner berichtet, øen man 


etwas dar anne svenden wolde, fo wolde fig der Graffe mit år 
nen Lyden den anderen Hupen, de nod by de Knechte kamer 
ſchall, tho ſſlaende vnderſtaen, vnd Des Heils verſoken, effthe he 


fe nedderleggen fonte, ehr fee an den Hnpen qwemen. Idt wob 


de auexſt gemelther Graffe ſulches eyn Hetent hebben, und ven 
efert fyn; wes Dar up gainge, Dat edt ehme erlicht werde, wel 


doͤre ſick nu wes vnderſtaen, edder wes van ſick ſchrinen. Vnſe 


Kuntſchafft is ſwack, Eynſpenniger hebben wy nicht, fo hefft man 
pre nemande, den man vorden fan, Sloge vns dat Pr 
gluͤcke dar auex, FÅ wils por Godt vnd der. Welt entſchuhſ 

get ſyn. Ick fe vor gudt an, dattu iligen mit der Poſt an de 
jungen Furften gelangen lateft, dat fe Dem Aneſcheide nad am 
fhofamenden Sondage thom Kyle gemiflig inkamen, vnd mi 
fe van Rheden vphringen konen, mit fif beſcheiden, edder på 
. Binder fi volgen lathen, vnd nicht deftorveniger dat Landivolck 
vor ſick theen lathen. Frundtlife leye Ohm, ick twiuele nicht, 


— — — ——— — — — — — 


ſunder idt hebben de jungen Hern dy de Tidinge tho geſchickett,/ 


"Mater my gelanget fon, daruth tho befinden, dat idt de 


a 
Steden beih tho Haderſſene 2. Pofte beſteſde Myne Perde font 


—6 Handel is. Vnd were Roett, dat man in alleg 


affgereden mit dem Jagende hen vnd wedder, fo geit idt mit den 
e 


ſeltſam. De jungen Furſten fonen mit 

cleyner Antall Perde, und de Rhede od thom Kyle. wol famen, 

und nicht deſthoweiniger ohre Perde vnd Harnſch wech gaen lo 

then, und dat men Dages vnd Nachtes an Breiden Rantzos⸗ 

ven ,Jøegen pan der Wiſch, vnd Bartram van Anendde 
ickett, 





befundern frundlifen leuen Ohme nicht hebbe bergen fonen, vn 
dak dy allenthalben tho denende gang willich. Datum lid 
Breidenbarge den 18. Septembris Auno 1544. 


Johan Rauntzeuw Ritther. PS 


U 


NE dat fe ock thom Kyie fanen, vnd dar inne keyne Enb 
- Khuldigunge vexwenden, ele id dy allenthalben alſe myren 
- n 


— —— — —1 — 


==” 


i. ling med. Koltgen'y Sjettugerne, Hr 


' Fo NASA ?, J * ul: derdeniae Snit 
deweſenn ie, (0 toer woln mm under benige Bych 
dab 9.6. mi PG. —* Knipenferr mulden fenen 
an midt em leyper FF. 0. R 


vnd deit den Bericht, dat he mit. . 

Hupen geweſen fir 7 vnd hebben —— ehne ørtvergen wil 

len, und mogen deg Koninges vnd den Solftat Ramen nit ho⸗ 
ren; und deit Joachim drmeiden, das de Maltzgraffe ohre Berg HER 


⸗ 
⸗ * 





— hi ERE EET RT N N* *— 5 im 
ni - 
sø 











an van der 
thor Mollen 


> S. SKT Duffer Stunde —— 


ſo xc. En 


Dem IR ond Saufta Ham Juen Keuen· blewen giehenn der 


Furſtendome Landt⸗ Marſchalcke· vnd Amptmoanne vp Flentzbor ꝛc. m nem 
beſundern frundtliken leuen Ohme. ø i 


ZBelhu nogen fige, af diſſe rvend« Breve endnit kunde være deidne, føren 
Rarmov taffede af, Da kan vi endog af der folgende Aar 1$45-anfore adfkillige 


hans Breve, ſom bevidnet, af han høre t haver vedligeholdet fin Brev⸗Ver⸗ 
Omhygelighed og Nokicrhed for Landets: Beſte Baade med Raad og Daad 


| laave Detefter fon tilforn ſtedſe paakiende. Bemeidte Breve tre diſſe: 


1. Til Hertug Sans, 


gyndindtige ochgeborne eur, — er Herr ent Be 


nedickes Seſtede vnd Deter e —8— 


vnd ock an my deytt —— vnd Ai id furder ahn RO. art, | 


ſchriue, ſchicke ick J. F G. hirin vorſlathen tho 7, offe J. F. G. 


der K. Matt. Briue wollen brechen, ader nicht, ſielle ick in Iw. 
Gnaden egen Gefallenn, hiruth J. F. G. De Gelegenheit alen 


haluen woll werth vornehmen, vnd midt der exſten Botſchop, de 
ha Spir wirdt abgefertigett, ick vofftich Daler and f 


elrgener Tydt woll foedder ſchi SAA ond by — Bot⸗ 
chop werdth Lee KEE, alf Au ne vofftig od krigenn. Diewyll 
si Benedietes fi alſe J. F. G. SAY ſinen Schriuen werth 
penſen tho Worms by Graf 





ueſt tho De, den. wulde "mi. 
Mi 


£å i 


y dene 


i Reuentſoy og andre; og ladet fin 


F.G. 
— Benedictes hoſten vnd J. F. G.werth fie my tho 


80 Danſte Magazin. 

midt Therung vorſorgen, vnd ehne ſchicen tho Thiden van 
Knipenſen, vmb tho erfarende, wath Grane Creftogfer ſtue 
Aunſlege fin muchten, den ick wedt, daͤt he den ſuluen J. F. G. 










Hoffdener loueth, he werdt eth ſuſt der Vedder nicht vortruwemn. 


Wylcken ick J. F. 6, vip Vnderdenicheit nicht hebbe fonne ber 
gen, deme id hirmede Gade dem Almechtigen inn gluͤckſeligen 


Regyment tho entholdende do beuelenn. Datum Botkanmp Frig⸗ 


dages nach Purificationis Marie, Anno 1545, 
5 J. F. G. 
Vnderdeniger mm, 
Opfrfe Johan Rantʒzouwe Ritttt 
| Opfftrift⸗ FEE ” 
Dem Durchluchtigen Hochgebornen Furſtenn ond Herren ven n⸗ 
ſen, Erben zu —— —— 3 Solen, — 


— — — ———, —— — — 


vnd der Dithmerſchen, Graffen zu Oidenborgk nd Delmanhorſr, mynen 


gnedigen Furſten vnd Herren, vnderdeniglich. 
| 2. Til Hertug Hans. 


D urchluchtiger, Hochgeborner Furſt, gnediger Her, nag Cr 
AJ pigtung meyner bereidtwylligen Dienſte, Fan ich C.F. 0 


vnderdenichlichen nicht pergen, dag nademmal id den Brieff a 


Ko. Matt. habe zugeſchriben, iſt mir E. F. G. Schreibent van 


E. F. G. Hoffdiener vberandtwerdt vnd behendiget worden, wyb 

cheren E. F. G. Hoffdiener ich an bewuſte Orth, heut dato duſſts 
Briues hab abgefertigeth. Das aber E. F. G. im Schreibend 
thun vormelden, das E. F. G, die Briue vnerbrochen Ko. Wet. 


haben gugefandt ;. fo ift nicht das meyne Meinunge, das fie E.F 


Ø, nicht hedde brechen mugen, ſunder wor id) auff ſchreibe My 
nem G. 8 Hertog Hanſen tho breckende, fo iſt das meyne Bey 
nunge, das fie E. F. G: breden fol, den es ſein Zeitung, die F 
8. G. midt horen zuwiſſen Was die Vorerung belangeth, 


3Z. F. G. der Borgermeiſter vndt Radt der Stadt Crempen zu 


gefagt, wen ich an die Orter kumme, fo wyl an muglichen kd 
nichtes xrwinden laſſer, vnd E. J. G. wider anzeigen, mas 


NM 


sod Ba... 


i fir Andtwordt bekummen. Welckem id E. F. G. allenthalben 


in Aubert vnderdenichlichen nicht habe wyllen vneroffnet 


laſſen, vnd de E. F. G. hirmede Gade dem Almechtigen in giuͤck. 
igen Regemente vnd langwiriger Geſuntheit tho —32 NE 


euelen. Datum Botlampe ed Wandages im Boftelanené 
Ynno 1545, 8 6 


| | Vnderdeniger 
ERE ber KB Sitter. 


3. Zi Surtug Hans. 





queme, vnd G. den — entdecken —88 * 
ange 


wor id vnd 


F. G. 
J NEN - Vnderde 
Johan — Sitter. 
Tom. IV. & 4. el ” 





82 — Danſtke Magazin 


Broder Hertzog Ado 
ock leggen wolden, vnd desmals J F. G.an my begerett, Ik 
van wegen J. F. G. ohren Deilt tho 


4. Til Hertug Hans. 


FE , Gynrdludtiger Hodigeborner Furfte, myne vntherdenige will 


ge Denfte fyn J. F. G.mit hogeſtem Flite idertidt thouorn. 


Gnediger Herr, Idt hebben ſick 38. G. gnedigſt tho erynneren - 


De, Nach deme de Ko. Matt. tho Dennemargken ꝛc. myn gnurdig⸗ 


ſter Here, my vorruckter Tidt 200. Daler na dem Vmbſlage thor 


Kuntſchafft thogeſtellett, wor by Juw. F. G. und der fulbigen 
fer myn &. $. vnd H. ider 200. Daler 


| oleggen ſcholde, væ dat der 
wegen nichtes vorſumett ꝛ?c. Dewile Denne id keyn Gelt thor 
Kuntſchafft ver Handen, bidde ick J.F.G. my, wes de ſulbigen 


tho donde gneigett, mit Dem furderlichſten güedichlich varende 


gen, darna ick my allenthalben tho richtende hebben will, vnd 


bin J. F. G. alſe mynem gnedigen Furſten vnd Heren mynes 


hegeſten Bormogends idertidt tho denende gang willich, erfenhet 
de Almechtige, dem ick Juwe F. G. in gluͤckſeligem Regimenthe 
und Lyues Geſuntheitt heilſam vnd mit Flite dho beuelen. Datum 


in Je, Breibendarge am Heilligen Paſche Auende, Anno 1545. 


Juwer F. G. | 
SER HE Vntherdeniger Dener 
NE Johan Rangouw Ritther. 


5. P. Gnediger Furſte vnd Here, Idt hebben ock Ko. Matt. myn gne⸗ 
digſter Here, duſent Daler leggen laten tho Behoiff etlicher Lantzknechte amho⸗ 
nemende, vnd werden J. F &. duſent Daler Dar by leggen. Wu nmude 
Noet vorhanden, fo ſchal men dar tho taſten, wu nicht, fo ſchollen fe vnudr⸗ 
rucket blyuen. Nu were gudt, dat J. F. G. mit den ſuibigen 1200. Dakien 


alfe 200. thor Kuntſchafft, ond Den duſent thom Knechten vorfatet makeden, 


den idt is gewiſſet ond warhafftig, Dat Hertzog Albrecht tho Mekelenborch 
Knechte annimpt ond Gelt gifft, ond dar mit nicht gudes jegen Ko. Matt. md 
9. F. G.im Synne hefft ꝛc. Wes nu J. F. G. des geſinnet, werden my de 
fulbige J.F. G.mit erſtes Dodeſchafft gnedichlich vorſtendigen. Datum ut ſupra. 


5il 


Cand 





— — — — — 


Ni 39. Hefte. 8 
i 235. Til Hr. Juen Reventloo. 
Lieber Her Juen, id) wil di nit bergen, das die Kuntſchafft 
lautten, das die Knechte nit von einander ziehen werden, vnd 
Dag vf Hertzog Albrechts Schreiben ſich nit zuverlaſſen, dieweil 





er fo ſpitzig ſchreibet, Dan es wirt aus des Marſchalcks Schreiben 


ſouil vermerckt, Das der Anſlage vf Schweden gericht, dan meins 
Erachtens ift ein ander Coadiutor in Liflandt, den der Keiſer alre. 
De confirmirt, ſo ſollen aud noch Reutter bet die Knechte gebracht 
werden, alſo das von der Sachen Acht su haben. Sche derhal⸗ 
ben vor gut an, das mein G. H. Hertzog Hans ilig an den Koͤ⸗ 
nig ſchreibe, ob man die Knechte, weil man ſie bekomen kan, an 
nemen, vnd Hertzog Albrecht mit ſein eigen Fette bedropen ſol⸗ 
De. Es muſt aud angezeiget, dieweil der Anſchlage vf Schwe⸗ 
Den gericht, dag van Hertzog Adloffs wegen niemant Gelt zur 


1 me % 0 der KRnechte leggen wille, desgleichen Das Hertzog Hans 


Ach in gleichen Fall darzu vnvermuget heferne-” Wes nu der 
Koͤnig fuͤr ſein Perſon darzu mit den Knechten will gethan 
Haben, muſt ilig vf der Poſt beantwortet werden, vnd das Hertzog 

ans den jungen Aneuelde mit den Briuen an den Koͤnig ab⸗ 
fertige, der kan vor der Zeit wider komen, ehe das Volck zuſam⸗ 
men kompt. Ich ſehe vor gut an, das man es gleichwol bei des - 
Auſchlage pleiben, vnd das Vold anziehen laſſe, dan an dem 
Art, do die Knechte ben einander follen gebracht werden, ſtehen 
ſie wol zu ſchlagen, Auch iſt Hertzog Heinrichs Bot mir vor der 
Arnsbocke begegnet, der reit nad dem Koͤnig, Aberſt der junge 
Aneueld der fan ehe kamen, vnd das man des Meckelnburgiſchen 
Marſchalcks Briue mede an den Koͤnig ſchicke, daraus iſt zuver⸗ 
mercken, das die Knechte in Werneminde ziehen wollen, derhal⸗ 
ben las ilig an den Koͤnig ſchicken. Datum vor Luͤbeck Sontags 


Vocem Jucunditatis Anno I545. Johan Rantzau Ritter. 


P. 8. Ob die Einſpennige mit des Koͤniges Breue nit wege were, ſo las 
Ven iligen iligen veitien, Dan Die Knechte xeitten fo ilig nit. | 


A ore Fu R entlow Ritter, zuhand | 10] 
n Herren Juen Reuentlow Ritter, zuhanden. 
222— 6. Til 


BE See Danſte Magåsin. | 
— 6. Til Hr. Juen Reventloo. 
Moper fruntlifen Gruth thosorn, leue Ohem, Ick kan fy 


frundtucker Meynunge nit bergen, dat ick td harme 
dachte, vnd vorgath ith Dob, De ick van dy ſchedede, dath id dd 


feggen wolde, dat diſſe Lantzknechte, de itzunt under deſſen drenn 


vnd ifft en Krich buthen Landes worde, de vnſen Seven nicht the 


wedder fn mochte, dath men fe alsdan by Rotten vnd haluen 


Rotten vorloffen vnd lopen laten, tho den de vnſen Heren nicht 
tho redder fin mochten. De Sommer is nicht with, Eth kun 


Regimenten liggen, faſt ene Manet beihalet ſynn, edder thom 
weynigeften noch dre Weken tho denen hebben, derhaluen fo ſehe 
ick wol vor guth an, dat men deſſe Knechte, de vnder deſſen dren 
Regimenten liggen, hedde in aller drier Heren Lande vorlecht, 


— — — —— 


de ſich noch allerley Vngelucke erheuenn, darumme rade ick, dat 


myn G. F. vnd Her eth ſchriue an Ko. Matt. mynen gnedigſen 
Herren, dath men fe vorleggen moge. Se hebben noch 3. Wo 


jen tho denen, wen de omme ſyn, ſo Fan noch allerley Tydungt 
Famen. Myn gnediger Furſt vnd Ser fan de Antwort bynnen 


Der Tydt woll van Ko. Matt. mynem gnedigften Herenn weddrt 


Feigenn', darumme rade id, dath fine Furſtliche Gnade eth ahn 
Sine Ko. Matt. ſchriue, und wy ock en Abſchedt darup nehmen, 
wen nu myn gnediger Her mith ben Redenn tho hope kamen, 

Effth ick eth vorgethe, fo gedenck du eth. Wylcken iek dy tho cm 
nem Denckzedell nicht hebbe willen bergen. Darmede dy Gade 
tho entholdende do beuelen. Datum Luͤbeck Dinſtages na Cr 


"gude Anno 1545. * NE 
Johann Rantzouwe Ritter. 
| Odppfkriſt: VE — | 
Den Geftrengen vand Ernuheſtenn Hernn Juen-Seunentlott: 
en Rittern ; Land Marſchaick, Mynen beſundern fruntliſen 


keuen Ohme, thohanden. 


Endm 


æ 


Å 


— — —HEftte... 85" 
Endnu findes et Original⸗Brev, ſom Hertug Henrik af Meklenborg, 

Broder til den i vor Hiſtorie bekiendte Hertug Albreti Dette Aar 1545. haver 

revet Hr. Johan Ranzzov til, hoilket vi ilke heller ville forbigaae her at. anfore: 


X 


beintid von Gots Gnaden Hertzogk gu Meckelnburgk, 


| urſt zu Wenden 4 ſeeneer, | 
ufcen gunſtigen Willen zuuorn. Geſtrenger, Ernuheſter 
JS lieber — Keres Was vnſer Bruder —X — 2 — 


in Eyle an vns gelangen hadt laſſen, werdet Ir aus Seiner Lieb 
inliggendem Sehreiben vormercken. Vnd wo deme alſo were, 


wie Seyner Lieb fuͤrkommen, vnd mir vns doch nicht vorſehen, 


vnd Seyner Lieb Antzeigem nad, ahm feynen Willen, durch 


rſperrunge der Bberfart an der Elben, die Knechte zu einan⸗ 
Der gedrungen, die irbottigk fein ſollen, ſich zu trennen vnd bey 
———— * vnd Seine Lieb dartzu willigk ſolchs ſeins 
Berinngens bey Inen zufurdern. Sho iſt vnſer gutlich Begern 
mit Vleis, wollet in Betrachtunge ſolches vnd anderer Gelegen⸗ 


heit, vmb des Armuts vnd gemeynen Beſten, die durch ſolich 


Im | 
Ranqhov ſolgt og føder tif Oluf Mun 
* en 


—ã mochte beſchwert werden, verſchonen. Vff das durch 


folde Trennunge die Knechte ben Ciugelen ahne fernern Nachteyl 


aller Orthe verlauffen vnd viler Bufofte vnd Beſchwert abge 
wendt mochte werden. Das ſeindt wir geneigt vnd willigk gegen 


Cud in alem Guten zude ſcnden. Datum Edwin Som 


tags Trinitatis Anno 1545 5. 
i NER Biktid m. p. 
ME 5 ; p . * Fa NE 
Dem Geſtrengen Ernuehſien vnſern lieben beſun 7 
han —— — Hoffmeiſtern x . Ernꝰ ⸗ 


od Enden af ſamme Mar 1545. temlig v. 18. Odobe. har Sr. Johan 


sifhort Biſtopen af Borium, hvilfen hannem ſom Feldt⸗ Herre i Skipper Cie⸗ 


"nens Oplob ved denne Byes Erobring 17534. dar bleven til Deel, og hannem 
dereſter af Kongen bebrevet til Slem 8 Skode⸗Vrever, ſom er ces af de 


k en Gaard Aalborg, ſom tifforn.havde  - 


. - i s - W — 
86 Danſte Magazin. 
curieuſe af Dette Slags, giemmes in Originali pag Pergament ſtrepet udi de 
Kongl. Geheime Archiv, og yder ſaaledes: åd 


Qck Johan Rangouw Ritther, bekenne hier mit vor my, 
myne Éruen vnd Idermennichliken apenbar bethugende, 





Mach deme de Durchluchtigeſte Grothmechtige Hoichgeborne Fur⸗ 


ſte vnd Here, Here Chriſtian tho Denmargfen Morwegen der 


Wende vnd Gotten Koningh, Hertogh tho Sleſwigk, Holſten, 
Stormarn vnd der Dithmerſchen, Graffe tho Oldenborch und 
Delmanhorſt, myn gnedigſter Koningh vnd Here, my in dem 
Fare nad Chriſti vnſers Erloſers Gebortt vofftein hundertt vnd 


XXXIIII. mit eynem Hupen Krigeslude tho Roſſe vnd Vote in 


Jutlandt affgefertigett, de vngehorſamen vnd wedderwertigen 
Syuer Kon. Matt. tho Gehorſame vnd Vntherdenicheit thy 
bringende, vnd ick dar auer myn Liiff vnd Leuent vertzenget, vnd 


de Stat Aleborch mit eynem Storme vnd geweldiger Hant mi 
den Krigesluden erouert vnd De ſulbigen ingenamen. Worum 


me my deſmals alſe eynem Velt⸗Heren de Hoff und dat Hul 
bvynnen Aleborch gelegen, dat de Bifdjop von Wentzuſel thouorn 

gehat, voruth gegeuen, vnd von den Krigesludenauerandtmvordet 
worden ift, wu in allen Stormen gewonlich, dat men dem Velb 
Heren mit eynem Huſe, mor eyn Storm geſcheet, thovorſeen 


plicht. Worup my de Hoichſtermelte Ko. Matt. myn gnedigſtctt 
Here ock thor Ouerfloet Syner Ko. Matt, Schiin, Segel vnd 


brefflike Vrkunde gnedigſt gegeuen. So hebbe ick der wegen mi 
Willen vnd Vulborde myner Eruen vnd der obr Willen vnd 
Vulborth hiir tho van noden geweſen, den ſulbigen Hoff vnd 
Hues mit affen' ſynen Enden vnd Endeſcheiden, alſe idt begreyen 
mit ſampt Dem Rune, Huſen vnd Erden, de thouorn dør midt 
fho geweſen, fo my Hoichſigedachte Ko. Matt. myn gnedigſter 


— — 


Herre dth Gnaden gnedigſt vorgunnet, Luth ehrer Pratt, vore 


gelder Vorſchriuinge , dem Erbarn vnd Ernueſten Oleff hut 
cken, mynem frundtliken leuen Swagere vnd ſynen Eruen mit 


aller Gerechticheitt, Frigheitt vnd Cigendonte, wu ick den ulien 


— — 


— —— — 


ROS RE Te ⏑ —— EET — 


-» Winge; my vorhen dar vp gegruen 


39. Hefte. 87 


… Dalere,.de my tho frundtliker Noge entrichtet vnd bethalet wor⸗ 
den, vorkofft, vorlaten, vpgelaten, vnd thogeſtellet, Vorkope, 


voriate, vplate, vnd thoſtille FE Johan Rantzouw Ritther 
vor my und myne Eruen dem vpgemelten Oleff Munden. 
vnd ſynen Eruen den vilgedachten Hoff und Hues, mit ſampt 
dem Rume, Huſen, vnd Erden, ſo my de Koniudlife Matt. dar 
tho, Luth ehrer Koninchliken Vorſchriuunge, gnedigſt gegeuen 


vnd gegunnet alles wu vpgemelt in aller Forme vnd Geſtalt des 


Rechken, wu ick ſulches thom krefftigeſten doen kan vnd mach, 


vnd hebbe alfo ehme vnd fmen Eruen de Koninchliken Vorſchri⸗ 


uerandtwordet und thoge⸗ 
kerett. Tho Bekrefftigunge der Warheitt hebbe ick Johan 
Rantzouw Ritther vorgedacht myn angeborne Pitzier vor my 
und myne Eruen witliken hengen laten nedden an deffen Br, 


de gegeuen is tho Itzeho nach Chriſti vnſers Erloſers Gebort | 


im Veffteinhunderſten dar na im vyff und vertigeſten Jare, 
Dinxtedages nad Luce Euangeliſeeee. I 
"Se ver i det Jar 1540. haver værer ſoretagen nogen Handel par Kong 


Chriſtian den Tredies vegne med: der fangne Kong Chriſtiern pan Syn⸗ 


derborg, og af Hr. Johan Rantzop derudt ef alene har værer brugt og tillige 
med Canceler Johan Friis didhen forſtikket, men endog af Kong: Chriſtiern 
været forfanget fremdeles derudt at bruges, det ſees af nogle hoibemeldte Kong 


Chriſtierns egenhendige Breve, ſtrevne bemeldte Aar rif Kong Chriſtian, 


ſoin giemmes t det Kongelige Geheime⸗Archiv, og ſtal engang ved Leilighed Ord. 
fra Ord blive indforte J et af diſſe Breve, fom er af 4. Maji, heder der faͤle⸗ 
Des : Xerifte Frende, Jeg gifuer ether tilkende , af. ieg hafuer tenct pag 
rhe Artickel/ ſom ethers Hofmeſter oc Canſſeler hanlede met meg, anr⸗⸗ 


rendes myne Born ⁊c. og ſiden I ſamme Bred: Kere Frende, ther ſom ethers 
Leilighed icke ſoo vare, ati tha ville ſticke forſtrefne Hofmeſter oc Canſſe⸗ 


Fer hid med fuld od) uigenkallendes Macht pa the Artickel oc Forſlag, 
ſom på then Tid forløb ſeg emelfonr ethers Sendebod og meg 2. Can⸗ 
celleren vr Ieben geiie til Heſſelager, men at ved Hofmeſteren menes Hr. 

ohan Rangov, ſom var Kongens Hofmeſter i Forſtendomene, fluͤttes af ge 
SAA Brev af 29. Septemb. hvor det heder: Ther fonr Ethers M. teckes 


| at lade then Hanling gaa fram, ſom ethers Canſſeler oc mer Jehan 


Ranſſo gaf mig fore, anrsrendes myne 


" Å 


Born, tuiller meg inttet ther 
* Vu rr J er 0 pag, . 


P 


86 Danfſte Magugzin. 
curieuſe af dette Glagé, giemmes in Originan pe nger en god Frans 
Kongl. Geheime Archis, og fyder ſaaledes . Ethers M. fan — 

the” Hofmeler Her Jehau 








H 
” efæljters. Endnu i et andet Bun 
ers M. ville tha ſielfuer gifue ether 
e ber ved Handen, eller ther fom Er 
itha vike verdis til ar fede ethers 
TO bid mer fald Macht ar handle vti 
Jandling har haft eller ikke, ſom formes 


folgende Aaringer, faa finder man dog 
Ul ngang eller naagt fit Endemaal, for no⸗ 


ong Chriſtian atter fendte ør. Johan . 


en Sriis, til Synderborg, for at ob 

m hang Befrielfe (f), Diffe bragtedet 

tiern fraffvev fig al ſin Rettiohed tildift 

dg Dens" gyertngdamer , og fiE eſter den Tid et mildere Fængfel. Harme 

—* 'og tilfagt Kalundborg Slot og Læn, men han blev ikke did henfort ſot i 

bled va 

Bai — af uddele ril Hanige erfares af en Kongelig Befaling, fom 54 & 

i 4 Sten Boſenſpar da Hovedsmand paa Kalundborg , hoilken iblandt 

andet ſaaledes melder; Og ſom ſamme Skrift bemelder, at Roning Chi. 

ſfiern er begierendis the 300. Mark Lubs, ſom off elſtelige Johan friis 

i till Heſſelager og Hr. Johan Rantzov Ridder hannom tilfagde pee 

/ wort Slot Synderdorg, till att giffue fattige Folk; Tha ere wil til⸗ 

| " freds, ett thu vdlegger 300. Mark Laͤb⸗ rill fartige Foir eprer Gens 

| Bierxligheds Begiering 2. ' . 

ii . J ſamnie Aar 1546, har Sr. Johan Bangov udi es Brev til Hertug 

; Hans giort Forbon for een ved Ravn Claus Heyne at Hertugen vilde fr 

ve for hanuem til Kongl. Maieftet, at han pg hans Moder i deres Livs Lid 

maatte beholde noget Gode, fom Stiffaderen Carſten efte Borgermfter i 
Krempe af Køngen havde haft i Forlæning. Brevet fyder ſaaledes: 


Gyrrdleudtiger. Hoichgeborner Furſte, E. F. G. ſyn myne vñ 
therdenige willige vngeſparte flitige Denfte mit alleni Flithe 
ſtetz thouorn / Gnediger Here, Ick kan J. F. G. in Vother 


, CJNIG, GRAGE Hift, Chri, I, p, 287. Cont, HVITFELD p. 1539; 


ost, 


sn eflutte om Breffue, Artideloc . 


549. At diffe Udſtikkede ſamme Tid have, tilfagt Kong Chriſtiern ne . 


- 


I 30 eter 
gheit nicht berge 
digſter Koningh vnd Here, dem Burgermeiſtere thor Crempen 


Carſten HNeſte, der vnlangeſt mit Dode affgegangen, etlike 
Luͤde im Carſpei thor Crempen vp dem Greuenfoper Ripe de 


Tidt ſynes Leuendes al vth gnedichlichen vorlenett, dewile denne 


WFemeicher Burgermeiſter in dem Hern entſlapen, heſft my jegen⸗ 


werdiger Clawes Heyne ſyn Steffſone vm eyne Vurſchriffte 


an Juwe F. G. mitthodelende gebeden, de ick ehme denne mit Fu. 


jen tho weigerende nicht gewüſth. Der haluen tho Juwen F. 
3, myn vntherdenige flitige Bitt, Juwe F. G. wolden gemel⸗ 


then jegenwerdigen Claus Heyne myner Vurſchriffte gnedich⸗ 
liken geneten lathen, vnd chme, vm myner Bitt, an de Hoichſt⸗ 
ermelten Kon. Matt. tho Denmargfen ꝛc. mynen gnedigſten Ko⸗⸗ 


ningh vnd Heren eyne gnedige Vurſchrift mitteilen, dat vilgemel⸗ 


n, dat de Ko. Matt tho Denmargken ac, myn gne⸗ 


ther Clawes Heyne mit ſyner Moder des Burgermeiſters nach - 


gelatenen Wedewen, de ſulbigen Lude de Tidt ehres Leuendes bes 


Bolden muchten. Sulches vm Juwe F. G. thovordenende bin 
fck in alle wegen mynes hogeſten Vermogendes gantz willich vnd 
ſchuldich, irkennet De Almechtige, dem ic Futve 8. G. im gluckſe⸗ 
ligem Regimenthe vnd faſther Geſuntheit heilſam tho entholden⸗ 


De flitich ddo beuelen. Datum Breidenbarge Mitwekens nach 


Aſſumptionis Marie Anno 2c. 15340. 
uwer F. G 


Butherdeniger und williger Dener NR 


Johan Rantzouw Ritter. 


Opfkrifft: J 
Sem Durchluchtigen Hoichgeborn Furften om Herren Hern Johanſen, 
.Eruen tho Norwegen, Hertzogen tho Sleſwigk, Holſten, Stormarn vnd 
der Ditmerſchen, Graffen tho Oldenborch vnd Delmenhorſt, mynem gne⸗ 
¶digen Furſten ond Heren, gang vntherdenigen. i 

Efter Den Tid er os ikke noget om Ar. Johan Rantzov forekommet, for⸗ 
end i det Aar 1551. Da vi finde efterfolgende Brev fra ham til Kong Chriſtiau 


n Tredie, tiligg med en Fortegnelſe, fom han efter Kongelig Befaling ind». 


e 
—** paa det Gods i Itzeho Sogn, ſom ban og hang Sønner af Kongen 


paa Livs Did havde i Forlcning: 


2 


4 Se mal 


he 
: 


N 


Danſte Ma azin. dj 
er Grothmechtigſtet Koning , €. 





ECETrcrchluchtig | 
D mine vnthertenigſte willigeſte Denſte mit befunderen Flite 


øementde vnd fif ev 


thovorn. Gnedigſter Koningk vnnd Here, E. Ko. Matt. Schri⸗ 
uendt, Dar inne E. Ko. Matt. dat id derſaluigen vnder minem 
Pitzere ein beſtendich Regiſter aller Inkumpſt mit Anthoginge 
aller gehorender Gerechticheit vnnd Denſte, aiſe id van. den Ca 
ſpell Itzeho jarliches hebbe vnnd van oldes her gebracht, auerſchi⸗ 


cken ſcholde, gnedigſt begeren, hebbe ick der Gebore nad in aller 
27 Øntherdenideitt. entfangen, vnd fan E. Kon. Matt. darup 
vntherdenigſt nicht vorholden, dat ſulch Regiſter E. Ko, Matt. 
Ick vor langſt thogeſchickt hebben wolde, bin auetft in Hoffunng 
ezoder, De wurden E. Ko. Matt. in duſſe Matt. Fur⸗ 


ndome angelangt fin, Alsdeme wolde I. Ko. Matt. id dat fik 


I nige Regiſter in Vnterdenicheit auerantwordet hebben, vnd dar 


bi wu idt ſick mit den Pundtbroke tho Itzeho vnd ſunſt anderer 


Gelegenheit haluen erholdet (You denne od geſchen mut) mint. 


liden anghetagt vand vormeldet hebben, vnd is in Warheit ſul 


thes nicht durch boſen willen, ſunder vth angetogeder Orſakenbeth 


fer tho vorbleuen, vntherdenigſt bittende E. Kon. Matt. mol 


den mi des Vorthages gnedigſt entſchuldigt hebben, De wile den 
ne E. Ko. Matt. Schriuendt ick thom Bothkamphe entfangen, 
vnd volgendes van dar nach Huſum tho Otten Ratlouwen Bi 
lager vorruckt, vnnd thom Bredenberge bi minen Regiſteren 


ft geweſen, hebbe dennoch E. Kon. Matt. genedigſten Begere 
be bigelechtes Regiſter van Des gemelten & x * 
Ruttingen upt furderligfte tho ſamen Zetget vnnd E Ko. Draft. 
vntherdenigſt thogeſchickt, vnd bin E. Ko. Matt. in alle wegen mi 
nes ho een or — vntherdenigſte Denfte tho irthogende 
willigſt, de Almechtige willen E. Ko. Matt. in geluckſeligem Ko 
——————— 
un Gna ilſam erhol um igk Fr n 

—* Sanctorum Anno 1551. E. K. Draft. eN, 






⸗ 


J 


Ko. att: fin 


arſpels tho ad |! 


— ———— 8 


— · — 


— 


o0 





as Rantgouw gitter, bekenne hyr mit vor my, mine 


* med — * rep følgende SRepiger, ; haver denne Babadeh 


5 
—2 un und idermennichliken, apenbar betugende, Nachdeme 


F ne ne tigeſte Hochgeborne Furſte vnd 


* Ve, DEER | riſtian tho Dennemargken 2. min gnedigfter 


oningt nd ar /my vnd minen beiden Sonen Hinrike vnd 
Ranßonwen, dat Carſpel tho Itzeho, und ſo vele ofre 
Ko. —* darinne hebben, de Tidt.mynes vnd mynetr beiden 


Sones Leuendes all I bb, datt ſulue erutenge vnd tho gene⸗ 


tende, Luth Ihrer Ko. Mtt. Vorſchriuinge vth GOnaden gurdigeſt | 


Vorſchreuen vnd ingedan hebben, rene dene re Rs. Matt; 


"Bon mø, darmit in —— Tidt, van des fulbigen Carfpels 


Thobehoringen, nichtes affgebraken, edder in andere megen ges 


wendet werden muchte, eine Vortekeniſſe deg aftluen Carſpels 


vy mynen ; vnd myner beiden Sonen Vall, tpamen, thotho⸗ 
ſongende (welches s oc nit vnbillich) gn never begeret. Deme 
nad hebbe Ihrer Ko. Matt. ick onterde nigſter Meyninge duſſe 


/ 


thogelegener Gudere, fo "irer Ko. Pratt. und der fluen Fruen 
eg 


navoigende Vortekeniſſe dar von tho donde nicht vorholden J 


mogen . 
Derpaa følger 9 — pan det forfænede Gods, med fatte Fart, 


dbdad hver add; Hus, Mølle, med videre, foarer til advlig Sfglfe, enten 


” Senge eller Vare, ſom ifø fig felv er sande eiclenr/ men her før vldelefrig gt 
. indføre. Slutningen der SE . 
BVnd wu ick etwas in Antelchinge der * Gudere auer⸗ 

—* alf. ick nicht vonapen mi, edder of wel nue mehr vore, 


er deme: 


92 — Danſte Wagazin. I 
tert worde, ſulchs alles ſchall Ihren Ko. Matt. vnd ohren Eruen 
vntherdenigeſt ohngetoget werdenn, Vnd des tho Vrkunde der 


Warheit hebbe ick Johan Rantzouw Ritter vorgemelt vor my 


J 


vnd mine Eruen myn Pitzer hyr vndengedruckett. Gegeuenn 


tho Sleſwigk Dourdages na Omnium Sanctorum Anno i55l. 


0. Hden paa Condofuten freder . 
HOern Johan Rantzowen Ritters Verzeichnus der Gutter, 
fo zum Earſpel Itzeho gelegen vnd gehoͤrig, damit Ko. Matt. ihn 
vnd ſeine beiden Sohne vf Lebens Zeit belehnet vnter ſeinem 
Siegelt. Darnach men ſich vf den erleddigten Fall mit der An⸗ 
nehmung zu richten. | 


J Foraaret 1554. finde vi, at Hertugerne Haus og Adolf haver ve 


BSekrlvelſe Degieret af Rangov, at han bilde møde dennem i-Rensbovg, for at 


raadſlaae med dem om adffillige magtpaaliggende Ting til Landers Forſoar og 


J Welfæert: Men for fine vigtige Aarſagers Skyld har han paa den Tid ikke 


kunnet komme fra fit Sfot Bredenberg, og haver derfor i er Brev til begge 


Hertugerne giort ſin Undſtylding paa: følgende Maade: 


J Dyre Hochgebornen Gedigen Furſten vnd Herren, 


"Tindt mynen vnderdenigen tvilligen vand gehe⸗· 


ſamen Denft i allewegen thovorn. Gnedigen Furſten und Her 


ren, Ich hebe geſteren Auendt E. F. G. gnedige Schriuendt um 
derdenig entfangen vnd nach leſende, Dat ich bi E. F. G. midt 


dem iligſten tho Rendesborch anlangen mochte, Och dat E. F. G. 


midt mi, darann Landen vnd Luden gelegen, thoberathſchlagen 
vnd fernerem Inhollt vnderdenig vermercket. Were denn 
nicht vngeneget, und wolde mi in dem von allem Hertenn gern 


gehorſamlichen vnd wo ein vnderdeniger erføgen und bi E. F. G. 


ankomen ſin. Dewill ich auer alhier ein Neſte und Hues, darup 
id) alle dat myne, fo ich in der Welldt hebe, dartho mes mi myne 
andere guden Frunde vertrubet, vnd nicht gern verlaſſen wollde / 
So mofte dennoch tho ſolchem geſchenn und alle Notturfft befſellet 
ſin, Dewill de Fiende ſo nae vnd in forten Stunden afftehen 
bonusen, Tho dem ſo ſindt myne beiden Sohneß nicht hir . 


⸗ 
pm 





| 


» tho Rendegbord, di ander an andere Orde, wo E.F. 
verreden, vnd wen fi glich hir werenn, ift dennoch tho beforgen, 


39. Hefte. 898 
&. bewuſt, 





bat ff Dat Hues nicht der malen, als id, wuſten tho beſtellen, vnd 
fo Dev jeniger Vnrathe tho queme/, worden E. F. G. vngele gen 


fin, und iſt an dem gnoge, dat ich thom Reinebecke vafte alle - 


Wollfardt verloren, di Armudt indie Grandt von dem jegenteil 
bouen alle gedane Thoſage dath nicht gehollden, verdoruen. ie⸗ 

roll ſich nhu Jorgen vonn Solle alſo alles guden thovorſehen 
hefft vernemen laten, daran ich den nicht twiffel, fo will dennoch 


tjom Auerfiodt ein fruntlich Bpſeſent nicht ſchaden vnd von Ro⸗ J NE 


Den ſin. Werde alſo vth ungetogeden Orſaken bi E. F. G. dit⸗ 


mall antholangen verhindert, midt vnderdeniger Bith, E. F. G. 

wollen mi mynes Vthbliuendes in dem beſten vermercken vnd 

| "gnevigeft er ſchodd pet nemen. Tho dem fo will ich auck nicht 
ze 237 er 


tmwiffelen, heben ſich allrede midt E. F. G. Rethen, 
alſo dat mynes Rades gantz wenig vnd nichtes dartho nodig, guug -· 
fam beradiſchlaget. Vnd ift dennoch nicht weniger mynn Rathe 
vnd Gudtbedunckent, dat man vth dem Norden were vpgetogen, 


ond noch dede, vnd alſo gegen di Lude midt Jegenwehre hedde 
vernemen laten, damit clarlichen tho fporende, dat dennoch in 


deſſen Orden aud noch Luͤde leuenden. Wo nicht, ift tho beſor⸗ 


gen, Vat ſi eder. andere in di Lenge doch ein malle vordtvaren wer⸗ 


n, angeſehen vordragen få ſich vnd vorlath man di Stede, ſo 


werden (i vff em ander Tidt meder frille fitten. . Wenn aud E. 


F. G. uhn alfo vorth vnd tho Vellde tehen werden, bin ich bedacht 
neben denſuluen vnd auderen wo ein armer Vnterdeniger nad 
allen Vermogen mid finden. tho latende. Ich kann aud nicht 


glouen, Jorgen von Holle midt E. F. G. ichtes mes in Vngude 
Tho donnde, noch veüweniger vornemen werdt, vnnd hefft ide 


aiſo von ſich geſtcht, vnnd were demnach beter dem anderen Hupen 
denn Kope geboden und Prouiandie. vff dem Sens vnd Her 


” avege verteret, als dem Jegenteil verſtadet. Vud wen idt guick 
| roll von palle were, So were idt beter inen den Kopẽ go 
u F 


denn, vnd wen man den ia wilen moſte, we denn moler rede 
sp TT 217 3 uüöchen 


—X 





500 Dante Magasir, — 
lichen Luden geſchenn, iſt darumb keine Schande, vnd man 5. 


ihnen dennoch alſo de Prouiandien tho Rugge gedreuen, GO 


| moffen fi vøn grotem Hunger vptehen, Go nemen wi idt ſo mer 
als de Fiende. Tho dem fo hedde man wol beth an Me After 
an einen gelegen Ordt tehen konnen, dar man an aller Schaden 
gelegen, den ja man lenger doget, ja die armen Lude hoher und 
mer verdoruen, Idoch tho beſinden, Dat thom Reinebeck deſub 
yen anugſam vertrucket in den Ampt Trethowe, wo od allrede 
— tå nicht anders auergahen werdt. Man hefft and Ham 

orch vor ſich, Dav fonde man od woll vth vnd in thehen. Vor: 
den velicht ein ſtadtliche Hulpe dartho dohenn. Man fonde fø 
auck wol harde bi Hamborch legeren , / me nugfame —3— 
dhoen laten, vnd midt denen vom Adel e ſich Proniandie 
na faren lethen, noturfftig bereden. —* moſte auer denn in 

dem Norden als Judtlandt vnd Fuhnen midt Dem eiligeſten (et 
uven ond vptotehen gebeden, denn wo nicht, werden wi vn⸗ 
Dantzes alle Jare befruchten mothen, vnnd we denn dem, di vet 

in dem Lande wonen, vnd ſitten denn di Stede ſtill, ſo werdt idt 


—— an di hinderſten auck woll gereken. Wo ſich di GSrede- midt inen 


verbragen, fonnen fi woll lange genoge ligen, wo nit, 
Beynen, worden 


| 
| 


—, fledar nit lange ligen, vnd wen få vernemen, dat man tho denn 
U ig uden; den idt fin tin Hu gen, loſer Lude. 


Od gnedigen Furſten vnd Herren, Ich dho deſſen Bor lage, 


doch ſchall myne wapun nicht gelden, vnd men man ja 
verharren worde, meldes E. F. G. midt ſampt Irenn —* 








n nicht — angefthen di ſtarck tho 


———— ør gene. — 


denn nedden im — kann woll balde bouen in dat Bern fø 
men. Bund ig hedde mi woll verhapet marv hedde vér! 
made geweſen, und wen nen dennoch YA wode/ 





altes an Twiffel woll — werden, fo ſege ich ver gudt an 
dat Ran dennoch dj in Judtlandt vnd Funen midt nemen mat 


man de Dat Landt Volck FRIE —— 
ſoucll deſto 






ager maken/ wen man wederumt⸗ ajftrpen KO 





9 mafeden vell 





o 


Bud wo man. aud thom Hamgreye queme, eden vell 
degrg nen Axbeidt. Nochmalls gantz vndertenig bident, 


willen mi nochmalls mynes Vthbliuendes in dem beſten 
vermercken, und anedigſt entſchuldiget nemen. Welches alles 
ich E. F. G. in aller Vnderdenigkeit nicht hebe konnen verhollden, 
vnnd will denſuluen idertidt nach allem Vermogen vnterdenigen 


Wehorſamen Denſt thoertogen ongefparteg Blites willichſt erfun · 
. dem Almechtigen midt langs... 
weriger Erholldung tho enthelden dho beuelen. Datum ilid 


n werden. Hirmidt tø E. F. 
Bredenberg Middewelens nad — Anno 1554. 


p, &. Auck gnedigen Foarſten vnd Herren, wes mi deſſe ilige 


Stunde vor Tidunge von dem Xrinebeck bikomenn, werden - | 
J 8. G. hirbi ligendt gnedichlich heben thovornemende. Shui 7 
Addt nicht gudt, dat man ſich midt willen Fremde ve den Hais 


Wrel ond will fi aud nit gebåren, da ma fin fin; dar men 


ſich wat nemen late ; vnd midt thoſehen. 


ohann Rantzowe Ritter. 


VRVnerdentger vnnd gehorſamer 


hu: N 


Denn Durdludtigern Hochgebornetm Furſtenn vund Herren Herren Jo⸗ 


hanſen ond Hæren Adolffen Gebruderen, Erben tho Norwegen, Herhegen 


to Schleſwigk, Hollſteinn, Stormarenn vnnd der Dittmarſchen, Grawen 


— — vnd Delmenhorſte, mynen guedigen Furſten vnd Herrenn, 


vnderdeniglichenn. 


Endnnu et Bred af Gr. Johan Rantzov, ſtrevet iſamme Jar: 1 554 tik 
vlangende 


begge Hertugerne, hvorudt. han undſtyſder, at han ikke efter Deres: 
kunde mode til Kolding, med — — Dan efter , do 





4 





> så G. elm —5 — ingen ge Srfamen 
| ift & n, Gnedigen Furſten ren, E. F.G. 
— ——— ——— enfungen und mac 
leſende vermercket, das ich E. F. G. zu ſonderlichen gnedigen 
Hen mid midt dem forderlichſten auff die genante Jeit gegen Ce 
dingen verfugen mochte. Nhu were ich demnach micht 


- 













CX urdieudttgen Bochgebornen Gnedigen Furſten vnd Herren, 


maene. 
get, | 2 


LT 5 Gynrdludtiger Hocigeborner Furſte, myne vntherdenige twill 
7 


82 Danſte Magazin 
4. Til Hertug Hans. 
e Denſte fyn J. F. G.mit hogeſtem Flite idertidt thouorn. 
Gnediger Herr, IDE hebben ſick J. F. G. gnedigſt tho erynneren- 
De, Nach deme De Ko. Matt. tha Dennemargfeh c. myn gnedig⸗ 
ſter Here, my vorruckter Tidt 200. Daler na dem Vmbſlage thor 
Kuntſchafft thogeſtellett, wor by Juw. F. G. und der ſulbigen 
Broder Hertzog Adoelffen myn &. F. vnd H. ider 200. Daler 
ock leggen wolden, und desmals J. F. G.an my begerett, Ick 
van wegen J. F. G. ohren Deill tholeggen ſcholde, vp dat der 
wegen nichtes vorſumett ꝛc. Dewile Denne id keyn Gelt thor 
Kuntſchafft vor Handen, bidde ick J. F.G.my, wes de fulbigen 





tho donde gneigett, mit dem furderlichſten güedichlich vordende. 


gen, darng ick my allenthalben tho richtende hebben will, vnd 
"bin J. F. G. alſe mynem gnedigen Furſten vnd Heren mynes 
hegeſten Vormogends idertidt tho denende gang willich, erkennet 

de Almechtige, dem ick Juwe F. G. fn gluͤckſeͤgem Regimenthe 
und Lyues Geſuntheitt heilſam vnd mit Flite dho beuelen. Datum 
in Je, Breidenbarge am Heilligen Paſche Auende, Anno 1545. 


* 


Juwer F. G. il 
Vntherdeniger SJener 
Johan Rantʒouw Kitther. 


s.P. Gnediger Furſte vnd Here, Idt hebben ock Ko. Matt. myn gne⸗ 
digſter Here, duſent Daler leggen laten tho Behoiff etlicher Lantzknechte aniho⸗ 
nemende, vnd werden J. F 65. duſent Daler dar by leggen. Wu nu de 
Noet vorhanden, fo ſchal men dar tho taſten, wu nicht, ſo ſchollen fe vnudt⸗ 
rucket blyuen. Nu were gudt, dat J. F. G. mic den ſulbigen 1200. Dab 
alfe 200. thor Kuniſchafft, ond den duſent thom Knechten vorfatet makeden, 
den idt is gewiſſt ond warhafftig , Jat Hertzog Albrecht tho Mekelenborch 
Knechte annimpt vnd Gelt gifft, vnd dar mit nicht gudes jegen Ko. Matt. vnd 
J. F. G. im Synne hefft ꝛc. Wes nu I. F. G. des geſinnet, werden my dt 
ſalbige J. F. G.mit erſtes Vodeſchafft gnedichlich vorſtendigen. Datum ut ſupra. 


58 


ag 


RR TT DE 
== - . 





— 39. Heſte.· BB 
0. Sl Hr. Juen Reventloo. 
Bieber Her Juen, id) wil di nit bergen, das die Kuntſchafftt 
lautten, Das die Knechte nit von einander ziehen werden, vnd 
Dag vf Hertzog Albrechts Schreiben ſich nit zuverlaſſen, dieweii 





| er fo foikig foreibet dan eg wirt gus des Vrarftha cts Schreiden 


ſouil vermerckt, das der Anſlage vf Schweden gericht, dan meins 
Erachtens ift ein ander Coadiutor in Liflandt, den der Keiſer alre. 


de confirmirt, fo folien aud noch Reutter bei die Knechte gebracht 


werden, alſo dag von der Sachen Acht gu haben. Sehe derhal- 
ben vor gut an, dag mein G. H. Hertzog Hans ilig an den Koͤ⸗ 
nig ſchreibe, ob man de Knechte, weil man fle bekomen fan, an. 
nemen, vnd Hertzog Albrecht mit ſein eigen Fette bedropen fol 
De. Es muft auch angezeiget, dieweil der Anſchlage vf Schwe⸗ 
Den gexricht, dag van Hertzog Adloffs wegen miemant Gelt zur 


Des + der Knechte leggen wille, desgleichen das Hertzag Hans 
Aſich in gleichen Fall darzu vnvermuget bekeme· Weg nu der 


Koͤnig fuͤr ſein Perſon darzu mit den Knechten will gethan 
haben, muſt ilig vf der Poſt beantwortet werden, vnd das Hertzog 
ans den jungen Aneuelde mit den Briuen an den Koͤnig ab⸗ 
ertige, der fan vor der Zeit wider komen, ehe Das Bold zuſam⸗ 
men kompt. Ich ſehe vor gut an, das man es gleichwol bei den - 
Anſchlage pleiben, vnd dag Bold anziehen laſſe, dan an dem 
Art, do die Knechte bey einander ſollen gebracht werden, ſtehen 
fie wol zu ſchlagen, Auch ift Hertzog Heinrichs Bot mir vor der 
Arnsbocke begegnet, der reit nad dem Koͤnig, Aberſt der junge 
Aneueld der kan ehe kamen, vnd das man des Meckelnburgiſchen 
Marſchalcks Briue mede an den Koͤnig (hide, daraus ift zuver⸗ 
mercken, das die Knechte in Werneminde ziehen wollen, derhal⸗ 
Den las ilig an den Koͤnig ſchicken. Datum vor Luͤbeck Sontags 
Vocem Jucunditatis Anno I5485. Johan Rantgtzau Ritter. 
DP. S.Ob Die Einſpennige mir Des Koͤniges Breue nit wege toere, fo las 
Den iligen iligen veitien, Dan die Knechte xeitten fo ilig nit. | 


Opſftrift: 
An Herren Juen Reuentlow Rig zuhanden. 


88 
æ 


6. Til 


aA 


24 J Danſte Magazin. | 

J 6. Til Hr. Juen Reventlo. 

open fruntlifen Gruth thovorn, leue Ohem, Ick kan dy 
frundtlicker Meynunge nicht bergen, dat id ith harwils 


dachte, vnd vorgath ith doch, Do ick van dy ſchedede, dath id dy 
= feggen mwolde, dat Ddiffe Lanhene hie de Funt under behen drens 


Regimenten liggen, faſt ene Manet bethalet form, edder thom 





weynigeſten noch dre Weken tho drnen hebben, derhalnen fo ſehe 
ick wol vor guth an, dat men deſſe Knechte, de vnder deſſen dren 
Regimenten liggen, hedde in aller drier Heren Lande vorlecht, 
vnd ift en Krich buthen Landes worde, de vnſen Heren nit the 
wedder fir mochte, dath men fe alsdan by Rotten vnd haluen 
Rotten vorloffen vnd lopen laten, tho den de vnſen Heren nicht 
fho wedder fin mochten. De Sommer is nicht with, Eth hm 
de ſich noch allerler Vngelucke erheuenn, darumme rade ick, dat 
myin G. F. vnd Her eth ſchriue an Ko. Matt. mynen gnedigſten 
Herren, dath men fe vorleggen moge. Se hebben noch 3. Wo 
jen tho denen, wen de vmme ſyn, ſo kan noch allerley Tydunge 
Famen. Myn gnediger Furſt ond Her kan de Antwort bynnen 
Der Tydt woll van Ko. Matt. mynem gnedigften Herenn wedder 
krigenn, darummte rade ick, dath fine Furſtliche Gnade eth ahn 
Sine Ko. Matt. ſchriue, und wy ock en Abſchedt darup nehmen, 
wen nu myn gnediger Her mith Ven Redenn tho hope kamen, 
Effth kf eth vorgethe, fo gedenck du eth. Wylcken ick dy tho cy 
nem Denckzedell nicht hebbe willen bergen. Darmede by Gade 
tho entholdende do beuelen. Datum Luͤbeck Dinſtages na Ex⸗ 
audi Anno 1545. Rg 
BE EN Johann Rantzouwe Ritte. 
rer es F — 
Den Geſtrengen vnnd Ernuheſtenn Hernn Juen Reuentlou⸗ 
wen Rittern, Land Warſchalck, Mynen beſundern fruutlifen 
keuen Ohme, thohauden. 


Com 


| . ” em 


ØA 


…æv 4 
LJ 


. d ==, 
…… EN , i HEN —F 3 Fr 24 J 
3. Hefte. — gg 


ÉN Endnu findes et Original: Brev, ſom Hermg Henrik af Meklenborg, 


)Broder til den i vor Hiſtorie bekiendte Hertug Albretidette Aar 1545. Haver 


ſtrevet Sr. Johan Fangov iil, hoilket vi ilbe heller ville forbigaae her at anføre; 
Zeintick vor Gots Gnaden Hertzogk zu Meckelnburgk 
tin ju Wenden ꝛac. | g ecteinourgr, 


lieber beſonder. Was vnſer Bruder Hertzogk 
- in Eyle an vns gelangen hadt laſſen, werdet Fr aus Seiner Lieb 





wie Seyner Lieb fuͤrlommen, vnd wir vns doch nicht vorſehen 
vnd Seyner Lieb Antzeigem nach, abng ſeynen Willen, dur 
Vorſperrunge der Bberfart an der Elben, die Knechte zu einan⸗ 


| Der —S— irbottigk ſein foden, ſich zu trennen, vnd bey 
tze é 


Eintzelen zuverlauffen, ond Seine Lieb dartzu willigk ſolchs ſeins 
Bermugens bey Inen zufurdern. Sho iſt vnſer gutlich Begern 


muit Vleis, tvollet in Betrachtunge foldes vnd anderer Geiegen⸗ 
heit, vmb des Armuts vnd gemeynen Beſten, die durch ſolich 


Burhaben mochte beſchwert werden, verſchonen. BF Das durch 
ſolche Trennunge die Knechte bey — ahne fernern Nachteyl 
allev Orthe verlauffen vnd viler Vnkoſte vnd Beſchwert abge⸗ 


wendt mochte werden. Das ſeindt wir geneigt vnd willigk gegen Fe 
Euch in allem Guten zubeſchulden. Datum zu Schwerin Som 


tags Triaitatis Anno 1545, 


HEER . 7 ER 


Dem Geftvengen Ernehſten vingen lleben beſunder Ern Jes 


han Ranʒawen Ritter, Hoffmeiſtern ec⸗ 


gmod Enden af ſamme Aar 1545. tiemlig ð. 18. Odobe. har br. Johan 


Mueen gunſtigen Willen puorn. Geſtrenger, Ernuheſter, 
JL 5 


— inliggendem Sehreiben vormercken. Vnd wo deme alfø were, 


Ranqhovr ſolgt og feder til Oluf Mun en Gaard Aalborg, ſom tifforn havde” - 
e 


riſhort Biſtopen af Borlum, hvil 


hannem ſom Feidt⸗Herre i Slipper Cie⸗ 


nens Oplob ved denne Byes Erobring 1534. var bleven til Deel, og hannem 


wderefter af Kongen bebrevet til Eiendom. Skode⸗Brevet, ſom er eet afde 


3 


. Å 


paa, efter thi Gud hauer beginttet, at han ip. fanger en god From⸗ 


gang 2. og ſtrax dexefter: Rere Frende, ther ſom Ethers M. faa tydes, 

at ville ſtecke ethers Canſſeler oc. ethers Hofmeſter Her Jehan 
Rauſſo bid mer ganſte Befaling, at beflutte om Breffue, Artickel oc 
Dagen; at thet motte tha ſte met chet førfte 26. Endnu i et andet Bra 
af 3. Novemb. læſes diſſe Ord: Ærbers M. ville tha ſielfuer gifue ether 
hid i Egenen, oc verdis til at vere ber ved Handen, eller ther ſom K⸗ 
there M.Leglighed ide fo ev, athi tha ville verdis til ar ſtecke ethers 
—— oe Her Jehan Ranſſo bid mer fuld Macht at handle vt 
then Sag: | I 


RC. 7 ” i 7” 7 
Men hvad Beffaffenhed denne Handling har haft eller ikke, ſom formes 
dentlig ogſaa haver været forſogt i de folgende Aaringer, faa finder man doz 
ikke, at Den haver haft nøgen ret Fremgang eller naaet fit Ezdemaal, for ne 


gle Jar Derefter, nemlig 1545. Da Song Chriſtian atter ſendte Hr. Johan 


Ramzov, tillige me) Canceleren Johan Sriis, til Synderborg, for at afs 
giore Sagen med Kong Cbriftiern om hang Befrielſe (kJ. Diſſe bragtedet 
… De derhen, at hoibemeldte Kong Chriſtiern fraſkrev fig: al ſin Rettighed til bil 

"Riger pg Hertugdomer, og fil efter Den Tid et mildere Fengſel. Game 
blev da og tilfagt Kalundborg Slot og Læn, men han blev ikke did henfort for i 


Aaret 1549. At diſſe Udſtikkede ſamme TD have, tillagt Song Chriſtiers ne . 


gle Penge af uddele til Fattige, erfares af en Kongelig Befaling, ſom 5548 
gaagen xtil Sten Xofenfpar da Hovedsmand pag Kalundborg , hvilken ibland 

andet ſaaledes melder: Og ſom ſamme Skrift bemelder, at Roning Chri⸗ 
ſtiern er begierendis the 300. Mark Luͤbs, ſom off elſtelige Johan Frü⸗ 
till Heſſelager oc Hr. Johan Rantzov Ridder hannom tilſagde pct 
wort Slot Synderborg, fil att giffue fattige Folk; Tha ere wil til⸗ 


fredz, att thu vdlegger 300. Mark Luͤbs rill fattige Folk epter Hans 


Bierligheds Begiering ?c. | | 
%$ (amme Aar 1546, har Hr. Zohan Rantzov udi et Brev til Hertug 


Sans giort Forbon for een ved Navn Claus Heyne, at Hertugen vilde fr 


pe for hannem til Kongl. Maieſtet, at han og hans Moder i deres Livs ED 
nigutte beholde noget Gods, ſom Saffbcren Carſten Veſte Borgermiſitt 
Krempe af Køngen havde haft i Forlæning. Brevet lyder ſaaledes: 
Gyndleudtiger. Hoichgeborner Furſte, E. F. G. fyn myne ve 
therdenige willige vngeſparte flitige Denſte mit alleni Flithe 
ſtetz thouorn / Gnediger Here, IF fan J. F. G. in Bute 


AMÉJNIG, CRAGII Hift, Chrift, . p, 287. Cenf. HVITFELD p. 1539; 


U J 
et. 
h + . 
$ 


| 
| 


i i ” . ' . 4 ” 
i 
|  ” N ' ” 


gheit nicht bergen, dat de Ko, Matt tho Denmargken 2, myn gne⸗ 
digſter Koningh vnd Here, dem Burgermeiſtere thor Crempen 
ECarſten Heſte, der vnlangeſt mit Dode affgegangen , etlike 
Ede im Carſpel thor Crempen vp dem Greuenkoper Xipe de 
Tidt ſynes Leuendes al vth gnedichlichen vorlenett, dewile denne 
gemeither Burgermeiſter in dem Hern entſlapen, hefft my jegens 
werdiger Clawes Heyne fyn Steffſone vm eyne Vurſchriffte 
an Juwe F. G. mitthodelende gebeden, de ick ehme denne mit Fu. 
gen tho weigerende nicht gewuſth. Der haluen tho Juwen F. 
G. myn vntherdenige flitige Bitt, Juwe F. G. wolden gemel⸗ 
ther ſegenwerdigen Claus Heyne myner Vurſchriffte gnedich⸗ 
liken geneten lathen , und chme, vm myner Bitt, an de Soi | 
ermelten Kon, Matt. tho Denmargken 2c, mynen gnedigſten Ko⸗ 
ningh vnd Heren eyne gnedige Vurſchrift mitteilen, dat vilgemel⸗ 
ther Clawes Heyne mit ſyner Moder des Burgermeiſters nach⸗ 
gelatenen Wedewen, de ſulbigen Lude de Tidt ehres Leuendes bes 
holden muchten. Sulches vm Juwe F. G. thovordenende bin 
ichk in alle wegen mynes hogeſten Vermogendes gantz willich vnd 
ſchuldich, irkennet de Almechtige, dem ic —5 G. im gluckſe⸗ 
igem Regimenthe vnd faſther Geſuntheit heilſam tho enthodens 
de flitich dho beuelen. Datum Breidenbarge Mitwekens nach 
Aſſumptionis Marie Anno ꝛc. 1546. | 
. i . ” I uwer F. G. Hi — 
SE Vntherdeniger und williger Dener 
Johan Rantzouw Ritter. 


Opftrift. 
im Durchluchtigen Hoichgeborn Furſten om Herren Hern Johanſen, 
ruen tho Norwegen, Hertzogen tho Steſwigk, Holſten, Stormarn vnd 
der Ditmerſchen, Graffen tho Oldenborch vnd Delmenhorſt, mynem gne⸗ 
- Digen Furſten ond Heren, gang vntherdenigen. I I 
Efſſtor den Tid er os ikke noget om Hr. Johan Rangov forekommet, for⸗ 
end i det Aar 1551. Da vi finde efterfolgende Brev fra ham til Kong Chriſtiau 
en Tredie, tillige med en Fortegnelfe , ſom han efter Kongelig Befaling ind⸗ 
—8 paa det Gods i Itzeho Sogn, ſom Han og hang Sonner af Kongen 
paa Lios Did havde i Forkenings- 
Tom. IV, k 


—* 


EH Durch⸗ 


£" - 


(4 
EL | 
1 " 


—X 


X 


de 
ben mi deg Borthages gnedigſt entſchuldigt hebben 
"ne E. Ko. Matt. Schriuendt id thom Bot 
vnd volgendes van dar nach Huſum tho Otten Ratlouwen Bi 


wi 
enthe und friſcher langwarender Geſuntheit in ſinem godtll⸗ 
on Gnaden heilſam erholden. Datum Sleſwigk $rid 


Danſke Magazin. | 
rchluchtigeſter —— et Koning, E. K 
mine vnthertenigſte willigeſte Denſte mit befunderen Flite 
thovorn. Onetbigfiee Koning vnnd Here; E. Ko. Matt. Schri⸗ 
nendt, Dar inne E. Ko. Matt. dat id derſuluigen onder migem. 
Pitzere ein beſtendich Regiſter aller Inkumpſt mit Anthoginge 





tze ho jarliches hebbe vnnd van oldes her gebracht, auerſchi⸗ 


— Åge farides ebbe or vnnd Denfle, alfe if van. den Ca 


ler 
en 


bi wu idt fil mit den Pundtbroke tho Itzeho vnd ſunſt anderer 


Gelegenheit haluen erholdet (wu denne od geſchen mut) munth 


liden anghetagt vund vormeldet hebben, vnd is in Warheit fuk 


thes nicht durch boſen willen, ſunder vth angetogeder Orſaken beth 


her tho vorbleuen, vntherdenigſt bittende, E. Kon. Matt. mob 
de wile den⸗ 
kamphe entfangen, 


lager vorruckt, vnnd thom Bredenberge bi minen Neaifteren 


nicht geweſen, hebbe dennoch E. Kon. Matt. genedigſten Begere 
nach R bigeledjtes Regiſter van des gemelten Carſpe t y 


J— 
Ruttingen upt furderligſte tho ſamen Zorgit arge to Syd 


vntherdenigſt thogeſchickt, vnd bin E. Ko. Matt. in alle wegen mb 
nes hogeſten Vormogendes vntherdenigſte Denſte tho irthogende 
Le Almechtige willen E. Ko. Matt. in geluckſeligem Ke⸗ 
Omnium Sanctorum Anno — E. K. Matt. roen 
REE nderdenigſter und. willigſter Dener 
GRAN BOREDE. 





I ſde, gnedigſt begeren, hebbe id der Gebore nad in aller 
NVntherdenicheitt entfangen, vnd fan E. Kon. Matt. darun 
. vuntherdenigſt nicht vorholden, dat ſulch Regiſter E. Ko. Matt. 
Ick vor langft wogeſhat hebben wolde, bin auetſt in Hoffnung 
ſtanden, ide wurden E. Ko. Matt. in duſſe orhe Ko. Matt. Fut⸗ 

NE fendome angelangt. fin, Alsdeme wolde J. Ko. Matt. ick dat fik 
| nige Regiſter in Vnterdenicheit auerantwordet hebben, vnd de 


Ko. Dal fin 


| 


i 
| 


. ſegeene Gudere, ſo 3frer Ko. Matt. und der fuluen Eruen 
; 


i Bla Hele ie We vorbapen og), p NE ox hot Une sner tørner . 






der Wenden vnd Gotten Koningk, Hertogenn to Schle 
Holſten, Stormarn vnd der Dichmarſchen, Graffen fø 
denborch und Delmenhorſt, uwnem gnedigſten Koninge vand 
Herrenn vnterdenigeſth. 





Det med føranførte Brep følgende RegiRæ, haver denne Begyndelfe … 7) 


og Ende: 


syd Johan Rantzouw Sitter, bekenne hyr mit vor my, mine 
ir —— * dermenniiucn- apenbar betugende, Nachdeme 


de Zergus Ak ne tigefte Hochgeborne Furſte ” I | i 
erre, Here iſtian tho ye marken x. min gnedigſte 


oningk ond 3— my vnd minen beiden Sonen Hinrike vnd 
awel Rantzonwen, dat Carſpel tho Itzeho, vnd fo vele ohre 
Ko. Batt. annen hebben, de Tidt mynes vnd myner beiden 


—* Leuendes all vth, datt ſulue tho gebrukende vnd tho gene⸗ En 
tende, Luth —ã Ko. Mtt. vth Gnaden — 28— 


Vorſchreuen vnd ingedan hebben, Dewile denne Ihre Ro. Matt; 
von my, darmit in ——— Tidt, van des ſulbigen Carſpels 





Thobehoringen, nichtes affgebraken, edder in andere wegen ge⸗ 


wendet werden muchte, eine Bortefenife deg ſuluen Carſpels 


nen, vnd myner beiden Sonen Vall, karmen , thotho⸗ 
—38 (weiches ed nicht vnbillich) gn neden Degeret, Deme 
nad hebbe Ihrer Ko. Pratt. ick —** nigſter Meyninge duſſe 


J uchtigeſte ti bo ⸗ 
J made: —* Hernn en rettet Beige * 


/ 


navoigende Vorteteniſſe Dar von tho donde nicht vorbolden 


mogen ꝛe. 
Dervaa ſolger ortegnelſen paa der forfænede Gods, med fatte Fart, 


i vad hvyer Gaard, Hus, Molle, med videre, foarer til aarlig Afgift, entent 
. SÅ, eller Sa⸗⸗ ſom ft fig ſel felv er gende 28*— men her før ufdrlefrlg 8 


indfere. Slutningen Deraf er denne: 
Vnd wu ick etwas in anteichinge der ſuluen Gudere auer⸗ 


— 


92 77. Baniffe Wagagin. 

tert vorde, ſulchs alles ſchall Ihren Ko. Matt. vnd ohren Eruen 

vntherdenigeſt ohngetoget werdenn, Vnd des tho Vrkunde der 

Warheit hebbe ick Johan Rantzouw Ritter vorgemelt vor my 

vnd mine Eruen myn Pitzer hyr vndengedruckett. Gegeuenn 
tho Sleſwigk Dourdages na Omnium Sanctorum Anno I55l. 


W Uden paa Convoluten fkrevet: J 
HSern Johan Rantzowen Ritters Verzeichnus der Gutter, 
ſo sum Earſpel Itzeho gelegen vnd gehoͤrig, damit Ko. Matt. ihn 
vnd ſeine beiden Sohne vf Lebens Zeit belehnet vnter ſeinem 
Siegelt. Darnach men ſich vf den erleddigten Fall mit der An⸗ 
nehmung zu richten. Te, NE 


3 Foraagret 1554. finde vi, at Hertugerne Haus og Adolf haver vd 
BSkrivelſe begieret af Rangov, at han ilde made dennem Rensborg, for af 
raadſlaae med dem om adffillige magtpaaliggende Ting til Landers Forfoar og 
Welfeært: Men for fine vigtige Aarſagers Skyld har han paa den Tid ikkt 
kunnet fomme- fra fit Stor Bredenberg, og haver derfor i er Brev til begge 
”.Syertugerne giort ſin Undſtylding paa: følgende Maade 


ESrurchluchtigen Hochgebornen Gnedigen Furſten vnd Herren | 
D E. F. G. ſindt mynen vnderdenigen willigen ond gehør 


ſamen Denſt i allewegen thovorn. Gnedigen Furſten und Her 


ren, Ich hebe geſteren Auendt E. F. G. gnedige Schriuendt vß 
derdenig entfangen vad nach leſende, Dat ich bi E. F. G. midt 
dem iligſten tho Rendesborch anlangen mochte, Och dat E. F. GB. 
midt mt, darann Landen vnd Luden gelegen, thoberathſchlagen⸗ 
vnd fernerem Inhollt vnderdenig vermercket. Were demna 
nicht vngeneget, vnd wolde mi in dem von allem Hertenn geen 
gehorſamlichen vad wo ein vnderdeniger ertogen vnd bi E. F.KGB. 
ankomen (in. Dewill id auer alhier ein Neſte und Hues, dare 
ich alle dat myne, fø ich in der Welldt hebe, dartho mes mi mont 
andere guden Frunde vertrubet, vnd nicht gern verlaſſen wollde / 
Go mofte dennoch tho ſolchem geſchenn vnd alle Notturfft beſiellet 
ſin, Dewill de Fiende fo nae vnd in forten Stunden afftehen 
onnen, Tho dem fo ſindt myne beiden Sohnes nicht hir * 


é ”" 
vr Ȍ 


FS ⸗ …… — 
LJ b mm IT AE ME 


nm J . Hefte. Rd , | . N 93 s 
| v tho Rendesbord, di ander an audere Orde, wo E. F. G. bem 
verreden, vnd men fi glich hir werenn, ift dennoch tho beforgen, 
dat ſi dat Hues nicht der malen, als id, wuſten tho beftelten; ond. 





ſin, vnd fit an dem gnoge, dat ich thom Reinebecke vaſte alle 
Wollfardt verloren, di Armudt in die Grundt von dem jegenteill 
bouen alle gedane Thoſage dath nicht gehollden, verdoruen. Wie⸗ 


uſt, 


woll ſich nhu Jorgen vonn Holle alſo alles guden thovorſehhen 


hefft vernemen laten, daran ich den nicht twiffel, fo will dennoch 


| fo der jeniger Vnrathe tho qurme, worden E. F. G. vngelegen 
khom Auerflodt ein fruntlich Vpſehent nicht ſchaden vnd von Ro⸗ 


bden fin Werde alfo vth angelogeden Oſaken bi EF. G. die 
mall antholangen verhindert, midt vnderdeniger Bith, E. F. G. 


wollen mi mynes Vthbliuendes in dem beſten vermercken ond 
gnedigeſt ernſchutd gen nemen. Tho dem fo will ich auck nicht 
rẽwiffelen, E. F. G. heben ſich allrede midt E. F. G. Rethen, 
alſo dat mynes Rades gantz wenig vnd nichtes dartho nodig, gnæg« 
fam beradtſchlaget. Vnd if dennoch nicht weniger mynn Rathe 
pund Gudtbedunckent, dat man vth dem Rorden were vpgetogen, 
vVnd noch dede, und alſo gegen di Lude midt Jegenwehre hedde 
vernemen laten, damit clarlichen tho fporende, dat dennoch in 
deſſen Orden auck noch Luͤde leuenden. Wo nicht, iſt tho beſor⸗ 
aen; Vat ſi cder. andere in di Lenge doch ein malle vordtvaren wer⸗ 
en, angeſehen vordragen fi fid und vorlath man di Stede, ſo 
werden fi vff em ander Tidt meder ſtille ſitten. Wenn aud E. 
F. &. ijhn alſo vorth vnd tho Vellde tehen werden, bin ich bedacht 
Heben denſuluen vnd auderen wo ein armer Vnterdeniger nad 
øllen Vermogen mid finden tho latende. IØ kann aud nicht 
glouen, Jorgen von Holle midt E. F. G. ichtes mes in Vngude 
Tho donnde, noch vellweniger vornemen werdt, vnnd hefft ide 


iſo von ſich geſecht, vnnd were demnach beter dem anderen Hupen 


- Beun Kope geboden vnd Prosiandie vff dem Sen vnd Her 
ege verteret, als dem Jegenteil verſtadet. Vnd wen ide gück 
RS il von palle tere, So mere idt beter inen den Kope ge 
Denn, vad wen man den ia giten moler we —* 
KÆRE Ol 2. it". 2 den 





7 ER ø 
t J — 
nn 

FR - 


— 


hedde 





—, filen Luden geſchenn, ift darumb keine Sande, und man 


ihnen dennoch 'alfo De Proulandien tho Rugge gedreuen, Go 


muoſten (i von grotem Hunger vytehen, So nemen wi idt ſo mer 
als de Fiende. Tho dem fo hedde man wol beth an die after 
an einen gelegen Ordt tehen konnen, dar man an allen Schaden 
gelegen, den ja man lenger doget, ja die armen Lude hoher vnd 
mer verdoruen, Idoch tho beſinden, Dat thom Reinebeck deſul⸗ 
uen gnugſam vertrucket in den Ampt Trethowe, wo off allrede 
geldcen nicht anders auergahen werdt. Man hefft and Ham⸗ 
orch vor ſich, dar fonde man od woll vth vnd in thehen. Vor 
den velicht ein ſtadtliche Hulpe dartho dohenn. Man konde ſich 
auck wol harde bi Hamborch legeren, vnd gnugſame Thovor 
dhoen laten, und midt denen vom Adell, dat fle fich Proniande 

na faren lethen, noturfftig bereden. Man mofte aner denn in 
Dem Norden als Judtlandt vnd Fuhnen midt Dem eiligeſten hel 
ten ond vptotehen gebeden, denn wo nicht, werden wi vns då 
. Dantes alle Jare befruchten mothen, vnnd we denn dem, di vor 





d 
27 in dem Lande wonen, vnd fitten denn di Stede flid ufo tvcrdt idt 
an di hinderſten aud woll gereken. Wo ſich di Stede 


verdragen, konnen (i woll lange genoge ligen, wo nicht, werden 
. fle dar nicht lange ligen, vnd wen fi vernemen, dat man tho denn 


Beynen, worden fi ruden; den idt fin ein Hupen loſer Lude. 


OG anedigen Furſten und Herren, Ich dho deſſen Vorſchlage / 
doch ſchall myne Meynung nicht gelden, vnd wen man jø darup 
verharren worde, welches E. F. G. midt ſampt Irenn Rethen 
alles an Twiffel woll bedencken werden/ fo ſege ich vor gult an, 
dat man dennoch di in Judtlandt vnd Funen midt nemen møg? 
deſciuen nicht vthſchlaen, angeſehen di ſtarck tho Hues ik flå 
midt Schwackheit in dat Felldt nicht geue. Iſt di Danée ht 
denn nedden im Dorpe, kaun woll balde bouen in dat dorpe før 
men Vnnd ig hedde mi woll verhaper, mar hedde veri 
wache getvefen, und wen man den nad alf tehen wolde, 
man dennoch dat Landt Volck mede nemen, So fonde man 
ſourl deſo ciater maken/ wen man wederumd affteden KØ. 









midt inen 


— — — — 


AJ 
F sd 





leſende vermer 
Ren mid midt tea —eS auff die * 
dingen vertugen Bude: ble were 4 


28 2 
A⸗ vell 





Ind thom eme, | 
J — —— kr Sang bndertenig bidene, 


OG. wiuen mi nochmalls mynes Vtholiuendes m dem be 
— — — vnd gnedigſt entſchuldiget nemen, Bee alleg 


if E. F. &. in aller Vnderdenigkeit nicht hebe konnen verhollden, 


vnnd will denſuluen idertidt nach allem Bermogen vnterdenigen 


gehorfamen Denſt troertøgen vn narre, — —— Re 
— | 


n werden. Hirmidt tg E 98 
weriger Erholldung tho entholden dho beuelen. Datum ili 
Bredenders Middewekens nag Exaudi Anno 5; EEN 


|. Ænterdeniger vnnd gehorſamer 
Jobs —ã— —5 
p, 8. Ond anedigen Farſten vnd Herren, wes mi deſſe 
Stunðe vor Tidunge von dem Reinebeck bilomenn, ADA AN 


fød wat nomen late; md midt thoſehen. 
Denn Dur 
tår ——— Hollſteinn, Stormarenn vnnd der Dittmarſchen, Gr 


Wenborch ond Denmenhorſte, mynen guedigen Furſten vnd —* | 


——— 


— Dee af v. Johan Rantzod, revet ſamme Aar 1554. tlf 


* at han i bert⸗ 
—— mode til —7330 —XX — an dl føre donanoende 









DE 
ſein ——— — willigen vnd gehoͤrſamen 


ed ønd $.6: 
— den * — en —— VASA 
ondert 










| $. G&G. hirbi ligende gnedichlich heben fhovornemende. Shu ik - É I 
ddt nicht gudt, dat man ſich midt willen Fremde vp den Salgs 
faret, ond will ſich aud gicht gebuͤren, og nicht fin ſin, dat men 


bgebornetm urſtenn dund Herren erren Tor. 
hanſen guden Adolffen —e Erben tho No 335 | 


igen Hochgebornen Gnedigen Furſten vnd Herren, 






26 Danſte Magazin. i 
ER —* — mid auch vonn allem Hertzen gern in den wie ein ge 
heorſamer finden laſſen vnd vnterdenige erzeiget haben. Dieweil 
"+ aber Mefe Zeit die beiden Widtfrawen, die Szemerſchen vnnd 
Frieſiſchen benebenſt meines Sohnes Heinrichen Ranntzawen 


fine Brauthe bey mir in meiner Behauſunge zwm Bredenberch 
ſein, wiewoll nhu in dem das meinem Sohne Heinrichen ſeine 
Brauth zuuornn gelobet, So habe id) dennoch midt denſelben 
midt Huͤiffe des Almechtigen die Dinge dahin gerichtet, alſo das 
meinem Soehne Geisærdjen ſeine Brauthe nad Chrifflicher Or⸗ 
deninge itziger Zeit ehelich vertrawedt werden ſoll. Vnd dieweil 
denn dieſelben nochmals bey mir, fo werde id) aus der ehehafft 
itziger Zeit bey E. F. G. su Collingen anzulangen mercklich vers 
hindert, vnd daſelbſt anzulangen vnmugelichen iſt. Demnach as 
E. F. G. als meine gnedigen Herren mein vnterdeniges vleiſſiges 
Bedent, E. F. G. willen mich dieſes meynes Auſſenbieibens nidt 
anders den in dem beſten vermercken, vnd aus dieſer ehehafft gne⸗ 
digſt entſchuldiget nemen. Es iſt auch mein gantz vnterdeniges 
Bitendt, E. F. G. willen mi gegen E. F. G, gelipten Herren vnd 
Bruder di Kon Matt. mynem allergnedigſten Herren dieſes meines 
Auſſenbleibendes gnedig vorthſetzen vnd entſchuldigen. Da man 
auch meiner inſonderheit daran Landen vnd Leuthen zugebrauchen 
noturfftig, will ich mid gern wie ein gehorſamer Dener in alt 
Vnter enigfett finden ond gebrauchen vnd alles an meynem mug 
lichen Bleis nichtes erwinden laſſen. Der vnterdenigen ond troſt⸗ 
lichen Zuverſicht, E. F.G. werden fi in dem gnedig erzeigen, vnd 
meine vnterdenige vorgewanthe Entſchuldigunge gnedige Stadt 
finden laſſen, dag bin id hochſtes Vermogens midt vnterdenigemn 
ynd gehorfamgu-Denft zuerzeigen geflieſſen. Datum ilich Bukh 
denberch den 13. Junii Anno 1554. EG. 
Vnterdeniger vnd gehorſainer Johan Rantzaw Ritttr. 
fytteligen mage erindres, at det foran fatte lidet Koberſtpkke foreſtiler 
.Johan Rantzops ſedvanlige Seigl, hvorudi man ſeer hans Vaaben ſtaaend. 
paa skab efter ben gamle Maade, og derover Ve tre Bogftaver ĩ. KK. ſom få 
være JohanRantzov Ritter. Hyad bi ellerg endnu have tilovers af Efterrenød 
ger om Denne berommelige Mand, ſtal komme i det næft folgende Hefte. 
WMW | * xx ik | 


— ——— — een seede Årene sanne sa ——— — —— mt. 


Dante Magi er 
40. 40. Hefte. I E 


kue⸗ aa Hr. Gert 
ei Stu Deng pag Øv. Ce —— ———— und 


af de i Hiſtorien herbmmelge Stan$ober tr år. Seit Range; 

Ridder, Herre til Bredenberg, Rantzes, Nutfeon, Erfradt, Rus 

orf, Stelloo, Schreuenborn, Lindewit, Mohrſum, Bouerſted, 

dlixdul, Morebul, Hexbro, Koxbul, Gieſingsholm, — 

olm, Demſtrop, Skaubulgaard, CYBefterbek, Spandit 2. Kongl. 

Nalis. Chriſtianj IV. Raad, Feld⸗Marſkalk, Statholder i Her⸗ 
tugdomene, og Amtmand i Haver, famt Dom⸗Provſt i Hamborg x. em 
Seonne⸗Son af den navnkundige Feld s Marſtalk Hr. Johan Rangov om 
Hvilken vi i de tvende foregaaende Hefter have handiet. 


Dil en Afmindelk sf denne Herre er Den obenſtaaende Skue⸗Penge lagen, 
hyoraf en Original udi Gel forvares i Hans Kongelige Ma flet. Mont  - 
Cabinet , og Kober- Jaden, ſom vi her have brugt, er af dem, ſom Videnſta⸗ 
frernes Colieglum forlængft haver haft Den Godhed at meddele Dette vort Sets 
FEab, og hvoraf nogle Stykker tilforn allerede ere anførte. Den ene Side vifge 
os hang Zryn· Billed med en Commando Sav i i Haanden, og oven over 

Tom, IV. N denn⸗ 


88 Barifte Magaʒin me 
- Benne Inſcription:? H. G. R. R..KON, FELDT, M, 3: Hr. Gert Rantzov 
Ritter, Koͤnigl. Feldt Marſchalck. Paa den anden Side ſtaaer hans 4 


delige Baaben, hoorunder Man feer hannem ligge Lig, og vden omkring Vaa⸗ 
henet diſſe Bogſtaver: ST. R. V.A. V. H. Z. B. B. &c. ſom uden Toil ſaa⸗ 





ebes ftal keſes Stathalter, Rath vnd Amptman, vnd Herr gude 


renberg IC. OOS ; . J KEE 

WVi ville, efter vov vedtagne Maade, ſornoie vore Landsmænd ; ſom maa⸗ 
Fee endnu ikke have fuldkommen Kundffab om År. Gert Rantzovs Fortint 
. fler, med et Indhold af hans Levnet Hiſtyrie, ſaaledes ſom vi, deels af den 
. guer hannem holdne Ligprævdifen (a), deels af andre tilforladelige Skrifter, 
have kunnet famle den, foiende dertil her og Der adffilllge eriglnale Documenter, 


i Æw 


jom ikke tilforn ere trykte. NE 
Sr. Gert Rangov et fodt til Segeberg. 1558. den 18. Octobtis, hver 
hans Fader Hr. Henrik Rangov, Kongelig Statholder i Sieswig og Hol 
fien, da var Amtmand. Moderen Frue Cbrifting von Salle vår din 
VBrunsvigſte Herremands Frands von alles eneſte Dotter og Arving. Han 
vare —— fin forſte Opvext, da Forældrene ſendte hannem til Nederlandem 
tit Prin 
deruͤge Ovelſer/ ag. lerde Der Italienſte, Franſte, og nogenledes d 
Latiuſte Sprog, ſom kom hannem ſiden sit ſtor Myrte pga hans Udenlands⸗ 
Reiſer og i mange Skags vigtige Forretninger. Hoibemeldte Prindſeſſe dlfe 
de ham ſom en Moder, og bar Derefter en beſtandig Godhed fer ham ſom fred 
iblandt ander af er Brev, ſom hun 1593. haver tilſtrevet hang Fader, hvor 
det tit Slutning heder: Deus O;M, te cum filio noſtro cariſſund GERHARDO 


nm af Aensderg, i hvis Hof han blev opdragen i altehægtibe By 
er Spanſte og 


| 


"RANZOVI0, quem plusima a nobis falute imperties, incolumem qvam diu- 


iiſſime conferves (5): 


L) Å 


Sin Udenlands⸗Reiſe, fom han med egen Haand Ten beſonderlig Bog 





M 5) Vid, Epili, Confolas, ad Henr, Rantzoyiun p, m, 393, . SEGS 


—i … 


— N ss” 40. Hefte. 3 99. 
til Wien, og derfra flige ttl Oſen i Ungern, hoor Han traf Geſamerne, og gik 
MeD i deres Selffab til Konstantinopel, ſom bar imod 500, Mile fra hans Hiem. 


Af den Tyrkiffe Keiſer FÉ Han et Pas, hvormed han affegfede til det He⸗ 
lige Land, og kom til Jeruſalem, hvor hans Farfader Hr. Johan Rangov 


13517. var flagen til Ridder, pg ſom laae over 400. Tydſte Mile fra Conſtan⸗ 
tinopel. Under Veis kowm han til den Øe Chio, hvox Marpaſir vorer, om 


hvilket Lard han vidnede, at han i fin Livs-Tid ikke havde feer dets Lige | 
Skionhed: Ligeſaa er han pg paa Veien kommen fill Rhodis, Cypern, Ib , 
polis, og til Japha, hvor Propheten Jonas gif til Skibs. Der fatte han i 


. Land, og drog faa derfra en Dags Reiſe over Land til Jeruſalem, hvor ban 


beſaae Chriſti Grav, og hvad man ellers der vifer af gamle Helligdome. Over 
Kedrons Bek gik han til Oliebierget, var i Urtegaarden, paa Catvarite Bierg, 


- og Sions Bierg. Han kom og til Betlehem og Emaus, badede fig i Jor⸗ 


dans Flod, og ſaae det røde Hav. . Han var paa Veien til Sinai Bierg, 
men formedefft en Peſt, ſom yttrede fig iblandt hans Folgeſkab, maatte han. 
vende om igien, og tog Veien til Libanon og Damaſcus. Derfra gif han tif 


Soes tilbage til Cypern og Candiam, men blev fre gange ved Vindens Magt ” 
fordreven til Africam. Oa ſom han var finder at ſegle til Venedig igienem 
Golfo, blev han af en heftig Storm nodet til at flige i Land i Apulien. 


Endeligen ankom han til Neapolis, og drog over til Sicilien og den ø . 


Malta ; hvorfra han vendte tilbage igienem Calabrien, beſogte Rom, Florentz, 


Bononien, Ferrara, Padua, Mantua, og kom ſaaledes ind i Tydffland igien, 
efterat han i to hele Aar havde reifet mere end 2000. Mile, og i Den TiD, med 
ikke ringe Farlighed baade til kLands og Vands, beſeet De trende Verdens Dele 
Europa, Aſia dg Africa. Paa Udreifen laae han i Nornberg heftig. fog, og 
i Frankfort blev han indviklet i en fortredelig Handel, ſom nær havde fort hans 
nem i ftor Uleilihhed. Hyoilket altſammen han meger flittigen felv haver ans. 


. Tegnet, faavel fom alt hvad merkvordigt, han paa noget af De Steder, hvor han ops 


U 


holdt fig, haver taget i Oieſyn, fornemeligen, hvad hannem af ſtionne Byg⸗ 
ninger, Kirker, Fæftninger, Stader, Monumenter og deſlige er forekommet. 


Derefter haver han endnu foretaget fig en anden og ny Reiſe, for at fee, 
hvad hån forfte Gang havde maattet lade ubeſeet. Paa dette Fog igienem⸗ 
reiſte han hele Spanien, Frankrige, og Engelland, og, efter at have høie bes 
tragtet diſſe Rigers fornemefte Merkocerdigheder, er omſider lykkeligen hiem⸗ 
kommen til fit Foderneland. At han dog ikke haver giort denne fine Reiſe 
til fin egen Nytte og Fornoielſe alene, men til deels for fin Konges og fin Fa⸗ 


» Des render hos Kongen af Svanen at udrette, Det feer man af et Brev , 
"rv se ræs: W 77 2 5 7.. … 


2 ie … ; om 


1 


— 


100 i Dauſte Magazin 

om bemeldte hang Fader Hr. Henrik Rangov haver i 
revet med hannem til Antonius Pereriottus Cardinal af Granuella og Kom 
gens af Spanien Geheime Raad, hvorudk ſaaledes meldes (c): Proficiſcuur ad 





Sos ſfilins meus GERHARDUS BANTZOVIUS, quem potentiſſimus Rex meus 


ad potentiſſtinum Hiſpaniarum Regem Dn. PHILIRPUMNM, cum literis parrer ac 


mandatis, itinere per Belgium & Gallias Madriluns verfus conficiendo ablegavit. 


Atave hoc ker ut prædicto filio meo Regia voluntate decerngretur, factum eſt 
ob Gallicæ liugæ, quam in Aula Principiſſæ Arensburgenſis, ubi educatus eft, 
didicit, & Hiſpanicæ peritiam in ce non plane nullam, Italicæ item cognitionemy 
quam proximis annis Hicrofolymis rediens in kalia, ubi Biennio commoratis, 
adeptus eſt. Præter Regia autem negotia, de cauſa enam illa mutui, quod um 
CAROLO V. Imper, laudatiſſinæ memoriæ, tum civitati Antverpienſi meus & 
nxoris meæ parentes, egoque ipſe multis abhinc annis dedimus, coram poter 
filimo Hiſpaniarum Rege, hlio meo agendum eft,” Quamvis autem potentiſſini 


aret 1581. d. TNOv. . 


- 
— — —— — — ak — — — 


Regis mej auctoritas ut & ipſius canlæ gravitas potentifimo Hiſpamarum Rg ” 
jpfu 


m facile, fperos fint commendatura: ad expeditionem tamen & velociorem 
negotiorun ſucceſſum patrono alio ipſi pervpus fuerit. De quo cum paſſim & 
folicite deſpicerem, neminem im potentilimi Regis Hiſp. aula, quem nofſem, 
præter Celſ. tuam reperi. Fretus itaque vetere illo Celſ. tuæ in me favore x 
amore eximio, Celſ. tuæx natum illum meum ſummo cum ſtudio reverenter com" 
mendo⸗ eamque ſubmiſſe rogø, pro i0a, qua iø regia aule pollet, auctoritate- 
ipſum its, quibus eguerit, liberaliter juver > benigneque efficiat, ut ad porenus> 
.fimum Hifp. Regem facile admittatur » 4 Regia eius Mateflare clementer audi- 
tur > negotis denique ex voto confeélis, benevole dimictaur, Quod fi por 
tiſſimus Rex Hiſpaniarum Madrilo forſan abfuerit, Olyſipponem profedus 


turbas in regno Luliraniæ noviter accepto ſedandas, a Celf, tua peto quam dik . 


gentulune, ut filio meo commendatitias ad Reggam Maieſtatem benigne commu- 


nicare, eoque promovere ipſum dignetur &c, 
Efterat han med Berommelſe havde fuldender alle fine Reiſer, og gt 
. fig til Rolighed hos fine Venner, hav han intet mere ponſet paa, end. hodrle 


des han beft kunde anvende til fin Konges og fit Faderlands Tieneſte Den (fore 
Kundſtab og Erfarenhed, ſom han havde bragt med fig fra fremmede fandt. 
Dertil faldt den begqvermefte Leilighed af fig ſelv. Song Friderik den Anden, 
in Herre, font hoit agtede Fortieneſter, og vidſte at finde Dybden, hvor den 
lage, havde, endag ĩ Henſtende til Farfaderens Hr. Johan Rannovs 9 
Faderens Hr. Henrik Rantzovso hoie Fornuft og altid beſundne tro Tieneſte 
fattet de naadigſte Tanker om Sennen Gere Ranngov, ſom fan vel havde 
anlagt fin Ungdoms TID, at han kunde bdetroes en vigtig og anſeelig gå 


CC) Epift, Confolatory 





zyium py m, 850 


4 


— — — — — 


i — Ni 
40. Heſte. 01 
| Hans Maieſtet behovede paa De Tider tif fit Slot Aroheborg, fom da 
yligen var bygget, men ikke med fine: Faſtnings⸗ Verker endnu bragt i fulde 
kommen Stand, en Hovedsmand, til hvis Troſtab han kunde forlade fig; og 
ſom var vet kyndig baade i Befæftningss og Bygnings⸗Kunſten. Dertil blev 
Gert Rantzov frem for andre udfeer, og ei alene beſtikket til Høvedemann 
eller Commendant paa Ktoneborg Slot og Fæftning, men endog forlænes med 
… alt det Derunder liggende Gode, hviler han til Kong Frideriks Dods⸗Dag 
| ſaaledes forvaltede, og tillige Bygningen os Foſtnings⸗Verkerne ſaaledes for⸗ 
bedrede, at Hans Maieſtet fandt fig aldeles Dermed fornoiet. Den 9. Mari 
| i Aaret 1584. fif han Kongens Foige⸗Brev, dateret pan Haderſles⸗Hus, til 
;… menige Kronens Bender udi Kroneborgs Birk, Horoholms Birk og de udi 
Holbo⸗ d, at ſoare til Kroneborg⸗Birk. Og den 5. April næft efter er 











Forlæenings Brevet, fom hån paa bemeldte Slot og Len bekom, ligeledes pan 


Haderſles⸗ Hus udftædet ; og lyder af en Regiſtrant I Der Dane Cancellies 


Archiv ſaaledes. 
i Wi Friderich then Anden ic. Giore alle witterligt, ate mid 
TRÅD aff wor ſynderlig Gunſt oc Saade, fag oc for Troſfab oc 
vwillig Tieniſte, form os elſtelige Giert Rantzow, wor Mand 
oc Tiener, Os oc Riget hertil giort oc bewiſt haffuner, oc hereffter 
troligen giore og bewiiſe maa oc ſtal, haffue undt oc forlehnet, 
oc nu meth flette wort ohne Breff vnde oc forlene forneffnte 
Giert Rantzow wort oc Kronens Slott Kroneborg, med alle 
wore oc Kronens Bonder oc Tienere, ſom mit nu forordnet has 
ffue, thertil at ſtulle ligge oc tiene, oc ere boendis udi Krone⸗ 
borgs Birk, Horsholms Birk, oc udi Holbo Herrit, Gronholt 


Sogn vndtagt, oc. ald thes Rente oc Tilliggelſe, inthet vnder· 


faget; at haffue, niude, bruge oc beholde, till ſaa lenge wii ans 
derledes therom tilſigendis worder. Och (fal hand haffue for 
neffnte wort Slot Kroneborg vdi en Slots Long, oc thet ſom en 
erlig Riddermands Mand oc effter. then Cd, hand os forplictet 
er, holde og oc wore Effterkommere, Konninger vdi Danmarch, 
pc Danmardis Riges Raad, til troer Hende. Sec ſtkal hand 
aarligen til hver Philippi cc Jacobi Dag givre os gode Rede se 
Regn ſkab for alf fomme Slots oc Lehné Rente oc Indkomſt, wiſt 
Lør uwiſt, inthet vndertaget. Sammeledis ſtal hand oc haffue 
den geiſtlige Zurjodichz offu of forneffute Lehn paa wore Begue 
S - 0 vdi 


— 


ovdi Bef⸗ 


— J022 —Danſte Magazin. 
Befaling , vbortfeſte Tienderne, ſom ledige bliffue, oc aarlige 
opebere Affgifften aff wor oc Kronens Part aff Tienderne, oc 





| therfore, ſom for anden Lehnens Indkomſt ot Opeborſel, giote 
mm, ode Rede oc klart Regnſtab. Og mwilfe wii aarligen late giffue 

hannum for. hang Umage oc Ttenefte til Beſolding paa hans eget 

— Riff, fre hundrede gamle Daler, paa tre Karle Befolding IX. 


