Skip to main content

Full text of "Danske samlinger for historie, topographi, personal- og literaturhistorie"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



' * 










n:... '^.^-^ 




'C'i^i 




L- ^*^fc. - 


^A.^ 


^^ u. 


^'#/- 


<>* 




- *• . . - .i' i 




\^:-M-%m 






"^"^^ ♦♦— ^ *^ 










V- 


T 


/ ^ . 





Digitized by V^OOQlC 



npsco^ |^t:7,^ 




l^aitari ColUge library > 

FROM THK 

MARY OSGOOD LEGACY. 

* ' To purchttse itich books aa shall be? most 

nceded for tht College Library, so as 

he«t to promote the objects 

of thc College/^ 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Danske Samlinger 



for 



Historie, Topographi, Persona!- og 
Literaturhistorie. 



Udgivne af 
Ghr. Brnim, O. Klélcien, 

•iblioilMkftr ▼•d det stor« ki»(«Ug« Dr. phU., AxdiiTW T*d KJ«b«iihaTBi 

BihliotiMk. RM4ita«-AreUT. 



Og 

A. Petersen 9 

raldm»ftir 1 FlBUtosiaUtcdøt. 



Femte Bind. 




Kjebenhavn 1869—70. 
Forlagt af den Ojldtadalake Boghandel (F. Hegel). 

o. 8. Wlbet Bogirykksri 



Digitized by LjOOQIC 






n. 



'^%? . . . ^^ 



Digitized by LjOOQIC 



Indhold. 

Sid«. 

Bendt BendUeo. En Levnedsskildring af P. W. Becker 1 

KoDg Christian IV's Kalenderoptegnelser fra Aarene 1617, 1629 og 1639. 

UdglToe af C. F. Bricka 49 

Gebeimekonseillets Medlemmers Vota i Anledning af den kgl. Ordre af 

24. Septbr. 1770. Meddelt efter Schack-Rathlous Papirer af A. 

G ro ae, Sognepræst i Herrested 97 

Bidrag tii Kronborg Slots Historie, fornemmelig dets Bygningshistorie, 

for Tiden fra 1560 til 16H2. Meddelte af A Petersen .... 133 

Cort SiTertsen Adelaer. Af Professor T. A. Becker (f) 196 

En lille Notits om Oprindelsen til Striden mellem Danmarks og Sverigs 

Eonger om Brugen af de tre Kroner i Vaabnet. Meddelt af G. F. 

Bricka 208 

Leonora Ghristina paa Maribo Kloster. Nogle Optegnelser af en Sam- 
tidig. Meddelte tilligemed 6 Breve fra Leonora Christina selv og 

en Syns- og Taiationsforretning over Klostret fra Aar 1695 af Soph. 

Birket Smith 209 

Conenrrencen for det juridiske Professorat ved Kjøbenhavns Universitet 

1740. Meddelt af Chr. Bruun 239 

Kirkebogen for Nørborg paa Als 1621—1776. Udgiven af E. Høyer 

Møller. (Fortsættes) 274 

Omkostningerne ved Niels Bosenkrandses Begravelse, 1076. Meddelt af 

K. N. H. Petersen 353 

Rettelser og Tillæg til Bendt BendUens Levnetsskildring i 5te Binds 

Iste Hefte, S. 1—^8. Ved P. W. Becker 360 

Smaastykker. 

1. Dannebrogs-Ordenens Ceremoniel af 1. December 1693. Meddelt 

af A. Petersen 89 

2. Gontract med Jacques Saly om Hestestatuen paa Amalienborg Plads, 
Meddelt af Chr. Bruun 92 



Digitized by 



Google 



Sid«. 

3. Et Par literairhlstoriske Notitser. Meddelte af Ghr. Bruan. . 95 

4. Anteckningar om tlUdragelser under åren 1208—1288. Tryckta 
efter en afskrift, lemnad af kgl. Bibliothekarlen G. E. Klem min g. 370 

5. Et bidrag til skov- og bygningshistorien i Danmark. Ved Gand. 
mag. F. Dyrland 376 

6. Ole Worms Testament Meddelt af Ghr. Braun 377 

7. Mærkelige Beretninger fra Rlgsmarsken Anders Bille og de to Kom- 
missærer Kay og Ditlev Alefelt om den danske Hærs Tilstand Juli 
1657 ved Krigens Udbrod, samt Aarsagen hvorfor den flygtede, 
aden at vove noget Slag. Meddelt af Oberst O. Vaupell . . . 379 

8. En Overtrædelse af Rang- og Klædedragts-Forordningen i Aaret 
1716. Meddelt af Cbr. Bruan 384 



Digitized by 



Google 



Bei4t BeidtsM, 

En LeTnetsskildriDg af P. W. Becker. 



Da den for Videnskaben saa tidlig bortkaldte Frederik 
Algreen Gssing, mod Slutningen af Aaret 1865, havde ud- 
bedet sig nogle Bidrag fra min Haand til det biographiske 
Leiikon, til hvis Ddarbeidelse han, under Medvirkning af 
mange ældre og yngre danske Forfattere, havde forberedet sig 
t saa lang Tid: bleve vi, under en mundtlig Forhandling i April 
1866, enige om, at jeg, foruden flere andre Artikler, skulde 
meddele en Skildring af min uforglemmelige Ungdomslærer, 
Professor, Rector Bendtsen i Frederiksborg. Bendtsens 
Levnetsløb, i de store Omrids, er alt gientagne Gange 
skildret i flere Skrifter, til hvilke de kunne henvises, som 
ville lade sig nøie med at vide Besked om de enkelte meest 
fremtrædende Data i hans Liv, hans Fødselsdag og Døds- 
dag, Titlerne paa de af ham udgivne Skrifter, hans Forfrem- 
melse paa Embedsbanen, og de Udmærkelser, som bleve ham 
til Deel. I disse Levnetsbeskrivelser findes ogsaa adskillige Træk 
til en Charakteristik af ham som iMenneske, Skolebestyrer, Lærer 
og Videnskabsmand^). 



^) 1. J. P. F. Dahl: til Bendt Bendtsens Minde. Indbydelsesskrifl til 
en Sørgefest paa Frederiksborg Skole, d. 13. Febraar 1831. Kiøbenhavn 
1S31. 4to. 

2. Samme Forfatters Nekrolog over Bendtsen, i Dansk Literatur- 
tidende forl831, No. S, S. 116— 2S. (Et Udtog af det foregaaende Skrift). 

3. J. N. Madvig: Mindeord over B. Bendtsen, fremsagte ved en 
Høitid i Frederiksborg Skole d. 13. Februar 1831. 

4. J. P. Mynster: Tale ved Indvielsen af Frederiksborg Skoles nye 
Bygning d. 26. Mal 1836, aftrykt i Bl. Skr. III. 1 ff. (I-VI. Kbh. 1852 
-57.) 

Danflke Samlinger. Y, 1 



Digitized by 



Google 



Da der imidlertid af den nævnte Udgiver af det bebudede 
biographiske Lexikon ønskedes, at de Levnetsbeskrivelser, som 
optoges i Værket, skulde være Tidsbilleder, og at de altsaa 
skulde vise, hvorledes de fædrelandske Personer, hvis Levnet 
skildredes, vare traadte i Forhold til deres Samtid, og til de Be- 
stræbelser, Ideer og Doctriner, som gave deres Levetid dets 
særegne Præg : blev det min Opgave at skildre min gamle Lærers 
Stræben og Gierning fra et saadant Standpunkt. Hvorledes nu 
dette er lykkedes mig, og hvorledes éti tillige er lykkedes mig 
at giøre det Billede, som Andre have givet af ham, fuldstæn* 
digere, derom maae Læserne dømme. Fra min Side er der ikke 
sparet paa Møie med at opspore hidtil unyttede Kilder til hans 
Levnetsskildring. At saamange nye Bidrag have aabnet sig for 
mig, skylder jeg min Ungdomsven og Meddiscipel i de tre første 
Aar af mia Skolegang i Frederiksborg, Professor, Rector C. H. A. 
Bendtsen i Ribe, som har stillet til min Raadigbed el 
lidet Brudstykke af den udførlige Dagbog, som hans Fader 
ander sit Ophold i Gøttingen førte, og flere andre dette Tids- 
rum vedkommende Papirer, en Gienpart af B. Bendtsens til 
Ordenskapitlet i 1813 indsendte Curriculum vitæ, samt en stor 
Mængde Papirer, der belyse hans Embedsforhold, hvilke alle 
paa sit Sted i denne Skildring ville blive nærmere omtalte. 

I min hele nedenstaaende Meddelelse har jeg oftere giort 
Brug af een og anden i min egen og andre Samtidiges Erindring 
bevaret Tradition; saavidt jeg fulgte en saadan, har jeg dog 
altid giort mig Umage for at efterspore dens Kilde, og naar 
Omstændighederne tillode det, at forvisse mig om dens Paa* 
lidelighed. 

Endnu en Bemærkning maa jeg giøre. Havde jeg 6 
til 8 Aar tidligere foretaget mig at give en Skildring af min 
gamle Lærer, vilde det have kostet mig langt mindre Møie, og 
jeg vilde have kunnet forfatte en Beretning om ham, den ypper- 
lige Mand langt værdigere, og i et hvert Fald langt fuldstæn- 
digere, end den jeg nu kan forelægge disse Blades Læsere. 
Fra de tre Aar, jeg sad i øverste Classe af Frederiksborg 
Skole, og i hvilke jeg var i daglig Berøring med Bendtsen, 
havde jeg omhyggeligen giemt alle mine Stilebøger, som inde- 
holdt hans ugentlige Udtalelser til Disciplene, og alle de An- 
mærkninger og Commentarer, som dicteredes disse under Gien- 



Digitized by 



Google 



Demgaaelsen af de gamle Forfattere. Selv efterat mine Skole- 
aar vare tilende, havde jeg, til mit eget Studium, havt tillaans 
og afskrevet flere af de Oplysninger, hvormed Bendtsen led- 
sagede sin Interpretation. Heri forelaa altsaa et betydeligt Ma- 
teriale til en Skildring af Bendtsen som Lærer, og i de af mig 
til mine Forældre i Kiøbenbavn i min hele Skoletid 1819 — 25 
skrevne Breve, som alle vare giemte, var der, som jeg 
tydeligen mindes , berørt mangehaande Facta , som kunde 
have tient til at belyse Datidens Skoleliv i Frederiksborg. 
Alle disse Breve tilligemed nogle Skrivelser fra Bendtsen til 
min Fader fra Åaret 1825, i et for mig vigtigt Anliggende, 
deelte Skiebne med mine øvrige haandskrevne Samlinger og 
med mine Bøger: de bleve alle Luernes Rov anden Nytaars- 
dags Aften 1859. Dette giorde mig det nødvendigt, i Skildrin- 
gen af min gamle Lærer, at stole paa min Hukommelse. I 
flere Tilfælde, hvor jég har havt Leiiighed til at prøve det, som 
jeg eiler Hukommelsen havde berettet, har jeg med Glæde er- 
foret, at den ikke har skuffet mig. 

I November 1866 sendte jeg Frederik Algreen Ussing 
min Artikel om Bendtsen. Et Par andre af de af mig lovede 
Bidrag til det biographiske Lexikon vare alt forinden i hans 
Hænder. Hvad der gav Anledning til, at det hele Foretagende 
standsede, og at saaledes Udsigten, til at faae et betydeligt Savn 
afhiuipet i vor Literatur, blev skudt ud i en uvis Fremtid, er 
allerede Offentligheden saa bekiendt, at denne Sag ei paa dette 
Sted behøver at berøres. Min ovennævnte Ven Professor, Rec- 
tor Bendtsen havde jeg, saasnart mit Haandskrift af hans Faders 
Levnet var færdigt, sendt en Gjenpart deraf, og efter denne, 
som jeg med adskillige Rettelser og Berigtigelser erholdt til- 
bage, aftrykkes det i det Væsentlige her. 

Saalænge min biographiske Skildring af min gamle Lærer 
var bestemt tU at have en Plads i hiint Lexikon, var der Hen- 
syn, som krævede, at jeg maatte beflitte mig paa en vis Kort- 
hed i min Fremstilling. Disse have nu ikke mere nogen Ind- 
flydelse, og den Biographie, jeg her giver af Bendt Bendtsen, 
er en i mange Punkter mere udførlig og ved adskillige Enkelt- 
heder mere omstændelig dvælende Levnetsfortælling, end den 
Artikel om ham, som var bestemt til at indlemmes i det nu 
opgivne biographiske Lexikon. 

Digitized by CjOOQIC 



Beadt Bendtsen, født i Hillerød d. 3. Februar 1763, var 
en Søn af Mag. Poul Bendtsen, født i Kiøbenhavn d. 1. Juli 
1727, og, efter en Familie-Tradition, nedstammende fra Halland 
eller en anden af de under Sverrige ved Freden til Roeskilde 
lagte gamle danske Landskaber hiinsides Sundet. Han var Hø- 
rer ved Frederiksborg Skole fra 1747 til 1759, Conrector fra 
1759 til 1766, og tilsidst Rector, efter den bekiendte Skolemand 
Mag. Johannes Schrøder, som i 1730 havde ombyttet Rec- 
toratet i Frederikshald med det i Frederiksborg (Giessing, 
Jubellærere II, 1 B. S. 220—53). B. Bendtsens Moders Navn var 
Anna Giertrud Simonsen. Dnderviist af sin Fader i Hiem- 
met, kom han 1774 i øverste Classe af Skolen, som under 
Mag. P. Bendtsen havde vedligeholdt den Berømmelse, den 
under Schrøders Rectorat havde vundet som en ypperlig 
Lærdomsanstalt. I begge de nævnte Rectorers Tid vare anseete 
Mænd udgaaede fra Frederiksborg Skole. Efter Dimittendernes 
Antal tør man formode, at der ikke har været mange Skoler i 
Landet, hvor Discipelantallet var større^). B. Bendtsen afgik til 
Universitetet 1780, og blev udmærket ved den første akademiske 
Prøve, og det tilfaldt ham tilligemed Jens Bloch, Student 
fra Aalborg Skole, senere først Præst i et Landsbykald i Siel- 
land, dernæst Provst for Holmens Menighed, og omsider Biskop 
i Viborg fra 1805—1830, at holde den saakaldte gratianim 
actio. Det følgende Aar underkastede Bendtsen sig den phiio- 
sophiske Examen, og tog i Slutningen af 1782 den ved den 
saakaldte Guldbergske Skoleforordning af 11. Mai 1775 indførte 
store philologiske Examen, som forudsattes som en nødvendig 
Betingelse, naar Nogen attraaede de heiere Lærerembeder ved 
en latinsk Skole. Endeligen tog Bendtsen 1785, 12. April, 
theologisk Examen. 

Det var udentvivl en Følge af den særegne Rettighed, som 
var tiistaaet Frederiksborg Skole, og som, medens saamange 
andre Privilegier i vore Dage ere hævede, er vedbleven at være 
i fuld Kraft, at hvert Aar tvende af de derfra dimitterede Stu- 
denter, strax efter at have bestaaet den første akademiske 
Prøve, erholde Regents- og Communitetsstipendiet^ at Bendtsen, 



') Se Fortegnelsen over Studenter fra Frederiksborg Skole hosJ. P. F Dahl, 
Efterretninger om Frederiksborg Skole 1 H. S. XXIV ff. 



Digitized by 



Google 



5 

saasnart han yar immatrikuleret ved Universitetet, blev disse 
Stiftelsers Alumnus. Da de 5Aar, i hvilke ban boede paa Re- 
gentsen, vare udløbne, fik han d. 12 Januar 1786 en Plads 
paa Borchs CoUegium, og tilbragte her 16Maaneder. Borchs 
GoUegium havde netop paa den Tid samlet adskillige udmær- 
kede Academici indenfor sine Mure; flere af disse opnaaede 
Navnkundighed, deels i Literaturen, deels paa den geistlige og 
verdslige Embedsbane. Efter den os af Collegiets Ephorus vei- 
villigen meddeelte Udskrift af Distributions-Protokollen, vare Ras- 
mus Nyerup, flenrik Beckmann, Communitetets Historie- 
skriver, død som Præst i Boeslunde i Sielland 1830, Matthias 
Nascou, død 1838 som residerende Capelian i Vordingborg, 
nuomstunder, da hans rationalistiske Skrifter, og den af ham 
paabegyndte Oversættelse af Raynals Verk om de europæiske 
Coionier i Indien , vel ere reent glemte , meest bekiendt 
ved de eiendommelige legatariske Bestemmelser, han efter- 
lod sig, men blandt sine Jevnaldrende altid omtalt som et 
Lys^); Jens Laasby Rottbøll, den berømte Sagfører ifiøie- 
steret; Torkel Baden; Lorents Bynch, Student fraPrede- 
rikdiKirg Skole 1775, Forfatter til nogle nu vel ikke mere ihu- 
kommede komiske Digte (See Petersen, Bidrag til den d. 
Liter. Historie V, 2 Afd. 295. 449) ; Jens Bindesbøli, død som 
Præst i Ledøie 1830, bekiendt som Forfatter til den Charakteristik 
af Chr. Hornemann, som er forudskikket dennes af Schlegel 
og Spleth udgivne philosophiske Skrifter; Jokum Junge, 
Forfatter af Cataloget over Luxdorphs Bogsamling og af det 
bekjendte Skrift om den nordsiellandske Almue, død som Præst 
i Bloustrød 1823; Eiler Hammond, død som Domprovst i 
Roeskilde 1822, alle disse vare Bendtsens Samtidige paa Collegiet. 
Alt inden Udløbet af det første Aar, i hvilket Bendtsen var 
bleven Collegiets Alumnus, opfyldte han den ham ved Fundat- 
sen paaiagte Pligt, idet han udgav j og i Collegiets Auditorium 
forsvarede en Disputats: de na^av^ia tov %^<$oi;. P. 1. 

imidlertid havde Bendtsen vundet den i adskillige Aar 
formaaende Procantsler, senere Biskop i Aarhuus, Hektor 
Frederik Jansons Yndest, og han beretter selv i sin kort- 



') Nascoo vedblev i lang Tid at staae i Bievvexling med BendUen. 

Digitized by CjOOQIC 



6 

fattede Autobiographie fra 1813, at det var denne Mand, han 
skyldte, at han Ak et Reisestipendium , som, i Forening med 
den (JnderstøtteUe, som Directeuren for det militære Uldmana- 
fåctur, Gonferentsraad Koefoed, hvis Søn Conrad Daniel 
Koefoed (tilaidst Biskop i Ribe 1825—34), han ledsagede 
som en Art Mentor , lod ham tilflyde , satte ham istand til at 
besøge Universitetet i Gøttingen , oprettet i 1736 af dett 
engelske Konge Georg II som Kurfyrste af Hannover, under 
Hedvirkning af den berømte og hos sin Herre formaaende Mi* 
nister Gerlach Adolph von Mtinchhausen, som hele sil 
Liv igiennem — han døde i høi Alder 1770 — vedblev med 
utrættet Iver umiddelbart at lede Universitetets Anliggender og 
at drage Omsorg for, at Mænd af videnskabelig Berømthed og 
erkiendt Lærdom der ansattes som Professorer. Med Rette er 
det firemhævet som et Vidnesbyrd om denne Statsmands Iver 
og Energie, at han paa et Sted, hvortil ingen Tradition viste 
hen, og hvor alt Mueligt fattedes, af hvad der behøvedes til en 
saadan Lærdomsanstalt, som det var Stifterens Villie der at 
grundlægge, Bygninger, Boger, videnskabelige Apparater, kort 
sagt Alt, med Undtagelse af en gammel Klosterbygning, som i 
henved et Par hundrede Aar havde tient til Sæde for et Oym* 
nasium, tænkte paa at oprette et Universitet efter en meget 
storartet Maalestok, og at han, midt under Syvaarskrigens for- 
færdeUge Ødelæggelser, og medens Staden oftere var besat af 
de franske Tropper, og dens Omegn ikke sielden var Krigs* 
urolighedernes Skueplads (Patter Selbstbiographie (Gøtt. 1798, 
1— II) I, 339 ff.), hævede den nye Stiftelse til et Universitet 
af europæisk Berømthed^). 



') Georg IVs SUflelsesbrev er dateret Hannover d. 7. December 17S6- 
Keiser Carl VFs TiUadelse til at det nye Universitet maatte oprettes og 
nyde de samme Rettigheder, som vare forundte Høiskolerne i Heidel- 
berg, Tubingen, Rostock, Ralle, Holmstad og andre Studia 
privilegiata, er udfardiget i Wien d. IS Jannar 1733. I. M. Gesner: 
Brevia Narratio de Academia Georgia Augusta qu» GdUiage ost. Gdt- 
tinge 1737 Fol. SUftelseøbrevet og Keiserens Tilladelse Ul Univer- 
sitetets Anlæggelse i Appendix pag. 2 sqq. Munchhausens ForUe- 
neste af at skaffe de berømteste Lærde til Universitetet, skildres saa- 
ledes pag. 4: >Curam eligendl homlnes eraditos, atque ad Institnendum 
colendumqne novum quasi omnis erudiUonis fundum, per se fere susU- 
nuit Ul. M., et GotUngam honestissimis lantlsque condiclonU>u8 aUeiit, 



Digitized by 



Google 



Fra alle Kanter søgtes Lærere ^ det nye Universitet, 09 
Rette er Gøttingen kaldet en lærd Golonie, idet baade 
Videnekabsmænd fra Europas forsUellige Egne kaldtes hertil^ 
eg Studerende allevegnefra samlede sig her i etort Antri, for 
at nytte de Midler til Fremgang i Kundskab, som hine Mænds 
Otderviisning tilbød dem. Allerede strax blST Gøttingen det 
Universitet, bvor unge Hænd af bøiere Byrd, som forberedede 
sig til at indtræde i Statstienesten, fortrinsviis stnderede, og 
Forfatterne af det gøttingeke Universitets Aarbøger dvæle med 
særdeles Forkieriighed ved de mange Fyrster, Grever, Friherrer 
og Adelsmænd, som det har talt blandt sine Fostersønner 
(Platter Geh Gesoh. von der Georg Augustus Universitåt zu 
GOttingen, I— II GOtt. 176&— 1768, lil Th. ved Saalf eld, Hannover 
1820, IV Th. ved Oesterley, G6tt. 1838). Næsten saasnart Uni- 
versitetet i Gøttingen var traadt i Virksomhed, finde vi der 
den bekiendte danske Adelsmand, Grev Otto Mandrup 
Hantsan, immatrikuleret d. 21 Octoberl787. I det følgende 
Aar forekommer i Universitetets Matrikel en Grev Knuth fra 
Øanmark« Inden sin Ophsaelse i Grevestanden havde P. A» 
Bernstorf stndefet i Gøttingen. For hele Norden blev i den 
anden Halvdeel af det 18. Aarhimdrede Gøtttegen, hvad Balle 
havde været i Aarhundrédets første Decennier under den der- 
fra od g aa en de pietistiske Bevægelse, og hvad Wittenberg, Leip- 
sig, Rostock og HetansUtd havde været i de foregaaende Aar- 
hundreder, og hvad det i det andet og tredie Decennium af 
det nærværende Aarfaundrede lod til, at Berlin vilde blive. Det 
her Sagte finder dog især sin Anvendelse paa Danmark og 
danske Stnderende. Imellem Gøttingen og Danmark var 
der hele den sidste Halvdeel af det attende Aarhundrede 
særdelea mange Berøringspunkter. Blandt de overordentlig 
mange Danske, som, ligefkn fløiskolens Oprettelse, studerede 
der, var der Flere, som opnaaede Plads blandt dens Lærere. 
Blandt disse tør vi regne den berømte Orientalist Tychsen, 
Cødt i HorsbQU paa Kysten af Vesterhavet i det Slesvigske, som, 
efter, paa den danske Régierings Bekostning, at have farelagel 



eoDdaxitque viros, qui in celeberrimis Germaniæ Academiis et compara- 
DereDt sibi doctrinæ omnis præstdia, et maiorem etiam partern cnm 
selebraliope sllqaa lutentiitla el fama dociieraDt.« 



Digitized by 



Google 



8 

en lærd Udenlandsreise til Spanien og Italien i Åarene 1783 og 
1784, og efter at have taget Magistergraden ved det da bestaaenée 
Universitet i Fulda, blev Professor i de østerlandske Sprog i 
Gøttingen i det sidstnævnte Åar, og forblev i denne Stilling til 
sin Død 1834 (Putter, II. 184; IV. 288). En Dansk, den 
i sin Tid meget lovende Loren ts Ancher (død som Stifts* 
provst i Odense 1798), var i 1770 og de følgende Aar 
Repetent ved det theologiske Facultet i Gøttingen. Hans 
umiddelbare Efterfølger i hin Post var den berømte Ex- 
eget I. B. Koppe (Putter a. St. II. 194. 245.) Af det got- 
tingske Seminarium, hvor, uden Hensyn til, om de vare træn- 
gende eller ikke, om de vare Landets egne Børn eller fremmede, 
de meest lovende unge Pbiiologer optoges, og dannede en Stamme 
af Docenter og Ungdomslærere , som spredte sig over bele 
Europa (Patter II. 273.), var Niels Iversen Schou Mod- 
lem i Begyndelsen af Aarene 1770 (Pfitter a. St. U. 173.). I 
en langt sildigere Periode (1806--8) havde det gøttingske Uni- 
versitet en dansk Mand til Docent i Veterinærvidenskaben, Abild- 
gaards og Blumenbacbs Discipel: J. V. Neergaard 
(Patter HL 249—250.). Hvad Bendtsen paa sine ældre 
Dage, ved en høitidelig Anledning, mindede sine Disciple om, 
den siore græske Philosopbs Ord: det er »sødt at lære« 
{^åif ro fMxr^dpéip)^ havde sikkert været hans Valgsprog fra 
tidlige Aar, og for en jing Mand af hans Drift til at lære i»g 
Lyst til at gaae tilbunds i d«t, han lærte, maatte et Ophold i 
Gøttingen være af uberegnelig Vigtighed. Det vilde være van- 
skeligt at nævne nogen (}f een af den menneskelige Viden, uden den 
der behandledes af ansete Lærde i offentlige og private Fore- 
læsninger: Patristik og canonisk Eet, tbeologisk Encyklopædie, 
Dogmehistorie og Retshistorie, Lehnsret og Handekret; Litera- 
turens Historio i dens Heelbed, og de enkelte Fags; Architektur 
og Landoékonomie; Statshuusholdning og Veterinærvidenskab; 
Statistik og Technologie; Diplomatik, Numismatik og Biergviden- 
skab; Æsthetik og Harmonielære ; Krigsbygningskonst og selv Styr- 
mandskons^ giordes her til Formaal for Forelæsninger, som, efter 
de mange bevarede Optegnelser, aldrig savnede flittige Tilhørere, 
og de rige og videnskabeligen ordnede Samlinger, og firemfor 
alle det store og fortræffelig stedede Bibliothek, som navnlig 
ved Forbindelsen med England voxede Aar efter Aar, saa at 
det snart indtog en Plads mellem de største Bogsamlinf^er i 

Digitized by LjOOQ IC 



9 

Verden, kom i lige Grad baade Lærerne og de Studerende til- 
gode. I mange Henseender tiente de gettingske Indretnin- 
ger til Mønster paa andre Steder. Den Maade, hvorpaa det 
gettingske Bibiiothek var ordnet* og catalogiseret, blev anvendt 
ved andre Bogsamlinger, saaledes ogsaa ved det store kgl. 
Bibliotbek i Kiøbenhavn, som i D. G. Moldenhawer, 
der selv havde bavt Ansættelse ved det gettingske Universitet, i 
en Rskke af 35 Aar havde sin øverste Tilsynsmand (see Mol- 
bech om Moldenhawer som Bibliothekar, Skand. Lit. Selsk. 
Skr. XX. 367 ff. Det var maaske, ogsaa med det Formaal for 
Øle, at ordne det kgl. Bibiiothek efter det i Gøttingen givne 
Mønster, at Slesvigeren Frederik Ekkard, som havde stu- 
deret i Gøttingen og der, samme Aar som Moldenhawer, blev 
Alumnus i det philologiske Seminarium (1773), og senere havde 
giort Tienester ved Bibliotheket, kaldtes hertil (Werlauff, det 
kgl. Bibi. Historie, 2. Udg., S. 207—8). At Dogmehistorien, da 
Mfknter blev Professor 1790, kom til at udgiøre et eget theol. 
Fag ved vort Universitet, medens den hidtil her var bleven be- 
handlet under Dogmatiken og - Kirkehistorien (Mynster, P. 
Musters Nekrolog, Bl. Skrifter, III 129), skyldtes udentvivl gøt«- 
tingske Fort>IUeder. Af saadanne tør det maaske ogsaa udledes, 
at vort Universitet 6k i 1793 en Professor i Statistiken. I flere 
Henseender var Gøttingen et betydeligt Skridt forud for de øvrige 
Doiveraiteter, og mange af disse giorde sig en Ære af at træde 
i dets Fodspor. Saaledes skal Gøttingen have været det første 
Universitet i Tydskland, ved hvilket Naturhistorien foredroges 
søm en særlig Disciplin, medens den tidligere var betragtet som 
en Deel af Pbysiken (Putter II. 401). Udentvivl var ogsaa 
Gøttingen den første Høiskole paa Fastlandet, hvor man, ved ud- 
satte PHIsopgaver, søgte at vække Kappelyst hos de Studerende. 
Disse Priisspørgsmaal begyndte først at udsættes i 1787, maaske 
efter det Forbillede, som var givet i Oxford og Cambridge, hvor, 
rigtignok ikke ved Anvendelse af offentlige Midler henlagte til 
denne Bestemmelse, men ved Gaver af private Velgiørere, Sligt 
havde været en gammel Skik. Det kan mueligen have 
Interesse, at, da disse Præmier første Gang udsattes i Gøt- 
tingen, var den senere her i Landet som aandrig Læge og 
Forfatter saa bekiendte J. D. B ran di s den Første, som 
vandt den udsatte Præmie for en medicinsk Opgave (P Otter 



Digitized by 



Google 



10 

II. 312) og samme Aar erholdt den danske Student J. F. W. 
Schlegel et Accessit for en juridisk Afhandling (s. Eralew, 
Forf. Lex.). Da en lignende Præmteudsættelse efter Reskript 17. 
Mai 1791 begyndte hos os, er det yoI ikke uaasdaynligt, at man 
i den, som i flere andre Henseender, har ftilgt det Mønster, 
9om var givet i Gøttingen, hvorvel Udgiveren af Univerailetsjour- 
nålen Intet vil vide deraf at sige (Universitetsjoumal for 1798 
S. 9 ff.) 

Fra denne korte Skildring af det Universitet, som Bendtsen 
staaer i Begreb med at besøge, vende vi tilbage til ham selv, 
og til hans Ophold og Studier paa Høiskolen ved L4«ine. Ad 
hvilken Vei Bendtsen drog til Maalet for sin Reise, om han, 
som almindelig Skik var, naar Danske. reiste til Gøttingen, lérst 
har giort et Ophold i Kiel og Hamborg, derom er Intet fortalt 
At han kom til Gøttingen den 29. Marts 1787 skriver han i sin 
forhen omtalte Autobiogr^[»hie. Alt Dagen efter blev han op-* 
tagen blandt de akademiske Borgere. Hans Borgerbrev, som 
endnu er til, er udfærdiget af Prorector, Profossor, Dr. Juria 
Qføckert^), og er affattet efter den aelvsamme Formular, 
hvorefter det Borgerbrev er stilet, som blevA. O. Hviid med«^ 
deelt, da han den 16. September 1777 inmatrikuleredes, og 
som findes i hans bekiendte Dagbog (Hviid, Dagbog fm 
en Reiae i Tydakland, Italien m. m. Kbh. 1788 I. 48—49). 
Det indeholder de soedvanUge Forpligtelser, de unge Aeademici 
i Gøttingen maatte indgaae om, at »overholde de akademiske Love, 
om at vise det akademiske Senat al skyldig Hørighed og Ly- 
dighed, om at skye Pennaliame og NatifNialiame, »res ubiqu 
vetitas et explosas«, om at beflitte sig paa Gudsfrygt, paa 
SømmeUgbed i Levnet og Klædedragt, (tpietatem veram, sobrioo 
^t cooipositoa mores, veetitum honestum et quicquid omni 
vita ingenunm et liberalem hominem decet«), om hverken selv al 
give, eller at modtage Udfordring til Dueller, om ikke i Tilfælde 
af at der kunde blive tilkiendt dem Fængselsstraf, at løbe bort, 
og ikke til Skade for deres GrecKtorer at flytte deres Sager, 
uden den akademiske Øvrigheds Vidende« . Immatrikulations^Ud- 
gifterne beløb sig en Snees Aar tidligere i Gøttingen fer en 



^) Johsn Nieolai Mockert, født 1732, Professor Jarls i Gøttingeo 1772, 
død sammesteds 1792 (Patter II. 30.) 



Digitized by 



Google 



11 

bergerlig Student, som havde et Borgerbrev at fremlægge fra 
et andet UniverBitet, til 2 Hthlr. (omtrent 3 Rigadaler i vore 
Penge); Adelamænd, iaeør Grever og Baroner, maatte erlægge 
mere. Om nogen Forandring heri var akeet, inden Bendtsen lod 
sig indskrive i Umversitetamatrikulen, vides ikke. 

Bendtsen, som dengang tænkte sig et geistligt Em- 
bede, som sit Livs Maal, og som, for at kunne sege 
et saadant, havde, inden han forlod Hiemmet, holdt den 
anordnede Dknisprædiken , beskieftigede sig i Gøttingen 
især med Theologie og den orientalske Literatur, under de be- 
rømte Lærde: Georg Gottlieb Jacob Planck, Forfatter til 
den protestantiske Theologies Historie fra Luthers Død til Con- 
cordieformlen og flere kirkehistoriske Værker, født den 15. 
I^oveaiber 1751, Professor i Gøttingen fra 1784 til sin Død 
31. August 1833 (Potter a. St. I. 121; IV 270) og Johan 
Frederik Schleusner, Prof. Theol. i Tiøtttngen 1785—95, 
i hvilket Aar han afgik til Wittenberg, og blev, efterat del 
derværende Universitet var i^hævet, Directeur ved det sammesteds 
oj^ettede homiletiske Institut, død den 21.Febr. 1837 (Patter 
11. 183, HL 177, VI. 272), bekiendt som Forfatter til Lexieon 
in N. T., Lipsiæ 1792 I— U Addit. 1801. At han har be- 
nyttet J. D. Michaelis's Veiledning, og hørt Forelæsninger 
af denne berømte Universitetslærer, som, skiøndt han i det 
Hele holdt fast ved det gamle orthodoxe System i Theo- 
logien, gav et Stød til en ny Betraglningsmaade af det gamle 
Testamente, tU hvis Fortolkning han nyttede alle sin udbredte 
Lærdoms rige Skatte, fortæller Bendtsen selv i sin Antobio- 
grapble, og omtaler der ogsaa J. G. Eichhorn som sin Læ- 
rer. Med de theotogiske Studier forbandt Bendtsen til- 
Uge et grundigt og omfattende Studium af den klassiske 
Pfailologie, under den Mand, som i en lang Aarrække var saa 
at sige det Gettingske Universitets Siæl, Christian Gottlob 
Hey ne'), som, efterfiraestls Anbefaling, da den leydenske Phiiolog 
Ruhnken havde afslaaet det til ham udgaaede Kald, (Ulgte 
Gesner 1763 som Professor i den klassiske Philologie, og saavel 



') Man see Heeren: C. G. Heyne, HlstorUche Werke VI. 1-430 og en 
Artikel om Heyae af F. Haod, i Ersch und Gruber. EucykL der 
Wisaeoscb. u. Kunste etc, 2 Sect. VII. 369 ff. 



Digitized by 



Google 



12 

ved sioe Læregaver som ved sine Udgaver af flere græske og 
romerske Forfattere, og ved sit Arbeide som Bibliothekar , og 
den virksomme Andeel, han tog i alle Universitetets Anliggender, 
da han, efterat Michaelis's Credit var sunken, blev MOnchhausens 
høire Haand, saaledes knyttede sit Navn til Universitetets, som 
ingen anden akademisk Lærer før eller efter ham har gjort. 
Det hører ikke hiemme her at udbrede os over Heynes For- 
tienester eller over hans lærde Arbeider. Paa den Tid, da 
Bendtsen var i Gøttingen, varede Stridigheder mellem Heyne 
og Philologer af andre Skoler, F. A. Wolf i Halle, og J. H. 
Voss i Eutin (senere i Jena og tilsidst i Heidelberg), som 
gave Heynes Ry et Knæk, endnu ikke begyndte, og Heyne 
stod i sin Berømmelses Måe Glands. Som Bendtsen an- 
mærker, talte Heyne i April 1787 et Antal af 130 Tilhørere 
paa et Gursus over (de romerske) Antiquiteter. Med mange 
andre af Universitetets Professorer knyttede Bendtsen Forbin- 
delser. Han hørte i flere Semestre Gatterers Forelæsninger 
over Historiens Hielpevidenskaber, saaledes over Diplomatik, og 
deeltog i de Øvelser, som i Forbindelse med Forelæsningerne 
holdtes i at læse gamle Diplomer, af hvilke der til dette Brug 
udlaantes endeel saadanne fra det kurfyrstelige Archiv, for- 
saavidt de gamle Breve, som Gatterer selv bejsad, eller som 
eiedes af det af ham stiftede tydske historiske Selskab, ei strakte 
til. Han hørte ogsaa hans Foredrag over Heraldik, Ghrono- 
logie og Geographie ^). Hos den berømte Pablicist Schldzer, 
som, efterat have beklædt en Lærestol i St. Petersborg i flere 
Aar, overtog 1764 et Professorat i Statistik og den europæiske 
Historie I Gøttingen, hørte han et Gursus i disse Videnskaber. 
Paa den Tid var der i Gøttingen en berømt Docent i de oeko- 
nomiske Videnskaber, Joh. Beckmann, som holdt Forelæsninger 
over Technologie, Landbrugslære, Handelsvidenskab m. m., og led- 
sagede sine Forelæsninger med praktiske Øvelser, og førte sine Til- 
hørere med sig til de iGøttingensOmegn liggende Fabriker og Ham- 

*) Om Omfanget af og Planen for Gatterers Forelæsninger s Heeren Hist. 
Werke VI. 450 flf. Putter a. St. I. 304, II. 340. Schlosser: Gesch. 
des 18. Jahrh. 3 B. 2 Abth. S. 233. At GaUerer skal have været den 
Første, som i sit i flere Henseender med Hensyn til Universalhistoriens 
bedre Behandling epocheglørende Skrift, Haandbuch der Universalh. 1761, 
forlod den hidtil brugte Inddeling efter de 4 Monarchier, beretter Heeren 
VI. 465. 



Digiti 



zed by Google 



13 

merværker, og samlede maoge unge Mennesker omkriDg sig, som 
agtede at giare deres Lykke i Verden som Handlende, Ager- 
brugere og Fabrikherrer. Ogsaa hos ham hørte Bendtsen ofte 
Forelæsninger^). 1 det levnede Brudstykke af en Dagbog, som 
iøieblikket skal blive nævnet, anfører han under den 24. April 
1788: »Beckmann begyndte over Oekonomie for mindst 70 Audi- 
tores«. Han nævner oftere Beckmann blandt de Lærere, som 
han har hørt, og bemærker under 13. Juni s. A.: »saae hos 
Beckmann hans Gopler af forskiellige Plove ; den danske havde el 
meget paa sig; adskillige norske til at pløie paa Fieldene og paa op- 
høiede Steder; den (sic!) er saaledes indrettet, at Fordelen kan 
lefles op og igien nedlades, eftersom man traf paa høie eller lave 
Steder. Den tartariske Plov havde istedenfor Spaden 2 Gafler«« 
Paa Tilbagereisen fra en Udflugt til Purmont i samme Sommer, 
besøgte Bendtsen med sit øvrige Reiseselskab Saltværket Saltz* 
derhelden, hvis Indretning Beckmann forklarede dem. Hos 
den medicinske Professor Wrisberg (f 1808) hørte Bendtsen 
et Cursus over Anthropologie , og da den samme Lærde, som 
besad en^ stor Samling Reisebeskrivelser og Prospecter af for- 
skiellige Steder og Egne, aabnede (1788) et Cursus over de 
vigtigste til forskiellige Tider over hele Jordkloden foretagne 
Beiser (Potter II. 144), meldte Bendtsen sig til at børe disse 
Forelæsninger, og havde den Tilfredsstillelse i een af de første 
Forelæsningstimer, at Docenten omtalte de « Danskes Beskeden- 
hed og Lærelyst«. I Philosopbien havde Gøttingen paa den Tid 
en høit anseet Lærer i Johan Georg Henrik Feder, som, 
da han i 1768 blev kaldet dertil fra Gymnasiet i Coburg, i lang 
Tid ikke kunde finde noget Auditorium, der var stort nok til 
at rumme hans talrige Tilhørere, af hvilke mange altid maatte 
blive udenfor (Se h losser a. St. H. 624, HL D. 2 Ab- 
theilung 75. 80. 85), men som, da den kantiske Philosopbie, 
som han forgieves havde bekæmpet, i Aarhundredets sidste 
Decennium fortrængte den af ham foredragne Populair- 

') Johan Beckmann, født 1729, var i 1763 Lærer i PhyBik og Natar- 
historie Ted en Skole 1 St. Petersborg, besøgte Biergvørkerne iSverrige, 
og studerede der under Linnée, 1765—66; opholdt sig senere i Danmark, 
og besøgte de derrærende Naturaliecabinetter og Manufacturanlæg , blev 
Professor i Gøttingen 1766, døde 1811 (Putter II. 171, III. 102 ff). 1 
samme Værk II. 337 ff. findes en udførlig Beretning om hans Forelæs- 
ninger, praktiske Øveiser og Excursioner. 



Digitized by 



Google 



14 

philosophie, endte med, at cr^ae af Mode som Docent. I For- 
udfølelse al den Skiebne, der ventede ham, havde Feder dog 
alt 1797 trukket sig tilbage fra Universitetslivet, og fik i det 
nævnte Aar Ansættelse som Forstander for det saakaldte 
Georgianum i Hannover, og, da denne Anstalt blev nedlagt, 
som Bibllothekar ved det kongelige Bibliothek i den nævnte 
Residentsstad. Her virkede han endnu i en lang Aarrække, 
og, da ban gik bort i en høi Alder 1821, efterlod han ved sin 
Død en af de vexlende Moder og af alle Systemer uafhængig 
Roes for hans fortræffelige Gharaktéer og ualmindelige Kund- 
skabsfylde. Paa den Tid, da Bendtsen var i Gøttingen, var vel 
Feders Ry ikke det samme, og Tilstrømningen ikke den 
samme, som 30 Aar tidligere; dog havde han endnu 
altid en meget agtværdig Tilbørerkreds, og, som Bendtsen, der 
var hans flittige Tilhører, anmærker, aabnede han den 21. Aprfl 
1788 en Række Forelæsninger over Naturretten for en Kreds 
af 90 Tilhørere^). Det følger af sig selv, at der ved en Høi- 
skole, som Gøttingen, der besøgtes af saa mange fornemme og 
rige Mænds Sønner, ikke var forsømt at drage Omsorg for, at 
der fandtes de fornødne Exercitiemestre og Sproglærere. Af de 
sidste nævnes Sprogmestre i det italienske, engelske, franske 
og svenske Sprog. En fransk Sproglærer, som Bendtsen 
benyttede, og hvis Na^n alle Øiebllkke forekommer i hans lev- 
nede Dagbogsblade, var Frangols Martelleur, født i Rheims 
i Champagne 1734, fra 1764 Sproglærer i Gøttingen (PQtter II. 
352). Af de kortfattede Optegnelser, som ere levnede i Bendt- 
sens Dagbogsblade, lader det til, at han baade har, i Forening 
med Flere, hørt Foredrag af denne Martelleur over det 
franske Sprog, og tillige havt private Timer hos ham; disse 
bleve da givne i Bendtsens Bolig. 

Alt tyder paa, at Bendtsen ved sin Flid og Stræben har 
vundet Anerkiendelse paa det fremmede Universitet. Han om- 
taler oftere den Artighed, som vistes ham under Benyttelsen af 
BIbliotheket, og sine Besøg hos flere af de akademiske Docen- 
ter, og den Opmærksomhed, som disse viste ham. Sidst paa 



>) Om Feder s. Putter, a. Si. II. 164. III. 102. ff. IV. 286. Om Feders 
System s. Buhle, Gescb. der neueren jPhUosophie (I— VI. GøtUogea 
1800-1805} VI. 534-439. 



Digitized by 



Google 



16 

Aarat 1787 dasnede endeel Professorer, Præeter og andre Em- 
kdenuBDd i Gøttinfen en Klub, htortil ogsaa Studenter kunde 
bæ Adgang (PtUter II. 370). Da Bendtsen den S. Januar 1788 
besøgte Scbleusner, foreslog denne bam at Indføre bam I 
denne Professorernes »Store Klub« , som ss^lede sig hos 
Kelhiers. Ban »var der den 4. Ja&uar, spiste der godt og billigt 
og kom bjem Kl. laVs.« Han nævner, bviike Professorer han 
traf. En anden diademisk Docent, i hvis Buus Bendtsen 
kom, var den forhen omtalte Professor Medicin« Wris- 
berg. Ved et Besøg bos ham paa hans Landsted ved 
Gettiagen, skriver Bendtsen, at han, den 10. August 1788, 
•spiste gode Morbar og Blommer, og saae i hans Lysthuus 
Prospekter af Marseille og Venedig«. Der Indeholdes ogsaa i 
bans Antegnelser Antydninger om, at han stod i et venskabe- 
ligt Forhold til Flere af de ældre gottingske Academici , og da 
en S. B. Gondela fra Bremen den 10. Mai 1788 disputerede 
for den juridiske Doctorgrad, var Bendtsen, efter Indbydelse, til* 
stede ved Disputatsen og det paafølgende Doctorgilde. Disse 
Doetor-Schmåusse vare vel forbudne(Putter 1. 321), men man 
synes at have lukket Øinene for Forbudet, og ved Gildet, hvor 
man, efter den Discoors som der faldt og som Bendtsen har 
optegnet, saa temmelig synes at have slaaet Giækken løs, vare 
bbindt de SOGiæster en Deel Professorer (Beeren, Tychsen, 
Høckert o. £1.) tilstede. De skildtes imidlertid tidlig ad, som 
nok altid var Skik i Gøttingen, og Bendtsen var i sit Biem Kl. 11^9.^) 

Mindesmærker om Bendtsens Flid i hine Læreaar, ere 
indtil denne Dag bevarede i adskillige omhyggeligen udarbeidede 
CoUegie-Befter. Der haves saaledes en tyk Bog, indeholdende 
Beynes Forelæsninger over Archæologien, en anden med den 
samme Lærdes Gursus over den romerske Literaturhistorie, og en 
tredie med G atter er s Gursus over Bistoriens Bielpevidenskaber. 
Et, dog ikke aldeles ftildstændig bevaret, Befte er ogsaa til af 
Peders Cursus over Moralpbilosopbien. 

Under hele sit Ophold paa det tydske Universitet, førte 
Bendtsen en Dagbog, hvoraf desværre ikkun 13^/^ Blad i en 



') s. H. Gondelas dissertaUo de contracta asseearatloDis omtales og 
berømmes som forfaUet med Sagkaodskab og Ordea i Gøtt. gel. Aoi. 
12. Jali 1788p 1099. Beodtøen skriTer, >at han talte Ikke saa meget 
Ilet Latio, som eUers pieler at skeei 



Digitized by 



Google 



16 

meget maadelig og forreven Tiistaiid ere levaede. Med adskil- 
lige andre Lærde deelte Bendtsen en overordentlig Oekonomie 
med Papir. Om Pope er der fortalt, at hans Oversættelse af 
Homer, hvorved han ikke blot skaffede sig et Navn over alle 
andre samtidige engelske Digtere, men tillige erhvervede sig 
Formue og en uafhængig Stilling i Livet, var skreven paa de 
rene Blade af Breve og disses Gonvoluter, og feile vi ikke al« 
deles, er dette tydeliggiort ved et i dlsraelis Guriosities of 
Literature bevaret Facsiroile af et Blad af denne i det britiske 
Museum i Popes Haandskrift giemte Oversættelse. Endnu videre 
gik Bendtsen. Han fandt ingen Papirslap, intet Blad af en 
gammel Skriverbog eller Stilebog, uden han omhyggeligen ud- 
glattede det og anvendte det. Uheldigviis var der i Dagbogen 
endeel reent Papir tilovers, og Bladene vare forsynede med 
en rummelig Marg. Dette gav Anledning til, at Bendtsen, 
for at det ubeskrevne Papir ikke skulde gaae til Spilde, brugte 
sin Dagbog, paa hvis Bevarelse for Efterverdenen han ingen 
Priis synes at have sat, til en Skriverbog for eet af sine Børn. 
Forsaavidt Dagbogen er til, finder man i den et Regnskab 
aflagt for, hvorledes han anvendte hver Dag, ja hver Time, ved 
hvilket Klokkeslet han hver Morgen stod op, og ved hvilket 
han hver Aften gik i Seng. Af den kan man see, hvad han læste, 
og hvorledes han i sin Stue udarbeidede de Collegier, han 
havde hørt. Ved dens Hielp kan man følge Bendtsen paa 
ethvert Skridt, paa hans Gang til Gollegleme, til Bibliotheket 
og til de Professorer, til hvis Huse han havde Adgang, og til 
de Landsmænd, som enten modtoge ham i Gøttingen — hans 
gamle Bekiendte fra Kiøbenhavn Jens Bloch og Torkel 
Baden — eller som senere traf sammen med ham der; af de 
Sidste nævnes en Miilier, der kom til Gøttingen 24. April 
1787, og bragte Brev til Bendtsen fra hans Fader, og hvem 
han den 28. »fulgte omkring til Landsmænd« — udentvivl den 
som Assessor i Høiesteret i 1833 afdøde Gonferentsraad Adam 
Gottlob Muller, en Broder til Theologen, Biskop P. £. 
Muller — og en v. Benzon, formodentligen Jens Benzon, 
som, efterat have nedlagt sit Embede som Amtmand over Ran* 
ders Amt, bosatte sig i Odense, og der døde 1839 (Erslev, 
Forf. Le^.)) ^^^^ en v. Buchwald. De levnede Dagbogsblade 
give udførlige Meddelelser om Bendtsens Omgang med disse 
Landsmænd, om hans Spadseretoure med dem, f. Ex. paa Stadens 

Digitized by LjOOQ IC 



17 

dengaag endnu ikke sleifede Volde, og til den nærliggende 
Papirmelle ved Wehnde, og om de Udflugter, Bendtsen, i 
Forening med disse Landsmænd, foretog sig til flere interessante 
Punkter i den fiemere Omegn, under de temmelig sparsomt Ul* 
maalte Ferier. Til en Prøve paa den i Dagbogen herskende 
Tone, og som et Vidnesbyrd om Bendtsens Samliv med hans 
Landsmasnd, især med Bloch og Baden, anføre vi Beret* 
ningen om en saadan Udflugt, som Bendtsen med de 2 sidst* 
nævnte under Juleferierne 1787, giorde til den i et Par Miles Af« 
stand fira Gøttingen beliggende katholske ByHeiligenstedt^)i 
det Eichsfeldske, som dengang stod under Kurfyrsten af Maintz's 
Høihed. De gik den 29. Dec. Kl. 9 om Morgenen fra Gøttin- 
gen, og, efter oftere at have taget feil af Veien, kom de om- 
sider Kl. 7 Aften til Maalet for deres Vandring, Heiligenstedt, 
•som ligger saaledes i en Dal, at man ei kan see det, inden 
man er Uge derved«. »Mit høire Been«, skriver Bendtsen, 
»var ganske ømt, og jeg kunde ikke gaae længere. Porten var 
i Laas, da vi kom dertil, forestillede os deraf de ubehageligste 
Følger, bleve dog snart oplukkede, og førte i Logis hos Gelsen* 
berg i den »hvide Svane«. Han var Bager, Vært, Pølsemager. 
Mange Sorter Pølser havde ban. De sendtes, sagde han, til 
Wien, Maintz, Frankftirt, men det var Elendighed. Garwurst 
var noget sammenrørt Meel og Flesk. Jeg spiste Viinkandel til 
AfteUy og gik i Seng Kl. 9. Mine Støvler vare ganske fordær- 
vede, paa den ene var et stort Hul; deres Reparation kostede 
i ^ 8 li. Baden og Bloch sladdrede og trættedes om 
Sengested, indtil Baden kom til at ligge hos mig, og Bloch 
iaa alene; klagede over vaade Dyner. Sov om Natten saa 
nogenledea.« 

»Søndag den 30. Kl. høQimod 9, stode vi op, og drak Gaffe 
med Oblatkager til, vi accommoderede og paaklædte os, spiste 
Frokost, og gik i Kirke, og hørte en Messe, skiøndt den var 
uhørlig, paa enkelte latinske Ord nær; derpaa saae vi Byens 
andre Kirker, som stode aabne; alle vare fyldte med Gmcifixer 
og Helgenbaieder. Bloch og Jeg gik endnu omkring og saae 
den gamle forfUdne murede Vold derom. Kom hiem, spiste 
Soppe, Kiød og Duer; drak Kaffe. Baden og Jeg gik i Kirke, 



*) Buselling, Brdbesehreibang 3 Th. I B. p. 899. 

Daatko Samliagar. V. 2 

Digitized by LjOOQIC 



18 

hørte en Munk prædike om blot »Glaube«, wahre Glaube. Han 
tog Calotten af, naar han nævnede Paulas etc. Man op- 
førte sig meget ilde i Kirken, grinede og støiede. Da Præ- 
dikenen var forbi, kom Præsten ned i Kirken, opraabte alle 
deres Navne, som høre Ul Menigheden, og vare under 20Aar; 
disse skulde da overhøres i Glaubenslehre, hvo som ei var der, 
maatte bøde 1 S Vox. For ei at kunne svare paa simple Spørgs- 
maal bødes 10 )S. Aliarmen og Latteren var ved Opraabnin- 
gen reent uforskammet. Præsten skiendte vel noget og truede, 
men man loe ham ud i hans Øine. Vi vilde beseet Slottet, 
men det kunde ei lade sig giøre. Men Esjesuiterklostret be- 
søgte vi, hvoriTExjesuiter; de kaldes Professorer, fordi de 
holde Underviisning for Byens tilvoxende Ungdom ; de have 100 
Disciple idetmindste. Vi besaae CoUegii- Stuen ; paa Væggen 
hængte endeel Landkort, meest specielle over Tydsklands Kredse, 
3 Tabeller, hvori Rhetorica var foredraget in Gompendio med 
alle scholastiske Subtiliteter; foruden Andet var og den bekiendte 
Inddeling i Sensus proprius, allegoricus, anagogicus, topolo- 
giens. En temmelig suffisant liden fingertyk Stok stod ved 
Lærerens Stol til Opmuntring. Meer end 30~40 Lærlinge 
kunde ei paa eengang sidde ved de tvende Borde. Derfra gik 
vi til Bibliotheket, som var i to Stuer; bestaaer maaskee af 
1000 volumina, mestendeels elendigt Snavs, scholastisk Kram, 
Samlinger af decreta conciliorum. Legender etc, Judas der 
Ertschelm, Himmelstigen, Veien til Himlen o. s. v. Dog saae 
jeg ogsaa Terents, Molieres Comedier paa Gammeltyd8k(?), 
Putters Reichsgeschichte, Livius, Plutarchus. En liden Globus 
var der samt nogle mathematiske Instrumenter , og i det ene 
Kammer et temmelig forslidt Billiard. Vi gik derfra, og spad- 
serede hele Byen om; alle Mennesker saae paa os med Nys- 
gierrighed. Byen har en gammel forfalden Muur til Vold. 
Volden selv er og meget brøstfældig. Capelleme i Byen ere 
mange; Kirkerne ere 4— -5, have alle mange Altre, hvert Alter 
bar sin Præst. I Exjesuitemes Kirke hørte vi dem synge efter 
Noder. Alt gik uordentlig, jsnart som i en Jødesynagoge. Vi 
kom hiem og forlangte Kort, fik nogle tydske Kort, '/a saalange 
som de sædvanlige, spilte det meste af Aftenen, jeg med 
Lykke. Spiste til Aften, Ribbeenssteg, særdeles god, med Ra- 
bunkelsalat og Svedsker; disputerede om Adskilligt; gik i Seng 



Digitized by 



Google 



19 

RL 11. Baden laa igien hos mig; sov meget lidt om Natten; 
drømte om Breve og Pakker«. 

>31. December tiltraadtes Hiemvandringen til Gøttingen ad 
slette og ufremkommelige Veie. I den lille By Geismar, hvori- 
giennem Veien gik, nølede Bloch og Baden, mod min Erin- 
dring, ved Sopkener og Pølse. Vi skulde gaae til Gøttin- 
gen; men vare nær aldrig komne dertil, hvis Forsynet ikke 
havde skikket os En fra Geismar med en Lygte, som gik til 
Gøttingen. Han var os til usigelig Tieneste, især ved en smal 
Planke over en dyb Grøft, som jeg først vovede mig at gaae 
over, uden Hielp. Baden blev endelig hiulpen over. Bloch 
havde ei Mod, endelig bar Karlen ham over paa sin Ryg. Vi 
kom til Gøttingen Kl. 5'/4. Jeg gik til Baden, han kunde 
ei komme ind paa sit Kammer, og gik altsaa hiem med mig. 
Spurgte om Breve, og, da Postbudet havde taget dem med sig, 
sendte jeg strax Bud efter dem og fik dem. Brevene vare af 
fornøieligt Indhold, og, saasom de vare længe forventede, geraa- 
dede jeg derved i stor Glæde, den største i Gøttingen til 
Dato, og, efter Anseende, for altid; gik hiem med Baden og 
spilte Piquet; min Glæde saaes tydelig. Bloch og Baden svor 
paa, at det var Brev fra min Kiæreste; drak Forældres, Confe- 
rentsraad Koefoeds, begge ældste Søstres Skaal. Forlangte mere 
Viin, fik ei, gik altsaa bort; spadserede da paa W^ehnder Gade ; 
hørte nogle Kanon Schlage; gik hiem, læste Brevene igien; gik 
i Seng, kunde ikke sove. Hørte Kl. slaae 12, hvorpaa blæstes 
fra Taamet, og Burschers Raab hørtes brølende »Pereat das 
alte Jahr; vivat das rieue Jahr««. Hvad det var for Tiden- 
der af saa behagelig Beskaffenhed, som Bendtsen Nytaars- 
aften fik* fira sit fierne Hiem, vides ikke. Dagbogen indeholder 
flere Vidnesbyrd om, at Bendtsen særdeles flittig under sit Ophold 
i Gøttingen vexlede Breve med Venner og Bekiendte i Danmark. 
Under 25. December 1787 hedder det: »Talte mine Breve, 
som vare 35; jeg havde derimod skrevet fra Tydskland 52«. 

De levnede Brudstykker af Bendtsens udførlige Dagbog 
indeholde andre Beretninger om Toure, han i Selskab med ad- 
skillige af de nævnte og andre Landsmænd foretog sig til flere 
af de interessante i Gøttingens nærmere og fiernere Omegn 
liggende Steder, saaledes fira 11. til 14. Mai 1788 giennem den 
skiønne Egn ved Mtinden til Kassel, hvor de besaae Museet 



Digitized by 



Google 



20 

og Billedgalleriet og bivaanede Forestillingen i Skuespilhuset af 
Shakespeares Richard II. En udførligere Beretning hideholder 
Dagbogen om et Besøg, som Bendtsen med sine Landsmænd 
Baden, Buchwald og Muller giorde i Pyrmont i Juli 1788. 
Her stødte de sammen med den bekiendte Høiesteretsadvokat 
Uldal og hans Frue fra Kiøbenhavn, der indbøde dem til enDé- 
jeuner i Badehuset. Af andre derværende danske Undersaatter, 
som Bendtsen omtaler i sin Dagbog, var en v. Luttichau, formo- 
dentligen den senere som Hovedmand for det i 1790 til Regierin- 
gen indgivne » Tillidsskrift« , bekiendte TønneFrederikv. Lutti- 
chau til Aakier, som i 1791 mistede den danske Kammer- 
herrenøgle, og døde endeel Aar efter som preussisk Gesandt 
ved Rigsdagen i Regensburg. I Pyrmont traf Bendtsen ogsaa 
Digteren, Landfoged i Sydditmarsken, Justitsraad, senere (1790) 
Etatsraad S. H. Chr. Boje (Medstifter af det bekiendte 
Gøttingerbund, Udgiver af Musenalmanach oder Blumenlese 
1770—75 samt af Brødrene Stolbergs Værker 1779 (Kordes, 
Lexikon der schlesw. holst. u. eutin. Schriftst., Schl. 1797, 
P. 251)), der som Embedsmand i Holsteen Intet havde mod 
at ansees som Dansk, og som tog den danske Regierings 
Parti, dåen »Republikaner«, en Kiøbmand fira Hamborg, ved Bor- 
det, hvor han var Bendtsens Sidemand, kom ft'em med den 
Paastand, »at Skoleholderne i Holsteen ikke turde lære Børnene 
at læse og skrive«. Det var paa Tilbagereisen f^a Pyrmont, at Bendt- 
sen og hans Selskab, efterat have besøgt de i Nærheden lig- 
gende vel bevarede Ruiner af det i 1623 afbrændte Slot Helden 
(Busch in g a. St. 1U3B. S. 333) med dets underjordiske Fæng- 
selskieldere, beaaae, under den tilstedeværende Professor Beck- 
mans Veiledning, Saltværket i Salzderhelden. Den hele Reise 
havde kostet 27 Rth. foruden 3 halve Louisd'or, som Bendtsen, 
der havde ladet sig overtale til at prøve sin Lykke i Pharao- 
banken i Pyrmont, der havde tabt. I samme Sommer giorde 
Bendtsen, men denne Gang, som det synes alene, en Tour til 
Brunsvig og Wolfenbfittel. Udførligere Meddelelser give de 
levnede Dagbogsblade om en Reise, som han med sine sædvan- 
lige Reisefæller giorde i Juni 1789 til Gruberne ved Claus- 
thai i Harzen, over hvilken og især over Nedstigningen i en 
Dybde af 200 Alen under Ledsagelse af 4 Bjergmænd, og den 
endnu besværligere Opfart, og over den hele Grubedrifl han 
giver en meget instructiv Beskrivelse. 

Digitized by LjOOQIC 



21 

Der var overhovedet Intet af Alt hvad Bendtsen saae og 
bølle under sit Ophold i Udlandet, uden han førte det til Bogs. 
Da en Harmonika, som dengang endnu var i sin Nyhed, 
forevistes i Værtshuset »Eronprlndsen« , betalte Bendtsen 3 
Mark for at see den (28. April 1787), og da det bekiendte 
Chiariniske Beriderselskab i næste Aar kom til Gøttin- 
gen, og der gav sine Præstationer til Bedste for Publikum, 
tog Bendtsen ogsaa disse i Øiesyn, og under d. 26. October 
17SS beskriver han de halsbrækkende Konststykker, som han 
havde seet Demoiselle Chiarini og Truppens Pal 11 as se 
giøre. At Bendtsen var i Gøttingen, hvad han seenere ved- 
blev at være, en flittig Avislæser, fremgaaer af Dagbogen. 
Han pleiede at læse Aviserne hos Con ti, en Tracteur eller 
Conditor. At det i Gøttingen især var Englands politiske For- 
bold, som sysselsatte den almindelige Opmærksomhed, er lige- 
saa forklarligt, som det er velbekiendt, at den engelske Regie- 
ring, onder de stærke Bevægelser i Landet selv i Begyndel- 
sen af Aarene 1770, og senere under Stridighederne med de 
oprørske Colonier i Nordamerika, ikke havde nogen varmere 
Talsmand, end den gøttingske Publicist S c h 1 ø z e r, hvis Ord den- 
gang vidt og bredt gialdt som et Orakel. I sine Optegnelser 
berører Bendtsen ofte hvad Aviserne meldte fra London, f. Ex. 
under 11. August 1788 om Udfaldet af et stridigt Parlaments- 
valg for Westminster: Townshend havde 5446 Stemmer, Hood 
ikkun 4862. 

Bekiendt er den fornemme Tone, som dengang herskede 
i Gøttingen, og som næredes ved de mange Sønner af anseelige 
Slægter, som der studerede, og for hvilke Flere af Professorerne 
havde en stor Forkiærlighed. Pfitter kan i sin Universitets- 
bistorie neppe finde Ord stærke nok til at fremhæve den For- 
deel, som saamange Studerende af høi Byrd bragte Universi- 
tetet. Paa denne Fornemhed stikler Bendtsen et Sted i sin 
I^bog, ogyttrer, atHeyne ikke indbød til sig udenfornemme 
Folks Børn, og nævner som saadanne et Par danske Studerende, 
f. Ex. en Kalkreuter« 

Dette har dog neppe for Nogen af disse Blades Læsere 
synderlig Interesse, og vi ville heller giøre en anden Medde- 
lelse af Dagbogen, den at Bendtsen 25. Aug. 1788 gik til Alters 
i St. Jacob! Kiriie. Præsten, som tog ham til Herrens Bord, var 



Digitized'by CjOOQIC 



22 

Pastor Christian Julius Luther, (født i Haarburg 1735), der 
med sit Præsteembede forbandt et Læreembede ved Universi- 
tetet, ved hvilket han foredrog Pastoral-Theologien og ledede 
de katechetiske Øvelser. Han døde som Superintendent i 
Glausthal 1809 (Patter a. St. II, 199; III, 146). 

Paa den Tid, i hvilken vi her have sat os tilbage, var 
Textkritiken af de bibelske Bøger et Formaai baade for 
katholske og protestantiske Lærdes Flid. Den Stræben efter at 
bringe Bibelordet saa vidt mueligt tilbage til dets oprindelige 
Reenhed, og at rense det, snart ved Gonjectural-Eritiken, snart 
ved Benyttelsen af de endnu ikke tilstrækkeligen undersøgte 
Haandskrifter, fra Afskrivernes Tilsætninger, som alt tidligere 
havde sysselsat saa mange ansete Lærde i begge Kirker, var 
efterhaanden slappet, under de jansenistiske Stridigheder i den 
romerske Kirke, og de samtidige pietistiske i den lutherske. 
Men efterat den franske Oratorianer Houbigant i sine Biblia 
Bebraica cum notis criticis (Paris 1753, 4 Voll, Folio) atter havde 
brudt Isen, traadte overalt flere Lærde i hans Fodspor, fremfor 
aileKennicott i England og Grlesbach i Tydskland, hiin be- 
skieftiget med en Recension af det gamle, denne af det nye 
Testamentes Text, og f^a alle Lande samledes Varianter af de 
i Bibliothekerne bevarede Haandskrifter. Hvad der i denne 
Retning af danske Lærde (J. 6. C. Adler; F. Munter; 
H. Treschow; A. C. Hwiid; W. F, Engelbreth og især 
A.Birch}, deels blev udrettet, deels tilstræbt, er bekiendt nok. 
Ogsaa det terre kritiske Studium fandt sine ivrige Dyrkere, og, 
ligesom der for en Menneskealder siden var en Tid, da man 
ventede sig Underværker paa Theologiens Omraade af den 
hegelske Philosophies Anvendelse ved Behandlingen af de chri- 
stelige Dogmer: saaledes haabede man i hine Dage noget Lig- 
nende af Textkritiken. Ogsaa Bendtsens Studier fulgte den 
kritiske Retning, efter en Opfordring af hans Velynder, Schleus- 
ner. Det hedder herom i Dagbogen: »den 7. Mai (1788) 
hørte jeg de sædvanlige Gollegier. Efter Kl. 11 gik jeg til 
Schleusner. Han foreslog mig at excerpere af Patres Apo- 
crypborum citata. Viste mig, hvormeget han havde excer- 
peret i Henseende til Septuaginta og af Alkoranen og 
andre Arabica til det V. T. og N. T. Oplysning, hvilket Ar- 

beide raadede ham fra. Nu anvendte han sin 

Tid til philosophiske Undersøgelser, t Bendtsen greb delte 

Digitized by LjOOQ IC 



23 

?iDk, og synes strax at have taget fat paa Arbeidet, og, skiøndt 
i al Korthed, indeholder Dagbogen Underretning om, hvilke 
Kirkefædre han Tid efter anden excerperede: Eusebiusi 
Cl. Alexandrinus, Theodoretus, Origenes. Frugten 
af hans Flid i dette Øiemed var det academiske Prøveskrift: 
Specimen exercitatlonum criticarum in Veteris Te- 
Btamenti libros apocryphos e scriptis patrum et an- 
tiquis versionibus, Typis J.C. Dieterich, Pagg. 144, 8vo, 
som han offentligen forsvarede den 14. Sept. 1789 under Fest- 
lighederne i Anledning af Høiskolens To og Halvtredsindstyve- 
aarige Bestaaen (inter ipsaGeorgiæ Augustæ sacra anni- 
ver sari a), hvorpaa Magistergraden, efter et foregaaénde lærd 
CoUoquium over bibelsk Philologie og Diplomatik, confereredes 
ham af Gatterer som Decanns i det philosophiske Facultel 
d. 17. Sept. Gatterers Tale ved denne Leilighed handlede 
om de i ældre og nyere Tider brugelige academiske Promo- 
Uonsskikke, Gøtt. Anz. 1789 p. 1713. I det endnu i Behold 
værende Magisterdiplom kaldes han Vir prænobilissimus. 
Der omtales hans »edita idonea doctrinæ specimina«. Pro- 
motionsomkostningerne for en Magister udgiorde i Eet og AU 
43 Rthr. og Trykningsomkostningerne for Disputatsen i eet af 
de tre Universitetstrykkerier, mellem hvilke Valget var overladt 
vedkommende Doctores og Magistre selv, udgiorde for det 
første Hundrede Exemplarer af hvert Ark 1 Rthr., og for hvert 
følgende 8 Gr., Papiret uberegnet« Saaledes var det idetmindste 
en Snees Aar tidligere jpdrettet i Gøttingen (Pfitter I, 321). 
Hvis ingen Forandring heri senere var skeet, vil man kunne 
slutte sig til, hvad det har kostet Bendtsen at erholde 
Hagisterværdigheden. Til Festen, hvorved Bendtsen og T. 
Baden erholdt Graden, var indbudet ved et Program af Heyne, 
8om, midt under den almindelige Omvæltning i Frankrig, af- 
handlede det Æmne: libertas populorum raro cum ex- 
pectato ab iis fructu recuperata (optrykt! Heyne, Opus- 
cula Acad. (I— VI, Gøtt. 1783—1812) IV, 140). Ved den 
ander samme Universitetsfest holdte Promotion i det med. Fa* 
cttltet talte Promotor, Wrisberg: de revolutione Gallica 
Principum ae Procerum Europæ studium et attentionem sum- 
mopere efQagitante (Heyne, a. St. I, S. 142). 

Med megen Anerkiendelse blev Bendtsens Disputats, der alt ved 
sin Størrelse udmærkede sig fremfor de fleste af den Tids aka- 

Digitized by LjOOQIC 



24 

demiske Prøveskrifter omtalt i den literære Kritiks Organer. 
En Resencent i Gett. gel. Anz« for 1790, P. 120—24 udtaler 
sig især med Berømmelse om Skriftet, og om den af dets For-^ 
fatter udviste Flid, Kritik, Lærdom, Neiagtighed og Beskedenhed. 
Andre Journaler istemme samme Toner. 

Da Bendtsens Fader, hvis Sygdom skal have bragt ham til 
at fremskynde Udarbeidelsen af hiint Prøveskrift, døde inden 
kort Tid, 30. October 1789, 66 Aar gammel, ilede Bendtsen 
til Hiemmet, for at melde sig som Ansøger til det ledige 
Rectorat ved Frederiksborg Skole. Den guldbefgske Skole- 
anordning af 11. Mai 1775 havde vel som almindelig Regel be- 
stemt, at Rectorerne ved de latinske Skoler for Fremtiden skulde 
beskikkes af Kongen, medens de tidligere kaldtes af vedkom* 
mende Stifts Biskop. Dog stod den Ret, som Fundatsen for 
Frederiksborg Skole af 29. Marts 1630 (Dahl, Efterretning om 
Frederiksborg Skole, Bilag, S. V ff.) tillagde Scholarcherne (den 
kgl. Gonfes3ionarius, Amtmanden i Frederiksborg og Slotspræsten 
sammesteds) til at udnævne Rector ved Frederiksborg Skole, 
endnu ved Magt. 

Bendtsen var vel neppe paa den Tid, da Embedet skulde 
besættes, vendt tilbage fra Udlandet, og det kan være, at der 
mødte Vanskeligheder ved hans Ansættelse. Efter hvad For- 
fatteren af denne korte Skildring tydeligen mindes i sine Drenge- 
aar (i Sommeren 1S23) at have hørt af Professor Jacob Ba- 
dens Enke, i et Selskab hos hende, hvor Bendtsens gamle 
Venner, Biskop Bloch og Professor '{orkel Baden, vare til- 
stede, var det hende, som særdeles yndede Bendtsen, der op- 
søgte Bastholm i Christiansborg Slotskirkes Sakristie og 
lagde ham Bendtsens Tarv saa indtrængende paa Hierte, at Ud- 
faldet blev efter hans Ønske. Efter det Indtryk, som Med- 
deleren, efter saa mange Aars Forløb, har bevaret af den gamle 
Dames Fortælling, maa han antage, at hun tilskrev sig en ikke 
ringe Deel af Æren for at Bendtsen blev Rector i Frederiks- 
borg. Scholarchernes Bestalling af 4. Novbr. 1789 erholdt kgl. 
Stadfæstelse d. 4. Decbr. s. A., og kort derpaa blev Bendtsen indsat 
i det Embede, som han beklædte i over 40 Aar. Da Bastholm, 
hvem det havde tilkommet at indsætte ham, ved Sygdom, eller 
andet Forfald, var hindret i at udføre denne Forretning, besørgedes 
den af daværende Slotspræst, Andreas Johan Rehling den 
11. Januar 1790. 

Digitized by LjOOQIC 



25 V 

Paa den Tid, da Bendtsen tiltraadte sit Rectorat i Frederiks« 
borg, stode den nysnævnte Skoleanordnings Bestemmelser endnu 
i usvækket Kntft. Efter disse , var Rector Lærer i samtlige 
Fag i øverste Klasse. Efter hvilken omfattende Maalestok 
Bendtsen ledede Underviisningen : derom haves Vidnesbyrd i en 
af ham efterladt Bog, betitlet: Exercitia, indeholdende de 
Æmner, som han i Tidsrummet 1792—1806 opgav hver enkelt 
Discipel i Klassen til skriftlig Behandling. Som det fremgaaer af 
den ovenstaaende Beretning om Bendtsens Læreaaar, først i Kiø- 
benhavn, og senere i Gøttingen, var det især den lærde Theo- 
logie, han havde lagt Vind paa. I et Brev, som ligger for os, 
fra ham til hans Ven og Skolekammerat, den berømte Sagfører 
i floiesteret, Christian Klingberg (dimitteret fra Frederiks- 
borg Skole 1783) begyndt den 5. Juni 1795, just paa den 
Dag, da Kiøbenhavns Ildebrand begyndte, og omtrent i den Time, 
da Klingberg maatte forlade sit brændende Buus , men sluttet 
den 6. Juli, i hvilket Brev Bendtsen, efter sin Vens Opfordring, 
kritiserer en i Skrankerne for Høiesteret holdt og derefter offentlig- 
giort Tale i een af de Trykkefrihedssager, som mod Slutningen 
af forrige Aarhundrede anlagdes i Mængde : raader han ham 
paa det Indstændigste til, at han, for at danne sin Smag, skulde 
læse de klassiske Digtere, fremfor alle Virgil og Homer, 
og af Virgil benytte Heynes Udgave, hvor Parallelsteder vare 
anførte af Homer og Oldtidens andre Digtere, samt af Tasso, 
Iriost og Milton. »Jeg arme Diævel«, vedbliver Bendtsen, 
•desværre mere Theolog end Philolog, har saa lidt Tid 
tit at læse videre i Klassikerne, og hos mig, om jeg end stedse 
kunde være hos Dig, er altsaa langt fra ei at vente disse Vink, 
denne Manuduction, som den faldkomnere og nyere (det er i 
oyere Geniers Værker befæstede) Philolog vilde kunne suppeditere 
Dig, for derved at lede dig fra Vansmags onde brede Vei, til 
den nyere sande Smags trangere Livsens Vei.« 

Med hvilken Forkierlighed Bendtsen i hine^ Aar har drevet 
de theologiske Vjidenskaber i sin Underviisning , sees 
af den omtalte Exercitiebog. »Han foredrog«, skriver en 
Mand (J. P. F. Dahl) som i hine Aar havde været hans Di- 
scipel, »Theologien efter udførlige Dictater« , og hvorvidt hans 
Underviisning strakte sig, skiønnes af de Æmner, som han lod 
Disciplene beskieflige sig med. Man seer strax, at han har 



Digitized by 



Google 



26 

giort dem bekiendte med de Indvendinger, som vare giorte mod 
Indholdet af den e? angeliske Historie af de engelske og franske 
Deister og af den wolffenbfittelske Fragmentist, samt med Theo- 
logernes Giendrivelser af disse. Snart krævedes en Sammenlig- 
ning mellem de enkelte Evangelisters Beretninger om Jesu Op- 
standelse, snart forlangtes en Angivelse af de Grunde, hvorpaa 
Evangelisternes Troværdighed og deres Bøgers Authentie hviler; 
snart spurgtes om, hvilken Troværdighed, der tilkommer de 
apokryphiske Evangelier, f. Ex. Evangelium infantiæ Ghristi; 
snart forelagdes omtvistede exegetiske Steder til Forklaring, f. 
Ex. Matth. III. 13; Aet. VII. 55; Luk. XII. 10 og 12, med Hen- 
syn til den forskiellige Bemærkelse, hvori den Hellig Aand 
forekommer i begge Vers; snart fordres en Sammenlig- 
ning mellem' den reformeerte og den lutherske Kirkes 
Lærebegreb om Nadveren. En ikke ringere Mangfoldighed af 
Spørgsmaal havde Bendtsen at opgive Disciplene i Historien 
og Philologien. Han maa i sine første Embedsaar have ladet 
dem sysselsætte sig meget med Quinctilians Værk om 
Taiekonsten, og fra dette saavel som fira Ciceros Brutus 
tager han Anledning til mange Spørgsmaal, saaledes om Hu- 
kommelseskonsten hos de Gamle efter Quinctilian XI. 2, om 
at Taleren nødvendig maa være god Mand (he futurum 
quidem oratorem, nisi virum bonum) efter Quinctilian 
XII. 1; og om Poesiens og Historiens Nytte for Taleren efter 
Quinctilian X. 1. 

Efter den tidt nævnte Frdn. 11. Mai 1775, hørte ogsaa et 
Begreb af Astronomien eller, som det kaldtes, Sphærica med 
til hvad der skulde giennemgaaes i Skolernes øverste Klasse. 
Om end Bendtsen ikke havde nogen særdeles Sands for denne 
Disciplin, eller overhovedet for de mathematiske Videnskabers 
Betydning i den lærde Skole: røber dog den tidt omtalte 
Exercitiebog, at han saaledes havde sat sig ind i Theorien om 
Himmellegemernes Bevægelser, at han havde en Mangfoldighed 
af Opgaver at forelægge sine Disciple til skriftlig Besvarelse. 

Den Tid, paa hvilken Bendtsen tih^iadte sit Skoleembede, 
var, paa Pædagogikens Enemærker, en Reformernes Tidsalder, 
og den Bevægelse, som Pestalozzi, Basedow og Rousseau 
havde givet Stødet til, omtrent ved Midten af det 18. Aarhun- 
drede, havde endnu ikke lagt sig i dets sidste Decennier. 



Digitized by 



Google 



27 

Disfle vare, som Enhver veed, der i mindste Maade har lagt 
Mærke til, hvad der dengang fortrinligen forhandledes i vor 
periodiske Literatur, eet af de Tidsrum, i hvilke >den alminde- 
lige Opmærksomhed saaledes dvælede ved den opvoxende Slægt, 
som om de Ældre næsten selv meente sig fritagne for at op- 
fylde Livets Bestemmelse, naar de kun anførte de Yngre dertil« 
(Mynster, Prædikener fra 1823, Udgaven 1837, I. 121). Det 
var ikke alene Forfattere, som i Dagblade og egne Småa skrifter 
fremlagde deres oftest høist umodne Forslag til Reformer i Op- 
dragelsesvæsenet — thi, medens »Slægten selv sukkede, satte den 
sit Haab til Eftertiden, og Enthusiasmen samlede sig om en 
Opdragelsesliteratur, som forlængst er forsvunden, men som 
dreves med en Iver, som man neppe kan giøre sig F6restilling 
oml (N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs 
flistorie V. 1. Side 342). Skolevæsenets Ordning var en Sag, 
som 1 høl Grad laa Regieringen paa Hierte, og, medens fiere 
høit stillede Mænd arbeidede paa at bringe Almueskolevæsenet 
i Samklang med Tidens Grundsætninger: var det Hertugen af 
Augustenborg, der, som Patron for Universitetet og Formand 
i den nedsatte Gommission for de lærde Skoler, arbeidede paa 
disses Reorganisation. 

Bendtsen var dengang en ung Mand, men han havde, 
som man siger, »læst gamle Bøger.« Han blev een af dem, 
med hvilke Hertugen raadførte sig om sin Plan for Skolerne, 
og hvis Dom han underkastede sine i Minerva for 1795 op- 
tagne »Ideer«. Under den 24. Februar 1795 sender han 
Bendtsen med en særdeles forbindtlig Skrivelse disse »Ideer«, 
•et Skelet, en Grundtegning til Nationalopdragelsens store Byg- 
ning«, som han selv kalder sit trivielle Product^), og beder 
ham, ikke i »Gommissionens, men i sit eget Navn, til sin egen 
Oplysning og Efterretning, strengelig og nøiagtig at giennem- 
gaae Skriftets Indhold, og med fornøden Udførlighed meddele 
bam sine Anmærkninger derover«. Der haves en Klade til de 
Yttringer, hvormed Bendtsen ledsagede Hertugens »Ideer« Stykke 



^) De, som ikke kieode •Ludisiaglstereo« uden af Rahbeks og Bagge- 
sens Kryberier 1 bundea og ubandeo Stiil, vUle med Forbauselse høre, 
hvad hao vil, at den danske Læsebog, der blev at udarbeide for Skolerne 
ikke maatte indeholde: «For Alting ingen Vers« (Minerva, 1795 
I. 44). Det var Husageten, som Rahbek titulerede sin Patron. 



Digitized by 



Google 



28 

for Stykke. Han ivrer imod »at Underviisningen mangfoldig* 
giøres i Skolerne, som han anseer for en slibrig Sag, hvorved 
man overtræder de rette Grændser mellem Skolerne og Udh 
versitetet, og falder det sidste ind i dets Kald. Derved for- 
hindres Grundighed, og Veien aabnes for det, som Tydskerne 
kalde Seichtigkeit und uberflåchliche Gelehrsamkeit«. 
sNaar man seer Lectionskataloger over hvad der i visse tydske 
Skoler læses« ~ vedbliver Bendtsen — «maa man studse over 
saa udbredt en Underviisning og Disciplenes i Programmer og 
Nachrichten og Reglementschaften udviste Færdigheder og Ind- 
sigter. Derimod gienlyde fra flere Universiteter bittre Klager 
over Studenternes overfladiske Kundskaber og Ubrugbar- 
hed«. I stærkere Ord, end Bendtsen gier det, læser hans 
berømte Samtidige O. Worm i Horsens Hertugen Texteo 
for al den usalige Polymathie, alle disse leves gustus 
og al den Halvhed i Dannelsen, som deraf vilde flyde, 
hvis Projektet var, i uforandret Skikkelse, blevet lagt til 
Grund for Skoleunderviisningen^). Høfligere og mildere var, 
som sagt, Bendtsens Kritik over Hertugens »Ideer«; dog ned- 
lægger ogsaa han en bestemt Protest imod flere Punkter i disse ; 
f. Ex. mod en Optagelse af et Gursus af Philosophie i Skolerne. 
»Dette Fag, med Undtagelse af Psychologie, samt Hebraisk og 
Bogstavregning burde overlades Universitetet. Sildig modnes 
Judicium, det veed enhver Lærer, og før det er skeet, kommer 
man ingen Vei med Logik og Metaphysik. At Philosophien i 
gamle Dage er lært i Skolerne gielder ei her for Indvending; 
thi Enhver veed, at dette, efter den da brugelige Methode, var 
intet Andet end uforstaaet Udenadslæsning paa Latin, cg 
ventelig blev Philosophien af den Grund saa lidet tagen i Be- 
tragtning i den sidste Skoleanordning, som det sees af g 32, 
hvor det forbydes at lære Philosophien udenad. At Mathe- 
matiken baade kan og bør dyrkes i Skolerne, er ingen Tvivl 
om, og maaskee kan baade dens Dyrkelse og en bedre Elemen- 
tarunderviisning fremhielpe og modne Dømmekraften og bane 

') Worms Betænkning finde« in extenso optagen iNyerup: de lat. Skolers 
Historie fra 1536—1605 Side 314—18. Om maeligt mere endnu, 
end der er skeet, tager Worm Bladet ft'a Mnnden i en Tale ved Lærer- 
indsættelse i Horsens Skole, 3. Januar 1807, indrykket i Munter: 
Misc. Hafn. I. Fase. 11. 1818, 1—38, især P. 25 sqq. 



Digitized by 



Google 



29 

Philosophien Vei. Erfarenheden vilde da bedst vise, hvor vidt 
mao dermed kunde komme. Af Philosophiens Bislorie burde 
maaskee del Allervigtigste læres«. 

Som Bendtsen selv, inden Skolevæsenets Ordning i 1805, 
havde optaget Tyd sk og Fransk i sin Underviisning i øverste 
Klasse, og, som fremgaaer af den tidt omtalte Exercitiebog, 
drevet disse Fag med megen Iver: saaledes anseer han det for 
•uimodsigeligt, at de burde optages i alle Skoler o . » Om Engelsk 
burde læres, maatte beroe paa Enhvers Lyst, og paa Tiden t. 
At han henstiller til nærmere Overveielse, om ikke det Sven- 
ske burde indføres i Skolerne som Lærefag, vil have Interesse 
for den nærværende Tid. »Der vilde dog kun fordres liden 
Tid til at fatte dette, for os saa vigtige Nabofolks Sprog.« 

Det er ikke giennemgribende Forandringer, som Bendtsen 
foreslaaer i den gamle Skoledannelse, og ikkun ganske enkelte 
Fag ønsker han føiede til dem, som alt lærtes i Skolerne. Blandt 
disse var Naturhistorien, som ogsaa optoges i Frederiksborg Skoles 
tvende nederste Klasser, men bortfaldt dog der, ifølge en Skrivelse 
fra Dir. for Univers, og de lærde Skoler af 5. Mai 1812 (Dahl a. 
St. Side 38), idet Arithmetik traadte istedet. At iøvrigt denne 
Underviisning, saalænge den lededes af Hansteen, har været 
drevet i et ikke ganske ringe Omfang, fremgaaer af en Tale, 
som Bendtsen holdt ved Lærerindsættelse i 1812^). At Bendt- 
sen selv var en Samler af Sommerfugle, hvoraf han i tidligere 
Aar med egen Haand havde fanget en Deel udmærkede Exem- 
plarer i Skovene omkring Frederiksborg, og forøget dem ved 
Gaver, han erholdt fra Norge, skylder jeg en Meddelelse af een 
hans ældste endnu i Embedsstilling værende Disciple, Pastor 
Appeldorn i Bakkendrup. Denne Discipel, som i sin Ung- 
dom meget heskieftigede sig med den danske Insectfauna, og i 
Aaret 1823 vandt Accessit for Besvarelsen af Universitetets 
Priisopgave om de danske lepideptera, havde Bendtsen foræret 
sin i flere Kasser bevarede Samling, der tilintetgiordes ved en 
Ildebrand, der overgik Appeldoms Bolig. Dette er et hidtil ukiendt 
Træk af Bendtsens videnskabelige Interesse, i en Retning, der 
laa langt borte fra hans egentlige Studier. 



^) B. Bendtsen: Tre Taler holdte i Frederiksborg Skole 1812, 1817ogl821 
(1820) udgivne af G. H. A. Bendtsen som Indbydelsesskrift fra Ribe 
Cathedralskoie 1867. 



Digitized by 



Google 



30 

Men endnu langt stærkere, end for noget andet Underviis- 
ningsfag, tager Bendtsen i sin Drøftelse af Hertugens »Ideer« 
Ordet for Indførelsen af gymnastiske Øvelser. Han kan ikke 
Andet end »anbefale Commissionen paa det Indstændigste at 
overveie Nødvendigheden af at optage disse Øvelser, der be- 
høves saa meget for at befordre Legemets Væxt og Sundhed, 
hindre Ledigheds slette Følger, skadelige Drengestreger osv« 
Der maatte da ved hver Skole være en stor Plads til Legems- 
øvelser, Boldspil, Keglespil, Riden; i at svømme og bade sig 
burde ogsaa øves. Man kunde haabe ved saadanne Øvelser 
ikke alene at giøre Legemet sundt og stærkt, hvorved Siæle- 
evnerne vinde, men endog at udrydde mange skadelige og last- 
værdige Yttringer af Ungdommens annimalske Drift, som nu 
ikke kunne forebygges, og som fordærve Moraliteten.« At 
FrederiksborgSkole varden første i Landet, hvor Underviisning 
indførtes i Svømning, under en Lærers Veiledning (i Juni 1807), 
kan her bemærkes. 

Aarene fVa Bendtsens Tiltrædelse af Rectoratet til Skole- 
reformen i 1806 vare maaskee den meest glimrende Periode af 
hans lange Embedsbane, hvis man vil laane en Maalestok 
for sin Dom fra det store Antal Candidater fra hans Skole, 
som ved den første akademiske Examen bleve udmærkede. 
Dette var Tilfældet med 12 af de 88 Studenter, som Bendtsen 
sendte til Universitetet før 1806. Det turde ligge nær at an- 
tage, at dette hæderlige Udfald af den første Universitetsprøve 
for saa mange af Bendtsens Dimittender, er at tilskrive den 
grundige og omfattende Kundskab, de havde modtaget i Skolen, 
medens Bendtsen vaur eneste Lærer i øverste Klasse, og vi feile 
vel neppe i at udlede af det Ry, hvori Skolen i hine Aar var 
kommen, Discipelantallets Stigen i den følgende Periode. Me- 
dens der i 1806 ikkun var 21 Disciple i Frederiksborg Skole: 
var der ved Begyndelsen af Skoleaaret 1810, 53. Naar Ud- 
giveren af Universitets- og Skoleannaler, der var en Client af 
Hertugen af Augustenborg, og selv havde taget en virksom Deel 
i den hele nye Ordning, vil have den stigende Frequents i alle 
Landets lærde Skoler udledet fra den Opkomst, hvori de vare 
komne ved Reformen, og fra den »større Tillid« som Publikum 
havde faaet til dem (Engelstoft, Universitets- og Skoleanna- 
ler 1810, II. 102): da turde det, for Frederiksborg Skoles Ved- 



Digitized by 



Google 



31 

kommende, være rimeligere at søge det voxende Discipelantal i 
den ovenanførte Grand, end i de nye Kræfter, som Reformen 
skal have bragt i Skolens Tleneste. Med et Par Undtagelser 
(Hansteen, Steenbloch), vare de Lærere, som ansattes ved 
Reformen, ikke saadanne, som skulde bringe nogen Skole i Op- 
komst! Een af disse har nærværende Forfatter kiendt i sin 
første Skoletid som en meget uduelige Lærer, og en anden 
var kort inden han kom i Skolen , afgaaet med et lidet bedre 
Ry for sine Capaciteter. 

Vi holde os til Bendtsen. Fra den Tid, da Reformen havde 
indført Fagunderviisning, istedenfor Klasseunderviisning, i Skolen : 
overtog han selv Latin, Græsk og Hebraisk i øverste Klasse. 
I Fransk, et Sprog, hvori han besad megen Kundskab, hvorom 
hans i Aaret 1810 trykte, men iforveien i Haandskrifl giennem 
en Aarrække i Skolen benyttede Syntax er et Vidne, underviste 
han giennem alle Klasser. Under de i adskillige Aar temmelig 
byppigen indtreffende Vacancer i Lærerpersonalet, overtog Bendt- 
sen tillige snart Dansk ^) (under Vacancen efter Steenblochs Af- 
gang endog foretTidsrum af halvandet Aar) snart Tydsk, Historie og 
Religion. En stor Grundighed og Nøiagtighed charakteriserede 
Bendfsens Underviisning, især i de gamle Sprog. De Pensa af 
de klassiske Forfattere, som bleve giennemgaaede , ledsagedes 
med udførlige Anmærkninger, der ofte svulmede op til betyde- 
lige Excurser saavel af sprogligt som historisk Indhold. Disse 
indeholdt et rigt Kundskabsforraad for de Disciple, som vilde 
benytte dem saaledes, som de efter den ypperlige Lærers Tanker 
burde have været benyttede« De Oversættelser, som dicteredes 
Disciplene, naar enhver Enkelts Stiil var rettet, vilde, dersom 
de vare blevne indprentede i Hukommelsen, have givet Disci- 
plene Sands for en reen, smagftild og correct latinsk Diction. Det 
var en Feil hos den udmærkede Lærer, at han ikke var ligesaa 
8trmig i at fordre Rede af Disciplene for det meddeelte Stof, 
som ban selv var samvittighedsfuld i at yde det. Her, hvor vi 
blot i Almindelighed kunne fremhæve de mange Lys- og de 



M Han brugte da, naar Disciplenes danske Stile Tåre rettede og giennem- 
gaaede, i bele Glasaenø Paahør, at skrive og at fremlægge Ul Alles Gien- 
Bemayn en Afhandling over de giyne Æmner som et Mønster, de skulde 
følge. En Mand af Faget, Hr. Cantor N. U. Kros s in g, der var Discipel 
i Skolen 1 det omhandlede Tidsrum, skildrer Bendtsens Underviisning 
i Dansk som fortreffelig. 



Digitized by 



Google 



32 

enkelte Skyggesider i Bendtsens Skolegierning, bør vi ikke 
forbigaae at nævne som een af de sidste, at^ da d^i udmærkede 
Rector ikke altid tilbørligen understøttedes af sine Medlærere: 
kom Disciplene ofte mindre vel forberedte op i øverste Klasse. 
Men tidt var det en Kieriighedsgierning af Bendtsen , at han, 
ved at optage Disciplene i den Klasse, i hvilke de fornemste 
Lærefag vare lagte i hans egen Haand, saae igiennem Pingre med 
deres Umodenhed og ringe Fordannelse, efterdi mange Aars 
Erfaring havde lært ham, at, under den Dnderviisning, som til- 
bodes Disciplene i øverste Klasse, vilde det i tidligere Aar For- 
sømte kunne oprettes. Ofte slog Bendtsens Beregning heller 
ikke feii, og naar han bemærkede en alvorlig Stræben efter at 
giøre Fremgang hos en Discipel, var han altid redebon 
til at opfiytte ham i øverste Klasse, men var da ogsaa villig 
til at give ham, foruden al den Veiledning og Øvelse, som Skole- 
timerne tilbøde, Underviisning i Timer udenfor Skoletiden. I 
Aftentimerne samlede han mange Disciple omkring sig, hvis 
Udarbeidelser han giennemgik og rettede. Naar han blot havde 
den svageste Formodning om, at en saadan Extrahielp vilde 
være Diciplene tienlig, var det ham altid en Gkede at yde dcD, 
og aldrig var der fra den udmærkede Lærers Side Tanke, end 
sige Tale om at kræve noget Vederlag for den Hielp, ban saa- 
ledes rakte sine Disciple udenfor Skoletiden. Det var Bendt- 
sens Overtydning, at der, hvis en Discipel skulde giøre Firem- 
gang, fremfor AU, krævedes Selvarbeidsombed flra hans egen Side ; 
men denne Selvarbeidsombed fandt hos Bendtsen Næring, Pleie 
og Understøttelse. Af hva,d der nys er sagt om den Udførlig« 
hed, Jivormed de gamle Forfattere bleve giennemgaaede, vil det 
være klart, at det ikke kunde være store Pensa, som inter* 
preteredes, og disse Blades Forfatter erindrer sig, og har 
ftindet sin Erindring stadfæstet ved at gjranemgaae Olen- 
parterne af de af Bendtsen til Universitets- og Skoledirec-* 
tionen indsendte Beretninger om Lærefogenes Fordeling o^ 
Skoletimernes Aavendelse, at, i de tre Aar, han tilbragte i Beodt-^ 
sens Klasse (1822—25), var Alt hvad der af de gamle Forfat- 
tere blev giennemgaaet paa Skolen: i Latin de fem Bøger af 
Disputationes Tusculanæ, et Værk, som Bendtsen satte 
særdeles høi Priis paa for tde ædle og Følelser, de rig- 
tige Erfaringsbemærkninger, de sande Domme om Menneskers 
og Handlingers Værd, det deéls indeholder, deels giver Anled- 

Digitized by LjOOQ IC 



33 

Ding tii at berøre og som altid under FortolkniogeD bragtes 
Disciplenes Aand og Hierte nær«; fire Bøger af Virgils 
Æneide 1, 3, 6 og 7; tre eller åre Bøger af Liviu s; 
1. og 2. Bog af Borats's Oder; i Græsk to Dialoger af 
Piato (Apologia Socratis og Krito) to Bøger af Herodot 
(Urania og Kalliope), tre eller fire Rhapsodier af Homer* 
Meer maaskee end i nogen anden af Landets lærde Skoler, og 
meer end det i enhver Skole, hvor der ei var en Lærer af 
Bendtsens omfattende Indsigt, vilde have været raadeligt, var 
Valget af de klassiske Forfattere overladt til Disciplene selv. 
Det var saare sieldent, at Nogen af Frederiksborg Skoles Disci- 
ple lodé sig nøie med til Examen Artium at angive det i Kgl. 
Resolution af Nov. 1818 bestemte Minimum af Latin og Græsk; og 
af de mere fremmelige var der dem, som indlode sig med saa- 
daooe Forfattere, der ellers i Regelen ligge udenfor Skoleunder- 
viisningens Peripherie: Plinius, Plautus, Tacitus og 
Aristophanes. Ligesom Intet var Bendtsen kiærere, end naar 
hans Disciple, hvilke han ofte tilraabte Philosophens Ord: 
•Difficilia exercebunt«, vilde anvende deres Tid paa saa- 
daoae vanskelige klassiske Forfatteres Læsning: saaledes var 
bao altid redebon til at anvise dem Hielpemidler til at over- 
viode. de fra Indholdets eller Sprogets Side mødende Vanske- 
iigheder, og til flere Forfattere havde han udarbeidet Anmærk- 
Dioger, der i hei Grad lettede Forstaaelsen, saaledes til de nævnte 
dramatiske Forfattere. 1 sine tidligere Aar brugte Bendtsen ofte 
al fortolke de græske Talere, navnlig Lysias, Isokrates, 
Æschines og Demosthenes, hvis Arbeider han da jevn- 
førte med Ciceros. At han ikke i de senere Aar valgte disse 
Skrifter, uagtet der neppe var nogen Green af Oldtidsliteraturen, 
som Bendtsen havde mere Forkiærlighed for, end den gamle 
Talekonst: hidrørte fra, søm han selv bemierker i en Ind- 
beretoiog, at ingen flere Exemplarer vare tilovers af den Haand- 
adgave, som Sverdrup 1809 havde besørget af adskillige græske 
Talere, og at den nye Udgave, som Brummer havde lovet, 
ikke saae Lyset. En romersk* Forfatter, som Bendtsen i sine 
ferste Erabedsaar, og endnu i 1816, interpreterede, og som han 
synes at bave bavt en særlig Forkiærlighed for, varQuinctilian 
de Inst. or., især 10 — 12 Bog. Hvorfor dette Værk, som frem- 
byder øaa rig og mangesidig Interesse, ikke senere brugtes i 

V. 3 

Digitized by LjOOQIC 



34 

Frederiksborg Skole, vides ikke. Mueligen ogsaa her den Dys* 
Dævnte Anstødssteen var i Veien, at Haandudgaver ikke fandtes. 
Som et Bidrag til en -Tidsskildring kan det maaskee fortiene at 
anføres, efter Bendtsens Indberetning for Aaret 1813, at, da han 
vilde læse Herodots to første Bøger med Disciplene i øverste 
Klasse, lykkedes det først efter megen Møie, at tilveiebringe de 
fornødne Exemplarer af anden Bog af det kali ske Aftryk. 

Det var et ogsaa af Andre, navnlig af Mynster i den ovenan* 
førte Tale (Bl. Skr. III. 17), fremhævet Træk hos Bendtsen, at alt 
hans Arbeide havde Hensyn til hans Skole. For Skolegierningen 
gav han Afkald paa den literaire Navnkundighed, som en Mand 
af hans grundige Indsigt let vilde have kunnet vinde. Ligesom 
den berømte samtidige Skolemand, Worm i Horsens, var ogsaa 
Bendtsen en lidet frugtbar Forfatter. Han arbeidede uafbrudt 
udenfor Skoletimerne. Naar disse vare tilende, pleiede han 
om Sommeren gierne at besøge en med ham giennem mange 
Aar i nær Forbindelse staaende Embedsmand i Hillerød, og 
spadserede i hans nær ved Skolen beliggende Have. Om Vin- 
teren derimod, naar Disciplene Kl. 4^ /s forlode Skolen, opholdt 
han sig en kort Tid i sin Families Kreds, tændte derpaa et Lys, 
vandrede op ad den lange Skolegang, og tog Sæde paa en Bænk 
i een af Skolestuerne, og holdt Ilden vedlige i den store Bilæg* 
gerovn. Naar han da havde givet de Disciple, som samlede 8ig 
omkring ham, den Veiledning, de ønskede, og giennem- 
seet deres Udarbeidelser, begyndte han sine egne Studier, 
og det er betegnende for Manden, som for Tiden, at han i 
mange Aar intet Værelse havde til sine Bøger og Samlinger 
uden et Tagkammer i den nordre Gavl af Chr. IV. gamle Skole* 
bygning. Derfor maatte han, som sagt, tage sit Sæde i een af 
Klasserne, for at kunne arbeide i de lange Vinteraftener. Enten 
den beskedne Mand intet Ønske havde yttret om et mere pas* 
sende Lokale, eller Overbestyrelsen af oekonomiske Hensyn 
havde giort Vanskeligheder ved at opfylde en Begiering derom : 
nok er det, at det først var paa hans senere Dage, at åer ved 
en Resolution af Skoledirectionen af 26. Juli 1823 (Dahl. Efterr. 
om Frederiksborg Skole S. 26) indrettedes et Arbeidsværelse for 
ham, umiddelbart stødende op til Skolens BibKothek ; men det for* 
andrede Lokale giorde ingen Forandring i Bendtsens Leveviis. Ved 
Lysets Skin syslede han til langt ud paa Natten med de ham 
saa kiære Videnskaber. Hvad han i en SkoleUle fra 1820 ind- 

Digitized by LjOOQ IC 



35 

storpede sine Disciple: Gudens Ord til^Zeno fra Citium, paa 
det Spørgsmsal »hvad han skulde giøre for at føre et lyksaligt 
Livi: »bliv fortrolig med de Døde« (Diog, Laért. de vitis Phil. 
ed; Longolii II. 667) — og ved de Døde, med hvilke det især 
sømmer sig at blive fortrolig, forstod Bendtsen de græske og 
romerske Forfattere — det havde han indskiærpet sig selv. 
Hvor mange have vel været saa fortrolige med disse store Døde, 
som Bendtsen var det? At han ikke har efterladt sig noget 
mere lysende Eftermæle i Literaturen, det skyldes, som nys 
sagt, det Alt overveiende Hensyn, som han tog til den ham be- 
troede Skole. Og havde ikke et bestemt Lovbud i den da giel- 
dende Anordning om de lærde Skoler (7. Nov. 1809) krævet, 
at der idetmindste nu og da skulde, ved et trykt Program, ind- 
bydes til de aarlige Hovedexamina: vilde Bendtsens Forfatter«* 
virksombed endda være bleven endnu ringere, end den blev. I 
AU forfattede han 11 Programmata, alle paa Latin. Ogsaa ved 
flere af disse er det at mærke, at de fremkom som en Følge 
af Forhold, der angik Skolen. Da der ved en Bestemmelse af en 
afdød Regimentslæge Wisch i Helsingør, der var dimitteret af den 
ældre Bendt8en<^1787 og hvis Død i tidlige Aar tilskrives hans Iver 
underen i hiin Garnisonsby udbredt epedemisk Sygdom, var tilfaldet 
Skolen en Gave af to store af det kosmographiske Selskab i Gpsala 
udgivne Glober: bJev det paalagt Bendtsen at benytte den første 
Leilighed til offentligen at talke Skolens Erkiendtlighed for denne 
Gave. Dette gav Anledning til hans første Skoleskrift: de 
pietate literaria C. Plinii Sec. Disse Glober, en Himmel- 
globe og en Jordglobe, have en hidtil maaskee ikke paa- 
agtet MæriLelighed i Videnskabens Historie. Det Hverv blev 
overdraget daværende Adjunct ved Skolen, Christopher Han- 
steen, at hente dem fra Helsingør, hvor de stode paa den 
store Klnbsal, og ban har senere, efter meer end et halvt Aar- 
boodredes Forløb^ fc^talt, at det var Beskieftigelsen med disse 
Glober, og navnlig med Jordgloben, som fremviste den sydlige 
magnetiske Polarregion, der gav Anledning til, at hans Tanke 
veodle sig til de Undersøgelser om Jordens Magnetisme, som 
senere have giori hans Navn saa berømt (Hansteen, Reise- 
enndringer, Christiania 1859, Side XIV). Da Svømmeøvelser 
vare Indførte i Frederiksborg Skole, skrev Bendtsen sit Program 
for 1809 om Svømning hos Romerne. Da han nogle Aar senere 

3 

Digitized by LjOOQIC 



36 

sendte sin ældste Søn, en jiaXda ^CXov til Universitetet, 1812, skrev 
han sit skiønne Skoleskrift om Grækernes Opfostringsløn {ØQintQa 
Græcorum). Til andre Tider var det Æmner afphilosophisk og 
religionshistorisk Indhold, hvorover han udbredte sig i sine Pro- 
grammer. Den langvarige Krigstilstand, hvorunder Europa suk- 
kede, og Skuffelsen af de Forventninger, map først paa Sommeren 
1813 havde giort sig om, at den under Keiseren af Østerrigs 
Forsæde (5. Juli) aabnede Congres i Prag, vilde tilveiebringe en varig 
Fred, fremkaldte Programmet for det nævnte Aar om Freds- 
gudinden hos Grækerne (Dea Eiff^vfj). Alle disse Programmer fandt 
baade hos danske og fremmede Lærde en velvillig Modtagelse, og 
en Referent i dansk Literaturtidende for ] 812 Nr. 22, Side 338 yttrer, 
ved at omtale de fire første (for 1808, 9, 10 og 11) det Ønske, at 
Forfatteren »vilde lade disse og flere lignende Skrifter, som han 
maatte finde Leilighed til at udarbeide, udgive i en Samling til 
hans egen og den danske Literaturs Ære«. Selv giver Bendt- 
sen et Løfte derom i den korte Autobiographie fira Aaret 1813, 
og mange Aar derefter, da han havde forøget sine Programmer 
med de vigtige Undersøgelser om de græske Mysterier ; men da 
' den ædle Forfatter var død og borte : bebudedes en Samling af dem 
alle tilligemed hans Skoletaler og et Uddrag af hans literaire 
Brevvexling (Dahl, til B. Bendtsens Minde, S. 9). Det varede 
imidlertid endeel Aar, inden hans Søn, Rector, Prof. Bendtsen i Ribe 
benyttede Leiligheden til i et Program for Aaret 1867 at lade 
de tre levnede, ogsaa hist og her i denne Skildring benyttede, 
Skoletaler trykke. Den øvrige Deel af hiint Løfte venter, som 
saa mange lignende Tilsagn, endnu paa at blive indfriet. Ved 
at optage flere af Bendtsens Skoleskrifter i sine Miscellanea 
Hafti. har Biskop Manter sørget for deres Bevarelse og Ud- 
bredelse i en videre Kreds. 

Det var Bendtsens Bestræbelse, under al hans Underviis- 
ning, at fremme en harmonisk Udvikling af alle Siælens Evner 
hos de ham betroede Disciple. Som Hukommelsen er en frem- 
ragende Evne hos den barnlige Alder, saaledes meente han, at 
AU burde giøres for at styrke denne hos Ungdommen i hans 
Skole. I den alt ovenfor berørte Tale af 1812 giør han sig til 
Opgave at indskiærpe Hukommelsens store Rang blandt Siælens 
Evner, og at afhandle, hvorledes den paa den ene Side tiener 
de andre Evner, og paa den anden Side understottes af disse, 
og med stærke Ord opfordrer han Disciplene til at lade Dømme- 

Digitized by LjOOQ IC 



37 

kraft, Forstand, Følelse og indbildningskraft komme Hukom- 
melsen til Hielp. Selv De, som kiende den ypperlige 
MoDographie, som vor Literatur eier i Mynsters Skrift om 
Hukommelsen (Blandede Skr. 1. 203 — 47), ville neppe uden 
Tilfredsstillelse læse Bendtsens Skoletale om den samme Materie. 
Hvonneget Bendtsen end altid lagde an paa at forøge Di- 
sciplenes Kundskaber, var del dog altid hans Mening, at den 
blotte Tilvæxt i Kundskaber Intet gavner. Giennem Kundskaben 
vilde han indvirke paa Ungdommens sædelige Dannelse og ud- 
vikle dens Characteer, og aabne dens Synskreds for Livets Al- 
vor. Derfor var det, at han, ved Behandlingen af de gamle 
Forfattere ingenlunde, over grammatikalske og lexikalske Be- 
mærkninger, glemte at lægge fortrinlig Vægt paa Indholdets 
Sandhed og Rigtighed, og naar adskillige nyere Skolemænd 
bave troet ene at burde fastholde de gamle Forfatteres Læs- 
oiog for den Tieneste, Oldtidssprogenes udviklede Gramma- 
tik giør, hvad de kalde »den aandelige Gymnastik«: da vilde 
en saadan Betragtningsmaade have forekommet Bendtsen som 
en Vanhelligelse af hvad der stod for ham som det Ypperste i 
Literaturen. Det har meget interesseret nærværende Forfatter 
at see i de af Bendtsen til.Directionen indgivne Indberetninger, 
af hvilke de hos hans Søn bevarede Afskrifter have været udlaante til 
ham, et Regnskab aflagt for, hvad der havde bevæget ham til at 
vælge denne eller hiin Oldtidsforfatter, og hvorledes han under 
sin Interpretation havde havt ethiske og intellectuelle Formaal 
for Øie. Som nys antydet var der intet Skrift af den latinske 
philosophiske Literatur, hvorpaa Bendtsen satte større Priis, 
end Ciceros disputationes Tusculanæ. Den første Gang 
dette nævnes af ham i hans Indberetninger, er for October 
Qvartal 1812. Da hedder det: »de latinske Sprogtimer udfyldes 
med Læsningen og Fortolkningen af Ciceros disputationes Tu- 
sculanæ V. Denne Bogs Læsning ansees høist nyttig, da Spro- 
get deri frembyder saamegen Leilighed til at indskiærpe rigtig 
Latinitet og Indholdet (Virtutem ad beate vivendum se 
ipsa esse contentam)^) saagodtsom nøder Læreren til at 
sympathisere med ædle og høie Følelser, og, selv besiælet deraf, 

' Dette Æmne behandlede Bendtsen i sit Skoleprogram for 1811, der Inde- 
holder en Jævnførelse mellem Ciceros og den græslie peripatetiske 
Philosopb Alexander Aphrodisiensis Lære: de avraQxeta T9jg d^srijq 
TiQog évSatfiOViar. 



Digitized by 



Google 



38 

efter Evne at indprente dem i ufordærvede Disciples aabne 
Hierter: en vistnok vigtig Pligt for den Lærer, som føler, hvad 
han bør giøre for de Unges religiøse og moralske Dannelse, og 
dette især i disse Tider, hvor den laveste Egennytte truer med 
at tilintetgiøre al reen og ædel Handlemaade«. Ved at omtale, 
at Virgils Georgica I.— H. vare giennemgaaede i 1814, be- 
mærker Bendtsen i sin Indberetning, at >de skiønne Excurser 
af II. Bog om Landlivets Fortrin, Italiens Roes, VIinhøsten og 
Bacchusfesten gave især Anledning til at forøge Disciplenes 
Kundskaber i Mythologie og Menneskeslægtens Historie, oplyse 
deres Domme om Tingenes Værd, vise dem Fremgangsmaaden 
ved at forskiønne sit Sprog, undgaae Kiedsommelighed , Eens- 
formighed og IVlisklang«. Endnu et eneste Sted skal tilføies af 
disse Indberetninger, der kan tiene til at belyse Stemninger og 
Tilstande for 50 Aar siden. For Juli Qvartal 1816 hedder det: 
»efter at Horats*s Oder II. Bog var fuldendt, toges fat paa hans 
Ars Poetica, deels fordi mange Bemærkninger tilbyde sig, 
som kunde deels meddele, deels berigtige Stiil, Stiilarter, disses 
Feil og Ufuldkommenheder, deels fordi Skolen havde unge 
Pisones, som for tidlig vilde være Digtere, og syntes, som 
henrevne af Tidens Versemageraand, at kunne behøve at hen- 
vises til at kiende og adlyde Regler og Kritik, men ikke Dagens 
slette Orden og Phantasie«. 

Hvorledes Bendtsen ved alle Leiligheder arbeidede paa at 
danne sine Disciple til duelige, retskafne og sædelige Mænd: 
derom indeholdtes overflødige Vidnesbyrd i hans ugentlige Ud- 
talelser til dem. De af ham til Oversættelse paa Latin dicterede 
Stile vare meget ofte lærerige Skildringer af dette eller hiint 
Punkt af Oldtidslivet eller af een eller anden berømt Mands 
Levnet (hans Stile om de pelasgiske Orakler, det dodo- 
næiske i Epirus, Trophonius*8 i Boeotien, om den pytho- 
goreiske Philosoph, Statsmand og Mathematiker Archytas 
fra Tarent, hans Forhold til Plato, hans Liv og hans Døds- 
maade, med Hensyn til Hor. Od: L 26, ere blevne i min 
Erindring), men ligesaa ofte Anviisninger til Flid og Sædelighed, 
eller Betragtninger over Livet, som kunde styrke den unge 
Slægt til at giøre en værdig Brug af dette. Naar Disciplene, 
efter Juleferiernes Udløb, samledes første Gang i Skolen: gav 
Aarsskiftet ham Anledning til i en Stiil at formane til en for- 
standig Brug af Tiden. Bortreves en Discipel ved Døden, da 

Digitized by LjOOQ IC 



39 

w man vis paa, at Dagen efter at den Bortgangne var Ailgt 
til Graven af hele Skolens Personale : vilde Bendtsen, som han 
kaldte det, »sætte Stilen i Forbindelse med Dødsfaldet, og be- 
iijtte Leiligheden til ikke i de ved slig Anledning almindelige 
Phraser, men i vel valgte, gribende, fira Biertet kommende, og 
derfor ogsaa til Disciplenes Bierter gaaende Ord at udtale sig 
om Livets Korthed og Tidens hurtige Flugt. Den, som skriver 
disse Linier til en uforglemmelige Lærers Amindelse, troer 
endnu at bevare i sin flukommelse nogle Brudstykker af en Stiil, 
som dicteredes, da en trettenaarig Discipel 4. Februar 1824 
bavde, under en Bestræbelse for at frelse en Meddiscipel, som 
var folden igiennem Isen paa en Leergrav i en Udkant af Bille- 
rød By, sat Livet til. Alt, hvad der ellers angaaer hiin Di- 
scipels Begravelse, har jeg for længe siden glemt, men ikke 
Bendtsens Ord i Stilen Dagen efter Begravelsen: »om den al- 
vorlige Erfaring, der spurgte paa Kirkegaarden, om hvad de 
Mange, der her hvilede, havde udrettet, hvorledes Een havde 
forkortet sit Livj ved Uforsigtighed, en Anden ved tidlige Laster;« 
elier Det, hvormed han sluttede Stilen: »om Gravens Genius, der 
imder al denne Alvor og Veemod fremtræder og pegende med 
sin Fakkel paa en sovende Yngling siger: han er ikke død, 
han sover«. 

flver ny Slægt af Disciple knyttede sig til Bendtsen med 
samme Kiæriighed, som den foregaaende havde næret for ham. 
Den Tugt, som Bendtsen øvede i Skolen, var Kiærlighedens; 
sielden tiltalte han en Discipel med haarde Ord, og endnu 
sieldnere lagde han Baand paa nogen. Ban havde allerede i 
sin Betænkning over Bertugen af Augustenborgs »Ideer« yttret 
sig stærkt imod Anvendelsen af legemlige Straffe, især i øverste 
Klasse, og de Tilfælde kunde vistnok snart tælles, i hvilke Bendtsen 
snvendte Legemsstraf paa nogen Discipel. At have faaet en 
corporlig Revselse af ham, paatrykte en Discipel en Skamplet 
i hans Meddisciples Øine, og der behøvedes lang Tid for at 
faae denne udslettet. Den ualmindelige Kundskabsfylde, som 
Bendtsen besad, og den Velvillie, hvormed han kom enhver 
Discipel imøde, skaffede ham en Overlegenhed, som Straf og 
haarde Ord ei kunde have givet ham. Intet Anliggende, som 
angik Disciplenes Tarv, saavel i som udenfor Skolen, var ham 
Qvedkommende, og den samme Mand, som ellers, især om Vin- 



Digitized by 



Google 



40 

teren, sielden saaes udenfor sin Bolig, var rede til, saasnart 
en Discipels Vee eller Vel krævede det, at gaae ud i Mulm og 
Mørke, i Slud og i Uføre. Da, som nys sagt, en Discipel havde 
tilsat Livet paa Isen 4. Febr. 1824, søgte man i flere Timer 
forgieves efter det afsiælede Legeme. En i Nabolaget af det 
Sted, hvor dt*n ulykkelige Begivenhed var skeet, boende Mand 
eiede en saakaldet Eeg eller fladbundet Baad, som ønskedes 
laant, for ved Hielp af denne at søge efter den Forulykkede. 
Da Manden giorde Vanskeligheder ved at opfylde dette Ønske, 
maatte Bendtsen, som blev sat i Kundskab herom, i en sildig 
Aftentime, giennem den slet oplyste Slotsgade, begive sig til 
den Paagieldendes Bohg og fik ham overtalt til at laane sin 
Baad. Vederfores der længe en af Bendtsens Disciple nogen Uret, 
da var den ellers saa lidet flremtrædende Mand ikke seen til at 
paatale det. Dette er alt berørt i en Artikel af Gudenrath 
i Iris for 1792 i nogle meget rosende Yttringer om Bendtsen. 
Til hvilket Tilfælde der nærmest sigtedes, derom savner nær- 
værende Meddeler al tilforladelig Kundskab. Efter hvad der 
for mange Aar siden er sagt ham, skal Gudenrath have 
havt for Øie Bendtsens Paatale af en Uret, som var skeet een 
af hans Dimittender under Examen Artium af den astrono- 
miske Professor, og en Hiemmel herfor tør maaskee findes 
deri, at der i Frederiksborg Skoles Archiv findes en af D. G. 
Moldenhawer bekræftet Fortegnelse over Skolens Dimittenders 
Charakterer for Astronomien i Aarene 1 776— 90 (Dahl, Efterr. 
Bilag, S. XXIV). 

Det var en rørende Maade, hvorpaa Disciplene af de for* 
skiellige Generationer røbede deres Hengivenhed for den fortreflfe*- 
lige Lærer. Hans Fødselsdag, 3. Februar, var i mange Aar en 
Høitidsdag for Frederiksborg Skoles Disciple. En, især efter den 
Tids nøisommere og beskednere Fordringer, anseelig Gave 
bragtes ham af ældre og yngre Disciple. En Tale holdtes af 
Skolens Dux, og en Sang blev afsungen, der flere Uger ifor* 
veien, under Veiledning af en musikkyndig Lærer, var indstu- 
deret. En saadan Fødselsdagsgave var Bendtsens af een af 
Landets daværende ypperste Konstnere malede, veltruflie Portræt 
som udentvivl skienkedes ham i 1823, hvorefter det litographe- 
rede Billede er forfærdiget, som nuomstunder vel eies af de 
Fleste af hans Disciple* En Copie af det originale Maleri 



Digitized by 



Google 



41 

skieokede een afBendtsens ældre Disciple, Etatsraad Salicatb, 
til Skolen 3. Febr. 1831, og da dette fortæredes af Branden i 
1834, modtog Skolen 1836 ft'a samme Haand et lignende (Dahl: 
a. St., 1 Hefle, Side 49). Adskillige kostbare Værker, som 
Bendtsens ndsøgte Bogsamling eiede, skreve sig ogsaa fra disse 
Gaver. Saaledes et prægtigt Exemplar af Schweighåusers 
Udga?e af Herodot. »En Arbeider er sin Løn værd«, og 
Lønnen udeblev ikke for Bendtsen, først og for Alting den Løn, 
som han fremfor enhver anden søgte: Bevidstheden om sine 
talrige Disciples uforanderlige Eiærlighed. Ogsaa til Norge 
henflyttedes Mange af Bendtsens Disciple, Flere næsten lige til 
Grændsen af Polarlandene. Een af de Disciple, som i hiint 
Laod giorde ham Ære, var den bekiendte Skolemand Knud 
Ramshart Ørn^ som, dimitteret med Udmærkelse fra Fre~ 
deriksboi^ Skole 1797, efter i endeel Aar at have været en 
anseet Lærer ved det Schouboeske Institut i Kiøbenhavn, drog 
tilbage til Norge, og omtrent 1820 var Adjunkt i Trondhjem, 
og 1822 eller 1823 blev Overlærer og Bestyrer af Skolen i Skien, 
senere Skolens Rector. At dømme efter den korte Gharakteristik, 
som er meddeelt af Ørn i hans berømt^ Discipel P. A. Munchs 
Levnetsløb, vare mange af de udmærkede Egenskaber, der 
charakteriserede Bendtsen, gaaede i Arv paa ham. Skiøndt 
han skildres som en Mand af fortrinlige Kundskaber, har han 
dog ei efterladt sig noget Navn i Literaturen, og i de mange 
Fortegnelser, som haves over norske Forfattere, leder man 
omsonst efter Ørns Navn. flan synes udelukkende at have 
levet for sin Skole ^). 

Ærens udvortes Tegn søgte Bendtsen ikke. Søgte disse 
barn, modtog han dem med den samme Beskedenhed, som be- 
tegnede hana hele Færd. Han blev i 1811 udnævnt tilProfes- 



') P. A. BfuDchs Levnet af P. Botten Hansen, forudskikket Morges 
Hist 2 Afd., Unionsper. II. Skien Skole synes, efler deUe Skrift, 
først at være traadt i Virksomhed lS2d. Samme Aar kom Manch ( 
Skolen, og blev, tilligemed Professor Scbveigaard og Høiesteretsasses- 
sor Løvenskiold og en Sogn^ræst MQilerts seodt til Universitetet, 
da Skien Skole første Gang dimitterede (1828). Ørn erholdt Vasaor- 
denen, og afgik fra Skien Skole med Pension og med Bevidnelse af Hs. 
Majestæts naadige Tilfredshed med hans udmærkede Embedsførelse d. 
19. Juni 1841. Han er født i Skien d. 6. Decbr. 1778, han døde i sin 
Fødeby d. 16. October 1843. 



Digitized by 



Google 



42 

sor, og fik å, 28. Januar 1813 Dannebrogsordenens Ridder- 
kors, som til hiin Tid uddeeltes med større Sparsomhed end i 
andre Perioder. Før ham havde ikkun 3 danske Skolemænd, 
Worm i Horsens 1809, Hansen i Ribe 1810, Bloch i Ny- 
kiebing (senere RoeskiJde) 1812, modtaget denne Udmærkelse. 
Efter Forslag af en berømt Lærd, B. Thorlacius, som, hvad 
Forfatteren af disse Blade har hørt med sine egne Øren, altid 
nævnede Bendtsens Navn med Høiagtelse og Venskab, blev han 
3. Januar 1823 optagen som Medlem af det kgl. danske Viden- 
skabernes Selskabs historiske Glasse (Molbech Vidensk. Selsk. 
Hist. S. 530). Endeel Aar tilforn, var Bendtsen bleven Medlem 
af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog 
(Werlauff, det kgl. danske Selsk. Historie S. 177). Han har 
intet Bidrag ydet til noget af disse lærde Samftinds Arbeider. 
Det sidstnævnte Selskabs Formaal laae langt fra de Opgaver, 
som Bendtsen kunde skienke den ringe Tid, som flra Skoleår- 
beidet levnedes ham til M Raadighed. 

Iblandt alle Classer af Beboere i den lille Kiøbsted, hvor 
hele Bendtsens Liv, hans Studenteraar og Reisedage frareg- 
nede, tilbragtes, nød han en ubegrændset Høiagtelse, der ikke 
mindre skyldtes hans ophøiede Charakteer, end hans udbredte 
Lærdom. Ogsaa for den simple Borger og Almnesmand har 
en saa omfattende Lærdom som Bendtsens, naar den er for- 
enet med hans øvrige Egenskaber, noget Imponerende. Ikke 
mange Aar efter at Bendtsen havde tiltraadt Rectoratet i Fre- 
deriksborg, ægtede han den 20. September 1792 Anna Hen- 
riette Dorothea Goes, en Datter af Slotsforvalter G o es paa 
Frederiksborg Slot. De havde i deres Samliv 7 Børn, hvoraf 
3 Sønner endnu leve, medens Døttrene for længe siden ere 
døde. Bendtsens Kaar i Livet vare tarvelige, og hans Fordrin- 
ger nøisomme. Ligespm alle andre med fast Gage aflagte Em- 
bedsmænd, led han under Trykket af de høie Priser paa alle 
Livsfornødenheder i den Periode, som fUlgte paa den i Aaret 
1807 udbrudte Krig. Det var under disse fortvivlede Tidsom- 
stændigheder, da, som det, maaskee med nogen Overdrivelse, 
fortaltes endeel Aar senere, Bendtsen for hele sin Løn ei 
kunde kiøbe 10 Tønder Rug, at han skal have tænkt paa at 
giøre Brug af den Adkomst, som han i sin Ungdom havde 
erhvervet sig til at søge Befordring i den geistlige Stand. 



Digitized by 



Google 



43 

Han skal i hine Aar have søgt eet af de stofe Kald paa 
Falster; ogsaa skal han have meldt sig som Ansøger til 
Ølstykke Sognekald 1 Sielland. Dette kan dog ei være skeet 
før 1817, i hvilket Aar det sidstnævnte Sognekald, efter Med-' 
delelse af den nuværende Sognepræst, var ledigt. Et Lønnings- 
tillæg, som indrømmedes Bendtsen, bragte ham til at slaae 
den Tanke af Sindet, i en alt noget fremrykket Alder at indtræde 
i en ny og for ham flremmed Virkekreds. 

Mange Sorger faldt i Bendtsens Lod som Huusfader. Hans 
jDgste Søn var i lang Tid lidende af en Beenskade, og blev 
sendt uhelbredet tilbage ft^a Frederiks Hospital i Kiøbenhavn, og 
døde i sit Hiem d. 2. Decbr. 1824. Med et ganske kort Mel- 
lemrum, d. 13 December, fulgte den ældste Datter sin Broder. 
Bendtsen blev sig selv lig under denne som under enhver 
anden Tilskikkelse, og søgte, som en Medlærer har skrevet om 
ham, »sin Trøst i fordobblet Arbeide, og i Bevidstheden om 
opfyldt Pligt«. Thi Bendtsen var en from Mand. Han under- 
kastede sig med Taalmodighed hvad en høiere Styrelse havde 
beskikket over ham, og Forsynets Yeie ærede han, selv naar 
han ikke fattede dem. Han hørte til dem, som troe paa en 
Forbindelse mellem de Afdødes Siæle og den paa Jorden endnu 
levende Slægt, og mange Vidnesbyrd om didhørende mærkelige 
Phænomener skal han have berettet sine Nærmeste. Paa sin 
Tænkemaade som Borger, derom er det sagt, at han har 
givet et Vidnesbyrd i sit latinske Digt i Anledning af Frederik 
\Vi og hans Dronnings Kroning paa Frederiksborg Slot 31. Juli 
1815. Hvad ban krævede af sig selv som Embedsmand, der- 
om er hans hele lange Virksomhed i Skolens Tieneste et Vid- 
nesbyrd, og med Rette kunde han, i en Tale ved Lærer-Ind- 
sættelse i 1820, henvise sine Medlærere til hvad han krævede 
af en Embedsmand, at »Embedsmanden er til for Embedets 
Skyld, og at det ikke bør rette sig efter hans Beqvemmelighed 
og Efterladenhed, men at det er hans fuldkomne Pligt at leve 
for sit Embede og bestandig at giøre sig tienligere dertil.« Faa 
have vel saaledes som Bendtsen giorde det, fattet, og færre saa- 
ledes som han, itilgt den apostoliske Formaning: »Haver Nogen 
et Embede, da tage han Vare paa Embedet« (Rom. XH. 7). Det 
hørte til de allerstørste Sieldenheder, at Bendtsen, i alt Fald 
udenfor Ferierne, var borte fra Frederiksborg i eget Ærende og 



Digitized by 



Google 



44 

fra SiD sexaarige Skoletid mindes Meddeleren ikkun et ene&te 
Exempel. Da var han i Kiøbenhavn i Februar 1821 for at led* 
sage sin Ven fra Skoleaarene Christian Kiingberg til Graven* 
Vi vide altfor vel, hvor mislig og utilforladelig den Dom er over 
en Skoles Godhed og over Grundigheden af den deri givne Under- 
viisning, der bygges paa den større eller mindre Tilstrømning tii 
den. Om en Skole har flere eller færre Disciple, er som oftest 
afhængigt af Moden og af tusinde aldeles tilfældige Omstændig- 
heder, og det er blot som etFactum, hvorpaa vi ei ville bygge 
nogen Dom, at vi anføre, at efter den hos Engel stoft, Efter* 
retninger om Universitetet og de lærde Skoler 1823, meddeelte 
Udsigt over Discipeltallet i samtlige Landets Skoler i Tidsrummet 
1814—1821, var Frederiksborg, næst efter Kiøbenhavn, Aar- 
huus, Odense og tildeels Roeskilde, den talrigst besøgte i hiin 
Periode. Om Frequentsen i de senere Aar af Bendtsens Rec- 
torat, kunne vi Intet meddele, og det er som sagt en Sag, 
hvorpaa der ingen Vægt bør lægges. Hvad man pleier at kalde 
glimrende Resultater af den første akademiske Prøve, da havde 
Frederiksborg ikke mange saadanne at opvise fra den Tid, da 
•Reformen« var indført der i 1806, og Bendtsen, hvis hele 
Liv var som en Commentar over den romerske Statsmands 
Ord: »Omnia ad conscientiam, nibil ad ostentationem referre«, 
lod haant om ethvert konstigt Middel til at frembringe dem. 
Eiendommeligt var det, at de andensteds brugelige, paa en 
smaallg Charakteerberegning grundede maanedlige Omflytninger 
af Disciplene, vare aldeles ukiendte i Bendtsens Skole. Den 
Plads man fik ved Oprykningen i en Klasse, beholdt man, ind- 
til man forlod den. En Riendsgierning, som tyder paa, at Di- 
sciplene i Frederiksborg Skole vare vante til Selvtænkning og 
Studium paa egen Haand, er den, at af de derfra udgaaede Stu- 
denter, var der forholdsviis ikke faa, som beldigt concurrerede 
til de af Universitetet aarligen udsatte Priisbelønninger. 

Bendtsen ældedes udentvivl tidligen, dog var hans Helbred 
i Almindelighed god; og saa godt som aldrig hindrede noget 
Ildebefindende ham i at varetage sin Gierning paa Skolen. Naar 
han i den sidstnævnte Skoletale fra 1820 nævner som een af 
den vedholdende Flids Frugter, at den forlænger liivet, og hen- 
viser til mange Lærde, som have bragt deres Aar til et høit 
Tal (3 Skoletaier S. 59—60): da syntes der at være Grund til 



Digitized by 



Google 



45 

at vente, at det Samme vilde gaae i Opfyldelse paa ham selv. 
Det var først i hans Dødsaar, at hans Helbred gav Anled- 
ning til alvorlig Bekymring. Der er vistnok Mange, som er- 
indre sig den usædvanlig strenge lisvinter 1829—30. I de 
første Maaneder af 1S30 var han længe syg; dog kom han 
atter nogenlmide til Kræfter, og kunde med Mange af sine 
eldre og yngre Disciple helligholde Skolens 200aarige Stiftel- 
sesdag d. 29. Marts 1830. Sommeren var, saavidt mindes, over- 
ordentlig kold, og ved de smitsomme Sygdomme, og den usæd- 
vanlige Dødelighed, som den medførte, er den længe vedbleven at 
være i smertelig Erindring hos Mange. Dog gik den taalelig for 
Bendtsen; men Olien var fortæret i Lampen, Livskraften var 
borte, og Vinteren skulde han ikke overleve. Den 16. Decem- 
ber 1830 blev hans sidste Dag. Til det Sidste vedblev Tanken 
om Skolen at fylde hans Siæl, og med Døden paa Læberne, 
dicterede han endnu en Indstilling til Universitets- og Skole- 
directionen om Fordelingen af Skolens Stipendier for Aaret 1831. 
Det var som en Paaskiønnelse af hans ufortrødne Gierning i 
hans lange Skoleliv, at hans Søn, nuværende Professor, Rector 
Bendtsen i Ribe, i hans sidste Dage d. 26. Nov. 1830 blev be- 
skikket til overordentlig Adjunct ved Skolen, med Forpligtelse 
til at overtage adskillige af Faderens Fag. Men denne Hielp 
kom for seent til at kunne yde den gamle Fader nogen væsent- 
lig Nytte. 

Den 22 December 1830 giemtes Bendtsens jordiske Lev- 
ninger paa den dengang nylig indrettede Kirkegaard for Hille- 
rød By. Hans Hvilested er betegnet ved en Granitsteen, 25^/9 
Tomme bred, og 94 Tommer høi, paa hvilken der er anbragt 
en Urne. Mindesmærket bærer følgende Indskrift, udentvivl 
foriattet af F. P. J. Dahl: 

Benedicte Bendtsen 
Professori, Equiti Ord. Danebr. 

Scholæ Fredericoburgensis 

Per quadragintA annos Rectori, 

Yiro bono et innocenti. 

Magistre docto et sollerti, 

Pietas Discipulorum, 

Memorum 
Animi erga se Paterni, 



Digitized by 



Google 



46 

Curæ indefesBæ, 

Virtutis iDitis et firmæ, 

Hoc monamentum posuit. 

NaI. D. III. M. Febr. A. MDCCLXIH. 

Mort. D. XVI. M. Decembr. A. MDCCCXXX.^) 

Den 13. Februar om Aftenen Kl. 6 samledes en Kreds af 
dem, som vare ndgaaede fra Bendtsens Skole, i Forening med 
de daværende Disciple til en Mindefest paa den endnu dengang 
ikke ved Ilden ødelagte gamle Skolebygning. Festtalen boldt 
J. N. Madvig; Sangen var digtet af N. U. Krossing, og sat 
i Musik af A. P. Berggreen; Indbydelsesskrifiet var forfattet 
af F. P. J. Dahl, og for dets Trykning var der draget Omsorg 
af nærværende Forfatter, som dengang var ung theologisk Can- 
didat og Aluronus paa Borcbs CoUegium. Saaledes fulgte ældre 
og yngre Disciples Kiærlighed den høitfortiente Lærer udover 
Graven. 

Af Bendtsens Venner og Velyndere i Livet vare Adskillige 
kort før ham gaaede over i Evigheden ; Nogle fulgte ham snart: 
B. Tborlacius var død d. 8. October 1829; F. Munter 
9. April 1830; Scbleusner i Wittenberg døde 21. Februar 1831. 
Af de tre unge Danske, hvis Forbindelse i Gøttingen vi have 
skildret paa de foregaaende Blade, var Biskop Bloch alt gaaet 
bort d. 3. Juli 1830; den tredie og yngste, T. Baden, over* 
levede sine Reisefæller i en lang Aarrække, og bortkaldtes forat 
i høi Alder d. 9. Februar 1849. 

Bendtsen var, efter hvad der berettes i Dahls Minde- 
skrift, i Forbindelse med Mange af Fædrelandets ansete Mænd, 
som ikke sielden raadførte sig med hanr. Fremfor alle andre 
stod ban i Brewexling med Biskop Miinter. Disse tvende 
Lærde havde saamange historiske, antiqværiske og lingvistiske 



^) Det er Hr. Pastor Andersen i Hillerød, hvem jeg har at takke for Med- 
delelsen af denne Beretning om Bendtsens Gravmæle. Han fandt Be- 
gravelsen omtrent i den samme Tiistand, htori C icero fandt Archimedes's 
Grav yed Syrakus, »sæptum undiqae et vestitom vepribus et dnmeUs* 
(Quæst Tuse. V. 23). Det er min nævnte Embedsbroder, hvem det skyldes, 
at Graven foreløbigen bragtes t en sømmelig Stand, og at hine vepres 
og dum eta bleve borttagne. Da nærværende Forf. for kort Tid siden 
saae sin gamle Lærers Grav, fandtes rigtignok Arbeidet herved udført, 
men Bogstaverne paa Indskriften trængte i høi Grad til at fornyes. 



Digitized by 



Google 



47 

iDteresser tilfælles , og da i den af Dabl bebudede Sam- 
ling af Bendtsens Opuscula, ogsaa et Udvalg af bans lærde 
Brefvexling var bestemt til at optages, var det at vente, at 
deri ogsaa Breve fra Munter vilde finde en Plads. Da Mun- 
ters Breve f^ Lærde ere af bans ældste Søn i Aaret 1855 
skienkede Hs. M. Kongen, og efter allerbøieste Befaling ned- 
lagte i det kgh Gebeimearcbiv (Wegener, Aarsberetninger fi'a 
det kgl. Gebeime-Archiv 1855, S. IV): var det at formode, at 
Bendtsens Breve til bam maatte findes der. Ved en Undersøgelse, 
som HerrConférentsraad Wegener, med sin sædvanlige Fore- 
kommenbed, paa min Anmodning, lod foretage, viste det sig imid- 
lertid, at de glemte Breve alle vare fra de mange udenlandske, 
tydske, franske og italienske Lærde, med bviike Munter stod i 
Forbindelse. Af Breve fra Bendtsen til bam var intet at finde. 
Af Mlinters Breve til ham, er som det synes, ikkun et eeneste 
blevet glemt. Det var indlagt i een af de Protokoller, som bave 
været mig udlaante Ul Benyttelse, en Censurprotokol over Frederiks- 
borg Skoles Disciple fra Aarene 1805—1806, der er forsynet med 
følgende Paategning af Biskop Balle: »Vidi et eximia laude 
probavi d. 12. Juli 1806« ; og det bar ledsaget en Udskrift af en i 
Muratoris Novus Tbesaurus veterum Inscriptionum L 176 be- 
varet, i Rom fonden Indskrift, betreffende de saakaldte Uqonoioi. 
Deone Skrivelse, maaskee den eneste, der er levnet af alle 
MOnters Breve til Bendtsen, er, som et Vidnesbyrd om den 
fortrolige Tone, bvori disse Lærde skreve til hinanden, optagen 
nedenfor. 

En Brevvexling mellem Bendtsen og bans Ven fra Skole- 
bænkene, den alt et Par Gange paa disse Blade nævnte Chri- 
stian Klingberg, som især skal bave angaaet Talekonsten og 
dennes Tbeorie, et Æmne som for Bendtsen igiennem de 
gamle Talere og giennem Qvinctilian havde særdeles Interesse, 
og hvori Klingberg i Skrankerne for Høiesteret var en erkiendt 
Mester, synes at bave deelt Skiebne med Brevvexlingen mellem 
Bendtsen og Monter. Den ovenfor benyttede Skrivelse af 1795, 
Bom formodentlig aldrig er bleven afsendt, og derved bar und- 
gaaet Ødelæggelsen , er udentvivl det eneste tiloversblevne 
Brudstykke af denne, som jeg maa slutte af en Meddelelse fra 
Professor G. H. A. Bendtsen i Ribe, giennem mange Aar fort- 
satte commercium epistolicum. 



Digiti 



zed by Google 



48 

Bilag til S. 47. 

Idet jeg takker Dem, Høystærede Hr. Professor, for Deres 
tvende sidste Programmer^), især for det til Reformationsjubi- 
læet, om Forandringerne i Grækernes Religion og Mysterier, 
sender jeg Dem tillige en Inscription, jeg fandt i Muratoris The- 
saurus, som De maaskee med Tiden kan bruge. 

Giv os nu et andet Program om Forandringerne i Myste- 
riernes Lære, som Tiderne eflerhaanden tilveiebragte , især i 
de første Christne Aarhundreder, da Mysterierne smeltede sam- 
men, eller dog laante af hinanden. Om S t. C r o ix^) berører denne 
Gienstand, erindrer jeg i dette Øieblik ikke. Men jeg har ftin- 
den tydelige Spor til, at i de Eleusinske endog Gradernes An- 
tal , som først var Een , siden bleve 2 , blev anseelig forøget, 
om jeg erindrer ret, indtil 5. Jeg troer, at denne Materie er 
langtfra ikke udtømmet, og at man, foruden hvad Meursius') har 
samlet, vil finde adskilligt i P r o c 1 u s *) og andre Platoniker. Naar 
De engang kommer til Ebhvn, skal jeg meddele Dem, hvad 
jeg har. Jeg har faaet adskillige Exemplarer af Deres Pro- 
grammer. Men kan De lade mig faae nogle til, skal De 
have Tak. 

Kbhvn. 23. November 1817. T. T. 

Mdnter. 



*)' Programmet til Skoleexamen 1817: de Autheotia libri Luciaoi de dea 
syrla, og Indbydelsesskriftet tli Høitideligheden paa Skolen i Anledniog 
af Reformationsfesten 1. NoYerober 1817: de discrepaDtiis et mutatioDi- 
bus io Mysteriis Græcorum. 

*} G.-E.-J. de Sainte Croii, f. 1746, d. 1809, ForfaUer til: Reeherchea 
hist. et crit. sur les mystéres du Paganisme. Paris 1817. 

") Joh. Meursius, f. 1579, d. 1639, udgav 1619 Eleusinla sive de Gereris 
Eleasinæ sacro et festo. 

^) Proclus en PhUosoph af den nyplatoniske Skole og Modstander af 
Christendommen, f. 412, d.485 (Brucker, Hist. Phil. crit. 11, 319 aqq), 
hvis mystiske Skrifter ere samlede og udgivne af V. Gousin, Vol. I— VI. 
Paris 1820-27. 



Digitized by 



Google 



49 



Mm| dristiu IV's Kaleiéenptepelser fra AureM 
]<17, l«29 eg l«3f. 

Udgivne af G. F. BriclLt. 



Rigtignok har Molbech i sine »Uddrag af K. Christian den 
Fierdes Skrivcalendere« (i Nyt hist. Tidsskr. 4. Bd.) leveret Ud- 
tog ogsaa af de tre hidtil utrykte Kalendere (1617, 1629 og 
1639), men en fuldstændig Offentliggjerelse af dem er derved 
næppe gjort overflødig, især da hine Uddrag ere »ordnede efter 
særskilte Materier«, hvorved det er gjort meget vanskeligt at 
ftnde, hvad der i kronologisk Henseende hører sammen. I 
Løbet af hundrede Aar ere nu 13 af Christian IV's Skrivkalen- 
dere udgivne^); men idet nu de sidste fuldstændigt træde frem 
for Dagen som afsluttende det tidligere Begyndte, er det vel 
ikke altfor dristigt at haabe, at denne Afslutning kun er fore- 
løbig, at man i Fremtiden kan finde gjemte eller glemte i vore 
Arkiver eller Bihliotheker nogle af de mange Kalendere, hvis 
Tab vi nu beklage. 

Ved Udgivelsen er fulgt den Regel, at lade hver Opteg- 
nelse begynde med stort Bogstav, men iøvrigt stemmer Aftryk- 



') Aargangene 1607, 1608 og 1621 udgaves af J.H. Schlegel 1 hansSammU 
lor dån. Gesch. 2. Bd. 1614 og 1616 aftrykkedes i Subms Nye Saml. 
2. Bd. 1618, 1619, 1620, 1625 og 1635 udgav Nyerup i Magazin for 
Rejseiagttagelser 4. Bd. (ogsaa særskilt under Titlen: Konjg Christian den 
Fjerdes Dagbøger for Aareoe o. s. t. Kbh. 1825) Foruden de 10 ori- 
ginale lalendere, som findes i det store Icgl. Bibi. (N. hist. Tidsslcr. 
lY. 214), opbevares Kalenderen fra 1616 i det oldnordiske Museum. 

Duske SanliBfer. V. 4 

Digitized by CjOOQIC 



50 

ket nøje overens med Originalerne, ogsaa hvad Brugen af store 
og smaa Bogstaver angaar (forsaavidt det er muligt at skjelne 
dem fra hinanden). Interpunktionen derimod er Udgiverens. 
Hvor et manglende Ord eller Bogstav er tilføjet, er det inde- 
sluttet af Paranthestegn; Klammer omslutte, hvad der bør ud- 
gaa. De Dage, der ere fremhævede, ere Søndage. 



OrigiDalen i kgl. Bibi., Ny kgl Saml. Nr. 230-38. 8. 

Januar. 
3. Drog hertug wldrich fraa Skanderborrig. Samme dag kam 
Laakeyen hen, som skulle till Engeland. 

11. Sende ieg hanfl hiinsse borger y københaffuen ind y 
Suerrig till dronningen Sammestedtz. 

18. Drog NeelO friifl och MartiinuB von der meeden paa ueien 
hen till Brehmen y den meening, at Biskoppen dersamme- 
stedtz skulle uerre død. 

21. Drog h. aff Saxen ofifuer till Sieland. 

25. Drog den kaarll hen med dii thuende ganger til Biskopen 
aff Ossuenbrigge och ferden. 

Februar. 

2. Waar h: Jørgen Skuldt och wulff hendrick von wersby^) 
till gest huoO mig. 

3. Bleff der holdt Beededaage. 

12. Kam der En med breffue fraa gustauo ued naffn NielD 
Stiemskiidt. 

13. War samme Suenske huoB mig tilbordtz. Samme dag 
sagde lacob wlfeld, att dy Statber uysseligens paa derris 
vmkostning vndsatthe gustaum y suerrig y denne sommer 
med fyre och tyue orloffskiib, huortill ieg sagde sligd icke 
att kunde skee, huor om uy slog uedde om enhuerfl beste 
hest, band haffuer paa syn staall. 

15. Drog samme Steymskyld bordt. 



*) Denne faldt i Slaget ved Lutter som Oberst i dansk Tjeneste. G. Llch- 
tenstein, Die Schlacht bei Lutter am Barenberge (Braunschv. 1850), 
S. 148. 



Digitized by 



Google 



51 

Februar. 1617. 

17. Kam her: aff Saxen igen ft*aa Sieland. 

21. Uaar ieg henne till Rye och drog Bamme dag tilbage ygen. 

27. Drog ieg med Børnen och hofflagerit firaa Skanderborrig till 
horssens. 

28. Drog ieg fraa horssens till weile. 
Marts. 

1. Drog ieg fraa weile till kolding. Samme dag kam hanfi 
hynse igen fraa Suerrig. 

4. Drog ieg fraa kolding till Othensee och lod børnen med 
hofflegerit til kolding. 

5. Drog ieg fraa Othensee till wlfeldtzholm. 

6. Drog ieg fraa wlfeldtzholm till Anderskou. 

8. Drog ieg fraa Anderskou til f^ede: Der ieg kam till fre:, 
daa uaar der En ganske hob Blaa fyoler saoch mange 
andre blomster udslaagen baade af wrter och treer. 

10. Drog ieg fraa fre: tillGrone: och tilbage igen samme Natt. 

13. Drog ieg fraa fred: till køben: 

17. Drog ieg fraa køben: til Ibstrup. 

18. Drog ieg f^aa Ibstrup till frede: 
23. Daar Stadtholderen Paa frede: 

26. Drog ieg needer til dagelickeslett^) och tilbage igen. 
Samme natt frøQ ted heel hårdt. 

27. Drog ieg fraa fre: till køben: 

28. Drog ieg fra kø: till fre: 
April. 

2. Kam børnen samdtlig till frede (:) 

4. Drog ieg med Børnen och hoffuit fraa fre: til Groneborrig. 
Samme dag kam her: widrich y Skole och Christian 
wldrick ud ochsa y skole paa Rappenborrig^). 

4. Giorde ieg her: wldrigO ammili bryllup, huilcken fick en 

kappelaan y helsingborrig. 
to. Drog ieg fraa Cro: till fre: 



M Crev Christoffer landede 1534 'Udi den Vig uden for Dagelyche Slet«. 

CbriBtian IlFs Hist 1. 39. Jvfr. Ghr. IV's Breve ved Molbech I. 103. 
*) Ifølge Gjellerap, Jens OiDesen Jersin S. 64 f. er Rappenborg Navnet paa 

et Kvarter i Leiden. Allerede Schlegel (Over«, af Slange II. 80) har 

ment at maatte søge Stedet i Udlandet. 

4* 

Digitized by LjOOQIC 



52 

April. 1617. 

11. Drog ieg fraa fre: till køben: 

14. Drog ieg fraa køben: tiii frede: 

15. Karb der En afif den suenskis Agendtis tiener aff engeland 
med et breff firaa myn suoger k: aff store Britan: om, Ått 
man uylle giffue dy Suenske lenger daag paa ElsborrigØ 
løssning. 

18. Drog ieg fraa fire: til Crone: 

22. Drog ieg fraa Gro: til helsingborrig. Samme dag skaar 
ieg myn uenster Lock aff let ued hoffuedit. 

23. Drog ieg fraa helsingborrig till geddestrup. 

24. Drog ieg fraa geddestrup till Ghristianstad. 

25. (Jaar ieg ued ahuO och besaa sammestedtz aaen; .siden 
munsterde dii Skonske knechte. 

26. Drog ieg fraa Christianstad till herridtzuaad. 

27. Drog ieg fraa herridtzuaad till Crone: och siden derfraa 
till frede: 

28. Vaar ieg till Esserom och slog Stodhesten till Stoden; 
siden drog ieg fraa firede: till køben: 

29. Om Natten ymellom Mandag och tysdag uaar ted saadan 
En storm, att mange aff skiiben dreff paa grunden, och 
Ett skiib ued Naff CharitaO faldt om paa syden. Epther 
den samme dag bleff samme skiib kallit Patientia. 

Maj. 

4. Drog ieg fraa køben: till fre: 

5. Drog ieg fraa fre: till Cro: 

6. Bleff Christen tommissøn Prindtzens hoffmeister och fire- 
derich Randtzou hanfi kammeriuncker. Fysens Steensøn ') 
kam y kammerit till dy andre thuende børn, 

7. Seilede ieg ud fraa Croneborrig paa ueien till fleckerøen. 
9. Kam ieg ind i fleckerø haffuen. 

10. Seilede ieg ud igen aff fleckerø. 

14. Ieg drog firaa skybit y land till waarberrig och bestillede 
sammestedtz huadsom der uaar att gøre och drog saa till 
falckenberrig samme daag. 

15. Drog leg fraa falckenberrig till halmsted, och epther att 



1) o: Vinceos Steeoseo (f 1659, s. Akut. udg. af Fyeas Ht. Selsk. H. 52). 

Digitized by LjOOQIC 



53 

Maj. 1617. 

ieg haffde hokl maaliiid, saa drog ieg aamme dag derfraa 

till Laaholm. 
16. Drog ieg firaa Laaholm til Croneborrig och syden om aff* 

thenen derfraa till frede: 
M. Var den Suenske Ofifnerater hnoD mig ued naflh NieW 

Stiemskiildt , hailcken haffde uerrit y Nedderland och 

oerffoil 2000 knechte, endog att Summen icke neer uaar 

complet. 
tL Drog ieg fraa fre: UH hersholm och derfraa aiiden till 

[bstrup. 
26. Drog ieg fraa Ibstrnp till køben: 
28. Kam der En fra gnstaauD aff Suerrig ued naffn Oggi 

aielsøn. Samme dag kam der en fraa Churfurstinden a£f 

bran: ued naffn wemer beehr. Samme dag haffde ieg 

dennom til gest ud y haffuen udenfor køben: 
lani. 

2. Seilede ieg ud med Patientia fraa københaffuen sanmie 
skiib att probere. 

3. Drog ieg y land ued Croneborrig. 

4. Kam en h: aff saien och h: aff Gurland till helsingør. 

5. Uaar her: aff saxen huoD mig till gest Samme dag uaar 
ieg paa nogle tymerO tyd ude paa strømmen med Patientia 
och kam strax y land igen. Samme dag drog h: affCur* 
land male contandt bordt, fordi hånd motte icke komme 
til mig. 

6. Kam en aff Staaternifl Agenter till mig med et breff om 6 
skiib, som dy uylle sende Suerrig till hielp. 

7. Drog ieg fraa Gro: till fred: och samme dag tilbage ygen. 
14. Drog ieg fraa Cro: til fre: och kam kyrsten Munck siig 

med. 
17. Drog ieg fraa fre: till kø: 

20. Drog ieg fraa kø : till ybstnip och samme dag tilbage ygen. 

21. Drog ieg fraa kø: till fre: 
23. Vaar ieg till Esserom. 

25. Uaar ieg till Esserom. 

30. Drog ieg fraa fre: til hørsholm och derfraa UH køben: 
Syden seilede ieg derfraa med Patientia, och gick maasten 



Digitized by 



Google 



54 

Juni. 1617. 

for borde; syden seilede ieg samme dag med Spes till 

Groneborrig. 
Juli. 
2. Drog ieg fraa Gro: tili fre: och baffdeher: fre: med mig. 

4. Drog ieg fraa frede: till wallø, och kam her: fre: samme 
dag tiil køge. 

5. Laa ieg stille paa uallø och he: fire: drog samme dag til 
wyndebyboldt. 

t. Laa ieg stille paa wallø. 

7. Drog ieg firaa uallø tOl woringborrig och tog he : fre : med 

mig fraa wiindebiholdt till woring: 
S. Drog ieg fraa woringborrig till Nykøbing, och her: fire(:) 

drog tiU Rødby. 
9. Kam h: frederich offuer ued Rodby och laa om natten 

paa Skybit. 

10. Drog ieg fraa Nykøbing till worenborrig, och lagede ieg 
samme dag. Samme dag drog h: fire: fraa hellighaffn till 
Stenderup, huor som lohan von anefeldt boer. 

11. lagede ieg. 

12. lagede ieg. 

14. Waar ieg paa lacht. 

15. Waar ieg paa lacht och drog samme dag till lungskou. 

16. Waar ieg paa lacht och drog siiden derfraa och kam om 
natten till københaffuen. 

2t« Drog ieg fraa købe: till fre: 
26. Drog ieg firaa fre: till Crone: 

30. Drog ieg firaa Grone: till fre: 

31. Drog ieg fraa fre: till Crone(:) 
Avgust. 

4. Drog ieg fraa Groneborrig tiil frede : 

9. Drog ieg fraa fre: till køben: 

If. Waar ieg till Eyler gyldenste(r)nfl och SofBi BernekouB 

brillup y københaffuen. 
11. Drog ieg fraa køben: till hiirsholm, och skød ieg paa 

ueien 12 hiorthe. 



^) RoQgeo har tegnet en pegende Haand. 

Digitized by LjOOQIC 



55 

Avgust. 1617. 

12. Skød ieg en hiordt paa 20 ender ued hersholm. 

13. Drog ieg fraa hørsholm til Esserom. 

14. Drog ieg Araa Esserom till frede: 

18. Drog ieg ud firaa fre: alt skiide och laa om natthen y 
Slangerup. 

19. Drog ieg fraa Slangerup tili ganiøfi. 

20. Drog teg fraa ganløQ till ft'ede: 

22. Drog ieg fraa flrede: Ull Groneborrig. Samme dag uaar 

leg paa hirsholm ocb besaa myne foler, hailcke som 

skuUe Ul beriieren. 
25- Drog ieg fraa Cro: till Aabrahamstorp och iagede samme- 

stedtz. 
26. Drog ieg fraa Åabraham: till firede: 
28. Drog ieg fraa fre: till køben: 
30. Drog ieg fraa køben: til fre:, och uaar ieg paa ueien ind 

y hiordtholmfl mølle. 
September. 

