Skip to main content

Full text of "Danske tractater efter 1800"

See other formats 


Go  ugle 


This  is  a  digital  copy  ofa  book  thai  was  preserved  for  general ions  on  library  shelves  before  il  was  carefully  scanncd  by  Google  as  part  of  a  projecl 

to  makc  thc  world's  books  discovcrable  online. 

Il  has  survived  long  enough  Tor  ihc  copyright  lo  expire  and  thc  book  to  cntcr  thc  public  domain.  A  public  domain  book  is  onc  thai  was  ncvcr  subjecl 

to  copyright  or  whosc  legal  copyright  icrrn  has  expired.  Whelher  a  book  is  in  thc  public  domain  may  vary  country  lo  country.  Public  domain  books 

arc  our  galeways  to  thc  pasl.  reprcsenting  a  wcalth  of  hislory.  cullurc  and  knowlcdgc  ihat's  oflen  diflicull  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  thc  original  volumc  will  appcar  in  this  lilc  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  ihc 

publisher  lo  a  library  and  linally  lo  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  lo  partner  wilh  libraries  lo  digili/e  public  domain  malerials  and  makc  ihem  wide  ly  accessible.  Public  domain  books  belong  lo  ihc 
public  and  we  are  merely  iheir  cuslodians.  Neverlheless.  ih  i  s  work  is  expensive.  so  in  order  lo  keep  providing  ihis  resource.  wc  have  taken  sleps  to 
prevenl  abuse  by  commercial  parlics.  iiicludmg  placmg  Icchnical  reslriclions  on  aulomaled  uuerying. 
We  alsoask  that  you: 

+  Make  non -commercial  u.se  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals.  and  we  reuuesl  thai  you  usc  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrain  from  mttoinated  querying  Do  not  send  aulomaled  uueries  of  any  sort  lo  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  texl  is  helpful.  please  conlact  us.  We  cneourage  the 
use  of  public  domain  malerials  for  ihese  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  lilc  is  essenlial  for  informing  people  aboul  this  projeel  and  helping  them  find 
additional  malerials  ihrough  Google  Book  Search.  Please  do  nol  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  thai  you  are  responsible  for  ensuring  ihat  whal  you  are  doing  is  legal.  Do  nol  assume  that  just 
bccausc  we  believe  a  brøk  is  in  the  public  domain  for  users  in  thc  Uniied  Staics.  thai  thc  work  is  also  in  ihc  public  domain  for  users  in  other 

counlries.  Whelher  a  book  is  slill  in  copyright  varies  from  country  lo  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whelher  any  specilic  usc  of 
any  specilic  book  is  allowed.  Please  do  nol  assume  thai  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  mcans  il  can  bc  used  in  any  manncr 
anywhere  in  the  world.  Copyrighl  infriiigcmeiil  liabilily  can  bc  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google 's  mission  is  lo  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universal  ly  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  ihc  world's  books  while  lidpiujj  anlliors  and  publishcrs  reach  new  audienecs.  You  eau  search  through  the  lul  I  lexl  of  this  lu  mk  on  ihc  web 
at|http  :  //books  .  qooqle  .  com/| 


Go  ugle 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog.  der  har  været  bevaret  i  generationer  pa  bibliotekshylder,  fur  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Coogle 

som  del  af  et,  projekt,  der  går  nd  pa  at  gøre  verdens  buger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe1  nok  til.  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  Kn  offentligt  ejet  bog  er  en  bog. 

der  aldrig  har  været  underlag!  eopyrighi .  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udlobet.  Om  en  bog  er  offenllig  ejeudoui  varieret1  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  oli'entlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  ni  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  der  oprindelige  bind.  vises  i  denne  til  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Coogle  er  stolle  over  at  indgå  partnerskaber  med  bibliotekerom  al  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gore  dem  bredll  ilgamgelige. 
Offentligt  ejede  boger  tilhorer  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  sa.  har  vi  taget,  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  pa  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at, 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke- kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  fiogsogning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge;  disse;  filer  til  personlige,  ikke-kon  mi  ordelle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende;  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse.  optisk  l.egngenkernlelse  eller  andre  omrader,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formal,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google-" vane Imæ.rke"  du  ser  pa  hver  lil  er  en  vigtig  made  at  fon  adle  mennesker  om  deni1  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google'  Bogsøgniug.  Lad  væm  med  at  fjerne  ilet. 

•  Overhold  regierne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skil  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke;,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt,  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  al  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsugning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erst.al.ningspligl.em  for  krænkelse  af  eopyrighi  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogso»'iiiii|; 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at.  gore  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsogning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  ilet  hjælpfy  forfattere  og  udgivere  rned  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  internet, t-Ct  pa|http :  //books  .  google ,  coiti| 


DANSKE  TRAKTATER 


EFTER  1800. 


Fortsættelse  af  „Første  Samling,  1.  Bind,  Politiske  Traktater  (1800 — 
1868)"  og  af  „Anden  Samling,  1.  Bind,  Handels-  og  andre  Traktater 

(1800— 1863)u. 


ANDET    BIND. 


1863- 1879. 


UDGIVET   PAA   UDENBIG6MIHI8TEBIET8   FOEAN8TALTNING. 


KJØBENHAVN. 
Tbtkt  hob  J.  Jøhgensen  *  Co. 

1885. 


APR  18  1913 


1. 

V 

Telegraph-Convention  mellem  Danmark    og    Sverig,    under- 
tegnet i  Kjøbenhavn  den  10de  December  1863. 

Da  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Sverig  og  Norge  have  anseet  det  for  ønske- 
ligt at  lade  den  under  23de  November  1854  afsluttede  Gon- 
yention  angaaende  en  elektrisk  Telegraphforbindelse  mellem 
Helsingør  og  Helsingborg  afløse  af  en  ny  Overeenskomst, 
som  tillige  kunde  optage  de  fornødne  Forskrifter  angaaende 
den  hele  mellem  Danmark  og  Sverig  udvexlede  Telegraph- 
Correspondance,  have  De  til  dette  Øiemed  Allerhøist  ud- 
nævnt til  Deres  Befuldmægtigede: 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark:  Allerhøistsammes 
Finantsminister,  Ridder  af  den  Kongelige  Danebrogsorden, 
Storkors  af  den  Kongelige  Belgiske  Leopoldsorden,  samt 
Ridder  af  den  Kongelige  Svenske  Nordstjerneorden,  Dr.  med. 
Carl  Emil  Fenger, 

og  Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverig  og  Norge:  Aller- 
høistsammes overordentlige  Gesandt  og  befuldmægtigede 
Minister  ved  det  Kongelige  Danske  Hof,  forhenværende 
Statsraad,  Kammerherre,  Een  af  de  Atten  i  det  Svenske 
Akademi,  Ridder  af  den  Kongelige  Seraphimerorden  og  af 
Kong  Carl  den  Trettendes  Orden.  Gommandeur  af  den 
Kongelige  Nederlandske  Løveorden  og  af  den  Kongelige 
Hannoveranske  Guelpheorden ,  Ridder  af  den  Kongelige 
Danske  Danebrogsorden  og  Danebrogsmand,    Grev  Henning 

Ludvig  Hugo  Hamilton, 

1 


hvilke  Befuldmægtigede,  efterat  have  udvexlet  deres  i 
god  og  behørig  Orden  fundne  Fuldmagter,  under  Forbehold 
af  Ratification  ere  komne  overeens  om  følgende  Artikler,  ved 
hvis  Ikrafttræden  det  er  forudsat  at  ovennævnte  Convention 
af  23de  November  1854  skal  være  ophævet. 

Art.  1. 

De  tvende  høie  contraherende  Regjeringer  forpligte  sig 
til  paa  fælleds  Bekostning  at  vedligeholde  en  elektrisk  Tele- 
graph-Forbindelse imellem  Danmark  og  Sverig  ved  en  i 
Øresundet  udlagt  undersøisk  Telegraphledning ,  som,  naar 
den  ikke  længer  kan  holdes  i  fuldkommen  tjenstdygtig  Til- 
stand, skal  erstattes  ved  en  ny,  i  hvilken  der  som  Reserve 
maa  indeholdes  mindst  een  Ledningstraad  mere,  end  det 
ordinære  Brug  udfordrer. 

Art.  2. 

Begge  Regjeringer  bidrage  hver  med  en  Halvdeel  til  Ud- 
redelsen af  de  med  Telegraphtougets  Anskaffelse  og  Vedlige- 
holdelse samt  Anlægets  Drift  forbundne  Omkostninger,  og 
deeltage  ligeligt  i  det  derved  vundne  Udbytte. 

Art.  3. 

Den  Kongelige  Danske  Regjering  paatager  sig  paa  fæl- 
leds Regning  at  vedligeholde  Anlæget  og  besørge  de  med 
Driften  forbundne  Forretninger,  med  følgende  Indskrænk- 
ninger og  nærmere  Bestemmelser: 

a.  Naar  der  er  Spørgsmaal  om  Udlægningen  af  en  ny 
undersøisk  Ledning  eller  i  Almindelighed  om  Udførelsen 
af  større  Arbeider,  skal  den  Kongelige  Svenske  Re- 
gjerings  Samtykke  hertil  først  indhentes;  men  iøvrigt  er 
den  Kongelige  Danske  Regjering  bemyndiget  til  efter 
eget  Tykke  at  lade  foretage  mindre  Reparations-  og 
Vedligeholdelsesarbejder. 

b.  Naar  herhenhørende  Arbeider  skulle  udføres  paa  Svensk 
Territorium,  f.  Ex.  ved  Oprettelsen  af  de  Sømærker, 
som  udfordres  for  at  angive  den  undersøiske  Lednings 
Retning,  bør  saadant  ikke  skee  uden  forudgaaende  An- 
meldelse for  vedkommende  Kongelige  Svenske  stedlige 
Myndighed,   der   er  berettiget  til  at  føre   Tilsyn   med 


Arbeidets  Udførelse,  og  som  af  sin  Regering  erholder 
Paalæg  om  at  yde  den  i  saa  Henseende  fornødne 
Hjælp, 
c.  De  høie  contraherende  Magter  stille  sig  til  Formaal  at 
lade  den  størst  mulige  Oekonomi  anvende  Ted  Anlægets 
Vedligeholdelse,  og  skal  der  derfor  heller  ikke  i  den 
Anledning  føres  andre  Udgifter  til  Regning  end  de,  der 
af  den  Grand  særligt  paaføres  de  respective  Stats- 
kasser. Saaledes  skal  den  Kongelige  Danske  Regjering 
ikke  beregne  sig  nogen  Godtgjørelse  for  Benyttelsen  af  de. 
detKongelige  DanskeTelegrap hvæsen  tilhørende  Redskaber, 
som  i  paakommende  Tilfælde  mulig  maatte  blive  be- 
nyttede, saafremtx  denne  Brug  ikke  gjør  en  paafølgende 
Istandsættelse  nødvendig.  Saafremt  eet  eller  flere  af  den 
Kongelige  Danske  Regerings  Skibe  anvendes,  skal  der 
alene  beregnes  Godtgjørelse  for  de  herved  foranledigede 
særlige  Udgifter.  Ligeledes  skal  i  Almindelighed  ingen 
Godtgjørelse  beregnes  for  den  Hjælp,  der  ydes  af  de 
contraherende  Magters  Embedsmænd,  med  Undtagelse 
af  de  dem  virkelig  paadragne  Udgifter,  saasom  til  Rei- 
ser o.  s.  v.,  samt  af  en  lempelig  aarlig  Godtgjørelse  til 
den  Danske  Embedsmand,  som  for  fælleds  Regning  be- 
sørger Regnskabernes  Udfærdigelse  og  Undersøgelsen 
af  de  til  samme  hørende  Verificationer. 

Art.  4. 

Til  Telegrammernes  Viderebefordring  paa  begge  Sider 
af  Sundet  skal  det  fornødne  Antal  af  dertil  særlig  bestemte 
Traade  holdes  disponibelt,  saa  at  Telegrammer  kunne  befor- 
dres direkte  imellem  de  vigtigste  Punkter  paa  begge  Riger- 
nes Telegraphlinier  uden  at  omtelegrapheres  paa  Grændsen. 
Navnlig  gjælder  dette,  hvad  Sverig  angaaer,  Telegrammerne 
fra  og  til  Stockholm,  Gøteborg  og  Gontrolstationen  mod 
Norge,  og,  hvad  Danmark  angaaer,  Telegrammerne  fra  og  til 
Kjøbenhavn,  Flensborg  og  Hamborg,  hvilke  samtlige  Sta- 
tioner skulle  holdes  aabne  Dag  og  Nat. 

Art.  5. 

Skulde  Afbrydelse  opstaae  ved  Afbenyttelsen  af  den 
undersøiske  Ledning,  befordres  Telegrammerne  mellem  Hel- 

l* 


flingør  og  Helsingborg  med  mindst  muligt  Ophold  og  paa 
den  Maade,  som  bestemmes  ved  Oveerenskomst  mellem  begge 
Landes  Telegraphbestyrelser. 

Art.  6. 

Telegrammer  mellem  en  Kongelig  Telegraphstation  i 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmarks  Stater  og  en  Kongelig 
Svensk  Telegraphstation  skulle  befordres  gjennem  den  under- 
søiske Ledning  i  Øresundet,  forsaavidt  en  Afbrydelse  ikke 
forsinker  eller  hindrer  Befordringen  ad  denne  Vei  eller 
denne  er  billigere  ad  anden  Vei,  dog  med  Forbehold  af 
Telegraphafsenderens  Ret  til  selv  at  bestemme  anderledes. 

Art.  7. 

Den  Kongelige  Svenske  Regjering  forpligter  sig  til  for 
Telegrammer,  som  passere  den  undersøiske  Ledning,  ikke  i 
Sverig  at  anvende  en  høiere  Afgiftsberegning  end  den,  som 
er  foreskreven  for  den  Telegraphcorrespondance,  som  maatte 
blive  befordret  gjennem  en  direkte  undersøisk  Ledning 
imellem  den  Svenske  og  Preussiske  Kyst. 

Art.  8. 

Telegrammer  modtages  til  hvilketsomhelst  Bestemmelses- 
sted. 

Forsaavidt  der  ikke  findes  Telegraphstation  paa  det  op- 
givne Adressested,  eller  hvis  Afsenderen  ønsker,  at  Befor- 
dringen med  Telegraph  ikke  skal  strække  sig  lige  til  den 
ved  Adressestedet  nærmest  liggende  Telegraphstation,  befor- 
dres Telegrammet  med  Posten,  Expresbud  eller  Stafet  fra 
den  af  Afsenderen  opgivne  Telegraphstation.  Har  Afsenderen 
ikke  bestemt  Maaden,  hvorpaa  Viderebefordringen  skal  finde 
Sted,  benyttes  Posten  dertil. 

Art.  9. 

De  høie  contraherende  Regjeringer  forpligte  sig  til  at 
tage  saadanne  Forholdsregler,  at  Telegrammerne  kun  blive 
meddeelte  rette  Vedkommende,  og  at  den  strengeste  Taus- 
hed  iagttages  med  Hensyn  til  Gorrespondancen. 


Art.  10. 

Telegrammerne  inddeles  med  Hensyn  til  deres  Behandling 
i  følgende  Klasser: 

1.  Statstelegrammer: 

a.  fra  eller  til  Deres  Majestæter  Kongerne  i  begge  Landene, 
Medlemmerne  af  Deres  Familier,  Deres  Ministre,  de 
Øverstbefalende  over  Deres  Land-  og  Sømagt,  samt  Deres 
diplomatiske  og  Consular- Agenter. 

b.  fra  eller  til  saadanne  fremmede  Regjeringer,  med  hvilke 
en  af  de  høie  contraherende  Magter  har  afsluttet  eller 
fremtidig  maatte  afslutte  specielle  Telegraph-Conven- 
tioner,  ligesom  Skrivelser  fra  eller  til  saadanne  Regje- 
ringers  diplomatiske  eller  Gonsular-Agenter. 

Andre  Regjeringers  eller  de  disse  undergivne  Embeds- 
myndigheders  Telegrammer  betragtes  og  behandles  som 
Privattelegrammer. 

2.  Tjenestetelegrammer,  hvorved  forstaaes  Telegrammer  ved- 
rørende Telegraphtjenesten. 

3.  Privattelegrammer. 

Art.  11. 

For  Befordringen  af  Telegrammer  imellem  en  Kongelig 
Dansk  og  en  Kongelig  Svensk  Telegraphstation  skulle  følgende 
Bestemmelser  gjælde: 

a.  Med  Hensyn  til  den  Orden,  hvori  Telegrammerne  be- 
fordres, gives  de  tvende  Landes  egne  Statstelegrandmer 
Fortrinet.  Derefter  følge  Statstelegrammer  fra  eller 
til  saadanne  fremmede  Lande,  med  hvilke  en  af  de 
contraherende  Stater  har  afsluttet  Overeenskomst  an- 
gaaende  tilsvarende  gjensidig  Fortrinsret. 

b.  Telegrammerne  kunne  affattes  i  hvilketsomhelst  Sprog, 
som  kan  gj  en  gi  ves  ved  det  almindelig  vedtagne  Tele- 
graphalphabet. 

Ved  Telegramudvexling  mellem  begge  Landene  maa 
Enhver  benytte  Chiffre. 
c)  Et  privat  Telegram,  hvis  Indhold  er  stridende  mod  de 
gj  æld  ende  Love,  eller  som  af  Hensyn  til  Almeensikker- 
heden  eller  Sædeligheden  skjønnes  ikke  at  kunne  mod- 
tages, kan  tilbagevises  af  Telegraphstationen  paa  Ind- 


leverings-  eller  Adressestedet.  Om  Forandring  af  en 
saadan  Beslutning  ansøges  hos  den  Telegraphbestyrelse, 
hvorunder  den  Station  hører,  som  har  vægret  sig  ved 
at  befordre  Telegrammet,  og  har  den  nævnte  Bestyrelse 
endelig  at  afgjøre  saadan  Sag.  Tilbagevises  et  Tele- 
gram først,  efterat  det  er  blevet  modtaget,  skal  Afsen- 
deren ufortøvet  underrettes  derom.  Statstelegrammer 
ere  ikke  undergivne  en  saadan  Control, 
d)  For  Befordring  paa  selve  den  fælleds  undersøiske  Led- 
ning beregnes  for  et  Telegram  af  ikke  over  20  Ord  et 
Beløb  svarende  til  8  Sgr.  Pr.  Cour. 

Udvexles  Telegrammer  mellem  Kjøbenhavn,  Helsingør 
eller  nogen  derimellem  ved  Kysten  liggende  Telegraph- 
station,  paa  den  ene  Side,  samt  Malmø,  Helsingborg 
eller  nogen  derimellem  ved  Kysten  liggende  Telegraph- 
station,  paa  den  anden  Side,  tilkommer  der  hver  af 
Staterne  for  et  Telegram  af  ikke  over  20  Ord  en  yder- 
ligere Afgift  svarende  til  4  Sgr.  Pr.  Cour. 

Ved  Udvexling  af  Telegrammer  mellem  andre  Sta- 
tioner betragtes  Helsingør  og  Helsingborg  som  Ud- 
gangspunkter for  hvert  Lands  Zonesystem  for  videre 
Befordring  i  samme  Land. 

Zonerne  beregnes  paa  følgende  Maade: 

Zoner.    Direkte  Afstand  i  geographiske  Mile. 

I fra  1  til  10  Miil  inclusive 

II -  10    -  25  —        — 

III -  25    -  45  —        — 

IV -  45     -  70  —        — 

V -  70     -  100  —         — 

VI -  100    -  135  —        —     o.  s.  v. 

saa  at  den  direkte  Afstand  i  de  paa  hinanden  følgende 
Zoner  stadigt  forøges  med  5  geographiske  Miil.  Af- 
giften for  enhver  Zone  udgjør  8  Sgr.  Pr.  Cour.,  naar 
Telegrammets  Ordantal  ikke  overstiger  20.  For  ethvert 
efterfølgende  Antal  af  høist  10  Ord  beregnes  stedse 
Halvdelen  af  den  for  20  Ord  gjældende  Afgift. 

Enhver  af  de  høie  contraherende  Regjeringer  er  be- 
rettiget til  for  Sammes  Lands  Vedkommende  at  sætte 
Taxterne  lavere  end  her  er  angivet. 


Art.  12. 

Kun  Tjeneste  telegram  mer  nyde  Portofrihed,  forsaavidt 
ikke  særlig  Undtagelse  herfra  indrømmes  af  de  contra- 
herende  Magter. 

Art.  13. 

Telegraphbestyrelserne  bære  ikke  Ansvar  for  Befordrin- 
gens Paalidelighed  eller  Hurtighed  og  behøve  ikke  at  er- 
statte det  Tab,  som  maatte  foraarsages  ved  Telegrammers 
Bortkommen,  Forandring  eller  Ophold. 

Portoafgiften  tilbagebetales,  hvis  et  Telegram  er  gaaet 
tabt,  eller  hvis  det  bevises,  at  et  Telegram,  affattet  i  det 
Danske,  Svenske,  Tydske,  Franske  eller  Engelske  Sprog,  er 
i  Indhold  blevet  saaledes  forandret,  at  det  ikke  har  kunnet 
opfylde  sin  Hensigt,  eller  endelig  hvis  et  Telegram  er  kom- 
met Adressaten  senere  ihænde,  end  om  det  under  den  samme 
Adresse  var  blevet  befordret  med  de  respective  Landes 
Poster. 

Art.  14. 