Daler om Aaret. Skal hand oc bekomme Foder og Maall paa 
fer Heſte, pctlnderholling oc Kledninge paa fer Perſoner. Sam 
meledis ſtall hand. oc for fig maa niunde oc beholde then tiende 
Penninge aff Gagefald oc Gaardfeſtninge, ſom faller ther vdi 
Lehnit, og thet andet altſammens, aldeelig intet undertaget, eff 
ter godt og klart Regenſtab af komme og til Beſte. Øe fal for: 
neffnte Giert Rantzow effter deune Dag aldeelis ingen Pennin 
ge aff Thollen udi Helſingor lade fordre eler annamme til noge 
Brug elier Udgift paa wore Wegne, vden alleniſte hvis ther ſtal 
fornoyges wort Krigsfolk pag Kroneborg, eller oc til forhaffuen 
dis Bygninge ſammeſteds vdgiffues, eller og thet ſteer effter wor 
ſynderlige Befalling oc Skriffnelſer. Skal hand og holde Ven 


derne', fill forſtreffne wort Slot liggendis, wed Loug, Skiell 


Rett, oc ingen aff thennum uforrette mod Lougen, eller med no) 
gen. ny Indfeſtninge eller anden vſeduanlige Paalegge — 
Thesligeſſe ſtal band pc haffue fliftig Indſeende med wor Wild 
bane, at then fredis, pc aldeelis inthet Diur, lidet eller ſtort, thet 
edeleggis, faa oc ſelff aldeelis mære Jachten ther vdi Leenit ube 
waret. Oe ſtal hand iffe forhugge eller forhugge lade nogen 


"the Skoffue, ther tilligger, till Uplict nogre Maade. Cum 


inbibitione ſoſita. qum Haderfløffhus d. 5. Aprilis Aar 
MDLXXXIUL n På Mor 
Det var jkke alene paa Den. Maade, han. begyndte at hofte. Frugten of 


ſine Reiſer og pel anlagte Ungdoms TiD, men hans gode Egenfkaber havde end 


og ſaaledes indtaget De Hæderlige Dom⸗Capitels Herrer i Bremen, Lybek/ 
Hamborg og Slesvig, at de ikke toge i Betenkning, at indlemme hannem 
Deres Collegier pg forlæng ham mo ſtionne Canikedomer og Dom⸗Prabender 
I Hvert af Diffe Capiteler. J Capitelet til Hamborg var hand tilſidſt Dim 
Provſt, og.t Bremen har han ſom Canik efterlader fig en udodelig afmimnn 


——— —— — — ——— —— ——— ee ———— — 


nund at fade færdige og til deels Verligen opbygge Den Gaard eller Mefiden&, fore. 
hage til-hansÆmbed ; fag vidt han var er Medlem af Capirelerz derom vidner” . 
J — ſamme Gaard fordum opſat og i adſtillige Boger (d) ſaaledes indfore 
cription: * 





| 


Cd 


Inſcriptio Curiæ Gerhardi Rantzovii Carionici —— 
W J Bremenſis, ibidem exſtrucſæ. 
HE Tempore cum longo domus hæc conlapſa fuiſſt, 
orpbaque iam cuncto pene nitore foret, 
Somptibus hanc propriis voluit reparare GRatRpus, 
Qui de Ranzoo fleinmate nomen habe 
- Effet ut hofpitii ſedes ſibi grata, fuisque, 00 — 
Qui cupiunt urbis commoditate frui. 
pyi det Forlænings⸗Brev paa Kronborg, ſom for bles anfort, blev Gert 
Ranggov aarugen tiltage for ſin Perſon fre hundrede gamle Daler/ øg hanner 
sitadt at nyde Den Tiende Penge af Sagefald og Gaardfæftning , ſom måatte . 
faide Der i Lenet, med videre; Men ſidſt udi famme Aar 1584. finde vi, at 
Lt bemeldte hans Forlenings⸗Brev er blever forandret og fornyet, og hans Ind⸗ 
komſter ſaaledes formerede, at han Berefter ſtulde have til aarlig Beſolding 700. 
damle Daler/ foruden Løn og Hofſ⸗Klædning if viſſe Betientere, hoorimod han | 
fulde fade falde den Tiende Penge af Lenets udiſſe Indkomſter, ſom odermere 
and fees af det fornede LænsBrev klø, hvilket af Der Danffe Cancellie⸗Au⸗ 
. dhfe er faa lydende: HE Te NERE 
. Wi Frederick then Anden xx. Giore alle witterligt, at eff· 
Vterſom toil naadigft haffue beftiller Os elſtelige Giert 
Rantzor⸗ wor Mand oc Tiener, for wor Hoffuedsmand oc 
Lehnsmand her paa wort Slott Kroneborg, og hand vnderda⸗ 
nigft mill oc Pak fremdeiis, effrerfon hand til thes giort haffuer/ 
irdügen, flitteligen , oc ubefparit,, wiide, ramme oc befordre 
wor Gaun oc' ryu kg Hil, eg 
Siottet holde of oc Kronen til troe Haand, ſom en Erlig Kids 
fermandk Mand eigner oc ber; Tha haffue mti naadigft for - 
"| faadan hans underdanigfte willi fro Ticniſte bervilget, fofuct oc. - 
" tiifagt , oc nu med thette wort ne Breff bewilge, loffue oc tilſt⸗ 
"ge dt wille lade giffue. hannum, ſaa lenge hand er vdi forneffnte 
” BENE ed 0.7 7 wor 
" (dy LINDEBERGII Hypotyp. Ære, Ranteov,. p. nå -133-FRANC, SWEERTIL Sel, 
"2 ON ægbis Delic. p. $78- NATH. CHYTRÆJ Delic, Itiueruar Eufopæ p 347. 


—Ni — 


— 7— 





TET 


' — * 

— 
v AJ 
' 7 Ul - - 


Befte her bed forueffnte wort Slot oc Lehir, ØE 


104 Danſte Magazin. 
svor Beftilling-og Tienefte, til Befolding vaa-fit eget Li, aars 
ligen Siuf hundrede gamle Daler, fil thuo Hoffmend af lenne 
” paa hvert XV. Daler aarligen, oc til en Kudtzdriffuer X. Daler, 
fag og ſedvanlig Hofffledning paa. fer Perſoner. Hvilfen for 
neffnte Penſton, Beſolding, oe Hoffkledaing aff wor Thold vd 
Helſingor ſtal fornoyges. Oc ſtal hand heremod lade falde then 
tiende Penge aff thet uwiſſe aff forneffnte Kroneborg Lehns Ind⸗ 
komſt, hvad. effter thenne Dag fallendis morder, dog aff hvis for 
thenne Dag er falden, thet hand at niude efter wort Forlehningt 
Breff, ſom hand til thenne Ttid therom hafft haffuer. Oc offuer 
thette forneffnte ſtal hand hereffter inthet widere haffue fig at 
tilmode aff wiſſe eller uwiſſe Indkomſt vdi forſtreffne Kroncborg 
Leen, men for ald ſamme Indkomſt giore os gode Rede oe Reg 
frab,oc thet alt ſaavel thet uwiſſe fom wiſſe at komme os allene 
til Beſte. Og ſtal thenne wor Beſtilling oc forneffnte hans Per 
ſion begynde oc paagaae til St, Michelsdag ſidſt forleden, & 
endis St. Michelsdag nu forſtkommendis Aar 1585. oc ſiden for 
folgis Aar fran Aar, ſaa lenge hand ev vdi ſamme wor Ticuefte. 


—, Thit bede wii oc biude wore Tollere vdi Helſingor 2. -Cum 


", ånhibitione folita, —Adum Kroneborg 22, Novembris Aar 
.”MDLXXXUL | i NE 
Aaaret Derefter 1585. blev Gert Rantzob, ſom Embedsmand paa Kro 


geborg Siot, anbefalet, tillige med Tolderne i Helſingor, at have noie Ind⸗ 
eende med hyad Fremmede, ſom ſammeſteds og igienem Sundet paſſerede ens 


"T . teg ind eller ud af Riget, Den dennem Derom tilftillepe Kongelige Mordninz 


"er af følgende Indhold : | 

gi Frederid then Anden 1. Giore alle witterligt, at ef 
| térfom vdi Oreſund med wor Kiopſted Helſingor er en ab 

mindelig Sogning aff alle Slags Folk oc Nation aff Oſter ot 


Weſter, oc fherfore fig tidrager offte, nt mange Fremmede oc 
UNændifte ther ſammeſteds indkomine, oc fiden begiffue thennum 


uden ald Beſtied egiennum wore Riger pg Lande, Oc effterthi 


thet wel er forneden, fag oc wore Riger oc Lande anliggende, eft, 
før then beſogrlig TID, Krig; Opror oc Practicker, ſom je 


hmm ] 


— — 


* "id 
——— — — RS — — 


NEN i 40. Hefte. W — Tog 
allewegne her omfring fpørgis oc fornemmis, at ther haffuis 
Tilſyn med, hvad Fold forreiſe igiennem wore Riger, Lande åg - 
Stremme; Tha paa thet ther vdi Helſingor ocfaa fand haffues 
therudinden tilborlig Agt oc Opſeende, haffue wii befalet og paa⸗ 





Mat, oe nu meth thette wort obne Breff befale oc paalegge Os 
gå 


—⏑ů— — 
7 


ltelige Giert Rantzow, wor Mand, Tiener oc Embedsmand 
paa wort Slot Kroneborg, fag oc Os elffelige Frederik Leiell 
pe DanDd Hanſen more Tollere vdi forneffnte wor Kiopſted Hel⸗ 
finger, att the ſtulle haffue alvorligen Indſeende meth alle Frem: 

. mede, fom thid anfomme, at wille enten hid ind udi Riger frem: 
deelis forreiſe til Sielland, Skone eller andenſteds offuer wore 
Stromme, eller oc wille begiffue thennum ther til Skibs aff Ri⸗ 

ge ; oc med Fliid forfare, hvad thet er for Perſoner oe Folck, 
Hvorfra the komme, hvor heden the wille, hvad theris Werff oe 

Beſtilling, hvad Paßbord the haffue. Oc ſekulle the aldielis in⸗ 
gen, være fig hvis Standis eller Leilighed thet were kunde, lade 
Drage fra Bye, enten ind vdi Riget, eller vd aff Riget, vden the 
haffue faget ennen ſaadan Beſteed, fom forſtreffuet (tager. 


Hvilke tha befindis at haffue god Beſtied oc Pasbordt, faa theris 


Perſon oc Beftilling er aldeelig vfordeetig, thennum mue oc 

” (Fulle the lade paſſere, og om the wille hid ind vdi Riget, ſtulle 
Forneffnte wor Lensmand oc Tollere giffue thennom theris Pass 
breffue til mere Sickerhed og Befordring. Komme oc nogen, 
fom' iffe haffue noyagtig Paßbord, ſtuͤlle the foruife thennem 
then ſamme Wey tilbage, fom the komme, eller pe thennom an- 
hotde, oc ingenlunde lade therfra paſſere, før the Of therom 
haffue tilfiendegiffuet, oc wii og om wor Wilge therudinden haffue 
erkleyit. Hender thet fig ocſaa, at ther til Byen funde ankomme 
nogne Herris Gefandter eller Sendebud, fom enten til og kunde 


svære (lidet, eller oc therfra wille tage theris Reyſe igiennum 


wore Riger oc Stromme, tha ſtulle the thennom med god Be⸗ 
ffied vc Lempe oc uforſommelige Os therom tilbiude, oc icke lade 
Kthennum widere therfra drage, førend thennum fra Os Beſtied 
"er tilkommen, hooreffter the thennum til then Leilighed ſtulle fore 
Tom. IV. O — holde 


U 
⸗ 


10— Danſte Magazin. NE 
I— —— — —— — — 
holde. Oc paa thet at the thes bedre mue erfare om hvilfe rem 
mede ; ſom ther komme, oc ingen vden Beſtiedt ſtulle ther fam. - 


meffeds —8 eller ind reiſe, tha ſtulle wore Tollere alworligen fore 
olde alle 
ulle angiffue, oc thennum formelde, om the nøgen Fremmede 
affue med thennom iudfort oc opſat vdi Landet, foruden therig 


med thennum at føre her aff Riget, vden the thet more Thollere 


fippere, at the paa Thjollen, naar the forthode, ” 


— — — 


tette Skibsfolk. Thesligeſte at the icke ſtulle tage nogen HS 


batte tilkiendegiffuet, oc then eller the, ſom fig tvil med thennnn 


egiffue, haffuer wiſt (In Paßbord, oc giort Beſtied hos forneffw 
te wor Leentmand oc Thollere. Saafremt nogen Skipper fer 
emod gior, enten fordolger, oc ice formelder, hvad Fremmed 
hand funde hid indføre, eller fager nogen vden Beſtied med fig 


— fil Sfibs at føre her af Riget, hand tha ide wil haffue forbrudt 


Skib oc Gods. Wit wille oc hermed haffue ſtrengeligen bedet 
oc befalit menige Borgere oc Indbyggere udi forneffnte wor 
Kiobſied HSelfinger , af faafnart nøgen aff thennum indtage no 
gen Fremmede fil Gieft oc Serberge, ware fig hoyg eler nedrig 


Standis Perſon, oc hvorfra the komme kunde til Land « 


Wands, tha ſtulle the ſtrax om theris Leilighed fig beſporge, & 


thet uforſommit giffue wor Leensmand oe Tollere tilkiende, at 


the therom kunde wiidere forfare. Derſom nogen aff Borgerne 
tage nogen Fremmede til Huſe oc Herberge, oc ide giffue thet 


” ”tilfiende, ſom forſtreffuet ſtager, tha ſtulle the therfore baffte 


- 


forbrudt til OS theris Hoffuet Lod. Hereffter wor Leensmand 


"pe Tollere, ſag oc menige Borgere oc Indbyggere vdi forneffnſe 


wor Kiobſted Helſingor aldeelis ſtulle haffne thennum at vette dc 
forholde, ce thette thennum faa at lade waere befalit, form then 


num kiert er, svor Unaade oc Straf at forekomme, ladendis thit 


ingenlunde. Actum Frideriksborg d. 10. Julii Anno 15885. 


Aar 1588. kort for Kong Friderik den Andens Dod, finde vi eſlerfel⸗ 

ngende Hans Maieſtets Quitering, given Gert Rantzov fot en Sum Pude, 

om an efte Kongelig Befaling håvde udleveret af Hocelvingen paa Kro . 
ig —* a — Øe , spr 7 i . 


Wi 


| 
| 





' 
é 


U 


— 40. Hefte. 


Wi Frederic then Anden x. Gøre alle tvitterligt, at DE 


elffelige Giert Rantzow, mor Mand, Tiener oc Embitz⸗ 


mand paa wort Slot Kronehorg, nu haffuer ladet feffuere oe 
offuerantvorde ind vdi wort egit Kammer her paa wort Slot 
Haderſloffhuß OS ſelff tilhende fire oc fiuffue thuſind Daler, fer 


thufind oe five hundret Roſenobel, fom hand epther wor Sfris 


ffuelſe og Befaling haffuer udtagen vdafHvellingen ther paa for 
fkreffne wort Slott Kroneborg. Thii lade wii forſtreffne Giert 


Rantzow or hans Arffuinge quit oc frii for ad Krauff, Tiltale 


oc Epthermaning aff oſſ oc wore Eptherkommere Konninger vdii 
Danmark for forneffate 24000. Daler, 6400. Roſenobell, vdi 
glle Maade ſom thet fig bor. Actum Haderſloffhuß d. 19. Febr. 


Aar 1588. | ……| 
. Hos Kong Chriſtian den Fierde, under hvis Regiering han ſik bedre 


keilighed ar vife fit ypperlige Pund, er han ei alene forbleven i ſamme Naade, og 


har en TLid lang behoidet ſamme anſeelige Embed og Forloning, ſom under Hoilov⸗ 


lig i Hukommelſe Kong Friderik den Anden, men endog nydet langt ſtorre 
Velgierninger, ligeſom han til langt vigtigere Rmbeder og Forretninger er bes 


I troet, Til et Merke af Kongelig Maade haver Hans Maleftet , ſtrax efter 
Hoiſtbemeldte fin Lr. Faders Død, tillagt hannem, ſom en Belonning for 


hans tro Tieneſte, Halv⸗Parten af Den uviſſe Rente af Kronborg Læn, hvilket 


bet derpaa udgivne Kongelige Benaadings-Brev ſaaledes forklarer: 


Wi Chriſtian den. Fierde 1. Giøre alle witterligt, at wii 


aff ſynderlig Gunſt oc Naade, faa oc for Troſtab oc willig 


Tieueſte, (om os elffelige Gert Rantzow, wor Wand, Tiener 
oc Embitsmand paa wort Slot Kroneborg then Stormagtigſie 


Hosgborne Forſte pc Herre Her Frederik then Anden Danmar | 
Fis oc Norgis Konning wor Fiære Her Fader Salig oc Horlofflig 


ukommelſe oc Riget til theß giort oc bewiiſt haffuer, oc hereffter 


h 
ri oc Riget troligen giore oc bewiſe maa oc ſtal, haffue vndt, 
bewilget oc tilladt, oc nu med thette vort obne Breff unde, be 
wilge oc fillade, at forneffnte Gert Rantzow hereffter maa e 
ftal bekomme oc fig ſielff til Beſte haffue, nyde; bruge oc behol⸗ 
De Halffparten aff ald then umife Rente, ſom falder vdi bemend 
i —A te 


* - 





100 Danfke Magdsin, 
te Kroneborg Len ; oc then anden Halffpart alleene at fomme 
os til Beſte effter got og klart Regenffab, dog undtagendis T hold, 
Ciife; Bragh oc Oldengield, ſom ſtal altſammen mære os fo 
beholden til Beſte, bedendis therfore mor Rentemeſter, fon ne 
ér, eller hereffter kommendis worder, at hand paa wore Wegne 
 dviider fig aldeelis hereffter ar rette, oc vdi Regning om thet 
uwiſſe, udi forffreffne Kroneborg Lehn falde kunde, hereffter la⸗ 
de forneffnte Gert Rantzow niude oc beholde Haiffparten, icke 
iørendis hannem therpaa heremod Forhindring vdi nogre Maa⸗ 
ę. Actum Hafniæ 14. Julii Anno 1588. SEERE | 


Samme Aar i Kong Friderik ben Andenes Ligbegengelſe bar Gert 
Rantzod den Stormariſte Jane; ſom var Den ſyvende i Ordenen (€). 


Aar 15689. i fit. 31. Albers Aar, forlovede Han fig med Arils liger 
til Ugerop efterladte Enke Frue Sr. Tale Tot, og Aaret derefter 1590. d.2% 
Febr, holdt hoitideligen Bryllop paa Kroneborg Slot. Denne Frue er de, 
fom med Det Navn Cale Gerts nævnes i det Brev af Den beromtt Irue | 
Sophia Brahe, ſom vi tifforn i dette Skrift have indføre (£). - | 


J Kort derefter i famme Aar 1590, er han af Kongen forflyttet frå Kron⸗ 
borg til Flensborg, og ſom Amtmand forlænet med Flensborghus, efterat har 

ſex Aar havde haft Kronborg Slot i Befaling At han i Aaret 1595. foru⸗ 

- Bun dette Amt, haver haft tvende Læne i Forge Veſteraalen og Lofoden, ul 

Kotlæning , feed af efterfolgende Kongelige Reiſe⸗Pas pan et Skib, fon fan 
pilde fade afgaae til Norges . 

Mil Chriſtian den Fierde ꝛc. Giote alle witterligt, at cß 
V elſtelige Giert Raͤntzow, wor Mand, Fiener be Embede: 
Mand paa wort Slot Flensborghuß, haffuer vnderdanigſt ladet 
rilkiendegiffue, at hand er til Sinds nu med det allerforſte pt Wille 
lade et Skib, med Korn ladet løbe ind udi wort Rige Norge til wore 

Lehne Weſter Aalen og hand naadigſt med for 
lehnet er, oc therfra igien at ſtulle fore, huis —8—— oc nn 





KS 


' 


, Ce) RESENII K. Frib. 2. Kronike P. 360. F * , ERE sr, fa 
+ 4f) Danfte Magasin Tom, UI p. 28. f8, - … | 


4 40s Heftfte. 109 
den Rettighed, hannem ther ſammeſteds paa wore Wegne til⸗ 
fommer, thi bede mil oc biude wore Fogether, Embetzmend oc. 
alle andre wore Vnderſaatte, ſom hans Skib, Folk. oc Gotz paa 





—”famme Reiſe kand hende for at komme, at J fordre oc fremme - 


hannem til thet Beſte. Therſom the oc aff Storm eller Uwedex 
indtrengis vdi nogre Haffne oc Gtremme, oc trenger enten til 
Folk, Fettalie, Anker, Toug; eller nøgen anden Nottorfft, att 
tha thennom ther for en ſfellig oc. billig Hyre lader befomme, 
hvis the vdi faa Maade behoffue, oc ey tilſteder thennom at (Fee 
nogen Forhindring eller Forfang vdi nogre Maade, vnder wor 
Hylleſte oc Naade. Dog ſtal hermed ide være meent eller for⸗ 
undt forneffnte Giert Rantzou enten wed fig ſielff eller fit Feit 


oc Tienere at mue lade bruge thermed nogen Kopmandſtab, Han⸗ 


Del eller Vandel emod fremfarne Konningers Privilegier eller 
Forordninger, wore Borgere oc Ønderfaatte ther vdi Riget til 
Hinder, Forfang eller SFade vdi nogre Maade. Adum Kol: 


bdinghus then 14. Martii 1591. . 


Ikke longe derefter er han bleven Kongl. Maleſtets Rand, og Amtmand 


paa. Saderflevhus , hviſket Amt han over 30. Aar, tillige med fine andre hole 
Betieninger, beholde og fovligen foreftod indtil fin Dadé-Dag. Imidiertid 


Haver han iAaret 1594. efterat han havde aflagt rigtig Regnſtab for Indtægt 


vog Udgift af Kronborg Lens Indkomſter, bekommet af Kongen Denne Lvittang : 
Wi Chriſtian den Fierde ꝛc. Giøre alle twitterligt ; at os 


elffelige Gert Rantzon, wor Mand, Raad, oc Embede: - 


"mand paa wort Slot Haderſlofhuß haffuer nu endelig giort os 


Rede oc Reguſtab for ad Indtegt oc Udgifft af then twiffe oc | 


Inventario fran fig leffuertt of Afoerantuordet fil OB elftelige 


uwiſſe Rente oc Indkomſt aff wor oc Kronens Slot oc Lehn Kro⸗ 
neborg, ſampt thes vnderliggende godegagrdt Dee net fran then 
26. Martit Anno 1584. hand forſt med ſamine Slot oc Lehn aff 
svor Fiære Herre Fader Sal. oc Hoylofflig Fhufommelfe naadigfe. 


vᷣleff forlehnt, neft effter Os elſtelige Johan Due tilKullebierg, 


wor Mand oc Tiener, oc til then 24. Maji Anno 1590. hand thet 
igien qgoit bleff, oc famme wort Slot oc Ladegaardt ined må 


fem 


- HØ Danſfe Magaʒzin 
cen Malteſen, wor Mand og Tiener, ſom nu dermed igien 
aff og naadigſt forlehnt er. Ocbleff hand of theraff aldeelis in 





Beviſers Liudelſe, ſom hand ind vdi wort Rente⸗Cammer til og 


elſkelige Envold Kruſe til Hiermitzlefgaard, wor Rentemeſtet, 
paa wore Wegne leffueret oc — — haffuer. Ef lade 


wii mu hermed forneffnte Gert Rantzou oc hang Arffuinge ab 
deelis quit frii pc kraffuislos aff og pc more Effterkommere Kon 
ninger vdi Danmark og Kronen for ald ydermeere Kraff, Tiltale 
oſc Efftermaning for forneffnte hang Regiſter, Regnſtaber, In⸗ 
ventarier, OQvitantzer, Indtægt pc Vdgift aff forneffnte wort oc 
Kronens Slot oc Lehn Kroneborg fran then Dag ꝛc. Cum 
elaufula conſyeta. Hafniæ 4. Aprilis Anno 1594. 


Samme Aar om Sommeren giorde han en Reiſe til Nederlandene, far 
At indkræve Den Gield, ſom hans Fader Or, Henrik Rangov havde til gode 
i Amverpen. Dette fees af et Brev, ſerevet af hans Fader til de Holanfe 
Geſanter, ſom fil Kongen i Danmark vare indſtikkede, hvorxudi han iblandt 
andet beder, af Sonnens Refs maatte være dennem til Befordring anbefalet, 
med Diffe Ord (g): Et quoniam carisfimus filius meus Gerhardus Ranzovius; 
Confiliarius Regius, & Præfefus Haderslebienſis Antyerpjam > ob debita, qui 
bus urbs ;lla mihi meisque obſtrifta tenetur, eſt profectus, etiam atque etiam 
vos oro; pt ad illuſtres Dominos veſtros Ordines. Belgicos ſcribatis, ut; quacur 
que filio meo transeundum fuerit, is absque ulla mora ulloque periculo per iſto 
rum fines iter inſtitutum perſequi posſit &c. Endſtiont nu vel Gefanterne i 
pereg Svar fra Kjobenhavn af 26. Junii 1594. lopede, hos deres Herrer Sta⸗ 
gerne af Holland at være Gert Rangov j alle Maader beforderlige (b); Sas 
feer man dog af et andet Brev, fom Hr. Henrik Rangov d. 12. No 
i famme Aar haver forever til Raadet: Brabant, Luxenborg og Limborg, dt 
forbemelpre hang Sons Reiſe har ikkun udrettet meget lidet.” Begyndehen af 
Brevet lyder ſaaledes (i): Ulluſtres, Generoſi, Nobiles ac præclari vũi &e. 
celare vos nequeo, Serenisſimi Regis Daniæ, Domini mei clementisſimi, Con 
ſiliarium & Præfectum Arcis Haderslebiæ, filium meum carisſimum, —*2 
Ranzovium, gx itinere Belgico redeuntem, retuliſſe mihi, quod Generof. De 


(8) Epift. Conſolator. ad Henr. Rantzovium p. w. 336. 


(hb) Epift, Confolat, ad H. Rantzor. p. m. 337. 
" 1 (F) Bpift, Confolat, ad H, Rantzov. p. 348. 


tet ſkyldig efter hans Regiſter, Regenſtabers, Inventarieré, se 


— — 


. mm. —. 


. 
LJ 
———— —— —— MM. … 





Aar 1606. fulgte han Kong Chritian paa hand Reiſe til Engelland, ag 
7 gg bar Da tillige med De fornemeſte af Raadet paa Admiral⸗ Skibet hos Hans 
Vaieſtet lo. BØRNE — 7, 
I J den faa kaldede Calmarfke bejde imellem Danmark og Sverige 1617. 
" frugte Kongen ham i Begyndelſen ſom Oberſt⸗Vagtmeſter, men efter Rigerss 
WMarſt Sten Malteſon Seheſteds Dod, blev han af Hans Maieſtet til Feld⸗ 
arſtaik udnævner, i hoilken Betiening han giorde Kongen. og Riget vigtige 
Wienaſter, og opferde fg den hele Krig igienem med ſtorſte Taperhed og Be⸗ 
wommeiſe· Hans Bedrifter i Denne Krig, med at flane Fienderne i adftillige 
cSeeſainger, au ſorfoige eg tage dennem deres Stykker og Faner fra, 


* 


res 
TT GSR. EHrifian den Binder PR PIET 


h ' i — 
i i — i ⸗ 
U 


bre 





— 
— 
* 


LÆ 0 Dante Magasins 


raler til fin SiD. 





Dere: Skandſer indtage Deres Feſtninger, giore Indfald i de ſtendtlige ande, 
finder man over alt i Kong Chriſtian den Fierdes Hiſtorie (H) faa mangt 
Spor af, at man uden BetænÉning fan regne hannem iblandt de ſtore Gene⸗ 


Den ſamme Skiebne, fom Kongen felv I denne Krig og I Det Nar 161%, 


— Havde, at mifte fin dydige Droning i fin Frgværelfe , havde .ogfan Feld⸗NMat⸗ 


ftalk Rantzov, medens han var ude imod Fienden, at nemlig hang Frue Talp 
Tot blev paa hendes Gaard Urop ved Doden bortkaldet, efterat De havde fer 
et tiſſammen 22; Aar, uden at efterlade fig Børn. Aaret Derefter 1613. da 
Freden var ſluttet, ſtred han tif et nyt Rgteſtab, og giftede fig med Fomfrus 
Dorothea Brobrorf, Detlev Broktorfs til Vindby Dotter, ſom fodde 
ham to Sonner og fer Dotre, af hvilfe Den yngfte Son dode ung, alle de 
porige tillige med Deres Frue Moder overlevede hannem, 2 


Aar 1516, d. 2, Decemb, da Hertug Friderik af Holſten tog Slesvig og 
Femeren tilLæn af gongen paa Koldinghus, blev Statholderen Gert Ranger, 


"tillige med elleve andre forneme Rigets Raad, ſom i fidfte Krig havde holdet 


øl; ridderligen og vel, med ftor Ceremonie af Hans Maieſtet (lagen tif Ridder 
f Den nye ſtiftede Danſte Sverd⸗Orden, ſom man ellers Falder Ordenen af 


- Den Væbnede Arm, (m). , 


J Aaret 1617, findes at være giort et Mageſtifte imellem Kongen sg 55 


Gert Rantzov ; hvorved Hans Maieſtet HE Tuſtrop Gaard og Gods til 


kom endeel Gaarde og Godſer liggende i adſtillige Amter i begge Hertugdomene 


derſlev Amts og fin Vildbanes Forbedring ; og Statholderen til Vederlag be 


Slesvig og; Holſten. Af det Document, ſom derpaa blev udftædet, er fors 


fattet tvende originale Exemplarer, hvoraf Det eng endnu giemmes i det Kongl. 


Gehelme⸗Archiv, og er faa. (ydende; 


Wir Chriſtian der Vierdte von Gottes Gnaden zu Dennes 
” marken, Norwegen, der Wenden vnd Gotten Koͤnig, 


| Berkogb zu Schleßwiegk, Holſtein, Stormaren ond Der Dit 


mar 
fundt vnd bekennen mit dieſem vnſerem offenen Briefe, file vb, 


hen, Graeff zu Oldenburgk vnd Delmenhorſt, Thuen 


(1) Conf. LACKMANNS Géqleſ. Holſt. Hifi. Tom, Ill. p. 106, BIRCRAKDI Løbe 


. digt uͤber G. Rantzov fol, G. 


C(w) K. Chriſtian den Fierdes Hiſtorie p. 386: BRCHEROD de Ordine Elcphantinop. M 


WOLFS Encom. Regni Daniæ p. 29.7 


— 





"40, Hefte. | —— 113 


ben Schleßwiegk Holſtein ꝛc. vnd ſonſten mennichlich, Daß wir 


aus zeitigem vorbetrachtetem vnd wolgehaltenem Rathe, in ſun⸗ 


derheit gber vmb Beſſerung Willen vnſers Ambts Haderſchleben 
vnd darin belegener Wildtpähn, mit dem Ernueſten vnſem 
Stadthalter, Rath, Ambtman vff Haderſchleben vnd lieben ge⸗ 


trewen Hern Gerdt Rantzow gum Breldenberg, Nittern, eine 


ewige vnd vnwiederruffliche Beutenſchafft vnd Permutation, før 
zu beiden Theilen, nad fuͤrher ergangener vnſerer dazu verorden⸗ 


ter Commiſſarien Beſichtigung ond Erforſchung, als nicht wei⸗ 


higer derſelben erfolgeter gebuͤhrender Relation, ratiſiciret wor⸗ 
den, beſchloſſen vnd auffgerichtet, Permutiren vnd beuten auch, 


in Crafft dieſes vnſers Brieffes, dergeſtalt vnd alfo, dag vns, 


vnſeren Erben vnd Nachkommen, jetztgedachter vnſer Stadthal⸗ 
ter, får ſich, ſeine Erben und Erbnehmen, die nachbeſchricbene 
Hoff bud Gutlere Thoſtrup, vud was døgn in vorerwehntem 
vnſerm Ambt Haderſchleben belegen, mit allen vnd jeden 
deſſen pertinentien, an Coppeln, als Tyffholm, Worremballe, 


Kabeltofft, Storretofft ond Taesmang , mit den Wiſchen in den 


Muhldaͤminen, Hoͤnholdt, Kohaffuedamme, Norder vad Søder 


Schodesholdtz, Item was an Ackerlant unter den Bawen ver 


miſchet, als neun Stuͤcken Acker beim Lunde, vier Stuͤcken Ackers 


zeichnet. Fuͤrs guder Schulden in Thuſtrup Herrit gud Car 
"om. IV. TT P 


ſtwarts Jes Vls Gruft, zwehne Acker Ryding genandt, Ein 
cker zwiſchen Lunde genandt Lauritz Anderſen Otting, Ein vier⸗ 
fandt Stuͤcke ben Lunde, zwehne Muͤhlenberg Acker, zwehne 
utz Acker, Ein klein Acker bey der Kirchen, Ein halb lang Acker, 
Sechs lang Acker, Ein Navſted Acker, Ein Rablgardt Acker, 
in Suͤder vnd pvene Rordtlands Acker, nichts uͤheraus, was 
dazu von Alters hero mit Rechte zuſtendig eweſen, ausbeſcheiden, 
vormoͤge ausgereichter Vorzeichnuͤßen, auf kuͤnfftigen Philippi Ja- 
cobi Tag dieſes jetzlauffenden 1617. Jahres, abireten, einreimen 
vnd vbergeben ſolle vnd wolle. Bud belauffen ſich vorerſt die 
Einkommien deg Lahegardtens zu Thuſtrup wie ſub litera 
pet 
vnd 


4 


hm) 


— 





—⁊ Danfre Magazin. 


und Dorff, wie folget fab Litera B. Dagegen haben wir vort: | 


wehntem vnſerm Stadthalter, ſowoll ſeinen Erben får vns und 
vnſere Erben gu vollenkommener und beyderſeits acceptirter Wie⸗ 
derlag und ewigen Eigenthumb nad beſchriebene Hoͤffe vnd Guͤtter, 
fo in vielerwehnten Fuͤrſtenthumben Schleßwiegk und Holſtein 
belegen, mit allem vnd jeden, was von Alters hero mit Recht 
dazu gehoͤrich, gar nichts ausbeſcheiden, abgetreten, eingereumet 
vnd vbergeben thun aud foldes in Craft dieſes, wie folget fub 
Litera C. Welliche abgemelte Hoͤffe vnd Guͤetere, mit allen 
vnd jeden ihren Leuten, Gulten, Renten, vnd allen anderen Per⸗ 





| 
| 


tinentzien, nichts ausbeſcheiden, wie ſolches zu nennen vielberuͤrtet 
vnſer Stadthalter, får ſich vnd ſeine Erben, nutzen vnd gebrau 


chen, beſitzen vnd behalten, und damit als mit ſeigem eigenem 
thuen mag vnd ſoll. Wohingegen wir vns gnedigſt, vnd er ſich 
vnterthenigſt, mit Verzeihung aller Geiſt oder Weldtlichen Rech⸗ 


ten und Behelffen, fo zu retractation dieſer Beutenſchafft erdacht 


werden koͤnten,verpflichtet 7 alles was die ſentwegen abgeredet 
Dag eine dem anderen Theil jederzeit wieder mennichliche Zuſpruch, 


fø einiger Maßen gu Rechte dawieder fuͤrgenommen werden 
mochte, frey zugewehren, vnd ein faſte euiction zu leiſten, wo⸗ 


bey gleider Maßen die Fiſchereien cines vnd anderen Theiis, al | 


die ſemptliche Demme bey Thuſtrup, vnd Oſterhoff, gegen ein⸗ 
ander vdehotzu vnd compenfirt worden. Vnd haben wir ihm 
vnſerm Stadthalter noch daruͤber gu deſto mehrem adimplement 


dieſer vnſer Wiederlage auff nechſt vorlauffenen Vmbſchlaͤge zum 


Kyl dieſes 1617. Jahres in einer Summa Acht Tauſent Reid 


Thaler zehlen und empfangen laſſen, vnd dan folgender Zeit fh 


nes Lebens jeden Jahres vier Hundert und Funffzigk Rechẽetha⸗ 
"Jer am beſagtem Ort entrichten gu laſſen gnedigſt vorſprochen / 
vnd vns dahin vorpflichtet, alles getrewlich vnd ohne Gefehrde. 
Vhrkundtlich haben wir Nefer Brieffe given gleichlautende exem⸗ 
plaria vorfertigen laſſen, deren einen mit vnſerem Koͤniglichen 
andzeichen vnd Secret beſtetigt, vielberuͤrten vnſerem Stadt⸗ 
alter eingeliefert, den audern aber hingegen an vns surigt vr 
— SF ris > t 


| 5 40. Seftfe. xx 
rt Jeiner Dandt vndSignet befreftiget angenommen. ØBatum . 
auff vnſerem Koͤniglichen Schloße Schanderburg Den 9, Febr, 
atit Anno 1617. 
Deette Erempiar er underſtrevet og forſeiglet af Hr. Gert Rantzov. Hvor⸗ 
hos folger en. Kortegnelſe pan De Gaarde og Godſerne med Deres aarlige 
Indkamſter, fom bleve mageſtiftede mod hinanden, hoilken di holde uſgr⸗ 
nopden her gt anfore. 


| Aar 1621. har År. Gert Rantzov atter giort Mageſtiſte med Kongen 


PAA, endeel Bonder⸗Gods i Norre⸗Iylland, hvorved Kongen bekom endeel 
GWaarde i Lundenes og Aarhus⸗Gaards Læne, og Rantzod fif andre igien udi 
Lunbenes Len. Mageſtifte⸗Brevet er dateret Steinborg d. 23. Funti, oc til 
CBitrerlighed underſtrevet af Niels Friis til Kraſtrop, og Axel Arnfeld til 
Dinsholt, Kongl. Maits. Secreterer. Endnu et ander Mageffifte har han 
giort med Kongen i Aaret 1625. paa endeel Gods i Koldinghus og Lundenes 
Læne: Mageſtifte⸗Brevet Derpaa er ſtrevet i Kiobenhavn d. 2. Maji, og um . 
derffrevet af Gregers Krabbe til Torſtedlund, og Jørgen Kruſe til Hier⸗ 
mislofgaard, Kongl. Maits. Secreterer: i. 


” Foruden mange andre vigtige Wrender og Geſantſtaber, ſom Hr. Gert 
Rantzov af Kongen har været brugt udi, er han eengang af Hans Maieftet 
forſtikket til: Erkebiſtop Johan. Friderik af Bremen, for at bringe ham til 
andre Tanker i Den Forlovelſes Sag med Grevens Soſter af Oldenborg, 93 . 
vovertale ham til et Forlig med Greben; hoilket Rrende Dog gif frugtesloſt af(u). 
Aaxr 1623. havde han Den Wre at være Hoved⸗Mand i det anſeelige Geſant⸗ 
ffab, ſom efter. Biſtopens af Osnabruͤg og Verden Philippi Sigismundi Jod 
| forde Kongens Son Hertug Friderik ud i Tydſtland, og bragte det Dertil, at 
Denne unge Prinds ved eenſtemmigt Val og Stændernes Samtykke blev. uds 
valt til Biftop i Verden udi den Afdodes SD (0). . | 


Yar 1625. hav han været i Arbeid med al foroge og forbedre den Holſten⸗ 
ſte Land:Matricul, fom tilforn havde været giort Udkaſtning til, og Den 26. Sep⸗ 
remb. bragt den i fuldkommen Stand (); Dog er den ſiden adffillige gange 
jgienemſeet og forbedret, og foiet til Enden af Den Slesvig⸗Holſtenſte dand⸗ 
gerichts Ordning, ſom nogle gange er trykt. ; 


P2 000 Hans 
== (n) Kong Chriftian den Flerdes Hiſtorie pag. 411. 


.ILo) Kong. Chuiſtian · den Fierdes· Hiſtorte pag. 491. . | 
7 (p):E. J. WESTPHALII Monum, Cimbs, Tom 3. peg. 00. in Notis, 





Ås 


? 


6 00  Danffe Magasin. | 
1.7 Dané.mange Forretninger paa fin Konges Vegne i den Tydſke Krig, | 
. ISRAEL Kreds åg paa den Tid, Da hans Faderneland ſtod Fare 


or den Tillyfte Krigsmagt, ere af De Tiders Hiſtoriſte Skrifter overflodig bes 
Éiendte. Vi fan itke forbigaag at fortælle cen af hang ſidſte Patriotiſte Gier⸗ 


nhinger, nemlig at han paa Landdagen, fortt 1626, holdtes til Rendsborg, med en 
ſoardeles eftertrykkelig, fornuftig og myndig Tale formanede de Slesvig⸗ Hol 


ſtenſte Stonder at være beteenkte pad de befte Raad og Midler til at afværge 


alt fiendtligt Overfald, og foreholdt dennem, ar, eftervi Faren var over Je 
vedet, (fulde De vi alene veife al den Magt, ſom paa Benene kunde bringes, 


men endog at hver retſtaffen Ridder og Adelsmand burde felv med faa mange 
Dygtige Knegte og Heſte ſidde op, ſom de kunde afſted komme, under Straf 
af Godies og Xres Forbrydelſe: leggende Dette Dertil, at tænderne maatte 


re forſikre fig, at, endſtiont hans hole Alder af: 68. Aar vel kunde tilſtede hannem 


at fidde i Rolighed, vilde han dog ingenlunde være den fidfte, men Den forfte 
til at fette fine graa Hagr imod Fienden, og ftride for fin Konge og fit Fædernes 
"Tand, hvorfor han og formodede, at enhver redelig Patriot nu deres Forfædres 
æg hang Crempel.vilde efterfølge,  Derpaa frembragte han adffillige nyttige 
Sorg, ſom vel begyndtes ar fætteg udi Verk, men: formedelſt hang att fo 
aftigen paafulgte Dodsfald bleve hindrede, faa at Fienden, forend man fif 
giort de fornødne Anſtalter, allerede fod i Landet (q). | — 


3 Begyndelſen af Aaret 1627. havde han baade for Kongen og fig ſeld 
pan Kieler-Omflag at beſtille/ Paa Reifen derhen blev han noget upaffelig of 


FKorkolelſe, fon; deels fatte fig tilRofen i Det hoire Been, og deeis til en farlig 
Buy Syge. Da nu ſamme mere og mere tog Overhaand, og Lægerne intet 


derimod kunde udrette, beredede han fig chriſteligen til Doden, og, foruden 
Hvad han i fit tilforn forfattede Teſtament havde anordnet, betænkte tilſidſt alt 
Fine tro Tienere, og derhos befalede, at Der i Kiel, Haderſlev, og alle fine Kirkes 
Sogne (fulde efter hang Dod uddeles gode Almiſſer til de Fattige. Hovorpaa 
Ban Zorenagen Den 18, Januarii i bemeldte Mar 1627. Døde udi Riel i fin Al⸗ 
”Deré 69. Aar. on . — 


Sonnen, ſom han efterlod ſig Hr. Chriſtian Rantzov, war ogſaa en 


meget berommelig Mand, og faa meget mere merkvardig , fom han var ten" 


fierde af denne høie Familie i lige Linie, fom-blev Kongelig. Statholder i Her 


augdomene. Det var ham, ſom oprettede Grevffabet Ran&ov, og blev af 


Keiferen med ſtore Privilegier ophoiet i Den Rigs⸗Grevelige Stand, 
BENE gr, J 


Ca) 8. Chriftinn ben Birrdet biflerig Pr. 5768 — 





— — — — — — — — — — . 


— mm 
Fr Af hand. fer. Dottre, ſom alle vare ugifte, dd han dede; blev den yngſte⸗ 
sed Navn Selvig Margrete KRantzov, den merbrærdigfte. "Hun blev giftet 
ded den navnkundige gr. Joſias Rantzov, ſom tilfidft var Marſtalk af 
Frankrige. Hun tog Den. Catholfte Religion an, og efter. fin Herres Dod ops 
Settøde til Paus en geiſtlig Orden til re for. Jomfru Martæ Bebudelſe, af 
— Bvilfer Orden hun. ſiden til Hildesheim ſtiftede et. Kloſter kaldet Betlehem, hvor 
hun. felø var Abbadiſſe, og ſtal have leyet til 1706. ØRERNE 
Hvyor høit Kong Chriſtian den Sierde elſtede or, Gert Rantzod og 
Hansa hans Fortleneſter, fan ſtionnes deraf, at Hans Maieſtet endog efter 





hans Dod bat Naade for ham ; og giorde ham Den ZXTre I egen høle Perfon at 
i følge hans Lig til Grave. KEE 
Hans Ligbegængelfe ; ſom blev holden fra det Forſtelige Slot i Kiel d.13. 
—— ſaaſem den. baade viſer, hvad Skik var i De Tider, og VER 
foruden i andre Henſeender er curieux, ville vi her anføre det fornenteſte af, fans 
iecdes ſom Den findes trykt hud ovenbemeldte Ligprediken. Det var i de Dage 
börugeilgt overalt i Hertugdamene Slesvig og Holſten, at, for Begangelſen 
J gik for fig, blev givet er fore Gaſtebud, Denne Skik forandrede Statholderen 
År. Gert Rangzov pag fit Pderſte, og beglerede de Dette Maaltid ved. hans 
egravelſe forſt måatte holdes, naar Liget var henſat, ſom og ſtede. Afrenen 
tifforn ankom Kongen til Det Forſtelige ore el, og om Morgenen, efterat 
Riddectaber af begge Forftendomsne ſamt Standerne og, Stæderne i for 
SsMangde havde forlamiet fig paa Raadhuſet, men Kloſter⸗Jomfruerne og 
| Fruerne paa et andet Dertil beſtemt Sted i Byen, behagede Der Hans Sangi, 


eeleſtet/ med et anſeeligt Folge faavel af det Forſtelige Holſtenſte Raad ſom 

de fornemeſte af Ridderſtabet og alle de ovrige, fra Slottet af iangs igienem 
Staden at gaae til Fods ned til den Salige Statholders Hus, hoorfra de 
faigie Liget, ſom af føde Adels/Perſoner blev udtaget og baͤaret, i folgende 
rom: Foran gif De gemene Skole⸗Born, og næft Dem 32. andre af de 
| fFrorſte med ffore brændende Bor:Lyd, hvorpaa Hr. Bert Ranboos Ravn og 
CBaaben ſtod, Derefter fulgte af. Geiſtligheden 10 Provſter og tols Preſter, 
Efter Dem blev baqren en fore Damafſkes Fane, hvorpaa det antzovfte VPaa⸗ 
ben ſtort og herligen forgyldet ; og Derunder med ſtore Bogſtaver: GERDT 
1 RANZOW RITTER, D/G. G. Derneſt kom en Røtrce, ſom var den Si. 
Stiatholders Liv-Ziener, ifort hang Fyras, og farende i den. hoire Haand et fors 
gyldt draget Sverd, hvis Heſt med fort Klæde var overtrokken, og blev ſaaledes 
Boldende i Kirken næft ved Liget Den hele Pradiken igienem. Ligeledes bleve 
" æg ledede, dog ikke længere end til Kirkedoren, tvende Haand⸗ eller Liv⸗Heſte, 


gane elter den andin, begge behager mn fange ſorze Dekener, ſem wen 


| 


are — — 4 


—* 


J 


118 Danfſte Magazin. ” 


- 





til Fattige bleve uddeſede. Derneſt kom det Heiadelige Lig iĩen med ſort Floiel 


overtrokken Kiſte, ſom overalt bar ziret med forgyldt Beſtag, Sagn, Vaqaben, 
Aarstal, ſamt Crucifix og Plader, hvorpaa adftillige Troſte Sprog. vare ſtukne 
Kiſten var overhængt med et ſtort fort Floiels Klode og et hoidt Atlaſtes Korg, 
ovenpaa lage en forgyldt Regiments⸗Stav, med videre dernil hørende. | 
kring Liget, fom blev baaret af tyve Adelsmænd , gik fer ſmaa adelige Dimge 
børn af nærmefte Forvandſtab, ſom bare hver et brondende Vor:Lys, hborpak 
Re fer nermeſte Forfgdres Baabener eller Ahner hængte, - Mæft. Liget kom 
… ang Kongelige Maieſtet, med de Forſtelige Holſtenſte Geſanter, til Fods, 
ikke i Stople og Sporer, ſom ellers var Dans Majeſteis daglige Dragt, meg 
aleneſte i forte Kleder, med en flet Silke⸗Snor om Hatten, ligeſom ĩ Sorge 
Habit; thi omendſtiont Hans Maieſtet ped Hr. Detlev Rantzov forud um 
derdanigſt var buden en pel ſtafferet Ride⸗Heſt, ſtal han dog. have afflaget dt 
med diſſe Ord: Nein, der Sel. Mann ift allemahl unverdroſſen gewe⸗ 
ſen, vnd hat um unſernt Willen wanigen Gang gethan, als wollt 
wir ibm aud) dißmahl sum Ehren zu Fuſſe folgen. Efter Kongen gi 
Den Sl. Statholders Søn Junker Chriſtian Rantzov imellem Ar. Ditlu 
Rantzov Ridder paa den hoire og Frands Rantzov Danmarks Riges Stat 
Holder paa den venſtre Haand. Derneſt kom Ar. Henrik Rantzov Art 
man til Rensborg, Rey von Ahlefeld Amtmand til Flensborg, Wulf von 
Buchwoldt ſiden Amtmand til Haderſlev, Henrik von Ahlefeld til Lehm 
kuelen Ritmeſter, med andre Kongelige og Forſtelige Raad, ſamt det ga 
fovtige Ridderſkab vg Landſtab, Raads⸗Forvandte og forneme Betientere af 
Staderne i begge Hertugdomeue Slegvjg og Holſten, fame Ditmarften og 
andre Provincer efter Deres Orden. Efter denyem fulgte. forſt de adelige 
Kloſter⸗ Jomfruer, dernæft De adelige Fruer, pg endeligen Borger: Konerne I 
gandſte god Orden. Da nu Liget efter Sædpang i ſaadan Procesſion var 
baaret eengang omkring Kirken, og endelig ind i Kirken, blev Hans Kongt 
Maieſtet bragt i en vel udpyntet Stol, hvorudi Hans Maieſtet med blot Ho 
ped og fuidkommen Merke af Medlidighed ftod den hele Prædiken uden at fit 
fig, og med de andre forblev i Kirken, Eſterat Ligprædifen var: holden, havet 
Søiftbemeldte Hans Maieſtet allernaadigſt ikke ladet fig fortryde ar ble og folgt 
Liget Derfra tilbage til det beſtemte Sted, indtil alting. var forretter og ligtt 
gandſte biſat, Da det behagede Dans Maieſtet med den gandſte lovlige Fotſam 
ling at gane igien op til Slottet, hvor der pag adſtillige ſtore Sale vare am 
— herlige Banketter og Tractamenter, og Dermed endede fig alting pas 
Den Dag. 


WMen nogle Dage derefter blev den Sl. Statholders Lig om —— 


nit igen udtager, og å al Srithed , Dog med et anſoeligt Folgeſtab. af Ade 


i 
1 


| 
| 


REE 40. Hefte. 119 
andre til Vogns eg Heſt, forfiytter over til Ihehd N hang Faderne Gran, 
hovor det i'en egen dertil indrettet Behvavelfe Bly indfat —* hans forben, 
afdode Son: og forſte Fetie Tale Cot, og bleb hannen til JEre og Afmindelſ⸗ 


ha" 


- 
- 
J 


Vhoret ved hans Epitaphium' sphænge den forbemeldte Fane, ſaaog hang |, - 


folde Kyras, Sverd og Commando ⸗Stav. Men i da værende Keiſerlige 
Krigs⸗ Tid ſfal Sverdet være bortrovet, dog ſtal Oberſt Altringer meget have 
bemeiet fig for at udſporge og ſtraffe ber. Sydlige, ' 


Dette er faa ineget ſom af Zenrik Mage Skriver paa Bredenberg om 


,… Gr. Gert Rantzovs Ligbegaengeſſe er ført udi Pennen. Stager miu intet fils 


' 


| 


Denne berømmelige Mand, |. 

WASENAER Hiſtor. Verhael Parr. Y3. p. 83. river ſaaledes: De Co- 
ninck van Dennemarcken' was tot Kiel, awaer een partye Ghelts voor de Sol- 
daten aenghekomen was. Terwyl Syn-Majeft, hem aldæer ouchielt, leydede 
"d” Edele ende Vrome GERARD RANTZOW -dit fterflyke af; Delle wiert voor 
cen van de trouefte Conincks Dienaren gehouden Yolgend d" aert vandat Ge- 
— Vortyden groote naeming dar Rycks gehadt, ende toch heden alfø 


J -CLUVÉRUS Epir. Hiſſoriar. p, 752. ita: Becedit Produx, vir ſtretue 


bage, uden at anfore et Par Vidnesbyrd " forige Tiders Skribenter om 


* 


pror ſus & invictæ induſtriæ, & perantiqvæ apud ſtios auctotitatis, cui Rex ipſe 


BER AR eet ⏑ — 


wetitorum efns adſpectu, Chiloniæ exequias ivit. 


* 
å Ed 


2 


Slutning af de Efterretninge 
om Hr. Johan Hangov. 
een Omftændighed i Hr. Johan Rantzovs Levnets Løb, at han i Nares 

| 1437. haver været Hovedsmand paa Riberhus, og-altfad-den forſte 
Stifts-Befglinasmano i Ribe efter Reformationen (r)7 oder fore 





— gagende af og ikke anmerket, hvorfor, da vi i et Original-Document 
have fundet ſamme ſtadfaſtet, kunne vi ikke førbigaae her at anfore den, og 
tillige give en Udſtrift af bemeldte Document, fom er en Paut⸗Forftrivning af | 
Iver keel til Hr. Johan Rantzop/ lydende ſom folger deg 


ss €£ 





v;kOJØD. TERPAGER i hang Ripis Cimbr. p, $81. er dette vetteligen i agt taget, 





20 | Danſtke Magasin, | 
, XD ffwer Skiel tiil Rygordt aff Wapnn gisr wiittherliigt 
) for alle, oc bekienndis metth thette mitth opnne Breff af 
haffwe annamet pe ophoren affErlighe Welbirduge Mandt ot 
renger Rider Her Johann Ranndtzow, Hoffuidzmandt vas. 
— oc Kongl. Maieſtatz Hoffmeſter to Forſtendomeni 
leſwiig oc Holſtenn 25, tuo Hunderit Marck Dannſte wdi gamle. 
Danſke Hiviider ve fyre Hwiider og Soſſlynger eth Hwuderit 
WMarck, Item tre Hunderit oc treſindetiiffſve Mare, for fyre Letter. 
Malt minde VI, Tonner, regnindis hwer Left for halffemteſynde 
küffwe fr Marck, Item eth Hunderit halffierſyndetiiffwe ſem 
Marck for halffierpudetiifue Syder Fleſt, regnendis hwer Syde 
for halfftridi Marck, Item eth Hundertt halffferdeſyndetiiffwe (te 
,Marck rede Penninge, oe wdi Danſte Hwiider og Soſſlinger 
For hwilfe forſtreffne eth thuſynde oc fer Marck, ſom forfftreffutl 
ſtander Jeg hannom oc hanus Arffwinge tiill Pantt ſetther fem 
… Gaarde, ſom er enn hieller By kallindis Yelſſo ligindis wd 
KFyendſſHerrit. Hwilke forſtreffne Gaarde oc Godk ieg md 
ant haffuer aff Oſterloff Cloſther for lůge flig Penninge, ſom 
forſkreffnet ſtander, ſom the Paunthe ⸗ Breffue, ther paa giort 
er, iddermere wtuuſer oc indeholler, ſom ieg niv hannom ofte 
antwordet haffwer. Thi beplicther ieg meg oc miine Arffwinge 
at frii hiemle oc fulkomeligen tiilſtande forſtreffne Øer Johann 
Ranndtzow oc hans Arffwinge forffreffne Yelſſemet alle for⸗ 
fkreffne Gaatde oc Oodtzes rette Tiillegelfe , innthet vndertagit , 
for hwer Mandtz Tültall, ſom ther pag kand talle mett Rette) 
for ett friit brugeligt Pant, tiil faa lenge thet wordher hannym 
eller hans Arffwinge loͤweligt affloſt af Forſtander wdi forfrefne 
ſterleff Cloſther for forſtreffne eth thuſynde og fer Mark wd 
iig Mynt oc Penynge, ſom forſtreffuet ander, Tilde 
mere Windisburt oc bedre Forwaring henger ieg miit Indſegell 
neden for thette miit opne Breff mett —* oc Feride | 
Mændg Indſegell, ſom Jj ther tüll kerligen bedit haffuer at be 





— ——–— 


feglle mett meg, ſom er Iffwer Iwill Proueſt wdi Riipe⸗Ma 
Giortze tiill Solüg, Kieldſſen tiil Uftrup,-0c Abn RR 


| 


Å! 


. 0 40. Hefte. 121 
eel tiil Heneth. Giiffuet mdi Koppinhaffnn, Aar 6. thwſſindt 





fenm hundernt tredive pag thet ſiuwende, Then Onsdag neſt eff 


—… fer Gancti Egidii Dag. 


53 LJ 


ſtand, vi her har villet give folgende Sted: 


Sammatoker ieg Iwer Skeell alle Ord oc ſom forſtreffne 
ſtander met min eghen Handſtreffth. | 

Men at komme igien, hvor vii forige Heſte flap, nemlig til det Aar i554. 
Da have vi endnu cer af år. Johan Rantzovs Greve, ſtrevet i dette Aar til 
begge Hertugerne , hvilet, ſaaſom Det ogſaa angaaer de Tiders betankelige Til⸗ 


Gyrrdludtigen Hochgebarnen, Gnedigen Furſten und Herren, 
XE. F. G. findt mynen vnderdenigen gehorſamen vnd willi⸗ 
gen Denſt in allewegen thovorn. Gnedigen Furſten vnd Her⸗ 
ven, deſſe iliche Stunde hefft mi mynen Dener Lutke Beloͤwe 


vonn dem Reinebeke af iuuntlich thoentboden vnd nicht hefft 


ſchriutn dorffen, wellcher Geſtaldt ihme ein Rithmeiſter einer fis 
ner vertruheten Frunde in der geheim geſecht, dat etliche Beve⸗ 
lichhaber vth iren Lager einen Boden nedergeworffen vnd noch 
efenglich in dem Lager heben. Welcher Bode Margraffen Al⸗ 
rechten thoſtendig bi dem ſuluen etliche Breue befunden, ſo ge⸗ 
melter Margraff Albrecht an die Stadt Hamborch midt egener 
Handt affgefertigedt, des Inholldes dat di Dargraff in forten 
verſchenen Dagen dat Leger vor Schwinfurdt in dem Lande tho 
Francken vpgeſchlagen vnd defulnen alle nedergelecht. Mu werdt 
idt in dem Lager gantz heimlich geholden. Idt handelen auerſt 
noch immerdar di von Hamborch, mynes erachtens, wenn dem 
alſo wehre, ſi werden balde beteren Kope geuen, Ick kan idt auer 





nicht vor grundtliche Warheit naſegenn, vnd verkope idt, als idt 
mi geuen iſt, und will di Tidt geuen. Welches id E. F. G. in 


aller. Vnterdenigkeit nicht hebe konnen verholden, hirmidt ip E. 
F. G. dem Allmechtigen beneuenſt myner willigen Denſt tho ent⸗ 


holden bevelen do. Datum ilich Bredenberg Viddewekens nach 


Exandi Anno 1554. TT . 6 Ze … 
| Bnderdeniger und. gehorſamer 
NEEE Johann Raungawe Ritter. 
" Tom, lV. «&R . P.8 





F2 0 Danſte Magazin. 
DPDs. Deſſe itzige Stunde iſt Bartrum Seſtedt om myn Sohne Zen⸗ 
rich Rantzawe bi dem Oberſten Jorgen von Holle tho Stade, Dar denn 
Jorgen von Holle mynen Sohne beſheiden. Wat di vor Andwordt beko⸗ 
men, werdt balde iho Rugge komen. | J SEE 
Benedictus vonn Alefelldt ond Citzewitze fin and bi denen im Lager 
tho Bergerdorff geweſen, wat darſuiueſt geſchaffet, werden E. F. G. midt dem 
erſten woll erfaren. 
Ich wollde woll gantz vnderdenig gebeden heben, men ich iho Hogenweſtedt 
Breue ſchicket, dat E. F. G. willen beſtellen laten, dat deſuluen mochten Dag 
vnd Nacht vortgaen. HEE I 
Opfrrift⸗ ——— F 
—, em Durdindtiger Hochgebornen Furſten vnd Hernn Hernn Johanſſen 
vnd Herren Adolffen beide Erbgenamen tho Norwegen, Hertzogen i 
Slieſewigk, Hollſtenn Stormarenn ond des Dittmarſchen, Grauen te 
Olldenborch vnnd Dellmenhorſt, mynen gnedigen Furſten vnd Hernn, vn⸗ 
dpderdeniglichen. — SNE 
Star 1956. reiſte fig en Toiſtighed imellem Hr. TohanRangov og Ton⸗ 
nes Sebefted pan Den ene, og Bendix Alefeld paa den anden Side, ans 
gaaende Det Gods Satropholm, ſom den. ſidſte ved ſin Fatters Mourids Alu⸗ 
felds Dod tag i fuldkommen Beſiddel fe, udelukkende de tvende forſte, om 
aaſtode at nære paa deres Huſtruers Vegne rette Med⸗Arvinger til ſamme Hk 
Endſtiont De nu vel med Det gode forføgte hos Alefeld at nyde fyldeſt for deres 
Andeel, hialp det Dog intet, hvorudover de i adſtillige Breve af-23. Odob. | 
1556. as. Martil 1557. og maaſkee oftere, indgave Deres Klagemaal til Hextug 
Hans, bedende underdanigſt, at Han, tillige med Hang Maieſtet, vide havt 
ben Naade at være dennem herudi behielpelig, åg tillade ; at Godfet maatte 
ſequveſteres indtit Sagens Uddrag: Lode og medfølge Forklaring. om ſamilige 
deres Forvandſtab med den afdede Monrids Alefeld, ſom fkulde tiene iil ax 
beviſe, hvor nær enhver af dem var til Arven berettiget. Samme, faafom den 
og giver nogen Oplysning i Adelens Hiſtorie, vi her holde for godt at anfort: 
7,7] Dit is der Caſus. | 
Fed finde gemefen twe Brodere, de eine genandt Claues vom 
Aleuelde tho Giltingen, duſſe hefft Drude myne Jobst 
Rantzowen Ritters Schweſter thor Che gehapt. 
Zye ander Hinrick vonn Aleuelde geheten, duſſe hefft eym 
Walſtorpen genandt Iden thor Ehe gehatt, 
BVBnd hebben. duſſe —5— beyden Brodere eyne Schwub 
fler gehant, de Wulff Sture thor Ehe genommen. os 


, ld 





— 


5 — 40. Hefte. 1223 
Mrun hefft Hinrick von Alefelde mitt der von Walſtorpe 

eynen Sohne gezeugt, geheten Mauritz von Alenelde, vnd 
hebben den beyden Eldern mitt ohren wolgewannen Gelde vnd— 
. Gude dat Erue Satropholm an ſick gebracht, wu tho bewiſende. 

uffe Moritz van Aleuelde ſterunet ane Eruen. Nu 

ſeindt von des Vaters Wegen de negeſten Benedictus van 
Aleuelde, vnnd myn Toniges Seſteden Hußfrow Clara, 
vnd Thomas Sture, alfe de dar Eruen ohres Vaders Bro 
ders Sohns vnd Moder Broders Sohns ſindt. 
VBnd van Der Moder wegen ig myne Johan Rantzowen 
Ritters Hußfrue de negefte, denne Mauritz von Aleuelde Mo: 
der is ohres Vaders Halffſueſter geweſen. 
Fil videre Oplysning om Sammenhenget i dette Slegtſtab er foiet en Slegt. 
Tabvle, omtrent forfattet pan Denne Maade: . I MERE 





i Benedictus von Alevelde NE — 
Ek hang Born . 
Claus von Alevelde Fr.... von Alevelde Hinrich von Alevelde 
gift med . gift med . gift med . 
Fv.DrudeRantzov 7” Wulf Stare Fr.Ide Walſtrop, hun havde 
i Dues Bern — Des Sen — Deus Son en Hal 
:"— sBenedidusvon Clérevon Tomas Sture Mouritzvon Ale- Broder 
Aleveld Alefeld . > veilde, fom efter⸗ GertW al- 
gift med . lod Gatropholm, ſtorp, hvis 
Tønnis Seheſted. | HEPREN Dotter var 
| | Fr. AnneWaiftorp 
gift mede, 
9 Hr. )johanRantzor. 
Om derne Handel finde vi et Brev, ſtrevet af Hr. Johan Rantzov og 
Tonnis Seheſted, til Kong Chriſtian den Tredie af folgende Indhold: | 
rurchleuchtigſter Großmechtigſter Konigk, E. Kon. Matt. 


Ant allewegen zuvorn. Gnedigſter Koͤnigk vnd Herr, Euer Kon. 
Matt. — 2 gnedigſt zu herichten, Dag an E. Kon. Matt. 


(1 -” 








— — — — —— — — — 


ten geſeſſen, daß vber folde Felle geurteylet vnd mit Reqhte rs 


4 Dånffe Magazin. — 
holme in Gott entſchlaffen, zu welchem Guth wit von wegen 


vnſer beyder Hausfrauen rechtlich zuſpruche vnd Mitt-Erben zu 


ſeyn vermeyndt, daß auch Benedicts von Anefeld zu Geltin⸗ 


. gen ſich derſelben Guetter anmaſſet ſelbſt dereyn geſetzet eynge⸗ 
— nommen vid ohne Jemandts Willen, aud ohne jenige Rechts 


Erkandtnuͤſſen verwaldt, mitt vnderthenigſter Bitt, E. K. Mit. 
wolten nebenſt derſelben ſehr gelipten Bruedere vnſere and) ge: 
digen Herren die gnedige Vorſehung thun laſſen, daß dieſelben 


Guteter nad) derſelben Bedencken vnd Gefallen ſequeſtrirt vnd 
eynem andern zuvorwalten bevohlen, fo lang wir ond Bene⸗ 


diets derwegen endtlichen endſcheyden. | 

Darauff E. Køn. Matt: vns damals gnedigſt beantwortet, 
Da wir von gedachten Guͤettern Erbſchafft zu befurderendt ver 
meyndt welche ſich gebueren, derwegen jegen gedachten von 


Arnefelde ordentliche wege vnd Mittel des Rechten zu gebrauchen, 


vnd weren E. Ron, Matt. ſampt derſelben ſehr geliepten Brut 
der vns uff ferner Anſuchendt gepurlichens Rechtens gnedigſt und 
gnedigk zuverſtatten geneyget, wie daun E. K. M. ferners Schrey⸗ 
ben ferner mittbringet, welchs wir auch mitt gepuͤrlicher Keno 


rentz in aller Vnderthenigkeit empfangen vnd ſeynen weytern 


— —— — — — — 


— — SØN 


Inuͤhalt nad der Lenge eyagenommen, welcher gnedigſter Er· 


vittunge wir auch zum hochſten danckbar. 


Bud dieweil dann E. Kon. Matt. gedachten Benedicts 


Poſſeſſlon nicht zuentſetzen ſey, welchs vns aber in vnſer Gerech 


von Anefelden die Gueter big gu Endſchaͤfft vnd recht Eroͤrte⸗ 
terung der Sachen gewehren vnd verwalten laſſen mitt gnedig 
ſter Anzeygung, daß derſelbe ane Erkandtniſſen des Rechten dt 


tigkeit des Erbfalls zu nicht geringer Vorkurtzunge gelangt, dan" 


wir ja zu dem vnſern ſo wol, als er zu dem ſeynen berechtigt, vnd 
die Gueter neben ihme zugebrauchen Fuͤgs vnd Recht haben, vnd 
iſt aud Johan Rantzow Ritter gu mahlen in dem loblichen 


Konigreſch Dennemarden daran vbet ben geſtanden vnd im Ked 


Fandt, 
gå 


== ink 
EEN SER ET 


—— Ønd oꝙ 

weil einer halben Geburt gedacht, aber wie dafjelbige gemeynt, 
ift bey mir nicht gu vernehmen) Nie Sachen Diſputirens notigk 
erachten, ſo iſt es doch an deme, daß ich Tonius Seſtede von 
wegen meyner Haußfrauen gleich Benedicts beerbet, denn 
meyne Hausfrau Clare vnd Benedictus vnter eynem Hertzen 
gelegert, dermaſſen volle Bruder vnd Schweſter gleichs falls: beer 
"bet, daß ja derwegen Diſputirens nicht notigk. Wiewol Bene⸗ 


. K. M. meyne Perſo 


125 
die⸗ 





nun wol 





n belangende ( 


dictus ſeyn Schweſter ja fo wenigk als mid Johan Rantzowen 


Ritter zu zulaſſen geneigt, und ſitzt derſelbige alfo in der Roſen, 
nimpt die Hebungen, Veſte, Maſte, Brocke vnd alles, vnd leſt 


vns ſamptlichen alſo in der Diſteln vnd nachſehen figen, welcher 


I zugefuͤgter Schimpf vns nicht gering beſchwerlich, dieweil er ſo 


re ENE UL 1 ERE ene mere net . F— — 


wenigk mitt Recht als mir dareyn geſetzt, vnd mir ja ſo wol als 


er darinne zuſitzen befuget, und dieweil es ihme danne Recht ges 


weſen, So kan es vns ja auch kein Vnrecht ſeyn, vorhoffen vns 


auch nicht, daß vnſer langwierige Gedult, denn wir nicht gerne 
Widerwillen oder Gezencke anzurichten geneygt, vns in die Lenge 


von den andern drengen ſolt, wie dann E. K. M. als ein hoch⸗ 


ruͤhmlicher chriſtlicher Konigk gnedigſt zuermeſſen. 
Vnd dieweil dann E.K. M. und. derſelben ſehr geliebten Bru⸗ 


der durch allerley Ehafft obliegendt eynen Rechts. Tag zu halten 
vnd die Sachen rechtlich zuortterende ſich in die Lenge verweylet, 
dadurch kunfftigen Vnraht nicht furgebauet, wie auf ben ge⸗ 
dachten Benedicts geſuchten Freundſchafft nichts zu genieſſen, vnd 
kein Stat haben kan. TE "ry. 
Iſt demnach an E. K. M. als vnſern gnedigſten Konigk vnd 
Herrn abermals vnſer gar vnderthenigſt vleiſſigſt Bitten, Euer 


K. Matt. wollen neben Ihren ſehr gelfepten Bruedern vnſern aud) 


gnedigen Furſten und Herten, an die wir gleichfals vnderthenig⸗ 
Ålen geſchrieben nochmals gnedigſte und gnedige Furſehung thun 


laſſen, daß die nachgelaſſene Guter nach derſelben Bedencken vnd 


Gefallen eynen andern "in Verwaltunge, fo lange wir Partten 
daruber endtlich endſcheyden A gehan vnd bevohlen, vnd als in 


‚gepur⸗ 


— 


126 Danſte Magazin. 
gepurliche Sequeſtration genommen werden muegen, der under: 
thenigen Hoffnungs, E. K. M. verden ſolchs bei ſich gnedigſt er 
wegen, darauff ſich aud gnedigſt erzeigen werden. Da aber vber 
Zuvorſicht E. K. M. ſampt derſelben ſehr gelipten Brudere die 
WVeoorſechung der Sequeſtration ſich noch lenger verweylen, id ges 
dachter von Anefelde in der Verwaltange der Guter vns gu nicht 
gerringen Nachtheil bleiben ſolt, das wolte vns zu vnſer Beſchwe⸗ 
rung gereichen, vnd wold aud ja nicht vnbillich ſeyn, daß mile 
vns nebenſt gedachtem von Anefelden der Guter gu gebrauchen 
pnternehmen muͤegen. Dann mir aud des Erpittens von E.. 
M. vnd derſelben ſehr gelipten Bruder gedachten von Anefelde 
zu recht zu antworten, als er vns zu thunde willens, ſeyndt ihme 
aud dermaſſen pfantbar genug geſeſſen, Auch Gott Lob des Br 
mugens E. K. M. und derſelben ſehr gelipten Brudern als vnſern 
gnedigſten Konigk Landes Furſten vnd Herren ihren gepurlichen 
Man Dienſte vnd weß ſich des gepurt zu thunde erpotigk. 
Wir wollen aud (mit Vorlehnung Gottlicher Gnaden) ja ſo 
wohl zu dem vnſern zum beſten ſehen, als gedachter von Ane⸗ 
felde, daran fol keyn Mangel ſein, vnd ift aud nicht weniger an 
E. K. M. als vnſern gnedigſten Konigk vnd Herrn vnſer gar uns 
derthenigſt dinftyliffigs Bitten, E. K. M. wollen ſampt Ihren 
Furſtl. gelipten Brudern dit Mittel und Wege finden, deg 
digſte und gnedige Vorſehung thun laſſen, daß die Guter ſeque⸗ 
ſtrirt, ond wir derwegen entſcheyden vnd von einander gezogen, 
"Den Sachen alſo ihre gepurliche Maſſe gegeben werden muge. 
Hierinn wollen E. K. M. wie vnſer vnderthenigſt Vertrauen ledel; 
anedigſt erzeigen, Solchs ſeyndt vmb E. K. M. wir hochſten 
euſſerſten Vermugens in Allerunderthenigkeit zuvordienen willizt 
vnd ſchuldigk. Hiemitt E.K. M. den Allerhochſien in ſeyne gewol⸗ 
tige Handt mitt gluckſeligem — langwerendt zuenthalten 
bevehlen thun. Datum Bredenbergk den 25. Martii Anno 1557 





— — — — — mms ——— — 


— — 


E. Kon. Matt. 00 

2.00, 7. fnderehenigen vnd gehorkame 
Johan Rangov Kitt, 
rr ng Coniue Seſted 


zu Austrag der Sache in ander Vorwaltung ju bevehlen, empfangen end ſampt 


J 


mr — RS RR da tom MD me SEERE: 7 "(gg — amnd ” 7 Ba my FF — W 
' « 


,. SES 
i 


tropholm neben Benedict von Aneſeld zuvorſtadten, oder Das gemelte Guth big 
eurem bewogen, worumb Das Ihr laut vnſers vorigen Schreybens gedachten 


Fenedict von Anefelden zu furderſt mitt Rechte zubeſprechen ond Ju endſetzen 
nicht ſchuwigk ond befugt zuſeyn vermeindt euch des Guts Satropholm ohn 
Rechts Erkandtnuß neben Benedicts von Anefelden zu vnterwinden, mitt fer | 


nem Inhalt vernommen. V I 
Daruff wollen mir euch nicht verhalten, daß mir aus Verordnumg der 


Rechten Niemandis ohne Rechts Erkendiuuß oder Bewilligen son ſeynem Be⸗ 


ſitz off rechtlich Erpitten zudrengen, derhalben mir auch, tie pillig, Den Weg 
des Rechten jegen gedachten von Anefelden an die Hand zu nehmen in vnſerm 
vorigen Schreiben furſtellen laſſen, vnd ob wol ſolchs von euch beſchwerlich 
eracht, So wil doch vns derhalben nicht gepuren anderſt den rechtmeſſigk zu 
handein. Wir wiſſen auch davon kein Vortheil zu haben, ob Ihr oder Be⸗ 


nediet das Guth Satropholm inne haben, menn vns ond vnſern Furſtl. gelipren | 
Brudern, als den Landes Furſten geburlich Vnderthenigkeit, Pflicht ond Ge⸗ 


horſam geleiſt, Vnd hetten Cud) den Beſitz fo Benedict van Anefelde mit end 


fridlich leicht zugonnen. Wir haben auch Den Sachen ju gutem an Benedict 
von Anefelden inliegendts lauts hirneben ſchreiben laſſen, ond achten, fo er nicht 


ander Gerechtigkeit vor. ſich hat, dann daß er Mitterbe iſt zu dem Guth Sa⸗ 


tropholm, Er werde den Sachen der Gepuhr bejegnen, oder vns vnd vnſer 


Furſtl. gelipten Brueder berichten, mas Gerechtigkeit er vor ſich ju haben vers 


meindt das Guch allein zuvorhalten ond inn zu haben, ond mollen vns vff fis . 
ner Bericht mitt vnſern Furſti. gelipten Brudern endſchlieſſen, was in bieſen 
Sachen nach Befindung der Gelegenheit ohn eyniges Partes Beſchwehr ſich 
wirdit gepurn wollen. Daß auch von Euch Johann Rantzow Ritter in dem 
Schreben an vns gemelde, daß br in vnſern Reich Dennemarcken in ſolchem 


Sachen zum offtern vrtheiten helffen, ſolchs mag mol ſein, wir ſindt and) Eutem 
Rechten, fo fern ihr befugt, nicht abzubrechen geneigt, ond ſteht allein vff dem, 
daß des Vrtheils zuerwarten, ond ohn deg andern Theils Beſchwer, war 
Recht ift, mittgetheilet werden muge. Vnd als Ihr Das Wordt von halber 
Geburdt in vnſerm vorigen Schreiben gemeldt befrembdlich angezogen, hetten 


Maa Herre Breo gav Hans Maieſtet dennem efterfolgende betænfelige Svar: 
Chriſtian der Dritte x. Geſtrenger vnd Erbaren lieben getreuen, wir haben 
Euer abermals Schreiben, darinn Ihr ſucht Euch den Beſitz des Guts Sa- 


ae tud aud Dem das in eurem Schreiben hiervor an vns gelangt geſetzt, daß 


uͤer Hausfrau von ihres Sehligen Vattern Halbſchweſtes megen gu biefem 
Erbfal berechtigt, zuendtſcheyden, vnd ſolcher angezogen Beſchwerung zuberich⸗ 


un gehabt, vnd wollen vns mit vnſern Furſtl. gellptan Brudern in dieſen Sadjen | 


. t ; Fr . 


— 


128 Danſre Magasin: I 
mitt Huiff des Almechtigen verhalten, dag Jhͤr des kein Beſchwer ju haben, 
Solchs wolten wir Euch zu Antwort nicht verhalten, vnd ſeindt euch mitt Gna⸗ 


N 


. hen geneigt. Datum vff vnſernt Schloß Copenhagen den X. Aprilis Anno rs 57, 


Hans Maieſtet lod ogſaa ſamme Tin Breve afgaae, ſaavel til Hertugerne, 
ſom til Bendix Alefeld, om at fage at vide, hvad Rettigheder han havde at bes 
raabe fig paa, og, om mueligt, at fage Sagen i Mindelighed forlige: Men hood 
Udfald den haver haft, ev og ikke fuldkommeligen bekiendt. 

Forſte Dagen i Aaret 1559. dode Kong Chriſtian den Tredie af hoilovlig 


Ihukommielſe, men nogle Aar for Hans Muift afgik, var Hr. Johan Rantzov 


allerede fuldkommen forfonet og kommen i fanfme Naade og Anſeeſſe form tilforn, 
faa gr endog Hoibemeldte Konge ſtal have anbefalet hannem til fin San og Ef⸗ 


terfolger i Regieringen fom en gammel og tro Tiener, til hvis Dyd og Troſtab 


N 


. far han dog alt fur gammel fil af lade fig bruge i Marken, og 


han ſikert kunde forlade fig; og ſom var værdig til alle Kongelige Velgierninger. 


Samme Aar 1559. ſage Kong Friderik den Anden ftrag de Fiendeligfte 


MProver af Rangovs flore Troffab, Sapperhed og Klogſtab, i den Ditmarfte 


Krig at begynde og til en onſtelig Ende at udføres Thi, uanſeet hans hoie Ab 
derdom, fop han fig af. Kongen og Hertugerne overtale, til at antage Befaling 
ſom Feld⸗Marſtkalk over den hele forenede Krigsmagt, og forde ſamme med fans 
Dan Forſigtighed, at han uden ſtort Forlis ien gandſte fore Tid underlagde Kors 
gen og Hertugerne hele Landet Ditmarſken, efterat han havde indtaget Sta⸗ 


derne pg nedlagt Fienden i adſtillige Feldtſſag. Over Denne Krig Kal ør. Jo 


ben Rantzov feld have forfatter ben Beſtrivelſe, ſom pag Tod er urpkr ff 


” . 


Strasborg 1569, 


Eitexr den Tid fad Rantzov i beftandig Rolighed, og omendſtisnt han vel af Kong 
Friderik blev tagen til Raads i Begyndelſen af den ſiden paafulgte Krig uch Suen 
evede ikkun ført, 
Krigen var begyndt; thi 1565. d. 12. Becemb, blev han paa fif Sløf Bredenberg ved De⸗ 
den bortfaldet i fin Alders 73. Mar, efterladende fig ct Navn, ſom aldrig bør. Han had 
polbet otte offentlige Feldflag i fine Dage, og vundet dem alle. For fine (føre Bedriſt 
aldes han af Lipſis den Crimbriſte Achilles, og Xrke⸗Hertug Ferdinandus af Øfterrige ſta⸗ 
terede hans Forücheſter faa høit, at han af Sønnen Henrik Rantzop begierede hans Kul 
ning og Skilderi, hvilfef han og fil og fod indſette i fit prægtige Tøighus iblandt def 
Krigi-Helte, ſom havde været i Verden. Bredenberg og Botkamp lod han meb fore 
Befofininger bygge, ſaaledes, at den forſte blev holdet for eet af de faſteſte, og ben ſidſte fø 


REen af de ſmukeſte Slotte i Hvlften. 


Hans Frue Anne YOglftorp , ſom var en Doter af Gert Walſtorp og Fr. Catharina 
Rantzov, døde d. 29. Dec. 1582. fin Alders 7 2. Aar, og med hende uddøde den Walſtorpſte Fa⸗ 


- milie. De havde titfammen fire Børn, af hvilken en Doter Margareta døde Barn, den anden 


Doter. Magdalena var gift med Oſpald vor per Wiſch, pgdede ; Barſelſeng 1567. 
Eldir Son var or. Henrik Rantzov Kongl. Statholder i Hertugdomene, den anden Povel Ras⸗ 
ov Hertug Adolfs Geheime Raad. fr. Johan Rantzovs kig blev balſameret, og flod i 15 
aaneder i Kirken vaa Bredenberg, indtil Peſten horde op i Itzeho, da det didhen blev forflyfit; 
øg Med et ſtort Folgeſtab af Kongelige, Forſtelige, Grevelige og adſtillige Staders Geſanter, out 
næften 300. Ydesmænd, foruden Fruentimer og Borgerſtab, høitideligen henfat i fit Hpiichcd. 


* * * 


dl 
Ds 


— — — 


VDoeuſte mꝛagaun u 
ai. efte 
1J. i i 
" En-Sfuc- Penge ſlaaen paa et forneme 

— AHL SN 1634 - 


f denne rare Skue⸗Penge, ſom pi her have den Fornoielſe at ſtille 
Den menige Mand for Dien, giemmes en Original i Solv udi 
Det Kongelige Mont Cabinet ; og desuden al det, vel være rart i 
nogen Samling at finde den, . Men pga hvem den er flagen, ere 
| vi ikke i Stand til med nogen Tilforladelighed as befræfte, Arden 
er Dauſt, kand ingen tvile om, ſaaſom Paaftriften paa begge 
Sider er Danſk.HOg at den er forfærdiget pan ét førneme Fruentimers Dode⸗ 
fald , ſluttes letteligen af enhver, ſom ikkun kaſter et, loſt Øie derpaa. Paa 
Forfiden feer man Bryfts Billeder af et Fruentimer, ſom ſones at fidde i en 
Lene ⸗Stoel, med mindre den Forhoining bag omkring Halſen ftal være af det 
Slags ftive og udſtaaende Kraver, fom man af gamle Sfilderier ſeer, at 
Hvindekionet i De Dage haver brugt til Stats. Hun ſidder med indflettet 


Haar og en liden Krone oven paa Hovedet , havende adfkillige Smykker baade 


om Liver og omm Haiſen¶ Under Hagen tæfer man diſſe Ørd: JEG .ER' SKISN, 


og f OmÉredfen dette Bibelſte Sproͤg i tvende Linier· LERE. OS. AT. BE= 


YTENCKE. AT, WI, SKYLLE, DGE, AT. I, MA. BLAFE, Pfal- 90, Bags . 

fun foreſtiller en Dodning ſtaaende, ſom holder den hore Haand paa et Times 

dg fab og, Jen vente; under. Kinden goere" med Albuen paa et Fodſiykte 
om, IV. ' HE 


eller 





Danſte Magazin. 
en Lig⸗Kiſte, hvorpaa læſes diſſe Ord og Aarstal: JEG WAR 
SKION. 1634. Uden omÉring ſtaaer i tvende Linier dette Bibelſte Sprog: 
MINE. DAGE. HAFFE. VERIT. SNARERE, END, EN.LOBERE. DE. FLYVE, 
BORT. OCH, HAFFE. INTET. job. 9. BEEN 
Nogie iblandt os have været af de Tanker, at denne Skue⸗Pengt finte 
pære. giort til en Erindring af Froken Anna Catharina, Kong Chriſtian den 
FSierdes ældfte Doter med Frue Kirſten Munk, ſom dode gandffe ung om⸗ 
frent ved. De Tider, da Pengen er flagen. Denne Froken, ſom Kongelige 
Born af det Kion paa de Tider kaldtes, var forlover med Rigets Hofmeſter 
rande Rantzov, fom i Aaret 1632. uformodeligen falpt ud i Graven om 
oſenborg, og druknede, hvilket ulykkelige Tilfald hun tog fig ſaa⸗ner, at hun 
Derover ſtal have græmet fig til Dode (a), ſtibnt andre ſtrive at Hun dede 
af Bornekopper; Dog fan faavet Det ene ſom det andet sære rigtige: Men, 
da vi neiere have efterſogt fjendes Dods⸗Aar, øg fundet baade i hendes Grav 
rift udi Roſtilde Domkirke og andenſteds antegnet, at hun er Død i Aaret 1633. 
Da Derimod den anforte Mont vifer Det Aarstal 1634. ere Di færdige igien at 
falde fra Denne Mening, fom' ellers kunde være nogenledes rimelig? med mindet 
. nogen vilde fige, dt Denne Skue⸗Mont forſt er hagen Aaret. 1634. og man 
Da haver fat deite Aarstal derpaa, i Stedet for hendes Dods⸗Aar 1633. 


7 Bi funde vel her opregne nogle andre adelige Fruer, ſom omgrent vid 
ſamme Tider ere hendode: Men, da ingen endnu er forekommen og af den 
Merkocerdighed, at der ſtulde være flaaen Skue⸗Penge tit Deres. Ihukommelſe, 
maae vi lade dai henſtaae indtil videre Oplysning, udbedende og af de Turks 
iblandt vore Landsmænd, at, om nogen befidder og Fan meddete og nogen viß 
Kundſtab om den ovenanforte Skue Penge, de Da har den Godhed dend. 
Fiene baade Publicum og os, ſom ikke ſtal eftetlade igien udi alle Maader at" 
indes taknemeligg. | . 
i. …, . 


s . FS 
AJ - hj F. 
- hi & 
8. AJ FS ' ' i J v 2 … . ' n a , 





(a) Iblande vore Danffe Kampe⸗Viſer p. m. 729. ſq. ſinbes en Klage Sang, fonde 

Peder Syv, i fine hos foiede Barer dining dt freder dt Froken — — 

… denne fin ſtore Bebrøvelfe gaver giort, efterbi de Bogfiaver , ſom begynde bet 

Wers, udgisre hendes fulde Navn. Meh det er lige faa troligt, da Poeñen derndi 

er eſter forige Seculi Smag femnielig god, at enten hendes Soſter Froken Leonor⸗ 
Cbriting , fort var ci ppperlig Voctinbe , eller nogen andet haver. ſiden digtet deune 
ske til en Afmindelſe pi  tfylfelig en Hendelſe. Froken Anna Cathariis st 
fedt paa Friberiksborg Siot 1618. dD. 10. Aug. dede paa Kisbenhavnd Sol 1644 
* * — var altſaa Iun lidet ever 15. Rar / da hendes Bruder Seng 


—ñi 








ö— — —— — — — — 
— 
* 


udſtrevet; 


U 
12 


| nm A. Sefter — Er 
Oberſt Hans Friis til Clausholm hang 
— | Levnetg Loeb. 0. — 





land vel forſtyſldt Dane. Adelsmands Levnet, da fan vi legge dene 
Oberſt Sans Setifee Levnets Lob for, ſom fuldkommeligen afbilder 
ſaadan en Ma Dette merkocerdige Stykke hat Publicum med 
os at takke Ar. Baron Gyldenkrook til Svenſtorp udi Skaane for, ſom, ſoru⸗ 
den Originalen af dette, haver haft den Godhed at meddele flere curieuſe Ting 
til Dette Kongelige Selſtab. Kanſtkee der vel neppe findes Afſtrift Deraf hos 
hogen i Danmar , og Ligprediken er og ikke bekiendt at være udkommen over 

ns Friis; hvorudover Denne hans Lednets Beſtrivelſe er os fad meget mere 


HS: nogen Lyſt til at leſe en vel ſtuderet vel bereiſt, og af. fit Fædernes | 





kierkommen, ja faa meget mere magtpaaliggende, ſom Den giver megen OP 


lysning i vor Danfe Hiſtorie paa de Tider, ag indeholder adſtillige beſonder⸗ 


lige Omſtendigheder, form man ikke letteligen (Kal finde andenſteds andegnede 


Bi fan legge. Dette til, at Hiſtorien er ſaa meget mere troværdig , ſiden den a 


"ham ſelv, og med en gandſte oprigtig Pen, er beſtreven, vil ogſaa falde Læfes 


ven faa meget mere angenem, fiden den i faa behagelig og velfat eh Danſt Stiil 
er forfattet, ſom ikke giver vore Tiders netteſte Skrwe⸗Maade noget efter. At 
her og der flyde nogle fremmede Ord ind, fan ingen ſtode fig over, thi det dar 


juſt Moden i de Dage, og vor Tid er vel iffe heller ſaa ven Derfor. — Det 
enefte, ſom derudi maatte maaſtee ſtode nogen, er, at han i viſſe Tilfælde ris. 


ver noget frit, og ſynes med en vg anden Omftændighed at have været noget 
misfornoiet, hviler altſammen vi have ſtaget i Betenkning om af udelade: 
Men, at vi ikke ſkulle beſtyldes for at have forandret eller lemleſtet fan brav 


en Mandé egen Haaudfrift,. have vi heller fundet for godt ar indføre det 


ene med det andet, ſaaledes ſom han felv Øriftlig haver eſterladt os det, for⸗ 
modende, at ingen fornuftig Læfer legger enten ham det til onde; ſom ellers ĩ 
atting har viſet fig en redelig og vel ſindet Patriot, ei heller os, ſom ikke ſoge 
andet Derved , end til Opmuntring for andre at forfriſte faa kiek en Officiers 


kommelſe og bevare hang beromelige Navn fra Forglemmelſe. Hvad 
pᷣgſaa til hans Undſtywning kunne anfore, er, at han haver ſtrevet dette ſit 


Levnets Lob ſtrax efter fin forſte Ftues Død, Da Sindet endnuu haver været i 


Bebagelſe og haft adſtillige Bekymringer. Vi meddele Da denne Levnets Be⸗ 


ferlvelſe Ord fra Ord, ſaaledes ſom vi Den af hans egenhændige Original have 
R i "Ra Hielp 


md 


hm 


* Glo 


32 Danfre Magasin. . 
orm GET SKGALA, min, £ it, 808 Rime, 


ers altid; Ame 

Aletnnd · min —— og Indgang i i "at , min Van⸗ 
dring og Pillegrims Gang derudi⸗ ſaa og min Ende og ud 
gang deraf igien, J 
Da er jeg Hans Friis fød (i iobenhavn, Natten fr | 
Hellig tre Kongeré Dag; rel Qvarteer fil 2. efter Midnat, nm 





5. Januarii, år 1625. af Hoiadle Forældre. 


Paa Faderne Siden: - 
ne Min Sår, ærlig og velbyrdig Mand * Si: gr. c Chriftia 
| gie til Kragerob, Ridder, Danmarks Riges Raad, Konth 
Fell. Klo Canceller , og Befalingsmand over t. Dans og Mum 
if. Kloſtere. | 

Min Moder, ærlig og velbyrbdig Srue, Sl. gene Barbari 
Vittorp til Engestofte. 

Min Farfader, ærlig og velb. Wand, Si. Hr. Jorgen 
Sriis til Kraſtroy⸗ Ridder, Danmarks Riges Raad, Stat 
HAR udi Norges og Kongi. Majſts. Befalingsmand paa Seb 
ge | 
Min Farmoder ærlig og velb, Grue, Sl. Fr. Eiſe Bison 
ti Stenhalt. 

