Skip to main content

Full text of "Danske ordsprog og mundheld, skjaemtsprog, stedlige talemȧder, ordspil og samtaleord"

See other formats


Go ugle 



This is a digital copy of a book thai was preservcd for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as part of a projecl 

to makc thc world's books discovcrable online. 

Il has survived long enough Tor the copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl 

to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books 

arc our galeways to thc pasl. rcprcscnling a wcalth ol'history. cullurc and knowlcdgc ihat's ol'tcn dillicult lo discover. 

Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from the 

publisher lo a library and linally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to 
prevent abuse by commercial parlics. iiiclutliujj pladujj lechnical reslrictions on aulomatcd querying. 
We alsoasklhat you: 

+ Make non -commercial u.se of the files We designcd Google Book Search for use by individuals. and we requesl thai you usc these files for 
personal, non -commercial purposes. 

+ Refrain from aiitoiatiteil t/nerying Do not send automaled queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine 
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We encourage the 
use of public domain malerials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find 
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use. remember thai you are responsible for ensuring ihat what you are doing is legal. Do not assume that just 
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other 

counlries. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of 
any specilic book is allowed. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr 
anywhere in the world. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover ihc world's books wlulc liclpinjj aulliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web 
al |_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/| 



Go ugle 



Dette er en digital kopi af en bog. der har været bevaret i generationer pa bibliotekshylder, fur den omhyggeligt er scannet af Coogle 

som del af et, projekt, der går nd pa at gøre verdens buger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe 1 nok til. at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. Kn offentligt ejet bog er en bog. 

der aldrig har været underlag! eopyrighi . eller hvor de juridiske copyright vilkår er udlobet. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret 1 fra 

land til land. Bøger, der er oli'entlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig ni opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i der oprindelige bind. vises i denne til - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Coogle er stolle over at indgå partnerskaber med bibliotekerom al digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredll ilgamgelige. 
Offentligt ejede boger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. har vi taget, skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger pa automatiserede forespørgsler for fortsat at, 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke- kommercielt brug 

Vi designede Google fiogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge; disse; filer til personlige, ikke-kon mi ordelle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende; automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse. optisk l.egngenkernlelse eller andre omrader, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google-" vane Imæ.rke" du ser pa hver lil er en vigtig made at fon adle mennesker om deni 1 projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google' Bogsøgniug. Lad væm med at fjerne ilet. 

• Overhold regierne 

Uanset hvad du bruger, skil du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke;, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke al en bogs tilstedeværelse i Google Bogsugning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erst.al.ningspligl.em for krænkelse af eopyrighi kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogso»'iiiii|; 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at. gore dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsogning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at ilet hjælpfy forfatte re og udgivere rned at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internet, t-Ct pa |http : //books . google , coiti| 



r 



PN 



I 



i' 
i* 



I 



PN 

Ir? i- 



FROM THE LIBRAKT OF 
CHRISTIAN JENSEN 



Danske 



ordsprog og mundheld, 

skjæmtsprog, 

stedlige talemåder, ordspil og samtaleord. 



Samlede af 



Evald Tang Kristensen. 



Trykte med offentlig understøttelse. 



o • ' 

* ♦ ~ - 



Kjobenhavn. 

I kommission hos Gyldendalske boghandel. 

Trykt hos Sjodt & Weiss i Kolding. 

1890. 



DUNNINQ 

HILt. 

12-14-39 



Til læseren! 

Bet tykkes mig nødvendigt helt kortelig at meddelo læseren, hvor- 
ledes jeg har turdet driste mig til at udgive den foreliggende ordsprogs- 
samling, og hvad der har givet stødet til, at det kom så vidt. På omslaget 
til 1ste hæfte omtalte jeg med et par ord, at jeg i sin tid, da pastor £. 
Mau havde udgivet 1ste hæfte af sin »Dansk ordsprogsskat«, havde ført 
et bile brevskifte med ham. Det gik saadan til, at jeg i »Viborg stifts- 
tidende« skrev en lille bitte anmældelse deraf, hvilken blev oversendt 
Mau. Han kunde ikke udgrunde, hvem E. T. K. var, og sendte da en 
lille foresporgsel til redaktionen, hvilket da gav anledning til forbindelse 
imellem Mau og mig. I det brev, jeg nu sendte ham, gjorde jeg nogle 
bemærkninger til flere af ordsprogene i 1ste hæfte og anførte en del 
varianter, samt fremkom med min undren over ikke at finde et og andet; 
endelig udtalte jeg en beklagelse over, at han ikke havde udstedt et al- 
mindeligt opråb til folk i landet, der monne sidde inde med småsam- 
linger af ordsprog, som de selv havde samlet efter folkemunde, ti derved 
mente jeg, der vilde være fremkommet adskilligt, som endnu ikke var 
optegnet eller kjendt af bogmennesker. Af erfaring vidste jeg, at der 
virkelig var meget i folkemunde, som endnu ikke var nået frem til op- 
tegnelse. Nogle af disse talemåder har betydeligt værd og nogle bærer 
præg af ælde, så de fortjente, således mento jeg, at komme med i en 
samling, der jo var anlagt efter en temmelig stor målestok. Man be- 
tænke, at det er med ordsprogene som med de øvrige folkeminder, det 
har knebet med optegnende hænder. Vel samlede P. Syv og mange 
flere, men slige flygtige fugle som ordsprog og mundheld er det temme- 
lig vanskeligt at få fangede, og det vil ej være mærkeligt, om en del 
af dem undslipper fuglefangeren og endnu en tid flyver videre, ja, at 
enkelte endog aldrig bliver indfangede. 

Kort efter skrev jeg atter en anmældelse af hæftet, som senere blev 
trykt i »Husvennen«, og deraf ønsker jeg her at indføre følgende: 

Vi ejer som bekjendt i voit modersmål en stor mængde af fyndige 
og korte udsagn, som bruges i daglig tale og ligesom krydrer den, ja 
giver den en forunderlig fynd og klem. 

Mange af dem er rimede, ja, ikke få er endog af så hoj ælde, at 
der er tydelige bogstavrim i dem, således som de findes i den oldnordiske 
poesi. Der findes også mange fyndige bonderegler og vejrregler, og 
nogle overtroiske forestillinger har fået en lignende kort bestemt afpræget 
form. Præsten fra Hellested, Peder Syv, samlede, hvad han kunde over- 
komme af sådan billedlig tale i folkemunde, og frembragte derved den 
udførligste samling, vi hidtil har haft Af og til er der senere udkom- 
me! storre og mindre ordsprogssamlinger, men en stor del af de deri 
værende ordsprog er gjentagelser og uddrag af Syv med tilføjelser af 
noget senere indsamlet, og ingen at dem bærer udførlighedens præg. 
Ikke en gang Molbechs »Danske Ordsprog«, der udkom 1850, udmærker 
sig ved fyldighed. Det vilde alligevel være rart en gang at få samlet 
på ét sted, hvad der kan opdrives af danske ordsprog fra trykte og 
utrykte kilder. Med den vågnende sans for folkeminderne og lysten tU 
at indsamle dem, fremkommer endnu meget, der viser sig at være lige 



godt og gammelt som det, Syv har givet, ikke at tale om, at nyere 
talemåder også må påagtes, og der må lægges mærke til, at de ældre 
får nyere tilsnit, eller at der fremkommer variationer, eftersom tanken 
giver sig ny klædning; fremdeles må der agtes på, at særlig stedlige 
former, der forhen oversåes, nu tages med. Om også brugen af ord- 
sprogene er i mærkelig hensygnen, kan der den dag i dag endnu gjøres 
en rig host. 

Jeg glædede mig derfor hojlig, og jeg er vis på, at mange deler denne 
glæde med mig, da pastor Mau påbegyndte udgivelsen af sin »Dansk 
ordsprogsskat«. Da professor Svend Grundtvig, dor som bekjendt er en 
ubetinget kyndig mand i sådanne sager, betegner dette arbejde som et 
overordentlig omhyggeligt arbejde, der fortjener at modtages med inter- 
esse af den læsende almenhed og indeholder et rigeligere udvalg af Syvs 
store og blandede samling, end hvad der hidtil er offentliggjort, så har 
jeg intet videre at tilfoje til arbejdets ros, blot et par bemærkninger, der 
dog ikke må tages for dadlende. 

Den foreliggende samling bliver endnu ikke fuldstændig, men den 
danner et udmærket mellemled og forarbejde for den, det i fremtiden er 
forbeholdt at fremkomme med en sådan fuldstændig samling. Visse egne 
af Jylland er særlig rige på billedtale og ikke mindst de, der er forholds- 
vis fattige på andre folkeminder. Det er, ligesom fattigdom i én retning 
afføder rigdom i en anden. Den yderste vesteregn bærer prisen med 
ordsprog, og bindeegnen med viser, mon i det midterste Jylland findes 
der igjen mange ordsprog. Hvorledes skal disse sidste nu bedst kunne 
samles? Det nytter ikke at ville fremtvinge dem. De er komne frem 
som umiddelbare fostre af fantasi og vid og bruges kun, når talen sprud- 
ler uhildet og naturlig frem, og bedst må det da være at gribe dem i 
flugten, altså at have sin lommebog ved hånden og deri på stående fod 
— dog så ubemærket som mulig — optegne, hvad man hører. På denne 
måde har jeg samlet over 1500 talemåder hos forholdsvis f& personer. 
Mange sådanne småsamlere findes rundt om i landet, og godt var det, 
om alle kunde kommo på én hånd, da ellers meget igjen vil gå tabt 
Derfor kunde jeg ønske, at pastor Mau havde udstedt et almindeligt op- 
råb, hvilket hans beskedenhed dog vel har afholdt ham fra. 

Jeg talor nu nærmest som Jyde for Jyllands vedkommende. Hel- 
digst vil det være for samleren af alle vore ordsprog, at han er hjemme 
i oldsproget, og at han er kjendt med de nuværende landskabsmål, da 
mange af ordsprogene nødvendig må beholde den provinsielle klædning, 
hvori de fremtræder. Nogle få exempler er oplysende nok. 

Hæg og læg er af ét læg (o : vrøvl og sladder er af én oprindelse). 

Du er ikke kjendt med verdens knabrede handel (o: med modgang). 

Der kommer smalrimpe efter ramrutte (o: efter odsolhed kommer 
smal tæring). 

Dernæst skal han også være tilbørlig kjendt med folkets levevis for 
og nu, de huslige indretninger og folkeskikkene o. s. v. Exempler: 

Han er født godt af æ kalvebøvl (om en tyk, velnæret dreng). 

Hun giver ikke hendes helgenoost hen (om en nærig). 

Han er god til at tage levelam ud (om den bøvlbenede). 

Han har nok gjort hans klukæg (kan ikke gjøre det længere). 

Hun kan ikke synke brudebenet (er endnu ikke giftefærdig, brude- 
benet sidder i kalves og fårs lår). 

Sådanne talemåder trænger åbenbart til forklaring, der bor medgives 
dem. Dersom en og anden kunde føle sig opfordret til at give pastor 
M au bidrag, var det unægtelig ikke så meget at gjøre ham en fornojelse 
r tjeneste som at tjene sit fædreland. 



Således omtrent skrev jeg 1879, og det er i granden det samme, 
jeg endnu vilde have skrevet, hvis bogen nu var udkommen, dog med 
nogle yderligere tilfojelser og betragtninger, som det fulde overbul over 
dens anlæg og indhold kunde give anledning til, da jeg jo havde taget 
fejl af Maus plan og ikke tænkt mig værket afsluttet. 

På min skrivelse til E. Mau, svarede han blandt andet, at hans 
samling langt fra at gjøre krav på at være fuldstændig nærmest måtte 
betragtes som en ny omordnet udgave af Peder Låle og Peder Syv, 
hvortil han havde knyttet, hvad han efterhånden havde samlet fra for- 
skjellige sider, hvad enten det var trykt i forvejen eller ikke, og en 
smule læsning i det samlede værk overbeviser en strags om, at disse ord 
er sandhed. Men de nedslog næsten alle mine forhåbninger, jeg blev 
yderlig skuffet, og det mere og mere, eftersom værket skred frem. Jeg 
troede jo, at vi nu endelig, da der var sat saa stort et apparat i be- 
vægelse, og der blev kostet så meget derpå, ej at tale om, at 10 år af 
et flittigt menneskes liv var brugt dertil, skulde få en samlet udgave af 
vore ordsprog, for så vidt som de var forfatteren tilgængelige. At han 
ej havde udstedt det af mig antydede opråb, var jeg meget kjed af, og 
jog kunde ikke forklare mig denne gåde på anden måde end ved at ud- 
lede den af en vidt dreven beskedenhed, ti jeg kunde ikke tænke mig, 
at manden ingen anelse havde om de mange småsamlingor, der lå 
eller kunde tilvejebringes rundt omkring fra landet. Vel havde dot f. 
ex. vist sig, at selve Sv. Grundtvig ingen anelse havde om den mængde 
viser, der endnu blev sungne i Hammerum herred, men netop mine 
opsamlinger måtte belære Mau om, at der sandsynligvis endnu kunde 
gjøres en hel del på ordsprogenes område ligesom på visernes, æven- 
tyTenes, sagnenes o. s. v., og det var utænkeligt andet, end at han måtte 
kjende lidt til, hvad der blev gjort netop i vor tid for indsamlingen af 
folkets minder, og måtte vide, at der endnu levede adskillige mænd og 
kvinder, som havde hjærte for den sag og vilde gjøre noget for dens 
fremme. Han kunde ikke være så snæversynet, at han ikke så det 
skjonne i, at der endnu levede minder på folkemunde, og at disse min- 
der nok fortjente at påagtes lige så fuldt som dem, der allerede var 
optegnede, da det forhen optegnede trænger til at udfyldes og belyses, 
forklares og jævnføres lige så meget som det, der den dag i dag endnu 
ikke er nået til optegnelse. Hele folkemindernes verden er jo dog kun 
kommen til os i store og små brudstykker, og dette måtte han vide. 
Men hvor påfaldende var det mig så ikke, at han for ikke mere end 10 
år siden ikke en gang havde gjennemgået, hvad S. Grundtvig havde 
fået bragt til veje, og jo mere jeg tænkte derover og bed mærke i den 
kjendsgjerning, at jeg meget sjælden fandt, hvad jeg søgte, når jeg kastede 
op i samlingen, jo mere stod det mig klart, at jeg også her kunde og 
vilde tage en gjerning op. 

Jeg havde tilbudt Mau mine optegnelser til afbenyttelse, men han 
svarede: Det vil være vanskeligt at finde et nogenlunde passende sted 
til dem, efter at ordsprogene er blevne nummererede, og der er sket 
tilsvarende henvisninger fra begyndelsen til enden. Det måtte jeg fuld- 
stændig give ham ret i, han kunde godt have sagt, at det vilde være 
helt umuligt, når man har at gjøre med en samling på 1500 nummere. 
Nogle af de ham af mig meddelte ordsprog skrev han vel, at han ikke 
syntes om at medtage, endskjont jeg syntes godt om dem, eller i alt 
fald mente, at de burde med. Her var altså en væsentlig uoverensstem- 
melse imellem os, både hvad hans eget værk angik, og hvad fremtids- 
arbejdet for ordsprogsudgivelsen angår. For mig stod det som hoved- 
sagen, det eneste, der n u burde gjøres, at få samling på, hvad vi havde 



af ordsprog, så kunde der endda senere gjøres passende uddrag, der 
egnede sig for almene læsekredse, ja, endog til skolebrug, men en ma- 
torialsamling måtte nu skaffes til veje, og en sådan havde Mau altså 
aldrig tænkt på. 

Han skrev fremdeles, at han med ganske enkelte undtagelser kun 
havde benyttet bogmålet i samlingen, og jeg havde sendt ham en hel del, 
som han slet ikke kunde læse, ja, han vidste ikke en gang, hvad »en 
meldmad« var. Da jeg fik den mundfuld, var jeg på det rene med, at her 
var intet mere for mig at gjøre, og dermed sagde jeg Mau farvel. 

Så kom det, at jeg fik Folkemindesamfundet i virksomhed, og at der 
strommede en hel del ordsprog og mundheld ind til mig. I førstningen optog 
jeg en del deraf i »Skattegraveren«, men endelig stod det klart for ojot, 
at dette blad ikke kunde rumme dem, der kom ind og burde trykkes. 
Så besluttede jeg at slå dem sammen med mine optegnelser, og når tiden 
kom, lade dem udgå som et hele i en særskilt bog, hvilket jeg da nu 
har udført efter et par års arbejde, idet jeg dog samtidig har haft fat på 
mange andre ting. 

Mit materiale bestod da oprindelig af mine egne indsamlinger, der i 
årenes løb havde Jormerct sig så meget, at de løb op til henved 3000 
nr. Bertil kom optegnelser fra forskjellige af Folkemindesamfundets med- 
lemmer, hvis navne meddeles her nedenfor. Endelig gjennemgik jeg 
hele det i Svend Grundtvigs samlinger liggende materiale og tog alt, hvad 
jeg ikke i de to foregående kilder havde fundet Til sidst faldt det mig 
ind, at der i Hans Brochners håndskrift, der nævnes i fortalen til C. 
Molbechs ordsprog, måske kunde være noget at agte på, og jeg gjen- 
nomgik det da fuldstændig under et ophold i Kjobenhavn. Min forvent- 
ning blev ikke skuffet, derimod betydelig overtruffet Jeg fandt ej alene 
at dette håndskrifts indhold passede udmærket ind i min plan, men også 
at størsteparten af indholdet endnu henlå unyttet Vel havde Molbech 
brugt håndskriftet og taget en del deraf til sin samling, men det var dog 
en forsvindende mindrepart, og Mau havde måske slet ikke set i det 
Så tog jeg trostig fat på værket, afskrev hele håndskriftet og indlemmede 
det i mit materiale, så godt det kunde ske, men trykningen var da så 
fremskreden, at storste parten måtte have plads i tillæget og en del 
(nemlig i de lørste bogstaver) slet ikke kunde komme med. Det er da min 
agt om et år eller to at udgive et andet tillæg, som på det nojoste skal 
slutte sig til hovedværket. 

Under min syslen på bibliotheket med ordsprogene så jeg af nys- 
gerrighed også lidt på de ældre håndskrevne samlinger, som gjemmes 
der ovre, men da det ikke lå i min plan at afbenytte dem, fik jeg blot 
slået fast, at der i dem var en hel del stof, som endnu aldrig har været 
draget frem for lyset, ligesom der også var en hel del variationer til her 
og andensteds trykte ting. Exempelvis skal af Moths samlinger, gi. kgl. 
saml. 771 og 772 anføres om fisk: 

At føre fisk til Island. 

Han er som gjedden den storste fisk i sin egen sø. 

Små fiske ædes af de store. 

Her leves på fiskemaner (de mægtige fortrænger de ringere). 

Store fisk fanges kun med store kroge. 

Bløde sin fisk op igjen (om det, som første gang ej er gjort tilgavns). 

Fisk og gjæst tre dage gamle er ej længer kjærkommen. 

Han er hverken kjod eller fisk. 

Det er en fiskemund (om den, der holder meget af fisk). 
Af Peder Syvs Paralipomena de proverbiis anføres blot: 

Der er bedst fiskning i dybt vand. 



1 lagsehoved er bedre end 1000 sildehoveder (om en stor general i 
krigen mere end 1000 menige). 

Der tabes af flyttegods, tabes der ej andet, da tabes sengehalmen. 

Bedre at kjøre omkring en dag end drukne en time, sagde en bonde, 
der holdt på Avedøre mark, og vandet med is var inde. 

P. Syvs forsøs på at skrive et jysk ordsprog er ej alene morsomt, 
men og påskønnelsesværdigt: 

Naar mand mister si kvon, er, som hånd gik ud a e dar og tog si 
hat af. Mister e kvind si mand, er, som hun tabt si synaal 
(sorg). 
Af Hans Thomissbns håndskrift vil jeg blot anføre : 

Næergangen hone faar enten knep eller korn. 

Nu er der en død i Helvede, og det ringer for en anden. 

Kvak, sagde Blak. , 

Sild er selr&kifft mad. 

Slagger slip, sagde drengen, fader kommer. 

Stat op, søsling, lad skilling sidde. 

Rid du dig i rosenslund og bed du dér din hest, tro så skal du 
hvermand bedst, men tro dig selver bedst 

Rawneu han fluer om Afftenen, om dagen han icke maa, den skall 
hafrue den krancke lyckke, den gode kand icke Naa. 

Det har altså endnu ikke været vor tid forbeholdt at tilvejebringe 
en nogenlunde fuldstændig samling af danske ordsprog og mundheld, og 
heller ikke min samling gior i mindste måde fordring på at løse denne 
opgave. Jeg har kun villet fremdrage, hvad der netop i vor tid 
lever i folkemunde, og derfor er alle mine hjemmelsmænd enten nu- 
levende eller nys afdøde personer. En enkelt undtagelse er K. Gjellebøl, 
der er noget ældre, men da hans optegnelser blev mig sendte til af- 
benyttelse ligesom alt det øvrige, turde jeg ikke lægge hans manuskript 
til side, idet jeg gik ud fra, at det sandsynligvis ikke senere fik så nemt 
for at blive trykt eller komme i selskab med ligemænd. Disse hans op- 
tegnelser, om de end er noget ældre, vanpryde dog ikke samlingen eller 
i nogen måde virker afstikkende. Med den nævnte plan for oje og mod 
mine egne optegnelser og mange andres i hænde gjaldt det da om for 
mig at få mere af samme tønde. Jeg dristede mig da til at udstede et 
opråb, der stod at læse i Hojskolebladet 1888. Frugten deraf var, at 
nogle enkelte sendte mig optegnelser, således især herredsfoged H. Ny- 
gård i Kjbbenhavn, der var i besiddelse af et exemplar af N. F. S. 
Grundtvigs ordsprog, gjennemtrukket med hvide blade, hvori da var ind- 
skrevet en stor del ordsprog, som F. Fenger i sin tid vel havde benyttet 
nogle af, og da ladet trykke, men af hvilke en hel del dog var utrykte. 
Endelig viste professor H. V. Rasmussen sig så særdeles forekommende 
og selvfornægtende, at han stillede sin store samling af »Stedlige tale- 
måder«, som han selv i en lang årrække havde samlet på, til rådighed. 
Det var altså ikke trykte sager, jeg vilde bruge, i alt fald har jog ikke 
taget noget af en eneste trykt kilde, alt har ligget for mig i manuskript. 
Det har dog ikke kunnet undgåes, at et og andet er løbet med, som 
også findes i de trykte ordsprogsbøger, og dette har i og for sig da heller 
ikke haft så særdeles meget for mig at betyde. Jeg vilde blot ikke, at 
nogen af mine meddelere skulde føre mig bag lyset og tage og afskrive 
af trykte kilder, sådan som enkelte prøvede på at gjøre, rigtig nok i god 
tro, men dog ikke fremmende det satte formål. En prokurator sendte 
mig således en mægtig samling, med ønske om at jeg vilde afbenytte 
den, og så viste det sig, at hvert eneste ord deri var skrevet af efter 
trykte bøger. Nogle var endog så venlige at sende mig de ordsprog, 



der er aftrykte i P. Hjorts danske Børneven, for at jeg kande brage så 
mange af dem, som jeg havde lyst til! Læseren vil nok forstå, at det 
vilde kræve et altfor uforholdsmæssigt stort og tidsslugende arbejde, om 
jeg noje skulde have gjennemgået alle vore trykte ordsprogsboger og så 
uden nåde strøget alt, hvad der smagte af tryk. 

Det var tillige min plan at give alt, hvad der var. Jeg har dog 
udeladt alle usædelige ordsprog — og af dem var der just ikke få — 
hvilke jeg nu vil overlade til et af vore bibliotheker, hvis det vil have 
dem, for at en enkelt muligvis lysthavende kan se på dem. Derimod 
har Jeg ikke udeladt en del noget grovkornede ordsprog. Dermed mener 
jeg dem, der ikke just kommer til os med pyntelig tale og zirlige vend- 
inger, men tager bladet fra munden og siger lige ud, sådan som den 
almene almue endnu gjor det den dag i dag. Den ligefremme bonde- 
mand fører jævnlig sådan fyndtale i munden, ti han er endnu hverken 
forfinet eller snærpet, hvad han muligvis kan blive; og hvad der i de 
finere kredse ikke kan siges, lyder endnu helt naturlig i hans mund. Da nu 
disse kraftsprog er hentede netop fra de lavere kredse, kunde jeg ikke 
tage i betænkning at fremstille den jævne bonde, som han er, og som 
han taler, ønskende, at man ej alene vil holde mig dette til gode, men 
også håbende, at man vil se dette som et fortrin ved min bog. Her 
har man den naturlige sandhed, her bliver tegnet et tro og sikkert billede 
af, hvad der i den senere tid har været oppe i det egentlige folk i 
åndelig henseende. Også de ældre håndskrevne samlinger går i samme 
fodspor, eller rettere sagt har gået forud og vist mig vejen. Et par 
exempler kan være nok. Hr. Iver, den lystige præst i Boslunde, har : 

Man kan ikke ligne lort ved æggekage, er de end ens bløde, så er 
de dog ikke ens søde; 
Peder Syv i Paralipomena har: 

Hoveriet er aldrig så strængt, at pissende er jo langt strængere, 
og de nyere samlere har da heller ikke kunnet holde sig så pæne og 
afelikkede, at der jo af og til er løbet noget temmelig slemt med for dem. 
Endog Mau har taget et ordsprog med, som jeg ikke havde kunnet bære 
over mit hjærte at forbarme „mig over, og derfor vilde jeg have smidt det i 
skarnkisten. Der kan være en særegen fynd, en aldeles mærkelig kraft 
i et mundheld, der taler rent ud af posen, og det kan være så træffende, 
at man ikke kan forsvare at smide det bort det rammer sommet på 
hovedet, og ret og betimeligt anvendt skal det nok gjøre sin nytte. 

Meget af det, der forekommer i min bog, hører just ikke til det mest 
ophøjede, det poetiske i livet. Det stiler altså ikke hojt, det har ikke 
nogen himmelflugt, og mange tanker drejer sig blot om livets nærmeste 
behov. Man må ej undre sig over, at det er sådan, når man véd, hvor- 
dan den store flerhed af folket sidder i det Kampen for det daglige 
brød står i første række, og talen om ens næring og bjering er altid 
først oppe. Mundheldene, hvor de haves, må da formes eller indrette 
sig derefter. Folket er i åndelig forstand synkende, og dets ordsprog 
må da også være det Vil man ikke tro mig på mit ord, kan man jo 
give sig i lag med min bog og vil da snart blive overbevist Naturlig- 
vis er det ikke altsammen lavt og drejende sig om æde og drikke, og 
hvordan man skal begå sig, der er guldkorn iblandt de mange slakker, 
der er virkelig hoj livspoesi, som træder en i møde af og til, og det 
viser jo, at vi endnu ikke er helt vanslægtede fra fædrene, at vi endnu 
om end med stækkede vinger en gang imellem kan vove at se op ad 
og givo et sving hojt op over alt kjævlet og roderiet her nede. Se, det 
var altså nærmest det, jeg vilde; også i den retning give et pålideligt 
"Uede af nutidens folkeånd og almuens tanker om både det ene og det 



andet. Jlan kan 6ige så meget om folket, både sandt og usandt, men 
her har det tegnet sig selv af, og her er givet uomstødelige beviser for, 
hvordan det egentlig forholder sig. 

Det meste i bogen er dog gammel tale, måske hist og her lidt om- 
formet og lempet, og folket er da også i sin rod endnu af gammeldags 
tankesset. Holder det nye tankesæt først tilfalde sit indtog, så er det 
også forbi med brugen af de gamle kjærnesprog. Denne brug er da 
også for bjeblikket i mærkelig aftagen, og man hører kun sjældent ord- 
sprogene i virkelig brug, om end der endnu er mange, der kan nogle af 
dem. Ti må altså være forberedte på i en temmelig nær fremtid at 
se de gamle ordsprog forsvinde. De afløses ikke af nye, des værre, ti 
folket er ikke åndskraftigt nok til at støbe ordsprog af ægte malm. Der 
dannes i ny og næ et mundheld, som en tid er pa moden, og jeg har i 
bogen også taget adskillige med af dem. ligesom der er kjbbenhavnske 
gadeudtryk og slagord, der så at sige fanger folks interesse og tvinger 
dem til at anvende disse — folk vil jo krydre deres tale — således har 
landalmuen sine, og kjobstedborgeren sine. Undertiden, ja, jeg må sige 
meget tit, er disse mundheld næsten meningsløse, så det er ubegribeligt, 
hvordan de har kunnet fange interessen og komme på moden, men kjends- 
gjerningerne er der. Et exempel er: Godnat, Ole, pengene ligger i vin- 
duet, der er udbredt over det nele land. Alle sådanne gadeord er selv- 
følgelig af noget ny oprindelse. Og dog er der adskilligt, der er ældre, 
end man skulde tro. 

Da jeg ikke har villet benytte nogen som helst trykt kilde, vil jeg 
blot her gjøre opmærksom på, at en hel del ordsprog og stedlige tale- 
måder m. m. allerede var blevne trykte i »Skattegraveren«, inden min plan 
for denne bogs udgivelse modnedes, da de ellers selvfølgelig vilde være 
blevne medtagne. Jeg må da her nbjes med at henvise til dem. Af 
samme beskaffenhed er en del tidligere trykte mindre mundhelds-sam- 
linger, spredte i blade og tidsskrifter. Jeg vil blot pege på, at der i 
7de årgang af bladet »Fylla« tryktes en samling på 148 nr., af hvilke 
nogle er ret gode, i »Nordisk månedsskrift«, årgang 1882, har Jens Kamp 
ladet trykke en samling på 225 nr., og i »Fiskeritidende«, årgang 1889, 
er også trykt en del rigtig gode ting. lidt er trykt i min bog »Jyske 
folkeminder X.*, andet er spredt i barneblade, ja endog i aviser. 

Samlingen er ordnet sådan, at man først finder de egentlige ordsprog 
og mundheld o. s. v., dernæst kommer skjæmtsprogene. " Man vil sikkert 
finde det berettiget, at disse findes for sig selv, deres natur er en anden, 
og alene i deres ydre skiller de sig derfra, idet de viser sig som en ene- 
tale, og den talende føres frem for os. Forhen er udgivet Fr. Snedorff- 
Birchs 250 skjæmtsprog, men denne min samling er, som man ser, meget 
mere righoldig. Jeg har benyttet et manuskript ved præsten Henn. 
Bruun, som velvillig tilstilledes mig af cand. C. Bågø i Testrup, og som 
Snedorff-Birch også har nyttet til sin samling, uden dog at opgive sin 
kilde. En slags modsætning til skjæmtsprogene danner den afdeling, der 
fører titelen »Samtalere. Igennem skjæmtsprogene går der et temmelig 
ensartet præg, her boltrer uensartetheden sig ret. Ved titelen har jeg 
villet betegne, at der altid skal være mindst to personer foruden til- 
hørerne, men disse behøves dog ikke, hvorimod dette altid skal finde 
sted, når alle andre talemåder m. m. fremføres. Enetalen fordrer en 
tilhører, samtalen ikke. Forud er gået en herlig lille samling ved pro- 
fessor H. Y. Rasmussen, trykt i »Skattegraveren«. 

Dernæst har jeg en afdeling, som jeg kalder ordspil. Det er en 
leg med ard, hvad enten nu denne går ud på at fremstille dobbeltheden 
i visse ords brug eller betydning, eller den — hvilket hyppigst er til- 



». . li 



ti" 
i 

•s J 

I , 



fældet — bygges på ligheder i lyde eller er hårtrukne spidsfindigheder 
altså folkelige kjældermænd. Jeg fandt det morsomt, at sligt fik en af- 
deling for sig. Dette, kan jeg sige, danner et mellemled mellem skjæmt-%^. : 
sprog og samtaler. " ...» : 

Temmelig enligstående (isoleret) er afdelingen »Stedlige talemåder«. ■--.- j 
Jeg har forhen samlet ikke lidet på dette område, og det er aftrykt i-—. 
mine bøger »Jyske folkeminder« VI og IX. Desuden er trykt en del ^ , v -- 
lignende i »Skattegraveren«. Til disse foiudgangne samlinger slutter da . , 
denne sig. . - 

Med hensyn til ordningen af samlingens hovedbestanddel: de egent- :; 
lige ordsprog, mundheld og talemåder, må jeg sige, at det ikke har været y i 
mig muligt åt gjøre ret skjel imellem disse betegnelser, og jeg har da 
ladet dem løbe med imellem hinanden. Jeg har, så godt jeg har kunnet, . '.^ 
udpeget hver enkelt talemådes slagord og efter disse ordnet samlingen, 
men da jeg ikke tor sige at have anvendt al mulig omhu derpå, og min 
tid har været knapt tilskåren, så har der indsneget sig nogle fejltagelser 
og gjentagelser, som jeg gjærne vilde have undgået. Hvis alt skulde 
have været i orden, måtte jeg have anvendt endnu et år på udarbejdel- r K - 
sen. Med alle skrøbeligheder tror jeg dog nok, at ordningen er sådan, 
at man kan bruge bogen, og skulde et ordsprog forekomme to steder 
med forskjelligt slagord meddelt fra forskjellige kilder, er ulykken da 
ikke stor, man kan så meget lettere finde, hvad man søger. Værre er 
det, hvis et og samme ordsprog fra samme kilde forekommer to steder, 
Men også her er jeg tildels undskyldt, da mine meddelere har sendt 
mig optegnelser i ny og næ og ikke en gang altid selv har kunnet huske, 
hvad de forhen har sendt mig, men sendt påny, og jeg har haft meget 
ondt ved at kontrollere dette, da det forud modtagne allerede var ind- 
ordnet i samlingen. 

Dertil kommer, at jeg under arbejdet har været optaget af mange 
andre forskjellige gjøremål, flytning og* rejser, ja, under trykningen af 
bogen har jeg måttet læse den meste korrektur på rejse så hist og så 
her uden noget som helst literært hjælpemiddel, ja, ej en gang havde de 
forud trykte ark. Derfra skriver sig også visse mærkelige trykfejl. 

De forekommende dialektord er enten forklarede eller lette at forstå. 
Man har opfordret mig til at give en ordliste over sådanne ord med for- 
klaring dertil. Det har jeg ikke fundet fornødent. Man bor i vor tid 
have noget kjendskab til vort lille lands dialekter, og da intet mere sær- 
egent er uforklaret, vilde dette være et unyttigt påhæng. 

Jeg har gjort mig det til en regel at tage slagordet i selve tale- 
måden. Derved må absolut bogen vinde i brugbarhed. Hvis man f. ex. 
tager ordsproget: Strænge herrer regjerer sjælden længe, vil jeg sætte 
det under stræng, og ikke under hård (som Mau), Alt for skarp gjor 
skåret, under skarp og ikke under hård. Er der to tanker, som er side- 
ordnede i talemåden, og der da kan tales om to stikord, retter jeg mig 
altid efter det først forekommende, f. ex.: Degne og duer gjor skidne 
stuer, skal sættes under degn og ikke under due (som Mau). 

At sigte mit stof har jeg aldrig påtænkt, det kunde ikke falde mig 
ind. Jeg kunde vel have haft lyst dertil og sagtens også have gjort det 
ret ordentlig, men tiden dertil er endnu ikke kommen. Stofindsamlingen 
er for mig endnu hovedsagen, og om jeg end tit længes efter at være 
kommen over den periode, må jeg nedtrykke min længsel, til samler- 
arbejdet er gjort. Da, og først da kan sigtningen begynde. 

Et og andet ser ud til ikke ret at stamme fra almuen eller at have 
været på det egentlige folks mund. Ja, her er det ikke let at træffe 
det rette skjel. Meget har jeg strags udeladt, men noget har fået lov 



til at løbe med, da man må sige: hellere dog noget med af tvivlsom 
beskaffenhed, der altid kan skydes ud, end stryge noget virkelig folke- 
ligt, som så nigjenkaldelig er tabt. 

Hvor der ved et ordsprog er anført to navne, angiver det sidste, at 
jeg selv har optegnet det efter den første persons, hvilken dog også har 
givet optegnelser og selv sendt mig. Fra sådanne meddelere har jeg da 
både selvstændige skriftlige meddelelser og mundtlige, optegnede af mig selv. 

Dialektens tonehold er tit betegnet: den lange tone ved fordobling 
af selvlyden, og rulletonen ved fordobling af medlyden, men stødtonen 
ved kursiv-bogstav. 

Herefter følger så listen over dem, der har ydet stof til samlingen. 
De kilder, der er Ira S. Grundtvigs samling, står med spærret skrift. 
Ordsprogenes omtrentlige hjemsted er stadig antydet, og er de ikke fra 
meddelerens hjemegn, så er de fra hans opholdssted. 



1. Lærer A. Brun Albrektsen, Svendborg. 

2. Lærer N. A. Ammen torp, Vejle-egn. 

3. Andreas Andersen, Kjobenhavn. Fyn. 

4. Lærer Anton Andersen, Havrehed, Fyn. 

5. Lærer G. P. Andersen, Lorslev. Vendsyssel. 
0. Lærer Hans Andersen, Sinding. Fra Vesrjyll. 

7. Lærer J. Andersen, Ødsted v. Vejle. 

8. Huslærer M. G. Andersen, Mesinge v. Ejerteminde. 

9. Bødker Anton Andreassen, Agersted v. Aså. 

10. Lærer N. C. Andreassen, Ørslev. Fra Skjern-egn, Sjælland. 

11. Anne Andresen, Snogbæk. Sundeved. 

12. Gartner M. Balle, Sønder herred v. Grenå. 

13. Præst V. Bang, Bækbølling. 

14. Forfatter F. Barfod, Kjobenhavn. 

15. Seminarist Kristian Bavn. Fra Ty. 

16. Lærer Bech. Haderslev amt. o 

17. Frøken L. Begtrup, Astrup v. Århus.. 

18. Lærer Valdemar Bennike, Vallekilde. Tildels fra Vendsyssel. 

19. Lærerinde Ane Birgitte Berg, Odder-egn. 

20. Lærerinde Juliane Bergo, Hovby. Fagse-egn. Gjern herred. 

21. H. A. Bering. Mariager-egn, Ty, Ty holm. 

22. Lærer Poul Bjerge. Ølgod. 

23. Forpagter Carl Bjerregård, Pandum. Viborg-egn, Nibe-egn. 

24. Student Ghr. Blinkenberg, Kjobenhavn. Varde- og Ribe-egn. 

25. Lærer J. Andersen Bo, Testrup. Fyn. 

26. Lærerinde Maren Bonde, Vedersø. Ringkjobing-egn. 

27. Lærer 0. Chr. Boye, Vejen. 

28. T. V. B. Bredsdorff, Feldballe. Ribe-egn. 

29. Fru Karoline Brummer, Egtved. Fra Grenå-egn. 

30. Johan Bruun, Sprague, Amerika. 

31. Præst Herman Bruun. Skanderborg-egn. 

32. Snedkersvend S. Brun, Anst. 

33. Præst H. Brochner, Gangsted v. Horsens. 

34. Anno £. K. Buhl, Skanderup. 

35. Ungkarl J. P. Bønding, Hvidbjærg, Salling. 
30. Apotheker J. Bågøe, Næstved. 

37. Nis Callesen. Sønderjylland. 

38. Præst C. M. Carstensen. Sønderjylland, Vænø. 



39. Lærer A. H. Christensen, S.-Tranders. 

40. Chr. Christensen, Lake, Amerika. 

41. H. P. Christensen, Egnen v. Tis sø. 

42. Student Nik. Christensen, Åby. Sydv. Vends. 

43. Student N. P. Christensen. Vejle amt 

44. Lærer P. Christensen, Kvote. Mors, Salling m. m. 

45. Lærerinde Ingeborg Christiansen, Ribe. 
40. L. F. B. la Cour, Lyngby. Sjæll. 

47. Lærer K. P. Dalin, Åle. Fyn. 

48. Lærer Soren Ditlevsen, Elsted. Ty. 

49. Kjobmand Martin Dyrholm, Brudager. Fyn. 

50. Dr. F. Dyrlund. Holbæk amt. 

51. P. Eberlin. 

52. Ungkarl N. Ehrenreich, Avning v. Banders. 

53. Lærer Morten Eskesen. Varde-egn. 

54. Gårdmand J. A. Favrholt, Munklinde. Herning-egn. 

55. Møller Jorgen Fausbøl. Haderslev amt 

56. Cand. V. Fausbøl. Vestjylland. 

57. Præst H. F. Feilberg, Darum v. Ribe. Nordslesvig. 

58. Lars Findsen, Rold, Himmerland. 

59. Fru N. Formann, Vandborg v. Lemvig. 

60. Gårdmand Lars Frederiksen, Ryslinge. Fyn. • 

61. Provst R. Ojellebøl. 

62. Frøken Katrine Glud, Jebjærg. Salling. 

63. Seminarist M. E. G od ske sen. Fyn. 

64. Lærer A. Gomme sen. 

65. Højskoleforstander C. Grove. Sjælland. 

66. F. L. Grundtvig. Forsk j. steder. 

67. Svend Grundtvig. Forskj. steder. 

68. Lærer A. C. C. Gron, Helium. Vendsyssel. 

69. Lærer Anton Gårdboe. Vendsyssel. 

70. Th. Hammershoj. 

71. Lærer Hansen, Borbjærg. 

72. Præst Aleth Hansen. Angel. 

73. Lærer H. Hansen, Hjallese. Fyn. 

74. Lærer H. Hansen, Orridslev. Fyn. 

75. Skomager H. A. Hansen, Hoven v. Skjern. 

76. Ungkarl Hans Kr. Hansen, Løgsted. Himmerland. 

77. Ungkarl H. P. Hansen, Halskov. Falster. 

78. Ungkarl 1. B. Hansen, Dørup v. Skanderborg. 

79. Seminarist Hansen, Cedar Falls, Amerika. Sundeved. 

80. Præst John Hansen, Viby. Sjælland, Jylland. 

81. Friskolelærer Jorgen Hansen. Sjælland, Jylland. 

82. Lærer Karl Hansen, St. -Fuglede. 

83. Lærerinde Lovise Hansen, Hurup. Fra Vendsyssel. 

84. Mette Katrine Hansen, Plovstrup v. Ribe. 

85. Ungkarl Ole Hansen. Roskilde-egn. 

86. Lærer Povl Hansen, Vallekilde. 

87. Lærer P. Chr. Hansen, Langø v. Nakskov. 

88. Husmand Soren Hansen, Skjold v. Horsens. 

89. Ungkarl J. P. Harbo, Mors. 

90. Redaktionssekretær C. C. Hedemann, Slagelse. 

91. Læror Th. Helveg, Neenah, Amerika. Fra Gad bjærg v. Vejle. 

92. Lærer U. N. Henneberg, Skals. Fra Norup v. Vejle. 

93. Enkefru Heyde. 



94. Ungkarl Kristoffer Holm, Sønderhå, Ty. 

95. Huslærer Ole Bork Holm, Kjærgårdsholm v. Skive. 

96. Vilhelm Holst, Kolind brohus. Tyholm. 

97. Boghandler Hans Kr. Hovmøller, Mors. 

98. Fru Kathrine Høeg-Hoyer, Hjorring. 

99. Cand. P. Jacobsen, Kjobenhavn. Vejle, Fyn. 
i 00. Friskolelærer A. E. Jakobsen, Vendsyssel. 
L01. Lærer J. Jakobsen, VesterbøUe. Himmerland. 
L02. H. M. Iversen. Varde-egn. 

03. Annette Jensen, Møen. 

04. Ungkarl Anton Jcn6en, Lyngå v. Banders. 
105. Lærer Chr. Jensen. Nors v. Tisted. 

i 06. Hanne Jensen, Odense. 

107. Ungkarl Iver Kr. Jensen, Gudum v. Lemvig. 

106. Lærer Jakob Jensen, Hunderup. 

i 09. Seminarist Jens Jensen, Nordrup. Vendsyssel. 

10. J. A. Jensen. Ostjylland. 

11. Ungkarl J. Jensen, Refshale v. Silkeborg. 

12. Ungkarl Jeppe Jensen, Fly v. Skive. 

13. Lærer J. D. Jensen, Vindblæs. Himmerland. 

14. Realskoleelev J. P. Jensen, Herning. 

15. Lærer J. P. Jensen, Fåborg. Fra Stevns. 
16 Jorgen Jensen. 

17. Lærer Kr. Jensen, V.-Vedsted v. Ribe. 

18. Ungkarl Karl Kr. Jensen, Oudum v. Lemvig. 

19. Ungkarl Kr. P. Moesgård Jensen, S. Felding. Vcstj. 

20. Seminarist M. Jensen, Jelling. Nordfyn. 

21. Møller N. A. Jensen, Skjærbæk v. Rddding. Sønderjylland. 

22. Ungkarl Ole Jensen, Hojerup. Stevns. 
i 23. Dyrlæge P. Jensen, Kværndrup. Fyn. 

124. Peder Jensen, Drongstrup. Herning-egn. 

125. Friskolelærer P. Kr. Jensen, Åsted, Salling. 

126. Skomager P. V. Jensen, Stige v. Odense. 

27. Møllersvend R. Randlev Jensen, Gjedved v. Horsens. 

28. Ungkarl S. Jensen, Vole v.„ Silkeborg. 

129. Lærer Theodor Jensen, N.-Aby. Møen. 

130. Lærer Thomas Jensen, Vrads. 

31. Gartner H. C. Hansen Jeppesen, Refsvindinge. 

32. Ungkarl Mads Jepsen, Bræstrup. Fredericia-egn. 

133. A. Jessen, Almind v. Kolding. 

134. H. Jessen-Hansen, Kjobenhavn. Ribe-egn. 

135. Ungkarl Niels Johannessen, Væggerløse, Falster. 

36. Friskolelærer Diderik Johansen. Fyn. 

37. Marie Johansen, Bøffelkobbel, Sønderjylland. 

38. Lærer K. J. Juhl, Bjærge v. Skjelskør. 

139. Lærer P. L. Juhl Sjælland. 

140. F. Jorgensen, Skrydstrup. Sønderjylland. 

141. Ungkarl Jorgen Jorgensen, Samsø. 

142. Redaktør Lavrids Jorgensen, Odder. 

143. Niels Jorgensen, Kistrup. Fyn. 

144. Niels Kjær. Han herred. 

145. Trine Kjær. Bornholm. 

146. Præst P. Kjølhede, Amerika. Fra Bovling v. Lemvig. 

147. Huslærer Peter Kousgård. Horsens-egn, Sjælland. 

148. Ungkarl J. Kr. Krabbe, Skyum. Ty. 



149. Ungkarl H. Kr. Kristensen, Torsted ved Ringkjøbing. 

150. Huslærer Jens Er. Kristensen, Rakkeby. Mors. 

151. Lærer K. Kristensen, Hesselballe y. Uldum. 

152. Cand. M. Kristensen, Lystrup v. Århus. 

153. Marie Kristensen, Dojringe v. Sorø. 

154. Lærer P. Kristensen, Sønder-Omme. 

155. Ungkarl Parmo Kristensen, Vesløs på Hannæs. 

156. Lærer T. Kristensen, Ronslunde. 

157. Ungkarl Th. Kristensen, Skallerup. Hjorring-egn. 

158. Hojskolelærer J. P. Kristensen-Randers, Ollerup. Jylland. 

159. Lærer C. M. O. Kvolsgård, Ajstrup. Vendsyssel. 

160. Fru Marie Langhorn, Kristiansminde. Horsens-egn. 

161. Lærer C. M. Larsen. Langeland, Ærø. 

162. Maler H. P. Larsen, Otterup. Fyn. 

163. Ungkarl Karl Larsen, Kornerup v. Roskilde. 1 

164. Ungkarl Kristian Larsen, Finderup v. Slagelse. 

165. Lærer L. £. Larsen. Horsens-egn. 

166. Lærer A. P. Lauritsen, Strandby v. Løgstør. 

167. M. Lauritsen, dos Moines, Amerika. 

168. Lærer Th. Leth. Sejrø, Holbæk amt m. m. 

169. Fru Anne Ludvigsen, Døstrup. Sønderjylland. 

170. Seminarist F. P. J. Lund. Horsens-egn. 

171. Frøken Sofie Lund, Stovring v. Randers. 

172. Gårdejer V. Lund. Nordsjælland. 

173. Lene Lyndgård. og 

174. N. Hansen Lyndgård, Sabula, Amerika. Haderslev-egn, Ribe amt. 

175. Ungkarl Niels Lynderup, Brejning v. Ringkjobing. 

176. Ane Marie Madsen, Hestbæk. Himmerland. 

177. Lærer H. Th. Madsen, Thyregod. Ringkjøbing-egn. 

178. Lærer Jens Madsen. Fra Sønderjylland og flere steder. 

179. Seminarist P. Kr. Madsen, Staby. Holstebro-egn, Sydsall., Fyn. 

180. Vilhelm Madsen. Vestjylland. 

181. Seminarist N. Madsen -Vorgod, Lovrup. Vestjylland. 

182. Student Fr. Melbye, Kjobenhavn. Jylland. 

183. Student L. Moltesen, Kjobenhavn. Ribe-egn, Sønderjylland. 

184. Frøken A. Moltke. Ostjylland. 

185. Gårdejer Sillas Mortensen, Allerup v. Varde. 

186. Maler J. C. Munch, Torsager. Ostjylland. 

187. M. Munch, Ålsø. Sønder herred v. Grenå. 

188. Præst F. Mygind, Hodde v. Varde. 

189. Gårdejer Chr. Møller, Ringive v. Vejle. 

190. Cand. Fabricius Møller. 

191. Lærer Josef Møller, Særslev v. Jyderup. 

192. Lærer M. Møller. Holstebro-egn og Salling. 

193. Seminarist N. Kristensen Møller, Fårup v. Viborg. 

194. O. Møller, Bredeløkke. Sjælland. 

195. Joh. Neve. Hjorring-egn. o 

196. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp v. Århus. 

197. Anne Marie Nielsen. Eskildstrup. Fyn. 

198. Forfatter Anton Nielsen. Sjælland. 

199. Høker J. Nielsen, Lille-Brænde, Falster. 

200. Jens Nielsen, Hannerupgård, Hobro. 

201. Ungkarl Jens Kr. Nielsen, Års. 

202. Lærer Jens Kr. Nielsen, Grindsted. Vestjylland. 

203. Lærer Joh. Nielsen, Randrup. Ty. 



204. Ungkarl Kr. Nielsen, Egsgård. Vejle-egn. 

205. N. P. Nielsen, Amerika. Fra Stevns. 

206. Ungkarl Joh. P. Nikolajsen, Bjaruplund, Silkeborg. 

207. Herredsfoged H. Nygård, Kjobenhavn. Sjælland. 
206. Lærer N. Norgård, Lem v. Skive. 

209. Soren Olesen, Galtrap, Mors. 

210. Oand. A. Olrik. Forsk j. 

211. Seminarist P. Olsen. Svendborg-egn. 

212. Lærer N. P. Olsen, Samsø. 

213. Lærer P. K. Overgård. Viborg-egn. 

214. Kontorist Henrik Pedersen, Maribo. Sydsjælland. 

215. Stationsforvalter Herman Pedersen. Fyn. 

216. liierer Joh. Grbnborg Pedersen. Sydvestl. Vendsyssel. 

217. Lærer J. Martin Pedersen, Rudme. Fyn. 

218. Lærer J. P. Pedersen (Hlerup). Skanderborg-egn. 

219. Lærer Kristen Pedersen, Hals. 

220. Niels Pedersens kone, Vejleby. Ods herred. 

221. Lærer N. Kr. Pedersen, Grynderup. Himmerland. 

222. Lærer H. Petersen, Fårbæk. Fra Ods herred. 

223. Lærer R. Petersen, Hvejsel v. Vejle. 

224. Lærer J. G. Pinholt, Hove v. Lemvig. 

225. Lærer A. C. Poulsen. Hindsholm m. m. 

226. Seminarist A. H. Povlsen. Sydl. Jylland, Nordslesvig. 

227. Gartner Frederik Povlsen, Samsø. 

228. ^Seminarist Jorgen Prest, Jelling. Birkholm, Sydfyn. 

229. Ungkarl R. P. Randlev, Tåning, Skanderborg. 

230. Christian Rasmussen. Korsør-egn. 
331. Sergeant C. L. Rasmussen, Horsens-egn. 

232. Professor H. V. Rasmussen, Kjobenhavn. Forsk j. steder. 

233. Gårdmand Jacob Rasmussen, Stensby, Fyn. 

234. Karen Marie Rasmussen, Linde v. Randers. Hadsund-egn. 

235. Præst J. Richter, Ringive v. Vejle. 

236. M. Rosenkjær, Kjøng. Fyn. 

237. Marie Sandal. Vestjylland. 

238. Kjobmand A. H. Schade og Provst C. Schade. Mor«. 

239. Lærer B. H. 8 c hak. Fyn og Drejø. 

240. Præst J. Schjorring. Vestjylland. 

241. Joh. Schrøder, Kjobenhavn. 

242. Lærer Joh. Skjoldborg, Oster-Han herred. 

243. Lærer Kr. Skovmand. Bornholm. 

244. Højskolelærer Krist. Skovrup, Jandrup, Varde. 

245. Lærer £. Smith, Jordløse. Fra Vejle-egn. 

246. Friskolelærer K. R. Stenbæk. Fra Møen, Langeland, Sjælland. 

247. Lærer H. C. Strandgård, Selde. Nordsalling. 

248. Lærer K. So ren s en. Horsens-egn. 

249. Fisker C. Sbrensen og Th. Jbrgensen, Anholt. 

250. D. P. Sbrensen, Tingerup. Sjælland. 

251. Lærer J. Sbrensen, Caroline Amalies skole v. Nyborg. 

252. Ungkarl Mikkel Sbrensen, Samsø. 

253. Ungkarl Niels Sbrensen, Bendstrup. Nord for Århus. 

254. Økonom R. K. Sbrensen, Kjobenhavn. Varde-egn. 

255. Kromand Karsten Thomsen, Frøslev. Sønderjylland. 

256. Friskolelærer Karl Timmermann, Allesø. Nordfyn, Sønderjylland. 

257. Forfatter C. A. Thyregod. Midtjylland. 

258. Karen Toxværd. Falster. 



259. Højskoleforstander £. Trier. Sjælland. 

260. Lærer 8. Mikkelsen Tønning. Vestjylland. 

261. C. Wad. OBter-Han herred. 

262. Lærer S. Weiersøe. Holstebro-egn. 

263. Lærer Chr. Weiss, Tingenip. Sjælland og Bornholm. 

264. Kontorist F. Wennerwald, Maribo. 

265. Gårdmand Kr. Larsen Vestergård, Ulfborg v. Holstebro. 

266. Kr. Vilstrup. Vestjylland. 

267. Lærer P. G. Winding, Kjobenhavn. Fra Midtjylland. 

Af disse meddelere har H. Brochner ydet 1464 nr.. P. Jensen. 
P. Kr. Madsen, H. Nygård, H. V. Rasmussen og Chr. Weiss har 
ydet mellem 500 og 600, A. E. Jakobsen mellem 400 og 500, M. 
Møller, A. H. Schade (og C. Schade) og C. A. Thyregod 300—400, Lars 
Frederiksen, C. Grove, F. L. Grundtvig, Ane Nielsen, J. G. Pin holt, A 
H. Povlsen og K. R. Stenbæk 200—300, Nik. Christensen, Morten Eske- 
sen, Jorgen Fausbøl, IL F. Feilberg, R. Gjellebøl, II. Hansen, Hj., H. 
A. Hansen, Lovise Hansen, Herman Bruun, P. V. Jensen. Mads Jepsen, 
Anne Ludvigsen, J. Madsen, Anton Nielsen, Karen Marie Rasmussen, 
M. Rosenkjær, B. H. Schak, Karsten Thomsen og C. Sorensen (Th. 
Jørgensen) 100—200, Marie Kristensen 95 og de øvrig9 under 100, flere 
kun et enkelt eller et par. Jeg har selv ydet 3208 nr. Af S. Grundt- 
vigs indsamling er der omtr. taget 2500 nr. Nogle har ydet bidrag 
bade til S. Gr. og til mig (Ane Nielson, Anton Nielsen, Lars Frederiksen, 
P. Jensen, John Hansen og C. Weiss). 

Dot langt overvejende antal ordsprog er fra Jylland, men der findes 
forøvrigt fra alle landsdele undtagen Lolland. På denne temmelig store 
ø har der aldrig været indsamlere, og det har derfor ikke været muligt 
at få noget Måske dog enkelte af Henrik Pedersens og de fleste af 
Joh. Schrøders optegnelser stammer derfra. 

Forholdet imellem C. Schade og Bonnen A. H. Schade er således, 
at C. S. efterlod sig et manuskript med ordsprog, som A. H. S. afskrev, 
og med nogle tilféielser sendte ban det til S. Gr. Senere har jeg faet 
C. Schades manuskripter overladt og deri fundet ej alene, hvad sonnen 
afskrev, men også en del mere, hvilket nu er kommet med. 

Pastor Th. Jorgensen i Tvede sendte mig nogle optegnelser, som 
han havde fået på Anholt Han opgav mig senere som sin kilde fisker 
C. Sorensen der. Ham har jeg siden flere gange henvendt mig til og 
på den måde fået meget mere. Hvor altså Th. J. er opgivet som kilde 
(i førstningen af bogen), er det egentlig C. Sor. 

R. Gjellebøls optegnelser blev mig sendte af kapitain E. Flindts hustru 
Elise Gjellebøl i Kjobenhavn. Han døde 1803 som provst i Stavanger. 

•/ u 1890. E. T. K. 



A. 

I. A. Der står ikke B, at du skal se, men der står A, 
at du skal holde næsen derfra. H. N. 

Abekat. Småfolk med store hatte gjere sig til abekatte. A. E. J. 

Det var vel den gang, da æ mennesker endnu var abe- 
katte, og æ dyr kunde snakke. M. J. 

Han kvæler abekatten. Drikker over tørsten. H. N. 

Ad. Han er alle steder ad ligesom enden af sækken. M. B. 

Han er alle steder ad lige sådan som en skiden skovisk. 

E. T. K. 

Du er alle steder ad ligesom onde penge. H. K. K. 

Hvem der er alle steder ad å fåår, di får enten fisk eller 
reven går. P- %*• M. 

Adam. Ti er alle Adams born undtagen Niels Tyrk, for 
han åd alle Adams hons. Henr. P. 

Vi er alle Adams og Evas born, vi holder alle meget af 
pandekager. M - B. 

II. Ja, vi er alle Adams born og gider gjærne have pande- 
kager. Når der tales om et begået fejltrin. H. H., 0. 

Adelig. De adelige kjendes på, at de er sorte i r..en. 

Henr. P. 

Af. Det er ikke af huset for det H. C. Str. 

Om noget, der falder ned. 

Af sig 86lv. Der er ingen ting, der kommer af sig selv, 
andet end lus. E - T - K - 

Det kommer nok af sig selv ligesom lus og lange negle. 

E. T. K. 
Det kommer nok af sig selv ligesom æ mands armod. 

E. T. K. 
Af Sted. Nok af sted, men ikke for fast (så fort). E. T. K. 
Du rolter af sted som en træt (mæt) and. J. o. P. 

Du skal ikke græde, det er mig, der skal af sted. 

Når man rejser. E. T. K. 

1 



tå f«JML l%a« t je*. wttii« aa^. H. F. F. 

2L Af Te?*n. hcoie. ;>r «r fra en msrreeari! A. E. J. 

Det «r i* atzraTec tte en Lul jage en flok lus 
o-rer -let z&d «i S7>% ELI«: . ... re en kan se at 
pi-** en I^» på de^_ •-•» ^e* jé3s« iirx. E.T.K. 

Hvad en kan afcrire. er cer-rrjest betalt. P.Kr.lL 
Eller: Hv*i der er afcr^Trec er j-?rst betalt. RE& 
Den mi di rejse LaK^ere ui p* landet for at & 

Han f>:r ?kr*» o-Ter f:r afsides. Eller: Det er — 

P. J. 
En kan g!-re midiag ce æel-i~addig&. hviner en 
ril. men æ awten kjr-.rr.ex s;elLiv ; ec- E. T. K. 

En kan række æ aften Ted en pris oe æ nat red et tælle- 
ly*, såede «• mand i Andrup. A- H. P. 
Det er lænse til aften, oe siden star manen op. L. F. 
Str»rb kan. aftenen kommer af siz selv. p. j. 
Om aftenen er alt gamle baårer. lEJ. 

Mac kaa fri: fcerir* -.-er air. £>r hei? =ark« sir i et. 

31. Det er nok snart aften, hansene er allerede flojet op. 

VI t/jrn. der karler -Tf-. Henr. P. 

Afteorefel og morgenregel sæder ikke. J. F. 

Afbeft Han sidder pa aftægt red dig. e. T. K. 

TH den. der kun har et Lji-rne eLer en kant af en stol efler 
tø-dc at ^dde på. 

Af*. Han Til op å ååg seld (o: sild). A. H. S. 

Om den. der s2ar stort på og sagtens kommer gab fra det. 

Han skal age, mens rognen er heL Joh. S. 

Du tror. da er oppe at age, og Ted ikke af, dn løber langt 
æbag efter æ TOgn. E. T. K. 

Han er kommen op at age med hans svoger. E.T.K. 

Nar en er kommen i med sin overmand. 

Dersom dn gjor det så kommer dn op at age med din svoger 
til bareeL E. T. K. 

En lempelig agen er bedre som en storhjærtet gåen. K.T. 

AgeriMB. Han har vist sat et aggerum-hdnsehus. E. T. K. 

41. Han har sat en aggeram-lade og en hvrrerom-sals. 

P. K. M. 

Agte. Ajjt dn det, Per Bang, der smut æ gris! E. T. K. 
Eller: Agtede dn det, Peder Bank, der P. Kr. M. 

Når noget mider fra en eller pludselig bliver væk. 

Agter. Atter og fram er lige langt E. T. K. 

Agt. Blot da havde magt, som du har agt p. j. 

Akkordere. Man skal akkordere noje og betale rele. 

Se: prire, prutte. E. T. K. 



Akkordere — Alle. 3 

Akkordarbejde det lider bedst. A. N. 

Akkurat. Han er akkurat, han torrer roven, for han skider. 

E. T. K. 
Albue. Han står på æ albu for hende. E. T. K. 

Er rede til at gjore, hvad hun ønsker. 

Albuestød. Det er et albuestød at miste sin kone. a. L. 

Albuestød og kjærestenød svier vel hårdt, men svier kun 
kort. F. B. 

51. Albuestød og kjærestenød, det går til hjærtet. M. K. 

Albuestød og kjærestenød (kjærestesorg) det er to hånde 
ting. Eller: .... to hårde poster. Eller: .... det er 
lige hårdt Eller: .... går snart over. E. T. K. 

Enkemands nød og albuestød er snart forvundne, s. P. J. 

Kjærestesorg og albuestød de er at ligne ved havsens nød. 

K. R. o. 

Albuestød og pølsetorst, kjærestesorg og havsnød det lig- 
nes ved den hårde død. P- K. M. 
Alder. Det er ondt at samle alder og ikke samle forstand. 

P. Kj. 
Aldrig. Om ikke for så aldrig. E. T. K. 

Det bliver nok aldrig, om det bliver så. E. T. K. 

Aldrig er bedre end sildig. H. N. 

Det lille skind, der går ude og kommer aldrig ind ! p. j. 
61. Den, som aldrig gjorde ilde, gjor aldrig vel. C. A. Th. 
Aldrig sulten og aldrig mæt, aldrig hvilt og aldrig træt. 

J. G. P. 
Alen. Hun lagde for mange alen op til det stykke. 

Havde for store forventninger. P. J. 

Hvad koster en alen af det stykke? j. G. P. 

Siges om en sang, man ikke gider høre. 

Alle nøgler hænger ikke ved én kjællings side. R. G. 
Hvo, som er alles ven, er ingens ven. R. G. 

Alle vil have mad, ingen vil hjælpe til. M. J. 

Alle hånde. Det er alle hånde, ligesom kvinder kommer i 

pølse. L. F. 

Alle slags er godt i pølser. B. H. s. 

Alle steder. Han er alle steder undtagen i hundens rov r 

for der kan han ikke komme. J- G. Ped. e. t. k. 
71. Alle vegne. Han er alle vegne ligesom de onde penge. 

Se: ad. Stevns. J. P. J. 

AK. Man kan få alt for penge. R. G. 

At vide alt, gi'r hovedpine. H. N. 

Alle. Hun alier sig i æ ryg som nogen ovsen ko. E.T.K. 




ari 



A *t 2#- - jck il :dl ifr^e ar Mffia 
rtan - — - 



c rur u -au *m nm etre ,m zfcæiw«. 
fag -*r . -:r -*?l »e b inmt -s- : * u—,.' 







MmmtfbM. En. wau« se ^ fflamneoia,^ 

_»; -ii ij*t . : .iHr?r t«:. >zm »Ht laimjaftufcisL " -* 

zr> •** :e iiar » xui^n an*^ 
*^r Tir *n. anii^a Kræ ILuisaHL » ^ 




*r 



JL tl. ii itre lim* -,:«t i^i^c >; : tt ;, :n; - 

Z*r ~*z ^ r - >? »■** «**•« -a- ^1 AC -77 g* SsiL 

.m. &n. ter stais* jdbk i let 

Zc *£Jl. t*t* at'ir* r:«L »ea sir set- •rc^ ^ 

a£*i*r kaa rarrm s* for Lui w*l ,i, * 






T ?x* hTein 



zr&t. - JE. X. ^ 

Ha^ rar si ar^st. kan fcirde ikke berre. K. t r 

JUfrft, In^* azLzrcr. at kan fcar spist for Hdt> ^5" 
101. åmuimm. I>* «de nwd det p>ie må awiWmag, 

** let knag« SlIl^ 

I>i fcar et skred aifcagt når du tom af æd din 

. A. X 

Han har et an^gt. som Fanden haTde tærsket «rter på <W 

hårde et depigt glat ansigt når da bare ikke havde 
deø s«se~ IL D. 



Ansigt — arbejde. 5 

Hun blev i hendes ansigt, som hun var slaget op til en 
kalket væg. F- D. 

Ansigtet i det purrede hår som en kat i en høstak. c.A.Th. 

Det kan sagtens ske, at det kan stænke os i ansigtet, når 
det stovregner. P- J- 

Han er så lang i ansigtet, at man kan lægge klaptræer 
på ham. M. M. 

Det er fornojeligt at klare ansigter med småpenge. H. N. 

Anstalt. Det er en snild anstalt til en gris. p. j. 

Ironisk bemærkning om forskjellige ting. 

111. Apothek. Æ apothek er en solle sparekasse. Eller: 
Æ apothek er tit iattigfolks sparekasse. M. J. 

Kan det ikke hjælpe, så er der ingen ting på æ apothek, 
der hjælper. • S. B. 

Menneskesved og muldvarpeojne kjøbes på apotheket til hoj 

pris. 3£an mener, at muldv. ingen Ojne har. A. £. J. 

Apotheker. Han er en apotheker. E. T. K. 

En slyngel, der giver sig af med fine kjæltringstreger. 

Enhver apotheker maa kjende sine krukker. K. Th. 

Det gjor ikke noget, om apothekerens brønd er dyb, han 

skal nok få betaling for vandet. P- J- 

Arbejde. Evindeligt arbejde gjor evig prakker. Kr. S. 
Evigt arbejde gjor evig stodder. p. j. 

Evig arbejdere det er evig stoddere, j. F. Eller: Evigheds 

arbejde gjor .... H. A. H. 

Den, som vil have noget, må arbejde for det. R. g. 

121. Nu er det nok bedst at smide trojen, for nu skal vi 

arbejde for os selv. Når der skal spises. K. R. S. 

Når en kan arbejde sig træt, spise sig mæt og sove sig 
let, så har en godt P- J-, Dr- 

Det er godt at arbejde sig træt og sove så let og spise 
sig mæt. E. T. K. 

Hellere arbejde sig til skade end til skamme. E. T. K. 

Arbejde strængt og ikke få af det, det er et strængt liv. 

A. H. P. 

Arbejde skal vi jo, det ved vi vel, men ikke overile os. 

J. F. 

Den må arbejde sig selv til døde, som vil andre ode. a.A. 

Det er pigen en fest, når arbejdet går bedst. E. T. K. 

Det er ikke det meget arbejde, man bliver fed af. n. L. 

Idel arbed, de gjor kunde mester. E. T. K. 

131. Strængt arbejde, det fortrer å føo. A. N. 

Det er et strængt arbejde at arbejde. A. E. J. 

Driv på dit arbejde, at arbejdet ikke skal drive på dig! M.R. 



6 Arbejde — Arrig. 

Hvor de lægger djer arbejd, der skal de tage djer mad. 

N. A. 

Det er et skident arbejde, men det giver en ren skilling. 

C. Gr. 
Uvant arbejde (også bondearbejde) trykker bønder, p. j. 
Det er snart mere arbejde end kunst A. H. P. 

Herrer og narre skal man ikke vise halvgjort arbejde, s. H. 

En skal ikke vise born og gamle folk halvgjort arbejde. 

P. Kr. M. 
Liggende arbejde kan ikke stå sig for os. K. R. S. 

141. Hun har så meget siddende arbejde at gå med. P.J. 

Man smorer sig ikke paa sine egne hænders arbejde. 

F. L. Gr. 
En skal være sit arbejde lig. E. T. K. 

Det arbejde er lot at se på. K. R. S. 

Det arbejde, tjenestefolkene udretter den dag, de skal flytte, 

er for skosmorelsen. P- J- 

Når solen går ner, er arbejdet ikke mer. N. Chr. 

Tungt arbejde giver let sovn. A. E. J. 

Arm. Når armen krøger, så gaber munden. p. j. 

Nær æ arm begynder å boww, så begynder æ mund å gååv. 

H Th. M. 

De ser all' min' bold' arm', men de ser ikke min' slunken 

tarm'. E. T. K. 

151. Du har et par gode arme til at synge med. o. J. 

Han har lange arme, men hænderne sidder endda uden for. 

E. T. K. 

arm. Mange dotre og mange hons gjor en arm bonde. 

J. Sch. 

Armé. Han er rejst til den store armé (a: død). H. A. B. 

Armod. Man kan også slide flojel af armod. H. N. 

Armod og ståkelsdom det går verden rundenom. AH. S. 

Armod er ikke så kjær, som den holder sig nær. F. L. Gr. 

Der er ingen ting, der glæder sig så meget til armod som 

et nøgle. M - & 

Når armod går ind ad dorene, løber kjærligheden ud af 

vinduerne. J- G. P. 

Armstærk. Han er armstærk i lårene. Henr. P. 

Har dårlige kræfter, men vil gjæme slås. 

161. Du er armstærk i lår og ben ligesom rylen. 

Til den spinkle og vege. P. Kr. M. 

Arrig. Han er så arrig som en tornhække. c. A. Th. 
Hun er så arrig som en tane (o: tærne). Eller: Hun er 
en rigtig arrig taan. A. E. J. 



Arrig — Avre. 7 

Hun er så arrig som en moppehund. A. And. 

Han er så arrig, som han var overnappet eller overstukken 

med en knappenål. J - tø- 

Arrigt barn gjor glad mo'r. Hun må synge for det. A. B. B. 
Ars. Det skinner som en bar as i en dor. Al. H. 

Der er flere ars til end præstens. Somme fojer til : Degnen 

har en også. H. H., 0. 

Art tyder art, om det så er hunde. - H. N. 

Art tyder (slægter på) art, om det så er en rakkerart 

P. Chr. H. 

171. Art tyder art, og trold føder djævle. Lærer H. 

Artighed. A ler af min egen årtehied (o: artighed). 

A. N. K. T. K. 

Arvegods. Arregods er narregods. P. Er. M. 

Ase. Den asende kommer lige så vel frem som den rasende. 

Ch. W. 
Askegrav. Du må vide, jeg er ikke født i askegraven og 

torret ved kakkåovnen. A. E. J. 

Atten. Fem og tretten det gjor atten. A. E. J. 

Atten hunder å treblæjer, de er hverken waar heller bæjer. 

På sporgsmål om, hvad år det var, altså lig: 1800 og hvidkål. 

P. Kr. M. 

Av. Sig »av« for dig selv og ikke for Fanden. c. Gr. 

Heste, hunde og mænd er til at ave, men køer, søer og 

kvindfolk er der ikke noget at gjore ved. M. R. 

Hvor der er ingen ave, der er ingen ære. A. H. S. 

181. Hvad en syndede, skal ave (bornene) gjore godt. 

H. N. 
Avet. Han tygger nok avet om ligesom fårene. P. J. 
Aviser. Du holder nok de grå aviser. A. E. J. 

Til den, der ved alt bynyt. 

Awle. De war hverken awle (hawle) heller tawle for ham. 

Ikke tilpas i nogen måde. J. M. 

Avner. Hvem, .der sår avner, hoster ukrud. E. T. K. 
Avre. Han avrer som en drukken gjæsling. p. v. J. 



g Badstue — Ragben. 

B. 

Badstue. Gamle badstuer giver og godt bad. C. A. Th. 
Bag. En kan nemmere sin bag forgvlde, end en kan sin 

bug fylde. ' E. T. K. I-. H. 

Hoj, nu faldt Bokmand på æ bag! M. J. 

De skal beller ikke æde hele bagen af mig. M. M. 

191. bag. Det er ikke stort bedre at være efter end bag. 

Ch. W. 
Den ser snarest bag doren, der selv har stået der. Jeppe J. 
A har da også været bag min faders lade. Eller: . . . . 
vesten nede. o: været ude i verden. E. T. K. 

Det er omme bag Gud ske lov og takke. p. j. 

Du er ikke tabt bag af læsset. M. E. 

Han er ikke tabt bag af en vogn, så længe han hænger på 

hammelen. H. H., Hj. 

Han gik åbag af æ toj. p. Kr. m. 

Bag efter er man klog nok. ' h. F. F. 

Han kom bag efter^ ligesom koens hale. E. T. K. 

Den, der kommer fiag efter, skal spise, hvor fadet har stået. 

K. R. S. 

201. Den, der er bag efter, når vi render, skal foran, når 

vi vender. A. É. J. 

Lav dig et sæde bag efter vognen, der er plads nok. 

K. K. S. 

Bag fra. Du er ikke tabt bag fra. a. N. 

Han er ikke tagen æ bag fra. A. H. S. 

Han er nok ikke taget bag fra for ingen ting. j. g. P. 

Bag ind. Han går bag ind, for han har ingen penge. 

C. Ii. iv. 

Bag over. Han (hun) går bag over, ligesom Nublekjællingen, 
når hun ikke havde tobak. N. J. 

Bag på. Det kom bag på ham, ligesom juleaften på konen 
(manden). E. T. K. 

Bag ved. Han er gået om bag ved degnens. H. P. 

Om den, der er falden i sovn. 

Vil du kjøre med, så må du sidde bag ved vognen. a.A. 
211. Han stod nok bag ved en sæk vand og hørte det L. F. 
Bagest. Den bager ko kommer og til by og som tid aller- 
bedst Om den, der er noget langsom. E. T. K. 

Den bageste ko kommer ogsaa til vand. m. Sor. e. t. k. 
Den bageste er den bedste af alle vore grå heste. j. F. 
Bagben. Han fæster med sine bagben ligesom hesten. 

C. A. Th. 



Bagbetøndt — Bagvendt. 9 

Bagbetændt.* Du er nok bagbetændt af kompild. 

Til den, der har snue. P. Kr. M. 

Bagdel. Du har nok ingen bagdel at komme i værtshus med. 

A. H. P. 

Bagatel for en kurfyrste. H. N. 

Bage. Du ved ikke andet, som du bager, da har du havre 

i ovnen. J - F. 

Det er ikke uden én gang at bage det, men det er mange 

gange at smage det. E. T. K. 

Om brød at få godt lavet. 

221. Han kommer i ovnen nogle gange, inden han bliver 
bagt. Han tø^r ikke med ham. P. J. 

Do æ it ret bagt, do æ nok kommen ud mæ æ kaag. 
Til den, hvis ord er noget uforstandige. Kr. J. 

Den som i by la'r bag', risikerer at mist' æ kag'. M.J. 

Den, der går i by at bage, mister både kul og skrabekage. 

J. Sch. 
Hvem der går i by at bage, mister både kul og kage. 

F. L. Gr. 
Er du ret bagt? Til den, der siger noget meningsløst. A. H. P. 

Der skal noget til, når man bager. B. H. S. 

Bager. Bliv ikke bager, hvis du ikke kan tåle heden. 

A. E. J. 

Man må hellere fede bageren end apotheket E. T. E. 
Bagerbom. Det er synd at give bagerborn hvedebrød, h. N. 
231. Baggavl. Herre Gud, søster Hans, er det vort hus, 

der er revnet i baggavlen? P- J- 

Baglænds. Han er baglænds født og krængen kommen til 

verden. Om den, der slipper bagvendt fra noget. P. J. 

Han er nær ved at gå baglænds over af bar vigtighed. 

IL A. H. 
Han gik baglænds af tojet o: fallit M. M. 

Han er kommen baglænds i trojen. Mart. K. E. T. K. 
Bagrede. Der er lille glee o æ bagree. E. T. K. 

For der støder det. 
Bagslag. Han er kommen i bagslag med det. E. T. K. 
Er i bagstand. 

Bagsmæk. Var dig for bagsmækket! M. E. 

Han har hareskind til bagsmække. Er bange. £. T. K. 
Bagetand. Én bagstaend rækker den anden æ håend. H.F.F. 
241. Bagvande. Det går i bagvande for ham. p. Kr. M. 

Mislykkes. 

Bagvendt. Hvad der bliver bagvendt begyndt, får lang 
vej til målet A. E. J. 



10 Bakke — Barn. 

Bakke. Nu skal det være, enten det så går i bakker 
eller hulveje. E. T. K. 

Bal. Det er aldrig så lille et bal, det er dog godt at 
være to. A. a. 

Ballingsyret. Han blev godt ballingsyret e. t. K. 

Ilde behandlet 

Bande bider ikke i skindet, uden næverne følger med. m. M. 
Kan du stå på dit hoved og be' Fanden gål' i din rov tre 

gang' uden å band'. J- P- P. 

Det er ingen synd at bande, når man bander redt M.E. 
Den som bander, han beder. C. G. 

Det var bands, Kjesten, er den pægl nu awe. t. V. B. B. 
251. Det var bands, Kjesten, kan du drikke brændevin 

og ikke snakke? P. Kr. M. 

Bange. Du er ikke bange for en gal kok. m. J. 

Han er ikke bange hverken for katten eller den lille hund. 

H. P. 

Han er så bange, at han ej tor ryste. H. P. Eller: Jeg er 
så bange, at jeg ikke tor vove at ryste. Ant N. Eller: 
Jeg blev så bange, at jeg kunde ikke ryste. p. j. 

Du er ikke bange for at Labe, når det kniber. m. K. 

Du tror måske, du er bange for mig. p. j. 

Er du bange for skrald? Ch. W. 

Han er ikke bange for sin egen skygge. j. g. P. 

Det er ikke godt, når man skal være bange, så snart 
hunden begynder at gjø. Chr. w. 

Om folk, der har mange rykkere. 

Bank. Rig (eller sikker) som banken. h. N. 

261. Banke. Jeg er fra den egn, hvor man må banke 

bornene med en torv, for det der ingen ris gror. n. C. A. 
Man skal ikke banke på, hvor man ikke vil ind. p. l. Gr. 
Bar. Han ligner en bar rov i en gadedor. r. r. j. 

Han ligner en bar rov i en allerhelvedes afstand, r. r. j. 
Går du te Helled med din bare ars, så brænder du ikke 

dine bugser. J. M. 

Barmhjærtig. Han er af de barmhjærtige, han koger æg 

og giver de fattige suppen. E T. K. 

Barn. Lidt kan fornerje et barn og mindre kan bedrøve det 

E. T. K. 

Der er et barn i din skjorte. Siges til et barn. S. H., S. 
Barnet er endnu i hans ærme. r. g. 

Born gjor barnegjærning. H. N. 

271. Når du sender born i by, må du gå efter på ly. r. g. 



Barn — Barn. 11 

Man kan tvinge et barn til at lokke ojnene, men ikke til 
at sove. J - G. P. 

Så mange born, så mange velsignelser. H. N. 

Jo flere born, jo større lykke. Langel. K. R. S. 

Små born små sorger, store born store sorger. H. N. 

Når bornene er små, træder de på knæet; når de er store, 
så træder de på hjærtet E. T. K. 

Hvad born ser, det lærer de. J. Sch. 

Borns henfærd er, som de er hjemme lært K. H.-H. 

Bom er, som man selv vil have dem. Ch. w. 

Så er barn i by bært som hjemme lært H. N. 

281. Du har nok barn i svøb. E. T. K. 

Til den, der har en ombunden finger. 

Skidt er æ bår, og lis' er en lullet. A. H. S. 

Om en snavs kone. 

Ethvert barn er ikke sin davre lig. E. T. K. 

Når barnet det græder, og vuggen den går, da du er min 

kone fornøjet og glad. **• E. 

Den, der har et lille barn, har en holdekrog og noget at 

torre sine hænder på. A. N. 

Det mindste barn, det storste skarn. M. E. 

Det er et godt barn, der kan fornoje sig selv. a. N. 
Når barnet er dodt, er fadderen skudt ud. F. L. Gr. 

Barnet siger nok, det har fået hug, men ikke hvorfor. 

F. L. Gr. 
Det er med vilje gjort, at barnet har ingen fader. a. N. 

291. Den, der vil se barnet, skal gå til vuggen. 

A. N. E. T. K. 

Villigt barn har brød i hånd. E. T. K. Eller : Villigt barn 
har gjærne brød i munden. N. C. Eller: Villigt barn 
fejler aldrig brød. A. M. N. 

Det kunde jo ske af en hændels', te et barn kund' dø af 

betændels'. Eller : ... en gammel kone ... E. T. K. 

Vi kan ikke tage et barn og gjøre til et gammelt menneske. 

E. T. K. 

Det er bedre at være ene barn end at være ene hest. E. T. K. 

Det kan aldrig blive dag, når barn skal til gilde. a. G. 

Det er for silde at rive i æ rov, når æ barn er gjort. E. T. K. 

Det er morsomt for æ born i æ jul, da må de selv tage 

sukker. H - F - F - 

Æ barn ligger og bøder for en tutten. E. T. K. 

Truer med at græde. 
Du er god til at bære born i kirke. E. T. K. 

Om den, der siger ja til alt. 



12 Barn — Bornevrede. 

361. Det er æ born, der vinder i førstningen, e. T. K. 

I kortspil. 

Sådan går det med hornenes penge, og så sporges der endda 
om, hvor de bliver af. ^ E * J> 

Det er en fornøjelse at se sine born i sådan en velstand, 
de to i slaveriet og det tredje i rasphuset. K. B. S. 

Siges af de gamle, når ungdommen danser. 

Gammelkloge bom lever sjælden længe. M. E. 

Vil du hjælpe mig at føde mine bom op? p. Kr. M. 

Til den, der ved bordet tager af en andens brød. 

Skal jeg have skyld for alle de sorte born, der bliver gjort? 

For alle gale streger. E. T. K. 

Små bom leger også med. P. Kr. M. 

Born kan huske tre dage, inden de bliver født. a. N. 

Det er gode bom, der aver dem selv. l. Fr. 

Det er simple born, som slet ingen gavtvvestreger kan 

hitte på. M. E. 

811. Bom vil helst gjere det, de ikke kan. m. E. 

Bom sætter ingen i armod, for det, de skal have, det gror 

i æ agerfurer. : E. T. K. 

Born kan gå endelangs ad deres moder. j. M. 

Man skal ikke lade bom og gamle folk høre mere, end 

man vil høre igjen. V. H. 

Man skal have visning af bor og gale folk. N. C. 

Hvem, der skikker born i by, må selv hente besked. B. H. S. 
Du er den bedste af alle mine born, ven alle de andre 

er væk. Se: bedst. J. F. 

Man kan lære at kjende forældrene af bornene. M. E. 

Små born kan frys', hvor smor kan bre's. E. T. K. 

De skal have megen varme. 

Det arme, bedrøvede barn med de bare arme, der så sin 
moder rendte lobsk. Se: arrig. P. J. 

321. Et strængt barn gjor en glad moder. E. T. K. 

Hun skal synge for det. 

Barndom. Han går i barndom ligesom Per Yejmands 
vædder. M. M. 

Du går nok i barndom lissom Knud Færgemands kat, den 
bed kyvlinger i sted for mus. E. T. K. 

Bornesorger er småsorger. Chr. R. 

Barnetå. Nå, har du været henne at gnave en barnetå? 

Til den, der kommer fra et sted, hvor der ligger en barselkone. 

Eller: Du har nok spist en barnetå. 

Siges, når man kommer ind et sted, hvor et barn nys er født, og 
får en bid brød. E. T. K. 

Bornevrede og borneskrål er sjælden af lang varighed, k C. 



Baron — Bedre. 13 

Baron. Han sidder som en baron i en støwt mog. 

J. Kr. N., O. 

Barsel. Det slog til og gik til ligesom til skrædderens 
barsel, der åd de tåen af barnet med. Eller: Det .... 
levnede de ikke uden én klumpe, og den gav de 
hunden. Eller: . . . ved skrædderens barsel, der åd de 
hovedet af barnet E. T. K. 

Det gik til og slog til ligesom ved skrædderens barsel, der 
åd de barnet med, og det var af hvedebrød. C.L.R. 

Det slår til som ved skrædderens barsel, de åd baraen med. 

Barn en betyder på fynsk skoverne. A. O. 

331. Det gik til som ved skrædderens barsel, de åd bagernet 

med. B.: Skrabekagen, den skove, der sidder på bunden af ovnen 
og kun bruges, når alt andet er spist op. J. Baagøe. 

Barselgilde. Det er jo snart ligesom til et lille barselgilde. 

Når traktering har et festligt anstrøg. Å. H. P. 

Bas. Du er en bas ligesom smedens r5v. E. T. K. 

Bede. Må jeg be om Per Lavsen (om forladelse), Per 

Nielsen ligger i rendestenen. p. o. 

Han beder med krum hånd. R. g. 
Bedekone. Hvad æ bedekone beder, det falder gjærne i 

hendes egen pose. J- F. 

Bedrage. Gammel venner å gammel væjj plejer int å be- 

dræjj. J- H. 

Bedre. Den jænn ska et bæjer, hwa den åån bryer. 

I ægteskabs- og venskabsforhold. E. T. K. 

Bedre er bedre! A. H. P. 

Bedre at gå fri på gron eng end stå bunden ved en torne- 
busk. C. A. Th. 

341. Bedre er lidet med ro og rette end meget med uro og 
trætte. A. E. J. 

Det er bedre at levne end revne. Chr. R. 

Det er bedre at få lidt om morgenen end at bie hele dagen, 
når det da ikke er prygl. Chr. R 

Bedre fat, så kommer blodet. A. H. P. 

Det er bedre at være lysestage om aftenen end om dagen. 

J. G. P. 
Det er bedre at høre noget end at være døv. a. a. 

Det er bedre at høre noget end rent at være døv. 

Når man hører det, man helst vil være fri for. A. E. J. 

Bedre vel hængt end slet gift H. N. , 

Et lod gjerning er bedre end et pund præk. H. N. 

Det er bedre at kjøre en times omvej end at sidde i bløde 
i to. a. E. J. 



14 Bedre — Bedst. 

351. Det er bedre at sige »kom« end at sige »gå«. 

Om den mand, der selv går foran ved arbejdet. H. F. F. 

Det er bedre ved en gammel og skwl som ved en ung 
og hul K. Th. 

En gammel og en god er bedre end en ung og en ond. 

A. M. N. 
Bedre er en god ven nær ved end en broder langt borte. 

E. T. K. 
Det er bedre at være abag med noget end afor med ingen 

ting. K.-R 

Bedre selvejerhus end gjældbunden gård. A. E. J. 

Jo længere man går, desto bedre man får. N. Chr. 

Din fader har været bedre ved dig end din moder. 

Om den. hvis underskjort hænger for langt ned. L.H. E. T.K. 

Det er bedre at blive godt lokket end skidt gift. 

L. H. E. T. K. 

Bedre mager mad end tomt fad. N. C. 
361. Det er bedre, det man kan række til, end det, man 

ikke kan nå. Th. L. 

Det er bedre at vende om end at kjøre vild. M. E. 

Den, som bedre kunde haft og ikke vilde, kan ikke klage, 

når det går ilde. E. T. K. 

Bedst. Den leder bedst, der lægger. E. T. E. 

Det bedste er det bedste. j. G. P. 

Du er den bedste, hvor der ingen bedre er. m. K. 

Du er den bedste af alle mine hons næst efter æ kok. 

T. V. B. B. 

Du er den bedste, jeg har kjendt, du skal have en kone 
alene, når man får syv for skillingen. P- Kr- M. 

Du er den bedste af dem alle syv, men du er ikke endda 
så god, som den, der drak fløden. N. Chr. 

De går i det bedste, de har, og det andet hænger de 
om dem. E. T. K. 

371. En sætter gjærne det bedste ben forrest. j. M. 

Det vilde jeg ikke have haft for den bedste af mine hons. 
Eller: .... for en gammel mark. C. L. R. 

Vi tager først det bedste og bliver ved det bedste, så har 
vi al tid det bedste. M. E. Eller: Når man først tager 
det bedste og igjen det bedste, så har man al tid det 
bedste. N. L. 

Det er bedst at gjemme det bedste til sidst M. E. 

Han gjord' hans bedst'. Eller: Lad os gjor' vort bedst' 
ligesom æ barn i æ vugg\ E. T. K. 

Den er bedst faren, der er først henne. Lærer S. 



Bedstemoder — Ben. 15 

Bedstemoder. De drikker bedstemoders skål. j. Sch. 
Bede. Ofte bedes dyr, hvor intet var i vente. E. T. K. 
Begjærlighed. Tager du mere end en næsefuld, så er det 

af begjærlighed. J- Kr. N., G. 

Efter begjærlighed kommer der skidt A. N. 

381. Begynd, som du slap, så hitter du ed knap. A.H.S. 
Lad os begynde på en frisk lige sådan som æ tyv på 

nytårsmorgen. E. T. K. 

Det er det værste at få begyndt. P. J. 

Begyndelse får én gang ende. E. t. k. 

En god begyndelse får sjælden en ond ende. B. H. S. 
En god begyndelse det er halve arbejdet Kr. S. 

Begyndelse til strid er, som når man åbner for vand. 

A. JLt. J. 

Behag. Tag efter behag, men tag ikke for meget. j. g. P. 

Behandle. Folk er gjærne, ligesom de bliver behandlede til. 

J. G. P. 

Behængt. Hun var så behængt med dingeldangel, at hun 
lignede en guldsmedbutik. Ch. "VT. 

391. Behov. Det gjøres vel ikke »behefs«, tre kroner for 
en and. M. M. 

Bejler. Hun får flest bejlere. E. T. K. 

Ender, når man spinder hor. 

Bekjende. Jeg kan lige så godt bekjende her som i stok- 
huset K- R« S. 

Vel bekjendt er halvt forladt F. L. Gr. 

Bekjendt. A takkes, do sier mæ så bekjrønd ud, ka do et 
lææn mæ tre; mark? M. M. 

Ben. At bryde et ben gjor lige så ondt på en spurv som 
på en staldstud. E. T. K. 

Hans ben går som trommestikker. E. T. K. 

Du sætter det lange ben æfor. Når en går rask. E. T. K. 

Jeg satte det bedste ben foran. Ch. w. 

Han sætter det lange ben tilframme. j. p. H. 

401. Tag nu benene på nakken og så afsted. p. j. 

A går på de sidste ben. Bliver gammel. E. T. K. 

Det er godt at have ben i næsen og hår på tænderne. 

H. N. 

Der er ikke mange ben i det En ligefrem ting. H. A. H. 

Han skjærer smorrebred med det ene ben og lægger det 
på med det andet Er skjævbenet. H. N. 

Han skjærer hakkelse med det ene ben og hypper kar- 
tofler med det andet M. K. 



16 Ben — Ben. 

Han skjærer hakkelse med det ene ben og træder melgrød 

med det andet A. And. 

Han hugger løs med det ene ben og river sammen med 

det andet E. T. K. 

Når en hostkarl fører sine ben på en egen måde. 

Han skjærer smorrebrød med det ene ben og lægger ost 

på med det andet Om den hjulbenede. H. P. L., O. 

Han slår lyng med det ene ben og graver torv med det 
andet E. T. K. 

Om den, der har en apartig gang, går og skejtrer, svinger med 
det ene ben og brækker med det andet. £. T. E. 

411. Hans ben er gjorte af gront træ, som har slået sig. 

Den skjævbenede. Ant N. 

Han skjær torv med det ene ben og triller fra med det andet 

Den overhånds dygtige. J. H. 

Hans ben slår til væds om en pægl. p. j. 

Den, der er fuld. 

Brug dine ben (hænder), det har du dem til. M. E. 

Spar dine ben, de bliver ikke yngre, end de er. a. E. J. 
Du skal ikke være så hør over dine ben, du går aldrig på 

ungre ben end i dag. Ane N - E - T - X- 

Han går, som benene var ovre paa ham. Den dovne. M.D. 
Han smider benene, som de så var maskrådne. j. c. M. 
Han gjor stiv ben, ligesom skrædderens bede. s. D. 

Om den, der er lidt tvær. 
Stå ben, i morgen skal du ha' brændevin! l. f. 

421. Det er ikke godt, når benene sidder i vejen. c. G. 
Han falder nok over sine egne ben. m. M. 

Han kiger til sine ben, om han har sine lår. Kr. N., E. 
Han står ud på benene ligesom store Anes potte. N.Kr.M. 
Han går og slår ud på æ ben som en mager so i en 

sandet vej. H- F. F. 

Den sætter ud på æ ben som nogen mager so. e. T. K. 
Han står ud med benet som et magert får i frost t. Kr. 
Nu skal vi nok have det lille ben æfor. p. j. 

Det koster ben at ride på stav. F. L. Gr. 

Det er æ ben, der har båret æ kjod til by. e. T. K. 

Når man laster et stykke kjod, der er for mange ben i. 

431. Hvad vil du med dine kolde ben i mine vestlommer? 

Ch. w. 

Bliver du således ved, slider du benene af til knæerne, 

inden du kommer til vejs ende. M. M. 

Gud ske lov jeg er da kommen på benene igjen. Ch.W. 

Om den, der sædvanlig er kjørende, men for en tid har solgt hesten. 



Ben — Bestille. 17 

Han har kjørt så længe, te han er kommen på æ ben ved 

det. J. F. 

Han er kommen på benene. Ch. W. 

Om den, der er kommen i trykkede kår. 
Du kan ikke gå på ét ben (på én snaps). E. T. K. 

Han har sure ben. Om den, der ikke bliver soldat H. P. L., Ott 
Man gnaver noget af et ben, og intet af en sten. M. M. 
Jeg lægger mine ben, hvor der falder ingen kjøren. 

I sængen. E. T. K. 

Du må ikke bryde ben efter marv, så kommer du til at 

bryde vægge efter kvinder. H. H., 0. 

441. Hun har nok smaa ben i maven. M. E. 

Din moder har faaet ben i halsen. p. Kr. M. 

Bendrejer. Det en rigtig drejer-ben den bendrejer. 

H. H., Hj. 

Benhus. Han er solgt til Kjæn Dorrets benhus. u. N. H. 

Kirkegården. Om den, der ikke kan klare sig ud af en vanskelig 
stilling. 

Berejst. Han er vidt berejst, han har været én gang til 

mølle og to gange til smedje. E. T. K. Eller: .... 

været i to møller og én smedje, a. E. J. Eller: Da er 

vidt berejst, du har både været til mølle og til smedje. 

E. T. K. 

Han er vidt berejst i hans moders askekrog. Eller: . . . . 

i hans moders grødpotte. C. A. Th. 

Han er vidt berejst og ilde berygtet E. T. K. 

Besked. Besked er en god ting. H. N. 

Den ved besked ligesom Tomas Vidtkjendt. a. L. 

A skulde hilse fra beskæjn, te beskidt er død. p. Kj. M. 

Eller: Der kom bud fra beskejn, te beskidt var død. 

Om en stræng og hurtig ordre. E. T. K. 

451. Jeg har fået besked fra beskeden, at beskidt er død. 

H. N. 

Du skal hilse med beskedning, at beskidt er død. p. j. 
Det er en lille beskjæjens jen (om et barn). M. B. 

Beskide. Han render over to og beskider den tredje. 

P. Kr. M. 

Beskidt. Ja, hun er da ikke så beskidt, te en kan slå 
hende op til en væg, hun kan blive siddende. E.T.K. 

Bestille. Det er mig det samme, hvad jeg skal bestille, 
når jeg må stå med hænderne i lommen og være fri 
for at trine ler og gå baggang. M. R. 

Har du ikke andet at bestille, så kan du pille skindet af 
din næse. K. R. S. 

2 



18 Bestille — Bid. 

Du skal da bestille noget for føden og den store Ion. p. j. 
Somme holder ved for dem, der intet bestiller. c. Gr. 
Bestilling. A kunde få hojest bestilling ved det gilde og 

sidde paa loftet og kylle torv ned. E. T. K. 

461. A skal ha den howest bestelling te gilldt siger én, der 

ikke er baden til gilde, når man sporger, om han skal med. Når 
han skal med, men ingen bestilling har filet ved det, tilfojer han: 

a ska sed epå håånbjælken å slå tore nier. K. M. R. 
Besyv. Han skal også have hans besyv med. E. T. K. 
Bet. Der bliver beter denne gang (når kort spilles). E.T.K. 
Han har beter så store, at han skal have dem på låret for 

at holde dem. M. M. 

Det famler til en bet. P. j. 

Du kunde snart bleven bet på æ es. A. H. P. 

Til den, der sparer paa trumferne. 

Nu stiger beten. B. H. S. 

Betale. En majmånedsregn betaler det. H. F. F. 

Når a betaler det, a får, og lukker æ dor, når a går, så 
er a ikke mer skyldig. A. H. S. 

Når man betaler, hvad man får, har man lov til at slå en 
skid, når man går. O. J. 

471. Han sidder, ligesom han ikke vil betale. H. P. L., Ott. 

Når du betaler kontant, behøver du ej at sætte pant c. A. Th. 

Betryk. I betryk er småkager gode. L. H. Eller: . . . . 
småskiver gode. C. Gr. 

Betænke. Mens bruden betænker sig, betænker brudgom- 
men sig også. E. T. K. 

Hastigt betænkt bliver langsomt fortrudt. Eller: . . . snart 
fortrudt. E. T. & 

Betænkning. Lang betænkning er aldrig god. j. g. p. 

Bevare. Bevar os Gud fra mus og tyve og onde kvinder. 

R. G. 

Hvem Gud vil bevare, han er udenfor fare, selv om han 
står på den yderste revle i storm. j. g. P. 

Bibel. Det er hverken en bibel eller en salmebog, så må 
det være en katekismus, sagde drengen, han så en bog. 

E. T. K. 

Den er for lille til en bibel og for stor til en katekismus, 

så må det være en salmebog, sagde drengen. E. T. E. 
481. Bt. De hvide bier sværmer (når det sneer). P. J. 
Hans bier er nok flojet væk (om den, der ser hbjt). F. L. G. 
Du er klog på bier, de store kalder du bremser. N. J. 
Bid. Bid byder anden og drik lige så. H. N. 



Bid — Ble. 19 

Der er aldrig så lille en bid, den fører jo æ arm til æ mund. 

JL. x. IL* 

Hvor der er en fed bid, der er også gjærne en kjærtel. 

E. T. K. 
Der er aldrig så fed en bid, der er ikk' en kjærtel ved. 

P. Kr. M. 

lille bid brød, men stor bid fisk, siger fiskerne. A. £. J. 

Bide. A glæder mig ved, vi har noget at bide og brænde. 

Når vejret er strængt E. T. K. 

HaU bider mig over næsen. H. N. 

491. Den bider alt det, den ser (om en døv kniv). E. T. K. 
De bider og slænger (fra sig) ligesom ræven. a. M. N. 
Du bed den over, du har nok skarpe Tænder. a. E. J. 

Om en snaps. 

Kan du bide mig den krum? Eller: . . . spids paa den? 

H. F. F. 

Bid mig ikke, gespenst jeg er ingen djævel ! Lærer H. 
Bid mig ikke, kjære hr. Djævel, jeg er selv et gespenst. 

Ch. W. 

Enten skal det græs bid' eller do. A. H. S. 

Ær pæær snæær, vil du bid'? T. K. 

BTdrag. Små bidrag modtages med taknemlighed, store 

med begærlighed. Ant. A. 

Bidsk. Han er så bidsk som Fanden selv. Ant. A. 

501. Ble. God lang bie det får aldrig ond ende. 

E. T. K. 
Om Ond end bier længe, kommer han dog. R. G. 

Vil du ikke bie, kan du ride. H. N. 

Man kan også bie sig til lykken. K. B. 

Ven der kun kan bie, kan omsider få hele verden i eje. 

A. L. 
Når man kan bie, til den sidste er død, så kan man få 
hele verden til arvepart. E. T. K. 

Har du lært at bie, kan du blive konge i Sveriges rige. 

P. O. 
Har du lært at bie, kan du blive konge i Sverig, og har 

du ikke, kaA du blive rakker i Tårs. V. B. 

Bi lidt, til godtår falder til. H. N. 

Man får tak for at bie, men ikke for at indhentes. M. M. 
511. En kan ligeså snart bie sig til sin lykke som løbe 

éig til den. P. J., Dr. 

Det er bedre at få lidt om morgenen, end at bie hele dagen. 

K. R. S. 

Den, der bier tot længe i æ by, skal enten lyve eller løbe. 

H. J.-H. 
2* 



20 m Bie — Bissevejr. 

Det er ingen kunst at bie, når man ikke kan få. K. T. 
Bi en gråend, dær ka kom ålld håånd i snak, de ka væær, 

do ka blyww hær. M. M. 

Bi lidt og ta' skikkelige folk med. F. L. Gr. 

Å, bi lidt, te Per får skidt, så skal du fo warm te di 

dåwer. E. T. K. 

Bi-lidt er død, bjærg- ved har aldrig været til. j.j.,Refeh. 
Bi længe er en god urt på mad. H. H., 0. 

Bikube. Hun binder bikuber (om en frugtsommelig). Lov. H. 
521. Det er ikke moderne at spejle sig i bikuber, end- 

skjont de ofte har glasvægge. A. E. J. 

Bi kurv. Hvad nytter det, en har en stor bikurv, når der 

ingen bi' er i den. K. Th. 

Bil bal. Det bliver til bil bal og ormstukken tysk. 

Når læsning løber ud i ét. P. E. M. 

Bilde. Du skal ikke bilde mig huller i hoserind. A. E. J. 
Du vil nok bilde os huller i hovedet K. R S. 

Til den, der vil lyve. 

Det kan du bilde æ gjæs ind, for de har hoved til at bære 
det i. Til den, der fortæller noget utroligt E. T. K. 

Det skal en bilde born ind, te ræven lægger æg i støvle- 
skafter og ruger unger ud deraf. E. T. K. 

Det skal man bilde bønder ind, at ræven lægger æg og 
ruger unger ud. C. A. Th. 

Mon du ikke snart vil bilde mig ind, te æ himmel er gjort 
af pandekager, og æ måne af en sur ost j. G. P. 

Nu Sildes der for en død ælling. A. N. 

Siges, når man ikke rigtig véd, hvad det er, man kan høre. 

531. Billig. Hvad der er den ene billigt, er den anden ret 

K. Th. 
Binde. Du har bundet hunden ved en pølse. R. G. 

Han er bunden som en hund ved en pølse. O. Chr.B. Eller: 

.... hund i en lænke. E. T. K. 

Den er nok god at binde på små kalve for lus. En logn. N. L. 
Han binder selv sin buggjord. C. A. Th. 

Birkeris. De pisked' hende med birkeris, for hun var gal 

og aldrig vis. E. T. K. 

Bi8merklump. Sikken en bismerklump. p. j. 

Om den, der er tung i sig. ^CU^tttiU/ 

Bisp. Han sidder som en bisp i et &idehus.. E. T. K. 

Han sidder som en bisp paa en honserane. E. T. K. 

Bisse. Å, vil du ikke bisse (skide). E. T. K. 

541. Å, vil du ikke bejjs, men du må ikke løbe hen. E. T. K. 

Bi886vejr. Sikken et himmerigs bissevejr i dag. a. A. 



Bisser — Blodsdråbe. 21 

Bisser. Bevar os vel for bisser og basser og røde myrer 

og andre skadelige dyr. Ch. W. 

Bitte. Han er kun bitte, men han er vitte. M. E. 

Den bitte kan ligeså snart ta' en sten fræ æ jord, som den 

stor' kan ta' en stjærue fræ æ himmel. A. H. S. 

Bjengjærd. Det var en slem bjengjar hend. E. T. K. 

Du er et godt bjænngjæd. E. T. K. 

Bjærg. Den skal stå på et hojt bjærg, der skal se sin 

skjæbne til ende. E. T. K. 

De store bjærge vil de alle bære til. K. Th. 

Bjærge sig det er sulteføde. Eller : .... det er halvt at 

sulte. E. T. K. 

551. Bjærge sig er hundeføde. P. Kr. M. 

Bladder. Han (hun) piner bladderen. A. E. J. 

Siges, når en går i fladbundede træsko. 

De wa en blaer, om æ båer fæk en krengel, når æ gjoor 
en sjæl. J. G. P. 

Blande. Bland ikke mere sammen, end du kan selv æde af. 

E. T. K. 

Blank. Blank foruden og krank forinden. E. T. E. 

Hun er så blank, at vi kan se at spise både nadver og 
davre ved hende (om en pyntet pige). P. J. 

Nu begynder det at blanke (se bedre ud). E. T. K. 

Bleg. A tykker, du bliver så bleg imellem dine skuldre. 

J. B. 
Blege. Nu har Fanden hans moder ude at blege. Earl T. 

Siges, når det regner og skinner sol paa én gang. 

Blind. Det kan en blind da føle op med sin kjæp. p. j. 
461. Det er noget, en blind kan føle paa en væg. a. E. J. 

Til den, der har doje med at fatte et og andet. 

Det er så tydeligt, at en blind kan føle det på en væg. 

Lov. H. 
Eller: . . at man kan føle det op på en lervæg. E. T. K. 
En blind mand er god at lyse. E. Th. 

En kunde godt tåle at være blind, var det ikke for et syns 

skyld. Mads J. 

Kan du ikke se, dit blinde asen! M. J. 

A ser ligeså godt som en blind hund om natten. M. J. 
Blisset. De er ens blissede. Ch. W. 

Du er ikke blisset, for det katten er mager. a. N. 

Blod. Når huden er hel, skal jeg stille blodet. E. T. K. 

Til en, der har stodt sig lidt 

Blodsdråbe. Der er ikke en ond blodsdråbe i ham. 

E. T. K. 



22 Blæde — Bollemælk. 

« 

571. Blæde. En skal blæde sig til det. E. T. K. 

Anskaffe tingene lidt efter lidt. 

Blændes. Vil du have mere, skal det blændes. M. j. 

Bly. Du skulde have en skefuld smæltet bly, så gik den 

dårlighed nok over. Ch. W. 

Til en, der al tid klager over sygdom. 

Blæse. Det vil bedre blæse. A. N. 

Jo vist blæser det Ch. W. 

Ja vist blæser det, halvanden storm fra nordvest a. Andr." 
Det kan blæse bjærge og bakker sammen, men det kan 

ikke blæse store rovbalderer sammen. £. T. K. 

Der blæser store howw sammen, men der blæser ikke store 

roww sammen. Joh. Neve, 

Det blæser, så femten kj ællinger ikke kan holde en syl i 

vejret. P. H., Vallekilde. 

Blæst. Det er sådan en blæst, at to mand ikke kan holde 

den tredje på jorden. A. H. P. 

581. Det er så stærk en blæst i dag, te atten kjællinger kan 

ikke holde den nittende æpå stævnebakket j. Jak. 
Han blæser nok en fin klarinet P. G. P. 

Blæsevejr. Du har nok været ude i blæsevejr. p. j. 

Har fået håret klippet 

Blåklokkerne ringede langs vejen. c. A. Th. 

Blåner. Der går blåner for mine ojne som nogle tællekniv- 
skafter. Eller: .... så store som tintallerkener. Eller: 
.... så store som blårgarnslagener. E- T. K. 

Bo. Han bor paa hjornet at Alpegaden og Glastrappen, hvor 
manden hedder Maren. H- F. F. 

Når bom sporger, hvor en bor, og man ikke gider svare. 

Spor de mig efter, hvor a boer, så siger a, a boer åpå 
sydost-hjorne af Syrovbakke. Lov. H. E. T. K. 

Bod. Hun fik bod for æstjammer. p. Kr. Jf- 

Om en altfor let pige, der lokkes. 

Bog. Han var tilfreds, te æ bøger var brændt, og æ skole- 
mester var hængt. Om en doven dreng. E. T. K. 
Bogfinke. Han er ingen bogfinke. E. T. E. 

591. Boghvede. Han hå wan i æ booget Joh. B., Sprague. 
Om en, der enten er sær eller fold. 

Bold. Hun går bold til fold og so til kirke. Eller: .... 

skiden til kirke. E. T. K. 

Man er bold på sin egen boldgade. H. N. 

Bolletfiælk. Æ bæ bollemælk! A. H. P. 



Bonde — Bondearbejde. 23 

Bonde. Når bonden bliver, herremand, kan ingen tjene ham. 

R. G. 

Bønder er bæster, og husmænd er hornkvæg^ Ch. W. 
Stammer sandsynligvis fra kjobstaden. 

Bønder, bæster og hornkvæg det er ét Vilh. H. 

Han ser lige så mildt som en bonde, jorden nylig er brændt 

for. Oh. W. 

Han er ligesom en bonde at få i tale. Tyholm. Vilh. H. 
Bonden er ikke gås, for det han er grå. H. N. 

601. Alle bønder er ikke gjæs, fordi de er grå. Th. j. 
I mangel af mennesker tager man bønder. c. A. Th. 

Dét er ikkø bedre end til bønderne. M. R. 

Det kan du bilde bønder ind. Ch. TV. 

Om noget usandsynligt 

Han glor ligesom en bonde på en nys malet port 

H. P. L., O. 

Det er grov, alt det de bønder de kan æde. L. H. 
Det er stakket siden store herrer og narre fik nok. L. H. 

Bønder kan sagt, når de sår én skjæppe, får de to igjen. 

H. F. F. 
Ilde måtte bonden ploje og så, når han aldrig en glædelig 

stund kunde få. J- P- B., Hvidbjærg. 

Bonden plojer ikke en fure des mindre, fordi han opsender 

en bon til Vorherre. P- &• M. 

611. Bonden er al tid rig ad åre. E. L., E. 

Du sætter æ bonde oven på æ herremand. E. T. E. 

Om grovmeldmad efter sigtem. 

Det er bedre at være bonde på benene, end herremand på 
knæerne. 1* F« 

Hvis bopden kjendte sin ret, og hesten sin styrke, skulde 
pokker være herremand. M. Sor. E. T. K. 

Pas på, at bondemanden gjenner ikke herremanden ud. 

Bdrns træsko fulde af snavs. P. Kr. M. 

1 ved ikke, hvad æ små bønder de lider, ven de har afædt, 
så skal de fram og skiid. J- F. 

Enten vi er bonde heller groww, når vi et ka skiid, så ka 
vi ik heller I6ww. A. H. S. 

Det er bønderne, de skal leve af alle sammen. Mort. £. 

Det er ved æ tid, æ bønder skal af æ by. P. Kr. H. 
Ted gilder. 

Bondearbejd er et farligt arbejd, men så giver det og en 
samlet skilling, når hun kommer. L- Fr- 

621. Det bondearbejde er et uhyre slid, men det giver 
også uhyre penge. M - R 



24 Bondearbejde — Brand. 

Bondearbejde er dog trældomsarbejde. p. J. 

Bondestand. Det er dog en bitte udenfor bondestanden, 

hendes fader er tækkemand. P- J- 

Bondevogn. Af vejen med de bøndervogne! R. K. 8. 
Væk med de bøndervogne, her kommer en kalesche. m. G. A. 
Bondrik. Er det ikke dig, de kalder æ bondrik, der tog æ 

bolle af æ gryde og tog æ smor? J- Kr. N., G. 

Bord. Ben, der kan svare part både ved bordet og diget 

(på naturens vegne), ham kan man ikke jage af tjenesten. 

M. M. 
Bordet vinder. H. N. 

Bordende. Når manden ikke er hjemme, sidder katten fpr 

bordenden. P. Kr. M. 

Det er østenvind i dag, siden skidtet er røget til bordenden. 

H. N. 
631. Det skal have blæst stærkt, når det har blæst æ mog- 

hakke for æ bordende. E. T. K. 

Om en, der ikke duer stort og er kommen hojt på strå. 

Når manden ikke er hjemme, sætter de æ mogkrog for æ 
bordende. (Mogkrog: til at læsse møg af med). E. T. K. 

Det bliver nok uroligt vejr, skidtet ryger for bordenden. 

H. P. C. 

Skatten er betalt, du kan gjerne råde for bordenden, m. B. 

Den, der sidder for bordenden, skal betale -skatten. Eller : 
Du skal ikke være ræd for at sidde for bordenden, for 
æ skat er betalt. Eller: A sætter mig for æ bordende, 
men a vil ikke betale æ skat. E. T. K. 

Borg gjor Sorg. M. E. 

Borge og bie hjælper folk op at ride. L. e. L. 

Bort. Han løber ikke bort (om den dovne). Ch. W. 

Bort' og væk er ét. K. Th. 

Det er ikke borte, hvad man giver sin gris. f. L. G. 

641. Dét har »borte« taget. F. L. Gr. 

Borte har taget det H. N. 

Boskab. En forsult kat og en forhadt kone er to grimme 
boskaber i et hus. Jeppe J. 

Brad. Det sker ikke i bråå daww ( : ikke så snart). E.T.K. 

Det ser så brajle (o: følt) ud. Eller: Han blev så brajle 
vred. E. T. K. 

Brand. Én brand kan ikke brændes, og én kjælling kan 
ikke skjændes. F. L. Gr. 

Gamle brande de tænder let. E. T. K. 

Om gamle folk, der for har været kjærester og kommer i andre 
forhold, men nu atter får lyst til hinanden. 



Brand — Brunstig. 25 

Når gamle brande de tænder, så brænder de stærkt (så kom- 
mer der hede). E. T. E. 
Brandkasse. Han kande trænge til at få hans næse i 

brandkassen (når en går med en lille pibe, kridtpibe). E. T. K. 

Brandsted. Han går og tigger til brandsted. E. T. E. 

Siges om den, det er brændt for, og som går og tigger lidt i den 
anledning. 

651. Brasen. Et brasen kan ikke flyve. p.v.J. 

Gadedrengeudtryk. 

Bred. Du er så bred mellem skuldrene som en tusse 
mellem ojnene. P. Chr. 

Han er så bred (o: vigtig), som om han havde ti viber i salte. 

A. C. C. G. 
Det brede er tilbage .... skovlskaftet i halsen. K. B. 
Brede. Du breder dig som et gammelt omhæng. M. D. 
Du breder dig som et gammelt omhæng uden fryndser. Ch. w. 
Hun er værd at brede på sængen for en fremmed. E. T. E. 
Bremse. Kan du bremse den? (i kortspil). a. H. p. 

Brev. Intet brev er ofte godt brev. H. N. 

Briller. Han fik briller (i kortspil). E. T. E. 

661. Manden ledte om sine briller, de sad på næsen. 

F. L. Gr. 

Du skal ikke sætte mig briller på (bilde mig noget ind). B. H. S. 
Så kan det ikke hjælpe, du får briller på. B. H. S. 

Briske. Den, der brisker (o : brasker), han lyver. p. Er. M. 
Broder. Stjæler min broder, så hæng ham, den tyv. E. T. E. 
Broderlag. Vi har det i broderlag med hverandre. E. T. E. 
Broderlod. Han fik broderlodden, p. Er. M. Eller: 

broderparten. E. T. E. 

Brogi. Å, det er broder til Brogi og søster til vor so. 
Om to ting eller mennesker, der lignes sammen. £. T. E. 

Brok ikke mere sammen, end du kan søbe af. Eller: 

kan selv æde af. E- T. E. 

Brokkaeee. Det går i brokkassen (o : itu). Ant. N. 

671. Broeten. Jeg skal ikke træde huden af hans brosten. 
Eller: Vi slider ikke huden af deres brosten. E. T. E. 

Den, man ikke vil besøge. 

Det er bart at bo på brostenene. C. A. Th. 

Brud. Det er bruden, der danses om. J. Sch. 

Brugelig. Det er brugeligt både til sorg og glæde ligesom 

speget kjød. J- O. P. 

Du er brugelig ligesom Mikkels kovriuger, der blev brugte, 

skjont de var bedske. M - M - 

Brunstig. Han er så brunstig som en andrik. Ant A. 



26 Brus — Bræk. 

Brus. Den gjælder lige så meget som ruder otte i brus. p. j. 
Bruskok. Det er en bruskok. Om den iltre. A. E. J. 

Brusten. Vi er to brustne folk begge to. £. i. K. 

Bryde. Han bryder på ligesom en døv gris. E. T. K. 
681. Jeg bryder mig hverken om Per eller Povl. h. N. 
Du skal ikke brvde dig om Pers gjæs, forend de er stegte. 

H. Pet 
Brygge. Hun brygger og bager, slagter væjer og toer klæjer 
og kalker sin gård to gange omkring og koger endda 

melgrød til sin nadver. Haraldsted. V. B. 

Sådan siges om en dygtig kone. 

Den dag der brygges, skad man binde det ene ben op på 

kvindfolket, så henter de ikke så meget vand. H. F. F. 

Fandens oldemor brygger. Karl T. 

Siges, når dunster stiger op om aftenen af moser og kjær. 

Brygger. En doven brygger giver godt 51. H. f. f. 

En doven brygger og en gesvindt bager de giver godt 61 
og brød. J- F. 

Bryllup. Det ene bryllup gjor det andet Ann.J. 

Han har været med til Fandens bryllup, hvor gjæsterne 
dansede på hovedet Om den flenskaldede. Ant. N. 

Bryllupsdag. Jeg skal huske dig med en skarp kniv på din 
bryllupsdag. A. B. B. 

691. Jeg skal huske dig på din bryllupsdag med en rådden 
kartoffel i din suppe. E. T. IL 

A skal huske dig (eller: være dig til tjeneste) på din bryl- 
lupsdag med en gaffel og en kniv og et sultent liv. 

E. T. K. 

Få bryllupsdagen er formiddagen hans og eftermiddagen 
hendes, han skal op at tale til præsten, hun skal hjem 
og se til sin middagsgryde. Ann. J. 

Bryst. Jeg har sådan bryst for min pine, at jeg hverken 
kan le eller grine. Senr. P. 

Du har bryst for din trang, din tid bliver ikke svar lang. 
Om den, der har ondt ved at hoste. L. H. S. T. K. 

Her er bryst og bringe, der er skidt og møg inge (inde). 

F. L. Gr. 
Bryste. Han bryster sig som en mager so i frost E. T. &. 

Eller: .... ad et dige. Storpraleren. A. C. C. O. 

Bræg. Der er mere bræg som uld. a. l. 

Bræge. Han bræger med de får, han er iblandt G. A. Th. 
Du bræger som vor grå ronvædder. m. E. 

701. Brægert. Du er en rigtig brægert a. H. P. 

Bræk Og del (når to ikke kan enes om en handel). A. H. P. 



Brække — Brændevin. 27 

Skal du brække dig, så skal du ikke glemme at gabe. 

Til en, som bliver grov i munden. P. J. 

o 

A, lad mig tage piben, det stød du brækker dig. j. g. P. 
Hvem som brækker ben efter marv, skal brække mur efter 

mand. Th. J. 

Bremse. Hvad for en bræmse har stukket dig? E. T. K. 
Han kan bedre holde æ bræmser fra hans ryg end æ dryp 

fra hans næse. H. Ex. K. 

Brænde. Alle mand ut, hytten skal brænde. A. E, Jak. 
De brænder det, der er nærest ved æ ild. a. H. S. 

Man tager, hvad der er næst ved hånden. 

Den, som er nærmest ilden, brænder sig først A. Andr. 
711. Pas på, du brænder dig ikke på æ gamle mands mule. 

P. Chr. 
De kan brænde dem på den nist, de kan ikke varme dem 

ved. A. H. S. 

Man kan brænde sig på det, man ej kan varme sig ved (på). 

A. Andr. 

Hvor brænder det? K. R. S. 

Når en løber stærkt uden grund. 

Det er hverken til fil eller brænde. B. H. S. 

Om noget, som ikke duer. 

Brændevin lægger mange folk øde. Mads J. 

Brændevin er en rar fisk, for der er ingen ben i den. 

M. y. 

Den, der får brændevin til sin natter, skal have vand til 

sin dovre. Eller: ... 61 til davre. E. T. K. 

Ja, a forstår dig nok, du vil have mit brændevin, j. c. M. 
Jeg kan godt forstå dig, du vil ha' brændevin og har ingen 

penge. j. j., Refeh. 

721. Han er så syg for brændevin, som æ kat er for sød 

mælk. A. H. 8. 

Du slikker dig om munden ligesom gi. Jens efter æ brændevin. 

J. F. 
Brændevin er en god tjener, men en dårlig herre. a. C. P. 
Kromanden han har så meget brændevin, te han sælger af 

det M. Munch. 

Det er en stads mand, han drikker sit brændevin selv. 

J. Sor. 
Det er nok en rar en at skjære torv for, han drikker selv 

hans brændevin. S. H. 

Brændevin uden brød det er den visse død. j. o. P. 
De wa Fandens, Kjæsten, ka du drek brænndvin å et sæj 

flaask! • j. g. P. 



28 Brændevin — Brød. 

Når brændevin og barmhjærtighed kommer sammel, det 

gi'er vand. E. T. K. 

Siges, når vandet står en svirende noget i ojnene. 

Nå, du står dig nok godt siden du har ladt brændevinen 

fare og har taget ved tobakken. a. H. P. 

731. Penge til brændevin vogser i bugselommerne. p. K. J. 
Vi skal ha' en tår kold brændevin over dig. a. N. e. t. k. 
Nu kan I snart få en tår kold brændevin over mig. E.T.K. 

Siger den, der tror, at han skal snart dø. 

At drikke brændevin er, ligesom når man pisser i bugserne, 

det varmer, mens det løber ned. M. E. 

At drikke brændevin for kuld, det er som at pisse i sin 

hose for varme, ti det varmer kun så længe det varer. 

F. P. J. L. 
Du slår dig nok fra verden til brændevinsflasken, m. M. 

Hold mig din beskidte brændevinekjæbe, din tobakke hund. 

E. T. K. 
Brød. Hvor der har været brød, der kommer brød igjen. 

A. N. 

Der er brød i alle byer. A. M. N. 

Den, Gud giver brød, lider ingen nød. E. T. K. 

741. Den, der træder på brød, skal komme til at græde 

for brød. Ch. W. 

Han æder brød til grød, han sparer ikke på æ korn. E. T. K. 
Brød til brændevin er bedre end hug til ol. E. T. K. 
Den, der har brød, byder brød. E. T. IL 

Tag brød, når dig bydes brød. A. N. 

Det går ligesom varmt brød. N. Joh. 

Det går med ham som med nybagt brød i varme, det ovrer 

sig. E. T. K. 

Han udvider sig ligesom mullent brød i varme. R.P. R. 
Det kommer sig i dagetal ligesom mullent brød i varme. 

N. C, 
Godt brød i huset er det halve sul. p. j. 

751. Æ brød smager lige så godt her som i Hamborg (Rom). 

E. T. K. 
En behøver ikke at spise sit brød tort, så længe der er 

vand i ojnene. L. Fr. 

Han slår al tid store brød op. E. T. K. 

Man skal søge brødet, hvor det er. R. G. 

Det er ondt at tage brød i ørken. r. o. 

Du skal vide, med hvem da lægger dit brød i posen. R. G. 
Slå ikke storre brød op, end du kan bære til ovnen. Eller : 

. . . end du kan få bagt. E. T. K. 



Brød — Bukser. 29 

Han slår sine brød så store op, te han får ikke ovn at 

bage dem i. E. T. K. 

Hellere rent brød i sin pose end skident guld i sin pung. 

F. L. Gr. 
Muggent brød bliver man stærk af. B. H. S. 

761. Giv nu stunder og æd brød til maden. p. j. 

Tyndt brød, tykt smor, kluddere ost det er en god meldmad. 

E. T. K. 

Yi vil jo gjærne have det daglige brød, men det skal helst 

være sigtebrød. Langeland. K. R. S. 

Ta'r du mit brød, så er du skyld i min død. A. N. 

Tag hellere livet af mig end brødet fra mig. a. Andr. 
Kom bos, jeg har brød i min lomme. j. G. P. 

Det kniber dig nok at holde brødet i huset. j. G. P. 
De skal hen, hvor brødet er. j. Sch. 

At spise brød til grød er at spare på kvonnkjan (o: kjærnen). 

A. Andr. 

En finder ikke gjærne brød i hundelejer. p. Er. M. 

771. Det er ingen brødløs bestilling at være kagekone. A.E.J. 
Brøggense. E mærkes brøggense di frøs væk i e faast. 

Anne A. 

Brøl. Der er et farligt brøl i ham. E. T. E. 

Brøle. Du brøler som en mandvolm tyr. M. E. 

Bu. Han kan hverken siger bu eller bav. p. Er. M. 

Bud. A skal nok stå dig æ bud til. E. T. E. 

Bude. De skal bude, for de kan pante. a. H. S. 

Der må båjes (o: tilsiges), for der kan pantes. A. Andr. 

Budol. Ja, skal det være båjel, så lad det være båjel. 

E. T. E. 
Budstikken er dog hovedkarlen. Mort E. 

781. Bug. Var det ikke for sin bug at fylde, kunde man 

lade sin rov forgylde. Vestjylland. 
Buggjord. Han spænder selv æ buggjord. 

Båder selv for, hvor strængt han vil arbejde. 

Bugser, se: bukser. 

Buk. Du sidder som en buk i en balle vand. 

Eoldede bukke støder snarest 

De gamle bukke har de stive horn. 

Bukken véd, at den har horn. 

De betror bukken abildhaven. 

Bukke. Den skal bukke, som mindst formår, og lukke 

doren, der sidst ind går. F. L. Gr. 

Man må bukke hovedet, for ej at støde panden. c.A.Th. 
Bukser. Du er et underligt par bukser, a. N. s. t. k. 



N. 


N. 


-V. 


E. 


T. 


E. 


E. 


T. 


E. 




R. 


G. 


E. 


T. 


E. 




M. 


M. 


C. 


A. 


Th. 



30 Bukser — By. 

791. Han er ikke god at binde bukserne op på. Ch. w. 

Om den hårde. 

Jeg er i fejle bugser i dag. a. P. L. e. t. k. 

Siges, når man ikke vil give drikkepenge. 

Lær at knappe dine bukser først, min dreng! Marie K. 
Han har været ude at vende hans bugser. Eller: .... at 

„ bugser. I naturlig forretning. £. T. K. 

Af de to var det nok hende, der bar bugserne. M. M. 
Du har nok fået Enghave-bukserne på. Ch. w. 

Siges til den, der har et par kjonne hvide bugser på. 
Det bliver ikke i det par bukser, hvordan det kan gå i et 
andet par. M. R. 

Han er kommen for langt gjennem bugserne. E. T. E. 

Om en, der i arrighed står og rykker op i dem. 
Der blev ingen bugser af det skind. E. T. K. 

Siges, nar noget mislykkes. 

Der skal syv kvarter til halvfjerde par bugser. H. K. K. 
801. Bulbider. Du er en slem bulbider, a. N. e.t.k. 
Bund. Der er bund og grund i al ting. F. L. Gr. 

Man kan ej nå bund i ham med en tapstang. E. T. K. 
Der er lidt på æ bund, han kunde trænge til at få det 

gjødet (om tyndt skjæg). E. T. K. 

Nu slap æ bund ud af Bredkjær. A. H. 8. 

Ellepurringer, purre-havre og rodt hår gror godt på mager 

bund. K. Th. 

Jeg véd hverken bund eller bred deri. n. C. 

Ingen rigtig besked. 
Det er, som æ bund var ude. Når der er fere på færde. N. C. 
Hold, din fader ligger ved bunden. A. N. 

Til den, der drikker en stor slurk. 
Tag til bunds, mine kartepiger! Fra kartegilderne. L. F. 
811. Bundløs. Præstens lomme er bundløs. D. j. 

Bundslump. Nu kom æ bundslump. E. F. F. 

Bur. Man skal først skaffe bur; fuglen, som skal bo der 

inde, kan man al tid få, Ch. W. 

Burre. Burrer er bedre end bart hul. j. M. 

Borre er bæær som bart gaf. K. T. 

BU886. Han er endda ikke så basse. A. H. P. 

Vi er et par gode busser, den ene fis', og den anden snuser. 

P. J. 
By. Jeg skulde mene, jeg har været i byen for i dag. 

A. H. P. 
A har været i æ by (fra by) for i dag. H. F. F. 

De, der går længe i by, de skal enten lyve heller løbe hjem. 

Se: bie. * A. H. 8. 



By — Bytte. 31 

821. Den, som har været for længe i byen, skal enten 

komme lyvende eller løbende. Th. J. 

Den, der vil i byen, får nok ærende. j. b. 

Byblæst Er det noget at gjere byblæst af. £. T. K. 
Byesbørn. Vi er byesbørn og fedt i hver sit sogn (om 

tvivlsom familie). P. J. 

Byde. Ikke, om du så bød mig penge og røde æbler for det. 

E. T. K. 
Du kan jo prøve på at byde mig det, så skal du få at se, 

om jeg tager det Om noget, man vil have, men ikke kan få. P. J. 

Der var vel fare ved at byde dig det, dersom en ikke 

mente af det. E. T. K. 

Byg. Han véd, hvad småt byg giver af traven. M. M. Eller : 

Du skal få at vide, hvad det små byg giver af traven. 
Han har prøvet meget ondt. H. A. H. 

Det regner, det er gavn på min moders byg (der ligger 
på loftet). E. T. K. 

Var det dig, der køs bygget i fjor. Eller: Der kommer 
den, der .... H. H., 0. 

831. Det er nok ham, der køs bygget i fjor og åd Per 
Vævers ællinger i år. P- J- 

Bygge. En skal ikke bygge huse til andre deres svin. 

Ikke bygge sig i armod. E. T. E. L. H. 

Den, der bygger efter hver mands råd, hans hus kommer 
kroget at stå, der kommer ingen tag på. A. M. N. 

Når man skal bygge, skal man have en skjæppe penge og 
en skjæppe som. H. A. H. 

Hvem, der bygger af bøg og pile, har aldrig hverken ro 
eller hvile. H. A. H. 

Byld. LiUp byld stor pine, stor byld lille pine. Joh. Sch. 

Om er byld at røre ved. H. N. 

Der går hul på bylden, der går hul på gnieren. F. L. Or. 

Byrde. Kjær byrde gjor lang vej let. M. R. 

Han har æ borren over æ knæ. E. T. K. 

Om den, der har været fattig, men nu er i kering. 

841. Bytte. Vi bytter lige mod lige, som om der ingen 
penge var til. H. N. 

Bytte er ikke gjort for hver mands bedste. B. H. S. 

Bytte er ikke til hver mands bedste, somme får øg, og 
somme får heste. L - F 

Vil du byt å ha en ferrel for en fyf? (o: fiolin for flojte.) 

Til den, der gjærne vil handle. E. T. K. 

Vet do byt vet do ik, vet do ha ed helmes for ed krik. 

K. M. R. 



32 Bytyr — Bøtte. 

Bytyr. Det er en rigtig bytyr. Horkarl. A. E. J. 

Han var så stor i æ hoved som en bytyr (ell. byllityr). E. T. K. 
Bæk. Drik af bækken, sådan gjor bukken, så bliver du 

hverken fuld eller drukken. R. P. R. 

Bælg. Sælg ikke bælgen, for du har skudt ræven. H. N. 
Bæl la e bælla, om ded e så kongabælla. K. Sk. 

851. Bællamåda å kallamåda ska gamla folk vedda. K. Sk. 
Bænk. Ni brødre på én bænk, det er en kjon bænk K. R. S. 

Den bænk er lang nok til to, hvis de er gode venner. 

Marie E. 
JELun har varmet bænke. Ch. W. 

Bærende. Hun har et svært bærende og en tung vandgang. 
Bærende betegner nærmest koens børsprække. P. J. 

Bæsling. Han hænger over æ bejsling. j. F. 

Bød. Den, der et vil bød' æpo de gammel, kan et ne; 
sammel. E. T. K. 

Den, der ikke vil gammelt bøde, skal lægge meget nyt øde. 

Ann. J. 
Bødker. Den bødker, der ikke har kride, må vi overbeskide. 

P. J. 
Han stod som en bødker om en tønde. A. C. C. G. 

Var meget forekommende. 

861. Bøgegal. De er bøgegale. M. R. 

Siges om den, der har humørsyge; de har samme humør som 
kvinderne, når de bøger eller har anden travlhed. 

B6J68. Den hals, som ikke bojes vil, må knækkes. H. N. 
Bølge. Du skal ikke læ dæ sæt, nær æ bøller trækker æ 

skjowtærmer ud. j. M. 

Når bølgerne har hvide kamme. 
Bonnebrev. Han står nok ikke i dit bonnebrev. a. M. N. 
B6r. Gjor, hvad du bor, og lad Gud sorge for jpsten. 

R. G. 
Børste. Så du det, Skjæppe havremand, jeg kunde børste 

Bærtel ! P. J. 

Bø88e. Det er at lave en bøsse om til knald. E. T. E. 

Fra en flintbøsse om til en med fænghul; om hvad der bliver 
ændret. 

Gud fri os fra en bøsse, en øgse kan man løbe fra. j. a. 
At honse (bojse, spytte i bøssen) kaldes at give bøder. j. M. 
Det er gjævt nok at have en bøsse, nærenstid en da tor 

bruge den å sæjj o. M. Munch. 

871. Bøtten er som låget. r g. 

Æ bøtte er som æ låg, og Fanden tog æ pind. A. H. S. 

Det ene som det andet. 

Hold din beskidte bøtte i! E. T. K. 



Bavl — Dag. 33 

Hold mig din bøtte, for nu kommer æ præst! Kr. Sk., J. 
Bøvl. Man har mere bøvl med det end med alle sine penge. 

Når noget volder bryderi. A. H. P. 

Bøvlbtnet. Den, der er bøvlbenet, er god til at tage leve- 

lam ud. E. T. K. 

Bide. Bowe æ gowe, læ dem følges ad. E. T. K. l. h. 

Men hver til sit brug. 

Ded bådde svaalar å vaarmer lissom Naskens kaffe. Er. Sk. 
Det er ikke godt både at være sulten og storhovedet H.F.F. 
Vi kan ikke både æde det og have det p. j. 

881. Man kan ikke både stange ål og være på harejagt. 

H. P. 
Man kan ikke have det både i valsen og i kjæden. Eller: 

Hvad man 'taber i kjæden, det vinder man i valsen. 

C. Gr. 
Man kan ikke både rende og spinde. S. H. 

En kan ikke både være ved æ hav at fiske og i æ skov at 

jage. . P. Kr. M. 

Dem alle, både de lade og de glade. C. A. Th. 

Det er strængt, en skal både hør' det og ha' det A. N. 

Han har været både til mølle og kirke. H. F. F. 

Bås. Han står godt i bås. Ch. W. 

Kan nok måle sig med en anden. 

Båse. Man skal ikke båse for ufødt kvæg. H. N. 



D. 

Dag. Hap har gode daww og ingen aww. E. T. K. 

891. Aldrig er den dag så lang, 6å får den dog en ende. 

K. Th. 
Dagen er aldrig så lang, når solen går ned, er det aften. 

Mort £. 
Dagene er mange, måltiderne er flere. H. N. 

Lad- oe bruge dagen, natten kommer af sig selv. fl. F. F. 
Hin bryder sig ikke om mere end dag og dagsens komme. 

E. T. K. 
Den då den såre, å den hår i den kåre. A. fl. S. 

Det vil vare en dag og en eftermiddag, inden du kan det 

' M. K. 

Der er mere dag i æ østen. j. f. 

Den ene dag ligger støds op til den anden. p. j. 

Nu er dagen kun mørke ender. Ved juletid. P. J. 

3 



34 Eag — Davre. 

901. Dagen begynder at gro ned i vægen. p. j. 

Han får sig en god dag og en glad aften. Annette J. 

Vi må tage, hvad dagen hører til. p. j. 
Han rejser sig klokken ni, enten det er dag eller ej. KM. 

De har set bedre dage. Om spillekort f. ex. C. A. Th. 

Dn skal vel få dage nok til det liv, du har. H. A. H. 
Skal vel få modgang nok. 

Han ku jo be daw te næjjst møød. e. T. K. 

(o: bede om henstand.) 

A giver dig en god dag med en boend i. e. T. K. 

Den dag den sorg. — Ja, æ dag kan komme, og æ sorg kan 

også komme. E. T. K. 

Nær æ daww bly we lånng, blywer æ træsko tånng. j. j., R. 
911. Ja nu husker jeg det, det var den dag, vi fik kål til 

middag. Når man har glemt dagen. Jg. H. 

Dagen er lang, og natten er jeres egen. p. v. J. 

Om et arbejde, som loves færdigt. 

Dagen er en herre at koge pølse ved. h. F. F. 

Han driver dag fra dor. Marie K. 

Dagleje. Der ligger daglejen. Når en taber noget. B. H. S. 

Daglejerne skal altid til det værste. m. j. 

Når æ sol går ned i æ skov, så har æ daglejer forlov. 

P. Chr. 

Daglig gjerning gjor kyndig mester. Se: arbejde. A. L. 

Dannebroget. Det er så dannebroget som Pers hjelmede får. 

A. L. 

Danse. Kan man ikke danse med jomfruer, må man danse 
med degnedotre. p. Eb. 

921. De danser og, der danser nødig. E. T. K. 

Yil han danse, så får han og at betale spillemanden. 

•E. T. K. 

Hun danser ligesom et fag hus. Ch. W. 

Han danser som en ko på en vindeltrappe. Eller: ... på bag- 
benene. Eller: ... som en dragkiste i jordskjælv. H.N. 

Han danser ingen »flyvgal« længere. M. M. 

Han danser en god mollevit Ch. w. 

Den er let at få til at danse, der allerede hopper. Th. J. 

Dan8, drik og gildeslag er Fandens hojtidsdag. H. N. 

Datter. Hør, min datter, sig til din datter, te din datters 
datter har fået en datter. K. Skovm. 

David. Jeg skal vise dig, hvor David kjobte oliet og gav 
syv skilling for pæglen. p. j. 

931. Davre. Du har ingen davre fået i dag. p. Chr. 

Siges, når en ting falder fra en. 



Davre — Den. 35 

Har du fået din davre? p. v. J. 

Siges til et barn, når man lægger en hånd på hver af dets skuldre 
og trykker tiL 

En god davre er bedre end ingen onden. E. T. K. 

Davre det er dagsens mad, får vi mer', så ser vi ad. 

B. H. S. 

Hvad en får til davre, har en godt af æ hele dag. a. L. 
Hvad de giver ud til davre, skal de tage ind til na're. 

L. F. 
Di ka soww for ctøer dower å kveed for djer ojen å go 

nætterløs i seng. a. H. S. 

Kunde jeg ikke gjøre det, var jeg ikke min davre værd. 

A. N. 

Dower, de æ de, vi hower. Ane N. e. t. k. 

Det er* lidt og ondt ligesom hjordens davre. E. T. K. 

941. Du svarer nok til davren ligesom præstekonen. 

Ant A. 

Degn. Der kan blive en god degn af en afsat præst 

E. T. K. 

Der er ingen bedre degn end en afdanket præst. E. T. K. 

Gift dig med en degn, så får du brød, de har sjælden andet 

E. T. K. 

Han er lige så meget som en degn på landet, der ikke har 
noget kald. Ant N. 

Æ duer og æ degne har man ikke andet af end æ mog. 
Det var en gang, beboerne fik møddingerne fra skolehusene. 

E. T. K. 

Du bliver både vor degn og vor præst. V. B. 

Siges tQ et meget egensindigt barn. 

Degnen er pennendikkelen til præstens rov. E. T. K. 

Det gik i løbet ligesom degnens femører. M. M. 

Nu giver vi degnen Fanden og kyler æ bøger under æ bænk. 

Når man skal konfirmeres. Se: bog. E. T. K. 

951. Du ender det al tid på halv ligesom æ degn med 

hans præken. E. T. K. 

Degnens præken løber ud i ét ligesom Kirsten Smeds 

æbleskiver. F. L. Gr. 

»De trænger nok snart til at komme hen hos degnen«. 

Om snavsede kort; i Julen skal degnen rense de gamle kort. Se: 
legge. Ch. W. 

Dejne. Du har nok dejnet æ møller med. E. T. K. 

Siges, når melet slår for knapt tiL 

DekttS. Der er al tid et dekus ved (et om ved). E. T. E. 
Del ikke med din dommer (dele o: trættes). H. N. 

Deo. Han æ it dæn, han lad sæ skryww få. Anne Andr. 



36 Den gang — Dokke. 

Den gang. Det var den gang, da de fornemme gik med 
skindbugser. Ch. W. 

Deri det siger man til en hund. ' H. H., Bj. 

Eller: ... og til folk siger en værsgo. P. J. 

Der var det og ikke i min rov. E. T. K. 

Siges, når noget rammer rigtigt 

961. Du er nok ikke der fra, hvor æ huse står ude, og 
æ gjæs går barfod. E. T. E. 

Dertil skal vi komme og ikke længere. p. v. J. 

Det var løgn ligt L. Pr. 

Nu var det ikke det længer, nu var det om lidt at dyppe 
fisken i. A. H. P. 

Dig. Når a snakker til dig, så ta'er a min lue af. p. £. 

Når en utidig spørger. 

Jeg talte ikke til dig, når jeg taler til dig, så tager jeg min 

hue af og smider den til stuedøren. c. Gr. 

Digte. Du kan godt digte, din so. Ch. W. 

Til en, der fortæller noget urimeligt 

Dimmelugen. Han har lige så travlt som Fanden i dimmel- 
ugen, ti da samlede han påskeæg. M. M. 

Dingel. Det står i én dingel ligesom gale Maren hendes 

sjæl. E. T. K. 

Det hænger i en dingel ligesom konen hendes salighed. 

E. T. K. 

971. Dingle. Der er vel ikke noget, der dingler. C.A.Th. 
Dingiepeter. Han følges med Dinglepeter. M. Balle. 

Er fuld. 
Dit. Der er al tid en dit ved en dat. M. Joh. 

Hvad der er dit, det er også mit, og hvad der er mit, det 

kommer ikke dig ved. K. IL S. 

DJærrua (o: djærve, raske) pajer ha tuena hosser (o: ituslidte 

hoser). Der menes det modsatte. K. Sk. 

Djævel. Hver djævel regjerer i sit rige. P. Kr. M. Eller: 

.... i sin tid. p. Chr. 

Den hvide djævel er værre end den sorte. M. K. H., PI. 

En kan banke én djævel af dem og ti i dem. E.T.E. 

Om bom, man revser. 
Slår man én djævel ud, slår man vel for to djævle ind. 

Ib. T. JL. 

Dobbelt. Han skriver med dobbelt pen. j. M. 

Fører til regning, hvad man ikke har fået 

981. Man kunde have nådig at lægge det dobbelt 

Om tyndt 6L Ch. W. 

Dokke, Kan du dokki ham? Få bugt med. E. T. K. 



Doktor — Doven. 37 

Doktor. Han er doktor til sorov og så til køer, dem, der 
lorøer ef, di dør. A. H. 8. 

Her har doktor Hjælpeløs været R. g. 

Vorherre bevare os for doktorer og prokuratorer. p. j. 

At falde i prokuratorers kløer galt, men at falde i æ dok- 
tors kløer er værre. M. J. 

Doktorekriblen er gal, apotekerpladder er værre. M. j. 

Doktorvand. Dyrt er doktorvand, men dvrere dommerblæk. 

Ch. W. 
Dommedag. De kan snakke om dommedag, til den kommer. 

A. N. 

Domprovst. Han kunde godt blive domprovst for benenes 

skyld, hovedet er dumt nok. Ch. w. 

991. Dortnejne. Jeg skal dortnejhe dig. Mort. E. 

Doven. To dovne kan række langt E. T. E. 

To dovne rækker langt, men trækker ikke godt sammen. 

A. B. B. 

Hun er så doven som lud i et kar. E. T. K. 

Han er så doven som en karudse. A. E. J. 

Han er så død og doven, at man godt kan hugge i ham 

med en øgse. Chr. R. 

Doven dreng er Djævelens træl. H. N. 

Dovne folk betaler sjælden helligdags-brøde. R. G. 

De dovne og de fede dojer ikke godt i hede. Ch. w. 
De dovne og de fede har det ondt i hede, de tynde og torre 

har det dog værre. H. N. 

1001. Det er al tid værst for de dovne, til de kommer i 

gang. Marie E. 

Ja, doven er a, og det kan a ikke selv gjore for, men gad 

a intet bestille, det skulde a få skam for. j. M. 

Den dovne sprænger sig hellere én gang (ell. slæber sig 

hellere ihjel), end han går to gange. . P. J. 

Den dovne vil hellere forslæbe (ell. forlæsse) sig end gå to 

gange. A. N. 

En doven hest forlæsser sig hellere, end den går to gange. 

J. G. P. 
Han er så doven, han gider ikke slikke hans egen rov. 

C. A. Th. 

Dovne svin kommer ikke langt i en frossen mødding. 

C. A. Th. 
Han er så doven, han gider ikke klø sig (rive sig, hvor han 

klør). H. H., 0. 

Han er hverken doven eller træt, men sådan i alle sine 

lemmer, at han ikke gider rørt sig. P. J. 



38 Doven — Dreng. 

Fra sol går ned og til aften så får den dovne travlt Parmo K. 

1011. Dovne folk får altid mwåt (o : travlt) ad aften. p. Kr. M. 

Når solen synker i vest, så arbejder den dovne bedst 

Lavr. J. 

En doven kan ikke forsove sig og en flittig kan ikke heller. 

H. H., 0. 
Det er dovne folk, der står inde og pisser ud, men det er 

duelige folk, der går ud og pisser ind. A. H. S. 

I morgen, i morgen! siger den dovne al tid. M. E. 

Han er ikke mere doven, end ban vil da lægge sig ned. 

C. Gr. 
Tids nok dermed til i morgen tænker dovne .drenge. M. D. 

Dette vejr er ikke godt for de dovne. K. R. S. 

I stærk kulde, da folk så må løbe stærkt 
Movne (mugne) går nok i dovne. B. H. S. 

Er godt nok til den dovne. 

Han har skab, det vil sige dovenskab. a. E. Jak. 

1021. Dovret. Han er ikke så dovre, som han løber rundt til. 

H. Kr. K. 

Dragedukker. Du har drowdåkker på mig. p. Kr. M. 

Du kan holde mig ad dig. 

Drages. Aja, hvor droges de da, lav den lille fik fat i den 
store. A- L. 

Dragkiete. Han sidder, som han sad i hans bedstemoders 
dragkiste. E. T. K. 

Dragt. Han går al tid i én dragt ligesom æ ræv. p. j. 

Dram. At drikke en dram det er ingen skam. A. H. 8. 

Han har fået en dram til skikkelighed, så han kan hverken 
høre eller se (siges om den, der er pærefuld). E. T. K. 

Han drikker ikke uden én dram ad gangen. M. J. 

Én dram og to dramme og lidt mere gjor en fuld mand. 

M. J. 

En dram og en bid brød er aldrig uend (o: ond), j. p. H. 
1031. Dranker. En duelig dranker kan blive rig, men en 

doven æder aldrig. H. F. F. 

Drant. Han går og slår drant Driver tiden af. P. Kr. M. 

Dratfinger tør din næse ! M. J. 

Dratte. Det dratter fra ham, som møg fra et træt helmis. 

M. M. 

Drav. Du er et sent drav. a. N. e. t. k. 

Langsom til arbejde. 

Dreje. Den, der et drejer, den et ejer. h. F. F. 

Han står og drejer sig som en lort i en pissepotte. j. F. 
Løber rundt. 

Dreng. Små drenge kan huske længe. p. K. M. 



Dreng — Drikke. 39 

Jeg er ingen dreng, det var min moder heller ikke. E. T. K. 

Eller: .... ren dreng, og det var .... N. C. A. 

Det er bedre at være en god dreng end en dårlig karl. 

M. D. 

1041. Det er slemt at være dreng, men værre at være 

drengs dreng. E. T. K. 

Min dreng har også en dreng. H. N. 

Dreng var a, og mand blev a, men karl har a aldrig været 
Siges, når en bliver gift for tidlig. E. T. E. 

Sted dig en dreng til en skilling, så har du ham. Eller: 

.... så får du nok at se, hvad nytte du får af ham. 

Lov. H. E. T. K. 

Du skulde fæste dig en dreng, så havde du ham. p. j. 
Til den, der befaler uden myndighed dertil. 

Sted dig en mindre dreng, så får du den for mindre I8n. 

E. T. K. 

Den gang du stedte mig til dreng, gav du mig ingen fæste- 
penge. E. T. K. 

Af en snottet dreng kan der blive en præst, og af en spattet 
fole en hest j. Kr. N. 

Slå te å kom igjen, søen måt a, men a wa dreng. M. Balle. 

Do sku ha gjør dæ en dræng i fywr, så behøwed du el å 
ha stæj dæ jæn i or. X a. F. 

1051. Do er en rår lelle dreng, do skal ha Mes røø luu 
o o søndde å xii o æ føl te mærkend. S. Brun. 

Det er æ drenge, der vinder i æ førstning. P. Kr.M. 

Du er en rar dreng, du skal lære at spille. Ant A. 

Den mand og hans son kan sige, at de har været drenge 
tilsammen. Marie K. 

Det er streng' at gjere dreng', og hestearbejde at gjøre føl. 

H. BL, 0. 

Dreng til mig, jeg er præstens son. H. H., Hj. 

Hvad! er præstens dreng kommen eftes dig? E. T. K. 

Til den, der går og driver og sløser, for præstens dreng har det godt 

Drev. Tandløst drev løber let men* maler slet F. L. (*r. 
Drikke« Han drikker, så begge ører rokker. T. Kr. 

Sådan er jeg, den dag jeg drikker, og dagen efter. Lov.H. 
1061. Han drikker mere for Ivst som for tøst j. F. 
Jeg drak af potten, moV, må jeg ha'et? L. F. 

Han drikker brændevin, som en ko drikker vand. Chr. R. 
Han drikker til lavlighed, sådan han kan hverken høre 

eller se. N. P. Chr. 

Hun drikker ikke, men fordrukken er hun. M. J. 



40 Drikke — Drømme. 

Det er lige så vis, te dem, der drikker, de skal også pis. 

E. T. X. 
Den, der drikker meget, skal også pisse meget. fl. F. F. 
De, der vil drikke, må også pisse, undtagen hons og ænder 

og gjæs. E. T. K. 

Det er skidt med vor Las, de siger, han drikker. R T. K. 
Om det, der ikke går efter ønske. 

Drik ikke for hastig, du er så varm ! Marie K. 

Siges, når en griber kruset, og det er tomt. 

1071. Han drikker som et støvleskaft. F. L. Gr. 

Han! han ha droken både øel å ærrm op. K.M.R. 

Drikkevare. Vi fik både drikkelsvarer og traktering. 

E. T. K. 
Dristig mand står lykke for. K. R. 8. 

Drive. Unge folk og gamle heste er gode at drive en gård 

op med. R. p. 