Med  Hensyn  til  den  transiterende  Telegraphcorregpon- 
dance,  det  vil  'sige,  naar  Telegrammerne  befordres  udover 
Grændsen  af  noget  af  de  contraherende  Lande,  gjælde  for 
Befordringen  paa  den  fælleds  undersøiske  Ledning  de  samme 
Bestemmelser  som  ved  Gorrespondance  mellem  Landene  ind- 
byrdes. Med  Hensyn  til  Viderebefordringen  udover  den 
fælleds  undersøiske  Ledning  gjælde  de  Bestemmelser,  der  af 
hvert  Land  ere  vedtagne  fejr  Transitbefordringen,  med  den 
under  Art.  7 -gjorte  Indskrænkning. 

Særlig  bemærkes,  at,  naar  en  af  de  høie  contraherende 
Regjeringer  i  uafbrudt  Forbindelse  med  sit  Telegraphnet 
indretter  en  Statstelegraphstation  udenfor  Landets  Grænd- 
ser,  skulle  de  imellem  samme  og  en m  til  det  andet  Land 
hørende  Statstelegraphstation  befordrede  Telegrammer  med 
Hensyn  til  Taxeringen  ikke  betragtes  som  transiterende  men 
som  udvexlede  mellem  Landene  indbyrdes. 


Art.  15. 

I  AfregniDgen,  som  besørges  af  den  Kongelige  Danske 
Telegraphbestyrelse ,  opføres  samtlige  Beløb  i  Preussisk 
Mønt.  Det  gjensidige  Tilgodehavende  afgjøres  ved  Slutnin- 
gen af  hvert  Qvartal,  hvorefter  Saldoen  udbetales  i  det 
Lands  Mønt,  hvilket  den  tilkommer,  efter  Forholdet: 

1  Thi.  Pr.  Cour.  —  lVs  Rd.  Dansk  Rigsmønt  —  2*/s 
Rd.  Svensk  Rigsmønt. 

De  nærmere  Bestemmelser  vedkommende  Afregningen 
afgjøres  ved  Overeenskomst  mellem  de  tvende  Landes  Tele- 
graphbestyrelser. 

Art.  16. 
Begge  Landes  Telegraphbestyrelser  bemyndiges  til,  med 
Hensyn  til  de  i  de  tvende  Lande  udfærdigede  Telegraph- 
reglementer,  og  hovedsagelig  i  Overeensstemmelse  med  de  i 
de  fleste  Europæiske  Lande  angaaende  Telegraphtjenesten 
vedtagne  reglementariske  Bestemmelser,  at  slutte  en  Over- 
eenskomst indeholdende  de  yderligere  Forskrifter,  som  findes 
nødvendige  med  Hensyn  til  Telegrambefordringen  mellem 
Danmark  og  Sverig. 

Art.  17. 
Dersom  Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverig  og  Norge 
finder  for  godt  at  lade  de  for  Telegrambefordringen  mellem 
Danifiark  og  Sverig  i  denne  Gonvention  vedtagne  Be- 
stemmelser ogsaa  gjælde  for  Norge,  skal  herfor,  under  For- 
udsætning af  Reciprocitet,  ikke  være  Noget  til  Hinder. 

Art.  18. 

Denne  Gonvention*)  er  afsluttet  for  en  Tid  af  15  Aart 
regnet  fra  den  Lste  Januar  1864. 

Hvis  Conventionen  ikke  bliver  opsagt  af  nogen  af  de 
contraherende  Stater  et  Aar  førend  denne  Termin  udløber, 
skal  den  betragtes  som  gjældende  for  ubestemt  Tid  og  ind- 
til Forløbet  af  eet  Aar  efter  den  Dag,  da  Opsigelse  har 
fundet  Sted.  Da  det  imidlertid  kan  forudsees,  at  Erfarin- 
gen i  den  Tid,  denne  Gonvention  har  Gyldighed,  vil  vise 
Nødvendigheden  af  successive  Forandringer  i  de  for  Befor- 

•)  Ratificationerne  af  denne  Convention  bleve  udvexlede  i  Kjøb en- 
havn  den  29de  December  1863  og  Conventionen  traadte  i  Kraft 
den  lste  Februar  1864. 


dringen  paa  den  fælleds  undersøiske  Ledning  samt  for 
Viderebefordringen  gjældende  reglementariske  Bestemmelser, 
skulle  begge  Regjeringers  Telegraphbestyrelser  mind3t  hvert 
andet  Aar  tage  denne  Sag  under  gjensidig  Overveielse  og 
derefter  foreslaae  deres  respective  Regjeringer  de  Forandrin- 
ger, som  de  ansee  for  nødvendige. 

Til  Bekræftelse  herpaa  have  vi  Befuldmægtigede  under- 
skrevet denne  Convention  og  forsynet  den  med  vore  Segl. 

Givet  i  Kjøbenhavn  den  10de  December  Aar  Eet  Tusinde 
Otte  Hundrede  Tresindstyve  og  Tre. 

Fenger.  Henning  Hamilton. 


2. 

Skibsfarts-   og  Handelstraktat  mellem  Danmark  og  Italien, 
undertegnet  i  Turin  den  1ste  Mai  1864. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  Roi 
d'Italie,  animés  du  désir  de  faciliter  et  d' ét  end  re  les  rela- 
tions commerciales  entre  Leurs  sujets  respectifs,  et  de  con- 
solider  pour  tout  le  Royaume  d'Italie  les  bons  rapports 
établis  entre  le  Danemark  d'un  coté  et  la  République  de 
Géries,  les  Etats  Sardes  et  le  Royaume  des  Deux  Siciles  de 
l'autre,  par  les  tfaités  respectifs  du  30  Juillet  1789,  du  14 
Aout  1843  et  du  13  Jan  vier  1846,  ont  déterminé  de  stipuler 
un  traité  de  navigation  et  de  commerce,  qui,  base  sur  le 
principe  d'une  parfaite  réciprocité,  procure  å  Tun  et  l'autre 
Etat  de  solides  avantages.  Et  å  eet  effet  ils  ont  nommé 
pour  Leurs  Plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  le  Baron  Iver  Holger 
Rosenkrantz,  Son  Chambellan,  Chevalier  de  Son  ordre  du 
Danebrog  et  Son  Ministre-Resident  auprés  de  Sa  Majesté 
le  Roi  d'Italie; 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie  le  Chevalier  Jean  Manna, 
Sénateur  du  Royaume,  Grand  Offieier  de  Son  ordre  des 
Saints  Maurice  et  Lazare,  Son  Ministre  Secrétaire  d'Etat 
au  departement  de  l'Agriculture,  de  l'Industrie  et  du  Com- 
merce; 


10 

lesquels,  aprés  avoir  échangé  leurs  pleins-pouvoirs, 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  articles 
8uivants : 

Art.  1. 

Les  båtiments  Danois  arrivant  charges  ou  sur  lest  dans 
les  ports  da  Royaume  d'Italie,  et  réciproquement  les  båti- 
ments Italiens  arrivant  charges  ou  sur  lest  dans  les  ports 
du  Royaume  de  Danemark,  y  seront  traités,  tant  å  leur 
entrée  que  pendant  leur  séjour  et  å  leur  sortie,  et  quel  que 
soit  le  lieu  de  leur  provenance  ou  celui  de  leur  destination, 
sur  le  méme  pied  que  les  navires  nationaux  pour  tout  ce 
qui  concerne  les  droits  de  douane,  de  tonnage,  de  phare, 
de  pilotage,  de  balisage,  de  quai,  de  port,  de  péage,  de 
quarantaine,  d'expédition  et  autres,  et  généralement  pour 
tous  les  droits  ou  charges  quelconques  qui  affectent  le  na- 
vire,  soit  que  ces  droits  soient  per^us  au  profit  du  Gouver- 
nement,  soit  qu'ils  le  soient  au  profit  des  autorites  locales, 
d'etablissements  publics,  de  particuliers  ou   de  corporations. 

Art.  II. 

Les  navires  Danois  et  réciproquement  les  navires  Italiens 
ne  pourront  profiter  des  immunités  et  avantages  qui  leur 
sont  respectiyement  assurés  par  le  present  traité,  qu'autant 
qu'ils  se  trouyeront  munis  des  papiers  et  certificats  exigés 
par  les  reglements  existants  dans  chacun  des  deux  pays, 
pour  constater  leur  nationalité.  Et  dans  ce  but  les  Hautes 
Parties  contractantes  se  communiqueront  ces  divers  docu- 
ments  dans  le  moindre  délai  possible,  se  réservant  de  se 
donner  mutuellement  connaissance  des  modifications  que 
chacune  d'EUes  pourrait  juger  å  propos  d'y  apporter  dans 
la  suite. 

Art.  III. 

En  tout  ce  qui  concerne  le  piacement  des  navires,  leur 
chargement  et  déchargement  dans  les  ports,  bassins,  rades 
ou  havres  de  l'un  des  deux  Etats,  il  ne  sera  ^ccordé  aucun 
privilége  aux  navires  nationaux,  qui  ne  le  soit  également  å 
ceux  de  l'autre  Etat,  la  volonté  des  deux  Hautes  Parties 
contractantes   étant  que,  sous  ce   rapport   aussi,   les   båti- 


11 

ments  de  Fan  et  de  l'autre  Etat  soient  traités  sur  le  pied 
d'une  parfaite  égalité. 

Art.  IV. 

Les  båtiments  Danois  qui  arriveront  dans  les  ports  de 
Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie,  et  les  båtiments  Italiens  qui  arri- 
veront dans  les  ports  de  Sa  Majesté  Danoise,  sont  autorisés 
å  ne  charger  ou  décharger  qu'en  partie,  si  le  capitaine  ou 
le  propriétaire  le  désire,  et  ils  pourront  se  rendre  ensuite 
dans  les  autres  ports  de  mer  du  méme  Etat  pour  completer 
leur  chargement  ou  déchargement. 

Art.  V. 

En  cas  de  relåche  forcée  d'un  navire  Danois  dans  un 
port  du  Royaume  d'Italie  ou  d'un  navire  Italien  dans  un 
port  du  Royaume  de  Danemark,  il  y  jouira,  tant  pour  le 
båtiment  que  pour  la  cargaison,  des  faveurs  et  immunités 
que  la  législation  de  chacun  des  deux  pays  accorde  å 
ses  propres  navires  en  pareille  circonstance,  pourvu  que  la 
néces3ité  de  la  relåche  soit  dtiment  constatée. 

Le  méme  traitement  de  faveur  sera  réciproquement 
accordé  aux  navires  échoués,  en  cas  de  bris  ou  de  naufrage. 
Il  est  d'ailleurs  entendu  que  les  Gonsuls  et  Agents  Consu- 
laires  respectifs  seront  admis  å  surveiller  les  operations 
relatives  å  la  reparation,  au  ravitaillement,  ou  å  la  vente, 
s'il  y  a  lieu,  des  navires  entrés  en  relåche,  échoués  ou  nau- 
fragés  å  la  cote. 

Art.  VI. 

Toute  espece  de  marchandises  et  objets  de  commerce, 
provenant  du  sol  ou  de  l'industrie  des  Etats  de  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Danemark  ou  de  tout  au  tre-  pays,  qui  pourront 
étre  légalement  importés,  déposés  ou  emmagasinés  dans  les 
Etats  de  Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie  par  des  båtiments 
Italiens,  et  réciproquement,  toute  espece  de  marchandises  et 
objets  de  commerce,  provenant  du  sol  ou  de  l'industrie  des 
Etats  de  Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie  ou  de  tout  autre  pays, 
qui  pourront  étre  légalement  importés,  déposés  ou  emma- 
gasinés dans  les  Etats  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
par  des  båtiments  Danois,  soit  que   ces  båtiments  viennent 


12 

directement  des  ports  du  pays  dont  ils  portent  le  pavillon, 
soit  qu'ils  viennent  de  tout  autre  pays  étranger,  pourront 
également  y  étre  importés,  déposés  ou  emmagasinés  par  les 
båtiments  de  l'autre  Partie  contractante,  sans  étre  tenus  å 
payer  d'autres  ou  de  plus  forts  droits  de  quelque  espéce  ou 
denomination  que  ce  soit,  per^us  au  nom  ou  au  profit  du 
GouYernement,  des  autorites  locales  ou  d'établissements 
particuliers  quelconques,  que  ceux  que  ces  mémes  marchan- 
dises ou  produits  payeraient  dans  le  méme  cas,  s'ils  étaient  im- 
portés, déposés  ou  emmagasinés  par  des  båtiments  nationaux. 

De  la  méme  maniére  toute  espéce  de  marchandises  et 
objets  de  commerce,  qui  pourront  étre  légalement  exportés 
ou  réexportés  des  ports  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
sur  des  båtiments  Danois,  pourront  également  en  étre  ex- 
portés ou  réexportés  sur  des  båtiments  Italiens,  et  réci- 
proquement,  toute  espéce  de  marchandises  et  objets  de 
commerce  qui  pourront  étre  légalement  exportés  ou  ré- 
exportés des  ports  de  Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie  sur  des 
båtiments  Italiens  pourront  également  en  étre  exportés  ou 
réexportés  sur  des  båtiments  Danois,  sans  payer  d'autres 
ou  de  plus  forts  droits  ou  charges,  de  quelque  espéce  ou 
denomination  que  ce  soit,  pergus  an  nom  ou  au  profit  du 
Gouvernement,  des  autorites  locales  ou  d'établissements 
particuliers  quelconques,  que  ceux  qui  seraient  payés  pour 
les  mémes  marchandises  ou  objets  de  commerce,  s'ils  étaient 
exportés  ou  réexportés  sur  des  båtiments  nationaux. 

Le  traitement  de  la  nation  la  plus  favorisée  est  réci- 
proquement  garanti  å  chacun  des  deux  pays  pour  tout  ce 
qui  concerne  le  transit. 

Toutefois  la  prohibition  est  maintenue  pour  la  poudre 
å  tirer,  et  les  deux  Hautes  Parties  contractantes  se  réser- 
vent  de  soumettre  å  des  autorisations  speciales  le  transit 
des  armes  de  guerre. 

Art.  VU. 

Aucune  priorité  ou  préférence  ne  sera  accordée  directe- 
ment ou  indirectement  par  l'une  ou  l'autre  des  Parties  con- 
tractantes, ni  par  aucune  compagnie,  Corporation  ou  indi- 
vidu  agissant  en  son  nom  ou  sous  son  autorite  pour  l'achat 
d'aucun    objet    de   commerce   légalement   importé   dans   le 


13 

torritoire  de  l'autre,  en  considération  de  la  nationalité  du 
båtiment  qui  aurait  importé  les  dits  objets,  soit  qu'il  appar- 
tienne  k  Tune  ou  k  l'autre  des  Parties  dans  les  ports  de  la- 
quelle  ces  objets  de  commerce  auront  été  importés,  l'inten- 
tion  et  la  volonté  des  deux  Hautes  Parties  susmentionnées 
étant  qu'aucune  difference  ou  distinction  quelconque  n'ait 
lieu  k  eet  égard. 

Art.  VIII. 

En  ce  qui  concerne  le  cabotage  il  est  convenu  entre  les 
Hautes  Parties  contractantes ,  que  les  navires  de  chacune 
d'EUes  au-dessus  de  30  tonnes  (15  lasts  de  commerce  de 
Danemark)  jouiront  dans  les  Etats  de  l'autre  des  mémes 
priviléges  et  seront  traités  å  tous  égards  sur  le  méme  pied 
que  les  navires  nationaux. 

Art.  IX. 

Il  ne  pourra  étre  imposé  par  une  des  Parties  contrac- 
tantes au  commerce  et  k  la  navigation  de  l'autre,  aucun 
droit  nouveau  ou  plus  élevé  ni  aucune  entrave  ou  restriction 
quelconques,  qui  ne  s'appliqueraient  pas  également  et  dans 
la  méme  mesure  au  commerce  et  k  la  navigation  de  tout 
autre  pays. 

Il  ne  pourra  étre  concédé  aucune  faveur  par  l'une  des 
Puissances  contractantes  au  commerce  et  k  la  navigation 
d'une  nation  étrangére,  sans  que  cette  faveur  devienne  de 
droit  et  ipso  facto  commune  au  commerce  ou  k  la  naviga- 
tion des  sujets  de  l'autre  Puissance. 

Art.  X. 

Chacune  des  deux  Parties  s'engage  å  faire  profiter  l'au- 
tre de  toute  faveur  de  commerce,  de  navigation  ou  de  péche, 
de  tout  privilége  ou  abaissement  dans  les  tarifs  k  l'impor- 
tation,  ou  å  l'exportation,  ou  au  transit  des  articles  men- 
tionnés  ou  non  dans  le  present  traité,  que  l'une  d'EUes  pour- 
rait  accorder  k  une  tierce  puissance.  Elles  s'engagent  en 
outre  k  n'établir,  l'une  envers  l'autre,  aucun  droit  de  pro- 
hibition,  d'importation  ou  d'exportation,  ou  de  transit,  qui 
ne  soit  en  méme  temps  applicable  aux  autres  nations. 


14 

Il  est  spécialement  entendu  que  le  Dasemark  ayant 
consenti  k  admettre  le  pavillon  Italien  sur  le  pied  d'une 
parfaite  égalité  avec  le  pavillon  national  non  seulement  dans 
la  navigation  et  le  commerce  avec  les  territoires  du  Roy- 
aume  et  des  Duchés,  mais  encore  dans  la  navigation  et  le 
commerce  avec  ses  possessions  dislande  et  de  Faeroe.  et 
ses  colonies  des  Antilles,  jouira,  sous  ce  rapport,  d'une  par- 
faite réciprocité  de  traitement  et  profitera  de  tous  les 
avantages  de  tarif  resultant  des  traités  de  commerce  et 
de  navigation  conclus  par  le  Royaume  dltalie  avec  tout 
autre  pays. 

Art.  XI. 

Les  Consuls,  Vice-consuls  et  Agents  Consulaires  de  cha- 
cune  des  deux  Hautes  Parties  contractantes  jouiront  dans 
les  Etats  de  l'autre  des  mémes  priviléges  et  pouvoirs  dont 
jouissent  ceux  des  nations  les  plus  favorisées;  ils  auront  le 
droit  d'étre  juges  et  arbitres  dans  les  questions  locales 
dérivant  des  contrats  passés  en  d'autres  lieux  entre  les 
capitaines  et  les  équipages  des  navires  dej  leur  nation,  et 
les  autorites  locales  ne  pourront  y  intervenir  que  dans  le 
cas  ou  la  conduite  du  capitaine  ou  de  l'équipage  troublerait 
Fordre  ou  la  tranquillité  du  pays.  Les  marins  appartenant 
k  la  marine  de  Tune  des  deux  Hautes  Parties  contractantes 
qui  désertent  dans  les  Etats  et  possessions  de  l'autre, 
pourvu  toutefois  qu'ils  ne  soient  pas  sujets  du  pays  oit  ils 
désertent,  seront,  sur  la  demande  adressée  k  l'autorité  compé- 
tente  par  les  Consuls  et  Vice-consuls  respectifs,  ou  leur 
ayant-cause,  recherchés,  arrétés  et,  aprés  que  leur  desertion 
aura  été  dtiment  prouvée,  reconduits  k  bord  de  leur  båti- 
ment.  Les  déserteurs  seront  de  plus,  au  besoin,  détenus  et 
gardes  dans  les  maisons  d' arret  du  pays,  å  la  réquisition  et 
aux  frais  des  Consuls,  jusqu'å  ce  que  ces  agents  aient  trouvé 
une  occasion  de  les  faire  partir.  Si  pourtant  cette  occasion 
ne  se  présentait  pas  dans  le  délai  de  deux  mois,  k  compter 
du  jour  de  l'arrestation ,  les  déserteurs  seraient  remis  en 
liberté  et  ne  pourraient  plus  étre  arrétés  pour  les  mémes 
causes.  Si  le  déserteur  avait  commis  quelque  délit  k  terre, 
son  extradition  sera  différée  par  les  autorites  locales  jusqu'å 
ce   que  le  tribunal  compétent   ait  rendu   un  jugement   en 


15 

boDDe  et  due  forme  sur  le  délit,  et  que  Pexécution  du  juge- 
ment ait  eu  lieu. 

Art.  XII. 
Les  sujets  de  chacune  des  deux  Hautes  Parties  con- 
tractantes  auront  le  droit  sur  le  territoire  de  l'autre  de 
recueillir  les  successions  ab  intestato  ou  testamentaires,  d'y 
posséder  des  biens  de  toute  espéce  et  d'en  disposer  de  la 
méme  maniére  que  les  nationaux,  par  testament,  donation 
ou  autrement,  en  ne  payant  au  profit  des  Gouvernements 
respectifs  d'autres  droits  que  ceux  auxquels  les  habitants 
du  pays,  oii  se  trouveut  les  dits  biens,  sont  assujettis  en 
pareille  occasiou.  En  cas  d'absence  des  héritiers,  il  sera 
provisoirement  pris  des  dits  biens  les  mémes  soins,  qui 
seraient  pris  en  pareils  cas  des  biens  des  indigénes,  jusqu'å 
ce  que  l'héritier  legitime  ait  pris  des  mesures  pour  re- 
cueillir l'héritage. 

Art.  XIII. 

Le  present  traité  sera  en  vigueur  pendant  dix  années 
k  compter  du  jour  de  1'échaDge  des  ratifications.  Si  un  an 
avant  ce  terme  Tune  des  Hautes  Parties  contractantes 
n'avait  pas  annonce  k  l'autre,  par  une  notification  officielle, 
son  intention  d'en  faire  cesser  l'effet,  le  dit  traité  restera 
obligatoire  pendant  douze  mois  au-delå  de  ce  terme,  et 
ainsi  de  suite  jusqu'å  l'expiration  des  douze  mois  qui  suiv- 
ront  une  semblable  déclaration,  quelle  que  soit  l'époque  ou 
elle  aurait  eu  lieu. 