Min Farfaders Fader; ærlig og velb. Mand, GL. fr: Iver | 
kriis tii Harritskicer, Ridder, Zanmarts Riges Raad, og Kongh 
dajſts. Befalingsmand paa Ras. 
Min ——— Moder, y ærlig og velb. Frue; * gr. Go⸗ | 

rh 

Min Faders CY: Faber; ærli da velb. Mand, Si | 
r. Inders Friis til vet gan Hær 7 ilde, Danmarks Rige⸗ 
—* /og Kongt. Majſts. Befalngsmaud paa Sober: Koller, | 
Min Faders Farfaders Moder, æritg. og velb. Frue, & 
at: ; Bodil Steenfeldt til Beta. gi 





AIm Sarfaders Dione Faber , ætti; og velb.- Mand 
Fa Albert Glob til Voldumgaard, Rid er/ og Kongi. — 
Befalingsmaud- vaa Bahus 
Win Farfaders Moders foder, erlig og velb. grue ei: 
1" Btellfe Rofentrands til. SGlarholt. | 
| Min Faders Morfader, ærlig og velb. Wand, GL: SA I 
Biern Moerſen til Steenhait, Ridder, Danmarks Riges 
i . Raad, Mr 08 Kongl. Majſts. Befalingsmand paa Aalborg Slot. 
rmoders Moder, arlig og velb. Grue, Gi: St: 
—E— Wu ånd til Torop i Skaane. | 
Win Faders Morfaders gader, ærlig og velb. Mand GI. : 
Hr. Anders Bisrn til Steenhalt Ridder, og Kongt. Manſs⸗ 
rer pag —— * KR F bi 
Min Faders Morfaders Dioder; g og vel 
Fr. Sune Trefeldt fil Engelſtad i Skaane. Bue er 
ER n Farmoders Moders Fader, : ærlig og velb. Sand) 
Sl. År. EUD Gregerſan foraud til Torop / Ridder, Dans 
marts Riges Raad, og Kong. Majſits. Befalingsmand pan 
| Varbiers Slot. 
Min Farmodere Moders Moder; ærlig od velb. Sue, Sk 
| gt Ide Brok til Eſtro. 
pPaa Møderne Siden 
Min Morfader, ærlig og velb. Ward; Sl. Hans vittori 
di Proensdorph. FÅ 
Min Mormoder, ærlig og velb. Frue Sl. gr. Ynne vits 
feld til Engestofte. 
Min Morfaders Fader, ærlig. og velb. Mand SI. Ieſper 


ittor til Proensdorph. 
' Vi Iß Morfaders Moder, ærlig og velb. Frue, Gi: ge An⸗ 


won Hoken til Skubelgaard. 
ne Min: Morfaders Faders Gader, aria 99 vel. b Bland, St. 


siger, Dittorp. til: Proensdorrh. RENDE 
> H3 TE egt 


t i 














in Morfaders Faders Moder, 
sgr. Gerrrud Barbber til…… 


Min Morfaders Moders Fader, arlig og velb. mand E 
Povel von Peken til Arvalt 5: arus os 


Min Morfaders Moders Soter særlig og velb. Stue; El. 


Fr. Wargrete von Ratlov til Vausber. 


Min Mormoders Fader; ærlig og velb. Mand, el. Peder 


Gvitfeld til Skibelundgaard. 


Min Mormoders Moder, arlig og velb. Frue, Sl. Fr. Ane 
ne Urne til Engestofte. 


| 


Min Moxrmoders Farfader, ærlig og velb. Mandy Si. 


Otte Svitfeid til Orebogaard. 


Min Morninderé garmoder, ærlig og velb. Frue, Sl g. 


Barbara Blaa til Tunbyholm 


Min Moders Mormoders gader, ærlig og velb. Mand; 


Sl. Jørgen Urne til Engestofte 


. Min Moders Mormoders Soter, ærlig og velb. Frut, | 


Si. Fr. Anne Giob til Orbekgaard. 


Videre herom er ufornoden af melde, enddog det vel fund 


føres. Strax efter min naturlige Fodſel er jeg ved Zienen 
fens Bad indplantet i min —5 — er JEſu, af mine kickre Forab 

Dres chriſtelige Forſorg. Siden er jeg med al Omhygelighed op 

" — født hiemme i Deres Sus tif Aar 1631. da min Education af vel 

, bemeldte” mine fiære Sorældre blev committeret den vidtberemte 

meget Hæderi lige o og Zonerde Mand 3). Jeſper Brokmand, 

Summo S. S. Theologiæ Profeſſori udi Kisbenhavns Academie / 


g Biſkop udi Siæland, under hvis direction jeg og udi hans 


Hus, fub privato Præceptore, continuerede Mine Srudia, til jeg 
Paa Academiet blev admitteret Aar 16039. 


Derefter blev jeg gitrar af n af meerbemeldte mine blære Forel 
bre med min Hofme⸗ derlige og Hoilarde Mand, 
Jørgen From, Profeflore Marker udi Kiobenhavns acaben 


ſorſendt til 
at fortſette, 


| 


Kongi. Majſis. 
Reſident i den Hag, ud af Landet, og tog min Reiſe paa Sam . 


aAl. Sefte. — 33 
agl. Academie Sors, der.mine:Scudia videre 
7 mine adelige Exercitia, med Riden Feg⸗ 
ten/ og Dandſen at lære, ID. re, — J 
Jar 1640, efterat af Gud allermagtigſte havde bortkaldet 
win Gi. Hr. reiſte jeg med min da — — Hofmes 





et Kon 
04 ti 


er, Haderlig og Heilærde Mand, FohanVilbelmsEdini | 
—9— ecreterer udi der Tydſte —— SNO 


borg, dg Derfra gienem Oldenborg og Oft⸗Friisland til Land 
ind å Holland, Hvor jeg, for mine Studeringers og Crercitlers 


Sevld, opholdt mig en Tid lang, forſt til Leiden, og tiden til | 


, Søfininger og andre Curiofiteter, begav eg mig til den Sag, 


of omngerbolbemeldte Hrr. Ambaſſadeurers Svite, 


og andre Regierings⸗Maximer. 


trecht. Derpaa giorde jeg Touren igienem de unierede VW 
vine. Og eſterat jeg havde beſeet deres fornemeſie HE — 
vor Princen af Oranien holdte fit vørudi jeg opholdt 
mig nogle Maaneder, for at obfervere deres Politie.; —5— > 


Mohd Vinteren ſamme Aar, reiſte jeg Derfra til Engelland, 
og ſom Rigets Hofmeſter Hr. Corfig Ulfeld, og Sr. Gregers 

"Krabbe, vare af Sans Kongl. Majeſt. Chriftiano Qvarto, Her 
Iovligft Ihukommelſe, forfendre i Ambaſſade til Kongen. af Store 
Britanten, ſom den gang med fit gandife Hof var til London, 
begav jeg mig ſtrax did, baade for ſtyldigſt at opvarte deres E 


eellentzer, (aa og ved ſamme Leilighed des bedre at fee det Engel 





Hof, og erkyndige mig om dets Tilſtand, og hvis andet i 
(amme Regiering remarqgvabelt var. Hvorfor leg opholdte. mig 
aa længe de vare 


der. Dg efterat de havde taget deres Affted fra Hoffet, reite je 


. dg derfra, og begav mig til Oxford, hvor Jeg forblev paa nog 


ng Cb) "Dans Faber Caucellcren fr. Chuftian Frus dade 1639. den 1. Octobt. 


auaͤgelſen i Hollan 


Maane⸗ 





"1 x6) Deune Johan Vilhelm Edinger· var Secreterer i ben AImbaſſade KB 
OD CET MELEREDE: 

| | ne joræret en Guld⸗Kiæbe paa 600. RENE 
DE EIN vb Da ÅSE en SMPRIRN. BAR cod. ERR, 


ø Må 


3 


136 | Danſke Magazin. 


— — — 
Maaneder, og ſiden med min Hofmeſter giorde Touren af Em 


- gelland og Skotland, og beſaae ſamme Rigers fornemeſte Pro: 


vincier, Stader, og Faſtninger, obſerverede og med al Flid, 


"hvis derudi tæukvardigt var. SEEREN REE 
Aar 1641. in Martio, reiſte jeg. derfra ind i Frankrige, begav 
mig ſtrax til. Paris, og fiden til Angers, hvor jeg opholde mig et 
gandſke Aar, baade for Sproget og mine Exercitier at lære, og 


ſom jeg midlertid blev dem begge temmelig mægtig , giorde ig | 
med min Hofmeſter den ſtore Cour af Frankrige, gienemteiſe 
alle dets Provincier, og med Flid obſerverede enhvers Polle 
"og Tilſtand, faa vel ſom og beſage, hvis derudi af Stader, 


. &æftninger, og, andet rewarqyabelt var. Derefter begav Jeg 


muig. til Paris igien, ſom Hoffet var, hvor jeg og forbley paa dt | 
Aars yer g —— continuerede;med al Flid mine Studi | 


eee Cd 


pg andre adelige Exercitier. KEDE 
. Og fam jeg: var færdig at ville. reiſt derfra ind ad Italien 
fif jeg Skrivelſe fra min gode GI, Moder, at jeg paa nogen Ed 
vilde .fomme hiem til Danmark igien, hvilfet jeg ſtrax fonligen 


'efterfom : Tog derfor min Hiemreiſe fil Lands igienem de Cras 
ſte Nederlande, og paa Veien beſaage deres fornemefte Stadet 


'og Faſtninger, med hvis ellers udi dennem remargvabelt var. 


Bg efterat jeg til Bryſſel ved det Spanſte Hof havde opheht 


mig, fortfatte jeg fremdeles min Hiemreiſe til Lands igienen 
dhneehe Provincer, og Fom fag lykkelig til Danmark igien in 
Julio ar 1043. 2* LH TÅ. i É…, 
Nogen fort Tid derefter (amme Aar, tilfagde jeg efter vel 
hbemeldte min SI. Moders Raad og Begiering ; Hans Kong. 
Maiſt. min allernaadigfte Herre, Konning Chriſtian den Fiet⸗ 
"De, min allerunderdanigſte Tieneſte, for Hof Junker, og derpaa 
fyſte Hoiſtbemeldte Hans Kongl. Majſts. Haand. J 
.. Strax derefter blev jeg, med min Sl. Broder Hr. Chti⸗ 
ſtian Friis (d) og SI. Jacob Lindenov, af Hoiftbenr i, 





(4) Deme br. Chriftian-Jtiis, Camelleiens pr. Ehrif. Fries ælde Gom, MM 


. Ar, Hefte. N 
Kongl. Majſt. allernaadigſt befalet at opparte Jen Tydſte 
Canceller Reventlov Ce) paq den Ambaſſade, ham allernaa⸗ 
digſt var anbefalet til, der Hanoverſte Haf, om vores nu aher/ 
naadigſte Enke⸗Droning (f) ti Hans Hoyforſtelig Durchleuch⸗ 
tigheds, den gang Erfebiſtop i Bremen, og ſiden vores aller» 
nandigfte Ronges, Konning Friderik den Tredies, Hoilovligſt 





Zomemmeiſes Gentabl, at. anholde, Hvor. vi og meget vel 


bleve antagne, paa det Magnifiqveſte tratterede, og vores Hverv 
efter Onſte lykkelig fil Ende bragttttee. 1". 


7, Jeg.var neppelig hiemkommen fra denne Opvartning, for⸗ 
gud jeg atter af Hoiſthemeldte Hans Kongl. Majſt. min aller⸗ 
naadigſte Herre blev anbefalet, ſom overſte Kamer-Funfer ak: 
opvarte hoiſtbemeldte Hans Kongl. Majſts. Extraordinaire Am⸗ 
baſſadeurer, fr. Greve Valdemar (g), Hr. Oluf Parsbierg, 
og Hr. Steen Bille, pas den meget prægtige og Hoianſeelige 
Ambaſſade, dennem allerngadigſt var anfortroet, hos den Stor⸗ 
macgtigſte Zar og Grotforſte af Muſcov Michael Ivanovitg 
at afleggegege — rav 
.,—— Hvorfor jeg. in Novembri ſamme Aar Ch) gik med Hoibe⸗ 
meldte Herrer Ambaſſadeurer til Skibs fra Kiobenhavn til Dan⸗ 
Sig, og vare underveis i ſtorſte Livs Fare, efterſom tvende de 
vore Skibe forgikkes, og vi felv med Nod undfomme 


Fra Dantzig foge vi vores Reiſe til Lands glenem Pryſſen: 

Én, og bet. Store- Hertugdom Littaw, og anformne iſamme Maaned 
til Wildav, ſom er —* amme Proving, hvor Feng 
Uladislaus af Polen den. gang holdte ſit Hof, og undfangede 


* 


Tom. IV. 


. , - . J | . . + ' « 
EE 1657, — &- Dec. og var da Seneral Felt⸗Toigmeſter og Befalingfurand, ou 
4 " Ditlev Reveiriov aber til Store Canceller Hr. Conrad Greve Reventlo⸗ ” 
* Droning Sopbia 283 fodt Princeſſe af Må, Lyneborg. så KENN 
£) Om denne Greve Valdemar Chriſt / ans Reiſe til —2 — og dens Udſalt, læs 
Ehrift, IV. iftorie pr 1159.1986. Con. Golberge Drsmarts. Riges biler 





AN Tom: Il, p 28. 
c(6) Remlig 1643. - 





— flet Hoiſtbemeldte Hrr. Ambaſſadeurer med. den gandſte Svite 


izz Danſre Mazaz. 
os nted ſtorſte Naade og Magniſficentz, defrayeredt og vores gand· 
ſte Svite, ſaa' lærige vi vare der ved Hoffek, og beviiſte os ellers 

”… al Kongelig Naade med adſtillige Divertiſſementer, af Jagt; Dyr⸗ 
— andet/ Han hoibemeldte Hrr. Ambaſſadeurer til Rre 


wa 





— — — — 


Efter nogle Ugers Forlob, toge vi med ſtorſte Contentement 
vores Afſted fra Hoiſtbemeldte Hans Kongl. Maiſt. af Polen, dg; 
ilke uden ſtor Modſomelighed vag flige Tider af Aaret, fortſatte 
vorxes Reiſe til Lands ind ad Muͤſcov, hvor vi og endelig in Fe 

hruario Aar 1644. lykkeligen anfomme, og af Sans Zariſte Male 
Net ſammeſteds med ſtorſte Solennitet og Wre bleve undfangne; 


"Rogen Tid lang, og heel vel, og magnifiqve tracterede. 
WMen ſom vores Forſat iffe naaede fin Effect, Greven 04 

hverken ved deres Trujeler, eller gode Ord, var: at: bevæge. til; fis 
Religion efter Hoiſtbemeldte Hans Zariſte Majſts. Begiering af 
ifovandre ; omvendte han ſin Clemeng.i ſtorſte Unagde/ og fork 
Drøg os den halve Underholding af, os var tillagt ; fiden lod han 


— — VR 


arreſtere. Sag vi ſaaledes med ſtorſte Livs Fare og andre uttø 
Lige Beſparligheder laage der over Zar og Dag; indtil vor det 
endelig, ved Hoiſtbemeldte Hans Zariſtẽ Maleſtets haftigeDA, 
uformodentlig forloſte os, i det vi ſtrax Derefter, enddog m 
uforrettet UFrende ; bleve forlovede af reiſe hiem igien. Hvor 
gaa vi ei heller hetenkte os længe, men toge vores Sjiemreife fil 
—* even Polen, det fnareſte mugligt var/ Voenegee 
nogle Dage ved det Kongelige Polniſte Hof fil Varſtov, be 
Hdiſthemeldte Dans Kongl. Maiſt. den gandſte Svite paa det pres | 
då tractere, og. imidlertid beviiſte Hoibemeldte Her. av 
baſſadenrer og os alle al Kongelig Clementz og Raade. 
7 Derfta, efterat vi havde faget Afſteed fra Hoiſthemeldte 
Hans Kongl. Maleſtet, fortfatte vi vores Reiſe til Konigsbergi 
Pryffen, hoor Churgorſten af Brandenborg den gang — 


— — — 8. — 


RE 


i 
Ek | ÆT. Heſte. dl 139 
”— Hof Stat,og pé med orſe Civilizer og Te mndfangete, Mer 
ſoym Hoibemeldte Herrer Ambaſſadeyrer haftede hiem, det meſte 
zucligt var, toge vi, efter nogle Dages Recreation ved ſanme 
do vores Afſteed fra Hoiſtbemeldte Hans Chur Forſtelige Dues 
ſeuchtighed, på begave os til Dautzig, hvor vi og af Magiſtraten 
paa Det herligſte bleve undfangede og tracterede. nd negave 
vi os derfra til Vands paa Kiobenhavn, hvor vi ankomme forſt 
| in Junio Aar 16445. - rr TY TT 


Ogpm jeg da fandt mit fiæte Faderneland i en ſlet Tiltand, . 
I gfterfom de Spenſte imidlertid uformodentlig vare indfaldne her 

; 1 Riget og. pag Den ene Side bemegtiget fig Holſten og Iylland / 
— ng lage paa den anden Side med fin ArmeeiSfaane, begav leg 
. mig ſtrax i min forige Tieneſte igien fil Hove, og paa min egen 
Pung udmonderede votre Ryttere, med hvilke ieg Reſten af fanime 
Campagne allerunderdanigſt oppartede Sans Kongl. Maiſt. ved 
hans Armee i Skaaue aL — 


Mod Vinteren ſamme Aar blev ieg af Hoiſtbemeldte Haig 


mod dulle Dravgel, ſom åen gang havde Beldgt —A 
e 


— | 
Anierede Prypiucer, ſiden hos Hans Kongl. Maiſt. af Franuk⸗ 
rige, hvilfet ieg og, fan ienge Ambaſſaden varede, allerunderda⸗ 
—— HEN i ne J 2 | OT sir J 5 Mens 


R "+ em arterie 18 F … VS) bis ter å ' 
⸗ 





. 


1340Danſte Magn. 
WMeagns ſom ieg havde Heiſtbemeldte Hans Kongl. Matfis. 
allernaadigſte Tilladelſe, efter forrettede Ambaſſade at blive derude, 





mg fremdeles continuere mine Uden lands Reiſer paa nogle Aars 


Bid, Saa forblev ieg og, efter heibemeldte Hrr. Ambaſſadeurers 
Hiemreiſe, ved det Franſoſiſte Hof, hvor ieg allerede. [faavel ved 
hoibemeldte Arr. Ambaffadenrers flittige Rerommendation, (om 


Vvib den Anledning feg dertif ved Ambaffaden idelig havde haft) 


I et ftagendes fri Compagnie til Heſt under 


… ar baade vel befiendt og antagen, fan hoit og, at jeg md Cand 
hed kand ſige, at mig der, den forte Tid ieg var der, mere Ære 
og Naade vederforis, end mig føden er (Feet i mit eget Faderne⸗ 
land al min Livs Tid, ſom År. Peter Redtz, den ang Hans 
Kongl. Maiſts. Reſident ved ſamme Hof, Hr. OVe Juel, Her 
ng Fra is (i) Hofmeſter, og flere af vere Danſte, fon ſamme 


iD vare der, kunde vidne. 


Thi ſeg havde et alene fri Acces til Hoiftbemeldte Hans Kong 
Maieſt. felv, og den Regierende EnkeDroning, mens endog fif. 
deres premier Miniſter Sang Eminentz Jule Mazarin , lige ved 
"Deres egne indfødde Herrer i Landet, faa tit ieg vilde: Men ble 
end og anden extraordinaire ſtor Rre og Maade, baade af Heiſſbe⸗ 
meldte Deres Maieſteter ſelv, ſom af alle Herrerne ved Hoffet, 
vederfaren, ſaaledes og, at Hoiſtbemeldte Deres Maieſteter vcd 
min allerunderdanigſte Afſteen allernaaDigfi regalerede mig md . 

) en Weimarifke Arme 
Elſas, fon Hans Hoiferſtelig Naade den vidtberomte Ht. Gen. 
Felt -Marffalf Turenne den gang commanderede; Med dende 
ernaadigſte Tilladelfe derhos, at feg ſamme fri Compagnie, Må 
lenge ieg ſelv reiſte, af miu Leutenant maatte lade føre, og des 
nyde Gagen, efterſom Hoiſtbemeldte Deres. Maiſt. vidfte, at fg 
Derfor tog min Afffeen, at ſeg vilde reiſe ind ad Italien: Ka 
fom flig Hoi Kongelig Maade obligerede mig til en ydmygſt res 
cognoſience mod Hoiſtbemeldte Deres Maieſteter, Te olwetd 





de⸗⸗ — —— — — — — — 
ep¶V Deune Hertug Frantz var aben Tyilæn Winds af Glyfsbor - Seng Eyritea 
IV. paa ben ib lod reiſe udeniandg, skat mr elvte "W in ul ' 


— 


N 





55 ———— 





— — 4 — 
— Ferfor at opfette min Keiſe ad Italien, og antage famme Com N 
pagnie. Hvorfore ieg og ſtrax begav mig til Armeen, og ſelv 


.f 7 





famme mig allernaadigſt anbetroede Compagnie, den Cam ⸗ 


Mane ud, ſaalebes, at Hoibemeldte Hr. Gen. Felt⸗WMarſchal 


: "Turenne fffe. alene havde en naadig Bebag derudi mens endog | 
nobigt havde dimitteret mig derfra, ſom af hans egne Miſſiver, 


— efterat-Campagnen varendt, Armeen var gaden i Vinter:Qvars 
… tere, og ieg havde aftakket, endnu er at ſee, ſaavelſom og af - 
— te Hans Kongl. Maiſts. Patente eg allernaadigſte 
SMiffive til mig, under hans egen Haand og Seigl. — 
Muen ſom ieg fra det forſte ieg reiſte ud af Danmark, havde 
endelig fat mig for af giore en Tour ad Italien, inden ieg kom 
hiem fgien, tog ieg for ſamme Aarſags Syd min Afſteen fra 
Svirmeen og. hoibemeldte Hr. Gen. Felt -Markhal, og reiſte til 
Strasburg; i Mening, ieg Derfra gienem Svitzerland vilde 


gaven inde ad Jtalien. . Men ieg var neppe Fommen. til Bale, 


førend ieg blev. fan heftig ſyg af en hidſig Feber, af ingen troede 
tig til ivtte. — 
Bvorfore ieg og lefterat ieg var kommen mig noget igien / 
og noffom ſaae, af tomme Reife var mig fatal) flog den ſlet af 
mit Gind, og i dets Sted reſolverede at giore en Tour iglenem 
EDydftiand, medens teg dog var pag dets Grendſer, baade for at 


frefee de fornemefte Stæder derudt, fan og Keyſerlige, Chursog 


andre Forſtelige Hofft, faa vidt i de befbærlige Krigs Tider mue,, 
ligt var. Tog derfor forſt min Reiſe paaChurforftelige Heidel⸗ 
crgiſte Hof, fom den gang var Beyriſk, derfra fil det Chur -· 
inte Hof; og efterat ieg dem begge til Noie —— beſeet, 
gifte ieg derfra til det Grevelige Hanoverſte (k) Dof, for at be 

ge Heibemeidte Hr; Greve, ſom ieg tilforn havde kiendt iFrant, 
rige; og haft for Venſtab med; mig og paa det hafligfte und⸗ 
— fangede; lod mig logere paa Slottet, og aldrig vidſte, hvad re 


og Civilitet han noffom vilde bevife mig. 
7. me W J 1 3" …… 4 27 Efter 





- sl ØL NU 
N 


142 Dane Magasin, | 
Efter nogle Dages Tid tog ieg Afſteen fra hoibemeldte Hr. 
Greve, og reſſte til Frankfort am Mein. Og ſom den Keen 
lige Armee da var der i Egnen, og teg fandt Felt. Marffall Lens 
tenant Montecuculi, méd'en ſtor Deel andre Keiſerlige hoie off⸗ 

cerer, logerende I ſamme Logement / teg kom at ligge, reſolvert 

ieg mig fil ved ſamme Leilighed at folges med dem til. Armeen, 
baade for at beſee den, ſaaog at tale med ørene Bielke, 
ſom ieg ſpurde nylig var didfommen , og ieg altid havde haft. 





. før fortroligt Venſtab med hannem, Og Der jeg fandt hannem. 


for mig, giorde vi Cammeratſtab ſammen, og reſolverede of den. 
Campagneé over, ſom Voluntairer at følge ſamme Armee/ ég 
imidlertid at opvarte den vidtberomte Hr. Gelt-MarfFalf Melander 


eller Holtzapfel, ſom Armeen en Chef commanderede, og ebi 


alle Baader ſaa Kor Wre og Heflighed beviiſte, ſom vi håvde 
. været hans egne Børn: Gaa at bi endog, faa længe vi vare ved 
Armeen, maatte fpife an hau bont af hans eget Taffel, ſom ab 


tid var heel magnifigve. Og enddog vi felv bare vel nok bered· 


Be p ordinerede han 08 Dog af hang egne Haand⸗Heſte til Opvar: 
ng dag igen 3 fod og hver af os over alf i —— hof 
elv tillegge Oberſters Tractement pg Qvarteer, enddøg vi bet 


Tienefte giorde; vi ei heller vare komne did, for i flige Maader 
at unde nogen Fordeel, men alene for af fee og lære —5— det 
Handverk af ſaa en forneme og ypperlig General. Hvorforehan 
ti heller dulte noget for os, af hvis der forefaldt, og var at ohſer⸗ 
vere, Saa ieg og for min Perſon kand ſige, at ieg havde mere. for. 
deel af den Campagne, end af alt det jeg tilforn baade her inde ogder 
ude havde tient, ja rang mere, end om ieg havde været i efledive 
Tieneſte tre gange fans 

litet og accocul han vilde beviſe os. Det ſamme giorde og. alle de 
andre Generaler pg høie Ofiicerer ved den hele Armee, faa ieg der 
for iffe nokſom fand fuldtafke og beromme dem. Og fand end 
nu ſees af hoibemeldte Hr, —— alfg , faa vel ſom mange 
andre Generalers og Foͤrſteli 


—F syr - dt. 


æ 


nge; Thi han vidſte aldrig, hvor ſtor Cal 


ge Perſoners Skrivelſer, de ig 


| 
| 


fig 
le begiere e, ei heller vilde: det antage, efterfom vi realiter Ingen. 


U FEE ! 7 ' ' s É… . 
. . 2 - ar" N - 
. . , i « — 
v · 
* od 
' . . 
, ' i . - 4 ; . (| 
a 3 . 





| fter min: Borel ærede mig med; £ hva Æftime og Confide- 


ration jeg var hos dem, (adledes og ; at høibeineldte Dr. Gene⸗ 


ral gFeit Marſchal, endog nogle gange; mens jeg var ved Armen; 


ten. ag —— Regiment i Canwaghnen meget var rulne 


— — ax. Seffe. 14 


1 bed. mig, fie eget Liv Regiment tik Belt, ſom Hr. Senrib J 


vet, Recryterne og vaa de Tider faldt noget vatiffelige; torde jeg: 


mig. det pad de Vilkor ikke antage. Og ſom Campagneñ 


da par endt, og Armeen git i Vinter: Suartete,. fad der var ins 


I tet videre for 08. det Aar at-ffe eller giore, toge vt med førte 


— Fornøielfe. vores Afſteen fra Hoibemeidte Hr. Felt Marſtalf og 
et sandite Generalitet, for at vrejfe til det Keſſerlige Hof, o 
beſee det. Svorfor hoibemeldte Hr. Felt Marſchal os og adſtu⸗ 


—— Keiſerlig Maiteſtets Miniſtter medgav. 


En paſſant toge vi vores Vei paa Minden; hvor vi havde 
En 21 at fylfe Sans Churforſtlige Durchleuchti Dele Haand 


,… Jige Miſſiver, baade fil Haus Scifertige Maieſtet ſelv, ſaavelſom | . 


af Beyren. g efterat. vi 06 nøgle Dage Der ved Hoffet havde …. 


—8 toge vi med ged Contentement vores" Afſreen derfra, 


egave på til Vien, — pi der ſtulde have antreffet 


| — —** erlige Hof” Men ſom Hans Sciferlige Daft. forf Ud 
| utorn var: med fin gandſte Hofitåt flet til Bomen, tø: 
yt og ſtrax vores Reiſe did med Poften, i * orfte Livs⸗ 


Fare og Befværing ; formedelft 2 cienes Ufffer hede Sivid ĩ de 


bewer ige Krigs Tider. 
3 - Efter vores Ankouiſt did, Tod je ii mig rar anmelde hos 
Ober > Cammer Herren Hr. Greve og ml , dg leverede han⸗ 





Nem adffillige —A jeg havde til * * fra Felt. Mar⸗ 
"ffalfen fag og andee Herrer 8 —— erſoner ved Urmeem; — 
ivilitet og Wre. Ogſom han for 
num, fine base havde en Sfrivelfe til Hans Friſerug husker fom 20 
overleveret ham, besurede hau⸗ jeg 


bvorvaa han beviifte mig al 
"jeg vilde 


⸗ 


Bon g BLÆS at NER NINE ER Ørn Å Wi — 


⸗ 


mæ. 


— 


⸗ 


144 Danfke Magozin. 
Nre det, og derpaa anmeldte mig hos Hoiſibemeldte Hans kd: 


ſerlige Maiſt. fom ſtrax anden Dagen Derefter ved en Cavallier 
. Med en Caroſſe lod mig ophente til Hove, og. allernaadigf ad⸗ 


mitterede mig til Audientz: udi hvilfen, efterat jeg til Hoiſbe⸗ 


— meldte Hans Keiſerlige Maiſt. fer en fort Sermon havde bure 


halv Time, om 


migſte Reverentz, og blev me 


Anden Dagen derefter giorde Ober: Cammer Herren ft | 

Greve Lesle mig den re, 03 gav mig fin Viſite i mit Lat 

ment, udi hvilfen han blandt andet fagter at han af Hans Keb. 
a 


forfifre mig paa Heiftbemeldte Hans Keiſerlig Maiſts. Vegne. 
Giorde mig og derpaa (aa avantagieuſe ſom —* 


leveret General Felt⸗Marſtalkens Skrivelſe, giort min underda 
nigſte Reverentz / og derpaa kyſt Hans Keiſerlige Maiſts. Haand, 


jeg vilde retiveret mig igien, blev jeg af Hoiſtbemeldte Hans Kl 


ſerlig Maiſt. felv befalet at ble, og der Hans Keiſerlig Malk. 
havde -læft Brevet; confererede Hans Maieftet med mig over en 


om jeg vidſte, vor HErre havde faldet Hans Kiærlighed Kongen 
af Danmark (0). Og der jeg foarede nei, ſagde Hoiſthemeldie 
Hans Keiferlige Maieſtet, at det, desverre, var vift nok, beflå: 


rmeens Tilftand, og blandt andet ſpurde mig 


mm 


gede Hans Kongl. Maieſtets Dod, hvilfet ingen endda vide, 
uden Hang Ketferlige Maieſtet, ſom det nyſen med Poſten var 
adviſeret. Og fom De tttbergelte Hans Keiſerlige Mateftet. fang: 


de derpaa nogen Tid ſtille, giorde jeg atter min allerunderde⸗ 


ſtorſte Maade dimitteret. 


ferlige Maieſtet allernaadigſt var befalet at fige mig, at Heil 


meldte Sans Keiſerlige Maift. var heel ſatisfait og vel forneict 


med den. Rapport, jeg allerunderdanigſt havde: giort hannem 


om Armeens Tilftand. Og faa fremt jeg var til finde af engå- 
Ba mig, enten ved Hoffet eller Armeen, vilde Hoeiſthemeldtt 


ns Keiſerlig Majeſt. bevife mig al den Maade, re vide eler 
unde begiere, hvorom han ſagde fig at have fpecial Befaling af 


(4 Rrutlig Seng Chriftign IV. fom dode ben 23 Berner 1648. 








. i F | ' | i 41. Befte. i | | —P 145 | 
flag vaa Sans Keiferlig Maifts. Vegne, hvilfe jeg heraf Modeftie 
nonmeldt vil forbigaae | . 54 


Men ſom jeg allerunderdanigſt betakkede mig for flig hel og | 
stforffnldr: Maade, og ſagde, at iſeg, fom cen Herres Underdan 

og Vaſal, uden ſpecial Kongelig Tilladelſe, iffe funde engagere 

mig hos en fremmed Herre, langt mindre antage nogen Cha⸗ 
racter af hannem, begierte derfor intet andet denne gang af 
—— Hans Keiſerlig Maleſtet, end at han vilde forblive mig en naa⸗ 
dig Herre, forſikrede derhos allerunderdanigſt Hoiſtbemeldte 
ans Keiſerlig Maieſtet, at ieg aldrig Fulde glemme den ſtore 

Naade, mig uforſtyldt var beviiſt; og ſaafremt min egen aller. 
naadigſte Herre og Konge, fon ieg for alle var: forpligt, iffe ſelp 
ehovede min Tienefte, naar ieg hiemkom, men allernaadigft 

vilde forlove. mig udaf Riget igien, det da (Fulde være Den flor  . 
Fe Wre og Forn oielſe, mig kunde vederfares, Hoiſtbemeldte Hans 

Keiſerlige Maieſtet allerunderdanigſt for alle andre at tiene. | 


Svorpaa Hoibemeldte Hr. Ober: CammerHerre og Greve ” 
tog fin Afſted a mig: Anden Dagen bed Hr. OberCammer- 
Herren mig, med en flor Hob andre Herrer af Hoffet, til Gieſt, 
— ng efterat han os ſamtlig paa det magniffavette havde tracteret, 

… tog han mig å pars, og lagde, at han allerunderdanigft havde 
forebragt Hans Keiſerlig Maiſt. hvis mellem og Dagen tilforn 
var paſſeret, og at Hoiſtbemeldte Hans Keiſerlige Majeſt. det 

uſtſammen 1 ftørfre Naade havde optaget, og til allernaadigft 
orſikring derpaa befalet hannem at ſige mig, ieg i Hang Kei⸗ 
erlig Maiſt. altid (fulde have en naadig Herre, og derfor 'og en - 
Fri Acces til Hover naar ieg vilde. Hvorfore og Hoiſthemeldte 
” Hans Keiſerlige Maift, af ſer Keiſerlig Naade" Havde: forunde 
mig en fri Indgang, faa tidt ieg kom til Hove; i det ind 
… Antichambre, ud hvilfet ellers ingen blev admitteret, uden Am⸗ 
baſſadeurerne, og def Romerſte Riges Forſter og Grever. 


— * IV t . 17 øm "ed i SET HELSE , F.F … 
JFom.IV.! . 7 WVDovpvilken 
Le - aft. ” M . 

"= , i p 


345 Danke Magazin 
mg Viden oa Na 
antog ; Og nød, faalænge ieg var der. blev og imidlertid 
af Greve Coloredo, den gang Stads⸗ — Guberneur 
nåde: pm dg af: Glor Brann, og —* ver dg Fl: 





der ved Hoffet, paa det nadgutfigvefte ractertt og me 


———— dre vederfaret/ end ieg meriterede. ** 


efter nogle Maaneders gorlob ⸗ min fed fars 
ne: Dof begav mig pag, Borleb) tog" År far min Vei pas 


hurfor fill Serie Hof 
* e 
gi Og vederfores —3 ſtorſte ande 2 ale 
ede fal yver min Stand blev antagen: og fvarterej i bg md 
Saadhed. Sj ſige, at ieg ikke Har nydt mindre Maade i 38 
ude end inde, "Fra Zel tog ieg min Rieiſe igienem Hamboͤrg 





ade ieg med — Zai J 


fig ål 


-= — — — — — — — 


Kiohenhavn, hvor leg. Sus være. atet] lxtlelig —X | 


in Ocob Niar 1648. 
Efter min —* PER ies mig ſtrax op fit Bot. 


Dø om Kong, Friderik den Tredie , min allernaadigſte Her 


Somme, ;; Roning: hriſtian de fjavde anta⸗ 


r Mi nnyſen. g Haus Hr —7ä— SL o keg Soltovtg Ihu⸗ 
g 
de ieg min — ANDEN Plig 


rl Re gietingen,. a 


hed hos Solfcbemeldte Dans (. Maifr. og derpaa hør 
34 — ————— — Maiſts. 


kg, og allernaadigſt om al Konge ig Maade og SYD fi orſf 


anime Aar in  Decemibri, Tod ieg eſter den golf i 


ndø» elf, ede * den Dolatle og Velb. Fomfr: 
Ek. ) ere: til Clasholm L om mig og tfrer. — 


ndes Syhſtendes KL kac 


hoieſt tes Forſyn me 
—2 —8— timer Kiobenhavn 


Herpaa giorde ie⸗ ſelo Aaret daeſen 1649 den 20. mdk 


rore Bryllon ſammeſteds, hal den for d aade ar. gg 


KE Al. Hefte. * RAR 
Deres ong Maieſteter ſelb nred Deres hoije Nærværelle ærede; 
ſamme vores Bryllops Beltib. Udi vores US gte Fab. haner Gud; 
allermægtigfte velfignet os med tvende Dottre, af hoilke han igien 
den førfte, ved Navn J. Mette Margrete Friio, ſirax efter: 
Daaben haver. fil. fig faldet: . Den anden Velb. Frue Chriſtia⸗ 
na Barbara Friis z veib. Hr. Oberſie Johan Kankas til. 
Bramminge ; levede til næftafvigte den 26. Auguſti nærværende 
Jar (m), da Gud: allermaægtigſte henlatdede hende af Denne one 
de Verden. 
. Strax efter mit Bryllon var overſtanden/tog ieg min dne J 
underdanigfe Affted fra Hoiſtbhemeldte Hang Kong: Maift:-og 
"— Hoffet ;-og retirerede mig hiem til min Gaard Clasholm i gyi⸗ 
land, hvor feg fiden levede faa ſtille hen for mig felv til. Far 1657, 
Jen befværlige Krig mellem Sverrig og Danmark begyndtes, og 
— mig til, ved Fiendens uformodentlige Indfald 1 Holſten 
—— rat forlade Hus og Hiem, med Kone og Barn over 
Hoved at flykte over til Kiebenhavn, hwor vi, iffe uden 
fir Stfnæring, forbleve Krigen over. g ſom Gud aller 
. imidlertid, ved den. ufædvdnlige 86. Vinter, vi da 
— be Hage en ſelv Bro for Fienden, ſaa han med hans hele Armee 
effar:Sund, og bemegtigede ſig Fyen, miſtede ieg der 
så mit Losore for mange 1000. Rigsdaler ; ſom ieg Der til Lan⸗ 
Sa bavde ladet overføre og indſette til Borgeme er Friiſes 6 
Delfart… : 
Og ſom Fienden derpaa forfulte ſin Lolke. ſaaledes/ at han 
paa ſamme Maade ei alene bemeegtigede fig Laaland og Falſter⸗ 
—23. faldt endog over Iſen indi Sicland, og dermed bragte. alting 
| — Bengt. og Confufion ; at vg Kiobenhavn elv var & 
are, efterfo man havde ingen Penge, ei heller vidfte;å 
at faae dem til at contentere Soldateſchen med; 
Bog mål behovedes t ſaadan deſperate Tilfand,: alting ved (døe 
dant uforhaabet Overfald var bragt. Hvorfore jeg da, efte 
Dant Konst iaiſs. üauernaadiuſte SBegkering ved Signe Dof 


2, E Er 

















. - RR 





749 Dane Wagszin 
meſer —— saa Gi ikcborg SE tiliinders 
vpant, ALMA HEE forftrafte Hans. Kongl. Maiſt. 30000, 
Rixdaler contant, efterſom ieg den gang havde et 55 
Naaende for minGaard Kragerop i Sialand, den ieg n 
RKtrigen havde ſolt. Og enddøg.icg over ſamme 
var fordreven fra: Sue og Hiem, og Hans — ——— | 
tit gvindelig Eiedom havde givet. hans: Ober⸗Krigs Cammer 
Praſident r. Lauritz Flemming alt mit Gods, ieg havde, ſom 
Det og med fine Folf havde indtaget, og foriaget mime" derfra; 
vilde jeg dog. heller felv IDE Ned, end fee, af min Herre og Konge 
fulde lide den, ſaavidt ieg kunde hindre det: Hvorfore mig og 
en gang ſtor Careſſe vederfores og meget Got blev lovet. 





Wen ſom Freden ftrar derpaa blev fluttet mellem begge Kro. 
nerne, og enhver Derved fat i fin fori ge Rettighed igien, forlænte. 
Hans Kougl, Maiſt. mig allernaadigß med Suͤkeborg Amt, ſom 

mig fort tilforn for min giorte Forſikring bar pantfat, og derpaa 

allernaadigſt befvel mig ſtrax at reiſe over til Amtet, og med mue⸗ 
ligſte Flid ved Fiendens Ud-march have Beifibemelre Dan Kong 

i Halk. Iutereſſe og Landets Belle i i egt. 


— * var brudt, eders deGvenffe (dae før HD ne 
J ribose fø maatte eo 





ei — * temmelig fag. —— be og ne 
i ; 
Graver, Huſene og af Grund smed 30 Alen folie — re run 


-&" 


— Al Hefte. åg", 
. øm vel forpalifaderet, faa leg uden Styfter nof kunde værge Mig, 
ſaae jeg mtg for, det beſte ieg Funde, faa de og maatte vi ul, I 

igien, og lade mig blive, ſom ieg var; Thi ieg havde cen Ses 

Mand eller tre'vel bevæbnet [fom feg havde været mig om] inde 
— hos mig ; foruden mine egne Folk; og vidfte, hvorom der galt. 

Hoorfor de og Paa det hoieſte undfagde mig; om de funde have 
- blevet mig: mægtig”, truede og at brænde baade Ladegaarden og 

alt mit Gods af, hvilket Bud dog, formedelſt Rygtet af deAuxi= 

liar- Troppers Anmarch formeente dem, i det deraf Frygt, at 

Paſſen til Fridericia ſtulde bleven dennem afftaaren, maatte ef/ 
ter Ordre over Hals og Hoved retirere ſig did, enddog det endda 
varede nogle Maaneder efter deres Retraite, førend famme Trop· 

… per ankom. Paa Udmarden lod Oberfte Peiter, ſom med t 
Kegiment til Helt lgae I Randers, og er ifkun en Miil fra Class, - 
Holm, mig atter ved en Trompeter affordre, og derhos fige, af. 

" hvis ieg iffe. indſtillede mig ſtrax, og parerede Kongens af Sve⸗ 
riges Ordre, ſom fan havde paa nt forſikre fig min Perſon, 

(Fulde det bekomme mig ide… ., 


1 4 Men ſom ieg vidſte, han hwverken havde Stykt er eller Fodfolt 





RER TT — 
*75 U 





. 


” hol fig, iffe heller hunde faae dem ſaa ſnart, efterfom Artigleriet 
og Kodfoltet ftod i Fridericia, ſom var 18. Mile herfra, og han 
mied Rytteriet iffe (Fulde. giore mig meget, ſtottede ieg dl heller 
- meget om haus Truſel, mens lod Gam fige: Jeg agtede iffe; af 
— en fri Mand, ſom 'ieg var, at giore mig ſelv til en gange. 
pia han ſtrax rykte for Gaarden med fit hele Regiment, og fatte 
" fig paa Bakken uden for Møllen, lod og ſom han tout a bon vilde 
- have attaqveret mig. Men efterat ban havde flanet der en fire. 
eller fem Timer 7 og fane nok, at han med Trufel intet kunde ude 
rette ; og at ieg var paa min Garde, det beſte ieg kunde, retire⸗ 
rede han fig mod Aftenen, og tog hans March lige ad Mars. 
Siden giorde feg dem al den Afbrek ieg unde, hvoraf det iklke 
var den ringeffe, gt deres Quvarterer bleve dem (ad ufifre, afde 
iffe paa mange Mile Veis her nær omkring torde fade fig fee, eller 
Hente De Contribufioner, de Bente fat Landet ts" Som var de 


br been ER 





”— PR — — remmen in == | 


x 
- 


Soilter. giøyte mange af. der 


190 Danſte Magain. 
muen en foar Hielp og Troſt, og giorde dens ſaadan 





dette ringe. Sted, at de ſaaledes forfytte mig alle Huſe, Kik 


- dere og Lofte med deres Gods .og Korn, de falverede herind, at 


Det tyngede mig Avælningen ned over Kirken, faa ieg ſiden iffe 


flf den repareret igien med nogle 100. Rrdle. Jeg havde AR 
aadant Tilb - 


øver den liden Værn, ieg giorde, og Rygtet der a 


" løb alleſteds fra af de debanderede Tropper og audve, at, der⸗ 
ſom ieg havde Haft Middel og Penge dertil, vilde jeg. inden en 


fort Tid have oprettet nogle Regimenter til Hans Kongl. Matfié. 
Tieneſte, efterſom hver Mand den Gang var fer villig og ivrig 
til at tiene Hoiſtbemeldte Haus Kongl. Maiſt. og Landet, at leg 


faſt ingen Ro havde for deres Overlob, at eller Dags Men 
ſom inig fattedes alt det, ieg (fulde giore med, thi ieg havde hver; 
—. Fen Brød, Penge, Gevær, eller Munition, videre end del jeg 


ffufde borge, og med ſtor Riſtco fade forſtrive fra Hamborg og 
Lybek paa mil egen Credit, maatte ieg derover med Fortrad ſ 
deg iffe kunde gisre det, jeg-gierne ville 1 


” Dog oprettede ieg paa min egen Pung og Credit, hvorfor 
ieg endnu fidder i Gieid, et Regiment effectis af: god Het, I 
en. heel fort Tid, og dermed bedekkede Oberſte Brokenhuſes 44 
Oberſte Kruſes Ovarterer ſagledes, at de og iligemaade, uden 
nogen fønderlig Beſogring, fif deres: Regimenter uf Gogne:% 

reffe-Ryttere paa Been? Hvormed vi da nogenledes forfilrde 


- — — — — SERENE 


ndet fra Fiendens videre excurſioner af Fridericia. Togeoß | 
over alt deres Salve- Garder af. Udeommanderede op;, fm 


alleſteds iQvartererne havde efterladet dem, at inddrive dem Con 


tributionerne; fode og forbyde, ingen videre Contributioner elit 


Vidualia af føre Dem fil Feidericlar form de filfoen gelig ma 


te giore. um ou REE i . 
Odg ſom ieg havde hemmelig Correſpondentz med en gfFien⸗ 


Dent egne Oberſt Lientenanter, fif ieg og meſten hver, Uge 


eller to Kundſtab om ltr hvis der pafferede deres år. 
oe 


faſt 


- * 
e 
i - N JEP 
, 


— 


Unflag inter Ek her Del 


& br not af flige, at Anſiaget vat forraadt, og af vi maaitt have 


ta..vixi— 
faft iffe et. Partie udcommanderet, ieg fo vidſte det nogſe Dagge 





filforn; Saa at, der de AuxiltarTroppet forfralede deres Ind⸗ 


march nogle Magneder vover den Tid, vi havde ventet dem hid 


ind; og de Svenffe i Friderieia derover havde for at lade alle 
Mollerne i Landet vuinere, forat betage dem Deres Subſiſtence, 
naar de komme, og til den Ende havde udeommanderet Oberſt 


. Leutenant Sttidthørft med 600. Heſte, vidfte jeg det over ote 
Dage tilforn, og Berfore til Tingene og ellets havde ladet Se ved 


fommende advare, af fligt var i Gierde, at de derfor felv Fulde. 
fønfe deres Stene, forvare violle Redſtabet, og fre fig for,, det. 
befte de kunde, ſom de. åg giorde; Saa at, Ser han kom, fornaͤm 


'. 
s 


; NERE, SE 
' F 


Kundſtab af hang goͤmme.. 


Bbvotfore han ſtrax vendte tilbage med uforrettet Sag og. 


TRT gf — 


— vares Part beholdt, gandſte Vendſyſel Land, me 


jtle tørde vove: fig langere ind i Lander, baade for, Snøphaner» 
ne, og vore Trophers Skyld, fotit hos dem y r udraabt for; at 


bære fire dobelt ſaa ſterke fom de vare. En.fin, Gud gav oß den 


Lyffe, at vere Tropper og Rygtet af dem ſaaledes daͤgligen tåle" 


tog; at idet Sted Hans Kongl. Maiſt. fort tilforn iffe havde 


ten Mand Tlaa at fige] til Værn i det hele Rige, uden de ſom 


—X a 


vare inden Kiobenhavns Bolde, blev dog Høiftbemeldte Hans 


Maieſtets "Vaaben ved os fag conſiderabel baade inde og ude, at 


vi-endog ved de auxiliar⸗ Troppers Ankomſt ber: i, Landet ift⸗ 
alene ſaaledes ſtiftede Owartererne med dem Brud, at vi [BE 
& 7 ie ; d⸗Thy og Mors, 
sen endog; Det fattige Land til beſte, hindrede Den AD Li ind n 


Hlentier, ſom ellers havde ſteet, efterſom de og holdt of iangt 
flerbere end vi bare, hvilket vi g.gierne ſaae. "Over alt Dette. 
vare ſamme vore Tropper fÉfe;en. t og Aar 

» åt det Tag paa Fyen blev. zefolveret og vi der nælft.Gud o 


nge Anledning og Aarſag til; 


. brev flog Senden, secnpererede Landet fgien, og derpan finge den 


ø 


.&€ . . ME : . z 
uw. ø = 3" de LN ? ae | . & flag 8 LER ” . + « — —3— Ad 


« 7 7 . 7 
+" J ' OM væ — ve 

er, . Fe. . * 

, 8,” f - == ” - nn * 

— V * J 

J — 
(ud . 
a 


152 | Danſte Magasin. 





frer hvitfen, fagjon Hans Deaift. Da iffe Sehovede min 


ienefte mere, ieg og alene af pur Affection dg underdanigk 
Troſtabhed til Hoiſtbemeldte Hans Konagl. Maiſt. mig allernaa⸗ 


digſte Herre, og Kierlighed til mit Fæderneland, i dets ſtore Red 
havde engageret mig, taffede jeg og ſtrax efter Krigen af iglen, 


g tog min allerunderdanigſte Afſted fra Armeen, baade at ieg 


ingen ſtulde være i Veien, og ei heller være mit kicere Foderne⸗ 


(and til Befoæring i Freds⸗Tider, udi Hvilfe jeg Dog vidſte, der 


vare Soldater nok mig foruden; Saa er ieg og af en kleinlig og 
ſvag Conſtitution, og haver overalt et belværligt Male, fom 


ex en ſtor disavantage i diſſe Tider. 


Ellers kand ieg vidne for Gud med en god Samvittighed, 
at ingen i Landet med en bedre Billie, og ſtorre Flid, Tot 


aver fundet tiene fin Serre og Konge og fit Fader 


og JIver, od i 
neland, end ieg haver giort, baade ved Mat og Dag. Det fot 


- Mme haver feg og nu i tre Kongers Tid med al underdanigft Kø 
debonhed ſaaledes continueret med, ſom ieg agter i fin de 


U 


at ieg baade i Freds og Krigs Tider noffom haver giort Heiſ 


. foave det for Gud i Himmelen. Jeg kand og uden Vanitet fig, 


bemeldte Deres Maieſteter og mit fiære Federnelaud fan ſtore 


ugrematgvable Tienefter, ſoin nogen anden i Riget. 
Itte heller er ieg falden Hoiſtbemeldte Deres Maietetet, 


mine allernaadigſte Herrer og Konger, befoærlig; thi ieg han 
aldrig begieret, ei heller har nydt een Skilling enten for min 
jof- eller Krigs⸗Tieneſter, langt mindre for hvis Nefer, OM 


oftninger; og andre mangfoldige Commiffioner , mig af Half 
bemeldte Deres Maiefteter allernaadigſt have været anbefalede; 


men haver ladet det altſammen ankomme paa min egen Pung | 


Saa at ieg, i Stedet for at berige mig af Hoiſtbemeldte Dr 


Kongelige Maieſteters Futrader, haver af mit eget, for mid 


Det lidet Gud haver giver, nu vaa 20. Aars TiD. contribuerel 
ved 150000. Rixdaler til Hoiſtbemeldte Deres Kongelige Mai 
ters Tieneſte, foruden anden extraordinairt allernaãdigſt Parti 


— — Al. Hefte. 153 
SGrtrax efter Krigen blev Silkeborg Amt, tillige med de 
andre Lene ſmit Pant, ieg derudi havde, uagtet i Dans Kongl. 
Maiſts. Gield udlagt, ſaa ieg, for mine bare forſtrakte Penge, 
neppe og med Befværing nod Udleg i andet Stro Gods. Og. 
enddog intet. Gods ellers blev nogen af de andre Creditorer og 
Liverantzierer udlagt højere, end til so. Rxdir. Tonden, maatte 
ieg dog antage mit for 60. Rxdlt. Tønden over Hoved, fom dog 
"… ftvar derefter lige ved alt det andet Gods blev nedſat igien til 40. 
Rrxdlr. Tonden. BE . ' | bp J SENE 32 
Anno 1660. da Regieringens Forandring ſtede, blev jeg al 
iernagadigſt deputeret til, at være cen af de Commiſſarier, ſom 
oↄm dets Maade i det grønne Gemak paa Kiobenhavns Slot ſtul⸗ 
De deliberere. Derefter blev ieg og allernaadigſt befalet af være 
ten af de otte ælde Oberſter, ſom til. Hyldingen (Fulde bære 
Øimlingen over Deres Kongl. Maiſt. og det Kongelige Hus, 
vilfet ieg og altſammen allerunderdanigſt efterkom. Efter dets 
Forretning tog ieg atter allerunderdanigſt Afſfeed af Hoiſtbe 
” meldte Hans Kongl. Maiſt. ſom mig og med ſtorſte Maade og. 
Forſikring om al Kongelig Hyldeft allernaadigſt hiemforlovede, 
.Siden haver ieg atter paa min: Gaard Clasholm fever uni 
Tid ſaa ftifte hen for mig ſelv, og enddog ieg ikke veed, at have 
. fitted min Billie fortørnet eder forurettet nøgen ; haver ieg dog 
— Haft mange og ſtore Uvenner, fon uden lartag fave ſtrabet mig 
efter paa Xre, Lempe og Formue, og i hoieſte Maader hart 
forfuit mig: Haver og i deres onde Forfæt haft ſtor Medhold 
af dem, ſom vare mig for mægtige ; Gaa ieg uſtyldelig har lidt 
megen Tribulatz, og Uret i mange Maader, baade af mine egne 
øg Fremmede; Hvilfet ieg altſammen haver befalet Gud. Og 
£aa fandt ſom ieg begierer Naade af hannem , faa haver iegog 

" forlade dem Det af mit Hierte, og enffer, af det maae gage dem 
alle vels thi de have dog ikkun været Guds Vetfærdigheds Redſtab 
over mig /ſom han haver brugt til at firaffe mig med for mine 

" andre Synder, faa han ſaaledes ved Deres Uretferdighed haver 
uiift mig ſin Metfærdigded, og alt Dette dog fffe forladt mig, 
"Tome u men 


Ø  . 





754 Danfkke Magazin. 
men fede holdt (In Fraftige Haand over mig, at ieg ifte er bleven 
deres Rov, fon ſtode ef 

Jre-og Taf derfor evindelig. | 





Eñdelig efter megen VBdervardighed og Fortred og Vetden⸗ 
adſekillige fore Stød, haver Gud allermagtigſte ſelv Fat itziß 


(fulde blive fied-nof af Verden] giort mig det forte, i det-hån 
efter fit urandfagelige Raad Aar 1678. den 4. Febtuarit tog fork 
min dydige og allerkicreſte Sl. Kone, Velb. Frue belvig ma 
(vin til Elashoinm, frå mig: Siden den 26. Auguftt Aaret der 


efter min eneſte, edelſte og allerligreſte Sl. Dokter Velb, Frue 


Chriftiang Barbara Friis in Eiashoim, Veib. Hr: Ober 
Johan Rangovs til Bramminge. og 
Sag eengang baade til en hoiſtbedroved Enke. Mand og en den 


dig Barnlos Gader. " Den ſamme allerhoieſte Gud , ſom havet 


lagt mig Byrden paa, 

med Sorg, og giort mi | 

" øg for al fin Barmhiertigheds Skyld glæde dem begge i fin ævige. 

WÉre di" ſamle os der igien, i den: behagelige Tid, for JR 
J 


og faafedes i min Alderdom trettet mig 
Ø 


- 


Chri fkyld. El av, 

eg fand med Sandhed og vande Hien ſige, at ingen i Ver 

den funde være lykſaliger i fit Wateſkab, end ieg var; thi Gud 

habde velſignet mig med den yndeligſte og dydigſte Kone, og må 
Det ædelfte og. lydigſte Barn, Jorden kumde bære ; ſom og vat 


Je 
min Troſt og Glæde i-denne Verden. Og ſom deres Kiarlighed 


til mig var flor, faa er og min Hiertens Augſt og Sorg for ud 


nem igien nit des ſtorre. Gud felv hielpe mig, ſaa færge ieg fl 


være her igien, at bære Byrden med Taalmodighed; thi lent 
tung, og faa tung, at ieg onſter hierteligen at afloſes derfra, 8 
være med min Frelſer IEſu, hvis Komme ieg og dagligen Ve 
ter, thi her er intet for mig mere at giore. — 
.. Uden paa ſtager ſtret:: 7 
må Vanbring her i Verden, forfattet efter min Sl. Kom⸗ 
2 n. IO ”. J FEER . .… SEE 
” Hvad vi ſeid Eurme forøge denne beromelige Mands Levnets Hiſtorie må 
fral til en anden Tid blive anført, naar vi forft fane indſamlet, hoad ok.nd 
== om hannem her og Der endnu at være fe — * IL. 


2. 


fter mig; Hannem vare og tufindf 


eſten af mine Dage kiedſomelig, han 


Na 


Dermed. giorde mig 


' 


n 





(i LJ 





” Sptegnelfe paa — — og ere 
Parsberg Brude-Gave 1640. 
6 r at diſe, hvorledes Det ſidſt i Chriſt. IVti Tider gif til med Buer 

Gave til Adelens Brylloper, og hoad for en Mængde af Guld og 

Sov, montet og giort i Arbeid, Der paa eengang veltede ind i ſaadant 
Brude⸗Hus/, have Di villet anfore dette Stykke, ſom tillige under⸗ 

retter 9— —8* før en flor Hob af den Danfke Adel der til ſaadant er Bryllop 


… haver værer ſamlet; thi Der er ikke at tyile paa, at jo faft alle de, her opregntes, 
ſom ere over 160. Perſoner, eller i Det ringeſte de flefte af Dem, have været der 







== Denne Kortegnelfe er, tillige med flere Documenter, fanden i den 


or nøgle dar ſiden afdede Froken Annce Ulfelds Sterobod, ſom var en Doter 
af ovenmeldte Brude⸗Par, og havde bragt ſin Leve⸗Tid til en hoi Alderdom. 
aurids Ulfeld var Broder til Sorfig Ulfeid, en vel ſtuderet Mand, og den 
 færbefte iblandt De Brodre. Han eft 
endmu findes en trykt Catalogus, af hvilken Samling, fon var ten af De fer⸗ 
ſte her blev ſolt paa offentlig Auction, nemfig 1662', Det Kongelige Bibliotek 
ec i Begyndelſen meget formeret. Han giftede fig i Aaret 1640. med Zom⸗ 


| hue Elſe Darsberg, og fif de da af. begges Bennet efterfølgende anſeelige 
| rude Stien? , hvoriblandt ikke mindre end 36. Solv⸗Kander, og hvorover 


ledes fm vi af Originalen Have ud cedet, lyder Ord efter andet 
la des 


ER od Jomfru Euße Parfbetrigs | 


affue. 1640. 
rue Birgete Brochenhuus, it Solff Zandorden Soft 
2, £ 
Tnud Wufelld Jacobſen, en forgyldt. SelfRande 
weyer o. Lodt. 


| en Soff Kande rvener 2473 Lodt. 
Rv, uff Parßberrig En forgy Sery se Helge 

tu Karen Kruſe Et orgyldt andbechen —* Svtlar PO 
Eiler Wufeld acobſen Et forgyllt Credentzetvever ; 86. Sødt. 
drur argerere arſu hint forgylt Credentze wever + 100,£odt. 






' ' . ) 


exlod fig et ſmukt Bibliotek, hvorover 


— UL 














156 


* Daft Magazin. 

Et on Credentze med ingen Nauffn paa weher 78. — 

Sr. Chriſtoffer Vhrue it forgyllt Credentze weyer⸗ 60, Lodt. 

—*— (2) Chriſtoffer Vyrnu⸗ it forgyi 
wWeyer s * 

ak Tott it forgyllt Credentze s se Ww over 56 
ophie Rangow,; S. Mogens Gymna, 


Kuud Al yllt Credentze. 56 
eld Ehriftofferſen it forghilt —— 
yer 
gennin — ft forgyllt Credente weyer + 45. Sød. 
Falch Zødje it forgyllt Credentze vener "ss 38.820 
omfru fælle Schramb it forgyllt Credentze weyer⸗36. got | 
Et forgot Credentze med. ingen: Rauffne eller Waͤaben en. 
fornyet. ss. 2% om, 
Ernſt ormand it forghilt Credentre weher 31.20, 
Eyler Billde it forgylt Credentze weyer 19.£od 








cCchriſtoffer Huas if forgplidt Credentze ener. + 26.800. 


aus Billde it forgyllt Credentze weyer⸗ 34.Lo0d. 
auritz Pouiſch it forgylldt Credentze weyer⸗Io.Lod. 
Fru uge ehett it forgyllt Salltkar od) ton. ſmaa for · 
Udte Schaater, weyer tilfammen ⸗29. Lod. 
Fru Sopbie Cb) dendrich Rantzowes, Cur forghudt ca 
A.W. 


— ude Seiffgen ever Lod. 
If gande weyer 98. Lod. 

Froiken — Kirſtina En Solff Kande, weyer⸗ 123. Lod, 
ogens Wilfelld En SolffKande weyer⸗113. Lod. 
lemming TOlfeld En Soiff Kande weyer ⸗117. Lod. 
en Bilde Erichſen En Solffſtande —* 98. Lod. 
gru Birgete Kruuſe Et Solff Wandbechen weyer » - 109. Lod. 
Siffuert Vhrne En Solff Zucherbotte weryer380d. 
Eb e Wufelld Jacodſen Én Soiff Kande weyer⸗ 1109, EM 






. F FUR. var en Fry . 
45) Hun var Søcob Brøbbes J— i Morlzær 


J am firere X bbe 7 — * — | 






89. god; 


| i gru Sugebørrig Parøberrig Iffuer Set, ; As⸗ iff J 


— Snit —— 


en Anne wufelld Vouff Rommels En lande —* 
| — maria Wufelldt Cd) En Soſtwame 106. i 
en 





eyev + 154. Lod 


Jacob Gunbbe Lauritzen En Soif gande —2 123. Lod 
Ol Brochenhuus En SølffRande » weyer⸗0ĩ. Lod. 


eborg Ce) Hr. Claus Daaes En SolffXande 


s 102, Lod. J 


rgen Kruſe en —8— ande vener, 2 —— 





* en Self &ante, 8* … 40: 8ob, ” 


* * 
Herr ans. Lindenon En GstfiKande,: werer . "8, 8od. 
⸗ I, re 
ru Siffell Parßberg en SolffKande/ weyer ⸗ 3 sol 
dl 3. Lod; 
Fyr LD Ra 5 en Selfikande, weher 62, Lod. 


ao. fod. 


Em ' i Lod. 


gendrich Lndenon Dereten G6. rofenobel; 
tte Brae Steenßen "8, 3. roſenobel. 
Jechum Bech og gru Ælle * 8 . rofenobel. 
| um 





Hun var en po ——ã— | 
88 Sen vær dindornem 2 rauride Ulfelde —2 ke ør: Sel wannt Brug ” 


Somfen Anna Catrine: Pavpberg en —* be. Ge 





158 Danke Magasin. 


Bom erſtorff Tn Portugalefer. 
ch Quitzou Lodrichßen 4. —— 


Bjjae Jid Jifu: — KENDE 76. rofcriobel, 

⸗ År roſenobel. 

— —— —— Bi en 
" Peder Ge lb geie el 


—2 Si e . . ⸗ 2. rofenobel. 
Sendrich Linden ⸗ 782 3. roſenobel. 


3 
ik born ⸗ roſcnobel. 
ban ——— SE PR: ——— 


⸗2 roſenobel 
— ſon⸗ Scieh e 
SØ + , 
. — 3 
Kiels Wiyd ; , Sp — SK , . 
DB HEE 
— odebuſc 
ffuer Bvabbe og bru æbd Brubbe, En halff 
sd, 2. Suldroner og! 
ler vi⸗ …- . 
3 J DO 
ÆN 
* ene — og &. iøbet Sein. 
(z pot gøre. se F 
ig KB ag LE ”? 5. 
id LEES JES HEE AE 
khen meen 
maiti Ivel — 








| tid) 3. råfenobel; 

ri 3 3. roſenobel. 
3. roſenobel. 

8 . roſenobel. 

—— røbe "6278 2.8. "4. rofenobel. 

e Pouiſch ⸗ 3. roſenobei. 
Niels 9 W ⸗ J. rofenobel. 
| Sv Palle henteantz 6 Kucgeiden, 
i Sr. Fredrich Ri ⸗ 2: rofenobel.. . 
$ me Bielche tg i sg roſenobe. 
rn ads ——— Ed —5 — 
od. 
J reen — weycr 3 £ob. 


at. 

g en Solffſchale, weyer 9Lod. 

— en —A —— ss $ Lod 
'e Crabbe Nieiſen en Soiffſhaie in" 68.800, 
gr Maren Suell Erich Grubbes, &n WW ihale. . 


weyer⸗ Lod. 
rage : lune Billde Ofte ra am Stenen 18 ig 2 — 


nne Lunge ⸗ 

38 et —52 4. rofenobel: i 
i ir gs 8. rofengbel. 
! Før Xi borg dyre Dokbes … 2, rofenobel, 
Ehri 3. roſenobel. 


3. roſenobel. 
3. roſenohel. 
3. roſenobel. 
5. roſenobel. 


Fru Baben re YOittorp s. Gprifian gri 
i ig — — Anderßen 


Pt 5 rgen — 
r 


* 


8. roſenohel. 

u Ingebor Bern and 3. rofenobel, 
Otte Be p — og — — Sene 7. vofenobel, 
Werner Parßber — 24 refenobel. 
B Mun aa er 10. roſenobel 
Fi Marſuün ” KE; ” 8. rofenobel. 
gen Ses — roſenobel. 


Vorgen 


6. roſenobl. 


160 i En Danffe Maaazin. 


ør J s , s . 3. rofenebel 
ør HC. ⸗ 3. rolenobel. 
0 —W ⸗22 roſenohel. 
5. ⸗ 8. rolenobel. 
$. Walchendorffs18 rofenobel. 
"gs Juell —WM ⸗ 2. rofenobel. 
ønne Friis W 4. Guld Croner. 
gru Raten Grubbe i (ERE 2. rofenobel. 
Vicentz Bilde + 200080. 2, rofenobel. 
Fy feld . 0" 32 rofenobel. 
ere Hans Lindenoun .. 5. rofenobel | 
” Sr. Axßel Arenfeldt 6. rolenobel 
. Ellen Arenfeldt 8 Vngers Gylden. 


r — aas og om Zieſel vᷣeue g * 


2. rofeno! 
ette Roßen — Chien homes . 3 — 
8 i Wilfeid Mo 3. rofenobel. 
teen Bed og gru be Zindenon … 8. rofenobel: 
fMognoSeeft efted . 2. roſenobel. 
. &. Margrete H. Hendrid —* 31. roſenobel 
ollget Kofentranss Arelfe … 4. rofenobel 
3. rofenobel, 


i ollger — i 
i Bis Trolle od gr. Selle Rocutroß s… "6, rofenobel. 


Anne &, Borre Tẽol 3: rofenobel. 
eu umma F i 
Vdi Solff ſaavel forgyldt ſom hudi —— 


Deraff er forgyldt Self + Øt 2 89.1 
Dett fraregnet bliffuer der huidt og igien ⸗ s 
Det huide Solff 3. 5. Loddetbeleberfig os 0 — 1763.1! 
De 1610 Lodt forgyldt Solff 5. 8. Loddet, Er + 1341. I 
Summarum 3104. å 
—8 & Y denne Gum er je beregnet det be forarbelbede Gølv: Raar nu 


Senge af BMofenobler ſtoletter x. bliver den hele 
es —— —*ſ AH rok, fon al var al —* ae DDR he Dv 





| NEN Jorgen Gyldenſtiernes Gravſkrift i 


.4 
. e 
t.⸗ 
. ” " 
|. blandt de ——— i St. Knude Kirke udi Odenſe uber 
JR Denne her i Kober udſtukne, ſom fordum er lagt til en Afmindelfe 
Re toer en ſorneme Adelsmand, navnlig Jørgen Gyldenftierne, 
' Midt "paa feer man hans Billed ftaaende i Da brugelig Dragt , 
med en Pfoberet Kappe om, g en Bog i Hænderne. ge 
iornerne over Fart gs dkk m han ſtaaer i, ſees hans Gæderne - . ” 
Moderne Vaabener, nemli denſtierners eg de Bildero. Under 
Bane $e "8 eber leſes Denne sl i ette — ns V 


cary· 


J 





TTT Te Sophiæ Stu rgius ingens 
Obic&o rumutø hie additus i jaeet. 
Quem cum nobilitent præclaræ Stemmata gentis, 
Vntumm. ſuperat nobilisgte Benus,: SED 


Meningen heraf er ongefer denne; Jørgen Gyldenftierne, ſtor af 
Viledoms Studeringer, ligger ber begkaͤven: Eudſkiont hans ypper 
Serkomſt adlede ham, overgik dog hans medfodte Dyder ſamme i 
Iſtab. Runden om i den yderfte Bred af Stenen læfer man diſſe Ord: 
Fray tun Dei æternum eft & immutabile, ut credamus in Filium Dei, utque 
eredamus, nobis propter Filium Dei i nofei, nos recipi, curæ eſſe Deo, 
exaudiri & faluandos eſſe. 2: Det ex Guds ævige o uforanderlige eBe⸗ 
laling, at vi ſtulle troe paa Guds Søn, og et vi ſtulle troe, ar formes 
delſt Guds Søn fane vi Forladelſe 2 blive antague J tre Gud Ejære, ben⸗ 






—, høres, og blive ſalige. 


Om denne Jorgen Gyldenſtierne gioer Saad ob Birkerod 
. ſit efterladte X om færde — — —* —E ſaadan 


or —S ed denne —— ſeriver Biſtop Birkerod, ate 


hj 


deren var Ir. nrit Gyloenſtierne Ridder, ſom —— — Ivera 
nes, nu Vedel: ene, 1617. —— & oser terrin Moderen 
Frue Karine Bilde Sønnen Jørgen Gy denftlerne havde væ 
get Munk, blev Lutberft , OU Vicarius i Odenſe, døde 1553. d. 3. Maj) 
og efter Begiering, faafom ban af Andagt ikke bilde, at hans keg 

maatte røre ved Jorden, blev hengt i Graven i fire Jern Ainter. 

… net Chryfafter er Græſt/ og betyder en Guld: Srie 

pProfeſſor Thomas Dirterod i fin Forklaring over —* gielers ſo 


ccriptioner, ſom ikke heller ev trykt, iegger endnu derte tit, at Jørgen Gyb 


denſtierne, endog efter Refotmationen, bolde beſtandig det Løfte, han 
i fin Munke⸗Stand havde e gfort „nemlig at ban fin bele Ziverid (évede. 
gentig ALA ugift, havde Titel af Vicarius i Odeuſe, elſtede Videnftabtt 
hoit —* node ſtedſe i fine Studeringer. Gior derhod. Den Anmerkaing 
vver Det Gjræffe Navn Chr hrylader, famme. ev tillagt flere af Denne eng 
amilie, endog udenlands, ſom fees af en Inſcriptjon is. Sophiæ Ki, ti 
adua ever en Dane, fom | døde ſammeſteds 1593, fom havne nærer Hofme 
ſter hos de unge Gyldenftieruer, s og Derfor faldes i Gravfrifren — 
morum ex Dania promicantium veuwxvxisx per Germaniam > Angliam, 6 
lias & Italiam comes. ( 2) &c. ” 7 


| Græitrik findes IblanbE JAG Mu. THOMASINI Infripuone — 


— —— 





— — — — 


1, St Jørgen Gyldenftierne haver i fine unge Sar bæret Munk, og ſiden 
” R å 
| "Vicarlug n Odenſe, maag vel bemeldte re um fom dette har berettet —— 
neogen tilforladelig Vished om. J den anforte Graofkrift meldes intet derom, 
ikke heller er Det og endnu andenſteds forekommet. Men hvad vi af originale 
Grevſtaber, ſom findes her i det Kongelige Archiv, om hannem kunne godt 
giore, er, at han haner haft Magiſter⸗Graden, været Kong Friderik den føre 
ſtes Gecteterer, ſom han ft adffillige Documenter af 1630. 15371. 1532. Falded, 
haft et Canikedom i Lund, hoilket han til en af fire Broderſonner overlod, be 
læder Rrkedegns Værdighed i Riber DomCapitel udt tolv Aar, og imidlertid 
af M. Johan Valkendorf forpagtet Provſtiet i Odenfe, hvor han uden Tvoif 
meſt haver ophede fig, i ſer paa fin Alderdom, og indtil han ved Doden er 
"7 afgangen. At han haver eiet Jordegods, ſluttes deels af nogle iblandt de fol⸗ 
gende Documenter, deels deraf, at han i Aaret 1530. var iblandt den Fynſte 
Adtel anſat til Ruſtning for tvende Heſte, fom en gammel Cancellle⸗Regiſtram 
giver rilkiende. i | | 





CBi maae ikke lade umeldet, at Gil. D. Terpager I fin ſmukke latinſte 

Beſetrivelle om Ribe (b), hvor han opregner Xrkedegnene I Capitelet, ikte 

Haver vidft af Jørgen Gyldenftierne at fige, da han dog i tolv famfælde Aar, 
·nemlig fra 1532. til 1544. haver haft ſamme Prelate⸗RXRmbed. orgen 
" Gyldenftievne havde ſyo Brodre, ſom næften alle med ham komme til Alder og 
"Binfeelfe. Iblandt diſſe otte Brodre ere i fær Hr. Anud Gyldenſtierne, ſidſte 

Catholke Biſtop i Fyen, og Hr. Mogens Gyldenſtierne, blevne i Hiſtorien 
navnkundige. De ovrige vare, Bendt Gyldenſtierne, ſom berettes at være 
, ” flagen i Cjverige, Frands, ſom døde ung, Otte, Gabriel, og Chriſtoffer 
Gyldenſtierne. De flefte af Dem forekomme i efterfolgende Documenler, 
yvvoraf Det førfte, ſom er en Mageftifte, giort 1530. imellem Gabriel eg 
Zaergen Gyldenftierne, føder af Originalen paa Pergament faalenes: 


eg Gabriel Gyllenſtiernn Gior alle witterligt och kiendis 
mett thette mitt opne Breff, att ieg aff myn frii Willige och 
fuldberatt Huff haffuer giort ett wenlighe Mageſtyffthe mett 
myn fiere Brodher Jorenn Gyllenſtiernn aff thet Godz, fon 
ojff nu vdi Syſtenſtyfte tillfallen ær epther wor kiere Fadher Ger 
nrick Knudſen [hue Stel Gud naadhe), fan att myn ſor · 
reffne Brodher Jøren Gyllenſtiernn (Fall haffue aff meg nogle 
Gaardhe, ſom meg nu paa myne Lodhe tilifallen er vdi Byen, 
FREDEN . HERRE T NE 2 EN *. Er om 


hd 
. 





CS 


t 





” 
Ul 


ØWb) PET, TERPAGRI Ripæ Cal, FÆrTE 


64 7 Dante Døden — 
Som ær, en, Gaard vdi Wentz Herritt liggendis vdi Cybn, fom 
oren Erifføn nu vdi boer, od ſtyller fer Orte Byg ,. ett Pun 
Smor, otte ß. Aritzpenning, ett Saar, et Lamb, tw SATA 
MAP 





Hans, od) enn vdi Frobierigh vdi Bogherritt, ſom Niels 


nu vdi boer, och ſtyller hal ſierdhe Ørte Byg. Alle theſſe fon . 


ſtreffne Gaardhe och Godz mett alle theris retthe Tüilliggelſe, 


Agger, Eng, Skow, Marck, Fyſtewand, Feegang, woett 


timet, ſom ther aff Arrildz Tiid tilligget haffuer, inthet unden 
tagen vdi hoger Maadhe, ehuad thet helſt gr eller neffnis fand, 
affhender ieg fran meg och myne Arffuinge och till myn kiere 


Brodher Isren Gyllenſtiernn od hans Arffuinghe, thennom 


agtt haffue, nydhe, brughe od beholde till ewindelighe Eydom. 
Och haffuer ieg therfor vpbaarett aff forſtreffne myn kiere Bro 


dher Ioren Gyllenſtiernn fylliſte Wederlagh epther mun eghen 
Begerdhe, fag men alldelis well nogis. Och kendmis ther fore 


meg eller myne Arffuinghe inghen Rett eller Rettighed att haffue 


, TIN forſcreffne Gaarde od Godz epther thenne Dag vdi noget - 
Maagadhe. Till ytthermere Forwaringhe, att ſaa ær vdi Sand. 


hedhen, ſom forſtreffuit ſtandher, hengher ieg miet Indzegell 


nedhen thette mitt opne Breff, och tilbedher ieg myne fiere din 


— — — —— 


dhre Her Mogens Gyllenſtiernn Ritter of Otthe — — 


Fiernn att henge theris Indzegell hos mitt for forftreffne 
ſom giffuit ær vaa Iwersnes Sondagen neſt epther alle dyu 


- ben Dag Aar epther Gudz Byrdt iwſendhe kemhundred fyn 


rpaa thet thendhe. 


Aar 153. hav Jørgen Gyldenftierne af Køng — været. befalet, 


tillige med gr. Octe Rrumpen,/ at tage imod endeel af Rigets Skat og OM 
borſel, ſom ftod paa Skanderborg Slog, hvorom findes nag! nt ſtreven 
benne Kongelige Qolttangi i 9 fre ill ion ilt 
. Sit Frederich mett Guds Naade Danmarckes Wendis och 

) Gottis Konningh, Pdtuoldt Koning till Rorge, Hertug 


un. Glefaigt Dolfignn Stormarnn od Ditmerfdjein, Greffu 


vdi Oidenburg of Delmennhorfth, Giore alle vitterligt, —— 


quit ledige och loffe for alt: perhermere Kraffw Tilitall 


na 


- 







vw 
od. Embidemannd paa worit Slott Traunekier, od) Jorgenn 
Gyldennſtierun wor Secreter, haffune nu till gode rede fornogitt 
och anntrvarditi oſſ alt thed Gud Siolff od Penndinge, fon £ 
effther wor Schriffuelſe od Befalinge haffde annameit aff off e 





meſier, Her Prebisrnn Podebuſt Ritter, og Erick Banner, 


borgh till wort och Riigens Nytte och Behoff, effter ted Regiſters 


Lydeiſſe, forbeneffnnde Her Mogenns Gøye, Her Prebisrrn 


odebuſt, od Erich Banner thennom ther paa anntwordett 


haffde, Thij lade wij forſtreffne of elſtelige Her Otthe Krum⸗ 


penn och Jorgenn Gybdennſtiernn od tbetis Ulrffuinge fviig 
egt 
ning aff off oc wore Arffuinge och alle andre paa ter od Dan: 


marcks Ruͤgis Raads och Indbyggeris Wegnne effther theune 


Dagh udi noger Maade. Giffuitt paa wortt Slott Gottorpp 


Tisdagen neft effther wor rue Dag Natiuitatis Yar M.D.XXXL 


vnnder wortt Sigunett. me NANG 
SES 0210. Dominus Rex per ſe. 


Aar 1532, fir ban den udyaldte Wrkebiſops i Lund r. Aatze ß zu 


Sparres Collations⸗Brev paa et Canikedom og Prebende fammeftedg, ſom 


ne) Erik Otteſons Afſtaaelſe var ledig. Originalen af dette Brev, hvorudi 
nogle Ord re og, BHarøbeD ere ulæfctige, ér pag Latin, paa Pergament 
freven, vg af denne IBD ” 
AR Jucobi Dei gratia in Arehiepifcopum Lundenſem Eequs 
i NM -diledo-nobis in Chriſto Mopiſtuo Gecægio Gyllenſtiern ſyneeram 


in Dominocharitatem cum ſalute. Tum virtutum probitas, tum 


Stemmatis nobilitas, quibus plurimnm polles, nos inducunt, ut 


. perfonom tuen proſeqamur fauet gratie ſpecialis. Quapro- 


pᷣter Cånonicatum & Prebendam, per liberam refignationem cu- 


væ 4 - ve 
SEE SEE VERS ED JE HE ED TER SEE imsdam 


. tlitelige "ver Otthe Krumpenn Ritter, mor tro ManndRaad 


ftelige Her Mogens Gøye wor od Danmarcks Riiges Ul . 


wor tro Mennd od) Raad, fom the paa menige Riigens wegnue 
haffde vphorett aff menige Riigenns Prelater od more och Kon - 
nens Leenßmennd, ſom wor indlagt paa wortt Slott Skannder⸗ 


Ma- 


” 


a 
LJ 
⸗ 
* 


166 Danfke Magazin. 
dusdam Frici Ottonis, eiusdem vitimi & immechari pofledoris, 
Pronune de iute & facto vacantem, Tibi cum omni iuris pleni- 





rudine in Domino conferimus per preſentes Teqve in perfona 


Nilecti nobis Magi/lri Henningi (c) . inveſtimus ad ean- 
dem. In quarum collationis & inveftiture teſtimonium, Sigillem 
noſtrum prefentibus duximus appendendum. Datum Lundis in 
— Anno incarnationis domiaice M. D, XXX 
ſecundo. 


At Han ſiden haver opfabdet. Dette Camkedom (i fin Broderlon Henrit 
Gyldenftierne ; fom atter men Kongelig Tilladelfe overdrog det til fin Broder 
Nrande Gyldenſtierne, det fees af efterfølgende Document, ſom 1558. nogle 

ar efter Jørgen Gyldenſtiernes Dod er udgiver, og hvoraf Originalen e 
ſtreven paa Pergament, i denne Mening: 


Wi ſtiann thenn Tredie mett Guds Maade Danmardi 
orgis Wenndis od Gottis Konning, Hertog vdti Gleſ 


i wig Hoiſtenn Stormarn od! Dytmerkpenn Greffwe vdi Ob 


dennborg och Delmennhorſt, Gisre alle witterligtt, att effterthj 


elffelige er Mogenns Gyldenftierite, Ridder, ma 

anndt, Raad od Embitzmannd pag wortt Slott Laugholmm; 

haffner nn egienn anntuordett off wortt obne beſegiede — 
fom wij hang Sonn off elſtelige Sennrich By 

—— gi iffuitt paa ẽt. ron i di fande Domimfirde, 

Hvene Mogenns G snes Broder 

ER (SX i —— nog cun —5* denn hans 


wnom nm vel ignerett oc) vpladett hagde, Tha haffue wij nu aff mot 


fyunderlig Gunnſt od Maade wundt od) tilladett, od) nu mett 
thette wortt obnne Breff wude * tillade enn andenn forſkreffne 
er Mogenns G Sem range By 
iernne, ſamme Prebennde —— * vdi Lunde Dom⸗ 
kircke mett all ſynn Renutte och rette — — vnw 


dertagett vdi noger Maade, at mue haffue⸗n —— — 





så inndtrede vdi i hanne Broders Sewatic 


Ca) Elna * itte leſes, men Hanen været —— 


i — 


re re 


—— —— —— 


—— ÆRE 


N 


— — — —— — — — 
EJ 










mett all arudesn DD fanme FÅ 

att beholde, ligeſom hauns Broder Hennrich Gyl⸗ 
neger. tiilt Bande baffur, om hannd LÆ fanme re Sj 
pemedenn. och all thenn 
uderer her utuerſi⸗ 





ſem haun 8 —2 
thett. ber x Dagé pagt —5— —* er Wi wor Daglige Tien · 
neſte vdi wortt Eance boer hof Kirckenn, och erx 
wor —— od —E fatuter val alle. Maade vndergi 

un, forbindenndis alle ehuo thee heldſt ere, eller roere kunnde 
—2 Wore Bogene Embitzmennd, och alle anndre forſkreffne 










| re — eller n ſynn Reunthe och retthe Tillige 

R En effeber (om forſchr ſtaar, att hinndre, eller vdi nos | 

det Ma —— — Bier vnder wortt Avidel oc Baader 

—2*8 paa wortt iebennhaffnun tbenn 20 2 artig ar 

M. D. L. VIIL wunder wortt Siareit. 

7 cnacc. 
wenſtierne bebo. tere Cantedym mte | 

| —& og 8 afſted Des, til hn Brederſon, er os ne. J 

Den det er vift, at han i ſamme Aar, da han fik det, nemlig. 1532. enhdnu 

bekom et heoyere geiſtiigt Wmbed, i Det Song Friderik den Sørfte, efter 


, Clans Giortzes Dod, forlænede hannem, med XRrkedegndomet Riber 
onigirke hvorom —* Forlanings⸗Brev ſaaledes meider: 


OMI Frederick mett Guds Stade Danniardis Wendi⸗ vi Got I 
DS 3 Koning, wdualdt Koning till Norge, Sjertag i Sleſiugh 
——e——— och Ditmerſten, G — — od 
tmenhorſt. Giere alle witt ruicht/ att eſſtherthi att Meſter 
SE ; Gorge, form war nu fiſih Erckidegen udi Bipe, SÅbd 
doedt edb afgañgen, och fovfive Erckidegendom 
tth aff wore och wore Effthexkomers Koningers vdi 233 | 
ik: Danmardis Krones ikk li vertchen⸗ ſaa tlitt 





Gyldennſtiernue J 


Dennftiernne ber emod paa fareme Prebennde . 


— 


a 
4⸗ 
[4 


: *Hefte· by 
Cannyck i Roſtiildt, haffner nw antwordet pc vpladit meg ett. 
Breff, ſom Hogborn Forſthe oc Herre Konnyng Frederich Sa⸗ 
Ug udi Hufommelſſe hanom tfentt oc giffuet hadde paa thet 
Praaweſtery i Otthenfje vdi wor Frue Kirke, Tha tilpiic⸗ 
ut” ter jeg meg oc myne Arffwinge, ther meg for ſtacket bliffuer, £ 


hang Thdt aarlige at giffue tiill gødhe Redhe at bethalle oc for 


noghe forſtreffne Meſther Jehann Valkendorff ett hrundrit 
dr tiwe godhe geffue fuldmectige Rynſte Gyldernn vdi Guldt eller 
; 7 fa mange Pendynge Danſte, ſom 120. fuldugctige Rynſte Gyl · 
dernn tha gielde, til garlige Penſion vdi all —* Tiidt aff 
ſamme Preweſteryſſ Rentthe, faa lenge hand leffuer, ve ſtall 
fimme aarlige Penſion oc Rentthe angag og begyndeſſethett for 
ſte oc haar Erlig oc Velbyrdig Mandt Meſtet Anders Glob 
dodt oc affgangen er, oc bethaleſſ oc vdgiffuis then Aarsdag ther. 
neſt effther forſtreffne Meſter Anders Glob dodt oc affgangen 
er. Oc paa thet forſtreffne gelder Jehann Valkendorff maa 
oc ſtall were ſamme garlige Penſion theſſ wiiſſer, Tha haffuer 
jeg kierligen tilbedit theſſe efftherſtreffne myne fiere Metloffere at 
offue oc fige met meg tiill forffrefne Meſter Jehan Valken⸗ 
dorff, ſom ere Her —* Ore tiill Nielftrop Ridder 2. Jor⸗ 
gen Qwitzo Landsdommer i Fyen, Johann Frijs Forftander 
fiill Dalom Kloſter, oc Jeſper Daa tiilÆnggaardt , oc wij eff⸗ 
therſtreffne Jehan Ore Ridder "ybegenn Qwitzo Landzdom · 
mer i Fyenn, Jehann Frijs Forſtander tiill Dalom Kloſter, oc 
Jeſper Das tiill Enggaarde, giore alle wittherligt oc kiendis 
m̃et thette wort obne Breff, at wij haffue loffuet oc tilſagt, oc 
uw meth thette wort obne Breff loffue oc tilfige forſtreffne Me⸗ 
fer Johan Valkendorff, at ther hand ide aarligenn finge for⸗ 
føreffne et hundret oc tiwffue Rynſte Gylden eller faa mange go⸗ 
De geffue Danſke Pendynge, ſom ſamme 120. Gylden tha gielde 
kunde, Thatilplictæ wij off alle oc huer beſonderligenn met ſamble⸗ 
"de Sender oc en for 9 alle at indgaa vdi Otthenſſe vdi ett Here 
berg, eller et anderſteds her i Rigit, huor —55— eſter 
Jehann Valkendorff eller hans Fuldmegtig OT sffendig wor · 
Tom. IV. 2 —— Ret, 






- 1 


ge ſamme forffreffne Gaard mer all. ſynn rette Tülleggelſſe, fom 
for er rordtt, for huer Mandtz Aatall, ſom ther mett retthe paa 


kandtt talle. Skedhe thet ocſaa, hwilkett Gudtt forbyde, att 


" 1) conusRipenfis, dat 1 


ſamme Gadrdt bleff myn fiere Broder eller hans Arffuinghe fra⸗ 


wondenn mett nogenn Retthergang, for myn hemmels Broſt 


ſtildtt, ta tüllpligther jeg mig oc myne faude Arffuinge we⸗ 
derlegge min fiere Broder eller hans ſande Arffuinge faa god 
en Gaardt ighenn bode paa Rentte oc Leylighedtt inden fer Waer 
ther neſt egther, oc holle hannum thett aldelis roden Sfade 1 alle 
Baade: "Frem ther ymod (Fall jeg forſchreffne Criſtoffer Gyl⸗ 
denſtierne haffue ygen aff myn fiere Broder Jørgen Gylden-s 





ſtierne oc hans ande Arffumge en Gaardt liggendis witi Wendz⸗ 


Herritt wtti Husbyholme, ſom Jorgen Olluffſſen nu witi boer 
oc ſtilder aarligen tiill Landgylde Ser Orte Biig 10. 8. Eruitz 
Peninge, ert Faar, ett Lamb, 2. Bfts, 2. Hons, mett al for· 
ſchreffne Gaardſens Retighedtt, inthet wndertagett i noger Maa⸗ 
de, tom forſchreffuet er. Tiill idermere Windisbordtt, att ſaa 
ér wtti Sandhedtt, fon for er ſchreffuett, haffuer jeg hengdtt 


myntt Indſegell neden for thette myntt obne Breff, och kierligen 


tiillbedett Erlig ac Welbyrdig Mend Jørgen Quitzo Rigens 
Kantseler , Anders —— t tiill Neſſehoffüuett, 
cup Brochenhuſſe Landzdommer y Fyenn, ſamme myntt 
obne Breff mett mig aft beſeglle, Anno Domini M. D. xL 
Samme Aar 1540. haver Jørgen Gyldenſtierne, ſom RErkedegn i Rbe, 





vprettet en Contract. med den Capellan, ſoni han holde i Brons, hoilket Sogu 
laae til hans Prælatedom. Samme Contract lyder af en gammel Copie ſaaledes: 


or alsweme bekenne gg Jurgen Guldenſterne, Archidia- 

my mit dem Erhafftigen Sern Chris 
ſten Gregerſſen mynem Capellan tho Brons ſiner Penfion tho 
erlicher Vñnderholdunge vpt nige onerenigekamen vnde vordragen 
hebbe, Alſo Dat defulue Ser Chriſten ſcholle geneten der gemel⸗ 
ten Kergken Brons, alle Acker, Wiſche, Weyde, Boͤrde, ſo 


onn oldinges dartho gehorich vnnde delegen ba, oe oc deg. 
— fluen vormals gehat vnde egt. Darendtbauen hebbe 


⸗ 


72. …… Dane Magazin. KEE 
" øme nød) gegunmnet ; nagegeuen vnd auerlathen alle Far inde 
Gerſten van mynem jarlichen Wgeden vnde rechter Vpkumpſt, 
vnde Boringe der ergemelten Kergken Brons, dardorch he eine 
erliche Vnderholdunge hebben moge. Ock noch wyder ome gå 
gunnet unde thogegeuen vieff Tunnen Garſten by Laurens Gate 
kenſſen tho Sunderniſſe vnd ein Ortich by Beneditt Matzen tho 
Oblinge belegen, jarliches tho borende vnd tho empfaugende / 
tho Vorbeteringe vnd Vnderholdunge der wedem Stede der bon 
enauten Kercken Brons. Dar entbauen ſchall gemelter Chri⸗ 
(en Gregerſſen van my Jurgen Guldenſtern neine wyder 
effte groter Penſion begeren. wyll ick eme inn deme foluen, 
wo vorgemelt, gar neynen Affbrock edder Vorkortinge Bohn; 
Sunder alles wo vorgeſchreuen inn beyden Parten ein deme adv 
dern veſtlich vnd vnvorandert de Tydt vnnſes Leuendes thoheb 
ddende. Idt begeue ſick danne, det Ser Chriſten Olderé efte 
Te, — bafuen werde rampe midten — 
ER vnd reſpitieren/ 2 ne my 
Buldenſtern ein halff Jar thovorn Anſegginge dohn de Kerchen 
met eynem andern Capellan tho vorſorgende, darmit od diff 
Contract ſchall geendiget vnde gedodet in. Des tho Orkunde 
hebbr ick Jurgen Guldenſterne min angebaren Pitzer, vnd ik 
EChriſten Greſſen min — der werdigen vnd achtparen 
ock exhafftigen Heren Johaunes Johannis Domherre vnd 
Borchſchriuer tho Haderſchleue, Meiſter Antonius Keyſer 
Supperatlendenten vnd Kergkherren Darfulueft vnd Sern Hanſe 
VNaſtor tho Emerloe, ock der vorfichtigen Michell Holm fr 
desfaget in Wydinge Herde, vnd Peter Truwelſſeũ Inwauet 
darſulueſt, eren Pitzieren vnd Signeten witlicken lathen druckt 
SEN Benedden upe rerum lee rene, lad bet Bort uk. 
erren voffteiuhunder na im. virtigften Fare den negen 
— —ã— BE …— KNEE 


Aar 1$42, haver Jørgen Gyldenſtierne oberdrag den art, ſom fam 
men boom eg; Dortens efter fine Forældre "er ager ben Har fin * 
Otte Gydenſtiexne for 290. Gyſden. Detom findes folgend 
want ſereone originale Forſtrivning: folgende st "ER 





⸗ 


— — 


Jeg Otte vllenß 
A dis oc gior witterligt for all⸗ 
aff rætt witterlige Sieldt ſtuldiig att mære Erliig oe Welhurdig 


Lø BEER... JARRE —— — 35 hk line — ARE — mk 


nen. 


orne Hefte. I opg 
tern Howidtzmandt paa Bygholm. fien 
gf for alle medt theſte mytt obne Bref 7 





Mandt Jørgenn Gullenſtiernn mynn fiære Broder halfftredie⸗ 
hwndritt Gylden oe foritiuffue Gylden vdi. gott Guldt, ſom fwid⸗ 
wichtiig gr oc gode aff Slaug att bethale forſtreffne Jurgenn 


Guilleuſtiernn mynn fiære Broder indenn Hellig tree Konger 


Dag um neſteh lommendes, oc ſchall forſtreffre Jorgen Gullen⸗ 


ftiern mynn fiære Broder haffue forſcreffne haifftrediehundritt 


VGylden oc forietiuffue Gylden for bang Partt woi Bygholm oc 
orſens, ſom hanum er: tilfaldenn epther ham døde Foldere 






bes Gigli Gudt naade, Beplichtendes meg forſtreffne Otthe 


Gullenſtiernn oc mune Arffuinge att holde forſtreffne Jorgenn 


SGulienſtiernn myn fiære Broder oc hans Arffuinge aldelee (fas. . 
delos woi alle Maade vdenn all Argeliſt epther hans engene 
Noyge. Till ydermere Vitnisburdt oc bedre Forwaring hen 


kg mnft Signett nedenn for fhette mytt obne Breff, Tilbe AR 


Des niyne kiare Brødre es Swllenficent oc Chriſto⸗ 





pher Gwilenſtiernn att. beſegle thette Breff medt mig; ſoin er 
ue 


i stu tt oc føreffnedt paa Bygholin thenn Sandag negſt epther 


Aar 7544 vplvd han, med) fri Billie: fit Prelatur og Erkehegndoin i 


2 


Riber Donikirke, ſom han ms. ſiden 1592: havde haft, til Meſter Jens Vis | 
Borg Canik ſameſteds, hvilfen derpag forhvervede dette Kong. Chriſtian den 


Tredieso allernaadigſte Stadfaſtelſe⸗Brev · FRE | 

og Ehriftiæsmett GudiNaadeDamnardié, Norges, Wew 
33” vis oc Gottig: Konning, Hertug i Sleſwig, Hoifen Stor: 
maren oc Dytmerſten, Greffur vdi Oldenborg oc Delmenborſt, 
Gigre alie witterligt, att evter thii off elffelige Isrgen Gyl 


denfſterne, ſom mar Erckedegen vdi Riber Domfyrde, haffler 


——— se: 


u metvfyn Fry: Willig refignere£ oc upladett: of elfelige Lg 


ens Viborg Canicke vdi. Ribe ſamine Prelatur oc Er * 


174 Danfte Magazin. 
| Frederide mor. fiere Herre Fader Hoglofflig Fhugfommelfi 
WViiffs Breff paa, Tha haffue wii nu aff mor ſonderlige Gunſt oc 
Maade vntt oc tilladett, oc mett thette wort obne Breff vade oc 
tillade, at forſtreffne Meſter Jens Wiborg maa oc Fat for: 
ſtreffne Prelatur oc Erckedegendom vdi forſtreffne Riber Dom 
" Firfe, mett alle fon rette Tilliggelfe, Bynder, Tienere, or Kinder; 
mett Jurisdicts oe all auden Herligheit ot Rettigbeit, epther ſem 
andere Prelater haffue thieres Iudern (jer vdi wort Rige Dans 
marck, haffue, nyde, bruge oc beholde vdi fyn Lis Tüdt, oc ha 
lenghe hand leffuer ; dog at forſtreffne Meſter Jens Wiborg 
ſchall were mor Ordinantz, ſom wy om then chriſſelige Religien 
haffue ladett vdgaa, fydig oc altingeſt vndergiffnen, oc giore Sie 
niſte oc Tynge aff forſtreffne Prelaturdom inden Kircken oc vden, 
epter forſtreffne mor Ordinantzes Lydelſe, od) ſom hannem paa 
ſamme Prelatur oc Erckedegendom bør at giore. Thi forbiwde 
wy alle, ehuo the helſt ere eller mere kunde, ſerdelis wore Fogeder, 
Einbitzmend pc alle andere forſtreffne Meſter Jens TODO 
her emodt pda: forſtreffne Erckedegendom eller røgen ſyn rette 
Tilligelſe, epter ſom forſtreffnit ſtaar, at hindre eller udi 
Maade Forfang at giore, under wor Hylleſt oc Naade. Giffuct 
vdi wor Kiopſtedt Odenſe, Loffuerdagen neft effther Sangti Bæto- 
lomei Apoftoli Dag, Aar 2. MDXLIIII. Vnder wort Siguet. 