Man kan drive fårene til vand, men ikke til at drikke. 

A. B. B. 

Du går nok og driver gavnet af gårdet (gårdspladsen) og 
lukker porten for det. j. M. P., R. 

Den, der et vil tæj tuden wåår, han skal dryw afer. 

E. T. K. 

Driver. Tre drivere kan holde en skrivere. Ant N. 

Driwand og onde kvinder det er noget, man skal vogte 
sig for. N. L. 

1081. Droghoved. Du er et droghoved. Mort E. 

Drukkenskab er selvgjort galenskab. r. g. 

Drukne. Ku han drowwn ham i jæn skjæffuld wand, tu han 
et tåw te-ed. K. B. 

Jerrik, Jerrik, do drowner! M. M. 

Jeg kunde være druknet ti gange. C.A.Th. 

Drøftet. Han skal have det både drøftet og rengjort 

Noje overvejet, snakket meget om en ting. E. T. K. 

Drøfte tru g. Hun ep som vand i et drøftetrug. Lov. H. 

E. T. K. 

Droj. Det er drojt, men det kan ta'es. j. M. 

Droje. A kan nok drojj æ kjaanmjælk, så skal Wårhæær nok 

drojj æ smor. F. J. 

Dromme. Kan du ikke dromme mig nogle gode nummere? 

Ch. W. 
1091. Sov, som du har begyndt, så drommer du ikke. 

H. H., Hj. 
Man drommer at gribe guld med gjæven, og når man 
vågner, har man kul. H. N. 



Dr6mme — Dyd. 41 

Dromme er tant, men ligge rågen og lade løbe, det er sandt 

Lærer H. 
Han drommer om drav ligesom spæltmandens so. Lov. H. 

C X. K. 

Drevet. Har du tabt drevet? A. N. E. T. K. 

Du. Så vil han nok sige du til dig (tale dig til). E. T. K. 

Hvad siger du, sagde du, sagde du noget til mig? P. J. 

Due. Det duer ikke for en fluevinge. E. T. K. 

Det duer hverken til hund eller kat. J. G. P. 

Han duer hverken til at danse eller slagte gjæs. e. T. K. 

Eller: .... til at age eller til at bage. R. G. 

1101. Han duer ikke til at skjælte smågrise. p. K. M. 
Om den hjulbenede. 

Duelig. Den duelige kan ikke sove for længe, og den dovne 
ikke heller. L. Fr. 

Duetee. Det er så rele som en pande duelse i æ nakke. 

J. F. 
Dug. Den, der ingen dug vil brede, må al tid have en kar- 
klud til rede. E. T. K. 
Dug. Man skal sorge for at holde duggen i græsset. 

Brages om at holde noget vedlige, således sommerskolegamren, 
for at tørnene ikke skal glemme alt til næste vinter. M. it 

Dum. Hun er lige så dum som agterenden af et svin. 

H. F. F. 
Han er en dum skovl. t. K. Eller: Han er så dum som 

en skovl. s.H.,Skj. Eller: . . . som en orred. H.H.,Hj. 
Han er lige så dum, som han er stor. Chr. J. 

Han er så dum som et knippe byghalm. Eller: .... som 

en sort hene med gule ben. P. Bj. 

Han er så dum, en kan både rende vinduer og dore op med 

ham. J. M. 

1111. Han er så dum, at han ikke kan tælle til fem. a. E. J. 

Eller: .... at han véd ikke, hvilket der vejer mest, 

enten et pund fjer eller et pund bly. Mads J. 

Jeg er så dum på det, som Uglspils hest på almanaken. j. M. 
Det skal være et dumt menneske, der ikke kan tie til sine 

egne dumheder. M. Sor. e. t. k. 

Han er ikke så dum, som han løber avet om. N. P. Chr. 
Han er nok ikke så dum, som han er krum. .J. G. P. 
Dumnenik. Er det dig, de kalder for Dummenik? E.K.S. 
Dyb. Tag dybt i kort, men overlig i en lort. j. a. 

Dyden er den rette adel. R G. 

D*en dyd, der altid behøver en vogter, er næppe vogteren 

værd. . K. T. 



42 Dygtig — Død. 

Dygtig. Der er aldrig en så dygtig, der skal jo en anden 

vær' viller\ A. N. 

1121. Du er dygtig, du skal have en kone alene. P. Kr. M. 
Dyne. Der lå vi den nat foruden dyne. Andr. A., Kbh. 

I kortspil, når man ikke kan stå sig. 

Han kan redde en af dynen og i halmen. N. L. 

Kaster de dig hen i dynerne, så finder de dig nok i halmen. A. N. 

Eller: Bliver hun henne mellem dynerne, kan de finde 

hende i halmen. Om et stort kvindfolk. E. T. K. 

Dyrene er ude om føden, klæderne har de. Mort E. 

Op med dyret, Skrodder! M. Balle. 

Dyvles. Han dyvles og drages med det E. T. K. 

Dø. Det kan du dø af. Langel. K. R. S. 

Når maden tabes. 
A ær ræj, han skal et dø dæswaar, han kommer sæj nåk, 

Gu bæjer et 8. B. 

De dør ikke alle, som kommer i krig. Chr. R. 

1131. A tykte nok, mo'r vilde dø, hun gabte. p. Kr. M. 
Jeg tænkte nok, hun døde, hun gabte så vidt M. G. A. 
A twilld nåk ø, te mi ålldmor vild dø, får hon gav/, å de 

wår æ/sen en høøn, dæ gav/ et får ingen ting. H. A. H. 
Du kan hverken dø eller føø. A. H. S. 

En ung kan dø, en gammel skal dø. e. T. K. 

Døbe. Det tager ikke megen tid at døbe et husmandsbam, 

især om det er lille. C. A. Th. 

Død. Hun er både død og øde. E. T. K. 

Yen en er død, så kræver en ikke. M. Joh. 

Hvad en finder død, tor en ikke slå ihjel. j. f. Eller: 

Hvad en finder død, behøver en ikke at slå ihjel. E. T. K. 
Han er nok død, og livet er af ham. j m q b p 

1141. Jeg siger ikke noget, når jeg er død. p. j. 

o: du får intet at vide. 

Du siger nok ikke meget, når du er død. k. R. S. 

TQ den tavse. 

Når vi er døde, er den potte ude. h. H., Hj. 

Det er bedre at være død end venneløs. x. H. s. 

Det var bedre, at alle var døde, end at alle hunde var øde. 

N. Chr. 

De er dade, der gav hen, de er opstandne, der vil jha' 
igjen. m. K. H., P. Eller: De er døde, dem, der ga\ og 
opstået, der vil ha'. U. A. H. 

Død hund bjæffer ikke. C.A.Th. 

Dersom du finder mig død på en landevej, og jeg ikke har 
en projsisk daler i lommen, må du skyde mig. m. M 



Død — Døv-lue. 43 

Imod døden er intet råd. r. g. 

Deden sparer ingen. r. o. 

1151. Det er slemt at få død på en (o: dræbe), n. Chr. 
Det er en sen død at malke en hund. C. Gr. 

Det er en sen død at blive trådt ihjel af myrer. M. G. A. 
Der er ingen krud groet for æ død. A. L. 

Døden blæser ikke i trompet, når den kommer. Mads J. 
A er nok Vorherre en død skyldig, men han er først mig 

en mand skyldig, siger pigen. E. T. K. 

Vi er alle sammen Vorherre en død skyldig, men han er 

først mig en brud sfcyldig. Lov. H. E. T. K. 

En skal hen, hvor æ død og æ brød er. H. F. F. 

Han kan omtrent få en død til at grine. H. H., 0. 

Så er lammet nok dodt for i år. M. M. 

1161. Dødfødt. Han har en slem fejl ligesom Molboens 

broder, for han var dødfødt E. T. K. 

Ddjsjen. Kans du nix den Dojsjen sprækken, så kans (mus) 

du min masen lekken. E. T. IL 

Dølge. Det er ondt at dølge, hvad hver mand ved. k. T. 
Armod og kjærlighed er ikke gode at dølge. Lov. H. 

Ddr. Stæng ej din dor for den fattige. H. N. 

Han kan nok bruges til at lukke dore op med. Mort E. 
Du skal ikke banke på den dor, du ikke agter at gå ind ad. 

P. Kr. M. 

Eller: Der er mange, der pikker på den dor, de agter 

aldrig at vil gå ind ad. E. T. K. 

Nu kan I snart ikke holde doren lukket for mig. Mort E. 
Der går sådan mand til dor, som var inde for. c. A. Th. 
Undertiden har man doren kjærere end hele huset c. Gr. 

Eller : Han har nok doren kjærere end hele huset j. G. P. 
1171. Skal vi nu ikke slide doren af én gang. E. T. K. 

Gå begge ud på én gang. 

Når én dor slåes hårdt i, springer gjærne en anden op. 

A. B. B. 
Jeg vil ikke vise dig på doren, men der er et lille firkantet 

hul, du kan gå ud af. A. B. B. 

Doren skal slå jer, I slemme unger! j. Kr. N., G. 

Du havde ikke slået doren så hårdt i, dersom din næse havde 

været imellem. E. T. K. 

Døv. En døv kniv bider alt hvad den ser, man kan ride 

til Roskilde på den, rumpen uskadt H. N. 

Døve. Du har en døve. Til den, der bestiller lidt ■ A. N. 
Døv-lue. Har du din døv-lue på? Ane N. K. T. K. 

Når en ikke horer. 



44 Dåre — Klske. 

Dåewe. De æ et tæ å dåewe poe. Ann. J. 

Digger. Nu sat han så dågger i det. p. Kr. M. 

Cray sit samtykke. 

1181. Dåren kjøber havre af gåsen. h. N. 



E. 

Edder. Hun er ligesom edder og forgift. p. Kr. M. 

Eddike. Hvad koster en pægl eddike? K. R. 8. 

Til en, der ser sort 

Eddiketønde. Hun ser ud som nogen eddiketende. j.m. 
Efterkommerne. Man skal gjøre noget for efterkommerne, 

ti vore forfædre har gjort noget for os. h. N. 

Efterligne. Hvad man ikke kan efterligne, vil man sværte. 

H. N. 
Eftermiddagefolk. Det er af æ eftermiddagsfolk. E. T. K. 

Om sendrægtige personer. 
Eg fra rod, bog fra top. p. j. 

Når det skal kløves; det sidste af talemåden kan ej trykkes. 
Egen. Han er nok sin egen mand og sin kone med. K.N.,E. 
A er min egen mand ligesom Bak-Baskes gris, den var det 

i tre dage (den var brudt ud). J. P. P. 

1191. Fordi roven er din egen, skal du ikke rive den ud 

på en staver. H. P. 

Egen pisk og andres heste kan jo tåle meget. h. N. 

Kukmanden råber på sit eget navn. m. J. 

Egenkjærlighed er ægte. .A e. j. 

Egenemdig. Du er egensindig ligesom Pær Lynges kat, 

for han vilde ikke æde karklude. f. P. 

Han er ikke egensindig, men hvad han vil, det vil han. 

H. H., Hj. 
EgetålS. Det er egståls (om noget udmærket). £. T E. 

Elleve. Jeg kommer mellem elleve og syv. m. E. 

Til ubestemt tid. 

Ellepåninger (eliepodninger), purrehavre og rodt hår gror 
godt på mager bund. Eller: Bodt skjæg og ellerunte de 
gror på en sur bund. K. Th. 

Ellevild. Den ter sig, som ven en var ellevild. a. L. 

1201. Elek din Gud og lær din bog, så bliver du både 
vis og klog. E. T. K. 

Elsk din næste, men tag selv det bedste. C.A.Th. 



Klske — En. 45 

De elsker, ligesom hunde elsker svin. A. N. 

Pip, Karoline, elsker du mig? A. B. J. 
Embede. Han er i hans embede som i hans vise(?), skidt 

i begge dele. M. M. 
En. Når en vil hjælpe en, og en vil så ikke selv hjælpe 

til, hvad skal en så blive til. C. Or. 

En og en halv og halvanden og et stykke. E. T. K. 

Én to, én to! ét par træsko, to par sko. M. £. 

Han sætter én op og to i mente. C. L. R. 

8igee om den, der halter. 

Du er den bedste, hvor der kun er én. A. B. B. 

1211. Én til, så er min lue fal, to til, så får du den. 

M. Balle. 

É n til, så kommer blodet. F. P. J. L. 

Én til, mens det river. H. F. F. 

Der er nok én, kommer der flere, så tæller vi dem. p. J. 

Jeg elsker kun én, og ham kjender jeg ikke. C. A. Th. 

Hvad én lader ligge, det kan to vippe. F. L. Gr. 

De er som én undtagen i grødfadet, der er de to. E. T. E. 

Én har pengene, en anden pungen. H. N. 

Ét er at stjæle, et andet at blive opdaget. A. H. P. 

Man har kun ét skind ligesom hunden. E. B. 

1221. Et menneske, der ikke har uden ét øje kan se mere 

med det, end vi kan se med to. Det kan se, at vi har 

to ojne, og vi kan ikke se, det har uden ét E. T. E. 
Ét stykke kan ikke brænde, og én kjælling kan ikke skjænde. 

Eller: Én brand .... E. T. E. Se: brand. N. A. A. 
En kan ikke være uden ét sted. H. E. E. 

Det er ét skidt, enten du kjøber smor af min moder eller 

mig. j. B., S. 

Det er ét fedt Lov. H. 

Det er kun én dag (gang) at bage, men mange at smage. 

Se: bage. K.B. 

Det er kun én gang at række hals, men to gange at række 

ben. A. M. N. 

Én mister, en anden får, jeg er tilfreds, hvordan det går. 

C. A. Th. 
Ét draget sværd holder mange i skeden. H. N. 

Vi skal jo én vej ud. P. J. 

1231. Vi har mange herrer, men vi har kun én Gud. 

H. N. 
Det er til én hånd ligesom Oles træsko, j. o. P. Eller: 

.... ligesom Lange-Pers vanter. C. A. Th. 

Det er til én' hånd ligesom Per Nygårds træsko. M. M. 



46 Bondeearbjde — Brand. 

Det er til én hånd ligesom Eræn Elses Tanter, da var han 

énhåndet. E. *T. IL 

Hvor én hund pisser, pisser alle hunde, og hvor én nar 

skriver, skriver alle narre. H. x. 

Det er bedre at have én fugl i hånden end to, som flyver 

i skoven. p^ L. (> r . 

Han har ikke gjort mere end én mand godt, og han gik 

grædende fra ham. l. f. 

Den, der ikke vil nojes med én skilling, får aldrig to. 

. 3 P. Kr.M. 

En slags mad er snart ædt, og én slags klæder er snart 

8lidt A. BL S. 

Ene. Han kommer ikke ene. E. T. IL 

Om den, der er fald af ntoj. 

1241. Når man er ene, har man ingen at skjændes med 

A. E. J. 
Når du er ene, så har du kun dig selv at skjændes med. 

^ Mort E. 

Du har ikke »lagt« ene i nat A N 

Siges, når noget falder en af hænderne. 

Du er den bedste, hvor du er ene inde. p j 

Han er bedst til at stå ene, for han er ikke god at komme 

i bås tiL MM 

Jeg er så ene ligesom skrædderens kat i madskabet. 

Chr. R 
Det er to gode køer den ene af dem. ^ R 

Hellere ene barn, end ene skarn og ene hest. i^ H 
Jænne bier i bow de er lisså maj woer som en hæjst får 

en plov. E. T K. 

Hun er nok ikke ene mælk og brød. E T K 

1251. Enes. To brede kan ikke godt enes i én sen* 

Bred også i betydning snorsnudet. j^ Chr 

Enbol. Af jenbol giver det tombet folk og fedt fæ 

På enlige steder bliver folk sære, fordi de ikke kommer til andre, 
og fieet fedt, fordi det uhindret gnaver overalt. ^ jr^ Th 

En gang imellem det er hveranden dag. A N 

Han er en gang kommen gjennem en port q^ ' w * 

Om den, der en kort tid har været gårdmand. 

En gang om ikke for. Marie K 

En gang er ingen gang, men to gange er tøs. j.m. Elier: 

.... to gange er en vane. E. T K 

En gang er ingen gang, og to gange er kun en halv. b j" 
Hvem der har én gang stjålet, er altid en tyv. L " F " 

Han er kun fuld én gang om året. . Eraltidftdd. H.H 



En gax\g — Er^de. 47 

A er ikke gal uden én gang om dagen, og det er fra morgen 
og til aften. H. Er. K. 

1261. Det er kun én gang at gjore det, men mange gange 
at have det P. J. 

Det er ikke for én gang at komme gjennem en by. P. j. 

Alting på én gang er heller ikke godt. M. Chr. 

Det er godt at spise én gang, men tiere duer det ikke. 

L. Fr. 

Det har al tid givet torvejr uden én gang. E. T. E. 

Når det regner. 

Nu går det, som det én gang gik. J. F. 

A skulde til at hen, hvor a har været én gang for (o: hjem). 

E. T. K. 

En. anden gang er en skjælm. p. j. 

En anden gang det er det samme som aldrig. H. P. fl., H. 

Ende. Han har æ lange ende. Eller: Han vil gjærne gå 

med æ linde ende. E. T. K. 

Om den, der ikke holder af at bestille noget. 

1271. Dette kan holde lige til verdens ende og tre dage 

efter. K. R. S. 

Du er i den ene ende ligesom i den anden. Lov.H. 

Han er ud af den store ende af en gåselort. H. H., 0. 

' Den indbildske. 

Han raser mod enden. A. E. J. 

Han er helt på enden (roven) i byghalmen. Ch. w. 

Hans ende gik ud, men ikke den bageste. P. Er. M. 

Om den, der dør. 

Han vil både have ved ende og ved lokke. p. Er. M. 

Når enden er god — , så kan man sidde på den. A. G. 

Det er jo spidst i begge ender ligesom et spøgeri. A. G. 

Nå, det er i den ende, du har det. A. E. J. 

1281. Han er nede fra den tykke ende af landet. L. Fr. 

Enden er ikke endda, gi' verden rum, så vil vi se, hvem 

der vinder. F. M. 

Al ting skal ha' en ende, og en pelse to. E. T. E. 

Enhver pølse (ell. hale) har to ender. H. N. 

Ja, ser du, det var den gang, der groede ender pa træer. 

Mads J. 

Der er så mange, som der er ender i et læs hø. B. H. 8. 
Enden binder læsset H. A. H. 

Ende på visen og hul på særken. P. Chr. 

Unggal det får én gang ende, men gammelgal, det får aldrig 
ende. J. G. P. 



48 Er\devende — Erfarei\. 

Endevende. Den skal endevendes, og sidekastes og en djævel 

ud af den. Om et gi. skjort o. 1. E. T. E. 

1291. Endevindue. Du kiger ind ad endevinduet E.T.I 
Ser skjævt. 

Enfoldig. Han er så enfoldig som en syvårs ræveunge. 

Katfar. GL 

Eng. Yen æ enge er røø, får æ bond'mand hø. E.Th. 

Engen er agerens moder. H. N. 

Engel. Hun har en engel i tale, men en djævel i hale. 

E. T. R. 

Hvem der er en engel i sin tale, er en djævel i sin hale. a. IL P. 
Eller: En engel i æ mund og en dæwel i æ grund. 

E. T. E. 

Engelst. Den er så engelst i æ tow. p. Er. M. 

Enhver råder for sit, og kongen over danmark. E. Th. 

Enig. Det kan du være enig med din nabokone om. 

J. G. P. 

Enkekone. En kan finde det i en enkekones bo, som en 

ikke kan finde i æ piger djer sko. E. T. E. 

1301. Enlig. Jeg vil leve i enlig stand ligesom min fader 

og min moder. E. T. E. 

Ene. Du er ens til bens og ens i alle ender. H. H., 0. 
Enten bred eller død. R G. 

Det var nok enten noget eller intet p. j. 

Enten er det flend heller grend. e. T. E. 

Det er enten flind he grind, her og æ hul står pibåben. 

Enten over eller i, enten for meget til den ene eller til den anden 
side. E. T. E. 

Enten er det over heller i, heller også din rov står pibåben. 

Jc*. T. lx» 

Enten vil a så syv skjæpper heller ingen. a. H. 8. 

En skal enten være mand eller vise mand. p. Er. M. 

Enten skal det være eller også ikke. a. B. B. 

1311. Enten er det lud eller sivevand. Mads J. 

Det er enten over eller i. H. A. H. 

Det skal enten give eller tage. H. A. H. 
Enten svar eller skid, så man kan høre; der er liv i dig. 

II. A. B. 

De har det enten til hænge eller til sprænge. p. j. 

Ét af to, enten fedt eller kanel. K. R S. Eller: Enten skal 

det være skidt heller kanel. j. G. P. 

Man skal enten skik holde eller lav fly. M. R 

Erfaren Mand er ikke god at gjække. Chr. R 



Erfaring — Fader. 49 

Erfaring er en dyr skole, men dåren vil ikke lære i nogen 
anden. C. Gr. 

Ernær dig aldrig af en anden mands sved, din arv kommer 
næppe i tredje led. Lov. H. 

1321. Errr! siger en til hunde og ikke til mennesker. 

Mads J. 
Es. Den, der har esset, må tage segserne. a. H. P. 

I kortspil. 
Et. Ham å mæ så el jæt. Kunde ikke enes. M. M. 

Evne. Én god evne giver så mange. P. Kr. M. 

Én god evne den gjor mange. A. N. 

Evighed. Det skal vare i al evighed og tre dage efter. 

A. G. 
Det kan vare til evig tid, og så kan det endda lade sig 
vende til et underskjort, siger kjobmændene, når de 
anbefaler deres varer. M. M. 



F. 



Facon. Det var også en (slem) fa^on på knaphuller. 

E. T. K. 
Fad. Han giver to fade tomme og intet i det tredje. 

M. IL. E. X. K.. 

Når fadet er tomt, så er måltidet holdt. H. A. H. 

1331. Fadder. Å, du var vel fadder ved den begravelse! 

Mads J. 
Fader. Du er nok din faders son. Mort. E. 

De har ikke én fader, men hver sin moder. p. j. 

Det er lettere at lyve et barn fader end moder til. Mort. E. 

Eller: Man kan bedre lyve sig fader end moder på. 

N. L. 
Du er så lig efter din fader, som du var kjort ud af hans 

rumpe med en øelsvobe. Mort. E. 

Du skal ikke lære din fader at gjere born. p. Chr. 

Hans fader må enten have været en hund eller en herremand, 

siden han aldrig kan lære at lukke dore. Ch. "W. 

Fa'er og mo'er og føllehale (o: barnet). J. M. 

Fader siger nej, og moder siger jow, gid a må for dem 

begge tow. F. l. Gr. 

Hvis fader er <Ju? siger man til bornene. j. g. P. 

1341. Én fader kan bedre fode ti bom, end ti born kan 

fode én fader. S. H., Skj. 

4 



50 Fage — Faldefode. 

Fage. Han er så fage på æ præken, te han er ved at løbe 

i æ rov af æ præst P. Kr. M. 

Fald. Faldet står for alle mennesker. A. M. N. 

Falde. Sjælden falder et stort hus på én gang. c. A.Th. 

Pas på, du ikke falder ned. A. G. 

Til den, der sidder på gulvet. 

Pas på, du falder ikke ned og brækker dine ojenbryn. 

H. K. a. 

Pas på, at du ikke falder og brækker ojnene og får skidt i 
benene. N. J. 

Det har ingen fare at falde, når man ikke falder anderledes, 
end at man kan rejse sig igjen. l. Fr. 

Åt falde op ad koster 3 mark alen. s. B. 

Hvor der falder en, står der en op igjen. Mort E. 

1351. Hvor der ingen god karl falder, der står heller 
ingen op. S. H. 

Den står fast, der aldrig falder. a. M. N. 

Mon der ingenting kan falde ned for ham? a. H. P. 

Til den overmodige. • 

Det er menneskeligt at falde, men ikke at blive liggende. 

A. Andr. 

På den led faldt bødkeren i groften, men hvordan kom han op? 

E. T. K. 
Fald ikke, fa'r, her er jer kjæp! Marie K. 

Skjæmt blandt unge. når en af dem falder. 

Havde a ikke set til dig, så havde du faldet E. T. K. 
Til den, der stumler. 

Han er nok falden af en halv vogn. e. T. K. 

Er snart forknyt. 

Det var da godt, det faldt ikke i æ hav. 

A, det faldt da ikke i stranden. 

1361. Han falder i Mads Tankers flødebøtte. 

Man kan falde og finde lidt. 

De falder ikke alle, som kommer i krig. 

Han lader det falde, og hun rejser det ikke op. 

Om mand og kone. 
Man går ikke over det sted, man skal falde. . 
De falder som knager (dør i hobetal). 
Det faldt lige ned som et læssetræ. 

Han står, som han var falden lige fra hogen (højen). K.N.,E. 
Han falder nok i baldome (j: tanker). p. v. j. 

Hille den faldende! (o: den foldende syge, forundfingsudråb). P. J. 
1371. Faldefode. Hun går på faldefode. E. T. K. 

Skal snart gjøre barsel. 



E. 


T. 


K. 


P. 


V. 


J. 


P. 


V. 


J. 




N. 


L. 


K. 


R. 


S. 




A. 


N. 


. A. 


E. 


J. 


P. Kr. 


M. 


P. 


V. 


J. 



Faldefode — Fanden. 51 

A gik på falds fod, a skulde knap til at trimle om. 

H. F. F. 

Familie er god, når den kan forsørge sig selv. Marie R. 

Eller: . . . føde sig selv. C. Or. 

Eller: . . . når hver kan hytte sig. Henr. P. 

Eller: . . . man kan nære sig selv. P. L. J. 

Eller: . . . hjælpe sig selv. Ch. W. 

Du står dig bedst af hele familien. A. N. 

Små stoddere og store kejsere er af én familie. M. J. 
Vi er lidt i familie, vi har ikke fader tilsammen, men vi 

har hver sin moder. Ant. N. 

Yi er ikke så. lidt i familie, rigtig nok har vi ikke fa'r sam- 
men, men vi har da hver sin mo'r. K. R. S. 
I familie er de, for hans mormoder har en gang lånt ild 

hos den andens morbroders kone. Ch. W. 

Marens mowers måsters dætters hangjor gik tæt hæn fåbi 

wå vendere, så møj er vi i famille. S. 13. 

Vi er jo dog alle sammen i familie, undtagen Stor-Madses 

det grå øg, det var et bæst K. L., F. 

1381. Fanden. Det er at slippe Fanden og tage ved æ 

trold. j. f. 

F. og æ trold de er af ét kuld, S. og æ dowl de er af én 

vrøvl. j. f. 

Fanden høster ikke sin havre så gron. H. Kr. K. 

Eller: Fanden hoster ikke sine kål så gronne. O. B. H. 

Eller: Fanden høster ikke sine så gronne. K. T. 

Det er ikke så let at blive af med F., som at komme i 

med ham. Th. J. 

I tomt sind sniger Fanden ind. A. E. J. 

Fanden han slog en skrædder. O. J. 

De kan sagt komme til Helvede, der har F. til morbroder. 

P. Kr. M. 

Den, der har F. til morbroder, kommer langt ind i Helvede. 

O. H. 

Nu er Fanden las, eller er lænken for lang? M. R. 

Eller: Nu er Fanden løs, eller også lænken er bleven 
for lang. p. j. 

Karen! du skal op, æ køer beser, æ bi sværmer, æ barn 
græder, der skulde klumper koges, og enten er Fanden 
løs, heller og æ lænke er for lang. H. A. H. 

1391. Nu er F. løs i æ porshave. A. H. 8. 

F. skider i hans pung. A. H. S. 



52 Fanden — Fanden. 

Fanden skider aldrig så varmt om morgenen, det kan jo 

blive koldt inden aften. E. T. K. 

Når folk er i skjænderi, og man tænker, det snart glemmes. 

Panden er ikke at flå som et andet hoved (dyr). M. M. 

Vil du ikke have raden af Panden? M. Balle. 

Fanden griner al tid, når det går ilde til. flenr. P. 

Han er ligesom F., han griner, når det går andre ilde. J. IL 

Grin ad F. og ikke ad folk! F. L.Gr. 

Vil du ikke have Fanden, og en kurv at hoppe i? M. Balle. 

Vil du ikke have fedt å Fanden? Lov. H. 

1401. Lad F. græde, han har stærke ojne og store næse- 
huller. E. T. K. 

Prøv og nar Fanden, han er for gammel. N. L. 

Hvor fik F. præst og degn fra? Ant N. 

Til en nysgjerrig, som vil vide, hvor det og det kom fra. 

Hvor F. ikke selv kan være, sender han en præst Ch. w. 

Hvor F. ikke komme kan, der sender han en kvinde, p. O. 

Fanden har stjålet ham for tidlig fra blegdammen. M. K. 

Om den mørkladne. E. T. K.. 

Fanden har slidt et par sko, for han fik dem samlet 

Om to onde ægtefolk. M. K. E. T. K. 

Vil du kysse F. i æ rov, så kan du spå. j. m. 

Vil du kysse F. i æ rov, så kan du få hans røde kåder 
at se. j.M. 

Han tor gå Fanden i møde, han har ild i munden. Ch. W. 
Om en dreng med cigar. 

1411. Han gjør sig lille og stor ligesom F. n. Chr. 

Hvor Fanden skider, der skider han i bunker. ch. w. 

Om folk, der mistænkes for at være komne til velstand på en 
snavset måde. 

Han er som Fanden i Dimmelugen. j. $ m p # 

Om et ustyrligt og overgivent menneske. 
Gjor Fanden godt, at han kan gjøre dig ondt! r. g. 

F. véd alt, undtagen hvor pigerne har deres slibebræt H. N. 
Når F. først får én finger i æ spil, skal han snart få æ 

hele hånd. ± m j^ 

Når F. slår en dor i, da åbner Vorherre ti. Nik. C. 

Nu kommer Fanden fra pintsemarked. h. a. B. 

Han er så fattig på gods, som F. på fromhed, c. A. Th. 
Han flytter fra Fanden og til Djævelen. e. T. k! 

Flytter af én skidt tjeneste og i en anden. 

1421. Gid F. ha' dig eller en anden god mand! h. H., Hj. 
Fler end Fanden har horn i panden. p K ] M 

Det tog en fart, som Fanden skulde have den sidste. 

H. A. H. 



Fanden — Farvel. 53 

Fanden er skidt lidt, for det han er kommen i sådan et 
solle ord (o: rygte). H. A. H. 

Hvorfor blev Fanden ikke hængt? Fordi han al tid havde 
undskyldninger. H. A. H. 

F. i vold norden om og ingen steds ind undervejs. E.T.K. 

Han er god at sende efter Fanden, han kommer ikke for 
hastig med ham (den langsomme). Der fojes tit til: en kan 
godt få æ vand varmt til at skolde ham i. e. T. K. 

Det går, som F. skolde have den sidste. j. F. 

Det værste, vi kan læsse på F., er gjærdestavere. p. j. 

Nu sked F, og så løb Thomas Andersen ad æ pisseldor. 

J. F. 

1431. Du takker F. for mad. p. Kr. M. 

Den, der strækker sig efter måltid. 

Nu vasker I Fandens klæder. E. T. K. 

Lader spyttet gå nd og* ind mellem tænderne. 

Fane. Han fører fanen (leder samtalen). P. K. M. 

Fange. Man stemmer piben liflig, for at fange fuglen. 

C. A. Th. 

Fare. Faren (o: faren) er værst, når det hæller (o: hælder). 

Th. J. 
Fare. Han farer af, som han var skoldet. j. F. 

Han farer af sted som en skoldet kat. p. v. J. 

Han farer af sted ligesom døden i et fattigt menneske. 

E. T. K. 
Han farer af sted som et tort fåreskind. E. T. K. 

Han fo'r omkring som en forstyrret oldenborre. E. T. K. 
1441. Han farer som en snegl ad en beget dor. a. C. C. O. 
Den farer af sted som en snegl på en tjæret fjæl. a. L. 
Han farer som en skindtig (o: gildet hund) i blæst 

Den, der farer rask af sted. A. C. C. O. 

De farte af sted, så en ikke kunde få oje på dem. p. Ej. 

Eller: . . . som Fanden skulde tage den sidste. 

Han farer om som nogen tor pjalt på en giede. Er. S., J. 

Han farer det over med en harefod. H. N. 

Det farer ud af ham ligesom Guds ord af en student 

Mads J. 

Faren. De er bedst farne, der er først henne. 

Lov. H.. E. T. K. 

Farve. Han har fået hans lue farvet op. H. C. Str. 

Om en, der er fuld. 

Hvordan skal det farves? — Hywwfare lojengrø mæ skidden 

prikker o. H. A. H. 

1451. Farvel, dronning Lisbet! H. A. B. 



54 Farvel — Fattig. 

Farvel, Wolle, og tak for æ kål, æ penge ligger i æ vindue. 

N. C. A. 
Fåwal, Wålle, å tak får æ koel, æ kjod fæk a et &iv. 

H. A. H. 
Farvel, Ole, pengene ligger i vinduet, meldmaden står i 

hønehullet Parmo K. 

Farvel, verden, i morgen rejser jeg. E. T. K. 

Farvel, verden, i morgen kommer fastelavn. P. Kr. M. 

Farvel, verden, i morgen kommer syndfloden. M. M. 

Farvel, og Vorherre være med dig, til du kommer lidt hen, 

så kan du bede igjen. A. H- P. 

Farvel, så får du gode grise! K. L., F. 

Få vrål! de æ dæ, der fåår skal. J. G. P. 

Eller: Fåwal, det er dig, der vandre skal. 

Ane N.. E. T. K. 

1461. Farvel, og hils alle dem, du meder, og kys alle dem, 

du ser! Josef M. 

Farvel og tak, enhver skal have noget for sit t. K. 

Du må hellere sige verden farvel og slå dig til musikken. 

Lov. H. K. T. K. 
Fast Han sidder fast o æ værreboe. 
Der står ingen så fast, uden de kan falde. 
Faste. Tvi fasten atten lag! 
Tvi faste, påske er nær! 
Pøj fasten midt på eftermiddagen. 
Lang faste er ingen brødsparen. 
Der vil komme faste efter jul. 
1471. De får lang faste, der har opædt til jul. 
Når fasten falder, så er påsken nær. 

Eller: Der faldt fasten, så er påsken nær. 

Siger man, Dår noget falder imod ens vilje. 

Nu faldt fasten, så har vi 7 uger til stranden. 

Eller: .... nu har vi ikke længe til påske. 
Om det, der giver rabalder. 

Det er ikke godt at snakke med en fastende karl om efter- 
middagen. L. f. 

Fastelavn. Hvor langt er der fra fastelavn til Kjobenhavn, 
når man følger gjærdet? F. L. Gr. 

Når fastelavn kommer til Kjobenhavn, er der syv uger til 
Fyn, når man folger gjærdet H. P. C, Kbh. 

Det er fastelavns-mandag på onsdag (og majdag d. 12. april). 

Fattig. Han er fattig, men det er en ærlig sag. p. j. 
Ethvert fattigt barn. er ikke sin davre li*. Anne L. 



H. 


. F. 


F. 




A. 


N. 


E. 


T. 


K. 


H. 


A. 


H. 


E. 


T. 


K. 




K. 


T. 


E. 


T. 


K. 




M. 


R 


H. 


H., 


0. 




M. 


R. 


p. : 


Kr. 


M. 



Fattig — Fattigkone. 55 

Det er et fattigt barn, der har gjort 6ig selv. Ch. TV. 

1481. Han er så fattig, som den fattig' PerflEriksen. 

A. K. J. 

Den fattige er rig på lus og lange negle. F. I). 

Han er så fattig, at han ikke ejer vand til en hund. H. Pet. 

Han er så fattig, han ejer ikke fire skilling til lusesalve. 

Lov. H. E. T. K. 

Det var ikke godt, vi skulde blive så fattige, vi kunde ikke 
give hverandre et par stude. E. T. K. Eller: Gud, lad 
os aldrig blive så fattige, vi skulde ikke kunne give hin- 
anden en stud. j. P. P. 

Det var ikke godt, at vi nogen sinde skulde blive så fattige, 
at vi ikke kunde give hinanden en klo. C. Gr. 

Det er ikke så sært, de fattige aldrig kan blive rige, så 

snart de har spist, skal de ud at skide. C. M. C. 

Der er meget i vejen for fattige born, når de skal giftes. 

P. K. M. 

Det kan ikke hjælpe at gi' de fattige noget, for de kan ikke 

give noget igjen. Eller: ... for de æder det. N. Joh. 

En god tærsker og en ringe ryster gjor en mand fattig, men 

en ringe tærsker og en god rvster gjor en mand rig. 

E. T. K. 
1491. Det er ikke godt for en fattig karl at komme vel 

igjennem verden. R. o. 

De fattige har kun den rede skilling, og den er ofte borte, 

når de skal bruge den. H. N. 

De fattige skal man give, for det er dem, man skal have sit 

rygte at Ch. W. 

Det er både ondt og godt at give de fattige noget; giver 

man dem noget, så har de ikke noget at tage det i, en 

ble er for lidt, og et lagen for bredt M. D. 

Han spekulerer på, at de fattige ingen ret skal få. p. j. 
Fattigdom. Ærlig fattigdom er god, derpå kan Vorherre 

råde bod. C. A. Th. 

Min fattigdom varer nok din rigdom ud. Nik. C. 

Fattigfolk. Der er al tid så meget i vejen, når fattigfolks 

bBrn skal giftes. „ A. G. 

Der er meget i vejen, når fattigfolks born skal til Himmerig. 

P. J. 
Fattigfolk æder djer ost, mens det er væsk og djer kjed, 

mens det er bedst H. Th. M. 

1501. Han har ben, som fattigfolk har lår. a. H. S. 

Fattigkone. Det er ikke foræret hen, som fattekone spandt for. 

Fattigkones spindelen er ikke nogen unyttig udgift. Th. J. 



56 Fattigmand — Fed. 

Fattigmand har også hjærte. K. Th. 

Få siger prosit, når fattigmand nyser. c. A. TL 
Fattigmandsbarn kan også komme til ære, når det kan sin 

lære. P. Kr. M. 

Fattigmands grød er bleven til vælling. E. T. K. 

Fattigmands vælling bliver let til grød. p. j. 
Det er ikke grøden, der bliver til vælling. 

Det er nok fattigmands grød eller og rigmands vælling. 

JA.« A.. -Q..^ x • 

Det røger, som når fattigmand bager. K. T. 

Fattigmands stude og rigmands dotre bliver sjælden gamle 

i gårde. E. T. K. 

1511. Fattigmand har aldrig hvile, når han har ædt, skal 

han ud at skide. Se: fattig. P. Kr. M. 

Der er meget i vejen, når en fattigmand skal kjøre torv. 

£.. R. o. 

Ja, det skal såmænd nok slå til, når fattigmand vil skjære 

torv, at enten regner det, eller også bliver det ikke dag. 

K. L., F. 
Klinte og hejre er fattigmands rigdom. Mads J. 

Jaja og nånå og såså det er fattigmands trost K. R. 8. 
Så, så og ja, ja, det er fattigmands trusel. M. M. 

Jaja og nånå er fattigmands trost, men det kan også være 

hans trusel. F. D. 

Han er ikke fattigmands præst A. H. S. 

Den, der kræver betaling for alt. 
Fattigmand finder sig for i mørke. H. P. H. 

Vi skal føle os for ligesom fattigmand i mørke. P. K. M. 

Eller: Han må famle sig frem som fattig mand i mørke. 

Om den, der skal gå lempelig frem med en ting. F. P. 

Eller: Find dig for, det må fattigmand i mørke. a. J. 
1521. Her at være og her at blyww, det kan ingen fattig 

mand fornyww. M. M. 

Fattigdom. Fattigdommen er ladhedens følgesvend. M. R. 
Fattig-fornem. Han (hun) hører til de fattig-fornemme. 

J. P. J. 
Fattigvæaen. Nu går fattigvæsenet over krigsvæsenet. 

E. T. K. 
Favr er knap fær (pyntet), skiden er snart tvær (tilsølet) 

Af: tvære. A. C. P. 

Fed. Det fede falder de fromme til. Lov. h. 

Det fede vil al tid være foroven. p. Kr. M. 

Det var en fed bitte, du der fik. Ant A. 

Han er så fed som en stork på næbbet. Ch. W. 

Om den magre. 



Fed — Fedtet 57 

Der er aldrig så fed en bid, der er ikk' en kjærtel ved den. 

P. Kr. M. 
1531. Fede heste gjor bonden mager. H. N. 

Det er ikke mange grader federe end det, gjæssene drikker. 

Ch. W. 

Fedt og bredt skal det være, men magert og bandsat bliver 

det H. P. Chr., Kbh. 

Det er lige fedt, enten du kjøber fedt af mig eller min 

moder. Niels Joh. 

Fede. Den sidste skjæppe feder mere end den første. H. N. 
Feder det ikke, så fylder det da. E. T. K. 

Fedt Du fik nok ellers dit fedt Ved hårdt arbejde. A.H.P. 
For at få fedt af visse folk må man holde dem nær til ilden. 

H. N. 
Det skal en mærke på, at de får fedt om æ horn. Eller;: 

Han kommer hjem med smor om æ horn. H. F. F. 
Det er skidt, når man intet fedt har, så kan man intet smor 

sælge. 

1541. Lidt fedt ved låsen! 

Vil du ikke have noget fedt i dit horn? 

Når en har forlangt, hvad man ikke vil af med. 

Å, vil du intet fedt have! 

Vil du ikke have fedt af Fanden? Lov.*H. 

Vil du ikke have fedt og to dine ojne i? 

Du skal have noget fedt at bage dine ojne i. 

Eller: Vil du ikke ha' noget fedt i en klove og bage 
dine ojne i? Til den næsvise. E. T. K. 

A, vil du ikke ha' noget fedt at smøre din skrede pande i? 

E. T. K. 

Vil du ikke slikke fedt! Lov. H. 

Vi fik hverken fedt eller skidt E. T. K. 

Han ejer hverken fedt eller skidt. Ant. A. 

1551. Lad ham nu svale sig i sit eget fedt. c. Gr. 

Tag fedt på en ært, tag smor på en bonne! Ant N. 

Det for' i ham som fedt i en hund. E. T. K. • 

Den, der spiser hurtig sin mad. 

Det går ligesom heglet fedt i en træsko. H. P. H., H. 

Det fejler fedt ligesom vandkål. H. P. L., Ott 

Nu går 'en glittert, ligesom fedt i en hund. Kr. L., F. 
Fedtet. Du er fedtet om æ mund, du skal ud at stede folk. 

P. Kr. M. 

Hun er så fedtet, en kunde kline hende op til en væg. 

J. M. 
Han er så fjette, at man kan skride om på ham. J. G. P. 





C. 


Gr. 


F. 


L. 


Gr. 


Å 


,. E 


. J. 


E 


!. T. 


K. 


E. 


T. 


K. 


P. 


Kr. 


M. 


P. 


Kr. 


M. 



58 Fedtebrod — Femten. 

Fedtebrød. Han skjærer fedtebrød med knæerne. P. Kr. M. 

Sætter dem sammen, når han går. 

1561. Fedtefad. Få ikke fingeren i fedtefadet p.Kr.M. 
Fej. Hvad fej mand gjor, er lige et, døden går han ikke 

af vejen for. Mort E. 

Feje.. En gjor bedst i at feje for sin egen dor først a.L. 
Fej forst for din egen dor, så bliver gaden nok ren. D. J. 
Du kan feje for din egen dor først, siden kan du komme 

til min. M. R. 

Hen lever nok, der skal feje gulv med mig. E. T. K. 

Den, man skal danse sin bryllupsdans med. 

Hvem mon han skal feje gulve med? Giftes med. P. J. 
Fejemøg. Der er fut i fejemøget M. D. 

Fejl. En tilstået fejl er halvt tilgiven. H. N. 

Fejler er der ved det, enten det så er ved æ fisk eller 

ved æ duels. H. F. F. 

1571. Vi har alle sammen fej 1, og hvis er så de storste ? a. N. 
Hver har sine fejl, og hver sine gode sider. a. E. J. 

Fejl og fald ved alle mand, mest ved den med mest for- 

stand. E. T. K. 

De kan godt se de andre deres fejl, men deres egne snakker 

de ikke om. A. N. 

En kan bedst se andres fejl, hans egne står skrevne på 

ryggen, l. Fr. Eller: Vore fejl står skrevne på ryggen. M.R 

Eller: Dine fejl ligger på ryggen. C. Gr. 

Fejl. Du gik nok i en fejl bås. H. F. F. 

Hun er kommen i fejl kjekken. C. A. Th. 

Du ta'r nok fejl ad æ husnummer og går ind ad æ honsehus. 

U. N. H. 

Fejle. Den er ikke født, der ikke fejler. K. Th. 

Hvad jeg fejler? — jeg fejler det, jeg har godt af. K.R.S. 

1581. Fejreet. Når det er fejrest at leve, er det fejrest at Hø. 

Om unges død. A. H. 8. 

Fem. Han er nok ikke ved dem alle fem. K. R S. 

Der er fem foruden de små, og dem er der ingen tal på. 

.T. Kr. N., G. 
Fem fingre er vissere end en gaffel. P. j. 

Femten. Det gik i femten for ham. E. T. K. 

Om noget, der mislykkes. 

Femten skilling er en skræddermark. M. R 

Femten skilling er kun en lille mark, men sytten kjællinger 
er et helven's læs. H. H., 0. Eller: Femten skillinger 
er ingen mark, men femten kjællinger er et stort læs. 

A. E. J. 



Fentet — Fin. 59 

Fentet bid er snart fortært N. Chr. 

Fente-kande er snart sobet a. h. s. 

Ferre-ved. Dær ær en ferre-ved (ell. komnien-til), som der 

skulde en høne slagtes. T. V. B. B. 

1591. Fert. En glædelig fest! en kringle og en dram det 

klæder nu bedst E. T. K. 

Fetaljebroder. Det er en god fetallibroder. Lov. H. 

En frådBer. 

Fetaljeknap. Det er er rigtig fetalliknap. a. e. j. 

Fiddimikkel han var hos os i aftes, i aften kommer han her. 

Mort. E. 
Fif un dørtig. Han slår fif un dortig med benene. H.F.F. 
Fige. Noe (noget) kan jeg nok, men fie (fige) kan jeg ikke. 

Siger gamle folk på Sletten. A. G. 

Fegearbejde er skidearbejde (o: fuskeri). H. H., ø. 

Filling. , Nu har han fået filling på det E. T. K. 

Faet det opdaget. 

FIK. Du er fin i filten og stakket i milten. Ane N. K. T. K. 

Den er fin i filten ligesom Røde-Povls hat, den var af pind- 
svineskind. E. T. K. 

1601. Han er fin i filten ligesom Povl Rakkebys hat, den 
var af svinehår. Eller: .... Sorte-Pers hat, den var af 
svinebørster. Eller: . . . Per Hansens hat . . . E. T. K. 

Han er hård i filten ligesom Maren Brøds hosehæl, for hun 
havde ingen. H. H., Hj. Eller: .... ligesom Maren Jo- 
hansens hosehæle. P. J. 

Filte. Det går (er) i filte li som æ drengs meldmad. 

Mors. N. Formann. 

Fim. Han har taget æ f/m af det A. H. S. 

Fin. Ven der vil være fine, de må og lide pine. M. Joh. 

Det er grov fin. E. T. K. 

Det er grov, hvor det er fint. Ironisk. P. J. 

Det er sa fin, te det er grov. e. T. K. Eller: Det er så 
fint, at det næsten er grovt o. B. H. Eller: Det er så 
fint, sa det er nærved at blive grovt igjen. Marie K. 

Han er kommen af fine folk, hans fader har kjort torv for 
en præst E. T. K. 

Du er så fin, at du véd knap, hvad ben du vil stå på. 

Mort. E. 

1611. Det var så tint, te det lugtede. H. A. H. 

Hun er så fin, te én kan blæse hende hen. E. T. £. 

Hun er så fin, te hun kan ikke fornemme, hun fiser. 

E. T. K. 
Han er så fin, han kunde gjærne æde blanksværte. j. F. 



60 Fin — Finger. 

De fine folk går altid og slikker hinanden. Mort. £. 

Det var ordentlig fint: spyttebakker og skilderier op og ned 

ad væggene. P. V. J. 

Du er så fin og så skred, men du er nok ikke så sød, som 

du skriger til. Mort. £. 

Det er fint at være fornem og gå på landet at tigge. L. Fr. 
Den er vel fin til æ jord. Om en tyndbenet hest. E. T. K. 
Det er det fine af spillet at danse frit og lade de andre 

betale musikanterne. Ol W. 

1621. Finbrød og onsdagspræken er ikke for tjenestefolk. 

A. C. C. G. 

Finde. De kan bedst finde, der fjæler. E. T. K. 

Om den, der finder noget, han sagtens selv har forlagt 

Hvor jeg finder mine varer, der finder jeg min tyv. p. j. 

Finger. Hold dine fingre fra andres penge, dine ojne fra 
andres breve og din næse fra andres rumpe. h. X. 

Hvem der vil ha' djæ finger i hvermands rov, di får dem 
tit skidden. P. Bjerge. 

En gammel kjælling kan jo knække sin finger i sin rov, 
når der er vanheld ved. E. T. K. 

Når uheld være skal, og lykken den er døv, man finger 
brække kan i gammel kjællings rov. Fr. W. 

Fem fingre er vissere end en knivsod. K. T. 

Ti fingre er vissere som en bådshage. a. L. 

Fem fingre er bedre end en gaffel, og ti bedre end en båds- 
hage. H. N. 

1631. Fingrene af fadet, fedtelars! d. J. 

Hold dine fingre af fedtefadet! M. Bonde. 

Hold dine fedtede fingre ved dig selv! Lov. H. 

Gjor ikke dine fingre for brede! r t. K. 

Han er fedtet på fingrene. Eller: Han har beg på fingrene. 

Ch. W. 

Rer ikke jer finger ved det, der kommer jer ikke ved. 

P. J. 

Spyt på dine fingre og lad det ligge. K. R. S. Eller: Spyt 
på dine fingre og lad sådant noget være. p. Kr. M. 

Den næsvise. 

Hans fingre er så lange, at han ikke selv kan se, hvad han 

tager med dem. Herm. P. 

Han er nem åpå hans fingre, når hans rov klør. 

Lov. H. K. T. K. 
Det er nok ved hånden ligesom mandens fingre. m. M. 
1641. Tag med fingrene, mange har ikke andet at tage med. 



Finger — Fisk. 61 

Put din finger i (lin mund til din albue! E. T. K. 

Til et barn, der patter på fingrene. 

Bulne fingre er al tid nær ved hånden. Katr. GL 

Du har ti fingre, men det er alle tommelfingre. M. Balle. 

I behøver ikke at binde om min finger for det E. T. K. 
Jeg kan nok huske det. 

Fingerløs. Hun har ikke været fingerløs. E. T. K. 

Om en, der er stærk i hænderne. ^ 

Finker. Det er nok torre finker. Om spydig tiltale. P. J. 
Nu skal vi have finker i faers hat og ollebrød i moers lue. 

Ane N. E. T. K. 

Fiol. Han lader fiolen sorge. H. N. 

Fire øren er bedre end to. A. H. P. 

1651. Fire mand om en side flæsk. j. Kr. N., G. 

Fire kan mere end tre, og tre mere end to, om de så skal 

ud at stjæle. P. Kr. M. 

De har jo ikke uden fire. H. H., 0. 

Der menes sanser; når nogen sædvanlig gjør noget galt. 

Et dyr kan falde på fire, sagtens et menneske, som kun har to. 

Ch."w. 
Firemark. Der vankede nok en firemark. c. L. R 

Om den irettesættelse, en har fået 
Fireskilling. Der skal en fireskilling med, om den skal gå. 

A. B. B. 
Han har fået hans fireskillings-mund sat op. E. T. K. 

Om den, der sætter en lang og sur mund. 

Fire-år8. Hun er som nogen fire-års (o: hest). J. M. 

Om en gi. rask kone. 

Fire. A firer ikke til skidt, for skidt firer ikke til mig. 

Lov. H. K. T. K. 

Vi må både fire og hale. P. j. 

1661. Firme. En skal også firme om som en fedtet sko- 
børste. E. T. K. 

Fise. Nu fes æ helmis. T. Kr. 

Re. Den, der ikke vil have noget af fisen, får heller 
intet af grisen. p. Kr. M. 

En fis gi'er træ, og en fjert gi'er glææ. J. F. 

Fisens faer er først fisen wåer. e. T. K. Eller: Fisens faer 
lugter al tid fisen først j. G. P. 

Den, der lader en gå. 

Fieemoder (-fader) råber først. P. Kr. M. 

Fisevarme. Det bliver nok kun til fiisvarme. M. M. 

Det er jo ikke mere end fiisløj (o : ly). Om mad. E. T. K. 

Fiek. Det er vis en slem fisk ham. Sor. H. 

Det er en slem fisk på tort land. C. Gr. 



62 F *sk — Fjerdingkar. 

1671. Der er skjæl på fisk, men ikke på skruptusser. O.H. 

Du er en fin fisk, når skjællene bliver taget af dig. p. Kr. M. 

Jo, det var nogle rare fisk, når der ellers var skjæl på dem. 

M. M 

Jeg har en fisk at skifte med dig. Mort. E. 

Nu kand ta' fisk for pengene. A. E. J. 

Det er ikke for æ fisk, men for æ duels. A. L. 

Gifte sig for penge. 

Fisken vil flyde (svomme). E. T. K. 

Tøv lidt, imens fisken koger, så skal du få smor at dyppe i. 

C. Gr. 

Eller: Giv tid, imen æ fisk koger, så kan du få bras og 

du' en i. K T. K. 

Det er ikke godt at prale af fisk, for en har dem i kurven, 

K. Th. 
Jeg har sagt til vor mand, at når vi skal give 12 skilling 

for ålene og flyndrene, så må vi hellere kjøbe fisk. m. M. 
1681. Fiske. En kan ikke både være på æ hav at fiske 

og i æ skov at jage. P. Kr. M. 

Fisker. En tor fisker duer ikke. C. Gr. 

Fiskeri og skytteri er slumperi. EL F. F. 

Fjas. Lad være med det fjas, jeg lider det ikke. Ft. w. 
Lad være med det fjas, til det bliver mørkt Kr. L.. F. 
Fjed. Nu har jeg de fjed gået, når jeg bliver gammel. 

Gået forgjæves. A. G. 

Fjedre. Det fjedrer ligesom Soren Bossens rov. k. Norg. 

S. B. levede i Fovlum i min barndom. 
Fjende. Ingen fjende må foragtes. H. N. - 

Man skal slå fjenden i hans eget rige. c. Gr. 

Det er vore fjender, der samler vore venner. c. Gr. 

1691. Fjer. Han er ude at ryste fjerene af sig. 

Siges, når en mand første gang er ude at byde gudmoder og 
faddere. Samsø. M. 8or. 

Han taber både fjer og hale ved den handel. E. T. K. 

Fjertab. Han er i fjedertab. Det går tilbage for ham. A. H. S. 
Eller: De går nok snart i fjedertab. E. T. K. 

Fjerding. Der lå den fjerding gås. P. J. 

Om noget, der gik tabt. 

Der er ikke noget på fjerdinge (færde). K. R. S. 

A håj et udden jærø fjærreng gos, å dænd tw æ kat M.M. 
Fjerdingkar. Han skal også have hans fjerding[kar] med, 
fordi hans skjæppe er ikke hjemme. E. T. K. 

Om intetsigende indblandinger. 

Der kommer han med sit fjerdingkar, sin skjæppe har han 
lånt ud. S. Bruu. 



Fjerdingkar — Flittig. 63 

Du skal. al tid have dit fjerdingkar med, din skjæppe har 

du glemt, og din tønde er for tung at føre. E. T. K. 
F]erding8pund. Hvad forslår et fjerdingspund smor i en 

stor husholdning. E. T. K. 

1701. Fjerte. Hellere to fjerte over som én under æ bord. 

J. F. 
Fjor. Han er nok fra i fjor. B. H. S. 

Om den, der gjor sig lidt vigtig. 

Du var ikke for ærlig i fjor, da stjal du en tønde rug. 

E. T. K. 
F]æle. De skal ud og fjæle kuk. E. T. K. 

Flab. Siger du flab, har vi afsnakket. M. M. 

Du skal ikke skjælde mig for flab, du er selv bredmundet nok. 

V. B. 

Du er en flab ligesom Jakabs gase. Chr. J. 

Flad. Han var så flad som en pandekage. H. N. 

Flaggerblæst Efter en flaggerblæst giver det gjærne et 

piskevand. K. Th. 

Flaggerblæst og kvindevrede lægger sig gjærne med vådt 

K. Th. 

1711. Flagstang. Det er hojt og rank ligesom en flagstang 

og lav og undersåt ligesom en bikube. M. Balle. 

Flak-om-land. Han er en flak-om-land. F. L. Gr. 

Raske. Når flasken er tom, så har sjælen ro. E. T. K. 

Når flasken er tom, er halsen tor. H. K. K. 

Drik af flasken, så synker det ikke i glasset F. L. (>r. 

Fiegere. Hun er god til at flegére. E. T. K. 

Begå sig med munden, snakke godt for sine sager. 

Flere. Der kommer flere og vil have pølse, og katten er 

ikke slagtet p. j. 

Flid overvinder al ting. R. G. 

Hind. Enten er det flend heller grend. E. T. K. 

Går enten for meget til den ene eller anden side. 

Enten er det flind heller grind, heller det har flab til begge 

ører. Chr. J. 

1721. Flipnegrød. Du har nok spist flinnegrød af en 

flannepotte (om en lattermild). H. A. H. 

Flintesten. Du er sprungen ud af en flintesten og blæst 

tU by i et halmknippe. H. Th. M. 

Fli88ie. Han flissier og flassier og flassier op, min mo'r. 

Siges om et barn, der gjor skarnsstykker. E. T. K. 

Flittig kone står først op og går sidst i seng. R. G. 

Flitti hånd gjør væj, men laad aarm gjor tom taarm. 

Kr. S. 



64 Hot — Flæsk. 

Flet Har du dit skrog flot C A. Th. 

Fluer. Han fanger flere fluer med en skefuld honning end 
med en tønde eddike. H. N. Eller: Yi fanger sna- 
rere ti fluer ved en dråbe honning end én eneste ved 
en tønde eddike. H. P. L., O. 

De stikker a som fluer i kål. A. L. 

Man kan ikke komme over Ålborg fjord for ene fluer. 

Men for penge. A. £. J. 

Fly. Det er bedre at fly end på dårskab si. a. BL S. 

1731. Flyde. Det flyder for ham som af tappen i en 
tønde. H. N. 

? 4 , Flynder. Har du nogen tid ædt flvnder med hår på. 

P. Kr. M. 
Flyt! — sådan siger vi til en ko. K. R S. 

Flyttedag. Tre flyttedage er så gode som en ildebrand. 

H. N. 
Flyve. Yi kan ikke alle sammen flyve på englevinger, nogle 

af os må stage sig frem i Gudenå. C. A. Th. 

Han ser ud til at kunne flyve bort med grågjæssene. 

Den pjaltede. A. £. J. 

Det flyver i ham som en lort i en sognedegn. p. Kr. M. 
Det floj i ham som en lort i Wolle. H. Kr. K. 

Han flyver i det, som æ hund i hed grød. a. H. S. 

Han floj som en tor polt Det gik rask. J. M. 

1741. Man skal ikke flyve hojere, end man kan sætte sig 

igjen. Ch. w. 

Den, der flyver op å gåål, han må fald' ned å bråål. 

Kar. Br. 
Du står nok ved de flyvende husarer. Ch. W. 

Du står ved de flyvende matroser, de bærer omkring i hø- 
kurve. L. Pr. 
Du er nok af det flyvende regiment med dynen på ryggen. 

A. N. 
Flyvenyt er tit lyvenyt. E. T. K. 

Flægre. Han vil flægre, og hun vil flægre. e. t. k. 

Flæggerpotte. Hun har givet en skilling i æ flæggerpotte. 

E. T. K. 
Flæsk. Harsk flæsk og mullent brød passer bedst sammen. 

R G. 
Flæsk på fjælen, så det kan vøgne. P. v . j. 

1751. Du ser efter æ flæsk, mens de andre spiser æ kål. 

Til den skblojede. Joh. B., Sprague. 

Han ser efter flæsket, mens han spiser kålen. b. H. S. 
Giv dig til flæsket, mens kålen svales. L^ H 



Flæsk — Folder. 65 

Der skal fedt flæsk til at fange en gammel rotte. F. L. Gr. 
Da skal ikke rive dig på flæsket, så længe det sidder på 

grisen. M. R. 

Du skal ikke rive dig på flæsket, benet er af. j. G. P. 
Hætte. Han er flættet a æ vej for æ hund. H. F. F. 
Fløde. Den, der har fløde over ilden i kjøkkenet, skal ikke 

også feje gulv i stuen. Ch. W. 

Flødeekjag gik omkring og sang for æg. Ane N. e. t. k. 
F16JI på kraven og hunger i maven gjor ikke godt H. N. 
1761. Fléjte. Hop, Lotte, kan du flojte? Mads J. 

Du flojter nok for stær. . Henr. P. 

Ben, der går og driver. Også til den, der på en forblommet 

måde slår på noget, han ønsker. 

Der hjælper ingen spidsmund, der må flojtes. P. J. 

Flå. Vil du holde, mens jeg flår, så skal (må) du få det 

halve af det, jeg får. E. T. K. 

Det er svært at flå huden af en slibesten. c. A. Th. 

Fnattet det er skrædderliberi. E. T. 

Fod. God fod skaber nok hose. A. M. N. 

Det er så lige til som fod i hose. B. H. S. 

En skal tage det efter æ fodder, det kan ikke hjælpe at 

tage det efter æ hoved. Om fodtoj. E. T. K. 

Pigerne tager det efter hovedet, men ikke efter fodderne. 

E. T. K. 
1771. Det er godt at have en ren fod at stå på. 

Ane N. E. T. K. 

Han ved ikke, hvilken fod han vil sætte til jorden. E. T. K. 
Å, der kan aldrig gå en skarnbøddel for dine fodder. 

Om fladbundede træsko. K. M. R. 

Har han fået foden i nakken? L. Fr. 

Fodgfænger. Jeg er fodgjænger og forstår mig ikke på ryt- 
teriet, r. g. 

Fodløs. Han løb som en fodles kat C. Gr. 

Fodre. Det nytter ikke at fodre på hammelen H. N. 

Han fodrer med pisken. H. A. H. 

Den bedste måde at fodre hestene på er at tage en næve- 
fuld havre af krybben om morgenen og strø hen over 

lænden. Ant. N. 

Give dem så megen havre, at de har levnet om morgenen. 

Fogderi. Det er aldrig så lille et fogderi, det renter dog 
en skjæppe havre. K. T. 

1781. Fold. Det er den sidste fold, der betaler sig bedst. M.M. 

Folder. Han slår sine egne folder ligesom Per Trolds 
kabuds. Marie E. 

5 



66 Folk — Fordanser. 

Folk. Først folk og siden matroser. E. T. K. 

Folk er, ligesom de får det til. A. M. N. 

Som folk er, så får de vejr. E. T. 

Der er ingen værre folk til end karlfolk og kvindfolk. 

J. P. Harbo. 

Eller: De bedste folk der er til, det er karlfolk og 
kvindfolk. E. T. K. 

Der er to slags folk, som må sige, hvad de vil: store her- 
rer og store narre. K. T. 

Er folkene som hundene, så er de ikke gode at komme til. 

Mort. E. 
Man skulde tro, du havde aldrig set folk for. Marie K. 

Fontokki. De ær en fontåkki. H. C. Str. 

Fra den tid sagtens, da der var von er til. 

1791. For. Hvorfor? — fordi for er ikke bag. K. R. S. 

For fode. De tog dem for fode ligesom Fanden æ præster. 

J. F. 
For ved. Nu vil vi kjore det for ved os. E. T. K. 

Få hurtig ende på arbejdet. 

Foragte. Den, der foragter Guds gaver, bliver aldrig lyk- 
kelig. Ch. W. 

Man skal ej foragte fattig frænde og ringe sår. E. T. K. 

Forandre. Det forandrer sagen, så lader vi det være ved 
tre mark. E. T. K. 

Det forandrer sagen og så til fods. E. T. K. 

Forbarmer. Å, du store norske forbarmer, som skabte de 
romerske pommerske bjælker! F. M. 

Forbedre. Det forbedrer sig som surt 61 om sommeren. 

H. N. 
Forbi. Når Kjobenhavn kommer her forbi, så skal du få 

alt, hvad du vil ønske dig! Ch. W. 

Siger man til bom, der forlanger noget, man ikke vil give dem. 

1801. Kommer du her forbi, så se indenfor. p. j. 

Spøgefuldt tilråb til en, der kommer hurtig forbi. 

Du er nok kommen forbi Vorherre på æ vestre side. J. M. 
Nu er det forbi med lammene i år. K. M. R. 

Forbidt. Han er forbidt i det. Lærer B. 

Forbie. Når a står op, så forbier a mig ikke. E. T. K. 
Forbuden. Har I hørt, det er forbøden at røge cigarer 

længere? Sor. H. 

Det er forbojen men ikke aflagt for dem, der bruger det 

M. Munch. 

Fordanser. Han er fordanser for den fattige ligvogn. 

Ant N. 



Fordel — Forlegen. 67 

Fordel. Alle fordele gjælder, når de er lovlige, og somme 

gjælder to gange. B. H. S. 

Fordærver. Der kommer en fordærver efter en forhverver, 

som han sagde Niels Stokholm. j. G. P. 

1811. Fordærvet. Hvad der falder af næsen i munden 

er ikke spildt, men som oftest fordærvet. H. N. 

Forgjøre. De kan meget snarere forgjere dem end for- 

spør'e dem. L. Fr. 

Forgyldt. Det er forgyldt med gjøgemøg. Ant. N. 

Forhindre. En kan ikke forhindre en fugl i at flyve over 

æ hæs, men nok i at bygge rede. A. L. 

Forhånd. Han er i forhånden ligesom stodderen, der kom 

til marked, han havde givet sine penge ud. L. Fr. 
Forkarl. Han er nok ikke forkarl, undtagen når man skal 

have mad. 0. H. 

Han er ikke forkarl udentagen ved æ bord. s. D. 

Forklog. Man er ikke forklog som efterklog. o. H. 

Det er bedre at være forklog end bagklog. a. H. P. 

Var man lige så forklog som bagklog, kunde man sagtens 

være rig. r. k. S. 

1821. Var du forklog som bagklog, skulde du have været 

profet! Mads J. 

Forklædet er kvindens mål, og træskoen hendes hammer. H. Pet 
Forknyt. Han er ikke bange for at blive forknyt. M. Balle. 
Forkue. Han er så forkuet af Fanden, at han tor ikke 

nævne Vorherre. A.C. C. G. 

Forkyse. A blev så forkyst (bange), mit hjærte floj til min 

rov og pippede (kikkede) ud. E. T. K. 

Forkår. Der er forkår (o: forskjel) på krabber, somm' bider, 

og somm' napper. K. Th. 

Forladelse. Om forladelse, Flad'-Else! forseelsen var ikke 

så stor. T. Kr. 

Om forladelse, Flad-Else! jeg vidste ikke af, at Trind-Else 

var død. H. A. H. 

A beer om Flååd-Else og Trinnd-Mette. M. M. 

Om forladelse, flade Else! jeg vidste ikke af, at din kone 

hed Jeppe. H. A. H. 

1831. Han skal nok læse dem deres synders forladelse. 
Sige dem alvorlig besked. P. J. 

Forlange. En kan ikke forlange mere af æ ræv end æ bælg. 

H. J. H. 

Forlegen. Han er forlegen som hønen, der havde udruget 
ællinger, da de gik i vandet. H. N. 



68 Forlegen — Forneden. 

De forlegne skal al tid til det værste. Lov. H. 

Han er så forlegen for det som en kat for sennop. H. Pet 
Forlibt. Han er så forlibt som en rotte i en sur (sød) 

gammelost H. N. 

Hun er så forlibt i ham som en hund i en medisterpølse. 

C. A. Th. 
Forlig går over hojesteret p. j. 

Kan I ikke lade være at forliges? J. Kj. N., G. 

1841. Forliges. Vil I lade være at forliges! k. R. S. 
Kan I ikke forliges, I unger! I har ikke noget at komme 

til rette om. a. N. 

Forliges, I horeunger, I bliver vel ikke flere, end I er. 

E. T. K. 
Forliges, I skabhalse, I har ret begge to. a. E. J. 

Når to er uens. 

De kan ikke mere forliges end hund og kat E. T. K. 

Eller: De har et forlig som hund og kat a. L. 

Forliges, hund og kat * morgen skal I på jagt! a. fl. P. 

Forliges, I hunde, i morgen skal I på jagt! T. Kr. 

Det kan lidt hjælpe, at folk har noget, når de så ikke kan 

forliges om det. Mort E. 

Forlov. Mig forlov, a er Jeppes kone. e. T. K. 

Siger den, der tager en ting og mener at have ret dertil. 

Mig forlov, a er Jeppes kone i æ skood. a. H. P. 

Med forlov, a er Jeppes kone af æ skov, min mand hedder 

Ingeborg. H. J. H. 

1851. Når man siger »med forlov«, så kan man stjæle en 

hest. E. T. K. 

Forlovet. Han går ligesom de forlovede møer, der ingen 

kjærester har. E. T. K. 

Om den, der ikke véd, hvad han går efter. 

Hun er forlovet, men hun er også 17 år og endda en halv 
eftermiddag til. Ch. w. 

Det er slemt at være forlovet og aldrig få et kys, men det 
er dog værre at være gift og aldrig have en glad time. 

Forlæsset. De er meget forlæssede (har mange bom). J. S. 
Formere. Der er intet der har formeret sig så stærkt som 

Grundtvigianere, rotter og felfodder. a. E. J. 

Formiddag. Du er vist af den slags folk, der ikke går 

længere hen o æ formiddag, end du kan gå hjem o æ 

eftermiddag (en, der er langsom). V. B. 

Forneden er der ikke rum, og foroven må der intet komm. 
Siges om nutidens kaffekopper. M. M. 



Fornem — Forskjel. 69 

Fornem. Jeg er ikke mere fornem, end at jeg nok kan 

spytte på gulvet K. R. S. 

Fornemt skal det være, magert og forbandet er det. H. N. 

1861. Jo fornemmere vi er, jo ydmygere bor vi være. . 

R. G. 

Fornemme. Det er til at fornemme (fole) op ad en sandet 

(kalket) væg. (se: fole.) H. A. H. 

Fornærme. At fornærme en det er at bide* næsen af ham. 

Henr. P. 

Hvem der er let fornærmet, bliver god igjen for den samme 
betaling. A. Andr. 

Fornødenhed har ingen lov. Ch. tv. 

Fornoje. Har en ingen te å fornoww sæ, så har en heller 
ingen te å bedroww sæ. Ane N. e. t. k. 

Han er godt fornojet med sit eget tavlede hoved. K. R. S. 

Lad os være fornojede med lidt, vi kan tids nok få meget. 

K. R. S. 

Du tager æ fornojelse selv E. T. K. 

Når en selv ler ad sin fortælling. 

For på. Han er ikke sådan for på, som andre folk bag på. 
(om den, som ikke er fingernem). £. T. K. 

1871. Forrejst. Det blev mig forrejst ligesom »Aleneste 

Gud« blev degnen. Hans tone blev for kbj. K. M. R. 

Forret. En hjordedreng (hostmand) har den forret for en 

barber, at han har lov til at sidde og skide i stubberne. 

E. T. K. 

Forrådende. Ja, de er nu alle tider så forrådende. S. H. 

Foreagt. En forsagt kat gjor en dristig rotte. H. N. 

Forsigtig. Han er ligeså forsigtig som »Fjombe«, der torte 
roven, forend han sked. Ch. W. 

Forsigtighed. lidt forsigtighed er en stor hjælp. a. e. j. 

»Med forsigtighed« brækker vi halsen. p. j. 

Forskjel. Han gjor ingen forskjel på folk ligesom justits- 
rådens vædder. j. g. P. 

Den bukkede lige så godt ham som andre mennesker. 

Hvad forskjel er der på kong Salomon og Jorgen Hatte- 
mager? Den ene hed kong Salomon, den anden J. H. 

E. T. K. 

Ja, hvad forskjel var der så ikke på kong Salomon og 

Jorgen Hattemager, og de var endda brødre, e. T. K. 

I dag kan man ikke se forskjel på de »hidsige« og de dovne, 

for i dag løber de stærkt alle sammen. 

Siges, når det er hård frost. Marie E. 



70 Forskjel — Forstand. 

1881. Der er forskjel på dimmelim og hejdimmelim, min 

ven ! H. H., Hj. 

Der er forskjel på at ride på tyren og det andet kvæg. 

C. Or. 

Der er forskjel på fisk — der er også bagskjel. A. E. J. 

Der er så stor en forskjel som mellem en ligpræken og en 
brudevielse. C. A. Th. 

Der er forskjel* på Wolle og Mathis. M. M. 

Der er forskjel på kuller og makrel. A. C. P. 

Der er lige så stor forskjel på det som på natten og dagen. 

E. T. K. 

Forskjellig. Duesorg og kjærestesorg er forskjellig, har 
man den første, ser man op efter, har man den sidste, 
ser man ned efter. A. E. J. 

Forskrækkelse. Den, som dør af forskrækkelse, skal væk- 
kes op med skide. T. Kr. 

Forslå. Det forslår ikke mere end en dråbe i Vesterhavet 

J. G. P. 

1891. Det forslår ej mere end et blåbær i en komule. 

E. T. K. 

Det forslår lige så meget som spyt at slikke. S. B. 

Det forslår (ikke mere) som en loppe i en tom (øde) lade. 

Eller: .... på en hed sten. Mart. K. E. T. K. 

Det forslår så meget som en skrædder i Helvede. A.B.A. 

Forsnakke. En kan lettere forsnakke sig end foræde sig. 

fl. J. H. 

Forspist. Man må aldrig være mere forspist, end at man 
kan spise et stykke mad for hver mands dor. B. H. 8. 

Forspdrge. Man kan jo ikke forspør'e sig, men let for- 
høre sig (se: forgjøre). H. N. 

En må hellere forspør'e sig end forgjøre sig. E. T. K. 

Forstand. Du behøver ikke at takke Vorherre for en god 
forstand, for du har aldrig haft nogen. j. M. P., R 

Ja, det er ikke Vorherre, der tager vor forstand, det er 
Krøltå. E. T. K. 

1901. Du har ikke din forstand at doje med. 

Lov. H. K. T. K. 

Der hører god forstand til gode kræfter. Chr. r. 

Det kan du da indse med din sunde forstand. Mads J. 
Der er megen god forstand uden om hans hoved. K. R. S. 
Han har en god forstand, men den hænger uden om hovedet 

E. T. K. 

Der Laber megen god forstand uden om hans hoved mellem 
år og dag. Den dumme. Henr. P. 



Forstand — Forsøgelse. 71 

Han snakker, som han har forstand til. E. T. K. 

Du er nok ikke rigtig fra forstanden. j. Kr. N., G. 

Der er ikke mere forstand i ham end i en gal hund. 

Mart. K. E. T. K. 

Der er en god forstand i din vædderpande. AneN. e.t.k. 
1911. Du har en god forstand, når bare du vilde bruge 

den. Mort. E. 

Du kommer gjærne (ell. til de fleste tider) med din forstand 

på en hjulbør. M. R. 

Nu kommer du nok hjulende med din forstand på en trillebør. 

J. M. P., R. 

Han kommer al tid trillende bag efter med sin forstand på 

en hjulbør. Når en kommer bag efter med unyttige råd. M. J. 
Den, der drikker vand, beholder sin forstand. L. Fr. 

Han har brugt så megen forstand, derfor har han så lidt. 

E. T. K. 

Gud give til Gud, at du havde den forstand, jeg har mistet 

M.M. 

De kan sagtens have en god forstand, der bruger den så 

sjælden. C. Gr. 

Snak kun du, moder, forstanden hindrer ikke. N. Joh., F. 

Du har lige så meget forstand på det som æ ko te æ søndag. 

J. F. 
1921. Han har god forstand på at holde sig tilbage. Ch. W. 
Ethvert 100 mark har sit forstand. K. Th. 

Forstå. Hvo, der ej forstår sig på spillet, må blive derfra. 

R. G. 

Det forstår sig, den, der falder, han slår sig. p. J. 

Foretue. Jeg er ikke født i forstuen og konfirmeret i 
fårehuset Ole H. 

Forsvare. Der skal en god mund til at forsvare en dår- 
lig sag. C. Gr. 

Forevoren tijn går snarest ijnd. Kr. Sk. Eller: Forsoren 
ting går snarest for sig. Chr. R. 

Forsvoren sker snarest A. B. B. 

Foreværge. Ingen ting er at forsværge uden at bide sin 
egen næse af og kysse sig selv i sin rov. e. T. K. 

Du skal ingen ting forsor' andt endt bide din egen næse af, 
for det kan du ikke. E. T. K. 

1931. Forsværg ikke Helvede, for du er vis på Himmerig. 

J. B. H., D. 

Forsyn. Det hus skal stå på Guds forsyn. E. T. E. 

Forsøgelse giver forstand. X. Chr. 



72 Fortale — Frakke. 

Fortale. En kan aldrig nemmere fortale sig end med munden. 

E. T. K. 
En ren fortale gjor ingen skiden eftersnak. K. M. R. 

Fortjene. En rendende kræmmer og en standende bedemand 

(tigger) fortjener ikke meget j. M. 

Hvad hånden fortjener, det fortærer munden. r. g. 

Den hest, der fortjener havren, får mindst deraf. AL H. 
Fortryde. Jeg har fortrudt det lige så tit som jeg har 

både fingre og tæer. Mort. E. 

Fortråden. Han er fortræden ligesom smedens gris, der ikke 

vilde æde hø. » p. j. 

1941. Fortælle. Bom fortæller, hvad de gjor, gamle folk, 

hvad de har gjort, og narre, hvad de agter at gjore. 

E. T. K. 
Fortæl det igjen, det lod så kjont Om pjat. A. E. J. 

Fortællinger. Hans fortællinger er gode, bare de kan komme 

torre i hus. N. C. A. 

Foruden. Hun er foruden som et spejl, men forinden slår 

'et fejl. p. Kr. M. 

Forundre. Hvorfor jeg gjor det? — for at du skal have 

noget at forundre dig over. K. R. S. 

Forvare. Forvar dig, nu kommer a og ta'r dig! E. T. K. 
Du kan forvare dig, det måtte jeg, da jeg var hund. 

K. R. S. 

Det er ondt at forvare det, hver mand har nøgle til. 

C. A. Th. 
Forventninger. Den, som foder sig med forventninger, står 

i fare for at do af sult. M. R. 

Forvildet. Jeg er så forvildet i'et som Ole Hugger i 

Fadervor. p. Chr. H., L. 

1951. Foræde. At foræde sig det er livsstraf. M. Bonde. 
Det er så godt at være forædt, for ligesom en går, så linder 

det lidt. A. L. 

Forår. Om foråret hvile, om efteråret ile. E. T. K. 

Fra. Hvis til er du* fra, om jeg skulde tage nogen skade 

ved dig? K. H. 

Fra'et. Nu er han fra'et ligesom karussen i pæretræet. 

, P. H., A . 

Du er frå det ligesom majorens hund, den havde aldrig 
været ved det. E. T. JL 

Frakke. Man kan ikke vide, hvad der kan blive af en 
gammel frakke, når den bliver vendt. P. K. M. 

Har du ikke tid til at stå der, vil du så ikke hænge din 
frakke op, hvor du står (når man står i ens lys). K. R. S. 



Fransk — Friste. 73 

Fransk. Klæder du dig på fransk, skal du fryse på dansk. 

E. T. K. 
Frastand. Lang frastand gjor kold kjærlighed. p. Kr. M. 
1961. Fratrak. Der er godt fratræk. Eller: Den skorsten 
trak godt Når en snaps drikkes. £. T. K. 

Fravarende. Langt fraværende gjor kold kjærlighed, l. F. 

Fred. Lad ham nu have fred der. hvor han er ! c. L. R. 
Når der tales ondt om en afdød. 

Der kan det stå godt i fred for katte og skarn. p. v. J. 

Den, som vil freden nyde, må ikke krigen sky. H.N. 

Fredag. Det times hver nittende fredag. Ant. N. 

Hvad der sker sjælden. 

Fremmed. Spis I, som er fremmede, vore folk er ikke 

så sultne af sig ! Ch. W. 

Han har fremmede i hans hår (om lus). £. T. E. 

Du vil nok få fremmede i dit hår. (tå bank). C.A.Th. 

Står du fremmede til dig selv? A.N. 

1971. Lad os nu ikke gå fremmede til hinanden. E. T. K. 
Når to ikke ret vil sige hinanden meningen. 

Du venter nok store fremmede, du strør sand på kjøkken- 

bordet A. B. B. 

Gud nåde en fremmed mand i et fremmed land! n. Chr. 
Fri. Pigerne må fri hvert skudår (ikke skuddag.) A. O. 
Fri. Må vi nu være fri for trolddom. M. K. 

Kan en ikke blive fri, når en beder om det i tide ? E. T. K. 

Må vi ikke blive fri for jødefnat, for det andet har vi ha't 

J. O. P. 
Ja, du kan så mænd også blive fri, for vi har det ligeså 
godt som oppe hos præstens, da vi ikke tor spise mere, 
end vi kan. E. T. K. 

Frihed. Giv frihed, og den vil falde tilbage til dig selv. 

A. E. J. 

Frimærke. Den skal vi have et frimærke på. p. Kr. M. 

Stor logn. 

Eller: Den må du hellere 'sende* ef frimærke med. 

Lov.H. E. T. K. 
1981. Frisprog. Narre og mæglere (fe har al tid frisprog. 

N. L.^ 
Du har nok dit frisprog ligesom Per Madsens so i Vester- 

næs. p. Ch. H., L. 

Frift. Næts frist er god (om opsættelse med betaling.) A. H. S. 
Friste. Frist mand taler af erfarenhed. p. Er. M. 

En véd ikke, hvad en skal friste fra morgenstund til aftens 

ende. A. N. 



74 Frokost — Fugl. 

Frokost. En god frokost er bedre end ingen davre. a. N. 

From. Et fromt fruentimmer er en rar fugl. R. G. 

Frossen. Jorden er al tid frossen for dovne svin. R.P.R 

Det har frosset hårdt i nat M. M. 

Siges til den, der ikke hilser igjen; man mener, at huen er frosset 
fast til hovedet 

Frue. Der er aldrig en frue så rig, hun er jo en ko lig. 

Med hensyn til fødsel. F. P. J. L. 

1991. Fruentimmer. Hvem der har fruentimmer nok inden 
dore, fejler hverken hegle eller rivejærn. Chr. R 

Når fruentimmerne hegler og kun får lidt hor, så takker de 
Gud for blår, men får de hor nok, så takker de hverken 
for hor eller blår. J.M. 

Fruerhund. Det er ikke godt at lære fruerhund til at spise 
skovæbler. P. O. 

Man kan lære fruerhunde til at æde skovkrager. E. T. Eller: 
. . . skovkrabber. C. Gr. 

Fruertrin. Han går fruertrin. Pænt J. Sch. 

Fryse. Det fryser imellem mand og kone. E. T. K. 

A tror, a fryser ihjel, a får ik andre død. a. H. S. 

Han fryser, som han skulde gjøre beg til atten par triller. 

K.. Li., IL. 

Du fryser, jeg sner, så lægger vi en vinter ner. Joh. Sch. 
Det fryser sådan, te syv kan ikke holde den ottende på æ 

jord. j. F. 

2001. Frændekab. Frændskab gjælder ikke i kortspil. H. N. 
Frø. Han sidder som en frø på en torv. Mart K. E. T. K. 
Æ frøer sår havre. p. Kr. M. 

Den frø må selv gå i vandet, som skal lære andre at svomme. 

Mikk. S. E. T. K. 

Fugl. Den flyvende fugl får lidt, den siddende får slet intet 

E. T. K. 

Som fuglene er, så flokkes de. H. N. Eller: Ligesom 
fuglene er, så lynges de. Th. J. Eller: . . . ., så ]yn- 
dei* de. L. F. 

Dersom fuglen vidsje, hvor fattig den var, sang den ikke 
så smukt S. D. 

Det er ikke så stor en fugl, som æ fjer bruser til. 

H. F. F. 

Det er en ringe fugl, der besmører sin egen rede. a. L. 

Ond fugl rapper ondt vejr. K. Th. 

2011. Små fugle liges aldrig med høgeunger. Mads J. 

Den tugl, som flyver fra reden, får noget N. L. 



Fugl — Fure. 75 

Det er en god fugl, der nappes med sit næb og vover sin 

bring'. E. T. K. 

Man skal ikke kjøbe fugl, for man har et bur at sætte den i. 

Ch.W. 
Som æ gammel fovl' sjunger, sådan pipper æ unger. 

E. T. Kr. 
Lad nu den fugl flyve, i morgen fanger vi en gråspurv, 

(eller: en lærke). F. L. Gr. 

Gud hjælpe fugle og dyr og præster i den hårde vinter! 

A. L. 
En ka si o æ rejj, hwa fowl der æ te stejj. M. J. 

De kan nok se på æ fugl, hvad fjer den bær. a. H. S. 

Når fuglen er flvgend (flyvefærdig), så flyver han. 

A. M. N. 
2021. Når de store fugle skal ud at skide, skal spinken 

med. P. Kr. M. 

Der floj en fugl op for mig (jeg fik en idé). E. T. K. 

Syng med de fugle, du er imeld! E. T. K. 

Du har nok set den rødnæbbede fugl. Henr. P. 

Til et bam med forfrossen næse. 

Anders, å, tag mig den fugl, der sidder ude i sneen! a. G. 

Til den magelige, som siger: a, tag mig det. 

Fuld. Når skjæppen er fuld, løber den over. M. R. 

Han er så fuld, han kan ikke se en flue paa æ væg. 

E. T. Kr. 
Fuld mand kan rå (o: snart) rave. K. M. K. 

Han er fuld som en allike. A. A. 

Den er nok lige så fuld som Per Dals pispotte juleaften, 

for da løb den over. j. G. P. 

2031. Hvad man siger, når man er fuld, skal man svare 

til, når man bliver ædru. M. M. 

Hvad fuld mand gjor, skal ædru mand forsvare. H. N. 
Fulde folk og svin ligner hinanden i, at de ingen steder 

vil forbi. N. L. 

Hellere fuldmægtig end mægtig fuld. A. E. J. 

Fuldmåne. Ja, den er også født i æ fuldmåne, e. T.K. 

Om den, der tager alting flot. 

Eller: Han er gjort i fuldmåne. S. L., S. 

Han spænder fuldmånen for vognen og kjører til hav efter 

fisk. E. T. Kr. 

Fure. Lad ham nu gå efter den fure, han vilde have plojet 

H. F. F. 

Det er ikke altid godt at følge den fure, sin fader har 
plojet. M. M. 



76 Fy — Føde. 

Fy. Fy for al katten! E. T. K. 

Fylde. Det fyldte ikke mere i ham end en lort i en sogne- 
degn, j. G. P. 
2041. Det fylder som en ært i en bjorn. a. L. 
Det fyldte ikke mere end en loppe i Helvede. E. T. Kr. 

Æ poser har tit svært ved at blive med sækkene fyldt 

AL H. 
De er alle gode, som glutten fylder. L. F. 

Fyt. Det slog fyt ligesom Kollis Himmerig. j. g. P. 
Fæ. Det lådne fæ og det skaldede øg det skal være det 

bedste. E. T. K. 

Som fæ er, så flokkes de. K. T. 

Han bliver aldrig et fæ, for det er han. E. T. K. 

Fælles. Fælle (o: fællig) æ sælle. Kar. B. 

Fælles skade er trostelig. j. p. H. Eller: .... er hovro. 

Mort. E. 
2051. Det er trosteligt at lide fælles skibbrud. D. J. 
Fær. Fær til sogn går skiden i kirke. A. C. P. 

Se: hold. bold. 

Færdsel. Hvor der er megen færdsel, vogser intet græs. 

Li. E. li. 

Færdig. Når du er fære (færdig), så skal du hænges. 

H. H n 0. 
Nu er vi nok færdige med fyrre. E. T. K. 

Du bliver nok færdig, for du får begyndt. N. Jørg. 

Vi er færdige, når vi når enden. p. j. 

Han er snart færdig med sine pærer. C. L. R. 

Færgemand. Der er kommet en ny færgemand til æ 

suend (isen). A. H. S. 

Fæste. Du skal nok ud at fæste folk. p. j. 

Særlig til born, der har spildt mad på sig. 

2061. Føde. Hvor en får sin føø, skal en også lægg' sin 

gjøø. B. H. 8. 

De går om føden, klæderne har de. Ann. J. 

Siges om honsene og andre fugle. 

Vi får en god føde, det skal der ingen sige, vi får også 
nok af det, det var synd at sige. M.M. 

Æ føde skal en ha', om en skal so selv æd' en. 

A. H. S. 

Føden skal vi ha', om vi så skal æde den ind. E. T. K. 

Føde. Det, der nu er tilbage, det kan hverken føde eller 
fylde. E. T. K. 

Man føder folk og feder svin. F. L. Gr. 



Føde — Følge. 77 

Det, der er om bord paa skibet, føder mandskabet. 

A. £. J. 

* 

Han er ikke født med æ halm-brønge. A. H. S. 

Han er født i en lykkelig stund. R G. 

2071. Er du født med en tvebak i din mund og en skil- 
ling i din rov? J. G. P. 
Vi er alle fødte af kvinder ligesom Per Baks owner (avner). 
Fdjelighed. Den ene føjelighed er den anden værd. 

A. M. N. 

Føl. Han er ikke føl, for det hans fodder er små. 

E. T. Kr. 

Når føllet er faderen lig, så er springpengene ikke for- 
trudt Lov. H. 
Det er et Fandens føl, der ligner hverken fa'r eller mo'r. 

L. F. 

Føllet bliver gråt i moders liv. H. Kr. K. 

Et purlet føl kan bliv' en hest, og en snattet dreng kan 

bliv' en præst K. Th. Eller: Af et sælle føl kan der 

blyww en hest, og af en snattet dreng kan der blyww 

en præst j. F. Eller: Af klattet føl kan blive en hest, 

og af snattet dreng kan der blive en præst, om Gud og 

lykken vil foje. H. N. 

Føle. Det er noget, man kan føle op på en lervæg. 

P. Kr. M. 

Det kan en føle på en kold væg. Eller: Det kan en blind 

føle på en væg. J. M. 

2081. Du kan føle dig for, det er godt for stød. B. H. S. 
Han føler sig for ligesom blinde mand til hans kone. 

R. P. K. 

Du kan føle dig for, det gjor fattig mand i mørke. 

H. H., 0. • 

A skal føle til ham. E. T. K. 

Følelse. Følelsen bedrager sjælden. A. M. N. 

Følge. Fordi alle vil til Helvede, behøver du ikke at følge 

med. A. E. J. 

Bool Føjdens og Kristen Kuld (sne og kulde) følges gjærne ad. 

Ann. J. 

De følges ad lissom Pøwes øg, når vor fa'r og vor mo'r 
følges ad til kirke. Sjæll. J. Sch. 

Net ser det ud, at en mands køer følges ad, især når han 
har kun én ko. p. j. 

Han følger ikke mig til jorden, så vil jeg heller ikke følge 
ham. Ch. w. 



A. H. 


P. 


A. E. 


J. 


E. T. 


K. 


M. 


M. 


K 


. T. 



78 Følge — Få. 

2091. Det følger af sig selv ligesom skrædderens presse- 

jærn. 
Før. Han er for, men det er bitte for. 

(Før o: vogsen). 

Føre. Brug føret, mens det står. 

I sølet føre skal man lære at kjøre. 

Føre. Enhver må føre sig efter sin stand. 

Føret. Hvad en får først, det kræver en ikke sidst. 

P. Kr. M. 

Det første er altid det flårest (o: overflødigste.) A. N. 

Med det første det er om tre uger. B. H. S. 

De svv første er de værste. P. J. 

De første og sidste fik lidt, de andre fik skidt. R. G. 

2101. Yi har alle sammen set den første dag, men ingen 

har set den sidste. L. Fr. 

Det er om at gjøre at vogte sig for den første gang. 

A. M. N. 

Hyt dig for den første Gang, så skal a hytte dig for de 

andre. J. M. 

Hun skal være min første kone, når min anden er død. 

Om en uelskværdig pige. Henr. P. 

Der er langt til syv sonner, når den første ikke er gjort. 

P. K. M. 

Hå do føst æ tæwwe, så korne æ fræwwe. S. H., Skj. 

Først folk og siden fæ. A. N. Eller : .... så svin. F. L. Gr. 

Lige så godt først som sidst. P. J. 

Den første en lyst, den anden en tfflst, den tredje en aww, 

den iQerde en Fandens plaww. Th. J. 

Om bom. Det tredje barn altså et tvivlsomt gode. 

Få. Man kan få det i blæst, man kommer til at lade 

* ligge i regn. A. E. J. 

2111. Nej, lad os nu få en med tryk i! Ch. W. 

Du fik nok en tom bøsse og et par store ojne. a. E. J. 

Til den, der intet har skudt. 

Ejn får mæn liid for pæjnna å slæt ij'ned for inte. Kr. 8. 

Du får så tænkt aldrig noget Chr. j. 

Siges, når man giver en noget ubetydeligt. 

Du fik en lang næse og et par store ojne. A. E. J. 

Han fik æ præst sit (o: det meste). J. M. 

Den får noget, der er om sig. Eller: De får noget, der kan 

være dem om det. E. T. K. 

Får den ikke, der potten rør', får den heller ikke, der 

ploven kjør\ E. P. 



Får — Gabe. 79 

Får. Det er et ringe får, der kan ikke bære sin egen fæt. 

E. T. Kr. 
Når ét får løber til vand, så løber de alle sammen. 

Siges, når et barn forlanger at få drikke, og de andre også siger, 
at de er tørstige. E. T. K. 

2121. Når fårene løber til vands, løber spink med. L. Fr. 
Hvor længe en snakker med et får, det siger endda mæ-æ 

ad aften. E. T. K. 

Når en sender et får hen, kan en ikke vente en vædder 

hjem. p. Kr. M. 

Du er da også rigtig et Guds får. M. M. 

Han er et får i æ tale, men en ræv i æ hale. Mads. J. 
Der er aldrig så skabet et får, der er ikk' li'så sandet et 

dig', der er aldrig så ring' en karl, der er ikk* li'så 

dårlig en pig'. H. A., S. 

Det gale får springer over bækken (grøften), (når) det tålige 

springer midt i den. Lov.H. 

Det vilde får det løber uden om, men det tålle springer 

midt i. Om piger, der lokkes. E. T. K. 

Har du nogen tid set et får med to ojne i hovedet og to 

(o: uld) på ryggen? P. Kr. M. 

Har I ikke set et sort og grågrimet godmorgen ved jer får 

med en knæpping (o: bindsel) om halsen? Lov. H. 

2131. Hans får har fået to lam. E. T. Kr. 

Om den, der løber i strompefodder i frostvejr. 
Æ får vil vist løbe efter dig. K. B. 

Når halmen stikker ud af træskoene. 

Det var det år, fårene var så slemme til at gå over. p. j. 
Fåret »elsker« lammet. CGr. 

Min femte oldemors fårfitte var din moders dåwerpå*. 

Fjærnt i slægt P. Kr. M. 

Han har en rigtig (god) fåreforstand. B. H. S. 

Sug, faer, det er fåremælk! M.M. 



G. 

Gabe. Han gaber som en svaleunge. N. K. R, G. 

Til den, der lader manden stå på vid gab. 

Han gaber som lærkeunger efter spyt A. E. J. 

Du gaber som en kalkun på et rodt klæde. Mads. J. 

2141. Du gaber, som du skal fange fluer med munden. 

N. P. K. 



80 Gabe — Gal. 

Han gaber ligesom en torsk, vandet er rendt fra. N.J.,F. 
Han gaber så hojt, te en kan jage en træsko i æ hals af 

ham. j. M. 

Pas på, du ikke gaber din mund af æ hængsel. p. K. 

Eller: Hun gaber æ mund af æ hænger. j. M. 

Du gaber — vil du fange fluer? E. T. K. • 

Du står og gaber, som du var falden ned fra månen. 

Du skulde ikke gabe imod ovnsmunde. E. T. K. 

Det nytter ikke at gabe mod ovnsmundingen, den er for 
varm. F. L. Gr. 

Gab ikke videre, end hånden er bred! E. T. Kr. 

Han gaber sig kolden til. E. T. Kr. Eller: . . % . en kold- 
feber til. C. A. Hl 

2151. Det er ingen sag at gabe, når æ mund står åben. 

A. EL.~ S. 

Du gaber så hojt, vil du sluge mig? Ane N. E. T. K. 
Dersom du skulde få ondt, glem så ikke at gabe. E. T. E. 
Nej se, hvor de gaber efter morgensolen. Til dovne. P. J. 
Væær gaavar, som God skavar. Kr. 8. 

Hver ser ud, som Gud har skabt ham. 

Gab, Klavs, der er en klump'! E. T. K. 

Gabe det går stuen rundt. O. B. H. 

Det går om som gabe i huse. P. K. M. 

A fik ham ordentlig til at løbe gab-i-nar. E. T. Kr. 

Du har nok kjobt en gååvstok (o: gabestok). A. H. P. 

Siges, når en har været til auktion og ingen ting kjobt, men 
stået og gabet 

2161. Gade. Du går op af én gade og ned ad en åån 

gååd. Ane N.. E. T. K. 

Når en vil snakke fint og så siger hvert andet ord gro vt 

Det er en gadeengel, men en husdjævel. A. L. 

Gaffel. A bruger bedst den femgrenede gaffel. E. T. Kr. 

Fingrene. 
Gaj. Det var en slem gaj. A. N. 

Op med gajen, Ole Bak! A.N. 

Gal. Tag med af en gal og skynd dig fra ham. A. c. C. G. 
Gal mand behøver ingen pas. A. Andr. 

Du siger noget, ihvor gal du er. K. M. K. 

Han er gal som filax (filoos). E. T. K. 

Tonen på sidste stavelse. 

Eller: Han var så gal som filur og filags. P. Kr. 

Han er lige så gal som en børstenbinder. H P. L., Ott. 

2171. Hun er så gal som en vibe for to æg. j. M. 



Gal — Gammel. 81 

Han er så gal, at han tror, han er klog. Nik. Chr. 

Han er gal i staverne for kartoffelgrød. Lov.H. 

Ven han blev gal, da blev det ikke af det villeste. H. F. F. 
Han er ikke så gal, som han løber avet om til. E. T. K. 
Han var så gal, at de kunde have slået ild af hans ojne. 

- hi. X. Jk. 

Er du gal, Klemmelil? j. G. P. 

Er du gal, så er vejen bred, og stenene hårde at bide i. 

Ant. N. 
Der er ikke den ting så gal, der kan jo være ret ved den. 

E. T. K. 

Der er ikke den ting så gal, der er endda en, der er galere. 

E. T. K. 

2181. Du er nok kommen op på den gale hest at ride. 
Kommen galt af sted. J. M. 

Det er ikke, som der var én kat gal, men der er mange 
gale. H. Kr. K. 

Xu er han gal igjen, han var det to gange i går. N. P. Chr. 

De kan aldrig så galt spå, det kan lige så galt gå. L. F. 

For galt er for galt, tre daler for en rakkerhat M. M. 

For galt er for galt, men spytte i æ præstes paryk det er 
meget for galt. • A. H. P. 

For galt er for galt, at tojre katten i så meget græs er og 
for galt M. M. 

For galt er også for galt, tojre katten i så meget græs og 
ikke en gang binde halen op. H. A. H. 

Xu ser det galt ud, om præsten kom i det samme. K. M. R. 

Gale. Når kokkyllingerne begynder at gale, så er de stege- 
færdige. C. A. Th. 

2191. Galge. De gik til galgen ligesom Per Smeds planter. 

E. T. K. 

Kunde man sværge sig fra galgen, blevingen hængt. H.N. 

Galocher. Smid galocherne op i høet! A. E. J. 

Galskab. Galskav duer it, om de wor ikki brugt K. M. R. 

Den galskab smitter ikke en gang i hundedagene. A. E..T. 
Når en bliver vred. 

Galt. Du stormer som en given galt A.L. 

Gammel. Gammel af skind, men ung af sind. A. E. J. 
Han er gammel i hætten. H. N. 

Han er snart så gammel, at der gror mos i panden på ham. 

H. H., Hj. 

Han er så gammel som æ vej. Nik. Chr. 

2201. Han er så gammel, han kan et hold' hans rov sammel. 
Den adspredte. A. H. S. 

6 



82 Gammel — Gasse. 

Der er ingen for gammel til at blive skurvet. Nik. Clir. 
A er ikke så gammel, som a er grim til. Lov. H. 

A er gammel og våg og nedfalden æbåg. P. Kr. M. 

Det er ikke godt, når folkene (tyendet) bliver for gamle i 

gårde. J. G. P. 

Gamle hunde kj ender lopper. E. T. K. 

Gamle folk er få steder agtede. R G. 

Har du en gammel kone og unge hons, har du både mælk 

og æg. P. K. M. 

Hvor gammel er du? (o: du snakker som et barn). P. J. 
Du er temmelig gammel af den alder. p. j. 

2211. Min fadere farfaders fårefader han var så gammel, 

så han åd græs. K. R. S. 

Hvad vil du gå med, når du bliver gammel? K. R. S. 

Når unge pakker sig stærkt ind i klæder. 

Det er gammelt, siden Odins tid. jg. j. 

Det er før gammelt, ligesom Ma Dappes trolddom. H.A.B. 
Hold sammen på det gamle, hvis du vil noget nyt samle. 

'E. T. K. 
Den, der ikke vil gammelt bode, den kan meget nyt forode. 

E. T. K. 
Det er det gamle, der skal tjene det ny. H. A. H. 

Om klæder. 

Gamle huse kan en stotte, og gamle pjalter kan en nvtte. 

A*. J. 

Den gammel had krøl å kÆr, den onng had bagen bÆr. 

Joh. Skj. 
En gammel og grå kan sjælden godt gå. p. K. M. 

2221. De gamle er de ældste, men de unge er de klogeste. 

R. P. R. 

Når de gamle bliver gale, så bliver de gale for alvor (til 

gavns) Når de morer dem. E. T. K. 

Hoho! sådan siger de gamle, når de kan ikke se at læse. 

P. Kr. M. 
De gamle skal en æær, og de unge skal entjæær. RKr.H. 
Gang. Vorherre giv os en let gang på jorden. H. A. H. 
Talemåde i drikkelag. 

Gante. Der er aldrig det gant, der er jo alvor iblandt 

G. P. A. 
Det er en gante, der glemmer sin vante. c. Gr. 

Den, som alle vil gante, er selv en fjante. c. A. Th. 

Gardiner. De har gardiner i vinduet, mon de har brød i 

huset? M. K. 

Ga886. Han drikker med æ gasse (o: vand). A. EL S. 



Gasse — Gift. 83 

2231. Han ligger nok i proces med gassen, han ved ikke 
enten det bliver fjer eller dun. H. A. II. 

Beo, der er ved at få Bkjæg. 

Du har et gassemod og et kyllinghjærte. M. Joh. 

Han sidder på æ gassiknold. E. T. K. 

Kår konen er frugtsommelig. 

Den ligger i gasserede. Eller: De sidder på gåserede. 

Om gassen, mens gåsen ligger. Da er den ikke så meget kowte 
eller modig, men så såre gjæslingerne kommer, bliver den 
stor karl. E. T. K. 

Gaver. Små gaver modtages med taknemlighed, store med 
begjærlighed. E. T. K. 

Du har snilde gaver, du skal med til Hattelarses barsel. 

A. A. 
Du har gode gaver, men du har en skidt kom-ad. E. T. K. 

Han har de snilde gaver, de hindrer ham aldrig, a. E. J. 

Den kejtede, klodsede. 
Du hrir en fi kjonn gawer, di tow a-rfem. j. a. F. 

Det er et godt gavehoved hende. H. P.L., Ott. 

I Jylland siges f.ex. : A ga it gaw o et. 

2241. Han er æpå hans gavestol. A. H. S. 

Giver bort mod sædvane. 

Gavn. Han slår gavn fra dore. Lov. H. E. T. K. 

Om en, der intet udretter. 

Han driver nok gavnet af gårdet og lukker lågen efter sig, 

Eller: Du er nok god til at drive gavnet af gårdet. 
Om den, der ikke er duelig til sit arbejde. Lov. H. E. T. K. 

Ged. Hvem der har taget gederne, kan tage bukkene med. 

F. L. Gr. 
Det er en rigtig gedebuk (en usædelig mand). H. H., 0. 

Gemyt. Et godt gemyt lader sig let råde. R. G. 

Gesvindt. Du er gesvindt til din' hænder, ven din rov 

klør. J. F. 

Gevær. Han bruger harens gevær, når det kniber. chr.R. 
Han tog til Per Kræmmers gevær (o: flygtede). Ant. N. 
Gift Det er drojt at være gift og dog ingen kone 

have. H. N. Eller: Det er ingen rar sag at være 

gift og ingen kone ha'. j. G. P. 

2251. Det i,T strængt at være gift i tre kvarter og aldrig 

have en glad time. K. R 8. Eller: ... og ikke være 

glad i en hel time. F. P. J. L. 

Det er strængt at være gift og aldrig være glad, det er 

værre at være gift og ingen mand ha'. E. T. K. 

Det er slemt at være gift og ingen kone ha', det er værre 

at være forlovet og ingen kys få. M. M. 

6* 



84 Gift — Gift, 

Det er grumt dette her, kunde en få det sådan, når en 

bliver gift. H. A. P. 

Den, der gifter sig til vinteren, gifter sig af kuldskjærhed, 

men den, der gifter sig til sommeren, af kjærlighed. 

N. I* 
Gift men karlen, så får vi nok snakket. med ham. K Sk. 

Gift dig, mens du sanser! P. Kr. M. 

Til den, der glemmer, hvad ban går efter. 

Gift dig og kom i rolighed! H. P. L., Ott 

Du skulde have giftet dig, mens du kunde se. H. P. L., Ott 
Gift dig, mens du kan se, man bliver allersnarest blind 

på ojnene. L. Pr. 

2261. Det betaler sig ikke altid at giftes med en rig pige. 

E. T. K. 
Hvem der gifter sig med en gård, vil fortryde det inden 
et år. s. H., Skj. Eller: Mange gifter sig for en gård, 
men angrer det om et år. M. R. 

Den, der gifter sig med penge, den fortryder det længe. 

K. M. R. 
Man skal lastes, når man skal giftes, og roses, når man 

dor. Marie Kr. 

Gifter man sig, gjor man galt, lader man være, gjor man 

ligeså. H. N. 

Det gjor i mig, ligesom jeg skulde giftes. p. j. 

Han skal giftes med Blanke-Maren. E. T. Kr. 

Hun blev gift med en gron torv på hovedet l. Fr. 

Her kan jeg vente så længe, til jeg bliver gift ved det 

M. M. 
Du skal ikke sukke — du skal så mænd nok blive gift, 

om jeg så selv skal tage dig. Marie Kr. 

2271. Aja, jeg bliver nok aldrig gift, i fjor skulde jeg været 

godt gift, men så var der ingen, som vilde ha' mig 1 . Ant N. 

Eller: Gifte mig? — Ja, jeg kunde være bleven godt 

gift i fjor, hvis der var en, der vilde have haft mig. 

A. Hi. J. 

Et mandfolk kan al tid blive gift, når han blot er lidt 
kjonnere end Fanden. Ch. W. 

Jeg kunde godt blevet gift i fjor, hvis nogen vilde haft 
mig, siger pigerne tit Th. L. 

Silde gift kan og være ilde gift E. T. K. 

Det er ikke sådan at være gift og have kjærest Ch. w. 

Ak ja så mænd ja, dær æ manne, dær æ gywt, dær æ 
mender end a. Kr: J., v.-v. 



Gift — Give. 85 

Når en bliver gift, så er det nys det første, en får at vide, 
at en er til. A. N. 

Han kan sagt, han sidder ved hans tredje gift. M. M. 

Han er giftefærdig, han kan stå på ét ben og trække sine 
stromper på. A. O. 

Giftermålstanker. Du går i giftermålstanker ligesom de 
forlovede møer, der ingen kjærester har. E. T. K. 

2281. Han går i giftermålstanker ligesom æ færgemands 
ko, hun faldt i æ å. E. T. K. 

Du går i giftermålstanker ligesom Jerrik Færgemands kat. 

E. T. K. 

Du sidder nok i giftermålstanker ligesom Knud Færgemands 
kat, den tog en kyvling i steden for en mus. E. T. K. 
Eller: Det er at gå i giftermålstanker ligesom Per 
Krogs kat, den tog kyllinger i steden for mus. M. S. 

Giftetanker. Du står nok i giftetanker. K. K. S. 

Giftesyg. Giftesyge kjællinger er ligesom bræmser, jo 
mere en jager efter dem, jo galere bliver de. Mads J. 

Gilde. Til et villele gilde hører der fisk og flæsk og fåre- 
kjod, ål og kål og gåsekjod, hvidling og sild og pande- 
kage. M. B. 

Skal det være gilde, så lad det være gilde, så er her en 

skilling for mig og min faer. E. T. K. 

Sagdes, når de i legestuen samlede penge til brændevin. 

Skal det være gilde, så lad det være gilde, om så hele 
kagen skal springe. E. T. E. 

Å hvad, vi er da ikke til gilde hver dag. A. H. P. 

Det er et ringe gilde, hvor de ikke får ollebrød. N. s. B. 

2291. Han er kommen lavle til gildes. Mads J. 

Han var til gilde, men fik hverken fedt eller skidt. Mads J. 

Man skal ikke rose af gildet, for det er holdt j. o. P. 

Gimmer. Æ gimmer flow sammen om æ dar, å æ dar 
flow å i æ rov. Chr. J. 

Det er en rigtig gimmer (usædelig kvinde). H. H., 0. 

6ive. Man giver, som man er til. a. E. j. 

Jeg har mænd lidt at give bort, slet intet at nøde bort 

Kr. Sk. 

De giver intet gjærne, der spør. E. T. K. 

Han giver ikke en lort væk, uden at han får en æggekage 

i steden. H. P. 

Han giver ikke hans gaver hen. E. T. K* 

2301. De gi'r nok ikke deres sødmælksost hen. g. P. A. 

Han giver ikke mere bort, encl der kan ligge på en negl. 

T. Kr. 



86 Give — Gjerrig. 

Han har aldrig givet mig så meget, som jeg kan svobe om 
en finger. B. H. S. 

A har lidt at give hen, a har slet intet at tigge hen. 

E. T. K. 

Han ved nok, hvad traverne af det bitte byg gi'r. G. P.A. 

Nu giver vi det lidt og lover det lidt mere til en anden 
gang. K. T. 

De er døde, som gav væk. C. L. R. 

Giv mig, som du under mig. F. L. Gr. 

Der vilde du nok ikke gi' dig for en fireskilling. M. M. 

Han giver sig ikke, for det knaser, ligesom brokken. 

Mort. E. 

2311. Giv ham en på tepotten, til tuden går af. D. J. 

Det, en får til givende, får en aldrig for meget af. ch.W. 

Gjedde. Xu er den gjedde kogt. F. L. Gr. 

Gjedemalassens. Det er nok Gjedemalassens med drenge- 
hoserne. Gj. er nærmest et ukvemsord. P. J. 

Gjemme. Det er ikke godt at gjemme polse i hundehus. 

C. A. Th. 

Man skal gjemme noget til den gamle mand. f. L. Gr. 

Gjern hellere den, til din moder skal begraves, a. E. J. 

Om dårlig sang. 
(fjern, når du har, så har du, når du fattes. R. g. 

Hvo, som gjemmer det bedste til sidst, skal do, når han vil 

helst leve. c. Gr. 

Han er sa god, at vi må have ham gjemt over. j. g. P. 

Gjemt til vinter. 

2321. Gjennem. Han er ikke ret gjennembagt. Eller: Det 
er en, der er ikke ret gjemmelsoget. e. T. Kr. 

Ikke meget klog. 

GJenne. Det er bedre at gjenne det for ved sig end at 

slæbe det bag efter sig. Om arbejdet. E. T. K. 

Han går ikke, inden de gjenner katten ud. Kar. B. 

Om den, der står og hænger fremmede steder om aftenen. 

Gjenelag. Gjenslag er ikke afslag. c. Gr. 

Gjerning. Det er ikke godt at være, hvor gode gjerninger 

skal lonnes. A. L. 

Gjort gjerning har ingen vending. L. Fr. 

Gjerrig. Den gjerrige får ikke nok, for han får munden 

lukket med jord. C. L. R. 

De er så gjerrige, de er nær ved at æde det, de gjor. E. T. Kr. 

Eller: Han er så gjerrig, at han kan æde, hvad han 

gjor. - E. T. K. 



Gjerrig — Gjæst. 87 

Han er så gjerrig, te han kunde suge en lort for tørst. H. F. F. 
Man er så gjerrig, han kunde suge en lort, så den kan 

biede ved det. Lov. H. 

2331. Han er så gjerrig, så han er færdig at æde sin 

mad to gange. Mort. E. 

Han er så gjerrig, te han vilde godt lade sig slæbe på hans 

bare rov herfra og til Vejle for fire skilling. S. H. 
Man er så gjerrig, at han er nær ved at blive drage. c. Gr. 
Man er så gjerrig, så han er draget ved det H. P. 

Han er så gjerrig som en ravn. A. A. 

Han er så gjerrig, han nænner ikke at give en loppe hen, 

undtagen han får en lus i steden. Lov. H.. K. T. K. 
Han er en Tyrk (den gjerrige). Eller: Han er mere end 

gjerrig. A. E. J. 

GJæl. Der er et farligt gjæl i ham. p. Kr. M. 

Gjæld. Ny gjæld skal gjøres til gammel, og gammel skal aldrig 

betales, sådan lyder den ny kjobmandslov. e. T. K. 

Han sidder i gjæld til ørene og ørene med. 0. J. 

2341. Den er god at betale gammel gjæld med. e. T. K. 
Om en tyk, stærk kjæp. 

Han vader sig i mere og mere gjæld, så han ikke kan se 

land. H. C. Str. 

Den ene må gjælde det, den anden har brudt R. G. 

Lov og ret skal gjælde mer end skik og skjon. a. E. J. 
Gjæller. Han havde vind i æ gjæller. E. T. Kr. 

Gjælster. Du ser så bleg ud som gjælster kat a. L. 
Gjærde. En skal over gjærdet, som det er lavest E. T. K. 
Gjær. Det er galt med gjæren, for den gjor sig hele 

smedens stegers over. Ch. W. 

Gjærne. Det gjor han Uge. så gjærne, som han æder en 

pil. Eller: Da æder han hellere en pil. p. j. 

Det gjor han lige så gjærne, som han griner sig ihjel. 
2351. GJæ«. De er gjæs (o: sultne), der lidtfær. E. T. Kr. 
Gjæs bukker i enhver dor, om den er nok så hoj. p. j. 
Det er noget godt noget at give nogle gjæs. E. T. K. 
De har lyst for gjæs her. Så småt spurgt dem for. P. J. 
Han ved nok, hvis gjæs han gjenner. E. T. K. 

Gjasling. Der er aldrig så god en flok gjæslinger, uden 

der kan være en vanvidding imellem. K. T. 

Gjæst. Den bedste gjæst i gården er en god samvittighed. 

H. N. 

Man modtager en gjæst efter påklædningen og følger ham 
til dors efter forstanden. H. N. 



88 Gjæstebud — Gjøre. 

GJæstebud. Ded e lissom å komma tegjæstabodpåTijnstaa, 
vor di måtte ta maad me dom. Kr. S. 

Gjætte. Du har gjættet for i dag, du skulde gjætte i 
morgen igjen. A. N. 

2361. GJø. Vil du gjø, så glem ikke at gabe. F. L. (*r. 

Det er hundevis, at når én gjøer, gjøer de alle. A. £. J. 

De fleste hunde gjøer værre, end de bider. a. E. J. 

Gjøde. (xjøder du ikke ageren, så bliver skjæppen tom, ag 
smører du ikke dommeren, så får du en stræng dom. 

C. A. Th. 

Hvor der er gjødt, er der også født K. T. 

Gjøg. Han lever næppe og hører gjegen kukke. Ch. W. 

Om den, der snart skal dø. 
Han bærer sig ad som gjegen, der kukker om sommeren 

og tager hons om vinteren. BL N. 

GJøgl. Han er fuld af gjøgl li 'som smedens det døde far, 

det lå på møddingen og grinede i tre dage efter. 

TLm ±Jm^ IL. 

Gjøre. Man skal gjøre, for man ager møg. B. H. S. 

Du skal ikke gjøre mere, end du kan skræve over. 

Lov. fl. e. T. K. 

2371. Han sidder på fire og gjor på den femte. a. H. S. 
Han kan sagtens gjøre, når han har enden fuld. F. P.J.L. 
Gjor på møddingen, det har faer sagt! b. H. S. 

Vil du have dit skidt gjort, så gjor det selv. h. N. 

Sådan går det, nogle gjor dem, og nogle får dem. p. Kr. M. 
A vil gjøre det, så længe a kan stinde et reb. e. T. K. 
Det kunde du ikke gjøre, om du stod på dit hoved, og så 

kunde du langt mindre. Mads J. 

A vilde ikke gjøre det for en hel tønde kartoffelskrælling. 

Mads J. 
A vilde ikke gjøre det for hele verden, men bød du mig 

fire skilling, så kom a alligevel i fristelse. Mads J. 
Vil du gjøre det, skal du få et kys og et kjSnt æble. 

P. V. J. 
2381. Gjor, som du vil, så gjor du, som du er til. Ant. N. 
Hvad skal jeg gjøre, og hvad skal jeg tænke, forlade en 

pige og tage en enke. A . G 

Du kan gjøre, som du vil, så gjor du endda, som jeg beder 

^g- M. D. 

Du skal ikke gjøre det, om de så forgylder din rov. Mads J. 
Jeg kan ikke gjøre ved'et, for jeg gjorde det med vilje. 

C. Or. 

Gjor ej som andre, men hvad ret er. p G 



Gjøre — Glad. 89 

Vil du gjøre noget, så gjor det snart. R. G. 

Hvem der intet gjor om, gjor intet til gavn. H. A. H. 
Du går omkring og gjor vel imod ingen. Marie K. 

Han gjør (det eller det) ligesom Per Tærsker, når han ikke 

er i loen. K. M. R. 

2391. Gjort De kan se, hvordan det er gjort, men ikke, 

hvor længe vi har været om det. p. j. 

De hå di nok gjotø mæ djæ sestes fenger. K. M. R. 

Når de har sludret over arbejdet. 

Det, der er gjort, er halvt forsvart. K. M. R. 

Glad. Intet er så glad i fattigdom som et nøgle garn. H. N. 
Jeg er så gla, så gla som fuglen ved den klare da. Kr. 8. 
Jeg er så glad, som jeg var flået Eller: . . . løftet op i 

himmelen. H. N. 

Han er så glad som små ål i vand. K. G. E. T. k. 

Det er da mærkeligt, han kan være så glad, han er endda 

så pjaltet Kr. N., E. 

Hudden kan du være så glad, du er endda så pjaltet? 

— Jo, a kan sagt være glad, a tjener en rig mand og 

får en bitte Ion, ingen skylder mig noget, og skylder a 

noget hen, det tier a stille med. A. N. 

Do ka sajt væ glad, do har et smor å sææl. j. B M 8. 
Du kan sagtens være glad, du har ingen rug at sælge og 

ingen penge at tælle. A. O. 

2401. Du kan sagt være glad, der er vel aldrig en, der 

skylder dig en skilling. L. P. L. 

Han er så glad, te han kunde være flået i æ rov med en 

tællekniv. Om den, der ikke er glad. E. T. Kr. Eller: 

Han er så glad, som om han var flået midt op. O. B. H. 
Å, hun render hjem lige så glad som en pisket kat. 8. H. 
Du er glad og fornojet med dit eget hoved. k. L., F. 
Du siger det nok, Petersen, men det er kun for at gjøre 

mig glad. K. L., F. 

De er så glade som mus i malt E. T. K. 

Han er så glad, som han havde ædt en snog. F. L. Gr. 
Han er så glad som syv får i ét tojr. E. T. K. 

Han er lige så glad som to torre sild i en pose. s. D. 

Eller: . . . som syv spegesild i en pose. Han h. N. K. 
Han er så glad som et gimmerlam. Nik. C. 

2411. Han er så glad som en rotte i en sur ost Nik. O. 
Han er så glad, som nogen havde gjort begge hans næver 

fulde og lovet ham et par til. K. L., K. 

Han er så glad, som han var fuld af lus. M. D. 



90 Glad — Glide. 

A er så glad til dig, te a kunde godt nænne til at æde dig. 

Ane N. E. T. K. 

Det er ondt aldrig at være glad, men det er værre aldrig 
at få mad. L. Fr. 

Han er lige så glad den dag, de bager, som den dag, de 
ikke har brød. A. M. N. 

Den, der sætter sig på en sten, bliver tre gange glad; han 
bliver forst glad, for det han kan komme til at sidde, 
dernæst for, at han kan rejse sig igjen, og endelig, fordi 
stenen ikke følger med. E. T. Kr. 

Man skal ikke agere Glade-Lars eller Lystig-Per. o. Gr. 

Glarmester. Din fader var nok ingen god glarmester, for 
ellers havde han nok sat ruder i din rov. j. G. P. 

Gilde. Det er et dårligt gilde, hvor der ikke slåes så meget 
som et glas i stykker. L. E. L. 

2421. Glas. Det var da godt, at den ikke var af glas. 

Nar en falder på bagen. K. R. S. 

Glashus. De, der boer i glashuse, skal vogte sig for at 

kaste med sten. H. X. 

Gla88eret. Han er glasseret inden i ligesom æ stork : 

Den, der kan tåle meget J. Kr. N.^ G. 

Glat. Du er så glat som smedens kat J. F. 

Snævl it, Katrin, ded æ glat å gå. Kr. L., F. 

Det går glat som heglet smor i en træsko. Joh. 8. 

Han er så glat, en kan glide om på ham med beslagne 

træsko. " E. T. K. 

Han er så glat, som han kunde være trukken igjennem en 

græstorv. Sigter til en folketro. P. J. 

Glemme. De glemmer somtid, der låse skal, men de glemmer 

det aldrig, der stjæle vil. s. B. Eller: De glemmer 

gjærne, der lukke skal, men de glemmer ikke, der stjæle 

vil. E. T. Kr. 

Du glemte vist dig selv. Henr. P. 

2431. Det glemmer jeg ikke, inden jeg får sovet, og når 

jeg vågner, så er det vist nok det samme. c. Gr. 

Jeg har glemt min tonepose hjemme. Eller: Jeg var ikke 

til stede, da tonerne blev uddelt a. E. J. 

Når én opfordres til at synge. 

Du har nok glemt æ mand hjemme. Marie J. 

Hvad der er glemt, det er også gjemt • M. R. 

Glerria8. Det er en sur glerrias. (Om den falske). Lov. H. 
Glide. Hm hm, bank mig paa ryggen, ellers glider den ikke 
ned ! (En logn;. A. E. J. 



Glimre — God. 91 

Glimre. Det glimrer som katteskidt på væg. j. G. P. 

Glinse. Det glin som komøg i måneskin. H. H., Hj. 

Det glinser ligesom Jorgen Pejters omhæng. Ann. J. 

San glinser over hele hans ansigt, som om han skulde hen 
og fæste folk. E. T. Kr. 

2441. Glippe. Mr alt glipper, glipper dog ikke stodder- 
gang, c. A. Th. 

Glo. Han glor som nogen drosselunge. J. M. 

Han glor ligesom en gal kat i tordenvejr. Ann. J. 

Han glor ligesom en halvdor. Marie K. 

Du glor, som du nys var bleven fodt. Mads J. 

Du glor, som du havde nys fået ojne. H. Kr. K. 

Han glor ligesom en forstyrret stængerotte. H. P. H., H. 

Han glor ligesom en spændt ugle i en gavl. Ole J. 

Stå ikke og glo som en gal kat i blæst F. L. Gr. 

Han glor på det som en ko på en ny (blå) port E. T. Kr. 

2451. Du glor på mig, som du vilde sluge mig. p. Kj. 

Glæde. A har ikke mere glæde end til mig selv. e. T. K. 
Eller: Æ har ikke mere glæde, som æ har selv behov. 

a. L. 

Der blev glæde i kongens gård, lav gudmors gasse gjorde 
æg. A. L. 

Nå, gå væk alverdens glæde! K. R. S. 

Når noget overraskende nyt fortælles. 

Gnave. Mange hunde må tit gnave ét ben. H. N. 

Man gnaver noget af et ben, men intet af en sten. l. Fr. 

Gnier. Gnieren spa'r, Fanden ta'r. *.. M. N. 

Gnist. Hver en gnist i kakkelovnen byder sidde lidt, 
sidde lidt, og hver en fjer i dynen byder ligge lidt, 
ligge lidt p. Chr. 

God. Det er en god solle en. Eller: ... en skidt . . . 

P. Kr. M. 

Han er lige så god til det som dem, der ikke er bedre. 

E. T. K. 
2461. Du er snart lige så god som en af ler. h. F. F. 
Vær nu god, så skal du få lov at få en kone alene for dig 

selv. Ant. A. 

En god kone giver det, en har. P.Kr.M. 

Hvem skal den være god, som ikke er sig selv god. 

F. L. Gr. 
Du skal være god, så bliver du gammel. E. T. K. 
Han er lige så god, som han er stor. j. u. P. 
Du kan blive god, når du bliver gjemt E. T. K. 
Du er god nok, du behover ikke at blive gjemt e. T. Kr. 



92 God — Godt. 

Ingen bliver god, for det han bliver gammel. 8. H., Skj. 
Vil du lade være at være .god. K. R. S. 

2471. Æ gård er god nok, ven blot æ mand var god. 

E. T. K. 
Du er god nok, du kan ikke gjøre ved, at de andre er 

dumme. Henn. P. 

Han er så god, at hvis han så, min lue er ringere end hans, 

så gav han mig sin og takkede til. Ironisk. Mads J. 
Han er god nok, han kan ikke gjøre for, vi andre er skidt 

M. IC 
Do æ en gowe solle skend, dær gør uud å korne ålde end. 

C. B. 
Di ær åld gowe, dæ glotten fylder. Kar. B. 

Kan du ikke være god, så kan du dog være det bedste du 

kan. p. j. 

Han er god, når bare der var nogen, som vidste det. 

Henr. P. 

Hun er god med en bitte, men der er længe imellem, p. j. 
Han er god nok, når det onde var aa ham. Kar. B. 

2481. Han (hun) er nok så inderlig god imod — sig selv. 

J. G. P. 
Der er mange gode mænd i sognet, der har rådet mig 

dertil. E. T. Kr. 

Å, vær nu så god å smid å. M. G. A. 

A hedder gue nok, men du hedder Pajekok. N. c. A. 

Når man sporger om ens navn. 

Er hun mig god nok at ligge hos, er hun også god nok at 

sidde hos. C. A. Th. 

Godt Det er da farlig godt. j. g. P. 

Nu er det længe godt. H. H., 0. 

Det er godt, som alle gider haft, og det er ondt, som aldrig 

misundes. F. L. Gr. 

Borte er godt nok, men hjemme er bedre. h. N. 

Godt værk og nok af det! j. p. h. 

2491. Er der noget godt ved ham, da er det langt inde. 

Kar. B. 
Den, der både vil ligge godt og sidde godt, må helst blive 

hjemme. j. m. 

Det er lavet af godt og drættet af det samme. j. p. h. 
Der er ikke mere godt i ham, end der er honning i en 

tusse. E. T. Kr. 

Det går godt, eftersom det går i år. n. Joh. 

En, der har noget godt, den ser til det, en, der har noget 

ondt, den føl' til det. K. Th. 



Godt — God morgen. 93 

Der er godt i dig, men det er oven for dit hoved og neden 
for dine træsko. A. N. 

Det er godt nok efter ond evne. A. L. 

Godt nok er det voveste. Langeland. K. R 8. 

Nar der er ikke andet godt i en end det, han æder ind, så 
er det det samme, enten der er noget eller ej. L. Fr. 

2501. Kan du ikke gjere godt, så er det da ikke værd at 
gjøre ondt, det er der nok til, dig foruden. Mort E. 

De gjor intet godt, uden at de ikke ved af det L. Fr. 

Kan en ingen godt gjore, skal en heller ingen onde gjøre. 

C. L. xt. 

Den. der ikke kan gjøre godt, kan al tid gjøre ondt 

E. T. K. 
Det gode er i det gode. A. L. 

Den, der ikke kan se sig selv til gode, kan heller ej se 

andre til gode. P. Chr. 

Det ene gode fordriver ikke det andet. C. L. R. 

Det gode véd nok, hvor det vil være. A. M. N. 

Læ wås jawn ed i æ gowe, mæ æ nower i æ howe. M. M. 
God dag. God dag koster penge. J. F. 

2511. Ja, god dag min lue! E. T. K. 

Ood dag, kat, pus mig der! Ch. W. 

Jeg giver dig en god dag og en glad aften. f. L. Gr. 
A giver dig en god dag med en bønd i. e. T. Kr. Eller: 

. . . med et hul i. e. T. Kr. Eller: . . . med et langt 

bånd i enden. F. L. Gr. 

Å sæje bakkomhæjt i stedet for goddag, det er halvt jysk. 

E. T. K. 
God dag og et glædeligt nytår og en kjæreste ved dit lår 

inden et andet år. E. T. Kr. 

Goddag mand, tag din hat af! E. T. K. 

De sagde hverken goddag eller kys mig i min rov. s. H. 
Goddag, bitte søster, og velkommen til marked! a. H. 8. 
Du kan ha' en god dag og en glad aften og en spand vand 

til din na're. L. Fr. 

2521. Godhat Godhat, hr. jeg! a har to bisper i min pose. 

Om noget, det ikke han hjælpe at kere sig efter. Lov. H. 

Godhed. Sæj mæ i guehted, ka do et gi-røæ en mark i 

stuehéed? Himmerland. J. P. H. 

Din godhed det er din fejl. A. N. 

God morgen. God morgen, mine blanke stovler! ch. w. 
God morgen, mis! skudt forbi. T. K. 

God morgen siger de store til middag. Lærer. S. 

God morgen, sådan siger tyvene om aftenen, t. V. B. B. 



94 <*°d nat — Gren. 

God nat God nat, Ole! pengene ligger i vinduet! h. H., Hj. 

Når noget går forkert. 

God nat, Ole, pengene ligger i vinduet; vil du ha' dem, kan 
du ta' dem, vil du ikke, kan du la' dem ligge. a. J. 

God nat, Wolle, sluk æ lvs, æ sk Jelling ligger i æ vinder. 

S. M. 
2531. God nat, Ole, smorret står på skorstenen. H. N. 
God nat, Mett'! æ peng' te æ snustobak ligger i æ vinder, 

å æ mældmad står i æ lødgryd'. S. B. 

Godnat, Mette, æ penge ligger i æ vinder, og din meldmad 

står på æ lødgryde. J. Kr. N., O. 

God oat, sov vel, (kom behagelig! tænk på mig, hver gang 

du falder i din træsko. A. H. P. 

God nat og sov ved æ kat og drom behagelig og tænk på 

mig, hver gang du falder i dine træsko. A. H. P. 

God nat, nu må I have en grå nat, det giver en klar dag. 

Marie J. 

Gods. Stjålent gods lykkes aldrig. c. Gr. 

God tid. God tid har ingen hast. A. G. 

God tid får aldrig sit korn sået. C. Or. 

Godt nok. Godt nok er næsten det dårligste. Chr R. 
2541. Godtår. Godtår, flab, vil du ha', så gab! vil du spi,' 

så glem et å gab'. A. H. S. 

Grabber. Han slår grabberne godt i. Den flittige. A. H. P. 

Gråendsfri er for lang snak. E. T. K. 

Det er ikke helt fri, der er noget om det. 

Granner. Han er så granner som et menneske. M. B. 
Gratulere. Må a gratulere dig, a kan se, te du har fået 

en ny kaskjet. A. H. P. 

Grav. Heller i graven ligge end gå omkring at tigge. 

C. A. Tli. 
Grave. De skal grave længe i min rov, for de skal nå 

mit hjærte. Bjerge h. A. O. 

Vil du ikke hen og have din fader gravet op. E. T. K. 

Til den, der har lange negle. 

Gravrust Der går gravrust i det ligesom i smedekonens 

loft p. j. 

Greb. Han kan ikke få greben under det. h. A. H. 

Kan ikke få fat på, hvad der tales om. 

2551. Gren. Den gren, der bojer sig, er bedre end den, 
der står fast. f. L. Gr. Eller: Den gren, der boj er, er 
bedre som den, der brister. K. Th. 

En skal boje grenen, mens den er gron. p. Kr. M. 



Greven — Gris. 95 

Greven. Greven skal løbe om ved dig forst. p. Kr. M. 

Til den, der må give tid. For jeg kan gribe en, må han komme 
forbi mig. 

Det er ikke hver dag, greven jager. Eller: . . . kjører stærkt. 

N. L. 
Det er ikke hver dag, greven jager, somme sinde jager hans 

hunde. C. Gr. 

Grever. Han er kjed af greverne (fedtegreverne), p. j. 
Gridsk. Han er gridsk på mergelen ligesom Hans Degn, 

der hug konen i hovedet med hakken. p. j. 

Grimt. Der er tre ting, der ser grimt ud i et hus: en 

forknvt kone, en beskidt kakkelovn og en forsult kat. 

E. T. K. 
Grime. Grimen følger hesten, og hesten følger grimen. 

Mort. E. 
Grimeskaft. Det er ikke godt at være bunden ved to 

grimeskafter. Siger en, når der ved et gilde bliver budt ham 
dramme fra begge sider på én gang. E. T. E. 

2561. Grin. De gav et grin, ligesom nærenstid de vælter 
med et læs potter. E. T. Kr. 

Det var ét grin værd til. (Om det morsomme)- P. Kr. M. 

Grine. Lad være at grine, smed! Ann. J. 

Han griner så svedent (smorret) af det H. P. 

Han griner ligesom en gammel revnet kommode, p. Kr. M. 

Han grinede værre end en hængt kat M. M. Eller: . . . 
end nogen død ræv. e. T. Kr, Eller: . . . end en revnet 
træsko. C. L. R. 

Han griner som en flækket træsko. A. B. A. 

Han griner ligesom en støvleknægt, der er ild i begge 
ender på. H. P. L., Ott. 

Han griner ligesom en død rotte. C. L. R. 

Han griner som en halv vogn. M. J. 

2571. Det griner ligesom en afbrændt smedje. N. C. A. 

Han er gået hen, hvor de grin' ad folk. H. H., 0. 

Det er en glædelig død at grine sig ihjel. B. H. S. 

Han griner ad det, som æ katf ad sennop. E. T. K. 

Grin ad Fanden og ikke ad mig! J. Sch. 

Nu må en grinne sin mund til sine ører. E. T. K. 

Eller: Han var færdig at grine sin mund til sine ører. 

Han grinner sig en pukkel til. J. M 

Gris. Det ligner grå grise ved rumpen. A. A. 

Han gjor grise med »griver«. A. A. 

Om den, der gjor kjæltringstreger og kommer godt derfra. 

Nu gjor du grise med griber og kalve med røde ører. p. J. 



96 Gris — Gryde. 

2581. Spot ikke med de døde grise, det kunde træffe, de 
kunde fare op og grynte ad dig. M. M. 

Du må ikke spotte med døde grise, de kunde gjærne stå 
op og blive levende igjen. B. B. 

Det siger, ligesom når vi tager en gris i øret P. J. 

Han bryder på som en dov gris. P. J. 

Han er lige sådan som Pinds gris, de rykkede æ ører af 
den, inden de fik den til æ trug, og æ hale af den, inden 
de fik den derfra igjen. (Om den stikne). E. T. K. 

Det bedste af en gris er det, der sidder bag ørerne. 

Henr. P. 

Det er en vov gris, der ikke kan vræde en anden fra 

truget P. Kr. M. 

Å er min egen mand ligesom Bak Raskes gris. E. T. K. 
Mærked' du det, lille Mads, der smut grisen. C. Gr. 

Hvad grisen bryder, skal soen betale. Th. J. 

2591. Har det taget grisen, kan det lige så godt tage 

truget med. O. H. 

Det er nok: »Grisen brak låret«. Ch. W. 

Når en spiller dårlig. 

Gro. Elletræ og rødt hår det gror bedst æpå skjælmsjord. 

E. T. K. 

Grov. Han er grov til sin mund og grov til sin mad. H. N. 

Han er grov i filten ligesom Karen Johans hosehæl. p. O. 

Nu er hun grov i venstre. Ann.J. 

Det er for grovt til bugser. * S. B. 

Grovbrød. Kan du spise grovbrød og ligg' i sengen for- 
uden kjæp? A. N. 

Grovfil. Han gav den af grovfilen. K. R. S. 

Grunde. Han grunder ligesom Eskilds gris, den grundede 
i to dage og løb hen den tredje. E. T. K. 

2601. Grundloven. Blæse være med grundloven, når bare 
vi får noget brændevin! J. c. M. 

Grutte. Nu om dage grutter de tolv kjærner i tretten stykker. 

M. M. 

Gryde. Når gryden koger, blomstrer venskabet. CA.Th. 
Når gryden koger til den ene, koger den og til den anden. 

L. Fr. 
Som en er venner til æ gryde, får en vælling af den. K. Th. 
Om gryden er aldrig så sort, kan maden være lige god. M. R 
Du må gjærne kalde mig en gryde, når du vil ikke skrabe 
i min rov efter æ skover. E. T. Kr. 

Han er god til at lægge over gryden. Ant. N. 

Om en stor og bred torv. 



Gryde — Græs. 97 

Du må gjærne kalde mig en gryde, når du ikke hænger 
mig over ilden. Eller: .... kjedel (kdd) . . . over 
æ ild (eld). E. T. Kr. 

Det er sært nok, at den gryde skulde smitte den kjedel. 

Den, der dadler fejl, han selv har. A. G. 

Eller: Der smitted' den gryde den kjedel. p. o. 

Bagtaleren, der bagtaler en anden bagtaler. 

2611. Gryden kan let koge over sletten. Mort. E. 

Det går så hedt i førstningen mellem to. 

Det har været i gryde, for det kom i potte. a. C. C. G. 
Når born snakker efter gamle. 

I gamle gryder koges og lammekjod. O. A. Th. 

Der er ingen, der er torlå med sin ejen un (o: uden) æ 

grydmand. A. H. S. 

En grydeskraber kommer aldrig levende til Himmerig. 

Ane N. E- T. K. 

Den, der snakker meget om gryn, gider gjærne have æ grød. 

Jg. J. 
Stiffel med grynsækken. Lov. H. 

Siges til en, der må skynde sig og bærer en stor byrde. 

Græde. Græd ikke terpentin og torvesmul. c. Gr. 

Han græder med torre ojne og et blakket ansigt K. R. S. 
Lars han græd for skillingen, han var ræd for kjællingen. 

E. T. K. 
2621. Da jeg blev født, græd jeg, og hver dag lærer mig 

hvorfor. H. N. 

Græd ikke, min dreng, det bliver nok godt i din Tid, men 

de får skam, der kommer efter. E. T. K. 

Du skal ikke græde, du kan være harmet nok alligevel. 

A. E. J. 

Du skal ikke græde, min dreng, du kan være kjev (o: kjed, 
bedrøvet) nok alligevel. p. j. 

Ti stille, mit barn, så græder du ikke. A. E. J. 

Han græder med torre ojne ligesom svinene. E. T. K. 

Det er værre for en, når der bliver grædt over ham, end 
når der bliver lét af ham. L. Fr. 

En græder sjælden sine ojne ud over andres skade. j. M. 

Han græder med det ene oje og grinner med det andet 

J. M. 
Grænddjet Hun ser så grændojet ud. h. P. l., Ott 

2631. Græs. Der gror lidt græs på adelvej. H. Kr. K. 
Det er ikke godt, når der gror græs på stien mellem 

naboer. K. R. S. 

Enten græs bid' eller død ligg'. M. M. 

7 



98 Græs — Grød. 

Min laers faers fårefar han var så gammel, så han åd græs. 

Chr. R. 

Han kan høre græsset gro, og fuglene fise. Ch. W. 

Han kan høre græsset gro i andre lande, syv år for det 
begynder. L. Pr. 

Græspile. Den første græspile er så god som en havre- 
kjærne. P. Kr. M. 

Græstyv. Græstyv får ondt i sit lyv. a. E. J. 

Græsse. Koen (geden) må græsse, hvor man har tojret 
den. C. A. Th. 

Grød. Det er en anden grød at grine ad. E. T. Kr. Eller: 
Det er ikke grød at grine ad og ikke mad at slubre 
ind. m. B. Eller: ... ad, det er vælling at slubre 
ind. A. H. P. Eller: ... ad, og heller ikke vælling at 
kjøre i galop i. H. Hansen, 0. 

2641. Han river ikke æ skind af æ grød. E. T. K. 

Om den magelige. 

Ja, det véd den søde grød, at gulerødder er god mad, når 
de enten er kogt eller stegt. Forsikrende udråb. L. Fr. 

Grød og vælling en gang imellem, suppe og kål til hvert et 
mål. Tis sø. H. P. C. 

Hellere spise sin grød i en gammel gård end ingen grød få. 

P. J., Dr. 

Du har vel nok hørt, at pindløs grød kommer ikke til 

Himmerig. Til den, der tager et stykke brød, efter at han har 
spist et skad grød. E. T. E. 

De får grød 21 gange om ugen. Mads J. 

Om et dårligt madsted. 

Græd ikke, min pi'e, der er mere grød i gryden. K. L., F. 
Det var nu det, nu var det det, vi skulde dyppe grøden i. 

Ole J. 
Å, du søde grød, slik flød'! E. T. K. 

Der var kun én grød, og den togThamsen (o: katten) ! j. f. 
2651. Ja, hun kan vel nok hegse, men det er grød af fad. 

Henr. P. 

Jeg kan hegse grøden af fadet og hvid mælk af en sort ko. 

P. J. 
Kan du spise grød med den næse, du har? K. R. 8. 

Et fad grød kan man æde sig igjennem. Mort. E. 

Han spiser grød til brød, han får kun lidt i Ion. Ann. J. 
Du søde Volle grød og krone! Lov. H. 

Hun har spist grød med to skeer. c. A. Th. 

Grød i hovedet, mælk i benene. H. P. 

Grød er en dejlig fisk, den er der ingen ben i. j. a. J. 



Grødfad — Guds ord. 99 

Grødfad. De er som én, så nær som i æ grødfad, der er 

de tow. p. k. M. 

2661. Grødgilde. Han spiller til grødgilde på en gi. træsko. 

Så snart et barn var født, samledes konerne og skulde have et 
livfuld grød og ovenpå en svingom, men det var gjærne til 
dårligt spil. D. J. 

Grøde. Det vil have æ grøde af æ jord en gang i æ år. 

H. F. F. 

Et års grøde, et års føde. E. T. Kr. 

Grødevejr. Det er godt grødesvejr for boghveden, der lig- 
ger på loftet. j. m. P., R. 

Det er et godt grødevejr for boghveden og kartoflerne, som 
ligger på loftet M. R. 

Grødemætte. Grødemætte (mættelse af grød) varer til næste 
stætte. Ant. N. 

Grtn. Det er du for gron om din næse til. E. T. K. 

Se se, han er ved at gjøre hans hoser gronne. E. T. K. 

Grå. Det kan se gråt, men blive godt. Eller: . . . swåt 
- . . gåt E. T. K. 

Grådig. Han er så grådig som en storkeunge. j. m. 

2671. Gråvanter. Den er dog sådan, at vi kan tage på 
den med gråvanter, stor logn. P. Kr. M. 

Gråvejr. Trækker det op til gråvejr? A. N. 

Når bom er nær ved at græde. 

Gud. Gud nåde den, der skal og gjærne vil. a. L. 

Vi er alle under én Gud, men vi har ikke alle én lykke. 

P. J. 
Der er en god Gud, han gav en hone to ben, og så lod 

han hende gå. E. T. K. 

Han tjener Gud og samler penge. M. M. 

Nu vil jeg befale dig Himlens Gud og Himmerig, når du 

af verden går ud. Th. H. 

Man skal frygte Gud og følge landevejen og ikke gå ind i 

de små værtshuse, men al tid i do store. B. H. S. 

Har Gud givet mig det, så tager st. Peder det ikke fra mig. 

M. M. 
Om Gud vil, og tojet kan holde! H. A. H. 

2681. Gud bedre. Han har »Gud bedre« på ryggen. 

Om hvidt lærred i vesteryggen. Ant. N. 

Gud ske lov. Gud ske lov for torre folks huse. H. F. F. 
Gud ske lov for dig, ihvad a får så til bugser til dig. 

E. T. Kr. 
Guds ord. Der kommer »Guds ord fra landet«. Ch. w. 

Sådan kaldtes forhen iandbydegnene. 
Guds ord er nyttigt til alting. H. N. 



100 Gud velsigne — Gå. 

Gud velsigne. Gud velsigne dig, Mathis, enten du nys, eller 

du fis ! K. T. 

Gud velsigne dig, når du nyser, F. fare i dig, når du fiser. 

Mort E. 

Guds rige. Det går ikke sådan til i Guds rige, at hver får 

en kovring (kovling) at rende med. K. H. 

Guddommelighed. Det går i en guddommelighed. E. T. £. 
Det går lige ud i én guddommelighed. E. T. K. Eller: Det 

går i femskaft A.N. 

2691. Gul. De er så gule som præstunger i påske. j. G. P. 
Hun er ligesom Niels Mollers den gule, hun oplukker aldrig 

sin mule. Ole J. 

Guld. Guld og gods gi'r mod. P. Kr. M. 

Han lover guld og gronne skove. R. G. 

Lånt guld er lergrav, horset humper sent deraf. h. X. 
Det er ikke alt guld, hvad der glor som guld. a. L. 

Det er ikke alt guld, der glimrer, og det er ikke alt skidt, 

der er foragtet. Lov.H. 

Han vil grib' guld i gjæbinger. A. H. S. 

Den, der vil gribe guld i gjæven, får gjærne skarn i næven. 

Th. J. 
Han skal hen at tjene guld til et svinetrug. j. p. N. 

2701. Nu har han snart tjent sig guld til et svinetrug. 
Om den smålige, der dog intet tjener ved sit arbejde. £. T. K. 
Do lojs dæ både synder å nord å ten (o: tjener) guld te 

et swintrow. j. F. 

Nej, ikke for guld og røde trommer. Ikke for meget. E.T. K. 

Eller: Nej, ikke om du så gav mig guld og rode 

trommer! P. Kr. M. 

Guld er aldrig så rød, det må ikke (jo) ud for brød. E. T. Kr. 
Guld er aldrig så rød, og silke aldrig så blød, det jo springer 

for brød. L. Fr. 

Gulv. Alt, hvad der ligger på gulvet, må man trine på. 

Til en, der ligger på gulvet. B. H. S. 

Gummer. Du kunde føl' ham på æ gummer og skjonne, orn 

han vil bid'. E. T. K. 

Gummelstok. Giunmelstok får aldrig nok. Kr. N., E. 

Gå. Man går aldrig videre, end når man ikke ved, hvor 

man går. H. N. 

Når du havde gawen, siden du blev født, så kunde du have 

været langt henne nu. j. j. 

2711. Du skulde gået, da du kom, så kunde du have 

været langt borte nu. A. H. P. 



Gå — Gå på. 101 

Det er sært, du ikke er gået for længe siden. a. H. P. 
Ved gilder. 

Ku går det i en anden gade. R. G. 

Jeg går min egen skjæve gang. H. N. 

De gik til gallien ligesom Per Smeds planter. E. T. K. 

Det går nok i ror tid, og de, der kommer efter os, skal 

føde dem selv. p. j. 

Lad gå, sa' han Per Tå, da havde han kun en hæl. T.V.B.B. 

Nu går det nok omtrent ligesom den gang, det stod stille. 
Når en tager godt fat, men alligevel ikke magter det. H. H., 0. 

Eller: Nu går det ligesom den gang, det aldrig gik af 

Stedet L. F. B. la Cour. 

Går du med på grisen? Ch. W. 

Han går som en lus på en tjærestikke. J. N., H. 

2721. Han går og trippenserer. H P. L., Ott. 

Han går i det, han har, og tier, men det va'r. e. T. K. 
Gå du kun, du malker ikke! Chr. R. 

Gå du kun, du ta'r dog ikke vejen på ryggen! chr. R. 
Vil du ikke gå med og se på taget? A. B. A. 

Man kan gå langt, mens man tøver lidt. N. C. A. 

Lad gå, men ikke i bugserne! M. M. 

Nu skal det gå, enten det så bliver i huler eller bakker. 

Ch. W. Eller: . . . går i banker eller hulveje, p. j. 
Du skal gå, som om du havde tre tusend daler i æ fikke, 

om du så aldrig ejer en skilling. Marie Joh. 

Jeg kan gå, når jeg vil, og komme, når jeg kan. Ch. AV. 

2731. Hun skal nok gå, så længe hun kan røre en tå. a.a. 

Det går som 3 dage for jul, og da stod det helt stille. 
Solhverv. J. F. 

Nu går det, som det var smurt i smor. j. K. P. 

Al ting kan gå, når det tages fra den rette ende. a. M. N. 
De går frem, der har stovler på, om der så ingen såler er 

i dem. A. M. N. 

Hin går, som han gik på nåle. J. Soh. 

Gå an. Det gik an, at Kjobenbavn brændte, sagtens kan 

dette gå an. Om noget tvivlsomt. Ann. J. 

Gå i. Det går i ham som fedt i en hund. K. R. S. 

Det går i ham som sød mælk. Særlig om brændevin. P. K. 
Det går i ham som varmt brød i en student. K. R. S. 
2741. Gå igjen. Det er bedst at gå igjen, men en er 

levende. a. N. 

Gå igiennem. Et menneske kan gå meget igjennem. j.m. 
Gå på. Nu går vi på med stivt halm i hatten, a. H. P. 



102 



Gå på — Hage. 



Han går på med krum hals og stive tæer. A. H. P. 

Det går mig på ligesom juleaften på konen. K. M. R. 

Gå til Det går underlig til i krig. R. G. 

»Såen gor de ef te i wå gundmo'rs (o: gudmoders) goer, 

te æ gasse gjor æfc«. F - B- 

Går det å, så slår det til, skam få den, der sorge^ vil.^ 

Det går stort til ved Lasses, de bagte æbleskiver i vand. 
off de blev endda gode. . N \^'. A " * 

Gå ved. Du kan lige så godt gå ved her som i stokhuset. 



2751. Gå væk! — sådan siger vi til en hund. K.R.S. 
Gående. Det er bedre at være godt gående end dårlig* 

kiorende. , ,,._,.. JPt 3' 

Gård Bedre er en god gård end et fagert hår. E. T. K. 
Fra den gård er der aldrig vendt en vogn for mig. A. O. 

TJtjenstagtige folk. . „«■■», 

GårdbO Det er en gammel gårdbo (nisse). P. Kr. M. 

Om en (folk eller fæ), der har været længe i gårde. 
Gårdhund. Han er en god gårdhund. Mort. E. 

Om en tro karl. „ , u j* i ~ 

Gårdmand. En gårdmand på æ knæer er bedre end en 

henemand pa æ rov. J. G. P. 

Gås God gås får nok gasse. K. T. Eller: Hvad god 

eås er, skaffer sig nok selv gasse. L. F. 

Den gås kan sagtens kjække hojt, som har en god gasse. 