1. Waar ieg till Esserom och tog ud huefi vnge hopper ieg 
nille heholle saa och dy, som skulle siellieO. 

2. Kam der En gesanter an till helsingør fraa Churfursten aff 
Brandenburch ued naffn leroniimufi dyssykau. 

4. Drog ieg fraa fre: till Cro. 

5. Haffde ieg samme BrandenborrigO gesanter till gest. 

7. Haffde ieg andengang samme gesanter till gest. 

8. Waar der en skotthe huofi mig, som kam aff Suerrig, 
huilcken myn suoger k: aff Sto: Bri: haffde didhen skickit 
att fordre dii Engelskis udstaendifl giell, huorpaa hånd flck 
tønd beskeen. 

9. Kam myn Søn her: firederick hiem igen fraa tysland. 
il. Drog ieg fraa Cro: till Esserom. 

12. Drog ieg fraa Esserom till fre: 

14. Kam h: wldrich till køben: 

17. Kam her: wldrick till fre: 

19. Kam leg och her: wldrick till Cro: 

22. Kam lo han Skytt till Crone: gesandtuyO fraa gustauo aff 

Suerrig. 
24. War ieg paa iacht och haffde den suenske gesanter med 

mig och drog syden till frede: 



Digitized by 



Google 



56 

September. 1617. 

26. Haffde den suenske gesanter Audiens och uaar samme dag 
tilgest hiioO mig. 

27. Drog ieg fVaa fre : tiU køben : Samme dag drog den saenskc 
gesanter fraa (re: till Roskiild. 

30. Kam kon: afif PolenG gesantber till københaffuen. 
Oktober. 

6. Haffde kon: aff PoienO gesanter ued naffn banO weier^) 
Audiens paa køben(:) 

7. Haffde samme gesanter andengang Audiens. 

8. Drog ieg fraa kø: till tre: 

9. Drog ieg frasL fre: til Crone: 
13. Drog ieg fraa Gro: till fre: 

15. Drog ieg fraa fre: till Esserom, ocb kam samme dag den 
Polnske gesanter til fre: 

16. Drog ieg f^aa Gsserom till fre : Samme dag drog gesanterea 
til Groneborrig. 

18. Kam alle RiigenG raad sammen y københaffuen at Deliberere 
udi den Polniske sag. 

20. Drog ieg flraa fire: til Melby. 

21. Drog ieg fra Meelby till helsing. 

22. Drog ieg fraa belsing til fre: 
24. Drog ieg fraa fre: till køben: 

31. Drog den Polniske gesantber fraa københaffuen. 
November: 

2. Giorde ieg PigerniO ued Naffn Margrethe og gørrell kaaetena- 
dottherO brøUop paa køben: SaochMa: Madtzsis') brøUop, 
som den tiid uaar hoffprediikandt. 

5. Drog ieg fraa kø: til fre: 

7. Kam der en gesanter an fraa konningen aff Celo udi In- 
dien til fre: Samme dag kam der Ea gesanter fraa her: 
Ghri: aff Lyneborrig ued naff Marquardt bodenberrig*). 



') Se Ved. Simonsen, Eske Brock 11. 87. 

*) Mads Jensen Middelfart, senere Biskop. Naar det paa Indskriften over 
hans anden Hustru, Margrethe Torlov, hedder, at hnn døde 26. 
Jan. 1619 efter et Ægteskab af 1 Aar 2 Haaneder 3 Uger og 3 Dage 
(Zvrergius, Siell. Gier. S. 548 ; Bloch, Fyenske GeisUigh. I. 620), stemmer 
denne Tidsangiyelse for Brylluppet nøje oyerens med Kongens. 

*) Saaledes staar der, og hverken Hardenberg (Schlegels Overs, af Slange 



Digitized by 



Google 



57 

November. 1617. 

8. Hafide konningeQ aS Celo Audiens huoO mig. 

9. Waar den Lyneborger gesanther oppe huoO mig ocb haffde 
Audiens saoch till gest. 

12. Drog he: wldriig bordt fraa frede: 
M. Drog ieg fraa frede: til Crone: 
19. Drog her: wldrich fraa køben: 

25. Waar ieg till Esserom og haffde Prindtzen med mig ocb 

drog samme dag till Crone: igen. 
29. Kam godtske wynsyn gesandtzuyD fraa myn søstersøn her: 

friderich aff holsten. 
M. Haffde samme holstenske gesandt audiens ocb uaar til 

bordtz med mig. Kam der En Suenske herremand fra k: 

gustauo med breffhe ued naffn Claufi flemming. 
December. 

1. Waar der en her: aff Saxen ued naSh franfi Caril huoO 
mig till gest, hoilcken kam udaff Suerrig. 

2. Samme dag senthe ieg myn lackey till tydtzland. 
4. Drog ieg fraa fre: till køben: 

8. Drog ieg fraa køben: til Crone: 

13. Kam der en fraa her: Carl Phillip aff Suerrig, som haffde 
breffue om samme herrifl ankomst. 

14. Drog ieg fraa Cro: till fre: 

17. Drog ieg fraa fre: till Crone: 

18. Kam hertug Caarl Phillip aff Suerrig til Croneborrig. 

19. Waar her: Caarll till taffell med mig. 

21. Haffde ieg her: Caa(r)ll Phillip andengang tilgest. 

22. Drog samme herre fra Cro: til fre: Ocb siden derfraa till 
kø: ocb Roskild ocb saa fordthen igennom lånte holsten. 
Samme dag kam der bud, att kon : aff Spanniens gesanter^) 
uaar forbanden och laa till Roskild. 



n. 79, jfr. 142) eller Hedenborg (Molbeeh i N. hist. Tidskr. IV. 358). 
Se om Slttgten Pfefflnger, Braunschveig. Hist. il. 403 ff. Marqvard 
H. nsBTnes oftere, s. f. Ex. y. d. Deeken, Herz. Georg ▼. Braunschveig 
XL Lanebnrg I. 331. 1620 Tir han igjen her i Danmark. Slange S. 444 ; 
Rjernps Udg. af Christ IV's Dagbøger S. 90, 94. 
*) Don Francisco de Medina. ifølge Sigyard Grabbes haandskrevne Vita 
kom lian 22. Dec. til København. 5. Jan 1618 var han til Aydlens 
(Nyerups Udg. af Ghr. lV*s Dagbøger S. 3). 



Digitized by 



Google 



58 

December. 1617. 

26. Drog ieg ft'aa Cro: till frede: och haffde Prindtzen 
med ralg^). 



OrigloaleD fandtes I forrige AarhuDdrede i Kongens Haandbibliothek og 
er sikkert gaaet til Grunde med dette. Aftrykket er sket efter Langebeks Af- 
skrift (kgl. Bibi. Tliott. Nr. 1615, 4), og desuden er benyttet Schlegels Afskrift 
(UniT. Bibi. Addit. 125, Fol.). Fra 2. Jan. Ul 1. Avg., 30. Ayg. til 5. Sept. 
og 13. Sept. til 31. Dec. findes ved byer Dag Ulføjet et eller to NaTne, som 
oftest Stednavne, i alfabetisk Orden. De maa vistnok, som Schlegel mener, 
anses for Parol og Feltraab; tilsvarende finder man I Kalenderen fra 1625 
(s. Schlegels Overs, af Slange U. 257). Ved Trykningen ere de udeladte.*) 

Paa et Blad foran i Kalenderen læses: 

Børnenss Alder.*) 
Anna Ghathariina er fød pa Frederichsborg d. 10. Augusti, der Kiocken var 

10 om Middagen, Anno DDi 1618. 
Sophlia Eliisabet er fød pa Skanderborg ymellom den 19. och 20. Sept. om 

Natten ymellom 12 og It Anno 1619. 
Eleenora Ghristina er fød pa Frederichsborg den 8. Julii epthermiddag, Kiocken 

var 2, Anno 1621. 
Woldemar GhrisUan er fød pa Frederichsborg d.. 26. Julii om Middagen, der 

Kiocken var 10, An. Dn. 1622. 
Ellisabeta Augusta er fød pa Croneborg d. 28. Dec. om Morgen, der Kiocken 

var 3, An. 1629.*) 
Ghristiana och Heddewlch er fød pa Hadersleff d. 15. Julii om epthermiddag, 

Kiocken va&r 3 och 4, An. 1626. 

Januar. 

1. Gaff ieg underskedlige Personer til Nytaar Rosso 

Goldt daler . Dii Fattige 2 dl. Gaff 

ieg en Kremmer 200 dl. for Lerrid och Knipling. 



1) Bag i Kalenderen har Kongen gjort nogle Optegnelser om Hestenavne og 
om sit Stutterivæsen, ligesom der ogsaa findes en Rejseplan (?) for 
Marts Maaned. 

*) Under 6. Jan. løses »Fridts tractaUon«, som Jeg forstaar paa samme 
Maade som de øvrige Ord, der netop fra 4. til 10. Jan. alle begynde med 
F. Jeg bemærker det, fordi Molbech synes at have en anden Opfattelse 
(N. hist. Tdskr. IV. 365); Sagen er temmelig ligegyldig, løvrigt er det 
belyendt nok, at 6. Jan. var fastsat som Aabningsdag for Fredsander- 
handlingerne (s. Slange S. 642; Forster, Wallenstelns Briefe I. 407). 

*) Jvfr. Ghrist. IVs Dagbøger ved Nyernp S. XII. 

*) Skal være 1623. 



Digitized by 



Google 



59 

Januar. 1629. 

4. Dii Fattige ij dl. 

6. Dii Fattige 2 di. Gaff ieg for Laack 3 dl.^) 34 Ugger fra 
denne Dag til Egidii. 

7. Bleff der holdt Ret in foro Rossenborrig. Begynte Frosten. 
10. Wandt ieg paa dobbelt 15^) halff Croner. 

U. Dii Fattige 2 dl. 
13. Annammede leg aff laan lansen Conrassilri (?) afif Holland 

50 mdl. i Portegaløser for en Pas paa Norland. Wandt 

ieg paa dobbell 70 halff Croner. 

15. Tabte ieg paa dobbell 50 halffue Croner. 

16. Wandt ieg paa dobbell 77^/9 halff Croner. 

18. Dii Fattige ij dl. Gaff ieg en Mand af Fiensborrig till 
Faddergaffue 2 Rossenobler. Wandt ieg pa dobbell 35 
halffue Croner. 

19. Leffaered lohan Ettersøn paa Marckus de Føglers wegne 
134 dl. for nogle PaQ paa Norland, item 15 Re. for 3 Por. 
Wandt ieg paa dobbell 17 halffue Croner. 

22. Tabte ieg paa dobbell 100 rixdlr. 

23. Tabte ieg 81 dir. 

24. Tabte ieg 80 dl. 

25. Dii Fattige ij dl. Vandt ieg 40 dl., som Kyrsten bleff 
mig skyldig. 

27. Tabte ieg paa dobbell 62 helle' Croner. 
Februar. 

1. Du Fattige 2 dl. Tabte ieg paa dobbell 15^) dl. Derimod 
vand ieg paa Kridt. 

2. Kom Kongen aff Suerrigs breff om et Mode. Gaff ieg dii 
Fattige ij dl. 

3* 30 Ogger fraa denne dag till Egidii. 

8. Dii Fattige 2 dl. For itt par Sporer 1 dir. 



*) LangebekB Afskrift tUføJer: »23 Ugger Ul den 1. Septemb.*, men hos 
Sehlegel er denne Linie overstreget, som det synes, med Rette. Med 
Hensyn til denne og de i det Følgende forekommende Beregninger (om 
hvis bekjendte Betydning s. N. hist. Tdskr. IV. 343) gjør Schlegel den 
Bemærluiing, at de (naturUgvis) først senere ere Uisatte. 

•) Schlegel : 75. 

•) Schlegel: 75. 



Digitized by 



Google 



60 

Februar. 1629. 

9. Gaff ieg for nogle Sporrer 3 %, Dy Fattige for ForBøm« 
melsse ij^) dl. 

10. Gafif ieg for nogle treu(?)«) 1 dl. 

11. Haffde Kongen y Suerrigess tiener Saluius audiens huoss 
mig og fyck Mad med mig. 

12. Drog ieg fraa Køben, til Frederichsborg. 

13. Drog ieg fira Frederichsb. tili Københ. Wandt ieg paa 
dobbel 5 dl. GaiT ieg for adskillige Huggejern 5 halff 
Croner. 

14. Tabte ieg mit Signett af Fingeren. Laur. Skreder alf 
Hamborg 70 dl. i Porteg. for en Paass paa Norland. 

15. Dii Fattige 2 dl. 

16. Fandt ieg mit Singnet igen udi myn Lomme offuer borde 
paa Aamag ind till Skultussis, der ieg uar paa Landid och 
saa derris exercitier. 

18. Drog ieg fraa Københ. till Croneb. och uar y Kroen till 
Nybaa och forterede 6 dl. 

19. Drog ieg fra Croneb. oifuer wandid och gaff Ferremanden 
1 Roso. og drog sa til Bolested. 

20« Drog ieg flra Bolested till Øxenholdt, och kom Kongen aff 
Suerriges bud till mig, som begerede, att Modid maatte 
opstå indtil Mandag. 

21. Drog ieg fra Øxenholdt til Christianstad. 

22. Drog ieg fra Cbristianstad til Øxenholdt. Samme Afften 
kom Hr. Peder Banner och Erick lørgenson till mig och 
fick Mad med mig och droge saa bort igen. 

23. Drog ieg till Kongen udi Suerrig, och møtte band mig 
y Marcken vden for Vlssbeck. Gaff ieg thuende Bønder, 
som uyste mig offuer en Aae, 6 dl. 

25. Gaff ieg till gestepenning 900 dl. og 40 Rosonobeli aff 
mit Kammer och 200 dl., som ieg lante aff Iffuer Vynd, 
och formente at haffue uillid dragit bort samme dag, dog 
formedeist Kongens ydelig anholden bleff ieg den dag. 

26. Drog ieg fra Vlssbeck til Croneborg och gaff en Suensk 
bunde 1 dl. En Kudsk 1 dl. Tuende bønder ^ % dl. 
Ferremanden 2 dl. 



M Seliiegel: 1. <) Schlegel: Træ. 

/Google 



Digitized by ' 



61 

Februar. 1629. 

27. Drog ieg fra Croneb. till Københaffn. 

Marts. 

1. Dii Fattige 2 dl. En fiedelsmid for et tingist at koge udi 
3» 9 dl. 

3. Drog ieg fra Københ. tili Croneb. 

7. Købte ieg uex (uox?) for 

8. Dii Fattige ^'a Crone. 

11. Drog ieg fra Købenbaffn til Croneborg. 

12. Drog ieg fra Croneborg til Købenbaffn. 

13. Drog ieg fra Købenb. til Croneborg och gaff di Fattige ij %. 

14. Drog ieg fra Croneborg til Frederichsborg. 

li. Waar ieg till Gudtz bord. Gafi ieg Hønse kuinden 8^ 9 
cur. dl. for it Fierdingaars Løn. 

16. Drog ieg fra Frederichsb. til Københ., och epther at min 
proposition var lest for Radit, drog ieg paa veyen til 
Nykøbing och lånte 5 di. aff Anne lacob Myckeissøns ^), 
som ieg hinder sende 14 dage derepther. 

17. Kom ieg till Nykøbing ued 2 Slet om epthermiddagen. 

18. Drog ieg fraa Nykøbing. 

19. Jiom ieg till Københ. Paa Reissen gaff ieg till adskillige 
Personer 5 ri\dl. 

22. Gaff ieg dii Fattige 2 halffue Croner. Annammede ieg 

1000 dl. aff Renteried. 
24. Annammede ieg aff Claus Melckorssen for en Pafi paa 

Norland 37^/9 dl. och en Portegaløfi. 
t9. Gaff ieg dii Fattige 2 dl. 
31. Seilede ieg med Flaaden ud fraa Københ. pa veyen till 

Wyssmer och kom om Afftenen vnder Møn. 
April. 

2. Kom ieg ind udi Wissmar haffuen, och bleff Mogens 
Sestedtz Aarm skudt aff for Skandtzen thuerdt offuer fraa 
ded HuO Pøll. 

3. Gaff ieg dii Fattige 1 dl. Tabte ieg pa dobbell 2V9 dl. 

4. Wandt ieg paa dobbell 1 dl. 3 ^. 

5. Gaff ieg dii Fattige 1 dl. och offrede Presten 3 dl. 

6. Dii Fattige 1 dl. 

') Jakob Mikkelsen var Borgermester i KJøbenhayn (Se Ved. Simonsen, 
Eske Brock 11. 32.) 



Digitized by 



Google 



62 

April. 1629. 

7- Dii Fattige 1 dl. [20 Ugger.]^) 

8. Seilede ieg hen paa Reiden for Lybeck, och kom Radit til 
mig derud. Gaff ieg min dreng 4 dl., som var epther dem. 

9. Sende ieg min dreng til Lybeck og gaff bannem 4 dl. med 
till Terepenning. Sende ieg 2 dl. till Lybeck at købe brød 
for. War lacob Wlfeldt och Leuyn Marskalck huoØ mig 
paa Møinden.^) 

10. Gaff ieg Hert. WIdrichs dreng 4 dl. till att købe Campher 
for y Lybeck. Wandt ieg paa dobbell 3 dl. Waar lacob 
Wlfeldt og Leffuin Marskalck paa Spes.') 

11. Waar lacob Wlfeld og Leuin Marskalck paa Spes huoss 
mig, huor den Form aff tractationen ymellom mig och 
Keysseren bleff udkast. Gaff ieg for Eleeder at toe 3 dl. 
3 %* Seilede ieg fraa Reiden for Traaminde. 

12. Dii Fattige 1 dl. Drog ieg y Land till Rødby och drog 
saa till Naskou, huor ieg fand Ghanseleren och Leuyn 
Marskalck. Hert. Frid. och Wlrich lod ieg till Rødbye. 

14. Gaff ieg Kocken 1 Rosonobel, Piigeme och Hussknechten 
3 dl. och Kudtsken 1 dl. Och drog samme dag fra Naa- 
Skou til Nykøbing. 20 Ugger fra denne dag till Egiidii. 

15. Drog ieg fraa Nykøbing til Worenborrig. Gaff ieg till 
dryckepenning 100 dl. Pa weien gaff ieg Kudtsken 1 dl. 
Ferremanden 2 dl. 

16. Drog ieg flraa Worenborg til Københ. Paa veien gaff ieg 
nogle Kudtsker 2^ i dl. Udi Københ. fandt ieg den Fran- 
søsiske Gesanter. 

16. Annammede leg aff Iffuer Wynd 360 dl. for nogle Passer 

paa Norland. 
19. Drog ieg fra Københ. till Croneb. 

20. Drog ieg fra Croneb. till Frederichsb. 

21. Drog ieg fraa Freder, till Københ. Samme dag haffde den 
Fransøsiske Gesanter audiens. 

25. Drog ieg fra Københ. till Freder. 
2t. Gaff ieg dii Fattige 10 dl. 



') Udeladt af Schlegel (vistDok med nette). 

^} NaTDet paa et Skib (MyndeD). Garde, SømagteD 1535-1700 S. 162. 

Chr. IV'8 Breve ved Molbech 1. 353. 
') Ogsaa NavDet paa et Skib. 



Digitized by 



Google 



63 

April. 1629. 

27. Annammede leg aff loban Skriffuer 160 rixdl. for en hest, 

hånd skulle hoUe. 
29. Drog ieg fra Freder, till Københ. 
Maj. 
1. Gaff ieg Gerdt Osseriin^) 30 rixdl. paa handen for den 

himltng paa myn nye wogen at sticke. Drog ieg fra 

Kebenh. till Frederichsb. 

4. Kom di smaa Stycker till Frederichsborg. Om Natten bleff 
den lille Klocke udi Kystens Stue ringdt. 

5. Drog ieg fra Frederichsborg till Croneb. Luckte en som 
en dreng dørren op ued Skorstenen udi Køckenid udi 
Lysthussid y Lundegarden, och der ieg uille see epther, 
huem der uaar, saa fandt ieg ingen. 

6. Annammede ieg aff Tolleren y Sundit Rossonobell 300*), 
Goldgllden 60, Daler 2000. 

7. Annammede ieg aif Fiskmeisteren 760 rixdl. Item 272 
hal?e Groner. Item 81 Slette daler. Gaff ieg en 20 dl., 
som drog till Suerrig. 

S. Waar ieg till Frederichsb. och drog tilbage igen. Gaff ieg 
Steensetteren for Dyrehaffuen at undersette omkring under 
Plankewerkid 28^/9 rixdl. Den som rødder i Hønsegaar- 
den 20 dl. slette. Till begge Fuleherder 12") dl. cur. 
Hønse Kuinden 8^/9 dl. cur. 

9. Drog ieg fra Croneb. till Københ. Samme dag tog myn 
Søn^) afskeed fraa mig att drage y Frankerig. Samme 
tiid sendte ieg Hans Wldrig med. 

M. Gaff ieg dii Fattige 2 dl. 

11. Drog ieg fraa Københ. till Korssør. Paa veiien gaff ieg 
thuende Kudtsker 2 dl. 

13. Tabte ieg paa dobbell 101 rixdl. 

14. Gaff ieg en Mand af ludtlandt 20 dl., som uaar sendt ud 
aff Menigheden sammestedtz. Wandt ieg paa dobbell 11 
rixdl. 



*) Kaides urigUgt Osgeyin i Nyerop, Karakt, af Christ. IV S. XU, XIX Qfr. 

Ted. SimoDsen, Eske Brock U. 31). 
*) Schlegel : 390. 
') Schlegel: 20. 
^ Hertug Frederik, s. Histor. Aarbøger 1. 204. 



Digitized by 



Google 



64 

Maj. 1629. 

15. Gaflf ieg paa EUensborrig till gestepenning 25 rixdl. ocb 
drog saa till Suinborig. 

16. Gaff ieg en bunde, som førte mig it breif fraa Nordt- 
strandt, 10 dl. 

17. Waar ieg paa Taassing. Samme dag kom CommissarierQe 
fraa Lybeck med Fridtztractationen. 

18. Drog ieg offuer till Tossing till Ellen Maarsuin. Tabte 
ieg paa dobbell 118 halffue croner. 

19. Underskreff leg Gommissariernes Memoriall ocb seiilede 
saa aff med Armeien ben ad ded Førstendom Siessuig och 
kom y Land ymod^) Klocken waar tbu om Natten ued 
Dyttebylle Land. 

23. Waar ieg ben och besaa Geltyng. 

24. Offrede ieg Presten ^4 dl. Gaff ieg 30 Tromslaer 60 dl. 

25. Gaff ieg en Bunde, som bracbte brefftie firaa Ferrens*), 10 
dl. Gaff ieg nogle Tromslaar 30 dl. 

26. Gaff ieg en Kuinde aff Siessuig 10 dl. 

27. Gaff ieg en bunde 2 dl. Waar Hertug Philip aff Holsten 
huoD mig. 

28. Drog ieg ymod Afftenen med 800 commanderit Folck hen 
till Slessuick, Der Klocken waar tre om epthermiddagen, 
kom Keysserens Gommissariers conQrmation paa Fridden. 

29. Imod Afftenen red ieg fraa Siessuig och kom om anden 
Morgen y Kuarterid igen. 

Juni. 

1. Gaff ieg en Trummeter 4 dl., som bleff send hen med 
breffiie till Commissarierne, som er huoQ Morgan. 

3. Gaff ieg Hert. Phillip till Gluckssborg bans tiener, som 
brachte Wyldbradt och Fiisk, 4 dl. 

4. Var Hr. Albret Skeell och Claus Daa buoO mig med Raadt- 
sens erklering. Tabte ieg paa dobbell 4 dl. 

5. Sende ieg myn Søn Hert. Wldrich hen till ded andid 
Kuarteer og. fick hannem med 200 dl. Drog ieg till Skiibs 
fraa Leirid offuer til Tossing. 



^) Schlegel: imod at. 

*) Tydsk Oberst i dansk Tjeneste ; samme SUUing indtoge de senere nævnte 
Schlammersdorff og Zuliickau. 



Digitized by 



Google 



65 

Juni. 1629. 

6. Gafif ieg min Søsters Lakey 1 dl. Waar ieg paa uandid 

ocb kam om afftenen tiil Keerstrup och gaff Køcken- 

skriffueren 20 dl., buorfor band skulle (købe)*) fersk 

Fetallie till mit bebofif. 
8. GaCF ieg Hans CbristofiTer 4 dl. till Terepenning till Røbenb. 

Gatr ieg Tømmermenden 20 dl., som giorde paa ded Brokaar 

ued Keerstrup. 
14. Gafif ieg Hans Dyboldt 4 dl. till Terepenning benåd Eøbenb. 

17. GafiT ieg Folcken paa Keerstrup 14 dl. till drickepenning. 
Forebrede ieg bort 12 Roson. Om Morgenen ued sex slet 
seiilede ieg afiT fraa Reii for Suenborrig. 

18. Om Morgenen ned sex slett satte ieg paa Reiiden for 
Leiierid paa Øen'). 

23. Waar ieg till Gest buofi Hendricb Holck, som giorde syn 
Søns Barsell paa en Herregaard en balfiTmiil fraa Euarterid. 
10 Ugger berfra till Egiidii dag. 

24. Sende ieg myn dreng Hans GhristofiTer benåd Købenb. ocb 
gafif hannem til Terepeng 4 dl. 

26. Gafif ieg en, som bracbte nogle lorber fra Sønderborrig, 1 dl. 

27. Forehrede ieg Chadtzia*) Guerra 50 dl. 

28. Om Afiftenen ved otte slett drog ieg afif Kuarterid paa Øen 
og gafif mig ofifuer Sliien paa ueien benåd Eckelenførde. 

29. Kam leg Eckelenførde forbil ocb laflfuede till Middag paa 
en Lanssby, bedde Gettorp, ocb drog saa derfraa till en 
Laadgaard Cronsee, som ligger strax vden for Kyll ocb 
kommer Hertugen afif Holsten till. 

30. Drog dii Keiiserlige ud afif Kyl, ocb uaar ieg y byen strax 
dereptber. Drog myn Søn Hert. Wldricb till Holland, ocb 
fjTck ieg bannem 1000 dl. med till terepenning. '^) 

Juli. 

2. Gaff ieg 4 dl. for et paar Støfifle, som ieg lod gøre till 
Slessuig. 



^) TiUøjet efter Schlegel. 

*) Namet paa en Herregaard I Angel. 

*) Schlegel: Chadtzla. 

*) I ÅTgoet (1629) omtaler Bøhmens fordrevne Konge, Kurfyrst Frederik, 

den danske Kongesøns Ophold i Holland. Åretin, Beytråge zur Ge- 

Khiehte und Literatur, VH. (1S06) S. 201. 

Dtuk« Saalf]ig«r. V. ^ r^ i 

Digitized by VjOOQ IC 



66 

Juli. 1629. 

3. Gaff ieg en Drauanter ued Naffn Hendrich von Zeelie 8 dK 
tili Terepenning hen till Københ. Gaff ieg for et paar 
Støffle udi Kyil 4 dl. Dii Fattige 3 dl. 

4. Drog ieg med Armeien firaa Kronsee till Preedtz Kloster. 
Samme dag fyck ieg hefltig vndt aff Styng udi Syden ocfa 
weedage y Ryggen. 

6. Stod ieg et haardt Skur ud med Stiick udi Siden. 

7. Drog ieg flraa Preedtz til Ewtyhn. 

10. Reed ieg fraa Ewtyhn Ull Nystad och tilbage igen samme 
dag. Gaff ieg dii Fattige 2 dl. 

11. Kom Morgan till Ewtyhn. 

12. Haffde den Fransøsiske Gesandt Laheii^) audiens. 

15. Forehrede ieg myn dreng Lydtzou 100 dl. till teering till 
Nidderland. Gaff ieg Slammerstrup paa hans rest 400 dl. 
Drog ieg fraa Eutiihn till Segeberg. 

16. Gaff ieg H. Holckis Trummeter 40 dl., som bleff send till 
Greffuen aff Sliick. Item Key Trummeter 2 dl. henad 
Hamborg. Om afftenen red ieg fraa Segeberg til Bramsted. 

17. Red ieg fraa Bramsted till Krempen. Gaff ieg Tromsla- 
geren 5 dl. 

18. Drog ieg fraa Krempen til Glyckstadt. Gaff ieg Tromsla- 
geren y Glyckstadt 20 dl. 

20. Waar ieg till Krempe til en^ begrauelsse. 

21. Waar ieg hen och besaa, huorledis man best kunde hucke 
hullid udi Krimpper Marsschen. Gaff ieg Hans Mouridtz 
400 dl. for et Smiicke, som ieg gaff General Morgan. 

22. Gaff ieg H. Moridtz 30^) dl. for et Smyck, som ieg gaff 
den Hollandske Commissario Horntruc. Fyck ieg Christ. 
Fordt.») 400 dl. 



') Louis DeshaieB de GourmesTin (el. CourmeDin). Han henreltedeB 1632 
som en Tilhænger af Gaston. H. Martin, Hist. de France, 4.éd. XI. 387. 

*) Schlegel: 300. 

') Jeg antager det for en Forkortning for Ghristoflfer Fortmeier, der oftere 
forekommer (Schlegels Saml. II. 1. 60). Naar der 10. Sept læses Chri- 
stoffer Feedtmeier, beror dette vistnok paa en Fejllæsning af Langebek; 
Schlegel har i sin Afskrift ladet Plads staa aaben (som senere er ud* 
fyldt af Langebek). Vortmeler var AmUforvalter i Amtet Steinborg 
(Ifolleri Clmbr. lit li. 954; Arch. f. SUaU- u. KIrchengesch. der Her- 

Digitized by LjOOQ IC 



67 

Juli. 1629. 

23. Kom Wallensteins Gesanter an till Glycketad och baffde 
audiens epther Afftens Maaltid. Gaff ieg H. Moridtz 200 
dl. for et Smycke till samme Gesante. 

24. Drog ieg fraa Glyckstad till Renssborg. Dii Fattige 2 dl. 

25. Drog ieg fraa Renssborg till Oldemorstoffte. Gaff ieg en 
Kudsk 1 dl. 

M. Drog ieg fira Oldemorstoffte tiU Hadersléff. Klocken paa 

Badersleff kan bliffue viid 1 Allen ocb 6 ToU. 
2S. Drog ieg fraa Hadersléff till N jborrig. Paa ueyen gaff ieg 

Ferremenden 2 dl. Tbuende Kudtsker 2 dL Ferremenden 

til Nyborg 4 dl. 
29. Gaff ieg tbuende Kudtsker 2 dl. och kom om afftenen til 

Frederichflborg. 
Avgust 

1. Drog ieg fraa Freder, til Croneb. 

2. Dii Fattige 1 dl. Annammede ieg affToUeren y Helsingør 
700 Rosson. och 140 Goldguiden. 

3. Drog ieg fra Croneb. till Freder. 

4. Drog ieg fra Freder, til Københ. Samme dag baffde den 
Engelske Gesandt audiens. 

9. Gaff ieg dii Fattige ij dl. Waar den Engelske Gesandt 
vde y Haffuen huoO mig och proponerede allehånde. 
Samme dag drog ieg fra Københ. til Freder. 

10. Kom den Engelske Gesandt till Freder, och iagede paa 
veyen. Samme dag drog ieg flra Freder, till Croneb. 

12. Drog ieg fra Croneb. till Freder. 

14. Gaff ieg en Tømmermand for nogle Skillrom 3 rixdl. 

15. Drog ieg fra Frider. till Anderskou. Gaff ieg tbuende 
Kudtske 2 dl. Annammede ieg aff Hans Berfordt^) 324 dl. 

M. Gaff ieg du Fattige 1 dl. 

17. Drog ieg fra Anderskou till Hadersléff. Paa veiien gaff ieg 

Ferremanden 4 dl. Dii Fattige 1 dl. Tre Kudtske 3 dl. 

Andre Ferrem^nd 2 dl. 



togth. 11. 87; A. G. Lucht, Glfickstadt (Riel 1854), S. 25); men mon 
han DogeosiJide har været kongelig Sekretær (Suhms Saml. 1. 3. 160)? 
*) Vir Stodvifater paa Antvorakov. Dsk. Mag. V. 211 (1642). Sulima 
Saml. U. 3. 55. 

5* 



Digitized by 



Google 



68 

Avgust. 1629. 

18. Drog ieg fra Hadersleff till Rensborg och gaff th(u)eDde 
Kudtsker 1^^ dl. 

19. Drog ieg fira Renssborg til Krempe. Paa veyen kom Hert. 
aff Meckelenborg Hertug Adolfif Friderich till mig udi 
Itzehou. 

21. Sendci ieg en drauanter Anders Martesøn tiil Fiin och gaff 
bannem IV2 dl. til tering. Var ieg med Hert. aff Mecke- 
lenborg til Giyckstadt. 

t3. Gaff ieg en drauanter IV 3 dl, som bleff sendt med brefiue 
til Stadtholderen. 

24. Gaff ieg en Ferrimand ^s rixdl. En Smid 1 Slet dl. 

26. Drog Hertugen aff Meckelenborg fraa Krempe. 

28. War ieg till Glyckstad och stack myt Lossomente aff. 

29. Fra denne dag indtill forgangen aar den 22. Nov. er liige 
40 Vgger. 

31. Fandt ieg et Hull paa dørren, som gaar ind till Kuynd- 

folcken. 
September. 
2. Gaff ieg en Kuinde 1 dl. 

4. Gaff ieg Hert. Phiilips leger 5 dl. , som førte mig nogle 
Støffuer. 

5. Gaff ieg en Musicant 10 dl. 
€. Tabte ieg paa dobbelt 22 dl. 

8. Fyck ieg bud, att Byrsten haffde faatt en vng datter den 
1. Sept. Gaff ieg drengen, som førde breffnid, 3 Rosonoble. 

9. Gaff ieg en Kuinde 2 dl. Item for en skeede till mit 
verrie 2*/« dl. 

10. Leffuerede ieg Christoffer Feedtmeiier^) 1000 dl. till werck- 
mesteren y Giyckstadt. 

11. Bleff MarkuardtRandtzouieffuerid 1200 daler, som hånd till 
werckbaasen skulle vdgiffue till Giyckstadt. 

13. Gaff ieg Fogden paa Rosturp^) 100 dl. paa handen for 
nogle tegelsten, ieg skall haffue aff hannem paa Foraared. 
Gaff ieg Peter Mickelsøn paa handen for nogle store Spiiger 
200 dl. 



^) Se Noten til 22. JaU. 

*) Rostorf ejedes sldea 1622 af FamUien Rantcau. Arch. f. Gesch« d. Herx. 

V. 22. 



Digitized by 



Google 



69 

September. 1629. 

15. Leffaerede ieg lohan Boysen^) 1500 dl., som Syllickoffuiis 
Soldater skulle haffue, som gaar til Skibs udi Eydersted. 

16. GaiT ieg vuderskedlige Eøbmend for adskillige waare 461 dl. 
Lefiuerede ieg Key von Aanefeldt 4000 dl. till Folckid^). 

17. Gaff ieg Christoffer Faagit 458 dl. for adskillig Sylcketøy 
och Snorer till Børnen. Item for Kanifafi 3 |L rix. For- 
ehrede ieg en Østerrigske Frue 10 dl. 

18. Drog ieg fra Erempe til Glyckstadt. Gaff ieg en Snecker 
1 dl. 

!l. Gaff ieg for min lille wogen att flii 9 dl. Gal! ieg til 
Garnisonens Leening saa och adskillige Officerers afftack- 
ning och affregning 6429 di., som ieg tilstillede Key von 
Anefeldt. 

22. War Rubberdt Anstruther huoD mig. Leffuerede ieg Peter 
Reder 3550 dl., som hånd skall giffue ud til dem, som 
arbeider til Gl(ykstad). 

23. Drog ieg fraa Glyckstadt och kam imod Natten till Olde- 
morsstoffte. 

24. Kam ieg om morgenen ued Nii siet till Hadersleff och 
gaff Ferremanden 4 dl., som løb offuer med mig udi et 
hårdt weder. Samme dag kom ieg till Daalum. 

25. Gaff ieg en Staldreng , som drog hen med nogle breffue 
til Leffuyn Marskalk till terepenning 2 dl. 

26. Drog ieg fra Dalum till Roskild och gaff thuende Kudt- 
8ker paa ueiien 2 dl. 

Vr Kom ieg til Frederichsborg om morgenen ved flre slett, 
och fandt ieg børnen der, fordy att di vaar dragen fra 
Croneborg for den skrecklige Illebrand skyld'). 

28. Kom Kyrsten till Frederichsborg. 



*) Han forekommer oftere i Skrivkalenderen for 1 639 , og det er dea 
samme Hans Bøjesen, som i alt Fald senere var Hofmynsterskriyer. 
Sohms Saml. il. 3. 48; Nyt hist. Tldssk. VI. 495, 507; Rasmussen, 
Gisselfeld S. 136. 1646 kaldes han •kdnigl. Umschlagsverwalter«. H. 
Ratjen, Verzeicbnlss der Uandschriflen der Kieler (Jniversitatsbibllothek, 
111. (Riel )S65-66) S. 132. 

*) Henføres af Schlegel tU d. 17. 

*) Uden brød, efter Slgvard Grubbes Beretning , ad Natten mellem 24. og 
25. Sept. N. Dsk Mag. II 103. Jfr. Adlersparre» Histpr. Saml. III. 134. 



Digitized by 



Google 



70 

September. 1629. 

30. Bleff den øngste datter døbdt och kailed Dorretea EHissebel. 

Oktober. 

1. Brugte ieg ChristaUinum Tartari. 

2. Drog leg ilra Freder, till Købenb. Samme dag vaar den 
Suenske och Stadtske Agent buofi mig paa Slottid. 

3. Drog ieg fra Eøbenh. til Freder. 

4. Kom Prindtzen til Fredericbsborg, som haffde verrid huoD 
Frn Moder och myne Sysskind. 

5. Brugte ieg Piller, som Gud ske loff bekom mig vell. Epther 
afftens Maaltild drog ieg till Købenb. 

6. Drog ieg fra Købenb. till Freder. 

7. Annammede ieg aff Hans Pedersøn Toller 355^) dl. 39 
(Roso.)^) och 2 Goltgyldcn, som vaar nogle penning, som 
udi lang tiid haffde standen paaTolboden. Pick ieg Niels 
Slotzfogid 43^/2 rixdl. till Graff. 

8. Drog ieg fraa Freder, till Købenb. 
10. Drog ieg fra Københ. till Freder. 

12. Forebrede ieg en Skodsk Capitein 40 dl. 

13. Kom den lange Hoffuidnøggel til Frederichsborg bordt aff 
myn Lumme. 

15. Drog ieg till Kobenh. och Kyrsten hen till walløe. 

18. Dii Fattige 4 Croner. En Badskersuend 20 dl. 

21. Drog ieg fra Købenb. till Freder. Annammede ieg aff 
Skatten 6230 dl., som strax bleff sendt til Glyckstadt. 

25. Drog ieg fraa Freder, til Købenb. 

27. Drog ieg fraa Købenb. til Freder. 

30. Drog ieg fra Københ. til Fred.*) 

November. 
1. Stod myn datters Dorrethea Eliissabeth barssell paa Frede- 
richsborg. 
3. Gaff ieg Gerdrudt 14 dl. Gerdrudtz Piige 12 dl. En piige, 
som haffuer syd for bornen, 14 dl. Dette er for ett halt 
aar. Annammede ieg 3800 dl. aff Skatten. 



^) Schlegel: 353. 
«) TUføJet efter Schlegel. 

^) Kongen har glemt at indføre en Rejse fra Frederiksborg tU Kjøbenhavn 
d. 28. eller 29. Okt. 



Digitized by 



Google 



71 

NoYember. 1629. 

7. Gaff ieg Lychtemageren fem halifue Croner. 

^ Gaff ieg dii Fattige 6 halve Croner. Bieff resolutionen 

tagen med Fr. E. M.^) Annammede ieg 3800 dl. aff Skatten. 

9. Drog ieg fra Københ. til Køge och gaff en Kudsk ^ s Krone« 

10. Drog ieg fra Køge til Nykøbing. Paa veien gaff ieg 

thuende, som kiørde, 2 halve Croner. Ferremenden 2 dl. 

12. Drog ieg flra Nykøbing till Rudkøbing paa Laauind. Till 
Nykøbing gaff ieg till Gestepenning 100 dl. Paa veien en 
Kndsker 1 dl. Ferremenden 2 dl. Piigerne 2 dl. for Mad 
och øl (sic). 

13. Drog ieg fra Rudkøbing till Assens. Paa veien gaff ieg 
thuende Kudtsker 1 dl. Ferremenden 2 dl. For Mad och 
drick 4 dL 

14. Drog ieg fra Assens til Hadersl. och gaff Ferremanden 3 dL 
Piigerne i hussed 2 dl. For Mad och øl 5 dl., it. 2 dl. 
til Suinborg och Faborrig. 

B. Gaff ieg dii Fattige 1 dl. 

16. Drog ieg f^a Hadersleff till Rensburch. Paa veien gaff ieg 
thuende Køresuende 1^/9 dl. 

17. Waar Hr. Albret Skel och Christ. Thom.^) paa Rensborrig 
huos mig, och haffde dii Dantziger Gesanter audiens. 

18. Drog ieg fra Rensborrig til Krempen. Paa veien gaff ieg 
tvende Køresuende 2 dl. 

19. Drog ieg fraa Krempe till Gluckstad. 

& Gaff ieg en Perlesticker 110 dl. for en Klenning, han 

stickede for mig. Gaff ieg for noged Lerrid 180') dl. 

For tre par sylckestrømper 21 dl. For drengenes Kleder 

138 dl. For et Geheng 10 dl. 44 fi. 
23. For Galuner og Knappe 20 dl. 29 j3. For Parchem, Fløiel 

och vnderfoder, Saalskou och Skorosser 38^'« dl. 

26. Kom den Engelske Gesanter til Glykstadt. 

27. Annammede ieg aff lasper von Bockualdt 214^9 dl. An* 
namme'^e ieg aff Fru Ellen Marsuyn aff børnens Penge 
3078 Ros., 800 Dukater, 35*) Portu. och 15 dl., huoraff 
Marsilius fyck 14000 dl. paa Regenskab. 



*) Fru KirBUDe Munk. *) Gbrlsten Thomesen Sehested. 

•) Schlegel: 150. *) Schlegel: 15. 

Digitized by 



Google 



72 

November. 1629. 

28. GafT ieg en Trummeter som med brefifue bleff sendt hen 
til Danmark, 5 dl. Gaff ieg en herremand, som vaar en 
Seested, 200 dl. for hans ganse Rest. LeflFuerede ieg 
Marskalken 900 dl. til Hoffolcked^). 
December. 
1. Gaff iQg en fattig Kuinde 1 dl. Gaff ieg en Prest 3 dl. 
3. Gaff ieg for en Restzedteli 100 dl., som lyde paa 250 dl. 
Annammede ieg aff en Flensborger 37^ 9 dl. och 1 Portu- 
galøsser for en Pafi norden om warhuss. 
5. Fick ieg Eøckenskriffueren till at betale Fetallie och øU 
for 26 dl. 24 jS. 

7. Bekom Bertil werckmeister 50 dl. for at fylie ded, som 
med tømmer er giort ved Faarten, huilket hånd med Pam- 
men^) fylle skall. Tog ftabbert sin affsked. Gaff ieg 
en Snecker 9 dl. 

8. Fick SøUichoffues 1000 dl. for hans Rest Saa och paa 
1000 dl. Rest Zeddell. Fick ieg Christian Penfi 20 d). tiil 
Køckenskriffueren at købe till Køckenid for. Gaff ieg 
Geffuerdt Tømmermand 50 dl. for adskillig arbeiid, hånd 
baffde giort, item 22 dl. 

9. Fyck ieg Marskalcken 1250 dl. till at affskaffe dy offuer- 
lige Ryter med under hoffanen. Fyck ieg Peter Reder till 
dii Soldaten huss y Glyckstad 83 dl. Drog ieg fraa Glyck- 
stad till Krempen. 

10. Drog ieg fraa Krempe til Keilinghussen. Gaff ieg for 
Lrter, øl och brød 6 dl. 25 jS. Item for Smør 1 dl. For 
ebbell och Lys och Ved 2 dl. 6 jS. 

11. Waar ieg ude paa Skowen'). 

12. Gaff ieg for Kost och øll med anded sligt til Keilinghussen 
49 dl. For noget, som bleff toed, 1 dl. Drog ieg fra 
Keilinghussen til Niienborstell. 

13. Gaff ieg till Niienborstell for øll och Mad och anden 
Smaredtzell 12 dl. Drog ieg fraa Niienborstell till Rens- 
borrig. 



*) Schlegel Ulføjer: 28. Noy. Kom den Engelske Gesandter Ul Glykstad. 

29. Nov. Fik Ifarskalken 2000 dl. ttl Hoffolket, som bley aftakket. 
*) Schlegel: Prammer. 
') Mon der ikke snarere menes Stør Floden? 



Digitized by 



Google 



73 

December. 1629. 

14. Drog ieg fraa Rensborrig til Oldemorstoffte. 

15. Drog ieg fra Olinersto£fte tii Hadersieff. 

17. Drog ieg fraa Hadersieff till Hinssgaffuel och besaa den 
Pladtz, dii formente der skulle fortiflceris ymellem KoUing 
och Snoghøy. 

18. Drog ieg fra Hiinsgaffuei tiil Daalum och gaff en Kudsker 1 dl. 

19. Drog ieg fraa Dalum till Nyborg och gaff en Budtsker 1 dl. 
Silden seilede ieg derfraa till Korsør och gaff Ferremanden 
4 dl. och drog saa till Anderskou. 

29. Drog jeg fraa Anderskou till Roskild och gaff thuende 
Kudsker ij halffue Croner. Dii Fattige 1 dl. 

21. Drog ieg flraa Roskild till Københ. och gaff en Kudsk 1 
halff Crone. 

24. Drog ieg fra Københ. til Fred. 

25. Offrede ieg Presten 3 Ros. 

30. Annammede af tollen y Sundid 4 (Ros.) och Goldtgylden 68.^ 



inse. 



Originaleo (kgl. Bibi Ny kgl. Saml. Nr. 239, 8.) er paa 8ioe Steder ikke 
saa ganske let at læae , thi dels har den lidt endel ^ed Fugtighed , og dels 
ere Skrifltrækkeoe ofte meget utydelige. Det har derfor været mig kjært, 
naar jeg var i Tvivl om den^rette Læsning, at kunne søge Hjælp hos Hr. 
land. N. Bache, der besidder et saa ualmindeligt Kjendskab til Christian 
IV's Haandskrift. 

Januar, 
t. Dy fattige j dl. Gaff ieg til adskyllige folck Nytarsgaffue 

Roso: 21, gylden 61, daler 182. 
3. Herforuden gaff ieg til Nytarsgaffue H: hans 18 dl., frøeken 

lyssebedt 18 dl., frøeken Christian(e) 12 dl., A-øcken hede- 

wich 12 dl., Hoffmeistrinden 6 Roso. 
1 Gaff ieg dii fattige j (dl.). 

7. Leffuerede Jegermeisteren for uyldt, band haffde soldt, 
212 dl. 

8. Gaff ieg dy fattige 100 dl. 

9. Drog ieg fra Hadersleben til kolding. 

'j Paa et Blad hag i Kalenderen har Kongen gjort Optegnelser om sit 
Stmterivæsen og om Fæstningsværkerne ved Glykstad. 



Digitized by 



Google 



74 

Januar. 1639. 

10. Waar ieg hen ued Snoghøy Och besa, buor ludtlandtz By 
och befesUng skulle funderis. 

11. Drog leg fra koldiog til haderaleff. 
13. Gaff ieg dy fattige j dl. 

M. Gaff ieg dy fattige j (dl.). 

23. Drog ieg fraa hadersleff til BoUersleff. 

24. Drog ieg Araa BoUersleff til Stenderupau. Gaff ieg Pii- 
gerne j dK 

25. Drog ieg fra Stenderup Au til hagenueated. Gaff ieg pii- 
gerne j dl. 

26. War leg ud y skouen Och lod hugge En køl till den Store 
lyckepodt. 

28. Drog ieg fraa bagenuested til Rensborg. Betalede ieg dem, 
som haffde agiid mig, 20 dl. Gaff ieg piigeme 2 dL 

29. Haffde En flransøssiske herremand Och den hoUandtske Re- 
sident Audiens huos mig. Gaff ieg for wogenleiie, som 
tilforn skulle uerre vdgiiffuen, 6^/9 dl. 

30. Gaff ieg for anniis Oliie 4 dl. Item køckenskriiffueren 69 
dl. Och drog leg samme dag fra Rensborg tiil Olmers- 
toffte. Paa ded forrige Regenskab paa adskillige handuerx- 
fol: Resterede 26 dl. 4 jS. 

31. Drog ieg Ara Olmerstofte tiil hadeersleff. Gaff ieg pii- 
gerne j dl. 

Februar. 
2. Sadelmageren for flyckeri 10 dl. Rebslageren 5 dl. 44 fi. 
Skomageren 7 dl. 24 ^. Sylky kremmeren 1 dl. 10 jS. 
Enspendigeren med di falcke 178 dl. Sekreter kleyn') 
fortehrid 43 dl. 8 fi. Bans Meyrcke for kramuare 57 dl. 
I8V3 j3. For herpuckeme at Ofliierdrage 3 dl. 24 fi. 
Eanstøberen^) for sengipotter 3 dl. En Adnocat 16 dl. 



^) Hans LeoDhard Klein (i Suhms Sami. II. 3. 47 staar urigtigt H. L. 
Blolim.) 

*) Om denne Form af Ordet se Werlaoff, Antegn, til Holbergs aUen første 
Lystspil S. 24, 500 (Den er i ældre Tid endda ikke saa ualmindelig, 
se f. Ex. Forordningerne 1683—99 S. 812; HAbertz, Aktst yedk. Aarhus 
I. 168, II. 316; men den nu brugelige Form Tar dog vistnok ogsaa tid- 
ligere den almindeligste, se f Ex Aktst. udg. af Pyens Stifts lit. Selsk. 
I. 44. N. Dsk. Mag. I. 100. Dsk. Mag. 3 R. IL 219. Hfibeiti L 172. 
Chr. IV's Breve I. 12, og nedenfor under 10. Avg.). 



Digitized by 



Google 



75 

Februar. 1639. 

For tbuende heste til skytterne 80 dl. En knyplingskrem- 
me(r) 554 dl. 

3. Gaff ieg dy fottige j dl. 

4. Fyck D: Fabritius paa banden 500 dl. 

6. F^ck køckenskriffueren for did , som forterid Er, Ocb ded, 
som band paa reyssen skal! vdgiifiFue, 400 dl. Gafi nogle 
hollendtske skypper til straff 50 dl. 

7. Drog leg fraa badersleff tyl Nyborg. Gaff ferremanden 3 
dl. En kudtz j dl. 

8. Drog leg fraa Nyborg tiil Roskyld. Gaff leg ferremanden 
6 dl. Gaff ieg En kudtsker J dl. 

9. Drog leg fraa Roskildt tyl købenbaffuen. Gaff leg En 
kudtsker j dl. 

W. Gaff ieg dy fattige ij dl. 

13. Drog ieg fra keben: til Groneborg. 

14. Annammede ieg aff toUen y Sundiid Roso: 60, goldtgilden 
4, daler 12200. Deraff fyck Rentemeisterne 3500 dl 

15. Drog leg fraa Groneborg tiil køben: 
17. Gaff ieg dy fattige 2 di. 

24. Gaff ieg dii fattige 2 dl. 

26. Leffuerede Erick Ottessen mig 900 daler, som band aff ad- 

skyllige skyb, som sig forsyed baffde, oppeborrid baffde. 
Harts. 

3. Gaff ieg dii fattige 2 di. 

4. Drog leg ftaa køben: tiil frede: 

5. Begyntis Bededagen. 

7. Gaff ieg dy fattige 100 dl. 

8. Drog ieg benåd køben: Ara frede: Ocb strax tilbage ygen. 
Gaff ieg paa køben: di fattige 100 dl. 

9. Gaff ieg hans sniddecker for Nogid arbeid, band baffuer 
giiordt pa Crone: 562 dl. 1^9 %^ 

II. Gaff ieg dy fattige 2 dl. Waar leg tili Alters. 
11. Drog leg fra frede: til køben: 

15. Drog leg fra køben: tyl frede: Leffuerede ieg køcken- 
skriffueren 233 dl. 42 jS. 

16. Annammede leg aff tollen y Sundyd daler 4350, Rosso- 
nobell 55, goldtgylden 16, Aff huilcken Suma Nyckel 



Digitized by 



Google 



76 

Marts. 1639. 

kock') fyck 300 daler, som fattedis y dy 90000 d., band 
med hans consortes fyck paa handen. 

17. Drog ieg fra frederigs: til Barrested Och gafl En kudtsker 
j dl. Dy fattige j d. 

18. Gaff ieg piigerne j d. och drog sa fraa harrested tiil Ottense. 
Gaff ferremenden 6 dl. Item en kudtzsker 6 |^. 

19. Drog leg fraa Ottense tilt Assens, huor general luthenandt 
Arnheim') war huos mig. 

20. Drog leg fraa Assens henad Bollersleff. Gaff ieg ferre- 
menden 4 dl. Piigerne j dl. 

21. Drog ieg fra Bollersleff til Rensborg. Gaff ieg pigerne j 
dl. Item thuende Kudtsker 2 dl. 

22. Drog ieg fraa Rensborg til glyckstadt. Gaff ieg dy fattige 
2 dl. Gaff ieg lyfkarlen til teering 4 dl. Gaff ieg Morgans 
tiener 2 Roso: 

U. Gaff ieg dy fattige j dl. 

25. Gaff ieg dy fattige j dl. 

26. Gaff ieg H. lørgens trummeter 10 dl. 

27. Fyck Zymbridt lennes for wexel tyl graff woldemar Chri- 
stian 3370 (dl.). 

28. (eller 29.) Kam den keysserlige gesanter graff kurdtz. Item 
den Engelske gesanter thomas Roee. Kam myn søn H: 
frederich. Gaff leg for wogenleiie, som passerit uaar, 81 
dl. Item nogle werckbasser paa handen 50 dl. 

30. Gaff leg adskyllige folck y glyckstadt 6021 dl. , Och Er 
dermed betaidt ded Ny Briggers; Item planckeuerckid om 
wedhaffuen; fleettyd*) att fordybe ued bryggerssiid; Item 

^) Vandt et Par Aar senere et temmelig bekJendt Navn i Sundtoldens Hi- 
storie. Slange S. 1186, 1190, 1201. 

') Den fra Trediveaarskrigen saa berømte Hans Georg v. Arnim, som 1 
Slutningen af 1638 var flygtet fra sit Fangenskab i Syerrig og nu brug- 
tes som Underhandler mellem de mod Sverrig fjendtlige Hoffer. Førster, 
Wallensteins Briefe HI. Anh. S. 143. £. D. M. Klrchner, Das Schloss 
BoyUenburg und seine BesiUer (Berlin 1860), S. 298. 

^) »Der Name Fie et, dessen man sleb hier [9: i Hamborg] allgemeln statt 
Ganals bedient, hat den Ursprung von Flusswasser und scigt das Neben- 
bett eines Flosses an, der durch dasselbe fliesst und es schiflbar macht«. 
J. L. V. Hess, Beschreib. der Stadt Hamburg, I. (Hamb. 1796) S. 101. 
i Glykstad fandtes ogsaa et saadant •Fleeth", gravet 1621. Lucht* 
GlucksUdt S. 35. 



Digitized by 



Google 



77 

Harts. 1639. 

for Prouyandt tyl skyben; Item for lunter; Saoch for Ett 
hatteband, som generall Morgan fyck; Item for Leening, som 
man uar dy gamle knechte skyldig y glyckstadt. 

SI. Gaff ieg di fattige j dl. 

April. 

1. Gaff ieg dy fattige 100 dl. 

2. Gaff ieg den forrige slodtzprest^) aff hans fortiiente løn 
50 dl.y Item M. Rodtleeben^) 50 dl., generall Morgan 
500 dl. 

3. Gaff leg Marseliio for wyn och for Resten aff graff pendt- 
ziis forthering 2306^/8 dl. Item portugisseren for wlld 210 
dl. Annammede ieg aff toUen y glyckstadt 2695 dl. lOVa ^. 

4. Gaff ieg tømmermenden aff kolding, som haffuer arbeydid 
her pa skyben 68 dl. 

6. Gaff ieg En guldsmed, som flyde nogid paa ded Engelske 
halsband, 2 di.*) 

7. Gaff ieg dy fattige j dl. Annammede ieg vdaff toilen pa 
Elffuen 304 dl. Gaff ieg Ett bud 6 dl. 

8. Drog ieg fraa glyckstadt til Stenderupau. Paa weiien besaa 
leg danneuerd^) pa den siide ymod hussem. Gaff ieg 
thuende kudtsker 3 dl. 

9. Drog ieg fraa Stenderup tiil hadersleff. Y Stenderup gaff 
ieg piigerne j d., pa weiien t(u)ende kudtsker 3 dl. 

10. Wandt ieg paa dobbell 136 dl. 

U. Gaff ieg dy fattige 136 dl. Gaff ieg hoffmeistrinden hyn- 



*j 1 Giykstad^ her menes muligvis Joachim WedeldDd. 

*) Johan RoUøben (f. 1593 1 Wittenberg) blev efter i en Række af Aar at 
have været Præst i StocUiolm udnævnt 17. Sept. 1639 tU Slotspræst i 
i Glykstad; f 1649 som Provst i Haderslev. Arch. f. Geseh. d. Hers. 
IV. 121. Ifølge Ifollerl Gimbr. ilt. II. 739 blev ban 1639 Hofpræst hos 
Frederik (III) i Bremen og først 1642 forflyttet til Glyltstad. Det sidste 
Aarstal er dog næppe rigtigt. Kongen taler ovenfor om »den forrige 
SloUpræst«; Lacht (a. St. S. 58) kalder Rotløben den første »Slots- 
præst*. 

') Ed Optegnelse til denne Dag findes bag i Kalenderen (se nedenfor). 

*) Nyerup har i sin Udgave af Dagbøgerne læst -Dannemunde«, »Danmunde« 
(S. tl9, 157). Det maa vistnoit læses, som ovenfor er sket; jfr. Ghr. 
IV's Breve I. 125. 



Digitized by 



Google 



78 

April. 1639. 

ders \øn 200 dl. Item for fadderpenge, bun udlagdt 
haffde, 10 di. 

12. Sende ieg EU bud ben tiil Pens Och gaff bannem till 
teebring 3 dl. 

14. Offerede leg hoffpredikanten 3 Roso : Gaff dii fattige j dl. 

15. Gaff ieg dii fattige j dl. Fiick banO Bayssra till bofifolckid 
345^/8 dl. Item til fadderpenge for flrøcken lyssebett 4 Ro: 

16. Drog ieg fra bs^dersleff til Skynderup. Gaff ieg ferremenden 
3 dl. Dii fattige j di. 

17. Drog ieg fraa Skynderup til harrested. Gaff ferremenden 
6 dl. Dii fattige j dl. 

18. Drog leg fra harrested til køben: Gaff dii fattige 5 dl., 
tbuende kudtsker 2 dl. 

20. Drog leg fra køben: til Crone: 

SI. Drog leg fraa Crone: til køben: Gaff ieg En kudtzaker j 

dl. Item dy fattige j dl. 
25. Leffuerede tollerne y Øresund 12000 dale(r). 

27. Drog leg fra køben: til Croneborg. 

28. Gaff ieg dii fattige j dl. Gaff ieg for tbu sengisteder 48 
dl. Annanunede ieg aff tollerne y belssingør 31000 dl. 
Drog ieg fra Crone: til Årede: 

29. Drog leg fra frede: tiil køben: 
Maj. 

4. Erlagde leg Stadtbolderen H(:) Gorflidtz wllføldt, som leg 
bannem skyldig war, 6401 di. Item Bardtuyob Persau 
1120 dl. Niiels agyssøn 360 dl. Køckenskriffueren 500 
dl. En kuinde fra Bydtzou 10 dl. 

5. Dii fattige 2 dl. 

8. Gaff ieg for ned y baffuen 69 dl. 

9. Tilstillede leg køckenskriffueren y baffuen 221 dl. 
U. Gaff ieg dii fattige 2 dl. 

13. Fyck hans Boyssøn til boffolckid 8000 dl. Eøckenfolckid 
fyck 451 di. Gaff ieg for sma trinde perler 616 dl. For 
en batt med en feder 13 dl. 

15. Gaff ieg for fiibre par Zobeler (?) 52 dl. Gaff ieg en kuinde 
aff Bytzou 10 dl. 

19. Gaff ieg dy fattige 2 dl. 

20. Drog ieg fraa køben: tiil Crone: 



Digitized by 



Google 



79 

Maj. 1639. 

21. Leffaerede toUerae y Sundid y mitt kammer 34000 dl., 
huilcke Rentimei Bierne fyck till att giffue folcken paa hån- 
den, som Man Er skyldig. 

22. Leffaerede toUerne y helssingør ind y mit kammer 500 dl. 
Samme dag drog ieg fraa Crode: til frede: 

23. Waar leg henne paa Esserom. Fyck ieg frederich wme 
til Arbeidtzfolcken att giiffue paa handen 1040 dl. 

24. Sende leg flrederich wme Resten afi folckens fortiiente Løn 
780 (dl.). 

25. Fyck malerne 180 dl. F^ck En kremmer paa Børssen for 
adskillig tøy 160 dl. 

U. Gaff ieg dy fattige 2 dl. Gaff ieg myn gemahl saligs 
Søster børn 2000 dl. 

30. Drog ieg ft*aa køben: till frede: 

31. Drog ieg henad Groneborg Och tilbage till frederi: ygen. 
Forstrekede ieg ded Ostindianske com:med 10000 dl., item 
dl, som leuerer kmd, 4000 dl. 

Juni. 
1. Drog leg fraa frede: tiil køben: Och haffde dy tree frøcke- 

ner med mig. 
1 Offerede ieg Presten 3 Rosso : Gaff ieg dy fattige 4 dl. 

3. Gaff ieg dii fattige 2 dl. Gaff ieg for en demandtz ring 
400 dl. Gaff ieg for trynde perler 670 dl. 

4. Gaff ieg dii fattige 2 dl. 

6. Fyck køkenskriffueren 600 di. Gaff ieg En Meckelborgi- 
ske lomfrQ 6V« dl. 

7. Gaff ieg Btt bud, som kam henad glyckstadt, 4 dl. 

8. Gaff ieg for nogid messing tøy 12 dl. 

I. Gaff ieg dii* fattige 2 dl. Gaff ieg Christian wldrich for 
fiire heste 400 dl. Leffaerede ieg henni(n)g walckendorp 
1500 di., som ieg y hadersleff tog aff contributi: 

12. Drog ieg fra køben: till Crone: 

13. Købdte leg aff En Suensk mand 36 kobber Støcker. 
15. Drog leg fra Crone: til køben: 

M. Gaff ieg dii ftittige 2 dl. 

17. Anammede ieg aff toUeme y Sundid Roso: 845, goldt gyl- 
den 97, daler 20120 (?), huoraff herman kock fyck for stycker 
14620 dl. Item beuyndthebberne 13000 (dl.). 



Digitized by 



Google 



80 

Juni. 1639. 

18. BerQdtgei8t85dI.13^. ForeDkIocketilwaiidi8beck^)100(dl.). 
Henning walckendorp 1000 dl'. For en guldkeede 109 dl. 
15 iS. For en folye ander et spegell 2 dl. For en deegen 
och et geheng 27 dl. For tre sma ringe 114 dl. Gaff 
ieg En tydsk frne 20 dl. For nogle band 7 dl. 

20. Brog ieg fraa køben: til frede: 

22. Gaff ieg Ett bud, som kam vd till lånte holeten, 4 dl. Och 
Ett bud, som kam ben til dronningen y Suerrig med En 
bund, 32 daler, huilckid skedde S: hanses dag. 

23. Gaff ieg et bud, som bleff sendt til hadersleff, 2 dl. Drog 
ieg fra frederigs: til S: Lenis kylde. 

24. Brugte ieg ded uand aff S: lenis kylde. Gaff ieg dii fat- 
tige 150 dl. Begaff ieg mig ud til den Norske løffiie och 
Seglede ben paa ueiien henad Nyenstad. 

25. Holdte leg munstering ued Middeltønden ibland dy hollender, 
huem der skulle ga ad sundid Eller ad dandtziig. 

28. Satte ieg for Niistadt och drog y land och besaa Skyben, 
som der biggis, och drog siiden derfira henad borrenbøffuid. 
Gaff ieg dii fattige och dem, der kyorde, 12 dl. 

29. Drog leg fraa Borrenbøffuid tiill glyckstadt. 
3*. Gaff jeg dii fattige j dl. 

Juli. 

2. Gaff ieg dii fattige j dl. 

3. Forehrede leg den wyrtenberger Encke 500 dl. 

4. Gaff ieg En trummeter, som bleff sendt med breffue hen 
till H: Jørgen, 21 dl. 

7. Gaff ieg dy fattige j dl. Betalede ieg albredt baltzersens ^) 
11138 dl Item Zimbredt lennis 5202 (dl.) Dauit de 
Lyma') 3300 (dl.) Dauit wasmundt 700 dl. Annammede 
ieg aff tolle(r)ne y glyckstadt 12148 dl. 

*) 1637 fik Wandsbeck sin Kirkeklokke. ZeiUchr. des Vereios f. hamburg. 

Gesch. ni. 378. 
*) Albrecht Baltser Behrens (el. Bernth), Kjøbmand i Hamborg, stod i 

Pengeforbindelse med det danske Hof, s. Slange S. 1291. Ghrtst. iV*s 

Breye I. 379. Dsk. Mag. 3 R. IV. 17, 27. Hist. Tdskr. 3 R. U. 84; lU. 

601. Zeltschr. f. hamb. Gesch. UI. 380. Riegels, Ghr. Vs Hist. S. 708. 

Becker, Saml. t. Fred. lll's Hist. I. 30. 
') Om Familien Lima s. N. Dsk. Mag. H. 58. Zeitschr. f. hamb. Gesch. 

II. 376, 377, 380. 408. M. Goldschmidt, En Hederelse i Viborg-Egnen S. 66. 



Digitized by 



Google 



81 

Juli. 1639. 

13. Sende ieg En Enspendiger henad køben: 

M. Gaff ieg dii fattige j dl. Eam Prindtzen tiH glyckstadt. 

Forehrede leg Margreffuens moder 100 dl. 
15. Annammede leg af tollerae y glyckstadt 2190 daler. Gaff 

ieg adakyllige folck, -som haffde arbeiidid y glyckstadt, 

Item Soldater och andre 10000 dl. Fyck Margrefftaen til 

at klede hans page 20 dl. 

17. Gaff ieg En Bogtrycker for Nogle Rym, band baffde giiordt 
8V« dl, 

18. Gaff ieg 7 Skypper lér Mursten tiil BlockhneBiid 150 dl. 
20. Annammede leg aff toUeme y glyekstadt 1308 dl. 17 jS. 

21. Gaff ieg dy fattige j dL 

24. Gaff ieg for Serffeter 011 105 dl. Item køckenskriffaeren 
fyck 240 dl. 

25. Gaff ieg for Zeehmendt 210 dl. For piilodt (?) penge lira 
ham: hiid 4 dL 

26. Annammede leg aff den Engelske gesandt M: thomas Roe 
100 tttssindt daler. Och bleff aamme dag confederationen 
Renouerit ymellom danmarck Oeh Engeland. 

27. Gaff ieg tøymesteren y kremppe paa hånden tiil att Reparere 
Musker^) 100 dl. 

28. Gaff ieg dii fattige j dl. Item tiil adakyllige købmend, 
handtuerafolck ocb andre 26415 dl. 8^/« jS. 

30. Forebrede leg Margreffuen. 20 dl. Item En Eddelknab 
20 dl. 

31. GaS ieg adakyllige købmend, arbeiidtzfo(l)ck saoch køcken- 
skriffuerea, som fjrck 1000 dl. Paa handen, 9212 dl. 3 ^. 

Avgnst 

1. Fyck aff«) 

2. WandmøUeren y glyckstadt haffuer giiffnid syn affgiifft aff 
møllen til den j Innj 500 |L 8 /i. Gaff ieg en f[r]ordreffueiv 
prest j dl. 

3. Gaff ieg for mnraten tiil Blockfauseiid 248 dl. 40 jS. Den 
Bngelskis fortebring 28 dl. 8 (L For uyn 114 d. Wand- 
møllerens pension 54 d. 36 j8. PuckenslagerenCs) begraff- 



') Skål Tel tære Muskelter, se 21. og 28. Sept. 
*) Ikr er Ikke skrevet 

Dutkft Saadiarør* ^> 6 

Digitized by LjOOQIC 



82 

Avgust. 1639. 

uelS86 20 dl. EnspendigerenB fortebriDg 7 dl. Fadeburs* 

kuynden tiil Seebe 4 dl. Prindtzeo fyck tyl syn Reiisse 

henad Byskoppen aff Brebmen 200 dl. 
4. Gaff ieg dii fattige j dl. 
6. Fyck køckenskriiffueren 1000 dl^. Fyck Oluff steffensøn paa 

handen for 400 byelcker, band skall skaffe, 800 dl. Fyck 

Christoffer Smiid for lem 8 dl. 
10. Nogle skiibstømmermend 14 dl. 14 fi. For mursten 169 

dl. 44 j8. Item for mursten pa briggerssid 15 dl. 14 fi. 

For ballast 18 dl. Baagtriickeren 25 dl. 24 fi. Tømmer- 

mend 127 dl. 20 fi. Kandestøberen 2 dl. 32 fi. For EU 

Smycke tiil den Engelske gesandter 2770 dl. 14 fi. 
U. Gaff ieg dii fattige j dl. Gaff ieg den forrige prest her 

pa bussid 20 dl. Gaff ieg En Prest 4 di. 

13. Gaff ieg greff woldemar 100 dl. 

14. Forehrede leg briiggeren 10 dl. Gaff ieg for Et segeruerck, 
ieg forehrede hertuginden aff Pommeren, 200 dl. Gaff leg 
Zimbredt lennis for adskillige ware och for greff wolde- 
mar 1671 dl. lørgen Lydticke for wyn 3189 dl. 24 fi. 
For genyrdtz 305 dl. 22 fi. En Enspendiger til fortehring 
20 dl. Nogle Pliixfolck 62 dl. 40 fi. 

17. Gaff ieg for tagsten 19 dl. For en baad att flii 4 dl. For 
materialia y haffuen 5 dl. 8 fi. For fløiiel och knypling 
128 dl. For et Contor 72 dl. Dønnickeren paa handen 
50 dl. 

18. Annammede leg aff tolkysten y glyckstadt 6050 dl. 12 fi. 
Gaff ieg dii fattige j di. En fordreflben prest 5 dl. Gaff 
ieg for wyn 2492 dl. 32 fi. For Steen 64 dl. Dynekerea 
y haffuen 65 dl. For Pengeposer 10 dl. Ferklerus(?) fat 
seinen dynst 150 dl. Glybell(?) 400 dl. 

21. Gaff ieg for wyn 162 dl. 24 fi. Pliixfolckiid 13 (dl.). Reb- 
slageren 10 dl. 13 fi. Ett bud 4 dl. 16 fi. En kremmer 
102 dl. 40V9j8. For sanløn 37 dl. 32 fi. Zymbredt lehnis 
299 dl. 8 fi. Den spiilleuthen 4 dl. Phillip Skeydeman 
45 dl. 

23. Leffuerede leg hans Boysøn tiill hoffolckyd 2000 dl. 

24. Gaff ieg for Mursten 92 dl. 32 fi. Dy werckbasser pa 
handen 50 dl. For fyske damme 100 dl. For grøfflen 



Digitized by 



Google 



83 

AvguBt. 1639. 

ned møllen 50 dl. EU Bud 7 dl 36 fi. Hanibal Sested 
27 dl. 8 iS. For Mursten 60 dl. Thuende murmeyster 
223 dl. 40 j3. Forehrede ieg Margreffuen 20 dl. For Ser- 
bester byr 45 dl. 36 jS. Forehrede leg Parasiin 50 dl. 
For en nogen at gørre och andre att fly 22 dl. 20 li. For 
en Postuogen att beslå 17 dl. 5 j3. For et segeruerck 
209 dl. Nogle Plyxfolck 112 dl. For Paapiir 7 dl. 24 (i. 

25. Gaff ieg dii fattige j dl. 

27. Gaff ieg greffinden aff Nassau 4473 dl. ^2 dl. 

28. Forehrede leg Prindtzens trumeter Och greffuen aff Olden- 
borgs fyolist 200 dl. 

29. Sende ieg Rentemeisterne til alt contentere Prindtzens 
folck med 10000 dl. 

30. Forehrede ieg Margraffuen 200 dl. 

31. Gaff ieg for Sten och kalck att føre 118 dl. Gaff ieg for 
kalck 510 dl. 32 jS. Gaff ieg for perler til børnen 1685 
dl. 15 jS. En Rebslager 24 dl. 8 ^. For Spedtzeri 404 
dl. 45 j3. For Ølandtske flysser 306 dl. 

September. 

1. GaS ieg dii fattige j dl. Annammede leg aff toUen y 
glyckstadt 2185 dl. 1 ji. 

2. Forehrede ieg Prindtzen 500 dl. 

3. Gaff ieg aauskereren 12 dl. 16 li. For steen 12 dl. 24)3. 
For kalck 157 dl. 8 (i. Sadelmageren 28 dl. 30 jS. 

4. For haffuer och Rnfodher 48 dl. 44 li. For Masens 87 dl. 
36 IL Køckenskriffueren 86 dl. 42 li. For Ett hunde 
halsband j dl. 

6. NB: 

7. Gaff ieg for greffinden aff Nassaus folck 233 d. For den 
Brandenborgs gesandt 31 dl. For sten och kalck 242 dl. 
For tønder 16 dl. For Steen och kalck och sand 131 dl. 
Murmeister och pliixfolck 251 dl. Gynters^) Soldaten 630 
di. Item 8 dl. Dønneckeren 50 dl. At fylie blockhussid 
100 dl. Marselio 298 dl. Albredt Baldtzersøn pa handen 
1000 dl. Køckenskriffueren 500 dl. Adskyllig anden folck 
333 dl. 



*) Er vel den Major Gynther, som Slange omtaler uoder Aaret 1644 (S. 1229). 

6* 

Digitized by LjOOQIC 



84 

September. 1639. 

8. Gaff ieg dy fattige j dl. Annammede leg aff tollen y 
glyckstadt 2185 dl. 17 fi. 

9. Forehrede ieg greff woldemar 50 dl. 

12. Gaff ieg hertugen aff bolstens tiiener En keede paa 100 
Gro: Item hans folck y stallen 100 dl. for 2 heste aff 
Persien. 

14. Gaff leg for Bendt geystis teryng 613 dl. M: kleyn for 
hans forthering 17 dl. 6 jS. For adskyllige anden poster 
37 dl. 4 li. Murmeisteme 488 dl. 20 j8. For kalck 77 
dl. 24 li. Den werckbassen ynd fnr di pallisaden 18 dl. 
Dem Cantor Auff Michaelis 30 dl. Dem Sknimeister beii 
den lungen 10 dl. Dem hausfogit 243 dl. 40 jS. Der 
aldt frauen 140 (dl.). Dem snydergeselien 13 dl. Dem 
taxador 400 dl. Fur seiine kammer 71 dl. 32 /{. Kalck for 
Blockhussid 200 dl. Søefolckid med derris ofOserer 3944 
dl. 5 li. For 4 lester Syld 160 dl. 

B. Gaff ieg dii fattige j dl. Haffde dy hollandtske gesanter 
Audiens ^). 

18. Fyck hertuginden aff Pommeren aff dii penning, leg loffnede 
hinder, 1000 dl. Gaff ieg graff woldemar 75 dl. 42 fi. 
Gaff ieg for smør 315 dl. 24 j8. Item dirick van horn for 
en Restseddel 200 (dl.). 

19. Rustuogen suennen 403^/9 (dl.). Forehrede leg En for- 
dreffuen herremand 10 dl. Item En prest 4 di. Gaff ieg 
køckenskriiffaeren pa handen 317 dl. Item paa Nye 500 dl. 

21. Gaff ieg for Steen 724 dl. 24 jS«). For kalck 404 d. 36 /J. 
Hindrich Bølling hans Rest 100 dl. Lorens gQdtbars(?) 80 
dl. 33 /{. Presten for ett alfi (sic) aar 175 dl. Den 
Skiiffuerdecker 10 dl. Jost van Brehmen 33 dl. 21 j8. 
Fahr selide z: briffae(?) 2 dl. Fur musketter att flii 100 



^) En ret vidtløftig BeretniDg lierom i Aitzema, Saeken van ataet en oor- 

logh IV. 2. 274 (Kvartndg.). Jfr. Nyernp, Karakt, a! Ghr. IV S. XXXVO f. 
') Flere af Udgiftsposterne liomme igjen d. 28. Sept., saa at de bør udgaa 

det ene Sted, men hvilket? Molbech formoder (N. hist. Tidsskr. IV. 313). 

at Indtægten af Eibtoiden d. 8. Sept. kun er en Gjentagelse af, hvad 

der findes under 1. Sept. 



Digitized by 



Google 



85 

September. 1639. 

dl. Murmeisterne 136^/« dl. Hendrich krusse for høe 
och haffuer 3101 dl. 46^/9 (i. TypodUius^) 500 dl. 

B. Gaff ieg dii fattige j dl. 

24. Fyck En Engelskmand aff mig 4000 dl. 

25. Item hertuginden aff Pommeren 3000 dl. Hans koppe vndt 
lorendiz Buck 60 dl.- For haffuer och høe 138 dl. Groff- 
smidden 27 dl. 13 fi. Salmageren 11 dl. Hiuelmageren 
9 dl. 36 IL For haffuer til prindlzens heste 2 dl. 32 fi. 
For Prouiandt att føre tiil wesseren 82 dl. For kalck att 
berre til blockhussid 21 dl. 41^/9 j8. 

27. Drog ieg fra glyckstadt tyl Brunshittel. 

28. Gaff ieg pilgeme j dl. Dy fattige j dl. En, som kyorde 
for mig, j dl. Och drog ieg derfra henad glyckstadt igen. 
Peter gans 4328 dl. Albret Balsersøn 2500 dl. For et 
sffiiicke iiU Brunsuich 1300 dl. For steen 724V9 dl. For 
kalck 304 dl. 36 fi. Werckbassen 180 dl. 33 jS. Presten 
pa hans løn 175 dl. Skiffuerteckeren Och for sylcky 14 
dl. For tOy tU fyruerckiid 33 dl. 21 jS. For Musketter att 
fly 100 dl. Hendrich krusse 3101 dl. 46^9 li. ToUeren 
pa Regenskab 1000 dl. TiipodUio for tønderne 500 dl. 
Groffsmidden 27 dl. 13 i3. 

21 Gaff ieg dy fattige j dl. Item samme dag 100 dl. 
Oktober. 

1. Annammede leg aff tolkysten pa glyckxborg 5954 dl. 
38V9 fi. 

2. Gaff ieg adskyllige folck y glyckstadt 13281 dl. 21V9 fi, 
buoryblandt uaar 300 dl., som køckenskriffueren fyck, Item 
144 (dl.), som hånd uaar skyldig. Samme dag haffde ieg 
dii Stadiske gesanter tiil gest. 

3. Drog leg fira glyckstadt tiil Rendersburch. 

4. Drog ieg fira Rendersborg tiil hadersleff och gaff y stende- 
mpau for mad 2 (dl.). Nogle, der kyored, tiil drickepenge 
2 (dl.). Till wogenleye 18 dl. 14 fi. 

5. Brugthe leg Medicyn paa haderslefiFhus. 

C. Drog ieg Epther predioken firaa hadersleff henad Otthense. 



*) Det er rimeligvis den TipoUas, der omtales i Aitzema, Saeken van 
sUet en oorlogh II. 787 (Kvartudg.). 



Digitized by 



Google 



86 

Oktober. 1639. 

Paauyen gaff ieg ferremendeD 3 dl. En kudtz och en løber 
TVa dl. Dii fattige 2 dl. 

7. Drog ieg fraa Otthense till Anderskou. Gaif ferremenden 
8 dl. En kudtz j dl. Skriffueren pa Ottense til fiesk 200 
dl. Wendtzel Rodtkyrck tiil Øien 350 dl. 

8. Drog ieg fraa Anderskou til københaffn. Paa uii(e)n gaff ieg 
thuende kudtsker ij dl. Dii fattige 9 dl. 

10. Gaflf ieg En suensk frue 10 dl. Item nogle Murmeister 
10 dl. 

13. Gaff ieg dii fattige j dl. Drog ieg fraa køben: tit Crone- 
borg. 

14. Annammede leg aff tollen y Sundid 251291 (dl.). Drog leg 
fra Crone: til frede:, och eptberad ieg baffde faadt mad, 
drog ieg henad køben: 

19. Gaff ieg En Munck, som uaar bleffuen aff uorris Religion, 
100 dl. Leffuerede leg Rentemeisterne til att betale ad- 
skillige folck 74000 dl. 

2t. Gaff ieg dii fattige j dl. 

22. Gaff ieg En, som presenterede si(g) at tyene y krygen, 20 dl. 

23. Har leg till Chanselerens begraffuelse. Drog leg fraa køben: 
til frede: 

24. Gaff leg Bn, som leg fyck nogiid tømmer aff y glyckstad, 
paa banden 50 Rixdl. 

27. Dii fattige j dl. 

31. Gaff ieg for Ett spegell 66 dl. Item En Maaler 200 di. 

November. 

S. Dii fattige j dl. 

7. Drog ieg fraa køben: tiil Croneborg. 

9. Waar greffuinden aff Nassau tyl Croneborg. Annammede 
leg aff tollen y Sundid Rosso: 625, goldtgylden 195, daler 
57000 [dl.]. 

li. Drog leg om morgenen tylig fra Croneborg og kam tyl 
firede: for predicken. Epther Maltyd drog ieg derfra hen 
til køben: 

13. Forehrede leg grefi ivoldemar Christian 100 di. 

14. Drog ieg fraa køben: til Årede: 

16. Gaff ieg dy fattige 100 dl. 

17. Gaff ieg dii fattige iij dl. 



Digitized by 



Google 



87 

November. . 1639. 

18. Drog ieg fraa friderigsborg til harrested och faldt y graff- 
uen ued trolfi huD, saatt leg stod En stor EueDtyr yd. 

19. Drog leg ft*aa Harrested tiil Anderskou. 

23. Drog leg fraa Anderskou Och lod mig sette Offuer fraa 

korssør henad ^), och drog leg derfra samme dag 

benåd Otthense. Gaff ieg ferremenden OSuer Beldt 6 dl. 
Item thnende kudtzsker 1^ (dl.). 

24. Drog ieg fra Otthense tiil Assens , Och gaff piigerne ij dl 
Och En kudtsker j dl. 

25. Drog leg offuer til hadersleff ferregard och gaff dem, som 
Roede mig offuer, 5 dl. En, som kiorde for mig, j dl. 

December. 

1. Gaff leg dii fattige j dl. 

4. Gaff ieg for En karre garlebiir humle 110 dl. 

5. Gaff ieg En herchgesell 2 dl. 

7. Gaff leg køckenskriiffueren for allehånde, som forspiissid 
waar, Item for wogenleiie och andiid sliigdt 1000 Rixdl. 

8. Gaff ieg dii fattige j dl. 

10. Gaff ieg for nogid flor til Bornen 9 dl. 
12. Forehrede leg bordt 200 dl. 

14. Fick køckenskriffueren 1000 dl. Gaff ieg H: Phillips lakey 2 dl. 

15. Gaff ieg dy fattige j dl. Item wrtegardtzmandens Søn 10 
dl. lens skiibbigger 12 dl. 

16. Gaff ieg En smid fra Itzehou pa handen for Ett sprinckel- 
uerck omkring brønden pa hadersleffhus 300 dl. 

17. Leffuerede ieg Iffuer uynd Ul att købe Øxen for til att stalle 
pa dalum 1820 dl. 

18. Er der y myn frauerrelsse paa Cronebo(r)g Indsatt afftoUen 
y Sundid daler 61000, Rosonobel 832. 

21. Gaff ieg for en Mantel hermelyn Och En styremand pa 
handen, Item for nogid snecker arbeidt 82^/8 dl. 

22. Gaff ieg dii fattige j dl. 

25. Offrede leg Presten 3 Rosso: Dii fattige j dl. 

26. Gaff ieg dii fatUge j dl. 

27. NB. wybeke*). 

29. Gaff leg dy fattige j dl. 

') Kongen har ladet Plads ataa aaben tU Navnet (Nyborg?). 
*) Vibeke Kruse. 



Digitized by 



Google 



88 

Bag 1 KalendereD er skrevet: 

Den 6. Aprilis bleff giiordt afifregniiig med adekyltige folck, 
som baffde arbeiidid for mig, Och bleff ieg dem Endnu skyldig 
13670 dl. 37^9 .«. 

Gelder, so Icb Anno 1639 auff damahligen vmslagge noch 
skuldicb waar, 437800 dl. Rentben deraff 26238 dL 

Den 7. Jung Anno 1639 faniis Indtecbten ^) daler, 

Ocb derymod 112378 . 



*} Hul i Papiret. 



Digitized by 



Google 



Ssaastykker. 



1. 

Bannébrogt-Ordenciis Certmoniel af L Seoember 1688. 

ModdMlt af A. Petersen. 

Ordenen indstiftedes som bekjendt i Aaret 1671 , men hironridt Opta- 
gelsen i sasmie w forbunden med nogen Høitldeligbed vides IUlo, da man 
bverfcen ijender Statoter eller Ceremoniel for Optagelsen i Ordenen af tid- 
Ugere Datam end tste Decb. 1693. Dette Ceremoniel, der ilike tidligere er 
trykt, gjengiTOS her efter et slirllgt udstyret Originalexemplar i Meddelerens 
Eie. Det er indbundet sammen med 2de Exemplarer af Ordensstatuterne, 
det ene paa Dansk og det andet paa Latin. Det nu yedhængende Segl er 
et nyt Aftryk af det i Statateme afbildede Ordenssegl. 

Originaletts RetskriTnlng og Bmg af store og smaae Bogstayer er bi- 
beholdt, hToiimod der med Hensyn til Inteipunctlonen er foretaget enkelte 
Hettelser. 

f I Chfiitfw den Femte, af Guds Naade Konge til Danmark 
og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, 
Stormam og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, 
Giøre alle vitterligl, at Voris AUernaadigste Villie og Befalning 
er, at, naar nogen med Ceremonie skal creeris til Ridder af 
Voris Orden af Dannebrog, da skal dermed forboldis saaledis 
som følger: 

1. 

Den Dag, naai^ den, som Ordens-Herren haver udnævnt 
til at være Ridder, skal opkomme for Ordens-Herren at an- 
namme Ordenens Tegn, som er Ridder-Baandet med under- 
hangende Kaars, skikker Ordens-Herren enCarosse med tvende 
Heste til hannem, hvorudi sidder en Ridder af Dannebrog i 
Ordens-Dragten, hvilken, efter at band paa Ordens-Herrens 
vegne haver gulvet hannem tilkiende, at band maa iføre sig de 
Ridderlige Klæder og Kappen, følger bannem ved sin venstre 
Haand i Ordens-Herrens Carosse, hvor den, som til Ridder 



Digitized by 



Google 



90 

skal creeris, sidder nederst. Ved hver Side af Carossen gaae 
tvende af Ordens-Herrens Lakejer; Forved kiører først Ordens- 
Secretererens Carosse; Dernæst Ceremonie-Mesterens, derefter 
den Ridders Carosse, som fører hannem op, og dernæst alle 
de andre tilstæde værende Riddere af Dannebrog deris; Aller- 
sidst efter Ordens-Herrens Carosse følger den, som skal være 
Ridder, hans egen Carosse, om hånd den tilstæde haver; Og 
ere alle disse Carosser med to Heste bespendte og med en 
hvers Lakejer for ved; J den Orden farer mand fort, og, naar 
mand kommer til Rosenborg eller det Stæd, hvor Ordens- 
Herren er, farer Ordens-Herrens Carosse med sine Jndhavende 
allene ind paa Slots-Gaarden til Trappen, og de medfølgende 
Carosser holde uden for i lige Orden, som de ere didkomne; 
Saa ledsagis den, som skal være Ridder, igiennera Gemakkerne 
ind til Ordens-Herren, som sidder paa sin Throne og er om- 
ringet med sine Fornemmeste Ministrer og Betiente, saa vel 
som og med alle tilstæde-værende Riddere af Dannebrog i 
deris Ordens-Dragt; Hos hans højre Side staar hans Ober- 
Kammer-Herre og holder en aurore-farved Fløjels Pude med 
Guld- og Sølv-Fryntzer om, hvorpaa Ridder-Baandet ligger med 
hoshængende Eaars; Og, naar den, som skal være Ridder, er 
kommen til Ordens-Herrens Throne, bliver Kappen hannem 
aftagen af den Ridder, som hannem har opfølget; Dernæst 
setter hånd sig paa et Knæ, og Ober-Kammer-Herren flrem- 
byder Ordens-Herren fornævnte Pude, hvoraf Ordens-Herren 
tager Ridder-Baandet med hosfølgende Kaars og siddendis 
hænger den, som skal være Ridder, det om Halsen. 

2. 
Naar Ordens-Herren omhænger hannem Ridder-Ordenen, 
da siger hånd disse Ord: Vi give Eder denne Voris Orden af 
Dannebrog for at belønne Eders Dyd, i den faste Forhaabning, 
at J derved altid continuerer; Derpaa svarer den ny Ridder: 
AUernaadigste Herre 1 Jeg er ^ den Lyksalighed værd, som 
Eders Kongelige Msgestæt af Naade behager i Dag at bevise 
mis; i^S vil bede Gud, at Jeg aldrig raaa begaae noget, som 
kand være imod Dyden og Eders Kongelige Majestætis Tieniste ; 
Og til et Tegn af min AUeronderdanigste Devotion nedkaster 
jeg mig for Eders Kongelige Majestætis Fødder, og allerunder- 
danigst takker for denne store Naade, allerunderdanigst bedende, 



Digitized by 



Google 



91 

Eders Kongelige Msyestæt mig 8in Kongelige Naade altid vilde 
continaere; Derpaa rekker Ordens-Herren hannem Haanden, 
som med største Respect af ham kyssis, og der efter staar 
hånd op igien, da strai den Ridder, som fuldte hannem op, 
omhænger hannem Ridder-Kappen med Stiernen paa, som imid- 
lertid er hieven paafæstet; Hvor efter hannem ynskis til Lykke. 

3. 

Naar dette er forrettet, skulle strax Paukker og Trom- 
pettere lade sig høre, og een af Ordens-Herolderne udraabe, 
at saadan en Person er antagen i Ordenen af Dannebrog, og, 
naar Herolden haver udtalet, besluttis med Paukkers og Trom- 
petters Lyd, hvorpaa den ny Ridder føris tilbage i hans HuuQ 
eller Herberge, og hans Tilforordnede følge med ham paa samme 
Maade, som de opkomme. 

4. 

Naar flere end Een i Ordenen paa een gang skulle antagis, 
som kunde have nogen Gompetentz om Rangen, da skal den i 
alle Ceremonierne nyde Præcedentzen , som af Ordens-Herren 
ferst er bleven nævnt til at antagis i Ordenen, dog med den 
Forakiel Imellem Førstelige Personer og andre, som ej ere af 
samme Højhed, saasom det i Ordens- Lovenis to og tyvende 
Artikel sagt er. 

5. 

Naar Ordenen til nogen fraværendis udskikkis, da skal 
Een af Ordens-Brødrene, hvilken Ordens-Herren dertil forord- 
ner, omhænge den, som antagis i Ordenen, Ridder-Baandet 
med Kaarset og overlevere hannem Stiernen. 

Givet paa Vort Slot Kiøbenhavn den første Decembris Aar 
efter Christi Fødsel Et Tusind, Sex Hundrede, Halffemsindstyve 
og Tre , Voris Regerings Fierde og Tyvende. 

Under Vor Kongelige 
Haand og Ordens-Segl. 
ChriitlÉi. 



V . Lerche. 



Digitized by LjOOQIC 



92 



2. 
Contract med Jaoqaes Saly om Heststatnen paa Amalienbozg Plada. 
Meddelt af Chr. Bruun. 
Denne Contract, aom blev sluttet med Saly 1752, aftrykke« efter en Af'^ 
skrift 1 det store kgl. Bibi, ny kgl. Saml. Fol. Nr. 743. 

Par devant les Conseillers Notaires du Roi å Paris Soufi- 
signés, furent presents iVfessire Joachim Wasserschlebe Cod" 
seiller de Justice et Secretaire d' Ambassade de la Cour de 
Dannemarck k la Cour de France, demeurant k Paris rue des 
Francs Bourgeois au marais au nom et comme aiant charge et 
pouvoir ainsi qu' 11 a dit de Sa Majesté le Ro! de Dannemarck, 
d'une part. Et Jacques Saly Sculpteur ordinaire de Sa M^jesté 
Tres Cbretienne et Membre de Son Academie Rolale de Sculp- 
ture et Peinture, demeurant å Paris rué et Chaussés d*amln 
paroisse de la Madelaine de la Ville TEveque, d'autre part. 

Lesquels sous le bon plaisir et agrement de Sad^ Mig. 
le Roy de Dannemarck ont fait entre Eux leMarché qui suit 

Art. 1. 

Le S£ Saly promet et s'oblige de se transporter et partir 
de Paris dans le cours du mois d'avril de Tannée procbaine 
1753 pour se rendre tout de suite en la Ville de Copenhague, 
et lå sous les Ordres immediats de Sa Maj^ le Roi de Danne- 
marck OU de Ses Ministres qu'EUe preposera k Teffet cy aprés, 
et non d*autres, y faire les Models de la Statue Equestre de 
Sa dite Maj^ le Roy de Dannemarck qui doit etre executée en 
Bronze, du Pied d'Estall de la dite Statue et de tous les Attri- 
buts et Omements en dependans, le tout suivant la bauteur et 
les proportions qui seront decidés par Sad^ Msg^ le Roi de 
Dannemarck, de faire k eet effet les Etudes necessaires, et de 
rester en la ditte Ville de Copenhague, jusqu'a ce que la ditte 
Statue Equestre soit entierement achevée. 

Art. 2. 

Toutes les Foumitures de Matieres comme Cire, Piatre, ar- 
mature de Fer, Outils, Echafaux construits, bois å bruler, char- 
bon, chandelle, et autres choses necessaires seront livres et 
fournis au dit Sieur Saly aui f^ais de Sadite Majesté le Roy de 
Dannemarck, en sorte que le dit Sieur Saly ne sera tenn d*autre 
chose que de faire les dits models et de paler les Ouvriers 
qu*il pourra emplofer avec lui pour Texecution d'iceux. 



Digitized by 



Google 



93 

Art. 3. 

Lorsqne les dits Models seront eDtieremeDt faits Sa Maje- 
sté le Roi de DaoDemarck commettra les Mouleurs, Fondeurs, 
Cizelenrs et tous les autres Ouvriers necessaires qu'Elle jugera 
å propos pour faire sous rinspection du dit Sieur Salv et sur 
les models], la fonte de la ditte Statue, la Sculpture du dit 
pied d'Estal, des Attributs et Ornements en dependans, les 
Transports, Echafaudage et posage de la ditte Statue, le 
tout aux risques, frais et depens de Sadte Majesté, qui four- 
Dira aussi h ses frais aux dits Ouvriers les Marbres, bronze et 
autres Matteres necessaires pour executer les dits models, de 
fa;on qne le dit Sieur Saly aprés la perfection des dits models, 
D'aura que la simple Conduite et jnspection des Ouvrages pour 
ITxecution de la dtte Statue, sans aucuns risques ni frais de 
sa part, et sans neanmoins quil puisse etre subordonné k aucun 
Artiste. 

Art. 4. 

Sa Majesté le Ro! de Dannemarck fournira k ses ft'ais au 
dit Sieur Saly et k ceux qui lui seront attachés des Logements 
convenables h leur Etat et un Attelier assés vaste et assés 
etendft pour TExecution de toutes les Operations qui seront 
necessaires pour executer le projet de la ditte Statue Equestre. 

Art. 5. 

Le present Marché est fait moTennant la Somme de €ent 
Cinquante mille Livres argent de France, que le dit Sieur 
Wasserschlebe oblige Sa Majesté le RoT de Dannemarck de 
paler au dit Sieur Saly, Sgavoir Vingt Mille livres aussit6t et 
immedlatement aprés la ratiflcation et approbation du present 
Acte par Sadite Majesté le Roy de Dannemarck, les quelles 
Vingt Mille livres seront & Tinstant deposés par le dit Sieur 
Saly entre les mains de Geruais Tun des Notaires soussignés 
pour n'etre delivrés au dit Sieur Saly que lors de Son Depart 
pour Copenbagne. 

Autres Vingt mille livres paTables au dit Sieur Saly huil 
jonrs avant son Depart de Paris pour subvenir aux fhiis de 
son Yolage et etablir sa Maison k Copenhague. 

Dix mille Livres une Année aprés son Arrivée en Danne- 
marrk. 

Six mois apres la ditte premiere Année revolue autres dix 



Digitized by LjOOQIC 



94 

mille Livres, et aprés ainsi coDtinuer de six mois en six mols 
par PsJements de Dix mille Livres jusqu^å fin de Paiement des 
dits Cent Cinquante Mille Livres pendant tout le tems que les 
dits ouvrages dureront, et jusqu'å leur entiere PerfecUon, lors 
de laquelle ce qui pourroit se trouver rester dut de la ditte 
Somme de 150 mille livres deviendra exigible et sera paié com- 
tant en entier par Sa dite Majesté au dit Sieur Saly. 

Art. 6, 

Si par quelqu'Evenement imprevtl TExecution du Projet 
de ladte Statue Equestre n'avoit pas lieu avant le Depart du 
dit Sieur Saly, les Vingt Mille Livres qui seront deposés, sui- 
vant qu'il vient d'etre dit, demeureront et appartiendront au dit 
Sieur Saly, pour Tindemniser des pertes qu'il va faire en refii- 
sant des Entreprises d'ouvrages considerables pour se mettre 
en Etat de partir pour Copenhague au mois d'avril de rannée 
prochaine. 

Art. 7. 

Arrivant le Decés dud! Sieur Saly en Dannemarck sans 
avoir pti achever TEntreprise ci dessus, toutes les Sommes 
quUl pourra se trouver avoir re<;u appartiendront h sa familie 
sans aucune Repetition de la part de la Cour de Dannemarck. 

Art. 8. 

Sa Majesté le Roy de Dannemarck voudra bien ordonner 
qu'on foumisse au dit Sieur Saly les bommes et cbevaux dont 
il pourra avoir besoin pour son Etude, et pour arriver å la 
Perfection de ses models. 

Art. 9. 

Le dit Sieur Saly ne pourra entreprendre aucuns Ouvrages 
en Dannemarck ni ailleurs qu*apfés l'entiere perfection de aes 
models, si ce n'est de Tagrement et avec la Permission du Roy. 

Art. 10. 

Si aprés les dits models faits Sadite Miyesté desiroit 
quelqu' autres Ouvrages du dit Sieur Saly de teis nature qu'ils 
puissent étre, ils lul seront palés partlculierement; Et si ledit 
Sieur Saly se trouvoit quelque temps de vuide pendant les 
Operations de la fonte et que Sa Magesté ne Templolat pas 
alors, il Lui sera libre d'entreprendre teis ouvrages qu'il jugera 
k propos, sans neanmoins que les dits Ouvrages que le dit 
Sieur Saly entreprendroit puissent retarder en aucune fa^on les 
Operations necessaires pour TExecution de la ditte Statue. 

Digitized by LjOOQ IC 



95 

Art. 11. 

Si par quelqu' Accident que ce soit la fonte de la ditte 
Stataé Yenoit k manquer, ce qui retarderoit de beaucoup le 
Retour du dit Sienr Saly et lui causeroit une perte reelle. En 
ce Cas le dit Sienr Saly laisse des k present la fixation de son 
Dedommagement å la Generosité de Sadite Majesté. 

Art 12. 

Sa Majesté le Ro! de Dannemarck permettra au dit SL Saly, 
k Ses Ouvriers et Domestiques, le libre Exercice de leur Reli- 
gion pendant tout le terns de leur Residence en Dannemarck. 

Art. 13. 

Sa dite Msyesté fera obtenir par Son Ministre å la Cour 
de France la Permission au dit Sieur Saly de s'absenter du 
Royanme, pour alier en Dannemarck pour TExecution du pre- 
sent Traitté. 

Art. 14. 

Et finalement le dit Sl Wasserschlebe s'oblige de raporter 
dans le quinze du mois de may prochain la Rati&cation et 
Approbation du present Traitté par Sadite Mqesté le Roy de 
Dannemarck, faate de laquelle ainsi que du palement de ladte 
Somme de vingt mille Livres cy devant stipulés le present 
Traitté sera et demeurera nul. 

Et ponr TExecntion des presentes les parties ont eUH do- 
micille å Paris en leurs Demeures Susd. auxquels lieux non- 
obstant promettant, obligeant, renon^ant, fait et passé k Paris: 



3. 
Bt Par literairhistoriske Votitser. 

Meddelte af Ghr. Bruun. 

1. Overskou (D. danske Skueplads, I, S. 74) omtaler et 
dramatisk Arbeide afHans Thomsen Stege, »Cleopatra«, som 
udkom 1609, og nævner et andet, saa omtrent ukjendt, Arbeide 
af samme Forfatter, »Isaks Giftermaal« , trykt 1622, som om det 
ogsaa er dramatisk. Det er det ikke. Titlen paa dette Skrift 
er følgende : 

Isaacs Giftermaal, eller en kort Forklaring offuer det 24. 
Cap. udi Skabelsens Bog, nytteiig for dem som leffue udi 
Eeteskab oc dem som acte sig derudi at begiffue, af Hans Tho- 
missen Stege. Kbh. 1622. (Aarstallet er givet i et Anagram.) 8^ 

Digitized by LjOOQIC 



96 

Et Exemplar af dette Opbyggelsesskrift, i hvilket Begyn- 
deisen og Slutningen mangler, er nylig foræret det st. kgl. 
Bibi. af Hr. Cand. phil. J. Levin. Et fuldatændigt Exemplar 
bevares i Karen Brahes Bibliothek i Odense. Som et Tillæg 
til det findes bagi: En Sang om Isaks Giftermaal paa Danske 
Riim udsat oc transfererit af Hans Thomissen Stege 1622. 

2. I Aaret 1728 blev Ole Worms latinske Brevsamling 
trykt i Kjøbenhavn, men ved den store Ildebi*and ødelagdes 
næsten hele Oplaget, kun 8 Exemplarer bleve reddede. 1751 
udkom der en ny Udgave paa Foranstaltning af det Danske 
Selskab. Saaledes fortælles der i Almindelighed. Udgaven fra 
1751 er imidlertid ikke en hel ny, men en halv gammel og en 
halv ny. Der blev nemlig reddet ikke saa Lidet af Oplaget af Ud- 
gaven fra 1728; paa en Auction, afholdt 1750 i December over 
en Rest Bøger, som tilhørte Grams Bo, solgtes »600 Exemplarer 
i raa Materie af den anden Tome af Olai Wormii Epistolis, 
nemlig fra andet Alphabet til B I flerde Alphabeta. (Forteg- 
nelsen over denne Auction, S. 122, Nr. 600.) Her maa dog være 
en Feil; istedetfor »andet« maa læses ntredie« Alphabet, og i Kam- 
meret maa vistnok ogsaa have været en god Del af første Tome. 

Undersøges nemlig Udgaven fra 1751 og sammenlignea deo 
med den fra 1728, vil man finde, at af første Tome er Titel- 
bladet, Portalen, Worms Levnet og Index, samt Siderne 1—368, 
o: Arkene A— Z trykte 1751, medens Siderne 369—590 o: Arkene 
Aa— Oo høre til Udgaven 1728. Af an d en Tome er Titelbladet og 
Siderne 591-734, o: Arkene Pp-Zz, samt Index trykt 1751, derimod 
høre Siderne 735—1134 o: Arkene Aaa— Bbbb til Udgaven fra 
1728. Ligheden af Typerne f de forskjellige Dele af Værket 
er slaaende, men man vil let opdage Pofskjellen ved f. Ex. at 
sammenligne Petit-Cursiven og Papiret. ! Fortalen til Udgaven 
fra 1751 sige de unavngivne Udgivere iøtrig tydeligt nok, al 
Udgaven ikke er hel ny: »Reliqua omnia folia, quibas ignis 
pepercerat, aliquot Regiæ Societatis sodales ex residua b. Grammii 
suppellectile libraria, elapso proxime mense Decembri pnblice 
divendita, joato nobis titulo acquisivimus, et ut defeclus sopple- 
retur. qua potuimus, dexteritate curavimus.« 

Det var Luxdorph, Langebek og Hielmatieroe, som 
Igøbte Resterne og foranstaltede dem supplerede« 



Digitized by 



Google 



97 



CdMmdtMMiUeto MedleMH«ra V«to i AilcdMBg af 
itm kgl. Orire af 24 Septbr. 111%. 

JMåeOt efter Scback-Rftthloaft Papirer af A. Gi*0De, Sognepræst 
Ul Uerrested. 



Geheimeraad Schack-Ratblous efterladte Papirer have paa Grund af 
BlsgtforblDdelse ftindet Plads paa Rarnholt 1 Fyen. Da Hr. Kammerherre 
Sehestedt-Jnnl i Sommer overdrog mig at ordne Gåardens Bogsamling, hvis 
Stamme ttg^ledes hidrører fra Sotaack-Rathlou, faidt Jeg denne gamle Stato- 
mands skriftlige £fierUdenskaber og saae snart, at de kunde yde værdifulde 
Oplysninger om det betydningsfulde Tidsrum i vort Fædrelands Historie, da 
han var i Statsstyreisen. Den første Pakke, jeg traf paa, havde til Udskrift: 
•Da Hoi å son Conseil«, og den indeholdt den kgl. Ordre til Geheimekon- 
seillet af 24 Septbr.' IttO og dets Bredlemmers Tofa. i denne Anledniflg. 
Selve Ordren findes af%kt I J. K. Aøste: Strnmisée eg hans Ministerium, 
ili. 7 ff., og Gebeåmekeifseinets Betæo^ning Andies I ^n BuloweJ^e Samling 
(HistTidsskr. 3R. IV, 394Anm 1); de meddeles nu her, saaledes som jeg 
har fondet dem; og Jeg tilfeier som Indledning nogle andre, denne Sag 
nedkommende. Aktstykker, der ligeledes findes iblandt Schack-Rathlous Pa- 
pirer, og som, paa en enkelt Undtagelse nær, ikke tidligere ere trykte. 

Der er medrette ftagt, at maq egeetUg kan regae Stmeaseea 
Ministeriiiio fra dcoi^Dai^.af, da det lykkedea baoo at styrte den 
gamle, af hele Eølkel agiede og af Fædrelandet høit fortjente 
Benigtorff; som i en Rækk^ af 20 Aar havde havt den vigtigste 
Ded i Statens. Styrelse^ Dette skete yed E^elp af Grev Ran«* 
taa-Asebeb^rg,- som .under Hoffets Ophold i Bolsteen i Somr 
meren 1770 Y«d Stmen^es Indflydelse atter kom i Kongens 
Yndest og Naadi^w ; Bernstorff glennemsknede^ 9trax Planea og 
skrev følgende Brev*) ti) .KoDgeg^^ . 



^ Trykt I »DenkMrdtgteiten des Freili. k. F. T.4er Assebnrg*, S. 424^429. 

Digitized by LjOOQIC 



98 

Sire! 

Daignez excuser, daignez agréer Teffet d'un zéle pur et 
fidele, une démarche dont mon devoir m'impose la lo! et la 
nécessité, k laquelle lui seul me détennine. 

Le Comte de Rantzou-Aschberg a reparti devant Vous, on 
dit que V. M. lui destine une place & Gopenhague, et que 
surtout Elle songe k le rapprocher de Sa Personne. Des rai- 
sons qui me paroissent fondées me font cfoire ces deux der- 
nieres resolutions contraires aux intéréts les plus pressants de 
V. M. Permettez, Sire, que je les soumette h Votre examen et 
k Votre decision^ 

Je ne demanderois pas cette grl^ce k Y, M., si je pouvois 
ne la Lui demander pas; Elle scait, et j'ose avec le plus pro- 
fond respect, mais aussi avec la plus parfaite confiance en ap- 
peller k Elle méme, que je connois les bornes qu'Elle m'a 
assigné* Jamais je n'ai présumé de faire parvenir k V. M. 
des soUicitudes qu*£Ue méme n'avoit refidu les miennes; 
jamais sans Son ordre précis et peutétre rettere parole n' est 
sortie de ma bouche^ qui pdt tendré k enlever k un de Ses 
sujets les bontez dont Elle jugeoit k propos de l'honorer ou a 
les diminuer, Je sais respecter Ses gouts, et fidele k cette 
regle je n'entrepr^Qdriois pas ai^ourd'hui de representer k 
V. M. les inconvenieiitfl inévitablement atliaebeft aux Haveurs 
qu'EHe pourroit voulofr marquer au G. de Rantzou ou méme 
k leurs apparances, si ces inconvenients ne touchoient direc- 
tement la partie de Ses affaires dont Elle m'ordonne de 
m'occuper. 

V. M. connoit la baine allumée entre les Gours de Russie 
et de fVance, baine porlée de part ét d'autre k rexcés; de- 
Tebdé personnéllé entre les Souverains, mdbfle des actions et 
des operations les plus vites de Leurs Minislres, et cause de 
tout le sang qui se répand depuis phis d'uiie ånnée enEurope; 
fille a vn par miUe preuves et par milte traite, qu'il sufBt 
d'étre taxé d'ineliner en foveur de Tune de ces Geurs ponr ^e 
Toldet de la défianee de Tautre; et EHe sigAit nileux que per- 
sonne, que- le Maréohal de St. Germiitf ^); acensé de se souve- 
nir trop des obligations de sa naisMince et dis ne sayoir pen- 



*) Berøml frsMk General, Iiidk«a4l lierUl 1762^ sfiMiaet h Docbr. t767. 

Digitized by LjOOQIC 



99 

ser et raisonner qu'en Frangois, est Fobjet de Faversion la 
plus décidée de la Russie. Elle ii'igQore pas dob plus, que 
les amis de ce Générai partagent sod sort, et que nomménient 
Je C. de Raatzou est compté par rimpératrice entre Ses enne- 
mis, c'est å dfre, entre ceux pui professent d'avoir adopté le 
syslerne directement oppose au Sien. 

Å cette qualité le C. de Rantzou en joint une autre 
encore moins douteuse, c'est celle d'étre contraire aux succes 
da traité conclCl entre V. M. et la Rnssie relatitement au Hol- 
stein. Je ne veux point lui attribuer h orime ce sentiment, 
tres coopabie en tout autre qui seroit mieux au fait; peu in- 
struit des articles de ce traité, s'étant peutétre moins occupé 
de son contenu et de ses eonséquences que des ouvriérs qui 
y étoient empioyez, entrainé par des préventions nationales et 
par un sentiment secret et inconntl k luiméme de Tintérét du 
Gorps dont il est membre^ il peut étre de bonne foi; mais 
quelle que soit son Innocence, il n'en est pas moins vrai et 
moins connd, qu'il est accusé d'avoir travaillé, quand il en a 
ed Toccasion, contre co traité et de s'étre servi pour cette fin 
de racees qu'il a trouvé pres de V. M . et de la confiance dont 
Elle la honoré. Vous ne Tavez pas onblié, Sire, et la Russie 
non plus. 

Enfln il y a une baine mortelle entre lui et Mr. de Sal- 
deni*); elle est publique, tout le Holstein en reten tit, et V. 
M. en s^ait encore sur ce point plus que personne. 

Ce sont ces considérations, Sire, qui me foricent k rompre 
aajourd'hui le silence respectueux dans lequel j'aime k m'en- 
velopper, lorsque V. M. ne m'ordonne pas de parler» Souf- 
firez que je Vous les rappelle. Vons seul étes le Maltre dans 
Votre Royaume, nul mortel dans l'univers n'a le droit de gener 
Yotre ponvoir; måls moins yotre puissance est limitée, plus 
Voft volontez seules décident , et plus il Vous impof te qu'un 
sDjét fidele, oubliant tous ses intéréts propres pour ne penser 
qa*aux Votres, Vous expose la verité telle qu'il la voit Le 
rappel du C. de Rantzou n'est pas de ces evénements de Cour 
dont rinfluence est indifferente et passagers; c*est un acte 
décUif et qui une fois Mi ne connoit plus de reméde. En 



*) StorfyrateUg-rassUk GeModt i XJsbenbayn. 

7* 

^ DigitizedbyVjOOQlC 



100 

lui accordant Votre faveur, en ie mettant du petit nombre de 
ceux que Vous honorez de Votre familiarité, en lui pennet- 
tant de Vous fl^procher dans ces moments heureux ou V. M. 
dépose en quelque sorte Sa grandeur et ouvre Son Arne am 
charmes de la conversation et de la liberté, Vous attribuez 
tous ces avantages si importants, si flréquemment désirez, si 
rarement obtenus, et dont il est si facile å un bomme habile 
de profiter, k l'ennemi de la Rnssie, de sa negociation et de 
celui qui seul des Holsteinois, attachez au Grand Duc, dé- 
sire et qui seul est en etat de la faire réuTssir. V. M. a 
éloigné eet ennemi il y 2 ou 3 ans, vraisemblement par com- 
plaisance ponr la Cour, qui lui donne ce nom et se déciare 
contre lui; Elle révoque en le rapellant ce Urait de Son amitié 
et de Sa prudence; Elle rend douteuse au public Son inclina* 
tion pour un systéme qu'Elle a adopté aprés les reflexions les 
plus longues et les plus mtires & la face de Tunivers, que 
mille fois Elle a comme Roi et comme Particulier appellé le 
Sien, dont Elle a dejå commencé å reonelllir les fruits, dont 
Tutilité et Timportance extréme sont avouées unanimement et 
sans exoeption ancune par ses amis et par ses ennemis, et 
qu'Elle ne pent plus abandonner sans temir la gloire de Sa 
vie et sans exposer son repos et celui de Ses Etats aux plus 
cruéls risques; Elle ouvre dans le méme moment la porte k 
tous les soupQons que la déflance et la haine personnelles 
peuvent faire nattre. L'Impératrice, habituée å regarder V. M. 
comme un Ami intime, pour lequel Elle veut et doit faire tout, 
mais de qui Elle peut aussi tout attendre , sera frappée de 
revoir pres d*Elle un adtersaire sur lequel Elle pensolt Tavoir 
emporté; Elle regardera sa nouveile fsiveur, qu'Elle imaginera 
plus grande qu*elle ne le sera peutétre, non comme un effet 
des bontez de V. M., mais comme celui de la Politique la 
plus raShiée et des intrigues les plus cachées de la France; et 
stkre que V. M. ne voudroit pas Lui fbire un déplaisir si mar- 
qué par un motif et pour un btit ordinaires, Elle supposera a 
Sa resolution des vuds bien plus importantes, et ne doutera 
pas, que ce premier avantage de Ses ennemis ne soit euivi 
rapidement de bien d'autres, el n^abontisse promptement au 
renversement de tout le systéme. Mr. de Saldem qui jus- 
ques h present, je ne puis lui refuser ce témoignage, a tout 

Digitized by LjOOQ IC 



101 

fait pour aagmenter de jour en jour la copfiance et la recon- 
Boissaoce de linipératrice et pour en h&ter et assurer les 
fniits k V. M., mais qui sgait hair et se connoit en venge- 
ance, ne doutera plus, que le C de Rantzou, parlant seul et 
seui écouté, ne trouve les moyens de ie perdre dans son esprit, 
et vivement blessé dans toutes ses passions par ces revers 
qo'il ne prévoyoit pas, ne cooiptant plus sur ces bontez qui 
oDt fait jusques ifi son espérance, il cessera de croire son in- 
térét uni å celni de V. M. Il n*en faudra pas d*avantage, les 
dégotits, les contestations natlront sous ses pas. Tout sera 
rompti. 

Je ne me déguise pas, Sire, que Ton peut traiter toutes 
ces appréhensions de chimériques. Il est aisé et doux d'écar- 
ter légérement toute pensée qui déplait ou importune; rien 
n'est plus ordinaire et plus commode que eette maniére de les 
réfoter; et il est vrai, qu'elle réuissit quelques fois, et que 
toQtes les craintes ne se réalisent pas; mais celles que j'ose, 
que je sois force de Vous exposer, sont fondées sur la na- 
ture de Taffaire méme. Jamais négociation a été plus délicate 
que celle que V. M. a déjå soutendé depuis si longtems et 
portée si loin. V. M. attend de Tlmpératrice de Russie et de 
Sod Bis le sacrifice le plus important, le plus nécessaire au 
repos de Ses peuples, et, qu'il me soit pennis de le dire, h 
Texistence de Sa Monarchie, le plus avantageux å Sa gloire 
personnelle et k Taugmentation de Sa considération dans TEurope; 
Elle Tattend de la seule amitié de cette Princesse et du Grand Duc ; 
V. M, n'a aucun droit de Fexiger, aucun moyen de Fextorquer; 
ramitié est la seule båse, le seul ressort de tout Touvrage. Il a 
conté des peines immenses de l'établir et de lui faire prendre la 
place de ranimosité invétérée qui regnoit dans ces mémes 
coears; il n'en coute pas moins de la conserver; cependant 
V. M. y a réuTssi jusques igi, k l'étonnement de TEurope en- 
tiére; Vous Temportez, Sire, h Petersbourg sur tous les Prin- 
ces de la terre ; les conseils que Vous donnez, y sont écoutez 
préférablement h ceux du Roi de Prusse méme; le ministre 
qai y reside de Votre part joult des prérogatives de la con- 
fiance, de toutes les distinctions fijatteuses que les Ambassa- 
deurs des plus grandes puissances de TEurppe désirent et re- 
cherchent en vaio; celui de Tlmpératrice en Saéde a eti ordre 



Digitized by 



Google 



102 

dans les terns les plus critiques de suivre sans balancer les 
instructioBS que Vons donneriez au Votre; les Rois et Princes 
étrangers recherchent Volre appui, torsqu'ils ont besoin de 
celui de la Rufisie; Vous recevez tons les joors des marques 
de raJBfection li^ plus vite et de la e<m&ance la plus intime; 
rimpératrice renonce, æéme sans que Vous Ten ayez presse, 
et au milieu de la gaerre la plus couteuse , & ^ Roubles de 
Subsides par an que Vous Lui deviez en vertd des Alliances; 
Elle Vous prie d'accepter gratuitement du bois pour la con- 
structioo des vaisseaux et des fhmcbises poor fociliter Tacbåt 
des autres productions de Son Empire, dont Votre flotte poor- 
roit avoir besoin, et ne met point d*autre condition k ces con- 
cessions importantes que celle qu'il Vous piaise les employer 
k Taugmentation de Votre puissanee na?aie; les ordres qui 
partent pour Kiel sont concertez avec Vous avant que d'étre 
expédiez, et tous les arrangements qui se prennent dans le 
Holstein, tendent au btit reglé et concerté a?ec V. M.; c'esl 
en Votre faveur et pour Votre avantage, qu'on y forme des 
etablissements, qu'on y paye des xiettes; pas un sol des reve- 
nus du Duché n'arriye k Petersbourg, tout est employé h amé- 
liorer un pals et des finances qui vont detenir les Votres; 
Vous avez, Sire, pour tout renfermer dans un seul mot, Taf- 
faire entre Vos mains; tous les jours Vous recevez des nou- 
veaux gages de cette vérité, de la sincérité et du zéle ^vec 
lequel on agit, on travaille pour Vous; mais je le repéte, 
Tamitié et la confiance sont l'ame de ces procédez; Toubli 
d'une heure peut les renverser. Au moment que rimpératrice 
croira, que V. M. n'est pas Son ami décidé et k toute épreuve, 
au moment qu'EUe doutera de Son inclination victorieuse pour 
Elle et de la préférence qu'Eile Lui donne sur tous les autres 
Souverains de i'Europe; au moment que Mr. de Saldem pen- 
sera, que V. M. lui relire ces bontez dont Elle Ta assuré tant 
de fois, toute la maobine sera arrétée, la froideur succédera 
d'abord et puis, comme c'est le sort inévitable des vives ami- 
tiez negligées, la plus vioiente haine. On cherchera k faire 
regretter k V* M. les avantages méprisez, ot je n'ose le Lut 
disaimuler, on n'en trouvera que trop les moyens. 

Ne refUsez, pas, Sire, quelques regards k ce tableau; 
honorez-le de quelque attention; la vérité ne peut Vous en 



Digitized by 



Google 



103 

éebapper; et ne regardes point comme ane gene, comme une 
limitation de Votre indépendance ce qui est nécessaire ponr 
eSeetuer qiie Vons a'en cminoissiez plus. 

Il n'y a point de bien qui s^obtienne gane peine; la gloire 
BQppese dee difficaltez^ et peat-il y en avoir de plus lege- 
res que ceQeB qui dependent uniquement de Votre volonté? 
VouB touchez au moment ou Vons acheveres de recueiUir les 
froits de Votre patience, de Vos ménagements. V. M. voudroit- 
EUe Se lasser si pres du bout de la carriére? Voudroit- 
Elle accorder ce triomphe, cette jofe, oette surprise k Ses en- 
vieux et aux jaloux de Sa prospérité et de Sa grandeur? Je La 
connois trop pour le craindre, et j'ose croire lé G. de Rantzou 
lui-mtoie assez båbile pour consentir au court delai dont 
il s'agit, asøei noMe pour ne pae désirer actuellement une 
fortune, qui^ si il la faisoit dans ces cireonstamces, le rend- 
roit le fléau et la maifaeur de la patrie, et Tobjét des gémis- 
sements de toute la nation et de la peetérité. 

Je m'arréte, Sire, et je sm attendre avec respect Vos or- 
dres, Votre choix et le sort de l'Etat. J'espére tout de V. H.; 
Elle balancera le bien qoi peut Loi venir du rapport actuel du 
C. de Rantzou avec le mal, dont il pourra étre l'occasion et 
la caase; et Elle ne Se trompera point sur celui des deux 
partis qui mérite la préférence. Mais qumd je m'abuserois 
moi-méme, qoand toute autre consolation me seroit ravie, on 
ne m'enleven^ au moins pas celle d'avoir satisfait k la fldélité 
que je Lui dois. 

Pal rhonneur d'étre 
Bemetorfl. 
å Traventhali 
le 18 JuUlet 1770. 
Den 15 Sqptbr. gav Kongen bam Afsked fra alle bane 
Embeder imdiagen som Medlem af Konaeatet, og Dagen dep- 
paa gav ban ham ogsaa, efter hans egen Begjering, Afsked fim 
KoDseillet (Nyt bist. Tidskr. V, 312 f.) 

S. D. (15 SeptbrO modtog Scback«llatUou*), som siden 
29 Januar 1768 vat Geheimeraad og siden 6 Febr. s. A. før- 



*} TllDataet RaftMiMi antog han dog tønt, da han arvede sin Tante (1771). 

/Google 



Digitized by ' 



104 

8te Deputere! tor Finantseroe , følgende egenhændige Kon- 
gebrev: 

Birachholm ce 15 de 73 1770. 
Ponr le conseiUé privé Schack. 
Je juge k propos ponr le bien de PEtat d'attgmenter le 
nombre des miniatrea de mon conseii. Le zéle fc les lumiéres 
que je vous connois me portent de vous mettre du nombre 
des mioistres d'Etat de ce conseiL 

Soiez assuré de må bienveiliance. 
Christian. 
Schack Rathlou svarede herpaa: 

Sire! 
J'ai re^tk avec le plus profond respect la lettre par laquelle 
V. M. m'ordonne de prehdre place dans Son Conseii. 

Puisse la droitnre de mes intentions et puisse mon zéle 
pour le service de V. M. et celui de TEtat suppléer å ce que 
je ne connois que trop manquer k mes lumiéres et me 
rendre toi^ours digne de la continuation de 8a haute bien- 
veiliance. 

J*ai rfaonneur d'étre 
le 15 Septbr. 1770. 
Han tiiføier i sit Levnetsiøb: »Trois autres personnes y 
(i Konseiilet) ftirent piacées le méme jour: aber meine Seele 
komme nicht in ihren Ratht. Disse tre Mend maae være 6e- 
nerallieulenanteme Grev Rantsau-Ascheberg og Gåhler og Vice- 
admiral ROmeling. 

Derpaa fulgte en kgl. Ordre af 24 Septbr. 1770 til Ge- 
heimekonseillet om dets bedre Indretning, saa lydende: 

Da Wir gerne unser Geheim Conseii auf dem bestmdglich- 
sten FuQ gesetzt in sehen wOnschen, so haben die Mittglieder 
defielben, am ersten zu ihrer gewdhnliehen Versammlung fest* 
gesetzten 'Tage, zusammen zu treten, reifflich mit einander zu 
tiberlegen und darauf es unsrer elgenen Entscheidung zu 
unterwerffen: 

Auf weldie Weise ein Oeheimes Conseii in einem 
monarchtschen Stat eingerichtet seyn mAfie, um selbigem 
allen nur mOglichen Vortheil zu verschaSen. 
Um aber des in dieser viFichtigen Sacha vorgesetzten End- 



Digitized by 



Google 



105 

zwecks deslo weoiger za verfehten, und um unser Augemarck 
um so viel eher zu erreichen, woUen Wir ihDen noch nach« 
stehende Punktey auø welchen unsere Willeos Meinang deut- 
licher erheliea wird, aia Gegenstånde ihres Bedenckens und 
VorwOrffe ihrer Beratbachlagttngen in Onaden mittheilen: 

1. Da jede Regierung gleich fehierhaBt wird, so bald sie 
Dur im geringsten von ihrer eigenUichen Verfafiung abweicht, 
so mufi unser Geb. Gons. es aucb nie vergefien und es bestan- 
dig vor Augen haben^ dafi in einem monarcbiscben Stat, als 
der unsre ist, der intennediairen Macbt solche enge und an- 
gewiesene Scbrancken gesetzt werden rnufien, welcbe dem 
Souverainen pouvoir, der eintzig und aliein bey der Person des 
Konigs ist, und bios auf f bm bernhet, auf keine Art und Weise 
Abbnicb thnn ktanen oder mdgen. 

2. Ein GoUegittm, welches durch die Wicbtigkeit derer 
ihm anvertranten Sach^n und durch das Anseben seiner Mitt- 
glieder gar leiebt die ihm verliehene Macbt zu weit ausdehnen 
kdUDte, mufi aQQerst darauf bedacht seyn, Ja nicht einen sol- 
cben Fehler zu begehen, und so gar den blofien Anschein davon 
aaf das sorgfiUtigste vermeiden. 

3. Dem zufolge wird unsek* Geb. Gons. sich stets er- 
iDoem ond es nie vergei^n, daO Wir selbigen^ weder die Ent^ 
scheidung derer affairen, und noch viel weniger die gesetz- 
gebende oder ausdbende Macbt verliehen haben, sondern daO 
der Endzweck ihrer Stififtung bios dieser sey, die iboen an- 
Tertrauete Sachen in ihr wabres Licbt zu setzen und Uns uber 
seibige ibr scbuldiges Bedencken zu erthetlen. 

4. Das Gonseil wird folgl. kanflftig hin aucb gar keine 
Expeditiones haben; die ihm zugesandt werdende Sachen solien 
eotweder geråde an Dns selbst, oder aucb an die Departements, 
wohin sie geh6ren, gescbickt werden, nachdem sie zuforderst, 
fals selbige von Wicbtigkeit sind, ihre Berathschlagungen dar- 
uber angesteBel, Und ihre Meinung an Tage gelegt haben 
werden, welcbe letztere jedoch nie ais eine endliche Entscbeidung 
angeseben werden soli. 

5. Mad wird aiso in Zukunfit nicht raehr in Justitz-Sachen 
an sie appellken, und unsre beyden Kantzeleyen sollen auch 
kOinfltig hin liieht mehr ibren Rapport i« Godseil, sondern an 



Digitized by 



Google 



106 

Uns selbst abstattea, alB welches gleichfals vom auslftndischen 
Departement gelten soli. 

6. Aiies, was das Wohl des Stats, die innere Verfafiang 
des Landes, wie aucli die anslåndischen AfUrøD betri&t, ist 
und bleibt ein Gegeostand der Beralbscblaguiigen ansres 
Geh. Gonseils. Es kOnnen dahero ancb alle ^nd Jede Mttt- 
glieder deøelben, aviDer denen Sacben, die Ich ibnen besonders 
auftragen werde, daselbst Fragen aufwerffen, ond selbst parti- 
culiers Projecte and Vorschlåge im Gonseit prOfen und unter- 
suchen laOen, wann Wir nar vorbero uns«re Bewtiligung dazn 
ertbeilt baben. 

7. Da die Langsamkeit in Betreibung derer Affairen stets 
sebådlicb ist, so muO auch auf Mittel gedacbt werden, wie sei- 
bige in Zukunfft am besten und gescbwindesten expedirt werden 
k6nnen. Die Mdhrbeit der Sttmmen soHkOofltighin nichts im 
Gonseii entscbeiden, ond jedes Mittglied deOelben soli Uns 
sein Votnm scbrifftl., mit seines Nafamens CaterschriSt ver- 
seben, ertbeilen. 

8. Unserer Meinnng nacb, dfirffte es befler seyn, wenn 
kQnfiftighin kein Secretarius im Gonseii seyn wQrde, und wenn 
jedes Mittglied defielben seine untertbånigst abznstattende Rap- 
ports selbst entwfir£Ee, Je nacbdem selbige mit dem Departe- 
ment, bey dem er angestellt w&re, in Verbindmig st&nden. 

9. Das Gonseii soli sicb wOcbentl. ein oder swey Mahl 
versammien, und Wir Selbst werden nur denen aufierordent- 
lichen Beratbsohiagungen , die tUber Sacben von Wicbtigkeit 
angestellt werden, beywobnen. 

In denen Fåiien aber, da Wir abwesead seyn solten, 
wollen Wir, daO da? Gonseii Uns von dem vorgéfiallenen und 
abgebandelten scfarifftliciien Bericbt abstatten soli. 

10. Die Miltglteder unsres Gebeimen Gonseils sollen, als 
solcbe betracbtet, keinen besondern Rang haben, sondem be- 
balten denjenigen, der ibnen vor ibrem Eintritt im Cooseil 
beygelegt worden* 

11. Und da sie bios von Uns selbst, uod von keinem 
andem abb&ngen, so soli ibnen aucb um dem Gonseii beywohnen 
zu kOnnen, ketne besondere Bestallung ans irgend einem De- 
partement ertbeilt werden, -da unsere Gabinets Ofdre sie kOnff- 
tigbin binlångUcb dazu autborlsiren wird. 



Digitized by 



Google 



107 

Dieses sind also die Pankte, welehe unsrer Meinung und 
DafQrbaltens nach zur Basin einer fQr unser Geh. Gon8. zu 
entwerffenden InstrucUon dienen mtifien; und da Wir ihr nun 
selbige tn fbrer Nachricht und Wifienschafft in Gnaden mit-' 
getheilt faabe«, 80 wiederhohlen Wir noch die ihr Anfangs er- 
theiite Erlaubnifi) darQber ihre Berathschlagungen aozusteUen, 
and wollen, dafi dieser unser Befehl, um desto eher ihr Re- 
sultat zn erhalten, von einem zum andern circuliren und ais 
allen und jedem besonders gegeben angesehen und befolgt 
werden 8oU. Gegeben Hirschholm den 24^^ Septbr. 1770. 

GhrisUan. 
Votum des Gen. Lieut. Gr. Rantzau-Ascheberg (Iber der dem 
Gebeimen Gonseii zur Berathsehiagung und Erlauterung 
AUerfaOchste aufgegebene Frage: Auf welehe Art ein ge- 
helmes Conøeii in einero Monarcbischen Staat eingerichtet 
sein mfifie, umb allen nur mOglichen Yortheii zu verschaffen« 
Ein Monafchischer Staat wie Dånnemarli iat ein solcher, 
da keine andere Constitution als der Wille des Monarchen vor- 
baaden ist; da ein Brblicher, gantz unumschr&nckter Souverain 
oach Gesetzen regieret, die Er selbst giebet, veråndert, aufhebet; 
uber solcber Verfafiung dieser Reiche , und uber die keine 
Greatzen kennende, Gewalt unserer KOnige, kann nichts klare- 
res, nichts starkeres gesagt werden, als was das Gesetz Bocta 
selbst saget. 

b einem solehen Staat, wo also die Pulle alles Willens, 
aller Entschliesungen, aller ausfflhrenden Gewalt, in der alleinigen 
Pereohn des Monarchen residiret; mufi auch nothwendig die 
Tendentz aller Geschåfte, als die Objecte dieses WiUens, dieser 
Entschliesangen und dieser auszuftthrende Macht, zu seiner 
illeinigen Persohn, wie alle Radii eines Girculs zum Centre 



Die Summa dieser Geschåfte macht die Summa der ad^ 
ministration aus, deren viele und mannichfaltige Theile von 
dem Monarchen uater auch vielen und mancheriey Art sob* 
ordinirter Bedienten distribuiret sind. 

Also hat die Kirche ihre Ministres, die Tribunals sind 
staffenweise etabliret, die provintzeo mit Beamten, die Stådte 
mit Magistralen besetzt, die Hebungen sind an Einnebmem 
usigoiret, ond da die Religion, die Jarisprudentz, die Policey, 



Digitized by 



Google 



108 

die publique EiakOofle des Staats festgesetzet sind, gebet alles, 
was ordentlich und gewdhniich ist, von selbst. 

Weil aber dieaes ordeaUiohe und gewohnliche Abweich« 
ungen unterworfen ist, weii die vorerw&hnte Subordinirte Ar- 
beiter beobachtet werden mtlOen, weii alles zuletzt am Monarchen 
selbst kommen, foiglich Simplificiret werden muØ, so sind zar 
Erf&ilung dieser Objecte, Superieure Departements angeordnet, 
und die Objecte selbst, von dem Monarcben unter selbigen 
vertheilet worden. 

Diese Departements heisen bey uns die beyde Cantzeieyen, 
die Rente-Kammer, die beyde Militair Collegia. 

Noch ein 6te6 ist vorbanden, welches die Wfirde der Kro- 
nen in Europa, ihre VerhåltniOe unter einander, ihre durcb 
routuelle Gesandscbaften jeder Zeit lebendig gebaltene relation 
unter sich, eben so nothwendig machen, das Departement 
Btranger. 

Auch hier aber gebet alles von selbst, weil auch hier 
principia und maximen festgesetzt sind und ewig befolget werden. 

Der Staat ist inwendig gesund, hat eine angemefiene 
population glucklicber und affectionirter Unterthanen, Excedi- 
rende financen, einen sichern, zuverlåQigen defensions Stand, 
ein Gonservations und ein aggrandissements Plan ist bestimml; 
man ist stark und independant genug um sich eine jede auBer- 
ordentliche favorable Geiegenheit zu Nutzen macben zu k5nnen. 

In einer der Gestalt eingerichteten Regierungsform wuste 
ich mir kein anderes noch zwischen dem Monarchen, der aUein 
herschen, und den Departements, die alles prepariren, distinct 
existirendes Collegium, foiglich kein Geh. Conseil en titre d'Office 
einzubilden. Ein jedes Departement ist wohl componiret, ein 
jedes Membrum desselben in seinero ws^ren Fa«h, aus der 
Arbeit eines jeden departements ins besondere entstehet die 
Simplificirung der Gescb&fite, welche ihnen untergeben sind, 
ans der harmonie der Arbeit alier Departements Oberbaupt ent- 
stehet die Harmonie der gesamten administration in allen seiøen 
Theilen, welcher der Wille des Monarches die letzte Sanction 
giebet« 

So wie bey diesem gemeinschafUichea Betrieb aller Departe- 
ments, auch der Betrieb aller ordentlichen und cnrrenten Oe- 
schåfte unausbleiblig eeyii muQ, so. werden ebenmåfiig daraus 



Digitized by 



Google 



109 

alle aaserordentliche AuOsichten zur VerbeDerung des Staats 
gleichsam vod selbsten entsteben. 

Solche AasBichten, weii tie auDerordentllch sind, wåren es 
also allein, daitkber der Monareh auOerordentlichen Rath for- 
dero kOnte? Von welchem distincteo CoUegio aber Unie Er 
selbigen Rath schneiler und zuverlåOiger erwarten ? als von dem 
CoDcurs der atlerzeit in den Geschåften auf eine harmonische 
Art mit einander arbeitenden departedients : Ich sage es noch 
ein Mahl, ich wQste mir kein distincter Corps von Råthern, 
folglich kein geheimes Conseil en titre d'Office in einem 
MoDarcbischen Staat von der Gonstitution des nnseren zu 
imaginiren; Er wQrde entweder dem Volcke leicht zu ansebn'^ 
lieh and dem Monarchen zu preponderant werden , oder vol- 
kommeo unnOtz seyn, wenn es, wie ich von B: E: hOre, nicht 
den mindesten EinfluO, noch Macht, und fast gar keine Relations 
mit irgend einem departement oder Geschdfte hat, folglich sich 
erst die zum rahten erforderliehe notiones procurircn mu6, 
folglich zu nichts dienet, als die Administration verworrener, 
schlaffer und kostbahrer zu machen. 

An der Stelle aiso eines von den Departements distinctes 
Geheimes Conseils en titre d^OfBce, welches ich in einem 
SoQverainen, -oder wie vor supponiret administrirten Reiche, nicht 
als nOthig oder nQtzlich ansehen kann, wQrde ich die Departe- 
ments selbst als gebohrne Glieder eines auOerordentlichen Ge- 
beimen Raths proponiren und folgenden gantz simplen mechanis- 
mum annehmen. 

Ein jedes Departement vor sich selbst betrachtet hat keine 
andere Arbeit, keine Obligenheit, keinen anderen Beruf noch Ein- 
ffnfi, als wfie die vom Monarchen ihm zugetheiite Gesch&fte. 

Alle Departements (ich meyne die ersten Membra davon) 
tusammen beriifen, machen das geh. Conseil aus. 

Von den Objecten eines sokhen Geh. Conseils finde ich 
in den gg 4 und 5 des K6nigl. R^scripls alle Expeditiones und 
Justitz Sachen ausg^schloBen , In dem 6£ g sind demselben 
die wesentliehé Objecte der gemeinschaftlichen deliberationen; 
im 7^ die f^rm, im 8^ die Zeit derselben, Allerh5chst vor- 
geachrfebenr: dieses alles, zu nebsf den 10 und 11^ gg, welche , 
das Conseil eines Souverainen Monarchen zu sefnem wahren 
Wehrt rednciret, nehmlich einer Versamlung von Bedienten, 



Digitized by 



Google 



110 

welche obne Machi, Raog noch Sold, noch distincten AnBehen 
im Staat rathen dQrSén, wenn sie gefodert werden; dem die 
åQserste Freiheit im Ratfaen and proponireD ertaubet øeyn mufi, 
dem aber auch der allermiDdeste ÅnBchein des allermindesteD 
EinflaAes in der Wabl und in der Vollbringung des proponirten 
oder gerathenen, nnter&agetist: dieses alles ist in tiefster Deh- 
muth zu befolgen, weil es der Wille eines geseUmåsig absoluten 
Ktaiges ist, und mit der wahresten Bewunderung su verebren, 
weil es die weiseste Verftgung eines aufigeklårten Regenten 
aucb ist. 

In Ansebung des 8^ i erdreiste icb micb, zum ersten Mabie 
die jenige Freibeit ku gebraucben, welcber vorerwebnter Maasen 
die der Existentz einer 2um Rathgeben admittirten Untertbans 
Persobn inseperable seyn mufi: In einem CoUegto, wo delibe* 
riret wird, ist ein Depot der deliberationen unvermeidticb, folg- 
licb ein Protocol, folgiich ein Secretaire, welcber aber mit irgend 
keinem andem Departement connexion baben m&ste: In Er- 
manglung eines solcben protoeolbalters wurden leicbt alle Be- 
rathscblagungen publici juris werden, da ein jeder votirender 
2U seiner Sicberheit sein Votum, dazu kein publiqaer depot 
vorbanden wåre, privatim concipiren, abschreiben, aufbewabren 
mQste, daraus nothwendig bey dessen Leben oder nacb defien 
Todt die publicitet aller Gescbåfte entsteben mikste. 

In einem, wie im Allerbdcbsten Gabinets Rescript des R5- 
nigs vorgescbriebenen Gbs. Conøeil, darin aber alle brancben 
der administration deliberiret wird, wo neue AuØicbten und 
Etablissemens, tbeils proponiret tbeils in Betracbtung genomroen 
werden solte, mufi aucb, weil es alsdann von aafierordentlichen 
Maasregttln die Rede ist, immer gar genau Examiniret werden, 
in wie weit selbige der ordeotlicben marcbe des Staats, der 
Religion, den Gesetzen, dem iocal und dem Interesse beider 
KAnigreiche, sogar elner jeden Provintz und Commune, der 
consUtution dieaes oder jenes departement (denn alles mufi bar- 
moniren) angemeOen oder minder sprecbend sey. 

Bey Erwegung aller dieser verscbiedenen und so unumgång- 
licb zu pr&fenden EiafUkfie, und Relationen, priBøentiren sich 
micb die Håupter der Kircben, die Giieder des bfebsten G«richts, 
die gouverneurs der provintzen, Ein grofies treues gantz ab«- 
gesondertes KOnigreicb, daraus nie einer zur Beratbscblaguni^ 



Digitized by 



Google 



111 

tkber sein SpecM interesse, beroffeo wird; wie wåre es aber 
moglicfa in eiAer RegieruDg Fehler zu begehen, wo der Monareh 
ailein gaaU omungeaeliråDekt regierei, and aaegeeuebte Unter- 
thanen ans øUea proviataeo, Standen und Fftcbem m getrenen 
Rathgebem adfldHtirte? Mebr darf iota nicbt sagen; ich fl&Ue 
gar za sehr die Gefabr neu zu seyn, nnd obgleich selbige mir 
in Betracht meiner nicbi die allemindesle Furcbt einfldftet, 
60 furchte icb dennoeb in Betracht der Qedaoken selbst, wel- 
cber fehlertiaft oder Ikbertrieben seyn kann 9 weil ich selbst 
fehlerbaft bin, und weil alles, was ans passions entstehet, ins- 
gemein fehlerbaft ist. Meine eiaUige passion ist zwar nur 
meiQ Kdnig; ich halte sie fCir die edelsle und pfligtigste von 
derWelt; aber es ist dennoch eine passion, und sie kann In der 
Specolation eioer lebhaften Einbildungskraft ond In dem GeKkhl 
(des) Hertzens leicht fibertrieben werden. 

Zem Gegoimittei an der andern Seytn ist aber die meiner ' 
profession gasts eigene Folgbarkeit. Wann ich ohne die alåer* 
geringste respicirung auf micb selbst oder andere gesagt håbe, 
was Ich meioe, gefaorcbe ich mit eben der FreimQIhigkek, wie 
ich geredet håbe. Cop. d. 4 Oetbr. 1770. 

C. Rantzau. 
Pr. Mem. 

Am vorigen Donnerstag ist bereits fiber dem Wunsch SS 
K: Hayi das Geheime Conseii anf dem bestmdgliehsten FuQ 
gesetzet zu seben, berathscfalaget, auch yon dem grOØesten 
Theil der MiUgiieder des gedachten Conseils, ein Videtur 
ober die ÅUerga&dichste Frage: 

•Auf velcbe Art ein geheimes Gonseil In einem Mo* 

narchiselien Staa4 eingerichfaet seyn mOste, um selbigem 

allen nur mdglicben Vortbeil zu versehaffeo« — 
KfarifUich, und zwabr von jedem Separatim eingeleget worden. 

Ich mtste, da mir die Bahn, die Ich jalz betreten soli, 
oeo ist, und da kh die allerbdchste Gabinets Ordre nur eine 
balbo Stande wm Dureblesen In -meinem kigiB gehabt, mir Zeit 
ansbitten der Saeh* øach zu dettken^ um so dann meinen nn« 
^Ht^eUlichen JMUb ebenCsis zuPapiir zu bringen. 

Biw folgetAAuHi^ wsn Ich darftber oachgedachi håbe: 

Wie dae Geheime CoBseil bis hierau gewesen: wetehen 
Einflaft es bis anhero gehabt, ktanen die iltern Mlttgiieder 



Digitized by 



Google 



112 

deOelben am besten detaiUiren. Ob naa der bisherige FuO, 
worauf das Conseil gesetzt war, der Monarehle allen mdglichen 
Vortheil verschaffet hat, oder ob dae Conseil nach denen Ver- 
ånderungen, welche S; K: Majl bereits za erkennen gegeben 
haben, eingerichtet, obige heilsahnie Endzwecke ehender und 
volkommener erreichen machen wird, ist wie alles øbrige einer 
alierhdchsten Dijudieatur au unterwerfen. 

Mein Giaubens Bekftntnis auf die drey ersten Puncte der 
allerhochsten Ordre vom 24 Septbr. ist in nacbstehenden bei- 
den GleichniOen enthaiten: 

Ein Monarchischer Souverainer Staat, wenn er prosperi- 
ren soli, kennt keine andere Sonne als mir den Monarchen 
alleine, das Qbrige darinnen muO, wie Planeten, welche ihr 
Licht und Wiederschein nur von der Sonne angeliehen er- 
halten, betrachtet werden. 

Soli eine Piranide, welche von ihrer Basin an, bis zur 
Spitze, wo alles sich zur unumschranckten Macht des Monar- 
chen endigety nicbts von ihrer Volkoromenheit, Standbaftigkeit 
und Wirksamkeit verliehren, so- mOGen auch keine der ober- 
sten Reihen vor denen untersten besonders sioh ausdehnen. 
Die Piramide wQrde sonst Gefahr laufen bald die Figur eines 
Thurms, bald die eines umgekehrten Coni an zu nehmen, nnd 
in ihrer Grundfeste su wackeln. 

Aus dem 4^ und 5*^ Punet erheilet, wie desKdnigs Ab&icht 
dahin ziele, daO das Gebeime Conseil roit keinem Deparieoient 
oder Collegio eine vorzfigliche Connexion båben soli: lat es 
mir erlaubt zu errahten, so errathe ich, datt so gar alier An- 
schein, als ob die Versantiung, vrelche das Geheime Conseil 
ausroacht, ein Staats Rath, Und nicht ein bfoder Rath des Ko- 
nigs sey, soli vermieden werden. 

Dasjenige, worQber oach dem 6S Ponet, der K6nig die 
Meinung und den Raiihdes Conseils zu fordern fttrgut erach- 
len werden, stehet also^ Ebrfurchtsvoll zu erwarten, ala es zu 
seiner Zeit mit Treike fo^ das Wohl elneø iillerb(yelieten Dien- 
stee, und mit Elfer fOr den Ruhm des Monilreben beantwortet 
werden soli: der Kdnig 'werden aber btffentlteh allergn&digst 
erlauben, da(l wenn eine Pråge, welebe difs Wobldøs Staats, 
deflen innere Verfattung, Tractaten, Krieg oder Rieden betrift, 
im Conseil erlautert werden soN, die Mitglieder gedachten 



Digitized by 



Google 



113 

CoDsells auch von denen beikommenden Departements alle 
Nachrichten, ^elche zur Er(^rterung der Frage unurogånglich 
sind, erbalten m(^gen. 

F%nden S^ Ednigl: Majl ftir gut, daD nur wichtige pro- 
jecte und Vorsehlåge im Conseil geprChfet, auch der Versamlung 
allergnådigst eriaubet wOrde, erforderlichen Falls, bey solcher 
Prufung den Autoren selbst vorfordern, und seine Bationes 
decidendi et dubitandi mOndtlich antragen zu lafien, so dtirfte 
es vielieicht mehreren Nutzen schaffen, als wann die Particn* 
liers ihre Projecte ohne Unterscbeid an das Conseil zur Prfi- 
fang einsenden zu durfen sich berechtiget glaubten. 

DQrfte ich wQnschen , so wQnschte ich , daB fiber alle 
Verordnungen, ^elche etwa von diesem oder jenem Departe- 
ment zum Druk sollen entworfen werden, die Allerunterthånigste 
Vorfrage vor dem beykommendem Departement erst bey dem 
Ronig mdge eingeleget werden, ob es auch allergnådigst ge- 
falllg darubpr den Hath des Conseils in Ansehung des gantzen 
in fordern ; dann da itzo die mehreste Departements von ihren 
Gliedern einen oder den andem im Conseil sitzen haben, so 
ist auch von dorther der beste Rath , me das gemeinschaft- 
licbe Wohl am heilsamsten zu besorgen, an bey am ftiglich- 
sten zu vermeiden stehe, dafi ein Theil sich keine Vortheile 
zum Schaden der fibrigen verschaffe, zu vermuthen. 

Die Nachlebung des 7S Puncts wird gleich vf\e die der 
ubrigen Befehlé des Monarchen, ein jedes Mitglied des Con- 
seils beseelen mflOen: Geflele es dem Kdnig dem Conseil einen 
particulalre Secretaire allergnådigst zu zustehen, so k5nte ein 
solcber nicht nur den Rath, welchen ein jeder besonders in 
hdchstwichtigen Angelegenheiten giebt, ad protocollum bringen, 
damit es allemahl constatire, wiedieseroderjener gedachthabe; 
sondem es kdnte auch ein solcher Seretaire zur Auflesung der 
projecte, und Mittheilung dieser oder jener Abschriften, ge- 
branchet werden. 

Ndthig aber scheinet es zu seyn, dafi er bloD ålleine dem 
Conseil gewidmet sey, damit ein Collegium nicht mehr wie das 
andere mit dem Conseil connexion håbe. 

So lange das Conseil, nicht mehr, wie itzo zu thuen be- 
kommen dOrfte, seheinet es, dafi eine deliberations VersamtoDg 
in der Woche hinreichend seye. Von dem Willen des Mo- 

8 

Digitized by LjOOQIC 



114 

narchen und von der Arbeit, welche hdchst derselbe dem Con- 
seil zu fliesen låst, hanget es ab, ob dieses letzere sich mehr- 
mahlen die Woche en Comité versamlen soli. 

Den Inhait des 10^ und 11^ Puncts verehre ich me 
alles tibrige in der tiefsten Soumission, und schåtze mich gluk- 
lich, wann ich bey dieser von mir zum ersten Mahle betrete- 
nen Garnere etwas angezeiget håbe, so nicht undienlich er- 
achtet wird bey einem etwanigen Entwurf zur neuen Instruc- 
tion f&r das Gonseil erwogen zu werden. Cop. d. 4 Obtobre 
1770. 

Gåbler. 

Allerunderdanigste og Pligtskyldigste Tanker over den Os 
allemaadigst tilstillede 

Ordre af 24de Septbr. 1770. 

Paa hvilken' Maade et Geheime Gonseil i en Monarchisk 
Staat bør være indrettet, for at forskaffe samme alle muelige 
Fordeele. 

Dette er egentlich hvad der ved allernaadigste Ordre er 
anbefalet Os at give vores allerunderdanigste Betænkning om. 

Eders Maj^ allern. Ordre og de Os i samme til Basin 
forelagde 11 Poster skal være den, hvorpaa jeg vil grunde min 
allerunderdanigste Formeening : 

1. Er det deres Pligt, hvilke Een Eenevolds Herre af 
sine Undersaatter udvælges og saaledes viser at have den For- 
troelighed til, at sette i sit geh. Gonseil, det de have bestan- 
dig for Øjne den Regierings Form, hvorunder de tiene, og som 
saa Solenniter i Monarchens Hænder frievillig er bleven over- 
givet og indført, det samme saaledes bestandig bliver vedlige- 
holdt, og efter deres Eed og Pligt straxen at overlægge, og 
tilkiendegive, om de maatte blive viidende noget, som derudi 
knnde giøre ringeste Hinder. 

2. Vel er det saa, at Gonseiliet frem for alle andre Golle- 
gier haver et stort Anseende, formedelst Hånds Majt. dem be- 
synderlig visende Naade og Fortroelighed, at udvælge i Til- 
fælde at vilde raadføre sig med, endskiøndt Gonseiliet i sig 
ikke haver nogen Myndighed, men alleene allerunderd. give 
deres Betænkning i de dem forelagde Sager, og da beroer det 
paa Hånds Majet: Villie og for got befindende, som alleeneste 
giver Udfaldet. 



Digitized by 



Google 



115 

3. Skiøndt at Hds. Majt. er saa naadig, enten mundtlig 
eller skriftlig at forlange deres Betænkende, udi en eller anden 
Sag, saa er det ingenlunde nogen deraf maatte troe, saadan 
deres Betænkende skulde blive nogen Begul, videre end saa- 
vidt som Bands Majestæt maatte finde for godt at biefalde 
samme. 

4. Befaler Qds. Majestæt, det Conseillet i Fremtiiden ikke 
skal have nogen Expeditioner efter det som før er andført, at 
Conseillet ikke har noget at deliberere over uden det, der af 
Bds. Majt. dem allernaadigst forelegges, giver tilkiende, det 
de ingen Expeditioner kand have, mens at deres Betænkende 
gaar til Bands Majt. selv, eller og til vedkommende Departe- 
ments, om Bds. Majt maatte finde for gott derhen *at remit- 
tere til allerunderdanigst at forestille. 

5. Denne Post giver tilkiende, det Bds. Majts. allern. 
Viliie er, at Conseillet ikke skal have noget med Justice Sager 
at giøre, og hvorledes Bds. Majt. vil, at det Danske og Tydske 
Cancellie saavelsom de udenlands Affairer herefter alleene 
for ham selv allernnderd. skall forestilles. 

6. Det, som Bands Majestæt udj denne Post allernaadigst 
tillader, er: at Conseillet maae tage tinder deres Betragtning, 
nemlig Landets Vel og dets indvortes Forfatning som og de 
udenlands Affairer; naar samme dem allera. bliver tilsendt, 
skal enhver efter heste Viidende og Samvittighed give sine 
Tanker tilkiænde, og Bds. Majt. vil til den Ende, enhver Med- 
lem i Conseillet maae fremlægge Spørgsmaale til Overvejelse i 
foranførte Bensigt. 

Hertil kunde i mine Tanker tilføyes, at da Bds. Majt. har 
sadt i Bands Conseil Cheffeme for de vigtigste Departemens 
tii Medlemmer, saa holder jeg allerunderd. for, at naar nogen 
af dem hafde noget i det ham anbetroede Departement af 
^lighed til Forandring eller Forbedring at foreslaae Bands 
Majt., band da først skulde foredrage saadant i Conseillet, og 
naar band hafde derom erholdet Conseillets Betænkning, der 
saa tilligemed Forslaget referere for Bds. Majestæt til en 
allernaadigst Resolution. 

7. Da Bands Majt. saa viiselig som priiselig anfører, at 
^ Seendrægtighed i Affaireme er skadelig, og tilKge siger, at 
iogen pluralitet af Stemmer skal prævalere, saa holder Jeg for, 

8* _ 

Digitized by CjOOQIC 



116 

det Gonseillets Betænkende over de dem forelagde Affairer 
vilde snacere indløbe til Hånds Ms^jt., om det allem. var til- 
ladt, naar Lemmerne vare eenige, at det da samlede allerund. 
indgav deres Betænkende, som af dem samtlig var underskre- 
vet; men om nogen eller fleere vare af differente Formeenin- 
ger, da de i saa Maade motte Separat indgive deres Betænk- 
ning, og saa tillige blive Hds. Majt. overgivne. 

I samme Betragtning holdt jeg for, det enhver, der har 
den Naade at forestaae et Departement, naar hånd motte finde, 
at en eller anden Ting i det ham anbetroede Departement, 
som ikke dependerede af ham alleene, at kunde giøre Foran- 
dring i, behøvede nogen Forandring til hastigere Besørgende, 
hånd da skriftlich eller mundtlig motte yttre sine Tanker 
i Conseillet for at fornemme, i hvorvidt de kunde sameenes 
med ham om Forandringens Nytte og Nødvendighed. 

8* Hånds Majt behager her aliern. at give tilkiende at 
formeene, det en Secretaire i Conseillet ikke giordes nødig; 
men, allernaadigste Konge, det motte ikke unaadig optages, at 
Jeg understaar mig allerunderd. i denne Tilfælde, det jeg hol- 
der for, at en Secretaire vilde være nødvendig. Thi naar Ed: 
Majt. fra Tiid til anden maatte Allem. finde for gott at tilsende 
Conseillet een eller anden Ting, hvorover deres Betænkning 
skulde indgives, hvilke kunde være af Vidtløftighed, maatte de 
'af ham forelæses, og saa extrahere de Poster, om hvilke der 
skal delibereres. Naar dette var skeet, maatte hånd aftræde, 
imedens der delibereredes, og derefter indkomme og føre de eenig 
værende Sentiments i Pennen. Thi skulde ved alle Leiligheder 
enhver til sig tage Documenterne til Eftersyn, vilde det med- 
tage for megen Tiid, for inden alle Formeeninger kunde ind- 
komme, især da de fleeste af Lemmerne med saamange andre 
Embedsforretninger ere occuperede; ja jeg holder for, at det 
kunde have sin Nytte, om der blev holdet en Protocol over 
de Sager, om hvilke Conseillet var anbefalet at give deres Be^ 
tænkning. 