Vi har i Begyndelſen erindret, at Jorgen Gyldenſtierne, efter fit gjorte 
Kloſter⸗Lofte, haver levet fin Tid — — : Men, at han ogfaa, efte de 
Tiders Mode ſaavel iblandt de Geiſtlige ſom Adelen, haver haft Barn de 
gteffab, bevifes af et original Pergaments Document udgiver i Aaret 1550: 

hxvorudi han til en venlig Medgave giver og ſtoder til Paaſte ther Beckees 

- hans Huſtrue Agnete Jergensdotter, fin kiere Dotter, en gaard og Grund 
paa Veſtergaden i Odenſe, med ſaa Skel, at bemeidte Paaſte ther | 
og hans Huſtrue ingen andenſteds ſkal tage Deres Bolig end i Odenle | 
ſamme Gaard, ſom Skode⸗Brevet felv vdermere forklarer: . . | 


Negh Jorgenn Gyldenſtiernn vty Otthenſe iendis od mitt 
üjgt glor fore alle, att iegh haffuer wnth, güffuet, oplatth 
och affbrdet, och nu mett thette ſainme myt one Breff pr 





 RTTRQV RER ——— — — EH 


haffue till ſamme 
epther thenne Dag i nogre Maade. Dog mett faa Skiell, att 
forffreffne "Daalfe ther Becke mett fn Huſtru myn flere Date 


— —— — Bd de ———— — — 


4. vetne.. 5 


F o —X och 5 affhender fra megh och myne ſande 
rifuinge ; od) indtil Erlig Mand Paaſte ther Bede, hans 
re Huftru Angnette Jørgensdatter, myn fiere Datther, 


flå: en wenlig Delp vch —* — och theris ſande Arffuinge, 


thend myn Gaard, Huſſ od Jordh her 5 Zutberſe wti Weſter⸗ 


gade ligendis, norden vn nſtens Gaatd, og ſynden Ude 
aben mett alle: forføre ei 


ards dch Grunde retie Tylligelſe 

ſyn Lenge och Brede, eptherſom m then nu bygt, — 
forfunden er, mett alle ſyne Magh od Werelfer op 
od) neder, inthet theraff — y nlogve Maade, Skail for» 
ſereffne Paaſke ther Bede, hans Huſtru Angnette Jorgens⸗ 
Datter, od) theris ſande Arffuinge haffue, nyde, bruge ög de⸗ 


holle, fore ewi SEvendom eve Fullendis. Och fiendis leg meg 


eller myne Ar i) ingen yttermere Rett eller Rettighed att 
aard eller til noger aff hans rette Tiltigelfe 


fher Ing ensdatter ingen anderſtedts ſtall haffue 


— Bolig 


epther thet hans Breffs Lydelſe, hand thervaa vdgiffuet haffuer. 


Ehh beplicter teg meg och myne — att fry, freiſe, hyemble 


— ed) Fulbfommeligen nilſtaa forſtreffne Paaſte fherBede, hans 


uͤſtru Angntette Jargensdatter och theris fande Arffuinge 


— famme'forftveffne Gaard, mett Huff or Jordh fore buer Sande 
Tiltall, ſom therpaa Band tale mett rett. Skede thett ſeg end 


—2D 


att forſtreffne Gaard eller noget: ff hans ællligelfe 







e forftreffne Paaſte ther Bede, bang 
eftue 1 


— ellericheris Arffuninge affdeelt eller Kanonen 
ett Kyrkelogh — eller mett nogen ander Rettergangz 
tha —A — —— meg od) myne Irfanar att att igien vdlegge for⸗ 
ePaqtke ther Becke, hans Huſtru An nette Jørgens 
dk ev e ferie Arffuinge en ſaa gå im Band D igen och fag: 


i. belentig;' eller vch forr ſaa m wiher I 
— ſex Voer ſamßelde ig neſt —— tet mu tres 


Dante Masaun. 


mee 42. Hefte. — XT, 
… ak were fore et ſtelligt Werdh ꝛc. Til yttermere Wyndesbyrd 
och Forwaring tha haffuer ieg hengt mytt Syngnett her neden. 
fore thette mytt opne Breff, och kierligen tilbedendis mett meg 
att beſegle theſſe eptherſtreffne Erlige od Welbyrdige Mend, font 
ere Jahan Friis till Heſſeagger Gaard Kongl. Mayeſts. Cane 
eler cd) Frands Brockenhus Hoffuitsmand paa Nyborg. 





⁊ 


. Giiffuet y Otthenſe Nytt Aars Dagh Aar ꝛc. MDL. 
EN ' I i TI —— NH ” R . J 
Skifte⸗Breyv efter Dr. Henrik Knudſon 
I NE Gyldenftierne, 1530.  . NE 
— Hor at oplyſe og ydermere beviſe, hvad vi i neſt foregaaende Artikel have 
meldet om ør. Henrik Knudfens Somer, angaagende nemlig deres ” 
Mavne, og hvor mange i Talet De have været, vide vi intet viſſere Be⸗ 
c viis at legge for Dagen, end den merkelige Skifte-Contract, ſom diſſe 
Brodre 1580. efter Deres" Faders Dod imellem fig have oprettet. Man feer 
deraf, at Moderen haver befiddet Iversnes og endeel mere Gods uffiſtet, af 
De have haft en eneſte Soſter, ved Navn Margrete Gyldenſtierne, og 
at de tvende Brodre Bendt og Frands have været dode for 1330. Dette . 


— Rocument, hvoraf Originalen paa Pergament endnu forvares i det Kongl. 
BGeheime Archiv, lyder Ord fra Ord ſaaledes: ronol. 


J gt Knudt Gyldenſtierne aff Guds Forſtwn Elettus. till 
XXSFSynſte Bifcopdom, Magens Gyldenſtierne Ridder, 
offtzmand paa Agershuſſ Slott wdi Norge, Jørgen Gylden⸗ 
ftierne Konnynglig Maieſtads Secreteer 10. Otthe Chriftofer, 
od Sabriel Gyldenſtierne, gøre witterligt for alle mett thette 
wort obne Breff, att ſom wii nu vdi the hellige Trefoldighedz 
Maffn haffue ſiddet offuer ett wenligt kierligt Syſtenn —2— 
mett huer andre, och ſtyfftet od) deelt thet ſom war wor fiere 
Faders, hueſſ Siell Gud naade, hans Arffuegodts, od ther ind 
fif of annamet wor fiere Soſter Margrete Bydenftierne vdi 
lige Skyffte, Lodt, Deel och Rettighed wed oſſ Brodre, bodhe i 
svor Sæderlige Arffuegodtz, Kiobegodtz, Pant, Loßore, Bor od 
Tom. IV. | 3 Tr, Bo⸗ 






— 


. 


⸗ 


Boſtkaff, intet 1 if $ 
dene Iwersnes od Reffstrop, om hun nogen TID gifft vor. 
der, tha nyder hun te vtinden icke mere end fin Anpart. Teß 


by mm 


8Danre Bager 
t vndertagen, dog vndertagen i begge Hoffuetgaar⸗ 


inte 





iaeft de ther effter ſtifftet ther vdi. mett begge more Brodret 
ther vtinden haffuer wor fiere Moder annamett then eet, bens 
ther aff lige Partt oc Deei wed of Brødre. Therneſt haffue 


wii ſrifftet thett Kiebegods off alle emellom 1 otte Dele, od huer 


ngit then Part od) Deel, ſom Loden hannom gaff. There 


— arte Bentths od Franciſci hueſſ Siele oc Gud naade. Ot | 
"» De mett vette war tilfalden, och wor Soſter baffue wu och vntt 


—— — — 


ther haffue wii endrectelige giort och deſluttet en Dhale off ale 
emellom. om Iwersſsnes Soffuct Gaard, Ollidt, Obrandtze6 


Feiſe, ſom ther nu tilliggendig er, inthet undertaget; Fiſterie ellée 





deſenderligen 


anden ingen Herlighedt, ſtal nu paa thenne Tüd hliffue uftifftel, 
od) therom faa i Myndelighed handlet mett wor fiere Moder, aft 


hun famme forſtreffne Iwersnes Gaard met oc the andre forde 
nieffnde Godts och Eyendome ſtall haffue vdi Befaling att handle 


dd) giore alles wor Nytte od) Gaffn iher vdi. Oc naar ther 0 


Megenffab ſtall gioris enten aff Fyſterii oc all anden Del, fm 
ther er vpboren oc vdgiffuen, fFal off alle lige emellom ſtyffler⸗ 
dc tha wor Moder oc Soſter tage lige wed oſſ Brodre aff ſanue 
"Rente oc Frucht. Od therudoffuer haffue mit forſtreffne Be 
dre, mett Willig oc Fulddurt bodhe wor Moders oc Soſters, 
diort flig en endelig Beſtutning, Saimtycke oc Fuldburdt ofenk 


m her efter følger. - Hwilken ſamme wii nu alle oc hwet 
adfeſte och fuldburde i Krafft od Magt theut 
wort obne beſeglet Breff wed fuld Magt att bliffue vdi alle føre 


Dvd, Poncier oe Artickte, ſom her efter følge, beptictendis of. 


ther till maa wor gode Tro, Fre oc Loffue vdi alle Maade the 


". faa virødelige at holde ſtulle. Forſt at al fien.-Stuad oc Tid 

amme forſtreffneJ 

Eghendom oc Rettighed faa vſkyfft ſtander, ſtulle wy ae rr 

… nd) ingen. aff off hafue Magt ther till, enton att følte; 7— 
A——— n⸗ 4 


ffne Iwersnes melt oe alt thet fordeneffade Gedo 





Feensbye,/ Sparetornn, Rigbro/, mett alle theris rette Zilig 


er, 


NR RR REE i 
% CL = — (7 X — 
, 


. Brødre 0 


RR ⏑ — —— — 


| NER —B . 
4J F i ' i . ' 
412. Heftr. nr. 


giffue, lene, alfhende, magftiffte, eller i nogen anden Maade at 


ortomme, forandre eller affhende kidet eller møgit till en ellee 
anden aff ſamme Gaatd, Gods eller Eyedom, enten vdi en Dag) 


De eller anden. Oc hwilken aff off.her emod giorendis morder; 


tha beplicte mii off alle og huer befønderlige vdi ſamme wort 


obne Breff theff ingen Roffue eller Magt at baffue, vden hueſſ 
ther udi mett alles wor Bewillige oc Samtycke ſtie kunde, Ot 


ther offer om nogen aff off komme for nogen Offuerfaldz Skade, 
the 


t.Gud almegtigfte teckis naadelige milde affwende, thet were 


⸗ 


ſeg enten emodt Konynglig Mayft, eller nogen anden, tha ſtal 


ingen aff oſſ Magt baffue enten i lidet eller mogit at forbryde til 
en eller anden, foͤrgiore eller forkomme aff forſtreffne Godts eler 


Cigdome 1 nogle Maade. Thi mii off allerede tilforne einodt H 


huer andre forfagt haffue, at ingen aff off ſtal fige eller wide ſyn 

Mnyart ther eblant, huor ſtor eller mogit then neffnes Fand, før 

. en thet endelige Skyffte off ther om emellom giort bliffuer 

. DOG om noget enten hemmelige eller ohenbarlige her emod aff 
nogen aff off giort bliffuer, beplicte wii off, ſoin forſkreffuit ſtan⸗ 

der, theſſ en ingen Maade Magt at giffue. Item haffue wii 
i vdi lige Tilſawen, ſom forfPreffuet ftander, fagt buer 
ankre til, at ingen aff off ſtall eller maa Fuldmagt at haffe wogit 


affølvor Gods, fon off nu tilſtyfft er, eller och hereffter tilſtifftes 
fand , at ſellie, pantſette, eller i nogre andre Maade aff at hende 


forre end hand fanger Jemffnet vedt off ſyne Syſtenne. 
therfom nogen ſiden aff of will affhende nogen aff ſyne Eyedome, 
tha. beplicthe wů off alle theſſ ey at ſtulle giore, enten at fellic eller” 
pantſette, forre hand loglige lagbiuder ſyne egne Syſkenne thet 
”førft ;. od) hues her emodt gioris, (Pal aldelis ingen Magt haffue. 
Stem the. fellige Skowffue oc Fyſtewand, fom off nu i felligt 
æmellom ſeyffte ere; tha ſtall ingen aff off Magt haffue af bruge | 
"di ſamme Skowe enten mett Dug ; Oldenſwyn, eller Jagt, y⸗⸗ 
dermere end ſom hang fellig Thaal oc tilſiger, Teflige e oc vdlii 


yſtewandene mett gyſteri oc Thagſtytwot. 


i | Hwem hor emodt 
** hand ſtall ſtande den nden till rette therfer od bae 


4180 Danſtkt Magasin 
Lheſſ vdi hans Mynde. Item om her effter findes noghet Gods, 
om nn paa thenne Tiidt ide haffuer merit till Skyffte oc hører 
oſſ alle till, tha Fall thet ſamme fomme off alle till, oc ſtifftiß 
oſſ emellom till gode rede. | Gior oc nogen aff ofſ Koſt eller The. 
ringe till at dele flig Gods ind mett, tha giffuer hanom huer fon 
bewiſlige Skadegield igien, ligefom hand fager I Godſet. Item 
om noghit aff ſainme Gods bliffuer nogen aff aff affwonden enten 


mieett Kirkelog eller Landslog, Tha bepligthe wij oſſ huer beſon⸗ 


derligen at mdlegge then, ſom faa ſyt miſter, inden fer Vgger 
ther neſt effther faa gott Gods igien bodhe I Skyldt, 34— 
och Leylighedt. Dog ther ſom nogen lader borttage ſyn Eyg⸗ 
dom for ſyn Forſomelſe, tha blifruee thet hans eghen Elade. 
Item Fraberii Skow od Orefe Skow nyder huer ſynn Flid 
vdi, lige fom then hannom nu er tilſtyfft, oc huer brugge ther 
vdi, ligerwiſe ſom forſcreffuit ſtander. Sal oc ingen aff oſ 
forſtreffne kreffue nogen Vpborſel aff noget forſtreffne Gods elet 
Eygdom, off emellom er ſtufft, ſom forſtreffuit ſtander, fore 
end Afffalding er ſteedt off emellom. Tiil hueſſ Vitnesbyrdt at 
faa er pdi Sandhett, ſom forſereffuit faar, haffue wii forſtreffut 
Brodre ladit henge wore Indſegle neden for thette wort obne 
Breff, fon giffuet er pan Iwerſnes, Saucti Nicolai add old 
Daqg, Aar 16. M. D.trigefimo, | —— 
F III. — 
Mogle Documenter om Biſtop Karli 
POE Hamer hans Fængfel 1508. | 
EMader det Agt 1502. faavel i Kong Sanfes ſom Køng (hriſtian ds 
28 Andens Hiftorie (a) fortæller Arild Hvitfeld, at fid bemeldte Kon⸗ 
REM) gx, Da værenve KrunPrinds, blev af fin Hr. Gader Kong ans, 
| —* Statholder og Eommanderende General, opſendt til Norge, fer 
at ſtille Almuens Oplob og forte alting til rette i ſanme Rige. Dette Not 
Syg er en af De ſtorſte og meſt ærefulde Bedrifter i Kong Chriſtlan ver An⸗ 


2 


Vvens Ungdoms Hiſtorie: Men Det er at beklage, as Tiderne ikke have jo 







G) MVITEELD. in fol, p. 1046: 1095… 1096. — 


— — 


br Himmelfarts Tider, efterat Det Opror iblandt Aimuen paa Hedemarken r 


eren f famme Aar. ” Her maae det A 


— ..*42. Hefte. 072885 
os faa rigtig og fuldkommen en Befkrivelſe Derom, fom vi gierne onftede og. 
Denne Herre, ſom gandfle vig beſad ſtor Viisdom og mange hoie Egenſta⸗ 
ber, haver, foruden anden hans udſtandne Modgang i Verden, haft Detre 
Uheld, at endag de befte og nyttigſte af hans Gierninger ikke have været alle til 
Maade, og ſtaae hos de fleſte Skribenter ikkun ilde og langt under Fortienefte 





agfmalede. Det er ikke vor Tanke, her at ville ſtrive noges Forſdar enten for 
det ene eller Det ander af hans Foretagender: men aleneſte as tilfiendegive, at 


vi ik ke ere ſaa gandſte enige med dem, ſom, iblandt hans Bedrifter paa fors 
bemeldte Norſte Tog, regne ham, der til en ond Gierning, at han fængflede 
Bifkop Bart i Gamer. Endfkiont han nu vel beſtrives af et Tyraniſt Sind, 


fordi han lod nogle oprorere og Lands Forrædere af Adelen ſtraffe paa Livet, 


bliver ogſaa i denne Sag tillagt nogle flere Beffyldinger, fom Dog ikke beviſrs, 
hvoriblandt er forſt Denne, at han ikke feverede fin Hr. Faders Brev fra fig 
tit Biffop Rart, dernæft ar han af blot Mistanke fangede denne Præolat, 


Saa kunne vi dog ikke ander foreſtille os, end at han io haver haft tilſrekkeli. 


ge Aarſager tif ſaadan Medfart, ſom han havde fin Hr. Fader den regiereude 


Konge at giore Regnffab for. Hvad for en ſtor Synd og ftrafoærdig Foro 


gribelſe Det fordum blev anſeet for, at legge Haand paa en Præfat, i fær pan 


en viet og chriſmet Biſtop, han maatte være ſaa ſtor en Oprorer imod Konger 
ſom han være viſde, er nokſom af Hiſtorien bekiendt. Biffop Karls Flugt, 
hans Undholdelſe fra at mede ſaavel for den unge Herre paa. Agershus, ſom 


paa den Herredag til Vardberg, og haus langvarige Fongſel under ſaa mild 
sg retfærdig en Konge fon Kong Hans, ere ikke De befte Tegn tik Uffyidiohed. 
Det et at undre over, at Skribenterne ikke have lagt Kong Hans denne Gag . 
til onde, thi havde han villet legge fin Myndighed derimellem, eller havde været 
overbeviiſt om Bifopens Uſkyldighed, da Havde hans Fangſel vel ikke blever 


ſaa langvarigt. Qi ville ikke gage videre i denne Sag enten for eller imod, 


men afenefte anfore endeel Archi⸗Documenter, ſom tiene til nogen Oplysning 
i Biffop Rarls Fængfelé Hiſtorie, og deraf lade enhver, form med Eftertanke 
"keftr dennem, giore fig hvad Betragminger han vil Dette maae vi ikke uer⸗ 
indret forbigaae, at Bifop Karls Fængffing ingentunde er keet 7502. fon | 
man af H vitfelds Hiſtorie maate —9 thi han ſtal forſt væve bfeven udvalg 


til Biſtop 1504. (6). Men efterfolgende Documenter give tydeligen nok at 


ſorſtaage, at han ikke er bleven fængfler for i Aaret 1508. og der kort for Chris 


mt hur var beffylde for. at sære Medoider udi; hadde været wligen om Vin⸗ 
agtes, om der ikke er in Forvirring i 


EN i 3 ⸗ 


N ⸗ 5 ? 6” . 


132 Danſte Magazin. 

Hiſtorien, og om det ikke ſtal være to adſtillige Opror, ſom «Hvitfeld her gide 
til eet, og ſom maage være ſteete paa te adſtillige Tider, det ene IAgret 1502. 
ſom Herman Hydefad var Stifter for, og der ander i Aaret 1508. fom alm | 
med Biffop Karls Fengſel. For Mangel af Hiſtoriſte Efterreninger, eit 
vi nu ikke i Stand tilat giore tede derfor. Maaſtee der til en anden TID (et 
opdages noget mere til at oplyſe faavel derne ſom andre merkvcerdige Omen 
digheder udi Kong Chriſtian den Andens Hiſtorie. VNi lade og noie mid 
for denne gang at fremføre de belobede Documenter, hworaf det forſte er den 
Trundhiemſte Xrkebiſtops Hr. Gautes original Skrivelſe til Kong gane, 
Derudi han tilmelder Kongen Biſtop Karls Fengfling, og beder om hans 
Befrielſe, med videre. Brevet er ſtrevet i Trundhiem 1508. Dagen fr the 
ſti Himmelfart, og lyder ſaaledes: . 


Seuen p. cum humiſi noſtri recommendatione in Chriſto fem 
per premiſſam. Hogboren Forſthe, Kereſte Naduge Herre / 
ær off til wetende wordet, at wor Naduge unge Herre haffut 
Biſp Carl i Hammar i Fengilſo, or hans Gord fra honum taftt 
oc alle hans Tiænere ꝛc. oc giffuer Hans Nade Biſp Carl th 
Sak, at han (Fulde haffue woldet then Vpreſing, ſom Benthe 
vppa Heidmarken giorde i Vinters moth hans Pade. Tyhler 
off, at thette ær ey laglige tilgongit, ſom ydher Made fan the 
ythermere beſynna/ at thet ær icke thæmelighet æder tilborlighit⸗ 
at the helge Kirkes Perſoner oc beſynnæarlighe Bifcopæ oc rela · 
ther næfflæs ædher retthes vndher Leickmaͤnna Wald, og fa 
afflætthiæs aff alt them til hører vten Doms od Laghæ.  2W 
bidhic wij ydher Made odmyklighe, at ydher Made mærdes df 
ſticke thette Maal i en betthre Mathæ, for thy ther ær hade 
met farit, od at Bifp Carl motthe kome til fit ighen, od thae 
. fvara Lagh for fegh for tilborlige Domere. Formode mwij, at 
fraa tjen TiD han fek ydher Mades Samtycke til Hammer 
Domkirke, haffuer han warit vdher Made til Tieniſte oc. Kiel, 
ſom en troo Man bør at tværæ aa the helgæ Kirke tegne. 
reſte Raduge Herre ; off hoppis fullelighe, at ydher Rades Retl 
wiſe od Innigheit til Gud oc the helgæ Kirke ey wil ſtadie ét 
Kirtenne Men offorrettis aff Leifmen, hultet wu edher HK 
tacke, at wii ey helder nakon Tiid befunnit haͤffuc. lat 


ES NS ' 


De Ma e forſcreffne wor vnge Herre 


783 
une 


A Hefte. 






befalit vppæ te 


== HDD, od ære mit hanum allæ welwillighe i thenne Befelling 


billet ABER Ene —— ⏑⏑⏑ 5⏑— ind 


gedt, oe flande fan til rgtthe 
"fag oc fornimmer i Scriffweiſen, at han oc ther om niv ſcriffwer 
Cder. Pade fill met født eghedt Bwod. Kærifthe nadige Herræ, 


och begeræ, at hans Nade gisre icke ther offwer, od lathe alla 
niwthe Lagh och Retth, pc Almwghen ey fortynges med nya 


Aalagher of Beſwaringh. Befauia wii ydher Nade.the helge 


Trefalligheit och Sancto Olauo Konungh. Ex Refidentia noſtra 


Nidrofienſi, in Vigilia Aſcenſionis Domini Milleſimo Quingente- 


ſimo Odana, noſtro ſub Secreto. 

— Humilis Gautao Archiepiſcopus 
Fe —… Nidrofienæis. . - 
Opfkrift  - NREN Æ | HEE . 
Nuſtrimmo &: Serenifimo Principi & Domino, Domine Jobquni Del 
gratia Norwegie, Dacie, Suecie, Slauorum Gothorumqve Regi, Duci - 


Silesuicenſi, Holfacie. & Detmercie Duci, Comiti in Oldenborgh & 


Deſmenhorſt, Domine ſuo gratioſisſimo. 


3 


Mad dette Bred forſtikkede Xrkebiſkopen af Trundhiem fir Bud til fr 
Medbroder Rrkebiſtop Byrgni Lund, begierende, at han tillige derom vilde. 

ſtrive til Kongen, hovilket han og efterkom. Hans Brev ar dateret paa Gaar⸗ 
den Gøye Sendagen for St. Margrete Dag. 1508. og er faa lydende: 


Mis pdmitge pligtige oc tro Tiæriifthe Cder Nadis Verdighed 


A altid foreſend met vor Hertæ, Kære nadigſte Herre, Fag 
fit i Dagh min Broders Erchibiſpens i Tronhiem Scriffweife, 
vdi hwicken ban begerer, at ieg ville bede oc tilhielpe hoſſ Eder 


NMaudhe, at Biſcop Karl i Hammer i Norghe motthe fomme frit 


til fin Kircke ot Gæde, og fangøe igen, hiwes hanum ar frantæ 
ore fin. tilborlig Dommere, ſonmn 


fom i fifth vaa Wardberg mellom Eder Made, Mig oc Biſpen 


aff Fyen war befluthet om (amme Bifcop Karl, at Ether Nadhe 


ville høre hanun fe til Ordg, thet føder meg:ænnu Fadelige 


were/ at fad ſter. Oc jag: beder Cder. Nadhe fore Gwdz Fyld, 


aii agthe then gadfje Herre Erchibiſnens Scriff welſe, oc Bert ther 


' 


784 Dante Matazin! 


J 





fther Fag tror, at han begerer ite anneth af Cher 


minica ante Margarethe Virginis, Anno Domini MD odauo, 


 meo fub Sigillo. | 
Samme Edher Nadis Bee 
7 | Capellan Birger 
Erchibiſcop i Lundh. 
Opfkrift: | 


Uluſtrisfimo Principi ac potenti Domino Domino Jobanni De gratis 


er Hade 
then Sag æn ſteligdt, radeligt oc Cder Naadis Beſtand. Hen 
met ſamme Cder Nadis Sial Liff oc Stadt Almegtigſte Gud bo 
falendis oc Sancto Laurentio til evig Tid. Ex villa Have, De 


— — — 


Dacie Suecie & Noruegie Gothorum Slauorumque Regi, Duci Slelui- 


cenſi, Holſacie, Stormarie & Ditmercie Duci, Comiti in Oldhenborg 
& Deſmenhorſt, Domino ſuo gratiofisfime, 


. 


Af det Svar, fom Kong Sans gav LXrkebiſtopen i Trundhiem paa for 


| anførte Brev, findes hos Brevet henlagt en oviginal Gienpart, ſom Datum 
ikke er tilfat, men fluttes at være ſtreven ſtray efter Det Herremode, ſom ved Et. 
DK Dags Tider holdtes til ny Vardberg. Samme lyder Ord til andea 


aaledes: J 


lohannes Deĩ gracia Dacie Noruegie Suecie Slauorumåc 
Rex, Dux Sleſſuigcenſis, Holſatie, Stormarit ac Ditmercie 
Dux, Comeske. 0 


Prewiſſa Reuerentia cum noftro ſincero fauore. Keræ Herru 


ÅL oc Fadher, ſom F off tilſcriffug om Biſcop Karl wd Henv 
mer, at mor feræ Sonn ſtal haffuæ hindret oc hectet anno 


— foræ then: Wprefningh ; ſom tworæ oc hang Ænderfettæ od Ab 
mwge i Heydmarcken giorde wdi Winthers emod hannom, 


at wi wildæ ſchicket, at ban mottæ fommæ til Swaarff fore (08 
tilbørligh Dommeræ, Viwa F wide, at mm mi haffdæ foricreffukt 
och buldæ thet Serræmetæ mødt ny Wardberg, formodede ml 


at Bifcop Karl fulde tiidt Fommet foræ off och Rigens Pr 
ter. Nw lhet ickæ ſredt er, tha haffuc wi dog forfaret, — 


— — ans efte, — — 
hegerer at wære vi] ſelffner til Ordtz. Huiccket wi faratbendet 
Haffuæ at ſtre ſtal [til det. ſorſta Herrtemote ſom nw ber. eff⸗ 

ter ffandæ ftal (c)], wa af ban tha perſonngen komme ſtal or 
fmare force ſeg forg Rijgens Klerke or Preſater. Welæ wi ſam⸗ 





mieledis 'gernæ haffuæ aff qwemmeligæe oc føgæ thet bedſtce ther 


eblant, wdi huad Mode wi kundee. Om Hammers Biſtopgardh 
ng Gtnctens Thienera, fom J ſcriffuee, haffuer wor keræ Son 
ſagdt oſſ, at han ey haffuer befattet ſeg ther met, eller nogre 
thet mdt Befallingæ giffuit, auneth en Prelater or Cannicket ther 
wdi Capitel haffuce efftir thenne Lenligbed giffuit wor ehſteligr 
Mand ce Rad Knudt Knudtſon Befaluinge at forſware Gotzet, 
Daog at Renten och Wpborſel ſtal bliffuce tå Stycthet, ſom thet 
feg bor. Thet qwemmer off ey atwere Dommeræ vodi tjen 
Sag thi haffuer mor feræ Son thet forſtreffuit om Dommere 
til wor hylgeſtg Fadtzer Paffwen oc Romere Kirckee. Wi wel 
lade off ſindis gunſtig od) tilborligh tdi forſcreffne Sag emodð 
then helly Rirdæ oc hendis Prælater, ſom wi plegtugæ erce. Wi 
| haffwe end nm forſcreffuet til wor Feræ Gan, at more elffglige - 
Wnderſotta ther wdi Kiiget-ey ffullæ beſtharis met nogen møg? 
ligen Paaleggo eller Beftvaringæ emod Lagen oc gamblæ Sed⸗ 
Wwanng wodi nogræe Mate. Waræ thet ſwa, af thet (fed er, elle 
her efftir Feer, tha berhæ-tmwi-ether Ferligen 7 äti forſtriffue thet 
Uil off met thet alder førftæ, tha voelg vol føræ ther Rad wed, och 


+ bd . 


E fly thet ſwa, at thet affſtilles Cal; In Chriſto valete. 


Uden pad Bræt: — BENENE 
— Æopla aff tet Breff, fom myn Hettie Nade fereff rl Erdebilpss ag 
Erwijdhiem in Anno M. D, VIII, in fado Epifcopi Hamarenis,  .”, 
Af Dette ſidſt anførte Bred ſynes det flutteligt, at Biſtop Karl Ne havs 
Ut villet møde før Kongen og Raadet paa det Herremode til ny. Vardberg, 
Hbitker diſt nok har giort hore Sag mere mistænkelig.  Denæft fer mag 

" Deraf at den unge Serre Prinds Chriſtian haver gaaet temmetzg forſigtig ul 
Rø, dels at han ei har befarter fig med Stiftets Godo, men vveiadet 
Tom. V. Sa. Nr Rapis 
my 19ife Brdr fom-flane in pargnekeliy 670 4 Original ORERNER - 360) en Stres veg 

, ANS . . 2 TT el 4. ... Dø 


F d i 
| mr É Øg + 
= Tam Bande AR [i 


JE. Dantittogtjir. | 
' avitelet: ſelo af ſette en Befauingsmand derover, deels ſirax at aumelde faa: 
——— en Sag for Paven og. den Romerſke Kirke, og forlange iib 
lige Domere over fa anſeelig en Geiſtlig Mand . Hvad ydermere Forfig⸗ 
Le. —* herudl haver brugt, ſees af et andet gandſte — tid 
fom Biſkop Jens Anderſen i Fyen. nogen Tid efter (Frev hannem til til Norge, 
remligen, at han paa forbemeldte Vardbergfte Herremode havde bragt ſiir 
Klage frem over Biſtop Kark, og derhos tilbudet ſaavel De ore ſom Dans 
fe iſtoner og Prælater hans Perſon til at forvare indtil Sagens Uddrag: 
Men da ingen af dem vilde tage imod ham, maatte han fem beholde hem fans 
hos fig pan Agershus. Endeligen fremfem Biſtep Anderſen af 
Son, ſom baade harde Lyſt til at blande fig i alle Ting £ aog vidſte brand 
De fig i alting, og bod fig til at ville tage Den fangne Biſtop — — 
Men bud Aarſagen haver været, at hans Tilbud ikke er blevet modtaget, | 
vs ubekiendt. Vel mueligt, ſom Avitfeld fortæller (dy, at Prindſen kan have 
Haft nogen. Mistanke ti Biffop Jens Anderſen, ſom den, Biffap Kari harde 
Medhold af. Brevet ſelo, ſom er ſtrevet i Odenſe paa alle Siceies Dag * 
By 2. Novemb. bro8. yder af en original udßrift, ſom ligger hos De fig 
tet Kongelige geheime Archiv, ſaaledes: 


Wi gens Anderſſen met Sud; Stade Biſcop vdi: Othenſt, 
Gior alle witterliet met thetta wort opne Breff, at Aat 
effther Gwdz Byrd MD; octauo, with Sancti Johannis. Baprifte 
Sagé Did vdi thet Herremode; fom ſiod i ny Worbiergh, wart 
Wij nerwerendis paa.ny Worbergs Rathwiſ/ oc horde hwairl⸗ 
ag Hegboren Jurſte er Criſtiern, reth Arffaing. tii Rory 
Rijge uthmald, Kening tid Danmarch oc Sweriighe rc. gaff lud⸗ 
deiigen at Kende vth innen Hogborne Furſtes et anſſis Dan⸗ 
vwemarckis, Swerigis, Rorgis, Wendis or Koninges ꝛc. 
yt: alt Danemarckes Righſeys Rag Merwærelffe hwarledi Bb 
- feor Karll mti Hammer haffde ſtemplet iblant Almwen i Rorze 
åytii Hammers Stigt, pc. giordt i ſwag Maathe Sage dps 





loff oc Vpreiſningh met Almwen emod forneffnde i 
ac atthen Vpreiſuing og Sambling paa thet noſt —**— 
Hannim'och hanſſ Fold fraa theris Halſſ. Fore hwilden. Sig 
" te Sker rar han haffde till tannum at t ban Futte gifte E 






5 Uritiela ip. fol, p. io⸗ 


— — — — — 


* - 


vw gm , sg Å lat 


— 


MO tin bie Ranis oc 


- øtter hwilchen Biſp eller 


ge Fiende, ſom wel ligt svar, thi Hammer Sticth ligget reth £ 
een tmellom Gwerighe.0c Morghe, or maate $ fivan Snaatbe 


met the Swenſte føre cen vppenbare Skade indh paa Marges Rü⸗ 
ghe/ Haffuer Dans Made behindret forneffnde Biſcop Karu, maa 
ar han ſcal ey haffue Macth ſwadant at bekomme. Doch haffuer 


ang Made tilbudhet Biſtopperne I Norghe, at the ſchulle tage: 
rſcreffuene Biſcop Karll or then Sag til them, oc holde Hans 


ade oc forſcreffuene Norges Riighe fædber tryg oc frii, at for⸗ 
fſtreffne Biſcop Karll ſchulde et ſwadane Schade oc. Forderffue 
indfore pan Riighet ; ſom forſtreffuit ſtander. Tha wille khe ey 


anname forueffũde Biſcop Karll eller beware thennom met then 


urſte Criſtiern fame Tiidt paa Wardbiergs Rathuſſ, at 
* wiſde antworde Funder Biſcop Karll Erdhebifpen. i Lund, 
relate i Danemarckis Righe, hannum 


annamme wilde, naer the wilde giore then Seckerheed oe Tryghed 


Anderſſon o 


ſpen i Lund oc menige Dannemarckis Biſper oc Prelater, ſom 
ther forſamlete ware, at the wilde ware aldelis vbewarne met 
then Sag. Tha fore ſwadane Sags Leylighed, ov umppa thet at 
then Sag maa oc ſchall theſſ ſkioder komme fill en god Ende, en: 





uerbodighe af wille anname forſcreffne Biſp Rat 
vdinnen wor Forwaring oc Giomme, och holde hannum eth Aar 


ten met sn of eller till Mynne, ære wii forfreffne Kr KRRER | 


runth om, dog met ſwa Skell, at forſcreffne Hogboren Furſthe 


Her Criſtiern ſchal lathe forſcreffne Bifcop Karll oſſ aniworde 


Kyrfemynde i Fyn, oc paa then Dag eller tilforne, ſom thet 
Aar forloben er, regnendis fraa then Dag wii anname forſcreff⸗ 


Sag i noger Maate. Oc tifligeft tilbad forſcheffne Hogboren 


lher fore, ſom them burde. Cha ſwarethe forſcreffne Ercheli. 


MA 


ne Biſp Karl i Kyrtemynde, ſchal forſcreffne Hogboren Furſthe 


anname Biſcop Karl løpen aff off t forfereffne Kertemynde, om 
a feer, then Gag here forinnen ey kand affrettes eller formyn⸗ 








es, oc Hans Made mill tha hannum ythermere i Forwaring 
haffue. Oc naer ol bannun awa in SE ansaunet, bade tha. 


2. 





Fl nm re pligtuge 7" tre wort vpne * | anger foer 
Wre oc DE DE TET e de ſworen Raadz Erd, fom mm 








nſſ mor kieriſte Nadige Herre, at fod — Bifop 


— 2 uk — mwo —55 — Ar —— — 
or then rov oc Gid 
Sem wille wil tiſligeſt hielpe oc yrcke Sagens Retferdighed font 


haffue tilſagd gſorde ve faret forftrefrte Dogtoren Furſthe Kø 
darll win ſwadanne Fo —52 — dj, * bå forten ——A—— 
chade fa 


— —— —— 


off aff rette: bor/ eller —— nd at 5 — åt formynde 


then Sag til een fuldfommelig. Ende Giffuet paver Bk 
- frapé Gard wiii —— — — fom forferdgr frie ander, die com- 
memqratiohis animarum. % der raort In 


— (Åse er Selle 
| "tiben-paa forever” 0. 


Ern ætter & 
F 33 — —— — * 


"ENN fſindes: toende datinſke Ortginan Breven pan Pergameni frem, 
fåm: ogſag gine nogen Oplysning: Biſtop Faria: Hiſtorie· Begge are Apo⸗ 
ſgolifke Abſoͤntions- eller, Aflosnings Breve for. Keng Chriſtian den: Anden 
Z noget Band eller anden Kirkens Straf; — **— ved; ham: for Bifo⸗ 
Korls: Feengſel, det ene udgiver til. Lagholm, aß den her da værende Panie 
" Huptid. Idzardo-Gravio,… 1512, dr 17: Bem fom: var; Aaret for Kong 
ZJans dode, det andet: udftæder ſamme Aar, da Kong Chriſtian kom in 6 


frøen metiudtcibn | 


gitringen'; 1513:.D: 12: Migufti.udi Graabredre Kloſter KR tobendavn af Lave: . 
5— Bifob til. Roſtiide, ſom tidige med: Erkebiſtop Frit Valkendorf at 


ndhlem. havde Pade Leo den Tiendes Befalind bedt - Begge diſſe D 
— faarmeget mede: merkverdige, ſom de indeholde ordentlige. Fort 
er. om Sammenhangen,i Biſtop Karls Sag og ſaadane —* 
m man ikke let andenſteds ſkal flade dog ſom tele. lider. bjelpe. til:år gien Oak 
am BD. pag: Peindſens Sine. : 


det: fovfte: af bemeldie: tvende: Brive. far: man i SEN agte-paa die 
engang) At) at: —3 — var ſtilet Prindſens høje Perſon paa: flot? 
hier ka ekiendelſe ſaavelſom viſſe ande Segn — 

fer — vtoret At Prinokh. vid Sln 


(md 


å 


. 
— . - ** 
2 4 . 


- 
dl 


" fibpen falde til fig paa Agershus for ar. foare for fin Sag: og legge. faͤudan⸗ 
ESkyld fra: fig, (4) At Biſtopen, i Stedet for ar mode, greb Flugten til 
Rigets Fiender, hvilet da Prindſen fil et Nys om, fod ham i. Flugten ops 
—… nappe og indfluerte i et Kamer, ikke for felo.at domme over ham, men for at 
— glemme ham tik ben: geiſtlige Dom, (5). Ar Prindfen adſtillige gange ved Brev 
ag Bud anholdte hos Paven om Raad i denne Sag, men. interS var bekom, 
66) At Peiudfenritfidftvitde forfendt Den fangne Biſtop til Xrkebiſpen i Trund· 
hiem, man at han, da han Reiſen Fulde antvæde,. dode i Opſlo. Deareog 
miert betragtes af Brever ſelv, ſom OD fra. Ord: inder ſaalede: 


dzardus Grovius de Phrifia, ſancte Ecclefie Senogaſienſis Canønicus 
" fånGisfimi domini. nofiri. Pape" ad Serenisfimum Dominum-Jo0nnem; 
Datie, Swetie'& Norwegie Regem Nuncius & 'Ofator, inque Regnis pre- 
didis, nec non Colonienf, M untinenſi, Magdeburgenſi, Bremenſi p̃ro- 
— vinciis, Camere Apoftolice Colledor generaſis, Illuftrisfimo-principi Domino 
Griſtierno Datie-ac Swetie electo, & Norwygie regnorum nato Regi, 
Domino meo colendisfimo, ſalutem im domino ſempiternam. | Expofita 
nobis: nuper ex parte Celſitudinis tue continebat petitio ,. quod autore ma- 
forum omnium operum ſatore feditio periculoſa inter regni Norwegie popu- 
| = klares ſubditos tuos, contra ſalute m Serenitatis: tue mota, & in mortem eus- . 
dem publice machinatum & conſpiratum fuerit: * conſpiratione in lu- 
ceem pateſacta, & ſupplicio de Hlis factioſis in flagranti: conſpir̃atione 
deprelienſis ſumpto, ex illorum eonfesfione. ſpontanea & aliis norm levibus 
… indiciis cognitum fuit, Cerodøm: Epifcopum: Hamerenfem: nunc vita defun- 
Aum illius ſangvinarii tumultus autorem & ſigniferum extitiſſe, Quod ubi 
Seaetenitas tua intellexiffet-, Epiſcopum nominatum. ut ab illa mfåmiæ fe pur- 
ppter &e: Serenitatem. tuam in: Cafiro- Ackerskiuys: accederet,… benigne per 
Sriptz fua vocavit: Epifcopus vero; quem tacita fortasſis culpa premebat, 
non: ad. Serenitatem- tuam comparere curavit,. fed. fugam- arripere, & ad 
Swecos. apertos Serenitatis tue hoftes:divertere maluit.· Quam fugam. ubi' 
Celſitudo tua intellexiſſet, propter pericula, que: toti regno Norwegie ex 
ſfuga fua: imminebant, eundem ulterius · progredi · impedivit, inque tinere: 
kim an apprehendit, & in:quadam camera:cuftodiri' fecit,.non: quod' in. 





— 





) 


ipfum-animadvertere,. aut? in: propria caul2:judéx eſſe. voluerit, fed" quod 
mådskmem dominum noſtrum Fapam eiusque: fandam: (edem. apoftolicam? 
faper-hoc. notorio: (io: crisine:confulere: decrevit: prout: dicerfis.&r itéra: 
tis: vieibus: tam (cziptis quam: nanciis confuluit. & informavit,. neo tamen ab 
dadem, five: propter remotisfimam: regni: Norvegie: ab: urbe diftamtenr,. ” 
velinuncigsum. negligentiam. rclnor a accepit. Gumque: dies: malt kk: 
J 33 | - anni⸗ 


PME! 3 , 


— 


U 


Å . NNE 


0 Danſke Maagazin. 
amil aliquot in tali expectatione laberentur, Serenitas tua ſuper cuſtodia & 
Actentione illius perteſa, eundem Epiſcopum ad reverendisfimum dominum 
Ericum Archiepifcopum Nidrofienfem regni Norwegie primatem & Me- 
tropølitanum ãllius Æpifcopi deſtinavit. Dumque in itinere verſus Nidrofi- 
am conftitutus eſſet, Aslouie ; ficut Deo placuit, diem ſuum clauſit extre- 
mum. Et ut Celfitudinis ue petitio ſubjungebat, quod licet manus violen- 

, tas in eum non immisſiſſet, fed eundem fm' quadam camera nømine fande 
ſedis apoftolice, ut de facinore ihius cruento in terrorem aliorum plenius 
& verius cognoſci potuiſſet, honefte detineri feoiſſet; pro conſcientie pace 

& animi tui tranquillitate, & etiam quod more progenitorum tuorum c- 
tholicum te principem oftendere.cupis, a nobis fa plicari fecit, ut abfola- 
 tionis beneficid ad cautelam eidem Serenitati conÉderemus. Nos igitut 
attendentes, quod bonarum mentium eft timere culpam, Ticet. ibidem nulla 
cylpa ſubſit, & quod evidens necesfitas &. publica utilitas iuris rigoren, 
fepe minuunt, Celſitudinem tuam a quavis fulpenhonis ſeu excommunica- 
tionis fententia, fi quam propter apprehenfionem illius Epilcopi incurrerit, 
andoritate apoſtolica, qua fungimur in hac parte, plene in domino abfols- 
tum eſſe preſentium tenore diffinimus atque decernimus, In quorum fdem 
has literas manu propria ſcriptas, officii nofri ſigilio communimus. Da- 
tum in caſtro Laegholm Londenfis dioceſis, anno ab incarnatione dom 
Milleſimo quingentefimo duodecimo, die vero XVII. menſis decembris, 
fedente ſandisſimo domino noftro domino Julio divina providentia Papa 
ſęcnndo, apno Pontificatus fui nono. 


1 ⸗ 


— 


, Idzardus m. pp. 


3I det andet Brev, foruden Afesningens Maade. med Knaefald, Ed / 
Haandrekning og Penitentzes Paaleggeiſe, ſom uden Toil er ſteet i Graabte⸗ 
… Dre Kloſter i Kiobenhavn, merker man fornemeligen, at Pave Julius II. han 
befatet, tvende Biſtoper i Tydkland at underſoge Biſkop Karls Sag, anet 
a at oftbemelde Biſtop Kari dede hos Biſtopen i Opflo-, og endeligen at Kongtn 
.” førend han bled afloſt, fremlagde lovghldige Beviſer, at han ikke var Aaris 
Biſtop Karls Dod. Dette Document er af folgende. Indhoſd⸗ 


Nos Lagbo Dei & Apoſtoliee fedis gratia Epifcopus Rofchildeafis a San" 
Gdisſimo Domino aoftro Dåmino Leone Papa decimo vna cum.sollro 
Collega ad infrafcripte Commiffarius in ſolidum deputatue, Vaiueris & for 
gulis, ed quorum notitiam preſentes pervenerint, ſalutem in Domino- 
prefentibus fidem indubiam adhibere, noftrisque huius immo verius ap 
licis firmiter obedire mandatis. Noueritis, nos literas ciusdem —7 


—— — 


òE ⏑ 5— 1 110⏑ ⏑. — — — em ” 
. 


hg 


N —E N J - 
. — ED 
4 . . v 5 
«e . " . RE NE. " 
| 7 ene. e | 
. . / . * 
— Pos et «4 = … = Fe" , . — J 


Domini noſfri Pape in forma breuis apoſtolici fub annulo piſeatoris folit& — 


Claufas' & figjlfatas cum ea, qua decuit, reuerentia recepiffe, apertasqué 


tandem examinaffe & legiſſe, huiusmodt ſub tenore, , Loo Papa: Decimus: 


” 


' 
i 
'. 


æt per armatorum infidias ilfam interfici faceret, eonſpiraſſet, Quia tamen 


. Carolus Evpilcopus: Hamarenſis du 


Venerabilidus fratribus Erico Archiepiſcopo Nidroſienſi & Lagboni'Epi- 
ſcopo Rofcliildenfi, vel. eorum alteri, Venerablies fratres, ſaluten & apo- 
Yolicam benedidionem; Cum, ficut venerfbilis frater noſter Marctif Epi- 
—— — » Cardinalis Senogalienſis, nobis expoſuit, Bone memorie 
m in perſonam carisſimi inCHrifto filii | 
noftri Criſ rn tune Regis Noruegie ac Eledi im Regem Dacie & Suecie, 


3 


idém. Rex, qui re deteda Deoque adiuvante periculum huiusmodi euaſit, 


k 
- 
MJ 


| 
j 


1 


| 
| 
i 
; 
i 


Carolum ipfum cum compllicibus fuis cepit captumque detintir, &de 
complicibus fupplicium fumpfit,. licer caufa eiusdem Caroli"per'eum'deten= J 
ti per felic, record. Julium 2dum predeceſſorem noſtrum duobus Epifcdpis -- 
in Germania Regno Dacie vicinieribus cognofcendå citra'diffinitivam fene 

”tentiam Comimiffa fuerit, codem mme Carola apud venerabilem fratrem 
Epifcopum Astoenſem defundto, veretur ob capturam & detentionem ip⸗ 
fius Carodé, ut prefertur, pro ſue vite defenfione &'fecuritate factain, in 


aliquas forfan penas vel: cenfuras ecclefiafticas incidiſſe, idem Carditalis 


nobis Kumiliter pro eodem Cri/fferno nunc Dacit Norvegie & Suecie Rege 


” øv illi & auditoribus & feruitoritus flis, qei ĩn fe eaufaque predida inter⸗/ 


veneruat , beneſicium abfolutionis de benignitate apoftølica impendere; ali⸗ 


asque eiusdem Regis &. aliorum predictorum vonfelentie ftatui conſulere 


dignaremur. Nos igitur tam Regis quam fiorum:predidorum confcientie: 
Serenitati & anme faluti” cånfhlere opporttrre -vølentes-ac dicti Cardinaſis 
foper hoc pro eis nobis pørredis fuppticattonibus inclinati, fenternitative 
fre, de quorum fide,.dodtrina & integritate plurimum in Domino conſidit 
mus, per preſentes committimus & mandamus, vt protedtado'fimarie —* 
pliefter & de plano etſam extraiudfcialiter fotøque faci veritate infpet de: 

emisfis vos dfligenter informetis, & fi-per' tegitimas informationes hius- 


i  modi vobis vel alteri veftrum eonſtiterit de invafiane predicta, & quod idem 





GRuS in Chrifto filius noſter Clicenus morti prefati Cæroſt caufa 
mon dederit, fuper quo veſtram conſcientiam oneramus, illom- —— 


noſtra ac. eĩus in dida caula auditores & 'ferultores pro faatum conf€teritias- 


om tranquiflitate, ab'excommuniostione:&"omnibus:aliis cenſuris eecleſi- 


afticis ad cautelam abſoluatis, feu: alter veſtrumreoerehter, ut decet; qui 


. requifitus: erit, abſſpluat Recepto tåtnen- pris: ab elxdem · de; ſtando⸗ 


finde matris eoclefte & veftris-mandåtis jtramento oorporan & inemcdis iflig 
& iltorum cunibet pro modo Gule: penitentis falutati d alii, que 


— 


192 Danſke Magasin. 

'faesint:iniungenda , mon obftante bulla, que ig cena Domini. legi comuevt 

"& anis conſſitution bus & ordinationibus apoſtolicis ceterisque contrariis 
qubucumque. Datum Rome apud ſanctum Petrum, (ub annuſo pilcatoris 
die XII, Maji MOXIII. Pontificatus noſtri anno primo.” Pol cuius guider 

. apoftalici breuis & commisſionis preſeritationem & receptionem nobis & 
per nos, vt premittitur, factas, gpnftitutus coram nobis Serenisſimus & illu 


- ftrisfimusPrinceps Domĩnus CAniernus Dacie, Suecie, Nor S 
Dux Slesuicenfis & Holſacie &c nos ad executionem con + | 
misfis literis apoſtolicis procedere, eumque a quibusvis e; væ 

” conſuris ectlefiafticis, fi quibus ob captionem feu deten t 


morie Domini Caroli Epifcopi Hamarenſis in preinfertis li 

nominati quomodolibet innodatus exifteret, abfolui humi 
quiftuit,  Tgitur nos Lagho Epilcopus & Commiſſarius 144100, 
primum per ligitimas informationes,'quas idem princeps in prompt 
buit, quod in mortem eiusdem Domini Carali Epiſcopi, sliter quam in bred 
apoftolico:confinetur ; caufam non d. derit, attendentes poftulationem hu- 
iusmodi fore iuſtam & conſonam rationi, quodque fanda mater. Ecclefa 
aulli claudit gremium redeunti ;-eundem Dominum Cri/fernum Dacie &c 
principem & Regem eledum øbnixe inftantem & flexis genibus Kumijliter id 
etentem, & in noftras manus promĩttentem & iurantem de ſſando iuri & 
- 3 matris eccleſie atque noſtris ĩimmo verius apoſtolicis parendo mand" 
tis, injunda ſibi pro modo culpe penitentia ſalutari, ab excommunicatioat 
Se aliis cenſuris ecclefiafticis quibuscumque, quantum nobis ex forma & te- 
nore breuis apoltolici conceditur, ob captionem feu detentionem eiusdem 








amarenſis Epifcopi, ad cautelam abfolvimus & ad cautelam abfolutom 


fore tenore prefentium decernimus & declaramus. In quorym omnium & 
fingulorum fidem & teftimonium premiſſorum preſentes literas fieri & nofd 


Secreti appenſione iusfimus communiti. Ada Haffaie in monafterio fre 


… true minorum de obſervantia, Anno. Domini Millefimo. quingeate- 
ſimo decimo tertio, duodecima die menfis auguſti. 9 


Danre Magagiri: . 193 EN 
— 43: Bee ' 


Vorgen —— til Roſenhoim Sevnets N 


Løb; frevet af. ham ſelv 1590. 


ram, IV, I BE Søand 


, 


94 — anſte Magazin. KER 


meligſte Danfe Mænd, hvis Skilderier, faaridt 
aogen- Tid ere i Kober ſtukne, Ban regnes den lærde 
krandſes Fader Jørgen Roſenktands til Rokm 
nder Kong Friderik den Anden var Danmarié 


og Derefter een af de fire Regierende Herrer i Kang 


HEE — n eres umyndige Aar, en meget gudfrygtig, 
"— from, fornuftig og retſindig Mund, fom i mangfoldige Gelandiſt aber og andre 
Rigernes vigtige Forretninger haver beviſet fine Konger. og fit Faderneland 


mange og fore tro Tieneſter. Qi, ere faa lokkelige at eie hang Side l 


vort Seiſtabs Samling paa Charlottenborg, hvortil det er foræret af Affeffor 
C. Hofman, Medlem i Selftabet, ſom haner faner det af Hr. EtatRaad 


og Amtmand Roſenkrands tit Krabbesholm, hvor Der feeg en ſmuk Sam⸗ 


ling af ſorneme Danſfe Mands Skilderier, ſom Eieren, Der er en Elffer af 
ædernefandets — Tid efter anden haver ſamlet.  Øverft paa dette 
deri, ſom her overtil er foreſtillet Koberſtykke, læfer man RNavnt 
Hr. Jørgen Refenkrantz til Rofenholng, med Aarslalet under, Da Det er ma 
let, nemlig 1589 font. var det næfte Aar efter Kong Friderik Den andens Da. 
Det merkeligſte herved er, at han faner Titel af Øerr og fre 
Elefanten, hverpaa ſtaaer Friderici 11. Navn og Symbolum 
ingeuſteds finder, at han haver været Ridder, men bliver i de Ti 
endog i den Ligprædifen, ſom Biſkopen i Agrhus 1596. har hol 
ikkun frem Faldet: Jorgen Roſenkrands, uden at nævne 


hvilken Titel enhver Ridder, dog ufeilbarligen bekom. Har he 
Der, ſom dette Skilderi ſynes at beviſe, da maae ingen have vi 
Tider, hvilket .Man maae fnarere hetaf tage 
at Elefanten £ mere haver været et Kongeligt | 
et RiddersOrt Den Titel af Herr Fan og fet a 
vare tilſat. % 18 Kiade og Simykke, bær han e 
Kiade om Ha Friderik den Andens Portrait hænger. 
Hans Le vi ved denne Leilighed ville fornoie vore Landis 
mænd med, & revet, men gaaer ikke længere end til 1579. 8 
. han dog levet sav det Aar, Kong Cbrifttan den Serde lv 
antog Regiet ronet. Originalen deraf, ſom formodeligen 
endnu findeg tre Roſenkrandſes Archid paa Roſenholm, 


. haver Salig GeheimeRaad Hr. Iver Roͤſenkrands for endeel Aar MM 
meddeler OL EtakRaad Gram, ſom igien iaante dette Selſtabs Berftane 


9 — —ñes — — 
G)See hoad tilſorn om Tyge Brahe de revet i Bet Danſte Magatin Tom, TF, pag. 109 


den til Afſtrift. Dette Skrift, faa finte ſom der ev, indeholder adftillige ſmutke 


perticularia, faa vel om andre, fom om Jørgen Roſenkrands felv, og langt 


mere, end man enten i hans Ligprediken ellev i andre trykte Skrifter finder. 


Paa Originalen af dette Skrift haver Sannen Holger Roſenkrands ſom en 
Titel ſtredet diſſ Ord: En Fort Sortegnelfe paa min kicere Faders Jor⸗ 


gen Roſenkrantzes Levnet, ſtrevet Anno 1590. pag hans Alders 67. 


ar, mit det 16. Qi bille da anfore Skriftet, ſom af bemeldte Original 
er faa flydende: . | | 


Anno Domini 1523. vor Herres Jeſu Chriſti Himmelfarts 


Dag, er ieg bleven fodt vaa Torning udi Synder Jude: 


land, ſom min GI. gader den Tiid udi Pant og Forlening hafde. 


bleven ſyg og befængt af Penilenge, og ev der bleven død den 


| 


aſ RNorge Margrete, mod b 


Den Almegtigſte Cuige Gud, fon mig haver givet Liv og. 
Aand, og mange gode Gaver, og naadeligen opholdt og bevaret 
mig til denne Dag, hannem ſtee Lov, Priis og re for alle 
fine Velgierninger, han. mig udi faa mange Maader giort og 


beviiſt haver, Den ſamme gode Gud opholde og bevare mig 
Herefter at leve udi fin ſande Frygt, og at ieg maae tiene hans 


nem endnu herefter alle mine Livs Dage udi Hellighed og Nets 
færdighed, fom hannem behageligt er. Og naar det hang gud⸗ 


dommelig Villie er behageligt at falde mig herfra, at han da vil 


unde og give mig en falig og chriſtelig Afgang og Endeligt. 


— Anno 1525. der icg nu var paa mit andet Aar, da drog min — 
Sl. Fader og Moder (b) til Lybek, hvorhen de hafde forſtrevet 


min Salige Mormoder Grue Anne Multzan, Jeſper Gan⸗ 


ſes Herre til Pottleſts Huſtrue, deſligeſt min Morſoſter Frue 
Dorothea, ſom hafde Brion von Berge, huilfe der og 


modte, og hafde min S&I. Fader og Moder derhen faget min 


Broder Erich, min Soſter Margrete, og mig 
Der de nu ere komne der til hobe, er min Salige Moder 


EN 


Fre⸗ 





8 Xarfader var Holger Erikſon, hvis forſte Frue var Ar. Bo Flemings Dotter 
er dag — Han habde-den eneſte So⸗ tte Hoigerſon. 


C(c(0) fang Fader var Otte olg erſen Roſenkrauds, hans Moder Margrete Gans. 


fikket Frue Alhedt, Jørgen. We 
nøgen hans Folk, ſom og der annamede og førde til Nyhiebing 
Siot, hvilket min SL Faderbroder Hr. Holger da havde wil ” 
Forlening. Men min Soſter Margrete blev der hos min Bo 

ader tilbage igien, og er fiden der bleven forſeet og fanget Dø . 
derich von Quitzou til Klettſte til Husbonde. 


Fra Nykiobing haver vor Sl. Farbroder ladet os føre til 


196 Danſte Magazin. nm 
Fredag neſt for Michaelis. Strax derefter, er udi lige Maade 
min Sl. Fader bleven ſyg ſammeſteds af forſtrefne Syge, og 


Dødt den Fredag neſt efter Michaelis, og er der baade bleven 
begravne udi Domkirken, hvilket fad og fede efter Guds gode 


Min Mormoder haver faget mine forſtrefne tvende Sø 


"ende til fig, og mig / Og ført og hiem med fig til min Moder 
”, fader, og er hun og 


) (even Død ; ſtrax efter. hun er hiemkommen, 
g er vi der fiden bleven opfodt af min Moderfader, hvilfen det 


eſſtede mig beſynderlig meget. 


Anno 1530. der jeg nu hafde været hos fornefnte min 6. . 


Morfader paa femte Aar, bleve forſtrefne mine to Soſtende og 


iieg hiemfordret af vores Faderne Venner, beſynderlig af min 
. EL. Faderbroder Pr: Holger Rofantrang, og af min Fader 


føder Frue Sophie Roſenktantz (c), dg Haver da min 6. 


Morfader ſaare ugierne, fom Den hand beſynderlig elſtte, for 


ladt mig, dog forffiffede han. mig med min Broder Erich il 


Roſtok fra Pottleft, ſom han boede 


Dertzen havde min Faderbroder Ar. Solger Roſenkrantz 
KAM, SF — med 


Kiobinghafn, hvor paa den Tid Kongl. Majſt. Koning Fride⸗ 


rich den Førfte Hoiloflig Ibukommeiſe holdt Serredage, eg 
der er vi koinmen til vor —5— Frue Sophie ofentran, 
Axel Brades Anftrue ; Bvilfe 08 til fig haver annamet/ efter 
ſom vor Sl. gader det begierede og befalede udi fit LMA 


Cc) "Om denne Frue ex. filfonn.benplet i det 22. Hefte af Dante Bagg. . 


haver 
ile mine Goftende , og veret mig aldelis udi Moders Sted, og 
mig rigelige paa adſkillige Tider begavet med Guld, Selv, og 


” glemme den ſtore 





4. Hefte.297 
lære Farſoſter, ſom mig haver elffet for 





forffrefne min 


Penninge, og Der til med giffuet mig 4. Lefter Korn af hendes 


- Ølvvegods ; ſom liggendes er ndi Karlby udi Haldherred, og udi 


Haarup udi ele bergberred. Men ever alt kand ieg aldrig for⸗ 
elgierning ; hun haver beviift mig, ſom over 
aaer det andet. altſamen, fom er, at hun med flor Flid og Om⸗ 
hvaelighed holdt mig til Skole og Lærdom, og Dertil befordret | 
mig udi mange mange Maader, ſom her efter følger. 9 


An. 1534. der ieg var 10. Aar gammel, og min Gl: Faders 


- føfter nu havde lader mig lære at læje og ſtrive hos en Preft udi 


ring Ciofter udi Sfaane, fom Hr» Axel Brade da havde. 
ST Ronlening da forffiffede hun mig derfra til Malmo, at jeg 
der (fulde lære min førfte Fundament udi hatine Sfole,. hog en 


ſcerd Mand, hedt Lector Frans Wormorſon Cd), ſom da havde 
” mange flere Adels Barn: hos fig af lære, og taide hun —8 | 


Koft hos Jørgen Rod (c) Montmeſter, huilfen fom war den 


æffuerfte og Hovedet for dennem / fon brugte Det Forrederi mod 


Danmarkes Rige og Raad, og fordrede Greven af Oldenborg . 
med. de Lybſter deres Magt her udi Riget, alt efter Ginds Tille 


deife for. vore mangfoldige Synder og Ondſtabs Sihid. Ud 


forffrefne Oprør og Grevens Feyde, ſom de det da kaldede, to 


. fornefnte min Faderſoſter mig derfra, og fætte mig. til Skole udi . 

— Cyftedt ; hvor jeg og noget lærde mine Fundamenta, og blev fiden 

 forffikfet til Klobenhavns Univerſitet, dog havde. fe: 

;, beføndevlige Skolemeſter, ſom hede Meſter Oluf Gylden 
undt (), 


der min 


Im Læfemefter udi forſtrefne Univerſitet, fom den Tid 


J avde flere unge Børn hos fig at lære, baade Edle og lede 
æn byilfen 06 dog var meget ſradeng af den Aarſag, åt han ingen 


| * | 
1 Francifcu? Wormordi, ſom kort eftet blev Biftop i Slaaue. —— 


€c) Den beliendte Borgemeßer I Malms, ſom ellers Faldet Jsrgen Myntet i 


- 


198 Danſte Maaazin. 

Flid giorde med os at lære, derover blev jeg meget forſomt, og 

v nogen Maade vant fra min Lærdom, hvilfet Gud hannem 
or ade. i - ” 


Efterſom jeg ſaadant beffagede for min Faderſoſter Frue 
Sophie, og for min Broder Holger, ſom da var min og de 
andre mine 

Mand befalet udi Univerfitetet ; ved Navn Meſter Jens Sin⸗ 


oſtendes Verie, da er ieg bleven en anden lænd 


. ning, fom og var Læfemefter der udi Univerſitetet, hvilken mig . 
til fig annamede, og med ſtor Flid underviſte og lærde, Der 


- fon ieg havde blevet nogen Tid lang hos hannem, havde jeg 


meget forfremmet og forbedret mig udi min Lærdom, men jeg 


blev ſtakked Tid hos hannem, og er bleven hiemkaldet til Boluer 


— af min Broder Golger, hvilfen der ſiden forſtikkede mig eftet 
flere vore gode Venners Raad til Witenbierg udi Landet Saren 
til den Høle Skole Anno 1539. og havde leg da: Kongl. Maiſt 
Konning Chriſtian den Tredies Hoiloflig Fhufominelfe hans 
Forſtrift med mig til D. Pomeranum og M. Philippum Melando- 


nem, at de ſtulle forfremme mig til det beſte, og forſorge migen 


privat Skolmeſter, ſom kunde have Opſeent med mig og lere 
mig, og er faa af dennem bleven befalet en, form hede M. Jo= 
chimus Weſtphalus, fom var af Hamborg, hvilfen Der bocde 
in Collegio, hos hannem er ieg ftedfe bleven paa det nefte | 


.to Aar, varendes udi Kammer med hannem, dog tffe for 
bedret mig meget hos hannem; thi han af Naturen var meget 


moroſus, ſtump og haard med Ord imod mig, men lidet laſtede 
og lærde han mig, ieg funde forbedre mig af. Og blev ieg ud 


ſaa Magde meget forſomt hos hannem, og derefter blev vant 


fra Lærdom og Bogen. 
Samme ar ieg kom til hannem, blev jeg meget hart (08 


ø + 
' 


af Den hede Febri, form den Sommer var neeget gængfe og mt ; 


nig der, thi def varen meget heed Sommer den. Tid, ſom var 
udi Aar 1540, | Re 


em | 


* 
| 


| 


| 
' 


” 


— 43. Bette | 199 
Efter forſtrefne mi r er ki 
Hamborg, Da havde ieg ſiden ingen privat Praceptor mere, der 
ieg.var der, hvilket var mig meget ſtadeligt; thi ieg blev der 








" . fiden vant til det Selſtab, ſom tffe havde meget Lyft.til at ſtu⸗ 


og der haver ieg holdet Hu . | 
"Tang /;. og fiden vi havde giort et Tocke Slifte, haver ieg holdet 
alene Hus paa Nesbygaard i Siæland, indtil faa længe leg drog 
- af Landet igien, fom var. 1548. til Torgaw, der Hertug Augufti 
Bryllop var, og. fom faa til Churforſten Hertug Moritz udi 
Gaarden med 4. Heſte, og tiente hannem paa 4. Aar, og var 
med hannem udi Leyret for ER agdeborg et halft Aar, og drog 
Q 


dere, og: var ieg fil Wittenberg i fire Aar, og hørde der mange 
drabelige lærde. Mænd,” befønderlig D. Morten Luther og - 
Philippa — TT. 
An. 1544. Er jeg dragen fra Wittenberg igien til Boluer, 
—* Hus med min Broder Othe en id 


? 


jeg med hannem udi det Stift Bremen for Ferden, der han de 


adſktilde og ſplittede med Hertog Senrich af Brunsvig den Sob 
" Ryttere ogiKnegte, fom Grev Hans og Grev Doltadt. von 


Mansfeldt, deſligeſte og de Waͤllerdom var. Øverft for, hvilke 


der havde Agt at komme de Magdehurger fil Hielp, og drevet 


os fra Beleiringen. — 
Og efter at Begge mine Brodre havde giftet dennem, Othe 


og Golger, og havde haft Bryllop, den Stund ieg var uden- 


lands, og vi ingen endeligt Skifte hafde giort om vort Gods, 
Frev de mig til og begierede, at ieg endelig vilde komme hiem 


mied Det allerforſte, on, giore endeligt Skifte med dennem, hvil 


fet mig haver foraarfaget at begiere Forlov af min. Herre Chur ⸗ 
førften Hertog Moritz udi — 2* fe havde en gunftig Herre, 


ag Derfor gandſte nodig vilde have ſtildz faa ſnart fra hannem. 
Sa var 'og en af dennem ; fom ffedfe vandrede med hannem, HE 


hvort han drog; Thi han: pofterit og drog altid og haftigt Da 
og Mat, og da var der ifke over 6. Herremænd tilforordnet, ſom 
altid ſrulde følge hannem, og var han meget from imod of i 
SL DSSERERE 5. SENDE hans 


nm Wræceptor er faldet derfra frem til LER | 


20 Danſke Magazin. 

hans Tienere, ſom faa ſiedſe fulde hannem. Hvad hand haver 
været for en drabelig Helt og Krigs⸗Forſte, og hvad hand haver 
giort og udrettet udi fin TD, er faſt al Chriſtenheden bekiendt / 
Derfor agter ieg, at min Roos og Lov ér intet behov. - 


Efterdi ieg havde nu fanget naadigſte Forlov af min Herre 
Aar 1551. blev ieg fiden udi Riget, og fatte, da forſt Boe paa 
min Gaard Skabye, ſom tilforn var fo Gaarde, og borte | 


by e 


Bønder udi. — I 
. An. 1552. drog ieg til Koning Chriſtiern den Tredieud 
Gaarden, efter nogen mine Venners Raad, og der ieg havde 
Der været pan fierde Aar udi Gaarden, forlente Hans Mailil 
mig med Koldinghus Anno 1555. det havde ieg udi fire Aar / 
indtil Hans Maicſiet dode der fammeftede. | | J 


Samme Aar var mit Brytop med min Huſtru Dorothe 
Lange paa Hoenborg, ſom leg den Tid ogſaa havde Fer· 
beting Siden blev ieg, efter Kongl. Maiſts. Koning Fride⸗ 
vid) den Andens min naddigfte Herres Hoiloflig Fhufommeb 
fes Befaling, hang Fru Moders Droning Dorothes Tiener, 
. og fik da Droningborg udi Forlening, fom var An. 155% 
Samme Tid fif ieg og Roſenholm til Mageſtifte af Han 
Maieſtet, og begyndte Da ſtrax at bygge og grave Der fanrmeftedt. 


An. 1563. der ieg nu havde været Droning Dorothea de 
ner og Lensmand paa Droningborg udi fire Aar, kaldede Kongl. 
Maiſt. min naadige Herre mig derfra, og begierede mig for in 

»Ziener og Raad at være, og ſamme Aar haver ieg fooret Hans - 

Maiſt. Raads Eed paa Kiebinghavns Slot. 


Samme Aar forlente Hans Maiſt. mig ſamme TA md 
Kealls, paa hvilfen Tid den fordervelig Krig imellem Sverig eg 
anmnark blev begyndt, og da blev ieg forordnet af Hans Mal⸗ 
ere af Sans Maiſts. Raad at handle med de 


et, med nogen x 
„ſom ſaͤmme Tid vav kommen til et 


Lybſtes Sendeb 


LJ 
⁊ 









havn, om et Forbund imellem Hans Matft. og dennem, imod. 
Kongen udi Sverig. Hvilfet Forbund der og ſamme TID blev. 
befſuttet og, oprettee.. 2 
Strax udi ſamme Aar' blev berammet et Møde af Keiſer⸗ 
lig Maieſtet udi Roſtok om Frede —— imellem Kongl. 

Maiſt. af-Danmarf og Koning Erik af Sverig. Til hvilfet 
Mode Kongl. Maift. havde berammet. År, Ofte Brumpen, 
Henrich Rantzov, D. Joachim Hincke og mig at. (fulle dra⸗ 


de. Os drog jeg med Hr. Otte Krumpen til Segebierg, at 


wi der ſtulle fortove, indtil faa længe vi kunde forfare de Sven⸗ 
fke Sendebuds Ankomſt til Roſtok, hvor vi og fortovede nogle - 
Uger. , Den der vt ſpurde, afde Svenſte iffe mødte, men at 

oning Erich var dragen for Halmſted Og brat det og Kong. 
Wayſt. var dragen op imod hannem med fit Krigsfoik, droge vi 
—— tilbøge herind. udi Riget igien, re TT 


s 
** 


An. 1564. blev atter et Mode berammet udi Roſtok af Keys i | 


ſerlig Maieſtet om Fredshandling, og da er Keyſerens Ferdinandi 
… Legater; den Romſte Konges Maximiliani, Koningens af Polen, 
Korfurſtens af Saren, Korforſtens af Brandenburg, Hertu⸗ 
gens af. Brunsvig, deres Legater der kommen tilftæde om Fred⸗ 
" ” handling, og vi paa Kongens af Danmark Vegne er did for 
frreven, Her Othe Krumpen, henrich Rantzov, Doctor 
Joachim inckt Archidiaconus B. og Elias Eyſenberg nu 
| ecreterer, og Jeg. Og der vi havde ligget udi X. Uger og for⸗ 
ventet Koningens af Sverige Sendebud forgieves, er vi bleven 
- hiemfordret af Kongl. Maift. og er vi fommen til hannem udi 


Kiobinghafn An. 1564. 30. Juli, 


” + og der fil Jeg og Caſpar Paſlich ſamme Tid Hans Maiſts. 
Befaling at drage Hans len vÅN forſt til Curforſten af 
Brandenborg, Kurforſten af Saxen, og fiden til Keyſeren. Og 
er ieg dragen paa Reiſen afsked den 28. Auguſti, og udi Flens⸗ 
borg medie Caſpar Paſlich mig, og fuldes ſiden derfra, og 
Tom. IV. | Ce . 39 


- 


ore Danfie Magczin. SEN 
omme til Segeberg den 8. Gept: Og dér have vi ſortevet no⸗ 
. gen Dage efter De Lybſtes Sendebud, ſom fuldes med os paa 





kop, og fiden pag Veyen til Berlin, og did ankomme den 19. Sep⸗ 


temb. Og have der iffe fundet Kurforften hiemme men ha⸗ 
per været uddragen paa Jagten, og have derfore fortovet der 


ſammeſteds til den 23. Septemb. da er vi bleven fordret af Kor 
forſten tik et Jagthuus, beder Schombech, og auden Qagin, fort 
var den 24. Gepfemb, fif. vi Audientz en Søndag Morgen, det. 
Klokken var 4. og ſtrax derefter drog han ud paa Jagten, og vi 
drog famme Dag til Berlin, og fif vor Afſted af hang Cantzler/ 
pg drog anden Dagen derfra pan Veyen til Curforſten af Garn, 


Hvilfen vi funde til Mersburg den 1. Octobr. og den 3. Octob. 


eyſen/ og droge vi fra Segeberg den 13. Septemb. og tit Sle⸗ 


— — — — 


er vi bleven hørt af Curforſten⸗ og ſamme Dag droge tit Leypsige 


as der fanget vor Afſted af hans Cantzler Mordeyſen. 


Den 7. Octobr. er vi fra Leipzig dragen van Vehen til 


Keyferlig Mayſt. Maximilianum den Anden, og droge vi gta 


, hem Landt Bemen og. til Wien udi Oſterrige, hror vi fandt 
Hans Mayſt. den 24. Octobr. og. fik faa Audientz den 28 Op 
iob. af Hans Mayſt. pag Slottet udi Hans eget Kamer, ſom 


. da ingen var silftede udi ſamme Kamer uden vi alene: Min 


Hans Raad og Tienere bare udi næfte Gal der uden for, 


der hand havde hert vor Udretning ſandendes, gav Sand kh 


perfonlig Spar meget hertig og vel. Og fan fif vi en fhrif 


lig: Afſted af Hans Mayſt. og den 12. Sievemin drog vi frø 


Wien igen. 


An. 1567. et Jeg med Johan Friis Cangler, min re 


ber Holger, og Cafpar Paſlich/ forffiffet til det Vode, dervar 
vberammet imellem Kongl. Mayſt. og te Forffer af Sfesvig 4 
Holſten, til Odenſe i Fyen, om deres Leens Undfangetſe, 64 
ſamme Handel pan den Tid uden Frugt af. KE 


æt 


6 Ud 
ORNE | . 
* s == ” 2 ! (4 "… 
. å * 
i 
(ud 
— & 4 så e”> 4. 
ON 


AJ 


— 4.9er .· 

… "Åb, 1569. blev. jeg anden gang forſtikket med Johaun Friie 
Joachuimu Fits, (2), ég: Catpar  Daflidsr TH DDD: . 
forſerenne. Sager at, ſfulle forhandte, og gif endda uden Frugt af, 
Derefter ſamme Nat; blev iegforſtikket paa Grandſen imeß 





fem Soertige eg Danmark ved Knersidt med Johan Früs 


felde Aar, formed 


Cantzeler/ Deder: Bilde, og Niels Kaas Secrẽeterer / form da 
var berettet; et: Friligt Mode til S. Olai Regis Dag miellem 
begge Kongers Raad, at de ſtulde forhandle om den Fred, ſom 
" Meogfort ud Roſtkild, at den fonde blive ved Magt: Men ſam⸗ 
mieMode gik uden Frugt af; thi de Svenſke vilde ikke holde, hvil 
dereß Faldmægtige Raad Havde: tilforn befluttet om Fred med 


Kdugl Manft-af Danmar og hans Wand, og et ſden Feyden 


Se" 


begyndt paa ny igen - - | 
An 2570 pt ieg bleven forſtikket til Stetin med Deder 
Bilde, ——— Doͤct. Joachim ind Erchedegen 
til Bremen, og Niels Kaas Secreterer, paa det Mode, fon der 
var beraminet af Keyſeren og nogle Todſte Forſter, der at ſtulle 
ſorhandte om Fred imellem Danmark og Sverige, og varede ſam. 
me Fredshandling lige et halft Mar, at vi der have fortovet udd 
— Byen, og da er omſider den langvarende og fordervelige Feyde 
… Amellem mar og Everige, om havde varet udi VIL fam: 
| elſt Guds naadige Hielp og Beftandelfe, 0 
Keyſerens og Forſternes flittige Underhandling aldeles fordrage 
og til en endelig Ende tilfreds ſtillet. 2 NOE 
" Incerto tempore, ét ieg med Peder Bilde og Niels Kaas 
Secreterer dleven forſtikket til Grendſen imellem Danmar og | 
Sverige ved Bremſebro, ſom da var berammet et Mode af beg⸗ 
ge Konger, gt deres Raad Fulde der møde et forhandle om nos 
gen Artikel, ſom den Stetinſte Fred var anrorende, og blev der 
til en god Ende beſſuttet. RR sm, 
An. 1573. 30, Auguſti blev ieg forſtikket af Kongl. Mayſt. 
til Kongen af Sverige. 
F Ec 2 An. 
C() Ont: dennes. Endeligt or: ælles ct Hiſtorie i ten: 
ON (6) Jørgen —* —* en Siforic Jens Søviføne Synode va J 


—* 


204 Danfme Magasins 





Mayſts. Commiffarier, ſom havde hendes Fuldmagt allene at be 


— AD. 1577. blee ieg forfriffet af Kongl. Mayſt tit inden Pir 
lippi og Jacobi, der at handle med Droniugs Elabethae fed - 


ftille og udrette, ſom hun felv tdftæde var, med. flere Ord, ſen 
" famme Fuldmagt paa Latin formelder, og der vi havde der for · 
ovet dennem udi 7. Uger, drog vi derfra tå Hamborg, øge 


vi der var kommen, kom der en Poſt der fil 087. begierendes, 
der wille * og komme dennem til Ords, hvor vi og forever 
De uden for Byen i et Huus var Statholderens; tit det døde 


- flur I Byen, men de laae i Byen, og agerede faa med-hver gå 

Drei et Huus heder Er. Jørgen, og kunde dog paa den Tid imet 
blive forligt, men kom fiden andre. Engelſte Commiſſatier fil 
Kongen, og blev fan med hannem ſelv forligt. om 


Sund An. 1579. er Jeg forſtiktet tredie gang tå Odenſe paa den 


dorligsmaal vm den ef paa den Siebigſte Handei. 
.Samme Mar blev jeg forſtikket af Kongl. Manſt. tit Gk 


— 2 


vig paa Ben Sandtag, at forhandle med. Oettug Adolf en 


 Ckremonier hos enens Undfangelfe. 
5, Bygning pag Stabhe.. 


1577, port ieg felv Huvet paa Skaby igien efter Tang Hrvk 88 
…—— Uma. 0..." > 
1579: blev Kornladen og Koladen der bygt af Grund. . 
1580. blev. Grunden jagt paa det fore Hus op i Gaarden. 
. 3581, hvilken dette Aar blev ferdiget til Bindeverne · 
| Der: * ſa meget, fom Tøtgen Rofinkrande fe sm ip * ben 
| ; hvad om haus øvrige Livs⸗Tid og chriſtelige Endeligt tan verea 
—— mang tildeeſs ſoges ide ſidſte Aar af Rong, Sider ik ben. andens Åb 


forige og i Beghndelſen af Kong Chriſtian den Fierdes Hiſtorle, ſom , 


nart kommer for Lyſet, ſaavelſom af Den over hannem udkomne Ligprædifer 
DØ til deels famtes af adffillige utkykie Documenter, ſom af os ved. £etllg 
Fat blive anforte, Viwilla alleneſte her til Sluuning nieddele et Brer * | 


! ' X — 


i åd —— 


feper i Harhus 1. Latris Bertelføn revet 1558. Hf Jørgen Rons 


. Frands, fom giver en artig Forklaring om Kalds Beffaffenhed til Preſte⸗ 


Sæmbed i de Tider, Samme Brev, hvoraf Originalen uden Tvit endnu giem⸗ 
med i Det Roſenholmſte Archiv, lyder ſaaledes: MD 


udza Naade och Fredt wedt Jeſum Ehriftum, mett gane 


NY) wenligen' od kierligen Helſen wdi waar Herre. Kiere Før . 
genn, ſynderligen gøde Wenn, giffuer fegh ether ganſte wenie -. 
gen tiilftende, ath np goer finge iegh ethers Skriffuelſe, wdi bulk 


Yen y giffuer tiilfiende, ati haffuer forhandler mett Sagen Men⸗ 


dene/ att the fall høre nogen flere predicke for thenn om⸗ od ſielff 


udwellie en. aff huilke thennom beſt ſyunis, och y therfor haffne 


Fforſchriffuit theune Mand hidt, od hand od (Fall predicke for them 


 nom. Gaa giffuer iegh ether ganffe wenlig ath wille wyde, fiere 


at ſaadan en Wiis od) Maade till att kalle och vdkore 


… rgenn 
—— tiill Kirckens Tieniſte ev uwanligh anderſteds her 
wdi Stigtet, och ſtulle thet faa gange til, att fyrſt en; ſaa en ans 


den, then tridie, fierde 20. ſtulle faa ſtedis tilt att kampes och 
kunde robe, och meſt mett Ordt kunde praale, dog maa mel fe 


bode nierdt od ugudeligh, fange Korrett och Vduellelſe, och then, 
fom lerdt och gudfryctigh, motte forſtydis och ſtag tilbage; hue 


vdt af will komme icke allentſte Bulder oc Vſtickelighedt, men 


wvſag ſioer Forargelfe och Guds Ords Forachteiſe 5 then hellige 


rcke. Men paa thet ath alle Tingh ſtulle gange rett od ſtic⸗ 


" Belig tilt, bov Herretzs Proueſt effther Ordinantzen ath holde ſegh 


RR — — — 


hen till Kircken, huor Preften ev dødt och affgangen, och ther for⸗ 
mane miennige Gognefold til gudelig Bon om en god Sogne 


gne 
Preſt, od) ſiden hues Sognefolckene wedt ſielffner en god Perfon, 
huis Sognet och Omgingſel the wedt gudelig och ftickeſig —5 

- Te, att the tha falder hannem [uden ther findis andre Forhin. 


dring] till theris Sognepreſt, dogh mett ſaadan Wilkoer, ath 
hann paa ſyn Lerdoms vegne kand findis frikfelig, duide⸗ så 


| —— wdi andre lerde Mendzs Neruerelſe Pal forfate. 


dis hand tha vforſtandigh paa Lerdoms wegne, will thend 


Cd 


4. Bette Hi uni) HOR — | 


i eb Dane Magazin. . 

førite Raidet ie mogett gielle; Men findig Hand dueng ſerdt od 
forſtandigh, kand ingen retteligen forſtyde hannen od) falde en 
anden. Saa haffuer ieg therfor fiere Jorgenn, paa tiett altingh 





motthe effther Ordinanzzen gange ovdeligh od ſtickeligh till, un 


y Oensdag neſt forleden, ſiden ieg ſpurde y Sandhedt, ati war 


verſonligh tilſtede paa ethers Gaardt, ſchriffuit tuenne Prone 


till, ath the ſtulle huer i fit Herreth, effther Kirckens Ordinange 
Lydelſe, drage till the tuenne Kircker, ſom Saligh er £ 

1Morgke fra døde, od) ther lade ſte Gude Tieniſte mett Meſſe 

Predicken, od formane mienige Sognefolcktill gudelig Bon hol 


Gudt om en god Sognepreſt, och aft the ſiden fhrifteligen gå | 


ffuer tillfiende, huilken en god Perſon the er begierendis till the 


rig Sognepreſt, ath ieg kand thette och mwide paa myn Embed 


wegne. Findis tha Ser Mattzs i Allingh ſhuis Ougingſt 


1 od) Leffnet mienigh Mand y Haidi Herrett fiender, och nogendf 


thennem od tilforne haffuer begiert hannem] ath were ſtickelig, 


ſſonm thet feg bør, mett huad god Samwittighedt for Qud fund 


hand forſtydis fra ſamme Kald, od) en anden komme ther ind? 
Sandelig fiere Jørgen, giffuer ieg och wenligen tiſkiende, hut 
ledis Kongl. Maitt. haffuer och mundeligen befallet alle Supth 
intendenter, at huer ſtulle vdi fyn Stigt giore fyn Flüdt till, aft 


fhe Perſoner, fom enten hafde tveritt, eller endnu er te 


dium, kunde beſyuderligen forfees vdi ſamme Stigt, naar ihet 


bliff nogen Kald ledigt, huorfor iegh och ide thor fordrifte meg 
till att giffue Samtycke till, att Her Mattzo ſtulle forſeydi 
fra thenne Kaldt, efftherthi hand haffuer och ſtuderet vdi then 
hoye Sfoel y Kiobnehagen, od ſyden hand fom ther fra, alt 
er funden windſtibeligen ath were vdi bogeligh Konſt. Serhed 
fiere Jørgen beder iegh ether och wenligen ath wille betence, 
hvadt Biempe od Vſtyckelighed ther wile komme aff 1 framti⸗ 
den, huis en god Perſon, ſom haffde flitteligen lerdt fon B 
od) ſtycket fegh mel hos huer Mand, frulle forſtydis, od en 0 
den fremmede od vkiendt annamis och ſorſees mett Kirckens Jer 
the Huadt var thet andet, end aft mange gode vnge Peg 


OÅ 


: feab 5 


ate TT ao 
fom føger Skole od Lerdom, motte faa gott ſom falle vdi Mis 


bob, och platt offuergiffue Bogen, naar the fane Fremmede aff 


andre Stigter ſtulle komme —8 forſeet mett Kirckens For⸗ 
ſyn, og the, ſom indfodt war vdi 


tigtet, kunde ingen Forſyn 


fange. Kiere Jorgenn, thette altſammen giffuer tegh ether till⸗ 


foir, egen Wyldt eller Baade wdi nogen Maade, Men alleniſte, 


att alting kunde gange ordeligh od ſtickelig till, effther then Eedt 
afuer ſuoren Gud od Kongl. Maitt. vaa myn Em—⸗ 
beds wegnt. Bedendes ether therfor for Gudz Skyldt och ethers 


Mistycke, fortet iegh icke kand for ſaadan Aarſagis Skyldt van 


myn Befalings wegne beja eller ſamtycke thenne Perſon aff Weill. 
Thette kiende Gud, huis ieg kand ellers tiene ether vdi nogen Maa ⸗· 


"blende nen godt og chriſtelig Meninghe, icke anſeendis nogen Per 


ehfker Fet och Retferdighedt, ati icte fager megh till Uwillie eller 


de aff myn ringe Formue, ſtall ieg altiid ſindis ganſte willige och 


—— — D — — —7— 





rededoenn. Befalendis ether thend euige Gudt till Siell og Liff. 


Schriffuit i Aarhus Fredagen neſt epther Lucie Dagh Aar 20. 


M. D. LVIII. 
SEE Lauritzs Bartholſer 
SVuperintendens. | 
Odpffriſt? ER — — 
Erlig og Welbyrdige Mandt Jørgen Roſenkrantzs till Skanbygaardt, 


- 


Kongt. Maitus uergmandt pax Koldinghws, myn beſynderligen 


guode Wenn, gannſte wenligen tüllſchriffuit 


I... mm 


Lagmand i Oſlo, Jon Jonſon Lagmandi Tonsbergh, — 


208 - i Danſte Magazin. 
udelicſon Lagmand i Skien, Biorn Gunderſon, Siuordh 
lieſon Burgineftberæ i Oſlo, Atzer Kramer od Be 





ftiftæ, ſom føre ev rord, ſom forffrefne Her Biſtop A 
datuer Nomdhet tyder of aldeles de leth vedlige oc ret 





æ 


43 Sefte. | 





,, Heth at twære, oc Almwen plictige ære at ſtiffte forſere 
Bondelot efter Biſpens Raadhe, ſom Criſten Rætthen wiwii⸗ 


ſtr/ ſom korſtreffuet ſtaar, oc ſom the haffue nw giort i Ham⸗ 
mievſſ Biſcopsdom i Aar; og ſammeledis giorde nw fo Aar for⸗ 
ledkben.Till ydermere Witneſbyrd oe Sanden hir om trycke wii 
porſtreffne wore Indzegle nethen for thette Breff. Giffwet i 
Oſlo Tiisdagen neſth effter Mithfaſt Søndag Anno &c. MXVI. 
Vi: . . W TIL. ' F 

Nogle Canceler Johan Friſes Breve fil." 
Johan Friis ere ſtteone, oplyſe adffiltige Omftændigbeder udi Kong. 

| 5, Friderik Den Andens Hiſtorie imellem 1563. og 1468. medens Den 
J langvarige Krig med Sverige ſtod paa. Originalerne, hvoraf de ere 


—… Kong Frederik II. | | 

iſſe Beeve, ſom af-den. under tvende Konger berømmelige Canceler 
udfkrevne, giemmes i Det Danſte Cancellies Archiv, og anføres her i den Ore 
den, ſom ſolger: ——— | 0 





— 


BEER 1. . … bp 
Ettyhers Kongl. Maitt. min ganſte vnderdanig willig oc pligtig 
tro tieniſte altid tilfforn, alter naadigfte * td Jeg Et⸗ 
thers Kongl. Maitts. Schriuelſe, og ther hoſſ ett Breff, ſom Ko» 
ningen a — haffuer ſchreffuitt Etthers Kongl. Maitt. tiill. 
"De efftherthi Etthers Kongl. Maitt. ſchriffuer meg til, att Jeg 
ſkulle ſchriffue Etthers Kongl. Mait. mitt betenckende till, paa 
fame Koͤngl. Maitts. aff Suerigis Schriffuelſe, Saa haffuer Jeg. 
beramitt en Copie aff ett breff, ſom Etthers Kongl. Maitt. fand 
ſchriue Kongl. Maitt. aff Suerige tiill, dog paa Etthers Kongl. 
Maitts. egitt gode behag, att Etthers Kongl. Maitt. kannd lade 
ſlette vd, huad Etthers Kongl. Maitt. ikke tvil haffue ther vdi 
eller ſette mere til . . | U 
FJeg er ilde beladen mett the Suenſte, huer time paa dagen 
haffue the bud tiil meg om Paſbord, och Jeg vndſtyller meg ther 
Tom. IV. | ' DD 0" 9 mett / 


ed 









210 
Lu 





att Seg tele af 


ér * bud fra — — Main. 


eg tockis godt mere, att Etthers Kongl. Maitt. lader en 
are, ſom Futte tiil bage till Guerig, fade Pafbortt thi theit 


ar thenom ide tiil att forbiude, — fåd bud offner, The 


faa wel altid en Kart offuer til Sfaane, ſom man ide kand tage 


feg waare for, entten her fraa eller andenftettz offuer, oe ſchriffüe 
—— Herre fil met hanem, atthe erre her arrefevitt, oe atthe 
Hva fønde ingen af dg egitt ng ie bage tilSuerig ta 
ther mett giore the e ogtte udi Sueri aa 
ons. Malti. egett gøde behag. år des P 


ett mihaffde the Suenſke Bud tiil meg, atthe wille brage 
affy dag, ot lade en eller 2. aff theris fenne bliffue her oc blir 
fftber Pa aſbortt, Tha baffuer Jeg beffallitt Irid Vger alt 
Hand Kal gi thenosi tiilfiende, att Jeg raader theñom for 
”- gen deri atthe ſtulle drage aff, for the faa (tres Kong. aid 
| Safbord, Og ther fon the enbelig mile drag e her af Byenn, tha. 
lomme the dog iffe lenger end til edinabor s ther faat the leg 
tt le. Jeg KLD att er 85 ha * —* bun 
ugen. aff Suerig, bode for Her is ſtyld, og 
nm mett for Etthers Kongl. Maitts. (Fyld. 4 * 


Oe tockis meg gott were, att Etthers gengl. ſchriuer Itid 
Vgerup tiill, at hand blifuer ber udi Byen, faa —X de 33 
ffre erre her, thi hand er kientt mett thenom, og fan 

anſlag att wiide. 


— “* 


Re 


Jeg will giore min flliede tillett, * om < %g Jeg kand vadet — the | 


Suen ẽc her mett gode ord, Etthers Kongl. 


or meg tiill, om the wille icfe lenger diie her dch the —* je brag Tj 


Byen, om Jeg ffall fade forbiude thenom att drage 
eller om eg ſtall lade thenom Drage tår funde 0 






at enge, end tiil.WBordingborg, Oc GE batte & , 


SKongl. Maitt. hermett thend ofmegtigtfe G stud 





W i 


: 43: Hefte. 11. 





—— ilt van neft for Zallclauens Coaus 
— hage Sfør-26: i563. — 


E. Kon. Malſts. vnderdanige 
REE ahan Fri J 

Br Nr D Veſſelagge. 

Aulecrnaadig le Herre The Suen ſte haffue giffuet her tide 
kiende, atthe fulle ĩt ienger end tiil Lantto ther moder 

Sanbdtgreuen aff Heſſen thenom, oc Greuen aff Ofifriflandt, oc 

frulle ther handle mett thenom, oc ther ſom the bliffue ber lenge 

vpyholtt, tha drage che andre tilbage egien. 7 


Oofxrift:.. må 
…— Stormegtifte Hogborne Forſte oc. Herre, Ser Frederich thend 
Inden, Danmardis Morgis Ioendis —S Ser 
tog vdi Sleſuig, Holſten Stormarn oc Ditmerſchen, Greue 
vdi Oldenborg oc Delmenhorſt, Min allernaadigſte Herre. 