Han n. .. 

Når én gås skriger, skrinker de alle. Joh. S. 

2761 Den gås får vel også sin mortensaften. E. T. K. 
Man skal gå længe efter en gås for at finde en strudsfjer. 

C. A. Th. 

Nu kommer min gås. J- Sch, 

Den gås, som løber bagest, finder også en vippe. B. H. S. 
Gåsegang. De går gåsegang ligesom kjæltringerne. M.M. 
Gåserede. Han sidder som en prins i en gåserede. k. L. K. 



H. 

Hade. Dem, der hader mest dem går det gjærne bedst 

A. N. 

Hage. Æ barn kunde ikke hage æ bord. e. T. k. 

Bii-tto hagen til bordet. 



Hage — Halulov. 103 

Han kan stå på et muldskud og hage en tusse. H. J. H. 
Hagennyse. Det er nok en slem hagennyse ham. s.H.,Skj. 
2771. Haggen. Det er haggen til maggen og søster til 

vor so. M. B. 

Hagle. Når det hagler, trækker sneglen følehornene til sig. 

C. A. Th. 

Hakkelse. Han skjærer hakkelse til honsene. M. M. 

Om den, der ingen ting bestiller. 

Skjær ha/rels, skjær haAels, skjær hawwer imælld. M. M. 
Hale. Han kan ta' i æ kattes hale. A. H. S. 

Ørkesløst menneske. 

Tag i kattens hale og kjør, så har du noget at gjør\ a. N. 

Når koen har mistet sin hale, ser den forst, hvad den duer til. 

H. N. 

Den må først have i halen, der ejer koen. E. T. K. Eller: 

De skal til æ hale, der ejer æ ko. A. H. S. 

Den går til halen, som koen ejer. Ih. J. 

Han gik og lettede på halen for de fornemme. E. T. K. 

2781. Han har fået hans hale rumpet op. E. T. K. 

Om den, som ved uheld er sat noget tilbage. 

Hun har fået hendes hale sveden. H. F. F. 

Han holder halen op på ham. Viser ham velvilje. J. M. 

Det er godt at have en til at holde halen op for sig. 

Til at gjøre det værste arbejde. Ane N. K. T. K. 

A skal nok binde hans hale op. P. Kr. M. 

Siger bindersken om hostkarlen. 

Du har nok spist den salte ende af kattens hale. J. A. 

Til den tørstige. 

Når du strør salt på storkens hale, kan du fange den. 

P. V. J. 

Når du kan komme til at strø salt på halen af fuglen, er 
den let at fange. Siges til bom. H. H., Hj. 

Hun løber med halen på ryggen. Bisser omkring. J. M. 

Der slap æ hale af kuras! Noget, der er opdaget. H. F. F. 

2791. Nu slap halen af gimmeren! H. A. H. 

Han har i halen på prinsens Hund. Den, som er fold. S. Br. 

Hallov. Du er nok på din hallov i dag. £. T. £. 

Halloj. Halloj, Morten, der løb æ gris, så du ikke, den 
havde ingen hale. E. T. K. 

Halloj, kosak! M. M. 

Halloj, stump, tag din hale med! E. T. Kr. 

-Halloj, kaskjet, der floj en sild! p. v. J. 

Halulov, pisk i pærevællingen! O. M. L. 



104 Halm — Halvgjort. 

Halm. En skal aldrig nægte nogen halm i deres stovler 
og træsko, for de giver en lige så meget igjen, som de 
får. E. T. K. 

Ren halm i stovlerne! E. T. K. 

2801. »Han ka et fo et å æ halm«. Olgod. P. B. 

Om en, der fattes viljekraft (energi). 

Halmstrå. Lad mig holde et halmstrå imellem jer. c. Gr. 
Hals. Det er godt at have en vid bals, for så kan en vende 
og kjøre tilbage igjen for ikke at forsnakke sig. 

Når en pludselig gjor en vending i talen. £. T. K. 

Det er rart at have en vid hals, så kan en både vende og 

kjøre til. p. K. M. 

Den sætter det i den gale hals. Mikk. 8. 

Undertiden, når gjøgen kukker, giver den nogle underlige gal 
Så bruger man den talemåde i Adslev. 

Han helder sine penge i halsen, pen fordrukne.) Mart. D. 
Pas på, fluerne flyver ikke i din hals ! Lov. H. E. T. K. 

Om den, der gaber. 
Halt. Der er sidstpræken og altergang for de halte. 

Siges for at afvise de næsvise sporgsmal. E. T. K. 

Halte. Han halter på begge ben. Om den hjulbenede. E. T. K. 
Halv. Halv logn og halv sandhed kan ej kasseres, når det 

er blandet godt A. M. N. 

2811. Det er halvt vand og halvt af æ kjelde. H. A. H. 

Om tyndt 61. 

Det er grum suppe, for det er halvt vand og halvt af kjelden. 

A. L. 
Det er nok halvt af æ kjelde og halvt af æ dam. M. B. 
Halvt vand og halvt valle og mere vand som valle, det 

giver gode grød. j. F . 

Hvad der kun halvt er fuldendt, er kun halvt fortjent. N. L 
Det er halvt hollandsk og halvt af Mikkel Skrædders. 

Den, der taler fint. B. H. S. 

Han lod det blive ved halv svat. Mort R 

Til den, som gjor meget ud af lidt, roser eller laster en meget kan 
det siges: å, lad det nu blive ved halv svat (o: sort). 

Halvbagt. Han er kun halvbagt M B 

Halvbror. 1, jeg har stodt min halvbro'r (o : albue). Henr. P. 

Halvfems. Nu bliver det snart halvfems. h. A. H. 

2821. Halvgjort. En skal ikke lade narre og herrer se halv- 
gjort arbejde. E. T. K. Eller: Man skal ikke lade halv- 
gale (tossede) folk se halvgjort arbejde, m. B. Eller: 
. . . born og gamle folk se halvgjort arbejde. Tyholm. 
Vilh. H. Eller: En skal ikke vise narre haliadad (o: 
halvfærdigt) arbejde. K g k 



Halvrådden — Harve. 105 

Halvrådden. Halvrådden er bedre end helt fordærvet. N. Chr. 
Eller: Hellere halvrådden som helt opædt. a. L. 

Halvtosset Det er et rask liv at være halvtosset (halv- 
tåbelig). J. M. R, R. 

Hamborger. Vil du ikke blæse en Hamborger med femten 

repetisser i? Lov. H. k. t. k. 

Hammel. Du slår nok åpå æ hammel og mener æ heste. 

js. i. J\.. 

Han er ryt ur a æ hammel. N. Chr. 

Hans lystighed er for stor. 

Han tager sin hammel, hvor han bliver sat Ch. W. 

De står (er) på lige (én) hammel. På lige alder. E. T. E. 

A går for æ lange hammel. E. T. K. 

Siger den, der har lettere arbejde end en anden. 
A har gået for æ lende hammel i dag. Haft lin. P.Kr.M. 
2831. Hammer. Tag mig min hammer, den ligger ved min 

trææsk! Om den dovne. E. T. K. 

Du slår med den lette hammer. P. K. M. 

Til den magelige. 
Hamp. Lad hamp binde den, som æren ikke kan. H. N. 
Det er hamper som stylter (o: lige et og et). E. T. K. 
Han til mig? det kan du sige til din gamle galt. Mort. E. 
Handel. Det er en dårlig handel, der ikke er lidkjøb værd. 

Chr. R. 

Handske. Så blev han som en smurt handske. Anne A. 
Hane. Hun er ene hane i kurven. H. N. 

Han kan ta' en hane med træskoer på. F. D. 

Hanebjælke. Du kommer vist til at klyve op på hane- 
bjælkerne, heller kan du ikke nå det. E. T. K. 

Siges, når en vil til at synge, og han tager det så hojt, at han 
kan ikke føre det igjennem. 

2841. Hare. Han er ikke (god til) at tage harer med. 
Er langsom. E. T. K. 

Haremoder. Hun er en haremoder. E. T. K. 

Om den, der lader alt i stikken, når det kniber. 

Harm8lagen. Du skal ikke være så harmslagen. a. X. 

Hartad. Havde hartad (o: næsten) ikke været, så havde 
kjællingen bidt ulven, men nu var hartad der, og så bed 
ulven kjællingen. A. CC. G. 

Harve. No kå do hare, hwa a hå plowe, så fo do å wie, 
hwa a hå dowe. Fr. P. 

Prøv og harv, hvad a har plojet, så ved du, hvad a har 
dojet, og når du får ædt, hvad a har skidt, så får du at 
vide, hvad a har lidt. J. G. P. 



106 Harve — Hat 

Æ havrelands harve skal flyyd, æ byglands harve skal ryyg. 

H. F. F. 

Haste. Hvem, der haster for meget i begyndelsen, må 

siden give tabt. R. G. 

Det haster ikke, vi får en dram endnu. Ved gilder. A. H. P. 
Det haster vel ikke hårdere, end det plejer. a. N. 

Til den langsomme. 

2851. Hastig betænkt er hastig fortrod t K. B. 

Hastig betænkt er langsomt fortrudt K. M. R. 

Det, hastig kommer, det hastig går. R. G. 

Hastig fig er aldrig god. K. Th. 

Hastværk er lastværk og mange gange sjaskværk. Herm. R 

Hat. Han sætter ham en fjer i hatten. (Hanrej.) C. A. Th. 

Havde jeg bare en hat, så var jeg ikke barhovedet H. N. 

Å, du kan få en gammel hat! J. M. 

Der er ingen, der ved, hvad der kan blive af en gammel 
hat, inden han bliver vendt a. M. N. Eller: Det er 
ikke godt at vide, hvad der kan blive af en gammel hat, 
når den bliver vendt. M. R. 

Hans hat sidder på tre hår og en lus. J. P. N. 

2861. Jeg kan sætte min hat lige så hojt som han. 

H. Pet. 

Når du ha'de hat en hat, så ha'de du ingen hat behov at 
kjøbe. A. E. J. 

Had du et hat den hat, så had du ingen hat hat E. T. K. 

Hååi hat å Pååi hat å Jeppes gammel gro hat de ær tre; 
ha*. E. T. K. 

Æ sætter en gammel hat mod en tønde smor. Ole J. 

Jo storre buler i hatten, jo storre herre. J. Kr. N. 

Buler i hatten til tre mark og atten! A. N. 

Det var noget andet end Jeppes gamle hat. E. T. K. 

Den er værre end Jeppes gamle hat, som pullen var af. 

M. M. 

Den er fin i filten ligesom Røde-Povis hat, da var den af 
svinehår. S. Br. 

2871. Det er fin i filtet og stakket i kjødet ligesom gale 
Povls hat, den var af krølhår. M. B. 

Rent halm i æ hat og varmt vand i æ stovler. j. K. N., G. 

Vi skal ikke tage hatten af, for vi ser manden i doren. 

P. Kr. M. 

Man skal ikke tage hatten af, for man ser degnen, p. o. 
En skal ikke hatte, for en ser æ mand. p. Kr. M. 

Det er tidlig nok at hatte, når vi ser æ mand. c. Sch. 



J 



Hat — Have. 107 

Er der hatte i flowt? p. Kr. M. 

Siger den sindige; også om mørke skyer. 
A, hvad jager det, der flyver vel ingen hatte. E. T. K. 
Siges til den, der har stor jag, uden at det egentlig behøves. 

Hatteflltebriller. Kjob dig et par hattefiltsbriller, som du 

kan se med i tåge! j. S. 

Hattefog. Det er kun lige et hattefog. B. H. S. 

Kan gjøres i en fart. 
2881. Hav. Det faldt ikke i æ hav. E. T. Kr. 

Om noget, der falder ned. 

Have. Det vil have brød, inden det giver brød. j. M. 

Når der kostes på et foretagende. 

De ser mig ej, der ha' mig skal, de får mig ej, der nødig 

vil. E. T. K. 

De ser det vel ikke, der ha' mig skal, de andre kan tro, 

det er modens. E. T. K. 

Søster har, og broder har, men har en noget selv, så ta'r en 

til det. P. Kr. M. 

Dær va ejn gang ejn sjælm, dær tow ded, hajn hadde, å 

så tow hajn ded ejn gang des otere (o: oftere). Kr. Sk. 

Det er bedre at have som at give. K. Th. 

Hvad vil du have for det, når du beholder det selv? a. N. 

Vil du ikke have det, kan du bie, så løber du ikke bort 

Ch. W. 

Der skal vi ha' det, har vi bare noget at ta' det i. Ch. W. 

2891. Der skal vi have det og ikke i æ rov af gale Bærtel. 

E. T. Kr. 
Vil du ikke ha' pommeran tser og glød aborrer? p. Kr. M. 

Afvisende svar. 

Du skulde have en lort med et langt rodt bånd i. M. Balle. 

Til en, der vil have alt. 
Jeg vil ikke have hende, om hun så var forgyldt fra top 

til tå (i begge ender). G. L. R. 

Jeg vil ikke have ham, om han så sad i guld til hans rov. 

Foragteligt om en frier. P. J. 

Vil du ha' mig, kan du sæjj 'et og så ikke stå der og støde 
til mig. A. H. P. 

Vil du ha' mig, så ta' mig, hvis ikke, så bliv fra mig. Herm. P. 

Vil du ha' mig, så ta' mig, men grin ikke a' mig. Eller: 
Vil du ha' ed, så ta' ed o. s. v. Ch. TNT. 

Vil du ha' mæ, kan du ta' mæ, hvad æ har på, kan 

du få, hvad a kan fortjen', kan a fortær', å vil du ikk' 

ha' mig, kan du la' vær'. j. F. 

Vil du have mig, om jeg vil? A. E. J. 

Når en ser vist på en anden. 



108 Have — Havrevimpe. 

2901. Vil du ha' noget, så må du selv spise det C. Gr. 
Har de noget? sporger de gamle, når de hører, at et par 

folk skal giftes. A. E. J. 

Hun har stedet, han har besætningen. C. A. Th. 

Har man noget, har man fortræd af det, har man ikke, har 

man skade af det K. T. 

De har det ligesom Else-mand og Per-kone. a. L. 

Det vilde jeg ikke have haft for den bedste af mine hons. 

Eller: ... for en gammel mark. c. L. R 

Havfle jeg blot hans penge, og Vorherre hans sjæl, så var 

vi godt forsorgede begge to. N. L. Eller: ... så måtte 

Fanden godt have hans rov til et tudehorn. Th. S. 
Jeg kjendte en gang en mand, han gik med det, han havde. 

Ch. W. 

Hååd (o : havde) er manne menneskers skååd. Gadbjærg. Th. IL N. 
Eller: Ha' je (o: havde jeg) er mange folks (mænds) 
skaje (o: skade). M. K. G. 

Hajj er ikke i enhver mands lajj. E. Th. 

2911. Haddejn (o: havde man bare) ded e ejn sjælm, men 
haaejn (o: man har) ded e ejn bra majn. Er. 8. 

»Har« er bedre som »havde«. K. Th. 

Det er godt at stå til (at have til gode) uden prygl. N. Chr. 

Han har det, vi andre ser efter. Ch. w. 

Havle. De æ både hawle å lawle. r p. r. 

Havre. Du vidste ikke andet, end du bagte, men så torrede 
du havre i din ovn. R p. R. 

Nu har du nok torret en god skjæppe havre. m. B. 

Hun torrer havre. Den, der ved dans må sidde og se på. A. N. 

Den tager en god skjæppe havre. h. Kr. K. 

Havren kan rejse bort til tre markeder og endda komme 
igjen, men rejser den til marked i Avgust, kommer den 
aldrig igjen. H. N. 

2921. Det er ikke let at kjobe havre af gåsen. H. N. 

Havreavne. Han regner det ikke for en havreavne. 

Siges om den, som ikke er nojeregnende. £. T. K. 

Havreploven skal flyy, og bygploven skal ryyg (flyde og rege). 

P. K. M. 
Havresæd. Sikket dejligt havresæd-vejr fik vi nu. 

Når samtalen går i stå. £. T. K. 

Sikken en havresæd, man kunde gjærne sætte sine kartofler. 

Samtalens standsning. A. H. P. 

Det er en stille havresæd, en kunde næsten så kartofler. R p. R 
Havrevimpe. Det er en rigtig havrevimpe. a. a. 

Om en vigtig og indbildsk person. 



Havsnød — Held. 109 

Havsnød og pølsetørst er hård. E. T. £. 

Hed. Det går hedt ind og koldt ud. Mort E. 

Der er hjet (hedt) om hænd' og skidt om fingerend'. 

Ea, der har travlt A. C. P. 

2931. Her er så hedt, så en ravn må gabe. Marie K. 

Her er så hedt, så man kan stege en gris i vinduet 

Marie K. 

Hedde. Så, glem nu ikke, hvad du hedder. P. J. 

Man har for hørt, at en gammel mand kunde hedde Ole, 

og en gammel kone Kirsten. Ch. W. 

Hedning. Der er kommet en hedning til æ by i nat 

Siges, når et barn er født. Sor. H. 

Hegle. Vil du ikke låne mig dine tænd, mens a hegler en 

lort, så skal du få æ blår for din ulejlighed? — Jo så 

mænd, hvis du vil låne mig din mund, mens a brygger 

en lort, så skal du få æ mask for din ulejlighed. 

E. T. K. 

Hegn. Vovt hegn gjor skadeligt kreatur. L. Fr. 

Det er forgjæves at hegne haven, når ledet mangler, c. A. Th. 

Hej du med flæsket, du har tabt en børste! E. T. K. 

Siges, når en råber efter os. 

Hejgut. Nu skal han ud at spille hejgut A. A. 

2941. Hejer. Efter en hejer kommer en fejer. ch. av. 

Etter en gnier — en ødeland. 

Hejre. Hæjer å klet de æ bæjer end et E. T. E. 

Hæjr å klet gjor bonden mæt, men skråd å kees gjor ham 
brødløs. Th. J. 

Hel. Den er god at skikke efter æ Hel. Jg. J. 

Til en, der vil nødig dø. 
Han gav Hel en skjæppe havre. P. Kr. M. 

Hel. Kan du sige det med en hel mund? Uden at skamme sig. 

— Nej, men så kan a sige det med to halve. j. M. 
Han kan nok ikke leve med helt skind. H. A. H. 

Om en stridbar person. 

A drak hel om halv med ham. E. T. K. 

Helbred. Han har et helbred som et hoved. H. A. H. 

Det er da solle med den gode gris, den har slet ingen 

hællen (o: helbred). T. V. B. B. 

Om den, der lader, som han er syg. 

2951. Hvad der helbreder en mand, dræber en skrædder. 

H. N. 
Held. Et kvintin held er bedre end et pund forstand. 

J. G. P. 

Heldet hænger ved ham som skidt ved spæde kalve. 

E. T. K. 



110 Held — Hellig. 

Han havde et held som en kariolhest. E. T. K. 

A har et godt held, det render æbag efter mig og kan ikke 
nå mig. E. T. K. 

De har ikke uden én held, og den er tynd. Dette vendes også 
bagavet eg lyder da sådan: De har ikke uden én tonde, og 
den er hældt E. T. K. 

En kan ikke vente at få held af alt det, en har. a. N. 

Heide. Han går rent i helde i det e. T. Kr. 

Heldøret. Du kommer så heldøret, men du var jo ikke 
heller inde, da vi andre blev mærkede. c. Gr. 

Helgen. De ofrer helgene en skjæppe havre. r. g. 

2961. Hellere død end rådvild. j. Sch. 

Hellere død end venneløs. a. Andr. 

Man må hellere give en mark hen end låne otte skilling 
hen. H. A. H. 

Heller i graven ligg' end at gå om og tigg\ e. T. K. 

Hellere fly, end dårskab se. O. P. A. 

Man må hellere tie og tage end skrige og ikke få. 

Tis sø. H. P. C, K. 

Man må hellere gå på løtgade og smæk' fluer end bygge 
hus af rundt tømmer. A. E. J. 

Hellere tabe en daler end lade æ handel stå stille. 

J. K. N., G. 

Man må hellere sige: hist løber den, end: her ligger den. 

C. A. Th. 

Hellig. Han er så hellig, at han kanhænge sin hat på sol- 
strålerne. . x. L. 

2971. Han er så hellig som det får, æ vædder er aldrig afe. 
E. T. K. Eller: Hun er så hellig som det hellige får 
(nogle tilfojer: ved Hellig-vad), æ vædder var aldrig af det 

j *_ , A - H - s - 

Hun er så hellig som den hone, æ kok er aldrig afe. 

E. T. Kr. 

De hellige sidder inde og beder, og posen hænger uden for 

doren. E. T. Kr. 

Han er hæfe, men det er nok imæld æ skind og æ hæle. 

E. T. K. ' 
Han er så hellig, te han letter æ dyne og pisser i æ halm. 

H. J. H. Eller: Det er nogle hellige profeter, der letter 
æ dyne og pisser i æ halm. E. T. K. 

Han er en af de hellige fugle, F. plukkede æ fjer af. 

Tvivlsom hellighed. J. M. 

De er ligesom hellige Marta, hun lettede dynen og fes i 
halmen. L, p 



Hellig — Henne. 111 

Der er alder så hælle (o: helligt), at grien (o: gryden) vil 
enno sie (o: syde). Th. J. 

Helligdag. Han kom som en buden helligdag. j. Schj. 

I dag er det helligdag, så skal køerne ikke ud, og hyrden 
ingen davre ha'. A. E. J. 

2981. Helligdags frue og hverdags so. E. T. K. 

Helligåndsost Hun giver ikke hendes helligåndsost hen. 

E. T. K. 

Heliigåndsgaver. Han giver ikke hans Helligåndsgaver hen. 

A. H. S. 
Helmis. De kan rejse en gammel helmis op om morgenen, 

og så kan den endda løbe løbsk inden aften. a. H. S. 
Der fes mit helmis. H. F. F. 

En trnsel, man ej bekymrer sig om. 

Helskid. Nu slår han hans helskid. E. T. K. 

Om den, der må bukke under. 

Helsot. Han er god at sende efter helsot. K. R. s. 

Om den dovne. Eller: Til en, der nødig vil dø. 

HeKegjerning. Det er ingen heltegjerning at lade sig hænge. 

C. A. Th. 
Helvede. Fanden vidste ikke, hvad Helvede var, for han 

blev gift H. N. 

De bygger på Helvede (Hølled) med hinanden, e. T. K. 

Om uenige ægtefolk. 

2991. Å, gå du ad Helvede til med dine torre slåen! 

H. H., Hj. 

Rejs du til Helvede med din bare rov, så brænder du ikke 
dine bugser. E. T. K. 

De kan sagt komme i Helvede, der har Fanden til mor- 
broder, j. p. p. 

Det er godt at være i Helved, når en har Fanden til mor- 
broder. K. Th. 

De har nok prøvet på at stjæle pølse i Helvede, og Fanden 
har ramt dem med sleven over hovedet. Ant. N. 

Om skaldede. 

Det er en sen død, anderses folk gær midt ind i heilet 

J. F. 

Hemmelighed vækker nysgerrighed. a. e. j. 

Hen. Hvor vil du helst hen enten : oster til Fandens troster, 
eller vester til Fandens mester, eller sønder til Fandens 
bønder, eller nor til Fandens dar. P. K. M. 

Henne. Han er henne i de hundrede viser (o : Vedels hundred- 
visebog). Åndsfraværende. Nik. Chr. 

Di ær hænn gjæer, der lidet hjæmm feer. H. A. S. 



H2 Hen — Hest. 

3001. Bliver hun henn for dem i æ klæder, så finder de 

hende nok i æ halm. A. H. S. 

Nu er han henne i de syv læs hø. ch. W. 

Om et barn, der bliver ved at påstå, at det er ikke sovnigt, og så 
falder i sovn. 

Han er henne, hvor de ler ad folk. ch. w. 

Om den, der falder i sovn på urette sted. 
Det er en henn-engel og en hjemm-djævel. e. T. K. 

Henten. Du er god for en hen ten (er god at hente, for du 

kommer af dig selv). Til en, der kommer hjem. P. Kr. M. 

Her. A tænkte jo nok, te den måtte være her, men hvor 

den var, det skrev Lukas nok ikke om. j. o. P. 

Herom An 1 Dejens, en pægl i flasken! a. N. 

Herlighed. Alle herligheder har sine besværligheder. 

A. M. N., E. 
Herre. Som herren er, så steder han svende. p. j. 

Gamle folk har også brugt det udtryk »at stede svendec om kornet, 
hvor der fra det første strå skyder siderodskud, f. ex. rugen 
han steder svende. 

Gode herrer, slette tjenere; hårde herrer, gode tjenere. H.N. 

3011. Sådan som herren er, så følger hans svende, c. Sch. 

Herregård. Det er da ingen herregård. h. A. H. 

På herregårdene kan de sagtens, der giver de ikke folkene 
andet end spædekalvekjød, og rogteren må æde skarnet 
(af koen). Ch. W. 

Jeg er vant til at komme på herregårde. p. j. 

Skal nok klare mig. 

Herregunst og pindeild er ustadige. c. Gr. 

Herredsfoged. De var et, å e* æ idw å æ hæresfowwed. 

P. J., Dr. 
Herremand. Han bliver vel enten herremand eller stodder. 

H. A. H. 

Den, der sover herremands sovn, skal ha' stoddermands 

dovre. A. H. S. 

A kan lige så godt lide en herremand som en bonde. 

A. N. 

Herremænd og hunde lukker ikke doren efter sig. Katr. G. 
3021. Herrenæse. Det er ikke sådan at ligge i herrenæse. 

Bo for nær de store. p. j. 

Herretræ. Det er ret et herretræ ham. h. F. f. 

Hesselfedt gjor godt på ryg. H . N 

He886lkjæp gjor ondt på ryg, og så gjor pust bag øre. 

H. N. 
Hesten lader sig bedst ride af sin herre. r. g 

Heste griner, folk ler. H. N. 



Hest — Hikke. 113 

Hævd gjor hest, å haad gjor sjita konna. Er. Sk. 

En skal aldrig se den hest i munden, en får i foræring. 

E. T. K. 
Det er en ussel hest, der ikke kan bære selen. e. T. K. 
Det er en ringe hest, der ikke kan bære sig selv. j. F. 
3031. Det er en solle hest, der ikke kan bære sadlen. 

Det er en dårlig hest, der ikke kan bære sine sko. c.A.Th. 
Han har hittet en ende reb med en hest ved. Ant. N. 

Er hestetyv. 

Den hest er et helt skilderi (smuk). Ant N. 

Det er en hest som en hareunge. P. j. 

Når hesten er borte, kan grimen gjærne følge med. Nik. Chr. 
Mands hest i mands havre, det kan hverken skåå eller gavn'. 

E. T. K. 
Stille med de unge heste, de gamle stiller sig selv. e. T. K. 
Den hest, som tjener havren bedst, får mindst af den. 

Langeland. E. R. S. 

Den hest, som føder huset, tit under pisken dør af slid og 
sult M. R. 

3041. Den hest, som ikke vil gå i grime, er man nødt til 
at lægge bidsel på. • m. R. 

Bedre er svang hest end tom grime. F. L. Gr. 

De heste trives bedst, som må række for at nå krybben. 

N. S., B. 
Given hest må man ikke se for dybt i munden. Kar. B. 
Han har det lige som røde Jens i No hans hest, den holder 

ingen kvindfolk af. N. L. 

Du er nok ligesom manden, der ledte efter hesten, han 

red på. K. R. S. 

Hestealder. I morgen er a 60 år, det er en hoj hestealder. 

E. T. K. 

Hestefedt er dyT. c. Gr. 

Hestgarder. Han duer ikke til hestgarder, for roven hænger 

for nær jorden. Ch. w. 

Hestekjøb. Let hestekjøb gjor stakket ridende. A. M. N. 

Eller: Godt hestekjøb er stakket kjørende. p. Kr. M. 
3051. Hestesko. Man har hørt det for, at bonden har 

fundet en hestesko. E. T. K. 

Hidsig. Du er hidsig og strags gal igjen. Marie Kr. 

De hidsige folk er de bedste. A. N. e. t. k. 

Hikke. Der er vel ikke noget, der hikker. p. v. J. 

Udfordrende. 

8 



114 Hilde — Himmerigsvejr. 

Hilde. Du har en hilde, men du mangler nogen til at lade 
dig i den. A. E. J. 

Hille den gloende tag til rend! Lov. H. K. T. K. 

Hille den spidse ende af en smorfjerding! p. j. 

Hille den hoppende gjøg! J. Sch. 

Hille forsoren Kristian Oldenborg! H. A. B. 

Hillemænd og sandhed! det er vor Fruedag. j. p. h. 

3061. Du har nok den hårde hillemænd (o: hoste), p. j. 

Hilee. Jeg skal hilse og sige og bede jer om og sporge jer 
ad og høre jer efter, om I kan låne os et brød. 

iL. K- o. 

Han vil så mænd ikke hilse mig tværs over en vej. p.j. 
Hils dine andre kammerater! E. T. Kr. 

Siger drankeren til snapsen, når han drikker den. 

Hilsen æ folk, hvor du kommer fram! p. chr. 

Hilsen æ by, hvor du kommer igjemmel æ folk! p. chr. 

Vær nu så god og hilsen hjemme, det var ikke til suppe 
uden én gang. J. A. J. 

Han er ikke værd at hilse på en vej. j. Sch. 

Himmel. Jo hojere oppe, jo nærere æ himmel. k. Th. 

Når himlen falder ned, kan man fange lærker. h. N. 

3071. Himmel og jord, nu vælter vort bord! J.K.N.,G. 

Han er klog på himmelens lov, men på jorden er han et 
fattigt fjog. L. Fr. Eller: Du er klog på himmelens 
løb, men en nar på jorden. Mort. E. 

Der er hojt til himlen og langt til Kjobenhavn. l. E. L. 

Når himlen falder ned, går det galt med lergryderne. 

Mort. E. 

Himmelfalden. Du står, som du var himmelfalden, j. m. P. 

Himmelhoj som en bikube og trimmeltyk som en harve. 

E T KV 

Himmerig. Vejen til Himmerig er trang. ^ G ] 

De store har deres Himmerig her i verden. a. H. S. 

Hun ligner Himmerige, for hun er som en perle, der er 

skjult i en mødding. Om den skidne. C. A. Th. 

Det er ikke sådan her som i Himmerig. a. H. P. 

3081. Der er Himmerig bag smedens rov. Ant, n! 

Når gnisterne flyver om i smedjen. 
Den, der skjærer kors i kagen, og den, der skraber skoverne 

i gryden, kommer ikke til Himmerig. e. T. K. 

Himmerigsvejr. Det er et himmerigsvejr at kjserne smor i. 

Siger man, n ^. e n taler om, at det er godt vejr. Når det er 
dår%t vejr, siger man: Det er et himmerigsvejr at hænge 
hunde i, n fa mm har strikken inden for. N. P. O. 



Himpegimpe — Hjemme. 115 

Himpegimpe. Det er så mænd en himpegimpe til en vejr- 
møl^. Hifgippe i P. Palladius visit J. M. P., R. Eller: Sik- 
ken en himpegimpe til en vejrmølle. Om en usædvanlig hdj 

kvinde. A. A. 

Hinder (når) jeg dig ikke, jeg møder dig vel. F. L. Gr. 

Hinanden. Det passer til hinanden som æ kalv og æ ron- 
vædder. E. T. Kr. 

Hip som hap. Det er hip som hap og skurre som skrap 
(o: skurv som skab). B. H. S. 

Historie. Det var en anden historie. H. A. H. 

Jeg kan lige så mange historier, som R kan slæbe på en 
glat is. H. A. B. 

Hitte. Han (hun) er skrap til at hitte. Vil stjæle. Ch. W. 

3091. Vi hitter det nok, når vi kommer, hvor det er. p. j. 

Han skal jo hitte på noget, når han ikke kan sove. p. j. 

Hittet lundstikke vil gjærne tabes. A. B. A. 

Hjamme. Sid nu ikke og hjam ved det. E. T. K. 

Sid ikke og betænk dig. 

HJappe. Du kan lige så godt hjappe det ud som sige det 

ordentlig. 8. H., Skj. 

Hjem kan man tids nok komme. A. H. P. 

Ti kan tids nok komme hjem til en gal kjælling. K. R. S. 

Man kan al tid komme hjem og være ilde set. a. H. P. 

Hjem kan en komme, når en ikke kan være andre steder. 

F. ex. ved gilder. M. Balle. 

Hjem er hjem, om det er aldrig så hjemligt. H. N. 

3101. Nu skal jeg hjem til moder og moster, så skal jeg 

nok få at vide, hvad det koster. N. L. 

Du skal da vel ikke hjem at samle hø. E. T. K. 

Når en bryder op fra et gjæstebud eller forsamling forend de andre. 
Han går æfor om hosten, men det er, når de skal hjem til 

undenoweren (o: middagsmaden). M. Munch. 

Hvor jeg lider vel, er mit hjem. R. G. 

Hun har det sådan imeld olie (o: elleve) og fem og har to 

hjem. E. T. K. 

Hjemme. Ost og vest, hjemm' er bedst. k. Th. Eller: Nord 

og syd, ost og vest, hjemmet er bedst. R. G. 

Bedre hjemme bevaret end ude befaret. F. L. Gr. Eller: 

Bedre hjemme bevar end ude i far'. F. L. Gr. 

Når alt er forbi, er hjemme bedst. H. N. 

Bliver du ly emme i morgen, vil du så lære mig den vise? 

Dårlig sang. Siges også til den, der græder. A. E. J. 

Det var den gang min moder døde, og jeg var ikke hjemme* 

det skal aldrig ske tiere. K. T. 

8* 



116 Hjemme — HjuL 

3111. Han rejser bort og lader sit hoved blive hjemme 

ligesom klipfisken. C. v A. Th. 

Bare jeg var hjemme, og hjemme var her! K. Jfc S. 

Æ kon\ æ kat å æ klemm di ska blyw hjæmm. E. J. J. 

Ribe. 

Herre Guj, så a te mæ sjæl, da var a jænn hjæmm i søten 
fag hus mæ træten gall kjælenger. T. V. B. B. Eller: 
Ja Hærre Guj så a te mæ sjæl, da wa a jænn hjæmm 
i alen fag hus å en torreklåd. Kr. Skp. 

Det kan du sige til dig selv, når du er ene hjemme. 

Når en siger noget grovt eller fornærmeligt. £. T. K. 

Hvis jeg nu var hjemme, så vidste jeg nok, hvad jeg vilde 

have. Spøgefuld måde at minde værten om at skjænke en snaps 
til maden. B. H. S. 

Hvem, der vil sidde godt og ligge blodt, skal blive hjemme. 

Godt nok at tale med en mand hjemme. F. L. Gr. 

Det er godt nok at snakke med mand, når han er hjemme. 
Siges, når man anmodes om at udføre noget, man enten ikke vil 
eller ikke kan. Ch. "W. 

Som man er hjemm' lært, så er man henn' ær't G. P. A. 
3121. Hunden er rigest hjemme. P. Kr. M. 

Du kan ikke gå i kirke og gå hjemme og koge kål. L. F. 

Når herren ikke er hjemme, så er musen selv hjemme. 

Nik. Chr. 

Når manden ikke er hjemme, skal katten sidde for bord- 
enden. J. G. P. 

Hjemmefødning. En hjemmefødning har kun lidt set H. N. 

Hjemve er bedre end hjemled. L. Fr. 

Hjorde. En kan ikke tage en hjorde fra en hoj og gjøre 
en præst af. j. p. p. 

Når de taler til hjorden, så tager han til hans kjæp. A. N. 
Eller: Når man kalder på hyrden, så tager han til sin 
stav. C. Gr. 

Han kjører hen og går hjem ligesom hovren (o: hyrden). 

Lov. H. 

Hjordekone. Du glæder dig til aften ligesom hjordekonen. 

Lov. H. 
3131. Hjul. Det dårligste hjul knarker mest c. A. Th. 
Han er på æ hjul, det vil snart dreje rundt med ham. 
Om den, der ser stort eller begunstiges af lykken. £. T. K. 

Han sætter al tid æ store hjul (fod) for æ dor. e. T. K. 
Han satte det hoje hjul fremmest e. T. K. 

Der løber et godt hjul af for ham. r k., V.-S. 



Hjul — Hjælpe. 117 

Han er alle tider på æ hjul, så løber det gjærne om med 
ham somme tider. a. H. 8. Eller: Hun er altid på æ 
store hjul, det skulde være sært, skulde det ikke vælte 
om med hende. p. Kr. M. 

Overgiven pige — f. ex. hun bliver lokket. 

Det var et slemt hjul, der løb af for ham. p. j. 

Om en bristet plan o. L 

Der er løbet et hjul af for ham. Ant. N. 

Han har mistet sin forstand. 

Holdt, det ene hjul løber på gulvet! Henr. P. 

Narreri. Vedkommende standser og ser efter. 
Han kan ikke holde hjulet i furen. Ch. W. 

Om den, der ikke kan klare for sig. 
3141. Sagte for hjulenes skyld, for det andet af vognen 

holder nok! M. Balle. 

De render jo som et hælet hjul. P. j. 

De indvendige hjorner på en hjulfælg kaldes endnu for hælene, 
og på de gamles ubeslåede vogne udbedrede man smagningen 
ved at bore trædupper i på de mest slidte steder, hvorved 
hjulene blev mere holdbare og gik bedre, men om det kaldtes 
at hæle dem, er mig ikke bekjendt. Jeg har hørt, at man har 
kaldt det at dyppe (duppe) dem. Vil et vognhjul ikke gå 
rundt, er det stæve o: stædigt. 

Det er godt som det femte hjul til en vogn. H. N. 

Hjulbor. Han (hun) er ligesom hjulboren, han kommer ikke 

længere, end som vi skyder ham. H. H., 0. 

Om den dovne. 

Du er nok født under hjulborens tegn, du kommer ikke 
længere, end vi skyder dig. P. J. 

Hjælp. Med hjælp kan man gjøre meget. R. G. 

Du er en god hjælp, når vi behøver ingen. a. N. k. t. k. 

lille hjælp er også hjælp. P. j. 

Der skal Guds hjælp til menneskers hjælp. F. Barfod. 

Hjælpe sig er hundeføde, men æde, til vi revner, er en 
gang at få nok. p. j. 

3151. Hvad kunde det hjælpe dig, om du ejede hele verden, 
når du så ikke kunde pisse. H. Kr. II. 

Når en ønsker sig en ting. 

Kan det ikke hjælpe, så hjælper præsteord heller ikke. 

Bet heller ikke, hvad præsten siger. £. T. K. 

Hjælper det ikke på eggen, så hjælper det på ryggen. 

Siges, når man hvæsser leen: ens egen ryg og teens ryg. P. J. 

Han hjalp ham af stolen i asken. C. Gr. 

Det hjalp for en god kjole. Tøvejr. J. Sor. 

Yil du hjælpe mig at flå, skal du få det halve af det, jeg 
får. A. E. J. 



118 Hjælpe — Hjærte. 

Snar til hat og sen til pung hjælper frem så mangen ung. 

A. E. J. 
Flittig hånd og sparsom tand hjælper frem så mangen mand. 

A. 1£. J. 

Hjælp dig selv, så kommer du fram, stol på din nabo, og 
du får skam. . F. L. Gr. 

Lide, bide, lyde, lære, hjælper tit en stakkel til ære. M.J. 

3161. Jeg kan ikke hjælpe dig, om du så var det eneste 
menneske i hele verden. Ch. w. 

Den, der hjælper i trang, hjælper tøøs gang'. c. ,Sch. 

Kan dette ikke hjælpe, så er der intet pa apotheket, der 
kan hjælpe. Chr. R. 

Hjælper det ikke, så gjor det da godt j. c. M. 

Man kan hjælpe sig med lidt, og man kan bruge meget 

Joh. S. 
Nu hjælper der intet suk for helmisset j. G. P. 

Der hjælper hverken pippen eller kukken. j. G. P. 

Der hjælper ingen smutten, katten skal have sin mælk. 

H. A. H. 

En skal hjælpe til, te Elæmen (o: et mandsnavn) kan blive 

foj (o: født). Olgod. P. Bj. 

Hjærte. Hun har et stort hjærte. Om den stolte. E. T. E>. 
3171. Dit hjærte er nok kantet med ræveskind. a. N. 
Haiis hjærte sad ham i bugserne. M. M. 

Hjærtet sidder overlig i hans hals. e. T. Kt. 

Den, der praler. 
Man må have hjærtet under tredje knaphul. H. N. 

Hverken i halsen eller i bugserne. 

Hans hjærte er af pundtlæder. E. T. Kr. 

Hjærtet hopper i livet på ham som en lort i en gråspurv. 

D. J. 
Hvad der ikke er kommet fra hjærtet, det går heller ikke 

til hjærtet (Stifborn.) C. Gr. 

Det gjor for mit hjærte ligesom et trug ler for min rov. 

P. J. 
Der er aldrig så sort et hjærte, så er der en hvid plet 

på det. A. L. 

Hvad nød har vi så, når hjærtet er frisk? Marie Kr. Eller: 

Det gjor ingen ting, når bare hjærtet er frisk. £. Fr. 

Eller: Det gjor mindre til sagen, bare hjærtet er godt 

A. B. B. 

3181. Der er ikke andet ondt i ham (hende) end hjærtet, 

og det er dog sådan et lille stykke. Oh. w. 

Du skal skyde hjærtet op i dig og gjøre dig til en hankat 

Blive mere dristig. P. J. 



Hjærte — Hold snut. 119 

Det, der er inderst i æ hjærte, det er altid yderst på æ 

tunge. E. T. K. 

Det er noget, der kan rense lus og skarn fra hj ærtet 

Om kraftig mad og hvad der er stærkt saltet eller krydret. P. J. 

Hjærteblind har sine ojne forbrudt. H.N. 

Hjærtelag. Har man hjærtelag, får man nok håndelag. 

C. Gr. 

Hjærte80rg. Om doktoren tager nok så mange krukker til 

hjælp, så kan han dog ikke læge hjærtesorg. R. G. 
Hjærter (riller enhver anden farve) til bunden! Ch. W. 

I kortspil. 

Hjorne. Den, der kan stå på sine ører på æ hjorne af æ 
bord, den er værd at råbe hurra for. Chr. j. 

Hm, så Per Tern, hans nies sad i klemm. p. Kousg. 

3191. Hm, hm! sådan siger de gamle, når de kan ikke se 
at bande. E. T. K. 

Hold. De komme te jæn høeld, som æ mand soi, han åd 
æ kones dåwer. K. J., V.-V. 

Ja, min moder siger: hold, hold, men a siger: hæld, hæld. 
Siger en fordrukken son. E. T. E. 

Hvad vil du ha' for dit »Hold, Prorr!« (o: for at tie stille). 

P. Kr. M. 
Hun går høls te bols og skiden til kirke. (Se: hus.) E. T. K. 

Det er ikke nemt at holde det, man ikke har i sin hånd. 

J. G. P. 
Han holder for dem, der bestiller intet. E. T. K. 

Den dovne. 

Det holder, til det slipper. H. A. B. 

Kjærest' Glep! ka do et hold', så ka do slep. H. A. B. 
Hold ad dig, hold fra dig, hold te æ hånd, hold fræ æ hånd, 

hold hørs, hold hid, hold purr, hold skid! — da lå de i 

vejgroften. r. p. R. 

3201. Holde af. Hun holder af ham som en so af en 

vognkjæp. C. A. Th. 

Han holder mere af pigen end af krigen. c. A. Th. 

Holde hue. Man holder hus med meget og kommer ud 

med lidt H. N. 

Hold kjæft, kjælling, jeg er mand i knaldhytten! A. B. B. 
Hold kjæft, kjælling, hytten er min, å betaler huslejen. 

Ant N. 

Eller: . . . kaffen er tyk, fløden er tynd. H. H., 0. 
Hold kjæft, skipper, skuden er min! h. P. H., H. 

Hold mund, din slubbehoved! Mort. E. 

Hold enut, kjælling, jeg er selv mand! Mort. E. 




En hore tan rf . . . aet «°r majXf £ £. T. t 

^ ga ind der, hvor en *, *? JOm fru 

* dl - Horn. Han har wl- ^ k « 1,aMl «r. E. r 5" 

"niet Han gir med de* k a °mene. j _, 

D en f **«* et aorn ede regime ' 

^K?«*. du ^ en ( ^T "**■'» 

*<&* er flere b ^ e « SlSft ,fr -i 

-^^AJÆ —der, du >|V; 
" Han J ° ber '* - ^ nde ho seso &| f* 



Hoste — Hoved. 121 

Hoste. Bu har nok fået hoste, ligger du foruden træsko 
om natten? K. R. S. 

Det er en slem hoste, du har, den har aldrig så våle (så 
snart) fået begyndt, for den holder op igjen. p. j. 

Hoved. Stort hoved! han må have en stor forstand. E. T. K. 

3241. Der er mangt et godt hoved under en gammel hat. 

8. D. 

Han har så meget i hovedet, at han aldrig har hænderne 

af det. Holbæk-egn. Ch. W. 

Hun er ikke god at komme til hovedet på. Marie K. 

Har det taget hovedet, lad det så tage halen med. c. L. R. 

Du skal ikke bide hovedet af hesten, inden du vander ham. 

K. M. R. 

A skal slå dit hoved i din mave. A. N. 

Skal jeg slå hovedet ned i maven på dig og gjøre dig til 
en liggehone? M. G. A. 

Du Til nok have dit hoved slået ned i din mave, så kan 
du bruge din navle til et vindue. A. H. P. 

Eller: Du skulde have hovedet slået ned i maven, så 
kunde du bruge navlen som kikkert. A. H. P. 

Lad mig slå dig æ hoved i æ mave, så kan du blive bug- 
taler, p. 3j. 

Han er så bred i æ hoi som trej skidden finger, p. B. 
En skiden finger er bredere end en ren. 

3251. Han har fået æ hoved hjem med. H. F. F. 

Fra svineleverancerne. 

Han stod på hovedet og sked i luften. p. j. 

Du er så lang i æ hoved som Mads Boweres føl. J. F. 

Du er kort for æ hoved og lang for æ næse. P.Kr.M. 
Den, der svarer vredt og kort. 

Når vi går til hovedet på dem, så slår de ikke. p. j. 

Det er bedst at slå ir hovedet, der lammer man ikke. A. N. 

Uår hovedet er a', har kroppen helligaften, h. fl., Hj. Eller: 
Når hovedet er borte, så har roven helligaften, p. j. 

Du har nok lyst til at bære dit hoved i en høkurv. 

Chr. R. 

Han får ikke nok, inden han får en gron såd på æ hoved. 

A. H. P. 

Du har et stort hoved og en lille forstand, men a har et 
lille hoved og en stor forstand. N. C. A. 

3261. Stort hoved og bitte forstand det kan så ild' til- 
sammen droww. A. H. S. 

Der er ingen tærmer i æ hoved af ham. lidt forstand, a. H. S. 

Hun har et hoved som et rødkålshoved. H. P. L., O. 



122 Hoved — Hud. 

A har andet i mit hoved end skopinde. Lov. H. E. T. K. 
Eller: Jeg har andet i mit hoved end potteskår (grydeskår). 
Når man har en anden plan, noget andet bag øret. E. T. E. 

Han var så stor i æ hoved som en bytyr. e. T. K. Eller: 
. . . som en kalkun i æ rov. E. T. K. Eller: . . . som 
en æblekone i æ ast j. F. 

Han er stor i æ hoved, han er god at true med. a. H. S. 

Hun er lige så rød i æ hoved som æ kok i æ rov. j. Kr. N. 

Han tager sit eget hoved på. Gjor, hvad han aelv lyster. P. Ebh. 

Han har et godt hoved — til at sylte. F. L. Gr. 

Hovedet i vejret og ingen skjæve ben. d. J. 

3271. Hun véd knap, enten hun vil gå på hovedet eller 
på benene. Mort E. 

Han har det i hovedet, som skrædderen havde lusene. 

P. Kr. M. 

Hvor længe har du været sådan i dit hoved? a. G. 

Til en, der vrovler. 

Der gik hovedet af morfaders pibe. Eller: Der gik skaf- 
tet .. . P. j. 

Do vil oltid egømmel med æ heel hoi. a. Andr. 

Han kan ikke godt holde æ hoved rent. e. T. K. 

Ja, det var rart: at rejse udenlands og lade sit hoved blive 
hjemme ligesom klipfisken. (Se: hjemme.) C. A. Th. 

Hovedkiød. Du skal ikke stå og sælge hovedkjed. l. Pr. 

Tu dem, der står og hænger, hvor de kommer. 

Hovedpine. Det er ikke din hovedpine. j. g. P. 

Det kommer ikke dig ved. 
Hovedrig. Han bliver snart hovedrig, når han lader være 

at komme sig. Chr. R 

3281. Hovebud. Det er da ingen hovebud. e. T. K. 

Om noget, der kan opsættes. 

Hovn ad maden og ojnen' efter doren. e. T. K. 

Passe sin mad og skynde sig ud til sit arbejde. 
Hovro. De æ håwres te wås i æ jul, få da må vi sjæl tæj 

sukker. Kr. S k., .1. 

Ja så mænd og så en pægl, det var for min »hovro«, nu 

kan en halv kande knap gjore det a. H. P. 

Han er (snakker) med for hovro ligesom Jeppes rov. h. A. H. 
Hov8gesnovsen. Jeg mener, du lader noget hovsgesnovsen. 

J. AI. P., K. 

Hovsom (nogenledes) er bedst Am ^ 

Hud. Du dojer noget for at få huden af din rov til en 

vis tid. Lov. H . 

Jeg går her og leder huden af mine albuer. e. t. Kr. 

Søger forgjæves. 



Hud — Hulter- 123 

Han er hård i huden ligesom Ole Støds hat N. J. 

3291. Han kan ikke leve med en hel hud. M. M. 

Så begyndte jeg at hue til. Blev opmærksom. E. T. K. 
Hue. Du har nok båret varme pandekager under din hue. 

Den skaldede. Henr. P. 

Hug kan man nøde folk på. E. T. K. 

De får æ hug å (og) æ tren. E. T. K. 

Om den, der ikke er god til at hoste men lige godt hugger til. 
Eller: De får æ how å æ trejn (eller tret). H. C.Str. 
Om den, der kommer rask over sit arbejde eller får det vel hur- 
tig gjort. 

Eller: Di for djær håk å djæ tren. E. T. K. 

Om kreaturer, der græsses på skaldede agre. Det er vel tojre- 
hælen, der får hug, og dyrene, der får trinene ved at flyttes. 

T6rre hug er holdne varer. Nik. Chr. 

Man skal ikke hugge sår i sår. R. O. 

Han kan både hugge og snitte og bore med en øgse. p.j. 

Han er ikke hugget ret ud af træet C. A. Th. 

Du skal ikke lade dig hugge ud i andet hug. P. J. 

3301. Hug i dig, Langøre, i morgen skal du på jagt. 

Maren S. 

Eller: Hug i dig, Slughals, i morgen skal du slagtes. 

E. T. K. 

Hugorm. Han var så levende som en hugorm på en tal- 
lerken. M. M. 

Hugtænder. Du skal have noget at hvede dine hugtænder på. 

^.ne. N. K. T. K. 

Huuhaa mæ jæt! .1. a. f. 

Hukommelse. De skal have en god hukommelse, der vil 
sige logn. L. Fr. 

Du er kort for hukommelsen som Skinderholms hest, der 
ikke kunde huske fra den ene gang til den anden, den 
fik hug, og så fik den endda af pisken fra morgen til 
aften. E. T. Kr. 

Hul. Når man syr de små huller, så bliver der ingen 
store. Man kan også lade det være, så går de sammen 
af sig selv. H. A. H. 

Bodt hul er bedre end bart hul. C. A. Th. 

Ja, der bliver måske snart et hul til, så går de sammen af 
dem selv. Når der er hul på ens klæder. E. T. K. 

Hullet varer nok tojet ud. H. H., Hj. 

3311. Véd du et hul, véd jeg en pind. Mort. E. 

Jeg var færdig at lede huller i jorden efter det Mort. E. 

Hulter. Det går hulter til bulter både søndag og sognedag. 

P. Kr. M. 



124 Hum — Hund. 

Horn dej, såed Pæ/e te æ gassi. J. B., B. 

Humha. Hun svarer ikke andet end humha og ja og nå 

til det Om et intetsigende svar. E. T. K. 

Humle. Han ved, hvor humlen har æg. Mart. K. e. t. k. 
Hummelrdvet Han er nok noj hummelrovet j. g. p. 

Stor på det. 
Hun. Han er derfra, hvor de siger »hun« til en skorsten. 

•EL H., Hj. 

Hund er hjemme rigest. E. T. K. 

Små hunde har hvasse tænder. E. T. EL 

3321. Små hunde gjøer, men store bider. M. R. 

Ojøende hund bider ikke. H. N. 

Du skal vogte dig mere for den hund, der tier, end for den, 

der gjøer. M. R. 

Den hund, som vil bide i lænken, vil tit ikke en gang gjø, 

når den kommer løs. M. R. 

Egne hunde gnaver egne ben. p. j. 

Vi vil holde æ hunde af vore egne grød. e. T. K. 

Råde selv med. 
Mens hunden skider, render haren. h. Pet. 

Bunden hund bider ingen hare. H. N. 

Den hund, som man skal bære ad marken, tager ikke mange 

harer. P. Kr. M. 

En kommer ikke langt med de hunde, en skal slæbe ad æ 

skov. E. T. K. 

3331. En hund, man nøder til skovs, bider ingen gode 

dyr. L. Fr. 

Ded e mæn sjit me dæjn hiyn, ejn ska lotta ower gjaared. 

Kr. Sk. 
En kommer et vit mæ en træt hund imod æ nat M. J. 

Siges som afslutning på en strid, der ikke er bragt til ende. 
Nu søger æ hund, nu går æ tyve, nu kommer min fa'er 

med en side flæsk. H. J.-H. 

Det er en solle hund, der ikke er et hids (en hes) værd. 

E. T. K. 
Man kan træde en hund så længe på halen, at den kommer 

i tanker om at bide. N. L. 

Hvad der er kommet af hund, nemmer tidlig at bjæffe. 

Ch. TV. 
Er en hund din fader? p. Kr. M. 

Til den, der glemmer at lukke doren. 
Din fader var nok enten en hund eller en herremand. 

Ligeså. M. D. 

Den, der er kommen af hund, vil gjærne gjo. r. p. r. 



Hund — Hund. 125 

3341. Lad den hund sove, der sove vil, så bliver du ikke 
bidt J. K. N., G. 

Hunden ser nok, hvis skind han skal rive i. Eller: . . . 
hvis ben . . . bide i. a. C. C. G. Eller: Æ hunde ser 
nok, hvad de river kløerne i. A. L. 

Så længe man er hund, må man gnave ben. H. N. 

Man er ingen hund, fordi man gnaver et ben. p. Kr. M. 

Det er ikke værd at gjøre sig til hund for et bens skyld. 

E. T. Kr. 

Han river i det som en hund i en halvdor. p. j. 

Det er godt, når en kan holde hundene fra dorene. Ant.N. 

Blot man kan holde de store hunde fra dorene, så skam 

med de små. £. T. Er. 

Sig, om det er hunden, der giøer, eller halen, der vimser. 

P. Kr. M. 

Den hund er så klog, at den forstår alt, hvad vi siger til 

den. Mort E. 

3351. Det er en snu hund til at æde skidt. H. A. H. 

Han trækker med hunden. Går med en ras. Ant. N. 

Han har en hund i rebet Er lidt anløben, beskjænket. M. B. 

Har du ikke set min hund, en lille hvid en æbag? E.T.K. 

Siges, når noget utroligt fortælles. 

Der er en hund begravet i det skidt Lov. H. 

Om noget, man ikke ret kan komme af sted med. 

Nå, var hunden der begravet! T. Kr. 

Når man opdager årsagen til noget fortrædeligt 

Der er nok en hund begravet i det! T. Kr. Eller: Der 

er en død hund begravet i ham. O. H. 

Der er flere flagede (flakkede o : brogede) hunde end præstens. 

H. P. EL, H. 

Han vidste ikke mere om det end æ gale hund. p. Kr. M. 

Kommer man over hunden, kommer man over halen med. 

A. M. N. 
3361. Det går, som hunde slikker bøtter. E. T. Kr. 

Om hvad der går rap. 
Lade hunde sveder, når de fiser. H. P. H., H. 

Der kan knap være en hund på en tot halm for ham. 

Sor. H. 

Har du lov (låg), så har vor hund æske, så kan I lægge 

sammen og gå til hove at tæske. K. R. S. 

Er det hunden, der gjøer, heller staldkarlen, der gjæffer? 

M. Balle. 

Hastige hunde gjor blinde hvalpe. N. C. A. 

Ja, når det stod på en sten, kunde man slå en hund ihjel 

med det Om et langt navn. F. L. Gr. 



126 Hund — Hund. 

Den hund, som kommer sidst i en sæk, kommer først ud. 

F. L. Gr. 

Det er uforsvarligt at tojre en hund i så meget græs og 
ikke binde dens hale op. £. T. Er. 

Hvad skader det, hunden gjøer ad mig, når den ikke bider 
mig. C. A. Th. 

3371. Vil du tage et ben fra en hund, må du helst give 
ham flæsk igjen. C. A. Th. 

Det er lige så godt at kaste ben til hunden, som at bides 
med den. C. A. Th. 

Havde hunden ikke været, så havde konen bidt mig. c. A. Th. 

Hvem der er bidt af en hund, skal læges med hundehår. 
B. H. S. Eller: Der skal hundehår til at læge hunde- 
sår. C. Gr. 

Kongens hunde går da vel ikke til fods på jagten, c. A.Th. 

Han rider præstens hund, eller den ham. H. H., Hj. 

Om den dovne. 

Det er værre end at malke en hund, om en skulde og selv 
drikke mælken. A. N. 

Hunden har klæderne og går om føden. F.L. Gr. 

Hunden følger herren, og katten huset Kar. Br. 

Det er ikke sært, at den hund er mager, som har mange 
fede lopper. E. T. K. 

3381. Jeg gik om ad hunden, for at havelågen ikke skulde 
bide mig. L. Fr. 

Der er ingen, der er værre at komme i lag med end små 
hunde og store drenge. C. Gr. 

Jo, så du ikke vor blissede hund, der kom af æ norden og 
rendte nord på. Svar på noget utroligt. P. Kr. M. 

Hundene er ikke enige, uden når de kommer efter en 
fed so. L. Fr. 

De lever som en hund i et helmis. E. T. K. 

Det er en slem hund, der vil ikke have brød. p. Kr. M. 

En kan også få en hund til at æde sårrekrut (vilde skov- 
æbler). Al. H. 

Det kan du bilde en hund ind! M. M. 

Skident smor er godt nok til syge hunde. L. Fr. 

Han gik i hundens den bageste ende, og der blev sat en 
pind for ham. S. P. J. 

3391. Når æ hund ikke kan gjæff', og æ præst ikke kan 
præk', så skal de skydes. H. F. F. 

Havde det været en hund, så havde det bidt dig. k. R. S. 

Når en leder og har været nær ved det. 



Hund — Hus. 127 

Det er en gi. hund, han er kjendt med lopperne, c. Gr. 
Det er ikke nemt at lære gamle hunde kunster. p.Er.M. 
Når du holder hund, skal du ikke selv gjø. A. £. J. 

Har en hund bidt mig, den har dog ikke ædt mig. c. A. Th. 
Du kan ride på hunden og tage rumpen i munden og sige, 

det er en lang skiden vej. p. j. 

Han står op og sover ligesom hunde i regnvejr. M. Sor. 
Hunde er værst på deres egen grund. K. Th. 

Kjære hund, bid mig ikke! H. N. 

3401. Hundebon. Vorherre hører ikke hundebon. c. Gr. 
Vorherre hører hverken hundebonner eller kattevelsignelser. 

O. H. 
Hundedage. Man kalder det hundedage, når skolen har 

ferie, men jeg kalder det hundedage, når der ikke er 

ferie. C. A. Th. 

Hundeføde. Redde sig er hundeføde. E. T. K. 

Hundehvalp. Én kan opdrage en hundehvalp sådan, at han 

selv bliver bidt af den. J. p. Kr.-Rand. 

Hundekorn. Du maler hundekorn. Mads J. 

Hundepeber. Hun går og maler hundepeber. p. Chr. 
Hundesalmer. Han synger hundesalmer. p. Kr. M. 

Sovngaber, hjamsker. Også om bom, der skråler. 

Hundrede. Det går nok i hundrede år, og længere lever vi 
ikke. p. j. 

Hunger er den bedste krud på æ mad. A. L. 

3411. Hungrig. Det kryber nok i Per Tusen, ven han er 
hungrig. Marie Joh. 

Hunræv. Æ hunræv vil altid have det sidste ord. 

Hentydning til trættekjære kvinder. U. N. H. 

Han bider og smider ligesom hunræven. Ant. N. 

Om en madvrager. 
Hurra 1 Kirsten, hvad koster vinduerne? 8. Brun. 

Hurra, min moder kan svomme i en balje hakkelse! 

Gadedrenge-udtryk. P. V. J. 

Hurra, nu kommer drengene fra Holsten! Ann. J. 

Hurtig. Han er hurtig som en flue på en limpind. H. N. 
Hus. Hus til fus (bold til fold) og skiden i kirke. F. L. Gr. 
Dæj, dæ beger æter åldes ro, hans hus korner kroged til 

at sto. Th. J. 

Gud ske lov for torre folks huse. H. F. F. Eller: Det er 

godt, man er i torre folks huse. Kar. Br. 

Siges i regnvejr. 
3421. Han bygger huse (stier) til andre deres svin. Eller: 
Vi vil ikke bygge . . . Den, der forbygger sig. P. Kr. M. 



128 Hus — Huske. 

Gud ske lov æ huse er hule! E. T. IL 

Eller: Gud ske lov for de folk, der først begyndte at 

bygge huse. Siges i strængt vejr. E. T. K. 

Det er ikke værd at bygge hus til ufødt fæ. p. j. 

En skal over huset, hvor det er lavest P. Kr. M. 

Sjælden falder et stort hus på én gang. E. T. Kr. 

Det hus er næsten for kjont til at stå ude om vinteren. 

Eller: Skal det hus stå ude o. s. v. P. J. 

Gamle huse falder ikke i stormvejr. K. B. S. 

I aften er det godt, æ hus er ikke som torvestak, j. M. 

I dårligt vejr, torvestakken er ikke til at sidde i. 

Huset er mit, men skidtet er dit M. R. 

Husbondens fjed gjøder marken. Joh. Sch. 

3431. Husfred og landfred det er to store ting. H. A. H. 

Husfred er bedre end penge. C. Gr. 

Husly. Han var i husly ligesom ræven, der sad under 
harven. j. J., R. 

Husholder. En ringe husholder kan sætte en mand fra 
gården. Ane N. E. T. K. 

Husholdning. Der er ingen, som véd, hvad de har i deres 
husholdning, inden de har haft skjættepiger og karte- 
piger. L. Fr. 

Husmændene skal have deres rigdom ved bornene. 

Ane N. E. T. K. 

De æder og glor og ta'r på vej ligesom husmændene. 

E. T. K. 

Han ser efter flasken ligesom husmændene, når de har plov- 
gilde. For der går for meget til. E. T. K. 
Når solen synker, knejser husmanden (daglejeren). Ch.W\ 

En husmand på benene er bedre end en gårdmand på roven. 

P. Kr. M. 
3441. Æ husmand gjenner æ gårdmand ud. p. Kr. M. 
Træsko falde af snavs. 

Der kom a en husmand for nær. E. T. K. 

Siger en, som snarest i mørke kommer til at træde i en lort. 

Hustyve er de værste at vare sig for. P. J. 

Huske. Smådrenge husker længe. Chr. R. 

Hundehvalpe og drenge de husker længe. J. G. P. 

Eller: Små drenge og små hunde skal en ikke drille, 

for de husker, når de bliver store. E. T. K. 
Han husker ikke længere, som hans næs' er lang. j. F. 

Du husker nok fra næsen til munden. K. B. S. 

Hun kan huske tre dage for hun blev født E. T. K. 



Huske — Hverken. 129 

Jeg skal huske dig på din store dag med en gaffel og en 

kniv og et sultent liv. M. M. 

Jeg skal huske dig med en flæsk-pandekage, når vor ko har 

fået kalv. A. E. J. 

3451. A skal huske dig, om ikke for, så i din ligpræken. 

A. N. 
Æ skal nok huske dig med en tår mælk, når vore hons 

kommer til at gjøre æg. chr, J. 

Jeg huskede det først, da han var helt ude af landet eller 

i det mindste omme forbi Mikkels toft c. A Th. 

Hustru. Den, der får en hustru, han får en god gave, men 

den, der får en djævel, han får en djævel, p. Kr. M. 

Når du vælger dig en hustru, så se først på svigermoder. 

Henr. P. 
Hut. Sikken en »hut«, sa' røde Mathis, han fandt en lort 

i davregryden. H. H., flj. 

Hvad sa' de? hvad sa' du? var de flinke? fik du kaffe? 

Siges til en, der kommer hjem fra byen, og sporgsmålene følger 
så hurtig efter hinanden, at han ikke kan få tid til at svare 
på hvert enkelt. A. H. P. 

Hwalle. Du æ en hwalle kåel te o pes o æ gassi. p. B. 

Til den dreng, som praler noget. 

Hvalp. Har en en hvalp, får en sagt en hund. K. Th. 

Han er som en nappet hvalp. Om den knarvorne. Nik. Chr. 

3461. Hvas. Nu er den så hvas som et rageknivskaft. 

Om dov kniv eller sags. K. M. R 

Hvedet. Den er god, når den bliver hvedet M. M. 

Siger drengene i deres knivehandel. 

Hveden kan gå bort tre gange og dog komme igjen. H. N. 
Hvedekage. Hvor man lægger en hvedekage, behøver man 

ikke at lægge et grovbrød. H. N. 

Hvegend' mand får nok en ko. E. T. K. 

Hveps. Den, der er i alle huller at rage, finder hvepser i 

somme. E. T. K. 

Du er en sur hwøws! Slem, farlig. Lov. H. 

Hver sin lyst for sine penge. Joh. S. 

Det ligger hver for sig ligesom kjællingens menuet, j. c. M. 
Når hver ta'r sin, så får Fanden et C. Sch. 

3471. Hwædaws jæn æ ålde jæn. N. S., B. 

Hverken. Han går hverken til kirke eller kloster. H.F.F. 
Han kan hverken muse eller mjave. E. T. K. 

Han kan hverken mule eller tygge drov. Ch. W. 

Han kan hverken sige bu heller baw. E. T. K. 

Han kan hverken ende eller vende. E. T. K. 

9 



130 Hverken — Hvilken. 

Det er ikke godt, når man hverken kan leve eller dø, 
hverken bræge eller få lam. c. Gr. Eller: Den står, 

som den hverken kunde bræge eller få lam. Om den, der 
på fremmed sted intet siger og ej forretter sit ærende. E. T. K. 
Han kan hverken gjø eller gabe. Mart. Kr. K. T. K. 

Han duer hverken til at danse eller slagte gjæs. c. A. Th. 
Han sidder og siger hverken syv eller ni. p. j. Eller: 

Han kan hverken de syv eller de ni. Lov. H. 

3481. Han er hverken avele eller lavele. å. H. P. 

Han er hverken værre eller bedre end de fleste. M. M. 

Du sidder, ligesom du kunde hverken skide eller tygge drov. 

H. F. F. 
Det kan hverken driw' hæ draw'. K. M. R. 

Eller: Den vil hverken trække eller få fol. P. J. 
Om noget, der ikke vil gå. 

Han står og ved hverken ad sig eller fra sig. P. J. 

Han er hverken ræd for den store kat eller den lille hund. 

C. A. Th. 
Han er hverken for katten eller den lille hund. H. P. C, K. 

Er stor på det. 

Man skal hverken holde med so eller sæk. c. Gr. 

Du har hverken mester end mage. A. N. 

De har hverken øl eller ærme, han har en god hoben gjæld 

på æ bare krop. E. T. K. 

3491. De er da hverken af sukker eller salt og smelter 

ikke af en dråbe regn. L. Fr. 

Det slår hverken til hoved eller hale. H. A. H. 

Det passer hverken rowt eller skrowt Er aldeles urigtigt. H. F. F. 
Det er hverken polsk eller moskovitisk. L. Fr. 

Det er hverken skidt eller kanel. H. H. ? 0. 

Det er hverken hvidt eller skidt. p. j. 

Det hverken fylder eller feder. E. T. K. 

Det kan hverken øde eller føde. C. Sch. 

De bad mig hverken at rii heller bii. c. Sch. 

Nu er a hverken sulten eller tørstig, men tag mig æ olkovse. 

E. T. K. 
3501. Hvermand. En kan ikke være hvermands ven. a. L. 
Den hund, der er h vejmands ven, er ikke sin herres, a. L. 
Hvid. Han er hvid imellem æ skuldre. H. F. F. 

Den er så hvid som en ravneunge. a. E. J. 

Hvile. Jorden har lige så godt af at hvile sig, som manden 

har. A. N. 

Hvilken. Du skal ha' lov at gjere hvi'ke af hvi'ke (o : hvilket). 

H. H., Hj. 



Hvilken — Hægte. 131 

Han gor hwiføn sii hwær ajen gang. j. p. h. 

Hvippen. Nu gjælder hvippen en skilling. j. b., S. 

Hvirvel. Du er ligesom en hvirvel for en dor. a. N. 

Hviske. De hvisker, som det regner i skræppe. E. T. E. 

3511. Den, der vil hviske, vil også lyve; den, der vil 
lyve, vil også stjæle, og den, der vil stjæle, vil også 
tage hons. H. J.-H. 

Hvisk' og tisk 1 er halvt logn. A. L. 

Man skal vogte sig for at hviske til ham. Den stolte. K. P., H. 

Hvissi hvassi. Å, hvissi hvassi det kan en få nok af. T. £. 

Hvordan. Han synger både huden og såtfen. M. M. 

Hylde. Det ligger på Lasses hylde. E. T. K. Eller: Det 
står åpå Lasses den nedre hylde, hvor katten har hans 
træsko. Lov. H. E. T. K. Eller: Det ligger på den 
nederste hylde, hvor katten sætter sine træsko, a. G. 
Eller: Du kan lede efter det på den hoje hylde, hvor 
katten sætter sine træsko. L. Fr. 

Du sidder på den lave hylde for ikke at bryde mandens 
bænk. b. H. S. 

Hyt dig, pels! A. H. P. 

Hyt dine ben for kampesten. A. H. P. 

Hyt først dig selv, så kan du siden se at hytte andre. Mads J. 

3521. Vi ska hyt wos få røg i blæst å slandte i glas å 
manne smo gjallinger (o: klatgjæld). A. J., L. 

Vi hytter os selv ligesom de store gjæslinger. K. R. S. 

Hver hytter sig, og jeg hytter mig, som hanen sagde, da 
ræven var efter den. A. A. 

Kakkelovnen skal nok være på bordenden, hvis du skal 
hytte dig. j. g. P. 

Hæhæhemm, det er skrædderremm. E. T. K. 

Hæg. HæA; og flæA er af jæn læÅ\ E. T. K. 

Hægen. Han er lige så hægen efter en dram, som en so 
efter en lort. j. p. Kr.-R. k. t. k. 

Du er hægen ligesom Povl Andersens ko, hun vilde ikke 
æde egebark. K. M. R. 

Hægte. Vil du ikke kysse en hægte? A. N. 

Vil du ikke have en gammel hægte? Eller: . . . kaffe. 
Eller: . . . fedt Eller: ... en gammel skrå. Eller: 
... en rådden kathale. M. M. 

3531. Du kan ha' en hægte. Lærer B. 

Siger man, når en beder om noget, man ikke vil tilstå ham. 
Nu kom du nok ved dine hægter, som katten tog. c. Gr. 

9* 



132 Hægte — Hænge 1. 

Det, en vinder på æ hægter, det taber en på æ knappenåle 

E. T. K. 
Hæl. A har en gal hæl, a kan ikke tygge ringe. Lov. H. 
Hun hår tråjen æ hæl fræ hinder sko. C. Sch. 

Hælefedt. Hvad koster æ hælefedt æ pund? t. V. B. B. 

Siges, når man træder en på hælen. 

Hælde. Hvor der hældes, der spildes. a. Andr. 

Hun bliver hældt af én hånd og i en anden. Kar. Br. 
Om den, der tages varsomt på. 

Det hælder efter væverens gårde (o: gårdsplads). p. j. 
Hænde. Man kan ikke vide, hvad der kan hænde inden 

aften. R. G. 

3541. En må hellere hænde ondt end gjøre ondt P.Kr.M. 

Det er nemt (ingen sag) at hænde, hvad Vorherre vil sende. 

E. T. K. 

Det kan hænds' ved et sving, at et grødfad kan væltes. 
H. P. C, K. Eller: Det kan hænd's ved et sving, at en 
gammel kjælling kan hedde Kirsten. H. P. C, K. 

Ka hænd sæ er død, men ka wuld sæ er stajen op igjen. 

C. Sch. 

Hænge. Det er ej så nemt at hænge folk med en havrelok. 

J. G. P. 
Hvo, der vil hænge en hund, får nok en strikke. R. G. 
Der fik han noget at hænge hans hat på. E. T. K. 

Jeg kan ikke lade mig hænge for andres skarnsstykker. 

M. M. 
Den, der vær hængt ved lys, kommer og til tid. K. Th. 
Den, der skal hænges, drukner ikke, undtagen når vandet 

står over galgen. Mads J. 

3551. Den skal af sted, der skal hænges. A. E. J. 

Tyve og røvere skal hænges, undtagen prokuratorer og 

doktorer. Mads J. 

Det hænger på hende som en sæk på en staver. H. Pet 
Hænge i. De rivende (o: revne i klæder) og de rige hænger 

alle steder i. P. O. 

Hæng i med hængerne! M. Balle. 

Hæng i, Kjobenhavner! livet er kjært. c. L. R. 

Der er ikke noget tabt ved at hænge i. p. j. 

Du kommer til at hænge det op i skorstenen, æ vand kan 

dryppe af det. Om tynd kaffe. Lov. H. E. T. HL. 

Det hænger sammen ligesom synd og fortræd. E. T. K. 

Eller: . . . som tort sand. C. A. Th. 

Er der noget, der hænger ud? A. C. C. G. 

Når nogen gjor indvendinger. 



Hænger — H6j. 133 

3561. Hænger. Vi løber da ikke hængerne af deres dore. 
Folk, man meget sjælden besøger. E. T. K. 

Hæs. Du skulde have tre hede hæs i din rov af en gloende 
somtén. P. J. 

Hævelse. Det er hårde hævelser: atten køer i æ kræhus 
og ingen smor, fire sider i æ skorsten og ingen flæsk. 

S. Brun. 

De æ hoor hævels: a/en køer å it smor å æ pand duels i 

æ nak. N. H. L., S. 

Hø. Han ligger i høet og drommer efter halmen, a. N. 

Eller: Han sidder i æ hø og kronnier efter æ halm. 

E. T. K. Eller: Han står i høet og drøner efter halmen. 

C, Gr. 

Det er så godt hø, at en husmand kunde gjærne være be- 

kjendt at æde det. P. O. 

Op i høet, halmen er mullen! Mads J. 

Op i høet, der er lopper i halmen! H. XL, Hj. 

Ven æ hø er opp', så dør æ ko. K. Th. 

Han går om og tærsker hø for småfolk. E. T. K. 

3571. Hun smider det som hø og halm. E. T. K. 

Ja vel, hr. forvalter, høet skal på møddingen, og møget skal 

på stænget Til en, der har forvirrede begreber. K. L., F. 

Her er hårdt hø at plukke. Mort. E. 

Håflighed koster ingen penge og beskjæmmer ingen. X. L. 

Høg. Du sidder, som du var falden fra æ høg og til æ 

kukmand. E. T. E. 

Du står, ligesom du var falden fra æ høg og til æ giede. 

A. Moltke. 

Ikke alle fugle er høge, men somme er kun gjege. H. N. 
Han er nok en af dem, høgen kan ikke tage. P. V. J. 
Høg over høg, men ingen over Hans Kristian Høg. J.G.P. 
Høgunge. Det var kraftens, Kirsten Smed, de høgunger var 

så store og kunde endda flyve. S. Brun. 

3581. H5J. Han hår vår po howen å si ætte kallen. 

Om usædelighed, tyveri o. b. v. E. T. K. 

Hoj. Han er nok hoj i hætten. J. G. P. 

Hun er hoj og rank som en bikube og tyk og fed som en 

ildklemme. H. F. F. 

Du er hoj, men det er mest kjæphoj. E. T. K. 

Han er lige så hoj som tre pandekager, der ligger på fladen. 
Spøgende om den lille. J. B. 

Han er så hoj i hvtten, som han havde syv viber i salte. 

Tyholm. * Vilh. H. 

Han ser så hojt, som han havde en gris i skoven, p. j. 



134 H6j — Høkurv. 

Det er hojt til loftet og vidt til væggene. Ant. N". 

Eller: Ude er der hojt ... B. H. S. 

Til dem, der skjændes eller slås. 
Du skal ikke se så hojt, det er fra jorden, du skal have føden 

C. A. Th. 
Du ser så hojt som skader i fog. Marie Joh. 

3591. Du ser så hojt, er dine bier flojet hen? E. T. K. 
Han sætter sin næse så hojt, at en kan ikke nå den med 

en stenlægte. Om den, der ser meget hojt Stenlægter er de 
længste lægter, der er til i landet E. T. K. 

Han så så hojt som skade i tåge. K. Th. 

Det er for hojt, sa' Erik, han sang. K. M. R. 

Hojt skal man sidde, når man lidt godt skal nå. Nik. Chr. 

Han ser hojere, end han nogen tid kocimer. Ant N. 

Jo hojere man er på en stige, jo mere svimmel man bliver 
tillige. M. R. 

Jo hojere man er oppe, des dybere man falder, jo hårdere 
stød og des storre rabalder. M. R. 

Kommer du hojere i Himmerig end a, så må du ikke pisse 
mine ojne ud (ned i mine ojne). E. T. K. 

Han er ikke hojere end en trepægleflaske. Ch. W. 

Eller: . . . end to par træsko. E. T. K. 

3601. Jeg bor på kvisten og vil nødig hojere op. M. M. 

Jo hojere aben klyver, des bedre ses dens hale. c. A. Th. 

Jo hojere op på dag, jo villere (flinkere) folk. K. Th. 

Når man er hojest på hjulet, er man nærmest ved at falde 
ned. A. E. J. 

Vil du ikke kysse Bodil, som hun er hojest, når hun sam- 
ler spåner? C. Sch. 

Hojbords. Du sætter dig nok til hojbords. E. T. K. 

Hojde. Vil du se min hojde! A. E. J. 

H6j kant. Det står på hojkant ligesom Birtes pandekage. 

Marie K. 

Hojlærd. Tækkere er hojlærde folk, stenslåere er grund- 
lærde folk. A. E. J. 

Hojstribet. Det er hojstribet af sort og hvidt ligesom Mads 
Krogs underbugser. E. T. K. 

3611. Høkurv. Han horer til det flyvende artilleri, som 
de bærer omkring i høkurve. a. N. Eller: Han er en 
af de flyvende husarer, dem, de bærer omkring i kurve 
(riskurve). Om en, der ser lidt dvask ud. E. T. K. Eller: 
Han er en af de ridende matroser, som de bærer om- 
kring i høkurve. K. R. S. Eller: Du var nok en af de 
soldater, de bar omkring i høkurve. A. H. P. 



H6jre — Høne. 135 

Hojre. Han havde nok lyst til at gå på æ hojre side af 

sig selv, blot det kunde lade sig gjøre. J. G. P. 

Hakke. Han høkkede ikke over det A. N. 

Var ikke mundlam. 

Hølé. Den, der kjober heleer efter klang og piger efter 
sang, bliver let narret E. T. K. 

Man skal stryge sin høle, inden man går af engen, og kysse 
sin kone, inden man går af sengen, så har man al tid 
en glad kone og en skarp høle. N. L. 

Hønen lægger kun ét æg ad gangen. C. A. Th. 

Hons skraber bedst, når de har mange kyllinger, c. A. Th. 

Det er en solle høne, der ikke kan skrabe for én kylling. 

A. P. R. 

En klog høne kan også gjøre vindæg. E. T. K. 

Kloge hons kan også gjøre i nælder og brænde benene. 

Ann. J. 

3621. Di vise honsen kajn ow gjorra i næjllarna. Kr.Sk. 

Store hons (o: fornemme folk) kan og gjøre i æ nælder. 

A. H. S. 
Kloge hons gjor og i nælder, gamle mus går og i fælder. 

B. H. 8. 
En klog høne kan også gjøre et æg uden reden. p.Kr.M. 
Den nærige høne får somtid korn og somtid hug. Eller 

Nære høne for andten knæp he kjaan. p. Kr. M. Eller 
Næbbet høne får enten knæp eller kjærne. H. A. H. Eller 
Nippet (o: næsvis) høne får . . . B. H. S. Eller: Nær- 
gående høne får enten knæk eller korn. K. T. Eller: 
Nærige hons får enten korn eller knæp, somme tider 
begge dele. B. H. S. Eller: Nænne hææn for enten 
knæp eller kjæn. Th. J. 

Når hønen har skrabet, ser hun til kløerne. A. M. N. Eller: 
Når hønen har skrabet, ser den gjærne, hvad der kan 
være kommet frem. Ch. W. 

Hønen mister tit et æg, fordi den ej kan tie. E. T. K. 

A kan ikke få så meget som en høne med et æg. P. j. 

Man skal ikke sælge sin høne på en regndag. H. N. 

Hønen er ikke borte, fordi den har pip. c. A. Th. 

3631. Hvor skal vi så sætte vore hons? Kr. Sk. 

Hvor skal æ hons så sidde i nat? E. T. K. 

Til den, der er vred. 

Du er den bedste høne i kurven, ven alle de andre er 
henne. j. f. 

Han ved nok, hvad han gjor, når han vander hans hons, 
for så lægger han klæptræer på dem. R. p. R. 



136 Høne — Høre. 

De går i seng med honsene og står op med svinene. L.Fr. 
Det er ikke altid af glæde, at hønen kvæder. B. H. S. 
li se, lille mand, står jere bons der i tojr og kan ikke nå 

vandet. C. A. Th. 

Hun kraner som en høne med et stykke læder om halsen. 

Den forfængelige. Henr. P. 

Æ hons gjor æg i æ skjæg te æ plåwwkåål, men di skider 

i æ ree te æ kusk. A. H. S. 

Sikken et måssel, det er værre end til Knold-Thomasses, 

de var tolv mand om at slagte en høne, og de havde 

elleve bagreb på hende, og så løb hun endda fra dem. 

K. M. R. 
3641. Pas dig selv og lad honsene gå! Lov. H. 

Han er ikke bange for en død høne, når han har en kjæp 

i sin hånd (har en lille kjæp). P. J. 

Når hønen vil for hanen gale, og konen vil for manden tale, 

går det ikke, som det skulde. S. D. 

Det vilde jeg ikke have for den bedste af mine hons! 

P. K. M. 
Jeg har en høne at plukke med dig! e. T. K. 

Du skal ikke tro, a er en høne, for det a er lådden om 

munden. Lov. H. K. T. K. 

Det var nu så meget skammeligt med den gode høne, at 

den der skulde gå hen og brække benene i kartoflerne. 

M. M. 
Lad det så være et ord imellem vi to huskjællinger, at du 

vil passe mine hons, mens jeg går ud at tigge. L. Fr. 
Snak ikke om æ hons, for de er stegte, for det kan være, 

du får ingen af dem. O. J. 

Hønebytte. Til lykke med hønebyttet, når enhver beholder 

sin. j. G. P. 

3651. Hønedrom. Hun falder i hønedrom. j. Schj. 

Honsetrappe. Geht wohl, geht wohl, sagde Tyskeren på 

honsetrappen, han måtte op ad. K. H.-H. 

Hor. Ja, nu skal det være sådan, enten det går i hor eller 

i blår. E. T. K. 

Hor-ville og spån-ild går snart ud. R. G. 

Hør. Han er så hør over en skilling, som Fanden er over 

en sjæl. E. T. K. 

Høre. En kan høre meget, inden æ ører falder af. E. T. K. 
Når man hører andre, kan man høre sig selv. a. E. J. 
Hør ret, så svarer du ret! E. T. K. 

Eller: Hør ret og svar ret, så får du ret! Mart. D. 
Som man hører, så svarer man. , p. Kr. M. 



Høre — Hånd. 137 

En skal høre efter ham, for en ser ham. • E. T. K. 

Om den, der snakker med sig selv. 
3661. A hører ikke godt med det øre. E. T. K. 

Når man ikke vil svare på et sporgsmål og da lader, som man 
ikke har hørt det. 
Du hører ligesom æ døve mand i æ skov. E. T. K. 

Du hører ligesom Per Døves kat. N. P.s kone. 

Om en, der ikke vil høre. 

Det er stygt at høre på, han siger ikke et ord. a. B. a. 
Nu skal vi høre til ed, vi har så længe spwr til ed. a. H. S. 
Han sidder på æ øre og hører med æ rov. a. H. S. 

Det er bedre at høre noget end at være døv. j. j., N. 
Han hover at høre sig selv. Sor. H. 

Har du hørt det sidste nys»nej«? ja, det har jeg heller 

ikke. Ole J. 

En god hører gi'r en god svarer, og en god æder gi'r en 

god skider. J. Sor. 

3671. Host. I host er husmandens plads ved bordenden, 

efter host er den bag stuedoren. Chr. R. 

Du skal ingen host vente af den sæd, som du ikke såer. 

M. R. 
Hostvogn. Man skal ikke tage hostvognen med den dag, 

man såer. Joh. S. 

Hoved. Tuha, menneskenes born er da ikke almindelige 

hoveder. V. B. 

Hovl. Han havde ikke så meget hov], han kunde save det 

af med. Om en kladdersnedker. H. A. H. 

Hovlebænk. Han glor som en hovlebænk, der brænder i 
begge ender. E. T. K. 

Håb uden grund er som kar uden bund. A. Andr. 

Vi lever ved håbet ligesom sømændene. E. T. K. 

Han lever ved håbet ligesom firbenene. E. T. K. 

Man skal altid håbe det bedste og være belavet på det 
værste. H. N. 

3681. Hånd. En tro hånd og en sand mund det er to 
gode ting ved et menneske. P. Kr. M. 

Hvad hånden ernær', det munden fortær'. M. M. 

Han er hans hojre hånd. Mort. E. 

Det er aldrig så bitte en fisk, den bær jo hånd til mund. 

A. C. P. 

Han ser gjærne en krum hånd. Ch. w. 

Om den, der gjærne vil have vederlag for tjenester. 

Han tager ud på hans egen hånd lige (sådan) som de store 
gjæslinger. E. T. K. 



138 Hånd — Hård. 

Det er til én hånd ligesom lange Pers vanter. E. T. K. 
Det er altid ved hånden som en skobørste. H. N. 

De er som en krum hånd i en skåwergryyd (skåww gryyd). 

E. T. K. 
Jeg tager den ene hånd og redder den anden med. Lov. H. 
3691. Han tager den ene hånd og vasker den anden med, 

og så er den endda sort. Maren B. 

Om den, der hjælper sig af én forlegenhed i en meget større. 

Mange hænder gjor rask gjerning, det hør' Vorherre til; 
mange munde gjor tomme fade, det hør" den Onde til. 

K. H.-H. 

Spyt i den ene hånd og skid i den anden, se så, hvilken 
du har mest i. E. T. K. Eller: Du kan ønske i den 
ene hånd og spytte i den anden og så se, hvilken du 
har mest i. E. T. K. 

Håndelag. Han har det på håndelaget ligesom jordemødrene 
og lommetyvene. Ch. W. Eller: Man skal have det 
på håndelaget ligesom lommetyvene. N. Chr. 

HåndslSv. En, der er håndslov, kan ikke tælle en pind og 
slå den i et sædeknippe. H. F. F. 

Håndværk. Et håndværk er godt at lære, det er let at 
bære, vil man ikke bruge det, kan man lade være. c. Gr. 

Den, der kan 19 håndværker, kan intet. Mads J. 

Håndværksfolk. Når man får håndværksfolk, har man kun 
to glade dage, nemlig den dag, de kommer, og den dag, 
de rejser. H. A. H. 

Hår. Blidt hår, stridt sind, stridt hår, blidt sind. M. M. 

Dårligt klippet hår er to mænds skam. a. B. B. 

3701. Mit hår krøblede rigtig på mit hoved ved at høre 
det. H. R F. 

Hans hår krolier som et limeskaft. j. G. P. 

Det sætter grå hår i panden. Ane N. e. t. k. 

Sorte hår, men ikke hjærter, kan blive hvide med tiden. 

V. Fausbøl. 

Den, der går med halm i håret, er ikke meget betroet 

R. P. 
Hvem, der har et gult hår, vil gjærne ha' det kruset 

Fr. L. Gr, 
Ansigtet i det pudrede hår, som en kat i en høstak. 

C. A. Th. 
Hårdt bidsel gjor ikke hesten bedre. c. A. Th. 

Han er hård i munden, men blød i roven. Joh. G. Ped. 
Han er så hård, at en kat ikke kan gnave i ham. A. KJ. 
3711. Han er hård som horn ligesom Oles spade. s. D. 



Hård - I dag. 139 

Den, der er hård nok til at bande, er også hård nok til 

at lyve. Henr. P. 

Den, der er hård ved sine heste, er også hård ved sin kone. 

H. A., S. 

Han er så hård, te en kan ikke hugge i ham med en bred- 

øgse. j. G. P. 

Han er hård i kanten ligesom smedens æbleskiver. N. S.,B. 
Du er en hård karl i en blod kolort H. J.-H. 

De ær hær, hur de ær orøer. å waar, hur de ær onder. 

J. G. P. 
Det er en hård Ole Pæesen! Ch. W. 

Han vender den hårde side ud. Mads J. 

Det er hårdt at æde sine egne ord. S. D. 

3721. Det går hårdt til, når de store kommer sammen. 
Enten med venskab eller fjendskab. C. L. R. 

Han træder for hårdt (i hans læppede træsko). E. T. K. 

Når en skoser en anden. 



I 

I. De kan gå i folk og af folk med træsko på. H. H. 7 0. 

De, der forstår at indynde sig. Eller: Han kan gå både i 

dem og af dem med sine skoede træsko på. p. j. 
Sig enten i eller af med det! Fra eller til. P. Kr. M. 

I. Man siger »I« til to lus og »de« om tre, men derfor er 

de dog det, de er. K. T. 

I skal ikke sige I til vi, for vi er lige så gode som L 

Ann. J. Eller: ... vi er ikke flere end I. K. R. S. 
Du skal ikke sige I til mig, de siger I til en svinelort. 
Når halvgamle folk ikke vil have »I«. A. G. 

Du kan sige I til dine lopper og lus, du skal ikke sige I 
til mig. E. T. K. 

I til a, så hør vor snak op! A. H. P. 

II li, du store Klavs Isak! Forbavselses-udråb. A. A. 

3731. I fy i hoved navn! E. T. K. 

I, du fredsens, Hans, vil du dog kysse mig mer endnu! 

Niels J. 

I dag for penge, i morgen omsonst H. N. 

I dag er det et himmerigs vejr at kjærne fedt i. Eller: 

... at skumme vand i. Eller: ... at holde sig inde i. 

Mads J. 

I daw som i gwer — kjør i læjsen. K. M. R. 



140 I dag — Jhiel. 

I dag sælder jeg, i morgen skal jeg bage. Ant. N. 

Den, der skutter sig. 

Det, der kan ikke komme i dag, det kan komme i morgen. 

Ane N. E. T. K. 

Kommer a ikke i dag, så kommer a i morgen, og kommer 

a ikke i morgen, så kommer a overmorgen til middag. 

Lov. H. E. T. K. 
Du skal dig ikke i dag forhaste og ikke i morgen fortage. 

N. Chr. 
Man skal leve i dag, så man kan leve i morgen med. 

E. T. K 
3741. A ved nok, hvad a vilde i dag sige, når a vidste, 

a skulde i morgen dø. Lov. H. 

Jeg har været af by for i dag. M. M. 

Det kan ikke hjælpe at slå en mand ihjel i dag og fortryde 

det i morgen. a. N. 

Lad os nu være mennesker fra i dag af. M. M. 

I dag sagde han hund, han var vred. M. M. 

I fjor i det favre vejr. A. M. N. 

Du var ikke for ærlig i fjor, de snakker ikke for godt om 

dig i år. E. T. K- 

Det var i fjor det hårde vejrlig var, de mange frøs ihjel. 

A. H. 8. 
Er det ikke dig, der i fjor løb med æ lærred på æ ryg? 

den gang snakkede de ellers ikke for godt om dig. 

J. Kr. N., G. 
Du fik mere til Ion i fjor, end du får i år. Til den, hvis 

underskjort hænger neden for de andre. Lov. H. E. T. K. 
Eller: Hun har tjent bedre i år end i fjor. E. T. K. 
3751. A kjender dig fra i flor, da a solgte kål til dig, da 

fik du syv snese til hundredet, for a kunde ikke tælle. 

Lov. H. E. T. K. 
I går. Ja, han er ikke fra i går. H. H., Hj. 

Jeg er ikke født i går og torret på kakkelovnen i nat 

M. R. 

Han skulde nok have været der i går. F. P. J. L. 

Til den, der har hastværk. 

Jeg har ikke fået mad siden i går, forend i dag, i morgeu 

bliver det tredje dag. K. R. S. 

Han er ikke løben af stabelen i går. c. A. Th. 

Igle. Han hænger i som en igle i et ondt ben. p. j. 
Igjen. Er du nu gal igjen, du var det to gange i går. 

C. Gr. 
Det kommer igjen ligesom onde penge. a. L 

Ihjel. Du skulde slås ihjel et par gange om dagen. j. c. M. 



Ihu — Ild. 141 

3761. Ihu. Komme ihu det er en god ting, når det er 
ikke for silde. A. N. 

I hænde. Det er ingen sag at tage i hænde, når Ond vil 
sende. A. P. L. e. t. k. 

Ilden er ude og asken er kold. A. N. 

Når der kommer ild i gamle brande, så brænder de bedst 

A. H. S. 
Når ilden er slukket, rager man i asken. Nik. Chr. Eller: 

Når vi fejler ild, så leder vi i asken. P. j. 

Strået kan ikke gjøre for, at det brænder, når det er ilden 

nær. C. A. Th. 

Her er ild nok til alt kongens krudt, når det var på ét sted. 

Om en lille gnist P. J. 

Hos mig kan du få ild til alt kongens krudt Ch. W. 
Siges til den, der beder om en gnist ild til sin pibe. 

Når der er ild i æ ovntræ, er æ mengspus lige så god som 
den rindende kjelld. A. H. S. 

Er der ild i ovnragen, lægger man den lige så let i mød- 
dingpølen som i vanddammen. E. T. E. ' 

3771. Sæt os tussen (o: kaffekanden) på ilden. Mort E. 

Det futtede som ild i blår. Mort E. 

Stik så ild i svøben! Eller: Han stak ild i svøben, p. j. 
Om den, der kjører rask til 

Der er ild i vort gadekjær, og det skal slukkes med lang- 
halm. Siges til frittesyge personer. Ch. W. 
Det var vel det år, der var ild i Vesterhavet, og det blev 

slukket med blår. Mads J. 

Når man ikke tror, hvad der fortælles. 

Det har været på (ved) æ ild siden søndag. E. T. K. 

Der er ild i æ flintesten, men det ses først, når æ stål 

kommer. E. T. K. 
Der er mere, der slukker ild, som vand. A. L. 

Der er alle tider lige så mange, der har ild som vand. 

K. Th. 
Der er ikke så megen ild, man kan brænde en kaffebønne 

ved. C. A. Th. 

3781. Law æ eld er sammel, brænder en bæst j. H., C.-F. 

Eller: Uden brænder bedst, så længe den står samlet 

A. L. 
Den ild, der brænder godt, vil de alle puste i. K. Th. 
Du skal ikke puste til den ild, som brænder. M. R. 

Æ ild er vist gået ud! Sor. H. 

Hårdt imod hårdt gfr ild. A. E. J. 

Ed er en god inderst, men en bedrøvet øverst a. L. 



142 Hde — I morgen. 

Ilde gik det men vel var det, at der skete ingen skade. 

Joh. S. 

Ilde gik det, og vel var det, hjem gik det, og knapt var det 

Sor. H. 
Det går aldrig så ilde, det går jo nogen med. j. G. P. 
Det ser ilde, te lange tyve står op. j. p. H. 

3791. Er det ilde gjort, så er det vel betalt a. H. S. 
Ildebranden kan jeg ikke hjælpe ved, men vil I kjøbe potter, 

så vil jeg holde. Om den, der ikke vil hjælpe. E. T. K. 
Der kommer tre slags folk til ildebrand, nogle for at stjæle, 

nogle for at redde, nogle for at se til. e. T. K. 

Ildklemme. Han sidder som en ildklemme på en so. p.j. 
Ilder. Nogle løber som gale ildere i torden. c. Gr. 

Det er en led ilder. Om den falske. Lov. H. 

Ile. Det iler for en bedre æl. P. K. M. 

Imellem. Hun har ikke lagt æ finger imellem, h. F. F. 

Om for tyk meldmad. 

Nu er det imellem hinanden ligesom hø og halm. K. M. R 
Der kommer nok den dag, der bliver by imellem jer. 

Om søskende, der ikke kan forliges. E. T. E. 

3801. Deo, der går imellem bark og træ, vil også gå imel- 
lem særk og knæ. E. T. K. 
Det var lige imeld æ sæjer og æ hvæjer. E. T. K. 

Om noget, der er vanskeligt at komme over. 

Der er ikke langt imellem det varme og det kolde. 

Om den hidsige. Lov. H. K. T. K. 

Det var lige imellem det skidne og det rene. E. T. K. 

Han går imellem elleve og fem og har ingen steder hjem. 

E. T. K. 

I morgen tidlig er natten forbi. P. J. 

I morgen er der atter en dag, og er der ikke det, har vi 
fået nok udrettet i dag. M. M. 

Der kommer en dag i morgen, sagde Jens Ringive. F. P. J. L 

Du skal ej til i morgen opsætte, hvad du kan i dag ud- 
rette. H. Pet. 

I morgen bager alliken, så får vi varmt brød. F. L. Gr. 

3811. I morgen kommer der en ladning fioliner, så skal 
der skides i alle flojterne. P. V. J. 

Til den, der flojter med munden. 

Syv og ni er segsten, i morgen er det søndag. F. P. J. L. 

Hvordan har du det så i morgen? j. o. P. 

Vidste jeg, jeg skulde dø i morgen, skulde I få noget at 
vide. Ch. W. Eller: Jeg kunde sige meget, når jeg 
vidste, jeg skulde dø i morgen. p. j. 



I morgen — Indfald. 143 

Kom til mig i morgen, så skal du få klaser på suppen! 

Nik. Chr. 

Nu skal vi nok hjem, i morgen slår bondens tromme. 

Når det er silde. A. H. P. 

Ja, i morgen til middag eller den anden dag til aften. 

Ann. J. 

1 å å, der er én dag i morgen. 8. H., Skj. 

Gå nu i seng, i morgen tidlig skal du op og have mad. 

P. J. 
Ind. Den kan gå ind i folk og ud af dem igjen med skoede 

træsko på, te de aldrig fornemmer det Se: i. A. L. 
3821. De skal tage ind, ligesom de gi'r ud. a. N. 

De kommer til at tage ind til nadver, hvad de har givet . 

ud til davre. L. F. 

Det er bedst at torre det inde, der ikke kan tåle at 

hænges ud. L. Fr. 

Inden han kommer, kommer de fra Norge med sild. 

Den sene. J. M. 

Værsgod og kom inden for og se vor ny kakkelovn ! s. Br. 

Eller: ... og se til vor kakkelovn. Ch. W. 

De er nær ved at gå inden i hinanden af ene glæde. 

Ane N. K. T. K. 

Det har det inden i sig ligesom æ rakkers ler. F. P. J. L. 
Eller: Han har det inden i sig ligesom skrædderens 
lire. C. A. Th. 

Inderlig. Det sidder inderlig som bjærgmandens bjærte. 

K. Glud. 

Inderst. Det, der ligger inderst i hjærtet, ligger yderst på 
tungen. E. T. K. 

Indagningstid. Det er i indagningstiden. E. T. K. 

Når man spiser. 

3831. Indbillinger (o: indbildninger) er værre end torve- 
billinger, undtagen i qjne, der er torvebillinger værst. 
Lov. H. Eller: Ingenbillinger er værre end torvebil- 
linger undtagen i ojnene. Nik. Chr. 

Indbildning er værre end Fanden. C. Gr. 

Indbildning er værre end pestilentse. O. B. H. 

Indbildning kan gjøre en myre til en elefant. John H. 

Indbildsk. Han er så indbildsk, at ingen kan få lov at nyse. 

E. T. K. 

Indbyndel. Du er indbyndel som nispug i æ halmstak. 

A. L. 

Indfald. Du har indfald, som gamle vægge har udfald. 

E. T. K. 



144 Indfed — Intet. 

Indfed. Han er indfed ligesom storken. K. L., K. 

Om en mager gris. 

Indløbe. Der kan let indløbe noget når der er hul i træ- 
skoene. Langø. P. C. H., L. 

Indkvartering. Han havde fået indkvartering. E.T. K. 

Bleven luset 

3841. Indretning. Det var en sær indretning på en fore- 
stilling. E. R. S. 

Indtægt. Hvor der er store indtægter, er også store ud- 
gifter. Jeppe J. 

Indvendig. Han har sit indvendig ligesom det røgede flæsk. 

Stevns. J. P. J. 

Indvov. Du er nok indvov for en pandekage. p. j. 

Hun er indvov ligesom Maren Brøds træsko. p. j. 

M. Brøds levede for omtrent 30 år siden i hospitalet i Kværn- 
drup. Talemåden høres i en stor del af det sydlige Fyn. 

Ingen. Hvor ingen falder, står heller ingen op. p. j. 

Der er ingen fisk uden ben, og ingen mand uden men. 

S. D. 
Har vi ingen, der klapper os, så har vi heller ingen, der 

napper os. Sor. H. 

Ingen kone er bedre end en ond kone. c. Gr. 

Ingen kage er værre end krogen kage. Lov. H. Eller: 

Intet i maven er værre end krogen kage. Nik. Chr. 
3851. Ingen 8ted8 er i hundens rum. Eller: Hvor har du 

været? — Ingen steder. — Nå, i hundens hus. P. Bj. 
Ingen ting. Jeg siger ingen ting, men tænker så meget 

mere. . Joh, G. Ped. E. T. KL 

Ingen ting er godt at komme i ojnene. E. T. K. 

Det koster ingen ting for vogsne og ikkun det halve for 

born. H. H., Hj. 

Det er ret en frøken Ingenting. E. T. K. 

En, der giver sig ud for noget, hun ikke er. . 

Intet. Når en har intet, den dag en tyller, så har en heller 

ikke, den dag en hælder. Lov. H. E. T. K. 

Somme får intet, fordi de kan ikke skjonne på at snakke 

om det, og somme, fordi de har intet at tage det i 

L. Fr. 
Det skal gjøres at et (o: intet) og for et og med et og fra, 

for de kommer til. Gjøres billigt og i en fart A. P. L. 
Når du it (c : intet) har, og it kan få, så vil du se den, der 

kan nær' sig længer end du. K. M. R 

Den, som intet vil lære, må tosset være. H. Kr. K. 



Intet — Jens. 145 

3861. Den, der skræpper og intet har, det er ære, men 

den, der klynker og intet ska'r, det er synd. c. Gr. 
Intet er bedre end en ond kone, og intet er værre end et 

tykt stykke brød. R. p. R 

Der er intet ved det, hverken rytter eller soldat 8. Br. 
Intet i maven er værre end grød, intet i ojet er bedre end 

røg. A. G. 

Is. Jo bedre isen er at glide på, jo mere man er i fare, 

om man falder. M. R 

Ister i ål, butter i kål og smor i blåsar vælling. j. F. 

Batter rørtes sammen af fløde, mel, ost, æg o. s. v. og brugtes 
på brødet i steden for smor. 

I vejen. Der er al tid noget i vejen, når en stakkel vil til 

Himmerig. Jeppe J. 

I år. De ler ikke alle i år, der blev gift i fjor. Fr. R 
Fød mig i år, så skal jeg føde dig ad åre. Nik. Chr. 

Ka-do'J hun døø i or å blow begrawen i fyrør. M. M. 



J. 

387 1. Ja. Mands ja og nej (o : vaklen) gfr fjende mod. h. N. 

Den ene sit ja er lige så godt som den anden sit nej. 

E. T. K. 

Du siger nok ja, men du svarer ikke. H. A. H. 

Den, der er god til at sige ja, er god til at bære bom. 

E. T. K. 

Å ja mænd og så en pægl og så i seng. A. N. 

Jag. Han har al tid et jag, som han skulde efter jorde- 
moder. H. H., Hj. 

Jage. Når 12 kunde int jage os ud, så kan 1 langt mindre. 
Siges, når man bliver i selskab til over midnat. Kar. Br. 

Det jager vel ikke, du skal vel ikke ud at hoste. M. Balle. 

Jagearbejd (figearbejd) er skidearbejd. E. T. E. 

Jagt. En skal ikke rose af jagten, inden hundene har 
løbet M. M. 

3881. Jammel. Når vi to mødes her i dag jammel, så er 

vi da ikke døde. E. T. K. 

Siges, når to støder hovederne imod hinanden. 
Jeg, Han siger »jeg« til sig selv og »du« til sin træsko. 

Joh. G. Ped. E. T. K. 

Jens. Der er Jens Bjærggård med kålen i næsen. 

Klørknægt i kortspil. J. G. P. 

10 



146 Jomfru — Jul. 

Jomfru Iisken, forstår du pisken! A. N. 

Det er jomfru hor-været og madam kan-blive. P. Er. M. 

Siges om en gift og ugift kvinde. 

Jomfruborn (o: de bom, som ikke er fedte) er altid gode. 

L. E. I* 

Jomfruhår. Et jomfruhår kan trække mer end ti par heste. 

C. Gr. 

Jomfrusko. Det er ikke godt at lave jomfrusko til hyrde- 

fodder. S. P. J. 

Jord. Han er god til at måle jord af til de fattige. 

Om den, der tager lange skridt. A. £. J. 

Jorden er gjærne hård for onde svinetryner. j. F. 

3891. Jo federe jord, desto dovnere folk. P. J. 

Se til jorden, der skal du have din føde fra. j. M. P., R. 

Han får ikke jord nok, for han får munden fuld. Død. P. J. 

Du grunder kanske jord ud til borneborn. Ch. W. 

Om en, der grubler. 

Sæt dig ned på Guds gronne jord forved kakkelovnen. 

P. Kr. M. 
Den er så ond, te jorden svier under den. a. N. 

Af jorden er du kommen, til jord skal du blive, af jorden 
skal du igjen opstå med smalle ben og træsko'r på. 

Ant N. 

Den, som bliver ved jorden, falder ikke ned. H. N. 

Jordæble. Du har nok spist jordæbler, der sidder skind 

på din næse. Mort £. 

Jul. En anden jul kommer en anden juleaften. E. T. K. 
3901. Å hvad, det er da kun jul én gang om året Eller: 

. . . søndag én gang om ugen. A. H. P. 

Året er aldrig så lang, så kommer julen dog trang. S. H., S. 
Du må ikke bære vor jul ud. E. T. K. 

Kom du ind til mig i jul, så skal du få stegte stirreser og 

pebernødder. A. H. P. 

Det ser ud til en mørk jul og en skiden fastelavn, p. j. 

Siges, når der er ubehageligheder i vente. 

Den, der skummer i jul, skal sulte i faste. Den lånng 
sulten fååst. Den lånng fååst å sulten daww. p. K. M. 

Det er jul til kjormes og halvhellige dage til påske. E.T.K. 

Vi holder jul til påske, siden kommer pintsen. Mort E. 

Efter den forædt' jul kommer den forhungret påsk'.K. Th. 

Julen varer til påske, og påsken varer til pintse, og pintsen 
får aldrig ende. F. L. Gr. 

3911. De snakker alle om den rige jul, men ingen om 
den fattige Ole (påske). Ch. W. 



Jul — Jøde. 147 

Hun bager til jul og gjemmer til Påske. Ann. J. 

Hendes mand hed Påske. 

Nu vil jeg ønske jer en glad jul og en spids påske. E.T.K. 
Den rige jul den får al ting, men hvad bliver der til den 

fattige påske? det snakker der ingen om. E. T. K. 
Jul er en frossen, påske er en rig mand, men Pers dag er 

en stakkel. Lov. H. 

Æ jwl æ en øøland, æ poosk kome, ncer en kand, æ pendste 

æ en snærpkannd. Vilh. M. 

Det er godt at være barn om julen, præst om påsken og 

føl om hosten. M. M. 

Juleaften. Nå da, sikken juleaften vi ha'de, fa'r og jeg var 

ude at moje os elleve gange. j. c. M. 

Julegrise og fastekalve gjor bonden gale. H. N. Eller: 

Julekalv og fastegris gjor bonden rig og vis. 
Jæmmave. A hår en jannmaww, a ka tool ålld slaww. 

Siger folk fra Varde-egn, når de vil rose dem af, at de har et 
godt helbred. E. T. K. 

3921. Jærnmænd og trækoner det giver stærke bom. 

E. T. K. 
Jærnskovl. Havde a haft en jærnskovl, sikken lussing du 

skulde have fået Mads J. 

Jærnstdvle. Har du set (mødt) manden med jærnstovlerne 

i dag? Spoigsmål til den dovne. E. T. K. 

Jærtegn. Kan du gjøre et jærtegn, vil jeg tro, du er en 

helgen. Ch. W. 

Jævn. Når du kommer der over, så er du på jævn vej. 

A. N. 
Der er jævn bund imæld æ knolde. H. J.-H. 

Det går jævnt, men pokkers net. Chr. R. 

Det er så jævnt, at man kan trave en lus derpå. p. Chr. 
Du trænger vel ikke til, jeg skal jævne dig lidt i ansigtet 

med en møghakke? H. H., Hj. 

Jyder, Jøder og gråspurve det er nogle slemme fugle. j.s. 
3931. Jøde. Der har en Jøde spyttet C. L. R. 

Siges, når der er et mørkt sted på noget: rustplet på jærn, plet 
på keder o. s. v. 

Der har en Jøde spyttet på din hose. Mikk. S. e. t. k. 

Siger man, når der er gået hul på en andens strompe. 

Du er nok en Jøde, siden du hverken spiser flæsk eller 

drikker fløde. Ch. W. 

Til det barn, der ikke holder af flæsk. 



10" 



148 Kabees — Kalv. 

K. 

Kabee8. Å, wil du et ret ha en kabees! J. G. P. 

Kabuds. Det er af det røde fyr ligesom smedens kabuds. 

Ant N. 

Kaffe. Varm kaffe blæser jeg ad. CL W. 

Ja vist skal du strags ha' kaffe, når du den selv vil skaffe. 

Marie E. 
Vil du ikke have kaffe i en bundløs træsko? p. Kr. 

Kaffesnak og brændevinssnak er ikke meget bevendt 

Mads J. 

Kagen er konen lig. H. N. 

3941. Sådan skal vi ikke have vore kager stegt p. V. J. 

Kaglen. Han har mere af æ kaglen end af æ æggjøren. 

P. K. M. 

Kakerlak. Han løber som en kakerlak. a. B. A- 

Kakkelovn. Du må tro, jeg er ikke født i går (i aftes) og 
torret på kakkelovnen i nat V. B. 

Han er ikke det menneske, kakkelovnen er af. M. O. A. 

Kakkelovnspræst. Du er en kakkelovnspræst Mort £. 

Kald. Det er ikke så galt at give æ kald op og lade æ 
præst præke. j. f. 

Kalde. Det er det samme, hvad I kalder mig, om I så 
kalder mig mistmad, bare jeg får så meget, jeg kan æde. 
K. R. S. Eller: Det gjor lige meget hvad de kalder 
mig, når bare ikke de kalder mig »mistmad«, og det 
gjor da heller ingen ting, når bare jeg får, hvad jeg skal. 

Ant N. 

Nu er du kaldt op 3 gange, nu må du dø, hvad tid du viL 
Når man nævner ens navn, og den siger ja 3 gange. A. N. 

Du kommer, ligesom du var kaldt ad. E. T. K. 

I en belejlig tid. 

3951. Kalk. Nu er kalken regnet af den rude. p. j. 
Kallun. Skal a vende dig dit kallun? Ane N. E. T. K. 
Kaistik. Å, vil du ikke ha' en kaistik? J. Kr. N., G. 
Kalv. Han kan tage kalven i en stud. M. Munch. 

Han kan spør' en kaZ å en gjæJ kow. p. Kr. M. 

Der er flere røde kalve end præstens. F. L. Gr. 

Det er mere, end manden forlanger, at kalvene skal have 

thevand. A. Andr. 

Han skjærer kalve. A. E. J. 

Siges, når knuden af en mands halstørklæde er skreden om i nakken. 

Den storste ogse har også været kalv en gang. c. A. Th. 



Kalv — KarL 149 

Pas på, du ikke får en kalv. E. T. E. 

Når en hostkarl får sting i siden af at gå og svinge stærkt med leen« 
3961. Kalvebøvl. Den er født godt af æ kalvebøvl 

Om et barn, der er tykt og velnæret, godt født op. Også om 
store lus. 

Kalvehorn. Han har stukket hans kalvehorn af. A. H. S. 

Du skal ha' æ kalvehorn rendt af. Eller: Han har fået 
æ kalvehorn rendt af E. T. E. Eller: Han får nok 
kalvehornene rendt af sig en gang. 8. H., Skj. 

Kalveskind. Han springer omkring som et tort kalveskind. 

A. B. A. 

Han er kommen ud med kalveskindet i dag. E. T. E. 

Går med trommen. 

Kam. Du får nok kam til dit hår. E. T. E. Eller: Havde 

du fået hende, så havde du fået kam til dit hår. E. T. E. 
Om en arrig kvinde. 

„Kammerat" er en hestetyv. E. T. E. 

Kammerrådsbænken er lang. E. T. E. 

Kande. Eannd gor te kjelld hver jenlig dd, te sist så gor 

æ hank å. L. P. L. 

Kandebænk. Ja, hun vil helst sidde i æ kande bænk. 

Om den dovne. E. T. E. 

3971. Hun har ikke siddet i æ kandebænk. e. T. E. 

Om den, der er dygtig og på færde. 

Den skulde skures og lægges i æ kandebænk. E. T. E. 

Om den, der er noget fin på det, vel især i klædedragt. 
Kanin. Han klipper kaniner. Om den sovnige. M. D. 

Kapun. Det er en rigtig kapun. Om en hidsigsindet. M. 86r. 

Kar. Lad hvert kar stå på sin egen bund, så står det bedst 

A. H. S. 

Karet. Dersom alle hjerte i karet, hvem skulde så sidde 
på bukken. H. N. 

Kario!he8t Han er så heldig som en kariolhest af det 
slags, der aldrig kommer af tojet M. M. 

Karklud. Den, der ingen ting vil brede, må altid have en 
karklud til rede. C. A. Th. 

Karl. Det er karl det, der er. Lov. H. e. t. k. 

Det var en karl, der slog noget syn fra sig. M. M. 

3981. Du er en karl, men en solle. A. H. P. 

Du er en karl, min dreng, du skal snart have bugser! 

P. J. 

Du er en karl, min dreng, det er din moder ikke. e.T.jl. 

Du er en karl ligesom din moder, og det var ingen dreng. 

A. H. P. 

Du er ingen karl, for kongen kalder dig ikke. a.« H. P. 

Ved sessionen. 



150 Karl — Karl. 

Han har tjent kongen som en karl. M. M. 

Kalder du mig for en dreng? Jeg har tjent kongen for 
karl og var med i krigen. Yi skød med rådne kartofler 
og osteskalke, det var noget andet end det skidt, folk 
bruger nu om stunder (nu om dage). a. E. J. 

Nu er han alt det karl, han bliver. M. M. 

Det er en dygtig karl så nær som det, der vanter, a. L. 

Du er en hvælle karl, du skal have en kone alene. H. A. E. 

3991. Du er en bitte undersat karl ligesom storken. 

E. T. K. 
De ær en kåel, æ kuW ær aww. j. g. P. 

Du er en karl som Kasper, og ham tog svinene, j. g. P. 
Du er en karl som Kasper, og han er en karl som en kløven 

svinelort. E. T. K. 

Han er en dristig karl, så længe han ser ingen fare. 

E. T. K. 

Du er en fast karl i blodt møg, når du er i efter armhul- 
lerne. Siges spottende til den, der praler af sin styrke. E. T. K. 

Du er en hel karl, når du kan sidde i en ovn og kan have 
et par store fladbundede træsko stående uden for. 

E. T. K. 
Det er en solle karl, der kan ikke bære en skjæppe lus 

over tre bymarker uden at skulte sig. E. T. K. 

Når en vil være en karl, må han kunne slå hans mand 

og drikke hans dram og bære en skjæppe lus i hans 

skjorteærmer uden at skulte sig. j. g. P. 

Det er en karl, der kan drikke sin dram og gå sit skår. 

M. M. 
4001. Det er en karl, der kan tage en halv pægl brændevin 

og sige: det var en god dram, inden han rommer sig. 

M. M. 

Du er en karl, du kan drikke en dram på egen hånd. 

A. H. P. 
Han er en kÆel i kri, nær han er ingen fåår i. h. Th. M. 
Du er ingen ræd karl bange for. e. T. K. 

Du. er en karl, hvor der ingen andre er. e. T. K. 

Han er en hoj rank karl som en bikube, har lår og ben 

som tobak for en skilling. E. T. K. 

Fæst dig en karl for en skilling, så får du at se, hvor stor 

han bliver. E. T. K. 

Det var ingen sag at tjene for karl, når bare man ikke 

skulde skjære brød. E. T. K. 

Du er da en grov karl, tor din næse! Ironisk. Mads J. 



Karl — Karlearbejde. 151 

En karl ved (med) sin le og et barn i sin ble kan også komme 

sammen (få hinanden). M. R. 

4011. En brav karl gjor en gjerning, men en skjælm roser 

af det L. Fr. 

Vi er et par karle ensdan, undtagen a stjæler ikke. a. H. P. 

Katteskjæg og hårkamper kan man hugge af med en bøge- 
lægte, men bukkeblade og kragetæer er noget, der kan 
»dage« en karl. Ironisk. M. M. 

Jeg har ikke set den karl endnu, jeg kunde kyse. p. j. 

Du er ikke den karl, jeg burde være. p. j. 

Det er skrappe karle med ungarske stovler med stiklommer 
i og glaslygter i hælene. L. Fr. 

Man finder ikke det i karlenes sko, man finder i enkemand- 
ens bo. Ann. J. 

Det er en hoj rank karl ligesom et femtal. P. j. 

Han er en ulden karl, han har to trojer på. M. B. 

En hjw færre iåel kan stø o en tore å hååg en Send. s. B. 

4021. Jeg er en estimeret karl og en velstående karl og 
en karl, der ikke gjor andre karle fortræd. a. E. J. 

Karl er den, der kan gjøre sit arbejde både til engs og til 
sengs. . A. E. J. 

Det er en hel karl, han passer sin faders vest og sin mod- 
ers kjole. A. E. J. 

En hyw færre kÆel som en bikuuv mølt atter en tapstång, 
tre] kotejer å et handfång imæld æ skåldere. s. B. 

Det er ikke så nemt for en enlig karl i et par enlige bugser. 

A. H. P. 
Du er en svar karl i et fad grød, men i et fad vælling 

der drukner du. A. H. P. 

Han er en snavs karl%i sine bedste klæder. H. H., Hj. 
Brav karl hjælper sig selv. Jeppe J. 

Han er karl for sig selv og mand for sin hat. a. E. J. 
Kan du stå i en skjæppe og lægge en tønde hvede på din 

nakke, så er du karl for din hat. N. C. A. 

4031. Det er en dårlig karl, der ikke kan være en gang 

som en anden. p. j. 

En karl kan slå til et læs hø om dagen, om han så ikke 

får mere af hvert hak, som et får kan have i sin mund. 

P. J. 
En kan slå en karl fra en hest med den. p. Er. M. 

Karlearbejde. Det er karlearbejde. p. Kr. M. 

Det er ikke karlearbejde, men hestearbejde. E. T. K. 



152 Karlfolk — Kat 

Karlfolk. De kjonneste karlfolk er de største slyngler, og 
de kjonneste kvindfolk har ikke stort at lade dem høre. 

E. T. K. 
Man skal skue karlfolkene om halsen og kvindfolkene om 

hælene. E. T. K. 

Æ karlfolk og æ kvindfolk er de bedste folk, der er tiL 

E. T. K. 
Karlsvogn. Han er kommen i Kåelswwen. c. Sch. 

I med de store. 
Karrig kone slider moj af hend daartræ. E. T. E. 

Når hun henter noget, tager hun al tid for lidt den første gang. 

4041. Karrig kone går tit til kjælder. E. T. K. 

Karrighed er sin egen stifmoder. R. G. 

KartoflTel. A skal hen og have æ vand heldt fra æ kartofler. 

Siger den, der vil lade sit vand. E. T. K. 

Han er just ikke til at pille kartofler med. M. M. 

Ja, hun er ret oppe for en kartoffel. E. T. K. 

Når horn er i godt humør. 

Kartofler det er en dejlig fisk, for dem er der ingen ben L 

E. T. K. 
Han har en lykke som en rådden kartoffel. M. M. 

KartofTel8æde. Nu er det kartoffelsæde. E. T. K. 

Når samtalen går i stå. 

Karudse. Han er ligeså væk (fra det) som en karudse i et 

pæretræ. E. T. K. 

Der blev du skudt som karudsen i pæretræet. v.B. 

Til en, der er i knibe med noget galt, han har gjort 

4051. Kasse. Lad kassen rokke, den er løs .alligevel. 

P. V. J. 
Kaste. Din moder har kastet (forkastet) dig, som hønen 

kaster kyllingerne. f P. Kr. M. 

Kaste op. Skal du kaste op, så glem ikke at gabe. Chr. R 
Kastekjæp. A har aldrig gjort kastekjæp ad nogen slags 

mad. P. Kr. M. 

Katten leger så længe med musen, til den slipper i den. 

Mort E. 
Æ kat fanger tit en mus, men aldrig nogen sinde har en 

mus fanget en kat Mads J. 

Der er flere fugle til end vor kat E. T. K. 

Gamle katte kan også labe mælk. R. p. R. 

Jo flere katte der er, jo værre laber de. E. T. K. Eller: 

. . . des mere de laber. M. R. 

Vor kat har gjort barsel. Siges, når der er to lys på hordet Lov.H 

Eller: No gjo wo kat råe bassel. k. M. R. 

Om tre lys på bordet 



Kat — Kat- 153 

4061. Det er ondt at se på en syg kat, når ojnene de 

rinder. Nik. Chr. 

Er Ti kommen over æ kat, så kommer vi vel over æ hale. 

Lov. H. 
Ven æ kat er finest, så vil en kradse. A. L. 

Ta i æ kattes håål å kyer, så hdr do noj å gyer. K.Bavn. 
Pus, min kat, a har ingen anden hund ! E. T. K. 

Du ser ud som en kat, der går med vinden. N. P.s kone. 
Om en, der er gal 

Det går ligesom at malke en kat med opsmøget rumpe. 

Ole J. 
Du ser ud som en gal kat i torden. N. P.s kone. 

Når en gjenner æ kat ud, skal æ fremmede te'n. p. Kr. M. 
Du har det nok ligesom Per Skrædders kat, den vilde 

ikke have mus. T. Kr. 

4071. Det er ikke forbudt katten at se på kongen, s. D. 
Han er lige så ulykkelig som kong Salomons kat, der krøb 

og sked. H. P. H., H. 

Naturen går over optugtelsen ligesom for kong Salomons kat. 

H. P. H., H. 

Gale katte får revet skind, det fik Peter, for han var en. 

M. M. 
Har katten taget din pølse? Ane N. E. T. K. 

Du sidder, ligesom katten havde taget din pølse. . A. N. 
Der kommer flere og vil have pølse, og katten er ikke 

slagtet endnu. Når f. ex. hunden pludselig gjøer. P. J. 

Når vi stryger katten hen ad ryggen, så vender han os 

kløerne. L. Fr. 

Katten er også ærens, når den ser, at sikluden er våd. 

Ærens: forstilt enfoldig. P. Er. M. 

Han blev så sum som æ kat med æ siklud om æ hals. 

A. H. S. 
4081. Lad katten græde, han har stærke ojne. K. R. S. 
Han er josset-grå-gron ligesom Mirremarens kat. k. T. 
Katten vel. ves ryww. I kortspil, når man spiller »mis«. M. Bal 
Nej, Josses, hvor jer kat er dog blisset! Niels J. 

Forundring over at se noget nyt. 

Så skal og katten sparke dig! Mort. E. 

Nu skal vi se leg til lam kat. A. H. S. 

Når en vil noget, han næppe kan. 
Du har nok trådt på en kat E. T. K. 

Siges om den, der er i dårligt humør. 

Katten spiller hjærter ud, men den kan da også undertiden 
spille kløer ud. Når katten spinder. E. T. BL 



156 Kirsebær — Kjende. 

Kirsebær. Det er bedre at plukke kirsebær af træet end 
af bordet R. G. 

KJed. Han er »kiv c i greverne. M. G. A. 

KJedsom. Du er vel ikke kyvsom (vant) for en patet (kar- 
toffel). R V. J. 

Ja, det var jo kyvsomt for den gamle kone at gå i vandet 
med klæderne på. M. IL 

KJelde. Nu er det min ko, der er i æ kjelde. E. T. E. 

I kortspil Siges af den, hvis indsats eller bet er på spiL 

Kjelder. Det er dybe kjelder at øse. E. T. E. 

Han er ikke let at slå bund i. * 
Han springer ikke i to kjelder på én gang. £. T. E. Ellen 
Du springer ikke i to kjelder åpå én tid, undtagen 
de er des nærere ved hinanden. Ant N. 

Om den forsigtige. 

Kjende. Man kjender fuglen på fjerene. R G. 

Han kjender ingen anden fugl end æ kat, og den kjender 

han på æ fjer. J. M. 

4151. Jeg kjender dig på et hår. R. G. 

Hvem kan kjende sit smor i anden mands kål? Eller: 

. . . aske . . . ovn? H. N. 

Det er ikke let at kjende sit brænde som aske i anden 

mands kakkelovn. H. N. 

Kjender du hende? har du da ligget hos hende? Mort £. 
Ingen kan kjende en ko fra en vejrmolle (o: de skal trækkes 

fra hverandre). Eller: Han er så dum, at han kan ikke 

kjende . . . Siges om en, der er dum. E. T. E. 

Du kan ikke kjende en ko fra en kirke. AneN. e. t.k. 
Jeg kjender hende nok, jeg kjeber hende ikke. p. J. 

Du kjender nok dine dyr på gangen. M. M. 

De store kjender altid hinanden; det gjor stakler også, om 

ikke på andet, så på posen. a. C. C. G. 

Er du kjendt på det sted? E. T. E. 

Til en næsvis, der indblander sig i samtalen. 
4161. Kjender du mig, mester Erik! a. N. 

De kjender dem ikke, inden de sætter foden under deres 

eget bord. L. Fr. 

Man skal kjende karlen om halsen og pigen om benene. 

Se: Earlfolk. S. M. 

A kjender ed jo it, for a æ jo væver. j. c. M. 

Jeg kjender ham nok fra i fjor, jeg kjobte kål af ham, da 

gav han mig en stok i kjøbet Ear. Br. 

Kjender du Kjeld, for her er hans son? M. E. H., P. 



Kjole — Kjælling. 157 

Kjole. Ean du ikke hænge din kjole et andet sted? 

Om den, der står en i lyset 

KJæbe. Der sidder en Satans god kjæbe på ham. K. Bavn. 

Det er Tyboernes hojeste udtryk for veltalenhed. 

Den, der er rask i kjæven, er også i næven. p. Kr. M. 

Hendes kjæve den render som en hvirvel paa en dor. 

Chr. J. 

4171. En kan ikke hænge kjæften på væggen. Norsk? 

M. M. 

KJældermanden har det godt, han kan stå i sit salsvindue 
og drikke af rendestenen. H. N. 

Kjælen. Hun er så kjælen som en kat E. T. K. 

Kjælebam bliver til et skarn. Ostfyn. N. M.-V. 

Kjælling. Der er aldrig så gammel kjælling, hun har jo for 
været mø. L. Fr. 

Om det aldrig er så gammel en kjælling, når hun brænder 
sig, springer hun endda. A. G. 

Poseløse kjæUinger går brødløs hjem. Lov. H. 

To kjæUinger og en gås gjor et marked. F. L. Gr. 

Man kan tidsnok komme hjem til en sur kjælling. Ant N. 

Alle véd råd mod en ond kjælling uden den, som har hende. 

S. D. 

4181. Fandens bedste ildtang er en gammel kjælling. H. N. 

Hver gang jeg vil fryde mig, så vil kjællingen bide mig. 

Ann. J. 

Du skal ikke kalde nogen kjælling, uden når du kan salte 
syv sild i hendes rov og selv drikke lagen. Ant N. 

Den slemme kjælling fra' Egebjærg, hun åd æ vælling fra 
æ hund og smed æ fad i æ kjelde. 

Den, der sporger om det, den véd, er en kjælling. a. N. 

En gammel kjælling stegt i smor . . det står i bibelen. 
Siger de fynske bom, H. EL, Hj. 

Det værste, man kan gjøre en gal kjælling, er at le ad hende. 

A. E. J. 

A vist et å, te kjællingen var gal, faar hon håppet ower 
en halmstrå. Carl Bj. 

Manden vidste ikke, kjællingen var gal, for han hørte, hun 
sang over borde. M. M. 

Havde moser og kjær ikke været, så havde kjællingen fanget 

ræven (koen). Siges, når der kommer hindringer for en usand- 
synlig tings udførelse. £. T. K. Eller: Havde moser og 
elietrunter . . . fanget ræven. Marie Er. 

4191. Det kan sagtens ske, at en gammel kjælling kan 
hedde Kirsten. B. H. 8. 



158 KJælling — Kjæreste. 

Det er ikke borneværk, når gammel kjælling danser. c. A. Th. 

Når kjællingerne bænkes, så vil de også skjænkes. P.KLJ. 

Nu går kjællingen sin vej. Ant N. 

Når ovnen begynder at blive hed. 

KJællingbænken er lang, du kan også få en plads der. E. T. E. 
Eller: . . . den kan de alle komme på. K. M. R 

Eller: E kjællingbænk (kjæltringbænk) er lang, det 
kunde være, du kunde selv komme på enden af den 
at vippe. E. T. K. 

Kjællingbør. Han har kjællingbør. P.Er.M. 

Kjællinglatter bliver til hoste. p. j. 

Kjællingros er dyr. R P. R 

Kjællingtak er dyre. Nik. Chr. 

Kjællingtand. Det går ud og ind som gamle kjællingetænder. 

N. Formann. 

4201. Kjællingtønde. Når jeg slår min kjællingtønde ud 

skal du få den første drik. A. M. N. 

Kjællingvind. Vi har kjællingvind. e. t. K. 

Tinden imod både hen og hjem. 

Kjæltring. Den ene kjæltring kjender al tid den anden. 

A. M. N. 
De gamle kjæltringer kjender æ messing. j. F. 

A skal nok holde ud med de kjæltringer til dag. F. M. 
Du har dine ting værre end nogen kjæltring. a. N. 

Om den, der er godt forsynet med redskaber. 

Kjæltringbænk. Æ kjæltringbænk er lang, du kan også 
gjærne få et sæde. Se: Kjællingbænk. J. F. 

Æ kjæltringbænk er lang, du kan gjærne komme på en 
ende af den. E. T. K. 

KJæltringfærd. Det er kjæltringfærd at spytte på hinanden. 

Jl. M.. 

Kjæltringliv. Slås og kysses det er kjæltringeliv. m. M. 
4211. Kjæltringvis. De lever på kjæltringvis, de frådser 

i otte dage og sulter i fjorten. M. M. 

Kjæp. Det gik som ti kjæppe i ét hjul. a. E. J. 

Tag en kjæp med dig, der ligger en død høne ude i gården. 

Til den, der er ræd. Herm. P. 

Kjær. Å har dig så kjær, så a træder din' tæ'r. 

Lov. H. E. T. K. 
Hvem der vil kjært have, skal kjært lade. E. T. K. 

Kjæreste. En sin kjæreste bliver en anden sin kone. 

P. Kr. M. 
Man skal finde sig en kjæreste i et dejtrug, ikke i en 
springdans. g. p. j. 



Kjæreste — Kjærtel. 159 

No ver a ålde met lowneste ro få en kjærrest te i mån 

awten. e. T. K. Eller: ... til søndag. K. M. R. 
San har en kjæreste i hver by og to i somme. Mort E. 
Kjærester er, ligesom når det blæser her ude, det er ikke 
godt, når det fyger for hedt A. N. 

4:221. Man kan ikke have mindre end 14 kjærester, Fanden 
tager ikke mindre end et dusin, og når Vorherre så tager 
én, så er der ikke mere end én tilbage. E. T. K. 

Du skal nok få en kjærest, når du bliver stor. Hanne J. 

Den, der har den pæneste kjæreste, skal pudse lyset. a.N. 

Du taber din kjærest. Strømpebåndet fl. Pet. 

A fryser, a gyser, a har aldrig væ't så varm, som den gang 
a lå i min kjærestes arm. E. T. K. 

Kjæresteri. Ingen kjæresterier i kortspil. a. B. P. 

Kjærlighed og hoste kan man ikke dølge. H. N. 

Kjærlighed flytter bjærge. H. N. 

Kjærlighed er og en krig. R. g. 

Kjærligheds gang er aldrig for lang, om det så er 7 mil 
over sorten hede. Kar. Br. Eller: Kjærligheds gang 
er aldrig for lang, selv om den går over 7 hovmarker 
og et tjornegjærde. N. C. A. 

4231. Kjærlighed gror, hvor ærlighed bor. e. T. K. 

Hvad man sår i kjærlighed, skal man hoste i herlighed. 

C. Gr. 
Kjærligheds oje kan aldrig se fejl. E. T. K. 

Kjærligheds ojne ser ingen fejl, og pigen hun er jo så glat 

som et spejl. Mort. E. 

Kjærlighed er som dug, den falder så let på klinte som rug. 

E. T. K. 
Kjærlighed er en (underlig) vilje, den falder lige så godt (let) 

på en lort som på en lilje. p. j. 

Kjærligheden kan lige så vel falde på en lort som på et 

liljeblad. A. L. 

A er kjed af kjærlighed, a elsker ikke et karlmenneske. 

Eller: A er kjed af kjærlighed, a elsker ikke uden en, 

og den kjender a ikke. p. Kr. M. 

Kjærne. Det er med det som med honsemøg, det er den 

rene kjærne. Ch. W. 

Kjærae. Nu er det godt vejrlig at kjærne i, hvis æ fløde 

var løben sammen. j. g. P. 

4241. Hun sidder og kjærner sammen på det H. F. F. 

Kjærtel. Hvor der er en god bid, er også en kjærtel. 

E. T. K. 

Der er al tid en kjærtel ved det fede. R. G. 



160 KJærv — KJ6n. 

Kjærven. En må ta' det, ligesom kjærven gi'r det a. N. 
Kjøb. Godt kjøb er stakket dagsrejse. a. L. 

Kjøbe. En skal ikke kjøbe det, en kan bruge, me^ det, en 

kan ikke undvære. E. T. K. 

Kjøb, hvad du ej behøver, og du vil snart nødes til at 

sælge, hvad du ikke kan undvære. H. N. 

Hvem, der kjøber det, de behøver ikke, må savne det, de 

trænger tU. L. Fr. 

Jeg vil ikke så dyrt kjøbe, hvad jeg siden skal fortryde. 

R G. 

Jeg kjender ham nok, jeg kjøber ham ikke. P. J. 

4251. Han ser på folk, ligesom han vilde kjøbe dem. 

Kiels J. 

Den, der kjøber ved lys, skal sælge ved måneskin. S. H. 

Mange kjøber for atten og sælger for tretten. a. E. J. 

Nogle går til marked for at kjøbe og sælge, andre går for 

at hore og stjæle. * P. Ej. M. 

Dyrt kjobt er både takket og betalt F. L. Gr. 

KJobmanden ser nok, hvad skind han skal rive i. A. E. J. 

Se: Hunden. 

Kjødet hænger aldrig så hojt, at jo hunden venter benene. 

P. H. 
Som æ kjød syyn æ hæst, syyn æ kjowl æ præst j. s. 
Ean der et kom kjød, så kom kål! A. H. S. 

Det er ham ikke i klæderne skåret, det er ham såmænd i 

kjødet baaret K. M. R 

4261. Når vi får kjød uden ben, så får du også. M. B. 
Hvor man lægger et stykke kjød, behøver man ikke at 

lægge et stykke brød. H. N. 

Kjøddag. Det skal du få en anden god kjøddag hen i ugen. 

Lange udsigter. P. V. J. 

Kjødmund. Du er nok en kjødmund ligesom Jens Lærkes 
kat. T. Kr. 

Kjøkken. Hun er kommen i fejl kjøkken. e. T. E. 

Et fedt kjøkken gjor et magert testament L. Pr. 

Kjøkkenddr. Han er syg bag kjøkkendoren og jager hovedet 
ind i madskabet p. v. J. Eller: . . . med hovedet i 
madskabet D. J. 

Kjøl. Det træ, der er dannet til kjøl, bliver aldrig mast 

C. A. Th. 
Kjon. Hun er så kjon som en ros', men har hverken sko 

heller hos'. E. T. K. 

Hun er så kjon, så det er grovt K.R& 

4271. Kysselig kjon ligesom Per Niels's Sidse. Th. L. 



Kj6n — Klappe. 161 

Når et mandfolk er lidt kjonnere end Fanden, er han kjon 

nok. H. N. 

Du er kjon, når en ikke ser for længe på dig. E. T. K. 
Det er en kjon en, når den aldrig skulde blive storre. 

P. Kr. M. 
Kjon er snart hæd, og pæn er snart pyntet p. Kr. M. 
Du var en kjon dreng, når du havde haft et par længere 

ører. E. T. K. 

Kjøre. Der kom han nok net op at kjøre. j. G. P. 

Han kjørte med én fjæl og én læjer. E. T. K. 

Nu kjører jeg, vil I med, kan I hænge på! H. N. 

Det er ingen sag at kjøre, når en anden la'r bæst til. Ch. w. 
Eller: Man kan sagtens kjøre, når andre lægger heste 
og vogn tiL H. F. F. 

4281. Vil du kjere med, så lav dig et sæde bag efter 

vognen. Chr. R. 

Det er ikke godt at komme ud at kjøre, når kusken er syg, 

hestene trætte, vejen bundløs, og vejret slemt Ch. W. 
Xår regnen smudsker, når hestene pruster, og kusken ræber, 

da er det godt at kjøre. Nik. Chr. 

Kjer til, bonde, jeg vover hesten! A. E. J. 

Han kjører slundt i slundt Det går regelløst. Kar. Br. 

Han kjører, som det var livet om at gjøre. BL Pet 

Man kjører bedre med havre end med pisk. C. A. Th. 
Er man bonde, skal man kjøre frem som en bonde, er man 

skjærsliber, kan man najes med en bør. A. E. J. 

Lad kjøre i det gamle hul til påske! H. Pet 

Kjør i dag, så at du kan kjøre i morgen igjen. H. N. 
4291. Det er en svær kjøren, man kan slet ikke få noget 

udført Til en, der bliver ved at snakke. A. H. P. 

Der kom en mand kjørende med hele verden på en hjulbør 

(trillebør) og kjørte ind i en myref .... (mygf.). 
Det er den største logn, der er til. E. T. K. 

Det er bedre at være simpelt kjørende end godt gående. 

L.Fr. 
Klage. En skal ikke klage sig, for en har stodt sig. H.F.F. 
Han klager sig og lider ingen nød. Mads J. 

Hvor der ingen klager, er det ingen sag. P. j. 

Manne jend klawwer mæ hieldt skend. Th. J. 

Klammeri. Det er mod klammeri at træde hinanden over 

tæerne. K. T. 

Klamre. Gode kar klamres også. A. Andr. 

Klappe. Man kan klappe en hest fed. A. E. J. 

11 



162 Klappe — Klog. 

4301. Man skal klappe de fattige med melet hånd. A. E. J. 
Har vi ingen, der klapper os, så har vi heller ingen, der 

napper os. 8. H., Skj. 

Hun klapper med et rivejærn og ikke med en hånd. 

C. A. Tlu 

Klart. Det er klart som blæk og blanksværte. N. Form. 
Klare. Brav karl klarer for sig selv. j. G. P. 

Jeg kan sagtens klare mig, jeg tjener en rig mand. K.R.S. 
Klarinet. De fik smurt på deres klarinet H F. F. 

Klat giver sum. A. B. B. 

Det kan ikke klare klatting (o: sagen). Ann. J. 

Klavre. Hvem, der vil klavre hojt i pæretræet, han falder 

ofte i skarnkassen. £. T. KL 

4311. Klemme. Det er synd at klemme brødet det har 

aldrig klemt dig. Til en, der smører for lidt på. H. A. H. 
Du far nok en klemme på halen. E. T. K. 

Klees. A kom i den speddelske klees med ni grise og en 

gammel so. P. Kr. M. 

Klik, så æ bøs, pyt så æ hjæjl! E. T. K. 

Klinge. Har man det, som klinger, man får vel den, som 

springer. E. T. K. 

Klinger. Han er klinger og vel tilpas. M. M. 

Klingre. Det klingrer, som når der skal røres i en olle- 

brødpotte. E. T. K. 

Klinke. Er der mer, som skal klinkes? K. R. S. 

Når der vanker utak. 

Kline. Hvad der klines på, det regner af. a. N. Eller: 
Hvad der er klistret på, regner af. H. F. F. 

Det er ikke godt at kline, når en ikke vil kløve. A. L. 

4321. Klippe. Du er et Guds lam, men Fanden skulde 
klippe dig. j. M. 

Han klipper fluer (glipper med ojnene). P. Kr. M. 

Det er klippet af lige i æ hwærrlæjer (hv . . læder) P. K. M. 

Mange går ud efter uld og kommer klippet hjem. C. A. Th. 

Klog. Vel den, som kan blive klog af andres skade. R G. 

Du er ikke så klog at narre. P. Kr. M. 

Han er næsten lige så klog som et menneske. E. T. K. 

Om den snu og beregnende. 
Var man klog nok, var man også rig nok. Ch. W. 

Du er en klog fisk. H. Kr. K. 

Havde a været så klog, som min næse er lang! Lov.H. 
4331. Der skal en klog til at gjore sig tåbelig. P. J. 
Han er så klog, kan kunde snart (gjærne) tåle at være 
halvblind (blind). E. T. K. 



Klog — Klog.. 163 

Du er lige så klog som syr tosser, når de segs regnes fra. 

E. T. K. 

Du er lige så klog som syv tombede og en trattet. 

A. H. P. 

Han er lige så klog som ti tåbelige og tre fæ. H. P. 

Du er lige så klog som dem, der er ikke klogere. Eller: 
Han er nok klogere som syv tåbelige. E. T. K. Eller: 
Hun er lige så klog som syv tumpede. E. T. K. 

Om den selvkloge. 

Du er ikke svar klog. det er du også glad nok ved. 

Lov. H. E. T. K. 

Han er lige så klog som præstens kat (gris). M. M. 

Den er klog, som kan se på vuggen, når barnet vil gjøre. 

H. N. 

Kår du vidste alt det æ vidste, så var du lige så klog 
som æ. j. F. 

4341. Han har det ligesom kloge Maren, hun var lige så klog 
som Vorherre, hun vidste alt det, der var sket, hun vidste 
alt det, der vilde ske, men det var mere det, for hun 
vidste alt det, der aldrig kom til at ske. H. Kr. K. 

Det er han lige så klog i som Ole Hugger (Tømrer) 
i Fadervor. Jg. H. 

Du er nok lige så klog som soldaten, der skrev hjem efter 
en ny skjorte til at bøde de gamle med. Langel. K.R.S. 

Han er klog uden forstand. E. T. K. 

Han er klog på himmelens løfter, men på jorden er han 
en nar. E. T. K. Eller: Du er klog på himlens lov, 
men på jorden et stort drov (o: drog). K. T. Eller: Han 
er klog på himlen, men en tosse på jorden. M. M. 

Han er klog på harens død, når hundene render med skindet. 

K.. L., F. 

En klog høne kan også gjøre et æg udenfor reden. R.P.R. 
Han er så klog, te kan kunde undvære æ hoved, når det 
var ikke for det, han så ikke kunde stille hans halsklæde. 

JKx. S., J. 

Den kloge kan forandre sin mening, dåren bliver ved sin. 

H. N. 

Den kloge skal råde, mens der er noget at råde over, 
slipper det op, så kan dåren tage ved. A. E. J. 

4351. Han er klog, det vil sige selvklog. j. p. j., H. 

Han er klog nok undtagen i hovedet, og der mangler han 
ikke noget j. p. j., l. 

Er han klogere eller galere end du? C. A. Th. 

Bist du indt kløger, Johan. F. M. 

11* 



164 Klogest — Klæde. 

Klogest. Det klogeste det er at følge æ madeland. 

S. H., Skj. 

Du er den klogeste, du skal have gården. s. B. 

Klogskab. Nu træder du over i din egen klogskab. Mort EL 

Din klogskab er nok gjemt, hvor den er ikke god at finde. 

Mort £. 

A ska sæjj wås nåwed, a wa jæw daw te kjærk å jæ» datr 
te skowel, å jærø daw te smides, å så samler en jo a/dti 
kloogskav. V. IL 

Klokke. Din klokke går nok, som den drikker til. 

K. R. S. 
4361. Din klokke er god at gå i seng efter. Mort £. 

Den er for fast. 

Klokken er kun for skræddere og skomagere, ordentlige folk 
passer sig selv. Eller: . . . selv tiden. E. T. K. 

Klokken er for skræddere og skomagere og skikkelige folk. 

K. R. S. 
Klokken er for skræddere og skomagere og ikke for folk 

som dig. M. K. 

Klokken er tre kvarter til halvfjerde par bugser. Ant N. 
Klokken er syv kvarter til tre par bugser. E. T. K. 

Klokken er tre kvart på strags — den mangler fem minutter 

i et ojeblik. M. K. 

Æ klå& dænd æ tre; kote/er te strags, dænd slw ha/nys. 

J. A. F. 
Den klokke sæder kun to gange i døgnet Mort E. 

Klokkefår. Véd du, hvad et klokkefår er? m. J. 

Til den, der gjor en dum streg. 

4371. Klukæg. Han har nok gjort hans klukæg. E. T. K. 
Er gået i armod. 

Klumper. De gær i manng ligesom Povl Skomagers 

klumper, da kogte de en stund under lukt låg. j. F. 
Klyve. Hojt at klyve har dybt at falde. a. N. 

Ktede. Hun klæder sig om og tager det samme paa. 

H. P L., O. 
Han klædte ham godt af (narrede ham) H.F.-F. 

Klæder skaber folk (mand), og kjod skaber heste. E. T. K. 
Det er da noget grov fint klæder, du har. s. H., Skj. 

Han kan godt bære mange klæder, om også det er varmt 

Den dovne. Ch. W. 

Æ klæ/er mo do et ta, å æ bæ/e vel do et ha. M. M. 
Lad os gå hen og komme i noget andet klæder. E. T. K. 

Til sengs. 

4381. Havde du ikke haft mig og så dine klæder, så 
havde du gået nøgen. p. Kr. M. 



Klæde — Knejse. 165 

Hun er ikke ret i hendes klæder. E. T. K. 

Om den, der er ikke ret tilpas. 
Du får nye klæder for jeg. E. T. K. 

Bene klæjr (o: klæder) får nok vejr. A. M. N. 

Gården var i simple klæder, den gang a tog den. E. T. E. 
Klædemon. Det gamle klædemon skal en tjene det nye i. 

H. F. P. Eller: Det er det gamle, en skal tjene det 

nye i. E. T. K. 

Klø du kuns ved (til) Begynd. J. Sch. 

Jeg skal klø dig, tro du mig! Mort E. 

Du skulde have tre gange klø om dagen, men ingen mad, 

så skulde du nok blive skikkelig. A. H. P. 

Efter klejj kommer svejj. K. Th. Eller: Efter søde kløe 

kommer sure svie. E. T. K. 

4391. Do sku ha nå gue klø i ansegtet mæ en øvs ! j. c. M. 

Klar — den lever, til den dør. i kortspil. J. G. P. 

Klør fem er sikker til at tage stikket hjem. E. T. K. 

Kløver, hr. skovrider! Ch. W. 

Opstået ved, at en skovrider Klttver i Valleborup af folk kaldtes 
Kløver. 

Kløver. Kjender du den sorte kløver? (lyngen). H. F. F. 
Knage. Så længe det knager (knaser), så holder det. 

J. P. K.-R. E- T. K. 

Knap. Det er knappe tider, vi lever i, bønderne gjor selv 
deres born. j. P. P. 

Nu er det så knapt for folk, at de må gå med deres egne 
aflagte klæder. Ch. W. 

Man kommer ikke til knappere folk end dem, der intet har. 

L. Fr. 
Knawere. Du er ikke så kjendt som a er med verdens 

knavvere handel. E. T. K. 

4401. Han har prøvet verdens knavere håndtering. M. M. 
Du kjender ikke ret verdens knavverehed. e. T. K. 

Kneb. Alle kneb gjælder, når de bliver bragte i tide. 

P. J. 
Alle kneber gjælder, er de gode, gjælder de to gange, eller: 

. . . somme gjælder to gange. E. T. K. 

Alle kneb gjælder, bare de kommer lovlig. a. E. J. 

Det var et kneb, jeg ikke tænkte på, H. A. IL 

Kneben. Han er kneben paa muskaten. H. H., Hj. 

Om den gerrige. 

KHejee. Han knejser efter hornfiskevind. Chr. R. 

Han knejser hojere, end han nogen sinde kommer, h. Pet. 
Han knejser som en kat med et ålehoved. E. T. K. 



166 Knejse — Knorten. 

4411. Om morgenen knejser gårdmanden, om aftenen knejser 
husmanden. Chr. R. 

Knejs, Kirsten, der er bejlere i byen! Ant N. 

Knejs, Klavs, der er barsel i byen! K.R8. 

Knejs, Klavs, i morgen skal vi have klumper. BL Pet 

Knep. Det hjælper ikke at slå knep i lommen. R. G. 

Knibe. Han er så kniben, han er færdig at æde det, han 
gjor. E. T. K- 

Knirke. Når det knirker, så passer det, siger tommermanden. 

P. J. 

Hun lever ikke af knirken, der går af dorene. p. J. 

Knirkelæder slides snart op, men bisselæder aldrig, f. l. Gr. 

Kniv. Du har det ligesom rakkeren, han ledte om æ kniv, 
og da havde han den i munden. E. T. K. 

4421. Slagteren ledte om sin kniv, da sad den i munden. 

F. L. Gr. 

Næsvis kniv er al tid først i smorret. a. E. J. 

Det er en dårlig kniv, som der ikke er stål i. F. L. Gr. 

A skal hejsen svare til, de var o æ kniv med hinanden. 
De skjændtes. E. T. K. 

Det er en skidt kniv, der er slet ingen bid i. E. T. K. 

Om altfor godsindede mennesker. 

Den kniv er så skarp, at man kan ride på den her fra til 
Roskilde, røven uskadt Ch. W. 

Den kniv kan nok bide smor, når den er varm (akjærer dår- 
lig). P. J. 

Den kniv er god til at skjære fedt med, smor kan den ikke 
skjære. Ch. W. 

Den kniv bider nok alt, hvad den ser, og lidt til. f. P. J. L. 