Art.  XIV. 

Les  ratifications*)  du  present  traité  seront  écbangées 
k  Turin  dans  Pespace  de  trois  mois  k  compter  du  jour  de 
la  signature,  ou  plus  tot  si  faire  se  peut. 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  Pont 
signe  en  double  original  et  y  ont  apposé  les  sceaux  de 
leurs  armes. 

Fait  k  Turin  le  ler  mai  1864. 
Rosenkrantz.  Gio.  Manna« 


*)  Ratificationerne  bleve  udvexlede  i  Turin  den  24.  Nov.  1864,  efterat 
▼ed  en  Déclaration,  undertegnet  i  Turin  den  15de  Aug.  8.  A-, 
Ratificationsfriaten  var  bleven  forlænget. 


16 


3. 

Vaabenhvile  mellem  Danmark  og  Preussen  og  Østerrig  ved- 
tagen i  Londoner-Conferencens  Møde  den  9de  Mai  1864. 

Il  y  aura  suspension  d'hostilités  sar  mer  et  par  terre, 
&  dater  du  12  Mai,  pour  l'espace  d'un  mois; 

le  méme  jour  le  Danemark  lévera  les  blocus. 

La  Prusse  et  l'Autriche  s'obligent,  pendant  la  suspen- 
sion des  hostilités,  å  ne  pas  entraver,  dans  les  parties  du 
Jutland  occupées  par  leurs  armées,  le  commerce,  ni  les 
Communications,  ni  la  marche  réguliére  de  l'administration ; 
å  ne  point  lever  de  contributions  de  guerre,  mais  k  payer 
au  contraire  tout  oe  qui  serait  fourni  aux  troupes  Allemandes, 
qui  continueraient  seulement  å  occuper  leurs  positions  stra- 
tégiques  actuelles; 

les  Parties  belligérantes  conviennent  qu'elles  conserve- 
tont  leurs  positions  militaires  respectives  sur  terre  et  par 
mer,  et  s'interdisent  de  les  renforcer,  pendant  la  durée  de 
la  suspension  des  hostilités; 

notification  officielle  en  sera  faite  aux  Commandants 
des  forces  *  belligérantes  de  terre  et  de  mer  par  leurs  Gou- 
vernements  respectifs. 

Apponyi. 

Biegeleben. 

G.  Quaade. 

Bille. 

Krieger. 

La  Tour  D'Auvergne. 

Beust. 

Kus8el. 

Clarendon. 

Bernstorff. 

Balan. 

Brunnow. 

Le  Cte.  Wachtmeister. 


17 


4 

Overeenskomst  om  Skibsafgifter  af  Danske  Skibe  i  Franske 
Havne,  undertegnet  i  Kjøbenhavn  den  20de  Mai  1864. 

Protocole 

•du  resultat  des  conférences  qui  ont  eu  lieu  entre  les  commis- 
aaires  Danois  et  Fran$ais  pour  rechercher  la  moyenne  des 
divers  droits  actuellement  pergus  en  Danemark  et  dans  les 
duchés  sur  les  navires  Fran$ais  et  en  déduire  le  nouveau 
•chiffré  du  droit  unique  de  navigation  que  le  pavillon  Danois 
aura  dorénavant  å  acquitter  dans  les  ports  de  France  en 
vertu  du  principe  de  réciprocité  établi  par  l'article  2  de  la 
convention  additionnelle  du  6  Février  1842. 

Les  commissaires  nommés  au  mois  de  Septembre  1861 
par  leurs  Gouvernements  respectifs,  savoir  par  le  Gouverne- 
ment  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  Monsieur  Grimur 
Thomsen,  Secrétaire  du  departement  du  commerce  et  des 
-consulats  au  Ministére  des  affaires  étrangéres  å  Copenhague, 
et  par  le  Gouvernement  Imperial  de  France,  Monsieur  le  Vi- 
comte  Brenier  de  Montmorand,  Consul  de  France  de  pre- 
miere classe  en  Danemark,  pour  arréter  le  nouveau  chiffre 
du  droit  unique  de  navigation  que  le  pavillon  Danois  aura 
dorénavant  å  acquitter  dans  les  ports  de  France,  sont 
oonvenus  de  ce  qui  suit: 

Art.  1. 

Yu  les  réductions  apportées  par  la  loi  du  4  Juillet 
1863  aux  droits  de  navigation  pergus  en  Danemark  sur  les 
navires  Fran^ais  et  vu  la  loi  du  21  Mars  1864  relative  aux 
droits  de  port  pergus  å  Copenhague,  le  pavillon  Danois  dans 
les  ports  de  France  sera  dorénavant  passible  d'un  droit 
unique  de  1  franc  par  tonneau,  2,ao  tonneaux  équivalant  å 
un  last  de  commerce  de  Danemark. 

Art.  2. 

L'approbation  des  Gouvernements  respectifs  de  l'arrange- 
ment  qui  précéde  est  expressément  réservée. 


18 

Ainsi  fait  et  signe  es  double  original  å  Copenhague  le 
20  Mai  1864. 

Grimur  Thomsen.  Vte  Brenier  de  Montmorand. 


5. 

Protokol  over  de  mellem  Deres  Majestæter  Kongen  af  Dan- 
mark,  Eeiseren  af  Østerrig  og  Kongen  af  Preussen  i  Wien 
den  Iste  August  1864  afsluttede  Fredspræliminairer. 

Presents: 

Pour  l'Autriche: 
M.  le  Comte  de  Rechberg, 
M.  le  Baron  de  Brenner. 

Pour  le  Danemark: 
M.  de  Quaade, 
M.  le  Golonel  de  Kauffmann. 

Pour  la  Prusse: 
M.  de  Bismarck, 
M,  le  Baron  de  Werther. 

M.  M.  les  Plénipotentiaires  de  l'Autriche,  du  Danemark 
et  de  la  Prusse  s'étant  réunis  aujourd'hui  en  conférence  k 
l'Hotel  du  Ministére  des  affaires  étrangéres,  aprés  ayoir  pro- 
duit  leurs  pleins-pouvoirs  respectifs  qui  ont  été  trouvés  en 
bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  préliminaires  de 
paix  sui  vants: 

I. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  renonce  å  tous  Ses 
droits  sur  les  Duchés  de  Slesvig,  Holstein  et  Lauenbourg 
en  faveur  de  Leurs  Majestés  l'Empereur  d'Autriche  et  le 
Roi  de  Prusse,  en  S'engageant  å  reconnaitre  les  dispositions 
que  Leurs  dites  Majestés  prendront  å  l'égard  de  ces  Duchés. 

IL 

La  cession  du  Duché  de  Slesvig  comprend  toutes  les 
iles  appartenant  k  ce  Duché  aussi  bien  que  le  territoire 
situé  sur  la  terre  ferme. 


19 

Pour  simplifier  la  delimitation  et  pour  faire  cesser  les 
inconvénients  qui  résultent  de  la  situation  des  territoires 
Jutlandais  enclavés  dans  le  territoire  dn  Slesvig,  8a  Majesté 
le  Roi  de  Danemark  céde  å  Leurs  Majestés  l'Empereur 
d'Autriche  et  le  Roi  de  Prnsse  les  possessions  Jutlandaises 
situées  aa  Sud  de  la  ligne  de  frontiére  méridionale  du  di- 
strict  de  Ribe  indiquée  sur  les  cartes  géographiques,  telles 
que  le  territoire  Jutlandais  de  Moegeltoender,  l'ile  d'Amrom, 
les  parties  Jutlandaises  des  iles  de  Foehr,  Sylt  et  Romoe  <tec. 

Par  contre,  Leurs  Majestés  l'Empereur  d'Autriche  et  le 
Roi  de  Prusse  consentent  å  ce  qu'une  portion  équivalente 
du  Slesvig  et  comprenant  outre  l'ile  d'Aeroe  des  territoires 
servant  å  former  la  contiguité  du  district  susmentionné  de 
Ribe  avec  le  reste  du  Jutland  et  å  corriger  la  ligne  de 
frontiére  entre  le  Jutland  et  le  Slesvig  du  coté  de  Kolding, 
soit  détachée  du  Duché  de  Slesvig  et  incorporée  dans  le 
Royaume  de  Danemark.  L'ile  d'Aeroe  n'entrera  dans  la 
compensation  qu'en  raison  de  son  étendue  géographique. 

Le  détail  de  la  delimitation  des  frontiéres  sera  réglé 
par  le  traité  de  paix  définitif. 

Art.  III. 

Les  dettes  contractées  pour  le  compte  spécial,  soit  du 
Royaume  de  Danemark,  soit  d'un  des  Duchés  de  Slesvig, 
Holstein  et  Lauenbourg,  resteront  respectivement  å  la  charge 
de  chacun  de  ces  pays. 

Les  dettes  contractées  pour  le  compte  de  la  Monarchie 
Danoise  seront  réparties  entre  le  Royaume  de  Danemark 
d'une  part  et  les  Duchés  cédés  de  l'autre  part,  d'aprés  la 
proportion  respective  de  la  propulation  des  deux  parties. 

De  cette  repartition  seront  exceptés; 

1.  l'emprunt  contracté  en  Angleterre  par  le  Gouverne- 
ment  Danois  au  mois  de  Décembre  1863  et  qui  restera  å 
la  charge  da  Royaume  de  Danemark; 

2.  les  frais  de  guerre  encourus  par  les  Puissances  alliées 
dont  les  Duchés  assumeront  le  remboursement. 

IV. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  S'engagent  å  établir 
un  armistice  sur  la  base  de  l'uti  possidetis  militaire  å  dater 

2* 


20 

da  2  Aoftt  dont  les  conditions  se  trouvent  spécifiées  dans  le 
protocole  ci-annexé. 

V. 

Aussitåt  aprés  la  signature  de  ces  préliminaires  de  paix, 
les  Hautes  Parties  contractantes  Se  réuniront  å  Vienne  pour 
négocier  un  traité  de  paix  définitif. 

Fait  å  Vienne,  le  ler  Aoiit  1864. 

Quaade. 

Kaoffmann. 

Gomte  Rechberg. 

Brenner. 

v.  Bismarck. 

Werther. 

Protokol  angaaende  Vaabenstilstandens  Betingelser. 

En  exécution  de  l'article  IV  des  préliminaires  de  paix 
signes  aujourd'hui  entre  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
d'une  part  et  Leurs  Majestés  l'Empereur  d'Autriche  et  le 
Roi  de  Prusse  de  l'autre,  les  soussignés  Plénipotentiaires 
réunis  en  conférence  sont  convenus  des  dispositions  sui- 
yantes : 

1. 

A  dater  du  2  Aotit  prochain  il  y  aura  une  suspension 
compléte  d'hostilités  par  terre  et  par  mer  laquelle  durera 
jusqu'å  la  conclusion  de  la  paix.  Pour  le  cas  oA,  con  tre 
toute  attente,  la  négociation  de  paix  n'ahoutiraitpasjusqu'au 
15  Septembre  prochain,  les  Hautes  Parties  contractantes  au- 
ront  å  partir  de  ce  terme  la  faculté  de  dénoncer  l'armistice 
avec  un  délai  de  6  semaines. 

2. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  S'engage  å  faire  lever 
définitivement  les  blocus  k  dater  du  2  Aoåt. 

3. 

Leurs  Majestés  l'Empereur  d'Autriche  et  le  Roi  de 
Prusse,  tout  en  maintenant  l'occupation    du   Jutland   dans 


21 

les  conditions  actuelles  de  l'uti  possidetis,  Se  déclarent 
préts  å  ne  conserver  dans  ce  pays  que  le  nombre  de  trou- 
pes  que  d'aprés  les  considérations  purement  militaires  Leurs 
dites  Majestés  jugeront  nécessaire. 

4. 

La  perception  des  contributions  pour  autant  qu'elle 
n'a  pas  encore  été  effectuée  est  suspendne.  Les  marchan- 
dises  ou  autres  objets  qui  ont  été  saisis'å  titre  de  ces  con- 
tributions de  guerre  et  qui  n'auront  pas  été  vendus  avant 
le  3  Aotit  seront  relåchés.  De  nouvelles  levées  de  contribu- 
tions ne  seront  pas  ordonnées. 

5. 

L'approvisionnement  des  troupes  alliées  aura  lieu  aux 
dépens  du  Jutland  conformément  aux  reglements  d'appro- 
visionnement  Autrichien  et  Prussien  en  vigueur  pour  chacune 
des  deux  armées  alliées  sur  pied  de  guerre.  Le  logement 
des  troupes  et  des  employés  å  la  suite  de  Farmée  ainsi  que 
les  moyens  de  transport  å  l'usage  de  Farmée  seront  égale- 
ment  fournis  aux  dépens  du  Jutland. 

6. 

L'excédant  des  revenus  ordinaires  du  Jutland  qui  se 
trouvera  dans  les  caisses  publiques  de  ce  pays  aprés  que 
les  différentes  fournitures  et  prestations  précitées  auront 
été  payées  par  ces  mémes  caisses  aux  communes  chargées 
de  donner  sulte  aux  réquisitions  militaires  et  aprés  que  les 
dépenses  nécessaires  å  la  marche  de  l'administration  auront 
été  défrayées  également  par  les  dites  caisses,  sera  restitué 
soit  en  espéces  soit  en  liquidation  au  gouvernement  Danois 
au  moment  de  l'évacuation  du  Jutland. 

7. 

La  paye  des  troupes  alliées,  la  paye  extraordinaire  de 
guerre  (Kriegszulage)  y  comprise,  est  exclue  des  dépenses 
mises  k  la  charge  du  Jutland. 

8. 

Les  prisonniers  de  guerre  et  politiques  seront  mis  en 
liberté  contre  Fassurance  que  les  prisonniers  de  guerre  ne 


22 

serviront  plus  dans  l'armée  Danoise  avant  la  conclusion  de 
la  paix.  La  remise  en  liberté  des  prisonniers  aura  lieu  le 
plus  tot  possible  dans  les  ports  de  Swinemiinde  et  Lubeck. 

9. 

Les  soldats  Danois  licenciés  pour  se  rendre  en  Jutland 
pendant  Tarmistice,  pourront  sans  obstacles  quelconques  re- 
tourner  å  l'armée  Danoise  pour  le  cas  de  la  reprise  des 
hostilités,  des  qu'ils  auraient  été  rappelés  sous  les  drapeaux. 

Fait  å  Vienne,  le  ler  Aoilt  1864. 

Quaade. 
Kauffmann. 
t.  Bismarck. 

* 

Werther. 

Rechberg. 

Brenner. 


6. 

Overeenskomst    om    en   Forbedring   i   Behandlingen   af  de 
Militaire,  der  ere  blevne   saarede   i    Felten,   undertegnet   i 

Genf  den  22de  August  1864. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  Son  Altesse  Royale 
le  Grand-Due  de  Bade,  Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges,  Sa 
Majesté  la  Reine  d' Esp  agne,  Sa  Majesté  l'Empereur  des 
Fran$ais,  Son  Altesse  Royale  le  Grand-Due  de  Hesse,  Sa 
Majesté  le  Roi  d'Italie,  Sa  Majesté  le  Roi  des  Pays-Bas,  Sa 
Majesté  le  Roi  de  Portugal  et  des  Algarves,  Sa  Majesté  le 
Roi  de  Prusse,  la  Gonfédération  Suisse,  Sa  Majesté  le  Roi 
de  Wurtemberg,  également  animés  du  désir  d'adoucir,  au- 
tant  qu'il  dépend  d'eux,  les  maux  inséparables  de  la  guerre, 
de  supprimer  les  rigueurs  inutiles  et  d'améliorer  le  sort  des 
militaires  blessés  sur  les  champs  de  bataille,  ont  résolu  de 
conclure  une  Convention  k  eet  effet  et  ont  nommé  pour 
leurs  Plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark: 

le  Sieur  Charles  Emile  Fenger,  Commandeur  de  l'Ordre 
de  Danebrog,  décoré  de  la   Croix  d'argent  du  m6me  Ordre, 


23 

Grand'  Croix  de  l'Ordre  de  Leopold  cle  Belgique,  etc,  Son 
Oonseiller  d'Etat; 

Son  Altesse  Royale,  le  Grand-Due  de  Bade : 
le  Sieur  Robert  Volz,  Chevalier  de  l'Ordre  du  Lion  de 
Zaehringen,  Docteur  en  médecine,  Oonseiller  médical   å   la 
Direction  des  affaires  médicales, 

et  le  Sieur  Adolphe  Steiner,   Chevalier  de    l'Ordre    du 
Lion  de  Zaehringen,  Médecin-major; 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges: 
le  Sieur  Auguste  Vifschers,   Officier  de  POrdre   de  Leo- 
pold, Oonseiller  au  Gonseil  des  mines; 

Sa  Majesté  la  Reine  d'Espagne: 
le  Sieur  Don  José  Hériberto  Garcia  de  Quevedo,  Gentil- 
homme  de  Sa  Ghambre  avec  exercice,  Chevalier  Grand'Croix 
d'Iaabelle  la  Catholique,  Coinmandeur  numéraire  de  l'Ordre 
de  Charles  III,  Chevalier  de  premiere  classe  de  l'Ordre 
Royal  et  Militaire  de  Saint  Ferdinand,  Officier  de  la  Legion 
d'Honneur  de  France,  Son  Ministre- Resident  auprés  de  la 
Oonfédération  Suisse; 

Sa  Majesté  l'Empereur  des  Fran$ais: 
le  Sieur  George  Charles  Jagerschmidt,  Officier  de  l'Or- 
dre Imperial  de  la  Legion  d'Honneur,  Officier  de  l'Ordre  de 
Leopold  de  Belgique,  Chevalier  de  l'Aigle  Rouge  de  Prusse 
de  troisiéme  classe,  etc.  etc,  Sous-directeur  nu  Ministére 
des  affaires  étrangéres, 

le  Sieur  Henri  Eagéne  Séguineau  de  Préval,  Chevalier 
de  l'Ordre  Imperial  de  la  Legion  d'Honneur,  décoré  de  l'Or- 
dre Imperial  du  Medjidié  de  quatriéme  classe,  Chevalier  de 
l'Ordre  des  S.  S.  Maurice  et  Lazare  d'Italie,  etc.  etc,  Sous- 
Intendant  militaire  de  premiere  classe, 

et  le  Sieur  Martin  Frangois  Boudier,  Officier  de  l'Ordre 
Imperial  de  la  Legion  d'Honneur,  décoré  de  l'Ordre  Im- 
perial du  Medjidié  de  quatriéme  classe,  décoré  de  la  Mé- 
daille  de  la  Valeur  Militaire  d'Italie,  etc  etc,  Médecin 
principal  de  deuxiéme  classe ; 

Son  Altesse  Royale  le  Grand-Due  de  Hesse: 
le  Sieur  Charles  Auguste  Brodruck,  Chevalier  de  l'Ordre 
de  Philippe  le  Magnanime,  de  l'Ordre  de  St.  Michel  de  Ba- 
viére,  Officier  de  l'Ordre  Royal  du  Saint  Sauveur,  etc,  Chef 
de  bataillon  d'état-major; 


34 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie: 

le  Sieur  Jean  Capello,  Chevalier  de  l'Ordre  des  S.  S, 
Maurice  et  Lazare,  Son  Consul  general  en  Suisse, 

et  le  Sieur  Felix  Baroffio,  Chevalier  de  l'Ordre  des  S. 
S.  Maurice  et  Lazare,  Médecin  de  division; 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Pays-Bas: 

le  Sieur  Bernard  Ortuinus  Théodore  Henri  Westenberg, 
Officier  de  Son  Ordre  de  la  Gouronne  de  Chéne,  Chevalier 
des  Ordres  de  Charles  III  d'Espagne,  de  la  Couronne  de 
Prusse,  d'Adolphe  de  Nassau,  Docteur  en  droit,  Son  Seere- 
taire  de  legation  å  Francfort; 

Sa  Maj  es  te  le  Roi  de  Portugal  et  des  Algarves : 

le  Sieur  José  Antonio  Marques,  Chevalier  de  l'Ordre  du 

Christ,  de  Notre    Dame  de  la  Conception  de  Villa- Vi$osar 

de  St.  Benoit  d'Aviz,  de  Leopold  de  Belgique,  etc,  Docteur  en 

médecine  et  chirurgie,  Chirurgien  de  brigade,  Sous-chef  du. 

departement  de  santé  au  Ministére  de  la  guerre; 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse : 

le  Sieur  Charles  Albert  de  Kamptz,  Chevalier  de  l'Ordre 
de  l'Aigle  Rouge  de  seconde  classe,  etc.  etc,  Son  Envoyé 
extraordinaire  &  Ministre  plénipotentiaire  pres  la  Con- 
federation  Suisse,  Conseiller  intime  de  legation, 

le  Sieur  Godefroi  Frédéric  Fran$ois  Loeffler,  Chevalier 
de  l'Ordre  del' Aigle  Rouge  de  troisiéme  classe,  etc.  etc,  Docteur 
en  médecine,  Médecin  general  du  quatriéme  corps  d'arméef 

et  le  Sieur  George  Herrmann  Jules  Ritter,  Chevalier  de 
FOrdre  de  la  Couronne  de  troisiéme  classe,  etc  etc,  Con- 
seiller intime  au  Ministére  de  la  guerre; 

la  Confédération  Suisse: 

le  Sieur  Guillaume  Henri  Dufour,  Grand  Officier  de 
l'Ordre  Imperial  de  la  Legion  d'Honneur,  General  en  chef 
de  l'armée  federale,  membre  du  Conseil  des  Etats, 

le  Sieur  Gustave  Moynier,  Président  du  Comité  Inter- 
national de  secours  pour  les  militaires  blessés  et  de  la 
société  Génévoise  d'utilité  publique, 

et  le  Sieur  Samuel  Lehmann,  Colonel  federal,  Médecin 
en  chef  de  Tarmée  federale,   membre  du  Conseil  national; 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Wurtemberg: 

le  Sieur  Christophe  Dlrich  Hahn,  Chevalier  de  l'Ordre 
des  Saints  Maurice  et  Lazare,    Docteur  en  philosophie    et 


25 

théologie,  membre  de  la  Direction  centrale  et  Royale  pour 
les  etablissements  de  bienfaisance; 

lesquels,  aprés  avoir  échangé  leurs  pouvoirs,  trouvés 
en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  articles  suivants: 

Article  1. 