9. Vil Hånds Majt., det Conseillet skal samle sig en eller 
toegange om Ugen, hvilket vil beroe paa de Sager, som den- 
nem maatte være forelagd at beraadslaae over, og saa ofte 
som Hds. Majt. det allernaadigst maatte lade befole. Da Hds. 
M^gt. ligeledes allernaadigst vil, at for hver Gang Conseillet 



Digitized by 



Google 



117 

bar fsret samlet, og flds. Majt. ikke selv derj haver været til- 
stede, skal afstattes allerunderdanigst Raport om, hvad deij 
er bleven behandlet; saa vilde endog derved, foruden hvad ved 
den foregaaende 8^ Post er bleven anført, en Secretaires Em- 
bede blive saameget meere nødvendig. 

10 og 11. har Hånds Majestæt allernaadigst givet sin 
Viilie tilkiænde. 

Saaledes haver jeg efter allernaadigst Befaling og Hensigt 
givet min allerunderdanigste Formeening tilkiænde. 
Khavn d. 4. Oclbr. 1770. H. H. ROmeling. 

Votum im Geheimen Gonseil. 

Eine Samlung von gewiOen durch die Wahl des Regenten 
ausersehenen Persohnen, um mit demselben Ober alle oder 
gewiOe Regierungs-Geschåfte zu rathschlagen , ist der natdr- 
liche Begrif, den man nnter der Benennung eines Geheimen 
Gonseils in einer durch keine possitive Gesetze eingeschr&nck- 
ten Regierung gedencket und fafiet. 

Wann die Frage ist, was ftir MaOreguln zu nehmen^ um 
dieseo Begrif bey anderweitigen Einrichtung des Geheimen 
CoDseils in seiner ursprQnglichen Lauterkeit zu erhalten, so 
scheinet mir nichts sicherer zu seyn, als denen bey Grøndung 
dieser souverainen Erb-Regierung feste gesetzten und durch 
eine mehr als hundert jåhrige Dauer geprQften Grund-Regeln 
nachzufolgen. Die erste unter allen, daO der Konig der eintzige 
Regent, der alle Gewalt hat und die Seele aller Regierungs- 
Geschåfte ist, schliefiet alles Daseyn, selbst den Anschein einer 
zwiBchen dem Regenten und Volk noch vorhandenen Mittelern 
Macht schlechterdings aus, und versichert dem Volk die Frei- 
heit der Persohnen und die Sicherheit der GQter durch das 
Zatrauen zu der Vater-Liebe und zu dem Gewifien seines Re- 
genten. Darauf graden sich schlechterdings alle seit der Sou- 
veraioitét fQr alle Theile der Staats-Verwaltung errichtete Col- 
legia und Departements und die in denenselben eingefOhrte 
Bandbabung. Diese kann beides in allgemeinen und einzeln 
l^leo nicht ånders als durch den ausdrQcklichon und kund- 
bahren Willen des K5nigs in Kraft treten. Auf eben dieser 
Gnindfeste hat die bisherige VerfiedSung des Geheimen Gonseils 
^nibet, nur mit dem Unterscheid, dafi derselbe keine ^Qrck- 



Digitized by 



Google 



118 

liche Handhabung zugestanden, dafi es weder durch ordentliche 
BestelluDg oder sonst gewdhnliche InstructiooeB zu Verrich- 
tungen angewiesen worden, noch auch mit irgend einer zur 
Vollstreckung erforderlichen Befehlshabung bekieidet zu seyn 
bedurft, sondern bios allein aus dem Vortrag der beiden Can- 
zelleyen Zeugen und Wåchter der dem Konige allein zuste- 
benden Gesetzgebung und anderer Mayestæts-Rechte, der denen 
Obrigkeiten anbetraueten Vollstreckung und der dem Richter 
Amt ungekrånkt zu bewahrenden Rechts-Pflege gewesen, und 
jede in allgemeinen Gesetzen und Verordnungen nicht enthal- 
tene Falle, Begnadigungen und Ausnahmen der Rdniglichen 
EntscheiduDg zur Ausfertigung in denen beykommenden GoUe- 
giis vorgestellet haben. 

Ich kann^ also, meines wenigen ErmeGens, nicht absehen, 
daOy da von der ersten Errichtung des Geheimen Gonseils biO 
jetzo keine Gesucbe oder irgend Angelegenheiten unmittelbahr 
an dasselbige gelanget sind, keine Entscheidung jemahls von 
ihm abgegeben, keine Rechts-Sachen jemahls abgeurtheilt auch 
keine Ausfertigung gemacht worden oder seiner VerfaOung 
nach gemachet werden k5nnen, dafi, sage ich, dermahlen Ir- 
thum oder Misverstand solche dem Begrif eines Gonseils, denen 
bekannten und in unser aller Herzen unausldschl. geprågten 
Grund-Satzen hiesiger Regiments Form, und unsern theuren 
Eiden widersprechende Abweichnngen mdglich machen, oder 
eine nåhere Anweisung erfordern k5nnen. Ich kann mir folg- 
lich keine Form eines Geheimen Gonseils vorstellen, die denen 
Grund-Regeln der hiesigen Regierungs-Form genauer als die 
bisherige, angemeOen seyn kOnnte, und eben so wenig eine, 
die ohne einer fortgesetzlen Kentnifi der innern Handhabung 
und auswårtigen Umstande aus denen Gantzelleyen den Zweck 
eines Gonseils erfullen wurde. Dies wQrde meines unmaOgeb- 
lichen Erachtens S^ Konigl. May^ allerpflichtschuldigst vorzu- 
steilen, zugleich aber, wann allerhdchst dieselbe schon die 
Zutråglichkeit einer Verånderung in der innern und åufiern Ver- 
fafiung des Geheimen Gonseils so wohl als eines unmittel- 
bahren Vortrags aus denen Ganzelleyen an dieselbe beschloOen 
haben, die nahmentliche Bestimmung der Sachen, welche hin- 
fQrho Gegenstånde seiner Berathschlagungen seyn werden, und 
der Ordnung, in welcher sie einkommen, und angenommeu 



Digitized by 



Google 



119 

v^erden sollen, allerunterthånigst zu erbitten seyn, und in ihrer 
ivurcilicbeQ Verbandlungen die erklårte E(^Qigliche Willens- 
MeynuDg uns zur unabweichlichen Vorschrifft dienen mtiOen. 
— Ich fiberlafie einer gemeinschaftlichen Beratbschlagung, ob 
bey 80 verånderter VerfaQung des Gebeimen Conseils ein Se- 
cretaire entbehret werden kdnne. Copenh: den 27^_^ Sept. 
1770. 

Heventlou. 

Nacbdem S^ E5nigl. Mayst. dero Geheimes Conseil den 
AllerhOcbsten Befebl ertheilt haben, io Erwegung zu ziehen: 
•Åuf welche Art ein Gebeimes Conseil in einem Monar- 

chiscben Staat eingericbtet seyn maOe, um selbigem alle 

OUT mogliche Vortheile zu verscbaffen?« 
ond AUerbdcbst denenselben zuglelcb gef&Uig gewesen, das 
wesentlicbste dieser Frage in gewifien uns Ailergnådigst zu er- 
kennen gegebene Punckten zu entwickeln; so babe die mir 
anfgelegte Pflicbt durcb folgendes Alleruntertbånigstes Beden- 
cken zu erftiilen gesacbt. 

Es ist dem Conseil, weicbes gleicb nacb der Souveraine-^ 
tst von des Konigs Vorvåtern verordnet, und nummebr m 100 
Jahren in der ibm anfångl. gegebenen Form bifi bieber bey- 
behalten worden, ins besondre aufgegeben und anbefoblen, 
uber die genaue Beobacbtung der Gesetze, Ober die Wabrbeit 
und die Grfuidlicbkeit derer .dem Ednige zu tbuende Vorstel- 
luDgen ein ^acbsames Auge zu baben, und dabin zu seben, 
dafi der E5nigl. Gevalt ibre gantze St&rcke aufbebalten werde. 

Das Anseben des Conseils grQndet sicb ledigL auf das 
Vertrauen, mit welcbem der EOnig defien Mittglieder zu wQr- 
digen fur gut findet. Erafift seiner Abbåpgigkeit vom Ednige 
kano und darf es nicbt die Gråntzen des Ibm verliebenen An- 
sehens ilberscbreiten , und giebt Ibm nicbt die allergeringste 
Macht, Gelegenbeit oder Anleitung etwas zu åndern oder in 
diesem oder jenem Tbeil der Verwaltung einzuflieOen. 

Das ricbtige VerbåltniO dieses Collegii gegen den Ednig 
ist von der Bescbaffenbeit, daO es gftntzl. und allein von dem 
Kdnige sein Abbången bat; die Mittglieder deOelben sind zwar 
^thorisirt fiber die zur Beratbscblagung proponirte Afifairen 
dem Ednige ibr Allemntertb&nigstes Gutacbten vor Augen zu 
tegen; auf AlierhOcbst Defielben Willen aber berubet eintzig 



Digitized by 



Google 



120 

und alleio die Entscheiduog. Nie ist demselben eine inter- 
mediaire Macht zugestanden, und nie hat es sich dieselbe 
angemaOet. Es streitet solche gegen denen Ihnen auferlegten 
Pflichten und der von denselben beschwornen Regierungs* 
Form. 

Es ist dem Conseil die Gesetzgebende Macht nie verlie- 
hen, nie von demselben ausgeiibt worden. Die Verordnungea 
werden von jedem Departement, zu dem sie gehdren, dem 
K5nige im Vorschlag gebracht; diese Vorschlåge haben Aller- 
hOchstdieselben nach eigenem Gutbefinden genehmiget oder 
verworfiFen. 

Von dem Conseil sind keine Eipedltions, als nur wåhrend 
der Auslåndischen Reise Si KOnigl. Mayst. ausgefertiget; Ent- 
scheidungen aber von unerheblichen Cammer-Sachen allererst 
vor 2 Jahren abzugeben angefangen worden; zu beyden ist 
das Conseil durch ausdrQcklichen Befehl, und in Ansehung der 
letzteren, gegen seiner Vorstellung authorisirt worden. Das 
Sentiment des Conseils ist niémahlen eine endliche Entschei- 
dung ohne die Approbation des K5nigs geworden. 

Es ist kein Exempel vorhanden, daO von dem Conseil eine 
Appellation, es sey aus denen D&nischen, Norwegischen oder 
Deutschen Provintzen, wenn auch die Partheyen das Conseil 
zu ihrem Tribunal hatten wåhlen woUen, angenommen, oder in 
einer Rechts-Sacbe entschieden worden. 

Wenn kilnfftighinn beyde Canzelleyen und das Departe- 
ment der auslåndischen Affaires keinen Rapport im Conseil 
abstatten, nnd denndch das Wohl des Staates, die innere Ver- 
fafiung des Landes imd die auswårtige Affaires Gegenstånde 
ihrer Berathschlagun^en seyn sollen, so kdnnen diese Berath- 
schlagungen bloO auOerordentliche Vorfålle betreffen, von wel- 
chen das Conseil um so viel weniger ein gegriindetes Beden- 
cken zu ertheilen im Stande ist, wenn es aus der KenntniO 
aller der darinn einschlagenden Umstånden gesetzt wird. Es 
wflrde auch aus dieser Einrichtung nicht allein kein Nutzen, 
wohl aber fur die Affairen dieser Nachtheil entstehen, daO sie 
von wenigen untersucht und geprtifet, dem Kdnige zur endli- 
chen Entscheidung vorgelegt wQrden. 

Nie hat die Mehrhelt der Stimmen, sondern der Aussprach 
des K&niges, dem die verschiedene Meinungen in nnser aller 



Digitized by 



Google 



121 

Gegenwarl vorgetragen worden, eioe Sache im Gonseil ent- 
schieden. 

Das Conaeil hat keinen elgenen Secretair biO hieher ge- 
habt; die Sachen sind abseiten der Dånischen Ganzelley von 
dem Maitre des Requetes, und die von der Deutschen Gan- 
zelley durch den Ganzelley Verwalter oder ersten Secretair 
vorgetragen und referirt worden. 

Wann eine Einschrftnckung in der Anzahl der dem Gon- 
seil biO hieher anvertraut gewesenen Geschåiiten flir gut be- 
funden wlrd, so werden die wOchentliche Versammlnngen ver- 
mathi. grdsten Theils wegfaUen und unndthig seyn« 

Die Anfhebung des Rangs von dem Geheimen Gonseil ist 
eine von des KOnigs Allerhdchsten Willkahr abh&ngende Sachei 
gleich denn auch die Ernennung der Ministres durch eine unmit- 
telbahre Ordre um so viel weniger elnige Bedencklichkeit findet, 
al8 Sie nie vorhin eine Bestailung erhalten. 

Ich kann nach angefiihrten Umst&nden nicht ånders als 
der onmaOgeblichen Meinung seyn, daO der Begri£F eines Gon* 
seils, die Natur der Sachen, und der von einem Ministre zu 
erwartende Dienst, eine ununterbrochene KenntniO beydes, der 
innem und auswårtigen Umstånden, erfordert, mithin den Vor- 
trag aus beyden Ganzelleyen und eine gemeinschaSU. Berath- 
ftchlagung nothwendig machen, um so wohl in dem ordentl. 
liauff der Dinge als in pldtzl. aufkommenden oder in auBer- 
ordentlichen FUlen die Pflicht eines getreuen Rathgebers er- 
nuien zn kdnnen. 

Nach meiner Ueberzeugung ist also die biOberige Form 
des ganzen Gonseils nicht aliein zweckmåGig, sondern auch 
allen Grund- Regeln dieser Regierungs-Form so genau ange- 
meOen, dafl ich zweiffle, ob es mdglich seyn kOmie derselben 
etwas zuzusetzen oder abzunehmen, welches die in allen mensch- 
licben Dingen vorkommende Unvollkommenheiten weiter ent- 
fernen oder gewiDer vorbeugen k6nne. Gopenhagen, d. 27 
Septbr. 1770* 

A. 6. Moltke. 

Som det har behaget Eders Kongl. May^ at befale samtl. 
Medlemmer i Geheime Gonseil at sammentræde, med hverandre 
overlægge og allerunderdanigst forestille: 

•Hvorledes et Geheime Gonseil i en Monarchisk Stat 



Digitized by 



Google 



122 

bdr være indrettet, for at forskaffe samme ald muelig 

Fordeel« 
saa skulle mine uforgribelige Tancker i mueligste Korthed være : 

Et Geheime Conseil udi en Souverain Regiering ansees at 
kunde være et lidet Antal redelige^ fornuftige, om Landets ind- 
vortes Omstændigheder i Almindelighed kyndige, saa og tillige 
for den Kongelige Enevolds Magt, samt Landets sande Beste, 
toe i sig selv uadskillelige Ting, nidkiere og aarvaagne Mænd, 
hvortil kand haves og virkeligen haves Tilliid, som Eders Kon- 
gelige Mayt. værdiger at være tilstæde, naar udenlandske eller 
indenlandske Sager af visse Departements Deres Kongel. Mayt. 
forestilles, til desto vissere og n6yere Oplysning i alt forekom- 
mende, og for i et eller andet Tilfælde, saa vel da som ellers, 
naar anbefales, efter Eed og Pligt og beste Skidnsomhed, uden 
ald Persons Anseelse, og uden mindste tilbage Holdelse, at 
give deres uforgribelige Tancker tilkiende, og underkaste samme 
Eders Mayt. velbehagelige Gotbefindende og egen allerhdyeste 
Decision. Og paa det de kund« være i Stand til med Kund- 
skab og Sikkerhed at give saadan deres Betænckning, saa er- 
agtes tienligt, at de om hvis Sager Eders Mayt. skal i deres 
Overværende forestilles, forud bliver vidende, uden hvilket det 
for dem ikke er mueligt samme saa n5ye som skee bdr, at 
kunde efterforske, eftertæncke, overlægge og oplyse. 

Dette Conseil skiOnnes ingenlunde at kunde blive skade- 
ligt, men, tvertimod endog, uden at være den Kongel. Gasse 
til synderlig Byrde, at have sin ftildkomne Nytte i at forberede 
og sætte alting i sit rette Lys, fOrend det Eders Mayt. fore- 
drages. 

En anden og med Eders Mayt. Souveratne Aegjering meere 
overeensstemmende Indretning kan leg, efter nOyeste Efter- 
tancke, ey letteligen forestille mig. 

Thi efter den for meere end 100 Aar siden, til disse Rigers 
allmindelige Glæde og paaftilgte Lyksalighed, saa viiseligen fast- 
satte uryggelige Grund Regel, b6r intet skee uden Eders Mayt. 
viidende, og langt mindre noget decideres eller befales uden 
af Eders Mayt. Selv og efter Deres udtrykkelige Villie. 

Saaledes har det Geheime Conseil i Henseende til de 
Danske og Tydske Cancellier, hvorfra Justitz, Politie og Geist- 
lige Sager, tillige med Udenlandske affaires allerunderdanigst 



Digitized by 



Google 



125 

forestilles, været indrettet, i De h5ystsalige Kongers Friderici 
4?, Christiani 6*^ og Friderici 5S Tilder, og paa samme Foed 
bar det hidindtil været under Deres Mayt. hOypriiseiige Aegie- 
ring, andtagen Rente Gammerets Sager under 100 'r, og visse 
Cancellie Sager, Private Stridigheder fornemmeligen vedkom- 
mende, som Eders Kongl. Mayt. ved Cabinets Ordre i Aaret 
1768, uagtet Conseillets derom allerunderdanigst giorte Fore- 
stilling, allernaadigst for got befandt, af Conseillet i Deres 
ugentlige Sessions Dage at skulle afgidres, hvilket og siden 
efter Lov og Forordninger, samt andre Kongelige Befalinger er 
skeet, dog at alle Expeditioner derefter hver ved sit Departe- 
ment ere forblevne. 

I dvrigt har Conseillet uden særdeeles Kongelig Befaling 
intet decideret, intet paaddmt, intet underskrevet og intet ex- 
pederet, ligesom intet immediate til det er indgivet, men Deres 
Forsamlinger paa Cancelliet har egentlig ikkun været Forbe- 
redelser til paafolgende af Eders Mayt. Selv holdte Conseil. 

Og da det har behaget Eders Kongl. Mayt. at anfdre 11 
Poster, som herved skulle overveyes, og tillige derom gives 
alleronderdanigst Betænckning; saa skulle uforgribeligen for- 
meene: 

I Benseende til 1, 2 og 3^ Post. At som Eders Mayt. 
er eneste Regent, og saa at sige ligesom Livet og Sielen i 
alle Forretninger, uden hvis vidende og Villie intet bdr eller 
kand skee, saa sees ikke, at et paa oven anfOrte Maade ind- 
rettet Conseil, som intet er tilstaaet, uden at vaage, tilkiende- 
gite og sige deres Meening, naar det adspdrges, noget videre 
kand foretage, ligesom det hidtil vaarne altiid har holdt det for 
sin forste og kiereste Pligt, ey aliene som troe Undersaatter i 
AUmindelighed, men i Særdeeleshed som Medlemmer af Con- 
seillet, i alle optænckelige Maader at vaage imod og afværge 
ilt det, som kunde have ikkun det allermindste Skin af Anstdd 
imod den Kongelige Souveraine Magt og Myndighed, i hvorvel 
Nationens medfddte Troeskab, ulignelige Kierlighed til Deres 
Honarcher og fuldkomne Overbevisning om deres eget Beste, 
er et noksom sikkert Værn herimod. 

4. Conseillet har ikke havt og ikke behOver efter dets 
Øyemeed at have nogen Expedition, saa har det og lige saa 
lidet som Cancellieme nogen Jurisdiction. 



Digitized by 



Google 



124 

5. Dependerer alleene af Eders May^ Eget hdye 6oU 
befindende. 

6» Ankommer ligeleedes paa allernaadigst velbehagelig 
Gotbefindende , hvori det Geheime Gonseils Forretninger her- 
efter egentlig skal bestaae; dog eragter mig forbunden aller- 
underdanigst at erindre, at det fast ikke synes muellgt, med 
nogen Grund at kunde give Betænkende i de Ting, hvorom 
man ey forhen fuldkommen er oplyst, især i Henseende til 
Udenlandske Sager, hvor det for at skionne i en eeneste Casu 
er fornoden t at viide Suiten af alt, fra lang Tiid af forhen, ey 
alleene ved et, men alle andre Hoffer passerede, da ofte een, 
til Anseelse lidet betydelig Omstændighed, i Forbindelse med 
andre paa adskillige Tilder og Steder foreldbne, kand være og 
blive af stdrste Vigtighed og Virkning. 

7. Hvorledes Sagerne paa hastigste Maade kunde afgidres, 
derom er ethvert Departement for sig vel hest i Stand efter 
de foranderlige Omstændigheder at gidre Forestilling. 

De fleeste Vota i Gonseillet kan ey gielde, siden de ikkun 
ere deliberaliva, og Eders Mayti Selv alleene deciderer. 

8. Om Gonseillet herefter skulle behove een Secretarium, 
vil tilkommende Forretninger hest vise. Hidintil har det ingen 
havt; men den, som refererer Sagerne i Gancellie Goliegio, 
har derefter referet samme i Conseiliets Forsamlinger. 

9. Beroer paa allernaadigst Befaling. 
10 og 11. Iligemaade. 

Hvilke til Eders Kongi. Mayta Gloire og Souveraine Myn- 
digheds uforanderlige Vedligeholdelse, samt Deres troe Under- 
saatters Velstand og Beste aliene hensigtende ringe Tanker 
efter Eed og Pligt og nøyeste Overlæg, i allerdybeste Under- 
danighed indstilles af 

O. Thott. 
AUeronderdanigste Formeening 
i Andledning af den Allemaadigste Ordre 
af 241? Septbn 1770. 
En Mand, som Hånds Mayt. allernaadigst beskikker til at 
være Medlem udj det Geh. Gonseil, har jeg alletiider tænkt 
aUeene derved at have Rettighed til at andsee sig som den, 
der har Fortrin for de Ovrige Undersaatter, at Hds. Migestæt 
har behaget ved at kalde ham at tilkiende give, at hånd alier- 



Digitized by 



Google 



125 

Daadigst af HOistsamme ansees for at have, enten udj ham 
alleroaadigst anbetroede Forretninger eller udj een og anden 
Leiligbed, udj hyilken en Undersaat kand vise sin allerunder- 
danigste Troeskab og Nidkiærhed, for sin Herres Tieneste, lagt 
saadanne Prover for Dagen paa sin Kundskab, Fliid og Erfa- 
renhed, at hånd af Hånds Mayestæt udvælges til Medlem udj 
det Geheime Conseil og til Videnskab af de Ting, som af Hånds 
Majestæt besluttes og fastsettes eller alleene betænkes og for 
andre holdes hemmelige. 

At ham derved skulde gives nogen Magt og Myndighed, 
eller at det Geh. Conseil kunde enten være eller forestille 
imellem Kongen og bands Folk en intermediaire Magt, hvilken 
er imod et Souveraine Monarchies Væsen og Egenskab, er en 
Tanke, som jeg aldrig troer at kunde have Stæd. 

Det Geh. Gonseils Anseelse bestaar alleene derudj, at 
dets Medlemmer betragtes som Mænd, hvilke deres Herre ærer 
ved en besynderlig Naade og Tiltroe. 

Naar jeg herefter i Lydighed af Hds. May^ allemaadigste 
Befaling skal give min allerunderdanigste Betænkning om, 
hvorledes 

Det Geheime Conseil kunde indrettes saaledes, at det kunde 
v»re til den meest muelige Fordeel for Hånds Maj^ Tieneste, 
da naar Jeg allerunderdanigst retter mig efter de udj Hånds 
Majestæts hdje Ordre indrykkede Puncter, skulde dette alleene 
synes mig overeenstemmende med Bands Majestæts allemaa- 
digste Villie: 

Åt de Medlemmer udj det Geheime Conseil, som Hånds 
Majestæt har betroet noget Departement, udj de Begivenheder, 
bvor en eller anden Omstændighed kunde gi5re dem tvivlraadige 
ihenseende til den rette Synspunct, u4j hvilken saadan en Sag 
skulde betragtes, saa og naar de vare betænkte paa noget For- 
slag, som angik heele Staaten, kunde allerunderdanigst udbede 
sig Bands Migestæts Tilladelse til at aabne deres Tanker, enten 
for det samlede Conseil, elier fbr nogle af Medlemmerne, som 
Hånds M^i selv allemaadigst behagede at udnævne til saadant 
>t betænke, da disses^Tanker, naar ikke alle vare eenige, efter 
allemaadigste Befaling, særskildt blev at tilstille. 

Og at de Medlemmer u(y det Geheime Conseil, hvilke 
^«rudj skulde befindes uden noget Departement, maatte have 



Digitized by 



Google 



126 

Tilladelse, naar noget Forslag skulde komme dem tilhænde, 
som for dem kunde synes betydeligt, fdrst at sende det til 
det Departement, hvor det benhdrer, mens tillige paadrive dets 
DndersOgning og allerunderdanigste Forestilling, ja endogsaa, 
naar Tingen ansaaes for at være det værdig, directe mælde 
saadant et Forslag til Hånds Majestæt. 

Forresten i alle Ting at være redebon efter Eed og Pligt 
i alle Tilfælde, hvor deres allerunderdanigste Formeening blev 
krævet, deres reene og usminkede Meening at fremlægge og 
oppebie Hånds Majestæts hoje Befaling om, hvad som heldst 
vildere ailernaadigst kunde vorde krævet, samt udfdre Hånds 
Mayestæts Befalinger efter yderste Evne og med største Iver 
og Nidkiærhed. 

Allerunderdanigst 

Rbavn d. 27?i Septbr. 1770. Rosencrantz. 

Pro-Memoria. 

Da det har behaget Hds. Kgl. Mayst. d. 244« huj. Ailer- 
naadigst at befale os at træde tilsammen, for at overlægge og 
dereffter Allerunderdanigst at referere: 

»paa hvad Maade eet Geheime Conseil i een monarchisk 

•Stat bdr være indrettet for paa mueiigste Maade at fremme 

»Statens Beste,« 

Og tillige at meddele os 11 derhen sigtende Punckter, over 
hvilke vi skal yttre vore Allerunderdanigste Tanker; 

Saa bør jeg for min Deel ikke undlade til Eders Excel- 
lencers nærmere Beprøvning at firemsætte, hvad jeg i Anled- 
ning af disse 11 Punckter eragter nødigt at anføre. 

ad 1 et 2^) Een intermediaire Magt udi een Stat, under 
hvilken jeg effler mit Begreb forstaaer een saadan Vægtgivende 
Magt, som bør holde Balancen imellem een Regent og Folket, 
hanthæve den eenes og den andens Rettigheder, og vaage over 
Grund Lovenes manutention kand i mine Tanker ikke finde Stæd 
uden der, hvor Grund Lovene tydelig udnævne det Gorps, den 
skal være anbetroet, og bestemme dets Pligter og dets Myn- 
Agheds Grendser. Een saadan Magt kand udi een Regierings- 
Form som vores, hvor alle Embeder og Bestillinger, i 
hvad Myndighed de haver, af Kongens Eenevælds 
Magt saasom af een Kilde have deres første Oprin- 



Digitized by 



Google 



127 

delse, aldrig existere, og behøves ikke beller, Forsynet være 
evig priiset, udi eet Land, bvor DDdersaatteme udi deres Kon- 
gers Samvittighed, Omme og faderlige Hiertelaug, og eegen 
Allerhoyeste Interesse stedse bar funden og daglig finder sig 
meere sikker og meere betrygget end mange andre Staters Ind- 
Taanere, som bar søgt deres Sikkerhed udi den een inter- 
mediaire Magt anbetroede Myndighed. 

Aldrig kand jeg forestille mig, at nogen af alle dem, som 
i een Tiid af meere end 100 Aar har været kaldede til at tage 
Sæde i det Gebeime ConseiU bar giort sig det Begreb om deres 
Pladser, som om de gave dem den Rett, som een interme- 
diaire Magt kand have i andre Stater; og det er naturlig Viis 
saa langt fra alles vores Tanker, at ved disse 2 Punkter aldeeles 
ikke noget kand være at erindre. 

ad 3) Ikke mindre falder det af sig selv, at det aldrig kand 
tilkomme det Gebeime Conseil at decidere udi nogen Sag, und- 
tagen effter Hds. Kongl. Mayst. egen AUernaadigste special Ordre, 
som den der blev udstædt til det Gebeime Conseil d. 1 Febr. 
1768, i Folge hvilken adskillige Sager af mindre Betydenhed 
fra den Tid af er bleven af de differente GoUegier foredragne 
og deciderede i Conseillet; og den lovstififtende Magt saavel 
som den executive er saa uadskilleb'g fra Hds. Kongl. Maysti 
AUerhdyeste Person, at intet Menneske, intet Gollegium i disse 
liiger og Lande kand have allermindste Adgang til at tilegne 
sig samme, ikke eengang den mindste Deel deraf, saa at de, 
som værdiges at sidde udi Hds. Kongl. MaystI Conseil, ikke 
kand ansee sig anderledes end som saadanne, der eSter den 
Grad af Indsigt, de besidde, ere udseete til med Nidkiærbed, 
med Upartiskhed og med Frimodighed Allerunderdanigst at op- 
lyse de Sagers sande Beskafifenhed og vesentlige Omstændig- 
heder, som de have at erklære sig over, og dereffler at sub- 
mittere deres Meeninger til Hds. Kongl. MaysU egen AUernaa- 
digste Resolution. 

ad 4^ Hvad denne Punkt angaaer, saa maae jeg tilstaae, 
at det ikke er mig bekient, at Conseillet nogensinde, som Con- 
seil, har været befOyet til at udfærdige Expeditioner, end ikke 
i de Sager, som jeg nys ommelte , der i Følge den allereede 
citerede AUernaadigste Befalning af 1 Febr. 1768 af CoUegierne i 
<)isse sidste Aaringer udi GonseUlet ere blevne afgiorte, da Expe- 



Digitized by 



Google 



128 

ditionerne selv altid i vedkommende Departements ere blevne 
besørgede og af den første i bver Departement, i det mindste 
udi Rente -Gammeret, Nomine Regis underskrevne, samt som 
sædvanlig parapberede. 

ad 5^) Ligeledes tilstaaer jeg, bverken i Loven eller no- 
gen Forordning at bave funden eet 5tæd, som byder eller til- 
lader Appel i Justitz Sager til det Gebeime-Gonsell, da Kongens 
Høyeste Rett, Cammer-Retlerne p. p. ere de sidste Instancer, 
fra hvilke ikke kand appelleres; ikke beller erindrer jeg i min 
Tiid nogensinde derpaa at bave børt Exempel. Skulde det imid- 
lertid iblant bave tildraget sig i de ældre Tider, at Sager, 
som ved Høyeste-Rett bar været paadømte, i Gonseillet ere 
blevne reviderede, saa maae det bave været paa special Kongel. 
Befalning, og Gonseillets Forrættning kand i saa Tilfælde allee- 
neste bave været at referere Hds. Mayst. Sagens Omstændig- 
heder og at indbente Allernaadigst Resolution. At criminelle 
Sager forestilles Kongen til approbation bar sin Grund i den 
Hds. Kongl Mayst. alleene tilhørende Jure aggratiandi; og 
naar deslige Sager, i Følge de derom udgangne Forordninger, 
Hds. Mayst. igiennem Gancellierne blive forestillede, har, saa 
viit jeg skiønner, det tilstædeværende Gebeime Gonseil intet 
andet Officium end at oplyse de Omstændigheder, som kand 
bevæge Hds. Mayst. til enten at stadfæste eller at formilde den 
ergangne Dom. Og unægtelig er det i mine Tanker een af 
de store og de herlige Fordeele, den Danske og Norske nation 
kand rose sig af og bar at glæde sig ved, at Lovene omgiær- 
der een hver Mands Rett saaledes, at saa snart een Sag er 
anbængig giort end og ved den mindste Under-Rett i Riget, 
ingen Øvrigbeds Person og intet Gollegium er i Stand til at 
standse samme eller at drage den til sig, men at den efiter 
Lovens Forskrifft fra Rett til anden indtil den sidste Instantz 
kand bave sin ubehindrede Fremgang. 

Gonseillet bar altsaa, jeg skiønner ikke rettere, aldrig 
været og kand efTter sin Natur og Sagernes Beskaffenhed ikke 
heller blive et Justitz-Tribunal. 

Derimod bar det bestandig siden dets første Indrettntng 
været tilstæde, naar de tvende Gancellier har foredraget Kon- 
gen de til deres Departements børende Sager, etfter at bave 
giort sig samme forud bekient i den ugentlige Sammling, 



Digitized by 



Google 



129 

Saminliog, dette CoUegiam plejer at holde, for med saa megen 
ffleere ViGhed og Kundskab om Tingene at kunde give Hds. 
Mayst. sine Allerunderdanigste Tanker tilkiende. Men om Hds. 
Mayst. AUernaadlgst befaler, at derudi skal giøres een Foran- 
<lnii9) og at bemelte tvende Cancellier herefiTter ligesom de 
øvrige Collegier skal have separat Forestilling, uden at Con- 
seillet derved skal være nærværende, saa er det een Sag, som 
gaodske og aldeles dependerer af Uøystsammes Befalning. Dog 
nsgter jeg ikke, 

ad 6) at jeg i den Fald ikke vel indseer, paa hvad Maade 
maoge af de i Begyndelsen af denne Punkt ommelte Sager 
skal komme til Conseillets Kundskab og under dets Overveyelse, 
da de fleeste af samme sorterer under det eene eller det an- 
det af disse Canceltier; saa at jeg troer, at her kand være 
Anledning til at giere nærmere Allerunderdanigst Forespørsel 
til Gooseillets Efterlevelse. 

ad 7) Da alle Sagers Expedition herer til de respective 
Collegier, saa vil det uden Tvivl blive vanskeligt for Conseillet 
at udfinde Midler, hvorledes Sagerne bedre og med meere 
Drifft kand expederes, om ikke Hds. Kongl. Mayst. AUernaadlgst 
befaler alle Collegier, een hver for sine Aflfaires, at giøre een 
Flao, hvorledes deres Expeditioner kand sættes paa een anden 
Fod, og at disse Planer af Conseillet blive igiennemgaaede, 
for med sin hosføyede Betænkning Allerunderdanigst at refe- 
rere samme til Uds. Kgl. Maystf: Allerhøyeste approbation. Som 
i øvrigt, i Følge det, hvad ad 3 er anført, Conseillet ikke har 
mindste Rett at decidere udi nogen Sag, og som alle deres 
Stemmer, hvilke Hds. Kongl. Mayst. har given Plads udi sit 
Conseil, ikke ere andet end vota deliberativa, saa er og bliver 
det altid, hvad enten disse Stemmer ere deelte eller eenige, 
Hds. Kongl. Mayst!: AUernaadigste Villie, som giver een Sag sit 
endelige Udslag. 

Det bliver imidlertid for os alle een glad samt til des 
meere Tryghed tienende Pligt, skrifftl. at indkomme med vore 
Allerunderdanigste Vota; dog meener jeg, at Hds. Mayst^ AUer- 
naadigste Intention gaaer derhen, at saadanne separate Vota 
ikkun udi vigtige eller og meget tvivlsomme Sager skal for- 
fattes. 

ad 8) Hvorledes det hidindtil er bleven forholdet i Con- 

Daiuk« SaaiUiic«r. V. 9 

Digitized by LjOOQIC 



130 

seillet i Henseende til CanceUie Secretairernes referater, er mig 
ikke til fulde bekient; men det troer jeg at ^de med Vished, 
at det Geheime Conseil ingensinde har haYt nogen egen Se* 
cretair. Da na herefifler, i Følge af den 5^ Post, Cancellieme 
ikke meere lader foredrage deres Sager i Gonseillets ugentlige 
Samlinger, saa er Hds. Maysti AUemaadigste Intention i Hen- 
seende til, at ingen Secretair skal bruges i Conseiilet, dermed 
opfyldt. Skulde det derimod, naar Sagerne komme i deres 
fulde Gang, findes tienligt at een Secretair blev antagen, saa 
troer jeg at forstaae af de første Ord i denne Punkt, at det 
kand være os tilladt i den Fald derom at giøre Allerunderda- 
nigst Forestilling. 

ad 9) Naar Hds. Eongl. Mayst. i egen AUerhøyeste Person 
ikke behager at bivaane Conseiilet, saa bliver som een naturlig 
Følge Gonseillets Allerunderdanigste Betænkninger i alle Sager 
Hds. Mayst. at forelægge, i conformitæt af den 3£f og 7t 
Punkt. 

Hvad endelig de tvende sidste Punkter udi den os tilkomne 
AUemaadigste ordre angaaer, da kand derved i mine Tanker 
ikke være noget at anføre, men deres Indhold beroer blott og 
alleene paa Hds. Kongl. Mayst! AUemaadigste Villie. 

Saaledes er mine uforgribelige Tanker over de i den 
Kongel. Befalning anførte 11 Poster, som Hds. Kongl. Mayst. 
Alleroaadigst har tilladt Conseiilet at yttre sin Meening over, 
og paa hvilke dette CoUegii Instruction skal grundes. Hvad 
for det øvrige denne Instmction bør indlemmes, derom under- 
staaer jeg, som for første Gang i Dag har den Ære at bivaane 
Conseillets Samlinger, mig ikke noget at foreslaae, men oppe- 
bier, hvad Eders Excellencer til Hds. Kongl. Maysti Tieneste i 
den Deel tænker at proponere. 

præsentert i Conseiilet d. 27 Septbr. 1770 af 

Schack. 

Døn 5 Oktober skriver Schack-Rathlou til Bernstorff: 
Monsieur 

Pour obeTr aux ordres de V. £. qui m'ont toujours servi 
et me serviront toi^ours de loi, j'ai Tbonneur de Lui envoyer 
par celle-Qi une copie de la piéce que j*ai présentée au Con- 
seil le 27 Septbr. demier. Je n'ignore point qu'elle anroit pCi 
étre infinement mieux faite par un autre, et j'ose méme dire 



Digitized by 



Google 



131 

qa'eile Faaroit pil étre par moi; mais V. £. coDnoit les cir- 
constances qui m*ODt géné et les considérations qui m'ont 
obligé de ne la rendre h certains égards quUmparfaite .... 

Je ne dirai rien å V. £. des sentiments avec lesquels je 
Tai Y(k partir. £He rend justice, ]e le sais, k ma fa^on de 
penser poar TEtat et pour Sa personne, et dés alors Elle ne 
s^aaroit douter de la douleur que me cause révéoement le 
plus triste et le plus déplorable que j'ai vti arnvé en Danne- 
marc depuis que je sers le Roi. Veuille la miséricorde divine 
avoir pitié de nous et mettre bient6t fin h dos maux. Ce n'est 
que Fespérauce qu'elle le fera qui me soutient dans ces jours 
de calamité et d'affliction. 

Apostille. 

Notre assemblée d'hier a été aussi tranquille et aussi 
paisible que la premiere. Les mémoires de Messrs. les Mini* 
stres militaires y ont été lixs et leur content a répondO k ce 
que oous en attendions. Tous nos écrits seront envoyez au 
Roi au premier jour, et il n'est pas difficile k prévoir la reso- 
lution que prendra Sa M^. Il auroit été å souhaiter que le 
GoDseil eut fait une Yorstellung, dans laquelle les principaux 
points de ces écrits eussent été exposez et motivez pour en 
former un resultat; c'auroit au moins été un monument pour 
lapostérité; mais Mr. de Thott qui d'abord étoit chargé de la 
dresser, a lui*méme été le premier å ouvrir un avis oppose, 
auqael la pluralité a applaudi. Dieu ait pitié de TEtat. 

Dernæst følgende Kongebrev: 

Monsieur de Schack. Je Vous accorde non seulement la 
demission de Vos Charges de premier Député dans la Cham* 
bre des Pinances, mais aussi la permission de Vous retirer 
entiérement des Affaires, jusqu'a ce que i'occasion se présen- 
tera de Vous employer autre part. Soyés d'aiileurs asstiré de 
la continuation de ma bienveillance. Donné å Hirschholm, ce 
9 d'Oclobre, 1770. 

Christian. 



Å. Schumacher. 

9» 



Digitized by 



Google 



132 

Grunden, hvorfor han søgte sin Afsked, viser følgende 
Brev til Bernstorff: 

le 13 Octobr. 1770. 
Mrl ' 

V. E. aura déjå appris par Mr. son Neveu révénement 
qui me regarde; mais je dois beaucoup trop k V. E. qui m'a 
fait faire presque tous les pas importants que j'ai faits dans le 
service et qui constamment m'a soutenti et protegé, ponr ne 
pas La supplier de croire, que je n'ai pas fait légérement ane 
démarche aussi decisive que celle de demander ma demission, 
non du service, car je veux et dois servir tant que le Roi 
veut avoir la gråce de m'employer, mais de la Ghambre des 
Finances, dans laquelle aprés la reunion de la Ghambre des 
Douanes et du Goilége de Gommerce avec le dit Departement 
je n'ai pas cra pouvoir rester avec utilité pour le Roi et FEtat, 
et par consequent pas avec honneur. 

Je n'ignore point que d'abord mon sort ne sera pas doux, 
et que beaucoup de gens me blåmeront; mais j'ai suivi la 
voix de ma conscience, et je suis sdr que tous ceux vis & vis 
desquels je pourrai me justiBer m'approuveront. 

Han fik ingen Pension. I sit Levnetsløb skriver han saa- 
ledes: Aprés 23 ans de service je me trouvai reduit k rien, le 
Roi ne m'ayant pas assigné de pension, et tout mon bien pa- 
temel étant mange. Mais ma confiance en Dieu ne m^aban- 
donna point*). 

Imidlertid maa der dog have været Tale om at give ham 
Pension; thi han skriver atter til Bernstorff (19 Okt.): Mes- 
sieurs les favoris n'ont pti étre d'accord encore, 8*il convenoit 
que le Roi me donnat une pension ou non. Autant que j'en 
sais, le G. R."*"*) et Mr. de Scheel sont pour rafiirmative et 
tous les autres d'un avis oppose. Gomme je n'ai rien deman- 
der et ne demanderai rien k eet égard h personne, je n*atlen- 
drai pas la decision de cette affaire .... 

Endelig fulgte Geheimekonseillets Ophævelse ved en tydsk 
kgl. Ordre, dat. Frederiksberg d. 27Decbr. 1770 (Høst HI, 19 f.). 



*) Sin Fædrenegaard , Sneumgaard i Jyllaad, solgte haa I AprU 1758 til 
Biskoppen i Aarliuus, Hygum, for 39,000 Rdl. Da hans Tante, Fru Rath- 
lou, døde (4 AprU 1771), arvede han Rathlousdal m. M. 1 Jylland. 

♦♦) Grev Rantsau-Ascheberg. 



Digitized by 



Google 



133 



King til Hr«iib«rg SJ«t8 Historie, hntwauMg dets 
BygBiag8higtorie, fer Udel fra 156« til 1663. 

Meddeelte ved A. Petersen. 



Slørete Delen af, hvad her meddeles, skyldes det betydelige Materiale, 
som afdøde BibllotheksseGretair G. Lassen samlede i den Hensigt at udgive 
en Beskrivelse af Kronborg Slot ledsaget af oplysende Aktstykker. Nøiagtigt 
st angive hvilke Bidrag, der ere gjengivne efler hans Samlinger, vilde imid- 
lertid medføre en Vidtløftighed, som jeg antager overflødig, da Hovedkilderne 
stedse aifgives, og det altsaa vil være let for Enhver at overbevise sig om 
det Anførtes Rigtighed. Kun saa meget troer jeg at bnrde oplyse, at alle 
Uddragene og de fleste Afskrifter efter Tegneiser og Registre ere gjengivne 
efter Lassens Samlinger. Af Amtsregnskaberne har jeg kun gjort Uddrag for 
Aarene Io^/m, 16^^/ii og "/», da det forekommer mig, at disse Regn- 
skaber give et temmelig ringe Udbytte. Dog bør ikke lades ubemærket, at 
der i Indenrigsministeriets Archiv endnu findes lignende Regnskaber for 
Aarene 16"/is Ul 16™/«, 16*^/« i\\ 16^Vm og le^Ves og følgende. Uddra- 
gene af Hammermøllens Regnskaber ere mig velvilUgen meddeelte af Ar- 
ebivaren ved Krigsministeriets Archiv, Intendant Dittmann. 

Med Hensyn til Navnet Kronborg og alle almindelige Person- og Sted- 
oaToe har jeg gjennemført en eensartet Skfivemaade dog først efter at have 
overbeviist mig om, at Lassen ikke i sine Uddrag har fulgt Kilderne. Der- 
imod ere de mindre bekjendte Navne aftrykte bogstavret efter det her benyt -^ 
lede Materiale og vistnok i de fleste Tilfælde overeensstemmende med Skrive- 
maaden i de anførte Aktstykker og Regnskaber. 

Tidsangivelsen for Uddragene af de forskjelilge Regnskaber betegner ikke, 
som man let kunde antage, naar Arbeldet er udført, men Tiden da det er 
betalt, hvilket vel bør iagttages, da der ofte ligger en rum Tid imellem 
Udførelsen og Betalingen. 

Lassens Samlinger angaaeode Kronborg findes i Ny kgl. Samling 4^ 
Nr. 86S k. 

De ved Kildeangivelserne benyttede Forkortninger ere følgehde : 
S. T. for Sjællandske Tegneiser 
S. R. — Sjællandske Registre 



Digitized by 



Google 



134 

N. R. — Norske Registre 
K. A. — Kronborg Amtsregn skaber 
H. R. — HammermølleDs Regnskaber 
og R. — en Registrant i Indenrigsministeries Archiv. 
Samtlige Notater, ved bvilke ingen Henviisnlng findes, ere fra Rente- 
mestrenes Regnskaber. 

1560. 

4 Marts. Werner Maler for Krogens Skabelun, han for- 
malede og arbeidet derpaa i 8 Uger, for hver Dag 1 Ort, efter 
som Hans yon Dischouv hannem tilsagt havde. 

1562. 

9 Octbr. Betalt Marcus Hees, Borger i Kbh., for 100 store 
udvalgte Vogenskud, som kom til Krogen, 30 Daler. 

1563. 

26 Novbr. Frands Skriver at udgive paa Krogen til Sned- 
kere og andre Arbeidsfolk 300 %. 

1573. 

20 Febr., Skanderborg. Jørgen Munk om at lade Høvids- 
mand Caspar Visse erholde et Kammer og Værelse paa Slottet 
saalænge, han haver Opsyn dermed (Vagt at holde og Portene 
at forvare). De underordnede Drabanter skulde boe i Helsingør, 
skaffe dem selv Underholdning og Bolig, eftersom de havde 
Maanedspenge. S. T. 

28 Juni, Skanderborg. Peder Oxe om at ville tilflye Ero- 
gen Slot og der Alting saa bestille baade med Bøsseskytter, 
Skyts og anden Nødtørft, som der vil Behov gjøres, saa at, 
dersom Nogen vilde sig understaae uden Besked at løbe der 
for over, de da maae bliva undfanget, som det sig bør. S. T. 

5 Juli, Hald. Peder Oxe. Hvad som belanger den For- 
ordning paa Krogen, I der haver gjort, baade med Bygning og 
Huset at besætte, saa og med Skandskurve at lade sætte uden 
Slottet, det lade vi os og behage. Det Skyts, som skal bruges 
der for Slottet, synes os bedst bliver indsat i Slottet, og at 
Alting med Skandskurve færdig gjøres og, dersom fornøden er, 
kan samme Skyts snart udrykkes uden for Slottet. S. T. 

1574. 
25 Mai, Frederiksborg. Henrik Mogensen om at betale 
Hans Bygmester 400 nye Daler paa det Arbeide, hvorom Kon- 
gen var fortinget med ham om 500. De 100 skulle blive til 



Digitized by 



Google 



135 

Årbeidet var førdigt. Da Tolden ikke modtager nye Dalere, kan 
ban betales med nye [o: gamle], men da[ saa meget mindre, 
som de gamle Dalere ere høiere. S. T. 

4. Juli, Frederiksborg. Morten Venstermand om til Byg- 
ningen paa Krogen at kjobe og nedsende 20,000 Muursteen. 
S. T. 

5 Juli 9 Frederiksborg. Der skal gjeres en Kiste med 3 
Nøgler, som skal sættes paa Kronborg Slot, hvorudi Tolden 
fremtidigen skulde bevares; bringes fra Toldboden hver anden 
Dag etc. S. T. 

7 Juli, Frederiksborg. Peder Oxe om langt Tømmer til 
Bygningen paa Helsingør (Krogen). S. T. 

14 Juli, Frederiksborg. Christoffer Valkendorf; da dette 
Tømmer, 20 & 21 Alen langt, ikke var at faae her, men fand- 
tes ved Svansund i Bahuus Lehn, at sende et Skib efter en 
Ladning der af. S. T. 

15 August, Nyborg. Peder Bilde paa Kallundborg havde 
laant 30,000 Steen mod igjen at levere dem paa Krogen. 
S. T. 

19 August. 500 Rd. til Mester Bans Bygmester for Ar- 
beide paa Krogen. 

6 Novbr., Skanderborg. Henrik Mogensen om at betale 
Steenhugger Mester Gert, der nu er færdig med den Brønd, 
der med ham var fortinget, ligeledes den Vindeltrappe og de 
Watterlister paa Slottet, hvad han havde tilgode (han havde 
faaet endeel udbetalt). Kongen vil ikke lade det Taarn forfær- 
dige, hvortil han skulde have hugget Stenene, og saaledes ikke 
bruge ham mere. S. T. 

1575. 
Mange Muursteen føres fra Kjøge til Krogen. 
5 Marts. Peder Oxe om 2 Runddele, som Hans Bygmester 
skulde bygge: 

Fredericb. 
Wor synderlige gunst tllfornn. Wlider, att wi ere forenit mett Mester 
buisByggemester om thuende RunddeeU att legge her wor(!) vort slott Krogen, 
Mh achter vdi aaer att lade legge Grandvolden tUl for^« Rnndeelle, Saa alt 
hnad MarevercUt er anlangende, the thet andit aar kunde bllffue fordigt och, 
eptberdi ther Ul behoff giøris en Stoer Hob kalck och Steen, som schall for- 
Bchsms Tdi forraad, Tba Bede wl etber ocb begere, AtU tilschrifTue osi etbers 
^teDckende, buor vi Kalck och Steenn til thes behoff kunde bekomme, och 



Digitized by LjOOQIC 



136 

forskaffer och betinger osi thend meste Miuresteen, i kande bringe tlll weye, 
och thend tiid [hiid ?] forsender, Saa ocb attj forschaffer forne mester hans Byfge- 
mester, hnis hånd ether till samme Bygnings behoff om tilsigendis worder. Tbis- 
lige attj hidskike ett wor egamble Skibe, som \brugeilgt er, paa j« lester eller 
|e, om ther ickj er støre, som [wi] wille lade Sencke her for Slotttdt wid Odden, 
att Is Icke schall widere thage offkier band och giøre nogen Skade, Sameledis 
eptherdj wi nu haflbe laditwdslebeaifSkandtien, som en aff Handelen Kom- 
mer aU staa, huis Skøt, som tber Stod paa, Tha bede wi ether och wille, attj 
lader ij woreSkiibe Ullflij och thenumStrax lader legge wid Rastenippe Ren 
paa Strømmen, Saa the Kunde haffue acht paa, huad Skibe her løbe egenum 
Sundit. Wi haflfue ochsaa tilforn thallit medt Ether om nogit thømmer att 
bestille, Huilchit [I] ochsaa medt thet allerførste ^pther thend affskeedt, wj 
giorde mett ether, wille fllj tilstede. 
Thermedt etc. 
Scltrefrult paa wort slott Krogen v dag Martij Ao. 75. S T. 

7 Marts. Henrik Mogensen om Betalingen til Hans Byg- 
mester : 

Frederich. 

W. G. T. Wiid, att wi achter att lade foretbage mett thelt første nogen 
bygning her wid Slottidt och ere forenldt medt Mester hans Bygmester om 
liijn Daller for samme Bygning, band och paa hans egen bekostning, hnad 
folcklt er anliggende, schall ferdig giøre epther thend bestillings lludelse, wi 
hanum ther paa giffuit haffoer; Thi bede wl thig och wille, attu aff for<^e 
iiijm Daller forne Mester hans bygmester, epther handen nar samme arbefde 
schall gaa for sig, lader gifloe penche, epther som band behøffoer och tiillsi- 
ger, och thett indschriffuer i thett Regenscbab. Sameledis ere wi hanum end 
nu schyldig iij<^ nye Daller for thet Spir paa thet nye husz, som airede er 
ferdigt giordt. Bedendls thlg och wille eto. 

Schrefftoit Krogenn 7 Martli Ao. 75. S. T. 

12 Marts, Frederiksborg. Peder Oxe om at hente fra Kjøge 
en Ladning Muursteen til den Bygning, der foretages for Kro- 
gen Slot. S. T. 

25 Marts, Frederiksborg. Et Skib sendes til Nestved at 
hente Muursteen. Borgerne skulle med deres Baade hjelpe 
Stenene ud til Skibet. S. T. 

7 April, Frederiksborg. Henrik Mogensen at betale de 
Haandværksfolk, Tømmermænd, Pligtsfolk etc, som forhjælpe 
den Bygning paa Krogen, dog kun dem, som Jørgen Munk 
giver Befaling paa, ikke dem. Bygmesteren efter den med ham 
sluttede Accord selv skal betale. S. T. 

26 April, Frederiksborg. Henrik Mogensen at betale 146 J A 1. 
rødt Engelsk Klæde, udtaget hos Borgerne der udi Byen (Helsingør), 



Digitized by 



Google 



137 

til at opslaae paa de nye Kamre, der ere tilflyede. Ligeledes 
betale Geert Steenhugger 30Rdl., ban endnu havde tilgode for 
Steen, huggede til den Vindeltrappe og Skorsteen der paa 
Slottet ^ Geert Steenhugger skal fremdeles bruges ved Ar- 
beidet paa Krogen. — Jesper Snedker gives 6 ^ ugentlig paa 
sin egen Person (Tillæg), med hans Folk derimod bliver det 
Ted den gamle Betaling. S. T. 

28 April, Frederiksborg. Christoffer Valkendorf om at 
nedsende til Krogen den Kalk, der er samlet til den nye Byg- 
DiDg paa Studi^gaarden, mod at de Høilærde faae ligesaa roegen 
Kalk igjen, naar de skulle til at bygge, hvilket ikke vilde skee 
fer om nogen Tid. Ved Krogen derimod trængte man tH Kalk. 
S. T. 

21 Mai, Frederiksborg. Henrik Mogensen. Geert Steen* 
hugger skal have frit Buus, saalænge han arbeider for Kongen. 
Da han i de to sidste Aar havde boet hos Frederik Leiel, skal 
Hoasleien for denne Tid betales for ham. Om Vognskud, som 
Benrik Mogensen skulde sende til Frederiksborg. B. Mogensen 
har til Bygningen paa Krogen kjøbt £ge-Tømmer, 12 Alens 
Bjelker, for 6 Daler Tylten og 6 Alens Stolper for 2 Daler, — 
betales af Tolden, da det er brugt til Krogen. S. T. 

25 Mai, Frederiksborg. Henrik Mogensen at kjøbe {(alk 
til den foretagne Bygning (Krogen?). R. 

8 Octbr., Frederiksborg. Henrik Mogensen at give K. M. 
Dønneker Kostgeld paa sig selv Qerde fra den Tid, han først 
kom til Slottet Krogen paa Arbeid, og siden fremdeles, saa 
IsQge han paa Arbeide sammesteds fortøver. R. 

6 Novbr. ' Henrik Mogensen om Bygningsarbeider — Skor- 
slene. Porte etc. etc: 

W. G. T. Wiid, epther som thu mett Bygmesterenn haffuer opthegnett, 
Hois deeU End nu wUl behoff giøris till thend bygning paa Kraagenn, Som 
fnoD ned er landene sfcall forschrliTtits, Saa och paa hnis arbeyde, Stenhug- 
gerne och anditt Handtuercks folck End nu skulle giøre, och underdanigst er 
begerendis att wide, Om vi nogitt Vdi samme forlhegnellse wide att forandre, 
ocb boorledis thu thig thermedt forholde schall, Tha haffUe wi samme offuer- 
slag offoerseett och lade osx naadigst befallde, attu forschriffuer frann Ne- 
derlandene, Thlsligiste her lader bestille och giøre, EiTther som thend vtor 
vadschreffne ZeddeU och Register formellder, Wi thig her hoes tillskicker. 
Tbett Glassyrede Astrag, Sementt, Hornlim, LinoHie, Fernisze, tbin optheg- 



Digitized by 



Google 



138 

DelJsze[n] om fonnellder, Ther meit maa opstaa, tUI wi selff leylighedeoD bafiUe 
beseett, Hnore vi ther mett ville hafftait Haad Steenn och Kalck belanger Ull 
tbeDd Skandtze wid Siottitt ochandeno bygning, Hafftie vi allerede laditt bestille, 
Saa wi ville osz till forsebe, att Thend vdi tilbørlig tiid skall ankomme, ocb ere 
tillsindti att mett thett Husz, som schall settis vd emod Byenn, alltingist betem- 
mer, Ind till thend andenn Bygning er ferdig. Sammeledis ville vi thig icke for- 
holde, Att vi icke acbte att bruge mebr nogen n Hogenstenne till Skorsthene, Ey 
beller ville, att Mester Hans schall opmare nogenn Skorstene flere paa theDue 
Bygning, hånd nu haffuer vnder henderne, Men allene att band affmaller och 
affviszer Steditt, huor the schulle vere, Ind till vi selff komme tid och kunde 
giffue befalling paa baade om Skorstene att giøre Saa och, om v! nogenn 
Huggen Steene ther till ville lade bruge. Som thn och gift^er Ullkiende, att 
ther motte afflregnis mett Steenhuggerenn, for buls arbeid band haffoer glortt, 
Tha hailtier for^^e Steenbuggere, foruden buls band aff thig haffuer opboritt, 
aff osz selil bekommitt vjC Daller paa Handenn for thuende Porte, band 
schulle haffue giortt for vortt slott Skanderborg, Som thu aff hans liggende 
Handtschriffther. haffuer att forfare. Ocb er ther silden giortt enn Contracht 
mett banum, som vden thuiffuell fiudis vdj thin forvaring, att band for samme 
betignlng, som bleff giortt om Skanderbore Porte, schulle ferdig giøre the Porte 
for vordt slott Krogen. Bedendls thig therfore och ville, Attu thager Ull thig 
Mester Hans Bygmester, Claus Snedker och Huszfogittenn Sammestedtx och 
mett thenum forfarer och affmeller, Huad samme huggen steenn er, band haffuer 
huggitt, som icke er kommen till Portene, Ocb thett siidenn affregner mett 
banum och Indscbriffuer yåj thitt Regenscbab, Och att band sldenn ferdig giør 
the ij porte for thend betblgning, er giortt mett banum om Skanderborg 
Porte. Rammendis vdl samme alfiregning vort gaffnn og bedste, som Ti thig 
tiil'troe, Thlsligiste lade vi osz befalle, om behoff giøris, Att Stenhugeren 
mett hans Suenne offuerdrager till Steen graffuerne och ther arbeyder, att 
alltingist thes Snarer kand bliffue ferdigt. 

Actum Andvorscbouff tbend vj dag Nouembris Aar 75. S. T. 

13 Decbr., Antvorskov. Henrik Mogensen at bestille udi 
Nederlandene til Cmbden og andensteds 6 eller 8 Maal 100,000 
Steen til den Bygning at fulddrive paa Erogen, hvilken K. M. 
næst tilkommende Sommer agter at lade forferdige. R. 

1576. 

25 Janr., Frederiksborg. Christen Munk om til Krogen at 
lade hugge og sende Bjelker, 27 Al lange — 50, Sparrer, 20 Al. 
lange, 1 Fod i den tykke Ende — 100, Bjelker, 12 AL, 1 Fod 
tyk paa den lille Ende — 80, Sparrer, 17 Al. — 100, Tømmer 
til Hanebjelker og Lø^holter — 20 Tylter, Stort og Smaat til alle- 
haande Sparværk og Skillerum Lægter — 2000. S. T. 

28 Janr., Frederiksborg. Christoffer Valkendorf strai om 
Paaske Tid at sende Skibe efter dette Tømmer. S. T. 



Digitized by 



Google 



139 

1 Febr. Henrik Mogensen om at forskrive og betale en 
Deel Ealk, Steen, Tømmer ro. m., samt betale Årbeidsløn til 
Folkene : 

Wor gDDst tillforiin. Wiid, Eflther som vf] du lader bygge paa wortt 
Slott Krogenn, Och tiU samme bygnings behoff forfalder attskillige pend« 
vdgiflU till Kalck, Steen, Tømmer, ArbeidUløenn och anden deell, som schall 
lLi«bis och besUllis, Tha skicke vj thig her hoes thette Indluchte vnder- 
schreffne Register, Huer efflher vi wille, attu thig schallt rette. Bedendis thig 
Kb ville, Attu epther forn« Seddels Indholdt bestiller, huis som aothegnitt 
flodis, och thet betaller, Och therudindenn ramme vort gafThn och beste, 
Mm V) thig tillthroe. Och huis thu wdj saa maade TdgiflUendis vorder, 
AUtt thet clariigenn opthegner och IndschrifTuer vdj thet Regenschab, Ther mett 
wlieer wor Wilge. 

Schreffuitt paa wort slott Frederichsborg thend første dag Februarij Aar 
ctc. MdluTj. 

Register och fortegnellsze paa Huis forne Hendrich Hogenszen till thend Byg- 
ning paa Krogenn schall bestille, kiøbe, bethalle och vdrette paa Kong. 
Matt Wegne. Vt sequitur. 

Først schall hånd bestille frann Embden och lade belhalle thend meste 
Hursteen och Tbagsteenn, ther kand bringis till weye. 

Skall band kiøbe huis bly, ther kommer vdj Sundit, saa møgitt som till 
samme bygning behoCf giøris. 

Sameledis schall hånd kiøbe huis Judske eller Skonsk Kallck, ther kom- 
mer Tdj Sunditt, och Frachten for samme Kallck betballe. Skall band och 
belalle Frachtenn for hues Mursteenn, Som kong. Matt. Wndersotte føre thiidt 

Skall hånd betalle Thømmermend, Huremester, Steenhugger, Plichtis 
Karle och Graffuerne. 

Bois Eggethømmer eller Fyerthømmer tiid vdj Sunditt komendis wor- 
der, som Mester Hans Byggemester mener att kunde thienne till Slotz bygning, 
ikall band kiøbe och betalle. 

Thisligiste skall band bethalle Dragerne, som forlosie huis huggensteen 
meit Prammen och mett Galleyenn offnerføris frann Steen grafhierne. 

Maa band fomøige Jesper Snedicker thredue daller, for hånd schall Per- 
iUle thet wnderste kammer paa thend lille Carnap, Huorudinden band mett 
alltiogist vil] ramme kong. Matti, gaffnn och bedste, som hans kong. Matt. 
banom tilltroer, och siden indschriflfuit i hans Regenschab, huad band vdj saa 
maade wdgiffuendis worder. Actum Frederichsborg 1 Februarij Anno 1576. 
S T. 

14 Marts. Henrik Mogensen om at kjøbe Steen og Kalk: 

Wiid, emher som wj tillforn baifue befallitt thig att lade bestille ett 
intall Murstenn wdj Nederlandene till thend bygning ther paa Slottitt, Saa 
^e «j och wille , attu her forudenn end nu kiøber huad Klinckert eller 
tDdenn Steenn, som kommer ther vdj Sunditt och till Helsingøer, som Ballaster 
baffue inde eller ellers er till fangs. Sammeledis attu kiøber osz till beste 



Digitized by LjOOQIC 



140 

att thend Kallck, ther kommer, och thend j lige maade betaller och indschiif- 
foer Tdi thett Regeoschab. Ther met etc. 

Actum Frederichsborg thend 14 MartiJ Aar 1576. S. T. 

23 Marts, Frederiksborg. HeDrik Mogensen at betale Dirch 
Dønniker til Besoldning 40 Dai. for hvis Dønnekeri, han paa 
Slottet Krogen gjørendes vorder, og dertil med Kostpendinge. R. 

22 Mai, Frederiksborg. Christoffer Valkendorf om at sende 
3 Skibe til Norge efter Tømmer til den Bygning paa Kro- 
gen. S. T. 

26 Mai. Henrik Mogensen at betale Geert Steenhugger 
hans Tilgodehavende og Hans Bygmester for overdragne Ar- 
beider ved Kronborg: 

W. G. T. Wild. Alt epther som Gertt Steobagger End nu tllUcommer 
i«* Ixxxiij Daller, for huis band for osz arbeidit ha£fuer, Tha bede wi thig 
och ^Ule, At thu banum samme i^^ IxxxUj Daller paa wore wegne affbetaller, 
Thisligiste effther som ^i nu seniste ere till ens worden melt wor Bygge- 
mestere Hans, att band schall ^wdAytte thend Rondeell synden wort slot Kro- 
genn xl fødder, som schall beregn is for xx Siellandz alne, paa sinn Egne be- 
kostnlnge, Wnderthagitt thend Sandbak wden for ligger, som wl selfT schnlle 
lade bortføre, Och band therfore schali haffUe iiij<:t Dall., Tha bede wi tbig 
ocb ^ille, Attu i lige maade for^^e Hans Byggemestere samme ii)j<^ Daller paa 
YiOT wegne betaller och fornøyer. Sammeledis haifue vii fortingit met Hans 
Byggemester, At band schall forlenge \vortt Kammer ther paa Slottitt olTuer 
Portenn, Éflther som wi hanum thet seifi hailue i^duist. Bedendis etc. — 
attu Hans Bygm. 100 Dal. therfore fornøyer. — 

Actum Frederichsborg thendt xxYj Maij Aar etc. 76. — S. T. 

10 Aug, Frederiksborg. Christoffer Valkendorf om, da 
Kongen havde befalet Bjørn Kaas at foretage nogen Bygning 
paa Lundegaarden, saa skulde Folkene der imidlertid gives 
Kostpenge. S. T. 

24 Aug. , Frederiksborg. Christoffer Valkendorf om at 
sende en Bøiert til Tranekjær efter den der brændte Steen og 
føre dem til Krogen. S. T. 

9 Septbr., Krogen. Fortingning med Herman Steenhugger 
om en Port til Krogen Slot: 

Wii Frederich thend Anden Giøre alle wilerligt, at ivii nu haflfue ladit 
aflthinge och affhandle med thene breifuiser harman dt Stenhugger Om en 
port adt schulle giøre her før wort slot krogen vdi saa maade, som efltber- 
følger, att band schulie giøre her en doppill port, eillher som thend hanom 
er Vnderuist, paa hans Eygen Omkostning till folck Och løn adt hoide Och 
Besolde, Och ther for schall hanom giffties sex hunder Daller, huilcke wor 



Digitized by LjOOQ IC 



141 

tholdere her samestedti efllher cidere wor BefalUng sehall haDom foroøyes, 
Woderthagindis huis Redschab band paa same arbeid sehall Brage, huileke 
vii oaadjgst haffne beuilget selff att holde hanom ferdig fore Eller aff nye 
at isde Giøre wdl wor smidle for kiopenhafni. saa møgit haDom tUI same 
Arbeldt Befaoff giøris. 

Krogen ix september Anno 1576. S. R. 

11 Septbr., Krogen. Henrik Mogensen at betale Jacob 
Seefeld 735 Dal. 1 |L 10 jS 2 Hvid for Kalk, han havde le- 
veret til Bygningen paa Krogen. S. T. 

21 Septbr. Betalt Borgemester og Raad 171,500 Maur- 
steen fra Kjøbenhavns Teglgaard, af hvilke 160,500 kom til 
Krogen; 7 Dal. for hvert 1000. 

Fra 14 Decb. til 28 Marts 1577 yderligere fra Kbhvns 
Teglovne leveret 22,400 St. Muursteen til Kronborg. 

1577. 

Fra Kjøbenhavns Teglgaard leveret til Krogen 171,550 
Maarsteen. 

19 Janr., Kronborg. Hans Skovgaard, Embedsmand paa 
Helsingborg, at fragte alle Helsingborg Skuder, at de der samme- 
steds kunde indtage og til Kronborg overføre af den Steen, som 
er brudt udi Lehnet. R. 

24 Janr. Aabent Brev om, at Krogen herefter skal kaldes 
KroDborg: 

Wii Fr. 2. Giøre alle witterligt. Eflther som ^ij nu wdi the Hellige 
Threfoldighedtz naffn Osz wore Riiger Och lande Ull gaffh gode Och Jhu- 
tomelsze hafltie ladi't forthage En ny Befestning wid helslngøer Paa theU 
steed, som Uiet gamle slot Krogen tilforn ha£Pr standet, Tha wiUe wlI her 
med wore Vndersote, Borger Och Bønder alnoriigen Och strengellgen befalli 
och paalegt haflbe , att the same Nye Befestning her eflther schnlle kallis (!) 
Krooeborg Och Icke med thet gamle naffn Krogen, flndfs nogen ther emod at 
Giøre, Tha skall wor lensmand haflfbe fnldmacht att delle thend siit faldtx- 
Biaall aff, huUcket skall weie en guod Oxe Ull hans herschab, huor efllher 
sig haer kand vlide at Retthe. 

Aet. Kroneborg 24 Januarij Aar 1577. S. R. 

6 Pebr., Frederiksborg. Eiler Gruppe anmoder Kongen 
om at lade hente fra Gulland Bjelker, Sparrer etc, som var 
fornøden til Bygningen pae Vordingborg. Kongen svarer, at 
han selv maa bestille og hente hvad Tømmer, han maatte bruge, 
da Kongen maa bruge alle sine Skibe til at hente Tømmer til 
Krogen. S. T. 

14 Marts, Frederiksborg. Om at lade bryde saa megen 



Digitized by 



Google 



142 

Saltholms Kalk som muligt til Kronborg. Ligeledes bestille 
50 lange Spiir fra Gulland til Kronborg. S. T. 

15 Marts, Frederiksborg. Christoffer Valkendorf at betale 
en Skipper Fragt for Steen, han har ført til Kronborg. 
S. T. 

7 Mai, Frederiksborg. Henrik Mogensen om at betale 
Fragten for de Steen, Lauge Beck efter Kongens Befaling lader 
føre fra Boeskilde til Kronborg. S. T. 

2 Juli, Kronborg. Anders Bing til Smidstrup, Embeds- 
mand paa Varbjerg, med Carsten Kønig, Arkelimester, at 
forskikke 2de Stykker Skyts til Kronborg. R. 

17 Juli, Waldby. Christoffer Valkendorf om at lade el 
Skib hente fra Gulland endeel Tømmer og huggen Steen til 
Helsingør til Kronborg S. T. 

25 Novbr. , Frederiksborg. Christoffer Valkendorf om al 
give de Baadsmænd, som Hs. Majestæt har ladet bruge paa 
de Pramme for Kronborg, Vadmel til en Klædning. S. T. 

29 Decbr. Hans Pedersen i Bergen om huggen Steen: 
Frederich. 
W. G. T. Wiid, alt wii Komme wdi forfaringe, huorledis wiid lysze Klo- 
ster iffdi wort rige Norge schaU vteve et steen Brudt, aff huUchen steen 
Bønderne giøre gryder och potter, Tesligst formercke enn heU bob huggen 
steene af samme slags att ligge ther, som Lysze Kloster haifuer standet, Thi 
haifue vii nu aiferdiget thenne Breffuiszer hermand Steenhugger thiid og Att 
schuile Bryde Nogen aff samme steene wdi (ot^^ Steenbrud Saa och thage 
mett sig, huesz steenn aff samme slags findes paa stedet, som llusze kloster 
haffuer standet, Bedendis thig och wille, att thu banom samme steenbrud 
lader foruisze, forschaffer hanom hielp att bryde saa møgit, wil behøffue, 
Tesligst att thu lader Neder forschaffe thiU ladstedet, huesz steenn paa lysze 
Klosters sted iiggendis er, och hånd brydendls worder, Och sUdeo paa wor 
om Kostninge ther thil frachter skuder, som thend Kunde Jndthage och faiid 
Nederføre, Befordren dis hanom therwdlnden wdi allemaade thUllthett bedste, 
att samme steen Tforsømmeiigen maa hiid neder Komme thlU thend byg- 
ning, wii hafftie paa Kroneborgh forethagit, ochJnthiid for thinn Befordelsze 
och flithighedt skall forsømmis, EUthersom wii Naadigst thUtroer, ThermeU etc. 
Actum Frederlchsborg Uiend 29 Decembris Aar 1578 (egentl. 1577). N.T. 

1578. 
24 Janr., Frederiksborg. Jørgen Skram, Embedsmand paa 
Drotningborg Slot, at betale til Niels Lauritzen, Borger udi 
Aarhuus, 60 Daler for nogle Læster Kalk, han hos Bønderne 
ved Mariager Fjord haver indtaget efter Johan Taubes Befa- 
ling. R. 



Digitized by 



Google 



143 

19 Marts. Henrik Mogensen om at Jyøbe en Deel Tøm- 
mer og Brænde- Ved: 

W. G. T. Wild, epther wij behøffoe en heell hob thømmer, Deller oc 
Leehter till thend bygning paa Krooneborg Slott, Sammeledis en heell hob 
brennde weedt, Tha haffuewijNu forgott Ansehett att lade legge enn pinncke 
tber Tdi Sundit, som skall arlstere altt huls thømmer, som føris ther igenom 
till Kiøbs, Sameledis Alle skuder oc wedskib oc thenom forwisse till Dig, 
Att -vW først maatte blifTae forsaargitt. Thi bede vil thlg oc wille, Att thu 
kiøber osz tilheste Saa møggitt thømmer, Deller oc Lechter, thu alf Lensz- 
maodenn kand forfare osz behoff giøris , Thisligst Brennde weed for enn 
tbreihonndrert Daller, och naar \rii saa møglt haffue wdl forraadt afT thøm- 
mer ocureed, Somwli behøffue, Attu sidenn bestiller samme Arest opgiffuis. 

Datum Frederichsborg thend 19 Martii Anno 157S. S. T. 

27 Marts. Peter Adrian, der havde Vagt i Beltet, om at 
fonise til Kronborg dem, der komme med Kalk i Beltet: 

W. G. T. Wiid, Att wii behømie en heel hob Kalck till wor forhaff- 
oeande bygnings behoff paa wortt Slott Kronneborg, Tha bede ^'il thig oc 
ville, attho Alle thenem, som met Kalck kommer ther ^di Belltt att Sellge, huad 
heller the ther mett Achter vfåenu Lannditt eller Jnndenn Landtz, Lader forwisze 
tiUwort Slott Kronneborg oc Icke tilsteder thenem att paszere, ther schall the- 
Dom samme kalck Betallis, epther som bIlligtt|oc rett kand ^'erre, Ansehenn- 
dis hois thennd skall sellgis, Atthe heller maa wnnde osz thennd for nogenn 
Aoodenn. 

Datum Frederichsborg 27 Martij 1578. S. T. 

7 April, Kronborg. Tolderen Henrik Mogensen fik Qvit- 
tering for 2000 Rdlr, givne ham til allehaande Udgifter og Be* 
stillinger til Slottets Bygning. S. R. 

8 April, Kronborg. Do. — deriblandt 500 Rdir, som han 
havde betalt Mester Hans Maler til Indkjøb af allehaande Silke 
og flamsk Gjern til Tapezerie. S. R. 

12 Aprily Kronborg. Do. — deraf 200 Rdlr, givne Mester 
Bans Kniepers Tapet-Maler paa hans egen Persons Vegne, som 
senere skal afkortes i hans Regning. S. R. 

19 April, Kronborg. Henrik Mogensen Tolder at give Me- 
ster Hans Bildgut 600 Daler paa Haanden, paa hvis Arbelde 
ban haver under Hænder, og Tapetsvendene 50 Daler, som 
dennem er foræret. R. 

16 Mai, Korsør. Peder Holst, Foged paa Vordingborg 
Slot, ved en Tømmermand at lade en Deel Lindetræer hugge 
og siden tilskibs at forskikke til Kronborg. R. 

19 Mai, Frederiksborg. Henrik Mogensen Tolder at betale 



Digitized by 



Google 



144 

Johan Marien 303 gamle Daler for nogle Rør, som skulle blive 
paa Kronborg Fæstning. R. 

22 Mai, Ringsted. Johan Taube om i Forening med 
Borgemesteren i Helsingør og Andre, der forstaae sig derpaa, 
at mynstre de Knægte, den øverste Vagtmester Henrik Suerin 
er ankommen med (som han har antaget til at ligge paa Kron- 
borg), om de kunne godt skyde til Maals etc*, hvis ikke da at 
udmynstre dem. S. T. 

8 Juii, Kolding. Johan Taube om at opsætte en Skive 
paa et beleiligt Sted, at Knægtene kunne øve dem i Skyd- 
ning. S. T. 

19 Septbr. Henrik Mogensen om Tapetzerimesterens Ae- 
cord om Maanedspenge til hans Arbeidere : 

W, G. T. Wiid, aU thenne brefftiigier Tomis Tennlcker hamier gifftiitOsi 
tilikende , att thend Tapetzerii Mester ther wdi Hellaiogøer, som hånd paa 
wore wegne hafftier bestilU fran Nederlandt, schall seg beklage, att thend be- 
stilling, hånd haffuer fangit, schall liude paa othe personer och hallfltridie- 
sindtzthyifue daler till Monitx penche paa thenom , oc ephterthij band al- 
thildt hollder nu dagliga paa samme Arbeide xU personner oc therforre icke 
mett slig Monitz penche, som hanum første gang bleff beuillgit, kand Ulkomme, 
Er band begierendis, att ror^^« Kostpenche maatte hannum forbedris, ephter 
som billigt kand werre, Thi bede vU theg oc wille, attha forfarer ther om 
leiligheden, oc ther som thett beflndis, At samme Tapetzerii Mester hollder 
flere personer paa Arbeide, end band haflTuer monitz penche paa, Oc thett er 
Osz gaffnligt, Atthu tha handler met hannom, huad han ydermere schall haAie 
till Monitz penche, ephter som rett kand werre, oc forne Kostpenche hannum 
silden huer Maanidt paa wore wegne fornøiger. 

Skanderborg thend xix Septembris Aar 1578, S. T. 

28 Septbr. Johan Taube om Krigsfolket paa Kronborg: 

Frederich thend anden 
Wor gunst tiliforn. Wlidt, att wor Hoffmarskalk Osz Ellsch* HendrfchBe- 
low haffuer ephter thin begieringe wnderdaniglst giffuit Osz Nogen Werffue 
och Erinde Ulkende, oc huad thet første belanger the gemelne Knechte ther 
paa SlotUt, som thUl thesz haffuer hafft ote gyllden om Maanidcn. Erre wij 
naadigist Uifridtz, att thenum huer her ephter maa glftuis Ote Daler, huor 
om Du wUlt giffue wor ToUder ther sammestedtz befallinge, aU band theo- 
num samme othe Daller huer om Maanithen fornøiger. WiJ wUle oc beuill- 
gitt haffue, Athu endnu maa Anthage en Piber oc En Trommeslaer forwden 
the, thu allerede haffuer, The fire Bøszeskøtter, som er komen fran Gnstrin, 
maa thu lade giffue huer fem Daller UU Kostpendlnge om maanithen, men 
mett thieris Aars besoUdinge maa opstaa, indtiU wlj sellff kommer ther off- 
uer. Wij ere oc Ullfriidtz, att thend Claudltt, ther shaU hoUdis, maa be- 
komme om Maanithen othe Daler. Som tha oc lader giffUe tilkende, om 



Digitized by 



Google 



145 

theod fyerwerper, ther er beglerendis, haos besolJdiDge Maa banam forbed- 
ris, Tber mett maa eDdno en tbiidt.laBg bliffkie beataaendis, Indtill wij ha* 
nnin bedre proberit haihier. Om the Bmc eakøtter, som schoUe holde wach- 
ten, siøODis Osa gott att weitb, att ther vager tbo, threi eller lire epbter lel- 
lighedeo, oc som ther er Skøtt paa wallden oc behøff gløriø. Wy iKlUe theg 
her mett oc befallltt baflbe, Atha endDU paa vore Wegne Ånthager saa 
mange Hageskøtter att ligge ther vdj befestnlDgen, Att the thill samen be- 
regnilt mett the, ther allerede erre, kunde verre saa mange, som Herremen- 
den ere, Oe lader thenum gilhiis slig besoUding, Som the andre] gemelne 
Kaechte Cange. Thlsligiste som wlj forfare, att ther scball verre nogen 
gamble Knechte, som icke sønderlig ved mett Røer att omgaae. Bede wU 
ihcg oc ville, Athu thennm afftacker oc igen antbager Andre vdj steditt, 
som duelig erre, Oe huad for thett sidste thend Badschier er anrørendis, Erre 
mij tillfridta, att tha handeler met thend Badschier, Som vor met vore Hoff- 
sioder vdj Liffland, alt band blllhier i thlenniste ther paa SlothiU, Oc atthu 
bestiller, att band fanger slig besøllding oc Maanitx pendinge, epbter som 
ihu met banam tbil Eens vorde, Oc Atthu v^ alle maade Rammer vort 
gaffo oe bedste her vdinden, som vij theg thilltbroer. Thette vij theg till 
suar paa samme forberørthe Erinder Naadigist ville vforbollditt haffue, Ther 
epbter thu theg kandt vilde At Rette, Befalendis theg Gud etc. 

Actum Skanderborg xxTlij Septembris Aar etc. MdlxxviiJ. S. T. 

15 Novbr., Skanderborg. £iler Grubbe om, da Teglbrænderen 
ved Vordingborg Slot var død, strax at søge at faae en anden 
daelig Teglbrænder og næste Aar brænde saamange Steen, 
muligt er, til Bygningen paa Kronborg. Ligaledes skulde ban 
lade bryde Kridtsteen paa Stevns Klint, saa mange muligt, og 
sende dem til Kronborg. Bønderne skulde hjælpe med Ar- 
beidet. 

Aabent Brev til menige Kronens Bønder og Tjenere udi 
Stevns Herred angaaende Brydningen af disse Steen. S. T. 

16 Novbr. Johan Taube om Lofletj^paa den IHle Sal, om 
bvorvidt Hans Billedstøber er med det fortingede Arbeidt etc: 

Frideridi thend Anden etc 
Wor gunst Ullforn, vild, efRersom thu vnderdanigftt haffuer laditl gifhie 
lilkiende, Att thend Polack, som skall vare paa byerne, erre igen komen, oc 
tba irke wedst, huad bandell mett hanum er giortt om hans besolldlnge, Tha 
tnode ib1j theg icke Naadigist forhoUde, AU vij endnu Ingen handell mett 
bannm baffne laditt giørre, men bede theg oob ville, Athu paa vore vegne 
blifltaer tiU eens mett hanum, effter som ligeligt oc Rett kand vere, Ra- 
fflendls tber vdinden vortt gaflb, som vfj theg tilithroer, oc mett første lei* 
iighedt lader Osx forstaa, buorledis mett hanum er blefiTuen forhandliit. Siden 
^iHe vij lade giffue hanum vortt brelT ther paa. Huad thett huss belanger* 
ivrgen Jeger var tlllsagdt, See vij heiler, att fora« Polaek bekomme, efltber^ 
Ikij thett hannnm befallder, end thend Anden, Att th«tt bannam therforre ind- 

»o , 

Digitized by LjOOQIC 



146 

rømmts. Som thn oe formeltder om tbend Kodtz, hanum haffber did førtl, 
tha kand tbu samme KodU afllliacke oc giffue hanum paa wore ivegne en 
Brlig foræbring, huad theg siollff godt aiUDBia, och theCt wdi thitt Regenskaff 
lader indscbriffae. Thisllgiata som w^ forfare, Att Her Michell SiuerU baffuer 
did Bklckltt oogitt klaphollt, MaaseoliollU oc anden deeil, Tha bede vy 
theg oeh wllle, Athu samme thømmer oc guodtx strax lader oplegge oc 
weil forwaie paa wiidere beskeedt. Frambdelis som thu formellder, om Osx 
befallder, att tfaend lille Salls Lofltt bliffaer Isdlagdt mett Panel! aff attsdUI- 
lige slags three, Tha lade vij Osi behage, Att efllherthij Snekeren nu io- 
thitt haffuer Att giørre, Athu samme lUle Salsx loflft lader panelle och indlegge 
mett three, eliter som theg siellff hest siønnis. W^ kunde theg ickeherbosx 
forhollde, att Oss glfitaer stortt wnder, att vij inthitt høre, huor nehr tbeu 
arbeide erre ferdlge, Mett Mester Hans billede støber er bethingitt, Anseeodis 
hånd tillsagde Oss. att theU inden threi Monider efller wor botu Relgsie 
sehuUe bleHtaltt fnUendt, Bedendis theg, Athu tlllschrlffaer Oss alld leiUg- 
heden ther om, eller om hånd er I Kiøpnehaffh, Athu haffuer bud til hanum 
ther om oc alffhorlige siger hanum vor Meninge, naar samme Arbeide 
skall blifltie ferdlge, oc huorforre thett icke erre fuldenditt ephter hans till- 
saffh, Anseendls huad besollding hånd haffuer om Maanidten, och huad for- 
halinge band giør. Ther mett eic. 

Actum Skanderborg thend xv) Nouembri Aar etc. MdlzxYiii. S. T. 

21 Novbr., Skanderborg. Johan Taube om, at Oluf Steen- 
hngger skulde hugge saa mange Feltsteen som muligt. S. T. 

1579. 

1 Janr., Koldinghung. Peder RanUoWi Amtmand paa 
Flensborg, at betale Hennecke von Hagen 5 Daler for hvert 
1000 Muursteen, der bleve bragte til Kronborg. R. 

3 Pebr., Kolding. Johan Taube om at eftersee det Jern- 
fang, en MoØbech tilbyder, hvad der kunde bruges til Arche- 
liet og Slottets Behov, og da kjøbe det hos ham. S. T. 

6 Febr. , Kolding. Henrik Mogensen at betale MoObecb, 
hvad Kongen skylder for nogle Jernovne, der næst forleden 
Aar ere modtagne til Kronborg og Frederiksborg. S. T. 

7 Juni, Frederiksborg. Christoffer Valkendorf at forskaffe 
nærværende Brevviser (der af Kongen er antaget til med s'm 
Skude at besørge Transporten af Materialier til Kronborg), hvad 
han maatte behøve af Folk, Levnetsmidler, Ankere, Toug etc. 
etc. S. T. 

7 Juni, Frederiksborg. Henrik Mogensen om at handle 
med ovennævnte Mand af Nyborg, om hvad Kongen skulde 
give ham selv og for hans Skude. S. T. 

2 August, Frederiksborg. Johan Taube at give Anna Claus 



Digitized by 



Google 



147 

Jensens 4 eller 5 DaK til Hjælp til hendes Mand, der var fal- 
den ned af Taarnet paa Kronborg. R. 

1580. 

18 Febr., Frederiksborg. Hans Rosenov, Kongens Kjøb- 
mand og Factor til Lubeck, havde Ordre aarligen at kjøbe og 
sende tU Helsingør 100 Sk^ Tækkekobber. S. R. 

15 Mai, Koldingbuus. Christoffer Valkendorf om at betale 
Factoren i Liibeck Hans Rosenov,. hos hvem var bestilt Kobber 
til at tække Kronborg med, forud for 100 Sk^ , Betalingen at 
erlægge med Korn, Smør og andre Varer. Valkendorf har ikke 
Forraad af Varer, foreslaaer at betale med de Penge, de Dan- 
ziger skulde betale, Kongen kan derimod ikke undvære disse 
Penge, men anmoder Valkendorf om at gjøre Udveie, hvor ban 
bedst kan. S. T. 

30 Novbr., Skanderborg. Besætningen paa Kronborg redu- 
ceres, der beholdes kun 25 Skytter. Uauplmanden afskediges, 
ligeledes Feltveber og Profos. S. T. 

1581. 

15 Febr., Skanderborg. Johan Taube spørges om, hvor- 
iedes det haver sig med Bygningen paa Slottet Kronborg. S. T. 

17 Febr., Skanderborg. Om fra Ferø at skaffe nogle Sk^ 
Fjeder til Senge paa Kronborg og Frederiksborg. S. T. 

18 Febr., Skanderborg. Christoffer Valkendorf om at sende 
noget Kjøkkentøi Ul Kronborg. S. T. 

28 Febr., Skanderborg. Henrik Mogensen at betale Jørgen 
Sønaesen for 150,000 Muursteen leveret til Kronborg (havde 
af Josias v. Qvalen faaet 300 Dal., af Henrik Mogensen 400) 
Resten 218 Dal. Jørgen Sønnesen bar endnu 47,000 Steen, som 
Henrik Mogensen i Forening med Johan Taube skal undersøge, 
om de ere fornødne, og da kjøbe. S. T. 

4 Marts, Skanderborg. Johan Taube om af en Svensker, 
Arendt Hesselager, der havde Ulbudt at levere Kobber til Taget 
paa Kronborg for 1 Dal. billigere pr. Sk^ end Lfibeckeme, 
at kjøbe hvad Kobber, der maatte behøves til Kronborg. S. T. 

15 April, Vamdrupgaard. 80,000 Muursteen var nedbrudt 
af St Agnete Kloster; en Part deraf var sendt til Jullige og 
skulde været forsendt til Kronborg, men vare blevne fordær- 

af Vand, fordi de ikke bleve hentede. S. T. 

11 August. Givet HansRosennow af Labeck 600 Dal. paa 

10* 

Digitized by LjOOQ IC 



148 

Regnskab for det Kobber, han skal bestille til K. H. Behov 
paa Kronborg. 

26 August, Frederiksborg. Om at hugge Tømmer udi 
Helsingborg Lehn og flerridsvad Klosterskov til Bjol til Skyts 
paa Kronborg. S. T. 

14 Decbr., Kronborg. Christoffer Valkendorf om at sende 
2000 Tagsteen til at tække et Huus, før Frosten kommer, lige- 
som og snarest muligt de Hjul og Lader til Skytset, som ere 
gjorte i Kjøbenhavn, da de gamle Lader ere meget daarlige og 
ikke kunne taale, at Skytset silfyres, hvorved Mennesker let 
kunde komme til Skade, Noget der forleden Dag nær var skeet, 
da en saadan Lade ved Affyringen gik itu. S. T. 

17; Decbr., Kronborg. Johan Taube om at give Kleinsmed 
Henrik en Læst Korn i Erstatning, fordi han har holdt sig selv 
med Lys ved det Arbeide, han har udført for Kongen, hvilket 
var mod Contracten. S. T. 

1582. 

28 Janr., Kronborg. Johan Taube at give Hans Vand- 
kunstner 1 ^ Rug og 1 ^ Byg. R. 

10 Febr., Kronborg. Christoffer Valkendorf om at kjebe 2 
falbudne Klokker, en paa 9 Sk^, 2 Al. 1^/9 Qv. vid, og den 
Anden 8V2 Sk^, 2 Al. 1 Qv. vid, og dem sende til Kron- 
borg. S. T. 

15 Marts, Frederiksborg. Tolderne om at modtage og 
betale 150 Centner Kobber til Kronborg. Kobberet skulde veies, 
100 /i til hvert Centner, og Fragten ligeledes betales til Skip- 
peren. S. T. 

21 April, Frederiksborg. Tolderne om, at af Tolden skulde 
betales Krigsfolk, Knægtene, Bøsseskytterne, som ere udi Be- 
stilling paa Slottet, saa og Bygmesteren, Muurmesteren, Steen- 
hugger, Pligtsfolket og andet Arbeidsfolk, som holdes til Byg- 
ningen, derimod ikke de andre som Foged, Kokke, Kjelder- 
svende og andre Slottets daglige Tjenere, der lønnedes af 
Lehnsmanden. S. T. 

4 Mai, Kronborg. Mester Gert Faddere, Steenhugger, 
Ordre til i Skaane at hugge Steen til Brosteen og andet Behov 
ved Bygningen paa Kronborg. S. A. 

6 Mai, Frederiksborg. Tolderne om, da den tydske Præst, 
der var antaget til Kronborg, var kommen, at betale ham, hvad 



Digitized by 



Google 



149 

efter hans Bestillings Lydelse tilkom. Ligeledes at betale 4 
Skolebørn, der altid med Sang og anden Deel skolde vare paa 
Tjenesten ndi Kirken, hver 4 Dal. Maanedspenge (Kostpenge 
om Maaneden). S. T. 

15 Mai, Frederiksborg. Tolderne at betale nogle Bøsninger 
til den Vandkonst og Post, Kongen vil anrette, 1 Dal. for 5 
Stl^, om at betale de Bødkersvende, der skulde hentes for at 
hjslpe Bødkeren paa Kronborg at forfærdige et stort Viinfåd, 
Pligtsfoik til at slaae de Moracker, som skulde gjøres til 
Bygningens Behov, ligeledes dem, der have arbeidet hos de 
Viiogaardsmænd, og Valentin Graver, som har gravet en Grav, 
som løber til den nye Mølle. S. T. 

24 Mai, Frederiksborg. Tolderne om at betale den Vand- 
knnslner, der skal indlede og anrette den Vandkunst og Post 
paa Kronborg Slot, 200 Dal. og afskrive dem paa Bestiliin- 
gen. S. T. 

10 Juli, Frederiksborg. Tolderne om at betale Henrik 
Marsbeck for en stor Ovn og en mindre Ovn, som Kongen 
havde faaet til Badstuen paa Kronborg. (Betalingen efter 
Vægten). S. T. 

23 Juli, Affuersøe. Johan Taube om at ryddeliggjore Lo- 
calerae paa det store Taarn paa Kronborg, hvor Skyts stod 
m. m. : 

Och som vil ere Ulsiodtx till theod x AngDSti førat- 

tommeDdis AU wille komme Uiiid tiU wortt Slott Kroneborg , Ther epUier 
att gifltae for«* Geaanther AndicnU, Tha Bede wii thig oeh wille, Atta thett 
offoente pas Uiett store Thorn, som Skøttltt er Staaendis, lader Rydeligt 
giffre och Spaneoe, som ere sammestedts, lader affschaffe, Sammelethis Alle 
Ui€ Aodre Gemaeke paa for^ Uiett store Uioru , haor Skytt er staaendis, I 
iige maade lader Ulflye Och AlUiiogest forferdige och tiU rede forsliaffe, AU 
ingen hinder schuUe were, om wii blefllne UUsiodU. Att lade SkøUitt Uier 
ÅunmestedU afibkiode. SammeleUiis Bede wU thig och wlUe, Attu lader 
livre ther UU yderste fliid. AU tiiend liile SaU Uier paa SlotUU kand till 
fop» uuid bUffoe AldeUis ferdige giortt; dog hafAier Uiu icke Uiett Tapet- 
i(rii ther att lade opslå, førend wii ydermere ther om tilsiige S. T. 

18 August, Kronborg. Accord med Willum Henriksen og 
iohao KoU om at levere i Helsingør til Kronborgs Behov 30 
^1^^ Tækkekobber, hvert Sk^ for 46 gamle Daler, inden Mor- 
tens Dag. S. R. 

24 August, Frederiksborg. Tolderne om at betale Jochim 



Digitized by 



Google 



150 

Thim, Factor i Hamborg, 1100 Dal. for noget Kobber, som 
Kongen havde bestilt tii Kronborg. S. T. 

28 Septbr., Frederiksborg. Tolderne om at give Daniel von 
Embeck, der var sat til at have Opsigt med Rustvognene, der 
bruges til Kronborg Bygning, og med Steenhuggeme , at Ar- 
beidet kan gaae for sig, hans Maanedspenge. Ligeledes sørge 
for at anskaffe Klinker og Gement, hvoraf der skal bruges en 
Mængde tii Posteien og anden Kronborg Bygning. S. T. 

24 Octbr. Christoffer Valkendorf, at Bygmester Hans 
maatte komme løs paa Orfred og Forskrivning, da Skaden, som 
Veirliget havde anrettet, ikke var saa stoer, som Kongen havde 
troet : 

W. G. T. Wiider, Att yff'i] haff^e Naadfgt foroonimitt, AUj bBfTQe ^erit 
paa wort Slott Krooeborg epther ivor schrtfftielsze och Befailing, Och Aty med 
fliid forfaritt, bode om huisi Skade ther saméstedtz schall ^ere skeedt Afl 
gudtz Wederlig, som werit haiTuer, Och huorlethis med bygningen gaar for 
sig, Och Aid leylighedi therom Aff Ethers schrifTuelsze haffae naadigt Osz 
laditt berette, huoradinden Ethers tlHd och ^iUighedt er Oss thill synderlig 
behagelighedt, Och Epthertbi vfi forfare, Att thett Icke hafitier aaa møgltt 
paa sigt som meent yfor, Thett wanditt schall haffUe wddreffalt Aff voldste- 
dltt paa forne i^ortt Slott Kroneborg, haffue \vij om Mester Hans Byggemester 
Osz naadigst betencktt, Och end dog wij ^ell vore foraarsagitt for hans 
forszømmelsze alt lade straffe offuer hanum, Ere ^1j Ligeuell naadigst thtl- 
fridtz, Att hånd Epther thend Affskeedt, som wiJ thett haffde først beuitgett 
och for Affskeedet med Ether, paa en thlibørlig Orfrlidt och forschriffbinge 
maa komme Løsz, Hiior Epther j Etber med hannum haffue Att forholde. 
Thermett etc. 

Actum Roldinghuss 24 Octobris Aar 1582. S. T. 

6 Novbr., Haderslevhuus. Christoffer Valkendorf har fore- 
siaaet at sætte et Stakit imellem- Kronborg og Helsingør; Kon- 
gen vil, at det skal blive, til han kommer og faaer taget det i 
Øiesyn. Om Steenkar at sætte før Vinteren kommer, S. T. 

7 Novbr. Johan Taube om Arbeidslønnen for Steenhug- 
gérne og Murerne m. m.: 

Frederich etc. 
Wor ganst thilforn. Wiid, Epthersom thu wnderdanigist haffuer laditt 
giffueOsz thilklende, Att Steenhuggerne icke haffue wild Arbelde, wdeo theD- 
num motte giffuis therls fulde dagløn thill Scg Martinj, Och ther epther 
icke att kortis thennum ^den thend flerde pendinge, Och the thill the& epther 
thend beslieed haffue thenum Arbeidil irndholditt, Och Att thu Muermestereii 
paa ivore ^egne haffuer roott thilsiige theris fulde dagløn thill Sctj MortheDS 
dag och silden thennum icke att kortis "^den thend flerde pendlnge, Epther 



Digitized by 



Google 



151 

åU thett Arbeidt wden farhalllDg iffilde Xoretbagis paa toldmuren egien att 
opmaris, Thersom thett Aff wand er vdrefftUU, Saa wilde wij Oaz icke An- 
derledia att Erindre, End ^ij ther om thilforn tbig thtlscbreffuitt baffue. 
Atta med Steenbuggerne och Anden Arbeldtz folck haffde paa en thiid lang 
att Ansebe, Om tbe wille lodgaa the wUckor, som *wij thig befallitt baffue, 
tbennm om bemelte theris Monidlz PendlDge att forboldis, Ocb tberaom tbe 
EDdtlich icke Anderledis ivllde, Att iry tba wore tber med tUfridU» AU tbe* 
oum tbeod flerde pendinge Aldene affkortis, Ocb epther att tbett Aibeldt 
psA woldmureD, tber som tbett oederdreffben er, att opmure baffue Endeligen 
med tbett forderligiste sebulle foretbagis, lade vij Osz naadigist befa]de, buor- 
ledis tba paa wore vegne iQed Muremester tberudlnden forbandtet ocb offtier- 
ens komen er, Eptbersom tba tbett lader tbllklende giffue, att tbenoam 
sebulle fornøygis tberis fulde besoldlng tblU SI] MaftinJ Och tber eptbeir 
kortbis fierde pendlDge, haad Steeobuggerae belangendis baffuer thett na 
med thenam sin Beskeedt tbill Sctj Mortbens dags thiid, Eptbertbj Att 
ingen aff tbennum vden Rubbert med sin Selskab scball baffue Arbeldit, 
silden tbennum for«« wor befålling om tberis Honldtz Løn er forebolditt, 
Ocb ere tbilfridtz, Att tbennum her epther kortis Aldene tfaend flerde pen- 
dinge, Døg vilt tbu lade baffue tiislun med, Att tbe vare vort Arbeidt be- 
Uidlig oeh froe, som tbett sig bør, och tberudlnden ingen forszømmelsze til- 
ladis, Att saa møgeo ateen Aff Alle slags, tbu ved behoff giøris, maa bliffUe 
huggen, som mueligt er^ W^ baffue tbiU naadigist behag fornummitt, buiss 
tha lader tbilklende giffue, tbett Arbeidt Att baffue for fremgang med the 
SteenlLister, Och som tbu begierer, Att tber motte tbiid skickis Aff vore 
Rastvogoe Att føre Steen ther tbill, Saa baffuer vor ReDtbemester Osz Elsk« 
Christoffer ValckeudorffQcb [Osz?] wnderdaniglst thilscbreffuit Att haflUe forord- 
nit End no en stor pram Att føre Steen tbill samme Steenkar, Wille tberfore 
formode, Att med same Arbeidt maa haffUe fremgang, huor om vij bede ocb 
Befalle thig, Attu viltt giøre thln yderste ocb muligste fliidt Och thett saa 
well som Andett, buisz bemelte vor bygning paa Kroneborg Anrørendis, ville lade 
thig Alffborllgeo vere Anliggende, som viJ tblg naadigist thilthroer, Ocb 
epther att na tbieze dage haffUer verlt her hoesz Osz møgen stor storm 
oeh wveder, Tha Bede viJ tbig ocb ville, Att tbu vforszømmellgea vilde 
lade Osz viide. Om tber och baffuer verlt Slig wedder, och om tber [tbu?] 
wed Kroneborg paa Slottit, Woldmuren eller Andenstedtz j nogre maade tbill 
skade eller fare fornumlt baffuer, WiJ Bede tblg och ville, Att, thersom 
thn icke Allerede haffUer opthagen the Islendiske heste, Tbu tha vilt lade 
Iheonum strax Indtagls och paa foraaritt, saa snart gressitt er groet, egien 
vdslaa. Ther med skier etc. 

Actum Hadersleffhusz thend 7 Nouembris Aar etc. 1582. S. T. 

13 Novbr., RoldiDgbuu&. Christoffer Valkendorf om at lade 
de Ruatvogne, der skulle til Kronborg at age Steen tit Steen- 
karrerne og anden Bygnings Behov, eflersee, og hvis de mangle 
ooget paa Bjulebe eller andetsteds, da ferst at lade Smeden 
for Kjøbenhavns Slot gjøre det istand* S. T. 



Digitized by 



Google 



152 

21 Decbr., Skanderbarg. Deo tydske Prædikant i Hel- 
siDgør skal prædike 2 Gange om Ugen paa Kronborg — Søn- 
dag og Fredag. Blokker og 4 Chordrenge holdes. 

Kongen spørger Johan Taobe om, hvorledes det gaaer med 
Bygningen, om det store Taarn er fuldkommen tækket, om deo 
fordærvede Muur er ganske opmuret og forfærdiget, om der 
igjen er opsat Fløie paa Tagvinduerne i deres Sted, som i den 
Storm forleden bleve aftagne, hvorledes det gaaer med Arbeidel 
paa den store Sal, hvormange Steenkar, der ere udsatte, hvor- 
mange der endnu skulle udsættes etc. 

Fra 1 lal 1582 ttl 1 lai 1583. 
Af Anthonius Bygmester forbrugt paa Kronborg: 

Muursteen 306,350 Si|L 

Tagsteen 23,300 — 

Klinker 15,500 — 

Astrag 91,559 — 

Cement 23 Læster 4 Tdr. 

Kalk 873J — H- 

Kalksteen til at brænde Kalk af . 10 — 200 Steen 

Egetømmer 3 Tylter 

Fyrretømmer .* 4 — 

Lægter 2,500 St* 

Deler 150 Tylter. 

Forarbeidet til Ankere, Muurstabler, Hager og Kramper, som 
Bygmesteren havde ladet formure til Slottets Bygning: 

Danziger Jern 18 Sk^ 

Svensk Jern 18 — 5 LjS 

og Steenkul 27 Læster 8 Td. 

Af Henrik Kleinsmed i Helsingør forarbeidet til Skøtt, Lodder, 
Dørhængsler, Vinduesjern m. m.: 

Jern 65| Sk^ 4 L^ 13 ^ 

Kernstaal t — 1 — • — 

Stangstaal 3 Centner 30 S 

og Steenkul 31 Læster. 

Givet Amt Kobbertækker, som han haver takt det store Taarn 
med, saa og til Render og anden Bygning paa Kronborg: 

Kobber 33 SkiT 

Tin » _ 7L^ mi 

Blj 69J — 1 — » - 



Digitized by 



Google 



153 

Tavlekobber 139 Tavler 

Kraffuelspiger 250 St|: 

Lægtesøm 1,200 — 

Vragfing 10,000 — 

og Skiffersøm 4,400 — 

Hans Lyckow, Tømmermand: 

Egetømmer 350 Tyller 

Fyrretømmer 111 — 

Lægter 700 St|. 

Deler 193 Tyller 

Paaske, Tømmermand: 

Egetømmer 90^ Tylt 7 Træer 

Fyrretømmer ......... 46 — 2 — 

Deler 660 Tylt 

Jesper Snedker til Slottets Bygning: 

Vognskud 1,457 Si^ 

Norske Deler 415 Tylter 

Preussiske Deler 40 — 

^f Glarmesteren forbrugt paa Slottet: 

Fransk Glas 4 Kurve 

og Hessennglass 9 Woger 10 Sko. 

Ul mange nye Vinduer paa Slottet: 

Tin 15^ L^ 

og Bly 2J Sk^ 

ti] mange nye og gamle Vinduer paa Kronborg: 

Krambsøm 24,000 St|L 

og til Vinduer ban bavde gjort paa Kronborg 

Fernis 12 ^ 

Forbrugt til Malning: 

Linolie . . , 795 ^ 

Blyhvidt 859 ^ 

og endvidere givet Gert Fadder, Steenhugger, og Henrik Mars- 

bek til al bestryge nogen Astrag og Kakkelovne med 

Linolie 24 ^ 

Givet Mester Hans Dønniker: 

Cld 7 Sk^ 8 L^ 2 ^ 

Haar 4 — 2*« — 3 — 

og endvidere til Dønnikeværket 

Dennikesøm 266,400 St||. 



Digitized by 



Google 



154 

Oivet Poul Seiermager til Lod og til Seierv^rket paa Kronborg 

Bly .,..,, IV« Sk^ 4 li? 

og til det nye Seierværk gaa Kronborg 

grove Touge 140 Favne 

Af Vallentin Graver forbrugt i Graven for Kronborg: 

Deler 6 Tylter 

og til at slæbe store Steen med til Steenkisteme : 

groft Toug 86 Favne 

og Hammelreb . . 25*/« Par. 

Af Bans Vandmester forbrugt til den nye Vandkunst : 

Egetømmer 3 Tylter 

Fyrretømmer 1 — 

Pippenholt 810 St|. 

Deler 6 Tylter 

Vraglinger 350 St^ 

Endvidere afgaves i dette Aar til Kronborg : 

15 Læster tomme Tønder til Kalkballer 

60 Kalktruge 

til Hans Vandmester til Arbeidet ved den nye 

Vandkunst 62 Hjulbøre 

til Vallentin Graver til Brug i Graven . . . 196 do. 
og 1* s L^ Vox til to Alterlys y »som er kommen udi Kirken 
paa Kronborg.« 

Til Arbeiderne var i Aarets Løb udleveret 91 St|. Jern- 
skuffer og 4 Jerngre)>e. 

Gjentagne Gange omtales et langt Skuur, som Hans Ly* 
ckov Tømmermand gjorde over Skytset paa Kronborg. 

(Frederiksborg Amtsregnsk.). 

1583. 
' 19 Janr. Til Johan Tanbe om Byggeforetagender paa 
Slottet m. m.: 

W. G. T. Wiid, Effthersom vli nu aff vor Bygmester Antonio hafftae 
forfaritt, huorlethis thett sig baiAier ned bygBingen paa vort Slott Krone- 
borg, Saa haffue wli berett och wnderuist hannom, huisz 'wU paa same wor 
bygning wille ydermere hafftie forethagitt» Och tbett same thlg her med ^ille 
haflrue vforholdit, Attba ther epther kunde were fortbencktt med thett første 
vforszømmeiigen hoeaz forn« wor bygmester och i Andre' maade Same Ar- 
beidt ad befordre. Och Bede thig tfaerfbre ocb wille, Atthu for thett første 
lader Steenhuggerne forethage att hugge Sten thiU thend Brønd, som ekaU 
opsetUs wdi Borrig gaarden,.Och saa snartt Som same Brønd Ankommer, 



Digitized by 



Google 



155 

tom urij nu med thett første formode, Attu tha lader thend, lom thett frem føl- 
ger, vforsømmeiigeB foretbage same Brønd att Opaette, Saa Lbe kuude silden 
giøre thend Steen brønd ther Omkring, Ocbatthu forhører, hues thend, Som forn* 
Brønd fremfølger och opsetter, skall hafTue therfore, OfTuer huUz Airede therfore 
^dlaogder, Och Osz thett Ulbiuder, førend nogglttther alT forleggis, Och Atthu, 
epther same brønd bliflber ferdig, lader Pladsen giøre Bydelig Oeh Indnendlg med 
Sieene belegge, fipthersom wi| thllforo ther om BefsUlU halHie. Thistlg«« 
Bede vlj tbig och ville, Att thu foi«* wore Sleenhuggare ther neat lader fore- 
thagt och tillhugge Steen thill windue karme och thill Gauffuellene paa 
iheit basz, vdi huilckett \t ij haffae wor Egen verelsze , Samelethis Att tliu 
och lader giøre Fløye thill Thagvinduerne,Aflrhullckethe Andre blelT neder- 
thagen, Och med thett første thennom lader Opsette, Och Att thu tbe tho 
siore huggen Billeder, som skulle seltls Med Porten, Saa snartt the kunde 
bliilDe ferdige, lader med thett første Opsette. Wii Bede thig ochsaa, Atthu 
lader giøre Byddeligt och ferdigt bode paa kornhusz och Ruglollle, Att thett 
maaixrereAldeliis ferdigt, naar wlj thid komme, Och Atthu lader Wandkonsten 
[Diede bode wdj Brogerszltt och vdi Stegerszltt. Thett haffuor Osz Elskel. 
Christoffer Valckendorff wor mand, Baad och Benihemester Oaz thllbødett, 
AUhaDDoro siønis, Att tbømmermendenis Arbeldt skulle gaa langsom for sig, 
Och att haod therfore haffoer thallitt med Hans Lyckow, Att band Aithlid 
vilde holde xvi thømmermendt vid buer Steeokar, ocb thett dog icke skeed 
er, Tha Bede vil thig och ville, Attu hafTuer Indseende med, Att same Ar- 
beidt med Steenkar maa vforsøromeligen gaa for sig Och ther med saa for- 
boldis, Att AUhid bliffoer en xxx eller xl thømmermend eller flere paa 
^eenkarene, Och herudinden thin mueligste fliid beuiiszer, Att same Steen - 
kar maa thenne Vinther och med thett Alder første blifTue vdsat omkring 
vdmed SloUit som thett begyntt er. Eptbersom vor Bygmester haffuer haiTdt 
med sig en vdkastning paa for^« vort Slott Kroneborgs bygning, Tha baffue 
wij schreffuitt vort Naffn paa thend deell alf same Muster, som vij ther epther 
viUe haflue først forethagitt och bygdt, Bedendis thig och ville, Att thu strax 
paa foraarit, naar bygmesteren gott siunis, lader foretbage paa thend Mur 
epther thend Andeell Aff for«« vdkastning, hoilcken vij baffue med vor 
bandacbrlfit betbegnitt, Att Arbelde och opmure, Och AU thu vdi forraadt 
tbiU ihesz behoff lader samen føro Campestein thill Grundvold och Andett, 
ther thill vill behoff giøris, Tbermett mueligt er, Saa Att paa foraarit med 
same bygning maa haffues thcs Bedre och vforszømmeliger fremgang. Wii 
Bede thig ochsaa och ville, Atthu lader Snedkeren strax begynde att Ar- 
beide paa the Freisze paa thend Store Sall, Ther nest ochsaa att giøre the 
Skabe vdi thend gang, Eptbersom tbig selff vitterligt, Ocb same Skabe Atle 
Hige store och bølge, Samelethis Atthu och lader fora« vore Snedker giøre 
Btnefcer, kister, SkUTuer och Anden Deell, som aff tberis Hasdtuerck fornøden 
giøris, vdi Børnenens kammer Att forarbeidis, Ocb Attu aff Snedker Suen- 
oene, som nu ere, Aldellis Jngen lader forløffuis, Men heller flere ther thill 

ADtbftge. Att tberis Arbeldt kand gaa for sig. (stilles é.forspendte 

Vegne til Bygmesterens Diaposition) 
19 Jan. 1583. S. T. 



Digitized by 



Google 



156 

8 Febr., Koldinghaus. Johan Taube om, hvorledes det 
gaaer med Arbeidet paa Kronborg, om Steenkisterne snart ere 
udsatte, hvormange der endnu fattes og skulle hugges, om de 
Brystværn, som paa Kongens Postei ere gjorte af Træ, ere ind- 
vendig forfyidte og oplagte med Leer, om noget er foretaget at 
berede Borggaarden der paa Slottet med Steen at belægge, om 
nogen Sand til des Behov paa Gaarden er opført, er det 
endnu ikke skeet, da at lade det skee snarest muligt. Om den 
store Sal er færdig. S. T. 

1 1 Febr., Koldinghuus. Johan Taube, at Kongen har bestilt 
hos Hans Speigel 100 Læster Kalk til Bygningernes Behov paa 
Kronborg, Frederiksborg etc, — at han vil have Brønden paa 
Kronborg af Dutze Steen og ikke af den blaa Steen af Malmø 
Lehn, som Taube havde foreslaaet. Kongen forespørger om, 
hvorvidt det er med det store Taarn, om det er tækket fær- 
digt, eller hvorvidt man er dermed. S. T. 

12 Marts, Koldinghuus. Johan Taube om Fæstnings- 
værkerne ved Kronborg: 

W. G.T. Wiid, EffterBom tba Wnderdanlgst haffuer laditt Osz tilkiende 
giffae, hnorledls forhandlitt och fortbingitt er med Vallentin \on Spangen- 
berg Att skulle graffoe thill fundauientitt thill thend Ridder Postei ther paa 
wortt Slott Kroneborg ¥;dl saa maade, Att band same graff tbill for«« fun- 
dament skaU graffue wdi Lengden llj<31xxxx Alne, wdi Breden xiij Alne, I 
Grunden , som tbend bemellg gang skulle vere , Och silden offiier ald thi 
Alne bred Och wdi Dybitt, thersom Ridder Postei schaJl stande, Att skulle 
were wnder wandett balff flerde Alne Och bag wid Steen kistene halff SieUe 
Alne Dyb Wnder Wandett, Sameietbls till btrandpostei ochsaa iiij Alne Dyb, 
Och for »« Arbeldt Att lade grafltie och wandett att lade wdøsze Och att lade 
Bitt folck med iiurmesterne forhlelpe att legge thend wnderste Lag Steen wdi 
forn« Fundament, som thett sig bør, Aidt paa sin egen Omkostning och 
Arbeidt2 Løn, Och hannum for same Arbeldt att were thilsagdt vijc Dal- 
ler [Denne Taubes Accord bliver approberet af Kongen mod] .... 

Atthu med wor bygmester haffUer Jndszeende med, att same Arbeldt glørls 
thill gaffh«. S. T. 

25 Marts, Koldinghuus. Tolderne om at betale Hans 
Speigel 100 Dal. i Forskud paa den Kalk, han skulde kjebe. 
S. T. 

4 April, Haderslevhuus. Johan Taube bar ladet Kongen 
vide, at de mangle Steen til at belægge Borggaarden paa Kron- 
borg, og at Bygmesteren har sagt, at der Qndes saadan Steen 



Digitized by 



Google 



157 

i Ealliudborg Lehn. Kongen har skrevet desangaaende til 
flerman Juul ; der skal nu sendes en kyndig Mand til Kailund- 
borg at udsøge tjenlige Steen. Fragten skal betales af Tol- 
den. S. T. 

23 April. Bans Raadt, Guldsmed, et Par Sølvstager til Kron- 
borg Slotskirke. 

3 Mai. 100 Dal. at kjøbe Guld for til disse Stagers For- 
gyldning. 

8 Mai, Haderslevhuus. Johan Taube om at skynde paa den 
Numbergske Brøndmester , der er noget langsom. I Forening 
med ChristofTer Valkendorf og Tolderne at slutte Åccord med 
ham om, hvad han skulde have, hvad hans Svende. Om en 
Grøft, der skulde graves fra Møllehuset ud til Stranden, hvorfor 
Valentin Spangenberg fortinges 1,500 Dal., dog havde ban 
Intet at bestille med Grunden eller Fundamentet under Mølle- 
huset. S. T. * 

8 Mai, Haderslevhuus. Tolderne om efterhaanden at betale 
Valentin Spangenberg disse 1500 Dal. for den Grøft ved Hallore, 
hvor det nye Møllehuus skulde bygges, og ud til Stranden. S. T. 

28 Mai. 100 Dal. at kjøbe Guld for til at forgylde Sta- 
gerne til Kronborg Slotskirke. 

4 Juni. Anna Johan v. Gellers Efterleverske 150 Dal. for 
nogle Marmorsteen, som Anthonius Bygmester paa Kronborg 
afkjøbte hende til Bygningens Behov. 

17 Juni, Haderslevhuus. Johan Taube. Brøndmesteren har 
begjert, at hans Fortæring i Herberget, inden han fik Logement, 
maatte betales ham. Kongen giver Tolderne Ordre til at betale 
hans Regning. — Valentin Graver har forlangt for den Grund 
og Grav ved den nye Postei saa og imellem Vagthuset og Slottet 
4000 Dal., det synes Kongen for meget, der skal handles nær- 
mere med ham. S. T. 

20 Juni, Haderslevhuus. Christoffer Valkendorf om at 
betale, ved Factoren Jockin Thim i Hamborg, Grev Borkart af 
af Barby 69V9 Sk^ Tækkekobber, da Tolden ikke kunde und- 
være saamange Penge formedelst de daglige Udgifter. S. T. 

21 Juni, Haderslevhuus. Johan Taube om at optage blandt 
Knægtene paa Kronborg Hans v. Oldenborgi Alexander v. Wien, 
Merten v. Ferden, Georg v. Humburg, Junge Hans v. Olden- 
borg, Hans V. Halle og årent v. Bremen, da de nu vare saa 



Digitized by 



Google 



158 

gamle, at de ikke Isngere kunde viere blandt Kongens Dra- 
banter, dog ikke med lange Værger, men, ligeledes for deres 
Svagheds Skyld, med korte Værger. S. T. 

12 Juli. Arbeidsiøn . for et Par Sølvstager og en Guldkalk 
til Kronborg SloUkirke 300 Dal. Sølvet og Guldet lagde Kon- 
gen til. 

13 Juli. Ordre til Claus Skarmbech og Joachim Thirome, 
Kjøbmænd i Hamborg, at betale for Kongen til Grev Borcbart 
af Barbye det Tækkekobber, H. M. havde fåaet til Kronborg. 

24 Juli, Haderslevhuus. Christoffer Valkendorf om Render 
til Posten paa Kronborg at bestille fra Gullaod. S. T. 

25 Juli, Haderslevhuus. Tolderne om at betale Jochim 
Skaatte, Raadmand i Danzig, en Deel Planker, Kongen havde 
bestilt hos ham. S. T. 

2 August. Johan Taube om flere Bygnings Arbeider ved 
Kronborg og om Arbeidets Ophør, medens Sygdommen re- 
gerer, m. m.: 

W. G. T. Wild, Att iwlj naadlgst hainia fornammiU, hoiss tha om wor 
bygnings fremgang ther paa wort Slott Kronneborg baffner schreffuiu och 
ladeU Osz ivnderdanigst berette, Ocb som tbu Uier Eblandt tiUiende giflfber, 
Att wdi en grund, som J haffne forelhagitt att legge Aff tbend Strand mor, 
som skaU were paa Hlørnitt Erood Steen kisterne, er befunden nogle Spriog 
Aarer, som halhie gifAiit saa møgitt Wandt, Att mand for thend skjidt paa 
nogDo Dage ieke baflAier kufidt ArbeMe, Tba bamie ivii førtt Oss ther om 
Ull Betheoekinde, om samesledts icke skuUe were aaa Riig og sterck Waod 
Aar, Att tbend kunde tlU bereedis ocb vdi Befestning iodlagis, Saa tbeu 
kunde were tiJl forraadt, gaffn och forbedring paa Befestningen, Thi Bede vU 
thig och wille, Atthu med bygmesteren oeh Wandkonsteneren om thend ley- 
lighedt beraadslager oeh oflAierweyer, Oeh ther som thett er saa Rigt ocb 
feraktt wand spring, Att Uiett ttil fordeeU oeh firemtherff for Befeatniogen 
skie kand, Atthu tha forordner, Atl same Spring wdi Befestning Jndthagls, 
Och Ulbiuder Osz ther om Aid BeskeedL Efllher aU wii forfare, Att Uieod 
Siugdom ther wdi byen, bode eblandt Arbeidtz folekitt och Anden Folck 
samestedtx fast formerer och thager oihier bandt, Tha haflhie wii Att be- 
froehte, Att wlj ther Aff Endlich skuUe foraarsagit wor bygning att opstille 
och Arbeidtz folckUt att forløfftae, Och thett saa gierne med første som slidea 
wdl iengden och for sUde Att skuUe were Baadellgt, Saa hafllie wii dog 
ther Emod att betencke, Att thend grundt, Ull fora« Strand mur eller UUAo- 
den mur och Arbeidt samesledts er begyntt, Jcke end nu Aid lagdt er eller 
saa wiid kommen, Att Huisz, som lagdt och muritt er, lo skuUe aff Straod 
wand. Regen och wnedder wdi forstandende wtnther bilfftie forderffhitt, Saa 
ther eflther Jnthett ther paa bestendlgt kund muris, Och Aid Arbeidt, som 
Ull tbess ther med er skeedt, skulle bllinie forgleffllg, Thi Bede wU thig ocb 



Digitized by 



Google 



159 

ville, Atthtt forfarer hoesz Bygmestereo, Om hånd icke kand belegge 
æh forware theod mur och grundt, som er Airede lagdt och murit, AU 
thend koDde bllffue wskadt aff Strand Wand och Regn Wandt, Och ther som 
ihett saa skee kand, Atthu tha lader hannom thett giøre, Och silden for- 
lefftier Arbeidlz folckitt med thend Beskeedt och Portbingning, Att the, naar 
Slogdommen ophører, thennom egien Indstille, Dog Eflther thu scbrlfTaer, 
Att Brønden nu paa thett neste er ferdlg, Attha tha lader thend Aldellis fer- 
dig giøre, Ther som thett och icke kand skie, Att forne Mur, Efllher som 
thend nu er, kand bllffue forwarltt, Atthu tha glører thin yderste flild, 
Att same Mur och crund voldt maa med thett Alderførste, mueligt er, 
bliflbe saa vildt vdførtt, Att Stranden och Regen vand icke ther paa 
skolie giøre skade, Och naar thett er skeedt, tha Arbeldtz folckitt Por- 
iøffber, Att Siugdommen eblantt thend forsambling icke skulle mere wd- 
spredis och BekreflUgis. TViJ øre och naadigat tUfrldU, Atthu forløffuer 
Rubbertt Steenhugger Att drage, huort hannom Løster, med hans Selskab, 
dog med thend forordt, Att band skall sig egien Jndstille, naar siugdommen 
ophører, Och gbnre Osz ferdige thend Skorsteen, som band Osz LoflUlt 
baJTiier, med hula Andett, band haflber Att for Arbeide, her om vllt thu med 
Bygmesteren odi the Andre fornemmisi Handtnerckla Polck thale och be- 
raadslaa, huad ther vdinden bedet tiU giørenctts vorder, Och dog haffhier 
lodseende, Att vii vdi thett Arbeidt, som Alderede skiedt er, icke skulle thage 
skade och haffOe giortt forgiefflig Omkostning, Och om Aldthlngest vill Osz 
lejligheden med thenne Breffuiszere vor Dreng tilbage binde. Ther med etc. 
Actum Hadersleffbnsz 2 AngustI Anno 1&63. S. T. 

4 Augast. Christoffer Valkendorf om Branden : 
Wor synderlig gunst tilforn. Wy Halfoe naadiglst fornummit, huls j 
«ckrittae oeh wnderdanlgiat lade gifAie illkiende Om vor Bygning paa wort 
Sleu Kroneb^rg, Och hafftae -Ether for Ethers Indaeeode och befordring ther 
vdioden oaadiglat Bethackitt, Och som J lade formelde, Att Brønden om 
oogle faa dage ther eflther skulle blifftie Aldellis ferdige, Erindrendis, Att 
vij therfore ville vere fortencktt, huorledia WIj om thend Nørrenberglsche 
Nester viile hailte forordriilt, Enthen hannom ther skulle glifoia hans Aff- 
Bkeedt, Eller oeh hUd Omier tlll Obs beekeedis, Tha haffue WIj tUschrefltoltt 
Ou Elsk« Johan Thaube vor Mand, thlennere oeh- Embitimand paa voit 
Slott Kroneborg, Att naar Brønden er med Alle forferdigett, band tha med 
wor Tholdere skall Aff^egne med for^« Mestere, hannom ther efflher Aff- 
bethalle Och giffoe sin Affskeedt. Dog, eflther Att thett vill vere fornøden, 
Att paa noggen thlld holdis En ther boesz , som kunde hlelpe och Egien 
forferdige, huls noggen Mangell och brøst sig kunde tildrage paa for^ 
Brradverck, Tha haffbe vy forn* lohan Thaube tilschrefltiitt. Alt skulle 
bandle med En aff tuft^ Nørrenberglsche Mesters Suenue, hnlieken som er 
good therfore. Eller och med Bygmesteren, Murmesteren, Steenhuggeme 
Eller Andett Arbeldtz folck, som Aldrede vdj BestilllDge ere. Om nogen 
Eblantt thennom er, som vill sig thett ofltierthage, Att the bliffUe vdJ Bestll- 
liog och fhiennlste, Att haffbe varethegt paa forn« Brøndverck, Bedendis Ether 
och beglare, AttJ vUle befordre, Att Eflther same vor Naadlgfst Wllge och 



Digitized by 



Google 



160 

BefalliDg ther wdinden forordnis. Effther som j och wnderdanigst er begie- 
rendis, Att wij wille vere thiilfridU, Attj om En Monidtz thiid for Sctj 
Michels Dag motte komme hiid offtier till Osz om Attskillige BesUllinge Att 
thale med Osz, Tlia ville wy Etber naadigist icke forholde, Att wij icke 
Aldene er io well tilfcidtz, Attj komme till Osz, Men Bede och Begiere theU 
Aff Ether, Attj Ull tbend Uld, j seiff forestiller, wiile were hoesz Osi, Och 
skulle were Osz gandtz welkommen, Och j haffue ether her EfTlher Att Bette, 
Befaliendis etc. . 

Aclum Hader^zleffhusz iiii Aagastj Aar etc. 1583. S. T 

4 August, Haderslevhuus. Til Johan Taube om i For- 
ening med Tolderne at gjøre Afiregning med Brøndmesteren etc. 
S. T. 

18 August, Haderslevhuus. Johan Taube om at bestille hos 
Steenhuggerne , at de hugger og færdiggjøre de Steen til de 
Porte , som skulle gjøres paa begge Sider op til Volden der 
for vort Slot Kronborg. S. T* 

2 Decbr. , Silkeborg. Johan Taube. Kongen svarer paa 
hans Forespørgsel, at Tømmermændene ikke skulle afske- 
diges i de korte Dage, men vedblive at hugge paa de Pæle, 
der skulle sættes for Steenkisterne, og nedstøde dem. En 
Kobbertækker er kommen fra Hamborg, han akal arbeide paa 
det vestre Buus, over den lille Sal, — den anden Kobber- 
tækker arbeider paa det andet Buus, over den store Sal. Saa- 
længe der er Kobber nok, beholdes begge, i modsat Fald af- 
skediges den fra Hamborg, dog venter Kongen, at Kobber skal 
ankomme fra Hamborg, hvortil det var ankommet flra Grev Bo- 
ckardt, sendt til Ltibeck og derfra hentes af Skibe til Helsingør. 

Degnen paa Kronborg (Præsten er død, de 4 Sangere af- 
skedigede) skal vedblive at vare paa Mesaeklsder og andet Tøi 
i Kirken. S. T. 

2 Decb. Der bliver gjort endeel KJøkkentøi, saa at Kon- 
gen ei behøver at transportere det med sig, naar han reiser 
fra Kjøbenhavn til Kronborg eller omvendt. S, T. 

1584. 

Fra Kjøbenhavns Teglgaard leveret 161,400 Skr. Muur- 
steen til Kronborg Slots Bygning. De kjørtes til Bremerholm 
(316 Læs) og sendtes derfra tilskibs. Beløbet godtgjordes Kæm- 
neren. 

17 Janr. Johan Taube at fortinge om Nedbrydning af det 



Digitized by 



Google 



161 

Haus, hTori Kongen havde sit Værelse, om Steenkisters Udsæt* 
niog og Betaling til Mikkel Malers Enke : 

W. 6. T. Wlj hainie forfaritt, hoorledis tba med wore Tholdere ther 
vrdi byen kaflUe fortbingUt med fire Maremester Om theit hasi tber paa 
wort SloU Krone borg, wdi builckUt -wij hafftie wor wereUze, Same hnszis 
mur Joden och wden till alt Affbryde, Saa tbett kand tber efftber med hug- 
gen Steen formnris, Eftlber som the Andre ere, med mere Arbeidt, som 
Thend schriffliich forthcgnelsze , thn Osz tilskicker om same forthiogning, 
ydermere Jndholder och ^duiszer, Och bafl^e wlj Osz fornoForthingningnaa- 
digst ladett welbefaide, Bedendis tbig therfore och ville, Atthu fordrer ther 
paa, Att same Murmester, med thett første skie kand, same Arbeidt fore- 
tha^e Och thett framskynder saa raøgitt, mueligt er, Att maa gaa for sig. 
Belangendis thend handell, som tha j lige maade giortt haffuer med Casper 
Themmermand Om fire Steen kister att hugge och wdsette yfåen for the 
Andre, Oeh therfore att skulle hafhie for huer y^ Daller, Tha ere wlj om 
same handell och forthingning icke wbeneigitt. Dog Bede wlj och ivllle, Attho 
tilforn tilbluder Osz paa huad stedt, same iilj Steenkister skulle vdsettis. 
Silden ^le Wij Osz ther om wiidere Erklere. Som thu Och underdanigst 
Osz ttlskicker En Register, paa huisz Affgangen Mlchell Malier skall baffhe ' 
Mallitt och for Arbeidett ther paa \vort Slott Kroneborg, Giffuendis tilkiende, 
Att hans EflElherlefftierske skall Anholde om Betaliiog for same Arbeidt, Tha, 
ESlherdl AU thett sig beløber till En themmelig Summa pendinge , Och wij 
icke knnde nochsomWiide Leyllgheden om same Arbeidt, ^ør End wlj thett 
sebett balhie, Wille wij, Att hindis bethalling skall bestaa, till wii komme 
ttiiid olhier och om same Arbeide Nerwerendis kunde forfare .... 

Actnm Rye 17 Januarij>nno 84. S. T. 

31 Janr. Mester Antonius, Bygmester, om Loftet i Dron- 

Dlngens Gemak: 

Frederich. 

W. G. T. WiSd, Eflther som wij med thig haffue forafTskeeditt , huor- 
ledis wij wiile hailte giortt, forandritt och for Ordnitt hogborne Førstindis, 
wor Kiere høstruis, Gemack ther paa wort Slott Kronneborg, Och> wii for- 
glempt haffue ther wdinden thig Att formelde, Att wy wiile haiTue Lofllit 
▼di same Gemack omgiortt och thend Dønnicken ther samestedtz AfTskaf- 
fett Och wdi thett att lade same gemack pernele wnder Lofllltt, saa som 
▼or egne Gemack er, Tha Bede wij thig och wille, Atthu Retter thig ther 
efilber Och a£f sane gemack Att wdtbage the Dønnlckett Bielcker, LoiTte 
ocb Deeller Och wdi thett stedt Andre Lader Jndlegge» som tiU slig Per- 
neleo knnde were Bequem. 

Actnm Skanderborg thend 31 Januarij An« 1584. S. T 

31 Janr., Skanderborg. Johan Taube spørges, om det 
Cvehr, der var den 30 Janr., har gjort nogen Skade paa Steen- 
Msteme, der vare satte for Slottet, eller i nogen andre Maader; 
ligeledes spørger Kongen, om Muurmestrene have begyndt at 

Dtt«ke Sainliiig«r. T. 11 

Digitized by CjOOQIC 



162 

bryde paa Muren, hvor de bugne Steen skulle indmures, og 
hvorvidt de ere komne dermed. S. T. 

11 Febr«, Aakjer. Johan Taube skriver til Kongen, om 
der maa bestilles til Kronborg Bygning et Par Tusind Læster 
Kalk. Kongen har skrevet til Jacob Seefeld om at skaffe saa 
meget som muligt. Ligeledes skrives der til Arild Uggentp 
om i sit Lehn (Helsingborg) at lade bore og udhugge af den 
Skaanske Steen til Bygningen paa Kronborg og ferre det til Lade- 
8tedet,hvorfira det kunde hentes. Fremdeles om c. 2000 Hjul- 
børe at lade gjøre, som da ligeledes derfra kunde hentes. S. T. 

5 Marts. Johan Taube om Indlægning af nye Bjelker i det 
Huus, hvori Kongen havde sit Værelse: 

W. G. T. Wiid, att wij haffue aff thin schrifltielse saa och aff wor 
Bygmester Anthoni berettning forfaridt, haorledis att the BieUcker, som ere 
y/å\ theii husx, vii haffue wor werellsze vdi paa wortt Slott Kroneborg, be- 
findis att nere vdi endene, som vdi Muren er Jndlagdt, paa thett neste for^ 
rodnitt, saa att tbe endelig uiU aflflhagis, och andre ny blelcker vdi Uiett 
sted Jndleggis, och att for thend skyUd wiU fornøden giøris, att aid thend 
paneliuerck, som er vdi wor gemack, will nederthagis, Och haffue wij ther 
paa giffoit for^« wor Bygmester vnderrettning och befaUing, huorledis wij 
ther medt wiUe hafltae forordn idt, Saa thn aff hannm thett forfare kand. 
Bedendis thig therfore och wiUe, attu samme bygning mett yderste fliidt be- 
fordrer, och, huis som nedthagis schall, panelwerck eUer andett, Attu theron 
befaller thenum ther mett forsinnlich alt handle, Att saa møgit, mue ligt nere, 
kunde bliffue beholden och vskamferit, att thett siden mett this ringer om- 
kostning kunde egen brugis, hielpis, opsettis .... 

Wambdrop thendt 5 MartU 1584. S. T. 

1 April, Haderslevhuus. 10 Fade Viin indlægges i Kjel- 
deme paa Kronborg. S. T. 

5 April, Haderslevhuus. Der er bestilt Tømmer og Bjelker 
til det Huus paa Slottet Kronborg. S. T. . 

6 April, Haderslevhuus. Gert Rantzov faaer Bestillings- og 
Forlehningsbrev paa Kronborg. S. T. 

7 April. Brev til Bygmesteren paa Kronborg, i hvilket 
Kongen yttrer sin Misfomøielse med flere Sager, m. m.: 

Frederich. 
W. G. T. Wiid, att wii forfare Aff Osz Eiskel. Niells Kaas thili 
Tbaarnpgaard , wor Gantieller, och Christoffer Vallokendorff thill Glo- 
rup, wor Renthemester, theris vnderdanigst vnderrettning , Huorledis at- 
thu Schall haffue ladet nederlage mesten parten muren paa thed hus, 
som ther paa nu Arbeidis paa wortt Slott Kroneborg , Tha haffaer 
thed ingenlunde weritt wor mening och willge, Att samme hus schuUe i saa 

Digitized by LjOOQ IC 



163 

maade nedbrydis, men AU aff muren paa samme Hos vdtagis saa møgit, 
som liDgist schie kunde, thill thend buggen Steen Tdi thet sted Tdi samme 
has Att formure, Saa oeh Allthingtst thermett ther beden bearbedis, Att 
thett mett tbett forderligst kunde bllffue fulldgiortt oeh forfærdigit, och icke 
att muren mesten mett Alle scbulle nedertbagis, som nu aff thig fortbagit 
och seheedt er, Ocb kunde formercke tbett aff tbig i saa maade giortt och 
drefftaitt er, Atthu thermett arbeidit will ferieuger och forhalle, Attbu kunde 
bekomme thes flere pendinge. Wii komme och vdi forfaring, Atthu vnder- 
tbiiden en eller tho gantie dage schall bllffue ther neder vdi byen och icke 
opkomme Att hafftie tbillslun mett bygningen ocb Arbeidtx folckit, Huotr 
offoer wij uell kunde thillthencke samme wor bygning icke allene icke thil- 
borlig aff thig befordris, men och fast i alle maade att søgls ther vdi for- 
balliog. Och therfore thig her mett "wille bafftie Aduarit och AUffuorligen 
foreholdit, Atthu endellgen er fortheocket vdi fora« wor bygning Saa att be- 
fordre och fremsette, Att thett hus, som nu arbeidis paa, Saa uell i^om An- 
den bygning ther sammestedtz endeligen mett alld vdi thenne Sommer wist 
maabliffue forferdlgit, Saa framptt thett icke skier, wille wii hafltie thett en 
deel! thin forsiømmelsie och en deell thin forsettlig forhalling tbiUmellitt, 
Ocb tho tba nist therfore schall haffue tbig wor wnaade att foruenthe Och 
beflDde(r), Att wj tberofnier ingen behag hafltie, buorfor thu thig ther med 
willde lade were saa anliggende, som thig wor naade eller wnaade kerer. 
Ephter wi och forfare, att thend buggen Steen och anden Steen och Brud 
all thend gamble affbrotte Postey schall end nu were liggendis vdi graffben, 
Tha bede wi thig och uille, Atthu samme Steen och grud mett tett første 
lader opthage och affiøre aff graffuen, før end wandit blifltier Støre, Samme- 
ledis Attu oeh lader afføre, buls som aff samroe Steen och grud er liggen- 
dis paa wolden, Saa ther, inden wij komme thid offuer, mett Alltbingist maa 
bllffue ryddelig. Ther met schier wor AUffuorlig uilge och befalling, och 
tho tig her ephter haffner Att rette. 

Schreffuit paa wortt Slott Haderszleffhusz thend 7 dag Aprills 1584. S. T. 

17 April, Haderslevhuus. Kongen forhører sig hos Gert 
Raotzov om, hvorledes det gaaer med Bygningen paa Kronborg, 
Posten etc. S. T. 

25 Mai, Skanderborg. Gert Rantzov om, at Hertug Ul- 
riks Kammer, der nu er færdigt, skal overdrages med det røde 
Uæde, der tilforn var i Kongens og Dronningens Kammer, var 
der ikke nok, maatte han udtage det andetsteds. 

Der medfulgte Brev til Hans Spegel om at kjøbe Kalk. 
S. T. 

11 Juli. Brev til Kjøbstsdeme om Muurmestere at sende 
lil Kronborg : 

Tbisie Efllersehreffne Uøpsteder flnge breflTue om nogen Muremestere 
Adt skuUe forsrade thill Kroneborg. Vt seqnitur. 

11^ 



Digitized by 



Google 



164 

Sielland: Juttland: 

Kiøpnehaffn Rllbe 

Kløge Kolding 

Boftkilide Horszens 

Kaltundborg Aarhosz 

Slageilsze Randers 

Nestnidt. Olborg 

S kone: Wliborg. 

Mallmøe Fyen: 

Landtzkrone Otthensze 

Lundt Nyborg 

Simmers zhaifn Assens 

Ydstedt Medellfar 

Wee Suinborg. 

HeJlsingborg. Stege. 

Lolland octi Falster: 

Nykiøping 

Stnbbekløping 

Nagskouff. 

Frederich etc. 

Wor gnnst thlllforn. Wiider, e£flher som WiJ hafFae vnderhender thenne 
bygninge her paa worit Slott Kroneborg, halleken wiJ gierne nu medt thedt 
første willde forferdiget och falddrefltieD, Och wij thill thesz behoif behøffbe 
nogne flere Mure Mestere och Murkarlle, Tha bede WIJ Ether och wille, Attj 
strax, Ansehen dis thette -wortt BrefT, Porschaffer hiid wfortøfltidt alle the 
Maremestere och raurkaiile, som flndis ther vdj Ethers Bye, aldelis iogen 
▼ndertagen, Saa adl the Jligen ^den ald forsømmellsie eller Tndtskyldinge 
Dag och Natt wspardt kunde thiid fremkomme paa for&« forehafftiende byg- 
ninge her sammestedtz adl tilthiellpe ad Arbeide och thend forf erdige, Wij 
uille lade giifue thennem thilbørlige Arbeidtzløn, Eflter som thett sig bør, 
Och AtfJ medglffkier thennom, som j ^di saa maade fremsender, ethers 
schriffuellsze thiil wor Leensmand her paa Slottidt, Osz Elsk« Gerti Randt- 
zow, -wor Mand och thiennere, ther Tdj formeldendis huer wiidt sit naSb. 
Ther medt skier wor Alfftiorlige ulige och befallinge, thj lader thedt ingen- 
lunde. 

Schrefhiidt paa wortt Slott Kroneborg thend xj Jnllij Aar etc. Mdlxxxiiu. 

S. T. 
26 Juli, Frederiksborg. Gert Rantzov om at handle med 
SteeDhuggerne om den Steen at hugge, eom behov vil gjøres 
til det store Taarn, der som Kongen vil have sit Dreer 
Kammer og aoden Værelse. Kan han blive enig med dem 
om en Betaling af 1600 Dal., da kan han slutte Accord 
og lade Arbeidet gjøre. Ligeledes anmodes han om af Tolden 
at lade betale det Værk til Vandet at udføre af Gravene, 
imidlertid den Bygning paa den Postei, som endnu arbeides 



Digitized by LjOOQ IC 



165 

paa, haver været udi Bygning, efter den derom sluttede Accord. 
S. T. 

28 Juli, Frederiksborg. Gert Rantzov om at lade Henrik 
Kleinsmed gjøre Jernbaand til de store Viinfade liggendes udi 
Kjelderen paa Kronborg, ligeledes da der tii det Buus, som nu 
opføres, behøves en Deel Sraedearbeide til Vinduer, Døre, 
Hængsel, Laase etc. , at accordere med ham, for at faae det 
saa billigt, muligt er. Henrik Kleinsmed havde forlangt samme 
Betaling, som for lignende Årbeide til de andre Bygninger var 
givet ham, men som Kongen synes nu at være noget for meget. 
S. T. 

28 Juli, Frederiksborg. Lydloff Petersen, Bøsseskytte paa 
Kronborg, faaer aarlig 40 gamle Dal. for at sørge for Vedlige- 
holdelse og Reparation af alle Lysekroner, Lysestager, Brand- 
jern etc., som er paa Kronborg, saavel i Salen som andetsteds. 
Nyt Arbeide skulde derinpod betales ham særskilt. S. R. 

29 Juli, Frederiksborg. Tolderne om at betale Kleinsmed 
Niclas Herman, der havde haft Bestilling paa et Jerngitter om 
Posten paa Kronborg, hvilken Bestillmg senere var tilbagetaget, 
hvad han siger imidlertid, at han allerede havde udført af be- 
meldte Gitter S. T. 

23 August, Kollekolle. Gjertrud Hans Rossenous fik Brev 
om 6 å 8 Sk^ Kobber at kjøbe og sende til Helsingør til 
Kronborg Bygnings Behov. S. T. 

29 August. Søren Christensen, Stadskæmner i Kjbh., 100 
Dal. paa Regnskab for Munrsteen, der vare leverede fra Kbhvns 
Byes Teglgaard til Bygningen paa Kronborg. Den 18 Septbr. 
ligeledes 200 Dal. 

30 August, Frederiksborg. Lauge Beck om, da Kongen 
havde tilskrevet Christoffer Valkendorf om at sende saa mange 
Muursteen, muligt er, til Kronborg, men det kan hændes, at 
Vind og Veir forhindrer Tilførslen søverts, da at være for- 
beredt paa at lade Kongens og Kronens Tjenere til Roeskilde- 
gaard, som boe nærmest Kbhvn., hjælpe med hver at bringe 
eet Læs Steen til Kronborg. S. T. 

30 August, Frederiksborg. Tolderne om, da Jørgen Lau* 
benwolff, der havde gjort det Kobberværk til Posten paa Kron- 
borg, fordrede hos Kongen en Summa Penge, han endnu havde 



Digitized by 



Google 



166 

tilgode, at undersøge nøie denne Sag, og, hvis hans Fordring er 
n^tig, at betale den af Tolden. S. T. 

8 Octbr. Christoffer Valkendorf om en Kumme til Posten. 

Fredericb. 

W. s. G. T. Wlider, att wij tUsUcke eUier her hoes en Skabelun aff 
en Kompt, w^ ttill eo post wille ba£Etae giort, Bedendift echer och naadigel 
begere, AUl forschaffe wor bosxeatøber, Mester Gert, saa megin mesziog, aom 
band tber till behøffaer, och haDDum tilsiger, haod ther epther mett theU 
første forethager, thersom band ellers kaod, samme Kompt paa theU 
KonsUigst att giøre vdi form och lenge, som thette fortegnit er. Fra thett 
graat er aostregen, hullchlt| schall were Steeoe werek, och siden op oeb 
gantz vd saa megit, som er met gald faruit, och thett paa the wandhuller 
och poster och anden form och maner vdi alle maade, som bemelthe Skabe- 
lun vduiszer, och wille hoes hannom befordre, hånd thett mett thett for- 
derligt och mueligt, som schie Kand, forferdiger. Ther mett etc. 
Actum Kroneborg thend 8 Octobris Aar 1584. S. T. 

16 Octbr. »Dro leg tyl kronbor igent, samme dach for- 
tyncbget ieg met bQchmesster dette hcTbs for 6 tussen daller.« 

(Fr. 2 Almanak.) 

Portingningen med Bygmester v« Oberg lyder saaledes: 
Wii Frederich thennd Andenn etc. Giøre Alle \vitterllgtt. Att wii nu 
Naadlgst hafltae giordtt thenne Epther«^« forthingning och Afllikled mett wor 
Bygmester Osz Elski. Anthonnls von Oberg Om, hues Som End nu Resier, 
huad hanns Handtuerck Belangendls, att sknlle forarbeydis, Enthenn Dønoi- 
ckis Eller muris Eller Anderledis giøris her paa vortt Slott Kronneborg 
Och paa Woidenn och Posteyeen her Sammestedts, Saa att hånd først ocb 
mett thett fordeligste skall fuldferdige giøre Aidt, hues som End nu fattis 
paa thett Husz, som nu Arbeidis paa, Enthenn Att mure Eller Dønnicke, 
Jndenn husze Eiler wdenn husze, Jnthett wnderthagitt. The Thue Thornn 
paa huer Ende aff samme husz mett Thrapper, Skorstenne och gauffler. 
Begge Wectergange om forn« Husz mett Klinckertt och Seementt, Tbisiligisu 
ochsaa Huad som Er att flore paa for^« Husz, bode viA\ kamrene och paa 
lofRhed, Huor som att floris behoff giøris. Elier och huad som skall Steen- 
leggis, Oc huad anditt ther er, were Eller forfalde kannd. Som paa Eller till 
samme Husz att skulle muris, Eller dønnickis. Eller J Andre m'aaae forar- 
beidis, Thett mett yderste thro och flid aU skulle] aldellis forferdige. Sanune- 
ledis ochsaa att skulle ferdig giøre aldthingist och paa AUe steder frauQ 
thend første Portt aff och Emellum the fire porihe. Ligesom wil thett selff 
iville haffne, Saa och ydl thennd Store Rundeelle, nu Er byggeU, Thennd 
vnderste deel lade Anuerppe och huid giøre Och thend Øffuerste deell Den- 
nicke och tillfly paa the bedste maade. Jtem Ett lidlit Wagtthusz att op- 
sette wed the fire Porthe lige som thett anditt, ther Allerede staar, Ther 
nest ochsaa att skulle legge- thend ganske Posteye mett Sement och Klin- 
ckertt Saa well som och Woldmurenn offuer Alle huelinngernne , hvor Be- 



Digitized by 



Google 



167 

hoS giørifl, Saa att tbe Ere oeh bliffue well foruarede. Oohaaa thett Lyst- 
busj aU skulle opaette paa thend Nye Posteye ligesom thend paa Strand 
PosUeon, Jtem och att sknlle giøre En Rende Aff god sterck Muer, Som 
Wanditt kannd haffue sinn wdflod Åff. Sammeledis aUt BrysH^'ernilt att 
skulle opsatte och fuldferdig giøre lige som thend, ther Er Allerede opsatt 
och ferdig. Thernest ochaaa att skalle giøre vor gang fuld vdferdig med 
theond Porthall paa Posteieun Och uror himmelig ganng Att skalle J lige 
maade, hues ther paa End nu fattis, Huelffue, paa bedste maade Dønnicke 
Och offuer Altt Røddelig och fuldfærdig giøre, Saa och ther, som mand 
gaar først vd alf samme Himmelig gang, Att skulle legge mett Klinckertt 
och Seementt Jndtill Stackecht. Jtem Och Alle Skillerum J begge HuelfF- 
DiDger att skulle ferdige giøre, Skall hannd och Aid thennd Brøstwernn 
vdenu for Slotted frann thennd store steenn och Jnd till gangenn ferdig 
giøre, Och huad mere vdi thennd Nye bygning behoff Er att giøris Och Jcke 
£r ber wdi formelditt, Skall forn^ Anthonius Dog I lige maade forarbeide 
och forferdlge, Och haffuer band wnderdanigst loffuitt,. tillsagtt och siig for- 
plichthett Aidt samme Arbeid Aldelis paa Egne omkostninge, baade mett 
Moremestere, Steenhuggere, Som behoff giøris hosz Muremesterne att holdis, 
lUm Dønnickere, PlidUfolck mett Plidtzfougitt, Plidtzfolcka Skriffuere Eller 
Aodin Folck, som hånd ther till skall och viU bruge, med største flid och 
¥iDdfllLibeUghett och paa Allerbedste maade att ville och skulle Indenn Scti 
HaoDS Dag nu først kommendis vdi thett Allersenniste Saa forferdige, Att 
thett alf Andre forfarne byggemester Eller Huremestere, Som ther till kunde 
komme Eller bliffue fordritt, kand kiendis for gott och bestendigtt Arbeide, 
Eplhersom hånd vill Andtauare och stande ther fore till Rette, Om hanns 
brøst befindis. Hues Steenn och^kalck, band behoff haffuer till samme Ar- 
btide, skall hannd selff her for slottid lade anname, Menn hues leer och 
Saand belannger, som ther till kand behøfftis, thed ville vii lade hauum 
opføre paa vollen. For aldt for^« Arbeide paa Egne Omkostninge, Epther 
som fornit staar, att giøre och forferdige haflUe vii beuilgitt, Lofftiit och 
tillsagtt Och nu mett thette vortt obne Breff Beuilge, louffe och tillsige Att 
ville Naadigat giffue och fornøyge forne Anthonius von Oberg offher altt 
och Ydi Enn Summa Sex Thusind Daller, Enn Ehero kledning och Monnits 
peodinge paa sin personn, saa som hannd till thess hafltt haffUer, Emedenn 
samme Arbeide paastaar, Och ville vii aff forM Summa pendinge, Epther 
Haodeon som samme Arbeid] haffuer fremgang, Och naar Arbeiditt offuer altt 
besteodiglig gjordtt och forferdigitt Er, Tha, hues ther aff tlli thend thld 
kaoQd hanum Restere, Aff vor Thold her sammestedta Naadigat lade hanum 
forlegge, fornøyge och Aflbethalle, Att vil thett saa mett forn« vor bygme- 
ster forthingilt, forhandlitt, Naadigst beuilgitt och foraffskieditt haffue. Thesz 
till Windisibyrd hafltie vii laditt Thrøcke vort signett paa thette vortt 
Breff. 

Actum Kroneborg 16 Octobris Aar mdlxxxiiij. S. R. 

25 Octbr.y Kronborg. Peder Echer, Hofskrædder, aarligen 
at forfærdige en Klædning for Vagtmesteren og Profossen paa 
Kronborg ligesom de, Drabanterne pleie at bekomme. R. 



Digitized by 



Google 



168 

28 Octbr., Kronborg. Lauritz Nieisen ansftttes som Degn 
og Kirketjener paa Slottet Kronborg. 8 gamle Daler, 10 Al. 
Engelsk og Foerdug til Klædning, 5 AI. Sardug, 5 AI. Lærred 
og 4 Daler til Kostpenge (maanedlig). S. R. 

27 Novbr., Frederikfiborg. Gert Rantzov om en Vandki- 
ger, der sendes til barn for at kunne lægge Ren4eme, og som 
muligen kunde blive der for at have stadigt Tilsyn dermed. 
Gert Rantzov skal accordere med ham derom og lade Kongen 
det vide, at hans Bestillings Brev da kan blive udfærdiget. 
S. T. 

1 Decbr. Fortingning med Peter v. BrøOell om Steenhug- 
gerarbeide til Kronborg: 

Wii Fr. 2. Giøre Alle witterligt, AU, Eptbersom wij du wed Osi Elskel. 
GierU Randtzow, wor mand, tiilenner och Embitzmand paa vorU SloU 
Kronneborg, haffuer laditt handle och forthlnge meU thenne Breffuiszer 
PeUer von Broszell, Steenhugger, paa hans Egenn omkostninge och wnder- 
holdlng att skulle forethage, hugge och forferdige Eptbern^ Arbeid yfå\ 
Steenn Ull Bygningen paa for^« worU SloU Kronneborg, Som Er først En 
Skorsteenn aff huggenn Steenn OfTuen OlTuer Hogbornne FørsUndis wor kiere 
^bustruls Kaminer, Som Herthug Jndeuns aff Meckelborgs Gemach skall werre; 
Noch Femb Skorstenne, Som skulle forferdigis och leggis meU Berger steenn 
och lister omkring; End. alle the wyndue vdi wor WlndeUthrappe Och wdi 
thett Runde Thornn op iiU Hogbrn« wor kiere hustruis gemach mett hug- 
gen Steen Att Jndlegge och ferdig giøris; Uem Hues Uster och Piller, som 
fattis paa huszitt Jndenn Ull gaardenn, skall ferdig giøris bode offuen och 
Nedenn meU Anditt, hues Iher paa fattis; Jtem Enn KieUerhals att ferdig 
giøre mett thrappenn wdi Smørkiellerenn wnder Gallrindenn; Jtem Thre 
Skorstenne att ferdige giøre mett huggenn steenn, Thend Enne wdi Hogbrne 
wor kiere hustrues Kammer, Thennd Anden wdi Skriffuerstuffuen och thend 
Ihredie wdi Fadebursz stuffuen att forhøyge op Egiennum thagitt meU hug- 
gennsteenn; End the mursten, som fatUs wnder Rendenn vdl Wechter- 
gangen paa pladtzen tUl Borgegaardenn; Jtem En Skiermschiltt offuer husz- 
pUierenn paa wor Trappe; Jtem En dør gerichtt Jndenn och wden Rent mett 
huggen steenn lige saa giordtt. Som thett Andit, tber staar hosz thett store 
Thorn, som mand gaar til! wechtergangenn; Jtem att hugge och ferdig 
giøre Saa mange astrag, som Endnu bebøffuis att giøre wdenn for wortt 
och Hogbr^® wor Kiere hustruis Cammer; Jtem saa mange Astrag, som be- 
hoff giøris vdi wortt Kiøckenn paa theU store worU Thorn; Jtem wdi 
brøggers och Bagers och Att forhugge saa mange Astrag och att 
legge, som ther behoff giøris; Jtem Selff att holde the Thuo Steen- 
huggere , som Bryder steenn offuer J Steeograffuenn ; End skaU thuende 
smaa gauffle giøris paa wortt Thorn mett Listernne wnder; Noch Ett Lyst- 
huss paa thend nye Ridder Postie mett En Skorsteeon vdt, Reentt huggenn 
baade Jndenn och wdenn mett thed munøter^ som paa thend Andenii Rnod- 



Digitized by 



Google 



169 

de«li aUar, oeh guUitt mett hnggitt astrag Jige wnder theU muDster, som 

thetl Andått hnas bode Jodenn och wdenn; End eti wachtthuaz Alt giøre, 

aott akaU staa thuertt oifoer theU AndUt» som ferdigt er giordtt, Och were 

vnder theod same maade och skick, som thed Annditt; Jtem Aid Steeno att 

iiUhiigge, som tåil Brøstuertz behoff gioris ottatr altt paa thennd Nye Rand- 

deil firann thett sted, som BrystuerDitt nu Slipper Och till som thett wed- 

thager, Tdl Alle maade Epthersom theod Anden brystoern Er; Saa oeh 

theond brystoernn paa thend vor forborgene gang paa bode sider Jnd tiil 

ihend gambell mett sinne lister och foldferdigbett; End Brystuernn att for* 

ferdige paa thend siide wiid thend store steenn Jndtill thend lille Rund- 

deell, Epther som thend beseglitt och wnderskrefl^« Seddel! , hånd ther om 

fran sig gilltiitt haffkier. formelder och vduisier, ~ Tha hafftie vil naadigst 

loffiiitt och tillsagtt oeh nu mett thette wortt obne breff loffue och tillsige 

for samme Arbeyde UH gode Reedealt wille lade giiltte och fornøygehanum 

Thno Thasiing gamble daller, Hullcke levore Tboliere wdl vor Kiøpsted 

BeJzsingMr paa wore wegne skulle hanum AflT ThoUenn samestedtz, Epther 

baodeon och som hanns NottorfRt fordrer och Arbeyditt haiftier fremgang, for- 

Døyge; Och Epther wii mett En Anden, vor Steenhuggere Hermand, haffuerJ 

lige maade forthiogitt Ett Anseentllig Arbeide, Tba wille vii thenum huer 

Saa well for«« Petter von Broszel Som forne Hermand balAie AllfTuorlig fore- 

holditt och strengeligen forbøditt, att the Joke skulle locke arbeitz folcked 

fra huer Andre Enthenn himmelig Elier obenbarlig, paa thett wortt Arbeid 

Jcke skulle bliffue forsommitt. Eller och the thett tlll wndskylling skulle 

faaffiK att foroedde, Om thett for theris forsommelsze ofTuer Rette thid for« 

holdis Och for andenn vbeleylighett ther offuer Jndfalde kunde, Saa frambti 

thett bespørgis och nøygachtig beuiszis Kannd, Tha skaU thend, thett giør, 

haffkie sig wor høygiste Wnaade och straff ther fore att formode Och Offuer 

theUe miste sinn Bethailing, Att vil thett saa om foi«^« arbeid mett forne 

Petter Ton BroszeU forthingilt, Beuilgitt och Affskeditt haffue, Thesz till win- 

diszbfyrd haffue wii ladttt thrøcke wortt slgnett paa thette wortt Breff. 