Giv ham nu kniven! Den største trumf. A. H. P. 

4431. Knivshandel. De er hårde i æ knivshandel.H.F.F. 

Knof. Æ kat maler knof (når den spinder). E. T. K. 

Knold. Man kan ikke jævne enhver knold. Mort E. 

Knoldstamper. Det er jo en knoldstamper. h. f. F. 

Siges om en forvalter. 

Knop. Han er en knop, men ikke til at hugge brænde på. 

A. E. J. 
Du er en knop, men ingen huggeknop. e. T. K. 

Du er en knop på æ mødding! P. jl M. Eller: Du er en 

knop i en blød mødding. p. Kr. M. 

Du er en knop med et hoved ved. j. g. P. K. T. K. 
Du er en knop, du kan skide, så det kan skrup\ E. T. K. 
Knorten er gået i dig (til den, der er lille af vægst). P. J. 



Knude — Ko. 167 

4441. Knude. Når man ikke slår knude på tråden, bliver 
det første sting forgæves. M. R. 

Knurre. Katten knurrer ikke, for den får mus, og pigen 
(manden, kjællingen) ikke, for hun (han) får bus. £. T. K. 

Han knurrer som en kat i en kold ovn. P. J. 

Knyge. Det knyger fra alle fire verdens bjorner og hagler 
ned i midten. Strængt vejr. E. T. K. 

Knye du i kålfadet. Ane. N. E. T. K. 

Knæ. Han skjærer fedt og brød af med hans knæer. 

Den kalveknæede. E. T. E. 

Hun ligger på knæerne og syer ind ad doren. p. j. 

Knægt. Her er mange knægte og lidt brød til dem. 

I kortspil. E. T. E. 

Knæppe. Det kunde let have knæppet ham af. E. T. K. 

Om en hård lige overstået sygdom. 

Knøgle. Nu kan du prøve, om du kan knøgle den. M. M. 

4451. Knov. Nu er du knov, nu er du i dit ansigt som 
i din rov. Når en har vasket sig. E. T. E. 

Ko. Vi kan drive en ko til vands, men vi kan ikke nøde 
den til at drikke. P. j. 

Du er så let som den fugl, de kalder ko. E. T. E. 

Hvorfor fik kullot ko ingen horn? Fordi Vorherre vidste, 
at den. vilde brage dem til at stikke med. E. T. E. 
Eller: Hvorfor fik kullet ko ingen horn? Fordi den 
ikke skulde stange. F. L. Gr. 

Det er godt, at den kullede ko ingen horn har, for ellers 
vilde den stange de andre. L. Fr. 

Gud skaber de ildvorne køer krimmelhornede. E.T.E. 
Eller: Gud gjor de køer kringelhornede, som vilde 
stikke. Nik. Chr. Eller: De æ gåt, Wåhæær skavver 
olld illd kyer kringelhwonned. E. M. R. 

Nu har vi nok fået koen i smormosen. Ch. TV. 

Siges, når køerne om sommeren malker godt. 

Der er da ingen ko på isen for det (ingen fere). P. J. 

Han puster som en ko, der er falden paa is. a. H. S. 
Han er vendt som en ko på en vindeltrappe. R. G. 

4461. Han danser så let som en ko på en vindeltrappe. 

Parmo K. 

Hun er som den ko, der malker vel, men spilder mælken 
med foden. R. g. 

Det nytter ikke, at koen malker godt, når hun spilder 
mælken. M. R. 

Det kan ikke hjælpe, de har en god ko at malke, når de 
slår æ mælk i æ rov af den. A. H. S. 



168 Ko — Ko. 

Den får tage til rampen, som koen ejer. Ant N~ 

Når man skal rejse en ko op. 

Man må nok malke koen, men ikke slagte den. R. g. 
Pyt, hvis koen er, når vi må malke hende. E. T. K. 

Det er det samme, hvor meget koen giver i spanden, når 

hun lægger det under sig. H. Kr. K. 

Der er fiere røde køer til end præstens. p. il M. 

En ko og en kat og en kvinde er ikke lette at tvinge. 

E. T. K. 

4471. Det må koste en ko til tre mark! M. Balle. 

Så du ikke en kullet ko komme dansende i et par læder- 
sko? Mort E. 
Den, der fodrer æ ko, får tit mindst af æ mælk. Al. H. 
Det er en s6lle ko, der bejser aldrig, men den er lige så 

solle, der bejser altid. p. Kr. IL 

Den ko kommer og til by, der bisser ikke. M. K. H., P. 
Den ko, der bisser æbag, kommer og til by. a. L. 

Æ ko er best (o: bisset), og æ øre ligger i æ tojr. j. g. P. 
Er det ikke en ko, så er det en vejrmølle. M. G. A. 

Eller: ... så er det en malet port. p. o. 

Der er altid noget at se efter for den, der har en ko; der 

er mere for den, der har to. A. E. J. 

Lad os gå hjem og sige, som det er, at koen har kælvet 

og ædt kalven. K. R. 8. 

4481. Har du en gammel ko og unge hons, så har du både 

mælk og æg. p. K. M. 

Nu er koen solgt, og halen er i Hamborg. h. a. H. 

Er koen gået, så lad kalven gå med. f. L. Gr. 

En langhåret ko og en korthåret hest det tjener en bonde 

bedst A. J. 

Var det dig, der bed koen i armen? x. J. 

Imidlertid kælver enten koen eller hyr'en, og kælver de 

begge, får vi to kalve. Ch. \r. 

Når koen har mistet rumpen, ser den forst, hvad den skulde 

være til. C. Gr. 

Hvad kan det gjore, hvad føde koen får, når den lægger 

det i æ grebning. E. T. K. 

Der er vel ingen ko på halsen. A. N. 

Om den langsomme. 

De røde køer stikker al tid hovederne sammen. F. L. Gr. 
4491. Køerne går i smortoft. E. T. K. 

De lever (holder af hverandre) som et par røde køer; ti 
snart stikker de hverandre, og snart stikkes de. c. C, L. 



Ko — Kold. 169 

Når køerne broler, og rogteren løber omkring i gården, får 

vi uvejr. K. L., K. 

Der kommer en ko trækkende med et menneske. H. A. H. 

Når det omvendte finder sted. 

Dreng, har da flyt æ køer? bankede du dem godt ned? 

Sor. H. 

Nu bar koen fået hoved i begge ender (når den kælver). P.J. 

Naturligvis, en ko skider mere end en gris. Henr. P. 

De malker den blå ko. j. Sch. 

Vesterhavet — strandingsgods. Y. kaldes også Kræ Vester. 
Kolort. Når han kryber op på en kolort, kan han nå at 

se under en tofteport. Henr. P. 

Koskidt. Det ligner koskidt ved måneskin. p. j. 

4501. Koge. Når potten koger over, løber fedtet i asken. 

C. A. Th. 
Kog, min gryde, du véd min trang, bornene er mange og 

manden vrang (o: vranten). C. S. 

Kogebog. Det er nok ikke efter hendes kogebog. E. T. K. 
Kok. Han gjenner æ kok til æ rane. p. e. M. 

Siges til den, der først far sine hoveder hjem pintseaften. 
De stod ad hinanden som et par mand volm kokke. E. T. E. 

Skjændtes hæftig. 
Herre Gud, fasterlil, står jer kok her i tojr og kan ikke nå 

æ vand! Forundringsudråb. P.Kr.M. 

Jo flera kokka, jo varre soppa. Er. Sk. Eller: .... jo 
vovere suppe. A. M. N. 

Kokkepige. En stående sypige og en siddende kokkepige 
og en grædende bejler og en barbenet tgornetræder 
passer godt sammen, c. Gr. Eller: kokke- 
pige og en barhovedet favnehugger er tre ugjørendes 
ting. l. Pr. Eller: En stående skrædder og en siddende 
kokkepige og en barfodet torntræder er ikke gode at 
have i gårde. E. T. E. 

Hun er ligesom Ma' So's kokkepige. D. J. 

Kokmarked. Han gjorde et kokmarked. p. Er. M. 

En dårlig, men efter sælgerens mening god handel. 

451 1. Kold. Kalveknæer og kvinderove og hundesnuder de er 
al tid kolde. E. T. E. Eller: Kvindeknæer og hunde- 
næser ligner hverandre, for de er altid kolde. e. T. E. 

Eller: Karleknæer og kvinderove er al tid kolde. 

Chr. J. 
Når det er rigtig koldt, kan man ikke kjende de dovne fra 

de duelige, ti så løber de lige stærkt. Ear. Br. 

Det skal være koldt, når folk går med vanter på i stuen. 

M. S. E. T. K. 



170 Koldfeber — Komme. 

Det er koldt at sidde og fryse på en vogn. A- G. 

Koldfeber. Det er godt at tage ind for koldfeber. l. Pr. 
Kolik. Han har kolik i vestelommen og ledevand i knæerne. 

M. Balle, 

Komme. De kommer store og små, som fæ bejser til by. 

IL. W--H- 

De kommer også med, der kjører med stude, og de kommer 
tidlig nok, der bliver hængt ved lys. H. A., S. 

De kommer nok, når de ikke vil være borte længere. 

H. H., 0. 
Den kommer vel, som vil mig vel. E. T. K. 

4521. Den kommer enten for tidlig eller for sent, der 

skal have noget H. Kr. K. 

Det kommer, det kommer, men det skal her hid. P. V. j. 
Nu kommer det igjen til byg ligesom Tyges havreager. 

IL. M. .K. 

Du må komme til mig, når du vil, undtagen når a sover, 

og når a skider. E. T. K. 

Til den, hvis angreb man aldeles ikke regner. 

Du kom for længe (for silde) ligesom Per Ajstrup. 

P. Kr. M. 
Kom du kun igjen og bid skeer i stykker. a. H. P. 

Eom igjen, du kom så godt (i kortspil). M. Balle. 

Eom ind i æ pissel og se vores grise (o: kom inden for)! 

T. V. B. B. 
Kom ind, Hans, du fryser. Når en pusler ved doren. A. N. 
Kom ind til mig i julen, så skal du få stegte stirriser. 

A. H. P. 
4531. De kommer ud af det, der har aldrig set hinanden, 

siden så du og a. E. T. K. 

Vi kommer godt ud af det med hinanden, for vi kommer 

aldrig sammen. p. j. 

Han er ikke til at komme nær uden med en langskaftet 

fork (om en, der er stolt). K. P., fl. 

Kom her, kom der, det vil ikke svare, det kram ! E. T. K. 
Han kommer af stegepangen i ilden. h. N. 

Af regnen i tagdryppet 

Det kommer sig ligesom mullent brød i varme. E. T. K. 

Eller: Du står dig som ... H. J.-fl. 

Om den, det går tilbage med. 

Det kom på mig som en nvsen på kjælliogen nytårsaften. 

A. Olrik. 
Han kommer alle tider op æ klokke ti, enten det så er 

dag eller ej. Mads J. 

Det kommer ikke an på en håndfuld noder. C. Sch. 



Komme — Kone. 171 

Det kom på ham som juleaften på kjællingen. Th. j. 

4541. Det kommer på ham som skidt på kalve. C. Sch. 

Du kan nok ikke komme til ligesom manden, der skulde 
læsse møg, der var to hjul i vejen, ved hvilken side 
han gik. K. R. 8. 

Da er stakket fra landet kommen. H. Er. K. 

Kan du ikke komme til, må du hen og låne en kom-ad. 

C L. x(. 

A kan ikke komme til for ene kom-ad. E. T. E. Eller: A 
kan ikke komme ad for »kom-te<. P. Chr. 

Du kunde trænge til at få for 4 sk. kom-i-tan-ker-om. 

Mort B. 

De kan aldrig komme til, som ikke gavn vil gjøre. M. E. 

Kommanderer. En god kommanderer er bedre end ti dår- 
lige arbejdere, p. j. Eller : ... en vov arbejder. 

H. fl., 0. 

Kommers. Suppe, ærter og flæsk, det er kommers, j. M. 

Det er en farlig fyr med kommers, hans rov er fuld af 
gnister. Lov. H. e. t. k. 

4551. Kone. Det er en dårlig kone, der klager på sin egen 
kaffe. B. T. E. 

Det er en god kone, der giver det, en har. e. T. E 

Konen og kakkelovnen hører huset til, når manden går ud. 

E. T. E. 
En kone kan nemt gavne for 4 skilling daglig, men 

nemmere øde for 8 skilling. j. g. P. 

En kone kan bære mere ud af huset i forklædet, end 
manden kan kjøre ind på en fragtvogn. H. N. Eller: 
En kone kan bære mere ud af gadeporten i sit for- 
klæde, end manden kan kjøre ind ad den i en havevogn. 

L. Fr. 
Mange koner gjdr røde ojne og mange senge. p. Er. M. 
Mange sorger. Bornesenge. 

Et skuret bord og et rent krus det er konens prydelse i et 

hus. C. Gr. 

To koner i ét hus er som to katte om én mus. J.Er.N.,G. 
Konen skal have lov til at råde. når skorstensrøgen går 

imod vinden. Ant N. 

Den sidste dag i året råder konen. F. L. Gr. 

4561. Konen skal råde én dag om ugen, men hun skal 

ikke vide hvad dag, for ugen er omme. A. J. 

Der er alder en kon' så rig, hun er jo hender ko lig. Ear. B. 
Man må være godt kjendt med den kone, hvis pølse man 

spiser. Mort E. 



J 



172 Koi\e — Korvge. 

Det er ikke godt at være to koner i ét kjøkken eller tø 
kokke i én gård. L. Fr. 

Jeg havde kun én kone, og nu er hun død. £. T. K. 

Æ kone er god nok i æ mands bedste bugser. 8. H., Skj. 

Min kone lever vist ikke længe, hun har fået de sidste 
træsko. IL R. 

Du kan sagt, du har kone og bom at tage det af. E. T. K. 

Alle æ gode koner og onde piger kan en kjøre på en vogn. 

H. Kr. E. 

Hils din kone og mine bom. £. T. K. 

4571. Det er ikke al tid af glæde, en kone kvæder. 

P. K. IL 

Ja, du kan sagt få dig en kone igjen, men det er ikke & 

let at få en hest. £. T. K. 

Der kommer konen med hendes mand. Hunerhojere. A. X. 
Hvor der er en forhadt kone, en mager kat og en beskidt 

kakkelovn, står det ikke godt til i huset a. C. P. 
Hvor konen ligger, og ovnen røger, og klokken står, er ikke 

godt at være. E. T. K. 

Æ kowen å æ kat å æ klæmm, skal a/dti ve æ hus bly* 

hjæmm. • E. T. K. 

Det er en dårlig kone, der laster sin egen kål. B. H. S. 
En klog kone kan tit rende tovle i et tomt kjøkken. 

løbe forgjæves. B. H. S. 

Hvad konen tjener, det vinder manden. F. L. Gr. 

En kan se på manden, hvordan konen er. C. A. Hh. 

4581. Jeg havde kun én kone, og nu er hun død. C.A.TL 
Hans kone hedder Basmus, eller: Hans kone bærer æ 

bugser (om konen, der er rådende). E. T. K. 

Han hedder Rasmus, men hans kone hedder Basmus Bas- 
mussen. L. Fr. 

Det er rigtigt, Basmus, din kone hedder Kristen! Ch. w. 
Eller: Det er rigtigt, Mathis, din kone hedder Kristof- 
fer, a. N. Eller: Det er sludder, Mathis, din kone hed- 
der Ole. F. P. J. L 

Af lyset, Kristoffer, din kone hedder Mathis! p. j. 

Det er muligt at en gammel kone kan hedde Kirsten, for 
sådan hed missel min moder. k t. K. 

Konge. Er det et sporgsnål, om kongen er adel. j. M. 

En kat har lov til at se på en konge, så har jeg vel også 
lov at se på dig, din ryleunge. F. P. J. L. Eller: En 
kat kan se på en kong', så kan a vel også se på dig, 
din skidt ung' (hjordeunge). BL H.-H. 



Koivge — Koste. 173 

I dag rejser kongen gjennem landet Siges skiftedagene 1. Maj 
og 1. November. KL Tim. Eller: Kongen kommer igjen 
gjennem landet Om terminstiden. P. K. M. 

Kongen tafler, herremanden spiser, folk får mad, men I 
æder, I hunde! K. R. 8. 

4:591. Det er en mand mindre end kongen. p. K. M. 

At fremhæve ens lidenhed. 

Det er ingen sag at sidde i æ ovn og kalde kongen en 
skjælm. j. F. Eller: Ja, han kan sagt sidde i ovnen 
og bande kongen. E. T. K. 

Om ond tale, der ikke siges en i ansigtet. 
Den har det, som ven han var kongens morbroder. A. L. 

(Hjærter) konge — han kan hverken læse eller sjunge. 

I spil. F. D. 

Kongehandel. Han gjorde en kongehandel. E. T. K. 

Kongesnabel. Jæn kan nåk se/e, te han æ å æ stowe slaww, 

få han hår en konngsnaøel (en kroget næse). J. Q. P. 
Kop. Han er både kop og kande. Nik. Chr. 

Korn. Man kan pille korn af avner. H. N. 

Det er synd for alt det korn, der går til brændevin. 

Mads J. 
Du hår nok lært, hvad det små korn giver af traven. 

J. G. P. 
4601. Vort korn gi'r svært i år, vi får en tønde af 8 

skjæpper. Chr. R. 

Korset er gavnligt. H. N. 

Kort Nå, enten et kort eller et stykke træ (brænde)! 

Til den, der har udspil. J. F. 

Han har spillet hans kort skidt (har båret sig galt ad). E. T. K. 
SpilT kort, drikk' dus, er urenlighed i et hus. M. M. 
Han har spilt kort om æ stork og vunden æ ben. j. F. 
Puds lyset, bland kortene, der skal nogle tabe! c. Gr. 
Kortene er Fandens bibel. L. Fr. 

Kort. Du er nok for kort i den ene ende. K. R. S. 

Sådanne korte varer aldrig længere. F. L. Gr. 

4611. Kost Ærter og flæsk, katofler og tæsk, det er en 

dårlig kost E. T. K. 

Han går på egen kost og uden dagion. A. G. 

Han er stærk, men det er til kosten (maden). a. E. J. 
Han farer for kosten ligesom rotterne. H. N. 

Siges om den sømand, der ikke får nogen hyre. 

Koste. Jo mere det koster, jo bedre det smager. R g. 
Det må koste Kjæn Orup og hendes gronne skjort. H. A. H. 
De mo kast kæjl å spæjl å spand å rywwjæn, ka do skaf 
ed, ska a betåål ed. M. Balle. 



174 Kost — Krigsvæsen. 

Kost. Nye koste fejer bedst undtagen i krogene. E. T. K. 
Kovring. Hun kund klommer æ kåwring. E. T. K. 

Siges om den. der vil gjærne have, hvad man giver den. 

Kraft. Der er hverken kraft eller saft ved det H. P. L~> O. 
4621. Kragen skal nok finde magen. A. Andr. 

Der er aldrig så sort en krage, at den jo finder en mage. 

X. JL* JA. 

Kragerne kan lige så godt have det som ravnene. 8. Brun. 
Han ser snart ud, som æ krager skulde flyve med ham. 

Er pjaltet. E. T. K. 

Han ser ud som en forflojen krage. F. L. Gr. 

Kragedød. Der er ikke kommet kragedød endnu. K. T. 
Kragetræ. Han hopper om som et kragetræ. f. l. Or. 

På monningen. 

Kram. Den var hejsen kram i æ ret E. T. K. 

Holdt stift på retten. 
Kram. Du går nok om med kram og bar intet på ryggen. 

J. F. 

"Eller: De er it godt å gå med kram, vinner en int 

har å æ ryg. K. Th. 

Kramdukke. Hun er en kramdukke. Eller: Hun er stobt 

af (på) æ krambod. A. H. S. 

4631. Kravle. Pas på, du kravler ikke op i æ storkerede 

og falder ned i æ rendesten. H. Kr. K. 

Krevl. Der sked krevl! Mort E. 

Om det, der falder sønder, eller der tabes noget af et læs o. s. v. 
Krie. Enhver skabning krier livet, men den kan. a. N. 
Kridt Du tager nok på kridt og betaler med skidt* 

J. G. P. 
Kridthus. A er ikke i hendes kridhus. E. T. K. 

Krig. Han skal nok få hans krig frem. E. T. K. 

Om den, der vil have sin vilje. 

Krig er slem, da der altid sker skade ved den. M. M. 

Der er mange slags krige, men ikke alle lige slemme. Der 
er røverkrig, borgerkrig, lårkrig og huskrig (o: hvor to 
huse støder sammen i gården). a. E. J. 

Han er en farlig karl i kri', når han er ingen fare i. 

H. A. H. 

Aldrig så hård en kri, der går ikk' nower fåbi. K. M. R. 

4641. Krigsvæsen. Det er noget strængt med det krigs- 
væsen i fredstider. E. T. K. 

Det er ikke så nemt med det krigsvæsen, når man har 
ingen bøsse. H. A. H. 

Det er noget farligt noget, det krigsvæsen, det går langt 
over fattigvæsenet j. p. p. 



Krigsvæsen — Krudt. 175 

Det er strængt med det krigsvæsen, for der skal så meget 

smor til. N. S., B. 

Krille. Det kriller i din hale. A. H. S. 

Krikke. Man kan rejse en krikke om morgenen, den kan 

endda løbe løbsk inden aften. A. C. C. G. 

Kristen med enden i vesten (o: verdenshjørnet) med halen 

i hatten og en fjæl for ryggen. A. H. P. 

Kroen er Helvedes forstue. H. N. 

Ingen kro forbi, ingen kirke i. F. L. Gr. 

Det er bedre at sidde i æ kro og tænke på æ kirke, end sidde 

i æ kirke og tænke på æ kro. A. H. P. 

4651. Sulten kro har aldrig ro, slunken tarm har mere 

harm. H. Pet. 

Kro sig. Han kror sig, ligesom en høne med et bånd om 

halsen. M. M. 

Han kror sig, ligesom en kat med et ålehoved. Ch. w. 
Kro dig ikke så meget, der kan regne krager ind i næbbet 

på dig. Ch. W/ 

Krog. Hun sidder og varmer æ krog. j. Kr. N., G. 

Den, der sidder over i dansen. 
Sid i krogen, til skotsken kommer. K. M. R. 

Der er lige så mange kroge i loven, som der er kroge i 

skoven. C. Gr. 

Det er ikke over krogene. P. J. Eller: Det går nok over 

krogene (o: mejekrogene). P. j. 

Det er strængt at gå i rette med. 

Sådan skal æ kroge være for at fange æ fisk! j. a. F. 
Nu må du nok helst gå lige ad krogen til (o: du må 

skamme dig). M. M. 

4661. Der fæk han en krag å heng sin hat å. Anne a. 
Kroget. Om træet er aldrig så kroget, kan der dog gro 

en lige gren på det M. R. 

Det er bedre at fryse sig kroget end arbejde sig kroget, 

for når man bliver varm, kan man da rette sig igjen. 

E. T. K. 
Der var en kroget mand, som tog en kroget kjæp og slog 

en kroget kjælling med. Det var ikke ret. K. L M K. 
Kroget kage retter og bug. J.Kr.N.G. 

Der er ikke så kroget et træ i skoven, eller: .... skabet 

et øg på marken, at der ikke er mage til det p. Kr. M. 
Krone. Uden kors (brød) ingen krone (krumme), uden 

arbejde ingen Ion. S. M. 

Krudt Han kj ender æ krud, han har skudt med det for. 

E T. K. 



176 Krudt — Kræsen. 

Du kjender nok krudtet, som han sagde manden, han skad 
med aske. C. Gr. 

Krukke. Enhver krukke har to hanke. H. K. 

4671. Sten mod krukke, og krukke mod sten, så må kruk- 
ken betale gildet C. A. Hl 

Krum. Han har det i æ ryg ligesom æ krumme præst 

E. T. E. 

Han går på med krum hals. Er modig. P. J. 

En krum hånd gjor en nådig dom. Om bestikkelse. E. T. K. 

Han rækker en krom hånd. Bestikker en. J. M. 

Er du krum, er du lam, har du penge går du frarxL 

S. P. J. 
Krumme. Han krummer sig værre end en mager so i frost 

N. S., B. 
Han krummer sig ligesom en kat ad en skovret gryda 

E. T. K. 
Når æ arm krummer, så gaber æ mund, de er kjendt med 

hverandre. H. F. F. 

Krummer er også brød, når det da ikke er ostekrummer. 
Eller: . . . Himmerig er god til stakler. E. T. K. 

4681. Krybbe. Han lægger strigletojet i krybben, p. j. 

Om den, der fodrer godt, men strigler lidt. 

Krybe. Jeg har begyndt at krybe op (efter en sygdom). 

Ch. w. 

Kunde du ikke behøve et stykke papir at krybe op på? 

Oh. W. 
Kan han ilde krybe, så kan han intet vel skyde. E. T. K. 

Man skal krybe under, hvor man ikke kan springe over. 

H. F. F. 
Kryb-i-ly (krøk-i-ly) er ingen karl E. T. K. 

A er ikke fra Krybily (ikke at spøge med). Nik. Chr. 

Krybsammen. Du er ingen kryb-sammen-karl. 

Ane N. E. T. K. 

Kryderi. Salt og sult er de to bedste kryderier. EL N. 
Kryster. Du er en mat kryster. a. j. 

4691. Kræmmer. Det er en ringe kræmmer, der laster 

sit eget kram. E. T. K. 

Det er ikke for det gode, når kræmmeren står i doren. 

H. N. 
Kræng. Han er kræng i æ træ. J. A. F. 

Han er så kræng, te han kan lave tolde til lopperove. 

E. T. K. 
A er lige så kræng som en gammel træ-lysesags. Lov. H. 
Kræsen. Du er en kræsen hund ligesom smedens kat, den 

gider ikke ta' karklude. O. J. 



Kræsen — Kunne. 177 

Han var kræsen ligesom Kristens kat, da han åd karkluden. 
CIl W. Eller: . . . Krigtens hund, han gider ikke haft 
smorrebrøcL L. Fr. 

Du er en kræsen hund, du vil ikke spise kålraber. 

J. B., S. 

Han er lige så kræsen, som præstens hund, der ikke gider 

haft stegte lopper. M. J. 

Den er ikke kræsen, der bider hovedet af en tusse. 

C. A. Th. 

4701. Krøblinggade. Æ har boet så længe i æ krobbel- 

gååd, te æ nok véd, hvad de lamme lider. j. F. 

Krøkke. A er ikke kommen til verden for at krøkke. 

Siger hyrden i regnvejr. P. K. M. 

Kugle. Én støber kuglerne, en anden lader, og en tredje 

skyder dem ud. Mads J. 

Kukmand. Du har nok spist æ kukmand. P. j. 

Til den, der er hæs. 

Kul er ikke snavs i kongens mad. p. o. 

Der fik du de kul at gå til smedje med! K. T. 

Når der bildes en noget ind. 

Kulden døder al ting. E. T. 

Du er jo sorteblå af kuld ligesom Per Jorgens klumper, 

når de er to dage gamle. K. L., F. 

Kullet. Det er godt, at en kullet ko har ikke horn. 

A. M. N. 

Kulør. Du skal ikke bryde dig om kuløren, for a er 

maler. j. c. M. 

4711. Kunne. Mennesket kan alt, hvad det vil, når det 

kun vil, hvad det kan. M. £. 

Vi skal som vi kan, når vi ikke må, som vi vil. a. M. N. 
At I gjor, hvad I kan, det skal I ikke have tak for, men gjor I 

mere, end I kan, det skal I have tak for. K. R. S. 
Hvad en ikke har kunnet navn til, det kan en da heller 

ikke huske. M. Munch. 

Ti kan alt, hvad vi vil, når det er indenfor mulighedens 

grænser. M. R. 

Det gik, som det kunde, og ikke, som det skulde. E. T. K. 
Det kan du ikke, om der så er en pind for din rov som 

et læssetræ. Lov. H. E. T. K. 

Kan hjælpe sig er sulteføde. A. B. £. 

Kan du den, så kan du alle mine! H. H., Hj. 

Du kunde lige så godt have slået svamp i træ eller kløvet 

kjærnemælk (unyttigt arbejde). M. H. 

12 



178 Kunst — Kvindfolk. 

4721. Kunst Det er ingen kunst at gjøre nar; men at 

spise boghvedegrød, når man ingen har, det er værre. 

Ch- W. 
Det er ikke så meget kunst som arbejde. a. H. P. 

Det er kunsten at begrænse sig, siger Preusserne. P. Kr. M. 
Kunsten stiger på de hoje steder. M. M. 

Kunsten stiger mer og mer, stakler bliver fler og fler. 

fi. Kr. K. 
Nu stiger kunsten i Flensborg! T. V. B. B. 

Det er en kunstig bro'r, hans ben er tykkere end hans lår. 
Om en spilopmager. E. T. K. 

Kurere. Det er fra 1700, det er ikke til at kurere, c. Gr. 

Sigter til historien om konen, der brændte bagen. 

Kurv. TEIavde jeg haft en kurv til, saa havde jeg maattet 
gjøre stak. Nik. Chr. 

Kusk. Gamle kuske vil gjærne høre pisken smælde. 

H. X. 
4731. Kuste. Nu er Kuste nok kommen hjem. P. K. JL 
Eller: Nu er Kusted kommen hjem. Eller: Tag dig 

i agt, nu kommer Kustis. E. T. K. 

K. : den, der har magten i huset. 

Kvie. Kvies kvie er uden lige. E. T. K. 

Kvejes kveje er det bedste, en mand kan eje. E. T. K. 

Kwejj po kwejj ska do dræjj, om en kand så et udden oot 
pund væjj, de skal endda blyw dænd bæst kow, du hår 
i æjj. E. T. K. 

Kvinde. Hvor Fanden ikke selv kan komme, der sender 
han en ond kvinde. H. A. H. 

Kvinder taler, som krager galer. c. A. Th. 

Læg aldrig en kvinde tættere til dit hjærte. end at du kan 
lægge ti ved siden af, der er ikke en spandfuld, men 
et helt land fuld. E. T. K. 

Kvindfolk er ondt at have, men værre at miste. E. T. L 
Eller: Æ Kvindfolk er slemme at ha', men værre at 
undvære. p. Kr. M. 

Kvindfolk og svin skal man omgåes forsigtig, jo mere en 
stives med dem, jo værre de bliver: E. T. K. 

Kvindfolkene har ingen skjæg, for de kan ikke holde deres 
mund så længe, til de bliver ragt, og så skjærer de 
dem. E. T. K. Eller: Kvinderne har ikke s^æg, for 
det de ikke kan tie, mens de bliver ragede. E. T. k. 

4741. Æ kvindfolk skal altid under med deres sag, og det 
vil de helst A. H. S. 

Kvindfolkene er ikke gode at vogte sig for. "Mort. E. 



Kvindfolk — Kys. 179 

Xvindfolk skal behandles som rådne æg. M. R. 

Kvindfolkene kjender man først til gavns, når man er gift 

med dem. Mort. E. 

Der skal et stort kvindfolk til at måle sig med et bitte 

mandfolk. M. M. 

Binde og løbe op og sy og sprætte op, det er kvindfolkenes 

arbejde. H. H., 0. 

Kvindegråd vender (slår) mandens råd. F. L. Gr. 

Kvindelighed er kvindens smykke. a. E. j. 

Kvindeskind er godt til trommeskind, ven en slår på det 

på mandag morgen, så brummer det til søndag aften. 

J. F. 
Kvit er god' betaling. Ant. N. 

4651. Kvæde. De har godt ved at kvæde, den hele vogn 

ager. A. H. S. 

Kvæg. Den, der ikke vil rogte sit eget kvæg, kommer til 

at moge for andres. J. F. 

Man kan tvinge kvæget til vands, men ikke til at drikke. 

H. N. 
Kvægsølv. Han har kvægsølv i rumpen. H. N. 

Kvælde. Det kvælder ikke, hvor kvinden drikker. M. R. 
Kværn. En tom kværn gjor ikke andet end skratter. 

F. L. Gr. 
Kylling. Der bliver gjort et væsen af det, ret som en kyv- 

ling skulde slagtes. E. T. K. 

Man skal ikke tælle kyllingerne, for de er udrugede. H. N. 

Sådan går det med kyllingerne, katten tager dem. M. B. 

Du har også kyllinger på fjælen. E. T. K. 

Om den, der har mange bom. 

4761. De har selv kyllinger på rane. Mart. K. e. t. k. 
Du er ingen kyvling, det kan de godt se på dit næb. 

Ane N. E. T. K. 

De bitte kyvlinger gjor de bitte æg. E. T. K. 

Vil du have kyllingen, må du lokke for hønen. c. A. Th. 

Kyllingsorger. Han har kyvlingsorger, han wår ikke hone- 
gammel. E. T. E. Eller: Den, der har mange kylling- 
sorger, bliver aldrig gammelskruk. a. E. J. Eller: Du 
er kyllingklog, du bliver vist ikke honegammel. e. T. E. 
Eller: Dem, der .... bliver ikke gamle skrukker. 

E. M. R. 

Kyre. Se i land og kyr af det, du er kommen af. a. N. 
Kys. Et kys er en smagløs ret P. Er. M. Eller: Et kys 
er smagløs mad, gjor dog så mange glad. E. T. E. 

12* 



180 Kys - k* 1 - 

Et kys behøver da ikke at knalde som et bøsseskud. 

C. A. Th. 

Et kys med gevalt og et æg uden salt er to smagløse 
retter. M. M. 

Syv kys og syv søde æbler juleaften, a. J. Eller: Vi 
vil kysse jer, når vi bliver syge, og ligge hos jer, når 
vi bliver døde. a. E. J. Eller: Syv søde kys og et 
stykke hvidt sukker o penndsmåår (o: pintsemorgen). 

Sådan lover pigerne karlene, når de vil have dem til at gjøre en 
tjeneste. J. G. P. 

4771. Kvs uden kjærlighed er ligesom tevand uden sukker. 

P. Kr. M. 

Kysse. Kys, Kirsten, for præsten kommer. a. a 

Køs får æ'hvål! J. A. F. 

Kys, hvor du klapper! F. L. Gr. 

Å, vil du ikke kysse mig på mandag! £. T. K. 

Vil du ikke kysse mig i min mås! E. T. K. 

Kys mig, Kjæsten, a er præstens kusk. M. Balle. 

Å, vil du ikke kysse Karen Kræmmers ved leddet 

Afvisning. Henr. P. 

Vil du kysse mig, hvor jeg er hojest, når jeg sanker spån- 
er? M. G. A. EU er: Vil du ikke kysse Bodil, som 
hun er hojest, når hun samler spån! a. H. S. Eller: 

Kys mig der, hvor jeg er hojest, når jeg rusker hor. 

H. B. 

Jeg kan både kysse dig og klappe dig, rive dig og nappe 

dig. P. Kr. M. 

4781. Kys mig for pokker, men skån mine lokker! E. T. L 

At kysse en karl, der hverken røger eller skråer, er lige så 

fuldt som at kysse en nøgtern kalv i sin ende. E.T.1L 

Kyse. Han kan kyse en død ræv. H. Pet 

Kælve. Imidlertid kælver nok enten koen eller tyren. 

Til en, som er utålmodig. K. L., K. 

Køkken. Et tomt køkken gi'er en tumpet køks. H. F. F. 

Køks. Det er ikke godt at være køks, når smalhans er i 
æ køkken. K. Th. 

Mange køks gjor æ suppe for salt a. L. 

Kølle. Vil du skide og slå din næve i det, så får du en 
kølle. J. M. 

Kåbe. Han skjærer kåben efter vejret R G. 

Kåd. Han er så kåd, at han kunde springe over to og be- 
skide den tredje. N. I* 

4791. Kål. Varme kål dem blæser vi ad. a. N. 

Hvem der fik varme kål, det véd a! Lov. H. 



Kål — Lade. 181 

Vi to kan søbe vore kål af to fade. j. g. P. 

Du skal ikke komme til at søbe kål i Jylland mere. 

C. A. Th. 
Nu skal vi ha' køl å knør å stue stør. a. N. e. t. k. 

Kål og knur er ond aftensmad. V. B. Eller: Kål å knurr 

er et hård aftensmåltid. j. F. 

Kål er en hård mål, a vil hellere samle sten, end a vil 

æde dem. Karl T. 

Ingen anden mad end kål, så lægger jeg min ske. F. L. Gr. 

Zkke anden mad end kål, så kan vi snart have skeer nok. 

M. M. 

Er der ikke (intet) andet mad, så kom hid kål! £. T. K. 

Om det, man nødig tager fat på. 

Eller: Kan der ik kom' ty ød, så kom kål. c. Sch. 

4801. Den, der spiser kål, må have flæsk til. R. G. 

Han skjæver efter (ser på) kålen, mens de andre tager flæsket 

P. V. J. 

Gud ha' lov og takket, all' vor kål er hakket, de sidst' er 
i æ gryd'. j. F. 

Du koger nok kål på en lundstikke. Mort. E. 

Det regner, så gror kålen, der ligger på loftet. E. K. S. 

Han må vogte kål. Konen jager ham ud af huset. K. B. S. 

Kålgård. Han springer ikke i mange kålgårde. E. T. K. 

Kålorm. Hyt dig, kålorm, din næse er så gron! £. T. K. 

Kår. Der er kår (o: forskjel) på krabber, somme bidder, å 
somme napper. j. F. 



L. 

Lad. Både de lade og de glade. C. A. Th. 

4811. Ladheds mark er fuld af torne. c. A. Th. 

Lade. Enhver må lade, som båden kan bære. H. N. 

Laader baa laader, å laader baa sijn dræjn, å te sist måtte 
laader gå sææl. Kr. Sk. 

Lader. Du har dine egne lader ligesom Per Holbæks gris. 
Chr. R. Eller: . . . ligesom smedekonens rok. H. H., 0. 
Eller: . . . Jorgen Husmands gris. stems. J. P. J. Eller: 
. . . Else Ywstes får. Lov. H. Eller: . . . Per Olsen, 
han tog altid noget med sig. Ch. W. 

Lade. Ja, a skulde grave torv, men det går med mig 
ligesom Per Tærsker, han var ikke i laden. e. T. K. 

Når man overhovodet ikke træffer en ved sit arbejde. 



182 Lad gå — Land. 

Lad gå! sa' Per Tå, han lod sin rumpe gå, Mort £. 

Lag. Nææ, po de see law. Ann. J. 

Enten skal vi lav holde eller lav fly. A. M. N. 

Ved det lag så har Per vællingen i sig. E. T. K- 

Det er nok snart ved det lag, da Ole vander kalve. p.v.J. 
4821. Lage. Nu leber æ lage fra æ kjød. £. T. K. 

Når et barn pisser. 

Lakket til. Han blev lakket til. h. F. F. 

Lam. Hvem, som er lam, danser bedst, og hvem, der er 

stam, synger bedst A. H. P. 

Er bun lam, er hun stram, har hun penge, går hun fram. 

L. Fr. 
A har boet i Krøvelgade så længe, te a véd nok, hvad de 

lamme lider. [Mads J. 

Gid det gå os alle vel, så går det også de lamme vel! 

J. F. 
De lamme danser bedst A. L. 

Det er ikke godt, når en skal (man kan ikke godt) lamme 

på begge ben. Man skal foje både den ene og den anden, når 
man skal have hjælp flere steder fra. £. T. K. 

Lam. Der bliver ingen lam født i det fårehus, han ser lige 
ind i. Den skelbjede. Henr. P. 

De små lam bræger, som de hør 1 æ moder gjere. Mads J. 
4831. Skal a have skyld for alle de sorte lam, der bliver 

gjort? Til den, der skylder en anden for noget £. T. K. 

Det var nok synd at lade sig bide af et lam. p. j. 

Lammehale. Der er lidt ly under lammehale. e. T. K. 
Lammeskind. Du farer (løber, kommer løbende) ligesom et 

tort lammeskind. Ane N. *E. T. K. 

Lamme8ne. Nu kommer lammesneen, det er den, de gamle 

får dør af. E. T. K. 

Siges om den sidste sne om foråret, når lammene kommer nd. 

Lammesneen slår de gamle bæster ihjel. Ant N. 

1 Den store sne, der undertiden falder om foråret 

Lampe. Nu purrer vi op i lampen og stikker spar. p. j. 
Spark op i lampen, madammen kan se at pisse. H. Br. 
Lamperøg. Det hele blev til (gik op i) bar lamperøg (o: 

blev til ingen ting). K. R. S. 

Land. Kom i land, skipper! H. N. 

Siges til den, der ikke kan hitte ud af sin tale. 
4841. Det er rigtig et Guds ord fra landet ch, w. 

Til den, der er smagløst pyntet 

Rejs d\i på landet med dine rådne æg! p. v. J. 



Landsens — Langspyt. 183 

Landsens skik er landsens ær', hvem der vil et brug' en, 

di ka la vær'. A. H. S. 

Landefred er god, husfred er bedre, bjærtefred er bedst 

H. F. F. 
Landevej. Det er ikke godt at bo ved landevejen, h. N. 

Der kommer mange fremmede. 

Landjord. Det er ikke nemt at gå på landjorden og be- 
stemme, hvad der skal ske på søen. O. B. H. 
Landsby. Din landsby-trykker, du skider og rykker! 

Kåber kjøbstaddrengene efter landsbydrengene. A. E. J. 

Landskade. Ja, er det ikke en landskade, så er det en 
landskam. p. Kr. M. Eller: Ja, det er ret en stor 
landskam. E. T. K. 

Lang. Så lang, som Gud skabte hejren. H. N. 

Lang og smal ligesom kattens albue. E. T. K. 

4851. Lisså lang som halvanden Jep. J. F. 

Det er så langt "som både Yver og Gammel-Soren (Lange- 

Soren). E. T. K. 

Hun er lang og smal (tynd) ligesom drengens moder. 

Kr. L., F. 

Det var så langt, som en hare kan løbe i 100 år. c.A.Th. 

Det er lige så langt som sant Hans dag. Kar. Br. 

Det er en lang en til en mark. A. E. J. 

Han blev så lang i hovedet som et føl. J. M. 

Han blev lang i ansigtet ligesom Bak Basses gris. Mikk.S. 

Det navn er altfor langt, især i disse korte dage. K.R.S. 

Der er langt om det at læse. Marie Er. 

4861. Der er langt til 7 sonner og 3 dotre, når der ikke 

er begyndt på den første. E. T. K. 

Man kommer ikke langt med den hund, som skal bæres 

i by. Kr. H. 

Langt lugter stormands sygdom og fattigmands pandekager. 

H. N. 
Du er nok lige så langt fra din mening som fra dine 

klæder. C. Gr. 

Der skal lange knive til fede svin. C. A. Th. 

Der skal et langt reb til at binde munden på alle. C. A. TL 

Vi gjor aldrig dagen så lang, det bliver ikk' aften en gang. 

E. T. K. 

Lidestunden er lang. K. M. R. 

Langheide. Det går i langheide. E. T. K. 

Det tager æ lånnghåål. P. Kr. M. 

4871. Langspyt Han har langspyt, han gi'r tre mark i 

skat M. G. A. 



184 Langsom — Le. 

Langsom, Gjertrud, gesvindt som Mathis! H. n. 

Han går så langsomt, at en pajj kunde hoppe forbi ham. 

H. F. F. 
Det går så langsomt med en fol H. N. 

Langt fra er godt mod fare. H. K. 

Langvejs. De langvejs boende kommer først til kirke. 

H. X. 
Lap over lap, så bliver fattigmand aldrig kold. K. Kr. J. 
Lappet og stoppet er en ærlig sag. BL X. 

Laste. En skal lastes, når en skal giftes, og roses, når en 

er død. E. T. K. 

Latin. Det er ikke alt latin, han præker. £. T. K. 

Den, der fortæller løst og fast. 

4881. Du glemte dit latin, da du faldt over et svin. 

F. L. Gr. 
Han præker latin for de tossede. Han lyver. Chr. R. 

Nu er det nok skidt med hans latin. - j. g. P. 

Latter. Le nu en god latter og hold så op igjen. c. Gr. 
Latter og gråd i én pose. j. f. 

Latter (o: lægter) å tåeg, de er ingen såeg, men siini å 

tålld de æ de, dæ ka hålld. Bygningsemner. A. H. S. 
Lave. Han kan lave alle ting, om det så er fodder til små 

træsko. A . e. j. 

Det ene bliver gjærne lavet efter det andet a. N. 

Lav. Jo lavere sol, jo længere skygge. a. IL X. 

Han ser ej så lavt, at han ser svin rode. a. IL X. 

4891. Le. Du ler ad det, de andre ler ad, ligesom de 

døve skomagere. M. Munch. 

Han ler, når andre ler, for at ingen skal tro, han er tosset. 

B. BL b. 
Han ler ligesom tiggermanden, der gik og fik itte. p. o. 
Hun ler ligesom et hakkebræt. Marie Kr. 

Han ler, som hunde ler ad svin. e. T. K. 

A var henne at se til dem, der ler ad folk. e. T. K. 

Når en om aftenen sidder og nikker, fordi sovnigheden får magt 
over ham. 

Han gik derhen, hvor de ler ad folk. i seng. a. E. J. 
Man får ham ikke til at le, om en slog ham for panden 

med en hammer. e. X. K. 

Det er bedre at kunne le ud af et lille vindue end skulle 

græde ud af et stort. ^ j?r. 

Hun kan omtrent få en dod til at le. h. P. l., O. 

4901. Det er bedre, de ler ad mig, end de græder over 

mig. T. Kr. 



Le — Let. 185 

Nu må jeg le min lomme i stykker! F. L. Or. 

De ler ad dem selv ligesom narren. L. Fr. 

Siges, når en ler, fordi andre ler. 
Du ler, som når det regner i en skræppe. A. H. P. 

Den, som tager le efter klang og piger efter sang, bliver 

gjærne narret C. Or. 

Lectie. Jeg rækker min bånd og tager mit dask, så er min 

lectie lært F. L. Gr. 

Led. Du er en led dreng, du skal også have en led davre. 

Lov. H. E. T. K. 
En arrig kone, en rusten kakkelovn og en forsult kat det 

er tre lede ting i et hus. (Se: kone.) Lov. H. k. t. k. 
Lede. De leder bedst, der ligger ned. H. F. F. 

Lediggængerens dag er som en sovnløs nat a. e. j. 

4911. Leg. God leg går gjærne grædende af leg. H.H., Hj. 

Nu skal vi se en leg på (til) en lam kat. E. T. E. 

Kår en vil foretage sig noget, som han ikke kan udføre. 
Hvem, der giver sig i leg, må tage, hvad dermed følger. 

L. Fr. 
Hvem, der giver sig i legen, han må holde stregen, c. Gr. 
Lege. Når barnet leger, sit anlæg det røber. A. £. J. 
Leje. Tyve års leje er evig eje. E. T. K. 

Lejekorn jager ingen mand af gården. p. j. 

Le ligheden må man gribe i nakken. M. M. 

Lejte. En skal lejte sit arbejde. A. N. 

Det ene lej ter det andet, eller: det ene tyer d. and. a. N. 
4921. Lem. Jeg er så stiv i alle lemmer undtagen i et 

eneste, og det har for været det stiveste. p. j. 

Han har det sådan med riven og sliden i alle sine lemmer, 

at han hverken kan vride eller vende sig. Henr. P. 

Den dovne. 

Pas på, eller du skal komme til at bære dine lemmer hjem 
i en tværsæk. flenr. P. 

Lempe. Man skal lempe efter lejlighed. p. Kr. M. 

Den, Torherre har lempet, har Fanden stempet. a. H. P. 

Lempelig. En ko og en lo og et fortrædent kvindfolk skal 
vi være lempelige med. p. j. 

Lander. Han gik lender-om-lander. E. T. K. 

Gik og slingrede. 

Lervæg. Ja, det er da noget enhver kan føle op på en 
lervæg. E. T. K. 

Lergulv og træsko hører sammen. H. Br. 

Let Der skal et let hjærte til at veje op med en tom 
mave. P. L. Or. 



186 Let — Leve. 

4931. Den, der har en let mund, den skal have en stærk 

ryg. E. T. K. 

Han skal nok sorge for at finde den lette ende. Ch. w. 
Du løber så let som den fugl, de kalder ko. e. T. K. 

Du er så let som nogen lerovn. E. T. IL 

Er man altfor let om hjærtet om aftenen, bliver man altfor 

tung i hovedet om morgenen. m. jk 

En ka læt kom te-er å fæj sæ/1 (o: sæj fæ/l, sige fejl). 

J. P. H. 
Arbejdet går let at se til. Chr. R. 

Det har jeg lige så let ved som ved at klo mig bag mit øre. 

B. H. 6. 

Det er ikke så let gjort som sagt a. j£ ^. 

En kan lettere få en præst end en hjorde. j. a. F. 

4941. Let din rov, Maren, lad Jens få en pandekage! 

lidt opvartning. P. V. J. 

Han er lumsk, for han letter æ dyne og fiser i æ halm. 

H. F. F. 

Du letter nok så hojt, at man kan se både sol og måne. 

Når et kvindfolk letter sine skjorter. j. o. p. 

Leve. Det er tungt at leve og aldrig være glad, men 
værre at leve og aldrig få mad. a. a. Eller: Det 
er kjedsomt at leve og aldrig være glad, det er galt at 
være gift og ingen kone ha'. B . H. S. 

Som man lever til, så har man det til. & & 

Vi skal (både) leve og lade leve. e. T. K. 

Vi skal leve, han skal leve, og vi skal leve. Mort E. 

Loww hælder op i fjowten daww å honger å swålt i fjowten. 
H. F. F. Eller: Heller op i fjorten dage og hungr' og 
sult' i andre fjorten, så er den måned ude. Mort E. 

En skal vel leve for det onde, en skal dowe. p. Kr. M. 

Han lever ikke ved døve nødder, den karl. h. F. F. 

4951. Nu skal der leves, 30 daler fortæres. & t. k! 

Man skal leve i dag, så man kan leve i morgen med. 

C A^ Th 

Hvis jeg lever, til jeg dør, vil jeg kjøres til min grav. 

M. M 

Hvis du vil leve længere, end Vorherre vil, så må du holde 

din egen kost ^ M 

Man skal leve, mens man har stunder. c. A. Th. 

Det er kone og born, man lever af. ^ ort g 

De lever ved fuglesang, blomster og kjærlighed. Mads j! 
To nyforlovede. 

Han lever som hvikken tre-års. Ole J. 



Leve — I-ide. 187 

Ligesom man lever, så dør man gjærne. p. Kr. M. 

Lever jeg længe, så bliver jeg gammel, får jeg mange penge, 
så bliver jeg rig, og bliver jeg rig, så bliver jeg også 

klog. Chr. R. 

4961. Han lever af Guds nåde og store smorrebrød. 

E. T. K. 

Di lower lænng, dæ lower te trænng. H. A., S. 

San lowe som lus i skore (o: skurv). Anne A. 

Det er fornojeligt at leve, når alting går vel, når konen 

hun horer, og manden han stjæler. L. Fr. 

Levende. Han skal nok komme levende derfra. H. F. F. 

Hurra, Ma Bakkes, æ do lowend ino! j. P. N., B. 

Levelam. Han er god til at tage levelam ud. E. T. E. 

Om den hjulbenede. 

Levevædder. Du skal indskrives i tumlingsrollen til leve- 

vædder! Lov. H. 

Lever. Snakker du ikke af leveren? E. t. K. 

Når man tvivler om, hvad en siger. 

Levemåde. Når panden snurrer, og flasken klukker, så er 

der tegn til levemåde. E. T. K. 

4971. Levne. Man må hellere levne end revne. M. Munch. 

Man må hellere levne sig til skade end æde sig til skade. 

J. A. 

Vi har lov at levne, det må de hos præstens. Ch. W. 

Det er lige så stor skam at levne lidt som at spise meget 

Ch. W. 

Det, vi levner, er lige så godt som det, vi æder. Mort. E. 

Ja, det er bedre, det, du levner, end det, du spiser.. 

E. T. K. 
Lide. Vi må lide noget for stadsen, vi skal i. K. R. S. 
Vil du være noget, må du også lide noget Mort. E. 

Et karlfolk kan lide meget, men et kvindfolk kan lide mere. 

Ane N. E. T. K. 

Hvad der skal lides, det skal lides. H. F. F. 

4981. lid ondt, så får du godt! R. G. 

Når du ilde lider, så gror der bedre tider. E.T.K. 

Den, der kan ikke ondt lide, den kan ikke godt (oppe) bie. 

E. T. K. 

En skal lide det, en skal lide, og siden de. E. T. K. 

Det lider, ivessom det skrider. E. T. K. 

Så længe man lider vel, har man venner nok. R. g. 

Kan du ikke lide ham, kan du bide ham. L. Fr. 

Et ojeblik kan de lide dig, et andet vil de bide dig. 

C. A. Th. 



188 Lide På — Lig. 

Lide på. Hundetand, barnerov og herregunst er ikke længe 
at lide på. * E. T. K. 

Lidt har ilde skjæbne. C. 8or. 

4991. Lidt gjor lidt ondt H. N. 

Ded e gåt for lid, ejn hellu (meget) kajn ejn altid få. Er. Sk. 

Lidt får den, som gryden rør, slet intet den, som ploven 
kjør. Kr. Sk. 

Når man lægger lidt til lidt, bliver det til sidst noget R. G. 

De let hår de møjj å betyy. E. T. K. 

Lidt og godt og potten fuld, og potten som en tønde. 

Marie Kr. 

Af lidt og lidt samler fattig høne æg. F. L. Gr. 

lidt efter lidt bliver også til noget A. N. 

Lidt med rette er bedre end meget med trætte. R G. 

Lidt og godt er bedre end meget og dårligt. H. Pet. 

5001. Lidt kan han, og slet ikke vil han. p. j. 

Den dovne og uduelige. 

Af lidt kan meget blive. A. H. P. 

Det er ikke altid ondt at have lidt. K. M. R. 

lidt forstand og lidt penge — sikken en redelighed. 

Mads J. 

Lidt godt skal en hojt sætte og sjælden se til. j. F. 

Du giver det lidt og lover det lidt mere. P. Kr. M. 

Han tåler lidt af det varme og mindre af det kolde. 

Om den, der er let fornærmet eller let forsagt. E. T. K. 

Lidt og godt og meget ad gangen. Ch. W. 

lidt skidt i maden er ingen skade, helst dog så lidt som 
mulig. Ch. W. 

Man har aldrig så lidt, man kan jo leve af det; man har 
aldrig så meget, man skal jo fra det Nik. Chr. 

5011. Lidt mad giver træde. A. L. 

Den gi'r kun lidt, der sporger så vidt. Chr. R. 

Hun giver lidt hen, og det samme bider hun af. E. T. K. 

Det er lidt, der kan fornoje et barn og undertiden et gam- 
melt menneske. M. R. 

Hun er som Ka' Drejers, hun gjord' kuns lidt, men det var 
godt H. Br. 

De æ let, en stååkel ka res håål å. Tyholm. V. H. 

Lidkjøb. Han må lægge æ lidkjøb ud. E. T. K. 

Om den, der taber eller lider uret. 

Liden. Ejn lidijn å ejn vowijn e bæære ijnd ejn stoor å 
ejn dowijn. • Kr. Sk. 

Lig. Han er så lig efter hans fader, som om han var kjørt 
ud af hans rov med en ølsvøbe. E. T. K. 



Ligt — Uge meget. 189 

Tit er det ene det andet ligt C. A. Th. 

5021. Lige. Det er ikke så lige en sag at være skjæv 

(krumrygget, pukkelrygget). E. T. K. 

Det er ikke så lige en sag for en enlig karl at gå op på 

æ loft og stable ærter. E. T. E. 

Å, de er nok lige store som Per Hi og hans kat Sor. o. k. t. k. 

Eller: . . . Ligesom Per Bakkes drenge, og af dem var 

den ene et bøsseskud hojere end den anden. E. T. E. 
Var de alle lige rige, Tilde de ej hinanden vige. G. P. A. 
Han kan ikke gå lige efter næsen. Den skjævnæsede. H. Pet 
Den, de kommer til at se lige på, kommer hverken til at 

lykkes eller trives. Siges om den skelojede. N. Joh. 

Hovedet lige, ingen skjæve ben! M. J., J. 

Frem og tilbage er lige langt, men ikke al tid lige trangt 

A. B. B. 

Der kan godt gro lige gren ud af et kroget træ. M. K. G. 
Den lige vej er den næste, om ikke altid den bedste. N. L. 
5031. Nu er vi lige som Flade præst og hans rflgter, men 
det var på streger, da de spillede kort a. Andr. 

En dreng og en hund og en huggeblok er lige i gårde. 

P. J. 
Du skal få noget at ejere, om du vil være min lige. 

R G. 
Ridende svend og agende pige tykkes bedst hinandens lige. 

Eller: ... mø vil helst følges ad. G A. Th. 

Lige frem. Han er lige frem ligesom fod i hose. c. Sch. 
Lige hen. Han går lige hen i tåg' og torvejr. p. v. J. 
Lige kjær er aldrig (svar) kjær. E. T. K. 

Eller: lige kjær blev ingen pige kjær. e. T. E. 

Lige kjær og tilfreds er to af Fandens poster. e. T. E. 
Lii kjær fæk alder hans byg so, han fæk hæ;er alder hans 

hawer mø. j. a. P. 

Liikjar soo et urren jæn kjar, å dærød grue ef, å de håj 

han åsse lii kjar. M. M. 

5041. Du har det lige kjær, det sagde manden også, da 

han kun havde et bygkorn, og det tog kukmanden. K. Er. J. 
Jeg sætter dem ved et gjær'e, jeg har dem begge lige kjære. 

Om dem, der er en ligegyldig. Ant N. 

Lige IMget. Det er lige meget, hvad det koster, når bare 

tøsen morer sig. Chr. R 

Det er lige meget, hvordan det går, når bare det går godt 

Niels J. 

Skal vi lige gode brodre være, skal vi og lige gode kål 
søbe. E. M. R. 



190 Li « e s & -~ Ligne. 

Lige 8å mange hoveder lige så mange sind, lige så mange 
pølse lige så mange pind'. K. Er. 

lige så mange folk, lige så mange skikke. Ant N. 

Uge til er nærest K. Th. Eller: lige til er det nærme- 
ste, men altid af vejen. H.A. H. 

Lige ud. Det er lige ud som en studeskid. a. Andr. 

Lige ud efter din egen næse, hvor skjæv den end er. 

A. B. B. 
5051. lige ud ligesom fod i hos', når æ hæl sidder i æ 

vrist E. T. K. 

Ligge. Hvem, der vil ligge godt og sidde godt, skal blive 

hjemme. L. Fr. 

Den ene beder at ligge, den anden aldrig at opstå. 

To dovne. Ann. J. 

Der lå du sidst! Til den, der fedder. Joh. G. Ped. K. T. K. 

Der ligger Mads Knud i grøften. K. M. R 

Der lå vi den nat uden dyne ! Ingo. C. 

Det ligger i krogen, hvor katten døde. Jul. B. 

Nar man sporger om noget 

Han skal. ligge ved fjælen og skjære brød, og stå ved doren 

og tærske. , P. J. 

Førstekarlens plads er i sengen nærmest fjælen, og han skal ved 
bordet skjære brød o. s. v. Her vendes lidt om på det 

Han ligger hende ikke mere på sinde, end at de kan ligge 

ti ved siden af. K. L., K. 

Du ser ud, som du havde ligget i jorden i ijorten dage. 

(Se: se ud.) A. £. J. 

5061. Liggesæd gjor ingen mand fattig. E. R. S. 

Ligne. Den, en elsker, ligner en. p. Kr. K 

Han ligner den udstoppede farbro'r. Lov, H. 

Om den, der har meget toj på. 

Du ligner snart en forstyrret uldentorre (o: oldenbasse). 

o. J.-H. 

Du ligner en forstyrret ugle i tordenvejr. J.M.P., R. Eller: 
... en blårgarns ugle. L. Fr. Eller: ... en forvrælet 
(o: forgrædt, forknyt) rotte i tordenvejr. B. H. 8. Eller: 
... en kogt ligpræken. Ole J. 

Du ligner allermest Kirsten Knippels tepotte. p. j. 

Du ligner din moder æfor og din fader æbag. (Eller om- 
vendt). M. Balle. 

Han ligner ham, som han var kjørt af enden på ham med 
et kosteris. j. h. 

De ligner hinanden, ligesom en ko ligner en vejrmølle. Ann. J. 
Eller: . . . som to dripper vand. R T. K. 



Ligne — List. 191 

Det ligner hverken viben eller den kjonne. N. Jorg. Eller: 
. . . Jon eller Jeppe. j. M. R, R. Eller: . . . hus eller 

hjem. Hverken det ene eller det andet. Henr. P. 

5071. Du ligner en stabel torv, der har stået ude vinteren 

over. Ser forknyt ud. B. H. S. 

Når datteren ligner faderen, og sonnen moderen, har de nok 

held med sig. Ant. N. 

Det er et Fandens føl, som hverken ligner fader eller moder. 

D. J. 
De skal ligne hverandre, der skal have hverandre. E.T. K. 
Ligkiste. En ligkiste ud og en brødkiste ind, det gjor ingen 

mand fattig. Når en mand får et nyt og rigt giftermål. Kr. R. S. 

Hvor der kommer en ligkiste ud, der kommer også gjærne 

en dragkiste ind. M. Munch. 

Der står en ligkiste ved en snog og en lægekrukke ved en 

hugorm. Bliver man stukken af en snog eller stålorm, må man 
absolut dø, derimod kan man komme sig efter hugormebid. £. T. K. 

Ligtorn. Han har en ligtorn på ryggen. Ant N. 

Den skruttede. 

Lilje. Du står for mig som en lilje, jeg drikker dig med 
en god vilje. Siges til en snaps. Ant. N. 

Lille og kjæk putter den store i sæk. F. M. 

5081. En lille kan lettere tage en sten af jorden, end den 

store kan tage en stjærne af himlen. e. T. K. 

En lille og en voven er bedre end en stor og en doven. 

Ann. J. 

Du er et lille menneske, men et stort rum passer dig bedst. 

E. T. K. 
Der kan være mere forslag i en lille bid end i en stor; 

det kommer an på, hvordan man skjærer den. Ch. W. 
Lad os nu få en lille en, en for en og ikke for lang tid 

imellem. A. H. P. 

Sæt det lille ben foran ! j. m. 

Små folk kan også kaste lange skygger. c. A. Th. 

Lim gjor en rig fader, men en fattig son. E. T. E. 

Limestage. Han løber med liimstagen (o: fejekostens skaft, 

ikke limstangen). E. T. K. 

List betales med list. R. (*. 

5091. Der er list mod al ulist E. T. K. 

Mange list', hvem en vidst'. E. T. K. Eller: Der er mange 

list', hvem der dem air vidst'. j. M. 

Med list og med lempe kan en dværg slå en kjæmpe. 

E. T. K. 



192 List — Lomme. 

list dem ud, én for én og ikke for længe imellem. 

I kortspa. Å. H. P. 

Liv. Det er et rask liv at være halvtåbelig. h. A. H. 
Det er rart, havde en endda haft æ liv fuldt af det 

Beundrende. A. H. F. 

Åja så mænd og så en pægl, det er mit liv i verden. 

Maren B. 

Du har ret sat æ lyw o æ læst. Den forædte. P. Kr. IL 

A går med mit liv i mit ærme. J. Schj. 

Han har langt liv og lappede tarme. C3l W. 

5101. Ingen har brev på sit liv. F. L. Gr. 

Han kan ikke slippe med livet han skal give penge til. 

L. Fr. 

Livet tåler meget ondt, når det intet godt kan få. L. Fr. 

Dersom en skal spise, som han vil have, så skal en nok 

blive ved, til æ liv går over æ ryg. E. T. K. 

Om den, der nøder meget. 

De må hellere tage livet af mig end tage brødet fra mig. 

Nik. Chr. 

Man kan tage livet af dig, men man kan ikke tage sindet 

fra dig. Nik. Chr. 

Han går med livet i næven. Fyn. J. Schj. 

Et kort liv og et lystigt liv, siger dåren. H. N. 

Han regner jo ikke livet mere end en ovsind ko. j. G. P. 

LO. Det er så lo. Om stille vejr. E. T. K. 

5111. Lod. Du springer, som du havde vundet det store 

lod i lotteriet. Mads J. 

Loft. Sæt nu ikke stuen på loftet Den anden ende. F. L. Gr. 

Her er hojt til æ loft og vidt til æ vægge. E. T. K. 

Under åben himmel. 

Han skulde hænge på loftet med mel i. Den dovne. P. Kr. M. 
Eller: Det ligger (er) på loftet med mel i. Om noget der 

er henne. A. P. L. E. T. K. 

Lofte. Æ hus lofter godt Hojner godt E. T. K. 

Loft68. Det er så lovtes i æ stoww. e. T. K. 

Siges, når det er så gjaldt så det svarer igjen. 

Lokke. Godt lokket er bedre end slet gift E. T. K. 

Den er let at lokke, som halvt hopper. M. R 

Der fik Lokke noget at bøde sine bugser med. F. L. Gr. 

Noget i uorden. 

Lokkemand. Æ lokkemand drywer hans får ad æ skot. 

Eller: Æ gammel mand . . . Eller: Æ lokkemand 
. . . med hans får. p. Kr. M. 

5121. Lomme. De med hænderne i lommerne slår falske 

slag. L. Fr. 



Lomme — Lov. m 193 

A skal lær' dig at sy lommer. A. E. S. 

Nej, nu må mine gamle lommer le, om de blot var sytten 

alen dybe. A. £. J. 

No hår a et i mi lomm, få die ka a ålldtie komm. S.H.,Skj. 
Hons wel du i min lomm å snaag (o: rage), drør æ hwærken 

wost eller kaag. Bindslev. V. Benn. 

Jeg holder for mine lommer, når jeg ser dig. C. A. Th. 
Loppe. Han står som en loppe på en hed sten. j. a. 

Har hastværk. 
Su, Karoline, der er lopper i din særk. M. M. 

Hop, Mariane, der er lopper i sengen, og kan du ikke fange 
dem, så kan du lade dem hoppe. F. P. J. L. 

Det var en ordentlig omgang for lopper. 1\ J. 

5131. Han står som en loppe på en gløde. P. j., D. 

Liopper er langt værre end lus, for når lus får ædt sig 
mætte, lægger de sig til at sove, men lopperne giver sig 
til at lege. A. E. J. 

Man skal ikke byde til at løske lopper af fluer. Nik. Chr. 

Han er rig på lopper og lus og lange negle. Nik. Chr. 

En får ikke and't uden umage end lopper og lus og lange 
negle. j. F. 

Tror du kanske, der er ingen lopper i Helvede, c. A. Th. 

Loppestik kan være slemme, men solstik er værre. MadsJ. 

Lort. Han er derfra, hvor enhver lort siger a om sig selv 
og æ til en pandekage. Præstø. Ch. W. 

Det er æ lort, der løfter (sætter) æ kage på æ bord (bord- 
enden). E. T. K. 

Vil du have en lort til at stikke (prikke) ved dine tænder 
med? E. T. K. 

5141. Det er en, der kan suge en lort, te den kan bløde. 

Om en gjerrig E. T. E. 

Du kan sluge en lort og drikke vand til, så har du to 

retter. E. T. K. 
Havde du fået en lort, havde du ej rost af det H. B. 

Du er en lort for prins Ferdinand! Henr. P. 

Di gyr såend (o: pynteligt) mæ e loet i e ajen håend. 

A. H. S. 
Han går ikke fra en lort, de ståend den røger. A. H. 8. 
Lur ham på en lort, han har ædt én for. a. H. S. 

Lotteri er lokken. H. N. 

Lov. En lov uden straf er som en klokke uden knebel. 

R G. 
Loven er en spindelvæv, de store fluer falder igjennem, men 

de små bliver hængende. Ch. W. 

13 



114 



i i -/i- LOT* x •** ec man. iiiuie 
Hv%i lu jq**?t oc a»Lier **t « v« ♦ 

Im I»:*^er r «i^. m*3L i^it^r *ki*iz. 
At if>Te er ^k» 3Ki a«.L»ie «j«:-r trxc 
Det * ;▼•=*!•=: Ian Ci«*:^ me»i h^i*i « 6>L 
kan ic*« lo** fc r a^uirf^mi op 
<ier sar i iiiTr^. jcit :«5A i fcrmwi 
Det er Lo*:as med iii^ierljec 
Hej di La*:as med * L&is*v& ae et 

*ko : 

Det §krev Laoas ikke om. 

% m A&£. ^m JLZé 1*Le* BA Vile. 

516L I.fiirka> sor hawrrer- Se: Lrixi*. 



Kr. Sk. 
K. T. K. 



A. B. B. 
P. Kr. M. 

C A. Dl 
C. S. 
kAe. E.T.K. 
A. H. P. 

e træ- 
lfads J. 
A. B. B. 



E. T. K. 
Xagle kakier det t 
harnTsæsæmmsL som :cs* «?r uroet på em bitte fugL 

Æ lau ær l*jea å ham. G^ibjawg. Th. H„ X. 

Det rar galt nok med drengen, der døde, men det rar 
dog værre med hans I ae. der bier henne, den kunde 

M M 

M. M. 

E. T. K. 

Det slår 

P. K. M. 
E. T. K. 



£g?&. nar -i»?c rxm-?r i zz-æn at 



Eller 



hans broder hare bra^x. 
Det rendte sig ligesom drengens lue. 
Han har faet hans lue farvet op. 
Jeg er ræd for. det skal si* min lue al 

ikke din lue al 
Xu har hun slået hendes lue til doren. 

Han har faet en lille og tigger i barselseng. 

Til du ikke kjebe Sørens lue og give ham en hat for den? 

J. K. N., G. 
Det er lige æ lue til æ dreng. E. T. K. 

Siges om noget, der pasger. 

Han tager nok ikke æ lue af for enhver ledpæl. Eller. 

. . . æ hat af for enhver gjærdestaver. a. H. P. 

5171. Ufffé. Han er ikke til at tage med luffer på. 

M. M. 

Lugt Her er jo en lugt at man kan hænge et gammelt 

helmis. j. g. P. 

Lugte. Luk doren op, her lugter så ilde. h. B. 

Siges, når en roser sig selv. 

Lugt, så skal du se, hvordan det smager! K. R. S. 

Så lig, til du lugter på stedet! Om den trevne. P. J. 

Fy, Frederik, din frakke lugter. p. y. j. 

FiiHmoi/;er lofter sjæ/ fost. t. V. B. B. 

En kan lugte meget, for æ næse går af. m. K. H., P. 

Han er stærk, men det er at lugte til. a. E. J. 



Lugte — Lus. 195 

En fisk og en gjæst lagter ilde den tredje dag. c. A. Th. 
5181. Lukke. Når menneskene lukker en dor i, hikker 

Herren en anden op. Th. J. 

Luk dine fladbundede møgkjæver i! H. H., 0. 

Det er ingen sag at holde den dor lukket, som ingen banker 

på. Siger den lokkede, når en pige, som karlene ikke bryder sig 
om, skoser hende. E. T. £. 

Lok æ dar i, å lok æ hund ud, få dæ korøer en bås (o: 
håndværkssvend) ! Chr. B., K. 

Vi skal ikke lukke vor pung for en skilling og glemme at 
lukke leddet for kornvangen. A. E. J. 

Den er til at lukke op og i ligesom Kræn Smeds brød. 

A. Andr. 

Den, soiii endelig vil lukke sine ojne til for lyset, kan jo 

al tid sværge på, at det er mørkt omkring ham. H. N. 
Lok æ dåer får æ baer, får æ vend kommer end. Chr. J. 
I kan ikke holde dorene lukkede for mig. E. T. K. 

Han har ikke lukket doren hårdere, end han kan lukke den 

op igjen. Om en tyv, der stjæler igjen. P. Kr. M. 

5191. Du har nok lukket æ dør så hårdt, te du agter 
ikke at lukke den op igjen. P. Er. M. 

Luk dem ud, én for én, og ikke for længe imellem. 

I kortspil. A. H. P. 

Lumpen. Hvor han dog er lumpen! Halt. Ann. J. 

Lumsk. Han er så lumsk som en ræv. A. A. 

Han er lumsk, han fis i søvne. P. j. 

Lun. Han er lun. han vender det lådne ind ad. L. Fr. 
Lunt. Han sidder lunt inden dore. H. N. 

Lur. Dejn, dær står på luur, hajn hør sin ejen natuur. 

Kr. Sk. 
Lure. Den, der lurer, er ikke bedre end den, der stjæler. 

Mads J. 
Han lurer ligesom soen i ærterne. N. S., B. 

5201. Ja, du er mig den rette lurer lige midt for folks 

ojne. Mads J. 

Lur ham, han er en fin konditor! B. H. S. 

Lureren hører sin egen skam. H. N. 

Lus. Der går lus på alle folk, om det er så kongen. 

E. T. K. 

En lus kan blive oldemoder i et minut. j. a. 

Eller: Når en lus bliver født om morgenen, bliver den 
til oldemoder inden aften. F. P. J. L. 

Lusen er det troeste dyr, den fulgte med tyven til galgen 
og lod sig hænge med ham. E. T. E. 

13* 



196 



Lus — Lus. 



Hvad kommer af sig selv? Lus og lange negle. £. T. K. 
Eller: Lus, lopper og lange negle kommer uden umage 

P. Cbr. 

Han er rig på lus og lange negle. K. R S. 

Det er ikke for lus at komme mellem negle. A. H. P. 
En (den) sulten (sultne) lus bider hårdt (hårdest). Kar. Br. 
5211. Der var hver lus så stor, de gik med et stort 

spar-es på ryggen. E. T. K. 

Det er af den slags smul, bønderne kalder lus. E. T. K. 
Når sefolk smider en lus i rendestenen, vender den sig om 

og råber: Bav! Kar. T. 

Det skrider ligesom en lus på en tjæret fjæl. e. T. K. 

Siger man om en studekjørende. 
Du kommer luskende som en lus på en tjærespejl. Mort E. 
Han kopper sig som en lus på en tjærespån. p. j. 

Han går lige så stille som en lus æpå en tjæreske. E.T.K. 

Om den dovne. 

Du skal ikke sætte lus i skind-stak. R. G. Eller: Han vil 

sætt' (sætter) lus i skinkel. Sætte ondt for andre. P. Kr. M. 
Kom ikke der og sæt lus i skindpelsen! Hem. P. 

Bland dig ikke i det 

Han er god til at føre lus i en skindpels. c. Sor. 

Om den dovne. 

5221. Det er ondt at høre en lus hoste, for den er gjærne 
tungbrystet. R. p. R. Eller: Det er ondt at høre trang- 
brystet lus hoste. Chr. s. Eller: Det er ondt at hore 
en lus hoste, men værre at høre et gnidder hikke. 

H. P. H., H. 

Hvad der er mere værd end en lus, det skal man ta' op 

og samle til hus. 
Den er god at binde på (røde) kalve for lus. 

Om noget utroværdigt. 
Han har levet som lus i skurv. 
Han vil blæse lus på ham. 
De rejser efter lusene. Kastbjærg. 

Siger man om dem, der rejser nordpå. 
Der er store lus i tojr. Den, der praler. 
Du giver nok ikke en lus hen, uden du får en loppe igjen. 

Mort. E. 
Lus bider mig, folk hader mig, og penge har jeg ingen af. 

Ant N. 

Det er en ussel mand, der ikke kan bære en skjæppe lus 

på det bare skind uden at skultre. Lov. H. 

5231. Blot rose lus, at de ikke skal æde dig op. Nik. Chr. 



C. Gr. 
E. T. K. 

C. Gr. 

C. Gr. 

K. M. K. 

E. T. K. 



Lus — Lykke. 197 

Det tager lusene fra hjærtet C. Or. 

Om hvad der er rigtig stærkt. 

Tag en luset i huset så får du huset fuldt. H. N. 

Han er ikke så luset, som han ser nidderet ud. e. T. K. 

Lii8egro88erer. Han er lusegrosserer. E. T. K. 

Om en kludesamler. 

Luslektie. Hå do set (o: siddet)i luuslæjjs. M. Balle. 

Til et barn, der har siddet over i skolen. 

Lusesalve. Han ejer ikke to skilling til lusesalve. B. H. S. 
Lu88ing. Du skulde have en god lussing i din bareste rov 

med en skovl. j. c. M. 

Lutte. De står og lotter som nogen vrå so. E. T. K. 

Lutter. Ræven er lutter hale, og kvinden lutter tale. 

C. A. Th. 

5241. Ly. Der er ly under rævehalen. K. M. R. 

Det er bedre at sidde i ly bag en strikkepind end at gå 

på fri mark. H. Pet. 

Lyde. Han står og lyer (o: lytter) ligesom en ornegal so. 

P. J. 
Lyde. Hvem der ikke vil lyde fader cg moder, de skal 

lyde kalveskind. A. H. S. 

Hvem der ikke lær* at lyd 1 , lær' alier at byd\ E. T. K. 

Lydt. Han er da ikke lydt, hverken i hoved heller rov. 

lydt o: lyde eller fejl ved. P. Kr. M. 

Lygte. Han er ligesom en tom lygte. Marie Er. 

Lygtemand. Du er nok ræd for lygtemanden. e. T. k. 

Siges til den, der kommer til at vende et klædningsstykke vrangt. 

Lykken er ikke at lide på. R. G. 

Han bygger lykkens hus på bar bund. C. A. Th. 

5251. Lykken rammer manden, men manden rammer lyk- 
ken, når han kan. C. Or. 
Somme har æ lykke, og somme slæber den efter sig. 

C. Sch; 

Lykke og nykke er søskendebørn. C. A. Th. 

Lykken leder efter mig, men kan ikke finde mig. Chr. R. 
Lykken løbet efter mig, men den har ikke nået mig endnu. 

C. Gr. 
Du løber med din lykke i en klud, som du løber, så futter 

den ud. A. Andr. 

Når lykken er bedst, skal man flygte mest. c. A. Th. 

Man må give lykken lejlighed. F. L. Gr. 

Lykken er af glar, hun brister så snar. E. T. E. 

Lykkens hjul drejer hurtigere end et møllehjul, c. A. Th. 



198 Lykke - Lykke. 

5261. Et lod lykke er bedre end et pund foretand. H. S. 
Hvem der vidste lykken, benovede ikke at lede efter hende. 

A. M. N. 
Lykke og held er bedre end hundrede mark (tusinde daler). 

Langel. K. B. S. 

Lykken den er kuglerund og træffer mangen lumpen hund. 

Lykken er en blomme, den hænger i roven på somme. 

Om folk, der mistænkes for at være komne til deres penge \m en 
dårlig måde. Ch. W. 

Eller: Lykken er en krumme, den farer i artsen pi 
somme. H. Br. 

En god lykke er bedre end en god skjorte. H. H., Hj. 

Han har en lykke som en enojet hund i torden. H. J.-IL 
God lykke. 

Han har en lykke som et trug ler. j. a. 

Han har en lykke som en kariolhest, der er spændt for 
og aldrig bliver spændt fra. E. T. K. 

Lykken lader sig malke af tyve, skjeger og skalke. E. T. K. 

5271. Yen æ lykke vil ind fra bagen, så hjælper ingen 
korsen. Eller ... så hjælper der ingen læderbukser. 

K. lt. 

Bet er ingen kunst at danse, når lykken er spillemand, a. L 

Det var mere af lykken end af forstanden. p. j. 

En god lykke er et godt stykke, hvem hun holder med. 
men hvem der skal selv lede lykken op, kan få længe 
at lede. L. Fr. 

En kan lige så snart sove sig til sin lykke, som rende sig 
til den. E. T. K. Eller: Man kan lige så godt bie sin 
lykke op, som rende den ind. N. L 

Når man vidste sin lykke forud, fo'r man aldrig ilde. ir S 

Hvem der vidste Per Poses lykke (m. h. t lotterispil). EU. 
Man kan aldrig vide Per Poses lykke. Ch. w. 

Den sidste mand kan have den bedste lykke. p. j. 

Den, der skal have lykken, får den, om ogsfi stude stal 
kælve. E. T. K 

Den, lykken leder efter, er bedre faren end den, der skal 
lede efter lykken. P. K. M. 

5281. Lykke på rejsen, mit lam. Ane N. k. t. k. 

Lyk' på din rees å en loet po di nees. å Pajen po di håg. 
så meder do ham et i æ huulwæj. a. H. S. Eller: 
Lok opo reesen å Fanen i bæælen, så mee do ham it i 
hwollvæjen. E. T. K. 

Lykke på æ rejse med æ ben ad æ vejr. Ole X 



Lykke — Lyst. 199 

Lykke på rejsen og tag Vorherre med dig, til du kommer 

noget hen, så kan du hyre dig selv. Lov. H. 

Det var en lykke for dem, at det gik på hosefodderne uden 

opsigt H. Br. 

Til lykke med liget og Kirsten æbag efter. A. N. 

Lykkelig. Han er så lykkelig som en enojet hund. T.V.B.B. 
Han er så lykkelig som en so i en flødebøtte. Nik. Chr. 
Lys er lys, om end den blinde ikke ser det. s. I). 

Jen lys å brennd for jen kjælling å spinnd, dær ær sajt 

mø/ å vinnd. A. H. 8. 

5291. Man ser lige så godt ved et stjålet lys som ved et 

kjobt C. Gr. 

Jo ringere lys, jo mere kan man se at æde skiden pelse. 

E. T. K. 
Det lys er godt til at spise skidne pølse* ved (om et søvn- 
igt lys). Kar. Br. 
Lys på bordet, juleaften! P. j. 
Lys i lampen, mo'r! • a. N. 
Lys på møllen, mo'r! Ch. W. 
Lys på bordet, ellers skider vi i stuen. p. j. 
Tænd æ lys å gi æ kwåt, så ka vi se/e, hwa falk dær ær 

ennd. H. A., 8. 

Af lyset, Kristoffer, vor moder skal til danns. P. v. J. 
Eller: . . . fader og moder skal op at danse. p. j. 
Et hojere lys og en halv pægl! Mart D. 

5301. Snøp æ lys og skjænk æ skrædder! Kr.-Vilstrup. 
Lad os se af æ lys, imens det brænder.' E. T. K. 

Eller: Han så af æ lys, mens det brændte. E. T. K. 
Passede sin fordel, mens det var tid. 
Han skulde nu altid holde lyset for de andre. M. M. 
Det er ingen skam at holde lyset om aftenen. c. Gr. 

Sluk ikke lyset, når du vil pudse det C. A. Th. 

Det lys, der en gang har været tændt, er let tændt påny. 

A. E. J. 
Å, tænd et lys til, at vi kan se, hvor det andet står. 

C. A. Th. 

Der gik lyset ud, nu kan vi grine ad hinanden så meget 

vi vil. E. T. K. 

Der er nok lys i vinduerne og stads i gaden. p. v J. 

Lyssen. Han står i hans eget lyssen. E. T. E. 

5311. Gå af æ lyssen, jeg kan ikke se at spytte! c. Gr. 

Lyseblåt. Nu bliver det da lyseblåt p. j. 

Lyrt. Hvor det blev nu dejlig lyst! E. T. K. 

Om en skaldet, ■ som blotter hovedet; spøgende. 



200 Ly« 1 — *-»■ 

Lyst. Æ lyst er rejst til Kjobenhavn, og den bar intet at 

rejse hjem for. E. T. K. 

Siger den, der har lyst til noget, men ikke rid. 
Hver sine lyst for sine penge. p. v. J. 

Nogle har lyst til den ene, og nogle til den anden, derfor 

bliver alle piger gifte, og al mad spist. Ch. w 

Set er en lyst å en glee & aag i en Blee, men det er en 

stor alarm å aag i en karm. a. H. & 

Det er en lyst og glee at ag' i slee, når en et ska vældt. mer> 

nær æ elee er vældt, så er æ glee spildt Eller: . . 

nær kun e* den vild vældt a. h. S. 

Fornøjelser med onde følger. 
Lystig. Han er så lystig, som han var pillet i rumpen med 

en tollekniv. H. N. 

Det er en lystig fyr, når han kommer til gilde, men han 

bliver så sjælden buden. h. Br. 

5321. Lyver du, bliver du luset. u. R 

Jeg lyver i sandhed aldrig. n. a. H 

Du lyver, som om du havde været prokurator. Hads J. 
Han lyver, som en hest kan trække. h. K. 

Han lyver store sten af by. jarg. j. 

Den, der vil lyve, skal være god til at huske. TJ. N. H. 
Han Ivver ikke, uden når sandhed kan ikke slå til. 

E. T. K. 
Du lvver, så en kampesten må revne ved at here det. 

C. A. Th. 
Lyver du un ikke nok, ellers kan du jo lyve noget mere. 

A. H. P. 
Lyve vil du, og Btjæle kan du ikke sige dig fri for. h. Ba. 
5331. Den, der vil lyve, den vil også tage hdnB (o: være 

efter kvindfolk). E. T. K, 

Den, der vil lyve, vil også stjæle, og den, der vil stjæle, 

vil tage hons. u. N. H. Eller: . . . stjæle, vil også slå 

folk ihjel. M. Balle. 

Lyr ikke, så ta'r ræven dig! P. Kr.M. 

Den har let ved at lyve, som kommer langvejs fra. H. N. 
Lfij han, var han ikke længe om det. ch. w. 

Det er da godt, du lyver, så kan man here, hvad det er. 

Mort E 
Ikke lyve, ikke krybe, ikke tage knive. h. N. 

Det er lyv (o : logn), Las. e. t. K. 

Læ. Om sommeren er der læ under hver en busk. 

Der er arbejde nok at li. E. T. E. 



Læder — Længere. 201 

Læder. Sådant læder skal have sådant fedt (smørelse). 

E. T. K. 

5341. Læg. Han smider (slår, smækker) med læggene lige- 
som en husmandskat P. J. 
Han slår smæk med læggene ligesom en mager so. K. T. 
Han har lægge som grev Moltkes hane. Sæll. Gh. W. 

Om tyndbenede. 

Læge. Vorherre er den bedste læge. H. N. 

Lægedom. Melgrød og kål er bønders lægedom. H. fir. 
Lægge. Hvo, der vil lægge sig med honsene og stå op 

med svinene, får en fuldkommen hvile. N. A. A. 

Da må hellere gå hjem og lægge dig og sige, te du har 

været der. A. H. P. 

Gå nu hen og læg jer, imen I har noget i jer. Sor. H. 

Gå hen og læg dig og spyt og bræk dig og bid i æ dyne. 

Siges til den dovne. Mads J. 

Jeg klæder mig ikke af, for jeg lægger mig. Ch. w. 

5351. Hvem som lægger, de leder bedst, den som gjemmer, 

søger bedst B. H. 8. 

Jeg lægger mig ud, men det er med folk. Ant. N. 

Lægind. Ja, der bliver nok et andet lægind på æ tojr. 

E. T. K. 
Lægte. Det var til en anden lægte. H. A. H. 

Lækken. Efter lækken søde kommer lækken sure. S.P.J. 
Læmme. Ammen, madammen og det grå får læmte alle 

sammen i 6t år. K. L., X. 

Længe. Det er da længe siden. Henr. P. 

Til en, der fortæller en logn. 

Det er længe siden, det var den gang Vorherre var en lille 
dreng. H. Br. 

Hvor længe var Adam i Paradis? — Fra hons floj op, til 
hons floj ned. H. N. 

En kan stå længe her, inden en taber » hoved. a. H. P. 

5361. Her skal man stå (sidde) længe, for man kan tjene 

en mark. Om den utålmodig ventende. P. Kousg. 

Lever jeg længe, så bliver jeg gammel, får jeg mange penge, 
så bliver jeg rig, og bliver jeg rig, så bliver jeg også 

klog. Langel. K. R. S. 

Den, der lever længe, får meget at se. C. A. Th. 

Den lever længe, som lever til trænge. E. T. K. 

Den, der bliver for længe i by, den skal enten løbe eller 

lyve. E. T. K. 

Længere. Da han var ikke længere end tobak for en 

skilling. Se: stone. E. T. E. 



202 



Længere — Løbe. 



Han kommer ikke længere, end man støder ham. p. v.j. 
Det kommer længere hen, end du kommer selv. e. T. K. 
Længst. Du vil nok leve længst Herm. P. 

Siges til den, der er længe om at spise. 

Længes. Nu længes dagene et kokketrin hver dag. 

Siger de gamle, efter at jul er gået E. T. K. 

5371. Længsler. Mange længsler bringer tit tunge trængsler. 

C. A. Th. 
Lærd. De bliver ikke alle lærde, som går i skolen. R g. 

Jeg er ikke så lærd, at jeg kan bevise, der er ingen Gud til 

H. Br. 
Lærdom. En god lærdom det er den ting, en kaster aldrig 

hen. P. Kr. M. 

Lære. Vi lærer, så længe vi lever, og til sidst lærer vi at 

gå jævnt. K. R S. Eller: ... og kan en ikke lære 

andet, så kan en da lære at gå sagte. £. T. K. 

Det er verden, en skal lære i, lærer man ikke andet, så 

lærer man at gå sagte (lettelig, stille). s. D. 

Jeg skal lære dig, hvor David han kjobte oliet, han kjobte 

det, hvor han kunde få det, og gav syv skilling for en 

pægl. M. R 

Hvo, der har lært noget, får nok sit brød. R o. 

Hvad jeg har lært, kan hverken tyve eller røvere fratage 

mig. R g. 

Lærke. I vår flyver lærken i sky, om vintren hun kryber 

smukt til by. F. L. Gr. 

5381. Det er ikke altid af glæde, lærken hun synger. 

C. Gr. 
Lærkeæg. De går, som de gik på lærkeæg. E. T. K. 
Lærred. Der er lang lat o bleg. H. A. H. 

Om lange udsigter. 
Læse. Man kan læse sig dum. Joh. Scbr. 

Kan du nu stræbe at lære at læse, så skal du få alle de 

æg, æ kok gjor. p. k. M. 

Han blev ordentlig læst ind (o: skriftet). Eller: .... læst 

i kirke. E. T. K. 

Det var den dag, Per Degn læste første gang i brigsdoren. 

H. Br. 
Så måtte jeg have dårlig læst, om jeg ikke kunde dø rolig. 

Joh. Sch. 

Læet. Han er ikke den første, jeg har trukket på læst 

C. A. Th. 
Løb. Du er så let til et lob (o: løb). Ane N. K. T. K. 

5391. Løbe. De løber og slår bag op. j. M. 

Om legende bom. 



Løbe — Ldgn. 203 

Du løber så let som den fugl, de kalder ko. E. T. K. 
Han løber om som et torret vibeskind. K. T. 

Han løber ligesom en trold i tordenvejr. x N. Joh. 

Han løber, som var der ild i hans rov, og vand ikke kunde 
slukke det J. G. P. 

Han løber, te han er færdig ved at rende en staver i sig. 

Sor. H., Skj. 
Du løber, som du var stukken i æ rov (kildret i æ ende) 

med en tællekniv. p. Chr. 

Han løber, som der var ild i roven på ham, og koldt vand 

ikke kan slukke det. Vestjyll. N. M.-V. 

Han løber, som om Fanden var i nakken på ham. N. J. 
Han løber rundt i stovlerae. Den stundesløse. Chr. R. 

5401. Han løber, som en hund fiser hen ad en vej. K. L.. JL 
Da løber ligesom en hone med læder om halsen. Fr. P. 

Om den, der render og har travlt. 

Han løber ned over mosen og kommer forend alle de andre. 

P. J. 
Han er ikke bange for at løbe, når det kniber. E. T. R. 
Løb ikke længere hen, end du kan gå tilbage! M. R. 
Lad ham løbe, han malker ikke! A. G. 

Folk må hellere sige: der løber han, end der ligger han. 

H. N. 
Han har en gang løbet om ved en murer, snedker o. s. v. 

Kan lidt af professionen. A. H. P. 

Det løber, som vi kunde tage tappen af en tønde. H.P.L.,0. 
Hun kommer løbende, som om hun havde benene i en sæk. 

Ann. J. 

5411. Lad. Bedxe er den, som ser efter lød end tager 

efter kjocL c. A. Th. 

Løde. Nu begynder koen at løde. P. J. 

Indtægterne stunder til. 

Løfte. Han skulde løftes over stang. A. H. S. 

Den magelige. 
Når man går i løfte, da går man og i krav. L. Fr. 

Logn flyver byen rundt som et trug aske. K. Th. 

En lille logn er ikke forbojen, en stor går med, når det 

kniber. Chr. B., Kbh. 

Lown og sovn det er ligesom en vænner sig til. E. T. E. 
hbwn og sørøn de er lissom en vænner sæ te, mæn hiel 

unndvæær bæjer diel kan en et M. M. 

Lown står ingen stæjer skrowwn, undtagen i Fandens 

tegnebog. H. a. H. 

Lown får alder own. Eller: . hår engen own. a. N. 



204 



L6gn — Ldgpa. 



5421. Den storste logn bar den største ed behov. EL T. £. 

Eller: Den storste logn skal ha' den største dowl. 

P. K. M. 
Logn og sladder har Fanden skabt Mørt £. 

Det er med logn som med en snepolt, der render ned ad 

taget, jo længere den triller, jo større den bliver. 

Lov. H. E. T K. 

Nogen logn og nogen sandhed bliver der godt snak af. 

JA.. M. 

Der er ingen steder mere logn end i bøger. Mads J. 

Logn og prawel det er æ boger gjærne fulde af. MadsJ. 
Jeg siger ikke logn, uden jeg ikke véd sandt. P. K. M. 

Når ens sanddruhed betvivles. 

Hvis logn var latin skulde jeg nok komme frem. f. B. 
Med latin og logn kommer man langt i verden. H. N. 
En lille behjælpelig logn er ingen synd. j. F. 

5431. Skååles læwn æ engen send (o: synd). c. Sor. 
Guj ha lov der er logn til! H. F. F. 

Når logn og omkostninger bliver trukket fra, så er det 
vel heller ikke slet så meget, som du fortæller. 

Marie Kr. 

Logn vil hele verden omgå, medens sandhed trækker sine 

støvler på. H. N. 

Logn er let fragt, men giver dårlig hyre. C. A. Th. 

Det er hverken logn eller store ord, vi har intet brød i huset 

M.. BL. 

lige så fuld af logn som et gammelt øg (ko) er fuldt af 

skidt 
Det er så længe siden, te det er vel logn. 

Om noget der har tildraget sig for længe siden. 

Er det ikke logn, så er det langkål. Ch. W. 

må enten være logn eller længe siden. 
Det er logn i din lille mund til tre skjæpper. 
5441. Det er logn i din hals! véd du så, hvad det sidste 

var, du sagde. p. j. 

Do ær swåt a lown låndt ne/'er i din hals. Chr. J. 

Det er den sorteste logn, en kan træde op af jorden. 

P. Chr. 
Det er en logn så stor, at man kan falde over den. H. Br. 
Det går ligesom krambodsvends logn. Eller: Det farer 

ud af ham ligesom logn af en krambodsvend. Mads J. 
Det er logn, du lyver! du depper din pind i Ålborg fywer. 

A. E. J. 
Du skal da heller ikke altid have ret med din ldgn. 

E. T. K. 



E. T. 


K. 


R T. 


K. 


Eller: 


Det 


IRS. 


H. H., 


0. 



L6gn — Låne. 205 

* 

Det er logn i din lalle (o : ralle, luftrør), Per Krag. p. j. 
Det er sat sammen af logn og skjælmsstykker. Ann. J. 

Vil du ikke tro logn, da skold' Fanden fortælle dig nyt 

E. T. K. 
5451. Det var med logn og alt H. N. 

Å sæjj jam en læwa æ som å bennd få hans 6wn. H. Br. 
Den logn passer ikke. M. M. 

Det er sandt — med logn iblandt Marie Kr. 

En skal ha' æ lown å æ faer å æ sannd å æ båer. E.T.K. 

Logner. Lyst til at fortælle skaber lognere. H. N. 

Lojer. Det var lojer og langkål. H. N. 

Det er godt for lojer og lamkat A. H. P. 

Nu skal du bare se lojer og leg på en lam kat c. L. R. 
Nu skal yi se lojer på en lam (død) kat og en stædig (sterre) 
høne. V. B. 

Når to slås eller andet vækker særlig opmærksomhed. 

5461. Lojer, lojer, \k et ondt ord. p. Kr. M. 

Det går ved lojer og trækvind, o: ved lidt fiffighed. E. T. K. 
Det er ikke torre lojer at spøge med vand. e. T. K. 

Han er ikke kommen af lojer og trækvind så lidt som nogen. 

E. T. K. 

Har du lyst til lojer, så sæt din pose! H. A., S. 

Løkke. Han vil både have æ løkke og begge ender. E. T. E. 

Eller: Somme vil ha' æ lykke a begge ender. A.H.S. 
L5n. Lad mands Ion er lus og lange negle. c. Sor. 

Løst. Han har løst liv (o: gjennemgang), og det er tæt. 

R J. 

Løvefødder. Det er nok en med løvefødder og gesvejfoinger. 

Ch. W. 

Løverdag. Din moder fik mad hver løverdag aften og så 
ikke mere i den uge. E. T. K. 

5471. Løverdagshuller må godt være, men mandagshuller 
må ikke være. E. T. K. 

Lådden. Han er lige så lådden indeni som udenpå, s. Br. 

Han er lådden om munden. Om den vittige. A. E. J. 

Det er én lådden vinter, vi har. Når det er rimfrost J. Schj. 

LiddenSJet. Du begynder nok at blive låddenojet (o: søvnig). 

Låg. Det er låget som bøtten. Hip som hap. V. Benn. 
Låge. Det kan ikke hjælpe at lukke lågen og lade porten 

stå åben. L. Fr. 

Låne. Man låner tit en ven, men kræver en uven. M. R. 



206 



Låne — Mad. 



Han låner af en og betaler en anden og lader Vorherre 

betale den sidste. E. T. K 

Han låner pibe, stjæler tobak og tigger svovlstikker, a. 6. 
5481. De har læs nok med at låne, de skulde ikke bære 

igjen. Marie Er. 

Det er en fjer at låne, men det er en sten at bære hjem 
igjen. l. Fr. Eller: At låne er let som en fjer, at 
bære igjen er tungt som bly. Joh. Schr. 

Lånetdj. Når lånetoj går ud, går nøgenrov ind. p. j. 

Lår. Hun går og drager lår i led. A. H. S. 

Han har lår og lægge som en husraandskat Kr. L*, F. 

Han ser til hans lår, om han har hans ben. E. T. K 

Om den, der er lidt stolt og ser til sig selv. 

Lårgjedde. Han har fanget en lårgjedde. a. H. s. 

Falden i vandet. 

Lås. Der er lås for læ'rsækken. Ch. w. 

Hun slog lås for lærkeæst e. T. K. 

Låwtes. Det er så låwtes i æ ståww, når æ hus står på 
æ all. P. Kr. M. 



M. 

5491. Mad. *Mager mad er bedre end tomt fad. £. T. £. 
Der kan være lidt mad i et stort fad. j. Sdr. 

Maden er for gjæsterne og ikke for kokken. H. N. 

Ligesom de er til deres mad, sådan er de til deres arbejde. 

E. T. K. 
Man har bedst af den mad, man må række til. c. Or. 
Næthedijn sætter inte madijn på boored. Kr. Sk. 

Når maden er ædt, er måltidet holdt E. T. K 

Det er mad for Mogens og ikke for Tyvehanse6 horra (o: 

dreng). K. Sk. 

Den mad har nok været på ilden siden søndag, j. o. P. 

Om hed mad. 
Det var da vel, jeg kom til min mad igjen, der var en otte 

dages tid, jeg kunde ikke andet end æde. Ghr. R. 
5551. Når en passer sin mad og sin middagssovn, kommer 

en da ikke af sin tjeneste for det j. p. Kr.-R. B. T. K. 
Jeg har ikke fået mad, siden jeg spiste sidst a. O. 

Den mad, der er inden borde, føder folkene. p. J. 



Mad — Mager. 207 

Når jeg putter maden i munden på dig, kan du vel synke 

den. A And. 

Jeg har ikke fået mad siden i går, forend i dag, i morgen 

er det tredje dag. Chr. R. 

Sorg ikke for din mad, så længe din fader lever. F. L. Gr. 
Han lader det ene stykke mad slå det andet ned. 

Om den, der spiser hurtig. A. £. J. 

Man skal smage på maden, men ikke smage i maden. 

Kar. T. 

Ikke anden mad end kål. . E. R. S. 

Yil du ikke have mad, så kan du bie, det er lige så godt 

som ikke at få. K. R. 8. 

5511. Ædt mad skal betales. P. Kr. M. 

Yil du ikke have mad, så er det nok bedst, vi får bestilt 

din ligkiste. K. R. S. 

Madfedt. Så smæltede hans hjærtes madfedt (hans nyretælle). 

C. A. Th. 

Madkjøb. Det er dyrt madkjøb at slikke smor af en hegle. 

F. L. Gr. 

Madskab. Det går nok snart i æ madskab. E. T. K. 

Han går nok snart i madskabet til det røgede kjod. E.T.K. 
Om den, der er aflægs eller snart går i hundene. 

Madsted. Det er et skrapt madsted, man får lige så meget 

brændevin, man vil drikke. . Ch. W. 

Madam uden mel er det samme som hus uden tag. p. Er. M. 
Madebunden. Følg madebunden du. Bliv ved jorden, p. j. 
Maddiker. Han står og stikker maddiker. Eller: Han er 

en maddikestikker. P. J. 

Om en, der ikke ret tager fat på arbejdet. 
5521. Mad8. Der ligger Mads Fos! Om den, der falder. MortE. 
Mag. De kan ikke gjøre andre mag, uden de skal gjøre 

dem selv umag. A. H. S. 

Måg sydvest det er hawejr bedst p. Kr. M. 

Mage. Det er mågen til hagen og søster til vor so. 

J. P. P. 
Det er mage til broget (hjælmet) og søster til vor kat. 

To alen af ét stykke. P. J. 

De kan finde stens mage, men de kan ikke finde mands 

mage. A. H. 8. 

Sæt dig ned ved mit lår, du får ikk' anden mag' i år. 

P. Kr. M. 
Magelighed er god, når den ikke kommer af dovenskab. 

P. Kr. M. 

Mager mad er bedre end tomt fad. K. N., E. 



208 



Mager — Mand. 



Di mawwer å di taar hår et undt i taar, di tyk å di fied 
hår et waar i hied. Sådan siger de tykke. C, L. R 

5531. Magt. Man kommer videre med en håndfuld magt 
end en sækfuld ret C. A. Tb. 

Du er godt ved magt, du lever nok ikke af døve nødder. 

Mort £. 

Det er godt nok at have magten på sin side, men bedr« 
retten. A. E. J. 

Magte. Han magter ikke mere end en træt gjæsling. 

• £. T. JL. 

Majmåned8regn. En majmånedsregn kan betale det 

H. F. F. 
Makker. Det er nok makker til prakker og søster til vor 

gamle so. j. G. P. 

Male. Han fik måld og fik med sig. Om en, der er 

bleven skjældt godt ud. Eller: Han fik hans pose måld. 

E. T. K. 
Maler. En maler og en praler og en slet betaler. H. N. 
Malke. Det nytter ikke at malke koen, når man spilder 

mælken. p. o. 

Koen malker gjennem tanden. Sæll. Chr. w. 

5541. Malt. Hvor vi lægger en skjæppe malt, har vi ej 

nødig at lægge en skjæppe rugmel. a. M. N. 

Hvad man lægger i en tønde malt, det behøver man ikke 

at lægge i et trug dej. h. P. H^ E 

Hun må torre malt M. Balle. 

Om den, der må sidde over i dansen. 

Hun måtte ud og torre malt H. J.-H. 

Vi har alle sammen gront malt på vort loft. £. T. K. 

Har ingen god samvittighed. 

Mand. Det er en hård mand at skjære torv for, han står 

ovenfor og drikker sit brændevin selv. h. H., 0. 

Mand vil han være, om han ikke er storre end en nivre. 

M. R 

En mand er en mand, om den er så ikke storre end en 
myre (ært). E. T. K. 

Manden er manden, og konen er kronen, og hun sidder pa* 
hovedet af manden. C. Gr. 

Manden er kvindens hoved, men hun hans nathue. H. N. 

5551. En kan se på manden, hvordan konen er. E. T. K. 

Manden er manden, i hvordan det går. a. N. 

Du er værd, du skal have en mand og være enlig om. 

Ane N. K. T. K. 

Den mand har sit garn vidt ude. . a. N. 



Mand — Mango. 209 

Du skal få en mand alene, n&r der faee syv for skillinger 

E. T. K. 
Uanden vidste ikke, konen var gal, for hun sang og fil 

mad på én gang. Kar. T. 

Resolvert mand Btår lykke for. Kar. T. 

A er mand i fårestien, når vædderen er ode. Lov h. 

Mand skal have natro. M. J. 

Når manden er død, er loven løst. a, m. 

5561. Det kan let komme, te fald mand kan rave. a. H. S. 
Et boldt hoved, et åbent liv og et par varme fddder de 

giver en sand mand. E. Th. 

Manden spår, den store mand (o: Gud) råder. 8. n. 

Mand agter, og Gud skifter. ■ . a. L. 

Tor du ej selv på manden tage fat, din hund du dog kai 

pudse på hans kat M. R. 

Du er en flink (stads, rar) mand, men det er din kone ikke 

K. B. 8. 
Det er en lang mager mand, de kalder Margrete. P. J. 
Den sorte mand er ikke af ovnen endnu. k. T. K. 

Manden råder kun der, hvor regen fra skorstenen drive 

imod vinden. K. Br. 

Mandfolkene råder ikke uden én dag i ugen, og det er fr. 

sendag til løverdug. E. T. K. 

5571. Det er et dårligt mandfolk, der er bange for et fruen 

timmer. F. L. Gr. 

Mandighed er mandens kjendemærke. A. E. J. 

Mandagens hidsighed er hele ugens ødelæggelse. o. h. 
Mange heste og mange hunde kan gjere herremand til bonde 

E. T. X. 
For mange kvindfolk og for mange svin det får en mand 

armod. j. o. P. 

Mange driver på en ting, men få lægger hånden derpå. 

B, O. 
Mane de æ eyrø, nåwer de æ tre/, mæn fiir de æ en lei 

flak. H. J.-H. 

Der er mange, der hader dig, og ingen, der mader dig. 

P. J. 
Det er der ikke mange, som véd, og de, der véd det, vi 

ikke sige det 8. Bntn. 

Ja, så mange, at jeg sælger af dem. c. L. R 

Siger kjobmandeu om sine varer. 
5581. Manne ting læ sæ aæjj, å manne skow læ dæm træjj 

nogen til den ene side, og nogen til den anden. Lov. h. 
Mange kan hjælpe én, og én kan hjælpe os alle. J. O. K. N. 



210 Mange — Mav«. 

Mange hænder gjor let arbejd' (det her Gud til), mangt 

munde gjor tomme fade (det hør Fanden til), a. C. P. 
Mange tak er hvermands tak (almindelig hofligt), mangfoldig 

tak or hosekræmmer tak (fornemmere), tusendtak er tig- 
gertak (mere ydmygt). E. T. K. 

Mangle. Det er en net redelighed, når man ikke mangler 

andet, end hvad man skal nytte eller bruge. E. T. K 
Han mangter kun halen, farven har han. n. N 

Siges om en lumsk person med rodt hår. 

Han mangler ikke noget af, hvad han har. a. E. J. 

Mark. Her (eller sådan) skal vi sidde længe, for vi tjene.' 
en mark. H. H., Hj. 

Sytten og ni det er en mark og ti. H. H.. 0. 

Marked. Falk gor te markend, nåwen får å køjev, nåtrø. 
får å sææl, nåwen får å hower, nåwen får å stææl 
M. H. Eller: Der kommer mange slags folk til marked, 
nogle vil hore, nogle vil stæl\ nogle vil kjøbe, nogl" 
vil sæl'. H. A. FL 

5591. En skal ikke rose af markedet, inden en harværet der 

Jeg og min kone og jeg vi var også til marked. Ch. W. 
Han rejser af marked, forend torvet er holdt R. 0. 

Dersom a skulde komme så stille af sted, så kunde a lige 

så godt skrive hjem, mit markend var gjort. E. t k. 
Du er nok af den slags, man kjeber på markedet for 4 sk 

Et løsagtigt kvindfolk. Hort. L 

Når markedet kommer her forbi, skal du med. h. Pet. 
Markedskjffi rester fryser ihjel den første, vinternat eller 

smælter den første sommerdag. e. T. K 

Mathis med gåseægget og Peder med lammet H. X. 

- Matrosmave og stovlekrave kan alting fordrave. a. G. 
Maven tror, at munden er afe. p. Kj. Jf. 

Bu sulten, der intet f&r. 
5601. Maven lader sig ikke noje med snak. H. Jf. 

Maven får tit nok for ojnene. e. T. li 

Hvis Gud ikke mættede maven for ojnene, så det galt ud 

H. il 
Han har en mave som et svinetrug. ch. V. 

At have ondt i sin mave det er kattens plave. c. Gi. 

Man ser mig på kraven, men ikke i maven. e. T. E. 

Kel på din mave, om du har spist det h. tl. iij. 

Mav', ku du ta', sikke dav' du ku ha'! ' e. T. K 

Hun har fået løse ben i maven. e. T. K 

Om lokkede kvindfolk. 



Mave — Melgrød. 



211 



Dersom det skulde passere, te en mand skulde få hans 
hoved slået ned i hans mave, kunde han så lade sig 
kurere? M. M. 

5611. Mavepine. Han har mavepine i den store tå. M. G. A. 

Du har nok mavepine i din vestelomme. A. H. P. 

Med. Alle gamle med og mærker slår fejl uden det, at en 
stor æder gjor en stor skider. N. Joh. 

Med. Er du med på brædderne? M. R. 

Han er ikke med på grisen. C. L. R. 

Vi kan ikke gå med hårene alle tider. E. T. K. 

Man skal og undertiden give ondt af sig. 

Medicin er god, når den bruges til måde. A. £. J. 

Meget skal altid have meget. Se: møgl. £. T. K, 

Rige vil giftes med rige. 

Mej vil altid mer' ha'. E. T. K. 

Mej kræver mer', og Fanden kræver fler\ E. T. K. 
5621. Der kan komme meget ud af lidt. c. Gr. 

Har en meget, så går det til, har en lidt, så slår det til. 

E. T. K. 
Det er meget, man kan få meget i sig af til en dram. 

Om god mad. J. O. P. 

Han har så meget at røgte og så lidt at moge. s. Brun. 
Den, som har meget af smorret, smider noget i kålen. 

S. Brun. 

Der er ikke så meget som: ta 1 mig det ben af skabet. 

J. Schj. 
Han hår mej om håend, li'som Ho post, han had kon jæn 

brow, å den samm tart han. Kr. s., J. 

Mel. De havde både mel og malt, både so og galt. 

E. T. K. 
Melsæk. Jo mere en klapper en melsæk, jo mere støver den. 

K. Th. 
Meldmad. Kan du spise en meldmad sa snart som en hund? 

E. T. K. 
5631. Lad os nu holde os for det, vi er, og tage den nedre 

meldmad. Lov. H. 

En tyk meldmad bander ikke, de kan slå en karl fra en 

heat med den. A. H. S. 

I gamle dage, når folk kjerte møg ud om efteråret til rug, 
så satte de deres meldmad i møddingen, og den tog de 
så om foråret, når de kjerte møg ud til byg. s. fl., S. 
Det blev urede ligesom drengens meldmad. j. F. 

Melgrød. Det hænger ved ligesom smedens melgrød. 

Chr. R. 



14< 



']'} 212 

1 i 



« 



' I 
! ! 



Da skal nok sidde mellem et par sække. 

Tfl ea, <om er bteren for tidEg pyntet. A. B. B. 

MeHeortiM. Ikke nogen mellemting, enten fedt eller kanel 

• | MeM. Man skal mene alt hvad man siger, men man be- 
i • hører ikke at sige alt, hvad man mener. C. Gt. 

• J Han peger til Tandet og mener ilden. H~ X. 

- i ■awag. Der er to meninger i en tale og to ender i en 

l hale. når de hugger den af tæt Ted rdTen, ellers er 

i fj der tre. E. T. K. 

| ; 5641. Meningen er god, men talen er slet p. Kr. M. 

4 i ;i Menneskene agter, men Gud skifter (deler). L. Fr. 

Vi er alle mennesker. r g. 

Lad os nu Tære mennesker fra i dag at H. H., Hj. 

| Det er et godt menneske, ét lille stvkke kjed undtagen. 

A. L> 

' r Vi er alle mennesker, når Ti er afklædte. A. E. J. 

Vi er alle mennesker undtagen Lille-Madses det grå øg. 
det var et bæst j. Mdte. 

Han er lige så Tel et menneske som æ smeds kat J. G. P 
Menneskene er ikke så gode. som de borde Tære, men det 
I er kartoflerne ikke heller. K. R. 8. 

1 Der er ingen bedre mennesker som mandfolk og kvindfolk 

: * H. H., O. 

5651. Det ene menneske er det andets djæTel. r. g. 
Mer' vil altid mere. B. H. S. 

t Det mere skal til det mere. K. Br. 

f . - Det er ikke mere, end det lader. Noget småt. B. H. S. 

{ Jo mere jo bedre, jo mindre jo ma'ligere. N. joh. 

\ ' Jo mere de får, jo mere de skrål. S. B. 

Jo mere man smager, des mere man hungrer. M. R 

Ka I spis mee? sæje di karre kvonner. p. Konsg. 

År lærer mere end mange bøger. g. p. 

Mergel gjor en rig fader, men en fattig son. & t. K. 

5661. Når en mand finder mergel, giver han brændevin. Sges. 
når en giver noget ud. Eller: Han har nok fundet mergel 
Ban giver så meget ud. E. T. E. 

Messing. Jo mere messing, jo storre kjæltring. j. f. 
Du er nok ved at klippe messing. Til den sbvnige. U. N. H. 
Eller: Han klipper messing til lysesagse. s. Brun. 
Mesterens ojne gjor mere end begge hans hænder, m. r 
En kan ikke være mester i alle håndværker. AneN. e.t.k. 
En god mester kan hjælpe sig med ringe t6j. k. Th. 



I 



Mester — Min. 



213 



Han har set for tit til sin syge mester. B. H. S. 

Den, der er beruset. 

Methu8alem. A har kjendt ham, siden Methusalem var en 

lille dreng. C. A. Th. 

Midaften. Det varede fra silde midaften, til hons floj op. 

Om dot, der kun har kort varighed. Ch. W. 

Eller: Fra silde midaften, til bons fik nadre. c. Gr. 

Eller: Han var der, fra hons floj op, til de floj ned. 

K. Br. 
Middag. Den står nok til tidlig middag. p. j. 

Om noget, der er fejl vendt. 

5671. Når hån slår på dem (f. ex. ens tykke kinder) klokken 

tolv, så kan de ryste til middag. P. j. 

Mæjjdagsslat laber æ mælk fra æ kat P. Kr. M. 

M. er den, der pintsemiddag først får køerne ind. 
MlddagsaSvn. Når rønnebærrene bliver rode. bliver mid- 
dagssøvnen øde. v. Bang. 
Midler. Det er kjællingens midler. E. T. K. 

Siges, når man sætter på bordet alt det, man har. 

Middelvejen er den bedste. K. G. 

Midten. Det skiltes ad i midten som æ drengs fadervor. 

E. T. K. 
Mikkel hedder jeg, og gjæs bider jeg, men ræv vil jeg ikke 

være. s»ll. Ch. w. 

Mikkel går så længe til bryllup, at han kommer rumpeles 

hjem. * F. L. Gr. 

Nikker. Det er mikker til makker. E. T. K. 

De passer godt sammen. 
Mil. Det er bedre at gå en halv mil af sin vej end sidde 

en måned i døj (bløde). E. T. K. 

5681. Han går, som han havde en mil til kirke. Lov. H. 
Mild. En pige må godt være mild, når hun brygger, og 
vred, når hun bager, så bliver 61 og brod bedst 

N. A. A. 
Han er så mild som et toskillingslys. H. N. 

Hun er så mild som en pintseleverdag. C. A. Th. 

Han ser så mildt som -en tusse. p. Kr. M. 

Tussernes milde ojne er bekjendte. 
Hun er så mild som en ny meget ager. Ch. W. 

Mimre. Han mimrer med munden som Jeppes vædder. 

A. E. J. 
Han mimrer med munden, som om han vilde sige mormo'r. 

Min. Når jeg far min, og hver får sin, så får Fanden ingen. 

Moit. E. 



214 Min — Mode. 

ir min parts skyld kan det være det' samme. E. T. K 
91. Mine gj6r et! EU.: Minegjbr æg til påske. Ch. tv 

T kortspil; når man kun har én farve på hinden, 
nrjre. Du er ikke mindre, end dn ser til. 

Ane N. E. T. K 
ndske. Mange munde mindsker maden. j. y 

8. De slege misser vil også rive. R. P. B 

i er en skred mis, når de andre katte ikke skulde rive dig. 

Ane N. E. T. K. 
886. Hun misser med øjnene som en majmAnedskat 
Henr. P. 
ste det er lige sa godt som ikke fa. H. H.. 0. 

,st mast er en slem kost. H. F. F. 

't er bedre at miste den hvide fod end den ladne. 

Man kan bedre undvære ot menneske end en hest E. T. E. 
i mister, og en anden får. a er tilfreds, hvordan det gir. 

E. T. K. 
01. Mistro er aldrig selv tro. E. T. K. 

sunde. Det er en skam. dn sådan misunder mig det 
stykke. A. H. P. 

Nar man ved et måltid ikke kan nå at fa fat i et stykke mad. 

stijnder maad sraaagar ow gåt Kr. 8k. Eller: Misundt 
steg smager bedst. Marie Joh. Eller: Misundt bred 
lader sig og æde. a. N. Eller: Misundelsens bred det 
mætter ogsii. e. T. K. Eller: Misundelsens bred bliver 
tigsii spist, og det mætter mere end armodens. M. D. 

au ruielse er sti meget i verden. a. S. 

sundelig. Den misundelige tror. at naboens høne er lige 
så stor som hans egen gas. Nik. Chr. 

n misundelige bliver mager af andres fede sager. 

A. E. J. 

t. A har mit, og hver har sit. og hver føler sit, men 
der er ingen, der vil fole mit. J. c. M. 

£ har mit for mig selv ligesom Kirsten Herlovs kat 

Chr.K. 

Bvhoved. Det er et sært mjnvhovede hende. H.P.L,0. 

æg. Dn er en mjæg. Mort. E 

11. Modet kommer forend faldet. a. m. N. 

isk mod er halv tæring. H. N. 

Eller: Frisk mod er ballast god. F. L. Or. 

r horer et frisk mod tit en tynd lykke. L. Fr. 

de. lian gur af moden. p. J. 

. skal sorge for at have mange sa>rke og hoser, det gir 
aldrig af æ mode. E. T. K. 



Modig — Morgen. 



215 



Modig. Det er en modig karl, han skyer hverken ol eller 
brændevin. C. Wad. 

Moder. Den ene gider lidt moderen, og den anden dat- 
teren. K. Th. 

Man må kjende moderen, for man forelsker sig i datteren. 

C. Gr. 

Han er sin moder rigtig op ad dage. K. L., F. 

Når mo'r er god, så er hnn snart aa god. E. T. E. 

5721. Mo'er og madam', det er et og det samm'. R. P. R. 

Han står, lige som han havde sin moder i håret. p. J. 

Du har nok en gang stjålet varm pandekage fra din moder. 

Den. skaldede. Henr. P. 

Skal han se på moders hylde, da får han stå pa faders 

agsel. E. T. E. 

Du har nok pattet din moder som en gris (so). T. E. 

En dygtig moder føder en doven datter op. II. H., 0. 

A tvivlte, min moder vilde dø, a så, hun gabte. R. P. R. 

Moders son kan ikke gå fortabt. L. Fr. 

Du har gjort din moder tyk. E. T. E. 

Siger det ene barn til det andet. 

Det gik nok i sin moder igjen. E. T. E. 

5731. Mon. Han holder ét mon ligesom det sure ol. 

O. B.-H. 

Det er der mon om. Måde med. ell. til ingen nytte. E. T. E. 

De har det forrer mon ligesom krøvl til marked, a. N. 
Han har fået det mon, som ingen tager fra ham. 

Siger man om en. der er bleven bag efter med sit arbejde 

M. S. E. T. K. 

Moppe. Du kan tro nej, moppe! du ska' re'nok inte spille 

halloj med borgermusiken. Ch. W. 

Morbroder. Det er godt at have bispen til morbroder. 

Ch. W. 

De er morbrødre de to Pit-i-pjæt og Wolle. E. T. E. 

Siges, når to snakker i munden paa hinanden, og den ene har over- 
taget i vrdvlet. 

More. Man skal more sig, mens man er levende, når man 
er død, kan man ikke. A. H. P. 

De morer dem som små al i dynd. E. S., J. 

Moreller. Du tog fejl af morellerne og tog kirsebærrene i 
stedet M. R. 

5741 Morgen. En rød morgen gi'r tit en grå aften. e. Th. 

En grå morgen giver en glad dag. E. Th. 

Det er hver morgen lige så såre, så står æ kok o æ mød- 
ding. H. A. li. 



21« 

m morsenes er jeg en digtet og oa aftenen bu tønde oL 

Ea aråotø. J. K. N-, Gr. 

■TfMÉML M'.-rgeubUdder og kvindesladder ender al tid 

med vand. F. M. 

■rfaafci*. Det Tar bade hans morgenbon og hans aften- 
sang. K. T. K. 
Morgenlatter betyder tit aftengråd. h. E. K: 
Morgenmand går frns i e bod- a. H. P. 
I bar guld i mand. men dun bar blv i rumpen. 
J. B. 
Man har lige si godt af en morgensunde 

som af en aftenæge. Savfe at Saga sengen- P. Kr. M. 
i5I. hWfeatsyf kone og inorgengråt rejr de bedres op ad 

dagen. a. L 

•rfwt. Da skold ha mornet. den gang a movnet [i 

morgnet). så havde du fvet sod mælk til din davre. 

Morgnel iBj*-rge h.i: stået tidlip op om morg-^nen. E. T. K. 

mkab. Du tager selv hele morskaben, der bliver itke 

noget til vi andre. Mort. E. 

artow. Du er Uge godt morsom, nar du sover. p. J. 
et er lige godt morsomt, for det er ikke noget dyrt P J 
•tet. Nu står vi ligesom Moses ved (for) det røde hav. 

P. Kr. M 
Htøfl. På st mortensaften er mosten god. li. G. 

ost og tyk mælk det er en berre-gred-dyppe. ion. J 
otter. Snak du for din syge moster, der dede i fjor. p. J 
Mild (3 : bestikkelse) er en stor skjælm. a. L 

fol. Muggen. Der er ikke mange værelser, uden der er 

lidt muggent i et bjorne. Kar. T. 

ukker du, skal do i seng: mukker du mere, skal du under 

dynen. Se: murke. A, And/ 

ukker du, så skal du i sækken, og mukker du mere, &* 

binder vi for dig. Lov. H. E. t. k 

ukker du, muselort! a. K. 1 

ules. De skal mules op til fodexercits. p. j. 

ulien. Han er mullen om hans tænd. e. T. K 

Død og begravet for længe siden. 
irt brod er mullent, I kommer for sent op om morgener. 

a H. Skj. 
ulllflk. Det var en god mutUuk. Om stort svineri. Lor. H 
und. Alle munde vil have mad. L. E. L 

uld ren mund og rene fingre h. N 

!11. En skiden mund gjor en fed rov, c. Gr. 



Mund — Mund. 



217 



At have en stor mund og lidt at komme i den det er på 

moden. N. Lynd. 

Sæt din mund, ligesom din pung er, fuld pung, fuld mund, 

tom pung. tom mund. Mads J. 

Hvem der fløder (skummer) i æ mund (hals), skal kjærne i 

æ rov. Hvor der går odselt til. P. K. M. 

Hun bruger hind mund te fløødtynnd, og hind rov te kjaan. 

Om den kone, der brager for meget fløde og smor i huset, og som 
selv brager mest. P. fij. 

Din mund skal nok vare din rov ud. H. J.-H. Eller: Du er 
ræd, din mund skal ikke vare din rov ud. Lov. H. 

Hvad der er sodt i munden, det er surt i maven ; hvad der 
er surt i munden, det er sodt i maven. E. T. K. 

Munden går på ham som kjæp i hjul. £. T. K. 

Æ mund går på ham som et gassenæb på en lodor. 

P. Kr. M. 

Munden går på ham som fingrene på en nålemager. £. T. K. 

5781. Hans mund gik, som den var smurt i en lort. 

E. T. K. 

Munden går på dig som på æblekonens rov ( ... på en 

fiskerkjælling). E. T. K. 

Du har en mund som nogen skjærslipper(-kjælling). 

Ane N. K. T. K. 

Du har en mund, te du kunde snakke Fanden et øre fra. 

Ane N. K. T. K. 

Du har så meget af din mund, du skulde have lidt om dine 

hæle. E . T# k. 

Den, der har en kjæk (ond) mund, skal belave sig på en 

stærk ryg. s . Mort 

Nu sidder din mund nok, som den skal sidde til søndag. 

J. G. P. 
Sover du med en kartoffel i munden? A. N. 

Han har det (sit) i munden, ligesom skaden i halen. l. Fr. 
Æ mund har altid været det bedste ved hende uden til at 

bide, for hun har ikke uden én tand. E. T. K. 

5791. Han har mund (snut) til ti rove, men kan ikke 

gjøre én ren. E. T. K. 

Siges om den, der har en slem mund; den, der sladrer. 

Han gjorde en mund (slog en mund op), så der kunde 
skylles et par beskidte bugser i den. e. T. K. Eller: 
Han slog en mund op,- så en kunde have vasket et halvt 
dusin skidne hoser i den. E. T. K. 

Han har en mund, så man kunde binde for den med en 
sæk torv. Tis so. H. P. C, Kj. 



21S Mund — Hund. 

an har en mund som en ladedor. K. Br. 

ii bar 60, stor en mand. at de kan vende inden i den med 

en havevogn. Hl H-, 0- 

an bar en god stor mund til at vride en lort i. p. J. 

Sigt« om den. der ku bid« en gror tiltak i sig. 
et er godt at have en stor mand, man kan vende w 

kjere i. L. Fr. 

et er godt at have en stor mund at vende en lort i. 

N&r en har laet et ord på labberne, men dog tier stille. J. N.. L. R 

ii har så meget om din mand, du skolde ha' noget mere 

om din rov, så havde du bedre borring på det j. G. P 
u Hætter æ mand så lang, en kande snore den -af med 

en revl træsko (et kjoleærme). E. T. K 

SOI. Hans mund bængte så sid, te han kunde gjærae 

have gået i helde i den. j. u. 

olii mund, du har ingen rov at komme i værtshus mei 

A, H. P. 
, rink da din mund op! E. T. £ 

u bar vist lunt din mund hen at kjere møg med. 

Til den, der ikke vel vil snakke op. E. T. K 

n tavs mund og en tro hånd finder brod overalt Kar. T. 
ut din finger i din mund til din albue. E. T. K. 

Til et barn, der patter på lingrene, 
uk din mund for æ fluer. Jeppe J. 

uk din mund, at fluerne ikke skal flyve ind og æde dit 

hjærte. Til den, der glemmer munden åben. E. T. K. 

uk din mund, dit hjærte bliver koldt, for det sidder s* 

hfijt Mads J. 

er står nok 111 om din mund. Af tobakskråeu. j. g. p. 
811. Det er ikke det, der går ind ad munden, der gjor 

mennesket skident. l. y r _ 

[old din mund og pas din ske, sådan redgred får du ikke 

hjemme. p. v. J. 

[ans mund er ingen evangeliumsbog. H. A. H. Han erifct* 

lielt troværdig. Eller: Hans mund er ikke at skrive efter. 

Det er ikte pålideligt H. F. F. 

[ans mund slog nok kvarterslag. e. T. K. 

Om den, som Bilakken ikke passer for. 
[ans mund sagde Klavs. Den, der siger vel meget. P. Kr. M. 
[an har munden godt skaftet E. T. K. 

[un er gode venner med hendes* mund, hun kan få den 

til at sige alt det hun vil. • g. T. K. 

In skal ikke lade sin mund blive hjemme, når en går ad 

æ by. Hads J. 



Mund — Mus. 



219 



Saml din mund om det, da har i den. A. y. 

Man kan da ikke hænge sin mund op på væggen, når 
maden er spist S. D. 

5821. En kan ikke holde for folkes mund. p. Kr. M. 

Han har nok af munden, men viser lidt i gjerningen. R. G. 

Hvad der kommer ham i munden, det siger han. R. g. 

Han tjener hans fode med æ mund ligesom æ præst og æ 
hund. Eller: Æ præst, æ degn og æ hund de tjener 
djer føde med æ mund. E. T. K. 

Det var til at smøre dem om munden med. P. j. 

Yar din mund bedre end din rov, så svarte du nok. 

Til den, der ikke vil svare. E. T. K. 

Vi snakker med æ mund, for vi har ikke andet a. H. P. 
Han snakker med sin gamle mund, som den er. j. s. 
Du kommer med for din munds skyld. J. K. N., G. 

Fuld mund taler af hjærtens grund. P. Kr. M. 

5831. Hvad munden holder af, skal maven tåle. L. Fr. 
Der narrede du munden, det kan du dø af. K. R. S. 

Når maden tabes. tangel. 

Mange munde gjor tomme fade, mange hænder gjor rap 
gjærning. A. Andr. 

Det er ikke godt at tage af ulvens mund det der først er 
kommet i den. P. Kr. M. 

Skal jeg ikke føle i din mund efter lådne tænder? 

Til smigreren. P. Kr. M. 

Slik dig om æ mund, Mathis, æ kat tog æ pandekage. 

Mads J. 

Mundlæder. Du har et godt mundlæder, du kan fortælle 

mere i to dage end i 6n. A. £. .1. 

Han har madammens mundlæder på. E. T. K. 

En, der snakker meget. 
Mundvenner. Ja, de er mundvenner. men ikke grundvenner. 

E. T. K. 

Munke. Han munker ham ud. H. A. R 

I spil, når man vil, at en skal ingen stik få. 

5841. Murersved er dvr, det koster fire daler pæglen. 

S. B. 

Murre. Du kan murre, når andre katte murrer, så får du 

mælk. M. R. 

Murker du, så skal du i seng; murker du mere, så skal du 

op igjen. E. T. K. 

Murk-i-frug. Du er en rigtig murk-i-trug (Irjap-i-t). E.T.K. 
Mus. Du ser ud, som du havde spist en skjæppe mus og 

skulde i lag med en skjæppe rotter. Chr. K. 

Ben, der ser vredt. 



220 Mus — Mæt. 

Der dør ingen mus under et læs hø. K. Th. 

Det ser ud, som når en mus kiger ud af et læs hø. 

Siges, når der sidder en stor kabuds på et lille hoved. J. A., 0. 

Når musen har smagt osten, kommer den snart igjen. 

C. A. Th. 

Mus fiser ikke som hest, uden rov revner. R. P. R. 

Mus må have madro, når katten tillader det H. N. 

5851. Nu vander du nok møs (bons). Eller: Nu blev det nok 

regnvejr. Et barn, der græder. E. T. K. 

Musik. Hans musik lyder, som når vi trækker en gris i 

rumpen. K. R. S. 

Myg. Han skyder myg. E. T. K. 

Den, der blinker, glipper med ojnene. 

Der var så tykt som myg for solen. p. Kr. M. 

Han tager en myg og gjor en elefant af. E. T. K. 

Myre. Dig og mig og Lamm'-Hans, vi kan pisk' en myr\ 

vil I hold' den, så skal a pisk' den. p. Bj. 

Myretue. Han viser sig som en orm i en myretue. M. M. 
Mægtig. Se se, den mægte karl. E. T. K. 

Mælk. Din moder har nok givet dig mælk i en strippe, 

for at du skal holde fast og ikke slippe. L. Fr. 

Hun kan nok hegse hvid mælk af en sort ko. • Ant. N. 

Spottende, når en siges at kunne hegse. 

5861. Han er nok god til at gå om efter mælk, han spilder 
ikke, da han går så rank. M. M. 

Mælk-og-grød. Sikken et menneske, Vorherre der har at 
fylde mælk-og-grød i. p. j. 

Mælkebrød. Du er ikke af ene mælkebrod. e. T. k. 

Han er ikke mælkebred-sød. C. L. R. 

Mær. Så, der fes mæren! p. j. 

Mærker. Gamle mærker slår sjælden fejl. H. N. 

Alle gi. mærker slår fejl uden skinnebens mærker. Lærer H. 

Mærket. Vogt dig for den, som Vorherre har mærket. H. N. 

Mæslinger. Han har nok de lådne mæslinger (o: er doven). 

P. J. 

Mæt Kan du ikke æde dig mæt. kan du ikke heller slikke 
dig mæt E. T. K. 

5871. Han nænner ikke at spise sig mæt af frygt for at 
dø af sult. Om den nærige, der er rig. .Ch. V. 

Det går ham som tolderen i Kolding, der plejede at sige: 
Når jeg får spist en lammefjerding eller halvanden, be- 
gynder jeg at blive mæt. Om den, dur er meget forslugen. 

Ch. AV. 



Mæt — Mørkt. 221 

Nu Tilde jeg enske, at enhver fattig mand var så mæt soi 
jeg; sig ui, at jeg ikke er god ved de fattige. K. R. S. 

Siges efter et godt miltid. 

Møer. Jo finere møer, jo skidnere seer. E. T. E. Ellei 
Af de blanke møer, bliver gjærne de skidne seer. Mar. ] 
Eller: De blanke møer bliver de skidne søer. K. Br. 
Mødding. Det er en dårlig mødding, ingen vil skrabe i. 

A. M. H. 
Du kjorer nok skrædderens mødding ud. p. w. 

IU en, det glider og felder. Også om hund«, der skyder mg frei 
på enden. 

Møde- Gud være med dig og Panden på din bag, så mødt 

du ham ikke. Se: Lykke. J. M. 

Møg. Det vælter fra ham, som møg fra trætte belmisser. 

Om en, der lyver uafladelig. K. T. K. 

Eller: Det flyder fra ham som møgfra trætte øg. J. c. 1 
Møgkrage. Når manden er ikke hjemme, sidder møgkrag 

en for enden af bordet A. E. J. 

Møgl. Det møgl skal altid til det møgl. E. T. K. 

5881. Hvad skal vi med det møgle, vi har jo nok. N. J. 
Meylgjerrig. Hun er møglgjerrig. E. T. K. 

Ran ikke få nok af nogen ting. 
Mølle- Jeg skal til mølle med min ryg på fire skjæppt 

byg. P. V. J. 

Møllere og bagere stjæler ikke, man bringer dem det h. 1 
Mollere og bagere er de sidste, der sulter ihjel. P. K. M. 
Det er sjælden, at en moller sulter ihjel. ' 0. Or. 

Da var det værd at være møller, da folk var glade, bai 

de fik sækken hjem igjen. Holbæk-Roskilde. Ch. w. 

Det kniber, ligesom da mølleren skulde læse det syvend 

bud. Chr. R, 

Møllerens tommelfinger er det ærligste lem på hele har 

krop, for den holder han i toldkarret, mens han tolde 
Karen 1. 
Der er ikke mere ærligt paa mølleren end tommelfingere 
(den etikker han ned i toldkarret) Og rovhullet (for det blæste mel 

fra sig, mens dette blev hængende alle andre steder). P. K. M. 
5891. Møllesten. Det er møllestenen, der giver melet K. II. 1 
Ment Den mønt, staten slår, går bedst M. R. 

Han fornyr sin mønt H. N. 

Mørkt Det er så mørkt, en kan ikke se en sort fugl p 

hvid sne. E. T. K. 

Det er så mørkt, en kan ikke se længere, end æ næse t 

lang. J. H. 



L Ajetj«« gsdi i awvke atm Bries hs. k. T. R. 

*U <i-i ttea i sådant el — fct ' K. T. K. 

im. ur mcsi ikaa f mrr. 

Fvik kl a*ord*s -ie ku. på en skikkelig mide. 

A- K. 
. Der er m-u»g ^ mjiier at komme af med livet på. 

fcjeoder kno 4a m.vi-\ ve den kjender ban kun halvt. 

H. H-, 0.. 
. Mad^a er god. hrem der tande passe den. K. Br. 
•r en made. hat n kan ramme den. p. j. 

er made med al ting oden med at gire stakler brænde- 
in_ de <kal bare det af en sort satte m. il 

Iler: ... for de far enten for meget eller for lidt. s. H. 

Kage og kat er to tfj'te mai. p»Ue og al er to runde 
ial. Tp i«. H. P. C. 

ma heliere Ude skrædderen end snedkeren tage mål 
f si«. E. T. K. 

len har nok ædt ma et. Nar i ktm iée n m kar foiskaret tojM. 

C- Gr. 
i mal. Per Fedt! j. g. P. 

kal maie sådan, te en ikke skal male om igjen. a L 

;an male fra dig med en stakket alen. c. Gr. 

mald me æ rov å ga a> håal i tegiwt j. m. 

■altid. Da.-jn dær ikje passar sit maki op, bajngared 
"t l Kr. & 

.som ej ril måltid passe, ma spisen forlise. m. R. 
l En kan bilde ham ind. te manen er gjort af en 
IT OSt Maren B. 

:an bilde ham ind. at månen er gjort af en gron ost, 
g himlen er beklædt med pandekager. E. T. K. 

ril vel ikke fortælle mig, at månen er gjort af en gren 
kjorost. og solen af en pandekage. m. r 

can flyve til månen kan du. Eller: Du kan pisse til 
lånen. Siges, når en fortæller en urimelighed. N. L 

d. Frisk op i fjorten dage, sulte i andre fjorten, så 
ar den måned ende. g. M., T. 

Et det ikke en niar. sa er det en trane. f. l. or. 



Nabo — Nar. 



223 



N. 

Nabo. Det er ikke godt at være nabo til de store. p. j. 
En god nabo i æ by er bedre som ti af æ slægt udden 
æ by. K. Th. 

5921. En god nabo er bedre som en broder i en anden bv. 

E. T. K. " 
Nabokone. Sig din nabokone, hvad du ikke vil have dulgt. 

C. A. Th. 

Nadver. Den, der får meget brændevin til nadver, skal 
have 61 til davre. J.B.H.,D. 

Nagler. Han driver på alle de nagler, der vil gå. E. T. K. 

Nakke. Han faldt forover og slog sin nakke. Eller: Han 
faldt bagover og slog sin næse. A. E. J. 

Nap ny, er et gåt sy (o: syet)? J. F. 

Siges til den, der har fået nye klæder, idet man giver den et nap. 

En skal ta' det nap og lægg' det noj'. A. N 

Napper du mig, så stikker jeg dig. P. J. 

Napstjært. Han hedder ikke napstjært for intet. a. E. .1. 
Den gjerrige. 

Narre skal en narre og give dem hug til. K. Sk. 

5931. Hver nar har sine griller. N. Joh. 

Den er en nar, der bederom, hvad han selv kan tage. c. A. Th. 
Ja, man skal kjende narre på én ting. E. T. K. 

Den, der andre til nar vil have, han kan gjærne sig selv 

tillave. ' E. T. K. 

Havde der ingen nar været, så havde der vel ingen blevet 

nævnet E. T. K. 

Ingen er nar, uden de gjor dem det selv. og ingen gjor nar, 

uden de er det selv. Lov. H. 

Være nar er nemt, men gjøre nar er ikke nemt. Chr. R. 
Nar! — det kan du være, til jeg bliver. K. R. S. 

Det var, for at narre skulde forundre dem over det, det 

var slemt, at du skulde blive den første. E. T. K. 
Narrene synger, mens herrerne spiser. A. M. N. 

5941. Ingen kan vride sig ved at være nar, når omgangen 

når ham. Marie Er. 

En skal kjende en nar på sine noder og en stodder på 

sin pose. E. T. K. 

Gammel nar og gammel so, hvad vil du der at glo? 

Til den, der er nysgjerrig og kiger i alt. E. T. £. 

Narre og herrer har deres frisprog. P. J. 

Det er synd at gjøre nar ad den, der ikke kan gjøre nar 

igjen. L. Fr. 



224 Nar — Navn. 

lange narre i én gård. H. S. 

jor du nar ad mine klæder, så gjor du nar ad min skræd- 
der; gjor du nar ad mine knæer, så gjor du nar d 
Vorherre. K. E. S. Eller: Gjor du nar ad mig, så gj« 
du nar ad Vorherre, og gjor du nar ad mine klæde 
så gjor du nar ad æ skrædder. E. T. K. Eller: Gjor du 
nar a mæ, gjor du nar a Vorherre; gj&r du nar a mit 
klejer, gjor du nar a mi skræjer; gjSr du nar a engao- 
mel, bliver Vorherre vred på dig. Eathr. G 

•ad dem kun gjore nar, de har selv umagen. Marie Kr. 

lu skal ikke gjore nar ad din fa'er. (skjæiut) H. H-. o. 

Ki vil da ikke gjore nar ad borgerskabet Eller: . . - *l 
din fader. P. i 

951. Den, der skal narre ham, skal stå tidlig op. h. F. F. 

ej tak, du narrer mig ikke så let, du kommer til at sti 
noget for op og tage et par meldmader i lommen. 
A. E J. 

igen kan narre en værre end den, man tror vel. E T. i 

ad den narres, som vil narres. B. G. 

'e kan da ikke narre den noget fra, te der har intet 

A. H. P. 

iu vil nok narre mig i bukkehandeien. M. M. 

arrestreaBr duer ikke, uden de bliver brugt 

Lov. H. E. T. K. 

at. Den forste nat hun sov ved hans side, da døde bun 
i anger og kvide. c. i. Th. 

en, der pudser sig til natten, pudser sig til katten, k. Si 

atravn gjor ingen gavn. H. F. F. 

961. Du er en rigtig natravn. Den, der roder om aftenen. 

E. T. K. 

attefrost. Må vi være fri for nattefrost i hundedagene. 
H. Pet. Eller: Du skal ikke klage dig for nattefrost i 
hundedagene. M. 8. e. t. k. 

attefrost og dagtø, det kan hverken lev' eller de. F. L tø 

avn. Et gammelt navn med ær', det er godt at bær'. 

E. T. K. 

t godt navn og rygte er et godt arvegods. R. G. 

t godt navn er bedre end salv og guld. R G. 

an gi'r det et navn og la'er det løbe med, ligesom bon- 
ene, når de skal lære at læse. k. R S. 

et var da et sært navn at give et menneske, der skil 
lægges til. K. B. 6. 

er er mange bdrn, der har en gal (fejl) faders navn. 

E.T. t 



Navn — Nodens. 



225 



Giv den et navn og lad den rende (løbe). j. f. 

5971. Ned ad. Han gror ned ad ligesom æ kohaler. 

Når en synker sammen. £. T. K. 

Nederst. Sæt dig på det nederste trin, så falder du ikke ned. 

F. L. Gr. 
Nederst ved bordet og øverst ved fad, hvem der fik varme 

kål det var a. Lov. H. 

Nede ri i g. Han ser ikke så nederlig, han vil tage lærkeæg op. 

Vil ej gifte sig med en af ringere stand. A. H. S. 

De ser ikke så nederlig, at de samler lærkeæg op; de ser 

så hojt, te de kysser æ svaner i æ ende. F. P. J. L. 
Nedenmund. Hun går og træder i nedenmunden. Marie Kr. 
Negl. Da er en hård negl. Ane N. E. T. K. 

Du har; så lange negle, du kan skrabe (grave) din moders 

oldemoder op. B. T. K. 

Når man skjærer sine negle om torsdagen, er de hverken 

for lange eller for korte til om søndagen. E. T. K. 
Pas på, han har lange negle (o: stjæler). H. H., Hj. 

5961. Neg. Her er neg på neg, og neg i jævne. 

Marie Kr. 
Negre. Hun negrer så stærkt, hnn giver nok intet i æ tavle. 

Om den, der ikke giver nogen ordentlig besked, fordi hnn vil være 
hemmelighedsfuld. E. T. K. Eller: Dem, der negrer 
med æ hoved, de gi'r ikke noget i æ tavle. E. T. K. 

Nej bedrager ingen. p. j. 

Du bliver ikke god til at bære born, du siger nej til alting. 

Siges til småborn. V. Benn. 

Nemt. Det er ikke nemt med det krigsvæsen. p. Chr. 
Newer hone får enten knep eller kom. S. M. 

Din næse er ligeså newer (god) som en tidligbærende ko. 

Når man er forkjølet E. T. K. 

Nidder. Jeg skal love for, at han kunde pilke ham nid- 
derne fra ørene. M. M. 

Nidek. Han er så nidsk som en høg. Ant A. 

Nip. Det var nok o æ nep med det. H. F. F. 

5991. Nipper. Han nipper til det som Jyden til pølse- 
maven. Chr. R. 

Nitten håndværker er den tyvendes ulykke. Eller: Nitten 
håndværker volder tyve ulykker. E. T. K. 

Hjælper de nitten gange, så skal de have en ulykke, hvis 
de ikke hjælper den tyvende. L. Fr. 

En gang hver nittende fredag. Marie Kr. 

Nodens. Han er bleven noget nodens. E. T. K. 

Kræsen og rager i maden. 

15 



226 Nospt — Nok. 

foget. Den, der er 20 år og intet véd, dcu, der er 30 år 
og intet er, den, der er 40 år og intet ejer, Mirer sjæl- 
den til noget i verden. H. X. 

Ian kan hjælpe sig med noget, men ikke med intet 

H. A. IL 

ISt æ å/d ti nSt, nåt æ bæjer end slæt et. j. a. F. 

logot for noget, og intet for intet K. Tb,. 

if noget kommer noget, al intet kommer intet J_ Fr. 

001. Noget til noget, og noget til noget, det bliver ds 
til noget omsider. H. i. H 

ler er altid noget ved noget Marie J. 

let er noget med noget på. M. Q. A. 

)en, der kjender sig noget ved, tager sig let noget til. 

P. O. 

Jnhver skal have noget for sit, og manden skal have noget 
for hans tobak. E. T. K 

ler er noget ved alt og meget ved somme ting. A. L. 

let er bedre at få noget med godt end meget med ondt 

Nik. Chr. 

r il du mig noget, så er a her. Ane N. E. T. k." 

ler er noget om det, som han siger skipper Top. H. H., Ej 

ler er noget om noget, når alt kommer til alt a. K. 

011. Nogle er to, mange er fem. p. Kotug. 

logle det er eyv, mange det er fjorten. a. N. 

ådan går det, nogle gjbr dem, og nogle får dem, nogle fe 
skyld fer det, der hår alder ror (o: rørt) dem. E. T. K 

logen. Her er none af slagsen, de har nemlig drukket 
mælk i haven. K. L, F. 

logenledeB. Man skal takke Gud for »nogenledes«. 
At det gir nogenlunde. F. M. 

logenlunde. Så nogenlunde skal man ikke laste. a. b. b. 

lok er nok, for meget er usundt E. T. K. 

ler skal mej til nok, og mere til aa mej. e. t. K. 

)er var nok i alle ender og kanter. E. T. K. 

Om et gilde, hvor beværtningen var overflødig. 

ler er nok, når vi kommer, hvor det er. L. Fr. 

021. Jeg bar nok, når jeg kommer i min kiste. L. Fr. 

[an får ikke nok, inden han får en såd o æ hoved. E. j.-H. 
Eller: ... forend han får grontorven på hovedet K. P. I). 

[an får aldrig nok, inden de klapper ham til med skovlea 

C. Gr. 

ler er nok til Bodil og alle hendes bom (sonner). 

Hvor der er overflod. E. T. K. 

[er er nok til Palle og alle hans knægte. r. p. r. 



Nok — Nysgjerrlg. 227 

Nok en dito med messingskruer. J. o. P. 

Nokkerne. Han er med på nokkerne (grejerne). H. H., IIj. 

N 00 ren stillend er 6ønden drillen. Når nordenvinden stiller af 
om foråret, bliver der gjærne sydlig vind. C. Sor. 

Nordenvind og sendensol er kjæltringvejr. p. j. 

Norddst vææd å kvinndtrææd for sin (o: sen) ennd. C. Sor. 
6031. Nordvest råg giver blæsend' torrevejr. K. P. D. 

Nordpå. Te'en er nordpå og Fanden i vold er senderpå. 

P. Kr. M. 

Nu, det er ikke i morgen. A. P. L. E. T. K. 

Lige så godt nn som strags. H. A. H. 

Nul fra nul kommer nul. F. L. Or. 

Ny herrer gi'r ny råd. IL Th. 

Ny herrer gjor ny skik. Langel. LR.8. Eller: Nfir 
der kommer ny folk, så kommer der ny skikke. £. T. K. 
Eller: Hvor der kommer ny folk, kommer ny skik, kan 
de ikke finde på andet, så vender de stuedoren. L. Fr. 

Ny fruer gjor ny stuer. Ann. J. 

Nyt flyver om by som et trug aske. A. L. 

Nyt er altid kjært p. o. Eller: Nyt er altid nemt 

M. B. 
6041. Han er meget for at komme på nyt græs. a. a. 
Nyt er sjælden godt. Mort E. 

Ikke alt nyt er ret, og ikke alt gammelt er slet. a. E. J. 
Nyt nær ved skal vi sporge langt borte fra. p. j. 

Han gjor gammelt til nyt, ligesom din so. P. j. 

Eller: Han kan gjore nyt af gammelt li'som en smed 

og en so. K. L., K. 

Det er nyt, som sjælden sker, te gamle heste får føl. 

E. T. K. 
Nyde. Mange hunde nyder godt for herrens skyld. Qhr. R. 
Nykker. Han har nykker ligesom degnens helmisser, de 

sad og nikkede ad hinanden i en torvegrav, j. p. p. 
De får nykker lige som tåbelige Marens lus. P. J. 

Eller . . . lås. N. Chr. 

Nyllinger. Han hår nåk læjen o æ nyllinger i næt. 

Om den, der har været ude at sværme. M. M. 

6051. Nylig. Han står, som han nylig var kommen til 

verden. Han h. N. K. 

Nys. Han er nys kommen ligesom soen i ærterne, hun 

havde været der i tre dage. P. j. 

Nyse. Det kom over mig som en nysen (nyse). E. T. K. 
Ny8gjerrige folk får altid logn at vide. p. k. M 

15* 



228 Nyigjerrlg — Nærved. 

Du er ikke nysgerrig, men da vil gjærne vide alting. 

E. T. E. 
Nyskysset. Du ser så nyskest ud, som du havde så ikfe 

fået i fjorten dage. A. N. 

Nytte. Man skal ikke have nytte af alt det, man har. H. X. 
Smoller å klui skal notes te gui. C Såt 

Stumper og klude bruges til bornone. 

Nyttig. Du er al ting nyttig ligesom konens gria. 

Om don, der kan bruge alt, hvad kan ser. E. T . E. 

Han er al ting nyttig som en so i et stegers. s. Pit 

6061. Nytår. Glædeligt nytår og en kjærest ved dit li' 

inden næste år! E. T. t 

Næb. Hænger du med næbet! Ane N. k. t. k. 

Di skal ha' en »eb som en skååd, der skal vær' enhver b 

måd'. J. F 

Ja, det er bendes næb, hun pikker med. e. T. e. 

Om den, der vil have en andet) til at fremføre noget ondt, ™? 
djævel. 
De store herrer og brændevinsmænd har stukket deres uct 

sammen. H. F. F. 

De sætter altid æ næb' sammen ligesom de store. e. t i 
Nælde. Sturrhonen gj6r også æg i nælden. a Andr. 

Nær. Havde nær ikke været, havde kjællingen bidt et dyr 
Se-, kj ælling. H. N. Eller: Havde nær ikke været s» 
havde kjællingen bidt en ræv, men der var syv hem- 
gårdsmarker imellem. H. Pet. Eller: Havde nær ikfc 
været, så havde kjællingen bidt en ræv, skjont der ro 
syv bygmarker og en rugmark oget^jomegjærdeimelleæ 
Om det, der var nærved at ske. D. J. 