Les  ambulances  et  les  hopitaux  militaires  seront  re- 
connus  neutres  et,  comme  teis,  protegés  et  respectés  par 
les  belligérants  aussi  longtemps  qu'il  s'y  trouvera  des  ma- 
lades  ou  des  blessés. 

La  neutralité  cesserait,  si  ces  ambulances  ou  ces  hopi- 
taux étaient  gardes  par  une  force  militaire. 

Article  2. 

Le  personnet  des  hopitaux  et  des  ambulances,  compre- 
nant  Fintendance,  les  services  de  santé,  d'administration,  de 
transport  des  blessés,  ainsi  que  les  aumoniers,  participera 
au  benefice  de  la  neutralité  lorsqu'il  fonctionnera,  et  tant 
qu'il  restera  des  blessés  å  relever  ou  å  secourir. 

Article  3. 

Les  personnes  désignées  dans  Farticle  précédent  pour- 
ront,  méme  aprés  l'occupation  par  Fennemi,  continuer  å 
remplir  leurs  fonctions  dans  Fhopital  ou  l'ambulance  qu'elles 
desservent,  ou  se  retirer  pour  rejoindre  le  corps  auquel 
elles  appartiennent. 

Dans  ces  circonstances,  lorsque  ces  personnes  cesseront 
leurs  fonctions,  elles  seront  remises  aux  avant-postes  enne- 
mis  par  les  soins  de  Farmée  occupante. 

Article  4. 

Le  materiel  des  hopitaux  militaires  demeurant  soumis 
aux  lois  de  la  guerre,  les  personnes  attachées  &  ces  hopi- 
taux ne  pqurront,  en  se  retirant,  emporter  que  les  objets 
qui  sont  leur  propriété  particuliére. 

Dans  les  mémes  circonstances,  au  contraire,  Pambulance 
conservera  son  materiel.  ' 


26 


Articles  5. 

Les  habitants  du  pays  qui  porteront  secours  aux  bles- 
ses,  seront  respectés  et  demeureront  libres. 

Les  généraux  des  Puissances  belligérantes  auront  pour 
mission  de  prévenir  les  habitants  de  1'appel  fait  å  leur  hu- 
manité,  et  de  la  neutralité  qui  en  sera  la  conséquence. 

Tout  blessé  recueilli  et  soigné  dans  une  maison  y  ser- 
vira de  sauvegarde.  L'habitant  qui  aura  recueilli  chez  lui 
des  blessés,  sera  dispensé  du  logement  des  troupes,  ainsique 
d'une  partie  des  contributions  de  guerre  qui  seraient  im- 
posées. 

Article  6. 

Les  militaires  blessés  ou  malades  seront  recueillis  et 
soignés,  å  quelque  nation  qu'ils  appartiendront.  Les  com- 
mandants  en  chef  auront  la  faculté  de  remettre  immédiate- 
ment  aux  avant-postes  ennemis  les  militaires  blessés  pen- 
dant le  coinbat,  lorsque  les  circonstances  le  permettront  et 
du  consentement  des  deux  parties. 

Seront  renyoyés  dans  leur  pays  ceux  qui,  aprés  guéri- 
son,  seront  reconnus  incapables  de  servir. 

Les  autres  pourront  étre  également  renvoyés,  å  la  con- 
dition  de  ne  pas  reprendre  les  armes  pendant  la  durée  de 
la  guerre. 

Les  évacuations,  avec  le  personnel  qui  les  dirige,  se- 
ront couvertes  par  une  neutralité  absolue. 

Article  7. 

Un  drapeau  distinctif  et  uniforme  sera  adopté  pour  les 
hopitaux,  les  ambulances  et  les  évacuations.  Il  devra  étre, 
en  toute  circonstance,  accompagné  du  drapeau  national. 

Un  brassard  sera  également  admis  pour  le  personnel 
neutralisé;  mais  la  délivrance  en  sera  laissée  ,å  l'autorité 
militaire. 

Le  drapeau  et  le  brassard  porteront  croix  rouge  sur 
fond  blanc. 


27 


Article  8. 

Les  détails  d'exécution  de  la  présente  Gonvention  se- 
ront  réglés  pas  les  com mandants  en  chef  des  armées  belli- 
gérantes,  d'aprés  les  instructions  de  leurs  Gouvernements 
respectifs,  et  conformément  aux  principes  généraux  énoncés 
dans  cette  Convention. 

Article  9. 

Les  Hautes  Puissances  contractantes  sont  convenues 
de  communiquer  la  présente  Convention  aux  Gouvernements 
qui  n'ont  pu  envoyer  des  plénipotentiaires  å  la  Conférence 
Internationale  de  Geneve,  en  les  invitant  å  y  accéder;  le 
protocole  est  å  eet  effet  laissé  ouvert. 

Article  10. 

La  présente  Gonvention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
en  seront  échangées  å  Berne,  dans  l'espace  de  quatre  mois, 
ou  plus  tot  si  faire  se  peut. 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  Font 
signée  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs  armes. 

Fait  k  Geneve,  le  vingt-deuxiéme  jour  du  mois  d'Aoilt 
de  l'an  mil  huit  cent  soixante-quatre. 

Fenger. 

Dr.  Robert  Volz. 

Steiner. 

Vifschers. 

I.  Heriberto  Garcia  de  Quevedo. 

Ch.  Jagerschmidt. 

S.  de  Préval. 

Boudier. 

Brodruck. 

Gapello. 

F.  Baroffio. 

Westenberg. 

Cht  José  Antonio  Marques. 

de  Kamptz. 

Loeffler. 

Ritter. 


28 

General  C.  H.  Dufour. 
G.  Moynier. 
Dr.  Lehmann. 
Dr.  Hahn. 


Proces-Verbal  d'échange. 

Les  Soussignés  s'étant  réunis  pour  proceder  å  l'échange 
des  ratifications  par  leurs  Souverains  respectifs  de  la  Con- 
vention  pour  l'amélioration  du  sort  des  militaires  blessés  en 
campagne,  conclue  å  Geneve  le  22  Aotit  1864  entre  les 
plénipotentiaires  des  hauts  Gouyernements  de  Bade,  Belgique, 
Danemark,  Espagne,  France,  Hesse  Grand-ducale,  Italie,  Pays- 
Bas,  Portugal,  Prusse,  Suisse  et  Wurtemberg, 

et  ayant,  aprés  examen,  trouvé  en  bonne  et  due  forme 
les  instruments  de  ratification  produits,  le  dit  échange  a 
été  opéré  de  telle  maniére  que  chaque  Etat  a  remis  å  cha- 
cun  de  ses  hauts  co-contractants  un  acte  de  ratification  en 
retour  des  exemplaires  qui  lui  reviennent. 

En  mérne  temps  et  vu  la  disposition  de  l'art.  9  de  la 
Convention  statuant  que  pour  l'adhésion  des  Gouyernements 
qui  n'ont  pu  se  faire  representer  au  Gongrés,  le  protocole 
en  restait  ouvert,  il  a  été  convenu  que  le  mode  de  proceder 
ci- aprés  sera  observé  &  l'occasion  des  adhésions  sabsé- 
quentes. 

Ges  adhésions  demeureront  aux  archives  de  la  Gon- 
fédération  Suisse,  qui  en  délivrera  expédition  dilment  certi- 
fiée  et  icellée  å  cbacune  des  Puissances  contractantes  et 
chaque  Puissance  répondra  ministériellement  au  nom  du 
Souverain. 

En   foi    de    quoi  les    Soussignés    ont  dressé   le  present 

proces-verbal  et  y  ont  apposé  le  cacbet  de  leurs  armes. 

Fait  å  Berne  en  octuple  expédition  le  22  Décembre 
1864. 

,     (Suivent  les  signatures.) 

Proces-verbal. 

Lors  de  l'échange  des  ratifications  sur  la  Convention 
pour  l'amélioration   du  sort  des  militaires  blessés  en  cam* 


39 

pagne,  signée  k  Geneve  le  22  Aoftt  1864  par  les  plénipoten- 
tiaires  des  Etats  de  Bade,  Belgique,  Danemark,  Espagne, 
France,  Hesse  Grand-ducale,  Italie,  Pays-Bas,  Portugal, 
Prusse,  Saisse  et  Wurtemberg,  il  s'est  trouvé  que  les  Mi- 
nistéres  du  Royaume  de  Wurtemberg  et  du  Grand-Duché 
de  Hesse  ont  déclaré  au  Conseil  federal  Suisse  par  notes 
du  30  No  vembre  et  du  15  Décembre,  devoir  attendre  une 
decision  de  la  haute  Diéte  Germanique  avant  de  pouvoir 
prononcer  la  ratification  de  la  dite  Convention,  et  que  le 
Gonsul  general  du  Portugal  k  Geneve,  étant  absent  de  son 
poste,  n'a  pas  regu  en  temps  utile  l'invitation  du  Conseil 
federal  d'assister  å  l'échange  des  ratifications. 

Tenant  compte  de  ces  circonstances  et  vu  que  Monsieur 
le  Représentant  de  Prusse  a  fait  savoir  que  la  ratification 
de  son  Souverain  est  accordée  å  la  Convention,  mais  que 
l'expédition  des  instruments  n'en  a  pu  étre  faite  ni  transmise 
dans  le  délai  fixe  par  Part.  10  de  la  Convention,  c'est 
pourquoi  il  doit  demander  une  prorogation  de  ce  délai. 

Messieurs  les  représentants  presents  et  soussignés  sont 
convenus  que  le  terme  stipulé  dans  Fart  10  de  la  Conven- 
tion pour  l'échange  des  ratifications  sera  prolonge  en  fa- 
veur  des  hauts  Etats  qui  n'ont  pas  participé  å  l'opération  de 
ce  jour,  pour  le  temps  de  trois  mois,  c'est  &  dire  jusqu'  au 
22  Mars  1865  et  qu'on  se  réunira  de  nouveau  le  dit  jour 
pour  proceder  aux  operations  finales. 

En  foi  de  quoi  ont  signe  å  Berne  le  22  Décembre 
1864,  en  y  apposant  le  cachet  de  leurs  armes, 

(Suivent  les  signatures.) 


Proces-Verbal. 

Dans  la  conférence  tenue  le  22  Décembre  1864  pour 
l'échange  des  ratifications  sur  la  Convention  de  Geneve  du 
22  Aotit  1864  entre  le  Grand-Duché  de  Bade,  le  Royaume 
de  Belgique,  le  Royaume  de  Danemark,  le  Royaume  d'Es- 
pagne,  l'Empire  de  France,  le  Royaume  d'Italie,  le  Royaume 
des  Pays-Bas  et  la  Confédération  Suisse,  il  fut  stipulé  par 
proces-verbal  spécial  de  prolonger  pour  le  temps  de  trois 
mois,  soit  au  22  Mars  1865,  le  terme  fixe  dans  l'art.  10  de 
la  dite  Convention  pour  l'échange  des  ratifications  en  fa- 


30 

veur  des  hauts  Etats  qui  n'ont  pu  participer  k  l'opération 
d'échange  du  22  Décembre.  Sous  date  du  15  Mars  toute- 
fois,  le  Conseil  federal  Suisse  jugea  convenable  de  proposser 
une  nouvelle  prolongation  jusqu'au  22  Juin  1865,  puisque, 
des  quatre  Etats  que  cela  concernait,  la  Prusse  seule  avait 
fait  parvenir  ses.  actes  de  ratification  å  son  Représentant 
en  Suisse,  tandis  que  les  Gouvernements  de  Hesse-Darmstadt 
et  de  Wurtemberg  réservaient  toujours  encore  la  decision 
de  la  haute  Diéte  Germanique  et  que  le  Gouvernement  Portu- 
gais  n'avait  pas  été  en  mes  ure  de  soumettre  la  Convention 
au  Gorps  législatif  du  Royaume.  La  proposition  du  Conseil 
federal  étant  acceptée,  ce  n'est  qu'aujourd'hui  22  Juin 
1865  que  M.  M.  les  Représentants  se  sont  réunis  de  nouveau 
dans  la  salle  du  Tribunal  federal  au  Palais  federal  å  10 
heures  du  matin  pour  proceder  aux  operations  finales  å 
ce  sujet. 

M.  le  Président  de  la  Gonfédération  donne  connais- 
sance  de  la  situation  actuelle  par  un  exposé,  qui  en  resumé 
constate  les  faits  suivants. 

Le  Wurtemberg  et  la  Hesse  ont  derechef  déclaré  ne 
pouToir  se  prononcer  définitivement  qu'aprés  une  resolution 
préalable  de  la  Diéte  de  Francfort  et  se  sont,  en  cas  de 
besoin,  reserve  de  faire  usage  du  droit  prévu  å  Fart.  9 
d'adhérer  sub3équemment.  Sous  date  du  3  courant,  le  Mi- 
nistére  de  Portugal  a  annonce  que  la  Chambre,  dissoute  par 
décret  Royal  du  15  Mai,  n'a  pu  parvenir,  durant  la  derniére 
session,  å  autoriser  le  Gouvernement  å  prononcer  la  ratifica- 
tion de  la  Convention ;  le  Gouvernement  doit  dés-lors  s'en 
tenir  å  la  faculté  de  faire  usage  de  Fart.  9  de  la  Conven- 
tion, &  moins  qu'on  ne  veuille  permettre  que  Féchange  des 
actes  de  ratification  puisse  se  faire  plus  tard  par  Finter- 
médiaire  du  Président  de  la  Confédération,  å,  la  garde  du- 
quel  auront  été  confiés  en  attendant  les  actes  des  autres 
Gouvernements.     L'Assemblée  aura  å  en  decider. 

Aux  termes  de  Fart.  9  de  la  Convention,  celle- ci  devait 
étre  communiquée  aux  Gouvernements  qui  n'ont  pas  été 
représentés  å  la  Conférence,  et  ces  derniers  invités  å  y  accé- 
der.  Le  Conseil  federal  a,  en  date  du  14  No  vembre  1864, 
adresse  une  pareille  invitation  aux  Gouvernements  de  Bavi- 
ére,  du  Brésil,  de  Gréce,  de  Hannovre,  du  Mexique,  d'Autriche, 


31 

de  Russie  et  de  Turquie,  ainsi  qu'å  ceux  dont  les  Représen- 
tants  ont  assisté  aux  délibérations  de  la  Conférence,  mais 
n'ont  pas  signe  la  Convention,  savoir  la  Grande-Bretagne, 
le  Royaume  de  Saxef  la  Suéde  et  les  Etats-Unis  de  rAméri- 
que  du  Nord.  Jusqu'å  ce  jour  il  est  parvenu  des  réponses 
delaGréce,  de  la  Grande-Bretagne,  de  Suéde,  qui  ont  adhéré 
å  la  Convention,  ainsi  qu'il  est  å  la  connaissance  des  autres 
Etats  signataires.  Il  est  encore  arrivé  une  déclaration 
d'accession  de  Mecklembourg-Schwerin  dont  il  a  été  donné 
communication. 

L'Autriche  et  la  Russie  ont  déclaré  que  le  service  sani- 
taire  de  leur  administration  de  la  guerre  suffit  å  toutes  les 
exigences,  et  que  par  ce  motif  elles  s'abstiendront;  &  cette 
occasion  les  deux  Gouvernements  rendent  d'ailleurs  pleine- 
ment  hommage  aux  tendances  qui  ont  trouvé  leur  expression 
dans  la  Convention. 

La  Baviére  et  la  Saxe  enfin  font,  ainsi  que  la  Hesse  et 
le  Wurtemberg,  dépendre  leur  decision  de  celle  de  la  Diéte 
Germanique  au  sein  de  laquelle  cette  Convention  est  mise 
en  délibération. 

Quant  å  la  forme  å  suivre  pour  arriver  k  une  con- 
clusion,  M.  le  Président  propose  qu'il  soit  procédé  & 
Téchange  des  actes  de  ratification  de  S.  M.  le  Roi  de 
Prusse  avec  ceux  des  autres  Etats  ici  représentés,  qu'il  soit 
laissé  aux  trois  Etats  signataires  qui  n'ont  pas  ratifié, 
faculté  de  faire  usage  du  droit  d'adhésion  stipulé  å  1'art.  9 
de  la  Convention,  et  qu'enfin  la  Convention  soit  considérée 
et  déclarée  comme  étant  valide  et  entrée  en  vigueur  malgré 
la  non-ratification  en  temps  utile  de  la  part  des  dits 
trois  Etats. 

Cette  proposition  ayant  été  agréée  par  M.  M.  les  Re- 
présentants  soussignés,  Téchange  des  documents  de  ratifica- 
tion avec  M.  le  Représentant  de  Prusse  a  été  effectué  et 
les  operations  dans  cette  affaire  sont  déclarées  closes  dans 
le  sens  énoncé  par  M.  le  Président  de  la  Confédération. 

En  foi  de  quoi  les  Soussignés  ont  dressé  le  present 
proces-verbal  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leur?  armes. 

Fait  k  Berne  en  nonuple  expédition  le  vingt-deux  Juin 
mil  huit  cent  soixante-cinq. 

(Suivent  les  signatures.) 


3a 


Paa  et  Møde  af  den  internationale  Conference  i  Genf 
den  20de  October  1868  blev  vedtaget  og  underskrevet 
følgende 

Projet 

d'articles   additionnels   k   la    Convention   du    22   Aoiit  1864 
pour  l'amélioration  du  sort  des  militaires  blessés   dans  les 

armées  en  campagne. 

Les  Gouvernements  de  l'AUemagne  du  Nord,  l'Autriche, 
Bade,  la  Baviére,  la  Belgique,  le  Danemark,  la  France,  la 
Grande-Bretagne,  PItalie,  les  Pays-Bas,  Suéde  et  Norwége, 
la  Suisse,  la  Turquie,  le  Wurtemberg, 

désirant  étendre  aux  armées  de  mer  les  avantages  de 
la  Convention  conclue  å  Geneve,  le  22  Aotit  1864,  ponr 
l'amélioration  du  sort  des  militaires  blessés  dans  les  armées 
en  campagne,  et  préciser  davantage  quelques-unes  des  sti- 
pulations de  ladite  Convention,  ont  nommé  pour  leurs 
Commissaires 

lesquels,   diiment  autorisés  å  eet  effet,  sont  convenus, 

sous   reserve   d'approbation    de   leurs   Gouvernements,    des 

dispositions  suivantes : 

< 
Article  1. 

Le  personnel  designe  dans  l'article  deux  de  la  Conven- 
tion continuera,  aprés  l'occupation  par  l'ennemi,  å  donner, 
dans  la  mesure  des  besoins,  ses  soins  aux  malades  et  aux 
blessés  de  l'ambulance  ou  de  l'hopital  qu'il  dessert. 

Lorsqu'il  demandera  &  se  retirer,  le  commandant  des 
troupes  occupantes  fixera  le  moment  de  ce  départ,  qu'il  ne 
pourra  toutefois  differer  que  pour  une  courte  durée  en  cas 
de  nécessités  militaires. 

Article  2. 

Des  dispositions  devront  étre  prises  par  les  Puissances 
belligérantes  pour  assurer  au  personnel  neutralisé,  tombé 
entre  les  mains  de  l'armée  ennemie,  la  jouissance  intégrale 
de  son  traitement. 


33 


Art.  3. 

Dans  les  conditions  prévues  par  les  articles  un  et  qua- 
tre  de  la  Convention,  la  denomination  d'ambulance  s'applique 
aux  hopitaux  de  campagne  et  autres  etablissements  tempo- 
raires  qui  suivent  les  troupes  sur  les  champs  de  bataille 
pour  y  recevoir  des  malades  et  des  blessés. 

Art.  4. 

Conformément  å  Fesprit  de  l'article  cinq  de  la  Con- 
vention et  aux  reserves  mentionnées  au  Protocole  de  1864, 
il  est  expliqué  que,  pour  la  repartition  des  charges  rela- 
tives au  logement  de  troupes  et  aux  contributions  de  guerre, 
il  ne*  sera  tenu  compte  que  dans  la  mesure  de  l'équité  du 
zéle  charitable  déployé  par  les  habitants. 

Art.  5. 

Par  extension  de  l'article  six  de  la  Convention,  il  est 
stipulé .  que,  sous  la  reserve  des  officiers  dont  la  possession 
importerait  au  sort  des  armes  et  dans  les  limites  fixées  par 
le  deuxiéme  paragraphe  de  eet  article,  les  blessés  tombés 
entre  les  mains  de  l'ennemi,  lors  méme  qu'ils  ne  seraient 
pas  reconnus  incapables  de  servir,  devront  étre  renvoyés 
dans  leur  pays  aprés  leur  guérison,  ou  plus  tot  si  faire  se 
peut,  å  la  condition  toutefois  de  ne  pas  reprendre  les  ar- 
mes pendant  la  durée  de  la  guerre. 


Articles  concernant  la  marine. 

Art.  6. 