9 0 X . CET 7 Fa Å . g 
å ⸗ 
vær: 1. rr | £ rn i ' 


> 


. i or ' 2. : : , 

tthers Kon. Maiſt. min ganſte vnderdanig willig oe pligttig 

| » fro Tienifte altid tiilforn, Allernaadigſte Serre, giffuer jeg 
Etthers Kon. Maiſt. ganſte vnderdanigen tiilfiende, att ſtraxen 
jeg fed Etthers Kon. Maiſts. Schriffuelſe mett Fox, liudendis 
att Etthers Kon. Maiſi. haffde giffuitt Her Steen Erickſſen 
Pasbortt, meden effther hannd haffde ſaa ſchickett ſeg ber paa 
Loffuerdagis, tha ſkulle hand fortoffue her til Etthers Kon. Maiſts, 
widere Beſtedt, Tha gid jeg ſtrax thil Her Gabriel Chriſten⸗ 


ſſen oc Her Jørgenn Finde, oc gaff thenom tiil kiende, att jeg EH i 





war Fornen vdi Forffarinng, atthe haffde hagd theris egett B 
tig Kon. Maiſt. of atthe ſnartt finge gøde Suar, oc bad chenom, 
atthe wille lade meg wiide, huad Suar the finge fraa Etthers 
Kon. Maiſt. Samiedis bad jeg thenom, atthe wille icke drage 
før aff Byen, end the wille nemlig thett wide, thi jeg —5* 


BE EDEN 





a 
… 
i [4 
1 
- 


4 
i 


222 Danfſre Mager A 
meget att falle mett thennom paa Etthers Kon. Maiſis. Wegky 
oc 





ad thenom, atthe wille giffue Her Steen thette tiilliende 
Tha ſugrede the meg faa ther pan; att jeg wel forſtood, atthe 


ware ide fuldwel tiil frede, 


dages tha dad jeg alle Borgermeſterne, att the ſtulle gaa till Her 


teen, oc vndſtylle thenom, af thette Rumor war ſeeett, ſhet 


war ide ſted mett theris willie, Dog Wagtten vdi Portten hat 

well thend Befaling, at the ſtulle lade ingen vd aff Portten vden 

the haffde Etthers Maiſts. Pasbord, eller E. Kon. Maiſts. Raade 
I — Tha kunde Borgermeſterne icke fomme u Tal meſt 
"hane FEE … | 


Samledes bad jeg Arild Wgerup, att hand. wille gal 


, mer Sten paa Sondags, oc lod hanom flige, att jeg war formen 
pbi Forfaring, at hand war fortsrnett, ther ſom thet mar hanom 


icke emod, tha wille jeg gaa neder til hanom vdi hans Herberge 


ooc talle mett hanom, Tha: gaff hand Arild til Suar, at hand 


haffde inthet at talle mett meg, meden therſom ieg wille talle hør 
7, mom noget til for Ethers Kon. Maiſt. tha Wille hand ſuare mg, 


Allernaadigfſte Herre ſaa beder jeg Ethers Kon. Sai. gs i 
ille ko fine 


fe vnderdanigen, at Ethers Son, Maiſt. wille komme FM 
zhet forſte, faa will jeg ydermere giffue Ethers Kon. Maift. min 


Meninge tiilliende, faa jeg forſeer mig, thet ſtal gaa —5 | 


Ethers Kon. Maift. tiil Ære, Oc win jeg haffue Ethers 


Fian Hermed thend aimegtigtie Gud betaln Saͤreuit pa 


Kiobenhaffn, thend 22. Dag Februarij Aar 1c. 1563. 
NERE . Johann Friis til "| 


Mr TT 1, veſãgger. 


NE Atlernaadigſte Herre „thet Br / ſom Ethers Kon. Moeiß 


fricked meg, ſoin Ethers Kon. Maiſt. haffuer ſchreuit Koni: 


aff Suerig tit, chet Hoffucr Jeg bebo ho meg, oc roll KE AE 


i 


Tiil Her Sten gick jeg inthett /forthi faa att nu y teen 


— — — 


b 


| 437 Bet. 7 SENERE "ap 
Fnr ther mL, 5 jeg faar ydermere Beſted fra EC. Kon. 
Maiſt. eller at E. K. M.lommer fielffiree hid, for nogre ſynder⸗ 
lige Orfage Skyld/ fore jeg wil få ge Erber ra Kor Maiſt., nar Gud 
wil jeg komer y Tall met it Ethers SOM, MBalft.: "Datum ytin liters, 


*. 











| nn e, eg beder jeg — — ng * ——— 


WMraifi. fameledes haffuer jeg fagd fame Anders Inde/ att ha 
" flue drage —I tis Eiler, Kon. Maiſt. oc vñderuiſe Erhard | 
, Son, ali, al triste, hy wil jeg haffue aubers Kon, Maiſt. 


LÅ —— Matt. mølle fomine. eee tægott — 





5 22. —* —* ꝛc. 5963. . 


| dhan Frii * 
gen BE . 

i oa | | 

tehers gon. mMaift. mit ganffe vnderdauig, wilig "er vigtig 





. en tro Tienifte tilfforn, Allernaadigße Herre⸗ giffuer jeg Etihers 
Kon. Maift. ganſte vnderdanigen tAltiende, att retene fom thene 
Breffuiſſer Anders Iyde hid til Byen oc hagde tuenue Breffne 


mett ſeg, ett. fra Coruitz til meg, oc ett fra Jacop Brocken 
* Bvodenhufl, ; hule Breffue teg fender —5 — 





her⸗ J 









Dante Magazin. 
bermet thend almegtigfte Gud befallitt 
baffa (henud:4- Das —— 1563. 
Either⸗ ve Sen. mi —8 daderdanige 





— 


han Sigt 
kr 


å 


Etem Maiſt. min ganen vnderdanig willi 9 och pligtig fw 


Tieniſte altid tilfforn, Allernaadigſte Herre, gufuer are 
Kon. Maft. ganſte underdanigen —5 — —8— jeg kom hu 





a Ethers Kon. Maiſt., tha tog es oc Jacop 
met meg, och inge tiil ten Erickſſen, pæle 
I ” bre! Cheiflenfen & * SÅ Erich * 





2. Siden at 1 wore ten —— the 
frå 8 ner Sten —* wel OR S 


men hand. hage 
tiil meg y Gaar, oc ſchreff meg. til, oc wor ee at hand 


motte Fomme y Tall met meg, hand wille komme tiil meg, 
jeg wille haffued, Tha gid jeg neder til hanom y Dag, —9 — 
J — oc tha beklagede hand y thet hogeſte, at 


rdeli t ſeg vdi hans bed; oc bad | 
ardeligen forſiet fe bette, oc belagte —8* så had 


twille alting vende til thet be 





— 


| 
| 


i ã— ” dr ther 


| fom hanom waare tilſagd at ſtulle haffue vdi thene Maanid oc 


— N ” 


Maren uzo 
NESS Lin ene 
.. ———— — 





— — — 
giort hans ſtorſte etat ther funde blipfre emel⸗ 
er Ethers K Maiß. Øe Koningen aff Geta nilcket jeg | 


wille ide — 5*— at giffue Ethers Kon. Maiſt. tilfiennd 
will leg haffue Ethers Kon. Maiſt. her met thend alntegtiffe ud 
beffalit. Schreffuit paa Kiobenhaffn thend 2 Dag Martij 


— an Deifid, voderdauige 





— eee 








* 


LOAllerna 
meg iiende, at hanom ſtod nogre Pendinge tii vdi Andropſa), 


ar thet ſtulle were en flor Summe, och befrygtede fig, at ther⸗ 


om hans Hud komme ther ide fame: id, at thet ſtulle mere bas 
nom en fror'Sfade, oc wor therfor beg deri, at hand mette - 
fna Pasbord tiil tuo hans Suenne/ thend ene, ſtuke Brage did tik 
" Sande; thend anden til Skibs fr — or/ oc war o —2 


Act wilie fade mig fre; huad hand ſchreff, oc at men motte lade 


hans Euenne vandfage, fan the ſtulle ingen andre Breffue haffue 


mist thenom, ſamledes lefte Band nogre Handſchriffter for meg 






naa fame Pendinge dog jeg wille icke e Døre thenom kill: Ende, oe 


fagde thet giordes icke Behoff, och bad hand meg, at jeg wille 


Ethers Ken. Maiſt. till, at hand maatte faa ſame 2. Kar⸗ 
Fra fee oc tockis meg, at thet kand ingthet hindre Ernere gan. 


thi thet faud hauom icke — at. hand faar vel 


tit, om — Gtbers Kon. Dal, 


voltle therfor we I 
stald at jeg føl air —— haus Sueune, atthe 


De HD re tu BI UT — mus 





affuer: 


adigfte: fever, Samledi⸗ * Ble teen sg Erickſen BER 


ag - . ange: magechin. 
age til Andrepen, thend ene til Lande", eller (ben anden 
tå: 5 — eller om the ſtulle følge huer andre, eller om Ethers 
Kon. Maif. wil vnde hanom bud mue drage di did til Land, 
Datum yt in literie. 





NE . | 6. i i | 

thers gon. Maif. wor ganſte vnderdant w rig oe fil 
E tro Tieniſte altid nor gen —— — tg ; 
Ethers Kon. Maift. ganſke vnderdanigen tfilftende ; at Marcus 
Heſſkom tiil os y thiſſe Dage oc. gaff tülkiende, at ther gid En 


Herre, giffu ewy 


thit oe offte ind tiil bes teen Erickſſen, oc tallede hemelige | 


met hanom, ſom er en Tyſch Predicant, ot haffuer fudert her 
en Tydt lang, tha lagde wij Kundtſchafft effther baron, ot tha 
hand kom til Toldboden oe wor vdi Fergen, lod wy hanom tage 


aff Fergen, oc lode hanom forre for off, tha adſpurde wy hanom, 


huad hand haffde faa mogit hemeligt tallit met Her Steen, ſagde 


hand, atthe Suenſte haffde bedit hanom at ſtulle Drage fil Ko⸗ 
ningen aff Suerig, att talle met Koningen aff Surrig, at fans 


Naade wille ſende nogre hans NRaades Sendebud hid nede til | 


Ethers Kon. Maiſt. oc lade handle at Her Steen met the andre 


motte: komme fer loſſ, tha ſagde wy hanom at therfom hand | 
Ade icke andre Werff end thiſſe, tha haffde hand icke behef at 


| talle: faa offte hemeligen met thenom, oe bad hanom, at hand 


wille met gode beſtaa hans Grinde, oc om hand haffde not 
Breffue met feg fra thenom, at hand tha wille faa thenom fra 


ſeg, meden hand fagde hart nen, at hand ice haffde andre Ern 


Be, eller nogre Breffue, paa thet ſiſte hand fornam, wy twill 


icke tro hanom, or svn ſagde til hanom, wille hand ide beſtaid 
get gode, tha ſtnlle hand bliffue ther nod til met onde at beſtaa 


t, tha hand fornam, thet kunde icke andet. were, — — 


*— Fatthe Suenſte haffde faad hanom negre Breffue, fu 


nd —T off; oe wy ſender nu Ethers Kon. SMafft: —* 
ſom ware oben, thenom haffue wy 4 men huilcke ſan 
are Malk, thenom haffue wy ide sporet, oc beſtod * 


— 





— 33. gefte. ——— 217 
Fre, ate Sune Fare beftagd for hanom, atthe haffue ſchre⸗ 
fuit Koningen aff Suerig tiill, oc fend hanom ene met then 
nfpenning, ſom wor her, oc hørdeLandtgreuen til, oc kom tiill 


Surri, ——— haffute the fend Koningen aff Suerig thet Pas · 


bord, ſom — Kon ft. gaff Her Sten oc the andre, ot 


— ** ſame Preſt, at ok: Sten haffuer beſtaad, at hand met 
the andre haffue (dreffuet Landgreven tiil, atthe erre her forhin⸗ 
Dred, oc haffue wy ladet fette fame Preſt, oc ſidder paa Taarnit, 
ther (fall hand R dde, til ſaa J wy faa ide Beſted fra -. 
thers Kon. Maiſt. Same heder Magiſter Oſias, oc ct 
en Sognepreſtes San af Roſtock, huilcket wy vide icke vndtholle 
at giffue Ethers Kon. Maiſt. tiilkiende, oc wille wy. haffue Ethers 
Kon. Maiſt. hermet then almegtiſte Gud befalit. Schreffut 


paa Kiobenhaffn thend 21. Martij Aar 20. 1563. 


Ethers Kon. Maiſt. vnderdanige 
tro Tienere 
Johan 38 riiſſ tidl 


tagger 


” . . + i 0 


DE 7. 
E Kon. Maiſ. min aantzke willige, plichtige, tro ; wunderdani⸗ 


ge Thieneſte altid tilforn, Stormechtigſte Hoghorne Forſte, 


Aftrrnaadige Serre od Konning, Jeg haffuer bekommit E. 





Maiſts. Syr elſſe/ och ther «po trend Copie, fom €. Mai. 
haffuer ladit (lille til thend Frantzouſke Legat ; huilcke ieg met 

tilberlig Reuerentzs haffuer wudfangit, left; od) offueruchett⸗ 
ockis meg, att ſamme Copie well fag maa gad for ſeg, of wed - 


end intbet at forbedre , od ſionis ther fore got were, at E. 
— Kon. Maiſt. ink thet ferie 


lader thend forferdige, od hiid fore 


fticke, ſaa mill thend Frantzouſte Legat thend offuerantuorde, 
| —— on. * 4 formede [ at ieg will 
ſyhriue 35 till, g paa E. Maiſts. gode Behag ther 


Tha w 
net lade feftag til E. Dall. iltomp, thii thend Herre von 
. Tom Pod⸗ 


— 








” hi ” " - A . « * 
hj N KN . ; | 
. Ø . N i 
- "då . , f - ' . . i « , . 
. - in J 
* . . j 
— 218 - Danſte Magasin. , 


J 
(SN 
s 
2 
- 





ffuelſe, fortoffuer her till E. Kon. Maiſt. kommer hiid, faa wil 
| eg tale met E. Kon. Maiſt. ther om; od ſiden mett hannom tik | 
rive Ziſuitzs, OG vill ieg haffue E. Kon. Maiſt. ber mett 
TIN itt Indfaligt och langnarende regimente, thend Udmedtigfe | 
Bud befalendes. Schreutt paa C. Maift. Slott Kiebnehaffa, 
"bend 12, Dag Maij Aar ic. MDIX. | 
EGE. Kon. Maiſts. millige. 1 7] 
plichtige, tro, wnderdanige feitere 
rr ET rn ehan Sr | 
SE - É 


FE foran er Eg ladit ofucrantuorde inrg (amme Sdr 


naadiaſte Herre od) Foning, Giffue. mit €. Kon. Maift. 


— 
8. 
CS 
= 
== 
5 
FF 
8 
(en 
al 
2 
ga 
2 
* 
2 
sk 
sd 
ære 
ep 
ek 
rd 
z 
3 
2 
* 
7 
> 
sæ: 
Ka, 
= 
2 


begere; att ther motte-til forordineris nogen Nytt 
 fåmme Thiid hunde berende Slottet, Tha ſiontis off gott wen 
lher ſom E Kon. Maift. funde beuege the tydſte RXytthert aff 
gøde op; effter ſom wii vdi dag haffue tilforn ſchreuit 


4 


3. Bee. DD. 219 

Mail. till, Den thev ſom thet icke fand free, Tha faar mand 
att ſee, huad raad ther bliffuer till att handle met the Dan⸗ 
fe, att dhe rocke op: Tiſltgeſte effterſom wy forfare, att 
the Glaſenaps Knechte, ſom ligge — Aggerſſhuſſ, ſtulle 
haffue ſtore od F befoldinge E. Kon. Maiſt. och ſtal 
were thennom en flor Cum ing Fha fee wii for gott any 
att E. Kon. Maiſt. fordrer Glaſenap met fanme Knechte hiid 
neder met Frantz od Biorn, att the ſoch kunde hielpe at fuld: 
driffue thet 333 for Warberig, og ther lader ſtille itt hreff 


till hannom therom, Och Kon. Maiſt. od zuigorſuer 


rantz 
od Biſrn, att the forordinere andre aff the Knechte, ſom the 
haffue hoſſ thennom, att bliffue wdi thet ſted paa Aggerßhuſſ, 
Och E. Kon. Maiſt. ther mett will haffue thennom alting - 
hiemſtillit, att the ther met beſtille, ſom the kunde tencke E. Kon. 
Meiſt. od) riigit kand were gaffnligt, Sammeledis haffue od 
—— od Biern budit off till met Chriſtiern Munck, att 
"— ODyfleug bye ſtall funde byggis paa en faft —5— fe OND bode 
— for haffnen, od) anden beguenme yDligbed, ſtille wii wdt 
E. Kon. Maiſts. betenckende, om E. Kon. Maiſt. will ſchriue 
thennom till, att the beſeer od) forfarer Ende —*— och om 
thet kand fee, borgerne och theris Handel wden ſtade, Och eff⸗ 
ter ſom the ſchriffue om en Bygmeſter, efftherthi huad ther er 
bpggit ther paa Slottit, icke er byggit moggit till nytte, ſtille 
wil och wdi E. Kon. Maiſts. betenckede, om E. Kon. Maiſt. will 
ficke thend Bygmefier thiid, ſom er paa Bahuſſ, eller och om 
E. Kon. Maift. will nogen anden ther till forordinere, — 
wii haffue E. Kan. Maiſt. hev mett til itt ſunt Lig, I fatigt 
—” ad languarende regimentet fhend almechtigſte Gud befalendes, 
Spore tt ng E. aiſts. Slott Kiepnchaffn thend 28. Mali 
Aar 26. 156 * J 
E. Kongl. Maiſis. pligtige: NE ” 
wynderdamge tro thienere | J 
riiſſ till —* 


—3* Pe rentar. 









220 I mee agejin. 
9. i 
(3. Kon. Mai." wor gantzs willig, * tro, wuderdarige 
E Thienneſte anni tilfo = Storm gſte Hogborne Seti, 
Aldernaadigſte Herre od Koning, G i wij E. Kon, Mai. 
gantz — igen —28 at wij wd Efftermiddage melle 
4. 0d 5. haffue — — Maiſts. Suariurg, thend.27. Mal . 
vpaa Helſmgborg mifdreuit, huilckit wy met -tilberlig, Reuererh 
haffue wudfangit, left, od offuertieyit, od) forfare mi ther aff 
at E. Kon. Maiſt. haffuer b handlit met the Rytthere wdi Hella 
borg, om hueſſ E. Kon. Maiſt. er bleffuit theunom fyldig til . 
ſiſte Munſtrj NAS thennom Halffparten wdiDanTe, och Half· 
parten dig: ydſte Mont Pal —* oe effterfom E. 2 EEN 
begere, at wy met ther forfte wille finde Raad och till E. Maiſ. 
20000. Daler forſticke, tha kunde my E. Kon. Maiſt. mundede 
nigſt ide forholde, at thend Summe, ſom Erich Roſenkrang 
her fran ſeg haffuer offuerantuordit, beløber ſeg icke vden 171671. 
Daler 2: fh, —8 ev her mu ide flere Pendinge wii Forraad, bode 
aff the od andre Pendinge, ſom wy haffue oppeborit, end 
 10881:. Daler, od) wed 7000. Daler, ſom ere paa Monten ch 
endnu vdi 8, eller 10. Dage ide kunde bliffue FerDdigerhuor aff ar 
. Su (ender E. Kon, Maiſt. 10000. Daler, och wiibe wy 
| Malm ingen wiidere Forraad, vden hueff ihend Drue 3— 


endinge tan Dandtzigk, och hu aar aff 
d s É Za all giffue en faar aff — eg fand 8 


och —*8 von ike Kon. Maiſt. her bofren Regiſter paa hu €. 

ma Maiſt. er. bleffuen huer gane aff Rvitherne —A 
mee od) huad thenom ther paa er forſtracht, : 
"Deder Ganfen Renteſchriueren wiidereBeffeed, om h by 
ſua von Qualen haffirer oppeborit af Quegſtatten mål md Feed 

andit, od) thet belober keg. udermere end thenne — indhol⸗ 
Der; huilcket my icke funde lade at giffue E. MBaift. wado | 
danigſt tilfænde, od) wille wy haffüe €. fon Dai til itlve | 
faligt och angwarende Regiment thend Aldmeckiis et ki 


NEVER KEN 





— VR mende nm 





mi EDER TT 8 — — — — — — —7— — Het 
i ' er ae - 1 hdi EN 
« n v - 


| 


aff tend fie dffregning md 


cher 3 


— — 43 vSefſte. 221 
fendig, Echreffiut pan, E. Kon. Maifts. Slot Kiopuehaffn thend 
29. May, Aar 26. 1507 SE 
kr," €. Kon. Maiſts. plichtige FE 
wnderdanige tro Thiennere 


| . Peder Ore til Giſlefeld. 








Bleff Kong. Maiſt. (Øvig Joſua —— — 20 Bang " 


Bleff Kong. Maift. Kølig Fris Capelle paa hans Rytther 


wngeferlig wedt | 
NER io. 


E Kon. Maiſt. wor gantz willig, plichtig, frø, wnderdanig Thie⸗ 


the Meck 
re SD 






| Kon. Bali. wort Betenckinde, tha kunde wy E. Kon, Raid, 


anigſt ide forholde, at her paa thenne Thild ideer Pens 


222 * Danfte Magazin. — 
me hud md tdi Landt - Huad thend Schriveiſe belanger fl 
Hertog Hans, wille wy thend nu ſtrax fade forferdige, of & 
Ron. Maiſt. tiiſt cke. Omthet Qin, ſom the Luͤbſcher ſchriuve 
om, ſtille my wdi E. Kon. Maiſts. Betenckinde, om E. Kon. Maiſt. 
will tønde thennom thend Fordel). egiennom Sundit, och ſionis 
ofſ, at E. Kon. Maiſt effter thenne Tüdz Leylighed icke well fur 
de thennom thet afflae, Dog altingiſt paa E. Maiſts. nagdigſt Be⸗ 
g. E. Kong. Maift; her met till et ſundt Li, fy 
languarende Regiment, thend Aldmechtigſte Bud befalendes, 
—8 — paa E. Maiſts. Slot Kiopnehaffn, thend 21. Marti 
Aar 2c. 1566. | 
tunderbanige tvillige E 
pligtige Thiennere 
— Peder Ope till Giſlefeld. 
ohan Friiſſ til Heſſelagger. 


„Aldernaadigſte Herre och Konning, giffue wy E. Kon. 
Maiſt. gang wuderdanigen tilkiende, af ther paa thenne Thid 
ere ingen Pincker, ſom wy kunde afferdige for Halmſtad, ti € 
Kon. Maiſts Pincker ere wdlobne i Øfterføen ; men wy hafte 
tdi E. Maiſts. Naffn ladit ſtille it Breff till Otte 533 at 
"hand ſtrax (Pal ligge feg for Wardberg, met hueff Skilbe ed 

inder hand hof feg haffuer , faa forfee my off, at the Gun 
” met theris Sfiibe eller Baade inthett ſtulle funde wodrette, ct 
weoynderſtaa theunom at wolobe aff Haffnen, och wille wy nu first 

afferdige Fettalie till hannom, huor met hand ſamme Skiibe land 
wdfettalie, Sammeledes, therſom ther mar nogen Raad til 





2 É 


' 2 
— — 





pPendinge/ ſiontis off got vere, at the Mectelborgifche Ryrthere 


met thet førfte maatte fomme offuer, thi the bog ligge E. Kon. 
Maift. paa hin Side till Omkaaſtainge, od wilde terne ha⸗ 
ffue giort mor Fliid, at haffue font thennom her ivdi Byen, mit 


z 


… … the ere her icke at: bekomme, men therfom E. Maiſt. kand 


Raad til Pendingen, ar E. Maiſt. tha twill werdes at in 


. . I — 43 Hefte. — J 223 
"End RUD Ul, ar hand al begiffuer feg offer 
ch tilbielver (hen en, at muſtre⸗/ met Axel Weffert od Hidte 
Stormechtigſte Hogborne Forſte od Herre, Der Frebderich 
17 thend Anden, Danmarckis Norgis Wendis od Gottig —* 
ning, Hertog wdi Sleſuig, Holſten, Stormarn och Dytmer. 
ſften, Greue wdi Oſdenborg och Delmenhorſt, wor alder 
nnuadigſte Herre åd. Koning, wunderdanige. 
Et Par af Kong Friderik den Forſtes 
5BGSorordninger. 


— te mr længe, roen. vi i vort Magazin indforde noget, fom angader 


. 







vor: Danſke LovÉyndigbed, hvis Oplysning dog er og. ber dare en 
Hoved⸗Artikel i vort Selſtabs Foresagende, At vi Derfor ſtulle fors. 
nele dem, ſom ſtudere Loven og legge fig paa Rettens Kundfkab, 
maae vi iffe forſomme at anfore alt, hvad os ved Leilighed ferekommer enten 
af vore forige Kongers uirykte og for De fleſte ubeliendte Forordninger, Reces⸗ 
. fr, og alle Slags udgivne Love, eller af gamle Dome, Tingvidner pg afg - 
"andet, fom i nogen Maade forklarer den Dane Proces og fordums Reiter⸗ 
"gangs Maade. Bi ere oglaa af adffilfige mere end eengang Derom anmodede, 
J Derfor fan meget hellere, da vi nu med endeel af deflige Documenter ere 
Heſonede, ville efterhaanden indrykke nogle af Dem. For denne gang giore vi 
Wegyndenſe med endeel af Hollovligi Hukommelſe Song Friderik den Forſtes 
”aabne. Breve og Forerdninger ; alle af det Danſte Cancelles Archiv udſttev⸗ 
Be, ſaaledes ſom fogeee:. — 
n I. Breff om Mandsſlet udgiffuet udi Fyen. 
Mii Frederich meth Guds Maade ꝛc. Giore alle witterligt, af 
V o8 elſtelige vore Fiære Underſaatter Adell og menige Almue 
ndi vort Land Fiun have berettet og age for og, at naar nogen 
” Bliver udihielflagen, sø therfore ille bunde være vedt theris oe 
—— 7 * — EST — | euert 


—W 
— 
LEE 
2 


22 — — 
fler Bierriug, MER nødt til at ligge ufi Gfotvge og Stil, 


Danſte Magazin. | 
thennem til ſtor Skade og Forfang / paa thet at flügt Uſtell her 


effter ei Fee ſtall, tha have Bi met Vort elffelige Danmarkis Riiges 
Raadtz Raad faa ſtikket och ordineret, at naar noger kommer får 


hoger Mandsſlet, Call handt och hands Slegt od) Venner were 
og 


rdet aff hver Mandt/indtil ſaa lenge at Sandemendt fange far 
ret therom, od thendt Dag od Natt ther neſt effterkommendis, 
huadt heller handt fiveris til Lodt eller Freedtlofſ, uden (aa ſteer 
at thendt, ſom Manden ſloer, griffuis ved ferſte Gerning: Gr 


vet uti Ottenſe Mandagen neſt effter vor Herris Hymmellſarr 


Dag Aar MDXXIII. 
2. Breff om Udtfeſtningh, anlangende Brydie, 
ſom fæfter Gaard . 


22 ø ED . o e hd es 
Mü Frederik i Giore alle vitterligt, at vii have nu hert,& 
uti Sanden forfaret, hvorledes manghe Bryde faftig oq 
udtvitſes udtaf theris Gaarde emodt alldt Skell, och uden alf 
Skylldt: Tha have vii nu meth os elſtelige Danmarfis Rigi 
Raadts Raadt therom faa fPiffet og ordineret, at ingen Bend) 
ſom ſteder eller feſter eller. tilforne ſted og feſt haver af Bor og 


Cronens, Kirckens, Ridders, Kiddermændsmænde, eller afde 
Deng , nogen Gaard, og bygger og forbedrer ſamme Gaarh, och 


redelig udtgiver Skylldt, Landgilde, Geſterii, Sagefald, og am 


Dre ſmaa Retfelle, og ev fin Hosbond horig og lydig, og ille ſo. 


"Der hannem overherig for meth Sgt, Inder og Arbeide, og ey 
heller forhugger Skoven uſtiellig elle 12 r — felter fr Cast 


her 0 a Gaa . 

den Agger elev Eng eller Fiſterti; tha ſtal hand ikfe feſtis af ſu 

Gaard, og ei theraf udtviiſes, then Stund hand holler fornevnte 
Artitler. Givet uti vor Kevnftadt Otthenſe vor Herrishimmen 


farts Dag Anno &c. MDXXIIL - 
. Under wort Signet. 








i Dame megaun. 225 i N 
44 Defte 
L J En: 
Enantunna om. — mf olie, 


be 1320. 


AN 





my. 


ner Kong Erik mewwedo Regiering fars 1301. til: 1940. fad pas . - 
Nofilde Biſtops⸗Stol en Biſtop af det Navn Oluf. Dennes LTL 
Sigil have vi fundet under et og andet original Document, 8 i 
ledes ſom vi her oven til have ladet. Det i Kober ſtikke. Paa den ' i 
. ene Side fees hans ftore Seigl i aflang — — — 
pen foreſtilles/ ſiddende paa fin Bifkopelig Stol, i ' 
Dragt, med. Den hølre Haand væl til at velfigne —5 og bad be 
- Gaven i den venftre Haand. JOmkredſen leſer man diſſe Ord: 8. OLAVL | 
DEJ. GRATIA. EPISCOPI. ROSKILDENSIS. Den anden Side af —8 
me Siilgt: Gå Bort indteykt et sms Seigl eller Secret Hvore ' 





' rd . 


me Dranſre Magazin· 


> 





udi man feer et Kors og tvende Nogeler, fom er Roſtiſde Stifts gamle Vew 


" ben, deromkring er at læfe: SECRETUM. OLAVI. EPI. ROSKILDENSIS, 
Om denne Biffop Olufs Oprindelfe og Opkomſt er os inter bekiendt. 


Navnet vidner, af han ingen Udfænding haver varet. Formodeligen har han, 
forend han blev Biſtop, haft et Præiarur eller Canifdomzenten. i Rogilde chet 
Lunde Tomkirke. Hans Formand i Roffkilde Stift, Biſtop Johannes 
Krag, dede i Aaret 1300. efter hvis Dad en blev udvalt ved Navn Flores. 
tius (a): Men da denne igien blev ſorſtudt, udvaltes bemeldte Oluf til Biftep 


Aar 1301, fom baade Avirfeld; og en gammel Latinſt Kronik (b) vidne | 


diſſe Oord: An, MCCCI, Olavus fit Epiſcopus Roſcildenſis. At han har | 
haft Magifter s Graden, erfares af er Sted hos Hvitfeld, hvor han name | 
M. Olaus, og i et Original Document af 1304. kaldes han udtrykkeligen 
Magifter Olavus, SEER 


Paa De Tider han blev udvalt, opholde Den landflygtige EErkebiſftop me 


. ” Grand fig 'påa Boringholm ; og kunde da ikke forrette Den Biſtopelige Bid 


hvorfor han, efter. Hvitfelds Vidnesbyrd (c), forſendte Biſtop Oluf tilRom, - 
Hvor han ſtal være bleven viet; En anden gammel Kronik (d) fortælker, at 

Erkebiſtopen ſelo udvalte ham ag ſtikkede hannem confirmeret til Roffid⸗ 
Stift: Men det ev ikke troligt, at Xrkebiſtopen ˖ haver: Haft ſaadan Magt at 
udvæle, endffiont han vel fan have giort meget til hans Bal hos Dams 
pitelet. Der ſones af en dg anden Omftændighed , at Biſkop Oluf en temme 
lig fang Tid har opholdet fig i Rom, og er ikke kommen til ſit Stift for hal 


AAaret 1304: Af et Latinſt Document, fom er et Gavebrev paa er Gan. 


Esrom Tloſter, udgivet, ſtrax efter Hellig tre, Kongers Dag i dette or, få 
man, at han haver haft tvende Caniker i Roffilde, nemlig gr. Oluf Ske 
ſen pg ør. Johannes Thythebierg, til Vicarier udi fir Sted, hvilket 4. 
Fan være et Vidnesbyrd om hans Fraværelfe. Diſſe tvende have paa Bifv 
ment. Vegne med forfeiglet bemeldte Gavebrev , hvoraf De Ord, ſom hid he⸗ 
ore, lyde ſaaledes: Petens obnixius, huius Dunationis formam, rite facam, 

a viris venerabilibus, Dominis ØLauo BYORNsoNn, & JoHANNE TRHYTHZ- 
re TR ret BLÆRGE) 


” . Er EEN EET — — — 
" (a) HVITFELD in fol. pag. 3 36 Maaſtec den .Florentius eller Florentinus de Brock 
NE fter hav 


horft ; fom nogle Mar e be Bal til. JErfebiftopdomet Bremen, men fif det ifl. 
See KINDENBROGII Scriptores Rerum Septentr, p. 100. J 
. &b) Chron. Dan, edit. ab ARNA MAGNÆO, pag. 76. ' i 
? (Cc) HVITFELD in fol, p. 2317. hvor Ærfebifpen uretteligen kaldes Johannes Erland 
2 fyn, font er en Confulwn i Ravnene af de fvende Lundiſte IGrleklfyer Facod ⸗ 
"7 lendføm os Johannes eller Jens Grand, der begge i —— ianehe pins 

2) Gee PONTOPP, Annal. Ecclef, Daps Tom, Il på 57. LUDEWIG Reliqv, Manor 

om, IX, p. 37. 161. ** AT. 


æ 





2 


44. ede 


M 
BIÆRGH, Canonicis Rofkildenfibus, Vicariis Domini MaGistri OLaur Ele&i 


ibidem confirmati, & a Dominis Decano & Prepoſito &c. diligentius au- - 


ſcultari, & eorum ſigillis, una cum ſigillo dicti Capituli figillari &c. Adum | 


band 


& Datum Anno Domini M .CC, qnarto, feria quarta poſt octatas Epiphanie 
Domini, dida civitate Rofkildenfi &c. At Biſtop Oluf her kaldes Eledus 
confirmatus, giver tilkiende, at han enten endnu ikke haver været indvier, eller 
åg at man fjer til Lands endda ikke haver. haft Kundſtab derom. Vel mueligt 
han formedelſt de Uroligheder, ſom Pave Bonifacius VIII. var indviklet i, ikke 
bar kunnet erholde fin Vieiſe, forend Benedidus XV. i Aaret 1303. kom tis 
Regieringen. Denne Pave hæver d. 17. Martii i fr Pavedoms forfte Mar 
giver Biſtop Oluf ſ uden Tvil da han var færdig til Hiemreiſen] Facultatem 
teftandi eller Magt at giore Deſtament efter fin egen Billie, en Pavelige 
Bulla Derom, hvoraf vi have en gandſte rigtig Afſtrift i Hænder, lyder ſaaledes: 


Br Epifcopus fervus fervorum Dei venerabili fratri Olave 
Epiſcopo Roſcildenſi ſalutem & Apoftolicam benedictionem. 


Quia præfentis vitæ conditio ſtatum habet inſtabilem, & ea, quæ 


vifibilem habent eſſentiam, tendunt viſibiliter ad non eſſe: Tu, 
hoc ſalubri præmeditatione præmeditans, diem tuæ peregrinatio- 
nis extremum diſpoſitione teſtamentaria deſideras prævenire. 


Nos itaque tuis ſupplicationibus inclinati, ut de bonis tuis unde- 


cunqve, non per Eccleſiam ſeu Eccleſias, alias tamen licite acqui- 
ſitis, quæ ad te pertinere omnimode dinoſeuntur, libere ceftari 
valeas ac de bonis mobilibus Eceleſiaſticis, tuæ diſpoſitioni ſeu 
adminiftrationi commiſſis, quæ non fuerint altaris ſeu altarium 
eccleſiarum tibi commiffarum miniſterio ſeu alicui ſpeciali Eccte= 
fiarum earundum divino cuitui vel uſui deputata: nec. non & 
quibuscunque bonis mobilibus a re per Eccleſiam ſeu Eccleſias 
licite acquiſitis, pro decentibus & honeſtis expenſis tui funeris, 
& pro remuneratione illorum, qvi tibi viventi ferviverint, five . 
fint: confangvinei five alii, juxea ſervitii meritum, moderate ta- 
men diſponere ac. erogare, &,alias prids de ipfis earundem Eccle- 


ſiarum ære alieno deducto, ut ipfæ Ecclefiæ non remancant de- 


bitis obligatæ, in pios ufus convertere poflis, fraternitati tuæ 
Frenam & liberam auctoritate præſentium coneedimus facultatem. 
Volumusa tamen, ut ip — Eccleſiaſticorum sitpofrione 
SIVEE RE , > n 


f2 A— 






3288 DDanfre Magazin 
bonorum juxta quantitatem reſidui erga Eccleſſas, a quibus eadem 
idicdaverit, 
. & faluti animæ tuæ videas expedire. Datum Lateranis, XVI 
Kal. Aprilis, Pontiſicatus noſtri anno primo, i; 


u 
percepifti, te liberalem exhibeas, prout confcientia rib 


At Biſkop Oluf 'WBegyndelfen af" September Maaned 1 04. haver været 
bevis af en origine 


"4 Befiddelfe af fir Stift, og opholdet fig her i Landet, | 
Vidiſſe, ſom han tillige med Greve Gere af Holſten og Biſtop Senritd 
Revei haver udſtædet og forſeiglet udi Neſtved af Keiſer Alberti Conſitmatin 


paa det Privilegium, hvorved Keiſer Friderik 1214. ftadfæfter Kong Valdo 


mar II. fine Lande paa hin Side Eideren og Elben og udi Venden. Viödiſſen 
Begynder og ender ſaaledes: Omnibus præſens ſeriptum eernentibus Gerarnus 
Dei gratiæ Comes Holſatiæ & Scowenburgh ,.HENRIcus Revalienfis & OU- 
mus Rofkildenfis eadem gratia Epifcopi, notum facimus &c. Datum Nur- 
YEDIs Anno Domini M, CCC. quarto, feria ſexta infra octavam nativitatis 


Mariæ virginis, o: Fredagen for ottende Dagen efter Mariæ Fodſels Da, 


ſom inpfalder d. 8. Septemb. 


Aaret derefter i305. paa St. Matthic Apoſtels Dag, haver han ie 
ſtilde udgivet et Friheds⸗Brev for Abbeden og Monkene i Soro Kloſter, rov 
… udt han tillader dennem udi Sognene i fir Stift ar holde Meſſe, hore Skifte 


maal, give Aflosning endog i faadene Tilfelde, ſom Biſtopen ſelv tiffom, & 


— 


preædike Guds OM for Klierke og Leg⸗Foik, og eudeligen at meddelt ARN 


deres Tilhorere paa 40. Dage. Documentet er ſaaledes lydende: 


OE miferatione divina Epifcopus Roſcildenſis, Religiofs 


viris Abbati & Conventai de Sora Ciftercienfis Ordinis fot 
diocefis, ſalutem in Domino. - Decor Sponfæ Chrifti exigit, x 
ſalus requirit animarum, ut, quæ in hoc mundo clara font kt 
naria, ne metu vel fegnitie af indifcreta humititate ſen quotumb 
Pet æmulorum: contradidione ſub filentii modiolo delitefcant;fåd 
perduei debeant in publicum , ur alios in hujus vitæ renøbvris de 


" gentes periculofæ ſuæ luminoſitatis radiis dirigant & ormen. 


Nnincoc nos attendentes, quod in Monaſterio veſtro, in quo Ange 
” Jica profeſſio Ciftercienfis ordinis in, devorione ſpiritus ac fervor 

" Jaudabilicer øblervatur» tales poſſunt per Dei graden fries i 
* HEDERNE 


En "44. Seffe. 229 
veniri, qui-thefauro :refplendent ſapientiæ, ficut vitæ rutilane 
ſancſitate, auctoritate Dei omnipotentis & qua fungimur, concé- 
dimus facuitatem vobis, Domine Abbas, & Monachis veſtris, in 
Sacerdotali ordine conſtitutis, quos ad hoc noveritis idongos, ut 
in parrochiis & locis aliis fidelium noftræ Diocefis poſitis divina 
celebrare, confeſſiones audire, & vobis confitentes abfolvere, 
etiam in caſibus ad nos ſpecialiter ſpectantibus, & verbum Dei 
ſfalutiferum tam Clericis quam Laicis prædicare, ac quadraginta 
dies relaxationum veſtris auditoribus indulgere. In cujus rei te- 
fſimonium Sigillum noſtrum præſentibus eft appenſum. Datum 
Reoſkildis anno Domini Milleſimo trecenteſimo quinto, feria ſexta 
proxima poſt diem beati Mathiæ Apoftoli: W 


Samme Aar 1305. næfte Torsdag efter St. Knuds Konges Dag has 

ver han til Roſtilde udgiver et Afladss Bred for St. Agnetis Klofter ſamme⸗ 
dg, hvorudi han meddeler 40. Dages Induigentz til Dem, fom i gudelig, 

Andagt gaae omkring Kloſterets Kirkegaard, giore Ben for, De der hvilende 

Døde, eller give noget til Kirkens Bygning. Originalen paa Pergament fine 
Des i det Kongelige Archio, ag inder ſaaledes: — 





"TT fniuerfis Chriſti fidelibus, ad quos preſentes litere peruenerint, 
Olauus miſeratione dininå Epiſcopus Roſcildenſis ſalutem in 
Domino Ieſu Chriſto. Quia pium eft pro defunctis exorare, ut 
a peccatis eorum ſoluantur, gratum ideo obſequium & Deo pium 

tociens impendere opinamur, quociens mentes fidelium ad cari- 

tatis & pietatisopera excitamus. Ea propter nos de omnipoten- 
tis Dei miſericordia, beatiffimeque ſemper virginis Marie, nec 
nen & beatorum Petri & Pauli poftolorum atque omnium fm 


»&orum meritis & precibus confidentes, omnibus vere penitenti- 


bus & confeflis, qui: cimiterium eccleſie Sororum begre Agnetis 
… Rofkildis cauſa deuotionis circumicrint, & pro animabus omnium, 
quorum corpora in predictis cimiterio & eecleſia requieſcunt, & 
pro animabus omnium fidelium defunctorum orationem domini- 
cam, cum falutatione beate virginis, illo die pia mente dixerin, 
ſfeu fabriee ipũus ccclefie manum porrexerint adiutricem, qua- 


8X 


4 


230 i Dante Magasin. i 
. draginta dies indulgentiarum de iniuncta eis penitentia milericor 
diter relaxamus. In cuius rei teſtimonium ſigillum noftram 
prefentibus eft appenfum. Datum Rofkildis Anno Domini 
M. CCC. V. feria quinta proxima poſt diem beati Canuti Regis 
& Martyris. | | 


Der findes endnu et med dette lige lydende Aſlads⸗Brev, giver St. dy 
netis Klofter i Roſtilde af Biſtop Oluf udi ſamme ar 1305. Dagen fe 
Gt. Vilhadi Dag, alenefte med den Forandring, at han derudi til ſidſt fa 
feſter WÆrÉebiffopens Iſarni af Lund og de andre Danfke Biſkopers Aflad fe 
bemeſdte Kloſter. Stutningen deraf er deme: Indulgentias eidem me 
- nafterio per Reuerendum in Chrifto Patrem, Dominum noſtrum, 
Dominum Y/arnum Dei gratia Lundenfem Archiepifcopum,Swe- 


thie Primatem, ac per quofcunque Suffragancos fuos in Regro 


Dacie, conceffas , quantum auctoritas noſtra fe extendit , tenore 
refentium confirmantes &c. - Datum Reo/kildis Anno Domini 
CCCV. in craftino beati Wiliadi. Men det er noget ſelſomt, at vil 

—R af det herunder hængende Sigil, ſom ellers er af ſelv ſamm 
igur med det her foran i Kober udſtukne, leſes paa begge Sider IACOBIi 

oe for OLAVI, hvilket ufeilbarligen mane være en Korfeelfe af Signe⸗ 
ikkeren. 


Aar 1306. finde vi, at Biffop Oluf af Roſtiſde haver under ſit Sd 
udftæder en Tranfſumpt eller vidimeret Gienpart af et Pave Bonifacii VII. 
Brev giver Ciſtercienſer Ordenen om Tiende⸗Frihed. Dat. Roſcildis pri 
Idus Aprilis. Samme Aar paa s. Jacobi Dag har han, med fit Cape, 
forſeiglet en Adelmands Jon Jonſen Litles Gave⸗Brev til Esrom Klofttr 
paa en By i Lynge⸗Herred (eſ. Endnu ſamme Aar findes han, ſom FO | 
giftsmand, tillige med Hr. Viels Herlogſen og Hr. Knud Jul, at ht 
domt i en Sag imellem Soro Kloſter og Or. Age Saxeſon angaaende | 
Det af Spongagre Molle, ſom giorde Skade paa Dalbyfangs sg GSienle⸗ 
ſtorpfangs Enge. Domen er udftædet I Roftilde 1306. Fredagen for Trio 
.tatis Gjendag (f). — NE 


Aar 1307. har Biſtop Oluf, atter ſom Commiſſarius, med endeel ander 
forneme Geiſtlige og Verdſlige Mend, været med at forlige og vaademm i” : 


Antiqvit, Monaſt. Sorenſ. MÅ. 


i 8 Codex Diplom, Monaſt. Efromenf, membran, Mſ. 


” 





A J 


—Seſte. — 231 
Woloftig Txette, ſom mange Aar havde været imellem Gores Kloſter og Sr. 


onſen Ridder, ſaaledes, at Kloſteret fulde have, hvad Hr. Aſrer 
indtil, bande haft i Siſtorp sg Siotorpfang, og Hr. Aſcer derimod ffulde 


- d ? i 





— 


Kloſteret havde eiet I Tersløfe. Forliget er ſluttet og ſtreveti 


TT Roftilde D. 6. Junii i forbemeldte Aar ' SØ At det haver vævet en meget bes 
av 


thdelig Sag, og at Biſtop Oluf Baade har h 
med at bringe Den. til en go) Ende, fees ei alene af Documentet fee, men ends 
og af en Fortælling, ſom Monkene i Gore fordum derom have spregner (h), 
1 ap ſaadan Indhoſd, at Proceſſen omtrent 1283. blev reiſt imod Kloſteret af 
Bs Brets Arvinge, ſom paaftod at have Rettighed til Siotorp Gods, iblandt 
wwſſe var fornemeligen en ved Navn Johannes eller Jens, ſom Holdt ved at 
rnreite fil Def yderſte. Denne tiente Biffop Ingvar i Roſtilde for Kok, og 
… havde ſtort Medhold af ſin Herre, hvilfen' Iagde. fin Biffopelige Myndighed" 
derudi, Demte hannem Godſet til, endſtiont Klofterer havde beſiddet der i 30. 


Aar, og truede Monkene med Band, i Fald de forføgte noger Derimod: Men - 


va Biſtop Ingvar var dod, og Kloſteret begyndte igien at paaſtaae fin Ret, 
frygtede "Jens Kok, at han fulde miſte Godſet, og Derfor overlod al fin Ret⸗ 
tighed til Den mægtige Ridder br. fer Jonſon, hvilfen holde Proceſſen ud 
t 14. Aar, indtik * endelig blev voldgiver pag Biſtop Oluf og de andre, 
ſem vare med at bilegge den, efterat Den havde varer i 24. Aar. Det ſtal vel 


FF fortryde, at vi Her anføre endeel af Fortellingens egne Ord, form i fig i 
de 


lv er gandſte curieux ; og deels viſer noget af Tilſtanden her i Landet paa 


Tider, deels hvad Beſkrivelſe Monkene have giort over Folk, ſom de ikke holdte 


for deres Venner: Quidam vero Johannes dictus Coquus, unius ex 
hæredibus Bo Breth, intravit per iudicia iniufta, tam eceleſiaſtiea 
quam forenſia, eiectis Sorenfibus noſtris, occupavit ea detinuit- 
que omnibus diebus Domini Ingvari Epiſcopi Roſxildenſis, cuina 
ipfe coqvus erat, Qui, fcil: Epifcopus, nimis præcipitanter & ex 
abrupto, utpote-non audita parte altera, adjudicavit ei poſſeſſio- 
nes prædictas, & inhibuit eas Monaſterio ſub exgommunicåtione, 


ad hoc prætermittens, in favorem eiusdem coci ſui, judiciarium 


ordinem univerſum. Fratribus in appéllationibus & expenfig 
uinutiliter fatigatis, juftitiaque multum periclitantetung in Regng, 
tandem mortuus eft idem Epifcopus,.& revixit fratribus & mor 

naſterio ſpes optinendi iterum eadem bona. Sed heu! dictus 


hb == -! - ” 


oa Orig, membsan, in Aschivs . 1 .*. i 
He 8 Monaſt. Sorenſ. MÅ, . . n.. 


— — “ 


Cocus 


haft ſtor Moie og indlagt fig Ære 


f—coopen Derom haver udgivet, er af folgende Indhoid: 


22 . —  Danffe Magasin. 

Cocus videns auxilium ſuum ſibi in morte i Domini fui 
defeciſſe, feque perinde non poſſe in eiſdem dlu fubklt 
transtulit ea in crudelifimum hominem Dominum Aſcerum Jonſſis 





rat XXIIII. annis continuatum. Quod autem tanto tempore 
duraverit, fuerunt in cauſa partim Dn. Inguarus Epifcopus Rofci- 
denfis ac alii mali Judices ; & partim nimis pertinax duritia Acen 
Jonſon &c. 


Aar 1309. har Biffop Oluf af Roffiſde givet fit Samtykke til et Mag 
 flifte, ſom for bedre Beleiligheds Skyld paa begge Gider blev giort imellem Siv 

ſterne Sorg og Ringſted pan noget Gods udi Skulkethorp. Achum Anm |, 
Domini: 1309. die XX. menfis Maji, tempore Domini Hemmingi Abbatis (i) 


Nar 1310. hader Broder Oliverus de Seyen Prior i Antvorſtov Kloſter 
pg Conventet ſammeſteds overlader til Biſtop Oluf i Roſtilde og hans Efter⸗ 
kommere den Rettighed, ſom De ſyntes at have til Stillinge Kirke. Dog hane 
Biffopen af fær: Naade forundet dennem, at Preſten eller perpetuus Vicarids 
tif ſamme Kirke altid maae udvæles og foreſtilles af r, Convenset og 
Sognefolkene ſeld, men indſettes af Biſtopen i Rofiide x, Brevet, ſom Bo 


- Omnibus 


$ 





(i) Antiqvit, Monaſt. Soren£, Må, - 


Cm—… "BRYV  L. 4 


"endnu Andes idet Heriovohoimfre — faaiened: Coram Prelatis Ecolefie Rø 


! - y 


| 444. Hefte. 229 


—7 æfens Scriptum cernentibus, Olcuus miſeratione 


divina Epifcopus Rofxildenfis,, Salutem in Domino Sempi- 
ternam. Antiqvorum authoritas præfentium geſta Seripturarum 


teſtimonio ſtabilienda permittit, ne per lapſum temporis futuro- 
"rum memoriæ ſubducantur. ” Qva propter præfentes fcire volu- 


mus & ad futurorum notitiam devenire, qvod cum Religioſi 


viri &-diftreti, frater Olivorus de Seyes Prior in Antuorfchoug ; 


& Conventus ibidém, Jus patronatus, qvad eis in Ecclefta Stillinge 
tornpeterg videbatur ; in, nos & Succeſſores noftros trangtulerint, 
fiobilgve & ipfis conceſſerint, at eandem Eccleſiam Srillinge digni- 
tati Ecclefræ'Rofkildenfis , cui' nobis-vifum fuerit, perpetuo an- 
nectamus: Nos de gratia ſpeciali, gva.erga ipfos afficimur, ad» 
mittimus & concedimus, qvod Vicarius perpetuus ejuſdem, qvi: 
pro tempore fuerit, per ipſos, Priorem fcil. Conventum, & Pa- 
rochianos ipfius eccleſiæ eligi & præfentari debeat, & per nos vel 
Sueceſſores noftros-inftitui in eadem: Cauſas vero, fi qvæ inter 
cundem Vicarium ex parte una, & familiam ejufdem conventus 
ex altera emerſerint, coram officiali ejufdem Herritt, ipfo Priore 
præfente vel aliqvo exparte fua, majoribus cauſis duntaxat ex- 


» 
od 


ceptis, in vibus juredictione mn exercere non poterit, ventilari 
voſumus, & fine debito terminari. Ipſe vero Vicarius de Præben- 


da fibi ad præfens deputata contentus eſſe debeat, & ſimiliter, qvĩ 
pro tempore fuerint, ſui Succeſſores. Domui etiam prædidi 
conventus; eccleſias Kimerſloff & Biergby, de conſenſu noſtri 


Capituli annectimus & dimittimus perpetuo ordinandas, ſalvis ip 


omnibus juribus noſtris & Officialium noſtrorum. Datum Roſæul- 
dis ſub Sigillo noſtro & Capituli noftri ſupradicqi, Anno domini 


Milleſimo trecenteſimo decimo, 3a Feria pentecoſte. 


Aar 1311. paalagde Bifop Oluf Abbeden i St. Peders Kloſter i Neſt⸗ 
Wed af Drage til Rygen, fom laae under Roſtilde Stift, for at vifitere paa fine. 
CRegne. Hyilket Abbeden vel for denne gang efterkom, men protefterede of⸗ 
fintligen , at han giorde der, ikke ſom en Skyldighed, men for Roſkilde Kirkes 

e. Zerom melder en Okov⸗Kloſters gamle Tegnebog, ſom uden Tvil 


Tom,. IV. NR ſcil- 


⸗ 


- 


k 
- ” " 
om … … i 


i +, . i . NM i ' i p 
' - 7 J J 
” . . - - 
57 4 J lo i af … « 
' 2 !: . 
234 Danffe Magazin. 


sg 
. 


— 


. vens, viſitaret: Quod non ex debito, fed pro honorę Ecclefie, Roſxilden 


aue fremmede Sofarende Fol 





ildenfis Abbas eft proteftatus, quod Epifcopns.Rofkilden&s føb:abedien« 
tie debito ei iniumtit, ut Åsyøsy aceedens.clerum å pogulum; vice fua ges 

ui yolebat. MCCCXI, Ved famme Sider haver Biffop Olnf givet Pro 
ften til Jellant Kirke paa SA SYN Den Frihed, at han ingatte ferifte og aflof 


Kj 
Ls 


i 
| 


| 


Aar 1313. haver Biſkop Oluf ved ſit aabne Brev ſtadfceſtet Decanuu d¶ 


| Capitelet til vor Frue Kirke i Kisbenhavn deres Friheder pan deres Kirker vd 


Ri⸗benhavn, Amage, Bronshsi og Avarthar øfre. - Datum in Caſtro noftro 


Hafnienfi , 'Anno Domini MCCCXIUI, dig beati Lucii Pape & Martyris (I " 


Samme Aar i Marti Maaned, til Soborg / bled Biffop Oluf ongin 


forligt med Koning Erik, og ſorſtreb fig til herefter af ville tiene Anke 


ſtet troligen , og ikke enten med Raad eller Daad handhave nogen af Konger⸗ 
NH 


"i 
(| 
1 


re, lovede og, at hvad ſom var beſluttet ĩ Det Vienfee Coneilie ke 


tuginden af Langeland Sophia lykkeligen aabenbarede, i det hun overane, 
bede Kongen Forbunds⸗Brevet, ſom var giore imod hannem. 


Endnu ſamme Mar 1513. d. 4. Octobr. ftadfæftede Bifop —X Abbe⸗ 


ffulde komme Kongen og Kronen til Skade i nogen Maade (m). Herah er det 
—2 at Biſtop Oluf var en af de Biſtoper, ſom vare Medvidere og far 
digt i Den Stempling, ſom Adelen havde haft for imod Kongen, hvilken Hm 


den og Monkene i Gore Kioſter den Frihed, ban tilforne havde forundet der 


nem, paa fin Sitopun Reitighed til Helligdags⸗Brode at opbare afkb⸗ 
ſtereis Tienere ac. Brevet derom lyder ſaaledeßß 
Ore preſens Scriptum cernentibus Olauus miferatione é- 

' vinå Epiſcopus Roſcildenſis ſautem in Domino ſempitemam. 
C 


Zonftare volumus univerfis, qvod nos privilegium religioſis Vis 


Dominis Abbatixſ Monachis dé Søra dudum a nobis cone 


ſuper jure noſtro Epiſcopali, videlicet Sæliedagsbrodhe & quo 
a vis alio eifdem Monachis de Sora" ab ipforum familia ex grata 


ſpeciali dimiſſo ratificamus & ednfirmamus litteras per preſentet, 


— 


inhibentes firmiter, ne qvis advocatorum noſtrorum ſeu —J | 


8 PONTOPPIDAN. Annal. Eccl. Dan, Tom, lå, p. 101. 


") Brevet findes, in Colledtaneis Bartholinianis Må, Tom, v. p. 160. 94 i roxcron 


Annal, Eccl, Dan, Tom, Il, p. 111. i x 
() HVITFELD pag. 369. PONTOPP,. Amnal. Eccl. Tom, Hf, p 48. 110. 


9 4. Dee. 239 
— plius predictos Monachos vel ipforum familiam contra hang gra⸗ 
tiam, eis a nobis factam, in derogationem privilegii memorati 
inqvietet in aligvo vel moleſtet. Datum Rofkildis fab Sigillo no- 
ſtro, Anno Domini Milleſimo CCC. tertio decimo, in die Frans 






cilci Confefforis. i 


… Havet 1313. ſtal Biſkop Oluf afRoffilde, tillige med de andre Niger 
Biſtoper og Prelater, have bivaanet det Concilium nationale eller Landemodg, 
ſom Xrkebiſt op Esger Jul af Lund circaNativ. Mariæ holde til Kallundborg (1). 


' Aar 1315. ftiftede og indſtikkede Biſtop Oluf til fn Domkirke udi Roſfil⸗ 
De et nyt Prælatur, nemlig Cantordsmet eller Cantoris XÆmbed, hvis Fo 
xetning var at vare paa Sang og holde god Sif i Kirken, og lagde der 

… Stillinge og Vallekilde Kirker, og Den geiftlige Jurisdiction udi Veſterſyſel i 

fire Herreder I Siæland (o). Detje Pralatedom, höis Gods man finde 

.… "Sptegnet at have beftaaet af 72. Zender 7. Skepper 13 Otting, var ved Magt 

indtil i forige Seculo, da Erik din var Den ſidſte Cantor (p). Hos 

Hvitfeld og i andre trykte Skrifter findes derne Stiftelſe ar være giort be 


"meldte Aar 1315. d. 5S. Decembr.: Men i et gammelt Manufcript (q), hoor⸗ 


udi ere optegnede deres Dodsdage, ſom ſordum have giver noger til Roſtilde 
Domkirke, ſettes Stiftelſen til 1310. d. 10. Junii, med diſſe Om: IV. Id. 
junii anno Domini MCCC, decimo, infituta eft CANTORIA, quarta dignitas 
in. Ecciefia Rofxildenfi, cum ante erat officium. Dette er ogſaa af PETRO 
OLat SANEROPIO Minorita, ſom har lever for og i Reformations Siden, i hans 
Collectan. åd Hift. Dan, Mål. med felv famme Ord og Aarstalet 1310. anteg⸗ 
net, men Datum nævnes ikke. Hyilket nu af diſſe retteſt Kal være: lade vi 
ſtaae til andres Dom og til nærmere Oplysning, hvilken allerbeſt kunde haves, 
i Fald den derom forfattede Fundatz nogenſteds maatte opdages. 


3 forbemeldte Mar 1315. paa S. Ambroſil Dag, haver Biffop Oluf af" 

…— Noffilde ; tillige mer Biſtopen af Fyen , hosvaret og under fit Seigl ftadfæftet 

en Forligelſe imellem Kong Krik Menved og Biſtop Deder af Viborg, 
rhyilken mere end eengang hadde været voſeiis imod Kongen, men nu, ba sæd 

. … Øg 2 dhard 


J 3J — ntfi — — — — —— — — —— 

2. (n) FONTOPpP. Annal, Eecf, Dan, Tom, Il. 'p, 57. 111. Conf. MAGNI MATTHIÆ Ser, 
piſc. Lundenſ. p. 113. — J 

(0) HVITFELDS Biſpe-Krenile io fol. p. 47. OuFS Encom. Regni Dan, p. 469. PON- 

TOPP. Annal. Fccl, Dan, Tom. I. p. 114 

(p) J. BIRKERODS Fortequelſe pan Prælaturer og Prabender I Roſtilde C. 

Libet Datiqua Rof-kild. itvéer Collechn. Battliolin. MÅ, Tom, V. p. 112. 


⸗ 


29 


3 


p N 


"470, blev ihien tagen til Maade (1): 


" aångaaende,.at 


26 0. Danffe Magazin. - 





. 
h 1 


Aar 1316, haver Biſtop Oluf tif Ditterlighed med: forſeiglet det Gaver, 
brev, hvorved Hertuginden af Langeland Frue Sophia haver ſtienket alt ſut 
Gods, faavel i SiajanD, Skielfiſter undtagen, fom paa Hen Alfe, lbk 
Agnetis Klofter i Roſtilde. Slutningen af Brevet er denne: In quona . 


bumium firmitatem Sigillum Venerabilis Patris Domini Os.am Epifgopi Ro» 
ſcildenſis & noftrum preſentibus funt appenſa. Datum SKinLFIsKOR Anno 
Domini MCCCXVI, feria fexta poft dierum cintrom: +". 


,” 9 Mavet 1317. ler ved det Pas, haver Biſkop Oluf prydet fin Dot an 
kirke i Roſtilde med en ny Stiftelfe, i det han Dertil haver fadet bygge vor 
Srue Capel [Sacellum beatæ Virginis Mariæ], og lagt et anſeeligt Canonkat 


gg Præbende dertil (9). - Dette Præbende, ſoñni havde Jus tit Udbh og Hoitik, 


ng hvis Gods beftod af 352. Tonder 4. Skepper 2. Fierdingkar 1. Orig, 
øde i forige Seculo D. Thomaa Sinde: Det blev fiden lagt ri Soro A⸗ 


»demie, og var uden Zvil D. Wiszleben den ſidſte, ſom havde det (t). Ud 


Orgeloerk og Erasmi Roterodami Effigiem, 


… Sar 1318; Sondagen fot. Mariæ Magdalenz Dag hader Biftey et 
af Roſkilde, tiftige med Biffopen af Borlum, til CBordingborg. udgivet er 


bemeldte vor Frue Capel, ffriver FJ. Woif (2), ſeer man ende et ft 


0.. 


ifop Herman af Sverin havde ſtiftet et Forlig imellem Koc 
Erik og. forige Rigs⸗Droſt Gr. Niels Olufſen, hvilken, efterat hand ha" 


uedlagt fit Dapiferat elkr Droftes Rmbed, forholdt Kongen fine Som eg 
— Forlæninger (x). FA NNE —D——— 


* 


Samme Aar, ſterde Dagen efter Michaelis, haver Bikop Oluf, så 
- flere forneme Mænd, forfeiglet, Det. Brev, hvorved Kong Erik pantſeuct Øs 


Ludvig Albrerſon hans. Mark al Kronens Rente udi Skaane for en het 
Summa Penge, fom han Kongen havde forſtrakt (¶). 


Endnu ſamme Ser 12378. paa Gr. Mortens Dag, til Rokihe harer 


Biſtop Oluf, ſom en af de tiltagne Forſovere, overværet og med —* 


di — — * ' — " — mer: . å —re a 
…. —— Hiſtorie in fol på 380. … F 
J 9 ) FIRKFRODS ØL —— Tom, Må frgs sie 
- "RODS. Fortegnelſe pan de Roſtildſte Prælats | 
(u) WOLFS Encom. Regni Dan: pr. 69. ftilbite pra aturer os dj ebenda 
(3) HVSTTELD p.401. 7 0 6) uvrrreto p. 40 






44 Rn 44. Hefte. J |. 237 
Forhandling og Gone, fom Da blev vprettet imellem Kong Erit af Danmark 
, røg Kong Byrge af Sverige paa den ene Side, og Kong Sagen af Norge, 
wetugernes Born af Bivetigt og. de Sovenſte paa ben anden Si 
Mocument bles Biſtop Oluf udnævner foin den fornemeſte iblandt de five 
Dañnſte, ſom tillige med fire Gone Herrer Fulde afgiore alle Tretter og It⸗ 
ringer imellem begge Parter JJ... SEERE 


2: "9 Aaret 1319, havde Diſtoy Oluf nok at: beftille med at troſte Droning 
Ingeborg, ſom havde haft Den ftore-&org ; at hendes yngſte og eneſte Son 
Dar ved fad ulykkelig en Hendelſe kommen af Dage. Droningen dat utroſte⸗ 
; "lig og flurtede fig for fin dvrige Livs, TRO: ud] Kloſter, og Biſkopen kunde ikke 
RD af fin Veltalenhed formage hende til at give fig igien til Verden, Hun 





dode kort derefter, og ligeſaa Kongen ſelo i forbemeldte Aar (c) 


Aaret derefter 1320; d. 10; Martü blev Bike) Oluf ſels ved Doden 
bortkalder, efterat ban havde foreſtaaet Roſkilde Stift i 19, Aar, Han tigge 
begraven üdi vor Frue Capel der i Domkirken, ſom han ſelv hadde ſtiftet (6). 
Ditte ftadfæfter Magnus Matthiæ i hans Lundiſte Biſpe⸗Kronike (c) med diſſe 
"rd: Anno D, 1320. VI. Idus Martii apud Rofzildenfes in- fata concefht 
Oraus, loci illius Antiftes, qui Sacelſum inibi fundavit, Divæ Virgini dica- 
um; in quo & fepultus eft. Paa Muren Capellet feer man fordum opſat 
—" ham Denne Infcelption til Ære: Olaus Fpilcopus Rofzildenfis primus fan- 
diator huius Capellæ obiit Anno" Domini MCCCXX. VI. Idus Martii… Og 
pag Ligftenen har denne Gravſtrift været at læfe: Hic jacet Venerabilis Pa- 


ide. "Der 


ter. Dominus Olans Epifcopus. Roſxildenũs, qui obiit Anno MCCCXX. VI. - 


'dus Mårtii (d). At han ogſaa hav giort vel imod vor Ftue KirÉe i Kloben⸗ 
, Havn, og at hans aarlige Begengetſe det fordum haver været. holden, fees af 

Den Tegnebog, ſom Canikerne have holdet dver Deres dode Velgioreres Navne, 
"hvor Det ſaa heder Ce): + VI, Id. Mart: oblit Otarus anne Domini MCCCXX, 
Bål baber mniverfarfum de bonts in Oeſtezeeee. 
i, . HE. PER ' ' | J 


⸗ W 
i 
mn i "ou -” J — 2 
- - 
. " . * … . . [I 
æt . …w , . Ad s… Y Gg. FN 7 £ |. B 7 . 
af » - ' 4 22 " … ” , " 1 . 
d É 7 . ud . v ⁊ dg så 
. ” , ? « NE ; bi . e: 
4 * 
1 * 
t v « " " 
. 3 UJ 


8) HVITJELD P j. —. 

ny €2) HVITFELD p. 410. * fr, Ht gun 10 i HERE 

2) (Bb) MORT, PEDERSENS Sifp, frbfolong -erloniſt p. 70: WOLFS Encotn. Regni Dan: 
p. 469. HVITFEID p. 418. henfører —2 under 1321. hillet er arigtigt. 





w s 


TT GYMAGNI MATTHIÉ ser, pile, Luhdenſ. p. 118. 
Inſcriptiones Rof kildenfes Aſſ. DV——— E 
(e) Obituarium Ecelef, b. Virg. Haſn. .. EN OM BENE 


æ 


2338 DDanfſte Magasin. J 


Tingstvidue om et Oge Ravn, ſom Sr. Pedet 
Nielſon (2) i Broholm Ridder var tillagt. 1462. 
[Originalen af dette Document findes I det Kongelige Ardo] 


IAlle Men, thette Breff fre eller høre fæfæ , helſe wi Claus 
Jenfføn re rd, i Gudemeberit/ Claws —— 







Rare i Danmark Bentie Ranzo, oe Laghe Ding 
Wabene, Niſſ Derføn Hwsfoghet ran bør —*— Smed 


idder og myn nadighe Herres Koningh Triſtienz 


iGudeme, Der Swale iSwinninghe oc Niſſ Jenſſon iQun: ” 


dorpe, ewinneligh meth Guth. Gore wittheerlicht meth thette 
wort opne Breff Anno Domini MCDLXIL then Zhorsdag nif 


ER for Pinzdag pa Hudemeheeuif Thing wor ſtifket for of Ble - 


ren Streng Ridder Her Pedher Yielſſon & Broholm, oc fa 
fit Skell, huarlundẽ han haffde leffuet ſith Life meth oſſ, oc 
tætte for off, buar nogher haffde giffuet hannum vquedhus OM, 


 ocfaller hannum Stegefeſt. Tha voftod then menighe Amon, 


"ør ſwarede alle meth det Nwndhuff ther till, at forſtreffne på 


Fogheden en vwildigh Stokfe Neffnd op, forthi at hun wor fler: 
fere en Thingswitne , fom ware Jep Man i Heflager, Riſſ Jet 
on ibidem , JP Kid I Gialdbergh, Jeſſ Krogh i Gudeme, Laſſ 
Denrieſſon ibidenr, Oloff Toſthenſſon Vixthorv/ Hans 
Guthbergh, Mattis Pligh i Langeboll, Niſſ Knutzſen 1 0 
demark, Hans Bøge i Thange, Per Laſſon Suinninghe/ 
Strangi Nielffon ibidem, Huitfe forſtreffne XI. Dandemen ak 
meth cen ſamoͤrechteligh Roſt witnethe, at forſtreffne CAN GA 


Ga) Den var em BifaD af Gamle, 





; 7 J i J 44. Hefte. ' F i i | i 2329 

vher Nieſſon, fra thet førfte i hans Byrinnelfe, oc fva til. han 

, Man wort, oc ſithen alle hans Seffødage , oc en k oagd affuer 

Jeffuet fit Liffue, ſom en. rættvis goth chriſten Dan 
forſtreffnit ſaar, oc fan hannum inghen Man annet Hllegge 
ett) Hætte. Oc mwifnede the ſwa, at huo hannum aff fyn VB⸗ 


ender | en Robe, oe forſcreffne Her Pedher Nielſſon bath k 
E bagnum helpe at. dragbe the Fife I Landhet, han frulde nu ſieiff 


ardhber, oc bath hannum legghe fon Hand pa meth oc helpe tti 
ii H cghit Gan oc ſtadde hannum ther aldrigh aff huerken ti 
St 





* hg " . hj 
« .… & — & Cd L & +. R dl g "2 ' … 
. ' 


f 


240 Danſte Magazin. 





el 
odv, og lyder ſaaledes: 


tå 


Ad Guds Naffn Amen. Men thet faa er, att fe er 
ime, 


MVD wiſſer end Døden oc inthet uwiſſer end Dodſens Thime 
enddog ieg Eſte Bilde till Suauholm Ritther er ſchroblig ti 
mytt Legom, forhobes meg til Gude at were karſte oc helbrede 
… till myn Seell. Therfor ſticker ieg mytt Teftamentte aff the 

tymelig Guodtze, Gudt alſommectigſte meg wutt haffuer, font 


her epther fülliger. Oc giffüer forſte til inytt Legerſteedt, fom 
deg wduoldt haffuer, huare Gudt meg kaller, wdi Schone Hd 


Poapir fſtreven giemmes | vort S es breeds hvortil den er ſorerit 
— — af År. Ptovſt Olivarius udi O 


— — — —— ea — — — 


Lund Domkyrke, wdi Hallinde til min Sognekyrcke, (om une | 


Sallig Husfrue begraffuen er, kalles ieg mdi Sielland oc ter woi 


Kiopnchaffuen, til Hellig Gieſtis Kircke, Affalder ieg andet | 


wdi Siellandt, til Roſkyldt Domfyrde , et Hwudrede Daller. 


Item till wor Frue Kloſter Kircke (a) hundrede Marck Penninge, 


Pririſſen ther ſameſteds en Noble, oc huer Cloſter Jomfru ihre 
dem en Rynſke Gillen. — till Sancte Peders Choſter Krede 
wdi Lundt hundrede Marck Penniuge, Pririſſe ihidem en Nok, 
oc hier Cloſter Fomfru ther ſameſteds en Rynſt Gillen. Iten 
Jodi huilfet Land Guͤdt kaller meg wdoi, till Hoffuit Hoſpitalit XX 
—5 till huert aff the andre ſinaa Hoſpitaler X. Mark, ſom 
ſchall ſtifftes eblantt the Siuge oc Arme wdi egen Hender. Jim 
till huer myn Sogne Kyrke for mine Hoffuitgaarde Suanholm 
Modgenſtrup, oc Elling, XX. Mark. Sameledis til my 
Sogñe Kyrke for Walden, wden Gudt faller meg ther paa Bor: 
den, tha ſchal giffuis for myt Legerſted, ſom forberordt er. F 
tem huer myn Sognepreſte for myne Hoffuitgaarde mA Dar 
… mark 2, Daler, oc huer myne Sognedegne en Daller. Tillf 
ſtige husarme Folk hundrede Mord, til fattige Pebling XX 
Mark. Item giffuer ieg Kongl. Maiſt. myn nadige Fad 
eth Salg Gtob paa 200. Lodt Solff oc myn beſte år , 
— . —4 
C() Nemlig i Roſti — ... . — . . 
(b) Kong Chriſtian den Tredje. Fr ar Tre rr ea sed rad, 


Myn 
nad 






. Aͤr⸗ TI * eth Forge Sa EL, . 

eth Solff Stob paa os fode Self, Her AL — — 

Maiſts. Caneeller en Guld Ring nætt en ſtarpye Demante, 

ieg ſielffuer pleyede att ere Item myn kerre Broder⸗ 
EOffue Bilde Biſcob ꝛc. myn befte Guld —* soft unger 8 
Frem vøiffuer ieg huer myne Soner, P regben 

— pig og Henrictk Bilde, en Guld —58 re, a thet * 

Kongen aff Franckerige meg ſtenckt haffuer, mett havs Kongelig 
Naffn wii hengendis. Item myn Dotther Peder Bildes Hné- 

Ffrue Berete en Guldſtye, ſom ſtaar Ruden ce Skaktaffl wöi. 

Myn Dotther Margrere — Bildes Husfru en Guldſtye 

mett eth Leffue Hoftuic pas Srafftit. - Item myn Sen Jens 








Brade eth forgilt Self Stob, ſom hans Naffn. findes 8 —A 


en aff myne Heſte. Mon Dotther hans Husfru Frue Anne 
Bilde hundrede Ronſte Gillen, oc en Guld Pſalther mett em 
Donens Hoffuede paa, ſom ig, pleyede ſielffuer at bere. kr 
San * Kra et th Soiff Stob, ſoin hans Naffn find 
Dane Husfru myn —— Salle 


—2— bundt rede Kon we Byltene. tem myn ferre —28 
ide en —X my hans Raffu 
— ag oBilbe en Guldring ſem hans Naffn 





ans 


EST by. SA HED Sarhelk SAP a rrbam SU af dun eler Ebert Rev 
e iſtop i 3 en oil rdum an ener 
” Sobſtende. 


* KLEM Sin * 
de, endog af fine egne 


é 


Uj UJ 
ae ed se Rø . Me” HINE ELLER . 








Danfe Mazazin. 
* en Guldring mett wor Herris — 
Sy 








am 
er, oc ther till mett tiuge Rpnfte Dillene.: Fan 
mett wor Hertis Pynelfe paa, Dans NRachie 
game Thiener Her Chreſtiern — Bolde. Frem 
Erick Schriffuer myn Broders Bonden Daller. Hans Shri | 
ffuer 4. Daller, oc Hans Naades Kamerſuendt ——— > ØRER 
Wark. Item myn gamble Tienerinde Anne Olufftdotther hun 


chri 

| Bon — e Geueren uorden XX. Daller· M 

ner Trogels 2 — wii i. Bergen X: Datler. Myn 
Niels Schriffuer paa Rogengrup X. Zae, Myn Fogde To- 
ger Nielſen paa. Walden X. Daller. Myn Fogde Peder * 
wodi Sanete rå Eoſter wdi Lundt Xi Daller · Myn TH 

Hans Schri X. Daller. Oc myn Fogde Jens Sehriffner 
— a Bru X.Daller Oc myn ** Suiſer X. akter. 











e 





E 


erlig Mand, Sin: idermere —A 36 ieg fryd mint 
—8 wuder thenne myn iderſte Wilie oe Teſtamente, font & 

effnen paa Mogenſtrop Sancti Andrcæ Apoltoli Dag. Anno 
Domini MDLI. 


É 


vs IN 
— NER SEE 4 2 Das 






NPaa Originalen af Dette — * en, om mn De Tider bar les 

tt, formodeligtn-en af —— antegnet Teſtatoris Dods⸗Dag med diffe . 

In 5 Item døde He ſalig mer Gud then Xl. wdi Fed 
bꝛuariĩ Monath, vdi elv hug ſom. Xloden war wed IX. Sleth, 
om Affthen, vonder Gud; Aar MDLII, Conf. HyITrELD in fol. p. 1547. 
— an ligger begraven i Hellig Geiſtes Kirke, 7 r hans Gravfkfrift Billed 
pe Sidebranden har været at ark. See Resevit In eriptiones Hafn. p.lås. 24 


IV; 


Starfite e om Riels uuté Ded fom Albret 
HE Stetl ihielſlog i Aalborg Pindſe⸗ Marted 1601. 
TAf en gammel Copie.] 


uiffterttrevneHoIuel til Meilgaard paa amin egne og min 
SI. Broders Borns Vegne, ſom ieg er ret Verge fore, og 
faa paa mine Soſtere, ſom ieg og er Berge fore, deres Vegne⸗ 
r Fuel til Villefttup., Mouritz af uge til Holbekgaard/ 











e 
rine Stygge Salig Niels Juels. til Konge fewund, 
. ad Lav⸗Ver ES brifopber Mikelſen til Lundbet, 
vig Raas til. orupgaard, AR alle vittretigt og kiende 75 
Dette vort obne Brev, et ſom Erlig og Veloͤr. Mand Albrer 
keel til Junger — haver NG —F og ibielflaget vores" 
Kieære Hos ond, nb / 5 — g Svoger, og Blods⸗Forvandt Erli⸗ 
ir og Velbe. Mand Niels Juel il — for hvilket 
hand nu var indſtevnet for 8 ff. og menige Danmarkes 
Tiges Raad; Da effterdi hans Slegt, Biut og Blodtz Forvante, 
Svoger og Venner baabe nu oc tit 0 ofte tilforne paa hang: 
Vegne hos os haver anlanget, af vi for: deris og hans Huſtru og 
Borns Skyld, fom og er voris Slegt, Byrd og Blods Forvante, 
elle <afilaa, — Slltale og Rettergang vi funde have til hannens 
famme Sag, er Deres flittige Begiering og Underhand⸗ 
ling og for. deres og hans Huſtru, Berns og deres Slegt og 
Bennets Syd, bane. vi DH: Stefning og Tiltale affanet p 
effter Den Conrads ydet ant fem famme goede Mand oå Bør our 
En, mellem 


Fi 
Dan 


—am 
imellem got facet fon baa 
—— — eft 
bret ER have fig i; al 
Udetsmand ler o HA É 
Hee br 
er den 1 Vaådne —* 
fn og Riderſtabet brugeligt e 
holdet , da have vi nu der im 
terladende Huſtru, hendes 
vores egne Vegne, for os o 
ER — for baa je 
bret Skeel, og giort hal 
— giøre hannem og han 
vaa Fer o lederne så 
tage igsentallende ur) 
icte i nogen — mM free 
. gen og ur egeligen 9 
for feet set flanr,. Pm Def 


s filt 

8* eg lign holdig og. ftet 
førfreftuet ftaar, haver wi ut 
hhengt vores Zigneter her ned 
egne Sauber, og Venligen ti 
førive ; Eruge pø Betb vrdige 
— VÆ Aja) —F Bal 

d, Erich Lunge til SÉ 
3 Aqum Vihers d 20 


D— 


Etaf pirlobSroness 


Aſ -Osiginalen. i ber 
J —* Maiſt. min 
unga vitvd focie 





| 








fyld, epfftherdy fad at. theris Hosbonde Morit Randzow W 
| er befafid tnennom at fegle, ſom de — 86 ——— ——— 
Fuelſe ſom ieg forre haffuer ſend Ethers Kong. Maiſt. en Kopie vd. 
ff re. Jeg haffuer endnu ingen Tydinger faat fra Rodſtock om thet 
Eiyb/om Peder Huitfeld maar eyffter / ieg haffuer ingen Tuiffnei 
"gab; att hand jo faar thet entenn met Willie eller Uwillie, eller 
öoch hand kommer Skybet om, Gud beware hannum od alle de 
andre met hannum ere, epfftherdn at De erre der nu faa lenge. 
Bille Elthers Kong. Maiſt. werdis fil at ſticke hyd mere Styb och 
Gold, thy wuy erre ſuagere paa Foll end jeg mill lade mig wedgaa/ 
fan ftor Siugdom er her iblant Folctid. Jeg, haffuer et gaat Hob 
till wor Herre; at Gud ſtall giffue Etthers Kong. Maiſt, en Erlig 
Eeyerwinding offuer alle Etherg Kong. Maiſts. gyender og V· 
Wenner/ thet Oud giffue Ameno8 will leg. her met haffue S⸗ 
ders Kong. Maiſt. met Siell och Lyff och et langworit Regemen⸗ 
fe, 00 en erlig Seyerwinding offuer alle Ethers Kong. Waiſts 
goender od Vweunet Gud almectlaſte befalendes ic. Aff Ether⸗ 
NERE 177993 Kona. 


246 KERES Dante Magasin 2 i 
Kong. Maſſis. Orloffs Fløde under Borringholm Lofferdagen 
, fhend 22. Julij Anno Domini 1x8'6... 
SENER Ethers Kong, SDR, tro Tien 

SEE . uderdanige ener SØREN 
Sen Herloff Trolle. 

P. S. 8 


Allgnaadiag⸗ Herre och Roning, deſſe Skippere, ſom haffue 
så Etthers Kong. Mayſts. egne Breffue at de motte fegle paa 
Nerffnen, thennom haffuer ieg ladit paſſere, fordy meg burde 

icke at holle them an, dog haffuer ieg giffuet thennom mine Be⸗ 

wyſſ, at de motte ſegle til Ryge od ingen anden ſtedz, Jeg has 
ffuer od ladit thennom beholde Ethers Kong: Maiſts. Breffue 
och Toldſedle, ſom de haffde at ſegle paa Nerffuen, huad heller 
de nu wille ſegle paa Rerffuen eller Rige, thet kand feg icke wyde, 
mens ther ieg haffde thet, baade Ethers Kong. Maiſts. Forloffs 

Breffue, of Ethers Kong, Maiſts Amyrals Forbudtz Breffue 

tha wed ieg well, builckid ieg fulde, mens ieg haffuer icke fu 

porre her andit till met Lempe, bode for Ethers Kong. Maifts. 

Breffue Skyld, —28 for diſſe Lybſte Skyld ꝛc. Oc deſſe 

andere Skyb, ſom od) beffuer Forloff at lebe pan Merffuen ha⸗ 

ffuer her werit hoff meg; otte Skyb ſom ere hleffuen fortollit y 

Sunden, at lobe till Nerffue, och ſagde, at der end ſtulle were 





fire tilbage; ſom od ſtulle dyd, faa af ther er tolff til ſamen, ſom 
i h 


ører en Kisobman till met Naffn Jochim Gribenn aff Berlin, 
huilcke Skyh ieg icke kunde tilftede at løbe til Nerffuen, men te 

Degierede, at een aff thennom (fulle drage till Ethers Kong. Maiſt. 
och hues Beſtied the ſick boſſ Ethers Kong. Maiſt. wille ieg alde⸗ 
lis rette meg evpffther, huulckid de icke giorre wille, mens begtere 
de, at de motte komme till Danſtenn 20. od) gaff de meg en For⸗ 
plictelſe ther paa, ſom ieg fender nw Ethers Køng. Maiſt. en 
Copie ther aff, ſaa at de vnder Skyb och Godtz Fortabelſe ingen 
gnderſtedtz wille ſegle uden till Danſten, fan åt mand tde heller 
haffuer giort thennom imodt, om Ethers Kong. Maiſt. wille baffse 

… . i C … - , 





- mn = 


| 44. Hefte. 247 
undt them ther hen at ſegle ꝛc. Beder therfor Ethers Kong. 
Maiſt. gandſte vnderdanigen, at Ethers Køng. Maiſt. Wille lade 
riffue meg Beſtied kher haa / om bet ſthe fommer ſaa nogen 
kyb, ſom wil till Rerffue, huor ieg (fall holde thet met then. 
nom, tha will teg aldelis rette meg epffther Ethers Kong. Maigs, 
Bud od) Befaling ꝛc. Her met Ethers Kong. Maiff. met Gicti 
od) Liff befalendis thend almechtigſte Gud, hand beware Ethers 
Kong, Maift. fra alt thet Ethers Kong: Maiſt. Fade kand baade! 
til Siell of Lyff Amen. Datum vt in tier I 


1 7 Copie af Skippernes Forplizgttt. 
Jfrme 1564. finde wy Schippers mir Nahmen alfe Harmen 
Wygers, Dans Boulwert, Jacop Barchman, Dirich Eluers 
Henninuck, Otte de Welcke, Jochim Griben van. Berlin, tho 
Helfendbe in den Gunde hebden unfe Golt dorkofft thor Maru 
tho leueren by dem Belbrobe, fo he vns ennen freyen Pas jegen 
Kong. Maiſt. dorch den Sundt leffueren wolde, welckes 1 ger 
ſchehen, vnde fint nu by Kong. M. finer. Gnaden Amyrall ge 
famen unde hebben en vnſe Pasbort melde tvy van. Kon. M. ſinen 
Tolder gehatt ertogett, dar vp hefft vns K. M. fin Amyrall vns 
eur sedan, dat my van hir na Coppenhagen an Kongl. Maiſt. 
ſrlueſt Baden ſticken ſkulden, vnde van Ko. Ma. ſeyner Gnaden, 
ray ander Pasbordt effthe Bewis an dem Amyrall wedder umbte 
bringen ſolten, fo will er vns paſſeren later, ſonſt nicht. Der. 
aluen fo hetten wy an Ko. Ma. ſeyner Gnaden Amerall begeren 
jeweſt, dat he vns doch woltte forgumnen, dat my vp andere Oorde 
nochten ſegelen, alſe vp Danſte, Konnigſpergk, Vrſache halmen 
int. wy lange vp der Reyſe geweſt fin; vnde nene Fittally mer 
ebben, weickes he uns utt Gnaden vergunt hefft, derhaluen fo 
ekenne wy unde forplieten vans jegen Kon. Waift. ſeyner Guaden 
umerall, Par mn onder airgent ſegelen —A— I 
nd Gutt, und des Willen wy en god Bewyſſ an den Amerall 
vedder brengen, datt wy anderſſ nargen zeloſſett hebben, alfe 
Datum gegewen vnde g 








p Dantzighic· dem22. Fl 
vo 29344 Copie 


bud 





Danſte Maaczin. 
ie af det Brev, ſom 
"i — —— 
e er! 
J vnnd inn Dato Maift. ; 





fronn rurende vnd ihnen vorgeh 
uerette benuglich vnd erſediget fe 


widerumbe aus antwordenn wu 
Brieff Crafftloſſ vnnd caſſirt ſein 
Sy llernaadigſte Here och Konnig 
Aeu filhirnde, øf OR 


FLE 


Å 


— 


Agd. Heftfte. 2249 





— Baffter venten feg tilforn for famme gangerne odden beffe Syd 


— Daco Bagge rene Bebe om HED 
yde bu n m Jacop Bagge wyſte om thend 
Frydtz Fordrag til Roftod ; od anden Kundſraff od Leyligheed, 


8. Wyden oc Willie. 


tha ng ide nu forſtriffue meg mod thennom 7 vden Cthers I 


Kong. Mai 


J Opfrrift: 4 . X Ens - i 
Hogbaren Forfle Stormechtigſte Herre Herr Frederich 
denn Anden met Gudtz Raade Danmarckis Rd Wen 

dig och Gottis Koning Hertug. vdy Sleſſwig HolfteinStor · 
marn och Ditmerſten, Greffue vdy Oldenborgk od Dellmen⸗ 

horſt, min allernaadigſte Herre och K. vnderdanigen. 


VI. 


Mogle Kong Frid. I Forordningen 


gsf det Danfte Cancelies aichh.. 
1. Om uretfærdige Deelle gif ſligt et Brev til Landstyng 
udiNerreFuttlandt 1524 — 
fi: Frederich met Guds Naade ec. Viider kiere Venner, 
; at for Os er berett, hvorledes at noger af vore Underſaatte 
pleye at tage vore Breve, naar the ere ſtikkede udi vor 
och Niigdens Thienefte och Forfald, faa at ingen ſtall deelle eller 
(linge giore paa theris Gods, then Stund the ſaa ere fPif- 







ovf! me 
. been vort og Rigens Forfald, og udi ſex Ugher efter the hiembom · 


mendis ere, og mange cheruthover fordrifter thennem till at reeſe 
forfylnige Declle met Sandemendt og anderledis emodt ſaadan⸗ 

ne vore Breve; Tha ere vii ſaa met vort elſtelige Danmarkis Ri⸗ 
eg Raadt ther om faa overeens vorden, ath Hvo fam tager ſaa⸗ 
Sanne -roove Breve, tha ſtal hand ſtrax lade thennem for ndne 


; Tem. IV, | 


55* 


id 


0 Danſte Magasin: 





uden dierffuis here 





til Herretsting od Landtzting, hvilken ſom 
at reſe eller forfyllige nogen Deelle eller Deellemaab emodt 


LS 
modt 
forneffnte vore Breve met Sandemendt, Laghehefft, eller vdi 
nogre andre Maade, tha ſtall thet Low och Cedt være dodt og 
mactesloſſ, od aldrig at komme til Sandemendt igenn, medenn 
"til Ridemendt, om Behoff —65 och forneffnte Sandemendt 
hver af thennom bøde XL. Mark fil Os: Sammeledis och thet 
Siſtop, Prelate, Ridder, Riddermandsmand, ſom ſaadanne 
Deelle eller Deellemaall reeſe eller reeſe lade, forfyllge eller for⸗ 
folge lade ; emodt forneffnte wore Breve, tha ſtall thendt were 
fallden til Os for 100. Mark Danſte 00) er fand Bunde, tha 
all handt bøde til Os XL. Mask, Thesligefte hvilken vore Fo⸗ 
geder eller Embedsmænd, ſom ſteder Fyllding over Sandemendt 
— gllev finder nogen til Lageheffd eller andre Deelle emodt ſaadan⸗ 
ne vore Breve, tha (Pal thendt ſamledis have forbtaadt til Os 
XL. Mark. Givet pag vort Slot Kopenhaffnn hellige Kors 
Dag exaltationis Aar MDXXINL HEE 


2. Contract OC Forligelſe om Tienden og andre Artitle 1525. 


Niü Frederid met Gutzs Raade ic. giore alle vitterligt, at vii 

' ny met vort elffelige Danmarkis Riges Raadt her i thenne 
meenige Herredag udi Othenſe hos OS forſamlete have overveyet, 
beſindtnet, handlet, och alvorligen betractet thendt Tvedragt og 
Menighed, fom været haver her udi Riget nøgen Tidt eintlom 
Eronen, Biſper, Prælater ; Riigens Raadt, menige Rigens 
Adell, Bønder og Almue, udi faa Maade, at effter vor Indgan 
fil Riighens Regemente, fha have vii af vor ſynnerſig Gun 
voe Raade, meenige Danmarkis Prælater og Adel til Beſſe, naa⸗ 
deligen unt og giver thennum alle Konninglige Sagher frii hos 
vores egne Tienere, ſom Pralater og Adeli friit haver uti vort 
Fyrſtendomme Sleswiig, og ei have udi noger Maade ville tilſte⸗ 
det, at vore Fogether og Embedsmand (fulle therover beſtatte 
nogen Biſpes, HPralates eller Riddermandsmands Tienere udi 
vore Kongelige Saget vthermecre end UDE, vere yrtlendeme 













/ 8 


AM 


44. Seſte.2 
(feer; Saa have Adelen over alt Righet dog befundet feg mer» 
eligen befogaret ; og thet ofte føre OG beklaget, at the dog ikke 
have theris Tienere aldeelis ſaa frii, ſom Biſper og Pralater, 
meden meget. meere beffattis aarligen af them meth Dom og 
Banndt, od) effterthi at Adelen. henger then ſpare Tynge paa 7 
faa the nu ſtulle holle godt Ruſtning met Harnif og Heſte yther· 
meere end vonligt haver været her. udi Riget tilforn, thermet 


— 





afitiid af være til rede, naar tilſiges og behoff giores, ſaavel at 


afværge Kronens og Kirkens ſom theris egen Skade och Forderv⸗ 
Tha vare the begierendis, at the maatte nyde oc behollde theris 


Tienere faa frii oc aldeelis ubeffattede af Biſper og Prelater, 
ſom Biſper, Prælater ; oc Kirken have theris Thienere friet for 


Os og Cronen oc Adelen, od paa thet at all Zviiſt, Tvedragt, och 


altingefte, ſom fand give nogen. Orfage til Upror od Uſamdrag ⸗ 


tighed her inden Rüges emellom Kronen ; Biſper, Pralater, A ˖ 
Dell ,-o menige Rigens Indbyggere , maa underflages ; bortfa- 


. flig, og aldeelis nedertryfkes og til intet giores, og godt ævigt- - 


Venſtab, enighed ocret gott faft Samdregt maa thennem være - 
imellom, ec pt ermeere forbedres oc upvore , anſeendis the gode 
og Ferlige Til 


—— tilbodet met Bifper og Pralater, met Lif oc Gots, Os til villig 
Tieneſte oc vell Behav ;-Danmarfis Raad og Adel fønneeligen 
or⸗ 


til Villig; Cha have Riigens Pralater her nu uti Othenſe 


famlede uti the hellig-Trefoldigheds Ravn indganget, beleffyeß 
och ſamtyckt theſſe effterffrevne Artikler oc Puncter, dog met ſaa 


Skicll, at then hellig Kirke, Riigens Pralater od) menige Geiſt· 
lige Stadt her udi Riget man holldis oc fultgiores (amme Artikle 


och Puncter udi alle Maade; ſom her effterfolger: Forſt af Bis 
ev och Pralater mue od ſtulle bruge od) behollde theris Juris· 
ietton, ſom the hertil giort have; od fætte aabenbare Skrift oe 


Penitentz thennem ; ſoin vedbor, dog faa af Cronen, Adellen⸗ 
od) Ligemendt thager Boder od) Faldtzmaal af theris egne Byn⸗ 
Det og Tienere effter Loven, undertaget Mandtiſlet, Kirkefredt, og 


bhvo ſom flager eller violerer Byret, Kirker eller Kirkegaardt / 


udt, ſom Adelen Danmarkis Riges Raadt have nu 


⸗ — HEE: 1F 
252 Danſſe Magazin. 
elier oc ther tager og vover fran then hellig Kirke eller Krkens 
Perſoner uden Dom eller Rettergang: Ther einodt have vii och 
vort elſkelige Raadt paa vore og meenig Adelens Vegne her udk 
Riget lover, och tilſagt thet faa at beſtikke, at then, meenig Maud. 
udi Riget ſtal tiende retfardeligen efrer Guds Logh og effer Kone 
ning Chriſtophers og andre Hetrers og Konningers Dom-og Sen- 
tentie, ſom er hver tiende Stykke Kerve og Hoved, de then ſtyſ 
tis udi tree Deele efter forſtrefne Doms Lydelſe, oc thermeth (Tal 
Almuen være quit for. Biſtops Gave, Brudtpielſe, Kirkegang, 
Redtſle, Randneſt, Jordeferdt, Smorbiurdt, og andre flig ya 
ge, dog at hver ofrer og giver Selegave ſom Gudt ſtiuder han⸗ 
nem udi Syndne, og therſom nogne Sogne fſindes, udi hvilke 
Almuen iffe fag ville tiende, ſom ſorſtreffuit ſtaarz Tha ſtale 
give ſaadan Tynge udt til Biſper, Kirker og Dræfter ſom 
e pᷣleye og hertil af gammel Tud givet have: Sẽal ogſaa dol⸗ 
dis udi Lundne Stift om Hoerſagh og Jomfrukrenkere met alle 
andre forfreffne Sagher, ligerviis ſom Cronen og Adelen ind⸗ 
donmt od ſamiykt af Bifperne uti the andre Stifter her udi Migets 
Saa at hver the Falldsmeaal ffall nyde met fon. egen Tienere:ums 
dertagen Tiende; Thi at Leiligheden ther udidgndet fig anderle. 
Des therom giver endt anderſteds her udt Riget: Thi blive thet 
ther udi Stiftet meth Tienden fom nu fædvanfigt.er: Og vide: 
og (fulle vii met Adelen og Ridderſtabet forſoare od belt og 
beſterme thendt hellig Kirke ag Kirkens Perfoner meth theris egen 
OHielp og Eroſt fore allt Polldt od Urette. Skulle od alle Bi 
foer; Prælater, Kirker od Cloſtere och meenige Geiſtlige Stadt 
nyde, brughe od) beholle theris Gots og Eyendom, ſom the Gave 
udi Haand og Havd, effter Lands Lougen, faa lenge thet vind⸗ 
nes them fran met Lands Loven: Skulle og iffe Præfter; Mun⸗ 
Fe og mtenige Klerkerie drages til Legmonds Ting uden for theris 
tilborlige Dommere og Prolater, undertagen Jorddele, ſom bov 
at handlis til Herretsting og Landsting, dog met faa Sigt, 


met: faa & 
hvo ſom thennvm haver til at tale, mag vederfaris. og 





føl ;at 
ſtet 
inotit over denaem, ſom Logh og Relt er fore —— 


berlige Dommere og Prælater, faa fremt at vit og vort elſtelige 
Danmarkis Riges Raadt (Fulde ikke ſtilke therover faa mogit ſom 
ret er: Sammeledis ſtulle alle Lageheffts Lowe, Sandemends 
Thong, och alle andre Towe oc Nevninger, ſom fvære. ſetulle, 


fevnis fore Biſper og Bygdemand effter Loghen, og alle andre 


SGSager, ſom pleyer af handles for Bifper oc Prælater od) felldis, 
Tha ganger om at beffatte vore fattige Underfaatte til fremmede. 
Krigsfolls Bethaling, therpag giort ſaadan en Stiffelfe ; at alle 
Bilper, Prælater, Abbether, Proveſter, Prierer, Nidderimændss 
mænd; Caniker, Vicarier, gener og Jomfruer, og alle andre 
Geiſtlig og verslig, og alle andre, ſom Jordegods have her uti 
vort Rige Danmark, ſtulle overvege theris Renthe og udi thiſſe 


neſte trye Aar af hver eth hundrede Mark viſſe Renthe fFulle the - 


bolde en væragtig Karl met godt Harniſt og Verig met Glavindt 
- og. en Heſt faa godt fom LX, Mark udi thet myndſte, og hvert 
et halft hundret Mark veſſe Renthe, en vellferdug Skytthe met 
en Heſt faa godt ſom XL. Mark, og ffulle the thet holde faa vell 
af Kronens Leen og Kirkens, fom af theris eget Arvegods, og 
Rente, inthet underthaget ; uden Preſtegaarde og Degnegaarde: 
Er og nogre ; ſom iffe formaa, eller haver eth halt hundrede - 
Mark udi veſſe Rente, ſom er af Adelen, tha (fall hand komme 





4 


til Heſt eller Foedt effter hans yderfte Formue: Og hvilfe Geiſt . 


lige Perſoner, fom:iffe have et hallffuet hundrit Mark veſſe Ren⸗ 
te, tha itulle the være faa mange udi Leg tilhaabe, faa the kun⸗ 
de effter thenne Skikkelſe udtgøre en verafftig Karll meth Gla⸗ 
pindt eller Skytte. Og paa det af thet (Fall gange liglig til, og 
then Riige ſtall hollde effrer hans. Evne, og then Fattig effter fin 
Cvne, have vii meth vor elſtelige Daumarkis Rigis Raadt til, 
friffet 08 elſtelige N. N. ther udi N. ſom ſkulle overvegge ethers 
veſſe Menthe:-. Thi bethe vii Ether kigrligen og hver ſardeeles 
ængeligen biude, at J meth thet allerførfte, naar the ether 


——ã— lade tillſige, møde uti forneffnte N. meth klar Regifter - 


aa alldt then veſſe Rente ; ſom J have; og tha ſtulle forſtrevne 
%. legge ſamme ethers —2 * vede Binding udi faa Bao; 


øn - 


. SÅ: 1 0. Danffe Magazin. 