Nærest. Den, der sidder nærest æ dor, fir altid mest i' 

æ skrald. H. F. F. 

Enhver er sig selv nærest og også kjærest A. S 

6071. Næst. Den, der er mig næst, er mig værst Nik. Qu 
Næjst gjæjst de ryger bæjst c. Sch. 

Den, som boer næst ved kirken, kommer sidst Eller: . 
kommer der sjælden. B. H. S. 

Du ka ta næst får håend, lissom Jod tu æ pigger. JUi e 
Narved bider ingen gjæs. H. Pet. 

Nærved skyder ingen hare, og langt fra gjér den injrec 

skade. Marie Er. 

Nærved og langt fra gjdr mangen mand gin ska'. p. K. U 
Nærved Blår ingen mand ihjel og langt fra langt mindre. 

£. T. K. 
Nærved og næsten slår ingen mand af hesten, w. L. Or. 



Nærved — Naoao. 229 

Særved slår ingen mand ihjel uden en der af forskrækkelse. 

E. T. K. 
5081. Det var lige så nærved det som et hængende hår. 

T. K. 
Nære sig er halv sult F. Er. H. 

Nære sig det er hundefede (sulteføde). E. T. K. 

Nærig. Da er så nærig, du bar vist ikke tobak. n. S., B. 
Nærsaskend 'dreng. De er nærsast end 'dreng' ligesom m 

liijtnant og æ djævel. H. A. B. 

Næstseskendeborn. De er næstseskendebom ligesom 

Fanden og lygtemanden. m. M. 

Næse. Den gang andre folk Sk næser, da fik han også. 

Om den, der bar en stor ntcee. E. T. K. 

Don gang der blev delt næser ad, da fik » ikke for lidt 

Lov. H. 
Du bar ikke stået æbag æ dfir, lav æ næser er blevne skabt 

J. F. 
Du blev nok ikke fornaglet, den gang do delte næser ud. 

J. O. P. 
6091. Han har en næse sfi stor, at mån godt kan tage pi 

den med tre par luffer. M. H. 

Yen du får en afbrugt, så skik mæ mi næjs igjen. ji. F. F 
Han blev laget godt ved næsen. Eller: Han fik hans skjæg 

taget af. Eller: Han blev balberet godt E. T. E. 

Tag dig selv i næsen, så bar du kjod i båiiden. J. li. 
Tag dig selv ved æ næse og vrid hårdt til. A. H. P. 

Tag dig selv ved næsen, så kan du klemme (tager du ikke 

hårdere ved), som du kan tåle. M. K. 

Din næse hænger til dryp! E. T. K. 

Din næso drikker din mund til. E. T. K. 

Til den, der er ftnotnrøsot. 
Din næse lover din mund et båjel (o: budfil). k. t. k. 
Den taber ikke, der la'r det lebe af æ næse i æ mund. 

J. F. 
6101. Hvad der drypper fra næsen og i munden er ikke 

spildt p. 3. 

Hun satte næsen til vejrs og sagde nå. c. A. Tb. 

Lod dem na gjere lange næser ad vort agterspejl, c. A. Th 
Min næse blader, men det er med snat Ant. N. 

Det skulde hun strags have mig vreden i næsen. 

Lade mig min forsocLso here. Mnrt. E. 

Snyd din næse, Anders, og spil så! p. j. 

Snyd din næse, din snattede hund! du har triidt i en lorl 

med det ene ojo. Ole J. 

Min næse kler, hvis rov mon den skal i? E. T. K. 



230 



Næse 



Næse. 



Snyd din næse, din snatte mær, det var det sidste ord, mit 
salig mand sagde til mig, og det var ret så trostende 
at høre. a. H. P. Eller: Visk din næse, din snattede 
mær, det var det sidste ord, min mand sagde, det r$r 
et godt saligt trostensord. P. J. 

Snyd din næse, din snattede so, du har trådt i en lort 

Mart D. 
6111. Den, der skal have sin næse i al ting, får den kt 

brændt Moxt R 

I)u skal ikke stikke din næse i andre folks sager. H. Pet 
Den, som vil have sin næse ind alle vegne, får den let i 

klemme. Mart D. 

Du skal have din næse i alle huller, så det er ikke sært 

at den er sort på tippen. N. Jdrg. 

Ja, du skal have din næse i hver lort, derfor er den altid 

beskidt på æ ende. Eller: ... er du altid beskidt 

E. T K. 
Han lober efter næsen, og uæsen efter en lort N. Jorg. 
Vel do it stikke din næse i din rov, så er der ikke magen 

te læggen (o: lægind) i kongeriget Danmark. p. Bj. 
Tag du dig selv ved næsen og mig ved hånden, så kan vi 

følges ad ! p. J. 

Forvar din næse for lyset, at du ikke støder den på dor- 

trinet L. Fr. 

Tor din næse og stop din pibe! Til en dreng. Mads J. 

6121. Hold næsen fra kaptejnens vestelomme! H. Pet 
Rud din næse og tag i din hånd og giv, vor faer! F. L Gr. 
Hans næse har fået den blå farve. Eller: Hans næse er 

godt grundet Drankeren. E. T. K. 

Din næse klør nok efter ribbenssteg. Mort E. 

Der bed han sin næse i skår. p. j. 

Nu kan du have det, nu bløder din næse. R. P. R 

Jeg har slået min næse i sten for ham. Henr. P. 

Pådraget mig ubehageligheder ved at hjælpe en. 

Han stikker æ næse imellem æ ben. a. H. S. 

Æ næse sidder da oven æ mund også på ham. A. H. P. 
Tor du lade Fanden rykke din næse af på, at det er sandt? 

A. E. J. 
6131. Kan din næse der gå ind, så er vi slægtede. J. F. 
Ren næse og mund, så vidt æ tunge kan nå. j. F. 

Han er ikke til at putte i næsen. Den hårdnakkede. Chr. B. 
Han er ikke til at putte i næsen uden for en, der har snuset 
i mange år. Ant N. 



Næse 



Nøde. 



231 



Han ligger med næsen i vejret. Om on død. E. T. K. 

Det er bedst, du kommer ud og får vinden om næsen. 

Ud at tjene ell. rojse. IL F. F. 

Den, der har mistet næsen, er god til at slikke better. 

J. 8ch,. 

Slig næse, slig brille. H. N. 

Næsefiske er aldrig god. Han h. N. K. 

Når lykken lige stragB spiller for en, f. eg«, ved fiskeri, er det 
tvivlsomt, om det vil vare ved. 

Næsvis er aldrig god. L. £. L. 

6141. Han er vis, men det er næsvis, han er klog, men det er 
selvklog, han er stærk, men det er kjæbestærk. h. a., S. 
Eller: Du er vis, men mest næsvis, og klog, men mest 
selvklog, og stærk, men mest kjæbestærk. Eller: Du er 
vis . . . og du er fuld, men mest ondskabsfuld- E. X. £. 

Nok vis, min dreng, men ikke næsvis. H. P. 

Næsts. Elsk din næste, men tag selv det bedste. E.T.K. 

Næsten slår ingen mand af hesten. M. M. 

Næve. Det går som syv næver i én tallerken, p. j., Dr. 

Det går som to næver i én r6v. T. V. B. B. 

Nævenyttig. Han er nævenyttig, ban kan gjøre rokkepinde. 

Ant N. 

Nævns. Nu er han nævnet op, nu kan han dø, når han 
vil. C. Gr. 

Nød og trang sætter meget i gang. N. A. A. 

Man lover i sin ned, hvad man ej vil holde til sin død. 

F. L. Gr. 

6151. Albuestød og kjæresten ød, det er de hårdeste nød i 
verden. M. Balle. 

Nødder. Der er lange nødder at hase. E. T. K. 

Lang udsigt 

Der er hårde nødder at hase. Om noget besværligt. £. T. K. 
Store nødder uden kjærne, store hoveder (lange lomler) uden 

hjærne. M. R. 

Han kan snart knække nødder med hagen og na^sen. 

Don tandløse. Chr. K. 

Hun har fået hendes nød knækket. E. T. K. 

Om en frugtsommelig. 
Han lever ikke ved døve nødder. j. A. 

Om den, der f&r en mer end almindelig god føde. 

Det kommer ikke an på en båndfuld nødder. a. H. S. 
Nødde. Han sætter en nyde for en vikkest (o: vedkast). 

E. T. K. 
Nsds. Det er skam (synd) at nøde godt i ondt E. T. K. 
$161. Vil du tage æ nøde fra æ hons? p. K. M. 



232 



Nøde — Offer. 



En kan nøde en hest til vandet, men en kan ikke nede der 

til at drikke. Kr. Sk. 

Det svin, der skal nødes i skoven, æder ikke mange olden 

C. Gr. 

Nødegods. Det er ikke nødegods, men fødegods. P. J. 

Nødværge var aldrig aflagt. j. Schj 

Nøg. Han var endda nøg. Om den, der er helt drukken. H.CS 
Nøgen. Dersom vi ikke havde dig og vore gamle klæder. 

så var vi næsten ved at være nøgne. j. o. P. 

A tjener bagen så læng', te a går någen. a. H. S. 

Han er så nøgen som en stoppenål. Chr. R. 

Lige så godt at ligge nøgen, som intet at have på sig. H. Br 
6171. Nøgle. Æ nagle er ikke af æ rov på den endnu 

Siges om barnet, så længe det ikke kan sidde ene ret op. E. T. K 

N5je. De skal noje se, der skal sanden sige. a. K. 

Du ser så noje på mig, vil du kjøbe mig? Moit. £. 

Han er så noje om en skilling, som Fanden om en sjæl. 

E. T. K. 
Det går ikke så noje til på store steder og herregårde, hvor 

hundene æder davren. j. M. 

N5J08. Den, der ikke vil nojes med dot lille, får aldrig det 

store. Kr. Sk. 

Nøkke. A vil gjere det, så længe a kan nøkke en skagle 

E. T. £ 
N6r. Du skal ikke gå for meget nor åpå, så vor din nakke 

hvid. Eller: for så skinner solen for meget i 

håret. Lov. H. e. t. k. 

Nøsen. Du ser så nøsen ud. 
Når vi over hunden, når vi over halen med. 
6181. Det, en ikke kan nå, skal en lade stå. 
Kan du nå mig, må du flå mig. 
Han kan nok nå, han har lange ærmer. 
Nål. Han sad, som om han ikke kunde trække en nå: 

af en hose. E. T. K. 

Du har ikke bidt nålen af endnu. l. Fr. 



A. N. 

L. Fr. 

H. Tb. M. 

F. L. Gr 

K.RS. 



O 



Od. Lad ham så blæse od på den! E. T. K. 

Offer. Han taber hans offer, inden han kommer til æ alter 

Om den, der lader noget falde fra sig cllor lægger på urette sted. 
E. T. K. Eller: Du ofrer nok, forend du når alteret 
L. Fr. Eller: ... for du kommer til alteret. K. M. K 



Ogse — Omljottli\g- 



233 



0Q86. En ogse har og ræret en kalv. R. o. 

Oldemoder. Hoj, boj, din oldemoder ligger på bunden. 

Sigea, når bom drikker hurtig. A. -G. 

Det går sin oldemo'rs gang (o: jævnt og stille). E. T. E. 

6191. Bid, oldemo'r, der er krumme! J. F. 

A tænkte jo vel, min oldemo'r døde, han gabte. E. T. K. 
Eller: Æ vidste ikke andet, som min oldemoder var 
død, da gabte hun. j. F. 

Det var, ligesom a så, min oldemoder kom hoppende på en 
pølsepind. Lov. H. E. T. K. Eller: Det var, ligesom 
æ så, te min femte oldemoder kom hoppende på en 
pølsepind. J. F. 

A så min oldemo'r hoppe i et par fladbundede træsko. 

Til noget umuligt. J. M. 

Du véd ikke andet, som din oldemoder gjor æg og lægger 
dem ud i støvleskafter. J. F. 

Doska et læær di ålldmor a danns, får huo ku danns, faar 
do ku spo/ o æ jorøer. V. M. 

Vil du ikke gå hen og vande din oldemoder! M. M. 

Ole Lukoje lejer ham. En, der sidder og falder i sovn. J. M. 

Om. A skal nok komme om ved ham. H. F. F. 

Der er noget om alting undtagen om skindløs pølse. 

E. T. K. 
6201. Om, Per Larsen, Per Nielsen ligger i rendestenen 

(o: om forladelse, Per N. . . .) Spøgefuld undskyldning. 

P. J. 

Om igjen det er på soldatermaner. E. T. K. 

Når om igjen ikke var, så var det ingen sag at tjene kongen. 
8. Br. Eller: Var det ikke det om igjen, var det ingen 
sag at være soldat E. T. E. Eller: Om igjen har 
Fanden skabt, når det ikke var, var det ingen sag at 
være soldat Ch. W. 

Det er godt nok, når der ikke var så meget om igjen ved 
det John H. 

Om igjen, min pige, sådan har jeg måttet, så skal man nok 
lære at gå hjem om aftenen. A. H. P. 

Om igjen, Mads Salling! D. J. 

Om sig. Det er godt at være om sig, så får en noget 

E. T. K. 

Omfjotting. Han er ligesom Per Jorgens omfjotting, der åd 
fejemøget Om en frådser. Ant N. Eller: Du er da lige 
godt ikke så slem som Per Jorgens omfjotning, han åd 
alt fejemøget Kr. L., F. 



234 Omgang — Op ad. 

)mgang. Det skal have sin omgang ligesom den lange 

skomagers kartofler. 

De fik en omgang i panden, enten der var dyppelse eller ej. P. J 
Dingles. Han er, som han omgåee til. c. Gr. 

Eller: En ting er, ligesom man omgåee den. L. Fr. 
3211. Det kan lade sig gjore at otngåes ét vanskeligt 

menneske, men to det er en kunst og tre det er umuligt 
H. H., 0. 
Jmkring. Han står omkring hende som en bødker om en 

tenrie. En, der er omhyggelig for en anden. Lov. U. 

Jmtrent det er på en træskos længde. H. n., ø. 

)mtrent bestemt H. A. H. 

)nd. Hun er så ond som edder og forgift (filags). E T. K 
lår du gj'or det onde, du kan, er du ikke Fanden mere 

skyldig. H. K. K. 

)et ene onde feder det andet af sig. B. G. 

Jet onde kan snart komme æ herred randt Mads J. 

)u kan ligo så godt sige det med det onde som støde 

det ud. A. G. 

Indt. Aldrig or noget så ondt, det kunde endda være 

værre. A. L. 

1221. Det er ondt at være rådvild. R. G. 

)et er ondt at væro vrovlvild (o: om honsevrovl). a. L 
Ivor der intet ondt er inde, er heller intet godt Marie K; 
)en, der kan ikke ondt lid', kan intet godt bi'. j. y 
)en, der et undt ka doww, ka et godt oploww. j. G. P. 
)en. der ikke er ondt i. er der heller ikke godt i. ciir. R 
)e kan gjere ondt, der kan ikke godt gjore. E. T. K. 

)et er oudt at være herredsfoged, nar man skal have sin 

kone til amtmand. a. E. J. 

)u har det ondt for at få det væne. K. K. 

lomme er lige så fulde af ondt som on gammel ko er af 

skidt C. Gr. 

1231. De vil så gjærne gjere ondt når de kan se rijer 

sj5nnest A. H. S. 

lp med brikkerne (pengene)! P. J. 

)p i heet! p. J. 

r i !-kal op syv timer fBr dag. P. J. 

lp ad. Man kan få et mærke for hver alen, man falder 

i>p nd trappen. M. M. Eller: At falde op ad koster 

tre mark for hver alen. e. T. K. 

!r det tungt op ad banke, t>H er det let nod. m. E. 



Op ad — Ord. 



235 



J. P. J. 
B. H. S. 

E. T. K. 
E. T. K. 
E. T. K. 
M. K. G. 

P. Kr. M. 

K. R. S. 



Fald ikke op ad, det koster tre mark alen at komme ned 
igjen. t. V. B.B. Eller: Fald ikke op, det koster penge 
at falde ned. j. F. 

Op OQ ned. Det går op og ned ligesom hundehandelen. 

E. T. K. 
Det går op og ned ligesom på smedens loft N. S. B. 

Han er op og ned som fluer i en flaske. E. P. I) 

6241. Det går op og ned, ligesom når de blinde slås. 

E. T. K. 
Det er op og ned ligesom bagerens bugser. 
Det går op og ned ligesom smorpriserne. 
Det går op og ned ligesom vand i droftetruge. 
Oppe. Alierede så tidlig oppe og græder ikke. 
Han var oppe, for Fanden fik sko på. 

Hun er oppe som sild i frostvejr. 

Om storagtige folk. 
Han var oppe i æ vand. 

Med, hvor det gjaldt; også om den fulde. 

Nu er den lige oppe over. 

Når en fare er på lærde, eller der vanker skjænd. 

Oppe. Du opper dig ligesom tussen i storkereden. M. M. 
6251. Opdrage. En kan opdrage en hundehvalp, til en 

kan selv blive bidt af den. j. p. K.-R. e. t. k. 

Ja hun er også opdragen ved dem. E. T. K. 

Sagdes om en kone, der var pod til at passe sviu. 

Opfindelse. Det er en rar opfindelse med sovn om natten. 

A. H. P. 

De kakkelovne er en rar opfindelse om vinteren, a. II. P. 

Det er en rar opfindelse, at man ikke skal hænge uden på 

huset om natten. A. IL P. 

Ophej. Der er ophej for en. Ann. J. 

I)er kan hun blive forebrget. 

Opnævnt Barnet arter gjærne ofter den, det er opnævnt 
efter. Mort. E. 

Oppassen. Der er mere oppassen ved et svin end ved en 
præst J. A. F. 

Oprinket. Det var jeg ikke oprinket til. E. T. K. 

Opskjortet Han blev godt opskjortet J. M. * 

6261. Opsætte det har Fanden skabt. P. J. 

Optereket. Så lang tid vi ikke har optærsket har vi ikke 
opædt H. P. L., O. 

Optdjlet Han er optojlet Er fuld. H. F. F. 

Opvarmet suppe er sjælden af god smag. c. A. Th. 

Ord, som er talet sletter man ikke ud med en svamp. 

A.E.J. 



236 O" 1 — Orne. 

st ord kommer aldrig til ting. s. M. 

ord er et -ord, og en mand er en mand. om han så ikke 

er storre end en myre (myg). E. T. K. 

ir kan og komme et vist ord fra en gal mand. a. N. 
jre ord har vi godt kjob på. F. L. Gr. 

jre ord og fjer det vejer ikke meget. E. T. K. 

Eller: ... er let til læs. L. p. L. 

71. Tal (store) ord af det, så vær det bedre. H. F. F. 
d ob få et hbjere lys og en pægl på bordet, sa falder 

ordene bedre. CL. w. 

åre ord og gasaemod det har ikke meget at vise. H. K E. 
ija, det er, som hvert ord kostede en dakat a. l. 

godt ord fra et falsk hjærte er ikke altid at foragte. 
A. E. J. 
!t er også mit ord, selv om jeg sagde det ikke. c. Gr. 
i siger store ord, når der er ingen, der har det. A. N. 
le ord lader sig sige, og alle sko lader sig træde, somme 

vinde og andre skjævc. Nik. Ctr. 

in lever af Guds ord og store stykker mad. Ch. W. 
det er talt, og manden er her. Ane N. k. T. K. 

81. Det er ikke hvert ord, man skal svare til. E. T. R. 
!t er det sidste ord, vi skal lægge mærke til (man skal 

mærke). E. T. K. 

g siger ikke mine ord to gange, jeg er intet præstebarn 

¥. L. Or. 
dsprog. Hvad skal ordsprog i dårens mund. f. L. Or. 
r opdagelser slår gamle ordsprog ihjel. c. A. Th. 

den. Al ting er i god orden, ligesom Hyld-Sorens sonoer 

i Åskildtrup, for Peder tarsk, og Jens paste hovederne. 

ug Povl hestene, og Hans skar hakkelse. s. D. 

ting er i orden, og æ bund (so, kat) i æ dovregrvde. 
U. H. n. 

ting er i sin orden, og æ natpotte står på æ bord. 
J. K. N., O. 
;r skal herske en vis orden, når katte skal fanges. M R. 
m. Det er aldrig så lille en orm, den giver jo et sprit, 

for den endes. A. C. C. G. 

91. Det er værre at have orm i hovedet (o: være 

vranten, gnaven) end orm i maven. b. H. & 

ne. Onde orner og battemejdags-storme kan edelægge os. 

Blæst Bartholomænsdag. N. K. P„ O. E. T. K. 

ge meget er også det samme, den bedste skat til orne. 

enten det så er en so eller en galt. m. M. 



Ost — Palstdtte. 



237 



Ost. Nu i Guds navn, nu har Vorherre sat en ny ost på 
himlen igjen. Sagde gamle folk, når det blev fuldmåne. P. E. M. 
Ost og bred er godt i sæk, villing er værre (ond) at fere. 

£L. JL. K. 

Ostelcar. De er, som de var gjorte i det samme ostekar. 

M. K. E. T. K. 

Ovenpå. Han er ovenpå det ligesom Store-Povl, da han 

ingen skjorte havde. M. M. 

Over. Nu er det da her oppe over. P. J. 

Når du kommer der over, så er der jævn bund. H. J.-H. 
Det gik over forventning, ligesom med Mugsolds gris, han 

havde ikke ventet fedt i den, og så fik han dog to pund. 

Langø. P. C. H., L. 

6301. Kan min moder over mig, kan a over æ kat, og så 

skal du få en ulykke. V. M. 

Overende. Hun har vendt æ overende ned af hendes ben. 

A. H. S. 

Overflødig. Det er overflødig ligesom Jæsten Heisens bøttelåg. 

J. F. 
Overgjøre. Man kan også overgjøre en ting. H. N. 

Overhæng. Lad os nu blive fri for overhæng af gamle cheniller 
og støvleskafter. j. o. P. 

Overmand. Det er ingen skam at vige for sin overmand. 

R. G. 

Overmod makker undermod. E. T. K. 

Overmodighed får overmodig ende. p. Kr. M. 

Overmorgen er en ubestemt (ubegribelig) dag. p. Kr. M. 

Overset Man har ikke nødig at rejse sig for at få ham 
overset E. T. K. 

6311. Overskjæg og briller, det er det, der driller. R. P. R. 

Ovnemunden. Det er ikke godt, når man skal sidde i ovns- 
munden og skjære hovedet af kagen. M. M. 

Ovre. Det er ovre med Lars, de siger, han drikker.} M. M. 

Ovre. Du ovrer dig ligesom en tusse i en storkerede. 

Til den, der synes godt om sig selv. E. T. K. 

Hau ovrer sig som en lus i en skurrehat. E. T. K. 



P. 



Padde. Det er ikke godt for padder at komme i storke- 
reder. N. A. J., S. 
Palstdtte. Vil du ikke hente nøglen til palstotten? 

A. B. A. 



(8 Panda — Pattet. 

le. A skal Blå dig for din pand', te da skal alder lær' 
band'. A. N. 

lekage. I mangel af bred spiser en pandekager. 

E. T.K. 
skal stræbe og hjem at ha' den første pandekage. 

t. Skal du bage pandekager, siden da bærer så. meget 
rand hjem? H. M. 

Tre er for mange til et par. p. Kousg. 

3iges gjærne skjæmtende til tredjemand hos et par kjæreatcfolk. 
er et par på en pind. p. Kr. II 

går par om par ligesom Jorgen Bødkers los. Eller: . . 
igesora Per Vævers ællinger. K. P. D. 

■dis. Vil du blive i Paradis, så luk ingen Eva ind. 
C. A. Tb, 
igraf. Kjender du paragraf fem i straffeloven. M. B. 
Ed knyttet hånd. 

iply. Væk med den paraply, det regner jo igjennem den. 
Bruges, når en vil indbild*« en anden noget H. H. 

Der er en pas, men jeg bar aldrig truffet den. M. B. 
ie. Pas mig, min dreng, for a er det værd. Lov. n. 
, der ikke kan passe sig selv, skal andre nok passe. 

G Or. 
1. Dun, der ikke vil passe sit eget, kommer til at passe 
indres. E. T. K. 

du dig selv, er du bedre, så er det godt for dig. 
Mort E. 

passer mig selv ligesom de store gjæalinger. j. g. P. 

passer som en havtroje. j. g. P. 

passer ligesom et skjort Kiels J. 

passer som en trææsk (fod) i et oje. k. t. 

passer ligesom et skjort foruden rynker. Mario K. 

du passe din egen fedtæske! H. FL, 0. 

; det ikke skal passe, må du kalde mig Mads. T. Kr. 

passer på som en smed, men det kommer ingen ved. 
K. B. 8. 
1. Pastinakker. Det var det år, pastinakkerne faldt 
led og slog gulerødderne ihjel. E. T. K. 

var atten hundrede og hvidkål, da pastinakkerne faldt 
led og slog gulerodderne ihjel. ch. W. 

et. kan har pattet sin moder Bom et mulæsel, a. O. 
Om en, der er lidt dum. 

du hjem og pat æ bund! Afvisende. H. P. P. 

Bkulde have pattet min moder som en gris, dersom jeg 
kke kunde gjøre det a. H. P. 



Pattet — Penge. 



239 



Jeg måtte have pattet min mo'r som en dreng, hvis (det 

eller det) skulde sporges om mig. A. H. P. 

Det glor i min mund, ligesom jeg skulde patte en ugle. 

P. J. 

Pat, f&er, ellers går jer pibe ud. a, N. 

Har du sét en kylling patte en kat? H.P.L., O. 

Patten. Han har hængt Isenge på patten, m. K. e. t. k. 

Om don stormandede. 

6351. Skal du hjem til mo'r at have patten? a. H. P. 
Pave. Nådige hr. pave, forvar jer næse for lyset Mort. E. 
Paulus. Sikke Pauli ord taler han. A. H. S. 

Peber. Salpeter og rede myrer, det var peber i gamle dage. 

N. P/s kone. 

Det tor jeg dog nok vædde en kande peber fra Norge på. 

M. M. 
S6r du, det er en hel kande peber værd. Mads J. 

Hvor der er penge at tjene. 

Pege. Du taler som en brav mand, men peger som en 
skjælm. H. N. 

A vred æ peger, de ståend a draw 'en. E. T. K. 

Penge. Æ penge vil helJere gå fræhånd end tehånd. R. p. 

Pengene gror bedst i æ skarn. A. L. 

6361. Penge gi'r mod, men pjalter gi'r lus. E. T. K. 

Penge sprækker mod. p. j. 

Penge £J6r mange ulykker. L. Fr. 

Pææng dærrer inne. j. F. Eller: Penge dærrer (o : ede- 
lægger) mange, har jeg hørt Poul B. 

Penge er hver mands ganning, A. H. S. 

Penge er en god ting, især når man har nok af dem. 

C. A. Th. 

Han har penge nok — behov (nødig). A.C., S.-T. 

Man skal tage pengene, hvor de er. B. H. S. 

Han er efter penge, som Fanden efter en sjæl. H. N. 

Han har så mange penge, te Fanden kan ikke slæbe dem 
på et skred iskjær. E. t. K. 

6371. Penge lugter ikke, en fjendes lig ej heller, h. N. 

Du er alle vegne ligesom de onde penge. P. Kr.M. 

Han kommer igjen som de onde penge. fl. N. 

Onde penge har alle steds ærende. H. N. 

A har penge som skidt og kavtion som bare Fanden. 

8. B. 

Kan Vorherre ikke betro folk andet, så kan han betro dem 

penge. Om rige folk, der ingen born har. P. Er. M. 

For penge får man alt uden Himmerig. T. K., S. 



240 P«Hg« — Penge. 

Der sidder penge i fingerenderne på ham. M. M. 

Er de lamra, er de stamm, har de penge, går de fram, sagd-: 

konen om hendes dotre. P. K. H. 

Kaffebønner og tobak er et bundløst hu! for æ penge. 

Hads J. 
8381. Penge til brændevin vogser i bugselommen. p. K.J 
Når du har penge nok, er du hædet nok, og så har di 

venner nok. Mads J 

Når du har penge nok, har du evne til at være syg. 

Hads .1. 
Han sorger for hans fasters penge, han ingen hk af. 

L. H. E. T. K 
Så, nu kan hundene pisBe på mig, — jeg har ingen pengt 

Jeg har ingen penge, og jeg har aldrig haft nogle pcm 
men jeg har en fader, han har — heller ikke. K.RS. 

Nær æ pææng ær ee, båi en æ sow å føo. H. li- 

Siges om en karl, der gifter sig ror pengenes skyld. 

Han samler (har) penge som skidt og klæder af samme 
slags. A. E. J. 

Han har så mange penge, at der ikke er bund i dem. 

Ch. V. 

For havde a penge i æ taske, nu har akun skarn ug aeit 

E. T. K. 

6391. Det er skidt at så penge, for de gror ikke. 

E. T. K. 

Penge kan forvende kongens hjærte, de kan og forvende ra 
drengs. E. T. K. 

Syng os nu den vise, at vi skal aldrig mangle penge. 
Langel. K.RS. 

Der kan også være få penge i en Btor pung. E. T. K. 

Pengene på bordet eller af spillet. a. h. P. 

Til den, der ikke kan betale. 

Penge er en vandringsmand, og Fanden ta' (skam få) dem. 
der forholder dem deres rejse. Oh. «', 

Pengene skal komme sildig, når de skal blive til huse nit- 
ten over. H. K. C. 

Pengene cre runde, for det de skal løbe om iblandt folk 
N. L Eller: Pengene er runde, fordi de skal trillf 
mellem folk. Ogai som svar pfi sporgsmålet: Véd du. hvoita 
pengene o. s. v. P. J. 

Penge er ligesom kogt kjedmad. l. Fr. 

Du har nok værre at gjere med det end med alle dJDt 
dine penge. Et eller andet, der driller.: V. N H. 



Pei\g« — iPige- 241 

6401. Han gætter hans penge ud på rent', så de kommer 

hjem med int\ Om den, der øder sine penge. E. T. K. 

Han har sine penge hængende under stuegulvet i en stump- 
hose. £r en gnier. Mort E. 

De samler penge i en æske og smor i en tjærekande. N. L. 

Nu har jeg sét alle dine herligheder, må jeg nu se dine 
penge. Ch. W. 

Du får nok held til dit kortspil, når du låner æ penge til 
det. E. T. K. 

Pung uden penge kan ikke due længe. A. E. J. 

En stud går til pengene, men en hest går fra pengene. 

Mort. E. 

Girer du kort for penge, vil jeg have mine penge igjen. 

M. M. 

Du røger dine penge op og spytter efter dem. M. R. 
Pengesager. Hans pengesager er gåede fra sans og samling. 

E. T. K.. 

6411. Pennik. A vil ikke være pennik længere. E. T. K. 

Den ringeste. 

Per Eriksen. Han står ligesom fattig Per Eriksen, p. v. J. 

Per Påld. Nå, står du der, Per Påld, svar mig nu. 

Om den, der ikke kan svare på et spdrgsmål. E. T. \L 

Per Nittengryn. Det er en Per Nittengryn. Mort E. 

Per Tet Han gjor hverken ondt eller godt og lever som 

Per Tot A. E. J. 
Permdekelert. Det var noget så permdekelert. Ann. J. 

Om noget rigtig godt. 

Perremi. De skal jaw æ bi i æ pærremi. a. H. S. 

Persille. Du er en net persille uden til at komme på æ 
suppe, det er du for gron til. A. H. 8. 

Pibe. De fik deres pibe godt tændt inden de drog af. 

H. F. P. 
Han skal have sin faders pibe, når han bliver stor. P. V. J. 
6421. Din pibe er god nok, andt end det, at den er 

. bunden sammen på tre steder med revlingreb. M. M. 
Pibehytte. Han klipper pibehytter. E. T. K. 

Glipper med ojnene. 

Han begynder at klippe pibehytter med æ ojne. E. T. K. 

Når han bliver sovnig. 

Piberdr. Det er svært, så du krummer pibereret Ch. W. 
Pige. Unge piger er våge varer. H. N. 

Varme piger fryser aldrig (ikke). Ch. W. 

En pige uden penge er som en fiol uden strænge. Kik. Chr. 
Når pigerne er over snesen, går de ud af nummeret L. Fr. 

16 



Han skal se pigerne om fødderne og karlene om halsen. 

JL N. 
6431. Når en pige er lidt kjSnnere end en gris, får hor 

nok en mand. Hads J. 

Det er ikke så Uge for en stakkels pige; pige vil mu 

ikke være, og kone kan man ikke blive, hvad skal mm 

så? A. B. P 

Ja så mænd tu hvad skal man sige, man kan ikke al éå 

være pige, og kone kan man ikke blive. E. T. K. 

Der er af piger ikke en håndfuld, men et landfuld. S. G 
Han bryder sig ingen piger om ligesom Rede-Jenses hest 

E. T. K. 
Rådvild pige bliver aldrig gift Kar. T. 

Der er aldrig en pige så god, at der jo er en, som er bedre. 

Nik. Chr. 
De pæne piger bliver tit skidne kvinder. Mart D. 

Hvordan er pigerne tilpas i Maj? — som kattene i Marts. 

E. T. L 
En må hellere tage en pige i sin bare særk, end en enke 

med alt hendes ringelværk. E. T. K. 

6441. Tag hellere en pige i den bare særk med et pat 

gode hænder, end en dukke i silke og mår. q. w. 
En pige i sin ble og en karl med sin le kan godt blive 

gift sammen. F. Kr. « 

Ja, pæne piger drikker (spiser) lidt, og er de meget pæne. 

drikker de slet intet , E. x. s 

Nar nogen kun nipper til glasset 
Den pige, der ikke kan en vise til ende, hun får aldrig en 

mand til ægte. E. T. s 

Pigebarn. Giver man et pigebarn den ene finger, tager ban 

gjærne hele hånden. s. P. J. 

Pigehoved. Det sér broget ud i et pigehoved, c. a. Th. 
Pigehånd holder bedre igjen end bast og bånd. f. L Or. 
Pikke. Det har ban ikke pikket med hans eget næb. 

86r. H 
Man skat pikke der, hvor man skraber. Nik. Chr 

Den, som pikker på, han får. r o. 

6451. Pileskud. Det går som pileskud. n. L 

Pilker. Det vil koste pilker. En god del. a. H. S. 

Pil af, gronært! CL W. 

Pille. Du kan jo sætte dig ned og tage en dtiv kniv og 

pille kjodet af dine skinneben. r t. K 



Pind — Pisk. 



243 



Pind. A kjender nok pinden til norredoren. Lov. H. 

Det skal du ikke gjøre, om der så er en pind for din rov 
som en læssestang. Lov. H. 

Pindet Du er så pindet (arrig), mig kan ikke røre ved 
dig. Eller: .... mig k&n ikke komme nær den vej, 
du er. Lov. H. 

Pine. Den, der piner sin halm, piner sit kretur. F. D. 

Ingen pine er bedre end tandpine. H. Pet 

Pinen fortager synden. Ane N. E. T. K. 

6461. Pip dæ, gasti, a hår tusi lojer å dæ! A. E. J. 

Har de taget pippet fra dig? Ane N. E. t. k. Eller: 

Jeg tog pippet fra ham. A. £. J. 

Stammer fra pip blandt honsene, og som fremkommer ved, at de 
fodres med havre. Bliver pippet ikke skåret bort, dør de. 

Piske. De pisked' hende med birkeris, for hun var gal og 

aldrig vis. C. A. Th. 

Pisse. Det er strængt at pisse mod vejret p. j. 

Det er, ligesom når en pisser i bugserne for varme. 

Det varer kun så kort, og der kommer kolde ovenpå. £. T. K. 
Pis på dynen og vend den omkring. IL N. 

Han pisser en op ad ryggen. Gjør nar. Ant N. 

Når ét får pisser, pisser de alle. F. L. Gr. 

A« vil du ikke pisse op til månen. H. A. H. 

Svar på et urimeligt forlangende. 

Du kan pisse på en varm (glød) sten, så skal du høre, hvor 

det kan snurre. C. A. Th. 

6371. Pes å engen skid slå, det er lissom breg å engen 

homel ha. j. a. F. 

Hvad kunde det hjælpe, jeg ejede al verden, når jeg kunde 

ikke pisse. Mort E. 

A., det er ligesom at pisse på en snebold og suge ind for 

tørst F. P. J. L. 

Hvælle knægt kan pisse på katte. Tiltale til bom. H. A. H. 

Du har nok pisset i sengen. Lov. H. 

Til den, der er kommen tidlig op. 

Vi har da pisset i gårde sammen nogne gange. H. H., 0. 

Alm. talemåde blandt gamle folk, som har tjent sammen i ung- 
dommen. 

Et kort pissen gi'r et langt løben. B. H. S. 

lalle standsning sinker meget. 

Det kom på som et hastigt pissende (ell. nysen). p. j. 
Pissel. Eom med ind i æ pissel ~og se grisen, a. H. P. 
Pissel og kløve går ud i et. Stadsestue og fæhus. Mort £. 
6481. Pisk. Han har æ pisk i æ rette hånd. p. K. M. 



16 



s* 



244 



l^jalt — Pert 



fattigmand ikke koldt (neg* 

P. Kr. M. 



Hun er så rask som Karen Valter, der splittede alle sine 

pjalter. C. A. Th. 

De slog deres pjalter sammen og lavede klude af dem. 

De blev gift. *• E. J . 

Skal vi slå vore pjalter sammen og gjøre en byldt at. 
j N H. Eller: ... så kan vi se, hvem der har flest 
J " **' E. T. k: 

Pålt å pålt de hjælper åldt Ikke foragte småting. B. H. & 
Han er både pjalte og skjældte. E. T. K- 

Pjank Der er meget pjank til, en farlig hale og lidt til. 

Pjat Stor pjate, lille vite. P.Kr.M. 

Plads. Du har nok taget dig en plads i en krog midt på 
gulvet og lader munden løbe i en Helvedes tid og siger 
aldrig et ord. Cfe. W. 

6491 Plage. De er en plaww å ha ondt i si maww. 

A. BL a 
Plaser. Bu er fuld af plaser ligesom sadelmagerens de 

gamle st5vler. EL A. B. 

Pletter. En kjdn kone og en hvid hest er vanskelige at 

bevare for pletter. Holbæk-Rosk. Se: strøelse. Ch. W. 
Plettet. Han er plettet (i dårligt humor). m. G. A. 

Plov Der skal mere til end hø, når ploven ret skal kjøres. 

H. N. 
En skal have æ plov sådan, en kan både gjærre den og 

karre den. P. Kr. M. 

Han skal da ikke til plovs. L. Fr. 

Man skal ploje, mens ploven kan gå. m. R. 

Plovstud. Man kan ikke gjøre sig til plovstud for enhver 

god ven. C A. Th. 

Plukke og plukke og atter plukke, det løber til sum. c. Or. 
6501. Pluk ham, han har flæsk i lommen. d. J. 

Plumpeskytten. Det er plumpeskytten, kragen er bange for, 

de gode skytter skal hun nok hytte sig for. p. k. M. 
Pokkers. Det er dog pokkers, Kirsten, er den halve kande 

nu ave? M. M. 

Politi. Manden er politi i sit eget hus. a. E. J. 

Porkel. Hun pykker for en porkel. e. T. K. 

Om en frugtsommelig. 

Porris. Hver porris ta'er sin knorris (o: dram), j. g. P. 
Port Det er nok den: Når de lukker Kjobenhavns porte. 

8iges, når en spiller dårlig, Ch. W. 



Portetrak — iPotte. 



m 



Portetræk. Han har fået portetræk og gjærdesnue. p. j. 

Om en, der går meget på sjov om aftenen. 

Pose. Når der går hol på posen, bliver gnieren rund. 

F. L. Gr. 
Skidt med posen, når pengene er af den. a. M. N. 

6511. Hvem der vil have både i pose og sæk, de får 

gjæme en lang næse. E. T. K. 

Hun bar fået hendes pose malet. En frugtsommelig. E. T. K. 
Når en vender posen, sér en indholdet Mads J. 

Alle verdens poser samles i snovsen. S. P. J. 

Den, som kommer sidst i posen, skal først deraf. M. R. 
Evapper du, så skal du i posen, kvapper du mer, skål du 

længer ner, bliver du ved, skal der bindes for dig. 

K. R 8. 

Poseløs kjælling går grynløs hjem. A. H. S. 

Den, der går poseløs i by, går grynløs hjem. E. T. K. 

P08emad er snart tagen. Snart spist op af tiggerposen. K. Th. 

Postelin. Nu går da vist postelinet i stykker. M. M. 

6521. Potte. Små potter har også ører, somme har to. 

J. O. P. 

Den, der er i alle potter at slikke, får en skiden tunge. 
Tjæreby. Eller: .... en brådden tunge. 0. Torelev. , 
E. T. K. Eller: Den, der er i alle potter at slikke, fir 
gjæme skidt ved sin tunge. A. N. 

Hvad er det, din potte koger om? A. H. 8. 

Hendes potte koger bestandig. E. T. K. 

Nu er den potte ude. H. a. H. 

Han er både potte og pande og stjært, j. M. P M R. Eller: 
Han er potte og pande til det R. o. 

Han lader hver potte stå på dens egne ben. Marie Kr. 

Han kjører med potter. Den, der kjører langsomt B. H. 8. 

Kom den her vej, jeg har også potter at sælge. c. A. Th. 

Der er brådne (rådne) potter i alle huse. a. A., K. 

6531. De potter, der er numrede, kan også slås i stykker. 

Mads J. 

Hun står som en potte (loppe) på tre tæei (ben). E. T. K. 

Til den ivrige. 
Når potten koger over, løber fedtet i asken. o. A. Th. 
Ja, du er også en tæt potte at slå det i. T. E. 

Det er en tæt potte. Eller: Han er så tæt som en tønde. 

x . sL. M. 

Så, nu kommer du nok på potten. P. j. 

Der er aldrig så skjæv en potte, der er jo lige så skjævt 
et låg. C. Gr. 



i 



246 Pr-r-r — 

Pr-r-r! det fjenner forhjul løber rundt K. R. S. 

Pr-r-r! der er træ i hjulet K. R. R 

Praddel. Hans praddel kan vare fra morgen til aften. 

JL H. S. 
6541. Pral slår sig selv til falds. L. Fr. 

Havde jeg ikke kunnet prale, så var jeg gået fra min gård 

for længe siden. Eller: Når man ikke kan prale, kan 

man heller ikke bestride sin gård. B. H. R Eller: 

Havde pral ikke været til, så havde han været fra sin 

gård for længe siden. E. T. K. 

Den, som har lært dig at prale, har ikke narret dig dine 

penge fra. M. R. 

Pre886jern. Det falder af sig selv ligesom æ skrædders 

pressejern. 8mL et skjæmtesagn. J. B., S. 

Pride noje og betale role, det herer Gud til. h. F. F. 

Prins. Han fik æ prins at se. h. F. F. 

Pris. En pris (tobak) imellem venner gi'r vejr i begge 

ender. Aut N. 

Proces. Han ligger i proces med æ gasse. R T. K- 

Eller: Han ligger i proces med gjæssene og har allerede 

vundet dunene. Til deo, der er ved at få skjæg. Ant N. 

Profet Det er nogle hellige profeter, der letter dynen og 

fiser i halmen. Mort. E. 

Profit. Der er en vis slags profit, som man kalder tab i 

Skåne. H. N. 

6551. Jeg nojes med en lille profit for at bruge den tit 

H. N. 
Låne pibe, tigge tobak og stjæle svovlstikker, det er en 

ren profit j. G . r 

Prokuratorer og vogne skal smøres, ellers skriger de. c. Gr. 
En prokurator og et vognhjul skal begge have smørelse. 
Prokuratorer de står først på kjæltringlisten. & T. K. 

Der er ikke mere ærlighed i en prokurator, end der er 

salighed i Fanden. P q n 

Han er som nogen prokurator i æ hals. e. T. K. 

Det hjalp som penge på en prokurator. p. j 

Prokuratorblæk og apothekervand er dyre ting, men en 

pægl hyrdesved er endnu dyrere, & x. K. 

Prokuratorsved er lavet af murersved, derfor er det så dvrt 

N. Job! 
6561. Pronsk. Han går så pronsk som en pommerkok. 

E. T. K. 
Provst. Æ sidder så godt som en provst i en potte. a.. L 



Provst — Prædikestol. 



247 



Du sidder så magelig som en provst i en pispotte. Mort. E. 

Han sidder som en provst i en smorpotte. P. K. M. 

Der er mange slags provster, der er stiftsprovst, amtsprovst 
og møgprovst A. E. J. 

Du er ret en megprovst. E. T. K. 

Prutte. Det, en kan prutte af, er nemmest betalt. E. T. K. 

At 'prutte rioje og betale redelig, det giver det længste 
venskab. Ch. W. 

En skal prutte smålig og betale redelig. P. j. 

Pryde. En pibe tobak pryder en mand, når æren ellers er 
der inde. A. E. J. 

6571. Prygl. Det er godt at have noget til gode, und- 
tagen prygl (og måske det kunde glemmes imidlertid). 

P. J. 

Du kan prygle mig i seng, men ikke til at sove. A. 8. B. 

Pryle. Han stor å pryler mæ ownen (o: klipper pibehytter 
med dem). Ostervell. E. T. K. 

Prædike. Det er ikke godt at prædike, når sin overmand 
er i kirken. C. Or. 

A er skidt til at præke, hvor der er hoje lærere i æ kirke. 
Eller: . . . når de hojlærde er . . . E. T. K. 

Man kan ikke godt være sit fuskeri bekjondt, når dygtigere folk 
er til stede. 

Det er ikke godt at præke, når det ikke er studeret 

E. T. K. 

Vil du ikke præke på søndag? j. G. P. 

Han præker for tomme stole. R. o. 

Det præker hver i sin kirke. H. A. H. 

Villcle var han til at præke, og ligeså var han til at 
sjunge, men Fanden han stod i ham, når han stod for 
æ alter. Er sagt om en præst i Vestjyll. Lov. fi. E. T. K. 

6581. Det kan a aldrig mere, end a kan præke. Lov.h. 
Sig sognene op og lad præke, hvem der vil. K. M. K. 
Prædiken. Pung ud og giv hid, er en rerende prædiken, 

mange græder ved at høre den. a. E. J. 

For en får snydt og bedt, så er æ prædiken ude. a. L. 
Inden du får snart afbedet, så er æ præken ude. Marie J. 
Det skilles ad ligesom degnens præken, der skiltes således 

ad. at hver fik noget M. M. 

Han er så hed (fage) på æ præken, te han løber i æ rov 

på æ præst E. T. K. 

Prædikestol. I dag faldt N. N. og hans kjæreste ned af 

prædikestolen. K. R. 8. 

8iger de gamle, når der lyses tredje gang for et par. 



248 PneW — PraMt. 

•ræat. Ed præst, som læser sin præken af papiret, duer 

ikke meget. B. O. 

Srfaren præst taler bedst. M. R. 

>591. Bet er lettere at få en præst end en bindehund, for 

præster vil alle være, men hund vil ingen være, iser 

nu om tider. oh. w 

Han kan ikke blive præst alene ved at læse, måske man 

også skal mane. H. U. 

Det er en ringe præst, der ikke har en skabet degn. 

Siges, nir od holder. med en anden. E. T. K. 

Præst sidder til hest, degnen skal tæmme de unge føl. 

a A. Th. 
Der ligger æ ske, te æ præst skulde have haft, nu kommet 

æ degn til at hjælpe sig med det. Ole J. 

Det går ikke sådan til. som præsten præker, og degne« 

råber hojt a. k. 

Det går ikke alle tider til, som præst præker, og som degn 

synger amen. Paraw K 

rE præst bå jæn ræw, mæn æ dæjn hå tæw, ne han komme 

te hæst Ære. S. H. 

Der er aldrig så våv en præst, uden han har en stump 

degn. A. M. N. 

■in præst kan sige fejl, sagtens kan en afsat degn. p. j 
360 1 . Selv en præst kan tage fejl i en præken, a. E.J 
En præst kan sige fejl i en præken, så kan a vel også 

sige fejl her. Lov. H. E. T. K. 

Præsten fryser ikke i kirken, mens der ofres (mens offer 

varer). E. T. K. Eller: Præsten fryser aldrig så meget 

han skal nok blive ved alteret, så længe der ofres. 
R T. 8 
Præstens lomme er der ingen bund at finde i. Ana. J 
Hvor finder man en præst, som ikke er pengegjerrig, og es 

degn, som ikke er ærgjerrig, og en skrædder, som ikke 

er stolt, og en spillemand, som ikke er drikfældig. 
Lov. H. 
En præst tager intet fra den anden. R. o. 

Der lå lorten, præsten skulde haft cii. w 

Han tager lige for fod, ligesom Fanden tager præster. 

A. fl. P 
Det er ikke enhver sag, man skal gå til præsten med. 

A. E. J 
Han har lige så mange ojne som præsten. H.P. H.,H. 

1611. Ven det kun var på æ mode. så kunde æ pra*t 

gjærne ride til kirke på en bol. j. F 



Pr*st — Puns. 249 

Præstens dreng tråder hun. Den dovne. Mart D. 

Vi skal nok have kortene op til præsten at bave den 

leggede. Om fedtedB kort. A. H. P. 

Vi kommer til at bave dem til præsten at bave dem pudset 
Som dreng troede jeg virkelig, åt pragten for jul sad. og pudsed 
folks kort. E. T. K. 

Nar man skal søbe kål med æ præet, så skal man sol' 

komme æ smor i. E. T. K. 

"Vi må ikke sige noget, mens præsten er på prækestolen. 

P. J. 
Tyste po lajtaring (o: pulpituret), nor prææstiog prekar. 

T. Kj. 
Præste handel. Han gjorde en præstehandel. j. Schi. 

Præstelærd. Å er ikke præstelærd. E. T. K. 

Præatepando. Helvede er brolagt med præstepander, O) 

degne skal skure dem. Aot N. 

6621. Præstesæk. Du er som en præstesæk. p. k. m. 

Intet kan forslå til ham. 
Præstesækken er ikke til at fylde. K. K. 8. 

Præstoynde og fattigmands ros det skal man selv betale. 

C. Or. 
Prøv og harv det, vi har plovet! M. M. 

Hvem der ikke har prøvet noget, de har heller ikke dbje 

noget. M. Mudcu. 

At prove er en kunst, slår det fejl, er det omsonst 

Det er ved proven, man bliver narret H. A. H. 

Prøveklud. Det er ej godt at være prøveklud, e. T. K. 
Prås. Nå, gik der nu en prås op for dig? T. K. 

Pudse. Når en pudser ved lys, så skal en paradere vei 
måneskin. e. T. K. 

Sagdes al tid lille-juleaften, når messingtøjet blev pudset. 

6631. Han tænker pudser op ligesom smedens gris. 

Pukkelblåt Da skal få for to skilling pukkelblåt og fo 
fire skilling smør- bedre- på. H. Af. Eller: Her, vil di 
ikke kjebe mig for 4 skilling pukkelblå og for 4 skillinj 

smør-dygtig-på. Nlr en vil til kjBbstad. Aet. N. 

Pukkelrygget Der har vi hele den pukkelryggede familie 

Ch. W. 
Pung. En skilling i æ pung er bedre end en daler ved ei 

ven, den får en vist aldrig igjen. Hads J. 

Punktum I strø sand på. P. L. Or. 

Punktum finale, strø sand på din hale! A. B. J. 

Puns. En puns mer at kløve vinden medt e. t. K. 



250 Pui\s — Pølse. 

Det var ingen puns, det var on knuser. £L F. F. 

Han fik en puns, der var konfirmeret EL T. E. 

Puste. Det er strængt at puste i sådan hede. P. J. 

6641. Han puster som nogen given (forædt) so. E. T. K. 

Du skulde pustes op i enden og bruges som tobakstønde. 

A. H. P. 

Drage en pust det er også matrosarbejde. Lov H. e. t. x. 

Det er intet godt pusten med munden fuld af mel. K. Th. 

Pusterøret Han gav dem på pusterøret R. R. 8. 

Talte andre hårdt til. 
Put dig, Per, det regner. Ane N. e. t. k. 

Put i put i hwål for en dansk skjelling. £. T. K. 

Siges til barnet, når det får toj, som det ikke selv kan trække i. 

Pynte. Hvem der vil være pyntet i loen, må være skiden 
i kirke. Chr. R. 

Du pynter dig til aften ligesom hyrdekjællingerne, når de 
venter hyrden hjem. E. T. K. 

Du pynter dig til aften ligesom æ kjobstedpiger.p. Kr. M. 

6651. Pægl. En pægl og så i seng, det er mit liv. 

E. T. K. 

Åk ja og så en pægl, det var for min hovro, nu kan en 

halv kande knap gjøre det. A. H. P. 

Pæl. Han går og rammer pæle ned. E. T. K. 

Pæn. Dem, der er hverdags pæne, de er aldrig pæne. 

A. N. 
Du er pæn i dig selv, lidt kan hæde dig. c. Gr. 

Du er sagtens pæn nok, er du bare god nok. Kar. T. 

Du er nok en pæn pige, men så pæn er du dog ikke. 

C. A. Th. 
Pænt er nemt pyntet Lov. H. 

Den pæneste (villeste) bar spildt ned ad sig. 

Den, der ser ned, bliver udlet E. T. K. 

Pære. Hvor vil du hen med dine tSrre pærer? p. v. J. 

På den måde kommer dn ingen vegne. 

6661. Hun er god til at ryste pærer ned med. gA. G. 

En langbenet. 
P6j, perål ! Ane N. E. T. K. 

Fredstegn i boldspil. Når det råbes af en, må man ikke stikke den. 

Poj for skarn! Når man ser noget grimt og spytter. AneN. E. T, K. 

Pølse. Stakken pølls er styw å boww. a. Andr. 

Min moders pølse bær skjæg. R. G. 

Det går ikke så noje til for en pølse i slagtetiden. Vendes 
også om: Det går ikke så noje til for en slagter i pelse- 
tiden. E. T. K. 

Den pølse er ikke længere. Mort E. 



Pølse — I^ad. 



251 



Han forstår at stege hans pelse, så fedtet løber ikke i asken 

'for ham. Til den, der foratår at indrette sine sager. £. T. K. 
Dej modele pells er de bæjst Små pølser smager bedst. F. J. 
Der er råd til den pølse, der er for lang. E. T. K. 

6671. Bind pølse til hund eller hund til pølse, det er lige 

fedt E. T. K. 

Han er ikke god til at sige pelse, men han kan bedre spise 

pelse. Om en med en stor mund. A. E. J. 

Det er ikke godt at gjemme pølse i hundehus. E. T. K. 
Hun tror nu al tid, at hun er den villeste pølse i gryden. 

M. M. 
Har vi taget æ pølse, så lad os tage æ pind med. Lov. H. 
Han t«g æ pølse med samt æ pregl (pind). A. L. 

Pelsepind. En kan bedre gjere pølsepinde af en bjælkfe, 

end en bjælke af pølsepinde. E. T. K. 

På 'en igjen, det var en sogris. A. H. P. 

Påske. Ja, hvad om påske og pinsde kommer på én dag. 

Umulig betænkelighed. J. M. 

Påskedag. Den dag var ham en rigtig påskedag. j.Schi. 

Ea lykkelig dag. 

6681. Påskeøsten. Nu kommer påskeøsten! Ann. J. 
Pålægsmad til aftensmad er overmad. p. e. 



R. 

Rabisken. Det er en grumme rabisken hend. E. T. K. 

Rad. De sidder i rad ligesom degnens hons, han havde 
kun én, og det var en rad. H. A. H. Eller: .... kun 
to. M. S. Eller: . . . kun en kok. T. V.B. B. 

Det rader ligesom degnens hons, han havde ikkun to, og 
det radede jo på hvad måde han satte dem. E.T.K. 

De står på rad ligesom Ane Bruns hons, hun havde to. 
p. v. j. Eller: De sidder på rad ligesom madam Bruns 
hons, der var kun én. E. T. K. 

De sidder i rad, ligesom Fer Lortes hovmænd. E. T. K. 
Eller : De står i rad ligesom Per Lorts hons, han havde 
kun to. A. E. J. 

Rid i rad, sagde kongen til sine svende, han havde kun to. 

E. T. K. 
Rider i rad, sagde Oluf Då til sine hofmænd, han havde 
kun to. F. L. Gr. 



252 



F\ad — I\eb. 



Hun er færdig at rive raden ud af ham. a. a 

6691. Rage. Hvad der rager mig ikke, piner mig ikke. 

a. jii. r». 
Rakker. Det er som rakkeren^ der stod med kniven i 

hånden og ledte om den. H. Pet 

Rakkerlatin. Det er rakkerlatin, det forstår jeg ikke. 

Om noget tvetydigt. A. £. J. 

Ramme. Om han ik ajer ka ramm, så tår han wal den 

8aram. - C. Sch. 

Rane. Du er oppe til rane. p. Kr. M 

Til den, der står hojt, f. egs. på et stillads. 
Du er kommen hojt til rane, se til, du ikke falder ned. 
Om den, der er hojt oppe. E. T. K.. 

Den skal han på ranen med. e. T. K. 

Siges til den fisker, der kun har fanget én fisk. Fanger han st 
én til, siges: Nu er du ranefri. 

Rand. Der var tre ryllinger o æ råånd. E. T. K. 

Stort hus med tre skorstenspiber på. 

Ranglehoj. Han er så ranglehoj som nogen bikube. 

Lov. H. E. T. K. 
Rangel-i-vejr. Du er et slemt rangel-i-vejr. Ane N. k.t.k. 
6701. Rap. Den, der er rap i kjæven, er det også i næven 

Verninge Hanne J. 

Rask. Den, som er rask til sin kjæve, er også til sin næve. 

M. R 
Rask, ungfolk! A. H. P 

Siges af ældre, når de ser på de unges leg eller dans. 

Du er nok ikke rigtig rask i dette vejr. p. j. 

Rask til sine tænder, rask til sine hænder. j. Schr. 

Jo, han er rask til hans hænder, når hans rov klør. p. I 
Rask op ad gaden, der er barsel i byen. k. JL, F. 

Rave. Nu raver jeg, får jeg for en skilling til, så falder 

jeg. K. M. R 

Ravn. Æ ravn tro det Nik. Chr. 

Ser du ravnen bygge over ræven (o: en mand med sort hår 

og rodt skjæg), så tag dig i agt Th. K., S. 

6711. Æ ravne kan lige så godt tage det som æ krager, 

de er alle Vorherres fugle. e. T. K. 

Ravnspik. Der er jo ikke ravnspik på den. j. g. p. 

Om et pilmagert kreatur. 
Nu er der nok kommet ravn til stavn og hund i hustro- 

Bæde. C. A. Th. 

Reb. Jeg giver ikke reb. så længe jeg har hyssing, a. G 
Han fletter nok reb til sin egen bag. Eller: Han snor nok 

reb til sin egen hals. M. M. 



Reb — Regi\e. 253 

Der skal et langt reb til at binde munden på alle. o. A. Th. 
Rebslager. Han skal have rebslagerens datter. R. o. 
Redt. Det er så red, som det var kartet H. M. 

Redde sig er hundeføde. E. t. k. 

Hvad godt er, redder sig selv. E. T. K. 

6721. Rede. Har vi blot rede, så får vi nok gås. Chr. R. 
Han mener reden og ej fuglen. G A. Th. 

Gården, mon ej pigen. 

Rede. Ligesom en reder sengen, skal en ligge i den. 

K. Th. 
Rele. Det er ikke for det, det er rart, men det er så rele. 

Når der indtræffer noget, man ikke lider. £. T. K. 

Det er rele at gå ind til, der er hverken born eller gamle 
folk. Om giftermål. H. F. F. 

Det er så rele som hvedebrød for en skilling. e. T. K. 

Æ mand æ rele nåk, pænng hår han engen <2, å ær flejer 
stæjer hænnskølde, M. M. 

Redelighed. Det er en rar bitte redelighed. a. A. 

Det er en ren redelighed, snøvse tobak og ingen næse ha'. 

A. £. J. 

Sikken en redelighed, madammen ligger i. A. G. 

Om det, der ser lidt broget ud. 

6731. Sikken re'lighed på stegefedt Mario K. 

Sikken redelighed der var til det skårregilde. 

Ane N. E. T. K. 

Ja, sikken en redelighed, én rendte med suppen, én med 
skeen, og a fik hverken fedt eller skidt. Mads J. 

De var en kjon reelighed mæ de las tore, dæ vældt udden- 
for avetekered. K. M. R. 

Redelighedskvinde. Skal vi ikke hente en redelighedskvinde? 

Marie Kr. 

Redskab. Han har redskab, men ikke vedskab. F. L. Or. 
Regjere. Kvinder og penge regjerer verden. c. Gr. 

Regn. Når luften er som kartet tow, så får vi regn, det 

kan du trow. C. S6r. 

Det varmer en regn sammen. p. Kr. M. 

Den regn var mere værd end kongens krone. K. R. S. 
6741. Regntø og kjobstadmø får snart ende. M. M. 

Regne. Vi må helst bære os ad ligesom Fynboerne, når 

det regner. De lader det regne. K.R8. 

Det regner, så det bobler i pølen. p. j. 

Det regner skomagerdienge ned med pløksyle i roven. 

Stærkt regnvejr. P. J. 

Det regner ikke af hver sky. C. A. Th. 



254 



Regne — fjende. 



Når det regner en time på marken, så regner det to timer 

i skoven. F. L. Gr. 

Man må regne det ene med det andet F. L. Gr. 

Jeg regner dig aldrig ved ruder to. J<G.P. 

De ræjn a a alder får en hawerawwn. T. K. 

A regner det ikke vesten for min rov, og osten for da 

kan det ikke komme for ene bløde. j. G. P. 

6751. Regnebog. Det er efter Soren Mathisens regnebog 

H. N. 
Regning. Jeg går på min egen regning ligesom de store 

gjæslinger. P. Kr. M. 

Man skal ikke gjøre regning uden vært. J. Schr. 

Du kan skrive på regning til sidste termin. p. V. J. 

Regnskab. Bele (red) regnskab holder længst venskab. 

E. T. K. 

Rej8 dig, Ryge, æ kalv er broget Marie JoL 

Det er ingen sag, når en kan rejse sig under det træ, en 

er falden om ved. Jeppe J. 

Rejse. Løk åpo ræssen, ta lue ti po njæssen, ta Faanec 

æbag, så møe do ham ent Lov. H. e. t. k. 

Lykke på rejsen, tag Vorherre med dig, til du kommer 

noget hen, så kan du hyre dig selv. Lov. H. e. t. k. 
Ren. Nu er han ren om hans fodder. £. T. K. 

Om den, der kommer godt fra en mistante, eller om aflagt 
regnskab. 

6761. Sagen er ren som bare torveaske. H. H M Hj. 

De kan se, når a går igjennem æ by, om a er ren, men 

ikke, om a er sulten. E. T. K. 

Hun er ren om æ næse og mund, så vidt som æ tunge 

kan nå. E. T. K. 

Han har en ren fod at stå på ligesom manden, der stod i 

møddingen. A. A. 

Det er den rene Kristen Madsen. Ren snak. Mort E. 

Det er en god ren Kristen Madsen (o: barfrost). p. x 

For den rene er alt rent, og for den skidne er alt skident 

H. N. 
Hellere rent brød i sin pose, end skident guld i sin pung. 

J. BL. 

Han har ondt ved at holde hans hoved rent E.T.K. 
Er det ikke rent, så er det da nystoet (nyvasket), a. M. N 
6771. Det er ikke så rent, som det skinner til. Marie K. 
Det er lige meget, hvad det er sat op i, når blot det er 

rent, om det så er en gammel træsko. M. R 

Rende. Man kan ikke rende sig til sin lykke. j. o. p. 



R.ei\de — Ret. 255 

Da er nok ikke ræd for at rende, når det kniber. 

Siges til den modløse. C. L. R. 

Du render ligesom et vindt vellingfad. Marie E. 

De render og lyser for gjæs. p. V. J. 

Dem. der sporger om noget unødvendigt 
En skal også rende omkring som on fis i et par skindbugser. 

E. T. K. 
Han render, ligesom han havde stjålet både frakke og hat 

C. L R. 
Han render, som om han vilde løbe over den ene og be- 
skide den anden. j. o. P. 
Han render omkring som en skoldet ælling. c. L. R. 
6781. Han render ligesom et vindt hjul. Chr. K. 
Han render, så han er færdig at hugge hoften af sig. 

H. G. A. 
Vil du ikke gjæroe rende og hoppe. Haren B. 

Til du ikke rende og bisse? H. A. H. 

Du må rende og hoppe og aldrig holde oppe. N. J. 

Å, vil du ikke rende og skide og ligge på din ryg og drikke 

rede dramme. E. T. E. 

Rend nu med det som du rendte med det sidste. M. R. 
Han riende, som han sku ha wåe dæ i gue. J. p. N., B. 
Det er farlig, som du render, du skulde nok have været 

af Bted i går. Maren B. 

Du render med æ rov halv fuld af vejr. H. J.-H. 

6791. Han render, som om Fanden var i hælene på ham. 

E. Pet 
Du render kun efter vildgåsvis. Al. H. 

Vi kommer nok til at rende sammen næste år igjen. 

Når to støder til hinanden. H. H., 0, 

Nu kan dn rende til, som du kan tåle. p. j. 

Som slutning pa et affejende svar i mundhuggeri. 
Efter barn, ban render med en flæskeside? Mads J. 

Rendesten. Den, som lægger sig i rendestenen, får nok en 

til at pisse (træde) på sig. E. T. E. 

Renlighed det er den bedste pynt a. N. 

Reste. De rester mig et sted, hvor soen har ædt deres 
kokkepige, og så tror de, de kan få mig i stedet 

Lov. H. E. T. K. 
Ret skal være ret. men uret skal også være ret s. Brun. 
Ret er ret, uret er ingen synd. Eller: Ret skal være ret, 

men uret skal ingen synd være. E. T. E. 

6801. Du vil nu have ret, om så Fanden står for dbren. 

P. J. 
Han er stram i æ ret Den stivsindede. P. Chr. 



i, der kjeber sin ret for penge, får uret i tilgift 

A.E.J 
i kvinde, der ikke nar forklæde for, har mistet sin ret 

A. X. 
r ret så har da ej nødig at frygte. R G 

nyt er ikke ret, og alt gammelt er ikke slet s. R 8 
bar ret, du skal hænges. E. T. E 

i er så ret som et lys. a indr 

var ret Rasmus, din kone bedder Ole Joren. K. R S 
var ret, min son, kan du tælle vore hbns. El, L 
1. Det var ret Rasmus, tag din hue af og læs. 
ADt S 
;kal lære dig at træde ret om i tfijrslaget. A. S. 

ter. Vi fik både steg og store retter. p. J. 

færdighed må gå forud for gavmildhed. H. -V 

i hojeste retfærdigbed er stundom den storete uretfær- 
dighed. R G 
te. Hvad to kommer til rette om, kommer ikke dra 
tredje ved. — Jo, ril de slå mig ihjel, kommer det mi? 
vist ved. ET.E. 
tal ikke rette jer efter Kirke-Anders, for han var kroget 

K. L, F. 
1 De gik olld mæ riffel å krat K. Th. 

Eller: Han tog både revl og krat. M. X. 

ne. Han begynder at revne i lakken. p. J 

lere en tarm revne end godt mad levne. E. T E. 

Eller: Den vil hellere revn' end en bid levn'. EIS 
!l. For revne end levne, siger anden. Eller: ... lige- 
som nnden. Pneste. Ch. W 
S. Hvem der kommer tidlig op at ride, kommer snaresi 
til at gfi. J. F. 
er ligesom manden, der red på besten, og ledte om 
den. fl. p«. 
i rider ind og kjerer ud. Hads J. Eller: Kom du ri- 
dende ind? Til den, der ikke lukker efter aig. D. H. E 
du op at ride på mig, så vil jeg Bige dig, at jeg si« 
af. A. E. J. 
end' svend og agend' pig', de er bedst hinandens li? 
E. T. K. 
De rager og skraber og lige rige er de endda, p J 
o folk hår godt gods, men stakler bar kun rede penge 
g når de vil helst have dem, er de længst henne. 

A. ES 
danser med rig, ingen danser med mig. a g. 



Rig — Rln\pe. 267 

Rige Folk har penge, men fattige folk bar godt goda 

Nik. Chi. 
6831. Det er en rigmand, som ej er nogen skyldig. R. o, 
Han er rig — på lus og lange negle. Heor. P. 

Jeg tjener en rig mand, hans nabo har meget kvæg. 

Marie K. 
Det er ingen sag at blive meget rig, når en først er lidt rig. 

K. Th. 
Gud hjælpe os alle tretten til salighed, for rige bliver vi 

ikke. H. C. H.-J. 

Hvem, der vil blive rig ved ploven, må selv holde på den. 

Han er så rig som en trold. Uh. W. 

En rig mand nden penge og en klog mand uden forstand. 

E. T. K. 

Den rige og den fattige modtes, Vorherre havde skabt dem 
begge to. V. M. 

De riges død og de fattiges forseelser taler man om. 

M. K. O. 

6841. I er lige rige, ligesom Jep Råwed og æ præst, han 
vilde låne penge af ham, men præsten sagde, han havde 
ingen. E. T. K. 

I lever nok med den rige mand. Om den, der lever flot J. B. 

Å, hvor vi skal leve som den rige mand i pesthuset, der 
døde af sult Kbh. V. Bctin. 

De rige og de revne bolder det altid ved. a. L. Eller: . . . 
skal al tid holde for. a. Andr. Eller: ... er alle ste- 
der godt anskrevne. Haren B. Eller: De riig å de revn 
er aisteds bojen. De pjaltode hænger fast alle steder. O B. H. 
Eller: De revne og de rige hænger alle steder i. 
E. T. K. 

Des rigere, deB gjerrigere (karrigere). A. E. J. 

Rigdom. De samler ikke rigdom på (med) en rund bånd. 
Lov. H. E. T. K. . 

Rigmands dbtre og fattigmands stude bliver ikke gamle i 
buse. M. M. 

Kigmands hovedpine og fattigmands drik spdrges vidt 

Katlir. O. 

Rigtig. Det er rigtigt, Rasmus Jiirgen, den rede er en tyr. 
H. C. H.-J. 

Det er rigtigt, Mathis, din kone hedder Kræsten j. j., R. 

6851. Du er nok ikke rigtig i drætten. p. J. 

Rigtigt nok, tre æg i reden. p. j. 

Rimelig. Du er rimelig med u forved. Lov. H. 

Rimpe. Det giver rimpe efter rus. P. Kr. H. 



258 Rlmprflv — Ro. 

Rimprov er bedre end bar rov. Om bødede klæder. E. T. £ 
Rinde. Vind og sind og arrig' kvind' det får mange ojw 
til at rind 1 , p. K>. M. Eller: Møg og leg og om 
kvinde de fax stakkelsmands ojne til at rinde. i. L 
Eller: Beg, smøg og ond kvinde, det kan få fattigmands 
ojne til at rinde. J. R., it 

Ringe varer er altid dyrest i. K 

Så ringe en ting tager moder ikke noget for. P. J. 

Det er ringe, du kan ikke fl andet end det, de andre ski 

tygge og smide i dig. AneN 

Da er ringe, da er; du kunde være ringere, da kunde. s. r» 
6861. En syngende tærsker, en stående skrædder og * 
grædende brudgom er de ringeste folk, der er ti 
8. P. J. Eller: En grædende brudgom, en Byngende 
tærsker og en barbenet skovkari, det er de ringeste folk. 
Bom er til. g. p. J. Eller : En regen smed, en sta- 
gende tærsker og en barfodet skovkarl, det er rinp 
mennesker. Når smeden er nøgen, brænder gnisterne ham. 
E. T. t 
Ring. Hvem, der kan tygge ring, kan komme vidt om- 
kring; men hvem, der kan tygge krumm', kan ingen su- 
der komm'. E, T. K. 
Ringe. De kom, som de var ringede sammen med klokker 

atii 

Ris ras, skjær rumpen af Mads, skjær ikke for nær, ma 

lige til pas. a. fl. F 

Han gjor (skover) ris til hans egen rov. £. T. K. 

Rive. Til du rive dig, hvor du klør? k. E. B. Eller: Da 

skal int ryww dæ, forend du klør. K. Br. 

Her er godt å væær, her er let å ryww å slet e( i bæsi 

N. K. P., G. K. t. H 
Her er meget at rive og lidt at bære. i. n. S. 

Du blev nok revet væk ligesom Rambæks pelse, der ingen 

skjettede om. Chi. R 

Du er så rbvend som Ka Mild, hun røv ålld header pjåUd 

ET. X. 
6871. Hun er så rivend, som Ea Raldt, hend' kuud' en 

ikke kom' nær til for pjalt'. e. T. £ 

De rives og slås som to kokkyllinger. Mor!. E. 

Ro. Det er ingen sag at være bonde, når en kunde ha" 

ro imellem æ måltider. & x. k. 

Du snakker med for roB skyld ligesom æ gjæs. Eller: Do 

snakker med for ros skyld ligesom æ rov af æ dreng 
Om fin, der vrøvler. K. T. K< 



Ro — Rug. 259 

Tb' en med ro, smerterne er lige store. K. L, F. Elle 

. . . det bliver nok godt vejr i morgen igjen. a. E. J. 
Han roer aldrig ligesom Jerusalems skomager. Mort. E. 
Rod. lian vil da også rykke op med rode. E. T. E. 

Om den, der vil knibe den yderste stilling. 
Bet har ingen anden rod at gro på. H. fir. 

Siges om det tidige barn. 
Rokke. Han kan ikke rokke med et øre. p. V. J. 

Er indeklemt. 
Nu lader vi kassen rokke igjen. Oi videre. F. J. 

6881. Role. Hun laved' o, hun vild' aj & rool, hun vili 

skidt vild' hun. Om påtagen sorg. E. T. K. 

Rolle. Det spiller ikke store ruller i vor gesch&fL a. H. 1 
Rom. Det er som at komme til Bom og ikke se paven. 

F. L. Or. 
Ronvædder. Du slider til halvt med æ ronvædder, j. p. 
Han har kjobt en ronvædder. Er fold. H. F. F. 

Den stræber som en ronvædder i en dyndpus (hul), å. L. 
Fas på, te æ ronvædder kommer ikke efter dig. e. T. E. 

Til den, hvis halm sidder bag ad af træskoene. 
Ros. Han kan nok have ros nødig. E. R. S. 

Rose. Den skal rose sig selv, der har onde grander. 

E. T. E. 
Å, de roser dem selv, for der er ikke andre, der vil. 

E. T. IL 
6891. Du må ikke rose dig f8r riden. E. o. 

En skal ikke rose af helgenens ost, for en har dem i i 

hæk. Om én, der giver sig ud Tor at være rigtig rar. E. T. E. 
Roselus. Æ roselus har bidt barn. E. T. E. 

Når én er bleven rost for meget og ikke længere fortjener det 
Der kunde snart have gået roselus i det P. E. M. 

Rose. Eii rose pynter sig selv. T. K. 

Der gror ingen roser, hvor han træder, det træder han fe 

hårdt til. Han fører intet godt med sig. M. M. 

Rosenkinder manges ojne blinder. C. A. Th. 

Rotte. A skal nok holde rotten. Ane N. k. t. k. 

Lad rotter være rotter, når de vil lade dig være. H. Br. 
Ruder syv. A regner det ikke for ruder syv i styrvolt 

E. T. K. 
6901. Ruder ud og vinduer ind! I kortspil. J. P. J. 

Rug. Det er at ælte rug og banke byg. p. K. M. 

Man kan give grise rug så længe, til man har hverke 

rug eller grise. H. N. 

Når rugen gror, så synger lærkerne. c. Or. 

Han har gjennemgået rugens pine. p. j. 

17* 



fi(JO Rulla — Ruttengilde. 

llle. Lad ralle, Marie, der er tre uger til juL y>. J. 
id ralle heade, Mariane. B. II. s 

Noget, man ikke skal bryde sig viden om. 
arie Rask, rullen går. H. P«t 

ullen går, rullen går, nu kommer mo'r med Bio kaffetår. 

AlItL J. 

jm. Der er godt rum alle vegne (alle steder rumme* 

undtagen i et ondt hjorte. E. T. K. 

(11. Der er trange rumme i den vide verden, a. n. 
e er kun små, men et stort rum passer dem godt L. Fr. 
> brede (store) kan ikke få rum i én sæk. A.C.C. G. 
jmmel. Han kjender rumlen. p. V. J. 

impe. Er du sort i rumpen, så kan du blive Bkiærsaot 

B.T. K. 
an må gå til rumpen, der koen ejer. p. J. 

ar din rumpe af glas, var den gått itu, Henr. P- 

et bar ingen rumpe. Har ingen betydning. J M. 

er slap rumpen af gimmerenl Det, der går Ha. P. I- 

und bånd fattes aldrig. B. T. K. 

til. Krus, kage og ål er tre runde mål. K. L, F. 

1, du er rund ! Til den, der vil forestille at være gavmild. A. S 
!un er så rund som en harve. a. e J 

lindt Han horrer rundt ligesom en lort i en pispotte. 

P. J. 

et lober rundt som et trug aske. H. F. F. 

an render rundt ligesom en tosset gris. o. P 

Elller: . . . ligesom Jerusalems skomager. Ann. J 

et render rundt, ligesom Jens Jens' bovser (bukser). 

K. U, K. 
!an laber rundt i stovterne. K. R. S 

et (du) lober rundt ligesom Ole Hansens smorfad. H. P. 
Eller: . . . Kristen Mads' kabuds, stavne. P. C. H_, L 
u leber rundt (runden om) som noget dorsk får (de 
dorske får). & X. $.. 

Til don, der firmer om og ikke ved, hvad ban løber efter. 
931. Det er langvis rundt ligesom en harve. j. f 

lindetårn. Jeg kommer nok til at sæbe Bundetårn at 
Siger en pige, når hun vil udtrykke, at han bliver nok ildn; 
gift S. Gr. 

une. Der er nok til at lægge runer op med hende. E. T. t 

Folk nok til at lægge råd op, give gode rid, lægge anslag op. 
URkregne. Når det ruskregner og knalderfryser, æ »I 
skinner, og æ mån' lyser, så er det mørkt for alvor 
S. I. K. 
uttengitde. Efter ruttengilde kommer herpensnærpe. h. f i 



Rutte — Ræd. 



261 



Rus gjor galhans, og nitten giver smalhans. c. A. Th. 

Ryfl- Rygge* 1 er ^ un k° rt p* en ^ e fi*k- c A - ti*- 

Man må immer se til at have ryggen fri. F. L. Gr. 

Der kommer vel den dag, jeg ser dig vende ryg til Laven- 
delstræde. Til ryggesløse folk. P. Eb. 
På en mark (Halmtorvet) for enden af Lav. siges det, at folk for- 
dom blev kagstrøgne. 

Du ligger nok på ryggen og slår op ligesom Lysholdts hel- 

misser. R. P. R. 

6941. Du har nok skabet på ryggen. Til den dovne. M. D. 
Du har ingen ryg, din r6v hænger i et bånd. P. v. J. 

Til bom, der klager sig ved bukkende arbejde. 

Han har det i ryggen ligesom den krumme præst. P. K. M. 

Eller: . . . puklede skrædder. C. A. Th. 

De har det i ryggen ligesom de sdlle får. H. A. H. 

Om rige folk. 

Det er nok bedst atj komme hen og stå på det lille ben« 
de kalder ryg. Hen at sove. H. A. H. 

RyflVind. Jeg takker Gud for en god rygvind. ch. W. 

Ryge. Lad ryge, sagde Skole-Kræsten, så røg han ad ro 
tugthus. J. A. 

Det ryger i ham som sne i en hund. J. H. 

Det røg i ham som fedt i en syg hund. M. D. 

Rygge. Han rygger sig ligesom Stanges h5ns. N. Joh. 

6951. Rygte følger mand til by. 

Ryk, Rasmus, hejsen drukner æ hund. 

Ryk i rebet, Ras, heller drukner grisen. Ane N. 

Ryk i rebet, Kjeld ! Tag godt fat. 

Ryk og træk, æ kat (Fanden) er i æ sæk! T. V. B. B. 

Ryleben. Du går på ryleben. Eller: Du er en rigtig ryle. 

Om den langbenede. A. £. J. 

Rytteri. Jeg forstår mig ej på rytteriet, for jeg er kun til 
fods. a. M. N. Eller: Jeg kjender ikke til rytteriet^ 
for jeg er mest til fods. Marie K, 

Ræbe. Nu ræber tæven, nu er mæren mæt. Ant. N. 

Nu ræber mæren, for tobak og brændevin har hun fået. 

P. J. 

Han skal ikke ræbe af fedtet Ch. W. 

6961. Du ræpper, får du mere, så sprækker du. Ane N. 

e. T. K. Eller: No ræbber a, foer a mier ... K. M. R. 

Ræd mand fører ikke bruden til sengs. C. A. Th. 

Hvad duer værge i ræd mands hus? H. N. 

A er så ræd, a tor ikke ryste. H. F. F. Eller: . . .. a kan 

ikke en gang ryste. Jul. B. 



j*j. X. Jv. 

E. T. K. 

E. T. K. 

A. G. 



Jeg er så ræd, at mine bugser ryster. Mort. E. 

Jeg blev sk ræd, at jeg rystede som et stendige. E. T. K 

Siger dnn. man prøver at kyse. 
Han er hverken ræd for den store kat eller den lille bund. 

E. T. K. 
Han er ikke ræd for en død bone, når han bar en kjff 

i æ bånd. E. T. K. 

Den, der er ræd for at smøre sig, er også gjærne ræd f« 

at røre sig. M. D. 

En ræd er snart kyst, og en død er snart slået ihjel. j. & 
6971. Han ikke ræd tor at undløbe. a. e. J. 

A blev så ræd, te hårene brændte om ørene på mig. 

E.T.S. 
Hun sidder så ræd, som en bare for bunden. Nik. Cfcr. 
Du er ikke ræd for at krybe sammen, når det kniber. 

A. N. 
Han er ingen ræd karl bange for. M. Balle. Eller: Do 

er nok ingen bange mand ræd for. a. Andr 

Er du ræd for Pers gjæs? Bango for dit arbejde. Lov. E 
8å er du ikke ræd for æ måne. Til en pralhak. J. P. J., F. 
Rædsel. Den, der dør af rædsel, ban skal begraves under 

æ galge. J. M. 

Rædetræ. Du er et slemt rædetræ. Ane N. k. t. k. 
Ræg. Do æ et langt rææg lissom Mathis Pærr. 

Om en, der er dygtig lang. M. Balle. 

6981. Ræk og stræk og træk ham ud! F. L. Gr. 

Hvem der vil række sig længer', end han er, kan let vride 

armen af led. E. T. K. 

Hår a rækked mi romp, kan a sjæl ced min stomp. 

Har jeg slidt hårdt kan jeg nok spise stumper. C. Sar. 

Ræv. De skal nok trække æ ræv af æ bælg (bælgen si 

ræven), der er rædde for deres eget skind. E. T. K. 
Der er så mange ræve, det betaler sig ikke at være gas. 

C A. Th. 
Æ ræv er ikke så stor, som æ hale bruser tiL a. H. S. 
Han måler med æ ræv og gi'r æ hale til. M. E. H.. F. 
Sæt ikko ræven til at passe får. Hads J. 

Man skal ikke sætte ræven til at vogte gjæs. m. I). 

Det er ikke hver dag, ræven får honsesteg. P. J. 

6991. Ingen ræv er så listig, han kan jo dog blive fangen. 

H. N'. 
Ræven kan lige så godt have det som kragerne. H. F. F. 
Ræven gjor ikke æg i nælder. a. K. J. 

Ræven bider ikke på sin egen fajle. M. R 

(o: den mark, hvor han har sine UDgur). 



Ræv — Rævesdvi\. 



263 



Ræven bider ikke (på det land), hvor han ligger. Ant N. 
Eller: .... aldrig på sin egen mark. p. L. Gr. Eller: 
.... ved den mand, hvis mark han bor på. K. N., £. 

N&r man vil ploje med ræve, må man sætte gjæs foran. 

F. L. Gr. 

Nej, nej, ræven kan ikke flyve, det kunde den da ikke i 
fjor. M. M. 

Han bider og smider ligesom ræven. p. j. 

Ræven er nok klog, men der bliver endda solgt flere ræv- 
bælge end æselskind. Mads J. 

Er du ikke kommen forbi en ræv? n. K. P., G. K. T. K. 

Til en, dor taler om et, mea mener et andet. 
7001. Ræven har nok slæbt rumpen over gryden. 

Når maden er sveden. K. R. S. 

Der er vist lebet en ræv gjennem kjøkkenet Ch. w. 

Når vællingen er sveden. 

Æ ræv har slikket det. E. T. K. 

Når det er svedet ved kakkelovnen og blevet lidt rodt 

Ja, her må nok være en ræv begravet E. T. K. 

Når man har uheld, f. egs. i kortspil. 

Der er en ræv bag ved ham. Nik. Chr. 

Han er lumsk som en ræv. A. E. K. B. 

Ræve som røde grise og grise som røde ræve, er det ikke 

en ko, så er det en vejrmølle. N. Form. 

Læreren til en tankeløs dreng. 

Han har det ligesom ræven, om vinteren bygger han hus, 
men om sommeren er han så doven, te han gider ikke 
slæbe hans egen hale. E. T. K. 

De sorte ræve er de værste. L. Fr 

Der er somme der mener, at de tobenede ræve er værre 
end de firbenede. L. Fr. 

7011. Når rævene vender det lådne ud, så er de farlige. 

C. Gr. 
Det er det samme med ræven, bare vi får bælgen, l. Fr. 
Vi kan Uke tage mere af ræven end bælgen. H. K. K. 
Det er en dårlig ræv, der kun har én gang. 
Ræven véd tyve råd og en posefuld til. 
Ræven pudser til sig selv. 
Rævedage. Han er født i rævedagene. 
Rævekløer. Han går paa rævekløer. 

Ræveskind. Han er nok fodret indvendig med ræveskind. 

M. D. 

Du har nok ræveskind om hjertet 

Til en, der taler falsk. N. K. P., G. K. T. K. 

7021. RævesSvn. Han sover rævesovn. E. T. K. 



A. E. J. 

P. K. M. 

C. Gr. 

A. B. A. 

P. J. 



264 Raevnunge — R6rame. 

Ræveunge. 



Rød. Du ser så rod og så ringe ud. Ane N. E. T. k 

Han var slemt red i gjællerne. Om den drukne. B. C. S. 

Han er lige så rød i hovedet, som en kok (tyr) i s rot 
£. T. K. Eller: ... en urkok i sin rumpe. J. M 
Eller: ... en æblemand i a rov. K. Th. Eller: 
en so i æ rov. ole J. Eller: ... en gjerehone (tøtyn 
H. Pet. Eller : ... en rytter i hans rov. K. P. ft 

Han (hun) ta'er bid rede lue på. i.U 

Når en bliver red i hovedet over noget 

Han blev så red i hovedet som en gloende bagerovn, ej 
satte et par ojne op som et plovhjul. F D. 

Den rede ko har slikket det. Om svedne klæder. E. 1 S. 

De rede de er ræveblændt, de sorte de er djævleblændt 

P. K.JI 

7031. Også andre bar rede køer end præsten. ET.S 

Rigtig, Rasmus, den rede er en tyr! II. 0. 1 

Redt hår og elle gror på falsk bund. CLV- 

Redskjæggede er gode at gå i råd med, når man skyndet 
sig fra dem, eller har lommen fuld af sten. H. S. 

Rfldmusset. Hun er så redtnusset som et får, der firlo.nl- 
ent vand. D. J 

Rødnæb. Han har set rødnæb. i. S. 

Den, der er bleven rødmusset ude i kulden. 

Røg og smøg og gale kvinder. F. J 

Udbryder man, når der er rag i stuen, det er slemme «■ 
Du kan nok ikke komme efter at smide regen til den 

rigtige Side. Til en uøvet tobaksrøger. S. 1. 1- 

Der går aldrig røg fra en brand, der er ikke ild ved den 

Eli- 
Så du regen, da katlen (galten) den fes? F. P. J l* 
7041. Det går ligesom en røg. H. H, 0- 
RflflB. Kogt vand reger ogsaa. u. i- K 
Han reger af piben, som når en husmand bager. e. T. t 
Lad mig røge, så kan du spytte. j. c P- 
Rfigte. Hun har mere at rag-te end at moge. H. P. F 

Om den, der Iflrer sladder. 
Ærter ved vejen og kvinder i vinduet er onde at ro^te 

C Or. 
Rumme. Du må nok romiue byen for din munds skvld 

Bigea til byuvrden. * E.I.I 



Rfiirinrie — R8v. 285 

Du rommer dig — men jeg véd nok, at en ko skider mere 

end som en lærke. F. j. 

Ron. De nappede en rdnn af i vinter. E. T. K. 

Når man gjor noget, man tommer til at lide tab ved hag efter, 
!. wm. : de r6gtede deres bom op sidste vinter og må du roste. 

Det er bedre til rfinn etid til tijijnn. e. T. K. 

Om noget der er bedre, end det lader til. 
7051. Riinnepog. Naar Guds ord og formaninger ikke vil 

hjælpe, må ronnepog hjælpe. H. N. 

Rer om, det er godt nok til Mikkel. Mort E. 

Ejæaten Mari, rør i æ gryy, æ pjarr stor i æ naar sii. 

J. J., R. 
Rost. Han har en god rost at fa mad med. p. j. 

Riv. Fordi roven er din egen, har du ikke lov til at rive 

ham ud på en staver. Ant N. 

Hans rov klør nok efter ny bænke. E. A. IT. 

Om en, der ikke er Isenge på ét sted. 
Hvem der river sig i rfiven, er ikke pengestærk. F. L. Or. 
Det er en stakkel, der har ikke uden en faalv rov, der er 

skarret sammel femten steder. Lov. H. 

Var dig, te din rov kommer ikke dl at lægge røde grise. 

P. K. M. 
Du river i din rov efter rå, du ved et, hvor di bryllup 

skal stå. E. T. K. 

7061. Den har ingen rov. J. M. 

Når en siger en flov vittighed, eller har dårlig trumf i spil. 
Der er sådan riven-i-rov med ham. Ant. N. 

Hastværk, utålmodighed. 
Du kan få en gammel rov med riller i. P. J. 

Min rov, jomfru Mette, den kan du få til tudehorn. 

E. T. K. 
Min rov kler, a ka et ved, hvis næjjs der vil i. e. T. K. 
Den mand lader ikke roven Bynke, da tager han hellere en 

hånd i den. p. j. 

Han er gået på roven. E. T. K. 

Han gjorde lime til hans egen rov. p. K. M. 

Det kan sagtens ske, at roven kan dryppe på en syg honø. 

P. J. 
Hvis din r6v var af glas, havde den gået i stykker. 

Når en huder. M. Balle. 

7071. Du er ikke mere end æ rov af et andet menneske. 

E. T. K. 
Han skulde brændes i roven med et frossent kalvehoved 
og gjeres umyndig. B. R. J. 

' Hin rov — kan du holde, da er du tæt A. n. s. 



266 H.»v — Råde. 

Ved roven var det mørkt, der brænder hverken lys elkt 

lampe. å. H. s. 

Den slår sin rov i tråd. Siges ora ot hoved, der spiller. C. Set 
Han bar det ligesom Renfarre-Per, ban torrede sin rov merf 

sin madpose. Om dan, der er overdreven renlig. H. A. H. 
Rovgehæng. Der fik du nok en slem rovgehæng, j.g.f 
Rever kjeb. Her er reverkjeb paa galskab. S.RS 

Bøverkjøb på galskab, det har man altid. F. L Or 

Røverkule. Du skal ikke gjere en røverkule af dit hjarte 

ET. L 
7081. Råt Han gav mig råt for ilde sydet R. G. 

Råbe. De råber bver i sin gade. a. m. 5. 

Du er vist fedt i æ skov, du råber så hojt. e. t. E. 

Du kan råbe, hvis du falder ned. Marie K. 

Råd. Der er råd for alle uråd. h. i. B. 

En skal ta' et vist råd af en gal mand og løbe hastig In 

barn, k. T. i. 

Dine råd er gode, når man blot kan få dem tørre i bis. 

s. IH 
De søde folk skal man tage råd a' og skynde sig fra. 

C. Or. 
Man skal tage råd af de rødskjæggede, men skynde sig fe 

dem. Se: redshjægget Ant N. 

To deres råd er bedre end jennes, om de er end begp 

gale. A. H. S. 

7091. De skal tage en gal rå og gjere en klog å, i. B S 
Der er råd for alle uråd, når man bare kan finde dem 

ILD 
To råd er bedre end ét, om de end begge er gale. 

Nit. LV 
Alle råd er gode, men det er alligevel ikke alle, der tu 

bruges. A. N. 

Gode råd kan man få nok af, når man ikke skal bruge das 

Moit F. 
Rådvild. Man bdr aldrig være rådvild. a. £ i 

Råde. De skal råde, der forstår at råde. a. M. S. 

Konen må kun råde én dag om ugen, men hun skal ikke 

vide dagen, for den er forbi. J. G. P 

Æ kone råder te æ foderlo-dfir. H. F. F 

Du råder ikke uden én dag i ugen, men det véd du itt* 1 

hvilken er, inden ugen er omme. e. T. K. Eller: Du 

må råde én dag om ugen, mon du må fdrst få si * 

hvad det er for en. når den er forbi. P ■'• 



Hådn — Sagte 267 

7101. Lad mig nu råde, mens vi har noget, når vi så 
ikke bar mere, så må du råde. 8. Brun. Eller: Nu vil 
a ... så ban du råde, når ri har intet E. T. K. 

Om Guj vil, å Wålle vil, å æ må rfiå. B. T. K. 

Hvem der ikke vil lade sig råde, står ikke til at hjælpe, 

Mads J. 

Man råder ikke en gang for sin egen rov. F. L. Or. 

Han råder sig selv ligesom Hans Daniels kat, den holdt 
mest af at ligge under kakkelovnen. Ch. W. 

Nu kan du råde dig selv ligesom hunden i kjolden. 

H. A. H. 

Råg gi'r strfig. K. P. n. e. t. k. 

Range- De ranger med del. Det er i alias mande. A. H. S. 



S. 

Saddel. Det er ikke så lige at holde saddel, når alt vil 
op at ride. H. M. 

Sager. Han hår hans sager i en ask, men han hår ingen 
låg til en. a. H. 8. Eller: Han bar hans sager i orden 
og hans smor i en tjærekande. E. T. K. Eller : Han har 
sin' sager i en ask og sit smdr i en tjærebalje. a. £. i. 

7111. Du har dine sager i en klud, ligesom du går, så 
futter det ud. Han h. JJ. K. 

Sags. Saks og spejl slår aldrig fejl. K. Ur. 

De har ikke narret dig dine penge fra, der har slebet din 
saks. H. F. F. 

Der har vi en sags til at fange en gammel ræv i. E. T. K. 

Bet er en farlig sags, du har. Mort E. 

Den, der bar slebet hendes sags. har ikke stjålet hende 
pengene fra. Om on raptuugot. P. K. H. 

Du har nok fået din saks godt slebet. K. Br. 

Om on. som bruger in elem mund. 

Skal vi lade sagsen gå for det? Når noget stjæles. Mort E. 

Sagte. Det er bedre at kjere sagte end at vælte. Mort. E. 

Kjer sagte, for bruden er en hare. Ant K. 

^121. Sagte, sydost der er bakker i soen. c. A Th. 

Sagte, Sylvester, der er bakker i æ sky. P. K. M. 

Sagte, Ole, der kunde gjærne stå en gjedde a. H. P. 

Nftr en taler hidsigt 



268 Salighed — Sai\d. 

Salighed. Gud hjælp os vel til salighed, penge samler (fir) 
vi ingen af. 8e: rig. E. T. K. 

Salighed88ag. Det er da ingen salighedssag. H. a. h. 
Salme. Så løes vi en salm imens. j. Schj. 

Siges efter en rigtig krabat ed. 
Salt. Kan da strø salt på kokkerers, da kan du fange ham. 

L. Fr. 

Fedtebrød uden salt er ligesom kys uden kjærlighed. 

J. Bergo. 

Du kommer til at have en skjæppe salt først A. EL P. 

Til den, der ikke er stærk nok. 
Han har ikke salt til et æg. Eller: Han har hverken øi 

eller ærme. E. T. K. 

7131. Det er, som man strør salt i hans djne. H. K. K. 
Salt og humle må man ikke spare på. E.T.L 

Du har nok fået den salte ende af pølsen. K. M. R. 

Til den, der tørster meget. 
Samle. Det er noget, han går (lige har gået) og samler op 

under mine (sine) træsko (o: logn). H. H. Hj. 

Hvo, som samler ved svig, samler til sorg. R G. 

Samme. Det samme igjen til en forandring. EL H , Hj. 
Det kan være os det samme — en af os. j. K. N«, G. 

Til en nysgjerrig. 

To kan gjøre det samme, og dog er det ikke det samme. 

H. N. 
Sammen. Det hænger sammen som tort sand. E. T. K. 
Ja, I holder holder al tid sammen, ligesom Ægteper og 

hans mag'. E. T. K. 

7141. Sammensætter. En sammensætter er god om høsten. 

K. M. R. 

Samvittighed. Samvittigheden er så god som som tusende 
vidner. R G. 

En ond samvittighed er et hedt helvede. Eller: ... en 
tung byrde. R G. 

Han har ingen samvittighed, den ligger hjemme til stads. 

Mads J. 

Samvittigheden hænger på væggen, og tålmodighed over- 
vinder alle tin£. Ann. J. 

En god samvittighed er en blød hovedpude. A. L. 

Sand er ikke skarn i skagkones mund. a. C. C. G. 

Sand det er og småsten. M. Munch. 

Sandet renser tarmene. Når smørrebrød falder på jorden. P. V. J. 

Jeg skal have gjort sand. Eller.- Jeg skal have flandst 
Eller: . . . gjort flands. M. M. 

At feje skorstene hedder i kjæltringsproget at flandse kaminer. 



Sandt — Sanse. 269 

7151. Sandt Det må være sandt, det siger både folk og 
smeden. Gh. W. 

Dersoromenstid te det er ikke sandt, så må du grave mig 
levende ned her på pletten. M. Munch. 

Det er så sandt som amen i kirken. A. H. 8. 

Det er sandt, for det nyste ban på. L. Fr. 

De skal se vist til, som sandt skal sige. Nik. Chr. 

Fordi jeg sagde det sande, fik jeg en brådden pande. R. 6. 

Sandhed følger had. ' Nik. chr. 

Følg sandhed, den står ikke uden én fare. A. N. 

Sandhed (æ sande) skal nok stå sig i æ uddrag. E. T. K. 

Man kan sige sandhed og véd aldrig af det. C. Gr. 

7161. Sandhed giver os alle nok. Ane N. e. t. k. 

Sanden er ilde hørt og værre lidt. P. K. M. 

Sandhed er ilde hørt, men den bor høres. H. F. F. 

Tror du mig ikke? da er det sandhed fra næse til mund. 

Mads J. 

Ud af galne folk og bæller skal en have sandhed at vide. 
K. Sk. Eller: Af bom og gamle (gale) folk skal man 
have ... E. T. K. 

Når sandhed kommer frem. så får I6gn skam. K. Sk. 

Det er sandhed og ingen fabler. F. M. 

En sort sandhed er bedre end en hvid 16gn. E. T. E. 

Halv sandhed det er lutter logn. M. M. 

Sandhed skifter aldrig farve. A. E. J. 

7171. Den, der siger æ sande, får kun én nats herberg. 

J. M. 

Ven en siger æ sand', kan en ingen steder land', j. F. 

Sand' kan all 9 sted* land'. K. Th. 

Han siger aldrig sande, uden når han kan ikke komme i 
tanker om en logn. E. T. K. 

Han siger folk sanden og la'r Vorherre om Fanden. 

H. H., Hj. 

Sandsage. Det er en sanndsaww. C. Or. 

Sang. A skal føle (høre) til din dovne sang. Eller: A skal 
tåål te din doww sang (o : skal vække dig op). E. T. K. 

Til en doven. 

Gjem sangen, til din moder skal begraves. A. E. J. 

Sanger. Sangere er altid drankere. R. G. 

Sangfugl. Den må holde meget af en sangfugl, som giver 

to skilling for en ugle. F. L. Gr. 

7181. Sanse. Du sanser heller ikke længere end fra 

din næse og til din mund. A. H. P. 

En fem, segs sanser, eller hvor mange jeg har. c. A. Th. 



270 Saivse — Se. 

En har nemt ved at sanse og drikke, men det er ikke si 

nemt at drikke og sanse. E. T. K- 

Gift dig, mens du sanser. P. K. M. 

Til den, der glemmer, hvad han går efter. 

Sansekage. Du skulde have en god sansekage. EL T. K. 
Savne. Det er ondt at savne sin mad, men værre at aldrig 

vær' glad. B. T. K. 

Se. Det kommer med se se (o: efterhånden). £. T. K. 
Se dig for, det er godt for stød. H. K. K. 

Man skal se, do ståend lyset brænder. J. O. P. 

Den skal noje (vist) se, der sandt skal sige. Eller: .... 

når en skal sanden sige. E. T. K. 

7191. Kanske han ser lige så godt i mørke som foruden 

lys. H. H., Hj. 

Hvor han ser lige frem i en gård, der lægger de gode 

kalve til. Om don skelqjede. P. J. 

A kan se lige så langt ind i en sten, som du kan bide ind 

i den. p. K. M. 

Kan du ikke se, så kan du gabe, så lyser tænderne. 

H. IL, 0. 

Du ser på mig, som kat ser på konge. K. M. B. 

En kat kan se på en konge, kan jeg så ikke se på dig din 
sladderunge. N. A. A. Eller: Kat ser på konge, må a 
så . . . horeunge. K. M. R 

Du ser på mig, som om jeg var enke. A. E. J. 

Eller: . . . som du nylig* havde fået ojne. A. E. J. 

Du ser så vist, vil du kjebe mig? K. R S. 

Har du aldrig set mig ior. Den, den glor på en. J. M. 

Man skal mere tro, hvad man ser, end hvad man herer. 

7201. De ser mig ikke, der ha' mig skal, de får mig 

ikke, der nødig vil. Eller: . . . der ha' mig vil. 

J. G. P. 
Den ser mig ej, som ha' mig skal, de andre kan tro, det 

er mode. A. B. B. 

Du ser afor, ligesom de andre ser abag. a. N. 

Man skal se en karl om hovedet og en pige om benene. 

J. G. P. 
Søest du de', Jens Lajsen! j. G. P. 

Så du noget ? Siges til et barn, der modsiger en ældre. A. H. P. 
Sil sæ/'e di uuend. St-i da! næ te di æ mø; uuend. Mæn 

næ di æ ålldmjæst uuend, så sæ/e di: I-i næj st-i-i da! 
Sønderhald h. N. 6., B. 

I-ija, i-ija, i-ija dog, Kristoffer, der var noget at se, marked 
hver dag i 4 uger. P. j. 



Se — Se ud. 271 

Kan de se mere, end Vorherre har skabt, så kan de jo huje. 

P. J. 
Han ser så vittig efter foden. Om de skelbjede. Ant N. 
7211. Han ser til kjed og mener flæsk. Ligeså. Ant N. 
Da skal ikke se så hdjt, for det er fra jorden, dn skal have 

din fede. P. K. M.-J 

A ser, a ser, a ved ikke, hvad a ser. j. p. h. 

Man kan ikke se folk længere end til tænderne, undtagen 

når de gaber hdjt. A. £. J. 

Han har fået lidt at se ved. Er fuld. fl. F. F. 

De kan ikke tåle at ses, ligesom kukkeren og syvstjæraen. 

A. M. N. 

Hun ser surt, ligesom Skidte-Mette til sin unge. H.P.L.,0. 
Se op. Den, der ikke ser op med ojnene, må se op med 

pungen. C. Sor. 

Det er ikke godt at se med de andre deres ojne. c. Sch. 
Se Ud. Han ser ikke godt ud i dag. Om den gnavne. P. J 
7221. Du ser ow, lessem du haa æt en skjæppe fårtråjte 

mows (og skulde ilag med en til). H. H., 0. 

Han ser ud, som han har ædt ti trådte mus og skal have 

fat på de ti næste. 8. H. S. Eller: .... en hel 

skjæppe mus uden bred til. H. H., Hj. Eller : . . . . 

en skjæppe mus og skulde i lag med en skjæppe rotter. 

Ser mørkt og vredt K. B S. 

Han ser ud, som han har ædt en potte kogte mus. L. Fr. 
Han ser ud, som Fanden havde, holdt bryllup i fjorten dage. 

U. J.-H. 

Han ser ud, som han havde ædt alle gode venner og skulde 
til de fremmede, j. M. Eller: .*. . alle sine egne og 
skulde i lag med de fremmede'. E. T. K. 

Han ser ud, som han havde spist rotter. Han h, N. K. 

Han ser ud, som han havde ædt én (én død) og skulde 
i lag med en anden. £. T. K. 

Hun ser ud som en engel, men er ond som en djævel. 

R. G. 
Han ser ud, som han havde ædt én djævel og vilde til 

den anden. A. fl. P. 

Han ser ud, som han var falden fra æ høg og til æ glee 

(o: glenten). C. L. R. Eller: Han ser ud, som han var 

falden fra æ høg til æ ræv (æ kat). K. Br. 

7231. Han (hun) ser ud, ligesom Fanden havde tærsket 

bdnner med ham. N. Joh. 

Han ser ud, akkurat ligesom han skulde flyve med æ krager. 
Den pjaltede. E. T. K. 



272 So u <* — Se ud. 

Du ser ud som en kold (kogt) ligpræken. j. Bergo. 

Han ser ud som en gal kat i blæst E. T. K. Eller: . 
i tordenvejr. E. T. K. 

Do sir ud, som katten haj tsj dit flæsk. £. M. R 

Han ser ud, som han var falden ned fra æ måne. £. T. I 
Han ser ud både til hvordan og sådan. 8. H.. & 

Han ser ud, som han nylig var kommen ud af kramkisten 
Han h. N. L 

Han ser ud, som han har ligget i jorden i tre uger. 

M. G. A. 

Han ser ud, som et får havde læmmet ned ad ham. 

Den enfoldige. Chr. B. 

7241. Han ser ud, som om han levede af at gnave tag »i 

huse. Om den skindmagre. E. T. £• 

Hun ser ud, som hun havde tabt sin sag ved hojesteret 

J. Schj. 

Han ser ud som en forrendt (forstyrret) rotte i tordenvejr 

P. J. 

Hang so ud såm eng fårrajnador rååg. T. Kj. 

Det ser ud, som du havde spist rotter og brækket dem øp 

ijrjen. V. Bcan. 

Hun ser ud ligesom snat og surmælk. Ant N. 

Han ser ud som et kattelig, der var owerfæssen. p. K. M. 
Han ser ud som en stær i blæst P. K. H 

Han ser ud, som Fanden havde drukket hans øl. J. M 
Forstyrret. 

Du ser ud, som om du havde afbrændt en smedje. 

Om en med forstyrret udseende. S. Brun 

7251. Han ser ud, som om han var tabt bag af en vogn. 

og forhjulene var gået over ham. Ole J. 

Han ser ud, som det havde brændt over ham. Ole J. 

Han ser ud, som om han havde hængt paa en væg i 1* 

Dage. p. o. w. 

Han ser ud, som Vorherre havde nys hjulpet ham og skulde 

til ham igjen. Lærer B. 

Han ser ud, som han havde været inde i en ko og jaget 

en kalv ud. Forhjasket. P. L J. 

Han ser ud, som han havde ædt Fanden og skulde i H 

med Djævelen. E. T. K. 

Han ser ud, som han havde ædt to og vilde i lag med den 

tredje. E. T. K. 

Du ser ud som ruder otte. Mort E. 

Han ser ud som en vindtor sild. M. M 

Han ser ud til dyr tid. A. H. P 



Se ud — Selv. 273 

7261. Han ser ud, ligesom han havde været under æ jord 
og var kommen op igjen. A. H. P. 

Du ser ud, som om din oldemoder kom hoppende på en 
tapstang. E. T. K. 

Du ser så nysslikket ud. E. T. K. 

Det ser ud til en mørk jul og en skiden fastelavn, l. Fr. 

Det ser ud, så grise må græde over det p. j. 

Her så godt ud, om præsten kom. L. Fr. 

Det ser ud til alle hånde undtagen til godt H. A. fl. 

Sekretær. Han er sekretær hos en skriver. h. N. 

Seddel. Han fik, hvad der stod på seddelen. p. j. 

Sej. Han er så sej som en øl. T. E. 

7271. Det er så sejt som hundekjød. En slags torvejord. 
A. C. C. G. Eller: Det er så sejt som rytterskidt. j. c. M 

Det er sejt ligesom Soren Eliasens kalvekjød, han rev i 
det med hænderne og sled i det med tænderne og 
kunde endda ikke få af det p. j. 

Sejlet smældede i vinden. C. A. Th. 

Sejle. Det er let at sejle, når både vind og strom er med. 

C. A. Th. 
Man skal sejle med det vejr, der blæser. c. A. Th. 

Sejeten. Hun er som sejsten. Når en er glad. E. T. K. 
Selskab. Det er et dårligt selskab, hvor man drikker af 

underkopperne og siger Gud velsigne dig, når en nyser. 

Th. J. 
Selv er en god dreng. h. N. Eller: Selv det er den bedste 

dreng. A. N. 

Først mig selv og så mig selv og så mig selv. a. H. P. 

Eller: Først os selv og så os selv og så os selv til sidst. 

Den gjerrige eller egcnkjærlige. E. T. K. 

Først mig selv og så mig selv og så min næste. E. T. E. 
7281. Hjælp dig selv, så kommer du fram; stol på din 

nabo, og du får skam. K. M. R. 

Han kunde snart løbe fra sig selv og ingen andre komme 

til. E. T. K. 

Er du selv? — hunden er ikke en gang selv, og han har 

dog et hus. A. M. N. 

Mig selv! — er du selv, vor hund er ikke en gang selv, og 

han har endda så lang en rumpe. A. G. 

Du er nok selv ligesom vor kat p. j. 

Katten er ikke en gang selv, og den har dog en lang hale 

(rumpe). Ch. W. 

Er du selv, så har du ingen rov. U. N. fl. 

18 



274 



Selv — Sen\peltikunst. 



Det kommer af sig selv ligesom Per Raskes renter. E. T. I 

Eller : . . . Simons indbo. E. T. L 

Enhver er sig selv bedst B. G. 

Det kommer af sig selv ligesom sult Marie £. 

7291. Du skal have det for dig selv ligesom de store hons. 

Ole J. 

Han snakker med sig selv, når han er ene hjemme. 

S. Bmr. 

Jeg har selv ved den ene ende (endnu). H, H.. O 

Du kan have dig selv, så kommer du ikke i trætte meo 

din kone. E E, 0. 

Herre Gud ! sagde jeg til mig selv, da var jeg selv hjemme 

i atten fag hus og lå på gulvet og sloges ried mu 

natlue. Haderslev. L Lyndg. 

Gå (gjor det) selv, så er din dreng betalt J. Bergo 

A har ikke mere glæde end til mig selv. p. K. M. 

Du er ikke selv, inden halen bliver bidt af dig. P. K. M 
Han har sit for sig selv ligesom Skidte-Ole. H. P. E, E 
Det kommer af sig selv som myg mod regn. F. L Gr 
7301. Når man skjærer et stvkke af til sig selv, skjæie: 

man sig sjælden i fingrene! E. T. K. 

Du glemte dig selv. Når nogen siger »jeg og du«. K. R S. 
Som en er selv, tænker en og andre er. Marie l 

Han siger »jegc til sig selv og »a« til en lort. Mads J 
En kan jo tage til sig selv. E. T. K 

De skal rose dem selv, som har onde naboer. Nik. Chr. 
Han er en pæn mand at arbejde for, han drikker selv hafc 

brændevin. j. J., R. 

Selvanden. Når karl og pige mødes selvanden, tænker de 

gjærne på at blive selvtredje. H. Br. 

Selvbuden. Den sjelbojen (eller: ubojen) gjæst skal sidd* p* 

æ dortræ. E. T. K. Eller: Ja, når du kommer $$' 

bojen, skal du sidd' o æ dortræ. E. T. £ 

A kommer sjelbojen, a skal sidd' o æ daartræ, men a ^ 

nok vænd æ bien ud ad. P. K. M 

7311. Selvgjort er velgjort, om det er så aldrig så ring* 

A. >"• , 
Selvfølge. Det er selvfølgelig en selvfølge, der følger tf 

sig selv. Henr. P 

Selvros er altid skidt (sjælden god). P. K. M 

Selvros stinker, venneros lunker, andres ros klinger. E. T. * 

Selvtægt er aflagt. p. £. u 

Sempeltikunst. Han kan sådan nogle sempeltikunster. 

P. K- * 



Sen — Sidde. 275 

Sen. Den, der er sen til sin mad, er og sen til sit arbeyde. 

8. P. J. 
Sent kommer sent langvejs fra. A. £. J. 

Den sene ko får det dårlige græs. Chr. B. 

Sene. Der er aldrig en god sene i hans liv, uden han 

æder den i sig af et andet hoved. A. H. S. 

7321. Der er ikke en ond sene i livet på ham. Ch. W. 
Seng. Jeg kan nok ligge i sengen uden stok. j. M.P.,R. 
Man kan være i sengen, når man ikke kan være. andre 

steder. A. E. J. 

Når man kommer i seng, er man, hvor høgen ikke slår. 

A. N. 
Han vil helst gå i seng med æ hons og stå op med æ 

svin. E. T. K. 

Dem, der går ad æ seng med æ hons og står op med æ 

so, de får både hvil' og ro. P. K. M. 

Fælles seng er kjærligheds grav. Henr. P. 

Sengen det er et hvilested, men det er også et pinested. 

A. N. 

Nu skal du ad æ seng. j. 8chi. 

Jeg vil i seng, mens jeg kan se at lægge mit hoved, hvor 

jeg kan tage det i morgen. M. B. 

7331. Hvem der havde sin seng fuld af det og en stak i 

haven. Om noget, man ynder godt at spise. E. T. K. 

Sengetid det er det hele natten. 11. P. L., O. 

Klokken ni er det sengetid, klokken ti om det trænger, 

klokken elleve slet ikke længer. K. Sk. 

A kan gjere sengetid, når a vil. L. H. e. t. k. 
Sid. Det er for sid at gå daglig med. C. Gr. 

Sidde. Du kan gå ned og lade mig sidde, det måtte jeg, 

da jeg var hund. P. J. 

Sid ned og lad hvile falde på dig. Ch. W. 

Værsgod og sid ned, så skal der snart komme en stol. 

E. T. K. 
Den, som vil sidde på to stole, falder ned imellem dem. 

8. D. 

Når en sidder godt, skal en var' sig for å høk (o: flytte 

sig). K. Br. Eller: Ven der sidder godt, de lader 
djer høkken. E. T. K. 

7341. Sid lidt og giv snak for sludder. J. M. 

Vi sidder på vor egen rov og gjor nemhed. 

Har let arbejde* og trænger ej til fremmed hjælp. E. T. K. 

Den, som al tid vil sidde godt og ligge blodt, skal blive 
hjemme. Marie K. 

18* 



276 



Sidde — Side. 



Han sidder i det til op efter ojnene. P. V. J. 

Lad den sidde der! E. T. L 

Siges, idet man giver et slag i bordet, når man hører en logn. 

A sidder, som a sad i min oldemoders dragkiste. H. TL )L 
Han sidder fast på æ værrebo. H. F. F. 

De sidder på deres ende som kjællinger til gilde. 

Lov. H. E. T. K. 

Han sidder på en hest soirf en lus på en tjærepind. 0. B. E 

Han kommer til at sidde på dortrinet A. E. J. 

En ubuden gjæst 
7351. Å, det kan ikke hjælpe at sidde med fingeren i roren 

altid. I kortepil. F. P. J. L 

Vi må sidde til bords, men ikke ligge til bords. P. J. 
Du sidder jo, som om du havde din moder i håret Nids J 
Du sidder, som du var falden fra æ måne. J. R, 8. 

Du sidder, som om du kom fremmede til dig selv. 

Siger man til den, der sidder og falder i staver. E. T. K- 

Han sidder som en pave i en skid. H. J.-H. 

Du sidder, ligesom du malker får. J. G. P. 

Han sad, som han ikke kunde trække halen af en mus. 

E. T. K. Eller: . . . trække æ nål af en hose. E. T. L 
Sidde over. De sad over ligesom strandfolk. P. Kj. 

Siddende. Han har så meget siddende arbejde at gå med. 

at han kan ikke nå det andet for det ene. E.T. K. 

Om den, der intet har at bestille. 

7361. Side. Det bliver ikke til noget, når mand og kone 

trækker til hver sin side. Ol W. 

Han gik med ét ben på hver side af æ grob. H. F. F. 

Nær døden. 

Han render efter siden ligesom hanhundene. K. L, F. 
De går på siden ligesom hunden til bryllup. M. Kr. E. T. K. 
Han render efter den ene side, han har vist ikke uden éfl 

nyre. E. T. K. 

Blæs til side og tag af det rene ! A. S 

Å, kunde det ikke hjælpe, når en lagde den skrede side 

til dig? Til en, der nægter at gjøre en en tjeneste. E. T. & 

Eller: Når a lægger æ skrede side til dig, så kunde 

det være, a kunde få dig til det £. T. t 

Den ser kun til én side ligesom Niels Rabjærgs tyr, mea 

den er også enojet H. F. F. 

Det gik nok til den side. honsene skraber. M. H 

Gå til siden, for bruden skal pisse.. * H. K. t 

7371. Stå til side, Per Hjortlund, det måtte jeg, da ff 

var i Hjortlund. P. Chr 



Side — Sige. 277 

Han går til hvilken side hver anden gang. Ant. N. 

Han bor hinsides den anden side, hvor vejen går over 
piletoppene, hvor husene står ude hele året, og gjæssene 
går barbenede midt om vinteren. H. h., Hj. 

Læg dig ned ved siden af en stol og tag dine træsko at 
bide på, sådan du kan få lidt varmt i æ liv. a. H. 1\ 

Det bliver ikke donne her side så hastig (snart). E. T. K. 

Om lange udsigter. 

Jeg bar ikke set den, der går til side for mig. P. j. 

Ved siden a' hos murer Svendsen. H. pet. 

Sideben. Det skal frem, om det så skal ud gjennem side- 
benene. Cb. w. 

>Siden« er broder til aldrig. C. Gr. 

>Siden« er en skjælm. c. Gr. 

7381. Sidst. Det er den syvende og sidste. n. A. B. 

Når det er på det sidste, må det bære eller briste. F. L. Gr. 

Du vil nok have det sidste ord, om du så skal sige så 
mænd. E. T. K. 

Han vil ha 9 det sidste ord, om han så skal stå på mødding- 
en og hviske det ud. A. E. J. 

Du skal få dem, når den sidste mand går ud af Ribe. 

Om penge, man er bekymret for. H. F. F. 

Den, som er sidst i enden, er først i venden (o: vendingen). 

C. 8or. 

Sidste pik og eftersmæk. E. t. K. 

Sidstpræken. Han kom til sidstpræken. For sildig, p. J. 
Sig. Der er længe vand i sure sige; er de meget sure, 

bliver de sjælden torre. E. T. K. 

Sige. Ja, det må du sige end et par gange. Hanne J. 

Verninge, Odense. 

7391. Om en vil give ham otte skilling for at sige det, 
kunde en have sparet dem. E. T. K. 

3ige8 om den, der bar følelse af egen dygtigbed. 
Hvad skal man si'e, man kan ikke altid være pi'e, og kone 

kan man ikke altid bli'e. Uenr. P. 

Sig din nabokone, hvad du ikke vil have dulgt c. A. Th. 
Man siger efter såen (o: sagen) og lyver efter logn. 

A. C. C. G. 

Siger du det, Jens Svendsen. J. G. P. 

Bær sies så majed, men ded floddas inte alt. K. Sk. 

Jeg skal sige det til fa'r, når mo'r kommer hjem. 

Baroetrusel. H. H., Hj. 

Jeg siger ikke noget når jeg tier stille. Niels J. 

So-, sagde du noget, a tøt din mund gik. H. Br. 



278 



Sige — Sind. 



Og så sa' jeg, og så sa' du, og så sa' vores Jorgen (o: koM 
din kjæft). P. V. J. 

7401. Hvad var det, jeg vilde sige for godt og ikke lyre'' 

A. P. L. E. T. K. 

Man siger ofte ved ens bord, hvad der ikke må hores ti 
ens dor. Nik. Cfcr. 

Man siger så meget og véd kun så lidt. .D. J. 

Fra sagt til gjort er springet stort E.T.I 

Sigte. Du sigter godt, men rammer skidt. A. B. B 

Sigtebrød. Han har nok været inde mod sigtebrødet p. 

er halv bagt). Maren K 

Sikker. Det er så sikkert som rigsbank i æ Norden. 

Om hvad der er aldeles vist. K. T. L 

Folkene i Kurantegnen gjorde nar ad Rigsbankegnen. 

Sild. Der bliver ingen sild af den makrel. CL w. 

Der floj en sild og en stegt rødbede bag efter. M. M. 

Sildvåd. Han (hun) hænger sildvådet ud. EU 

Om den, der sætter nedermunden ud som fornærmet 

7411. Silde. Det er for silde at gjemme posen, når rot- 
terne har ædt den. K. P. B 

Sildig. Det er for sildig at rive i æ rov, når barnet er 
gjort. E.T.K. 

Når en kommer sildig i seng, må han i hver tre kvarter 
tage sig en times søvn for at få timerne ud. M. M. 

Det er så sildig, at du skal ikke træffe æ kok i æ mød- 
ding, når du kommer hjem. , j. X. 

Sime. Det går, som når man trækker en sime gjennero « 
sår rumpe. Om dårlig sang. Mort £ 

Simle. Det passer som en simle ved en bager. Mari« S. 
Sind. Et let sind er en stor skat. Mort £ 

Man kan tage alt fra et menneske uden dets sind. J. G. P 
Det er et hårdt barn i æ sind. Også om vogsne. P. Chr 
Hvad man vinder i sit sind, det taber man på sit skind 

E. T.K. 
7421. Du er nok ved syv sind, de ståend du pisser, o? 
ved det ottende, de ståend du knapper dine bugser. 

J. G. P 

Han er ved syv sinde over én dorsyld (o: et dortræ). - 

E. T. t 

Du bliver nok ved et andet sind, ligesom kjællingen, bon 
vilde absolut begraves et bestemt sted, men da han « r 
død, gjorde det ikke noget, hvor hun blev lagt E. T. K 

Lige* så mange hvodder, lige så mange sind', lige så 
pølser, tøøs så mange pind'. s. T. K 



Sindig — Sjæl. 279 



i 



tindig med det meget. j. K. N., o. 

Sindig med (for) æ vinderer, det er gavn for æ hele hus. 

A. H. P. 

Sindig med æ bælg, ejsen brænder I æ smed. a. H. P. 
Jindig, der flyver ingen hatte i stille vejr. A. H. P. 

Sindig, Per, der kunde gjærne stå en gjedde. A. H. P. 
>indig, Lavst (lille Maren), der står en gjedde. J. K. N., G. 
f431. Sinde mæ æ bruj, de er en hallgammel piig. P. J., D. 

Ellor: Sindig med bruden, det er gammelagtige folk. 

T. K. 
Den går så sindig, te den kan ikke male tolv kjærner i 

tretten stykker. En vejrmølle. J. K. N., G. 

Det går sindig, ligesom lille Povls tærsken. M. M. Eller: 

Lige så sindig, som Povl tærsker i æ lade. j. K. N., G. 
Si jær sende te-et, faar a ær q/, såå Per Bjære. P. J., D. 
Sindighed forjager ingen. J. G. P. 

Single hul er bedre end bart hul. P. Er. M. 

Sinke. At bede og smøre og Guds ord høre, det sinker 

ikke. A. C. P. 

Det sinker ikke at bede eller slibe. E. T. K. 

Det sinker ej at vælte, men at komme op igjen. c. A. Th. 

Eller: . . . men at få nogen rejst igjen, det er sinken. 

P. j. Eller: ... det sinker mere at rejse. A. E. G. 
Sin. Hver sin lyst for sine penge. B. H. S. 

7441. Ven hver får sint, så får Fanden int J. F. 

Han har sit for sig selv ligesom de store hons. K. P. D. 
Sjaske. Det sjasker ikke i torvejr og langt mindre, når det 

fryser fra norden. Mads J. 

Sjov. Der er sjov ved at leve, men også bekostning. 

H. A. H. 

Sjov er der ved det, men så er det også kommen. H. A. H. 

Sjunge. Lissom di gamle di sjunger, så tuder djer unger. 

A. H. b. 

Sjæl. Gid Vorherre havde hans sjæl, jeg hans penge, og 
Fanden hans rumpe. H. N. 

Han er en ærlig sjæl i en bundløs træsko. K. R. S. 

Det er en god sjæl i en tom lade. Om en gjerrig. O. li. H. 

Gud glæd di sjæl i en træskohæl, å di nyr' i en kotyr', 

a di hjaat i en koblat. A. H. S. 

Til den, man er forbunden. 

7451. Skab. Han troede, te a skulde have gået i æ skab 

til æ døde mus. E. T. K. 

Han «år i skabet til det røgede kjød. a. P. L. e. t. k. 



280 Skabe — Skafter. 

Skabe. Vi er alle skabt ved én Gud, men ikke med és 
lykke. A. M. N. 

Hvor Vorherre skaber bær, skaber han også bugser. J. G. F 

Han, som kan skabe mand, kan også skabe mad. F. L Or. 

Vi må skabe os i vore snorestøvler. Nik. Chr. 

Skabet. Hvor der er to skabede øg i en flok (mark), sku 
de nok holde sig (komme) sammen, p. j. Eller: T • 
skabede øg følges gjærne ad på marken, p. o. Eller 
Hvor der er to skabede og på en fælled, mødes de nok 
(for at gnubbe). Kar. T. 

Der er aldrig så skabet et får (en so), der er jo lige s* 
sandet et dige. E. T. L 

Om et kvindfolk, der skal lyst til at gifte sig med. 

Skade. Fælles skade er hovro (trøstelig). P. J 

Der er aldrig så stor en skade i æ land, te det er jo nopen 

til gavn (ikke gavn for én ting). E. T. K. Eller: Det 

er aldrig så stor en skåå, det er dog nogen (somme 

til båå. " A. Andr. 

7461. Piger, humle og boged (o: boghvede), de kan fe 
skade på en eneste nat j. R 

Gjor ikke skade, sådan som de gjorde ved Jeppe, da <te 
lavede hans oje om til en k ... . E. T. L 

Ja, der sker megen skade på vandet, men der sker meg« 
mere skade på landet. Under storm om hosten. E. T. K. 

I må hellere æde jer til skade end levne jer til skamme. 

E. T. K 

Ja, der skal man give sig enten til skade eller skamme. 

E. T. K. 

Selvvolden skade er al tid den værste. a. E. J 

Den, der har skaden, behøver ikke at lede efter spotten. 

P. Kr. M. 
Det er godt for dig og ingen skade til for mig. F. L. Or. 
Hun er en rigtig skade. Om en sladderagtig kvinde. N. K. R, i; 
Skaden har lige så mange sorte som hvide fjer. R r.. 
7471. Skaf-an. Efter en skaf-an kommei en læg-®'. 

Eller: Hun har fået en skaf-an, han en læg-ode. 

H. F. F. 
Skaf her. De siger til manden: skaf her (mad på bordet) 

og til drengen : gå der. L. Fr. 

Skaft. Der er nok et skidt skaft på din øgse. Karl T. 

Til en, som ikke forstår at bruge den. 

Der er altid skaft til æ skovl. H. K. K 

Skafter. Det går i de atten skafter med blårgarn i bcgg? 
ender. Når det går rent galt. P. J. 



Skaldet — Skarr\. 281 

Skaldet. En kan ikke plukke hår af en skaldet. E. T. K. 

Siger en, som opfordres til at give penge ud, f. egs. til traktering. 

Det er ikke nemt at rykkes hår med den skaldede, a. H. 8. 

Han har nok været til Uglspils bryllup, da de blev skald- 

hovede, fordi de dansede på hovedet på møddingen. 

F. L. Gr. Eller: Du har nok været med ved Uglspils 

bryllup. Ch. w. 

Da dansede gjæsteruc på hovedet, til de sled hårene af. 
Du kan jo pille hårene af den skaldede og sætte på den 
lådne. Henr. P. 

Skalk kryber i skjul. R. g. 

7481. Skalk skal ha' (har) skalklykk'. A. H. S. 

Jo argere skalk, jo bedre lykke, jo federe flæsk, jo storre 

stykke, jo krogere træ, jo bedre krykke. a. H. S. 

Jo arrigere skalk, jo bedre lykke, jo stærkere æ stodder er, 

jo storre er æ krykke. P. Kr. M. 

Skam. Ja, der fik du skam for hjemgjæld. M. R. 

Du er fri for mange sure timer, for det du har bidt hovedet 

af skam. Mads J. 

Nu kan a have æ skam til æ skade og æ skaft til æ spade. 

£. T. E. Eller: Di hår skam te skåå å skawt te spåå. 

A, H. 8. 
Hvor ingen skam er inde, kommer heller ingen ud. 

P. Kr. M. 
Den skam vil a æde ind i en smorrebrod. A. H. S. 

Det er ingen skam at holde lyset om aftenen. H. N. 

Det er ingen skam at falde, men en skam at blive liggende. 

Kar. T. 

7491. Skambyde. Du skal ikke skambyde mig på mit 
kram, jeg har ikke stjålet det. H. N. 

Skamme 8ig. Jeg skammede mig i fjor, og det fik jeg 
ingen ting for, derfor gjor jeg det aldrig mere. F. B. 
Eller: Skamme mig det vil jeg ikke, jeg skammede mig 
i fjor, det fik jeg intet for. Chr. R. 

Skarn. Du ved nok, at skarn lugter ilde. C. A. Th. 

Hvem der kommer pludselig af skarnet, kommer gjærne 
snart i det igjen. Nis C. 

Skarn frygter al tid, især for et værre skarn, end han selv 
er. a M. N. Eller: . . . men mest for skarn. a. A. 

En skal gjøre et skarn godt for it værr. K. Th. 

Man kan snarest forsynde sig på et skarn. j. g. P. 

Man kan allersnarest skylde et skarn for uret. j. G. P. 

Eller: En kan og gjøre et skarn uret, allersnarest. 

A. N. 



282 Skarn — Sk.e. 

Han er et skarn i hans bedste klæder. l H. s. 

De skal gjøre et skarn til gode, for de vil ikke have ondt 

af den, og en dannemand, for de vil have godt af den, 

A. H. & 

7501. Det er om at gjere at fly et skarn. L. Fr. 

Sand er ikke skarn i skagkoiiens mad, og spån er ikke skarn 

i snedkerkonens. C. Gr. 

Skarn ræddes al tid. Stevns. J. P. J- 

Om en ond samvittighed, bruges også skjæmtende. 

Skarnbassen undser sig ikke ved at give kongen et ore- 
figen. G. Gr. 

Du ei nok revset af en skarnbasse. Jg. H. 

Skarnvornhed. Når der ikke er skarnvornhed ved hunde 

og drenge, er der aldrig meget ved dem. E. T. K. 

Skarp. Du er nok noget skarp i kanterne. J. G. P. 

Hun er så skarp som et tælleknivskaft C. A. Tb. 

Skarve. Den, der ikke vil skarvo, vil ikke være ved ret 

P. K.M. 

Skavnakke. Nej sikken en skav nakke. S. IL, S. 

7511. Ske. Det kan ske for den bedste, for det er sket 
for mig. Kar. T. Eller : . . . allervilleste, det kunde 
ske for mig. j. c. M. 

Det kan ske, at det kan ske, men det kan også ske, at det 
ikke kan ske. J. G. P. 

Det skal ske på Torsdag tretten dage, når kyllingerne fir 
rumpe. Ant A. 

De ka gjaan ske/e, en gamel kowen ku hi Kjæsten å endda 
væær en kaow gamel kowen. Vilh. M. Eller: Ske 
kan det, at en gammel kone kan hedde Kirsten og 
endda være en meget skikkelig kone. Kar. T. 

Det sker nok en gang eller aldrig. H. EL, Hj. 

Det skal ske, om der er lykke og råd til. H. Br. 

Ded sjeer nåk, når rågana bier vida. T. Kj. 

Det sker ikke, om du så bød mig penge og røde æbler 
for det. C. A. Th. 

Ske. Der er for gjort en ske af et krave stykke træ. L Ft. 

Om aldrig jeg ta'r skeen så fuld, så spilder jeg endda. 

Chr. R. 

7521. Nu har han lagt æ ske. Han er død. U. N. H. 

Hun er ikke god at bide skeer i stykker med. Eller: Hun 
er ikke nem at bides med. Den mundrappe. E. T. K. 

Kom så igjen og bid skeer i stykker og bær skaftet hjem. 
S. Brun. Eller: Han kommer vist ikke så snart der at 
bide skeer i stykker. E. T. K. 



Skele — Skide. 283 

Skele. Han skeler al tid som en gase. A. A. 

Han skeler til en ligesom Skidte-Mette til sin unge. 

H. H., Hj. 

Sketdjet Li'som den skeløjede, han så til kålen og mente 

flæsket Ch. W. 

Hun var så skelojet, at når hun græd, løb tårerne over 

kors ned ad hendes ryg. E. T. K. 

Skib. Der er sejlet mange skibe til havs siden den tid. 

E. T. K. 
Man skal ikke løbe fra skibet i dag, for det man venter 

blæst i morgen. E. T. K. 

Der er strandet et skib, ladet med ene ny flojter, og nu 

skal de gamle kasseres. Til den, som flojter. A. E. J. 

7531. Skibbrud. Fælles skibbrud er behageligt, men intet 

skibbrud er bedre. H. N. 

Skid. Han er betændt med en skid. A. H. S. 

Nu er den skid slagen. H. Br. 

Han kan tage en skid og gjøre en salme af. a. C. C. G. 

Ophævelser over ubetydeligheder. 
Du ta'r en skid og gjor et tordenskrald af. E. T. K. 

En skid i sengen varmer lige så godt som en knot i kak- 
kelovnen. J. P. p. 
Vi behøver ikke at tigge ham for en skid, så længe vi selv 

kan slå den. P. G. W. 

Skid ! tænkt' jeg, og lige sådan vent' jeg. H. A. H. 

Skiid, nu skal I æde, det er skidt, I æder. j. p. p. 

Mi kon kjæned i tre; daww, å så blew et endda te sljiid, 
men så kågt hon grød å ed, å de blew Fanden fri mæ 
di bæst grød, a hår fåt i ålld min daww, æ born vild 
da så mq; urimele gjæærn ha em. Brørup. N. H.-L. S. 
7541. Skide. Vil du ikke skide og drikke rode dramme. 

E. T. K. 
Han kan skide på en snebold og suge det ind for tørst. 

N. C. A. 
A vil skide dig et stykke som et trug ler, og vil du have 

mere, kan du få et helt Ises. J. P. P. 

A vil skide dig et stykke til en fiolstræng, kan du ikke 

spille på den, så kan du suge på den. H. F. F. 

Han skider og skyder de andre i det. p. j. Eller: Du 

skal ikke skide og skyde andre i. J. P. P. 

Hun kan hverken skide eller tygge drov. p. j. 

Om noget, som ikke vil gå. * 

Kan du stå på dit hoved på en hanebjælke og skide ned i 
en trepægleflaske? J. P. P. 



284 



Skide — Skidt. 



Han stod, som han skulde skide i en pæglflaske. Lov. EL 
Kan du skide uden at trykke dig, så er du stærk. J. P. ?. 
Han kan sagtens skide, som har livet fuldt P. G. W. 
7551. Vil du ikke skide og slå din næve i, så har du a 
kladderkølle. Eller: ... en kølle, der flyver ikke if 

æ skaft. E. T. K. Eller: ... en god klammerkølle. 

F. P. J. L 
Mads ost og valle han skider den bare sure galde. Mørt I 
Han ser bedre ud til at skide end til at slå en mand ihjel. 

Lov. H. E. T. K. 
Du skal ikke skide mere (videre), end du kan skræve over. 

L. H. E. T. K. 

Nej, om du så skider hår til en hegle (så bliver der ikke 
af det). Eller: Han står, som han skulde skide hår ti! 
en hegle. Eller: Du kan skide .... P. J. 

Han både skider og slår op. P. J. 

Du har nok været hvor de store har skidt, men glemt at 

slikke rent med dig. Den, der efteraber de fine. P. K. M. 

Vil du ikke skide, for du bliver jaget p. K. M. 

Skide og bære ud det er to bestillinger. . N. Job. 

Fanden skider aldrig så hedt om morgenen, det kan jo 

blive koldt inden aften. a. IL S. 

7561. Når Fanden skider, gjor han store dynger. H. Br. 
Han har skidt i sværten. Ant N. 

Han har skidt på spader ti. Mistet sit gode navn. E. T. L 
Skid æ lort, slå et i æ hals. J. J. 

Det kom over ham som skiden på spæde kalve. E. T. K. 
Det klatter fra ham som skidt fra spæde kalve. E. T. K. 
Skiden. Han er så skiden, at man ikke gider røre ham 

med en ildtang. Mads J. 

Hun er så skiden, at man kan slå hende op til en væg, og 

hun bliver siddende. Maren B. 

Han er så skiden, at man kan skrabe ham med en skovl. 

Niels J. 
En skiden hånd gi'er en ren skilling. K. Br. 

7571. Skiden taler til mådelig ren. A. H. S. 

Dær ær alder så skirren en sow, te dær ær lisse tældte en 

wårri. j. G. P. 

Der er aldrig så skiden en tår vand, den kan jo slukke en 

brand. K. M. R. 

En skiden hånd gjor en fed mund. c. S6r. 

Hånden må være sit arbejde lig, det er den, der skaffer føden. 

De figse møer er de skidne søer. a. M. N. 

Skidt og lort (det) er snart gjort. f. L Gr. 



Skidt — Skidt. 285 

)et er skidt det, det er kanel det E. T. K. 

.ddt skidt i megen mad skader ikke. F. D. 

.ddt skidt i god mad er ikke skidt j. G. P. 

Liidt skidt skader ikke, meget smager ikke. p. V. j. 

r581. Lidt skidt i godt mad kan godt gå, men det 
mindste er det bedste. J. G. P. Eller: lidt skidt det 
hindrer ikke, men det mindste er det bedste. E. T. K. 
Eller: Lidt skidt er det bedste i æ mad. p. K. M. EU.: 
Lidt skidt er godt, men slet intet er bedre. H. J.-H. 

Ladt skidt er det bedste, for meget er usundt p. K. M. 

Lidt skidt er godt at få i halsen, det renser tarmene. 

Herm. P. 

Lidt skidt skader ikke, det er penge værd i vore dage. 

H. H., Hj. Eller: ... alt for rent smager ikke. B. II. S. 

Lidt skidt i maden gjor ikke noget, når ikke det er storre 

end en kalvelort H. Pet 

Lidt skidt i maden smager (også) godt, en grebfuld i en 

grydefuld er for meget. A. E. J. 

Lidt skidt skader ikke, man skal have 7 pund om året, 
men der er somme, der får 7 pund om dagen, og det 
er for meget j. M. P., R, 

Lidt skidt i kongens mad gjor ikke så noje. M. D. 

Det bliver til skidt ligesom bagerens mesterstykke, j. P. B. 
Jo dybere skidt, jo blødere fald. H. Br. 

7591. Det ene skidt er som det andet møg. j. G. P. 
Ved ostenvind flyver skidtet på bordenden. K. L., K. 

Det er ikke værd at gjøre rent, skidtet varmer dog. 

B. H. S. 

Når skidtet gror over skammelen, så skal der fejes. a. N. 

Det er ingen sag med (der er ingen fare ved) det skidt, en 
kan to af sig og feje fra sig. P. Kr. M. Eller: Det er 
godt skidt, man kan vaske af. 0. B. H. 

Skidt er altid værst Jg. J. 

Væk møg og lad skidt komme frem. Lov. H. e. t. k. 

Møg er godt skidt. Mort E. 

Det ene er skidt, og det andet duer ikke. J. M. 

Deed e intø væært o røra sjit iblan æjdjakaga. T. Kj. 

7601. Der er vist kommet noget skidt i dit ene oje. 

M. Munch. 
Vil du ikke skidt ha', når du kan ikke fedt få. Ane N. 

Det var jo skidt, det skulde endda have været tvebakker. 

E. T. K. 
Skidt, der er skummet af andet skidt, det er skumskidt. 

Lov. H. E. T. K. 



286 



Skidt — Skidt 



Nu kan skidtet bære møget. Når det fryser hårdt Ol W. 
Det er skidt, inand, skriv det A. Andr 

Man skal sætte skidt (o : skarns folk) hojt og sjælden (ikke) 

se til det J. G. P. 

Det blev til skidt ligesom Margretes det sigtede. J. P. P. 
Du ved nok, te skidt lugter ilde. P. K. K 

Det er skidt det bedste af det. Ane N. k. t. k. 

7611. Skidt er skidt, i hvordan man vender det, jo mei* 

man pirrer ved det, jo værre lugter det Mort. E. 

Der er aldrig så meget skidt, der er ikke lige så meget 

vand at vaske det af i. IL M. 

Vil du ikke have fedt af det, bønder kalder skidt E. T. I 
Lad ham være det skidt, han er. Ane N. e. t. k. 

Skidt kan godt hitte hinanden. Ane N. E. T. K. 

I æ skidt gror æ pænng. K. TL 

Skidt for en gang! en kan gjøre det igjen og sige lig? 

sådan. A. H. P. 

Man skal holde skidt i en samling, det rene skal man ha 

rundt omkring. C. Gr. 

Der ligger det skidt, Kjesten, hent os så æ smor. T. V. B. B. 
Til en. dor taber noget. 

Det er ens skidt (lige meget), enten I kjøber smor af mig 
eller min kone(mo'r). Ch. W. " Eller: Det er lige meget 
enten du kjøber æ smor at mig eller min moder, for 
skidt er det altsammen. H. K. K. 

7621. Det skulde have været æbleskiver, det blev skidt 
så bagte jeg pandekager af det. A. G. 

Min moder kjærnede, og det blev til skidt, og så lavede vi 
vælling af det. Lov. fl. 

Det er skidt, så er det godt til folkene, a. G. Eller: . 
lad folkene få det. H. Br 

Det er skidt at være skidt Lov. H. 

Alting er skidt på mig både det øverste og det nederste 
og til midt på, og det duer heller ikke. E. T. L 

Du er nok skidt forinden ligesom Mørkes dreng. j. G. P 

Skidt . . for en nat, pigen hun er lige glat H. F. F. 

Det er skidt at være en lort i regnvejr. Ch. W. 

Skidt, for en daler. Når man ikke regner en lille besværlighed. 

Og der tilfojes: Det er mere end sukker for en skilling. 

J. P. P. 
Det er skidt å et fedt ha\ for så kan en el smor sæll'. 

J. A. 
7631. A er skidt ved æ nat ligesom Povls hone. j. P. H. 



Skidt — Skilling. 287 

Når skidten fejer, så griner krogene. H. H., 0. 

Skift det i det gode med næverne i hovedet a. H. P. 

Når to er uenige. 
De skifter det med mundene, ligesom de er venner til. 

Eller: . . . ligesom de store gjæslinger. A. H. P. 

Skik. Landsens skik er landsens ære. E. T. K. 

Di hår en skik : æ sow sleger sæ å søler sæ ijæn i æ ååsk. 

A. H. S. 
De har deres skik for dem selv ligesom de store hons. 

P. Kr. M. 

Skikke. Vil du ikke skikke dig? (. . blæse? . . flojte? 

. . prime?) M. M. 

Wel do et skiA: dæ, så lo&er æ mi mond åp å kleper æ 

howe a dæ. J. o. P. 

Skik dæ wal, så ka dit bro falld. E. T. K. 

7641. Skik dig godt (vel), det sporges mindst. E. T. K. 
Skikkelige folk er gode at komme til rette med. R. G. 
Der skal forbandet lidt til at være en skikkelig mand. 

H. N. 
Jeg kan ikke lide, du kalder mig en skikkelig mand. 

Ch. W. 
Skille. Det skilles ad ligesom drengens meldmad. a. II. P. 

Eller: . . . fadervor. A. N. 

Skilling. Det er ondt at have en skilling og ikke have 

noget at gjemme ham i. C. Gr. 

Skillingen er en skalk, den vil al tid smutte ud. s. D. 
En skilling i en ask gjor en stor brask. j. H., C.-F. 

Fire skilling kommer, og fire skilling går, hvo, to skilling 

giver, han fire skilling får. A. H. S. 

Han har ej en skilling til at kjøbe en strikke for. R. G. 
7651. Det er en dårlig skilling, der ikke er mønt på. 

M. M. Eller: . . . ringe skilling, der ingen mønt har. 

H. F. F. 
De kan se på en skilling, hvordan en hel daler er myntet. 

A. H. 8. 
Ja, skilling er skillings bro'r, og katten er 'killingens mo'r. 
Siges, når der skillinges sammen til en pægl. E. T. E. 

Skilling skal være skillings broder. Ant. N. 

Den enes penge er ej bedre end den andens. 

Ven vi har æ skillinger i æ fikke, kan vi og kjøbe en flojte. 

Marie J. 
Da kunde trænge til at få for en skilling vand. Mart D. 

Til den skidne. 
Man har lige så godt af den skilling, der hædrer en, som 
af den, der feder en. C. Gr. 



288 



Skilling — Skjorte. 



Den skilling, en tjener o æ land, er værd at kysse to ganr 

A. H. o. 

Man vil gjærne have smæk for sin skilling. H. N 

Min skilling skal intet spøgelse være. P. J. 

7661. Een sjelleng i niiwan e bæær eng too i skavød. 

T. Kj. 

Han er om en skilling, som Fanden om en sjæl. P. J. 

Ean du nu gjøre det, så skal du få en skilling til sodt ol 

til juleaften. H. H., 0. 

Mangler man en skilling, bar man ikke daleren fuld. 

r. A. 31- 

Det var den gang, da en rigsort var lige så meget som 24 
skilling. Ol w. 

Jeg skal love for, du stryger skilling. Mort. E 

Lej dig en dreng til en skilling, så får du ta' den nytte é 
ham, du kan få. A. E. J. 

Skind. Hun har et kjont skind over æ hud. Er smuk. J. M 

Du er et godt solle skind. Ane N. etk. 

Et godt solle skind det river de aldrig i. AneN. e.t.k. 

7671. Et godt skind det river de alle i. A. S. 

Du skal få dit skind på en torv. Ske en ulykke. P. Kr. M 

En kan bedre ta' æ skind a' dig end ta' æ sind fra dig. 

E. T. t 

Dit skind er for kort; når du lukker din rov, står din 
mund åben. Til den åbenmundede. Mart. D 

Man skal holde op, inden skindet revner. Nik. Chr. 

Hvor løvens skind ikke slår til, må man tilsætte et ræve- 
skind. IL N 

Skinne. Hun skinner, som hun var slikket. J. G. P 

Det skinner værre end bar ast i en stuedor. E. T. K. 

Det skinner som en nymøget ager. K. L, K. 

Lad skinne, lad ryge. N. P. C. 

7681. Skinneben. Du kan jo sætte dig ned og tage en 
dov kniv og pille æ kjød af dine skinneben. E. T. L 

Til den dovne. 

Skipper Tortland på en træsko. p. V. J. 

Gronne skippere gjor mange faderløse bom. p. C. H. 

Skjei. Æ å gjor skjel, men ingen ret H. F. F. 

Skjeldebider. Det var da mærkeligt, at drengen ikke kunde 

være i marken for skjeldebidere. a. Andr. 

Skjold. Jeg véd, hvad du fører i dit skjold. R. G. 

Skjorten hænger uden for din rov. Siges til drenge. E. T. K. 
Du snakker ikke med, du er ingen skjorte i. 

Til en, som sagen ikke vedrører. N. K. P., G. E. T. K. 



Skjorte — Skjære. 289 

Hvor han er? — han er i sin skjorte. K. R. S. 

Skjul. Du kryber ikke i skjul for en hosesok. Ch. w. 

7691. Skjule. Eget hus og lange klæder kan skjule meget. 

C. A. Th. 
Kjærlighed, sorg og en rød næse kan man ikke skjule. 

H. N. 
Skjæbnen kommer, om den også kommer på krykker. 

E. T. K. 

Skjæg. Rodt skjæg gror på sur bund. C. Or. 

Skjælde. De skjældtes, så hår og man røg af dem. H. F. F. 

Den, som skjælder mest, giver snarest efter. c. A. Th. 

Skjælm. To skjælmer om en ærlig karl. H. N. 

Skjælmer har lykke. C. S6r. 

Vorherre kan nok straffe en skjælm, endda han ikke kom- 
mer på rådstukjælderen. r. g. 

Du er en brav karl i dine ord, men en skjælm i dit hjærte. 

R. G. 

7701. Ingen kjender en skjælm til gavns, uden han selv 
er halvanden. Sor. fi. Eller: Den, der kjender en 
skjælm til gavns, er selv halvanden. Møen. K. R. S. 

Skjæmt. Det er ikke tor skjæmt at lege med vand. 

E. T. K. 

Skjænd kan rystes af, men hug er holdne varer. L. Fr. 

Skjænke. Han skjænker som en skjælm, men drikker som 
en ærlig mand. Ch. W. 

Siges om en kromand, der kun skjænker glasset halvt fuld til 
gjæsten, men tommer sit eget friglas til bunden. 

Skjæppe. Har vi ikke skjæpper fulde, så har vi skeer fulde. 

E. T. K. 
Med en skjæppe ærter kan man regne det ud, et fjerding- 
kar er for lidt Om familie langt ude. 8. Brun. 
Han kommer med sin skjæppe, fordi han ingen fjerdingkar 

har. K. Br. 

Skjæppen er rigtig nok fuld, men jeg kan ikke stryge den. 
Der er ej mere end netop. H. Br. 

Skjæppe-havremand. Så du det, Skjæppe-havremand, jeg 

kunde børste Bærtel. p. j. 

Skjære. Han skjærer det i æ løkke. p. E. M. 

Om et ungt menneske, som man anser for lykkelig ved at dø. 
7711. Det skjær' (tager) i æ gronn' for ham. p. K. M. 

Den, der har været længere henne, end han måtte. 

Den kniv har æ smeds dreng gjort, for den skjærer tykke 

stykker. A. L. 

Den skjær in te, fa'er! En logn. A. B. J. 

Det skjær som smedens tojrekølle. H. Pet 

19 



290 



S kJ ære — Skolelærer. 



Hun 8kjær af (fra) til ham. Om en skjældpneken. £. T. t 
Der er intet at skjære af, det er en kviekalv. c. A. Th. 
Skjættelbenel Han er helt skjættelbenet h.p.l^o 

Skjæv. Der kan og gro en skjæv gren på et lige træ. 

Ane N. K. T. K. 

Er du skjæv, Andreas? Ch. w. 

Den er skjæv, Kirsten. Duer ikke. P. v. J. 

7721. Han var kommen skjævt for Mikkelsdag. P. J. 

Det har, deme, fader sagt, at det skal være skjævt. p. J 

Nu er den dog underlig skjæv. p. v. J 

Han ser skjævt til mig, ligesom jeg havde ædt hans fedt. 

N. Joh. 

Han løber skjævt ligesom hanhundene, når de løber fn 
marked. N. Joh. 

Skjæve. Hun skjæver til ham, som Skidte-Mette (Skidne- 
Mette) til sin unge. P. J. 

Skjævt. Han er ikke skjævt. Eller : Han er ikke så mege* 

nottele. Om en, der ikke er fingernem. H. C. S. 