Les  embarcations  qui,  å  leurs  risques  et  périls,  pen- 
dant et  aprés  le  combat,  recueillent  ou  qui,  ayant  recueilli 
des  naufragés  ou  des  blessés,  les  portent  å  bord  d'un  navire 
soit  neutre,  soit  hospitalier,  jouiront  jusqu'å  Faccomplisse- 
ment  de  leur  mission  de  la  part  de  neutralité  que  les  cir- 
constances  du  combat  et  la  situation  des  navires  en  conflit 
permettront  de  leur  appliquer. 

L'appréciation  de  ces  circonstances  est  confiée  å  Fhu- 
manité  de  tous  les  combattants. 

8 


34 

Les  naufragés  et  les  blessés  ainsi  recueillis  et  sauvés 
ne  pourront  servir  pendant  la  durée  de  la  guerre. 

Art.  7. 

Le  personnel  religieux,  médical  et  hospitalier  de  tout 
båtiment  capturé,  est  déclaré  neutre.  Il  emporte,  en  quit- 
tant  le  navire,  les  objets  et  les  instruments  de  chirurgie  qui 
sont  sa  propriété  particuliére. 

Art.  8. 

Le  personnel  designe  dans  Particle  précédent  doit  con- 
tinuer  å  remplir  ses  fonctions  sur  le  båtiment  capturé, 
concourir  aux  évacuations  de  blessés  faites  par  le  vainqueur, 
puis  il  doit  étre  libre  de  rejoindre  son  pays,  conformément 
au  second  paragraphe  du  premier  article  additionnel  ci- 
dessus. 

Les  stipulations  du  deuxiéme  article  additionnel  ci- 
dessus  sont  applicables  au  traitement  de  ce  personnel. 

Art.  9. 

Les  båtiments  hopitaux  militaires  restent  soamis  aux 
lois  de  la  guerre,  en  ce  qui  concerne  leur  materiel;  ils 
deviennent  la  propriété  du  capteur,  mais  celui-ci  ne  pourra 
les  détourner  de  leur  affectation  speciale  pendant  la  durée 
de  la  guerre.*) 

Art.  10. 

Tout  båtiment  de  commerce,  å  quelque  nation  qu'il 
appartienne,  chargé  exclusivement  de  blessés  et  de  malades 
dont  il  opére  l'évacuation,  est  couvert  par  la  neutralité; 
mais  le  fait  seul  de  la  visite,  notifié  sur  le  journal  du  bord, 
par  un  croiseur  ennemi,  rend  les  blessés  et  les  malades  in- 


*)  Til  denne  Artikel  har  Frankrig  foreslaaet  følgende  Tilføjelse: 
Toutefois  les  navires  impropres  au  combat  que,  pendant  la  paix, 
les  GouvernementB  auront  officiellement  déclaré  étre  distinés  a 
servir  d'hopitaux  maritimes  flottants  joniront,  pendant  la  guerre, 
de  la  neutralité  compléte  au  materiel  eomme  au  personnel,  pour- 
yu  que  leur  annement  soit  uniquement  approprié  a  leur  destina- 
tion speciale. 


35 

capables  de  servir  pendant  la  durée  de  la  guerre.  Le 
croiseur  aura  méme  le  droit  de  mettre  å  bord  un  commis- 
saire  pour  accompagner  le  convoi  et  vérifier  ainsi  la  bonne 
foi  de  l'opération. 

Si  le  båtiment  de  commerce  contenait  en  outre  un 
chargemel) t,  la  neutralité  le*)  couvrirait  encore,  pourvu  que 
ce  chargement  ne  fdt  pas  de  nature  å  étre  confisqué  par  le 
belligérant.**) 

Les  belligérants  conservent  le  droit  d'interdire  aux  bå- 
timent8  neutralisés  toute  communication  et  toute  direction 
qu'ils  jugeraient  nuisibles  au  secret  de  leurs  operations. 

Dans  les  cas  urgents,  des  conventions  particuliéres 
pourront  étre  faites  entre  les  commandants  en  chef  pour 
neutraliser  momentanément  d'une  maniére  speciale  les  na- 
vires  destinés  å,  l'évacuation  des  blessés  et  des  malades.  ***) 

Art.  11. 

Les  marin  s  et  les  militaires  embarqués,  blessés  ou  ma- 
lades, å  quelque  nation  qu'ils  appartiennent,  seront  prote- 
gés et  soignés  par  les  capteurs. 

Leur  repatriement  est  soumis  aux  prescriptions  de  l'ar- 
ticle  six  de  la  Convention  et  de  r  ar  ti  cl  e  cinq  additionnel. 

Art.  12. 

Le  drapeau  distinctif  &  joindre  au  pavillon  national 
pour  indiquer  un  navire  ou  une  embarcation  quelconque  qui 
réclame  le  benefice  de  la  neutralité,  en  vertu  des  principes 
de  cette  Convention,  est  le  pavillon  blanc  å  croix  rouge,  f) 


*)  Dette  „le"  er  senere  fortolket  som  kun  visende  tilbage  paa  „le 
båtiment  de  commerce",  men  ikke  tillige  paa  „un  chargement". 

**)  Disse  sidste  Ord  ere  fortolkede  som  havende  Hensyn  ikke  alene 

til  Ladningens  Beskaffenhed,  men  ogsaa  til  dens  Nationalitet. 
•**)  Det  er  senere  udtalt,  at  det  ikke   efter   denne   Artikel  er  tilladt 
Lazarethskibe  frit  at  forlade  en  blokeret  Havn  med  Syge  og  Saarede 
ombord. 

t)  Hertil  har  Rusland  foreslaaet  følgende  Tilføjelse:     A  l'exception 

des  navires  hospitaliers  qui  se  distinguent  par  une  peintnre  extéri- 

eure  speciale,  tout  båtiment  de  guerre  ou  de  commerce  ne  peut 

se   servir  du  pavillon  blanc   a  croix  rouge  que  dans  le  cas  ou  il 

en  aurait  recu  l'autorisation  par  suite  d'une  entente  préalable  des 

belligérants.    En  1' absence  d'une  pareille  entente,   le  benefice  de 

la  neutralité  n'est  accordé  qu'a  ceux  des  navires  dont  le  pavillon 

nentre  tel  qu'il  est   établi  pour  les  bfttiments  hospitaliers  a  été 

hisse  avant  qu'ils  ne  fussent  apercus  par  l'eunemi. 

3* 


36 

Les  belligérants  exercent  å  eet  égard  toute  vérification 
qu'ils  jugent  nécessaire. 

Les  båtiments  hopitaux  militaires  seront  distingués  par 
une  peinture  extérieure  blanche  avec  battene  verte. 

Art.  13. 

Les  navires  hospitaliers,  équipés  aux  frais  des  sociétés 
de  secours  reconnues  par  les  Gouvernements  signataires  de 
cette  Convention,  pourvus  de  commission  emanée  du  Souve- 
rain  qui  aura  donné  l'autorisation  expresse  de  leur  arme- 
ment,  et  d'un  document  de  l'autorité  maritime  compétente, 
stipulant  qu'ils  ont  été  soumis  å  son  controle  pendant  leur 
armement  et  å  leur  départ  final,  et  qu'ils  étaient  alors 
uniquement  appropriés  au  but  de  leur  mission,  seront  consi- 
dérés  comme  neutres  ainsi  que  tout  leur  personnet. 

Ils  seront  respectés  et  protegés  par  les  belligérants. 

Ils  se  feront  reconnaitre  en  hissant,  avec  leur  payilion 
national,  le  payilion  blanc  å  croix  rouge.  La  marque 
distinctive  de  lqur  personnel  dans  l'exercice  de  ses  fonctions 
sera  un  brassard  aux  mémes  couleurs;  leur  peinture  ex- 
térieure sera  blanche  avec  batterie  rouge. 

Ges  nayires  porteront  secours  et  assistance  aux  blessés 
et  aux  naufragés  des  belligérants  sans  distinction  de  natio- 
nalité. 

Ils  ne  devront  gener  en  aucune  maniére  les  mouvements 
des  combattants. 

Pendant  et  aprés  le  combat,  ils  agiront  å  leurs  risques 
et  périls. 

Les  belligérants  auront  sur  eux  le  droit  de  controle  et 
de  visite ;  ils  pourront  refuser  leur  concours,  leur  enjoindre 
de  s'éloigner  et  les  détenir  si  la  gravité  des  circonstances 
l'exigeait. 

Les  blessés  et  les  naufragés  recueillis  par  ces  navires 
ne  pourront  étre  réclamés  par  aucun  des  combattants,  et  il 
leur  sera  imposé  de  ne  pas  servir  pendant  la  durée  de  la 
guerre. 

Art.  14. 

Dans  les  guerres  maritimes,  toute  forte  présomption 
que  Tun  des  belligérants  profite  du  benefice  de  la  neutralité 


37  i 

i 

dans  un  autre  interét  que  celui  des  blessés  et  des  malades, 
permet  å  l'autre  belligérant,  jusqu'å  preuve  du  contraire,  de 
suspendre  la  Convention  å  son  égard. 

Si  cette  présomption  devient  une  certitude,  la  Conven- 
tion peut  méme  lui  étre  dénoncée  pour  toute  la  durée  de 
la  guerre. 

Art.  15. 

Le  present  Acte  sera  dressé  en  un  seul  exemplaire 
original  qui  sera  déposé  aux  archives  de  la  Gonfédération 
Suisae. 

.  Une  copie  authentique  de  eet  Acte  sera  délivrée,  avec 
rinvitation  d'y  adhérer,  å  chacone  des  Puissances  signataires 
de  la  Convention  du  22  Aotit  1864,  ainsi  qu'å  celles  qai  y 
ont  successivement  accédé. 

En  foi  de  quoi  les  Commissaires  soussignés  ont  dressé 
le  present  Frojet  d'articles  additionnels  et  y  ont  apposé  le 
cachet  de  leurs  armes. 

Fait  å  Geneve,  le  vingtiéme  jour  du  mois  d'Octobre  de 
Fan  mit  huit  cent  soixante-huit. 

von  Roeder. 

F.  Løeffler. 

Køhler. 

Dr.  Mundy. 

Steiner. 

Dr.  Dompierre. 

Vifschers. 

J.  B.  G.  Galiffe. 

A.  Coupvent  des  Bois. 

H.  de  Préval. 

John  Savile  Lumley. 

H.  R.  Yelverton. 

D.  Felice  Baroffio. 

Paolo  Cothan. 

H.  A.  van  Karnebeck. 

Westenberg. 

F.  N.  Staaf. 

G.  H.  Dufour. 
G.  Moynier. 


38 

Dr.  S.  Lehmann. 

Husny. 

Dr.  C.  Hahn: 

Dr.  Fichte. 

Dette  Forslag,  til  hvilket  Frankrig,  England  og  Rus- 
land have  foreslaaet  forskjellige  Tilsætninger,  er  ikke  blevet 
ratificeret  og  kan  saaledes  ikke  betragtes  som  en  formelt 
retsgyldig  ^international  Overeenskomst,  medens  det  dog,  med 
de  af  Frankrig  foreslaaede  Ændringer  i  Krigen  1870 — 71  blev 
af  de  krigførende  Magter  anerkjendt  som  en  modus  vivendi. 


Genferconventionen  er  senere  tiltraadt  af  Kongen  af 
Sverig  og  Norge  ved  Accessionsact  af  13de  December  1864  og 
Acceptation8act  d.  d.  Bern  den  6te  Januar  1^65, 

af  Hellenernes  Konge  ved  Accessionsact  af  ^  Januar  1865 
og  Acceptationsact  d.  d.  Bern  den  27de  Januar  1865, 

af  Heades  Britiske  Majestæt  ved  Acter  af  18de  Februar 
og  3die  Marts  1865, 

af  Storhertugen  af  Mecklenborg-Schwerin  ved  Acter  af 
9de  og  27de  Marts  1865, 

af  Sultanen  af  Tyrkiet  ved  Acter  af  5te  og  18de  Juli  1865, 

af  Kongen  af  Wiirtemberg  ved  Acter  af  2den  og  19de 
Juni  1866, 

af  Kongen  af  Bayern  ved  Acter  af  30te  Juni  og  6te 
Juli  1866, 

af  Storhert.  af  Hessen-Darmstadt  ved  Acter  af  22de  Juni 
og  Ilde  Juli  1866, 

af  Østerrig  ved  Acter  af  21de  og  30te  Juli  1866, 

af  Kongen  af  Portugal  ved  Acter  af  9de  August  og  10de 
September  1866, 

af  Kongen  af  Saxen  ved  Acter  af  25de  October  og  18de 
December  1866, 


useren   ai  cuisiana  vea  Acter  ai 
Juli  1867, 


af  Keiseren  af  Rusland  ved  Acter  af  ^   Mai   og  22de 


18 


af  Fyrsten  af  Rumænien  ved  Acter  af  ^  November  og 
Ilte  December  1874, 

af  Schahen  af  Persien  ved  Acter  af  5te  December  1874 
og  5te  Februar  1875, 


39 

af  Republiken  San  Salvador  ved  Acter  af  30te  Decem- 
ber 1874  og  Ude  Mai  1875, 

af  Fyrsten  af  Montenegro  ved  Acter  af  ^  November  og 
15de  December  1875, 

af  Fyrsten  af  Serbien  ved  Acter  af  24de  Marts  og  19de 
April  1876, 

af  Republiken  Bolivia  ved  Acter  af  16de  og  21de  Oc- 
tober  1879, 

af  Republiken  Chili  ved  Acter  af  15de  og|  27de  No- 
vember 1879, 

af  den  Argentinske  Republik  ved  Acter  af  25de  og 
29de  November  1879, 

af  Republiken  Peru  ved  Acter  af  22de  og  30te  April 
1880, 

og  af  de  Forenede  Stater  af  Amerika  ved  Acter  af  1ste 
Marts  og  9de  Juni  1882. 


7. 

Fredstractat    imellem   Deres   Majestæter    Kongen    af  Dan- 
mark og  Kongen  af  Preussen  og  Kejseren  af  Østerrig,  under- 
tegnet i  Wien  den  30te  October  1864. 

Au  nom  de  la  trés-Sainte  et  Indivisible  Trinité! 

Sa  Maje8té  le  Roi  de  Danemarc,  Sa  Majesté  l'Empereur 
d'Autriche  et  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse  ont  résolu  de 
convertir  les  Préliminaires  signes  le  1  Aout  dernier  en 
Traité  de  paix  définitif. 

A  eet  effet  Leurs  Majestés  ont  nommé  pour  Leurs 
Plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc,  le  Sieur  George  Joa- 
chim de  Quaade,  Gommandeur  de  l'Ordre  du  Danebrog  et 
décoré  de  la  Croix  d'honneur  du-  méme  Ordre,  Ghevalier  de 
l'Ordre  de  l'Aigle  rouge  de  premiere  classe  et  de  celui  de 
la  Couronne  de  Fer  de  seconde  classe,  eta,  Ghambellan  et 
Ministre  sans  portefeuille,  etc.  eta,  et  le  Sieur  Hendric  Au- 
gusto Théodore  de  Kauffmann,  Gommandeur  de  l'Ordre  du 
Danebrog  et  deeoré  de  la  Croix  d'honneur  du  méme  Ordre, 
*eta  etc.,  Ghambellan  et  Colonel  d'état-major,  etc.  etc. 


40 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'Autriche,  le  Sieur  Jean  Ber- 
nard Comte  de  Rechberg-Rothenløwen,  Chevalier  de  la  Toi- 
son  d'Or,  Grand9  Croix  de  l'Ordre  de  Saint-Etienne  de 
Hongrie,  Chevalier  de  la  Couronne  de  Fer  de  premiere 
classe,  Chevalier  de  l'Ordre  de  l'Aigle  noir  en  brillans,  etc., 
Chambellan  et  Conseiller  intime  actuel,  etc.  etc,  et  le  Sieur 
Adolphe  Marie  Baron  de  Brenner-Felsach,  Commandeur  de 
POrdre  Imperial  de  Leopold  et  de  celui  du  Danebrog,  etc., 
Chambellan  actuel,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  pléni- 
potentiaire,  etc.  etc. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse,  le  Sieur  Charles  Baron 
de  Werther,  Chevalier  de  l'Ordre  de  l'Aigle  rouge  de  premi- 
ere classe,  Grand'  Croix  de  l'Ordre  Imperial  de  Leopold  et 
de  celui  du  Danebrog,  etc.  etc,  Chambellan  et  Conseiller  in- 
time actuel,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plénipotenti- 
aire  pres  la  Cour  d'Autriche,  etc  etc,  et  le  Sieur  Armand 
Louis  de  Balan,  Chevalier  de  l'Ordre  de  l'Aigle  rouge  de 
seconde  classe  avec  la  plaque  et  les  feuilles  de  chéne, 
Commandeur  de  l'Ordre  de  la  Maison  de  Hohenzollern,  de 
l'Ordre  Imperial  de  Leopold  et  de  celui  du  Danebrog,  etc 
Conseiller  intime  actuel,  Membre  du  Conseil  d'Etat,  Envoyé 
extraordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire,  etc.  etc, 

lesquels  se  sont  réunis  en  conférence  å  Vienne,  et  aprés 
avoir  échangé  leurs  pleins-pouvoirs  trouvés  en  bonne  et  due 
forme,  sont  convenus  des  articles  suivans: 

Article  I. 

Il  y  aura  å  l'avenir  paix  et  amitié  entre  Sa  Majesté  le 
Roi  de  Danemarc  et  Leurs  Majestés  l'Empereur  d'Autriche 
et  le  Roi  de  Prusse  ainsi  qu'entre  Leurs  héritiers  et  succes- 
seurs,  Leurs  etats  et  sujets  respectifs  å  perpétuité. 

Article  II. 

Tous  les  traités  et  conventions  conclus  avant  la  guerre 
entre  les  Hautes  Parties  oontractantes  sont  rétablis  dans 
leur  vigueur  en  tant  qu'ils  ne  se  trouvent  pas  abrogés  ou 
modifiés  par  la  teneur  du  present  Traité. 

Article  III. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc  renonce  å  tous  Ses 
droits  sur  les  Duchés  de  Slesvic,  Holstein  et  Lauenbourg  en  . 


41 

faveur  de  Leurs  Majestes  l'Empereur  d'Autriche  et  le  Roi 
de  Prusse,  en  S'engageant  å  reconnaitre  les  dispositions  que 
Leurs  dites  Majestes  prendront  å  l'égard  de  ces  Duchés. 

Article  IV. 

La  cession  du  Duché  de  Slesvic  comprend  toutes  les 
iles  appartenant  å  ce  Duché  aussi  bien  que  le  territoire 
situé  sur  la  terre  ferme. 

Pour  8implifier  la  delimitation  et  pour  faire  cesser  les 
inconvéniens  qai  résultent  de  la  situation  des  territoires 
Jutlandais  enclavés  dans  le  territoire  du  Slesvic,  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Danemarc  céde  å  Leurs  Majestes  l'Empereur 
d'Autriche  et  le  Roi  Prusse  les  possessions  Jutlandaises 
situées  au  Sud  de  la  ligne  de  frontiére  méridionale  du  di- 
8trict  de  Ribe,  telles  que  le  territoire  Jutlandais  de  Moegel- 
tondern,  File  d'Amrom,  les  parties  Jutlandaises  des  iles  de 
Foehr,  Sylt  et  Roemoe  etc. 

Par  contre,  Leurs  Majestes  l'Empereur  d'Autriche  et  le 
Roi  de  Prusse  consentent  k  ce  qu'une  portion  équivalente 
du  Slesvic  et  comprenant,  outre  Pile  d'Aeroe,  des  territoires 
servant  å  former  la  contiguite  du  district  susmentionné  de 
Ribe  avec  le  reste  du  Jutland,  et  å  corriger  la  ligne  de 
frontiére  entre  le  Jutland  et  le  Slesvic  du  cote  de  Kolding, 
soit  détaché  du  Duché  de  Slesvic  et  incorporée  dans  le 
Royaume  de  Danemarc. 

Article  V. 

La  nouvelle  frontiére  entre  le  Royaume  de  Danemarc 
et  le  Duché  de  Slesvic  partira  du  milieu  de  Pembouchure 
de  la  baie  de  Heilsminde  sur  le  petit  Belt,  et  aprés  avoir 
traversé  cette  baie,  suivra  la  frontiére  méridionale  actuelle 
des  paroisses  de  Heils,  Veistrup  et  Taps,  cette  derniére 
jusqu'au  cours  d'eau  qui  se  trouve  au  Sud  de  Geilbjerg  et 
Branore,  elle  suivra  ensuite  ce  cours  d'eau  å  partir  de  son 
embouchure  dans  la  Fovs-Aa,  le  long  de  la  frontiére  méri- 
dionale des  paroisses  d'Odis  et  Vandrup  et  de  la  frontiére 
occidentale  de  cette  derniére  jusqu'å  la  Eonge-Aa  (Kønigs- 
Au)  au  Nord  de  Holte.  De  ce  point  le  Thalweg  de  la 
Konge- Aa  (Kønigs- Au)  formera  la  frontiére  jusqu'å  la  limit e 
orientale  de  la  paroisse  de  Hjortlund.    A  partir  de  ce  point 


42 

le  tracé  suivra  cette  méme  limite  et  son  proloDgement 
jusqu'å  1'angler  saillant  au  Nord  du  village  d'Obekjår,  et 
ensuite  la  frontiére  orientale  de  ce  village  jusqu'å  la  Gjels- 
Aa.  De  lå  la  limite  orientale  de  la  paroisse  de  Seem  et 
les  limites  méridionales  des  paroisses  de  Seem,  Ribe  et 
Vester- Vedsted  formeront  la  nouvelle  frontiére  qui,  dans  la 
mer  du  Nord,  passera  å  distance  egale  entre  les  iles  de 
Manoe  et  Roemoe. 