Actum Frederichsborg 1 December A^ 1584. S. R. 

1 Decbr. Fortingning med Herman Gierdtsen om Steenhug- 

gerarbeide til Kronborg: 

Wij Fr. 2. Giøre Alle witterligtt, att, Epthersom ;osz Elskel. Giertt Randtzow, 
«or mand, thienner och Embitzmand paa woitt Slott Kronneborg, haffner 
on paa wore wegnne giordtt En handell och forthingning mett thenne 
Breffaiszer Hermand glerdtzenn, Steenhugger, om nogenn arbeide till bygnin- 
gen paa forne wortt Slott Kronneborg paa hanns Egienn omkostning och wn- 
derholdning att skulle forethage, hugge och forferdlge. Som Eptherfølger, først 
paa wortt Thorn, som skall staa op offuenn Rendemne, och theris Eercke- 
thrae, som Er offuer Petter von Brøszells forthingthe Arbeyde, Epther ihett 
mooeter, som £r paa wor thend store windelthrappe mett En skorsteen wdl, Och 
skall Reenhuggis bode Indenn och wdenn; End Siuff Thag wyndue och 
gaoffllenn mett och Rentt hnggitt bode Jndenn och wdenn, Och the Sie- 
waoghe altt Reenhuggitt bode Inden och vdenn; Huer Thag uyndue xiij 
fod bred, oeh wnder thagitt xxiilj fød høygtt, Och wndenn thagitt skall were 



Digitized by 



Google 



170 

vDgeferlig vj fod mindre BUer mere wnder Knoppe, Epther lom thett will 
skicke och pasiomere sig; Jtem DroQoingeD ThoronEDd Ett gemaeh høyger 
were wnder wechtergangen mett lister, Render oeh Eerckethme, Ther Epther 
skal! thett ferdig giøris mett wechtergang och Alle sidtx lige som thed 
Andit lille Thornn, som kailis Kackelborg, Reentt hoggitt bode Indenn och wdenn 
mett Trappe och Altt; Och AU thette forM aU forferdige, hues steeohuggere 
Arbeide Er belangende, wnderthagitt hues mett blye att forfeste Jeren bram- 
perne mett, Thed skall mester Anthonias lade forf erdige, Epther som thed 
wnderskreilten Seddell, band ther om frann siig haffuer gifltaltt, formelder 
och wduiszer, Tha haffae wy naadigst loffait och tiUsagtt och mett thette 
wortt obne breff loffUe och tilsige for same Arbeide Epther handen, som 
thett gaar for siig, och Naar thett Er altt forferdigitt, som thett siig bør, till 
gode rede att wliie lade glfltie och fornøyge for^« Hermand gierdtzen EU 
Thuszinde, Otte hundrede gamble Daller, huiicke pendinge vore Thollere wdi 
wor Kiøpsted Helszingøer paa wore wegne skulle hanum aff Tholienn 
sammestedtz fornøyge. Och Epther thi etc. [Ligesom Contracten med Petter 
V. Brøszeil]. 

Actum Fred eriebs borg 1. Decembr. 1584. S. R. 

2 Decbr., Frederiksborg. Gbristofier Valkendorf om ak 
lade gjøre 2 Sæt Kjøkkeatøi, hvoraf det ene kunde være i 
Kjøbenbavn, det andet paa Kronborg, saa at Kongen ikke be- 
høvede at flytte saadant Kjøkkentøi med sig, naar han reiste 
fra det ene til det andet af disse Steder. (Lister paa dette 
Kjøkkentøi findes hosføiet.) S. T. 

7 Decbr., Frederiksborg. Gert Rantzov om at skaffe Klein- 
smed Henrik 6 Sk^ Jern til Baand om de store Viinfade, saa 
at samme Arbeide maa gaae for sig. S. T. 

23 Decbr. Hans Lindenov om Bergensteen at forskaffe 
og sende til Kronborg: 

W. G. T. Wlid, Att wU endnu behøflUe thiU vor Slott Kroneborg Aff 
thennd Bergenstien, som brugis thill Skorsteenn, Thi bede vil thig och. ^lUe, 
Attu Forschaffer osz Aff samme steen saa møgen, som ett Skib paa xl Lester 
kunde drage, Och thend epther Handenn, med thett allerførste skie kand paa 
for Aaritt, Enthen med huls Skibe, som ther fra Segler, thiU ballast paa 
samme Skibe Forschicker thill Kroneborgh eller och Frachter Skibe ther thill, 
thend kand fremføre, Saa thend ^ist och wforsømmit paa for Aaiit maa tbid 
komme. Ther mett etc. 

Actum Anduordschouff thend 23 Dec. 1584. N T. 

1585. 

7 Febr., Frederiksborg. Christoffer Valkendorf om til Pæle, 
der skulde nedsættes foran Steenkisteme , at de ikke skulle 
skades af lis, at forskrive fra Norge, Bleking og Gotland 100 



Digitized by 



Google 



171 

Tyiter 15 å 16 Al. lange Træer og siden, naar de kunde være 
huggede, lade dem hente. Ligeledes, saasnart Søen bliver 
aaben, sende Skibe efter Gullands-Steen, at Arbeideme paa 
Kronborg ikke skulle opholdes til Skade og stor Omkostning. 
S. T. 

18 Febr. afgaae Breve til flere Lehnsmænd i Norge om 
Tømmer at nedsende til Frederiksborg og Kronborg Slottes 
Bygnings Behov. 

2 (9?) April. Tolderne om Rothgieterens Tilgodehavende 
for Brønden : 

Frederich. 

W. G. T. Vilder, AU thend Rottgiezer aff Møreoberg, Som halTuer giort 
iheod Brøndwerck paa wort Slott Kroneborg , haffaer vnderdaDigst ladet 
giffae Osi thilkiende, AU haDOum End nu ftchall Restere ocb Uillkomme hoes 
Osz Ed Samma pendinge , Aff huls band haffue schulde for samme Arbeldt. 
Thi bede ... [at betale hans Søn, der kommer paa Faderens Vegne, baade 
tiette og DogeD Reparation, G. Rantiov havde ladet foretage ved Brønden j. 

2. (9) April 1585. S. T. 

15 Mai betalt Claus Huldt, Guldsmed og Borger i Kbhvn, 
2 Dal. for 2 Eobberplader, han forgyldte med K. Ml eget Guld, 
som skulde opslaaes paa Kronborg Slots Port. 

27 Juni, Frederiksborg. Frederik Leiel, David Hansen, 
Morten Jensen og Niels Henriksen, Toldere og Toldskrivere i 
Helsingør, at betale en Sadelmager af Kjøbenhavn for en Deel 
Årbeide til Rustvogns Hestene, som ere brugte til Bygningen 
I»aa Kronborg Slot. ft. 

11 Juli, Frederiksborg. Jørgen Brenner Bestilling som 
Seiermager — , aarlig 30 Dal., 4 Dal. Kostpenge maanedlig og en 
flofkJædning, — derfor skulde han besørge Reparation etc. af 
^e de smaae Seierværker, der staae paa Kronborg Slot (nyt 
Arbeide betaltes særskilt) og daglig stille det store Seierværk 
m Slottet, at det altid ganger ret efter Solen. S. R. 

31 August, paa Jagten udi Merren. Gert Rantzov fik Til- 
^eUe til at antage 5 Spillemsnd, der ere ankomne til Kron- 
borg (20 Dal. til Besoldning, en sædvanlig Hofklædning og 
deres Kost paa Slottet), hvis de vare bedre end de Huusmænd, 
der vare der. 2 af disse skulde sendes til Frederiksborg. 
S. T. 



Digitized by 



Google 



172 

28 Septbr. Gert Rantzov om KirkeD: 

Prederich. 

W. G. T. Wiid, Att Epthersom thu Lader Ehrindre om, huis som pu 
the Pillere Saa och vdi Andre maade vdi KirckeDe ther paa Siottit schnlle 
for Arbedi8, Att wij tber om wor Naadigste ^ilge och Mehening, huorledis wij 
thett iville haffue giort, wille thig thilblude, Tha bede vii thig och ^llle. 
Atthu mett thett Allerførste Lader fore Ihage Att thllhaggePillememettRieffer. 
Som thett paa thett Sierligst och beate maade giøria kaDd , Och Attho i 
Liige maade hoes Snedkerne forordner, Att the foer ihage thett threuerck, 
Som wdl Ktrckene Arbedis schall, Att giøre och for Arbede, Epther som 
wij thllforn ther om thallit och Angiffuit haffue, Och thilsiger, Att the samme 
Arbeidt paa thett flitigste og bedste maade, som the giøre Kunde, giører och 
for Arbiid, Att thett ochsaa mett thett fordiigst Kunde bllfnie forferdigit. 
Ther mett eto. 

Actum Anduorschouff thend 28 7bris Aar 85. S. T. 

28 Septbr. Gert Rantzov om Tapeterne: 

Frederich. 

W. G. T. Widt, Att Osz Elskel. Thyge Brahe thill Knadstrup, ^or 
Mand och thienner, Vnderdanigst haffuer Ladit giilue Osz thilklende. Huor- 
ledis Att band hafltier wdi Sinde Att wille Lade nogett Synderligt vdgu 
om fremfarne och Affgangne Koning vdi DannemarclL Epther thend Haner, 
ordning, Contrafeye och schick, Som paa thett Thapetzerij, wil haflbe Ladit 
giøre paa wor Sall ther paa wort Slott Kroneborg och forordnit, Vnderda- 
nigst therfore begierendis, Att wij Naadigst wille vnde hanaem Att mottbe 
bekomme fremfarene Koningers Gontrafei, Epther som the ther flndis Aif 
Conthrafelett, Huilckit wli hannem Naadigst icke wille benechte, Bedendiå 
thig therfor och wille, Att naar hånd thig ther om besøgendis worder, Tho 
tha befaller wor Gonthrafeyer ther sammestedtz, Att band mett første Leylig- 
hedt mett fliid Aflh'itzer Alle Koningers Conthrateler, Epther som the paa 
bemelthe Thapetzerij Ere forordnit och foreflndls. Thlsliglst hestUler AU 
AffschriffUls the Dansche och Thydske Rim, Som ther om giortt er, Och for« 
wor Gontrafeje Er IhilsUUitt, Att forn« Thjgge Brahe thes bedre sig ther 
Epther Kunde haffkie Att Retthe. Ther mett etc. 

Actum Anduorschouff thend 28 7bris Aar 85. S. T. 

29 Septbr. Gert Rantzov om Bygningen paa Kronborg, 
der næsten er færdig: 

Frederich. 
W. G. T. Wild, Att som thn om wor bygnings LeyligheU VnderdaDigst 
hafftaer Ladit glffue Osz thilklende, Att ther mett haflde hafldt Uiemmelig 
fremgang, Saa Att nu huad Snedker Arbeidt, Muremester Arbeld, Dønni- 
eker. Mallere Arbeidt, Kobberthecknlng belanggendis Er paa thett neste Al- 
delils ferdig, Saa thu therfor for gott Anseher Same Slags handtuercks 
folck Att Lade Aflthacke paa nogle faa ner, Som Kunde och schnlle brogis 
ther wld Slottit mett huad Smaa pluch Arbeidt, Som forfalde Kunde, Voder 



Digitized by 



Google 



173 

koilcke Ihu tfaeod Eoe Kaaber theeker haffoer Aflthackit, tbend Anden be- 
holder thill thett Arbeidt, Som nu Er thilbage StaaendU, Thlsligist thend 
Maller Glans och thend Dønnicker Pether Ochsaa schall haffne Affthackit, 
Mehener ochsaa, Eptherdi Dagen nu Kortis io mere och mere, Att therfor 
Snedker Arbeldt, Som vdi RIrcken schulle gløris, bedst Knnde opstlUis thill 
thend thild oeh Leyllghett, Att Knnde Afflhackis paa En, thoe Eller thre 
Suenne ner. Som Jesper Snedicker hoes Sig Kande beholde, Huor om ihu 
Toderdanigst Indstiller thill wor bethenckende och Naadigst Ercklering. Tha 
haffoewijOsz AlthingistnaadigstLadit-well befalde, huis tha Osz i Saa maade 
haffaer Ladit forstaa och tbilkiende giffue, Bode om wor bygnings fremgang 
och om thett handtivercks folckis A£Elhackning, Som nu mere wid Arbeidett 
icke behoif giøris. Meden om thett, Att bois Snedcker Arbeidt, Som wii wille 
hafToe forethagit och glortt ydi Kircken, schulle opholdts thill paa for Aarit 
Mb Snedekerne AfTlackis, Therom ha£tiie wij thend bethenckende Att be- 
{richteodis Kunde were, thersom the Snedcker och Bildsnider, som nu Ere 
ther vdi besUUing och thienist. blelTue Aflthackit, Skulle the Eller thieris 
Liige paa for Aarit icke saa ^ell' were ^idt handen Att bekomme, Offuer 
thett saae wij och gant2 gierne, Att samme Arbeidt saa well som thett 
Andett Kunde mett thett forderligst blifftie giordt, Och i saa maade for«« 
von bygning ther paa Slottit bode mett Jndbygning och Vdbygning, Epther 
som Tirij Osx ther om haffne foresett, Att Kunde blifftie En gang mett Alle 
foTferdlget, Sehe therfore for gott An, Att Snedkerne bliffue vdi thieris 
bestilliog och thlennist, Och thett Arbeidt, som ydi Rircken giøris, schall 
mett thett første forethagls , Epther som wij thig ther om thllsch«*« haiTtie, 
Och Att the Enthen Knnde wid Liusz forlenge Dagen och theris Arbeidt, 
Eller thett ydi thigning Dagens Leylighett mett thennom Att Kunde berammis 
odi Achtis. Thi bede etc. 

Aetnm Anduorschouff thend 29. Septembris Aar 1585. S. T. 

22 Octbr.) Antvorskov. Tolderne om at betale 111 Sk^ 
Jemkngler til Arkeliet paa Kronborg. Ligeledes bestille og 
betale 20 Sk^ halve Kartove-Kugler, rødt Klæde til at over- 
drage nogle Kamre og Gemakker med, saameget rødt og 
polt Klæde, som behøves til 12 Pligtskarle, som Vi ville have 
eens klædte og holde der paa Slottet Kronborg. S. T. 

1586. 

29 Januar, Kronborg. Jørgen Brenner, Seirmager, faaer 
Unnen forhøiet til 40 Dal. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Tolderne at give Bygmester Antonius 
V. Obergen 100 Dal, som Kongen forærer ham, og Valentin 
Graver 100 Dal., fordi han havde fyldt de Huller, som vare 
imellem Brokarrene der for Slottet. S. T. 

29 Jannar, Kronborg. 5 Taammænd ansættes paa Kron- 
borg Slot; de skulle Aften og Morgen til bestemt Tid, lige- 



Digitized by LjOOQIC 



174 

ledes før Middags Maaltid og Aftens Maaltid og ellers, naar 
de tilsiges at opvarte med deres Instrumenter og Spil, lade 
sig børe og bruge. Mesteren skulde bave 30 Dal., de andre 
4 bver 20 Dal. samt 10 Dal. for Hofklædning. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Didrik Tbønnesen ansættes som 
Muurmester at bave Tilsyn med Bygningen bans Profession 
belangende, 1 å 2 Gange eller flere, især i Regnveir, at gaae 
op paa Gallerierne paa Slottet, paa Lofterne og paa alle Taar- 
nene, Runddelene og Hvætvingerne og alle andre Steder, bvor 
tænkes kan. Aarlig Pension 50 Dal., istedetfor Hofklædning 
10 Dal. Naar han arbeider hver Dag 12 jS. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Lignende Bestilling for Henrik Pe- 
tersen paa 30 Dal. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Lignende Bestilling for Paaske som 
Tømmermand, 60 Dal. og 10 Dal. for Hofklædning, 10 fi dag- 
lig naar arbeides. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Lignende Bestilling for Thomas 
Billedhugger, 40 Dal. og 10 Dal. for Hofklædning, 12 jS dag- 
lig naar arbeides. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Lignende Bestilling for Bernt Kob- 
bertækker, 20 Dal. og 10 Dal. for Hofklædning, 8 fi daglig 
naar arbeides. S. R; 

29 Januar, Kronborg. Lignende Bestilling for Bernt N. 
som Muurmester og Steenhugger, 30 Dal. og 10 Dal. for 
Hofklædning, 8 fi daglig naar arbeides. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Evert Sigvardsen Kandestøber Be- 
stilling ved Kronborg at have Tilsyn med Brøndværket samt 
støbe de fornødne Render. Aarlig Pension 70 Dal. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Ligeledes ansættes 12 Pligtskarle 
til alt forefaldende Arbeide, — aarlig 8 Dal., GV« Al. rødt og 
guult Kngelsk og 8 AK Foerdug samt Underholdning i Borge* 
stuen paa Slottet. S. R. 

29 Januar, Kronborg. Jesper Snedker ansættes paa Kron- 
borg, han skal have Tilsyn med alle Gemakkerne, reparere Alt, 
hvad der henhører til hans Profession, andre Mangler, der ikke 
høre til hans Profession, skal han lade Lehnsmanden vide, 
ogsaa have Tilsyn med Tapetseriet, der er gjort til den store 
Sal, lille Sal og andre Gemakker, og holde dem rene og i god 
Forvaring — derfor aarligen 200 Daler. S. R. 



Digitized by 



Google 



175 

7 Febr. Jochim Leist om en Blæsebælg, Kongen vilde 
have fira Frederiksborg, men som Jochim Leist ikke vilde und- 
være. 

Frederich etc. 

Wor ganst thilfora. Wiid, AU som Wij thig haffue thilschreffult om 
tfaend Blasbalck och Ambolck, Som Er wdj wor Segermagers Gammer ther 
for wort Slott Frederlchsborg , Att 8challe hiid schicke, Saa fornemme Wij, 
Samme Blasbalck icke End naAtt were fremkommen, menn thig Att haffue 
Snarit paa wor Schriffaelsze, Attha thend therfra icke wille ombere, Epther Atthu 
Ed Anden tbiid schulle wdj tbet Sted Lade giøre En Anden, naar wij thiid 
komme och wille haffue ther En, Saa wilde wij gierne wiide, Om thu samme 
Blasbalck hafltier bekostitt och Aff thin Egen bethald Eller icke. Elier om 
iho En Anden sehalle Lade giøre. Nar wij nogen wille haffue ther, Om 
thend tha Aff thitt Eller wort schulle belcostis, Eller om nogen thig thill 
vor formnnder haffuer satt Att forschriffue Osz, huad wij Aff wort Egit 
viUe haffbe glort Eller Ladt, Thi wij holde thett therfore. Att Efflher wij 
Selff haffbe Ladit betballe och koste samme Blaszbalck , maa osz were frij 
fore thend Att bruge Enthen ther Eller her, huor wij wille, Saa frijt som 
wij och mehene osz Att were gantz Frederichsborg och huad ther Er Eller 
thiUigger hiid Att forandre, om thett Osz saa befalde, Vden thu haffuer 
theod bescheedt, Attu Er tbilschickit Att were wor formynder Eller for- 
ualter, Att forschriffue Osz, huad wij giøre och Lade schulle. Thi Bede Wij 
tilig odi wUle, Atthu for^ Blasbalck Strax wforsømmit hid schicker, Wiiden- 
dis thig Entlich her Epther Att Retthe, Ther mett scher wor Befalling. 

Actum Kroneborg thend vij Februarij Aar etc. 86. S. T. 
1 April, Kronborg. Hans Conrad Brev om al være Kro- 
mand i Lundegaarden for Kronborg. S. R. 

1 April, Kronborg. Tolderne om at forstrække Kromanden 
i Lundegaarden her for Slottet 100 Daler. 

22 Mai, Kronborg. Christoffer Yalkendorf om at gjøre 
Afregning med Jacob Seefeld for Leverancen af Kalk (fra Ma- 
riager). Til Kronborg var leveret 2733 Læster 4 Tdr. Kalk, 
til de andre flotte Haderslevhuus, Koldinghuus, Skanderborg, 
Aalholm og Odense en stor Deel Læster, saa at han, efter at 
de 3000 Læster, han skyldte Kongen, vare fradragne, endnu 
fik tilgode for I6O5V9 Læst. S. T. 

23 Mai, Kronborg. Christoffer Yalkendorf til Kronborg at 
forskikke 400 Alen rødt Engelsk til at overdrage Hertugen og 
Hertuginden af Meklenborg deres og andres Gemakker med. R. 

13 Juni. Thomas Billedhugger Bestilling paa en Alter- 
tavle til Slotskirken: 

W. Fr. Giøre Alle itvitterligtt. Att y/\i nu Naadigst haffe Beuilgitt och 
fiordtEon handeU och Forthingning mett thenne wor Breffuiszer, wor Thienner, 



Digitized by 



Google 



176 

Thomas BUdthuger wdi sta maade, AU hånd haflteer LoJTaitt och UllsagUÅU 
wiJle och skulle, paa theU Allerflittlgste och Konstrichst. giøie oeh For- 
ferdige Osz Enn Althar Thauflle till KirckenD her paa wortt Slott Kronne- 
borg afir goed Allebaster Dodsteeno och MarmelsteDD, wdt Alle maade Epther- 
som thennd Patronn, hanum therom Ulstillitt Er. ^dui&ser, och Bedre Och Jcke 
^erre, Och Fløgenne tlll samme Altar Thaofne skall bannd Lade giøre Aff 
Thre. Thenum lade ivdskiere och paa bedste maade Forgylde, Och fikali 
hånd seliT Forschaffe slig, paa Egne omkostning, Baade Albaster, Thndsteeon 
och Marmelsteenn, Och ald hues Andenn Deell, som till sameThanflfle beholT i 
Kannd giøris, dog hues her Findis nogenn Allabaster, som Oss tlllkommer. 
till for»e Arbeid Kannd ^ere Th lenlig Eller och Dudsteenn, haflTkie ^ii Nsa- 
digst beuilgitt hanum thett att maa bekomme; Sammeledls maa hånd och 
Bekomme afiT thend Dndtsteenn wdi wortt Land Skonne, Saa møgitt baod 
behøffe Kand till fom«Thauffle, Huilckenn Dudtsteenn wor Leossmand paa 
wortt SlottMallmøe skall lade Blotte, Och forne Thomis Bildthuger Selff Sii- 
den thenum lade Bryde och hild Forskaffe, Och thette saa well Som alltt hues 
till forn« Thauffle giøris fornødenn, aldelis paa sine Egenn Omkostning, Ocki 
haffoer band tillsagtt samme ThaufHe mett Altt tillflydtt, som thend bør att 
werre, Att skulle forferdige, Leffuere ochOpsetteHer wdi Kirckenn JndennPindxt- 
dag nu først Kommendis A^ 87. For forn« Arbeid och Thauflle hafftae wii Be- 
uilgitt och tilsagt Att willeLade[glffue hanum hallffFemthendehnndriU daller. 
Huilckenn Sum pendinge hanum aff wor Thold her wdi Helszlngoer, Epther 
handenn som Arbeiditt gaar for slig, skulle fornøygls, Och naar for«« Arbeid 
och Thauffle ganske och Aldelis Bliffuer Forferdigitt och opsatt her wdi 
Kirckenn, Tha skall hanum altt, hues som Aff for*« Sum Kannd Eptherstaa. 
Aldelis bethallis och affleggls. Bedendis och Biudendls therfore etc. 
Giffuitt paa Kronneborg thennd 13 Junnlj Aar 1586. S. R. 

23 Septbr. Efter Hans v. Andorffs Ordre 2500 Klinker 
til Kronborg. 

17 Octbr., Gietzgaard. Gert Rantzov om fra Gulland at 
hente Render til den Post i Staldgaarden ved Lundehaven at 
indlede. S. T. 

3 Decbr., Haderslevhuus. Kirken paa Kronborg var be- 
lagt med GuUandske Astrag, sorte og hvide. S. T. 

17 Decbr., Haderslevhuas. Tolderne om, at Gert Rantzov 
skal fortinge med Malerne i Helsingør om paa egen Omkost- 
ning at male og færdlggjøre Kirken paa Slottet Kronborg, med 
Antonius Bøssemager at gjøre Kongen 100 lange Rør og Nic- 
laa Kieinsmed 100 Hellebarder. S. T. 

17 Decbr., Haderslevhuus. Evert Sigvardsen ansættes at 
tage vare paa Lysekronerne og Lysestagerne paa Salen og i 
Gemakkerne paa Kronborg. Derfor 30 Daler aarlig. (Nyt Ar- 
beide betaltes særskilt). S. R. 



Digiti 



zed by Google 



1T7 

1587. 

10 Mai, KoldiDghQus. Gert Rontzov. Som Du og un« 
derdanigst lader give Os tiikjende, at hvad Snedker- Værk er 
belaageDdes udi Slotskirken, der paa vort Slot Kronborg skulle 
gjøres, skal paa det Meste være færdigt, og- begjere at 'vide, 
hvad Malning Yi ville have malet paa Dørene for Alteret, 
enten Personer eller Historier, saa og hvad Historier Yi ville 
bave malet paa de Døre for Orgelværket inden og uden, da 
stille Yi det til Dig selv, saa og bede Dig og ville > at Du la- 
der dennem formale med hvad Historier af den hellige Skrift 
eller anden Malning, Du kan tænke og vide til hvert Sted og 
Leilighed beqvemmelig og sømmelig og kan være ziirligt. 
Sammeledes bede Yi Dig og ville, at Du og Kirkedøren paa 
det Smukkeste og herligt med Mahiing lader udstaffere, saa at 
det Ene saavel som det Andet kan være vel og ziirligt tilflyet. 
S. T. 

6 Juli, Koldinghuus. Gert Rantzov om at udtage af Hvæl- 
vingen 10,000 Dal. og sende Kongen dem. (Nøglen var sendt 
til Gert Rantzov). S. T. 

8 August, Silkeborg. Gert Rantzov. — Yid, at næi^ærende 
Friherre af Lichtensteen er kommen hid ind udi Riget at be« 
see og forsøge, og udi samme Mening nu haver begivet sig 
did over til Yort Slot Kronborg. Og haver han for Os afskedet 
og tilsagt, at han vil gaae over alt og udi alle Gemakker og 
Steder der paa Slottet, baade oven og neden, førend han samme 
Dag vil fange Mad; thi bede Yi Dig og ville, at Du hannem 
fører og forviser paa alle Gemakker og Steder der paa Slottet, 
saavel under Hvælvingen som paa Huset, og haver Tilsyn med, 
at han fornævnte sit Løfte efterkommer. Og at Du, naar han 
gaaer op til Slottet, da lader 3 Stykker afskyde og iligemaade, 
naar ban igien gaaer neder, og ville Yi, at Du paa Yore Yegne 
hannem udqvitterer af Herbergen der udi Byen. S. T. 

13 August, Silkeborg. Gert Rantzov om til den Lade- 
gaards-Bygning at hente fra Gulland det efter hans Opgivelse 
bestilte Tømmer. S. T. 

7 Septbr., Koldinghuus. Tolderne om at betale, hvad det 
maatte koste at inddige og grave et lidet Yænge, som kunde 
holdes 6 Køer udi, til dagUg Nødtørft for Slottet, hvilket Ar- 
beide Gert Rantzov har faaet Ordre at lade udføre. S. T. 

Daatk« Sudiagw. T 12 

Digitized by LjOOQIC 



178 

7 Septbr. Gert Rantzov om Støbningen af Kanoner til 
Kronborg, den nye Vei til Hørsholm og en Vang ved Lunde- 
gaarden til 6 Køer m. m.: 

Wor ganst thillforn. Wiid, att Bflthersom thu tnderdaDigst hafhier la- 
dit giffoe osz thillkieDde, Att Wor bøssestøber Mester Giertt skall bafftae 
bafR forferdigit Et the støcker, som WU baffde befallitt att skulle støbis 
tbill Att brugis ytå] Strickwemeoe, Ocb samme støcke, ther thett schulle Prøuis, 
Schall were sprungen, Ocb tber hoes formeld, Att thett hafftier weritt mett 
the største, Saa thett icke haffuer kund regerls mett saa ringe folck, som 
Angiiftiit 'wor, Ocb Attu Paa Wore Wegne nu haffber hafftt forM wor 
Bøssestøber hoes tbig ocb Angiffditt bannom wlidere om samme Skiøtt, 
Saa band meener att wllle støbe thennom , Saa huer kuode regeris Aff tho 
eller thre mand, Ocb som samme støcker will were fembtten ocb buerU 
Ihlll Siuff Schippondt, Att tha wille bebøffnis ocb kiøbis kobber tbill then- 
nom for thre thusindt tbuohundrlt daller, huor eptber thu Tnderdanlgist 
begier wor WUlge att wlide, buorledis wij ther mett wille haifue forholdet, 
Tha er therom wor oaadigist meenlng, Att Wij thermett wille lade beroe 
tbill widere beskedt Som thu ocb vdj samme thin scbriffUelsze formelder 
om thett, wij tbig haffkie tbillscbreffuitt, Att schulle thend Andeeli aff thend 
nye Wey tbill Hørszholm, som Støder Paa KiøpenhalTns grundt, saauell som 
thett Andett lade giøre, Tha Eftherthj thu tbig tber wdj saa bartt besoer- 
ger, maa ther med (saa uld samme Andeeli belanger) opstaa, tbill WU 
komme tbiid ofhier Ocb sielff en maade eller Anden therom kunde forordne. 
Tissligiste eptbersom thu gifftier thillkiende, Att thersom wij icke wille 
were tbUlfridts, att w<U thend Platz for Slottit, som thilforn Wor Sand, 
maa holdis en Sex klør, som kunde were Wid haanden , Naar Wy war ther 
Paa Slottit, Att tha will gløris fornøden, Att wid Lundegaardt indthagis en 
Wong, som for^« kiør kunde haflTue tbieris gang Wdj, Tha bede Wij tbig 
ocb wille, Attu en Wong offkien wid Lundegaardt tbill for^ leiligbett ocb 
brug Jndtbager ocb mett grøiR IndgrøiSthe ocb Inddige. Wij haffae tbill* 
schreiTuitt Wore Tholdere, Att schulle bethalle Aff Tholden, buls Ther Paa 
Anuendis. Eptbersom thu t4j lige maade wnderdanigst gifftier thillkiende. 
Attu haffuer forethagltt att lade hielpe och forbedre Weien wdj Lugndeherritt 
mett Steenbroer och 1 Andre maade , Och Att nogle Aff Adelens tbiennere 
skulle Welgre thennom w4j Icke att wille hielpe thill samme Weigs for- 
bedring, som Wore och Kronnens tbiennere Alirede glortt hafftae, find dog 
thett er tbieris gauffh oeh fordelt saauell som menige mandu, TbaJ thill- 
schicke Wij thig wortt obne breff thill alle ocb buer w(U foi«« herritt att skulle 
hielpe thill Weygens forbedring, huilcbett thu thill thend NøttorlR haflber 
Att lade forkynde. Wij schicke tbig ocb her hoes wortt obne breff om the 
kroghusze Att skulle Affskaffls ther wdij Helsingborg leen , hoor eflther tha 
thig kand hafltae att rette, Och wille thett om fox^ besUlUoger tbig 
naadigst icke forholde. Ere thig mett ald gunst ocb naade benogen. Be- 
falendis thig gud. 

Actum Koldingbuss thend 7 Septembris Aar etc. 1587. S. T. 



Digitized by 



Google 



179 

3 Octbr., Nygaard. Tolderae om at give Hans Matzen, 
Seiermager, 200 Dal. for det Seierværk, han har gjort paa Kron- 
borg. S. T. 

5 Octbr. Gert Rantzow om Lysthuset i Lundehaven ved 
Kronborg : 

W. G. T. Wiid, aU EpUierthi som tbu vDderdaolgst lader giffue mx 
tbillUeDde, att thett lusthas, som thu lader bygge låi Jande haffae, me- 
steo Paa Marwerck schall were ferdig, och beger Alt Wiide, om the Piller, 
som schuUe staa oflTkien Paa omkring LasthusBit, Om vii thennom Wille 
hiffQe giorU Aff Steen eUer aff thre, som silden kunde mett baitt Anstrygis ; 
Tisiligist beger Att Wiide, om wii gulffuene Vdi gemeckerne ville haffbe 
florin mett Steen eller och lagdt mett DeeUer; Sammeledis om Wii Platzen 
for Losthossit wille haffae Lagdt mett buggen Steen eller ocb mett Andre 
Steene, — Tha bede vii tbig, Attu the Piller ofhien om Lusthussitt lader 
giøre Air huggen Steen, epther som the ere Paa thett Lusthnsz ther Paa Wol- 
deno. Sammeledis ville wii och, Attu Gulffuene Wdi alle gemecker lader 
legge mett Deeller, dog nest for Skorstenene mett Steen Weilforware ; Saa 
oeh Platzen for Lusthusitt lader belegge mett huggen Steen, epther som 
theU er Wed badstuuehuszitt Wid Frederichsborg , huilchitt wii herom thig 
Dsadigst icke forholde, Och thu ther Epther haffber thig Att rette. Wii bede 
thig oeh naadigst begere, Attu wille bestille och forschaffe osz fran Dantzig 
nogle rett guode Ferske Aggurcker, Saa wii thennom mett thett første mue- 
ligtt mue bekomme. 

Eytou thend 5 Oct. 1587. S. T. 

20 Novbr., Haderslevhuus. Bøssestøberen Mester Giert 
VOD Meerfeldt var død. Kongen ønsker Underretning, om han 
havde nogle af de Kobberstykker til Kronborg færdig. S. T. 

18 Decbr. Gert Rantzov om Kirkens Decoration: 
W. 6. T. Wlid, att Wii aff osz Elskel. hans fiaUe (Buge), wor Bychszen- 
mester, hans Vnderdanigst berettniog komme vdi forfaring, Attu schall 
vere wdi thuiflUell, om Wij wille haffue kircken ther Paa Wortt Slott Kronne- 
borg formalitt Ynder Huelffhingen och Vnder Suebogne Vdi Winduerne eller 
Jeke, Tha, Eptherthi thett er formodendis, Att Kirckenn ther aff kunde for- 
mørcknis, thersom thend Vnder Hnelffningen bleff formalUtt, Bede wii thig 
Mil wille, Attu thend vnder huelffhlng icke lader formale, Meden Paa thend 
AUeraierligste och bedste maade, som sehie kand, lader thend holdt giøre, 
oeh AUu Suebogne vdi Winduerne lader formale mett themelig och sierlig 
mtlning. Thermett etc. 

Aet. Hadersleff thend 18 Decembris A« 87. S. T. , 

1588. 

3 Febr. Gert Rantzov om at bygge et Badstuehnus ved 
Lysthuset: 

W. G. T.' Wiid, Att som thu nu haffhe ladet bygge osz ett lysthus Vdi 
londebaffoe ther for wortt Slott Kronneborg, huilchitt wii formode epther 

12* 

Digitized by LjOOQIC 



180 

thend berettoing, osi therom er scbiedt, Att schulie obs wellbebage, och 
eptherthi vii therfor \ville haffue wildere bequemlighett ther boes, Tha 
bede wil thig och begere, Atta mett første leilighett lader forethage Att 
bygge och opsette osz en Badstaffue hus , huor thu slelff kaod sehe oeh 
thenocke, thet nest och] bequemligst ther hoes kand sig sehicke, Saa wii koDde 
haffae Wor gang Aff lysthuszitt ind vdi Badstufftiehuszit, och willttn vdi 
samme boss hoes badstafltien lade forordne en liden Sengekammer, och icke 
forglemme hemelighett ther hoes bør att were, Och wiil giøre thln flUd, att 
samme hasz, saa snartt for wederligett kand forethagis, maa biifl^ie ferdige. 
Thermett etc. 

Aet. Hadersleff 3 FebruarU Ao 1588. S. T. 

30 Decbr. BildBDiderne Henrik Kønman og Albrecht Kiese 
betales for det Arbeide, de have gjort og opsat i Kirken paa 
Kronborg Slot, nemlig 26 runde Piller med deres Forziring 
oven og neden St^. 2 Dal. og indsat udi 21 Paneel 12 Oie- 
hoveder og 6 »SchartoeO«, for hver 6 Paneel 2 Dal. 

Tolderen Frederik Leiel og David Hansen betaler det efter 
Gert Rantzovs Anviisning. Afregn. I. 

1589. 

2 Octbr., Kbhvn. Rasmus Lange, Byfoged i Helsingør, at 
betale nogle Tønder Hvedemeel, Hvede, Hvedebrød og Skon- 
roggen samt nogle Pas Glas og smaa Glas, som var udtaget 
hos Nogle i Helsingør, medens de fremmede Gesandter laae paa 
Kronborg. R. 

1590. 

3 Novbr., Koldinghuus. Steen Malthesen om et Kobber- 
tag over det store Taarn istedet for et foreslaaet Blytag. S. T. 

3 Novbr., Koldinghuus. Brev til Tolderne om at forskaffe 
Steen Malthesen, hvad han af Kobber etc. etc. maatte hertil be- 
behøve. S. T. 

159U 

23 Juni, Kbhvn. Tolderne om at fragte Skibe, der kunde 
(naar Steen Malthesen tilsiger det) gaae til Gulland efter Tøm- 
mer, og 2000 Danziger Bord til Kronborg til nogen Bygning 
der. S. T. 

1593. 

2 Juni, Kbhvn. Steen Malthesen om at nogle Friknegte, 
der boede i Helsingør, vare antagne til Tjeneste paa Slottet, 
naar noget skulde paakomme, uden at faae Løn længere end 



Digitized by 



Google 



181 

Tjenesten varede, men mod Fritagelee for borgerlige Tyngder. 
Der klagedes imidlertid over, at nogle af dem drev Handel og 
borgerlig Næring, delte forbydes dem aldeles. S. T. 

14 August, Koldinghuus. Steen Malthesen om at afskedige 
20 af de 100 Knegte, der vare paa Kronborg. De bedste skulde 
beholdes, og Udgifterne derved indskrænkes. S. T. 

31 August, Koldinghuus. Indskrænkninger paa Kronborg. 
S. T. 

1 Octbr., Koldinghuus. Tolderne at betale Hans Rasmus- 
sen, der har arbeidet som Snedkersvend paa Kronborg, hvis 
han maatte have tilgode. R. 

1595. 

22 Juni. Ditlev Holck bliver Lehnsmand paa Kronborg 
efter Steen Malthesen. K. A. 

18 Juli, Kbhvn. Tolderne om at bestille Fasbindere og 
Andre, som kunde forfærdige de store Viinfade paa Kronborg. 
S. T, 

31 Juli, Kbhvn. Tolderne om at kjøbe udi Sundet 6000 
Muarsteen, 4000 Tagsteen, 60 Læster hvid Kalk, 20 Læster 
graa Ralk og 2000 Jernbolte ti) Brokarrene og tilstille Ditlev 
Holck disse Materialier, at han kunde anvende dem paa Slottet, 
Befæstningen og andre Steder, som vare bygfaldne. S. T. 

2 August, Kbhvn. Tolderne om at kjøbe fraDanzig 3000 
Ege Planker, som kunde være gode og tjenlige til at klæde Vol- 
den med paa Kronborg. S. T. 

4 August, Kbhvn. Ditlev Holck om at forfærdige Bulvær- 
ket paa Volden for Kronborg etc. S. T. 

13 Septbr. Ditlev Holck om Arbeide paa Kronborg: 

Christianus 4. 
Wor guDSt UiiUforn. Widt, AU Som Du Tnderdanigist lader giffte til- 
Ueode, hiiorledia planokerne der paa WoUden schall En partt werre møgitt 
fwTodoiU, hailckett och for haeUingeDe schyll will Egen forferdigis, och du 
derforre thett wedt thømmermeDdt och murremestere haffber ladett denn ieg- 
lighedt Beszee, builcke achte Best och beatendigt att werre for hoellingen, 
Att derszom Samme Ege plancker Bleff opthagenn och Egen lagt medt Sten- 
Broe tiU Saa ner, Som akiøttitt haffuer deri s Løb paa, Tha bede wy dig och 
ville, Attu Samme Ege plancker lader opthage tUl Saa ner thennom,. Som 
tkiøtidt haffuer deris løb paa, och Sidenn lader thett Egenn iegge medt faste 
oeh bestendlge Stenbroer och Saaledis, att Wanditt kandt haffue sitt affløb. 
Wij tilschicke dig der hosz Ett breff, Som ^ haffbe tilschreffuitt osz Elski. 
Aiell Brahe, wor mandt, thienner och Embidtzmandt- paa wortt Slott Hel- 



Digitized by LjOOQIC 



182 

sslngborre, om Nogen thussiondt less Brostien medt fønte leglighedt der 
wdj hans lehn att lade Samble ocb nederførre tiU Stranden, huor the medt 
prame ocb skibe iLunde indtagls ocb tidt tili Slottitt indføris, paa tbelt medt 
broer Att legge medt første legligbedt l^anndt baffue frembgang. Tisligiste Eff- 
tberszom adtscbiliige Arbeidt tber paa Slottitt no \vill forrefallde, medt fauis 
du Efftber wor befallinng tber paa Slottitt scball lade Egenn medt bygoiag 
forferdige, Tba Bede wy dig ocb wille, Attu Endnn lader bolide En 
Arbeidtzwogenn der paa Slottitt til den Anden, dig tilforn Er beuilgett ocli 
befallitt tber Sammestedtz Att holde, ocb bais der paa opgaar, haffuer do 
tili ditt RegenscbaiT Att indføre. Tbermett etc. befallendis. 
Goldingbus 13 Septemb. Anno 95. S. T. 

13 Septbr., Kolding. Tolderne om, da der er meget byg- 
fældigt og fordærvet paa Kronborg Bygning, at give Ditlev 
Holck 1500 DaK, som Kongen har tilladt, at han m?.a anvende 
paa dens Reparation, ligeledes at lade ham faae, hvad Bly og 
Kobber han maatte behøve. S. T. 

12 Decbr., Aarhuus. Carl Bryske og Axel Brahe hver til 
Foraarct af deres Lehn at sende 5 Skuder smaa Kampesteea 
til Kronborg, og flere hvis maatte behøves. S. T. 

1596. 

14 Febr., Kolding. Tolderne til Bygningens Forbedring 
paa Kronborg at kjøbe 50 Læster Kalk, 150,000 Harlinger 
Muursteen, 14,000 Tagsteen, 20 Læster Sement og 30,000 Klin- 
ker. Ligeledes endeel Bohave (hvorpaa der er trang Tid paa 
Slottet) efter Ditlev Holcks Opgivelse. S. T. 

1 April, Kbhvn. Universitetet og Gapitiel i Roeskilde, om 
deres Bønder maatte hjælpe med at kjøre en Deel Tømmefv 
der var hugget til Kronborg i Kjøbenhavns Lehns Skove, til 
Vedbek, hvorfra det da skulde bringes videre. S. T. 

2 Juni, Kbhvn. Ditlev Holck om, da der er ankommet 
nogen huggen Steen fra Gulland. at kjøbe til Slottets Bygning 
sammesteds en Deel, der betales af Tolderne. S. T. 

1597. 

18 Marts, Kbhvn. Ditlev Holck om at tilsige den Muur- 
mester, der opsatte Boldhuset paa Kronborg, at søge Hans 
Majestæt enten i Kjøbenhavn eller paa Frederiksborg for at 
høre hans nærmere Villie. S. T. 

26 Marts, Frederiksborg. Tolderne om at kjøbe unge 
hollandske Træer, som Gartneren paa Kronborg kunde sætte 
der i Haven. S.. T. 



Digitized by 



Google 



183 

11 Octbr. , Frederiksborg. Christoffer Yaikendorf om til 
Arkelimesieren paa Kronborg at sende fra Tøihuset i Ejøben- 
ha?n 13 Stykker og 1 hollandsk Stykke, 2 Tdr. Salpeter og en 
Deel Kjedekugler til Befæstningens Behov. S. T. 

1598. 
27 Juli. Betalt Melchior Thurnis, Plattenslager, for 40 Lands- 
koegl Harnisker med Stormhne etc., han har renoveret og fær- 
diggjort, hvilke Harnisker og Stormhuer brugtes af H. M! Krigs- 
folk paa Kronborg. 

19 Septbr., Frederiksborg. Ditlev Holck om at vise de 
Danziger Gesandter Kronborg Slot og Befæstning og derefter 
tractere dem og fore Ddgiflen til Regnskab. S. T. 

1599. 

12 August, Kbhvn. Ditlev Holck under Hvælvingen paa 
Kronborg at lade gjare 2 Fiskekister med Laag paa, saa at de 
kunde lukkes med Laase, og at de blive med Blyrender be- 
stilt, at det Vand, som løber udi Vandkunsten, og har sit Løb 
i begge Fiskekister, eftersom Fiskemesteren Johan v. der 
Lippe kan angive. — (Fiskekister skulle gjøres der, hvor Brønd- 
kasten staaer). S. T. 

21 August, Frederiksborg. Zacharias Plattenslager leveret 
paa Kronborg 500 Harnisker af de 1000 St|., der vare bestilte 
hos ham. S. T. 

1600. 

22 Marts. Afgivet fra Kronborg til Hammermøllen en 
3 Qvarteers Slange af Vægt 9| Sk^. H. R. 

1 Mai. Mogens Ulfeld bliver Lehnsmand paa Kronborg. 
K. A. 

14 Mai. Til Urtehaven ved Kronborg forskrives 3 Æble- 
og 1 Morbærtræ. S. T. 

14 Juni. Bly til Tagene og Renderne paa Kronborg leve- 
res. S. T. 

26 Oclbr. Afgivet fra Kronborg til Smeltning en gammel 
Fynnørser paa 1 Sk^ 16^ LS og 2 smaae Stykker, tilsammen 
I Sk^ 1 L^ 4 ^. H. R. 

1601. 

13 Juli, Kbhvn. Tolderne at betale, hvis Omkostninger paa 
en Jernhytte, som ved Kronborg Slot skulde opbygges, maatte 
medgaae. R. 



Digitized by 



Google 



184 

29 Decbr. Gotthardt Rhan beslaget et Elendyn Hoved 
med Takkerne (Elsdyr) og gjort en Lysekrone derpaa, som blev 
ophængt paa den Gang udenfor Dronningens Kaminer paa 
Kronborg. 

1602. 

Et Slotsinventarium for dette Aar samt ligelydende for 
Aarene 1603 og 1604 findes ved Amtsregnskaberne i Inden- 
rigsministeriets Archiv. 

9 Marts. Mester Jon Jacobsen anmodes om paa Latin at 
oversætte de tydske Vers om de danske Kongers Bedrifter, 
som findes paa Tapeterne paa Kronborg. S. T. 

1603. 

Til Nørnberger-Mesteren Peter 1 LJR 6 ^ gammelt Eje- 
delkobber til Rørene til Brønden paa Kronborg. H. IL 

13 Febr. Tolderne i Helsingør om at betale Didrik Frii, 
hvad han behøvede til at bore de Vandrender med, som ind- 
løbe paa Slottet og i Byen Helsingør. S. T. 

1604. 

Fasbinder Gasper Schøpner gjør et Antal store Viinfade 
(for 300 Rdl.), der blive indlagte i Viinkjelderen paa Kronborg. 

1 Mai. Joachim Bølow bliver Lehnsmand paa Kronborg. 
K. A. 

10 August, Kronborg. Tolderne at betale Poul Smeltzer 
5 Rdl. maanedligen til en Svend, der skal l^æipe ham at smede 
de Jernbolte, der maatte behøves til Brokisterne til Kronborg. 
S. T. 

29 Novbr., Kronborg. Arild Hvitfeldt om at lade hugge 
1000 Baandstager til Kronborg Slots Behov. S. T. 

1606. 

28 Juli. Leveret til Kronborg af Skipper Joachim Didrik- 
sen 67 Marmelsteens Piller. 

1608. 

18 Marts. Beslaaet et nyt stort Viinfad i Lundegaarden. 
Det holdt over 60 Ammer Viin. H. R. 

4 April, Kbhvn. Joachim BQlow fik Ordre, da Kongen vil 
anlægge en Teglovn ved Kronborg Slot, hvorved han vil komme 
til at bruge meget Brændsel, ikke I Fremtiden at anvise Sug- 
ning i de kgL Skove til Helsingørs indvaanere. S. T. 

12 Mai. Forskjellige Boer, Skiver og Stænger b^iyttede 



Digitized by 



Google 



185 

lil den elore Sleen, som K. M. lod bore. H. R. — Det er 
fonnodenUig den samme Steen, der omtales i GI. kgl. Saml. 
4^ Nr. 2571, naar det hedder: »Denne Steenn loedKong Ghri- 
sUann dend fierde, der band sidenn wor kommen til Regimentet, 
ophogge och der aff giere i Dyrhauen wed firedrichsborg offaer 
it flydendes wand Een Statlig waarendes broe widenn Kalch 
och murhammen. 

25 Septbr«, Skanderborg. Tolderne i Helsingør at betale 
nogle- Steenkister, som bleve satte for Kronborg. S. T. 

1609. 
17 Juli. Betalt 142 Dal. 27 Sk. for Overførsel af 2320 
Fod goUandske Bloksteen til Bygningens Behov paa Kronborg. 
Som Steenhugger sammesteds nævnes Jesper Baugordt. 

1610. 

29 Janr., Kbhvn. Tolderne at betale Eifuert Kandestøber 
100 Rdl. for at lægge nye Render til Posten paa Kronborg 
og bringe den i ftildkommen Stand. S. T. 

26 Mai. Jacob Rappost afbetalt 400 Rdl. for de 10 Her- 
cules Historier h 40 Rdl. paa Kronborg. 

22 Juni. Betalt en Tømmermand, som i 24 Søgnedage 
havde hjulpet Slottets Tømmermand at opsætte Plankeværket 
om den Have udenfor Lundegaards Urtehave saa og det gamle 
Plankeværk at afbryde udi Grønnehave, som Muren skal staae. 
K. A. 

22 Juni. Betalt Arbeidsløn til en Graver selv Anden for i 
2 Dage at have gravet en Rende i Jorden paa K. Mi Vei ved 
Lundehaven, at Vandet ikke skulde fordærve Muren. K, A. 

30 Juni og 16 Juli. Betalt 4 Pligtskarle for de i flere 
Dage havde læsset Kampesteen paa Rust- og Arbeidsvogne, som 
skulde forbruges til Grundvolden under Muren om den grønne 
Bave. K. A. 

17 Juli« 1000 Baandstager til Slottets Behov. K. A. 

14 Augst. Betalt Brolæggeren hans Arbeidsløn for en 
Muur af Kampesteen ved Beslaghusei i Lundegaarden. K. A. 

15 Septbr. Tømmermanden forflyttet et Kalkhuus i den, 
Grønne-Have og afbrudt Plankeværket for Muurmesteren sam- 
mesteds, som Muren skal opsættes. K. A. 

16 Septbr. Tømmermanden har opsat Bænke i Lunde- 
gaarden, at Knegtene kunne sidde og faae Mad paa. K. A. 



Digitized by 



Google 



186 

28 Octbr. Kjøbt 400 Blysøm til Taget paa Slagterhuset 
K. A. 

3 Novbr. Lagt 136 Favne Steenbro udenfor Slottet fra 
Slagterbu8et til K. IVU den nye Stald i den grønne Have, som 
Renderne vare optagne (pr. Favn 3 Sk.). K. A. 

16 Novbr. Tømmermændene flyet og forfærdiget udi Slagter- 
huset ved Slottet, som Soldaterne skal sidde inde og faae Mad, 
færdiget Ealkhuset i den grønne Have ved Muren og opsat det 
Plankeværk neden Muren sammesteds. K. A. 

23 Decbr. Betalt 13^ Dal. 17 Sk. til Pligtskarle for de 
havde læsset Kampesteen paa Rustvogne, som skal forbruges i 
Brokisterne for Slottet (pr. Earl daglig 9 Sk.). Den 17. Ja- 
nuar 1611 ligeledes 5 Dal. 62 Sk. K. A. 

24 Decbr. Tømmermanden har i 2 Dage arbeidet paa Bro- 
kisterne og lagt Tømmer ned i dem, at Stenene ikke skulle 
falde ud. E. A. 

Fra 1 Mai 1610 til s. D. 1611: 
Blytækkeren 100 Eramsøm med trinde Hoveder at fæste 
Stenene med paa det Porthuus næst ved Slottet. 

Betalt Jørgen Muselius, Indvaaner i Helsingør, for 1000 
Tagsteen, som af ham i 1605 er laant til Slottets Behov og 
oplagt paa en Stald inden den nederste Port, som Slotsherrens 
Heste staaer, hvilken var nederblæst. 

Betalt 48 St|: 16 Alens Fyrbjælker forbrugt til Brokarrene 
omkring Eronborg i 1605. 

Peitter Meier Muurmester til den Muur, som er opsat om 
Grønnehaven : 

Ealk 728i ^^^^' ^ ^^' 

Muursteen 121,000 St|^ 

Tagsteen 3,000 Sl^ 

og til Stilling og Lad om samme Muur: 

Lægter 24 St^^ 

Orlofsøm 200 — 

Lægtesøm 200 — 

Endvidere forbrugt: 
20 Femtommesøffij opslagne paa Volden at hænge nogle 

Fyrkrandse paa, 
150 Søm, opslagne i Porten paa Slottet at hænge Musket- 
ter paa, 
og 2 Tylter Saugdeler og 200 Orlofsøm opslagne i Porten, 

Digitized by LjOOQ IC 



187 

som de Gjønge - Knegte skulle bænge deres Bøsser og 
Værger paa. Vagtstuen paa Volden oævnes. K. A. 
1611. 

1 Janr. 7 Tdr. Haar at forbruge udi Kalken til Muren om 
Grønnehave og Kobberraøllen. K. A. 

8 Marts. Malning med Oliefarve af 6 store og 3 smaa 
Viinfade i K. M. Viinkjælder. K. A. 

21 Harts. Den lange Stald i Lundegaarden, der Solda- 
terne bleve spiist. R. A. 

28 Marts. Opbængning af den gyldne Himmel paa den 
store Sal og en Himmel paa det Gemak, som Fyrst Rudolpb v. 
Anhalt laa paca. K. A. 

30 April. 10 Pligtskarle havde i 5 Dage opgravet Eampe- 
steen og lagt dem paa Vogne. De lagdes i Grundvolden 
onder Muren i den grønne Plads. K. A. 

30 April. Vandsprøiterne , som ligge i Hvælvingen under 
den øverste Port. K. A. 

28 Mai. Det Huus ved den nederste Port, som Ridefogden 
har sit Kammer. K. A. 

13 Septbr., Kbbvn. Joachim Bfilow at lade Bønderne i 
Kronborg Lehn kjøre Steen til at fylde Brokisterne ved Kron- 
borg. S. T. 

30 Novbr. Steenbro lagt under den nye Port i Grønne- 
haye. K. A. 

19 Decbr. 4 Baade Kampesteen indtagne under Skaane 
og indkastede i Brokarrene ved Kronborg, hver Baad paa 4 
Læster. K. A. 

I Aaret 16^^ u endvidere udleveret Tømmermanden en 
Deel Fyrreiømmer samt betalt ham for 1^/9 Otting Fidt og 1 
Fd. Tjære, forbrugt til at smøre Kranen med, som Pælene for 
Brokarrene vare nedstødte med. K. A. 

1612. 

1 Mai. Christen Hansen til Nørregaard bliver Lehnsmand 
paa Kronborg. K. A. 

6 Octbr. 2 nye Hjul til det Stykke paa Kronborg Vold, 
som skyder med 8 Kogler. H. R. 

1613. 

21 Juni, Frederiksborg. Christen Hansen fik Brev om at 
forsyne Stalden i Lundehaven med Døre og Andet etc, at 
Kongens Vogne etc. der kunde forvares. S. T. 

Digitized by LjOOQIC 



188 

9 August, Frederiksborg. Christen Haosen at lade Brev- 
viseren faae Tømmer og Andet til at reengjøre Posten med 
paa Kronborg. S. T. 

12 Septbr., Frederiksborg. Christen Hansen at lade re- 
parere og paa ny færdiggjøre Portene paa den nye Vei, og 
efter det Mønster paa Laase, der ham var tiiskikket, lade de 
andre Laase forfærdige. Tømret til Portene kunde erholdes 
hos Breide Rantzov, Stadthoider i Kjøbenhavn. S. T. 

14 Septbr., Frederiksborg. Christen Hansen at lade hugge 
saa meget Egetømmer, som til Hjulene til Stykkerne der paa 
Kronborg Slot kunde behøves. S. T. 

1614. 

23 Decbr., Kronborg. Johan Riisbrock og Adam Boen- 
stock antagne som Taarnmænd paa Kronborg. De skulde Aften 
og Morgen, før Middagsmaaltid og Aftensmaaltid og naar det 
ellers bliver foriangt, opvarte med Instrumenter og Spil. Lønnen 
var 80 Dal. aarlig og Tilladelse til med deres Svende at lade 
sig bruge ved Bryllupper etc. i Helsingør og ellers udi Lehnet. 
S. R. 

24 Decbr., Kronborg. Hans v. Goslar Bestilling at skulle 
polere, reengjøre og ved Magt holde Lysekroner, Messingbrand- 
jem og andet Huusgeraad af Messing, som findes paa Kron- 
borg. Løn 30 Dal. S. R. 

1616. 

8 Janr., Kbhvn. Christen Hansen fik Ordre at forfærdige 
Gangen udi Lundehaven ved vort Slot Kronborg. S. T. 

31 August. Kjøbt et Stykke Malværk (af Salomon de Fo- 
gel i Amsterdam) udi en poetisk Historie af Diana, som kaldes 
den gyldne Regn for 400 Dal. Afgivet til Kronborg. 

11 Novbr. Hermann Rollefink skal udbryde og hugge paa 
Gulland saa mange Steen, fornøden kan gjøres, til denSkandse 
ved Kronborg, som kaldes Kongens Postei, han haver antaget 
sig at skulle opsætte og forfærdige for 650 Dal. Den maa 
have været færdig 25 Novbr. 1618, da den sidste Ret paa For- 
tingningen betaltes. 

4 Decbr., Koldinghuus. Christen Hansen beordres, naar 
2den Betaling kommer fra Sverig, da at forvare Pengene i 
Hvælvingen paa Kronborg. S. T. 



Digitized by 



Google 



189 

1617. 
23 MaL 100 Steenhugger- Klammer, hver 1 Fod lang, 
til Galleriet og Gavlene paa Lysthuset i Lundehaven. End« 
videre dertil 50 tDocker«, hver 4 Tommer hing. H. R. 

27 Novbr., Kronborg. Flere beordres tiltalte, fordi de 
havde kjøbt en Deel Kobber af Kobbersmeden ved Kronborg. 
S. T. 

1618. 
4 Novbr.y Kronborg. Herman v. Decken, Slotsfoged, fik 
Bevilling paa en Fiskedam liggende ovenfor Lundegaarden ved 
Skoven. S. R. 

1619. 
31 Mai, Antvorskov. Christoffer Basse fik Brev om at 
iDdrømme Kobbersmeden Joachim v* Liis Arkelismeden ved 
Sronborg til at forfærdige det Værktøi, han maatte have for- 
nedent til det Værk, der er fortinget med ham. S. T. 

20 Decbr. 82,300 Tagsteen leverede til Kronborg å 10 
Daler pr. Tusind. 

1620 (?). 
Vægtergangen paa Kronborg skal flies, saa at Muren ikke 
bliver fordærvet 

Hans Steenvinkel skal have det Losement inde, som Peter 
Italiener iboede, og skal derimod af hans Besoldning, saa vidt 
som Huushyren kan sættes, hannem afkortes; hannem skal alt 
det podtzerede Værk leveres registreret. (N.Kgl.Saml.4^981). 

1620. 

28 Marts, Kbhvn. Christoffer Basse om, da der er en 
Mangel ved den lange Hvælving over Porten paa Kronborg, 
saa at Vandet siver ned, skal dette repareres, Leret optages 
og igjen paalægges og stampes, saa at Vandet ikke mere kan 
Irsnge igjeonem. S. T. 

1621. 
16 April, Frederiksborg. Tolderne i Helsingør at kjøbe 
saamange Klinker og saameget Sement, som behøves til den 
Kumme paa Esmm og udi Fadebuurstuen paa Kronborg at for- 
beie og forfærdige. S. T. 

29 Juni. Af Johan de Fley [?] kjøbt 500 Fod Ølandske 
Fliser for 41 Dal. 32 li til Boldhuset paa Kronborg. For at 
begge dem 11 Dal. pr. 100 Fod. 



Digitized by 



Google 



190 

8 August. Af Jacob ThøDuesen 400 Fliser til do. do. 

29 Octbr., FrederikriKirg. Alle Indvaanere i Helsingør fik 
Befaling, naar de modtoge Fremmede at herbergere, skulde de 
strax gjøre Melding derom paa Kronborg — deres Navn, Stil- 
ling og Bensigten af deres Komme etc. S. R. 

1622. 

22 April, Frederiksborg. Tolderne faae Brev om aarligen 
herefter indtil videre at betale Lehnsmanden paa Kronborg 
Slot 1720 Rdl. Courant til hans Genant og til andre af Slot- 
tets Folks Pensioner (Lønninger). S. T. 

1623. 

29 Mai. Bans Reimand, Brøndmester, 310 Rdl. 40 St 
for 1192 Render, han har boret og nedlagt ved Kronborg. 

4 Sept., Kbhvn. Thomas Noll fik Brev om, at der her- 
efter aldeles ingen Æresskud skal gjøres for vore eller andres 
Orlogsskibe, som passere Kronborg Slot. S. T. 

8 Novbr., Kbhvn. Tolderne i Øresund om at kjøbe Tøm- 
mer og Jern til de Brokar, der skulle nedsænkes udi Sundet 
S. T. 

1624. 

3 Juni. Peter Kron, Steenhugger, tilsagt 200 Rdl. Courant 
for den Brønd udi Borggaarden paa Kronborg, han skal ophugge. 
Han var færdig den 31 August 1625. 

11 Septbr. Fortingning med Herman Thønnesen om en 
Brønd at opmure i Borggaarden paa Kronborg af huggen Steen, 
Sement og Klinker, hvorfor han skulde have 120 Rdl. Han 
var færdig 6 August 1625. 

30 Octbr., Frederiksborg. WlUom Lakei Bestilling at for- 
vare Tapetseriet paa Kronborg. S. R. 

1625. 
17 Mai, Frederiksborg. Vægtergangen til Kronborg skal 
flyes, saa at Muren ikke bliver fordærvet. S. T. 

1626. 
10 Marts, Antvorskov. Christoffer Urne om at skaffe 
Fyrre- og Ege-Tømmer til Brokar for Kronborg. S. T. 

7 August, Kbhvn. Jørgen Urne at give dem, som sætte 
de Brystværk op omkring Kronborg, 60 Rdl. Species og lade Bryg- 
gerne under Stykkerne der omkring Slottet gjøre færdige. S. T. 



Digitized by 



Google 



191 

1627. 

19 Marte, Kiel. Ved Opførelsen af Kronborg Slot maatte 
alle forbiseilende Skibe give en Afgift. S. T. 

1628. 
14 Mai, Kbhvn. Knud Andersen ansat som Kobbertskker 
paa Kronborg. S. 11. 

1629. 

12 Mai, Kbbvn. Muren om Helsingør ved Stranden trængte 
til Reparation. Et Hjørne har Vandet gjort megen Skade. 
Borgerne skulle holdes til at istandgjere hver sit; har den, 
hvem Hjørnet tilhører, ikke Formue til at kunne udføre Istand- 
scttelsen, skal hele Byen bidrage dertil. S. T. 

13 August, Frederiksborg. Bønderne i Kronborg Lehn 
fritages for Madskat paa Grund af deres Arbeide ved det Værk 
for vort Slot Kronborg. S. T. 

•Anno 1629 thendt 24 Septerab. y mellom thorsdag och 
fredag natt, der kloken vaar imellom 10 och 11 om natten, 
Paa gik der Jld Paa Kronnborg her y helsingør och opbrende 
dett altsammens, och dem. Som ildenn kom fraa, vaar Bastiann 
kroU Muremester och Moritz Stenhugger, och Samme nat 
rømte Bastiann bortt,.och Samme nat blef Moritz inseett y 
StaUens kielder.t (Ny kgl. Saml. 8^^ 165). 

1631. 

14 Janr. 69 lange Vinduesstænger til K. M. Lysthuus i 
Lundehaven. H. R. 

10 April, Frederiksborg. Kronborg Slot skulde istandsættes 
efter Branden, Kongen mangler Midler dertil, troer det derfor 
at være bedst i nogle Aar at forhøie Tolden til det Dob- 
belte. Rigsraadets Mening forlanges. S. T. 

1632. 

80 Juni. Leveret til Kronborg 2 smaae Klokker (tilsammen 
1 Sk^), som hænge over Seierværket. H. R. 

23 Juni, Kbhvn. Den Forhøielse i Tolden, der var paa- 
lagt til Kronborg Slots Reparation efter Ildebranden , skulde op- 
høre fra 10 Juli 1632. S. T. 

20 Novbr. 2 Hamre, 15 Klammer og 2 Jernstænger til 
Tømmermanden at bruge til at opreise Tømmerværket og 
Sparværket »ved det Hnus over Kirken«. H. R. 

Endvidere var til samme Huus over Kirken forbrugt 



Digitized by 



Google 



192 

til »Houd Werchet med Wnderslaget offuen paa de øffoerste 
Haus Biellcker at sammen binde och saa ellers andere Steder 
nedenn vader till Biellckerne och WnderOlagene at sammen beftei : 
12 dobbelte Hænge- Ankere, 
205 lange runde Bolte, 
70 Kramper, 
125 Splinter 
og 89 Ringe dertil. H. R. 

1633. 

I Marts. Leveret Willem Aadem, K. M. Opvarter paa 
Kronborg, der havde det Inventarium i Forvaring, som brugtes 
i Lundegaarden i Lysthuset, naar K. M. der holdt Natlager, 1 
Kobber-Fyrbækken af ufortinnet Kobber. Veiede 7 Skaalpund. 
H. R. 

16 & 30 Marts og 17 & 24 April. 2 store Skorsteens- 
ankere og ellers til Gavlene paa det Huns over Kirken 42 An- 
kere, baade Skorsteensankere og andre, og dertil 83 Kramper 
og 200 Søm. H. R. 

II Mai. Leveret Felix Fois, Rothgiefier i Kbhvn, 5Sk^ 
7 LJS Klokkemalm »aff det Kobber paa Cronburg bleff wd 
cratzett«. H. R. 

1634. 

I Hammermøliens Regnskab for 16'^'8a anføres som leveret 
til Kronborg: den store Kobberplade i Lundegaarden paa K. M. 
Gemak i Haven (15 Skaalpund) og 6 Messin-Lysestager IK. M. 
Gemak i Lundehaven (tilsammen 1 L^). H. R. 

1636. 

Johan Lorentz gjør Orgelet til Kronborg. Fortingningen 
1800 Rdl. 

Efter Kongens Befaling leveret M. Gasper Fincke en Deel 
Stangjern, hvoraf han gjorde en stor Rist paa SkcNrstenen i K. 
M. Gemak paa Kronborg. H. R. 

2. Mai. Til det grønne Taarn paa Kronborg en Kobber- 
fløi og en Kobberknap, veiede 3 LJSj og en Jern-Fløistang, veiede 
12 L^. H. R. 

1637. 

15 April. Til Trompetertaamet paa Kronborg 44 store 
Klammer, •huiilcke Glammer hoUder dett nQ tomn thilFunde- 
mentet, dett staar paa«. H. R. 



Digitized by 



Google 



193 

28 April. Leveret 4 SkJT IS{ hJS Pladekobber til Tæk- 
ning af det grønne Taams Spids paa Kronborg. H. R. 

18 Mai, Ebhvn. Frederik Urne om at lade den tydske 
Kirke i Kjøbenhavn bekomme, hvad der endnu er i Behold af 
det gamle Orgelværk, som staaer i Kirken paa Kronborg. S. T. 

Fra 24 Sept til 2 Juni 1638 leveret Bly tækkeren 23 Sk^ 
3 hju og 4 JS Tækkekobber til at tække Trompetertaamet 
med paa Kronborg. H. R. 

4 Novbr. Hans Meszger, Seiermager, 40 enkende Rigs- 
daler paa Regnskab for et Seierværk, som skal opsættes paa 
Kronborg. 

1638. 

10 Mai. Et Ganghjul og et andet Hjul, som kan omdra- 
ges med Hænderne, og et »Rustwerch« dertil, som samme 2de 
Bjnl skal hænge udi, at opvinde den store Klokke med i det 
store Taam paa Kronborg. 

7 Juli. Til Trompetertaamet paa Kronborg en stor Jem- 
Fløistang med en stor Kobberfløi og Kobberknap elier Bækken. 
Stangen 21 LJT, Fløi og Knap 5 L^. H. R. 

1639. 
18 Juni, Kbhvn. Rentemestrene om at betale Annanias 
Kruse, hvad den Spids paa Pibertaarnet paa Kronborg 'Slot efter 
CoDlracten skulde koste. Arbeidet var udført af Kruses For- 
mand Hans Brøndmester, men endnu ikke betalt. S. T. 

1640. 

14 Janr. Leveret 4 »Kobber-Schyffuer thill Schwannkhjulettt , 
hvormed den store Klokke skal ringes paa Kronborg, 10 LJS 
5 Skaalpund. Endvidere 3 Klokker, der vare støbte paa Get- 
huset i Helsingør, og som indkom paa det store Taam paa 
Kronborg, af Vægt 20 Sk^ 1 L£, 9 Sk^ 17 L^ og 6 Sk^ 
18 L^. H. R. 

20 Octbr., Kbhvn. Hans Barkmand ansættes ved Kronborg 
til at have Tilsyn med alt Snedker -Arbeide, der forfærdiges. 
40 Dal. Pension, Kostpenge 8 Dal. maanedlig og en Hofklædning, 
saalsnge som samme Snedker-Arbeide varer. S. R. 

1641. 
20 Marts, Kbhvn. Frederik Ume om at forskaffe Hans 
Barchmand Tømmer til Stillingen, der skal opsættes (til Ar- 

D»Mk* Samlinger. V. \ 3 

Digitized by LjOOQIC 



194 

beidet) paa den. lange Sal paa Kronborg, Tømmerfolk og Bøsse- 
skytter til at reise Stillingen, samt lade de til Salen fornødne 
Jern gjøre paa Hammermøllen. S. T. 

17 Juli, Kronborg. Rentemestreae om at forskaffe Hans 
Barcbmand saamange Egeplanker og F^rredeler, som til den 
lange Sal paa Kronborg maatte behøves. S. T. 

1643. 

12 April, Frederiksborg. Hans Dlrik Gyldenløve om paa 
Slottet Kronborg at lade gjøre Stillinger i Kieldeme til at op- 
lægge den Yiin, Kongen kjøber til Hofholdningen. S. T. 

1645. 

13 Febr., Frederiksborg. Ordre om at sende til Kjøben- 
havn fra Kronborg 2 Stykker, som staae paa det Bulværk udeo 
for Porten. S. T. 

1646. 

16 Marts, Kbhvn. Arndt v. d. Kula at lade Stykkestøbereo 
erholde det store Klørbladstykke og det spanske Stykke — det 
ene skyder 5, det andet 3 Kugler — til deraf at støbe Halve- 
Gartover efter den Model, som ham givet er af Tøimesteren 
Christopher Svincke. S. T. 

28 Mai, Kbhvn. Arndt v. d. Kula om at aftakke alle Sol- 
daterne paa Kronborg og kun beholde en Arkelimester og 3 
Bøsseskytter. S. T. 

1647. 

21 Juni, Frederiksborg. Rentemestrene at tilsige Hans 
Ehm, Kobbersmed, at sende til Kronborg 8 Kobberplader til at 
tække med, hver Plade 1 Al. bred og 5 Qvarteer lang. Er der 
ingen ferdige, da at lade vide, naar disse Plader kunne være 
slagne. S. T. 

1648. 

15 Januar, Frederiksborg. Arndt v. d. Kula om, da Gra- 
ven ved Kronborg Slot skal afskaffes, at han da lader have god 
og flittig Indseende med, at Dæmningerne ved Kobber- og 
Hammermøllen vedligeholdes og ikke udbrydes, og derved for- 
nævnte Møller Skade tilføier. S. T. 

26 Juli. Bestilling for Hans Wittmand som Opsynsmand 
over Kronborg Slot. S. R. 

1653. 

23 August. Arent v. d. Kula om paa Kronborg at ned- 



Digitized by 



Google 



195 

tage et Lysthuus, at reparere Runddelen for ved Slotsporten, 
at nedtage 2 store Steenbilleder, der allerede stode paa Støt- 
ter, og forvare dem. S. T. 

12 Octbr. Reparation paa Kronborg — Oberstlieutenan- 
tens Logement paa Volden der sammesteds. S. T. 

1658. 
16 Juni. Om Kronborg. Fæstnings Brøstfældighed. Hans 
Schack og Albertus Matthiesen at besigtige den. S. T. 
18 Juni. Ligeledes Christoffer Kørbitz. S. T. 

28 Juli. Accord med Niels Hansen om Kronborg Repara- 
tion, S. T. 

29 Juli. 12000 Dal. til denne Reparation. S. T. 

29 Juli. Contract med Borgemester Niels Bansen i Bel- 
singør om Reparation af Kronborg Fæstning — 8000 Dal. 
S. R. 

4 August. Steenvinkel, Bygmester, at begive sig til Kron- 
lK)rg og forfærdige to Hornværker. S. T. 

4 August Gottfred Hoffmann, Ingenieur, al begive sig til 
Kronborg og gjøre en Afstikning. S. T. 

1660. 

13 Septbr. Eiler Holck om at afbryde Valentin Korns 
HauB og lade det i Fæstningen Kronborg indføre og siden til 
Fæstningens Fornødenhed bruge. S. T. 

1663. 

4 August. Eiler Holck Reparation af nogle Gemakker paa 
Kronborg. S. T. 

7 Octbr., Kbhvn. Eiler Holck anlangende fra Kallundborg 
at føre , hvis Steen der af Slottets Ruin findes og dygtig kan 
vKre. S. T. 



13* 

Digitized by LjOOQIC 



196 



Cort Sifertsen Adclier. 

Af Professor T. A. Becker, (f) 



Deone lille Afhandling er oprindelig skreven til det Danske biografiske 
Lexikon, som Fr. Algreen Ussing havde i Sinde at udgive. Da Planen for 
Udgivelsen var opgiven, talte jeg til Professor Becker om at lade Arbeidet 
trykke i Danske Samlinger (Afhandlingen var mig nemlig bekjendt, da jeg 
havde gaaet Becker tllhaande med nogle af Undersøgelserne), men han 
tænkte paa at lade den komme frem i en Folkekalender. Professor Becker 
har testamenteret sin værdifulde Samling af Excerpter og Notitser til det 
store kongelige Bibliothek, og ved at gjennemgaa Afdelingen * Personal- 
historie • (ny kgl. Saml. 4, Nr. 1977 f.) fandt jeg Stykket om Cort Adclacr. 
Det aftrykkes her saaledes som Forfatteren har efterladt det. 

Ghr. Bruun. 

Denne Mand indtager en Plads i vor Søkrigshistorie ved 
Siden af Peder Skram, Niels Juel og Peter Tordenskjold, som 
paa ingen Maade tilkommer ham, og det kunde nu vel være 
paa Tiden at undersøge, hvormeget der egentlig er sandt af de 
ham tillagte Bedrifter, som Digtere have bestræbt sig for end 
ydermere at udpynte. En kritisk Undersøgelse af de virkelige 
Kilder til hans Historie vil vise ham i et noget andet Lys; thi 
hvad der hidtil er ham tillagt beroer næsten udelukkende paa 
hans egne Beretninger , men disse kunne neppe staae til 
troende uden at de støttes af andre Beviser; thi det er jo be- 
kjendt nok, at en hjemkommen Sømand veed at fortælle mange 
Eventyr, men man pleier ikke al fæste Lid dertil. 

Vi ville nu undersøge hans Liv og Levnet lidt nøiere. 

I Langesund i den sydligste Deel af Norge lod Christian 
den Fjerde anlægge et Saltværk og indkaldte til dets Drift en 
Bollænder ved Navn Sivert Jansen, fra Hoorn ved Zuidersøen. 

Digitized by LjOOQ IC 



197 

Forvalteren ægtede een af Landets Døttre Dorthe Nielsdatter, 
som den 16deDecbr. 1622 i det nærliggende Brevig fødte ham 
en San, der fik Navnet Cort. Drengen blev i sit femtende Aar 
sendt over til Faderens Slægtninge i Hoorn og forberededes 
der til sit Kald, som var Søen, og Holland var dengang Euro- 
pas første Sømagt, altsaa kunde Drengen ikke sendes i nogen 
bedre Skole. Efter et Aars Forløb kom han som Adelburs 
elier Søcadet ombord i et Skib , og skal som saadan i Aaret 
1639 have været med i det store Søslag, som Martin Tromp 
vandt over Spanierne. Rimeligviis var han ombord i Jan Reier- 
sens Skib, hvor vi snart efter træffe ham i Middelhavet, thi 
dengang bedækkede Holland alle Have med sine store Eoffardi- 
skibe, der ogsaa vare indrettede til Orlogsbrug, stilledes til 
Krigstjeneste af de enkelte Stæder, naar Republiken havde Krig, 
og ellers dreve Uandel eller leiedes ud til Krigsførende ligesom 
Landsknægtene tillands. Skipperen var enten Skibets Eier eller 
havde i alt Fald Deel deri, og handlede efter bedste Skjøn , til 
sin egen og sine Medrhederes Tarv. 

Jan Reiersen og hans Skib synes af have hørt hjemme i 
Boom, og han var maaskee i Slægt med Sivert Jansen. Med hans 
Skib gik Cort i Aaret 1640 til Middelhavet, hvor Skipperen i 
nogle Aar drev Handel i forskjellige Havne, i hvilken Tid Ca- 
detten avancerede til Constabel eller Underofficeer; forinden 
Afreisen fra Hoorn havde han forlovet sig med en Pige der i 
Byen ved Navn Engelke Sophronia, som han senere udgav for 
en Slægtning af Admiral Tromp; men det er høist usandsyn- 
ligt, at den ubekjendte Cadet, Søn af en Forvalter i Norge, 
skulde faae Løfte paa en saa stor Mands Paarørende, saa at 
denoe Paastand vel neppe forbener stor Tiltro; hendes Familie- 
navn kjendes ikke og rimeligviis havde hun slet intet, hvilket 
bedst synes at passe med hans daværende Kaar. 

Republiken Venedig, som dengang eiede Øen Candia, blev 
i Aaret 1645 angrebet af Tyrkerne, der uden Krigserklæring 
landsatte en stor Hær paa Øen og snart havde bemægtiget sig 
den paa Hovedstaden nær. Republiken rustede af al Magt og 
tog derfor alle de hollandske Skibe i sin Tjeneste, den kunde 
foae fat paa, deriblandt Jan Reiersens, som Skipperen mod en 
Tis maanedlig Betaling overlod Republiken med Skyts og Am- 
munition, sig selv og sit Mandskab. Det var saaledes alminde- 



Digitized by 



Google 



198 

lig Skik blandt Hollænderne, og Mandskabet var hyret dertil 
Cort Sivertsen avancerede ved denne Leiiighed fra Gonstabel 
til Lieutenant, og strai efter, da Jan Reiersen døde, til Skip- 
per eller Capilain, men om Vinteren gik han tilbage til Hol- 
land, rimeligviis fordi Rhedeme efter Jan Reiersens . Død vilde 
have Skibet hjem. 

Cort var nu uden Hyre, benyttede Leiligheden til at be- 
søge sin Familie i Norge og tog derpaa tilbage til Hoom, 
hvor han* den 16de Juni 1646 holdt Bryllup med sm For- 
lovede; han blev i Holland noget over et Aar endnu og har 
rimeligviis anvendt denne lange Tid til at faae udrustet et 
rigtig godt og stort Skib, hvormed han kunde gaae tilbage 
til Venedig, thi her vedvarede Krigen og havde ingen Ddsigter 
til at høre op for det Første, saa at der var noget at tjene, 
naar man havde et godt Skib at føre. 1 Aaret 1648 træffe vi 
ham i venetiansk Tjeneste som Capitain paa et Skib, der heed 
den store St. Jørgen; det antages i Almindelighed for et vene- 
tiansk Krigsskib, men var sikkert fra Boorn eller en anden 
hollandsk By, hvor han under sit lange Ophold havde faaet det 
udrustet og nu førte det som Skipper, paa samme Maade som 
Jan Reiersen havde ført sit; det maa have været meget stort 
og godt udrustet til Orlogsbrug, thi venetianske Admkaler be- 
nyttede det ofte og længere Tid som Admiralskib. 

Cort deeltog nu i Aarene 1648—60 i mange af de hidsige 
Søtræfninger, som Venetianerne under Riva, Gontarini, Dolflno 
og Morosini leverede Tyrkerne , især ved Dardanellerne , ved 
Macedonien, Lilleasien og Candien. Senere fortalte han meget 
om sine store Bedrifter under disse Kampe og tilegnede sig 
Æren for enhver venetiansk Seier, men meget heraf kan man 
vistnok uden Fare henføre under Rubriken Skipperefterretnin- 
ger. Cort nævnes i de venetianske Historier og andre sam- 
tidige Beretninger blot een Gang, da han opføres blandt de 
Capitainer, som havde faaet Belønninger for deres paalidelige 
Tjeneste, men derunder kunde ikke henregnes alt det, som den 
store St. Jørgen udrettede, thi den var for det Meste Admiral- 
skib, og det var altsaa ikke Skipperen Cort, som navigerede 
det, men den tilstedeværende Admiral, som udrettede, hvad der 
blev udrettet, og fik Æren derfor, hvilket var aldeles i sin 
Orden. 



Digitized by 



Google 



199 

Cort Yar ellers en flink og paalideiig Skibsfører, som ikke 
^ar baoge og hverken sparede sig eller sit Skib, hvorved han 
gav de andre hollandske Skippere i Republikens Tjeneste et 
følgeværdig! Eiempel, hvilket nok kunde behøves, thi disse 
private Krigsskibes Førere havde Ord for at være meget bange 
for Kugler, især for Skibet og Takkelagens Skyld, thi de havde 
en vis Betaling om Maaneden og Skaden gik af deres egen 
Pong. Særligt bør firemhæves, at Cort til enhver Tid nøiagtigt 
og punktligt lystrede Ordre og i alle Maader opfyldte sin Pligt, 
thi alt dette bevidner hans Attester, men mere sige de heller 
ikke. At han, som han fortalte, ved at entre et tyrkisk Skib 
med egen Haand har dræbt Admiralen, hvis Vaaben han med- 
bragte til Danmark og forærede til Kongen, kan jo nok være 
muligt, men Venetianerne berette, at det var en Oberstlieutenant 
Sassa, som med sine Soldater entrede det tyrkiske Admiralskib 
og nedsablede Besætnhigen, og at det var Admiral Dol&no, som 
rommanderede paa det venetianske Skib, hvilket gjør Corts Be- 
retning meget mistænkelig, thi de hjembragte Vaaben kunde 
jo let kjøbes, ifald det var simple Soldater, som havde bemæg- 
tiget sig dem, og Sværdet er desuden saa slet, at det ikke kan 
have været brugt af en Pascba. Det venetianske Admiralskib 
var Corts Skib St. Jørgen, og denne kunde jo altsaa nok have 
tæret med ved Entringen og dræbt Admiralen, men i saa Fald 
er det rimeligt, at der havde staaet noget derom i hans talrige 
Attester, som ellers ere udførlige nok og hvori han endog 
roses for ofte Selv at have rettet Kanonerne, som om han var 
simpel Constabel; dersom han havde dræbt Admiralen vilde 
dette dog have været en ganske anderledes Heltebedrift, som 
fortjente Omtale, især da det egentlig slet ikke var Skipperens 
Sag at slaaes, men at navigere Skibet. 

Med Belønninger imod ham var Republiken ogsaa i lang 
Tid meget sparsom: ban blev jo betalt for sin Tjeneste. Den 
første var reen privat, idet Inqvisitoren Bragadino i Aaret 1652 
forærede ham en Guldkjæde, fordi han havde frelst hans Liv 
ved selv at styre sm Baad hen til det Skib, hvorpaa Bragadino 
var ombord og som forliste i en voldsom Storm; kort efter at 
Bragadino var kommet i Baaden, skiltes Skibet ad, og hele Be- 
sstningen omkom; dette staaer i Attesterne. Cort vilde imid- 
lertid ogsaa have Belønning af Repnbliken; han kjendte sit 



Digitized by 



Google 



200 

Værd og forstod at benytte Øieblikket. Man kan godt læse 
imellem Linierne i hans Beretninger, at han har tmet med at 
seile hjem, ifald hans Tjeneste ikke blev bedre paaskjønnet; 
Følgen kunde let være blevet, at alle hans Landsmænd havde 
fulgt hans Exempel, og derfor kunde Republiken ikke udsætte 
sig. Han fik da en Gnldkjede til en Værdi af 300 Ducater, 
(hver til 8 ^ 8 j3 Rigsmønt) samt Løfte om 200 Dncater om 
Aaret for Livstid. Dette skete i Januar Maaned 1654 , men 
Erigen trak fremdeles i Langdrag, og Republiken kunde min- 
dre end nogensinde undvære Hollænderne; dette ligesaameget 
som Cort Sivertsens Fortjenester var maaskee Grunden til at 
han 1658 blev udnævnt til Ridder af St. Marcusordenen, hvor- 
med man iøvrigt ikke var sparsom, thi paa samme Tid havde 
en dansk og to hollandske Læger den ; tillige tillagdes ham for 
sig og Arvinger i tredie Led en aarlig Pension af 1400 Duca- 
ter, hvilket virkelig var en smuk Belønning, saafiremt det ikke 
skulde være Godtgjørelse for den store Skade, hans Skib maatte 
have lidt i de mange haarde Træfhinger, hvor det aldrig blev 
sparet; Pengene bleve heller ikke betalte længere end til hans 
Død. En større Paaskjønnelse af Corts Fortjeneste blev ham 
til Deel i Aaret 1660, da han fik den anseelige Post som Te- 
nente Generale hos Morosini, dengang denne skulde undsætte 
Gandia, som trængtes haardt af Tyrkerne; men denne Expedi- 
tion mislykkedes, og Venetianerne maatte forlade Øen uden at 
have udrettet noget » saa at Gort i sin nye Stilling ikke fik 
Leilighed til at udmærke sig; thi Aaret efter drog han bort, 
hvad enten han var misfomøiet med Venetianerne eller de med 
ham, men rimeligviis har han gjort Fordringer, som de Ikke 
vilde gaae ind paa. Han tog Afsked og ankom i Mal Maaned 
1661 til Holland, hvor imidlertid hans Kone var død under 
hans lange Fraværelse, efterladende to Sønner, af hvilke den ene 
døde som Barn, den anden blev Schoutbynacht i dansk Tje- 
neste og Gommandant i Dansborg i Ostindien. 

Venetianerne kalde Gort i alle Attester Gurt Siversen, 
Seiuas eller Servisen, undertiden Gurt Siversen Adelbors, efler 
hans tidligste Bestillmg; af dette sidste Ord er rimeligviis Nav- 
net Adelaer opstaaet, hvilket han antog i Aaret 1663; paa La- 
tin heed han Gurtius. Den 18de October 1661 træffe vi ham 
i Amsterdam, hvor en norsk Kjøbmand holdt sin Datters BryU 



Digitized by 



Google 



201 

lap,; den berømte Læge , Professor Ole Borch , var der med 
fiere Danske og beretter i sin Dagbog, at han blandt Andre, 
som han talte med, traf paa en Maltheserridder ved Navn Cort, 
en Nordmand af Fødsel, som fortalte ham, at han havde tjent 
VeDetianeme i sexten Aar og været tilstede i alle deres Søslag ; 
om håns Bedrifter siges der ikke et Ord, men tilføies blot 
Bemærkninger over Venetianernes Styrke paa Candia; Cort 
drak paa Knæ Kongen af Danmarks Skaal og sagde, at han 
tænkte paa at reise til Kjøbenhavn. 

Denne ubekjendte Sømand er ikke det Billede, vi fra vor 
tidlige Barndom af have dannet os om Cort Sivertsen efter 
hans flijemkomst fra Krigen med Tyrkerne. Bedækket var han 
da med Hædef og berømt over hele Europa, saa at Almuen 
falgte efter ham med Velsignelser; Genua og Spanien tilbøde 
ham Admiralsposter og Venetianerne søgte med al Magt at 
holde ham tilbage, da han af Fædrelandskjærlighed adlød sin 
RoDges Kald og kom hjem for at offre Danmark sine Kræften 
Borch traf derimod paa en Mand, hvis Navn endnu var fuld- 
kommen ubekjendt, ellers maatte han være omtalt paa en an- 
den Maade, og selv nævnte han i sin Samtale slet ingen af 
sine store og glimrende Bedrifter, ikke engang at han huggede 
Hovedet af den tyrkiske Admiral, ellers havde Borch an- 
ført det. 

Dog dette skulde snart blive anderledes! I Aaret 1662 
lod Cort i Boom trykke et latinsk Æresdigt, som en Prinds 
(princeps) Almerich af Modena skulde have tilskrevet ham i 
Scada paa Candien i August Maaned 1660 , da Cort var med 
at bringe ham en fransk Hjælpehær paa 4000 Mand til Øen, 
for hvilken Hær Prindsen var Øverstcommanderende ; han døde 
allerede den 14de November s. A. af Pest, i en Alder af tyve 
Aar. Saadanne Æresdigte vare altid holdte i meget høie To- 
ner, men dette overgik de fleste andre. Curtius Suffridus 
Adelborst, som ban kaldes, havde ene kjæmpet med 77 Qendt- 
lige Skibe, skudt de femten isænk og dræbt fem tusinde Mand, 
havde med egen Haand nedhugget Sultan Ibrahim, hans Tog 
beremmes over den hele Jord, hans høire Hånd burde kysses 
af Enhver, — kort sagt, her træde for første Gang de store 
Bedrifter for Dagens Lys, som vi siden Alle have tillagt 
Cort Adelaer. 



Digitized by 



Google 



202 

Da Cort den 25de Juli 1662 blev gift med Anna Pelt af 
en rig Familie i Amsterdam, har Digtet maaskee nærmest været 
beregnet paa hende og bendes Slægt, men dets Virkning gik 
langt videre, thi først fira denne Tid af spores Corts Berøm- 
melse. Den 24de September 1663 beretter den svenske Resi- 
dent i Danmark , at en Normand, Admiral Cort , som længe 
havde tjent Venetianerne med saa stor Berømmelse, nu nylig, 
med Tilsidesættelse af alle de andre Admiraler, var ansat som 
Viceadmiral, hvorover Admiral Helt havde forlangt sin Af- 
skeed; den 2den October s. A. førte ban en Gallei, paa 
hvilken Kongen var ombord , siges at have været Admiral i 
venetiansk Tjeneste og nu at være bosiddende i Amsterdam. 
Hvorledes blev den tidligere hollanske Skipper, som nu var 
uden Employ, pludselig en saa stor Mand? 

Den nye Enevoldsregjering i Danmark firygtede bestandig 
for en Revolution og begyndte derfor med strax at afskedige 
alle danske Offlcerer i Landarmeen; der var endnu ikke gaaet 
noget Aar, før den svenske Resident meldte, at der nu kun 
var en dansk Ofiflceer tilbage. Derefter opførte man Castellet 
imod de frygtede Kjøbenhavnere , som begyndte bittert at for- 
tryde deres Godtroenhed, indjog Alle Skræk ved Processerne 
mod Kai Lykke og Cor&ts Ulfeld, og indsatte Tydskere i de 
fleste høie Embeder, saavidt det var muligt uden at hele Re- 
gjeringsmaskineriet gik istaae. For Søetaten og Holmens faste 
Mandskab nærede man begribeligviis stor Frygt, thi det var 
indfødte Folk og OfiTicereme vare danske , men dem kunde 
man ikke ombytte med Tydskere, da disse ingen Marine havde, 
altsaa heller ingen Søofficerer. Holmens Mandskab , Soofifi- 
cererne og især den udmærkede Admiral paa Holmen Niels 
Juel betragtedes derfor med stor Mistænksomhed , som Folk, 
der hvert Øieblik kunde rykke firem for at forsøge paa at 
storme det nærliggende kongelige Slot, især paa en Tid , da 
den gaadefulde Dlfeldske Sammensværgelse, i hvilken slet ingen 
Deeltagere kunde findes , forstyrrede Magthavernes Ro baade 
Nat og Dag. 

Paa denne Tid kom udentvivl Cort til^Kjøbenhavn og tog 
formodentlig ind hos Hofmaleren Carl von Mandem den Yngre, 
der i sin store Gaard paa Østergade holdt Gjestgiveri for for- 
nemme Cdlændinger. Han var en Hollænder, frugtbar Leilig- 



Digitized by 



Google 



203 

hedsdigter med en rig-Phantasi og beundrede naturligviis i 
høieste Grad sin Landsmand — thi saaledes belragtede han 
Cort, — for de smukke tyrkiske Vaaben og de glimrende 
Bedrifler, han fortalte om sig selv , og til Beviis fremviste 
Prindsen af Modenas Digt. Da Cort nu forærede de medbragte 
Vaaben til Kongen, som modtog dem med stort Velbehag og 
M Standarten ophænge paa Kunstkamret, begeistrede det van 
Mandem til en hollandsk Ode, som han efter sin sædvanlige 
Skilt løb om og læste op for Folk, ved hvilken Leilighed han 
udbasunede Corts Hæder og Prindsen af Modenas Digt til hans 
Ære. Han og Andre med ham troede rimeligviis at det var 
Hertugen selv, som af Begeistring over Corts Bedrifter havde 
tilskrevet ham dette Digt, medens det var en tyveaarig Prinds, 
som bar forsøgt sig i den høiere Poesi, formodentlig for Spøg 
i eo ledig Time ombord, ifald forresten Prindsen har havt no- 
gen Deel deri, thi han var død og kunde ikke fralægge sig 
Forfatterskabet, der vel meget snarere maa tilskrives en hol- 
landsk Skolemester i Hoorn efter Corts mundtlige Beretning; 
anden Hjemmel for dennes Bedrifter haves ikke. 

Rygtet om den tappre Normand og hans vidunderlige 
Gjerninger gik naturligviis som en Løbeild igjennem Byen : det 
ifilde ogsaa være skeet den Dag i Dag. Alle vilde see ham, 
og han lod trykke en Beretning om sine Seiervindinger med 
sit Billede i Midten, saa at der blev god Leilighed til at gjøre 
sig bekjendt med hans Udseende ; thi han sparede ingen Umage 
for at komme i Folkemunde, hvilket fuldstændig lykkedes : han 
var i alle Maader Dagens Løve. 

Da maa den Tanke være faldet een af de Regjerende ind, 
at det var Manden til at sætte i Spidsen for Søetaten og dens 
Mandskab; rimeligviis var det Christoffer Gabels Idee, da han 
var den Klogeste af dem. Cort var født i Norge, men 
dog at betragte som Hollænder, han var paaiidelig, thi alle ve- 
netianernes Attester udhævede hans Lydighed, han kjendte Hol- 
lændernes Marine, Skyts og Maade at føre Krig paa flra Grun- 
den, vilde altsaa bedre end Nogen være istand til at bringe 
<ien danske Fiaade paa Fode , og han havde været General- 
lieutenant i venetiansk Tjeneste, saa at han godt kunde faae 
<^Q høi Stilling i sit Fædrelands Marine , især naar han havde 
udmærket sig, hvilket man altsaa var meget interesseret i at 



Digitized by 



Google 



204 

troe og derfor vel vogtede sig for at betvivle eller lade nøiere 
undersøge. 

Alt dette udførtes hurtigt og uden at bryde sig om Indven* 
dinger; men billigt biev det ikke> thi Cort, som nu antog Nav- 
net Adelaer, forstod meget godt at stille sine Betingelser. Den 
25de Septbr. 1663 blev han Admiral og endnu samme Aar 
Generaladmiral og Vicepræsident i Admiralitetet med en Gage 
af 7200 Rdl. (14000 Rdl. R. M.) og Toldfrihed for to Ladnin- 
ger spansk Salt, som han hvert Aar fik Lov til at forhandle i 
Bergen. Rigsadmiralen Henrik Bjelke havde kun 5000 Rdl. og 
Niels Juel 2250 Rdl. i aarlig Gage. Det Hele maatte næsten 
forekomme Gort Adelaer som en Drøm; men i Slutningen af 
Aaret bosatte han sig virkelig med Hustru og Børn i Kjøben- 
havn, hvor han fra nu af udøvede stor Indflydelse, hvilket først 
og fremmest kom ham selv, og dernæst Flaaden tilgode, der 
var i den usleste Forfatning og af Mangel paa Penge ikke 
kunde bringes paa Fode , uagtet den i Niels Juel havde en 
saa udmærket Chef for Holmen , som maaskee aldrig før 
eller siden. 

Det Vigtigste var at skaffe Penge , thi de dertil anviste 
Summer kom ikke ind, og det lykkedes Gort Adelaer at sætte 
igjennem, at visse Indtægter af Told og Skat bleve ikke alene 
anviste til dette Brug, men virkelig anvendte dertil, uden forud 
at hæves til Hoffets eller Yndlingers Fornødenhed, hvilket hid- 
til havde været Tilfældet. Endeel Skibsbyggere, Rebslagere og 
Andre bleve forskrevne fra Holland og det Hele indrettet efter 
hollandsk Mønster. Bestyrelsen var fortrinlig, saa at Flaaden i 
Aaret 1666 allerede talte femten brugbare Linieskibe, slyøndt 
der ikke kunde anvendes mere end 400,000 Rdl. om Aaret 
paa samme, og det kostede 200,000 Rdl. at bygge et Linieskib, 
20,000 Rdl. at bygge et Skib paa tyve Kanoner. Fortjenesten 
herfor maa dog vist især tilskrives Niels Juel, om end Gort 
Adelaer fik Æren. I Bergen indrettede Adelaer selv en Gallei- 
flaade efter venetiansk Mønster, hvoraf de senere Kanonbaade 
ere Affedninger, der ved saa mange Leiligheder have viist deres 
store Nytte. 

I Aaret 1665 skete der en Forandring ved den hollandske 
Flaade, hvorved der blev oprettet en egen Viceadmiralspost for 
Vestflriesland, hvilken blev tilbudt Gort Adelaer, der dog afslog 



Digitized by 



Google 



205 

den; det var vel en Anerkjendelse deraf, at Kongen den 7de 
Februar 1666 optog ham i den danske Adelsstand med et 
Yaaben, hvori Skib, Tyrkehoved, Dardaneller og Kanoner findes 
samlede i en skjen Forening. Da Danmark paa samme Tid 
ved egen Brøde blev indviklet i Krigen mellem England og 
Holland, sendtes han til Holland for at hyre Krigsskibe, OIHceror 
og Underofificerer; ved sin Afskedsaudients hos Kongen pralede 
han ifølge den engelske Gesandts Indberetning med, at han nok 
sJLulde knække Halsen paa ligesaa mange Englændere, som han 
havde gjort paa Tyrker, men fik imidlertid ingen Brug for sin 
Tapperhed, da den danske Raade ikke traf sammen med den 
engelske og der Aaret efter blev sluttet Fred. 

Uagtet Cort nu var blevet en meget fornem Mand og stor 
Officeer, stak dog Skippernaturen bestandig i ham og han for- 
smaaede ikke at drive Handelsforretninger paa «n Maade, som 
kun lidet passede for hans høie Stand, især efter den Tids 
Begreber. 1 Aaret 1668 forærede Kongen ham en lille Fregat, 
som han udrustede til at udsendes paa en Handelsexpedition, 
hvoraf han ventede sig stor Fordeel. Sit Handelsmonopol med 
Salt i Bergen, der udentvivl var blevet udstrakt til Trondhjera 
og maaskee det hele NordenQeldske , misbrugte han paa den 
meest oprørende Maade, hvilket bedst sees af et Brev fra Amt- 
mand Ove Bjelkes Foged paa Bergenhuus af 13de Febr. 1666. 
Denne beretter nemlig, at Admiral Adlers Fuldmægtig vægrer 
sig ved at lade ham faae mere Salt, da han havde Ordre paa 
at Ove Bjelke skulde have dette i Trondhjem; men det var 
midt under Sildefiskeriet, hvor Bønderne og Fiskerne hver Dag 
strømmede til for at levere deres Afgifter til Kongen , som 
vare Sild; ifald Amtmanden ikke kan skaffe en anden Ordre 
fra Admiralen, eller faae dennes Fuldmægtig til at udlevere 
Salt, veed han ikke hvad han skal gjøre, da Silden raadner for 
ham. Naar Saadant kunde skee med Afgifterne til Kongen, 
hvorledes maa det da ikke være gaaet de smaa Handlende, 
som vare ftildkomne værgeløse ligeoverfor en saa fornem Mo- 
nopolist. 

Cort Adelaers store Yndest vedligeholdt sig imidlertid, 
uanfægtet af saadanne Smaatiog, og steeg endogsaa under 
Christian den Femte, som gav ham et aarligt Tillæg af 1.000 
Bdl. og udnævnte ham til Ridder (Storkors) af Dannebrog ved 

Digitized by LjOOQIC 



206 

denne Ordens Indstiftelse. Da der i Aaret 1675 udbrød Krig 
med Sverrig, blev Overcommandoen over Flaaden betroet Åde- 
laer, som dog heller ikke her flkLeilighed til at udmærke sig, 
uden forsaavidt han søgte Havn ved Udbruddet af en stærk 
Storm, der adsplittede den svenske Fiaade og forhindrede no- 
get Sammenstød i dette Aar. Han maatte formedelst Sygdom 
overgive Gommandoen til Niels Juel og døde den 5te Novbr. 
1675 i Kjøbenhavn, hvor han blev begravet med stor Pragt og 
hvor Universitetsprogrammet med den Tids pralende Lovtaler 
og en udførlig Opregnelse af alle Bedrifterne imod Tyrkerne 
udkom under den samme Professor Ole Borchs Navn, som 
Qorten Aar iforveien omtaler ham som en ubelyendt Normand 
ved Navn Cort. 

Store Fortjenester har Adelaer imidlertid indlagt sig af 
den danske Fiaade, som under hans Overbestyrelse kom i en 
saadan Stand, at den under Krigen med Sverrig kunde udføre 
de største Bedrifter, den danske Søkrigshistorie har at opvise, 
men med Rette kan man bebreide ham, at han overfyldte 
især de høiere Poster med Hollændere, der siden for en stor 
Deel igjen maatte afskediges; dette var deels en Følge af 
hans Forkjærlighed for disse sine Landsmænd , deels af det 
ham dicterede System, at holde Øie med de danske Officerer 
og sikkre Kongen mod ethvert Forsøg paa Forandring i Re- 
gjeringen , hvorfor man i lang Tid yedblev at ængstes : han 
viste sig ogsaa i denne Henseende Kongens store Tillid og 
Naade værdig. 

Ved sine betydelige Indtægter, sin egen og sin Kones 
medbragte Formue, samt sine Handelsmonopoler og sin øvrige 
Virksomhed lykkedes det ham at efterlade anselige Rigdomme, 
hvoraf han havde anvendt en Deel til at afkjøbe Oenerallieute- 
nant Jørgen Bjelke Bradsberg og Gjemsøkloster i sin Hjem- 
stavn, thi de ligge tæt ved Brevig og Langesund; det var in- 
gen ringe TilAredsstiilelse for Forvaltersønnen fira Langesund 
at kunne blive Egnens største Godseier. Hans Sønnesøn for- 
evigede Navnet ved at give det til sin store Herregaard Drax- 
bolm , som senere kaldes Adelersborg, og fira hvilken det 
igjen gjennem to Spindeled er gaaet over paa Baronerne 
Zytpben-Adeler. 



Digitized by 



Google 



207 

Corts Efterkommere paa Mandslinien leve endnu her i 
Landet og føre ligeledes Titel af Baroner. 

[Kilder.] 
Con SiTertoen Adeler yed P. B. Mylius. T. Hofmans d. Ad. Mænd IH, 
153 flg H. G. Garde om Gort SWertsen^Adelaer i Kittendorff og Aagaards 
Ul. Alm. for 1855 S. 37 flg. P. W. Beckers Sml. t. Danm. Hist. under Fre- 
derik den Tredle, II 20 flg. Brevet fra Oie BJelkes Foged findes i Sml. t d. 
danske Adelshistorie paa Kongens Bibliottaek, og Bemærkningen i Ole Borchs 
Dagbog skylder Jeg Dr. Burman Beckers venskabelige Meddelelse. 

T. A. Becker. 



Digitized by 



Google 



208 



Eb lille Notits om OprindelseM til Stride« Mellea 

Di^iiniarks og Sverrij^s Kottger om Brage« af 4e 

tre Kroner i Vaabnet. 



Meddelt af G. T. Brlcka. 

Som det Aar, da Christian III optog de tre Kroner i sit Vaaben, angires 
i Reglen 1548; men at denne Angivelse ikke er rigtig, oplyses Ted felgende 
Notits, der er tagen af en haandskreven Tilføjelse i et Exempiar af Schlegels 
Oyersættelse af Slanges Ghrist. IV's Historie, som Jeg ad antikvarisk Vej har 
erhværvet fra Holsten, men hvis tidligere £jer. Forfatteren til den her af- 
trykte Bemærkning, er mig ubekjendt. Den er føjet til de nederste Linier 
af Anmærkningen i 1 Bd. S. 143, hvor Schlegel gjør opmærksom paa, at 
man ikke finder de tre Kroner i Christian Ilfs Segl bag i Resens Udgave 
af Frederik IFs Historie før fra Aaret 1551. 

Bier hat der Hr. Professor Schlegel sich ubereilt. Im Resen 
finden sich auf der 3^ Tabeli, wie hier angefQrt ist, 6 Wappen 
K6nigs Christian 3., worunter nur 2 die Kronen haben. Åherl 
was uberseben ist, auf der 4^ Tabell no. 54 steht Kdnigs 
Christian 3. grosses Reichssiegel , was wohi zu merken ist! 
vom Jahre 1546 und 1555, in welchem die 3 Kronen sich be- 
finden, und dem Nordischen Ldwen schon nachgesetzt sind. 
Schefifers Vorsteliung ist allso nicht richtig, und seine Hypo- 
these irrig. Die Jahreszabl 1546 ist bedeutend. Es ist das 
Jahr der Verzichtleistung Konigs Christian 2. auf die 3 Reiche. 
Die Urkunde ist von 1546 d. 14*^ Julii, beym Hvidfeld. 1544 
ward der Speyerische Vertrag mit dem Kaiser geschlossen, und 
Christian 2. seinem Schicksale uberlassen, und gleichfalis 1544 
ward dem Kdnige Gustav 1. die Erbfolge in Schweden beståtigt. 
Es ist allso mehr als wahrscheinlich , dass K5nig Christian 3. 
in dem angefuhrten Jahre 1546 sich wieder der 3 Kronen zu 
bedienen angefangen håbe. Auch ist zu vermuthen, dass der 
Gebrauch derselben in Schweden erst spåterhin bekannt gewor- 
den seyn mag, da Scheffer erst vom Jahre 1548 ausgeht. 
Homines sumus!*) 



*) I Juni 1546 forfærdigedes et nyt Signet Ul Ghristiern II (Behnnann, 
Ghrist Il's Fængsels- og Befrielses- Hist. S. 162); det lader sig da godt 
tænke , at Christian III med det samme lod sit forandre. Schlegel. 
Danm. Statsret I. 275, har misforstaaet Angivelserne paa Tabellen bos 
Resen, thi det Vaaben med de tre Kroner, som Christian III og hans 
Dronning anbragte »under Hvelvingen i vor Frue Klrche i Kiobenh,« 
er ikke fra 1539, men mangler Aarsangivelse. 



Digitized by 



Google 



209 



iMttora ChristiBa paa Haribo Kloster. 

Mogle Optegnelser af en Samtidig. Meddelte tilligemed 6 Breve fra 
Leonora Christina selv og en Syns- og Taxatlonsforritoing over Klostret 
fra Aar 1695 
af Soph. Birliet Smith. 



Jast som jeg bavde tilendebragt Trykningen af første Ud- 
gave af »Leonora Christina Ulfeldt's Jammers-Minde o, stødte 
jeg paa et Aktstykke, som paa en ret mærkelig Maade supplerer 
hiot Værk, idet det indeholder en Række Optegnelser om Le- 
onora Christinas Liv fra den Tid af, da hun tog Ophold paa 
Maribo Kloster, og indtil hendes Død 1698. Disse Optegnelser 
ere vibtnok langtfra saa indholdsrige, som man kunde have 
ønsket, men paa den anden Side er det, man hidtil med Sikker- 
hed har vidst om den sidste Periode af Leonora Christinas Liv, 
saa forholdsvis Lidet, at ethvert nyt Bidrag til Forøgelse af 
vor Kundskab paa dette Punkt maa være os velkomment. Paa 
deres Paalidelighed er der Intet at udsætte. De hidrøre fra en 
Dame, som har hørt til Leonora Christinas nærmeste personlige 
Omgivelse i de allerfleste af de Aar, denne levede i Maribo, 
og skjønt hendes Forfatterskab falder meget længe efter hin 
Tid — nemlig i Midten af det 18de Aarhundrede og i hendes 
eget 80de Aar — , har hun dog bevaret Mindet om den i tro 
Erindring. Forfatterindens høje Alder spores egentlig kun i 
hendes Stil, der hist og her er temmelig forvirret. Om hendes 
Personlighed vide vi iøvrigt dette, at hun hed Dorothea So- 
phie Drne, og at hun var en Datter af Knud Drne til Axel- 
vold og Anne Ulfstand^}. Hvor hun kom hen efter Leonora 

*) ivfr. Kleveafeldt's Stamtavle over Familien Urne, i Gehejmearliivet, 
og Bendz, Efterretn. om Rønninge og Kolfsted Sogne S. 17. Hofjnan 
(Danske Adelsmænd 3 D.) nævner hende ikke blandt Knud Urnes Børn. 

I>u«k« Sunlinger. Y. 14 



Digitized by 



Google 



210 

Ghristioas Død, er ikke bekjendt, men 1748 opholdt hun sig i 
Rønninge i Fyen, hvor Klevenfeldt besøgte hende ^). Kleven- 
feldt havde siden »den Lycke at forskaffe Fr. Urne fra den 
Dyrebare Printzesse Charlotte Amaliifi Kongl. Høyhed 50 Rd. 
aarlig Pension, som continaerede efter hendifi Død for det 



') Han Bkjænkede yed denne Lejlighed Klevenfeldt et Bxemplar af H. 
Gerner'B Postil over Eyangelierne (Kbh. 16S4, Fol.)» aom i sin 
Tid hayde tilhørt Leonora Christina, og som, foniden nogle Ters af 
denne selv, indeholdt adsUillge Optegnelser af hendes Børn og af 
andre Personer, som havde hørt til hendes Omgang paa Maribo Kloster. 
Hvor selve Bogen nn er bleven af, vides ikke; men de beskrevne Blade, 
af hvilke de 2 have dannet Bogens Forsatsblade, medens 2 andre have 
været anbragte bag i Bogen, ere endno til og opbevares paa det kgl. Biblio- 
thek (adenfor MS. Samlingen). Paa det af disse Blade, som synes at have 
siddet forrest i Bogen — men som iøvrigt maa være beskrevet senere end det 
næstfølgende Blad — findes paa første Side, smukt prentet med Leonora 
Christinas egen Haand, et Digt af hende til Gerner (»Den Liidende 
Christinne taler til denne Bogs Anthor«); det er, paa de 2 sidste Linier 
nær, trykt i Athene for 1813 S. 403- Paa samme Side af samme 
Blad Btaar et andet egenhændig nedskrevet Digt af Leonora Christios 
•Til Peder lensen Tøtzløff, Borg-SkriflTuer oc Hoff-Anctions Director, 
som forærte mig denne Bog 1685, Aarets Første-Dag". Paa det andet 
Blad læses et Digt, som ifølge en Bemærkning af Klevenfeldt (-efter 
Frøyken Umis Relation«) er skrevet af den nævnte Peder Jensen 
Tøtsløff, og hvori KJøberen af Bogen opfordrer denne til at følge 
med ham ind i •Taarnet«, for at den der efter dens eget Ønske kan 
blive ejet af en »Ret dybsindig vrisdoms Hierne«. Paa det 3die Blad 
have Leonora Christinas efterladte Børn — Anne Cathrine, Leonora 
Sophie og Leo — > hver især skrevet nogle Linier til Frøken Urne, 
indeholdende deis Ønsker for hendes Fremtid, dels en Erklæring om, 
at Bogen fra na af tilhører hende som en Gave fra dem. Anne Cathrine 
UlfeldU Tilskrta (Frøken Urne benævnes her: »den Høy Ædle Wel- 
baame lomfrue Dorothea Sophia Vrne«) er dateret Maribo Kloster første 
Pindsedag Anno 1698, de 2 andre Maribo Kloster den 26de JonI 169S. 
Leo Ulfeldt underskriver sig: »Leon Gr. v. Vllfeldt, Obristert. Paa 
Bagsiden af det samme (3die) Blad er med en Haand, som jeg ikke 
kjender, men som mulig kunde være Frøken Urnes, nedskrevet et Digt 
af Leonora Christina i Anledning af Gerners Postil over Epistlenie 
(Kbh. 1693, Fol.). Dette Digt (det er trykt i Bang's Samlinger, 2 Stykke, 
S. 154 og hos Se hø n an. Lærde Froentimer S. 397) er undertegnet: 
•Af Dend, som Lengis Christelig og glad at ende[n?].< Paa det 4de Blad 
staar et Digt af Præsten Roth i Maribo, hvori Gerner prisee lykkelig 
som den, der ved sin Lærdom formaar at erhverve sig slige Yndere, 
at hans Bog ikke blot mere og mere er kommen -i Høye Adels Glemme ■, 
men ogsaa vedbliver at være der som •Angenehm Present«. — Endelig 
har Klevenfeldt paa ethvert af de nævnte Blade nedskrevet endel No- 
titser, mest af personalhistorisk Indhold. 



Digitized by 



Google 



211 

haliVe til Een headifl Broder Datter« ^). Hun døde i Rønninge 
den Ilte November 1756, 86 Aar gammel (f. 1669)'). 

Frøken Urnes Beretning er, hvad der fremgaar af dens 
Form, nedskrevet som en Besvarelse af et Antal bestemt for- 
malerede Spørgsmaal, som en eller anden Videbegjærlig bar 
stillet til hende i Anledning af hendes Samliv med Grevinde 
Elfeldt. Da den henligger mellem Biskop Blochs paa Uni-* 
versitetsbibliotheket opbevarede haandskrevne Samlinger til den 
Fyenske Gejstligheds Historie (nærmere bestemt i Hdskrft. Nr. 
138 Fol. i Additamenterne), vilde det ligge nær at slutte, at 
det var Bloch selv, som havde fremkaldt dens Udarbejdelse, 
dersom vi ikke vidste, at den saa ivrige Samler af personal- 
historiske Efterretninger, Klevenfeldt, var traadt i personligt 
Forhold til Forfatterinden, og det netop omtrent paa den Tid, da 
Optegnelserne maa være bragjie paa Papiret. At disse virkelig have 
været bestemte for Klevenfeldt, ikke for Bloch, bestyrkes end yder- 
ligere derved, at den Første etsteds siger^), at Frøken Urne havde 
skjsDket ham nogle Breve, som Anne Cathrine Ulfeldt havde 
skrevet til hende efter Moderens Død; thi i Optegnelserne selv 
forekommer netop en Yttring om, at Forfatterinden sammen 
med dem oversender nogle Breve af den Art, som Kl. omtaler. 
Hvorledes det saa er gaaet til, at Bloch er kommen i Besid* 
deise af dem, kan ikke afgjøres og er forsaavidt ogsaa ligegyldigt. 

Be ofte nævnte Optegnelser foreligge iøvrigt paa doppelt 
Maade, nemlig baade i Original og i Afskrift. Originalen er 
dog i en meget mangelfuld Tilstand. Den har oprindelig be- 
Btaaet af 3 Kvartblade (af hvilke imidlertid det sidste paa Bag- 
siden har været saa godt som ubeskrevet), men af disse er nu 
kan det første nogenlunde i Behold; af de 2 andre er mere 
end Halvdelen afrevet. Heldigvis er Afskriften taget, medens 
Originalen endnu var hel, saa at idetmindste de fleste Huller 
i denne have kunnet udfyldes; at det ikke har kunnet Bke med 
dem alle, hidrører fra, at ogsaa Afskriften paa et Par Steder 
er revet itu. Som Forholdet er, har Texten maattet sammensæt- 
tes vexelvis efter Originalen og Afskriften, og da hver af disse 



') Se Klevenfeldts Noter til de i forrige iknm. omtalte Blade. 
*) Se Beodz, Efterretn. om Rønninge og Rolfsted Sogne S. 17. 
') Nemlig i de forrige Side Anm. 1 omtalte Noter. 

Digitized by LjOOQIC 



212 

har sin egen Ortbografl, har jeg ikke troet paa dette Punkt 
at burde tilstræbe en fuldkommen nøjagtig Gjengivelse, men 
har foretrukket at give det Hele med nyere Retskrivning, dog 
saaledes, at selve Ordformerne ere blevne uforandrede. 

Som et forhaabentlig ikke uvelkomment Tillsg til Frøken 
Urnes Optegnelser aftrykker jeg endvidere her 6 Breve fra 
Leonora Christina selv, alle yngre end hendes Løsgivelse 
af Fængslet og for største Delen skrevne paa Maribo Kloster, 
og desuden en Syns- og Taxationsforretning over Klostret 
fra Aar 1695, der giver et ret anskueligt Billede af dets da- 
værende yderlig forfaldne Tilstand. Det 2det og 3die af Bre- 
vene ere allerede tidligere udgivne, men paa et Sted, hvor de 
ere mindre let tilgængelige (nemlig i Nyt Aftenblad for 1826, 
S. 228 — 30), og jeg betænker mig saa meget mindre paa igjen at 
aftrykke dem, som Indholdet idetmindste af det ene af dem slutter 
sig temmelig nær til nogle Bemærkninger i Frøken Urnes Be- 
retning. Originalerne til det 1ste og 6te Brev findes i Ge- 
hejmearkivet (Ulfeldt'ske Sager Nr. 19j, Originalerne til de 4 
øvrige i et Biandingsbind paa det kgl. Bibliothek (Ny kgl. 
Samling Nr. 2146 c, 4to), der ogsaa — foruden andre Pa- 
pirer, vedkommende den Ulfeldt'ske Familie — indeholder 
nogle egenhændige Breve fra Leonora Christinas ældste Søn, 
Christian, og hendes ældste Datter, Anne Cathrine. Det 
forstaar sig af sig selv, at alle Brevene ere gjengivne bog- 
stavret efter Originalerne. Det Samme er Tilfældet med Syns- 
og Taxationsforretningen, hvis Original findes i Rentekammer- 
arkivet (Kgl. Resolutioner fra Fyenske Kontoir). 



1. Anno 1686 kom Frøkenen^) til Grevinden og var recom- 
menderet til hende af Admiralinde Sophie Bielke^) og flere 



') D. e. Optegnelsernes Forfatterinde. I Afskriflen, hvor tredle PersoD er 
forandret til første Person, staar: »leg (se. FrøJLen Uhrne)«. Forfatter- 
indens Navn angives overhovedet intetsteds udtrykkelig i de originale 
Optegnelser, men den anførte Bemærkning i Afskriften i Forblndelte 
med hele Beretningens Indhold er mere end tilstrækkelig til at godt- 
gjøre hendes Identitet med den Frøken Oorothea Sophie Urne — for- 
hen »Frøken Opvarterske boss Fru Eleonora Christina, da hun opholdt 
sig i Maribo« — , som Klevenfeldt kjendte. 

*) Formodentlig Marie Sophie Bielke, Admiral Ghrlatian Bielkes 



Digitized by 



Google 



213 

foraemme Venner; thi hnn kunde ikke antage hende før 
for hendes Vilkaarfs] Skyld. Men Jomfru Anna Sophie 
Dlfeidt, som ?ar Grev Ulfeldts Broderdatter^), ftilgte hende 
til Maribo og hlev ikkun hos hende 1 Aar. 
En af Grev Ulfeldts Søsterdøttre, navnl. Sophie Friis ^), 
kom over for at ville gjøre sin Opvartning hos Grevinden, 
da hnn forblev der i 2 Aar, rejste saa til sin Søster paa 
Braagergrd.'). Nogle Aar derefter tog hun^) sin Datter- 
datter, som var avlet af Hr. Lauge Bek og Frøken Eleonora 
Sophie, Gomtesse dTlfeldt, til And[r]arum i Skaane^). 
Samme forblev i nogle Aar hos Grevinden, da hendes 
Moder begjærte hende > efterat Frøkenens Søster var . . . 
Samme lever endnu og bor i Skaane, hvilket hendes 
Skrivelser til mig udviser, hvorudi hun har begjært af mig 
Grevindens hendes Grandmamas Postil^, Vers, hendes 
Arbejde med videre, hvilket jeg og oversendte hende Alt- 
sammen, undtagen Postillen, som jeg ikke vilde se i 
nogen Andens Hænder, uden i Grev Ulfeldtfs] ^), men ikke 
har kunnet dertil finde Lejlighed. Hvem hendes Mand 



anden Kone. Hun var en Datter af Rigsadmiral Henrik fiielke og 
Edel Ulfeldt (jvfr. Leonora Christina Ulfeldt*8 > Jammers-Minde« 
2 Udg. S. 31 Anm. 3) og. da hun ægtede Bielke (1680), Enke efter 
Klaus Krabbe tU Torstedlund. Hun døde sandsynligvis 1686 (se 
Gniversitelets Ligprogram over Ghr. Bielke). 

*) Det vil sige: Korfits Ulfeldts Broderdatter. Hun var nemlig en 
Datter af Laurids Ulfeldt til Urup og Egeskov og Else Parsberg 
Qvfr. •Jammers- Mindet« 2 Udg. S. 32 Anm. 2). Ifølge Hofman 
(Danske Adelsmænd 2 D., Stamtavlen over Familien U.) døde hun 
fsm 1741. 

^ Datter af Jesper Friis til Ørbeklunde og Elsebeth Ulfeldt, en 
yngre Søster til Korfits U. 

') Søsteren, Karen Friis, var gift med Jakob Ulfeldt til Karstofte (og 
Broagergaard?). En Datter af disse var den nedenfor omtalte Else- 
beth Ulfeldt. 

^D. e. Leonora Christina. 

^iScilicet: til sig. — Om Lave Bek og hans for sin Skjønhed berømte 
Hostru Leonora Sophie Ulfeldt, en Datter af Korfits U. og Leonora 
Christina, vil en og anden Oplysning blive meddelt i de følgende An- 
m«rkninger. Den ovenfor omtalte Datters Fornavn var Elisabeth. 

*)lden Tvivl den ovenfor (S. 210 Anm.) omtalte Postil af Henrik Gerner, 
som Frøken Urne efter Leonora Christinas Død havde faaet til Foræring 
«f dennes efterladte Børn. 

')D e. Grev Leo Ulfeldts. 



Digitized by 



Google 



214 

er^), ved hun') ikke. Dernæst tog Grevinden en liden 
Jomfru til sig, navnlig Elsebeth Olfeldt, som var si. Gre- 
vens Søsterdatters Datter, Fru Karen Friises Datter fht Bro- 
ager, og var opkaldet efter Grevens Søster Elsebeth Ulfeldt 
Denne Jomfru lod Grevinden oplære ud[i] Et og Andet, 
og blev tillige med mig paa Maribo Kloster, indtil Grev- 
inden døde, og er nu Frøken udi Roskilde Jomfrukioster'). 
3. Grevindens fornemmeste Occupation var Guds^ygt, idet [sicj 
hend[e]s Domestikker bleve forsamlede udi en Stue uden- 
for hendes Sengekammer. Udi hendes daglig Morgenbøn 
stod: Gud hjælpe alle Fanger og trøste de skyldige og 
redde de uskyldige I Derpaa forblev hun i sit Sengekammer 
den ganske Formiddag, som hun anvendte paa Læsen og 
Skriven. Hun sammenskrev en Bog, Heltinders Pryd kal- 
det^), som Gomtesse A. C. Ulfeldt^) og Grev Leon tog med 
sig med mange andre rare Skrifter. Hendes Arbejde er 
fast ubeskrivelig og har ingen Lige, saasom med at sy i 
Flammer, virke gylden Arbejde^), dreje udi Rav og Elfen- 
ben. Ja, hun knyttede i Ruder sit Liglagen, som var 6 
Al. langt og 2^9 Al. bredt og var underfodret med hvidt 
Taft. Hendes Pude var af samme Sort, og stod paa samme 
Pude Vers af hende selv forfærdigede, og som her med- 
følger. Item et Øjenklæde af hvidt Taft naed hendes Vers 
paa, som ligeledes medfølger^). Samme Øjenklæde havde 



*) Elisabeth Bek giftede sig ifølge Ljunggren (SkånslLa Herregfirdar 
5 Bd., under Christinehof) imod Faderens Vilje med en -BruksiDspek- 
tor« Limneil og døde efter et Liv, fuldt af Forsagelse, Processer og 
Ydmygelser af alle Slags, i den yderste Fattigdom. 

*) Frøken Urne. 

') Se forrige Side Anm. 3. Ifølge Skeel (Optegn, om Roeskilde adel. Jomfru- 
kloster S. 100—1) blev Elsebeth Ulfeldt indskreven i Klostret 1714 
(f. 1684); hun døde ugift 1769. 

*) Jvfr. »Jammers-Mindet« 2 Udg. S. 214 o. fl. St. 

^) D. e. AnneCathrlne U., Leonora Christinas ældste Datter, som efter 
sin Mands, Cassettas, og sine Børns Død yendte tilbage til Danmark 
og i nogle Aar levede sammen med Moderen paa Maribo Kloster; jvfr. 
•Jammers-Mindet« 2 Udg. S. 30 Anm. 2. Efter Moderens Død flyt- 
tede hun til Wien til Broderen, Grev Leo Ulfeldt (se nedenfor). 

*) Jvfr. -Jammers-Mindet« 2 Udg. S. 209—10. 

'*) Ifølge en Bemærkning paa Afskriften fandtes disse Vers Ikke. da Af- 
skriften blev taget, men Afskriveren, som har læst dem »i det danske Maga- 
sin (?) for 24 Aar siden«, meddeler dem efter Hukommelsen. Jeg 



Digitized by 



Google 



915 

huD broderet med 2de Engle, holdende en Laurbærkrands 
ofer Versene. 

4. Hendes Arbejde hvor er benkommen, er foran i det 2det 
Responso meldet om, saa at jeg har ikkun ganske Lidet 
deraf tilbage, hvilket bestaar i 2 smaa Stykker, som Grev- 
inden med egen Haand haver begyndt paa for at lære mig 
at sy samme Sting. 

5. Denne Post sees af den anden. 

1 Hendes Domestikker bestod af 2 Kammerpiger og 4 andre. 
Mandspersonerne bestod af 2 Pager, som Isste Tydsk til 
og fra Bords; samme og skiftedes til hver Uge at læse, 
men dog begge paa en Gang gjorde Opvartning. Samme 
vare af skikkelige Borger- og Præstebørn. Den ene kom 
i Grevindens Hof, strax efter hun var kommen til Maribo, 
og forblev hos hende til hendes Død, da Greven tog ham 
med sig til Wien; og var samme Pages Navn August. 
Den anden, nemlig Præstesønnen, koni til sin Fader, Hr. 
Hans Bedske ^), i Laaland. Dernæst af 1 Lakej, en Kudsk og 
en Gaardskarl, alle vel klædte i fuldkommen Liveri. Og førte 
ellers en god Økonomi, til hvilken hun brugte mig, og jeg. Gud 
være æret, fimdt Naade baade af Grevinden, Gomtessen og Gre- 
ven, som continuerede ej alene til Grevindens Død, men endog 
efter hendes Død hos Gomtessen og Greven, hvilket af Gom- 
tessens Breve noksom kan sees, og som her medfølger*). 

7. Sperling kom der iblandt for at gjøre sin Opvartning, da 
han altid var Grevinden velkommen, men var der ej længere 
end en Ble Dages Tid hver Gang'). Hans Søster, Jomfru 



floder dog Ingen Anledning Ul at aftrykke dem her, da det er de samme, 
lom ere trykte i •Jammers-Mindet* (2 Udg. S. 210—11). 

') FemaTnel er næppe rigUgt. idetmindste har jeg ikke fundet nogen an- 
den Præst paa Laaland af Navnet Bedske (eller Beske) 1 den Tid» 
hvorom der her kan y»re Tale, end Anders Madsen B., som først 
var Rektor i Saxkjøbing (1678-81) og derefter Prcst Ul Slemminge og 
F]eide Menigheder (1681-1718); se Rhode, Saml. til LaaL og Falsters 
Historie 2 Udg. 1 Bd. S. 868 og 411. 

1 Disse Brere fandtes ikke. Jyfr. oyenfor S. 211. 

') Om det yenskabellge og fortrolige Forhold , som bestod mellem den 
yngre Sperling og Leenora GhrisUna alt i den Tid, da den Sidste 
sad fangen i Blaataam, tII man allerede Ara • Jammers-Mindet« knnne 
bave medbragt en ForesUllIng, forsaavidt jeg i Indledningen Ul det 
DCTnte Verk (2 Udg. S. XIV) har odUlt det som min OTerbeTisning, 



Digitized by 



Google 



216 

Eleonora Sperling, var ogsaa engang med ham og lige- 
ledes forblev der en 8te Dage. 

8. Peder Jensen Torsloff^) kom ofte til Grevinden, dog for- 
nemmelig om Jule- og Nyaarstider, og talte undertiden om 
den Opvartning, ban gjorde bos Grevinden i det Blaa 
Taarn, forærende bende iblandt, da Glas, da Bøger, og for- 
rettede [sic] tillige med Sperling bendes Kommissioner, saavel 
inden- som udenlands. Samme Hof- og [sic] AukUons- 
direkteur bavde lært bende at dreje, da bon sad i det 
Blaa Taarn ^). 

9. Samme Tofsloff døde ugift førend Grevinden« 

M. Af dem, som vare bos Grevinden, ere Ingen i Live uden 



at Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi er udarbejdet paa Sper- 
lings Opfordring og til hans Brug. (Rigtigheden af denne Antagelse be- 
styrkes, hvis det iøvrigt er nødvendigt, ogsaa derved, at det originale 
Haandflkrift til Selvbiografien en Tidlang vides at have tilhert Chr. 
Reitzer; thi Reitzer havde yed Sperlings Død arvet alle dennes Haand- 
skrifter og Samlinger, se Werlauff*s Hist. Efterret om det st kgl. 
Bibliothek 2 Udg. S. 81). Som Frøken Urne strai her nedenfor siger, 
var Sperling ogsaa i hin Tid — forsaavidt hans Rejser og Forretninger 
tillod det — Leonora GhrlsUna behjælpelig med at udføre hendes Kom- 
missioner, og fremforalt forsynede han hende jævnlig med Bøger og 
med Oplysninger til det Værk om »Heltinder«, som hun saa. ivrigt ar- 
bejdede paa. Af og til gjorde da Leonora Christina GJengjæld, naar 
hun under sin Læsning stødte paa Noget, som hun mente, Sperling kunde 
bruge til det af ham paatænkte Værk om »lærde Kyinder«. At Korre- 
spondancen mellem dem dengang dog maatle føres med nogen Forsig- 
tighed, derom vidner bl. A. et i flere Henseender interessant Brev, som 
opbevares i Gehejmearkivet (Ulfeldt'ske Sager Nr. 19), og som er dateret 
•Helsingnørdenl3.Martij 1684« og undertegnet »Vostreafrectionéservitear 
I. H.«, uagtet dog baade Haandskriften og Indholdet tydelig nok viser, at 
det er Leonora Christina, som har skrevet det — Om den ogsaa efter 
Leonora Christinas Frigivelse fortsatte venskabelige Forbindelse mellem 
hende og Sperling vidne, foruden Frøken Urnes Yttringer, ogsaa de 
nedenfor meddelte Breve, af hvilke de 4 ere stilede Ul Sperling. 

^) Afskriften skriver Navnet: Torslew. Den Paagjældende vil v»re de 
fleste Læsere bekjendt fra •iammers-Mlndet«, hvor han hyppigt omtales 
(under Navnet: Tøtzløff). 

*) I Overskriften over det Digt, som Leonora Christina skrev til T. i An- 
ledning af, at han havde foræret hende det ovenfor omtalte Eiempiar 
af Gerner's Postil over Evangelierne (se S. 210 Anm.). kalder bon 
ham »Borg-Skrifftaer o<; Hoff-AocUons Director«. I Klevenfeldts 
Noter Ul det Digt af T., som ledsagede Bogeo (smstds.), alges der, 
at Leonora Christina først lod T. here at dreje, og siden lærte bso 
hende det 



Digitized by 



Google 



217 

den [føJrooQ* Freken i Roskilde Jomfirukloster, Hr. Provst 
Rotb^) i Maribo, og jeg, som du er i mit 80de Aar. 

IL Lærde Virtuoser eller Kunstnere holdt hun ingen af, m[eo 
nok?] gad hun hørt og tale med dem, og naar Landemode 
hofldtes kom] til hende baade Stiftamtmanden') og Biskop- 
pen") og . . . Endel af dem tiltalede hende paa Latin, 
men hun [svarede] altid paa Dansk. 

11 Skrifter har hun vel efterladt sig, men ere blevn[e ferte?] 
med Frøken A. C. til Wien. Hun holdt et lidet As . . ., 
paa hvis Laage stod disse Ord: Se ej til min udv[ortes], 
men vel til min indvortes Dyd. Dog har jeg endn[u 
Noget?] af en Komedie, hun selv haver sammensat^), 
som h . . . 

13. l*ra Frøken A. C. haver jeg endel Breve fra hendes 
Rejses Begyndels til hendes Ankomst til Wien, med mange 
Hilsener fra Greven. Samme Herre beviste [sig] og var sær- 
deles liberal imod mig formedelst min Tjeneste og Op- 
vartning hos hans Fru Moder, og vilde [jeg] derfore, at 
ovenmeldte Postil ej skulde komme i nogen Andens end 
i hans Hænder. 

14. Kongen havde befalet, at naar hun døde, skulde det strax 
gives tilkjende, da hun skulde blive begravet efter sin 
Stand, men hun tilskrev Hans høje Excellence Gyldenlev 
og bad ham paa hendes Vegne at takke Hans Msyestæt 



M HsD Tar født 1669, bleT Sognepræst i Maribo 1696 og døde som saadan 
den 13de Maj 1751; se Rhode, Saml. til Laal. og Falsters Historie 2 
Udg. 1 Bd. S. 350—51, og A. Kali Rasmussen, Efterretn. om Musse 
Herred 1, 280; jTfr. ovenfor S. 210 Anm. 

*) Gebejmeraad Markus Gioe var Stiftamtmand over Laaland og Falster 
fra 1685 Ul 1691. Sidstnævnte Aar, den 29de December, blev Hen- 
DingUlrilLLutiovtil Søholt udnævnt til hans Eftermand. 

') Thomas Kingo. 

*) Maaske den samme, som ifølge Sperlings Vidnesbyrd i hans Kol- 
lektanea -de feminis doctis« (Orig. i GI. kgl. Smlng. Nr. 2110 
s-b, 4to) blev opført paa Maribo Kloster den 27de Februar 1688. 
Stedet lyder I sin Helhed saaledes: »A. G. 1688. 27. Febr. comoediam, 
qvuQ scrlpaerat, per domestlcos suos agt et edi coram se voluit. Erat 
sotem illa comoedia versibus Danicis ad capkum plebejorum hominum 
composita, qui lUam edidicemnt et in gestlbus sibi convenientlbus et [a] 
Dobis edocti feliciter lllam peregerunt« Jvfr. ogsaa Holberg, Danm. 
Biges Historie T. 3 S 592. 



Digitized by 



Google 



218 

for den særdeles kongel. Naade, med Begjæiing, hun 
øiaatte hensættes i al Stilhed og uden Ceremonier. Hun 
stod under en sort Bajs flimmel. Hendes Kiste var over- 
trukken med sort Læder uden nogen Bogstaver eller 
Beslag. Hun forlangede ej at blive bortbaaren af An- 
dre end de Sædvanlige og det om Aftenen, gelejdet af 
2de Grev Holker fhi Orebygaard ^) , Sognepræsten Mag. 
Henrik Roth og Kapellanen^}. Hun blev bortført ved Lys, 
som baade var ved Kisten og i Kirken, og om Morgenen 
Kl. 6 blev 

IS. Begravelsen tilmuret'), og blev i samme Begravelse ind- 
sat de 2de Børn^), som vare satte i et Vaabenhus i Nikolaj 
Kirke, da Greven var faldet i Unaade. 

1€. Hendes aarlig Pension var af Førstningen ikkun 1000 Rd., 
men siden derefter forbedrede Hs. Migt. den med 200 Rd. 
aarlig^). Hende blev ellers givet 4 Heste af Kongens 



^) Orebygaard ejedes dengang af Grev Christian Gliristoffer Holks 
efterladte Enke Sopliie Ulfeldt, en Datter af Korflts U.s Broder Flem- 
ming. Ved de »2de Grev Holker« maa man da formodeoUig tanke 
paa Grev GhrisUan Holka Sønner, af hvilke 3 vare i Live ve4 Faderens 
Død. 

^) FormodenUig Hans Christensen Alrom, som dengang var reside- 
rende Kapellan i Maribo (Rhode, Saml. Ul Laal. og FaUters Historie 
2 Udg. 1 Bd. S. 355). 

') Leonora Christina døde den 16de MarU 1698, og den 6te AprU blev 
hendes Lig nedsat i Maribo Kirke, hvor hun fra 1696 af havde ejet et 
Begravelsessted; se A. Kali Rasmussen, Eftarretn. om Musse Herred 
1, 251. Smstds. S. 247 findes nogle Meddelelser om det StolesUde» 
som hun havde haft i Kirken, og om et Alterklsde og en Alterdug, 
som hun havde skjænket Ul den; jvfr. S. 278 og Schønau, Lsrde 
FruenUmer S. 413—17. 

*) Ifølge Indskriften paa Ligstenen over Leonora Christinas Grav (aftrykt 
paa flere Steder, sidst hos Kali Rasmussen a. St. S. 34) var det 
ikke 2, men 3 af hendes Børn (Sønner), hvis Lig bleve hensatte 1 deo 
nævnte Begravelse. Det er løvrigt en hejst paafaldende KjeDdsgJemlog, at 
man ved Undersøgelser, som 1 dette Aarhundrede ere ansUUede paa 
hint Sted, vel har fundet Rester af Børnenes Kister og af deres Ben, 
men for Moderens Vedkommende Ingen af Delene. Dette synes nemlig 
at tyde paa — hvad ogsaa en gammel stedlig Overlevering yderligere 
bekræfter — , at Leonora Christinas Lig hemmelig er bleven bortført 
paa Foransteltning af hendes Børn (se Kali Rasmussen a. St. S. 
84—36); formodenUig er det da bragt til Wien. 

^) Denne Angivelse er rigtig. Da Leonora Christina blev løsladt af Blsa- 



Digitized by 



Google 



219 

Stald, saa og fotnndt hende firi Ildebrand, som kunde 
strække sig til 100 Læs; fik desuden et Par Gange om 
Aaret fersk Fisk af Søen, som laa ved Klosteret; saa og, 
naar Tiden faldt med åt fælde Dyr, blev hende givet maa- 



taani, tilstodes der hende først 500 Rdl. aarlig tU hendes Livs Ophold. 
Det hedder herom i en kgl. Befaling til Overreniemester Peder Brandt, 
dateret Kbhvn. '^/s 1685, at »Saasom Vi af sær Ko. Naade allernaadigst 
hafver bevilget oc forundt Fr. Eleonora, som, naar VI ere bon-Reiste, 
cOter Voris allernaadigste tilladelse af det blaa Taarn udkommer, til 
hendis ophold fem hundrede Rixdaler tU aarlig pension, som hende 
qrartal Yiis af Vort Zahl Garner rigtigen skal betalis oc begynde 
fra dette Vort brefs dato, oc saaledls i hendis llfs tid continuere, Saa 
er Voris allernaadigste Villie« o. s. v. (Orig. i Rentekammer-Arkivet, 
Kgl. Befalinger 1685, Diverse Dokum.)- Saasnart det imidlertid var 
bleven bestemt, at Leonora Christina skulde bo paa Maribo Kloster, 
UeT ogsaa hendes Aarpenge forøget til 1000 Rdl., og den kongelige 
Ordre herom, stilet til Peder Brandt, blev udfærdiget samme Dag som 
Befalingen om at gjøre Anstalter til hendes Modtagelse paa Klostret, nemlig 
"/s 1685. Det hedder i den første: »Vilde maa du, at Vj af sær KongL 
Naade imod Fr. Eleonora Christina, paa det hun dis bedre kunde subsistere* 
tllemaadigst hafver bevilget oc forundt hende, foroden de hende aarlig 
slleniaadigst tillagde fem hundrede Rixdaler, endnu til Aarlig Pension 
fem hundrede Rixdaler, hvilcket er saa tilsammen Aarligen it Tusind 
Bixdaler, som hende rigUgen skal betalis oc begynde fra Voris forige 
for hende til dig allernaadigst ergangne befalings Dato, nemlig dend 18. 
Maji sidst forleden, oc saaledis J hendis lifs tid continuere; thi er Voris 
tUemaadigste Villie« o. s. v. (Orig. 1 Rentek. Ark., Kgl. Resolut. 1685, 
Div. Dokum.). Det viste sig imidlertid snart, at selv denne Sum ikke 
Tar tilstrækkelig i Forhold til de Udgifter, som Leonora Christinas nye 
Hnsholdning medførte. Under 23de [sic] Marts 1686 supplicerer hun 
Kongen lOg paa ded allerydmygellgst beder min Naadsens pension at 
forbedre, anseende ieg mig Kummerligen dermed hafuer holded, og nu 
falder mig tungt, att paa en gang Consumptionen af mig V-formodent- 
lig KræfTis, der ieg hafde Haabet de Naadsens Penge foruden afgift 
Vnderdanigst at nyde« (Rentek. Ark., Deliberations - Protokol Febr.- 
Juni 1686). Herpaa resolverede Kongen under '"/4 1686 efter Indstil- 
fing af Rentekammeret, »at hvis Supplicanten til underslebs forekom- 
melse onder hendis egen haand indgiver til hendis huussholdlngs for- 
nødenhed, maa for consumptions l)etaling frj passere« o. s. v. (Orig. i 
Rentek. Ark., Kgl. Resolut 1686, Div. Dok.). Endelig flk Leonora Chri- 
sUna 1689 (ifølge kgl. Befaling af Ode Juli d. A.) det af Frøken Urne 
omUlte Tillæg til sine Aarpenge paa 200 Rdl. Det hedder herom i 
Befalingen til Peder Brandt: -Vide maa du, at VI af sær Kongelig 
Naade allernaadigst haver forbedret dend Fr. Eleonoræ Christinæ aller- 
naadigst forundte pension med toe Hundrede Rixdaler aarligen, saa at 
hun i alt maa nyde aarligen tolf Rundrede Rixdaler, at regne fra d. 1^ 
lulj sidstforleden, og saaledes i hendes lifs tid continuere« o. s. v. (Af- 



Digitized by LjOOQIC 



220 

Dedlig hver anden Gang et Daadyr og hver anden Gang 
et Aldyr. 
[17. Gr]ev Leon Ulfeldt var trende Gange paa Maribo Klofster], 
eflerat han var kommen i kejserlig Tjeneste. Den [første 
Ga]ng Christi Himmelfarts Dag incognito, da hans Folk 
laa imidlertid paa Femeren, og lod han sig samme Gang kalde 
Faber . . [va]r der ikkun 24 Timer, da han var Oberst i kej- 
serl. Tjeneste^). [Anden Ga]ng kom han i Dimmelugen 



skrift i Ny kgl. Samling Nr. 2143, 4to). Efter Hofmans Angivelse 
(Portrails hlstorlques V^ Partie p. 93) skal dette Tillæg vere hende tU- 
staaet som en Paaskjønnelse af det Portrait af Christian V., hun havde od- 
syet i Silke og foræret Kongen, det samme, som nu opbevares paa Rosenborg 
(se S t o uen b e r g, Rosenborg Slots histor. Mærkværdigheder. 1 855. S. 29). 
— Af det Foregaaende vil man iøvrigt have set, at naar Holberg 
(Danm. Riges Historie T. 3 S. 589), og efter ham Flere, ansætter Leo- 
nora Christinas Aarpenge til 1500 Rdlr., da beror dette paa en Fejltagelse. 
^) Den kongelige Tilladelse til dette Grev Leos første Besøg, som fandt 
Sted 1691, er sandsynligvis erhvervet ved en Ansøgning fra Leonora 
Christina til Christian V., af hvilken en Afskrift — ved Langebek — 
opbevares 1 Blandingsblndet Nr. 2146 c, 4to, i Ny kgl. Samling. Leo- 
nora Christina opfordrer deri Kongen om at føje den Naade til de for- 
rige: >at min eeneste Søn maatte naadlgst tilstædes at komme til mig 
og annamme det af mig, som ieg kand give hannem, som er min Vel- 
signelse« o. 8. v. Ansøgningen er udateret, men hvad der giver mig 
Grund til at antage, at den maa henføres til Leo Ulfeldts første Besøg 
hos Moderen, er den Omstændighed, at der i de ovenfor citerede Ord 
synes at indeholdes en Antydning af, at Leonora Christina dengang har 
ment at ligge paa sit Yderste; thi af den kongelige Befaling, bvoived 
Tilladelsen gaves, sees, at hun virkelig dengang var saa syg, at hendes 
Død ventedes. Befalingen er udstedt paa Frederiksborg '"/s 1691 og 
stilet til Markus Giøe. Det hedder i den: -Vilde maa du, at Vj efter 
allerunderdanigst ansøgning allernaadlgst haver bevilget, at Frøeken 
Eleonora Christina hindis Søn maa til hinder komme, dog at det akeer 
Incognito, ligesom hånd var een af hindis daatters Stifsønner, og at band 
sig e} lengere end trende dage hos hinder opholder og sig siden strai 
af vore Higer oc Lande iglen begiver. Hvllcket du hinder til effterret- 
ning kand forsteudige. Og som Vj fornemmer, at bemelte Cleonora 
Christina skal være saa hefilig siug, at paa hindis opkombst skal tviflis, 
saa haver du strax et overslag at giøre, hvad hindis begravelsis be- 
kostning skulle kunde komme at Koste, naar hun i Mariboe Kirke heder- 
Ugen skulle nedsettis, og os samme overslag strax til Videre Voris aller- 
naadigste Resolution Indsende. Der effter — • o. s. v. (Fyenske og 
Smaalandske Tegneiser, Geh. Ark.) I Leonora Christinas Ansøgning 
maa iøvrigt særlig mærkes Udtrykket »min eneste Søn«, der viser — 
uden Hensyn til Ansøgningens Dato — , at alle Sønnerne med Undtagelse 
af Leo døde før Moderen. 



Digitized by 



Google 



221 

og blev der efter koDgl. Tilladeise . . (D]age, saa at 
haos Fra Moder, Comtessen og mange andre [fornjemme 
Venner glædede sig inderlige* Samme Gang lod han sig 
[kajlde Grev Ulfeldt og var da bleven Kammerherre hos 
Kejseren, bærende baade Guldnøglen og Kejserens Por- 
trait, og kom til ham Grev flolkerne. Amtmanden og 
mange andre fornemme Herrer. 3. Kom han efter Grev- 
indens Død for at afhente Comtessen hans Søster, da alle 
trende Sødskende vare samlede^). Grevinden døde in 



M TilladelseD til dette GroT Leos andet Besøg paa Maribo Kloster er givet 
ved eo kgl. Befaling af "/■ 1693 til Henning Ulr. LutxoT. Det hedder 
heri: »Vide maa do, at Vj ailernaad. haver bevilget, at os Elskelig Frue 
^ Eleonors Ghristinæ Søn, som er ndj dend Keiserlig tienniste, maa enten 
for eller eflter forestaaende Compagne [sic] giøre een Relse til Vort land 
Lolland og der J Landet hos hende fiorten dage forblive; Dog at band 
sig hos dig ved sin ankomst anmelder« o. s. v. (Fyeoske og Smaal. 
Tegneiser, Geh. Ark.). 

*) Det vil sige: de 3, som der har været Tale om I det Foregaaende. og 
de eneste af alle Leonora Christinas Børn, som overlevede Moderen, 
nemlig Anne Cathrine, Leonora Sophie og Leo. At Leonora 
Sophie, LaTO Beks Hnstru, endnu var I Live, idetmlndste et Stykke ind 
i Aaret 1698, fremgaar — foruden af Frøken Urnes Vidnesbyrd — ogsaa 
og fornemlig af hendes egenhændige, den 26de Juni 1698 daterede Til- 
skrifi til Frøken Urne i det ovenfor omtalte Exemplar afGerner's Postil 
(se S. 210 Anm.), og det beror altsaa paa en Fejltagelse, naar Ljung- 
gren (Skanska Herregftrdar 5 Bd., under Christinehof) lader hende 
dø 1697. Anne Cathrine døde I Wien, uvist naar. Den eneste af Leo- 
Dora Christinas Døttre, hvis Dødstid overhovedet med Sikkerhed kjen- 
des, er Ellen Christine, hun, som efter Sperlings Vidnesbyrd 
„sola et prima" forsøgte at udrette Noget for Moderen , medens denne 
sad fængslet. Med Hensyn hertil maa det være mig tilladt at knytte 
deo Tlllægsbemærkning til en Anmærkning I „Jammers- Mindet" (2 
Udg. S. 175 Anm.), at det uden Tvivl har været hende •— muligt dog 
i Forening med Søsteren Leonora Sophie t-, som den 18de April 1671 
indsendte til Kongen en paa et Silkebaand skrevet Ansøgning angaaende 
Moderens Frigivelse. I hvert Fald vide vi, at hun I hint Aar forlod 
Malmø, hvor hun havde opholdt sig siden 1666, og drog til Kjøbenhavn for 
at prøve, om hun kunde udvirke Noget i den nævnte Henseende. Hun hen- 
vendte sig da ogsaa til flere højtstaaende Personer og synes i Begyndel- 
seo at have været heldig i sine Bestræbelser; navnlig Tandt hun ganske 
LsDdgrevinden af Hessen, om hvis Deltagelse for Leonora Christina 
denne selv temmelig udførlig udtaler sig i „Jammers-Mindet" (2 Udg. 
5. 174—78). Enden bloT imidlertid ikke Begyndelsen lig. Det lykkedes 
Enkedronningen efter Landgrevindens Bortrejse at udvirke en Udvis- 
ningsordre for hende (Hofman, Danske Adelsmænd 2 D. S. 339, for- 
tæller, at hun og Søsteren opbragte Enkedronningen imod sig ved at 



Digitized by 



Google 



222 

Martio, og blev jeg saa bos Comtessen, indtil Grevea 
kom at afhente bende^), da jeg ikice uden vemodige Tam 
fulgte [dem] til Skibs in Augusto. 



6 !Breve fira Leonora duiitina. 

1. 

Høyæret H. Doetors afif den 8. Sep. er wel indkommen, oe 
Perlerne med Ringen sin Eyermand igien leueret; tacker meget 
for den baffle møye; er der nogen Omkostning der paa anwent, 
da føris ded mig til Regnskab. Mig er nu forsickret, att Clo- 
steret icke skal were meget forfalden ^), men Byen fast att were 
Øde, saa att icke let her effter nogen Guldsmed skal der boe- 
sette sig. F. Birgitta Friisis SI. Mand war frue Birgitta Totts 
Broder ''), oc findis vdi F. Birgitta Friisis glemme mange aff 

overrække hende et BøDskrift paa en af hendes Spadaeretonre), og tvin- 
gen herved forlod hun nu Landet og levede saa i Kassel Ul 1676 » da 
hun drog til Søsteren Anne Cathrine i Brygge. Her døde han den Ilte 
December 1677. — Se herom Sperllng's KoUektanea „de femloU 
doctis" (GI. kgl. Smlng. Nr. 2110 a-b, 4to}. 

^) Muligvis er det i denne Mellemtid, at Anne Cathrine Ulfeldt har sendt 
sin Broder Uaandskriftet Ul „Jammers-Mindet*' Ovfr. „J.-M." 2 Ddg. 
Indledn. S. XXXI). Grev Leo U. var, som vi ovenfor have set (S. 210 
Anm.), allerede paa Maribo Kloster den 26de Juni. 

') Leonora ChrisUna taler her naturligvis kun om de Bygninger paa Klo- 
stret, som ikke allerede dengang vare mere eller mindre foJdstøodig 
nedbrudte (se Tegningen i Resens AUas; jvfr. Kali Rasmussen, 
Musse Herred 1, S. 214, 219,222—24). At dog selv hine Bygnioger pu 
den Tid, Brevet blev skrevet, roaa antages at have været 1 en tenmellg 
maadeUg TilsUuid, sees af Kali Rasmussen's anf. Værk S. 223—24 
og isår af den nedenfor (S. 235—38) aftrykte Syns- og TaxaUonaforrelolttg, 
som rIgUgnok er 10 Aar yngre end Brevet, men som tydeligt aok viser 
tilbage paa et gjennem en længere Periode beataaende Forfald« 

')i]enrlk Thott Ul BolUnggaard og Gladsaxe^ eo Broder tU den for sin 
Lærdom bekjendte Birgitte Thott, var gifl I 3dle Ægteskab med 
Birgitte Friis, en Datter af Jeeper Friis og Elsebeth Ulfeldt (se S. 
213 Anm. 2). Birgitte Thott, som var gift med Otte Giøe Ul Torbenfeld 
og Torebygaard, døde i Sorø deo 8de April 1662 (f. 1610). Om hendes 
efterladte Baandskrlfter se bl. A. Schønau, Lærde Frnentlmer S. 
1391—92 og Vogelsang, Fortegn, over Haandskilfterne I Karen Brahes 
Bibliothek S. 25 og 35-36. 