Skjød68lø8. En alt for god fader gjor skjødesløse bom. 

R. G. 

Skjon. Hvem, der er altid skjon, de er ingentid skjon. 

Smuk i klæder. A. H. S. 

Skjonhed. Kold kaffe taber man ikke skjonheden i. 

E. T. K. 
7731. Skjør. Det er noget skjørt skidt ligesom stærunger 

J. J^ R 
Skjørost og most er god kost i frost E. T. I 

Skjorter. Hun kan jo putte ham under skjorterne og sige 
Her er ingen hjemme. A. fl. P. 

Når konen er storre end manden. 
Skjøt dig selv, dejn dit mel (miel), bag din kag' og æd den 

selv (siel). A. H. S. 

Sko. Jeg vil have mine sko syet efter mine ben og ikfr 

efter skomagerens hoved. M. M. 

Kvindernes sko skal passe både til hoved og fodder. c Gr 
Det er et par sene sko at slide, efter en andens død at lide 

E. T. K. 
Han vil gjøre hans gronne sko skidne. a. H. S. 

De går i én sko og i én træsko. a. H. S. 

Det går i én sko og i én træsko, som det kan. a. H. S, 
7741. Hellere slide sko end lagner. f. M. 

Skole. Du har nok gået i skole hos Snevver-Else. H. Br 
Skolelærer. Han duer ikke til at være skolelærer, han> 

hojre arm er ikke stærk. L Fr. 



Skoxxvager — Skrar\ni. 291 

Skomageren har selv de dårligste sko. H. N. 

Skomager, skomager, bliv ved din læst, til Helvede kommer 

du ganske vist. Ch. W. 

Skomagere og skræddere er gjærue vanføre enten med det 

ene eller det andet. Mads J. 

Skomagers kone må selv gå i de pjaltne sko. K. M. R. 
Skomagerdreng. Det regner skomagerdrenge og potteskår 

ned. E. T. K. 

Su vil æ af sted, om det så regner små skomagerdrenge 

ned, ven der bare ingen bliver i vognen. j. F. 

Skomagersvend, hvor vil du hen? bliv ved din læst, det 

klæder dig bedst. M. M. 

7751. Skorsten. Der faldt din skorsten! Ane N. E. T. K. 

Eller: Nu faldt min skorsten, i kortspil. A. H. P. 

Klokken 12 faldt skorstenen. P. V. J. 

Den skorsten trak godt. E. T. K. Eller: De smalle skor- 
stene trækker bedst. E. T. K. 
Halsen, som brændevinen løber igjennem. 

Svare (o: strenge) tjenester volder, te der ryger mange 
små skorstene. A. L. 

Når tjenestefolk har det strengt, ser de efter selv at få hus og hjem. 

Du har fået nøglen til skorstenen. H. H., Hj. 

Om den, der uforvarende har sværtet sig i ansigtet 
Hun koger langs ad skorstenen. E. T. K. 

Om den. der gjor store anretninger. 
Skov. Du er nok født i skoven. Den hbjttalende. E. T. K. 
Skoven når så langt, som grenene rækker, og rodderne 
strækker. H. N. 

Ded æ skaa å sjænna ejn heel skov for et træs sjyjld. 

K. 8k. 
Han kan ikke både være i æ skov og grav' og i æ mark 
Og plov\ Maren B. 

7761. Skovl. Der er altid lige så mange skovle som skafte. 

A. L. 
Skovly er god, men husly er bedre, H. F. F. 

Skovæble. En kan lære en hund at æde skovæbler. 

H. F. F. 
Skrabe. Lad os nu nu skrabe fadet, så får vi godt vejr i 

morgen. K. L., F. 

Skrabekager og spildekorn er ikke at forkaste. Mads .1. 
Skranni. Det var nok én skranni værd til. E. T. K. 

Noget morsomt. 
Det var en skranni værd. det fik den også. H. A. H. 

Han skrannier som et hestgalt øg. A. H. 8. 

19* 



2»2 



Skrarwigrød — Skrædder. 



Skranirigrød. Du skulde have en pot skrannigred med es 
tinnihvint-madstok i. Til den latternemme. P. Kr. M. 

Skred. Hun er så skred, så en kunde gjærne skride orn 
på hende. H. A-, 8. 

7771. Han er så skred, te en kan skride om på ham med 
(i) et par skoede (læppede) træsko. E. T. fc- 

Hun er så skred som et poweld (puld) æg (o: pillet æg- 
Eller: . . som en gård ål (ål). £. T. K. 

Skride. Set skrider som sød mælk. Lærer B. 

Skridt. Det første skridt er det farligste. P. J. 

Det værste skridt er over dortrinet. M. R- 

SkrHtet. Han blev ordentlig skriftet E. T. L 

Skrige. Han skriger som en tangolle (ulv). am. >'. 

Soram skrige å ette skåe, somm brovte å ette håe. M. D. 

Skrive. Når man skriver hans navn på væggen, så er ban 

der. H. S. 

De kan skrive i æ skorsten med kride og betale med skide. 

J. M. 

7781. Der står Buk skrovet, hvem der ikke vil tro det 
får pro v 'et. A. E. J. 

Jeg er en god skribent, kunde være, jeg skriver mig selv 
både fra hæder og ære. P. dur. 

Skriverkarl. Nu sidder vi og har det så godt som nogen 
skriverkarle. Om velvære. E. T. K. 

Skrog. Han er et skikkeligt skrog i et par bundløse træsko. 

Marie E. 

Det er skikkeligt skrog, han skider i hver en krog. Ch.w. 

Skrummel. Det går skrummel til, ligesom på æ smeds 

loft. E. T. K. 

Skrupstodder. Det er en skrupstodder. Eller : . . . en tis- 

sellærke. Eller: ... en bownspurv. h. C. S 

Om en, der taler store ord. 
Skryie. Somme skryler å skår e/, somme browter å hår et. 

A. H. S. 
Skrædderne er de bedste efter Vorherre, for han skaber 

folk, men skrædderen skaber klæderne. Katr. G. 

Dovne skræddere tager lange nåls. £. T. K. Eller: Dovn 

skrædder har lang tråd i nålen. a. E. J. 

7791. Det er en doven skrædder, der syr med en tråd 

der er mer end en alen lang. K. M. R. 

Han er ret en solle skrædder. E. T. K. 

Frygtsom, har ikke mod til noget 
Du er ligesom den hårdhåndede skrædder, der slog det 
døde får ihjel med sin buløgse. a. M. N. 



Skrædder — Skrædder. 293 

Han fryser som en skrædder. j.Schi. 

Nu kommer der en skrædder til Himmerig og en skomager 
til Helvede. Karl T. 

Siges, når det regner og skinner sol paa én gang. 

Det er solle skræddere, der aldrig tager op (sprækker op). 

E. T. K. 

Han skatter sig som en skrædder for en skilling. H. N. 

Det er muligt, at en skrædder kan sy lommer, e. T. K. 
Eller: Man bar for hørt sa galt, at en skrædder kunde 
sy lommer. E. T. K. 

Det er (fylder) ikke mere end en skrædder i Helvede. 

Der er alt for få. E. T. K. 

En skrædder (bødker) uden kride, er ikke bedre værd end 
at overbeskide. R. p. R. 

7801. En ståend' skrædder og en siddend' smed og en 
bødker uden krid' er et viller værd end owerbeskid'. 

S. fl., S. 

En stående skrædder og en siddende kokkepige er ikke gode 
at have i gårde. P. K. M. 

Det passer som en stående (standende) skrædder og en sid- 
dende smed. A. L. 

Den kan være skrædder, der ikke kan bestille andet. 

A. E. J. 

Skrædderens skilt er tre lus på et hår. M. M. 

Tre lus på en rød klud det er skræddernes våben — deres 
værge er at slænge pressejærnet og rende. Kar. T. 

Vi er alle skræddere for Vorherre. D. J. 

Han er ligesom skrædderne, for de spiser, til de sveder, og 
arbejder, til de fryser. cti. W. 

Det var godt gjort af en skrædder. Mads J. 

Skræddere og skomagere, ikke andet. Mads J. 

7811. Du vejer nok lige så meget som en skrædder. 

Mads J. 

Det er kun en skrædder. Volstrup, Haderslev. L. Lyndg. 

Det skred som rottefedt i æ skrædder. Mors. N. F. 

Skræddernes huse er fulde af vand, vi pumper min salig- 
hed alt hvad vi kan. Moit E. 

Det kan en kalde: sy, min gode skrædder. E. T. K. 

Til den, der har stræbt godt med et arbejde, når det er førdigt, 
og man beser det. 

Vælling kan være så tyk, at en skrædder kan danse på 

den. M. M. 

Det kan den let blive, da der går atten skræddere på et pond, 
og så må de endda tage ærmetræ og pressejærn med. 

Snyp æ lys og giv æ skræddere å drik. Ole J. 



294 



Skrædder — Skrå. 



Der skal femten skræddere til et almindeligt menneske. 

M. R. Eller: ... til et pund. EP.H^H. 

En skrædder og en lort er snart gjort P. IL M. 

Persejærnet er skrædderens mester. HM. R 

7821. Sy og sprække op er skræddernes arbejde, m® 

strikke og løbe op (trævle op) er kvindernes arbejde. 

P. K. M. 

Når man har skræddere, har man kun to glade dage, dee 
de kommer, fordi de endelig kommer, og den de rejser, 
for det man er glad ved at komme af jned dem. M. H 

Skrædderen giver kun to glade dage, den han kommer, og 
den han går. H. F. F. 

Det var en skrædder, det må vi drikke på. a. H. P. 

I kortspil, når de får lige mange stik. 
Hvis en finder en død skrædder uden både sags og kride 
— det er to ting, der gjærne følges med dem — , så 
har en lov til at slå ham ihjel. £ T. E. 

Skræddergrød det er lind grød. j. Schi. 

Skrædderhvip. Der skal ti skrædderhvip til et smedetræk. 

E. T. K. 
Skrædderæt. Let i sæd't og let i væ't er skrædderæt 

a. E J. 
Skræk. Den, der dor af skræk, skal vækkes op med skide. 

E. T. I. 
Skræmme. Det, der vil skræmme, vil også hæmme. 

A. E J. 
7831. Han er så styg, at han kan skræmme den Slemme 

bort. M. X. 

Skræve. Det går over skrævet (skrowet) for ham. E. T. t 

Går ikke efter bestemmelsen. 

Han skræver, som han havde en mil til kirke. E. T. K. 
Man skal ikke skræve videre, end bugserne kan nå (rækkel 

J. H., C.-K 

Han skræver som en ildtang. M. M. 

Du skræver, som din moder var ude at sælge potter. 

Mart P. 
Han skræver, som han skulde ad by og sælge potter. 

Præstø. Ch. W. 

Du skræver, ligesom du giver tre mark i skat. E. T. K. 
Du skræver, som om du havde været degn. Mads J. 

Man skal ikke skræve videre, end man kan pisse. E T. i 
7841. Det går skrævs til (tvært). Mort E. 

Skrå. Når du har 16 af dem, kan du få skrå for en mark. 

Siges ved at plukke pindene af en rulle skråtobak og fly e& 
nogle af dem. E. T. K. 



Skrå — Skutte. ' 295 

Hun kan både tage sin skrå og sin dram. Mads J. 

Skub. Der er dog et svært skub ved siden af ham. 

Den langsomme. Henr. P. 

Skude. Da kan nok skrive hjem, at skuden er læk. 

A. E. J. 

Skudsmål. Det skal nok findes enten i æ skudsmål eller i 
æ kontrakt. J. F. 

Skue. Man skal ej skue byg i blade. A. C. C. G. 

Man skal skue en karl om halsen og en pige på lodderne. 

A. P. L. e. T. K. 

Skuffe. Han skyder skuffen ud, så der kan sidde en halv 
trave hons på den. Underlæben. E. T. K. 

Skuf til kornet, ellers skuffer det dig. Ann. J. 

Det skal røres jævnlig. 

7851. Skuldre. Godt skuldret, men skidt præsenteret. 
Når en kommer galt fra noget. M. M. 

Skulderbred. Han er skulderbred over roven. Lov. H. 
Eller: ... som en tapstang. Om en klejn person. E.T. K. 

Skule. Han skuler som en honsetyv (hestetyv). h. N. 

Hvem der skuler, vil også stjæle hons, og hvem der stjæ- 
ler hons, kan også gjøre mere. C. L. H. 

Skal det er hovebud, og vil det er staakelsbud (staklers ret, 
præstebud). E. T. K. 

Skal det er et hårdt mål, hellere samle sten end æde dem. 

E. T. K. 
Vi skal, som vi kan, når vi ikke kan (må), som vi vil. 

p. j. Eller: Vi skal, ligesom vi kan, for vi kan ikke, 

ligesom vi vil. L. Fr. 

Det skal gå, der er ikke noget at kikke efter. K. R. 6. 
Skal er torre hug. K. Th. 

Skal er så tvungent Langel. K. R. 8. 

7861. Du skal og ha' hug til. Langel. K. R. S. 

Hvad man skal, det er man nodt til. F. L. Or. Eller: .. . 

det skal man. j. Schi. 

Skumme. Dem, der skal skumme i djer mund, de skal 

kjærne i djer rov. Lov. H. K. T. K. 

Skure. Hun har for mange skurer på hornene. E. T. K. 
Skurevisk. Du er al tid til rede som en gammel skurevisk. 

O. B H. 
Skurv. Når hovedet er helt igjen, så er skurven glemt 

F. L. Gr. 
Skurvet. Man kan ikke blive for gammel til at blive skurvet. 

E. T. K. 
Skutte. Du skutter dig som en stakkel (stodder) for en 
kone. Ann. J. 



296 Skvatte — Skål. 

Skvatte. Han skvat' som en ælling. K. R. S. 

Skyer. Nu er der kommet andre skyer på himlen, l. Fr. 
7871. Sky. Du er vel ikke så sky for skrald. AN 
Skyde. Han skyder til måls med et hjulbånd. R 
Han skyder ikke den dag, han sigter. B. H. S 

Nær ved og langt fra skyder ingen hare. A. H. P 

Du skyder, men det er mest ryg. E. T. K. Eller: Jeg sky 

der meget men det er ryg og gjenvej. Ant X. 

Han skod ryg som en hund ad en skoveret gryde. Lot. B 
Skygge. Når man holder sig til et godt træ, har man pyc 

skygge. c A. Th. 

Han har en halv skygge på. Om den svirende. E. T. t 

Skyl. Der skal skyl efter skjænk. E. T. K 

Der kommer tørst efter svir. 
Skyld. Han skal have skyld for alting ligesom præsten* 

dreng. E. T. K 

7881. Skylde. Nu skylder vi ikke hverandre noget nni- 

tagen godt venskab. K. R S 

A vil heller skyld T ham et di daww a lower, end næjt hac: 

et en jenneste ståånd. H. Br. 

A skylder ham et a mit, der gav mig et a sit. E. T. K. 
Skynd dig med maden, dreng! én skefuld i falsen, éi\ : 

munden, én i skeen og én i fadet. K. R $- 

Skudt. De vær int alle skodt, der kommer i æ kri/r- 

K. Th. 

Skiære. Det skjær, hr. Stær! Ch. v. 

Ska. Han skåer (skaber) sig al tid værre end Pokker. 

A. Andr. 

Skål. En skål for det hele, der er ingen ting at dele. 

H. v . B. 
Skål og godtår, den, der drikker, han får. M. Balle 

Skål, Skibsted, din kone hedder Wolle. chr. J. Eller: 

nu kommer Bendixen. K. B 

7891. Skål, Mads Sort, giver du den omgang? E. T. K 
Skål, viel tak, Ane Dorte! k. K.P., tø. 

Skål, all i grå ænder, det er ingen for nær talt. H. F. F. 
Skål, skrædder, sa' Smalle-Peder, de drak thevand. H. F. F 
Skål ! held og lykke med bierue. m. g. a. 

Min skål og din profit, a drak og du fik it. a. >* 

Din skål og min profit, den drikker vi så tit. a. K. J 
Skål, alle gode venner, måske de er få. a. E. J- 

Skål forbi, min hals går ed i. A. fl. S- 

Skål i min hals, i morgen kommer syndfloden. E. T. K 



Skål — Slag. 297 

7901. Skål, min torre hals, i morgen kommer syndfloden 

og Laber over dit gab. Når der drikkes en snaps. A. E J. 
Skål og godtår, det sætter så mange fra hus og fra gård. 

Vendes tit om i spøg: fra hus og til gård. £. T. K. 

Skål. drik ikke mer, end du kan tår. Maren B. 

Skål far det hele, her er ikke noget at dele! ch. W. 

Skål, Maren Jorgens, det er Mette Per Nielsens krus, vi 

drikker af. K. L., F. 

Når en tager godt til sig på en andens bekostning. 

Skål, Agnete, har du solgt dit sinor. Sæll. C. C. fl. 

Siges, når en fjærter. 

Der kommer hele Skåls kompagni. N. Jorg. 

Skår. Han kan gå sit skår og drikke sin tår. p. J. 

A kunde snart have gjort skår i æ barns potte. a. H. S. 

Kommet det for nær. 
Skat. Han vil gjærae slå en skat med æ piger. a. H. 8. 
7911. Sladder. Der kan snart samles til sladder og til 

vask. K. Br. Eller: Sladder og vask samles til. E. T. K. 
Sladder og vask formindsker ikke. Ann. J. 

Den, der vil sladre, skal have en rød smørrebrød. Eller: 

. . , skal have fire skilling i sladderpotte. E. T. K. 

Den, der vil sladre, skal have en pose på rvggen at samle i. 

E. T. K. 
Når en sladrer i æ by, skal en enten rende hjem eller 

Også lyve. S. Brun. 

Den, der sladrer, skal have en meldmad med røde lus på. 
E. T. K. Eller: „ . . skal ha syv røø drammer epo ed 
hakkebræt. K. M. R. 

Dem, der vil sladre, har drukket skadeæg. Eller: . . . skal 
have en meldmad med blå tov (o: uld) på. P. K. M. 

Den, der sladrer, han lyver. F. L. Gr. 

Fanden skulde forringe en sladder for et ords skyld. • 
Om også noget er glemt, kommer det ikke derpå an. E. T. K. 

Sladreren sidder på sladrerens dor, sladrerens rov er fuld 
af knappenåle. Til en, der sladrer. J. Prest. 

7921. Sladderpotte. Hun skal have en skilling i sladder- 
potten. E. T. K. 

Sladdertallerken. Hun gik med sladdertallerkenen, c. A. Th. 

Slarrertååek, hwa ska di row kååst! J. G. P. 

Slag. Nå, det var nok det første slag til sengen. 

Når en gaber tidlig på aftenen. Henr. P. 

Vi skal slå et ordentlig slag i kirsebærsuppen. M. R. 
Hun slår et slag i Davids saltkar. O. H. 

Nu ikke et slag mere, for jeg får min kat. Ann. J. 



■98 Slag — Slem. 

slaget er dit, men ho'det er mit F. L Cr 

DS. Du er en af det slags, vj skulde have dem af. 
E. T. L 
; er af det slags, som Fanden giver ti for skillingen s' 
og kan endda ikke komme af med dem. Lov B. 

Eller: . . . syv af for skillingen og skillingen igjen. os 
en græder. Klemme folk. E. T. S 

il. Du er nok af det slags, man kjeber på marked« fe- 
fire skilling. Om en løsagtig. E T- K 
i kan blive til noget, æ slaww er god. H. F. T. 
er udderlig af æ slaww ligesom Thomas Nielsens stud? 

er ikke af det slagels, æ kakkelovn er af. s. T K 
Om noget, der er nemt at komme af sted med. 
jte. Vær så god og sæt dig ned, der er så skident bc 
inde i dag, min kcne har slagtet en hone. £. T. K 
Siges til en fremmed. 

Btedag. Det er ikke al tid slagtedag. B.O. 

jter. Det gjor ikke så meget for en slagter i pel* 
tiden. Egen%: pelse i slagtetiden. J- 0- P 

■ bor nok en slagter, siden der hænger kjed uden fa 
doren. Den, der rækker tunge. Mort. E. 

i duer ikke til slagter, som ikke selv har en tyrepande 

M. S. E. T. K 

gtetld. Der ligger ikke så noje lav på eu pelse i slut- 
tiden, p. K. * 
1- Slandt. Der er tre slandter i en æl. Chr. I 
lien. Det er en sleben fyr. a. fl. l 
gfredliv. Et godt slegfredliv er bedre end et djenfc 
ægteskab. Nik. Clir. 
[e. Hun slat en sleje (o : et smil.) am. S. 
m. Der er tre slemme ting: Nipperirik. klatgjffW 'i 
kys-i-smug. CU V- 
^er kat, skiden kakkelovn og arrig kvinde er tre slemm* 
ting i et hus. Oh. B. 
forhadt kone og en forsult kat og en skiden kakkelo« 
det er tre slemme boskaber i et hus. É. T. K 

var slemt med det knippe halm, vi kunde så ilde und- 
være det E. T. £ 

er slemt med manden, der har hængt sig, men det <'■ 
værre med hans lue, som er borte. K H 

æ slem (hårdt), hwå de æ awer. mæn waar, bnir " 
slå nejer. C. li., I 



Slem — Slikke 299 

7951. Det er slemt at være drengs dreng, men det er 

værre at være piges pige. Lov. H 

Slemming. Der er en slemming i vejret. Ant N. 

Det tøer lidt. 

Slet. Den er ikke* så slet (fejlfri), som en skrier (o : skri- 
der) til. A. L. 

Det er et slet indfald, der får et slet udfald. c. A. Th. 

Slibe. Man sliber bårdest på andres stene. H. A. H. 

Du kan godt slibe sagse. Til en logner. Ch. W. 

Han sliber ikke uden vand. E. T. K. 

Den, der har slebet din sags, har ikke stjålet dig slibelon- 
nen fra. C. A. Th. 

Han har nok ikke slebet foruden vand, da han gik hjemme 
fra. Han græder tit. P. J. 

Slibesten. Det er for mine ojne som en slibesten, e. T. K. 

7961. Det er svært at flå huden af en slibesten. E. T. E. 

Jeg skal ud i landet og se på en slibesten. P. J. 

Undvigende svar, når man ikke vil sige, hvor man vil hen. 

Slibetmg. Det ligger ude på slibetruget. Ch. w. 

Til en, der søger noget på et urimeligt sted. 

Slide. Den, som skal slide sig rig, måtte være tilfreds, 

han var rig. A. Andr. 

God kone slider mere på sit hynde end på sin kåbe. 

M. R. 

Han slider, så ojnene er færdige at hænge ud af hovedet 

P. V. J. 
Vi skal det gamle slide, for vi det ny kan nyde. c. Or. 
Han er ikke kjon at gå i kirke med, men han er sliden 

(arbejdsom). Fr. M. 

Slikke. Han slikker sig om hans mund ligesom en tørstig 

ronvædder. E. T. K. 

Han slikker en op ad ryggen. Smigrer ham. Ant. N. 

7971. Tag dig i agt for den, der slikker, den, der bider, er 

der ingen fare ved. Siges til pigerne. E. T. K. 

Den, der er alle steder at slikke, får ofte fliser i tungen. 

A. E. J. 
Slik du smor af hegle og fedt af en tjærekande. E. T. K. 
Det har nok den røde ko slikket. j. o. P. 

Om noget, der er svedet. 
A, vil du ikke slikke noget fedt. E. T. K. 

Slik fem, gå neden om, tag din kjærest med hjem. T. K. 

Siges ved fejltagelser. 
Nu er der ingen slikkende på æ skrin, for nu er æ skatol 

lukket Marie J. 



300 Slikkøn — Slædevej. 

Slikken. Du er nok slikken (en slikken hund) efter kartoi- 
felskrælning. P. V. J. 

Slikmund. Du er en slikmund, pas på, musene gir ikke 
til din rumpe. MortL 

Slint koster int udden æ wand å hendt: å. H. S. 

Slint: en ret søbemad. 
7981. Slud véd, når Slask skal i by. £. T. L 

Den ene kjender den andens færd. 
Slud sér nok, når sjat skal to. M. Munch. 

Sludder. Huu giver en sludder for en sladder. BL A. Hu 
Sludder og skidt har vi nok af. J. G. P- 

Jeg bryder mig ikke om sludder, når jeg får mad. P. 
Å, sludder og præk og hejjbejj. MortE. 

Sludder, tøs, du har fået marken. p. J. 

Sluge. Du er rede til at sluge mig i en skefuld vand. 

Elier: Du var tilfreds, du kunde ... El T. I. 

Du sluger i dig, som du ikke havde fået at æde i fjorten 

dage. M. Balle. 

Tak for, du slugte mig ikke. Eller: Du skal have tak, for 

det du ... . et. K. 

7991. Vil du ikke sluge en hægte? j. g. P. 

Slugekniv får aldrig liv. Til den, der spiser hurtig. J. K. N 

Slugøret. Du sér så slugeret ud som en våd hund. 

A. E.J. 
Han blev så slugøret som en hund, man har taget stenen* 

fra. H. Br. 

Slump. Der har du slumpen (o : det sidste) for de tre mart. 

P.J. 
Slumpskytten kan også skyde en krage. Th. J 

Slump8kytteme skyder også med. L Fr 

Slæbe. Han slæber med det, som en kat med et ålehoved. 

P. V. J. 
Han lader sig slæbe gjennem femten tjornegjærder for én 

skilling. L Fr. 

Slæb ad, hr. pastor, det er en kviekalv. j. F. 

8001. Slæbenav. Lig kun ned på »slæbenavet«. P. J. 

Slæbenav, rimeligvis et hjulnav, som s møgnin genvunder kjorsekn 
er gået af, og som derved kommer til af slæbe, hvilket i & 
tid næppe var så sjælden. Jeg har hørt mundheldet i dec 
betydning at holde låret lidt nærmere til jordon under hon- 
ningen. 

Slæde. De ær en løst å en glee å ååg i en slee, nær * 
slee ær wældt, så ær æ glee speldt. c. Sch. 

Slædevej. Der er flere, der (og) kjorer med vogn og ede- 
lægger os slædevejen. p. J. 



Støgt — Slå. 301 

Slægt. De er lige så meget i slægt som lygtemanden og 

Fanden (æ djævel). E. T. K. 

De er så nær i slægt, at de begge har kjobt pattegrise hos 

én mand. Ch. W. 

Slægt som slægt, enhver betal' sit 61. K. Th. 

Slægt mig hid, slægt mig did, har du noget, kan du tage 

til det E. T. K. 

Vi er i slægt, men der skal et fjerdingkar ærter til for at 

regne det ud. 8e: skjæppe. Marie Kr. 

Kvindens slægt er slægt til bordskuffen, men mandens til 

stuedoren. C. Gr. 

Di er trej træjt avv jet slæjt. Tre alen af ét stykke. M. Balle. 
8011. Jo næe slæjt, jo mæe vræjt. K. Th. 

Svin slægter sin. fl. N. 

Slæt-i-mælld. Han er en slæt-i-mælld-hætte. H. H., Hj. 

Sledsk, sladdervorn. 
Sloje. En er ingen sloj\ for det en har en gammel troj\ 

E. T. K. 
Sløv. Slik sleven, Voldborg, fløden er spildt! Nik. Chr. 
Slå. Han slog uden at bruge næverne. P. V. J. 

Han slog til hende, så hår og man røg af hende. Seiskjælde 

A. H. P. 
Du slår med den store hammer, men den revner. 8. Brun. 
Slår du, som du høder til! E. T. K. 

Slå kun hårdt, så er der ingen og véd andet, end det er 

mig. p. j. 

8021. Man tager den ene og slår til den anden med. 

B. H. S. Eller: Han tog de andre og slog mig med. 

H. Br. 

I Jesu navn slog Pæjer Eistne første gang. Kar. T. 

Slår du, som du høger, så kan du kyss' en gammel kjæl- 

ling i hender rov, når den røger. E. T. K. 

A vil ikke slå dig, min dreng, men ddren skal slå dig. 
Siges til en uartig dreng, der skal ud at tjene. C. L. R. 

Han slår ordentlig til Rokkesidse. Tis sø. H. P. C, K. 

Giver dygtig ud. 

En kan slå en karl fra en hest med den. P. K. M. 

Om en tyk meldmad. 
Der er ikke noget, der slår folk mere fejl end tanker, a. N. 
Han slår sig på munden som en tremarks-mand. H. N. 
Det er ingen kunst at slå knep for kongens næse med æ 

hånd i æ lomme. - A. L. 

Den, der slår igjen, ypper trætten. Nik. Chr. 

8031. Tit slåes der på vognen og menes hestene, a. E. J. 



302 s & — Sn\alhai\s. 

De sloges, som der var 115 om 1 og 8 om dem begge. 

H, A» U«. * • 

Når kattene slås, bliver killingerne lavede. M. IL 

De skal slås, for de kan mages. M. IL 

Skal vi slås til en pægl? P. J. 

Det slog ikke mere an som persiller i en bolle. K. Th. 
Det slår til som til skrædderens barsel, da åd de barnet i 

kjøbet, men det var rigtignok et sukkerbarn. IL Bak. 

Eller: . . . ligesom til skrædderens barselgilde, de åd 

ikke andet end hovedet af barnet V. IL 

Det slog til og gik til li'som te æ skrædders barsel, hvor 

de åd æ barn og levnet æ kovring. Kr. B. Eller: . . 

ligesom ved skrædderens barsel, hvor de åd barnet og 

levnede en kovring. P. Chi. 

Barnet var skrabekagen, men kovringen var selve barnet 
At slå til det er godt, når det ikke bliver for hårdt 

E. T. K. 

At slå små drenge, det svider længe. P. I 

8041. Det slog til med dagen og arbejdet. E N. 

Slåen. Stik du af med dine torre slåen. P. J. 

Afvisonde til den, der vil snakke med og vil skose. 

Smage. Ded smager som inte naad i mijn mujn. L Sk. 
De smager så miere (efter mere, som mere). H. A. H. Eller: 

Det smagte så meragtig ! K. R S. 

Det smager så godt, at fattige folk godt kunde spise det to 

gange. A. & R 

Smeckt gut og koster nichts. CL W. 

Det vil gjærne smage af det første, der har været i gryden. 

Nik. Chr. 
Det smager hverken af malt eller salt. L Fr. 

Smag og behag kan ikke disputeres a\ L Fr. 

Det er en smags sag. C. Gr 

8051. Smal. Hun er så smal, en kan slå hende over 

en skefuld tyk mælk. Eller: . . en skefuld kål. Eller 

. . en skefuld valle. Eller : . . en sivvi. e. T. K 

Hun er så smal som Ingeborg Render. M. M- 

Hun er smal mellem ojnene. Om en gerrig kone. O. B. H. 
Den er så smal som et par hvalte fjæle. J. 31. 

Siger man om et dyr. som er magert. 

Der er ingen smalle steder (på ham). A. N- 

Der vil komme et smalt sted for ham en gang. e. T. K 

Om den odsle. 

Smalhans. Det er ikke godt at have smalhans til kjekken- 
mester. C. Gr. 



Smalrin\pe — Sn\uk. 303 

Smalrimpe. Der kommer smalrimpe efter ramrutte. £. T. K. 
Smaske. Vil du behage at smaske. p. v. j. 

Smav8. Der er smavs til fa'r og lidt til mo'r, hun går og 

har aldrig en helbredsdag. p. j. 

3061. Smed. Enhver smed har sin bonde. M. M. 

Enhver smed har sint sæjj (o: sige), og enhver kone har 

sin våån, den ene værre som den åån. j. f. 

Ever smed har sin sæd, hver kone har sit lune. A. L. 
Hvor er der en smed, som ikke drikker, og en skrædder, 

som ikke er storhovedet? H. F. F. 

Alle smede tørster, de har en gnist i halsen. H. F. F. 
Vi skal have en tår til i dag, vi har smeden. H. P. L. 7 O. 
Ded troer smeddijn, smedskan trod-ed alt i aavtes. K. Sk. 
Smedens lopper (o : glødende skjæl) er værre end præstens 

lus. A. G. 

Smeden kan tage gammelt og gjere nyt af. A. H. S. 

En smed og en so er to gode betjente at have i en by, 

for de kan ta' gammelt og gjør' til ny. R. p. R. 

8071. Han kjører møg for smeden. Mart. D. 

Han kjører for smeden. Ch. W. 

Den, der har ondt i maven, så han må løbe ud hele tiden. 
Smedens hest og skomagerens kone har gjærne de dårligste 

sko. F. L. Gr. 

Det er sandt, for alle folk siger det, om det så er smeden. 

Chr. R. 

Smede-brændevin. Æ smede-brændevin er god for rest- 
syggen, at jærnet kan blive varmt, og arbejdet gå hur- 
tigt B. T. K. 

Smedemøg er det bedste møg. Ant. N. 

Smedie. Jeg skal til smede og ha' noget nyt at vede. 

N. Joh. 
I sraedien og møllen skal man have nyt at vide. F. L. Gr. 
Smid ham ud, han mærker ord. F. L. Gr. 

Smidig. Du er lige så smidig som den fugl, man kalder 

ko. A. Andr. 

#081. Smile. Den smilte som en stegt gris. A. L. 

Smule. Sådan en smule ta'r vor mo'r ikke noget for. 
Når der klages over småting. K. R. S. 

Smuk. Hun (den) er så smuk som en nyfødt gris. E. T. K. 
Der er ingen brud så smuk, så vilde hun endda være 

smukkere. Al. H. 

Den, der ikke bliver smuk inden de 20 år, gift inden de 

30 og rig inden de 40, bliver ingen af delene. Ann. J. 



304 Sn\uk — Smdr. 

Hun vilde være smukkere, hvis halen og manken bier oé- 

tyndet noget. C. A. R. 

Den smukkeste pudser lyset, og den grimmeste brander del 

A- EJ. 

Smumme. Hun sidder og smuramer godt i det E. T. 1. 
Smutte. Den smutter på æ bælg ligesom Eske. F.P.J.L 
Smæk. Han vil have smæk for sin skilling. ch. w. 

8091. Smækker. Den er smækker i livet ligesom Ham 
Per Niels's gris, der levede på ærtehalm, j. N., L-B. 

Om én, der er tynd ©g mager. 

Smækket Hun er smækket Frugtsommelig. J. Schi. 

Smdr. Det er skident smdr for råddent hor. H. A. H. 
Hvad kommer det smorret ved, at ronvædderen døde, 

H. A. E 
Skident smor er godt i kål. B. H. S. 

Det er endda mat, elleve køer og intet smor. K. Kr. J. 
Smor om æ hwonner det sætter ikke fløde. H. F. F 

Det kommer igjen med smorret på hornene. Moit E. 

Det kommer ikke fedtet ved, hvad smorret koster. Moit. I 
Det kommer ikke smor ved, hvad fedt gjor, H. S. 

8101. Hvad kommer det smor det fedt ved? C Gi. 
Hvad kommer det smor ved, hvad hvidkål er fed af? 

F. LGr. 

Det kommer ikke det smor ved, hvad koen døde af. 

Mort.£ 

Når én har smor nok, så kan en gjøre en lort god. £. T. I 

Dem, der har meget af æ smor, de skal have noget i * 

kål. E. T. K. 

Det er ikke godt at kjende sit smor i de andres kål. C& 

Smorret er tre gange galt Når det er koldt vejr, så er 

det for hårdt, når det er varmt, er det for blødt, <¥ 

galest er det, når man slet intet har. Eller: Dex er 

galt med smorret tre gange om året: når det er fcr 

Undt og for hårdt, men værst, når det er for lidt 

E. T. K. 

Det kommer ikke det smor ved. E. T. i 

Folk ser helst smor i deres egen grød. a. L 

Der er lidt smor i lang klud. A. E S. 

Når man får lidt varer i stort papir. 
8111. Hvad rager det rendekjællingen, hvad smorret koster 

i Kjobenhavn. C. fr. 

Af mangel på smor og fedt tager vi, hvad vi har. L Fr. 
Det er kjedsommeligt, Kirsten, smorret koster intet c. Gr. 
Det går ligesom heglet smor i en træsko. c. Or. 



Sn\6r — Srr\6ræske. 305 

Sid op ved bordet! tag smor, tag fedt, tag hvilket I vil, 

tag begge dele, tag fedt, værsgod! Ch. W. 

Skident smor er godt nok til syge hunde. E. T. K. 

Det er meget smor, en hed ovn kan brede. E. T. K. 

Det er ikke smor til bunds. Falske folk. Mort. E. 

Det ser godt ud til smor, kattene har ædt fløden. Mart. D. 
Det lo Lene ad, hun fik smor i sin grød (vælling), p. o. 

N121. Smøre. Dersom du smører vel, så kjører du vel. 

R. G. 
Kan smører sin egen lire. H. N. 

Kjeld kom herom ved i dag og sagde, dft skulde ikke smore 

dig. Når en venter sig nogen fordel. E. T. K. 

De skal smøre, ligesom æsken formår. L. Fr. 

Smore og hvætte, det sinker ette. B. H. S. 

Vil du ikke smøre dig, for du slikker dig, så har du endda 
noget at slikke efter. H. C. S. 

Spøgefuldt afværgende, når man vil pådutte en noget. 

Han smurte ham godt ind. Når en narres i handel. H. C. S. 

Det går, som det var smurt i hundefedt. p. K. M. 

Han skulde smøres i hasselfedt. E. T. K. 

Smørelse det gjor godt, om det er så på gamle vogne. 
Eller: ... en gammel m og vogn. M.Munch. 

S 1,'U. Smøreise kan gjøre godt, om det er så på en pro- 
kurator, j. p. h. 

Smørelse er al tid god, om det så kun er til et par gamle 
sko. Nik. Chr. 

Smorelse gjor godt, når det kommer i tide. S. H. 

Smorhul. Dybt smorhul gjor hojnakkede drenge. K. R. S. 

Smorkjøb. Lad os sidde ned og snakke om det gamle 
smorkjob, vi havde i fjor. K. R. S. 

Min rov klør, vi får godt smorkjøb. E. T. K. 

De går for det gamle smorkjøb. Ant. N. 

Om bom, der er for små til en leg og forsoer sig mod reglerne. 

Han går for det gamle smorkjob. Ant. N. 

Tages ikke i betragtning. 

Smorrebrød. Han tjener sig en smørrebrød. j. m. 

En ojentjener. 

At spise smorrebrød til flæsk er ikke at frådse, men at leve 
vel. V. Benn. 

s 141. Han smider smorrebrød med knæerne. H. H., Hj. 

Smortyv. Sådan skal de ha' det, de smortyve: Frøken her, 
frøken der og frøken alle stoder. h. H., Hj. Eller: . . . 
smørtyve, når de stjæler fedt. Ch. W. 

Smoræske. Vil du kysse min smoræske? Ch. W. 

20 



306 Sm & — Snak. 

Små. De små ser altid hojt. L Fr 

De små ser hojere end de store. M. R 

Der bliver al tid holdt ned på de små. P. J. 

Det er de små, de store bliver af. p. Kr. M 

De små ender det, mens de store vender dem. L. Fr. 

De små skal en ikke foragte. A~ N 

De små er ikke til for (skabt til) at kysse de store i ende 

K. Tt 

8151. Små folk kan også blive vrede. R <3. 

Sma gryder har også øren. H. X 

Ja, de har også ben, sagde en lille pige. på hvem dette ordspr.« 
anvendtes, og så gik han sin vej. 

Små drenge kan huske længe. Se : slå. H. H~ 

Små hug fælder store træer. M. K 

Små ting leder man om, de store lader man ligge. M. R 
Aja! små sla', stor' vil a så nødig ha 1 . E. T. £ 

Sma slag og mange! MR 

Sma slag, mindst i hovedet ! K. R £ 

Små slag og flest i hovedet, der lammer du ikke. Løv. u 
Sma slag og kom snart igjen ! E. T. K. 

8161. Sma folk kan og kaste lange skygger, c A.ft 
Småt. Det går småt, men net. K. K. S. 

Småforretning. Jeg (du) har mange småforretninger for- 
uden de store. H. H., 
Småfolk. Det er ikke for småfolk at komme i kancelliet 

0. B. H. 

Småhad er også had. Kar. T 

Småkræng. Han er småkræng, han kan moge. E.T. i 

Eller : Han er småkræng til sludearbejde, han er fiog? r ' 

nem, han kan moge. c. L. R. Eller: Du er småkrarø? 

til sludgavn, du kan moge. j. K. N.. 0, 

Smånem. Han er smånem, han kan gilde myrer med ec 

skovsav. E. T. I 

Småting passer for småfolk. F. L Or. 

Snak og tobak er tidsfordriv. Nik. Chr. 

Snak det kan vi snart høre nok af. Maren 6 

8171. Snak har vi nok af, lad os få lidt tale. A. B.B. 
Snak og sladder er gjærne levende. Mads J 

Af snak og tak døde smedens kat Stevns. J. P. J 

Du holder en svær snak, men gjor kun en dårlig redelig- 
hed. A. H. P 
Snak i kjællingemund er tit guld af hjærtens grund. F. L '* 
Der hjælper ingen snak, mo'r vil have penge for sit ol. 

C. A. Th, 



" Sr\akke — Snakke 307 

Snakke. lille snakken gjor lang løben. n. C. A. 

Du snakker, som du var født i- skoven. e. T. K. 

De mo væær nod gromme gåt tysk, do snakker, får a ka 

fosto hvæ jænnle ord. H. Br. 

Da snakker, ligesom æ hud var afe din rov. j. p. b. 

Så han ikke kan tåle at sidde. Til den, der vil yppe strid. 
8181. Du snakker, som skindet var afe din bfig eller også 

syv læg i steden. A. H. P. 

Du snakker, ligesom æ hud var afe din finger, j. p. B. 

Til den, der er bange. 

Du snakker, ligesom din mund var hudløs. J. G. P. 

Hver snakker for sin pose. H. N. 

Du kan snakke under æ bord, du har ingen skjæg. 

Siges til bom, der blander sig i samtalen. E. T. K. 

Han kan snakke Fanden et øre fra. Den slege. E. T. K. 
Han snakker, og han snakker, han $r nær ved og kan snakke 

Fanden et øre fra. S. H., S. 

Han snakker af styrken og ikke af forstanden, a. M. N. 
Han snakker som en brav karl (godt nok), men peger som 

en skjælm. p. j. 

Han snakker hist op og her ned. H. A. fl. 

8191. Du snakker om Varde, når vi andre snakker om 

Ribe. H. J.-H. 

Han snakker efter snak og lyver efter logn. H. A. H. 
Du snakker med som Frans's rov på tinget. a. C. C. G. 

Eller: . . . Madses rov opå torvet Lov. H. 

Han kan snakke dem ind i en sæk og binde for den. 

H. F. F. 
Han snakker som en pose, der er bunden for snovsen. 

S. P. J. 
Han snakker af hans ærme. P. K. M. 

Om den, der taler polisk, falsk. 
Væær snakker, som mujn e skårijn te. K. Sk. 

Du snakker nok godt for din syge moster. Niels J. Eller: 

Du snakker godt for din egen syge nio'r. Ann. J. 
Han snakker som en pølse, der er lukket i begge ender. 

Den vrovlevorne. E. T. K. 

Du snakker godt, smør din mund i fedt og gå så ud og 

fæst piger. A. E. J. 

8201. Du snakker nok for roes skyld. Om pjat. A. E. J. 
Du snakker, som du har vid til. K. H.-H. 

Vi skal snakke, mens vi lever, når vi er døde, kan vi ikke. 

A. H. P. 
Der er ingen (ting), der kan snakke som folk. P. K. M. 

20* 



308 Snakke — Snar. 

Du må nok snakke, men ikke pege fingre. A. S 

Lad os snakke lidt endnu, vi kommer aldrig så unjf 

sammen mere. K. R. S 

I kan sagtens snakke, I er uden ved det a. H. P. 

Du snakker godt, lad mig nu hore, om du kan synge. 

* Ole J. 

De snakker gammelt om, hvad smorpriserne var i fjor. 

H. Pet 

Når vi snakker om en ko, snakker du om en vejrmølle. 

En. der vil snakke med om det han ikke forstår. H. H., 

8211. flan snakker ikke til storke om vinteren. 

Når en ikke svarer. Marie t 

Du snakker også med ligesom roven af drengen. E. T. L 
Han snakker, ligesom vinden blæser til. am. J. 

Han snakker folk efter ojnene. L Fr. 

Han snakker, ligesom han drikker til. L Fr 

Han snakker vel med enhver og bedst med den, ban »: 

sidst ved. P. K. M. 

Du snakker (i) en god stovle. Vrovler. K. R S. 

Du snakker og lader munden gå, men gjor en solle rede 

lighed. A. H. F. 

Du snakker (nok) for tænder. Siger ikke din mening. P.Kr.M, 
Han snakker op ad vægge og ned ad dore. J. F... 

8221. Du snakker for at sælge dine fisk.* E. T. K. 

Du snakker om kirken, når vi andre snakker om mellen. 

P. K. M. 

Han snakker med to tunger i én mund. P. E. i 

Ja, lad dem kun snakke, de kan æde længe af min ro v 

forend de når mit hjærte. E. T. I 

Han snakker, og han bakker. S. H., S. 

Den, der går og snakker med sig selv, bliver gammel. 

E. T. 1 
Den, der ikke bliver snakket om, er der ikke noget ved 

Ann. J- 

Snaps. Å, sådan lige en tor snaps bryder jeg mig i& 
om. P. J 

Små snapse (små drikke) er sunde. B. H. S. 

Kan en få syv dusin røde snapse? lidt linder i en snffrø 
vending. A. H. F. 

8231. Snapsting. Om ikke for så til sidste snapsting. 

Om en dårlig betaler. E. T. K- 

Du skal få det til sidste snapsting. Aldrig. P. K. M- 

Snar. Det kan ikke blive både snart og rart. Marie K 
Snart — det er om 3 uger. Henr. P 



Snavendt — Sr\yde. 309 

Snavendt. Du bakker snavendt ligesom en pydkølse, der 
er begge i åbne ender. K. R. S. 

Snavs skai man sætte hojt og se sjælden til. Maren B. 

Sne. Kommer sne med frost, bli'r det knapt med træ til 
fattigmands kost. F. L. Gr. 

Hvor er den sne, som faldt i fjor? den er jo bleven, til vand. 

R. G. 

Det skal sne (ske) som om det var (om det var så) ved 
juletider. K. R. S. 

Sned. Det blev på sned, det kommer ingen ved. Mario K. 

Eller: Lidt på snee kommer slet ingen vee. c. Sor. 
Nål* man glatter over fejl. 

8241. Snedker. Det er en snedker-tømrer-hjulmand, der 
har lært at gjere træsko. - p. j. 

Snegl. Det går, ligesom en snegl kan krybe. L. Fr. 

Han går som en snegl hen ad en beget (tjæret) fjæl. Eller: 
. . . som en lus op ad en tjærestikke. E T K. 

Sneglehuse og bejlehuse er al tid fulde. L. Fr. 

Sneppe. Det er en rigtig sneppe. Ant. A. 

Om en ildeset og vigtig person. 
Snes. Det var en anden snes. E. T. K. 

Snik snak og hæjj bæjj. E. T. K. 

Siges, når noget utroligt fortælles. 

Sno. Hun kan sno sig i en dans som en kyssel. h. F. F. 
En kvinde lærer ikke at sno sig, forend hun får en 5, 6 

om sig. K. M. R. 

Snor. Der må en stærk snor til at binde den fast med. 

A . B. B. 

8251. Snu. Du er snu, men det er da mest i æ næse. 

Om en mindre kløgtig person. * H. F. F. 

Du er snu, for du kan moge. H. F. F. 

Snuble. Ikke snuble, Katrine, det er glat fere. Marie K. 
Snuble og ikke falde lider godt hen ad vejen. H. K. H., L. 
Snude. Han går med snuden fuld. H. F. F. 

Snue. 100 daler å snuu di ka åsse duu. E. T. K. 

Sigea, når man har snue. 

Snurba$86. Pas din egen snurbasse. H. a. H. 

Snurre. Han snurrer, mon han vil bide? Ant. Andr. 

Snuse. Den, der snuser meget, har torveskjær på sit eget. 

Ant. N. 

Snyde. Den skal have rene fingre, andres næse vil snvde. 

O. A. Th. 
8261. Snyd din næse og bind din hose op i. a. N. 

Jeg skal love for, han snød ham hans næse. Mort. E. 



310 Snyde — So. 

Snyd din næse, din snatte sow ! det var de sidste ord, mir 
salig mand bøø til mig. a. N. Eller: Snyd din næst 
din snatte mær! det var det sidste bonlige ord, mit 
mand sagde til mig, da han skulde til at dø. E. T. K. 

Jeg skal snyde dig din næse, så du skal sige, at du k 
aldrig fået den sådan snydt for. MortE. 

Snyd dig, snatte, to dig, gratte. Ole J. 

Du blev snydt for en kartoffel. A. X. 

Han blev slem snydt af (for) det varme ol. iE.IL 

Snyk-op ligesom Niels Yesterbos hund. s. Bnu>. 

Snøkke. De kan snekke på æ stak-sted, om de vil, ejse: 
kan de gå. H. F. F. 

Ja, no ka do snøk i æ stakstæj. T.V.B.B 

Til den, der kommer for sildig. Staksted: det sted, hvor hff&k- 
ken har stået 

8271. Snyltegjæst. Det er et skidt gilde, hvor der ing® 
snyltegjæst er. K. Si. 

Snærpe. Han ved, byen hedder Snærpe, men han ved ikke, 
hvor den snærper hen. E. T. t 

Snæver. Du er snæver imelT æ hwonn. £. T. K 

Om den karrige eller don, der synes bedst om sig selv. 

Der er også snævre rum i det vide Kjobenhavn. X. Lyui 
Snørestovle. Det er en solle (sær) snørestovle. 

Lov. H. E. T. R. 

Sndvle. Min fader snovier, og min moder snovier, og tlie 
mine søskende snovier undtagen mig, jeg snovier ikfr 
— — og så snovlede han endda. E. T. £ 

8nfiV8 og godmorgen. a. X 

Dem, der er i alle huller at snovse, de finder hveder i 
somme. p. fa. M. 

Er du rigtig ved snovsen ? Ane N. E. T. K. 

So kan ikke lugte sin egen sole. j. G. P. 

8281. Soen er ikke vant til at ride i saddel. P. Kr.M 

Hvad so bryder, må gris betale (yde), c. A. Th. Eller: H^åd 
soen har ødet, far grisen betale. a. a 

Soen er et svin i sine bedste klæder. ch. V. 

Lige meget, enten det er en so eller en galt den bed>te 
sk 1 til orne. j, g. P. 

Skiden so gjor sig først ren. H. >' 

Det er en so med en guldkjæde. R. g. 

Hun er en so af en madam at være. J. A. 

Det var da ikke værd at gjøre sig til (være) so for én gri& 

Skiden kvinde med ét barn. P. J- 

Enhver 90 holder af sine egne grise. j. F. 



So - So. 311 

Den fyldte so bryder sig ikke om, te den hungrige grynter. 
£. T. K. Eller: Den forædte so kan ikke lide, at den 
hungrige grynter. E. T. K. Eller: Den mætte (fulde) so 
ved ikke af, en sulten grynter. A. H. S. 

8291. Enhver so synes, sine unger erdekjonneste(erhvide). 

P. Kousg. 
Der er flere søer til end dem, der har tryne. C. Or. 

Di er sow å sæø a jet læ^. To alen af ot stykke. E. T. K. 
En kan vænne en. so på en dor med en håndfuld, men en 

kan ikke vænne den af med en pand' fuld. p. K. M. 
Soen kan ikke huske, at hun selv var gris. D. j. Eller: So 

howsar inte, hon har vad griis. K. Sk. 

Den sætter ud på æ ben som nogen mager so. E. T. K. 

Det er kun den skidte so, der behøver at vaske sig. p. J. 

Han kan ikke møde æ gamle so. Ben bøvlbenede. P. K. M. 

Det passer som en sele på en so. M. M. 

Han krøkker som en mager so i frostvejr. M. M. Eller: 

Hun stirrer værre, end det var en mager so i frost 

Fr. P. 

N301. Når en so er i søle, var den tilfreds, de var der 
hveren. a. H. 8. Eller: Den ene so vil gjærne have den 
anden i sølen. H. N. 

Det er ikke godt for den ene so at kalde den anden slud- 
øre. J.B.H., D. Eller: Den ene so skal (kan) ikke lade 
den anden høre si ugøre. Eller: . . . skjælde den anden 
ud for slugøre. F. L. Or. 

Han bilder sig nok ind, at den store so er hans moster. 
N. S., B. Eller: Han bilder sig ind, den gamle so er 
hans mormoder. Om en, der er vigtig. F. L. Gr. Eller: 
Han har den store so til mormo'r. j. p. j. 

Om en, der har rig og mægtig slægt. 

Du er nok på leret ligesom Anders Jensens so. Joh. O. P. 

Fordi du ser en so søle sig i bladderen, behøver du ikke 
at gjøre det samme. A. E. J. 

Det er godt alt hvad Gud har skabt så nær som en tintet 
so og en ond kone. j. F. 

Der er aldrig så tintet en so, at der jo er lige så tintet en 
orne. Nik. Chr. Eller: Der er aldrig så skabet en so, der 
er lige så skurvet en orne. C. Or. 

Han er velkommen ligesom en so i en bøtte fløde. p. K. M. 

Man kan trække en so verden rundt, når den kommer til- 
bage, er den endda en so. Nik. Chr. 

Naturligvis, en so æder (skider) mere end en gris. E. T. K. 



312 So — Soit\n\e. 

8311. S*/ å en, det er en sogris! P. Kr. M. 

En so kan vræde lige sji meget ud, som ti galte kan yib?o 

ind. En cidsel kone. E. T. K 

Han (mange) tager soen for trugets skyld. A. M. S. 

Gifter sig med en gård. 

Du er en so, Malén ! J. G. P 

En står og lutter, som en so, der har skidt på øret 

P. K. 31 

Sotrav. Han lober i sotrav og svinegallop. K. R S. 

Soent. No æ de både soent å roent. K. M. R 

Sogn. Han ka lisse gåt sæj sowwnen åp å la preejster 

preek. Opgive ævret E. T. K, 

Sol. Han bod ham solen, om han ikke vilde have månen 

Kar. B. 

Når vi snakker om solen, så skinner hun (den). A. M. >* 
8321. Fra solen går ned og til aften kan vi nok 

det ud. P.J. 

Når solen går i vester, er de dovne de bedste. Ann. J. 
Det er så klart som solen og så tykt som sur mælk. M. M. 
Nu er solen på de hoje nagler. Middag. E. T. K 

Du kan komme der, hvor de hverken ser sol eller måne. 

E. T. K. 

Knap skinner æ sol om nat. K. Tb. 

Når solen kommer så hojt på himlen, at andre kan se d*. 

så kan jeg også. S. Brno. 

Solskinsregn piner troldene. A. £ J 

Sold. En skal lade noget gå igjennem det grove sold. A. I 
Soldat. Her er mad for en sulten soldat. Kar. 1 

8331. Det er en ringe soldat, der kan ikke bære enskjtfpp* 

lus uden at skulte sig. E. T. K 

Soldaterlivet er herretjeneste, men hundeliv. a. E. J- 

Sokker. Det har sine sokker på. p. Kr. M 

Somme vil have deres næb i al steg. A. L 

Somm glor, og somm gaber, de er alle gode, Vorherre skaber 

Lærer fi- 

Somme vil have mælk og grød, andre vil have grød i* 

mælk, derfor bliver al mad spist (og alle piger gifte). 

Ant. N. 

Somme vil ha' suppe, og andre vil ha' kål, derved bliver ti 
mad ædt. J. H. 

Somm håv et, å somm for et somm for skyld får et å tø 

alder ror et. A. B. B. 

Somm* klager dem og skÆr e£, somm' prålér og hår et. 

E. T. t 



Son\rr\e — Sove. 313 

Somme går til kirke, og somme går fra, somme bliver 
hjemme og siger så meget om somme. Niels J. 

8341. Sommer. Nu står vi to somre for og ikke uden én 
vinter. E. T. K. 

Sommersygdom. Han har den sygdom, der kaldes sommer- 
sygdommen (sommersygen). A. E. J. 

Sorg. Der er sorg under hver skorsten. j. m. 

Det er den tungeste sorg, som ingen ser, og det værste 
sar, som ikke bløder. S. I). 

Hvem der har ingen store sorger, de hjælper dem med de 

små. V. Bonn. 

Han har sort sorg og rød bedrøvelse. E. T. K. 

Om den sorgende, der har noget rodt i sin klædedragt. 
Den. der hår et par hvide heste og en fin kuen, er alder 

såre fåruen. J. Schi. 

Du er aldrig sorrig kvit, enten er du sulten eller forædt. 

Lærer H. 

Duesorg og kjærestesorg er de værste sorger. N. s., B. 
Sorgløs. Den mand, der har en hvid hest, en kjon kone 

og duer, han er aldrig sorgløs. J. O. P. 

8351. Sort og mørk og koldt er det, og potten er fuld af 

hår. Lov. H. 

En sort hone bliver ikke hvid, fordi hun har et hvidt æg. 

C. A. Th. 

Du er ikke mere sort, end du for har været. A. G. 

Uvasket barn. 

Dot ser sort ud i mo'ers ende til torvejr. A. E. J. 

Sove. Det er ej godt at sove på sulten (en mæt) mave. 

R. G. 
Ja, vi skal jo have noget at tage os for, når vi ikke kan 

sove. P. J. 

Gid jeg havde sovet i 1-7 timer, og der var 18 til dag! 

l)cn, der går til sengs hen ad morgenstunden. Henr. P. 

Du sover dig både fra hæder og ære. P. K. M. 

Du sover dig fra dine gode dage. E. T. K. 

Han har sovet sig lykken til. L. Fr. 

8361. A sover fra klokken er otte, til den er otte, det er jo 
sejsten timer. E. T. K. 

Sov, som du har begyndt, så sover du ikke over dig. 
K. R. S. Eller: ... så drommer du ikke. R. K., V.-S. 

Det er bedre at sove for intet end at slide for intet. 

A. H. S. 

A har været, hvor de har sovet til middag og endda kom- 
met op. A. H. 8. 



Mad^ 


J. 


Kar. 


B. 


Kar. 


B. 


R. 


<T. 


R. 


<;. 


Kar. 


T. 


A. H. 


P. 


A. 


S. 


LFr. 



3X4 Sove — Spare. 

Du sover nok lige så længe som æ syvsovere. 
Han sover kuns honse-søvne. 

Om den, der får korte blund. 

Han sover nok rævesovn. 

Om den, der lader, som han sover. 

Ikke enhver kommer sovende til sin lykke. 

Han kommer sovende til alt 

SovellJ8. Det er nok sovelusen, som bider dig. 

8371. Spader det er sort kort. 

Spåer, de vinder, men de wåer! I kortspil. 

Spandanke. Det er en rigtig spandanke hende. 

Spanke. Han går og spanker ligesom en kok i en tot Nar 

Eller: . . . som en spansk kok. c. L. R. 

Spanne. Det skal spannes durk igjennem med blårgaro* 

onder, for at det ikke skal gnave hælene. P. J 

Spare. Der spares meget i et hus, hvor intet er. Ch. w. 

Eller: Hvor der er intet i æ hus, der spares meget 

E. t K. 
Ét sting i tide sparer ni. E X 

Spar, mens du har ! A. M. X 

Det er ikke værd at spare, imens man har noget; når man 

intet har, sparer det af sig selv. h. A. H. 

Spar, hvad du har, og fortjen på ny, det er en kunst som at 

gjere guld af bly. A. Andr 

. 8381. En skal spare, når en har noget, og en skal spare. 

når en har intet, så skal en jo al tid spare. E. T & 

Eller : ... det er jo et farligt sparende. P. J. Eller: 

Skal man spare, både når man har noget, og når man.. 
Siges i en halvt morsom og halvt fortrædelig tone. II. A. H. 
Spente og spare gjor godt og kan længe vare. K. Sk. 
Spenk k spåår de ka lænng wåår, sus å dus de gjor tom 

hus. E. T. K. 

Hvad der er spart, er i behold. A. Andr. 

Hvad der er spart, er fortjent, han gjemte sine lorte til at 

koge salpeter af. H. >*• 

Spare og spinke og stræbe det skulde aflægges, a. H. P 

lid dem spare, der siddder i de store gårde, for a behover 

det ikke. Eller: .... for de har noget at spare p* 

E.T. K. 

Du skal ikke spare for kulørens skyld. i/>v. H. 

De penge, de sparer, er nemmest tjent a. K. 

Man skal spare, at det kan længe vare. F. L Or. 

8391. Spar p& æ bred, æ bund skal nok spare på sig selv. 

E. T. K. 



Spare — Spille. 315 

En skal spare oven i æ tønde, når en har nået æ bund, er 

det for sildig. A. L. 

•Spar, sa' mad til fad? (mo'r til fa'r). i spil. F. D. 

Det er dårlig sparet at kjøbe sit eget A. E. J. 

Spark. Det var et slemt spark! Om en skose. £. T. K. 
Spark i lojsækken! (o: lads.) H. H., Hj. 

Du sparker ud på benene ligesom en vraj so i frost. 

Når en er vigtig. A. H. P. 

Spejle. Jo mere de spejler dem, des grimmere de bliver. 

A. N. 

Spekulere. Han spekulerer på byens bedste og ingen mands 
gavn. p. j. Eller: .... bedste, at den fattige skal 
ingen ret få, Ann. J. 

Spi. Vil du spi, så glem ikke at gabe. C. Sch. 

8401. Spids. Det er spids til enden ligesom en katte- 
pande. C. A. Th. 

Den spidseste nål bliver lettest stump. C. A. Th. 

Spidslærke. Det er en rigtig spidslærke! A. A. 

Spidsrod. Det blev nok kun til spidsrod i 30 par skind- 
bugser. M. M. 

Spil. Det er et låddent spil, det giver lumsk penge. 

I kortspil H. A. H. 

Dit spil, Kristian, nej, det er mit alvor. M. M. 

Det er det fine af spillet, når musikanterne ligger under 

bordet H. N. 

Spilde skal også leve (have føde). Ant. A. 

Der spildes ikke andet end suppen, klumperne kan man 

samle op. H. A. H. 

Du spilder nok mer, end du giver hen. Mort. E. 

8411. Dæjn nætta pajan spildte på saj, å dæjn stygja tor 

åå saj. K. Sk. 

Tobak og salt er det synd at spilde, for fuglene pikker det 

ikke op. E. T. K. 

Spille. Det er godt at spille, når tærningerne falder, som 

man vil. R. G. 

Han spiller over en lav sko. Oh. W. 

Jeg spiller ikke på svovlstikker (o: på dårlige kort). B. H. S. 
Spil ud, én for én og ikke for længe mellem hver. 

I kortspil. A. H. P. 

Har du spillet dit kort slet, må du se til at rette det 

R. G. 
Han har spillet både øl og ærme hen. E. T. K. 

A skal spille med dig, sådan du skal ikke lystes ved at 
komme i morgen igjen. Ane N. e. t. k. 



316 Spille — Spise. 

Han er ikke god at spille i gårde med. Er vanskelig. P. J. 

8421. Spillemand uden strænge er som fugl uden vinge. 

S. D- 

Når man kjender spillemanden, danser man frit F. L Gr. 

Finder man en død spillemand på marken, og han ikke har 

harpigs i lommen, må man ustraffet slå ham ihjel. 

J. G.P. 

Hvem der har bestilt spillemanden, skal også betale spil>- 
mandspengene. C. Gr. 

Hvad vindes der ved spillemandshåndteringen ? Kolde frå- 
der og en rød næse. E. T. I 

Spind. Dit spind er ikke så stærkt som edderkoppens, fc: 
hun kan hænge i sit. Marie L 

Kuld driver nøgen kone til at spinde. Sor. H. 

Spindelvæver. Ja, se til spindelvæveren og skam dig. 

E. T. L 

Spindkone. Den spindkone er ikke til, te æ tråd aldri; 
brast for, og den skrædder er ikke født, der aldrig lap- 
pet op. A. L 

Spin8k æ flæsk til æ kål ! Tæring efter næring. A. C. P ; 

8431. Spise. Spis nu, imen æ tid er, å gå så it bjeic 
å sæj, do fæk it. Vilstrup. E. T. K. 

At spise så meget, at man kan hjælpe sig, det er hunde- 
føde, men at spise så meget, at livet revner, det er »' 
få mad nok. H. A H. 

Spis din mad og hold din mund! F. L Gr. 

Spis, min gris, det er gode ærter! Til den kræsne. P. V. J 

Spis, Matis! det er gode (gronne) ærter (grever, flæsk). 

Spiser man sig ikke mæt, man slikker sig ikke mæt. 

Ch. V. 
Somme spiser ingen ting uden bare en lille bitte, der g*r 

ind under næsen. L Fr 

Spis, så du sveder, arbejd, så du fryser, sa tjener du difl 

husbond tro. A. B. B. 

Spis dygtig for at være til måde ! Sor. fl 

Siger tjenestefolkene. 
Nu skal I spise så meget I kan og lidt til, så skal I siden 

bestille så meget I kan og lidt til. a. H. P 

8441. Ja, det er godt nok at spise en gang. a. 8. B. 
Kan du ikke spise, så vil din rov snart holde helligaften. 

Josef M. % 
Spis og drik, at du kan blive stor og stærk, og få os nogtf 
børn til pinsemarked. J. M. 



Spise — Sprirvge. 317 

We» så gue å spis, fræmed piig, spis åse dæn åån fræmed 
pug. Når to piger sidder til bords. Chr. J. 

Flere spiser sig ihjel end drikker sig ihjel. H. N. 

Spis ikke det, du dør efter det! K. R. S. 

Spis, folk, maden er jer vel misundt! K. R. S. 

Spis (ikke), får du bliver sulten, og hold op, for du bliver 
mæt, så kommer du hverken til at trænge til doktor 
eller apotheker. H. A., S. 

Han har nok spist tinster-grød. der er kogt i en flinster- 
potte, og spis dem med en skranniske. 

Om den lattermilde. K. N., E. 

Han ser ud til at have spist alle hans gode venner og nu 
skulde i lag med de tremmede. V. H. 

8451. Tak for spise og skjænk og gode sæder (det gode 
sæde) på jer bænk. A. il. P. 

Flynder og fisk og kartofler er en god spise, du kan endda 
tro, Povl, at der kan blive nogle gode kål på røgede 
tlynderhoveder. M. M. 

Den, der ikke kommer til spisen, får spisen forlisen. 

A. E. J. 

Spisekammer. Vær stille med det fjas i spisekammeret, 

katten skal have sin mælk ! Når der er tummel. E. T. K. 
Splitte. Saml mig den splitte neden for din næse, det 

klæder dig så godt. Til den meget talende. Lov. H. 

Spone. A skal spoon får. dæ (o : lægge et godt ord ind). 

E. T. K. 
Spore. Man må ikke spore en villig hest. H. N. 

Spotte. Du skal ikke spotte med de døde grise, de kunde 

gjærne stå op og grynte ad dig (blive levende igjen). 

H. A . H. 
>Spot gjor lidt godt, og skam gjor mindre. Eller: . . . nar 

gjor halvt værre. A. H. S. 

Spraglet. Hun er al tid så spraglet som en påfugl, a. A. 
84b" l. Spring. Han tager hvert spring som en fire års 

ræveunge. B. H. S. 

Springe. Han springer som en død hjort. a. G. Eller: . . . 

nogen kakerlak. H. F. F. 

Han springer omkring som en tusse i et fad mælk. 

H. H., Hj. 
Han springer som en bagerovn. Ch. W. 

Vil du ikke springe hojt op og blive stående? H. A. H. 
Han springer ikke i to kjelder på én gang. R. p. Eller: 

Han er ikke af den slags, der springer ... K. P. D. 
Om den langsomme. 



318 Springe — Spænde. 

Det er lige så godt at springe i en ulykke, som at krrbe 

i den. LFr. 
Spring, Hans Kristian, gjæesene er i ærterne ! A. G 
Hun er da ikke sprungen ud af stok og sten. P. J 

Om ukjendt eller tvivlsomt familieskab. 

Spring-Kilius. Han er en ren Spring-Kilius. H. H.. Hj 

Behændig. 
8471. Spurv. Det er ikke godt for spurve at komme 
kragedans. C. Or 

Krasler man i gjærdet, så tår man skyde bag efter spurven? 

E. T. L 
Spytte. Du må spytte alle steder uden på mig. H.ILHj 
Vi kan spytte på en sten så længe, til han bliver våd. 

LFr 

Han spytter så fedt, som han gav en halv søsling (en dal?; 
tre mark) i skat. A. H. P. Eller: Du spytter så bn: 
du gi'r nok møj i skat. M M. 

Han spytter så fedt, som om han havde syv viber i salfc 

Du spytter, som om du gav et halvt hundrede daler i ski- 
og så giver du aldrig en skilling. V. Bom. 

Du spytter så fedt, du har vist ikke nylig lidt nogen skad'. 

Ole J. 

Do spøte så fjet, do hå nåk fat koel te di dower. K. M. u 
A tykkes, du spytter så bredt, du har nok solgt dine stud 
og fået dem vel betalt. Parmo K. 

8481. Du spytter så fedt, du venter nok snart at korne- 

til gilde. Tis sø. H. P. C K. 

Du spytter så fedt, du har nok ikke nylig været fattig. 

Mart P. 
Du spytter som nogen matros. a. N 

Han spytter i en andens kål. Ojor nar ad ham. J. H 

Spytte i æ kålpotte det er ikke fint a. H. P 

Den, der ikke kan spytte fra sig, han bliver snart enke- 
mand. Ole J 
Gå af vejen, jeg skal spytte ! Ch. V. 
Spyt, hvor du vil ligge! Når en vil slås. A. H. P i 
Spyt i hænderne og tag bedre ved. Ane N. E. t. k I 
Han spytter både edder og forgift MadsJ 
8491. Når man spytter på hans gulv, skal man give htf| 
lidt at fortjene, Siges i værtshuset. E. T. K | 
Han spytter skråen ud og smøger bugserne op. p. H.. v. 
Om den, der står i begreb med at tage fat for alvor. J 

^Spænde. Han spænder fuldmånen for vognen og kjører til 
hav efter fisk. C. A. Tb. 



Spøg — Stakkel. 319 

Spøg. Det er ikke bar spøg, når gammel kjælling danser. 

Mort E. 

Spegefuld. Han er nok spøgefuld ligesom Per Vævers 
ællinger, der gik på taget og grinnede sig ihjel. p. j. 

Sporge. Man kan sporge sig verden rundt. A. £. J. 

Mange sporger tit om den vej, de véd. R. P. 

Den, der sporger, giver ind. A. L. 

Ven der spør moj, di véd moj. J. F. 

Ja, spor ejn gang å gjæd så. K. Sk. 

8501. Den giver kun lidt, som sporger så vidt. K. R. S. 

Dersom nogen skulde sporge dig om det, kan du sige, du 
fik det ikke at vide (ved det ikke). A. G. 

Eo, man ikke vil svare. 
Skal du sporge ad for nogen, så kan du sige, du véd det 
ikke, og er det for dig selv, så kommer det dig ikke 

ved. Afvisende svar. P- J- 

En sporrend ' gjor en veddend' (o: vidende). K. Br. 

Sp6rg8målet er frit. L. Fr. 

Spå. En kan aldrig så sært spå, det kan lige så underligt 
gå. A. L. 

Bild mig ikke ind, at du kan spå. A. £. J. 

Spåmand. Den spåmand, vi havde i fjor, fik æbler og nød- 
der: den, vi får i år, skal have noget af et andet slags. 

M. K. 

Stabål. Det er et stabål. H. P. L., O. 

Stads og pral kan vi sagtens få nok af. Mort. E. 

8511. Der ligger stadsen i moradsen! r. g. 

Der skulde nok være en stads med det læs torv. p. j. 
Der skulde nok være en stads med Lådne-Mads og hans 

datter. P. j. 

Der økulde nok være en stads med en skiden særk. p. j. 
Der er stads i gaden og lys i alle vinduer. p. j. 

Du må lide noget for stadsen, du skal i. chr. R. 

Stadselig. Den, som går stadselig hver dag, må ga skiden 

til kirke. H. N. 

Stafet. Det er vist en stafet fra Helvede om, at Fanden 

er død. Den, der rider stærkt. Henr. P. 

Stage. Han slår nok stager i. E. T. K. 

Om den, der sidder og nikker og smasover. 

Stakkel. Stakler er aldrig sorger kvit: enten er de for- 
sultne eller forædt. A. C. C. G. 

8521. Der er altid noget i vejen for en stakkel at komme 
i (til) Himmerig. * Nik. Chr. 



320 Stakkel — Steg. 

Stakler de har kun én lykke, og når den kommer, er »iec 

tvnd. C. G*. 

Det går ikke så fedt til, at der vanker smor til stakler 

A. B. L 

Det er af de dage, æ stakler kysser hverandre. J. M. 
Det er en stakkel, der har ikke uden en halv rov, der ^ 

skarret femten steder. Lov. H. E. t. r. 

Den ene stakkel fortryder på. at den anden har to poser. 

E. T. K. 

Den ene stakkel kan ikke tåle at se den andens kjæp ude. 
for doren. X. Lyou. 

Når den ene stakkel giver den anden, det ler Vorherre tf 

LT. £ 
Stakket lys har tit en lang stage. M. K. 

Det er stakket siden for. E. T. E. 

Dot or ikke sa Longe siden den ting blev stilt an, så besw~- 
heden og skuffelsen godt kan komme endnu. 

8531. De stakked' og de tykk' er altid i betryk, men d* 

lang' og de small' kan gjor', hvad de skal. Lov. R 
Stampe. Det er hårdt at stampe imod 3 tom-som. H. F F 
lian star og stamper i det, som en hane i en blårtot 

P. Kr. M 

Stamp-i-stovle. Det er en stjamp-i-stovle. il F. F. 

Stange. Det er godt at stange under en andens blus. 

C. A. Tb. 
Stave. Den ene kan stave, og den anden kan lægge stø" 

men. E. T. K. 

Stav. Du jager ingen stavre i dit liv. M. Munch. 

Til den dovne. 
Stavga8$e. Det er en rigtig stavgasse. p. v. L >♦ 

Om en, der star og fjanter og skaber sig. 

Stavrasset. Er du bleven stavrasset ? Ane N. e. t. k 
Sted. En skal sætte sig selv i andres sted. E. T.t- 
8541. Den ene har stedet, den anden har besætningen. 

E. T. t 
Stede. Du skal ud at stede folk, blot de ikke skal tr 

du spiser dit fedt selv. C. L K- 

Nar en efter måltidet har fedt på hagen. 
Steg. Der falder ikke steg af til stodderen, for den tø 

været i asken. p. K. M 

Der vanker ikke steg til stakel, uden den falder i a*^ 

to gange. E. T. I 

Der vanker ej steg i æ leg for æ dreng. Lærer K 

Der vanker ikke steg til ^Pirris, uden det falder i askec 

Eller : . . . har været i asken to, tre gange. E. T. K 



Steg — Sti. 321 

En god steg er bedre end torre hug. A. H. P. 

De fik steg og store retter. Eller: Vi fik suppe og steg 

og tre retter mad. p. j. 

Vil man have stegen, må man tåle lugten. M. M. 

Stege. Sådan steger vi ikke vore pølser og lader fedtet gå 

i ilden. E. T. K. 

8551. Stegt. Det var både stegt og sodden for. ham der. 
Omtr. lig: han var både potte og pande der. fe. T. K. 

Stejl. Nu er stejlet sat j. p. K.-R. e. t. k. 

Om de første snapse. 

Stejlekjærv. Husk på, at du lægger en god stejlekjærv. 

F. B. 

Stemme. De fleste stemmer gjor udslaget. R. o. 

Han har en stemme som en itubrukken violin, a. E. J. 
Den, der er hæs. 

Stempel. Det er af dem med stemplet på rvggen. 

Om lus. " E. T. K. 

Sten gjeder lige så godt til gjoderug som til anden-kjærvrug. 
K. Th. Eller: Æ sten er lige så god til den sidste kjærv 
som til den første. A. H. S. 

Han tæller stenene, hvor han går. R. G. 

Ved du ikke at kaste stenen, så lad den ligge. r. g. 

A kan bide lige så langt ind i en sten, som du kan se 
(bide) ind i den, undtagen der er hul på den. E. T. K. 

M561. Det er ingen sag, når en kan rejse sig, og æ sten 
følger ikke med sin rov. E. T. K. 

Sten mod krukke, og krukke mod sten, må krukken betale 
gildet. E. T. K. 

Han slår sten i stykker til mog. P. K. M. 

Den, der dovner eller piller ved arbejdet. 

Der faldt en sten fra mit hjærte. P. K. M. 

Du kan slå vand på en varm sten, så skal du høre, hvor- 
dan det kan snurre. E. T. K. 

Nar en pisser på en sten, så stinter det på æ ben. 

Kvindfolkene skulde tage sig i vare derfor, da de gik i hjemme- 
farvede hoser, og sa blev der pletter på dem. E. T. K. 

Stenbro. Vi slider ikke hwu/en (o: huden) af deres stenbro. 

E. T. K. 
Stenkul. Det var værre for ham end at tage stenkul og 
tjære. E. T. K. 

Siges om noget, man krymper sig meget ved at komme i lag med. 

Stev. Nu satte han stev til prækenen. N.Lev. 

Bekræftelse af en andens udsagn ved en ed. 
Sti (o: spring let) som en bi til knarkhuset efter en pægl. 

Lov. H. E. T. K. 

21 



322 sti — sting. 

8571. Sti. En sti til en vens hus bliver ikke gron.c. Or. 
Stifmoder. Den, der har stifmo'r, har også stiffai. E. I k 
Eller: Den, der får stwmo'r, får gjærne støtfa'r med. 

Stiffader. Hans stiffader gjor lige så meget af ham. sos 

en gammel hest af sin moder. C. tø. 

Stige. Han skal have en stige at stå til hest på. 

Om den lille. E. T. K. 

Stige. En, der stiger hojt, kan let falde lavt K. Tb. 
Stik. Spil skidt ud. og lad degnen tage stikkene hjem! 

Ch. V. 

Stikke. Hvad for en bræmse har stukket dig. c. A. Th. 

Stik og sæt ! I kortspil. A. H. R 

Stik, moster, faster blev bet! i kortspil. A. H. P. 

Stik du af med dine torre slåen! tf. J. 

8581. Stik, så det kan stå! M. Balk 

Jeg stikker ikke op for en rådden kartoffel. Haren B. 

Du stikker ikke op for kejser Karl. Eller: Du vil nok 

ikke være en lort for kejser Karl. Ol v. 

Stikken. Han er lige så stikken som en fårelus. E.T.S 

Stikker. Kløver es er en evig stikker. Moit L 

Stille, faer, vi danser! Lov. E 

Stille med det meget (det meste). P. dir 

Stille, mester, vi fanger mus ! C. Gr. 

Stille, rolig, du kunde vække barnet ! A. H. P 

Til den, der slår i bordet. 

Stille, Per Væver, dei står en stor gjedde imellem dine lir- 

P.J. 

8591. Stille i æ kjøkken, der er barsel i æ bagehus. J. M. 

Stille på parterret! der kommer kongen med dronnings 

på ryggen. Ch. V. 

Giv dig nu stille til den, men det værste går over. A. S 
Han går så stille, som han kunde ikke jage katten fra sir 

grød. E. T. K. 

Nu går det ligesom én gang, da stod det rent stille. K. R * 
Han er så stille som en mus i barselseng. il R S. 

Stillestand er tilbagegang. a. £. J 

Stimlet er mit! A. X. 

Stind. Gamle stude har de stinde hwonn. E. T. K. 

Stinde. A vil gjøre det, så længe a kan stinde et vé. 

Eller: . . . a kan nøkke en skagle. P. K. M. 

8601. Sting. Lånng støng di gi'r brød, men stakket gi* r 

hunger og nød. e. T. K. Eller: Lange sting giver brød. 

men ikke uden én gang. E. T. K. 



Sting — Stjæle. 323 

Lange sting og vide spring giver brød i huset. Mart. D. 

Lange sting gi'r brød i huset, men de korte gi'r sul til. 

H. H.. 0. 
Tag lange sting og træk lempelig ad, det gi'r bred i huset. 

H. P. L., O. 
Stiv. Han er ikke stiv i papirerne. j. Schi. 

Tow styww er it gue å kom i jen sæk. K. M. R. 

Stive. De stiwen dærrer æ fisken. H. F. F. 

Stiv dig bitte, den store stiver sig nok. Ane N. K. T. K. 
Stjæle. Når man skal stjæle, så skal man have bevilling 
på det, ellers er der ikke noget ved det. H. A. H. 

Jeg har stjålet det fra en tyv, kjendes du ved det? 

C. A. Tli. 
8611. Der er ingen, der bliver straffet, for det de stjæler, 

det er kun, fordi de ikke kan tie med det. E. T. K. 
Di ska stææl dem til at kys ko i rov, men de kan ikke 

stææl dem til at bid' hal' af den. A. H. S. 

Stæll og sæll det makker profit, men stæll og gi' hen, det 

er der ingen fortj eneste ved. E. T. K. Eller: Stjæle og 

sælge det gi'r profit, tigge og gi' hen, gi'r kun lidt. 

t P. K. M. Eller: Stjææl å sææl de gir profit stjææl å bær 

hjem de gøe skit F. P. 

Stjæle og sælge det gi'r penge, kjøbe og gi' hen det gi'r 

armod. N. a. a. 

Stjæle og sælge det er nærsomt håndværk. C. Gr. 

At stjæle og sælge det gi'r mange penge. C. Gr. 

Stjæle og give hen det er at holde venskab med folk. 

E. T. K. Eller: ... er hverken synd eller almisse. K. T. 
Med forlov kan du stjæle en hest. Chr. R. 

Stjæle det er en ærlig sag, når de kan komme godt fra det. 

A. N. 

Stjæle æ ææle, men tigge æ beswææle. H. H., 0. 

8621. Det er ingen kunst at stjæle, men det er en kunst 

at slippe vel fra det. Langel. K. R. S. 

At stjæle og komme godt fra det er ingen synd. c. Gr. 
Det er ingen synd at stjæle fra en tyv, for han har den 

forlov, at han kan stjæle igjen. E. T. K. 

Det er ikke andre end tyve, der stjæler. A. E. J. 

Det er slemt at stjæle, men det er værre at bære igjen. 

J. F. 
De kan sagtens stjæle, men det er værre at fjæle. L. Fr. 
Den, der en gang har stjålet, er al tid en tyv. p. j. 

Dem, der lader sig liste til at stjæle, de må lade sig nøde 

til at hænge. R. p. R. 

21* 



324 Stjæle — Stodder. 

Den, der har stjålet, viser det bedst igjen. L Fr. 

Den, der lader sig lokke til at stjæle, må lade sig true til 
at hænge. ET. t 

8631. Man bliver ikke straffet, fordi man stjæler, men fordi 
det bliver opdaget CL v. 

Den, der vil stjæle en nål, vil også stjæle en selvskål. 
F. L. Gr. Eller: Man begynder med at stjæle en knappe- 
nål og ender med at stjæle en guldskål. M. M. 

A hår stållen et frå en tyw, kjendes do ve et, så ka d:> 

tæj et. S. Brun. 

Å stæl Ijøng å tore de æ missel engen send, n#rensti eis 

hår ed behåw, men Gu fri wås får å stæl før å beder. 

A. Olrit 
Den, der stjæler ære, er værre end den, der stjæler pen?e. 

for ham kan man ikke lukke for. Moit E. 

De stjålne vande er al tid søde. R. G. 

Stjærne. Han har en hoj stjærne i jomfruens himmelte^n 

E. T. K. 
Stodderen har kun ét held, han kommer enten for tidlk 

eller for silde. L Fr. 

Den ene stodder fortryder al tid på, at den anden står fc-r 

doren. A. M. >* 

Den ene stodder kan ikke tåle (fortryder på), den åndes 

har en hvid (hel) pose. Eller: . . to'kjæppe. E.TJ. 
8641. Dér er al tid noget i vejen for en stodder, om ifr 

andet, så er poserne for små. M. Balk. 

Der er meget i vejen, når stodderen skal ud at kjøre. 

N. Job. 

Når stoddere kommer til Himmerig, så får fattigmands kw 
brød i sin pose. Han h. X. Kj- 

Æd, du sultne stodder, at du kan få liv (o : bug). Mort l 

Når stodderen er vred, må stuedoren betale. F. L Gr. 

Stodderen har ikke andet end dagen og vejen. F. L Gr. 

Stodderen har altid sine redskaber i rede penge, når btf 
skal bruge dem, er de henne. Parmo K 

Når én stodder bliver gal i en by, da bliver alle stoddere 
gale. Nik. tf* 

Det kan aldrig blive dag, når stodder skal til gilde. J. P i 1 . 

Dreng, tag mig min taske, så får stodderen en skilling. 

C Gr. 

8651. Jo storre stodder, jo stærkere krykke. E. T. £ 
Det er ikke godt for stodderen, når der er gilde i alle byer 

Niels J. 
Hvor stodderen skider, der lægger han sin kjæp. N. Joh. 



Stodder — Stor. 325 

Det er en arm stodder, der ingen misundelse har. p. j. 
Det er ondt for en stodder, når han har en skilling, har 

han ikke en pung at gjemme den i. j. M. 

Der falder ikke så store stumper af til stodderne, uden det 

falder i asken først H. P. L., 0. 

Du kan stikke din tommelfinger i din rov og albuen mod 

jorden, så har du en god trebenet stol. E. T. K. 

Han egne ben var jo de to ben. Til den, der leder eller et sæde. 

Stole. Når de kan ikke stole på deres egne, hvem skal de 
så stole på. A. N. 

Stolt. Han er så stolt, te han kan ikke kjende (kjender 
ikke) sig selv. E. T. K. 

Hun er så stolt, te hun lugter. E. T. K. 

8661. Stolz må en være, sa' Johan 01, men derved fryn- 
telig og net Al. H. 

Stolthed er noget, der kan slides af. Eller: Af stolthed 
har (får) man ej let for meget, ti den kan slides af. 

E. T. K. 

Stolthed er en vare, man altid kan få afsætning på. Mort. E. 
Eller: Stolthed er afsættelig, når man ikke har for mange 
penge. Mads J. 

Stolthed koster mere end både sult og kuld. H. N. 

Når stolthed sætter sig til hest, så sætter narren sig bag på. 

K. R. S. 

Stoppe. Hvem der vil stoppe alle huller, stopper alle kil- 
der. C. A. Th. 

Stap og tænd, det får altid end', men tænd og stap, det får 
en knap. A. N. 

Stor. To store kan ikke godt enes i én sæk. Nik. Chr. 

Han hover at rende i æ hale af de store. Sor. H. 

De store kan altid hitte hinanden. M. Munch. 

8671. De store kjender al tid hinanden, og de sma holder 
aldrig af hinanden. E. T. K. 

De store stikker hovederne sammen som kræ i uvejr. 

E. T. K. 

De store stikker næbene sammen, og de små rumpen (for 
at forsvare sig). N. Lynd. Eller: Dem store de stikker 
altid æ næser sammen, og de små æ rove. 

De store stikker hovederne sammen, de små benene. 

M. K. G. 
De store kjender al tid hinanden, det gjor de små lisse, 

om ikke på andet så på deres poser. M. Balle. 

De store de kjender altid hinanden, de sma de er aldrig 

fra hinanden. A. X. 



326 Stor — Stort. 

De store stikker al tid hovedet sammen, og de små gj^ 

det modsatte, så er de nemmere at moge under. 

H. P. L,. 0. 
Han pamper med de store og kiger ind ad doren til de 

små. Om den, der gjærne vil have omgang med de fine. 

J. Bergo. 

Ja, der var nogle store og nogle små, lige som folk gai 

til kirke. E. T. K. 

Nogle store, nogle små, nogle så bitte, de knap kan gi 

Ch. W. 

8681. Lad de andre tage de store og rige, jeg holder af 
(ved) min egen lille pige. C. A. Tt 

De store skulde til at trækkes om æ agers ende, så fik i* 
at vide, hvad æ trave giver efter små kår. a. H. S. 

Hvad store folk taler, er vel talt R. 0. 

Store folk går med (har) store træsko. H. H„ 0. 

Når store folk kommer op, og bitte folk får dovre, så bliver 
det nok godt vejr. > T ik. Chr. 

Nu taler de om dig på store steder, hvor svinene grynter. 

Når en hikker. A. 0. 

Store ord og fedt flæsk det skrider let gjennem folks hak 

N. Lyni 
Han er ikke så stor, te han kan stå på en mødding u 

hage en tusse (o: stå under dens hage). Jeppe J. 

Stor og dum, lille og from. E. T. L 

Mæ å Pies trææskorø æ liig stuer. M. M. 

8691. Det er farligt, hvor du er stor i æ slag. Mort E. 
I staar, i waar (o: jo storre, jo værre). j. p. B. 

Han er ikke storre end en skiden tommelfinger, e. T. K. 

Han er ikke storre end rumpen af et andet menneske. 

N. Lynd. 

Han er ikke storre end tobak for en skilling, a. G, S.-T. 
Han er ikke storre end spar konge. M. H. 

Det ondes moder er ikke storre end vingen af en myg. 

A. E l 
De er storre, end a kan båse dem. e. T. K. 

I kortspil, når man ikke kan stikke. 

Jo længere venten, jo storre glæde. Mads J. 

Hvis de storste var de bedste, var de lette at kjende. c. A. Tfe. 

Eller: Ven de storst' var de bedst', var de let kjendr. 

K. Tli. 

8701. Stort. Det er stort, men ikke stærkt, l. Fr. Eller: 
Det kan ikke hjælpe, det er stort, når det ikke er stoerkt 

L.Fr. 
Stort skal 'er være, men skidt og forbandet er 'et E. T. K- 



Stort — Storrr\. 327 

Stort og fornemt skal det være, magert og bandsat er det 

dog. L. Fr. Eller: Stort og fedt skal det være, men 

magert og forbandet er det i en tjeneste. Ann. J. 

Det gik stort til, vi fik søde grød og flæsk i panden. 

E. T. K. 

Det er stort te Massa, men lidet te vort. K. Sk. 

Det går stort til hos Lasses, de knækker lus med vogn- 

kjæppe. V, H. 

Det er stort til Lasses, deres so går med paryk. r. p. R. 
Det går stort til hos Lasses, de bager pandekager i snat. 

S. O. E. T. K. Eller: . : . æbleskiver i fedt. F. L. Gr. 

Det er stort til Lasses, de går med ost og brød i lommen. 

J. P. P. 

Det går stort til til Lasses, i dag syr de poser, og i morgen 
skal de ud at tigge. £. T. E. 

8711. Det stod stort af til hieres, æ kjæp stod udden æ 
dor. J. F. 

Det er så stort med dem som med Per Hyrde og hans 
hund. A, L. 

Storagtighed får al tid en skiden ende. K. Sk. 

Storhed (hovmod) er al tid afsættelig. A. £. J. 

Storheden grasserer, men armoden existerer. A. N. 

Hastig storhed får skiden ende. A. E. J. 

Storhed og skidt når lige vidt A. E. J. 

Storhed står for fald. E. T. K. 

Der var en storhed til Jenses, cle kunde ikke komme der 
for fluer. E. T. K. 

Storartet. Det er storartet i sådan en lille by. H. Pet. 

8721. Stornæset. De er stornæsede som æ smeds kar- 
tofler. H. F. F. 

Storsnudet. Han er så storsnudet, at han ikke en gang vil 
sige til mig: hvor din næse er, der er min rov. e. T. K. 

Det er da grov, så storsnudet du er. Mort E. 

Store-Maren hjalp dem. p. K. m. 

Sagde en mand om Ditmarskerne. 

Stork. Der er storke nok om de padder. P. J. 

Jo, den stork kjender vi nok. Ant. A. 

Du står og hugger om dig som en stork i en tusserede. 

Mads J. 
Han. spanker af sted som en stork. Ant. A. 

Om en damstolt person. 

Storm. Efter storm bliver det stille. M. 11 

Det var sådan en storm i dag, te femten kjællinger kunde 
ikke holde en syl i vejret. V. II. 



328 Storrxv — Stræng. 

8731. Det stormer, så femten kjællinger kan ikke holde et 

kjæp i et hjulspor. CL V. 

Det er en storm, så tre kjællinger har ondt ved at holde 

en jærnvægge i en hjulsnor. E.T. L 

Det er en storm, så to kjællinger næppe kan holde d& 

tredje på marken (på en banke). £. T. K. 

Straffet. Man bliver ikke straffet, for det man stjæler, men 

for det man bekjender. H. L H. 

Strags. Lige så godt først som strags. B. H. s. Eller: De* 

kan du lige så godt nu som strags. M. Munck 

Strand. Å, det faldt da ikke i stranden. p. Y. J. 

Streg. Du kan vel skrive tre streger med en greb cg 

viske dem ud med en skovl. h. H- 0. 

Om born, når de begynder at skrive; også om andre. 

Skriv dine streger i vandkanten, så er de let udviskede. 

Han h. >'. Kj. 

Skriv dine streger ved æ damside, så kan du komme nemt 

til at torre dem ud. Den, der skoser. A. H. S. 

Hun gav mig den ene streg efter den anden. E. T. K. 

8741. Strente. A skal hen og strente min ten. E. T. L 
Lade mit vand. 

Strentetræ. Det er for mig som et strentetræ. 

Når man ikke kan forstå en tings indretning. J. G. P. E. T. K. 

StrigletoJ. Han lægger strigletojet i krybben. P.J. 

Om den, der fodrer godt. men glemmer at pudse dyrene. 

Stræbe. Jo mere en stræber, jo længer det varer. 

Ane N. E. T. K. 

Stræbskid er død, men Lettelig-fis er kommen i hans sted 
K. M. R. Eller: Stræbskid døde i aftes, men slæbebffi 
dør ikke, så længe a lever. K. M. R. 

Stræævskiid æ dø, slæævheel æ åpstajen, lisse gåt dæ sum 
en ajen. S. IL, Skj. 

Strække. Du må ikke strække dig som en stud. Til v>r~ 
der strækker sig. Eller: Der var en stud, den havde sa 
lange, lange horn. p. K. H. 

Spøgende undskyldning af den, der strækker sig. 

Stræng. Man kan også sætte en ny stræng på en gam- 
mel harpe. F. L. Gr. 

Strænge herrer råder kun kort. K. Th. 

Herreret er stræng, men ræveret er strængere. j. £. K.. K 

8751. Der er ingen strængere ladefoged end en prygle 
bonde, eller strængere husmoder end en forhenværende 
tjenestepige. H. S. 

^et er strængt at trælle med tom tarm. H. N 



Strær\g — Stump 329 

Det er strængt at have en kjæreste og aldrig få et kys,. 

men det er værre at være gift og aldrig glad. p. g. W. 
Strø. Får og skrædderpiger kan selv strø under sig. 

O. B. H. 
Strø sand på. H. Br. 

Strøelse. Der skal megen strøelse til en hvid hest 

Megot til at holde stadsen vedlige. E. T. K. 

Vogt jer, karle, for de hvide heste, de vil have så megen 

strøelse. N. C. A. 

Hvem der vil have en fin kone og et par hvide heste, skal 

have megen strøelse. L. Fr. 

Stud. Studen véd, at den har horn. C. A. Th. 

Studene går til pengene, hestene fra dem. H. N. 

8761. Stude de kan hjælpe en mand på benene. R. p. R. 
Han havde vist nogle stude med sig. Lus. E. T. K. 

Elsk dine stude som dig selv. E. T. K. 

Elsk dine stude over alt, og dine heste som dig selv. 

E. T. K. 
Hvad koster studene? J. G. P. Eller: Pas du på, æ stude 

kommer ikke efter dig. E. T. K. 

Til den, hvis halmvisk stikker noget frem af træskoene. 
Du har nok solgt dine stude i dag, siden du spytter så 

bredt. E. T. K. 

Har studen blot en bås og nok at æde, den ingen fordring 

gjor på storre glæde. M. R. 

Student. Sikke studenter, Vorherre har at beværte med 

mælkegrød. Ch. w. 

Studere. Man skal ikke al tid studere på det samme. 

R. G. 
Du er studeret til præst og faldt igjennem som en afsat 

degn. A. N. 

8771. Du er studeret til hovedet, mon det har ikke fået. 

A. N. 

Stue. Kom ind ad æ stue og se vor gris. j. F. 

Nak å de, å mier te, ståwen hår a læ/e. A. E. J. 

Stueblomsterne kan være meget smukke, men de bær dog 

sjælden frø. M. R, 

Stumle og ikke falde det lider til fremme. E. T. K. 

Stump kan ingen steder nå. E. T. K. 

Han er god til at fylde stumper i. H. H., Hj. 

Når æ boget blomstrer ved æ jord, og drenge de får skjæg, 

så bliver begge dele stumpede. E. T. K. 

Stumpet og tyk og lille bitte lang. H. P. H., H. 



330 Sturr\phose — Støv. 

Stumphose. Det stod af ham som af en stumphose. 

A. H. S. 

8781. Stumpetiddag8. Nu er det stumpetiddags. Ant.x. 

Udtryk for midaften eller balvgåen middag. 
Stund. Han stod op syv staånd for dag. EL T. K 

Til den, der praler. 
Han står op syv stunder, for æ får fiser. J. F. 

Han stod op svv stunder, for æ kok galte. P. fL JL 

Gode stunder nar ingen hast (jag). C. L R. 

Sturret. Når a får sturret og stivet, pudset og blanket 

P. K. X 
Stykker kan vi få nok af, streger kan jeg selv skr> 
E. T. K. Eller X Stykker kan en sagt få nok af, o£ sta- 
ger kan en selv slå. Siger den, der bliver skoset S. Bna- 

Nogle stykker og nogle stumper og nogle forsvarlige klump 

Styr din hastighed, dit hovmod skal nok forgå. c. a. ft- 
Stænge. Lad os smide den på stænget og sige, at katter 
tog den. Når man drikker en snajw. H. IH 

8791. Stærk. Kan hvas ikke, så kan stærk. M.* 

Kau man nu og da høre en værgende karl sige, når han "~ 
bruge en slov le. 
Der skal to stærke til at tage fra den tredje det, ban itfc 

har. F. L Or. 

Han er så stærk som tyndt 61, de slår vand i. E. T. K 
Stærken pos å mejel mos å pimpenpøs. A. H. & 

Om 61. Stammer sagtens fra en remse om olbrygning. 
Stævne. En skal sætte stævne efter evne og tæring efter 

næring. X. Ljwi 

Stød. Sådanne stød giver verden. M. M. 

Et stød, ja det er jo tre uger. E. T. I 

Stød det ud, du behøver jo ikke at sige det i det gode. 
K. Br. Eller: Du kan lige så godt støde det ud a£ 
at sige ... Til den. som taler i en meget vred tone. C. L- *- 
Dæ æ støt i hvæ flet å totv i somm. K. Br. 

Han er bleven lidt stodt på manskjætterne. H. E. Hj. 
8801. Stoj. Det er da en gruelig stoj med den gtf* 

mand og den store dreng. p. V. J 

Stotte. Stottet står alle dage. i keglespil. J. £ 

Sætter du stotter til ny huse? E. T. K. Eller: Han årtier 
stø under ny huse. P. Kj 

Til den, der sidder med albuerne på bordet og hånd u^ 
hovedet. 

Stov. Der er jo en stov, som man kan hænge en ganin*< 
hat i. j. ii. F 



StSvregn — Stå. 331 

Stovregn. Man skal vogte sig for stovregn og plåkjæl og 

slumpedrik, for det er tre låwe teng. Ann. J. Eller: 

Stovregn og skrede folk skal man vogte sig for. E. T. K 
Du giver dig ikke for en stovregn. A. N. 

Stdvle. Af stovler kan der blive gode tofler, men af tofler 

kan der ikke blive gode stovler. A. E. J. 

Han har stive stovler med stiklommer i. K. R. S. 

Han hår wåjet si støwel ower. Om en fuld. H. F. F. 

Stdvlekarl. Han siger ikke: støvlkåål, træd frem, men: 

støvlkåål, gå hjem. Om den, der går i træsko. A. E. J. 

8811. Stovlekarlene går frem alle vegne, men bag efter 

kommer Skidt-Mads. Oh. W. 

Stovlekarlene går frem, om så de bare tæer sidder ud. 

E. T. K. Eller: Stovlekarle, træd frem, om der er så 

aldrig bunder i dem. K. L. V. 

Støvleskaft Det er sådant, de kund' slå ed i en støvl- 

skaft. A. H. S. 

Stovlesnak. Det er en rigtig stovlesnak. a. H. P. 

Stå. Der står ingen så fast, uden de jo kan falde. a. N. 
Det står for min hojre træsko ligesom et trug ler for min 

faders rov. P. J. 

Du står, ligesom du har din moder i håret H. H., 0. 
Hun står, ligesom hun har svedet sin grod, men bryder 

sig ikke om det. H. H., 0. 

Han står, ligesom han kunde ikke rvkke æ hale af en mus. 

E. T. K. 
Det står op i syv lirer og et spir. P. K. M. 

Noget, der 8tår op i løkker. 

8821. Der står de nu ligesom Moses ved det rede hav. 

M. M. 

Han stod, som æ skib var sejlet fra ham. H. F. F. 

Stå dig, lille, giv dig ikke, store! C. Gr. 

Der stod (sad) jeg en kjon. II. N. 

Den står nok til tidlig middag. P. J. 

Han star som en hundebidt so. R. G. 

Man kan stå længe her, inden man taber hovedet a. H. P. 

Du står, lissom Vorherre had' væn ved dig to gange og 
skulde til dig den tredje. Eller: Dn står, ligesom Vor- 
herre havde nys hjulpet dig og skulde til dig igjen. 

J. F. 

Stå op, Rikke, her skal en anden ligge. F. L. Gr. 

De star over ham, ligesom hunde over halve dore. 

Den, der har overrend. E. T. K. 

8831. Stå af og se, hvordan du rider!. K. R. 8. 



332 Suppe — Sulten. 

Suppe. Hvad der er suppe for gåsen, er og suppe for gaæ. 

C. å. TL 

Sug, Karoline, lampen brænder! M. IL 

Sug, faer, jer pibe går ud. E. T. k 

Suk, Simon, der er pølse i luften! a. H. P. Eller: Sul 

Volle, der er puns i æ luft A. H. P. 

Sukke. Bu sukker så dybt, ban lever nok. A. K. 

Da skal ikke sukke så dybt, du bliver nok gift Mart D. 

Han sukker ret som noget helmis. F. P. J. L 

Du skal ikke sukke, de lever nok, som skal banke din n? 

R G. V. 

Suk, hjærte, men brist ikke, den lever nok, der skal di: 
bedrøv'. E. T. L 

8841. Sukker. Det er ikke alt sukker, hvad der smelter 
i munden. H. X 

Du er da hverken af sukker eller salt, du løber da ikte i 

lage. Til den, der er bange for regnvejr. P. «!. 

Tag selv sukker, men tag lidt L Fr. 

Sul. Hvem der spiser bart sul til davre, skal spise btf 

brød til na're. . L. Fr. 

Den, som spiser sul uden brød, bliver sort M. R 

Sult er et hårdt sværd. P. K. & 

Sult er godt for dem, der ikke gider ædt MadsJ. 

Sult er den bedste urt på æ mad. E. T. K. 

Man har aldrig hørt en kokkepige dø af sult R P 

Det kommer af sig selv ligesom sult i huse. E. T. K 
8851. Når sult kommer hjem til mit, så spiser jeg W 

foruden fedt F. L Or. 

Sulte. Når de kan ikke sulte ham ud, så kan de heller itie 

skatte ham ud. Om lidt hartkorn. E. T. & 

Skulde man sulte sig rig, så måtte man ønske, man var rig. 

E. T. K. 

Sulten. Lægger en sig sulten, rejser en sig krum. J. »»• p 

Sulten lus bider hårdt E. T. K. 

A er så sulten, te æ tærmer ringler i æ lyv på mig. 

P. Kr. M. 

En sulten og en frosset, han er snart kosset C. Or. 

Eller: Den, der er sulten og forfrossen, er nemt kossen. 

P. K. M. 
Du er vist ikke sulten, siden du taler tysk. s. Brun. Eli- 

Det er bevis på, at han ikke er sulten. E. T. K. 

Siges, nål* en brækker på det tyske. 
Æ plæjel å æ plåw gjor sulten maww. Lemvig. P- tø 
"'•n sulten mave tager til takke med ringe spise. R < ; 



m 



Sulter\ — Svare. 333 

8861. Han er så sulten som en stork. e. T. K r 

Han er ikke sulten uden én gang om dagen, og det er fra 
morgen til aften. 8. D. 

Hverken er jeg sulten, ikke heller er jeg mæt, men havde 
jeg en æbleskive, den gad jeg gjærne ædt p. O. 

Sulteføde. Bjærge sig det er sulteføde, men æde, til skin- 
det kan revne, det er at få mad nok. J. a. 

Sum. Han blev så sum som æ kat med æ siklud om æ 
hals. A. H. S. 

Sundhed. Han levede efter sundhed, fjærtede ved klokke- 
slæt, døde dog af svaghed. E. T. K. 

Han lever efter sundhed, han skider efter klokkeslæt 

E. T. K. 

Den sundhed, en får på æ apothek, er dyr at kjøbe. 

Mads J. 

Suppe. Vi skal have suppe og steg og tre retter mad. p. J. 

Det er den dyreste suppe, man får for intet E. T. K. 

8871. De kommer nok til at koge suppe på en lundstikke. 

tøort. E. 
Det bliver en tynd suppe, som koges på en pølsepind, med 

mindre man binder et stykke kjød til. H. N. 

Der kommer (nu er der kommet) andre kager (boller) på 

suppen. Piben får en anden lyd. B. H. S. 

Vi fik suppe og steg, som sjælden sker. Mort. E. 

Man kan også koge suppe på en skindlap. A. E. J. 

De suger suppe og sanker kjærlighed, så kan vi andre spise 
sykagerne (o: bollerne). H. P. L., O. 

Surt ser de, sjælden ler de, gnavne og bandsatte er de. 

J. J. 

Det var så surt, så det fløjtede. N. C. A. 

Du er så sur som et skovæble. M. Balle. 

iSuur villing og sild, er I sultne, så kom ind. E. T. K. 

Sådan indbyder kokkepigen til middagsmad. 

8881. Der står længe vand i sure sige, og er de meget 
sure, bliver de aldrig torre. A. N. 

Sus og dus gjor øde hus. E. T. K. Eller: Sus og dus gjor 
tomme krus. F. L. Gr. 

Svag. Han er så svag, han kan ikke rykke æ hale af en 
mus. j. m. 

Svalme. Han svalmer, som fattig mand bager. K. P. D. 

Svanen behøver sine fler så vel som spurven, c. A. Th. 

Svar eller skid, en kan høre, der er liv. e. T. K. Eller: 

Svar eller slå en skid, at vi kan høre, der er liv i dig. 
Den, der måber. P. V. J. 



334 Svare — Svin. 

Hun svarede ikke andet end humha og ja og nå til det 

Om et intetsigende svar. P. K. JL 

Svede. Det er en god lang svede, han smager net P. J. 

Om dårlig tillavet svede (sv. : det sammenløbne kogte lammebta! 

Svede. Han sveder, så det render å æ ærmer og ned i * 
tærmer. M. IL 

Han sveder som gamle hunde, når de skider. £. T. £. 

8891. Han sveder, når han får mad, men ikke, når hu 
arbejder. ' Marie £r. 

Han kan svede ved at æde og fryse ved at arbejde, c. Gr. 

Han sveder, når han spiser, fordi han stræber mest o*' 
han arbejder for sig selv. P. J. 

Man må svede, om man skal lære noget. R. <;. 

Do swede wal endt, få så fo a å tæær ow dæ. M. Balle 

Det svedne kryber nok i det vredne. Marie J. 

Den, der er svejen (sveden), blvver snar tæjen (taget). 

E. T. L 

Svensken. Han ser ud, som Svensken havde været her. 

L Fr. 

Svie. Når svien er endt, er pinen glemt fl. X. 

Svide. Man må ej svide alt, hvad der er låddent. EBr. 

8901. Svin bides kun, til hundene kommer. P. J. 

Svin sover bedst i blæst M. E 

Æ trug er altid frossen for de vantrevne svin. E. T. K. 

Det er nogle dovne svin, der vil ikke selv gå til æ trug 

E. T. K. 

Dovne svin kommer ikke langt i en frossen mødding. 

E. T. K- m 
Der er meget i vejen for utrevne svin, når de skal ti> 

marked. A. X. 

Det er den rette slags svin, som skal bæres til og slæbe* 

fra truget. N. Lynd. 

Der hører held til at drive sorte svin i mørke. M. H : 
I jawten ær ed it næemt å si å gjæn suet swon ower hien. 

Når det er mørkt. K. M. K. 

Han er ikke god til at møde æ svin i æ dor. e. T. K 

Den hjulbenede. 

8911. Han er ikke god til at gjenne svin sammen (pa^ 

svin), for de løber mellem benene på ham. Ch. V. 
Han er ikke god til at fange svin. E. T. K 

Han er god til at gjenne svin i by. ch. ^ 

Om den kalveknæede. 

Det er et ringe svin, der ikke kan rede sin egen seng. 

Ane N. K. T. K. 

Det kommer ikke svin ved, at folk går på gaden. P. t * 



Svin — Svinetrug. 335 

Det er de lumske svin, der ta'r masken, medens de andre 
løber uden om den. p. K. M. 

Man skal ikke vænne svin til byg, for så vil de ikke æde 
havre. Nik. Chr. 

Han vil hellere rogte andres svin end sine egne. a. H. P. 

Yen der tager sig på at vare æ svin, den kommer til at 
vare dem ud. A. L. 

Gode svin kommer altid hjem om aftenen. B. H. S. 

8921. Hvad skal æ svin gjøre i æ kirke ? K. Th. 

Gjor dig ikke til svin, sådan som mine grise gjorde. 

C. A. Th. 
Du har det som æ svin, der bliver kjørt til skovs, men 

skal gå hjem. A. L. 

Han er klog på svin, han kan se, de fejler noget, når de 

lammer. j. s. 

Alle svin er ikke ens at fede på. M. M. 

Hvor kan svin vide, hvad flæsk koster i Hamborg? E. T. K. 
Hvad kommer det svin ved, hvad flæsk koster på torvet? 

Møen. Th. J. 

Det er ikke for svin at komme i kancelliet med træsko på. 
Mart. D. Eller: ... på kancelliet, for der er glastrapper. 
F. L. Gr. Eller: ... i kancelliet, for de vil rode i pa- 
pirerne. A. B. A. 

Hellere vogte svin end holde skole. A. E. J. 

Svinehoved. Han gnaver svinehoved (o : snorker). K. R. S. 
Eller: Han skraber svinehoveder (kalvehoveder). Ch. W. 
Eller: Han skraber svinebørster. P. V. J. 

8931. Har du aldrig set et svinehoved med to ojne. 

Til en enfoldig. E. T. E. 

Svinehund. Havde der ingen svinehund talt, så var der 

ingen svinehund blevet nævnet C. Gr. 

Svineri. Det er svineri, Kjesten! j. G. P. 

Det er svineri at komme srfct i ollebrød og så bilde folk 

ind, at det er fløde. Poul B. 

Det er svineri at handle med lorte i regnvejr, k. L., K. 

Eller: ... at lægge smorrebrod i sin tegnebog. M. M. 
Svinekar. Når han bliver skåren midt over, kan der blive 

to gode svinekar af ham. Om mavetykke folk. Ch. W. 
Svinetønde. Der kunde blive en god svinetønde af dig, 

når du kom af med hovedet. A. N. 

Svinespand. Det giver noget i svinespanden. c. Gr. 

Svinetrug. Min bedstemoders svinetrug var din moders 

davrepotte. C. A. Th. 



338 Syne — Sytten. 

8991. Syne. Det var til syne (o: var tydeligt). ET. 
Synd. Det er ingen synd at tage den hojre handske pi 

venstre hånd. Altså er uret ingen synd. B. H. S. 
Synder. Han er den storete synder her i sognet 

Om en lang en. X. C. A. 

Der skal en god synder til en god beder. v. Benn 

Det er ikke let at sige nej til en, der er god til at bede. 

Synge. Da kan sagtens synge, du skal ikke betale sU' 
sagde bonden til lærken. K. R. S, 

Du kan sagtens synge, du har ingen rug at sælge og in^s 
penge at tælle. Mut. D. 

Du kan sagt synge, du har ikke rug at sælge, og du ski 
heller ikke kjebe. A. S 

Syng os nu den: Vi skal ingen nød have i morgen. E.T.K. 

Hvem der vil gjærne synge, de får nok noget til ^ 
E. T. K. Eller: De får nok noget til vise, der vil eo 
synge. Lov. H. Eller: Ven de* vil synge, vanter ikkt 
så let vise. A. L 

En må ikke synge alle viser til ende. K. Ih 

9001. Han synger omtrent, som når de ringer svin p» 
herregårde. E. T. K. 

Han synger, ligesom når en tager en gris i æ øre. H. J.-H 

Syng, min dreng, jeg ved, du kan. a. H. P 

Man kan lige så gjærne synge som græde, man får tø 
meget for det. Marie K. 

Du synger godt, men du søber da bedre med en ske. 

Ole J. 

Han kan både syng' og stemm', som en gris, der er ; 

klem ni'. A. 8. B. 

Du synger nok fluens vise (o : græder) M. Balle. 

Han synger, som han havde revet kjæven af en gammel 

degn. A. £ * 

Kom igjen, du sang så godt! A. >' 

Du kommer syngende, du skal nok gå grædende. Min« K 
9011. Synke. Nej, den kan jeg ikke synke, der må lidt sod 

mælk til for at skylle den ned. Om en logn. A. E. I 
Kunde du søkke mig i én dråbe vand, så tog da ikke f" 

til det E. T. K. 

Du sank (såt) det! Ane N. E. T. K. 

Lod være at sige det, du havde begyndt på. 
Sypige. En stående sypige og en siddende kokkepige duer 

ikke. P. J. 

Sytten og ni er en mark og ti, og en snaps til madammen 

det er fire og tyve. E. T. K. 



Syv — Sæk 339 

Syv. Mange det er syv. B. H. S. 

Syv og ni er rigelig elleve, og en skilling til tokak det er 

en mark og én. J. F. 

Syv (ti) mand om en ært og tre (to) om en side flæsk. j. F. 
Syv mand om en ært er de segs for mange. M. M. 

Ja det er rigtig, syv og ni er elleve. B. H. S. 

9021. Syv gange sytten er 119. E. T. K. 

Syv gange sytten er 119, og 100 mark lybsk er tyve mark 

dansk. H. V. R. 

ttyv og ni er rele olie, og tobak for en skilling er en mark 

og jen. H. J.-H. 

Syv og ni er rigelig elleve og fire til er en snes. a. H. l\ 
Det går ikke til i syv år som i syv dage. E. T. K. 

Han er en af de syv, Fanden græd for og fik intet af. 

A. H. S. 

Der er syv foruden de små, og dem er der ingen tal på. 

P. J. 
Der er langt til syv sonner, så længe den første er ugjort. 
E. T. K. Eller: Det er langt til syv sonner at gå til 
sengs med en gildet munk. E. T. K. 

Det er ligesom æ mand, der gik syv mil, efter at han var 

træt. A. L. 

Det varede syv lange og syv brede. Eller: Det varer 

syv lange og otte brede. E. T. K. 

9031. Han løber ikke i syv kålgårde på én gang. 

Den magelige, den sindige. E. T. K. 

Det er lige så galt som til Knald-Thomases (Pøl-Thoinases), 
de var syv om at slagte en hone og blev ikke færdige 
den dag. Lov. H. e. t. k. 

Jeg skal syv steder ind til Jens Anders i Tjæreby, k. L., K. 

Syvsover får ingen dower. A. E. J. 

Syvsover, ottevåger, klokken ni gå i skole. j. Schr. 

Sæd. Sæden giver godt i år, vi får en tønde af otte 
skjæpper. v K. R. S. 

Sæden må ikke stikke såmanden i enden. A. E. J. 

Sædding. Der er slet ingen sædding (handel) ve ham. 

Nik. Chr. 

Sak. Har du en sæk med til at samle dine småtarme op 
i, for det kan hændes, te du får dem at se, ven du 
ikke er rolig. A. H. P. 

Det har været i sæk, for det kom i pose. E. T. K. 

De unge lærer af de gamle. 

9041. Lad enhver bære sin egen sæk til mølle. c. A. Th. 

22* 



340 Sæk — Sætte. 

D .... g ... i den pige, sådan hun har bundet for den 
sæk, nu bar jeg bundet om efter hende tre gange, der 
vil endda ikke sidde. Kar. T. 

Han har positur som en ny vendt sæk. Cfar. R 

En ska lok æ sæk åp, nær æ kat vel i en. 3£. M. 

Den sæk, jeg ikke kan bære op på loftet, skal du ikke 
tage dig på at bære ned, for det kan du ikke. CiH 

Han skal holde sækken op, mens grisen vil i den. 6. P. i 

Sælge. Hvem der sælger føl og kalve, får kun pengene 
halve. P. J. 

Han har så mange, han sælger af dem. E. T. E. 

Om kjobmandens varer. 

Sælg ost (aske) og kjøb tjære, smorels i sted for tobak. 

8. O. K. T. k. 

Han sælger havren og kjøber piske for pengene. EJ. 

9051. Du har nok solgt det til Per Hede. M. M 

Siges til hyrdedrengene, når de vantes noget, og man meoer, at 
de har tabt det i heden. 
Nu har jeg solgt mine torv godt Maren B. 

Når man har gjort noget galt 
Du har nok solgt din hvede, sådan som du krummer roret 

Nu er a godt solgt. Eller: . . . kommen godt i strikken 

E. T. K. 

Sælle søger lige. n (<■ 

Fælle er sælle. J. M. 

Særk. Det er for silde at sy særken sammen, når barnet 

er gjort. B. H. s. 

Det er så ratvornt (o: ubehageligt) at ingen særk være i 

Lov. H. 

Sæs. Han gik med for en sæs skyld. £. T. t 

Sæt. ' De har æ sæt ligesom Rys-Karens hår. J. h, 

9061. Sætte. Jeg skal nok sætte jer på to hynder og en 

træhække. Når man indbyder en til at besøge sig. V. Beon. 

Sæt dig ned ved mit lår, du får vist et ander maag i fr 

E.T.L 

Sæt dig ned og lad hvile falde på dig. £. T. L 

Lad os sætte os ned på Guds gr6nne jord lige foran 

kelovnen. E A. H. 

Sæt din rov og skjænk æ præst j. G. P 

Det er en, man kan tage, hvor man sætter ham. Ch. W. 
Om den dovne. 

Hvor man sætter ham om aftenen, kan man godt tage to 

om morgenen. E. T. K. 

Sæt dig, som du står, der sidder ingen. Mads J. 



Sætte — Søndag. 341 

Sæt dig ned, der kommer strags en stol. E. T. K. 

Værsgod og sæt dig ned ved siden af en stol og få fedt 
på en ært og smor på en endeskive og lidt varmt i 

livet. V. Benn. 

9071. Værsgo, sæt dig ned i en krog midt på gulvet! 

Chr. K. 

Sø. Han har været dragon til søs. M. Munch. 

Dej sist sei (o: sø) kommer åsse te land. C. Sor. 

Søbe. Kan kommer til at søbe det, man har brokket i til 

andre. C. Gr. 

Kan du ikke søbe dig fuld, så kan du heller ikke slikke 

dig fuld. A. X. 

Søb, Soren, det er godt såd. Aut. N. 

Serv (o: søb), faer (S6ren), det er fåremælk. p. Kr. M. 

Sød. Han er ikke så sød, som han lugter maltet til. 

Om den »ledske. A. (.'. C. (». 

De er ikke så søde, som de snakker. L. Fr. 

Vær ikke så sød, at man sluger dig, ej heller så bitter, at 

man spytter dig ud. H. N. 

9081. Man tager det søde, så længe man kan, man tåler 

nok surt når det kommer. L. Fr. 

Han er sød nok, men han er ikke smor til bunds. K. J. J. 
Søge. Den søger bedst, som lægger. M. K. 

Søleføre. Det er i søleføre, du skal lære at kjøre. Th. II. 
Solle folk kommer altid solle af sted. p. K. M. 

Sølvkrog. De er også fangede på en sølvkrog. E. T. K. 

Siges om gode og dyre fisk. ' 
Som. Han skal passe på, han ikke slår for store som op, 
så der intet bliver til hovedet. c. Gr. Eller: Der 
er mange, der slår store som, men de får ingen hoveder 
på dem. Om store planer, dor ej faldføres. E. T. K. 

Sømand. En sømand får enten død eller brød. c. Gr. 
Somtén. Han løber, som han havde en gloende somtén i 

enden. Ch. \Y. 

Son. Har din fader sådan mange kloge sonner som du? 
Er vedkommende lidt hjemme i tingene, svarer han : Ja, han havde 
en til, og han hed Tip, han sad pa din næse og gjorde noget 
på din lip. E. T. K. 

9091. Jeg er den mands son (der kan gjøre det eller det). 
Udtryk af vigtighed. A. fl. P. 

Sonnen træder i faderens skjorte, og datteren træder i 
moderens særk. Nik. Chr. 

Sendag. Bi til på søndag, så kan du rådes ved med kirke- 
folkene om det. C. Gr. 



;>42 Søndagsflytte — Søster. 

I morgen er det søndag for dem, som ikke får hug. F. P. 
Søftdag8flytt' er snart fortrot. H. Pe* 

Sønden. En kan se hend' sønden ind og naren ud. 

Om et meget pjaltet fruentimmer. E. T. L 

Sendenvind gjæn sild i tend (o: tønde). Anholt 0. Ser. 
Søndensol og nordenvind det er rævevejr. & Bnm 

Sønden-torden og norden-krig det er to strænge herrer. 

E. T. K. 
Soren. Han slår til Soren med den røde vest tø. w. 
9101. Han skriver Soren Soren (S S) lien ad vejen. 

Den, der er fuld. H. Pet 

Sorge. Det er ikke værd at sorge for den dag, du 

lever. Mart D. 

Lad dem sorge, der længst lever, og lukke æ dor. der gi 

sidst ud. E. T. K. 

Vi andre vil ikke sorge, lad dem sorge, der har de Ian? 

agre i æ mark. A. H. S 

Du sorger rodt, for din kone er død, du sorger swot fe 

det kan blive godt A. H. P 

Hun sorger med en rød tråd i hendes træskohæl. ET. i 

Eller : Nu skal du til at sorge, du skal have en wd 

tråd om dine træskohæle. På skromt. E. T. I 

En sorger for den dag, en aldrig ser. J. t 

Han sorger for sin egen smoræske. Om en gjerrig. Niels J 
Du skal ikke sorge, lad æ hund sorge, den har fire fodder 

og ingen sko til dem. E. T. K. 

Søsling. Ven der spytter ad en sosling, får vanskelig * 

daltr. A. I 

9111. Søskende forliges gjærne værst. R ( >- 

Skal vore born ikke være søskende ? K. T. fc 

En måde at bejle på. 

Søskendebarn. Han er nok søskendebarn til Lars Jen^ s 
kirsebærtræ i Krustrup. M. R- 

Han er søskendebarn med Knuds moeis morbroder og &® 
grå hests farbroder. Chr. R - 

Søskendebrød. Han er søskendebrød til Per endeskive ,_'- 
lialvbroder til Jonas's frakke, og søster til Kristen Ma- 
thisens plankeværk. P J - 

Søskendetrætte varer ikke længe. A. £ J - 

Søster. Du er nok søster til Per Jørgens klaptræer. P J 

Tag nu ikke ved med din søsters arm. E. T. &• 

Når der skal tages dygtig fat. 

Har du bundet for den sæk med din søsters fingre? 

Når der er bundet dårlig. Oh. "• 



Søster — Såmænd. 343 

Det er nok gjort med din søsters fingre. A. K. ,!. 

9121. Sovn. Megen sovn er ikke god, den gjor kroppen 

tung og pungen tom. A. E. J. 

Arbejdsmanden trænger til fem timers sovn i døgnet, van- 
dringsmanden til segs, den studerende til syv, og den 
dovne til otte. F. R. 

So/rn å lorøn de æ lissom en vænne sæ te. p. j., Dr. 

Så lidt og hoste meget er sagen. II. N. 

Det er bedre at sa lidt og hoste meget, end at sa meget 

og heste lidt. ch. W. 

Nok så, men ploje forst Ch. W. 

Den, der såer snavs, hoster hjavs. Jiov. H. 

Han har sået til hælvten med Fanden. Chr. K. 

Når der avlee lidt 

Den, der sår med sine vanter (luifer) på, skal gå (krybe) på 
sine knæ og hoste. P. Kr. M. 

Sådan er det og sådan skal de ha' det så skal de nok 
lære at komme hjem om aftenen. A. H. P. 

9131. Sådant er det, og sådant går det, nogen har det, og 
nogen far det, og mange får skyld for det, de får aldrig 
af. Iiov. H. 

Du er ikke sådan arfor, som andre folk æbag. E. T. K. 

Det er ikke sådan her som i Himmerig. A. H. P. 

Nej, nok er jeg sådan, men sådan er jeg da heller ikke. 
Tyholm. ' Vilh. II. 

Såmænd. Dll siger såmænd. Til en, der bander. .1. K. N.. G. 
Ja så mænd og li'så mange kvinder, så bliver der ingen 

enke. M. Balle. 

A ja så mænd og kvinder med, pigerne skal man lede efter, 

få er de, og små er de, sjælden ler de, og surt ser de. 

John H. 

Ja så mænd og konerne med, pigerne er der kun lidt af, 
især i denne by; få er de, og små er de, surt ser de, 
og sjælden ler de. K. R. 8. 

Ja så mænd og pigerne med, de unge karle skal vi lede 
efter, få er de, små er de, surt ser de, og sjælden ler 
de, og onde er de at bekomme. L. Fr. 

Aaja så mænd og pigerne med, de små karle kommer af 
sted, få er de, surt ser de, sjælden ler de, å, Gud lad 
Fanden flyve med dem over alle træers top! Josef M. 

9141. ^ Å ja så mænd og piger med, fa er de, små er de, 

surt ser, sjældent ler de, ilde går det. og vel er det 

P. J. 



344 Såmænd — Tagdryp. 

Å ja så mænd og konerne med, så er der ingen forglem: 
andet end bornene, dersom de har nogen. P. K. 3L 

Å ja så mænd ja, dær ær mane, dær æ gywt, dær » 
mender end a, hwåkke sæær bette nåwe æ de endda. 

M. M 

Å ja så mænd og konerne med, pigerne skal de lede w. 
for der er ikke uden tre i tretten herreder, og den en* 
er forlovet, og den anden er besovet, og den tredje i» 
ord for karlfolk. K. M. R 

Å ja så mænd og så en pægl og så i seng og så op at fe 
kaffe. M X. 

Ja så mænd og æ koner med, så er der ingen mageles. 

E. T. t 

Ja så mænd og lige så mange koner, så er der ingen mage- 
løs. E. T. K. Eller: ... så er der ingen enke. A. X. 

Sår. Når såret er lægt, er svien glemt c. Gr. 

Det er sjælden, der kommer blø af helt sår. A. E S 

Når æ sår er lægt, så er æ skår glemt. Kar. 8. 



T. 

9151. Tabe. At låne pibe og tigge tobak er der intet at 

tabe på. H. X. 

De taber ikke ved at tigge, uden de taber æ pose. A.EU 
De kan tabe det på æ hægter, som de har tjent på * 

knappenåle. H. C. S. 

Man kan let tabe bag til, hvad man vinder for til. F. L. ClT - 
Han taber, som hunden taber mog. £. T. K 

Bruges tit i kortspil. 

Det er ikke tabt, hvad vi kan gå tilbage og hitte (finde) 

A. M. X 
Du har nok tabt din kniv (o: tabt modet). K. B. S. 

Han er ikke tabt bag af en vogn, når han falder (triltø 
for af. Eller: . . . når han hænger på (glider ud ve °' 

hamlen. Om den, der er skrap i ojeblikket. . H. H^ 0- 

Når man først har tabt et fel (o: på et vognhjul), kan mar- 
nemt tabe end et. P. K. X 

Vi kom til tabende marked (o: kom bag efter). P. J- 

9161. Taft er bedre end vadmel undtagen til bugser, i 
holder det ikke. E. T. K. 

Tagdryp. Nu er vi komne af æ regn i æ tagdryp. J. $ 



Tage — Tak.. 345 

Tage. Man får at tage, hvad dagen hør til. F. L. Gr. 
Han tager for hånden, ligesom Per (Jon) tog pigerne. 

H. A. fl. 
Det tæjer både øl å ærrm. Tåger rent med sig. H. F. F. 
Man skal tage, mens posen er åben. R. o. 

Den er god, tag os ved den! En logn. 8. Brun. 

Den var da til at tage på med gråvanter. E. R. S. 

Om en håndgribelig usandhed. 

De tog fra ham, hvad de kunde, og slap ham som en hare 

for hunde. E. T. K. 

Ja, der skal vi ta' det og ikke til Thomasses. A. E. J. 
9171. Han tejer hæl a æ skaft (stovleskaft). K. Th. 

Passer ikke hans ting, er skjødesløs. 
Det tager sig nok ud, men ikke så godt. M. R. 

Du tager på det, som Fanden tog på Hollænderen. E. T. K. 
Det er en, der tager noget med sig. Ch. W. 

Den, der stjæler. Kan også betegne en rask arbejder, især i 
hostens tid. 

Han har så tit været med til at tage Per af æ loft 

Kr. 8.. J. 

Man kan ikke tage mere af en ræv end hans bælg. c. Or. 
Han tager på sagerne, som om armene var slåede over på 

ham. Stevns. J P. J. 

En ta'r ham ellers ikke, hvor en sættei ham. E. T. K. 
Svend, tag mig min taske og giv den fattige mand et par 

skilling. Til don magelige. A. 6. 

Ejn ska ta saj i ajt for å komma op i syheda maadijn. 

K. Sk. 
9181. Rogregn og slege folk skal en tage sig i agt for. 

Jeppe J. 
En præst kan tage ferff, sagtens kan en afsat degn, der 

aldrig har været indsat. A. M. N. 

Tag aldrig fra, læg aldrig til, du snart til bunden komme 

vil. ^ H. N. 

Tagved. Kan du ikke. så må jeg nok hedde tagved. 

Lærer S. 
Tak fylder så lidt i lommen. K. R. S. 

Tak, fordi du vilde takke. H. A. H. 

Nu skal du ha' så mange tak, som der er ender i en høstak. 

Chr. R. 

Jeg siger tak, som ikke så sært er. A. H. P. 

De ær så mej tak (o: det skal du have tak for), chr. J. 
Tak skal du ha\ du er lige godt den bedste, hvor der ingen 

er bedre. M. Munch. 

9191. Tak for den næste, denne er jeg vis! Kar. T. 



346 Tak. — Tammelmasket. 

Tak du Gud, dine bugser er hele, og mine gåede itu. 

Kar. I 

Jeg tager ellers ikke tak af bekjendte folk, jeg tager helte* 
et par skilling. Marie L 

Nu skal du have så mange slags tak. er der så nogen \m 
imellem, da er det ikke min skyld. P. Y. J. 

Man får ingen tak, når man viser sin nabo nitten tjener: 

og nægter ham den tyvende. Sit Chr. 

Tak skal du have for din hoflighed, din ære tvinger dig ikke. 

Nik. Or. 

Tak skal du ha 9 , og godt skal du få, men du skal selv va?re 

om det (selv betale det). E. T. K. 

Nu siger a tak for den traktat, det regnede a pineded ikk 

for et bryllup. F. ¥. 

Du skal have tak for din tee og aske for din glee. F. I i 

Han takker Fanden for mad. Når en ræber. J. & 

9201. Grisene takker for mad. E- TK , 

Når de går hen til soens tryne, efter at de første gang har f*rt ® 

Man må takke Gud for ikke værre. Kar. B. 

Der er intet at takke for, hvor intet gives. c. A. B. 

Man bor også takke for lidt R. fi. 

Tusind tak det er stakkelstak. fl. J.-H. 

Tak-for-sidst. Du sidder som tak-for-sidst PerTot E.T.S 

Takløs gjerning er svær at bære. i. L 

Tal dansk, din tyske hund, det ved vi hvad betyder. H > 
Han taler så spansk, at vi Danske knap kan forstå ham. 

Sådan siger Jyden om en simpel person, der gjærne viL roes 

næppe kan tale fint. H. S 

Han taler som en skikkelig mand, men peger som en skjælm 

Chr. R. 
9211. De taler enten om en fugl, en unge eller en skid- 
den rede. Når man ikke véd, hvad to taler om. J. Pnst 
A vil gjærne tale med dig under fire ojne og over to ri»- 

huller. E. T. K. 

Tal bare ikke om det, så har det ingen magt o. B. H 

Dænd tååler te æ hons. N. Form. 

Siges om en lommekniv, der kan rasle, fordi fjederen er slap. 

Tale. Det var en trind tale af en lerovn. p.Kr.M. 

Det var en trind tale, når den havde været nok så lang. 

En slags ros om lojer osv. P. Kr. M. 

Tallerkenslikker får store brikker. a e. j. 

Tam. Han er så tam som en ulv. c. A. Th. 

Tammelmasket. Han so så tammel maske ud. e. t. K. 



Tand. — Tanke. 347 

Tand. Du skal ikke vise mig din tand, jeg er ingen ben- 
drejer. Ant. N. 
9221. Hundens tænder er lige så hvide som dine. C. A. Th. 

Når skorpen går fra tænderne, går kraften fra hænderne. 

S. Gr. 

En tand af hans mund og en skilling af hans pung er ham 
lige kjære. R. G. 

Slå den tand ind! H. N. 

Du kan godt slå den tand ud. A. B. B. 

Det kommer ikke inden for dine tænder. P. J. 

Nej, det er ikke godt at stole på folk, en kan ikke se dem 
længere end til æ tænd. £. T. K. 

Du har så solle tænd, du kan ikke bide en dram over. 
Eller: Hans tænd er ikke svar gode. Eller: Du har 
gode tænd, kan a se. E. T. K. 

Har hun det først i tænderne, så får hun det snart i hænd- 
erne. Ant N. Eller: Hun har ondt i tænderne, hun 
får .... Om svangre kvinder, som har tandpine. Chr. R. 

Han har lige så mange tænd i æ mond, som en gammel 
kjælling i sin rov. J. M. 

9231. Tandpine. Han har nok tandpine i sin store tå. 

P. J. 

Tandtrækker. Det var en slem tandtrækker! A. N. 

Tanke. Der er intet, der kan fejle som tanker, p. K. M. 
Det, der tiest slår fejl, er vore tanker. Chr. R. 

Tanker er toldfri, men ikke syndfri. Marie K. 

Tanker er toldfri, og skide er skattefri. Lov. H. e. t. k. 
Den, der har gode tanker, er al tid i godt selskab, a. £. J. 
Tanker, som ties, kommer ej til tinge. E. T. K. 

Tanker de går så vidt, men fejler så tit. E. T. K. 

Du går nok i tanker ligesom smedens kat, den bed ællinger 

og kyllinger for rotter og mus. Ch. W. 

9241. Han har dybe tanker ligesom Ole Lund, kun har 

han ondt ved at føre dem frem. H. Br. 

Du har store tanker om dig selv ligesom karetmagerens ko, 

da hun vilde stanges med månen. M. R. 

Du har nok store tanker ligesom Grejses køer, de mente, 

de skulde have hø juleaften, så fik de kun halm. 

K. R. b. 

Han har fået store tanker ligesom Mads Dovers vædder, da 

han red på hjorden hjem. S. AV. 

Vædderen var bleven syg, og hyrden måtte da bære den. 
Onde tanker er værre end ord. M. S. e. t. k. 



348 Tant — Tid. 

Tant. Der er aldrig så dårlig en tant, der er jo iitct 

iblandt. E. T L 

Eller: Et er tant, der er alvor iblandt. C. A. Ti 

Tappe. Man skal tappe af den tønde, katten sidder pi 

P.O. 

Tarm. Der er ingen termer i æ hoved af ham. c. S-l 

Han har kun lidt forstand. 

Tarf. Det var ikke min tarv. B. T. K. 

De war et ts&re te, te de sku ske;e. T. L 

9251. Taske. Dreng, tag mig min tååsk, den ligger i * 

ååsk. H.lt 

The uden fløde er som kys uden kjærlighed. H. P«. 
De drikker ikke deres the uden sukker og fløde. P. J. 

Thevand. Han fik thevand uden sukker. E. T. K. 

Han er kommen passende til thevand uden sukker. 8. H 
Ti. Han er ti år på hvert lår, å jæn ne/er å æ rot M. I 
Jeg har ti og femten ærender. Eller: Man kan rende ti 
og femten steder. Eller: Han har ti og femten tin; i 
sit hoved. B. H. S. 

Tid. Vi skal passe på tiden, den passer ikke på os. A. EJ 
Vi skal passe tiden, mens vi har den. A. X 

God tid forhaster ingen. p. i, Dr. 

9261. Spildt tid er ikke til at finde. ¥. K 

Der er ikke noget, der lærer folk bedre end tiden. A. >' 
Den tid, der går mod godt, kommer ikke igjen med ondt 
Chr. J. Eller: Den tid, der går vel, kommer aldrig M 
(ikke ilde tilbage). K. T. I 

Det skal nok gå i vor tid og tre (otte) dage efter. J. « P- 
Han er med tiden. M. M* 

Han er for ved tiden. M. Munch 

Det bliver ikke i denne konges tid. M. B 

Der skal tid til alt, om det så er til at fange lopper. J.S. 
Der skal tid til alt, uden til at fange lopper i en hevævl 

(hostreb). Mari« l 

Der skal tid til al ting, om det er så til at dø i. S. U. 
9271. Tiden går — mens drukken kjælling sover. Kart 
Det er god tid at give sygt folk davre. k. Th. 

Nu er det den tid, Ole vander kalve. h. H.. 0. 

Det er strænge tider, vi lever i. a. E P. 

Det går vel i vor tid. E. T. K. 

Den ene tid betaler den anden. H. Br. 

Den tid kommer og, at koen har sin rumpe behov. K. Sk. 
Han har sine tider ligesom de tåbelige. D.J. 



Tid — Tids nok. 349 

Han har sine egne tider, ligesom norske Katrine. 

Om en, der ikke kan blive færdig i rette tid. K. L., K. 

Når det tager sin tid, så får det også skabning. C. Or. 
D281. I kom i en heldig (lykkelig) tid og ikke i en skiden 

møgagen. E. T. K. 

Tiden er al tid lang for den, der venter. a. £. J. 

.Ku er det på tiden, at banderne skal af byen. c. Or. 
Det er sloje tider, slet ikke noget at fortjene, og bønderne 

gjor deres bom selv. Ch. W. 

Den tid, der er gået mecf te, kommer ikke igjen med frost 

F. L. Gr. 

<rå ikke ben og Sø i så travl en tid, hvor skulde vi få 

dig begravet? Marie K. 

Ja, det har jo haft tid til at leve, det må da også have tid 

til at dø. Når et får, som slagtes, ikke vil dø. £. T. K. 

Den ti, den såre, den kywling, den kåre. Poul B. 

Tidlig. For tidlig gammel og for sildig klog. ' C. Or. 
Den Bkal stå tidlig op, som vil fange gammel ræv. H. N. 
9291. Den skal stå tidlig op, som vil narre ham. K. R. S. 
Du skal stå tidlig op, skal du tage hans skjæg af. c. Or. 
Eller: Den . . . som vil lære ham at kjende. j. P. J. 
Den skal stå tidlig op, som vil komme lykken i forkjøbet 

B. fil. o. 

Oå tidlig i seng og stå tidlig op, det er noget, der duer. 

Ann. J. 

Tidlig op og tidlig i seng, det har æ bdrn bedst af. A. fi. P. 
&tk tidlig op, gå sildig i seng, så står det godt på mark 

og eng. A. C. P. 

Man skal ikke være bange for dem, der rejser sig tidlig 

om aftenen. E. T. K. 

De skal stå tidlig op om æ morgen, der skal se, hvordan 

det skal gå dem inden aften. L. p. l. 

Det er vel tidlig i æ feesken (o: fiskningen). Maren B. 

Når man er for tidlig på vej om noget 

Hvem der har ord for at stå tidlig op, kan godt sove til 
middag. Langel. K. R 6. 

3301. Det kan ikke hjælpe at stå tidlig op og gå og sove 
bele dagen. L. Fr. 

Det er tidlig nok at give syge hunde davre. Nik. Chr. 

De kan sagtens komme tidlig nok, der skal hænges ved lys. 

H. IL. X. 

Tids nok. Den kommer tids nok, som bliver hængt ved 

lys. Kar. T. 

Tids nok kom aldrig tor i huse. H. Br. 



350 "^ds Tiok — Tie. 

Tids nok fik aldrig sit bvg sået, lige glad døde af sait 

G. Sdr. 

Du har tids nok. Langt fra ret opfattelse. - J. K 

Tidligbærende. En tidligbærende ko er en ny ko to gang* 

om året. A. H. S. 

Den er lige så god som en tidligbærende ko. E. T. K. 

Om næsen, når man har snue. 
Tidsel. Giv du mig tidsel i mit hø, så giver æ dig fcmor 

i din grød. Siger de gamle køer. % J. F. 

9311. De æ gjaared mæ tissel å vendred mæ gråboood. 

Nål* noget er dårlig gjort. m K. M.R 

Tidselolie. Du skal ha' tddselolli å nalldfjæt, det er godt for 

swalderbetændels. £. T. K 

Til en skvaldrende kjælling. 

Tidselårre. Når vi har et læs tidselårre, så kan vi kjøk- 
en herregård. Af tidsler levnes intet. E. T. K. 

Tie. En må hellere tie end tovstløs tale. £. T. K. El^r 
Bedre er tien end ... A. H. S. 

For hun tier, la'r hun sig hellere slå ihjel. Mon £. 

Hun tier ikke, om de så trådte på hendes hals. E. T. L 

Du kan lige så lidt tie, som man kan slå vand i et bund- 
løst kar. G Gr. 

Hun tier ikke, om en så slog den halve mund i stykker 
på hende, så gimrer hun med den anden halve. E. T. K. 

Véd du noget, så ti det, har du noget, så hold det ulyk- 
ken med sin brede fod kan hurtig komme. & M. 

Ti stille med det, så får det ingen magt. D. J- 

9321. Ti stille, der kommer et læs møg. £. T. K. 

Ti stille og lad os høre, hvad karlene sige. P. J. 

Ti nu stille, ellers bliver remsen for lang. Lov. BL E. T. K. 

Den, som tier i tide, kommer ikke i fortræd for sin mund. 

Ch. V. 

Kan du nu tie stille, ellers skal a hente en sten og ton? 
dine ojne med. H. A., S. 

Tænker du, a er værd at tie et ord? a X. 

Når en ikke svarer. 
Kunde du tie præsten et ord? M. Balle. 

Siges, når bornene kommer fra examen. 

Han er nok af det slags, der tier bedst, hvad han ikke véd. 

J. G. P. 
Havde du tiet, havde man tænkt, du var en klog karl. 

R G. 
Han tier og tænker. A. M. N. 

9331. Ti stille med det, så gjor det ikke noget H. a. & 
Ti nu stille, nu kommer Tøger. E. T. K. 



Å. 


M. 


N. 


A. 


H. 


P. 


• 

1 


kkc 


i for- 




M. 


li. 


B. 


H. 


s. 



Tiende — Til mode. 351 

Tiende. Når tienden er 4, 3, 2, så lever præst og bonde 

begge to. Prisen for rug, byg og havre. E. T. K. 

Tigge. At tigge er ærlig, men stjæle besværlig. L. Fr. 

En taber ikke ved at tigge, uden en taber jo æ pose med. 

E. T. K. 

Jeg vil ikke tigge en skid af en stodder. p. Kr. M. 

Det er ikke rart at komme og tigge, hvor de selv sidder 

og syr poser. E. T. K. 

I tigger vel begge til én pose? Ch. W. 

Tigger. Man kan ikke gjere en tigger værre end give ham 

mere, end han kan bære C. A. Th. 

En duelig tigger og en doven kræmmer står sig bedst. 

H. F. F. 

9341. Der må ingen store tiggere ga. 

Til. Nu kun til, hr. pastor. 

Når man skal begynde på noget. 

Tilbage. Hvad man kan gå tilbage og finde, er 
list 

Konen så tilbage, hvor langt hun havde frem. 

Til blinde. Han gik til bunds ligesom matrosen i ærte- 
halmen. M. M. 

Tilfirede. Nu er vi lige så godt tilfreds som dem, der har 
fået det meget E. T. K. 

Siger en ved et gilde, når han har fået alt det han kan stikke 
ved sig. 

A er tilfreds, om I så kalder mig gryde, bare I ikke vil 

sætte mig åpå ilden at syde. Lov. H. E. T. K. 

En skal være tilfreds med det, som æ trave giver. i. L. 
Jeg er snart tilfreds, at jeg var kjed af det. p. .1. 

Jeg var tilfreds, det kunde gjøre mig ondt for dig. 

Når en klager uden årsag. K. R. S. 

9351. Til gavne. Hvad jeg gjor til gavns, tager jeg ikke 
noget for. K R. 

Tilgjere. Han blev henne i æ ti] gj øren. p. k. M. 

Higede. Det er godt at have noget til gode, når det er 

hos en vis mand. F. L. Gr. 

Det er bedre at have noget tilgode end at have alt optaget. 

F. L. Gr. 

Den, der kan ikke se sig til gode, kan heller ikke se andre 
til gode. p. K. M. 

Det er godt at have noget tilgode undtagen hug. E. T. K. 

Til mode. Skidt til mode for en nat, pigen hun er lige 
glat. H. F. F. 



352 Til pvers — Tjærespån. 

Til over?. Det, der bliver tilovers, kan vi gjemme til s 

mis og æ kok. Fra måltidet Chr. J 

Det blev ham lige så rent til overs, som »AJeneste Gud- 
blev æ præst £ T. L 

I ældre tid skulde præsten al tid begynde tonen til den f*sz 
salme i kirken, og det var i regelen »Aleneste Gud i Himme^ 

Tilpas. Nu er jeg lige så godt tilpas som dem, der br 
spist det meget. H. å. n 

Siges, når man går fra et godt middagsbord. 

9361. Til rede. Du er altid til rede ligesom en fedtet sk- 

børste. E. T. K 

Tilladelse. Mig tilladelse, min pen vil sprutte. F.P.J-L 
Time. Tag timen, som den er. a. E. <?• 

Han kan sove timen på tre kvarter. P. J 

Ting. Sådan ringe ting ta'r mo'r ikke noget for. IL E, fc, 
Der er brudt en ting ud af æ tinghus. E. T. K. 

Siges mest til born. når der er blevet hul på strompeo for tæm- 

Du har dine ting så akkurat, som de lå i en ask. E. T. i 
Han har hans ting i en ask og hans smor i en tjæretønde 
Den uordentlige. S. T. K. 

Tinge noje og betale redelig hører Gud til. p. K. M 

Tinnigrød. Du skulde have tinnigrød i en skrannipotte 

Siges til lattermilde born. £. T. K. 

9371. Tinstergrød. Du har nok fået tinstergrød i tø 

oldemoders (moders) skrannepotte. Den lattermilde. J. A 
Tit. Du får så tit aldrig noget H. å. H. 

Tjene. A tjener en rig mand for flæsk og rugbrod. 

Nu tænkte hun, hun skuJde tjene sig en rød smdrrebrtf 
ved det. Om den, der sladrer. K. M. R. 

Tjener. Du skulde lejet dig en ' tjener i fjor, så havde <k 

haft ham i år. K. Si 

Vil du have en tro tjener, så tjen dig selv. R T. t 

Ild og vand er gode tjenere, men slemme herrer. E X 
Tjeneste. Der er ingen, der løber af tjenesten for en tyk 

meldmads skyld. Nik. Chr. 

Tjow. Det er en tjow (o: solle en), der ha'ette en kov 

P. Kr. * 
Tjærespån. Han kopper sig ligesom en lus på en tjæresp^ n 

Den stolte. H. H„ 0. 

9381. To er et par, tre er en trop, fire er en flok, syrer 

mange. j. H. 

To er nogle, tre er mange, syv mangfoldig. E. T. K 

To kan æde den tredjes mad. p. chr. 



To — Tobak. 353 

Ivad to kommer til rette om (gjor af), kommer ikke den 
tredje ved. E. T. K. 

reg siger ikke mine ord to gange, for jeg har ikke staderet 
til præst. E. T. E. 

reg er ikke præstelærd, jeg siger ikke mine ord to gange. 

Jft* JL. S. T. K. 

35 seje it min ord to ganng, får min far æ it en præst, å 

min mor æ it en deenkuun. a. Andr. 

reg tygger ikke min mad to gange. Niels J. 

Gjentager ikke mine ord. 

!?år der er to skorstene på huset, er konen madamme; er 
der tre, så er han frue. H. Pet 

Brændeknuder giver to gange varme, først, når man flækker 
dem, og dernæst, når de brænder. Ant. N. 

t*391. Når to slås, er det godt, at der kommer tredjemand. 

H. N. 

ro er bedre end it (o: et), når de ikke begge er skidt. 

Ant N. 

ro kan altid mere end én, om det så er i et fad grød. p. j. 

Jeg véd det heller ikke, så er der to, der véd det ikke. 

C. Gr. 
Det hjælper lige godt at være to, om vi endog skal ud at 
stjæle. A. E. J. 

Det sagde du to gange. A. E. J. 

Når en har fortalt noget, og man har opfordret ham til atter at 
fortælle det. 

To meninger om én sag det kan nok være, men to kvind- 
folk om én kååg det kan ikke vel gå an. A. H. S. 

Der er to meninger om én tale og to ender på én hale, 
når den bliver hugget af ved rumpen. E. T. E. 

To om taget! Ch. W. 

Han drikker to gange ligesom Ole Niels's gris. K. L., E. 

9401. I skoven regner det to gange. A. E. J. 

Det har en to gange godt af ligesom af harsk flæsk. a. L. 

Jeg har ikkun to hænder. R. g. 

Han har to hager og samler til den tredje. Den fede. Lov. H. 

To ting er visse, den, som vil drikke, må også pisse. 

Joh. G. P. K. T. K. 
To. Gid du vilde to dig. Om intetsigende tale. A. H. S. 
Ja, du har en ske at to! Marie E. 

Til en, som bilder sig ind at have travlt 
Den, der vil to pletter af, skal have rene fingre. E. T. E. 
1, vil du ikke gå hen og to dig i en kande fedt! M. M. 

Tobak. Han spinder tobak. Sidder i fængsel. E. T. E. 

23 



354 Tobak. — Tordne. 

9411. Den, der røger tobak, lugter som et svin; den, de: 
snuser, ser ud som et svin, og den, der skråer, er et 
svin. E. T. K. 

Tobak å kwoon de er ik udn en woon. 1ER 

Han er ikke storre end tobak for fire skilling. M-MobcL 
Nu en pibe tobak ovenpå, for æ vælling var så tynd! j. f 
Håhåhå, Ma'en Anders', kan du også røge tobak. P. v. I 
Der var sat en pris tobak på hans hoved. c. A. Tb 

Tobaksskillingen gror i vestelommen. & T. K. 

Den skal de have, for det bliver som til en ret 

Tobenet. Du mener vel en tobenet gås? • — Nej, en al- 
mindelig firbenet gås. CA.1t 
Tokkebed mit lam, sagde han Per Gråspil. E. T. I 
Tol. Det piber i tollene. C. Gme. 
9421. Han kan ikke lave en tolle til en klapning. 

Den ubehjælpsomme. P. V. J- 

Told. For det om de også giver mølleren æ told, så h? 

de endda være i behold. E. T. L 

Når man lader kornet til kreaturerne grutte i steden for at g^= 
dem skaftekornet 
Tokkinot. Det er en sær tokkinot. Eller: ... et tårihored 

Eller : ... et tokkeho ved. E. T. £. 