De; at hver Tønne Smor (fall leggis for VIIL Mark, Tonne 
Honning for X. Mark, Tønne Byg eller Rog for VII. ß, en 
fedt Koe II. Mari, en Bede Gallt en Mark, og rette Landgille 
Pendinge blive Bendinge og regnes for Pendinge, og naar the 

” faa ethers Renthe have overveget, at Itha, ſom the ether anvi⸗ 
ſendes vorder, rede ether paa ſamme Ruſtning, effterſom for 
Brevet ſtander, oc komme aarlig Aar met ſamme Ruſming til 
N. Landéting then Mandag neft effter Miſericordia Dni, og ihtt 
lade ether munſtre og beſee, og hvilken, ſom ſeg forherdir, og 
famme Skikkelſe ikke hollde vill, og ei mode paa forneffnte Dag 


ſom forſtander, handt ſtall være forfallden til Os for ver Hel 


hannum bruſter for hans Forſemmelſe (Fyld paa. ſamme Mun⸗ 
ſtrings Dag XX. Gyllderne, og for hver Heſt hannum broftet, 
om noget paa ferde kommer, X. Gyllderne hver Maaned, fas 
lenge handt fuldtgor then Tall, ſom hand faa forleggis. Lader 
ether alle og hver færdeelis findes velvilligen af holde forneffnte 


Ruſtning udi forſtrevne theſſe nefte tilkommendis trye Aar, fm 
+ af ether og meenige Righens adbyggerr ftor Magt paaligen/ 


thet ville Vii ꝛc. Givet paa Bort Slott Kopenhaun Fredagen 
neſt effter vor Frue Dag Aſſumptionis Anno &c. ADXXV. 


Under Vort Zignet. 


| 3. Om Ørehug og fellig Jagt, og andet 1525. 
ii rederich meth Gutz Maade 20. Giore alle vitterfig, at 
ii have hort od uti Sandhedt forfaret ; at Vore Und 
faatte uti Norre Jutlandt, fom bygge og boe uti en Bye, hefdet 
og tiltager thennem Oxehug udi Skove oc Riiſekiere, ſom ligge 
og høre til andre Byer og Gaarde, och ey the erre Lodi Eyere 


7 uthi the Byer og Marke, fom ſamme Sfove og Kiare tilhørt; 


og forneffnte Vore Underſaatte (være thennem til ſamme Øre 
hug meth Laugheffdt, og fare ind therudi og bruge ſtor Brugelſ, 
rette Lods Eyere til ſtor Bruſt og Skade, oͤch thesligeſt at man 
ge ſom have en feye Deebog Laadt udi Skove, Klære och Rau 
e, ſelier, leyer og lader bruge therudi fan mogit ſom then ark 


haver Laadt og Deel uti £ 
Markie tilliggendes er, ad) ey nyde the Lageheffder, ther uppa 


sd — — 7 — Tr da — TT mm r mi 
æ 
* 


R 


ae ket 2 288 
Lods Cyere ; og fhen, ther ſiorſte Deel haver vdi ſaadan Fellig 
thi haver Bit nu meth forſtrevne Bort 'elffelige Danmarfis Jes 
ges Raads Raadt, og andre Vore gode Mænd, ther nu tilftede 





var, therom fan ſtikket og endeligen befluttet, at ingen fall have 


eller bruge $ thug udi: nogen & ove eller Kiere, ſom handt iklke 
het Gods og Marke, amme Skov og 


giort ere, uden hvjlke ſom haver Stug of Seerkiob af rette Eyere 


g veedt ſiden at komme: Thefligefte ſtal og ingen bruge eller 
vinge lade ythermeere uthl Fellig enthen udi Skob, Mark, Heid⸗ 


ellig / ythermere end hang rette Lod og Deel therudi Fand taale 


MANN eller met Jagt, eller udi nogen anden 


"pg er god for: Thi forbiude Vii giie, ehvo the helſt cve eller være 
. Funde, entod thette Bort opne Brev at bruge eller bruge lade ; 


" fellie eiler ſelle fade ; iage eller jage lade udi Skov, Kiære, hſte 


eller filfe lade udi nogen fellugs Eyendom, anderledis end ſom 


forſtrevet ſtander, under Bor Hylleſt og Naade: Diervis og no⸗ 
en heremodt at giore, tha. mue rette Eyere od) the ſtorre Lodt 
bave udi Fellig, forfyllige thet meth Raan, od andre Deelle 


. effter Loven, Givet udi vor Kiopſtadt Aallborg Sancti Severin 


Epifcopi Dag Yar MDXXV. | 
J — RH Under vort Zignet. 

4 Om Dom fult at giore 1526. —— 

Mii Lrederick met Guds Nande mx. Gioere alle vittherligt, ag 

V RAS ſom helſt, ſom paa Bort Rettherting, nu Ådf uti 


Raor Jutiandt fat var, bleve tiſdompte at give, udtlegge och for: 


nøge fin Vederpart Pendinge, Golé; Arffue eller anden Gield⸗ 


tha (Culle the thet udtlegge og fornoge theris Vedervart inden 


liger efter thette Brev bliver forkyndet til Landsting. Hoil⸗ 


Wa tha iffe udtiegger hand ſtall over Hoffuetſummen være fall 


… ng fiden XL: 


J 


til Bunden for XL, Mark, og til Konningen for XL. Mark 
—78 Park til Bunden og XL. Mar til Konningen or 


⸗ 


, 256 Danfre Mazazin. 

Boer Ginde h: x Ugedag the fidder over: e. Givetuti vor Kop: 

ſtadt —* —— be ADD over deri ig Aar Einer en 
, … Hader vort Zignet. 


5. Om Bundne Gots. 1526. - . 

ii Frederich —33 Guds Maade ꝛc. Giore alle vitterligt, 

' at Os er forfommet, at mange Vore og Cronens Fordtegere. . 
"Bønder udi Nørre Jutlandt fidde overhorige od ei ville udtgihe 
theris rette 

od theris $ 

Maade, af 

holde the f 

Udtgiffth 

Cronen tild 

neffnte Vo! 

ſaadan Stil 

fom faa ovi 


ude therig- € 
dreæ Apoft 
Ledinge: € 
Aar 2. MC 


derforuden er fodt i Egnen ved Engelsholm , i den By Lime, 


i Dane Magi TT sy 
4 . Hefte. i 
Folge af Beſtriveſen om Engelsholms 
ert. 


et har, varet noget lenge, indeni vi efter bort Lofte har fortſat Be⸗ 
Frivelſen om Engelsholm og dens Eiere, ſom i det 37. Hefte blev 
begyndt. Aarſagen har til deels været, at en og andengod Ven, 
efterat bemeldte Hefte var udkommen, giorde os Forhaabning ” 


om endeel flere Efterretninger til dette Forehavende. Den, ſom 


fornemeligen haver derudi været og til Fieneſte, er Caffereren ved 


Brand s ForfiÉrings's Eaſſen Sr. Nieis Libme, ,fom felv baade ev en Elfer. - 


og Gamler af de Ting, der hore til Federnelandets Sprog rg Hiſtorie, og 
ſom negle gan⸗ 
ge”er nævnet i De indførte gamle Documenter, har ogſaa i nogle Aar forhen 
tient der paa Gaarden , og lagt fig temmelig god Kundffab til baade om. dens 
ældere,og nyere Tilſtand. Denne gode Mand har været faa omhygelig, deeis 
ved fin egen Nærværelfe i afvigte Aar paa Engelsholm, deels ved Brevverling 
med fine Bekiendte i Jylland og med Hr. Sats Raad Heins i Fyen, at fore 
ſtaffe fig ſaavel rigtige Afſtrifter af Gaardens og Kirkernes Ynfcriprioner, ſom 
andre Underretninger om Gaarden, om Kirkerne, og om Tierne, men i ſer 
om de Brahers adelige Familie, hvoraf endeel berommelige Mænd i mere end 
hundrede Aar have eiet Engelsholm, Alt dette har han forfattet i en' ordentlig; 
samling , fom hun haver overgivet og Dediceret til det ongelige, Dane Gls. 
fab 1.99 ſom nu ſtaaer henſat iblandt vore Manufcripter pan Tharlottenborg. 
amme ſmukke Samling have vi til denne vor Fortſettelſe betienet 06 af, faæ 


vidt Engelsholm og dens Herffab. vedkommer, ſparende det øvrige til ander 


begvem Lejlighed. 






==" Men, for vi begynde, hvor vi ſidſt lap, maade erindres , at de tvende 
[maa Sigiller, ſom ſtaae for pøa dette efte, ere De, ſom de tvende ſidſte af 
de Langers Familie , der eiede og beboede Engelsholm, for den kom i de Bras 
hers Være, nemlig Erik Lange og. hans Syſter Margrete Lange, have 
brugt, hvorudi man feer Cangernes Vaaben, ſom er tre rode Rofer i Hvidt 
Feld, og pag. Hielmen tretten. Faner, af hyilke Den midteſte ſtal være rød, af 
de andre hvetanden hvid, hveranden rd—dd. 
.— Hvad vi ſidſt havde om Erik Lange, den ſemte Eier af Engelsholm, 
. Nat Den Kongelige Befaling, han 1590. fif, ar indftille fig til Indlager i Kio⸗ 
-benhavn, fom dog ikke ſynes at være. bleven efterkommet. Qi finde en anden 
ſtreng Kongelig Befaling, ſom Aaret derefter 1591, er gaaen til ham, hvorudi 
han forbydes at giore Fremlaan af det, Ham felv'af Kongen var forlænet, og aft 
lade Kronens Bonder befværeg med uvedkommende Egt og Arbeid og andre 


- . 


uſadvanlige Paaleg , lydende ſom følger: . 

hriſtian den Fierde ꝛc. Bor Gunſt tilforn. Viid, at denne 
Breffpiſer N. N. haffuer underdanigft ladet tilkiendegiffue, 
vorledes hand aff Mogens Juul til Pallesberg vor Mand och 
Thiener ſtal være ſtuft under Kronen, cd for hand var hannom 
ma langt fraliggendes, af hand icke kunde haffue Agt og Arbeide. 
af. hannom, haffuer hand offuer det rette vanngkte och Gieſteri, 
ſdin hand ſtuli⸗ giffne/ panlagt haͤnnom at ſtulle vdi dette Sted 
aͤarligen Affu I, Tonde ug Nu effterat hand med de andre 
vore od Kronens Tienere udi SlageHjerred er dig forleont fil vort 
Slot Biugholm, od) din Moder lader bygge en Gaard der udi Eg⸗ 
ten, da ffal baade Denne och andre vore och Kroneng Thienere ders 
omkring giore Egt och Arbeide for hende, hvilket oß faſt felome 
ſorekonimer, at du dig vilde underſtage, af giore Fremlaan af det 
big ſelv naadigft er forlehnt, eller at du kunde lide, at de / ſom du 
ffuͤlde effter dit Forlænings Breffs Lydelſe holde ved Loug, Skiell 
Eh Ret / ſtufde ſaa med ufædvanlige — aff nogen beſoceres 
Bedendes dig derfore och ville, gt, du herndinden better dig ſelv, och 
icke Alder ereffter ren GG bre hobe ro Kronens Se 
tre, ſom dig er naadigſt forlehnt od) betroet, aff nogen med flig 
gt, Arbeide, eller andet ſaadant/ at biffue beæret, aafreint vi 
iffe ſtulle tiltænfe anderledes derom at lade forordne, om — 
—— DR re stage 


y 


J ii Chriſtian then Sierde met Gndtz Maade —A 


… terup, Arell Gylldenftieri FL Lyn 


— 


” a N ” ” hi . 
” -' ' vr 8 8— så ' ' . M 8* 
' . « ME | t * 2 
45. Hefte. 


J Klagemaal deroffuer kommer — Dermed feer vor Bilge, befalen; 


deg dig Gud. Aum Koldinghuué den 5. O&obr. 1597. 
Erik Lange, fom i fine unge Aar havde vel reiſt og ſtuderet, var 18 


| ved fir Guldmageri og fine Chymiſte Studeringer, Hvortil han var bleven ale 


for meget hengiven, og ved fin Efterladenhed i fine Husholdings og Rmbeds⸗ 
Sager, kommen i faa flette Omſtendigheder, gt han ei alene havde tilſat de 
anſeelige Midler og Eiendome, han havde arver; men Gielden var endog 
fan hoit voxen ham over Hovedet, at han maatte ſoge, paa hvad Maade han 
Beft kunde ; for'en Vid at unddrage fig fra fine Gieldneres idelige Maning og 
befrygtende Anfald. J den Henſeende drog han nu atter ud af Lander, dog 
under det Skin at fortſette fine Studeringer, og havde dertil forſynet fig med 
tt Kongeligt Reife-Pås. , Men da han misbrugte Kongens Naade, -blev ude 


Det ene Aar efter Det andet, forſomte de Pligter , ſom den Kongelige Forlæs 
ping tilholdte ham , og man merkede den rette Aarſag tif bang Udeblivelfe, Lune 


de Hans Maiſt. ikke lætiget bære over med ham, men maatte 1594. og 1595, . 
fade ham til forſtkommende Herredage indftevne, for at ſoare til fin Forfomelfe . 
og fletre Omgang med Kronens Len (). Erik Lange modte ikke, men for. 


nogle hans Veners Forbon bled Sagen opſat til de Herredage, fort ſtulde 


Holdes ei heelt Aar: derefter, nemlig om Someren 1596. Da Sagen atter blev 
udfat til Hans Maieſtets Kongelige Kroning i ſamme Aar. Endnu fremkom 
han. ikke ſeld, men; [od fin Fuldmægtig mede for ſig. Paa Hans Maieſtets 
Vegne gif Sigvard Grubbe i Rette imod ham ,.og blev hannem Da endelig 


— af Sangen pg Raadet fradomt Bygholm. Slot og Læn ; ſom han 1533. af. Kong, 
ged Tl- var bleven forlænet men. Domen, fom d. 21. Sepremb. 1596..giå - 


* 


er ham, giemmes i Original paa Pergament ſtreven udi det Kongelige Ge⸗ 
heime⸗Archiv, og lyder ſaaledes: BEER 


å 


niig, Solften, Stormarn, ody Dyttmerften ; Greffue vdi Ølden- 
—* mend X. Gioer⸗ alle witherůgt, ath Aar 1596. 


2 Septerb. for Of och wort Raad, fon ere Oß me ØD Chri⸗ 


ſtoffer Walckendorff til Giorup / vor Hoffmeſter Chriſtian 
ß SteenBrade ull Kuderup, 
Manderup Paßberg till Hagis — Beloñ till | 
ygaardt, Stattholder vdi 

RENEE Kkaa. 0 sees vwort 
) See Danſte Magasin Tom, 3.p. . HE 





⸗ 1 






0 Dante Ma 


— Rige * vort Rige Storage, ADR dlon Goe till Kell cop der 
bie — eldt till — Cantze⸗ 


KERNER ler ' Sender Ramel till Beckeſtouff, od Jørgen bene IL 


, KEAHVUP —A— vdi wer Land Norre Judlandt, wore thro 

J d od) Raad, huilcke en Bart RET END wore filftæde, en 
Bare da De ere 5— komne, PAULA tværi RU 
Wwar flidet vi vdi Rette —— Siguoede Grubbe till 
Dall, mor Secreteer met wor egen 


eng, 


3 . ng for off vdi: Retthje SALG: BLL ange paa th mu tj 


| ide, PSA —* tilfalde or dg at £ bannom aft tvor wor kicre Herre 
ESS Sala SØ beglortig Sonforanele (all mere fork. 

. ne lott — — Gi: EN af at SÆR E dog wde 
me —— Æg hand nit før Gieldt & 


— Wegne fom Der ry kr — gr E 


ed 


"SE 


æ 


45. efte. BEER 


Simi, mẽ⸗ ãã ath være 7 * —— LÆ 
Ea till ne Kongelige Kvoning ꝛc. Therhos vd Retthe lagdis 
Bewiis An i594. 1, Ooqob. udgiffne ,. nnehol ende, forføre 





ftreffne Liffs Br — an enge x. 


Noch vdi Retthe lagde hand et Erick Langes Sendebr 
sonder —* —ãA ——— ſtreffnit, da wii 57 ge inde 


till wort R haffuer ladet tnnfordre daterit Caffel then 22. 
—— —— r ſig gierne at på fur NH 
He Och derom at ha 


aff 
| ; edig latt, 
J any — endis mdi ſamme Skriffueſſe, att mr ifltale 

till id —— —— mand bli o tagen ,ſom ſamme 
Breff widere ERE ;Duoraff iguordt Grubbe 
I nen nokſom at erat fortet FÅ: rſtreffne rig 
lighedt er, rund at hand wor — 
FRR nde effterfonune, medt mindre hand forle [tj 
Landgr Morit xx. 


Tha er mott vdi Retthe forſtreffne Erick Langis Fuld | 
tigt Peder Bang, —— ſymlagde ———— ore 


gis 





ddri then Thiidt for nogen Glelde Så 


& 


26 Dauſte Magasin. I 
gis —— Breff bugt Bygholm Slott och Leen, ſaa liudendis: 
Wi Fredericht then Anden xc. 


Ther hos i Retthe lagde hans ——— gorfett medt chen 
aud underſtreffuet liudendis: Effterſom min Alfernaanigfte 
Konning haffuer ladet mig ſteffne i Retthe, Saa er det 
ide Æ: orſett, eller aff Modvillighed, at ic fø. icke ſelff — 
moder filftæde , men er hoyelig dertil foraar agtt ; veg — is 
med bet fer ørfte at komme herfra, og mig hos Eder & ongl. 
at indſtille, of er vnderdanigſt begierendis, at Ethers Kon EAD, 
. od Igode Berver wille fade Sagen falde denne. gang: FO leg fan haa⸗ 
bis, min Ulempe icke ſtal — — fag for, — 
Kongl. Maytt. kand wore angiffuen. Dog *— ont der Ren al 
gange Dom, da haffuer ieg — 52* — Denne min Thienner at le 
min ſkrifftelig Berettning vdi Rette. 


gor det forſte, af ſom Steffningen, formellte at ieg for Siel: 

fa war aff Ni ct vndviigt, mener jeg icke at —3— Bets ME 4: 
haffuer haffk Ethers Mantts. Paß baade paa Latine 

ket her hos tilftæde er, od ingen Forfø ag nogen hoffer bar 





— 


Thisligeſte fort od iffuis Hente vdi Slefaiugen, at Giel: 
denerne ſtulle optage. od) Ophorſel aff mit Ben, fn fon teg 
boffuer tilffebrelt vad, Saa troer ieg icke, at det ſtal 

onderne haffue ydet theris Landgilde andenftedg, las * Slottet, 
od) weed ieg icke "retter end effterdi ieg haffner Lüffsbreffue paa 
Slottet och de tillige genbe Godtz, at min Foged i min. ——— 
maa mit Korn, Smør, od andit, hvis hand paa mine Wegne op⸗ 
barer mine Gieldener med af aflegge och betale. 


Huad oßtienniſten belanger for ſeer. leg mig icke andet till, 
end min Svoger Erli od welbyrdig Mand Knudt Brade haffuer 
jo i min Fraverelſe forffaffet ſaa mange Heſie ochsott, ſom ieg aff 
Slottet er tareret fore. —* 


(a) Forlænings⸗Brevet af 2. Julii 1583. * tilforn indført i * 7 Hefte pag. 38. 


S I —— — 26 — 
| 7* ad Bygningen belanger fig, ſtal ſindis at mære hrbedrit 
: bei —S—— haffuer ladit for bygge baade Bea Ladegaar · 
den, — og Mollen, mere end 4000. | 
pm Ethers Maytt. will lade dett beſee, ſtal det i Sandhed befindis. 
Hund Bonderne belanger, af de icke ſtulle forſuaris, weed ieg 
icke retter, end min Suoger od min myndige Foged i min Fravee⸗ 
” gelk jo haffner dennom forfonridt och hantheffuit fil rette, faa wiit 
ſom det ſeg burde, och ſtall findis Stockneffn offuer alle Herreder ; 
ſom er inddragen i then forfte Opſetteſe. 
Huagv then geiſtlige Jurisdiction er for en dig, findis intit 
ydi Sfeffningen, men naar ieg bliffner derfor ſteffnidt, od Ether⸗ 
Kongl. Mantt. icke mill lade mig Det nyde, effter min Liiffebrefe 
diudelſe, ſom ieg vdi ethers Salige hoglofflige Herre Faders Thiidd 
afft haffuer, och det Da kand mig bliffue fordømt, will teg wore 
offuerbodig til, thet igien att erlegge och betale, faa wiit fm mine 
Fogener haffuer deraff opbaaret, unidlertid ieg dett haffuer hafftr 


aler. Ther. 


forſeer ieg mig, at ieg der GNU EN ny font om flige for 


melder i det XXXV. Capitel, od) i def XXXIX, Capitel, Thiſli- 
fte dthers Herrefaders Mandat, fon er gangen. her udi Kiobne⸗ 
ban fhen 19. Junii 1584. Forhaabendis mig til Ethers Maytt, 
gt Ethers Maytt. wilde betencke then ſtore Sum Pendinge, fom ieg 
effterlodt ethers Salige Hoglofflige Herrefader, fon var 22000. 
Saler, wdi dett Kisb Soluiig od Solluigs Godtz. Och er under» 
banigt begierendis, Ethers Kongl. Maytt. wilde denne gang lade 
Ste ingen falde, OG kiendis mig alt for ringe, at haffue emodt 
Ethers Maytt. nogen Rettergang, om 78, taadigtt maa blifte 
fortfuanidt… Beder vnderdanigſt/ Ethers Maytt. wille ware mig 
en nagdig Herre på) Konning/ fon Ethers Maytts. Hoglofflige 
Herrefader wrrrr SEERE EEN 
met T Ter al 27,7 rt Lange mpp. 


TE. Sbvortil forſtreffne Siguordt Grubbe atter ſvarede at huus 
ſorſtreffne Erick Kangis Wuror haff de warii/vin andre Song. I 


22 
843 


HE formaar def om Roßtienniſte, huilcken hand 


— 


264 Dauſte Sags . 
Firma FYRFINYINT och deris, ſom boe od) TE od befinde Leen 
her vdi Riget, at hand fig haßd⸗ —5 ter hans For eninge 
Breffs Indholdt, tha haffde hand billig nodt farmne Lüffs For: 
ſtriffning. Nu er alle Fam —2 at hand er ſaa gott pt 
en Romnmingsmand heraff Riget, od haffuer ſett Adelen baade deli 
ko — — — ve —* —A Ek 
tor 1 or han ter w 
Are, och — — ff och Segell hand icke —5— ap) Seer * 
icke well er en Mand, der kand och bør aft foreſtaae 
nens Len icke heller vdi langſommelige Thüd vaffuer — 
her vdi Riget. Thiſligeſte och at hans For eninge | Brett (fall 
indholde nogen wiſſe Artickle of Puncter, huilcke ide er holden 
bleffuen, ſom er fro Thienniſte, huilcken band icke baffuer giordt 
elier kand bewiſe, vdi dett hand er vndwiigt sigt. boer —— 
e ha ' 
ſom af Muſter⸗Sedlerne er af forfare, Derfonlig, od) med fine egne 
Heſte och Fold, fon en Lensmand burde at at frø 
nens Eyendom ve Bønder ſkulde fortuarig, — — —** De ide. 
haffuer hafft for hans Frawarelſe Skyldt 


Wdi lige Maade haffuer forſtreffne Si nordt rubbe til 
kiende giffuet huorledis wii felf och mor. Éiær FARS Fru Dioder 

mott — till Horſens Bye och ligge, fordi ingen Lensmand 
worit paa Slottet. Och om hand. ſtiont mar tilſtede, da war 


k hand dog icke then Mand— for ſaadane Veſtrding wil oc Riget 


J wilde betienis med. 


Och till den Artickel att om den geiſllige e Rente ute våge 
svære formelt vdi Steffningen, ſnarede orſtreffne S 
Grubbe, at Steffningen formelder med videre Tiltale ko —* 
ligen kand beretti⸗. Och om den Paß, vii ſtulle — — 
dannon ſparede hand / then icfe svære vdgiffuen i den ek Stue É 
” hand den fulde misbruge og paa fag [ang Tiid, hand haffuer soæ 
ret borte, hedentyed. Och ſatte hand enbun vdi alle Rette, faa dd 
ſom tilforn, om wii ii icke effter ſlüg Leylighedt ere mectige igien at øl 
| ana 


| ** —5 then ir: —ã 


forlob. 
ſagde wii derpag fe Fils a 





*— dre , * —————— 

5 Lange icke alleniſte at haffue Bygholm Glott 6% 

Len vdi Bant och Werge for en vig Summa Pendinge, foruden: 
Wilkor, 8* andre Liüffsbreffue pleye od ber af lyde, men med: 


SE filbertig gm forhen, fu dt —7 annom mann 
vdi — vad for de he eThider ere tagne ; ilde hand fig fe, | 
så ULM me Rige ſe — tri band en icke vden — le FF. 
merſte Rige ſaa er forha ns Forloff 
* Tilladelſe Tae eller kand 4:34 Maytts. Naa⸗ 


ſte Zqunge KA fig erfonligen wdi Hans Maytt ——— 
Baby d d . 
— od * "GÅ, SM — bla bag — 


— huis AN Hans — — — F and paa NH Der 


SE ge 
Fuer F falde Rg — rå 





om, IV 


U - , . N pr 
.. ! . - 
(i 


v. . ; — , : . —— | FE > —* J , 
graaden giorde, at han maatte ille ſig ved alt det Forde g ban We 
BD DE ELDR SER ERE ſe ved an det Jordegeds, an darde.— 


BG6. Frue Margrete Lange og hendes Man Kuud Brahe 
ſom og DÅ en Broder KAM MOS — Eiere af Engelsholm og tilliggende 

BGods. Denhe Frue havde forſt værer gifter med Jens Kaas til Vorgaach 

ss Gudumlund, fom døde 1579. i fit Alders 52. Nar. et Document af 

— 1482. hvorved hun mageſtifter noget Gods med Kongen, nævnes hun endnu, 

forn Jens Kaaſes Efterleverſte ti Gudumlund. 1684. RY ved Det as inde J 

Edð hun fig i nyt Xgteſtab med bemeidte Knud Brahe, fon (den Calmarſte 

Feide var Kongl. Maieftets Nitmeſter, og Befalmgsmand; pan: Brogholm. Øg 

— Denne. Mand ; Da han var bleven Serve til Engelsholm, opforde Den ſtore 

Poved⸗Bygning pan Gaarden, og indviede Den 1595. paa Rytaarsdag, ſom 

bes af in Inſeription paa Stedet, hviler vel tilforn af og er anført, men, 

." fordi vi have mu fader en mere accurat ri Deraf, fortryder det os ikke, pad. 

snø at indføre Den i fin rette gamle Still og Skriveart. — 

— ESE Gud war worden Menneſten ØD, .. 
Tuſſend fem hunderet halfentfintgnfe som 

ed try Aar der di monne ſtriffue, ——— 

Ry Aars Dag tøgr tiüſhrumenn. 

. Paa En iſtholm med Glede oc GBamen ENKE Du Tur 
Slekt Wenner effter gammel Bis, ET] 

Dette Hus induide Gud till Brig, 

Som Knud Brahe fod bygge ſa— W 





Der war førft bleffuen ferdig Daa 
2 102 war begynt forgangendis Aar TE] 
"Or ferdig bogit ſom the — — mat on dd. 
BGud lad thed ftaa oc iwaar fa TiD 7 SE TR 
Rueg tin Nytte og Werden hilid, U F dg . 
x 7 vr Oc thed fraa Wlyche wel beunuee3 
i, off bondemsc Hoffisken enge fpare tet oLgett i ke? 
nagrdi hev icke lenger Man bee år 4 TSG 
Bnud wiu denumm giffne den erige Rhe 61 


22 … Dane Raʒan ; 

— Gom ti de Dage var meget I Mode, at Adelen; endvg af Avindelios" 
net, figde fig paa Studeringer, fua var og Frue Margrete Lange ide 
Taf, ſom ſtaae optegnede iblandt lærde Danſte Fruentimmer (£). Af frem⸗ 


Sorog bende hun i ſer forhwervet ſig en Færdighed I det Franke, og 
p | 
, yt 


unde Sprog 
hår af dette Sprog oberſat adftillige ſmukke Boger paa Danſk. Foende & 
Dem have vi —* 
rare. Den forſte har Denne Titel; En Udleggelſe let at bruge, ſom er 
ved Samtale, offuer Apoſtlers Symbolo, huilcken der indholder 
roens oe den chriſtelige Religions Artickle, offuerſeet igen oc forbedret, 
ved M. P. V. of nu vdſat paa Danſtke aff Francsøfte ved Ærlig or Welb 
F. Marg. Lange. Prentet i Kisbenhaffn hoſſ Henrich Waldkirch 


ere trykte tiſſammen in gvo Aar 1608. og nu temmelig 


1608. Den andens Ditel er ſaadan: En meget ſton Tractat om et rå 


ſteligt Lig oc Leffnet, huilcken ev form en Vnderuiſning ec Maade for 
alle dennem, der bekiende Chriſtendommen, til ar ſeicke deris Leſuet 
effter, oc forholde fig ber i Werden, vdi Guds Lydelfe, effttr wot 


Meſters oc Lowgiffuers IEſu Chriſti Ordinantz oc Beſtickelſe. Oc nu 


fordanſtet aff. Franczoſte, oc forbedret ved Erlig oc Welb. Marg. 
Prentet i Kisbenhaffn hoſſ Henrich Waldkirch M. CD. Ak De fø 
Des ingen Fortale af Overſetteren for nogen af dige Boger, men bag i den fr 
fte har D. Sans Povelføn Reſen far en tiden Paamindelſe til Loſeren, på 
begynder ſaaledes: Oc er denne Fog flicteligen oc vel vdfær effter Frau⸗ 
tzoſten, aff -den gode Welb. Frue, $: Margrete Lange &c. (24. 

bar Tad oc Wre derfore. Siden er den igiennem feer med STiid, och 
anlangendis de Ting, ber indholdis oc talis om, iblant huike det, for 
ide hult Stick eller Farffue, er ſtrax derhoſſ, oc. ellers huad behoff giore 
dis, rettet oc forbedrer &c.: 2 . | . 


Man finder og en Bog, MED denne Zitd; En Tiden Zaandboß / sl 
hvilken indholdes 1. Nogle chriſtelige vdkaarne Boner af bruge i alle 
haande Nad og Friſtelſe &c. ſammenſtreyen ved Anders Michelſen, da 
Preſt i Kolding, men ſiden Biſtop i Bergen, og trykt i Kiobenhavn 1607. 


in "8v0 > Holten hand har tilſtrevet Knud Brahe og hans Frue Margrete 


- Sange , ſom han I fær beremmer. for hendes Overkttelfen Dedicationen bø 
gyndes med Denne Deres Titel: Erlig dc Welbyeditz Mand Knud Brahe 


til Engelftholm, Bongelige Mejsfas døffuismand paa Bygholm 
Blot, —* ſin tier⸗ ofrene Erlig oc sen —— * Lan 


ge, mine gunſtige tilforiodendis gode Venner oc Jordere x ag (00 





. ctvꝛul. Thura Gynæceum Dan. Liter, p. 13. | s 







100 fanden Tittels til den —* Da haffuer ieg, gunſtige 
I 8 oe kiere Fruͤmargrete Lande, —S mig til, fr "tabe * 
paa Prenten, vnder begge Eders Fromheds Detbysdigd 
ede: Fe alleniſte, at ieg hermet vilde beuiſt fe nogen ringe Ca 
meligheds Tegn, for mange oc atſtillige Velgierninger, ders 





Velbyrdighed, met andre Eders gode Venner, beuiſt mig fatti. 







Een Wand: Men end oc fovdi ieg veed, at ders 
ed ſamflige elſtet Gud oc hans hellige Ord, oc retfinbige Ør 
ere. Ja at Kders Fromheds Velbyrdi baffuer ide 2* 
vc ve ile til at læfe vdi den, hellige" fe Serifft, men end oeſaa⸗ 

| nyttige Bøger, baade par vort eget; oc paa snore fremmede 
Sorse. Thi huad for fe Lyft oc Beglerlighed, gunſtige Fiere fru . 
Margrete Lange, å SR , 
om ages met Guds Ord, oc. andre — Søger, — mere end 


Andreas —R 


Aar Gis. d. 3. Jesu dede Anud Brabe,£o. ler: 

efterlad Frue * uge angen goug Euke. Hun levede 22 

foo Bar, SÅ in —* *— bar hun 1621. op Capellet ve) 
orup Kirke, om er ea sr til Engelsholm, og fade Choret hvælve. 

Samme Aar har hun og tillagt SognePreften for Norup. Menighed noget 

Gods mg —*8 f aften Over Daffionen. Hendes Savebrev og Fanget . 

"Derom er faa lydende 


SR margrete Lange tres Snpelftbelmb, S Krudt Bras J 
mitt obue ——————— 





Tĩom. IV. 


Så 


v 


45. Heſte. 


oenliger ombeNE Crlg og DÅ 274 
FE A en ombedit Frø ØS Velbiur · 


JER eg til — Be Aum (ev v i 


J — medt mig att forſeig 
rr: 


blev efter Hiſtoriens Sigelſe indtrængt tit 
i Sifte 


n Den 8. Februarii An, 1621. 
— Margretes Lange Niels Kragh mp. Aeg å | 


Aoret derefter 1622. dede Frue MNargrete Lange , for — 


Erift i Norup Kirke giver tilkiende. Ved hendes DO kom Engelsholm dig 


hendes fidfte Mands Broders Steen Brahes" ældſte Son Jørgen Brabe ; 


fom i ende Heſie vi videre ſtal meldes, 


viftoy Andert Rub. gia geBreb fil 
—*8 Khriſt. II. over M. Hans Mule. 1517. 

r uden Toil tilforn erindret, og Elſtere af Hiſtorien befinde det del 
kl», at ethvert Stykke, man kommer efter, til Oplysning enten i 
Norges Bee es Hiſtorie i Almindelighed, eller til Den Nore Kirke⸗ 





rarere ; end anse vore Hiſtoriſke Efterretninger , ſom det mere fielden forekom⸗ 


. mer, og Det. mefte af ſaadant ved Tidernes UheR mane holdes forlore. J 
vore Atchiver findes dog maaffee endnu nogle Ting, ſom efterhaanden kunne 


re god Tieneſte den ældere Norſte Hiftorie, og oplyſe her og Der fandane 
—— ſom trykte Skrifter bwinden have ginet og liden eller —I 


Krundſtab om. Anders Mus Biſtop i Opflo, og Meſter Hans Mule 


fom for en. Lid havde Agershus Slot i i rvaring, og af Kong. Chriſt. i 


riſte Skrifter bekiendte, den f ndt andet deraf dt t han en 
paa ApoteÉet til Rom lod fordres toget Erin Rpg | for Dang JA ss Syn, 
fik ti Svar, at Apotekeren ikke havde det —— — (a), den 


. og 
anden deraf, at: han 1524. da han var til Skibs ele ned —— druk⸗ 


and, i Sinde | 
5— et — (b); ——— he * — Herrer * 


" Ca) HVITÉELD in fol, 8 7 1218. * — p. III. 


— 0) HVITFELD p. —2 * 


rdeleshed, Fan agtes for en ny Opdagelſe, og ſaa meget 


———47— 
A . 





gProwoſtegaarden/ og — —** for Gud a) —5 — han title 
wude me lade flg myne T 


at Meſter ſwarede 


ffuer me J 
term, æt ban wige fer i —* woaͤff , be at thet war bannun NE 


emoed, oc få Swenne ware 


— oc druckene, 
dande drucked He 15 5 enker Bl, mal Hen Dag sg Da, 


myne Zhienere, komne £ nd fra —— —7*— at thee h 


fon Fnr Dag firer efFrer SDicbIDag ED ge rem mt D rov, HER 
Capellan oe Schri g Swar fede: — 


— —* ER 
affde 


V 


her Hans, om —2 


væ fo føde de, Swa rede I 
FEER — iz EH 
romefthens Stue oc her 





andere flere. hwoſſ mare 





ect myne Swenne thet F wide, at the myne — 


huggene, p foot ieg tja op fra in min n Send, og fodende two Orna. 


Hende 


28 ek Danfte Magasin. | 
drenghe at ledhe oc fege op myne Swenne, hwore the looge modi 
brengbe a icke worde ſlagne ihiell. Kom tha frar then 
minde Seng ——— —** De ſagde Vik åt Sctmrin Bang 
—*— e mare flagne i fred ſom fee haff 
tha giorde fl ſaare til —ã uld dſnedz Tha ſagde 
—— neſtheren oc alle Swenne, ſom hiemme ware are, af the mile oc 
ſchulle woͤt oc wndſette myne Thieneré, ſom ware med X. eller XIL 


fon laage sødt Byen, at rate Koule, ey worde fla 

—— gi «tør fra til Der —— tundkettfe 

enm —— m —* FE Ericfen, £ mm, gaffue Meſter 
aagen oc ir; 





Km SE ER SE 
ens Swenne øren ge aa 
e thet ther feck et bal tune D Di 


alle dere, gadis —5 aff tiden, —— ——— 
(f, oc wille hafft FID paa Gaarden, fhii matte i 3 rar Jade brii 
e aff baade Stoldene oe Calc. hHwſed wden op titl RD en 
dogh Borgerne wille icke tilftedbe, meth andet: mere | 
ckenſtab oc Galneſtab, ſom thenne Breffwiiſer Hans 1 Fee 
ſteld kand wnderwiiſe Eders Maade i Sanden. Oc formoder ieg, 
at ev. Joachim Marſwün oc Her Jens Yffwerſſen figher 
edhers Naade Sanden, om thee bleffue hiemmelig atſpwrdt, hwor⸗ 
ledis Meſter Hans wiiſte fnæ Swenne wo at ſlaa, oc igien 
komme, oc Meſter Hans than tiilſtod, oc hwore Proweſten ſagde, 
at ieg wille icke lade hannom traade paa megh, ſom før er rort, oc 
… ice ſom ieg befalede hannum. Thette forſtreffne flærer ieg for 
Gud oc Eders Naade, Sanct Hans oc Sanct Haluord, at lefpe 
meght— tiil rœtther. Ther meth Evers Naade Gud oc Sonct. Hané 
befa⸗ 


1 


RT 5. —7—7— —5—75——72 
ØV 
' LJ 
. 


Crcnmeliomis Domini Anno &c. MD HE 
BEKKER . — Gratie * humilfs Capellannn 






| 45. | 
Sig n Afloie, —A feria I — feſtum 





" Andreas Epifcopus Afloenfis. 

p oOderitt: J 
Uluſtriſſimo Principi ac potenti Domino , Domino Ci Brerno Del 
gratia Dacie Noruegie Selauorum Gottorumque Regi, in Regem Swe- 

cie Ejedo', Slæfwigfenfi ,Holfatie , Stormarie, Ditmerfieque Ducs, in 
Oldenborgh & Delinenhorft Comiti, Domigo fuo gratiofifime. 


p.s. 


| ge Herre; —— ftv mg —— 


ri aadde 
Ram —— — —5 — Ax) jeg fehulle fane — 52 wind 


awris. Iver 


de; — — Sae BT fe hans ti — 5*— 


7 
| ES Protuften ſaa hale oc verset paa smug, . 


paa — fn bane — —5 SEE 
rowſten nær woſſ, oe fo 


” m Ad - 
er meeſt 2*— anden — pag, HET ce Banff faa | 


wdi Prowſtegaarden 
Tude — arktis Brorveften oe Mm DLG ; met me 


i SM p fm andre db eres koen, ——— Dk 


— ie rl FE igen i Mands atbere fon er . 
—55 — len, r ben forte gange D hæn * fuldt hannum 
It em * fa aff — laſte thet le vr lede 
Ovflo, oc ville, ie e r 
noget taled oc I Laftede, åt fcfe fad bYerde AE YDATE Øge 


279 . 





efte re 


— tie. Jeg bedfer CdersNaate for SE SED, at 


Eders Raade wille ſchriffwe Bisrn Gwunerſſen Borgmeſter 


ſtreugelig tiill oe Diderich Schriffuer Foget mat Schiideſoſſell, 


NE ſom war i Stwen i Proweſtegaarden, at thee wille ſchriffwer Eders 
MNaagde Sanden tüll, hwore Mefter Sane ſende wo ſine Sven. 


"ne aff Proweſtegaarden at (la myne, oc komme igien, oc ſagde 
hannum Swar, oc han flod thein tiil, oc hwore feg fivarede oc hdd. 
mygelig tiilbod, fon for er rorth. Borgerne gaffue meg gierne 
beſchreffwet, men the fryckte for, Meſter Hans ſchall beflage 
then, oc konune them i Skadhe. Oc maa wel ſriee, thee och fryc· 


the, at Eders Naade ſchall være meg wgionſtighe, om Sauff 


Schriffwer alle Tide fade, af Eders Maade fibulle foffrved meg. 
Onth , ſom ieg ſagde tiil Eders Maade wdi Kallingburgh, Gans 


Schriffuer ſielffwe paaherendis oc mange gode Mena, Naathet 
efter Hans haffuer mæ fadet giort megh, haffde ieg aldri for 


ſcdiildhet aff hannum. Thii bedher ieg eders. Naade for Guds 


Schiild, at ther, fom ſwodant Forrædherii haffuer giort paa mithh 


gaolk wforbroth, matthe lidhe ther noghen Straff fore, Ellers frø. 
ſiher ieg meg ingen Fred at nydhe. Swad thei ide (feer, movie 


iegh at giffwe meg wdi Stiwell, hwore ieg kand, oc ey torff till 
myn Gaard: thii han haffuer mange Læen oc ſtoor Makt meth alle 


chee mange Fogheder, Kicere naadigſte Herre, fader meg ide ha 
haadelig fordriffwes pag myn Alderdom, ieg haffiter troelig thient 


Eders Naadis Herre Fader: oc Eders Naade, hadde fiden oc føre 


ieg ſagde Eders Saade Mandſchab, Huldſtab oc Troſtab tiill Kka. 


«4 


diſſe tvende gtiffige Hurcer, Biftop Audero Mus og Meſter 
male Documenter blive 


” pafere: ' ON sytt se NE J J |. 


- ? ” ' … . S …» . 22 
6 " ” i i ” 
Tom. V. KReeee IIII. 
— ' 


4 


ve, åt Mange a 


ſpom Jordegode Dave udi vort Rige Danninark, 74 nu for forpligted 





2. Om Diur at Ryde, 528. . NE 
ye Gottorp in fefto trium Rogu um Anno Dni: MDXXVMI. gin⸗ 


e ſaadanne Breve udt till alle Leensmend udt Juttlandt fag." 


fundene: Viidt, gt og er tilvidendis vurdit, bvorledig ther ſlaaes 


og odeleggis Hoigdiur ende nu ther udi Jutlanndt over the vol . 
— 2* od Breve, vit therom have fadet udtgange. Thit have 


vii nu paa thet nye udtfendt vore Forbudtzobreve therom til Landtz⸗ 


tinng, aft ingen Biſtop, Prælate, vore Lensmænd, eller noger 


- andre (Fulle fjer er effter olie nogen Diur Skytthe at (Finde Diut 


emodt vore Brevt. Thii retth teg ther epther att lade tage vell tilt 


vaare udi titt Leen, at om fer * findes, ſem fg (finder Diut 
F — vort Forbudt, af fu SORA 


rhindrer, till ſaa lenge at tu 
fannget att vilde, oin hanne Hußbundne vill vere hanne hiemmel 
fer HIT, ate haunde bel effter harins Befaling giort haver, OG 


—5— Hußbundne tha ſtander og til bette t ore, eller om —IF 


SOvlrye haver rdt thett af ſynn egen Villi | ad 
— over hannen mA bør aft. AGE over ere Tun rue mf 
udt od) Breve foragte och icke hollde ville, her vedſt chu att rette 
teg effter, od ladt thet ingenlunde. Dar, ut ſupra. 


3. Skikkelſe om Svenne, 1528. 
agt Frederich me Gutz Maade, Giere alle vitterligt, at no 
gre wort elffelige Danmarkis Atge⸗ Raad ave berett for 
ave" fangtt gå Klee og og 


—— ——— tik arr ride fran then 
Sitet, ked ene Der sende Mænd, * alle andr 


at holde Ryſtning meth —— og Harni vil meth 


od Samtn g Fri udtient øn — 
hane —S —* 


———— 


* 






— od) filben, for beer fer Uger Å 
icke g bede Ti Share es 

—— DLG DE, EDER * 
** ev: — oe eefen faar 


5. Jagtebrev 1532, | 
ti Frederich met Gudts Naade ꝛc. helge ether alle vore Flære Mi» 

gta derſaatte, Biſtopper, Brælater, Riddere, , og 
alle andre, fon bygge boe uti Norre Jutland, 5*— —* 
BGudt og voer Naa tider kicere — og 
forfarit ig hvorledes * all re ES og — 5 
ah faa Raadiur, uti R 


och uti 
Diaabe odeleggig | emodt vort Brev, budt ed — *2* ſom —5 








Adelens — ⏑—⏑⏑ — —— ——— —— — 58 — J 
til —— ti enebarn, 
vdt therre ſaadan en Skiklelſe opaã, pr BØ be — 
endt ; eller negre andre pag vore eller 


vore £ 
ra rbellder 2 opper, Prelachet. DELS met Rs: Mew ; de 








jagt eller udi andre Maade: Sammeledis ffal og figen (aa 
… Raar mett Reeb eller Recker. Huoe ſom findes here emodt af 


2866 . Danſte Magaztin. 
noaoogre andre, ſom Jordegods have uti Rorre Jutlandt, ſtulle here 


epther uti trye ſamfellde Aar ikke fade ſtiude, ſlage, eller uptage 
HDgen Adell Billdt, Hiorte, Hyndne, Hyndne⸗Kallffue, eller nogen 
" anden Adell⸗Villdt, od) en heller lade bouge, jagte, eller upflane 

eller raarecker, fredring eller hollning met he 


” døre, tha ſtall handt ſtraffes, ſom thendt vore Breve oe Budt ifø 
| — *— vill. Sammeledis (Fall oc ingen hollde Krubeſtiutthet ud 
Skouge eller Heede, at ſtiude Adell⸗Vildt, Hiorte eller Sant, 
Huore nogre vore Fogether Embidtsmendt eller andre kunde then⸗ 
mom overkomme, oc khe bleve therutover ſlagne, tha ſtall the ligge 
paa theris egne Verte Thesligeſte forbiude vii alle vore Under. 
dtte, Burger oc. Bynder, at the here effter ikle befatte theunm 

heillder met nogen Jagt at ſlaa, ſtiude eller tage, enthen Slotte 

eller Hyndne, Kallffue, Ragediur eller Harer udi noger Maade. 
uo ſon there befindes mett, tha ſkulle thee have forbrãatt ewdt 


TT to fheris. Hußbundt XL. Mark Stalft oc helfder ingen Prefer, i 


Burgere eller Bynder hollde Mionder, att bede Harer mett 
oc hemom ſtinde under hannß XL. Marks Grøde, epther fon vil 
illforne have ladet vort Breff therom udtgange. Bedenis & bin 
dendis alle vore Fogether oc Embedsmænd uti forneffnte Juth 
fandt, ati herepag have godt tilſtun att ſagdann forneffnte vov 
Stitkelſe udi alle Maade holldis vedt Bladt, ſom forſtreffuit faar, 
aframpt att ikke ſelue villde ſtande og tilReethe therfore: Giffut 
paa vort. Slott Kiopnehavn, Sandti Petri ad vincula Dag, ar 
MDXXXII. | 1, 7 Under bort Zignet. 


Nogle Kong Chrift. III. Forordninger. 


(Af det Danſte Cancellies Archib.) 
I. Om Klit⸗Tag ved Veſterhavet 1539. J 
AD briftian den Tredie x. Giore alle vitterligt, at os er tiv 


vorden, hvorledis af mange vore Underſaatter Von⸗ 


| 
| 


i 


| 
| 





and at. dragt og flage el megen Ha at Candit therud 





| * —* Sti Pauli Dag Å0. 1539. 
| Om Giedder. r. 1547. 






* fordriſte damem FIL ber udi Nør Jut and 5 * 


— EN 


V'g Chriſtian x. tel Es RA. underſaatte, Nidder TER I 


—— Mend, Kiobſtedemend, Bonder og menige 


boe ud vort Land Fyen /kiern med ED og 


NE * —* —— vit haver overveiet MED bor e — ige Danmar 
HR FAD SAER 8 Kan, her hos od forfamlet famlet, ben ftore Ska 


ve vi nu derfor med * effnte vor —— Zengrtes 
aad fua | der endelig om Defluttet at ingen Gied 


ereffter tal holdes enten paa felfig Skove, eller * løve ubeg I 
vis hver kand frie paa ſit eget Encmesfe, og iffe audenfted, eng, og ville J 


vi hermed have dennem alting fredloß giorde udi fa 
hvein ſom efter denne Dag ber i Landet kand overtone —e 
9 nſteds, undertaget udi deres frie Ene⸗ 
merke, da fhulle De dennem mue ihieiſlaae sø beholde, ligerviis ſom 
andre vilde. —XX 9 ſtande nogen fil en ba 
Maade, og p TRA r maa 9 forekornme fin 
der, hare vi ”d 





de og Forderv, 

der gior der i Landet paa Underſtov, Gierdene og andr· 
effninde 78 oug befrygtendes, at Landet —8 med Tilden. kad 
komme udi ſtor Forderv 0 Stovftade; at Skoven fag forderves, og BEER 


liladet/ Tr ———— Er 


hm 3 


288 | Dante egn 
: Sti — Des — —— 


effnet faar, vi vi * TSK 





6 mee — 


alet have, at de herud r ØLAND —5 — en Til 
. —* vort — fag 54 ville ande 109 94 Kettt 
for hvis Sta forme Cand 5 * ler —— me i 
—— og tvet paa bort Løver 
Dagen met ef neſt efte Sane Sanorum Philippi & ri Apo m Dag, 
3% alle — ſinaa og ſtore ſtulle blive ved Magt oder 
ni —* Me er at efFrerthe vore EH 
— — —— od, og Fm Im 555 
mit (om tidt oc ofte tilforn 
blende —— An —*— udi $iebftæderne 


flage thennom, at gh thennom 
| y fe arkede, eg 348 at —5— — | 
— fe aflagne, og ingen have Fordi tferaf, at ffe ere 


an m no og formuendes ere, TE 
berette fe fame Kiebfiedemænd —— 
ud! Flopncha ehavn ud 
g 44 muen, at begtære, at mme —52— 
men ve tet mein ſelf til Fordiel oc Proftit, od 


—* — 5 — bode f derne aa Lands ver ne HS 
Sudan —— meeni eller tædeænd her er me 


baade ſmas 
—ãA De DI —— 
Konning Se — es og —5 berg og anDre fe 


rne Ko 
es o —— 
eng uger Hel: 


Under vort Sigt. 





* 


———··—— 


oanke Magasin. 29 
46. Hefte. 


inger om Biſkop Pede 
Efterretninger — Lr Ve Yeder Jenſen 


det 36. Hefte af dette Skrift meldede vi noget om Biſtop Peder 

afRoffilde, ſom levede under Droning Margretes og Kong Erici 

Pomerani Regering, og lovede, en anden Tid med flere Sigiller 

og Efterretninger at ftadfæfte, hvad da blev ſagt. Her fremføre 

vi | Koberſtik tvende Sigiller, fom denne Pralat haver brugt, det 

—— mindre, medens hand var Canik i Roffilde, det ſtorre, medens 
han var Biſtop i Aarhus. Diet forfte er aftegnet efter et original Seigl, ſom 
hænger under et Pergaments Document af 1378. Det andet ligeledes efter 
en Original af 1391. begge i det Kongelige geheime Archiv. J det forſte fees 
et adeligt Skiold, hvorudi er hans FæderneBaaberi, nemlig et Mands⸗Hoved 
med Skæg, og en Hat paa af en egen Skikeiſe, deromkring lækg : S. PETRI, 


, —B J det andet flager udi et Ciborio en Heigen med et Kors i 


øire Haand , ſom formodeligen ſkal være S. Clemens Aarhus Domkirkes og 
Siifts Patron, neden under feer man Biſtopens Vaaben, hvorudi Hatten 
haver en anden Danelfe og et Smykke eller en Federbuſt oven i, Omftriften 
er denne: Sgcretum Petri Epifcopi. Arufienfis, i 
Diſſe Sigiller, ſaavel ſom det forhen anførte, bevife nokſom, at Svits 
feld, Volf, Peder Syn, og deres Efterfølgere, fare aldeles vild, naar de 

Tom, IV. . Qe . : fige 


8 


290 Danſte Magazin. 
ſige, at denne Biffop Peder var af den Familie Jernſtag og forde en Ibſtal 
i Baabenet, ligeledes , naar de enten falde hannem Peder Jacobſon, eller be 
vette, at hang Fader ogſaa heed Peder Jernſtog og var Aomiral i Kong 
Valdemars Zid (2). Hang rette Navn var Peder Jenſſon, eller, fom han 
" Het Tydſt Document kaldes, Peter Jonſon, og paa Latin Petrus Johannis; 
thi Jens, gone ; Jønes, Jon og Jehan var De et og der famme Navn og 
gaves paa Latin Johannes, men ikke Janus, ſom nu bruges. Altſaa har hané 
Fader hoerken hedet Jacob eller Peder, men Jens, Johannes, og uden Tvil 
gens Anderfføn , Johannes Andreæz. Biſtop Deder havde en Broder vd 
Navn Anders Jenſſon, en forneme Herremand, hvis Son år. Jens Anderſſen 
Gohannes Andreæe) blev Biſfop i Rofkilde efter hannem, og forde. ſamm 
Vaaben. Avitfeld kalder ham dog etſteds ret nok Petrus jJohannis, og 
Morten Pederſon nævner ham den.fteve Peder Johannis Søn (b) Hvad 
hans Herkomſt angaaer, dø var han ingenlunde af Den Familie, ſom Slegr⸗ 
bøgerne falde Jernſteg, og ſom forde en Ibſtal i Vaabenet; thi De anførte 
Sigiller, fom ere et ufeilbart Beviis, vife lars, at hans Vaaben⸗Merke var 
et Mands⸗Hoved med Hat paa. De Slegiboger have maaſtee ikke Uret, 
ſom tillegge Denne Slegt det Tilnavn Lodehat, og man finder en gamme 
Latinſt Kronik (c), ſom udtrykkeligen nævner .vareg Biſtop Fetrus Lodebas 
Xpiſc. Arhuſ. Endffiont det er uviſt, sm enten han eller Familien, form læns 
ge ſiden er udded, haver flov brugs noget Tinas . 

Men at komme til Biffog Peders Hiſtorie, Da er og ikke noget om fans 
nem forekommet , førend idet Aar 1375. Da vi finde ham at have værer Canik 
i Roffilde. At han haver ſtaget i ftor Naade hos Droning Margrere, hvis 
Clerk eller Secreterer han paa de Tider var, og ved hvis Forbon han uden 
Sviler kommen til bemeldte Canikdom, ſtuttes deraf, at hun ſtrax efter fin 
fyr. Faders Kong Valdemars Dad har forlænes ham paa Livstid ended 
Gods i Uby udi ArsHerrid her i Siæland, hvorom vt have efterfolgende Las 
tnffe Desumenr,, udgiver paa Kalundborg Slot Dagen for Gr. Mortensdag 
eller 5. ro. Novemb. 1375, hviler fer Kobenhavns Ildebrand er udreder af 

en. gammel Codex, ſom da forvaredes paa Uninerfiteters Bibliotek: 


Marga 


(a) HVITFFLDS Hiſtorie in fol, p. 598. 620. 668. Ejned.. Biſpe Kronike p:47. WOLFS 
" Encom: Reg. Dan. p. 470; PED..SYVS' Kænpevifer' p: m. 685." PONTOPP, Ar 
nal. Eecl. Dam. Tom, H. p. 7$- 412, Cont. HVITFELD p, £16, me 
€6) HVITFELD-p. 598. Mort. Pederſons Biſtor Abſolens Herkomft fol 1. 4. Cowi. 
FORTOPP. Ann. Ecal, Dan. Tom; H. p. $IO. 
(ce) Chrom. Eccl. Ripenſ. inter Collectan. Bartholin, M. 





£ 
. 


. 46. Hefte. == >. SE 

argareta Dei gratia Dacie, Suecie, Norwegieque Regina, Unjverfis, - 
ad quos prefentes-litere perveneriat, falutem & gratism. Omn 
ateat preſentibus & futuris, quod nos venerabili Clerico noſtro, Domine. - 

—* Jenſen, Canonico Rofkildenfi, omnia bona noſtra in dr: in Aruſ- 





Harit ſita, ad manus noſtras poſt obitum diledi patris noſtri devoluta, cum. 


omnibus ſuis pertinentiis, videlicet agris pratis, paſcuis, filvis & piſcinis, 
humidis & ficcis, nullis exceptis, pro omni uſu ſuo & commodo ad dieg 
fuos cum omni pure libere ordinanda dimittimus & concedimus, & ab im- 
petitione omnium, quorum intereſt vel intereſſe poterit in futurum, appro- 
priamus per preſentes. In cujus rei teſtimonium ſigillum noſtrum una cum 
figitlo viri difcreti Bereboldi dg See preſentibus duximus spponendum,, 
Datum Kaluudburgb anno Domini. millefimo trecenteſimo ſeptuageſimo 


r 


quinto, profefo fandi Martini Epifcopi. | . 


.Aaret Derefter 1376. Vigilia 8. Andreæ Apoſtoli haver Or. Peder NH 
Jenſſon, Canik i Roffilde, med Kong Oluf, Droning Margrete, og flere, 
været overværende paa Kongens Retterting i Kalundborg, da Jomfru Elene 


eder Brats Dotter ſtodede til Hoibemeldte Droning alt det Gods, hun 
haode arvet efter Junker Albert af Mangelund, og Droningen igien til Mas 


gelag overdrog hende Gods i Nithorp og Kulftorp udi Arsherred. Det Do⸗ 
cument, ſom Kong Oluf derom af Rettertinget paa Latin haver udſtæedet, 
giemmes endnu i det Kongl. Archiv, og flutter ſaaledes: Preſentibus virię 
nobilibus & diſcretis, una cum juſtitiario noftro Nicholao Draghbe, ad hoc 
fpecialiter vocatis & conſtitutis, Domino Jacobo Olavi mitite, Domine 
Fobanne dido Scriwere, Domino Petro. Jenføn Roſxild. Canon, Berzolde 


dico de See, Johanne Hagenfon & Brand in Kalundeborgh villanis. 


J Aaret 1378. var Øv. Peder Jenſen Mod gt. love til Droning Mar⸗ 
grete for en af fine Fvender, ved Navn Hemming Chriſtiernſon, fom hav⸗ 
De ſaaret en anden paa Kalundborg Slot, og Derved efter Gaards⸗Retten 
forbrudt fin Haand; Dog havde Droningen af Naade og for Venernes 
Forbon ſtenket Denne fin Haand igien, og tilgivet ham Forbrydelfen , imod 
efterfotgende Forpligt, fom vi udi adſtillige Henſeender holde verd af ſin Ori⸗ 
ginal bet at unde Sted: NE . ” 


Wor ſy allen den ghenen de deſſen Breef ſeen edder hoͤren leſen, dat ik 
Heinming Criſternſon bekenne und betughe openbare in deſſer Sctift, 
Dat pt wart in eyn recht gheſtellet umbe Den Broke, Den ik vorbtoken hadde, 


und my · Semminghe vorbenom̃. dat tho rechteme Rechte thovunden wart, 


Ind ig Dat ik myne Hand myt Rechte vokbroken hadde md hebbe, und Dat 
NE Des RT lg | 


X 


29 Danſte Magazin. 
witlik und openbare ig, Dat welk man den anderen wundet tho Kalunde⸗ 
borch (d), De heft tho vorn ſyne Hand myt Rechte vorbroken. Nach deme 
male fo bekenne ik Hemming vorbenom̃. Dat my recht gheſchen is, und neyn 
Unrecht, und ſpreke uppe Den Recht nicht nymmer meer, en wil edder nys 
mant van myner weghene, und danke Der Dorchluchteden Vorſtynnen und 
Vrowen Margareten Koninginnen tho Norwegen, und tho Sweden, dat 
fe my myne Hand wedder gheuen heft, De ik myt rechte vorbroken hadde, 
und heft my Dav mede begnadet dorch myner Vrende Bede willen, und 
hebbe dat ghebeteret na Der Hochghebornen Vorſtynnen Gnade vorbenom̃. 


myt Willen und myt Ja, und ſculdighe fe neynerleye Wiis. Vortmer vor⸗ 


bilnde ik my Dart alſo myt mynen Erven und myt mynen Vrenden, ſunder⸗ 
ghen myt Hern Peter Jonſon Domheren tho Roſkiide, und myt Gotſtalk 
Zemmingeſon, und Anders Jonfon une Ghereke Jonſon (e) Brodere, 
unde alle de ghene, De umbe uſen Willen Dpon, und laten willen, dat my nyms 
mer uppe deſſe vorbenõ. Stucke Sacken willen, und ok ufe gnedighen 
Vrowe Bor: Margareten Konniginn vorbenom: unde ere Denere Defe edder 
ere Hoyethude vordeghedinghen wulen, und ere Slote, Lande unde Stede 
unde nymande de ev tho behoͤret, arghen fcolen unde willen myt Rade und 
myt Dade, meme if Hemming vorbenom. bekenne, des ſcolde ik tho rechte 
beteret hebbe, fo hadde ik myne Hand myt Rechte verbroken, und danke i 
myner gnedighen Vrowe Vor Margareten vorbenomeden Koninginne, dat 
fe myne Broke na Gnaden nomen heft, und late fe leddich und loos umbe 
alle Stucke, und ere Denere, und wil ſe vry holden vor allerley Anſprake, de 
te und eren Deneren Dar van anſtaan mad, und tho Scaden formmen mad. 
Alle deffe vorſerevenen Stucke und Articulos Love ik Hemming Crifterns 
fon vorbenom. und myt my Øer Peter Jonſon, Gotſtaͤlck Henningeſon, 
und Anders Jonſon und Ghereke Jonſon vorbenom. tho liben hovet⸗ 
luden myt ſameder haͤnd "in guten truwen, ſunder arich, ſtede und 
vaſt tho holdende, ſunder jengherhande Argheliſt und Hulperede, de 
Hochgebornen Vorſtynnen Vor Margareten Koninginne vorbenomet, unde 
tho erer Hand [ove my Jons Nafnaſon (f), Peter Walkendorpe, Geor⸗ 
ius Jorke, Viden Dechowen und Hinrik Kryſowen, alſo hir vore 
creven is. Tho Orkunde deſſes Breves hebbe top uſe Ingheſeghele an osten 
. r 





( BF bette ag horraaaeade Ooena enut nes det, at Droning zrete efter fu Fa 
ere Dod haser meſt holdel Hof vaa Kalundborg Slot. Meargrete efter fn 8 


Ce) Anders og Gereke Jonſon eller Jenſon have uden Toil "været Br. Peder Jenføns 


. e. ... hal 
. (€)  Denns Jens Navueſn bar mauſtee været Fader til B 
jr Hvillen tilfjern er handlet det 32, Selte. Fader in Viſtop Navne Fenføn , cø 


Er HENNE 


. 46. Hefte. 293 
Sref laten henohen, de gheuen is na Godes Beort Drytteynhundert Jar in 
deme Achte und Seuenthigheſten Jare, an Sunte Thomas Taghe(g 


At han derefter haver været Provſt Aarhus Dom⸗Capitel (h), er vel 
troligt, Dog er det uviſt, hvorlenge. Men i Aaret 1386. er han, ofrer Bø 
— flop Olufs Afgang , for fine gode Egenſtabers C fold af Capitelet udvalt til 
Biſkop ſammifieds, og, fom der ſynes, ſtrax forreiſt til Rom at tage fin 
Stadfeſtelſe af Pave Urbano VI. Genua har han, tillige med RErke⸗ 
degnen af Aarhus ; værer i Begyndelfen af November Maanet 1386. formo⸗ 
Deligen- paa Hiemreiſen fra Rom, og der optager til Laans af Pavens Oftiario 
45. Dutater, for hvilfe en hans Landsmand roder Petrus Nicalai de Dacia, 
ſom da var Pavens Poenitentiarius, gik i Forlofte, at de inden femten Dage 
fulde igien blive betalte, Derom have vi er Notarial⸗Inſtrument, udſtrevet 
af en Copie, ſom Arnas Magnæus felv af Originalen haver giort, lydende ſaa⸗ 


ledes: i 


In nomine Domini amen. Per boc præfens publicum inftrumentum 


cun&is pateat evidenter, qvod anno à nativitate Domini - M. CCC. LXXX. 
ſexto, Indidione IX. Die vero. ſecunda menfis Novembris, Pontificatus 
Sanctiſſimi in Chrifte Patris & Domini noſtri Domini Yrdagi divina provi- 
dentia Papæ VI, anno 1X, in mei Notarii publici & teſtium infraſcriptorum 
advocatorum fpecialiter & rogatorum præfentia, perfonaliter conſtitutas 

" Reverendus in Chrifto Pater & Dominus Petrus, Dei & Apoftolicæ fedis 
. gratia Epifcopus Aruſienſis, pro fe, ac nomine & pro parte Ecclefæ ſuæ 
'Arufienfis ex certa fcientia, non vi, metu aut dolo indudus, nullaque ma- 
chinatione mali circumventus, fet propria, libera, mera & ſpontanea vo- 
luntate, ut djxit & confeſſus fuit, & veraciter palam publice' recognovit, 
fe habuiſſe & realiter recepiſſe à discreto viro Magiffro Jobanne Andræa- 
tis de Roma, Domini noſiri Papæ Hoſtiario, tituio & ex cauſa veri puri 
& nmicabilis mutui, videlicet gmadraginta guin ue florenos auri de Ca- 
mera ſeu dusatos boni auri & jufti ponderis, de quibus idem Reverendus 
Pater Dominus Petrus Epilcopus prædictus fe bene integre pagatum & 
contentum habuit, tenuit & nominavit. Quos duidem quadraginta quin- 
ve fHorenos Religioſus Vir; ßaeter Petrus. Nicolai de Dacia, Domini no- 
ri Papæ prædicti Pœnitentiarius, ut principalis, promifit & fide juſſit 
eidem creditori folvere hinc ad guindecim dies proximo fequentes, reali= 
. 0 3 | | ter 


" Cp) Alle Seiglene under dette Dorument ere borte, uden alene Hr. Peder Jenſens, hver. 
() efter vi have ladet det førfte af foranftasende i Sober filter. p J f s, hver 
ch) Pontoppid. Annal. Eccl, Dan, Tom. U, p. 75. —— 


N 


24 Dane Magasin. — 
ter. cum effedu, (ub pena Cameræ & ſatæ fententiæ, fi & in quantum 


. åpfo termino veniente non ſolverit, idem frater Petrus in didas penas 
ceciderit ipfo fado, Poſtea vero præfatus Reverendus Pater Dominus 
- Petrus principalis debitor convenit & promiſit eidem fratri Petro ratione 
debiti fupradidi ipfum fervare & tenere indempnem, cum integra refitu- 


tione & refufione .dampnorum, expenſarum & intereſſe; etiam fi prædidæ 
obligationis & promiffionis prætextu, ipſum ccntigerit aliquam pecuniz 
ſummam dido creditori aut quibusvis aliis, tam in forte quam in dampais 
& expendis ac intereſſe dare vel folvere, idem Reverendus Pater Dominus 
Petrus promilit ad omnem ipfius requifitionem & petitionem, ubicunque 


locorum & terrarum & ubi eidem fratri Petro placuerit & voluerit folve- 


re, reſtituere, & ab omni onere fatisdandi liberare, reftaurare & quietare, 
usque ad totalem pecuniæ prædictæ folutionem, cum eorum dampnis, ex- 
penſis & intereſſe; quas quidem requifitionem & petitionem madids 
idem Reverendus Pater pro ſe ſuisque hæredibus & ſucceſſoribus habuerunt 
& tenuerant, habere & tenére voluerunt pro termino adhoc fpecialiter ex" 
preſſato in Romana curia aut alibi, ubicunque locorum petitum fuetit. 
Pro quibus quidem florenis XLV. folvendis & debendis, idem Rererendi 

ter, ad majorem cautelam & ſecuritatem didi fratris Petri, fe ipſun 

uosque hæredes & fucceffores quoscunque ac omnia bona fua mobili 


" immobilia, præfentia & futura, eccleſiaſtica & mundana, ac frudus, ref" 
ditus & proventus didæ Ecclefiæ (uæ Arufienfis, ubicunque funt, exit, 


aut reperiri poterint, dido fratri Petro fidejuſſori ibidem tune przkati, 
ypotecavit & obligavit: Volens infuper idem Reverendus pater &exprelle 
cønfentiens ab hujusmodi fidejufione & promiſſione eumdem fratrem Fø- 
trum ſervare indempnem, una cum dampnis & expenſis ac intereſſe, de- 


ſoper fadis & fendis, & ad obfervationem omnium & fingulorum præmis- 


forum, in hoc publico inſtrumento contentorum, poſſe & debere cogi & 
compelli realiter perſonaliter & cum effedu per quoscunque judices Eccle- 
fiafticos & fecutares &c. quibus hoc præfens publicum inſtrumentum oſten- 
di & exhiberj contigerit, ſeu etiam produci, tanquam prore judicata con- 
dempnata & in judicio confeflata. Super quibus omnibus & ſingulis pre- 


miſſis ſæpedictus Reverendus Pater Dominus Petrus, quam etiam frater 


Petrus prædidus & eorum quilibet petiit & petierunt per me Henricen 
Notarium publicum infraſcriptum, unum vel plura publicum vel: publica In- 
ſtrumentum ve! inftrumenta fibi tradi. Ada ſunt bæc Januæ in domo har 


" bitationis dicti Reverendi Patris Domini Petri, anno, indidione, die mene 


fis. & Pontificatu, quibus ſupra, præfentibus difcretis Viris Petro Ar 
chidiacono in Ecclefia Aruſienſi, & Micolao Stobenbeym, Lsico 


i 


| 29 
Nuemburgenſis Dioceſis, teſtibus ad præmiſſa vocatis fpecialiter & ro- 
gatis. W — 
Er ego Henricus Prifak, Clericus Haveſbergenſis Dioceſis, pablicus . 


46. Sefte. 


Apoſtolica & Imperiali auctoritate Notarius, quia præmiffis omnibus 


& fingulis, dum ſic, ut præmittitur, fierent & agerentur, una cum - 
prænominatis teftibus, præſens interfni, eaque ſic fieri vidi & audi- 
vi, in totam recepi, de qua præfens publicum Inſtrumentum confeci, 
feripſi & publicavi,, & in hanc publicam formam redegi, ac figne & 
nomine meis ſolitis & con(vetis ſignavi, rogatus, in fidem & teſti- 
monium omnium præmiſſorum. 


Aar 1378. paa S. Lauremũ Dag, F Lunde Domkirke, ſaavelſom paa— 
Landstinget i Lund, var Biſtop Peder af Aarhus med at keiſe, anname og 
udvæle Droning Margrete, efter hendes Sons Kong Olufs Dad, til Dan⸗ 
marts Riges Formynderffe, og er han den enefte af alle Danſte Biſtoper, 
ſom nævnes i Hyldingsbrevet (i), hvilket vifer, med hvad Troffab og Nid⸗ 
Fjærbed han bar værer Droningen tilgiven. NERE 


Aaret derefter 1388. findes Biſtopen af Aarhus nævnet iblandt de fr Dam 
fe Herrer, til hvis Haand Algud Magmuſſon af Sverige vilde holde de tvende 
Slote Oberſten og Øreften med tilliggende Len, i Fald Droning Margrete 
ved Doden afgik (k). Vi finde og £ dette Aar 1388. feria 4. infra Odav, 
b. Andreæ af Biſtop Johannes i Ktbe forfattet et Teſtament, hoorudi hen 
blandt andre Gader, ſom han aflegger fine Venner med, ſkenker til. Biſtopen 
i Aarhus et Horn. —— 


1389. Fredagen efter Marci Evangelilæ Dag, haver Biſtfop Peder af 
Aarhus, med de andre Jydſte Biſtoper og flere forneme Mand, forſeiglet det 
Brev, hvorved Provſten og Capitelet i Borlum forpligte fig at holde for 
Droning Margrete en aavlig Begengelſe og nogle ugentlige Meſſer, og tillige 
antage Droningen til en Soſter i deres Kloſter, og giore hende deelagtig Fade 
de 'gode Gierninger, der ſtee i Deres Kloſter og Kirke ( ). 


rrzyr. Tisdagen for Fabiani og Sebaſtiuni Sag til Lunðß, haver Zer 
eter Biſcop. tu. Arhuſen med andre beſeigtet et Quvittebrev, ſom Albese 
. . . lens 


, * * 


G). HVITFELD pg; $73- . | 
ék) HVITFELD mx 8 |. W 
(I) Orig, membran, in Arskiv. Regs, 


Danſte Magasin . 


Ralenberg.gav Droning Mmargrete⸗ og hendes Medlovere for tre tuſinde 


lødige Mark (m). 
Samme Aar, Petri Martyris Jag haver ør. Anders Offeſon af Ter⸗ 


dorp Ridder givet to fine Gaarde i Vratsherred, nemlig BirÉlong og Hede⸗ 


gaard, til Biffop Peder og Biſtopsbordet i Aarhus, med Vilkor, at Biſto 


pen og hang Efterkommere ſtulle holde hans og hans Huſtrues Frue Johannes 
og begge deres Forældres Aartid paa Viti og Modefti Dag i Aarhus Dom: 


kirkes Koor med Mefjer og Vigilier, og uddele 5. Skilling grot til Canikerne 


paa famme Dag (n). 


Samme Aar, paa fierde Pindſedag, til Aalborg , har Biſkop Peder af 
Aarhus, med de andre Biſtoper i Jylland og flere bekræftet og forſeiglet Droning 
Margreres Skode til Nonne s Klofteret i Aalborg paa Ekholm Sic i Emer⸗ 
ſpſel, fom hendes Fader Kong Valdemar havde kiobt af Hr. Iver Bytte ; 
for hoilket De Fulde holde en Daglig Meſſe (0) 20. | 


Endnu i bemeldte Aar 1391. profefto S, Nicolai, paa Slotet Gurw, | 


haver Biſkop Peder af Aarhus, tillige med tvende Riddere forfeiglet md 
Droning Margrete det] Brev, hvorved hun afhænder til Hennike Oluffén 


af Soholm væbner fin Gaard og Gods Lykkesholm i Fyen (p). 


Aar 1392. Fredagen efter St. Knud Konges Dag, til Vordingborg, 
var Biffop Deder af Aarhus med de andre Rigets Raad overværende vid 
den: Dagtingen eller det Forlig, fom blev giort imellem Droning Margten 


og! Greverne af Holten, og har medforſeiglet det derpaa udftædede DXB: 
ment. Fil ſamme Vordingborgſte Herredag har Biſtop Peder med de am 


Dre da forfamlede Biſkoper udgivet Aflad til alle Dem , fom noget til adfilig 
Kirkers Bygning give vilde (q). | . 


1” 1993. Ottende Dagen efter Petri og Pauli Dag, til Bordinghorg, ha 
Biffop Peder af Aarhus med flere til Vidnesbyrd forſeiglet Droning Mar⸗ 
gretes Gavebrev til Hundslund Nonne⸗ Kloſter paa endeel Gode i Job 


land, ſom hun af Seneke og Tymme Lembek havde faaet, porn 
— U — ev 


⸗ , vs …v . * — rr: . i: . men 
. (m) Orig. membran, in Archiv, Reg. 
(n) Codex Diplom. Arhuf, membran, 
(0) Collectan. Bartholin. MSS, Tom, V. p. 141. 
Orig, membran, in Archiv, Reg. 1— 
(gy HVITFELD p. £91. $92. ; "or. WT 






RD 








rioriſſen Fulde lade bygge et idelig Kors Aner der i.Rlofteret, for Hvilket 

ilde hvides en Daglig Slælemelje, og en Aartid hvert Sar (r) &c. . | 
Aar 1394. in Auguſto har Biffop Peder af Aarhus bivaanet et. Herres 
mode til Helſingborg, og da tillige med de andre Biſtoper af Danmark, 
Sverige og Norge, giver Aflad til adſtillige Kirker (5). 


1395. den 18. Januarit døde Biffop Nicolaus i Poſtilde (t). Biſtop 


Peder Jenføn, fom tilforn havde været Domherre i Roſtilde, havde Da i en 
ni Aars Tid med ſaadan Berommelſe foreſtaaet Aarhus Biſtopdom, at Cas 
pitelet i Roſtilde nu ikke andet kunde end udvæle hannem til Biſtop f den fori⸗ 
ges Sted. Det er at formode, af Droning Margrete, ſom hoyt agtede 
. Denne Biſkop, ſelv har underſtyttet dette Val, paa det hun funde have ham 


faa meget nærmere ved Haanden baade fom en tro Mand og en dygtig Riget 


Canceler. Idet Document, former udgiver 1395. ottende Dagen efter Cor- 
" poris Chrifti eller 12. unit, hvori Hertugen af Meklenborg lover for 
" Kong Albrets Løsgivelfe, nævnes han endnu Biſtop til Aarhus ("). 
Men ikke var hun faa ſnart kommen til Roftilde Stift, førend 
- han havde ſtore Kiendemerker af Droningens Naade, i det hun ei alene gav 
Hannen Draxholm til WVederlag for Det tifforn brugelige Subfidium, men 


endog gav og ſtodede til hannem og hans Efterkommere Salte Slot og Lætt . 
fot aarlige Slælemeffer ar holde (u), hvorpaa Biffopen og Capitelet 1396. 


>. 2. Februar. gav hende efterfølgende Forpiigtelfes Brev (v): 


LØR 


i Pæther meth Guthe Nathe Biſtopi —* oc alt Ka. 


piteld then omme Stæth, Heelſe alle, ſom 
ſee x 

alle Mæn, at efter thet af Xrlic Forſtinnce Fru Maͤrgrete 
meth Siuhs Nathe Swerikis oc Norikis Drotning oc ræt Arwing 
æg Førftinnæ Rifens i Danmark, haner wut oc giuet oc ſtoot oc 
me om. . 


Pp in affhærnt - 


r) Collectan. Bartholin, MSS, Tom. 5. p. 142. dd 
s) HVITFELD p. 693. | J 
cc) Citron. Epife. Lundenf, in Collectan. Bartholin. MS. PONTOPP, Annal. Eccl. Dan, 
som. il, p. GT. ” 
() 08 HVITFELD p. 597. fiaaer 1396. Men det er en Lrykfeil. 
(u) HVITFELD p. 598. 599. 
(v) Orig. membx. in Archiv. Reg. , 
(x) Droning Margrete kubte Salte Gaard og Gods af GrevesLenft af GSlichen, hvilfen 
— Bavde kiobt det af Hr. Herman Jure. Efter Meformatisnen i Chriſt. DL, Tid fom 
det igien under Kronen: Men Chrill. IV. mageſtiftede det til Sreve Valdemar, ders 


imod kom Laurids Ebbeſens Gods til Kronen. Greven folte det fden til br. Cen 


Gu Ulfely j Frid, IL Tid. 


- 


. 
Å - 
- 
. 
- 


| tttæ Breff 
er høræ, Ewinnelike meth wor Heræ. Wi fungere fhet 










EEK 7 Danfe Magazin. 

agſffhænt * fid) oc fran fine Arwinge oc —— Fa. 
—gſtrvypens Borth i Ro til ewerde 
Sodt (x) meth Bygning og ve Ager oc —5 den 





at 
—88 geres, AA her efter følger. ene 
J al hate — ært Roffilde Koor, wor Brothers 
” * thir oc —— — 


it wighes 
NNE. — gFeſerg 


nm Dad fral — —3— —2 — giuc — * 
ſſen os om Aſtonen tilforen i Vigiliis, vu 


delhis then Dad) lit, oc ſcal giues them een Ti —2— 
Vregch * LØ t * ti De ie ſule 


I ſom um til | 
| frevit É fa binde mi Biſcop Dæther oc — Ravitelit le Skafte ef off 


fri: Wfterkommende til meth thette Breff. Til Forwarelſe glle 


iſſe forſtrefne Stykke, tha haue mi forneinpde Biſcop Pather 


ot fig i Roſti ladie wore ale ae heuges for tf for * 
de ——— Sails Sar —— 
undt m r nå ar 

Kynelmefle Dad. ug på 


Samme Aar 1396. vor Sur Das Annuhtiatjoris, haver Ar. —* | 


Vifc 


des Se ſuec 


46. Heftfte. 299 

ifop i RMoftilde med andre Adelsmænd forſeiglet Det Brev, hvorved år. 

ene Rud den Eldere, Ridder, antvorder Droning Margrete det Sltot 

gungeboved, og igien undfanger i Tromaal Sregeborg og Moen i fem 
ar (Y)- | Å 


Samme Aar i Baften var Bikop Peder af Roffite med tit Aſens 





| Om: prefens fcriptum cernentibus Nos Margareta Dei gratis Wal- 
demari Danorum Regis filia falutem in domino ſempiternam. Nove- 
rint univerfi prefentes & futuri, qvod Recognofcimus nos & noftros here- 
ores exhibitori preſentium Reverendo in Chrifto patri ac Do- 
mino Domino Petro Dei gratia Epifcopo, Roskildenfi & fuccefforibus ſui- 
in gentum triginta marchis argenti, qvamlibet marcham argenti p: o qvar . 
draginta qvingve folidis Lybicenfibus computando bone monete &.datives 
ex iufto debito teneri & eſſe veraciter obſigatos. Pro qvibus fibi bon 
noſtra videlicet Esmendorp in parochia Skuldæloff in Hornshærit fita per 


preſentes impigneramus pro fuis ufibus libere ordinanda, Tali condicione 


qvod predidus Dominus Petrus Epifcopus & fui fucceffores familias in eis- - 
gsm bonis inſtituendi & deftituendi liberam habeant poteſtatem, fructus 
qvoqve redditus & penfiones de eisdem bonis medio tempore provenientes 
eidem Domino Petro Epifcopo & fuccefforibus fuis damus pro eorundem 
bonorum & tceclefie fag melioracione & ftrudura, donec a predido Do- 
mino Petro Epifcopo aut fuis fuccefforibus per nos aut noftros heredes vel 


 fucceffores pro predida pecunie (umma eadem bona integraliter rediman- 


tur. In cuius rei teftimonium ſigillum noftrum una cum. figillis venerabi- 
lium Patrum Dominorum Nicolai in Sora & Laurentii in Ringftæthæ abba- 
tum & honorabitium virorum Domini Olavi Pant Decani Roskildenfis , Her, i 


manni Flemyngh & Hemmingi ſenſen armigerorum preſentibus eft appen- 
"fum. " Datum anne Domini Milléfimo CCCXC. fexto, die inventionx 
- fande crucis. Pp 2 19974 


(y) Orig. membran. in Archiv. Reg: . 





100 SDantfe Magasin. FEE 

1397. 3. Priſcæ Jomfrues Dag har Biſtop Peder af Rojfilde med flere 
furſeiglet det Skodebrev, ſom Vicolaur Peri Griis gav Droning Mar⸗ 
grete paa aft fir Gods i Kirkedrauby udi Hornsherred. . 


1397. Onsdagen for Dominicam Oculi, var Biſkop Peder tilftæde pås 
Rettertinget i Koge, og gif paa Kongens vegne i Rette mod Ar. Anders Ja⸗ 
cobſon Hovedémand pua Kalmar, da noget Gods i FHjaafletf i Fiakkebers⸗ 

herred og i Forloff i Slauelſeherred, ſom Hr. Jacob Feniføn-KXader ib 
formn havde tier, blev Kong Erik og hans Efterkommere tildomt (2). 


I voert Selſtabs Archiv giemmes en Original Quittant af dem dar 





1397. hvorudi Biftop Peder quitterer Gr Viels Iverſon Roſenkrands) 9 


Jeſſe Axelſon, at de havde fornoiet ham for Giordſlov Læn, ſom de af hau⸗ 
nem havde haft i Forlxning. Den lyder ſaaledes: HE . 


WMen, a kungor 


ath thennæ nerværendes Brefforcer Her Hids 
Nwerſſon Ridder en beſtethen Man och Welboren os fult haner 
giort aff wart Lecen Giortſlof Lecen, fraa then forſtoe 
an thet aff os fif, od) ſwa til thennæ Dagh mv er, thet os no 
Bivar fore lade wi then ſammce Her Niels Ywerſſon od hine 
rwingho quit od loos for og od mworæ Efterkonunce for thet får: 
ſaughtho Lææn, och for allæ andræ Saghæ och Skuldinghe, fn 
meſtum Jeſſe Arlaufſon od) og fil thernee Dagh hauer 
Swa miget ſom then forfaughthæ Her Niels —— Antal 
| ter ert. - Til hwes Things Witnæbwrth wort Infigiæ er bens 
, For thettæ Breff, ſom giuet er sonder mor Herres Fotelſes Aal 
Thufendæe Aar they hundret halffentæftntnmvæ Aar va thet ſywu 
de, på then Sondagh fon man ſywuger oculi mei i. Faften 


7397. Tisdagen eſter Domin. Lætare, har Biſkop Peder med fre 
preeſiderei paa Kongens Retterting, holder i Neſtwed, og da tildomt & 


met) | 


0 — 


ved Naon Nicolaus Jacobi en Gaard i Skuterloſe i Ringſtedherred fon & 
Jovtige Pant, Ligeledes Mandager efter Domin, Reminifcere, til Heſmp 


" Borg, hav han med flere forſeiglet det Skifnbrev, ſom blev glort imellem F 
REE — de 





% (2) Ovig mcmbr, in Archiv, Reg. —A— 





. i 46. . 
ideTøn af Duo FEDE og hans *— Rey Sngeborg Hr. — 

von der Oſtens Ridders Frue, paa Deres. Arvegods efter deres Forældre: 

: sg Broder Hannis Nicleſſen. Han har sg d. 6. Maji vævet med paa Ret⸗ 
big » Slangerop, at tildome Kongen noget Gods i Watleby og Ore 

bierg (a . , 


Samme Aar 1397. om Sommeren har Biffop Deer af Rofkilde wad 
de andre, viffe fre Rigers Raad og Adel bivaanet Det ſtore Herremode, font, 
holdtes til Kalmar, da Kong Erik af Domeren paa Trinitatis S endag 
blev kronet (b), og. Har Derefter medforſeiglet ei alene det udgivne Vidnes⸗ 

byrd am hobemeldte Kroning, men endog det berpddige Document om Ri⸗ 
N Banke Forening, og Samenbindelſe (c). Samme Tid har han med flere 
1.7 fe og Svenſte Biffoper udgiver Afladobrev for vor Frue Kirke i Aars 
"hus. Datum | Par/amento Kalmeriæ. celebra to ſub Anno Domini 
Mcocxcvii. Vigilia b. Johannis Bapriſtæ (d). 


1397. Vigilia Afumtionis b. Virginis » findes Bikop Peder m med here at at 
have forſeigler en Quittantz, ſom Fru 9 de Pedersdoter af Sladſare gay 
Bi⸗rn Pederſon for aflagt godt Regnſtab for hendes Godſes Forvalting i 
Sfkaane. Den 16. Septemb. Derefter haver Henneke Preen Bæbner op⸗ 
tader Biffopen det Bred, han af Ar. ennen Podbuſt havde paa hogfé 
for SÅ Gods Dronngboln reſterende inge + droren vidner dette Orisi⸗ 
nat⸗ ev: 


Ncet — Preen a Wapn hetennie thet met theuce mit 
opnæ Breff, at jæc met Willice oc & — ladit pc 
F —3 BE Rd ERA * Se, fon ſom fæ —— af 
un f op 1 be t a 
e Ser Hennyng —8 rotzit mar, oc hans 


Sern, hwiltet fom Tuder pa —— Bro: aa fore the 


GBoté Drotningholm, oe haner ieec honum ſornceffnde 
Her Biſcop Detbær Up plader oc Arr, al thæn —* 
Gr ff, ſom met falle fan LS rw Bekis Doet, fon myn 
Huffrwe war hwas Syal Sun haue til mere Formaring | 


(2) Orig. membran. in Ken. Reg. i . 

Diar. Vazften. pag. 84 ' ' — - 
8 HVITFELD p, 619.613. . 
(d) PONTOPP. Annal. Eccl. Dan. Tonm. I. p.252. ' 





aner fæ == ix Fig fore Hettg ẽ KLEE 
er Johan on 4 it. oc rmen ylem⸗ 

——— på Kalundborg. Datum Anno Domini milleſim 

trecenteſimo nonageſimo ſeptimo, craſtino beati Lamberti. 


1397. Torsdagen efter Mikelsdag, paa Gurve, haver Bikon Peder 
af —** med Xrkebiſpen af Lund og flere ber forfamlede Riddere og Vedr 
nere givet, Kong Erik beſtrevet, at Hr. Sten Sture og hans Soner ikke 
efter deres Forpligt havde modet Kongen til Den beſtemte Tid for at afgiere 


de imellem Dem værende Zviftigheder (e). | > 


1397. Torsdagen efter Dionyfii Dag har Capitelet i Rofkilde opladet og 
antvordet Biftop Peder og hans Efterkommere Agge By og; Valburgs 
herred, ſom de havde i Pant af Droning Margrete for 3000. Engtike 
Nobel. Derom haves følgende originale Brev: | 


(Fr præfens ſeriptum eernentibus Olauus Pant Decanus, Jacobu 
Kauwttti Præpofitus, Maelſter Petrus Lykke Archydiaconis, Jobas- 
mes Awonis Cantor, totumque Capitulum Eccleſiæ Roskildenſis, æternam 
in Domino falutem, Notum facimus univerfis , præfentibus & futuris, 205 
ex unanimi coaſenſu & animis deliberatis Reuerendo in Chrifto Patri & Do- 
mino noftro Kariffimo, Domino Petro Dei gratia Epifcopo noſtro Roskil- 
denſi & (uis (uccefforibus villam Koghe & provinciam Malburcbœritb; no 
bis per Sereniſſimam Principem Dominam noſtram Reginam Maorgaretas 
pro tribus milibus nobiliau. auri de Auglia impigneratas, prout in literis 
apertis inde confedis patet evidenter, una cam eisdem impignerationis il- 
teris ac omni jure nobis in præfcriptis villa, provincia & literis aperi 
qualitercunque competenti veraciter refignaffe, pro prænominati Domini 
. mioftri Epilcopi Peri & ſuorum ſueceſſorum uſibus libere ordinandas: Re 
cognoſcentes expreffe per hæc ſcripta, nos ab eodem Domino noſtro Er 
ſcopo & (uis ſucceſſoribus pro præſcripta auri ſumma plenam & fufiden- 
tem ad noftrum beneplacitum obtinuiſſe & habere rocompenſam, videlicet 
totam pecuniam, quæ communiter vocatur bomkidarum pecunia,& quin- 
quaginta marcas argenti de fug' & ſuorum ſucceſſorum eathedratico, an- 
nuatim perpetuis temporibus per nos & noftros in Capitulo Roskildeni 
fucceffores integraliter fublevandas, ſicut etiam in literis apertis exinde 


con 


XXCGOCC 


() HVITFELD p.634. 





Samme dar, 
Slagelſe folt.og afftaa 


| sonfedjs latius continetur, 





In cuius rel reftimonlum figilta noftra p » 
tibus funt sppenfa. Datum anno Domini MCCC., nonagefimo feptimg3. 