Digitized by 



Google 



223 

Birgitta Tottis SkritFler, som aldrig er gaaet i tryck; dennem 
gaff hun mig paa sin Syge Seng, wiste beskeen om alle Skriff- 
ters Indhold; henders fattig effter latte goedz staar paa Soer, 
der boede han ; naar ded aabnis, da faar leg alt, huis skrefifuet 
er. I midler tiid laffuer ieg mig nu paa reisen, haffuer alt 
laded ind Skiibe, huis Boeskab ieg for ded første haffuer kundt 
rappe samme[n]^). Att sette Boe aff ny er tungt; ett gott 



*) Den kongelige Befaling angaaende Forberedelserne til Leonora Christinas 
ModUgelse paa Klostret er udstedt 'Vs 1685 og stilet til ,,0s8 Elslielige 
Voris Tilforordnede udi Gamer-Gollegio samptlige." Det hedder i den: 
„Tiide maa I, at Vi af sær Kongl. Naade allernaadigst hafver boTilget 
oc forundt Fr. Eleonorae Ghristinæ fri Huuss Værelser udi hendis lifs 
tid paa Mariebo Closter 1 Vort Land Lolland, saa oc fri fornøden Ilde- 
brand aarlig af Vore SlLoye sammesteds; thi er Voris allernaadigste 
Yillie oc befaling, at 1 derom behørig anordning giør, i sær strax om 
HuussTsrelserne, at de hende paa ansøgning Vorder indrømmede oc 
leverede, med rigtig Specification paa, hvis der Ved stedet til Inven- 
tariam forblifver" o. s. v. (Orlg. i Rentek. Ark., Kgl. Befal. 1685, Div. 
Dokom.). Den af Klostrets Bygninger, i hvilken Leonora Christina fik 
sin Beboelseslejlighed, skal have været det saakaidte „Nykloster" (se 
Kali Rasmussen, Musse Herred S. 215 og 246), ifølge Resens At- 
las en 2-Etage8 Bygning, der laa Nord for Klosterkirken og tæt ved den 
saakaidte „Søsterhave". Til den sluttede sig saa et Par mere eller 
mindre forfaldne Huse som Udenomslejlighed. Foruden „Nykloster'' var 
der iøvrigt endnu en Bygning paa Klostret, som tjente til Beboelse i 
den Tid, hvorom Talen er, nemlig selve det gamle Munkekloster, som 
fra 1647 Ul henlmod 1695 var ResidenU for Sognepræsten i Maribo 
(Kali Rasmussen a. St. S. 221—22 og 297). Umiddelbart før Leo- 
nora GbrisUna flyUede ind i „Nykloster", havde Amtøskriveren sin bolig 
ber, og fra først af aees det at have Tæret Bestemmelsen, at han kun 
skolde afstaa Leonora ChrisUna en Del af sin Lejlighed, men ellers 
selv blive boende paa Klostret, ligesom hidtil. Denne Ordning vilde 
Leonora Christina dog ikke gaa ind paa, og hun har da ogsaa næppe 
udtalt sin Mening om Sagen, før man allerede træffer Anstalter til at 
rette sig efter hende. Det hedder med Hensyn hertil i en Skrivelse af 
"/• 1685 fra Overrentemester Brandt Ul Amtsskrlveren over Maribo Klo- 
ster Amt Henrik Sørensen: „Efllersom Høybaarne Freuken Eleonora 
ChrisUoa iche will være benøyed med Nogle af de Wærelser paa Mariebo 
Closter, som i efner dend Uil eder fra Rente Kammerit afgangne Be- 
faling De Dato 22. Aug. sidst forleden till hende skulle Indrømme, 
mens ald Waanhuset UH hindes egen fri DIsposiUon will beholde. Da 
hafwer 1 at flytte med eders goeds ned i dend gaard i Marieboe nest 
wed Closterhaufven, Kaidis Ambthnset, som Hindes Mag den Kongl. 
Fm Moder forhen Ulhørte" o. s. v. (Eitrakt af Regnsk. over Repara- 
tion paa Amtsgaarden i M. 1685 , Rentek. ArL). Det er i det Hele 
smokt at se, hvorledes Christian V. greb enhver Lejlighed, der frembød 



Digitized by 



Google 



224 

Moed trenger igieDnem, man faar att krybe, føreDd man kaod 
gaa; ieg baabis, att all omsorrig snart skal faa ende for mig, 
teg er Suag oc nu nyligen sluppen en Guulsoet, [min] Maffiie 
er gandske forhutlet, den forandring foraarsager ded. leg skal 
slæbe, saa lenge Gud wil, den gamle Krop oc dragis med den; 
Gud \nde Sinnene derris fremdelis førligbed til sidste Aande- 
dret. leg helQer Søsterne oc forbliffuer 

Husom^) den 18. Sep, 1685. Høyæret B. Doctors 

Til Tieneste Afeetionerie 
Leonora Christina, 
Udskrift: Herrn 

Herrn Doctor Otto Sperling Dieses 

In 
Hamburg. 



sig, til at gavne og glæde Leonora Christina, som om han derred mente 
at kanne udslette hos hende Erindringen om den Uret, haua Forældre 
havde Uiføjet hende. Til det i saa Henseende Udligere Anførte (se S. 21 S 
Anm. 5, 220Anm.l og221 Anm. l)kan endnu føjes følgende Passus i Kongens 
Bekræftelse af Maribo Borgerskabs Forpagtningsbrev paa Maribo Lade- 
gaards Bfarker ("/4 1686): ,,0g saasom Os Elskel. Fr. Eleonora Ghristiana 
[sic] allerunderdanigst haver Været begierendis at motte nyde og bruge 
haverne omkring Marieboe Gloster, hvor hun residerer, saa ere VJ aUer- 
naaJlgst tilfreds, at Broder- og Sø8ter-have[r]ne bliver for heode reser- 
verede" (Orig. 1 Rentek. Ark., Kgl. Befal. 1686. Div. Dok.). — Med Hen- 
syn til Klostrets Historie i den Tid, Leonora Christina beboede det, kan 
endnu tilføjes, at den 26de Marts 1694 ansøgte Eggert Christoffer 
Knuth Ul Aasmarke Kongen om, at han vilde forunde ham „Marieboe 
Closters ofverblefne Bygning med der HoesUggende Hauver oc Oakeij udj 
Synder sø, oc at leg [o : Knuth] efter frøichen Elleonora hendes Død maatte 
giore mig ded saa nyttig som leg Best vilde oc kunde." Han støttede 
sin Ansøgning bl. A. dermed, at Bygningerne paa Klostret Ikke vare Kon- 
gen til- nogen Nytte, men snarere til Udgift paa Grund af de Repara- 
tioner, de behøvede. Der blev nu optaget et Syn over Klostret, og efter 
Indatiiling fra Rentekammeret af **/e 1695 bevilgedes Knuths Ansøgning 
ved kgl. Resolution af samme Dato. Det hedder i den sidste : „Marie- 
boe Closters Bygning med de der tilliggende hauger og fischerier haver 
VI allernaadigst skienchet og givet Supplicanten og hans arvinger til 
arf og Eyeodomb, dog med de vllkoer, at Os Elschelig Høybaame 
Frøjcken Eleonora Christina nyder der fr) husswerrelsse hindes Liffs tid. 
og Supplicanten Imidlertid at holde husswerrelsserne der forsvarligeo 
wed lige paa sin egen Bekostning" (Rentek. Ark., Kongel. Resolut 
fra Fyenske Kootolr. Synsforretningen er aftrykt i sin Helhed nedenfor; 
S. 2.H5— 38). Om Klostrets Historie se iøvrigt Kali Rasmussen, Mussej 
Herred S. 48-224 o. fl. St. 
M J^fr. „Jammers- Mindet" 2 Udg. S. 230. 



Digitized by 



Google 



225 



MademoisdU^), 
Som huo haffuer i^errei den sidste afl de, som kalder sig 
miine Wenner oc ieg bolder der for, som mig forgangen Aar 
iodtil nu baffuer glort den ære att besøge, saa wil ieg were 
den første att fremføre mit Nyt Aars ynske, builcken skal be- 
staa i difie tuende Ting, som erre, att Gud wille vnde hender 
Belbred oc Sindsens forneyelfie. Gud raader absohu for begge 
Deele, men wii kand meget selffuer coniribuere dertil, tbi wii 
kand selff for aarsage ofi en ond Helbred, oc wii for Vroeliger 
06 selff offte vden Skisl, oc dersom ofi end synnis, att wii 
haffuer (lildkommen Skiæl til att bekQmre oØ, saa staar ded dog 
til en Deel i worris Mact for [sic] att sette Sinnet i Roelighed. 
Min ynske Helbreden angaaende wille Gud slaedfeste; til ded 
effrige andrUmerer hun selffuer, i ded hun sig haffuer vdwald 
Friherre Standen, som Fornøyelsen icke saa let troublerer. Ieg 
skulle wel icke melde om anded i denne skriffuelse, som 
kande giffue besuæring, men ieg wed, att hun som min Wen 
icke tager ded ille, alt ieg beder hender att fornemme hoés 
hfl. Exe, H. Gøe*), huorledis hannem synnis, ieg best kunde 
lade errindre bs. Exe. G. Reuentklow') anlangende en ordre til 
Wiltmesteren, att band wille befale Skow-IUder Nels Hansen, 
att band skuUe forskaffe mig ded wiit, Kongl. Majt. allernaa- 
digst mig baffuer forunt; samme Skow Kider haffuer icke sendt 
ded ailerringste, naar ded haffuer werret bands Maanet, men 
Bans Larsen Skovrider haffuer sendt rlctig effter ordre; nu 
war min begiering, att hannem maatte befales de[d], hånd re- 
sterer med, at fremsende tiid effter anden; sandelig, ded er 
her saa knap for leffuens Midler, att ded er icke troelig. Vdi 
nesten 8, 9 Vger bleff her' icke slactet et Nøed, HønO elier 
Eeg er icke saa til Aars att faa her, saa her er et maffuert 



') DeUe BreT er, ligesom det nærmeftl felgende, Udligere trykt i Nyt 
Aftenblad IS26, S. 228—30, hf or dog UdskrifteD til Anne Brahe er 
henført Ul det urigtige Brev; jvfr. ,,Jaminerft - Mindet" 2 Udg. Indledn. 
S. X Anm. 

*) Gehejmeraad Markus Gløe, Stirumtmand over Laaland og Falster fra 
16S5 Ul 1691. 

'. D. e. OTerjægermeateren, Gehejmeraad GreY Conrad Reventlaa. 

Dauk« Saadiarar. T ^^ 



Digitized by 



Google 



sted. Fiskeren fra Nykiøbing kommer oc icke, oc maa ieg 

sige, att om band end kom bid att fiske, saa baffde ieg ingen 

gafifn der aff, tbi forgangen Aar war der den, som forwente 

ded. Denne bekfimring er nødwendig; dog skal den icke for- 

minske mig min fomøyligbed, om den icke erlangis, men ieg 

skulle were enda bedre fomøyet, om ieg ydi Giemingen kunde 

erwiifie, att ieg er 

-- ., -,, ^ MademoiseUe 

Mariboe Closter 

j -« T ^/»^/v Bendis tienst afftcHonmU 

den 13. lanu. 1689. ^ ^ 

Ijeonora Christina, 

Min Daatter helfier hender tienstwenligen oc ynsker hender 
alt ded goede, bun sig selffuer kand ynske, oc beder wii begge, 
att bun wille worris belfien hoes FrueStifftAmbtmansken^) aSlegge 
oc ynske hender paa worris wegne et glædeligt Nyt Aar med all 
welgaaende oc en Søn i Aar; mig er sagt, alt bun er fruct- 
sommelig; er ded saa, da Gud vnde hender en glædelig forløG* 
ning i rette tiide^). 

Ieg baffuer intet skreffuen bands Exe, om Wiltet, thi ieg 
wed, att ded icke altiid er tiid med saadanne boffotdler; bun 
wed att treffe bequem tiid dertil '). 



') Her mangler Intet, gaaledes som det antydes i Aftrykket i Nyt Aftenblad. 

*) Hendes Navn var Jytte Thott Han var Markas Giøes anden Kone 
(gift med ham 1686). Det Barn, hvis Fødsel ventedes, blev iøvrigt ikke, 
som Leonora GhrisUna ønsker, en Dreng, men en Pige, der døbtes 
Charlotte Amalie Giøe (f. Ilte Februar 1689). 

') Brevet er oden Udskrift, men TUskriflen MademoiseUe i Forbindelse 
med den Omstændighed, at Indholdet viser hen til en Dame, som stod 
i nært Forhold til Markas Giøe, gjør det utvivlsomt, at det er skrevet 
til den Samme som det nærmest følgende Brev, nemlig Ul Jomfru Anne 
Brahe, som var en Datter af Preben Brahe Ul Hvedholm og Engels- 
holm og Sasanne Giøe, en Søster til Markus Giøe. Anne Brahe 
døde 1715 (se Vogelsang, Fortegn, over Haandsk. i Karen Brahes 
Bibi. S. 10; Hofman, Danske Adelsmænd 3 D., Stamtavlen over Fa- 
milien B., angiver med UreUe, at hun er død som Barn). Hun synes 
at være død ugift, og naar der i oveostaaende Brev hentydes til, at hon 
er bleven trolovet med en Friherre, maa denne Forbindelse altsaa an- 
tages igjen at være bleven opløst Anne Brahe var en Søster til den 
bekjendte Karen Brahe, som stiftede det adelige Jomfrokloster i 
Odense. 



Digitized by 



Google 



227 

3. 

Mademoiselle. 
leg wed icke, paa huad Maade ieg skal gififue tilkiende den 
fortrydelse, ieg baffuer der aff att wære henders megel ange- 
oehme Omgengelse berøffuet; ded war wel vdi ingen aff worris 
tancker, der wii sidst saaes. Nu, alt skal wære saaledis, som 
Gad oc Kongl. Migt ded behager. Ordene gaar her, att Kongl. 
Majt will gifiue hs. Exe. sin Fomøylighed anden stetz^). Ieg 
fonnoder, att ded oc skeer, oc naar ieg kand spørge ded, saa 
tager ieg part vdi Pomøyelsen oc ynsker Eder alle .samtlig, 
ihttor Gud Eder enten samler eller adspreeder, huer i sær et 
Glædeligt Lycksaligt Aar, for altuig Helbreden, saa kand meget 
ODt offaerwindis, oc er ded intet rart i Werden, att Aaret for 
mangen een begynder Ylyckeligen oc endis Lyckeligen, oc saa 
taert imod, att den, som bedrøffuer en Anden, inden Aarets vd- 
gang bliffuer selffuer langt høyre bedrøffuet end den, band acter 
attbedrøffue. Ded staar til oOSelff att tage alting fat wed rette 
Hancke-Fang. Henders Morbroder oc Hun erre aff dennem, 
som wed Tingets rette Wæcht, derfor er dennem intet for 
tungt. Guds beskiærmelse wære offuer hender, ded ynsker 
Marieboe Closter Mademoiselle 

den 5. lanu. 1692. Henders troefaste 

Min Daatter helQer tienstwenligen Wen oc tiennerinne 

oc jrnsker hender Et fornøyeligt Leonora Christina 

Aar; hun beklager henders fra- Greffuinne. 

wærelse. 



') OveoBtaaeode Yttringer sigte atyWlsomt UI, at Markus Giøe i Decem- 
ber 1691 var bleteo afskediget fm sId Post som SUflamtmaDd over 
Laalaod og Falster. Grunden herUl er mig ikke bekjendt, men i 
fljensynlig Forbindelse med Afskedigelsen staar en kgl. Befaling af 5te 
December 1691 (Fyenske og Smaalandske Tegneiser, Geh. Ark.), som 
byder Gløe strax at begive sig til Kjøbenhavn og da videre „ervarte" 
Kongens allemaadigste Vilje. Den 29de December udstedtes Bestallingen 
for den nye SUftamtmand, Henning Ulrik Lutzov til Søholt, hldUl 
Hofmarskal hos Prinds Frederik (Fyeneke og Smaalandske Registre, 
Géh. Ark.). Det kan Ulføjes, at Giøe Uge et Aar i Forvejen for en kort 
Ud havde været i Unaade og været forvist HofTet, se Nyt hist. Tids- 
skrift 1 Bd. S. 529. — Naar Leonora GhrisUna allerede i Januar 
1692 antyder som et Rygte, at Kongen vil give Giøe Oprejsning for det 
Skete, da fik han egentlig føret en saadan 1695, da han ved V. S ch i n d e 1 s 
Død blev udnævnt Ul Overhovmester ved det ridderlige Akademi i Kjøbenh. 

15» _ 

Digitized by CjOOQIC 



228 

Udskrift: A MademoiaeUe 

MademoiselU Anna Brahe ^) 
de present 
å 
Copenliagen, 

4. 

Bøyæret Kongl. Raad. 
leg haffuer aff Peder leosen ^) fornummen for en 14 Dage 
siden bands igienkomst; haffuer ingen matiere bafft att skriffue 
om, intil nu mig er giffuen Leilighed att lade bannem wiide, 
att ieg baffuer forrebolt min Daatter Leonora henders V-skicke- 
ligbed imod bands Søster^), oc ded paa den maade, som ded 



') Se ofeofor S. 226 Anm. 3. 

') D. 6. Peder Jensen Tøtzløff eUer Torslev; se ovenfor S. 216 
Anm. 1 og 2. 

*) Den nedenfor omtalte Anna Sperling. Hun opholdt sig, idelmindste 
i hin Tid, i Skaane, og af hvad der siges i de her meddelte Breve, 
sees det, at hun Tid efter anden havde udlaant Penge tU Leonora 
Christinas Svigersøn Lave Bek, og at denne ligesaaiidt havde v»ret 
i Stand UI, da det fordredes, at afgjøre sin Gjæld tU hende, som ban 
var i Stand Ul overhovedet at fyldestgjøre nogen af sine utallige Kredi- 
torer. Hovedaarsagen Ul Lave Beks fortvivlode økonomiske StiUing — 
Ul hvilken Leonora GhrisUna stedse kommer Ulbage i de nedenfor af- 
trykte Breve— var »det af Mange forbandede Værk«: Andrar umsAionfabrik, 
der allerede i Forvejen grundig havde ødelagt Lave Beks Fader Jo kom 
B. Denne, som en Tidlang var en aT Danmarks rigeste Adeismaod 
~ hans Jordejendomme ansloges til 3000 Tdr. Hartkorn -* havde 
nemlig anlagt hin Fabrik, men de uhyre Omkostninger, der med- 
gik først til Anlæget og siden Ul VærkeU Drift, havde tvunget ham til 
at sælge og pantsætte det ene af sine Godser efter det andet , og da 
han desuagtet vedblev at synke stedse dybere og dybere i Gj«ld, saa 
han sig nødt Ul at optage endel af sine Kreditorer som Medioteres- 
senter 1 selve Driften, hvorved han aabnede en vid Mark for den obla- 
este Udplyndring, der ogsaa fortsattes efter hans Død ligeoverfor baos 
Arvinger. Som et Vidnesbyrd om, hvor medtaget Jokum Beka engang 
saa store Formue var, da han døde (168^, kan anføres, at hans Lig 
1 2 Aar maatte henstaa ubegravet, da man savnede Penge tU at lade 
det komme i Jorden paa standsmæssig Maade. Blandt Jokum Beks 
Børn overtog nærmest Lave den Opgave at bringe Familiens Sager paa 
Fode igjen, men det mislykkedes ham fuldstændigt. I VirkeUgheden 
var hans Liv, forsaavidt det ikke optoges af Stridigheder med baas 
Nærmeste og med frugtesløse Bestræbelser for at udvirke en ReaUtuUon 
af de af den svenske Regering konfiskerede Uifeidt'ske Godser Bosø- 



Digitized by 



Google 



229 

sig burie aff en Moder. Ded, hun til sin vntskylling wille 

frembriDge, war icke dyctig til GierniDgens Medfart att vnt- 

skylle. Aarsagen, 8om hun berætter tii derris trætte, som afif 

hs. Søster sigis att wære begyat , denrdi fait ieg Anne Sper^ 

tings bie oc sagde, att hun med skiæl kunde sige ded, hun 

sagde, oc att Anna Sper. haffde wæret alt for goed troende, 

icke bleffuen wiifi aff engang eller toe att wære fixeret, 

men endoc fleere gange laded sig offuertale; in mmma min 

Daatter maatte stryge oc bekiende, att ded fortrød hender, oc 

meest for att haffue giort mig imod dermed; skulle wel wille 

søge wenskab iglen, som ieg haffuer befalet hender att were 

den, ded først skal tilbyde. Min Daatter er i meening, att 

bands Søster søger att kiøbe nogle Creditorera Gield til sig 

(som dog icke kand skee, fordi hun er Vdlændsk). Ieg swarte 

hender, att ieg troede, att Anne SperUnge heller skulle wille 

haffue siine vdlaante Penge end att sette sig widre vd i ded 

Vlyckelig oc aff mange forbandede Werck. All den diaeoure 

derom wille falle for lang. Adieu. Min Daatter An. Ca. helDer, 

oc leg forbliffuer 

. - . , -, . HanO til Tienneste 

Maneboe Closter , ^ . 

den 27. Sep. 1692. A/e^u>neHe 

Ju, C. Cr. 
[En i Brevet ]ø8t Indlagt Seddel indeholder følgende Postskriptum:] 
P. S, Effter ad [sic] dette war skreffuen i AfTUs, kom ieg 
i tale med min Daatter om. derris forwillede Sager, huilcke mig 



kloster og Vester Tor up, en fortsat, men stedse mere og mere 
haabløs Kamp mod hans Kreditorer, hvis Antal stadig forøgedes TU- 
sidst arbejdede han sig ind 1 fuldstændig Ruin, og han døde 1710 1 
den yderste Fattigdom. Angaaende de nærmere Enkeltheder ved den 
Bekske Families Skjæbne maa jeg iøvrigt nøjes med at henvise til 
Ljanggrens Fremstilling af disse Forhold 1 hans »Skanska Herre- 
gårdar« (under Christinehof, Torup og Bosjokloster). Kun saa 
Meget skal Ulføjes her, at Velstand og Anseelse igjen vendte tilbage til 
Familien under Lave Beks Sønner, hvem det bl. A. ogsaa lykkedes (1735) at 
udvirke Tilbagegivelsen af de ovenfor nævnte Ulfeldt'ske Godser og saa- 
ledes at opnaa, hvad ikke blot deres Fader, men ogsaa Leonora Chri- 
stina selv ved gjeotagne Henvendelser til den svenske Regering, for- 
gjæves havde bestræbt sig for at sætte igjennem (et af Leon. Cbr.s 
Bønskrifter, dateret ^/^ 1693, er trykt hos Lj unggren a SL under 
Boijdkloster; der hentydes i det til et tidligere af samme Art fra 
Aar 1686). 



Digitized by 



Google 



230 

syntist Manden søgte lengre oc meere att forwilde oc derwed 
trætte Crediioreme etc; sagde min Daatter iblant anded, att 
ded giorde hender wærst den trætte, henders Mand war kom- 
men vdi med Bartkolino^ saa som SperUng wel haffde skreffiien 
mig. leg loed saa, som ieg haSde hørt der om, wille wiide 
dens Aarsage. Da berættede hun mig, Att Perykmageren haffde 
giort en falsk beretning om den^) Bart,^ oc med witløfflighed 
foraden ret sammen sætning war der icke alleeneste wancket 
Ørfigen, men endoc Bart, Kammer dør opstet oc hånds Papirer 
igiennemsøgt, der foruden falden Skiæls Ord, oc att ded alle- 
rede war i Froees, leg sagde hender, huad derpaa kunde 
følge, forundrede mig offuer henders Mands Ybetenksomhed 
etc. Oc saa som hun talte om en projéct aff en Vnderhandliog, 
henders Mand oc Bart, war imellem oc icke kom til slutning, 
saa wiste ieg gierne, huor derom war, oc melder hun om 300 
Rdr., som Bart. paa samme Contract kræffuer, oc den anden 
icke bestaar. Ieg haffuer laded mig sige, at Bart. er rømt 
fi'a Kiob. for gield; huor kunde band faa de 300 Rdr.^)? 

Udskrift: A Monsieur 

Monsieur Otto Sperling 
ConseiUier de Sa Majt. 
å 
Copenhagen. 



') Originalen har: der, h^ad der uden Tvivl maa betragtes som en Skriv- 
fejl. Selv med den foretagne Rettelse er der dog en kjendelig Løshed 
i Tanke- og Sætningsforbindelsen paa dette Sted. 

^) Den fiartholin, som omtales i dette og de følgende Breve, er uden Tvivl 
Ahasverus B., en Søn af Præsten Eskild Bertelsen i H^by i 
Sjælland og Mette Bie. Han levede en Tid i Kjøbenhavn og optraadte 
her som Poet, idet han bl. A. prøvede at forUætte Bording' s Daoike 
Hercurius, men efter Sorterups Vidnesbyrd (i Gacoethes carmi- 
nificum, Saml. af smukke danske Vers 2 Opl. lOBd.S. 730) skrev ban 
saa slet, »at den danske Mercurlus derover faldt i Skarnetog forsvandt«. 
I Jakob Birkerods Optegnelser om ulykkelige danske Poeter (Orig. i 
GI. kgl. Smlng. Nr. 3018 b, 4to) siges om ham, at han kom I Gjsld 
ved en Forlovelse med en Bundtmagerenke, som siden slog op med 
ham. Han drog nu til Skaane, hvor han tog fast Ophold i Malmø, og 
giftede sig siden med en Lieutenants Enke; Jvfr. ogsaa Nyerup og 
Rahbek, Bidrag til den d. Digtek. Historie 3 D. S. 277-79. Oæ 
hans Forhold til Lave Bøk vides ikke Andet, end hvad der fremgaar 
af de her meddelte Breve. 



Digitized by 



Google 



231 



S. 



Høyæret EoDgl. Raad. 
Att ded saa wit er kommen paa en begyndelse om en 
gage oc forfremmelse, glæder mig; ynsker Chargens fornøyelse 
oc ftildkommenhed *). AU gagen icke skal søgis hoes Gam- 
merset, acter ieg for ded beste; ihuorledis den oc er, saa 
kand man rette sig der effter oc sette sin tæring efiter sin næ- 
ring oc giøre Regnskab med sin Pung; kunde ieg iwære saa 
lyckeiig oc bringe ded derhen, att ieg maatte faa min Naadsens 
Pension paa et wiO sted, da war ded roeligt for mig; snart 
8kal ieg tage en quartal hid, snart en anden did. Ieg er saa 
Kee aff ded wæsen oc den flier, som ieg er aff werden. Min 
Daatter Leonora reiste her fra i Fredags. Ieg talte noget 
witløfiftigere med hender siden mit forrige til hannem; saa 
siger hun mig, att hendis Mand haffuer skiælt Bartholin for 
Retten etc., ihuorledis ded wil Endis. Beck haffuer oc en Slem 
Sag med en, som heder Sølffuerskildt^), som fast er paa samme 
Maade; men den loed min Daatter sig icke mercke om, ieg 
icke heller. Ieg seer ingen rædning, huercken for min Daatter 
eller for Anna Sperling; min Daatter sagde mig, att Bartholin 
skulle haSue A. Sperlings Daatter, oc att hun haffde laant 
Bartholin penge. A. Sperling wille ocselff drage til Stockholm, 



') Sperling haTde aUerede siden 1687 været i dansk Tjeneste, Idet han 
det nævnte Aar var bleven udnævnt Ui Assessor i den Pinnebergske 
Overappeliatioiisret med Titel af kongelig Raad. Den 5te September 
1692 blev han ansat som Professor historiarum ved det ridderlige Akademi 
iKJøbenhavn med en aarlig Gage af 350 Rdr., der siden forøgedes med 50Rdr. 
Det er denne Ansættelse, Leonora ChrisUna sigter til. Han beklædte iøvrigt 
ikke hin Post længere end Ul 1697, da han, som han siger, vedOverbov- 
mesteren Markus Giøes Chikaner blev fordreven fra Akademiet. 
Først efter at Frederik IV. var kommen paa Thronen, lykkedes det ham 
iglen at faa Ansættelse ved Akademiet (1701), men denuegaug kun med 
en aarilg Gage af 200 Rdr., som han dog beholdt, ogsaa efter at Akade- 
miet 1710 var ophævet. Han døde i en meget kummerlig økonomisk 
Forfatning den 18de Marts 1715. Se Werlauff, Histor. Efterretn. om 
det SU kgl. BlblioUiek 2 (Jdg. S. 78-81; Jvfr. Moller, Gimbria Ilte- 
nu T. 2 pag. 849 flg. 

*) Uden Tvivl Professor 1 Lovkyndighed ved Lunds Universitet Niels 
Silfverskdld (Hyltén). I LJunggren*B Skanska Herregårdar (5 
Bd., under Christiuehof) omtales han som en af Mediuteresseoteme 
i Aodrarums Alunbrug; jvfr. samme Værk 1 Bd., under OssJ6. 



Digitized by 



Google 



232 

oc Bartholin med. leg kand troe, den, der staar icke til att 

raade, åen staar icke til att hielpe. Guds beskiærmelse befalet, 

med flittig helsen fra min Daatter. leg forbliiffuer 

Høyæret Kongl. Raad 

.... ^, ^ Bands til tienneste 

Maneboe Gloster , ^. 

den 4. Oct. 1692. ^ Z,^- 

Leonora Ckrittma 

Greffuinne. 

P. S. Naar band faar sin rette Tittel, 

saa lader band mig ded wiide. 

Udskrift: A Monsieur 

Monsieur le Conseillier 

de aa McgesU Otto Sperling 

å 

Copenhagen. 

: 

Høytæret Kongl. Raad. 

leg tacker for Nyt Aars goede Willies Ynske : Haabets goede, 
mig kand restere, er Døden; kand ieg nogenledis beboide Hel- 
breden, saa att Swaghed icke forwirrer Sindeds Roelighed indtil 
Haabets fuldbyrdelse, saa er ieg Riigere oc lyckeligere end som 
Kongen aff Frankrilge. Oc effter som ieg holder Belbreden oc 
Sindsens fornøyligbed for iwerDlig høyeste goede, saa ynsker 
ieg hannem ded, icke alleeneste i dette Åar, men i mange 
fleere, oc att ieg som Hånds oc Derris HuuDis Wen, saa lenge 
leg leflPwer, maa spørge derris Weistand. 

Bands Begiæring alt efiTtérkomme, saa wit mig witterligt: 
Ynder Swerrigis Herskab er ingen Vlfelt paa Swærdsiiden, 
icke heller nogen aff gamle H. Christoffer Vlfeldz børnebøra i 
lilffue aff 11 Sønner, hånd sig effterloed*); Frue Margrete Vlfelt, 



^) Med tgamle Hr. Christoffer Ulfeldt^ menes Chr. U. til Svenstrup, 
Fader Ul den belLjendte Ebbe U., som var gift med Leonora Christinas 
Søster Hedvig (jvfr. •Jammers-Mindet« 2 Udg. S. 141 Anm. 8), og 
som dede 1682. Naar Leonora Christina siger, at Intet af hans Børnebørn 
mere var i Live, maa dette, som det Følgende viser, iLun forstaaes 
om Børnebørnene af Mandlijønnet. Af de iLvindeiige Børnebørn 
var Niels Juels Rostrn Margrete Ulfeldt (Datter af Knud U. til 
Sveostrnp) iøvrigt i]Ll[e det eneste, som levede paa den Tid, Brevet 
maa antages at være skrevet Det samme gjorde nemlig ogsaa, idet- 
mindste saavidt vides, 8 Døttre, som Ebbe Ulfeldt havde efterladt 
sig, og molig endnu Andre. 

/Google 



Digitized by ' 



233 

H. Nels luells, er ded eeneste Baraebarn aff 15 ftddwoxene 
Børn; Biann Vlfeldz^) Sød døde vug. Vlfelder ber i Dan- 
mark erre: Vldrich Friderich Vlfelt, min SI. Herris Broder 
SøQ^), som baflFwer 4 Sønner i Liiffwe. Effter Corfitz Vlfelt') 
er en Søn wed Naflh Maans Vlfelt, som er woxen. Effter 
lacob Vlfelt^} er en Søn aff samme Naffn, bwis Moder er en 
Friis, min SI. Herris Søster Daatter; Søstem til den baffwer 
ieg hoes mig'). Den lille lacob Vlfelt er hoes Manrat^)^ band 
haflfwer loffwet att bolde bannem til Bogen; ieg wiste gierne, 
om ded skeede; ieg wed wel, att band er der som en page, 
men om band lærer noget, wed ieg icke, begge Deele kunde 
wel giøris. 

Att Torups Goedz nogen tiid bafii^er wærret pantsat, baffwer 
wsrret skylfft for mig; twært imod, de baffwer wilt giøre mig 
wiifi, att ingen aff Creditoreme kunde legge Haand derpaa, eff- 
tersom ded war Børnenis gaffwe Goedz''); wille permadere mig 



*) Bjørn U. til Raabeløv, ligegom Knud U. og Ebbe U. en Sød af Chri- 
stoffer n. til Syenstrup. 

') Søn af KorflU U.8 Broder Flemming U. til Orebygaard og altsaa 
Broder til den OTenfor (S. 218 Anm. 1) omtalte Sophie U. 

") Korfits U. Ul Hattrup, en Sønnesøn af RigshoTmesterens Farbroder, 
Korfus U. Ul Bavelse. 

*) Jakob U. Ul Karatofte, gift med Karen Friis; se ovenfor S. 213 Anm. 3. 

^ Bende« Navn var Elsebeth U.; se ovenfor S. 214. 

") Uden Tvivl menes Etatsraad Johan Monrad, en Søn af BlslLop Erik 
M. i Ribe. Han havde 1691 afstaaet sit Embede som Land kommissari us 
i Pyen til en Anden, solgte nogen Tid efter sine Ejendomme i i^en 
(Rødkilde og en Del af Nakkebølle) og levede siden 1 Skaane, hvor 
han havde flere Godser, som han dog efterhaanden, paa et enkelt nær, 
synes at have maattet skille sig ved paa Grund afGjæld. Se Etatsraad 
Johan Monrad's og Notarius publicus Rasmus Æreboe^s Autoblographier, 
ndg. Tcd J. G. Burman Becker, S. 60—61, og Ljunggren, Skan- 
ska Herregårdar 3 Bd., under Håckeberga, og Tilløget Nr. 26. 

^) Det Torap, her er Tale om, maa være Øster Torup i Albo Herred, som 
i sin Tid havde tilhørt Jokum Bek, men af ham var bleven pantsat 
Ul hans Svigermoder Barbara Vittrup. Denne havde igjen ved 
Gavebrev af 12te Februar 1663 skjænket det til Jokum Beks Børn »så- 
som oforytterlig och oforpantbar egendom > (Ljunggren, Sk. Herre- 
gårdar 5 Bd. under Ghristinehof). I Slutningen af Aarhundredet 
▼ar imidlertid Gavebrevet forkommet (det gjenfandtes først 1719), og 



Digitized by 



Google 



234 

att vdløfie de andre Seskinde, saa kunde aff ded Goedz runde- 
ligen leflwis foruden anden indkomst; sendte mig SkriflUig 
vd-drag aff Swensk Low-Bogen, gaffwe goedz angaaende. leg 
swarte, att Dansk Low i ded fald war den samme, meente oc, 
att Swensk Low kom offwereens med den Danske Low i ded, 
att naar Børnene gik wed derris Faders Arff, att de da oc 
gik wed derris Faders Giæld; om de betalte den med Gaffwe 
Goedz eller anded, war lige meget for CredUoremey som wifie- 
ligen lagde haand der paa. leg haffwer aldrig hørt min Daat- 
ter eller den gamle Haagen næffne den Niels Skytte*), att hånd 
baffde noget i Stræffboen [sic] att pretendere^ oc skulle ieg 
meene, att ded er en Jmgeret GMå for att rædde dennem ded. 
leg confirmerU oc nogenledis i den meening, i ded att min 
Daatter skreff mig om samme tiider, som denne Dom paa 
Torups Goedz kunde wære hinder witterlig, att derris CredUorer 
dog icke gandske skulle see derris lyst paa dennem oc ruinere 
dennem, wille ieg nu ickun sige goed for 3 eller 4 tusinde 
Rdr, Dette wille hånd som en Wen beholde hoes sig. 

Med forrige Post bekom ieg ingen Skriffwelse fra min Daat- 
ter, men Posten for den Skreff hun meget ont om Eders Se- 
ster, Att hun oc Bartholin baffde talt Spottelig om Dennem 
forOei^g-Retten; henders wreede war meget stoer. leg swarte, 
att ieg icke formeente, att Anna Sperlings selff kom for Retten, 
efflerdi hun baffde Bartholin som en Proeurator; baffde Barik 
sagt noget v-forswarligt oc vtilbørligt, saa burte band derfor 
staa til rette. In summa, alt gaar forlaaren, so wir seben vns 
ein arm leben. Skal ieg affleffwe derris total rum, saa er ded 
mig ded tyngeste, thi der seer ieg ingen rædning i. Gud kand 
*) leg wed icke, om hånd er Gustaf Skyttia Broder^). 



deue gjorde, at Torap en Tidlang kom Ul at spiiie en Rolle I Un 
Beka Pengeomsætninger. 
') Ved Niels Skytte menes formodenUig N. Sk. Ul Sinclairsholm , eo 
Gaard, som i sin Tid havde tilhørt Jokum Bek. Han havde ingen Brødre. 
•Gustaf Skytte« er uden Tvivl den Carl Gustaf Sk., som i en seoere 
Tid blev Vice-Gouverneur i Skaane, Friherre og General i Infanteriet 
Han var gift med en af Ebbe Ulfeldts Døttre, Anne Cathrine D. 
(se LJunggren, Sk. Herregårdar 3 og 5 Bd., under Sinclairsholm 
og Råbbelof). 



Digitized by 



Google 



235 

meere, end wii kandforstaa; hannem befalet, med et lycksaligt 
Aars helsen fra min Daatter. (eg forbliffwer 

Bøytær[e]t EongL Raad 
Hånds til tienneste 
wellwillie 
L. C. G. 
Udskrift: A Momieur 

Mondeur Otto Sperling, 

ConseiUier et Professeur dans 
VAcademie Royale 
å 
Copenhoffue^). 



Sn Syns. og Tazationsforretning over Maribo Kloster fra Aar 168S. 



Utr. A. 

Høi£dle og Welbaarne, WelEdle og Welbyrdige Herrer. 

Effter de Høibydende Herrers høitærede skriftielfie dend 
15. Bujua till mig og Amptsforwaldteren Friderieh Suhr, An- 
gaaende Marrieboe Glosters biugnings besigtelse, som dend nu 
forrefiodes, der tilliggende hauger og Fiskerie, Høibaarne Frø- 
ehen Eleonora Christina Residerer udi og i brug hafuer, samme 
tillige med Rettens betienteme at besigtige og taxere^ buad 
ded kunde EsUmeria for, Saa hafuer ieg med bem! Amptsforwal- 
teren, Herritzfogden og Tingskriftieren waaren der paa stedet, 
ommeldte Marrieboe Closter bygning, hauger og Fiskeri taget 
Qdj Aasiun, Samme eSter befindende worderit, som her ind- 



^ Krevet er uden Dato, men af SperUngs Titulatur som ogsaa af Yttrin- 
gerne om BarthoUn og Anna Sperling fremgaar det, at det er skroTet 
leaere end det nærmest foregaaende Brev, om end ikke meget senere. 
De gfensldige Nytaarsbilsener gjør det sandsynligt, at det er skreTOt i 
Januar Maaned, og da rimeligvis i Januar 1693. 



Digitized by 



Google 



236 

lagte underskrefne Project wiidere forclarer, Huorpaa mig Re- 
ferer. Nest Gudz beskiermelfie og all Proeperitets ønske er ieg 
stetze 

De HøiEdle og Welbaarne 
welEdle og Welbyrdige 
Herrers 
Aallhollm Slot d. 26. Tienstekyldlgste og 

Imij 1695. BeretwilUgste 

Tienoer 
E. Reichav. 



Litr. B. 

Effter de Eongl. Høibetroede Deputerede udj Gammer CoU 
legio Deris Mesdve dend 15^® lunij ind ewær ende Åar til mig 
Georg Erenst von Reichou, Araptmand oftier Aallhollmb og 
Marriboe Ampter, og Amptsforwaldter Friderich Suhr Samme- 
stedz, Anlangende Marrieboe Cloesters biugnings besigtelse til- 
lige med Rettens betiendte, detz tilleg af Haufuer og Fiskerier 
At Taxere effter detz wærdj, Da hafuer wi underschrefne Dato 
werrit paa Aastedet og ommeldte biugning, i huad tillstand det 
nu forrefandtis, besigtiget og detz tilleg, som her effter Spe- 
cialiter anføris, forrefunden. 

1. 

Waan-HuuOet 11 Fag af bran-muur^), tagt med teigl, me- 



M £fler hele Sammenhængen maa det have været dette Hus, hvori Leo- 
nora Christina boede, altsaa det saakaldte t Ny kloster« (se S. 223 Aom.)- 
Naar Synsforretningens Beskrivelse saavel af denne som af de ao- 
dre Bygninger paa Klostret og af deres gjensidige Beliggenhed er no- 
get vanskelig at bringe i fuldkommen Overensstemmelse med TegDingeo 
i Resens Atlas (gjentaget i Afbildningerne til Trap 's StalisU-topogr. 
Beskrivelse af Danmark), da beror dette uden Tvivl for en stor Del 
derpaa, at den nævnte Tegning ikke er nøjagtig, hvad der særlig vides med 
temmelig Sikkerhed for »Nyklosters« Vedkommende(se Kali Rasmussen, 
Musse Herred S. 377). Paafaldende bliver det dog, at der i Synsfor- 
retningen, som dog aabenbart omfatter alle Klostrets BygQioger, ikke 
findes nogen tydelig Betegnelse af det gamle Munkekloster, eller ret- 
tere, at den eneste i Aktstykket nævnte Lokalitet, som efter sin Belig- 
genhed kan antages at skulle betegne hin Bygning, er del under § 6 
omtalte Portrum paa 2 Fag med hosliggende Folkekammer paa 2 Fag. 



Digitized by 



Google 



237 

git forfalden paa Muur-werchet og tag; wed dend Nordre siide 
tilsat 2 Halfue Fag af Tømmer werch til et Gammer. 

i. 

Paa dend Søndre siide af samme Huus 5 Halfue Fag af 
Tømmer og Muor-werch til et Seng Gammer, tagt med teigl, 
megit brøstfeldig ofuer alt, derved En liden urtebaufu^. 

3. 

Westen op til waan-HuuØet og Seng-Gammerit 10 Fag 
gammel Buus, tagt med teigl, til brøgers, Kiecben og Farboer- 
stue; Noch til samme Huus till dend westre gaufl Ed liden 
gammell forfalden indbiugt af 3 Fag. 

4. 
Østen for Vaan-Huufiet Et lidet gi. forfalden bran-muuret 
Huus, deru4j 2^ Cammer med en skorsteen. 

Sønden i Gaarden En gammell Kom Lade, tagt med Halm, 
af 9 Fag, derwed en Abel Haufue med GI. firugt træer, kaldes 
brøder bafuen. 

6. 

Østen for samme Korn lade En Heste stald, tagt med 
Halm, derhos et port Rum 2 fag, nest wed Folchenis Gammer 
2 fag, derwed 4^ fag til en Koe stald, tagt med Halm, gandske 
forfalden. 

7. 

Norden for Glosterit wed Kirchen ligger en Abel Haufue 



hYorUl muUg endnu maa henregnes Kostalden paa 4 Fag! Thi Munke- 
klostret havde jo, som allerede anført (S. 2*23 Anm.)> ganske kort i 
Forvejen været [Sognepræstens Bolig, og selv om man vil antage, at der 
efterhaanden var gaaet saa meget Forfald paa Bygningen, at man efter 
Præstens Bortflytning har fundet den mere skikket til Ophold for Dyr 
ead for Mennesker, bliver dog den Mærkelighed tilbage, at den samme 
Bygning 1713 igjen toges i Brug som Præstebolig (se Kali Rasmussen 
a. St. 254, jvfr. S. 263 og 270}. — Ogsaa det, at Søsterhaven i § 7 be- 
tegnes som liggende i Norden for Klostret ved Kirken«, synes for 
saavidt at være temmeUg paafaldende, som man i denue Sammenstil- 
Ung nærmest maatte antage, at der ved »Klostret* mentes Klostrets 
•Vaanhus*, altsaa Nykloster. Dog var det jo tænkeligt, at Udtrykket her 
netop gjælder det gamle Munkekloster, og i saa Fald er Stedangivelsen, 
om end ikke fuldkommen nøjagtig, saa dog forstaaelig. 



Digitized by 



Google 



med GI. frugt træer, kaidis Syster Hauftier [sic], derudy en D- 
den plandte Haufue med nogle frugt træer og wiin-Randier. 

Fiskeriet angaaende, da, effterdj det ichon falder paa for- 
toget, med Ruufier og deslige smaa Redskab, som mesten med 
Røer og u-Erut er forwoxfien og ej megit brugeligt, kunde 
iche eragtes for nogit. 

For anførte Biugninger med deds her for indførte forelå- 
ring og tilleg, som wi besigtiget haftier, eragtes paa best og 
Retteste maade i det høieste at kunde Taxeres^ eSterdj det er 
gammell forfalden og %ii inregulier Biugning, høiere end [sic] 
for 400 Rixdr. in alles. Siger Flire Hundrede Rixdaller. Huii- 
chet wj Egen Hendig hermed Tegterer. 

Marriboe dend 21. lunij 1695. 

E. Beiehav. 

F. Suhr. Hans WulfDen. ,*^''?®° J^y^d, 

Birck[efogcd?] lacobfien 



Digitized by LjOOQIC 



CMomreMCM for det jmdiske Prøfessorat wi 
Mjilieihafis llnWersitet 1740. 

Ved Ghr. Brunn. 



Denne Concurrence blev afholdt, da ved Andreas Hojers 
Død Professoratet i Retsvidenskaben, navnlig den danske, var 
blevet ledig. Der knytter sig en egen Interesse til den, fordi 
det Yistnok er den første 'større Concurrence , som har ftindet 
Sted ved Kjøbenhavns Universitet, fordi der blandt dem, som 
toge Del i den, vare enkelte, som i en senere Tid vandt et 
berømt Navn, medens de alle vare mere end almindelig lærde 
og dygtige Mænd, og fordi Resultatet vistnok kom noget uventet. 
Aile sex Goncurrenters Ansøgnmger ere bevarede saavelsom 
samtlige Universitetslæreres Voteringer om dem^), og det er 
disse, som i det Følgende skulle meddeles. 

Der meldte sig 6 Ansøgere: Henrik Stampe, f. 1713, 
Stodent 1728, Gonrector ved Aalborg Gathedralskole ; han var 
dengang udenlands, hans Onkel Professor Gh ri sti an The- 
strup søgte paa hans Vegne. Peder Kofod Ancher fra 
Bornholm, fød 1710, Student 1726, han var endnu ikke traadt 
ind paa Embedsbanen. Bernhard MøUmann fra Flensborg, 
fedt 1702, Student i Tydskland, paa denne Tid Grams Med- 
bjslper ved det kongelige Bibliothek. Is ae Gold, født 1717, 
Student 1734, endnu uden Embede. Niels Borrebow, født 
1712, Student 1729, Assessor i Hofretten, og Peter Wart- 
berg, født 1713, Student 1731; han var 1738 bleven juridisk 
Candidat. 



*) I Geh. ArehiTet, Indlæg til Sjællandske Tegneiser 1739 Litr. D, og 
lodlcg ttl Sjællandske Tegneiser 1740 Litr. B. 



Digitized by 



Google 



240 

Deres Ansøgninger lyde saaledes: 

1. 
Stormægtigste Allernaadigste 
Arve Konge og Herre I 

Til dend nu ved dette Kongl. Universitæt ved SL Hr. Etau 
Raad Andreas Hoyers beklagelige Død vacant vordne Juris Pro- 
fession, understaar ieg Mig allerunderdanigst til Deris Kongelig 
Majestæts Naade at anmælde min Søstersøn Magister Heinrich 
Stampe Con-Rector udi Aalborg Schole, som efterat hånd fra 
første barndom, og i sin scbolegang er med roegen omhygge- 
lighed opdraget udj min kiere Salige Faders og hans Morfaders 
Biskop Thestrups huus, hvor hånd og til sidst gik ham til 
haande udi adskillige administrations Sager som Amanuensis, 
har og ved Kiøbenhafhs IJniversitæt fra Aar 1728 saaledes be- 
rømmelig studered, og ved adskillige offentlige prøver beviist 
sig habil, udi alle, ey alleene først theologiske, men og ssr- 
deelis Philosophiske videnskaber, at' band udi alle eiaminibus 
har erholded de heste Characterer, men endog derover udi 
Aared 1733 blev beskicked til GonRector Scbolæ udi Aalborg, 
og Anno 1735 derefter med samtlige Professorum applansu over 
bands færdighed in examine magistrali blev promovered til Ma- 
gister Philosophiæ; men som band særdeeles har altiid inclinered 
for det Juridiske og Mathematiske studium, og derudi allereede 
giordt anseelig progress, har band for disbedre derudi at per- 
fectionere sig til fædrenelandets Reneste først udi Aared 1737 
udbeded sig Deris Kongl Maj|! allernaadigste tilladelse, paa 
sin egen omkostning, at reise udenlands til fremmede Univer- 
sitæter, hvorfra jeg er ved adskillig bands mig givne prøver 
forsickred om bands ugemeene fliid i at lægge sig tilbørligen 
efter Jura og Mathematiqve, baade udi Tydskland udi l^/a aar, 
hos de habileste og lærdeste Jurister og Matbematicos, og nu si- 
den næsten 1^/9 aar udi Frankrige og Engelland, saa at ieg vel 
tør debitere , at ligesom band er begaved med store Naadens 
og Naturens gaver, og har altid brugt uendelig fliid med stor 
lyst til disse Studia, saa er af Hans anseelige Progress visselig 
at vente good Nytte til fædrenelandets tieneste, og frugtbrmgende 
opbiugjelse for Ungdommen, om det maatte behage deris Kon- 
gelige Majl- allernaadigst at anfortroe ham saadan en vacant 
Profession ; hvorom Jeg paa bands vegne i bands IVaværelse og 



Digitized by 



Google 



241 

efter haos derom tilforn giort allerunderdanigst ansøgning, og 
hånds for mig betydede inclination, allemaadigst beder, der Jeg 
forbliver udi allerdybeste sobmission 

Deris Kongl. Maj^ 
min allernaadigste Arve Konges 
Christianshavn allerunderdanigste og tropligtskyldigste 

d. 8. Septemb. 1739. undersaat og tiener 

Christian Thestrup. 



Stormægtigste Allernaadigste 
Arve-Herre og Konge I 
Da Deris Kongelige Majestet meere end eengang har været 
saa naadig, og beteed Sig ey aldeelis misfornøyet over den 
Nidiierbed, som jeg efter Evne har nu paa ottende Aar strebt 
at viise paa Deris Majesteets Bibliotheque ; Saa er jeg af saa- 
danne Deris Majesteets høye Naade bleven saa meget meere 
opmontret till at giøre mig bequem til Deris Msgesteets Tieneste, 
i den forhaabning, at det Naadigst maatte behage Deris Maje- 
Bteet i fremtiden at have Naade for mig; I sær er den Incli- 
nation og Attraa, som jeg altid har hafd for mit Academiske 
Studio, og for at tiene mit fæderneland heri, om det var Guds 
Viilie, ey lidet bleven forøget herved. 

Som der da ved S. Etats -Raad Høyers dødelige Afgang 
er bleven en Vacanee i det Juristiske Faculteet ved Deris Maje- 
steets Academie; og jeg med Guds Bistand haabede at fore- 
siaa samme Profession med saa meget desto større fremgang, 
som jeg i mange Aar har anvendt ey en liden Deel af mine 
Stadier paa Historien og de Nordiske Antiquiteter, hvorvedsaa- 
vel Jus Publicum som Jus Patriæ ey, lidet oplysis; 

Saa er min allerunderdanigste Ansøgning, at Deris Kon^ 
gelige Majestet af uskatteerlig Mildhed og Naade vilde antage 
og betroe mig til denne vacercnde Profession; i hvilket Embede 
jeg Ycd Guds Velsignelse og Bistand ingen fliid og Nid- 
kierhed skal spare, men saaledis Bøge at forestaa det samme, 
som jeg og troer at forsvare for Gud og Deris Kongelige 
Majesteet. 

I denne min allerunderdanigste Ansøgning haaber jeg 

I>M»k# Sanlnifer. V. 16 ' 



Digitized by 



Google 



243 

at nyde af Deris Kongelige M^jesteels medfedde Clemence en 
Allernaadigfit Bønhørelse, og er 

med alleranderdanigste Sabmission 
Eders Kongelige Majesteets 
min Allemaadigste Arve -Herre 
og Konges 
Kiøbenhafid d. 12. aUerunderdanigste troepligtekyldigste 
Septembr. 1739. Arve-Undersaat 

Bernhard Møllmann. 

3. 
Stormægtigste Monarch 
Allemaadigste Anre- Konge og Herre I 
Deres Kongelige Msyestæt vilde ej unaadigt optage, at jeg 
i dybeste Cnderdanighed understaaer mig, i henseende til, at 
jeg nu i Nie Aars Tiid haver lagt mig efter det Juridiske 
Studium, for halvandet Aar siden derudi sustineret Examen pnb- 
licum, og erholdet Gharacteren Laudabilem, derforuden adskil- 
lige gange i dend Tiid| jeg har hafift dend Lykke at nyde Sted 
udi GoUegio Mediceo, disputeret over Juridiske Materier, at 
anholde hos Deres Kongelige Majestet, at mig allernaadlgst 
maatte forundes dend nu ved det Kongelige Universitet vacant 
værende Professio Juris Givili^. Jeg forsikkrer allerunderda- 
nigst, at jeg samme med ald Flild og Nidkjerhed skal stræbe 
at betjenne, og ellers i alle Maader mig saaledes opføre, som 
det en retskaffen og ærekjer Dndersaat vel egner og anstaaer. 
Jeg forbliver med allerdybeste Devotion 
Deres Kongelige Majestets 
Min allemaadigste Konges 
aUerunderdanigste og troe 
København, d. 24de Arve -Dndersaat og Tjener 

Septemb. Ao. 1739. Peter Wartberg 

4. 
Stormægtigste Allemaadigste 
Arve-Konge og Herre I 
Efterat jeg udi 11 aar har fortsat mine studeringer her 
paa Academiet, og været i exercitiis Academicis, paa 5^ aar 
været Magister, 2^ aar holdet GoUegia og prælegeret pubUce, 



Digiti 



zed by Google 



243 

deroæst for 3 aar siden af Deres Kongl. Maji beskikket til at 
vsre Secretair i det Danske Cancellie, og endelig efter at have 
forhYærvet Facultatis Juridicæ Attest om min habilité i studio 
Joridico, af Høy Kongelige Maade beskikket til at vsre Asses- 
sor i Hoff-Retten ; Nedlægger jeg herved i allerdybeste under- 
danighed for Deres Eongl. Maj% Throne denne min allerunder^ 
daoigste ansøgning om at succedere Professor Scheid, som Deres 
Kongl. MajL allemaadigst har behaget at forflytte fra Profes- 
sione Juris Givilis til at være herefter Professor Juris Publici; 
da jeg mig udi samme Embede med Guds naades bistand saa- 
ledes i Lærdom og Levnet skal opføre, at det aldrig skal for- 
tryde Deres Kongl. Mayl mig saadan Profession at have con- 
fereret. Dette maatte og, cæteris paribus, bevæge Deres Kongel. 
Mayl til en allernaadigste bønhørelse, at jeg med 12 yngere 
og u-forsynede Sydskende ligger vor Fader og Moder paa hal- 
sen, som det falder ret nu alt for besværligt, da saamange 
til?oxe, at opdrage. 

Jeg submitterer da i allerdybeste underdanighed denne 
min ansøgning, og forventer Deres Eongl. May^ allernaadigste 
bønhørelse, som stedse er 

Deres Kongl. May^ 
min 
Allernaadigste Arve - Konges 
og Herres 
Khavn. d. 7. Octobr. allerunderdanigste Arve- 

1739. Undersaat og Tiener 

Niels Horrebow. 

5. 

Stormægtigste, Allernaadigste 
Arve Konge og Herre I 
For 5 Aar siden understoed jeg mig allerunderdanigst, at 
anholde om et Reise Pass, for dermed under Deris Majesti 
høye Beskjærmelse at besøge udenlandske Academier som Stu- 
diosus Juris , det mig og allemaadigst blev forundet Siden 
den tid har jeg i 3 aar bestændig opholdet mig paa Universi- 
teterne i Tyskland, for derved at see mig beqvem til Deris 
Majestæts og mit Fa^enelands ^eniste. Om min opførsel i 
levnet og fliid i mine Studeringer paa fremmede stæder, kand 

16* 



Digitized by 



Google 



244 

mine medbragte attester fra de fremmede Jurister i Tyskland 
nocksom vidne, som vedkommende allereede ere blevne forevilste. 
Og hvad Dom mine Superleurer maae have fældet om min 
fliid og Sluderinger, kand blant andet kjendes der av, at jeg 
for nogen tiid siden er anført blant deris tal, som enten alle- 
reede, elier og inden kort tiid vorder Deris Majestæt forestil- 
lede, for at beskickes ved det allernaadigst anbefialede værck 
til lovbogens forbædring. Men som nu Deris KongL Msyest^ 
allemaadigste villje fornemmes at gaae derhen, at endeel Stn- 
diosi Juris skal antages, hvilke ved offentl. Disputation skal 
viise, om de maatte kjendis dygtige til det vacante Professorat 
herved Academiet, saa er det min allerunderdanigste Begiæring 
at mig ogsaa maatte forundes friehed at disputere for samme 
station tilligemed de allereede antagne, thi jeg haaber mig der 
ved skal gives lejlighed i gjerningen at kunde tjene mit kjære 
Fæderneland, og tillige viise den Iver hvormed Jeg er 
Stormægtigste 

Allemaadigste 

Arve-Konge og Herre 
Deris Majestæts 
Kjøbenbavn allerunderdanigste 

d. 8 Oct. i aaret 1738. Arve-Undersaat og Tjener 

Isaac Andreas Gold. 

6. 
Stormægtigste Monarch, 
Allemaadigste Arve-Herre og Konge! 
Eders Majestets Høye Kongelige naade giver mig den 
dristighed med dybeste soumission at insinuere denne min 
allerunderdanigste anmodning. Det skal have været Deres Ma- 
jestets allemaadigste villie, at endeel ved Universitetet skulle 
disputere pro obtinenda Professione Juris, i dets anleedning 
ieg allerunderdanigst udbeder mig dend naade af Min Aller- 
naadigste Konge at maatte antages blant deris tal, som uop- 
hørlig lever 

Deres Majestets 
Min Allemaadigste Arveherres og Konges 
Allerunderdanigste Tiænere 

Peder Kofod Ancker. 



Digitized by 



Google 



245 

Den SO.OGtober 1739 resolverede EoDgen, at disse 6 Ansøgere 
skalde disputere uden Præses over en juridisk Materie efter 
eget Valg; enhver af dem skulde, naar han disputerede, idet- 
mindste betjene sig af en af de andre, og invitere Auditorium 
til at opponere; efter Disputatsen skulde Professorerne afgive 
deres allerunderdanigste Relation ; man skulde begynde saasnart 
maligt var. 

Allerede den 9. December holdtes den første Disputats 
over Horrebovs Afhandling: »de Jure Principis dispensandi 
circa poenas in causis homicidii.« Den 12. Marts 1740 for- 
svarede Gold sin Afhandling: »de Juramento purgatorio.« Den 
16. Marts disputerede Wartberg »de Jure cambiali (Danske Lov 
5-14—18 til 28)«. Kofod Ancker forsvarede den 9. April sin 
Afhandling: »de Præscriptione Danorum »(hvortil var knyttet 
ikke mindre end 75 Theses fra Naturretten og Dansk Ret. 
Henrik Stampe forsvarede den 30. April en juridisk Afhandling 
•deTestamentis«. Sidst komMølimann; den 4. Mai forsvarede 
han sit Specimen, som gik ud paa ved Hjælp af de danske 
Antiqviteter at forklare nogle Punkter af den Saxiske Feudalret 
og offentlige Ret; hans Afhandling var den største, den svul- 
mede af Lærdom, og tildrog sig megen Opmærksombed*). 
, Den 25. April skrev Professor Thestrup et Brev til Ge- 
heimeraad og Oversekretair Johan Ludvig Holstein, i hvilket han 
foreslog, at, da baade han og Professor Horrebov vare Paarørende 
af to af Goncurenterne, skulde de afholde sig fra Voteringen, 
men han benyttede Leiligheden til paa det Varmeste at anbe- 
fale sin Søstersøn, Henrik Stampe. Som Følge heraf befalede 
EoDgen den 6. Mai 1740 , at Professorerne hver især skulde 
indgive separat sine Tanker om de 6 Gandidater, for at de 
kande udtale sig saameget friere og uden Undseelse. Dette 
skete da ogsaa. Professorernes særlige Voteringer lyde saa- 
ledes: 

1. 

Votum af Professor i Orsssk, Hans Chram. 
Stormægtigste Allemaadigste Arfve Konge og Herre. 
Deres kongelige Majestet hafver det behaget Allernaadigst 



')Se Dånische fiibliothek , IV, S. 678—80. GotUog. gel. Anz. 1741, 
545-46. 



Digitized by LjOOQIC 



246 

at befiale, at Rector og ProfeMores skulle alleranderdanigst 
enhver for sig indsende til Deres Msgestet deres skriftlige Be- 
tænkende, hvilke af de sex Gandidatis, som hafver aflagt Spe- 
cimina og ladet sig høre in Cathedra, til den Juridiske Profes- 
sion, der kunde agtes dertil at være beqvemmest. Derom er 
mit ringe allerunderdanigste Betænkning saaledes: 

De trende, som sidst hafve disputeret, nemlig Paulus An- 
cker Kofoed, Mag. Henricus Stampe, og Bernhardus Meilmann, 
maae alle tilstaae at hafve saavel i deres Disputationers skrift- 
lige Ddarbeidning beviist en særdeles Qiid og habileté , som 
ogsaa i at forsvare Disputationerne in Cathedra forholdet dem 
saaledes, at enhver af dennem kand vel ansees beqvem til 
Professionem Juris. Men naar iblant benæfnte Trende een skal 
vælges, da holder jeg aldeles for, at Bernhardus Møllmann, 
udi henseende til sin ugemene Erudition, og vidtløStige Kund- 
skab udi de slags Videnskaber, som høre fomemmeligen til 
den nu ledigværende Juris Civilis Danici Profession, blef virke- 
ligen Vniversitætet meest tienlig, og den studerende Ungdom 
til største Gafn og Opbyggelse. Jeg forblifver, med uafladelig 
zele og Devotion, i dybeste Underdanighed 

Deres Kongelig Majestets 
Kiøbenhafn allerunderdanigste troe tiener 

d. 14. Maii 1740. H. Gram. 

2. 
Votun af Professor i Hedioin, Dr. Med. Oeorg Betharding. 

AUergnådigst anbefohlene Erklårung wegen der von denen 
der vacirendenjuristischen Profession halber publice gehaltenen 
Disputationen , nach der ordnung abgefasset, wie selbige ge- 
halten wurden. 
D. Horrebow bat seine Disputationem juridicam auf einem 

Theologischen FuO abgefafiet und defendiret. 
Mons. Cold hat dargethan, das Er seine Zeit auff seine Reise 

in Teuschland unter der information auswårliger rechts- 

gelehrten woll angewand, dahero mit der Zeit dem Vater- 

lande gute dienste wird thun konnen. 
Mons. Wartberg håbe nicht gehOret disputiren , weile an sol- 

chem Tage mich nicht woll befunden. - 



Digitized by 



Google 



247 

Moos. Cofoht hat einen deutiicfaen vortrag, ond fertigkeit 

im Reden. 
D. Stampe bat gute Studia, die mit der Zeit noch reiffer wer- 

den durilten. 
Mons. MoUmann bat in allen sich also erwiesen, das Er den 
jahren, der wifienscbaSt, dem anstand nacb die Qualitæten 
elnes Professoris juris besitze. 

Ihro k(^nigl. Majest. 
Copenbagen 
d. 20 Maj. a. 1740. alleruntertb&nigster Knecht 

und Professor 
Georg Detharding. 

3. 
Votum af Ludvig Holberg, Qvæstor TTnivendtatis. 
Man kand sige om disse 6 personer, at de alle acqviterede 
sig ie\ og forsvarligen. 

Udi Catbedra distinguerede sig Wartberg, Kofoed og for- 
nemmeligen Stampe. 

Af de trykte disputationer fandtes MøUmanns lærdest og 
mest udarbeidet. Samme IMøllman boldes ogsaa at bave et 
slags fortrin for de andre udi almindelig erudition, ligesom ban 
og haver fortrin udi Alder. 

Kiøbenbavn d. 21 Maij 1740. 

Ludvig Holberg. 

4. 
Totmn af Professor i Hathematik, Joachim Frederik Ramns. 

Allerunderdanigste Erklæring. 
De fleeste Competitores tit den vacante Juridiske Profes- 
sion bave disputeret om Onsdagene mellem 9 og 12 Klokke- 
slet, da jeg ikke' bar kundet være derved overværende, efterdi 
den kongelige allemaadigst anordnede Bygnings- Commission 
paa samme tiid er bleven holdet, bvorfore jeg ikke kand sige 
noget om Deres gaver eller færdighed udi Cathedra; Men 
henseende til de skrififtiige udkomne Prever skiønner jeg ikke 
rettere, end at jo Bernhard MøUmann bar i særdeleshed ud- 



Digitized by 



Google 



248 

viist størst erudition. Hvilket efiter min beste skønsomhed og 
eCrter allerunderdanigste pligt hermed bekræffter. 
Kiøbenhafn d. 21 May Ao. 1740. 

J. F. Ramus. 

5. 
Votnm af Professor i Theologi, Jeremias Frederik Eeass. 
GroDm&chtigster Monarch 
AUergnådigster EOnig und Herrl 

Da Ewer Ednigllche Miyestæt durch ein Allergnådigstes 
Rescript vom 6^ hujus den sammtlichen Professoribus der 
hiesigen kdnigl. Academie den Befehl ertheilet, daO ein ieder 
von einem ieden der 6Gandidaten, denen allerhuldreichst ver- 
g5nnet worden, ihre Studia durch ein Specimen Academicum 
Disputatorium auf die Vacante Professionem Juris an den Tag 
zu legen, sein allerunterthånigstes Bedencken geben soUe; so 
sind meine wenige Gedancken, die ich in tieffester Submission 
vor Ihro Majestæt niederlege, diese: 

Alle diese Gandidati haben mit diesen Ihren Speciminibus 
ganz ruhmlicbe proben abgeleget, und gezeiget, daD sie sich 
in Studgs Academicis wobl geQbet, daQ sie ganz geschickte 
und begabte Leute sind, und vomemlich ein feines Donum 
Disputandi haben : doch haben sich einige besonders distin- 
guiret. 

Isaacus Andreas Gold ist zwar ein junger Mensch, hat 
aber doch schon feine studia und eine gute Gelehrsamkeit; 
und wenn seine Gaben und Studia zu einer mehreren maturitæt 
kommen, wird er zu seiner Zeit was sch5nes præstiren 
k5nnen. 

Petrus Wartberg hat zu seiner Dissertation ein solches 
Thema erwehlet, da soviel Gelehrsamkeit eben nicht zu zeigen 
war; da er aber dameben sich mehrmahlen opponendo hOren 
lafien, hat er seine habilité und Gelehrsamkeit auch iegitimiret 
Seine Dona exteriora aber sind nicht sehr angenehm. 

Nicolaus Horrebow ist in meinen Augen und nach meinem 
gerhagen Urtheil noch besser aiO die beyde erst-^benanndte. 
In der Dissertation selbst, die er pro Specimine geschriebeo, 
war allerley Gelehrsamkeit, in respondendo & opponendo hat 
er sich auch wohl gehalten, und bewieO, daO er in Jure wohl 



Digitized by 



Google 



versiret, und ins besondere in andern nQzHchen Disciplinen 
eine nicbt geringe Einsicht und Erk&ntnifl. 

HenricuB Stampe hat sich recht wohl gehalten , und fast 
Doch weiteru. mehr distinguiret. Insbesondre scheinet es, daO 
er in der neueren Philosophie und der dabey gewdhnlicben 
Lehr-Art das meiste gethan. Brachte auch die principia 
Wolfiana nicbt ungescbickt an. YomemUch ist an ihm zu 
loben, dafi er eine Sacbe wobl auOeinander zu legen, 
dentlich und grundlich vorzutragen , und wobl an Mann zu 
bringen weiO. 

Petrus Kofod Ancker hat ein sehr schdn Specimen 
abgelegt, und sich scribendo, defendendo und opponendo 
signalisiret. Er zeigete , daO seine Wissenscbafit grund- 
lich , Seine ErkåntniQ deutiich , und sein Donum Propo- 
Dendi sehr gut. Und wie er in seinem Specimine am meisten 
in specialia Juris hineingegangen , so bat er auch an den 
Tag gelegt, dafi er eine solidam et amplam Scientiam Juris 
besize, ja eben in diesem Punct wohl vor allen obigen was 
voraufi babe. 

Bemhardus Mdllmann bat ein Specimen abgelegt einer be- 
sonders groQen und weitlåufftigen Erudition. Und wie die 
Disputation mit vieler Gelebrsamkeit gescbrieben , so defen- 
dirte er Sie auch sehr wohl. Insbesondre bat er eine augen- 
scheinliche prærogativ in der Erk&ntniO und Wissenscbafit der 
zar Jnrisprudenz sehr nOtbigen Historie &c. Seine Gabe auf 
dem Catheder ist auch recht gut. Sein Yortrag deutiich, und 
seioe Einsicht tief und grundlich. 

Dieses sind, AUergnådigster K(^nigl meine wenige Gedan- 
cken von diesen Gandidatis, so fem icb auD diesen Ihren Spe- 
ciminibus sie kennen und beurtbeilen kan. Weiter alD eben 
dieses, und also allein die Gelebrsamkeit angehet, kan icb von 
keinem sagen; insbesondere ist mir von Ibrer Gemtlthsbe- 
sehaffenbeit und von Ibrem Leben und Wandel nicbt zuver- 
lassiges bekanndt. Und dieses mein geringes alleruntertbånig- 
sles Bedenken lege icb in submissester Devotion zu Ibro 
Majestst FQssenl Gott aber, dessen Wille der heste, lencke 
Selbst ihro Majestæt Herz und Sinn durch seinen Geist zu 
den, was Ihm am allergefftlligsten ist, und was also zum 



Digitized by LjOOQIC 



250 

wahren ond grdssesten Niuen nod Vortheil der Academie and 
der Studirenden Jugend dienen kan! Ich ersterbe 

Euer k5nigl. Majestæt 
Meines Aliergnådigsten K6nige8 und Hem 
Copenhagen Alieninterthåniget-pflichlachuldigst 

d. 21 Maij 1470. gehorsamster Knecht 

Jerem. Friderich Renes. 

6. 

Votnm af Professor i de orientalske Sprog, Johannes 
Christian EalL 
Stormægtigste 
AUernaadigste Arve-Konge og Herre 1 

I hvor vel jeg ikke er Jurist , og altsaa neppe kand med 
behørig Accuratesse dømme om de 6 Gandidatorum Profes- 
sionis Juridicæ deres Disputazer, saa dog fremsender jeg derom 
min allerunderdanigste Betænkning efter Eders Msg^ allemaa- 
digste Ordre af 6 huius, paa det jeg ogsaa paa min ringe Deel 
kunde efterkomme Eders Maj^ allernaadigste Befaling, og skal 
jeg da efter heste Skiønsomhed upartiisk sige mine ringe Tan- 
ker om alle disse Gandidatorum Disputazer aleene, siden jeg 
ikke hafver særdeles Kundskab til deres Personer. Jeg holder 
dem alle for at være duelige og habiles Mænd; saa dog at 
efter mine ringe Tanker de tre sidste i Orden, nemlig Peder 
Anker Kofod, D. Henric Stampe og Bernhard Mellmann deres 
Disputazer ere beder skrefne, som enten D. Niels Horrebows, 
eller Jsaac Andreas Golds , eller ogsaa Peder Wartbergs. Thi 
disse tre, foruden at dend første iblant dem, D. Niels Horrebow 
hafver tracteret en meget delicate materie (hvorom dog mig 
ikke vedkommer at dømme) synes mig enten ikke at hafve 
tractert deres materier pro dignitate rei , især D. Horrebow, 
eller ogsaa ikkun at hafve colligeret triviale Sager om bekiente 
materier, saa som Isaac Andreas Cold og Peter Wartberg. 
Desforuden synes mig disse Disputazer ikke at være skrefven 
saa methodisk, som de tre sidste Gandidaters, neml. Peder 
Kofod Anckers, D. Henric Stampes og Bernhard Møllmanns 
Disputazer, blandt hvilke ieg meener, at Peder Kofod Anckers 
Disputaz er meest Juristisk; thi D. Stampes Disputaz er snart 
meere philosophisk, og Bernhard Møllmanns meere critisk end 



Digitized by 



Google 



251 

lom fcridiBk , i hvorvel de begge toe -handler om Juridiske 
materier. Dend sidste gifver i Præfotionen tilkiende, for hvilke 
Aarsagers Skyld hånd hafver udvalt denne Skrifve-^Maade, og 
er for Resten hånds Disputats visseligen dend allerlærdeste, 
hvonidl band beviser en overmaade stor fliid og Lecture, saa 
som hånd ogsaa ellers er bekient for at være en meget arbeid- 
som og lærd Mand , der i sin Disputatz lofver publico adskil- 
lige ypperlige Skrifter, som ville bringe ham stor Berømmelse 
til veje endogsaa udenlands^ i sær i Tyskland , om de engang 
skulde udgaae ved Trykken: og holder jeg for, at endog denne 
Ilands Disputaz, saasom dend opdager adskillige hidindtil tem- 
melig ubekiente Ting, vil blifve meget roset udenlands, om der 
kommer nogle Exemplarier hen. Hvad ydermeere disse hidind- 
til recenserede Candidaters Disputazer er angaaendes, for saa- 
Tidt de publice hafver defenderet dem; da, saasom jeg efter 
Eders Majg allernaadigste Ordre af 30 Octobr. 1739 derved 
altiid hafver været tilstede, kand jeg allerunderdanigst sige 
dette, at de alle sammen hafver forsvaret sig med noksom 
promtitude, men i sær Peder Eofod Ancker og D. Henric Stampe 
hafver disputered med stor Veltalenhed. Saaledes haaber jeg 
alleninderdanigst at hafve efterkommet Eders Maj!! allernaa- 
digste Befaling; og vilde nu Eders MajL allernaadigst lade 
sig behage denne min allerunderdanigste Betænkning som 
jeg i allerdybeste Soumission indstiller til Eder Maj^ aller- 
bøjeste Resolution, og saa forblifver 

Eders kongl. Majlf 
Eiøbenhafvn allerunderdanigste Arveundersaat 

d. 24 Mail 1740. Johann GhrisUan Eall. 

7. 

Yotam af Professor Juris eztraordinariuB, ChristiaiL Thestmp. 
Stormægtigste Allernaadigste Arve Herre og Konge! 
Ba deris kongl, May| allernaadigst af 30 Octobr. 1739 
hafde befaled, at samtlige Professores skulle indgive derifi 
allerunderdanigste relation om, hvorledes de fandt Eenhv8dr af 
de 6 Candidatis Juris, grundet til dend nu vacerende Juris 
Civilis Profession, som de over en Juridisk Materie skulle dis- 
putere for, haver jeg underdanigst forespurgt mig hos D. Exe. 
B. Geheim-Gonferentz Raad v. Holstein om Jeg, som selv ved 
allerunderdanigst memorial hafde giordt forslag om Doctor 



Digitized by LjOOQIC 



252 

Henrich Stampe , som da var effter SI. H. Etatz Raad Høyen 
Raad selv paa sin Udenlands Reise , for at perfectionere sig 
udi det Juridiske Studio, og andre til Fædernelandets Tieneste 
høyst nyttige Videnskaber , icke maaskee saasom band og var 
mig paarørende skulle afsondre mig fra Conferencen derom, 
og lade Professoribns uden mit paahør fri Votering, og det da 
bar behaget Deris kongl. May^ derpaa allernaadigst af d. 6 
Maij at befale, at eenhver af os skulle til Deris kongl. Hayi 
allerunderdanigst indgive separat sine Tanker om alle de Can- 
didatis, som have disputered, 

Saa understaar ieg mig hermed at give mine allerunder- 
danigste ringe Tanker friligen tilkiænde, saaleedes, som leg uden 
ald interessered absicht bør for min naadige Konge, og saa- 
ledes, som ieg der, siden det allernaadigst har behaged Deris 
kongl. May^ at befale mig at træde ind udi det Juridiske Fa- 
cultæt, og ieg meget vel kiænder mig selv, at, skønt jeg haver 
nogen praxin juris, dog udi betydelige Ting høylig kand be- 
høve Raad af en Mand , der har meere Theoriam juris, end 
jeg, formedelst mange forrætninger har haftt leylighed at for- 
skaffe mig, som jeg ynskede, allerhelst H. Doctor Scheid, som 
en fremmed, af sin Kundskab i dend Romerske Ræt alleene, 
ey kand stort assistere os, udi voris derfra meged forskællende 
Danske Ræt; derfor, saa nær det er mig selv saaleedes ange- 
legen, at faae dend heste Mand, for Guds ansigt kand forsikre, 
det baade er og skal være mig meere om, at ynske og aller- 
underdanigst at udbede dend heste og tienligste Mand til denne 
saa betydelige Profession, end nogen Person især at bede for 
eller recommendere, og derfor, saa kiær som jeg har min 
Konges Naade , mit Fædernelands og Publici Gavn , og min 
egen ære, skal ieg inted frembringe uden det, ieg saaledes i 
min samvittighed er convinceret om, effter mit reene og beste 
skøn, hest at kunde fyldestgiøre Deris kongl. May^ saa naa- 
dige og priiselige Intention , som for andre , saa og især for 
det saa høyt magtpaaliggende Juridiske Studio, da jeg disuden 
ingenlunde paatvivler, at jo D. kongl. M. vil have Naade for 
D. Hendrich Stampe til nogen allemaadigste befordring, naar 
bands gode Capacitæt og beqvemhed til Publici tieneste maatte 
vorde allernaadigst bekiændt, om det end icke nu skulde 
kunde skee. 



Digitized by 



Google 



253 

Og da maa ieg allernaadigst tilstaae, at alle 6 Candidati 
ere veliærde og til adskillig Fædemelandets tieneste, endog for- 
medelst de fleestes kyndighed in jure velskickede Subjecta; 
Men naar nu quæstio er om tilstrækkelig Grund, ey alleene ad 
jQ8 dicendum udi Ræt og Dom, da man endog kan tiene og 
befajelpe sig med noged mindre, men fornemmelig ad jus do- 
cendum, og andre Jurister at dressere og raade udi tvivlsomme 
tilfælde, hvortil der reqvireres stor solidité, ey udi jure alleene, 
men og aærdeeles udi dend gandske sunde Philosophie, og andre 
medhørende ting, saasom Matthesi og Historier, tillige med god 
Grond udi Theologien og sprogene, saa og om de lyckeligste 
Naturens og Naadens Gaver til at kunde lære andre tydelig, 
ordentlig, klart og grundig, og med rætsindighed og flid; saa 
at ieg skal give min allerunderdanigste Meening kaartelig til 
kiænde, som ieg siden med mine raisons og allerunderdanigste 
tanker om hvær Person i sær, om samme allernaadigst maatte 
forlanges, noged viidtløftigere skal diducere og demonstrere, er 
ieg allerunderdanigst forsickred, at saavel Puhlicum, som alle 
der haver nogen nøye og u-interessered indsigt udi jura og 
det fundamentelle juridiske Studium, og som haver hørt og 
læst, hvad af D. Stampe er fremført, ligesom man ved alle 4 
disputatzer, der ere passerede siden hånds hiemkomst, haver 
hørt ham 9 skal tilstaae , at hånd baade in materia og modo 
proponendi fremfor andre hest har acqvitered sig med baade 
at skrive ordentlig, klart og grundig, saa at man baade ud[ 
bands disputats og udi hans oppositioner har fimdet alt, som 
man udi en juridisk Prøve kunde og burde reqvirere, til til- 
stræckelig beviifi paa, at band er tilbørlig grunded, baade udi 
Philosophien, og i sær i jure naturæ, saa og fornemlig udi det, 
som nu skal Profiteres in jure civili, tam Patriæ & Christianeo, 
som dend rette Regul og Rættesnoor, qvam deinde Romano & 
Jastinianeo, saa og at band offentlig har viist sig lyckeligst og 
best begaved til at betyde sig, og at forstaae dend rætte og 
beste Maade at proponere og disputere paa, saa at, efifterdj 
baod disaden er bekiændt af et fromt, reedeligt og sig for 
Pttblici gavn forstandig og med uendelig fliid ivrende gemythe, 
sioUe mine allerunderdanigste ringe tanker og dog aldeelis 
n-interesserede Meening falde der hen, at: 



Digitized by 



Google 



254 

Doctor Henrich Stampe er til dend vacante Jaris 
Givilis Profession ey alieene dend beste men og 
ganske velskicked. 

Følger nu allernaadigst: 
Videre diduction og Separat Allerunderdanigste tanke om 
hvær Candidato i sær. 

1. Angaaende H. Hof Ræts Assessor Niels Horrebow, da 
saasom band af D. K. M. er distingveret med et saa anseelig 
Embede, holder leg det ufornøden videre om ham at anføre, 
end allem. befaled er ang. bands Disputatz, da saasom aller- 
naadigst var befaled , at der skulle disputeres for dend nu va- 
cante Professione juris Givilis, saavel Patrii som JustiniaDci, 
som skal doceres, da haver hånd ey været lyckelig i at vslge 
sin materie, effterdi udi samme bands Disputats aldeelis inted 
juridisk, saadan Profession vedkommende, findes, eller hvoraf 
man skulle kunne udskønne hans beqvembed til Professionen, 
som er af langt anden betydenhed, allerhelst det er bekiændt, 
hånd tilforne ved Universitætet meest har lagt sig efifter Astro- 
nomie og Mathesin; men om bands grund og dexteritet in 
profltendo jure Givili Danico & Justinianeo kand man da nu icke 
noged sige deraf, allerhelst deris kongl. Mayestæts udtryckelige 
befaling lyde, at de 6 Candidati skulle disputere hvær over en 
juridisk Materie, saaledes at man deraf kunne skønne, hvor- 
ledes eenhvær til dend vacante Profession maatte være gmnded. 

2. Ligeleedes finder ieg end mindre, og icke det alier 
ringeste Juridisk, mindst dend vacante Profession vedkommende, 
udi Mr. Bernhard Mølmans aflagte Disputats, end icke noged, 
som kan give mig tanke om, at det er bands rætte Studium 
eller habitude, at være en grundig, skarpsindig og paa lovens 
meening ræt forstandig Jurist; men derhos maa man tilstaae, 
at bands Disputats icke dismindre indeholder særdeles stor 
lærdom og erudition udi sit slang, og en med overmaade stor 
Møye samled materie, hvor af nocksom kand skønnes bands 
store arbejd, fliid og kundskab udi særdeeles Antiqvitæter, og 
Bistoria tam literaria qvam civili, saa at saadan een saa lært 
Mand var meged ynskelig og beqvem til een Professor Histo- 
riarum & Antiqvitatum, men da det er icke dend store lærdom 
udi de ting, som ickun fordrer meest hukommelse og uendelig 



Digitized by 



Google 



255 

fliid, der kand giøre en jurist, som behøver langt andre solide 
stadia af Philosophie og jurispradentzen i sig selv, til judicii 
skærpelse og penetration, saa blive de store Antiqvarii og Histo- 
rici saa meged meere siælden gode jnrister, og en jurist, særdeiis 
in jure civili (thi nu spørgis icke om jure Publico eller Feu- 
dal!) heller og lyckeligere kand undvære det fast altsammen, 
og for den Nytte deraf kunde være for ham udi Tilfælde, naar 
qaæstio kunde maaskee blive om forstaaelsen af en gammel 
ord i gamle love, som nu dog icke kand give stor betydenhed, 
kunde nøyes beller med at recurrere til saadan een Historicum, 
end band for saa lidet i sig selv at vinde, skulle spilde dend 
dyre tiid, som det juridiske studium reqvirerer til at faa til- 
stræckelig grund udi andre dertil absolute heyligere nødvæn* 
dige Studia og videnskaber; saaledes er der stoor forskæl paa 
Historia og Curiositatea jurls, som en Historiens og Antiqvarius 
kand give, og paa Jurisprudentsen i sig selv; men af dette 
sidste, som nu spørges om, findes aldeeles inted at paaskønne 
adi dend ommælte M. Møllmans Disputatz, saa stor og vidt- 
løfitig lærd dend og er, men det skal alleene være af det 
første, og det dog end icke vores Danske jus, lov og Ræt, 
som det nu er, angaaende, men ickun 3de gamle ord og ting 
fremmede lande og love betreffende, og som nu ey mere ere 
til, og som dog vel icke end blandt de lærde vil finde ræt 
Approbation, uden maaskee for en udarbejded Curiosité, der dog 
med megen stor møye skaffer liden eller ingen nytte, som ieg udi 
samme Disputatz finder icke et eeneste ord til Nytte udi jure, 
dets viitløfitige Studium jo mere sløver end skærper [sindet, 
saa at den allerlærdeste derudi kand derfor være aldeelis ukyn- 
dig og uskønsom in jure, effterdi en jurist behøver altid at 
vsre udi de øvelser og meditationes , som skærper sind og 
hierne, og der af kommer det, at endog M. MøUman selv i 
sin Pnefatz giver anledning til de tanker om sig, at band giør 
sig langt andre tanker om Juris-Prudentzen og vor danske lov 
i sig selv rættelig for de Unge at tractere og forklare, end det 
som af en Professore juris bør reqvireres, ligesom dend for 
sin egen klarheds skyld icke kunde eller maatte forklaris; da 
dog det er med loven, som med dend hellige skrifft, at just 
fordi dend er klar nock i sig selv for dem som veed at skønne 
dends klarhed, kand og bør dend klarhed viises af den, som 



Digitized by 



Google 



256 

forstaar dend, og fordi Menaiskene ey uden saadan hielp for- 
gtaar at skønne det, at jo mange i adskillige stycker tage 
merckelig feyl, saa behøver de de lovkyndiges, ligesom andre 
de skrifflkyndiges hielp, derudi ingen maa forklare dicisio uden 
Kongen, men vel ved lærdom og forstand viise dends kiænde- 
lige klarhed, og var eller sjunis det ey tienlig, om en Professor 
Juris, isteden for at tilbørlig forklare loven, og de Casus, som 
loven icke kand have, vilde efifter dend store InclinatiOD, 
Mr. Møllman maa have for sit Studio, vilde ophoMe studiosos 
dermed, hvilked de, saavidt kunde forlangis af nogen, enten 
lættelig kunde studere sig selv til, eller noksom derom consu- 
lere Professorem Historlarum & Antiqvitatum , og hvær saa- 
leedes giøre sit; som da M. Møllman icke, som dog af D. K. 
M. var allernaadigst befaled, har villet ladet sig høre med at 
opponere mod nogen af de andre Ganditatorum ræt juridiske 
Disputatzer, som dog nogle af dem skal have gived ham anledning 
til, at man dog deraf kunde erfared, hvorledis hånd sig udi en ju- 
ridisk materie kunde acqvitered, og hånd disuden er mig som en 
fremmed, der ey vides at have freqventered dette Dniversitiet, og 
jeg aldrig saae uden in Cathedra, aldeeles ubekiændt, saa er 
ieg uskyldig i, at jeg kan ej skønne, band er jurist, men vel en 
lærdt Antiqvarius, men derhos dog ey meged Academicus, eller 
vant til at disputere paa dend ordentlige og rætte Maade, og 
derfor befrygtelig ey meged skicked til at docere, eller til at 
betyde sig kaart og fyndig ; skønt det ey kan negtes, band jo 
haver flydende udtale, som Historici gierne have ; at ieg nu ey 
skal tale om, det af Andre, som skulde bedre kiænde faam, 
meenis, at band, som ey skal være indfød Dansk, ey skall udj 
de Danske Examina, danske Informationer, som for værslige 
Folk nu reqvireres, og ved de danske Responsa ræt kunde ac- 
qvitere sig af det danske sprog, som dog til dend danske Jaris- 
prudentz er u-omgiængelig fornøden, om man skal fatte dens 
rætte meening, uden hvilken det bielper ey stort, om man end 
kunde den gandske lovens ord uden ad. 

3. Peder Kofod Ancker er derimod mere Academicus og 
udi min formeening een udj adskillige ting smuch lærdt Person, 
hvilke begge deele band og ved sin disputatz haver udviist, 
men dog, ved at give samme titul af Præscriptione Danonim, 
i stæden for de Usucapione, eller og Præscriptione Usucapionis, 



Digitized by 



Google 



»57 

seu longissiiDi temporis (saasom band alleene handler om een 
eeoeste slaga Præscription, som er hæ\d, og end ikke om ald 
slags hævd, omskant han i dend 43 section fliger sig inted at 
vilde forhigaae af det, aom hør til PræscripUon i vor tiid di 
forklare, og dog mælder ey et ord om de mangfoldige andre 
Præscriptionibua Jarls & Actionum, som under saadan Titnl 
baade af dend danske Ræt, saa og i anleedning af Jure Justi- 
niaoeo, det hånd ved dend anledning kande viist sig kyndig 
adj, kunde og burde fomemlig væred håndled om , eller gived 
Disputatsen anden Tital) kunde det siunis, som hånd dog ey 
ræt farstood terminos Juris, allerhelst hånd her slæt har forbi- 
gaaed de betydeligste hævds qvæstioner, og inted håndled om 
den Nordske Odel, hvor om de fleeste og største hævds qvæ- 
stioner falder; og da hånd sætler fundamentet til de 20 Aars 
præscfiption udi negligentia Possessoris primi, er det under-^ 
ligt, at inted derimod vedbørlig tales de diligentia in interrum- 
penda præscriptione, hvorved adskilligt burde observeres, sær- 
deelis ved Odelen i Norge etc., som saa mange Processer føris 
om, saa har han vel viist, at band blandt andet har og stu* 
dered Jus Naturæ & Civile Danicum, saa viit han selv har 
trsffed paa at læse derom; men derhos at hånd og ickun er 
af de Selvlærde, der uden forneden hielp af ordentlige GoUe- 
gia, og ræt ordenlig ved manuduction lagt grund, blive ved de 
Meeninger, de uden Modsigelse, og praxi i deris egen læsning 
8eW fatte, og altsaa sielden ræt rafBneres, uden endelig ved 
lang praxi, til solidité, som dette studium fremfor andre dog 
reqvirerer, men de læse, hvad de faae fat paa, og oftest uden 
Orden; og deraf kommer det, at, foruden mand ey af hans 
disputatz kand see, om hånd har nogen kundskab om Jus Justi- 
Dianeum, det dog hånds materie gav god anledning til, og det 
alieroaadigst er befaled, at Professor Juris Civilis skal læse 
derover, og derhos forklare dend danske lov, saa er i dend 
sted det meeste af dends første for en 3die eller 4de Part 
ickun det almindelige, som ligesaa vel kunde anferis udi en- 
bvær anden juridisk Disputatz, og ioke giordes der nødig« En 
aoden 3die deel bestaar af Citationer af de gamle love, hvor- 
det ord hævd maatte findes, derudi endog nævnis Nordske 
Odel, uden nogen ræt application eller Nytte i sig selv til ma^ 
teriens oplysning, hvorimod forbigaais de hoved materier^ som 

Dauke Samlisfer. V. ]7 

Digitized by LjOOQIC 



258 

burde ventis, og adskilligt statueres, som icke burde: saasom: 
at mand og skulle kunde vinde eyendom ved 20 aars hævd 
paa Kongens, Kirkers, Scholers, og andre Pnblici gods, som er 
en flarlig og høyst præjudicerlig position, dend jeg nu udi 10 
Aars praxi udi ta^yeste Ræt aldrig har fomummed nogen at 
statuere. Saa hafde band og giordt bedre, at band bafde ude- 
ladt enten alle eller de fleeste af de paa 5 sidste blade ufor- 
nøden tilsadte saakaldte Positiones Juris, hvilke adskilligt kunde 
være paa at sige, som deels stridende mod Naturens Ræt, 
deels mod vor Lovs klare ord, deels der, som andenstæds i 
disputatzen, u-accurat og icke juridice, men uforstaaelig confas, 
eller i det mindste, som i saadan prøve disputats ey burde 
skee, æqvivocque exprimered og statuered; ligesom og det 
band anfører om lovhævd sidst i disputatsen, burde væred 
langt anderledes forestilied. Icke dismindre har dog denne 
Person nocksom viist sin egen fliid, saaviit band dermed har 
kunded kommed, saa band meged vel kunde tiene ved saavel 
Ober som Under Kætterne; men siunes ey tilstræckelig for- 
siuned med det der bører til jura publice at profitere og do- 
cere, førend ban dertil kunde blive meere grundet ved at børe 
ordentlige Collegia Juris, hvilke de, der ey selv have børl, 
som hånd aldrig bar, neppe kand med dend tilbørlige dexteri- 
tæt holde Collegia derudi for andre, særdeles udi dette studio. 
Ligeleedes og 

4. Peder Wartberg, hvis disputatz, omskønt dend i visse 
maade kand siges flux bedre og ordentligere forfatted udi sin 
materie, saa viiser dend dog icke nogen synderlig eruditionem 
jnridicam eller solidité in jure, thi materien om Vexler, som 
loven handler viidtløftig nok om, tilligemed forordninger, kunde 
en forfaren Kiobmand, der nogen tiid bar handlet med Vexler, 
maaskee paa nogle timer bedre forfatte i sit sprog og viide 
fleere betydelige Casus, som her ey omrøris, omskønt band 
for Resten maatte være aldeelis u-fundered'udi øvrige Jurispru- 
dentzer; bvømdover og Mr. Wartberg udi denne meest Prac- 
tiske Materie i mangel af praxi har taged feyl udi adskilligt, 
som baade strider mod loven og forordningen om proforma 
vexler, og i sig selv ey kan være yexel gemæss, men leg har 
dog dend tanke, at Mr. Wartberg, der baade bar et meged godt 
hoved og ey er nfbnderet udi Pbilosopbien, men har skickelige 



Digitized by 



Google 



259 

studia, kande have viist sig bedre i en anden materie, men 
det seer man dog, at band ey ordentlig har holded eller hørt 
CoUegia Juridica, ligesom band og inted har af Jure Justi- 
nianeo, som dog lættelig udi samme materie kunde yæred an- 
ledning til, at Jeg ey nu skal tale om, det band ey er begaved 
med dend lyckeligste udtale til at docere, og giøre sig for- 
staaelig endskønt ban temmelig vel forstaaer selv at disputere. 
Men herudi bar 

5. Isaach Andreas Gold væred lyckeligere, at skønt ban 
ey er meged vant til at disputere, saa har band dog vidst at 
betyde sig kaart, klart og fyndig, og hans disputats beflndis meere 
juridisk end disse næst benævnte, og kand man deraf see, at 
band bar hørt Gollegia Juridica, og selv ordentlig studered jura, 
som band temmelig har viist sin kyndighed baade in jure Ro- 
mano, Germanico, saa og in jure Danico, og som ban er et 
fromt, flittig, bonet ^og gandske skikkelig Menniske, og vel in- 
tentionered, kunde der heel vel ventes, at band, der endnu er 
kun gandske ung og neppe 6 Åar Studenter, og dog saa vel 
bar anlagt sin Tiid allereede, kunde med Tiden ventes noged 
godt af. Dog maa jeg melde dette derhos, at band tager tem- 
melig feyi, særdelis udi ss. 48 udi hoved qvæstionen, naar 
band statuerer, at benegtelses eller befrielses Eed ey rættelig 
kand bruges in Gausis criminalibus , hvilket er baade mod lo- 
vens reene ord, som saadant udi Tilfælde og Mangel af anden 
beviis, hvor der er stor formodning, befaler, og dend store 
fornødenhed det udkræver, da her udi slige Gasibus ey er an- 
den udkomst til Publici ;Satisfaction og forargelse saavidt mue- 
lig at hemme, da enhvær dog deraf maatte fatte Skræk for> at 
sætte sig ved saadan gierning i dend fare at skulle svære sig 
meen, og saaledis ved haamacked sandheds fordølgelse at være 
sin egen bøddel. — Endelig da 

6. Ang. H. Doctor og Magister Henrik Stampe, som nu 
udi 7 Aar har staaet udi et publiqve Lærer Embede som Gon 
Rector udi Aalborg, og der hafit sæde udi Tamper Rætten, 
uden det band udi 3 sidste aar med deris kongl. M£ allemaa- 
digste Tilladelse bar reist uden landet, for paa fremmede stæ- 
der og Universitæter -at perfectionere sig in Jure, Matthesi & 
Philosopbia, da troer jeg neppe nogen, som forstaar noged in 
jure, skal kunde disavouere, at jo baade bands disputatz de 

Digitized by LjOOQIC 



260 

Testamentis er juridice næt, klar, ordentlig, grundig og solid 
skreved, og offentlig ligeleedes med alles Åpplausa og beste 
omdømmende forsvared, ligesom samme og indbefatter, ved ad- 
skillige curieuse qvæstiones juris, som ere grundig afhandlede, 
alt hvad' ved saadan prøve siunis allerunderdanigst at kunde 
forlanges, til at viise Grundighed baade in Jure Naturæ, Justi- 
nianeo et Patrio, og er forfatted paa en god og demonstrativisk 
maade, hvor udi neppe nogen skal kunde have noged rætskaf- 
fent at udsætte ; thi omski5nt der kand være nogen maaskee af 
anden meening udi de disputable problemata, hånd tracterer. 
som det udi en Dispntatz bør at tracteres det som er dispu- 
table, saa viser dog Disputatzen, at det er ey af uvidenhed, han e> 
har træffed andres Meening, effterdi samme der nocksom findes 
giennemgaaed , som^ er en ret prøve paa hans Capacité, at 
band ey har tractered noged vulgaire eller simple og aabenbnr 
materie, men det som reqvirerer jugement, og det ordentlig og 
grundig resolvered. Saa har og Publicum fundet, saavidt man har 
fomummed, største behag i at høie ham disputere, da band oe 
udi alle de 4 sidste Disputatzer, siden bands hiemkomst, bar 
ladet sig enten opponendo eller selv Præsidendo til hværs for- 
nøjelse høre, effterdi band har baade klar og distincte udtale, 
og hans maade at disputere paa er demonstrativ, bonet, os 
saaledis udi alt behagelig, og 8k5nt han fra sin udenlands 
Reise, der band udi Engelland længe formedelst den i sidste 
Effterhøst staaende Østenvind blev opholdt, ey kunde udi denne 
haarde Vinter komme hiem her til Kiøbenhafh før sidst in Fe- 
bruario, da de Andre vare alle næst færdige med deris dispu- 
tatzer, haver band dog saa færdig expedered sig in Aprili næst 
effter, at band ey er bleven dend sidste, skønt band midlertid 
lidelig blev occuperet med Oppositioner mod de andre. All 
saa effterdi man bar fornummed, at band har publicum applau- 
sum, og ieg med en god samvittghed tør sige: at hånd effler 
min allerunderdanigste meening og ringe skiønsomhed har alle 
de gode reqvisita, som af en good Professor Juris civilis kand 
reqvireres, saa underslaar ieg mig derhos allerunderdanigst al 
erindre, det band er af Gud begaved med et lyckelig og sær 
deelis godt begrib, og stille naturelt, som er skabt til solid« 
studia, har hafil en meged omhygelig og fomufflig opdraget?« 
udi ml.i kiere si. faders Biskop Thestrups huus, og der bai 

Digitized by LjOOQ IC 



261 

faad grunden ]agt til alle solide vidensiiaber, baade i en 
sand Gudsfrygt og sandheds kundskab, har med stor Attache- 
fflent fra første Ungdoin, selv giordt sig Historierne familiair, 
saa ?el dend geistlige som verslige, har siden udi mit ringe 
haus, og udi 3de aar ved mine Philosophiske CoUegia, saavel- 
som andris, lagt tilstrækkelig Grund, udi dend sunde og sande 
Philosopbie, foruden at hånd med berømmeligste Character 
overalt har absoivered ald Cursum Academicum, endog udi The- 
ologien, som icke er en ringe fordeel for en Jurist, har og 
som Alumnus Walchendorphianus og Decanus udi Communi- 
tæted udi nogle Aar ved baade daglige offentlige og udi Try- 
cken udgivne Disputatzer nocksom viist sin fiiid og grundig- 
hed, saa haver band og adskillige fordeele for andre, at band 
foraden saadane ordentlige og grundige studia, saavel udi 
Theologien først, som Philosophie, Mathematiqve og Jura, bar 
band og hafft praxis udi vorls danske Ræt at excolere, deels 
som nogen tiid assisterende hos min al. Fader som Amanuen- 
sis, deels som band siden i Aared 1733 som Con Rector bar 
siddet udi en Ober Ræt ved Tamper Rætten i Aalborg, som 
Assessor, dereffter nu udi 3de Aar reist effler si. Etatz Raad 
Høyers Raad og discrelion paa det Juridiske og Mathematiske 
Studium, og derudi hos de allerbedste Mænd udi Europa med 
største fliid iaded sig ved mange ordentlige og ypperlige Col- 
iegia, saavel over jus naturæ som Civili, og Publicum infor- 
mere og solidere, indtil H. Doctor Cramer gav ham dend be- 
rømmelse, at hånd kiændte ham værdig at promoveres til Doctor 
Jaris, hvilken Grad band dog reserverede sig at tage hieme paa 
vor egen Universitæt, som og nu siden bannem her er conferered. 
Og kand jeg allerunderdanigst forsickre, det Jeg med største 
fornøjelse af bands discours daglig kand fornemme, det band 
saaledes udenlands har extraordinaire vel anlagt sin tiid, at 
band endog har forskaffed sig megen kundskab og indsigt udi 
adskillige rationes statuum i Europa, ved sin sejour saavel 
udi Frankeriige og Engelland, som Holland og Tydsland, saa- 
veisom megen nyttig kundskab in Politicis & Oeconojmicis etc, 
og som band er af et rætsindig, bonet og raisonable gemythe, 
hvormed visselig følger det store reqvisitum juris rectitudo 
animi eller droiture d'esprit, uden hvilken videnskaben offtest 
lided hielper, saa veed jeg ey, ham noged at feyle eller pre- 



Digitized by 



Google 



judicere, uden det, at band er min Systersøn, hvorfor ieg ey 
tør videre udføre, hvad videre kunde allerunderdanigst siges 
til hånds avantage ; men jeg ynskede heller, at de heste og ræt- 
skafhe Juristers Judicia om ham maatte allernaadigst erfares, hvoraf 
eendeel have hørt saavel ham som de andre at disputere, som 
D. Exe. H. Geheime Raad Råben, H. Biskop Hersleb som en 
bekiændt lovkyndig Mand, H. Justitiarius Sechman, Justits-Raad 
Falsen, Schach och Wartberg, skønt bands broder søger Pro- 
fessionen; thi hvad Professores angaar, kunde det vel hænde 
sig, at da de fleeste af dem icke ere Jurister, men beskæftigede 
med andre studia, Theologie, Medicin, Mathematique og Sprog, 
som ey har synderlig relation med Jura, og jeg alleene nu 
ved Universitæted tracterer baade Philosophie og Jura, og der- 
for de fleeste mulig meere kunde skønne effter anden lærdom 
end efiTler Jurisprudentzen i sig selv, og H. D. Scheid ey kand | 
være at fortænke, om band effter dend tydske Ræt, band al- 
leene er vant til, anderledis skønner om det som af voris 
Danske Ræt doceres baade anderledis og rættere end i dend 
Romerske. — Allernaadigste Konge, det kunde maaskee og 
saa inifaldet mig, som nogen anden, allerunderdanigst at be- 
giære denne profession, men da jeg ey fandt mig selv saa 
stærk dertil, som Jeg af mig selv prætenterede, til at Profitere 
og Docere Jura, bar ieg ey understaad at mælde mig, men 
heller ynskede at faa til saa betydelig en Profession een bedre 
Mand end mig, og som kunde nogenledis ligne dend forrige 
brave Mand si. Høyer. Og siden det dog behagede D. K. M. 
at allernaad. befale mig at træde ind i det Juridiske Facultæt, 
ynsker jeg end saa meged meere ved denne leylighcd at faa 
een saa god Mand til Professionen, der med sin bedre Theorie 
in Jure kunde udi samled Raad opsætte det jeg meen hos mig 
selv at mangle , da jeg baabis , med det Jeg bar, af nogen 
studio og mere Praxi, at kunde i tiden saadan begge fornøye 
deris kongl. Mayestæt med responsis, naar noged enten fra D. 
K. M. selv eller fra Undersaatterne maatte reqvireres, men 
dertil maa jeg tilstaa allerunderd: , at da H. D. Scheid udi 
dend Danske Ræt ey kand assistere, finder Jeg mig ey stort 
med nogen anden af disse Competitores hiulpen eller forbed- 
red, uden ved H. Doctor Stampe; og næst Stampe skulde ieg 
allerunderd. votere paa Cold, som dend der dog siunes meer 



Digitized by 



Google 



263 

end de andre at have nogen dispoeilion og Grund til at bli?e 
god, og er bonet og ræteindig. Jeg forbliver i dyb. underdan. 
D. k. M. min allemaadigste arve H. og Konges 
alleranderdanigst tro tiener og Cndersat 
Ehafii d. 24 Mayi 1740. G. Thestrup. 

(Paa en Ibs Seddel: Det maatte allernaadigst pardoneres, at 
indlagde allerunderdanigste relation just udi yderste øyeblik ved 
forseglingen af lysed blev beskadiged.). 

8 
Totnm af Piofeiaor SloqTentiæ, Sr. jniis Hans 
Peter Anohersen. 
Stormægtigste AUemaadigste 
Arve Konge og Herre I 
Deris Kongl. Majl, haver allernaadigst behaget ved eet 
aiiernaadigst Rescript af 6 hujus at andbefale enhver af os 
allerunderdanigst at indkomme, hver for sig, med Deris Tank- 
ker over de YI Candidati, som efter allemaadigste ordre have 
disputeret for Professoratet in Jure. Og udi allerunderdanigst 
Hørsommelighed er efter min heste Skiensomhed, min eenfol- 
dlge, oprigtige og korte Erklæring Denne. 

1) Doctor Juris utriusque, Assessor i Hoff- Retten og Se- 
cretair i det Danske Cancellie , M. Niels Horrebow er efiter 
Deris kongl. MajS hannem forhen beviiste Naade, hans egne 
og Faders meriter, og som dend ældste af 13 Søskende dend 
fornemmeste og første af disse subjecta. Hans studia ere 
Dlastelige. Og skiønt hånd ikke haver været til publiqve Ei- 
amen, og givet saa tydelig Prøve paa sin Videnskab in Jure, 
som Peder Kofod Ancker, og Peder Wartberg, hviike under SI. 
Etatz Raad Hejers [sici] have viist Deris ret berømmelige fliid 
Qdi alle parter af Jure. Saa er band dog privatim exploreret 
i min Overværeise, som da var Notarius, Hige saa vel som 
de andre tvende, som kand sees af SI. Hejers Attest udi 
Cancelliet. 

2) Isaac Andreas Cold, eet ganske ungt Menniske , haver 
studeret sine Jura udenlands, og aldrig givet nogen Prøve paa 
sin habilité her ved Universitætet , uden dend disputalz, hånd 
holdte de Juramento purgatorio. Hvorfore jeg ikke understaar 
mig at dømme om hans Viidenskab in Jure. Hånd sagde selv 



Digitized by 



Google 



264 

publice udi sin oration før diøpnten gik and: at hånd ikke 
gkiøttede om Grammatica adl stilen og Talen, og at en kunde 
være god Jurist, uden at skrive og tale gat tatin , hvilket jeg 
tilstaar at vsre sandt, naar mand aileeneste seer til dend Vii- 
denskab, der hører til en Dommere eller Prooorator. Men at 
der udfordres og en accurat Philologie af en Academisk Lærere 
og Professor, i hvad for Facultæt han end er, dømme Deris 
kongl. M^jt. selv hest, da De ailemaadigst have giort og giare 
daglig saa store Etablissements ved Universitæter og Scholer, 
paa det ingen barbarie skal indsnige sig. Ellers haver jeg 
hørt, at Cold skal være eet artigt og skikkeligt Menniske , og 
fortiener derfore i Tiden en convenable forfremmelse ved 
Civil Etaten. 

3 og 4) Peder Wartberg, som disputerede d. 16 Martii, og 
Peder Kofod Ancker, hvis disputation blev holdt d. 9 April, 
ere uden Imodsigelse de tvende bedste og største Jurister 
iblandt alle. Jeg som da værende Notarins Facnltatis haver 
med eet tairiig Auditorium selv været Viidne paa Deris upaa- 
tvilelige Videnskab udi Dansk -Norsk -Romersk -Tydsk- Natur- 
Almindelig - Folk- og Lehn-Rett etc. De erholte under SI. 
Etatz Raad Hojer begge in Examine Publico og Praii Lauda- 
bilem« Wartberg er noget yngere og haver, effter mit viidende, 
ved sm Broders, Justitz Raad og General Procureurs Warthergt 
og sin Svogers Notarii Publici Erboes Andforing meer Erfaren- 
hed in Praxi end dend anden. Derimod haver Kofod Ancker 
(som er mig ganske fremmed og uvedkommende) Fordeelen 
af en flydende og veltalende Tunge, Alderen og dend Born- 
holmske Familie band nedstammer af paa Fædeme og Møderne, 
som just er dend, der udi dend store og forunderlige Revolu- 
tion paa Bornholm fornemmelig signaliserede sin Troskab og 
Iver for det velsignede kongl. Danske Huns og giorde Øen til 
Patrimonium Regiæ Gentis, hvilket jeg hos en saa naadig Lands 
Herre allerunderdanigst holder for en stor motiv til clemence 
mod en habil, troe og fattig Undersaatt. 

Den 5^) Doctor Juris utriusque og Gonrectof udi Aal- 
borg Schole Henric Stampe haver jeg længe kiendt herved 
Academiet, saa vel som de fleeste af de andre. Hånd haver 
altiid viist stor Færdighed udi Philosophien og Theologieo, 
taler færdig Philosophisk Latin, og haver eet skiøndt Hovet og 



Digitized by 



Google 



got Bagreb » saa hånd ganske vist kand passere for en brav 
Aeademicus. Men om band førend ved Enden af sin Udenlands 
Reyse haver lagt sig efter Jura som sit Hovet studium, er det 
jeg til fkilde ikke tør bekræfifte. 

6) Men det tør jeg allerunderdanigst trøstelig skrive, at 
Bernhard Mølmann er den lærdeste af dennem allesammen: 
(Henseende til hans store assiduité, Litteratur, Belæsenhed og 
Viidenskab udi Antiqviteter , saavel Nordiske som fremmede, 
hfilket bands tilstrækelige disputatz ret fUldkommelig beviiser. 
Skiøndt hånd ikke er saa sterk Jurist som Wartberg og Kofod 
Ancker. Dette er ikke alleeniste min uforgribelige Meening om 
denne brave og lærde Mand. Men endog min allerunderda- 
nigste Bøn, som jeg efter min Pligt, jeg er min allernaadigste 
Eonge og Fædernelaud forbunden med, nedlegger for Derls 
kongl. Magg Fødder. At Mølmann , om ey til Professoratum 
Juris ordinarium, saa dog med en anden extraordinaire Profes- 
sion, cum spe succedendl proxima maatte saaiedes , da band 
ellers haver egne Midler, forbindes til Academiet, at hans 
store og til Ilandets og Universitetets Ære ufeylbarlig meget 
contribuerende Verk, ved de ældgamle Loves edition, ban ha- 
ver under Hænderne, ikke skulde blive forhindret. 

Jeg haver nu med en reen og frelst Samvittighed, som 
for Guds allerhelligste Ansigt , kortelig, som jeg i Sandhed 
begriber det, forfattet mine Tanker om disse 6 Candidati, og 
saaiedes allerunderdanigst opfyldt Deris kongl. Maj^ allernaa- 
digste ordre. 

Men jeg mener endnu ikke at have fyldest giort dend 
Iver, og, med saa stor Høykongelig mod mig uværdige , be- 
viiste Naade, oplivede , alvorlige Forbindelighed, ey alleeneste 
til Deris kongi. Maj^ høye Velstand og interesse at forfremme, 
men endog til Deris , bestandig og ævig blomstrende Nafhs 
Ære og Berømmelse, af yderste Evne at udbrede. Med min- 
dre jeg tilsidst understod mig, udi allerdybeste oprigtig Under- 
danighed, at erindre og bede: At, saasom alleene en af sex 
kand nyde det vacante Professorat, Deris kongl. Miyi da, en 
confonnité af Deris høyst priselige allernaadigste Forhold med 
de forige paa Vallet til en cathedra i Medicinen disputerende 
Snbjecta, vilde allemaadigst see der hen , at enhver af disse 
Isrde og skikkelige Candidatis med nogen anden liden For- 



Digitized by 



Google 



266 

firemmelse blef soulageret. Som jeg er til fulde viidende 
derom: at især Wartberg og Kofod Ancher som ganske fattige j 
Personer, have været nødte til, at laane de Penge, de have 
ladet deris disputatz trykke for, og intet have at subsistere af, 
uden hvad de med deris Arbeyd og Sved, som ved information 
etc« kand fortjene. Deris kongl. Maj^ store Viisdom og Naade 
finder nok Udveye dertil. Jeg maae bede allerunderdanigst 
om Naade for min troe aabenhjertigheds Skyld. 

Og er til min Død med fuldkommen devotion 

Stormægtigste aallernaadigste 
Arve Herre og Konge 
Deris kongl. MajH, 
allerunderdanigste Troe Pligtskyldigste 
Undersaat og Tienere 
Kiøbenhavn d. 25 Maj 1740. H. Anchersen IH 

9. 
Votum af Profeisor i Astronomi, Dr. Med. Peder Hoxrebow. 

Stormægtigste, Allemaadigste 
Arve-Konge og Herre 

ieg mener udi allerdybeste underdanighed, mig at være 
incompetentem Judicem imellem de 6 Candidatos Professionis 
Juridicæ vacantis. Mig siunes, at jeg ey kand i særdeeleshed 
berømme min Søn Niels Horrebow uden at præjudicere bien- 
seance, og saaledes ey heller besynderligen berømme nogen 
af de andre, uden at præjudicere min Søn, som nu udi 1 1 aar 
haver vænnet sig til labores Academicos , udi hvilke han nu 
allerede 6 gange har disputeret publice sine Præside, og læset 
publice mange «ange for mig, naar mine slette øyne har vildet 
feyle; ligeledes haver band og verseret sig udi Jurisdiction i 
Deres kongl. Maj^ Hoff-Ræt, alletider flittig og med applica- 
tion, uden noget at nyde til subsistence, andet end hvad mine 
hænder have kundet formaae at rekke ham. 

Dette haaber jeg at kunde med god samvittighed stoeie 
paa, at jeg saaledes altid haver stræbt og stræber at opdrage 
mine 13 børn, at de udi Guds sande frygt skulle kunde tiene 
Fædernelandet. Jeg befaler denne Sag i Guds hænder, og 
ynsker intet heidere , end at Professor Scheid kunde faae en 
mand ved sin side udi Facultetet, hvilken, som jeg anseer ham, 



Digitized by 



Google 



frygtede Gud, og hadede Giærighed; saaledes var Deres MajL 
og Pablico hest Uent. Antager sig Deres kongl. MajL allernaa- 
digst denne min Søn , saa har jeg ikke meere end tolf børn 
igien paa mine arme; Gud, som er riig og mægtig nok, og 
barmhiertig imod dem, som hannem firygte , hånd selv hielpe 
mig at drage dennero; den samme barmhiertige Gud og Fader 
forlade dem ikke faderløse, naar jeg i Jesu nafh bortsover! 
Nu Kongens hierte er i Guds haand, hånd boye det hvort hånd 
til. Jeg og mine ere kaste paa Gud af vor Barndom , og jeg 
forlader mig til , at band her i live lader mig see saa meget 
baab, at jeg dog kunde døe roelig, naar Herren behager, til 
bniken tid jeg uden afladelse skal bede Gud for Deres Kongl. 
MajL og det ganske Høye Kongl. huus, som 

Deres kongl. Maj^, Min Allernaadigste 
arve-Konges og Herres 
Allerunderdanigste Arve-undersat og Tienere 
Havn. d. 25 Maji 1740 Peder Horrebow 

paa hvilken dag jeg indgik Professor Astronomiæ 

min alders 62 aar. 

10. 
Votom af Professor i Theologi, Dr. Theol. Marens Woldike. 
Stormægtigste Allernaadigste 
Arve-Konge og Herre! 
Efter Eders kongel. Maj^ allernaadigste Befaling , at Pro- 
fessores ved deres kongel. Maj^. universitæt, skulle allerunder- 
danigst give deres Betænkning angaaende enhver af de sex com- 
petenter, som efter Deres kongel. Maj^ allernaadigste Befaling 
har disputeret for den vacante Professione Juris Givilis, haver 
jeg baade læst de holdne disputationer, og været overværende 
ved alle disse actus disputatorios, og er min allerunderdanigste 
Tanke derom saaleedis i Almindelighed, at alle disse Candidati 
bar forholdet sig saavel, at hvilken som heldst af dem Deres 
iongel. Majt allernaadigst behager at beskikke til den vacante 
Profession , kand baade med den studerende Ungdoms Frugt 
og Nytte, og med ære for universitætet betiene den. Men 
naar jeg om enhveer i sær skal give min allerunderdanigste 
Heening tilkiende, da er den som følger: Doctor og Assessor 
Niels Horrebow var den første som aflagde sin Prøve ved at 



Digitized by 



Google 



268 

holde sin Disputation, og det længe førend nogen a( de andie 
Candidatis blev ferdig: ihvorvel jeg nu i Henseende til sam* 
mes Indhold ingenlunde er af den Meening, som hånd er, og 
i saa Maader ikke kand samtykke hans Tanker, saa havde 
Hånd dog, baade i at forfatte den viist et ypperligt judiciuiB 
og skarp penetration, og nøyagtig kundskab i Jure naturs: 
Band har ogsaa ladet see baade ved at forsvare sin egen Dis* 
putation, og ved at opponere imod eendeel af de andre com- 
petenter, ssrdeelis god Kundskab og Ferdighed i Jure civili 
og accuratesse i at tænke og at udsige det Band tænker. Den 
materie , som Isaacus Andreas Cold havde udvalt , gav Bam 
Anledning til at viise sin gode erudition og kundskab baade 
om Indenlandske og Udenlandske Love: Ban forsvarede ogsaa 
sin Disputation ganske vel og med al den accuratesse , som 
man kunde ønske, omendskiønt Band ikke brugte mange OnL 
Peder Wartberg havde udvalt saadan en materie, hvis Kundskab 
i Bandel og Vandel daglig er fornøden , havde ogsaa viist 
nøyagtigt judicium, og meget god Videnskab baade om inden- 
og uden-landske Love ved sin Disputations accurate Udarbei- 
delse, og forsvarte samme udførligen og med megen Ferdig- 
hed. Peder Kofod Ancher havde ved sin Materies Elaboration 
brugt meget net og sammenhængende Maade at tænke og at 
fremføre sine Tanker, stor Skarpsindighed og Lærdom , baade 
udi danske og fremmede Love: Band viiste ogsaa ypperlige 
Gaver til at disputere, saa vel ved at tage opponentlum argu- 
menter i deres rette Mening , som ved at besvare dem med 
Fyndighed og Veltalenhed. LIgeleedes var Doctor Benrich 
Stampes disputation skrevet med megen accuratesse , saa at 
den eene Tanke hængte sammen med den anden som en 
Kiæde af vel udarbeidede Slutninger: overalt var der baade 
stor Kundskab i Pbilosophien , Betænksomhed , Sindighed og 
Lærdom i Jure naturæ og Givlli saavel indenlandsk som uden- 
landsk at kiende: Band havde og særdeelis gode Gaver til al 
disputere med Fynd og Tydelighed. Bernhard Mølmans Dispu- 
tats var skrevet saaleedis, at hånd derudi havde ladet see langt 
større Læfining, Lærdom og Videnskab ndi Antiquiteter og Jure 
publico end nogen af de andre Competenter: Til at viise sin 
Kundskab udi Jure civili havde Bans materie ikke givet Ban- 
nem Anledning. Men saa meget som hans Disputation var 



Digitized by 



Google 



269 

kerdere end andres, saa meget ringere var Hans Øvelse og 
Færdighed til at svare ordentlig og tydelig paa opponentium 
argnmenter. 

Disse mine aliemnderdanigste Tanker indstiller jeg i 
allerdybeste Underdanighed til Deres kongel. Maj& egen alier- 
naadigste høye Skiønsomhed, og Jefter] min allerunderdanigste 
Ptigt stedse tii min Død forbliver 

Eders kongel. Mig^ 
allerunderdanigste, tropligtskyldigste Thiener 
og forbedere hos Gud 
Kbhn. d. 25 Maji a°. 1740. Marcus Wdldike. 

11. 
Votnm af Professor i Medicin, Br. Med. Balthasar 
Joh. de Buchwald. 
Stormægtigste, Allernaadigste 
Arve-Ronge og Herre. 

Efiter Eders kongl. Maytts. allernaadigste Befalning af 
dato d. 6 hnjus insinuerer herved udi allerdybeste underda- 
nighed min ringe uforgriibelige Betenkning over de tii den 
vacant værende Professionem Juridicam sex competentes, hvilke 
Deres kongl. Maytt. allemaadigst haver be-ordret at lade sig 
in Auditorio superiori publice disputando høre, hvoriblant den 
ferste har været Doctor og Assessor Nicol. Horrebow , som 
disputerede d. 9 Decembr. sistleden de Jure Principis dispen- 
sandi circa poenas in cansis homicidii, og har derudi viist sig 
at være saa vel een god Jurist (hvorom allerede tilforn afgan- 
gene Etats Raad Høyer har givet ham tilstræckelig attestatum), 
som og een vel oplyst Theologus, præsterede sig og in cathe- 
dra som een god Academicus , idet han forsvarte sin Thesio 
vel, endskiønt hånd af naturen ey er begavet med saa stor 
frie- og vel-talenhed, som adskilJige andre. 

Den anden Isaac Andr. Gold har med sin dissertatione 
iandica de Juramento Purgatorio d. 12 Martii aflagt saa got 
et specimen, at man ey kand andet end med tiiden promittere 
sig meget got af ham, som endnu ickuns er et ungt Menniske, 
der neppe i 6 aar har været student. 



Digitized by LjOOQIC 



270 

Den 3^ Petrus Wartberg, som disputerede de Jure Cam* 
biali d. 16 Martii, har vel viisl sig meget belæst og erfiareii 
in Juridicis, særdeeles udi vexel sager, men ey saa grundig 
verseret in philosophicis et allis academicis , som mueligen af 
een Docente kunde udkræves. 

Den 4^ Petrus Kofod Ancker holdte sin Disqvisitionem 
Præscriptionis Danorum d. 9 April: og aflagde derved et Isrd 
specimen Juridicum , endskiønt band som et fattigt menniske 
ey har haft ævne til at opholde sig lenge, mindre stændig her 
eller ved andre universiteter, og des aarsag er at ansee som 
autodidactus, hvilket da er beviis paa hans Gapacité og med- 
fødte genie, naar band samme kand og vil retteligen em- 
ployere. 

Den 5^ Doet. Henricus Stampe, som holdt sin Disserta- 
tionem Juridicam de Testamentis d. 30 April: har sickerligen 
aflagt et stort beviis paa sin erudition , dog især in Philoso- 
phicis, som band ved sin uafladelige Fliid , saavel hiemme 
som paa fremmede Academier har acqvireret sig, saa at band 
alietiider kand være capabel til at perfectionere sig in Juris- 
prudentia, saa vel som i hvad slags anden videnskab band 
maatte finde fornøden i særdeeleshed at applicere sig til. 

Den 6^ Bernhard Møllmann har skrevet lærde og viitiøff- 
tige Meditationes især over 3^ gamle juridiske ord, og be* 
viiser dermed at have læst meget og at være in Antiqvitatibus 
samt Historia literaria saa og Philologicis vel verseret , saa at 
band som Antiqvarius og Stampe som Philosophus kunde effter 
min allerunderdanigste og ringeste tanke være og blive meget 
tienlige subjecter for Academiet. 

Herved følger og de øvrige nærværende Professoram Be- 
tenckning under enhvers a parte forsegling. Den Store og 
Aiseende Gud forunde Eders kongl. Maytt. at naae det maal 
endog herudi , som Deres kongl. Maytt. høystpriiseiigste og 
christelige intention sigter tiil Saa rammes viseligen Guds sre, 
vor allemaadigste Monarchs fomøyelse og Cniversitetets gavn, 
hvilket af hiertet ønsker 

Eders kongl. Maytts. 
Allerunderdanigste tiener og troe Dndersaat 
Eiøbenhafli d. 
27 May Ao. 1740. Baltbasar Jobannes von Buchwald. 



Digitized by 



Google 



fJi 



12. 
Totmii af Professor og Sr. juris, Christian Ludvig Scheidt. 

ADerdurchlåuchtigster und GroOmåchtigster 
Konig 
Allergnådigster Erb Kdnig und HerrI 

Ew. Koenigl. Majt. haben allergnådigst geruhet, bey der 
anff der Vniuersitaet zu Coppenbagen vacant gewordenen Pro- 
fessione iuris civilis et patrii 6 Candidatis zu erlauben, daO sie ihre 
Geschicklichkeit zu dieOem Ambt ein jeder in einer gehaltenen 
besondem Disputation dem publico baben vor Augen legen 
k5nnen, und da solches nun von ihnen sambt und sonders ge- 
schehen, unter andern Professoribus aucb mir aliergnådigst an- 
befehlen lafien, vor Ew. Koenigl. Majt. geheiiigtem Thron mein 
uoToi^reiffliches, allerunterthånigstes videtur tiber ihre hiebey 
geåaOerte Studia und fåhigkeiten in allertiefster Deuotion nieder 
ZQ legen. Gleich me ich nun mit wahrheits Grund sagen kan, 
daO sie såmbtlicb, besonders aber die 4 Canditaten Horrebow, 
Stampe, Moelmann und Kofod Anker, davon die zwey ersten auch 
mit Ew. Koenigl. Mait. allergnådigster Bewilligung den gradum 
Doctoris wQrcklich erlangt und angenommen haben, viele Em- 
dition bey dieser Gelegenheit blicken iafien, also wurde es 
mir eine schwehre Sache seyn, hierunter zu determiniren, 
welcher zu den erledigten Gatheder als der tQchtigste gehalten 
werden mdgte, ob ich wohl, was die elaborirten Disputationes 
anbelanget, so viel allezeit nach meiner wenigen hierinnen ha- 
benden Einsicht zu behaupten getraue, daØ an Penetration so- 
wobl in die Jurisprudenz, als die Philosophie keine des Kofod 
Ankers tU>eriegen, an Litteratur, Eieganz und einer besondem 
Belesenbeit aber des Canditati Moelmanns publicirter Tractat 
vor denen fibrigen einen grosDen vorzug verdiene, und beyder 
AnOarbeitungen {iberhaupt nach ihrer, derer VerfaOer, hierbey 
gebabter Intention so gerathen seyen, daØ kelner von ihnen 
unwtirdig gewesen, zur Erlangung einer solchen Bedienstung 
m Yorschlag gekommen zu seyn. Welches dasjenige ist, so 
anff obberuhrten Ew. Koenigl. Majt. allergnådigsten Befehl ich 
aJlerunterthånigst melden, Ubrigens aber zu allergnådigster Fort- 
setittog Ew. Koenigl. Miyt. alier bdchster Hnlden und Gnaden 



Digitized by 



Google 



J72 

mich in alier demfltbigster unterwerffuog empfehleo wollen, 
der ich in allertiefster VeneratioD zu ersterben wtinsche als 

Ew. Koenigl. Majt. 
Gluckstatt den alleruntertbånigster, allergeborsamster und 
11^^ JuD. 1748. allergetreuester Knecbt und UnterthaD. 

D. ChriBtian Ludwig Scbeidt 

Universitetets Patron, IvarRosenkrantz, indsendte den 28. Mai 
de 1 1 Voteringer ti] Gongen, tilligemed en Undskyldning for at 
Professor i Tbeologi Hans Steenbucb ikke bavde voteret; paa 
Grund af Sygdom havde ban nemlig ikke kunnet bivaaneDisputatio- 
nerne og bavde derfor afboldt sig fra at indsende nogen ForestilliDg. 

Den bele Sag blev tagen med stor Forsigtigbed. Der blev 
nemlig foranstaltet en ny Prøve for 3 af Concurrenteme, hvilket 
ses af følgende Kongelige Reskript til Rektor og Professores ved 
Kjøbenhavns Universitet:*) 

V. G. t. Vi baver ladet os referere det av en hver av 
Eder til os indgivne allerunderdanigste betænkende over de 
6 Competenter, som efter vores allernaadigste befaling baver di- 
sputeret for den vacante Professione Juris civilis, men som vi 
ikke allernaadigst have funden for godt, endnu at besætte den 
nævnte Profession, Saa give vi Eder tiJkiende, at vi hermed 
allernaadigst bave forundt efterskrevne 3de Candidater, Peder 
Koefoed Ancher, Benrich Stampe og Bernhard MøUmann, ve- 
niam docendi, saa vel publice som privatim, bvorfore I haver at 
gjøre den anstalt, at en hver av dem bolder Collegia publice 
et par dage om ugen, nemlig: Peder Koefoed Ancher in Jure, 
Benrich Stampe in Philosophia og Bernhard Mølroan in Anti- 
qvitatibus og in Bistoria, og baver j Professores Juris efter at 
fornævnte Ancher saaledes baver boldt Collegia Juridica, bvor 
j Eder, naar Eders andre Forretninger det vil tillade, tillige 
med voris Justitiario i Højeste-Ret og voris General-Procureur, 
som sig ligeledes y naar de ej ved andre Forretninger forbin- 
dres, ved de av ham boldende Collegia Juris- skal indfinde, 
efter et halvt Aars forløb til Os at indgive Eders allerunder- 
danigste relation, hvorledes I bave funden, at han sig derav 
haver acqvitteret. Da j andre Professores Pbilosopbiæ paa 

') Sjællandske Tegnelaar. Reskripter af lignende Indhold .udterdigedes 
samme Dag til JusUtiarias Sechmann og Generalprocarear Wartberg. 



Digiti 



zed by Google 



273 

samme maade, efter ovenbemeldte tids forløb, og saa have til* 
Os allerunderdanigst at indberette, hvorledes j have funden, 
at de 2de andre Candidati, hver udi sin science, ved samme 
Collegiers holdelse haver doceret; Derefter j Eder allerunder- 
danigst kunde vide at rette. 

Gottorph, den 28. Juni 1740. 

Nærmere Efterretninger om disse Forelæsninger savnes. 
Det varede en rum Tid før det endelige Resultat blev kund- 
gjort. Men endelig den 19. Mai 1741 udnævntes Kofod Ancker 
tfl Professor juris ved Kjøbenhavns Universitet, og samme Dag 
ble?e de to andre Concurrenter ansatte ved Universitetet, idet 
Henrik Stampe blev udnævnt til Professor i Philosophi og 
Berahard MøUmann til Professor i Fædrelandets Oldsager. 
Ancker maatte af sin Gage afgive 200 Rd. til Stampe og 100 
Rd. til MøUmann. Cold, Horrebow og Wartberg bleve snart 
efter Bøiesteretsassessorer. 



Dtuke Sftaliagvr. V. IS 

Digitized by LjOOQIC 



274 



Kirkebye! for Nwborg pM Als l«21-im. 

DdgWeo af E. Høyer Møller. 



Et af de Midler, hvortil enhver ny ansat Præst ved sin Ankomst 
til Embedet griber, for at blive hjemme, og ligesom paa engang at 
komme in medias res, er vistnok dette, at han gjennemsøger Kirke- 
bøgerne. Det er fonmderligt, hvorledes han derved, at han seer 
den nærværende Slægt ligesom voxe frem af de foregaænde, hur- 
tig kan blive Igemme paa det fremmede Sted. Det er jo des- 
værre ikke allevegne at dette Middel staaer til hansRaadigbed i den 
Udstrækning, at det giver ham et fyldigt Billede af Menighedens For- 
tidstilstand ; ikke alene af den Grmid , at Kirkebøgerne paa nogle 
Steder kun omfatte faa Aar, eller paa andre ere førte med Efter- 
ladenhed, men ogsaa af den, at Rescr. 1 Dec. 1812 netop ved sin 
Schematiseren har, idet det søgte at tilveiebringe større Orden, og- 
saa derved naaet at gjøre Kirkebøgernes Indhold saa tørt og magert, 
som Rubrikeme ville tillade. Det Interessante er sikkert offrel for 
at bringe de allertarveligste Bemærkninger tilveie med større Nøiag- 
tighed. Dette er ikke Tilfældet med den følgende »Nørborgs Kirke- 
bog« paa Als; det er langt mere en Menighedens Dagbog, ført af 
dens Præster, og det vil for enhver Læser, der gjennemgaaer den, 
blive klart, hvilken Rigdom af historiske Oplysninger den indeholder. 

Da jeg i Aaret 1861 blev Præst i Nordborg (eller som Sognet 
og Kirken egentlig kaldes: »Tuntoft«) begyndte jeg at gjennemlæse 
den gamle Kirkebog, som Andreas Brandt har begyndt at føre i Aa- 
ret 1621 Dom. 22 Trinit; og dette Arbeide blev mig saa kjært, at 
jeg ikke lod det blive derved, men anvendte en Deel af næste Vin- 



I 

Digitized by V^jVJiJ V IC I 



/Google 



275 

ter paa at afskrive den. Jeg anede dengang ikke , at jeg Aaret 
efter skulde bliye foijaget fra mit Embede, og at denne Afskrift 
saaledes skulde komme til at høre til Minderne om en for tidlig af- 
brudt Gjeming; men jeg afskrev den, deels for at alle de, der føre 
Kirkebog, kunne see , hvilke Skatte for Historien de ere istand tU 
at nedlaegge i en Rirkebog, deels for at de værdifulde Bidrag, den 
indeholder til vort Fædrelands Personalhistorie, kunde blive bekjendte 
i en videre Kreds. Hertil kom dette, at medens 1ste Deel indtil Aaret 
1670 er overordentlig tydeligt og smukt skreven, og Alt i en meget 
god Stand , saa er Bogen derimod fra 5 Bom. Trin. indtil Aaret 
1692 i en meget daarlig Forfatning, utydelig skreven og meget van- 
skelig at læse. Følelsen af, at hvert Aar, der gik hen, vilde gjøre 
Bogen mere utilgjængelig , og at den tilsidst ganske vilde tabes, bi- 
drog Sit til, at jeg paatog mig at afskrive den, som den her fore- 
ligger; vistnok nærmest for at Afskriften kunde nedlægges i Præste- 
archivet ved Siden af Kirkebogen. — Tiderne have ført med sig, at 
deo nu faaer en anden Anvendelse. 

Hvad selve Afskriften angaaer, da troer jeg at turde forsikkre, 
at den er nøiagtig. Der kan være Lakuner , som jeg, hvis jeg nu 
havde Adgang til Originalen, maaskee vilde have kunnet udfylde; og 
der kan være Oplysninger, som jeg vilde kunne have skaffet tiiveie 
og fremsat i Form af fortløbende Anmærkninger , dersom jeg var 
bleven i Nordborg og saaledes kunde have indhentet de fornødne 
Forklaringer paa Stedet. Bette har jeg ikke kunnet, disse Veie ere 
mig afskaame ; men jeg lader desuagtet Bogen udgaae, uden at 
vente længere ; saa meget mere , som det er mig bekjendt, at en 
Mand, der i mange Aar med stor Flid og Utrættelighed har syslet 
og endnu sysler i disse Egne med Ais's Historie, vil kunne udfylde 
hvad her mangler. 

Idet den da udkommer nu, maa jeg dog forvare mig imod, at 
dette skulde være skeet , fordi jeg har opgivet Haabet om , at Als 
nogensinde skulde blive sit rette Fædreland gjengivet; dette er ikke 
saa, og dette skeer aldrig, saa dersom Bogens Udgivelse skulde have 
Tcret opsat indtil jeg opgav dette Haab , saa vilde den aldrig være 
ndkommen. 

f. T. Kjøbenhavn i Pebr. 1870. 

Høyer Møller. 



18* 

Digitized by LjOOQIC 



1622. 



276 

Andreas Brandius, 

siiooeMor M. Joh. Monradi 162L Dom. 12 post 

Trin« vocatos. 



Si Deufl pro nobis, qvis contra oos! 

Fortia si Dominus pro nobis arma capessit 
Hostiles poterunt nil nocaisse manus. 

Nescio qvå coeleste solom dulcedioe sanctos 
Dacit, et immemores non sinit esse sui. 

Dux Pietas mihi, crax Comes, et patientia cnrsus, 
Ancliora spes, portus vita beata mihi. 

Duc me, nec sine me per me, Deus optime, duci, 
Nam duce me pereo, Te duce salvus ero. 



Addo 1621. 
t62i. Antegnelse over hvad Kirketjeneste der skeer i Tuntoft 

Sogn fra Mikkelsdag nærværende Aar jeg kom til Kaldet her. 
anlangende Trolovelse , Vielse , Børn at christne , KirkegaDc: 
Aabenbare Skriftemaal, Liig at begrave osv. 
22 Trin. 28 Octbr. 
Sang jeg min første Messe i Herrens Navn i Hr. ProN- 
stens og Hr. Davids og alle Sognefolkenes Nærværelse. Off. 
8 Rdlr. 

25 Trin. 
Gjorde Jes Foged i Holm Kost i Sønderborg. Jeg vaj 
tilstede. Torsdag døbte jeg Hans Christensens Datters Barn i 
Holm, som blev lokket af Jes Foged paa Nørborg. 

Anno 1621. 
Efter min Vocation. Fød 9 Død 5 Viet 1 Par. i 



1622. 
2 S. eaer H 3 K. 
Hr. Lauritz sammenlovede Peder Gertsen og Simon Han] 
sens Datter i Holm, var beslægtet i Sdie og 4de Leed alleneste 
derfor havdes Provstens Samtykke. 

Samme Dag gjorde H. David Barselgilde med sin lill( 
Datter Kathrina. 



Digitized by 



Google 



277 

Iste Febr. blev min S. Stifsøn lille Johannes, 20 Uger gK 1622. 
begrayet og lagt i Kirken. Talen holdtes af Gap elianen over 
Syr. 4, 7. 

Mariæ Renselsesdag. 

Blev der efter gammel Skik offret af alle Sognefolkene. 

D. 13de Februar døde og d. 15de Fredag blev begravet 
Christen Baggesen i Holm, en god from og gudfrygtig Danne- 
mand. Jeg holdt Talen om det evige Liv , efter Spørgsmaa- 
iene: Hvo? hvad? hvor? hvorfor? — Han blev sat i Kirken 
uDder Prædiken, der blev oifret efter. 

Septuag. 
Reiste til mit fædrene Hjem. 

1 S. efter Paaske. 
Fredag d. 3 Mai begravet Christen Clausen, en ung Karl 
25 Åar i Hohn, som blev ihjelstukken i Sønderborg af Ras- 
mus Kok , og blev ført Liig fra Sønderborg og hid til Kirke- 
gaarden. Og blev Rasmus Kok samme Tid banet eller soret 
fredløs. ^ 

3 S. efter P. 
Var jeg til Barsel hos Hr. Poul og var Fadder til hans 
Sen Johannes, som jeg døbte. 

Trin. 
I den hel. Trefoldigheds Navn høitideligholdt jeg idag mit 
Ægteskab med Magdalena, min Formands efterladte Enke, i 
Nærværelse af alle Præsterne her paa Landet. Bryllupet blev 
hædret ved H. F. N. Hertug Hans's Secretairs, Hr. Knuds Nær- 
værelse, der mødte for sin Herre, som var indbudt, og offrede 
2 Dakater af Værdi 8 Rdlr. 

2 Trin. 
26 Juni begravet Henrik Snedker i Kiøbing, 103 Aar gi. 

14 Trin. 
Holdt jeg Gudstj. (?) i Brande. 

Mikkelsdag. 
Døbte jeg Jes Simonsens Barn i Holm, Karen, og var jeg 
Fadder, givet 1 Rdlr. 

21 Trin. 
Var jeg iil Margrethe Monrads Bryllup. 



Digitized by 



Google 



278 

22 Trin. 

1622. Døbt Jes Fogeds Barn i Holm, Manke, og var jeg Fadder, 

givet 1 Rdlr. 

23 Trin. 

Onsdag d. 24 Novbr. blev F. N. Hertug Johan begravet 1 
Sønderborg i Hans Maj. Danmarks Konges, Rigsraademes og 
andre Adelige Commissairers Nærværelse, samt alle Præsterne 
paa Als. Liigprædiken blev holdt af Hoi^rædikanten Hr. Do- 
minicas ; Text. Ps. 31 : I dine Hænder osv. Hver Præst 6k 
3 Rdlr. og et Sørgebind om Battea. 

1 Adv. 
Mandag begravet Boel Remsnider i Holm, 90 Aar gi. 
Løverdag begravet Christen Jepsen i Kiøbing 90 Aar gi. 

4 Adv. 
Holdt jeg tydsk Prædiken i vor F. N. Hertug Johan Adolphs 
Nærværelse , som efter Gudstjenesten havde mig Cværdige 
tU Gjæst. 

S. efter Juul. 
Døbt Christen Finkes Barn i Holm, Adolph; F. N. var 
Fadder. 

Anno 1622. 
Fød 23. Død Børn 7, Gamle 13. Viet 7 Par. 



1623. 



1623. 
1 H 3 K. 

introduceret Jes Huusfogeds Hustru i Holm. 
3 H. 3 K. 

Visiterede Provsten vor Kirke paa Embeds Vegne, og efter 
endt Prædiken, og efter at Børnene vare prøvede i deres Salig- 
heds Sag, blev der forhandlet om Degnekonens Stol, hvor hun 
skulde staae i Kirken med Rette. 

6te Febr. udaandede i Herren vor Provst Johannes Mon- 
rad, han blev begravet d. 11 Febr. Liigprædiken blev holdi 
af Hr. Jesper i Adserballe. Text. Dan. 12: De Mange sooo 
sove etc. 

Dom. Septuag. 

Offentlig absolveret alterft vice Hans Simonsen i Holm. 
som lokkede Jørgen Krølles Datter. Obl. 2 ^ min. 2 j3; 
illa debet. 



Digitized by 



Google 



379 

Dom. Sexag« 
Viet til Ægteskab Hans Simonsen i Hobn og Valborg Jør- 1623. 
gen Krølles Datter. 

Om Løverdagen gik Maren Bondesdatter i Kirke, som 
Kjæresten lokkede. 

Dom. Qvinqv. 
Om Løyerdagen begravede Hr. Lauritz Hans Tamsens 
Hnstra i Holm. Salar. 6 Torsk. 

Dom. Qvadrag* 
D. 4. 5. og 6 Marts holdtes Bods og Bededage efter Vor 
allemaadigste Konges Befaling. Text af Joel. 

1 Paaskedag. 
I Dag offredes i Alt 17 |L lybsk; heri var ogsaa nogle 
Hoffolks Offer beregnet 

Dom. Qvasim. 
I Dag sang Hr. Peder i Oibøl sin første Messe; jeg var 
tilstede, og offrede 1 9bf. 

Om Onsdagen var jeg bos F. Johan Adolf; F. Philip var 

der ogsaa, og kom de i Venskab efter vrang og 

Dom. Cantate. 
Viet Per Tisen i Holm og Anne Tomsdatter. Mig blev 
oSret af de Durcbl. Fyrster Johan Adolf og Frederik samt 
øTrige Adelige og Andre, der vare badne til Bryllupet ISVaj^ 
Dom. 3 Trin. 
Om Torsdagen begravet Christen Plades Hustru i Holm, 
som hastelig døde. 

Dom. V Trin« 
Var jeg til Bryllup i Sundeved hos Hr. Niels min Slægt- 
QiDg, jeg forærede en Sølvskee. 

Dom. VI Trin« 
Trolovet P. Nielsens Stedsøn ij^.Lunden og Jes Huus- 
fogeds Pige. 

Dom. XV Trin. 
Var jeg tilstede ved Hr. Jørgens og Elisabeths Bryllup i 
KetUng, jeg forærede en Daler. , 

Dom. XVII Trin. 
Var jeg tilstede ved Hr. Peders Bryllup i Oxbøl, som blev 
holdt i io Dage. Min Hustru var Bmdekone, og begge gave vi 
en Ducat, desuden havde jeg skrevet en Lykønskningsvise. 



Digitized by 



Google 



280 

1623. Dom. XX Trin« 

Off. absolv. Per Skræders Martha, som ChriBlen Grubbe paa 
Slottet lokkede. 

Dom. 2 Adv. 
Om Onsdagen begravet Mads Degns Barn i Pøl, som fand- 
tes død hos Moderen og, var dog ikke lagt ihjel. 
Feria III Nat. Xsti. 
Off. absolveret Hans Muurmand og hans Hustnii som han 
tilforn besov. 

' Anno 1623. 
Fød: Ægte Børn 18, lokkede 6, 24 ; død: Børn 7, Gamle 
6, 13. Viet Ul Ægteskab 9 Par Folk. 

1624. 1624. 

s. efter Nytaar. 

Privat absolveret Christen Gmbbe paa Slottet, som lokkede 

P. Skræders Marthe. 

1 S. efter H 3 K. 

Var Jeg i Egen til flr. Claus's Fødselsdag og holdt hass 

lille Søn -Samuel til Daaben; jeg gav en Dukat. 

S. Invocavit. 

Om Fredagen gik P. Skræders Marthe i Kirke, som var 

lokket, og lagde for sin Indførelse paa Alteret 12 j8. 

D. Lætare. 

Døbt Christens Barn i de ny Vaaninger, kaldet Peder, og 

var Magdalena Fadderske. 

2den Paaskedag. 

Døbt Br. Lauritzes Barn kaldet Biørn, jeg var Fadder 

og gav 1 9bf. 

D. Qvasimod. 

Fredag begravet Gjertrud Karstens i Pøl ; var 90 Aar gi. 
D« Jubil. 

Var jeg til Barselgilde hos flr. Poul i Ulkebøl. 

Onsdag begravet P. Rasmussens Hustru , som døde kort 
efter eA hun blev forløst; prædikede over hende d. 23de Psalme, 
der offredes 11 ^ L. Nærværende vare mange Pk'sster, Bor- 
gere og andre Godtfolk. Gud trøste dem Alle, som sorrigfuld er. 

Dom. Cantate. 

Introd. Christen BQtu>ns Hustru ved Slottet, og Claos 
Skræders i Kjøbing. 



Digitized by 



Google 



281 

D. Rogate. 1624. 

Onsdag blev F. N. Hertug Johan Adolf til Nordborg be- 
gravet udi Slotskirken til Sønderborg, og blev hver Pastor for* 
æret 2 9t»f. Lilgprædiken blev holdt af Hr. Dominicus; Text. 
Viisd. 3: De Retfærdiges Sjæle ere i Guds Haand, og Pine skal 
ikke røre dem. 

1 S. efter Trin. 
Var jeg til Barselgilde i Ørum; var Fadder til min Søsters 
Barn kaldet Jørgen, gav 1 Rosenobel. 

2 S. efter T. 
Vendte jeg tilbage til Åls fra Jylland. Holdt 3 Onsdag 
Bededage. 

8 S. efter T. 
Viet til Ægteskab Jes Jørgensen i Mølle og Anne Hans- 
datter i Ejøbing. Skete før Prædiken, for de gjorde ingen 
Kost. 1 Dir. imper. 

14 S. efter T. 
Absolveret Lorents Fodknegt, som lokkede Hans Christen- 
sens Datter i Holm; og hun deslige. Sal. for ham 1 D. imp.; 
for hende 1 D. 

15 S. efter T. 

Viet tilsammen udi Ægteskab udi min Pisel Jørgen Jeb- 
aen, Amtsskriver paa Nørborg og Barbara Ghristensdatter, i 
Nærværelse af Durchl. Fyrst Frederik og andre berømmelige 
Mænd af den geistlige og verdslige Stand. Honorar 17 ^ 
Lubsk. 

Onsdag døbt Thomas Bygmands Datters Barn, som Jes 
Foged paa Nørborg lokkede. Off. 3 /i; derefter sendte hun 
mig endnu 8 fi. 

16 S. efter T. 

Trolovet Hans Persen , Slotsflsker, og Lam Peders Datter 
Anne i Pøl. 

Mandag begravet Hans Kammerskrivers Barn paa Slottet, 
blev lagt L Kirken; var 16 Uger gammelt, gjort en liden Ser- 
moD derover i Briidøren. Sal. 1 D. 

1 Adv. S. 

Var jeg ta Peder Rasmussens og Agathe Støds Bryllup 
paa Norborg Slot; jeg gav 1 D., Magdalene 1 D« 



Digitized by 



Google 



282 

1624. 4 Adv, S- 

Stod jeg Fadder til Hr. Peders lille Datter i Oxbol, gav 1 
Joachimsdaler. 

Anno 1624: 
Fød Ægtebørb 26. Lokkede Børn 5—31. 
Døde Børn 5. Gamle Folk 9—14. 

Viet 6 Par Folk; trolovet 5 Par. 

1625. 1625. 

Hellig 3 Konger. 

Forærede F. N. Hertug Frederik mig en Rosenobel. 

1. S. efter H. 3. K. 
Tirsdag var Magdelene Fadder til Hr. Jørgens lille Søn i 
Eetting; hun sendte en Joachimsdaler, da hun, paa Grund af 
Forhindringer, ikke kunde være tilstede. 
3die Paaskedag. 
Var jeg til Barselgilde bos Slotspræsten Hr. Dominicus. 

Trinitatis S. 
Var jeg til min Søster Kathrines Bryllup i mit fædrene 
Hjem. Om Løverdagen vendte jeg med mm Hustru uskadt til- 
bage til Als fra Danmark. 

5 S. efter T. 

Torsdag begravet Iver Lydders Barn i Kjøbing som haste- 
lig døde. 

Løverdagen begravet Laurits Smeds Hustru udi de nye 
Vaaninger, som hastelig døde; maaskee af Pesten. 

Samme Dag om Aftenen silde blev det tredie af Ivers Børn 
nedsat i Kirkegaarden for Fares Skyld. Gud hjælpe os! 

6 S. efter T. 

Gav Philip Kok paa Nørborg og hans Hustru Beichtgeldt 
10 jS. 

Begravet ved Nattetide Iver Lydders Hustru. 

7 S. efter T. 

Tirsdagen døde Iver Lydmand paa ^jøbings • . , •, som han 
blev udført af sit Huus for Pestilentse, og blev nedsat udi 
Marken som han døde. 

Om Løverdagen blev Per Nielsen og hans Barn begraven 
udi Marken hos deres Hytter. — Samme Aften btev Laurits 



Digitized by 



Google 



283 

Smeds Moder begraven adi Jægergaarden. Nok et af hans 1625. 
Bflm begravet udi Kirkegaarden. 

8 S. efter T. 

Mandag begravet om Aftenen Laurits Tømmermands Søn. 

Tirsdag satte Lorents Smed selv sit Barn ned i Kirke- 
gaarden. 

Torsdag begravet Hans Lorentzens Hustru i Kjøbing, og 
gav hendes Søn Lorentz Buusfoged mig 1 Rosenobel. 

9 S. efter T. 

Torsdag blev Lorentz Smed begravet i Kjøbing...; nok 1 
if hans Børn er begravet i . . • « mose i Søvang. 
14 S. efter T. 
Torsdag begravet tvende Ægtefolk i Holm paa en Tid og 
Dag, Christen Jensen og hans Hustru Maren, hvilket ikke kan 
mindes i Mands Hukommelse paa een Dag to Ægtefolk tillige 
at være begravet. Gud bevar os fra heftig Sygdom og brad 
Død for Jesu H. Navns Skyld. Amen. 
16 S. efter T. 
Mandag begravet Christen Laurentzens Søn i Pøl, Niels. 
Tirsdag begravet den anden Søn, som var længe syg. 
Løverdag begravet hans Hustru Bodel. 

18 S. efter T. 
Tirsdag begravet Christen Laurentzen i Pøl. 
Onsdag begravet Lauritz Festersen i Pøl, over 100 Aar. 

20 S. efter T. 
Var jeg til Christens Bryllup i Svenstrup; gav 1 Rdlr. 

3^« Juledag. 
Var F. N. Hertug Frederik til Gjæst hos mig. 
Anno 1625 døde Børn og Gamle Folk 56, fødtes 22. 
Til Ægteskab sammenviede 10 Par. 

1626. I62e. 

3 S. efter H. 3 E. 
Var jeg til Barselgilde i Egen. 

4 S. efter H. 3 E. 
Tirsdag begravet Ærlig og Velagte Laurits Hansen, F. N. 
HimMoged paa Nørborg, 28 Aar. Var min Hr. kjære Broder 
og Ven. 



Digitized by 



Google 



284 

1626. D. Sexages. 
Mandag begravet Christen Plade i Holm, 100 Aar gi. 

1 S. efter Paaske. i 

Begravet Lauritz Hagensen i Pøl, 90 Aar gi. ! 

2 S. efter P. 
Onsdag begravet Rasmus Jebsen, var Sognedegn paa 30 | 
Aars Tid, 58 Aar, prædiket over d. 121de Ps. 

18 S. efter T. I 

Døbt Hr. Lauritz*8 Barn, kaldet Benedikt. Off. 2 K^ 10 jS. 

20 S. efter T. I 

Var jeg til Hr. Anders Bejers Bryllup i Egen. 

22 S. efter T. 

Var jeg til Barselgilde i Svenstrup; gav i Fadderpenge 
1 Rdlr. 

23 S. efter T. 
Trolovet Jens Degn og Kirsten Degnekone. 

1 S. i Adv. 
Var jeg til Barselgilde i Oxbøl. 

2*" Juledag. 
Off. absolveret Jes Nielsens Hustru i Holm, for hendes 
Barn fandtes død hos hende om Morgenen. 
Anno 1626 fød 20, død 26, viet 10 Par. 

1627. 1627. 

1 S. efter H. 3 K. 
Løverdagen begravet Sivert Povelsen i Holm; prædiket 
over ham i Kirken d. 39te Ps. Han gav til ^jælp til en ny 
Prædikestol 100 |L; 82 Aar gi. — Den Retfærdiges Minde skal 
blive til evig Tid. 

Sexages. S. 
Visiterede Provsten i vor Kirke. 

Kyndelmisse. 
Offret mig 14 |^; min Svoger David offrede mig 1 Rigs- 
gylden. 

4 S. i Faste. 
Onsdag begravet Peder Maw i Hobn; prædiket i Kirken; 
96 Aar gi; en af mine Kaldsmænd. 



Digitized by 



Google 



285 



2 Paaskedag. 1627. 
Torsdag begravet Peder Knudsen, Kohyrde paa Nørborg. 

100 Aar gi. 

3 S. efter P, 

Var jeg til Barselgilde i Ketting; min Hustra bar Barnet, 
gav 1 Rdl. 

10 S. efter T. 
Begravet Bertel Suder i Holm, som døde nede ved Hop-* 
sømai af Alderdom, Skrøbelighed, Afmægtighed og Besvimelse, 
80 Aar gi. 

15 S. efter T. 
Communiceret. 

21 S. efter T. 
Efter Prædiken var jeg til Degnens Bryllup i Egen, gav 
1 Hdl. 

23 S. efter T. 
Var jeg til Peter Kruckovs Bryllup i Sønderborg; gav 2 
loakimsd. 

25 S. efter T. 
Var jeg til Hans Rasmussens , design, til Diaconus i Ox- 
bol, Bryllup; fik 2 |: 12 jS i Honorar. 

1 S. i Adv. 
Onsdagen var jeg til Hr. Hans's Begravelse i Tandslet. 

Anno 1627: 
Fød 31, død 19, Viet 7 Par. 



1628. 

1 S. efter H. 3 K. 
OfT. absolv. Jørgen Bundsen i Holm og Maren Christens- 
datter ibdm. som var 3 Gange lokket, og han dog nu ægtede 
hende. 

4 S. efter H. 3 K. 
Begravet hans Clausen i Holm, 90 Aar. 

2 S. i Faste. 
OfiT. absolv. Hans Kammertjeners Møe, som Hieronymus 
Edelknab lokkede paa SlQttet. 

6 S. i Faste. 
Løverdag blev begravet en Soldat og tilforn et lidet Sol- 
datbam. 



1628. 