Par  suite  de  cette  nouvelle  delimitation  sont  déclarés 
éteints,  de  part  et  d'autre,  tous  les  titres  et  droits  mixtes, 
tant  au  séculier  qu'au  spirituel,  qui  ont  existé  jusqu'ici 
dans  les  enclaves,  dans  les  iles .  et  dans  les  paroisses  mix- 
tes. En  concéquence  le  nouveau  pouvoir  souverain,  dans 
chacun  des  territoires  séparés  par  la  nouvelle  frontiére, 
jouira  å  eet  égard  de  la  plénitude  de  ses  droits. 

Article  VI. 

Une  Commission  internationale  composée  de  Représen- 
tans  des  Hautes  Parties  contractantes  sera  chargée,  immé- 
diatement  aprés  l'échange  des  ratifications  du  present  Traité, 
d'opérer  sur  le  terrain  le  tracé  de  la  nouvelle  frontiére  con- 
formément  aux  stipulations  du  précédent  article. 

Cette  Gommission  aura  aussi  å  répartir  entre  le  Roy- 
aume  de  Danemarc  et  le  Duché  de  Slesvic  les  frais  de  con- 
struction  de  la  nouvelle  chaussée  de  Ribe  å  Tondern  pro- 
portionellement  å  l'étendue  du  territoire  respectif  qu'elle 
parcourt. 

Enfin  la  méme  Commission  présidera  au  partage  des 
biens-fonds  et  capitaux  qui  jusqu'  ici  ont  appartenu  en  com- 
mun  å  des  districts  ou  des  communes  séparés  par  la  nou- 
velle frontiére. 

Article  VII. 

Les  dispositions  des  articles  XX,  XXI  et  XXII  du 
Traité  conclu  entre  l'Autriche  et  la  Russie  le  3  Mai  1815*), 


*)  Disse  Articler  ere  saalydende: 

Art.  XX. 
Les  propriétaires,   dont  les  possessions  sont  coupées  par  la  tron- 


43 

qui  fait  partie  intégrante  de  l'acte  general  du  congres  de 
Vienne,  dispositions  relatives  aux  propriétaires  mixtes,  aux 
droits  qu'ils  exerceront  et  aux  rapports  de  voisinage  dans 
les  propriétés  coupées  par  les  frontiéres,  seront  appliquées 
aux  propriétaires,  ainsi  qu'aux  propriétés  qui,  en  Slesvic  et 
en  Jutland,  se  trouveront  dans  les  cas  prévus  par  les  sus- 
dites  dispositions  des  actes  du  congres  de  Vienne. 


tiere,  seroDt  traités,  relativement  a  ces  possessions,  d'aprés  les 
principes  les  plus  libéraux, 

Ces  propriétaires  mixtes,  leurs  domestiques  et  les  habitans 
auront  le  droit  de  passer  et  repasser  avec  leurs  instrumens  ara- 
toires,  leurs  bestiaux,  leurs  outils  eto.  etc.  d'une  partie  de  la 
possession,  ainsi  ooupée  par  la  frontiére,  dans  l'autre,  sans  égard 
å  la  diflérenoe  de  souveraineté ;  de  transporter  de  méme,  d'un  en- 
droit  a  l'autre,  leurs  moissons,  toutes  les  prodactions  du  sol,  leurs 
bestiaux  et  tous  les  produits  de  leur  fabrication,  sans  avoir  besoin 
de  passeports,  sans  empéchement,  sans  redevance  et  sans  payer 
de  droit  quelconque. 

Cette  faveur  est  restreinte  toutefois  aux  prodactions  naturelles 
ou  industrielles  dans  le  territoire  ainsi  coupé  par  la  ligne  de  dé- 
marcation.  De  méme  elle  ne  s'étend  qu'aux  terres  appartenantes 
au  méme  propriétaire  dans  l'espace  déterminé  d'un  mille,  de  quinze 
au  degré,  de  part  et  d'autre,  et  qui  auraient  été  coupées  par  la 
ligne  de  frontiére. 

Art.  XXI. 

Les  sujets  de  l'une  et  de  l'autre  des  deux  Puissances,  nommé- 
ment  les  conducteurs  de  troupeaux  et  patres,  continueront  a  jouir 
des  droits,  immunités  et  priviléges  dont  ils  jouissaient  par  le 
passé. 

Il  ne  sera  également  mis  aucun  obstacle  å  la  pratique  jour- 
naliére  de  la  frontiére  entre  les  limitrophes,  en  allemand:  Granz- 
Verkehr. 

Art  XXII. 

La  juridiction  du  domicile  sera  aussi  celle  qui  décidera  entre 
parti culierB  des  questions  provenant  du  chef  de  ces  territoires.  Maia 
c' est  le  forum  du  territoire,  dans  lequel  est  située  la  propriété  en 
tilig*  *  <V**  ^era  exécuter  la  sentence.  Cette  disposition  sera  en 
▼igueur  pendant  l'espace  de  six  ans,  au  bout  desquels  les  deux 
hautes  Cours  se  réservent  de  convenir,  s'il  y  a  lieu,  d'une  au  tre 
régle. 


44 


Article  VIII. 

Pour  atteindre  une  repartition  équitable  de  la  dette 
publique  de  la  Monarchie  Danoise  en  proportion  des  popu- 
lations respectives  du  Royaume  et  des  Duchés,  et  pour  ob- 
vier  en  méme  temps  aux  difficultés  insurmontables  que  pré- 
senterait  une  liquidation  détaillée  des  droits  et  prétentions 
réciproques,  les  Hautes  Parties  contractantes  ont  fixe  la 
quote-part  de  la  dette  publique  de  la  Monarchie  Danoise  qui 
sera  mise  k  la  charge  des  Duchés,  å  la  somme  ronde  de 
vingt-neuf  millions  de  Thaiers  (monnaie  Danoise). 

Article  IX. 

La  partie  de  la  dette  publique  de  la  Monarchie  Danoise 
qui,  conformément  k  l'article  précédent,  tombera  å  la  charge 
des  Duchés,  sera  acquittée,  sous  la  garantie  de  Leurs  Maje- 
stés  l'Empereur  d'Autriche  et  le  Roi  de  Prusse,  comme 
dette  des  trois  Duchés  susmentionnés  envers  le  Royaume  de 
Danemarc,  dans  le  terme  d'une  année,  ou  plus  tot  si  faire 
se  pourra,  å  partir  de  l'organisation  definitive  des  Duchés. 

Pour  l'acquittement  de  cette  dette,  les  Duchés  pourront 
se  servir,  an  total  ou  en  partie,  de  Tune  ou  de  l'autre  des 
maniére8  suivantes: 

1°.  payement  en  argent  comptant  (75  Thaiers  de  Prusse 
—  100  Thaiers  monnaie  Danoise); 

2°.  remise  au  trésor  Danois  d'obligations  non  rembour- 
sables  portant  intérét  de  4  p.  c.  et  appartenant  k  la  dette 
intérieure  de  la  Monarchie  Danoise; 

3°.  remise  au  trésor  Danois  de  nouvelles  obligations 
d'Etat  k  émettre  par  les  Duchés,  dont  la  valeur  sera  énon- 
cée  en  Thaiers  de  Prusse  (au  taux  de  30  la  livre)  ou  en 
Mark  de  banque  de  Hambourg,  et  qui  seront  liquidées 
moyennant  une  annuité  semestrielle  de  3  p.  c.  du  montant 
primitif  de  la  dette,  dont  2  p.  c.  représenteront  l'intérét  de 
la  dette  dii  k  chaque  terme,  tandisque  le  reste  sera  payé  å 
titre  d'amortissement. 

Le  payement  susmentionné  de  l'annuité  semestrielle  de 
3  p.  c.  se  fera  tant  par  les  caisses  publiques  des  Duchés 
que  pas  des  maisons  de  banque  k  Berlin  et  k  Hambourg. 


45 

Les  obligations  mentionnées  sous  2  et  3  seront  re^ues 
par  le  trésor  Danois  å  leur  taux  nominel. 

Article  X. 

Jusqu'å  l'époque  ou  les  Duchés  se  seront  définitivement 
charges  de  la  somme  qu'ils  auront  å  verser  conformément 
å  Particle  VIII  du  present  Traité  au  lieu  de  leur  quote-part 
de  la  dette  commune  de  la  Monarchie  Danoise,  ils  payeront 
par  semestre  2  pour  cent  de  la  dite  somm^,  c'est-å-dire 
580,000  Thaiers  (monnaie  Danoise).  Ce  payement  sera 
effectué  de  maniére  que  les  intéréts  et  les  å-compte  de  la 
dette  Danoise  qui  ont  été  assignés  jusqu'ici  sur  les  caisses 
publiques  des  Duchés,  seront  aussi  dorénavant  acquittés  par 
ces  mémes  caisses.  Ces  payemens  seront  liquidés  chaque 
semestre,  et  pour  le  cas  ou  ils  n'atteindraient  pas  la  somme 
susmentionnée,  les  Duchés  auront  å  rembourser  le  restant 
aux  finances  Danoises  en  argent  comptant;  au  cas  contraire 
il  leur  sera  remboursé  l'excédant  de  méme  en  argent 
comptant. 

La  liquidation  se  fera  entre  le  Danemarc  et  les  au- 
torites chargées  de  l'administration  supérieure  des  Duchés 
d'aprés  le  mode  stipulé  dans  le  present  article,  ou  tous  les 
trimestres,  en  tant  que  de  part  et  d'autre  cela  serait  jugé 
nécessaire.  La  premiere  liquidation  aura  spécialement  pour 
objet  tous  les  intéréts  et  å-compte  de  la  dette  commune  de 
la  Monarchie  Danoise  payés  aprés  le  23  Décembre  1863. 

Article  XI. 

Les  sommes  représentant  l'équivalent  dit  de  Holstein- 
Ploen,  le  restant  de  l'indemnité  pour  les  ci-devant  posses- 
sions  du  Duc  d'Augustenbourg,  y  compris  la  dette  de  pri- 
orité  dont  elles  sont  grevées,  et  les  obligations  domaniales 
du  Slesvic  et  du  Holstein,  seront  mises  exclusivement  å  la 
charge  des  Duchés. 

Article  XII. 

Les  Gouvernemens  d'Autriche  et  de  Prusse  se  feront 
rembourser  par  les  Duchés  les  frais  de  la  guerre. 


46 


Article  XIII. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc  S'engage  k  rend  re 
immédiatement  aprés  l'échange  des  ratifications*  du  present 
Traité,  avec  leurs  cargaisons,  tous  les  navires  de  commerce 
Autnchiens,  Prussiens  et  Allemands  amenés  pendant  la 
guerre;  ainsi  que  les  cargaisons  appartenant  k  des  sujets 
Autrichiens,  Prussiens  et  Allemands  saisies  sur  des  båtimens 
neutres;  enfin  tous  les  båtimens  saisis  par  le  Danemarc 
pour  un  motff  militaire  dans  les  Duchés  cédés. 

Les  objets  précités  seront  rendus  dans  l'état  ou  ils  se 
trouvent,  bona  fide,  å  l'époque  de  leur  restitution. 

Pour  le  cas  que  les  objets  å  rendre  n'existassent  plus, 
on  en  restituera  la  valeur  et  s'ils  ont  subi  depuis  leur  saisie 
une  diminution  notable  de  valeur,  les  propriétaires  en  se- 
ront dédommagés  en  proportion.  De  méme  il  est  reconnu 
comme  obligatoire  d'indeinniser  les  fréteurs  et  l'équipage 
des  navires  et  les  propriétaires  des  cargaisons  de  toutes  les 
dépénses  et  pertes  directes  qui  seront  prouvées  avoir  été 
causées  par  la  saisie  des  båtimens,  telles  que  droits  de  port 
ou  de  rade  (Liegegelder),  frais  de  justice  et  frais  encourus 
pour  l'entretien  ou  le  renvoi  å  domicile  des  navires  et  des 
équipages. 

Quant  aux  båtimens  qui  ne  peuvent  pas  étre  rendus  en 
nature,  on  prendra  pour  base  des  indemnités  å  accorder 
la  valeur  que  ces  båtimens  avaient  k  l'époque  de  leur  saisie. 
En  ce  qui  concerne  les  cargaisons  avariées  ou  qui  n'existent 
plus,  on  en  fixera  l'indemnité  d'aprés  la  valeur  qu'elles 
auraient  eue  au  lieu  de  leur  destination  å  l'époque  ou  le 
båtiment  y  serait  arrivé  d'aprés  un  calcul  de  probabilité. 

Leurs  Majestés  l'Empereur  d'Autriche  et  le  Roi  de 
Prusse  feront  également  restituer  les  navires  de  commerce 
pris  par  Leurs  troupes  ou  Leurs  båtimens  de  guerre,  ainsi 
que  les  cargaisons.  en  tant  que  celles-ci  appartenaient  k 
des  particuliers. 

Si  la  restitution  ne  peut  pas  se  faire  en  nature,  l'in- 
demnité sera  fixée  d'aprés  les  principes  susindiqués. 

Leurs  dites  Majestés  S'engagent  en  méme  terns  k  faire 
entrer  en  ligne  de  compte  le  montant  des  contributions  de 
guerre  prélevées  en  argent  comptant  par  Leurs  troupes  dans 


47 

le  Jutland.  Gette  somme  sera  dédaite  des  indemnités  k 
payer  par  le  Danemarc  d'aprés  les  principes  établis  par  le 
present  article. 

Leurs  Majestés  le  Roi  de  Danemarc,  l'Empereur  d'Au- 
triche  et  le  Roi  de  Prusse  nommeront  une  Commission  spe- 
ciale qui  aura  å  fixer  le  montanfr  des  indemnités  respectives 
et  qui  se  réunira  k  Copenhague  au  plus  tard  six  semaines 
aprés  Téchange  des  ratifications  du  present  Traité. 

Gette  Gommission  s'efforcera  d'accomplir  sa  tåche  dans 
l'espace  de  trois  mois.  Si,  aprés  ce  terme,  elle  n'a  pu  se 
mettre  d'accord  sur  toutes  les  réclamations  qui  lui  auront 
été  présentées,  celles  qui  n'auront  pas  encore  été  réglées 
seront  soumises  å  une  decision  arbitrale.  A  eet  effet  Sa 
Majesté  le  Roi  de  Danemarc  et  Leurs  Majestés  l'Empereur 
d'Autriche  et  le  Roi  de  Prusse  S'entendront  sur  le  choix 
d'un  arbitre. 

Les  indemnités  seront  payées  au  plus  tard  quatre  se- 
maines aprés  avoir  été  définitivement  fixées. 

Article  XIV. 

Le  Gouvernement  Danois  restera  chargé  du  rembourse- 
ment  de  toutes  les  sommes  versées  par  les  sujets  des  Du- 
chés,  par  les  communes,  établissemens  publics  et  corpora- 
"tions  dans  les  caisses  publiques  Danoises  k  titre  de  cau- 
tionnement,  depot  ou  consignations. 

En  outre  seront  remis  aux  Duchés: 

1.  Le  depot  affecté  å  l'amortissement  des  bons  du  tré- 
sor  (Kassenscheine)  Holsteinois; 

2.  Le  fonds  destiné  å  la  construction  de  prisons; 

3.  Les  fonds  des  assurances  contre  incendie; 

4.  La  caisse  des  depots; 

5.  Les  capitaux  provenant  de  legs  appartenant  k  des 
communes  ou  des  institutions  publiques  dans  les  Duchés; 

6.  Les  fonds  de  caisse  (Kassenbehalte)  provenant  des 
recettes  speciales  des  Duchés,  et  qui  se  trouvaient  bona  fide 
dans  leurs  caisses  publiques  k  l'époque  de  l'exécution  fede- 
rale et  de  l'occupation  de  ces  pays. 

Une  Gommission  internationale  sera  chargée  de  liquider 
le  montant  des  sommes  susmentionnées  en  déduisant  les 
dépenses  inhérentes  å  Tadministration  speciale  des  Duchés. 


48 

La  collection  d'antiquités  de  Flensbourg  qui  se  ratta- 
chait  å  l'histoire  du  Slesvic,  mais  qui  a  été  en  grande  par- 
tie  dispersée  lors  des  derniers  événemens,  y  sera  de  nouveau 
réunie  avec  le  concours  du  Gouvernement  Danois. 

De  méme  les  sujets  Danois,  communes,  établissemens 
publics  et  corporations  qui  auront  versé  des  sommes  å.  titre 
de  cautionnemens,  depots  ou  consignations  dans  les  caisses 
publiques  des  Duchés,  seront  exactement  remboursés  par  le 
nouveau  Gouvernement. 

Article  XV. 

Les  pensions  portées  sur  les  budgets  spéciaux  soit  du 
Royaume  de  Danemarc,  soit  des  Duchés,  continueront  d'étre 
payées  par  les  pays  respectifs.  Les  titulaires  pourront  libre- 
ment  choisir  leur  domicile  soit  dans  le  Royaume,  soit  dans 
les  Duchés. 

Toutes  les  autres  pensions  tant  civiles  que  militaires 
[y  compris  les  pensions  des  employés  de  la  liste  civile  de 
feu  Sa  Majesté  le  Roi  Frédéric  VII,  de  feu  Son  Altesse 
Royale  Monseigneur  le  Prince  Ferdinand  et  de  feu  Son  Al- 
tesse Royale  Madame  la  Landgrave  Charlotte  de  Hesse,  née 
Princesse  de  Danemarc,  et  les  pensions  qui  ont  été  payées 
jusqu'  ici  par  le  Secrétariat  des  gråces  (Naades-Sekretariat)J 
seront  réparties  entre  le  Royaume  et  les  Duchés  d'aprés  la 
proportion  des  populations  respectives. 

A  eet  effet  on  est  convenu  de  faire  dresser  une  liste 
de  toutes  ces  pensions,  de  convertir  leur  valeur  de  rente 
viagére  en  capital  et  d'inviter  tous  les  titulaires  k  déclarer, 
si,  k  l'avenir,  ils  désirent  toucher  leurs  pensions  dans  le 
Royaume  ou  dans  les  Duchés. 

Dans  le  cas  ou,  par  suite  de  ces  options,  la  proportion 
entre  les  deux  quote-parts,  c'est-å-dire,  entre  celle  tombant 
k  la  charge  des  Duchés  et  celle  restant  k  la  charge  du 
Royaume,  ne  serait  pas  conforme  au  principe  proportionnel 
des  populatons  respectives,  la  difference  sera  acquittée  par 
la  partie  que  cela  regarde. 

Les  pensions  assignées  sur  la  caisse  générale  des  veuves 
et  sur  le  fonds  des  pensions  des  militaires  subalternes, 
continueront  d'étre  payées  comme  par  le  passé  en  tant  que 
ces  fonds  y  suffisent.    Quant  aux  sommes  supplémentaires 


•     49 

que  l'Etat  aura  å  payer  å  ces  fonds,  les  Duchés  se  char- 
geront  (Tune  quote-part  de  ces  supplémens  d'aprés  la  pro- 
portion des  populations  respectives. 

La  part  å  l'institut  de  rentes  viagéres  et  d'assurances 
pour  la  vie,  fonde  en  1842  k  Gopenhague,  å  laquelle  les  in- 
dividus  originaires  des  Duchés  ont  des  droits  acquis,  leur 
est  expressément  conservée.  . 

Une  Commission  internationale,  composée  de  représen- 
tans  des  deux  parties,  se  réunira  å  Copenhague  immédiate- 
ment  aprés  Péchange  des  ratifications  du  present  Traité 
pour  regler  en  détail  les  stipulations  de  eet  article. 

Article  XVI. 

Le  Gouvernement  Royal  de  Danemarc  se  chargera  du 
payement  des  apanages  suivans: 

de  Sa  Majesté  la  Reine  Douairiére  Caroline  Amelie, 

de  Son  Altesse  Royale  Madame  la  Princesse  héréditaire 
Caroline, 

de  Son  Altesse  Royale  Madame  la  Duchesse  Wilhelmine 
Marie  de  Gliicksbourg, 

de  Son  Altesse  Madame  la  Duchesse  Caroline  Charlotte 
Marianne  de  Mecklenbourg-Strelitz, 

de  Son  Altesse  Madame  la  Duchesse  Douairiére  Louise 
Caroline  de  Gliicksbourg, 

de  Son  Altesse  Monseigneur  le  Prince  Frédéric  de  Hesse, 

de  Leurs  Altesses  Mesdames  les  Princesses  Charlotte, 
Victoire  et  Amelie  de  Slesvic-Holstein-Sonderbourg-Augpsten- 
bourg. 

La  quote-part  de  ce  payement  tombant  å  la  charge  des 
Duchés  d'aprés  la  proportion  de  leurs  populations,  sera 
remboursée  au  Gouvernement  Danois  par  celui  des  Duchés. 

La  Commission  mentionnée  dans  Farticle  précédent  sera 
également  chargée  de  fixer  les  arrangemens  nécessaires  å 
l'exécution  du  present  article. 

Article  XVII. 

Le  Douveau  Gouvernement  des  Duchés  succéde  aux 
droits  et  obligations  resultant  de  contrats  réguliérement  sti- 
pules  par  Tadministration  de  Sa  Majesté  le  Rbi   de  Dane- 

4 


50 

mare,  pour  des  objets  d'intérét  public  concernant  spéciale- 
ment  les  pays  cédés. 

Il  est  entendu  que  toute3  les  obligations  resultant  de 
contrats  stipulés  par  le  Gouvernement  Danois  par  rapport  & 
la  guerre  et  å  l'exécution  federale,  ne  sont  pas  comprises 
dans  la  précédente  stipulation. 