Tomme. En tomme gjor meget, men mest på en næse. 

C. Sot. 

Tommelfinger. Det er ikke godt at have for mange tom- 
melfingre. A. X. 
Tondtet. Du er slet ikke så lidt tondte, der er ikke så fc 

der kan narre dig. A. EP 

Du tror nok, te a er tondtet, for det du er ikke ret klog 

A. fl. P. 

Han er tondte født, tåbelig opdragen, og siden har han 

ingen kloge folk været ved. h. a. H 

Tonepose. Min moder glemte at give mig en tonepose. 

Siger, den, der ikke kan synge. Lov. E 

Topfuld. Den er topfuld ligesom Per Lovtes kålfad. J. M 
9431. Toplændet. Han er noget toplændet (o: har en boj 
lænd) ligesom Thammes. J. O. P. 

Torden. Du er nok født i torden. j. G. P 

Om en, der har for vane at tale meget hojt 
Nu falder der en halv torden. B. H. S. 

Om stoj, som man ikke véd hvad er. 

Tordenkalv. Han er en rigtig tordenkalv. a. H. P. 

Dårlig en. 

Tordenpande. Å, din fæle tordenpande! E. T. & 

Tordne. Det tordner i roven og slår ned i bugserne. p. J. 



Torn — Tosset. 355 

Torn. Han slæber torn hjem Den, der snorker. Mads J. 
Et læs torn i kjællingers rov det er godt for kløe. 

R. P. R. 
Han er en torn på møddingen, men skidt imellem pigerne. 

M. M. 
Han tog tornen af hans hæl og satte den i sin egen. p. j. 
9441. Toredag. På torsdag tretten dage og sant skjæ- 
sorisaften. Om noget man ikke véd, hvornår sker. Lov. H. 

På torsdag tretten dage — syv dage for juleaften, c. Gr. 
Det bliver, når der kommer to torsdage i én uge. 

Om det, der ej sker. £. T. K. 

Jo, nu skal vi se, det kommer en af æ torsdag morgener. 

Det kommer aldrig. E. T. K. 

Torsk. Det er ikke alle »torske«, der er fisk. H. H., Hj. 
Han gaber som en torsk, vandet er rendt fra. Mart. D. 
Han fanger torsk. Eller: Han trækker torsk i land. 

Om den, der snorker. Lov. H. E. T. K. 

Torskesuppe. Det blev til torskesuppe. A. B. a. 

Om menighed. 

Det river (løber) nok ud til en torskesuppe. Mart. D. 

Om det hede venskab. 

Torv. Man bringer ej alt til torvs, som sælges kan. 

C. A. Th. 
9451. Tosser er også folk. c. Gr. Eller: Tosser er også 

et slags folk. Marie K. 

Tossen er al tid klogest C. Gr. 

Hvor der ingen tosse er, bliver der heller ingen nævnt. 

C. Gr. 
Tosser betaler forud, kjæltringer aldrig, brave folk i rette 

tid. E. T. K. 

Roosa toosa, så får du gavn aa-na. Eller: ... vil du ha' 

nytta å-na. K. Sk. 

Så længe der er tosser til, så skal de kloge nok redde dem. 

Sor. fl. 
Han hår våån lisse manne stæjer, som der er tosser i 

Helvede. E. T. K. 

Man kan også lære noget af en tosse. E. T. E. 

Siger den, der gjor noget snildt, når en anden roser ham derfor, 
eller når den første hjælper den anden til at gjøre en ting 
nemmere, og han derover udtaler sin tilfredshed. 

Man skal da kjende en tosse på én ting. j. G. P. 

Tossestreger duer ikke, uden de bliver brugt Marie K. 

9461. Han gjor blot tossestreger. j. Schi. 

Tosset. Tossede folk har ingen pas behov, de kan rejse 

foruden. M. R. 

23* 



356 Tosset — Tre. 

Han er ikke så tosset, som han render rundt til. HmmJ 
Han er ikke så tosset endda, der er ikke så få, der ku 

gøre nar ad ham. A. G. 

Han er lige så tosset som en tosset gris. K. R. S. 

Hvem der kjøber ham for tosset, kommer til at sælge 

for klog. Eller: . . . giver sine penge ilde ud. RE& 
Tov. Hun giver ikke hendes tov (o: uld) hen, så længe 

hun har en eneste loof af det E. T. L 

Towele. Go towele å tå ed åwele å stryg jawwnle, fi de 

æ gawwnle. Regel for en hastmand. N. Lynd. 

Tradderifjat. Sikken gammel tradderifjat 

Od en gammel melodi, man er kjed af. Lov. H. E. T. K. 

Tralle. Stop din traller ind, det ser ud til regn. 

Til den pjaltede. Lov. fl. K. T. K. 

9471. Trang. Det er trange tider, vi lever i, herremanden 

skal gjøre hans born selv, han kan ikke få råd til st 

holde nogen til det Lov. H. E. t. k. 

Trang sælger og bonden ser til. * Chr. R 

Der er mere trang til end brødtrang. L Fr. 

Hun har anden trang end brødtrang. Giftesyg. A. H. S. 
Trappe. Nu har du da bundet så meget, te der er trapper. 

både lopper og lus kan kravle op ad. R T. K. 

Travl. Det er en travl tid, når køerne bisser, bierne srør- 

mer, og gryden koger over. J. J^ B. 

Du har nok så travlt, at du ikke har stunder (tid) at bestille 

noget Niels J. 

Hun har travlt ligesom Tovle-Ane i kjøkkenet, hun har kun 

én ske at vaske af, og vandet at smide ud. H.P.L,0. 
Han har så travlt som en mus i barselseng. £. T. & 

Han havde så travlt som æ kat i hed grød. E. T. K. 

9481. Han har så travlt, at han ikke har tid at spytte i 

hænderne. H. Pet 

Han har lige så travlt, som han skulde have en lille i 

kirke. N. Joh. 

Du skulde vist have været af sted i går, eftersom du har 

travlt i dag. En, der har stort hastværk. V. Bene 

Jeg har travlt, det er indlgørselstiden. p. K. H. 

Den, der snuser. 

Han har stærkt med travlt K. B. S. 

Travlhed. Der er en travlhed, som om der skulde slagtes 

en kylling. I. K. J. 

Tre. Frisk luft, godt vand og godt brød er tre gode ting 

MortE 



Tre — Tro. 357 

De er tre til parret ligesom fladlusene. P. j. 

Det kan jeg sige dig uden at lyve, tre gange syv er en 

og tyve. Mort. E. 

Går du med den fart ud i tre dage, kommer du ikke hjem 

på to. p. v. J. 

9491. Alle gode gange er tre, den fjerde må (skal) det ske. 

A. M. N. 
Det er at være tre mand om en ært p. v. J. 

Tre mand om en ært, og så kan de endda ikke pille den. 

For mange om det. J. K. N., G. 

Vogt dig for tre k'er (o: kvinder, krus og kort). Mort E. 
Tre folk en jawwlas, fiir folk en kwawwlas. J. K. N., G. 
Der skal tre soldaterlus til at vælte et kommisbred. Kar. T. 
Trekort. Nu vil vi spille trekort om tre næsestyvere og 

lade beterne stige til et par blå ojne. M. M. 

Tremark. Der skulde snart en tremark med. a. II. p. 

En usædvanlig stor logn. 

Treven. Det går lige sa trevent som Norges ligsalme. 

E. T. K. 

Triller. Hun slår triller på en arms længde. Ant. A. 

9501. Han kan slå nogle triller på en arms tykkelse (£ 

ex. en spillemand. * A. N. 

Trillebor. Jeg skulde bede om at låne en trillebør, for vi 

skal skjære torv med fjæl ved siden. M. G. A. 

Trimle. Yi er bedre at trimle med end at drive med. 

Jii. T. 1\ . 

Den er lige så nem at trimle som at trække. E. T. K. 

Trimmeltrind. Du er trimmeltrind ligesom en harve. A. N. 

Trind. Det var en trind tale, • når den bare havde været 

nok så lang. C. A. Th. 

Det er langvis trind ligesom en harve. H. J.-H. 

Trip trap træsko, de bagerste er de bedste. Mort. E. 

Trippe. Du tripper som en hone på ærter. V. Benn. 

Trippen-tå. Hun går på trippen-tå. j. Schi. 

Er frugtsommelig. 

9511. Tro. Uden tro ingen sejr, uden håb intet liv. 

A. Hj. J . 

En god tro er bedre end en lang læsning. P. J. 

Æ håwer ham ef, får han hår æ krokones trow. e. T. K. 
Han betaler ikke, hvad han er skyldig, er ikke ærlig. 

Ja, det tror jeg også, så har vi en tro ligesom Hans og 

hans moder, Hans skyldte sin moder 3 mark, og dem 

troede hun ikke, hun fik, og det troede Hans heller ikke. 

E. T. K. 



358 Tro — Tromle. 

A har den samme tro som æ slagters hund, den troede, * 

kjød var bedre som æ ben, og det tror a og. E. T. K. 
En god tro er bedre end et par bundløse stovler. Mart F. 
God tro og brede fodder kan gå på vandet P. K. V. 
Har du en god tro, så kan du gå på åbent vand. P. K. X. 
En skal hå' en god tro, sådan at en kan gå over æ vand 

med sine træsko på. T.V.B. E 

Det er noget, der skal lige så stærk en tro til, (som til at 

tro, at man kan komme til Sverig uden at komme over 

vand. Sæll. CL V. 

9521. Med en god tro og et par brede ben kan man komme 

verden igjennem. Marie Kr. 

Tro alle vel, men dig selv bedst! L. Fr. Eller: En skal tro 

alle folk vel, men sig selv bedst P. J. 

Yi kan ikke tro ham længere, end vi ser ham. p. Y. J. 
Hvad du tror, det tror du lige så godt som præsten, c Gt 
Man skal ikke tro enhver. R G. 

Det er godt nok, bare jeg kunde ko det A. B. B. 

Tyv tror, hver mand vil stjæle, og horkarl tror, ingen ærlig 

er. a. E. J. 

En kan lyve så længe, te en tror sine egne logne. fi. K. E 
Der er dem, der ikke en gang vil tro deres egne ojne. 

EL K. H. 

Som en tror, sådan times en. E. T. K. Eller: Har man ec 
god tro, så times en ligeså. P. K. M. 

9531. Å, lad os nu ikke tro, at verden hænger i et kalve- 
skind, j. g. P. 

Tro hånd og tæt mund er alle steder velkommen, a. L 

Tro hænder og en stille mund, så kan du rejse verden runi 

F. L. Gr. 

Han er tro, hvor vi sætter ham, kan vi tage ham igjen. 

Om den dovne. R. &S. 

Trold. Der er ingen trold så stor, den finder dog sin 

mester. AL E 

Har trolden taget æ hest så lad ham tage æ saddel med. 

Yen en beder æ trold til skjænker. får en brådne glas. 

K. Tb. 
Der er gjærne et trold i hvert hold. Eller: . . . kold (o: 

kuld). Se: væt. C Gt. 

Nævn trolden ved sit rette navn, så har vi magten over 

ham. L. Fr. 

Tromme. Han slår på den store tromme. John H. 



Trommer. — Træde. 359 

9541. Trommer. Du må ikke gjøre (gjor nu ikke) æ trom- 
mer for lange. Vent ej for længe. E. T. K. 

Trommelant. Han fik en trommelant på fornuftkisten. 

Ørefigen. A. H. S. 

True. Hvem der ikke kan true, de kan ikke heller trætte 

(træde). C. A. Th. 

Mangen en truer, idet han skjælver af frygt. H. N. 

Du truer som en kjæmpe, men du slår som en pjalt 

Marie K. 

Trud mand kan leve længe, — når han kan få brød nok, 
fojer nogle til. E. T. K. 

Trug. Ven æ trow er ledig, så bider æ hunnd. K. Th. 

Han er ligesom vandet i et trug, det løber, til hvad side 
man hælder. P. K. M. 

Trumf til trumf. ' Mort. E. 

Trumf for min makker, det er en prakker! M. Balle. 

9551. Pik er trumf. Deres nåde! A. H. P. 

Siges i kortspil, når spar er trumf. 

Trumf, farbro'r, nu er morbro'r bet! E. T. K. Eller: Trumf, 

morbro'r, faer er bet på æ es. J. F. 

Trumf i bordet og skide i bænken hører værten til. 

H. Br. 
Trut-i-gryde. Du er en sær trut-igryde. AneN. k. t.k. 
Trygle. Den som altid trygler, bliver man kjed af. R. G. 
Tryk-ni-torv. Han er en rigtig tryk-ni-torv. Tvær 

H. H., Hj. 

Tryne. Han har så lang en tryne, at man godt kan snære 
den af med en revel træsko. M. M. 

Din tryne er så lang, te den kan snøres af med en halm- 
sime. M. C. A. 

Træ. Han er ikke hugget ret ud af træet. E. T. K. 

Hvor træet falder, der bliver spånerne. Ane N. e. t. k. 

9561. Du er nok ved at vise træer ud. 
Til den, der sidder og nikker af søvnighed. 

Det store træ (tårn) kan også falde. 

Han er værre end en af træ. 

Træmand. Han ei ingen træmand, man kan 

ryggen. 

Træsldv. Han er træslov, han kan moge. 

Træde. Det er ikke værd at lade sig træde i skidtet af ham. 

E. T. K. 

Skynd dig og træd på det, at det ikke skal flyve op og 
gjore skade. Når noget falder. A. E. J. 



u. 


N. 


H. 




F. 


L. 


Gr. 






P 


». J. 




pisse 


op 


ad 




M. 


M. 






A. 


G. 





360 Trawle — Trættes. 

Han træder for hårdt i hans læppede træsko. E> T. L 

Når en skoser en anden. 

Han er sådan, at vi kan træde på ham med træsko. 

Ikke ende på tålmodighed. P. Kr. M. 

Træd an til flæskebrød! f.p.J.l 

9571. Trædelag. Han er rigtig et led trædelag. 

Til en spinderok eller om en slem en. Lov. R 

Træk i rebet, Rasmus, ellers drukner hunden ! E. T. K. 
Unge og gamle trækker ikke tillige. P. J. 

Han trækker med Sårren Brondt Han er fuld. M. Balle. 

Det trækker nok op til regn. Mart I>. 

Til born, der er ved at græde. 
Det er ikke godt at trækkes i hår med den skaldede. 

N. Job. 

Trækvind. Det har hun fået af trækvind. & T. k 

Siges, når der fortælles, at en pige er frugtsommelig. 

Træls. De ær træls å vær bæls, de ær pral å vær kåi. 
mæn de ær int knower å vær i hower. Ant å. 

Trænge. Do ka nok gjaar træng te å blyw boken om. 

J. P. B. 
Du trænger vist for at få en karm vinduer flyttet om i 

solsiden. IL K. 

9581. Træsko. De træsko kan en både ride og kjere i. 

Om store træsko. £. T. K. 

Hans træsko er så store, at man kan spille Davids salmer 

på dem. j. k. X v G. 

Det var ret min dreng, du skal sandelig få din faders tis'- 
sko, når du bliver stor. F. P. J.. L 
Yil du ikke låne mine træsko til at torre dine ojne med? 

p. v. J. Eller: Skal jeg tage mine ... A. E. J. 

Fy da, som dine træsko lugter! Sor. H. 

Nær æ daww blywer lånng, blyver æ træsko tånng. 

Se: dag. N. Lynd. 

Det er en, man kan komme i en træsko og bilde folk ind. 
at der ikke er noget deri. E. t. K 

Om et lille nyfødt barn. 

Træskohæl. Du skal aldrig rive dig på gamle Karen* 
træskohæl, for der er ingen som i den. E. T. K. 

Træskomanden går selv med de voveste træsko. p. x 

Han er en udmærket træskomand, det vil sige til at slide 
træsko. A. E J. 

9591. Træt. Jeg er så træt som en allike. K. R S. 

Trættes. Det er at trættes om pavens skind.] a. e. J. 

Lad os så sådan sige for ikke at komme op at tiættes. 

C. Gr. 



Trdje — Tux\ge. 361 

Troje. Der er kneb i al ting så nær som i en stumpet 
troje. H. P. H., H. 

Tråd. Der er aldrig så jævn en tråd, der kan jo løbe en 
kurre på den. ^ C. 8. 

Trindt Han har så tråndt som Fanden i æ dimmeluge. 

C. S. 

A hår så tråndt, a hår ikk ståånd å spytt' i en hånd. 

C. S. 

Da har nok tråndt, fra æ sol går ned til aften. j. P. H. 

Tuden. Hvem der ikke tager tuden vare, de driver efter. 

C. Gr. 

Tudehorn. En får intet godt tudehorn af en hunderov. 
E. T. K. Eller ... af en hundehale. c. A. Th. 

9601. Tudsel. Hvem der holder sig til tudsel og blågen, 
de er altid någen; men hvem der holder sig til vadmel 
og læ'r, de har altid klæer. j. F. 

Tue. Hvor der er tue, kommer snart frue. j. A. J. 

Han har tuen, han mangler fruen. C. Gr. 

Tugte. Bra bæl tugter sig selv. K. Sk. 

Tumling8rulle. Du trænger vist til at blive skreven i tum- 

lingsrullen til de gaffelrovede. Lov. H. E. T. K. 

Til den, der ikke er skikket til arbejde. Tumlinger, er ruileo, 
hvori alle stakler bliver indskrevne; gaffelr. er spinkle usle nogle. 

Tumpet Tombe folk bruger (behøver) ingen pas. K. Th. 
Tumpe folk fær tidlig skik, er de helt tumpe, fær de slet 

ikke. K. Th. 

Yen æ er tumpet, så har di tumpet godt. j. F. 

Ven folk blyve tombe, fe di e føst i æ hoi. Marie J. 

Du er tuaibet, og det er du glad ved. Mads J. 

9611. Hvor længe har du været tumbet? p. j. 

Den er ikke så tumbet, som den løber rundt til. A. L. 

Tumpethed duer ikke, inden det er prøvet. Mads J. 

Tung. Disse er tunge, du skal se, de er gode. a. H. P. 

Idet man giver kort. 

Tung er den gjerning, som ikke når tak. c. Sor. 

Det tungeste på en rejse er en tom pung. fl. N. 

Tunge. Han har to tunger i én (sin) mund. E. T. E. 
Han har en tunge som en ragekniv og ojne som et par 

syle. M. M. 

Tungen er ikke af stål, men lyser lige så skarpt som det. 

H. N. 

Den, der har en rap tunge, skal have en stærk ryg. 

J . r3. H.., D. 



362 Tunge — Tyk. 

9621. Det smager, ligesom når man rækker tungen ad *. 

en åben dor. j. A. J. 

Det er vel under tungen, ligesom hundene. N. P. 0. S 

Siger man til en doven, der klager over sved. 

Turde. Du tor ikke være bly. J. k\ 

Ture. Han har det i turer ligesom hundens rov. H. A. E 

Eller ... i turetal ligesom Ea' Holks gris. P. J. 
Tusind tak døde i fjor. Ol w 

Tusindtak er stoddertak. MadsJ. 

Tusindtak er kjællingtak. Nik. Cbr. 

Tusindtrejring. Det er ret en tusindtrejring. E. T. K. 
Tusse. Du har nok en tusse i halsen. Er rusten. £. T. E. 
Yi får tusserne i år. Sidst indaget E Br. 

9631. Han sidder og kiger som en tusse i en stareriml 

H. F. F. Eller : Han glor som .... KJ. 

Tussegang. Han går tussegang. £. T. K. 

Når han flytter begge ben for hvert hug. 

Tvungen sag er ingen ære. Langel. K. R S. 
Tvungen tjeneste er dårlig tjeneste. H. N 

Tvær. Han er hverken tvær eller egensindig, men hvtd 

han vil, det vil han. B. H. S. 

Du er så tvære som en gammel kjaarbøg. £. T. 1. 
Han er altid tværs for avet A. G. 

Om en, der ej vil, hvad andre vil. 

Tvært. Han er tvat på (af) æ træ. Om den tvære. £ T. L 
A gik tvært over tvæær folkes mark. j. Kr. N« G. 
Du er altid tvært til bys for at foje folk. Ch. W. 

9641. Du vil altid tvært imod blot for at foje mig. 

A. RB. 

Tværvendt Du er tværvendt ligesom fjælen i rakkereoi 

dor. . E. T. K. 

Tværtkræn. Han gik lige pyt op æ Twatkræns. 

Om en, der går tværs over al ting. Lov. H. E. T. K. 

Tværeugle. Det er en rigtig tværeugle. H. Pet 

Ty. Det vil gjærne ty af det, det er kommen af. A. H. n 
Tyende. Vil man slå tyende, skal man slå dem med dorea 

Lade dem rejse. IL X- 

Tygge. Den, der ikke kan tygge ring', kan heller ikke 

spring' omkring. M. IL 0. 

De tygger smorrebrød og kommer i djer tærmer, ligesom 

te Pe Nielsens i Bajlum. & c. S. 

Tyk. Di tyk å di fied hår undt i hied, mæn di tønnd i 

di taar di hår ed mø; vaar. Chr. j. Eller: De tykke 

og de fede har ondt i hede. de magre og de taar har 



Tyk — Tysl". 363 

hundred gang vaar. Bor. H. Eller: De tykke og de 
fede har det ikke godt i hede; de arme og de taare, 
de kan sig vel forvare. A. E. J. Eller: De tykke og 
fede . . ., men de tynde og smærre har det ti gang' 
værre. F. L. Gr. 

Han er tyk og trind og lidt lang li'som en tapstang. 

9651. Han er så tyk, han er bedre at trimle end at trække 

(drive). Lov. H. B. T. K. 

Han er lige så tyk som en kjeltring-gris. Ant A. 

Han smurte tykt på. E. T. E. 

Tynd. Han er så tynd som en ryle. J. B. 

Hun er så tynd, at man kan putte hende gjennem et hjuls- 
nav. A. C. C. G. 
Det er så tyndt, at en kan to sig i det J, J. 
Der vil blive et tyndt sted hen i næste uge. £. T. K. 

Når der er hul på ens klæder, især når det er stort. 
Tyndt brød, tykt smor, kluddere ost, ser 'et illd, så smager 

'et wal. E. T. K. 

Tyr. Det er ikke sådan at ride på tyren som på det andet 

kvæg. Tis sø. H, P. C, Kbh. 

Pas på, der kommer ikke en tyr efter dig. 

Til den, der har noget af halmvisken stikkende bag ud af træ- 
skoene, denne visk kaldes nemlig for en ko. E. T. K. 

9661. Nej, om du så har liv som en tyr (o: du er ikke 
stærk nok, jeg kan holde dig — der bliver altså intet af). 

P. J. 

Tyrk. Nu skal jeg ud at slås med Tyrken igjen. Samsø. > 

Ud at bruge plejlen, tærske. M. 8. 

Tysk. Han snakker tysk. Uforståeligt. J. Shci. 

Det er tysk og latin, der er tygget sammen. 

Om noget uforståeligt L. P. L. 

At lære tysk er at smore folk med blæk om munden. 

F. L. Gr. 
Er da tysk og tåbelig, bliver du dansk, når du bliver 

sulten. E. T. K. 

Du har nok været, som en tysk hund har skidt, og fået en 

slik af det P. K. M. 

Det er ikke sådan at snakke tysk, når vi ikke forstår det 
Om en, der påtager sig mere, end han kan. P. J. 

Du har nok låe (o: lært), hvor der har en tysk hund wåe. 

A. N. 

Jeg kan høre på dit tysk, at du har kunnet svensk for. 

C. A. Th. 



364 Ty«* — Tyv. 

9671. Ich kann lisse godt tysken snakken som Ud di åødr 

ung kerl in tot by. iEP 

Tyskere og trolde kan ikke gå over rindende vand. 

MM. 
Han smovser som en Tysker. B. & & 

Tys. Tes, for%nu piber æ møs. E. T. L 

Tyv. En tyv er ikke så slem (farlig) som en, der siger 

logn. P. J. 

Ta mæ mi bøs, der er tyve i æ nøs. a A. Th. 

Når man kommer en møller, en skræder og en urmager i 
en sæk og ryster dem godt, så kommer der altid ei 
tyv oven på. T. V. B. B. 

Hven dæ jen gang æ tyv, skal ol tid væ tyv. Anne A. 
Eller: Hvo én gang stjæler, er al tid en tyv, i galge« 
skal han lade sit liv. H. X. 

Havde ingen tyv talt, var heiler ingen bleven nævnt 

E. T. L 
Det var en ringe ting at gjøre sig til tyv for. H. Br. 

9681. Jeg har stjålet det fra en tyv, kjendes du ved det? 

E.T.L 

Tyv stjæler fra ty\ så længe, til tyv har intet P. K. ¥. 

Eller: ... så længe tyv ejer og har. [C. G. 

Hængt tyv stjæler ikke mere. M. B. 

Tyve stjæl fra tyve, sladdren står for sladdrens dor. (Xogfe 

tilføjer: sladren er aldrig hjemme). L f. 

Tyv tænker, hver mand stjæler, og skjogen tror, der er ingen 

jomfruer. Se: tro. LF. 

Tyv' og skjelmer de lister dem frem, men braa kåål gv 

liig hjem. a. ES. 

En tyv er let kossen. K. Tk 

Det er ikke værd at gjøre sig til tyv for en skjæppe hatn*. 

ES. 
Hvor man tager sine koster, griber man sin tyv. H. X. 
Tyven bliver ikke straffet, for det han stjæler, men for det 

han bekjender. p. K. M. 

9691. De sover om dagen og våger om natten ligesom 

tyvene. E. T. H 

Den bedste lukkelse for tyve er at lade doren stå åben cg 

sætte et par store træsko uden for. 

Hvis der så kommer nogen, tror de, at der allerede er en, og t* 
ikke gå ind. BL A, H. 

Tyvehånd levner lidt, men ildebrand sparer et K. Br. 
Tyveri er en god levevej, kunde man bare få konsens {*'. 
koncession) derpå. A. H. P 



Tække — Tøddel 365 

Takke. Han var oppe at tække, for han fik skjøde på 

stedet C. A. Th. 

Tælle. Der er ikke tanker skafot af tælle i æ so. 

E. T. K. 
Tænke. Da tænkte, du tænkte, da dromte, da dromte. 

* F. L. Gr. 

Hver tænker si ejen woon. K. P. M. J. 

Lad os nu først tænke og så vende og kjere til igjen. 

Ikke uden overvejelse tage en beslutning. E. T. K. 

En kan også tænke sig synd til. A. N. 

9701. Tære. Han tærer af grimeskaftet Har intet at leve af. 

M. E. 

Tæring. Sæt tæring efter næring, hunger efter staklers gilde. 

K. H. H. 

Man skal sætte tæring efter næring og stævne efter evne. 

A. M. N. 
Tærek. Tærsk og tort brød det er smal kost H. H. Hj. 
Tærske. Enten skal en tærske, eller også skal en gå af laden. 

E. T. K. 
Tærsk eller også af loen, drik eller gå af kroen ! K. R. S. 

Han handler som Per, der tarsk i den tomme lade. 

Når arbejdet ikke bliver til noget. Nik. Chr. 

De tærsker ikke godt våd halm sammen. C. Gr. 

Det er tort at tærske langhalm. H. N. 

Han tærsker for æ halm. K. Th. 

9711. Han kan tærske bonner med Fanden uden at blive 

krumrygget af det Chr. W. 

Han hår dæmm, dæ tåsk får æ præst i fywr. I kortspil. 

J. A. F. 

En må ikke tærske sådan, te en skal blive bandet af en 
komule. E. T. K. 

Tæt. Du er lige så tæt som en sprukken potte at slå det i. 

O. J. 

Det er et tæt kar at gjemme noget i. a, E. J. 

Eller: Det er en tæt kande (potte) at slå vand i. 

Den, der ikke kan tie. E. T. E. 

Tæt ved skyder ingen hare, og langt fra er der ingen fare. 

B. H. S« 

Tøde. Bied å smøør, Guds ord høør, de et teer. John. H. 

Bede og smore, det teder ikke, men vælte og skide, det tøder. 

E. T. K. 
Du skal ha' tak for din tøø og ååsk for din gløø. 

E. T. K. 

Tøddel. Han kan så mænd ikke skrive en Guds tøddel. 

M. M. 



366 T« — T6rre. 

9721. Tø. Regnende tø og kjobstedme er aldrig læogt 

varende. L. P. L 

Tø. Det toer nok mere end af dagen. a. N. k. t. k. 
Tøvejr. Om det er tøvejr? — ja, imellem næsen og munden 

Der er aldrig så stærkt tøvejr, at der jo dog er en kj»- 
ling, som har en særk ude at tørres. Nik. C. 

Toffel. Nu kan vi snart komme til toffels. H. Br. 

T5j. Det toj, vi ej kan torre, behøver vi aldrig at hæns* 
ad. A. M. X 

Vi har meget toj, men det er mest ut5j. E. T. K. 

Yi går med det toj, vi har, den skik går aldrig af mode. 
Langel K. R & 

Do håe did tow i en ask å did smor i en tierkannd. 

K.M.R 

T5jr. De har haft et langt tojr. H. F. F. 

9731. TSjre. For galt er for galt; at tøjre en hund i a 

meget græs og ikke binde sin hale op. E. T. E. 

En skal tojre på sit eget og måle til skjellet c. A. Et 
T5mmo. Det har gået for en stram tomme hele dagen. 

H. x. i. 

Han går for en stram tomme. Er fuld. H. F. F. 

Han ligger med tommen om halsen. 

Venter sin kones nære nedkomst A. E. J. 

Tømmermand. En vinkel og en klo er en tømmermands ru 

J. A n 0. 
Tønde. Du kan tappe af den tønde, katten sidder på. 

P. J. 
Tønden er jo aldrig så fuld, tappen kan jo gå ind. 

C. A li- 
Tap af tønden, som katten har siddet på. 

Sådan kaldes tønden med juleollet. J. Joig. 

Der er aldrig så meget i tønden, at den jo kan tage tappen 
med. Nit C. 

9741. Tor. Det er ingen tor spøg at sidde i vand til op 
efter halsen. A. G. 

Tort år gi'r gode får. C. Sor. 

Det bliver en tor sommer. Siges, når lommen er tom. IL E 

Han er ikke tor æbag æ ører. j. K. N.. G. 

Nu kom vi dog i torre folks huse. Kom i torvejr. P. J. 

Det er lige så tort som et lys. Ant A. 

Han bringer sit toj på det torre. C. A. Th. 

Torre. Han er ikke torret på kakkelovnen i går. H. Pet 

Nu har du torret en god skjæppe havre. 

Biet for længe i by. P. K. M. 



T6rre — Tøs. 367 

Skal jeg torre dine ojne med mine træsko? 

Til den, der græder. M. D- 

9751. TSrvasker. Det er ikke torvaskere, I har med at 

fjøre. Siger pigerne til forbigående, når de vasker og så hælder 
em en øse vand over hovedet. R. P. R. 

Det har altid givet torvejr efter regn så nær som én gang. 

Siges i regnvejr. P. L. M. 

Tørke. Den tørke, som kommer for St Hansdag, den 

gjor ingen dyrtid. £. T. K. 

Tørken gi'r ingen dyrken (o: dyrtid), men vandfloj ligger 

varren (o: verden) oj\ A. L. 

Tørst Dersom æ moder vidste, hvad tørst æ barn lider, 
så solgte hun hendes særk for at få drikke til det. 
Der menes, at die alene ikke kan slukke et barns tørst. 

E. T. K. 

Tørstig. Jeg er så tørstig som en ravn. A. A. 

Torv. Det skal nok slå til, at det skal blive regnvejr, når 

fattigfolk skal skjære torv. 

Nar folk har uheld med sig ved vigtige foretagender. Ch. TV. * 

Eller: Det skal nok passe at blive regnvejr, når de fattige 

skal skjære torv. N. C. A. 

En våd torv brænder bedre end en tor sten. e. T. K. 
Eller: En brænder altid bedre våde torv end torre sten. 

Når ildebrændselet er simpelt E. T. K. 

Sikken sjov man har med den slandt torv, inden man får 

de sidste billinger i hus. M. M. 

Lak doren, husk på, at vi kjøber torvene. R. Ghr. 

9761. Det var et farligt sjov der blev om det læs torv. 

Ch. R. 

Han har snart hans torv solgt og hans billinger oppe at age. 
Om dem, der ikke kan begå sig, går i armod. É. T. K. 

Han har fået en gron torv opå hans hoved. E. T. E. 

Han er en hård mand at skjære torv for, han »æder« brænde- 
vinen og »drikker« pandekagen selv. p. j. 

Gå du nu hen i æ torvekrog med det. 

Til en, der får et stort k jodben at gnave af. E. T. K. 

Den første torvetorre det er den bedste. C. Gr. 

Tm. lige meget, hvad det koster, bare tøsen morer sig. 

E. R. S. 

Tøsen så godt ud uden på, men kanske hun ingen særk 

havde på. Ch. W. 

Tøs var hun, kone blev hun, pige har hun aldrig været. 

J. N., H. 

Hun springer lige fra tøs og til kone. Marie E. 



368 T«t — Tårre. 

9771. Tøt. A tøf en tøt, i a dromt en drom, åda ablf« 

owgen, da war a ålid lemmerbeskidt E. T. L 

Tave. Tov lidt og hold snak. J. ScL 

Tov lidt, det kan være, da kan blive her i nat £. T. L 
Yil de tøve for tmorrr, å vil de også æde hø. P. J. 
Det tøver ikke hverken at bede eller slibe. P. K. JL 
Det tøver ikke at falde, men at rejse sig igjen. J. G. P. 
Stakket tøven giver lang løben. Nik. C 

Tevtlø8. Tøwtiøs dåer ikke, uden det bliver bragt M. B. 
Tå. Han kan sidde og pille hans tæer. 

Har ikke noget at bestille. J. M. 

Tåbe. Der er mangen en tave, for hun har ikke at kog« 

Th. J- 

9781. Tåbelig. Han er ikke tåbelig (tosset), te han har 

ondt af. M B. 

Han er helt tovlig, når han får noget, han gider haft. 

P.J. 

Han ler med. for at vi andre ikke skal tro, at han er tovfk 

P.J. 

Du er jo tåbelig, du trænger til at vendes op og ned p 

for et syns skyld og ud og ind for et slids skyld. 

M.M 

Du er tåbelig, og det er du glad ved, er der nogen, de 
vil sige dig det, tror du det ikke. M. M. 

Han er lige så tåbelig som smedens kat, den vilde itø 
have stegte lus. M. J 

Tåge. Tågen er så tyk, at man kan skjære i den m*- 1 
knive. y. Jorg. 

Tål. Et godt tål det får aldrig en ond ende. K. M. B. 

Tåle. Fremmed hest og egen svøbe kan tåle meget 

LF. 

Tålig. Han er så tålig som en våd mus. il. M. 

9791. Tålmodighed og havresuppe overvinder al ting. 

J. Scb- 

Yi må torre os om munden med tålmodighed. K. R S. 
Tåre. Tårerne flød som potteben. Eller . . . som fr*- 

knallinger fra de hojeste bjærge. p. V. J. 

Tårre. Han kan tårre sig selv ligesom de store gjæslioger 

P. K. M. 



Ubuden — Udkoxnn\e. 369 

U. 

Ubuden gjæst skal sidde doren næst. K. g. 

De ubojen skal sidde opå dortræet, så kan de gjere mere, 

enten de vil byde dem ud eller ind. l. H. e. t. k. 

Ud. I viser nok ingen ud. E. T. K. 

Siger en, der bliver siddende over almindelfg sengetid. 

Mange gik ud efter uld og kom klippet hjem. E. T. K. 
Ejerer (går) han sådan ud i to dage, så kjører han ikke 

hjem den tredje. Om den, der kjører meget stærkt. P. J. 
Det er fra æ tæer og ud ad. E. T. K. 

Om ubetydeligt slægtskab. 

9801. Konen kan fere lige så meget ud af lugen, som 
manden kan kjøre ind ad porten. P. O. 

Du står ud pa benene ligesom Store- Anes potte. Panno K. 

Ud og ind. Det går ud og ind ligesom Knud Worms 
rov. Eller: . . . Kong (Knud) Volmers rumpe. E. T. K. 
Eller: . . . Ka Volmis rov. e. T. K. Eller: . . . Mol- 
boernes rov. Eller: . . . Kong Valdemars rov. s. L. 
Den gamle ogsevej fra Viborg til Ribe. E. T. K. 

Det løber ud og ind ligesom Ka Vullemåjns rov. 

H. IL, O. 
Det går ud og ind værre end en rød stumphose. chr. K. 
Det går ud og ind ligesom gammelt stakit C. L. K. 

Det går ud og ind ligesom oppe ved præstens. M. K. 
Det går ud og ind ligesom et vindt vællin^fad. K. R. S. 
Uden om. Det går uden om min mund ligesom bred sraor. 

V. B. 

At gå uden om to gange er -bedre end at drukne én gang. 

E. T. K. 
itøll. Uden på. Se den mand, han rider uden på hesten! 

Ant. N. 

Han venter nok sommer — han rider uden på hesten. 
Til boraene at grunde over. H. P. Eller: Han rider .uden 
på hesten, det er tegn på slov vinter, s. B. Eller: Nu 
får vi godt vejr, der kommer en uden på en hest 

Se: vinter. E. T. K. 

Uderklseder. Han er ikke rigtig i hans uderklæder i de her 

dage. Om den. der går i dybe tanker. E. T. K. 

Udgift. Den ene udgift tager den anden med sig. 

I. K. J. 
Udkomme. Han kan godt se sit udkomme. s. B. 

Om den, som er fuld. 

24 



370 Udlægger — Ulv. 

Udlægger. Det kommer meget an på en god udlægger. 

F. L. Gr. 

Udveje. Alle udveje gjælder jo, bare de er lovlige. 

H. H.. Hj. 

Udvendig blank, indvendig rådden. H. X. 

Uforsøgt duer ikke. J. P. H. 

Uføre. Jo mere man arbejder i et uføre, des mere synker 

man i. IL K. 

9821. Ugle. Du er nok overset af den store ugle. P. l 
Der er ugler i mosen og bremser i bikuben. H. A. R 
Det der er lagt på uglen, vil altid tude. P. K. M. 

Uglen hujer, og det er galt Temmelig alm. udbrud. P. J. 
Uglen græder, når den ser til sine fodder, for det de er sa 

lådne. E. T. K. 

Der fandt jeg lige så mange ugler som agerbons. 

C. A. Bl 

Uglegefjæs. Hun har et rigtigt uglegefjæs. a. i. 

Ugleeet. Han er så sær, som han var bleven ugleset af 

en stork. p. K. 

Han er ugleset af en stork og snudebidt af en frø. R G. 
Ugletop. Hun stiller al tid med en ugletop. a. a 

Om en, der har håret sat hojt op. 

9831. Ugrædt. Nu kom vi over det ugrædt 

Om fuldført arbejde. £. T. K. 

Uheld. Når uheld skal være, så kan byhyrden lige 3 
snart kjælve.som bytyren. R T. K. 

Når der skal være uheld med, så kan røgteren lige så godt 
få kalven som koen. j. p. K.-R. E. T. K. Eller: Sir 
ulykke skal vågne, kan røgteren lige så godt kælve som 
tyren. A. N. K. t. kl 

Ukaglet. Der går intet ukaglet fra bonen. Th. J. Elier: 
Godt går sjælden ukaglet fra honerumpe. H. X. 

Ukrud er al tid bedre vissent end gront H. N 

Ukynnd gjør (giver) uønnd. p. K. M. 

Ulige. Det var to som ulige. P. K. M. 

Ulven bider ingen på den mark, den ligger. H. A. 5. 

Han er kommen i ulvs kløer. A. M. X. 

Det er ikke nemt at få af ulvens mund, hvad der en garn: 
er kommet i den. p. Chr. 

9841. Skoven er for ulven, dueslaget for duen. H X 

Man skal ikke lukke ulven ind i fårestien. c. Gr. 

Ulven løber til en tid. C. S£r. 

Enten var det en ulv eller også en agerhone. j. F. 



Ulykke — Undersåt. 371 

Ulykke er for hver mands dor, Gud bedre den, den ram- 
mer æpå. A. H. S. 

Aldrig er en ulykke så stor, der er dog lykke ved. 
Eller: , . . den kunde dog være storre. Al. H. 

Det er ikke godt at hytte sig for ulykker, når huset er 
fuldt, og dei holder et stærkt læs uden for dorer). 
E. T. K. Eller: Det er ikke så nemt at vare sig for 
ulykker, når huset er fuldt. K. M. R. 

En ulykke kommer sjælden alene, ti skaden forer al tid 
sin hale med sig, hvor langt han end flyver. H. N. 

Xår ulykken skal være, kan man falde over et halmstrå. 

H. N; 

Ulykken kommer ubuden. H. N. 

9951. Når nogen glæder sig over andres ulykke, så blostrer 

deres egen. A. L. 

Det går med ulykker og kommers, men kommers er da det 

meste. p. j. 

Ulykkelig. Gjor du det, så er du lige så ulykkelig som 

kong Salomons kat. Marie K. 

Umuligt er det, men ske kan det. Marie K. 

Der er ingen ting umulig for Vorherre uden at lade det 

regne af nordvest. L. p. L. 

Det .er lige så umuligt som at drikke grød. af en flaske. 

M. M. 

Det er lige så umuligt som at bide næsen af sig selv. 

E. T. K. 
Det er lige så umuligt, som at havet kan blive tort. 

A. N. 

Det er lige så umuligt som at gå til månen. j. u. P. 
Det er lige så umuligt som at krybe til Himmelen. 

Ch. W. 

9861. Det er lige så umuligt som at krybe til månen på 

en tækkestige. H. p. 

Under. Den skal være under, der mindst formår. 

Nik. Chr. 

Æ kvindfolk skal altid under med djer sag, og det vil de 
helst. C. Sch. 

Underlige folk fanger underlige fisk. S. Brun. 

Du er en underlig en, du kjøber altid sådan nogle store 
træsko. K. R. S. 

Undermand bor vige for overmand. R. g. 

Undersåt. Hans undersåtter vil ikke stå ham bi. 

Den drukne. H. P. 

24* 



372 Undselig — Urede. 

Undselig. Han er ikke undselig, fordi han er lidt anselig. 

A. E. J. 

Undskyldning. Når kvindfolk ingen undskyldninger har læn- 
gere, da står verden ikke længe. R P„, IL 

Du husker vel nok, at Fanden slog sin oldemo'r ihjel, fordi 
hun ikke vidste flere undskyldninger. E. L., F. Eller: 
Hvorfor slog Fanden hans oldemoder ihjel? — for det 
hun manglede en undskyldning. a. H. P. 

9871. De har mange undskyldninger, der intet godt vil 
gjøre. x. J. 

Ung. Mens a var ung, da var a så let, men nu a er 
gammel, så er a så træt. P. Cfar. 

De unge ravler (o: snakker også med), som de gamle kavler. 

E. T. K. 

De unge må man ære, de gamle i rumpen tjære. E. T. £ 
Eller: De unge skal man agte og ære, de gamle skal 
man smøre over med tjære. A. J. 

De unge tror, at de gamle er narre, men de gamle véd. 
at de unge er narre. M. M. 

Du er ung og lin og svin (o: svend?), hvad har dit arbejd 
væt imod min. p. Kr. M. 

Havde det været i mine unge dage! ch. w. 

De unge kan og lægge værk til. R <;. 

Ungdommen raser, og alderdommen knaser. a. £. J. 

Ungdommen pryder sig selv. j. Schr. 

9881. Ungdom er en kong'dom, og alderdom er en træL 

P. Kr. M. 

Ungdom og visdom følges ikke ad som alderdom og arrig- 
hed. A. E. J. 

Din ungdom den kommer ej mer igjen. Ann. J. 

Hos ungdommen er længere fra hjærte til hoved end tir 
hånden. F. L. Gr. 

Ungkarle må sig strunk holde, i en ren skjorte hvor Mortens 
dag, har vi ingen, så vender vi den. E. T. K. 

Unge. Man har set så galt for, at der er kommet en sort 
unge af et hvidt æg. M. M. 

Unæænd (o : uden nænne) gjor alder glÆ hjaat e. T. K. 

Urede. Det bliver urede ligesom Lund-Hanses plejL 

Det er urede, som det var Lasses lue. K. M. R 

"Det er i en urede li 'som æ drengs meldmad, han håd end- 

da't uden jen. K. s., J. 

►891. Uret. Bornene gjor uret men ingen synd, når de 

tager en træsko på gal fod. E. T. K. 



Uro — Vakl- er. 373 

Uro. Han er som uroen i et ur. F. L. Gr. 

Urte. Salt og sult er to gode urter på maden. N. a. a. 
Uskyld forgår, men dyd består. H. N. 

Uskvld og speg og tidsfordriv hører til et lykkeligt liv. 

P. K. M. 
Han er lige så uskyldig som en syv års ræveunge. 

E. T. K. 
A er lige så uskyldig som det barn, der aldrig er født. 

E. T. K. 
Usliet Ti har uslået og en slump til. A. H. P. 

Når der siges, at man har meget af en ting. 

Usovet. Du har meget usovet og lidt ulevet 

A. N. E. T. K. 

Usselryg. Din usselryg og armskålder. E. T. E. 

9901. Ustævnt bor være unævnt. E. T. K. 

Utak bider ikke på helt skind.' A. N. 

Utidig. Jeg er utidig i min krop, jeg har ikke sovet, siden 

jeg sad op. Ant. N. 

Utæt. Dårlig er bøtten og ligedan låget, ti utæt er begge 

dele. KK.J. 

Uvejr. Det bliver vist uvejr i morgen, svinene slæber strå 

til lejren (lejet). * Chr. w. 

Siges, når drenge røger tobak. 
Yi får nok uvejr, grisene går med pinde i munden. 

Drenge røger tobak. K. R. S. 

Uven. Klapper du din uven, så napper han dig. M. J. 
Vi har lige så mange uvenner som venner. R. G. 

Last ikke dine uvenner, inden de er døde, dg lad det så 

være. M. J. 

Uventede fremmede får uventede retter. E. T. K. 



V. 

9911. Vade. Hvem der vil vade igjennem alle vande, 
drukner til sidst C. A. Th. 

Han vader så langt ud, at han kan ikke se land. Er i gjæld. 
E. T. K. Vad ikke vidfere ud, end du kan redde dig selv 
til land. P. Kr. M. 

Jo længere en vader, jo dybere en søkker. e. T. K. 

Vadebrok. Det er en slem wåjjbråk. a. N. k. t. k. 

Vakker. Du er vakker, du skal få lov til at komme i 
dammen til de andre vakker(o: ænder). a. Andr. 



874 VaUe — Vand. 

Valle. Hvor længe skal a ligge og salte valle? 

A- H. S. 

Hvad, står da der og suger valle? Ol w. 

Vals. ilæ, a ska nok spil æ vals ud niæ dem. F. M. 

Vand og ild er gode tjenere, men slemme herrer. E X 

Alt vand vil til strand, og penge til den rige mand. C.A.H 
Eller: Alt vand løber i æ strand, og alle penge i * 
lige mands hånd. M. J. 

9921. Skident vand slukker også en brand. £. T. L 

Der er aldrig så beskidt vand, det kan jo slukke en brand 

0. B H. 

Man kan vaske sig i skident vand, men ikke i et tomt fed. 

0. B. H. 

Der er Uge så meget vand til, som der er skidt til 

E.T. L 

Stille vand rådner. IL. R 

Stillestående vand, stinkende vand. A. E. J. 

Han skal nok komme til at drikke vand. a. B. a. 

Det er som at slå vand i et støvleskaft 'Stevns. 

FonJar intet. J. P. J. 

Han star og hælder vandet af ørerne. il. D. 

Hun har nær til vand. Har let ved at gnede. E. T. K. 

9931. Han (hun) trækker vand op til musene (o: græder). 
M. B. Eller: Han trækker vand op til honsene. Eller: 
Han vander hons. IL S. 

Der skal noget volde, at vandet fryser. Marie K. Eller: 
Der er al tid noget, der volder, at vandet det frys. 

Til den, der gjor undskyldninger. V. B 

Det er trvkkende for familien at drikke vand af en træsko, 

især når den er bundløs. A X. 

Lad så vandet rende af dig i potter- og pæglevis. A. i. 
Du får at slå vand i blodet fl. Kr. H. 

Han beder om vand og mener ol. A. B. B 

Det er som at gå uden om åen for at hente vand. 

F. LGr. 
Det vand, du græder i dag, pisser du ikke i din brudeseng. 

E. T. K. 
Hun er som vand i et drøftetrug. L. H. e. t. k. 

Xu kommer de med ham, og vandet er ikke varmt LjL 
9941. Vi har både vand og ve<f, vi mangler ikke andet 

end det bare mel. E. T. K. 

I vandet plejer der at være vådt E. T. K. 

Hari har ikke en gang vand til en hone. Eller: . . . vand 

til en hund. Eller: . . . salt til et æg. 

Om don meget fattige. E. T. K. 



Vand — Vane 375 

Der kan løbe meget vand til hav inden den tid. 

E. T. K. 

Du tager ikke to skefulde vand at drukne dem i, når du 
kan nojes med én. p. j. 

Vi kunde godt bilde ham ind, at der var ikke vand i 
stranden. Den enfoldige. P. Kr. M. 

Drik vand, af det beholder du din forstand. p. K. M. 

Skident vand er godt nok til syge svin. Nik. Chr. 

Det er nok af den slags, de slår vand i fra begge ender. 

Om tyndt 6L Ch. W. 

Jeg tror, jeg vil hælde vandet fra det. Ligeså. Ch. w. 
9951. Der er tre ting, der slukkes med vand: sydvest- 

gjalm, fårerædsel og kvindeharm. H. K. K. 

Sydvestblammer og kvind'klanimer og fåreaiigst det ender 

altid med vand. Olgod. P. B. 

Sydvestvind og kvindesind og fåreangst det ender altid med 

vand. M. L. 

Søndenvind og kvindesind og fåreangst det ender gjærne 

med vand. S. H., Skj. 

Xordostvind og fåreangst og kvindevrede det ender gjærne 

med vand. M. K. H.. P. 

.Sydostflammer og kvindeklammer og fårerædsel det ender 

med vand. j. F. 

Ostenvind, fåreforskrækkelse og fruentimmervrede ender 

gjærne med vådt Ch. "\V. 

Fareforfærdelse og fruentimmersorg endes altid med vådt. 

Ostenvind, fåreskræk og kvindevrede ender gjærne med 

væde. Eller: ... det lægger sig med vand. F. L. Gr. 
I sådanne vande fanger man sådanne fisk. R. G. 

9961. Det er en jævn vande imellem ælene. H. A. H. 

Vandgrød. Tænk! vandgrøden vonter smor. c. A. Th. 

Vandhund. Det er en gammel vandhund. C. A. Th. 

Vandsky. Du ser lige op i den vilde vandsky. a. N. 

Vanen følger hånden. A. M. N. 

En vane er værre end en sygdom, e. T. K. Eller: En slem 
vane er værre end en slem syggen. e. T. K. Eller: En 
gammel vane er værre end en ond syge. B. H. S. 

En vane er ikke god at aflægge. R. g. 

Vanen er det halve liv og en god dram den anden halvdel. 

M. M. 

Hver kon' har sin våån, den ene meget værre end den åån. 

J. M. 



376 Vane — Vare. 

Wåån liger bæjst, griini holder æ hæjst, hold hwåt i æ håiL 

de er mork i æ hwål. A. H. S. 

9971. Vanheld. N<e dæ ska væ wånnheW får håend. a 

ka ' æ mand lisse gåt fo æ bden som æ kowen. 

J. 1. F. 

Vanskeligt. Det er vanskeligt at stryge og klappe pa te 

gang. R 6. 

Vansyn. Det er et slemt vansyn på et mennesk', ven * 
hoi er afe. j. F. Eller . . . når næsen er afe. 

E.I.L 
Vante. Du vanter ikke vand til at slibe i. E. T. K. 

Om dem. der let kan finde udveje. 

Vantro. Vantro er aldrig selv tro. Er ikko at tro på. 

P. Kf. M. 

Vare. Den regnende to og den skinnende mø de var*: 

kun stakket. P. O. 

Ta'r a mig godt til, det var' de stand det kan. ta'r a mb 

ondt til, det kan vare alle tider. A. H. S. 

Kan det vare til pinds ende? P. K. M 

Det er ejsen swåert, når det kunde vare til pinds ende. 
Om den, der slår noget stort pa det £. T. K 

Ded ska varra samma daijn. Samme dag. K. Sk. 

9981. Den, der varer sin næste, har samvittigheden fri 

A. E. J. 
Det varede fra silde midaften, til hons floj op. K. L, K. 
Det varede ikke længere end fra Herodes og til Pilatus. 

H. K. K. 
Hullepotter og skrattekar kan vare længe med forsigtigt^ 

M. n. 

Kjærnemælk, spånild, posebrod, kjobt venskab varer aldri: 

længe. Lov. H. 

Det skal vare to dage og en sondag, inden a kommer he: 

igjen. E. T. K. 

Var din kjole, mens den er ny, og din ære, mens den e: 

ung. C. A. Th. 

Når du selv kan vare dig for æ lyssen, så skal a vare di:: 

for æ tordenskrald. M. J. 

Slege folk og gale hunde skal en vare sig for. E. T. K 
Yar dig for de store, de små hunde bider ikke. j. f. 

Eller: Var dig for de små hunde, de store bider ikke 

J. H. 
9991. Svafgjæld å nepdriken å sti) v regn skal en vaar tf 

for. j. h. 

Fuugregn (råågregn) og slege folk det skal en rare si: 

for. E. T. K. 



Vare — Vej. 377 

Nipdrikken, klatgjæld og støvregn skal en vare sig for, det 

giver mere, som en troer. K. Th. 

Hvem der ikke kan tuden vare, kan drive efter. 

Se: drive. S. M. 

Varm. Den mad er så varm. at den brænder nok større 

hul, end den fylder. E. T. K. 

Det er varmt det har da været på ilden siden søndag. 

E. T. K. 

Hnn er lige så varm som en potte suppe. E. T. K. 

Han vil helst være ordentlig varm ligesom Niels Jorgensens 

dreng. p. j. 

Varme. Når varmen kommer i vejret så går kløen i lejret. 

Rejselysten. P. D. 

Det er stakket varme at pisse i hoserne. p. v. J. 

10001. Han står sig nok, bare han kan holde varmen. 

Den dovue. Ch. W. 

Varmen udvider alting undtagen gront malt og gront brænde, 
for det kryber ind. Ch. W. 

Der er sådan en varme her inde, te en kan stege et -æble 
i æ vindue. E. T. K. 

Vadmel varmer bedre end kammerdug. c. A. Th. 

Varsel truer, hvem varsel troer. C. A. Th. 

Varulv. Han skal kysse den sorte varulv i Norreport. 

Siges til den, der kommer til Kjøbenhavn uden for at have været 
der. H. A. «. 

Was ist dat mit dat, a vil it ha mi dor gebrokken. 

E. T. K. 
Vask. Det går af i vask. il n. 

Er det våd vask eller er det tor vask. A. E. J. 

Skjæmt til vaskepiger, og tager man sig ikke i vare, får man da 
gjærne et stykke om halsen for at skjonne, hvilken af delene 
det er. 

Vaske. Det er til ingen nytte at vaske sig, inden otte dage 
er man lige snavset igjen. K. T. 

10011. Hvad der er vasket i rendestenen og torret i skor- 
stenen, kommer til at se kjont ud. N. J. 

Vejen er også for den, der kommer bag efter. H.H., Hj. 

Vil du ikke bie, så tager du vel da ikke vejen med. 

C. Gr. 

Man gribes ej på de veje, man aldrig kommer, c. A. Th. 

Der er mange veje til Rom (Paris), men for at nå dertil, 
må man dog vælge én. H. N. 

Kom denne her vej, jeg har også potter at sælge. 

E. T. K. 



378 Vej - Vejr. 

Han kan nok sige, hvor æ vej løber af. E. I K 

Den, der er myndig i sin optræden. 

Det går den vej for ham, æ hons kradser. Tilbage. J. 31. 
Du er æfor på æ vej lissora æ kreffel til mærkenet. 

Vi lader dem gå, vi er æfor på æ vej. 3L- 1 

10021. En af vejen og en anden i stedet p. K. M 

Er a i vejen, så kan a blive stående. Lor. H 

Denne vej med sølvtojet P. v. i. 1 

Denne vej med hjulet, min ven. K. R. S. i 

Denne vej med de rede snapse. H. Pr 

Det er ikke af æ vej om ad vennehus. E. 1 L I 

Han kan hverken vise vej eller hvis. E. T. K 

Om den, der ingen redelighed kan gjøre på nogen ting. 

Når vejen er knubbet, så skal man synge. Xit CV. 

Mange sporger om den vej, de godt véd. ol Gr. 

Han står sig ikke selv i vejen den mand. P. J. 

Om den meget raske. 

10031. Går du nu, så tag ikke vejen på ryggen. 
Når du kommer derover, er der jævn vej. & E. 0. 

Når en snubler. 

Gå af vejen, a skal spytte. J. K. X« <«• 

Der er noget i vejen for os alle. J. H. 

Der er al tid noget i vejen, at de fattige ikke skal blire 

rige. Am. J. 

Er der noget i vejen, så kan vi hente smeden. K. L, F 
Man skal trave (træde), hvor vejen er jævn. B. H. S. 

Vejr og vand det skal ha' sin gang, hellere må de loft' 

en dor op, end at brække en væg ud. E. T. K. 

Vejr og vind kommer væjsten ind. E. T. K. 

Gud skaber kåben efter vejret C. S«v. 

10041. Det er et Herrens vejr at kjærne smor i. X. L 
Det er Himmerigs vejr at kjærne smor i, for hvem der bk-: 

har fløde nok. Siges, når det regner og er sindsket wjr. 

E. T. K. Eller: Det er godt vejr at kjærne smor i. 

A. H. P 
Det er et Guds vejr, det er ikke til at drive en hund ud i 

LFr. 

Det er godt vejr at hænge hunde i, når en kan stå inde: 
. for med strikken, s. Brun. Eller: Det er godt vejr at 
hænge hunde i, når man har rebet inden dore. 

H. K. K 
Det er et godt vejr for æ små ål og æ planter (o: te- 
planterne). I regnvejr. H. A. H 



Vejr — Vejr. 379 

Det er det dejligste vejr, Dogen mand vil banke sin kone i. 
Ch. w. Eller: Det er det bedste vejr, nogen mand vil 
forlange at prygle sin kone i. E. R. S. 

Månnsyk væær å olsyk kuun de vær bær op å daw. 

J. F. 

Vi kan ikke leve af vejr og vognpibe. p. j. 

Når vejret er efter det, kan kornet sagtens gro. H. Br. 

Det er godt vejr ude at være inde i. Marie X. 

10051. Det er sådant et vejr, at femten kjællinger ikke 
kan holde et kalveskind, uden at den segstende skal 
hjælpe dem ved at holde halen. j. g. P. 

Det er jo et vejr, så to kjællinger ikke kan holde den tredje 
på marken, p. j. Eller: Det er ondt vejrlig, når to 

kjællinger kan ikke holde den tredje på æ jord. 

C. S. 
Det er et vejr, så to kjællinger ikke kan holde den tredje 
henne i en lille krog. M. R. 

Det er jo et vejr, så jeg ikke kan holde en syl i vejret. 

P. J. 
Vi skal i seng. at vi kan komme op igjen i morgen og få 

mad, hvis det bliver vejr til det M. I). 

Jeg skal op igjen i morgen og have mad, dersom det bliver 

vejr til det og føre til at komme til bordet a. G. 
Det er aldrig vejr til nøgen ting, ikke en gang til at give 

koen. K. T. 

Det bliver nok slemt vejr, gedebukken nyser. H. P. C. 
Det er et hårdt vejr i smedens brønd. M. J. 

Det bliver godt vejr i morgen, bornene leger. Siges, når 

vogsne folk har bornestreger for. Ch. AV. Eller: Vi får godt 

vejr, de store born leger. E. T. K. 

10061. Det er et dejligt vejr for de solle løg. 

I stille regnvejr. Maren B. 

Han kommer jo ligesom et »ondt vejr«. p. j. 

Vi har godt vejr, og der er nok af det. il. F. F. 

I dag er vejret ude at fri. Smukt vejr. A. L. 

Det er henne at hente noget andet vejrlig. E. T. K. 

Det giver altid godt vejr efter uvejr. M. Joh. 

Det må blive godt vejr, for nu løber æ pindsvin med æ 

pind i æ mund. P. K. M. 

Nu får vi vist skident vejr, grisene går med pinde i mun- 
den. Når drenge røger cigar. Se: uvejr. H. EL, 0. 

I morgen får vi godt vejr. Ch. W. 

Siges pa gode madsteder, når der en sjælden gang bliver spist op. 

Æ grød å æ fad, så fo vi gat væjle i mowen. j. a. F. 



380 Vejr — Vei\. 

10071. Han floj op ad æ vejr og buldret J F 

Å, gid man nu havde godt vejr de få dage til juL EW: 
Gid man da kunde sove middagssøvn de få dage til 7« 
fra kl. 9 om formiddagen til kl. 5 om eftermiddage 
Siger man gjærne først i foråret Mads i. 

Det er et rart vejr, for hvem der har en bitte n*s*. 

J. C. I 
I dag har vi æ ræv hans vejrlig (søndensol og nordennci. 
for i dag kan han ligg' på æ søndre side af hans ht. 
og sole sig. L. P. L 

De hår gu alder wæt tør wæjjle så lænng, te dæ æ ef ja* 
kjælling, dæ hår si særk utar. Chr. J. 

Vejrlag. Han gjorde et farligt vejrlag. £. T. K 

Vejrmølle. Det var for Gud og verden at se, som en vejr- 
raølle går i stå. E. T. i 

8agde en mand om hans moder, der døde. Den går jo sig** 
og sagtere. 

Vel. Vil de vel, så kommer de vel. C. tø 

Godt gik det, men vel var det, havde det gået væne, hud* 

det været bedre. 
Velkommen hjem fra lyngheden. 

Enten man har været aer eUer ej. 

10081. Du er velkommen, når du går. 
Walkommen til, do mo blyww, om do vil. 
Velsigne. Gud velsigne dig, når du får afnyst 
Velsignelse. Vorherre lægger velsignelse i al ting uden i 
kjærnemælk, den lægger kvindfolkene velsignelse i. 
Se: droje. De kommer vand deri. E. T. K 

Velstand. . Det er godt at komme, hvor der har været *".- 
stand. A. V 

Det er en fornojelse at se sine born i velstand, de to i 
slaveriet det tredje i rasphuset Chr. K. 

Ven. Når en har en god ven, så sidder en ikke gjærne r 
lår af den. & T. £ 

Man savner ikke en god ven, for man har mistet ham. 

F. L Or- 

En ven i by er bedre end ti udenfor. H. Br. 

Å, kjæreste, sødeste venner, a tror, a skjænner. 

Siges i spøg, når en holder en anden og napper eller kildrer K 

K.T. K. 

10091. Det er godt at have gode venner, hvor der vinker 
hug og brød. E.T. L 

De er så gode venner, som to røde køer. Mort. E. Ellen 
. . . køer, når de stanges. E. T. K 



Ant Audr 


MortE 


j. ur. 


j. g. r. 


EX 



Ven — Venskab. 381 

Elsk din ven, så længe han har noget at give dig. 

C. A. Th. 

Det gjor ikke så noje mellem venner, og de andre behøver 
man ikke at tage hensyn til. Kar. T. 

Det er slemt at have for mange venner, det er lige så slemt 
ingen at have. H. H., Hj. 

En kan ikke here en god ven for tit; er han ikke værd 

at høre, så er han heller ikke værd at have. 

E. T. K. 

Vil du ikke være min ven så lang. Lov. H. 

Siger sypigerne, Dår karlene vil gantes med dem. De tager da 
nålen og angiver et vist mål, og inden karlene ved af, stikker 
de nålen ind i skindet på detn 

Du har nok en fattig ven på heden. Ant. indr. 

Siges til den, der bryder sit brød i flere stykker. 

Han er gode venner med hans mund. p. K. M. 

De bider, ligesom de er venner til. L. Fr. 

10101. Det er ingen sag, a har venner ved æ vejside. 

Uvenner, kreditorer. P. K. M. 

Skål, alle gode venner, måske det er få. A. E. J. 

Nok er vi venner, men vi kysser ikke hinanden (sidder 

ikke låret af hinanden). . M. AI. 

Hnn er gode venner med hendes mund, hun kan få den til 

at sige, hvad det skal være. P. K. M. 

Vennehus. Det er ikke af æ vej om ad (til) vennehuset 

E. T. K. 

Man skal varlig vennehus søge, to gange i tretten år. 

M. M. 

Vend dig om og lad os se, om du er åpå ryggen som bag 

apå. J. C. M. 

Hun har vendt æ overende ned af hendes ben. c. Sch. 
Han vender sig om og ser, om han kommer ingen imod. 

J. K.. ^i., Cj. 

Hellere vende end vælte. E. T. K. 

10111. Hvor du vender med din møgvogn, skal du vende 

med din plov. C. Sor. 

En kan vend' en so på en dor med en håndfuld, men en 

kan ikke vend' en af med en pand 'fuld (en hel skjæppe). 

Se: vænne. P. K. M. 

Kan du vende ord, kan du vende mere. C. Gr. 

Den, der vender vore ord, skal vende vore æg. c. Gr. 

Vend hellere om end kjør vild. Mads J. 

Venskab. Hold venskab med alle, gemenskab med få. 

J. Sch. 



382 Vei\te — Verden. 

Vente. Du skal vente til på sendag og så gå hen og fe- 
råde dig med kirkefolkene om det j. P. F. 
Når en ikke kan blive enig med sig selv, om han f. ex. & 
tage til manced. 
Har du ikke lært at vente? Marie £. 
. Vent lidt endnu, det er så sjældent, vi koner kommer ae- 
men. Siges mollem mænd. K. R S. 
De, der skal vente efter en andens død, må have en lanr 
madpose. Ant X 

10121. Når du kan vente, kan du blive dronning i Sven«:. 

A,X. 

Vi venter efter dig med den ene hånd, og den anden braser 

vi så godt vi kan. E. T. t 

Ventend' ko kommer en gang. E. T. t 

Yentend' mand er god, kommen er bedre. Kar. K 

Ventestunden er lang. a. > 

Verden giver sted. M. R 

Verden er stribet C. A. B 

Verden regjeres ved indbildning. C. A. ft 

Verden er bedragelig, lad os tage os den magelig. 

E.T. L 

Verden er fuld af pin', og a teler min'. E. T. £ 

10131. Verden er, som man gjor sig den (tager sig <tø 

til). M. U 

Verden er gal, og det volder æ kvinder. J. F. 

Verden er af lave, husmændene går med sko. K. P. D. 

Herom i verden, det har æ matt'. E. T. L 

Å, han skal vel leve og sælge verden. Hent P. 

Om en gi., hvis død ønskes. 
Det går ingen steds så underligt til som i verden. 

F. L lir. 

Han tror, al verden skræver over ham. Stevns. J. P. J 
Du har nok slået dig fra verden og til skræderhåndværkei 

MoitE 

Han tror, hele verden hænger i en kattehale, J. 3L 

Du tror nok, hele verden hænger i en slynge. E. T. L 

) 10141. Verden hænger ikke i en kattehale. LE.L 

- , -Han tror, hele verden hænger i et flynderskind. j. M. 

Stærk tro til lykken. 

Han skaber sig, som verden hængte i en kattehale. 

MadsJ. 
A skidder i verden og lever gejstlig. F. iL 

Sagde en kone, når hun var gal i hovedet 
Svd og nord, verden er stor, ost og vest, hjemmet er bedst 

ER 



Verden — Vide. 383 

)et er ikke værd at tage sig verden (tiden) så nær, da må 
vi hellere leve en dags tid længere. P. j. 

rerden står nok til påske. j. Sor. 

)et er en forskrækkelig verden, vi lever i, den er næsten 
helt brandgul. H. H., H. 

r erden er ulige skift, somme har to hundrede, og somme 
er ugift j. F. 

)u må lade verden jævne sig selv, for du kan ikke jævne 
den. L. Fr. 

0151. Han kan tage hele verden på en hjulbør og kjøre 
den ind i et museøre. C. A. Th. 

)er var en gang en mand, der tog hele verden på en hjul- 
bør og kjørte ind ad en mygfitte. Stor logn. P. K. M. 

ibe. Så fes viben og alle ungerne floj. p. v. J. 

Så var det forbi. 

Id. Han er nok noget vid i beslaget. j. g. P. 

Ian er vid i æ sving. p. k. M. 

Ian er vid åbag, han får en let død. R. p. R. 
)et er godt at have et vidt halshul, så at man kan vende 

om og kjøre tilbage igjen. A. E. J. 

)u gjor vidt ved det, ligesom S watten til alters, den gang 

han lånte Elles stovler. E. T. K. 

Sw. en af de ringeste hovbønder, altså om en, der gjor mange 
anstalter. Eller: Ejeren af gården Hessel. 

)e tejer for vidt for ligesom æ skrædders ywn. H. F. F. 
idere. Man kommer videre med en håndfuld magt end 
med en sækfuld ret. C. A. Th. 

0161. Vid. Han har æ vid i æ rette ende. E. T. K. 
rår oliet af kanden, går viddet af manden. c. A. Th. 

Ide. Det er ikke godt at vide tiende mands tale. 

L. Fr. 

Ivem der véd dem noget ved, de tager dem noget til. 
Eller: . . . ikke véd . . . behøver heller ikke at tage 
sig . . . P. j. 

'å véd, hvor meget man behøver at vide for at se, hvor 
lidt man véd. C. Or. 

)en, der véd sig noget ve, tager sig noget te. a. E. J. 

eg véd nok, hvad jeg véd, og det véd jeg lige så godt 
som præsten, l. Fr. Eller: Hvad jeg véd, det véd jeg 
lige så godt som præsten. A. M. N. 

rår du véd alt det, a véd, så er du lige så klog som a. 

E. T. K. 



384 V W« — V *U«. 

Han véd nok, hvad han gjor, når han driver med gjr> 

(eller stade). Ch. W. Eller: . . . driver gjæs til by- 

P. v. j. 

Han véd hverken, hvad han skal gribe eller gere i 

j. il 

10171. Æ véd det ikke, Hans Andreas må vide det 

Gran toft AL B. 

Når du vidste alt det a vidste, så vidste a det selv. Eller 

Dersom du . . . , så var du lise så klog som l 

P.Li 

Jeg véd det ikke mere end den stund, jeg skal dø. 

J. 0. K 

Videkj&p. Han ka nok it klåår viikjæppen. & 1 & 

Vige. De vige og de revne de hænger i alle vegne. 

0. Or. 

Vigtig. Kanske du tror, du er mere vigtig end jeg. 

H. A. H- 

Det er en bitte Vigtigper. Eller : . . . bitte nevti. E. T. £ 
Vild. En er rild i en andens vrå. E. T. L 

Du er vild og har intet at tage i. Lov. B 

Han er vild på Himlen ligesom smedens ællinger. 

Maren B 

10181. Han (hun) er vild o æ raj (række) lissom H^ 

Agersnaps gasse. Olgod. P. B 

Nu er han vild på Himlen som smedens kat X. P < 

Fr\gt Gud og følg landevejen, så farer du ikke vild 

E.T. K 

Vildrede. Det går i vildrede ligesom æ dreng hans h&' 

vor. r. X. H. 

Vildgjæ8. Han er flojen med vildgjæssene. H. IL H 

Viljen har jeg, havde jeg så sandt det, viljen er til. 

C. A. Tb. 

For vilje får en vilje. P. K. U 

Hvor der er vilje, er der vej (udvej). c. A. ft 
Du har ingen vil (o : vilje). Mon E. 

Vilje („Vil") det er ingen landeret, derfor må a sove em 1 > 

mangen næt p. K. M. 
10191. Gud ved æ villi', vår æ vej kun slet A. L 

Det er med vilje gjort, at barnet har ingen fader. 

Chr. K. 

Din vilje sidder i din moders lomme. B. H. > 

Når born og gamle folk får deres vilje, så græder de ifr 

H. N. 
Din vilje sidder bag spejlet fh. v. 



Ville — Vind. 385 

Vil og kan er to ting, du kommer til at stå op på en mur- 
sten. A. E. J. 
.Vår ejn vil nad, så ska ejn nad. K. Sk. 
Det kan ej nytte at ville, hvad man ej kan. j. Sch. 
Det går, som det vil, og ikke, som det skal. e. T. K. 

Som du vil, sådan vil jeg tværtimod for at foje dig. 

E. T. K. 
10201. Lige sådan som du vil, sådan vil a tværtimod, så 

kommer vi ikke i pir. E. T. K. 

Gjor, som du vil, så gjor du, som du er til. E. T. a.. 
Vil du, så vil da, og ellers knap dine bugser. H. A. H. 

Vil du ikke, så skal den lille mand også komme efter dig. 

. Sor. H. 
Du må lade være, om du vil, og du må, om du vil, så 

gjor du endda, som jeg beder dig. M. R. 

Vil du, eller jeg skal, eller vi skal leje en anden til det. 

Mart. D. 
Xår hun vil, og jeg kan blive betænkt, så bliver der nok 

et par af os to. &. K. S. 

Den kommer vel, som vil mig vel. O. A. Th. 

Det er ikke, om du vil, men du skal. E. T. K. 

Vil-ddv. Han er vil-dov. vil ikke høre. E. T. K. 

10211. Er du vil-dov, så gid du må blive stildov (o: stok- 

dovj. F. L. Gr. 

Villest. Den villeste bar spildt på sig. Ved måltid. 
Når en da ser efter, må han mene at være den villeste. 

P. K. M. 

Det er kun en mager trost at være den villeste hone i 
kurven, når alle de andre er hoppet af. M. R. 

Vims. Hun er så vims som en ørentvist O. A. Th. 

De, som virmer, (fimser) mest, får mindst bestilt c. A. Th. 

Vin. De kan drikk' vin, te de kan bliv' svin. a. H. s. 

Kom og gammel vin kan snart gjere folk til svin. 

P. K. M. 

Vind og skjæv det er og lige. A. N. 

Vind. En tor vind og en våd torden, det gi'r både he og 
korn. K. Th. 

V r inden er nok på stuedoren, skidtet er røget for bordenden. 

Henr. P. 

10221. Den vind, man kan opfange fra præsten, når han 
vinker af og vil ikke have mere i offer, den er god for 
tandpine. E. T. K. 

Vinden er næsvis nok til at blæse provstens (bispens) hat af. 
Er vel bygget på en virkelig begivenhed. E. T. K. 

25 



386 Vind — Vir\ter. 

Du har nok vinden på halen ligesom vildgjæssene. 

Am. A. 
Yinden kommer om sommeren af banken (o : skyen) og as 

vinteren af Manken (o: klar himmel). C Sit. 

Det er en slet vind, som ikke hidblæser noget godt for 

nogen. E X. 

Vinde. Mens der vindes lidt, tabes der intet c. A. li. 

Den første, der vand, blev en ampel mand. ml lir. 

Vel ej vundet, hvor ej er tabt. E. T. K. 

Det var godt, om det kunde blive red at vinde og vare. 

E.T. K. 

Han vinder sin sag og taber sine penge. P. J. 

10231. Det a vinder på æ hægter, det taber a på æ knappe- 
nåle. M. IL 

Hvad der vindes på timianen, det tabes på merianen. 

B. H. S. 

Hvad en vinder på æ hor, taber en tit på æ blår. a. L 

En god vinder gjor en god spinder. a. >*. 

Vindkløver. Han er en dårlig vindkløver, men en g*! 
brændevinskløver. Om en sværtbygget mand. A. E. J. 

VindfSvet. Nu skal du ikke ærgre dig vindrovet 

Henr. P. 

Vindue. Æ vindere forråder æ pissel. K. Tb. 

Farvel, Mette, pengene ligger i vinduet til skråtobak. 

A. B. R 
Vinge. Verden stækker nok de vinger, der gjor for lanj* 

sving. C. A. Bl 

Han har fået vinger og begyndt at slå rumpe, men jeg bar 

dog ikke hørt, at han har galet endnu. Ant. X. 

En ung laps. 

10241. Vingeben. Han tog ham ved vingebenet M. s. 
Vinkel. Det er i vinkel ligesom æ snedkers næse. 

H. F. F. 

Vinteren kan fortære, hvad sommeren kan forhvære. 

F. I* Gr. 

Lad os ikke få den vinter, du venter. p. j. 

Du frys 1 , å je sneer, så får vi strænge vinter, h. H« 0. 

Det er tegn til slov vinter, æ rytter sidder uden på æ hest 

— V. Benn. 

Der rider en uden på et øg, det er ikke tegn til dobbelt 
vinter. K. M. R. 

Det vil nok blive en hård vinter, efter som folk knyger 

sammen. Eller: . . .. efter som de nu holder sammer 

til vinteren. E. T. K. 

Når der lyses i kirken for mange par. 



Vip — volde. 387 

Vip. Vep sår harre. Lokes havresæd. Nik. Chr. 

Vippe. Er du med på den, der vipper, for nu går den til 

vejrs. A. E. J. 

10251. Vit. En tiende vis er bedre end en skrigende 

gris. H. N. 

Han er vis, med mes ved, han er dum med vil ved, han 

er klog med selv ved. Mads J. 
Visdomstander, Han har ikke fået hans visdomstænder. 

C. A. Th. 

Vise. Han kan godt vise i to stuer. Chr. J. Eller: Han 
viser i begge stuer. E. T. K. 

En vigtig person. Billedet hentet fra stue viseren. 

Vise. Sådanne viser er ikke længere, æ born har revet æ 

ende af dem. A. H. P. 

Gjern den vise, til din moder dør. Noget kjedeligt K. R. S. 
En smuk vise kan man ikke synge for tit R. o. 

Visse. Det er bedre at være i visse end i vove. 

E. T. K. 
Vittig. Han er vittig ligesom Per Vævers ællinger. 

Vandede vittighedeT. F. P. J. L. 

Vogif. Det er ej altid den vogn, der knager, som går først 
itu. H. N. 

10261. Kan du ikke trække vognen? Er der måske kom- 
met en skarnbasse i hjulet C. Or. 

Vognklsp. De fundne vognkjæppe er sjælden gode. 

Nik. Chr, 

Hun er så mule, te en kan ikke slå et smil af hende med 

en vognkjæp. j. K. N M o. 

Vi kan ikke slå et ord af ham med en vognkjæp. 

Om den tavse. K. R. 8. 

Vognleje. Skal vi lægge til vogns, så betaler jeg vognlejen. 

Isår de skal gå. P. J. 

Vogte. Den glemmer gjærne, der vogte skal, men ikke den, 
der stjæle vil. p. k. M. 

Man skal vogte sig for den, der går på hostager med en 
rusten le. M. J. 

Man kan nok vogte sig for den, som på marken går, men 
ikke for den, som i gluggen står. F. L. Or. 

Hundehad og præstehad skal en vogte sig for. K. Sk. 

Silketunge og peberhjærte skal man vogte sig for. 

C. A. Th. 
10271. Vogt dig gjæsling, glenten kommer. c. A. Th. 
Wohfbirre pææs vil bode ræjjn å blææs. c. Sor. 

Volde. De ær så koldt, a ka et wålld mæ. E. T. E. 

25* 



388 Volde — Vorherre. 

Sjælden volder én, at to trættes. C. A. El 

Håd a et sjæl wåldt et så håd a nåk behåldt et 

E. T. I 

Vom. Han vil have meget både i vomm og i lomm. 

E. T.L 

Von. Man siger »von« om en adelsmand og »kun« ornes 

. skrædder. £ T. I 

Vor. Det går nok i vor tid, og dem, der kommer efter & 

skal føde dem selv. P.J. 

Det går nok i vor tid og to dage til. J. Bergo. 

Vorherre er bedre end menneskene. A. c. P 

10281. Vorherre er de fattiges formynder. H. X- 

Vorherre kan snart røre ved os. E. T. t 

Vorherre mætter nok munden, for han mætter ojnene. 

ET. I 

Hvor har Vorherre haft dig så længe? E Br. 

Vorherre være med dia;, til du kommer et stvkke hen. 

6 * ET.L 

Vorherre dig ledsag, og Fanden opå din bag, så møder d> 
ham ikke i æ hwollvej. E. T. K. 

Da Vorherre gjorde Bibelen, gjorde Fanden kortene. 

LFt. 

Når Vorherre ta'r sit så har vi ander it LTh. 

Kåb hojt, Vorherre kan høre dig. Lov. H 

Kan Vorherre ikke betro folk andet, så kan han betro deo: 
penge. Hige folk, der ingen bom har. P. K. M. 

10291. Sikke mennesker, Vorherre har at fylde føde i. 

fl. H n Hj. 

Han står, ligesom Vorherre havde forladt ham. P. V. J. 

Vorhere holder mere af en praler end af en klynker, fa 

praleren takker ham foi, hvad San ikke har, klynkeres 

ikke en gang for det, han har. Kar.T 

Når Vorherre tager, hvad hans er, hvad har vi så? 

E.T.K. 

Sådan en mand er Vorherre. H. Br. 

Man siger da »duc til Vorherre, sagtens kunde man sire 

det til et menneske. Marie K- 

Han har intet, men Vorherre har nok. J. J 

Om den fattige. 

Vorherre hjælpe mig i år, så skal æ nok hjælpe mig sel* 
et andet år. J. F. 

Vorherre være med ham, til han kommer lidt hen, så kar- 
han selv bede (bide). a. H. P 



Vorl\erre — Vred. 389 

Vorherre være med dig, til du kommer lidt hen, så Pokker 

med dig. Mads J. 

10301. Vorherre bører ikke al tid efter svineskrig. 

E. T. K. 
Vorherre kjender ham, jeg kjender ham ikke. P. J. 

Vorherre være med dig, jeg kan ikke. H. F. F. 

Vorherre betaler al ting til påske, så betaler han det m*d. 
Når man alger til en om at ville betale med en gave. 

P. Kr. M. 

Gid Vorhere havde hans sjæl, og jeg hans penge, og Fanden 

hans rov til et tudehorn. En rig, lidt afholdt Henr. P. 
De er alle gode, Vorherre skaber, nogle glor, og nogle gaber. 

Ann. J. 

Vorherre være med ham, det er bedre, end æ Djævel tager 

ham. A. H. P. 

Hvor Vorherre skaber munde, der skaber ban også mad. 

C. L. K. 

Vov. Du er nok stærkt vov efter den sidste lille. L. Fr. 
Det er en vov, der er syg mere end én dag. p. K. M. 
10311. Vove. Han vover det eneste liv, han har. 

C. A. Tli. 

Voven. Bedre er lille og voven end stor og doven. e. T. K. 
Vred. Det er ondt at være vred, når ingen er ræd. 

C. A. Th. 

Er du vred, så er du ikke glad. A. H. P. 

Er manden vred, så kan vi da vente, at han stunder mod 

forbedring. K. R. S. 

Jeg vidste ikke, at manden var vred, forend han sang med 

maden i munden. K. H. 8. 

Når folk er vrede, er de værst. L. Fr. 

Bliver du vred, hvor skal da vore hons sidde? Ingeb. C. 
Ven do vær vre, så er æ gai bre, og en sten er bård at 

bide på. J. F. 

Han er så vred som en vibe. C. Gr. 

10321. Den er så vred som en vibe, så glad som en lærke, 

så ond som en tirk (o: tærne). A. L. 

Det er et vovt menneske, der kan ikke blive vred, men 

det er et Fandens menneske, der ikke kan blive god 

igjen. L. Fr. 

Det er et dårligt menneske, der aldrig kan blive vred. 

.1. M. 

Du er vred, det kan jeg se på din næse. Mort. E. 

Bliver du vred, så får du blive mild igjen, så har du to 
umager. E. T. K. 



•590 Vred — Vælling. 

Længe vred, hver mand led. C L ft. 

Vrede. Når vreden spiller mester, råder tungen sig «fc 

C. i. Bi. 
Nar vreden er endt da er vennen skjændt Nit Ok 
Den vrede er ikke spildt, som ingen skjetter om. K. & 
Vride. Han er vreden i æ skaft iu H. S. 

10331. Han ser så vreden t som en rotte i en sar ost 

Anne Afldr. 

I behøver ikke at vrie, for bagen svier. P. J. 

Vrid dig, Maren, det er dag. Han skal op. P. v. j. 

Vrovl. Ingen vrøvl i kjøkkenet, madammen laver selv sic 

mad. j. Sur. 

Du vrovler og vrovler, men gjor ingen æg. MadsJ. 

Du Vrovler som et vindt vællingfad. Hem. P. 

Han vrovler op ad stolper og ned ad vægge. E. T. K. 
Der er også andre vrovle end dem, honsene ligger på. 

LT. L 
Vugge. Jeg skal både vugge og kjærne og klappe smor øt 

med den ene fod. % P. J 

Der skal niere til vuggen end bysseliloww. f. P. 

10341. Væde. Den herre, der væder, han torrer igen 

Kar. I 

Vædder. Du er nok gode venner med vædderen. J. i. 

Til den. der går på hosesokker. 

Væg. Det kan vi da føle op på en væg. p.J. 

Når man slår dem til væggen, så bliver de hængende. 

ES- 
Det er væggene, man skal leve af. Nik. Chr. 

Væggelurere må de skyde, hvem der vil. a. N 

Væggelurere og vejskidere må en skyde. jtøfcJ 

Væggelurere og fisseltudere dem må vi sky. p. K. M. 
Væk. Det er væk som en skid i blæst h. a. B. 

Han er ikke væk, fordi hovedet er borte. a. E. J 

10351. Væk fra vognen, ækle frø. chr. W. 

Vælling. Han har æ villing i sig, for de andre får æ & 

af æ pose. A. L 

Vælling og grød er godt i nød. Mort E. 

Jaa, ve de søde larø, så hrie Pier vælengen i sæ. 

Svar på det, man ikke tror. K. M. R. 

Så lav dav så havde Per vællingen i sig og begyndte p* 
groden. Ole J. 

Nar der er klumper i vællingen, så er kokkepigen itt* 
tjenlig at gifte. E. T. K 

Det var ham, der åd æ vælling fra æ hund. j. ]L N- ,; 



V»Wng — Værre. 391 

Det var den gang, det var fur, da vi fik vælling i en 

køkurv langt inde under sengen. Ole J. 

Vænne« En kan vænne en so til sin dor med en håndfuld, 

men ikke vænne den fra med en hel skjæppefuld. 

E. T. K. 

Værd. Han er ikke meget værd. M. Munch. 

10361. Folk siger nu så meget kan man tro dem, er du 

ikke fire skilling værd i dine bedste klæder, a. £. J. 
Du var ikke bedre værd, end du skulde hakkes i frikadeller 

og selv gjennes til at æde dem. j. c. M. 

Du er ikke bedre værd, end at du skulde hænges i dine 

tæer, til du pisser i dine hoser. A. E. J. 

Han er ikke værd at rore ved med en ildtang. h. N. 
Hun var ikke bedre værd, end som hun skulde flåes, sa æ 

skind hang hende om æ ører. Eller: . . . end som hun 

skulde begraves i æ mødding. H. F. F. 

De var ikke bedre værd, end de skulde skydes og gjennes 

i landet at tigge. E. T. K. 

Meget er ikke værd at tage op af en rendesten. H. X. 

Hun er værd at brede på sengen for en fremmed. 

r. A. Th. 

Være. Han er som folk er flest. H. N. 

Hvad som er godt, det bliver godt R. O. 

19371. Jeg véd nok, hvordan det skal være, men jeg kan 

hverken sige det eller giøre det. C. Or. 

Den, der vil være noget, han må også lide noget 

E. T. K. 

Kan du ikke være pa jorden, så kan du gå op på loftet 

D. J. 

Som en er, tror han også, andre skal være. M. R. 

Det kan du selv være sfi længe, te a bliver det, så har 

du været det hvnge nok. J. P. H. 

Det kan du være, til jeg bliver det så kan du endda få 

lov til at være det Svar pa skjældsord. A. N. 

Det kan godt være, det kan a jo ikke gå hen og hænge 

mig for. M. Munch. 

Kan man ikke være her, så kan man vel blive her. 

C. Or. 
Jeg har været med for> hvor vi har sovet til middag og er 

ikke faldet i søvn. e J. 

Værelse. Han har værelser til leje. H. N. 

Om den enfoldige. 
10381. Værre. Den er værre end en af træ. rh. W. 
Han er værre end en træmand af ler. j. p. B. Eller: Du 



392 Værre — Våd. 

er værre end nogen træmand af ler, for den kan mc 
pisse om. j. g. P. Eller: Han er værre end en åf ler 
og langhalm. LUR 

Den er værre end i otte og fyrre. Ch. v 

Hvad er værre end en kragen kage? tøv. E 

Svar: ingon kage. 

Indbildninger er værre end torvebillinger. A. E. J 

Det går værre til end til Pøøl-Jenses, de var atten mm 

om at slagte en hone. Lov. H. e. t. k 

Været A véd ikke, hvad der er værst : Fedt i mælk etter 

hundehår i vælling. Eller: Fedt i mælk er lige *> 

slemt som hundehår i vælling. H. F. F 

At komme hjem til en gal kjælling og en kold kakkelou 

det er det værste, der er til. Lov. H. E. t. k. 

Ti nu stille med det værste. Ant. A 

Træsko-herskab er altid det værste. A. E. J. 

10391. Man må vente det værste og håbe det bedste. 

H. H.. Hj. 

Du er den værste af alle de born. Marie £r. 

Der skal nogen til det værste, og det skal gjærne de meste. 

H. H„ft 

Værge. Det er nemt at værge den mødding, der kommer 

ingen kokke på at skrabe. E. T. K 

De har det i deres værge, ligesom æ stakler har æ lus 

P. K. S 

Han har det i æ værge, ligesom fattig folk de andr* 

R. P. R 

Vær så god. Væ så goire — æselho/re. E. T. K 

Tær så god og tag en bid af æ lerken. e. T. K 

Værs god at hilse din kone og mine born. Ch. V. 

Værs god, tag fedt på en ært, for smor har vi ikke. æ 

kjod og flæsk får du ikke. Ch. V. 

10401. Værsgo, sid ned, tag stolen og drik ea gang. 

i> t t. 

Vær så god, folkens ! det er en host, vi har ikke tid at Md* 
(bede). A. H. P 

Væver. En væver vejer ingen ting, og en skrædder femten 
pund mindre. H. P. H~ H 

Væveren trænger al tid for brød. H.P.L. ( ' 

Vævepige. Kjæppen af og på ryggen af vævenigen. 

Siges, når tojet er svobt oin væven. Hvis dette glemnws. vil «•' 
vare længe, inden tojet kommer ned. J Jtf? 

Våd. I vandet plejer der at være vådt. c. A. Tt. 



Våd — Æde. 393 

Han er bleven våd om æ fodder. Eller: Han er ikke rigtig 
tor om æ fodder. Om den drukne. J. P. K.-R. E. T. K. 

Våge. Det er en solle en, der ikke kan våge to nætter og 
sove én dag. P. K. M. 

Vågne. Bare de ikke skal vågne i en kold drom. L. Fr. 

Vågen. Nu kan vi ha' en skid. for nu er æ barn vågen. 

H. F. F. 
10411. Vår. Å Gu bre wår ower os, nær dyynen wel ent 
nå længer. E. T. K. 



Y. 

Ynd. Det gik i ynd' og mind* (ønnd å inønnd). 

Når alle parter er tilfredse. £. T. K. 

Ynde. Det er ham, jeg ynder bedst, enten han er til fods 

eller hest. C. A. Th. 

Hvor to endes, di (vel) fendes. C. Sor. 

Hvor to yndes, de nok findes, om det så var et skabet får 

ved et sandet dig'. A. H. S. 

Ynke. Det er en ynk at hore lopper hoste og lusene dø 

af lungesyge. A. c. C. G. 

Den er ikke værd at ynke, som det regner ned til. 

H. Br. 
Ynkelig. En trebenet hund, en gift student og en kapun er 

de tre ynkeligste dyr i Vorherres have. H. N. 



Æ. 

Æble. Han giver ikke et æble hen, han får ikke (o: uden 
at fa) en pære for den. E. T. K. 

Æblegrød. Du ser ud som opbrækket æblegrød, a. H. P. 

10421. Æblekone. Hans næse løber værre end nogen æble- 
kones rov. E. T. K. 

Æbleskive. Skiid for en æbleskive, vi kan gjøre nogle flere. 

J. P. P. 

Æde. At æde for meget det er livsstraf. H. A. H. 

Man kan ikke æde sig mer end mæt F. L. Gr. 

Det er grov det de bønder kan æde, når de kan få det for 

intet. E. T. X. 

Æd I kun, svinene får det dog. H. N. 

Nu åd a den ! Glemte, hvad der skulde siges. E. T. K. 



394 

Han æder og glor, siger aldrig et ord. U. S. 

Det er så godt husfolk kan fede det Siges om fa& 

Kan du ikke æde dig mæt, så kan du heller ikke difr 
dig mæt E.T.L 

10431. Kan man ikke æde sig fed, så kan man heller ifr 
slikke sig fed. C. Gt 

Ven der æder meget kan og gjere meget J. F. 

Det er godt mig kan æde noget så kan mig også &? 
noget, så kan de tage der igjen. Lov. H. 

Det er en skam at æde så meget og levne så lidt 

A. >;. 

Det er nødt til at være småt for dem, for det, de ite 
selv kan æde. beder de andre til at æde for dem. 

De æder, som de skulde have betaling for det P. E> 
Du æder dig rent i horke. Mon t 

Æd nu, tes, så det kan bugne i hele tossen. CL V. 

Han æder, til han sveder, og arbejder, til han frvser ibji 

E. T. L 
At æde, til man sveder, og arbejde, til man fryser, sadaG 

skal det være. J. G. P 

10441. Den svnd kan a æde ind på en smorrebred. 

* J.JL 

Kan du æde mer, skal du have hø. Er. E 

Den, der æder mere, end han kan, den skal gi' tre mart 

mere, end han har. Tyholm. V. H. 

Han æder, som han ikke havde fået mad i fjorten dage. 

MtreoB 

Det er en stor skam at æde meget, men det er en stum 
skam at levne lidt Aut N 

Vi kan ikke både æde det og have det R J- 

Han æder sig selv vel tit. Om den nærige. K. T. K. 

Ædende. Det er bedre at komme ædende end grædende 
p. j. Eller: Du kommer ædende, så skal du gå grædende. 

P. Hl. 

Den, der går ædende til kirke, skal gå skrigende til Himme- 
rig, p. J. 

Hun har den ædende sygen. Om en fed kone. E. T. L 

10451. Æfor, Han er ikke sådan æfor, som andre er 
æbag. Om den, der er aparte og ikke som andre. E. T. X. 

Ægget vil lære honen at ligge. R G. 

Æg uden salt er som kys uden kjærlighed. H. E. X 

Når du lægger æg i nælder, så tag dem selv ud. H. N 



395 

Han har nok æg i hatten. Siges om den, der ikke besvarer ens 
hilsen ved at tage hatten af. Herm. P. 

Det bliver hverken til æg eller unger. A. B. B. 

Det er med dig, som med drengen, der aldrig fik kogte 
æg, for ét var for lidt, og to var for meget, og halvandet 
kunde han ikke få, E. T. £. 

Han sidder som en blomme i et æg. E. T. K. 

Ægget går ikke ukaglet fra honeroven. Om den pralende. 

Se: ukaglet J. P. K.-R. E. T. K. 

Det kan ikke hjælpe at gjere æggene storre, end roven kan 
holde. R. p. Eller: Det gjor ingen gode at lave storre 
æg end ... H. Br. 

10461. Kogte æg er det bedste, en kan få ved en skiden 
kone. P. K. M. 

Hun koger æg og giver de fattige suppen. E. T. K. 

Du kau sige, du har dine æg solgt E. T. K. 

Når det og det er leveret 
Han var så ægsyg efter at få det M. Stir. 

Ægte. Det er så ægte som min kones lodgrvde. 

" E. T. K. 
Ægtefolk skal enten være i slægt eller ligne hinanden. 

A. X. 
Ægtefolk kjopder ikke rigtig hinanden, for de har ædt syv 

kålgårdes kål med hinanden. E. T. K. 

Har været gifte i syv år. 

Ægte-Per. Er det Ægte-Per og hans hustru? p. k. m. 

Om en karl og en pige, der følges ad. 

De kommer (følges ad) ligesom Ægte-Per og hans mage. 

P. K. M. 
Ægte8kab. Nu sporger vi snart ægteskab. Henr. P. 

Siges, når karle og piger lægger deres hænder frem pa et bord 
mellem hverandre. 

10471. Æl. Det iler for en storre æl. E. T. X. 

Ælde. Når den ene der af ælde, så løber den anden ikke 

i mange deres kålgårde. E. T. £. 

Når a dør af ælde, begynder I andre at hælde. E. T. K. 
Sandheden er al tid en dag ældre end logoen. Ant Andr. 
Ældre. Jo ældre jo arrer, jo riger jo karrer. 
Ælling. Til du ikke blæse en blakket ælling. 

Om en usandsynlig historie. 
Var det dig, der åd Per Vævers ællinger? 
Æren er dristig, kun skammen er tavs. 
Fattig ære er god at bære. 
De må ære dem selv. 

Når der er tale om betaling. 





J. 


M. 




M. 


M. 


II. 


HL, 


0. 




H. 


N. 




C. 


(Jr. 


E 


. T. 


K. 



396 -Ære — -Ærter. 

10481. Skikkelige folk de ærer dem selv. a. >. 

Gjor, som de kan være bekjendt 

Den, der ærer mig, han nærer mig. Nik. Chr. 

Pas vel på din ære, imens du har den. AmU. 

Må jeg ha'e den ære å krat dæ å læære (o: læderet). 

Lyder hurtig udtalt som gratulere. A, £ J 

Ære den, som ære bør, glem så ikke forvalteren. 

Ære den, der æres bør, og tjære den, der tjæres bér. 

H.tt 

Man skal også have ære i livet, når man er ene. 

A. I J 

Hun vil hellere mist' hendes ær' end æ stads undvær. 

E.T. L 

Det er en ære at have noget i sin være. £. T. £ 

Ærende. Du har all' ste'r ærende, ligesom æ ende af ?- 

sæk. P. K. M. 

10491. Den, der går i by uden ærende (ærendeløs i by* 

den får ærende at gå bjem med. £. T. K 

Ærgre. Man kan ærgre sig til en pukkel så stor som es 

ært E F. F. 

Ærlig. Han er nok en ærlig sjæl i et par bundløse trask" 

, MaitD. 

Jeg stod så ærlig (beskeden) som et trillinglys. J. M 

At ingen mærkede skalken. 

Det er en ærlig en, der gjor gjerningen, men en nar. fe" 
roser af det. P. K. )i 

Ærlighed varer længst, fordi den bliver mindst brugt <? 
altid mindst slidt på. H. S 

Ærlighed og kjærlighed det er den storste herlighed. 

Hvor ærlighed bor, gror kjærlighed frem. P. K. M. 

Ærme. Du har lange ærmer og endnu længere arme. 

o: Du kan selv tage det Til den, der er noget magelig og tø f 
selv gider have nogen ulejlighed. E. T. &. 

Han har et langt ærme, men armen er dog længere. 

Siges om den, der har meget at sige. E. T. K- 

10501. Du snakker af dit ærme. Falsk. P. K. M. 

Sådan skal ærmerne syes. c. A. Th> 

Ærter. Når man sår ærter i søer, får man strå som n»r. 

P. C. H- 
Yærsgo og ta' fedt på en ært og få lidt varmt i livet 

Se: værsågod. Josef U. 

Han er falden hen i de gronne ærter. E. T. K. 

Er følden i blund. 



Ærter — Øg. 397 

Ærter og flæsk, kartofler og tæsk. Se: kost H. Pet 

Ærtefoder. Det hænger sammen ligesom ærtefoder. 

H. P. L., 0. 
Ærtesoid. Han er et ærtesold. p. K. M. 

Kan aldrig tie med noget 

Æsel. Han sidder som et æsel imellem to knipper hø. 

Véd ikke, hvor han skal tage fat eller holde op. E. R. 8. 

Din æsel, dn skal have studset dine ører, hvis du vil gjælde 
for føl. C. A. Th. 

10511. Æske. Har du låg (o: forlov), så har jeg æske, så 
kan vi lægge sammen og gå til hove at tæske. 

Ant N. 

Æt. Der er plet i hver en æt. Se: trold. H. N. 

Der er sjælden en æt uden en væt H. Pet Eller: Der 

ukal altid være et vætt' i hver æt C. G. 

Æve. Han er så ond som en æve. E. T. K. 
Æveblsst. Du blev nok æveblæst. Til den svirende. 

Ævle. Han ævler sig al tid ind på en. A. H. P. 

Ævret Han har opgivet ævret. H. N. 



0. 



8de. Var der ingen, som vilde ede, så var der mange, 
som fik ingen føde. j. G. P. 

Der er mej, en ka øø, å et fo di bæjer føø. M. M. 

Man skal ej øde pengene, for man har dem. H. N. 

10521. En dårlig hustru kan øde mere, end den raskeste 

mand kan fortjene. Chr. W. 

Mange kvindfolk og mange svende kan øde en mand. 

Lov. H. 

Mange kvindfolk og mange svin det kan snart øde en 

mand. E. T. K. 

Den, som vil andre øde, må arbejde sig selv til døde. 

Ant Andr. 

6deland og skadeland de tjente én mand. Kar. Br. 

Bdesvamp. Der går ødesvamp i plankerne. c. A. Th. 

øg. Er der to skabede øg på en mark, skal de nok samles. 

L. Fr. 
En skabet øg og en sandet dig' de er hinanden lig'. 

A. H. S. 

Du kommer op på det grå øg at ride. L. E. L. 

Når der forestår noget ubehageligt 

Vendernoensindensti te vos det gammel stoor sort øg 



398 Øg - Oje. 

had væn lisså stærk et øg æfbr, som hoft ær et stat 
eg »bag, så bad bon væn et gjemtnelstærk øg. 

ET. L 

10531. Øge. Den, der vil ikke ege, vil ikke v*r* ud 

ret E. T. K. 

Øgenavn. Det er ingen ting for at give folk veer navn i.» 

øgenavn), men det er ikke så nemt at tage det fra det 

igjen. H. E, 0. 

Øgle. Der er øgler i mosen. J. Bug*. 

Oje. Hvad ojet ikke ser, det hjærtet ikke veer. B. H. S. 
Vind og sind og arrig kvind', det får mange ojne til ff 

rind. P. 1. i 

Hvad øjnene kan lide, må maven kunne tåle. P. J. 

Han bar læst sig til den svære kunst at spytte sig selv : 

ojnene. E X. 

Han bar kun ét oje ved den ene side. AntX. 

Han ser med det ene oje i denne ber uge, og med det 

andet ind i den næste. Om den skelojede. £. 1 K. 
Det går på et blåt oje. p. K. M. Eller : Deæe/a miu: 

æpå, de æ på en bio yww. ikke at stole på. A. H. S. 
10541. Han gjor det på et blåt oje. E. T. L 

Har megen risiko af det. 

Barnet ligger med ojne som træskohæle. E F. F 

Han ser ud med ojnene ligesom en tyv. h. P. L. 0. 

Du kommer til at tage lidt i ojnene og se vist til. 

Når en leder efter noget. A. E. i 

Han gjor store ojne og farlig mand. ir. H. 

Du lukker din' ojn' fra neden af og op ad li'som æ hufr. 

K. B. 

Det er farligt for ojnene at skyde med hagl i krigen. 

P. J. 

Hold din ojn' af andre djer brov', og din næs' af andre 

djer rov'. E. T. K 

De ojne, en skal trykke i æ hoi, de sidder ikke godt 

J. F. 

A skal slå dig imeld din fjette owen, te du skal sid' og 
nik' i trej daww. A.K 

10551. Hvo, som bygger ved veje, og hvo, som skrirer 

bøger, har (får) mange ojne. Ch. V. 

Tag og tor dine ojne med dine træsko, mit barn! 

fi.H.,9j 

Han skal have en gammel træsko (en teglsten) at torre hm 
ojne på. E. t. K 



Oje - Ol. 399 

A skal slå dig imellem dine ojne, te du kan spytte en 
tiskilKng. E. T. E. 

A skal klippe ham hans own. j. Schi. 

Jeg har sagt ham det i hans vindåbne ojne. Mort. £. 

Han sætter (gjor) ojne som tusser i torden. E. T. K. 

Du lånte ham et par ojne. Så vredt. A. N. E. T. K. 

Hans ojne er fortinnede med kjærnemælk B. T. K. 

Ojeblik. Et ojeblik kan de lide dig, et andet vil de bide 
dig. E. T. K. 

10561. Det hænder undertiden i et ojeblik, som ej hænder 
i et år. E. T. K. 

Øjenbryn. Pas på, at du ikke falder ned og brækker øjen- 
brynene og vrider ørerne af led. M. G. A. 

0J&68. Nu begynder det at ojses. Snart færdigt. Mads J. 

01. Han er lige så sej som en ol. P. J. 

Han har hverken ol heller ærme. P. K. M. 

01. Oliet er brygget på gammelt ler og langhalm. 

H. P. L.. O. 

Er det 61 brygget på ler og langhalm, så er det godt, men 
er det brygget på humle og malt så har det stjålet sig 
forbi som en tyr og en skjælm. Ana. J. 

Det 61 reves med Fanden om hullet. H. P. L., 0. 

Om det tynde ol. 

Han siger 61 og mener brændevin. Tis sø. H. P. 0. 

Han spilder oliet. Snorker. K. R. S. Eller: Du spilder oliet. 

Til en, der er falden i søvn. H. Pet. 

10571. Tyndt 61 er bedre end vand, og skident vand er 

godt nok til syge hunde. Mads J. 

Du får dig en potte 61. C. M. L. 

Siges, når inan sætter sig i en gynge, snor gy%erebene og 
derpå lader snoningen løbe op. 

Når oliet fråder, siger det frost. H. P. L., O. 

Nu kan I snart få en pot 61 over mig. Eller: ... en tår 
kold brændevin over mig. P. K. M. 

Siger den gL, der venter døden; gravol. 

Det kan ikke andet end være (være ringere end) surt 61 i 
sådan en hede. A. H. P. 

Jeg har ikke været med til at drikke deres 61, jeg vil heller 
ikke være med til at drikke deres bærme. L. Fr. 

De kan da vél borge en mand en potte 61, mens han drik- 
ker den. L. Fr. 

Forst en lille tår 61, så en snaps og så en lille tår 61 igjen, 
så kan oliet gå til hvilken side det vil, og jeg beholder 
snapsen. Ch. W. 



400 Ol — Åben. 

Ol føret inden snapsen, ellers får du en red næse. 

Lad os nu få ol af den tonde, katten sidder på, det sb 
være det bedste ol. IL i 

10581. I gamle dage bryggede de ol på pors og tø 
brød af lyngbrum. M.i 

Daglig godt ol det er bedre end godt daglig-oL K. B.S. 

Ol og bred gjor kinden rød. E.T.K. 

Ol og brød er godt i nød. A. M. N. 

01 og brød er godt nok, men sammenbrokket ikke. P. J. 

Ønske. A vilde ønske, den første son, du får, måtte Ufc 
min. £b måde at fri på. E. I K. 

Øre. Menneskenes øren klør altid efter nyt R ,; - 

Nå, giv mig nu en lige så god under det andet ore. 
Siger den, der lår en skose. E. T. K. 

Han hælder vand af øret Grunder, spekulerer. C Ser. 

Han har lange ører og kort forstand ligesom æselet P. J. 

Om en, der gjor lang snak om det lidet, han har hørt 

10591. Han (hun) lægger over ørerne på dem. F.J 
Eiler: Du kan da sagtens lægge over ørene på bas. 

Til en, der behøver ikke at være bange for sin modpart 

P. V. J. 

Han lægger ordentlig æ ører tilbage. SOr. E 

Når en har svært mod på en ting. 
Han lægger ørerne tilbage ligesom en hund. H. P. LO- 
Det skal brække en øre. Sværgemål. P. K. M 

Du har ikke mere end ét øre ved den ene side. P. K. 1 
Ørentvist Han er så vims som en ørentvist c. A. fr 
Øretæve. Vil du lægge kind til, så vil jeg lægge mft 

så ska]^ vi få os en rar øretæve. F. 1* tø- 

Øst. Jeg sporger i øst, du svarer i vest K.G. 

Østenvind tejer af både hud og skind. a. L 

Øvrighed. Det kan ikke nytte at stå op mod sin øvririieu. 

i. *♦ 

10601. Øverst. Brændevinspengene ligger al tid øverst 

ET. I 

Han sad øverst til bords og nederst til fads. E. T. K 



å, 



Ååå. Siger den dovne, der strækker sig, og der svares: Ja, du <H' r 

ikke lidt godt. Henr. P. 

Åben. Det pynter ligesom en bar mås i en åben dor. 

E. T. K 



Åben — År- 401 

Han sover med åbne ojne 8om harerne. E. T.-K. 

Aja. Manden vilde sige åja, men så tog han fejl og kom 

til at sige hurra. Sor. H. 

Ikke åja, men hurra. Til den modløse. P. Chr. 

Ål. Det er skredt at gå med fil. Når foden glider. A. N. 
Man skal stege ål, som man leder fruer i by (o: langsomt), 

men sild, som man jager slaver af by (o: hurtigt). 

E. T. K. 
Man kan ikke både stange ål og være på harejagt 

Marie K. 
10611. Han er så glat som en ål, prøv at fange ham. 

A. E. J. 

Han vender og drejer sig som en ål i en rose. F. L. Gr. 

Hvad koster ålene i dag? E. T. E. 

Til den, hvis hoser hænger i valker nede om knoglerne. 

Eller: Du .har nok ål at sælge, hvad koster pundet 

E. T. K. 
Der er aldrig så lille en ål, han venter jo at blive en hval. 

C. Gr. 
Skid ål, så skal jeg gjøre vognkjæppe, så får vi noget at 

stege dem i. Ch. w. 

Skid da ål, så skider a kartofler, så kan vi få noget at 

stege. E. T. K. 

De har det som små ål i mudder. H. F. F. 

Du skal ikke bryde dig om æ ål, inden de bliver stegt, så 
o ser du, om du får nogen af dem. E. T. K. 

Alesuppe. Det står af ham, som ålesuppe af en hund. 

J. K. N., G. 
Alam. Hun sprang som noget nyfødt ålam. Mort E. 

10621. Ater som dær ær snak om ålam, ka do så lææn 
o mæ en gråwwkååg. M. M. 

Alm. Han er så ålm som en vrinsk myre. j. M. 

Anden er stærkere end hånden. H. N. 

Ånde. Det er ikke hendes egen ånde, hun drager af. 

Ar. Det går ikke i otte år som i otte dage. E. T. K. 

E. T. K. 
Det er et godt år, når harven ryger og boen driver. 

Tort i sædetiden og vådt, når der skjæres torv. P.*J. 

Om året er aldrig så langt, er det juleaften lige trangt 

N. E. 

Lad gå i hundrede år; lever vi længer, skal vi føde os selv. 

B. H. S. 

Det går nok i hundrede år, og længere lever vi ikke. 

26 



402 Ar — Å 



rre. 



Det var nok i det Herrens år sytten hundred og hvidiiL 

H.H-HJ. 
10631. Det skete i det år slå-hård t-an, da gulerødderne 

faldt ned og slog pastinakrodderne ihjel EG.1 
Et andet år kommer der en anden juleaften. E.T.L 
Årer. A skal ro hendes årer. Læse hende texten. P. L E 
Åring. De kan lære på en dorsk åring at slagte et gammelt 

får. Åringen er ikke så meget værd, og den kan man da*** 
på. E. T. t 

Åringer. Han er nede fra de side åringer, hvor de fir 
almisse til deres svin. H.HJ. 

Om en, der skal holdes til bedste. 

Du er nok nede fra de side åringer, hvor vejen gir over 
pilene, og de sætter smorret i stak og er syv mand oæ 
at fede en hund. P. I 

Du er nok fra de side åringer, hvor vejen går over pilene, 
hvor de bager pandekager i vognsmerelse og strigler 
katte med vognkjæppe. P. V. J. 

Åire er godt i fodertrang. Arre, det, kreaturerne lemer. i. G. 

De halve arre og de halve tårre, de må holde ud til kp 

rnisknude, så kan det andet holde ud til enden. 

E.T.K. 



Skjæmtsprog. 



a. Manden. 

I. Abildhave. Det suser i abildhaven, sagde manden, der 
var kun en hyld og en pil, og de stod en halv mil fra 
huset So: suse. P. J. 

Abildgård. Det puster i abildgården, sagde manden, han 
havde ikke uden ét træ, det stodt midt ude i marken, 
og så var det endda en hyld. j. p. p. 

AK. Det skal med alt, sagde manden, han spiste alt, der 
blev ham buden. p. j. 

Arbejde. Havde det bare været morgen, som det er aften, 

sagde manden, så skulde jeg have endt et stort arbejde. 

L. Fr. 
Barn. Et barn om året er ikke meget, sagde manden, men 

det samler dog. E. T. K. 

Barsel. Der skal penge til, sagde manden, de bød ham til 

barsel. RP.R 

Bande. Gud lade Fanden brygge og brænde og bruge al 

borgerlig håndtering i min side, således bandte en mand 

for at drille kjobmændene i Randers. H. Br. 

Ben. Når bare mine ben var raske igjen, så til Helvede 

med hovedet, sagde manden, for så kunde jeg dog gå. 

Ch. w. 
Tu lad daske! sagde manden, da slæbte hans ben i hjulet 

R. P. R 
Bodden er snart brodden, sagde manden, han brækkede sit 
ben. E. T. K. 

II. Stumper kan også tjene, sagde manden, da de fortalte 
ham, at hans ben var i stykker. E. T. K. 

Ilde rar det men godt gik det, sa' manden, han brækkede 
benet, men strompen blev heL A. H. P. 

Betale. Kan du og de være fornojede, så kan jeg sagtens, 
sa 7 manden, da kromanden fortalte ham, at de andre 
havde betalt det, han havde drukket. Ch. M\ 

20* 



404 Bid — Bdnv. 

Bid dem over, sagde manden til kjobmanden, han vejede 

kaffebonner og kunde ikke få vægten til at passe. 

Jeppe J. 

Boghvedemaden er min død, sagde manden. Mort l 

Bogstav. Det springer vi over, det stod i den forrige ark 

sa' manden, han kjendte kun de danske bogstaver, di 

han kom til et stykke, der var trykt med latinsk skrift. 

Mort L 

Broder. Det var en rar konfiskering, sa' manden, de kom 
og mældte ham, hans broder var væltet og havde brække: 
halsen. Ch. V. 

Bruge. Det er godt at have, hvad vi skal bruge, sagde 
manden, han kjobte sig en mundharpe. L. Fr. 

Brække sig. Det er opad, sagde manden, han lå på rygges 
og brækkede sig. RP.E 

Brænde. Det er godt nok, at dit hus er brændt, men hjælpe 

dig kan jeg ikke, sagde manden til den brandlidte. 

ET.L 

21. Brændevin. Hver sin lyst, tænkte manden, ban dm 
brænde vinet, mens det øvrige selskab sloges. K. L, F. 

Nu vil a ikke drikke brændevin mere, te a troer, sagde ff 
mand. Sor. E 

Å Gud lyælp mig for mit kjære brændevin, sagde manden 
fra Kolstrup, da han slog flasken i stykker. A.EP. 

Hvor ulykken vil ind, kan ingen holde den ude, sagde 
manden, han kom ind tre steder, hvor de ingen brænde- 
vin havde. p. J. 

Der skal ingen pressen være, sagde manden, han havde 

kjobt en pægl brændevin, da han havde barn i kirke. 

H. X. 

A kjøber efter pundsvægt, sa' han æ mand om æ bræode- 
vin. M. M. 

Gudskelov for hver drip og dråbe, sagde manden, han tømte 
sin brændevinsflaske. H. K. K. 

Buk. Der står skrevet buk, sagde manden, han stødte 
hovedet mod dorkarmen. H. K. 

Bugser. Det findes nok, sa' manden, han gjorde i bogseme. 

£. T. K. 

Fint og pænt skal det være, sagde manden, han havde gjort 
i bugserne. Mart. D. 

31. Buldren. Gudskelov, nu har den buldren ende, sagde 
manden, da de fik optærsket Ant N 

Bom. Va skal vi dog med di monne bom, sagde manden, 
han fik to, kort efter at han var bleven gift. N. Job. 



Degn — Fasten- 405 

Degn. Det betaler vi degnen for, sagde manden, de spurgte 

haro, hvi han ikke sang med i kirken. R. p. R. 

Doven. Her må nødig være mere end én doven på gården, 

og den vilde jeg helst selv være, sa' manden, ch. W. 
Dram. Den river og splitter mig ad, giv mig en til, sagde 

manden, da han fik en dram. F. P. J. L. 

Drikke. Alle gode gange er tre, sagde manden, han drak 

den tredje pægl. Herm. P. 

Jeg skal sige Deres majestæt, jeg drikker, sagde manden, 

kongen spurgte, hvorfor han sogte forøgelse i indtægterne. 

Ann . J. 

En kunde sagt for æ blæst, ven en kunde ejsen, sagde han 
manden, da var han drukken. j. f. 

Nu har jeg kun ni og halvfems tilbage, sa' manden, han 
havde drukket den hundrede snaps. H. H., Hj. 

Dråbe. Stop nu lidt, sagde manden, da havde han fået den 
sidste dråbe i lejlen. A. L. 

41. D5Je. Man må deje meget, sa' manden, han sad i 

sengen og var fuld og skulde drikke en pægl til endda. 

Th. j. 

Eget Nu står jeg på mit eget, sa' manden, han trådte på 

, sin skygge. H. H., Hj. 

En ad gangen, sagde manden, da kongen talte, og koen 
brølte. A. E. J. 

Ende. Hvad ende vil det tage? sagde manden om blæsten, 
da havde det taget den vestre ende. C. A. Th. 

Enden kroner værket, sa' manden, han fandt rosinen i pølse- 
enden. • A. E. J. 

Ene. Herregud, sagde manden til sig selv, da var han ene 
hjemme. S. Brun. 

Skål overalt, sagde manden, han var ene i torvemosen. 

N S., B. 

Fad. Det fad har kostet mig 10 sk. i selv, sa' manden, da 
han og hans karl sad og spiste grød, og manden i det 
samme drejede fadet. Ja, det er det ærlig værd, sa' 
karlen og drejede fadet tilbage igjen på sin plads. 

L. Fr. 

Fasten. Poj, fasten, sagde æ mand, da han havde fået to 
rundenom'er til frokost Sor. H. 

Py — y, fasten, sååed æ mand, han håed spist sin sy w (tretten) 
panndkage. j. B., S. 

51. Py — y, fasten, sååd æ mand, han haad spist syw dower 
å haad endda et støk fjætebrø i lomen. j. B., S. 



406 Falde — Fuld. 

Falde. Når man begynder med solen og holder ad wd 
den, kan man falde et langt stykke på en sommeriiK 
dag, sagde manden, der faldt ned fra et stillads ndes 
at komme til skade. Ol w . f- 

Det gik godt her til, sagde manden, der faldt ned fra femte 
sal, da han kom til tredje sal. CL V. 

Nu skal du se, sagde manden, han faldt ned af kirketaget 

S.D. 

Det var også en pokkers pind, sagde manden, da han fald; 

over sin dreng. M. M. 

Finger. Du kunde have ladet være at putte den i min 

mund, sagde han æ mand, han bed æ finger af e 

anden. 1EP. 

Fis. Lad gå, sa' han æ mand, da kunde han ikke holdt 

fisen. K. Bl 

Fisker. Du er kulsort i hovedet og har ikke en ål, sagde 

manden til fiskeren. M. M. 

Flyve. Det floj, sagde manden, han spyttede på præsten 

H. A. H. 

Forlise. Død og salte pine, sagde manden, da han forliste. 

M. Hund!. 

61. Fornemt. Jeg skal hjem, og aska temøll, sagde manden. 

han vilde tale fornemt A. £ J. 

Forsigtighed. Havde min forsigtighed ikke været bedre 

end Guds almægtighed, så var jeg falden i åen, sagde 

manden, han gik over spangen ved Agerskov. E.T.L 
Talemåden er ellers omvendt, men han fortalte sig. 

Ja, det har man for sin forsigtighed, sagde manden, hu 
kjørte med to snese æg i steden for at bære dem, og si 
gik de i stykker. M. X. 

Forskjel. Der er forkjel på fisk, sagde manden, han kjørte 
om med spædemaver (?). 

Der er forskjel på fisk, sagde æ mand, kan kjørte omkring 
med tusser. Se : skjel. E. T. K. 

Dær ær fåskjæl o tåsk, såj æ mand, da gik han å sald 
røspætter. S. Brun. 

Frimærke. Koster frimærker fire skilling, så bruger a hellere 
lak, sagde manden, han skulde have et brev bortsendt 

ET.L 
Fuld. Det er skidt at være skidt, sagde manden, da ban 

var fuld. Ant Andr. 

Du er kun fuld 6n gang om måneden, men jeg er fold 
hver aften, sa' manden til månen, da han gik hjem. 

Chr. W. 



Fuld — Held. 407 

Jeg kan ikke, jeg kan ikke, sagde manden, han havde 
drukket sig fuld og var falden omkuld med en brænde- 
Tinsmunk, som tollen var gået af, og idet brændevinet 
løb af, sagde den: kom, kom. a. £. J. 

71. Furet. Nu har a da fået furet, sagde manden, da han 
havde plovet i syv dage. Se: ploje. A. H. P. 

Fede. Det er godt, så véd jeg dog, hvor jeg skal have 
føden i morgen, sagde manden, han fik bud om at komme 

til hove, men maden skulde han rigtig nok selv skaffe. 

Langel. E. R. 6. 

Føret. Det begynder at huse, sagde manden, han satte 

den første syldsten. H. A. H. 

Det skal en gang den første være, sa' manden, de arresterede 

ham. K. P. D. 

Gilde. Skal der være gilde, så skal der være gilde, sa' 

manden, her er en skilling for mig og min karl. L. Fr. 

Eller: . . . ham og hans karl de skiftede en dram på 

juleaften. E. T. K. 

GJødning. Når vi kun har så lidt, så er det så let, sagde 

manden om sin gjødning. p. j. 

Glad. Du kan sagtens være glad, sagde manden til drengen, 

der sang, du har ikke byg at sælge. P. j. 

Gode er gode, sagde manden, da de spurgte ham, hvilket 

han helst vilde have, enten en bid brød eller en dram. 

E. T. K. 

Nu bliver det snart for meget af det gode, sagde manden, 
han fik et læs møg over hovedet. Eller: Man kan også 
få for meget af det gode, sagde manden, da møglæsset 
væltede ned over hovedet på ham. Herm. P. 

Gå. Lad gå, sagde manden, han kunde ikke få kjøren. 

Ant. Andr. 

81. Halleluja. Hal æ luu af, sagde manden, han skulde 

sige halleluja. Mort. E. 

Hare. Hvem véd, hvor haren har sin gang, sagde manden, 

han satte snaren på taget. Se: snare. H. N. 

Hat. Fyy hat, sagde manden til hans røde lue. K. M. R. 

Eller: Pyha, sagde manden til sin lådne lue. H. Br. 
Havedige. Det ser ræle ud at se ned, sagde manden, han 

stod på hans havedige og lagde hans tagskjærp. 

H. Pet 
Held. Der er held ved det, sagde manden, han væltede. 

E. T. K. 
Han havde ingen held, sa' han æ mand, da havde han 

væltet 3 gange. J. M. 



408 Heldigt — Indra\de. 

Heldigt Det var endda heldigt, sagde manden, han vælted* 

præsten. S. D. 

Han mente, det var heldigt, der kom ingen til skade. 

Himmerig. Der er al tid noget i vejen, sagde manden, han 
skulde til Himmerig. R. P. fi. 

Hjem. Det laver til til et forfærdeligt vejr, sa' manden, der 
var kjed af sine gjæster, så hvem der har hjem og vi) 
hjem, gjor bedst i at tage af sted strags. Ol w. 

Hjulbenet. Den dut int, faer, den æ juwlbent, sa' manden 
til præsten, da hans kone havde født en son. a. £. J 

91. Hjælpe. Det kan tit hjælpe, sagde manden, han lod en gi 

H. S. 
Hoved. Havde jeg endda ikke haft det hoved, sagde 

manden, han havde hovedpine. i EP. 

Når det endda kunde være ved det sa' manden, han skolie 

af med hovedet, a troede, a skulde have givet penge til 

K. P. P 
Hovmod. Vorherre bevare os fra hovmod, sagde mandes, 

han greb sig i at have betragtet sine ny træsko. J. ILK. 

Eller: Vorherre bevare os fra hoffærdighed, sa' manden, 

han havde fået ny træsko. E. T. L 

Hundelort. Af æ hånd og i æ mund, sagde manden, der 

sankede hundelorte. A. L 

Hurra. Det er også mine ord, sagde manden, da råbte de 

hurra for kongen. R P. R 

Hurra, sagde manden, han vilde sagt åja og kom til at tasre 

fejl. S. H.. Skj. 

Huske. A kunde meget af prækengn, når blot a kunde huske 

det, sagde manden, da de spurgte ham, hvad præstea 

prækede om. E. T. K. 

Hvedebrød. Jeg fik ikke hvedebrod til jer i dag, biirn, 

sagde manden, da han kom hjem fra kjdbstaden, for 

bageren er sat fast Bageren o : ovnen. L. Fr. 

Hverken. A æ hwærken Lut hæ Grundt, sagde han « 

mand, da han var fuld. j. o. P. 

Han mente lutheraner og grundtvigianer. 
101. Hytte. Det var da også et galt hus, sagde manden, 

da hans hytte vrimlede ned om ham. M. M. 

Ild. Lad os lade det være endt ved én først, så kan 

vi endda se, hvor det vil hen, sagde manden, han tændte 

ild i sit skjæg. E. T. K. 

Indrende. Kan man ikke indrende det, så kan man vel 

gjenskyde, sagde manden, der brændte sig på greden 

og slog en skefuld mælk ind for brystet. H. A. H. 



is — Klo. 409 

18. Nu skulde Fanden være Vorherre, sa' manden, han så, 
de lavede kunstig is på Marstrands bryggeri. Ch. W. 

Jage. Det jager ikke, sa' han æ mand, han red på æ 
torveklåd. H. M. I. Eller: Det ledder (o : skrider) nok, 
sa' han æ mand, han red på æ stette. j. F. 

Det lider ikke meget, sagde manden, han red på æ torve- 
klååd. M. M. 

Hver med sit sind, sa' æ mand, han red på en torvestak. 

Se: ride. A. H. S. 

Enhver sin lyst Eller: Hver med sin skik, sagde 

manden, han red på en torverøgel. j. G. P. 

Julen. I skulde have kommet til mig om julen, mens jeg 
havde noget, sagde manden, de kom til ham set. Steffens 
moigen. A.C.C.G. 

Jæm. Hold mund, Kjæsten Pieste, a vil have bagetruget, 
sagde smeden, han vilde have det at hærde sit jærn i, 
men måtte ikke for konen. E. T. K. 

111. Jævnt Jo vist jo vist, det skal være jævnt, bredt i 
bunden og kom igjen, som manden sagde til hostkarlen. 

Ant. Andr. 

Nu er det jævnt, sagde manden, han skar sin næse af 

og stoppede den i sin rov. j. g. P. Eller: No æ de 

jawn, så æ mand, hans nejes war åå å i hans rov. 

J. A. F. 

Kane. Arsens tid er, sagde manden, han kjørte i kane om 

vinteren, enten der var sne på jorden eller ikke. 

M. S. E. T. K. 

Karl. Skal det være anden-markedsaften, så skal det være 
anden-markedsaften, sagde manden, han gav sin karl en 
snaps. M. Munch. 

Kat. Der er ingen fare for katten, sagde manden, jeg har 
foden på kalvefjerdingen. E. T. K. 

KJelde. A føj, sikken soliehed, sagde manden, da stod han 
på hovedet i kjelden. E. T. £. 

Kjød. Det er ikke for det meget kjød, men for den kraftige 
suppe, sagde manden, han kogte suppe på 6 lærker til 
10 mand. M. M. 

Klippe. De wa snært klepet, så æ mand, han klepet æ 

håål å æ kat Vilh. M. Eller: Det var godt klippet, 

sagde manden, da han klippede enden fra sin so. 

E. T. K. 

Klø. Der vil noget til, sagde manden, han kløede sig med 
en strigle. E. T. K. 



410 Kløver — Mog. 

Kløver. Nej, katten kom efter mig, om a vil have kløver. 

sagde manden, de bød ham salat MadsJ. 

121. Knap. Jeg har det ikke så forknappet, sagde mands. 

han havde kun én knap i to par bugser. H. A. H. 
Kniv. Det er en ædel ting at have kniv og ga&L 

sagde manden, han tog maden med fingrene og sak 

gaffelen i ojnene. P. J. 

Kunsten stiger, sagde manden, han kravlede på albuerne. 

A. B. A 

Kylling. Vil I kjøbe kyvlinger? sagde æ mand, da his 

kom ind på æ apothek med tusser. Sor. E 

Ledstolpe. Det var meget lige, sagde manden, han kjei« 

på begge ledstolper. K. T. 

Lige. Det er ikke så lige en sag, sagde manden, han skukk 

. ligge krum. & v. 

Lue. Der er liv i kludene, sagde manden, han pillede te 

af sin frakke. B. H. & 

Lyeeen. Gå af mit lyssen, så han æ mand, han stod i * 

torvehede. P. IL X. 

Løbe, Det er rele nok, sagde æ mand, når han løb. 

A. H- P. 

Mad. Min mad er ingen ting, sa' manden, men de andre 

sa\ han var en karl ved et grødfad. L Fr. 

131. Madpose. Der lå lorten, sagde manden om madpose* 

N.Jcfc 

Meje. Vend dig om og se dig tilbage, sa" manden fi 
karlen, de var ude at meje, her står én, og hei >tir 
én, og her står Fan' me end én. Ol V. 

Mere. Der er mere, hvor det kom fra, sagde manden, htf 
gav sin son en dragt prygl. M. Mon« h. 

Minieter. Nej, stop, han er for tynd til at blive minister. 

sagde manden, da han stak spader knægt med konges- 

Ol v. 

Miete. Havde det endda været kvinden, sa' manden, h« 
havde mistet et øg, for en kvinde kan man sagtens fr 
og penge til, men et godt bæst er ikke så nemt *t 
bekomme, og så skal man give penge. Ol w. 

Mode. Der er mange moder på det, sagde manden om tor- 
denen. H. A. E 

Mog. Det lider, sagde manden, han kjørte med det første 
læs, og hele møngen skulde endda ud« Lov. H. Eller 
Det lii, sa' manden, han kjørte med det første læs m£ 
af hundredet, så havde han ikke uden ni og halvfems 



Mog — Næse. 411 

tilbage. a. N. Eller: Det lider, sagde æ mand, han 
havde kjørt ét læs møg og skolde til det sidste. 

E. T. K. 

Det er ikke al tid godt at ligge godt, sagde manden, der 

væltede et læs møg over på ham. C. Gr. 

Moge. A er oppe at moge ved æ stjanner, sagde en mand, 

der tidlig om morgenen gjorde rent i stalden. £. T. K. 
Mundharpe. Hvad der skal bruges, det må vi ha', sagde 

manden, han kjobte sig en mundharpe. Møn. K.B.S, 
141. Man skal ha', hvad man skal ha', sagde manden, han 

kjobte sig en mundharpe. Se: brage. Ann. J. 

Mus. Sådan skulde de have det en gang om året, sagde 

han manden om æ møs, da brændte han huset af. 

J. F. 

Så kan en vel da få æ møs fordrevne, sagde æ mand, han 

stak ild paa sit hus. A. H. P. 

Mælk. Det er noget pak om æ månner, sagde han æ mand 

om æ mælk og brød. E. T. K. 

Mængde. Det er mængden, der skal gjøre det, sagde manden, 

han kjobte skind og tabte 4 sk. på stykket. p. j. 

Eller: .... sagde manden, han solgte muslinger. 

Ur W. 

Mødding. Her ligger jeg blodt og godt, sagde manden, han 
kom fuld hjem og faldt om i møddingen. Herm. P. 

Det er sager, sagde manden, da møddingen var så stor, at 
den gik ind ad stalddøren. M. M. 

Måde. Alt med måde, sagde manden, han drak brændevin 
af pottemålet H. N. 

Der er en måde, når vi kan ramme den, sagde manden, 
han spiste meldmaden om mandagen, som han skulde 
have til hele ugen. P. j. 

Måne. Gid jeg sad oppe i månen, sagde manden, han blev 
til kålmand der oppe. E. T. K. 

151. Narre. Nu narrede a Vorherre, sagde manden, han 

kom i porten med sit sidste læs korn inden regnen, men 

tordenen slog ned og brændte al hans host H. Br. 

Nok. Nok er nok, sa' manden om prækenen. 

K. P. D. 

Nærsynet. Jeg ser den nok, men hvor er den? sagde 
manden, han var nærsynet A. E. J. 

Næse. Nu hjælp mig Gud, er min næse længere end begge 
mine arme, sagde han manden, da rendte han armene 
gjennem stigen og næsen på en spole. j. F. 



412 Otre — Prøve. 

Ofre. Den kan bruges tiere, sagde manden om kobberskil- 
lingen, han ofrede den til præsten uden for kiikedorer, 
men præsten vilde ikke have den. F. P. I L 

Omgang. Nu sidder jeg for den lange omgang, agé* 
manden, da han havde givet kort, han og drengen spi- 
lede ene to. Ch. w. 

Hvem gi'r denne omgang? sa' manden, han var falden i 
søvn ved alteret, men vågnede, da præsten kom med 
vinen. Ol V. 

Pandekage. Det er bedre end ingen ting, sagde manden 
om pandekager. A. H. P. 

Penge. Der vil penge til, sagde manden, han bad til fad- 
der. A. H. 8. 

De skal ha' æ penge, hvor de er, sagde manden, da havde 
hans tjenestedreng kjobt sig en merskumspibe. 

Lerer B- 

161. Pibe. Tag din pibe med, sagde han æ mand i Bobel 
til hans son, ejsen tror de, det er en snatte dreng, der 
kommer. a. H. P. 

Pieee. Ikke en stjærne at se, og så sikken et himmel- 
knog, sagde manden, han pissede i meltanden. M&dsJ. 
Eller: . . . han pissede i spisekamret. Om natten og ea 
fejl. J. M. Eller: Mørk, mørk, alder en stjaar ja: 
stjærne), sagde han æ mand, han piste i æ skab. 

Chr. J. 

Æ siger intet, sa' han æ mand, da pissede han i æ præsies 
vandspand. . j. f. 

Plejlshælde. De ka et wåår ålld daww, såj han æ mani 
da slow han hans plæjelshælld i stø&er inden dåwerti. 
Brørup. N. H. L^ S. 

Ploje. Nu har vi da begyndt, sagde manden, da havde han 
plojet i tre dage. a. EL P. 

Pral. Havde pral ikke været til, sagde manden, så havde 
jeg været af min gård for længe siden. p. j. 

Provst. Der er tre slags provster: stiftsprovst, amtsprovst 
og møgprovst, sagde manden, provsten spurgte ham, o© 
han vidste, hvad slags provster der var til. a. E. J. 

Præst. Å Josses da! om forladelse, faer, sagde manden. 
han var kommen til at ligge på hojre side af præsten. 
da de væltede. S. I>. 

Prøve. Vil Vorherre, det går godt, så skal det spil F 
annamme mig prøves tiere, sagde manden, der havde 
stjålet en hest. E. T. K. 



Rakker — Skjel. 413 

Rakkor. Jo længere op på æ dag, jo villere folk, 6a' æ 
mand, æ rakker kom ind. A. H. 8. 

171. Rase. Har du raset, raser du, eller skal du rase? sagde 
manden til frieren, der vilde have hans datter. L. Fr. 

Revne. Halloj, sagde æ mand, han stak sine træskostøvler 
på, og så revnede de. E. T. K. 

Ride. Det traver, sagde han manden, da red han på æ 
husmanning. E. T. K. 

De gor rywend, sagde æ mand, han red og hverrede (o: 
vendte) he. H. J. H. 

Rigtig. Al ting går, når en tager det fra den rigtige ende, 
sagde manden, han skulde fælde et træ, og så begyndte 
han i toppen og satte sig på grenene, han skulde hugge 
af. j. p. p. 

Vi skal tage alle ting fra den rigtige side, sagde manden, 
han brød oprygget af træskoen, medens han vegnede 
bråden, der skulde møde jærnkrammen. P. v. j. 

Rive. Gjort er gjort, sagde manden, han rev, hvor høstakken 
skulde stå. H. N. Eller: Hvad der er revet, er revet, 
sa' manden, han ... A. M. N. 

Rundt. Ligefrem, sagde manden, han kjørte rundt 

F. L. Gr. 

Røge. Hvor det røger, der er og ild, sagde æ mand, da 
vilde han tænde hans pibe ved en hestelort. H. J. H. 

Rov. Det gi'r spåner, sagde æ mand, han tællede i æ 
kjælling hendes rov. E. T. K. 

181. Her er ikke godt inde, sagde manden, han pikkede sig 
på roven. K Joh. 

Selskab. Jeg tænkte nok, jeg skulde finde dig i godt 
selskab, sagde manden til hans nabo, der kom trækkende 
med en so. E. T. K. 

Sidst Hænge mig, sagde manden, nej, det skulde dog 
være det sidste, jeg skulde gjøre. K. R. s. Eller: Det 
var dog det sidste, man skulde gjøre, sagde manden, 
han hørte om en, der havde hængt sig. Ch. W. 

Sind. De har hver sit sind, sagde manden, han væltede 
med et læs hvidkålshoveder. Brerup. N. H. L., S. 

Skide. Nu kommer det kj5nt, sagde^manden, han sked ved 
lygte. H. H.. 0. 

Det ene er ligesom det ene, sagde manden, han sked i sin 
kjærne. E. T. K. 

Skjel. Der er skjel på sild, sa' manden, han solgte tusser. 

Ch. W. 



414 Skjel — Sr\es. 

Der er skjel på fisk, sagde manden, han solgte de gii tnsse. 

dem var der ingen skjel på. Lov. B 

Skruptasse. De æ da en ønndig lele fowwlonng, sa * 

mand, ban so en skroptus. v. ¥. 

Det smutt', det rak, sa' manden, han åd en skruptasse. 

Chr. B. 

191. Skad. Huubarø, det fæle dyr, og så mit gode skral 
sagde manden, han skød på en torv i den tro, at d* 
var en hare. M. IL 

Skulle. Hvad der skal til, det skal til, sagde æ mand, ko 
solgte sine bugser og kjobte en paryk. £. T. L 

Skål! kan a tro, så får vi én til, så kan vi endda sir- 
lige sådan igjen, sagde han manden i AgesbeL 

A. EP. 

Skål alle mine gode nabokoner, sagde han manden i Tus- 
lund, han klinkede med sig selv. iEP. 

Slide. Å, det slider, sa' manden, det slæbte, a. E P. 
Eller: Det slider, så' han æ mand, de slæbte ham. 

Om det, der til nød lader sig gjøre. Nik. Chr. 

Slæde. Arsens tid er jo, sa' manden, han kjerte i slæde. 

der var ingen sne på. K. P. D. 

Slog De Dem? sagde manden til en, som faldt ned åi 

Bundetårn. A.RB. 

Sm6r. Der ligger det skidt, sagde manden, da smorret feidi 

fra ham. S. E, Stø 

Se til det hundeskidt, sa' manden, da smorret rendte ned 
ad ryggen på ham. F. L Gr. 

Snare. En véd ikke, hvor æ harer kan lebe, sagde manden 
han satte snarer i skorstenen. E. T. K. 

201. Snakke. Sådan var det, vi skulde tale, sagde manden 
de snakkede ham efter munden. j. g. P. 

Lige godt og ens mange, og kort at fortælle, det kom- 
mer jo ikke mig ved, sagde han manden i Jægerup, air 
han begyndte at snakke om noget a. E P. 

Snat kan yi få nok af, sa' manden, han havde skjæget faldt 
(han mente snak). A. R J. 

Snedrive. Spøg er spøg, men dette her er dog for grovt 
sagde manden, han væltede fra den ene snedrive cg i 
den anden. p. j. 

Snes. Det var en anden snes, sagde manden, da havde 
han kun nitten, a. H. P. Eller: . . . han havde endda 
ikke den første fuld. Sor. E 



Snyde — Sælge. 415 

Snyde. Det bliver i familien, sagde manden, han snød sin 
næse i svinetruget. Herm. P. 

Snøvle. Min fader snøvler, og min moder snøvler, og min 
søster snøvler, og min broder snøvler, a er den eneste 
af vor familie, der ikke snøvler, sagde manden, der 
snøvlede. A. H. P. 

Sort Der kommer den sorte, sagde manden om jærnbane- 

toget Eatr. 6. 

Sove. Jeg sover fra otte til otte, sagde manden, det er 
segsten timer. M. M. 

Spade. A ska gi dæ Lavst! står du her og graver torv 

og har ingen spade, sagde manden til sin karl. 

Maren B. 

211. Spare. Lad os nu spare, sagde manden, han havde intet. 

H. F. F. 

Spillet , Nu har vi spillet gående, sagde manden, han smed 
om med musikanterne. Al. H. 

Spiee. Jeg er aldrig så mæt, at jeg jo kan spise en meld- 
mad for hver mands dor, sa' manden, han mente kirke- 
døren. A. E. J. 

Spieekammer. Man skal være et sted, sagde manden, han 
stod i degnens spisekammer. B. H. S. 

Springer. Der er liv i saltballen, sagde manden, der var 
springere i flæsket. B. H. S. 

Stjæle. Der er nogen, som stjæler, sagde manden, han stjal 
selv som en ravn. Ant. Andr. 

Det er ingen logn, sagde manden, de sagde, han havde 
stjålet. A. H. P. 

Styrke. Nu gjælder det om styrke, sagde manden, han 

sloges med sin natlue. M. S. k. t. k. 

Stærk. Jeg holder med den stærkeste, sagde manden, han 

skulde tage parti i et slagsmål. A. £. J. 

St5ret. Et æg er et æg, sagde manden, han tog det 

storste. Ann. j. 

221. Suee. Det suser i pærehaven, sa' manden, han havde 

en hyld og en pil, de stod 7 mil fra hinanden, c. Or. 

Svinde. Det svinder endda, sagde manden, da skyvlede 
han den sidste skefuld i sig. A. L. 

Synge. Du kan sagtens synge, sagde manden til lærken, 
du betaler ikke skat j. a. B. Eller: ... du har intet 
byg at sælge, sagde manden til lærken. M. M. 

Sælge. Det er ingen sag for dem, der ikke har noget at 



416 Sælge — Tyv. ' 

sælge, sagde manden, smorret var gået 2 sk. ned i pris* 

han solgte 100 pund om ugen. Ch.v 

Så. Stakket dans er snart sprungen, sagde manden, da aa? 

han et fjerdingkar havre. LartE 

Tie. Vil du tie stille, når du taler med mig, sagde mand®. 

hans son svarede igjen. Am. J. 

Til. Det var også til æ hånd, sagde manden, han væltøfe 

fra æ hånd. E. T. L 

Tilbage. Det er ligefrem, sa' manden, han si sig tilbage 

Ol W. 

Det bedste er tilbage, sagde manden, han havde skorta ' 
æ rov efter æ blad. P. IL IL 

Tilpas til to, for lidt til tre, for meget til én, sagde miD<kt 
om kakkelovnen. E. T. L 

231. Ting. Det er ingen ting at lave en ting, der kan sti 
men en ting, der kan gå, det er kunsten a'et, sa' mand®, 
han trillede med sin selvlavede hjulbør. Støns. P.CH-L 
Eller: ... det er tojet a'et, sagde hjulbørmanden. 

P.CE 

Tom. Det kunde der være noget i, sagde manden, has s 

i det tomme glas. E. T. t 

Tro. Det kan gjærne være, sagde manden, han troede fe 

slet ikke. A.B. B 

Trold. Jamen hvornår? sagde manden, der sagdes, at trolde 

tog ham. AntAøfc 

Tromle. Sådanne sted giver verden, sagde manden, he 

faldt af sin tromle. Maita R 

Tugthus. Ja, når å véd det, så er det ikke andet, sag* 

manden, hans datter skulde i tugthuset Lov. H. E.T.K. 
Tusse. Poj, flæsk, sagde manden, han bed i en tusse. 

RP.R 

Tvivle. Jeg tviler, sa' manden, ban skulde til Himmeri? 

P. fc. * 

A tvilld o æ spil, sagde æ mand, han skulde ad æ tugthe- 

Tyv. Det kan jeg forstå, sagde manden, de kaldte ham « 
tyv. c. tø , 

241. Det er dog godt, jeg er noget, sagde manden, * 
kaldte ham en tyv. b. H. 8. Eller: Det er bedre *' 
være noget end ingen ting, sa' manden, de kaldte hff 
en tyv. c. fir. 

Det træffer den ene gang en, den anden gang en andet. 
sagde manden, de kaldte ham en tyv. p. K. 3t 



Tyvebrænde — -Æde. 417 

Tyvebrande. Lidt kan gjere det, sagde manden, han skulde 

have æ tyvebrænde. R. p. R. 

Tærske. Det er ingen sag at tærske, sagde manden, når 

man ikke skulde have plejlen over hovedet Ann. J. 
Kun det kan lide, det siger jeg alle dage, sagde manden. 

han fik alt sit korn torsket^på én dag, ban slængte det 

i loen, og karlen tarsk det. L. Fr. 

Torv. De kommer så gloende, sagde manden om sine torv. 

F. P. J. L. 
Hver med sit sind, og hver med sit skind, sagde manden, 

han red sine torv ind. P.K. J.,Å. 

T5rvejr. Det er rart at komme i torvejr, sagde manden, 

han satte sig ved siden af sin kjæp. Herm. P. 

Vand. Det går så jævnt an, sagde han manden, da kjørte 

han med hovedet oven æ vand. J. F. 

Vej. Den vej skal vi alle, sagde manden, de forte et lig 

ud igjennem vinduet P. J. 

251. Vejr. Det er et hårdt vejr til marken, sagde manden, 

han stod i læ bag en gjærdestaver. E. T. K. 

Velgående. Deres velgående, sagde manden fra Eskildstrup 

til biskoppen, han vilde have sagt Deres velærværdighed. 
Manden fortalte senere: Da jeg kom ind til biskoppen og mærkede, 
at han var sådan en flink mand at tale med, sagde jeg Faen 
me: Deres velgående. F. P. J. L. 

Vind. Nu smør 'en stovle, sagde æ mand, han sejlede for 
god vind. Sor.'H. 

Vogn. Al ting går med damp, sagde manden, han kunde 
ikke få sin gamle vogn ud af porten. Herm. P. 

Gudskelov, der var ingen ting, der knaste, sagde manden, 
da hele vognen var i stykker. a. P. L. e. t. k. 

Vælling. Lad os nu ikke spotte, sagde han manden, da de 
bød ham vælling i en underkop. A. H. P. 

Vælte. Det havde jeg dog ikke troet, sagde manden, han 
væltede. p. j. 

Være. Nu véd a, hvor a er, sagde manden, han så æ 
strand. S6r. H. 

Æde. Det skal med alt, sagde manden, han spiste alt det, 
de bød ham. p. j. 

Det er nyt for mig, sagde æ mand, han åd løftes-pande- 
kager. 

261. A er også et menneske, der kan få nok, sagde manden, 
han havde ædt nitten pandekager, og de bød ham den 
tyvende. V. H. 

27 



418 Ørefigen — Ende. 

A ær et gotøe te å eed, så æ mane], da han hid æt sp 

kåågmældmader. V. B. 

Øjne. Nu er det klart, sagde manden, hans ojne var odt 

J. O. P. E. T. K 

Vorherre bevare ojnene, næsen vil vi ikke sporge om, m% 

manden, han tog en skefuld sennop. P fr - 

Ørefigen. Giver du dit øre til, så giver jeg min hånd 1 

sagde manden, så skal vi have os en ørefigen. 

A.LJ 



b. Mandenavne. 

A. Dier æ nok å terjj aw, soi Pær Dav, da kam han oc * 
a b = ab. kmi 

Altergang. A står mi ejen asart, så' han Per Bygård n 
hans altergang. H. fc I 

Barn. Det var slemt, sagde Henrik, hans barn drubek 

E.T.f 

Brænde. Det er ledt, sagde Lars Linse, skjærkisten bnefl^ 

X.JoL 

Brændevin. Krummer er brændevin, sagde han Kii$* 
Smorrebrød. E. T. I 

271. Bugser. A twilld, så' han Pejr, han håj pisset i s 
bowws. A. H F 

Bæstet kan være godt nok, men det var dog bedre. f 
det havde været dit eget, sa' Niels, Jens viste barn * 3 
distriktshest. a * 

Brød. Hvor verden er betænksom, i går slap mit bred ^ 
sagde Lamme-Kristen, da politiet kom og hentede tos. 

Dele. Skidt, la' gå, sagde kjobmand Dau i Nakskov, te 
delte en sveske imellem to mand. p. c.& 

Dynd. Var det smt3r, kom min sandten husmanden ^ 
med, sagde David Væver, da de ryddede dynd af p^ 
kjæret L Fr. 

Død. De er bedst farne, som først er henne, sagde fe 
Nielsen om hans vædder, da drengen kom og sagde. * 
den lå dod ude i marken. N. A. i 

D6r. A kan æde en meldmad for hver mands dor og* 

én til, sagde Røde-Anders, han mente kirkedoren. 

E.T.K. 

Ende. Det skal da og have en ende, sagde han Lille-Fr- 
om æ sviren. H. F. F 



Ende — Kjød. 419 

Hvert er godt for sig, sa' Per Navr om sin æske, han havde 
smor i den ene ende, sul i den anden og bred i midten. 

Kar. T. 

Ene. Skål samtlig, så' Pe Fussing, ham og hans kat var 
ene hjemme. E. T. K. 

281. Fri-mandag, hellig-tirsdag, onsdag intet arbejde, tors- 
dag gider jeg intet bestilt, fredag gjor jeg lidt, hvad 
jeg kan, løverdag aldrig et gran, og søndagen er F. 
fordomme mig hellig, sa' Rasmus Ædel. H. H., Hj. 

Føde. Vorherre har mange folk at føde, men han føder 
dem og derefter, sagde Josef Hak, han sad i Ringe kro 

i 3 dage og nætter og spillede og drak og fik ikke mad. 

L. Fr. 
Fel. Til lykk', sa' Jorgen Navr, hans føl fes. e. T. K. 
Galt. Det er nok galt, men det er ikke rent galt, sagde 

Per Lår, han havde tabt posttasken. Lov. H. e. t. k. 
Gammel. A er bange for, a skal blive vanskelig, når a 

bliver gammel, sagde Gammel-Jens den dag han fyldte 

90 Aar. F. P. J. L. 

Gjætte. Git en gong, sagde Smejj-Frans. H. Br. 

Glem ikke mig, mo'r, sa' han Anders Hejsel om æ puns. 

J. F. 
Godt. Jeg gjorde mit arbejde for godt, sagde Pejter Krol, 

derfor blev jeg en stodder. L. Fr. 

Gå. Sådan skal det gå, sagde Peder Spillemand, han gjorde 

i de flojels bugser. Chr. w. 

Hede. Fyy den hied å br6nnd, så' han Warrm-Jænns. 

X. M. K. 
291. Humme. Nu har jeg hummet mig, sa' Povl til sin 

nabo, da han var gået fra gården, til ad åre er det dig, 

# k der skal i krogen. Ch. "W. 

* Hum jer, sagde Per til æ gjæs, da trådte de ham. Sor. H. 
Hør ret, så kan du og svare ret, sagde Tumbet-Lars. p. j. 
Ild. Hvor der røger, der må være ild, sagde Uglspil, han 

stod og pirrede i en hestelort Mort. E. 