Digitized by 



Google 



1628. 3 S. efter Paaske. 

Torsdag var jeg i Holm og viede en Soldat Georg Hacder 
og Anne Jørgen Bolzerses Datter. 

5 S. efter P. 

Døbt Philip Koks Barn, og boldt Jomfru Lisebet det pat 
Hertugindens Vegne, kaldet Marie. 

6 S. efter P. 

Døbt Hr. Dominicus's Barn kaldet Dominicus og var Mag- 
dalene Fadderske, gav 1 Dukat. 

1 Pintsedag. 
Fik jeg af Soldater \ ^ il (i til Beichtpengb. 

3 Pintsedag. 
Var jeg til Barsel til Hr. Dominicus Hofj[>riB8ten8, og døbte 
sin yngste Søn Dominicum, bvis Formynder jeg blev tilkaaret 
efter sin Faders Død.*) 

Trin. S. 
Kom Vilhelm Skræders Hustru til Kirken at jeg skulde 
hende indsegne, og offrede strax før Messen 12 /}. 

Om Onsdagen gjorde Hertuginden Barsel og Barnet døde 
strax, var uden Daab og Christendom. 

3 S. efter T. 

Var jeg i Holm og læste over et Barn, som Maren Peders- 
datter diøbte in casu necessitatis. 

4 S. efter T. 
Introducerede F. N. Hofpræsts Dominic. Hustru. 
Begravet blev en Katholsk Soldat, der var halshugget. 

7 S. efter T. 

Onsdagen blev F. N. Hertug Frederiks Barn begraven udi 
Egen Kirke med fyrstelig Gomitat, og fik hver Pastor 1 Rdlr. 
til Begravelsen. 

Torsdag begravet Anne Jørgens i Pøl, 107 Aar gi. 

10 S. efter T. 
Løverdag begravet Christen Huusfogeds Moder, 64 Aar gL 

11 S. efter T. 
Communiceret. 

15 S. efter T. 

Tirsdag døbte min Gapellan et Soldatbam. 



*) Er senere ført tU, og strider imod det paa e S. e. P. Anførte. 

Digitized by LjOOQIC 



287 

24 S. etter T. 1628. 

Løverdag begravet gammel Hans JørgeneenB Broder i Holm, 
Nis, som døde udi Sønderborg, der han var ude med Havre til«.. 

1 S. i Adv. 
Off. absolv. Marcus Johansen , som for 2 Aar siden slog 
en Karl il^el i Aabenraa« 

3 S. i Adv. 
Onsdag begravet Maren Terkelsdatter her i Byen som 
døde hastelig til Christen Jacobsens. 

Torsdag begravet Christen Jakobsens Datter, som nok 
døde af fængsom Sygdom, maaskee Pesten. 

Anno 1628. 
Født: 28; døde: Børn 10, gamle Folk 14, 24; viet 4 
Par Folk. 

1629. 1629. 

S. efter Nytaar. 
Døbt Jes Fogeds Barn i Holm hjemme udi Huset, og holdt 
Fyrstinde Juliane det til Daab, og blev kaldet Julian efter hen- 
des Navn. 

3die S. efter H 3 E. 
Tirsdag blev en Soldat begraven , som blev ihjelstukken 
af en anden Soldat ved Jægergaarden. 

2 S. i Faste. 

Onsdag var jeg i Sønderborg og satte min Stifsøn Hans i 
Skole. Den gode Gud give sin Velsignelse! Amen. Jeg gav 
Præceptor Jakob 1 Rdl. og hans CoUega Joachim 2 ^. 

3 S. i Faste. 

Onsdag var jeg til Barsel til Hr. Peders i Oibøl, og var 
Magdalene Fadderske, gav 1 Rdlr. 

4 S. i Faste. 

Onsdag begravet Hans Thomsen i Holm, 90 Aar gi. 

5 S. S. i Faste. 
Døbte Hr. Dominions Feldtwebels Barn paa Slottet. 

Palmesøndag. 
Gommuniceret. 

1 S. efter Paaske. 
Begravet Hans Berthelsens Barn i Holm. Sal. 1 Trave Tag. 



Digitized by 



Google 



288 

1629. 4 S. efter Trin. 

Visiterede Provsten vor Kirke og prædikede. 

9 S. efter Trin. 
Døbt Hr. Lauritzes Barn kaldet Juliane efter Hertuginden. 

11 S. efter T. 

Torsdag begravet Peder Ellens, som døde af Pestilens. 

12 S. efter T. 
Communiceret. 

13 S. efter T. 

Begravet Christen Hansen og hans Hustru Karen, som 
døde af Pestilents i Pølhuus. 

Mandag begravet Thomas's Hustru i mit Buus, som døde 
af Pestilents, 

Onsdag begravet Thomas*s lille Datter i mit Huus i Pøl. 

Torsdag begravet Thomas Persen selv. 

16 S. efter P, 

Torsdag begravet Berthel Pedersen i Pøl og hans Tjene- 
stepige, som døde af Pesten. 

17 S. efter P, 

Begravet Hans Jebsen i Kjøbing, som havde ligget ved 
Sengen et halvt Aar, en god Dannemand, 80 Aar gi. 
Nedsat Hans Fiskers Barn i Pøl, død af Pesten. 
Paa Takkefesten for den gjenvundne Fred 
d. 28de Septbr. 
Blev der offret frivillig udi Kirken til de arme Almisse- 
lemmer 19 1^ 7 jS; som blev paa den anden Dag Mikkelsdag 
strax uddeelt til de Fattige udi Kirken. Gud lønni Enhver sin 

Haandgave. 

Den 30de Septbr. 

Blev den unge Prinds og Herre fød paa Norborg Slot; 

hans Fader Hertug Frederik og Moder Fyrstinde Juliane; og 

sendte mig Fyrstinden 4 Rdlr., for jeg bad altid udi Kirken om 

en god Forløsning osv. 

18 S. efter T. 

Fredag begravet Peder Bertelsen i Pøl , som ogsaa døde 
af Pesten, 77 Aar gi., som havde været en af mine Kalds- 
mænd. 

19 S. efter T. 

Begravet Mads Fiskers Søn Hans, som tjente til Jes Fo- 
geds i Pøl — Pest 



Digitized by 



Google 



289 

Mandag begravet 4 Liig af Pøl — Pest, !«• 

Onsdag begravet 2 af Laues Børn. 
Torsdag begravet hans Kones Moder. 
Fredag begravet Laues mindste Dreng. 
Løverdag begravet Hans Fisker i Pøl. 

20 S. efter T. 

Mandag blev begge Knuds Sønner i Pøl begravne , døde 
af Pesten. 

21 S. etter T. 
Begravet Knuds Datter i Pøl. 

Fredag begravet et af Knuds Børn en Pige. 

Allehelgensdag. 
Tirsdag begravet to af Knuds Børn. 
Onsdag begravet Knuds Hustru. 

Off. absolv. Hans Christensens Datter i Holm, som var 
borte med Soldaterne. 

24 S. efter T. 
Blev der holdt Barselhøitid paa Norborg Slot over Hans 
Bugislav, og var der Hertug August af Sachsen, Hertug Otto 
af Ll\neborg, Haarborg og andre fyrstelige Personer og kongl. 
Gesandter. 

Mandag skete Secretarii Bryllup paa Slottet og Peder Støds 
Datter, og var der Præster og Borgere, og gav jeg til Foræring 
et Sølvbæger. (Det beløb sig til 3 Joakimsdalere). 

Paa samme Tid forfattede jeg et BrylUipscarmen til Brud- 
gommens Ære, hvorfor de Sønderborgske Fyrster gave mig 
3 Rdbr., Otto, Hertug af LOneborg 2 Rdlr., August, Hertug af 
Sachsen og Westpbalen 2 Rdlr.; men de bleve modtagne af 
en Adelsmand, og af denne overleverede i mine Hænder. 
Tirsdag blev Knud i Pøl begraven. 

25 S. efter T. 
Tirsdag var jeg til Povel Schwichmands Kost (Organist), 
gav 3 ^; blev viet sammen i Slotskirken. 
2.den S. i Adv. 
Var jeg til Barsel til Lorentz Huusfogeds i Oxbøl, gav til 
Fadderpenge 1 Rdlr. 

3 S. i Adv. 
Communiceret. 

Daatke SunUnger T. 19 



Digitized by 



Google 



290 

1629. Anno 1629. 

FOd 23; død naturlig 21; af Pesten 47; i Alt 68; viet 
5 Par Folk. 

1630. 1630. 

3 S. i Faste. 

Trolovet Christen Huusfoged og Syndet Terkelsdatter i 
Holm. 

Løverdag begravet Christen Jørgensen i Holm, en from og 
gudfrygtig Dannemand, 60 Åar gi., prædiket over ham i Kir- 
ken, Text Lidelseshistorie. 

5 S. i Faste. 
Udgivet en Sognevinde til Christen Jensen, fød i Holm, af 
ærlige Forældre og haver skikket sig ærlig og vel. Sal. 
1 Rdlr. 

3die Paaskedag. 
Løverdag begravet Claus Jøstsen i Holm, 90 Aar gi. 

1 S. efter Paaske. 
Communiceret. 

Torsdagen d. 15de April satte jeg min ældste Søn Hans 
Monrad udi Odense Skole, og kom han udi 3die Lectie at 
sidde. Gud hjælpe ham udi sin Bog at forfremmes og altid at 
komme videre fort. 

Løverdag var jeg til Begravelse i Oxbøl efter Hr. Mads, 
som var 100 Aar gi. 

3 S. efter Trin. 
Var jeg og min Hustru til min kjæreste yngste Søsters 
Dorotheas Bryllup i mit fædrene Hjem; jeg gav et Sølvbæger 
til Bryllupsgave og min Hustru 1 Rdlr. 

12 S. efter T. 

Udi denne Uge blev Karen Smedekone brændt for Trold- 
dom, og en anden Qvinde i Holm, som var kommen af Ulke- 
bøl Sogn. 

13 S. efter T. 

I denne Uge er Marthe Peders i Holm og Ane Kalles for- 
brændt for Trolddom. 

15 S. efter T. 

Var vi til Secretarii Kindtaufe, og var Magdalena Fadder- 
ske, gav 2 Rdlr. 

Digitized by LjOOQIC 



291 

Tirsdag begravet Meiersken paa Norborg , som blev død 1630. 
ftinden om Morgenen i hendes Kammer. 
18 S. efter T. 
Blev der frivillig offret 9 ^ i Kirken tU de fattige Almis- 
selemmer, at ihukomme den store Velgjeming, at Gud haver 
genoprettet Freden. 

20 S. efter T. 
Var mine Forældre af Jylland hos mig; findes vi ikke mere 
sammen, da give Gud! vi findes i Himmeriges Rige. 

Onsdagen d. 1 Decbr. imellem 12 og 1, døde Fyrstinde 
Juliane her paa Norborg Slot udi Barselseng, og blev ikke for- 
løst. Gud give hende en glædelig Opstandelse. 

Anno 1630. 
Fød 24; død 6 Børn og 8 gamle Folk, 14; brændt for 
Trolddom 4; viet til Ægteskab 11 Par. 

Gloria Deo. Gratia reo. 

1631. 1631. 

H. 3 K. 

Var jeg til Barselgilde hos Hr. Niels i Snogbæk, gav i 
Fadderpenge 4 ^. 

3 S. efter H. 3 K. 
Var jeg til Hr. Joh. Brandts Bryllup i Sønderborg, gav 
Brudgom og Brud 2 Rdlr. 

Septuaginta. 
Onsdagen d. 9de Febr. blev Fyrstinde Juliane begraven 
og ført til Egen Kirke, og fik hver Pastor 2 Rdlr. og et Flor. 
Torsdag blev Jomfru Lische ibdm. begravet, og fik hver 
Pastor som fulgte 1 Rdlr. Gud give dem en glædelig Op- 
standelse 1 

Sexagesima. 
Begravet Hr. Lauritz's lille Datter Juliana, og hvad han 
lod offre, det sendte jeg ham hjem igjen, som var 10 %. 

2 S. i Faste. 
Onsdag begravet Jes Fogeds Datter i Holm, Juliana, 3 
Aargl., som for 3 Uger siden faldt udi en Kjedel med gloende 
Vand , og deraf udentvivl bekom sin Helsot. Gud bevare alle 
smaae Børn for Ild og Vand ved sine hellige Engler. Amen. 
Lagt i Kirken. 

19* ,^ j 

Digitized by VjOOQIC 



292 

1631 3die Paaskedag. 

Blev den Sag forligt imellem Hr. ChristeD og min Ca- 
pellan. 

1 S. efter P. 
Var jeg udi Horne Kirke, arresteret af Vinden. 
D. 27de, 28de og 29de April holdt almindelig Bededage. 

3 S. efter P. 

Absolv. Christen Vildtskytte paa Slottet, som lokkede en 
Qvinde paa Meelsgaard. 

Samme Dag var Secretarius og sin Hustru udi Kirken til 
Beichte og forærede mig 1 Rdir. 

4 S. efter P. 

Onsdag førte jeg min Stifsøn Hieronimus ud til Dr. Mau- 
rinus at lade ham curere. Gud give Velsignelse dertil. 

6 S. efter P. 
Torsdag begravet Henrik Møllers Søn Peder, som i Man- 
dags blev skaaren for sin Brøst og Mangels Skyld af M. Jør- 
gen Bruckscbnider, udi Godtfolks Nærværelse, og døde derefter 
om anden Dagen Kl. 2, 7 Aar gi. Prædiket over ham \iisd. 
4: Dersom en Retfærdig døer tidlig skal han dog være 
i Hvile. 

Trin. S. 
Mandag begravet Jørgen Mortensens Moder i Holm, 103 
Aar gi. 

4 S. efter T. 
Off. absolveret Claus Skrædder og hans Hustru, som kom 
6 Uger for tidlig udi Barselseng. 

13 S. efter T. 

Var jeg til Hr. Davids Bryllup i Ketting. 

14 S. efter T. 
Døbt Hr. Lauritz's Barn kaldet Elline. 

St. Mikkelsdag. 
Blev der oifret paa sædvanlig Maade til de Fattige 8 % 
9 li til Tak for den gjenvundne Fred. 
19 S. efter T. 
Døbt Christen Huusfogeds Barn i Holm, kaldet Mareti. 

21de S. efter T. 
Var jeg til Thomas Lorentzens Kost, gav en Sølvskee, 
kostet 7 i. 



Digitized by 



Google 



293 

24 S. efter T. ie3i. 

Døbt Jens Fogeds Barn i Holm, kaldet Jørgen, og holdt H. 
Hertug Frederik det til Daabs, og offrede mig udi Huset 1 Rdlr. 

2 S. i Adv. 
Onsdag var Jeg til Barsel i Ketting til Hr. Sørens. 

3die Juledag. 
Var Hr. Jakob i Hørup og hans Hustru i vor Kirke. 

Anno 1631. 
Født 28; døde: Børn 11, gamle Folk 7, 18; viet 5 Par. 

1632. 1632. 

3 S. efter H. 3 E. 
Var jeg til Frants Henrici Bryllup i Sønderborg; foræret 
et Sølvbæger paa 4 Rdlr. 

Sexages. 
Holdt F. Hertug Frederik Bilager her paa Slottet med 
høibaarne Fyrstinde Eleonore af Anhalt. Gud give til Lykke 
og Salighed. Amen. Udi samme Bilag blev Hertug Frederiks 
Concubine Anna Jægers af Franz Carls af Saxens Soldater fan- 
gen bortført af hendes Huus. 

4 S. i Faste. 
Mandag begravet Secretarii Gaspar Voigts Barn, som blev 
dødfødt, er lagt i Kirken. 

Palmesøndag. 
Paaskeaften begravet en fremmed Bedeqvindes Barn for 
Guds Skyld. 

2 S. efter P. 
Var jeg til Oxbøl hos Hr. Peder til Barsel, og gav 1 Rdlr. 

2 Pintsedag. 
Prædikede jeg i Oxbøl Kirke og introducerede Hr. Peders 
Hustru, og Offerpengene gav jeg min Guddatter Margrethe 
Pedersdatter. 

2 Trin. 
Begravet Hans Rytger i Holm, 94 Aar gi. 

St. Hansdag. 
Var jeg i Ketting til Barsel og Fadder, gav 1 Rhin. 
Gylden. 

13 Trin. 
Var jeg til Barsel i Egen, gav 1 Rdlr. 

Digitized by LjOOQIC 



294 

1632. 17 Trin. 

Prædikede Jost Jensen. Gud promovere barn fremdeles. 

20 Trin. 
Døbt Mads Smeds Barn i Holm, kaldet Lauritz; Amtskri- 
veren boldt det til Daab, jeg var Padder, gav 1 Rdlr. 

24 Trin. 
Var jeg i Sønderborg til Jørgen Brandts Bryllup; off. 
1 Joach. 

26 Trin. 
Gommuniceret. 

Anno 1632. 
Født 31; døde: Børn 11, gamle Folk 8; viet 3 Par. 

1633. 1633. 

D. 9de Marts var Jakob Foged, Knud Persen og Hans 
Madsen udi Havsnød, og blev udi Havet Hans Madsen imellem 
Als og Assens. 

Fastelavns S. 
Var jeg tU Jes Fogeds Datters Kost i Stolbro. 
Onsdag begravet Jens Jebsen i Holm, Herredsfoged og 
Kirkeværge, 52 Aar gi., som døde d. 2den Marts. Liigprædi- 
ken var af Josva 1, 12 udi hæderlige Folks Nærværelse. Gud 
give ham en glædelig Opstandelse. Ofi. 31 ¥> 10 jS. 
3die Paaskedag. 
Blev Karen, Hr. Christens, begravet i Svenstrup. 

2den S. efter P. 
Gommuniceret. 

3 S. efter P. 
Var jeg til Amtskriverens Broders Kost i Sønderborg, gav 
1 Joach. 

Trin. 
Var jeg til Gapellanens Datters Bryllup i Hagenbjerg, 
gav 30 li. 

4 Trin. 

Torsdag begravet udi vor Kirke Secretarii Hustru Kathrine 
Pedersdatter, 30 Aar gi., i Geistliges og Hoffolks Nærværelse. 
Text: Hun saae ikke med Øinene, hørte ikke med Ørene. 

5 Trin. 

Var jeg til Barsel i Ketting, gav 1 Rdlr. 



Digitized by 



Google 



295 

9 Trin. 1638. 

Torsdag d. 22de Åug. blev Hertug Christian begravet, og 
fik Jeg 2 Rdlr. 

12 Trin, 
Viet til Ægteskab Jost Jensen, Herredsfoged i Holm, og 
Agathe Jørgensdatter af Felsted. Ofi. 27 |L. 

16 Trin. 
Var jeg til Dr. Mancini og Hans Amtskrivers Datters Bryl- 
lup i Sønderborg, foræret en Sølvskee og 1 Rdlr. 

' 17 Trin. 
Torsdag begravet Margrethe Kammertjeners her i Byen, 
40 Aar gi. blev lagt inden Kirkedøren, prædikede over hende 
af Joh. 11, 25. 

19 Trin. 
Communicerede min Gapellan. 

20 Trin, 

Var jeg udi Svenstrup Kirke og holdt Tjeneste, og viede 
til Ægteskab Hr. Christen og Anna Sabina. Foræret jeg til 
Gave 1 Sølvskee og 1 Rdlr. 

22 Trin. 

Var jeg til Kost paa Nørborg til Henrik . ...Kost og Anne 
Rutenbergs, og gav en Sølvskee. 

Torsdag brændte et Kaad af her i Kjøbing, som Thomas 
Kallesen boede i. 

Anno 1633. 

Født 24, døde: Børn 6, gamle Folk 9, viet 3 Par. 



1634. 

D. 8de Januar bleve nogle Misdædere rettet ved Egen 
Ting, som gav sig ud for Tartarer, havde brudt ind udi Kirken 
der og stjaalet 300 ^ og gjort meget mere Ondt, som deres 
Bekjendelse lød. De 3 blev lagt paa Steller, 1 hængt, og 1 
Qvinde. Siden blev den 4de lagt paa 4 Steller. Gud bevare 
hver Christen for saadan Folk paa alle deres Reiser. Amen. 

5 S. i Faste. 
Begravet Stephan i Hohn, 90 Aar gi. 

Palmesøndag. 
Tirsdag var jeg til Barsei udi Hr. Dominicusses Buus, til 
Eleonores Barsel. 



1634. 



Digitized by 



Google 



296 

1634. 3 Paa8kedag. 

Var jeg med Secretario Caspar. Voigt i Sønderborg til Fæ- 
stensøl. 

Maris Besøgelse. 
Fredag begravet Peder Madsen i Holm, 3t Aar gi., som 
havde en svar Helsoet in genitaiibus i lang Tid. Teit Ps. 34: 
Den Retfærdige vederfares mange onde Ting osv. 

5 Trin. 

Yar alle. Præsterne i Hertug Frederiks District til Barsel 
paa Slottet. 

6 Trin. 

Communicerede i vor Kirke Secretarius, Philip Koch ^g 
min Broder og flere Slotsfolk. 

Onsdag var jeg til Præste Galent udi Tandslet Kirke , og 
prædikede Hr. Peder i Lysabbild over Joh. 15, 9-^22. 

7 Trin. n 

Var jeg til Secretarii af Nørborg Kost , offereret 1 Bæger 
paa 3 Rdlr. . 

9 Trin. 

Drog jeg med min Broder Gasper til GlQchsborg, og for- 
ærede Hertug Philip mig 1 Rosenobel. 

19. Trin. 

Var jeg udi Jylland til min Søsterdatters Kost, som fik 
Byskriveren udi Horsens Jens Ørbech, og gav jeg Bruden 1 
Sølvskee og Brudgommen 1 Rdlr. Og gjorde jeg et farligt 
Fald udi Ørum paa mit Bryst og høire Arm. 

Torsdag gjorde Hr. Peder udi Oxbøl Barsel. 

24 Trin. 
Gommuniceret. 

25 Trin. 

Var jeg udi Flensborg til Peter Daaiels Kost, foræret 1 
Sølvskee. 

1 Adv. 
Var Magdalene i Hørup til Hr. Jakobs Slegfreddatters Kost, 
gav 1 Rdlr. 

4 Adv. 
Døbt Hr. Lauritz's .Barn, kaldet Johan Rudolph. Off. 

1^9 li. 



Digitized by 



Google 



297 

2 Juledag. i«34. 

Introduceret Herman Bruchmanns Hustru Anna Jægers. 
Anno 1634: 
Født 27. Døde: Børn 3, Gamle 6. Viet 3 Par. 

1635. 

Sexagesimau 
Introduceret D. Comministri Hr. Lauritz's Hustru, og 
samme Offer foræret igjen til Magdalenes Gudsøn til en 
Kjortel. 

Mariæ Renselse. 
Var jeg i Svenstrup til Barsel. Hon. 1 Joach. 

Palmesøndag. 
Communiceret. 

Skjærtorsdag. 
Løverdag begravet Secretarii lille Barn Cathrine, 13 Dage 
gi. Prædikede over Joh. Aab. 7 Cap. v. 13 til Enden. 
3die Paaskedag. 
Tirsdag begravet Secretarii Hustru Kathrine, 20 Aar gi. 
Ligger udi Kirken. Prædikede i Hofpræstens og andre Præsters 
Nærværelse over 1 Thes. 4 v. 13 til Enden. 
6 S. efter Paaske. 
Var jeg udi Ketting Kirke, efter Bispens Begjæring, baade 
til Ordmation og Regnskab. 

4 Trin. 
Fik Jørgen Lauritzen sit Sognevinde, derfor 1 Rdlr. og 8 
H for Seglet 

10 Trin. 

Var jeg i Notmark til Jens Gorvinus's Bryllup med Hr. 
Frederik Gruckovs Datter. Gav 1 Joach. 

11 Trin. 

Begravet Jørgen Jebsens Barn udi Kiøbing, blev lagt udi 
Kirken Sønden Alteret hos det andet. 

26 Trin. 
Absolveret Povl Christensens Hustru i Pøl, hendes Barn 
laae død. Humle. 

Anno 1635: 
Fød 24. Døde: Børn 10, gamle Folk 12. Viet 9 Par. 

Digitized by LjOOQIC 



^63« 1636. 

Septuagesima. 
Var jeg til Provstens Datters Bryllup i Sønderborg. 1 Rd. 

Mariæ Bebudelse. 
Gik Mette udi Kirken om Morgenen tidlig besovet af Hans 
Boes. 1 ^. 

5 S. i Faste. 
Torsdag døbt Jørgen Kjøkkenskrlvers Barn i Pøl kaldet 
Eleonore, og lod Hertuginden det bolde til Daab, og forærede 
mig til Offer 1 Rdlr. Gud give hendes Hjertes Ønsker naadig 
Gehør! 

3die Pintsedag. 
Fredag begravet en gammel Matrone af Norborg Slot, 
som F. N. Eleonore lod begrave udi Tontoft Kirke, og lod 
offre over hende 4 Rdlr. 92 Aar gi. Text Esai, 46, 1 — 4. 

St. Hansdag. 
Blev der holdt fyrstelig Kindtauff paa Nørborg Slot 
Løverdag var jeg til Kaast sammesteds med Hans Klausen 
fra Sønderborg og Peder Støds Datter Marthe, gav 1 Joach. 

2 Trin. 
Fredag var jeg til S. Agnetes Begravelse i Snogbæk. 

4 Trin. 
Denne Søndag communicerede Siotsfolkene. 

9. Trin. 
Gommuniceret. Onsdagen d. 17de Aug. var jeg til Galent 
i Hørup; Text Ps. 34. 

11 Trin. 

Var jeg paa Philipsburg udi Sundeved, og blev samme 
Tid og Dag den ny fUnderede Kirke consecreret af Hofjprædike- 
ren, udi Fyrstelige, Adelige, Geistlige og Borgerlige Stands- 
personers Præsents. Gud samme Fyrsti. Huus og Kirke naade- 
lig bevare fra al Ulykke, Skade og Fare for Ghristi Skyld. Amen. 
Og blev samme Tid et fyrsteligt convivium anrettet, samt og 
holdt et Bryllup med en Saddeler og Vadskepige, og gav jeg 
til Honorarium 1 Rdlr. 

12 Trin. 

Begravet Bertel Hansens Hustru i Holm, som døde af 
Bame, samt Barnet, og paa Hertugindens Vegne blev hun der- 
efter opskaaren og Fosteret død taget af hendes Liv. 



Digitized by LjOOQIC 



299 

15 Trin. 1»36. 

Onsdag begravet Henrik Becker paa Slottet, lagt udi Kir- 
ken ved den søndre Side under Stolene. Text 2 Tim, 4: Jeg 
har stridt etc. — Barsel til Hofmesterens. 

17 Trin. 

Mandag var jeg til Hans Jebsens Datters og Johannes 
Steurmanns Kost i Sønderborg. Off. 1 Joach. 

18 Trin. 

Løverdag var jeg til S. Jens Brands udi Sønderborg 
Begravelse. Min gode Huusvært ibdm. Gott erfreue seine 
Seele! 

Allehelgensdag. 
Begravet Morten Bundtzens Datter i Holm, som hastelig 
døde dolore colico seu coli intestini morbo, æt. 25. Text Job 
1; Saa stod Job op osv. Gud trøste de bedrøvede Forældre. 
Amen. 

3 Advent. 
Communiceret. 

Anno 1636: 
Fød 23. Døde: Børn 5, Gamle 6. Viet 4 Par. 



1637. 

Mariæ Bebudelsesfest. 
Var begge Hr. Brødre F. N. Hertug Frederik og Hertug 
Philip samt begge deres fyrsti. Gemalinder udi min Kirke til 
Prædiken, og lod naadigst ofiferere paa Alteret 7 Rdlr., foruden 
hvad deres Tjenere offrede, og med det almindelige Offer, som 
egne Sognefolk offrede, beløb det sig til en Sum af 48^ 11 i8. 
— Gud høre deres Hjertes Ønsker! 

1 S* i Faste. 
Var jeg til Barselgilde hos Hr. Peder i Oxbøl, gav 1 Rd. 

2 S. i F. 
Var jeg paa Philippsburg. 

5 S. efter Paaske. 
Var jeg i Veile til Bryllup med Peder Nielsen og Mette 
Clemensdatter, og forærede et Sølvbæger paa 5 Rdlr. 

1 Trin. 
Døbt Henrik Møllers Barn kaldet Eline, og holdt Hofme- 



1637. 



Digitized by 



Google 



300 

1637. sterens Frue det til Daab, og var begge adelige Jomfruer paa 
Slottet Faddere, ogsaa Hieronimus. 

Den 28de Juni var der Galent udi Ulkebøl; Hr. Povels 
Text var den 6te Psalme, som han e&plicerede. 

5 S. efter Trin. 

Prædikede jeg udi Slotskirken, da Hr. Dominicus var syg. 
Og var jeg samme Dag udi Svenstrup Kirke at anhøre Hr. 
Christens removendi Sentenz. Den Herre Jesus forhjælpe ham 
atter til Embede. Amen. 

7 S. efter T. 

Torsdag blev begravet udi vor Kirke en Edelknabe ved 
Navn Gert Adolph von Weltzin fød udi Mechlenborg, som den 
16de Juli om Aftenen silde, der Porten var tillukt, og vilde 
Vindebroen overstige, da er han faldet ned i Søen og der endt 
sit Levnet. Gud være hans Sjæl naadig. Amen. Liigprædiken 
af Job 1 : Da stod Job op og sønderrev etc. ; og var udi Kir- 
ken det ganske Fyrsti. Ho£folk, Adel og Uadel, og blev der of- 
fret efter ham paa Alteret 8 |^ 12 iS. 

10 S. efter Trin. 
Var P. N. Hertug Frederik og Hertuginden med ganske 
Siotsfolk udi Kirken og samme Tid min Gjæst. 

11 S. efter T. 
Communiceret. 

12 S. efter T. 

Torsdag begravet Henning Lakei og nu Silberknecht, et 
godt tro Blod, og lod Fyrstinden Eleonore offre efter ham 4 
Rdlr. ^ Text Job. Aab. 2; Vor tro etc. 35 Aar gi. 

13 S. efter T. 

Var jeg til Philippsburg henfordret og sammesteds paa F. 
N. Hertug Philipps naadigst Begjæring, holden tydsk Messe; 
begge fyrsti. Personer Hertugen og Hertuginden Sophie Hede- 
vig paa deres andægtige og christlige Confession og Beichten, 
som en ringe Ghristi Tjener Absolution forkyndt, og det Høi- 
værdtge Alters Sacramente administreret, samt 3 Adelige Jom- 
fruer, 4 Eddelknaber, 3 Piger og 5 fyrstl. I^enere. Samme 
Tid forærede mig F. N. Hertug Philip 4 Rdlr. 

Torsdagen var jeg til Hr. Erik Monrads Fæstensøl udi 
Fyen til Flemløse. Gud give god Lykke. 



Digitized by 



Google 



301 

14 S. etter T. 1637. 

For Modvind kunde jeg ikke komme hjem. Om Efter- 
middagen som leg var hjemkommen lod Philip Kok til Gjæst 
byde; SinOmb (Onkel) af Flensborg, en finer og statUig Mand 
Sebastian Goldschmidt, som af Cleresiet haver meget godt me- 
riteret udi Krigsvæsen. Gud opholde saadan Obedias længe og 
lykkelig. Amen. 

17 S. efter T. 
Var jeg til Barsel udi Ketting. 

18 S. efter T. 

Var jeg udi Svenstrup Kirke, og stod hos Hr. Laurits, som 
samme Tid sang sin første Messe, og offrede jeg og Magda- 
lene 1 ^ 10 jS. Samme Dag blev han trolovet til Hr. Mathias's 
Datter Kathrine. 

21 Trin. 
Off. absol. Morten Grummesen og Anne Poveisdatter. Sal. 
5 Skpr. Rug. 

Allehelgensdag. 
Løverdag begravet Jacob Petersen Kleinsmed, 40 Aar, 
vores Compagni Broder, Text. Ps. 25, v. 16 — 18. 

2 Juledag. 
Var vores naadige Herskab paa Slottet min Gjæst. 
Anno 1637 : 
Fødte: 25. Døde: Børn 3, Gamle 4. Viet 3 Par. 



1638. 
1 S. efter H. 3 K. 
Communiceret. 

Fastelavns Søndag. 
Var jeg til F. N. Secretairs Caspar Voigts Bryllup paa 
Slottet med F. Hertugindens Kammermøe Cathrina Møbler, og 
gav jeg 1 Sølvbæger. 

3 Paaskedag. 
Fredag begravet Bernt Trommeter paa Slottet, 60 Aar gi. ; 
ligger i Kirken. 

5 S. efter P. 
Var jeg til Hofpræst Hr. Bouaventuras Bryllup paa Giachs- 
borg. Honor. 3 Joach. — Nærværende vare der den Got- 



1638. 



Digitized by 



Google 



302 

1638. torpske Hertug, Markgrev Ernst af Brandenburg og vor F. 
Frederik. 

Trinitatis. 
Trolovede Capelianen Hr. Lorentz Niels Mau i Holm og 
Nis Hansens Maren. Min Hustru faldt i en farlig Sygdom. 

2 S. efter T. 
Gommuniceret. 

3 Trin. 

D. 10*« Juni imellem Løverdag og 3^* Trin. S. Nat. KL 
halvveis 12 døde min hjertensallerkjæreste Hustru Magdalene, 
efterat hun havde ligget tilsengs i 3 Uger fra den Løverdag 
Trin. Kl. 12 om Middag hun blev syg. Og tog hun en smuk 
Ende, som hun i det Sidste fornom og tilforn altid paakaldte 
Gud og sagde: Gud i Himmerig hjælpe mig! pg idelig raabte: 
Jesus, Jesus, Jesus hjælp mig! Jesus opløs mig! saa hun der- 
efter ligesom kom i en sød Søvn, og døde førend man blev 
det vaer udi Hr. Dominicus's Hustrues og andre Godtfolks 
Nærværelse. Gud erfreue hendes Seele ewiglig og giv Legemet 
en sanffte Ro i Graven til den yderste Dag. Gud unde hende 
og mig da at findes og sankes i Himmeriges Rige for sin Søns 
Jesu Christi vor Herres og Broders Skyld. Amen. Hendes Al- 
der var 40 Aar; hendes Ægteskabsstand med sin forrige Huus- 
bond Hr. Magister Johan Monrad varede 5 Aar, og havde de 
tilsammen 3 Sønner, saa døde han 1621. Med mig var samme 
Stand 16 Aar, saa døde hun. Gud unde mig, som nu sørgelig 
igj en lever, christelig at leve og salig at døe. Amen Herre 
Jesu Amen. 

Hun blev begraven Torsdagen den 14*« Juni; Liigprædiken 
samme Tid gjorde Provsten Hr. Jesper til Adserballe, og blev 
offret over hende 3 Rdlr. Til og fra Kirken fulgte hendes 
Liig Velb. Strenge Hr. Hofmester Christopher Offenbergh paa 
Slottet, Ærlig og Velb. Jomfru Dorothea Maria von Rhede F. 
N. Hertugindens Kammerjomfru, Velb. Fru Ånm Schach. Des- 
ligeste ganske Præsteskab her i Landet og samtlige Hoffolk, 
F. N. Befalingsmænd og troe Tjenere med Fruentimmer, som 
alle vare tilbords efter Prædiken. Og var ogsaa det ganske 
Sognefolk tilstede, af hvilke de ældste og Forstandere i Byerne, 
samt Kirkens Medl^ælper og Bistand var og indbuden til 
Maaltid. 



Digitized by 



Google 



303 

4 Trin, 1638. 

Efter EongL Maj. Naadigst Begjær og Befaling er der skeet 
OSer udi Kirken til Præster, som sig opholde til Rostoch, fordi 
deres Sognefolk, som for Krigsvæsen ere bortspredte, ingen 
Underholdning kan indbringe. Da have samtlige Karspelskinder 
baade af denne Flekke saavel som af Sognemenigheden kontri- 
bueret og paa Alteret frembaaret 12 ^ lybsk og 12 fi. Gud, 
til hvis Ære Saadant er skeet, beløn Enhver hans Haands Gave 
efter Ghristi egen Befaling og Tilsagn i Dag Luc. 6. 38. 

6 Trin. 

Onsdag efter St. Hansdag var der Galent udi Oxbøl, og 
var Hr. Peders Text Peders Fiskefangst. 

18 Trin. 

Blev der offret til de fattige Fangne Medcbristne under 
det Tyrkiske Aag 9^/9 %. Gud naadelig fri og frelse dem for 
Christi Skyld. 

Mikkelsdag. 

Viet til Ægteskab Hofmesterens Johan og Gjertrud Old- 
frumø paa Slottet, og smykkede hende Jomfru Dorothea Marie 
F. N. Kammerjomfru til Brud. 

20 Trin. 

Communiceret. Døbt Christen Madsens Barn i Pøl, Mads, 
og holdt Jørgen Kjøkkenskriver det til Daabs og var Bønder 
til Fadder. 

Løverdag var ieg til Hr. Charstens Søns Begravelse i Ua- 
genbjerg, S. Gharsten. 

22 Trin. 

Gommunicerede Stallbursene. 

Onsdag begravet Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Lauritz 
Hansen Guds Ords Medtjener og Gapeilan til denne Kirke, som 
han har tjent udi 22 Aar med Guddommelig Lærdom og chri- 
steligt Levnet og godt Exempel. Gott erfreue seine seele. 
Amen. Til Begravelsen fulgte Velb. Hr. Hofmester Offenberg 
og Doctor Sobel, item VeJb. Fru Marike LQtzow, F. N. Befa- 
lingsmænd og Borgere her i Byen, samt Herredspræsteme 
og menige Sognemænd. Og blev der ofifret efter ham 6|^, og 
efterdi hans Hustru sad nden Kirke den Tid og jeg samme 
Tid ledte hende ind, ofifrede hun 1 Rdlr. og sin Datter 10 i3; 
hvDke Offerpenge jeg af Ghristi Bjærlighed sendte hende igjen; 



Digitized by LjOOQIC 



304 

1638. thi hendes S. Mand var min gode Broder og Ven. Text. 
Ps. 16. 

2 Adv. 
Absolveret Hr. Dominicus paa hans Sygeseng. 

Juledag. 
Holden Aftensang, og da gik Slotspigerne til Skrifte og 
nogle af Sognefolk. 

2 Juledag. 
Communicerede Slotspigerne før Prædiken, og gik siden 
op paa Huset i Slotskirken. 

S. efter Juul. 
Var Secretairen med Hustru, Præceptor, Organist og begge 
Edelknaber til Gudsbord her i Kirken, for deres ordinære Skrifte- 
fader Hr. Dominicus var syg. De communicerede før Messen 
blev begyndt. 

Anno 1638: 
Fød 30. Døde: Børn 6, Gamle 10. Viet 6 Par. 

1639 1639. 

U. 3 Konger. 
Communicerede Velb. Hr. Hofmester Christ. von Offen- 
bergh, item begge adelige Hofjomfruer Jomfru Dorothea Maria 
von Rhede og Jomfru Sophie Marie von Pentz item V. Hof- 
mesterinden, og nogle andre flere af Slotsfolkene. 
1 S. efter H. 3 K. 
Communiceret. Tirsdagen den 15*^® Jannar døde F. N. 
Hofpræst Hr. Dominicus Laurentii, 55 Aar gi. og blev begravet 
i Sønderborg i sin fædrene Grav d. 22de. 

Septuag. 
Torsdag var jeg i Oxbøl til Barsel hos Hr. Peders, og 
gav 1t ^. 

Sexagesima. 
Var min kjære tilkommende Moder Agathe og min hjerte- 
kjære Fæstemøe Magdalene Hr. Dominicus's Datter til Guds* 
bord. 

5—6— og 7 Marts holdt Bededage. 

3 S. i Faste. 
Var jeg til Velb. Hr. Hofmesters og døbte hans lille Barn 
Jomfru Eleonore Dorothea, og lod F. N. til Gottorp det holde 

Digitized by LjOOQ IC 



305 

til Daabs, og fik jeg til Offer 3 Rdlr. 2 %; gav Instrumenti- 1639. 
sterer 1 Rdlr. 

Tirsdag reiste jeg med S. Br. Dominicus's Søn til Øster- 
holm paa sin Odense Reise at gaae der i Skole. Gud give 
ham megen Lykke og Fremgang for Christi Skyld. Gav ham 
1 Rdlr! 

1 S. efter Trin. 

Prædikede Hr. Zeno i Launsby, og intimerede til Ægteskab 
paa min og min kjære Fæstemøes Magdalene Dominicusdatters 
Vegne. Gud give os Naade, Lykke, Velsignelse og evig Sa- 
lighed. Amen. 

Begravet Jørgen Jebsen Amtskriver. 

2 Trin. 

Blev holden Fyrsti. Kindttauf psa Nørborg, og blev den 
unge Herre kaldet Christian August. 

Anden Dagen Mandagen d. 24"^^ Juni gjorde F. F. N. N. 
af stor Naade og Liberalitet min og min kjære Bruds Bryllup 
paa Slottet udi fyrstelige og andre fornemme Personers Præ- 
sentz, som var paa Kindtauff og offrede store Gaver. 

3 Trin. 

Var F. F. N. N. med adelige Comitat til Mit til Gjæst, til 
en liden Recompens for Fyrsti. Velgjerning og Naade. 

4 Trin. 

OnsdageA d. 10^* Juli blev holden Galent her i Tontoft 
Præstegaard og prædiket i Kirken af Math. 16, 13. Hr. David, 
i Eetting og Hr. Peder i Lysabbild vare fraværende; blev offret 
1 Rdlr af 8 Præster til de Fattige. 

D. 13** August var jeg til fyrsti. Begravelse til Sønderborg 
Huus^ der Fyrstinde Dorothea blev begravet ; og blev hver Præst 
foræret 1 Rdlr. og et Trauerbinde. 

12 Trin. 
Torsdag forreiste til Fyen med F. F. N. N. og var der 
ytrende Dage, først paa Nakkebøl, siden paa Fiellebro, derefter 
paa Trellerup og allersidst paa Steensgaard. 

14 Trin. 
Torsdag var jeg til Barsel i Svenstrup Præstegaard, og 
var min Hustru Magdalene Fadderske og gav 1 Ducat. 

18 Trin. 
Var der Bryllup i Hørup Præstegaard. 

D«B«k« SamliDf«r. V. 20 

.Digitized by LjOOQIC 



306 

1639. 19 Trin. 
Communicerede jeg med min Hustru. 

Anno 1639. 
Fød 27. Døde: Børn 8, Gamle 9. Viet 7 Par. 

1640. 1640. 

Palmesøndag. 

Var Slotspræsten til Skrifte her i Kirken. 
2 Trin. 

Var jeg og min kjære Hustru udi Korsøer til min kjære 
Broder Casper Brandts Bryllup, og prædikede jeg samme Tid 
udi Kirken. Og forærede ham til Bryllopsskjænk en Sølvkande 
paa 50 Lod 3 Qv. og gav jeg Bruden 1 Rosenobel og Mag- 
dalene gav hende 1 Ducat. 

4 Trin. 

Var jég til Bryllup udi Hagenbjerg Præstegaard, foræret 
Brudgommen Thom. Lor. en Sølvskee og Bruden 1 Rdlr. 

5 Trin. 

Onsdag var jeg til Philip Koks til Vinduesøl og gav 1 Rdlr. 
Onsdag d. Ib^^ Juli var jeg til Galent i Hagenbjerg. 

8 Trini 
Var F. N. Hofpræst Hr. Albert Top til Skrifte. 

10 Trin. 
Var velb. Fru Sidsel Høgh og Fru Magdalene udi Kirken 
og herbergerede den forrige Nat hos mig. 

13 Trin. 
Visiterede Venerab. Hr. Biskoppen vor Kirke og examinerede 
Børnene, og blev F. N. Mandat aflæst om Stolestaderne i Kirken. 
' 11 Trin. 

Begravet Christen Troelsen i Pøl, 90 Aar gi. 

1 Adv. 
Fik og bekom Erik Rasmussen i Provstens Nærværelse sit 
Kaldsbrev at være Sogne Capellan, og udlovede, at dersom han 
giftede sig in loco ingen anden at tage end S. Hr. Lauritz's 
ældste Datter. Til Ordination blev ham bevilget 8 Rdlr. 
Onsdag, Bededag og Litanie. 

Torsdag begravet Christen Kolmos's Moster i Pøl, 90 Aar 
gi. Text. Ebers Ps. Herre Jesu Christ, sand &c. 

Fredag var jeg til Begravelse i Oxbøl, Sara sal. Hr. Madses 
80 Aar. Provsten prædikede over 1 Mos. 23. Saras Begravelse. 

Digitized by LjOOQ IC 



307 

2 Adv. 1640. 

Var jeg til Vindue 01 hos Jens Skræders, gav 2 %. 

4 Adv. 
Mandag kom vores Gapellan Hr. Erik igjen ordineret fra 
Odense. 

Anno 1640. 
Fød 29. Døde: Børn 6, Gamle 8. Viet 7 Par. 

164L 1641. 

H. 3. K. 

Visiterede Vores Lands Provst vor Kirke, og gav ham sin 
Stipendium, nemlig 1 Joach. Samme Dag sang vores Capellan 
sin første Messe for Alteret, og blev ham oflfret af alle Sogne- 
folk; jeg gav ham 1 % L. Min Hustru 10 j8. 

Septuag. • 
Var F. F. N. N. med deres Hr. Søn til Colding hos Kongl. 
Mdj. under Disciplin. Gud give den unge Herre megen Lykke 
og Segen. Amen. 

3 S. i Faste. 
Var jeg til Hofmesterens til Barsel, og var en Gesandt fra 
Kongen, it. Staldmester. 

2 Paaskedag. 
Var jeg i Sønderborg og holdt min Svogers Hans Loren- 
zens Barn til Daabs, kaldet Hans, og gav til Fadderpenge 1 
Rosenobei og 1 Rdlr., i Offerpenge 1 Rdlr. 

Mandag begravet Synnels Mø i Holm, som en Green faldt 
paa i Skoven om Morgenen hun var til Køer, og levede 14 
Dage derefter, 32 Aar gi. Text Præd. 9, 12, 

St. Hansdag. 
, Fik jeg til Tiendepenge 22^« % L. for Lam, Kalve, Bier 
og Føl. Summa paa Penge fra St. Hansdag 1640—1641 er 
ongefær 337 4/. 11 ^. 6 D. 

4 Trin. 
Torsdag blev nedsat Velb. Hofmester Chr. von Ofifenbergs 
Barn Christian udi vor Kirke; Hofprædikanten prædikede over 
ham; siden blev henført til Egen Kirke. Samme Dag d. 22de 
Juli holdt Galent i Svenstrup. Fredag er begravet Caspar 
Voigt, F. N. Secretarius og lagt udi Kirken; Hofj^rædikanten 
prædikede over ham ; mig blev foræret 1 Dukat, ham ofl&ret paa 
Alteret 9 Rdlr. 

Digitized by LjOOQIC 



308 

1641. 8 Trin. 

Var jeg i Sønderborg til Deling efter S. Hr. Dominicas. 

10 Trin. 
Off. absolv. Jes Fyrbøder paa Slottet for Liggermaal, og 
blev paa F. N. Hertugindens Begjæring benaadet at sidde før 
Prædiken. 

12 Trin. 
Løverdag blev der brændt 2 Søstre af Pøl Thøre og Maren 
for Trolddomssager, som de bekjendte at have gjort. 

15 Trin. 
Holdt Bededag. 

16 Trin. 
Begravet Iver Lausen i Holm, 98 Aar gi. 

20 Trin. 

Blev begravet af døddelen Christen Hansen i Holm, som 
af Yansindighed hængte sig selv i Niels Mortensens Lade, og 
lagt uden Holmport. Gud bevar os fra saadan ond Hueskod 
for Ghristi Skyld. Amen. 

Tirsdag begravet Cathrine S. Hieronimus's^) Efterleverske, 
Provsten i Hagenbjerg prædikede over hende af Ps. 3, 5. 72 
Aar gi. 

21 Trin. 
Communiceret. 

2 Adv. 

Fredag d. 3. Decbr. mellem Kl. 7 og 8 Aften blev min 
kjære Husru forløst og velsignet med en Søn (udi Tyrens Tegn, 
under Jupiters Planet med Qvadrat aspect), tilstedeværende 
Høibaarne Fyrstinde Eleonore og andre gode Hustruer her i 
Byen. Dtinam fausto sidere! At det Ønske, som staaer i 
Ruths Bog 4 c. 11 v.) maatte gjælde og blive over os. 

3 Adv. 

Døbte Provsten i Hagenbjerg Br. Christen vores lille Søn, 
som F. N. Hertug Frederik holdt til Daaben, og kaldte ham 
Frederik. Og var samme Barns Faddere Velb. Hofinester 
Ghr. von Offenberg, item vare og Faddere af Præster og 
Præsteqvinder, Borgere og Borgersker af Flensborg og Sønder- 
borg. Gud unde samme lille Frederik at fremvoxe og tiltage i 



*) Hieron. Eriksen, SogQepraat her, døde 1618 d. 27. Janaar. 

Digitized by LjOOQIC 



309 

Alder, Yndest, Viisdom og Naade, baade hos Gud og Menne- i^4i. 
sker, hvilket hans kjære Faddere ogsaa have ønsket ham. 

Fredag var jeg i Hagenbjerg Kirke, og gjorde Liigprædiken 
over Provstens Hustru Karen , som han det af mig havde be- 
gjært. 65 Aar gi. Text Ez. 24. 

Anno 1641. 
Børn: fød 29. Døde: Børn 27, Gamle 17—44. Viet 10 Par. 



1642. 
2. S. efter H. 3 K. 
Introducerede Hr. Erik min Hustru, og* blev ham ofiTret 6 
%, Degnen 2 ^. 

Septuag. 
Prædikede Philip Dominicussen hec i vor Kirke. 

4 S. i Faste. 
Blev der holden fyrstelig Kindtauf paa Slottet og Barnet 
kaldet Luisa Amoena. Mandag var jeg paa Slottet til Kaast — 
Evalds og Liskes. 

3 S. efter Paaske. 
Torsdag comparerede alle Præster med Provsten om den 
ny og usædvanlige Skat at give af deres Kom. 

Trin. 
Var jeg til Ketting til Barsel og Magd. var Fadderske, gav 
I Rh. Gylden. 

2 Trin. 
Mandag begravet Jørgen Bondesens Datter i Holm, 6 Aar 
gi., som en Bjælke faldt paa, og blev strax død. 

St. Hansdag. 
Oppebaaret Tiendepenge 18 $L 5 j8 foruden Plougbyrd. 

6 Trin. 
Communiceret. 

17 Trin. 
Onsdag holdt Bededag. 

21 Trin. 
Mandag var jeg til Martin Lokers, Hovmester paa Nord- 
borg Slot Bryllup med Cathrine Madsen — gav 1 Sølvskce. 

Anno 1642. 
Fød 43. Død: Børn 11, Gamle 16. Viet 8 Par. 



1642. 



Digitized by 



Google 



310 



1643, 



1 S. efter H. 3 K. 
Onsdag holdt Bededag (om Pligter mellem Forældre og 
Børn). 

4 S. i Faste. 
Gommunicerede jeg og min Hustru. 

Paaskedag. 
Onsdag boldt Bededag. 

3 S. efter Paaske. 
Var jeg til Vindue 01 hos Lauritz Sisræders, gav 1 Crone 
el. 2 ^. 

Cbristi Himmelfartsdag. 
Var F. F. N. N. samt den Nordborgske Adel Gjæst i mit 
Huus, og gjorde jeg samme Tid Liigklædegilde. 

3 Trin. 

Copulerede jeg Provsten i Hagenbjerg og Anna Lundes, 
og boldt Messe og Tjeneste samme Tid. Off. 22 %, 

St. Hansdag. 
Tiendepenge 20 ^ 4 ji foruden Plougbyrd. 

4 Trin. 

Var V. Eiler Bille her i Kirken. 

6 Trin. 
Gommuniceret. 

11 Trin. 

Taksigelse gjort for broderlig reconciliation imellem Hertug 
Frederik og Hertug Philip, som have været Uvenner i 3 Aar. 
Ps. 133. 

17 Trin. 

Tirsdag gjort introduction-Segen over Ghristen Finckes 
Hudtru i Holm i Huset, som kunde ikke komme til Kirke for 
hendes Skrøbeligheds Skyld og holde sædvanlig Kirkegang efter 
Barselsengen. 

D. 18*' S. efter T. d. I«** October (som skulde betegnes 
med et sort Mærke) strax efter Middag skete en stor Dlykke 
og Skade af Ildebrand udi Præstegaarden, saa det ganske 
Sædebuus, som var 28 Fag, afbrændte i Grunden, næsten in- 
den 4 Timers Tid. Gud oprette baade Huus og Skade igjen, 
saameget hans guddommelige Naade og barmlgertig Villie til- 
siger for Jesu Ghristi Skyld. Amen. 



Digitized by 



Google 



311 

20 Trin. 16«. 

Mandag reiste jeg til Odense at give Bispen tilkjende den 
skadelige Ildebrand, som paa Præstegaarden var skeet; og hans 
Ærværd. forærede mig 10 Rdlr. Torsdag kom jeg hjem igjen. 
Gud skee Lov for lykkelig Reise. 

26 Trin. 

Var jeg til D. Philipp! — i Dfittebøl — Bryllup, det stod 
paa Nordborg Slot. 

Mandag reiste jeg til Pyen at tale med Bispen og Leens- 
manden Henning Walkendorf om Erstatning til mit afbrændte 
Buus og fik trøstelig Besked, at hver Kirke udi Pyens Stift 
skulde udgive 1 Rdlr. og hver Præst contribuere en slet Daler. 
Her foruden forærede mig W. Henning Walkendorf 2 Jakobus- 
stykker Guld, saa god som 10 Rdlr., W. Hr. Jørgen Brahe 3 
Rdlr., Henrik Gyldensteen 2 Rdlr. og Fru Elin Marsviin 10 
Rdlr. Gud belønne dem med mangfoldig Velsignelse. 

Juledag. 

Modtaget Offer 52 $L; men til at Summen var større end 
sædvanlig bidrog Nogle flra Holsteen, som vare flygtede hertil 
som et sikkrere Sted. 

1644, 1644. 

Fastelavns Søndag. 
Imellem Mandag og Tirsdag om Natten imellem El. 11 og 
12 blev min anden Søn født til Verden. 

Onsdagen d. 13 Marts døbte Provsten i Hagenbjerg min 
anden Søn, som F. N. Hertuginde Eleonore holdt selv til 
Daaben, og blev kaldet Christian. Og var F. N. Fadder til 
samme Søn, samt W. Adelig Frue Marike Ltltzow og W. Jom- 
fru Dorothea Marie von Rhede F. N. Kammerjomfru, samt 
andre ærlige og fromme Borgere og Naboersker her udi Byen 
og Nabolaug. Gud unde samme lille Barn &c. 

Paaakedag. 
Offer 51 ^j hvortil og de Fremmede fra Sundeved bidroge. 

3 Paaskedag. 
Reiste jeg til Fyen til Bispen og kom lykkelig igjen om 
Torsdagen. 

5 S. efter P. 
Onsdag begravet Hans Gennebo i Holm, 90 Aar gi. 



Digitized by 



Google 



312 

1644. 3. 4. 5. Juni holdes Aim. Bededag. 

2 Trin, 
Gommaniceret. 

3 Trin. 

Viet til Ægteskab Hr. Erik Rasmussen og Margrethe 
Philipsdatter udi Philip Koks nye Huus, udi Fyrstens og Fyrst- 
indens, samt Adelige Personers Nærværelse. Brudeprædiken 
af Sirach 7, 26. Jeg gav en Sølvskee vog 3 Lod, og Magda- 
lene en Rosenobel. 

Samme Dag communicerede Præstekonen fra Løgum med 
hendes Svoger og Børn. 

5 Trin. 

D. 24 Juli var til Præstecalent i Adserballe, blev prædiket 
Gant. Zachariæ. 

Fredag begravet Ghristen Suders Datter i Holm, som 
druknede imellem Als og Sundet og blev ftmden igjen paa den 
10^« Dag. 28 Aar. Text Præd. 9. 

Løverdag begravet Ealle Jørgensen i Holm, som og samme 
Tid druknede og blev funden paa den 11^ Dag. 34 Aar. 

6 Trin. 

OiT. absolv. en fremmed Qvinde af Bjølderup Sogn, Marthe 
N., som var lokket af en Kjøbsvend i Tønder, Peder Jostsen. 

11 Trin. 

Efter endt Gudstjeneste copulerede Jeg F. N. Hofprædikant 
Albert Topp og F. N. Hertugindens Kammer Medken udi Hof- 
mesterens Huns, og blev offret 17 y.; jeg forærede en Sølv- 
skaal vog 10 Lod. 

12 Trin. 
Begravet Mads Fisker i Pøl, 98 Aar gi. 

16 Trin. 

Var F. P. N. N. mui Gjæst i det nye Huus, som Jeg flyt- 
tede udi Onsdagen tilforn. Gud give os herudi Lykke og Vel- 
signelse, og bevar os fira al Ulykke for J. G. Skyld. 

Fredag begravet Povel Ellertzens Datter, 16 Aar, som 
meentes at have været død af Blodgang. Gud naadelig bevare 
os fra fængsom Sygdom. Amen. 

22 Trin. 

Tirsdag fik vi Skrivelse, at Frederik Lorentzen, min kjære 
Svoger var død i Malmø af Blodgang. 



Digitized by 



Google 



313 

Anno 1644. 1W4, 

Fød 27. Død: Børn 11, Gamle 15. Viet 7 Par. 

1645. 1645. 

3 Januar (Fredag) begravet Else Ivers i Holm, 101 Aar. 
Text Ps. 42. 

S. efter Nytaar. 

Fredag begravede F. N. Hofprædikant D. Albert Oldfhien 
paa Slottet. Text Ps. 42, og blev mig foræret af Fyrstinden 
3 Rdlr. 

2 S. efter H. 3 K. 

Fredag begravet Jochim Lakei, 29 Aar. Text Præd. 9; 
thi han faldt ud ved Klappen paa Vindebroen, og maatte ende 
sit Liv i Søen. Gud forbarme sig over hans Sjæl. 

1 S. i Faste. 

Givet til Kost til Gapellanen til Svenstrup 2 ^. Samme 
Dag kom Rytterne her i Landet. 

2 S. i Faste. 

Torsdag begravet Ingier Poveisdatter, 92 Aar gi. Text. 
Anvend, af den can. Qv. Historie. 

4 S. i Faste. 
Mandag communicerede udi vor Kirke 25 Ryttere, ogFelt^ 
præsten gjorde Tjeneste. 

3 Trin. 
Døbt Hofprædikantens Barn, kaldet Frederik Christopher, 
og var Magdalene Fadderske, gav 1 Rosenobel. OS. Q % d ji. 

St. Hansdag. 
Bekom 23 ^ i Tiendepenge. 

7 Trin. 
Gommuoicerede Eggert Abildgaard (Edelknab). 

16 Trin. 
Gopnlerede Hofj^^rædikanten Velb. Frederik LQtzow og Jomf. 
Dorothea M. v. Rheden, Kammerjomfru paa Slottet, og var jeg 
der til Gjæst. 

St. Mikkelsdag. 
Prædikede udi vor Kirke Peder Poulsens Søn af Sønder- 
borg, Paulus, paa Tydsk. Gud formeer sine Gaver og giv ham 
god Lykke. Amen. 



Digitized by 



Google 



314 

1«45, 18 Trin. 

Commaniceret. Provsten døbte Hr. Eriks Datter, kaldet 
Eleonore Marie; Magdalene var Fadderske og gav 2 $L. 
Torsdag var jeg til Barsel udi Svenstrup Præstegaard. 

19 Trin. 
Off. absolv. Christen Kolmos's Datter i Pøl, som en Cor- 
net boldt til med. Samme Dag prædikede min Svoger Pbilip 
Dominicussen. 

22 Trin. 
Torsdag reiste Pbilip over til Fyen, og Peder Rasmussens 
Søn Frederik drog med barn at gaae der i Skole. 

24 Trin. 

Onsdag var jeg til Galent i Tandslet; der blev prædiket 
over Ez. 18 mod Enden. 

25 Trin. 

Prædikede PbQip Dominicussen, og var Provsten tilstede 
samt F. N. Befehlbebber, og bekom ban samme Tid sit Kalds- 
brev og Alles Samtykke skrevet og beseglet. Provstens Salar. 
i Rdlr. 

3 Adv. 
Kom Pbilip tilbage fira Odense ordineret. 

Anno 1645. 
Fød 37. Død: Børn 9, Gamle 18. Viet 8 Par. 

1646. 1646« 

H. 3 K. 
Visiterede Provsten vor Kirke. Samme Dag sang Hr. Pbi- 
lip sin første Messe, og blev ottrei af alle Sognefolk; af mig 
1 IL; Magdalene 1 i L. 

Mariæ Renselse. 
Fredag var jeg til Begravelse i Svenstrup Capellanie. 

Fastelavn. 
Oommuniceret. 

1 S. i Faste. 

Onsdag begravet Peder Tordsens Hustru i Holm, 99 Aar 
gi. Text. Sir. 41, 3. 

2 S. i Faste« 

Tirsdag begravet Tim Stoksen, som hastelig døde om Søn- 



Digitized by 



Google 



315 

dag Eft., efterat han havde gjort Taksigelse efter Maaltid til 1646. 
Hans Skræders Barsel, 70 Aar. Text. Esai. 38, 12. 

Palmesøndag. 
Forærede mig F. N. til Jahrmarkt 1 Rdlr. 

1 S. efter Paaske. 
Fredag satte jeg min ældste Søn Frederik udi Skole her 
i Byen, 4Vs Aar. Ps. 118, 25. 

2 Trin. 

Var jeg til Bryllup i Sønderborg til Hr. Nicolai Brandts, 
gav til Gave en Sølvskee. 

St. Hansdag. 
Torsdag reiste jeg over til min kjære Broder Gaspar Brandt. 

5 Trin. 
Var jeg i Korsør Kirke. 

Mariæ Besøg. 
Var jeg udi Kjøbenhavn i Vor Frue Kirke og hørte M. 
Erik Olufsen prædike. Dagen efter in Goncione Holmiana. 

6 Trin. 
Var jeg i Korsør Kirke igjen. 

7 Trin. 

Var jeg i St. Hans Kirke udi Odense. Tirsdag kom jeg 
hjem og fandt AU udi gode Maader. Torsdag begravede Hof- 
prædikanten Secretarii Hustru Gathrine, som blev lagt i Kirken, 
35 Aar gi., og blev mig foræret 1 Rdlr. 

9 Trin. 

Var jeg til Hr. Detlevs Kost i Søndby; gav en Sølvskee. 

19 Trin. 

Var jeg i Ketting til Hr. Davids Datters Bryllup, gav 1 Rdlr. 

20 Trin. 

Gommuniceret. Torsdag d. 15 Octbr. begravet Provstens 
kjære Hustru i Hagenbjerg, og holdt jeg Liigprædiken af Ps. 
73, 25—26. 47 Aar gi. Offer 20^« i- 

3 Adv. 

Mandag begravet Hofprædikanten Bartholomæus's Søn, 1 
Aar, i min Kirke. D. 17 Decbr. i Jomfruens Tegn blev født 
08 den 3die Søn. 

Anno 1646. 

Fød 34. Død: Børn 7, Gamle 12. Viet 5 Par. 



Digitized by 



Google 



316 

1647. 1647. 

Nytaarsdag døbte Provsten min tredie Søn, som F. N. Her- 
tug Hans Bugislav holdt til Daaben, og kaldet Dominicus. 

Septuag. 
Off. absolv. Morten Mau for anden Gang Liggermaal. 
Sål 2 Rdlr. 

4 S. i Faste. 
Begravet Mads Møller i Pøl, 99 Aar gi. 

1 S. efter Paaske. 
Mandag begravet Provsten i Hagenbjerg, Hr. Christen 
Brunkardt, 67 Aar gi. Liigte^t var efter hans sidste Villie og 
Begjær Joh. 8, v. 51, udi alle Landsens Præsters deres Nær- 
værelse, item paa F. N. Vegne Velb. Nordb. Hofinester Chr. 
von Offenberg. Ofif. 17V2 ^. 

St. Hansdag. 
Tiendepeng (foruden Plougbyrd 4 %) af Holm 15 ^ 14 A 
af Pøl og Kiøbing 8 ^^ 13 ^3. 

5 Trin. 
Døbte Tirsdagen S. Peder Genneboes Datter, som Høi- 
baarne Frøken Dorothea Hedevig lod holde til Daaben. 

7 Trin. 

Var jeg i Oxbøl Kirke og copulerede Jakob Kræmer og 
Hr. Peders Datter Margrethe. Gav til Gave 4 1^; Oflf. 7^'s|^. 

8 Trin. 

Mandag reiste F. N. Hans Bugislav af Landet. 

12 Trin. 
Onsdag var Galent i Hørup Præstegaard. Text. Ps. 32. 

18 Trin. 
Communiceret. 

Allehelgensdag. 
Bekom Chr. Suders Datter Maren i Holm hendes Sogne- 
vinde eller Geburtsbrev. 

Onsdag en Student Niels Jakobsen af Skjelskør prædiket: 

Om Omvendelse. 

2 Adv. 

Visiterede Provsten Hr. David i Eetting vor Kirke. 

Juledag. 

Ofifer 55 ^ 3 i8. F. N. forærede mig til Hellig Christ 



Digitized by 



Google 



317 

2 Rdlr. V. Hr. Hofmester Offenberg lod mig offre Juledag IM'' 
paa Alteret 4 Rdlr. Gott sey ihre grosze Lohn dafur! 

Anno 1647. 
Fød 29* Død: Børn 6, Gamle 4. Viet 9 Par. 

1648. 1648, 

3 S. efter Paaske. 
Mandag var jeg til Begravelse udi Notmark, da Hr. Fre- 
derik blev begravet 82 Aar gi. Text. Præd. 9, 12. 

4 S. efter P. 
Prædikede August Brunkardt af Hagenbjerg. 
Mandag den 3die Juli druknede 4 Karle af Pøl imellem 
Als og Pyen, med en Baad som de førte en Junker og Frue 
over, og blev tilsammen. 

5 Trin. 
Onsdag var jeg til Hr. Anders Bejerholms Kost i Hagen- 
bjerg og gav en Sølvskee. 

9 Trin. 

Torsdag var jeg til Præstecalent udi Dlkebøl og prædikede 
Hr. Povel over 1 Joh. 3, 13. 

10 Trin. 

Onsdag reiste til Odense at tale med Bispen, og førte barn 
et Stykke Vildt fra F. M., og kom igjen om Fredagen. 

12 Trin. 
Gommuniceret. 

15 Trin. 

Givet til Skat 4 Rdlr. og 1 Sletdlr. tU Brandstyr. 

16 Trin. 

Tirsdag den 19de Septbr. blev Bodil Matbises af Lavensby 
brændt efter hendes egen onde Bekjendelse. Torsdag blev 
Marthe Jørgens i Pøl brændt. Gud bevare alle rette Christne 
fra saadan en ond Skjæbne. 

24 Trin. 

Onsdag blev Hr. Claus udi Egen begravet. Text af Ps. 42. 

Løverdag blev Sonning Christian begravet, og var F. N. 
Hertuginden med Frøkenen udi vor Kirke. 

2 Adv. 

Torsdag begravet Mette S. Christen Buggesens Hustru i 



Digitized by 



Google 



318 

tft48. Holm, 85 Aar gi., laae 7 Aar paa Sottesengen. Prædiket i 
Kirken over Joh. 5. 

Til Hellig Christ forærede F. N. mig 1 Rdlr., V. Hr. Hof- 
mester O. 2 Dukater. 

Anno 1648. 
Fød 26* Død: Børn 15, Gamle 13* Viet: 7 Par. 

1649. ' 1649. 

Mariæ Bebudelse. 
Fyrstinden og hele Hoffet var i Kirken. 

6 Søndag efter Paaske. 
Fredag begravet Rasmus Suders Barn i Holm, som styr- 
tede uforvarende i en sydende Flæskekjedel, og døde samme 
Nat 9 Aar gi. 

Trin. 
Tirsdag blev en Troldqvind brændt, kaldet Blinde Maren, 
hun udlagde af mit Sogn 2 af Pøl, som ble ve piinte og . . . 
item 2 af Holm, som hun . . . . , de kom ud upiinte. Sal. 
3 ^ for Absolution. 

3 Trin. 
Begravet Laurits Tømmermand i Holm, 95 Aar gi. 
Jeg forærede min Svoger Niels Mikkelsen af Jylland 4 Rd. 

7 Trin. 
Tirsdag var jeg til Barsel i Hagenbjerg, Barnet blev kaldet 
Rudolph. 

Onsdag holdt Præstecalent i Oxbøl, og prædikede Hr. Pe- 
der over Math. 13 v. 45 de Unione. 

10 Trin. 

Fredag blev Johannes Brandt examineret af Hofprædikanten 
i min og Philips Nærværelse. 

11 Trin. 

Den 8de August var jeg udi Egen Kirke til Joh. Brandts 
Ordination. 

20 Trin. 
Mandag var jeg i Notmark til Hr. Jørgens Bryllup; gav 
en Sølvskee. 

Onsdag reis te jeg til Bispen. 
2 Adv. 
Søndag satte Niels Suder i Holm sit Barn ned i Kirke- 



Digitized by 



Google 



319 

gaarden, som blev dødfødt, og Qvinden gik ikke bendes Tid i^^^* 
ud, som være skulde til Paaske. 

Anno 1649. 
Fød 29. Død: Børn 5, Gamle 11. Viet 13 Par. 

1650. 1660. 

Nytaarsdag (Onsdag) døbte jeg Hofjprædikantens Barn Phi- 
lip Julius, og var jeg Fadder, gav 1 Ducat og 1 |L L. Off. , 
7 «L 11 j8. 

2 S. efter H. 3 E. 
Tirsdag begravet Marius Jakobsen her i Byen 90 Aar gi. 

1 S. i Faste. 

Onsdag begravet Christen Bondesen i Holm 90 Aar gi. 

2 S. i Faste. 

Tirsdag begravet Store Christens Kone i Holm 90 Aar gi. 

3 S. i Faste. 

Bekom Offer Bekkers Søster Elin i Svendborg hendes 
Sognevinde udi Kirken. 

5 S. efter Paaske. 
Var V. Marschal af Nykjøbing i Kirken. 

6 S. efter P. 
Tirsdag var min Hustru til Eaast i Ulderup Præstegaard i 
Sundet, Christen Kjøkkenskriver og Hr. Hanses Stifdatter. 
3 S. efter Trin. 
Torsdag var jeg i Ketting til Barsel, og gav Provstinden 
1 Rdlr. 

5 S. efter Trin. 
Prædikede Niels Jacobsen. 

6 Trin. 

Tirsdag begravet Philip Koks Søn Evert; Hertuginden, Her- 
tug Hans og Frøkenen tilstede. Off. 13 ^ 6 li. Text Esai. 
54, 7. 8. 

7 Trin. 

Onsdag holdtes Calent hos mig, og var Hertuginden, Her- 
tug Hans og Hofmester Offenberg i Kirken, og ginge med mig 
ind efter Prædiken Ul Gjæst. Text. Ps. 51. Offret til de Fat- 
tige 4 |L K. 3 d. Samme Dag fik Hr. Niels sit Kaldsbrev. 

12 Trin. 

Sang Hr. Niels Jakobsen sin første Messe, og offrede jeg 
ham 1 Rdlr. og Magdalene 1 R|L. 

Digitized by LjOOQIC 



320 

1650. 20 Trin. 

Mandag, Tirsdag og Onsdag d. 28, 29 og 30 Octbr. holdt 
Bededage, og var Fyrstinden med de fyrsti. Børn i Kirken. 

23 Trin. 

Gjorde Hr. Philip sin Valet-Prædiken , som var kaldet til 
Ærø til Tranderup Kirke. 

Fredag var jeg Fadder i Bagenbjerg Præstegaard, og gav 

1 Ducat. 

24 Trin. 

Onsdag blev Kirkedøren oplukt for Kirsten Baltzersdatter 
i Holm, som lagde paa Alteret 5 ^. 

Anno 1650. 
Fød 26. Død: Børn 14, Gamle 4. Viet 5 Par. 

1651 1651. 

Seiagesima. 
Torsdag var Magdalene bedt til Fadderske i Tandslet Præ- 
stegaard, og sendte 2 $L. 

5 S. i Faste. 
Begravet Christen Suder i Holm 92 Aar gi. 

1 S. efter Paaske. 
Tirsdag var jeg i Odense til Dr. Hans Mikkelsens Begra- 
velse, som hastellgen døde imellem Mandag og Tirsdag udi 
Palmeugen. Gud give ham en glædelig Opstandelse; han var 
min meget gunstige Patron. 73 Aar. Liigtext : Gen. 25, 7. 8. 

4 S. efter P. 
Fredag begravet Claus Skræder her i Byen 90 Aar gi. 
Tirsdag begravet Berthel Jørgensens Søn i Pøl, Jørgen, 
ligget længe syg, 36 Aar. Sal. 5 Gjæs om St. Mikkelsdag og 

2 Skp. Humle. 

1 S. efter Trin. 
Evalds Hustru Liske, som var bleven sund, sendte mig 
1 Rdlr. og vi bad for hende i Kirken. 

2 Trin, 
Mandag var jeg til Peder Brandts Kost i Sønderborg og 
foræret til Gave 5 %. 

4 Trin. 
Mandag var jeg til Begravelse udi Ulkebøl Præstegaard 
efter S. Br. Povel Jensen ; blev prædiket af Joh. c. 19. 57 Aar 



Digitized by 



Google 



321 

St. Hansdag. 1651. 

Var jeg udi Egen til Hr. Johannes Brandts Bryllup. 

6 Trin; 
Tirsdag var jeg til Bryllup paa Ærø til min kjære Svogers 
Hr. Philips og Peder Pilegaards Datters Anne Marie; gav en 
Sølvskee paa 4 Rdlr. og Bruden en Sølvskee. 

8 Trin. 

Onsdag d. 23 Jnli Kl. 7'/4 blev min kjære Hustru forløst, 
og begavede os den fromme Gud med en deilig velskabt Datter, 
og var F. N. Hertuginden samme Tid til Barselhuus med Hof- 
mesterens Frue og andre- Naboersker. 

9 Trin. 

Døbte Provsten Hr. David Monrad til Ketting min kjære 
Datter, og blev holden af F. N. Frøken Elisabeth Juliane, og 
var der til Fadderstand baade Adelige, Geistlige og borgerlige 
Personer, og blev kaldet Eleonore Lisbeth efter vores naadige 
Fjrrstmde og hendes Naades Datter. 

Hr. Provsten visiterede samme Dag, og gav jeg i Visitats- 
penge 1 Rdlr. 

20 Trin. 

Copuleret og viet Hr. Miels Jakobsen Capelian og Inge- 
borg Pedersdatter, og foræret dem en Sølvskee. Off. liyL3/i. 

2 Adv. 

Fredag var jeg til Begravelse i Hagenbjerg, Hr. Anders's 
ældste Søn Rudolph. 

Anno 1651. 

Fød 23. Død: Børn 10, Gamle 18. Viet 8 Par. 



1652. 

5 S. efter H. 3 K. 
I denne Uge var min Broder Peder hos mig, og satte sin 
Søn Christen i Skole hos mine Børn. 

Septuag. 
Sendte Jørgen Amtsskrivef mig 1 Dukat paa sin kjære 
Datters Vegne, som om Løverdagen tilforn blev Jens Foged i 
Sønderborg tilsagt at vorde hans Brud: 

3 Paaskedag. 
Onsdag begravet Stor Christen i Holm 96 Aar gi. 

Duuke Samlingw. Y. 2t 



1652. 



Digitized by 



Google 



322 

1652. 3 S. efter Paaske. 

Tirsdag begravet den vis Mands Datter^ 7 Aar. Gratis. 

I Trin. 
Mandag begravet Lars Ærrebo i Pøl lOl^/a Aar gi. 

St. Hansdag. 
Penge af Evægtiende i Kjøbing og Pøl 6 |^ 4 i3; i Holm 
7 % 13 j8. Plougbyrd af Ejøbing 2 j8 af hver Boelsmand er 
12 jS; af Pølinger en SneesHamlestænger af hver Mand; Pioug- 
byrd af Holm 3 j|: 12 iS. 

4 Trin. 
Var jeg til Præste Galent i Svenstrup, og blev der prædiket 
over Ps. 15. 

6 Trin. 
Døde Velb. Fru Anne Schack, Velb. Hofmesters Ghris« 
Offenbergs Frues Moder. 

9 Trin. 
Onsdag den 18de Aug. var jeg og Medkirkeværge i Ket- 
tmg hos Bispen og Stiftsskriveren, og gjorde Kirkens Regn- 
skab. 

1 Trin. 
I Dag kom mig nogen Svaghed paa efter Prædiken ved 
Alteret med Hændernes Bævelse og Bysten, der jeg Brødet 
skulde uddele. Gud naadelig bevare mig for recidivæ for 
J. Chr. Skyld I 

20 Trin. 
Begravet gammel Mette Stephens i Holm 98 Aar gi. 

1 Adv. 
Mandag begravet en gi. Qvinde Lene 100 Aar gi. 
Udi den Uge før Juul druknede Kalle Hansen i Pøl med 
sin Søn, og Jens Skrædders Hustru her i Byen paa Reisen ad 
Svendborg til V. H. Hofmester. 

Anno 1652. 
Fød 22. Død: Børn 12, Gamle 31. Viet 11 Par. 



1653. 



1653. 

S. efter Nytaar. 
Blev der offret paa Alteret 5Vd ^ af Sognefolket til en 
Kirkes og Skoles Opbyggelse i Magdeburg. 



Digitized by 



Google 



323 

Septuag. i^&3- 

Var jeg til Hr. Frederiks Datter i Notmark hendes Bryl- 
lup i Sønderborg. 

2 S. efter Paaske. 
Mandag begravet en Stakars Mand af Tandslet Sogn ved 
Navn Rasmus Olufsen, som Eolden rystede ihjel. 

2 Pintsedag. 
Visiterede Provsten vor Kirke. 
7 Trin. 
Mandag eller St. Jakobsdag copuleret Jacob Jebsen F. N. 
Wohlbestalte Futtermarschal og Kirstine Lorentzdatter; jeg 
forærede et Sølvbæger paa 7 Lod. Off. 13 ^ 13 jS. 

10 Trin. 
Tirsdag var jeg til F. N. Hertug Hans Christians Begra- 
velse i Sønderborg, og blev enhver Præst foræret 1 Rdlr. og 
3 Alen sort Flor. 

Gud give hans Naade en glædelig Opstandelse, han var 
mig en naadig og fyrstbevaagen Herre. Text. Viisd. 5, 16. 17. 

12 Trin. 

Torsdag var jeg i Adserballe til Begravelse efter S. Hr. 
Henrik Hansens. Hr. Peder i Lysabbild prædikede. Text Rom. 

13 Trin. 

Var jeg paa Slottet i Kirken og administrerede Herrens 
Nadvere (eftersom jeg om Løverdagen tilforn havde absolveret 
F. N. Hertuginde Eleonore, item F. N.' Hertug Hans Bugislaf 
og adelige Jomfruer og de andre Mågdekens og flere heraf 
Byen) til forbemeldte Personer, og sang for Alteret. Hr. 
Studiosus Johannes Brandt prædikede her. Gud hjalp mig vel 
adsted den Tid, Ham være Priis og Ære. Amen. 

15 Trin. 

Var jeg i Oxbøl Præstegaard til Hr. Peders Datters Annes 
Bryllup, og forærede jeg 1 Rdlr. 

17 Trin. 

Torsdag var jeg og min Hustru udi Notmark til Barsel, 
og gav paa Sengen en Crone; Eleonore var Fadderske. 

Onsdag næst tilforn var jeg til Vindues 01 til Jørgen 
Villadsens og forærede for mit Skyld 1 Crone. 

18 Trin. 

Var jeg før Prædiken paa Slottet at communicere Junker 

^ , Digitized by Google 



324 

t6&3. Philip Christoffer Offenberg og Jomfru Emerentse von Buch- 
waldt, og forærede Jomfruen mig 1 Rdlr. Torsdag copuleret 
samme adelige Personer udi Koks Huus, i Fyrstindens og F. 
Johan Bugislavs Nærværelse, og blev mig offret 12 Rdl. 21^2)3. 

19 Trin. 

Efter Gudstjenesten var jeg i Guderup til Hr. Anders 
Beyers Bryllup. 

20 Trin. 

Mandag reiste jeg- til Bispen med en Tønde Vildtkjød paa 
F. N. Vegne, og kom igjen om Torsdagen. 

23 Trin. 
Blev der ingen Prædiken paa Slottet, men var alle i min Kirke. 

Juledag. 
Sendte mig F. N. Hertug Frederik og sin Gemal til Jule- 
aften 2 Rdlr. F. N. Hertug Hans BugislaS var udi Kirken og 
lod offre for sig, item ogsaa sine Tjenere, dernæst de sæd- 
vanlige Sognefolk og alle andre gode Venner, Frederik Peder- 
sen Stød osv. i Alt 64 ^'9 |^. 

3 Juledag. 
Var jeg i Clkebøl til Fadder. 
Summa Pengeindtægt i 1653: 466 |P 2 /S. 

Anno 1653. 
Fød 23. Død: Børn 10, Gamle 20. Viet 7 Par. 

1664 1654» 

Nytaarsdag skikkede Jørgen Amtskriver mig med sin Søn 
Laoritz 1 Dncat i Nytaarsgave. Gud være hans Skjold og 
meget store Løn ligesom han var Abraham Gen. 15, 1. Ad 
Aften forærede F. N. Hertug Frederik mig 1 Rdlr; 

H. 3 K. 
Løverdag conflterede F. N. Hertuginden paa Slottet for 
min ringe Person. 

1 S. efter H. 3 K. 
Var jeg paa Slottet og administrerede den Hellige Nadvere, 
og conflterede før Messen F. N. Hertug Bugislaff og hans 
Søoretair Peter Brandt 

1 S. i Faste. 
Torsdag var alle Præsterne' forsamlet til Provstens i Lys- 
abil,. ^ ooBtribnene til den i Svenstrup afbrændte Oaard. 

Digitized by LjOOQIC 



325 

1 9. efter Paaske. 1654. 

Onsdag begravet en god from Mand Berthel Jørgensen i 
Pøl, min gode Ven. Tex. Joh. Aab. 14. 

2 S. efter P. 
Var jeg (Onsdag) i Egen Præstegaard til Barsel, gav 3 
Croner. 

4 S. efter P.' 
Fredag var jeg til S. Magisters Begravelse i Sønderborg. 
Døde 66 Aar gi. 

Pintsedag. 
Offer 51 %\ for de 44 |: kjøbte jeg 14 Tylt Fyrrebræder. 
Løverdag var jeg i Slottets Kirke og absolverede Hertug- 
inden, Hertug Hans Bugislav og den mindste Frøken, som da 
først skulde gaae til Guds Bord. 

Tric. 
Communicerede de. 

2 Trin. 
Skriftepenge af Junker Wowitz 1 Rdlr. 

3 Trin. 

Onsdag døbte Provsten Hr. Peder i Lysabild min lille 
Datter (fød den 6te Juni imellem 6 og 7 Form. og samme Tid 
var til Barselbuus Fyrstinden og Hovmesterinden paa Nordborg 
med andre Naboersker) og blev bolden til Daaben af den yngste 
Frøken Louise Amoena, og kaldt Magdalena, og var til Fadder- 
3tand baade Adelige Personer og Præster og Præsteqvinder her 
i Landet, og andre gode Naboer. 

6 Trin. 

Torsdag trolovet Karsten Hagensen af Aabenraa og Jørgen 
Amtskrivers Datter her i Byen Eleonore. Sal. 2 Croner eller 
4 I* af hver Person. Item forærede Jørgen Amtskriver mig 
1 Rdlr. fordi jeg gjorde Taksigelsen efter Maaltid. 

7 Trin. 

Reiste jeg til Korsør til Gaspar Brandts Stifsøns Bryllup, 
som skete om Onsdagen, d. 12 Juli, og forærede jeg et Sølv- 
bæger paa 10 Lod 2 Qv., item Bruden min Søsterdatters Dat- 
ter en Sølyskee. 

8 Trin- 
Var jeg i Korsøer Kirke, og da gik min kjære Hustru her 

i Kirke og offrede Hr. Niels 5 |: og Jens Degn 1 |:. — Om 

Digitized by LjOOQIC 



326 

1654. Fredagen kom jeg Gudskelov vel hjejn, og forærede min kjære 
Broder mig baade Penge, Bøger og 2 Cordovanske Huder. 

11 Trin. 
Mandag var jeg til Gjæstebud i Sønderborg bos vores 
Naadige Øvrigbed Hertuginden (og) Frøkenen i F. N. Hertug 
Hans Bugislafs Losemente; og blev vel tracteret. 

13 Trin. 

Var F. N. Hertuginden Eleonore med begge Frøknerne 
Elisabetb og Louise og den lille Herre Rudolph Frederik i mit 
Huus til Gjæst om Aftenen KL 4. Item Hofmesterinden af 
Wolfenbuttel og vore Nordborgske adelige Fruentimmer samme 
Tid. Og den ganske Dag derefter blev jeg meget svag, saa 
jeg formaaede ikke selv at prædike. 

14 Trin. 

Var jeg svag og prædikede Capellanen for mig. 

15 Trin. 

Var jeg i Sønderborg til Hr. Joh. Bøldichs Datters Kost. 
Samme Dag døbte Hr. Niels Jes Simonsens Barn i Holm. 
Ofiferet tog og beholdt Capelianen, sed qvo jure? 

16 Trin. 

Var jeg i Apenrade til J. Amtskrivers^ Datters Kost, og 
forærede jeg 2 Sølvskeer for mig og min Hustru, den ene vog 
4 Lod, den anden 3 Lod, er lOf'd |L; Magløn i % 12 li. er 
12 *. 4 /J. 

26 Trin. 
Tirsdag begravet Philip Løve, Mundkok paa Nordborg, 63 
Aar; han blev lagt i Kirken lige for Prædikestolen. 

1 Adv. 
Onsdag læste jeg i Kirken over Chr. Vildtskyttes Barn, 
der var døbt i Nødstilfælde, saaledes som man pleier over 
l^emmedøbte Børn. 

Anno 1654: 
Fød: 25. Børn død 8, Gamle 9. Viet 7 Par. 

1655. 1665. 

3 S. i Faste. 
Onsdag, Torsdag og Fredag holdt Bededagsprædikener 
over Esai. 22, 12. 13. 14. — 2 Dag visiterede Provsten Kir- 
ken og examinerede Børnene. 



Digitized by 



Google 



327 

3 Paaskedag. 1655. 

Reiste jeg fra mit Buus til Fyen og Sjælland til Gasper 
Brandt min kjære Broder at sætte min Søn Christian til Skole 
udi Soer, som min Broder vil paa sig tage og forrette med 
alle Omkostninger. 

3 S. efter P. 

Mandagen satte jeg begge mine Sønner Frederik og Do- 
minicus i Sønderborg udi Skole, den yngste til Latin, den ældste 
til Regnskab, og gav jeg Præceptorerne hver 1 Rdlr. 

4 S. efter P. 

Prædikede Br. Peders Søn i Oxbøl, Claus Pedersen, her. 

Christi Bim. 
Var jeg til Fadder i ^venstrup. 

2 Pintsedag. 
Bekom Peder Jørgensen af Holm sit Gebnrtsbrev og F.N. 
Hertug Hans Bugislaff skrev det under og satte sit Pitskaft 
derfor. 

1 Trin. 
Tirsdag var jeg til Hofjprædikantens Dr. Meganders Bryllup, 
og gav en Sølvskee. 

St. Hansdag. 
Tiendepenge af Qvægtiende af Ejøbmg og Pøl 11 |^, af 
Holm 13 % 10 fi. 

12 Trin. 
Løverdag reiste jeg til Odense paa Kgl. Høibeds Bylding, 
som skete om Mandagen derefter d. 10 Septbr. 

14 Trin. 
Torsdag var jeg i Lysabild at gjøre Kirkens Regnskab. 

Mikkelsdag. 
Gjorde jeg paa Hr. Nielses Vegne Anfordring om en 
Søgnedag Prædiken at holde hver UgeAaret igjennem, og for- 
ventes derpaa Svar. 

17 Trin. 
Bekom Hr. Niels Afslag paa sin christelige Anfordring og 
Forsæt. 

19 Trin. 
Skød Hr. Niels sit Skudsmaal til Sognefolket om sin Lær- 
dom og Prædiken (eftersom Jens Degn beskyldte ham for 
Skjælden i sin Prædiken) og fik et godt Vidnesbyrd. 



Digitized by 



Google 



328 

W55. 21 Trin. 

Var jeg til Eost i Sønderborg, som F. N. Hertug Hans 
lod mig byde til paa en af sin Naades Pigers Bryllup, oifrede 
1 Rdlr. 

Mandag var jeg i Ketting til Hr. Johan Monrads Bryllup 
og gav 1 SøWskee. 

22 Trin. 
Var min Brpder Peder her hos mig og talte sin Søn Chri- 
sten til. Pengeindtsgt Aar 1655: 482 % Q li. 

Anno 1655: 
Fød 29. Død: Børn 6, Gamle 12. Viet 12 Par. 

1656. 1656. 

1 H. 3 k; 

Torsdag døbt Hr. Nielses Barn kaldet Frederik. 

Sexag. 
Off. absolv. Christen Pedersen og Christen Kallesens Dat- 
ter Mette i Pøl, vare noget Slægtninge. 

Midfaste. 
Var jeg udi Egen til Barsel. 

1 S. efter Paaske. 
Tirsdag var jeg til S. Hr. Jens's Begravelse i Dlkebøl. 
Onsdag døbte jeg Hr. Anders Beyrholms Barn i Bagen- 
bjerg Kirke, kaldet Rudolf Chrisian. 

4 S. efter P. 

Torsdag lod jeg i Jesu Navn opsætte et nyt Huus, 10 Fag 
tværs over for Seiermagerens Huus. Gud lade det staae Gud 
til Ære, og mig og Mine til Gode og Fromme. 

5 S. efter P, 

Mandag begravet Jørgen Jensen Amtskriver paa Nordborg 
Slot udi Fyrstindens Nærværelse, item var der tilstede Præster 
her udi .... og Borgere af Sønderborg og Aabenraa. Teit. 
Phil. 1. 

Trin. 

Mandag om Morgenen gik Thomas Kallesens Datter, som 
var lokket, selvanden ind i Kirken og lagde paa Alteret 10 jS. 

15 Trin. 

Mandag var jeg til Hr. Johannes Brandts Kaast i Sønder- 
borg. 



Digitized by 



Google 



329 

Torsdag var jeg paa F. N. Hertug Hanses Begjæring til I6d& 
Jes Fogeds BegraYelse paa Ballegaard, 

16 Triu. 
Var Magdalene til Hr Christen Lorentzens Bryllup i Ulke- 
bøl og gav 1 Sølvskee paa 3 Lod. 

18 Trin. 
Tirsdag viet til Ægteskab Lauritz Skræder her i Byen og 
Hr. Anders Beyers Datter i Egen, og stod Bryllupet udi mit ny 
opbygte Buus her i Byen; foræret 1 Rdlr. 

Mandag var jeg til Begravelse i Sønderborg, og [fulgte 
min kjære Hustrues Oldemoder Sal. Cathrine HOmkens til hen- 
des Liggested udi Kirken. 81 Aar. 

17. Novbr. blev min Christian Brandt indsat udi Soers Skole. 

1 Adv. 
Begravet Anne Marqvartz i Pøl, 94 Aar. 

3 Adv. 
Mandag var jeg i Ketting til Hr. Davids Datters Cathrines 
Begravelse. 

Anno 1656. 
Fød 32. Død: Børn 5, Gamle 12. Viet 8 Par. 

1667, 1657. 

Fastelavn S. 

Communicerede Philip Louw og forærede mig 1 Rdlr. til 
valet paa sin Reise til Pommern, at jeg skulde slutte ham i 
mine Bønner, hvilket og skee skal. 

Askeonsdag var jeg til Barsel hos Thomas Kræmmers, og 
læste over Barnet, som tilforn in casu necessitatis af min kjære 
Hustru Magdalene blev døbt i den H. Trefoldigheds Navn, og 
havde jeg en liden Sermon pro tempore: 1) de cinerum asper- 
sione usurpata in templis Papisticis. vide post [?] pag. 286 sq. ; 
2) de extraordinaria Baptismi administratione , de qva vide Dr. 
Brochm. Syst. Loc. de Bapt, og var jeg Fadder til samme 
Barn kaldet Marik eller Marie. 

D. 16 Febr. førte jeg min ældste Søn Frederik Brand til 
Sønderborg og overantvordede jeg ham til Mester Samuel Bar- 
beer, at han skulde lære ham Barbeerkonsten, og skal jeg give 
tilsammen for Læreløn 40 Rdlr. og skal Frederik fortøve hos 
ham udi 3 Aar. 



Digitized by 



Google 



330 

1657. 2 S. i Faste. 

Begravet Niels Troelsens Hustru i Holm, 90 Aar. 

2 Pintsedag. 

Forærede F. N. mig i mit Huus 1 Rdlr. O vivat Princeps. 

3 Pintsedag. 

Torsdag var jeg til Barsel i Guderup til Hr. Johanses . . . 

Trinitatis. 
Onsdag holdt Hr. Niels en særdeles Prædiken efter Sal. 
Jørgen Amtskrivers Anstiftelse for 50 ^, foræret til Capellaniet. 
Torsdag, Hellig Blods Dag, var jeg i Sønderborg. 

2 Trin. 
Sendte F. N. Hertuginden mig 2 Rdlr. fordi der blev bedet 
for bendes Naade og gjort Taksigelse. 

5 Trin. 
Fredag blev Peder Svarrer i Lavensby brændt for Trold- 
dom. 

D. 14 Juli blev Christen Hansen i Lauensby brændt, en 
velagt Mand i sin Velmagt. 

14 Trin. 
Onsdag var jeg i Sønderborg til Hr. Sørens i Hørup og 
Hr. Johannes i Eetting deres Bryllup, som fik 2 Søstre, S. Lo- 
rends Amtskrivers Døttre, og gav enhver 1 Sølvskee, hver paa 
3 Lod. 

17 Trin. 
Onsdag d. 23 Sept. var jeg til Galent i Tandslet. Text 
Eph. 5, 15—21. 

Juledag. 
Offret udi Kirken paa Alteret 35 1^ 10 j8. næsten en Snees|. 
ringere end forgangen Juul, for her laae Ryttere her i Byen. 

Anno 1657. 
Fød 28. Død: Børn 5, Gamle 15. Viet 10 Par. 

1658. 1658. 

Mariæ Renselse. 
Offer 35 %. At det var ringere end forgangen Aar, voldte 
at nogle af Sognefolket var den Dag ude ved Sønderborg at 
skandse. 

Fastelavn. 
Blev der offret udi Tavlen for en ung Person, som af en 

Digitized by LjOOQ IC 



331 

Svensk Rytter blev uforvarendes skudt i sin Lænd, til Badskjær 1658. 
Løn 6 ^ 6V9 ^ paa P. N. Hertugindens gode Intercession. 

2 S. i F. 
Tirsdag copulerede jeg Claus Frees, Kong. Maj. udi Sve- 
rig sin Qvarteermester, med Anna S. Frederik Bøddicker ber 
i Byen. 

Fredag d. 19 Marts skete stor Ulykke af lidebrand hos 
Jens Degn, saa hans Sidd Huus og Lade brændte op med 
Stok og Stage, og ellers mestendeels al Indgodset; og samme 
Tid stod Præstegaarden i høieste Vove og Fare af Flammerne, 
som faldt paa Præstens Lade i Taget, men formedelst Gud og 
gode Folks flittige Opvaring blev dæmpet. 

2 Paaskedag. 
Var jeg paa Slottet, og der forærede F. N. Hertug Frede- 
rik mig en Sølvskee og 1 Rdlr. 

5 Trin. 
Onsdag d. 14 Juli blev jeg om Morgenen tidlig fordret til 
Slottet at meddele F. N. Hertug Frederik den Herres Jesu 
Maades det S. Alters Sacramente, hvortil H. F. N. paa samme 
Tid sig christelig havde beredt, da H. F. N. dog tilforn i 
mange Aar derftra havde sig absenteret. Han døde siden d. 
22 Juli. 

7 Trin. 
Tirsdag begravet Peder Rasmussen her 1 Kiøbing. F. N. 
Herredsfoged og Kirkeværge. En Mand af den gamle Tro og 
Dyd, en god gammel Simeon. 77 Aar. Liigprædiken Ps. 71, 
V. 9. — Lagt i Kirken. 

10 Trin. 
Visiterede Provsten D. Peder Gonradi vor Kirke. 

12 Trin. 
Blev der offret udi Tavlen til Kalle Andersens Søn i Pøl; 
som vældte sit Been itu, til Badskjær Løn 7 ^ 12^/2 ^. 

14 Trin. 
Var jeg til Fadder hos Christen Huusfoged i Guderup. 

20 Trin. 
Tirsdag Morgen før Dag brændte Thomas Jensens Sæde- 
huus i Pøl reent op med alt Indgods, desligeste Bendixes 
Vaaning næst hos. 



Digitized by 



Google 



332 

1«58. 2 Adv. 

Blev der ingen Gudstjeneste boldt paa Grund af de Bran* 
denborgske og Polske Soldaters Indfald. Tirsdag kom de udi 
mit Huus og udplyndrede mig og bortførte al det Gods og 
Formue, jeg bavde baade inden og uden Dørre, saa vel som 
hvad fremmed Gods de Udenlands Folk havde indsat udi mit 
Httus til at forvare; og fik jeg en ubodelig Skade. Gud bedre 
det, saa sandt jeg blev en arm Mand osv. og maatte forløbe 
Huset og retirerede mig udi Hofjprædikerens Huus. 

Løverdag døbte Hol^rædikanten Jep Staldmesters Barn 
(fordi jeg turde ikke lade mig see) her i Byen, kaldet Jakob, 
og blev offret 7 ^9 af hvilke Hofprædikanten leverede mig de 
4 ^. Gud være hans store Løn! 

3 Adv. 

Blev der heller ingen Prædiken, fbr Krigsfolket opbrød 
samme Dag. 

luiedag. 

Af Slotsfolkene og nogle Sognefolk, som vare faa, deels 
for Kirkens Ruins Skyld, deels af Armod, blev der offret 
36 1^ 4 iS. 

Anno 1658. 

Fød 26. Død: Børn 14, Gamle 32. Viet 3 Par. 

1659. 1659. 

Septuagesima. 

Denne Søndag gik man igjen til Guds Bord, efterat vi 
havde faaet Kalk og Disk igjen, som Jep Staldmester haver 
foræret til Kirken. 

Palmesøndag. 

Blev Prædiken tilbage for den hastige Tidende, som kom 
ind i Kirken og sagde, at Svensken var paa Landet; dermed 
løb de alle af Kirken. Dog, Gudskelov I det var ikke saa! 

1 Trin. 

Onsdag holdt Caspar Malsius Bryllup med en fin Enke af 
Flensborg udi min Præstegaard udi den store Lade, og var 
fuld af Gjæster fra den ene Ende til den anden paa begge 
Sider. Jeg forærede en Sølvskee vog 4 Lod, og blev af Hof- 
prædikanten copuleret udi Kirken. 

Fredag var jeg i Ketting Præstegaard til Barsel. 



Digitized by 



Google 



333 

4 Trin. n^. 

Fredag begravet en fattig Qvinde af Abenraa Anna Tho- 
masses, 90 Aar gi. Prædiket ved Graven. 

6 Trin. 
Mandag d. 11 Juli blev Hertug Hans Bugislav hyldet af 
det Nordborgske Provinds, og soer ham Huldskab og Troskab 
sin Underdan allesammen. D. 18 Juli blev Hertuginden Ele- 
onore hyldet til iøsterholm, og var nogle Præster til begge 
Hyldinger. 

10 Trin. 

Torsdag holdt Caspar Farenbrach og Dorthea Hanses 
Bryllup udi mit Huus, og copulerede HoQ[)rædikanten dem til- 
sammen, fordi de begge have været hans Skriftebørn. 

11 Trin. 

Onsdag begravet Christen Jensen her i Byen, 90 Aar gL 

16 Trin. 
Mandag begravet tvende Karle af Barsø, som druknede for 
Holm Land og ligge paa Kirkegaarden ved Holm Port. 

18 Trin. 
Onsdag Bedeprædiken. 

19 Trin. 

Onsdag var jeg til Jens Jørgensens Kost i Sønderborg, 
og forærede en Sølvskee. Item sendte han mig en Rdlr. til 
Foræring, fordi jeg lyste og afkyndigede ham og hans Brud 
af Prædikestolen. 

20 Trin. 

Var jeg til Hr. Lauritzs Bryllup udi Svenstrup. 

21 Trin. 

Onsdag var jeg til S. Margrethe Monrads Begravelse i 
Ketting. 

2 Adv. 
Onsdag holdt en Taksigelsesprædiken for den gode For- 
løsning fra de polske og brand. Krigsfolk forgangen Aar om 
disse Tider. Text. Syr. 50, 25. 26. 

Anno 1659. 
Fød 27. Død: Børn 11, Gamle 39. Viet 9 Par. 



Digitized by 



Google 



334 

1660. 1660. 

1 Hellig 3 K. 
Torsdag holdt jeg Prædiken i Hagenbjerg Kirke over S. 
Abel Matroses hæd. og vel. Mand Hr. Anders Beyrbolms kjære 
Moder udi mange bøie og vel lærde Præsters, samt Nordborg- 
ske Ejøbings Borgeres .og Indvaaneres præsentz og Nærværelse. 
Text. Luc. 2, 36. 37. Off. 11 |^ 12 jS. 

2 Hel. 3 E. 

Onsdag begravet Morten Møllers Et)nes Moder Ellen, 94 
Aar gi. 

5 Hel. 3 E. 

Onsdag var jeg til Begravelse i Hørup Præstegaard, og 
fulgte Hr. Sørens Liig til Eirken; og prædikede Hr. Gharsten 
til Dlkebøl og ikke Provsten efter Hr. Sørens Begjæring. 
Text. 2 Tim. 4. 

5 S. i Faste. 

Visiterede Provsten vor Eirke; Sal. 1 Rdlr. 
1 S. efter P. 

Mandag d. 30 April reiste jeg til Flensborg med min 
yngste Søn Dominicus Brandt at gaae der i Skole, og blev ex- 
amineret samme Dag, og om anden Dag d. 1 Mai blev intro- 
duceret af Rectore og sat i 2^®"^ Rectorclasse, og forærede jeg 
Rector 2 Rdlr., Conrector 2 Rdlr. for privat institution, item 
Gantor 1 Rdlr. og 4^^ Gollega 2 ^ Groner. Paa samme Reise 
førte Evald Huusfoged ogsaa sin Søn Frederik Christian til 
Rensborg til Skole, og fik et hospitium til ham hos Heinrich 

Meincke. 

3 S. efter P. 

Blev der samlet i Elingepungen for en Fange i Tyrkiet, 
Hans Gartners Eones Broder, 8 |^ 4V9 )8. 

4 S. efter P. 

Mandag var jeg Fadder til Secretairens Gotflred Neanders 
Barn, kaldet Hans Baltzer; gav i Fadderpeng 1 Duca^ og 
1 Rdlr. 

Torsdag begravet Hans Jørgensen i Hohn, 95 Aar gL 
Fredag var jeg i Eetting Eirke til Møde osv. Dagen til- 
forn til min Gudsøns Samuel Brandts Landmandsgilde i Søn- 
derborg. 



Digitized by 



Google 



335 

Trin. i«60. 

Onsdag copulerede jeg Herredsfoged Peder Stød og min 
Hnstrues Søster Eleonora, S. Hr. Dominici Datter, udi hans 
Huus, udi Præsters og mange andre Godtfolks Nærværelse. 
Text. Ordspr. 19, 14. Jeg forærede til Gave et Sølvbæger paa 
8 Lod, og Magdalene en Sølvskaal paa 6 Lod. Off. 14 |L 8 jS, 
Brudgom og Brud hver 1 Ducat. 

2 Trin. 

Begravet Hans Kallesen i Pøl, 95 Aar, en from og gud- 
frygtig Simeon. 

I Klingpungen blev samlet til Engel i Holm, hvis Arm 
blev knuust i Møllehjulet, til Badskjørløn 8 ^ \2 fi. 

3 Trin. 

Torsdag var jeg til Møde i Tanslet, dog Intet udrettet. 

5 Trin. 

St. Jacobi d. 25 Juli en Onsdag holdt Hr. Niels Prædiken, 
til en Hukommelse at Jep Staldmester her i Byen forærede 
50 ^ L. til Capellaniet, og deraf Renten 3 % 2 li. 

Fredag døbt Christen Grubbes Barn i Holm, kaldet Maren, 
og yar F. N. sammesteds til Gjæst. 

6 Trin. 
Var til Iver Fogeds Kost i Oxbøl. 

10 Trin. 
Mandag lod Secretarius sit Barn begrave udi vor Kirke 
af Hofprædikanten, og forærede n|ig 1 Rdlr., som fulgte med 
Liget. 

Onsdag d. 29 Aug. var jeg til Galent i Ulkebøl, og var 
Magdalene med mig. Text. 1 Tim. 4, sidste v. 

12 Trin. 
Begravet Hans Kallesens Datter her i Byen, som døde af 
Barn og blev ikke forløst. Den halve Time blev prædiket 
Evangelium, den anden halve Time en Liigteit Esai. 37, 3. 

14 Trin. 
Var jeg og Magdalene i Hørup Præstegaard til Bryllup. 

21 Trin. 
Fredag var jeg i Sønderborg til Hans Lauritzens Begra- 
velse, som var min kjære Hustrues Farbroder. Samme Dag ad 
Aften kom der en forfærdelig Storm og Uveir. 



Digitized by 



Google 



336 

\m. 22 Trin. 

Onsdag viet til Ægteskab F. N: Mundkok P.t Christensen 
og Helicke Schønfeldt, F. N. Cammerfru udi mit Huus, livor 
Bryllupet skete, og yar F. N. Hertug Hans Bug. begge Dage 
til Kaast. 

Anno 1660. 
Fød 26. Død: Børn 8, Gamle 26. Viet 16 Par. 



1661. 



1661. 

Septuag. 
Mandag d. 11 Febr. blev der holden efter E. Maj. Befaling 
en almindelig Taksigelsesfest, for Kjøbenhavns Byes Befrielse 
af Svenskens Beleiring og Anstormelse, og var F. N. ogsaa i 
Kirken. 

1 S. i Faste. 

Begravet Lave Jørgensen i Holm, over 100 Aar gi. 

2 S. i F. 
Mandag communicerede min kjære Hustru paa hendes 
Sotteseng. 

4 S. i F. 

Var alle vi Præster samlet i Ketting Kirke at approbere 
Kai. Mag. Arvehyldning med Haand og Segl. 

5 S. i F. 

Absolv. Christofifer Jørgensen for Leiermaal, ikke offentlig, 
men i Skriftestolen, efterdi han havde F. N. Fribrev. Sal. 6 ^. 

2 Paaskedag. 

Efter Kirken reiste jeg til Flensborg og gjorde klart for 
min Søn Dominicus, og bestilte ham et andet Losement, nem- 
lig hos Valentin Valentinsen. 

1 S. efter. P. 

St. Jørgens Dag prædikede Capellanen for Renten af 50 
^ L., som Jørgen Amtskriver forærede. 

3 S. efter. P. 
Begravet Christen Kallesen i Pøl, 95 Aar. 

Tirsdag sendte jeg en Sølvskee til Hr. Claus Persens, 
Sognepræst i Vedsted, Bryllup. 



Digitized by 



Google 



837 

4 S. efter P. mu 

Fredag gav jeg F. N. Ijener Casper Lyddiksen 1 Rdlr* 
til Drikkepeng, fordi H. F. N. forærede et statelig Døbebskkéli 
ndi Fonten, som fornævnte Gasper leverede. 

Trin. 
Prædikede i vor Kirke Hr. Erik, Sognepræst i Ærøes- 
kjebing. 

1 Trin. 
Onsdag sendte jeg en Sølvskee til flr. Laurits's Dattørs 
Kost i Svenstrup med Nis Foged. 

6 T. 
St. Jakobsdag d. 25 Juli bortkaldte af denne Verden Gud 
Almægtige min kjære Hustru Magdalena. Gud give hende en 
glædelig Opstandelse paa den yderste Dag for J. Chr. Skyld. 
Tu patriam repetis, tristi nos orbe relinqvis, 
Te tenet alma qvies, nos lacrymosa dies I 
7 Trin. 
Blev der given i Tavlen 1 4^ 11 )8 til Charsten Frosts 
Sens Rantion, som er fangen i Tyrkiet« 

Torsdag d. 1'^ August da skete min S. Hustrues Begra* 
velse, og havde den S. Hustru den Ære, at F. N. Hertug Hans 
B. baade var tilstede ndi Kirken til Liigprædiken, og siden og- 
saa Gjæst udi Huset, saavelsom sile Sognepræster, Gapellaner 
og Degnene udi Landet, og hendes næste Forvandte i Sønder- 
borg. Text Ps. 73, V. 25, som hun selv havde valgt. Vor 
Ægteskab var 22 Aar, og 5 Børn : 3 Sønner og 2 Dettre, hen- 
des Alder 38 Aar ringere 4 Uger. Over hendes Lig blev offret 
10 Rdlr.: 5 til Provsten, 3 til Hr. Niels^ 2 til Jens Degn. 
I Verden er ingen Sorg saa stor. Der findes ej saadan Smerte« 
Som naar den døer og lægges i Jord, Som var dit halve Hjerte! 

16 Trin. 
Blev oflTret til Capelianen Hr. Niels udi Kirken paa Alteret, 
tit Recompans for sit Arbeid, han havde havt med Bedestund 
at holde hver Søndag i forgangne 2 Aar. 
Onsdag Bededag i October. 

21 Trin. 
Var Ritmester Mønichhausen og sin Fru, item nogle flere 
Officerer og Ryttere, item Ritmesterens finere Folk i Vor Kirke 
til Gudsbord. 

Danske Samlingw. T. 22 

Digitized by LjOOQIC 



338 

1661. 22 TriD. 

Var jeg i Hofjprædikantens Haus tQ Bryllup, og forærede 
Bartholomæo og sin Brud 2 ^ Groner. 

Anno 1661. 
Fød 33. Død: Børn 7; Gamle 8. Viet 13 Par. 

1662. 1662. 

Sesagea. 

1 Onsdag var Bededag. 

Fastelavn. 
Torsdag d. 11 Febr. blev holdt efter Kgl. Maj. Befaling 
Taksigelses Festdag, og Text var Math. 8: om Ghristi Seilads. 

1 Trin. 
Blev Hans Eallesens Datter Anne tagen til Skrifte (efter at 
hun langsommelig Tid havde holdet sig derfra for Aarsags 
Skyld), og samtykt af Provsten at sidde udi Beichtstolen. 

8 Trin. 
Fredag St Jakobsdag holdt Hr. Niels Capellan Prædiken 
for Renten af 50 |L, som Jep Staldmester gav til Capellanie- 
Qenestens Forbedring, og var Text. Mt 20, 20. 

12 Trin. 
Tirsdag begravet Nis Rutger, 99 Aar gi. 

16 Trin. 

Onsdag blev holdt Præste Gonvent eller Galent. Text 1 
Cor. 10, 13, og var F. N. Hertug H, B. i Kirken, og var i 
Huset ogsaa Gjæst med Hofmesteren og de andre Pastorer. 
Og blev der offret samme Tid 7 |L til de Fattige, som blev 
næste Søndag derefter uddelt til de Fattige i Holm 3 ^ Pøl 2 V-, 
Sjøbing 2 IL. 

17 Trin. 

St Matthæi Dag Marked udi vor By Kiøbing. 

18 Trin. 

Holdt min Søn Ghristian Brandt sic første Prædiken her i 
Kirken, og gjorde en god Anfang. 

Mikkelsdag. 
Blev der offret til Hr. Niels for hans Bedestund. 

24 Trin. 
Sendte jeg en Sfldvskaal paa 3 Rdlr. til Hans Pecbmans 
Kaast i Sønderborg. 



Digitized by 



Google 



339 

Torsdag var jeg til Begravelse i Egen. iGi^. 

25 Trin. 
Prædikede Hans Pedersen, stud., min Naboes Hr. Peders 
Søn i QibøU 

2 Adv. 
Onsdag Bededag. 

Anno 1662. 
Fød 27. Død: Børn 8, Gamle 10. Viet 8 Par. 

1663. 1663. 

S, efter Nytaar. 
Begravet Anne Jesses i Pøl, 95 Aar. 

3 B. 3 K. 
Prædikede min Søn Christian Brand i Oibøl Kirke med 
lykkeligt Udfald, som jeg hørte af Hr. Peders egen Mund, der 
vidnede om ham, qvod labia gratiosa ipsi ftierant! 

D. 16 Marts reiste jeg til Pyen og satte Dominicus B. i 
Skole; d. 19^* blev han introduceret og fik 1"^ Plads i Reckors 
anden Afdeling. 

3 Paaskedag. 
Torsdag førte jeg min ældste Datter Eleonore Lisbet til 
Senderborg at være udi Margrethe Pechmans Huus. 

1 S, efter P. 
Begravet Karen Peders i Pøl, 90 Aar. 

2 S. efter P. 
Onsdag Bededagsprædiken. 

5 S. efter P. 
Mandag var jeg i Lysabild og gjorde Kiltens Regnskab. 

3 Pintsedag. 

Blev gjort Gontrakt udi Peder Støds Huus imellem Sogne- 
præsten og de 8 Mænd, som har kjøbt deres Boel M, om 
Penge at give for deres Midsommertiende 2 11 af hver Halvboel. 

Onsdag reiste jeg til Odense og besøgte min Søn Domi- 
nicus. 

Trin. 

Var jeg udi H^llenæs Kirke, arresteret af contrair Vind. 
2 Trin. 

Blev der ofifret udi Tavlen til Jep Lausen i Laugesby, som 
har brudt sit Been. 

22* 

Digitized by CjOOQIC 



340 

\m. 7 Trio. 

Tirsdag var jeg til Borgem. Nicolai Brandts til Yindueøl, 
og gav for mit Navn og Skildt 2 Rdlr. 

11 Trin. 

Mandag begravet Herm^ BrQchmans Datter Eleonore her 
i Byen, som blev ombragt og aflivet udi Søen til Nordborg, og 
laae der i 8 Dage før de fandt hende; hendes Ombringer var 
en Ungkarl ved Navn Jes Christensen, fød i Eismark, og præ- 
diket over hende i Kirken RI. 2 Middag. Text. 1 Mos. 4, 8. 

Tirsdag blev Jes Christensen udført til Galgen, og hans 
Krop blev lagt paa en Steiie og hans Hoved sat paa Stagen. 
Gud have hans Sjæl og bevar enhver Christen Moders Barn 
for saadan forsmædelig Død. 

12 Trin. 

F. N. Hertug H. B. var her i Kirken, fordi der ikke blev 
prædiket paa Slottet. 

14 Trin. 

Onsdag holdt Morgenbøn og Bedestunde udi Kirken imod 
Tyrken. 

1 Adv. 

Var F. N. Hertug Antonius Ulrik med sin F. Gemalinde 
Elisabeth Juliane Wolffenbtittel udi Kirken og hørte Prædiken, 
deslige F. N. Hertug H. B. til Nordborg, pg forærede de tvende 
Fyrsti. Personer hver 1 Rdlr. udi KlingbGdelen til Fattige. Om 
anden Dagen sendte hans Naade Hertug Ant. U. 4 Rdlr. i mit 
Huus, for han hørte Prædiken i vor Kirke, og lod sig den 
Danske Prædiken vel befalde. Torsdag forærede jeg F. N. Ant. 
U. en Bog kaldet; Diarium obsidionis Hafniensis, og gav H. 
N. mig igjen 2 Dukater paa Østerholm. 

2 Adv. 

Torsdag var jeg til Vindue 01 hos Samuel Guldsmed. 

4 Adv. 
Onsdag blev Armpengene udbyttet udi Peder Støds Huus, 
og var 21 H^ i Blokken. 

2 Juledag. 
Begravet Hans Kallesen i Kiøbing, en god gammel Danne- 
mand, 106 Aar gi. 

Anno 1663. 
Fød 30. Død: Børn 9, Gamle 17. Viet 9 Par. 



Digitized by 



Google 



341 

1664. i«w. 

Var jeg til et stort Gjæstebud, som blev anstiftet udi Se- 
cretarii Huus F. N. Hertug Hans til Ære, fordi H, N. havde 
foræret et Positiv udi vor Kirke, og kosted Kirken nogle Dalere. 
1 S. efter H. 3 K. 
Onsdag Bededag i Januar Maaned. 

Sexag. 
Mandag var jeg til Didrik Eckenbergs og Margrethe Lo- 
rentzdatters Bryllup i Sønderborg, og gav en Sølvskee 4 Lod. 

3 S. i Faste. 
Mandag indsignet Kirsten Jeppes her i Byen udi Huset, 
efterdi hun kunde ikke holde offentlig Kirkegang, for hendes 
Barn, som stod Liig. Nød bryder Love. 

Tirsdag, Onsdag, og Torsdag (15. 16. 17 Marts) blev hol- 
den 3 alm. Bededage efter kgl. Maj. Forordning, og Text var 
Ps. 44. 

4 S. i F. 
Onsdag var jeg Fadder til Hr. Clements's Datter i Lavinsby, 
og gav 2 Croner. 

5 S. efter P. 

Visiterede Ærværd. Hr. Biskop vor Kirke og examinerede 
Ungdommen, og gjorde jeg om anden Dagen Kirkens Regn- 
skab i Ketting. 

6 S. efter P. 

Mandag forærede jeg til en fangen Præst udi Tyrkiet 
1 1^ L, 

Trin. 
Off. absolv. før Prædiken Mathies Muurmands Søn for 
Leiermaal, som haver F. N. Intercession dertil. 

2 Trin. 
Onsdag Fadder i Hørup Præstegaard, Barnet hed Sara. 

5 Trin. 
Onsdag var jeg til Galent i Svenstrup og var F. N. der 
ogsaa udi Kirken, Text. Jak. 5, 5. 

7 Trin. 
Onsdag var jeg til Hr. Samuels Bryllup udi Tandslet, og 
forærede en Sølvskee paa 2 Rdlr. eller 4 Lod, Hr. Johan 
Krag i Hørup copulerede dem. Text Høisang 1, 15 — 17. 



Digitized by 



Google 



342 

1664. 11 Trin. 

Onsdag døbt Peder Støds Barn, Hans Rudolf, holdt tit 
Daab af F. N. Hertug B. og var min Søn Doininicus Fadder 
og gav 1 Dukat 

Torsdag d. 1 Septbr. blev begravet den ærlige Hustru 
Agathe S. Dominicus og ligger udi Kirken. 61 Aar gi. 

13 Trin. 
Tirsdag sendte jeg til Hr. Frederik Brand, pastor til Svin- 
dinge, til Bryllupsgave i Haderslev 1 Sølvskee. 
St. Mikkelsdag. 
Blev offret til Capellanen Hr. Niels og Jens Degn for ded 
Bedestunde, der holdes hver Søndag Eftermiddag, og lod jeg 
for min Datter offre 5 j8 L. 

2 Adv. 
Onsdag var jeg til Vindue Øl i Per Koks Buus, gav 2 ^ 
for mit Skiidt. 

4 Adv. 
Onsdag skulde Armpengene været uddeelt til Stakarie her 
i Sognet, men der vi oplod Armblokken var Pengene deraf 
stjaalne saa nær som 3 $^. Gid han som tog dem blive saa 
bedrøvet som de Arme var, der fik ingen Penge. Gud aaben- 
bar ham, at han faaer sin Straf her paa Jorden. 

Anno 1664. 
Fød 31. Børn død 6, Gamle 8. Viet 7 Par. 



1665. 



1665. 

Septuag. 

Tirsdag var jeg 1 Sønderborg til S. Hans Lauritzens Dat- 
ters Catrines Kaast med Hof]prædikanten paa GlQcksborg. 

D. 11 Febr. blev holdt Taksigelses Fest i F. N. Hertug 
H. B. Nærværelse. 

3 S. i F. 

Var F. N. Hertug H. B. og F. N. Hertug Jørgen Friedrich 
udi vor Kirke og bad mig til Gjæst. 

D. 14 Marts en Tirsdag om Aftenen imellem 7 og 8 slet 
blev optændt en forskrækkelig lidebrand paa Nørborg Slot, og 
brændte den ganske Nat til Morgen , og blev intet staaende af 
det hele store Huus uden alene Runddelen eller Taarnet, som 
var af Brandmuur, deølige blev ogsaa Ladegaarden eller For* 

Digitized by LjOOQ IC 



343 

værket bevaret. Gud skee Lov og Tak at Vinden stod fra leaa. 
Byen Kiøbing, ellers havde det gaaet og naaet til os AUesam- 
men til uforvindelig Skade. 

3 Paaskedag. 
Efter Gudstjeneetm var jeg og Christian F. N. Hans B. 
GJæst i Lysthaven. 

Trin. 
Bekom Christian Brand min Søn sit lovlige Kaldsbrev, og 
var F. N. Hans B. samme Dag i vor Kirke og siden i mitHuus 
til Gjffist. 

10 Trin. 
Torsdag d. 3 August blev Henrik Handskemager halshug- 
gen og lagt under Galgen, fordi han bestjal og røved Blokken^ 
udi Kirken, og fUlgte Capellanen Hr. Niels ham til Retterstedet 
og berettede ham. 

Par est fortuna labori, als wir thuen, so krigen wir Lohn. 

12 Trin. 
Off. absolv. Karen Christensdatter af Notmarkskov, og sad 
hun Skrifte i Chorsdøren før Messen, fordi hun var en Fremmed. 

18 Trin. 
Var jeg i Dynneved til Herredsfogdens Bryllup. 

21 Trin. 
11 Octbr. holdtes Calent udi Ketting Præstegaard. Text 
Eph. 5, 15. 16. 

27 S. etter T. 
Om Natten efter Onsdag afbrændte det skjønne Forvsrk 
elier Ladegaard ved Sønderborg med Kom og Køer slet i Aske. 

Anno 1665. 
Fød 28. Død: Børn 7, Gamle 3. 



1666. 
3 S. i H. 3 K. 
Begravet Jes Jørgensens (Søn) i Pøl, Jes Jensen, Foged- 
svend paa Melsgaard, som om Torsdagen tilforn sank i Isen 
paa Melsgaard Sø, og blev funden igjen om Fredag Aften, og 
ført hjem til Pøl, 24 Aar. Prædiket Liigprædiken den halve 
Stunde i Kirken af Doctor Lauritses Liigprædiken over Axel 
Gyldenstiern i Fyen, som og sank mellem Assens og Holsteen 
A^ 1652, — Præd. 9, 12. 



1666. 



Digitized by 



Google 



344 

1666. 4 H. 3 E. 

Prædikede Hr* Jørgen Siverts, Studiosus fira Flensborg, I 
T. Huuslærer for Jakob Jepsens Børn i Kiøbing. 

Septuag. 

Holdt Taksigelsesfest, Text. Syr. 50, 24—26. 

Onsdag var F. N. Hans Bug. og H. Jørgen Fred. hos mig V 
til Gjæst. j 

Fastelavn. 

Imellem Fredag og Lørdag Nat — var St. Hathiæ Nat — { 
d. 23 og 24 Febr. skete en ynkelig Tilfald med S. HieroDimij 
Datter Eleonore, som fandtes Lørdag Morgen sunken og dødt 
ndi Bækken ved hendes Moders Gaardsrum, og blev optageai 
strax paa F. N. Gonsens. Hun blev siden Tirsdag Horgeo 
baaret hen til Eirkegaarden stiltiende nden Elang og Sang og 
Liigprædiken, hvortil F. N. gav ogsaa Minde, og Provsten del^ 
ogsaa samtykte at maatte skee. 

3 S. i Faste. 

St. Benedicts Dag d. 21 Marts blev Christian Brand ordi- 
neret udi Odense. i 

Mandag var jeg til Begravelse udi Tandslet med Hr. Sa- 
muels Hustru, og prædikede Hr. Joh. Monrad i Eetting over 
Jon. 4. 

3 Paaskedag. 

Fredag lagde jeg ud til Rosljeneste efter KgU JH^j. Befo-. 
Ung 30 Rdk., og flyede paa Hr. Stheen 2 Rdlr. 12 jS tU Reise- 
penge. 

1 S. efter P. 

Tirsdag var jeg til Hr. Carstens s. Hustrues Begravelse i 
Dlkebøl og prædikede Capeilanen Hr. Augustus over Phil. 1. 

2 S. efler P. 

Blev Hr. Christian Brand indtroduceret i Eirken for en 
Sognepræst at være, og sang sin første Messe; og blev hans 
Ordinats- og Conflrmats-Brev aflæst af Hr. Lauritz i Svenstrup paa 
Provstens Vegne. Samme Dag var F. N. Hertug Hans Bug. 
ikke alene udi Eirken, men ogsaa udi mit Huns til Ojæst med 
H. F. N. Befalingsmænd, Borgere her. ndi Byen, og de TEalds- 
mænd og Præsterne her udi Nørborgs . . . ogsaa mine gode 
Gjæster. Blev offeret paa Alteret 24 Rdlr. 



Digitized by 



Google 



345 

3 S. efter P. 1666. 
Tirsdag ble? Hr. Johan Monrad indsat af Bispen, og af 

Prosteme samtykt at være Vice-Præpositus. 
Torsdag d. 17 Mai Alm. Bededag. 

4 S. efter P. 

Torsdag var Jeg og Hr. Christian og Frederik Brand udi 
Sønderborg til vores S. Svogers Jørgen Bimkens Begravelse, 
som døde der udi Kirken tQ Høimesse, som han vilde træde 
Bdj sin StoL Liigp. Rom. 14. 66 Aar gi. 

2 Trin. 

* 

Tirsdag gjorde vores Hofprædikant Vindue 01, og gav jeg 
1 Rdir. og Hr. Christian for sin Skildt 1 Crone paa 2 ^. 

4 Trin. 

Mandag besøgte mig Hr. Otto, Provsten paa Ærø,, med sin 
fiostm og Datter Regina, og blev samme Dag, i Jesu Navn, 
stiftet Trolovelse imellem Hr. Christian Brand og Regina Ottes- 
datter. 

29 Aug. var jeg og Hr. Christian til Calent udi Notmark, 
H var Texten om Joh. Døb. Halshuggelse. 

12 Trin. 

Begravet Hans Fogedsvend her af Byen, som paa Tors- 
dagen tilforn fik en Dødelighed af sin Vogn udi Gyden ved 
Peder Lauritzens Huus, paa sin Hjemreise, og kom dog levende 
@ Egen Mølle, og døde der samme Nat. 

St. Regine Dag, 7 Septbr., en Fredag gjorde Hr. Otto, 
Frovsten paa Ærø, Fæstens 01 med sin kjære Datter Regina 
og med min Søn Hr. Christian Brand, og var Frederik sin 
Broder, og begge sine Søstre ovre til samme Fæstensøl. 

13 Trin. 

Handag var jeg udi Secretarii Huus til Vindue 01, og for- 
srede for mit Skildt og Navn 2 Croner o: 4 H^. 
Løverdag kom mine Børn vel hjem fra Ærø. 

15 Trin. 

Bekom Eleonora Marcusdatter her i Kiøbing hendes Ge- 
bortsbrev, og fik jeg derfor 1 Rdlr., Peder Stødt, Kirkeværgen 
og Herredsfoged 1 Rdlr. og de Mænd, som forseglede. 

16 Trin. 

Var jeg udi Svenstrup Kirke og holdt Messe, døbte et 
^; Prædiken gjorde Sønnen Mathis. 



Digitized by 



Google 



346 

t666. Anno 1666. 

Fød 26. Død: Bøm 8, Gamle 8. Viet 4 Par. 

1667. 1667. 

2 H. 3 K. 

Tirsdag var jeg i Sønderborg hos min Svoger Dominicus, 
da ban solgte sit Haus til Alexander Jebsen for 11 V« ^ L 

4 S. i Faste. 
Torsdag var jeg til Andreas Beyrbohns Bfegravelse, og præ- 
dikede Hofprædikanten. TeiU. Ps. 71. 77 Aar. 

Fredag blev Hr. Stens Hustru i Adzerballig begravet, 56 Aar. 

2 Paaskedag. 
Var jeg til Sønderborg og stod Fadder for min Broder 
Caspar Brand, og gav 4 Dukater og 1 Rdlr. paa Vuggen og 
1 ^ til Pastoren. 

3 S. e. Paaske. 
Var jeg i Slotskirken til Hr. Peders Søns Ordination, Hr. 
Joban Petersen til Egen Kirke at være Gapellan, og blev Her- 
tug Hans Bs. Gjæst.. 

Trin. 
Mandag var jeg til Hr. Cbarstens i Ulkebøl hans Bryllup 
paa Sønderborg Raadhuus, og gav jeg Bruden M. Nic. Datter 
en Sølvskee. 

1 Trin. 
D. 14 Juni Fredag var jeg til Provstens Begravelse i Lys- 
abbild, og prædikede Hr. Joh. Monrad i Eetting over Es. 46, 
1. 2. 

3 Trin. 
St. Hansdag, en Mandag, reiste jeg til Ærø. Onsdag d. 
26 Juni copulerede jeg min Søn Hr. Christian Brand, og Hr. 
Ottes Provstens Datter i Rise, tilsammen, udi F. N. Hertug 
Hans Bug., Præsters, Borgeres og min egen Broders Caspar 
Brands &c. Nærværelse. Gud give og lade det være skeet udi 
en god og lyksalig Tid og Stund. Og forærede jeg til Bryl- 
lupegave en Sølvkande paa 42 Lod, og Enhver af mine Børn: 
Frederik, Dominicus, Eleonora og Magdalena et Sølvbæger paa 
7 Lod. 

7 Trin. 
Holdet Repotia, og var F. N. til Gjæst og Ritmesteren og 

Digitized by LjOOQ IC 



347 

sin Frue og andre her i Byen og Kaldsmsndene, item nogle 1667. 
Præster og nogle Qvinder af Sønderborg 

11 Trin. 
Mandag begravet Hans Kallesens Barn i Holm, 2 Aar, som 
en Best med sin Bagfod slog at det døde. 

18 Trin. 
Var jeg til Hr. Johan Persens Bryllup i Guderup. 

23 Trin. 
Blev min kjære ældste Datter Eleonora Elisabeth viet i 
Sønderborg Kirke d. 10 Novbr. til Ærlig og Velagtet Person 
Rotger Kruse, og blev Bryllupet holdt paa Raadhuset udi baade 
Geistlige og verdslige fornemme Gjæsters Nærværelse. Og lod 
F. N. Hertug Hans B. Bruden føre og lede til Kirken og fra, 
ved F. N. Gesandte, nemlig Ærlig og Velbyrdig Mand Junker 
Hans Frederik, F. N. Jægermester, og Bryllupet høitidelig holdet 
i 2 Dage paa Raadhuset. 

Anno 1667. 
Fød 26. Død: Børn 7, Gamle 18. Viet 4 Par. 

1668. ^«6S- 

1 S. i Faste. 
Begik Thomas Kræmmer en stor Forargelse under Præ- 
diken med sin utidige Snak og Tale, som den ganske Kirke 
derover blev opseende. Gav til de Fattige 1 Rdlr., og blev 
straffet til Kirken 5 Rdlr.; dog med Provstens Forvidende og 
Samtykke. Og det blev ogsaa af Menigbeden afbedet næste 
Søndag. 

2 S. efter Paaske. 
Visiterede Provsten vor Kirke. 

3 S. efter P. 
Mandag kom min kjære Broder Gaspar Brand og Christen 
Olufsen fra Korsør til os her og gjorde Rigtighed imellem mig 
og mine Børn. Item registerede GJæld og Indgods udi gode 
Mænds Nærværelse, baade af Provstens, Præsternes og gode 
Naboers her i Kjøbing, saa der blev besluttet mig et forseglet 
Skiflebrev, og deres Hænder underskrevet. 

2 Trin. 
Mandag var jeg i Rise Præstegaard paa Ærø, og da tro- 



Digitized by 



Google 



348 

1668. loYede Hr. Otto, Provsten, Hr. Steen i Atzerballe og min kjsre 
Datter Magdalena tilsammen. 

8 Trin. 

Prædikede Capelianen Hr. Niels, og lyste ban til Ægteskab 
for Hr. Steen og Magdalena. Onsdag d. 15 Juli skete der 
Bryllup med dem her i Præstegaarden, og blev de viet sammen 
udi Kirken af vores Lands Provst Hr. Joh. Monrad udi Ketting 
udi F. N. Hertug Hans B. og andre &c. Nærværelse, og boldt 
Domlnicus Brand samme Tid Brudeprædiken ; og var og tilstede 
mm kjære Broder Gasper med flere af vores Freuntscbaff, item 
endogsaa paa Hr. Steens Side af sne Folk udi Sjælland og 
sine Sognefolk udi Adzerballig. 

9 Trin. 

Prædikede Studiosus Vilbelm Valentin, Hunslærer i Jakob 
Jebsens Huus, germanice. Samme Dag var jeg til Hjemfærd 
med de unge Brudefolk udi Adzerballig Kirke, og prædikede 
Provsten Hr. Otto til Rise, og var de bedste Naboer udi Comitat 
med samme Dag, og nogle af Præsterne og tilstede udi 
Nørreberred. 

11 Trin. 
Onsdag 5 Aug. boldt Galent i Tandslet. Teit 2 Tim. 2. 

17 Trin. 
Onsdag copulerede jeg min kjære Søn Frederik B. og sin 
kjære Fæstemø Eleonore Nicolais tilsammen udi Frederik Brands 
eget Huus udi F. N. etc. Nærværelse; og forærede jeg min 
Søn til Brudegave en Sølvkande paa 42 Lod. Text Ps. 37. 

25 Trin. 
Viet Hr. Marcus Foged bg Eleonore Meierske paa Nør- 
borg. 

Anno 1636. 
Fød 30. Død: Børn 8, Gamle 13. Viet 6 Par. 

1669 1669. 

3 H. 3 K. 
Gommunicerede de fornemste Borgere ber i Byen; item 
blev og paa Fyrstens Bealing Hans Henrik og Marike HaUiisen 
F. N. Vaskemø admitteret til Guds Bord. 

Septuag. 
Torsdag 11 Febr. blev boldt Taksigelsesfest. 



Digitized by 



Google 



349 

5 S. i Faste. 1669. 
Onsdag var jeg udi Hagenbjerg til Begravelse, der Hr. 

Beyrholms kjære Hustru Dorothea Sophia blev hæderligen ned- 
sat i hendes Leiested i Kirken udi alle Landets Præsters og 
Sognefolks Nærværelse. Liigprædiken gjorde Hr. Carsten udi 
Dlkebøl, fordi Provsten var bettlagerig. Text 1 Rom. 8, 28. 

Ghr. Himmelf. var de Eøpinger i Hagenbjerg Præstegaard 
til Liigklædegilde. 

6 S. efter P. 

Fredag var vi til Begravelse med Præstens Hustru udi 
Hørup. 

12 Trin. 

3 Septbr. var jeg til Galent i Lysabild. Text Joel 2. 

13 Trin. 

Blev offret af menige Sognefolk 5 Rdlr. til Kirkens Seier- 
værk at reparere og fiye igjen til gangs. 

15 Trin^ 

Onsdag var vi til Barsel i Adzerballe og gav jeg et Stykke 
Guld paa 4 %; Gasper Brand undte til Fadderpenge 4Ducater; 
thi Barnet blev kaldet Gasper. 

16 Trin. 

Var jeg udi A. til Hr. Steens lille Søns Gaspars Begravelse, 
og prædikede Provsten udi Ketting, og fik et godt Offer efter 
samme Barns Jordefærd. 

21 Trin. 
Torsdag begravet Ingeborg Graaboes, 96 Aar gi. 

24 Trin. 
Torsdag begravet Maren Peders i Holm, 90 Aar gi. 

Anno 16^9. 
Fød 34. Død: Børn 7, Gamle 21. Viet 6 Par. 

1670*). 1670. 

Sexagesima. 
D. 11 Febr. holdt Taksigelse. Tirsdag d. 22 Febr. reiste 
jeg over Isen med Heste og Slæde til Ærø, og kom lykkelig 
hjem igjen. d« 15 Marts aflagde vi samtlige Præster her paa 



*) For Aaret 1670 indUl A. BrandB Død have begge Præster ført, hyer eln 
Kirkebog. 



Digitized by 



Google 



350 

1670. Landet Eden til Egl. Maj. for Biskoppen D. Niels Bang, hvilket 
skete Dagen tilforn af de andre i Stiftet for Commiss. Velb. 
Erik Krag og Otto Pogwisch. 

5 S. e. P. 

Mandag var Jeg hos F. N. Rudolph Frederik efter B. N. 

Begjæring til et stort panket, som var anrettet ved 

udi Fyrsti. og Adelige og Præsters Præsentz. 

6 S. e P. 

Begravet Maren Jørgens i Holm, 90 Aar gi. 
Mandag døbt Hr. Samuels Barn i Tandslet, Mathis. 
Tirsdag var jeg til Huusreisning udi Adzerballig hos min 
Svoger Hr. Steen og var F. N. Hertug Hans Bug. der og 
samme Tid. 

Trin. 
Stod Hr. Johan Krags Bryllup i Hørup med H. Johans Datter 
i Egen. 

1 Trin. 
Stod Hr. And. Beyrholms andet Bryllup med Marike Lund 
sal. Marie Kyhlmeders (?) 

6 Trin. 
Commun. F. N. Hertug Hans B. første Gang her i Tontoft K. 

13 Trin. 

31 Aug. Onsdag Galent i Hørup. 

14 Trin. 

Var jeg til Hr. Martins Bryllup udi Oxbøl med Marike Pe- 
dersdatter. 

16 Trin. 

Mandagen d. 19 Septbr. mellem 3 og 4 om Morgenen vel- 
signede Vorherre os med en deilig ung Datter, hvorfor hans 
Navn være æret evindelig. Og var samme Stund Formørkelse 
i Maanen. Gud vende alting til Bedstel Hun blev døbt af 
Provst Joh. Monrad d. 27de Septbr. og kaldet Magdalena; og 
var Hertug H. B. til Gjæst 2 Dage. 

19 Trin* 

Tirsdagen d. 11 Octbr. døde min bjertekjære Fader Hr. 
Anders Brandt udi Atzerballig Præstegaard om Morgen Kl. hen- 
ved 7 slet, efter at han havde været upasselig en 14 Dages* 
Tid, dog kun ligget til Sengs 5 Dage. Han havde levet 78 Aar 
og været Sognepræst her til Tontoft 49 Aar og 8 Uger, og 

Digitized by LjOOQ IC 



351 

imidlertid døbt henved 1303 Børn, viet til Ægteskab henved 1670. 
327, og begravet henved 1090. Han blev begravet d. 20 Octbr. 
som var Torsdag efter 20 Trin. Provsten fik 8 Rdlr., Capel- 
ianen 2, Degnen 4 ^ Præceptor 1 Rdlr. 

22 Trin. 
Indtrod. Hr. Niels min kjære Hustru; hun gav ham 1 Du- 
kat, Degnen 1 Rdlr«, Organisten 1 Rdlr. 

Anno 1670. 
Fød 28. Døde: Børn 11, Gamle 9. Viet 9 Par. 



1671. 

1 H. 3 K. 
Mandag døbt Eliens Barn, som Junker Preen har været 
Fader til. 

5 H. 3 E. 
Onsdag begravet Mathis Georg Hirsch af Dresden, F. N. 
Maler, som F. N. hæderligen lod begrave. 

Onsdag d. 15 Febr. begravet Hofprædikerens Hustrues Mo- 
der, som Hr. Joh. Brandt i Egen, efter Hofprædikerens Begjæ- 
ring, prædikede over. Jeg fik til Discretion 1 Dukat. 

Fastelavn. 
Tirsdag d. 7 Marts gjorde H. Johan Krag Barsel — Jo- 
hannes — Regina Fadder. 

5 S. i F. 
Mandag døbt Hr. Steens Datter i Ådzerballig, Magdalena 
Cathrina. 

1 Trin. 
Døbt Hr. Martinus Datter i Oxbøl, Anna Sophia. 

4 Trin. 
Tirsdag døbt Hr. Lauritzes Barn i Svenstrup, Otte. 

7 Trin. 
D. 6 Aug. Fredag begravet H. Johan Pedersens Hustru i 
Guderup. 

9 Trin* 
Commun. Evalds Folk første Gang her i Kirken. 

11 Trin. 3 Sept. 
Onsdag døbt Hr. Johan Monrads Barn i Ketting, Augusta. 

18 Trin. 
Tirsdag døbt Hr. Karstens Barn i Ulkebøl, Nicolaus. 



1671. 



Digitized by 



Google 



352 

1671. 22 Trin. 

Døbt Caspar Organists Barn her i Byen, Marie Adelheid. 
Anno 1671. 
Døbt 36. Døde 21. Viet 6 Par. 

1672. 1672. 

19 Trin. 

Torsdag d. 17 Octbr. gjorde Hr. Anders Beyrholm Barsel 
med sin lille Marius. 

23 Trin. 
Fredag gjorde Br. Johan Krag i Hørup Barsel med sin 
lille Datter Cathrine. 

Juledag. 
Offret af Menigheden 18 Rdlr. 2 %, I disse gode bellige 
Dage maatte jeg ligge til Sengs for Værk i Hovedet og Læn- 
derne. 

Anno 1672. 
Fødte 26. Døde: Børn 19, Gamle 7. Viet 6 Par. 

(ForUttttøs). 



Digitized by LjOOQIC 



35a 



<MiMtBiBgenie Tcd Nieh EøseBkraidses BegniTelse 

1676. 

Meddelt af K. N. H. Petersen. 



Adelens store Pragtsyge i det 17de Aarbundrede er nok- 
som bekjendt af de Efterretninger, \i bave om dens Optræden 
ved Fester og andre bøjtidelige Lejligheder, og af de Forbud 
mod dens Overdaadigbed , som Gbristian den Fjerde fremkom 
med i sin Reces af 1643. Denne Pragt fUlgte de Adelige fra Vug- 
gen til Graven, og det var anseelige Summer, der bortødsledes 
ogsaa ved deres sidste Vej oven Jorden. Det nedenfor med-^ 
delte Begravelsesregnskab vil vise, hvilket Omfang Udgifterne 
kunde antage, og det synes ikke som her foreligger et extra- 
ordinært Tilfælde, hvad der vil fremgaae, naar man sammen- 
ligner den Beretning, der haves om selve Højtideligbeden ved 
Niels Rosenkrandses Begravelse, med Beretningerne om andre 
adelige Begravelser. 

Niels Rosenkrands til Stovgaard, Holbekgaard og Alsted var 
født d. 31« Marts 1627 paa Herregaarden Ørup i Skaane, hans 
Fader var Palle Rosenkrands til Ørup, hans Moder var Ingeborg 
Krabbe. Efterat bave gaaet i Viborg og Sorø Skole, rejste ban 
udenlands 1649 eller maaske snarere allerede 1647 og gik i frem- 
med Krigstjeneste først i Nederlandene, siden i Spanien, hvor ban 
gjentagne Gange havde Lejlighed til at udmærke sig. 1657 vendte 
ban tilbage til Danmark, blev Oberstlieutenant ved Garderegi- 
mentet og deltog med Hæder i Kjøbenhavns Forsvar, navnlig i 
det store Udfald d. 23de Aug. 1658; under Stormen komman- 
derede Rosenkrands i Citadellet. Efter Freden fik han Jungs- 
Duske Sunlinffer V. 23 

Digitized by LjOOQIC 



354 

hoved Lehn til Belønning. 1671 blev han Vicekomraandant og 
1672 Rommandant i Kjøbenhavn, hvis Fæstningsværker ban 
allerede fra 1667 havde arbejdet paa at udvide og forbedre; han 
udbedrede ogsaa Havnen og lod 1673 i en utrolig Bast Nyhavns 
Kanal grave. Samme Åar, han blev Kommandant, udnævntes 
han til Assessor i Krigskollegiet, 1674 blev han Generalmajor 
og Ridder af Dannebrog. I Aaret 1675 var han med Hæren i 
Nordtydskland, hvor han ogsaa havde Lejlighed til at udmærke 
sig, og udnævntes derpaa til Generallieutenant. 1676 gik han 
med Hæren over tU Skaane og drog strax med Fodfolket til 
Helsingborg, hvis Slot han begyndte at belejre. Da han i 
Dagbrækningen den 3die Juli besteg et af de Brystværn, hans 
Tropper var ifærd med at opkaste, blev han ramt af en Kugle 
i Hovedet, og efter 2 Timers Forløb udaandede den kjække 
Helt. (Se nærmere om hans Liv og Levnet i Ligprædikenen 
S. 65 og Universitetsprog, sammesteds S. 267 samt Hofm. 
Danske Adelsmænd II 104, og Rothe: Brave danske Mænd og 
Kvinders Eftermæle I 368.) 

Niels Rosenkrands blev gift 1662 med Birgitte Skeel f. d. 
26de Marts 1644, Datter at Kristen Skeel til Fusinge og Bir- 
gitte Rud. Deres Ægteskab var velsignet med 1 Søn og 
3(4?)Døttre, af hvilke imidlertid kun en Datter, Birgitte, over- 
levede Faderen. 

Niels Rosenkrandses Begravelse foregik den 21de December 
1676 i Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, og han kom til at hvile i 
det søndre Kapel tilvenstre for Indgangsdøren, hvor et prægtigt 
Marmorepitafium, der i Skjønhed og Kostbarhed skal have 
overgaaet alle de andre i Kirken, rejstes over ham af hans 
Enke. Begravelsesprocessionen (se Ligprædikenen S. 315) gik 
for sig med stor Højtidelighed, og i Kirken saaes blandt talrige 
andre Notabiliteter Dronningen og Enkedronningen. Liget »bief 
sat mit i Kircken for Prædickestolen, under en Fløyels Himmel, 
hvor det bleff staaendis den heele Prædicken ofver. Der omkring 
stod fire Løwer vel udstafferet med Sølf oc Guld , hvor af den 
eene ved den høyre Side, paa hans foreste Laller holte en 
Fløyels Pude med Ridder-Ordenen, den Løfve paa den venstre 
Side, holte paa sine Laller, en Fløyels Pude med Commando- 
Stocken, de toe Løfver ved Fødderne, holte de Ældgamle Ro- 
senkranUers Stamme-Vaaben. Randomkring Kisten holtis alle 

Digitized by LjOOQ IC 



355 

Fahner, sampl de 24 store Lius, som blef baaret for Liget«. 
Eflerat Præsten Michael Henrichsøn havde prædiket, holdt Oluf 
Rosenkrands til Egholm en Lovtale over den Afdøde, og Mu- 
sket- og Eanonsalver afsluttede Højtideligheden. Hele Følget 
ledsagede derpaa den Afdødes Enke »til hendis Sørge - Gaard, 
hvor de samptlig blefVe paa det heste tracteret, hvor med 
denne sørgelig Lig-Procession besluttet oc flildendet bleff.« 

Hvad Begravelsen og dette Traktement kostede vil frem- 
gaae af det nedenfor efter en egenhændig Optegnelse af Fru 
Birgitte Skeel meddelte Regnskab, der tilligemed fiere Skjøde- 
breve paa Begravelsesstedet findes i det Rygaardske Archiv ved 
Roskilde og beredvilligt er overladt mig til Afbenyttelse af Hof- 
jægermester, Grev F. Scheel til Rygaard. 

Den samlede Sum af Odgifteme beløber sig til 13,510 
Rdlr.*) , hvoraf de 6861 Rdlr. medgik til Omkostningerne ved 
Begravelsesstedet, 4325 Rdlr. til selve Begravelsen, 1124 Rdlr. 
til Begravelsesgiidet og endelig 1200 Rdlr. til Omkostningerne 
ved Trykningen af Ligprædikenen. 

Fort^nelse Huad min Ooede SL Kandz Begrafhelse Sted j 
Nioholaj kirohie bar Kaast, 1676. 

For Grunden i Kirchien 900 Rdl. » |.. 

euered Kirchie Vergerne, som graffueren huer 

Jyffle Afflen har Renten Aff som er 2 Rdl. 

for at holde Reent i begraffuelsed ... 33 

giffued for at graÉFue jorden vd 26 — 4 

for Stemplet papir til Skiøeded 10 — » 

Kirckie Skriffueren 10 — » 

Murmesteren til Arbedzløn At mure graffuen 132 
til Materjaller, kalch, mur stebn, Sand och 

leer, och Vaterklinger 128 — » - 

for Trape stehne 6 — »- 

for Tre døren for begraffuelsed 5 — , - 

for døren at beslaae med laas och Sømm, och 

den Jern Rest til min goe SI. Mand och 4 

Jern Rester, som vore børns lig staae paa, 

der for tilsamen 130 — • - 



• - 



» - 



*) Fra Birgitte har paa en lUle Seddel udregnet dem tU 13,500 Rdl. 

Digitized by LjOOQIC 



356 

for den Hogen stebn der seder vden paa be- 
graffueUen Mur til Kieregaarden til Arbedzløn 
50 Rdl., for at forgylle dend 13 Rdl., Jern 
Elainer at sette dend fast med 4 Rdl., 
Murmester løn och Kalch der til 10 Rdlr., 

tilsammen dendz bekostning 77 Rdl. • 

for ded stehnhuger Arbed Af guUandz stehn 
der er Kled for .paa Muren Aff begraffuel- 
sed 160 Rdl. for at lade ded Malle 8 Rdl., 
for bly at sette det fast med 7 Rdl., til- 

samen dedz 175 — • 

For Epitapbjumed at giøre ,Aff Maimer ocb 

sete j Kircken 4300 — • 

gaff Bjltbogeren til Forering 100 — • 

for Bly at sette ded fast, och Caaber tape . 38 — » 
for ded Jern gitter vercb vden om begraffuel- 
sen til buellingerne paa bege sider med 

bly at sette ded fast med 600 — » 

for Yindeved At giøre Nyt j begraffuelset . 12 — » 
for jt stachedt vercb vden for begraffuelsed 

med trin 8 — • 

General bygmester Lambert von Hagen for 
Aflfredz til Epitaflend 170 — • 

Fortegnelse paa BegrafEhelsen bekostning j Sig selft*) 

For min gode SI. Mandz Caaber Eieste . . 750 Rdl. t 

for ded Jern Harnesk 150 — » 

for ded Jern, ded Harnesked staar paa j be- 

begraffuelsenj 30 — - 

for strudz feren i Harnesked 16 — - 

for fem Blomed Jern til dj store fahner . . 25 ~ - 
for 4 løffuer om Kiesten, och dend SI. Mandz 

Våben , . . . 54 — - 

for decbed offuer Kiesten 10 — - 

for dend Huide Atlasked bordered faffne med 

fryndzer Dosker och Alt dertil .... 300 — • 



*) Med denne Post af Regnskabet maae nødvendigrig aammenholdea Be- 
retningen om Ligproceeelonen, se Niels Rosenkrands LigprædilLea S. 315. 

Digitized by LjOOQ IC 



S57 

for 4j Andere fahner j Rød damasches 2 sorte 
. 16 Vabenfahner, med Malling fryndzer aten- 

ger, och alt 200 Rdi. 

bleff taged hos Kremeren til at Elede den 
goede SL Mand j och sort Kle(de) til fol- 
chen, och dedz som til begraffuelsen be- 
høffdes, Slør och Alt sligt som bedrog sig 1530 — 

Hutstaferens Regenskab 50 — 

leredz Rremeren for lert och Knepling . . 120 — 
Giffued mester Mechael for hånd preched j 

huset 40 — 

giffued en stodenter, som preched om Fre- 
dagen 14 — 

betaidt Tomes Oxe for leye Aff lig fløel och 

Heste lig fløel och bai , . 100 — 

Slots Karle for fløyels Bimmel at opsette . . 6 — 

Alle klaachieme j byen 100 — 

KongenB Trompeter 100 — 

Borgerskabet Aff offiseren, som bar den goe 

SI. Mandz lig 100 — 

Karlen som Red j Harnesked med baand 

och Alt 110 — 

Voxlyefi Regenskab 110 — 

Mester Mechael j steden for 8te Allen Klede 32 — 

for VerD 46 — 

toe Renterje Skriffuer som bad borgerskabed 8 — 

klaachieren for hanO Klede 9 — 

Gaff huer Rytter En Halff Daller der Red for 

ham, beløff 70 — 

Skolien flch 16 — 

Vnder offieseren til Vognleye 15 — 

Vachtene forKirchie dørene, och byens Adju- 

tant 20 — 

min Vogn at offuer trechie och fly til Rette . 80 — 
for Kaare, Regementa Stoch, Sporer at for- 
gylle 10 — 

SockierbagerenD Regenskab ...... 230 — 

Vin handellerns Regenskab for Rinscvin . . 120 — 



*. 



Digitized by 



Google 



358 

Feskerens 30 Rdl., bagerens for brøded 12 

Rdl., Er 42 Rdl. 

Frandz Vin Regenskabed och SpedzerJ 80 — 

Mallerenfi Regenskab 16 — 

Tinstøberens Regenskab for leyed tin . . . 15 — 

Regenskab for glassene . 12 — 

for En Tønde Smør 16 — 

Bleck plader for 8 — 

Raffrecheller ocb Spege laxe 16 — 

Sterck Øl for ' 20 — 

til Maden Vjlt och tamt, samt Østers Sjtro- 
ner, Koel och huad ded der med Rede 

penge bleflf Kiøift der til ...... 500 — 

Kaachen som kaaged 42 — 

forgangs Kohnernes piger 4 — 

En Snedchier der flyde bordene til Rette . 3 — 

papir til begraflFuelse breflFue 4 — 

Vor prest til Haalbegaard En preste kiol, och 
bege forpachterne huer en Sørgekiening, 

kaastede 100 — 



Fortegnelse Huad min goede SI. Mands ligpredichen Kaasted*). 



» - 

M — 



Mester Mechael for prechenen at gifTue be- 



*. 



skreffuen 100 Rdl. 

Bog trøchieren at Trøchie dend . . . ^ . 100 — 

papir til ligprechienerne 285 — 

Bogbinderne at binde 400 ligprechiener jnd 110 — 

100 Allen Fløel 300 — 

Caaber sticheren Att stiche Gaaberstiched vd 100 — 

gaff Lambert for Modellen 100 — 

for Kaaber pladen j Sig Selflf 7 — 2 - 



') Denne, som er forfattet og holdt af Michael HenrichBøn, Sognepræst Ul 
Nikolai Kirke, er et 1 Folio smukt udstyret Værk, trykt i KjøbenhaTo 
1680; Kobberet foran forestiller Niels Rosenkrands 1 fuld Rustning, i 
Baggrunden en Episode af Kjøbenhavns Belejring. Indholdet af Ligprdk. 
over N. R. er fordelt paa 324 Sider og bestaaer, foruden af Fortale og 
selve Prædikenen, af Niels Rosenkrands Levnetsbeskrivelse S. 65-89, 
Universitetsprogr. over ham 267-300, forskjellige Klagedigte 300-314 og 
endelig en Beretning om Ligprocessionen 315-24. 



Digitized by 



Google 



358 

for 22 bøger stort papir at Trøchie Kaaber- 

støcbed paa 25 Rdl. 4 ¥^. 

betalt Kaabertricberen for 400 Kaaber støchier 

at triche a 6 Rdl. Er 24 — • - 

dend ligprecben, ded vor dronning ficb Kaaatede 10 — • - 
Dend ligprecben med Messingbind, som staar 

j begraffuelsed 8 — •- 

den docbter som giorde ded latinske programa 24 — • * 

stodenterne der bar mig dend ' 2 — • - 

for Att lade dend Trøckie 4 — » - 



5 Aar efter Niels Rosenkrands døde bans eneste efter- 
levende Barn Birgitte knn 10 Aar gammer); om bendes Be- 
gravelse har Moderen optegnet paa en lille Seddel: 

»Min goe SI. Birte Rossenkrantzes Kiste, og begraffuelse 
offVer fem bundered Rix daller kaastede mig.« 

Fru Birgitte overlevede sin Mand og sine Børn i mange 
Aar. Som bendes Mand bar sat sig et varigt Minde ved sin 
Dygtigbed og Tapperbed, saaledes bar bun sat sig et varigt 
Minde ved sin Velgjørenbed, da bun sammen med Niels Juuls 
Enke, Fru Margrete DIfeld, ved Fundats af d. 19de Marts stif- 
tede Roskilde adelige Jomfrukloster. Hun døde 76 Aar gam- 
mel d. 5te Juli 1720 og kom til at bvile ved sin Ægtefælles 
Side i Nikolai Kirke. 