ſeria quinta poſt diem beatorum Dyoniſii & ſociorum eius, 
1397. Tisdagen efter Alle Helgens Dag, har Biſkop Peder af Rofkil⸗ 





da med flere af Naade ſorſiglet Der Brov hoorved Kong Lrik;ftadfæfter 


roning Margretes Gavebrev til vor Frue Kloſter i Roſfilde paa Kicktil⸗ 
ſtorp ig — Den 12. Novemb. i ſamme Aar har han med flere for⸗ 


. felglet en Quiſtering, ſom Katharina Hr. Henning s Ridders Frue 


gav Droning Margrete for 400, lodige Mark, for Ureberk eg Skame⸗ 


hecred havde ſtaaet Dem i Pant for. Endnu ſamme Aar, Tisdagen efter 


Katbaring Virginis, har Biffop Peder og Capitelet i Roſtilde giver Droning 
Margrete en fuldkommen Ovittering for alt det, fem baade hun og i fær 


… hendes Fader Kong Waldemar var bleven Kirken og Capitelet ſtyldig baade 
- Å Senfeende til Kisbenhavns Slot og By og mange andre Ting (f). 


1398. d. 3. Febtuarii Har en Adelsmand, ved Navn Henrik Offeſon, 
apladet. til Bifop Peder al fin Net i AMow SC. efter følgende Bred 


Sigelſe: 


Or præfens ſeriptum cernentibus Hænricus Offefon Armiger, —8 
M lutem in Domino. Noueritis me Venerabil? in Chrifto Patri ac;Do= . 


mino> Domino Pørro, Dei gratia Epifcopo Koskildenh, omne jus, quo= 
cunque cenſeatur nomine, quod mihi in benis A/tew & Aftawsfang &. 


e 
2 


Brydingsferthing competit, cum apertis litteris fuper hiis bonis patri ined 
O * bere dimiſiſſe, & ſponte 
" mea propria realiter aſignaſſe: Renunciantem de cetero prædicto juri ex 


etbersfom bonæ memoriæ datis, ad manus li 


parte mea meorumque heredum. In cujus rei teſtimonium ſigillum meum , 


uns. cum figillis nobilium Virorum, Deminorum Michæelis Rør, Jobannis 
Falk, & Jobannis Finheuon, Milium, Jobausit Gyrflinge & Petri. 
- dVielsfon, præfentibus eft appenfum. Datum Anne Domini MCCCXC. 
edavo, die S, Blafii Martyris. Er . 


Omdagen efter Paaſte har Paine onfen Bymand i 
et til Biſfop Deder i Rofilde en Arvepart, ſom han 

Havde faaet. efter Fru Beke Henr 

ments videre. formelding; 





cc) Orig. membran, in Archiv, Reg, 


—X Uj 


Sennels Preens Efterleverſte, eftet dette Decrrs 
i Univer- i 


304 Danſte Magazin. 


LDees præfentes litteras audituris ſeu viſuris Polno Jonſſon Villanus 
'Slauløfienås ſalutem in Domino, Ad notitiam modernorum ſoturo- 
rumque deducere cupio per hæc (cripta, me Reverendo in C.hrifto Patri 
ac Domino, Domino Petro, Dei gratia Epiſcopo Roskildenfi, quandam 
hereditatem, michi poft mortem cujusdam Dominæ Bekger, dudum uvxo- 
tis Hennichini Preent, bonæ memoriæ, a veris & juftis dictæ Domine 
Bekes hæredibus , prout im documentis & litteris ſuper hoc confedis cia- 
tius lucet & apparet, datam & dimiſſam, vendidiſſe & ad perpetuam pos- 
ſeſſionem refignaffe , plenumque pretium in prompta & numerata pecuni 
& bono valore, ut bene contentor, fublevaffe. Fapropter didum Reve- 





xendum Dominum Petrum Epiſcopum heredesque ſuos pro dida heredita- 


te ab impetitione & allocutione quorumcunque quittum & excuſatum, ſeu 
quittos & excufatos conſervare me heredesque meos firmiter obligo per 
præfentes, In cujus rei teſtimonium ſigillum meum , una cum figillis Viro- 
rum diſcretorum, videlicet Domini Thorberni Nicholai, perſonæ Fcek- 

ſiæ (g) Beatæ Virginis Slaulofienf. Micholai Bofon Advocati, & Hincbi- 
"ebintWinkes , Proconlulis ibidem, præfentibus eft appenſum. Datum Amo 
M CCCXC odåvø, feria quarta Paſchæ. . HEE 


Samme Aar 1398. paa S. Ægidii Dag, til Kiobenhavn, Gar Bifor 
Peder af Roſkilde med de andre Rigernes Raad forſeiglet Der Forbund, ſon 
hev oprettet imellem Kong Krik og Hermeſteren af. Prytzen ih). Endm 
ſamme Aar har Frue Ide af Gladſare ør. Johannis Snakenborgs fok 
ndnavnet Biſtop Peder, tillige med Droning Margrete, at være Exlccs- 
tor af hendes Sefament (i). . , . 


. 1399. d. 17. Martii har Sr. Anders Olufſen af Nesby og år. Jo 
han Olufſon af Gunnerſtorp, Brodre og Riddere, oplader til Buͤkop Der 
der af Roſtilde, paa Kongens og Kronené vegne, al deres Ret i Gorfting 
zudi Alſtedherred, efterſom følgende Skode giver tilkiende: 


Om: præſens (criptum cernentibus Andreas Olaui de Nesby, 
gobannes Olaui de Gunnærftorp, Germani, Milites, falutem inDø- 
mino, fempiternam. Noueritis, nos Reverendo in Chriſto Patri, ac Dom 
: .… …» ” . 5 J BO, 


rt, 





(g) Perfona Fecleſiæ 2: Presbyter , Sacerdos , Preſt. 
(h) HVITEELD p. 619. i . . 
. G) — rrie Ser. Epiſe. Lundenſ. p. 169. HVITFELD p. 620, Ejusd, Bifør 
TØR. p.$T. i 9 M 


s 
”- ' 4 | 


v 46. Hefte. 30 
no, Domino Pesro Dei gratia 1 pilcopo Roskildenfi omne ;us & impeti- 
tiones fingulas, quod & quas in bonis Cør/linge Alflatbæherret fitis ha- 
buimus, g nobis & noftris heredibus ad manus Regis U Coronæ Daciæ 
affignamus & ſcotamus per præfentes , ;ure perpetuo poſſidenda, nichil juris 
" vel proprietatis, quæ nobis in prædilis bonis Gorſtinge qucmodolibet ac- 

cidere poterit, nobis vel noftrisheredibus reſervato. In cuius rei teftimo- 
nium figilfa noſtra, una cum figillis nobilium Virorum, videl. Domini Erici 
Bydelsbak Militis, Johannis Gorflinge, Petri Nieliſon de Watdorp, & 
dobannis Bryms, Armigerdrum, præfentibus eft appenfum. Datum Anno 
. Domini M CCCXC nono, die S, Gertrudis. 0" 


1399. Dagen for 8. Katharine Dag var Biffop Peder tilftæde paa det 
Retterting, ſom Kong Erik holdte i Holbek, da Fikke Moltike, Conrad 
Moltikes Son, efter fine Venners og — Raad, afſtod og ſtodede 
til Droning Margrete alt fit Gods i Danmark &c. Og famme Aar, Fre⸗ 
dagen efter Lucie Dug, har Biſtopen medforſeiglet Dredning Margretes 
Blrev, hvorved hun forlæner Hr. Bertold van der Oft og hans Husſrue 

Fru Ingeborg, for tro Tieneſte, i Deres Livstid, hendes Gods i Sonorp 
i &vrægome og i Tollorp paa Halsnæs (k). Endnu ſamme Aar har han 
eftergivet. SEovÉlofter en fæft Hvede, De aarligen pleiede at give ſom et Ves 
derlag for noget Gods (1). | | E . 


Aar 1400. Loverdagen efter Mariæ Reuſelſes Dag, til Roftide, har 
Biſtop Peder med flere forſeigiet Ralje Jenſſens i Oreby Brev om Havne⸗ 
løv og mere Gods i Steonsherxed, ſom han oplod Droning Margrere for 
andet Gods i Falſter og Laaland. Samme Aar, Dagen efter S. Agathæ 


Virg. var Biſfop Peder tilſtede paa Kong Eriks Retterting, holder iRofik - 


de, Da ør. Nicolaus Sywardſon Ridder ſtodede Droning Margrete ens 
deel Gods i Stevnsherred. Paa 8. Valenrini Dag i ſamme Aar, har ban 


medforſeiglet nogle Breve af Abbed Salomon i Esromkloſter, med hvilke has 


eplader Droning Margrete paa viſſe Vilkor noget af det Gods, ſom hun 
Sk fer pendes Herres, Foraldres, og Sons Siæle havde giver til Kle⸗ 


1400, Fredagin efter S. Lucii Dag, har Biffop Peder med flere fore 

ſeiglet Hr. Bertold von der Oftens og hans Frues Quittebrey, men hvilket 

Tom. IV. — Qa— ik DT Te de 
CK) Orig. membran. in Archiv, Reg. 


- €3) "PONTOPP., Armal. Fect. Dan. Tom, TI p. 254. 
(m) Orig. membran, in Archiv. Reg. - . 


æ 


U 


8 


300Vanſte Maga 
de lade Sxoning Margrete og hendes Medlovere qvit, og kiendes den " 
vcere vel betalet for Annes og Annesfang &c. Mandagen for S, Gregorii 
ag har Biffop Peder ftadfæftet den Opladelſe, fom Ar. Johan Olufjon 
af Ssholm og hang Frue havde faaer af Anders Pederſon til Svanholm 
paa. noget Gods i Kirke⸗Sauby, hvilket Denne af hang Formand Bilfop 
Nicolaus var forundet. Tisdagen for St Olufs Dag, har Biſtop Deder 
med flere forſeiglet Elne Peder Broks Dotters Brev, hvorved hun Dade 
og magtlosgior, hvad Breve hun kunde have pag Baby (Her ander Gods i 
anmatéÉ, fom unde være Droning Margrett til Hinder eler Skade. Ta 
Dagen for S. Laurentii Dag har Biſtop Peder værer med Kong Erik og ſige 
paa Rettertinget holdet paa Annes, da Nichil af Skarſov Vabner opl 
til en ved Navn Kuſe al fin Ret i rørende og urerende Gods i Sicland. 
Sondagen efter Mikelsdag har Biſtop Peder overleveret til Ulfwire Ulfo⸗ 
lam Borgemefter i Stralſund en Sum Penge, fom paa Droning Mars 
gretes vegne Fulde betales til Hertugerne af Stetin Barnem og Wartfleff,. 
pg andre (1). mo, 07. 


. 3400. Dagen efter S, Katharinæ Dag har ør. Anders Olufſon Lung 
af Nesby ſtodet til Biſtop Peder alt fit Gods i Alendemagle i Ringſtedherted 
Ingtae for Gods i Nesby i Tydebiergherred, efter følgende Bro 

Whold: 


mnibus præſens ſcriptum cernentibus Atdreas Oloſeon didus Lusgé 
de Nesby Miles, æternam in Domino ſalutem. Noueritis, me Reve- 
rendo in Chrifto Patri ac Domino, Domino Petro Epifcopo Roskildenfi, 
vmnia & fingula bona mca in 4/endæmaglæ Ringſtadeberret fita vidd. 
tres curias, quarum unam inhabitat quidam Hemmingas Magni, cui &- 
jacent viginti folidi terrarum in cenfu, alteram quidam Johbannes Såra- 
deræ, cui etiam adjacent viginti folidi terrarum in cenſu, tertiam vero 
quidam Petrus Jacobi, cui adjacent fedecim ſolidi ter. arum in cenlu; com | 
ainiverfis & fingulis præfcriptorom bonorum pertinentiis, videl. inquilinis, 
gris, pratis, paſcuis, piſcaturis, flvis, nullis exceptis, ſiccis ſeu hum | 

dis, quocunque nomine cenſeantur, jure perpetuo poſſidenda ſeotaſſe & 
ad manus ſuas tenore præfentium libere afignaffe; in recompenſam boao- 

rum in /Vesåy provincia Thyudebiergsherret fitorum, videl. ſex curiann, 
quarum primam inhabitat quidam ſobannes Ebbotiis dans quatuor pund 
ånnonæ annuatim pro penfione, fecundam Vicolaus Petri dans duo pund 
Re er ar ek mn Ng 

fn) Orig. membran, in Archiv, Reg. ——. . or, MT 


gm 


ges Hand geniſt eftær bennag Doth Wordh 


46. Hefte. i . . 307 J 
cum dimidio, tertiam Pérrus Nicolai dans duo pund cum dimidio, quar- 
tam Petrus Desk dans duo pund, quintam Jobdannes Feskæræ dans unum 
pund, fextam Laurentius Jenſon dans duo pund; item trium curiarum in 
Ingelftoftæ provinciæ ejusdem in parochia MMeséy, quarum primam inha- 
bitat Mecolaus Jenføn dans unam oram annonæ, fecundam Johan- 


"mes Bofon dans unam oram' annonæ, tertiam vero Trugilus dans 


unum pund annonæ, Quas etiam -idem Dominus Roskildenfis Epiſco- 
pus ad perpetuam poſſeſſionem ſcotaverat, prout in litteris fuis ſuper hoc 
michi datis plenius continetur. Inſuper obligo me & heredes meos firmi- 
ter m hiis fcriptis ad hujusmodi bonorum permutationem cum antedicto 


Domino meo Epifcopo & heredibus-fuis, vel ei feu cis, cui vel quibus me- 


”moratus Dominus Epifcopus.Reskild. antedida bona in A/endæ annuere 
voluerit, irrevocabiliter obfervandam. In cujus rei teſtimonium ſigillum 
meum». una cum ſigillis Nobilium Virorum Dominorum Petri Baſſæ de 
Thyudebierg, Joban Olaui de Sioholm, Petri Finkenogbe de Grimſtorp, 
& Johannis Olaui de Gunnerftorp germani mei diledi, militum, Jobanuis 
Gorſtingæ & Awonis Steee, Armigerorum, præſentibus eft appenſum. 
Datum Anno Domini Millefimo quadringenteſimo, craſtino beatæ Kathe- 
rinæ Virginis. So. HE 


Vi finde et andet Brev af dette Aar 1400. udgivet af Peder Nielſſon 
af Huſoen og Hr. Stig Pederſon, angaaende at Fru Ingeborg Ar. Ber⸗ 
told van der Oſtens Husfrue havde nedlagt til tro Giemme hos Biſtop Peder 
i Roftilde og Capitelet 600. Lybſte Mark &c. revet lyder ſaaledes: 
Seek Dædhær Nielſſon aff Bien a Wapn Fru Ingeburgs 

Her Bertold van der Oſtens Husfrues Brother, ok ſek 
Stigh Paterſon Riddere forneffnde Fru Ingeburgs Moder⸗ 

er San, Kicenncs fhæt. meth thettge wort opnæ Vreff, af 


KK orneffnde Her Bertold og Fru Jugeburg. upa theræ oc ware 
eg i 


næ hafue fongæt oc andwordhet Årlig Fadher Biftop 


- Pater aff Roſtilde oc —5 i then ſamme Stedh i Tro at 


gome lighe theres eghit Siex hundreth Lublſte Mark i ſwodane 


dennin e oe Mynt ſom i Danmark ær gene oe genge, ther widh at 


iorce ſom her eftær folgher, at fan man thœr noket gots ellær 
—* foræ fange, tha ſtal forſtr. Frue Jngeburgb f ct hauce 
De nydhe then Sfund hun leuer, oc ſidhen komme till hennes Aruin · 
e of ike tüſſe for: 
ſtreffne 





1: SEER | Danſte Ma zin. 





ſtreffne Ster hundret Lubiſche Mark lagdhe ti 
tee ſom foræ ds cht, tha ul the ſamme Su —** SUE 
Mark andwordhes forneffnde Fru Ingeburgs Armwinge, nar 
Hun afgar, wden, thætBudh — 5 — fe, at the wordhe innebren⸗ 
De eller forneffnde Herc Biſcop oc Capitel met Welde eller Stof 
met there eghit aaff takne. Eller ſculee the i all —3 — meth tiſſa 
forſcriffne Sier hundreth Libiſte Mark ſwo gioræ, ſom forceſtrewat 
ftnar. Or til meræ Beuaringh affe tifke oræftriffne tha 
de wi forneffnde Dædher N 4 Bapn oe Stigh 
æterſſoͤn Riddere mare lige * Witnebytdh Hera 
vitbiørns van Dudbufdhes , ens Duwas ze 
Magnus van Alens, er Eric tis ſſons, der Wohde⸗ 
mar Albriktſons, oc Her Dædher Flemings, Nidderes ot 
ermand Flemings, a Wapns, Incigle mæt Wilghe oc Wit 
henges foræ thettæ Breff. Datum Anno Dom. Millefimo 


"quadringentefimo;, fecunda feria poſt feftum beatorum Nerei & 
Achillei martyrum. 


GSamme Aar 1400. paa S. wumadi Dag var Biſcop Peder med mM 
Kong Eriks Retterting til Delfingborg da Ar. Mogens Munk Kidde 
… Spiod Droning Margrete af den Ret, fom Hr. Jacob Mus havde haft | - 
en Gaard i Malme (0). Endnu ſamme Aar fall Biſtop Peder havt ſten 

ket Rect or i Roſeilde Skole Kirke⸗Tienderne af Helſinge —2 | 


Aar 1401. Sondag Septuageſima, har Bifop Peder ode il . 
Nicolaus Bille Canik i Roſtilde alt ſit Gods Alendemagle, ſom han df 
år Anders Olufføn til Nesby havde faner, efterfom Dette hans møn 
Skodebrev formelder: | 


| (Jruør præfens ſeriptum cernentibus Perus Dei gratia Epiſcopæ 


. Roskildenfis, æternam in Domino falutem. Noveritis nos honon- 

bili Viro Domino Ncolao Bille, noftre Roskildenfis Ecclefiz Canonico, 
” somnia. & fingula bona noftra in Alendemagle, quæ de Domino Andra 
. Olaui de Nesby Milite, juſto ſcotationis titulo habuimus, videl. tres c- 
rigs 





" (0) Orig. membran, in Archiv. Reg. i …… 
J 4p). PON TOPP. Annal. Becl. —RE 26 1. 


nas villicales, quarum unam pronunc inhabitat quidem Honningus Magwé. 


dans pro penfione fex pund annonæ de eadem, alteram quidam Jobacu- 
nes... + + dans fimiliter (ex pund annonæ, tertiam vero inhabitat qui- 
dam Petrus Jacobi, dans 'quinque pund, cum univerfis didorum bonorum 
pertinentiis, videl, inquilinorum curiis, terris didis Srwfæ, agris, pratis, 
pafcuis, piſcaturis, filvis, nullis demptis, quocunque nomine cenſeantur, 
tenore præſentium ſcotaſſe jure perpetuo poffidenda: Recognofcentes nos 
fufficiens pretium ab antedido Domino Nicolao Bille pro memoratis bo- 


nis ad noftrum beneplacitum integre ſublevaſſe. Unde ipfi Domino Nico» 


lao Bille & heredibus fuis litteras apertas, quas de Domino Andrea Olatå 
Milite memorato fuper præfatis bonis in 4/endemaglæ habuimus , una cum 
eorundem bonorum dominio, libere refignamus. In cujusrei teſtimonium 
figillum noftrum una cum figifis diledr Capituli noftri Roskild: nec non 
Virorum Nobiſium, Dominorum Andreæ Olofſon de Nesby præſcripti, 
Erici Bidelſbogb, Jobannis Qlani de Gunnerſtorp, & Magsi Lawomit, 


bus eft appenfum. Datum Anao Domini Millefime quadringenteũmo pri- 


7 mo, Dominica Septuageſima. 


1401. Tisdagen efter Trinitatis Sondag (d. 37. Maji) hav Anders Des 
derføn af Svaneholm Vabner giver Biſtop Peder af Roſtilde følgerne 
fun Magt og Ret at indloſe noget hans Ardegods (q): FT 


f Amnibus præfens ſcriptum cernentibus Anareas Petri de Swaneholm 

Armiger, Salufem in Domino. Noverint univerfi me latori præ- 
ſentium. Venerabili in Chrifto Ratri ac Domino Domino FPetro Dei gratia 
Epifcopo Roskildenfi, dediſſe plenam audoritatem & jus meum redimendi 
æmnia bona mea, michi jure hæreditario. advoluta. Quæ quidem bona 


. Dominus Hohmgerus, Miles, cum dileda ſorore mea Z/euaPærbærs Do- 


tær habuit pro ducentis marchis argenti, ratione dotis ejus fibi matrimo- 
nialiter copulatæ. In cujus rei evidentiam fgillum meum una cum figillis 
nobilium virorum Dominorum Andreæ Olaffin de Thyſſtoſtæ, Berzboldi 


wom dær Oeſt, Militam, Heæiægi Jensfan de Kinby 8 Feeri Sceen, Ar- 


migerorum, præſentibus eft appenſum. Datum Anno Domini Millefime 


=- 


CDmo primo, feria tertia proxima poft Dominicam Sånåæ Trinitatis. 
"” 140, paa St. Mortens Dag har Biſtop Peder af Roſtilde udgiver tit. 


— + 2 


" Militum, fobannis Gørflinge & Awonis Stese, Armigerorum, præſenti- 


AJ 


Kong Erik og Droning Margvete fin Forpligtelſe for Skaner og. Salfter, 


v 4 3- v. | 











Danſte Magazin. i 

bod, ſom De hannem eg Capiteiet havde pantjat for 40000. Lybſte Mark (1) ke. 

Samme Dag forſtrev Biffop Peder fig at betale til Hertugerne af Vardh 

Barnim og Wartſlaff hvert Jar, faa længe han havde bemeldte Steder i 
ant * 00. Sundiſte Mark, paa Kong Eriks Vegne. Forſtrivelſen lyder 

ſaaledes: 


Sv Dædher meth Gudhs Nadhe Byſtop i Roſkilde ok alt Ca⸗ 
SA7 pitel i then ſamme Stedh kennes thet meth thett wort opne 
Breff, at ton wele oc ſcule Hertich Barnym oc Herti Wartfiaf 
Srobhra aff Bardh, ſwo lenge ſom wy eller ware Efterkomere oc 

Capitel the Slot Scanor oc Falſterbodhe til pant hane, hwart 

Ar wigiwe oc betale, fem Hundreth Sundiſche Mark pa mr 
bære Herre Koning Eriks weghne eller hwem forneffnde war 
kœre oſſ til wiſer om fem hundreth Sundiſche Mark ſwo 
—* Ar at betale, the Stund my thiſſe forſer. Slot til Pant hane 
ſom fore ær ſacht. Thiſſe forſcr. Penninge ſwo at betale, oc thette 
forfer. ſwo at haldæ oc gøre i alle Made, ſom fare gr ſacht, thet 
lawe wy for neffnde Byſcop Dædhær oe Capitelet for oſſ oc mare 
Efterkomere forneffnde war Herre Koning Erik with war gothe 
fro oc fannende, wden alt Arght oc Hiælpæ rædke. oc fenger tofring 
Oc til mere Bewaring alle thiſſe forſer. Stykke tha hane wy for: 
neffnde Byſcop Dædher oc Capitel ware Incigle met. Wilghe of 
Bitfeap ladet hengis for thette Brett. Datum Sælfingborgh 

Anno Dom: Millefimo quadringenteſimo primo, ipfo die beari 
Martini Epiſcopi & Confeſſoris. FEE 


Endnu tvende Biſtop Peders Forffrivelfer til-Kong Erik og roning 
Morgrere ; begge af ſamme Aar 1401. den forſte afſamme Dato 11. Novemb. 
a lpdende: | - | 


Wi Peether med Guds Nadhe Biffop i Roſtilde kennes thet 
RÅ meeth thettæ wort opnæ Breff, at for the, tiwghe —7*— 
Zerg oc Hundrathe, ſom wi losde til Mgrqxig meth oc for 
thet Breff oc Gods wi losde in aff Wakholt for hocten forige 


e 


| Øs 





(r) Qrig, membran, in Archiv, Reg. 





KER 46. Hefte. — 308 
. Bard: item for thet Breff oc Gode mi frulæ æn inlsfæ af Thor⸗ 
ſten Baſſe for Thiwghe lodhighe March; item for thet Breff oe 
Gods wi loede in aff Aler Cernin for tit lodighe March; item for. 
thet Breff wi finge aff Jeſſe Laurenſſon, ſom rordhe uppa Her 
eng Duwe, oc et Konungs Dombreff ther owen uppa, ſom 
es Laurenſſon otte off; the forſtreffne Breff be hane Rætighet 
meth; item thet Breff oc Gods ſom mi lade in aff Her Henric 
Da: Ode hæret liggende for Hundræthæ lodighe March: Alt thæt- 
tæ forſte. hane mi tim wor Nadhighe Frw Drodning Marghre⸗ 
:” fæ npladit oc antworthet meth all Breff ce Rethighet, oe the Breff 
fon. uppa altthettæ forſer. eller uppa noghit ther aff lude, Breff 
ſcal forncefnde wor Frw geneſt igeen haue, or frulæ hennce oc hœn⸗ 
nxs Aruinge oc Efterkomere eller hwem hon: theftæ forſer. unnæ 
eller lade wil, fil godhe komme, oc ængin ſtadh fil Hinder eller: 
Scadhe, e huad Breff ther uppa finnes I nokre Mode. Oc kennes 
wi off, wore Aruinge oc Mfterkommere oc Kirken oc Capi dl i . 





Roſtilde fil noket arm thettæ forſer. ngin Rat eller Tiltalen haue 


eller rug ſcule: Thy af oſſoe more. Arninge oc Kirken oc Capitel 
iRoſtilde oc wore ANfterkommere for alf thettee forſer. ſuo fikk oc 


alt ſtet oc giort ær, ſwo at off alle fullelighe oe mæl at nogher. 


Odt til mere Bewaring alle theſſe forſer. Stykke haue wi oc for 
naefinde wort Capitel more Incigle met Wilghe oe Widſcap ladit 
| hengis for thettæ Breff. Darum Geiſingburgh Anno Domini 
AM iſſeſimo quadringentefimo primo, ipfø die beati Martini Epi- 

ſcopi & Confeſſoris. FEE . 


Den anden af 12, Novemb. 1401. hav denne Indhold SR eN 
Wo Dæther meth Gwdhs ng ce Biftop i Roſtilder oc alt Ca⸗ 


RÅ pitel f thenx ſamme ſteeth kignnes thet meth fhettæ wart 
— ornæ Breff um thiſſe æfterferiffnæ Bantæ , tom mi oe wore Af 


terkommerꝙ oc Kyrken oc Capitel i Roftilde aff war Nathegee 


o 
Sølffs til Pant hafthe — oc 
amoern Vdobaret meth Hygartb oc Nyeoping; item Tur 


% 


hære oc Fru Korning Erik or Drotning Margrete for stæ 
Eb ufene art (iz rt Bati be» Es Fed oe 


& . 


* 


or 


ſſ eller maræ 
en eller Tapitel ĩ tbe —* Stædh um engtæ meer gialdſtuldighe 


Lywugby oc Sywngbyfang oc Lywngby Moller oe Btoker 
oc] 38 ; item ſwa meget Gots fin per Ficke Smegher 


anv hær i Ztoffnis haret aff Konungedømet; item Litlaͤha⸗ 
—” Bets item ZSkippingsharet meth te D ' 


Oer Nigrel or Sera(); 
Gå 


Krifnæ eller Breff, ſom wpa thet allt eller nokit theraf | 
derlicæ [udæ i nofræ Modæ haue eller haue fulæ: Forihh at sf 
allæ for alt thettæ forkr. ſuo fult oc alt ſcheet oc giort ær efter wat 
—5 — oc noghæe, ſwa at off allæ fornæfnde füllelice oc gange 
at nogher. Fremdeles kiennæs my meth fhættæ wart opg 
Breff, at fornæfide mar Herra eller Fruæ, Koͤning Erik eller 
Drotuing Margrete eller therræ Urmingær eller WAXſterkemieta 
Wfterkommer« I Roſtilde Biſtopsdome eller Kyt 


græ, uten ſuo megit ſom off the Sloot oc Feeſte, Seanør eder 
. . . . . i é 


GS Balder un Wreras dg Sciarp. 


, 


£ re. 


gabxbe⸗ 
de war 


i wi ot warẽ ——— oc 
æ fornæfnde war ruæ oc 


kommere for de —— Afterkommera oe Kyrken oc Capitelet 
uittæ, letheghe oe 


t. el meræ 


+ blue. de hold 
balle re 


hæ dc 2 
I 
g a KON 


seraftino beat. 


46. d 
i ti eet æt 
fr ie — fore flame na 









væ —E be 


antze — for all Siycke ſom (ad æt - 


naring at allæ 


thiſſe forſcreffnæ Stycka 
brødelicæ oc ugiencalleficæ 
P, ſom foræfcreuit ſtar, tha 
—— are Jada in —— 
ef, oc til 
ens Anderſſons, 
vxge Ser Johan 
—— en Olafſons 
mini MCD, primo. 
* ſoris. 


Dk F følges 


Fortenelſe d paa det, om fil tvende. Brylloper 
for 200, Aar ſiden er bekoſtet. 


" VE vore Forfædre ogſaa har — at tee, og efter deres Siend⸗ at: fore 


ſig ——— r — 


gangne til 
holding til Klæde, ode, og Boffab. 


— til et gi 


vi ingenfteds fea bedre kunnt upføfe; 


Sr hane efterladet vaa Ting, ſom eve mede" 
1 Begravelfer, aller andet i Hus⸗og Hof⸗ 
Di have tilforn engang anført, head, 
gt Brplop i Kotenet cee indkomne, "og en anden gang, 


jæelig Brudeſtenk Der. er given til jet adelige Bryllop, begge i føri, få 


"CRi ville denne gang 


aae noget Bolere op i Tiden, og fornoie Læfes 
ven med et Par faadane gamle Fortegnelfer, hvoraf ven ene er en Opftrift paa 


hvad af Ede⸗og Driffes Bare, fame Kryderier, Der kunde behobes fil en 
me Vryllops Koſt / og ſynes freden ved Begyndelfenaf FRIDERIGI IL; 





ene! 
BR eller mide i det 16de ſeculo, den anden, fort er ældere og freden" 
JY. "Re ved 





i . 
/ 





VED Slutningen af Det 15de Seculo, indeholder, hvad en bemidiet Adelsmand 
— her r koſtet paa ſing Dotters Udflyning, faavel med Klæder og Boſtab ha 
rylep ss Koſt. "Begge, ſom de lære os noget af den prægtige Lenemaadt 
våd —— faa. rene De og til — —— rigtige 
"26 baade Navne og: Prifen paa å ge a elige Tin da 
at kiende Forſtel imellem da og nu. 7 ig og hed Bast, i 


Den ſorſte af diſſe — wee af Original udtoſtungen ſaaledel 


Se er paa Fetalli, Ortther, oc andett, huis 
syg — Mo, beregnende van en i ål 


grrn . XX. 

Faar oc Lam LXXX 
Gies 150. — — * 

200. TT LOT UD. 

st XXIIII. går 0 Ek …” J W— 

Sunn + XXME re ler — 
Ornner s ,s 2. til Bigad J 
Raaer or Barer ett mlefte Man taw bekoste. 

Æ . . LXXX,GINE,” - 


jane 


— &le 
… Egg 500. | 
EK — IIII. Seer. ——— 
2. Tonder. | 
Cenborig Galtz. Tonder. | 
EdickeAIl.Tor 
Zyerhenn⸗ , out dy ere at. ”bebeimme. J 
5 i .. 2 | 2 — 


2. Ton 
Auait, Torſt oc Sint deiter J ſeiff ifl," h æn, 
” Ferie G Geder, Karudkr, ; DC anden (FR So⸗ mere 
Behoff gioris. 
Orter ve Krudt. 


J J ngefeer ” XI ra — — I NE 
F — ⸗ Vil, und, 2 


—W 6. : + ” 
i illi 9 ⸗ … 22 HE . i ' ' 
8 i ; ' 9— 
Ø 4 * ⸗ 
. 8* ø . 
. 8 P + . ' ' 22 - 4 Kal 
2 Se 
. ' - 
- CJ N * 
'" (7 2 ' . . ” . ” . ” Aa . Ka . ” . . * 
07" ÅJ . - 
. FS 





(SE Biomer vil Lo. 
Kanicll 2 + 
Guder + > en ne OREN . 
— Mandell + + XXIL Pundt. 
R XXIIII. Pundt. > 
SuedſcherLXX. Pundt. 
her +. 1 Korff. — 
 Elkastofimer VEG ERE 
Smiaa RNoſinner 
Ollüffuer, perLemonen, FE ten tede J vel ſeiff tal, tud Bop 


| ove an. 7 Bimdt. . 
. £og, Reber oc Roffier, fencfer Juel ge tilt, Ad Veho — 2* 


ucker aff thedt (maa: 
f TIT, elfer IIII. 


Co telt; n ſtall —5— pet of: * va alle J— 
| sd EH eng SÅL UA Sø 


. Viin Si Wniner. 
p HFrandfoce Vinn eller photo IM, Ammer, 
| amborrig Oll + +" XVI. Tender. 


odſtocker DM +. +. > ini Lefter. HRK 
Priedſſing s 2, 8 ø IIII. Fadt. J 


Se 
NE Danſtt SDI, tencke g vell Ft: NEN boadt Behoff gierig. 


Saa vidt gaaer den. forfte af De. belovede ortegnelfer ſom man e 
veed, til hvis Bryllop er opſat. "Den anden er faa meget mere merkelig, ſom 
din baade ér ældere og omftændeligere, og man fer, over hvis Bryllops Be⸗ 
koſtning Den er giort. Tiden nœvnes vel kke, men er ſlutteſigt, at dette Bryl⸗ 
lop har faaet, omtrent Aar 1 500. enten Fort for, eller Eovr efter. Brudgo⸗ 
men var Ir. Tyge Brahe til Toſtrop, Farfader til vor ffore Altronomus 
Tyge Brahe. 

Bollerop, af den — —ã ſom Jevede og fad i Rigets Raad uns - 
der Kong Hanſes Regering enne Fortegnelfe er af Originalen, ſem findes . 
wlandi andre vedlige gamle —— i det Kongelige Arqiv, ſaa lydende: 


re 


vuden Magdalene var en en Doter af He. Oluf Stigſun cii . 






6 Danſte Magaztn. 
Theil eftherſtreffne haffwer ieg Oluff St 

Dotther Magd — med hynnes EG . 
| Primo, VIIL. Alne gollen Samit, hwer Alfen X, Rinſte Ghlutn, 
oc et Korther for 2: Gyllen. . 

Item, X. Alne rott Floeyell, * VI. Mark. 

Stein, XVI. Alne fwortt Floeyell, Allen VE Mark. 
tem, tw Temmer Hermelynd, hver Tentnev , for X Mar 
Stem, VIIL Alnæ grolt ole Samak, Alfen 11 . | 
Item, 7: ARN Floeyell, Yllen VI. SRard, get kom po thet 


: Item, Ed ln ae fremtid En efft aff LE beſie, & Allen i Mand 


tem, XVI are ar Sorel ter kom wndher tt eder 
Stem, X. rott Engelft, Allen IL Marck nyune HILL till 

Bar Klædher, KVI Mard Foret under Kiortelen oc —9— 
Item, —J— Allen grl. Dainaſt, Allen ILT, Marck, thet kom po tu 


tem, VI. Sne een gren Kiortel, Allen im Marck nemſ 
Stem, en anden oven form VI Alne till — Bard 
mynne n | 
Stem, V. Aine ur en ed Kortell med Hermelyn, Allen m. ft. — 
tem, un. Alne grent Lwndeſt till en Wudher Kiortel 
m. Mat mm. fÉ 
Item, V. Alne Floeyell, Anen 47 Mar 


Jtem, et —— Kæde, et Halff md, oe et Span, fit 









i; CLR 


bewiſſe ſegh ſel 
tem, —* Sua Allen VI. 
em ne Perller, for roden ihnnnes Kiortell 
—— ne ftod LX, ar terne pos Tlagdele 
nes Berlle-Amwæ oc Tyge Bradio Skiortte· La 
Stam, anne Perleſtycter XI. Ward "for —* Sven for | 


leſtheker VIL Marck genmng | 
Rd — Ta —* rn cm fr tit 


—X Stemt 


— Br IDEEN 

En F TET rom, hver. Indge 117. Mar aff | 
* unger ser? SØ ffe man, Indder broer Jndgenr, Mar mane 
em, n⸗ Frtzeue mur. ff, for hwert Lad aff thexv Sbkiorther. FE 
tem, VI — erler på hynnes Perlle· Kiortell hwer Indze 
dvd —— the HILL Indzer. Atem ag the andre . 


NE =i XXXVI. ar for Gerninghen. un 





em, VI Lod: forgylt Solff, Lodet in. SMardt. 
; vr aged Slæve i ther Kiortell —ãE po' , aa 


tem mi SAN ver Perller po mes Boylle oc Byndicke, then ene 
å ' Indze xxvui. Mar, then anden wor —* Moder 
fem, 1x. Marck for Gerninghen. 
Sten, X. Alne Lærett, Allen 2. Marck f. fo Vredlop⸗ Stiorther 
Item, VIIL Feorther V. Alne i hwer Stiortee Allen X VILE, * 


tem, V. RWung V. Ale ihverSkiorthe⸗ Allen XIII. enninge HEE 
Stem, VI Strorther, V Amneihwer Skiorthe, Allen V. ſt henuinge. 

tem, I! Bund Site for n sv Marck. 

Item, Sr Stud. ——— hennes Karm oc Dreng oe Pige, for 


Item, RA alm ke Fo rott Genf, Allen xxmuſt. till hennes Dreng ther 


Sten, XX. More for hyumes Karm oe 2. Sydher gleſt. 
"Yen, Malleren XVI Marck oc 2. Sydher Be 
Item, Smeden XVI, Marck oc 2. Sier Fleſt 

ten, Remeſnieren XX, Mar 

tem, Remeſuier Sweunce VI ſt. 

—— ———— 

tem, en Mar rack 0 wett en. 
Item, TX, Marck for Knapence po Karm 


ten, 2. ga Def (op Kitrmen, fe æfe (CF regni bed Vennunot I 
J | om ER Me i Rn NEN Koſthen | NEN 















-, 
. s 
2 gå 





' Kofthen t til Broſſopœ 
Primo, VI keſther tyſt Vil Ceften 3 X. —5 — Gy lle. 


i SON Im, Ammer Rinſt "Qin, 2 XX, Marck —* Ane, then 


rde fif Tyge Brade. 
.Ammer —* Win, hver Amme XVIL Mard. 
fer, 2. gad Emſtoll, hwer Fad xvu: Marck. 
em, 111. Fad, ST zad Xu: Marck 
Item, UL ut. ad tufling ,. hwert Fad VIII, Bard. lø wah Sid 


| Set; i 2 REE 68 Oll, T 
tem, xu. Tonner SD bode til Koftfen. oc * SDeſfet —* 
nen VII 


SE I, Marck. 
Item, VII Bund Mell i ſmott Bred, 


— 2. Bund 
I ME Koden XX Mard 
tem, tø andre Kode X. tar, 


tem 2. —* —— aff Oluff Laͤmeberg Tonnen v. giard 
tem, 2. 5 sher af Morthen Kræmer i Malmoc, Tow 
nen 


Item, 11, Tonner Wdid, Tonnen mi. Marck 
J fem, ; Tønne ſtertt Honig for V. Mar 0] 
fem, V. Pund Wor, * VI. Marck. FEE 


Brogninghen oc Beckt. 


Primo, en halff Left Malt i mor Five e — 


ben, then ge fjer neſt efter te alt, 2, Bund en mn 


k be tem, 
Item, 






Item, xII. ghedher 
Item, 2000. S wudert ITIL, 
32 —— dert LS | 





46. Sefte.. * HEN 
— Male Oe 2. und e. 
— Left Sale, Turn. Bund fedt SEN 





Item, 2, Tome Spild. 


Yen, TIL Tonner Forf. 


fem, Il, Tonner Smor till Smorſtaw En 


Stem, II, Tonner Smor till Sane, ot til awotiunn 


Ci, XL, $ lede, e Fleſt. 
sten, vi. Bund — till ſmott Brød oc Ka ager. 
fem, kom till Yted TI, Pund Mal alt; fm rden fod brege. 
tem, mr KøKroppæ toget. GE 
Stan, Xen EU fer fe Mad oc Gronſalt, ther gFeufv rs 
em en a 
— Sage for Brallopet til gren Galt Mad. 
j fe, LX. Cam, Lamet ml | 
, VI, Wordher Kabelaw, hiver Worde xmi. ſt. 
term V. Wordher Sanger, , worden 2.Marck. 
tem, X. Border Kwlmwil, Worden x1L ſt. 








fem, 1. Tonne ea 
tem, bleff forett 900. —— Haffre. NE 


 Fhette. få myn Dotther mendelchæ len tur SR 


Primo, TIT, Sen enge Særite 2 
fem, mm. Bar — 
Item, 11. Flamſte Sengklader. 
Item, et engelſt Seng ude. KER | FE I 
tem, Lerlaghen. KENN | | 
em, m1, ftore SBiolfier Dyner. ol E GE 
em, III. Ho ffuet JF — i J 
Siem, tt Par Silfe FREE 





em, et Bar Silcke Lagi Seng," 
tem, II. røde Pwodher af nit met Sud. 
Ø TT, Keb Oc bag Bretther omirin ig hennes Frue; Stene i 


tem, et fod — Borffuerſtwen. 


em, Hu, Bencke Dyner. 


tein, XII. mm flame Be: "Sender oc Bencke Klæde omg fmd 


cke Kladher till Borgeſtwen. 
le! en Silke ſyd Omgh. … 
tem, I. Silke ſyd Handklode. 
ten, et blaa ſywd dte, 
tem, II, ftore Herre Teppet. 
Item, xi. Bar Smemmæ Laghen. 
tem, XVII. ny Senge" Dyner ll Creme Senge. 
tem, in [ange hwide Drogæ. . 
ten, X. Grydfer. 
tem, en ſtor worther. 
tem, 11 ftore Li Stage. 
Item, en ſtor Mwi SN 


&ofrust Buffet (tør ac for 200. Gyllen. 

tuldfædher LX. Gyllen. ” 
tem, thet PRAN for XXX. Gyllen. 
tem thet Span fo LX. Gyllen. 


Era —— —— 


Dagnnte Magazn. 3 
47. Hefte. 


Brev om Droning Margteteé Gave fil 
Ringſted⸗Kloſter med Conventets Seigha4nn. 


det tredie Heſte af Danſke Magazin have vi anført det Seigl, 
ſom Abbederne i Ringſted⸗Kloſter, Den ene efter den anden, for⸗ 
dum have betienet fig af ved Documenters Udffædelfe. al gave 
tillige én Beffrivelfe om Kloſteret og Dets Abbeder, for faa vidt det 
lidet Forraad, vi da havde i Hænder, vilde tilſtrekke. Efter den 
Tid ere vi komne over adſtillige Stykker, fon ved Leilighed kunne 
tiene til at formere ſamme Befkrivelſe. Vi ville denne gang anføre et gandſke 
merfeligt Brev udgivet d. 8. Decemb. Mu. af Abbed Peder (a) og Conven⸗ 


"om, IV, S tet 
Danfte 13 Tom. L anført vifer, at denue 
— —— 


bede Formand Magnos er død 1415. 


4 
7 


322 Danſte Magasin. | 

tet i. Ringfted, hvorudi de tilſtaae at have annamet af Droning Margrete to 
tufinde Lybffe Mark, hvilfe hun i fit Teſtament haver ſtenket Klofteret til ads 
ftillig gudelig Brug", ſom Brevet felv nærmere forklarer. Under dette Brev, 
foruden Abbedens og andres Sigiller, hænger ogſaa Conventets Seigl af 
Ringſted⸗Kloſter, gandſte heelt og vel holdet, ſaaledes ſom vi her foran have 
ladet det i Kober udſtikke. X Midten feer man en Helgen ſiddende, med en Glande 
om Hovedet, med en Fane i den venſtre Haand, og Med noget i denhoite Haand 
fom en Pergaments-Rolle, hvilfen Helgen formodeligen fæl være den Hellige 
Knud Hertug, Kong Valdemar den Forſtes Fader, eller, ſom han kaldes, 
Sandus Canutus Ringſtadenſis Dux & Martyr, ſom var Ringſted⸗Kloſters 
Patron og er der begruven. Meden for fidder en paa Knæ, ſom tilbeder fem 
med oploftede Hænder, hvilken af fin Stav og Dragt menes at være Kloſte⸗ 
rets Abbed. Omſkriften er denne: SIGILLVM: SANCTI: KANVTI: MAK- 
TIRIS: DE: RINGSTATH. Originalen af forbemeldte Document, fon 
paa Pergament, giemmes i det Kongelige geheime Archiv, og lyder ſaaledes: 


I nomine Domini Amen, Wy Abbet Pather oc aft Conventi 
Ringſtadhe Cloſter kœnnes thet meth thotte wort opne Vreff, 

at wy haue nm hær i Kalundeburgh i geen antwordet Hoyghlo 
ren Ferſtynne war Nadheghe Frue Droͤtningh Margretä the 
thuſende Nobele, ſom wor Forfather Abhet Laurens, hud 
Snæl Gudh hane, oc forferifne Conuentet aff hænne hafte i Troo, 
oc retheleghe anamet, vpboret oc mv i gen aff hænne fongit ther 
fore tw thuſende Lubyſte Mark i rethe talde Bænninge, gothe, 
geſue oc gænge, æfter wor Wilghe oc Noye i alle Made, fivo aff 
hiſſe forſcrifne tw thuſende Lubyſte Mark oc fore thom at gere, 
ſom her æfter ſtaar ſcreuit. Forſt af wy oc wore AÆfterkomere I 
fornempde Ringſtadhe Slofter fcule hawe oc behalde fæmten 
undret Lubyſte Mark aff thiſſe forſtrifne tw thuſende Lubyffe 
Mark til wort Cloſters i Ningſtadhe Bygningh De til at thacee 
Kirken meth i thet ſamme wort Kloſter fore fornempde wor Frut 
Orotnings oe hænnes Forceldres oe Wenes Sycelce Bot Gagn er 
Nyttæ meth Gudhs Hiælp, oc fore thet, wm hwn hafte — 


urigtigt, eller Magnus maage have været meget ført Abbed og paa de ſidſte fine Vere 
Nar have afftaget bedet til Abbed. Peders thi det Document, ſom her auforch, 
giver Fart at.forflane, at Peder allercde i Aarct 1411. haver været Abbed i King 


— 47. Heſfte. 323 
thænkt at giue til wort Cloſter oc Kirke i hennes Teftament, Swo 
oc fore thet, vm hwn noghit haner haft æller hauer, ſwo længe 
hwu leuer, aff thet ther wy oc wort fornempde Cloſter nogher Reih 
i hane. Oc fore thætte forſtrifne wele wy oc ſeule oe woͤre Mfter⸗ 
komere hane fornempde war Frue Drotningh oc kænne Forældre 
oc Wen i wore gudheleghe Boner all Tüdh, oc frule the meth 
Guds Hiælp være fpttagone bothe att Meſſer, Tidher, gudbeleghe 
Bøner, oc aff alt thet Gothe, ſom gors i fornempde wort Cloſter 
ewerde egne, Oc wele wy oc more Sfterkoinere een Tüdh huart 
Nar til Domedagh halde oc gøre wor Frue Drotningens Artidh 
meth Mæffer, Vigiliis, Lyme, oc Almoſce, oe ſwo Dan Stycke, fon 
ther fil høre, fn wy bæft kunne. Oc vpa then Artidhs Dagh 
wyl jcek oc ſcal fornempde Abbet Bæther oe mine Aſterkomerei 
then ſamme Stadh jo en æfter then annen pleye Brotherno thæs 
" bæther, oc at Brothernce genift æfter ÅCdende vpa then famme 
Dagh gange i Kirken oc punge thætte mor Frues Loof fore mor 
rues Alter æ: De te Virgo nafciturum mundi Saluatorem &c. 
fre fornempde wor Frue Drotningens Siæll. Stw om the fæn 
sundrethe Lubyſte Mark, fom i gen ære aff the forſcrifne tm 
thuſende Lubyſte Mark, ther meth wele wy oc ſcule oc wore Efter⸗ 
komere hiælpe ni wetherthoxtighe ks. til therre dagleghe 
Brodh,“i ſwo Made, af thre fathighe welborne An ſeng aff the 
ſamme ni Perſoner wele wi oc ſcule gine i Fruere Cloſter i Sieland, 
de thre Perſoner hielpe til Brothit i Hionlagh fore innen Dagh vm 
eet Aar. Thiſſe — 358 — thwenne Stykke at fulkomme, ſwo ſom 
cer vin thiſſe forſtrifne Siex Perſoner, oc thre noththortighe Mnkir 
aff thiſſe forſcrifne ni Perſoner fothe oc clæethe i therre ii Daghe i 
wort Cloſter, oc than for innen hætte Kindelmoſce nw nææft bom - 
mer, ther in at taghe, i ſpo Madhe, ſom fore ær ſacht, fore oc 
meth thiſſe forſcrifne fem hundrethe Lubyſke Mark. Oc wy for 
nempde Abbet /oc Conuent oc wore Wfterkomere binde off til me 
thætte wort opne Breff, at 34) oc wore UXfterfonere fore oc m 
thiſſe forſerifne tw thuſende Lubyſte Mark oc with oc om alle thiſſe 
forſtrifne Stykke ſwo halde oc gorce wele oc ſtule i alle Made, ſom 
fore ſtreuit ſtaar, oc thet lowe ed widh wor gothe Troo oc Søn: 
2 ninde, 


J BA. Dante Magazin | 
minde, wten all Forſymelſe at fulkome, ſwo ſom wy wele befænnee 
røg antſware fore Gudh, dc form fornempde wor Frue Drofningen 
tror oſſ til. Oc td meræ Bewaringh om alle thiſſe fork 
Stykke, tha hane wy fornempde Abbet oc Connent fadet rar — 
cigle neg fore thatte hide til Wytneſbyrdh Hetherlick Fa 
meth Gudh Biſtop Pethers aff Noftilde, Abbet Nielſſi Sorg, 
et Laurens Dete ng oe Her Criſtiern Proueſtens i Roſtilde 
JIncigle. Datum Ralundeburgh Anno Domini M. CD. vnde 
Timo, ipſo die Conceptionis beate Maric Virginis glorioſe. 
Slutning af Engelsholms Beſkrivelſe. 
8 m Knud Beahe ſil Gngelsholm, ſom vi i forige Dufte meldede at ver 
Xved Doden afgangen d. g. Februar. 1615. forglemte vi Da at ere 
dre, at han var fodt 1555. 0. 24. Auguſti. Efter ar have haft enſoc⸗ 
tredelig Forlovelſes Handel i fine unge Aar, kom han i Ægtefteb 1584 
med Den tærde Frue Margrete Lange, fom ledede nogle Aar udi Enkeftend 


efter ham, og dode i Angufti Maaned 1622. Efter begges Dead kom fw 
geloholms Gaard og Gods sl Raud Brahes Brodecſon 


7. Zr. Jørgen Brahe u Hoedholm, fon ſiden blev RIDE 
MDanmarks Riges Raad dg Hevedsmand paa Hagenſtov Slot, en Gord 
SGrren Brahe til Knudſtrud og Fr. Birgitte Roſenkrands. Han var fod 
1585. d. 22, Maji, blev gift 165. med Anne Gyldenſtierne, Preben Gyb 
Denſtiernes Dotter til Vosborg, dode 1661. d. 12. Februarii. Hans bee 
vommelige devnets⸗Lob fan læfeg i D. urids Jacobſons Ligprædifen mk 
ham, trykt i Kiobenhavn da go. Hans San 


8. Preben Brahe blev eſter hannem Eier Engeleholin. Va 
ut han endog nogte Aar for Faderen dode, har haft Gaarden d' Vere og fre 
vet fig Dertil, diſer et & Hande havende original Document, ſom er front gå 
Nesbyholm 1657. 1. Februar. hvile ſaaledes beyynder: Preben Brahe 

Fil Engelſtholm tiende och gier wütterkig, at eprerfom min kien 
Fader Erlig od) Wolb. Mand Her Jorgen Brahe til Cuedholm, Rib 
Der, Danmatkis Rigis Ready od) Rongl, Majſto. Sefallingewan 








RD 


—⸗ 


ag Zagenſtov Slott, mig baffuer tilſtreffuet 2. Hans Frue var Su⸗ 
—* Gige, en Dotter af Falk Gise til Hoidkilde, Hoſmeſter paa Soro, 
og Frue Baren Bilde. Han dede 1708. D. 27. Marti i hans Alders 81. 
Aar, og blev d. 18. Maji begraven i Norup Kirkes Capel. Hans Dotter 
var Den beromte Froken Baren Brahe til Oſtropgaard, Patroneſſe for det 
Adelige Jomfru⸗Kloſter i Odenſe, ſom hav ſenker det one Danſte Bibliotek 
til bemendte Kloſter. Sannes i v 


Henrik Brahe arvede Engelsholm efter ham, ſom var Kongl 
Mai Beſtalter Capitain, og havde mM Xgte Frue Henrica Sopbié 
Bilde, Knud Bildes til Skierildgaard og Frue Mette Gyldenftiernes | 
Dotter. Han var den fidfte af de Braher, ſom eiede Engelsholm. Hans 
Frue ovetlevede hang Dod, og ved Sode ſolte Gaarden til Hr. Greve 


10. Friderik af Daueſtiold Samſo (2) nu Ridder af Eleſan⸗ 
teny D. K. M. General Admiral⸗ Lieutenant, Geheime Conferentz Raad og 
Kamer Herre ac. Hans Excellence teg Engelsholm i Befiddelfe 1727. d. 1. 
Majt, og eiede Den i fire Aar, indtil han ved fin Forflyitelſe til Kisbenhavn 
igien folse Gaarden 1730. d. 11. Maji til nu værende Eier Hr. Etatz Raad 


11. Gerhard de Lichtenberg, ſem ikke haver aret at Krofærs 
Dige de foftbare og zirlige Indretninger, ſom af Hr. Greven vare begynddey 
fave udi Gaarden og dens Bygninger i fig felv, ſom hosliggende Deilige Have, 
famt Gaardens Kirker, men anvendt anſeelige Bekoſtninger faavel paa Det eng 
om Det andet at bringe udi ſaadan Stand , om iffun fan ASevritgaarde og 
Kirler findes pan Landet. | 


Den vndige Egn., hvorudi Eugelcholm er beliggende, med filhorende 
ESkove, ferſte Sver, og andre Herugheder, ville vi her ikke videre sale om, 
mien aleneſte legge folgende Stykkler sij Den Beftrivelſe, ſom vi Derom i det 
37. Hefte have ziort. 


1. At det ikke gør (idet til Gaardens ſmuſke Situaũon, at den er anlagt 
meeſten midt iĩmellem de tvende Landeyente "Rorup og Breſten, ſom begge 
8 3 binde 


gem —— — — —— ————— — 

ka) Efter nogle gøde Venners Erindring, mane vi her rette en Feil, ſom véd urigtig 

Beretuing er intløben idet 37. Hefte p. 3. &. nemlig, at det iffe ſtal være den fore 

lænqſt afdøde Dr. Greve (Chriftinn Daueſtiold der Havde det ſtore Bibliotek, Hvile 

Hen ciede Engelsholm, men at det var endnu levende Oans Cycellence Hr. Gencral 
Abrural Lientnant Greve Daueſtiold Samft. 


FoU mmm — 
ø 


"326 De . Danſke Magasin. 


ligge meget hoit, og kan ſees over co Mile bort; begge deres Taarne ere af 





aa 


nymodig Bygnings⸗Art. 


2. Get uden! for Gaarden, ded Siden af en hot Banke, er et klatt og 
velſmagende Veldevand, ſom udfpringer af den haarde og fafte Ford, og blev 
i forige Tider faldet SydesAuler, fordi Bandet derudi beſtandig opvelde 
meget ſterkt af Jorden, og har Syn, ligeſom naar en Gryde eller Kedel befs 
tigſt kaager. Fra dette Veld eve nu indlagte Render til. Gaarden og Haven, 
fom føre Springvander i De anlagte Fontamner. 


3. At Enzelsholm ag Egnen deromkring, ligeſaavel i de ældgamle Kon⸗ 
gers og Dante Hovdingers Tid, ſom ſiden, har været fær angenem og elſt⸗ 
verdig for dem at boe og opholde fig ved, der udvife de mange Kiendetegn, 
ſom der endog til vore Tider ere tiſſype. Stray aften for Engelsholm er den 
bekiendte By Jelling ; hvor: Kong Gorm. 03 Droning Tyre Danebod ligge 
begravne udi tvende Hoie, ſom gage lige med Kirke⸗Taarnet, Der ftaner midt 


mellem dem. Deres Gravſtrifter i Runebogſtaver ere endnu paa to ftorg 


Stene at fee; og findes i adſtillige Boger indforte. Foruden bemeldte tvende 
ftore Hoie, findes deromkring paa Marken mangfoldige andre Hole, hon 
forneme Mænds Aſte er bevarer. Paa Lime Mark, fom er paa den anden 
Side af Gaarden, findes og en Wængde af ſaadane med Mennefters. Hænde 
ſamlede Hoie. Tet norden for Byen ſaaes endnu for nogle Aar ſiden Ruders 
af gamle grundmurede Bygninger, ſom aarligen mere og mere blive ukiende⸗ 


lige, formedelft at Jorden til Sadeland jevnes og flettes. Iblandt andtt 


Steder er og merkoerdig en Dal, kaldet Kongsdalen, liggende en halv Mil 
nordveſt fra Engelsholm, hoori et ſtort Feltflag i gamle Dage ſtal være holdet, 


og en af fordums Konger, hvis Navn man nu ikke veed, der have miftet Livet, 


efter De Fortæelinger, ſom Derom haves fa Forældre til Born og Borneborn 


indtil Denne TiD. 


4. Haraldskicr, hvor Gorms Son Keng Zarald Blaatand hal have 


Haft fin Refideng , er en Herregaard beliggende imellem Engelsholm og Belt. 


5. Giødinggqaard, ſom i de tilforn indførte gamle Documenter omtaled, 


"har fiden Landmaalingen ligget under Engelsholms Hovedgaards Cart. 


6. Sogaard, der tilforn var en tiden By blev i Hr. Grevens Tid ind 


rettet til et, Hollænderi, og en Ladegaard paa Deng Marker anlagt. 


77 |; 


— v 


47. Hefte. 3 

«7. Udi Aaret 1732. blev er Teglbrenderi af Hr. EtatzRaad Lichtenberg 
anlagt ved Engelsholm, og 1733. en Papirs, Molle, derpaa findes følgende 
Vers udhugget: i i . . 


Papirets Molle⸗Verk, ſom Iylland ſik, er dette, 
Commertz Raad Lichtenberg lod allerforſt oprette, 
Grod lad det blive ved fil Landets Tarv og Gavn, 
Saaglgrnge det har Folk, der ſtrive kand fit Navn. 


8. De til Engeloholm og Kieldkier horende Byers Navne ere folgende: 


J Norup Sogn. Norup. Lime. Limfov. Sogaard. Kaaber⸗ 
bolle. Morup. Forſtballe. Soedowr. Torild, hvoraf Herredet har fit 
Navn. Gammelby, Sillehuus. Gioding. Nag 


Breſten Sogn. Lildfroſt. Balle. Lund. Ravning. Kiarbolling. 
Torſtind eller Torſtov. Kieldkier Molle. 


Raͤndbelle Sogn, Randbolle. Daldowr. Wandel. Ryogberg. 
Bindeballe. I 


Lindeballe Sogn. Lindeballe. Norſkov. Veſteraaſt. Brendgaard. 
Amlund. Giddsbol, | 


Gadberg Sogn. Smidſtrup. Tpkhoie. Roeſtrup. 
Gren Sogn. Billund. me LD 
Ringøie Sogn. Baaſtlund. Trogelborg. Lie. Karlfteb. 
Sindberg Sogn, Lindved. 

Bveifel Sogn. Sandvad. k NH 

Jelling Sogn. Selling. 

Egtved Sogn. ie, Spiarup. Torſted. 

FEE Steens⸗ 


ep 
⸗⸗ 


RG 


328 Danſke Magazin. 
Stensgaard beftaaer af tvende Gaarde i Breſten Sogn, ſom bleve 


gone gomteu Karen Brahe til Faddergave, og altſaa endnu tilherer fame 
amilie. | 


v⸗ 


Staaer nu alene tilbage, at give en kort Beſtrivelſe over Kirkerne, ſon 
høre til Engelsholm, nemlig YTørup Xirte, ſom er Gaardens Gognefirk, 
og Randbølle Birte, fom er Anney dertil, 


Nsrup Kirke og Kirkegaard er anlagt paa en hoi Bakke ved Norup 
By, en Fierdingveis nørden for Engelsholm, hvorfra man igienem den deilige 
Have og den derhos liggende ſmukke Skov omkring ved Siden af den fare 
Es! ſpadſerer op til Kirken. Paa den ene Side af Klrken tet ved Kirkegaar⸗ 
Den ligger Preſtegaarden, med en dertil horende og ned mod Soen grandſen⸗ 
De Eng. Paa Den anden Side ligger Norup By med et ſmukt tegllyengt 
Skole⸗Hus, ſom Engelsholms na værende Eier haver fader opbygge, hvilke 
Denne Inſcription over Døren giver tilkiende: | . 


At Sognets Borne⸗Flok ſin Chriſtendom kand lære, 

Velbiurdig Lichtenberg opbygte til Gude Åre 
Saa ſtiont et Skole⸗Huus; Gud bygge hang igien, 
Der er faa eiegod en Kirf- og Skole⸗Ven. 


. Ved Den nordre Side af Skolen er en hoi og zirlig opmuret Portal må 
tvende Dare af Stakit⸗Verk, ſom er Hoved⸗Indgangen til Kirkegaarden. 
Omkring Kirkegaarden er en ſmuk opſat Steen⸗Muur af hugne Kampeſtene, 
med grundmurede Portaler og Indgange paa behorige Steder forſynet. Da 
nordre Side af Kirkegaarden er gandſte opfyſdt med Polakers dode Legeme, 


fom 1659. vare i Iylland (b), og Døde i ftor Mangfoldighed, ſom fg d 


være feet af en ſterk ſmitſom Syge eller Peſt. j 


Angaaende Kirken i ſig felo, font findes opført af firekantede hugne Kan 
peſtene, og i Henſeende baade til fin udvortes og indvendige Prydelſe er en 
De ſmukkeſte Landsby⸗Kirker i Danmark, da har man lige faa, liden Eftermet 
ning om denne, fom om de flefte andre gamle Kirker, naar den forft er bleve 
bygt.  $ Aaret 1492. var Hr. Jens Severinføn Sognepreſt til 37 


———mr — ————————————— — — 
(b) Om de Polaker, ſom under General Czarneſtys Commando vare i uland af 
fendte til Hielp mod Svenfens Indfaid, Sce Holbergs Danm. Riget ff 

Tom. IIl. p. 363. 364. 394. . 


9Heftfte. 349 


Kirke Tsor, nævnes gt. Anders PDederføn Preft i Norup og Ofkcialis i 
Tyrildherred. Og 1523. var Hr. Anders Thomeſen Sogne⸗Preſt til No⸗ 


rup. Diſſe nævnes i De tilforn idet 37, Hefte indførte Documenter. De 
ſidſte Preſter, fon vides at have været D:D Nørup og Randbolle Menigheder, 
sære følgende: — | , 


or. Mogens Roſenvinge ' ſom dode 1679. 


.… , ør. Alexander Jacobføn Falk, fom dede 1724. og var der Sogne— 
Preſt i: 45. Aar. SEE. au . HEN og 


Ør: Falk Alexanderſon, den foriges Con, ſom 1722. blev kaldet til at 
svæve Adjunctus og ved. Faderens Dad at.tiltræde Kaldet. Han dede 1730, 
I År. Mikel Overgaard blev Preſt 1731. dode 1737. Samme Aar 
blev Faldet : KÆRE . 


Sr. Peder Stauning, ſom tillige var Provſt i Norvangs Torild Herred, 


r 


99 har meddeler diſſe Efterreminger om Norup Kirke. Han dode i afvigre 


Aar 1749. 


Udi Aaret 1586. den:9. Junii har Engelsholms Da værende Herſt ab 
Erik kenge af Kong Friderik den Anden bekommet Jus Patronatus til 
denne Kirke,  - — — 


Aar 1621. er Nørup Kirke med et Capel forſonet, Koret hvælvet, og 
videre i Stand far af Knud Brahes Enke Frue Margrete Lange, ſom 
folgende Inſcription paa en liden ſort Steen indſat i Muren ved den oſtre 


"Side i Capellet, giver tilkiende: 


sr, UV NEN — TT * 
"… ” ANNO 1621. LOD ERLIG OC WELBORDIG FRV - MERGRE, 
TE LANGE FORFERDIGE DENNE CAPELL OG HVELLE 

— KORIT OC... 


2? 
U 


| Saa meget er fat af Frue Margrete Lange, og fan man af den afbrudte 


Slutning fliøne , at hun har. været betcentt paa, at iade mere giore/ men. et 


bleven hindret derfra formodentlig af Doden, fom hende borttog Aaret derefter, 


Og er det, ſom ſtulde folge paa det Ord OC, ei blevet opfylde, førend 112 Aar 
: Tom. IV, | get eeſter 


302anſte Maga 
"… efter, da År. Lichtenberg haver lige ſtrax ved det, hun har fat paa Sienen, 
ladet forte med noget mindre Bogftaver Dette efterfølgende : 


Ao. 17353. LOD WELBIVRDIGE GEHRDT HANSEN .LICH- 
- TENBERG OC FRVE BODIL HOFGAARD "KIRKEN REPA- 
RERE, HWELVE, NYE STOLE OC PRYDELSE DER VDI, 
BAMT SPIIR PAA TAARNET, OPSÆTTE, OC SAALEDES 

OVERALT BAADE STAFFERE OC FORBEDRE, 


Efter Indholden af denne Inſcription har Hr. Etatz Raad de Lichten- 
berg 1733. ladet én. oveds Forbedring foretage, Den ſtorſte Deel af Murene 
nedbryde, og igien fette en grundmuret Hvælving over hele Kirken [tilforn var 
Koret alene hvælvet] , faa og opſette et sirligt Spir efter Den ny Bygge⸗Kunſt 
paa Taarnet. Vaabenhuſet har nu, faavelfom hele Kirken, — i Ste⸗ 
Det for Loſt. Ale Dare for Stolene og for Choret ere ſtafferede med ſmubt 
malede Sindbilleder, med Infeription over hvers i Danſte Bers. . Lglledes 
findes gudelige Opffrifter enten i Vers eller Bibelſte Sprog , ſaavel paa Pra⸗ 
dike⸗Stolen, fom paa SÉriftes og Degne⸗Stolen ꝛc. hvilket alt blev for vidt 
loftigt Stykkeviis at opregne. Neden i Kirken er et Orgelverk, forf bekoſtct 
2734. af Høng Excellence Hr. Greve Daneftiold, men ſiden af Hr. Lich 

tenberg forbedrer, og prydet med endeel velgiort Bildhuger⸗Arbeid, med for 
gylding og andre Farver ſtafferte. Det Værn, ſom er for Orgelverkti,e 
og givet med ſtildrede Sindbilleder, ſom afbilde De otte Saligheder. 


Ved Choret, over den averfte af Mands⸗Stolene, er Predikeſtolen, 
med én hængende Krone over, beſtaaende alt af ſmukt Bildhugerverk, iitt 
med ægte Forghlding og andre Couleurer. Lige over for Pradikeſtolen paa den 
nordre Side er en ſinuk bygget Stol for Gaardens Herſtab, ligeledes prydet 
med Skilderler af Bibelſte Hiſtorier. Neden i Choret ned Den nordre Ce 
ſtaaer Daaben, ſom er indelukt for fig ſelb ved en Afdeling af Tra, net giott 
med Bildhuger⸗Arbeid, ſmukt malet, og havet fire ſorſolvede Piller" Owe 
Daaben hænger en Krone af Billedſnider⸗Verk, ſtafferet med Forghlding 9 
an deilig rod og blag Farve. — 77 | 


Paa Alteret ſtaaer en prægtig Alter⸗Tavle nirforghldt over alt udg 
Bingen med ægte Guld, hvor der ogſaa fees er Crucifix ligeſaa forgyldte. Der 
under er endnu en mindre afdelet Fytding, hvor, ud Buͤdhugerverk, Chriſtus 
ſoreſtilles at ſidde tit Vords med fine 12. Apoſtle, og indſtiſte den heilige Nad⸗ 
vere, ilgefom det ovtigt ſterk forgyridt. HOyverſt fees mir (Jehova) paa e 

TT TT TEE KN 


— X i en € XX Paa hver Gide af Fyldingen. eve toende. vel. 
marmorerede Piller. Under to af diſſe Piller er med forgyldte Bogſtaver 
dette udhugget: : 


Gud til re og hans Kirke til Prydee er denue Alter · Tavle 
med mere Kirkens Forbedring bekoſtet af CommerceRaad 
Gehrdt Bon nſen Lichtenberg og hane Frue Bodild Stephane 
daatter fgaard. 


— Og: under de andre fo iller leſes den hellige Madveres Ind ſtiftelſes 
Ord. Paa begge Sider af Altertaplen er en ſtor Deel ſtiont Billedhuger⸗ 
Arbeid og Lovverk, ſom foies paa den nordre Side til Skrifteſtolen og paa 
den ſondre til Deghelen Hvilke begge Stole ere af cen Skikkelſe, inde⸗ 
lure, og med forgyldte, blaa malede, og andre Zirater beprydede. | 





Paa ben anden Side i Koret er Indgang til et Capel, hvorunder & er 
Begravelſe, bygget til Kirken af Frue Margrete Lange og igien forbedret af 
Hr. Lichtenberg. J dette Capel findes trende Inſcriptioner, den ſorſte paa 
en liden Steen i Muren er tilforn anfort, af 3mDbeld, at bemeldte Grue 1621, 
EK lod Capellet bygge ꝛc. 


Den anden flader indhuggen paa en Steen ved den beſtte Sde iCapelet 
Paa Ctenen feer man Jens Kaas og Frue Margrete Lange udhugne i. fulo 
kegems Storelſe, og Derunder SÉriften falde: 


HER VNDER LIGGER BEGRAFVEN ERLIG OC WELBORDIG. 
MAND IENS -KAAS TIL WORGAARD SOM VOR HERRE 
- BIENKALLIT PAA HANS GAARD GVDVMLVND DEN: AN- 
DEN SØNDAG FOR IVEL AAR 1579. HANS ALDER 63. AAR 


MED SIN KIERE HVSTRVE ERLIG OC WELBORDIG FRV 


MERGRETE LANGE SOM HENSOF I HERREN DEN . .., 
'6…« AAR 16... HENDIS ALDER , …. AAR, GVD GIFVE 

DENNOM MED ALLE TRO .CHRISTNE EN GLEDEÉLIG oc 
…, ÆREFYLD OPSTANDELSE, | 


Den tredie, ſom ſtaaer midt paa et fer: Sneen ved den nor⸗ 
dre Sidi Capt; lyder ſealedes: 


-… BENE TE » 
bs. 7, LTt'a HER | 
AA 
- " ” ' 


A 





2) Danſte Magazin. 


2 HER: LEGER BEGRAFVEN ERLIG OG WELBORDIG MAND 
. NYD BRAHE THI, ENGILSTHOLM SOM VAR FoD PAA. 
— ... ANNO. .. DEN. . .. OC VAR I DEN SID- 
STE SVENSKE FEIDE "KONG CHRISTIAN DEN 4. RITME- 
"2 7 STER OC. BEFALINGSMAND , PAA .BIVGHOLM - SOM. DåDE 
- ” PAA ENGILSTHOLM. DEN 3. FEBRV. ANNO, 1615. I SIN: 
LED " ALDERS 60. AAR, MED SIN KIERE" HVSTRVE, FRV MER- 
in UGRETE' LANGE SOM VAR FOD PAA... .., OC Dø 
DE ANNO 1622. DEN. . GVD GIFVE DENNOM EN 
GLEDELIG OC EREFYLD OPSTANDELSE. 


Paa Den ene Side af Skriften fer man Knud Brahe, paa den anden 
mar rete Lange, i Stenen udhugne, begge ſiddende paa Knæ, med nogk 
Bibelſte Sprog, ſamt dere 16. Ahner og andre ſmukke Prydelſer. 


Til Kirken ydermere at pryde, haver Hr. Etats Raad Uchtenberg foræret 


. I. Et meget tart Skitderi, der foreftiller, haar man beſeer Det pad Sktaa 
ved den ene Side, Chriſti Daab, og intet, videre, og ved Den anden Sidt 
banes Opftandelfe, hvor faa intet videre fees: Men befeer man det lige nx 
over for, fees hans Rorsfæftelfe. 


2. Et ſtort Skilderi, ſom foreſtiller Chriſtum i hans Lidelſe be den hk 
stiflige Ret, fame Bifiddernes Votering. 


Endnu ventes Lutheri og Philippi Melanchtonis Skilderier at blive ſu⸗ 
ærede til Kirken. Ligeledes et rart Jtalienſt Stykke, der med livagtigſte Kat 
der aſtilder Chriſwm doende paa Korſet, hvilket nu ſtaaer paa Engelsholm. 


Randbolle Kirke. 


VBRandbolle er en Br, ſom ligger paa Landveien fra Ribe til Vik 4 
Horſens, en halp Mil veften for Engelsholm, Weſten for denne By begynder 
Den. (tore Hede, hvor der ſeal ſiodes Lung af en Karls Hoide. og 


Kirken udi Randbolle er af År. Eiab Raad dichtenberg far i 300 Gun. | 
Den har ur ſtion Kafferet Alter ⸗Tadle, pan eis overſte Desi forefines Cha 
ſtus udi fn Sicie⸗-Angeſt, Enæfaldende i onen) og udi. Den middelſ 
Deel foreſtilles den bellige Nadveres Indſtiftetſe. Vi ſorbigaae nogie aeg 


i P 


ø é 


HEE J 47. Heſte. | 33 
Krefen befindtlige Inſcripuener, og anſore denne eneſſe, fon faner paa Den 
underſte Deel af Alter⸗Tavlen.... 4— 
Bor Cantelliets Raad Ar. Lichtenberg vinde 
.—— Bot fFyldig tuſind Tak, for hand lod Kirken bryde, 
: Og Kirkens gamle Munr forhedre og fornye, 
Jao Skolen fætte ny her: udi Randbel Bnee.. 
En ret Patron hand er, gid. mange var hans Lige, 
Beſee kuns Serup Kirt Skole, du ſtal ſige, 
TFJeg et flatteret har: tt alt hvad findes der, 
Udãf Ar. Lichtenberg opbygt og prydet er. 


* 


—4 


En gammel Preſt for diſſe Menigheder Hr. Alexander Falk, form dode 
1724. har i Kirke. Bogen, ſom noget merkverdigt, antegnet Detre: | 


Anno 1698, 0, 13. April havde jet underſtrevne alle de gamle Folk, 
- fon nogen Videnſtab havde om Stole⸗Staderne i Randbolge RirÉe 7. 
faor ſamlede fra adftillige Steder, efterſom Sognet blev. gandſte øde udi - 
olackernes Tiider, og Folkene af ſmitſomme Syger bortdede, og den 
lev ey, ſom mig ev beretter, pradiket udi Randbelge Birte i 3. Aar: 
NE Aletander Sale, 


. Ellers findes intet ſcerdeles betydeligt ved Denne Kirke at erindre, uden at" 
Der paa den nordre Side af Kirken inde paa Kirkegaarden ligger en: ſtor Hoi, 
ihvilken, man vil fige, at en af De gamie Danfe Konger al ligge begraven. 


Breſten nævnes i gamle Decumenter Bredſten, Bredeſteen, Bretht⸗ 
ſteen. Denne Kirke ligger fmuf til Anſeelſe paa den ene Side af Engelsholm, 
lige ved Siden af Landveien imellem Kolding og Viborg. År, ElatzRach 

ichtenberg kiebte den. for nogle Agr ſiden af det Kongelige Univerfirer i Kigs 
enhavn, Da den flod færdig af nedfalde. Han fod den derpaa til Grunden 


neddbryde, og igien af ny opferk en ftion Kirke, givet med et prægriget Taarn, 


tcekker med Kober og af ny Bygnings⸗Art. Klrken ér og inden til vel pryder, 
og man fæfer, foruden andffillige Bibelſte Sprog her. og der iKirken, paa Al⸗ 
ger) Tablen folgende. Ineription der AD TD rd 

NNE 0 813 | J Her 


⸗ Sø ollie 


34 | 
"mr 7 Maorket førfte gang til Pavens Intereffe 


3 Danſte Magasin . 





Er Breften Kirke bygt af blinde Sicele⸗Meſſe: 
Men til Gude re den af ny opbygge fod 
. Juſtitz Raad Lichtenberg, da den bygfældig flod. 
Fra Grund det gandſte Chor, med Taarnet, og tillige 
For Loftet Hvclvinger, og mere ieg Fart ſige, 
Der ſees i Kirken, er alt ny, Gud ſelv igien 
Belonne Ham og Hans fil ſidſt med Himmelen. 
REE | NE Ittgen Bang 
d 


or Loci. 

Preſtegaarden til Breften kaldes Balle Preſtegaard, til hvis Forbetring, 
og til Preſtens rigeligere Underholding, Hoilovlig i Hukommelſe Kong Chris 
ſtian den. Fierde haver udgivet tvende Benaadings Breve af 1635. og 1638. 
hvoraf og folgende Copie er meddeler : | ' 


| Yi Chriſtian den Fierde med Guds Naade, Danmarkes Not— 


ges, Venders og Gothers Konnin rtug udi Slesvig, Hoh 
ſten, Stormarn ' 93 Dytmerſten, —8 udi Oldenborg fn 
menhorſt, giore alle vitterligt, at efterſom oe elſtelig Br. Mads 
Bredahl / Sognepreſt fil Bredfteen-Sogn, Colding - Huus Lehr, 


underdanigſt og haver ladet foredrage, hans Formand afga 


ag. Niels Villumſen og hannen tvende aabne Breve af od 


naadigſt at være undt og given, lydendes Ord fra Ord, ſom efterfølger: 


Bi Chriſtian den Fierde med Guds Naade — 


Norges, Venders og Gothers Konning, "Dertug udi Slesvig, 
ſten/ Stormarn og Dytmerſten, Greve udi 
horſt giore alle vitterligt, at efterſom vi af os elſtelig Ernſt Nor⸗ 


Oldenborg og Delmen⸗ 
mand tilSelføe , Befalingsmand paa vort Slot Coldinguur My: 


. pe-elftelig 417. Johan Boͤrchorſon, Superintendent over 


Stift deres underdanigſt Erklæring naadigſt forfare, Balle⸗Pre⸗ 
ſtegaard til Bredſteen⸗Sogn liggende, gandſke ringe af være 
paa Aufling og Brug, ſaa ræften der ſammeſteds, os 19 


47. Hefte. En i 


rr og Bellærde i Niels Dillemfers fig TI kunde 


Urnderholde, hvorfore hand underdanigſt har været begiærendeg, at 


— — —* æ Sy WM TE 
4 
' 


SBrendficen». vie Forder og Boeler, ſom hand tilforn haft baver;, 


under fornævnte Balle-Bræftegaard maatte legges og perpetueres 
Da have vi naadigſt — 41, egges og 


lget og tilladt, ſaa og med dette vort gabne 
OSS bevilger rr og tillader, at efterſtrevne —— Kirfe- Jorder, 


Boe fe uden nogen Stedemaal, Fæfte seller Afgift under 
—— cſtegaards 3 (Pal e verpefneret 44 here fler følge ' 
e 


fornevnte Mag. Niels Dillemfen, og hans E 


rkommere, 
m hand —2— haft f aver, ſom er førft en Eng udi ſamme M Met 
kaldes Oſter⸗Krog, ſtylder aarligen Byg I. Orte, nok en Fofte- 
— paa Balle-Mark, É (deg Skarres, veſten Steengryde, ſtylder 
Aarligen 3. ßluͤbſt, Nok de Kirke⸗ 


Rafning, aften for Jep Sorenſene Stubjord, ſoin er en Agger li 


gendes ved Salriig; Er Stykke Ford Sydoſt fra Lund, foldes ER 
| 8* ronnæxſe nok en Agger Synden fra Peder Zehpe Toffte · Gjer · 


De, ſom (Fylder aarligen Byg 14. Skpr. med den Agger ved ang 


NEN Khuvens Toffte⸗Gierde, nok en Ford og en liden. — — Balle 
marf, kaldes Rattelgreett, fylder agrli SE LybR 12 12, Str. | 
—5 over alle Balle 


ute; nok en Otting af Bredſteen Site: 
Doure; med en — — 
n 


Seti: Byg, nok Serbien % fle Hug, og 
I 9, a 
— 


— Kirke · Jorder neden fr 
fie n wd son erne » hvor 
vi de | andre 


Veſte 
e med: Voels Huus, —— Knu lder aarlig 
re Skpr. Og ſtal fornævnte Mag. flies SÆL | 
ng. Efterkommere, her umod tilfo Derfor ber 
fe at bolte den nugedage — —* — —* —— 


ſœdvan⸗ 


| gart le —78— * 
Silver; naar de * —— 1 fornavne Balle⸗ —5— 


gre, van Lunds Mark imod | 


1 


k Dptmarffen; Greve udi Oldenborg og &£ 
bitter 


rende, at v 


336 Danſte Magazin. 


. ydendes derfore Fogder, Embedsmænd, Regenſtabe 
Provſter, ſom nu ere, eller herefter kommendes vorder,. at girre 
nogen Forhindring, under hvad Prétext der . være kand &c, 
Othenſe den 6. Dec, 1635: 7 + NE 
ON Chriſtian den Fierde med Gude Naade Danmarkes oq 
ONorges Konning x. Hertug udi Slesvig, Holſten, Stotinard 
Delmenhotft, gibre alle 
ig, at efterfom År. Mads Anderſen Sognepræft md 


fædvanfig. aver været, ſaint Kirken med Brød og Diin at for 
ſorge, for 


Bredſteen · Sogn unperdanigt for og haver ladet berette, hane 


Formand afgangne Mag. Niels Pillemſen at have bekoinnet 
tet vores aabet Brev paa hands Preſtegaard, ſamt ald anden 


at nyde, hvilket fornævnte vores aabet Brev lyder paa fornavnte 
mMag. Nielſes Livs Tid alleene, hvorfore Hr. Mads Anderſen 
er paa det underdanigſte Begjærendes, dt vi hannem og vores 
aaben Brev ville meddeele, af hand hands: Bræftegaard, Sol, 
og anden Afgift, ſom hans Formand aldtid hafft Haver, ſaavel 


Præftelig Rettighed, fon Bræften der, favel ſoin andenſtede ber 


fon ald anden Bræftelig Rettighed der tilliggendes, maatte nyde. 


Da haver bi af vor ſynderlig Gunſt og Naade naddigft undt, be 
vilget og tilladt, og nu med Dette Vort aabne Brev naadigft ande 


—beesvilge og tillade fornævnte ør. Mads Anderſen/ og 


——— 
roſte o rlighed, fon hand ” I 
undt og brugt baver —*— indtager i alle Maader, Der fil bær 


at ligge; Saa og Bræfte-Bodlet med afd des Herlighed, ſom vi af 


ſynderlig Gunſt og Naade dertil lagt havet fot Kalvete Ringen 
Skyld; Thi forbyde vi alle vore Regnſtabs Prouſter, ſom nu ert, 
eller herefter kommendes vorder, at gjore nogen Forhindring, mf | 


"der hvad Prætext det være kand &c. Colding den 26. Aprilis 1638. 


Gwilte forncevnte vores naadigſte Bevillinger hannein ven Ilde 
brand ny figen ſtal være frakoinne, underdanigſt derover * 
ſamme vores naadige aabne Breve paa me dille. 


⸗ … J 
—o 
J CJ v - 
N . 1 9 ' 
R na . DJ 4 * æ *—* 2 
47. re y ” 33 i 
. . I ' F . 


fornhe. Da have vi naadigft, paa det ſaadant hannen eller hands 


Efterkommere ikke til Skade eller Afbrek ſtal gepade fornævnte . 
€ 


vores aabne Breve t alle deg Puncter og Ord, Clauſu 


r 


Ind . 
hofd confirmeret , og ftadfæft, faa og hermed confirmerer åg any 
reſtrevet 


fæfter, forbydendes alle ng enhver herimod, efter fon for 
ſtaar, at hindre, eller udi nogen Maader Jorfang at giore. Un⸗ 
der vor Hyldeſt og Naade. Givet pag vort Slot Gaderslef den 
20. Dec. 1639. Under vor Signet. 1 
Khriſtiaen.— 
(L. S.) 


At dette foreffrevne er rigtig Copie efter Originalen bekiender bi under⸗ 


frevne Secretairer, af Kongel. Majeft. Cancellie for Kiobenhavns Siot 


Den 3. Maji Anno 1685. 


rxandorphh. Rasmuſen. 
C¶IS.) 8) 
III. 


Sone for David von der Oſtens Død, ſom i . 


Druel blev nedlagt af Chriſtoffer Lunge 1601. 


den Fierde af Hoiloolig Ihukommelſe havde iblandt flere Hof⸗ 





mænd, ved Navn David von der Oſten og Chriſtoffer Lunge. 


Diſſe, uagtet De ellerg vare gode Vener, komme engang i Aaret 1601. i Ord 


og Misforftand med hinanden juft i et ſtort og forneme Selſtab i en Have 
uden Porten her for Kiobenhavn, men bleve igien af de tilftædeværende brag⸗ 


te til Forlig. Imidlertid brod Selſtabet op, og diſſe to bleve alene tilbage 


med Deres Folk og Tienere, Da de ulykkelig viis komme for Haanden ſammen, 


og Lunge til ſidſt gav Oſten et Sgaar, hvoraf han sm Natten dede, og blee . 
derefter med Adelige Ceremonier begraven i vor Frue Kirfe. Over denne 


Utykke holdte Chriftoffer Lunge fig ſtiult, indtil hans Paarorende havde, 


” wed den Pommerſke Landfoged Hans Senrit Flemmings Mellemhandiing ⸗ 
ME i. faget 


Tom. IV. 


— 





et tildrog fig ved Begyndelſen af forige Seculo, at Kong Chriſtian 


Junkere, ſom han holdte til fin Opvartning, tvende unge Adels: - 


338 1. . "7 … Danffe Magasin. J 
faaet Sagen forligt hos den Aſdodes Fader Friderik von der Oſten, pad. . 
ſaadan Mande, at Chriſtoffer Lunge ſtulde give 1000. Rigsdaler til gude 
lig Brug, og Dernæft i Kongens Nærværelfe med fyv eller otte af fine per. 

efte Blods orvandte efter Adelig Skik giore en chriſtelig Afbigt. Af de 
—538* ; fom Derom bfev oprettet til Kiobenhavn 1601. d. 11. Augufi, 
og af Frid. von der Oſten fludfæfter d. 12. Octob. næft efter, er ſiden i Aatt 
1624. under Univerſitetets Seigi i Kiabenhavn af Notario Academiz udſtæ- 
det en Vidiſſe elev Transſcriptum, hvilken - originale Afſtrift Ar. Capitain 
von der Often af Livgarden til Fods har haft, den Godhed at meddele os, 
og vi Den igien hev til Publici Fornoielſe indrykle: 





undt vndt zuwiſſen ſei Idermenniglich, dehnen es zu wiſſen ge 
M vuͤhret vnd noͤthig iſt, daß nach dem ſich durch Vorhen— 
des Allerhoͤchſten GOttes, alhier ju Copenhagen den 5. Juli juͤngſt 
vorſchienen, ein trawriger vnd faͤſt truͤbſeliger Fall zwiſchen den 
„Edlen Ehrnveſten weilandt vnd numnehr in GOtt ruhenden 
Dauidt von der Oſten an einem vnd Chriſtoffer Lungen 
am andern Theill zugetragen, dergeſtalt, daß gemelte bende Ko 
nigliche Hoff⸗ Jungtern, nebenſt etzlichen fuͤrnehmen Füuͤrſtlichen 
auch Herren und Adelichen Standes Perſonen in einem Gelage, 
dufferhalbe der Stadt in einem Garten bey einander geweſen, da⸗ 
ſelbſt Ste in Misvorſtandt vnd wiederwertige Wort geraten. 
Dieweill aber andere Jungeern fie zu Frieden geſprochen, ſich aud 
zwiſchen ihnen eingeſetzt, ift es alſo darbey geblieben, big af den 
ſpeten Abendt, do das Gelach gebrochen, ond menniglich zu Reh 
vnd zu Fuſſe ein jeder nad ſeiner Gelegenheit ſich nad der Stadt 
ogeben „ alſo dag keine vom Adell mehr als dieſe bende allein, 
nehenſt wenig ihren Knechten vnd ungen drauſſen nachgeblieben 
Chriſtoffer Lunge auch albereit au inen Gaul geſeſſen, vnd 
davon reiten wollen, In dem aber der Gaul ſich geſteigert vnd 


wieder ſeine Gewohnheit midt fo haldt fort gewolt, Do ift ofre 
| er 


Dauidt von der Oſten gefolget, vnd haft ihme Chriſto 

Lungen auff den Pferde aͤn den Arm gegriffeu, und etwas zu 

Ihme doch nicht laut geredet, daruunb es aud der Diener keiner 
Mel fie ſo gar nahe nicht dabey geweſt, vorftanden. Buran 


ſchlagen vnd geſtochen, 


vorabſeumet werden moͤchte, if 
den Henden verblichen vnd auß dieſer elenden Weldt verſchieden, 


47. Hefte. — 339 


Thriſtoffer Lunge ſtrax von ſeinem Gaul abgeſtanden, do haben 


ie alſobalde bende mitt ihren. Wehren gantz eiferich zuſammen ge 
i | — auch beyderſeits faſt hart —— 
worden, big endtlich Seliger Dauidt von der Oſten einen: ge 


ferlichen leidigen Stich empfangen, darvon er ſtrax ſeine Wehre 


fallen laſſen vnd darnieder geſuncken auff die Erde, and daſelbſt 


" alfø beliegen blieben, big man Ihn auff einen Wagen gebracht, 


vnd in die Statt sum Barbierer oder Wundartzt ins Haus ge 


bracht, vnd ob wohl 39 und Wohlgedachte Fuͤrſten, Herren, 
o 


vnd viell vom Adelt, fo-balt ſoiches lantbabr worden, zu ihme in 
des Barbierers Haus gekommen fil ſehen, das nichtes ahn ihme 


der barmhertzige GOtt wolle der Sehlen gnedich ſein. Es iſt au 

feine Leiche —* Nacht in der Daͤgerungk in ſeine Herberge oder 
Lofament gebracht daſelbſt in einer Camer, ſo darnach bekleidet 
worden, niedergeſetzt, daſelbſt aud geſtanden, vnd wie breuchlich 
bewacht, auch inmittels alles, was zu einem Adelichen Begrebnis 
gehoͤret, chriſtlich vnd anſehnlich beſtellet, hiß entlich Die Leiche den 
22. Julii in S. Marien Kirche durch Fuͤrſtliche und Adeliche Per⸗ 
ſonen, Frawen vnd Jungkfrawen, die gantze Univerſitet, Burge⸗ 
meiſter vnd Rath der Statt, vnd der Bur afft in groſſer An⸗ 
zahil vorgleitett vnd darſelbſt zur Erden beſtettigt worden. Vnd 
eb wohl denſelben Abendt, wie die That geſchehen, nach dem Thaͤ⸗ 
ter mit Vleiſe geſucht, aud die Thoͤer verſchloſſen gehalten, ift er 
doch nit zu finden, ſondern hatt man erfabren, das ſobaldt Er 
vormerket; das der Verwundte geſtorben, Er davon geritten ge⸗ 
weſen. Als aber einen Tagk fir dem Begrebnis der Edle Geſtren⸗ 
ge vnd Ehrenveſte Hans nrich Slenyning, Fuͤrſtlicher Pom⸗ 
siterikber Landuoigt zur Stolp vnd Slawe, Haubtmann auff 


Belgaͤrdt, vnd auff Martentin vnd der Boͤcke Erbgeſeſſen, des 


entleibten ſeligen Dauidts von der Oſten Mutterbruder, nes 


benſt etlichen andern ſeinen Bluts Vorwandten Freunden alhier 
zu Kopenhagen, von vngefehr hiner deg Herren Landuoigts eige⸗ 


er ihnen jedoch alſobald vnter 


— O ———— — — er —— —— ve 
. CS 
rs ' . 
EL 
. CJ NR s 
| d 
' 
vw 

n - 

⸗ 

⸗ ÅJ 
⸗ 


Oſten auff der Woldenburch vnd Plato 


anden ge⸗ 
iche Ausſoͤhne zum inſtendigſten Rd en ng i 


Åen tm Fall allenthalben vnd im Grund gervandt; berichten 


Etwan in oder atfferhalb dieſes loͤblichen Koͤmgreichs zwiſchen ber 


derſeits Blutsverwandten Freunden, wo die etwan zuſammen 


kommen/, fig weiter Vngluͤck zutragen midte, Haben alſo auß | 


obgeſagten Vrſachen beyderſeits Vorwanten ahnweſende Freunde 
im Nahmen deg Almechtigen GOttes, zu Verhuͤtung fernern zu 
kuͤnftigen Vngluͤcs, ſich mitt einander, jedoch auf Ratification 
vnd Beliebung des auch Edlen vnd Ehrnveſten W38301 von der 

rroerſen he 


340 Danſte Magazin 
oner particular Geebeffte halben afngefommen, und Chriftoffer 
hnweſenden 


— — 


gedacht, vielweniger di i 
auf; dfet Iver ben — — — Sig viell — dieſer Vnfall, LIS van van 






47. Set aar 


HK ac Battern alſo —7 — und vortragen: Daß, nachdem 

| — dieſer trawriger Fall, ohne allen Fuͤrſatz und boͤſen Willen. 