Kat. Gud fader giv lin, sagde Klavs Kloster, da beste hans 

kat. H. F. F. 

Svirp, sa' han Per, han tarsk hans kat i kjærnemælk. 

M. M. 
Kirke. Snyd æ lys og giv æ kort, sagde han Bent i æ 

kirke. E. T. K. 

Kjød. Du er hård i æ kjød, sagde Mads om æ helmis, da 

følte han på benene. E. T. K. 

Til den, der truer eller skjælder. 

27* 



420 Kjøre — Moder. 

KJere. Jeg kjører med Per Grene, sagde manden, hm 4 
midt på vejen i vognkurven. Mwt L 

Han var Md og tabt bag af vognen. 
Klump. Sikke nå skiid, 8a' han Lavst Jessen om æ klumpen 

da kunde han ikke gribe dem. J. F. 

301. Kok. Det er skrækkeligt, sagde Klavs, æ kok bed han 

Hjælp mig Gud, sagde Klavs, da vilde kokken bide ham. 

J. F- 

Komme. Ja, når jeg kunde komme på æ stykke, sagde 
Store-Bent om æ fadervor. K. T. L 

De væddede med ham, at han kunde ikke læse hans tøenx 
og så sagde han det, men der var ingen, der vflde hjs-i* 
ham på æ stykke. 

Det begynder ikke, for jeg kommer, sagde Ole Kollerei & 

han skulde henrettes. &£ 

Koste. Så moj ska en kast, så' Per Kræmmer, da sked 
studen ham i hånden. T. V. R B. 

Når studeprangerne handler, slår de gjærne ud med hånden, x 
da kom P. Kr. for nær til stadens ende. 

Kristelig tænkt, sagde han Jorgen Hønsekræmmer. 

F. P. X I* 
Kvit, sagde Jesper til degnen i stedet for at ofte. Hid 

havde nemlig ikke fået en sasling fra degnen, som tø 

havde vundet fra ham i kortspil. IL li- 

Lang. Ded va en lang én, sa' Per Dajnsara. Kr. S. 
Let. Se, hvor let det går, sa' Niels Kavild, han bar harra 

op ad bakken, og så trak studene den ned ad. F.LO 
Lokke. Det er ikke mig ubevidst, sa 9 han Soren Lassea. 

da had' han lokket Mett' Kristians. J F 

311. Lort. Der ligger lorten, sa' han Klemme Måsa 

hans meldmad faldt i æ hav. j. G. P 

Lur do Stine, så' han Kristen Bødker. J. F. 

Hun redder sig nok ud af det 

Lus. Sid selv op, sa' Visti te æ lus. P.Cfo 

Kom an, så' han Las te æ lus. J. L F. 

De kan bide, de er ikk' storre som en bygkjærne, sagd* 

han Jens Hansen om de Jyllands lus. J. I 

Lyst. Hver sin lyst, sagde Os- (o: Århus) Jens, han *& 

hellere have en hest end en ko. a. N. e. t. & 

Løbe. Lad løbe, sa' Lave, tolv mil i tretten dåre. 

Chr.V. 

Mam mam, sa' Per Kok, han gav hans born skallehoreder. 

K. P. !>■ 

Moder. Ja så nowe, såj Jep Hoj, da va hans mo'r dø. 

Anue'l 



(Moder — Skide. 421 

De ska et ske/e mejer, te a ska ta te markend, å mi ru o /rer 
ska dø hjæmni, såå han Jæns Bjæregor. j. a. F. 

321. Måne. Det var ikke (noget) at takke for, sagde han 
Kræ Tøt, da månen kom. j. g. P. 

Neden om. Han er gået neden om og hjem for at jage 
torsk sammen, sagde Ole fra Stavreby, ban herte, hans 
farbroder var kuldsejlet og druknet. Cli. W. 

Oppedas! sa' Wolle Peter, da ban sad fast i æ skorsten. 

E. T. K. 

Passe. Det ene skal passes, og det andet ikke forsommes, 
sagde den gale bødker, han sad på monningen af buset 
og spillede. E. T. K. 

Patte. Ja pat, sagde Per til gjæssene. Ann. J. 

Pisse. Alt så jævnt, sa' han Per Jyde, så pissede han i 
kjelden. Al. H. 

Puns. Det v ærmer, sa' Per Thomsen, da sad han ved den 
ellevte puns. E. T. K. 

Pyt, sagde Per til fuglen, den floj. p. j. 

Pyt, sagde Per til kongen, går du her og graver ler, din 
gamle hund. H. H., 0. 

Regne. Nu må det regne for mig så længe det vil, sagde 
Ole Hansen, for nu har a mit korn inde, men han måtte 
kjore det ud igjen. H. Br. 

331. Rulle. Å, lad rulle, sagde Ole Hansen, han lå i rende- 
stenen. Nik. Chr. 

Ryg, sagde Per til gjæssene (ryg o : gå baglænds). Ant. N. 

Raddent er snart bråddent, sa' Anders Ovdal, hans hund 
rev degnens kjole i stykker. K. P. D. 

Sandt. Det var et sandt ord, sagde han Låddenlue. a. L. 

Se. Lad mig se, sagde Blinde-Jcppe. B. H. S. 

Lad os nu se, sagde Blinde-Per, han kunde ikke. 

E. T. K. 

Tøv nu lidt og lad mig se, sagde Blinde-Per, da hans datter 
skulde danse. E. T. K. 

Tøv lidt og lad os se, sagde blinde Ole. A. A., K. 

Når man skal samle siue tanker. 

No ka do sjæl si, så' Fårmand te hans kow. E. T. K. 
Sit. Hver passer sit, sa' Jeppe Blegemand. P. v. j. 

341. Skide. Det går lystig, sagde Peder Spillemand, han 

sked i de flojels bugser. Ch. w. 

Det var da spotteligt, sa' han Kræn Stråend, æ kat sked i 

hans lædertroje. E. T. K. 

Det kommer kjont, sagde Tåvle-Esben, han sked ved lvgte. 

P. K. M. 



422 Skide — Tabe. 

Det er rent, sagde Kristen Madsen, handen sked i dom- 
gryden. E. T. K. 

Skjorte. Jeg har ikke fiere end den samme, sa' han SimoE 
om hans skjorte. J. G. P. 

Skrædder. På en skrædder-manér og mønster og mide, 
sagde Jens Pedersen. (Hop-skrædder Jensen eller ogsi 
Jensen Pedersen, Hop-Jensen, skrædder Hop eller Hop- 
skrædder. E. T. K. 

Skyde. Bus bas, sagde Gale-Anders, da sked han nytår 
ind juleaften. A. H. P. 

Skål samtlig her inde, sagde hans Mads Lund, da var der 
ingen andre inde end ham og hunden. £L T. L 

Slags. Det er af æ slaww, sagde han Tyge om æ skade- 
unger, da gik han omkring i Fyn og solgte dem for 
dueunger. H. F. F. 

De ær af æ slaww, sagde Tøger om stærungerne, da pluk- 
kede han halen af dem og solgte dem for kyllinger. 
Se: slags (under: Drengen). lirer 6. 

351. De er a æ slaww, sa' Mads om æ stærunger, di 

hoppede de i panden. X. ih. 

Slurre slarre, såj Pær Loen te æ præst Anne A. 

Slå. Nej, se en gang, sagde han Per Smed, da hesten 

slog ham om, og han lå med næsen ned ad. j. G. P. 
Smut, sagde ban Solle-Kræn, om til den vestreside. J.G.P. 
Spare. Nu vil vi alle spare, sagde kongen, og så åd han 

sig fordærvet. Moit E. 

Spil. Der har vi spillet gående, sagde Hytte-Ole, han herte 

tordenen. j. >\, L-B. 

Sporge. En sporgende er en vidende, sagde Nysgjerrig- 

Mikkel. E. T. K. Eller: ... så' han Thomas Mogpini 

R K. M. 
Still å liig, sa 9 Jens Danmand til hans plovhjul. E. T. K. 
Stjæle. Hteldigt træk, sagde Kræ Skipper, han stjal kniven. 

J. G. P. 
Synd. Lad hver svare synd, som gjerning gjor, sa' han 

Povl om æ hunde, i lag de åd æ kjød. fi. M. I. 

361. Så mænd, så mand, så marra, sa' han Stamme-Xis. 

J. ¥. 

Sådan. Det andet er heller ikke sådan, sagde Belle-Kri- 
stoffer, da de spurgte ham, hvor det kunde være, at det 
ene forhjul til hans vogn var hojere end det andet. 

Ch. V. 

Tabe. Det regner vi fra, sa' Kristen Dompedal, han tatbe 
i kortspil. Ch. V. 



Tegn — Ben. 423 

Tegn. Sker der tegn og underlige gjerninger? sagde Mads, 

han fandt en firskilling i vestlommen. j. g. F. 

Tid. Giv tid, sa' han Per Tækker til hans rov. j. r. 
Giv mig tid, sa' han Per Henneson, da fik han aldrig. 

H. M. I. 

Tugthus. A lendt o æ spil, så' han Kræ Navr, han skulde 
ad æ tugthus. £. T. K. 

Kræ Navr var fra Torsted, han kaldtes også Kræ Toft, mestertyven. 

Lad ryge, sa' han Skuelkræsten (Lange-Kristen), da røg han 

ad æ tugthus. £. T. K. 

Tvivle. Jeg tvivlede nok om det, sagde Stadi, da huset 

. faldt, han havde bygget L. Fr. 

Æ tvilld, så' han Per Tækker, da faldt han ner a æ hus. 

Nik. Chr. 

371. Æ tviel å e sag, såj han Per Tække, da fæk han nej 
i Helle. Anne A. 

Tærske. Svirp, sa' Kræ Hede, han tarsk æ rakker. 

J. G. P. 

Vinde. Hid med pengene strags. din kjæltring. sagde Jeppe, 
han havde vundet 5 rdl. fra katten. Parmo K. 

Vælte. Præsten blev da ikke våd? sa' Lars, han væltede 
sin husbond i Kornerup å. Ch. w. 



c. Drengen. 

Bande. Fanden gale i somme, sagde drengen, han turde ej 
bande sin moder. Se: moder. H. Br. 

Bank. Forvar mig, sa' drengen, han skulde ha' bank. 

F. L. Gr. 

Alting har ende, gid jeg ingen ende havde, sagde drengen, 
han skulde have prygl. E. T. K. 

Nej tak, jeg har fået, sagde drengen, han skulde have bank. 

Kar. T. 

Hvornår, sagde drengen, han skulde have bank. Kar. T. 
Fa'r, fa'r, forvar kovsen (o: olpotten), sa' drengen, han skulde 

have hug. A. C. C. G. 

381. A twiilt o æ spe/, så' han æ dreng, han sku ha håø. 

J. G. P. 
Det hjalp for alvor, sagde drengen, hans moder gav ham 

et livfuld prygl. [E. T. K. 

Lad det gå stuen rundt, så får mo'r noget med, sagde 

drengen, han fik hug. Se: omgang. A. C. CG. 

Ben. Jeg gjorde det ikke i nogen ond mening r sa' drengen, 

han slog benet over på fåret. Tis sø. H. P. c, K. 



424 Betale — Fortrin. 

Betale. Det er kjont at betale tilbage, sagde drengen, hu. 

slog sin moder. i. L 

Bi. Det er bi, sagde han æ dreng, da var det fluer. J. F. 
Blodet er aldrig så tyndt, det er jo tykkere end vand. sa*ie 

drengen, da hans moder var død. R. P. R 

Bide. Den bider alt det, den ser, sagde han drengen ^ 

sin kniv. A. C. C. G. 

Borte. Er en ting borte, når man véd, hvor den er'r 

spurgte drengen, da han havde tabt pasen fra skibet 

J. S6r. 

Brød. Krummer er også bred, sagde drengen, han åd mur 

lorte. T. t 

391. Det handler ikke om stort, sagde drengen om dr: 

sjette bud. E. T. L 

Bugser. Det sporges nok, sa' drengen, han fik et par nyt 

bugser. A. M. S 

B5rn. Sikket held, sagde drengen om konen, der fik t 

born. H.K.H-L 

Æ farrekunes boen får ejsen tæsk no, så" æ dreng i Ste> 

ping, da skar hun æ hals over o dem. i. H. P. 

Degn. Farvel og tak og Gud ske lov, a slap, sagde drenge 

idet han gik ud af skoledoren, for degnen havde lovet 

ham bank, når de andre born var gåede. E. T. K 
Ded. Nu væk med al bedrøvelse, sagde drengen, ha^ 

skolemadamme var død. Ann. J. 

Et. Det er lige ét skidt, sagde drengen om suppekagefr 

(o: melbollerne). R J. 

Fader. No molest ed, så' drengen, da hans feder var * 

grumme gal. No bæjjs ed, så' han, da faderens net 

slovnedes lidt. M. M. 

Fanden. De wa Fa'en, sagde drengen, han skulde sige i*- 

M.U. 
Det hjalp, sa' drengen, han bad Fanden ta ? sig. K. T. K 
401. Det gad jeg nok se, sagde drengen, han herte & 

moder sige Fanden ta' mig. M. Balle. 

Det var et velsignet sæt, sagde drengen, han bad FandÆ 

sætte sin moder. P. J. 

Forandring. Det bliver en forandring i levemåden, sipfc 

drengen, han fik en anden moder. il. a. H. 

Fortrin. Menneskene går i træsko, sagde drengen, da de«mt* 

spurgte, hvilke fortrin menneskene har for dyrene. Mil 
De går på to ben og spytter, sagde drengen, da degn** 

spurgte ham, hvilke fortrin . . . x. J. 



Frem — Hdfe. 425 

Frem. Det var dog frem ad, sagde drengen, han gled om 

på sin rov. D. J. 

Føden skal vi ha', og god skal den være, skal vi æde den, 

sagde drengen, han tog mandens stykke flæsk. p. j. 
Hans var jo det mindste, og mandens det storste. 

Føret. Det skal en gang være den første, sagde drengen, 

han drak sig fold. H. Br. 

Få. Dn kan få 'et, som jeg vil ha 'et, sa' drengen til sin 

lige. A. E. J. 

Gammel. Så gammel som a er, sagde drengen i Brædstrup, 

han var 8 år. Mads J. 

411. Gjemme. Man skal gjemme det bedste til sidst, sagde 

drengen, han havde skrabt smorret af brødet. H. N. 
GJøre. Nu går det ilde til, sa' æ dreng, han gjorde i 

kirken. A. H. S. 

Glad. A æ liig gkt, så' han æ dreng, han roolt æ hejel 

då. M. M. Eller: A er harmet og lige glad, sagde 

drengen, han græd den hele dag. Jeppe J. 

Jeg er lige glad, enten jeg kommer til Himmerig eller 

Helvede, sagde drengen, når jeg selv må vælge. M. Tå. 
Jeg er lige glad. sagde drengen, der aldrig var glad. N. £. 
God. Det er nok vel meget af det gode, sagde drengen, 

hans husbond gav ham fri to dage om julen. Kr. H. 
Nu er vort gode forbi, sagde drengen til hunden, han gav 

ham nadre H. 3 kongers aften. F. D. 

Græde. Kunsten stiger, sa' drengen, han løb og græd. 

A. Li. J. 

Haete. Det haster ikke, sagde drengen, han skulde have 

ris. D. J. 

Herre. Er mo'r herre over mig, så er æ herre over dig, 

sagde han drengen, da slog han katten. K. Th. 

421. Hjemme kan du være, når du ikke kan være andre 

steder, sa' de til drengen, han sagde, han skulde skynde 

sig hjem. Ch. AV. 

Hue. Om vi har råd, sporger vi ikke om, sagde drengen, 

han skulde have sig en ny hue. L. Fr. 

Hug. Nu har vi fået alting gjort, sagde drengen til sin 

fader, undtagen at moder har ingen hug tået. Lov. H. 
Dæ æ manne unddele lieger te, så' drengen, han fæk hog 

i hans båår row. j. c. M. 

A forlanger ef, så' æ dreng, han sku ha hog. K. S., J. 
Det skal også altid gå så stort til, sagde drengen, han fik 

hug, når de havde fremmede. p. Kr. M. 



426 Hvalp — Lundte. 

Hvalp. Ding valp, sa' hårring te sin fa'r, han skojle saj: 

ded jalp. T. Kj. 

Ding møøjhund, sa' hårring te sin fa'r, hang skojle saj: 
nu flååj hon. Om en krage, han skød på. T. Kj 

Hone. Det er karlearbejde, sagde drengen, han skulde 
gjenne honsene i hus. J. O. P. 

Hår. Det er hårdt at gå på, sagde drengen, han redte at 

hår hver juleaften. H. S. 

431. Hårdhed, sagde drengen, han skulde sige evighed. 

J. G. P. 

Jage. Det er da en farlig jagen til, når a skal have hu* 

sagde drengen. E. T. iC 

Kjæmme. Nu skal vi høre en skrålen, sagde drengen, bu 

skulde kjæmme sin mo'r med en møghakke. Ann. J. 
Nu skal vi høre en skrålen, sa' drengen, da han skulde 

kjæmmes. J. C M. 

Alles mit masen, sagde han drengen, da kjæmte han hans 

moder med en mogfork. J. F. 

Kjøre. Det er da og hver evige gang. sagde æ dreng, han 

kjørte på æ logulv. H. F. F. 

Kniv. Den står bag over lige som tvillingens kat, siger 

hyrdedrengen om sin kniv. a. E. J. 

Hvem der ikke vover, han ikke vinder, sagde drengen, 

han satte sin kniv ud at sejle. Langel. K. R. S. 

Det er ikke sådan ment, sagde drengen, da stak han æ 

kniv i æ præst K. B». 

Det er en god kniv, når den bliver sleben, siger drengene 

P. J. 
441. Ko. Der er endnu én, sagde drengen, de segs af hans 

køer var bissede over ham, og den syvende kom. 

MM 

Land. Evropas lande er følgende, a trower, a gir et ower. 

sagde drengen i Ringkjøbing, han skulde høres i sin 

geografi. Maren R 

Lektie. Det kan godt ske, sa' lian æ dreng, han skuld' 

lær' hans læjjs, men det skete aldrig. j. G. P. 

Lige born leger bedst, sagde drengen, han dansede med 

hans oldemoder. E. T. K. 

Ligge. Gid jeg lå, sa' drengen, han sad på sengefjælen. 

Der ligger det, sagde drengen, han tabte grøden i mælken. 

H.N. 
tidte. De ska lundte, sagde han drengen, da lagde han 
smorret på risten. j. f. 



Lykke — Moder. 427 

Lykke. Det var der lykke ved, sagde æ dreng, han fik æ 

ko til at skide på æ mødding. H. J. H. 

Det var held i uheld, sagde æ dreng, æ ko sked på hans 

meldmad, og æ smor vendte ned ad. H. J. H. 

Lys. Gå af mit lyssen, sagde drengen, han stod midt på 

Alheden og grov torv. Lov. H. 

451. Lyve. Om det ikke skulde ligge i vaccinationen, 

sagde drengen, de sagde, han havde lojet fra lille af. 

Ann. J. 

Lære. Du mons læren, sagde drengen til bispen. 

E. T. K. 

Læse. Tak Gud for noget, sagde drengen, hans moder 
lærte ham at læse en linje om dagen. Nik. Chr. 

Det er svært, det nyt der kommer op, sagde drengen, der 
skulde lære at læse. S. D. 

Lojer. Nu Skal I se til lojer, sagde drengen, han pissede 
på abekatten. N. Joh. 

Mad. Kål er den værste mad, nogen kan få, sa' drengen, 
men ærter er dog værre. Ch. w. 

Vi har hver dag forandring på maden, sagde skibsdrengen, 
én dag får vi sild og kartofler, og næste dag får vi kar- 
tofler og sild. Langel. K - R 8 - 

Madpoee. Der lå lorten, sagde drengen, han tabte mad- 
posen. P- J« 

Meldmad. Der lå lorten, sagde drengen om meldmaden. 

E. T. K. 

Den er ikke så rar, sagde æ dreng om hans meldmad. 

A. H. 8. 
461. Der ligger det skidt, sagde drengen, han tabte hans 

meldmad. E. T. K. 

De vær te mog, sa' han æ dreng om hans meldmad. j. F. 
A ær i vilderee mæ mi mælldmad, såå æ dræng, han hådd 

et udden en ha/ støfc. Vilh. M. 

Mod. Middel gjor mod, sagde drengen, han havde fire 

skilling i lommen. Nik. Chr. 

Gods gi'er mod, sagde drengen, han fik en ny tophue. 

F. L. Gr. 
Mode. Der er mange moder på det, sagde drengen om 

tordenen. M. M. 

Moder. Heroms med raden! sa' drengen, han valsede med 

sin mo'r. P. K. M. 

Herom hjalld! sagde æ dreng, han danste med hans moder 

over æ nedredor. e. T. K. Eller: . . . med hans olde- 



428 Moder — Ramme. 

moder. E. T. K. Eller: Herom mæ æ raldt, så ir 

dreng, han danst mæ hans muer. KR 

Nu skal den skjære, sagde drengen, han dansede med æ 

moder. N.Joh. Eller: ... med præstemadammen, av. 
Sådan skal tæven ha' det, sagde drengen, han dansede med 

sin moder. K. Job. 

471. Hun er ikke synderlig, sagde drengen om hansinoder. 

A.M.K. 
Fanden plager somme, sagde han drengen, da mente hap 

hans moder. j. F. Eller: Fanden står i somme, sagde 

drengen, han turde ikke bande hans moder. A. E & 
c Det var et slemme (godt) slag, sagde han æ dreng, han &£ 

hans moders oje ud. EF.F. 

Kant om åpå soen, sagde drengen, de lagde hans moder i 

kiste. E. T. L 

Hun er fuld af godt, sagde drengen om sin afdøde moder. 

for mens hun levede, kom der ikke noget af hende. 

A.KJ. 
Natllie. Gud fri os for det onde, sagde drengen, han slog* 

med sin natlue. E. t. K. 

Du æ jo gal, så' æ dreng, han slogest med hans natlue. 

A.H.S, 
Nederst Det véd den øverste, sagde drengen, han saå 

nederst M. M. 

Noget. Der er noget i alt, sagde drengen, han satte sig i 

s tøv ten. M. M. 

Nær. Det er nær, sagde drengen, da han græd. EL E. l 
481. Omgang. Det var en tor omgang, sagde drengen 

han så manden drikke en hel flaske brændevin. 

Parmo K.. 
Lad det gå omgangen rundt, så får I også noget, sagde 

drengen til sin fader, da han skulde have hug. E.T.L 
Pandekager. Der ligger det kram, sagde drengen, han- 
pandekager faldt i asken. E. T. K 
Prygl. Tilstillingen er snart det værste, sagde drengen, tø> 

skulde have prygl. A. H. P 

Uu, forvar mig, sa' drengen, han skulde have prygl. 

K. L.F. 
Pblse. Bedre op, sagde drengen, han skulde have peL* 
De gjættede vel på maden. P. J. 

Ramme. A rammer ham wal, sagde drengen, da der ble- 
spurgt ham, hvad Moses fader hed. — Ja rigtig, starefr 
provsten. 



Rue — Skidt. 429 

flue. Det er ikke så meget, som det ruer til, sagde 
drengen om sin davre. E. T. E. 

Det er ikke, som det bruser til, sagde drengen om mel- 
pandekagerne. K. M. R. 

Den er ikke så stor, som den ruer til, sagde drengen om 
sin meldmad. R P. R 

491. De er enne så mejet, som de ruer te, sagde drengen 
om fedtebrødet N. Joh. Eller: . . . som de pys te, 
sagde drengen om grøden, han åd et helt fad fuldt 

N. Joh. 

Rov. Det brede er tilbage, sa' han æ dreng, han jog æ 
skovlskaft i hans moers rov. j. F. 

Der er ondt inde, sagde drengen, han pikkede på hans rov. 

Lov. H. 

Satan. Det var Satans, sagde drengen, han skulde sige 
faer. R p. R 

Det er en Satan at rejse, sagde han Hans Mortensens dreng 
om det store bæst, der ikke kunde rejse sig selv. 

J. F. 

Sid8t. Det skulde dog være noget af det sidste, jeg gjorde, 
sagde drengen, da han hørte tale om, at en havde hængt 
sig. M. M. 

Skarn. En skal gjere et skarn til gode for ikke at have 
ondt af det, sa' han drengen, da kjobte han skråtobak 
og gav hans fader. J. F. 

Skidt. Det ser ilde ud, sagde æ dreng, han havde skidt i 
æ kirke. H F. F. 

Skide Ikke ud af stedet, sagde han drengen, han kunde 
ikke skide. j. K. N., G. 

Det var grimt, sagde drengen, koen sked på hans meld- 
mad. H. A. H. 

501. Hårdt imod hårdt, sagde drengen, han sked imod 
tordenen. E. T. K. 

Skidt Der ligger det skidt, sa' drengen, da faldt pande- 
kagen i asken, p. K. M. 

Sikke noget skidt, sagde drengen om suppekagerne. 

E. T. K. 

Der ligger det skidt, sagde drengen, han tabte sin mad 
(madpose). N. C. A. 

Det var skidt, sagde drengen, han bed paa en lort 

P. J. 

Skidt er det hele, sagde drengen om hans gudmødre. 

U. H. o. 



430 Skilles — Tvær. 

Skilles. Vi er ikke skillest ad endnu, sagde Kasse dr» 

A.L 

Sko. Det sporges nok, sa' drengen, han fik ny sko. 

ET.t 
Skolen. Ja, a er æ rosin i æ pølseende, sagde drs££ 
han sad nederst i skolen på grund af sine skarnsstreg 

M.J. 
Slags. Det var af æ slaww, sagde drengen om æ sbt 

unger, han solgte dem for månedsdner. A. H. s. 
511. Smage. Det smager godt nok alligevel, sa' drø^s. 
han åd det bare sul, og de vilde have, han skolde q& 

blød til. Midtsjæll. Ol * 

Sneboldt. Den sved, og den bed, men den ramte itø 

siger drengene, når de slås med sneboldte. HemP 
So. Hvad nu? sagde drengen, da han satte soen i skab? 

Spille. Omgangen er snart omme, sagde drengen, han fi- 
lede med dikanden og måtte give kort hver gang. 

M.S. 

Spi80. No ka a klåår mæ, te a ska ha noo ijæn, de bly*- 
wer ålde så snrået, sa 5 drengen, han blev færdig mal* 
spise, og de spurgte ham, om han ikke vilde haye æet- 

Sendag. Nu kan det snart blive søndag, sagde die*^ 
mandag morgen. A.& 

Gudskelov, det er snart søndag, sagde drengen, hans bas* 
var i stykker mandag morgen. E.T. l 

Tænder. Der skal andet til end en fork, sagde drenge. 
han brugte en syl at stange sine tænder med. E.E 

Tiden går også, mens føllet patter, sagde drengen tø 
skulde harve. &T.K 

Tiden skal gå med noget, sagde drengen, han kjørte tø? 
ud i engen og vendte. E>* 

521. Der skal tid til al ting, sa' drengen, han sot fe 
længe om morgenen. A.E.J 

Træls. Det er en træls hund, sagde drengen om tø- 
bogen. H. A. H. 

Tvivle. A twilld, sagde æ dreng, han så de mange ta* 
ro ve. e. T. K. Eller: ... da fik han en lussing 
H. F. F. Eller : ... da tog Fanden ham. E F. I 

Tvær. Lad dem nu baskes ved, sagde drengen, han fe* 
tvære og vilde ikke have sin meldmad med ad marker- 
men hængte den paa bæslingen. H. A. H. Eller: Drt 



Tvær — Ål. 431 

skal de få mere af, sagde drengen, han gjorde sig 

træden og vilde ikke komme ind at spise. p. O. 

Tysken gjor meget for penge, sagde drengen, han så et 

broget fel. B. fl. S. 

Vej. Daraussen bei mir, langt omm' i den anden gade, 

sagde drengen til Tyskerne, der spurgte om vej. 

Herm. P. 

Vejr. Det er et rædsomt Guds vejr til marken, sagde 

drengen, han krøb i ly ved en harve. M. R. 

Det er ikke vejr til noget, sagde drengen, han skulde til 

alters, og så blev han hjemme. M. S. 

Vinde. Det er ikke godt at vinde i førstningen, sagde 

drengen, han tabte hele tiden. Ant. N. 

Vælling. Luk flaben op, Ma' Kræns, og smag min vælling, 

sagde drengen. S. P. J. 

531. Værre. Det kunde dog have været værre, sagde 

drengen, han fik af kobberlænken (?). 
Det vær altid værr og værr, som æ dreng sa' om æ løsen, 

da skulde han sige r. Al. H. 

Der skal nogle til det værste, sagde drengen, da skulde han 

op. Mads J. 

Der skal nogen til det værste, sa' drengen, han skulde i 

skole. C. S. 

Jeg skal altid til det værste, sagde drengen m (eller Hans 

Kræmmer), han holdt for doren, mens de andre ringede 

svinene. P. j. 

Jeg skal altid til det værste, sagde drengen, han skulde 

ligge hos pigen. P. j. 

Nu er vi over det værste, sa' drengen, han sad midt i gade- 

kjæret Eller: . . . han sad midt i det BL H., Hj. 
Nu er jeg over det værste, sa' drengen, da sad han midt i 

bækken. A. G. 

Æde. Æ kan ikke æde mere, sagde drengen, da stod han 

ved et fuldt fad grød og græd. j. F. 

Man skal æde, til man sveder, sagde drengen, da bispen 

spurgte ham om, hvad det vilde sige, at man skal æde 

sit brød i sit ansigts sved. M. M. 

541. Al. Å, de smager godt nok alligevel, sagde drengen 

om ålene, de bød ham brød til. E. T. E. 



432 Mand og kone. 

d. Mand og kone. 

Det er gamle sager, sagde manden, han giftede sig med « 

enke. fl - Br - 

Ikke et ord, for Per er i æ jord, sagde konen, der tit «. 

der stod og trådte på hendes skjort, da de stod og stoke 

have liget puttet i graven. ^*'\ 

Man kan jo ikke al tid få det bedste, sagde han naate 

om sin kone. IG ^» 

Det får at slides af, sagde konen, da manden havde mz 

tjære på kyssetojet &*•_ 

Det var da ikke noget fattigt skidt, du fik, da dn fik m?. 

sa' konen til sin mand, jeg havde 20 rigsdaler. - \* 

lagner og 8 alen vadmel. ,^^'j 

Hvad der er dit, er også mit, og hvad der er mit, ftf *• 

ikke noget af, sagde manden til sin kone. LU 
Man må fare med lempe, sagde manden, han redte £ 

kones hår med en møggreb. H.5. 

Af vejen, skygge, lad solen skinne, sagde manden til & 

kone, der stod ham i lyset A M. 

Nogen bryder i, og nogen bider i, min kone hun sbce 

min sæl i, det både ser bedst og smager bedst sag* 

manden om sin kone, når hun soppede brød i danemfffo* 
Udtales : Bryer, tier, skier. A. £ *• 

551. Om<Jud vil, sa' manden, han havde ikke fået spin? 

sin kone. Aa& J 

Det kommer alt sammen i 6n pose, sagde manden, tø 

spiste konens Sllebrød. H. 5. 

Plaser er det bedste, sagde manden, han nappede hans koc 

så det sved i skindet N. S* & 



Gud styr al hårdhed, sagde manden, da hans kone 

A twilld o et, så' æ mand, hans kone hun bejste. 

E.T. t 

Tåbelighed og skidt, sagde manden, konen bissede. 

No ær et ower mæ æ hdwer, sagde manden, da hans tø* 
var død. M. H. 

Det var endda det sidste, han skulde have gjort, ^ 
konen, hendes mand havde hængt sig. J. G. P. 

Ja, du får sagtens noget, du bliver ved huset, sagde mantø 
til konen, han puttede endeskiven i lommen, da U 
gik. P. J. 

Al ting er en overgang, sagde manden, han slog konen. 



Mand og kone. 433 

561. Tiden skal jo gå med noget, sagde manden, han 
bankede hans kone. E. P. R. 

Tiden skal gå med noget, sagde manden, han pryglede sin 
kone, mens det regnede. E. T. K. 

Nu er det til side (fra hånden), sagde manden, han stod op 
for dag og bankede konen. E. T. K. 'Eller: No hår a 
de frææ mæ, sagde manden, han bankede hans kone 

for dag. Siges, når man er færdig med en ting i god tid. Ant G. 

Det er et solle gilde, hvor der ingen ting går i stykker, 
sagde konen, hendes mand brækkede halsen. E. T. K. 

Ja, sådan skulde hun have det et par gange i året, den so, 
sagde manden, da hans kone brændte inde. Mads J. 

Å, giv dig tilfreds, det går nok over igjen, sagde konen til 
manden, han havde brækket benet. j. H. 

Det kunde endda have blevet værre, havde han brækket 
arme og ben, sagde æ kone om sin mand, der havde 
brækket æ hals. A. L. 

Tys, nu kommer kanonen, sa' konen, da manden slog træ- 
skoen efter hende, og den ramte doren. c. Gr. 

Det brede er tilbage, sagde konen, da hun skulde have 
skovlen i roven. Eller: ... da hun stak manden skovlen 
i roven, og han jamrede sig, da blot skaftet var inde. 
E. T. E. Eller: . . . sagde konen, hun havde fået skovl- 
skaftet i manden, j. G. P. Eller: ... da hun jog sin 
mand ovnsrageskaftet i enden. Mads J. Eller: . . . 

sagde manden, han jog skovlskaftet i konens rov. 

H. A. H. 
Det giver spån, sagde manden, han hovlede i konens rov. 

H. A. H. 

571. Øvelse gj6r mesteren, sagde manden, han kastede sin 
kone ud af vinduet for at lære hende at flyve. H. N. 

Gudskelov, der er logn til, sagde manden, han så degnen 
ligge hos hans kone. H. Br. 

Jeg takker for æren, sagde manden, de kyssede hans kone. 

M. K. G. 

Lykken er bedre end forstanden, sagde manden, han kastede 
sten efter hunden og ramte sin stiftnoder (stiffader, sviger- 
moder). F. L. Gr. 

Sikke noget tdj, sagde manden, konen brækkede sig ned ad 
sengefjælen. H. P. H M H. 

JL skal da én gang vise dig, hvem der er mand i æ hus, 

sagde manden, han sad under æ bord og vilde ikke 

komme ud til hans kone, fordi hun vilde prygle ham. 

J. S., s. 

28 



434 Mand og kone. 

Kunsten stiger, sa' manden, hans kone fik tvillinger- 

Vi å våk å ve, sagde konen, da hendes mand var <toi 

Du kommer med to brød, og her er ikke bonner (bfr 

bonner) i huset, sagde konen til manden. i** 

Skaf mig hid, og skaf mig did, men jeg skal betale, ap 

manden til hans kone. J- J -> *■ . 

581. Morgenstund har guld i mund, sagde konen, hm pi 

til kroes med sin mands bugser. F. LG?. 

Det går til ét hold, sagde æ kone, hun åd a mands drø 

fi T. L- 

Gud ske lov, nu har den buldren da ende, sagde konea, i 

manden fik optærsket. Se: buldren (under manden). 1U 

Nej holdt, vor mo'r, fem og syv er tretten. Havde jeg il 
bedre kunnet regne end dig, så havde vi røret/* 
møddingen for længe siden, sagde manden, han vilde c 
ikke gjærne være den voveste. K. k *• 

Do ku pinde lisse gåt håj fåt tåw, får æ daw wa W* 

hæn iliiwal, så' han æ mand, hans kone gjorde tesi 

J. G. P 

De wa fæjl kowen, så æ mand, han gik i æ sæng te t 

piig. I *. l 



e. Konen. 

Det slår aldrig fejl, sagde konen, når æ hund søger, a 

går der jen i verden. Ilt 

Man hører da heller ikke andet end ondt i disse 

sagde konen, hun hørte, at der var ild i Vesterhtfet 
^ J.G.P. 

Jeg er så mænd så tor i munden, sagde konen, at 
klæber sig til ganen og jeg aldrig kan sige et 
ord. O. * 

Gid de mo rønnd å et brennd, som konen sagde om 
torvestak. H. l H 

591. Det er den første, sagde æ kone, hun fik en grin- 
den havde en broget hale. E.T.I 

Det kan gå, og det skal gå, sagde konen, hun fik et tø 
som kun havde ét ben. LI 

Det skal gå, sa' konen, hendes pige havde kun ét ben. 

K. Br. 

Det skal gå, sa' konen, hun fik en pige, som havde kun f ' 
ben. y. L. Gr, 



Konen. 435 

Hvo der handler lidt, spilder lidt, sagde kjællingen, hun 

spildte alt, hvad han havde. Nik. C. 

Hvor der ikke handles, der ikke spildes, sagde konen, hun 

spildte alt det, hun havde. j. j. 

Spilde skal have sin part, sagde konen, hun spildte alt, 

hvad hun havde (det altsammen). K. T. 

Spilde skal have sit, sagde konen, hun spildte fedtet af syv 

fede svin. E. T. K. 

Lad os nu lytte til det, sagde konen, hun lagde smorret 

på risten. C. Gr. 

Nu kan vi lyde til det, sagde konen, hun stegte flæsk på 

æ rist E. T. E. 

601. Det er godt, når det gamle kan nå det uy, sagde 

konen, hun kom det sidste stykke gås i gryden, den 

dag gåsen havde lagt det første æg. E. T. E. 

Gudskelov det gamle kan nå det ny, sagde konen, hun så 

det første gåseæg, hun havde det sidste gåsekjod i gryden. 

C. Gr. 
Det er godt, det gamle varer, til det ny kommer, sagde 
konen, hun kom det sidste gåsekjod i gryden, da gåsen 
blev lagt. Parmo E. Eller: Det er dog dejligt, når det 
gamle kan holde det ny ud, sa' konen, hun skar det 
sidste gåsekjod i panden, da gjæssene begyndte at lægge 

æg. Se: kjæilinger. C. R. 

Det er godt, når det gamle kan nå det ny, sagde konen, 
da hun nytårsaften tog det sidste bred af den gamle 
rug ud af ovnen. Herm. B. 

Har vi kun lidt, så skulde det dog være rent, sagde konen, 
hun fejede sit bord med kosten. F.. M 

Rent skal det være, sagde konen, hun slog soen i sin ende 

med hendes madské. R. p. R. 

Småt er det, men rent skal det være, sa' husmandskonen. 

H. F. F. 

Det er dej det, og det er skidt det, sagde konen, æ barn 
havde skidt i dejntruget (gjort i selden). E. T. E. 

Der ligger det skidt, sagde konen, hun tabte smorret i rende- 
stenen. E. T. E. 

Det skal smage af én ting, sagde konen, hun kom malurt 
i hendes grød. E. T. E. 

611. Tag til bunds, I fremmede, vore egne véd nok, hvad 
det er, sagde konen, hun kogte suppe på padder. L. Fr. 

Nu kommer æ bundslump, sagde konen, hun skjænkede 
kaffe op. A. H. P. 

28* 



436 Konen. 

Tag fedt, tag smor, tag hvilket du vil, tag fedt, sagde Im 

til sin gjæst Ant* 

Det er ikke alt, man har godt af at vide, sagde konen, hu 

kogte suppe på skipperens nathue. A. L l 

Det ser godt ud til smor, sagde konen, hundene rendte nsd 

fløden. Ch. w. 

Skal det være gilde, så lad det være gilde, sagde toca 

hun kom med den anden sæt sur mælk. E.T. I 
Æd, hvis det behaver jer, men ded æ mi sæl kona ganes 

kave, sagde konen, hun bed sine gjæster æbleskiver. 

Gid ethvert Guds barn var så mæt som jeg, sagde koneo. 

hun havde spist alt det hun kunde, er jeg ikke sa 

mod de fattige? Lft 

Nu vilde jeg ønske, at alle mennesker var så mætte sop 

jeg, er jeg så ikke god? sagde konen, hun hårde *£ 

så hun var færdig at revne. & v 

I skal dog også smage, sa' konen, hun gav hver af p^ 

et halvt gåsehoved. Ch.^ 

621. Lad huset gå rundt, sa' konen, hun mente: lad det 

gå huset rundt Ch.fi. 

Jeg har mere i gryden, sa' konen, da drengen tog R 

klumper ad gangen. Ol *. 

Der er mange fasoner på det, sa' konen, hun kjærnede mri 

rågen. L 8. J« 

Ikke rådvild, sagde konen, hun kjærnede med ovnsng® <* 

samlede smorret op med visken. £1 

Jeg tror så mænd ikke, jeg kan æde ret meget, sagde konen 

hun hårde bagt pandekager og spist de syv, mens tø 

bagte. Ch. V. 

Føj, sagde konen, hun spiste rådne vibeæg« F. P.J - 1 * 

Råt er snart brat, sagde konen, hun brækkede sin fiogtf 

E.T.I 

Hvad skal man svøbe om? sagde konen, en klud er fa 

lidt, et lagen er for meget J.5 

Da bider det i næsen i dag, hvem der havde nogen, s*$ 

konen, da havde hun ingen. til 

Det er grov, hvad æ hus formår, sagde hun æ kone, 

flyttede med hendes sager i en bikube, H. F. F. 

631. Det har ingen nød, a fejede mit gulv i går, sqfc 

konen, hun havde væltet sin grødgryde. pLBr. 

Å, det kan da ikke holde al tid, sagde konen, hun havde 

kjobt en potte og slog den i stykker på hjemvejen 

Langel. K. B. 8. 



Konen. 437 

Det skal smage efter noget, sagde konen, hun vendte 
hendes særk nytårsmorgen. j. j., H. 

Jeg har det på fornemmelsen, sagde konen, hun fangede 
lopper i sit toj. A. E. J. 

Den skal være gran i øjnene, der kan fange en loppe i 
mørke, sagde konen, hun fangede en på sin næse. 

M. Sor. E. T. K. 

Det, der ligger ingen magt på, det gi'r a ingen agt på, 
sagde konen, der havde været i kirke, og de spurgte, 
hende om, hvad hun hørte. E. T..K. 

Der er mange moder på det, sagde konen, for nu skal de 
lære noget i skolen, de kalder fadervor. Maren B. 

Ja, det er nu hans måde. sagde konen om sin dreng, der 
blev klaget over, at han stod i gadedoren og rakte 
tungen ud efter folk. j. a., B. 

Mange hænder gjor raske gjerninger, og det hører Gud til, 
sagde konen, men mange munde gjor tomme fade, og 
det hører den anden mand til. E. T. K. 

Blodet er ikke så tyndt, at det jo er tykkere end vand, 
sagde konen, da hun hørte, at hendes stiffaders halv- 
broder havde hængt sig. M. Sor. E. T. k. 

641. Jeg kjører med min svoger, sagde konen, hun red 
på et knippe halm, som var gledet bag af vognen. 

J. Sor. 

Den vej skal vi alle, sagde hun konen, da kjørte de hende 
til galgen. K. Th. 

Det kan gjærne være, sagde konen, hun skulde sige: ære 
være. A. B. B. 

Herregud, hvad ende skal det da tage, sagde konen, stormen 
havde taget den ostre ende af hendes hus. Mads J. 

Til den, der siger et og mener et andet. 

Det suser i abildhaven, sagde kjællingen, hun havde en 
stikkelsbærbusk, der var skåren af ved roden. p. v. j. 

Eller: Det suser i den nordre abildgård, sagde konen, hun 
mente en hyld, der stod en mil fra huset, og den var 
endda hugget af jævnt med jorden. M. Sor. 

Det er menneskeligt, sagde konen, hendes ko var ov&en. 

E.T. K. 

Dagen er kun to mørke ender, sagde konen ved st. Hans- 
dag. L. Fr. 

Vorherre bevare min mund, a siger ingen ting, sagde 
konen, da havde hun fortalt alt det, hun vidste. E. T. K. 

Æd, dreng, æd, i morgen får du ikke sådan mad, sagde 
konen til sin son, de var til -gilde. Ch W. 



438 Konen. 

Herre Gad, båen, æ da no blowen så tysk, te da kender ej 
vor kat sagde konen til hendes son, der havde tjent i 
Holsten et år, da han sagde om katten: was ist das for 
en ding? Maren B. 

651. Nix po lowtet mæ lywset, ml sæl, det sagde koo« 
til Tyskerne i 48. Lo*. H. 

A kjender nok æ rumlen, sa' konen, a har selv rumlet st 
tit. J. P. I 

f. Kvindenavne. 

Å, bitte kjonne få'r, a har ikke skikket mig anderlunde. 
end a kan komme der igjen, sagde Lange-Grete, når de 
drillede hende med, at hun havde været i tugthuset 

Sid stille, min pige, et snit og et put, så er det ovre, s** 
Lange-Grete, når hun dræbte frugtsommelige kviste 
for at få barnelyærtet. P. L X. 

Det er blot et snit under hagen, sagde hun Lang-Grete. 

Alle samtlig os bevare, — a skal min sæl mønstre <fc 

sagde Norreledskonen, hun vilde synge sin aftensalme. 

mens hun leskede i sin særk. Ion. I 

Mi rov, sa' hun fru Mette, da kunde hun ikke andet latin. 

J.F. 
En skal følge med tiden, sagde hun Anne Degns, hun havik 

et slæb, der nåede over 7 kirkesogne. Mads J. 

Det er overdreven, sagde hun Store-Else, da kyssede <fc 

hende. J. F 

Har man sagt A, må man også sige B, sagde Gale-A^ 

hun skulde lære at læse. E >• 

661. Æg har jeg ikke, sa' Ane Jorgens i Allindelille ti 

fastelavnsnarrene, men nu skal jeg se, hvad jeg & 

gjere. Q. v. 

Der har vi det, sagde Store-Maren, da sked æ kat 

E. 1 1 

Der ligger lorten, sagde hun Mett Svarrers om hend' mand. 

H. 1 1 
Lad mig se, sagde hun Blinde-Mette. p. K. £ 

Det var kål te Fanden (o: bravt), sa' hun Mett' Yrrest de P T 

hendes datter en meldmad. p. K. 1 

Det hjalp, sagde Kirsten, de kyste hende. e. T. I 

A sæjer alder nood, så' Ma' Sladders, når hun havde art 

både hvad hun vidste og ikke vidste. H. Br 



Kvindenavne. 439 

Holdt, stille lidt, sagde hun Grete til præsten. K. K. j. 
Herre Gud, hvor der er endda mange svagheder til, sagde 
Stine Grimlund, a har nu den, te når a har siddet og 

spist en halv times tid, så går æ appetit fra mig. 

E. T. K. 
Herom i verden, sa' hun Tumpet-Maren til hendes barn. 

R K. M. 
671. Herom på sanden, sagde Maren Askes til hendes kat. 

C. Gr. 

Se nu, sagde Maren, hun lukkede honsene i ovnen. 

B. T. K. 

Herre Gud, sagde Sidse til Hans, er det vort hus, der er 

så revet i gavlen? Siges også således: Herre Gud, sagde 

Sidse til hus, er det vor Hans, der er så reven i roegen? 

Ch. w. 

Yi sidder alle godt, sa' Mette, hun sad på flæsket 

F. L. Gr. 
Plat, sa' Karen, hun faldt i asken. .Chr. R 

Det går i en slidning, sagde hun Merret om dommedag. 

J. F. 
Det ved den øverste, sagde Grete Frisens, hun turde ikke 

nævne Vorherre. p. K. M. 

Suppe, sa' Ka' Dej (Dager), hun rejste nordpå med mel i 

hendes pose. P. K. M. 

Supp', sa' Ka' Dager, hun gav hendes kat melgrød. 

P. K. M. 
Svup, sa' Ka' Svivens, da fes viben i persillebedet 

P. tL. M. 

681. Svit, sa' Gunder, hun danste. p. K. M. 

Det, der falder med hast 



g. Kj ællinger. 

Skal det være gilde, så lad det være gilde, sagde kjæl- 
lingen, hun kogte suppe på en hel gås. H. N. EUer: 
.... sagde kjæliingen, hun vendte den anden sild. 
E. R S, Eller: . . . sagde hun kjæliingen, hun smed 
den anden sild i panden. J. b., 8. EUer: . . . sagde 
kjæliingen, hun havde spist en skarnbasse og skulde til 
den anden. j. j., R 

Det er godt, når det gamle kan nå det ny, sagde kjæliingen, 
hun puttede den sidste mundfuld gås i gryden, då hun 
satte den første gjæsling på gulvet. K. M. R 

Det skal smage af noget, sagde kjæliingen, hun kløede sit 



440 Kjallinger. 

hoved over k&lgryden. e. T. K. Eller: ... hun i^ 
sin nakke over potten. Hern-B. 

Renlighed er en dyd, sagde kjællingen, hun vendte kend* 
særk til juleaften, r. p. r. Eller: Reenliheed ee et 
goo ting, saa kjæælingøn, hon vændø sin nathåwv*. få* 
aavtan. T. Kj. Eller: Renlighed er en velsignet tinr 
. . . vendte sin særk nytårsaften, da havde hun g* 
med den i syv år. D. J& 

A har ikke haft et rent fad, siden Slik døde, sagde ku- 
lingen om hendes kat E. T. L 

Det går smygende, sagde kjællingen, da red hun og t& 
RP.R Eller : Pyt, sagde kjællingen, hun red og fe. 

Velkommen i det gronne, sagde kjællingen, hun sked i * 
persillebed. E. T. t 

Kunsten stiger i mange led, sa' kjællingen, hun gik (krøb 
og sked. P. K. M. 

Der har vi spillet gående, sagde kjællingen, hun krob o: 
sked med hjulbøren på ryggen. Stevns. J. P * 

691. Det skal smage af noget, sa' kjællingen, hun fes p* 
kålen. E F. F. 

Det smager dog at noget, sagde kjællingen, hun kom arner 

i grøden. Ann.J 

Plump, sagde hun kjællingen, hun sked i hendes kjffrøe 

E.T.L 

Det var skidt, sa' kjællingen, hun bed i en lort 

P. LI 
Der ligger det skidt, sagde kjællingen om hendes klumper. 

R. P. K. 

Hver sin lyst, og hver sin måde, sagde kjællingen, han 
kjærnede med sin rage. A. B. B. Eller: Det går pt 
sagde æ kjælling, hun kjærnede med æ rage. E. T. K. 

Hver sin skik, sagde kjællingen, hun kjærnede med rag® 
og tog smorret op med visken, for det der ingen stn 
skulde komme i det F. L. Gr. 

Kunsten stiger, sagde kjællingen, hun kjærnede med hendes 

rageskaft Til at rage øssel ud af ovnen med. N. P. 0. 

Gode råd er dyre, sagde kjællingen, hun fejede sin om 
med sit strømpeskaft. L R. i. 

Den første nød må man se at knække, sagde kjællingen 
hun hug dejtruget til pindebrænde for at varme surdejen. 

av. 

701. A vel Dæælen komm mæ ha et rent, sagde Igællingen, 
og sparkede til lorten, så den røg op under sengen. 
Ojol. T. BeBL 



KjælUnger. 441 

Krummer er også brød, sagde æ kj ælling, hun åd muse- 
lorte. H. F. F. 

Hver sin lyst, sagde kjællingen, hun spiste med sine grise. 

F. L. Gr. 

Noget er bedre som intet, sagde kjællingen, hun slikkede 
æ gryde bag efter æ mynde. A. L. 

Tag til bund, I fremmede, og vær fornojet med, hvad der 
er, sagde kjællingen, og så fandt de karkluden. M. M. 

Hvor der er røg, der er også varme, sagde kjællingen, hun 
satte sig over en gåselort og frøs ihjel. Ant. N. 

Sådan skal det være, og sådan skal det gå, sagde kjællingen, 
hun dansede og fes. J.N.,L.B. 

Der ligger det skidt, sagde kjællingen om hendes smor. 

K. JdL K. 

Det bliver en varm dag i dag, sagde kjællingen, hun skulde 
brændes. P. J. 

Halloj, sagde kjællingen, hun faldt over en kampesten. E. T. K. 

711. Det går lystigt, sa' kjællingen, hun sprang over en 
harve. H. F. F. 

Det var der spil ved, sagde kjællingen, hun dansede med 
præsten. E. T. K. 

Må jeg ikke skjændes med ham, vil jeg slås med ham, 

sagde kjællingen om præsten. C. A. TL 

Oprindelsen kan søges i Hids herreds tingbog for 16?0. 
Gud stvr al hårdhed, sagde kjællingen, hendes vædder beste. 

E. T. K. 
Mener du, jeg drikker? sa' kjællingen, jeg ser så mænd 

aldrig brændevin i min mund. CL TV. 

Gudskelov en kan undvære det, sagde kjællingen, hun havde 
gået i 18 kirkesogne og kunde ikke få en pægl brænde- 
vin. E. T. K. 
livet er surt, sagde hun kjællingen, hun kunde ikke få 
uden 15 pd. kaffebonner. hun plejede at få et lispund. 

Mads J. 

A skidt, når hjærtet er frisk, sagde kjællingen med det 
vove ben. L. Fr. 

De skal alle den vej, sagde kjællingen, hun puttede gjæs- 
lingerne gjennem rendestenen, der stod soen og åd dem. 

Ann. J. 

Hvor jeg finder mine koster, der har jeg min tyv, sagde 
kjællingen, hun fandt sin mand hængende i hendes ny 
tojstrikker. M. M. 

721. Gud ske lov for den skjonne (gode)varme, sagde kjæl- 
lingen, da hendes hus brændte. Parmo K. 



442 Kjællinger 

Her er varmt og godt, sagde han kjællingen, da hun kae 
ind i Helvede. J. F. 

Vi skal alle den vej, sagde kjællingen, da hun så, de tete 
hendes son til galgen. H. 5. 

Hojt op og langt frem, sagde kjællingen, hun så op ni 
månen. IL 5. 

Det gale, det gale, det glemmer jeg aldrig, sagde kjæUingea. 
hendes datter døde af diarrhe. H. K. 

Tålmodighed, kom hid, sagde kjællingen, hun tabte sis eae 
sko i rendestenen. H. X. 

Morgenstand har gold i mund, sagde kjællingen, hun gik 
tidlig om morgenen med den sidste dyne på assistents- 
huset EL S. 

En sorg kommer aldrig alene, sagde kjællingen, i går døds 
vor fader, i dag faldt noget om og slog vore fedesrii 
ihjel. E X. 

Nu kan man da rigtig nok skjonne, at dagene er længtes, 
sa' kjællingen Stefansdag. jl E. J. 

Havde nær ikke været, sagde kjællingen, så havde a skfflfc 
en hare. R. P. B. 

731. Fersvoren ting går snarest for sig, sagde kjællingec 
hun svor på, at hendes son aldrig skulde blive præst 

C Gi. 

Der er skjæl på folk og kreatur, sa' kjællingen, hun meote 

forskjel. a. E. J. 

Kwåten æ fåginn, så' kjællingen, hun håd ingen tromfer. 

M. Balle, 

Her er dog en forbandet rivebund, sagde kjællingen, tos 
skulde rive hø og rev sig i enden. Kar.T. 

Storhed er så meget i verden, sagde kjællingen, hendesko 
beste. E. P. K. 

Tiden skal jo gå med noget, sagde kjællingen, kun kjobtt 
et spil kort. K.P.K. 

Lidt men godt, sagde kjællingen, han malkede sin kat 

Alle mand skal da også på den at ride, sagde kjællingen, 
da hun slog hendes kat X. K. J. 

A skal lære dig, der er en Gud til, sagde kjællingen, hus 
piskede hendes kat. RP.R 

Men den bider så godt som 20, sagde kjællingen, hun havde 
kun én tand. X. J. 

741. Det er mængden, der skal gjere det, sagde kjællingen, 
hun [solgte pundet for femten skilling og havde sefr 
givet en mark. S. D. 



Kjællinger. 443 

Det lider, sagde kjæliingen, hun malkede den første ko. 

K. H. 

Der er langt tilbage, sagde kjæliingen, hun så tilframme. 

A. H. P. 

Dette her er ejsen meget rele, sagde kjæliingen, da vidste 
hun ikke, hvor hun var. A. H. P. 

Jeg skal kurere dig, din æsel, sagde kjæliingen, hun bankede 
drengen. Ch. W. 

Luk din kjæbe og æd din dovre, sagde æ kjælling til 
hendes karl. Chr. J. 

Hvor det er dejligt at hare på, sagde kjæliingen, hun spilede 
hendes ører op som en prokuratorlomme. E. T. K. 

Ungdommen raser, sagde kjæliingen, hun hoppede over et 
kosteskaft e. T. K. 

Vorherre bevare min mund, a sæjer ingen ting, siger slad- 
derkællingerne, når de har fortalt alt det, dé ved, og 
noget mere til. E. T. K. 

For Gud er ingen ting umulig, sagde kjæliingen, hun 
ventede at vinde i lotteriet uden at sætte ind. H. N. 

751. Hvem véd Per Pårses lykke? sagde kjæliingen, som 

ventede at vinde i lotteriet uden at have seddel. 

H. N. 
Det er et frygteligt vejr til marken, sagde kjæliingen, hun 

sad i ly bag sin kjæp. D. J. 

Det ser galt ud a' marken til, sa' kjæliingen, hun sad i 

skruk bag en gjærdestav. j. Bergo. 

Det luner dog, sa' kjæliingen, hun stod i ly bag sin stav. 

J. Bergo. 
Rådent er snart brådent, sagde kjæliingen, hun rev øret af 

sin skurvede son. N. Joh. 

Rådt er snart brådt, sa' kjæliingen, hun brød sin finger i 

sin rov. P. K. M. 

Rodden er snart brodden, sagde den ene kjælling, hun rev 

(bed) øret af den anden. E. T. K. 

Hm, hm, sagde kjæliingen, hun kunde ikke læse. 

Ant. N. 

Hm, hm, siger de gamle kjællinger, de kan ikke læse, og 
de må ikke bande. Lov. H. 

Hårdt imod hårdt, sagde kjæliingen, hun satte ryggen (enden) 
imod kirkemuren, e. T. K. Eller: . . . sagde kjæliingen, 
hun sked imod tordenen. M. M. Eller: . . . sa' kjæl- 
iingen, hun satte roven imod et stengjærde. Ch. W. 

761. Der vil hårdt imod hårdt, sagde kjæliingen, hun satte 
sig på tjornegjærdet. Stevns. J. P. J. 



446 Karl og pige. 

pigen, hun så en hare, og hun skulde skaffe tre, inåa 

hun måtte blive gift L Fr 

Det går ad, sagde pigen om hendes mødom. £. T. K. Hk: 

Det begynder at gå ad, sagde pigen, der havde fedt 

syv born, da de spurgte hende om hendes mødom. 

E.T.L 

801. Det er med vilje gjort, sagde pigen, hun havde inga 
fader til sit barn. ET.t 

Det er ikke for tidlig, sagde pigen, hun fik barnet dagec 
for brylluppet P. Cte 

Der har I det skidt, det var det, a havde ondt af, sagde 
pigen om sit uægte barn. E Bl 

Det lettede, sagde pigen, hun fik to piger og en dreng 
Somme siger også: to born og en dreng, andre: fe- 
drenge og en son. E. T. K. Eller: Det lettede, sagde 
pigen, hun fik tvillinger. E. T. K. Eller: Det lindede 
sa' æ pige, da fik hun tvillinger, i. C. Eller: Det 
lindede, sagde pigen, hun fik to born (og en bælghind- 
ske og en skjærsliber og end et lille barn). P. J. 

Det er ikke ét, sagde pigen, hun fik to. H. E. 0. 

Det har ikke noget på sig, sagde pigen, hun fik et iok 
barn. E. T. K. Eller: Det har ingen ting på sig, sagde 
pigen, hun fik et nøgent barn. E. 1 1 

Det kommer aldrig til at gå, sagde pigen, hun fik et tø 
der kun havde ét ben. j. P. K.-R 

Så nær var jeg efter det, sagde pigen, da den, der s*i 
hende nærmest, blev budt op at danse. H. A. H. 

Tak for dansen, sagde pigen, hun fik ingen. E. T. K. 

Stakket dans er snart sprungen, sagde pigen, hun havde 
ingen fået. Lov. H. 

811. Der lå det skidt, sagde pigen, hun tabte barnet 

Chr. V. 

Det er øvelsen, der gjor det, sagde pigen, hun pustede lyset 

ud med hendes rov. E.T.L 

Kornet giver godt i år, sagde pigen, da hun fik en skjæppe 

af tre soldsving. EX. 

Ud og ind det er livets gang, sagde pigen. GL w. 

Når jeg kommer, så kommer jeg på én gang, sa' pigen 

hun faldt med doren ind i stuen. :c. Or. 

Havde æ haft noget at slå med, sagde hun pigen, da lå hiw 

i rislæsset J. F. 

Ja ja, det faldt da ikke i havet, sagde pigen, hun tabte et 

fad mælk. Parmo L 



Karl og pige. 447 

Immer lystig, sa' pigen, hun gik og sov. Chr. R. 

Her er meget endnu, sagde pigen, hun skrabte ud under 

sengen. Kar. T. 

Hvad der skal til, det skal til, sagde pigen, hun solgte sin 

særk og kjobte sig en krinoline. J. R, R. 

821. Som jeg gik, så faldt a, sagde pigen, hun vilde tale 

fint 0. B. H. 

Hvad man har med at gjøre, hænger ved en, sagde pigen, 

der hang en tarm ved hendes klæder. N. L. 



i. Forskellige næringsveje. 

Yi rejser, når katten kommer på taget, siger håndværks- 
svendene. M. M. 

Det trak, sagde snedkeren, han puttede sommet i lommen. 

P. J. 

Havde vi ikke lim og savspåner, mester, sagde snedker- 
drengen, så var vi to et par kludrere. P. J. 

Skarpt imod skarpt, sagde tømmermanden, han vendte øgse- 

bladet mod hundens tænder. H. N. 

Med det snareste det er om tre uger, siger skomageren. 

Ch. W. 

Det har ingen hast, sa' skomageren, han åd vælling med 

sin syl. Ch. W. 

Det gi'er sig, siger skomageren, når skoene er for små; det 

krymper ind, siger han, når de er for store. M. M. 
Søen tærer, sagde skomageren, han trådte over rendestenen 

og drak en snaps. H. N. 

831. Når det kommer, så kommer det alt sammen på én 

gang, sagde hjulmanden, da kom der to drenge og 

bestilte hver en trille. |P. Er. M. 

Du er en omløber og en sammensætter, sagde manden til 

bødkeren. H. N. 

God morgen, piger, sagde bødkeren til karlene, da mødte han 

dem i forstuen. A. M. 

Det ligger ved håndteringen, sagde rebslåeren, de spurgte, 

hvordan det kunde være, det gik så meget tilbage for 

ham. Ch. W. 

Nu skal det stoppe med brændevinet for denne uge, sagde 

rebslåeren, da han gik i seng løverdag aften. H. Br. 
Ben rov, skolemester, sa' slagteren, han klappede grisen i 

enden, da han havde skrabt den. Ch. W. 



448 Forskjellige næringsveje. 

Det var et skræntslag, sagde slagteren, ban vilde slå kos 
for panden, men traf den i rumpen. A. E. J. 

Hårdt imod hårdt, sagde slagtersvenden, da han brugte epes 
imod hundens tænder. H. N 

Det kommer an på en retfærdig sav, sagde savskjærø«. 

H. >*. 
Yi er alle mestre, sagde mureren, da skorstenen faldt 

P.J. ^ 

841. Det er da et held, man ikke falder længere end Æ 

jorden, sagde mureren, da han faldt ned af asketruge: 

Ruder ud, sagde glarmesteren, han kunde ingen sætte mi 

Loy. H. 

Ruder ud og vinduer ind, siger glarmesteren. MortE. 
Ruder ud, sa' glarmesteren. Hele vinduer, sa' svenden. 

P. Køn* 
Ruder ud, sagde han æ glarmester. £. T. L 

I kortspil. 

Vi tjener vore penge let, vi, som bærer de sorte ktøa 
sagde skorstensfejeren til præsten. £ & 

Nu kommer vi efter tegningen, sagde maleren, han sked 
på væggen. j. P. P. 

Sådan er ed, når en fosker æ te snakkels, så æ måler, <b 
a lim å kriid han båged sæ en bakkels. J. C M. 

Her går vejen til armod, sagde smeden, han lå en morgen- 
stund midt på vejen og havde sovet rusen ud. L Fr. 

Bitter død, min bælg, sagde han smeden, da brændte 
smedien. J. F 

851. Å Herre Gud, a trower F. t mig, a hår slawen o* 
rent ihjel, sagde smeden i Ørum, han faldt ned af taget 

RBr. 

Forvar mine instrumenter, sagde soldmageren, han havde 
et pølsehorn og en syl. N. Joh. 

Når det kommer, så kommer det på én gang, sagde hans 
skrædder, da fik han (et par bugser) et par lufhand- 
klæder at bøde juleaften. BL F. F. Eller: . . . «g* 
skrædderen, han fik et par hoser at forsåle nytårsaften 
F. L. Gr. Eller: ... alt sammen på én gang, sagde 
skrædderen, han fik en vest at vende til juleaften, 

E. 1 1 

Det var skidt, sagde skrædderen, han åd (bed på) lorten. 

'kke nogne syle, sagde skrædderen om synålene. CL*, 
j for Fanden, sagde skrædderen, han kunde ikke ligg ? ] 
sengen for lus. j. G. P 



Forskjellige næringsveje. 449 

Vi har vort ovenpå, sa' skrædderen, han red på bordet. 

A. G. 
Kunsten stiger, sagde skrædderen, da ban faldt ned af 
bordet. Eller: . . . han flyttede op på kvisten. 

A. B. A. 

Der faldt noget ned, sagde skrædderen, han drattede under 

bordet H. N. Eller: Hvad var det, der faldt ned? 

sagde skrædderen, han faldt under bordet. j. j., R. 
Det er en anden ting, sa' han æ Pilskrædder, da kaldt' de 

ham en tyv. E. T. K. 

861. Man skal passe sit snit, sa' skrædderen, han fik en 

kjole tilovers fra borgmesterens vest. Ann. J. 

En skal være om sig, sagde skrædderen, han stjal en klud 

fra sine egne bugser. Mads J. 

Vanen gjor det, sagde skrædderen, han stjal en lap af sine 

egne bugser. E. T. K. 

Nå, er de her, sa' skrædderen om spøgelserne, da de tog 

pressejærnet fra ham. Ch. w. 

Alt med mål, sagde skrædderen, han bankede sin kone med 

et alenmål. Det tyske: Alles mit "maszen. M. M. 

Det ene er som det andet, sagde skrædderen, han så på 

sine ben, og de var begge skjæve. j. Sch. 

Det går godt, sagde skrædderen, da de gik over hans ben. 

Ant. N. 

Hvad der skal til, det skal til, sagde skrædderen, han solgte 
sine bugser og kjobte en paryk. H. N. 

Det er nu en gang min bestilling at gjøre knuder, sa' 
skrædderen, han stod for retten. H. H., Hj. 

Det løber op, sagde skrædderen, han syede for hele byen. 

Stevns. Han mente, at det løb til mange penge. J. P. J. 

871. Jeg syer, og min kone syer, og min datter syer, og det 
løber sgu op, sagde skrædderen i Fensmark. Ch. w. 

Når folk for spøg sagde, at det var farligt, så rig han blev. 

Det er lidt nok, som kan gjøre stor fortræd, sa' skrædderen, 

han snublede over hølæsset. Ch. W. 

Vil du sparke, sa' æ skrædder til æ kat. E. T. K. 

Den gode presning gjor så meget, sagde skrædderen, han 

havde syet lommen i ærmegabet. F. M. 

Det retter sig nok, sagde skrædderen, han syede ærmerne 

i lommehullerne. S. P. J. 

Lige tapre, sagde han æ skrædder, han slogest med æ kok 

på æ mødding. H. F. F. 

Her skal dog lugte af mad, sagde skrædderen, han kastede 

et sildehoved i ilden. E. T. K. 

29 



450 Forskjellige næringsveje. 

Det kan aldrig glippe, sagde skrædderen, med at tage tiV 
unger på isen. Ant Aafr. 

Vorherre kommer nok noget i dem, sagde skrædderen, bi 
hængte poserne op på hanebåndene. P. J. 

Så jawnt, så' skræeren, han re; po deje (j: diget). E.T.L 

881. Det er skidt, sagde skrædderen, han bed i (id) en kr 

E.T. L 

Det fylder altsammen, sa' skrædderen, han slugt' en los. 

Lemvig. P. K. 

Det var lumpent sa' skrædder Busk (Vendt), da kunde br 
ikke sove for lus. S.R 

Det var snært klippet, sa' skrædderen, han klippede rovs 
af en lus. Kit 

Frisk mod er en god ting, sagde skrædderen, han sluge 
med en loppe. M. H 

Hvis der er nogen, som har derimod, han sige til i tide >•: 
siden tie stille, sagde skrædderen, han red ad kirken t: 
på sin so. A. EJ 

Det var en god handling, sagde mølleren, han kjobte cd > 
om morgenen for 12 rdl. og solgte den om eftermiddag 
for 20. RBr 

Det bliver hårdere for dig end for mig, sagde møllen 
han havde kun to mænd at male for, for han toldet? 
godt. E. T. K 

Det er lysten, der driver værket, sa' malieren, han hu* 
ingen vand. P.B 

Nu kniber det, sa' mølleren, da han kom til det syven^ 
bud. j. Schi. Eller: . . . han skulde lære det $nerie 
bud. R R S. 

891. Det er aparte gryn, sagde mølleren om muselorterr. 

av. 

Det var en anden kjærne, sagde mølleren, han bed i $ 
muselort E. T. I 

Kan I ikke lade den tolde, som tolde skal, sagde mølierec 
da han toldede, konen, svenden og drengen havde tolde: 
forud. R X 

Tag to, sagde mølleren til sin kat, som skulde fiske tø 
møllegjæsten, mens karlen toldede. Denne tog to "• 
toldede to gange), men katten tog ingen. l Se*. 

Ret gjor (giver) os alle nok, sagde mølleren, han toktø* 
med driftetruget. E. T. K. Eller : Det skal være nt 
sagde . . . Henn. B. 



Forskjellige næringsveje. 451 

Jeg vil gjærne, at folk skal ha', hvad de skal ha', og knap 

det, sa' mølleren, han toldede. K. P. D. 

Bet og skjel, sagde mølleren, han toldede med skjæppen. 

Herm. B. 

Det fejler ikke, sagde han æ møller, han toldede med æ 
driftetrug.* p. k. M. 

Havde pral ikke været, havde jeg været af min mølle for 
længe siden, sagde mølleren. L. Fr. 

Der forsnuffelt a mæ, sagde møllersvenden, da han faldt ned 
i pillegraven. M. M. 

901. Der har vi hamlen, sagde bryggeren, han sked i 
mæskningen. p. j. 

Gud bedre os alle tretten, sagde pottemanden, han lå i vej- 
grøften med tolv potter og så sig selv. r. p. r. 

Gud hjælp os alle tretten, sa' han æ pottemand, da dumpede 
han ned af æ loft med 12 potter, j. f. Eller: . . . 
sa' pottemageren, han faldt i åen med et dusin potter. 

J. C. M. 

Æ har slet ingen held med mig, sagde han æ pottemand, 
da væltede han med et læs potter, o. J. Eller . . . 
sagde han æ pottemand, da havde han vælt' tre gange. 

H. F. F. 

Tænkte a ikke nok, a skulde slå meget i stykker i år, sa' 
han æ pottemand, han hørte æ stork knæbre og skulde 
se efter den, og så væltede han med alle æ potter. 

J. B., S. 

Det var en anden snes, sagde ålemanden, han havde kun 
nitten (segsten). E. T. K. Eller: . . . sagde ålemanden, 
da var det endda den samme. C. Gr. 

Der er liv i kludene, sa' pjaltkræmmeren, lusene krøb 

omkring i pjalterne. K. T. 

Nu skal vi have fred, sagde æ spillemand, lav den sidste 

stræng brast A. L. 

Nogea nåde er god, sagde spillemanden, de gav ham et 

ørefigea. K. T. 

Noget er bedre end intet, sagde spillemanden, han fik en 

lussing. £. t. E. Eller: Krummer er også brød, sagde 
... U. N. H. 

911. I dag for penge, i morgen omsonst, siger kromanden. 

H. N. 

Det er ikke så sent, folk er jo oppe endnu, sagde gjæsten, 
kromanden mindede ham om, at det var over sengetid. 

Ch. W. 
29* 



452 Forskjellige næringsveje. 

Det er vore venner, vi skal leve af, siger handelsmænd**: 
..vore fjender kommer ikke til os. EK.E 

Det varer til evig tid, sa' kræmmeren, og når det ikke <1ek: 
mere, kan fruen bruge det til et uuderskjort CL v. 

Noget for noget, sagde kræmmeren, han gav en synå! f-r 
et måltid. Henn. B. 

Hvis man skal tærske rent, må man dø af snit, si*r 
tærsfcemanden (når man klager over, at der er for man** 
kjærner i vipperne), jeg har kjendt en, han satte is 
ned og gav sig til at pille dem ud med fingrene, me? 
han blev ej en gang færdig med det første udlæg, a 
dode Kan. Ct. V. 

Hvem véd Per Pårees lykke? sagde tærskemanden, han re«. 
på lodoren. H. S 

Man må gå på jorden, om den så var gloende, nej, sa sst- 
ter jeg mig hellere i min båd, sagde fiskeren. 

Det kan ikke føde sin mand, sagde fiskeren, han var [s 
havet og spiste otte fisk der ude. og der blev kun is 
til hans pari Maren B. 

Das her kaptajn, das lojtens hund har bidt rewen af då 
får, sagde fiskeren til en strandet kaptajn, da lojtnantefc 
hund havde bidt hans får. 1. E. J. 

921. Begge gode, stop i sækken, sagde munken om ostene. 

Hem. B. 

Det er mikker til makker, sa' æ bøddel til æ rakker. 

MM. 

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, sagde bøddelen ti. 

rakkeren. P. J 

Sést du dat, min bro'r, sagde rakkeren til katten, her er er. 

messer, som kan skjære. E. 1. 1 

Ryk, sagde rakkeren til hunden. H. A. H 

Såst du (så du dette), sagde rakkeren til katten, han rø 

ved at hænge den. N. Job. 

Det er god mad, det er synd at spilde den, sagde den w& 

rakker, han brækkede sig. E. T. £• 

Det er ikke alle vegne, man kan kjere med fire, sag^e 

rakkeren, han agede greven til galgen. H. >* 

Lige born leger bedst, sagde fiseren, han fik skiderea> 

datter. K. Jot 

Det er af vore folk, siger kjæltringeme. M. M. 

931. Lad det vare (holde), men det kan, sagde kjæltringertt 

de viede hinanden. E. T. £ 



Forskjellige næringsveje. 453 

Plump, sagde kjæltringen, han kylte et brød i dammen, fordi 
det var muggent M. M. 

Det var lystmad for mig, sagde kjæltringen, da dé bød barn 
ærterne, som hunden havde skidt i. M.'M. 

Der er ondt inde, sa' stodderen, han pikkede på sin rov. 

A. C. C. G. 

Plump, sagde den store stodder i havet E. T. K. 

Man kan altid slå af, sagde tiggeren, han bad om 8 skilling. 

Ann. J. 

Pas mig op, sagde æ stodder, a er det værd. a. H. S. 
Man skal da være et sted mellem himmel og jord, sagde 

tyven, de traf ham i spisekammeret Præstø. Chr. w* 
Jeg skal jo være ét sted, sagde tyven i kramboden. 

C. Sor. 

Nu skal det høre op, sagde tyven på nytårsmorgen om æ 

stjælen. E. T. K. 

941. Så begynder vi på ny, sa' tyven, han stjal nytårsmorgen. 

Enø. P. C. H". 

Gjor nu ingen knuder, sagde tyven, de knyttede strikken 

om hans hals. Ann. J. 

Som jeg tror, sagde tyven, han sad i honsehullet K. M. R. 
Jeg vil selv vælge strikken, sa' tyven, han skulde hænges. 

A. jL. J . 

Nu gik min pibe ud over de narrestreger, sagde tyven, da 
han skulde hænges, og han havde just lov til at røge 
en pibe tobak først, men der i det samme blev råbt: 
pardon. E. T. K. 

En skal blive ved, hvad en har lært, sagde tyven, men det 
måtte a ikke. E. t. K. 

Rør mig ikke ved min hals, så ler jeg katten syge mig 
ihjel, sagde tyven, han skulde hænges. p. o. 

Han var kilden. 

Skal jeg tyv hedde, vil jeg gjøre pølser fede, sagde tyven. 
Stjålen penning gjælder så meget som en anden, sagde 

tyven. E. T. K. 

Galge, stå på din ret, sagde tyven i havsnød. 
951. Der bliver ingen stads at se, for jeg kommer, sagde 

tyven, der skulde hænges. A. L 

Tag du dit, så tager a mit, sagde tyven til prokuratoren. 

Mads J. 

Får man noget, så har man noget, sagde tyven. H. N. 

Skal det være gilde, så lad det være gilde, lad mig så få 
en sild endnu til mig og mine folk, sa 9 skipperen, og 
de var syv mand. Chr. W. 



454 Forskjellige næringsveje. 

Alt må losses, sa' han æ skipper, da smed han hans ko* 
over bord. i. r. 

livet er fjært, sa' matrosen. C. S*. 

Det var den første ret, sagde kokken. Henn. E 

Å, Til han ikke ride lidt af vejen, mens jeg får denne eaé 
gjort fast, sagde matrosen til en mand, der gik md 
sporer på nede ved havnen. Sor. R 

Bider det ikke her, så bider det vel et andet sted. sar,? 
matrosen, han anglede i rendestenen. H. Br. 

Man kan vænne sig til alting, sagde matrosen, da præsts 
talte med ham om det hede Helvede. H.Br. 

961. Det trak, sagde matrosen, han puttede sommet i lom- 
men. 1. T. L 

Jeg kjender mine lus på gangen, sagde matrosen. Th. J. 

Først damerne, sa' matrosen, han skulde til at kaste ore 
bord. H. Er Hj. 

Damerne først, sagde matrosen, han kastede sin kone ad tf 

doren (over bord). F. R 

Lad gå, sagde matrosen i steden for ja, da han skolde vi& 

E.T. K. 

Det kalder jeg ikke at slås, sagde matrosen, når du girer 
pryglene, og jeg får dem. fl. S. 

Du gjor nok ild på med to pinde og en kattelort, sag& 
matrosen til kokken. Sor. E 

Kok, sagde matrosen, smager du inte .på maden, så shl fa 
også begraves under skorstenen. Sor. IL 

Stop, sa' matrosen, han skulde sige amen. Chr. B. 

Der er delte meninger om tingene, sagde matrosen, hu 
skulde have tamp. ju£J 

971. Nu kan jeg nok selv, sa' matrosen, han havde bedt til 
Vorherre, så længe faren stod på. Ann. J. 

Skal der være gilde, så lad der være gilde, sagde matros«, 
han kjobte et halvt æg. Ann. J. 

Når I prygler, så prygl, og når I præker, så præk, men 
P r ygl og præk paa én gang er for meget, sagde ma- 
trosen, da skibspræsten under executionen holdt for- 
maningstale. E N. 

Jeg mærkede nok, at den svajede, men jeg troede, den koffl 

igjen, sagde matrosen, han væltede på landjorden. 

BLRS. 

Til vinter tærsker vi bønderne for føden, sagde matrosen. 

Sor. E 

Bryst og bringe, lår og vinge det bringer du i kahytten. 



Forskjeliige næringsveje. 455 

og resten til de syv syge, der ligger i låsten, sagde 
kaptajnen til kokken. M. M. 

Fattigmand skal F. annamme mig også være glad, sagde 

kaptajnen på Oronnebjærg, hans rogter havde sig en rus. 

Chr. W. 
Næsen lige nd, om så jer oldenio'r kom ridende forbi på 

en gedebuk, sagde officeren til soldaten. M. M 

Det siger ikke noget, sagde majoren, så faldt han af hesten 

og stodte næse og mund i blod. Al. H. 

Det er det fine af spillet, sagde trommeslåeren, da han 

krøb ind i trommen. M. B. 

981. Å, det var da ingen herregård, sagde soldaten, han fik 

femten rottingslag« E. R. SI 

Søen tærer, sagde landsoldaten, han gik over Norrebro. 

H. N. 
Giv mig alt det, du har, sagde soldaten, så kan vi intet 

tage fra dig. E. T. K. 

Landål er lige så gode som vandal, når edderposen bliver 

tagen af dem, sagde soldaten om hugormen, han vilde 

have stegt Katr. G. 

Gud giv os fred og ro i vore dage, så skal vi tjene kongen 

huld og tro, siger landsoldaten. H. N. 

Flejs, æ de flejs, de æ ju'tte andet end et stuert bejn, sagde 

dragonen, da hans vært i Holsten gav ham suppekjød 

at spise med de ord: Nehmen sie fleisch, lejet (o: tag 

flæsk, folk). Herm. P. 

Å, sikken et smadderi du ligger i, Jenslil, sagde soldaten, 

han havde taget en pistol, der var ladet med løst krudt, 

og fyret den af mod sit eget hoved. M. J. 

Til den, der bilder sig ind at være ulykkelig. 
Hwæ si løst, sa' soldaten, ban drak, mens de andre slåst 

R. P. R. 

Den agerkål står godt, sagde kongen til nogle bønder, han 

vilde give sig udseende af at forstå landvæsenet. M.J. 
Courage, madam, sagde doktoren til den døde so. 

Herm. B. 

991. Ja sluk lyset, for det, der er spart, er også i behold, 
sagde doktoren, han kom til en patient, og konen sluk- 
kede lyset A. E. J. 

Ja, så må vi prøve noget andet, sa' doktoren, da amerikansk 
olje ikke hjalp for hovedpine. Ch. w. 

Yes, sagde studenten, han snakkede al tid tysk. a. G. 

Jeg spiser, min ladefoged får mad, men du æder, din hund, 
sagde herremanden til hovbonden. L. F. 



456 Forsk jellige næringsveje. 

Er det noget at vræle for, sa' skytten, han skød sin kaii i 
maven. H. E. H> 

Lykkelig den, der kommer først hen, sagde bonden, haa* 
ron vædder var død. Lær. & 

Jeg er ikke så fin og kan nok spytte på gulvet, sad*: 

bonden, da man satte en spyttebakke hen til barn. 

B.H.&. 

Det havde a ikke tænkt, sa' bonden, han væltede i grøftet 

F. LGr 

Skål, sa' bonden, han drak tevand (kaffe). Or. w. 

Vi har immer vinden på vesten, sa' bonden, han trak trojec 
af. H. EL Hj. 

1001. Hver sin lyst, sagde bonden, han drak, mens herre- 
manden dansede. K. I. 

Langt fra er godt mod fare, sagde bonden, da han råbte 
bæ til skildvagten (i tilbørlig afstand). H. X. 

Det er bedre at sove sig arm end at slide sig arm, sa^te 
bonden i trældommens tid. H. >". 

Lidt for pengene, sagde bonden, der i krigens tid skolde 
kjøbe champagne for 4 sk. og fik kun proppen at lugte 
til. E X. 

Gå nu i jer seng, folkens, I skal tidlig op i morgen <x 
æde, siger husbonden. MadsJ. 

Hvad Fanden, kan du også røge tobak, din knægt sagde 
husbonden, da han så drengen gå over gården med en 
lang pibe. Ja, svarede drengen, for det er en af dein 
til en mark læsset. E. T. L 

Morgen og aften byder sig selv, og vor mo'r råder for mid- 
dagen, sagde husbonden til sine tjenere. a. E. J. 

Å skidt, æ nat er vor egen, siger tjenestefolkene. 

MadsJ. 

Du kan sagtens synge, du har ikke byg at sælge, sagde 
gårdmanden til husmanden, da bygget var faldet i pris 

J. A. Bo. 

Det var godt, om det kunde ske, mens vi har vejret, sa 
husmanden, som bad sin husbond om at hente sig et 
læs brænde i frostvejr. Chr. V. 

1011. Svedsker på fisken, sukker på kagen — det smager 
godt, jeg bliver ved at æde, sagde husmanden, han nr 
til gilde. Ol W. 

Nå, så det er frihed, sa' herremanden, da husmanden red 
et valg fik flere stemmer end han, må vi så blive fri 
for den velsignelse. A. E. J 



Forskjellige næringsveje. 457 

Di æ Faen fiise mæ en hal te å preek, sagde husmanden 

til præsten, som havde holdt prøvepræken. £. T. K. 
Småt er det, men rent skal det være, sa' husmandskonen. 

H. F. F. 
Det er en god kniv, når den bliver stenet, sådan siger 

hyrderne om deres knive. A. E. J. 

Det er farligt vejr ud til marken, sagde hyrden, han stod i 

skruk bag sin stottekjæp. H. N. 

Skovly er god, sagde æ hjorde, han sad under æ piskeskaft. 

E. T. K. 
Kan bymændene tåle det, så kan jeg sagtens, sagde hyrden, 

de havde slået hans ben over. F. L. Gr. 



. 1 Dovne, gamle, rige o. s. v. 

For jeg skal levne, for skal jeg revne, siger frådseren. 

F. L. Gr. 
Har 12 ikke kunnet drive os ud, så skal 1 endnu mindre 

kunne, siger natravnene. H. N. 

1021. Jeg hører nok, du klukker, men jeg kan ikke hjælpe 

dig? 8 & gjærne jeg vilde, sagde drukkenboldten til 

skjæggemanden, da han faldt om med den på isen. 

H. A. H. 
Jeg har tabt måden, sagde den fulde mand, derfor ligger 

jeg på gaden og leder efter den. H. N. 

Nej, det er lige så umuligt som at krybe op til månen, 

sagde den fulde mand, han vilde rejse sig op. 

Parmo K. 

Det smager noget slap til en mark flasken, sagde den fulde 
mand, da de gav ham en dram vand. M. M. 

A slægter min fader og min moder efter, sagde han æ 
dovne dreng, min fader han vilde altid tidlig i seng 
om aftenen, og min moder hun vilde altid ligge længe 
om morgenen. P. K. M. 

Når jeg har aftorsket, har jeg opædt, siger den dovne. 

H. N. 

I morgen er det søndag, sagde den dovne, så kan bæsterne 
da hvile, flan mente sig selv. J. P. J. 

Gesvindt, sagde den dovne, han brændte sig. Ant. Andr. 

Hm, siger de gamle, når de ikke kan se at læse. 

J. G. P. 

Nu i Guds navn, siger de gamle, når de skal til at kjøre 
ned ad en bakke. J. G. P. 



458 Dovne, gamle, rige o. s. v. 

1031. Vorherre skal have tak, a så ingen ynk på det *t 
gav lige et suk, og så var det henne, sagde den pak 
mand, da hans forfaldne hus blæste om kuld. 

Kitr. G. 

Nej, hvad om du havde set mig i mine unge dage, fe 

kunde a noget, siger den gamle. MadsJ. 

Nu har han ende på hans, vi andre står vores for, saple 

den gamle mand, han så en tyv, der var hængt 

RP.fi. 
Man må se med sine egne dine, sagde den blinde mani 

X.P.B. 

Lad os se os for, sagde æ blinde mand, han kunde ikke. 

LT. L 

Er det ikke bedre, så er det skjonnere, sagde den blinde. 

HeraB. 

Skal jeg rejse mig op, sa' den lille mand, han stod p 
vognskrinet AntAnfr. 

Der er forskjel på grød og skover, endda de er kogt i 
én gryde, sagde den rige mand til den fattige, da de 
var til gilde, og de var endda brodre. E. T. t 

Kunde a blot komme på mine knæ at sidde, så mi anwd 
kysse mig i min rov, sagde den fattige mand. 

Sar. H. 

Hvad dér skal til, det skal til, sagde den fattige frue. bon 
kjobte et sølvhalsbånd til sin skjødehund. H. >'• 

1041. Hvordan går det? sagde den enojede til den hilfe 
Som du ser, svarede han. H.> T 

Nu står hospitalet ikke længe, sagde gangkonen, hvis 
ikke bliver flere syge i byen. ES. 

Har De kager af den mosaiske troesbekj endelse? spurgt? 
damen en Jødinde, der stod i en kagebutik, hun syntes 
ikke, hun vilde sporge om jødekager. Uh. *. 

Svip, sagde vildmanden, han var ene inde. J. G. P 

Det går altid ud over de fromme, sagde trolden, han hængte 
fast i et torngjærde ved hans skindbugser. R. P. B. 

Det var én, sagde trolden, da tog han to skræddere. 

tit 

Vi flytter, sagde nissen, han sad på det bagerste 1» 

IL ^* 

Jeg er ikke ræd for at undløbe, sagde krysteren, han skulde 
have bank. A. & J 

Nix fler vælling, mo'r, sagde sonnen til sin moder, tø 
var kommen hjem fra Holland og sad og søb vælling 

A. £ •■ 



Dovne, gftmle, rige o. s. v. {59 

Det var ærgerligt, sagde Fynboens dreng, koen sked på 
hans meldmad. j. j., R. 

1051. Læ dem så båkes ve mæ 'et, så' han Påbøl dreng 
om æ meldmad, han var bleven vred og vilde ikke 

have meldmaden med, men slængte den fra sig. 

P. J., Dr. 
Gud fri os fra Tyskerne, siger de jyske bønder. H. N. 

Det kjender Herren, sagde David. A. E. J. 

Når man ikke véd, hvad der sporges om. 

Das ist nicht i den gååd, das ist omm i en åån gååd, sagde 
borgerkonen i Ringkøbing, da Tyskerne spurgte om vej 
til bageren. Maren B. 

Skidt, sa' skråeren, han bed i en lort K. L., K. 

Du kommer da aldrig levende ud af verden, sagde smede- 
konen til sin mand, han kom hjem og var fuld, enten 
falder du og slår dig ihjel, eller du drukner. L. Fr. 

Småspinde, er du inde, nu rider rupniskrup til kirke, 
sagde grovspindersken til finspindersken, de havde kap- 
pedes om ved spinderokken at tjene til en hest, og nu 
holdt hun uden for på den. L. Fr. 

Den gang vi var piger, da var der piger til, siger de gamle 
koner. A. E. J. 

Det er farligt, så her er blevet hojt til loftet, siden bjælkerne 
er blevne lagte ovenpå sylden, sagde kvinden, hun mente 
lægten. • Ant N. 

Ti har jo været på (hoj-) skole sammen, sagde den ene til 
anden, han mente tugthuset. Mads J. 

1061. Hm, hm, sagde a til mig selv, a var ene hjemme. 
Lov. H. Eller: Herre Gud, sa' a til mig selv, da var a 
alene hjemme. P. K. M. 

Å ja, sagde hun, og så græd han. C. Gr. 

Lad gå, sagde barnet, det gjorde på sin moder. F. L. Gr. 

De er så mind et godt vær no om daww for æ kål å æ 

kråjt å æ bynner å æ laen, siger æ stadsfolk. j. F. 

Kom til mig (kom igjen), sagde Vorherre til Gammel-Ane. 

E. T. K. 



g. Præst og degn. 

På en måde, sagde bispen, de spurgte, om han var gift. 

Bov, sagde Ballum præst, da rendte han næsen mod alteret. 

A. H. P. 



460 Præst og degn. 

Det går an, sagde Spandet præst, de bar ham til kros i e: 

torvekurv. A. L 

Hæær gjælder ingen rang, så' æ præst, han Iø ved e se 

å æ bil, da di væ/dt. V. M 

Man får sige, hvad man kan hitte på, sagde præsten, har 

skulde præke. E. T. L 

1071. Den holdt, sagde præsten, han havde dobt et ban 

Han skyndte sig nemlig at blive færdig med dåbshandling«, i 

han havde i forvejen sat sin pibe fra sig, og da hu nr 

færdig, tog han atter fat, tog et par hastige tab og «N'. 

den holdt F. P. J. L 

Jeg kan godt gjøre det,' men det nytter ikke noget, si tap 
vinden står i den side, sa' præsten, han blev anmodet 
om at bede Gud om regn. H. R, Hj 

Born, her hjælper hverken syngen eller beden, her m* 
gjødning til, sa' præsten til sine sognebeboere, de kom 
forbi en ager med ringe afgrøde. A. E. J 

Det lyer dog noget, sagde præsten, han havde Set ha&> 
hus lægtet K. P. B. 

Nu skal det holde, så længe det kan, sagde præsten, da 
han havde viet et par kjæltringer. IL i 

Det er så fedtet, sagde præsten, han tog lys af formen. - 
Da er det vel ikke mere fedtet for dig end for mig* 
sagde degnen. MortL 

Men gjor, som du vil, sagde præsten, da han havde *& 
menigheden vejen til Yorherre. * HermR 

I skal ikke gjøre, som jeg gjor, sagde præsten, men som 
jeg siger. L Ft. 

Det er godt til et sultent menneske, sagde præsten om den 
tykke meldmad. S. L 

Tryk, sagde præsten, han holdt barnet frem. EN. 

1081. Gud giv os husfred og landefred, sagde præsten, og 
bonden svarede: Give Gud os bare landefred, hnsfow 
kan vi selv skaffe. H. >* 

Nu ligger du der på din bare, vi ses på den anden side 
af grøften, sagde den tyske præst i sin ligpræken. 

Chr. V. 

Jeg tror, at verden falder, sa' præsten ved et sogneråds- 
møde, en bonde talte imod ham. a. E. l 

Det er strængt det bondearbejde, sagde kapellanen, der 
kom tvillinger ind. Katr. 0. 

Den kan bruges, mente præsten og degnen, da de slog** 
om en ojeløs knap. j. c. M. 

I min tid var det godt latin, siger Per Degn. H. >* 



Præst og degn. 461 

?estina lente, sagde Ribe degn, han spiste vælling med en 

syl. H. N. 

Begynd, begynd, sagde Ry degn, når han mødte skoleborn 

på gaden, for at de skulde læse for ham. H. N. 

Sådan vil de komme, sa' Søby degn, han faldt på hovedet 

ind ad kirkedoren. M. G. A. 

Der ligger nøglerne, sagde Ågerup degn, han var den sidste, 

som gik af kirken. De andre var gåede, fordi prækenen 

var for lang. H. N. 

1091. Her er livet, sa' Torup degn, han slog sig på sin 

mave. F. P. J. L. 

Det er en træls hund, sagde han degnen om salmen. 

I. K.. N G. 
Kunsten stiger, sagde degnen, han slukkede alterlysene med 

en fjert. H. Br. 

Led os ikke i fristelse, sagde degnen, de satte den tredje 

flaske ol for ham. Maren B. 

Det er skjørt, det skidt, sagde degnen om drengens øre. 

EL K. K.. 

Nu er turen til mig, sagde degnen, trolden løb med præsten. 

E. T. K. 
Stop, sagde æ degn, da vilde han sige amen. j. a. J. 
Den salme kan vi alle, sagde degnen, han var ene i kirke. 

M. Balle. 
Straf skal der til, sagde han æ skolemester, han åd æ borns 
meldmad. H. F. F 



h. Jyder, Fynboer o. s. v. 

Bliv ikke vred, sa' Jyden, du har dobbelt umage med at 

blive mild igjen. H. V. R. 

1101. Tag den med ro, sagde Jyden til Kjobenhavneren, 

der vilde rykke ploven. Chr. J. 

Min faders blod er i mig, sagde æ Skymbo (o: Skyumbo), 

han slog i hans mødding med æ knytnæver. Chr. j. 
Ær dig selv, sagde Jyden. F. L. Gr. 

Stå bos, sagde Jyden, han kunde også latin. E. T. K. 
Lidt kan pryde en karl, sagde Jyden, han fik sporer på 

træskoene. V. F. 

Se so, sagde Jyden, han red på galten. E. T. K. 

Når et arbejde er færdigt. Trykket lægges på »so«. 
Skal vi slås, sagde Jyden, så gå uden for, a bliver her 
inde. E. T. K. 



462 Jyder, Fynboer o. s. v. 

Hvor der er røg, må også være ild, sagde Jyden, han 
tændte sin pibe ved en gåselort D. J. 

Det varmer, sagde han Jyden, han sad ved den ellen* 

kaffepuns. U. K. E 

Det læer dog, sagde Jyden, han stod bag en gjærdestare. 

P. J. 

1111. Det lysnede, sa' Jyden ved Frederiksstad, da hjm 
brændte. Ann. J. 

Den gang te a war i Kjovvenhawn, da så' a jæ te mr 
sjæl, sa' Jyden, da han var kommen hjem igjen. 

Ch.W. 

Kom hu med fisken, sagde Jyden, da han havde spist den 
som plukkefisk. E X. 

Rend I andre nu, for a er skodt, sagde Molboen, da ty- 
stagen ramte ham i nakken. £. T. £ 

Ingen frådseri, sagde æ Fynbo, han havde ædt 19 skant- 
basser, og de bød ham den tyvende. Eller: Dær? 
mååd mæ slekeri, så' æ Fynbo, han håd æt nefen skann- 
bassier å vild e* ha flejer. YUJlM. 

Den brede ende er tilbage, sagde Sjællænderen, p. V. 1 

Nu må jeg le, sagde Svenskeren, han gik på vejen o; 
græd. H. X. 

Så længe denne krig varer, får vi ingen fred, sagde Ir- 
lænderen. E >" 

De sku jaj sgu ha gert sa' Jøden, da kanariefuglen tabte 
noget i grødfadet, så sku vi hert en skrålen på madam- 
men. Ol V. 

Det kom si wol, sa' Tyskeren, han kunde ikke skide. 

J. CM. 

1121. Det var goes du, sagde Tyskeren til JræveungeD. 

han gav den en lussing. X. Jok- 

Nu må jeg græde, sa' Tyskeren, og så lo han. ådd. i 

Eller : Nu må jeg le, sa' Tysken, han græd. E F. I 
A er lige glad, enten a får flæsk eller tæsk, sagde te 

Tysker, når a må tage, hvad a vil. ifoisJ. 

TJden at rose mig, sa' Per Tysker, han brovtede alt hvad 

han kunde. AnaJ. 



i. Manden og hans husdyr. 

Se, sa' Thomas til det blinde øg. Kar. Br. 

Kan du da ikke se, sagde manden til hans blinde og. 

R. p. R. Eller: Nu kan du selv se . . . E. T. t 



Manden og hans husdyr. 463 

Sese, sagde manden til den blinde hest, da den gik i kalk- 
graven. Earmo K. 

Ka do så sjæl si, sagde manden til det blinde øg, han vilde 
bilde det ind, han gav det havre, men det var kun 
halm. J. G. P. 

Det går ellers rask til fremme, sagde manden, da skinnede 
hesten med ham. A. H. P. 

Horra, sagde manden, da hans heste løb. £. T. K. 

1131. Det hjalp, sagde manden, han huggede benet af hesten. 

En mand havde en hest, der var lam på det ene ben, og så kom 
han i tanker om, at han kunde hugge et stykke af det sunde 
ben. A. H. P. 

Det hjalp, sagde manden, han hug foden af hesten, der sad 

fast i en bro. L. Fr. 

De lennd, så' æ mand, da hoged han æ føed å æ hæst, 

den sad fast med den i et uføre. Ingeb. C. 

Hyp alle mine heste, sagde manden, da havde han ikke 

uden én. E. T. K. 

Den vej skal vi alle sammen, sagde han Lille-Jeppe, han 

slæbte sin hest over møddingen. H.P.L., O. 

De leøe, mæ, stell de, dæ ska nåk tæmm jæ, sagde manden 

til hans plage. Han mente markarbejdet 8. H.. Skj. 

Du kan tro, du har en god fader i mig, sagde bonden til. 

følhoppen. p. c. H. 

Ungdommen raser, sa' manden, da rejste han føllet. 

K. Th. 
En kan få meget gjort for penge, sagde æ mand, han 

så et broget føl. H. F. F. Eller: Der kan lade sig 

meget gjøre for penge, sa 9 æ mand, da så han et bande 

føl. K. Th. 

Vil du, eller a skal, sagde han æ mand til æ tyr. j. K. N., G. 

Eller: . . . sagde Peder Mikkelsen til sin lyr. H. Br. 
1141. Det går ellers godt til framme, sagde manden fra 

Bække, æ stude beste med ham. ' A. H. P. 

Sagte med de unge heste, sagde manden, han kjerte med 

stude. M. M. 

Ja Herregud, den vej skal vi alle sammen, sagde manden, 

hans ko ifaldt i mergelgraven. fL L. V. 

Hovedbrud koster sved, kan a se, sagde bonden, da han så 

studene svede, de trak med hornene. E. T. K. 

Det tordner, sa' manden, han hørte det rumle i koen. 

H. H., Hj. 

De wa da en majte hæ/d, så' han æ mand, hans kow ske/er 
o æ møreng. J. G. p. 



464 Manden og hans husdyr. 

Grøden er god i år alle steder, sagde manden, han afc 
sin ko op på sit tag. JLMulÆ 

Det ser godt ud, at en mands køer følges ad, sa' maniei 

han gik og drev med sin eneste ko. H. H. H; 

Nu kan du selv se, sagde Måsmanden til hans ko. 

K. >LR 

Gud fader, giv torr, sagde manden, koen bissede. H. A. H. 

1151. Det var godt klippet, sagde manden, da han klippe 

enden fra sin so. E. 1 1 

Det, der fylder, feder også, sa' manden, han gav sine svi: 

savmel. A. E. J. 

Alt hvad der fylder, det feder, sagde manden, hau gav é 

so såder. NiLChr 

Her er heller ingen orden, sa' manden, nu har soen været 

i bagerovnen igjen og ædt al rugen. 5tø I. 

Efter hver bagning lagdes rugen, som næste gang skulde bres 
ind i ovnen til toning. Man havde gjærne en giriso. te 
gik og rodede i alt og stundom afstedkom et eller andet ubrli 
Her i byen væltede den en gang Maren Niels Ols brvgto 
mens hun selv var gået ind for at tage sig en lille lur. 

Det kommer igjen, sagde manden, han gav sin so flask. 
han gav den tre sider og fik kun to, men så blev .i- 
også desto bedre. J. 6. P. 

Det kommer igjen, sagde manden, han gav sin so fl*& 
men han gav den fire sider og fik kun to. £. T. K 

Den har ædt sig selv op halvanden gang, sagde mandet, 
han havde givet sit svin tre sider flæsk, men fik tø 
to igjen. X. L 

Hoflighed beskjæmmer ingen, sagde manden, han tog battes 
af for sin so. D. J. 

Det ene er ligesom det ene, sagde manden, han holdt vri- 
deren til sin so. L Ft 

Se sow, sagde manden, han red på galten. Maren B. Eller 
Ret so, sa' manden, han red sin galt K. P. P. 

1161. Du skal ikke spotte, sagde manden til hans gris, fe 
krøb åpå knæene. Lov. H. E. t. k. 

Den bliver aldrig menneske mere, sagde manden om des 
syge gris. E. T. I 

Hm, den vej skal vi jo alle, sagde manden, han si * 
slæbte den døde gris på møddingen, j. g. P. Elier 
. . . hans gris var død. A. H. P 

Fa'e hug i skidtet, var der ik' femten pund fedt i n#* 
sa' manden, man spurgte ham, om han var tilfreds nie* 
grisen, han havde slagtet Enø. P. C. H., I 



Manden og hans husdyr. 4ft§ 

Sikke nogle ri er, lav vi er små, sagde .manden, da han 

så en flok små grise. Brørup. N. H. L., S. 

Så kjonne var vi, da vi var små, sagde manden, han så de 

små grise. H. N. 

De er bedst holdne, der kommer først hen, sagde manden, 

da døde hans får. R. p. el Eller: De er bedst farne, 

som . . ., ban slæbte sine får i lergraven. Herm. B. 
Sådan skal da stå, sagde manden til det døde får. C. Sor. 
Hver med sin lyst, sagde manden, han rykkede halen at 

gimmeren. M. M. 

De ka ku go, sagde manden, der blev ham meldt, at hans 

lam havde brækket et ben. A. E. J. 

1171. Nej, hold lidt, sagde manden, da havde handen ham 

i nasserne. H. A. H. 

Det var godt gjort, sagde manden, han gjorde sig en hund. 

o: vognbund af træ, at brage, når man kjører ned ad bakke. 

C. Gr. 

Nu gjælder det om tapperhed, sagde manden, han sloges 
med sin kat N. 8., B. 

Jeg sagde det nok, min gode Pems, hvordan det vilde gå 
dig, du skulde forrens (o: derfor) ikke spist mit lamme- 
lår og min rullepølse, sagde manden til katten, da han 
havde dræbt den. N. Joh. 

Se, sagde manden til sine hons, da lukkede han dem ind 
i æ ovn. Marie J. 

Gud bedre det, sa' manden, da vilde kokken bide ham. 

F. L. Gr. 
Sikken en hund jeg har, sagde Per Smed om sin gasse. 

E. T. K. 
Det, der fylder, det feder også, sagde manden, han gav 

hans gjæs hakkelse. K. p. d. 

Bi, sagde manden, hans bier floj bort c. A. Th. 

Bi, bitte bi, sagde manden til hans bi. M. M. 



k. Dyr. 

1 181. Vor skilsmisse bedrøver mig ikke, sagde den gamle 
hest til vognen, da den gik itu. Herm. B. 

Fede supper, hoje spring, sagde hunden til de andre hunde, 
da han for stegen, han stjal, blev ilde slagen. 

Herm. B. 

Nu kommer jeg, sagde hunden. H. N. 

Skidt, sa' hunden, så hængte han sig. K. L., K. Eller: Skid, 
så' vor hund, de hængte ham. K. M. R. 

30 



466 Dyr. 

Klør, sagde katten, den faldt på isen. Siges i kortspil C. AH 

Eller: . . . han rev i isen. Cfcr. £. 

Der er længe at labe, sagde katten, han drak af kjeldeo- 

Spar mine grå hår, sagde katten, de kom efter den, då des 

havde drukket fløden. Ann.1 

Det var én, sagde katten, den fangede mus, får vi flere. 

kan vi tælle dem. CL T. 

Guj nåd'et, så* æ ronnvar, da beest alld æ for. K. &. i 
Gud bedre mig, sagde æ vædder, han kunde ikke rinde 

med æ får. LtL 

1191. A vil også med, sagde æ 80. Sor. H. 

Jeg er nylig kommen, sagde soen, da de traf hende i cfc 

ageren. Ant. 5. 

Nu kom jeg, sagde soen, hun blev jaget af ærteageren. 

F. L Gi. 

Uha, hvor det er svinsk, sagde soen til galten. Mads J 

Hver råder for sit, jeg råder for mit, sagde soen, hun td 
det, hun gjorde. A. B, B. 

Hver holder mest af (sorger for) sine, sagde soen, da bos 
åd hendes grise. p. Kj. Eller : Hver synes godt om wt 
sagde soen, hun åd hendes. LT. t- 

East mig, hvor du vil, sagde odderen, uden i vandet 

HeimR 

Bedre er noget end intet, sagde ulven, han slugte en mj? 

ET. I 

Poj, fasten, sagde ræven, han havde spist syv (atten) gje 
på nytårsmorgen, e. T. K. Eller: . . . han havde *d: 
syv gjæs, og den ottende var i halsen. A. N. Eller: 
han havde ædt syv gjæs og var i lag med den ottende 

R.P.B. 

Gudskelov for husly, sagde han æ ræv, han sad under f 
harve. e. T. K. Eller: Det er godt at være i hosij« 
sagde ræven ... e. T. K. Eller: Skovly er god, sagde 
ræven, han sad under en burrebusk. E F. F. 

1201. Det er et hårdt vejr til marken, sagde, ræven, tø 
stod i læ bag et hvenestrå. ET. i 

Det er et slemt vejr udi feldten, sagde ræven, man bob i 
ly bag en tojrepæl. v. L 

Nu sidder jeg lunt inden dore, sa' ræven, da man havde 
stoppet begge hans udgange. CL tf 

i tror, a vil blive her lidt længere, sagde reten, tø 
sad fast i sagsen. E. T. £. 



Dyr. 467 

Verden den går op og ned, ned og op, sagde ræven, han 
sad på en brøndvippe. A. £. J. 

Det var en slem overgang, sagde ræven, da tog de hans 
bælg. R. p. R 

Lige for lige mødes, sagde ræven, han modte de røde hunde. 

F. L. Gr. 

Ære mod ære, sagde ræven, han vendte halen mod solen. 

C. A. Th. 

Små slag, min dreng, sagde ræven til kokken, da den rendte 
med den. Mads J. 

Her behøves ingen ruller, sagde ræven, han trak sine tyve- 
koster på den glatte is. H. N. 

1211. Svip, sa' ræven, han slog en skid. H. F. F. 

Ikke for min skyld, sa' ræven, men der er sådan dejligt 
græs i skoven. A. O. 

Jo, det er mig, sagde æ ræv, da åd han alle æ ost 

E. T. K. 

Den er ikke så løs, som den dingler til, sagde ræven om 
ronvædderens kåd. R. p. R. 

Det røger, sagde ræven, han fes (sked) i spånerne. 

G. P. A. 
Dit sprog er storre end dit skrog, sagde ræven, han pillede 

kjedet af rørdrummen. Herm. B. 

Hvor det røger, der må også være ild, sa' ræven, han fes. 

C L. R. 

Søndensol og nordenvind det har Vorherre skabt, sagde 
ræven, men blyklunter og jægerslonte og røde spids- 
næsede hunde dem har Fanden skabt. j. F. Eller: 
Nordenvind og søndensol har Vorherre skabt, siger ræven, 
men de fladfodede hunde og de gronne jægere har 
Fanden skabt P. J. Eller: Søndensol og nordenvind 
har Gud skabt men de gronne drenge og de langnæsede 
hunde har trolden skabt, siger ræven. L. Fr. Sønden- 
sol og nordenvind . . ., men spidssnudede hunde og dag- 
drivere dem har Fanden skabt, siger ræven. s. Brun. 
Eller: Nordenvind og søndensol . . ., men gronne jægere 

og fladbugede hunde har Fanden skabt, sa' ræven. 

H. H M Hj. 

Sligt hænder ofte på søen, sa' sælhunden, hun fik et skud 
i ojet K. P. D. 

Lad os bare være mennesker, sa' hajen, den stod på halen 
og spyttede. O. B. H. 

1221. Hvad er vi mennesker, når vi er nøgne, sagde hval- 
fisken. Herm. B. 

30* 



468 1^. 

Hvad er vi for mennesker? sa' hvalfisken. LPJ 

Flyt dig, hest, sagde hanen, ellers træder jeg % 

HfiOB. & 

Dær ær læring laafen, soj æ kåk, han keg ned i æ fceli 

j. e,c,f. 

Der er længe at labe, så' han æ kok, han sad i æ fylde 

J.F. 

Hille den ulykke, sagde Anders Boges kok, da han si hm. 

P. 1 

Halloj, a kommer kjørende, sagde kokken, da løb ae net 
med den. MafcJ. 

Æ skal selv gjøre æ kagl, sagde honen, for der er ing^ 
anden, der vil. A. L 

Kjød, kjød, sagde kyllingen, hun hakkede sin moder i rom 

N. Joh- 

Det ser bra' ud, sagde gassen, han sad på gjærdet ind ti! 

havremarken. Kir. T. 

1231. Hvissi hvassi, så' æ gos te æ gassl M. 1 m 

Se, jeg ager, kjære, sa' gåsen til anden, Mikkel løb ti 

skovs med hende. — Inge, Inge, det var fast bedre, di 

ginge. 1 0. 

Forandring er ikke al tid forbedring, sa' duen, den kom i 

nættet og ind i postejen. A. & J- 

Hver er kjær med sit, sagde kragen om sine unger. 

Hera* B. 

Vi er alle mennesker, sa' papegojen. EF. F. 

Frihed går over alt, sagde vagtelen, da den fioj ud i skorø. 

E. T. K 
Hver mand sin lyst, sagde strudsen, da den slugte en kase 

(en skjæppe) firtommersom. P.O. 

Hvis a trykker, sig det så, sagde fluen til koen. ibdsJ. 
Det megel skal til det møgel, sagde myggen, den pissede i 

havet Lov. H. E. T. K. Eller: lidt hjælp er også hjdp- 

sagde myggen, den pissede i havet B. P. B. 

Det møgle skal til det møgle, sagde myren, hun pissede i 

havet (æ fjord). A. C. C. G 

1241. Det lider, mens det skader, sagde sneglen, den i* 

1 år om at krybe oy^pr en dortærskel. P. J 

Det går jævnt, sagde sneglen, den var syv år om at p 

over en dortærskel. K. T . 

Pigearbejde er skidearbejde, sagde sneglen, han var sy* * 

om at krybe over en dortærskel, og så faldt han enrø> 

ned og brød et lår. P. J 



Gjenstande. 469 

L GjenstandjB. 

Hvad er nu lægekunsten, sagde potten, den faldt og gik 

itu. Ann. J. 

Rører du mig, sagde trommen, så siger jeg det til hele 

kompagniet Ann. J. 

Læg mig tor og læg mig dyb, siger æ rug. c. M., R. 
Var der redt under mig som under dig, siger havren til 

bygget, så skulde jeg snart gjøre dig til horeunge. 

fi. N. 
Mit hjærte tilhører dig, sagde kålhovedet til kokkepigen. 

Ann. J. 
Nos poma notamus, sagde hestepæren til æblerne. 

Herm. 8. 



m. Fanden. 

Her er svar hedt, sagde Fandens moder, son, drag spjældet. 

Herm. B. 

1251. Non semper oleum, sagde Fanden, han gjorde i 

lampen. Herm. B. 

Hver sin lyst, sagde Fanden, han bed i en snebold. 

Herm. B. 

Krummer er også bred, sagde Fanden, han slugte en muse- 
lort. R. p. R. 

Krummer er brød, sagde Fanden, han fik degnen og vilde 
have haft præsten. E. T. E. 

Krummer er også brød, sagde Fanden, han tog en proku- 
rator, men vilde have haft æ herredsfoged. Chr. J. 

Noget er noget, sagde Fanden, han tog en degn. j. F. 

Krummer er også brød, sagde Fanden, han tog en Hol- 
lænder. Herm. B. 

Krummer er også bred, sagde Fanden, han tog en degn, 
da præsten og han var henne at mane. Præsten var 
ham for klog, og så tog han degnen. E. T. K. 

Kunde du mer, så gjorde du mer, sagde Fanden til 
munken, han klædte sig i en lang måtte for en silke- 
kåbe. C. A. Th. 

lige for lige modtes, sagde Fanden, han mddte kulsvieren. 

F. L. Gr. 

1261. Det var én, sagde Fanden, han smed lensmanden i 
søen. S. Gr. 

Sikken en huk mo'r, sagde Fanden, han slæbte af med en 
herremand. D. J. 



470 Fanden. 

Det var den første, sagde Fanden, han smed skrædderen p 

loftet Kai. I 

Krummer er også brød, sagde manden, han fik en skraber 

for en smed. Gadbjærg. Tb. E > 

Krummer er og brød, sagde Fanden, han slugte en skiri- 
der. E. 1 L 
Sådanne fisk i forskjelligt vand, sagde Fanden, da has tni 

munken i røverkulen. Hetm.6. 

Dyden sidder i midten, sagde Fanden, han satte sig imellcs 

præsten og prokuratoren. E.T. L 

Der har vi spillet gående, sagde Fanden, han tog liremanda 

på nakken. E X 

Der har vi spillet gående, sagde Fanden, han kom sa 

lirekassen på ryggen. Chr. W. Eller: ... ban havde 

liremanden på nakken. Hen&ft 

Det var den første, sagde Fanden, ban smed grenaderea 

over plankeværket &\ 

1271. Det er af vor slaww, sagde Fanden, han fik tø *" 

mager. E. T. I 

Funtus, sagde Fanden, han traf sin moder på en danseM 

(maskerade). Hem. R 

Sort i sort, sa' Fanden, han slog sin oldemo'r i enden m 

en jydepotte. E.T • *• 

Sammen, I sorte, sa' Fanden, han slog sin moder i tø** 

med en jydepotte. EV.fi. 

Æ huse skal være efter æ fæ, sagde Fanden, han jagede * 

gedebuk i hans åldemo'rs rov. £**•.. 

Jeg kan ikke komme ud af det, sa* Fanden, ban skut« 

græde over sin oldemo'r. am. X 

Hårdt mod hårdt, sagde Fanden, han gned sin rov j» * 

tornegjærde. D- J 

Hårdt imod hårdt, sagde Fanden, han sked imod vestes- 
vind. ' K. P. * 
Hårdt imod hårdt, sagde Fanden, han vendte sin rafl? 

mod tordenskyen. H. * 

Lykken hænger ved de fromme, sa' han Fanden, to re ' 

hans astgab på en gjærdestaver. ^F- 

1281. Det går al tid ud over de fromme, sagde Ftf* 

han rev sin næse på et som. fl.* 4 . 

Jeg kjender ukrudtet, sa' Fanden, han brændte sin en- 

på nælden, da han var i sit eget ærende. (X^ - t 
Man må tage tiden, som den falder sig, sa' Fanden ^ 

gik ud at plukke nødder juleaften. H.H-K 



Fanden. 471 

Net, men ikke pralende, sagde Fanden, ban malede sin hale 

spinatgrøn. Herm. B. 

Simpelt men net, sagde Fanden, han malede sin hale ærte- 

gron. |H. N. 

Jeg elsker forandring, sagde Fanden, han malede sin hale 

gron. F. L. Gr. 

A kjender æ krud, sa' Fanden, de sked efter ham med en 

ulvfis- P. Chr. 

Det går så hastig om, sagde Fanden, han spilte kort med 

sig selv. r. p. r. 

Så fik vi ende på det bulder, sagde Fanden om bededagene. 

F. P. 
Den får vel og en ende, sagde Fanden om bededagene. 

£.. M. R. 

1291. Noget er bedre som intet, sa' han Fanden, da åd han 

kjærnemælk med en høfork. j. F. 

Det første tag er det værste, sagde Fanden, han skulde 

vende møllestenen. Ch. W. 

Sving i ring, sagde Fanden, da han havde bundet bibelen 

til piskesnærten og svingede den rundt i luften. Ch. W. 
Jeg kjender nok krud, sagde Fanden, han ladede bøssen 

med torveaske. E. T. K. 

Det er en af mine egne syngfugle, sagde Fanden om æ 

skruptusse. A. L. 

De ær ow æ slaww, så' Fanden om æ skåådonger. E. T. K. 



Hist og her iblandt disse skjæmtsprog findes en stedlig talemåde 
indflættet, hvilket er sket med beråd hu for at gjøre opmærksom på. at 
en stor del af den efterfølgende afdelings talemåder også hører ind under 
denne afdeling. Dette ses næsten klarest ved de talemåder, hvor sted- 
navnet enten er udeladt, eller hvor det vilkårlig er sat til. Et exempel 
er: Kjør langsomt, sagde Sunds præst o. s. v. Dette må ikke nogen- 
sinde savne sin stedsbetegnelse, og dog vil dette udsagn findes iblandt 
skjæmtsprogene uden stedfæstelse. 

Det modsatte kan meget let påvises: Kan bymændene tåle det, så 
kan jeg sagtens o. s. v. er som oftest anført stedfæstet, men vil dog 
findes her uden stednavnet, og jeg ser ikke nogen grund til absolut at 
skulle tage det med. 

Tit er stedfæstelsen så aldeles vilkårlig, at man meget let kan se 
dette, og jeg har dog ladet nogle sådanne løbe med iblandt »Stedlige 
talemåder«, fordi jeg nu en gang havde truffet dem i den form og ikke 
gjærne vilde slette stednavnet Det er med dem, som med mangfoldige 
af vore vandrende sagn, de bliver fæstede, og så løber de bort alligevel. 
Det forbeholdes nu den, der ordentlig vil nytte disse kildesamlinger, at 
pille tilsætninger bort, sætte glemte led til og foje alt ind på rette plads. 



Stedlige talemåder. 

a. Udlandet. 
1. Halvt islandsk og halvt rappe. H. V. R 

Hverken hugget eUer* stokket, noget af al ting. 

En norsk Nordmand fra Norge. H. v. R 

Om den Nordmand, der bærer sin nationalstolthed til skue. 

Nordmændene går lige på deres fodder (o: er ærlige) lige- 
som Jyderne. H. V. R 
Han skal leve, så længe der er stokfisk i Norge. 

Lykønskning. M. L, £- 

Den, der har en bred ryg, skal til Norge at bære fjeL 
A. N. Eller : Hvis du ikke havde det hoved, kunde <fc 
komme til Norge og bære fjæL Mart D. Han skal tf 

Norge Og bære fjæl. Om den, som skal henrettes, så ør horete 
nemlig ikke i vejen. H. H., Hj. Man kan hugge horede: 
a/ ham og sende ham til Norge at bære fjæL Ves$*t 
Om den, som ingen ting duer til. H. V. R Eller: Du doer 
slet ikke til andet end at sende til Norge og bære fj»- 

Om en vantrevning, som hænderne vender avet på til aitøjd* 

E. T. E. Eller: Du skal til Norge og bære fjæl pi 
skuldrene: E V. R 

Om den, der intet har at bestille, eller om den hovedløse. 
Du synger, ligesom te du skulde synge døde køer hen i 
Norge. a. H. P. Eller: Du synger nok de døde køer 

ud af Norge. Når en synger dårlig. A. H. P. 

I&den du er færdig, kommer de fra Norge med sild 
E. T» E. Eller: Inden han får snot og bæjen, komme 
de fra Norge med sild. Inden han bliver fiwdig. & T. L 

Nu hagler det, og solen skinner, så fanger de sild i Non? 

S. Brun. 

I kan gjøre akkord, når I kommer til Ttomø kirke 

Til dem, der ej kan blive enige om rene småting. P. E. K 
Han var ikke bedre værd end at sidde på Vardø. 

H. V. K. 



Udlandet 473 

11. Hvor vil du hen? 

— A vil til Romsø og skyde sparre, vil da med at 

samle op. Svar til born og nysgerrige. P. E. M. 

Nu er a færdig. 

— Så kan du rejse til æ Naariand og gjøre føller. 

P. K. M. 

Gå du til Hekkenfeldt * H. v. R. 

Han er i Hekkenfeldt at gjøre tærmer rene. p. K. M. 
Gud ske lov, vi bar at æde og gider ædt og kan takke 

Gud for æde,, sa' Skåningen. H. v. R. 

Det er nok den, de bruger, når de skal heste øg i Skåne. 

Om dårlig musik. Ant. N. 

Det er så rent borte, som Svensken havde taget det 

& M. R. 

Det ser ud, som Svenskerne kunde have væiet her. 

P. J. 

Træk trojen af en Svensker, og du vil se, at der løber en 

ræv ud af den. Sjællandsk. E. T. E. 

Svensken var al tid slov 

og kunde ikke kysse Dansken i hans rov. E. T. E. 

21. Når der er sorte skyer i nordost om vinteren, siges 

her, at Svenskeroe har hængt deres væmel udi 

E. T. E. 

Brødet skulde man ha', men tobak skal man ha', sa' den 
svenske kjælling. Ch. W. 

Jeg må slæbe som en svensk mær. E. R. S. 

Sleøvigholsten stamp i vand, 

Fanden tæjj hans faterland. E. T..E. 

Den og så en holstensk sild. Foragteligt udtryk. H. A. B. 

Tryghed og forraskelse følges ad, sa' Bryske, da Femer- 

aneme tog Glambæk slot På Femern. H. v. R. 

Det gjælder til Vandsbøk. Om unyttig tale. H. v. R. 

Du skal ad Far og tærske - hundepander. H. V. R. 

Til en dagdriver, særlig om sommeren. 

Han er rejst til Pelvorm at samle ags. H. v. R. 

Til den, der intet gider bestille, særlig om vinteren. 

Nu er den dog skjæv i Hamborg. P. J. 

31. Gab ikke så hojt, de kjører møg ud i Hamborg, de 

kunde gjærne kjøre fejl med et læs. Henr.P. 

I Hamborg sagdes der i gamle dage: Kom her ind, er 

du skjælm eller tyv, så frels dit lyv! Eatr. G. 

Til du ikke rende og hoppe her fra og til Hamborg. 

S. Brun. 

Han har mange penge i Hamborg bank, men han kan ikke 



474 Udlandet 

få dem hjem uden at betale halvsyvende mark fe 
daleren. Eller: ... i Ringsted sparekasse. CLW. 

Om praleren. 

Når kragerne bygger rede, lakkes portene i Hamborg. 

De lakkedes for tidlig, for at de kunde få megen told. 

F. Ltø. 

Det er, som det kunde være gjort i Hamborg. EY.B. 

Om noget smukt. 

Det står som en mur i Hamborg. H. V. R 

Om det, der står fast. 

Han ser ud, som han havde slugt Altona og var i fsri 

med Hamborg. £. T. L 

Du er så bleg som døden fra Lybæk. Ch. v, 

Om en med et sygeligt udseende. 

Rejs til Rostok med kaptejnens ællinger. Fra Sydfyn. 

Om noget, man ikke fan lide. H. V. R 

41. De dumme danske, sa' Tyskeren, han havde fået det 

med dem, som han vilde. fl. V. R 

Æ Tysker er aldrig æ Dansker god, sa' manden, han shr 

sig på en le. Den var lavet af en tysk fabrikant K. El 
Nu skred æ skarn, sagde æ mand, da drog æ Tvskere il 

BL V. R 

Han sætter næsen i vejret som en tysk gris. H. V. R 

Han er så tysk som en halepadde. H. V. R 

Tyskerne gjor alting for penge, uden brogede hesteføl. 

H. V.R 

Du er tysk og tåbeg, men du bliver nok dansk, når do 
bliver hungrig. H. V. R 

Når nogen snakker tysk, siger man i Haderslev: Du hir 
nok gået om ved en Tysker. F. l 

Jeg kan høre på dit tysk, at du har kunnet svensk for. 

C.2.B- 

Tag ham, det er en Tysker, han har flæsk i lommen. Ch. tf. 
51. Du snakker nok tysk. Når små born ikke kao tale wt 

Han tysker. Om den, der har en vanskelig udtale. H. V. R 
Det er galt tysk, som ingen kan lære. H. V. R 

Det er tysk, det forstår jeg ikke, siger pigerne, når 

siges dem en plathed. H. v. R 

Herregud, var det tysk, sa' pigen, hun roste præstens tale. 

men blev gjort opmærksom på, at det var en tysk 

præken, hun havde heri H. V. R 

Kun én ting vil a love, sa' pigen, tysk skal de D. g. * 

it få mæ te å snak'. m H. V. R 

Ian er en Tysker ud af Jylland. H. V. R 

Siges om en hjemmetysker. 



Udlandet 475 

Rejs du til Pommern. Lov. H. k. t. k. 

Du æ nok fræ Landte Pommer, hur do hverken er heller 

kommer. E. T. K. 

Han er fra Landte Pommer, dér, hvor de fisker hummer. 

M. M. 

Lippe-Detmoldere myldrer frem om foråret ligesom følfod. 

Ch. W. 

61. Han er skabt som en Hollænder. K. M. R. 

Om en tyk og fed. 

Han er lige så rød som en Hollænder i roven. H. V. R. 
Har du raset, eller vil du rase? sporger Hollænderen den, 
der bejler til hans datter. A. B. B. 

Han er lige så ræd som Fanden for Hollænderen. 

H. V. R. 
Han tager fat på det, som æ Hollænder tog på æ djævel. 

H. &. K. 

Du ta'r på mig som Fanden tog på Hollænderen. 

Modtager med grovheder. P. Er. M. 

Vi lader det fryse, som de gjor i Holland. H. V. R. 

Siges, når det er frostvejr. 

Det er lige så langt som her fra og til Amsterdam. 

H. V. R. 

Du er nok Gutten fra Helgoland. Eller: ... fra EllidshoJ. 

Siges om den. der har været én ting dygtighed ved. 
EUidshbj ved Ålborg, E. T. E. 

Det går helt engelsk. H. h., ø. 

71. Å, vil du ikke rejse til Paris og gå hjem. 

H. V. R. 

Det er fransk, det forstår jeg ikke, siger pigerne på Fyn, 

når man tiltaler dem på en usommelig måde. 

H. V. R. 

At være spansk. Kort for hovedet. At gå spansk på benene. 

Afmålt E. T. K. 

Han taler så spansk, så vi danske knap kan forstå ham. 

H. V. R. 
Han ser ud, som han havde ædt Moskov og gik efter 

Berlin. h. v. r. 

Det er nok græsk, det forstår jeg ikke. H. V. R. 

Hvad man ikke skjøtter om at svare på, navnlig slibrig tiltale. 

Det er længere end her fra til Jerusalem. H. V. R. 

Her er en Jerusalems forstyrrelse. . H. v. R. 

Almindelig forstyrrelse. 

Det er ret en Jerusalems skomager. H. V, R. 

Om en, der flakker meget om. 



476 Sjælland. 

b. Sjælland 
Der er blodt alle vegne under uden i Kattegat a V. R 

Der er faldt af grande. 

81. Der vandt de danske. H. Y. R 

Udtryk i kortspil. 

For at klare sig for Kullen løb han på Nakkehoved. 

H. Y. R 

Yed Kjøge siger de: Hans å vånd å tw å grev å sier. 

Men ned ad ved Fags* siger de gamle : Odens i iåml 

å riev å giiév å støev (sløv). E. T. L 

Du må ikke le a mæj, siger Sjællænderen. A ka jo it le 

a dej, nær a it er i dej, siger Jyden. F. L Gr. 

Jæ æ fronn Sty-yby, å hor æ den mån frå-å? — Jæ * 

fronn KJønng a-a-a-a-w. Ol w. 

Han har den sjællandske syge. h. Y. R 

Kan ikke tygge så rask, som han kan synke. 

Han lider af den sjællandske syge. Dovenskab. <3lV. 
I Haslum siges, at Sjællænderen spiser melgrød 21 gang* 

om ugen. H. ved Banders. K. T. £ 

Et cylinderur kaldes for speg i Jylland et sjællænderur. 

H, V. R 

Ulke kaldes af fiskerne i Århusegnen KJSbenhavnere. 

H. Y. R 

91. Han er lisså tosset som en Kjobenhavner. j. Schi. 
Ja, Herre Gud, tu hvad skal man sige, Kjobenhavneren bo 
ikke kjende forskjel på en lus og en loppe. E. T. L 

Han er fornem, han har stolestade i Petri kirke. 

K Y.R 

Du har nok været i Stormgade. H. V. R 

Når håret er klippet nær af. 

I Kronprinsessegade bager man pandekagerne kun på des 
ene side. H. y. R 

Hvad der hedder »von« i Bredgade, hedder »usc i Kaanikt 
stræde. h. y. r 

I Bredgade går de fleste piger ind til bens. Oh. W 

Den styver er spart for min bart, sa' Jyden i Snare* 
kvarter, jeg giver den skjægskraber Fanden. H. V. R 

Han er så grov som en fiskerkjælling ved Gaimiielstrafli 

H. Y. R 

Han er degn ved Marmorkirken. Den dovne. H. v. R 
101. Det er den rette vej til Vartov. H. v. R 

Siges om den, der handler ilde med sine midler. 

Ian har sat ham på Bremerholmen. R o 



Sjalland. 477 

Der er lige så mange, som der er katte ved Menten. 

Vagten ved Mønten synes tit om natten, at han står omgiven af 
en vrimmel katte. H. V. R 

Der er sldjjberg i Sølvgade. Der er ingen penge. H. V. R 

Han danser som Rundetårn i jordskjælv. H. V. R 

Han har taget hojden af Brøkkønebod. H. V. R 

Er fold. B. et meget lavt beværtningssted, hvor indgangsdøren 
var så lav, at man måtte bukke sig for at komme ind. 

I Lille-Regnegade bager de pandekagerne på 3 sider. 

H. V. R 
Falder man igjennem Jorden ved Hdjbro, kommer man op 

i Kina. H. V. R 

Han har aldrig været på hin side Valby. H. V. R 

Siges i Kbh. om en hjemmefødning. 
Han står på Valby bakke og stirrer efter vildgjæssene. 
Om utidig spejden. H. V. R 

111. Du skulde rejse ind på Amager at slikke bøtter, for 

næsen er ikke i vejen. Chr. W. 

Til den, der har en meget lille flad næse, eller som ikke har 
nogen tjeneste. 

Du duer kun til at komme ind på Amager og stable gåse- 
lorte op. Henr. P. 

Du skulde sendes til Amager og bide den hvide ende af 
gåpelortene. Mart D. 

Ja-men. — Jammen bor på Amager. H. V. R 

Sjællandsk navn. 

Hun går som pifferne i telemark. & T. E. 

Med meget blottet barm. 

Naturen er dog temmelig smuk, sa' spækhøkeren, han så 
sig ved aftenstid om i Dyrehaven. H. v. r 

Den vilde være smuk nok, hvis den lå på de norske bjælde, 
sa' Nordmanden om Dyrehaven. H. H., Hj. 

Han har hjemme i Biseerup i Flakkebjærg herred. 

Om den, der flakker meget omkring eller har bisselæder i skoene. 

H. V. R 

Månen kaldes Kulevier-solen. H. V. R 

De skifter det med mundene ligesom Marbæk hunde. 

Ved Frederikssund. H. M. I. 

121. Vi lever, til vi dør, som de også gjor i Helsingør. 

E. T. K. 

Smørumovrø og Smørannedre de ligger på rad, og Sejrup 
ligger i en hule, i Veføø får man kun liden mad, i 
Søøum aldrig en smule. Ved Frederikssund. H. V. R 

Når man lever i Håbet, dør man i Syvendekjøb og begraves 

i MérkJØb. Ved Morkov. Ch. W. 

H. er en gård i S. i Mørke sogn. 



478 Sjælland. 

Man han høre det i Veddinge, når nogen stryger en le pi 
Odden. a fr 

Ordspil. Vedd. er flere mil fra Sjællands Odde. 
Det er forbi med lammene (gjæssene) for i år, de har be- 
gyndt at klippe svin inde i Oda henred. H. v. R 

Siges på Reisnæs silde på året 

Det er en Odsingatossø. H. v. R 

Siger man på Tudse næs om en fra Ods herred. 

Det er ham, gatten fra Høve mølle. EPm. 

Siges i Ods herred om en rask karl. 

Det røg i ham ligesom en lort i Høve degn. K. L, l 
Du er nok fra Holbæk. A. R J. 

Om en, der ser vred ud og ikke vil tale. 

Han ligner på et hår Fanden fra Holbæk. H. E, H, 

131. Du skal få det til det sidste Holbæk marked. 

EPel 

Det er nok ikke med dig som med smedekonen i Grand- 
løse, hun var tre år om at få begyndt at Taske guk 
og så blev det endda ikke til noget, ti imidlergodias: 
var baljen falden i staver. Ved Holbæk. CL V. 

At trække oliet så langt som Tudse gjærde. EV.B. 

Om dårligt, sirupsagttgt 6L 

Det er lige så langt som Tudse gjærde, det nåede fra den 
ene ende til den anden. D. P- S. 

På Refsnæs er brødet så tyndt, at man kan se både San 
og Sere (o : Sejerø) igjennem det H. v. r 

En Kalundborgjyde. ev.r 

Der er et jysk sprogmærke at kjende i Kalundborg-egnen. 

Kalundborg er en stor stad, i Rakldv får vi liden nui 
Eliede ligger i en hule, i Kallerup får vi aldrig en smuk 
Vollerup ligger på en banke, i Ullerup gnaves skanke.! 
Saltbæk fiskes flyndere, i Svendstrup forlades *!> 
syndere. H. V. R 

Andags ligger på en banke og gnaver den torre skanke. 
Istebjærg ligger i en hule og får aldrig en smelt- 
Kåstrup og Ubberup ligger på rad, Tøm'rup er den stc? 

stad. Kalundborg-egnen. H. Y. R 

Andags ligger på en banke, der gnaver man på den tir 
skanke, Istebjærg ligger i en hule, der har man aldrig 
en smule, Kåstrup og Ubberup ligger på rad, rc* 
Tømmerup det er den store stad, for der bor præstet 
og degnen. H. V. R 

Ubberup og Tømmerup de ligger på rad, og Kåstrup er e 
stor stad. H. T. R 



Sjælland. 479 

141. Korsør er en stapelstad, i Hulby har de ingen mad, 
Tårnborg står på stikker, der går degnen omkring og 
tigger. H. V. R. 

Det forslår som en lort i Udby degn, for der var ingen 
bund i ham. Ch. tv. ~ 

Alting går med lodder så nær som Skjelskør årreværk, det 
gik med mursten, h. V. R. Eller: Det er ligesom 
Skjelskør orgelværk, for gik det med lodder, nu bruger 
de en mursten. Ch. W. Det går med gjænger li'som 
Skjelskør orreværk. Lærer H. 

Han ser ud, som han havde slugt Smidstrup og skulde i 

lag med He88elby. Ved Skjelskør. N. O. A. 

Du drikker to gange ligesom de Vedskjølle piger. 

Ved Skjelskør. N. C. A. 

De hjælpes ad ligesom de Vedskjølle vognhjul. N. C. A. 
Man kan bilde ham ind, at Tis 80 brænder, og Lillefugle- 
deroe kommer løbende med langhalm at slukke. 

• A. G. 

Han (hun) er kommen til Mullernp. K. L., F. 

Om en død. 

De, som dør i Mulderup, bliver jordede i Drøsselbjærg, og 
de, som dør i Drøsselbjærg, bliver begravede i Mulderup. 
Ordspil på mulden. P. K. M. 

Udi Ringsted er et hus, der blev drukket mangen rus T der 
bley danset, der blev drukket, der blev mangen pige 
lokket Beg. af en folkesang. H. V. R. 

151. Han har det indvendig ligesom Ringsted skråtobak. 

JL. Ij., K. 

Å, vil du ikke rende dig en tur her fra og til Ringsted. 

Henr. P. 

Jeg venter, til fisken kommer, sagde Havborup præst, da 

han var til gilde, og de bød ham grød, som han ikke 

kunde lide. Ved Ringsted. Ch. W. 

Det var en halvgammel mand, der gik på nåde hos folk. Han 
havde i sin ungdom staderet til præst, men havde måttet 
afbryde studeringerne. Måske han derfor var bleven lidt 
underlig. 

De har deres tro for dem selv ligesom Fodbyerne. 

Sorø amt De er rige, regner alt efter penge og sporger: har han 
penge. H. V. R. 

Lejre er kun en liden stad, i Kornerup får de kun liden 
mad, Gjevninge ligger i en hule, i Trællerup får de aldrig 
en smule. H. v. R. 

Ved Slangerup ligger både Manderup og Kvinderup, og man 

siger der i egnen, at der har været paradisets plads. 

H. V. R. 



480 Sjælland. 

Han drikker som tre (fire) Roskilde degne. o. B. E 

Han drikker meget 

At betale til sidste Roskilde marked. Ch. w. 

Betyder aldrig at betale. 

Degnsmusmarked kaldes et marked i efteråret i BoskUdt. 
et andet kaldes pæremarked. Det førstnævnte er kød- 
marked, det andet fragtmarked. Ol w. 

Fedtemp og Kjætterup de ligger på rad, Dammes er en 
stor stad, Mårup ligger i en bole, i Lunderad ejer <fe 
aldrig en smule, Skimmede ligger på det rygende saci 
i Nyby er der aldrig en ærlig mand. D. P. S. 

F. og E. er opdigtede navne. D. (Elverdam) en enlig kro aei 
mølle i Soderup s., de andre byer i Tølløse. 

161. Hammershus knækker lus, skaldepande i Bårup, iero*4 
gavl i Stedstrup, slip en vind i fingertip, slik den ep 
i Smidstrup. d. p. & 

En dreng skulde nævne 9 byer, og så regnede han oj: 
Øm, Høm, Tjæreby, fijøderup, Glim, HimmelSv, VsmnKv 

VeddelOv Og Vadsby. Byer i Roskilde-egnen. Ol W. 

Den, der lægger sig i Sengeløse, står op i 8m. Ch. w. 
Du er nok snart færdig til at komme med den blå Top 

til Bidstrup. Ved Boskilde. M. £ 

Er det idioter? sa' Nordmanden, da han blev vist omkrin? 

på Bidstrup, nej, kom så til Norge, og I skal se idioter 

H. E, fij 
Han har det indvendig ligesom Tjæreby tyr. k. l, k. 

Ved Boakilde. 
På Sjælland er der et sted, hvor man kan se ud ad " 

kirketårn' på én gang. Nemlig i landsbyen Syv. 

Ordspil. K V. B- 

Hedeboerne mellem Roskilde og Ejege (med deres gamnH 

dags troskyldige væsen) kaldes tit Ejøge bons. 

BL V. K. 

Du har nok væ't på Hederj og tjent for stordreng, sul 

tjenestekarlen om spegesilden, når den er red ii 

for skindet Ch. v. 

På Heden mellem Roskilde og Kjøge fik stordrengen en rad 
som en del af sin Ion. 

Han render i KJøge efter en kurvevogn. h. v. r 

171. Du skal få en basse, når Ejøge marked kommer té 

Henr. Y. 

De Ejøge hons kaldes fem vejrmøller i og ved K) 

Deraf talemåden: Vil du se de Ejøge hons. H. v. R 
I gamle dage førte en hulvej, hvorfra man intet kunde s* 
til byen, man løftede så hornene op ved ørerne over t $ 
med de ord: Kan (vil) du se de Ejøge hons? 



j 



Sjælland. 481 

Pigerne lover karlene syv kys og en sødbasse, når Ejøge 
kommer her forbi. N. P. N. 

Pigerne i Ejøge får kun en liden Ion, men natten er min 
ejendom, siger de. H. V. R. 

I Ejøge får man noget for noget, i Præstø får man intet 
for intet H. V. R. 

Han ser ud, som han havde slugt Sffidder og skulde i lag 
med Herfølge. Eller: . . . slugt Herfølge og skulde i 
lag med Sædder. Ved Kjøge. Henr. P. 

I Vallø, i Vallø, der er så godt at være, der synger 
lærkerne, der danser pigerne, kom kat, kom mus, kom 
myre, kom alle smukke dyre. H. V. R. 

Han er løben af landet og til Mosede. H. V. R. 

Han vil skjule sig, men man véd dog, hvor han er. 

De spiser søbemad til aften ligesom i Mosede. Greve sogn. 

H. V. R. 
Kongsted er en stor stad, i RSnnede har de lidt mad, 

Borup ligger i en hule, i Egede har de aldrig en smule. 

H. v. R. 

181. Nidløse er en stor stad, i Kongsted har de megen 
mad, Verup ligger på en banke, i Låstrup gnaver de 
på en skanke. H. V. R. 

Herre Gud i Hammer sogn, siden kommer vi til Risby. 

Ved Præstø. Ch. W. 

Fadervor duer ikke i Risby. Ved Præstø. H. V. R. 

Der var tyve på loftet, og folkene bad deres fadervor, men det 
blev værre og værre. 

Først noget og så noget, sådan gjor man i Råby. O. M., B. 

Ved Storeheddinge. Som: Rom blev ikke bygget på én dag. 

Månen kaldes her på egnen Råby sol. O. M. 

De hvisker, så Råby hunde gjeer ved det o. M. 

Et fad grød som Ambjærg og et smorhul som Ornebjærg 
gadekjær. H. V. R. 

A. en bakke og O. en by ved Vordingborg. 

Ses vi ikke for, så ses vi til Remkilde marked. 

Ved Vordingborg. H. V. R. 

Lystrup den rede har lagt Vordingborg len øde. h. v. r. 
Det hænger sammen som Ribjærgs ærter, der floj op i 

skorstenen. BydsjæU. H. V. R. 

191. Langs ostkysten af Kalvehave sogn hedder det: Når 

Stevns skylder (o : toner hojt) bliver det uroligt vejr. 

H. V. R. 

Hillemænd, sa' Snesere mænd. Ja, det fasto' se, sa' præsten 

i Bårse. Det er en jammer, sa' præsten i Hammer. 

H. V. R. 

31 



482 Sjælland. 

Bårse er en stor stad, Fagsinge ligger i en hule, i Dyrkr 

har de lidet mad, i Hastrup aldrig en smule. 

H. v. R 

Bårse er en stor stad, i Hastrup har de kun lidt mtd. 

Fagsing ligger i en hule, i Dyrlov har de aldrig es 

smule. H. V. R 

Kallehave rakkere, Viemose prakkere, Bål herremænd, 

Sageby er en herlig stad,, i Kindvig har de ingen mai 

Sandvig ligger i en hule, i Tågeby har de ikke en smuk 

Byerne langs vestsiden af Ulfeund. E. T. L 

Yi er alle sammen Adams born, uden Mønboerne, de er Evas. 
8iges i Sydsj. P. K. JL 

Nu skal jeg aldrig mere sætte min fod på dansk gnroi 
sagde Menboen, han gik i land ved Kalvehave. 

jL R 6. 

Når hun bygger tårne fra Klintodden til Falsters mkkft. 
fråder i stromskåren og går styrbords på, så får ri es 
frisk luftning. Fiskerytring fra Møen- H. T. R 

Den første gang man kommer ind til marked i Stege, skil 
man først kysse en kjælling i Lindemark. Dermed 
driller man småbornene, der første gang skal med ti 
marked. L. lidt uden for Stege. H. V. R 

201. Når man går ud og ej vil sige hvorhen, siges: Jeg 
går til Reddinge at rive vikker. Møen. H. v. R 

Når der sporges, om en er hjemme, og han er gået heott 
sove, svares: Han er gået til Sveitdsmark. 

Møen. H. Y. R 

Der æ stowe sårre, æ kat æ dø i Barre. EL M. L 

Maaske: Bone på Møen. 

De går i fåreflok ligesom de Elmelund'. H. v. R 

Mellem Aggers og Om er der ingen Fanden, der km 

kornm'. H. V. R 
Aggers« og Omø. Der går en stærk strom. 
Gid du sad på Sprogø. CL W. Eller: Gid du sad pi 

Sproge tofte. H. V. R 
På Sprogø pisker man sine born med torv, fordi der mm 

ris er. H. V. R 

I trækker på rad ligesom Sireboerne. P. E. M. 

Der skal syv Sireboere til en snaps. p. E. )L 

S. drog til Kalundborg marked med deres uldtrojer og gft 
flokke de halvanden mil fra Mulen til Kalv. 

På Sejerø siger man i hostens tid, når en i afstand stryger 
sin le: Jeg kan høre, at der er en, der stryger sin le 
på enden af odden. H. V. R 

Ordspil. Sjællands odde og leens od. 



Sjælland. 483 

211. Vomiø Teater efter 6l»ne og Ørslev hoie kirketårn. 

Ved Skjelskør. Oversvømmelsen skal efter spådommen ve^ en 
stormflod strække sig til at ødelægge den hojtliggende Ørslev 
kirke. Se: Thieles folkesagn. H. Y. B. 

Med et par brede ben og en umådelig stor tro kan du gå 
til Mu8holm. K. l., f. 

En lille ø, en mil fra Sjællands kyst. 
I regnvejr skal man bære sig ad som på Ovre, der lader 
man det regne, til det holder op. Chr. w. . 

I Issefjorden. 

Lad os bære os ad ligesom dem derude på Rersø, sagde 
manden i et øsende regnvejr, for de lader det regne. 

Der er skjel på drenge, men især på Rersø drenge. 

Ordspil. Ved R. ved Hallebyåaens udløb fanges en del fisk, 
især sild, og formodentlig derfra Bersødrengenes mange stjæl. 

Sæj te pipling (o: pigen), hon ska ta kjittan (o: spanden) å 

go åp po tiljed (o: loftet) onde skonkin (hanebåndet) å 

ta slommer (kornaffaldet) å gji jyltan (den unge hunso). 
Siges på Bornholm. ' E. T. K. 

Der siges på Bornholm om dem, der er fra det øvrige Dan- 
mark: Han er borte fra, eller: Han er ført(?) H. V. R. 

En krakiler kaldes i Kjobenhavn en Bornholmer. 

BL V. B. 

Bornholmerne praler af, at der hos dem hverken findes 
Jøder, muldvarpe eller lotterikollektører. H. V. R. 

Man skal ikke tage fiere Bornholmere om bord i et skib, 
end der er master i det Andre siger: enten bare 
Bornholmere eller slet ingen. H. N. 

For deres trættekjærheds skyld. 

221. Hvem prædiker hojest på Bornholm? Det gjor Rutsker 

præst Fordi R. ligger hojest. H. V. R. 

På Bornholm kaldes månen: Udbyggernes sol, på grund af 
sit sparsomme lys. H. V. R. 

R5nne piger, Åkirke herrer. Negse 51, Svanike brændevin, 
Perskirke narre, Povlskirke pommerællinge 1 ), Boiskirke 
poggemunde 2 ), Ibskirke skadeskrække, Østermarie tyve- 
række, Antage fisk, Bakke lags, Snogebække sand, Ars- 
dale grus, Listad kirsebær, 6udhjemme sild. H. v. R. 

*) Pommer: kraftig, stærk. *) Pogge: padde, tusse. 
Hasle glans kaldes klarhed i vest. H. V. R. 

fl. ligger på øens vestside. 

Teine sang. H. v. R. 

T. på ostsiden af Bornh. Siges på Bornholm, når bølgerne slår 
imod Teine klipper. 

31* 



484 Sjælland. 

Hat du hart, at Karl Dam har fået nykker? Or. w. 

Om en lærer, der var kaldet til Nykær (o : Nykirke på Borokfei 
Ordsp. 
Når owlonds folk kommer til Samsø, sporger Samsingerne 
dem for skjæmt, om de kan sige: En hwaari fir én 

lorødar. IL Bor. 

Jyderne kan nok sige det, men Sjællænderne og Fynboene ikte. 

Det er godt at være præst på Samsø. H. T. R. 

Kan du lugte, når de bager pandekager på Samsø? 

A. RE 

Der var en sværm piger, som der er harer på Sams* 

H. V. B. 

231. Du skal til Tanderup at få dine ojne flyttede. 

Når en ikke kan se, hvad der ligger lige for. Å. 0. 

Det er nær heilet, siger pigerne i Tandrup på Samsø, nar 
der er huller på deres strompehæle om mandagen. 

Ordspil. Heilet kan betyde helligdag, men også tyde på hafeo. 

P. R 

Han har en i hver by og en lille sort fra Tanderup. 

Om en der har mange kjærester. J. Jorg- 

Du ser så mildt med qjnene, som du så var født i Lava- 
mark. A. G. 

Hop ståes, siger Brundby piger til deres kjærester, når det 
er meget gjævt N. P. 0. 

De Brundby piger løber skjævt ligesom hunde i blæst 

H. v. R. 

Gud ske lov, det er snart heilet (helligdag), siger de Stam 

piger om mandagen, når deres hoser er i stykker. 
Se ovenfor. N. P. 0. 

Når de Samsø piger og de Refonæs drenge danser, gir det 
rask til. F. 8. 



c. Lolland og Falster. 

De lollandske bisper, de fynske provster, de sjællandsks 
præster og de Jyske degne. F. 8. 

Således har man betegnet præstekaldenes størrelse i de entete 
landsdele. 
Ål og kål og gåsekjød, fisk og flæsk og fårekjød, det e: 

god føde om vinteren, siger Lollikerne. Kar. T. 

241. Han har den lollandske syge. Er doven. J. Schi 
En solle Lollik. En dum klods. Sjællandsk. H. V. R 

Det var dog et forbandede (Fandens) hul, sagde Lolliken. 

han faldt over en møgdynge. E. T. £. 

Lollands plojning og helvedes ild skal der nok aldrig rør? 



Lolland og Falster* 485 

ende på. Ch. W. Eller: Al ting har en ende, undtagen 
kvinders arbejde, Lollands plojning og helvedes ild. 

&. K. S. 

Jæ æ vaw (o: vag), siger de lollandske katte. Kar. T. 

Å Herregud, er han fra Rødby. Å se, fra Nakskov. Ja så, 
fra Maribo. Nå— å, fra Nysted. Sagskjøbing, Sags- 
kjebing, ja det er ' sandt, fra S