Le  nouveau  Gouvernement  des  Duchés  respectera  tout 
droit  légalement  acquis  par  les  individus  et  les  personnes 
civiles  dans  les  Duchés. 

En  cas  de  contestation  les  Tribunaux  connaitront  des 
affaires  de  cette  catégorie. 


Article  XVIII. 

Les  sujets  originaires  des  territoires  cédés,  faisant  partie 
de  l'armée  ou  de  la  marine  Danoises,  auront  le  droit  d'étre 
immédiatement  libérés  du  service  militaire  et  de  rentrer 
dans  leurs  foyers. 

Il  est  entendu  que  ceux  d'qntr'eux  qui  resteront  au  ser- 
vice de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc,  ne  seront  point 
inquiétés  pour  ce  fait,  soit  dans  leurs  personnes,  soit  dans 
leurs  propriétés. 

Les  mémes  droits  et  garanties  sont  assurés  de  part  et 
d'autre  aux  employés  civils  originaires  du  Danemarc  ou  des 
Duchés  qui  manifesteront  l'intention  de  quitter  les  fonctions 
qu'ils  occupent  respectivement  au  service  soit  du  Danemarc, 
soit  des  Duchés,  ou  qui  préféreront  conserver  ces  fonctions. 


Article  XIX. 

Les  sujets  domiciliés  sur  les  territoires  cédés  par  le 
present  Traité  jouiront  pendant  l'espace  de  six  ans,  å  partir 
du  jour  de  l'échange  des  ratifications,  et  moyennant  une  dé- 
claration  préalable  å  l'autorité  compétente,  de  la  facalté 
pleine  et  entiére  d'exporter  leurs  biens-meubles  en  franchise 
de  droits,  et  de  se  retirer  avec  leurs  families  dans  les  Etats 
de  Sa  Majesté  Danoise,  auquel  cas  la  qualité  de  sujets  Danois 


51 

« 

leur  sera  maintenue.  Ils  seront  libres  de  conserver  leurs 
immeubles  situés  sur  les  territoires  cédés. 

La  méine  faculté  est  accordée  réciproquement  aux  sujets 
Danois  et  aux  individus  originaires  des  territoires  cédés  et 
établis  dan  s  les  Etats  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc. 

Les  sujets  qui  profiteront  des  présentes  dispositions  ne 
pourrout  étre,  du  fait  de  leur  option,  inquiétés  de  part  ni 
d'autre  dans  leurs  personnes  ou  dans  leurs  propriétés  situées 
dans  les  Etats  respectifs. 

Le  délai  susdit  de  six  ans  s'applique  aussi  aux  sujets 
originaires  soit  du  Royaume  de  Danemarc,  soit  des  terri- 
toires cédés  qui,  å  Tépoque  de  Féchange  des  ratifications 
du  present  Traité,  se  trouveront  hors  du  territoire  du  Roy- 
aume de  Danemarc  ou  des  Duchés.  Leur  déclaration  pourra 
étre  re$ue  par  la  Mission  Danoise  la  plus  voisine,  ou  par 
r autorite  supérieure  d'une  province  quelconque  du  Royaume 
ou  des  Duchés. 

Le  droit  d'indigénat,  tant  dans  le  Royaume  de  Dane- 
marc que  dans  les  Duchés,  est  conservé  å  tous  les  individus 
qui  le  possédent  å  l'époque  de  l'échange  des  ratifications 
du  present  Traité. 

Article  XX. 

Les  titres  de  propriété,  documens  administratifs  et  de 
justice  civile,  concernant  les  territoires  cédés,  qui  se  trouvent 
dans  les  archives  du  Royaume  de  Danemarc,  seront  remis 
aux  Commis8aire8  du  nouveau  Gouvernement  des  Duchés 
aussitot  que  faire  se  pourra. 

De  méme  toutes  les  parties  des  archives  de  Copenhague 
qui  ont  appartenu  aux  Duchés  cédés  et  ont  été  tirées  de 
leurs  archives,  leur  seront  délivrées  avec  les  listes  et  registres 
y  relatifs. 

Le  Gouvernement  Danois  et  le  nouveau  Gouvernement 
des  Duchés  s'engagent  å  se  communiquer  réciproquement, 
sur  la  demande  des  autorites  administratives  supérieures, 
tous  les  documens  et  informations  relatifs  å  des  affaires  con- 
cernant k  la  fois  le  Danemarc  et  les  Duchés. 


4* 


52 


Article  XXI. 

Le  commerce  et  la  navigation  du  Danemarc  et  des 
Duchés  cédés  jouiront  réciproquement  dans  les  deux  pays 
des  droits  et  priviléges  de  la  nation  la  plus  fovorisée.  en 
attendant  que  des  traités  spéciaux  réglent  cette  matiére. 

Les  exemption8  et  facilités  å  l'égard  des  droits  de 
transit  qui,  en  vertu  de  l'article  II  du  Traité  du  14  Mars 
1857,  ont  été  accordées  aux  marchandises  passant  par  les 
routes  et  les  canaux  qui  relient  ou  relieront  la  mer  du 
Nord  k  la  mer  Baltique,  seront  applicables  aux  marchandises 
traversant  le  Royaume  et  les  Duchés  par  quelque  voie  de 
communication  que  ce  soit. 

Article  XXII. 

L'évacuation  du  Jutland  par  les  troupes  alliées  sera 
effectuée  dans  le  plus  bref  délai  possible,  au  plus  tard  dans 
l'espace  de  trois  semaines  aprés  l'échange  des  ratifications 
du  present  Traité. 

Les  dispositions  speciales  relatives  k  cette  évacuation 
sont  fixées  dans  un  Protocole  annexé  au  present  Traité. 

Article  XXIII. 

Pour  contribaer  de  tous  leurs  efforts  å  la  pacification 
des  esprits,  les  Hautes  Parties  contractantes  déclarent  et 
promettent  qu'aucun  individu  compromis  å  l'occasion  des 
dernier8  événemens,  de  quelque  classe  et  condition  qu'il 
soit,  ne  pourra  étre  poursuivi,  inquiété  ou  troublé  dans  sa 
personne  ou  dans  sa  propriété  å  raison  de  sa  conduite  ou 
de  ses  opinions  politiques. 

Article  XXIV. 

Le  present  Traité  sera  ratifié,  et  les  ratification  en 
seront  échangées  å  Vienne*)  dans  l'espace  de  trois  semaines 
ou  plus  tot  si  faire  se  peut. 


*)  Ratifikationerne  bleve  udvexlede  i  Wien  den  16de  November  1864. 


53 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  Pont  signe 
et  y  ont  apposé  le  sceau  de  leurs  armes. 

Fait  å  Vienne  le  30iéme  jour  du  mois  d'Octobre  de  Tan  de 
gråce  Mil  huit  cent  sbixante-quatre. 

Quaade. 

Kauffmann. 

Rechberg. 

Brenner. 

Werther. 

Balan. 


Annexe. 

Protocole  concernant  l'évacuation  du  Jutland  par  les 

troupes  alliées. 

Conformément  å  Tarticle  XXII  du  Traité  de  paix  conclu 
aujourd'hui  entre  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc  d'une  part, 
et  Leurs  Majestés  TEmpereur  d'Autriche  et  le  Roi  de  Prusse 
d'autre  part,  les  Hautes  Parties  contractantes  sont  convenues 
des  dispositions  suivantes: 

I. 

L'évacuation  du  Jutland  par  les  troupes  alliées  s'effec- 
tuera  au  plus  tard  dans  l'espace  de  trois  semaines,  de  ma- 
niére  qu'å  la  fin  de  la  premiere  semaine  seront  évacués :  les 
bailliages  de  Hjorring,  Thisted,  Viborg,  Aalborg  et  Randers, 
å  la  fin  de  la  deuxiéme  semaine,  outre  les  bailliages  susmen- 
tionnés,  ceux  d' Aarhuus,  Skanderborg  et  Ringkjobing,  et  å 
la  fin  de  la  troisiéme  semaine  sera  évacué  tout  le  territoire 
du  Jutland. 

IL 

Le  jour  de  l'échange  des  ratifications  du  present  Traité, 
le  Gouvernement  militaire  actuel  du  Jutland  cessera  ses 
fonctions.  Toute  l'administration  du  pays  passera  des  lors 
aux  mains  d'un  Gommissaire  nommé  par  le  Gouvernement 
Royal  de  Danemarc,  qui  se  trouvera  pendant  toute  la  durée 


54 


de  l'évacuation   dans  le   méme  endroit  que  le  quartier  ge- 
neral du  Commandant  en  chef  des  troupes  alliées  en  Jutland. 

III. 

Les  autorites  Danoises  du  Jutland  fourniront  sans  con- 
testation  tout  ce  dont  les  troupes  alliées  auront  besoin  pour 
leur  logement,  leur  approvisionnement  et  leurs  moyens  de 
transport  (Vorspann),  aussi  longtemps  que  ces  troupes  se 
trouveront  sur  le  territoire  Jutlandais.  Le  Gouvernement 
Royal  de  Danemarc  rendra  son  Commissaire  responsable  de 
l'exécution  de  la  précédente  stipulation.  Les  prestations 
mentionnée8  dans  le  present  article  seront  limitées  au  plus 
strict  nécessaire. 

IV. 

Tous  les  lazarets,  postes  de  campagne  et  lignes  télégra- 
phiques,  établis  actuellement  pour  les  troupes  alliées,  con- 
tinueront  de  servir  jusqu'å  ce  que  révacuation  des  bailliages 
respectifs  soit  complétement  effectuée,  et  sans  préjudice 
pour  Tes  établissemens  analogues  de  l'administration  Da- 
noise.  Le  Gouvernement  Royal  de  Danemarc  garantit  ex- 
pressément  qu'il  ne  sera  mis  aucune  entrave  å  l'exécution 
ponctuelle  du  present  article. 

V. 

Dans  le  cas  que,  lors  de  révacuation  du  Jutland,  des 
malades  ou  des  blessés  de  l'armée  alliée  dussent  étre  laissés 
en  arriére,  le  Gouvernement  Royal  de  Danemarc  s'oblige 
d'avoir  soin  qu'ils  soient  convenablement  traités  et  soignés, 
et  de  les  faire  transporter  moyennant  „Vorspann"  aprés 
leur  guérison  jusqu'å  la  plus  prochaine  station  militaire  des 
troupes  alliées. 

VI. 

A  dater  du  jour  de  l'échange  des  ratifications  du  pre- 
sent Traité  tous  les  frais  occasionnés  par  les  prestations 
susdites  pour  le  logement,  l'approvisionnement,  le  traitement 
des  malades  et  les  moyens  de  transport  (Vorspann),  seront 
remboursés  par  les  troupes  alliées   d'aprés  les   stipulations 


55  . 

du  reglement  d'approvisionnement  en  vigueur  pour  l'armée 
de  la  Confédération  Germanique  sur  le  territoire  federal. 

Quaade. 

Kaaffmann. 

Rechberg. 

Brenner. 

Werther. 

Balan. 


Protocole. 

Pour  faciliter  l'exécution  de  l'article  III  du  Traité  de 
paix  conclu  aujourd'hui  entre  Sa  Majesté  le  Roi  de  Dåne- 
mare  et  Leurs  Majestés  TEmpereur  d'Autriche  et  le  Roi  de 
Prusse,  les  soussignés  Plénipotentiaires  sont  convenus  par 
le  protocole  present  de  la  disposition  suivante: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  adressera  immédiate- 
ment  aprés  l'échange  des  ratifications  du  susdit  Traité  des 
proclamations  aux  populations  des  pays  cédés  pour  leur 
faire  connaitre  le  changement  qui  a  eu  lieu  dans  leurs  po- 
sitions et  les  degager  de  leur  serment  de  fidélité. 

Fait  å  Vienne  ce  30  Octobre  1864. 

Quaade. 

Kauffmaun.  * 

Rechberg. 

Brenner. 

Werther. 

Balan. 

L'article  XV  du  Traité  de  paix  signe  aujourd'hui  s'occupe 
des  pensions. 

La  discussion  qui  a  eu  lieu  sur  eet  article  n'a  pu  laisser 
de  doute  sur  l'intention  qui  l'a  dicté.  Il  a  été  entendu, 
qu'il  s'agit  non  seulement  des  pensions  qui  se  trouvent  déjå 
sur  les  differens  budgets,  mais  aussi  de  celles  qui  devront 
encore  y  figurer  comme  revenant  aux  employés  respectifs 
d'aprés  la  nature  des  fonctions  qu'ils  ont  exercées. 


56 

• 
Les  soussignés  Plénipotentiaires  d'Autriche  et  de  Prusse 

en  donnant  cette  déclaration  å  Messieurs  les  Plénipotentiaires 

du  Danemarc,   profitent  de  cette  occasion  pour  Leur  renou- 

veler  l'assurance  de  leur  haute  considération, 

Vienne  le  30  Octobre  1864. 

Reenberg.  Brenner.  Werther.  Balan. 

A 

Messieurs  les  Plénipotentiaires  du  Danemarc. 


8. 

Overeenskomst  mellem  Danmark  og  Sverig-  Norge  ved  ud- 
vexlede  Declarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  19de 
Januar  1865 ,  om  Ophævelsen  #f  de  i  Handelstraktaten  af 
2den  November  1826,  Art.  2,  indeholdte  Slutningsbestemmelser. 

Le  Gouvernement  ds  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
ayant  consenti  å  l'abolition  des  exceptions  speciales  con- 
tenues  dans  les  deux  derniers  alineas  de  l'article  II  du  Traité 
de  commerce  du  2  Novembre  1826,  le  soussigné  Ministre 
Plénipotentiaire  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde  et  de  Nor- 
vege  pres  la  Cour  de  Gopenhague  déclare,  au  nom  et  de  la 
part  de  son  Gouvernement,  que  les  dites  clauses  demeureront 
å  Tavenir  abolies  en  ce  qui  concerne  l'importation  en  Suéde 
ou  en  Norvége  sur  des  båtiments  Danois  des  marchandises 
et  productions  y  désignées,  de  maniére  que  le  dit  article  II  de 
la  convention  précitée  sera  consideré  dorénavant  comme 
terminé  å  la  fin  du  premier  alinea  par  les  mots  „båtiments 
Suédois  on  Norvégiens". 

La  présente  déclaration,  échangée  contre  une  déclaration 
analogue  signée  en  date  d'aujourd'hui  par  le  President  du 
Gonseil  et  Ministre  des  affaires  étrangéres  de  Saj  Majesté 
le  Roi  de  Danemark,  restera  en  vigueur  jusqu'å  l'expiration 
eventuelle  du  Traité  du  2  Novembre  1826. 


57 

Ed  foi  de  quo  i  le  Soussigné  a  signe  la  présente  décla- 
ration  -et  y  a  apposé  son  cachet. 

Fait  å  Copenhague  le  dix-neuviéme  jour  du  mois  de 
Janvier,  Tan  de  gråce  Mil  Huit  cent  soixante-cinq. 

O.  M.  Bjornstjerna. 


9. 

Protocol  vedtagen  mellem  Danmark,    Preussen  og  Østerrig 
og  undertegnet  i  Berlin  den  1ste  April  1865. 

Les  Puissances  signataires  du  Traité  de  paix  du  30  Oc- 
tobre  1864,  ayant  reconnu  la  nécessité  de  préciser  le  sens 
de  quelques-unes  des  stipulations  dudit  Traité  de  paix,  les 
Plénipotentiaires  soussignés,  savoir: 

pour  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc,  le  Sieur  Chrétien 
Jacques  Cosmus  Braestrup,  Conseiller  intime  des  Con- 
férences  et  Président  de  la  Municipalité  de  Copenhague 
pour  Sa  Majesté  l'Empereur  d'Autriche,   le  Sieur  Aloys, 
Comte  Karolyi  de  Nagy-Karoly,  Chambellan  actuel,  En- 
voyé  extraordinaire   et   Ministre   plénipotentiaire, 
pour  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse,  le  Sieur  Othon  Edouard 
Leopold  de  Bismarck-Schouhausen,  Président  du  Conseil 
des  Ministres  et  Ministre  des  affaires  étrangéres, 
se    sont   réunis    aujourd'hui   et    sont    convenus    des    points 
suivants : 

Article  1. 

Les  ci-devant  possessions  du  duc  d'Augustenborg  qui 
n'ont  pas  été  revendues  avant  le  16  Novembre  1864  ainsique 
les  revenus  consignés  au  cadastre  (Erdbuch-Einnahmen)  des 
fermes  données  en  bail  hériditaire  et  appartenant  autrefois 
aux  possessions  Augustenbourgeoises,  appartiennent  aux 
Duchés  aussi  bien  que  les  Domaines  de  l'Etat  situés  dans 
les  Duchés. 


58 

Article  2. 

Les  sommes  dues  sur  le  prix  des  possessions  du  Duc 
d'Augustenbourg,  les  possessions  Gravensteinoises  et  dépen- 
dances  y  comprises,  revendues  avant  le  16  Novembre  1864, 
reviennent  au  Danemarc. 

Il  en  est  de  méme  des  intéréts  'de^  ces  sommes  ainsique 
des  å-compte  qui  auraient  été  payés  sur  le  capital,  en  tant 
qu'ils  n'ont  pas  été  déjå  versés  dans  le  trésor  Danois. 

* 

Article  3. 

L'indemnité  pour  les  ci-devant' possessions  du  Duc  d'Au- 
gustenbourg mentionnées  å  1' Article  XI  du  Traité  de  paix  ne 
tombe  å  la  charge  des  Duchés  qu'en  tant  qu'elle  est  de- 
venue  payable  aprés  le  16  Novembre  1864.  Il  en  est  de 
méme  des  intéréts  et  des  å-compte,  qui  auraient  été  payés 
sur  le  capital  de  la  dette  de  priorité. 

Article  4. 

Les  somnes  dues  au  trésor  Danois  par  des  employés 
ou  des  particuliers  des  Duchés  et  provenant  tant  de  préts 
faits  par  la  Gouronne  Danoise  å  des  communes  ou  å  des 
charges  publiques  (Beamtenstellen)  des  Duchés,  que  des 
ventes  de  propriétés  de  l'Etat  situées  dans  ces  Duchés,  ain- 
sique les  intéréts  et  les  capitaux  payés  sur  ces  créances 
depuis  le  commencement  de  l'exécution  federale,  respectivement 
depuis  le  commencement  des  hostilités,  en  tant  que  les  in- 
téréts et  capitaux  ne  sont  pas  déjå  réntrés  dans  le  trésor 
Danois,  reviennent  au  Danemarc. 

• 

Ainsi  fait  å  Berlin,  le  1  April  1865. 

Bræstrup. 

Kårolyi. 

v.  Bismarck. 


59 


10. 

Convention  mellem  Danmark  og  .Rusland   om  en  undersøisk 
Teiegraphlinie  mellem  begge  Lande,  undertegnet  i 

Paris  den  Ilte  April  1865. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemarc  et  Sa  Majesté  l'Empereur 
de  toutes  les  Russies,  désirant  faciliter  Fétablissement  d'une 
ligne  télégraphique  sous-marine  entre  Leurs  pays,  et  ayant 
résolu  de  fixer  d'avance  les  principales  conditions  sous  les- 
quelles  les  concessions  ayant  rapport  å  ce  but  seront  ac- 
cordées  par  chacun  des  deux  Etats,  ont,  å  eet  effet,  nommé 
pour  Leurs  Plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi:  Monsieur  Peter  Christian  Frederik 
Faber,  Son  Directeur  des  lignes  télégraphiques,  Conseiller 
de  justice,  Chevalier  de  Fordre  du  Danebrog  et  décoré  de 
la  croix  d'honneur  du  méme  ordre,  Gommandeur  de  Fordre 
de  Wasa  et  Chevalier  de  Fordre  de  FEtoile  du  Nord, 

et  ^Sa  Majesté  FEmpereur :  Monsieur  Louis  de  Guer- 
hard,  Son  General -Major,  Directeur  des  Télégraphes  de 
FEmpire,  Chevalier  des  ordres  de  Ste.  Anne  ornée  de 
la  couronne  Imperiale  et  de  St.  Stanislas  de  la  lre  classe, 
de  FAigle  rouge  de  Prusse  de  la  2me  classe  avec  plaque, 
Commandeur  de  Fordre  de  Fran$ois  Joseph  d'Autriche 
exe.  etfC«, 

lesqutls,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs, 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  ont  arrété  les  articles 
suivants : 

Article  1. 

Le  cåble  sous -marin  partira  des  cotes  Russes  de  la 
Baltique,  et  aprés  avoir  touché  å  File  de  Bornholm,  il  sera 
amené  jusqu'å  File  de  Seeland  ou  une  autre  ile  Danoise 
située  k  proximité.  Le  choix  des  points  aboutissants  dépend 
des  arrangements  entre  le  concessionaire  et  les  Gouverne- 
ments  respectifs.  Ceux-ci  auront  aussi  la  faculté  de  prendre 
les  mesures  convenables,  quant  aux  travaux  å  exécuter,  lors 
de  Fatterrissage  du  cåble  sur  Leurs  territoires  respectifs. 


60 

Article  2, 

Chacun  des  Etats  contractants  se  reserve  le  droit  de 
s'assurer  par  le  dépdt  d'un  cautionnement  de  la  part  du 
concessionnaire,  de  l'exécutioD  des  travaux  dans  an  espace 
de  temps  limité  par  l'article  ci-dessous.  Ge  cautionnement 
ne  dépassera  pas  la  somme  de  quinze  mille  rigsdalers  Danois 
(dix  mille  roubles  d'argent).  Il  sers  acquis  au  Gouverne- 
ment  respectif  des  que  le  cåble  n'aura  pas  été  établi  dans 
le  délai  voulu. 

Article  3. 