*) Et Klagedigt over hende, der bærer Overskriften: 
En bedrefvit Moders 
Klagemaal 
ofver sin enlste Daatters 
Birgitte Rosenkrantiis 
ald for Uilige Døed, 
og som er undertegnet M. S., findes vedhæftet det Exemplar af Ligpræ- 
dikenen, det kgl. Bibliothek ejer. 



Digitized by 



Google 



360 



Rettelser %g Tilløg til Beidt Beidtsen LeTMetsskildriBg 

i 5te Bind 1. H. S. 1—48. 
Ved P. W. Becker. 



S. 4, Lin. 2. Mag. Poul Bendtsen, født 10. Juli 1723, ikke 
1727, blev dimitteret * til Universitetet, efter i 3 Aar at have 
besøgt Frederiksborg Skole, 1739. Nogle af ham for Commu- 
nitetsstipendiet udgivne Disputatser, som ere forbigaaede i 
Worms og Nyerups Lexica, nævnes af P. Bendtsen: Ef- 
terretninger om den kgl. lærde Skole ved Frederiksborg (Skole- 
program 1822) S. 24—25. De navnkundigste af hans Disciple 
anføres sammesteds S. 75 ff. ; blandt disse var Digteren og 
Statsoekonomen Christen Pram, som 1772 sendtes til Uni- 
versitetet. 

S. 6 ff. Med den Skildring, vi have givet af Gøttin- 
gen og af Bendtsens Studier der, kan jevnføres, hvad andre 
Danske, som i de nærmest foregaaende Aar, inden Bendt- 
sen kom til Gøttingen have meddelt om deres Ophold der. 
Saaiedes Hwiid's Optegnelser fra 1777—78. (Dagbogl. S. 
44 ff.) Sneedorf, Breve til Nyerup og Worm fra Aaret 
1783. Saml. Skrifter I. Hans Yttringer om Heyne S. 15. 
Zoéga, som var i G0ttingenl773, skildrer sit Ophold og sine 
Studier der i flere Breve, Weicker, Zoégas Leben (Stutt- 
gart und TObingen 1819 1— II) I. 18 ff. Under 10. Juni skri- 
ver han til sin Fader, Præsten Wilhad Christian Zoéga i 
Møgeltønder: tlch bin jetzt an einem Ort, wo man die beste 
Gelegenheit hat, sich Jeder Wissenschaft zu widmen. In allen 
F&chern haben wir M&nner, die allgemein f&r vortrefflich ge- 



Digiti 



zed by Google 



361 

balten werden. Nur in Ansehung der schOnen Wissenschaften 
finde ich nicht alles, wae ich gewtinscbt und erwartet håbe. 
BofrathBeyne ist fireylichein vortreiflicher Mann. Er beschåf- 
tigt sich aber nor mit den Alten, die obne Zweifel unentbehrlicb, 
aber nicbt hinreicbend sind. Die biesige Bibliotbek ist fQr 
den Studirenden unscbåtztbar. In diesem balben Jabre bOre icb 
bey Feder Logik apd Metbapbysik, und die praktiscbe Pbilo- 
Bopbie ; bey E r x 1 e b e n Pbysik und Naturgescbicbte ; bey B e y n e 
dber Pindar, und beyMeiners ein kritiscbes Collegium tlber 
die pbilo8q)bi8ben Werke der Griecben. Deberbaupt finde icb 
bey meinen Lehrern was icb wfinscbe. Besonders ist Feder 
em Mann, von dem icb ganz eingenommen bin. SeinVortrag 
ist so angenebm als grCUidlicb, und sein Betragen so leutselig 
und fireundscbaftlicb, dall er sicb bey einem jeden Liebe und 
Bocbacbtung erwirbti Under 15. Nov. s. A. (a. St. S. 20) 
skriver Zoéga: tAuf einen Abrifi von den biesigen Lebrern 
werde icb micb wobl nicbt einlassen dtirfen. Als gelebrten und 
in ibrem Facb vortre£flicbe Månner sind sie fast alle bekannt. 
Deber den moraliscben Cbarakter vielen sind die Urtbeile sebr 
scbwankend, und zum Oftersten nur persOnlicbe Zuneigung oder 
Widerwillen. Der Umgang mit Lehrern ist bier gar zu entfemt 
und die Verbindung, in der man mit ihnen stebt, allzu einfacb, 
als daO man leicbt Gelegenbeit baben soUte, sie von der 
Seite kennen zu lemen.« flan omtaler Oat terers universal- 
historiske Forelæsninger, og de pbilosopbiske bos M ein er s, 
•der mit ausserordentlicb vielen und ausgebreiteten (?) Eennt- 
nifien die feinste Brurtbeilungskraft verbindet.« I et Brev af d. 17. 
Nov. 1775 (S. 24) sammenligner Zoéga de 2 akademiske Lærere 
ScblOzer og Gatterer: tScblOzer sucht nur aufifallende 
Dinge zu sagen, und Gatterer ist fast unausteblicb im Vor- 
trag«; »der grtUidtlicbere von Beiden Ist obne Zweifel Gatte- 
rer.« Som Bendtsen, 13 Aar senere, giorde, tog ogsaa Zoéga 
Pastor Luther ved Jacobs- Kirken til sin Skriftefader, en Mand, 
»der von sehr liebenswardigem Cbarakter ist« (I. 21). 

S. 11 L. 18 f. o. L F. Scbleusner døde 21. Februar 
1831, ikke 1837. 

S. 21, L. 5 f. n. Det kunde have været tilføiet, at det 
fremgaaer af Bendtsens Dagbøger, at ban maa have været en 
meget god fluusbolder under sit Ophold i Udlandet, flan var 



Digitized by 



Google 



362 

Ben, til hvem de øvrige Danske, som studerede i Gøttingen, 
ofte tyede, naar de vare i Pengetrang. Endog A. O. MtUler, 
en Søn af den rige O. P. Mtdier, maatte Bendtsen, idetmindste 
een Gang, hielpe med et Laan. 

Side 41. Til den korte Meddelelse om den norske Rector 
Ørn kan nu føies følgende Oplysninger, som skyldes Overlærer 
VolrathVogt i Christiania, der, paa min Anmodning, har ind- 
hentet dem fra Forskiellige, som i sin Tid havde staaet i For- 
bindelse med Ørn. Forhenværende Adjunkt Arenz i Skien, 
som havde været ØrnsGollega og hans bestandige Ven, skriver 
til Professor Schjøtt i Christiania, een af de Mænd, som min 
ovennævnte norske Correspondent, havde henvendt sig til, forat 
erholde nogen Underretning om Ørns Liv: »Jeg kiender over- 
maade lidet til Ørns Fata, saasom han ikke gierne meddeelte 
sig, og har dfirfor henvendt mig til hans Slægtning Pastor 
Malertz, men derved er jeg bleven lige klog. Han skriver mig 
til: »Salig Ørn sagde saa tidt og ofte: hvad der var hans 
Ønske: »giemt er og glemt«. Han undgik, at hans Navn skulde 
læses eller nævnes. Jeg synes for mit Vedkommende ogsaa, at disse 
Ord skulde lægges paa Hierte. Hvad jeg om den kiære Afdøde kunde 
meddele, blev ogsaa altfor ufuldstændigt. »De vil«, saa vedbliver 
Hr. Adjunkt Arenz, »see, at jeg har altfor liden Hielp til at bringe 
Sammenhæng i de Momenter, som jeg under mine hyppige 
Samqvem med ham kunde have opfattet og bevaret. Han var 
selv ikke tilbøielig til at lede Talen hen paa hans Livs Begiven- 
heder, og hans Omgivelser havde for megen Ærefrygt for ham 
til at være paatrængende. £ngang sagde han til mig, da Talen 
var om ham: »hvad skulde man ogsaa vente af en Mand, hvis 
Kraft blev nedbrudt i hans kraftigste Alder«? Han havde altid 
en Sky for ofifentlig Fremtræden, og, om jeg end har Grund 
til at troe, at han i sin Ungdom var Medarbeider af eet eller 
andet tydsk Tidsskrift, saa skiulte han dog sin Deeltagelse saa 
omhyggelig, at ikke engang hans Fortrolige havde nogen Anelse 
derom«. En udførligere Meddelelse, hidrørende flra Een af 
Ørns Disciple, en nuværende Universitetslærer i Christiania 
som denne har tilstillet Overlærer V. Vogt, men med 
det udtrykkelige Paalæg, at hans Navn skulde forties, er 
saa oplysende om den fortjente Skolemands Eiendommelighed, 



Digitized by 



Google 



363 

som Pædagog og Ungdomsiærer, at deD, med enkelte Tillæg 
fra andre Kilder, bør optages her. 

Knud Ramsbardt Ørn, ældste Søn af Kjøbmand Hans 
Orn og Else Dorothea Ramrhardt, fødtes i Skien 6. Dec. 
1778, og døde sammesteds 16. October1844. I sin Barndom 
sattes han i Præstelære hos Præsten Samsing*) i Thiøiling 
ved Laurvig. Derpaa sattes han i Frederiksborg Skole.**) 

Som Student*) fik han en Ansættelse som Hnnslærer hos 
den bekiendte Geheimeconferentsraad Brun. Skribentinden 
Frederikkes Mand. Opholdet i denne Familie havde en ind- 
gribende Indflydelse paa hans senere Liv; thi foruden det pe- 
kuniært Fordeelagtige og den elegante Leveviis, som den rige 
Løn medførte, kom han her tillige i personlig Berøring med 
de fremragende Mænd, som bidroge til at opretholde den æsthe- 
tisorende Tone, som herskede i denne Families Selskabskreds. 

Eflerat have forladt det brunske Hus, var Ørn i endeel Aar 
Lærer i det dengang saa ansete af F. C. Schouboe i 1794 
oprettede Institut; til samme Periode kan det vel henføres, at 
han indtraadte somAlumnus i det nylig oprettede pædagogiske 
Seminarium. »Medens han var Lærer ved det nævnte Institut«, 
vedbliver den unavngivne Beretter, »fik han en Dag Anmodning 
fca en Ungdomsven, senere Stiftsprovst Kaurin i ThroAdhiem, 
som da var Provst i Hilterdal, en afsides Bygd i Thelemar- 
ken, om at skafie ham en Huuslærer til hans 2 Sønner. Nogen 
Tid efter traadte Ørn ind ad Døren hos ham med sin Randsel 
paa Ryggen, med de Ord: »Her har du Din nye Huuslærer.« 
Uagtet alle Forestillinger, om det Bizarre i, at een af Kjø- 
benhavns mest begavede og elegantest dannede Studenter vilde 

*) s. Lange, norsk Literaturlexikon S. 536. 

"•) Skiøndt Norge var, i Forhold til deU Folkemængde, vel forsynet med 
lærde Skoler, var det intet Usædvanligt, at Folk, som havde Evne dertil, 
sendte deres studerende Sønner til en Skole i Danmark. Saaledes blev 
Jacob Aall sendt til Skolen i Nyborg, hvis daværende Rector Mag. 
Tornøe havde stort Ry som Skolemand (Aall s Levnet foran: Erin- 
dringer som Bidrag Ul Norges Historie 2. Udg. S. 2.). 

*) Ørn blev Student med Udmærkelse 1797 og bestod Ex. Art 25 Oct. 
Han har havt Stipendier i sin Skolegang, af hvilke der var -oplagt for 
Akademiet 40 Rdlr.« (Baden, UniverslteUj. VI (1798j S. 5). Med Ud- 
mærkelse bestod han ogsaa 1798 anden Examen (Baden, a. St. S. 
184). 22. Marts samme Aar blev han Communitets- og 1. JuU Regents- 
AlumnuB (Baden a. St. VIii Aarg. 1800 S. 36—37. 



Digitized by 



Google 



364 

begrave sin saa lovende Dygtighed oppe i Fleldene: saa blev 
han hos denne Familie, indtil den flyttede til Throndhiem.*) 
Da han saa var bleven en ledig Huuslærer, opholdt han sig et 
Aarstid nden fast Sysselsættelse hos sin Svoger, daværende 
Sorenskriver i Jarlsberg, senere Amtmand i Bnskernd, Gustav 
Blom; men ganske ledig var han dog ikke; thi det hed om 
ham, at han vandt Alles Bjerter, som kom i Berøring med 
ham, selv om de vare nok saa ringe. 

Omtrent 1820 fik han sin første Ansættelse som Adjunkt 
ved Throndhiems Latinskole, hvor han forblev. Indtil han den 
13. April 1823 blev udnævnt til tOverlærer og Bestyrer af« 
den ved Egl. Resolution 14. Dec. 1822 oprettede lærde Skole 
i Skien« I en Anbefaling fra Biskop Bugge I Throndhiem 
hedder det: t Fortiener nogen Skolelærer Befordring, da er 
det sikkerlig nærværende Supplikantt. Imidlertid skyldtes det 
et reent Tilfælde, at han ved denne Besættelse blev foretrukken 
for sine Medansøgere, der alle havde været allerede længe i 
Offentlig Virksomhed; thi den daværende Statsraad for Kirke- 
departementet, Treschow, maatte først giøres opmærksom 
paa, at nærværende Ansøger var den tidligere lovende unge 
Mand, som han havde hørt berømme i Kiøbenhavn, og Depar- 
tementet havde beller ingen andre Fortrin at fremhæve hos 
ham, end at Ansøgeren havde tfor over 20 Aar siden paa hæ- 
derligste Maade underkastet sig de mindre Examina, bivaanet 
det pædagogiske Seminarium, og i en Række af Aar været Lærer 
ved det Schouboeske Institut i Kiøbenhavn. »Som Rector ved 
Skien Skole var det nu, at Ørn udfoldede sin rige, stærke 
Personlighed og herved gav (Jnderviisningen og dens Indflydelse 
paa Gutternes hele Individualitet en Fylde og Skarphed, som, 
tør være temmelig sieldne i den pædagogiske Verden. Men 



*) Eller Rosen vinge Kanrln f. I Nordlandene 1771, Student fta 
Throndhiem 1787, var fra 1806 Præst i Thelemarkeo først til Laurdal, 
senere Ul Sillefjord, og fra 1806 Provst for Øvre Thelemarkens 
Provsti, blev 1810 residerende Gapellan, 1828 Sognepræst ved Dom- 
kirken i Throndhjem og SUflsprovst. Hans 2 Sønner vare: Henning 
Jnnghans Kanrin og Jens Matthias Pram Kanrln, som Begg« 
betraadte den geistlige Embedsbane, og af hvUke den Sidste blev Pro- 
fessor i Theol. 1 Christiania, og endte som Biskop i Bergen (Erland- 
sen, den nordenfleldske Geistl. Christiania 1844, S. 50. 02. 109.) Det 
maa, efter dette Værk, have været 1812, at Ørn kom 1 Kaurins Huns. 

Digitized by LjOOQ IC 



365 

kao var heldig nok til blandt det første Kuld, som han skulde 
dimittere tilUniversitetet, at have Personer som Scbweigaard 
6g P. Å. Munch. Den glimrende Examen artium, som disse, 
isser den Første bestode, gav Skolen et Ry, saa den snart 
blev søgt fra Landets flerneste Egne, selv om der i deres 
Stiftsstæder allerede havdes lærde Skoler, saasom Trondhjem, 
Bergen o. fl. Det overveiende Antal af Disciple ved Skolen be- 
stod saaledes af Fremmede, der ingen Forbindelse havde blandt 
Byens Familier, ingen Bekiendtskaber blandt deres egne Jævn- 
aldrende. De førte saaledes et afsluttet Liv, og omgikkes kun 
hverandre indbyrdes. Herved kom deres Skoleliv til allerede 
at antage Gharakteren af et Unlversitetsliv en miniature« 
Men hos de Dygtigere blandt disse, der vare opvakte nok til 
at have en tidlig Modtagelighed, var Rectoren Siælen i dette. 
Han gik selv omkring i Logierne, for at besøge og holde Øie 
med dem, og her kunde han sidde hos dem i lange Timer, 
og tale med dem om alt andet, end deres Skolesager. Fandt 
han, at de havde Lyst til literær og æsthetisk Læsning, under- 
holdt han sig med dem i den Retning, laante dem Skrifter, og 
fik selv tillaans af dem nye udkomne. Paa selve Skolen gien- 
nemgikkes de klassiske Forfattere med oplysende Parallelsteder 
af nyere Forfattere f. Ex. Terent's Komoedier med Hol- 
bergs. Især var det dennes Peder Paars, der ideligen blev 
trukken frem, og, naar man ikke kunde ftddføre et paabegyndt 
Citat af denne eller af Comoedierne : vankede der ligesaa dyg- 
tige Skiend, som naar man ikke havde kunnet den daglige 
Lectie. Men paa den anden Side var der Intet, som hans 
skarpe Ironi drog hvassere tilfelts imod, end for tidlig Produc- 
tionslyst. Det Hele var blot beregnet paa, at, hvad han kaldte 
»skaffe Gutterne sine Omløb i Hovedeta. Uagtet han af Fi- 
gur var liden og corpulent, havde han et barskt, ægte Rector- 
Udseende, saa endog Smaagutterne uvilkaarligt brast i Gtaad 
af Frygt, den første Gang de saae ham. 

Hvad han vilde først og firemmest, var at imponere. Han 
var streng i en vistnok sielden Grad; men han vilde have det 
i sin egen Magt at slaae af paa det stærke Indtryk. Var der 
kommet en ny Discipel i Classen, saa grebes den mindste An- 
ledning til at lade Pryglene flyve om Ørene paa de Efter- 
ladende. Krævede Respecten, at Een af disse kunde have 



Digitized by 



Google 



366 

faaet for meget, saa søgte Ørn underhaanden at gjøre det 
godt igien. Desuden havde han til sin Disposilioo et rigt Food 
af den meest skærende Satire; de Dovne fik aldrig Lov til at 
have Ro for hans idelige Allusioner, baade paa Vers og Prosa, 
paa Latin og Norsk. I de høiere Classer læste han i flere 
sammenhængende Timer, undertiden hele Formiddagen. Her- 
ved &k Dnderviisningen langt mere Frihed, ei blot udover de 
bestemte Pensa, men udover Skolelivet selv. Det virkelige Liv 
blev draget med ind, og der udviklede sig heraf et Samliv 
mellem Ørn og Disciplene, der ligesaa vel opmuntrede og for- 
friskede ham selv, som det gav disse et Omblik, der gik 
videre end den Erfaring, som deres Aar tilstedede dem. Han 
behandlede dem som Voxne, tiltalede dem: »Mine Herrer«, og 
brugte altid »De«, undtagen til de Efterladende, der affærdigedes 
med et haanende »Han«, men aldrig »Du«. HansMethode var 
i egentligste Forstand personlig. Paa Grund af den ærefrygt- 
bydende Respect, som han indgiød, kunde han tage sig Fri- 
heder, som neppe nogen anden Lærer med Følelse af Ansvar 
vilde vove. Steder i de klassiske Forfattere, f. Ex. i Horats, 
som ellers behandles in usum Delphini, foredrog han med 
dramatisk Livfuldhed ; Plumphederne i Holbergs Comoedier, ja 
endog obscøn-vittige Anecdoter citeredes med et sprudlende 
Humor, og den gamle, barske Mand lo selv med, saa Eathederet 
rystede og det skraldede i Væggene. Men aldrig faldt det 
nogen Discipel ind at hefte sig ved det Smudsige som det, 
der skulde være det egentlig Pikante. Derfor kiedede man sig 
heller ikke i hans Timer. Enten var man urolig og bange, 
fordi man ikke havde den bedste Samvittighed, eller man følte 
sig i en mærkelig Grad let og firl, thi man glemte aldeles, at 
man var i Skole. Hertil bidrog især den næsten ærbødige Takt og 
elegante Hensynsfuldhed, hvormed han behandlede og talte til de 
værdige Disciple. Det var den ældre, dannede Mands veiledende 
Anerkiendelse af en oprindelig Ligesindethed. Herved følte 
man sig ikke blot hendragen, men ogsaa hævet op til ham og 
udover Slyngelalderens keitede Intere<^ser. Ved denne fine Fø- 
lelse ligeoverfor de ungdommelige Gemytter, viste Ørn, hvilken 
gjennemdannet Mand han i Grunden selv maatte være, og djBtte 
er især det Træk af, jeg kan gierne sige, chevaleresk Ærbødig- 
hed for det ungdommeligt Muelige hos Disciplene, som især 

Digitized by LjOOQ IC 



367 

fsstnede sig hos disse, og vakte deres egen OpmærlLSomhed for 
sig selv, deres Selvagteisey og lagde Grundvolden til en Dyg- 
tighed ogsaa i Siæl. At denne hans Methode var aldeles per- 
sonlig, og at den ikke var et tillært pædagogisk Apparat, men 
en nvilkaarlig Afsætning af den Livets Skole, hvori han selv 
var dannet, viste sig tydeligst, naar han talte alene med Disciplene 
i sine egne Værelser. Var der ingen særegen Anledning, saa 
var han en underholdende Selskabsmand, lod sætte for dem 
Viin og Bagværk; men var Anledningen af høitidelig eller sor- 
rigfuld Natur, var man bleven confirmeret, havde man Sorg i 
sin Familie, og allermeest, skulde man forlade Skolen og sige 
Farvel til ham: da var den gamle Mand, som i Skolestuen 
kunde være saa haanende barsk, udtale sig saa skaanselløst 
ironisk om saa mange Forhold i Livet, — han var ordentlig qvinde- 
lig blød. Han kunde græde, rigt og stærkt, som et Barn, og 
hvad han sagde, hans Formaninger etc. vare saa reent indivi- 
duelt ud af ham selv, saa frie for alle disse constante moralske 
pædagogiske Maximer, at de gik ind i det unge Sind og for- 
bleve der med Styrken af en personlig Livsmeddelelse.« 

»Sit Liv udenfor Skolen, tilbragte Ørn meget eensomt. Ban 
kom aldrig i Selskaber, og gik kun for at spadsere, eller for at 
see til sine kiære »Latinere«. Ban var altid meget sygelig, taalte 
ikke stærkt eller konstigt Lys. De lange mørke Vinteraftener 
henlevede han derfor alene uden anden Underholdning, end 
den, han fandt i sine Erindringer, og i sin egen lyse og rige 
Aand. Men denne Eensomhed giorde ham dog ikke til en 
Særling i nogen Henseende. Han viste altid den virksomste 
Deeltagelse for det virkelige Liv og dets Forhold; hans Livs- 
anskuelse var frisk og fyldig, som om han skulde leve midt oppe 
i et bevæget Liv. Han gik altid, selv i Skolestuerne, meget 
nitid paaklædt. Hans Dragt var af det fineste Klæde, hans 
Linned var skinnende hvidt, undtagen i Brystet, hvor det var 
oversaaet med Dynger af Snuustobak; og af hans Maade at 
føre sig paa, samt af hans elegante Conversationstone, kunde 
man mærke, at han maatte have deeltaget i det høiere Sel- 
skabsliv, hvis det ikke, simpelthen har været en naturlig Følge 
af den humane Tact, som altid yttrer sig, naar den overlegne 
Aand har sin Rod i en flint følende Siæl. Kun, naar han be- 
rørte een Gienstand, kunde han være ubarmhiertig , og han 



Digitized by 



Google 



368 

kom ofte tilbage til den i Skoletimenieu Det var Kiærlighed, 
Forelskelfie. Kom hao iod paa dette Capitel, da kunde han 
være saa blodig bitter, aaa haanende, at, om Disciplene den- 
gang havde forstaaet det i hele dets Usandhed, maatte de have 
følt sig oprørte ved det Umenneskelige i det. Dersom der 
nu heri var en skiult Tendents med at giøre dem uimodtagelige 
for barnagtige Forlibelser, eller tidlige Forlovelser, saa viste 
dog den individuelle Styrke og Uvilkaarlighed, hvormed de 
spottende Udgydelser fremkom, at hans eget personlige Hierte 
var med i dem, og at det led af et Saar.« 

Efter Ørus Død skal man have fundet i et Glemme en 
Haarlok, indesluttet i et Papir, hvorpaa der stod : »fra Din Ida.« 

Til disse Meddelelser om Knud Ramshardt ØrB, 
af hvilke den ene hidrører fra en CoUega og Ven af ham, 
den anden fra en Discipel, »£60 af hans kiære Latinere«, 
føier Herr Overlærer Volrath Vogt, at Ørn, efterat have taget 
sio Afsked i Aaret 1841, begav sig til sin Slægtning Præsten 
Mulertz i Moland i Thelemarken, hvor han opholdt sig et 
Par Aar, da ban vendte tilbage til Skien, og døde der Aaret 
efter. . 



Efterat det Ovenstaaende om Rector Ørn var bragt paa 
Papiret, kom det til min Kundskab, at der i Thues Norske 
Universitets- og Skoleannaler anden Række I, 283 indeholdtes 
en af en dansk Mand, F. Plum, som fra 1825 til sin Død 
1848 var Lærer ved Skien Skole, og bestyrede denne i adskil- 
lige Aar (udentvivl efter Ørns Entledigelse) som Overlærer (Ers- 
lev, Supplement til Forf. Lexikon for Danmark II, 686), skreven 
Meddelelse om Skien Skole fra dens Oprettelse til Udgangen 
af 1840. Efter deone kan det tilføies, at Ørn 1823 udnævntes 
til Overlærer og Bestyrer for Skolen med 600 Spd. i Gage, fri 
Bolig paa Skolen og Brænde. Han overtog Underviisningen i 
Latin (Græsk indtil Begyndelsen af 1825), og Norsk. D. 13 Juni 
1828 fik han Prædikat af Rector og et Gagetillæg af 200 Spd. 
Han benaadedes med Vasaordenen 1832. I samme Meddelelse 
hedder det i en tabellarisk Oversigt over Lærernes Stilling, 
Underviisningsgienstandene m. m. S. 217: K. R. Ørn, Rector, 



Digitized by 



Google 



DnderviisDiogsgienstande : Norsk med skriftlige Ddarbeidelser i 
4 Gi., Latin i 4, 3 og 2 Cl. ; lat. Stiil, Extemporalstiil og skrift- 
lige Oversættelser i 4 og 3 Classe, og romerske Oldsager i 
4 GI. lait gav han 28 Timers Onderviisning. Med midlertidig 
Gagetillæg var hans Løn 950 Speciesd.«* 

Efter en fra Aaret 1844 hidrørende Beretning, var Discipel- 
tallet i Skien Skole ved Udgangen af det nævnte Aar 32 (Kraft, 
historisk-topogr. Haandbog over Kongeriget Norge (Christiania 
1845>-48, S. 296). Om det ringe AnUl, hvormed Skolen be- 
gyndte sin Virksomhed, s. Botten Hansens anførte Levnets- 
skildring af P. A. Munch, S. IV. 

Side 44, L. 8 f. n. I Tidsrummet 1815—31 vandt 6 af 
Bendtsens Disciple Guldmedaillen for Besvarelsen af de af Uni- 
versitetet udsatte Priisopgaver, 5 for historiske, 1 for en philo- 
logisk Afhandling. I samme Tidsrum tilkiendtes 2 Gange hans 
Disciple Accessit for Besvarelser af æsthetiske Priisopgaver, 
1 for en philologisk og 1 for en naturhistorisk. 

S. 46, L. 6 f. o. tilføies 1831 efter 13 Februar. 



Daaske Sunlinfer. Y. 24 

/Google 



Digitized by ' 



370 



Snaastykker. 



4, 

Anteckningar om tilldragelser under åren 1208—1288. 

Tryekta efter en afskrift, lemoad af Kongl BibiiothekarleD G. E. Klem mi o g. 

Efterfoljande anteckningar, ulan Ivifyel barstammande från en 
predikare-broder, åro skrifna i bdrjan af 1300-lalet och fylla fyra 
pergamentsblad i lilen qvart, inbundna två framfor och Uå efler en 
codex af lilurgiskt innehåll, bvilken fDrvaras på Ångsd, der ban an- 
traffades 1867 af Bibliolheksamanuensen Eichhorn. 

1208. M^CG^.VIIF. bellum fUit in lenum. swerkenis fugatus 
est strages danorum facta est. inter quos ebbo et lau* 
rencius filij sunonis de dacia milites nobiles corruerunt 
reliqui dani fugerunt cum magno pudore. bellum* fUit 
.V. kalendas februarij. 

1209. M^GC^.IX^. philippus rex occiditur. et dux polo homa- 
gium fecit waidemaro regj danorum. 

1210. M^.GC^X^ incepit ordo minorum. et ordo de walle 
scolarum, beiium fUit in gestyldren vbj occubuit swer- 
kerus rex et folko dux et multi alij nobiles. Eodem 
anno coronatus est rex ericus secundus .xi. kalendas 
decembris et duxit rykyto sororem regis dacie in 
vxorem. 

1213. M^.CC^.XMIF. jngiborg soror regum danorum etvalde- 
marus in graciam (?) regis francj est suscepta. 

1214. M^^.GG^XIIIR secunde nupcie facte sunt vatdemaij 
regis. et. constituit filium suum regem dacie. et im- 



Digitized by 



Google 



371 

perator otto pro rege waldemaro vltra albaciam ftigam 
fecit. 

1216. M^.CG^.XVF. conflrmatns est ordo predicatorum a papa 
honorio et data est els prima Ecclesia sancti romani 
in tholosa. 

1217. M<^.CC<^.XV1P. missi sunt fratres in yspaniam. 

1218. M^.CC^.XVIIR data firatribus parisius domus sancti 
iacobi. et fratres missi sunt in bononiam. 

1219. M®.CG^.XIX®. obiit valerius archiepiscopos vpaaliensia. 
et w. rex dacie profectus est in estoniam cum exer- 
citu. 

1220. M^.CC^.XX®. occisus est karolus Episcopus lincop^n^. 
et karolus dux in rotalum. ierusaiem rapitur a cbristi- 
anis. 

1221. M^.CC^.XXR missi sunt fratres in angliam eodem 
anno. anglis obiit berengaria regina danorum. mater 
erici. abel et cristoforj. et eodem anno obiit beatus 
dominicus. 

1222. M^^.CC^.XX^.Il^*. obiit Johannes rex swecw. 

1223. Mo.CC^.XX<>.lU<^. capitur rex. w. et fllius eius dolo. 

1224. M«.CC«.XXo.IlII«. 

1225. M«.CC^XX«.V<>. soluitur rex w. 

1226. M<>.GC<^.XX^VF. obiit beatus franciscus. 

1227. M®.CC®.XX<>.VIP. dani capti sunt apud brunnulum et 
rex valdemarus ftigatus amisit vnum oculum. 

1228. M^CC^XX^^.VIIR obierunt andreas et petrus archiepi- 
scopi lundis. 

1229. M<>.CG<^.XXMX<^. bellum fuit in olostrum. Eclipsis 
solis. Ericus fugit in daciam. Jerusalem recuperatur 
a christianis. ofifo consecratus est in archiepiscopum 
lundensem. 

1232. M<>.CC<>.XXX<^.IP. coronatus est rex Ericus dacie et 
factus est frater eius dux iucis. 

1233. M^^.CC^XXX^.IIF. obiit beatus dominicus et translatus 
est. et eodem anno. obiit olauus basatømare. 

1234. M<^.GC<^.XXX<^.I11R combustum est warnem. obiit w. 
Episcopus slæsuicencis, 

1235. M<>.CCo.XXX«.V«. 

24* 



Digitized by 



Google 



372 

1236. M<^.CC^j:XX^VR consecratus eet dominus jarlerus in 

archiepiscopum vpsalensem et combusta est østra aros 

prima vice. * 

1237- M®.CC®.XXX®.VIF. obiit benedictus Episcopus MncopenHs, 

magister iordanus in maij gerosolimitano submergitur. 

jnterfeccio nordmannorum in skanør venit. etconuentus 

sictuDiam et skæningtam. 

1238. M^'.CC^XXX^VIIP. translatus est beatus viielminus. 
obiit rano frater primus prouincialis. dacie. Electus 
magister ordinis. reymundus qui compilauit decretales 
nouas. sub papa gregorio ad summam casuum. et 
translatus est beatus franciscus. 

1239. M<^.CC^.XXX<>.IXo. venit conuentus skaris. et in slæsuik. 
Ericus rex dacie duxit fliiam ducis saxonie. 

1241. M^.CC^.XL^'.i^ factus est frater Johannes theotonicus 

magister ordinis. obiit w. rex dacii. 
t242. M^.CC^.XL^.ll^. passi sunt apud awiniam pro fide ca- 

tholica. fratres predicatores et minores in nocte assen- 

sionis. 

1243. M^^.CC^XLo.m®. venit conuentus lodhosiam et kal- 
marniam. 

1244. M^.CC^.XL^.IIIP. nupcie facte sunt regis Ericj. et lau- 
rencius ostgotorum legifer.rapuitsororem regine swect«. 
et venit conuentus arosiam. 

1247. M^'.CC^.XL^.VIR obiit Suno folkonis. et eodem anno 
communitas rusticorum vpiandie sparsætrum amisit vic- 
toriam libertatis sue et imposite sunt eis spannale et 
skypuiste et honera plura. 

1248. M^.CC^^.XL^VIIF. obiit thomas. Episcopus finlandensis. 
decoliatus est hongerus. obiit. dux vipho. conuentus 
venit raualiam. 

1249. M^.CC^.XL^.IX®. venit conuentus flnlandiara. 

1250. M^.CC®.L<>. obiit rex Ericus tercius swect^. et Electus 
in regem w. eodem anno occisus est rex dacie. in vi- 
gilia beati laurencii. 

1251. M^.CG^L^F. valdemarus consecratus est in regem lin- 
copie decoUatj sunt phiiippus. et kanutus. fily domine 
k. filie regis Erici secundi. 



Digitized by 



Google 



373 

1252. M^.CC^.L^.IF. beatus petrus martyrizatus est apud me- 
diolanum de ordine Aratrum predicatorum obiit k. regina 
suecie. obiit frater Johannes Episcopus. et magister 
ordinis abel rex dacie interfectus est christoforus rex 
factus. 

1253. M^.CC^.L^.IIF. beatus petrus canonizatus est. consilium 
regum in gulberg habitum. 

1254. M^CC^L^^.IIIP. obiit domina jngiburgis ducissa sueci^. 
et natus est benedictus secundus Episcopus lincopøn^ 
dux finiandeé. 

1255. M^.CC<^.Lo.Vo. obiit valerius Episcopus. et sepultus. 
apud fratres sictunie. Electus frater iaurencius in ar- 
chiepiscopum eodem anno combusta est sictunia. 

1256. M^.CG^.L^.VR consecratus est Iaurencius frater in ar- 
chiepiscopum. obiit prior lambertus. 

1259. M^.CC^L^.IX^ obiit Iaurencius Episcopus lincopen^. 

1260. M^.CC^.LX^. nupcie regis w et regine sophie. et capi- 
tulum prouinciale sictunie primo. 

1261. M^.CC^.LX^.F. defuncfus est domicellus primogenitus. 
Ericus Bilus. w. et regine sophie. sepultus apud fratres 
sictunie. obiit prior prouincialis frater absalon. jnsUtutus 
frater agus. 

1262. M^.CC^.LX^.II^. regina rykita nupta est in slauiam obiit 
domina ragnildis vxor domini magni legiferi. osgotorum. 
et hugo cardinalis. 

1264. M^.CC^.LXo.IIIIo. Electus est in magistrum frater Jo- 
hannes lumbardu«. 

1266. M^.CC^.LX^.VF. obiit birgerus dux swecw secundus. 
combusta est østra aros. 

1267. M^.CC^.LX^.VIF. obiit frater Iaurencius archiepiscopus. 

1268. M^.GC^.LX^.VIIF. venit conuentus stræng^^^'am. 
1270. M^.GG^.LXX^. EcJipsis solis contigit in dominica letare 

circa horam pr imam. obiit rex francie loduicus. 

1274. M^.CC^.LXX^.IIIi^. celebratum consilium. generale. lug- 
duno. siib papa gregorio decimo. vbi ab eodem conflr- 
matus. in Episcopum vpsalensem filius jo. angelj. 

1275. M^GC^.LXX°.V<>. venit conuentus helsingiaborgh ethol- 
bæk. et combusta est wæxio a danis. celebratum capitu- 
lum scariff. prelium habitum est in howum obiit domi- 

Digitized by LjOOQ IC 



374 

cellus Ericus dux dominus Magnus in regem eiec- 
tus est. 

1276. M^.CC^.LXX^.VR dominus magnus consecratus in regem 
vp«aZt>. Jnceosa est ecctesia wexio per regem w. dacie. 

1277. M®.CC®.LXX®.VII. intrauit rex Ericus dacie sweciam vo- 
lens iuuare waldemarum. vesgociam intrans venit ab- 
sauall. qui iacta suorum quadaro distraccione apud eteghe. 
cum scandaio recessit. Eodem anno. reconciliatj domi- 
minus magnus rex. et dominus ^alderoarus. quod w. 
haberet vesgociam et osgociam et dominus magnus rex 
haberet superiores partes et ipse rex diceretur et 
non w. ♦ 

1278. iå^.CC^.LXKP.MW. captus est gerardus. comes hul- 
sacie per dominum jobannem philippi et obcessum est 
castrum junacopi>. per eundem dominum jobannem 
philippi. 

1280. M^.CC^.LXXX^. obiit rex magnus norwegi'g. Eiectus in 
regem filius suus Ericus. ceiebratum est capitulum as- 
loe. in norwegia. 

1 281. M^^.CC^LXXXM®. obiit iacobus archiepiscopus s^aUengie. 
. Ceiebratum capitulum wysby. obiit dominus vipho karls- 
son. Eodem anno obiit dominus gottbormus legifer 
olandie. 

1283. M^.CC^.LXXXMIR obiit binricus Episcopus lincop«n*M. 
vltra mare. Et guerra fuit inter noricos et libicenses. 
et ceteras marinas ciuitates. et eiectus in regem swect« 
birgerus filius regis magni. et Ericus frater eius factus 
est dux. sed ambo essent paruulj. 

1285. M^.CC^.LXXX^.Vo. consilium regum in gunbærgshedh 
habitum vbi treuge facte sunt inter norricos et libicen- 
ses. et ceteros theothonicos vsque ad festum mikaelis. 
eodem anno dominus aluerus multas naues cepit. et 
multas villas dacie spoliauit. et eiectus est in Epi- 
scopum bouo canonicus post festum mikaelis beilum 
fuit inter regem francie et arrogonnm et multi ibi cor- 
ruerunt. 

1286. M<>.€C<>.LXXX^VI<>. obiitjbouo Episcopus lincop^futø Eiec- 
tus dominus benedictus frater regis sweorum in Epi- 



Digitized by 



Google 



375 

scopum Uncopensem. et consecratus est stochholmis. et 
celebrauit lincopie Eodem anno cassato domino Johanne 
adulphi. est Electus in archiepiscopum dominus magnas 
canonicus yipsaUensis. et consecratus lundjs et sophia 
regina obiit. capitulum sictunie est habitum. et Electus 
frater olaus iu prouinciaiem. Arater Johannes prior sic- 
tuniensis electus est in Episcopum aboensem et statu- 
tum est apud stocholmis quod fratrlbus ignitum non 
portetur. secundnm antiquam conswetudinem sweorum. 
jtem quod dicitur ormynd secundum leges osgotorum«, 
heredes repetere possint infra triennium. Anno eodem 
dolose interfectus est Ericus rex dacie. filius christoforj. 
nam accidit ipsum regem venacionis causa, apud oppi- 
dum quoddam hospitarj. cumque in horreo quodam 
aperto hostio accubuisset et extincta candela. septem virj 
latenter super eum intrauerunt et ipsum ibi interfece- 
runt eodem anno. natus est benedictus legifer osgotorum 
Anno eodem dominus alf dominum Episcopum asloen- 
sem norwegie interfecit. propter quod insecutus a nor- 
mannis, cum resistere non auderet dereliquid suos et 
cum paucis. in vesgociam fugit. et ibi genibus flexis 
veniam petens. gracie domini regis se commisit. Anno 
eodem mortuus est ascerus Episcopus vexionensis. 
Electus et consecratus est dominus bouo canonicus 
ibidem. 
1288. Anno domini M^'.GGMiXXX^'.VIlR flraler geronimus mi- 
nister fratrum minorum generaiis. Electus est in papam. 
et consecratus est in mense februario. et dictus est 
nicholaus qvartus. Anno eodem in mense marcio. ra- 
puit dominus folko. filius domini algotj legiferi osgo- 
torum — — 



Digitized by 



Google 



376 



5. 

Et bidrag til skov- og bygningihiwtorien i Danmark. 

Ved Cand. mag. F. Dyrlnnd. 

Obnne brefifue som vdgiick UH alle lennsmendeDne 
ofifuer ald Nør luttlanndt om husse att bøgge, Datum Ny- 
borgh S[i]mioni8 et Jude [28^'' Oktober] 1554. 

Vij Christiann mett guds naade etc. Giøre alle witterligtt 
att effterthij wij ere kommeno vdj forfaringh att mangesteds 
vdj iwortt lanndt Nørre luttlanndt, huor wore wnndersaatte 
bønnder paa lanndzbyernne vpsette nogenn husse thaa en partt 
vpsette veg^ene vdj samme hussø mett boel fiele ocb en partt 
lordgraffue stølpernne wnnder theris hudse huiilckett er en 
wuariigh bøggeningh ocb schouffuenne till forderff Thaa paa 
thett att schouffuenne kunde bliiffue wed magtt, och wore 
wnndersaatte maatte vpsette theris husse thennom och theris 
efflerkommer thes miere till gaffuenns, haffue wij mett wore 
Elskelige menige Danmarckis Hiigis raadt, beuiitgett och 
sambtøgtt att effter thenne dag schall Inngenn Riiginns Innd- 
bøgger vdj wortt lannd Nørre luttland mue bruge flele thymmer 
eller buelle wegge vdj theris husse men allenniste klgnne 
[kline] och lucke thennom mett liier och steenn och schall 
Inngenn stølper foodstøcker elUr anndett thymmer lordegraff- 
uiis, men thett schall settis paa steenn att thett thes lennger 
kand haffue bestand. Fordriister segh nogenne till her emod 
at giøre effter som forschreffuitt staar Thaa schall thenn 
ther mett haffue forbrott siitt faldzmaal. oc deelis Hige som 
ihetm wore breffue, och bud icke agte wille. 

(Tegnelse paa alle landene nr. IV, blad 468*). 

Hermed maa jævnføres bestemmelserne i recessen 1557 
§ 6, der gik over i recessen 1558 g 64. 



Digitized by 



Google 



377 



6. 

Ole Worms Testament. 

lleddeelt af Ghr. Bro an. 

Originalen i det at. kgl. Bibliothek, ny Samling, Folio, Nr. 743. 

I lesu nafifo. 

Effter som det siunis at gud i himmelen wil kalde mig til 
sit evige Rige, och giøre en ende paa dette elende, saa tacker 
Jeg den same evige gud, at hånd saa vnderlig hafluer sparit 
och bevarit mig til denne dag, vndit mig sundhed och karsk- 
hed, begafifuit mig med visdom och forstand det kald at for- 
rette och forestaa, som hånd mig til kaidit haffuer, gififuit mig 
gode dydige hustruer, fromme børn, timelig welferdt, ochwsige- 
lige andre hans godheds gaffuer, som mig icke mueligt er at 
opregne. Den same gode, fromme och almegtige gud, befaler 
Jeg nu min kiereste hustru, børn, svagre, och alle gode venner, 
band fremdeles were deris forsvar, och welsigne dennom evin- 
delig. 

Dernest tacker Jeg storligen min gode, fromme och dydige 
hustrue Magdalene Motsfeldt, som haffuer leffuit saa megit 
kierligen med mig och mine børn til denne dag, haffuer werit 
mit liffuis ophold, och med hinders kierlig omgengelse, forlengit 
mit liff och altid wilt mine børns heste, huorfor Jeg ochsaa 
beder mine børn och svagre, at de effter min død handler 
oprichtigen med hinder och wilde Yiere hindes og hinders 
wmyndige børns forsvar, och befordrer i alle maader, huis Jeg 
hinder foræhrit haffuer och en del deraff er til sine och sine 
børns beste vdsat, ikke formindsker eller forkorter, mens mere 
forbeder, at de smae wmyndige stackarler kunde hederligen 
och wel i guds fryct opdragis, och i firemtiden komme til at 
tiene gud och meniskene. 

Och efferdi mine store børn ere ved guds nåde wel for- 
siunit, och Jeg dennom i mange mader haffuer begaffuit, bade 
med vdredning, kleder, bøgger och audit, offuer det dennom 
med rette tilkom och Jeg dennom vdloffuit haSde^ huorimod 
de smaa intet bekommer, haffuer Jeg i Jesu naffn, af frie hue 



Digitized by 



Google 



378 

och willie vdlagt och giffuit mine femb smaa wmyndige børn 
toe tusinde Richsdaler in specie, som staer aflald i 2. skrine 
och saa giffuer af min band fra mig och de andre mine arff- 
uinger, med sådan condition, at de skal skifftis lige iblant 
dennom, saa pigerne saa vel som drengene bekommer hver 
400 Richsdaler in specie, som skal settis paa rente dennom 
til fremtarff. Eflfterdi deris wilkor effter min død wil blififue 
ringer end de andris haJBTuer werit. Och at mine børn och 
arffuinger dennom dette icke vegrer, soe sant de wil svare mig 
for guds strenge domstoel i fremtiden. Icke tviflendis at de 
jo handler med dennom och min kiereste hustrue, som chri- 
stelige og kiere børn bør at giøre mod deris goede moder och 
syskinde. 

Min kunstkammer anlangendis, daa er det min wilie och 
begering, at den stedse bliffuer wschifft och hos minfamiliam, 
i det hus som min hustrue effter min død skal boe vdi. Och 
skal min eldste søn, M. Wilhm Worm, nar gud sender han- 
nom hiem igien, haffue inspection der med, och der som hånd 
ved døden affgaer, en anden af mine sønner, som kand were 
beqvem der til. Och skal den icke selgis eller afhendis, vnd* 
tagen mine børn dertil højligen trenger. Daa den først tilbiu- 
dis en af mine sønner, som haffuér lyst och forstand der til, 
for en lidelig priis. Dersom hånd ikke kand elier wil den 
kiøbe, daa tilbiudis hans Majest., som wel, ved min gode pa* 
trons, w. b. her. Cantzlers Christian Thomæsons hielp det saa 
mager, at encken och de faderløse børn bekommer detz verd 
derfor. Der som hans Maj. den icke begerer, daa tilbiudis den 
Bertzogen af Holsten, som er en curieuse herre, och wel kiø- 
her den for en billig priis, som band haffuer giort ved Palu- 
dans och andre deris rariteter etc. 

Hermed ombeder Jeg den høje och christne øfrighed, at 
den tilhielper, at denne min yderste willie maa effterkommis 
for Christi skyld. 

Befalendis eder alle gud i wold. I Jesu Christi nafifn. 
Amen. 

Skreffuit med min egen band i Kiøbenhaffn den 7. junii 

1654. 

D. Olufif Worm. 



Digitized by 



Google 



379 



Mærkelige Beretoinger fra Eigsmarsken Anden Bille og de to 

Kommissærer Kai og Ditlev Alefelt om den danske Hærs 

Tilstand Juli 1657 ved Krigens Udbrud, samt Åarsagen 

hvorfor den flygtede uden at vove noget Slag* 

Meddelt af Oberst O. Vaupell. 

1. 
Durchleuchtigster GroBmecbtigster konigb, AUer- 
gnedigster Herr. 

Ew. konigl. Mt. werden sich auC raeinen beeden vorigen 
Schreiben den zustandt dieser 6rther alleninterthenigst haben 
referiren laCen, Jetzo berichte zu contiuuation defien dafl am 
^erwicbenen donnerstage ein zimblich scharffes rencontre zwi- 
schen unser und des Feindes Parley vorgegangen, in derae 
mein Bruder der Obrister Hinrich von Alefelt mit etwan 300 
auOcommendirten Pferden ulT des Feindes partey getroffen und 
dieselbe biO zu dellen armee poussirt, wie solche Partey aber 
daruff entsetzet worden, haben die unserigen sich zwart rete- 
riren, und den Obristenleulnambten Korber und Ritlmeister 
Binrich von Alefelt zu Ohe binterlafien muBen, es haben die- 
selbe aber dakegen 2 Rittmeister und mehr andere OfQcirer 
und Knechte wieder gefangen bekommen, also das der Feind 
woll mehr alG wir daran verlohren. £r hat sich daruff zwisc||en 
Altenah und Ottensen gesetzet, bekombt ammunition, Proviant 
und was sonst nOtig aus Hamburg und hat einige Stficken so 
woll an diéser alB iener seiten gepflant^et, und ob zwart unser 
Admiral bisbero des Feindes (Iberfahrt ins Furstenthumb Bre- 
men verhindert, so schreibet er dennoch heut an den Hern 
Reichsmarschallen, daO er endtlich des Feindes Intention nicht 
wehren konne. Des Hern ReichOmarschallen und die vier Holl- 
steinsche Regimenter sind gistern durch Itzehoe und nach 
Rendesburg gegangen, (imb die lengstdesiderirte conjunction, 
øiit Ew. Konigl. Mt. Leibregiment zubefordern, zumahl Sie ohne 
daO alhie in den Marschen nicht subsistiren konnen, und man 
besorget, der Feind mdgte unB solche conjunction hernacber 



Digitized by 



Google 



380 

behiodern, die Draguner und FuOvoicker als des Hero ReicbØ- 
marschallen, Obristen Wolldemar LQcken, Obristen Brocktorffen 
und das balbe Eggeriscbe Regiment wie auch 9Conipagnie za 
Pferde liegen alhie in der Marscbé und zwart das BrocktorfB- 
sche in den Scbantzen dieser und deO Hem ReicbO Marscbal* 
len Leibregiment in den Scbantzen der Willster Marscb und 
mtilten von der Cremper- Willster*- und den biesigen adeliebea 
Marscben, zumahl man Sie nacb Dithmarscben nicbt legen ddrffen, 
unterbalten werden, wir woUen unO bemfiben, das so weit bey 
dieser trøcken Zeit immer mQglicb, der feindlicbe einbrach 
albie verbQtet werde, maGen Ew. konigl. Mt. dero Hem Reicbs* 
marscballen von allem mebren Bericht sonder Zweififell ersteten 
wirt« Immittelst beginnen die in den Festungen liegende und 
nicbt bemittelte Ober- und Unter OfBcirer sebr scbwierig zu- 
werden, zumablen Sie weder Gelt nocb Proviant erlangt, dea 
Knecbten babe icb Bier und Brodt reicben laQen, geltmitteU 
weiO icb aber bey dieser ietzigen und scbwebren Einquartie- 
rungen der Marscben nicbt zu erlangen, werde morgen frQbe 
nacb der GlQckstadt reisen, und seben, daO es nacb mQgligkeit 
remediret werde, wiewoU der Her ReicbQmarscbalck mich nicbt 
geme erlaOen woUen, und icb promittiren mtiOen, alsoforth 
wiederzukommen, unterdeOen moO icb nocbmablen allerunter* 
tbenigst pitten, daG wegen der Festungen scbieunige mitteH 
berbeygebracbt und die kleine Gompagnien auO den Festungen 
im Fellde gefdbret werden mugen, dan icb wegen der vieleo 
offlcirer und der dazu erforderten groGen Spesen, zu derea 
unterbaltung keine mittell mebr zu erlangen weiG, und ob ich 
woU an Hem MarseliG scbreiben will den rest des veraccor- 
dirten Pulvers zuliefern, So will solcber rest docb^wenig belf- 
fen, sondem weibl tåglicb ein groGes daruff gebet und es alles 
auG der Gltickstadt verscbaffet werden muG, so ist zum aller- 
bOgsten n6tig, das bey Zeiten ein meberes zur Handt gebracht, 
undt nitweniger der mangell der feisten wabren in den Fe* 
stungen ersetzet werde. Der Her ReicbGraarschalck ist zwart 
eiferig und embsig genug, £w. kOnigl. Mt. dienste mit getrewen 
scbuldigsten flelG fortzusetzen, und lest sicb keine mObe, tags 
und nacbts, verdrieGen, Er bat aber an hoben Officiren und 
in Gommandosacben gar keine hdlfife, aucb bey der Artillerie 



Digitized by 



Google 



381 

iiieniaDd, daruff Er sich sonderlich zuverlaOen, derohalben dan 
UDfnQglich, daC er alles allein Dach nothurfift ver&ehen und 
verrichten kan. Ich vor meine persohn befinde, daO wegen 
meines herantretenden alters, und daO mir dinge, so meinem 
officio nicht beykommen, ufi'gebiirdet werden woUen, auch fast 
alles, so dazu geh5ret, ermanglet, Ew. kdnigl. Mt. ich keine 
nutzliche dienste leisten kan, sondern mir es endtlich in der 
Lenge auszuhalten ohnertråglich fallen, und ich derowegen 
pitten werde, mich solcher biirde allergnadigsC zuenthehben. 
Dieselbe zunebenat dero konigl. Gemahlinnen, Ihrer konigl. 
Hoheit den erwehlten Printzefn, dero Bern Brudem und konigl. 
PrinceOinnen, zu bestendiger gesundtheit, glQcklicher regierung, 
und allem fibrigen konigl. wollergehen, Gottl. Obacht, mich aber 
zu dero beharrenden konigl. Bulden und Gnaden beféhlend. 
Geben zu Grevenkope den 25. Julij anno 1657. 
Eurer.konl. May. 

Aller vndertenigster 
vndt gehorsambster Diener 

Kay V. Alefeldt. 

Udskrift: Dem DurchlauchtigeteD etc. Friedrichen den Dritten etc. 
Paategning: Præsentatum Hafniæ d. 28. Julii, Anno 1657. 
Original i d. kgl Geh. Archiv, Danske Kong. Hist. Nr. 123. 



Durchleuchtigster GroeCmåchtigster Eonigh, Aller- 
gnådigster Berr &c. 

Ew. kdnigl. Mayt. werden auQ vnsern der General Com- 
missarien vorhin abgelaOenen absonderlichen Allervnterthånlg- 
ftten Schrifftlichen Relationen Sich haben Allergehorsahmbst 
berichten laQen, in waQ Stande Ew. Konig. May. in dero Ber- 
zogthumb floUstein subsistirende Armada begriffen vnd waG 
\on Zeiten zue Zeiten dabey vorgegangen. 

AIQ wir nun durch eingelangte vnterschiedene beglaubte 
Schreiben vnd auOgeschickte auch wieder eingelangten fiundt- 
scbafften vnd Parteyen einhelligh benachrichtiget worden, dafi 
der Feindt tiber Vermuhten alle seine in Pohlen vnd PreOQen 
gehabte Guarnisonen (auOerhalb etzlichen gahr weenigen) autl- 



Digitized by 



Google 



382 

gehoben, die daselbst eingehabte VestuDgen quietiret, die VOI* 
cker an sein Corpus gezogen, auch auS seinen Marche durch 
PommerD seine Guarnisoonen geschwåchet, vnd mitt einem fost 
ansehentlichen Corpore daO nunmehr in 7000 Pferden, 3000 
zu FueO vnd 2000 Dragunern bestehet, in Ew. kOnigl. May^ 
HerscbaflTt Pinnenbergh zue fernern obnzweiffentiichen avaQ- 
ciruDgh in dero Furstenthumben HoUstein SchleOiwiegb einge- 
rucket, mitt Sich fQhrend eine iast <n&chtige Artiglerey voa 
ettwan 50 Gestucken, sampt beygehOrigen gefibten Artiglerey 
Vdlckern, auch mitt vielen erfahrenen Generalen, hoben vnd 
niedrigen Kriegs Offlciern versehen, Dabingegen aber Cw« KdnigL 
May^* Gavallerie, wan dieselbe von allen Posten zusammen ge- 
fQhret, in ettwan Funffehalb Tausend ReOther bestehet, von 
den Fuefi vdlckern aber, wan zufoderst die im Herzoghthumb 
Brehmen eroberte Posten, hiesige Ew. konigl. May^ Vestungen, 
Gluckstadt, Krempe vnd RendeObprgh, zunebenst dehnen in 
beyden Ew. konigl. May^ FurstenthQmben SchleeOwiegh HoUstein 
erbawten Schantzen, der gebuhr nach besetzet sein, fast weinig 
oder gahr keine Infanterey zum Feldtzeugh ubrigh bleibea 
wurden, zuegeschweigen daO Ew. kdnigl. May^ artiglerey so 
weenig an der Zahll alQ fibrigen des Feindes VerfaOungen, b«y 
weithem nicht zue vergleichen, So hatt vnsere AUervnterthånig- 
ste Schuldigkeit erfodert, vnO hieruber anbeute beysamoien 
zuthuen, die Vmbstånde dieser Sachen vnd dehren Wichtigkeit 
mitt scbuldigstem FleiOe zueerwegen, Da Wir dan befunden, 
daG so weenig fQr hiesigen Ew. kOnigl. May^ iMarscblåndern, 
alO Ew. kdnigl. May^ Reutherey allhie l&nger zue subsistiren 
nicht gewehsen, in betracht hiedurch itzangeregte Marscben in 
kurtzer Zeitt an Korn vnd tU)rigen FrQcbten g&nzlich consumiret, 
vnd die darein belegene iVestungen wegen mangeil proviandts in 
nicht weenigen Gefahre gesturtzet werden durCften, Vnd so 
baldt der Feiendt den Marscben n&hem, v. Ew. kdnigl. May* 
Refitherey darein vorflnden, Sie in die Enge treiben, da dan 
auO mangeil LebenOmittell Selbige gantziicb ruiniret wurden, 
Ein solchefi aber zue nicht weenigen E. kdnigl. May^ hiesigen 
Furstenthumben vnd Landen pericul, wegen deØFeyndes Ober- 
wegenden Macht auQschlagen mdgte, dannenhero bey allso 
bewandten Sachen rathsahmb befUnden, dieRetltherey auO den 



Digitized by 



Google 



383 

Marschen zue erlaOen, vnd damitt Sie Ew. kdDigl. May^ an- 
nahendes Leib Kegimendt zue Pferde an Sich ziehen, vnd mitt 
demselben conjungiren mOchten, nacher Kendesburgh marchi- 
ren zue laOen, vnd nachdeme waQ ferner wegen conservation 
der Retitherey vorzunehmen, Sowohll aufif der Wellen bey It- 
zehoe, ålfi zue Kendesburgh Kriegsrhaett gehalten, vnd auD be- 
wegenden Vhrsachen gerathen befunden, die Retitherey von 
Rendesburgh nacher Friederichs Ode vmb derselben sicheren 
erhaltungh zue moviren, so sein dieselbe nunmehr von dannen 
auffgebrochen, vnd werden fur bemelten Friederichs Ode foder- 
sahmbst anlangen. Daipitt aber dem annahenden Feindt so viell 
mOeglich resistiret werden muge, So zweiffelt vnO nicht E. 
kdnigl. May^ nunmehr aliergnedigsten Anstaldt ergehen laOen 
werden, damitt Ein ansehentlicher SuccurO zu Pferde vnd FueO 
sampt beygehorigen Artigierey vnd behueffigen Erauth vnd 
Loth schleunigst zusammen gebracht vnd damitt den Feindt, 
Ehe Er Sich in diesen Ew. kdnigl. May^ Furstenthtimben weither 
verstercket, vnter augen gegangen werden moge, Welches Ew. 
kdnigl. May^ Wir Ailergehorsahmbst ohnverhalten sollen, Ew. 
kdnigl. May^^ zuneben dero hertzhochgeliebten kdnigl. Gemahlin, 
Ihre kdnigl. Hoheit den erwehleten kdnigl. Princen zuneben 
Dero Bern Brudern vnd kdnigl. PrinceQinnen zu fernerem be- 
stendigem Wolleben, ubrigen kdnigl. Qochergehen v. weitherem 
ohnverenderten glucklichen hochgesegneten friedtfertigen Re- 
gierungh der måchtigen Beschirmungh deO AUerhdchsten, dero 
beharrlichen fernern kdnigl. Hulden vnd Gnaden aber vnO aller- 
gehorsahmbsten FleiOes wohllempfhelend, verpleibende 
Im Haubt Quartier Ew. kdnigl. May^^ 

zue Grevenkoep Aller vnterthenigste Gehorsambste 

am 28^'' Julii A<> 1657. vnd Pflichtschuldigste Diener 

Andreas Bille Kay v. Alefelt Ditleff von Alfelt 
m. propria. m. p. m. p. 

Udskrift: Dem Durchleuchtigsten Groessmåchtigsteo Fursteo vnd Herrn 
Hem Priedeiichen dem Diitteo Ae. Copeohagen 

PaategniDg* præs. deo 5 Aug. 1657. 

Originalen i d. iLgl Geh. ArlLiT., DanslLe Kong Hist. Nr. 123. 



Digitized by 



Google 



384 

8. 

En Overtrædelse af Rang- og Klædedragts -Forordningen i 
Aaret 1716. 

Meddelt af G hr. Bruun. 

Dette kongelige Reskript til Politi- og CommercecoUegiet er taget af Sjæl- 
landske Tegn eiser i Geheimearchivet. 

V. G. T. Saasom Vi af en Eders til Os indkomraen Mer- 
underdanigst Memorial haver fornummen, at VorisJustitz Haad 
og Politimester Os Elskelig Johan Bertram Ernst haver for Eder 
indstevnt en Sag imod Berg- Assessor Weichardt, som skal 
have ladet sio Vogn forgylde paa kanterne, saa og for og bag, 
samt ladet sette fire Chiffres med en Rroue over hver, snarlig, 
som Greverne pleier at føre, paa begge dørene og for »og bag 
paa fadingen, dernest givet sin Kudsk og tiener Sølf- galoner 
paa deres liverie, for hvilke forseelser Politiemesteren paastaaer, 
at, saasom forordningen af 13 Martii Anno 1683 om Klæde- 
dragten dens 24 Artic. dicterer 1000 rd. straf for hver af disse 
Poster, bemelte Berg. Assessor Weichardt da i det mindste 
burde mulcteres paa Et tusind Rigsdaler, og I allerunderdanigst 
befinder, at de Articler som Politiemesteren alleguerer af 
Klædedragts forordningen mesten grunder sig paa Rang For- 
ordningen af 31 Decembr. Anno 1680, og at Vi udi Politie og 
Commerce Collegii instruxes 8^® art. haver reserveret Os selv 
udi saadanne Sager at decidere, derfor allerunderdanigst ind- 
stillende, hvorledes og med hvor høy straf disse forseelser skal 
expieres, saa give vi Eder herroed allernaadigst tilkiende, at i 
hvorvel disse Bøder efter forbenevnte forordning tilsammen ere 
3000 rd., saa ville Vi dog af Kongelig Naade, at strafi'en be- 
melte Berg. Assessor Weichardt indtil paa Sex hundrede Rix- 
daler maa modereres. Og er ellers hermed Voris allernaadigste 
villie og befaling, at J forderligst til Os indgiver en rigtig Spe- 
cification over alle de Politié Bøder som ere faldne siden for- 
ordningens dato, og til hvad Brug de ere blevne anvente. 
Derefter ] Eder allerunderdanigst kand vide at rette. Befalende etc. 

Hafn. d. 20 iulii 1716. 



Digitized by 



Google 



385 



Alfabetisk Register. 



Abel ValdeiDarsen, 371, 373. 
Abildgaard, Eggert, 313. 
AbsaloD, ProTlQCialprior, 373. 
Adelaer, Kort SiverUeD, 175—207. 
Adolf Frederik, Hert i Mekl., 68. 
Adrian, Peter, 143. 
Agesen, Niels, 78. 
Alefelt, Kai, 379-83. Ditley, 379-83. 

Henrik, 379. Jfr. Anefelt 
Alf Erlingsen, 374—75. 
Algnt, Østgøta-Lagmand, 375. 
Alrom, Hans GbrSatensen, Kapellan i 

Maribo, 218. 
Amalienborg, Hestestatue, 92—5. 
Aneber, Lorents, Stiftspr., 8. Peder 

Kofod, 239, 244-47, 249-51, 

256-58, 263—66, 268, 270—73. 
Anebersen, Hans Peter, Prof, 363—66. 
Andreas Sunesen, 371. Andreas, Bisp 

i Oslo, 375. 
Andorf, Hans t., 176. 
Andrarums Alnnfabrik, 228. 
Anefelt (o. Alefelt), Joban ▼., 54. Kai 

V., 69. 
Anne Katbrioe, KrisL lV*s Datter, 58. 
Anstruther, Robert, 69, 72. 
Anton Ulrik, Hertug, 40. 
Antonius Bygmester, 154, 157. 
Apeldorn, Prest, 29. 
Arnim, Hans Geor^ ▼., 76. 
Aros Kloster, 372. Østra Aros , 372 

—73. 
Arvehylding, 336. 

Danske Samlinger V. 



Asger, Bisp i Vexiø, 375. 
August, Hertug af Sachsen, 289. 
AxelssoD, Åke, 53. 
Axevall, 374. 

Baden, Jakob, 24. Torkel, 5, 16, 19 

—20, 23—24, 46. 
Bang, Niels, Bisp, 350. 
Banner, Peder, 60. 
Bartholin, Abasyerus, 231—32, 234. 
Basse, Kristoffer, 188. 
Bastholm, 24. 

Baugordt, Jesper, Stenhugger, 185. 
Beck, Lave, 142, 165, 213, 228-31, 
233. Elisabet, 213. Jokum, 228, 

233-34. 
Becker, Henrik, 299. 
Beckmann, Henrik, Prest, 5. Prof. i 

Gøttingen, 12—13, 20. 
Bedske, Anders (Hans?) Prest, 215. 
Beehr, Verner, 53. 

Behrens, Alb., Kjøbmand, 80, 83, 85. 
Bejer, Anders, Kapellan 1 Egen, 284, 

324, 329. 
Bejerholm, Andreas, 346. Anders, Prest 

i Hagenbjerg, 317, 320—21, 328, 

334, 349-50, 352. Hans Moder, 

334. Hustru Dorothea Sofie 349. 

Søn Rudolf 321, Rudolf Kristian, 

328. Anden Hustru Marie Lund, 

350. Søn Marius, 352. 
Below, Henrik 144. 
BendUeo, Bendt, Rektor, 1—48, 360 
25 _ 

Digitized by CjOOQIC 



386 



-61, 369. Poul, Mag. 4, 24, 
360. 

Bengt, Bisp i Linkøpiog, 372. 

Bengt Blrgerson, Hertug af Finland og 
Bisp i Linl(øping, 373—74. 

Bengt, Østgøta-Lagmand, 375 

Benzon, Jens, Amtmand, 16. 

Berengaria, Dronning, 370—71. 

Bernekov, Sofie, 54. 

Bernstorff, J. H., 97-103, 130-32. 
P A., 7. 

Bertelsen, Eskild, Prest, 230. 

Bie, Mette, 230. 

Bildgut, Hans, 143. 

Bille, Anders, 379-83. Eiler, 310. 
Peder, 135. 

Bindesbøil, Jens, Prest, 5. 

Bing, Anders, 142. 

Birger Jari, 373. Magnusson, St., 
Konge, 374. 

Bjelke, Henrik, 204, 213. Jørgen, 
Generalløjtnant, 206. Kristian, Ad- 
miral, 212. Marie Sofie, 212. 
Ove, 205. 

Bloch, Jens, Bisp 1 Viborg, 4, 16—19, 
24, 46. 1. K., Bisp i Fyn, 211. 
S. N. I., Rektor i Nykjøbing, 42. 

Blom, Gustav, Amtm., 364. 

Bo, Bisp I Linkøpiog, 374. Bisp i 
Vexiø, 375. 

Boenstock, Adam, Taammaod, 188. 

Boje, S. H. Chr., 20. 

Bonaventura, Hofpr. paa Glyksborg, 
301. 

Borch, Ole, Prof., 201, 206. 

Borkart af Bar by, Greve, 157—58, 160. 

Bomhøved (? >Brunnulum«)f ^higi 371. 

Brahe, Axel, 181-82. Anna, 225— 
68. Jørgen, 311. Karen, 229. 
Preben, 226. 

Brandenburg, 53, 55, S3. 

Brandis, I. D., Læge, 9. 

Brandt, Anders, Prest 1 Nørborg, 274 
—351. Hustru Magdalene (J. Mon- 
rads Enke), 277—302. Anden 
Hustru Magdalene Dominicusdat- 
ter, 304—37. Sønner Frederik, 
Kristian og Dominlcus, se ndfr. 
Datter Eleonora Elisabet, 321, 339, 



345-47. Datter Magdalene 325, 
345—46. Brødre Kaspar og Peder, 
se ndfr. Søster Kathrine, 281. 
Søster Dorothea, 290. Søstersøn 
Jørgen, 281. Søsterdatter 296. 
Søsterdattersdatter, 325. Svoger 
Nils Mikkelsen, 318. 

Brandt, Fredrik Andersen, 308, 315, 
327, 329, 345-46 

Brandt. Kristian Andersen, Prest 1 
Nørborg, 321, 327, 329, 338—39, 
343-46, 349-52. Hustru Re- 
gina, 345—46, 351. Datter Mag- 
dalene 350. 

Brandt, Dominicus Andersen, 316,327, 
334, 336, 339, 342. 

Brandt, Kaspar (A. Brandts Broder), 
306, 315, 325-27, 346, 348. 
Stifsøn, 325. 

Brandt, Peder (A. Brandts Broder). 320 
—21, 328. Søn Kristen, 321, 
328. 

Brandt, Fredrik, Prest 1 Svindinge, 
342. 

Brandt, Jens, 299. 

Brandt, Johannes, Prest 1 Sønderborg 
291, 325. 

Brandt, Johannes Johannessen, Aften- 
sangsprest i Sønderborg, 323, 
328. 

Brandt, Nicolaus, Prest i Egen, 280, 
283? 293? 317. Sønner Johannes 
og Samuel, se ndfr. 

Brandt, Johannes Nicolai, Prest i Egen, 
318, 321, 325, 330, 350—51. 

Brandt. Samuel Nicolai, 280, 3.'i4. 

Brandt, Jørgen, 294, 

Brandt, Nicolaus, Borgemester, 340. 

Brandt, Peder, Overrentemester, 219, 
223. 

Brandt, Peter, Sekretær, 324. 

Brenner, Jørgen, Seiermager, 171 , 173. 

Brocktorf, Oberst, 380. 

Brun, Geheimekonf. 363. 

Brnnckardt, Kristen, Provst i Hagen^ 
bjerg, 303, 306, 308—11, 3^14- 
16. Hustru Karen 309. Søn 
Karsten, 303. Søn August, Ka- 
pellan 1 Ulkebøl, 317. 344. Dat- 



Digitized by 



Google 



387 



ter, 306. Aoden Hagtru, AjiDa 

Laodes, 310, 315. 
Bryske, Karl, 182. 
BrøBsei, Peter v., Stenhagger, 168 

—69. 
Buchvaldt, Jasper v., 71. Balthasar 

Joh. de. Prof. 269—70. Eme- 

reotse v., 324. Buchwaldt, t. 

Stadent, 16, 20. 
Buck, Lorents, 85. 
Bagge, T. O. Bisp, 364. 
Balow. Jochim, 184, 187. 
Bynch, Lorents, 5. 
BygDingsmaadeo 1 Danmark, 375. 
Bojesen, Hans, Hofmønsterskrlver, 69, 

78, 82. 
Bøldich, Johan, Provst 1 Sønderborg, 

326. 
Bølling, Henrik, 84. 

Cassetta, 214. 

Charlotte Amalie, 210. 

Cold, Isak, Hølsteretsassessor, 239, 

243-46, 248, 250, 259, 262—64, 

268-69, 273. 
Corrlnus, Jens, 297. 
Cramer, Doktor, 261. 

Dahl, P. P. I., 45-46. 
Dannebrogsorden, 89-91. 
Dansk Ges. 1 Petersb., 101. 
Danslg, Gesandtskab, 71, 183. 
Decken, Herman ?., Slotsfoged, 188. 
Deshales, Louis, fransk Ges., 66. 
Dethardlng, Georg, Prof. med., 246 

—47. 
Dischou, Hans t., 134. 
DiUe?, Hr. 1 Søndby? 315. 
Domlnlcus, Feltvebel, 287. 
Domlnlcus, Filip, Prest 1 Tranderup, 

309, 314, 318, 320, 32K Hustru 

Anne Pllegaard, 321. 
Dorothea Elisabet (Kristian IV*8 Datter) 

70, 79. 
Dorothea, Hertuginde af Sønderborg, 

305. 
Dorothea Hedevig, Hertug Fredrik af 

Nordborgs Datter, 316. 
Dorothea Maria, Kammeilomfhi, 303. 



Dyssykau, Brandenb. Ges., 55. 

Ebbe Sunesen, 370. 

Eckenberg, Didrlk, 341. 

Ekkard, Frederik, 9. 

Eleonore, Hertug Fredrik af Nord- 
borgs Gemalinde, 293, 298—301, 
307—8, 310—12, 317, 319—21, 
323—33. 

Elisabet AugusU (Kristian IV's DaUer) 
58, 73. 

Elisabet Juliane, Hertug Fredrik af 
Nordborgs Datter, 321, 326. 

Embeck, Daniel v., 150. 

England (Gesandtskaber o. d.), 52, 55, 
67, 76, 81. 

Erboe, Notarius pub., 264. 

Erik Plovpenning, 371—72. Gllpplng, 
374-75. Præstehader, 374. II, 
Kuutson, 370. III, den Læspe, 
371—72. Dronning Katharina, 
373. Hendes Søster, 372. Ældste 
Søn af Valdemar Birgerson, 373. 
(Birgerson?) Hertug, 374. Mag- 
nusson, Hertug, 374. 

Eriksen, Hieronymus, Prest i Nør- 
borg, 308. Hustru Katharina, 308. 
Datter Eleonore, 344. 

Ernst, Markgreve af Brandenb., 302. 

Ernst. Johan B.. Politim., 384. 

Eteghe, Slag ved, 374. 

Evald, Poul Jensen, Prest i UlkebøU, 
277, 280, 300, 317, 320. Søn 
Johannes, 277- 

Fadder, Gert, Stenhugger, 148, 153. 

Falsen, JusUtsraad, 362. 

Feder, I. G., Prof. I Gøttlngen, 13— 

15, 361. 
Ferklerns7 82. 
Ferrens, Oberst, 64. 
Filip, Keiser, 370. Hertug af Glyks* 

borg, 64? 68? 877 279, 296, 299, 

300, 310. KnuUon (Erik den 

2denB Dattersøn?), 372. 
Fllipsburg Kirke 298. 
Finland, Kloster, 372. 
Flemming, Klaus, 57. 
Fley, Johan der?, 189. 
25» 



Digitized by CjOOQIC 



388 



Pogel, Salomon de, Hollandsk Maler, 
188. 

Folke, Jarl, 370. Algutson, 375. 

Fortmeier, Kristoffer, Amtsforralter, 
66, 68. 

Frankrige, 62, 66, 98, 100. 

Frants, Skriver, 134. 

Frederik III. 54—55, 62—63, 76. 

Frederik IV, 217. 

Frederik Kristian, Hertug af Augasten- 
borg 27—28. 

Frederik HI, Hertug af Holsten-Got- 
torp, 84, 302, 304, 378. 

Frederik, Hertug af Nordborg, 279, 
281-83, 2S8, 293, 296, 299— 
302, 307—8, 310—12, 315, 318, 
324. 331. 

Frederiksborg lærde Skole, 1—5, 24 
—47. 

Friis, Kristian, 62, 86. Birgitte, 222. 
Jesper, 213, 222. Karen, 213, 
233. Nils, 50. Sofie, 213. 

Gabel, Kristoffer, 203. 

Gans, Peter, 85. 

Gatterer, Prof. i Gøttingen, 361. 

Geheimekonseillet, 97—132. 

Geist, Bernt, 80, 84. 

Geller, Johan v, 157. 

(G ensomerus?), Prest i Tandslet, 320. 

Gerner, H., 210. 

Gert 1, Greve af Holsten, 374. 

Gert Stenhugger, 135—38, 140. 

Gestilreu, Slag, 370. 

Gjertsen, Herman, Stenhugger, 169. 

Gjø, Charlotte Amalie, 226. Markus, 

217, 220, 225^27, 231. Otto, 

222. Susanna, 226. 
Glybell? 82. 
Glykstad, Told, 80—85. 
Goes, Anna H. D., 42. 
Goldschmidt, Sebastian, 301. 
Gram, H., 239, 245-46. BIbllothek, 

96. 
Grubbe, Eller, 141, 145. Kristen, 

280. Dalter Maren, 335. 
Gudtbars(?), Lorens, 84. 
Gullberg, Kongemøde, 373, 374. 
Guerra, ChadUia, 65. 



Gustav Adolf, 50, 53, 55, 57, 60. 
Gyldenløve, Hans Ulrik, 194. Kristian 
Ulrik. 51, 79 Ulrik Fredrik, 217. 
Gyldensten, Henrik, 311. 
Gyldenstjerne, Axel, 343 Eller, 54. 
Gynther, Major, 83 
Gåhler, General, 104, 111—14. 
Gøttingen, Universitet, 6—24, 360—61. 

Hagen, Hennekev., 146. Lambert v., 
Generalbygmester, 356. 

Hagen, 234. 

Hammond, Eiler, Domprovst, 5. 

Hans den Yngre (Kristian IH's Søn), 
277—78. Kristian, Hertug af Søn- 
derborg, 323. Bugislav, Hertug 
af Nordborg, 288—89, 316, 319, 
323—24, 326—29, 337-38, 340 
-42. 344, 346-48, 350. Ulrik? 
63. Frederik, Jægermester, 347. 
BlUedstøber, 145—146. Bygme- 
ster, 134—36, 138, 140, 150. 
Maler, 143. Madsen, Selermager, 
179. 

Hansen, David, Tolder, 171, 180. Hr. 
Henrik i Adserballe? 323. Jakob, 
Prest i Hørup, 293, 296. Jesper, 
Provst i Adserballe, 278, 284, 288, 
302, 307? Kristen, til Nørregaard, 
187—86. Laurits, Kapellan i 
Nørborg, 276—77, 279—80, 284, 
286, 288, 291-92, 295—97, 302 
—3. Sønner: Bjørn, 280. Be- 
nedikt, 284. Johan Rudolf, 296. 
Døttre: Juliane, 291,306. Elline. 
292, 306. — Mads, Kapellan i 
OxbøU, 290, 306. Hustru, Sara, 
306. Niels , Borgemester , 195. 
Zeno, Kapellan i Hagenbjerg, 294, 
305. 

Hansestæderne, Krig med Norge, 374. 

Hansteen, Kristoffer, Prof., 29, 31, 35. 

Harbo, Laurits Poulsen, Prest i Sven- 
strup, 301, 305, 314, 337, 344— 
45, 351. Hustru, Kathrine Mads- 
datter, 301. Sønner: Matthis, 345. 
Otte, 351. Datter, 337. 

Haven se Hagen. 

Hedevig (Kristian IV's Datter) 58, 73, 



Digitized by 



Google 



389 



79, 232. Sofie, LandgreTinde af 

Hessen, 221. Sofie, Hertug Filip 

af Glyksborgs Hustru, 300. 
Hees, Markus, Borger i Kbhvn., 134. 
Heiligenstedt, 17—18. 
Helsingborg Kloster, 377. 
Helt, N., Admiral, 202. 
Henrik. Bisp i Linkøplng. 374. 
Henriksen, Frans, 1 Sønderborg, 293. 

Michael, 355, 357-58. Nils, 

Tolder, 171. Willum, 149. 
Herfort, Hans, Stodmester, 67. 
Herman, Stenhugger, 140, 142. 
Hersleb, Bisp, 262. 
Hesselager, Arnt, 147. 
(Hesshusius?) Provst 1 Sønderborg, 

298. 
Heyne, Prof. i Gøttingen, 11, 12, 15, 

21, 361. 
Hieronymus Edelknab, 285, 300. 
Hindsholm, Laurids Jakobsen, Bisp, 

322, 324, 341. 
Hinse, Hans, Borger i Kbhvn., 50—51. 
Hirsch, Matthis Georg, tysk Maler, 

351. 
Hjelmstjerne, 96 
Hodenberg, Markvardt, 56—57. 
Hoffman, Gottfr., Ingeniør, 195. 
Hofva, Slag, 373 
Hojer, Andreas, 339, 261, 263—64, 

269. 
Holbek Kloster, 373. 
Holberg, Ludvig, 247. 
Holk, Ditlev, 181. Eiler, 195. Henrik 

65. Kristian Kristoffer, 218, 221. 
Holmger Knutsen, 372. 
Holland, 50, 53, 74, 84. 
Holst, Peder, Foged, 143. 
Holsten, 57, 99, 102. 
Holstein, Joh. Ludv., Oversekretær, 

245, 251. 
Horn, DIrik von, 84. 
Horntruc, Holl. Kommlssarius, 66. 
Horrebovir, Nils, Høisteretsass., 239, 

242—43, 245—46, 248-50, 254, 

263, 266-69. 271, 273. Peder, 

Prof.. 245, 266-67. 
Hvid, Klaus, Guldsmed, 171. 
Hviid, A. C., 10. I 



Hvitfelt, Arild, 184. 
Hygum, Bisp, 132. 
Hysel, Jørgen Jakobsen, 238. 
Høgh, Sidsel, 306. 

Ingeborg, Valdemar Selers Søster, 370. 
Birger Jarls Hustru, 373. 

Jakob, Erkebisp 1 Upsala, 334. Præ- 
ceptor, 287. 

Jakobsen, Mester Jon, 184. Nils, Ka- 
pellan 1 Nordborg, 319, 321, 325 
-28, 330, 335—36, 338, 342, 
348, 351. Hustru Ingeborg Ivers- 
datter, 321. Søn Frederik, 328. 
OUo, Provst paa Ærø, 345, 348. 
Datter Regina, 345. 

Jansen, Slvert (Kort Adelaers Fader) 
196-97. 

Janson, H. F., Bisp 1 Aarhus, 5 

Jarler, Erkeb. i Upsala, 372. 

Jennes, Zymbridt, 76, 80, 82. 

Jensen, Jost, Prestr 294. Morten, 
Tolder, 171. 

Jep Staldmester, 332, 335. 

Joachim, Præceptor, 287. 

Johan I, Sverkerson, 371. 

Johan Adolf, Hertug af Nordborg, 278 
—79, 281. 

Johannes, Bisp og Ordensmester, 372 
—73. Ordensmester, 373. 

Johan Engelson, Bisp i Upsala, 373. 
Fillpson, 374. Adolfson, 375. Bisp 
1 Åbo, 375. Skriver, 63. 

Juel, Herman, 157. Niels, 202, 204, 
206. 

Juliane, Hertuginde af Nordborg, 286— 
88, 291. 

Junge, Joch., Prest, 5. 

Jønkøpings Beleiring, 374. 

Jørgen, Hr.? 76, 80. Frederik, Hertug, 
342, 344. 

Jørgesen, Erik, 60. 

Kaas. Bjørn, 140. Nils 162. 

Kalkreuter, Student, 21. 

Kali, Joh. Kr., 250. 

Kalmar Kloster, 372. 

Karl (BengUon?) Jarl, 371. Mag- 



Digitized by LjOOQIC 



390 



nusson, Bisp i Linkøplng, 37t. 
Filip, Hertug af Sødermanland, 
57. 

Katharina, Erile Læspes Dronning, 373. 
Hendes Søster, 372. Il, 100— 
102. 

Kaurin, Stiftspr., Trondhjem, 363—64. 
Jens, Prof., 364. 

Kiese, Alb., Billedsl^ærer, 180. 

Kingo, Thomas, 217. 

Klaus Maler, 173. 

Klausen, Peder, Prest i Oxbøll, 279, 
282, 284? 287, 293, 296, 299, 
303-4, 316, 318. Sønner: Jo- 
hannes? og Klaus, se Pedersen. 
Døttre: (?) 282. Margrete. 293. 
316. Anne 323, 327. Marike, 
350. 

Klein, Hans L., Sekretær, 74. 

Klevenfeldt, 210—11. 

Klingberg, Kr., Hølsteretssagfører, 25, 
44, 47. 

Kniepers, Hans, Tapetmaler, 143. 

Knud, Hr., Sekretær, 277. 

Knuth, Greve, 7. 

Knut Magnusson (Erik den 2dens Dat- 
terson?) 372. 

Kock , Nikke], 76. 

Koefoed, Konferentsraad , 6. G. O. 
Bisp, 6. 

Koll, Johan, 149. 

Konradi, Peder, Provst i Lysablid, 296, 
305, 323-24, 326, 331, 334. 

Koppe, I. B., 8. 

Koppe, Hans, 85. 

Krabbe, Klaus, 213. Ingeborg, 353. 

Krag, Erik, 350. Johan Knudsen. Prest 
i Hørup, 335, 341, 349-52. Hu- 
stru, 349. Datter Sara, 341. 
Anden Hustru, 350—51. Datter 
Kathrine, 352. 

Kristensen, Søren, Stadskæmner, 165. 

Kristian IV. 278, 317. Skrivkalendere, 
49-88. Prins, Kristian lV'sSøn,58, 
70, 81-83. V, 219, 223-24. 
VII, 97—100, 104, 107, 131. 
Hertug af Slesvig, Hans den Yngres 
Søn, 295. Hertug af Luneborg, 



56. August. Hertug Fredrik af 

Nordborgs Søn, 305. 
Kristiane, Kristian IVs Datter, 58, 73, 

79. 
KristolTer I, 373. 
Kron, Peter, Stenhugger, 190. 
Kronborg Slot. 133—195. 
Krosslng, N. U., 46. 
Kruckov, Frederik, Prest i Notmark, 

297, 317. Søn Jørgen, Prest smst 

318, 323. Datter 323. - Peder. 

285 
Kruse, Henrik, 85. Vibeke, 87. Rot- 

ger, 347. 
Kula, Arnt v. d., 194. 
Kurland, Hertug af. 53. 
Kurt, Greve, tysk Ges., 76. 
Kønig, Karsten, Arkelimester, 142. 
Kønman, Henrik, Biiledskjærer, 180. 
Kørber, Oberstl., 379. 
Kørbitz, Kristoffer, 195. 

Lange, Rasmus, Byfoged, 180. 

Langebek, 96. 

Lars Sunesen, 370. 

Laubenvvolff, Jørgen, 165. 

Laurenifus, Erkeblsp, 373. Bisp i Lin- 
køping, 373. Østgøta-Lagmand, 
372. 

Lauritsen, Kristen, Præst i Svenstrup 
283? 284? 292, 294—300. Hustru 
Karen, 294. Hustru Anna Sabina 
295. Kristen, Prest i Ulkebøll, 
334, 344, 346, 349, 351. Hustru 
344. Anden Hustru, 346. Søn, 
Nikolaus, 351. 

Leiel, Frederik, Tolder, 137, 171, 180 

Leist, Jochim, 175. 

Leonora Kristine, 58, 209—38. Skrif- 
ter, 210, 214, 217. 

Lena, Slag, 370. 

Lerche, V., 91. 

Lichtenstein, Friherre, 177. 

Lima, David de, 80. 

Lindenov, Hans, 170. 

Lorents, Johan, Orgelbygger, 192. 

Lorentsen, Dominicus, Hofprest i Nør- 
borg, 278, 281-82, 286-87, 295, 
300, 302, 304, 308. Hustru Agathe 



Digitized by 



Google 



391 



804. Sønner: Filip (m Domini- 
cussen). Dominicus, 286, 305 (?) 
346. Døttre: Magdelena (se A. 
Brandt). Eleonora, 295, 335. 

Lorentsen, Hans (foreg. Broder), 307, 
335, 342. Søn Hans, 305. Dat- 
ter Kathrine, 342. 

Lorentsen, Frederilc (foreg. Broder), 
312. Kristian, Prest i Uliiebøl, 
320. 

Louisa Amoena, Hertug Fredrilc af 
Nordborgs Datter, 309, 325—26. 

Lundius, Hans, Prest i Ullerup, 319. 
Filip, Prest i Dybbel. 311. 

Luxdorf, 96. 

LOttichau, Tønne F. v., 20. 

LutzoY, Frederil[, 313. Fru Marike, 
303,311. Henrik Ulrik, 217, 221, 
227. 

Lybek, 62, 64. 

LyckOT, Hans, 155. 

Lykke, Valdemar, Oberst, 380. 

Lyneborg, Gesandtskab, 56—57. 

Lysekloster, 142. 

Lødøse Kloster, 372. 

Madvig, I. N., 46. 

Madsen , Mads , Prest i S?enstrup, 

301. Datter Kathrine, se Harbo 
Magdalene, Fru?, 306. 
Magnus Ladelaas, 374. Lagabøter, 374. 

Erkebiskop, 375. Østgøta-Lag- 

mand, 373. Datter Ragnhild, 

373. 
Malsius, Kaspar, 832. 
Malthesen, Sten, 180—81. 
Mancinus, Dr., 295. 
Mandern, Karl v.. Hofmaler, 202. 
Maribo Kloster, 212, 222-24, 235 

-38. 
Maren, Johan, 144. 
Marsbeck, Henrik, 149, 153. 
Marselius, 71, 77, 83, 380. 
Marshal, V., 319. 
Marskalk, Levin, 62, 69. 
Marsvin, Ellen, 64, 71, 311. 
Matthiesen, Albert, 195. 
Maurlnus, Dr., 292. 
Medlna, Don Francisco de, 57. 



Meeden, Marthi van der, 50. 

Meerfelr, Gert v., Bøssestøber, 166, 
178-79. 

Megander, Kristoffer Vilb., Hofprest i 
Nørborg, 327, 332—33, 338, 345. 
Hustrus Moder, 351. 

Meincke, Henrik. 334. 

Meszger, Hans, Seiermager, 193 

Middelfart, Mads, Bisp, 56. 

Mikkel, Maler, 161. 

Mikkelsen, Hans, Bisp, 306, 311,3i7- 
18. 320. Jakob, Borgemester, 61. 
Nils, A. Brandts Svoger, 318 

Mogensen, Henrik, Tolder, 134—40, 
142-44, 146—47. 

Moldenbawer, D. G , 9. 

Moltke, A. G., 119-21. 

Monrad, Erik, Bisp, 233. Johan, EtaU- 
raad, 233. 

Monrad, Johannes, Provst i KetUng, 
276. 278. (Sønner Johan og David, 
se ndfr.) Datter Margrete?, 277. 

Monrad, Johan (Søn af foreg.), Prest 
i Nordborg, 276, 302. Hustru 
Magdalene, seA. Brandt. Sønner: 
Hans, 287, 290. Hieronymus, 292. 
Johannes, 277. 

Monrad, David (Broder af foreg.), Prest 
i Oibøll og i Ketting. Provst, 276, 
284, 285?, 292, 293?. 294?, 301, 
305, 309, 315-16, 319, 321, 323, 
329. Søn Johan, se ndfr. Datter 
Kathrine, 276, 329. Datter, 315. 

Monrad, Johan (David Monrads Søn), 
Provst i Ketting, 328, 330, 332, 
344-51. Datter Augusta, 351. 

Monrad, Jørgen Lauritsen, Kapellan 1 
Svenstrup, 313, 314. 327? 

Monrad, Hr. Erik, i Flemløse, 300. 

Morgan, General, 64, 66, 76-77. 

Moritz, Stenhugger, 191. 

Mosbech, 146. 

Motzfeldt, Magdalene 377. 

Munch, P. A., 365. 

Munk, Kirsten, 53, 68-71. Kristen 
138. Jørgen, 134, 136. 

Muselins, Jørgen, 186. 

Mutter, A. G., Konferentsraad, 16, 20. 

Mfinchhausen, Ritmester, 337, 346. 



Digitized by 



Google 



392 



Munter, Bisp, 46—48. Prof., 9. 

Møllmann, Bernh., 239, 241-42, 245 
—51, 254—56, 265, 268, 270— 
73. 

Nascoa, Matth., Kapellan, 5. 

Nassau, Gre?inde af, 83, 86. 

Neander, Gottnr., Sekretær, 334—35. 
Søn BalUer, 334. 

Neergaard, I. V., 8. 

Niels, Hr., I Snogbæk, 291. 

Nielsen, Laurits, Degn, 168. 

Nissen, Martin, Prest i OxbøU, 350. 
Hustru Marike (se Klaussen). Dat- 
ter Anna Sofie, 351. 

Noll, Thomas, 190. 

Nørborg (Nordborg) paa Als, Kirkebog, 
274-352 

Nyerup, Rasmus, 5. 

Oberg, Bygmester, 166 — 67, 173. 

Offenberg, Kristoffer, Hofmester, 302 
—4,307—8,316—19,322. Søn- 
ner: Philip Kristoffer?, se ndfr. 
Kristian, 307. Datter, Eleonora 
Dorothea, 304. 

Offenberg, Philip Kristoffer (Søn af 
foreg?) 324. Hustru, Emerents t. 
Buchwaldt, 324. 

Offo, Erkeb. i Lund, 371. 

Olavus, Provincial, 375. 

Olof Basatømare, Erkebisp, 371. 

Olostrum, Slag, 371. 

Olufsen, Erik, Prest 1 Kbhvu., 315. 

Osserin, Gert, 63. 

Ostindisk Gesandtskab, 56—57. 

Ostindiske Kompagni, 79. 

Otto, Kejser, 371. Hertug af Luneborg, 
2S9. 

Ottesen, Erik, 75. 

Overgaard, Antonius, Bygmester, 161 
—62. 

Oxe, Peder, 134-36. Thomas, 357. 

Paludan, 378. 
Parasln, 83. 
Parsberg, Else, 213. 
Pechman, Hans, 339. Margrete, 339. 
Pedersen, Hans, 1 Bergen, 142. Hen- 
ning, Hofprest i Glyksborg. Hu- 



stru Kathrine, 312. Johannes, (P. 
KUiusens Søn), Kapellan i Egen, 
34B, 347, 351. Klans (P. Klau- 
sens Søn), Prest 1 Uldsted? 327, 
336? Klemens, Kapellan i Hagen- 
bjerg, 341. Poul, Prest, 313. 

Pelt, Anna (Kort Adelaers Hustru), 
202. 

PenU, Kristian, 72. 

PenU, Grey, 77—78. Sofie Marie v. 
304. 

Persau, Hartvig, 78. 

Pest, 282-83. 288—89. 

Peter, Erkebisp 1 Lund, 371. 

Pilegaard, Peder, 321. Datter, Anne 
Marie, 321. 

Plum, F., Overlærer, 368. 

Pogvisch, Otto, 350. 

Polen, 56. 

Polo dux, 370. 

Pommern, Heriuglnde, 82^ 84 — 85. 

Pram, Kristian, 360. 

Preen, Junker, 351. 

Prestekalent, 296, 298, 300, 303, 305 
—7, 312, 314, 316-19, 322. 330. 
338. 343, 345, 348—50. 

Qvalen, Josias v., 147. 

Raadt, Hans, Guldsmed, 157. 

Råben, Geheimeraad, 262. 

Ramshardt, Else Dorothea, 363. 

Ramus, Joach. Fred., Prof., 247. 

Rane, Provincialbroder, 372. 

Rang- og Klædedragtsforordnlng, 384. 

RanUau, Breide, 188. Geri, 162—65. 
168,170-72,176.177—79. Mark- 
vardt, 68. Otto M., Greve. 7. 
Rantian-Acheberg , Greve, 97— 
100, 107—11, 132. 

Rappost, Jakob, Maler, 185. 

Rasmussen. Erik, Prest 1 Ærøskjøbing 
306—7, 309. 312, 317. Datter 
Eleonore Marie, 314. Hans. Ka- 
pellan i OxbøU, 285. 

Raymundus, Ordensmester. 372. 

Rehling, Andreas J., Slotsprest, 24. 

Reichau. Georg E. v.. Amtmand. 235 
—36. 



Digiti 



zed by Google 



393 



Reiersen, Jan, 248—50. 

Reu88, Jeremiafl F., Prof., 248 — 50. 

Reval Kloster, 372. 

ReyeotloT, Konrad, Oveijsgermester, 
225. 

ReveDtloY, Geheimeraad, 117 — 19. 

Rhede, Dorothea Marie y., 302—3, 31 1 , 
313. 

Rhode, Jørgen, Kapellan 1 Kettlng, 
279,282,285? Hustru Elisabet 
279. Søn 282. — Sten, Prest i 
Adserballe, 346, 349, 350. Hustru 
346. Anden Hustru, Magdalene 
Brandt, 348. Søn Kaspar, 349« 
Datter Magdalene Kathrine, 351. 

Rhodlus, Hans Poulsen, Prest 1 Tand- 
slet, 285. 

Rhonæus, Jens, Prest iUlkebøU, 324? 
328. 

Ricbissa, Valdemar Selers Søster, 370. 
Kong Hakons Enke, 373. 

Rllsbroch, Taarnmand, 188. 

Rollefink, Herman, 188. 

Rosenkrands, Iver, 272. Nils, 353— 
59. Oluf, 355. Palle, 353. Bir- 
gitte, 355—59. 

Rosenkrandfl, Geheimeraad, 124 --26. 

Rosenov, Hans, Faktor i Lybek, 147, 
165. 

Rostorf, Uerregaard, 68. 

Rotala, Slag, 371. 

Roth, Henrik, Prest, 210, 217—18. 

Rotbkirk, Wenxel, 86. 

RoUøben, Johan, Slotsprest, 77. 

Rottbøll, J. L., Høisteretssagfører, 5. 

Rove, Thomas, Engelsk Ges., 76, 81, 

Rud, Birgitte, 354. 

Rudolf Fredrik, Hertug af Nordborg, 
326, 350. Fyrste af Anhalt, 187. 

Rusland, 98—102. 

Rømeling, Viceadmiral, 104. 114—17. 

Sachsen, Hertugen af, 50, 51, 53. 
Saldern, russ. Ges., 99 — 102. 
Salicatb, EtaUraad, 4. 
Salvlus, svensk Ges., 60. 
Saly, Jacques 92—95. 
Samsing, Prest 1 Thjølling, 263. 
Schack, Hans, 195. Justltsraad, 262. 



Fru Anne, 302, 322. Schack- 

Rathlou, Geheimeraad, 97, 103 

—4, 126—32. 
Scheel, 132. 
Scheid, Chr. Ludv., Prof., 243» 252, 

262, 266, 27 (—72. 
Schindel, OverhovmeHer, 227. 
Schlegel, I. F. W., 10. 
Schleusner, I. F., Prof. i Gøttingen, 

11, 22, 361. 
Schiøler, Prof. 1 Gøttingen, 12, 21, 

361. 
Schou, Niels Iversen, 8. 
Schrøder, Johannes, Mag., 4. 
Schumacher, A., 131* 
Schweigaard, Prof., 365. 
Sechman, Justltsraad, 262, 272. 
Seefeld, Jakob, 141, 162, 175. 
Sehested, 72. Hannibal, 83. Kristen 

Thomesen, 71. Mogens, 61. 
Sigtuna, 373. Kloster, 372—73. 
Silfverskøld, NUs, Prof. 1 Lund, 231. 
Sivert, Mikkel, 146. 
SiverU, Jørgen, Student, 344. 
Skara-Kloster, 372. 
Skeel, Albert, 64, 71. Birgitte, 354. 

Kirsten, 354. 
Skeninge Kloster, 372. 
Skeydemann, Filip, 82. 
Skibene, 80. Charitas, 52. Lykkepot 

74. Mynden, 62. Norske Løve, 

80. Patientla, 52—53. Spes, 54, 

62. 
Skovgaard, Hans, 141. 
Skram, Jørgen, 142. 
Skuldt, Jørgen, 50. 
Skytt, Johan, sv. Gesandt, 55—56. 
Skytte, Karl Gustav, 234. Nils, 234. 
Slammerstrup, Oberst, 66* 
Slesvig Kloster, 372. 
Snoghøi, Befæstning, 73—74. 
Sobel, Doktor, 303. 
Sofia, Dronning, Erik PIovp. Datter, 

373, 375. Elisabet, Kristian IVs 

Datter, 58. 
Spangenberg, Valentin v., 156-— 57. 
Spanien, 57. 
Sparrs&tra, Slag, 372. 
Spegel, Hans, 156, 163. 



Digitized by 



Google 



394 



Sperling, Otto, 215-16, 222—24, 228 

—35. Anna, 228—29, 231, 234. 
Stampe, Henr. Konr., 239—41. 245— 

54, 259—64, 268, 270—73. 
Statholderen, 51. 
Stenbloch, Prof., 31. 
Steenbuch, Hans, Prof., 272. 
Steenløs, Søren Nielsen, PrestiHørup, 

305, 330. 334. 
Steenløs, Samuel (Søn af foreg ), Prest 

i Tandslet. 341, 344, 350. Hustru 

344. Søn Matthis, 350. 
Steensen, Vincents, 52. 
Steenvinkel, Hans, 1>9, 195. 
Stege, Hans Thomsen, 95—96. 
Stenderup, 54. 

St. Germain, Marschal, 98—99. 
Stjernskøld, Niels, 50. 53. 
Strengnås Kloster, 373. 
Struensee, 97. 
Stiidiegaarden, 137. 
Stød, FredrilL Pedersen, 324. Peder, 
Herredsfoged, 335, 339—40, 342, 

345. Hustru Eleonora (se Lo- 
rentsen). Søn Hans Rudolf, 342. 

Sune Folkesen, 372. 

Suhr, Fred., Amtsforv., 235—36. 

Sverin, Henrik, øverst. Vagtm., 144. 

Sverker II, 370. 

Sverrig, 50—53, 55—57, 59—60, 70, 

80. 
Svinckc, Kristoffer, Tøimester, 194. 
Søllichoffnes, 72. 
Sønnesen, Jørgen, 147. 
Søren (Kapellan?) i Ketting, 293. 
Sørensen, Henrik, Amtsskriver, 223. 

Tatere, 295. 

Taube, Johan, 142, 144-50, 152, 154, 
156—57, 159—62. 

Thestrup, Kristian, Prof., 239—41, 
245, 251—63. Bisp, 240, 260. 

Thim, Faktor i Hamborg, 149, 157. 

Thomas, Bisp i Finland, 372. Billed- 
hugger, 174—75 

Thomesen, Kristian, KanUler, 378. 

Thommlsen, Kristen, 52. 

Thorlacius, B., 42, 46. 



Thott, Henrik, 222. Birgitte, 222. 
Jytte, 226. 

Thott, O., Geheimeraad, 121—24,131, 

Thønnesen, Herman, 190. Jakob, 190. 

Tipotius. 85. 

Topp, Albert Th., Slotsprest i Nord- 
borg, 306— 7, 312— 13, 315. Søn- 
ner: Fredrik Kristoffer, 313. 
Filip Julius, 319. 

Torlov, Margrete, 56. - 

Tornøe, Rektor i Nyborg, 363. 

Tre Kroner i det danske Vaaben, 208. 

Treschow, Stats raad. 364. 

Troldom, 290, 308, 317—18, 330. 

Tuntoft Sogn, se Nørborg. 

Tychsen, Prof. i GøtUngen, 7—8, 15. 

Tyskland, 62, 64, 76. 

Tyske Kirke i Kbhvn., 193. 

Tødsløv, Peder Jensen, Borgskriver, 210, 
216, 228. 

Uggerup, Arild, 162. 

Uldal, HøistereUadv., 20. 

Ulf Fase, Jarl, 372. 

Ulf Karlsen, 374. 

Ulfeld, Familien, 232—33. Anna Ka- 
thrine, 210—12, 214—15, 217, 
221—22, 229. Anna Kathrine, 
(Ebbesdatter) 234. bjørn, 233. 
Ebbe. 232— 34. Edel, 213. Ellen 
Kristine, 221—22. Elsebet, 213. 
222. Elsebet (yngre), 214, 217, 
233. Fleming, 218, 233 Jakob, 
50. 62. Jakob, 213, 233. Knud 

232. Korflts, 78. KorflU Ul Mat- 
trup, 233. Korflts Ul Bavelse, 

233. Kristian, 212. Kristoffer, 
232. Laurids, 213. Leo, 210, 
213—15, 217, 220—22. Leonora 
Sofie, 210, 213, 221. Margrete, 
232. 359. Mogens. 183. Mogens 
Korfluen. 233 Sofie, 218, 233. 
Ulrik Frederik, 233. 

UlfsUnd, Anne, 209. 

Ulrik, Frederik II Søn, 163 KrisUan 
IV Søn, 50—51, 55, 62. 64—65. 

Universitetet, Konkurrencen for det ju- 
ridiske Professorat 1740, 239—73. 

Urne, Dorothea Sofie. 209—22. Fre- 



Digitized by 



Google 



395 



derik, 79, 193. Jørgen, 190. 
Knud, 209. Krifttoffer, 190. 
Usslng, F. A., 1—3. 

VaJdemar Seir, 370—72. Hans Søn, 

Valdemar, 370—1. 
Valdemar Blrgerson, Sv. Konge, 372 

-74. 
Valdemar, Bisp i Slesvig, 371. 
Valdemar Kristian, Kristian IV's Søn, 

58, 76, 82, 84. 86. 
Valentin, Vilh., Student, 348. 
Valerius, Erkebisp i Upsala, 371. Bisp, 

373. 
Valkcndorf, Henning, 79—80, 311. 

Kristoffer, 135, 137-8, 140, 142 

146—48, 150—51, 165, 157—59, 

162, 165-66, 170, 175, 183. 
Wallenstein, 67. 
Wartberg, JusUUraad, 262, 272. Peter, 

Høiesteretsassessor, 239, 242, 247 

—48, 250, 25S— 59, 263—66, 268, 

270, 273. 
Wasmudt, David, 80. 
Wasserschlebe , Joachim, JusUtsraad, 

92-93, 95. 
l^edekind, Joachim, Slotsprest, 77. 
V^eichardt, Bergassessor, 384. 
Weier, Hans, 56. 
Weltzin, Gert Adolf v., 300. 



Venstermand, Morten, 135. 

Werner, Maler, 134. 

Wersby, Wulf H. v , Oberst, 50. 

Vexiø, 373—74. 

Vind, Iver, 60, 62, 87. 

Visse, Kaspar, Høvedsmand, 134. 

Wittmand , Hans , Opsynsmand paa 
Kronborg, 194 

Vittrup, Barbaia, 233. 

Voigt, Kaspar, Sekretær, 289—90, 292 
—94, 296—97. 301, 304, 307, 
315. Hustru Kathrine, 297. Anden 
Hustru Kathrine Mohler, 301, 315. 

Wolffenbuttel, Elisabet Juliane, 340. 

Worm, Ole, 96, 377-78. Søn Vil- 
helm, 378. Ole, Rektor 1 Hor- 
sens, 28, 34, 42. 

Wowitz, Junker, 325. 

Wulfsen, Hans, Birkefoged, 238. 

Wynsyn, Godske 57. 

Wøldike, Markus, Prof., 267—69. 

Zoéga, Wilhad, Prest i Møgeltønder, 
360—61. 

Ørbech, Jens, Byskriver, 296. 
Øresundstolden , 63, 67, 70, 73, 75, 

78-79, 86—87, 135, 191. 
Ørn, Hans, KJøbmaud, 363. 
Ørn, Knud R., Rektor, 41, 362-69. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Danske Samlinger 



for 



Historie, Topographi, Persona!- og 
Literaturhistorie. 



Udgivne af 
Clir. Brann, O. Nielsen, 

Bibliotliekar red det store kongølife Dr. phQ., Archlvar red KJebe&havns 

Biblioihek. Raadttoo-Archiv. 



Og 



S. B. Sxnitli, 

Assistent Ted Cniversitoisbibliotheket.' Archivar Ted Consistorinms ArehlT. 



Sjette Bind. 




Kjøbenhavn 1870—71. 
Forladt af den Oyldendaltke Boghandel (F. Hegel). 

G -^^ WIbes Bogtrykkeri. 



Digitized by LjOOQIC 



Digitized by 



Google 



Iadk»ld. 



Side 

Rigsdags-Relation af den svenske Minister 1760 om Danmark. Med- 
deelt efter Sehack-Rathloos Papirer af A. €rone, Sognepræat til 
Herrested 1 

Kirkebogen for Nørborg paa Als 1621—1776. Udgiven af E. Høyer 

Møller. (Fortsættelse og Slutning) 45, 137 

P. Resens Kfterretninger om Københavns Rådhofte. Meddelt af 

O. Nielsen 97 

Nogle Ridrag til Kommunitetets og Regentsens ældre Historie. Med- 
delte af S. D. Smith 124 

Ridrag til Hindsgavls historie i det 17de århundrede. Meddelte af A D. 

Jørgensen 186 

Et Par Scener af det gamle danske Skuespil: De Mundo et Paupere. 

Meddelte af S. R. Smith 195 

Var Henrik Rjeike Gapitaln paa •Trefoldighed«, Christian denFjer- 
des Admiralskib, i Slaget paa Golbergheide , den Iste Juli 1644? 
Af Chr. Rruun 207 

Letlre d'un Danois å un Frangais, concernant le Ro« d*Holberg et ses 

Ouvrages; å Gopenhague. Meddelt af Chr. Rruun. . . . 209 

Nogle Rreve III Oplysning af Corfitz Ulfeldts og hans Families Historie 
i Aarene 1662 og 1663. Meddelte af J. A. Fridericia, stud. 
mag 221 

Rreve fra Riskop Ralle til Geheimeraad Schack- Rathlou Meddelte efter 

Schack Rathlous Papirer paa Rnvnholt, af A. Crone 244 

Christian den Fjerde i Listerdyb 1641. Af Chr. Rruun 263 

Et bidrag til GrifTenfeldts fængselshlstorie. Meddelt af A. D. Jør- 
gensen 287 

Undersøgelser om Købenbavns ældre Forhold. Af O. Nielsen. . . 289 

To Ridrag til Henrik RJelkes Historie Meddelte af O. Vaupeli og Chr. 

Rruun 313 

Kort Overslag over Rigens Indtægt og Udgift 1642. Udgivet af Chr. 

Rruun 325 

Fru Kirsten Munks Rallet. En Satire fra Midten af det 17d6 Århun- 
drede. Meddelt af S. R. Smith 348 



Digitized by 



Google 



Yderligere bidrag til HiDdsgavls historie i det 17de århundrede. Med- 
delte af A. D. Jørgensen. 361 

SmaaBtykker. 

1. Rigens Raads Betænkning Ul Kong Christian IV. om Tilveiebrin- 

gelsen af Pengemidler til Holmen og Flaaden 1610 Meddelt 

af Chr. Bruun . 81 

2. Få bidrag til vor bygningshlstorie Meddelt af Cand. mag. F. 

Dyrlund 84 

3. liln Ansøgning fra Henrik Steffens 1804. Meddelt af I. E. Oittmann 86 

4. 6 Breve fra Dronning Marie Sophie Frederikke til Biskop Balle Med- 

delte af Chr Bruun 91 

5. Et Brev fra Finn Magnussen til J G Liljegren. Meddelt af Ar- 

chlvassistent Yn g var Nielsen 94 

6 Skrå for Skinderne i Køge lfi41 Udgiven af K N. H. Petersen. 365 

7. SynsferretnlDg over Sejtstrup Slot 16^7. Meddelt af O. Nielsen. 369 

8. Et Bidrag til Jens Lassens Historie. Meddelt af Chr. Bruun . . 373 

9. Skøde på en Vorned. 1673. Meddelt af O. Nielsen 375 

10. RlmJi>Tev fra Peder Syv til Matthias Moth med hans Prøve paa en 

dansk og latinsk Ordbog 1692. Meddelt af Chr. Bruun . . 377 

11. Bidrag til Oplysning oÉi en pattænkt Medvirken af Kjøbenhavns 

Universitetslærere til Udgivelsen af et lærdt Tidskrifi i 

Paris. Meddelt af P. W. Becker »70 

92. Lidt om Johannes Ewald. Ved S B. Smith. . 380 

Rettelser og TiUæg 385 

Aifabetisk Register 387 



Digitized by 



Google 



Rigsdags-IUIatidM af in srenske HiMister 176(1 
dM Dannark. 

Meddeelt efter Schack-Rathloas Papirer af k, Grone, 
Sognepræst Ul Herrested. 



Denoe Relation, som flades iblandt Schack-Rathlons Papirer paa Ravn- 
holt, er skreven paa Tydsk. Den er vistnok forfattet af den daværende 
svenske Gesandt 1 KJøbenhavn, KammertieiTe Carl Alexander, Friherre af 
Ungern Sternberg^ forat Cremlæggeø paa den svenske Rigsdag, der be- 
gyndte henimod Slutningen af 1760. Scback-Rathlou reiste Vs s. A, frt 
KJøbeohavn til Stokholm som dansk Gesandt; og der findes i hans Samling 
mange saadanne Relationer om svenske Sager, iblandt hvilke dog den her 
meddeeUe maaekee vil have meest Krav paa Interesse som et vigtigt Bidrag 
til at lære at IJeode Danmarks ydre og iodre Forhold paa eø Tid, hvorom 
vi ellers kan have sparsomme Efterretninger. 

Naar man vil damme om Puissancer og independente 
Magter, eaa er det nødveDdigt at give naie Agt paa Regentena 
elier Mioisterii Tæokemaade, Tilbøieligheder og Planer. 

Saadanne kan man med større Vished opdage af selve 
Udførelsen saavelsom af de Forhoidaregler, der træffes ved 
forekommende Goojanctnrer, end af formelle Deciarationer, der 
saare ofte ikke have andet Øiemed end at skjule de virkelige 
og hemmelige Hensigter. 

Naar man eaaledes skal gjøre deslige Reflexioner over 
Danmarks Opførsel under de nuværende Gonjunctarer i Europa^ 
saa maa den ovennævnte Regel iagttages. 

Anno 1756, da Søkrigen mellem England og Frankrig veP 
førtes af alle Eræilery men Kongen af Preussen endnu ikke 
havde vendt sig mod Sachsen og BeihnieA, havde Danmark 
allerede besluttet at vedligeholde sin gode Forstaaelse og sit 

Danske Samlinger. VI. | 

Digitized by LjOOQIC 



2 

Venskab med Frankrig, men tillige paa det Omhyggeligste at 
undgaae alle Demarcher, der kunde paadrage det Englands Bad. 

Frankrig betalte dengang, ifølge sit med Danmark sluttede 
Forbund, anseelige Subsidier, der kom dette Rige saare vel 
tilpas paa Grund af Pengemanglen, og som ikke stode til at 
erholde fra England uden virkelig Deeltagelse i Krigen. Til 
Vedligeholdelsen af Venskabet med Frankrig var der saaledes 
Intet mere magtpaaliggende end at vise en stor Beredvillighed 
for dette Rige og Koldsindighed mod England. 

I saa Henseende tiltraadte Danmark Søudrustnings-Trac- 
taten med Sverrig, der egentlig var rettet mod de Voldsgjer- 
ninger, England udøvede tilsøes. 

England havde, allerede før Krigen med Frankrig heelt 
brød ud, tilladt sine Kapere at udøve de største Voldsgjernin- 
ger, ikke blot mod franske, men ogsaa mod neutrale Bandels- 
skibe; thi de bleve paa ubillig Maade opbragte, lang Tid til- 
bageholdte og uden Grund dømte som gode Priser. 

De til Standsning af slige Misbrug gjentagne Forestillinger 
besvaredes ikke; Rigets Ære tillod ikke at forbigaae saadanne 
Uretfærdigheder med Taushed; men det var paa den anden 
Side ligesaa farligt ene at drive dem tilbage med Magt. 

Foreningen medSverrig var derfor uundgaaelig nødvendig; 
disse to Rigers forenede Kræfter vilde ogsaa have været til- 
strækkelige til at beskytte deres Handel og vække Englands 
Opmærksomhed; og hvis dette Rige ikke havde draget Dan- 
marks alvorlige Forsæt, nemlig at opfylde den omtalte Søud- 
rastnings-Tractat, i Tvivl, saa havde det udentvivl for længe 
siden maattet indskrænke sine Kaperes Voldsgjerninger. 

Imidlertid ansaaes Kongen af Danmarks Beredvillighed til 
at tiltræde denne Søudrustnings-Tractat som et afgjort Beviis 
paa hans Tilbøielighed for Frankrig og hans Koldsindighed 
mod England. Denne Forening kunde umulig være England 
behagelig, idet dets gode Forataaelse (med Sverrig havde taget 
betydelig af under de daværende Conjuncturer. Det ved For- 
eningen tilsigtede Øiemed var desuden lige stik imod dets 
Hensigter; thi dette Rige søgte ved en uindskrænket Kaper- 
flribed at afspærre al Handel paa de franske Havne og især 
paa Golonieme i America, og at bibringe den engelske Nation 



Digitized by 



Google 



3 

Mod og Lyst til Krigens Fortsættelse ved den anseelige Vin- 
ding, Kaperrederne trak deraf. 

Efterat denne Søndrustnings-Tractat var sluttet, og medens 
den svenske Flaade ifølge samme Tractat for første Gang var 
forenet med den danske, brød Krigen i Tydskland ud, hvilken 
siden udbredte sig over næsten bele Europa. Kongen af 
Preussen indtog Sachsen, angreb den østrigske Armee ved 
Lowositz*), hvor der forefaldt et blodigt Slag, hvori begge 
Partier tilskreve sig Seieren. 

Saasnart Kongen af Preussen havde indtaget Sachsen, lod 
det romersk-keiserlige Bof indstevne Høistsamme som Chur- 
fyrste af Brandenburg for Rigsdagen i Regensburg, fordi han 
uden Grund havde angrebet en anden Rigsfyrste med Vold 
og Krig. 

Denne Sag foretoges strax paa Rigsdagen. Men det hører 
ikke herhid at fortælle alle derved forefaldne Omstændigheder; 
det er nok at anføre det, der egentlig angaaer det danske Hof, 
og hvoraf sammes Tænkemaade og Tilbøieligheder kunne 
opdages. 

At dette Bof havde sat sig fast for ikke at tage nogen 
virkelig Deel i Krigen, fremlyser deels af dets Frygt for at 
lægge sin Mening for Dagen, deels af den møisommelige 
Omhyggelighed for at indrette sin Erklæring saaledes, at ingen 
af de krigførende Magter deraf kunde tage Anledning til Mis- 
fomøielse. Kongen af Preussens Adfærd mod Sachsen mis- 
billigedes vel; men man paastod tillige, at det romersk-keiser- 
lige Hofs Fremgangsmaade havde været altfor heftig, og at 
hverken Anstændigheden eller Rigslovene vare blevne tilbørlig 
iagttagne af samme« ^ 

Hele det tydske Rige var vel næsten allerede deelt; dog 
levede man i det Haab, at flere Rigsfyrster, der ligesaavel vare 
misfornøiede med det wienske som med det preussiske Hof, 
vilde udfinde en Mellemvei indbyrdes. 

Det danske Ministerium, overbeviist om Muligheden heraf, 
viste sig ogsaa tilbøieligt til, ved en Forening med disse 
Fyrster, at danne et tredie Partie i det tydske Rige, ved hvis 
upartiske og forsigtige Optræden de Øvriges Iver kunde 



•) Vio 1766. 

• Digitized by 



Google 



dæmpes. Men saasnart man sammenlignede de krigførende 
Magters og deres Allieredes Styrke med de Magters Styrke, 
der skulde formere et saadant tredie Parti, saa syntes allerede 
denne Plan ikke mere saa let at være mulig; den anaaaes 
ogsaa af Mange, og det ei uden Grund, som et Middel til at 
vinde Tid. Dog ftilgte man samme en Tidlang; og derpaa 
grundede sig fornemmelig de fra det danske Hof til Sverrig 
udgaaede Forestillinger angaaende en eensformig Erklæring paa 
Rigsdagen i Regensburg, hvorved Sverrig og Danmark, uden 
at tage Deel i de krigførende Magters Stridigheder, skulde give 
deres Misbilligelse af Kongen af Preussens Adfærd tilkjende, 
ved at de raadede de tydske Rigsfyrster til at lade udgaae 
litteras dehortatorias til høistbemeldte Konge. 

Hvorlidt dette Skridt havde at betyde, er ufornødent at bemærke : 
Danmark har derved paadraget sig almindelig Mistillid, og 
Følgen har været, at dette Rige hidtil ikke har kunnet gjøre 
noget, end ikke det uskyldigste Skridt, uden at de krigførende 
Magter strax have troet, at det gjordes i Forening med deres 
Fjender og til disses Nytte. 

Desuagtet er det danske Hof blevet ved med denne Tænke- 
maade, i Overeensstemmelse med hvilken det ogsaa har ind- 
givet sin Erklæring paa Rigsdagen i Regensburg; og alle af 
Wienerhoifet gjorte Forestillinger, ihvor eftertrykkelige de end 
have været, have aldrig kunnet bevæge det til at erlægge det 
sædvanlige Rigs-Contingent, efterat Krigen mod Kongen af 
Preussen er bleven anseet for en Rigskrig. 

ihvorvel nu begge disse samtidig vedvarende Krige, saavel 
med Hensyn til deres Udspring som til deres Førelse, have 
været høist forskjellige fra hinanden, saa bleve de dog siden- 
efter blandede sammen med hinanden, idet paa den ene Side 
Preussen forenede sig med England og de Rigsfyrster, der tage 
Subsidier af dette Rige, medens paa den anden Side det 
romersk-keiserlige Hof forbandt sig med det franske Hof, 
hvilken Forbindelse siden er bleven betydelig styrket ved 
Sverrigs og Ruslands Tiltrædelse. 

Krigen fortsattes altsaa med større Heftighed end nogen- 
sinde tilforn, og Fjendtligheder udøvedes saavel tillands som 
tilsøes. De øvrige Magter søgte kun at skade deres Fjender; 
men England skaanede end ikke de neutrale Magter, men blev 



Digitized by 



Google 



ved at opbringe deres Handelsskibe, naar de enten førte franske 
Varer eller bandlede paa franske Havne. Den svenske saa- 
velsom den danske Handel led derved en uerstattelig Skade. 
Derfor var der Intet mere magtpaaliggende end at sætte den 
ovenmeldte Søudrustnings-Tractat mellem Sverrig og Danmark 
i Værk. 

I saa Henseende gjordes der oftere det danske Hof Fore- 
stillinger af Sverrig forat vise det, hvor nødvendigt det vilde 
være at bruge Repressalier som det eneste Middel, hvorved 
England kunde bevæges til en billigere Adfærd. Men dette 
Hof søgte altid ved forskjellige Indvendinger at forhindre 
Opfyldelsen af denne Deel af Søudrustnings-Tractaten. 

Iførstningen, og strax efterat denne Tractat var bleven 
communiceret det franske og storbritanniske Hof, foregav man, 
at, uagtet ingen Forandring hidtil var bleven sporet i de 
engelske Kaperes voldsomme Adfærd, saa maatte man dog 
skriftlig fornye de forhen gjorte Forestillinger til det ^engelske 
Hof; og fra den Dag af, da disse bleve overrakte Ministeriet, 
kunde man regne de i 3 g af Søudrustnings-Tractaten omtalte 
flre Maaneder, og saa bruge Repressalier, saafremt ingen 
Erstatning inden den Tid var at erholde. 

Dette Forslag blev fra svensk Side billiget, og den danske 
Geheimeraad Baron von Bernstorfif paatog sig at gjøre Ddkast 
til disse skriftlige Forestillinger; men fordi Hs. Kgl. Maj. agtede 
det fornødent at føie et eftertrykkeligt og for Sverrig behageligt 
Tillæg til det første Ddkast, og Forestillingerne fra dansk Side 
aldrig kunde blive lemfældige, milde og behagelige nok, saa 
gik Tiden hen med flere Dnderhandlinger, før den Memorial, 
der skulde indgives til det engelske Hof, blev bilHget og 
antaget paa begge Sider. 

Efterat denne endelig var bleven færdig, kom det danske 
Hof frem med en ny Omstændighed, nemlig at der maatte 
udgaae ligeljdende Forestillinger til det franske Hof. 

Det var vel saa, at nogle danske Skibe vare blevne op- 
bragte af de franske Kapere; men iøvrigt var Frankrigs og 
Englands Adfærd høist forskjellig fra hinanden. Thi naar de 
franske Kapere paa ubillig Maade opbragte nogle neutrale 
Skibe, saa bleve disse Skibe tilbagegivne med Skadeserstatning 
og Kaperne idømte tilbørlig Straf; derimod billigede de engelske 

Digitized by LjOOQ IC 



6 

Domstole de af deres Kapere udøvede Voldsgjerninger; og naar 
Skibene endelig løslodes, saa overstege Retsomkostningerne tit 
Godsets og Ladningens Værdi. 

Desuagtet vilde det danske Hof ikke afstaae fhi den Be- 
slutning, det havde fattet, før den franske Stat8*Secretair Hr. 
Moras havde erklæret den i Paris residerende svenske Minister 
plenipotentiair Baron Scheffer saavelsom den danske Env. extr. 
Grev Wedel Frijs, at han i Kongens Navn paany havde ladet 
udgaae en Befaling, ifølge hvilken alle de Sager, der angik de 
svenske og danske Skibe, snarest muligt skulde afgjøres, og at han 
tillige havde ladet samtlige Befalingsmænd over de franske Bavne 
tilkjendegive, at de paa det Strengeste skulde forbyde de 
franske Kapere at opbringe svenske Skibe, om de endog 
skulde være ladede med Varer for engelsk Regning; blot at 
slige Varer ikke. kunde regnes iblandt dem, man ansaae for 
Contrebande. 

Fordi denne Erklæring skete mundtlig, saa opstod endnu 
det Spørgsmaal, paa hvad Maade man skulde forvisse sig om 
dens Kraft og Virkning. Stats-Secretair Moras har derfor i 
sit paa Br. Baron Scheffers og Grev Wedel Frijs's Breve givne 
Svar gjentaget samme Erklæring og derved betaget det danske 
Hof al Tvivl ; hvorpaa de behørige Memorialier ere blevne ind- 
givne til det engelske Ministerium, og denne Sag er bleven 
henstillet indtil videre. 

Eftertt Sverrig havde besluttet at opfylde de det som 
Garant for den vestphalske Fred paaliggende Forpligtelser og 
at sende en Deel af sine Tropper over til Tydskland, udbredte 
sig det Rygte, at England havde isinde at sende enFlaade ind 
i Østersøen forat forhindre Iværksættelsen af denne Beslutning. 
Disse Tidender synes saameget mere at have været grundede, 
som de stadfæstedes af den i London residerende russisk- 
keiserlige Env. eitr. Knees Galizin saavelsom af den danske 
Env. extr. Ranzau. 

Den i Kjøbenhavn residerende svenske Env. extr. Baron 
Ungern fik derpaa Befaling ved forskjellige Forestillinger at 
begjere af det danske Hof, at de krigførende Magters Krigs- 
flaader maatte blive udelukkede fra Østersøen ved de forenede 
svenske og danske Escadrer. Denne Begjering var ligesaavei 



Digitized by 



Google 



overeensslemmende med Søadrastnings-TractaleDy som virkelig 
grundet paa Slutningen af 3 g i samme Tractat; thi deri fast- 
sættes der udtrykkelig: at ingen Repressalier kunne 
finde Sted i Østersøen, fordi dette Hav altid maa 
forblive frit og sikkert for Krigen og dens Følger. 
Disse Ord, ihvor tydelige de end ere, forklaredes af det danske 
Ministerium paa en anden Maade; man paastod nemlig, at de 
ikke kunde udstrækkes videre end til at forbyde Iværksættelsen 
af alleslags Repressalier i Østersøen; men at deraf slet ikke 
fulgte, at man skulde forhindre andre Magter i at skikke deres 
Krlgsflaader ind i Østersøen. 

Den ovennævnte Forestilling havde ingen anden Virkning^ 
end at det danske Hof gjorde sig Dmage for ved \jenlige Fore- 
stillinger hos det engelske Hof at forebygge, at ingen Krigs- 
flaade afsendtes til Østersøen, og at Foreningen af den svenske 
og danske Escadre udsattes saalænge, indtil man kunde være 
forvisset om, at ingen engelsk Flaade vilde komme ind i 
Østersøen. 

Den svenske Escadre, der endnu uoder Hr. Vice-Admiral 
Lagerbielkes Befaling laa paa Rheden ved Helsingør, seilede 
derpaa tilbage forat dække de svenske Troppers Transport til 
Pommern. Strax efter denne Expedition kom Vice-Admiralen 
tilbage med Escadren; men det danske Hof syntes at skye al 
Forening med denne Escadre; man foregav, at det var uvist, 
hvor den danske Escadre var at træffe; og Vice- Admiral 
Lagerbielke har maattet lede længe, før han atter har Aindet den. 

Fordi denne Forening skete i den sildigste Tid paa Aaret, 
saa varede den eiheller længe; men begge Escadrer seilede til 
deres respective Stationer. ^ 

Fuldbyrdelsen af den titomtalte Søudrustnings-Tractat har 
siden den Tid hørt op; og man kan af det danske Hofs hele 
Adfærd let skjønne, at det aldrig har været dets Bensigt at 
opfylde denne Tractat, men kun at give det franske Hof en 
Prøve paa sin Koldsindighed mod England. 

Den første Gampagnes Begyndelse var lykkelig og æreftild 
for Frankrig. De franske Vaaben førtes under Hr. Feitmar- 
skalk d'Estrées firem lige til Elben: Fjenden blev bragt saaledes 
i Knibe, at han, efterat Feltmarskalk Richelieu havde faaet 



Digitized by 



Google 



8 

Commandoen, forlangte at accordere; bvorpaa den bekjendte 
Glostersevenske Convention sluttedes/) 

Følgerne af denne Convention have vøret den almindelige 
Sag og samtlige Medforbundnes Bedste altfor skadelige til, at 
de ikke mere skulde være i frisk Minde; hvorfor det ogsaa er 
ufornødent at fortælle dem her. 

Ved denne Convention var Hs. Kgl. Mij. af Danmark saa- 
vel Mediateur^) som Garante; men om samme Conventions 
Otydelighed nedleder sit Udspring fra den ved Affattelsen an- 
vendte Umage, og om de paatagne Forpligtelser ikke ere blevne 
fuldbyrdede, fordi Garanten har været overbeviist om, at 
Omstændighederne krævede det, det vil Fremtiden bedst 
opklare. 

Saameget er vist, at Danmark derved har paadraget sig 
det franske og wienske Hofs Mistillid. Den Undskyldning, at 
den paatagne Garanti ikke kunde finde Sted, saalænge den 
ikke paa eengang begjeredes fra begge Sider, nemlig baade af 
Frankrig og England, kunde ikke ansees for en gyldig Grund, 
men kun for en Udflugt af Mediateuren: den ^ente snarere til 
Beviis for, at det aldrig havde været det danske Hofs Forsæt 
at opfylde en Garants Skyldighed; isærdeleshed da man ikke 
kunde forestille sig, at det Partie, der havde brudt Conven- 
tionen, skulde begjere Garantens Bistand mod sig og til For- 
deel for sine Fjender. Conventionens Utydeligbed skal have 
bestaaet i en med Flid deri aabnet Anledning til at bryde den. 

De vaklende Skridt, Danmark ved denne Leilighed gjorde, 
dets Bestræbelser for at redde den hannoveranske Skat, idet 
den blev ført fra Stade til GIftckstadt og forvaret der, og dets 
bestandige Underhandlinger med de mod Frankrig forenede 
Magter) vare Omstændigheder, der antages for overbevisende 
Prøver paa dets Hengivenhed for og nøle Forbindelse med 
England ; og dette syntes at være saameget mere uvenskabeligt, 
som dette Hof trak betydelige Subsidier fira Frankrig ; hvorfor ogsaa 
saadan en Adfærd foreholdtes det ved eftertrykkelige Forestil'^ 
linger fra Frankrig. 

Det franske Hof viste deri, hvor urimeligt det vilde være 



*) •/• 1767. 
**) Ted den danske Statholder I Oldenburg, Grev Lynar. 



Digitized by 



Google 



9 

at betale den saa betydelige Pengesmnmer, der gik dets Fjen- 
der tahaande. Eftertrykkelige Forholdaregler til dette Hofs 
Tilfredsstillelse Tåre altsaa nundgaaelig nødvendige. De daar- 
lige Følger, de allerede givne Forsikkringer havde bavt, gjorde 
de helligste Venskabsforsikkringer kraftesløse. Man anstillede 
Underhandlinger angaaende et nyt Forbund mellem Frankrig og 
Danmark, hvilke varede til 4. Mai 1758, da dette Forbund kom 
istand og underskreves. 

Det indeholdt fornemmelig, at Danmark skulde samle en 
Armee paa 24,000 Mand i Holsteen; at Frankrig skulde for- 
strække det med de dertil medgaaende Omkostninger; og at 
det danske Hof skulde forbyde al Udførsel af Heste til Fran- 
krigs Fjender. Derimod lovede Frankrig ved sine bona officia 
at bevæge det russisk-keiserlige Hof og især Storfyrsten*) til 
at overtage Garantien for Hertugdømmet Slesvig og indvilge i 
Byttet af det fyrstelige Holsteen mod Grevskaberne Oldenburg 
og Delmenhorst. 

Den danske Armee samledes strai under Markgreven af 
Brandenburg-Gulmbachs Befaling; og den bar i største Stilhed 
opført sig ganske fredelig med Sagtmodighed og Uskyldighed. 

Men fordi man med Grund kunde formode, at det danske 
Hof vilde være utilbøieligt til virkelig Deeltagelse i Krigen mod 
Kongen af Preussen, saa anstilledes der oftere Underhandlinger. 
Kongen af Preussens Adfærd mod Hertugdømmet Mecklenburg 
gav hertil den største Anledning; thi de udsendte preussiske 
Tropper havde der udskrevet baade Mandskab og Pengesummer 
og inddrevet dem ved militair Eiecution. 

Det danske Hof havde flere Gange udtalt sin Beredvillighed 
for Frankrig og dets Medforbundne, sin Misfomøielse ov^ Kongen 
af Preussens Adfærd og sin Længsel efter at vise Oprigtigbeden 
af en saadan Tænkemaade ved virkelige Operationer. 

Hertugdømmet Mecklenburgs Undsætning blev af det 
wienske og flranske Hof udseet som en beqvem Leilighed dertil. 
i denne Hensigt udfærdigede Keiseren et Protectorium for 
Mecklenburg og overdrog Hs. danske Majestæt som Hertug af 
Bolsteen-Glftckstadt sammes Iværksættelse. Underhandlinger 
desangaaende anstilledes strai: Hertugen af Mecklenburg sendte 



*) Karl Peter Ulrik. 

Digitized by LjOOQIC". 



10 

Baron LQtzau, hvem han havde betroet denne Negociation, som 
Minister til Kjøbenhavn. Man lovede sig iførstningen et heldigt 
Udfald : Underhandlingerne mellem den danske Geheimeraad Baron 
Bernstorff og Hr. Baron Lfitzau vare ligesaa eftertrykkelige som 
hemmelige; sidstnævnte Baron LQtzau turde kun indfinde sig hos 
Hr. Baron von Bernstorff, naar det var mørkt; han kjørte da 
forklædt i en Leievogn, der lodes tilbage i en Gade langtfra 
Bernstorffs Buus; derfra maatte Baron Ltitzau gaae tilfods og 
med h'gedan Hemmelighed føres ind i Hr. Geheimeraadens egne 
Værelser. I disse hemmelige Raadslagninger sluttedes der en 
Convention, ifølge hvilken Hs. Miy. af Danmark lovede at 
paatage sig Hertugdømmet Mecklenburgs Forsvar; hvorfor ogsaa 
en Deel af hans 1 Bolsteen forsamlede Tropper skulde rykke 
ind i Mecklenburg og indqvarteres der. 

Denne Convention var sin Opfyldelse saa nær, at Over* 
Krigs-Secretairen Grev Ahlefeldt fik Befaling til med Hr. Baron 
Ltitzau at udvælge de beqvemmeste Stæder og Landsbyer til 
den danske Armees Indqvartering. Tractateme bleve reen- 
skrevne, og der manglede blot Underskriften, som aldrig kom 
istand. 

Efterat den russiske Armee havde trukket sig tilbage*), 
indsaae det danske Hof meget godt, at det udsatte sig for en 
altfor stor Fare, saafremt det vilde beskytte Hertugdømmet 
Mecklenburg og derved bryde Neutraliteten. Alle herom med 
Hr. Baron LQtzau anstillede Underhandlinger afbrødes derfor 
paa eengang. 

Desuagtet lagdes denne Plan dog ikke ganske og aldeles 
tilside. Det danske Ministerium gav at forstaae, at Byttet af 
det fyrst^ige Holsteen mod Grevskaberne Oldenburg og Del- 
menhorst vilde være et Middel, hvorved Danmark kunde 
bevæges til virkelig Deeltagelse. i Krigen mod Kongen af 
Preussen. 

Denne Sag foredroges for det romersk- og russisk-kei- 
serlige Hof og dreves med al Omhyggeligbed; men Storfyrstens 
bestandige Utilbéielighed til at indvilge deri har været en 
næsten uoverstigelig Bindring. 

Forat bortrydde denne, foreslog man, at det af den franske 



*) efter Slaget ved Zorndorf *^/6 1758. 

/Google 



Digitized by ' 



11 

Annee erobrede FyrsteDdømme Ost-Friesland skulde aftrædes 
til Storfyrsten; og saaledes baabede man, at denne Herre ved 
denne anseelige Fordeel kunde bevæges til det bolsteenske 
Bytte. 

Der var ved denne Leiligbed paa Tapetet, at en Deel af 
den danske Armee skulde indtage Hertugdømmet Mecklenburg, 
men den anden Deel forstærke den svenske Armee i Pommern. 

I denne Hensigt forevistes de danske Tropper for Harquis 
Coulincourt med saa stor Omhyggelighed, og da denne havde 
roest bemeldte Troppers Hurtighed og Skjønhed, behagede det 
Hs. danske Magestæt at yttre sig paa følgende Maade: ^EUes 
sont toutes au service de mon Frére le Roi v6tre Maltre« ; 
men denne Plan blev aldeles tilintetgjort ved det ulykkelige 
Slag ved Minden*). 

Det engelske Ministerium har ved sin store Influence i 
den nuværende Krig og ved sin anseelige Sømagt altid søgt at 
forene Landkrigen med Søkrigen og understøtte den første med 
den sidste. 

I denne Hensigt har England oftere sat sig for at skikke 
en Krigsflaade ind i Østersøen for saameget som muligt at 
understøtte Kongen af Preussen. En saadan Plan har flere 
Gange været sin Udførelse nær. 

Man havde allerede Anno 1757 hos det danske Hof sporet 
en ringe Tilbøielighed til eller snarere en virkelig Afsky for 
alle Forholdsregler, hvorved den engelske Krigsflaade kunde 
holdes borte tru Østersøen. Sverrig kom derfor d. 26. Apr. 
1758 overeens med Rusland om en Declaration, ifølge hvilken 
disse høie Magter forbandt sig til at forbyde den engelske 
Escadre Indløbet i Østersøen ved deres forenede Søj^nagt. 

Den i Kjøbenhavn residerende svenske Envoié extr. Baron 
Dngern saavelsom den russisk-keiserlige Env. extr. Baron Korf 
erholdt Befaling til at meddele det danske Hof denne Declara- 
tion, hvilket vel blev tilbørlig iværksat, men ikke blev optaget 
saa venligt af det danske Ministerium. 

Den svenske Envoié havde allerede faaet Ordres til at 
underrette det danske Ministerium om Sverrigs Intention saa- 
velsom om den af Rusland foreslaaede Declaration og at føie 



») «/• 1759. 

/Google 



Digitized by ' 



12 

til, at Sverrig havde isinde at bruge de til Foreningen med 
den danslLe Escadre bestemte Slcibe til denne Declarations 
Iværksættelse , især da den overhængende Fare ikke taalte 
nogen Opsættelse, og Tiden ikke tillod at udruste andre Skibe. 

Uagtet nu det danske Hof ikke vægrede sig ved, at de 
ovenmeldte svenske Skibe maatte bruges i dette Øiemed, saa 
knnde man dog af hele dets Adfærd slutte , at det ikke var 
veltilmode ved den nære Forbindelse mellem Sverrig og Rus- 
land. 

Dette viste sig især paa den Tid, da den svenske og rus- 
siske Flaade laa for Dragør. Man søgte ved alle mulige Fore- 
stillinger at bevæge de commanderende Admiraler til at Qeme 
sig længere bort ; man foregav, at Neutralitets-Friheden, der ikke 
kan udstrække sig længere end en Miil fra Kysterne, maatte være 
langt anseeligere ; at det mellem Sverrig og Rusland sluttede Sø- 
forbund kunde bevæge det engelske Hof til at sende en Flaade 
til Østersøen, og at Danmark saaledes ikke kunde negte samme 
Flaade den Liggeplads, den svenske og russiske forud havde 
indtaget; med Mere, hvilket ikke vilde være af nogen Betyden- 
hed, hvis det ikke havde lagt det danske Hofs Misundelse for 
Dagen. 

Efterat Aarstiden var saavidt ft*emrykket, at ingen engelsk 
Erigsflaade var at vente i Østersøen, saa skiltes den svenske 
og russiske Escadre fra hinanden. 

Sverrig lod derpaa det danske Hof spørge , hvorvidt en 
Forening af den svenske og danske Escadre vilde være for- 
nøden til Iværksættelsen af Søudrustnings-Tractaten af 1756. 
Den danske Escadre, der om Sommeren var bleven brugt til de 
danske og norske Troppers Transport til Holsteen, var ikke 
endnu aftaklet. Det danske Ministerium, der søgte at undgaae 
Foreningen med den svenske Flaade, lod, som om det ind- 
stændig ønskede samme; men, fordi Sverrig viste sig tilbøie- 
ligere dertil, end man iførstningen havde troet, saa anførtes 
de Vanskeligheder, der vare forbundne med den sildige Tid 
paa Aaret; man gav ogsaa til Paaskud, at Foreningen af Escad- 
rerne, som kun kunde vare nogle Dage, ikke vilde kunne til- 
veiebringe nogen synderlig Nytte. Endelig kom man paa begge 
Sider overeens om at opsætte den i Tractaten fastsatte For- 
ening. 



Digitized by 



Google 



13 

Den Iver, hvormed det storbritanniske Hof saavelsom selve 
NatioDen søgte at understøtte Kongen af Preussen, vedligeholdt 
altid den grundede Frygt, at England vilde sende en Krigs- 
flaade ind i Østersøen, ved hvilken de Magter, der fra den 
anden Side angrebe bøistbemeldte Konge, kunde blive forstyr- 
rede eller forhindrede i deres Forehavende. 

Forat forebygge disse Vanskeligheder, forvandledes oven- 
omtalte Declaration til et virkeligt Søudrustnings-Forbund mel- 
lem Sverrig og Rusland, og der blev tilbudt det franske saavel* 
som det danske Hof at tiltræde dette Forbund. 

Dette skete ved de i Kjøbenhavn residerende svenske og 
russiske Ministre, der tillige meddeelte selve Tractaten kort før 
Hs. danske Maj's. Afreise til Holsteen Anno 1759. 

Det derpaa afgivne Svar indeholdt, at Hs. danske Maj. ikke 
kunde yttre sig derom, før han havde indhentet det franske 
Hofs Tanker. Danmark fik herved Anledning til nye Under- 
handlinger med det franske Hof og haabede ved denne Leilig- 
bed at bevæge Sverrig og Rusland til atter at tiltræde den 
mellem Frankrig og Danmark sluttede Tractat af 4. Mai 1756. 

Denne Forhandling er fornemmelig bleven dreven med 
mangeslags Afvexling af den i Petersburg residerende franske 
Ambassadeur, Marquis d'Hopital. Endelig er den kommen 
istand i Foraaret 1759. Imidlertid har Sverrig intet Svar faaet, 
er heller aldrig blevet underrettet, om Danmark var tilsinds at 
tiltræde ovenmeldte Søudrustnings-Tractat, eller hvordan de i 
Petersburg derom anstillede Underhandlinger ere faldne ud. 

Desuagtet har Hs. Kgl. Maj. af Sverrig ladet samme Trac* 
tats Ratification udfærdige og har ladet samme anmelde for det 
danske Hof og Ministerium ved sin i Kjøbenhavn residerende 
Minister. 

Dette blev meget venligt optaget: man ansaae det for et 
udmærket Beviis paa oprigtigt Venskab for Danmark og for- 
sikkrede, at Hs. Kgl. danske Maj. ikke ønskede Noget saameget 
som ligeledes uden Opsættelse at kunne afgive sin Ratification; 
at der med Hensyn til Sverrig ikke kunde forekomme nogen 
Betænkelighed derved, fordi Hs. Miy. nærede største Længsel 
efter at befæste Venskabet og Tilliden mellem begge de nor- 
diske Kroner ved uopløselige Baand; men at der med Hensyn 
til Rusland gaves store Vanskeligheder, der maatte ryddes af- 



Digitized by 



Google 



14 

Yeien, før Hs. Maj. kunde udvexle Ratificationen. Høistsamine 
beklagede, at han i dette Stykke ikke kunde gjengjelde Sver- 
rigs Beredvillighed med lige Føielighed og derved betage Hs. 
Egl. svenske Majestæt al Anledning tilModvillie; men han haa- 
bede Alt af det mellem dem herskende ømme Venskab og holdt 
sig forvisset om, at høistbemeldte Hs. Maj. vilde undskylde en 
saadan, paa saa vigtige Omstændigheder grundet. Adfærd. 

Af saadan Beskaffenhed var denne Forhandling, hvis sande 
Aarsager tydeligere ville fremlyse af det Følgende. 

Paa denne Maade har Danmark opført sig under denne 
Krig; hvorved dette Rige har søgt at vedligeholde Venskab med 
alle de i Krigen indviklede Magter og at undgaae al Deeltagelse 
i samme Krig. 

De Grunde, hvorfra denne Adfærd nedleder sin Oprindelse, 
synes at være følgende: 

1) Den i Danmark herskende Pengemangel. 

2) Lyst til og Længsel efter at blive Mediateur. 

3) Kongens Tilbøielighed til Fred. 

4) Ministeriets frygtsomme Tænkemaade med Hensyn til sin 
egen Sikkerhed. 

5) Den danske Armees Tilstand ved Krigens Begyndelse, da 
samme ikke var beredt til virkelige Operationer. 

6) Frygt for, at de med saamange Bekostninger indrettede 
Fabriquer skulde blive forstyrrede ved Krigsurolighederne. 

Disse Omstændigheder have en saastor Influence paa 
Danmarks Adfærd, at de billigviis fortjene nølere at undersøges; 
saameget mere, som man ikke kan forstaae del danske Hofs 
Hensigter og Muligheden af deres Iværksættelse, før man har 
gjort slg^t rigtigt Begreb om disse Stykker. 

Hvad altsaa angaaer Nr. 1, dette Riges nuværende Til- 
stand med Hensyn til Indkomsterne, saa kan det ikke andet 
end synes underligt, at disse ikke skulde strække til til dets 
Behov. Thi Danmark har i mange Aar nydt Fred og har føl- 
gelig været fHtaget for overordentlige Udgifter. 

Ifølge den Orden og Indretning , der af Høisal. Kong Fri- 
derich 4de blev gjort 1 Kammerværket, saavelsom ved de al- 
mindelige Skatter og Paalæg, maae Rigets Indkomster betydelig 
overstige dets Udgifter. 

Hele det danske Kammerværk er, kort at berette, indrettet 



Digitized by 



Google 



15 

efter Provindserney og disse ere igjen fordeelte i tre Hovedaf- 
delinger eller saakaldte Cantones, nemlig 1) Danmark, 2) Norge, 
3) de tydske Provindser. De forskjellige Betalingsmaader og 
den ulige Beskafifenhed afPaalægene paa Landet og paa Byerne 
foraarsage atter en ny Deling mellem Indkomsterne fra Landet 
og fra Byerne, hvilke anføres i Rentekamret i separate Ru- 
briqner. Dette iagttages ogsa^ ved de Revenner, der flyde 
ind i Kongens particulaire Gasse, hvilken Gasse kun disponeres 
af Kongen og slet intet Fælledsskah har med Rentekamret. 

Indkomsterne fra Landet inddrages enten fra Kongens 
egne Godser eller ved Paalæg. Hine erlægge ikke blot de al- 
mindelige Paalæg, men ogsaa den saakaldte Landgilde eller 
Afgifter, der tilhøre Kongen som Proprietaire. Disse ere ind- 
rettede efter det saakaldte Hartkorn, hvorpaa den danske 
Beskatning grunder sig. En Tønde Hartkorn bestaaer sædvan- 
ligvis af 112,000 quadrat Fod eller af et saastort Stykke 
Land, at der deri kan udsaaes 1 Tønde Rug, 1 Tønde Byg 
og 1 Tønde Havre; hvilket dog er meget foranderligt paa Grund 
af Jordens ulige Art og Beskaffenhed og andre dermed for- 
bundne eller manglende Fordele. 

Af hver Tønde Hartkorn betales der aarlig: 

1) £orn-Skatten, der deels erlægges i 
Penge, deels i Rug, Byg og Havre og 

fordetmeste beløber sig til .... 4 |^ 12 jS d. Crt. 

2) Matricul-Skatten g . , . _ 

3) Rytter- Skatten 1- 8- — 

og 4) Oxe- og Fieske -Skatten . . . • - 12 - — 
hvilket tilsammen udgjør 16 ^ dansk Gourt. eller 24 Rdlr. 
Kbmt. Det er vel saa, at dette, eftersom Aarets Afbøde er, 
indbringer Meer eller Mindre; dog er Forskjellen saa liden, at 
den slet intet har at betyde. 

Foruden disse Paalæg er Bonden endnu forpligtet til at 
erlægge Tiende, der deles mellem Kongen og Præsten; men 
Kongens Andeel er fordetmeste bestemt til at underholde Kir- 
ker, Skoler og Fattighuse. 

Disse ere de Afgifter, der erlægges af Eierne; derimod er- 
lægges de personlige Skatter paa følgende Maade: Stands- 
personer betale for deres egen Person 2 Rdlr. og ligesaa 
Meget for deres Koner og hvert Barn, der er over 12 Aar 



Digiti 



zed by Google 



16 

gammelt; desuden endnu 1 Rdlr. for hvert Sted, hvor der 
holdes Heste. 

Sognepræster betale for deres Koner og h?ert Barn 1 
Rdlr. 2 1^ og for deres Heste 1 Rdlr. ; deres egne Personer ere 
derimod fritagne derfor. Gapellaner, Degne, Møllere og 
alle Bønder, der beboe en Bondegaard, betale for sig, deres 
Koner og Børn pro persona 4 |^ og for deres Heste 1 Rdlr. 
Fogeder og Arrendatores betale 1 Rdlr. aarlig, deres 
Karle 3 1^ og deres Tjenestepiger 2 |L. Bønderfolk, der 
ikke selv dyrke Jord, men arbeide for Andre enten Aars- eller 
Dagsviis, betale Manden 1 Rdlr. og Konen V3 Rdlr. H a and- 
værk sfolk paa Landet, der ikke kunne undværes ved Ager- 
dyrkningen, ere fritagne for denne Skat; hvorimod de, der 
kunne undværes der, betale for sig, deres Koner, Børn og 
hver Person i deres Huus 2 Rdlr. 

Kronens Indkomster i Byerne bestaae fornemmelig i Told 
og Accise. Tolden erlægges af alle indgaaende og nogle ud- 
gaaende Varer og er i bele Riget bortforpagtet, undtagen i 
Bjøbenhavn, hvor den forvaltes af dertil forordnede Embeds- 
mænd. Her at anføre Told-Taxerne vilde være ligesaa ^dtløf- 
tigt som overflødigt; det er kun fornødent at vide, at Toldaf- 
gifterne overhovedet beregnes til 10 pCt. af Varernes Værdi. 
Accisen erlægges i Byerne ikke blot af alle indgaaende Spise- 
og Drikkevarer, men ogsaa ved Møllerne af alle Komvarer. 

Foruden disse forskjellige Afgifter paa Landet og i Byerne 
er der endnu een, der er fælleds for dem begge, nemlig Af- 
giften af Gharta sigillata eller stemplet Papir. 

Ved de ovenanførte Skatter og Afgifter betales følgende 
Summei; til det Kgl. danske Rentekammer, nemlig: 
I Danmark beløbe Indkomsterne af 
Kongens egne Godser, de paa Hart- 
kornet lagte Skatter, de personlige 
Afgifter og Paalæget paa det stemplede 

Papir sig til 1,900,000 Rdlr. d. G. 

Af Byerne ved Told, Accise og Af- 
gifter af stemplet Papir .... 600,000 — — 

tilsammen 2»500,000 Rdlr. 
^ heri er dog Øresunds Told ikke Indbefattet. 



Digiti 



zed by Google 



17 

I Norge: Kongens egne Godser, Skat- 
terne og Afgifterne af det stemplede 
Papir paa Landet, samt Indkomsterne af 
Kongsberg Søhgrube ....... 350,000 Rdlr. 

Told og Accise af Byerne 130,000 — 

480,000 Rdlr. 
hvori Tolden i Throndhjem ikke er med- 
indbefattet. 

1 samtlige tydske Provindser: Indkom- 
sterne fra Landet 1,000,000 — 

Told og øvrige Afgifter, der betales af Byerne 600,000 — 

1,600,000 Rdlr. 
Hele Summen, der flyder ind i Rentekamret 
og disponeres af samme, beløber sig saa- 
ledes til 4,580,000 — 

De Indkomster, der samles i Kongens parti- 
ciilaire Cassa, ere følgende, nemlig: Øre- 
sunds Told, hvilken, uagtet den ikke hvert 
Aar indbringer lige Meget, dog efter nøieste 
Udregning, per medium tagen, beløber sig 
til 300,000 Rdlr. 

Tolden i Throndhjem og Bergen efter For- 
pagtning 120,000 — 

Indkomsterne af Byen Altona, samt de Skyts* 
penge, de der boende Jøder betale . . 16,000 — 

Indkomsterne af de Actier, Kongen besidder 
i de fleste Handels-Compagnier, kunne vel 
ikke med Sikkerhed bestemmes; men man 
anslaaer dem overhovedet til .... 50,000 — 

Summa 486,000 Rdlr. 
Naar altsaa den danske Krones Ind- 
komster sammenregnes, beløbe de 
sig til 5,066,000 Rdlr. d. C. 

Men heriblandt ere Post - Indtægterne ikke anførte, fordi 
disse kun anvendes til Posternes Underhold,, og det ringe Over- 
skud er blevet bestemt til visse Pensioner. Man paastaaer, at 
de aarlig beløbe sig til 40,000 Rdlr. ^ 

Danske Sanllnger« VI. 2 

Digitized by LjOOQIC 



18 

Af den particulaire Gassa betales følgende Ddgifler, nemlig : 
den Egl. Garderobe, Kammerbetjeningens Lønninger, nogle 
overordentlige Lønninger til Mannfacturister og Artister, Gage- 
Forbøielser for nogle flof-Betjente , alle Nytaars- Gaver, nogle 
Pensioner, alle usædvanlige Presenter, alle Bygnings - Omkost- 
ninger, der overstige 100 Rdlr.; og endelig tages hele Gabi- 
nets-Gassen ligeledes deraf. 

Under Kong Ghristian 6tes Regjering var denne Gasse altid 
betynget med Gjeld, hvilken er bleven betalt af den nuregje- 
rende Konge. Der blev ogsaa i hans første Regjeringsaar gjort 
saa betydeUge Besparelser i den particulaire Gasses Udgifter, 
at man paastaaer, at hele Øresunds Told oplagdes; men Ud- 
gifterne ere siden den Tid tiltagne saa betydelig, at, om nogen 
Besparelse er mulig, den dog maa være ganske ringe. 
Af det Kgl. Rentekammer udbetales 

aarlig i Danmark til Givil- Statens 

Lønninger, hvorunder Hof- Staten er 

medindbefattet 875,000 Rdlr. d. Grt. 

Land-Militaire-Etaten koster . . . 880,000 
Sø-Etaten 650,000 

2,405,000 Rdlr. 
Besparelsen i Danmark bliver saaledes . . . 95,000 Rdlr. 

I Norge til Givil-Statens Underbold . 90,000 Rdlr. d. Grt. 

Land-Militaire-Etaten koster . . . 300,000 
Sø-Etaten, nemlig til de enroulerede 

Søfolks Underhold 20,000 

410,000 
Besparelsen i Norge bliver saaledes . . . 70,000 Rdlr. 

I de ty*(]ske Provindser Ul Givil-Statens 

Underhold 100,000 

Til Land-Militaire-Etatens Underhold 280,000 

Til de enroulerede Søfolks Underhold 20,000 

400,000 
Besparelsen i de tydske Provindser bliver saaledes 1,200,000 
Rdlr. 
Saaledes udgjøre den danske Krones 
Indkomster en Summa af . . . 5,066,000 Rdlr. 



Digitized by 



Google 



19 



og naar de aarlige Udgifter, nemlig 3,215,000 
samt particulaire Gassen eller« . . 486,000 



trækkes derfra, saa skulde Besparel- 
sen aarlig beløbe sig til ... . 1,365,000 Rdlr. 