É Hol føen gar uten Freunden und Gefellen. als Bruͤdern, auß Etftfer 
vnd in 


ohne allen Zweifell aus Ahnſtifftung des leidigen 

båfen Feindes geſchehen, vnd nuhn durch keine —2XT oder Beige 
in dieſer Weldt zu wiederbringen ift, Seligen Dauidt von der 
Oſten Vater vnd Bruͤder, auch alle andere Blutsverwante Freunde, 
Chriſtoffer Lungen, was — chriſtlich vnd von Hertzen 
—2 — vnd vorgeben, ſolches aud an oder gegen Ihme vnd fe; 
ner gantzen *8 fir ſich ſelbſt oder aud. durch jeinandt 
anders, nun vnd zu keinen Zeiten weiter entweder mit Worten 


oder m tt Bergen bal oder ren, follen oder wollen, Sondern | 
wo i dieſer Zeit ſtoffer Lunge oden jemandts der ſeint. 
— nemarck mitt —2 — 

uid vort der Oſten Freunden zuſannnen kommen | 


in oder Ad Des Reichs 


ol dieſer Sachen in V LAS zwiſchen ihnen nie zu keinen eltert 
i [ At ——— eifert oder von Hk: Dent andern 


der ſich nie 3 


vnd gabe thott vnd vergeſſen 
—* vnd —** in le Egb, vnd -folten heiderſtitz vorwaͤndte 


Freundſchafften eines dem andern alle Ehrt Liebes vn d Gutes er⸗ 
aigen. En 
Damit aber Selen David von der Oſten Vater wd 


Freuſeehife etwas im Werck zu ſpuͤren haben, das Chriſtoffer 
Sungen dieſer Vnfall von: — ren bak enes 


wante anweſende Freunde von ſeinet vægen (0 berg — — be. 

willigt vnd rgenemn das ad Pias call 

vnd aͤrmen Leutétt zu Bean ——— di Taufendt Sel 8 bare ' 

verehren, vnd nech chãelis Ty ag alhter mM Kop n 
aus —* len vndt — — tg Se ſoll Fridrich vo J 

Een er Ene 
undation ; ole vnd welcher geftalt obgemelte Tau 

ſent Thaler 7 dg" T 


pia chuſas ting! in RH Deunemarken, vnd 


nirgents 








342 Danftke "Magazin. 

nirgents anders hin ahnzuwenden fein ſollen, vnd mas Er Bed 

entweder felbft oder auch durch Ihmandt anders, dem ér dazu ſei 

Bolmadt gu geben oder gu zufertigen hatt gu Gottes CEhren, di- 

ſpaoniren vnd verordnen wirdt, darinit ſoll es nach ſeinen Willen 

vnd —S gehalten vnd durch kemandt daran gehindert 
Sold Geldt aud von Chriſtoffer Lungen ahn Den n 


… … fetnem 
behalten, vnd jårlid) die Zinſen Fuͤnfe von jedem 


Wulen vnd Verordnungt augelegtt ——8 


wiſſe 
werden koͤnuen. Fridrich von der Oſten ſoll auch mechtig 
ſein, einen oder mehr Executorn, jedoch alhir in Reich gu vore 
nen, die daran ſein / das folder. ſeiner Fundation vnd uug? 
richtige Folge geſchehen vnd geleiſtet werden muͤge ¶ Es haben arch 
ob; vñnd wohlgedachte Chri er Lungen Freunde elobet 
vnd verſprechen, men Fridrich von der Oſten dieſen al 
teten Vortraͤgk der —— eines Lauts abgeſchrieben, wd 
ihme bey den Herren Lanowoigt zugefertigt werden folk, bemille 
gen mit Pelieben vnd racificiren, auch zu dem Ende beſieglen vnd 
vnterſchreiben, vnd wiederumb zuruͤck herein ſchicken midt, daß 
løven Chriftoffer Lunge ein 
denen oder deime er darzue von ſei 
Siegell Vollmacht ge en wirdt, 

Geldes gegen gebuͤrlicher Quitur 


—e DES Sonia 
nigs vnd 
gu. bitten vᷣnd —*8 — —* 


W 
vollnzogen, fo fol damit diſe truͤl 
todt vnd erloſchen/ vnd beyderſei 
tuͤnfftigen Fride, Liebe Einigke 


É 
dert 
davon zu obgeſetztem Gebraͤuche ahugewent vnd —— 


— — 


mit — ue Ende aufgedruckten 


- ting gu Longerums Gaardt, Er 
mn, Fader — 1601. ig rbg 


rundt, jedoch aug grioric Von oer Often Peuebm. 
Ranheatign g geſchloſſeñ, foldes begenigen wir hernach Beſthr bene 
iegeln vnd — — Handen 


en. Erſtlich von Dauidt von der Gſten wegen, 


- Dans —2 — Slemmingt, — Pommeriffer Landt 


uolgt ju Stolp vñd Slame, Saubtinat auff Bel —— anff 
SMartentin vnd Boͤcke, Heinrich Ramell, Koͤnigl. Dannemar · 
kiſcher —E x. auff Wuſteruitz vnd Bede 
Kleiſt zue Krolaw, Frantz Borde zue Zogenaw ert eſeſſen dc. 
am CU Cbrifig ev Lungen Seite, Holger andt 
— — auff Elfuidt bud Vig — 
nr — de Koͤn. Danmarkiſche Reichs⸗Raͤthe, Dan aud 
Erich Sunge yt zu Stgrgent Chriſtoffer Lungen Vaterbruder 
Otto vnd Georgen Gebruͤdere de Schelen/ inge, Jens 
"Bille sur Brild, Steno Bille ju Billesholmb, Claus Duͤ⸗ 
den. Aum —— 


Fridrich von der Oſten zu Plato vnd Woldenlorgt 


—*— 1 befenne mit dieſer meiner Handt, das nachdeme auf 
Radtt meiner anvermandten Freunde / dieſelben fuͤr radtſam an⸗ 


iren, dag ich flies. in habe, wie id) dan denſelben 

alle e ſeinen ane. fan er ge aft, beltebe dt, — 
GOtt Vatter aller Gnaden vnd Barmhertz! —— 
ſchwengklicher thun fan, an wir verftehen und pi 


gefeben, dieſen ol — Vortragt gu bemwilgen vnd vb au rat 
in 


Erʒihe al —— Sine vid Miffethatt, ond — 


Lefden halben / meinem Silg 


Baader, D das Ewige Lebendt, Amen. —S— — 


Dt er Prthafft beſtetige. ————— Od&tobris ” 


der 
Bl 0 RE, 
Dieke 


Anno 1601. 


vndt 


Danſte Magazin. | 

dier ransſeriptum koͤmpt mit dem Original, ſo 
Algelarter Johannes Georgius Mufenius bei det Univerſ- 

tet alhier in Cuſtodiam deponiret von Wort gu Wort vberein⸗ 





vpndt concordiret. Deſſen zu Vhrkundt haben mir Redor vnd 


Profeſſores Academiæ Regiæ Haffnienfis Univerſitatis Sigillum 


laͤſſen hir vnter drucken vndt vnſern Notarium vnterſchreiben 


Actum Kopenhagen den 8,Novemb, An. 1624. 


att Aar effther Gudz Byrd M 


Johannes Erasmi, 
Juratus Academiæ Notarius, 


tre 
| IV. 


Vidnesbyrd om et Oplob i Bergen af de Tyd⸗ 


ſtes og Kongens XRmbedsmands Folk. 1521. 


[Af en med Originalen lige gammel Affkrift i det Kongl. Arn] 





| be for off Erlige oc fornwmſtige Mand Jørien Sanffen wor 


gen aff ene 
Jalffte ; og Hederlig Mand Aldermand met flere gode Mend 


Tyſte attanmend med Bryggen aff andre Halffue, aff handle 


"them emellom om nogre Twedretth oc Op op ig ſpin giortt war 


e 
-Åå mm. 


e Jorien 


d der Erbart 


- 


” JOMUUIT OC MEN me mu art ICUFTETE HU — ierte, nar Te! 
eee, 


efter; 6c formeretth; a —— lg 


oc myne oc ether — — —5 
— ft 
PEN BER ise md f — — ver "fre 


efte 
4 Kla dd Sagher a Jorien od hanſſ Tienere. 
— fa — — En 
j —A— 


Sagh, ath en aff Joriens Tienere ville hu; —E nant ll 
FIM Kirke i i od) —2 Dagh &c. FE tha — 
3 till ! felt Sa effther fu Oldermand 
sggbe etther — — ill "inde hvorledis 
"Snit, øm Rig en pa fvor kieriſte nadigſte tveg« 
mm wor — — blod bloo aff Bodzmend fom ſegle mett tade, 
od ther till roffuede — tøm han Swerd fra hanium 4) han 
— — eft, od fæ r ald go 
myn Herris Tie 


SE here "fane Ba * — TE Baben ; fom hand mwille 


gin — fg om SBaften aff — — mig ouet 
be, att 


i fumde thenn så ag uagre fe anne, —— the AED konume. 3 





be re od. Wel 
i 


och kand leg de the, 


* ” — Sivenmen ef — 
ith ſtordt Sauleb och Swennen PT i Balter —— — F 





and Me 
ern &c. oc ther till 
—— — mig oc) —5 Sk 


Dagh odzmend/ 
I . fra fon frufte fverten ai e eller forte nogre mnen liden 






* Ge une. och loſfuede wu hiver = ONDE, atth wii ſtulle Ha 

Rttte bade Sider, ſom brodett haffde. Hwilkett ieg ynder 
e godhe Karle alle, ſom —— på wor kieriſte nadigie 
wegne gentteatth matte forlade ſigh till, Ther efftber 1 
ni falme e flige Da gh och Stundhe komme fire Bodzmend på 
HAN ſom to aff myne ſadh inde, och tallede 

valg haj intet till, hwercken 

ott F Å orſcreffne Bodzmend manede them hardelige vd, od 
Eine fo ffue komet vdh paa Garden 


ås —— 
— — them, men —5 tg — —8 i Fære met * 


— FE tom Be, &e. Som sene lag war fint, * * 


derſogeden eg w 


icke Bartt aff 


the mwikfte waredt od affitillett bety én ba fee alle Siwennen 
bletfuet ſlagne. Ther mett ginge hiem alle ille ſkamferede så 
Nagne. Om anden Wold 


en pa 
ér nogre Bodzmend, ſom forſtreffuet ſtander ſtrar 
AA ege tilloan z syren Raad wid B rr : 
reudie Eriige och lbyrdige Mand Meſter ſtiern Por 





anden, AT rher jruuc ſtanot 1 TE och ſtugh Baghe på Door 7 
m 


i Rette, hvem ieg till att tale pa min Herris wegne al rig 
Bilen Ben Ene ler ane pa ore er fer Re Brede 
at love the figh altingefte ge &c. Her tern en g —* 
Trette och Ord imelloni enn aff myn och 

wed Korskircke pa Gaden, ſwo anden wille huge Bodzman · 
den, oc hand lob på Kirke arden oc frede en Skade. Komend 


att alltingeſte ſtulle 
till fette 
Herris Tienere ingen Fredt pa 
I Byen på wor nadig 
oc ge the tha nang old oc Welde'; fon mange Danemend 
witterligt ær org oc hugge the Galgen wor nadigſte 


kam 

theſſ imellon wor keriſte nadigſte fer» 
ie dꝛett i Bergen mett Norfarer, Sollendhen, oc andre, fon —5 — 
ware, oC kol theris Ferd mor nadigſte Serre oc Bygningh till 
Stade. Swarcde tha forfereffne Tydeſte at the wille gerne for- 
handle "Gabet them tmelfolm mett en wenlige Handeling, oc 

icke fill ſtreng Rett, ſwa thett matte falde Sagh emodh Sagh, oc 
blifue. ther. altingefte afftalet mett. Svatedbe tha: forftrefme 
Jorien/ att han ingelebis wille gine; end han oc ban ftulle 





FT bjtrengh ER UA, fore Bager hr SØ kt La Ta 


i no badhe han 

1 um og oe ban rn ofte (ke Ser igfen, åd at ile Lande fag "fe ge 
—— intet bande flet VIL. me there hate 
derne. ——— Acthe —A tencke, aft 


Ther till ſwa fi 
kand fødes eller yp Wenſtap eller Kerli dt mellom wer 
—— — inte re * de ln ——— 


ta NE 
æBolD or ele, Dang Hade giort oc dær i Hang rr Re OR | 
SER 


igen, men forholdeg hamm mett Wold oc Welde: Ther til 


rede the inthet, men —— tele Ord Ther fore had 


J — the Dandernend, (om Kadfadhe, 
att wü wille fork oſſ om anden Dagen på enn befeli Sted, 


SE nd — 
e e aha: oc rengeſte Mai 
s Soil —A giorde på Biſpeſſ Garden i i Vem 


gen, — — — oc randſaget alle —— 


effne — pa Jørien oC bane: Tlettere, — 


—6 mett tfet € | 
”. gered thet * el — SE: ett, oc ther —— 
Tydſten Dee 


| — mauge —— Baben, 
| så tk tet *5*— 





ØR oe 


ER TR MR ER ER re ES RR SR MÅ RER SR SS — 


arti, Tile Offrnand KE. aff Sene rede hvid Bengien, "0 * 
Ai: efterfe —— Ord, fom her effter : Kere Herrer oC: 

enner, ether ær — vitterligt hvorledis tvil i Bard — 
Sr en Frede fans —— Døren Hanſſ 


—X m ære, ind BOE fr nadigfte —* off; 
— ol faliden ford —78 LÅ ' —— 


hans Naade 
fe ther mær ——.— — — oe 


der till, og Hdd ortefarer ing en Vor 


— ere enn wil 
gjortt, oe den fare for SALE lan nett See: — — 
FR for tide en 
av fr — 


———— — HRM 
ſte Herre, — — idz / och wille t 
—— fie — er * ett: 
reg vuderuite w —— 
tir kål: Joren fore gode Swar dec. —— i 
mg TE 
gen od Sted, fon forfereffuit fa g * 


anfjen fore — 








ch — 


ader Di jialen af dette Document er hverken Sied eller. des: 
in abe deri nevnede Per ſoner, ſom have Tever ved nd that. 


350 Dane Magazin. 
Chriftiani IV, og Begyndelſen af Friderici- III. Regering, * man ſlutte ſig til, at 
det ved ſamme Tider et ſtredet, og indgivet. tilen af Hoiſtbemeidre Kenger: Bed 
. mmytligt 1 Son Chriſtian den Sierde, ſom Havde er ſerdeles opmerkſomt Die 
paa de Nor —5 — og i Jaret 1646. afliobte Denne Chriſtoffer Gise & 
—A og noget mere Gods i Norge med alt hvis Guld; og Solv⸗Ertz 
eller andre Materialſte Gienge, derpaa allerede funden er eller herefter opfindes 
kand, eſterſom Skodet felv formelder. Kong Chriſtian var og i bemeldte Aar 
1646. i egen —8 33 og giorde ſeid Forſog paa det i Minerne fundne 
Guld, hvoxaf de bekiendte Norſte Ducater bleve flagne (a). Maaſtee Chriſtoffer 
Gise ved ſaadan Leilighed har giver denne Beretning til Kongen, ſomen curieur 
erre, Der havde Lyſt til at underſoge ve Naturens Herligheder og Liogendefcer, 
om Gudi de Norſke Fielde havde nedlagt. 


Peß det allerunderdanig te mig ſordriſter at rge en berefter 
beſtriffue om nogene eblant mere aff de Gu 
au ig Frem ig (Pløn: s ene ſom Norriges Rige er med — * 
; SV 
def rdett —* v ange endig de mangfoldige ſtione Granater. 
fem och den dreffelige 
tem od * af gs Bot VHagneren Steen, huor vdi er och 


Stem 
abe Geen, ma foldige a SY meget —* — Coraller, om 
pine ligervis — andet "HEE Tree, ſom —* 
dog paa ſin Rod, Moe od ver aff kunde gieres, ugervis fom 
Perlerne melt er, tit got Cordial 
Item vis od) pag fanme Steder aff eit Slaugs Stene, tal 
deg Weegſtene, huilche kand tolle ftoer — buer. ) fore 7— 


bleffuen gorde er, 

ſom mg Jern Sabel Øtner fon er eg for Leto 'vift 09 
Sandhed berettet; at deſſe mer, fork flod 80 reglene vere befiym 
derlig tienslige och gode af funde giores och iudest —* ber. aff. 


— —— — — 
(a) Cønf, SLANGES Chriftiani IV. Hiflorie pag. 1420. 1421. 








Re ROS 


ØRCENGIES VG —— Racae ve mv mv. vin k 
ne Glaſſe ſom Veuediſte Glas aff. Dens der forener, va 
Så 83 flå forſtreffne huht —* RA: vere od be . 

findes aff Solff ⸗ Aader. 


Item — widem aen Materie, ligervis ſaaſom de 


sr nr 
Item ſaa od den Sat. af; angne Ber' and ans . 
Sigefiide von — mig e affgangne mere — ig 
—e— — ſignelſer så — fon Band flefffuer ibidem —7 
—2W— et Stycker aff eit befynderlige 
. — aterie ilter var faſt — — 
klart, der ochetill me; ——— fom eit inte dig, mig dog 
ubekyndt. Medens sd at Caſpar Bonke er —— ſaã 
vel oc om mere flige Beſtaffenheder a Sal ⸗Rons Si fridt maa 
— ra na od) vere bevij Ehi hand aff — *— faſt 


i Medens endoch fjer foruden; lle for ffne ſtlonne Gndz Gaſfuer 
, beh Belfignelgr,fom den oc Ble atfuer off alle frinboe li, 
| BRED, —— Bær 


Mi om —E— lerne er 
daF —“ — ——— — 
eit Band kaldes Undals E 


mod formenes at ſtulle vere eit Etedz — J 


Seng hyldest nit ES ANN re begin rd och Koni 
at om nun —8 Herre 
ncadigſt fr got batccat lade cuſertü⸗e Gubernårene, —— 


. i Daunfre Magazin 
— ee offiter Augdeſden ee Førgen SÅRE 
pc offuer Fo Len er Vincentz bet HANE Item ſaa er oq 

is en —*5 — nemlig Preben van Ann, paa en Gaard 

er ge 100,00 id ideer fangt ligendis fra den forneffnte Sted Aar: 

ff, om min Allernaadigſte leve och £oning naadigſt for got 

at ville lade hannem med tilſtriffue. Saa atfor 9— 

de — at giere deres Beſte och forftafe ede af fr g Ål 


—— fe haffucen — — serier ide fful —* 





nr ob åd. . 

| —— endisvm de huide Coralier afremt mind, 

lernaadi —— Koning der och nogen aff | haffue, da rå 

| GE KDE: lade tilſtriffue Friderich Wienne Gubernåer pift 

Trundhienibs Leen, ſag det — i et endeel deraff maatte firer til 

Eders Kongl. Maytt. meer Fog ffe, och giore fin flint, at deſſe Coral⸗ 
| åer maate jo er och gandſte hele hid neder ankomme. . 


Medens huad —— de andre forſkreffne Guds gode velfignete 
Safir, ; form udi Biergerne od de Nordiſte Field befindis , da derfom mis 
ernaadigſte gode Herre od) Koning fag nagdigſt ed) for got ſynes deraff sid 
ffue, da paa det vnderdani od) formenis, om Kongl Mayt. naadigft vilde 
lade befale od) tilſtriffue Derg optmand Chriſtoffer Sy nike, der hand aff delk 
ud) Gaffuer od en Proba hid neder at forſtaffe. Och derſom forffrefne 
Chriſtoffer Hynike dernied ſieiffuer hid nedetkomer, ſaa da och baade om det, 
hand med fig da fører, od) dm mere (lige Beſtaffenheder kumde vel videre Da oms 
tales; Abi paa det. alierunderdanigſte ſynes at vere ftor baade Eynd og Sle⸗ 
de, ar ſlige mange ech adſtillige Gud; velſignede gode Gaffuer iche ſtulle med de 
— 5 — maate komme min: gode fromme Herre och Koning til Myrte rå bel 
exfellighed 


| . Bei gongelg Panik: 
okt udarn In Chriſtoffer Gøye 
. 7, gen Handt. 
"== HE >= HERRERNE 


— — RS. — — — — — — — 


Smedens troe puchigſn Dlenn 


ele om Biftop. Peder Jenſon J 
er sale) ep "HAAG NSSS 





i flutte nit endeligen det fierde Bind af vort Dante Nagazin, med v 
ar fremføre endeel fleve Cfrerverninger om Biſkop Bede 'enføn i 
i Roſtilde. Det lidet Seigl, han har. bruge ſom Eanik oſtilde, 
faa vel ſom de tvende mindre Geigl, eller faa kaſdede Secreter, 
han haver haft, ſom Biſtop i Aarhus, og fiden ſom Biſtop i Ro⸗ 
ftude, ere ulle forben anførte. Hans ftore Seigl, ſom Bifkopi 
Aarhus, er 06 endnu ikke kommet for Øian: Men det ſtore Biſopelige Sigit, 
han har betienet fig af, ſiden han bles Biſtop i.Rofilde, findes. endnu uns 


der adff.llige originale Documenter, faaledes fom der her oven. til ſees aftegnet 


ry 


og i Kober udſtukket. Udi Midten fider St. Lucius Pave i et Ciborio méd ifin 
Tom, IV, - —V tredob⸗ 


- — 






Danſte Mad. — 





redobbelte Krone paa Hoveder, havende ved hver Side en Helgen. Nee 
til feer man ved den hoire Side Roſt Ide Stifts Vaaben, og ved den Bent. 


Bifkopens eget Families Qagben , ſom "begge tilforn eve omhandlede. Om 
Øriften er denne: S. PETRI, DEI. GRACIX EPISCOPI.. ROSKILDENSIS. 


f. Aar 1400. paa S; Schojaſticæ Virginis Dag har Biſkop Peder af Roſtilde 
9 


rſeiglet Droning Margretes Stiftelſe paa en vig Meſſe i Esrom Alofters: 
"Kirke at holdes for det Alter i hoie Koor, fom hendes Moder ligger for begra⸗ 


ven, for hendes Giæl 2c. og at holdes hendes Moders, Faders, hendes Her⸗ 


res og Foreldres, og hendes Sons, og hendes egen Aartid engang om Aaret 
med Meſſer og Vigilier (a) 2. | Rn Big 


a 1401. in profefto Conceptiorfis Mariæ, har Biffop Peder af Roffilde 
med ſit obne Brev opladet roning Margrete al fin Rettighed i det Gods, 
han: kiobte af wer og Palne Ywerſon i Drotningholm, - Ytem i Setory 


7 æg alle andre Gods i Jerveſteherred og Alboherred i Skaane, ſom Jes Laus 
ridſon ffodte hannem. Item et Gods i Nyende Kelde i Skaane, ſom han 


havde til Pant af Hr, Jena Due for 60. Mark kybſt (by. 
| & Aaret 1402: har Biſtop Peder holdet et hoitldeligt Jubileum i Rofkil 


J de, men i hoad Anledning, vides nu ikke. Et gammelt latinſt Munke⸗ 


Vers giver. Dette tilkiende, og viſer, at der da til Rofkilde har forſamlet figen 


ſtor Deel Menneſter, og offret ſtore Gaver til de Geiſtlige og hellige Steder, 
med diſſe Ord: LT NER TT, | | 


Annus erat Domini ſemel M.C Dave Secundus, 
Roskildis Jubiteus ouans donis fit habundus. | 


Iblandt de merkverdige Ting, ſom i dette Aar 140%. have tiſdraget ſig, 
Bål Korſet eller Crucifixet i Biſtrop ved Roſtilde, hvormed i Pavedomet mes 


Paaſten (c), og draget mange Folk tilſammen, for at anſee ſaadant Jertegn 


| thed en hellig Forundring. Hoilket fortælles baade i en gammel Latinſt Kro⸗ 


nike (d) ſaaledes: Anno Domini 1402, Sanguis effluxit de Cruce in Biſtorp 
å PÆNERE i ' ' . , … Å . . …… 





(4) Ex Codice Monafl. Esrom, Diplom, membran. — ” 
(b). Af en gl. Regiſtrant i det Danſte Cancellies Archiv. 

sc y-HVITFELD. p, G28. auforer det under det Aar 1404. 
IJ PETRI OLAF Minoritæ Colleétan. Hjll. MSS, 


am Overtro blev begaaet, have flodet med Blod fra Aarets Begyndelſe til 


Vrxu viu Sys 7 rvev 


Crux admiranda de Biftorp fangvine fluxit, 
Qyo plures duxit per figna Deus memoranda. 


- Og har maaſkee Denne rare Begivenhed været Aarſag til Den udi Roſtide da 


hotdne Juben Hoitid. J ſamme Aar har Bifop Peder ſornvet og forbedret 
;fin Formands Biſtop Nicolai Fundation paa S. Låurentii Capel ved ſin Dom⸗ 


firfe, og ei alene ſtenket til Capellet fin Ret til Skioldelof og Hornsherred, 
… men endog lagt Ofted Præbende Dertil (e). ' - 


Af 21, Januar, 1402. finde vi et Bred af Capitelet i Roſkilde, hvormed de 
qeitere Droning Margrete for 2000. Mark Solv eller lødige Mark, hun 
var Dem ſtyidis, ſaaſnart hun i Stedet derfor lader antvorde til Biſtop Peder 


s ere Osmund, fom var et Stags Jern. Brevet lyder af Originalen 
ſaaledes: - 


llee Mæn, thettho Vreff hør, fee, gllax leſa , helſee wi ewin · 
A 


oc wor Nathæghæ Frivæ, Frwœ Margreta, ueth Sidtg 
Koning Waldemars D 


woerendes rehenct. Giwit ær mars Herrces Mar 

Thwſende Aat ocfiræ hundræthæ Aar paa thet annet Aar, Sanstæ 

Ugneffæ Daw. wug qet. ' NE 
Dy 








… — (€). MS.de Prælstaris & Præbendis Capituli Roskildendle,  PONTOFP; Anal, Reol, Dans 


"Tem. I. p. 496. 


356 Danffe Magazin. 
— | Uden paa ſkrevet: EE 
Capitels Breff aff Roſtilde, at the fade myn Frue gpit fore 
200. lødige Mark, forſte Biſtop P. AFK 
Læjter Jern aff henne — 





⸗ 





. 


At indbemeldte 200. Læfter Svenſk Jern ere Derefter blevne til en Biſfop 


Peders Fuldmægtig leverede, vifer følgende tdende Originale Qvittanker: 


af Mickel Clemitſſon Canif i Roſkilde, Kennes thet meth 
| thættæ mit opnæ Breff, af jæb ſom i Dach ær baner anamet 
voe vutfonget af Anders Inguarſſon oc Morten Jenſſon pp 
min Herrẽe Biſcop Lathers affRoftilde oc CTapitels Weyno i 
. famme Stadh, Ew hundreth Leſter Jærn i Stockhoim, 


I ſet, fadet. oc vævet, for Cw Thufænde Lodich Mark, ſom 


myn Nadheghe Frwæ Drotning Margrete forneffnde Bikop 
Pether oc | 
| ide min Frwe oc hennes aruinge oc Efterkommere 
avit SOK pe gantzee Orfaghæ. Oc fil mere Bewaring, at alle 
thœſſe forſcr. Stykke frulæ ſarteghe faftæ oc mwbrødelicæ bliue & 
holdes t alle Matg, ſom fore ſcreuet ſtar, tha henger jak fornefſnde 
Michel Clemitſſon myt Ynciglæ met SLÅ oc Witſcap for 
thettæe Breff oc fil Witnesbyrdh Anders Inguarſons, Bo 
Dyures, Morten Jenſſons, oc Thorbørn Jenſſons Jr 
cigle, Datum Srokbolmis Anno Domini Millefimo qvadringen- 
teſimo fecundo, feria fecunda infra odtavam Afcenfonis 


Domini. 


i Padher med Butfig Hafhæ Biſtop i Roſtilde, ogh alt Ca⸗ 
AA? pitel tthæn ſamme 

opnæ Breff, vm the Tw Thuſande Zødighe Marc, ſom 

Waer Naedighe Fruwe Drotning Margrete waer off ogh mar 
Wfterkonnnere ſchldich, tha hane mi nw fanget Tro Hundrede 
Leſter Jern aff forneffnde waer Frittvæ foere the forſer. IIM. Mars 


fullelicce og) wacel af nogher. Foere hwille forneffnde 14 enigt 


oſtilde faar 200. 


fædh, kœnnes thet met thotte waart 


 HYRAR LM ſthyldich war. For hwilket forkrefne 
later jak forneff | 


J ſette i Stand 


ware vxoſrerrommere Fornejrnoe waer vcathighe grumme ogh waer 
ogh therre Arwinge, ogh therre LEfter⸗ 
fun nere KL fedighje sg ganke Orſaghe met thettæ wart opne 
. mere 
i wi — — eo pædber og, Cape wart nd e met - 
. cap laedet.hængeé foere ge Breff. Datu 
Anno Domini MC D fecundo, die Beati Jacobi Apoſtoli. ig 


… 1402. Fredagen for Sondag Reminiſcere, har Biffop Peder giver fin 
illadelfe til. og medforſeiglet Abbedens iRingfted Laurentii Brev , hoormed 
han paa viſſe Vilkot i Leie lader Arnold Mattiſſen Qæbner og hans Hus 
ftru paa Livstid endel Kloſterets Gods i Mierloſeherred. C amme Aar, Toͤrs⸗ 
Dagen for Midfafte har Biſtop Peder, efter et Øriginat QOvittebrevs Lydels 
fe ,, pad Dronning Margretes vegne betalet til Werner Hoppe Borgeri 

Lybek 1650. Lybſte Mark (f). 


1402. Vigilia Nativitatis Johannis Baptiftæ har Biffop Peder af Ro⸗ 
flide, med &Ærtebifpen og flere af Rigeis Raad, forfeigler Kong Ærits og 
Dronning Margretes Magelags Brev , hvorved de i Steder for Gods i 
Fyvelfe i Tybiergherred tilffifte fig af Abbeden og Convent i Skopkloſter Der 
Gods, de havde paa Gavnø, for Der ar bygge og ſtifte et Sruer-Xlofter , i 
Stedet for det Fruerkloſter, ſom fulde værer funderer i Gladſax i Skaa⸗ 
ne (g). Dronning Margrete havde nogle Aar tilforn kiobt Gavns af 
Voldemar —E 1 "og brugte frem for andre til Denne ny Stiſtelſe at 
iſtop Peders Hielp og Raadforſel (h). .… - 
-1402,- Paa 8, Clementis Dag har ør. Folmer Jepføn Lunge ſtodet 
og afhænder. til Biſtop Peder i Roſtilde Magleby og Maglebnfang i Frevnss 
herred , med meere Gods , efterfcm tvende gamle. Copier af Skodet, ſom 
noget efter Den Tid ere ſtrevne, gve tilkiende, den eng pag Latin , den ans 
Den paa Danſt overſat. For at ſe Forſtellet og de Tiders Overſeitelſe, ans 
føre vi Dem begge: . i i 
Jurrr prefens fcriptum cersentibus Folmarus Jacobi didus Lwnge 
miles, Salutem in Domino. Noueritis prefentes & futuri, me larori 
y3- i pre- 
(€) Orig. memb-an, in Archiv. Reg, so 2 


Orig. membrag, 0 . ut g ' 
8 — pag. 620. al FP 





358 — Danſte Magazin. 
preſentium Venerabili in Chrifto Patri ac Domino , Domino Petro Dei 

gratia Epiſcopo Rolkildenfi, bona mea infrafcripta , videl. totam villam 

Magleby Maglæbyfongh Steſfneberretb ſitam, exceptis tribus curiis VI 
pund annone in redditu annuo, quas Dominus Laurenttuęs Olaui ad Ca- 
pellam Sanéti Andree, Domino Petro Epilcopo predicto dicdta bona Mag: 

leby acceptante fub fua ordinatione, hahuit. Item tres curias in Porpe- 

dowe in redditibus XI. annone pund annualis penfionis , quas Dominus 

Bero Olaui hactenus habuit, & tres curias in Torſtrop, videſicet vnamca- 

pitalem & duas alias villicales X. tatentorum annone redditus'annualis, quas 

Domina Ingeborgh vxor meg dileda quondam poſſedit, cum omnibus & 

— .— fingulis predidorum bonorum adiacentiis, agris, pratis, filuis, pafcuis, 
piſcaturis, humidis & ſiccis, nullis demptis, quocunque cenſeantur nom- 

ne, fcoto in gremio reasfigno & ad manus trado, jure perpetuo poſſden- 

das , nichil mihi vel heredibus meis juris , poſſeſſionis vel proprietatis in 

. remiſſis quomodolibet reſeruato. Obligans me & heredes meos perpre- 

" fentes antedido Domino Peérro Epiſcopo Rofkildenfi & fuis ſucceſſoribus 

bona predicta, videlicet totam villam Magleby Maglebyfangh', tres cu- 

rias in Varpeloff , & tres in Torſtrop prenominatas, cum omnibus & fin- 

gulis fuis attinentiis vbicumque infrå ſui quåtuor limites, in perpetuam pos 

efionem appropriare & disbrigare ab impetitione quorumcunque juris Ci- 

nonici vel ciuilis, . In cuius rei teſtimonium & cautelam firmiorem Sigillom 

meum vna cum figillis nobilium virorum, videlicet Dominorum Venerati- 

"His Domini Nicolai Epifcopi Strengenenſis, Jobannit Andree de Æ'en- 

drop, Andres Jacobi fratris mei, Andree Olaui de Nesby, lobannis Olaui, 

didorum Lunghe, militum, Johannis Gorflinghe , Redoris placiti'ge 

neralis Selandie; prefentibus eft appenſum. Darum anno Domini MØD. 

” 2do, die fandi Clementis, W 


Tie Mend thette Breff ſee, helſſer Jeg Folmer Jepſſen Rid 

me dher, fon kallis Lwuge, —* ie mor Bere. Widher 
alle nernerinde oc komme ſchulle, at jeg ſtoder, affhender oc ant 
wordher Verduge Fader oc Herre Her Pether med Gud; Nade 

Bifcop vii Roſkylde thette effterſchreffne mytt Gotz, ſom er all 
Magleby oc Maglebyfang, ligzendis vii Steffnsherrit, wu⸗ 
dertaghne tre Gorde, ſom giffue VI, Bund Korn tiil aarlight Land 

gilde, hwilke tre Gorde Her Lawriſſ Olſſen haffuer hafft vti fin 

ern oc Skickelſſe tiil Sancti Andree Capell, paa then Tiidt, om 

forſtreffne Biſcop Pether annamede ſaadant Gods. —— 


hm å 





2 9 SES 1 tv gg ur 438 orn 8488 Wrist Evy pave 
Borde Ser Blorn her Fiil da haft Baffin, oc re Corde 1ti 
- Corftrop, fon er en Bofilbrgard andre Bontegati ej 
fon giffue X. Pund Korn till så ——— 
FE nøbeborg mn Flere sg i — 57— ALDE 
TÅ wer 8 fforſtreffne Go ele 
' AR Seven, votd De * — 


Eyc af 
—— ettighed 
— —— — ter at hal kr ' 
folferefne er DetDer Ser 1 Sejt Grenen 
drſere og ether Biſcop ond oe han rkoin⸗ 
Goth, ſom er Magleby glebyfangh, tre Gor · 


e oc fre Gorde vti an, Boal 7, Med all oc hwer 
-fe lig 0 7— FARS gebivad het helſt er, wot indi 
re Marde , tiil ewindelig at hemle oc tulſtaa for 
Mands Gienfi dr men Sø angh Kierdela eler 
89 eth. Tiil Bi yrdt oc bedhre Formwaring er mit ig |. 
fegell / met verduge —* Smid, Amt te ans Hdi Nie en 
—125 — vti Strengenes SF BØRN 
ndres Jacob øn nyn &r! 4 —— O ſen —5 
—— (om fallie Eronge, oc Bane . 
Bøf enge —— vii Sielland hengte ned! DA thette 
Giffuit Aar effter Gud; Byrd MC 2 die fanQi Cle⸗ 
ERE . 
1402. d. 29. Hodenh bar år. Johanneo ÆRilgn af WG 


Dar ſoli og foder til Vite⸗ Peder neget Gods i Farxeherred, ſom han havde 
arvet 








I den forrſtaaende latiuſte Tert kaldet denne Biſtop alene Nicolaus, ment maaſter der 
F Originalen har faaet Joannes Nicolai, Clleré rr at merke, at iMeffenii — 
friſt om Biſtoperne i Sverige, nævnes bed diſſt Tiber ingen af dette Mava 
iblandt Biffoprne udi Strengene, Ut det — Ravn Johannes givet her ale => 
vegne paa Dauſt Hans , vifer , at det er cc Dverfetteljet thi i andre Bane Origi⸗ 
nale Breve nævnes Magle af diſſe ſamme lv! Jens Anderion /Jen Gnfling &e, 


F sd 
N 


arvet efter Øv. 





360. Danſte Magi. 
Zenrit Jenſſen af Ledue Ridder. Skodebrevet lyder 


J Pl . 


maibus | preſem ſcriptum cernentibus, Johgunes Eſchilli, Miles, de - 


Få 


Scowsgard, Salutem in Domino. Noverint univerſi, prælentes 
& futuri, me Venerabili in Chriſto Patri ac Domino, Domino Ferro Dei 
gratisâ Epiſcopo Roskildenfi, omnia & fingula. bona mea in Tortorpp in 
". "Faxeherret fita, michi poft mortem Nobilis Viri, Domini Henrici Tonen 
Militis de Ledhwæ, piæ memoriæ, jure hæreditaric advoluta, vendidiſe, 
Fcotaſſe, & ad manus aſſignâſſe, in perpetuum poſſidenda. Pro quibes 
videm bonis recognofco' me in hiis fcriptis ab. eodem Domino Epi 
ficientem , pecuniam ac plenum pretium, ad nutum meum percepiſſe: 
obligans me & hæredes meos ad appropriandum , liberandum, & disbrigan- 
dum Domino Epifcopo prædicto fuisqve. hæredibus præfata bona cum per- 
, tinentiis fuis univerfis, ab allocutione & impetitione qvorumcumqve, In 
cujus reĩ teſtimonium figillam meum, upå cum figillis dilcretorum Virorumy 
videlicet Jobannis Nider, & Petri Crafje, Proconfulum (1) Hafnenſium, 
Hermani Crufe, Mathiæ Rwd, Jobannis Jacobi & Henrici ir au Berghen. 
Confulum ibidem, præſentibus eft appenfum. Datum Hafnis Anno Domi- 
ni Mo CDIlo vigilia Sancti Andreæ Apoſtoli. SEE 


ø 


- 


1402. die beatprum Inpocentum har Broder Nicolaus, Abbed i Sote 


. Rlefter, pantſat til Biſtop Peder i RNoffilde alt det Gods i Barſtved, ſom 


ham ſeld var pantſat af Frue Gertrud Gr. Erik Barnemføns Enke, 9% 
dende fin Losnings ⸗Ret forbeholden, (m). . — 


1403. har Antvorſkov Kloſter givet Biſkop Peder i Roſkilde Liosbted 


paa noget Gods, i Hedinge og Nesby liggende (n). Samme Aar paa Fa- 
biani og Sebaftiani Dag har Benedict Anefeld Vabner gpitteret Biffop 
Peder for 600. Lybife Mark, fom han hannem paa Droning Margretes 
vegne havde betalet oJ. sg i | 


7” 


⸗ * 3 * - 
AJ Lu Z 
«€ + ø … 14 


1403. d. 12. Martii har Kong Erik af Pomern med Droning Wars 
gretes og Rigets Ragds Raad givet Biſtop Peder folgende Staofeftik 





. (1) Proconful i gamle Documenter ér Borgemeſter. Conſul er Raadmand. 
(m) Orig, membran. in Archiv, Reg. ni ' 


(k) Ex Apographio Arnæ Maonæi. 


"+ . 


8. ERE 
 (n) Af enForteguelfe pga Antvorſtov Slots Breve, forfattet 1607. 
' (0) Orig, membran, in Archiv, Reg. i . NNE - 


23 


nvn ubr RU VIE RUFUS NEED, 1 


Ericus Dei gratia Regnorum Dacie Swecie Norwegie Selavorum 
Gothorumque Rex & Dux Pomeranie Salutem in Domino. Conſtare vo- 
krmus prefentibus & futuris, qrod nos ex deliberato dilede matris noftre 
Margarete diclorum regnorum noftrorum Regine & Kariſſimorum confi- 

. liariorum noſtrorum Reghi noftri:Datie confilio & unanimi affenfu, -ommia 
& 6ngula privilegia, jura, ſtatuta, jurisdictiones, libertates, confvetudi- 
nes, ratipriabiles & perftriptas , néc non Freds generales:& fpeciales, 
Reverendis patribus Epifcopis Roſxildenſibus .fuis fubditis & familie a pie me-⸗ 


morie caris progenitoribus ac predeceſſoribus noftris regibus Dacie ex mera 


liberajitate, fiacera devocione S& gratia ſpeciali ab antiquo data & conces= 
” fa, datas & gonceſſas, coniunctim wel; divifim, Reverendo in Chriſto pa- 


tri Domino Pere Epifcopo Rofriidenfi. moderno, ſubditis ſuis & families - 


aec non omnibus & fingulis ſueceſſoribus, qvi pro tempore fuerint, Ratifi- 
camus & tenore preſentium irrefragabiliter confirmamus , & volumus ipſa 
& ipſas modis omnibus in datis privilegiis & ſtatutis contentis-per nos, ad- 
vocatos noftros & officiales inviolabiliter obſervari. Inhibentes diſtrictius 
ſub obtentu grafie noftre, ne qvis advocatorum noſtrorum aut officialium, 
cuiuscenqve ftatus aut dignitatis exftiterit, contra hanc noſtre Ratificationis & 
confirmationis gratiam dictum Dominum Petrum Epifcopum, fubditos fuos 
. aut famitiam aut etiam fuccefføres ſuos angareare audeht vel qvomodolibet in 
premiffis moleſtare, prout noſtram & Regiam evitare voluerit ulcionem, In 
qvarum Ratificacionis &confirmacionis evidens teſtimonium Sigillum no- 
ftrum prefentibus duximusappendendum. Datum anno Domini MCD tercio, 
die beat; Gregorii'Pape, in civitate noſtra Roſtildenſi anno regni noftri VIII, 


. 1403. paa S. Luciæ Jomfrues Dag , Bar Evert. Grubbe Vebner 

- foft og føder til Biſtop Peder i Roſfilde et Bool Ford i Sterkinge, ſom 
"hans Frue Margrete arveligen ver tilfalder, og Derimod giver hende til Ves 
Verlag et. Bool Ford i Witſt ofle i Flalkkebergherred (p). ' 


3 Aaret 1405. har Biſtop Peder ſtiftet og bygget S. sigfridi Capel ved 
fin Domkirke i Roftilde, hvor han'felv fiden er begraven. (Så lagte og Dee 
ril Ebervalds Præbende , erholdte ogfaa derpaa Pave Gregorii XII, Stade 
Fæftelfe. Dette Præbende er i de ſenere lagt til den tredie Theologum 
ved Klobenhavns Univerfitet , og havde fordum halv ottende Læfter 05 kals 
Tom. " ' ER >" fiere 


GVU emaa gr J — ——————— 









Danſto Magaznn 

ſide Dut, 32 Bonder, med Skor eg anden. Herüghed (9). 5 fame 
Nar gav Biſtop Peder til Rector i Roſkilde Skole siffs Huſe paas. Luch 
Kirkegaard (1). kl 


; 7 å . * ⸗ —2 
PE. FJ .2 . 
pr. ' 7 4, hj id av då rr 
i 


lev —— .. . * 4 I 
ræaos. Dominica Lætare, hat. Hr. Predberu van Potbuſt af Eegholu 


Ridder pantſat Biſtop Peder i Roſtilde Medelby. i Halsnas for 200. Cr 


ø 


gelſte Roble Guld, og i Penge 100. Lobſte Mark udi. Sterlinge i ged og 


gangbar Mont. Samme Aar, Manddgen:efter Palme⸗Sondag, har Bi 
fkop ſP eder medforſeiglet Abbed Vieiſes iSoro og Conventets Quitantz 
gjoen Droning Margrete for 500. lodige Mark/ fort; Kiobſteden Bøg 
havde ſtaaet dem i Pant for 18). …! 5 NER OU …. — .1 


406. paa S. Marci Erangelite Dag, har Anders Sauridfun, bøj . 


vedsmand paa, Kiebenhanns Siot, pan fin Herres Biſtop Peders agt df 


Noftiide og med hans Tilladelfe;, hertſdodet til.en Borgermand an Goard p· 


gende i Tydſtmandgade i Kiobenhavn, hoilken Biftopen efter Landslor Wt 


Wifglden efter en Qyinde ved Savn Berte Hennikes, fom-.havde -hængt fig 
ſeio. Det af Kiobenhavns Boting derom. udſtedede Tingsvidne er i mangt 


Henſeender verdt ar anføre, og lyder af Originalen ſaaledes. 


ke aL … så . REE . … . Vo os i . 
FJ Jhiverås , quoruin intereft (ey intereſſe poterit in futurum prælens ſerl· 


” MM ptum, Olawus Tulonit Advocatus civilis Hafnenfis, Nicolaus Boeti, 


Proconlul , lobannes jacobi, Laurentius Wynndræ, Henrik van Bergs, 


Conſules Hafn. & Jones War, Civis ibidem, falutem in Domino, ”Confare 


Berta ſuggeſtione 


y 


— (9) Orig, membran, in Archiv, Reg, 


volumus præſentibus & futuris, qvod fub anno Domini MCD. ſexto, iplo 
die-Marci. Ewangeliſtæ conftitucus in placito noftro civilj Hafnis providus 
Vir Andreas Laurensii, Capitaneus Caſtri Hafnis, nobis præſentibus & alis 
pluribus fide dignis, Viro diſereto Momæ Thaghæfon Civi Hafnenſi, unam 
curiam Hofnis, in platea Vulgariter dids 1bydbeskemannagadæ, contigue 
ſitam juxta curiam cujusdam dicti Monekæ Swdæræ 4 parte occidentali 


cum pertinentiis ceteris ejusdem curiæ, nomine & mandato Venerabilis in 


Chrifto Patris & Domini, Domini Potri divina permiſſione Epiſcopi Ro- 

skijdenfis, Domini noftri & ejusdem Andreæ gratioſi, ſcotavit, & ad ma 
nus cius aſfignavit, jure perpetuo libere pofødendam, Quam curiam didus 

Thomas habuit in Fignore de ꝗvadam Beria relica Hetmikint: Qw2 

ſyãboliea perfonaliter ſe fufpendit,, & he poſt mones 

dr rl TR Net TS sema ER MR Å 

1 (9). MS. de. Brælataris & præbendix Capituli Roskilden lis, ”BETRUOLAE Golledétan, Hit. MX . 
v —— ni Dan. p. 420. MORT. PEDERSEN fol, i, II, b. tillegger Gift 

… vw Poder Bang, ſom levede over 100. Aar tilført, Stiftelfen-nf Srefridi Præbenda, — 
ér) PONTOPP, Ånnal. Ecel, Dan. Tam. II, p. 04. Fee øm et 2 


4 


Peg 






for war Brio Dretning argreta vm tek 
J g, ok ſculg mn eller warx Nfterkommerc eller ware 
uld —— ok — de Ar Bisrn —2 eller hans % 
ugæ konimg fore forneffnde mar Rathighce Frwee Drotning 
Maͤrgreta for innen ficertho Paſchee mu næft kommer un 
* —— —— — wordhee waradhæ at az Må 


ul wy eller waree erkonmer« el 
—— ve noge ai? 


— war i 
| for rætfæ, vm then forneffnde ſchyſdning vm⸗ —— —* 


thet oc ſwo, thet ne: war Frwa her for inner affgaar / hvil 

ket —8* forbyndhe — ſrulce wy komma fore tar Re 
Åerre Koning E aus —7 nar wy wer 

— Filfaghdey ſom fore ær ſacht, ot lade off thermeth 6 neger of 

thet i alle made, ſom han oc hane Nath of tha fn un . 

vættæ, vm thenne forneffnde Segdning vin HSiortholm i alle 

made form fo reſtreuet ſtar. DE fil mere Bewaͤring ve 

vin, at af —— ære —* ſchethæ oc rens — 22 oc at ivh 

— Pather oc ware AÆAfterkommerce ot wart 

orneffnde — ål ſtycke ſwo haldæ geræ mwelæ i allæ MAN, 







- 
— — — — — — — — 


| igen Olai tg . Ræder, fænnes ledt | 
at *, eft, at] Fy baner i dac toæret FSROLT evne 
Forf — — Frue Drotning Eldar gareta, med 
———— meth Gu KEE 5 — et af Roſkilde og hang 
 Capitel i ten —F tadh, SPM o%, Der På hat | 
Jacopſſon, Her ————— ud 







— — 





—E nl CE 


— 


—2— wort at tær W er tilforen. ER Kal je 
9 er ng ge fade og li —F meth thet ve holde 
alle D —2 — min Frue off tha ſier forg væl bint ufe 


— vm —* f ale Save fm SE far. O | 


| ;, fon 
N Der ouer dr tær 34 —* — F— er. reg; —— Andi fon É 
Folmar Jacopſſon, Her uk, oc Her Eril 
n, Riddere, ladt theiree ne — * æ theftæ 
Data Roskildis Anno Domini Millefimo CD prime, fabbaro 
pronms ante Dominicam qva cantatur Oculi. 


Det obrige om denne Biſtop Cal blive anført. 
A Adet ſolgende Bind. 


— ' K EEN B33 — i — n Shri 





SØ . Dane Maas. 


mig 
offer Gioes detil ; w. 
xhnn of — BAN tift. 


i forige efte blep indentÉet en Beretning af Chtiſtoffer Gig niton 
33 angaagnde adftillige — — eAfgifter og —— ce Ting, ſon 
at 





turen har nedlagt i dette. t den To er AR jalderi Hem 
derne bemeldte Gises Sko —9 — til — Hutonimelſe Kong 
m den Fierde pan mera og. mere Gods j Norge, fom kan gi 
wogen mere — tå til der foranførte… Siden vi nu agte hvert Sirkke veri 
sat bedare, fors'i nogen Maade fan ene til Hiſtorien afde Norfke Bergverfe, 
ville vi heller ikke —8 Dette Document at anforen hvoraf Origincin lig 
Petgament frem giemmes i det Kongl. Danta Cancilirs ancillies Are qd: 


J—— 
…— 88 Sa ———— 
Zigua —— —— 5 — 


beg Ab 
—ã —— —— SM ane anden Side — 


Sorg, —— otthis Koning Hertug wdi Sleswi⸗ 
——— Dyttmerſchen, Greffue vdi Oldenborg 74 linen 
— Sorgis Crone (CEpferftrelfne mors ct ber eE, Gaarr 
och Godn.liggendes Nedenes Lehn udi —5 Sourtr 
Forft Baareboe Jern⸗ Bergwerck liggendes vi — 
Sogen, ſom Tarĩild paa bor, i Schyld aarligen halffanden £ 
diſligeſte xn Gaard kaldis udze liggendis vdi Oſter 
lands Zogen, fon Niels paa bod: der engen fr) tyey Huer, 
Zangum Der ſammeſteds, ſoin Raſu LUE paa bor, 
thonHuder, Item Langum ibidem, fon Helle och paa bor, 
Fſcylder garligen thou Huder, med en Hunsmand der un 
dis nemlig Ouͤſull. Sameledis en dy faldt Gunde 
- fom Anders Koelbrender. paa boer, ſchylder — en Hud, 
Langſſeff, ſom Joſt mMarsmeſſer paa boer, ſchyider aarligen⸗ 
thou Duer, med en Odegard der vnder, ved ill Torbensdalen 


—E— sva ——— 

Bonde paa fr rſtreffne aardens Grunder kKeye Krug, - FIS EET FEE 
Knud —— giffuer Wgen med epterfolgende the —5 
—— ——* el SRirsdaler, — en Rirchaler, 

ders Tourſon halffanden· Rij —7 — Oluff —— 

fer, Toer i Reſſet en, Rixdaler, Miels paa en Rirsdafer; 


- 


—5 — ——— oc) pas jane — 
—e— Grunde ere: boendis ſom ere, Knud; Henrich Koenig, ; 


—— Rene, ved — —— DØ 
Disli * — vnderli skred Huus 
ar —— ———— 


boer Peber. od 

. KuuD; der narligen en Sud bærrømboe; ſom paa bor 

Sane — FAUST — — 
—— eu — —7 — —5— 
in: 

' | — — 53158 


——— 
” nytten, —* tilberede de San vel fon. 
ẽ — — 


od) all anden Rente. det nu vi: EE 
Sri Zi tillegg ute fall følge Segbemeft — 


heb att haffue lit e —* forftr —— — Go 


Böch Eyendom, eller nogen des Tilieggeiſe cyter Denne Dag i nogen - 


… N — — 





—— —1* e, med off 
binn an m Rlebenbafin den 







— woris bil od) Stone. EN be. 
8 n e ilge 1 
F — min uftru "begge SAS Arffuinger att frie, 


— ro ig Croene forſkreffue Ser erk, 5 — 
— for huer Mands Tiltale Ser 


i Seer vdi nogen Maader. Mens der om Da Kongl. Mayt. eller 


—5*— bliffuer noget aff forſtreffn forrette 232 — Gaarde och 
nogen des rette Tilleg * formedelſt fully min Dut 
ele —* AN ugers Wanhiennle Broſt Schyld vdi nogenDom 


eller —— — uuden sg bepligter ieg lg min Huſtru, 


— Kon t. or ig Croene 70 faa 
— —— 


Ha od) 
— ighed ind fr —5 —5 — — Saa dt 
od wore Arffui 
— — Konger vdi Danmart ſaveiſem Nor 


WMayts. Cp 
Croene, aldielis ſwadege⸗ F Cr alle Di Padder. - Des til 


nesbyrd forſtreffne min kiere Huſtru Frue K Kart 

Range — tryckt voris Zigneter her neden fore, och ſtreffnet 

vri⸗ re 7 enter her neden. vnder, Och venligen ombedet E 
furdige Mend Offue Giedde till Tommerup FJamnar 


fake —* 333 och Hoybemeldte Kongl. Mayts Befaling | 


mand .offuer Bradtzberg Lehn, Gunde Sange till Brumlaug 
Gaard; Hans Lange till Foffispoln ; Kon (. Rayts. Befalingé ⸗ 

mand offuer Egger Lehn, Niels Lange till Fridtzoe, Ho 
K. ner Mayts. Befalningmand offner Brunlaug Lehr, paa fin egen 
—— Ide Lange Berge 
itterlighed at forſeigle røve vnder 


. Maji Anno 1646. 
Chr * Goye den ande 
Egen Hand. Egen Hant 
Offut Gedde , : Game £ y 
Dome. : i : Egen SannDD i 
| . Mppria. 
Re ke 


VRettiſter. 





| Regiſter til det 4de Bind, — 
A A. Amtmænd , paa Flentborg 77. 108. 118. ” 
' akier 21. 221. Haderſlev 97. 199. 118. Guttorp 36... 
Aalborg 44- 48. 86. 133. 243: 255.296 Nenéborg 118. . Segeberg 98. Steins 
Aalholm 68. 26 borg 39. 43- — 
Aarfeider 243. Sa Anders Pederſon af Svanholm 3. 206. 309 
ar bol Clvi Rørge 351. ret rinoffer 248. Fné 186.313 
arhus 11. 256. 2 2 296. 2 
2 sd z 89-'292. 296. 297. uber Bifp Bergen 344. 
Aa rop ÅS. Andreæ Capel 358. 
— 2*— arom 305. Refineb 2 3. Rings Andel, Benedict 40. 360. Bertram 73. 
ſted 299. 321. 322. 357 33, 232. er Alefeld. 
2 299. 324. 36Q.3 2. aner preben von] 3 vz ” 
abbedile , i Ybeho 35. Anna Enthatina Cati Doter 130. 
Abſolution. See Aflssning. —*8 
Adels⸗Friheder 9. 20. 39. 251. 283. Autvorſtov 234. 360. 
Adels⸗Hiſtorie 1. Yrmbørfter 345. . 
Adels⸗Mode 20. | en , Mrel 1t5. 157. 160. Ren 1694 
Admiraler 248. 368.' Arsherred i Siæland 291. ' 


Adolf Hertug i Slesvig belfea 7 79.82.92. Asdal i Ivlland 26. 
122.204. Aſtov 303. 
JEmfedsmænd, paa Bergenhus 67. 344. Aſſcns i Buen 65. 299" 
Hald 29. Laͤugholm 168. Frånefter TE rt, Aſtrup 120. 
See Amtmand, Befglingsmænd, Ho⸗ i Norge 352. 
vedsntænd, Lænsinænd. - Avedøre 234. 
"SErfebifper, i Lund 15. 165. 183. 226. Abeſon (Johannes) 302. 


" 230.235. Trundhiem 182. 188. Axel Lagefsn 16. 
— — Harbug 293. "4. Bremen 203. —** (Jeffe) 300. 
Nibe 163. 167. 173: minde 202. 3 
Aflad 229. 230. 296. 297. ' | i 
Aflssning 188. 190. 228. 234 276. 2,80. Bagge (Jacob) 2.48. * 
Agerkrog 275. Bahus 133.219. 
Ageréhus 41. 177. 189. 218. 275. Balle Preftegaard 334 
Agnetes Kloſter i Roſtilde 229. 236. Bond 280. 
Albert af Mangelund 291. Bang, Anders 278. Clans 6r. Joͤrgen 334. 
Albert Hertug i Melleuborg 82. 83. Morten 16. Peder 261. Sevrin 278. 


Albretſon, Ludvig 236. Voldemar 308. Banner, Erik 44. 166. Otte 26. 
Aleſeld, Bendix 26. 122.123. Bertram 56. Barty (Anders 49. 

Clara 123. Claué 122. Henrik 26. Vatg moud (Jacob) 247. 

118. 122. Key 118. Waurit 122. 123. Barnckov (Jørgen) 21. 


* [Magnut] 308. Barnimſen (Erik) 360. 
Alendemagle 306. 308. . Barsbek (Gertrud) 134- 
lle a6. Esrom Hu delund 297. MR: (bat 35 erſies zir. 
udselun e aaffe ther) 274. Fa 
Ningft fed 323. brun SAL * B (Otte) 77. 7 — 


Umage 234 Beer (Ulrik) 221. MER 
me ” Aaa Beſa/⸗ 


En 4 


Bekmark 


Be 


" Regiftet. 


Be ang smand o: &Guged 24: 
alingsmænd ; Paa —528 21. Aeiberg 
. 1383. 133. Bradiberg 368. 


332. 


Brunlaug * holm 266. 271. 
St. 33 * 132. Koldingi , X 


PBifkoper, i xã 205. 241. 293. 297. 

353. Bergen 272.344. Borglam 16. 
236. 3 dammer 180. pile 208. 
275. Fyen 16.164.177.186.284.313. 
ebel 228. Ribe 284. 296. 334. Ro⸗ 


4. Mariager Kilofter 137. Munkelif] ſtilde 188. 225. 226'.231. 284. 289. 
132. Res 132. Ningfid Klø) " 290.297. 324.353. Strengencs 358. 
* 266. Seber Klaſter 132. Segel 259. Viborg 15. 236. 
rop 332. Synderborg ga Vardbierg psgade 263 
133. See Winbedsmend Biſpgaard 23. 
—8 —* Biftrop ved oftilbe 354 
* 157.  Sauge 266. Sivert Blaa (Barbara) 134. 
158. Steen 160. Bed (Inf) 


Beke, en Frue 301-304 
—* 260. 343. 


welov —* 121. Hearil 359. 269. 


”, Berg (Henning) 533 
Berg —3— & von) 1985. 
Bergen (Henrik —* 360. 362. 


Bergen i Norge 67. 242.272. 344. 
Berghauptmand i Norge 35 1. 342. 
Sergvberker i Norge g50. 366. 
Berkentin (Geheime? aad] 42: 49. 
Berſtad 260. . 
Bertel Vidiſon 12. 
Bertelſon (M. Laurids) 205. 

Bielke, Deurit 139. 142. OR 169. 


Biergby 233 


Bild Pederſon 15 
Bilde, Anders 3 241. Au⸗ 159. 241. 
El aus 166.241. Eiler 156. ik fo. 
1. 67. 239.24 1658. Hartv 
gt. —8 * ne Ø 
Sad 343: Jorgen 241. 


37- 
Børglum 16.284. 295- 
Boller i Jylland 22. 198. 199: 
Bollerop i Skaane gif.  - 
Bondegods 246 
Bondeloden i Jorge 20%. 
Bord (Frands) 343. — 
Borgemeſtere, i Kolding 7. Kecnupe 88. 
360. 362. Malms 42: 
Opſlo 208. 277. 281. Slagel 304. 
Borgerſyſel i Norge 278. 


Soringbolm 226. 246. 


Borkardſon (Johan) 334 

Borreby 259. 

Botkamp 80. 128. 

Brad berg æn. 268. 
Brahe, Axel 196; 343. Henrit 325. Jet 
241. Jørgen 324. Karen 325. 328. 
Knud 3. 4. £. 6. 262. 271. 272. 273. 
224, 332. Otte 157.159. Preben 324. 

ophia 270. cen 31. 259. 324. 

Tyge 3. 270.315. - 


ica Sophia 325-|Braher 257. 
Karen 325. Bramming 147. 


arine 17262. Mogens 158. Nicolaus Branthun (Hedtil) 47. 


8. 

* cen 137. 156. 343. Vincentz 160. 
Billesholm 343. 
Bildt —5 352. 

Bieg (I —7 

**— ber 133. Eiſe 132. 
Biorn Anderſon 1 3." 
Bibruſon (Olu 


Ove 48. 241. Peder 203. 241. Bredal (Mads) n 
Bredenberg 334 


Bredfien I vilaud 
—3— 203. 333 


3. 
Brent bel 334 


Birferod, 2 162. Jen 162. de —X —8 291. 306. ge 133. Lauge 


 MUb-162 


2ar. Peder 291. 306, . 
SBSBrak⸗ 


JER il det ade vVind. J 


— 
Srice Delle 32 . 112. Derothea 112.Chriſtiau II. * 41.42 87. 88. 780. 186. 
BrofenDnt, Birg fe 7; Bram 1774 186.188. 192.276. 
aeo 






| 217. 218. 171. 273. Chriftign MI. 36. 37. 39 40. 42.43.44. 
[ Soban 24.28. 158. 149. Oluf 157. 47. 48.49. £T. f4. 65.66. 67. 68. 73. 
— na 158. Peder 11 74. 86. 87. 88. 917. 127. 128. 166. 


| Brokmand [D. Yefper] 134. 
i Brudegave ISS. 
i; Brudeftats 316. 320. 


173. 198-200. 240. 286. — 
riſtian IV. 31. 107. 108. 111. 112. 11 
118. 13£. 136. 137. I 4: 258. så 


Brudevielſe 252. 297. 334 34, 42. 350. 36 

Brundby 312. Ehriftiernføn (Demming) 29 j. 

Brunlag i Norge 242. 368. Chriſtoffer II. K. i D. 262 
Bruftherred 7. 5 Chriſto ike Oldenb. 43. 79. 197. 


orme 224. 
ryſloper ISS. 313. 316. 
Bryms 6) 
Broſte, —* * 176. | Clans 1 
” Budtwald t, Ollegaard 35. — —8 
Bugenhagen (JFohanneé) 198. 
t (Nartin n) 42. 


Chryfoftomus (Olaus) 197. 

— vmie 259. 270. 
— 2 131. 146. 147. 148. 193. M 

EClemen Skipper 44. 


—2 — 23. 29: 31. 3 258. 260. 264 Jraffe; CROM) og 38 Te, . 
ECulor 158. 


Borge i fund 183. i . D. 
* — 167.159. Henrik 311. 312. 
Eanceltere, i Danmark 15. 67. 87. 132 Ånden &lofge 169. 

I 4 I * ea 5. 2 SÅ Kalle 2600. Daneſtioid( Frideri Greve af) 3. 6.338. 230: 
Caniker, i Nar bud 296. Bremen 102. Decani, 3 Hrenſe 14 Roſtilde 299- 302. 


324 
Haderſley 172. Lund 163. 165. LOpflo 
276. Mibe 10. 173. Zoſtilde 168. —— (ide) 29%. 


- 226. 291.298. 308. 346. - 
Canifebsme i Roſtilde 6 Diamanter (Borte 351. 


Cantores i Roſtilde 235. 302. Dodnings Avveder 241 
Capel ( Fritz) 221. me 207.255. 259. 284. 


Dom ” J 
Xapeller, iRoſtilde 236. 237. 365. 358. Domprovſier, i Odenſe 14. tres s 97. | 





361.363. Rorup 273. 32 Dorothea Dron. i D: 200. 2 
Capitel, i Kisbefhaon 2 Ribe 10. Rø: ” 
ilde 202. 365: 34- Ro⸗ — le ae 291. 


PDraxhoim 29 
Caſper Kunfiler 35 r. Dreſſclber Addert 266. 
| Erin ( SAML ro. * —— 200. 2 1. 
Chriſten Retten 208. ——— BOE 2334, 
Chriftenføn ( Gabrieh 2177, .  . —— —E 223. 


. Eheiftion I 6.7. 8.3. 3 |Due,Jen6 308.311. 13131354 Johan ro: - 
. i ” Saa 2 During 


RR EET GER 


. ; . 
- — 
ø 
- - e e l 
N UJ — n 


RXRagiſthe 
Durmg [Claué] 343. . … jSinte, Jorgen 211. Thomas 236. 
"Dyré (Bø) .356. 3 nicuod haaues 303. Peder 3 






Dyrſtiot (Peder) 8. Flemming, Bo 195. Hans Henri 339. 
283. 2 . Herman 299. 302. 208. rarride 148. 
Dorſryteri 83. 35. Margrete 1 ——— 308 . 
i . E. IRFlensborg 40.77. 108. 118 


Florentius 226 


For sn lyveSand 287. 
Stolen Court * —* m). 135. sensby 178 
——8 36 kg É N str 81. 
… Egtved 327 00 Jerlev 266. 
tfenberg — 291. . J orordninger 223. 249. 28%, 286. 
Ftbolm Slot 296. 100." jHofnes i Rorge 352. 
elefant-Ordenen I 94- i holm i Jorge 368. 
. Elling 249. J | . i 211» See Fuchs. 4 
I2granke (Silveſter) 245. 
—A i "Jylland 296. SE 8Fredags Prædiken 335. 
Emikſon (Anders) 171. ridericia 150. 
—— 1.259.324. FEriderik I. 35. 36. 37. 39: Ao. 41. 43. 65. 
Eugelftad i Skaane 133. I 81. 164. 167. j69. 196. 223. 249. 
Engestufte 132. 133. —* 282. 288. 
Enggaard 169. | Fridetit᷑ I 28. 31. 100. 101. 104. 107. 
— Erasmi (Johannes) 244. , 263 200. 201. 203. 209. 841. 244 


Erik Menved K.i D. 225. 234. 235. 236. |, 2 329: 
Erik Pomer K. i D. 299. 300. 301. 302. — mm 115. ESRER 350. 
303. 305. 306. 308. 309. 310. 311. Friderilsborg 106. 266. 


S7.360.361.364. . Fridsø i Rørge 368. 
Erit XIV. K. i Sv. 201. 210. Friis, Albret 30. Anbers 132.159. Bir⸗ 
Eritfon, Chriſtoffer 241. Fars 207. Steen gt 158. Chriſtiana Barbara "df 154 
hriſtian 132. 135. 153 3 e157. 
Efendrsp 3 68. . Gang 131. Jep 48. Jeſper 157. Før» 
Eſtilſon "Gohanuet) 355. en 132. 260: Johan 44-87. 88. 169. 
Esmendorp 299. 74; 202.203. 209. 240.. Jvæ | 
Esrom Slofler 230. 307. 354. fig et 158- Sel r1$. Outi. ele 
Eſtrop 733: 160. Tønne 169. . 
. øn fa e] IO. i -… færem (ser 
< vi y affe & . —— SE (vov) VESA Roſtilde 298 Rins⸗ 
— — FLOR . Irne Ey Cape iRoſtilde 236. 237. . 
Faab Frue (vor) Kirke, i Aarhus 301. Kieben⸗ 


—* ender 3294 333" Johanne 303. 1 havn 234: 237. 339. Odenfe 169. - 
alfenficen 368. . FIrne (vor) Klo i, Roſtilde age: 303. 
lſterbod 309. 210. 312. J —Grnn (færde) 272. 
— — 2733.* Kloſtere 323: 3857. 
axe Herred 3 Fuchs (Caſpar) 49. 50. 60 74 
elt⸗Herrer AJ 36. ss, ge. 128. , ultoft 343. 

undatzer 341. 361. 







SINGER 11 * 112. 





TT TS BSrimſtorp 307. 


(Gran Anders) 23. : 
6. ——— ig ern 159 160 veg 
alſtiot (Otte) 24.222. . 16.361: Jacob 166.157. Jørgen 1577. 
amelfrop 51 . Karin 160. Mette 557. Sigvard 260.” 
— —— Dorøfdea 105. besudelikføn (Ludite) - 207 i 
Gaute — i Crundpicm 182. | Sudomlund 271. 331 
Savns Klofter 357: . 2 fSulbrérg i Norge 340. 351.367. . 
Gedde (Ove) 368: Guld,Kiæder 74. 135. 194-241. 220. 
3. at ole 287. 1 — 241.. + 
pe: ø 2. 
—— — — ————— 
reve olften 228 i 2 ÉN 
. Grane 217. Syge ardayr een ———— 
såre EA küsſte 200.202. ",- |eøumnerftorp 304. 397: 399: ” 
ager 
&io:, Mbfalon 260: Chriftffer 346.366. Bunay I, $ 1 En 20 


Bal 168. 325. Henrik 37. Mogens Een tg Red CR: Bar 
165.284. Otte 198. Gujanne 325. Ualdenmund (Ola 19 
Giorse, 656 67 HA Fe 120. Gyldenfiierne, Anne me ag tre 259. Bendt 

, J 


163.19 (& 163. '170.1 
Siordſlov Lær 300. rr lø: ang 16, 166: 3 7348 
Gifelfeld 219. 163. 177. Herrik 162. 163. 166.177. 
Sinngsbolm, 27, Sorgen 161.177. &nud 163. 177.241. 
fadfare i Cfaane 301. 304. 357. 284. Margrete. 177. MBauribé 16. 
mme, (Elaus) 24- je 325. SMogené 41. 156. 163, 
Glafenap 219. … ' 164. 166. 173. r77. 241. Otie 163: 
Slas (Rorſte) 351. 164- 173. 177. 
Sbhichen (Ernft Greve af) 297. n ' 
Slob, Auders 47. 169. Ane 134 Albret —E 
” 133. Riels 3* Sophia 132. Rn 
Glob Krabbe 2 Haderſſey 21. *5 år 97. 102. 107. 109. 
5 — 
J eder) 24an. enſov 
Gøding Mølle 9. 4 ' 833 (Johann) 291. 


7 Gabdinggaard 9. 326. J Ba es) olm 259. 
Sorſting tGiæland 304. ” SD ge: gr. 
. Bars (Jat) "303. 39. "307. 309. 372% Bas Slot 29. 


alle (von), sbdina 98. Brande LLR 
FEKS 36 Li 40. 48- 50.70. 165. 1608. Halmflad 201.222. - 


——— ſter i Kiobenhadn 188. 190.| Hals og Haand 40. 

Grævie ' Fyr 30f. 362. 

Gram (. and) 42. 44. 194 S. Halvard 278. 

Granater (Rorfte) 350. Bamberg 48- 57.60. 102. TIT. 121.204 
Grand (Jens) 226, - ammer:i Bor: 


Grauer (Anders) 24 0 * Bans $. (E 25 — o 186. 189. 258 


Retten 
—. Pang, Hert. rel Hoiſt. 61. 52. $3: ST. Hoielſe 236. 
* 57. 58. 61. 6% 70. 74-79. 80. 82. Hoier 4 71 













8.92. 122.222. oigaard 244.266. 
G. Sur Bloker, i Ribe 9. * 19.132.Hseuborg 200. 
id 105. Jørgen 34 Horupgaard 243. 
* 326. Hoveremaed, paa Aelholn 266. Agerthußt 
Haritslier 20 132. 177-275. Bygholm 174. 272. Fride⸗ 
Dardenberg 33 45. i org 26€. Haderflev 21. Bagenjtes 
** By 305. Id 244. Hindsgavl 7. Kals 11. 
—* 296. —*— org 88. Kisbenhavn 266. 362. 
Kalmar 300. Kolding 2.207. Krogen 
Hein ele Raad) : 267. ” 38 41. FG 6£.66. Kronborq 101.103. 
elbarder 345. ' . ' hoved 371. Nyberg 177. 
lgene 289. 321 2 Rk 30. 9 —E See Wuin⸗ 
elieſon 3 208. bedsmænd, Amtacend, Sefolingss 


Hellig Mids Gaard i xu⸗ to Te mand, , Fænsmand.…. 
Helligdags Brøde 23 IHoxbro 

— 7* girle i ? Kiobenhan 240-243: |Øsve MAD ar Gem 183. 184. 
age 308. 

Hel e 38. 297.300. 308. 310. 311. —2* Bodilb] . 331. 


— 


Hofman [Tyge] 3. 33. "2": 
—* 104— — i Daumark $. 14. 140. 136 
Seivig Dron: ID. 354 166. 239. 259. 284. folfen 35. 36. 
Hemmin gſon (Gotſtalf) rn 9.43: 65. 87: 
Henrik Difp I Revel 228. Holbek 305. 
Henrik ferk i Mel. 85. . Holboherred far. 
Henritſon (Dans) 242. Holgaard 16. 
tringthobn. 974 | | " poll, Chriften 244. Detlev 266. —8R 
triog Bifp i ø, 208. SPanberup 18. 19. 
Herlogſon (Niels) 230. - KEE Hollandſte Geſanter 110. 
lovsholm 248. 1400 olie Jorgen von) 93. 122, 
Herman Skipper 44 + 6. * Dolm Pie 172 
erredage 184. I 19 250 275. 282. Holmgerus miles 309. 
? - 284$.2 ses; så. Holſtein (Johan Ludvig) —9— 
Herrcgaarde 1. i i Hoppe (Berner) 357.  . 
Herremode 297. 3gor: * om 1" Forn 295. 
Heſſ (Marcus) 216. - ou Pornland 45. 
Setfelager 177. . — Fporne (Otte vom) 62. - - 
Henne [Claus] 88. . I —— 356. 
—— 110. TFS. (feng 31. 173. 261.264.270. 
—— 201. 203. —— (Perman van ber) 7% . 
FARS 7. oſpitaler 240. FRE SÅ 
. Hionlag 323. BESS Hovraftild Pan ) 278. > 
Hiort (Ingvar) 737. oe . KHuntebe 275.282. 
Hiortholm 363. , U Hundslund Kloſter 296. 
Birsbohå Fyuføen 30i. 307. Nr 


Gt. 
Hog, Bo 14 1; ett 244 24. Serge 159. Hvedholm 324 0 0 mu, 
Suk ri Bkkoeder4 16 17. 18. 194; - | vil 


— 





eye 
Hvidkilde 324. Mogens 258. I | 
FEE 75 133. ani 260. 266)" 158. 2433. 
Tee Henrit 160. hen 134. Peder 134. 4: Jungergaard 3— 


— — — — — — —— — 


Hvuͤfop (Ishan) I Jungehevede Slot 26 | 

vade Chriſto * 352. ure (He — 28 29) 
U us Påtronatus 37. 2 | 
| É 7. E HER Juftitiarii i mør 

I J versnes i Fyen 16: 
oimfon (und) mm. ” 8— Frands 245 
acobſon, Herlog 232. —* 360. vlland 288. 
Nicolaus 300. 4) 
| æropflorp 312. — Kaas, Biorn 218. | 
. . 283. 287. i 243. Herman 1 
9 Solar aaben 290. F ørgen 160. Mo | 
af Gladfare 301. 304. 7afelovne (Norſte) 
2ardus Gravius 188. Kalenberg ( Albcet) 2. 2: | 

Jelliug 326. * RKalls i Iylland 11. 

tllinaføfel 16. Kalmar 300. FIE | 

ens Xrkebiſp i Lund 15. . Kalmarſte Feide 11 I 


fon, Anders 290. Hemming 259:309 ;309., Kalundborg 1 5. 4. 6 
a 


Henrik 360. Jacob 300. 302. 322. 
Laurentz 3% * Morten 356. Peder 389. —* — — vind) | 
: Torbern 356 Bifp i Hammer 
Biſtop iBarlum 55. 3 (Måttes) 
erløfherred 20. 28. Kerteminde 187. 
Jern (Svenſt) 355.366. . Keyſer (Untsnia$) GE 
ernuſten 290; - Kiætilftorp 303. 
eruverE i Norge 350. 351. 366. Kiel 27. 61. 78. 116. 
, FIndſorſel 266. RKieldlier 
Indlager 27. 31. 169. 2ieldſon KAL 120 
— Ingeborg Dr.i D. 237. Kiellerop 25. 
| anøvar ifp i Roftilde 231. Kielſtorp 260. 
ngvarføn (Anders) 356. . Kimerſlof 233. 
—. ergendoter — 174. I2inbv 300. 
Fiee avn 37. 40. 
—8 lbnr i Odenfe 3 24 i: 243.260. 2 
uſon, Afcer 231. —* 29 2 * 288. 203. 338. 30 
292. Jon 207. Palue 303: eter 292. —5 — 380. 
ALL 252. Kirkefred 251. 
orke (Georg) 292. Kirkeſauby 306. 
Harnus 230. É Klædedragt 316, 


Jobilurn I Koltilde gr4r: "ÅSE kr * 3. 

ubilæum i Roſtilde 344 el RE 

Jul, Axcl 158. —II Chritiern Klitt 

. Zal. Frit 275. Ciger 235. Frauds Sofie, É olben 
244. ver 120. 167.243. Hant 160. Hunblr 
LKuud 230.f Malte 16. 158. Maren 559. —— 181 












| Srabbesbplin 194. 


— —— — —— — — 
aA 
« 


Kram (Aſt von) 37. "| — 


" Krumpen, Otte 164. 201. ,Styge 284. 


ö— — — — — — — 


—— VRegiſter 


SANDET, Odenfe 15. 176. Ribe 9. 2. 
Ringſted 231. Roſtilde 229 236. 240. Laafebrev 17. 
303. Segeberg 39. Slaane 197. Lenſmand, pua Angdeſiden 362. Bvgbålm 


Kloſter⸗Jomfruer 118: . 29. Byring Klofter 197" Droningborg 
Kuecrod Grendſe 203. 200. Kalls 200. Kolding 200. Kron⸗ 
Kneveh (Friderik) 248. borg 109. Nykiobing 196. Roſtilde 266. 
Kuipenſen [Tode van] 79. Tanéberg 352. Torning 195. Truud⸗ 
Kuob (Laurids) 68. — hiem 352. See Wmbepsmænd, Ants 
Knubbelykke Birk 41. mend, Befaingsmaud, Hovedsmand. 
Kuud Joachimſon 158. K Lage (Meller) Canceller 15. 
S. Knud Hertug 321. ageſon, rel 16. Magnus 309. 
SS Kuuds Klofter i Odenſe 176. ' Laghævd 13. 18.253-254- 
Knubſon, Jacob 302. Suud-185. 207. Fagmænd i Bergen. 344. Opſlo 207: 
"Sandfrop 269. 324. Skeen 208. Tousberg 207. 
Zepe o. 302. 362. i Land⸗Moder 14235. 
Ko (Sorged) 197 197. kandsdomere, i gycn 15. 169.171. I 
Kol 7 9 44. 9£. 105. 209.1 12. 200. land 260.284. Sigland 266. 358 
5 4. 336. ÅLandsfrone 38. . 
Konge evlund 243. | andsting, i Wind 249. Skaane 296. 
Kongsdalen 326. Lange, Dorthe 200. Erik 20. 21. 22. 24 
Kors [Hellig] Alter 297 25. 28. 35. 258-269. 266-270. 329: 
Korsbrodre i Ribe 9. i — Sunde 368. Haus 368. Ide 368. 
Korſet.i Biſtrop 354 - Å Karen 158. 366. Margrete 258. 271. 
Koxbol 97. 272.273. 3241 329: 334. Niels 368. 


Krabbe, Cathrine 26. Dorthe 26. Glob Lange Herman 81. 
26. Gregers 115.136. 159; Iver 158 


. Langelkovs Eng IS. 
Niels 18. Offe 159. Tyge 38. 


Langefs 176. i 
. Laugholm 166.188. 

Krafſe, Eiler 241. Hans VS Hilleborg aurenſſon (Jes) 311 
” 153. Otte 158. Peder 3 S, Laurentii Capel i Rojtilde 3955. 
Krag, Johannes 226. Rieis 369 Oite 358. | 
Kragerup 132. 148. 






3 . 
Kraſe, See Kraffe. Leiel (Friderik) 105. 
Kraſtrop 115. 132 260. Lembek, Henncke 6. 296. Tomme 296. 
Krempe 88. Leonora Chriſtina 130. 156 


roden Slot 28: 45. 47965. 66.67: EK 

Krogenos (Oluſ) 3 gi Hleuterg, (Gerhard) 4- 6. 226. 327.330. 

Kronborg 101. 163. 107. 108. 109. 266. 232 3 8.334 , 

Lig HET A 117.128. 239. 

Libme (Niels) 257. 

Lime i Jydand 10. 14, 326. 

Lindbierggaard 26.; ; 

Lindensv, Denrik: 167. 1758" Dans 167. 
160.Jacob 136. Ibe 160. Gephia 156. 

Litle (Jon) 230. 

beitleherred 312. . 


Kruſe, Birgitte 156. Envold 110. Inge⸗ 
borg 156. Herman 360. Jorge I1g, 
” 167. Karen 16 $. 
Krutſau (Kisn) 28 
Kryſow (Henrik) 292. 
Kullebierg 109 
Kunſt⸗ alper 351. 


Kuſc 306. - Lede⸗ 


⸗ 


— 


til det 4de Bind. " 


Lodehat 240. 


Lofeden 108. 


Fongerunsgaard 343: 
S. Lucius Pave 


353 
Lund å Skaane 15. 38. 163. 133. 240. Boae 243. 


242. 2906. 


fundet 243. 
Lunge, Anders 300. 304. 206. 3203. Anne] Melen (Berndt ven) 


— — — — — 


Mattes Kerſtenſen 6. 

Mattiſon (Arnold) 357. 

Meding (Jacob) 48. i 
Meier (Marcus) 43. 002 


[Henrik 16. 
n (Philip) 198-199. 


einſto 
Melan 


159. 'Chriftoffer 337. Erik 244. 343 Meſſer 228. 280. 295. 296. 297. 323. 


" Qolmer 357. 363... Johan 304- 
. 309-313. 363. Dee 284. 
” cenk 18. 


Luther (Morten) 159. 


Lykke, une 18. 155. Chriftoffer' 1 
17.18. Eiler 25. Erik 158. & 
Frands 157. 


166. 


Lyngby 372. 
Lyngby srd 259. 
Lytikau (Hans Suten 355: 


Madſon [Tord] 344: 

Mage FAenrik] 119. 

Magiftri-14. 19. 40. 67. 163. 166. 167. 
169. 172. 173. 197. 198. 226, 275, 
276.293. 302. 344. 

SMagleby 357. — - 

Maguet⸗Steen 360: . 

Magnuſſon (Algud) 295. 

Malms 37. 38. 42. 197. 398. 

Malteſon ENN * ——— 

Mandſlet 223. 251. 

Wangelund 25 


Johaune 18. 19. Jver 
296. Riels 15. 16.1 59. Peder 17.302. 
Lyfkkesholm 296. F 


Ove Bin ASE Anders 272. Chriſtoffer 243. 


$ 42. 
1 amicrløfeherred 367. 


yðek 43. 50. 84- 195. 200. 35 248. Moen 299. 
16. Mont 3. 11. 24. 30. 41. 120. 160. 160. 


173. 226. 2.40. 241. 293. 296. 299. 
. 3Q2. 303% 307. 310. 311. 322. 355. 
356. 362. 
Montergãarden i Kisbenhavn 40. 
Montmeſter i Lund 197. 
Mogenſtrop 40. i 
—— — LAA 
offen (Joachim t 
Moltike [Sille] 305. 78. 
Molzan (Anne) 1.95. 
Morſs 151. . 
Wortenſſon (Oluf) 16. 
Mourids, Junker af Oldenburg 38. 
Mule, Hans 275. Mikel 275. . 
Mund (Peder) 266. 
Munk, Chrifien 218. Iver 284. Kirſten 
—*8* — 284. 308.363. Oluf 85." 
Munfelif Klofter 13 
Mus, Anders 208. ds. Jacob 308. 
Mufenius Qoh, — 344. 


357 rå Sr. 362. 3 

Maͤriager Kloftæ-1 37. Naneft 262. E 

Marie, Kirlei Opflo 207. 7 Medenes i Norge 366. 

Buguge 288. aeg 33* 306. 398. 
wordſon (Piber) 16, - irf 41. 

—ã Danmart . 38, * 111.346. erb) aarb I199. 

. 238. 728; Holſten 37-77 —** 171. 

* Hen 159. ,pelvig 246.154.160: oe (Carten) "38. 


Joach im 1277. Margrete I 6. -Ofte 159. Feneid 238.2 w 
gm. øge) 28. 33. 00." 


— 
— 


NReyxls 


Nex J 
Riclefe En: 301. F 301. 


8. 303 305, 307.313. trange 14. 
7 16 
Rn sg > 2,8. 
rup t Bvland 14.19.31. 273.327.3 
Rorby (æren 37- 38. 7 


Røorge 180. 189. 207. 275. 44. 366. 
Rorman, Ernſi 156. 334. aurids 67. . 
Norſte Herligheder 349. 

Nuntius ”Apoftolicus 188. 
Murenberch (Jacob von) 52. . 
' Mybetg 66.77. 238. 284. 
— 26. 120. 311. 
Mykisbing i Falſter 196. 

| — iæland 311. 

Nyrop 291. OC 


O. 
Oberſieen Slot 295. 


Obenfe 14. 41. 45. 161. 163. 169. 174 


I86. 202. 203. 204. 224. 250. 256. 282. 
313. 325. 3530. 
Odersberz 280. 
Odsherred i Sixeland 315. 
Obrandss 178. 
Den Len i Laaland 66. 
. Øgenavn 238. 
Drbctgaard 132. 134 
Hreſteen Slot 295- 
Hreſund 104. 
Orſtov 24. 
Drum 1 
Oſterlof Kjoſter 120. 
Oſtropgaard 325. … 
Drehug 254. — 
Henebierg i Fyen 44. 46. 
Offeſon, Anders 296. Feurit 303. 
Officiales (Biſpernes) 7- 14.233: 329 
Olden 12. 
Olivarius (Holger) 240. É… 
Ollidt 178: NE 
Øluf &. i D. 291 796. 13. 
Slul Bifp i Kolde 226. - rr 
Oluf Mortenſon 16. 


Olufſon, Anders 109. Siorn 343. 35 8. 


363. Hans 207. Bennele 226. Jacob 
291. Soyan 3: 302. —— Niels 236. 


— Regifter NNE 


LDøyflo 207.219. 276. 
Oreby — 


Riel hg N FNS eh ik 308. ét Peder — 134. 


Osmunde 355. — 
Oßed Præbende 36 c. 
Oſten, Bertold 301. z05. 307. 309. Da⸗ 
vid 337. Friderik 338. gelir 3 38. : 
Otteſsn ( ri] 65. 
Overgaard (Mikel) 329. 
Ore, Johan 15, 169. Peder 219. 221. 232. 


HER Wagh (Henrik) 12. 


Palle Marſt 239. 

Pallreberg 258: 

Palſtrop 244. 

Pant (Oluf) 299. 302. . 
Papirs:Melle i Jylland 327. 


Parsberg, Anne Cachrine 157. Chriſtoffer 


266. Ellen 159. Elſe 155. Friderik 1 59. 
Ingeborg 157. Mandrup 259: Oluf 
337.155. Sigel 157: Verner 158.159: 
Pagh [Cafper.j. 201. 202.203. 
Peder Jenſon Bifp i Roſtilde 289. 353. 
er Anders 3. 306. 309: Biøre 301. 


- | Johannes 3. Offe 303. Stig 307. 


S. —X loſtee ; K2UunD 240. 242. Reſi⸗ 


ved 2 
rlefan, i Bor € 260: 361. 
Dell em sf 6 35 36 










—* 3 im. 


Podebaſt 218. fenning 201 —J 148, . 
—— Jes 284. 398. 362 


159 
NR LÆR Ofir 366. Elev 365. , 3 


KR Preen, Henneke 301.3045" Jochun 53. 


Preſtek add 306. 


9 due i Silling 206, Braflen 34. 


171. Emerlo 472. ———— 
272. Morke 206, Nørap34.19:273.343. 
329. Slaselle 304. Svauug 44. 47. 
TLoloſe 2.42: Lo 54 

NERE Prir⸗ 





” 


TIL OCT 40e OMU. 
ò— —— —— —— —— — — 
Priorer,i Antvorſtov 232. VOdenſe 14.176. Riddere 7 8.9. 14. 35. FI. 84. 112 | 


Ribe 9 165.207.230.231.232.,336 ; 
Briorinde i Sundstand 297. 241.284-291.296.299-300 | 
Proceſſer 249- 284- 203.304.306$.306.30%308. | 
Provſter 336. i Harhué 293. Bergen 244. 312. 313. 357.358. 369. 360 | 
Borlum 295. Odenſe 41. 163. 169. Kidebrev idemænd 266. 

Opſlo 207. 276. Ribe 120. Roſtilde Rigbro 178. 


302. 324.. Tyrildberred 329. + |Ningebel 312. n 
Pſalter af Gulb 241. - ſWingfied 2 232. 2.266.299. 321.3$ . 
G. SE Ronnsv, Claus 8. 15.238. JFoa 


Ovalen (von) Joſva 27. 220. Karine 8. Karl 15: Marquo 
Qvitzov, Diderik ——— 158. Jorgen Roli [Mattis] 12. 
169. 171. MRMoſenholm 193: 200. 
. WReolſenkrands, Hune 13. Begge 19 | 


Raadmænd, i Sisbenpatn 360. 362. Op gitte 324. Elſe 133. Grif 8. 


flo 208. "13.14-16.17.18.195$.220. £ 
Ramel, Henrik 260. 343. Povel 157. 23. Friderik 194. Hrlle 160. d | 
Randbol i Jylland 332. 160. 19$. 196. 199.202. Jil | 
Nankov Greoſtab 118. Iver 194. Ludvig 8. Mar; ' 


Rantzov, Brede 35. 52. 56. 8. Cal arinal WMette 160. Niels 6. 8. 300 

9 128. Chriſtian 16,78. € — tlef 195. 199. . Valle 169. - St 
5.118. Drude122. Frands 118. 130.. Else 8. Tomme 6.7.8. 13 

— Gert 97. Code so.f el Roſenſpar, Oluf 343. Steen 88. 
vig Margreie 117. Henri 35. 49. 64. Roſenvinge (Mogens) 329. . 
91.96.98. 110, 111.118. 122. 139…|Rolfilde 37. 203.225.229.235.- 
1.56..158: 201.203.238. Johan 33.4 266- 289. 297. 392. 303. 3 | 

- EY. 119. 147. oliat 117. Kab 35.1 324-353-354. 361. 368. 36. 

… Magdalene 128. Meldrior 37. 48: AR —* — (Maͤrtin *5 
rids 246. ⸗orel 36. ↄ1. Eivert 23, Roterodamus (Erasmus 236. 


Sophia 15 Rud, (Erik) 223, Jens 299. | 
—* — 134. Otte 90 Mathiag 360. Milel 303. 
Medtfle 252. Ruſtning 253. 283. 

"Redg, Friderif 159. Peder 1 39. 140. Nygen 233. 

— Reformationen i folfed 40. | S. 

Reiſſtrod 178. ES«by 3 
Regnſtabs Grof 336. KE —2 Zibed i Esrom 305. 
Relinbek 9 Salte Slet 297. 298. 
—æe 3 5 9%. 126, 118. 139. ESandholt i Fyen 45. 
Rente 342. ØR Satrupholm 26. 1229 
—— 40. 10. Saxeſon (Agso) 230. 
Reſen (Aans Povelføn) 272. Schenck (Geuert] 54. 

Revel 228 Schetz (Erasmus] 71. 
—2* Deu 40. 137 Iren 54. 56. —— — (Jurgen) 61.63. 

r. 64. 70 76. 77. 83. 84. Seberkloſter 132. 

xit⸗ 9.10.30.6£.1 g9-163: 167. 173.295. See FBertolb be] 291. 
Riber [Chrifen] 1 |. efeld, —5* 260. Ingen 
Midder-Orden 112. * TY SEE I” gede 158 


SEE FE I bå 2 





HE NER BRegiſte 
Secgeberg 39: 43: 98- 201. 202. Stredere (Auders) 11. 
Segelftrop 1 Skriftemaal 228251. 
—2 Benedict 60.79. Bertram 122. Skue⸗Penge 33. 97. indl 

Ehrifien Thomæfsn 159. Dorthe. 22. Skuldelsf 299. 

Erif 235. Hannibal 169. Karen 157. Slagelſe 203. 304: . 





E Mogens 158. 160. Steen Malteſen 14 0. Slagsherred 31. 258. 
N III. prae 244. Tender 122. 123. Slangerop 39 

Seeiers 312. | | Sleſvigſte Læn 202. 203: 204 299. 

FSR 674 Smeger (Fikke) 312 
rritzlof 266. — GSmorbyrd 352. 

Seyen [Ohverusde] 232. + jSmyffer 316. 320. ” - 
. Ciælegave 262. | Snalenborg (Joͤhan) 304. — 
S, Sigfridi Capel f Roſtilde 361 ” Suapsting 30. - 
Gigiller 65. 225. 230. 258. 289. 321. 353. Ceborg 234 me 
CGilfeborg 26.47. 148. 153. Sodal 266. , . 
Giinmeringen [Mar von] 52. —8 244 3 26. ' 
Sinning TR. Jens) 198- Boholm 296. * 306. 307. 
Siot J slusNarce (9 dorſte) 351. 367 
— 3Heielt) 305. Solvig 25. 28. 30. 120. 263. 

BSGkabvgaard 200. 204. 207. Somerfel [Joadim] 71. 
Sfalbrop Voldſted 13. Sone, See Aarfeide. 
Skameherred i Fyen 303. Sonerop 305. . — 
Skanderborg 9. 31. 115. 166. phia Dr. i D. 264 
fanger 310. 312. Sophia Amalia Dr. i D. 137. 

Sophia af Langeland 234: 236 


Skarholt 133. 33z3. 
Skarſov 306. 2 
Skatter 220. 221. 
Slanbolgaard⸗ 97. 133: 








343. Iver 120: Nils 26. Ltte I58- 343- , 
SENER 236. i Daseforn era i 
. GSkcrildgaard 225. ISparre (Aage) 166. 


„Stkihelundgaard 134. 
— Gkbibith i Jylland 3. 
Skideſyſel i Borge 281. 


58Spotterop 27. 259. . 
, Spongagre? alle 238 4. 


i ETippings ** 
Soler, i Horfens 270. Roſtilde 308.362. 
Skobgaard 16. 244.343. 
SkopKloſier 205-357. 
Skovsbod 15. 
lev kgnn 359. 
ovſtade 237. — —* 
Skram, Cpriftiern 13 18. Elle 156. Niels — 35. ar 
16.29.2 . Stenalt i32 133. .: 


= , ter: 





Stenfeldt (Bodild) 132. - 
Stensballe 7. 22. 23. . 
Stensgaard 328. 335: HEE 


. Stetinffe Fred 203. 


Steynsherred 306. 312. 367: 


Gtiftelfer 241. 354 355: 357. 363. 
Stiftsamtmand i Ribe 119. . 
Stig Peterſon 307. 


Stigſen, Oluf 315. otte 38, 42 
Stillinge 282. 236. 

Stsdle.t Rorge 47. 

Stobenheim (Rical) 294, 


Stokerop 31 * 


Stokholm 


Storm( —* LI. 


Strange Nielſen 14. 15. 17. , 
Strengenes 38 


Stuf Jord 3 
Sture, —* 302. Thomas 123. Wolf 122. 
Stygge, Anne 243. fang 47. Mouribe 


: 243; Niebs 244. 
Subfidium 2 97. 
Sudere (Mouck) 362. 


Svale (Peder) 2 

Svanholm 3. * 306. 309. 
Svauenius, See S vabe 
Svrenboerg 8. , 
Svene og Zenere 283.* 
Svenftrop i Skaane 1 PAR En 


Sperd⸗Orden 112. ET 


Synderborg 42. 87. SE 


Syſſel i i Siæland ke EH 
Tanderop- 18… 244 am V 
Tange 6. BEER 


Teglbronderi 327. 
Zero [Otte] 160. ” -. 
Tersloſe 231. 


"| Teftamenter 116-227. 239. 29%. "304. 322) 
Ehenufon (Dar fvig 23" 


SM 
Utebierg FJohannet) 226. 5 71 
ende 207. 230. 250 252. 
Tirsbbek 18. 
Tiucholt 115. SEE 


|, + 
« m= 14 
: 
51 
1. Nn ' 


32. 0 2 2. FRE 











Tordorp 296. 
Tørop t Saane 133. 
ÅATorftelund. LIS. 
Portur F 
Toſtrop 3 


159. Xalg 108. IX IIS. 


—E 182. Irn 
Tunbyholm 134. 
uneherred 311. 
Tuſtropgaard 12. 7 
Tydebierg 307. ” 
FTodebieraherted 306. 357. 
KCyfstofte 309. 

— SUN 268. 


FRE SOMME, > dig 16. 
ne Lorildhenxtd 9- 14-17-3229. . 











—— 06. 


2: 


bilder, 


Une obany 52 
Undals loi Norge 261. 


* Bbb 3 i. 


… & gr 
is & . 
bel LJ 


F 


Tot, Birgitte 148 ou 16 2 167. 


6. 
6. 


Ieg 36. Dolger 324 nges . 
org 1591 Sigel" 133 £ rub an 


Univerfitetet i Kinben5. 167. 197. 344.361. 


Ureberl