Deraf skulde altsaa følge, at der maatte være Penge sam- 
menhobede i det Kgl. Skatkammer, og at der maatte være 
Meer end tilstrækkeligt til alle Fornødenheder. Saadan var 
ogsaa Tilstanden paa Friderich édes Tid; thi uagtet der under 
hans Regjering blev ført mange Krige, mange Ulykkestilfælde 
tilstødte Riget, en kostbar Reise til Italien foretoges, og be- 
tydelige Bekostninger anvendtes paa saadanne Fornøielser, der 
ere nødvendige ved en vellystig Konges Hof, har denne Konge 
dog efterladt sig 4 Millioner i Gassen. 

Hans Efterfølger, Ghristian 6te, der styredes af sin Dron- 
ning og Svigermoder, Margrevinden af Gulmbach, og dreves af 
sin egen Iver for Gudsfrygt, indskrænkede alle Fornøielser. 
Det alvorlige Udseende, det danske Hof iførte sig, og Inddra- 
gelsen af alle de Omkostninger, der anvendtes paa Forlystelser, 
lode formode, at der skulde samles end større Skatte. 

Men Udgangen har viist, at, hvis Besparelsen under Fride- 
rich 4des Regjering er bleven lidt formindsket ved Forlystel- 
serne, saa have andre Omstændigheder senere gjort samme 
ganske og aldeles umulig. Dronningens ømme og medlidende 
Hjerte for hendes Paarørende, hendes Lyst til at bygge Kirker 
og Slotte, hendes moderlige Kjærlighed for hendes Søn, hvem 
hun vilde forskaffe den svenske Krone, og hendes Hengivenhed 
for hendes Skriftefader, paa hvis Raad Embedsmændene, især 
de, man satte i Spidsen for Kammerværket, udvalgtes, have, 
uagtet alle nye Paalæg og alle fra de udenlandske' Magter 
trukne Subsidier, gjort Rigets Indkomster utilstrækkelige, for- 
tæret de af Kong Friderich 4de samlede store Penge-Summer 
og sat Riget i næsten 5 Millioner Gjeld. 

Da den nuregjerende Konge har overtaget Riget med en 
saa svær Byrde, saa er det fintet Under, at Rigets Indkomster 
ere blevne utilstrækkelige til alle Fornødenheder. En Bespa- 
relse har saameget mindre kunnet finde Sted, som Kongen, 
hvis Ønske er henvendt paa hans Undersaatters Lyksalighed, 
fornemmelig har været betænkt paa at indføre Kunster og Ma- 

2* 



Digitized by 



Google 



20 

Dufacturer, udvide Handelen, aabne nye Handels -Brancher og 
forædle Landets Producter. 

Ingen Omkostninger ere blevne sparede til dette ædle 
Øiemeds Iværksættelse. Rigets sædvanlige Indkomster have 
ikke kunnet forslaae dertil; Størstedelen deraf er bestemt til 
deres sædvanlige Brug, og Besparelsen er gaaet med til Afbe- 
taling af Renterne af den under Christian 6tes Regjering gjorte 
Gjeld, til Enkedronningens Hofstat og til Pensioner til hendes 
Paarørende og andre Personer; især da de, der ved den nu- 
værende Konges Thronbestigelse afskedigedes fra deres Tjenester, 
fordetmeste ere blevne benaadede med Pensioner. Gjelden 
maatte altsaa enten forøges, eller de for Riget saa gavnlige 
Indretninger sættes tilside. Dette stred aldeles imod Kongens 
ømme Kjærlighed for sit Rige. At forøge Gjelden syntes ei- 
heller at være saa farligt, fordi den let kunde afbetales ved de 
Bigdomme, Handelen og Manufacturerne vilde trække ind i 
Landet. 

Denne Gjeld er siden voxet betydelig. Foruden de store 
Summer, der ere blevne anvendte paa Manufacturernes Indret- 
ning, have mange andre Omstændigheder bidraget dertil: Aab- 
ningen af Handelen paa da maroccanske Kyster har krævet 
mange Udgifter; Indløsningen af de Privilegier, der vare 
blevne tildeelte det vestindiske Gompagnie, og Frigivelsen af 
Handelen paa de danske Colonier i America kostede alene 
2,300,000 Rdlr. d. Crt. Krigs -Magten forøgedes strax efter 
Thronbestigelsen med to Regimenter Infanterie, nemlig det fal- 
sterske og møenske, og hvert Gompagnie Cavallerie saavelsom 
Infanterie forstærkedes med nogle Mand. Anseelige Bygninger, 
hvoriblandt Anlæggelsen af den nye By i Bjøbenhavn samt den 
kostbare ""Kirke høre hen , ere opførte under den nuværende 
Konges Regjering. Gallei-Havnen ved Nivaae har, uagtet den 
ikke mere skal fortsættes, men forlægges med Tiden til Hel- 
singør, dog allerede kostet meget. Et Maler- og Billedhugger- 
Academie er anlagt. Ved den anden Kgl. Prindses*) Valg til 
Coadjutor i LQbeck er der uddeelt større Penge -Summer, end 
man vil tilstaae, deels forat erholde Pluraliteten, deels forat 
bevæge Dom-Capitlet til dette uformelle Valg; og anseelige 



*) ArvepriDds Frederik. 

/Google 



Digitized by ' 



21 

Escadrer ere ble?ne udrustede i flere Aar. Endelig maa de i 
Bolsteen forsamlede Troppers Underhold, uagtet de fjranske 
Subsidier, foraarsage mange Udgifter; og saaledes er det ikke 
at undres over, at Gjelden er voxet saa betydelig. 

Den bekymringsfulde Omhyggelighed, hvormed det danske 
Hof skjuler den sande Beskaffenhed saavelsom Summen af sin 
Gjeld , er en uovervindelig Hindring i at erholde en tilforlade- 
lig Underretning derom; men man kan med temmelig Sikker- 
hed paastaae, at den maa beløbe sig til over 12 Millioner d. Grt. 

Disse Penge ere for Størstedelen blevne forstrakte af Ud- 
lændinge. Det første Pengelaan er gjort i Schweiz hos private 
Capitalister; Terminen til deres Afbetaling var fastsat til Aar 
1760, og man gjorde sig al Umage for at opfylde denne For- 
pligtelse. Penge søgtes allevegne; man smigrede sig med det 
Baab, at de kunde faaes hos Handelsmændene i Holland; men 
de derom anstillede Underhandlinger løb frugtesløse af; og til 
nye Paalæg, som det eneste og sikkreste Middel, vilde man 
ikke skride. Man søgte derfor at forlænge det i Schweiz gjorte 
Laan. Imidlertid bleve alle andre Udveie til at erholde Penge 
ingenlunde tilsidesatte: Tolden paa Viin, Tobak og andre 
Sorter forhøiedes; man projecterede en almindelig Pensions- 
Cassa for Liv- Rente og lod ved en Kgl. Forordning denne Ind- 
retning bekjendtgjøre forPublicum; men Ingen har villet sætte 
deri. 

Der besluttedes ligeledes, at Kronen skulde laane Penge 
til 4 pCt. af samtlige Byer i Riget; men det er endnu uvist, 
hvormeget der kan faaes derved, fordi de derhen hørende For- 
handlinger enduu ikke ere komne istand. Man forøgede An- 
tallet af Actier i den kjøbenhavnske Banque , hvortil ide Hand- 
lende saavelsom Andre viste sig saa tilbøielige, at der alene 
paa Kongens Fødselsdag blev taget 100 Lodder; og man for- 
moder, at disse Penge skulle blive laante til Kronen k 4 pGt. 
Saadanne Indretninger fortsættes endnu bestandig, endskjøndt 
Iveren har taget mærkelig af, efterat en stor Deel af de til- 
bagestaaende franske Subsidier er ankommen i afvigte Foraar. 
Man troer endog, at man derved har udftindet et Middel til at 
forlænge det i Schweiz gjorte Pengelaan, efterat en Deel deraf er 
bleven betalt. løvrigt lever man i det visse Haab, at de ame- 
ricanske Golonier med Tiden ville indbringe saameget, at ikke 

Digitized by LjOOQ IC 



22 

blot Renteroe, men ogsaa en betydelig Deel af Gapitalen kunne 
betales. Det er ogsaa saa, at Told-Afgifterne af de american- 
ske Varer nu for Tiden maa indbringe langt Mere, da denne 
Handel i de sidste Aar har taget saa betydelig til. Kongen eier 
derovre store Sukker-Plantager, der maae være saameget mere 
indbringende, som det indkomne Sukker siden forarbeides af 
de Kgl. Sukker-Syderier i Kjøbenhavn. 

Forvaltningen af disse Sager foranledigede just, at det 
danske Rentekammer afvigte Vinter deeltes i to særskilte Col- 
legia, af hvilke der overdroges det ene den indenlandske Huus- 
holdning, Indtægten af Rigets sædvanlige Indkomster og deres 
Anvendelse til de behørige Fornødenheder, men det andet 
Told- Væsnet og Directionen over de danske Colonier. 

Man haaber saaledes, at, efterat samtlige danske Colonier 
paa denne Maade ere blevne forenede. Told - Afgifterne og 
Overskuddet fra Kongens egne Sukker- Plantager ville udgjøre 
en tilstrækkelig Fond, hvoraf ikke blot Renterne, men ogsaa en 
Deel af Gapitalen aarlig kunne afbetales. 

Af det Ovenanførte fremlyser kun altfor meget, at, ihvor- 
vel Danmarks Indkomster, ifølge den paa Kong Friderich 4des 
Tid gjorte Indretning, ikke blot skulde være tilstrækkelige til 
alle Behov, men ogsaa til en aarlig Besparelse, saa har dog 
Danmark ved de ovenanførte Omstændigheder paadraget sig be- 
tydelig Gjeld, der er saameget farligere for dette Rige, som den 
er bleven gjort hos Udlændinge; thi deraf kommer det, at de 
rede Penge til de aarlige Renters Afbetaling trækkes ud af 
Landet og Rigets Penge-Fond saaledes formindskes. De hidtil 
trufne Forholdsregler have ikke havt andet Øiemed end at faae 
Gredit og flytte Gjelden fra det ene Sted til det andet, uden at 
den derved er bleven synderlig formindsket. Udgangen vil 
vise, hvorvidt Forøgelsen af de Indtægter, man venter af den 
americanske og guineiske Told, kunne være tilstrækkelige til 
Renternes Erlæggelse og til en aarlig Afbetaling paa Gapitalen. 
Mange ansee dette for en vanskelig, om ikke umulig Sag, fordi 
Told - Afgifterne og Acciserne af samtlige danske Byer kun 
udgjøre 600,000 Rdlr. og følgelig ikke mere, end Renterne af 
12 Millioner å 5 pGt. beløbe sig til. Men man kan ikke med 
Grund paastaae, at Told -Afgifterne af de americanske og gui- 
neiske Golonier, hvilke hidtil have været indbefattede under de 

Digitized by LjOOQ IC 



23 

forrige, for sig alene kuDne indbringe større Summer, og at 
Overskuddet fra de Kgl. Plantager og Sukker-Syderier vil over- 
stige hele Accisen i Danmark. Man har derfor al Anledning 
til at slutte, at denne Forøgelse i Indtægterne iførstningen ikke 
vil kunne bringes høiere op end til det, den nationale Gjelds 
Renter beløbe sig til. De større Udgifter, Riget nu har at be- 
stride, tillade eiheller nogen saa betydelig Besparelse, at Noget 
aarlig kan afbetales paa Capitalen. 

Krigsmagten er betydelig forstærket; Bof-Staten er nu for 
Tiden langt kostbarere end forhen; Ødselheden og Dyrheden 
have taget meget til; Hoffet er langt talrigere, idet Enkedron- 
ningen, Kron-Prindsen, Prinds Friderich og Prindsesserne have 
deres særskilte Hof-Stater; mange kostbare Bygninger og andre 
bekostelige Indretninger ere blevne foretagne. Der er saaledes 
intet andet Middel til Gjeldens hurtige Afbetaling tilovers end 
at udskrive en almindelig Skat; oien fordi Kongens ømme 
Rjærlighed til sine Undersaatter. hvilke han har besluttet at 
lette Byrden af hans uindskrænkede Magt saameget som muligt, 
og Dndersaatternes virkelige Uformuenhed til at præstere større 
Paalæg gjøre Iværksættelsen af en saadan Beslutning næsten 
umulig, saa er det at formode, at man ikke vil skride dertil; 
det skulde da være, at den høieste Nød uundgaaelig krævede det. 

Naar altsaa Overflødighed af Penge er den fornemste Driv- 
Qeder, hvorved et Rige med Eftertryk og Sikkerhed kan tage 
Deel i almindelige Krigs-Uroligheder, og Danmark, ifølge hvad 
ovenfor er anført, er betynget med Penge- Mangel , saa har 
heller ikke dette Rige kunnet foretage sig virkelige Krigs-Ope- 
rationer, men har tvertimod været nødt til at holde sig stille. 
Men havde Danmark næret særdeles Lyst til at tag« Deel i 
Krigen, saa havde der vel ikke været anden Udvei forhaanden 
end at søge Forskud hos udenlandske Magter ; men fordi ingen 
af de krigførende Magter vilde have beqvemmet sig dertil, 
medmindre Danmark havde forpligtet sig til vidererækkende 
Hensigter, hvorved saa dette Rige maaskee var blevet foran- 
lediget til at tilsidesætte sine egne Hensigter og mere at 
fremme Andres end sin egen Tarv; saa er der ikke mere nogen 
Tvivl om , at jo Penge-Manglen har været en Hovedomstændig- 
hed, hvorved Danmark er blevet bevæget til en rolig og frede- 
lig Adfærd. 



Digitized by 



Google 



24 

2) Det danske Hofs Lyst til at være Mediateur er den 
aadeo Omstændighed, hvorfor det saa omhyggelig har søgt at 
undgaae al Deeltagelse i de nuværende Uroligheder og derved 
at vedligeholde Venskab med begge de krigførende Partier. 

Dets hele Adfærd under Krigen giver hyppige Beviser der- 
paa. Alle siden Krigens Begyndelse trufhe Forholdsregler have 
ikke havt andet øiemed end at gjøre begge Parter til Behag. 
Under Upartiskheds Navn har man aldrig tydelig villet erklære 
sig; ved ringe Tjenester har man villet forskaffe sig begge 
Partiers Tillid; og naar der er blevet gjort etSkridt, der syntes 
at vise større Venskab for det ene end for det andet, saa har 
man strax ved Forestillinger søgt at overbevise det sidste om 
sammes Nødvendighed og Uskyldighed; man har tillige gjort 
sig den yderste Umage fer hemmelig at faae den Magt, man 
henvendte sig til, til at troe, at saadanne Skridt for Største- 
delen havde deres Udspring fira Tilbøielighed for samme; 
hvorhos Fortjenesten og det derved beviste Venskab altid lov- 
pristes. 

De det engelske Hof gjorte Forestillinger forat forebygge 
en Krigsflaades Afsendelse til Østersøen bleve fra Danmarks 
Side udgivne som særdeles Prøver paa dets Venskab for Sver- 
rig og dets Allierede; men for ligeledes at overtyde det engelske 
Hof om sit gode Sindelag, anførte man den Umage, Danmark 
havde gjort sig for at bevæge den svenske og russiske Escadre 
til at forandre sin ved Dragør indtagne Liggeplads. 

At Øiemedet med de danske Troppers Samling i Holsteen 
fornemmelig har været at tilfredsstille det franske Hof og Qerne 
den Mistillid, Danmark havde paadraget sig ved Conventionen til 
Closter $even, dette er allerede ovenfor blevet bemærket. De 
Midler, hvorved dette Foretagende er blevet gjort det engelske 
Hof behageligt, ere endnu ubekjendte; men den ringe Uro, de 
for fjransk Regning og ifølge det mellem Danmark og Frankrig 
sluttede Forbund forsamlede danske Tropper vække hos det 
engelske Hof, ligesom dette Hofs herover udviste store Kold- 
sindighed bevise noksom, at det ei er at befrygte, at disse 
Tropper skulle blive brugte mod England eller dets Medfor- 
bundne. 

Denne Adfærd viser tydelig, at det danske Hof især gjør 
sig Umage for at vinde samtlige krigførende Magters Venskab 



Digitized by 



Google 



25 

og Tillid og derved aabae sig Vei til Fredsmægling. De af 
dette Hof drevne Onderhandlinger give dog endnu kraftigere 
Beviser derpaa. 

Saasnart Krigen i det tydske Rige var udbrudt, og det 
franske Hof havde erklæret, at det vilde opfylde den af det 
overtagne Garantie for den vestphalske Fred, anstilledes der 
strax ved det danske Hofs Mægling Underhandlinger forat 
fastsætte Neutralitet for Ghurfyrstendømmet Hannover. Disse 
Underhandlinger fortsattes ogsaa iførstningen med godt Haab 
om et lykkeligt Udfald. Kongen af England erklærede med 
særdeles Beredvillighed, at han som Ghurfyrste af Hannover 
paa ingen Maade vilde tage Deel i den nuværende Krig. 
Imidlertid traf ban saavelsom Kongen af Preussen de fornødne 
Foranstaltninger til at samle en saakaldet Observations-Armee 
under Hertugen af Gumberlands Befaling, hvilken da ogsaa 
blev oprettet af hannoveranske, brunsvigske, hessiske og andre 
i engelsk Sold staaende Tropper. Da denne Armee havde 
trukket sig sammen, og der var det bedste Haab om Fuldbyr- 
delsen af den nysomtalte Meutralitets-Tractat, især da Udkastet 
til samme allerede var blevet forfattet, afbrød Kongen af Eng- 
land paa eengang disse Underhandlinger, idet han forbød de 
franske Tropper fri Gjennemmarsch gjennem sine Lande, 
uagtet dette dog var den eneste Betingelse, paa hvilken det 
franske Hof kunde indvilge i den for Hannover foreslaaede 
Neutralitet; thi uden at marschere gjennem Hannover, havde 
de franske Tropper vanskelig kunnet undsætte Sachsen og 
opfylde den overtagne Garantie for den vestphalske Fred. 

Den belyendte Gonvention til Gloster Seven foresloges 
herefter af det danske Hof og sluttedes ved dets Mægling. 

Dette Hof har ogsaa paa den Tid, da Gardinal Bemys 
endnu bestyrede de franske Statssager, paataget sig for egen 
Regning og ligesom af sig selv at tilbyde det engelske Hof 
Underhandlinger om en særskilt Fred mellem det og Frankrig. 

Dette Tilbud optoges fira Englands Side med temmelig 
Koldsindighed. Den i London residerende danske Env. extr. 
Grev Bothmar havde i sit til det engelske Ministerium ind- 
givne Foredrag betjent sig af Frankrigs Navn, hvilket aldeles 
stred mod den med Danmark gjorte Aftale. 

Freds-Underhandlinger kunde saameget mindre tilbydes 

Digitized by LjOOQ IC 



26 

England paa Frankrigs Vegne, som det var blevet aftalt, at 
Forestillingerne skulde indrettes paa saadan Maade, at Kongen 
af Danmark, rørt af øm Medlidenhed over den Skade, Frankrig 
og England tilføiede hinanden, og som deres oprigtige Yen 
Intet ønskede mere, end at Freden maatte blive gjenoprettet 
mellem dem, og at Intet vilde være barn behageligere end paa 
nogen Maade at kunne bidrage til dette velgjørende og nyttige 
Øieraed. Bvis derfor Hs. storbritanniske Maj. ligeledes skulde 
ønske Fred, saa var Hs. danske Maj. tilbøielig ti) at gjøre det 
franske Hof de i saa Henseende tjenlige Forestillinger. En 
saadan Afvigelse af Grev Bothmar eller maaskee af selve det 
danske Ministerium fra det, der var blevet aftalt med Frankrig, 
kunde ikke andet end misbilliges af Cardinal Bernys Efter- 
følger, Grev Choiseul. Grev Bothmar blev paa sit Hofs Befa- 
ling tvungen til at tilbagekalde sit ved det engelske Hof gjorte 
Tilbud og derhos at erklære, at det aldrig var blevet ham 
overdraget at gjøre noget Fredsforslag paa det firanske Hofs 
Vegne, og at dette Hof aldrig havde gjort noget saadant. 

Efterat Hertug Broglio havde vundet Seier ved Bergen^ 
begyndte de franske Vaaben at nærme sig Hs. britanniske 
Msg.'s Årvelande. Den preussiske Magt svækkedes ligeledes 
betydelig ved de to Slag**)) Hs. preussiske Mqj. havde tabt 
lige ovenpaa hinanden mod den russiske Armee. Man formo- 
dede derfor, at Fredens Gjenoprettelse ikke vilde være ganske 
umulig. 

Det danske Hof kunde derfor ikke undlade at gjøre de 
til Fredens Mægling tjenlige Forslag. Det var fuldkommen 
overtydet om det franske Hofs Venskab og haabede derfor, 
at Veien til at naae sit Maal lettest kunde banes ved at bear- 
beide dette Hof. I denne Hensigt henvendte det sig først til 
dette, bevidnede det dyrebareste og ømmeste Venskab for Hs. 
Maj. Kongen af Frankrig og erklærede tillige, at det tog den 
oprigtigste Deel i Alt, hvad der angik Høistsamme. Ifølge 
saadanne i Hs. danske Maj.*s Tænkemaade saa dybt rodfæstede 
Begreber ønskede Høistsamme Intet saameget, som at de For- 
hindringer, ved hvilke Frankrig hidtil var blevet afholdt fira 



•) »•/4 1759. 
") Ted Kay "/i og Kunnersdorf "/s 1759. 



Digitized by 



Google 



27 

umiddelbar at føre Krig med Kongen af PreusBen, kunde blive 
ryddede afveien, forat Hs. Kgi. Mag. af Frankrig med aaameget 
større Eftertryk kunde undsætte det betrængte Cburfyrsten- 
dømme Sacbsen og tvinge Kongen af Preussen tii Fred, efterat 
hans Armee var bleven indespærret fra alle Sider; hvorved da 
Rolighedeq saavelsom Ligevægten kunde blive gjenoprettede og 
paany befæstede i det tydske Rige. Men dette lod sig ikke 
gjøre, saalænge den franske Armee var beskjeftiget med at 
fortsætte Krigen mod den hannoveranske Armee og forhindre 
sammes Forening med den preussiske. Frankrigs Ære kunde 
ligesaalidt taale, at Krigen med Kongen af Preussen kun endtes 
af Sverrig, Keiserinde-Dronningen og Rusland, da det var at 
befrygte, at Ligevægten i det tydske Rige vilde gaae tabt ved 
en almindelig Fredsslutning. Men disse Misligheder kunde 
hæves, naar den hannoveranske Armee udeluktes ft'a alle vir- 
kelige Krigs-Operationer, og den franske saaledes vilde faae 
Leilighed til at angribe Kongen af Preussen conjunctim med 
de øvrige Medforbundne. Sligt vilde for Øieblikket ikke være 
ganske umuligt, efterat de franske Vaaben vare trængte ind i 
det Hannoveranske og let kunde indtage dette Land. En Con- 
vention med Kongen af England om alle Fjendtligheders Ophør 
vilde derfor ikke finde Vanskelighed; og saa kunde de franske 
Tropper efter Behag blive brugte mod Kongen af Preussen. 
Forat ft'emme dette saa gavnlige Værk, vilde Hs. danske Maj. 
anvende sin Mægling; og forat give denne desto større Vægt, 
lade sin Armee sammentrække ved Elben og besætte Indløbet 
til denne Flod med sin Krigsflaade, forat den franske Armee 
ikke af Frygt for, at Conventionen skulde blive brudt, skulde 
blive forstyrret i sine øvrige Operationer. En saadan væbnet 
Mægling vilde endelig, efterat Kongen af Preussen var bleven 
indesluttet fra alle Sider, være det sikkreste Middel ikke blot 
til at gjenoprette Freden, men ogsaa Ligevægten i det tydske 
Rige. 

Ihvorvel nu denne Plan tilintetgjordes ved den strax der- 
paa tabte Bataille ved Minden, saa kan man dog heraf, saavel- 
som af det danske Hofs hele Forhold, tydelig slutte, at Freds- 
mæglingen har været et af de fornemste Maal, hvorefter det 
bar tragtet; og da samme ikke kunde forenes med den aller- 
ringeste Deeltagelse i Krigen, saa har ogsaa den af Danmark 

Digitized by LjOOQ IC 



28 

fattede Beslutnuig, at iagttage den Btrengeste Neutralitet, 
nndgaae alle virkelige Krigs-Operationer og holde Venskab 
med Alle, for Størstedelen havt sit Udspring herfra. 

3) Kongens fredelige Sindelag bidrager betydelig til Dan- 
marks fredelige Adfærd. Der gives faa Fyrster, der bære 
ømmere kjærlighed til deres Undersaatter end den. nuværende 
Konge af Danmark. Høistbemeldte Bs. Maj. ønsker Intet saa- 
meget som sine Dndersaatters Lykke og Velstand; han gjør 
sig især Umage for saameget som muligt at lette dem de 
under alle Regjeringer uundgaaelige Onera; han indseer nok- 
som, at Landet ikke kan præstere større Paalæg uden Skade 
og Besværlighed, og at ingen Krig vil kunne begyndes uden 
nye Skatter, flan bar en øm Samvittighed med Hensyn til de 
Følger, Krigen kunde drage efter sig; og endelig er han fra 
Ungdommen af vant til en mildere Tænkemaade end den, der 
passer for Krigs-Urolighederne. Man har derfor al Anledning 
til med Sikkerhed at paastaae, at Høistsamme ikke uden de 
vægtigste Grunde vil begynde on Krig. Der er i saa Henseende 
kun det eneste Tilfælde muligt, hvis nemlig det danske Mini- 
sterium styrede Omstændighederne, ved en Række uformærkede 
Forholdsregler, saaledes, at Krigen ikke stod til at undgaae. 
Men dette er saameget mindre at formode, som den derved 
forekommende Forhindring vanskelig lader sig bortQerne; hvil- 
ket vil blive klart af det Følgende. 

4) Om det danske Ministeriums frygtsomme og ængstelige 
Tænkemaade med Hensyn til sin egen Sikkerhed. 

Uagtet den uindskrænkede Magt, hvormed Danmark regje- 
res, ikke synes at taale Partier, saa findes dog saadanne der, 
ligesaavelsom under de frie Regjeringer. De ere vel hemme- 
ligere og vanskeligere at opdage; dog derved formindskes ikke 
deres Heftighed; tvertimod ophidses deres Iver ved Tvangen. 
De kunne ikke bryde aabenlyst ud, deres Foretagender ere 
hemmelige, og de søge at skade hinanden ved listige og skjulte 
Rænker. Saadanne Partier have deres Udspring fra Misundelse 
til dem, der staae i særdeles Naade hos Kongen eller ere satte 
i Spidsen for Statsstyreisen, og af hvilke Størstedelen bestaaer 
af Udlændinge. Disse misundes saavel af de Danske, der 
ansee det for et Beviis paa Kongens Mistillid og Foragt, som 
og af de øvrige Udlændinge, der mene at have ligesaa store 

Digitized by LjOOQ IC 



29 

Fortjenester som hine, der have trængt sig frem til dehøieste 
Æresposter: og dette Had bestyrkes meget ofte ved de ulige 
Begreber, disse Fremmede have medbragt fra deres Fædreland. 
Den Tid, Affaireme kræve, tillader ikke de fornemste Embeds- 
mænd altid at opvarte Kongen. Hver Time kan ikke af Høist- 
samme helliges Statsstyreisen; Sindshvile er nødvendig; i slige 
Fritimer kunne flere Personer nærme sig Kongen; de kunne 
da let vinde hans Bifald og Naade ved Opfindelse af eller 
Deeltagelse i saadanne Fomøielser, der behøves til Sindets 
Forfriskelse; og disse Personer har et klogt og betænksomt 
Ministerium meest at frygte for. Faren kan i rolige og stille 
Tider ikke være saastor, og ingen vægtige Klager kunne da 
fremføres; skulde Ministeriet derimod raade til en Krig, hvis 
Udfald ikke svarede til Haabet, og som vilde blive langvarig, 
saa at nye Skatter maatte paalægges for Pengemangels Skyld, 
saa er det vist, at Forestillinger om Landets betrængte Tilstand 
og om Undersaatternes retfærdige Klager vilde vække en saa- 
dan Sindsbevægelse hos Kongen, der kunde drage de ubehage- 
ligste Følger for Ministeriet efter sig; og dette saameget mere, 
som vistnok ingen Betænkeligheder vilde afholde Kongen fra 
* selv at tage Overbefalingen. Hidtil have Hofembedsmændene 
kunnet udvælges efter deres Oodtbeflndende, der ere i Naade; 
og naar de have yttret de ringeste modstridige Meninger, har 
deres BortQernelse ikke mødt nogen Vanskelighed. Men Sligt 
vilde være umuligt i Felten; thi der er Kongen omgiven af 
Generalerne, som hverken vilde kunne vælges eller bortøernes 
af slige Grunde. Hvis derfor en af dem skulde vinde Kongens 
Gunst og Tillid, vilde han derved blive farlig for Alle. Det 
synes derfor, at Danmarks Stillesidden stemmer overeens med 
Ministeriets Fordeel og egen Sikkerhed, og at Krigen følgelig 
paa alle mulige Maader vil blive forebygget af samme. 

5) Den danske Armees Tilstand ved Begyndelsen af nu- 
værende Krig er ogsaa bleven anført som en Aarsag til det 
danske Hofs Stillesidden. 

I Henseende til de øvrige Omstændigheder er den danske 
Krigsmagt tillands og tilvands betydelig nok. Antallet af Gal- 
leieme er vel ringe; men derfor har man besluttet aarlig at 
lade bygge nogle Galleier paa det i Norge beliggende Skibs- 
værft, kaldet Fridrichs-Værn, og at fortsætte denne Bygning 



Digitized by 



Google 



30 

saalæoge, indtil man har faaet 40. Dog turde denne Besiat- 
ninga Iværksættelse blive opsat nogen Tid paa Gnmd af de 
mange tilkomne Udgifter. 

Til Flaadens Bemanding underholdes ved Admiralitetet de 
saakaldte 5 Divisioner Matroser; de 4 første bestaae hver af 
1000 Mandy der samtlige maa være erfiaume Sefolk, men den 
femte af 1500 Mand, der bruges ved alle til Admiralitetet 
hørende Arbeider som Baandværksfolk; saa at disse 5 Divisioner 
tilsammen udgjøre 5500 Mand. 

Desuden ere Søkysterae i Norge og Danmark saavelsom 
de tydske Provindser og øvrige Søstæder fordeelte 1 visse Can- 
tones, hvor de der sig befindende Matroser ailesammen ere 
enroulerede til Kongens Tjeneste. Deres Underhold koster 
Kongen kun lidet; thi hver Mand faaer kun efter sin Alder 
fra 1 til 4 Rdlr. dansk Courant aarlig. Derimod staaer det 
dem i Fredstider frit for at fare med Bandelsfartøier fra Eng- 
land, Holland, Hamburg og andre Søstæder. 

Men før de tage Tjeneste paa saadanne Bandelsfartøier, 
maae de melde sig hos Cantonets befalende OiTicier og meddele 
ham den tilbørlige Underretning om de Steder, de have islnde 
at fare paa, saavelsom om den Tid, de agte at vende tilbage. 
Antallet af disse enroulerede Matroser beløber sig i Norge til 
12,000 og i Danmark saavelsom i de tydske Provindser ligele- 
des til 12,000, og følgelig tilsammen til 24,000 Mand. Disse 
blive i Krigstider holdte paa samme Fod som de øvrige og ere 
ailesammen befarne og i alle en Sømand paahvilende Pligter 
veløvede Folk. Han paastaaer derfor ikke uden Grund, at den 
danske Sømagts virkelige Styrke for Størstedelen beroer paa 
disse Folk. 

Forøvrigt findes der ved den danske Flaade følgende Flag- 
mænd og Officierer, nemlig: 2 Admiraler, 3 Vice- Admiraler, 
men nu ingen Scboutbynacht, 2 Commandeurer, 25 Comman- 
deur-Capitainer, 36 Gapitainer, 31 Capitain-Lieutenanter, 36 
Premier- og 44 Seconde-Lieutenanter. 

I Aarene 1756 og 1757 forstærkedes den danske Land- 
magt med flere Mand par Gompagnie, saa at samme nu for 
Tiden er ftildkommen proportioneret med dette Riges øvrige 
Styrke. Havde derfor de danske Tropper ved Krigens Begyn- 
delse været ligesaa velforsynede med alle andre Fornødenheder, 



Digitized by 



Google 



31 

der udkræves til et Felttog, saa vilde Mangel paa Mandskab 
ikke have kunnet forhindre den virkelige Deeltagelse deri. 
Men den lange Fredstid havde ledet Sind og Tanker hen paa andre 
Gjenstande ; Størstedelen af Forraad og af den fornødne Bagage 
manglede ; de fleste Regimenter havde slet ingen Telte, og de, der 
fandtes i Magazinerne, vare opslidte; Ammunitions og andre 
Vogne, Seletøi, Liner, Kedler, Flasker o. a. desl. manglede. 
Før disse Fornødenheder bleve anskaffede, kunde Armeen umulig 
gaae i Felten; paa Grund af Pengemangel kunde samme ei 
heller saa hurtig anskaffes; og fordi denne Pengemangel frem- 
kaldte alleslags andre Vanskeligheder og næsten uovervindelige 
Hindringer for Udførelsen af virkelige Krigs- Operationer, saa 
maatte Neutralitets-Systemet nedvendigviis antages, forat man 
ikke blot kunde skjule Rigets Svaghed dermed, men ogsaa vinde 
Tid til at anskaffe de omtalte Fornødenheder. Dette er ogsaa 
siden sat i Værk, og de manglende Sager ere blevne tilbørlig 
tilveiebragte. 

6) Frygten for, at de nylig og med saastore Bekostninger 
anlagte Fabriquer skulde blive forstyrrede af Krigs-Urolig- 
hederne, har ogsaa været en Aarsag til, at Danmark med saa- 
stor Omhyggelighed har vedligeholdt sin Neutralitet. 

Erfaringen har ved flere Exempler viist, at Landenes 
Styrke ikke beroer alene paa deres vidtudstrakte Omfang, men 
at Rigdom og Overflødighed af Penge oftere har skaffet do 
smaa Lande saadanne Kræfter, at de kunde modstaae de største 
Magters Anfald* Ifølge de i Nationernes Sæder og Tænkemaade 
saavelsom i Statsforfatningerne skete Forandringer ere Penge 
den fornemste DrivQeder, hvorved de fleste Foretagender ud- 
føres. Jo rigere et Land er, desto lettere kan det opnaae sine 
Hensigter. Et Rige erhverver sig Rigdomme, naar dét enten 
selv besidder saadanne Metaller, hvoraf Mynten præges, eller 
ogsaa trækker Udlændingenes Penge ind for sine Producter. 
Danmark besidder et saa lidet Forraad af deslige Metaller, at 
Qvantiteten af de Penge, som deraf præges, ikke er af nogen 
Betydenhed; thi Overskuddet, efterat Undervægten i Bandelen 
er bleven erstattet, har aldrig været stort og er desuden blevet 
betydelig formindsket ved Overdaadighedens og Yppighedens 
Stigen. De Forebyggelsesmidler, der af de forrige danske 
Konger ere blevne anvendte herimod ved Oprettelsen af Han- 



Digitized by 



Google 



32 

dels-Couipagnier, have været utilstrækkelige til at frembringe 
den forønskede Virkning. Den nuregjerende Konge, besjælet 
af faderlig Ejærlighed for Rigets og sine Undersaatters Vel- 
stand, har ikke med Koldsindighed kunnet see paa den Dan* 
marks Rige aarlig tilfeiede Skade og Tab; han har derfor med 
ligesaa bekymringsftild Omhyggelighed som store Bekostninger 
søgt at udvide Handelen, indføre Fabriquer og Manufacturer 
og træffe de til et saadant Øiemeds Opnaaelse tjenligste For- 
anstaltninger. I de seneste Aar er der vel ikke truffet andre 
Forholdsregler i saa Henseende, end at man bar forhøiet 
Tolden paa alle fremmede Varer, forandret Told-Forpagtningen 
og fordeelt den i Rentekamret (som det fjremlyser af det Oven- 
anførte); men de vigtigste Indretninger ere allerede blevne satte 
i Værk før Aar 1756, og deres Virkning har efter Omstændig- 
hederne været meer elier mindre overeensstemmende med de 
dermed havte Hensigter. Manufacturerne have fordetmeste 
overvundet de iførstningen forefaldne Vanskeligheder; inden- 
landske saavelsom fremmede Producter bearbeides i Danmark; 
Silke-Væverierne have taget betydelig til; Klæde- og Uld- 
Fabriquerne drives med temmelig Fremgang ; de finere Arbeider 
i Staal og Jern tiltage efterhaanden ; de uægte Porcellains 
Fabriquer ere i fuldkommen god Stand, og det ægte Porcellain 
vil efter al Sandsynlighed kunne blive drevet vidt, saafremt 
ikke det asiatiske Gompagnie forhindrer det. 

Om det nu end ikke kan negtes, at Danmark kun tager 
en ringe Qvantitet udenlandske Varer, saa have Fabriquerne dog 
ikke endnu naaet den Fuldkommenhed, at de kunne sælge 
deres Varer til samme Priis som Udlændingene. Udførslen er 
derfor saameget umuligere, som Størstedelen af Manufactur- 
Varerne ikke engang vilde kunne sælges i Danmark, saafremt 
ikke lignende udenlandske Varers Indførsel og Salg paa det 
Omhyggeligste og Strengeste var forebygget. Varernes høie 
Priis og ringere Bonitet ere de fornemste Aarsager dertil. 
Den indre Bonitet vilde vel ved Øvelse, Flid og erfarne Arbei- 
dere med Tiden kunne opnaaes; derimod synes Nedsættelsen 
af den høie Priis at være forbunden med større Vanskeligheder; 
den kan vel synke lidt formedelst Overflødighed af Varer; men 
den maa dog altid staae i Forhold til sammes indre Værd og 
Arbeidslønnen. Arbeidslønnen retter sig atter efter Prisen paa 



Digitized by 



Google 



33 

de Varer, der ere auDdgaaeiig Død^endlge til Arbeidemes 
IJoderhold. I Danmark er Haaodværksfolka og Maoufacturisters 
Levemaade paa Grund af den høie Accise, der er lagt paa 
Brød, EJød, Eomvarer, Smør og alle deslige til den simple 
Mands Underhold nødvendige Articler, meget kosti^ar; Arbeids- 
lønnen saavelsom Manufactur- Varerne maae derfor blive dyrere, 
end at de kunne sælges i Concurrence med Udlændingene til 
samme Priis; tbi andre Lande ere Ide for de nysanførte Be- 
sværinger og kunne derfor forfærdige deres Varer med rin-* 
gere Bekostninger; deres Fabriquer ere ogsaa ved den lange 
Erfaring og Øvelse komne saaledes iveiret, at de der forfær- 
digede Varer bave vundet almindeligt Bifald paa Grund af deres 
indre Bonitet. Saaledes har man ingen Anledning til at for- 
mode, at Danmark endnu 1 nogen Tid vil kunne afsætte sine 
Manufactur- Varer hos Udlændinge. 

En stor Hindring for de danske Fabriquer er Smugleriet, 
hvortil dette Lands Situation Især er gunstig, og som man 
uagtet alle kloge Forholdsregler aldrig kan forebygge. Det vil 
ogsaa snart vise sig, hvad Virkning de nylig trufne Foranstalt- 
ninger til al opmuntre Almuesmanden paa Landet til alleslags 
Manufactur-Arbeider ville drage efter sig. . Øiemedet dermed 
er at bringe Manufactur- Varemea Priis til at falde og denred 
standse Smugleriet, lette Varernes Afsætning paa fremmede 
Steder og fremme Folkeformerelsen. Man paastaaer, at Ar- 
beidslønnen paa Landet for Størstedelen forsvinder, fordi Leve- 
maaden ikke er saa kostbar, og deslige Arbeider kunne 
forfærdiges hele Vinteren, da der ellers ikke er Meget 
at gjøre. Ligesom nu Folkeformerelsen der er meest nød- 
vendig, saaledes kan den ogsaa bedst fremmes, naar man 
tilsteder Landmanden en saadan Frihed til at arbeide, hvorved 
han bliver sat istand til at underholde et større Antal Personer 
og netop derved drive Agerdyrkningen med større Nytte. 

Den danske Handels-Søfart har taget betydelig til i disse 
sidste Aar; de i saa Henseende trufbe Foranstaltninger saavel- 
som indtrufne lykkelige Tilfælde have bidraget dertU. Til disse 
Foranstaltninger høre især Indløsningen af de Privilegier, der 
vare tildeelte det vestindiske Compagnie, og Frigivelsen af 
denne Handel for alle danske Undersaatter. Denne Indretning 
har havt en overordentlig god Virkning. Plantagerne og især 

DoBBk« Samlinger. VI. 3 

Digitized by LjOOQIC 



34 

det raae Sukkers Tilberedelse ere betydelig forbedrede; og 
uagtet der er blevet anlagt tilstrækkelige Sukker- Syd eri er i 
København, saa trækker man dog mere raat Sukker fra America, 
end der kan tilberedes der, saa at endog en Qvantitet raat 
Sukker sælges. Ligeledes har den danske Handel i Østersøen 
betydelig tiltaget, efterat private Handelsskibe fare paa America, 
idet flere vestindiske Varer end nogensinde før indføres. Det 
tydeligste Beviis paa, hvor fortræffelig de danske Colonier i 
America ere blevne dyrkede, er dog den i Rentekamret nylig 
skete og ovenfor omtalte Fordeling, især naar man overveier 
det dermed tilsigtede Øiemed, at der nemlig ved en god Huus* 
holdning og Toldafgifternes Forøgelse kunde samles en til- 
strækkelig Penge-Fond, hvoraf ikke blot Renterne af Rigets 
Gjeld, men ogsaa en Deel af Capitalen aarlig kunde betales. 

Den nuværende mellem Frankrig og England udbrudte Søkrig 
har ogsaa betydelig bidraget til den danske Skibsfarts Udvidelse. 
Allerede før Krigen havde de engelske Kapere gjort den franske 
Skibsfart usikker; Indførslen af de americanske Producter saa- 
velsom Tilførslen af alle de Fornødenheder, der vare uund- 
værlige for de franske Colonier og den derværende Krigsmagt, 
stode i største Fare. Fordi altsaa Danmark hentede de franske 
Producter fra deres Colonier og siden bragte dem som danske 
til Europa, saa fik dette Rige derved Leilighed til ikke blot at 
gaae Frankrigs Krone tilhaande, men ogsaa til at udvide sin 
Skibsfart. Mange Levnetsmidler sendtes fra Danmark til de 
danske Øer i America og derfra til de franske Colonier; især 
udskibedes der en Mængde saltet CKekjød fra Jylland paa 
ovennævnte Maade og overlodes til den i America værende 
franske Sømagt. Men disse for Danmark saa vigtige Fordele 
kunne ikke vare længere, end til der bliver Fred; thi de maae 
høre op, saasnart Roligheden og den gode Forstaaelse mellem 
de krigførende Magter ere gjenoprettede. Af selvsamme Be- 
skaffenhed er den Nytte, som Danmark nu for Tiden i Middel- 
havet drager af Handelen med nedlagte Varer og sammes 
Transport fra den ene til den anden af de krigførende Magter; 
thi denne Transport er forhindret disse Magter ved Krigen. 
Det er saaledes kun tilfældige Fordele, der under de nærvæ- 
rende Omstændigheder have været profitable for Danmark; men 
fordi de ere en Følge af Krigen, kunne de eiheller ansees for 



Digitized by 



Google 



35 

bestandige; naar disse tilfældige Omstændigheder høre op, saa 
maa Over- og Under-Balancen i Bandelen staae i Ligevægt 
med Overskuddet af de udgaaende eller indkommende Varer. 
Men at bestemme dette Overskud er saameget vanskeligere, 
som tilstrækkelige, tilforladelige og upartiske Efterretninger 
næsten ere umulige at faae. Ifølge en nylig forfattet og 
Publicum meddeelt Udregning skulde Værdien af de udgaaende 
Varer overstige Værdien af de indkommende med 55,825 Rdlr. 
3 Mk. 15 Sk. d. Crt. aarlig. 

Uagtet nu denne Gevinst ikke er saa betydelig, saa skulde 
dog Penge-Fonden ingenlunde formindskes, men snarere for- 
øges; de rede Penge skulde holdes tilbage i Landet og Vexel- 
Coursen blive til Fordeel for Danmark; men man har af 
Erfaring god Anledning til at drage den nysomtalte Udregning 
i Tvivl. Udførslen af Sølvmynter har saaledes taget Overbaand, 
at Regjeringen har seet sig foranlediget til at tillade Banqnen 
at indskrænke samme og betale store Summer fornemmelig 
med Banco-Sedler og de saakaldte Gourant-Ducater af ringere 
Gehalt, forat man med dem kunde indvexle Sølvmynteme og 
betage Udlændingene Lysten til deres Udførsel. Disse Ducater 
ere dog uagtet deres ringe Gehalt blevne udførte hobeviis; og 
Vexel-Coursen, som efter al pari mellem Hamburger Banco og 
dansk Courant ikke skulde være over 10 — 11 pCt., har dog 
sjelden været under 13, men er tit stegen til 18; hvoraf tydelig 
fremlyser, at den udenlandske Handel ikke er saa fordeelagtig 
for dette Rige, og at det betaler de udenlandske Magter et 
Overskud i rede Penge. Aarsageme hertil kunne ikke være 
andre, end at en Mængde fremmede Varer indpractiseres ved 
Smugleri, at det til den ostindiske Handel fornødne Sølv ind- 
forskrives fira Holland med store Bekostninger, og at der aarlig 
erlægges betydelige Renter for Rigets Gjeld til Udlændinge. 

Man bar ikke blot indseet disse Misligheder, men man har 
ogsaa omhyggelig været betænkt paa tjenlige Forebyggelses- 
midler: Indførelsen af alleslags Manufacturer, Forbedringen af 
de americanske Colonier og Udvidelsen af den vestindiske 
Handel ere blevne udsete som Midler til dette Øiemeds 
Opnaaelse* Havde nu Danmark strax taget Deel i den nuvæ- 
rende Krig, saa vilde alle deslige Indretninger have været for- 
gjeves og kraftesløse; Handelen og Søfarten i Middelhavet og 

Digitized by LjOOQIC 



36 

paa de americanske Colonier vilde enten være bleven spærret 
af Frankrig eller af England; al den Fordeel, der var at vente 
afColonieme, vilde være bleven berøvet dette Rige; al Handel 
med nedlagte Varer vilde have hørt op; de paa Opkomsten af 
den americanske flandel anvendte store Bekostninger vilde være 
gaaede tabte; med eet Ord: alle paa den americanske Handel 
grundede Foranstaltninger vilde derved være blevne tilintet- 
gjorte. 

Af alle disse Bemærkninger vil man tydelig kunne skjønne, 
at det danske Hofs fredelige Adfærd ikke mindre maa tilskrives 
Nødvendigheden af end Kjærligheden til Fred. 

Det er derfor ikke at undres over, at Danmark ikke har 
antaget de af England tilbudte fordeelagtige Conditioner, hvis 
det nemlig for Betaling vilde overlade Kongen af Preussen sine 
Tropper. Den Skade, de indenlandske Foranstaltninger derved 
vilde have lidt, og den Fare, man havde at befrygte af uden- 
landske Magter, især af Rusland, vare større, end at de skulde 
kunne overveies af Pengemanglen. Den ved disse Under- 
handlinger iagttagne Hemmelighed hindrer i med Sikkerhed at 
sige, hvordan de have været beskafbe, eller om Skammen over 
at have faaet et afslaaende Svar er Grunden til, at de stor- 
britanniske, hannoveranske og preussiske Ministre ikke ville til- 
staae, at saadanne virkelig have fundet Sted. Det maa ligeledes 
tilskrives de nysomtalte Omstændigheder, at de angaaende 
Hertugdømmet Mecklenburgs Forsvar saavelsom angaaende et 
Søudrustnings-Forbund med Spanien anstillede Underhandlinger 
ere løbne frugtesløse af. De første ere allerede ovenfor be«- 
rørte; men de sidste toge deres Begyndelse kort efter, at den 
mellem det danske og spanske Hof Anno 1753 opstaaede 
Ulsforstaaelse var bleven bilagt ved det franske Hofe Mæglhig. 

Saasnart den gode Forstaaelse mellem begge disse Riger 
var bleven gjenoprettet, udnævntes begge Parters Ministre, 
nemlig paa Hs. danske Maj.'s Side BackhofiT og paa Hs. spanske 
Haj/s Marquis Pignatelll, hvilke da ogsaa i Høsten 1758 kom 
til Kjøbenhavn og Madrid. 

Imidlertid havde det franske Hof ved sin i Kjøbenhavn 
residerende Ambassadeur Præsident Ogier forestillet det danske 
Hof den ulige Maade, det og dets Fjender hidtil vare gaaede 
frem paa med Hensyn til Handelen: at nemlig Frankrig tillod 



Digitized by 



Google 



37 

neutrale Skibe at føre engelske Varer til bvilkesomhelst Steder, 
de vilde, medens England ganske opbragte saadanne Skibe, 
naar de blot bavde nogle franske Varer ombord; at denne 
uretmæssige Fremgangsmaade var bleven billiget af de engelske 
Domstole, og at det engelske Hof ved sin mod Holland ud- 
stedte Erklæring bavde tillagt slige Voldsgjerninger en lovmæs- 
sig Gyldighed. I saa Henseende erklærede det firanske Hof, 
at, hvis de neutrale Magter ikke selv vilde beskytte deres 
Handel mod Englands Voldsgjerninger, saa saae det sig nød- 
saget til paa lige Maade at angribe neutrale Skibe, der maatte 
føre engelske Producter. Man geraadede herover i Forlegen- 
hed, hvordan man nemlig skulde besvare disse retfærdige 
Forestillinger, og hvilke Forholdsregler man i saa Henseende 
skulde træffe. Tabet af det franske Hofs Tillid og af alle af 
den franske Handel flydende Fordele vilde paa den ene Side 
have været en uundgaaelig Følge; men man holdt det paa den 
anden Side for ligesaa farligt at ophidse det engelske Hof; 
derfor søgte man at vinde Tid ved Underhandlinger og foreslog 
saa en Søudrustnings-Tractat mellem Danmark og Holland til 
deres fælles Bandels Beskyttelse. Dette Forslag blev ogsaa 
antaget af det firanske Hof, og de dertil tjenlige Underhand- 
linger anstilledes ; men de dreves kun med ringere Iver, efterat 
man havde erfaret den høisalige Konge af Spaniens svagelige 
Tilstand.*) 

Imidlertid haabede man dog, at denne Søudrustnings- 
Tractat skulde naae sin Fuldbyrdelse. Det franske Hofs herved 
anvendte Møie syntes at være saameget eftertrykkeligere, som 
det danske Ministerium ikke lagde Dølgsmaal paa sin Utaal- 
modighed over Englands Adfærd, men yttrede sig i truende 
Udtryk, at de engelske Kapere udøvede saa store Voldsgjernin- 
ger mod danske Skibe og deri beskyttedes af de engelske 
Domstole. Af saadan Beskaffenhed vare de Forestillinger, der 
ved Enden af Aaret 1759 gjordes den ved det danske Hof re- 
siderende storbritanniske Envoié extraord. Titley, hvori den 
Skade, de engelske Kapere havde tilfølet de danske Handels- 
skibe, tydelig var lagt for Dagen, og hvori der til Slutningen 
erklæredes, at, saafremt et prompte Svar, Forandring og Er- 



*) Kong FerdiDand 6te døde ^^Ih 1759. 

Digitized by LjOOQIC 



88 

statniog ikke vare at erholde, vilde Hs. danske Maj. være 
betænkt paa saadanne Midler, hvorved ban saavel med egen 
Magt som med sine Allieredes Bistand kunde hævde den hidtil 
negtede Ret. Forat understøtte disse alvorlige Forestillinger, 
fik Admiralitetet kort derpaa Befaling at udruste 20 Krigsskibe. 

Det derpaa af det storbritanniske Hof meddeelte Svar ur 
ganske feieligt og fuldt af Forsikkringer om det oprigtigste 
Venskab og den meest upartiske Retfærdighed; forøvrigt skulde 
denne Sag afgjøres ved nye Underhandlinger mellem de i Haag 
residerende danske og engelske Ministre Gheusses og General 
York. 

Bestemmelsen om, hvilke Varers Tilførsel der skulde være 
forbudt, hindrede strax i Begyndelsen disse DnderhandliDgers 
Fremgang. Danmark erkjendte ingen andre Contrebande- 
Varer end dem, der vare indeholdte i den utrechtske Fred; 
England paastod derimod, at alle franske Varer maatte ansees 
for Gontrebande. Ingen vilde give efter; England biev derfor 
ved at indrette sin Adfærd efter de nysan førte Grundsætninger; 
danske Handelsskibe, der blot havde nogle franske Varer inde, 
opbragtes og maatte afvente Udfaldet af en langvarig Proces, 
hvorved Skibet og en Deel af Ladningen vel stundom frigaves, 
men Omkostningerne skruedes saa høit op, at de overstege 
Skibets og Godsets Værdi. Tit udgjorde franske Varer kun 
den mindste Deel af Ladningen; men desuagtet tilbageholdtes 
hele Skibet med Resten af Godset, hvorved da det Meste for- 
dærvedes paa Grund af det lange Ophold, og Skibet selv meget 
beskadigedes ved en ilde og uforsigtig Behandling. 

Fordi England endelig ikke vilde fravige sin engang gjorte 
Erklæring, nemlig at alle franske Varer skulde regnes for Gon- 
trebande, men Danmark umulig kunde indrømme dette, saa 
foreslog det danske Hof atter, forat undgaae al videre Skade, 
at de paa danske Skibe værende franske Varer skulde separeres, 
og at, efterat der var stillet fuldkommen Sikkerhed for deres 
Værdi enten af Skipperen eller af Rederne selv, saadanne 
Skibes Reise uden Hinder kunde fortsættes. Uagtet nu dette 
Forslag antoges fra engelsk Side, saa har sammes iværksættelse 
aldrig hidtil fundet Sted. Den omtalte Sikkerhed kunde uagtet 
alle det danske Hofs Forsikkringer aldrig blive fuldkommen nok. 



Digitized by 



Google 



39 

Saadan var denne Sag beskaffen Anno 1759, kort før Hs. 
danske Msg.'s Reise til Holsteen. Den danske Flaade, som 
bestod af 18 Krigsskibe, var allerede dengang udrustet og 
under Admiral Fontenays Befaling lagt ud paa Kjøbenhavns 
Red. Overmarskalk Grev Moltke gjorde derpaa den engelske 
Envoié extr. Titley alvorlige Forestillinger. Den Danmarks 
Rige tilføiede Skade anførtes paany; man holdt med Alvor fast 
paa de danske Skibes Frigivelse og erklærede tilsidst, at Hs. 
danske Maj. ventede Svar herpaa ved sin Hjemkomst fra Hol- 
steen; dets Udeblivelse vilde ban ansee for en Vægring og et 
fuldstændigt Afslag og derfor hævde sin Ret ved andre Udveie. 
Disse haarde Forestillinger og den anseelige Udrustning^ hvor- 
med den ledsagedes, havde dog ingen anden Virkning, end at 
der blev sluttet en Convention mellem de danske Skibes Re- 
dere og de engelske Kapere, ifølge hvilken de opbragte Skibe 
skulde frigives imod Erlæggelse af en vis Summa. Hvorpaa 
den talrige Flaade blev aflaklet og bragt tilbage i Havnen. 

Denne Adfærd af det danske Hof beviser noksom, hvor 
fast det staaer paa sin engang fattede Beslutning, nemlig at 
skye al Deeltagelse i nuværende Krig. Dette synes ogsaa at 
være overeensstemmende med dets Hovedøiemed, hvorefter det 
har indrettet alle sine Forholdsregler og Bihensigter. Dette 
Hovedøiemed gaaer fornemmelig ud paa, at det kan faae de 
fyrstelige Besiddelser i Holsteen og vinde større Anseelse i det 
tydske Rige, især hos de evangeliske Rigsstænder. Forrige 
saavelsom nuværende Tider give hyppige Beviser paa, hvor 
ivrig og bestandig det danske Hof har eftertragtet de fyrstelig 
holsteenske Besiddelser; hverken hemmelige eller aabenbare 
Midler ere blevne sparede til dette Øiemeds Opnaaelse; alle 
dets Raadslag have netop i disse Tider været rettede hen der- 
paa; og det har tydelig lagt for Dagen, at dette vilde være 
det eneste Middel, hvorved det kunde bevæges til vigtigere 
Foretagender for sine Medforbundne. De herom anstillede 
Underhandlinger ere ovenfor blevne berørte; deres ringe Virk- 
ning har dog ikke kunnet formindske Danmarks Ønske om at 
udfinde andre dertil tjenlige Udveie. 

Den Fordeel, Danmark ved Byttet af Grevskaberne Olden- 
burg og Delmenhorst mod det fyrstelige Holsteen vilde vinde, 
er ogsaa saastor, at næsten Intet saameget kunde forøge dette 



Digitized by 



Google 



40 

Riges Magt. Hine Grevskabers aCsides Beliggenhed hindrer 
Danmark i at drage andre Fordele af Indbyggerne end de sæd- 
vanlige Paalæg og Afgifter, hvilke Indkomster igjen for Stør- 
stedelen gaae med til det aarlige Underhold af en særskilt 
Regjering og en betydelig Garnison. 

I det fælleds Hoisteen knnne uden Storfyrstens Samtykke 
hverken Skatter paalægges eller nye Indretninger gjøres; og 
paa Grund af Naboskabet opstaaer samme Mislighed i det Kgl. 
Hoisteen, hvor Indbyggerne maae behandles paa samme Maade 
som Indbyggerne i det fyrstelige og fælleds Bolsteen. Den 
Nytte, Kongen nu for Tiden drager af det Kgl. og fælleds Hoi- 
steen, er saa ringe, at den slet ikke kan sammenlignes med 
den, Hs. Mcg. kunde drage som Besidder af hele Hoisteen. 
Paa Lande ere bedre dyrkede og beboede af rigere Indbyggere 
end Hoisteen. Rigets aarlige Indkomster kunde deels ved nye 
Paalæg, deels ved bedre Indretninger betydelig forøges, især 
naar man der vilde indføre Accisen, hvormed alle Levnetsmidler 
i Danmark ere belagte* 

De med saastore Bekostninger i Danmark anlagte Fabri- 
quer vilde vinde meget ved, at deres Varers Brug og Salg 
befaledes og ene tillodes over hele Hoisteen; thi nu for Tiden 
ere de udenlandske Varer der tilstede i saastor Overflødighed, 
at ikke blot de danske Manufactur-Varers Afsætning der er 
umulig, men ogsaa en Mængde fremmede Varer indpraetiseres 
ved Smugleri til største Skade for Fabriquerne. Danmark vilde 
netop drage de Handels-Fordele til sig, som Hoisteen nu 
nyder; Værdien af de udgaaende holsteenske Producter maatte 
betydelig overstige Værdien af de indkommende nødvendige 
Varer; deraf fhlgte, at Handels-Balancen og Vexe^Coursen 
bleve fordeelagtigere og de rede Penge hyppigere. Ved For- 
eningen af det fyrstelige og fælleds Hoisteen vilde endelig den 
Frygt være hævet, Danmark nu for Tiden pines og hindres af 
i alle sine Foretagender, nemlig at Storfyrsten, understøttet af 
den russiske Magt, engang vil betjene sig af det fyrstelige 
Holsteens Naboskab til at gjenerobre Hertugdømmet Slesvig. 

Naar saaledes Besiddelsen af hele Hertugdømmet Hoisteen 
vilde skaffe Danmarks Rige saamange og saastore Fordele, 
at nemlig dets Indkomster derved forøgedes, dets Fabriquer 
forbedredes, Manufactur- Varerne kunde afsættes, dets Handel 



Digitized by 



Google 



41 

og Skibsfart udvides, dets Producter ophobes og dets Rig- 
domme forstørres, men især at den Magt, der er det den far- 
ligste og meest overlegne, derved vilde blive sat ud af Stand 
til at angribe det: saa maatte dets indre og ydre Styrke netop 
derved vinde større Anseelse blandt Naboerne; og denne Styrke 
kunde ikke andet end blive dem langt farligere, saafremt dette 
Riges Hensigter ikke skulde grunde sig paa et reent og op- 
rigtigt Yenskab. 

Det fyrstelige Holsteens Erhvervelse er saaledes det Ho- 
vedøiemed, hvorefter Danmark har indrettet sine fornemste 
Planer. Den har ogsaa i alle under denne Krig med Frankrig 
anstillede Underhandlinger netop været den eneste Betingelse, 
hvorpaa det vilde forpligte sig til vigtigere Foretagender. Hid- 
til er al Umage løben frugtesløs af, fordi Rusland altid har 
vægret sig. Og omendog Keiserindens Samtykke var til at 
erholde, saa er dog Storfyrstens Utilbøielighed en uovervindelig 
Bindring. Af den Fare, man kunde befrygte af det russiske 
Riges voxende Magt, har det danske Hof flere Gange \illet be- 
vise, hvor nødvendigt det vilde være, at det fyrstelige Holsteen 
aftraadtes til det De russiske Vaabens Progres, de af dette 
Rige gjorte betydelige Udrustninger og den Magt, hvormed det 
er ilet sine Allierede til Undsætning, ere blevne anførte som 
de sikkreste Beviser paa dets nuværende Styrke, hvilken Styrke 
er voxet endnu mere ved Kongeriget Preussens Erobring, især 
da man ikke længer kunde drage Ruslands Beslutning om at 
beholde dette Kongerige i Tvivl. Paa slige Tanker grundede 
man den Fare, det tydske Rige engang vilde blive udsat 
for efter Storfyrstens Thronbestigelse; thi denne Herre kunde 
da uden Vanskelighed føre sine Tropper over til Preussen og 
Holsteen og saaledes angribe det tydske Rige fra to Sider. 
Naar derimod Holsteen overlodes til Danmarks Rige, saa kunde 
Tydskland kun angribes fra een Side og altsaa langt lettere 
forsvares. Men hvorvidt disse Grunde have deres Rigtighed, 
og om Rusland selv har besluttet sig til at beholde Kongeriget 
Preussen eller overlade det til den yngre Branche af det hol- 
steenske Huus, der ved Coadjutor- Valget i LQbeck er bleven 
blottet for alt Underhold; iligemaade om Delingen af den rus- 
siske Magt er mindre farlig end dens Forening, og hvorvidt 
endelig dens Virkelighed og Bestandighed kunne bevises af de 



Digitized by 



Google 



42 

nysaDførte Omstændigheder, alt Sligt er Materier, der ikke 
høre herhid. 

Den Frygt, Danmark nærer med Hensyn til sin egen Sik- 
kerhed, turde være langt mere grundet. Erindringen om den 
Art og Maade, Siesvig er blevet erobret paa, og den Overbe- 
viisning, at Storfyrsten nærer en heftig Længsel efter at gjen- 
vinde det, der er blevet frataget hans Huus med mindre Ret, 
kunne ikke andet end vække en billig Anledning til Uro og 
Bekymring. 

Men denne Uro kan ikke fjernes paa nogen anden Maade, 
end naar Danmark kunde faae det fyrstelige Holsteen i Besid- 
delse før Keiserindens Død. Egen Umage har været util- 
strækkelig dertil, hvorfor dette Hof har søgt og benyttet andre 
Magters Bistand. 1 det Anno 1758 mellem Frankrig og 
Danmark sluttede Forbund har den førstnævnte Krone paataget 
sig ved sine bona officia at bevæge det russisk-keiserlige Hof 
og især Storfyrsten til at tiltræde Garantien for Hertugdømmet 
Slesvig og samtykke i Byttet af Grevskaberne Oldenburg og 
Delmenhorst mod det fyrstelige Holsteen. Men de i denne 
Henseende ved det wienske og russiske Hof anstillede Under- 
handlinger have for Størstedelen været frugtesløse. 

Da Danmark Anno 1759 havde tiltraadt den mellem Sverrig 
og Rusland sluttede Søudrustnings-Tractat, betjente det sig af 
denne Leilighed til at bevæge begge disse Magter til atter at 
tiltræde det nysomtalte med Frankrig sluttede Forbund. Hoved- 
sagen af hvad derved er forefaldet, er allerede bleven berørt 
ovenfor, iligemaade hvordan det danske Hof har udsat Ratiflca* 
tionens Udvexling, uagtet denne udfærdigedes af Sverrig, fra den 
ene Tid til den anden, idet Ministeriet altid skød Skylden paa 
de Vanskeligheder, der først maatte Qernes med Hensyn til det 
russiske Hof. 

Det danske Hof, der frygtede Storfyrstens tilkommende 
Magt og havde Mistro til hans Tilbøieligheder og Begjerlighed 
efter at erholde større Fordele, ønskede imidlertid Intet saa- 
meget som ved denne Leilighed at komme i Besiddelse af det 
fyrstelige Holsteen paa en eller anden Maade« Det var derfor 
paa det Omhyggeligste betænkt paa alle mulige og Ul dette 
Øiemed tjenlige Midler. Enten af Overbeviisning om, at Eng- 
land og dets Allierede formaaede at udrette Mere hos Storfyrsten, 



Digitized by 



Google 



43 

eller i den Hensigt at vække større Iver for denne Affaire hos 
det franske Hof, gjordes der behørige Forestillinger hos det 
førstnævnte Hof, der eiheller har viist sig utilbøieligt dertil. 

Hemmeligholdelsen af det, der heri er forefaldet mellem 
England og Danmark, hindrer dog i med Sikkerhed at kunne 
sige, hvorvidt Englands Beredvillighed har strakt sig, og ved 
hvilke Midler dette Hof vilde overvinde Storfyrstens Kjærlighed 
til Holsteen og hans Uvillie mod Danmark og bevæge Keiserin- 
den til et Skridt, der strider mod hendes egeninteresse; eller 
om Danmark maaskee kun derved har søgt at undgaae Iværk- 
sættelsen af den med Sverrig og Rusland indgaaede Søudrust- 
nings-Tractat, vise sin Hengivenhed for Kongen af Preussen 
og hans Allierede og forpligte det franske Hof til at fremme 
sine Ønsker uden Ophør. 

En større Anseelse i det tydske Rige er det andet Hoved- 
øiemed, det danske Hof ivrig har tragtet efter. Dette kan man 
slutte ikke blot af Ministeriets personlige Tilbøieligheder, men 
bedst af flere ved Krigens Begyndelse tagne Forholdsregler. 
Saadanne ere især den projecterede Indretning af et tredie 
Partie af de Fyrster, der vare enten det romersk-keiserlige Hof 
eller Kongen af Preussen mindre hengivne, ved hvis upartiske 
og forsigtige Adfærd disse Magters Iver skulde dæmpes; den 
altid bevidnede ømme Medlidenhed med de evangeliske Stænder 
og den Frygt, det nærede for, at de skulde blive undertrykte 
af de catholske; den ved Valget af en Formynder for de 
umyndige Fyrster af Sachsen-Weimar viste Adfærd; den Omhu, 
det viste for det landgrevelig-hessiske Huus; de hessiske 
Prindsers Opdragelse i Kjøbenbavn; og endelig det danske 
Ministeriums Bestræbelse, hvorved Hs. Kgl. danske Maj. af den 
høisalige Landgreve er bleven udnævnt til Formynder for hans 
Børnebørn. 

Ligesom nu alle disse Omstændigheder bevise, at det 
danske Hof gjør sig Umage for at vinde større Anseelse i det 
tydske Rige, og det især ved at forsvare Protestanterne ; saaie- 
des synes just deraf at følge, at man intet Sikkert kan bestemme 
om Danmarks tilkommende Adfærd; thi denne vil udentvivl 
blive indrettet efter den Stilling, Sagerne i det tydske Rige 
komme til at indtage. Hvis derfor Venskabet mellem de 
romersk-catbolske Hoffer vedvarer, saa er det muligt, at 



Digitized by 



Google 



44 

Danmark skiller sig fra Frankrig og forener sig med de prote- 
stantiske Magter. Det kunde derimod ogsaa være muligt, at 
Danmark vilde vedblive at holde Venskab med Frankrig, men 
dette sidste Hof vilde forlade de catholske Magter og træde 
over til de protestantiske; hvilket dog Altsammen egentlig 
beroer paa det heldige Udfald, Byttet af det fyrstelige Holsteen 
vil faae; saa at Danmark nu for Øieblikket kun er bundet af 
Rusland eller maa rette sig efter de Magters Villie, ved hvis 
Mægling dette Bytte bedst kan ftildbyrdes. 

Disse ere nu de Reflexioner, der medrette kunne gjøres 
over Danmarks nuværende Tilstand. 

Hvad dette Hofs Sindelag mod Sverrig isærdeleshed an- 
gaaer, saa har Hs. Kgl. danske Msy. flere Gange lagt for Dagen 
sin Lyst til et oprigtigt Venskab og sin sande Afsky for alle 
mellem Naboer sædvanlige Stridigheder. Frygten for Vidtløf- 
tigheder, Danmark i modsat Fald kunde paadrage sig fra 
Sverrig selv og dets Allierede, men især fra Rusland, turde vel 
endmere styrke disse venskabelige Følelser. Tiden og Efter- 
verdenen ville imidlertid bedst kunne vidne om Oprigtigheden 
af alt dette. 



Digitized by 



Google 



45 



Kirkebtgei fw Nørborg fu AIs M21-I77«. 

Udgiven af E. Høyer Møller. 

(Fortsattelse.) 



1673. 

5 S. i Faste. 
Onsdag gjorde Hr. Samuel i Tandslet Barsel med sin lille 
Johannes. 

6 S. efter Paaske. 
Tirsdag d. 6. Mai gjorde Hr. Martin i Oxbøl Barsel med 
sin lille Samuel« 

Trin. 
Tirsdag holdtes her Præste Galent, og gik vel af. 

13. Trin. 
I denne August Maaned er efter høie Øvrigheds Christelige 
Befaling holdt 3 almind. Bede- og Fastedage, nemlig 3 Fredage 
efter hinanden, som vare d. 15., 22. og 29de August. 

19. Trin. 
Begravet gamle Hans Jørgensen i Holm, over 100 Aar gi. 

Anno 1673: 
Fød 26, 1 uægte. Død: Børn 7, Gamle 13. Viet 7 Par. 

1674. 

Nytaarsdag døbt før Messen Lenes Barn her i Byen, kaldet 
Anne, hvilket den letfærdige, løgnagtige, lumpne Landløber 
Johannes Wandalinus skal være Fader til. 
Mariæ Renselse. 

Blev ofTret efter Sædvane, dog Offeret var svar (ringe), 

Digitized by LjOOQ IC 



1673. 



1674, 



46 

1674. 33 ^, Og tilmed gik Alting ikke saa rigtig tih Gudsfrygt 
med Nøisomhed er en stor Vinding. 

3 S. i Faste, 
som var d. 22. Marts, om Morgenen EU 2 er min kjære Svi- 
gerfader, H. Otte Jacobsen, salig udi Herren hensovet. 63Aar; 
Provst i 21 Aar. 

Paaske. 
Torsdag var jeg til Hr. Johannes Boldichs Begravelse i 
Sønderborg. Fredag til Hr. Jørgens Moders Begravelse udi 
Notmark. 

2 S. efter P. 

Tirsdag var jeg i Sønderborg til Hans Pechmanns Begra- 
velse. Onsdag gjorde Hr. Samuel i Tandslet Barsel med sin 
lille Povel. 

Trin. 
Gjorde Hr. Steen i Adzerballig Barsel med sin lille Anne. 

5 Trin. 
D. 22 Juli gjorde H. Peder Conrad iLysabbild Barsel med 
sin Datter. 

8 Trin. 

Onsdag gjorde Hr. Anders Beyrholm Barsel med sin 
Andres. 

9 Trin. 

Onsdag gjorde Hr. Karsten i Ulkebøl Barsel med lille 
Margrethe. 

4 Adv. 
Mandag gjorde Hr. Johan Krag Barsel med sin lille 
Eleonora. Tirsdagen, om jeg ikke feiler, døde H. Johannes 
Mathisen i Nybøl, 48 Aar gi. 

Anno 1674: 
Fød 29. Død: Børn 7, Gamle 11. Viet 5 Par. 

1675. 1W6. 

3 S. i Faste. 
Prædikede Mathias Lorentzen af Svenstrup. 

4 S. i F. 
Prædikede Jacob Ottesen og var H. Rudolph Frederik i Kirke. 

6 S. efter P. 
Gopuleret og off. absolveret (hvilket skete efter Prædiken 
i Ghorsdøren) Jens Kok og Anne. • 



Digitized by 



Google 



47 

12 Trin. 1675. 

Døbte Hr. Niels Frederik Brands Barn, Caspar. Jeg holdt 
Barnet. 

16 Trin. 
(Ons)dag var jeg til Barsel i Oxbøl Præstegaard. Barnet 
blev kaldt Peder. 

21 Trin. 
Tirsdag gjorde Hr. Beyrholm Barsel med Dorthe Margrethe. 
Onsdagen d. 15. Decbr. er Hr. Anders Beyrholm i Hagenb. 
hensovet. Ottende Dagen efter blev han begravet. 58 Åar gi., 
tjente i 28 Aar. 

Juul. 
Tirsdag gjorde Hr. Samuel Barsel med sin lille Christian. 

Anno 1675: 
Fød 26. Død: Børn 6, Gamle 9. Viet 6 Par. 

1676. 1676. 

Kyndelmisse gjorde Hr. Peder Nielsen Sølle Bryllup i 
Ærøeskjøbing, og samme Dag døde hans Fader. 

1 S. i Faste. 

Tirsdag gjorde Hr. Karsten i Dlkebøl Barsel med sine 
Tvillinger Christian og Cathrine. Regina var Fadder til Pigen. 

3 S. i F. 
Sang Hr. Peder Plade sin første Messe i Hagenbjerg 
Kirke. 

1 S. e. Paaske. 
Onsdag begravet Peder Smeds Hustru her i Byen, 95Aar. 

2 Pintsedag. 

Begravet Chr. Smeds Hustrues Moder i Pøl, 100 Aar. 

1 Trin. 

I Juni holdtes 3 Fredage efter hinanden Bededage. 

2 Trin. 

Onsdag begravet Hr. Peder Clausen i Oxbøl, 81 Aar, 
tjente 53 Aar. D. 7de Juli, som var Fredagen efter 6 Trin. 
vare vi samtlige Nørreherreds Præster af Egen, Svenstrup, 
Hagenbjerg, Oibøl og Tontoft i Hr. Oberstlieutenantens Huus 
forsamlede, hvor Hr. Abgesandter Gentsch tog af os Troskabseed 
paa F. N. Hertug August's Vegne af Pløen, som af Hs. Kongl. 
M^j. havde bekommet al Høihed og Herlighed over Geistlige 



Digitized by 



Google 



48 

1676. Og Verdslige her i Nerreherred. Er Gud for os, hvo kan da 
være imod os! Br. Johannes Brand i Egen blev forordnet at 
være vor Provst. 

D. 26de Juli var Jeg til Hr. Mortens Kost i Sottrup. 
(Capellanens.) 

10 Trin. 

Begravet Jørgen Jendresens Søn, Jendre, som blev slagen 
af Lynild her i Pøl Mark, 13 Aar. 

Løverdagen den 4de Novbr. ankom H« F. Durchl. Hertug 
August, vor naadjgste Landsfyrste og Herre, lykkelig her til 
Byen, og logerede ind i Oberstl. Huus. Vivat Princeps, va- 
leant subditi! 

Onsdag d. 8. Novbr. fik jeg Tidender fra Gorsøer om 
Christen Olufsens Død og Afgang, som døde d. 21.Septbr. og 
blev begraven d. 2. Octbr. 

25 Trin. 

F. N. Hertug August og F. N. Hertug Rudolph Frederik 
vare i vores Kirke; Provsten i Egen, Hr. Joh. Monrad, prædi- 
kede Tydsk for dem, og blev ellers overalt sungen Tydsk. 
Herrens Navn være velsignet I 

Onsdag reiste F. N. bort igjen. Gud ledsage ham! 

26 Trin. 

Anden Gang off. absolv. Lenore Bekkers for løgnagtig 
Bekjendelse. 

Tirsdag efter 2 Adv. hlev Hr. Johannes Brandt, Vesper- 
prædikant i Sønderborg, begravet, 55 Aar gi. 

Anno 1676: 

Fød 27. Død: Børn 5, Gamle 11. Viet 1 Par. 

1677. 1677. 

1 H. 3 K. 

Var det et forfærdeligt Veir og Sneefog, hvorover der kom 
kun faa til Eirke her af Byen og af Pøl, og Ingen fra Holm. 

Torsdag d. Ilte stod Hr. Georg Bøhmers Bryllup medHr. 
Karsten Thomsens Datter af Flensborg paa Østerholm. Der 
Dagen dog var berammet om Tirsdagen, men for samme Veirs 
Skyld oversat. 

2 Febr. begravet Anna Thomses her i Byen, 93 Aar. . 

Tirsdagen d. 11. Febr. var jeg til Anne Kruses Begravelse 



Digitized by 



Google 



49 

i Sønderborg. Samme Tid fik Jeg at vide tilvisse, at min kjære i677. 
Farbroder Borgermester Casper Brand i Corsør (fød d. 6. Nov. 
1607) var d. 17de Januar ved Døden afgaaet og d. 31te 
begravet. 

Midfaste. 

Onsdag begravet Hr. Evald Margraff, hvilken, efterat han 
havde levet meget christelig og efterladt et godt Navn og 
Rygte, døde ban meget mildt og salig 65 Aar gi. Den S. 
Mand forærede mig Greidium over Epistler med den tydske 
Bibel i stort Octav. Liigtexten begjærede han af Ps. 39, 5. 

Paaske. 

Efter de hellige Dage drog Jeg samt Hr. Steen og Rotger 
Kruse til Corsør at erfare Tilstanden efter S. Farbroder, 6g 
kom lykkelig hjem igjen, hvorfor Gud være æret og takket. 

4 S. e. P. 

Mandag henbaaret et af Oberst Langes Børn og nedsat i 
Kirken; sendte mig 1 Rdlr. 

Trin. 

Tirsdag stod Hr. Peder Plades Bryllup i Hagenbjerg med 
Marike Lund. 

5 Trin. 

Anno 1676 d. 1. Mai blev Gulland af de Danske erobret, 
og den 1ste Juni flnge de en herlig Søvictorie. Anno 1677 
d. 1. Juni og 1. Juli finge de Danske atter lykkelig Yictorie 
tilsøes, og erobrede mange Skibe med Stykker og Folk. Her- 
rens Navn være velsignet 1 Amen. 

d. 5. August begrov Jeg Hr. Niels Jacobsen Klincker, 
Guds Ords Medtjener her i Tontoft paa 27 Aar. 61 Aar. 

12 Trin. 

Onsdag d. 5. Septbr. var Hertuginden til Østerholm, og 
Abbedissen til Gandersheim, vores Hr. Amtmand og hans Frue, 
og Oberstl. og hans Frue til Gjæst i mit Huus, efterat de samt- 
lige havde været her i Kirken. 

20 Trin-. 

Tirsdag gjorde Provsten i Egen sin Datter Margrethes 
Bryllup med Hans Hansen af KJøbenhavn. 

D. 1. Novbr. Allehelgensdag lod Rasmus Vogt i Himmark 
sin Hustru begrave. 

Daaske SamUacer. VI 4 



Digitized by 



Google 



50 

23 Trin. 

1677. Mandag var jeg i Sønderborg til M. Nicolai Brandts 
Bryllup, som fik Borg. Jacob Jensens Datter. 

Anno 1677: 
Fød 20. Død: Børn 5, Gamle 12. Viet 5 Par. 

1678. 1678. 

Torsdag begravet Jes Fisker, ved 100 Aar gi. 

Fastelavns Mandag ankom H. F. D. Hertug August, vor 
kjære Landsherre, lykkelig her. til Byen, og logerede ind til 
Amtmandens. Tirsdag var jeg hos H. D. til Gjæst. 

1 S. i F. 

Hs. D. var her i vor Kirke, Provsten prædikede. 

2 S. i K. 

Mandag reiste H. D. bort igjen. Hr. Obr. Lange og hans 
Frue communicerede i Huset, forærede mig 1 Dukat. 

Udi dette Foraar begyndte man at bryde ned af Staldene 
eller de Huse inden Porten ved den høire Side her paa Slottet, 
hvor igjen skal bygges et grundmuret Buus til en fyrst. Resi- 
dentz, hvortil Gud vUde give lykkelig Fremgang. Amen. 

Mandagen d. 22. April blev Marcus Foged og hans Brud 
Agathe Støds skilt ad paa Gonsistorio, og blev Brudens Fader 
Peder Stød tildømt at give Mulet ad pias causas, og erstatte 
Brudgommen tilbørlig sin Skade. 

Løverdagen d. 27. April ankom H. D. og hans Gemalinde 
her til Byen; om Søndagen vare de her i Kirken. 
6 S. efter Paaske. 

H. F* Durch. og hans Elsk. Gemalinde vare her i Kirken, 
og lode dem naadigst befalde min danske Prædiken at anhøre. 

Trin. 

Mandag var jeg paa Gl&chsborg til Br. Secretair Margraffs 
Bryllup med SaL D. Møllers Datter af Flensborg. 

5 Trin. 

Torsdag d. 4. Juli ordineret H. Frederik Jepsen her i Ton- 
toft Kirke til en Medtjener. T^Trin. sang han sin første 
Messe. 

13 Trin. 

Fredag 30. Aug. reiste F. D. og hans Gemalinde op ad 
Magdeburg. 



Digitized by 



Google 



51 

19 Trin. 1678. 

Gjort Afbedelse paa Prædikestolen paa Peder Hansens og 
Mette Pedersdatters Vegne for Leiermaal. 
Fredag begravet Caspar Organist 35 Aar. 

24 Trin. 
Prædikede Frederik Nielsen, og fik et Offer af Menigheden. 

4 Adv. 
Begravet Hans Iversen af Holm, 91 Aar. 

Anno 1678: 
Fød 24. Død: Børn 3, Gamle 17. Viet 13 Par. 

1679. 1679. 

1 s. \ F. 

Mandag gjorde Hr. Peder Plade Barsel med sin lille Peter. 
1 S. efter P. 

Off. absolv. før Prædiken om Morgenen Store Ellen, som 
var kommen i Rygte for . . . Mester paa Slottet. 

1. Mai begravel Bertel Svarrers Kones Moder i Pøl, 92 
Aar gi. 

Tirsdag d. 20. Mai blev Hr. Mathis Karstensen i Snogbæk 
begr. 35 Aar. 

Mandag d. 23. Juni stod Hr. Moritzes Bryllup med Elisa- 
beth Steens Datter i Adzerballig Præstegaard. 

4 Trin. 

Var jeg i Sottrup Kirke i Sundeved, hvor min Svoger 
Lauritz Ottesen Riise holdt sin Prøveprædiken, og [blev] voceret til 
Sognepræst sammesteds. 

5 Trin. 

Eftersom Provst H. Joh. Brandt i Egen var dødssyg, da 
lod hendes F. N. mig nedfordre til Østerholm, hende og hendes 
Betjente med det høiv. Sacramente at betjene, som ogsaa skete, 
og lod H. D. mig forære 4 Rdl. Herre 1 jeg er ringe til al 
den Miskundhed og Troskab, som Du gjorde din Tjener. Gen. 23. 

Mandag d. 21. Juli døde- vor Provst; Tirsdagen d. 29de 
blev han begraven, og hans Brodersøn M. Nicolai Brand i 
Sønderborg gjorde Liigprædiken over ham. Hr. Lauritz iSveo- 
strup stod for Alteret og tog Offeret. 65 Aar. 

7 Trin. 

Communicerede Hertug Rudolph Frederik her i vor Kirke 
før Prædiken. 

Digitized by LjOOQIC 



52 

1679. 8 Trin. 

Fredag var jeg til ØBterholm og døbte Secretaril Bøhmers 
Barn, kaldet Augusta, hvilket H. F. D. Hertug August selv 
holdt til Daaben, og lod H. D. mig forære 2 Rdh*. Herre f 
hvo er jeg, og hvad er mit Buus, at Du har ført mig hertil I 

9 Trin. 

Var B. F. Durch, i vores Kirke og Hans Brandt prædikede 
og lod sig høre, og erlangede Exspectance paa Egen i sin S. 
Faders Sted. 

10 Trin. 

F. D. var i fiirken, og lod mig efter Tjenesten byde til 
Taffel, og erklærede sig meget naadig mod os. (Man)dag 
Morgen reiste fl. D. igjen herfira. 

13 Trin. 

Tirsdag var jeg til M. Peter Brandts og M. Pegmans Dat- 
ters Augusta Magdalenas Bryllup i Sønderborg . 

14 Trin. 

Torsdag d. 25. Septbr. døde min kjære Svoger Hr. Steen 
Rohde, og efterlod 3 umyndige Børn. 58 Aar. D. 3. Oktbr. 
blev han begraven. 

3 Adv. 

Onsdagen d« 17. Decbr. døde H. F. D. Hertug Hans Bu- 
gislaf El. ongefær 10 om Dagen saa sagtelig og £alig, efterat 
han havde ligget stedse til Sengs en 8 Ugers Tid, og ellers 
været upasselig siden St. Mikkelsdag. Mandag d. 29. Decbr. 
blev den S. Herre henført til Egen om Aftenen med Fakler, og 
hans Hr. Broder ftilgte efter. Præsterne her i Nørreherred og 
Borgerne her i Byen bare ham paa Vognen og af igjen ved 
Egen Kirke, og indsatte ham i den Fyrsti. Begravelse hos sin 
sal. Forfædre. Off. 10 Rdlr. 

Anno 1679: 

Fød 30. Død: Børn 7, Gamle 12. Viet 5 Par. 

1680. 1680. 

1 B. 3 K. 

Hr. Christian Møller blev indsat udi Adserballig. Samme 
Søndag blev ogsaa Sognepræsten paa Keinæs indsat. 

Mandag begav sig H. F. D. Hertug Christian August igjen 
paa Reisen til England. 

D. 24. Jan. lod mig H. F. D. Bertug Rudolph Frederik 



Digitized by 



Google 



53 

forære 2 Rdl. saa ogsaa et Gemældte (Salvator), som har været 168O. 
den Sal. Herres, til en Discretion, fordi jeg opvartede den S. 
Herre H. Hans B. udi hans Svaghed. 

D. 28. Marts om Efterm. ankom H. D. vores naadigste 
Landesherre uformodentlig ved god Helbred. 

D. 2. Mai forrettede Hr. Frederik Tjenesten, efterdi jeg 
var paa Østerholm og Hertuginden communicerede. Seer. 
Bøhmer leverede mig Offerpenge for Hertuginden 6 Rdlr., for 
H. Rudolph Frederik 6 Rdlr., sig selv 1 Rdlr. 

Torsdag d. 6 Mai mod Aften ankom H. F. D. vores naa- 
digste Fyrstinde og de forsti. Børn og ganske Hofstat. 

Mandagen d. 7 Juni blev Thomas Smed halshuggen for 
Peder Støds Dør, fordi han skulde have taget Ellen Kolmos, en 
Krøbling, med Vold. 

Tirsdag copuleret i Huset Frederik Lorenzen og Sophie S. 
Br. Peders Enke i Oxbøl. 

1 Trin. 

Copuleret Frederik Skomager og Ellen N. N. turde vove 
at spendere for Lovelse og Vielse tilsammen 4 ^ 10 ^. 

Tirsdag gjorde Provsten Monrad i Ketting Barsel med sin 
Ernst Gynther. 

St. Hansdag. 

Tirsdag d. 29 Juni stod Hr. Lauritzes Bryllup i Snogbæk 
med Marike Bruus, Enken der. 

Fredag d. 9 Juli begravet Jørgen Rasmussens Moder i 
Holm, 98 Aar; hun havde været Patient i over 20 Aar. 

Løverdag begravet Christen Smeds Hustru i Holm, 49 Aar, 
hvilket er det tredie Liig han i en Maanedstid lader begrave. 
Gud hjælpe os I 

7 Trin. 

Hertug Christian til Gluchsburg og hans Gemal og fyrst. 
Børn vare her i Kirken. 

8 Trin. 

Onsdag prædikede Peder Ottesen her i Kirken. 

9 Trin. 
Hertuginden paa Østerholm communicerede. 

10 Trin. 

D. 15de August. Efterat H. F. D. vores naad. Herre havde 
befalet os Geistlige at bruge rette Præstekraver og Klæder, 

Digitized by LjOOQIC 



54 

1680. gjorde jeg i Guds Navn en Anfang paa denne Søndag. Ak I 
at jeg tilligemed ifører Jesu Retfærdigheds og Saligheds Elsder. 

Tirsdagen d. 14 Septbr. om Aftenen El. 10 optændtes en 
ynkelig og skadelig Ildebrand her i Nørborgs Eiøbing, som 
havde sin Oprindelse fra Amtmandens Bagehuus, hvor de 
braadte Hør eller havde Hør i Ovnen. Og opbrændte Gapella- 
niet og 7 skjønne Gavlhuse, med Stalde og Lader, og 2 smukke 
Vaaninger. 

Torsdag d. 7. October blev Hr. Brandt udi £gen ordineret 
her i Kirken af Provsten Hr. Lauritz Harboe i Svenstrup udi 
H. F. D. Nærværelse. Og lod H. F. D. Præsterne tractere i 
mit Huus, og naadigst offererede mig til Tractement 10 Rdir. 
og 2 Harer. Gud ære H. D. som ærer Præster, og lade ogsaa 
Præsterne blive ærværdige. 

20 Trin. 

I denne ^Uge blev M. Nicolai Brandt i Sønderborg begravet 

D. 2den Novbr. om Natten Kl. mod 12 er H. F. D. Eleo- 
nora F. Enke paa Østerholm saligen i Herren hensovet, efterat 
hun havde været syg en 11 Ugers Tid; og imidlertid 2 Gange 
communiceret, og ellers altid aarle og sildig med Hjertens Suk 
og Bøn befalede sig i den almægtige og barmhjertige Guds 
troe Hænder. 72 Aar. 

22 Trin. 

H. F. D. communicerede her i Kirken før Prædiken, og 
var jeg Uværdige H. N. Bigtfader. Herren give H. D. fyrstelige 
Tanker. Es. 32. 

Mandag blev Hr. Peder i Lysabbild og hans Hustru paa 
eengang begravede. Gud forbarme sig naadelig over os alle 
for C. Skyld. 

24 Trin. 

Onsdag Efterm. blev Hofraad Thur indsat i vores Kirke. 
Enken lod begjære ved Frederik Lorenzen, at jeg vilde tilstede 
at Capellanen maatte prædike, og lovede, mig Intet at skulle 
afgaae af min Rettighed, hvorudi jeg gjorde hendes Villle. 
Bag efter sendte hun mig ved hendes Pige 3 D. udi et Kræm- 
merhuus i klare Skillinger, hvilken Foræring jeg skikkede hende 
med min Pige tilbage igjen. Nolo parum, nimium nec volo. 

3 Adv. 

Lørdag om Aftenen saaes paa Himlen et langt hvidt Skin 



Digiti 



zed by Google 



55 

udi Sydvest (ligesom en Regnbae), hvad det skal betyde er leso. 
Gud bekjendt Gud omveode os og afvende sin Vrede, elier den 
faderligen formilde for Gbristi Skyld. 

Torsdag blev den S. Hertuginde paa Østerholm indsat i 
hendes Begravelse udi Egen Kirke. Fred. Cristian, Rector udi 
Sønderborg, gjorde Liigprædiken. 

Juledag. 
Hertugen offrede 4 Rosenobier o: 16 Rdlr., Oberstl. Hol- 
stein 1 Rdl. 

Anno 1680: ^^®^- 

Fød 23. Død: Børn 8, Gamle 16. Viet 11 Par. 

1681. 
Torsdag efter Fastelavn Søndag ankom om Morgenen Hr. 
Oberstl. Goltzes Frue i mit Huus, eftersom hun tilforn havde 
begjært Losemente hos mig, og en Stunds Tid derefter blev 
hun forløst med en ung Datter. 

D. 20 Febr. døbte Jeg her i Huset Hr. Obl. Goltzes Barn 
Dorothea Eleonora, som Hertuginden holdt til Daaben, og den 
ældste Prinds samt andre adelige Personer stode Faddere. 

Fredag d. 4 Marts begravet Johan Conrad, Cammertjenerens 
Barn, da jeg efter Fyrsti. Befaling holdt en tydsk Liig-Sermon. 

5 S. i F. 
H. F. D. communicerede anden Gang her i Kirken tillige- 
gemed Oberstl. Goltz, samt Pager og Lakeier. Ad hæc qvis 
idoneus? 

Paaske. 
Fredag begravet Mette Thisdatter i Holm, 92 Aar. 

4 S. efter P. 
Tirsdag begravet Hr. Johan Krags Hustru i Hørup, Eleo- 
nora Brands. 

Onsdag begravet Marcus Foged her i Byen, 47 Aar. 

1 Trin. 
Onsdag den 8 Juni stod Hr. Christian Møllers Bryllup i 
Adzerballig Præstegaard med min Søster Magdalena. 

4 Trin. 
Torsdag var Hr. Secretair Bøhmer her i mit Huus, og for- 
ærede mig 3 Rdlr. for 3 forbigangne Offerdage. Og derhos 
en Discretion af F. N. Hertug Rudolph Frederik, tilligemed 
Sauberts Postil, til en Gedachtnifi efter Hs. S. Fru Moder, hvis 

Digitized by LjOOQIC 



56 

16S1. Bichtfader jeg Dværdig var det sidste Aar; og hende til Hendes 
salige Afsked opvartede. 

Onsdag d. 6 Juli var Jeg til Bryllup i Lysabbild, nemlig 
Hr. Didriks og Provstens Datters i Ketting. 

7 Trin. 

Tirsdag begravet Jost Jørgensens Barn i Holm, 7 Aar, som 
druknede i en Leergrav. 

8 Trin. 
Offred af Holm og Pøl til Skolen 8 %. 

10 Trin. 
Onsdag, som var Lauritz Dag, blev Magdalena Jacobsdatter, 
med Tilnavn Kuk, halshuggen for Peder Støds Dør, fordi hnn 
myrdede hendes Barn, hvilket hun begrov i Peder Støds Kjæl- 
der, eftersom hun sammesteds tjente, og udlagde Hans Ru- 
dolph Stød til Barnefader. 

13 T. 
Hr. Clemens forrettede Gudstjeneste, eftersom jeg var svag, 
og Hr. Frederik var til Østerholm. 

22 Trin. 

Var jeg til Østerholm, eftersom H. F. D. communicerede. 

Mandag d. 7de Novbr. blev min kjære Morbroder Domini- 

cus Lorentzen begravet udi Rise, som sammested døde Allehelg. 

Fredag begravet Jørgen Simonsen, en god og from Mand 

af Holm, som faldt sit Been itu, som var Aarsag til hans Død. 

60 Aar. 

Anno 1681: 
Fød 29. Død: Børn 11, Gamle 16. Viet 6 Par. 

1682, 1682. 

Off. abs. Anna Trosbyls Engels Datter for Leiermaal. 
Hendes Barnefader Christian, Oberstl. Goltzes Kudsk, maatte 
sidde hos hende, endog han ikke gik til Guds Bord, men for- 
tøvede til efterfølgende Søndag, da de andre Hofburser ginge 
hen. 

2 H. 3 K. 
H. F. D. communicerede her i Kirken, og var den ældste 
Prindsesse for første Gang til Gudsbord. 



Digitized by 



Google 



57 

Onsdag d. 15. Febr. blev Provsten i Eetting Hr. Job. 1682. 
Monrad begraven, Hr. Earsten udi Dlkebøl boldt Liigprædiken. 

Sexag. 

Off. absolv. Trinike Organists, som Peter Forrider besov; 
samme Peter (en Reformert) maa sidde bos bende til Schimpf. 

Pintse. 

Torsdag var jeg til Barsel i Lysabbild Præstegaard, og var 
Fadder til Hr. Didriks ældste Søn, Jobannes Cbristian. 

Fredag var jeg til Begravelse i Notmark Præstegaard, da 
Hr. Jørgen Crucow blev begraven 72 Aar. 

1 Trin. 

Begravet Las Cbristensen af Holm og Mads Hansen, som 
bleve døde ftmdne i deres Baad paa Hjemveien af Fyen. 

7 Trin. 

Paa Efterm. blev Eammerjomfru Pfefferkore begraven i 
Egen Eirke. Hr. Joban Brandt holdt Liigprædiken. Vor N. 
Fyrstinde lod os samtlige Præster invitere til at følge og lod 
os tractere i Præstegaarden. Hendes N. selv og de fyrsti. 
Børn fulgte Liget og droge efter Prædiken til Østerbolm. 

Fredagen d. 25 Aug. prædikede jeg over Hr. Lorenz Poul- 
sen, Sognepræst til Svenstrup og Provst ber i Nørre Herred, 
80 Aar ; tjente 45. Offeret forærede jeg hans yngste Søn Otte 
til hans Studeringers Fortsættelse. 

Torsdag d. 7 Septbr. stod Hr. Joban Erags Bryllup i Hø- 
rup med Anna Lauritzdatter af Svenstrup. Provst Hr. Earsten 
i Dlkebøl copulerede dem. 

13 Trin. 

H. F. D. og Gemahl og hans Søster Grevinde (Sofie) Ho- 
henloh vare i Eirke; efter Prædiken blev jeg inviteret tilTafiel. 

14 Trin 17 Septbr. 
var jeg i Svenstrup Eirke og introd. Hr. Frederik Jepsen der 
til en Sognepræst. Herrens Villie skee og lade alting vel lyk- 
kes med Læreren, med Tilhøreren og med Enken og de 
Faderløse ! 

2 Adv. 

Gjordes Afbedelse paa Jørgen Hansens og Hustrues Vegne, 
som kom for tidlig. 

4 Adv. 
som var Juulaften, døde Hr. Martin Nissen udi Oxbøl, El. 2 



Digitized by 



Google 



58 

1682. om Morgenen. Efter Helligdagene kom Hr. Amtmanden hjem 
fira Østerholm og bragte mig 20 Rdl. som Offer fra H. D. 

Anno 1682: 
Fød 19. Død 22. Viet 11 Par. 



1683. 



1683. 

Onsdag d. 3 Jan. prædikede jeg over Hr. Martin Nissen, 
46 Aar; tjente 15 Aar. 

D. 31 Januar var Hr. Didrik Nissen her i Huset og blev 
examineret, og derpaa billigen approberet og dygtig kjendt det 
hel. Prædike Embede at betjene. 

Torsdag d, 8 Febr. blev Hr. Didrik udi Lysabild begr. 
Gud forsørge de Efterlevende. 

Tirsdag d. 27 Marts var Hr. Claus Grucow her i Huset, 
og af samtlige Præster examineret etc. 

Tirsdag d. 1 Mai, Vorborrig Dag, skete her en sønderlig 
Tilfald med Hr. Amtmandens Jomfru, som blev borte om Efter- 
middagen mod AAen, og fandtes ikke før om Morgenen op paa 
Dagen. Hvad hende er begegnet, og hvor hun er kommen 
afsted, maa Gud i Himlen vide; han og herefter bevare hende 
og andre Guds Børn fra al Ulykke til Liv og Sjæl. 

Onsdagen d. 2den Mai blev Hr. Claus Grucow ordineret 
her i vores Eirke til en Capellan eller Medtjener her til Me- 
nigheden. Jeg Uværdige saasom Senior havde den Ære ham 
at ordinere, og forærede han mig til Discretion 8 Rdlr. 
4 S. e. Paaske. 

Gjorde Hr. Frederik Jebsen sin Valet-Prædiken her i vor 
Eirke. Der han gik af Kirken var han saa uforskammet, at 
han ei vilde hilse mig; dog jeg holder ham hans Natur tilgode, 
hvilken han ei kan ændre, thi hans kjære Fader og Moder vare 
saa før ham. P. S. Der jeg den 2 Mai af Guds Naade havde 
holdt min Ordinationsprædiken, da gaaer han lige til Hr. Amt- 
mand og forklager mig; thi han fandt sig offenderet af min 
Prædiken, hvorudi jeg og ikke fortænker ham; thi hans kjære 
Fader forklagede mig og engang for Provsten i Ketting. Som 
Faderen er, saa er og Sønnen! 

5 S. efter P. 

Sang Hr. Claus Crucow sin første Messe, og offrede Sogne- 
folket, jeg gav ham 1 Rdir., min Kone 1 ^. 



Digiti 



zed by Google 



59 

Hr. Didrik Nissen, som forhen var Informator paa Øster- lesB. 
holm hos den yngste Prinds, blev paa 3die Pintsedag ordineret 
og indviet til det hel. Prædikeembede, at skulle være Sogne- 
præst i Oxbøl. 

Jeg Uværdige, saasom Senior, efterdi her var ingen Provst, 
havde den Ære ham at ordinere. 

Trin. 

Blev Hr. D. Nissen introduceret i O&bel i Hr. Amtmands 
Nærværelse. 

Tirsdag d. 26 Juni stod Hr. Tyge Poulsens og Margarethe 
Jørgensdatters Bryllup i Notmark. 

9 Trin. 

Tirsdag copuleret her i Kirken Otto von Niendal og Tri- 
nike Lorenzen. 

Torsdag d. 20 Septbr. var jeg i Svenstrup Præstegaard og 
trolovede Hr. Frederik Grucow til Notmark og Cathrine Lauritz- 
datter. 

Onsdag d. 24 Octbr. var jeg i Svenstrup og copuierede Hr. 
Frederik Jepsen og EUina Jensdatter og holdt Brudepræ- 
diken. 8 Rdlr. 

D. 1 Novbr. begrov Hr. Claus Mathis Kleinsmed her i 
Byen, som blev syg mellem dette og Launsby, og kom saa 
godt som død hjem. 

Anno 1683: 

Fød 29. Død 17. Viet 8 Par. 

1684. 1684. 

H. 3 K. 

Tirsdag begravet Bugislaf Iversen, Organist, 23 Aar. 

Palm. Mandag begravet Dorthe August Koks ved Slottet, 
som om Morgenen blev funden død liggende ved Gammeldam. 

Anden Pintsedag om Morgenen døde Hr. Claus Crucow^ 
Collega her til Menigheden og tog en smuk Afsked. Fredag 
prædikede jeg over ham, de samtlige Præster vare her forsam- 
lede og hannem fulgte til Graven. Han passede mig selv 10 
Rdlr. til Offer i hans Svaghed, hvilke og bleve offrede. 30 Aar gi. 

Trin. 

Tirsdag var jeg til Bryllup i Notmark med Hr. Frederik 
Crucow og Cathr. Lauritzdatter. 



Digitized by 



Google 



60 

1684. Fredag begrov jeg en More, som var en Gartner og ^ente 

hos Hr. Amtmanden, som var vel flinderet i sin Christendom. 

Tirsdag d. 17 Juni var jeg udi Egen og copulerede Hr. 

Johannes Brandt og Anna Poulsen, og holdt Brudeprædiken. 

11 Rdlr. 

7 Trin. 

En Studiosus Jørgen Vilhelm Poss lod sig høre paa Ca- 
peUaniet. 

8 Trin. 
Hans Bugislaf Elincker prædikede. 

Onsdag Morgen d. 6 Aug. finge vi Tidende fra Svenstrup, 
at Hr. Frederik Jepsen var død samme Dag. Guds Domme ere 
uransagelige, men uretfærdige kunne de ikke værel Tirsdag 
prædikede jeg over ham. 

13 Trin. 

Begravet Kirsten Jesses i Pøl, over 90 Aar. 

Onsdag d. 3 Septbr. var Jeg i Svenstrup og døbte S. Hr. 
Frederik Jepsens Barn Frederik. 

Torsdag d. 4 Septbr. havde jeg den Ære at jeg copule- 
rede Velb. Frederik Høcken og velb. Jfr. Eleonora Aichelbergin, 
udi Fyrsti., Adel. og Geisti. Personers Nærværelse. 

17 Trin. 

Torsdag prædikede jeg i Svenstrup over Ellina Jepsens, 
21 Aar. 

Fredag d. 26 Septbr. blev Hr. Hans Bugislaflf Klincker 
ordineret og indviet til det hellige Prædikeembede, og særdeles 
til at være Collega og Medtjener til denne Kirkens Menighed. 

Mikkelsdag. 

Sang han sin første Messe og fik Offer af Menigheden. 
19 Trin. 

H. F. D. communicerede her i Kirken. Hr. Tycho Poulsen 
prædikede, og vare vi begge efter Gudstjenesten til Taffel. 

21 Trin. 

Hr. Tycho Poulsen blev introduceret i Svenstrup af Hr. 
Peter Hagenbjerg for min Upasseligheds Skyld. Gav mig dog 
4 Rdlr. 

22 Trin. 
Begravet Peder Støds Moder, c. 90 Aar. 



Digitized by 



Google 



61 

D. 2 Novbr. begravet Christen Rasmussens Kones Moder i684. 
ved Aalekisten, 93 Aar. 

Tirsdagen efter 3 Adv. d. 16 Decbr. var jeg draget ned 
til Østerholm, hvor jeg fandt den Naade, at H. F. D. min naa- 
digste Fyrste og Herre af egen naadige og M Villie, mod min 
Forhaabning, gav mig Provste-Titel og Navn, og derforuden al 
Gunst og Naade tilsagde. Gud være lovet for sin gaddomme- 
lige Naade og for et naadigt Øvrighed. Gud give mig femer 
Naade til at finde Naade hos Gud, hos mit høie Øvrighed og 
alle fromme Hjerter. Jeg er ringere, Gud! end din Miskund- 
hed! Vivat Augustus semper augustusl Frygter Gud, ærer 
(Kongen) Fyrsten, saa har det ingen Nød! ^ 

Anno 1684: 
Fød 26. Død 38. Viet 13 Par. 

1685. 1686. 

D. 3 Januar begravet i Stilhed Maren Thomses i Pøl, som 
af Fortvivlelse bragte sig selv om om Natten, uanseet hendes 
Børn og Folk vaagede over hende. O Gud! de onde Aander 
fra os driv, Ogjned Din Hel. A. stedse hos os bliv! 

Torsdagen d. 8 Januar blev min Svoger Peder Ottesen 
Rise examineret og med det samme ordineret til Capelian til 
Hagenbjerg Menighed. 

Over Midnatstid Kl. mod 1 derefter døde min Kjæreste, 
Regina Ottesdatter, efterat hun i bendes Svaghed længtes efter 
at see sin kjære Broder være Præsteviet, hvorover hun og 
glædede sig. 

Tirsdagen d. 20 Januar lod jeg min hjertens allerkjæreate 
Regina med christelige Ceremonier hæderligen begrave her i 
Tontoft Kirke, udi fornemme Adels, Præsters, Borgeres og 
Bønders Følge. 37 Aar, gift 18. Hr« Peter Plade i Hagen- 
bjerg boldt Liigprædiken, og lod jeg ham oflfre 8 Rdhr. 

Ak allerkjæreste Regina Brandts ! I er vel borte af Øinene, 
men I kommer aldrig af mit Bljerte. I komme ikke til mig, 
men jeg til Eder! 

3 H. 3 K. 

Introduceret Hr. Peder Rise i Hagenbjerg, og sang han 
6amme Gang sin første Messe. 



Digitized by 



Google 



62 

1685. Septuag. 

Torsdag begravet Hans Simonsen i Holm, 94 Aar. 

Sexag. 
Torsdag var jeg i Hagenbjerg og boldt Liigprædiken over 
S. Frederik Beyerholm, 34 Aar. 

1 S. efter Paaske. 
Torsdag d. 30 April blev Hr. Clemens Pedersen, Gapeilan 
tU Hagenbjerg, begravet, 70 Aar. 

Mandag d. 22 Juni var jeg udi Oxbøl og copulerede Hr. 
Didrik Nissen og Jfr. G. Margrethe Esmarch. 

5 Trin.*) 
Gopuleret Hr. H. B. Klincker og Anna Marie Lorenzen. 
Torsdag d. 8 Oktbr. var jeg i Hagenb. og prædikede over 
Hr. Peder Plade, der døde 40 Aar gU 

3 Juledag. 
Hr. Knud Krag prædikede og havde smukke Gaver. 
Anno 1685: 
Fød 23. Død 18. Viet 9 Par. 

1686. 1086. 

2 H. 3 E. 

Torsdag var jeg i Svenstrup og døbte Hr. F. Poulsens 
Datter Esther. 

3 S. efter P. 

Tirsdag holdt jeg Hr. Klinckers lille Søn Nicolaus til Daa- 
ben, som Hr. Peder i Launsby døbte. 

D. 15de Juni synes Provst Brandt at være viet til en Jfr. 
Gathrine af Sønderborg. 6 Trin. holdt han sin Svogers Hr. 
Thomas Kræmmers Søn Alexander til Daaben i Sønderborg. 

19 Trin. 

Tirsdag var jeg i Egen og døbte Hr. Joh. Brandts Datter 
Anna Marie, der blev opkaldt efter hans Svigermoder, som 
holdt det. 

20 Trin. 

Tirsdag stod Hr. Johan . . . Bryllup i Kettidg med Ghar- 
lotte . . . 



•) Herfra og til Aaret 1692 er Kirkebogen i en meget daarllg Férfatoing 
og Tanskellg at læse. 



Digitized by 



Google 



63 

25 Trin. 1686. 

Om Eftermiddagen blev Hr. Otto Brandt af Egen ordineret 
til Hagenbjerg Menigheds Sjælesørger udi samtlige Præsters 
Nærværelse. 

Anno 1686: 
Fød 29, (1 uægte). Død: Børn 6, Gamle 13. Viet 9 Par. 

1687. 1687. 

Septuag. 

Torsdag blev Oberstl. Hans Friedr. von Holstein nedsat i 
sin Begravelse, 72 Aar gi. Min Gollega gjorde en Abdankungs- 
Sermon i Huset, og siden af Adel. Geistl. og BorgL Personer 
begleitet. Søndagen derefter en liden Erinnerungs Prædiken«. 

4 S. e. P, 

Onsdag var jeg i Oxbøl og døbte Hr. Didriks Barn Elisa- 
beth Charlotte, som Hertuginden selv holdt til Daaben. 

D. 13de Mai fødtes Brandt en Datter. 

Torsdag d. 19de Mai fulgte han sin Søster Eleonora Eli- 
sabeth til Jorden i Sønderborg, 36 Aar gi. 

D. 23de Mai blev Brandts Datter holdt til Daaben af Her- 
tuginden, og kaldt Elisabeth Charlotte. 

D. 19de Juli begyndte man at bygge paa dat nye Capel 
her ved Kirken til Begravelse for Hertugen. 

15 Trin. 

Off. absolv. en Qvinde fra Ærø Maren Hansdatter, som el 
forhen havde været til Guds Bord, og var lokket, og tilmed 
fødte ude paa Marken et dødt Barn, hvilket gav allehaande Be- 
tænkninger, hvorfor hun blev Landet forviist. 

20 Trin. 

Denne Søndag gik man første Gang ind ad den nye Kirke- 
dør paa det nye. Capel. 

21 Trin. 

Fredag var jeg i Svenstrup og døbte Hr. T. Poulsens Barn, 
Elisabeth Charlotte, Hertuginden holdt det. 

Anno 1687: 
Døbt 40. Død: Børn 7, Gamle 13. Viet 6 Par. 

1688. 
Tirsdag d« 13 Marts var jeg i Ulkebøl til Provstens Hr. 
Carsten Lorenzen*s Begravelse, som Hr. Johannes Krag i 



16S8. 



Digitized by 



Google 



64. 

1688. Hørup prædikede over. Nicolaus Lud. Ring, som forhen var 
* Præceptor der i Huset, skal have Tjenesten. 

Tirsdag d. 1ste Mai var jeg fordret til Oxbøl at berette 
Hr. Didrik Nissen, som jeg fandt meget svag for mig; og til- 
ligemed døbte ham en ung Søn, som blev kaldet Joachim 
Frederik. 

Torsdag Aften d. 10de Mai blev Fru Ober. Lientnanske 
Ida Sophie von Wellern i Stilhed henbaaret og her i Tontoft 
Kirke i hendes Begravelse nedsat hos hendes SI. Herre Hr. 
Fr. von Holstein, som døde Aaret tilforn i Januar. Hr. Klin- 
cker, min GoUega, giorde en Abdankungs Sermon i Huset. 

Tirsdag d. 12 Juni blev mig en Datter født. Onsdagen 
d. 20. Juni vederfores mig den store Naade, at begge Fyrsti. 
Princesser vare her i mit Huus, iblandt hvilke den ældste holdt 
min lille Datter til Daaben, og blev kaldet Augusta Regina. 

Fredag d. 27da Juli var Jørgen Vilhelm Poss her i Huset 

og blev examineret, og derpaa ordineret til Gapellan i Egen. 

Jeg introducerede ham 8 S. e. T. 

10 Trin. 
Gommunicerede H. F. D. og drog derpaa til den Gharfyr- 

stelige Begravelse til Berlin. 

Onsdag d. 29de August var jeg i Egen og døbte Hr. Joh. 
Brandts Datter, Elisabeth Gharlotte, som Hertuginden bar; og 
var min Ejæreste og Fadder. 

D. 20 Novbr. var jeg udi Hr. Amtmandens Huus og udi 
Aftenstunden copulerede Mons. Schleppegrel og hans Datter, 
Jfr. Heidgen udi fornemme Adelige Personers Nærværelse. 

Løverdagen før 3die Adv. døde min kjære Broder Frederik 
Brandt, 47 Aar, og blev begraven Torsdagen d. 21de Decbr. 

Anno 1688: 

Fød 32, (1 uægte). Død: Børn 9, Gamle 20. Viet 7 Par. 

1689. 1689. 

Septuag. 
Døbt Hr. Elinckers Søn, Johannes. 

Fastelavn. 
Onsdag var jeg i Egen og copulerede Rotger Kruse og 
Fr. Margrethe Brandt. 



Digitized by 



Google 



65 

2 S. efter P- 1689. 

Copoleret Andres Rideknegt og Elisabeth Vadskepige, som 
havde bedraget hinanden og flnge derover deres Afsked. 

5 S. e. P. 

Tirsdag var Jeg i Adzerballig til Barsel, da min Kjæreste 
holdt Barnet, som blev kaldet Margrethe. 

Onsdag d. 26de Juni var jeg i Hagenbjerg og copulerede 
Hr. Otto Brandt og Margrethe Poolsen. 16 Rdlr. 

6 Trin. 

Tirsdag døbt Lieutn. Bolsteins Barn, som Hertuginden 
holdt til Daaben, og blev kaldet Charlotte Augusta. 

Løverdag d. 24de Aug. velsignede vor Herre os med en 
velskabt Dreng. 

Onsdagen d. 28 Aug. holdt H. F. D. ham til Daaben, og 
blev han kaldet efter ham selv Augustus. F. N. forærede til 
Faddergave 20 Rdl. 

Fredag d. 30 Aug. var jeg i Oibøl og holdt Hr. Didriks 
lille Søn til Daaben, som blev kaldet Cæso, og døbte Hr. 
Tycho' ham. 

17 Trin. 

Døbt Gitzel Bansdatters Barn i Holm, Margrethe, som 
Casper v. Sallem hans Skriver ved Navn Peter Frederik skal 
være Fader til. 

I Novbr. var ieg i Sønderborg og ftilgte Hr. Reinholdt 
Jebsens Frue, Sophie Amalie, til Graven, som om Aftenen blev 
bisat. 

25 Trin. 

Mandag døbt Mons. Schleppegrels Barn, som den yngste 
Prinds holdt til Daaben, udi Amtmandens Huus, og blev kaldt 
August Christian Vilhehn. 

Anno 1689: 

Fød 38. Død: Børn 8, Gamle 9. Viet 13 Par. 

1690. 1690. 

2 B. 3 K. 

Onsdagen var jeg udi Egen og døbte Hr. Joh. Brandts lille 
Søn, kaldet efter H. F. D. Augustus. 

3 H. 3 K. 

Onsdag begravet Nicolai Schier, Forster, 74 Aar. Min 

DåBsk« SMDliagtr. VL S 

Digitized by LjOOQIC 



66 

1690. CoUega prædikede over ham, efter den Sal. Førsiers Begjæring 
dog betalte ban mig rundelig idet ban passede mig 8 Rdl. tU. 

2 Paaskedag. 
Om Aftenen lode de FyrsU. Prinser see et pyryærk, nem- 
lig 2 Svaner paa Søen og 2 Pyramider med F. F. D. D. deres 
Navne. 

5 S. e. P. 
Tirsdag var jeg i Svenstrup og døbte H. Tyges San Jørgen. 

14 Trin. 

Fredag var jeg i Oibøl og prædikede over Hr. Didriks 
Hustru, som døde i Barselseng. Hun tog et smukt og saligt 
Endeligt og er vel forvaret for hendes egen Person, ftnen ban 
mistede en allerkjæreste Hustru. 14 Rdlr. m. 4 j8. • 

15 Trin. 

Torsdag copuleret Christian Snedker af Sønderborg og 
Magdalene Stødts. Vor Herre lade deres iElgteskabs Fremgang 
vorde christeligere og ønskeligere end som Anfangen har været 

Anno 1690: 

Fød 33. Død: Børn 8, Gamle 14. Viet 13 Par. 

1691. 1691. 

Torsdag Morgen d. 26 Marts glædede Vor Heire mig og 
min Kjæreste med 2 smukke Børn, Søn og Datter. Næste 
Søndag bleve de døbte, Drengen holdt af min Svoger Hr. 
Christian Møller i Adzerballig, og kaldt Joachim Frederik, Dat- 
teren af hans Svigermoder Fr. Ingeborg Jepsens og kaldet 
Charlotta Sophie. 

Trin. 

Fr. Schleppegrells Rundhed over en Andens. 

Fredagen læste Hr. Johannes (i min Svaghed) over Mons. 
Schleppegrels Barn, som ban tilforn døbte, og blev kaldet Eli- 
sabeth Charlotte, og blev der offiret 10 |L. Med disse Offer- 
penge gik det synderlig til, at Fr. Schleppegrel gav mfai CoUega 
disse Offerpenge, og sagde sig at ville skikke mig en Discre- 
tion, der jeg dog ingen fornam, og vilde den gode Frue være 
diskret, skulde hun ikkun lade mig beholde min Retlighed; 
vilde hun forære min Collega Noget, maatte hun tage det af 
sit Eget, og ikke af Mit. Fr. Hofmesterinden skikkede og 
Hans Otteisen til min Collega og bad ham beholde Offeret, 



Digitized by 



Google 



67 

men den godo Fnie har ingen Magt og tage Mit og give en 1591. 
Anden. Min Gollega var og vel gjerne tilfireds med saadan 
Rundhed, der han dog forstod det bedre, og der han fornam 
maaskee at jeg fortrød derpaa, skikkede han mig .... hvilke 
derfor og taug stille dertil. 

1 Trin. 
Døbte Hr. Joh. Brandt i Egen Hr. Otto Brandts Datter, 
som Hertuginden holdt, og blev kaldet Elisabeth Charlotte. 

5 Trin. 

Holt Taksigelse for Fru Schleppegrel som holdt sin Kirke- 
gang. 2 Rdlr. 

6 Trin. 

Døbt før Prædiken Lieutn. Holsteins Barn, kaldet August 
Christian. Denne Søndag begjærede jeg af min CoUega Hr. 
Johannes Kiincker, at han vilde forrette Altertjeneste, efterdi 
jeg befandt mig ikke tilpas, men han slog mig det høflig af 
med løgnagtig Dndskyidning, at han var heedsk. J«g vil troe, 
at han er vred paa vor Herre, fordi han gjorde den Barmhjer- 
tighed mod mig og fristed mig Livet. 

11 Trin. 

Gjort Taksigelse for Fru Holsteinske, som holdt hendes 
Kirkegang. Hun sendte vel Intet denne Gang, ikke heller da 
Barnet blev døbt; dog mellem begge Gange sendte hun 2 Rd. 
og er nøiagtig med dem, og ønsker det alt Godt. 

13 Trin. 

Onsdag d. 9de Septbr. blev holden Kirkens Regnskab, da 
blev jeg og min CoUega forligte for nogen Misforstand, som 
var kommen imellem: 

1. for Offeret til H. Schleppegrels Barsel, hvilket han efter 
onde Menneskers Raad tænkte at beholde. 

2. fordi han i sin Prædiken gjorde mine Ord til Intet, i 
Henseende til et Barn, som man meente at være fød med en 
Top, som dog ikke var, der det blev beseet af Badskereren udi 
adelige Fruers Nærværelse i mit Huus, hvilket jeg gav Menig- 
heden tilkjende Forældrene til Trøst. Men Søndag derefter 
vilde han have med Gevalt, at Barnet var fød med en Top. 

3. fordi han nægtede at staae for Alteret nogle Gange, jeg 
det i min Svaghed begjærede — foruden anden Uhøflighed 
mod mig uforskyldt beviist. 

Digitized by LjOOQ IC 



68 

1691. Anno 1691: 

Fød 42. Død 27. Viet 5 Par. 

1692. 1692. 

1 H. 3 K. 

Efterat jeg paany var kommen i Klammeri med Gapellanen, 
fordi han ikke vilde gjøre mig den Ære at lade mig vide, at 
ban skulde til Østerholm og prædike, idet han meente jeg 
selv kunde som en Præst — . . eller som Provst bestille en 
anden. Men imod gode Venners Raad, saa og imod al Ret 
og Billigbed, gik til Hr. Amtmanden, som gav den Befaling til 
Hr. Peder i Launsby, at han skulde prædike, da fortrød mig 
saadant saa hårdt, at jeg Søndag derpaa af Prædikestolen 
ofifentlig klagede over hans Hovmod og Foragt, og kaldte ham 
en arm socium, og lod ham ellers høre, hvad han tilforn havde 
beviist mod mig, som er at see 13 S. e. Trin.) forleden Aar, 
hvorover han klagede høit og hart, og havde Hr. Amtmand og 
hans Frue paa sin Side, men bleve dog forligte i saa Maade, 
at han maatte skee nogen Satisfaction, hvilket jeg, paa det jeg 
kunde nyde Fred og vorde rolig i mit Sind, samtykte, og der- 
fore paa denne Søndag bad Menigheden, de ikke vilde repetere 
eller besnakke hvad som passeret var, langt mindre os i det 
Onde efterfølge. Bad ogsaa Gud at ville regjere os paa begge 
Sider med sin Helligaand, at vi ikke skulde eflerdags begaae 
noget Forargeligt, men søge Guds Ære og Menighedens Op- 
byggelse. 

Imidlertid har jeg ikke løiet ham paa, men paa et ubelei- 
ligt Sted sagt ham Sandhed og derudi syndet, at jeg har af 
Ctaalmodighed betalt Ondt med Ondt. 

Hvad sig anbelanger, at jeg kaldte ham en arm socium, 
da skulde jeg vel ikke biiiigen have gjort det, dog maa Efter- 
kommerne vide, at han kom til mig Aftenen som han skulde 
examineres om anden Dagen, og bragte intet Ærinde frem; 
men der jeg kunde ryge Lunten, og lod hannem vide, hvad 
for qvæstioner han skulde gjøre sig fast paa, takkede han og 
tog Afsked. Han har dog efterdags turdet rose sig, at Ingen 
har staaet sig bedre in examine end han. Gud lønne mig min 
gode Tjenestes Beviisning imod ham; Gud forlade ham hans 
Hovmod og Fortrædelighed mod migl 



Digitized by 



Google 



69 

Septuag. 1692. 

Onsdag begravet Rasmus Sudder i Holm, 90 Åar. 

Her ophører Kirkebogen, nogle Blade ere borte, og den 
begynder igjen med d. 1 Juli 1693. Provst Chr. Brandt havde 
taget sin Afsked, og var død kort efter; ban efterfulgtes af 
Didrik Nissen i Oxbøl, der allerede døde en 8 Uger efter, 37 
Aar gi.; og nu kom Daniel Nielsen, der har ført Kirkebogen 
paa Tydsk, meget ordenlig, men mere tør end hans Formænd. 
Skjøndt han først kom i 1694, har han dog indført hvad der 
var skeet i Vacancen. 

1693. 1693. 

D. 14. August begravet S. Hr. Didrik Nissen, Provst og 
Præst her, 37 Aar og 5 M. 

12 Trin. 

Døbt Hr. Lieutn. Holsteins Datter Charlotte Christiane. 

D. 6. Septbr. døbt S. Hr. Didrik Nissens Søn, August 
Didrik. 

Begravet Maren Christensen i Pøl, 100 Aar og 4 M. 

28 Novbr. begravet Morten Møller i Nordborg, 96 Aar. 

22 Decbr. begravet Jens Degn og hans Kone, 92 Aar. 

1694. 1694. 

D. 7 Januar begravet Fru Amtmandinde von Aicbelberg, 
blev bragt til Notmark. 

3 H. 3 K. 

Begravet Bendix Madsen i Pøl, 96 Aar. 

D. 13de August er vellærde Hr. Daniel Nielsen fra Flens- 
borg, efter at være examineret, ordineret her i Kirken, og der- 
paa introduceret 12 S. efter Trin. af Hr. Johan Brandt, Pastor 
i Egen og Senior, i Vlb. Hr. Hofmester Hohenschilds Nærvæ- 
relse. Tirsdag d. 23. Octbr. har jeg her i Præstegaarden 
holdt Bryllup med min kjære Hustru Yaldborg Nissen (fød Thor 
Straten), sal. Hr. Provst D. Nissens efterladte Enke. 

1695. 1694. 

d. 17de April begravet Fru Cathrine Brandts Søn og Dat- 
ter, Augustus og Charlotte Sophie. 



Digitized by 



Google 



70 

1695. 29de Octbr. begravet Fru Barbara Agnes v. Holstein, fød 

von Archel. 

Anno 1695: 
Fød 38. Død: Børn 16, Gamle 26. Viet 15 Par. 

169G. 1696. 

d. 20 Januar døbt min lille Søn, August Frederik, født d. 
13de. Han døde d. 21 Februar af Kopper. 

d. 25 Mai begravet Fr. Karen Hr. Ottes i Rise. 

Anno 1696: 
Fød 39. Død: Gamle 15, Børn 23. Viet 13 Par. 

1697. 1697. 

Fastelavn begr. Hans Færgemands Moder, 95 Aar. 
Torsdag holdt H. D. Hertuginden vor lille Elisabeth Char- 
lotte til Daaben; Hr. Joh. Brand døbte hende. 

Anno 1697: Fød 26. Død: 13 Børn, 14 Gamle. Viet 6 Par. 

1698. 1698. 

Onsdag efter 1 S. e. Trin. døbt min lille Datter Elsebe. 
Torsdag efter 4 Adv. begr. Fr. Maria Nissens, Pastorinde 
fra Oxbøl. 

Anno 1698: Fød 38. Død 19. Viet 9 Par. 

1699 1699. 

3 S. i Faste. 
Fredag begravet Hans Nielsens Moder Hedevig, 90 Aar. 

19 Trin. 

Blev Liigprædiken holdt over H. F. D. Hertug August, 
som døde d. 17de Septbr. og blev bisat her i Slotskirken d. 
11. Octbr. 

20 Trin. 

Fredag begr. Hr. Amtsforvalter Poulsens Hustru, 25 Aar. 
Anno 1699: Født 32. Død: 6 Børn, 10 Gamle. Viet 5 Par. 

1700. 1700. 

10 s. efter Trin. 
Mandag begravet Rudolph Hansens Søn, August, i Holm, 
som druknede i Havet og blev ftinden 3 Uger efter. 



Digiti 



zed by Google 



71 

15 S. efter Trin. liooi 

Torsdag begr. en fremmed Dreng, som var draknet. 

Mikkelsdag. 
Begr. Bernd Jørgensen i Holm, som druknede. 

18 S. efter T. 
Begravet Chr. Nissen, Kone og Barn, som druknede; lige- 
ledes Jep Berendsen. 

Anno 1700: Født 42. Død: 14 Børn, 20 Gamle. Viet 8 Pur« 

1701. "0^ 

4 S. e. T. 
Begr. Jørgen Sudder i Pøl, som druknede. 

2 Adv. 
Døbte Hr. Johannes i Egen vor lille Datter Margrethe 
Dorothea. 

Anno 1701: Født 34. Død: 22 Børn, 16 Gamle. Viet 5 Par. 

1702. 1702. 

2 H. 3 E. 

Onsdag begr. Eleonora sal. Monrads, 60 Aar. 

Anno 1702: Født 31. Død: 9 Børn, 16 Gamle. Vift IS Par. 

1708. "03. 

1 Adv. 
Onsdag døbte Hr. Monrad vor lille Valborg Christiane. 
Anno 1703: Født 50. Død 23. Viet 6 Par. 

1704 1704. 

1 S. efter P. 
Begr. Hans Kallesen i Hohn, 95 Aar. 

17 S. efter T. 
Onsdag begr. Abel Cruckow, 85 Aar. 
Anno 1704: Født 35. Død: 11 Børn, 7 Gamle. Viet 8 Par. 



1705. 

2 S. e. P. 
Mandag døbte Hr. Monrad vor lille Datter Gjertrud Cathrine. 

7 Trin. 
Begr. Hans Thomsen i Pøl, som druknede ved Gammelskov. 



1705. 



Digitized by 



Google 



72 

1706. 17 Trin. 

Copuleret Hr. Michael Lembcke og Jfr. Cathrine Harboe. 
Anno 1705: Født 41. Død: 9 Børn, 12 Gamle. Viet 16 Par. 

1706. 1706. 

1 Trin. 

Onsdag begr. en Fyrstl. Page von Qvalen, der om Aftenen 
blev bisat. 

2 Trin. 

Er H. F. D. Hertug Christian Carl ført herhen fra Søn- 
derborg, hvor han døde 1 Pintsedag, og bisat i den F. Begra- 
velse. Jeg holdt Liigprædiken paa Slottet over Marc 7. 

Anno 1706: Født 40. Død 86, meest Børn. Viet 4 Par. 

1707. 1707. 

1 S. e. P. 
Begr. Ameling EruU, som druknede. 

3 S. e. P. - 
Begr. Ameling Krulls Søn, som druknede. 

3 S. e. P. 
Anno 1707: Født 34. Død 30. Viet 8 Par. 



1708. 



1708. 

Onsdag d. 4 Januar holdt Hr. Johan Brandt Liigprædiken 
— Viisd. 4, 7 — over vor lille Datter Margretha Dorothea, 
6 Aar. 

Torsdag d. 26 Januar begravet Hr. Johannes Monrad, 
som døde d. 14de Januar, 46 Aar. Og blev bragt til Eetting. 
Text Mich. 7, 7. 

Seiag. 

Er Hr. Joh. Risbrich indtrod. her af Hr. Joh. Brand, 
efterat han Onsdagen iforveien var ordineret i Egen Eirke. 

D. 17 April (Tirsdag) er min sal. Moder begravet her, og 
d. 20de ført til Flensborg og nedsat i sin Familiebegravelse; 
hun døde d. 2den April. 

Mandag d. 10 Septbr. døbte Hr. Johan vor lille Marga- 
retha Dorothea, fød d. 8 Septbr. 

Anno 1708: Fød 28. Død 27. Viet 6 Par. 



Digitized by 



Google 



73 

1709. 1709. 

1 Adv. 
Begravet Lorenz Radtmacher, Amtsskriver og Kirkeværge, 
78 Aar. 

Anno 1709: Født 26. Død 30. Viet 14 Par. 

1710. 1710. 

D* 7 AprU døbt vor lille Søn Jørgen. 

8 Trin. 
Hjemmedøbt Hr. Joh. Risbrichs Søn, Johannes. 
Anno 1710: Født 28. Død 25. Viet 10 Par. 

1711. 1711. 

5 Trin. 
Mandag lyemmedøbt Hofmester paa Augustengaard Men- 
schings Datter Ghristiana Lovise. 

10 Trin. 
Begravet Ellen Jørgensdatter, som ingen Formaning til 
Omvendelse vilde antage. 

Anno 1711 : Født 38. Død: 4 Børn, 15 Gamle. Viet 6 Par. 

1712. 1712. 

H. 3 K. 

Fredag døbt vor Søn, Daniel Vilhelm, fød d. 3 Januar. 

St. Hansdag. 
Begr. Peder Gjennerbo i Holm, som døde af et farligt 
Slag, Hans Jensen havde givet ham. 

Anno 1712: Født 26. Død 29. Viet 9 Par. 



1713. 

7 Trin, 
Hjemmedøbt Eb*. Joh. Risbrichs Datter, Catharina. 
Om Aftenen begravet Gomet Schlechts Frue. 
Anno 1713: Født 21. Død 31. Viet 7 Par. 



Seiag. 
Torsdag begravet Peter Petersen Stødt, 82 Aar. 



1713. 



1714. 1714. 



Digitized |py 



Google 



74 

1714. 1 Trin. 

Copuleret Hans Glemmentsen Becker og Jfr. Eleonore 
Elisabeth Brand.*) 

23 Trin. 
Torsdag copuleret Gerhard Brand og Cathr. Elisabeth 
Thomsen. 

Anno 1714: Født 31. Død 22. Viet 12 Par. 



1715. 



1716. 



1717. 



1718. 



1715. 

H. 3 E. 

Tirsdag hjemmedøbt Hr. Johan Risbrichs Søn, Didrick 
Christian. 

4 S. i F. 
Bagravet Thingskriver Frederik Didrichsen, 81 Aar. 

Trin. 
Begr. om Aftenen Hofraad Bockelmanns Frue.^) 
Anno 1715: Født 19. Død 20. Viet 4 Par. 

1716. 

4 S. e. P. 
Døbt Tor lille Søn Joachim Frederik, født d. 7 Mai. 
Torsdag d. 9 Juli stod vor Igære Datter Elisabeth Char- 
lottes Bryllup med Hr. Gothard Jørgen von LQtten af Flensborg. 
Anno 1716: Født 32. Døbt 20. Viet 8 Par. 

1717. 

1 Trin. 

Døbt Hr. Joh. Risbrichs Søn, Christoffer Frederik, hjemme. 
22 Trin. 

Begr. om Aftenen vor lille Søn Joachim Frederik, død d. 
15 Oct. efter 7 Ogers Sygdom. 

Anno 1717: Født 27. Død: 14 Børn og 10 Gamle. Viet 
8 Par. 

1718. 

2 Adv. 

Om Aftenen blev Hofraad Bockelmann bisat, død d. 26 Novbr. 



*) Have 175? sUftet et Legat for et fatUgt Barns SkolegaDg. 
**) Hun o? Manden have legeret 100 Rdk. til Kirken. 



Digitized by 



Google 



75 

Anno 1718: Født 24. Død: 3 Børn og 15 Gamle. Viet nis. 
10 Par. 

1719. 1719. 

3 H. 3 K. 

Torsdag døbt Hr. Johannes Risbrichs Søn, Nicolai. 
Anno 1719: Født 33. Død: 6 Børn og 12 Gamle. Viet 
12 Par. 

1720. 1720. 

Sexag. 
Døbt Herredsfoged Lorenz Petersens Datter Charlotte Jnliane. 

3 S. e. P. 

Fredag er den Durcbl. Prindsesse Charlotte Sophie om 
Aftenen bleven bisat, og der blev holdt en Abdanknngs Ser- 
mon i Kirken. 

4 S. e. P. 

Er holdt Prædiken til Prindsessens ihukommelse over Ps. 
17 V. 15. 

D. 8 Novbr. er vor kjære Datter Elsebe reist med sin 
Mand Hr. Martin Jessen af Flensborg, efterat de havde havt 
Bryllup d. 22 Octbn 

4 Adv. 

Idag er holdt en Prædiken til Ihukommelse af den tidlig, 
dog salig afdøde D. Landsfyrstinde Magdalena Juliana, som 
døde i Pløn d. 5 Nov. Text Joh. 5. 

Anno 1720: Født 27. Død: Børn 12 og Gamle 19. Viet 
6 Par. 

1721. 1721. 

Tirsdag d. 22de April blev Hr. Daniel Nielsen, der var 
død d. 8 April om Aftenen Kl. 9 begravet^ 61 Aar 3 M. gam- 
mel; tjente 26 A. 8 M. 

D. 1 Mai fik jeg Uværdige (Hans Caspar Brand'*') min Vo- 
Gation til Tontoft Menighed udi Pløen af H. H. F. D. Hertug 
Joachim Frederik, Høilovlig Ihukommelse, hvis Aske Gud vel- 



*) Han har ført Kirkebogen paa Dansk. 

/Google 



Digitized by ' 



76 

1721. signe i Jorden, og lade ham med alle Udvalgte paa bin Dag 
finde Naade for sine Øinel 

Paa vor Frelsers Gbristi Himmelfartsdag blev Jeg i den 
ganske Menigheds Nærværelse udi Egen Kirke af H. Høiænr. 
Hr. Johannes Brandt, Provst og Pastor sammesteds, med de 
andre Præsters Hænders Paalæggelse præsteviet. Paa 2deQ 
Pintsedag blev jeg af Provsten i denne Menighed introduceret, 
og sang jeg da saavel min første Messe, som ogsaa holdt min 
Antritts Prædiken. Som en Fatalitet af Gud, som regjerer for 
Alting, maa jeg ansee dette, at jeg er kommen til Kaldet i det 
samme Aar, udi hvilket min sal. Farfader Sal. Hr. Andreas 
Brandt for 100 Aar siden, nemlig 1621 var kommen her til 
Kaldet. Saa holdt jeg ogsaa uformodentlig min Antritts Præ- 
diken paa den samme Dag, paa hvilken min salig Farbroder 
Hr. Christian Brandt holdt hans Yalet-Prædiken, førend han 
kort Tid derefter døde. 

Fra forbenævnte Tid forrettede jeg næst Guds Bistand 
Tjenesten ber i Menigheden det ganske Naadsensaar igjennem. 

Anno 1722 d. 15de April kom jeg i Ægteskab med min 
kjære Hustru, Valborg Christiane Nielsen, min sal. Forvesers 
efterladte Datter. 

7 Trin. 

Begravet Hr. Andreas Zincks Datter, 18 Aar. Dette Liig 
var det sidste, som efter gammel Sædvane blev ført ind og sat 
paa Kirkegulvet, at holde Liigprædiken derover. Men som det 
af Øvrigheden blev afskaffet, saa blev det næste Liig strax 
nedsat i Graven, som nu sædvanligt er. 

Anno 1721: Fød 26. Død: 45. Viet 10 Par. 

1722. 1722. 

D. 25de Januar behagede det den Almægtige at bortkalde 
vor N. Landsfyrste og Herre Hertug Joachim Frederik. D. 7 
Marts blev han nedsat i sin Begravelse i Pløen og Søndagen 
derpaa blev holdt Prædiken over Job. 19, 15-27 her i Kirken, 
som i hans øvrige Gebeet. 

1ste Mai Alm. Bededag. 

2den Juli gjort Afbedelse ft*a Prædikestolen for to, der 
havde syndet mod 6te Bud. 

D. 15 Decbr. blev Høisallg Hertug Carls Hr. Søn, den 



Digitized by 



Google 



77 

unge Hr. von GarlsieiQ i Ejøbenhavn af Hs. Msg. offentlig er- 1722. 
klæret for Hertug af S. H. Nordborg. Han bekom imidlertid 
for det Første kun de to Godser i det Nordborgske, Nordborg 
og Melsgaard, samt 2 paa Ærø: Sæbygaard og Gottes Gabe. 

D. 22 Decbr. Off« absol. Nicolai Adolph Åhlbæk, Glasere 
her i Byen og en Ægtemand, tilligemed Charlotte Pedersdatter 
her af Byen, som efter Rev. Consistorii Dom maatte sidde hos 
hinanden, for deres Forseelses Enormitets Skyld. Gud holde 
i Naade sin Haand over os og alle fromme Ghristne for Chr. 
Skyld. 

Anno 1722: Født 28. Død: 6 Børn og 18 Gamle. Viet 
16 Par. 

1723. 1723. 

D. 20de Januar Middag El. ll^/a er Hertuginde Elisabeth 
Charlotte, fød Fyrstinde af Anhalt-Hertzegerode salig hensovet 
paa sit Enkesæde Østerholm. D. 8de April blev hun bragt 
hertil og bisat i den Fyrsti. Begravelse. Hof^rædikanten Hr. 
Neckelmann holdt en Liigprædiken paa Østerholm over Ps. 19, 
94; og, da det fyrsti. Liig, ledsaget af vor N. Herre Hr. Fre- 
derik Carl og Geheimeraad Tilemann, som Afsending fra det 
Nassau-Dillenburgske Herskab, om Natten Kl. 3 'blev bisat, 
holdt jeg en kort Tale. D. Ilte blev der saavel her som 
Hagenbjerg og Oxbøl holdt en Mindeprædiken. 

H. 3 K. 

Døbt Peder Simonsens Barn, som jeg selv holdt^til Daaben. 

D. 6te Februar var Amtmanden af Sønderborg, Hr. Gehei- 
meraad von Piaten her paa Nordborg Slot at give os, udi Hans 
Maj. vores allemaadigste Konges og Herres Navn, tilkjende, at 
vi skulde erkjende H. H. F. D. Hertug Frederik Carl for vores 
retmæssige Herre, og siden præstere hannem det skyldige 
Homagium, hvilket da paa efterfølgende Maade skete: 

Først blev udi den store Slotsdør af Thingskriveren udi 
Sønderborg, Sr. Peder Danielsen H. K. M. allem. Befaling alle 
Dndersaatterne af Nordborg og Melsgaards-Løn forelæst. Derpaa 
bleve vi Præster af Hagenbjerg, Oxbøl og Nordborg Menigheder 
indfordret til Velbaarne Hr. Hofmarschal, Hr. Minutili, som var 
dertil committeret, at vi formedelst et Haandslag ved Gud og 
hans hellige Evangelio skulde love Hertug Frederik Carl, som 



Digitized by 



Google 



78 

1723. vores retmæssige Herre al Huld og Troskab, hvilket ogsaa i 
Guds Navn skete. Tilsidst tog han og alle Borgere og Ind- 
vaanere udi Nørborg, tilligemed de andre Dnderdanere, i Eed 
og Pligt, hvilket hver Mand ogsaa gjeme saae. O Herre! 
hjælp 1 og lad Alting fremdeles vel lykkes I 

D. 13 Febr. blev den naadige Fru von Carlstein formedelst 
en Eongl. Skrivelse fra Ejøbenhavn erklæret til en Fyrstinde, 
og hennes Frøken Datter til en Prindsesse af det Eongl. 
GeblOt. 

D. 25de Marts, Skjærtorsdag blev den sædvanlige Actas 
Conflrmationis holden med 25 Børn her af Menigheden, som 
første Gang i Guds Navn skal gaae til Guds Bord. 

D. 23de Marts kom vores naad. Landsfyrste og Herre, 
Hertug Frederik Carl hertil Landet fra Ejøbenhavn, og drog 
først til Sønderborg Huus til sin Fr. Moder, som der endnu 
var. D. 27de paa Paaskeaften kom han til Nørborgs Slot 
tilligemed Hendes H. F. D. deres Fr. Moder og deres Prind- 
sesse Søster. I deres suite var Hr. Geheimeraad von Revent- 
low fra Flensborg, iligemaade Herrindens Fr. Søster Madame 
Schleppegrel, og andre Betjenter. 

D. 28de var Herskabet her første Gang i Eirken, og blev 
Messe og Prædiken holden paa Tydsk. 

3 S. e. P. 

Var jeg^paa Slottet og prædikede der for Herskabet, saa* 
som H. Høifyrst. Durchl. førend Messen begyndte, for mig 
Uværdige conflterede og derpaa commun. 
5 og 6 S. e. P. 

Paa disse tvende Søndage har Herskabet været her i Eirke, 
og er bleven prædiket paa Tydsk og Dansk i Menigheden, paa 
det at Alle maatte opbygges Gud til Ære. 

Onsdagen d. 28de Juli blev Hr. Erik Pontoppidan indviet 
udi vores Eirke, og strax derpaa introduceret udi Menigheden, 
til at være Diaconus og Medtjener her i Tontoft Sogn. NB. 
Det gik meget synderligt dermed førend det kom saa vidt; thi 
den høisalig Hertug Joachim Firederik havde lovet dette vacante 
Gapellani bort til Mons. Jens Pos, som var Sal. Hr. Jørgen 
Posses Søn i Oxbøl. Hvermand meente ogsaa, at han ved 
dette naadige Herskabs Regjering skulde have naaet det, men 
udi hans Sted blev paa Cancelliet paa Slottet en anden Candi* 



Digitized by 



Google 



79 

datuø til Eiamen Theologlcum admiteret, som var Hr. Daniel 1728. 
Jansrøi, Præceptor ved Nordborg Skole, og Mons. Pos maatte 
ikke blive examineret paa Capelians-Tjenesten. Men som for- 
hen bemeldte Gandidatns i sinExamen ikke blev dygtig beftm- 
den til det hellige Lære-Embede, hverken af vores Hr. Senior, 
Hr. Otto Friederich Brandt til Hagenbjerg, ei heller af mig 
Dværdige, saa kunde vi ikke med en god Samvittighed ordinere 
hannero, omendskjøndt det tvende Gange blev befalet. Under 
saadan Fortræd, som derved foreftildt, kom Hr. Erik Pontoppi> 
dan her til Landet igjen, hvorfra han for nogen Tid siden 
var dragen bort, efterat han, som Informator hos vores N. 
Hertug og Herre, var bleven dimitteret af hans Tjeneste; 
hvorpaa Herskabet resolverede at offerere hannem Gapellaniet, 
hvorpaa han ogsaa in pleno consistorio blev examineret, dygtig 
befunden, og siden paa oftbemeldte Dag ordineret og strax 
introduceret. Gud lade sin Aand og Naade hvile over hannem 
men hjælpe ogsaa den forladte Enkens Søn! 

11 Trin. 

Fik Hr. Erik hans første Offer til sin Præstekjole. 

Torsdag d. 22 Septbr. døbt Thingskriveren Jørgen Langes 
Datter, Valborg. 

D. 4 Decbr. blev jeg overhentet til Hans Christensens 
Gaardmands yngste Datter Anne, som var besovet af hendes 
Sal. Søsters efterladte Mand Mads Bærentsen. Og som hun 
havde ligget 6 Uger syg paa hendes Seng, blev der af mig 
begjært, at hun maatte absolveres, og blive deelagtig i vores 
Frelsers hel. Nadvere. Hvilket ogsaa, efterat hun i andre Folks 
Nærværelse havde lovet at sidde aabenbart Bod for hendes 
Blodskam, dersom hun kom op igjen, strai derpaa skete. Men 
neppeligen var hun bleven berettet, førend hun blev forløst fra 
en Datter, hvilket Barn, som det var kleenligt og sygt, strax 
blev af mig døbt, Kirsten: Det døde siden, men det Hele var 
Gud til Fortørnelse og Menigheden til stor Forargelse, Gud 
bedre det 

4 Adv. 

Begravet Christen Jørgensens mellemste Datter, Anne Chri- 
stens, af Holm, 19 Aar. Hun havde en smuk Gave af Gud 
til at bede. 

Anno 1723: Født41. Død: 6 Børn og 16 Gamle. Viet 17 Par. 



Digitized by 



Google 



80 

1723. NB. Til nogen Efterretning, hvad for fkta vores Kirke 

udi Tontoft Sogn udi den lamentable svenske Krig, som Ao. 
1658 ganske Dannemark saa ogsaa AIs overgik, haver havt, da 
har jeg i en Beretning, hvilken min Sai. Farbroder Hr. Chri- 
stian Brandt om Kirkens Tiistand til Biskoppen udi Odense i 
Fyen Ao. 1672 maatte give, iblandt andet funden, at vores St 
Antonii Kirke allermeest har udstaaet. Thi i den Nørborrigske 
Beleiring, som den Tid var, havde Polakkerne deres Ild i Kir- 
ken og opbrændte alle Stolene. Deres Heste førte de ogsaa 
derind, saa at Sognefolkene imod den Søndag, paa hvilken 
man kunde holde Guds^enesten der igjen, maatte rydde Heste- 
møget ud og staaende bivaane Gudstjenesten. Gud lade os 
aldrig leve saadan Tid, men give os Fred i vore Dage for 
Christi Skyld. Amen. 

(Sluttes.) 



Digitized by 



Google 



81 



SMaaitykker. 



1. 

Bigens Raads Betænkning til Kong Chxistian IV. om Tilveie- 

bringelsen af Penge til Holmen og Flaaden* 1640. 

Meddelt af Ghr. Bruun. 

Originalen findes i det 8t. kgl. Bibllothek. ny kgl. Samling, Folio, Nr. 616 c. 
Alle Underskrifterne ere egenhændige. 

Ihs. 
Stormegtigste høybaarne Første, 

AUernaadigste Herre och Konning. 
Efttersom vdi eders Maytts. sieniste Kongelige proposition, 
08Z Naadigst befaalis, att offuerveye, med huad stuor schade 
eders Maytt. haffuer holdit Holmen med Floden, och buis deraff 
dependerer vid magt, och did formedelst Cronens indkompst 
icke kunde strecke till did som derpaa tid eftter anden spen- 
diris, som aff Rentemesterens derhoszføyede designation vider 
kunde erfaaris, Och derfor osz Naadigst befaaler, tienlige middel 
med flid att optencke, huormed eders Maytt. kunde erlange 
sine stuoere vdlagde penge igien, Och floden siden fremdiellis, 
och saa, som behøeffuis, tilbøerligen kunde holdls vid magt. 

Saa haffuer vi och, eftter den Eed och pligt, vi nest 
Gud ij himmelen er eders Kong. [Maytt.] med forbunden, 
saadant med allerstørste flid offuerveyet; och er derpaa eftter- 
følgende vorris vnderdaanigst betenckende, som vi, eftter denne 
tids besuerlige tilstand forhaaber eders Kong. Maytt. schall 
lade sig Naadigst befalde. 

1. Førsl achte vi vfornøeden for eders Kong. Maytt. vitt- 

Danskc Samliager. Vf. g 

Digitized by CjOOQIC 



82 

løefttigen att deducere huad stuor wformaesomhied fast blandt 
alle Stender vnder begge Groner flndis. Huor høyt alle poster 
med told och accise er graviret. Huorledis Rigens intrade 
føre saadan imposter tilkom, dog kunde icke allenist forslaa 
till vdgiftten, men och saa meget deraff forøeffris, att mangen 
dermed, baade Inden och vden lands kunde vndsettis, och paa 
rente bevilgis. Medens der tidernes tilstand siden er bleffuen 
saa megit besuerlig, och did gandscbe Romsche Rige, saa vell 
som andre vorris angrentzende Naboer med krieg och feide er aff 
Gud ioe mehr och mehr bleffuen hiemsøegt; daa^iaffuer vi som 
daa haffde faren for dørren och for des forderffuelig indfald 
billigen haffde os att beft*øcte, endeligen och saa lenge den stuoerre 
vroe iblandt vorris Naboer continuerer, vehrit foraarsagit, begge 
Rigerne med aarlige schatter, och saa vitt di allermie st kunde 
taale, att gravire, huilkit nu, i denne tid, fast allene till di 
3000 Mand till foedts och di 600 heste dermed att vnderholde 
medgaar, derforvden och Rigit med Madschatter til floden be- 
tyngit, saa mand nu mehr, fast intit eller lidit kunde paafinde, 
vehre sig enten med ordinarj eller extraordinaij paaleg, huor- 
med indkompsten kunde forhøyes. 

Dog paa did vi eders Kong. Maytts. Naadigste vilge, och 
vorris vnderdaanigste schyldigste pligt, vdi di osz mugligste 
maader kunde eftterkomme; Daa endog den sienist tilforn osz 
offuerleuerede ofiuerslag paa Rigens indkompst och vdgiftt icke 
siunnis sig saa megit att beløebe som udi denne nu siste be- 
findis. Endog vi intid vdi ringiste maader begierrer att scru- 
pulire. Dog eftterdi osz nu, y huor gierne vi och ville, fast 
vmugligt er, vid extraordinari paaleg videre att bringe tillveye, 
en huis som till did kriegsfolkis vnderholding requireris, Saa 
haffuer vi dog till Rigens aarlig indkompst att forhøye eftter- 
schreffuen middel erachtid att kunde vehre tienUge. 

1. Att aff den told, som till di Nye boer att opbygge nu 
bruggis, der aff kunde aarligen 16000 dr. dertill tagis, och 
Resten som beløber sig offuer 28000 dr. kunde perpetueris till 
flodens och Holmens Vnderholding. 

2. Dernest kunde ennu settis paa di smaa heste, som 
eftter Maalit vdi stuor mengde aff Rigit førris, 3 Rigs ort, och 
paa di stuoerre 1 Rigs dr. 



Digitized by 



Google 



83 

3 Item paa huert faar som føerris aff Rigit 1 Rigsort. 

4. Paa itt dyssin kort som indføeris 1 Rigsort. 

5. Di som ville hereftter iblandt borgeschabit eller dierris 
lige giøerre støerre brollupper, en som forordningen tillader, 
schulle giffue till hans K. Maytt. offuer did forrige 100 Rdr. 
och for festensøell — 50 Rdr. 

6. Paa en Diell trælast, som vdi toldrullen icke er indførdt, 
kunde settis paa huer species, eftter som Jørgen Vind did 
haffuer optegnit, Och kunde vngefehr aarligen sig beløebe, en 
fem thusind dr. 

7. Paa itt pd. loback 1 ^. 

9. [sic !J Paa itt fiett Suin som vdføerris 1 ort. 

10. £n gaas som vdføerris 4 ^. 

11. AfT en Elendsbud kunde foruden commissariernis told 
giffuis 1 Rdr. 

Och eftterdi andre middel Rigens indkompst med att for- 
høye, aff osz vdi denne saa megit vit vdseende faarlige tids 
tilstand icke mugiigt er att optencke, daa beder vi vnderdaanigst, 
eders K.M. vilde sigNaadigst lade befalde, att nogit aff tolden motte 
bruggis Rigens vdgiftt dermed att stoppe, Indtil tiderne sig nogit 
forandrer^ och mand siden dis bequemliger med andre middel kunde 
komme E. M. till vndsettning. Imidlertid siunnis osz och icke 
raadeligt, om did saa eders K. Maytt. kunde gottbeflnde, och tidernis 
tilstand did kunde beuilge, att nogittaif krigsfolckit, som och for- 
leden aar bleff beuilgit, motte afftackis. Saa kunde alf den nu till 
Sancti Hans dag paabudne dobbelt schatt, som till samme folck 
att solde er beuilgit, en god diell och till eders Kong. Maytts. 
gield dermed att aflegge, forøefris. 

Och efttersom vi aff Guds synderlig Naade ennu lefiuer 
her vdi Rigit vdi den saa saare ønschelig freds tilstand, huorfor 
vi aldrig nocksom den fromme Herre och gode Gud tilbørligen 
kand tackke, Saa bede vi och eders Kong. Maytt. for Guds 
schyld, att eders K. M. som vi, nest Gud, for saadant vnder- 
daanigst haffuer att betacke, att eders K. M. hereftter som 
hid indtill schied er, vUde tencke paa alle di middel, som 
der hoesz osz , nest Guds hielp , fremdielis att erholde 
kunde vehre tienlige; paa did ald god correspondentz med 
alle omliggende Naaboer saa vit mugligt er, disz bedre 
kunde holdis vid lige, och vi alt gott, om nogit vformodeligt, 

6* 

Digitized by LjOOQIC 



84 

paakom, kunde haffue osz till dennom att formoede. Hafniæ 
den 1 Junij Ao. 1640. 

Eders Eong. Majtts. 
vnderdaanigste Raad. 
Ch. Thomesen Jørgen Wrne Clausz Daa Mogens Kaas 

m. pp. Ehand. egen baDdt. Ehaodt 

Thage Thott Christo. Wllfeld Joest Høeg Corfitz Wllffeldt 

m. ppa. 
Olluff Parsberiig Jørgen Wind Jørgen Seefeldt Christoffersen 
egen haand. 

Hanniball Sehestedt Gregers Krabbe. 

ma. ppa. 



2. 
Et bidrag til vor bygningshistorie. 

Meddelt af GaDd. mag. F. Dyrlund. 

Borgemester oc Raad i Roskild, om Fraadsteen at føris 
derfra hid til Hans MajtL tieniste. 

C5. Saasom for os allerunderdanist er bleven andraget, 
hvorleedis der i Vor Kiøbsted Roskild skal findes et slags Steen, 
kaldet Fraadsteen, hvoraf Cement skal kunde giøres, oc skal 
Vere tagen af de gamle nedbrudte Clostere, Kirker og Geistlige 
Residentzer der sammesteds, i hvor Vel de dennem, som sig 
deraf har betient, ingen tiid med rette skal have tilhørt, Da 
som Vj samme Steen til Voris tieneste agter al bruge, Saa er 
Vores allernaadigste Villie oc befaling, at I dend anstalt giør, 
at naar Vores Etats Raad oc Stifftbefalingsmand os Elskelig 
H: Otto Krabbe derom hos Eder giør anfordring, hannem da 
saa mange af fornefnte Fraadsteen, som ej ere indmurede eller 
forfattede i nogen bygning, men alleene til Steengierder oc 
Steenbroer brugis, indtil 500 Læs,