Le  délai  accordé  pour  l'établiseement  du  cåble  sera  de 
deux  ans  k  compter  de  la  date  de  la  concession.  Mais  si  alors 
il  se  trouvait  échoir  entre  le  premier  Octobre  et  le  premier 
Mai,  il  sera  accordé  un  sursis  jusq'å  la  fin  du  mois  de  Sep- 
tembre  suivant.  Si  l'exécution  des  travaux  était  empéchée 
par  des  circonstances ,  dont  le  concessionnaire  ne  pourrait 
étre  déclaré  responsable,  on  accordera  un  délai  ultérieur 
d'une  année;  si  ce  dernier  délai  venait  å  échoir  entre  le 
1  Octobre  et  le  1  Mai,  il  pourra  étre  prorogé  jusqu'å  la  fin 
du  mois  de  Mai  ou  de  Juin  suivant. 

Article  4. 

Aux  points  aboutissants  sur  les  cotes  Russes  et  Danoises, 
Bornholm  y  compris,  seront  établies  les  stations  nécessaires 
pour  l'exploitation  de  la  ligne.  Les  concessionnaires  auront 
la  faculté  d'y  installer  leur  personnet  propre.  En  accordant 
ainsi  aux  sujets  d'un  pays  étranger  le  droit  å  une  activité 
indépendante ,  chacun  des  Etats  contractants  garde  la  fa- 
culté de  prendre  les  mesures  nécessaires  en  pareil  cas.  Dans 
le  cas  oii  le  concessionnaire  voudrait  transferer  å  Tun  des 
deux  Gouvernements  le  service  d'une  station,  le  dédommage- 
ment  en  sera  fixe  par  un  arrangement  entre  le  concession- 
naire et  le  Gouvernement  respectif. 

Article  5. 
Les  Hautes  Parties  contractantes  s'engagent  å  mettre 

* 

la  ligne  en  question  en  conn  xion  avec  Leurs  réseaux  re- 
spectifs  et  å  prendre  soin  de  la  transmission  des  depeches 


61 

tant  dans  Finter  i  eur  de  Leurs  Etats  qu'en  dehors   de  leurs 
limites. 

Article  6. 

Le  taux  des  taxes  sera  compose  des  tarifs  fixes  pour 
la  transmission  sous-marine  et  de  ceux  å  percevoir  sur  les 
lignes  des  deux  Etats.  Quant  aux  bases  pour  le  nombre 
des  mots  et  quant  å  la  maniére  de  les  compter,  on  suivra 
les  régles  adqptées  généralement  dans  les  Etats  des  Hautes 
Parties  contractantes.  Les  tarifs  å  percevoir  pour  la  trans- 
mission  des  depeches  dans  les  deux  pays  ne  doivent  pas 
dépasser  ceux  adoptés  pour  la  transmission  intérieure  et 
internationale  de  chaque  pays. 

D'un  autre  coté  la  taxe  pour  la  transmission,  au  moyen 
du  cåble,  doit  en  tout  temps  étre  réglée  de  telle  sorte  que, 
additionnée  avec  la  taxe  pour  la  transmission  en  Russia  ou 
en  Danemarc,  elle  ne  dépasse  pas  celle  å  percevoir  pour  la 
transmission  par  une  autre  voie. 

Les  taxes,  pour  la  transmission  entre  Bornholm  et  la 
Russie  et  entre  Bornholm  et  le  reste  du  Danemarc,  seront 
calculées  d'aprés  les  distances  directes  entre  les  points 
aboutissants ,  et  en  prenant  pour  base  le  tarif  adopté  pour 
le  cåble  entier. 

'l 

Article  7. 

Les  depeches  seront  transmises  dans  Fordre  suivant: 

1.  Depeches  d'Etat  des  Hautes  Parties  contractantes. 

2.  Depeches  d'Etat  des  autres  pays,  auxquels,  sous  reserve 
de  réciprocité,  les  Hautes  Parties  contractantes  auraient 
concédé  la  méme  priorité. 

3.  Depeches  des  particuliers. 

Article  8. 

En  dédommagement  des  frais  nécessités  par  l'établisse- 
ment  du  cåble,  la  concession  sera  accordée  pour  la  durée 
de  trente  années.  Les  Hautes  Parties  contractantes  s'enga- 
gent  å  ne  donner,  dans  eet  espace  de  temps,  å  aucun  autre 
le  droit  d'établir  entre  les  deux  pays  une  communication 
télégraphique  sous-marine  directe.  Aprés  ce  laps  de  temps 
le  monopole  exclusif  du  concessionnaire  sera  périmé.    Mais 


I 

62 


il  gardera  le  droit  d'exploiter  et  d'entretenir  la  ligne  en 
connexion  avec  les  lignes  des  Hautes  Parties  contractantes, 
si  du  reste  il  a  rempli  et  continue  å  remplir  les  conditions 
qui  lui  auront  été  imposées  selon  la  présente  convention. 

Article  9. 

La  concession  expire,  sans  que  le  concessionnaire  puisse 
réclamer  aucune  indemnité,  s'il  ne  remplit  pas  les  conditions 
énoncées  ci-dessus.  Il  en  sera  de  méme,  si  le  service  de  la 
ligne  est  suspendu  pendant  ane  année  par  des  causes  dont 
le  concessionnaire  peut  étre  déclaré  responsable.  Parmi  ces 
cas  est  compris  celui  ou  l'on  n'aurait  pas  remedie  å  nne 
interruption  du  cåble  et  encore  celui  ou  une  des  Hautes 
Parties  contractantes  aurait  retiré  la  concession  k  cause  de 
la  non-exécution  des  conditions  de  la  part  du  concessionnaire. 

Article  10. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  se  réservent  le  droit 
d'accorder,  chacune  å  n'importe  qui,  et  å  n'importe  quelles 
conditions,  une  nouvelle  concession,  lorsque  la  premiere  sera 
expirée  aprés  le  terme  de  trente  années  fixe  par  Tarticle  8. 
Si  alors  une  convention  était  conclue  entre  les  Hautes  Parties 
contractantes  au  sujet  de  ces  conditions,  celui  qui  serait  en 
possession  de  la  concession  donnée  en  vertu  de  la  présente 
convention,  aura  un  droit  de  préférence  s'il  veut  accepter 
les  nouvelles  conditions  fixées  par  les  Hautes  Parties  con- 
tractantes. 

Article  11. 

Si,  k  un  moment  donné,  le  Gouvernement  Danois  peut, 
sans  étre  empéché  par  une  plus  ancienne  concession,  ac- 
corder  une  concession  pour  l'établissement  d'une  ligne  télé- 
graphique  entre  le  Danemarc  et  r Angleterre,  celui  qui,  en 
vertu  de  la  présente  convention,  sera  en  possession  de  la 
concession  pour  une  communication  télégraphique  entre  le 
Danemarc  et  la  Kussie,  aura  un  droit  de  préférence  sur  la 
concession  pour  l'établissement  d'une  ligne  télégrapbique 
entre  le  Danemarc  et  F Angleterre.  Cette  concession  sera 
basée  sur  des  principes  analogues  k  ceux  de  la  présente 
convention. 


63 

Le  tanx  des  taxes.  notamment  pour  la  transmission  des 
depeches  entre  la  Russie  et  l'Angleterre,  ne  pourra  dépasser 
en  aucun  teinps  le  tarif  pergu  pour  la  méme  transmission 
par  ane  autre  voie  de  communication.  Les  Hautes  Parties 
contractantes  s'engagent,  par  contre,  å  adopter  pour  ce  cas 
les  tarifs  mentionnés  å  Particle  6. 

Le  Gouvernement  Danois  ne  sera  pas  obligé  d'accorder, 
le  cas  échéant,  la  concession  pour  Tétablissement  d'une  ligne 
télégraphique  entre  le  Daneinarc  et  l'Angleterre  pour  un 
temps  qui  irait  au-delå  de  l'expiration  de  la  concession 
donnée  en  vertu  de  la  présente  convention  pour  une  com- 
munication télégraphique  entre  le  Danemarc  et  la  Russie. 

Dans  le  cas  ou  une  ligne  télégraphique  viendrait  ainsi 
å  étre  établie  entre  la  Russie  et  l'Angleterre  par  le  Dane- 
marc, le  Gouvernement  Danois  s'engage  å  relier  les  deux 
cåbles  par  un  nombre  suffisant  des  lignes  aérienues,  de  la 
sorte  que  le  service  de  la  communication  directe  n'éprouve, 
dans  aucun  temps,  d'empéchement  de  ce  coté. 

Article  13. 

Quant  k  la  comptabilité  entre  les  Hautes  Parties  con- 
tractantes, qui  résulterait  de  l'établissement  de  la  ligne 
télégraphique  en  question,  le  Gouvernement  Danois  se  charge 
du  reglement  des  comptes.  Le  solde  qui  en  résulte  sera 
payé  en  monnaie  courante  de  l'Etat,  au  profit  duquel  il  est 
établi,  et  cela  dans  le  rapport  de:  un  rigsdaler  Danois  — 
70  copecs  d'argent  Russe. 

Article  13. 

Le  concessionnaire  aura  la  faculté  de  transferer  la  con- 
cession å  un  particulier  ou  å  une  société  avec  les  droits  et 
les  obligations  qui  existent  pour  lui ;  cependant  toute  cession 
de  ce  genre  devra  étre  annoncée  å  l'avance  aux  deux 
Gouvernements. 

Article  14. 

Etant  admis  que  les  Hautes  Parties  contractantes  ac- 
cordent  chacune  séparément  la  concession  dont  il  s'agit, 
Elles  s'engagent  mutuellement  å  s'en  communiquer  des  copies 


64 

authentiques,  le  concessionnaire  de  méme  recevra  une  copie 
authentique  de  la  présente  convention. 

Article  15. 

Dans  tous  les  cas,  si  des  doutes  naissaient  sur  Finter- 
prétation  des  conditions  qui,  en  vertu  de  la  présente  con- 
vention, doivent  faire  partie  de  la  concession,  le  conces- 
sionnaire sera  tenu  d'accepter  la  decision  formulée  en  commun 
par  les  Hautes  Parties  contractantes. 

Article  16. 

Si  la  concession  pour  l'établissement  d'une  ligne  télé- 
graphique  entre  la  Russie  et  le  Danemarc,  dont  il  est  traité 
dans  la  présente  convention,  n'est  pas  accordéQ,  cette  pré- 
sente convention  deviendra  nulle  3  ans  aprés  le  jour  de 
Téchange  de  ses  ratifications. 

Article  17. 

La  présente  convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
respectives  en  seront  échangées  k  St.  Petersbourg  dans  le 
plus  bref  délai  possible.*) 

En  foi  de  quoi,  les  plénipotentiaires  respectifs  Font 
signée  et  y  ont  apposé  le  sceau  de  leurs  armes. 

Fait  å  Paris,  en  double  expédition  le  onziéme  jour  du  mois 
d'Avril  de  Fan  de  gråce  mil  huit  cent  soixante-cinq. 

Le  Directeur  des  Lignes  tele-      Le  Directeur  des  Télégraphes 
graphiques  du  Danemarc  de  l'Empire  Russe 

P.  Faber.  L.  de  Guerhard. 


*)  Ratifikationerne  bleve  udvexlede  i  St.  Petersborg  den  10de  Juni  1865. 


65 


U. 

Commissions- Protokol     over    Grændsereguleringen     mellem 

Kongeriget  Danmark  og  Hertugdømmet  Slesvig  ifølge 

Wiener  Freden  af  30te  October  1864. 

Commissions-Protokoll 
welche8  in  Ausftihrung  der  §§  V  und  VI  des  zu  Wien  am 
30ten  October  1864  abgeschlossenen  Friedens- Vertrages  von 
den  Grenz  -  Regulirungs-Commissai^en  der  betheiligten  hohen 
Regierungen  aufgenommen  wurde. 

Anwesend  sind: 

1.  Der   Koniglich  Dånische  Major  der  Infanterie  Frederik 
Carl  Gustav  von  Scholler. 

2.  Der  Koniglich   Preussische  Major   im    Magdeburgschen 
Dragoner  Regiment  Nr.  6  Adolph  von  Stedingk. 

3.  Der  Kaiserlich  Koniglich  Oesterreichische  Oberstlieutenant 
im  Generalstabe  Wilhelm  Popp  Edler  von  Poppenheim. 

Artikel  I. 

Betreffend  die  Grenz-Regulirung  nach  Art.  V  des  Frie- 
dens-Vertrages. 

§i. 

Die  neue  Grenze  zwischen  dem  Konigreich  Danemark 
und  dem  Herzogthum  Schleswig  låuft  in  der  Nordsee  in 
gleicher  Entfernung  zwischen  den  Inseln  Manoe  und  Romoe. 
(Siehe  den  Plan,  -^f^f). 

(Diese  Grenzlinie  und  namentlich  der  Halbirungs  -  Punkt  der 
kleinsten  Entfernung  zwischen  beiden  Inseln,  iiat,  da  die  Etablirung 
von  Signalen  in  der  See  nicht  gerathen  erscheint,  durch  die  Ver- 
l&ngerung  einer  Linie  bestimmt,  welche  vom  Ribe-Domkirchen- 
Thurm  fiber  eine  Standsåule  P.  verlångert  gedacht  werden  kann. 
Die  Standsåule  P.  ist  auf  jenem  Durchschnittspunkte  errichtet, 
wo  obige  Linie  durcb  einem  Visirstrahl  geschnitten  wird,  den 
man  von  dem  Hvidinger  -  Kircbthurm  und  dem  Grenzpfahl  Nr.  1 
verlångert  hat.  Die  um  die  Punkte  Nr.  1,  P  und  C  liegenden 
Winkel  sind  in  der  Beilage  Nr.  1   ersichtlicb  gemacht). 

§  2. 
Die  neue  Landgrenze  zwischen  dem  Konigreiche  Dane- 
mark und  dem  Herzogthum  Schleswig  beginnt  an  der  Nordsee 
auf  jenem  Punkte  der  Kiiste,   wo  die  siidliche  Grenze  des 

5 


66 

Kirchspiels  Vester- Ved  sted  endet,  låuft  von  hier  in  haupt- 
såchlich  ostlicher  Richtung  und  zumeist  entlang  eines  nassen 
Grabens  auf  der  siidlichen  Grenze  der  Kirchspiele  V.  Vedsted, 
Ribe  und  Seem  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  22;  von  hier  folgt 
die  Landesgrenze  in  einer  mehr  nordostlichen  Richtung  der 
ostlichen  Kirchspielgrenze  des  Dorfes  Seem  und  erreicht  mit 
dem  Grenzpfahl  Nr.  26  die  Gjels-Aa  bei  Gjelsbro.  Von  hier 
aus  bildet  der  Lauf  der  Gjels-Aa  bis  zur  Vereinigung  mit 
der  Flads-Aa  die  Landesgrenze. 

(Das  bei  Gjeldsbro  am*  rechten  Ufer  der  Gjels-Aa  befindliche 
Stiick  Land  des  Kirchspiels  Seem,  ferner  3  am  rechten  Ufer 
der  Gjels-Aa  belegene,  zum  jenseitigen  KirchBpiel  Seem  gehorige 
kleine  Landparcellen,  endlich  jenes  kleine  Stuck  Wiesenland, 
welches  in  dem  Winkel  liegt,  der  durch  den  Zusammenfluss  der 
Gjels-Aa  mit  der  Flads-Aa  und  der  durch  den  Friedens-Tractat 
vorgezeichneten  Grenzlinie  gebildet  wird,  —  wurden  in  Anbetracht 
der  allzuschwierigen  Grenz-Ueberwachnng  und  im  gegenseitigen 
Uebereinkommen  zum  Herzogthum  Schleswig  geschlagen). 

§  3. 
Vom  Vereinigungspunkte  der  Gjels-Aa  mit  der  Flads-Aa 
låuft  die  Landesgrenze  langs  des  rechten  Ufers  der  Flads-Aa 
und  entlang  der  siidlichen  Dorfgrenze  von  Obekjær  zum 
Grenzpfal  Nr.  27;  von  hier  langs  der  ostlichen  Dorfgrenze 
von  Obekjær  bis  zu  dem  im  Norden  des  genannten  Dorfes 
vorspringenden  Winkel  beim  Grenzpfal  Nr.  36.  Von  hier 
durchschneidet  eine,  durch  die  Grenzpfåhle  Nr.  37  bis  Nr.  42 
markirte  geråde  Grenzlinie  das  Moor  bis  zu  jenem  Punkte 
der  Hjortvad-Aa,  welcher  durch  den  Durchschnitt  der  im 
Friedenstractate  erwåhnten  geraden  Linie  zwischen  dem 
Sudostpunkte  der  ostlichen  Hjortlunder  Dorfgrenze  und  dem 
im  Norden  von  Obekjær  vorspringenden  Winkel  gebildet 
wird. 

Vom  letzterem  Punkte  låuft  die  Landesgrenze  langs  der 
Hjortvad-Aa  aufwårts  bis  zu  jenem  Punkte  (Grenzpfahl  Nr. 
43),  wo  die  ostliche  Dorfgrenze  von  Ealslund  an  die  Aa  ein- 
trifft  und  setzt  sich  langs  der  erwåhnten  Grenze  im  Osten 
des  genannten  und  des  Dorfes  Villebølle,  demnach  im  Westen 
der  Dorfer  Hjortvad,  Bavnegaard  und  Ravning  bis  an  die 
Konigs-Aa  mit  dem  Grenzpfahl  Nr.  54  fort. 


67 

(Die  ebenbeschriebene  Abweichung  des  Grenzzuges  vom 
Friedenstractate  entstand  in  Folge  eines  gegenseitigen  Gebiets- 
AustauBches  (siebe  die  §§  Nr.  2,  7,  8,  9). 

§5. 
Vom  Grenzpfahl  Nr.  54  an  der  Konigs-Aa  bildet  die 
Mitte  des  genannten  Wasserlaufes  die  Landesgrenze  bis  zu 
dem  Punkte  (Grenzpfahl  Nr.  59),  wo  die  westliche  Grenze 
des  Kirchspiels  Vamdrup  nordlich  von  Holte  auf  den  Wasser- 
lauf  trifft. 

§6. 
Vom  Grenzpfahl  Nr.  59  låuft  die  Landesgrenze  in  siid- 
licher  Hauptrichtung  zwischen  den  Eirchspielen  Skodborg 
und  Vamdrup  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  73;  von  hier  in  siidost- 
licher  Richtung  zwischen  den  Eirchspielen  Vamdrup  und 
Jarls  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  79,  weiter  in  siidlicher  Rich- 
tung zum  Grenzpfal  Nr.  80  an  dem  dreifachen  Grenzpunkte 
der  Kirchspiele  Steppinge,  Ødis  und  Jarls;  vom  Grenzpfahl 
Nr.  80  in  ostlicher  Hauptrichtung  und  zwischen  den  Eirch- 
spielen Ødis  und  Steppinge  bis  zum  Grenzpfal  Nr.  91  an 
der  Fovs-Aa,  folgt  von  hier  dem  genannten  Wasserlauf 
und  zwischen  den  Eirchspielen  Ødis  einerseits,  Steppinge 
und  Frorup  anderseits  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  94;  von  hier 
folgt  die  Landesgrenze  der  siidlichen  Dorfgrenze  von  Brænore 
bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  99). 

(Der  im  Friedenstractat  erwåhnte  Wasserlauf  ist  in  der 
Natur  nur  unvollkommen  vorhanden;  es  fållt  jedoch  die  siidliche 
•Dorfgrenze  von  Brænore  mit  seiner  Hauptrichtung  uberein). 

§7. 
Vom  Grenzpfal  Nr.  99  zieht  die  Landesgrenze  zwischen 
den  Eirchspielen  Frorup  und  Taps  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  101. 

(Nacb  dem  von  den  Regierungen  bewilligten  Gebiets-Austausche 
sollte  bloss  das  Dorf  Skovenip  zum  Herzogthum  Schleswig  ge- 
schlagen  werdeu.  Nacbdem  jedoch  hierdurch  im  Westen  des 
Dorfes  eine  von  Jtitland  nach  Schleswig  hineinragende  schmale 
GebietszuDge  entstanden  wfire,  machte  sich  der  Eoniglich  Danische 
Grenz  -  Regulirungs-Commissarius ,  Herr  Major  v.  Scholler  anhei- 
schig,  behuf8  Abrundung  der  Landesgrenze  ein  Stiick  Land  des 
Dånischen  Dorfes  Tapsore  gleichfalls  an  das  Herzogthum  Schleswig 
abzutreten). 

5* 


68 

§8.  ' 

Vom  Grenzpfahl  Nr.  101  zieht  die  Landesgrenze  zuerst 
in  ostlicher,  dann  in  siidlicher  Richtung  bis  zum  Grenzpfahl 
Nr.  104  an  der  Nordwestgrenze  des  Dorfes  Skoverup. 

(Durch  diese  Strecke  ist  die  nordliche  Grenze  des  erneuert 
abgetretenen,  im  vorigen  §  erwahnten  Gebietes  des  Dånischen 
Kirchspiels  Taps  markirt). 

§9- 
Vom  Grenzpfahl  Nr.  104  låuft  die  Landesgrenze  auf  der 

nordlichen  Grenze  des  Dorfes  Skoverup  bis  zum  Grenzpfahl 

Nr.   110   an   der   Taps  Aa;   von   hier   langs   des   genannten 

Wasserlaufes  in  siidlicher  Richtung  bis  zum  Grenzpfahl  Nr. 

111;   von  hier  in  ostlicher  Richtung   iiber   den  Grenzpfahl 

Nr.  112  zum  Grenzpfahl  Nr.  113  an  der  alten  Landstrasse. 

(Die  oben  beBchriebene  Abweichung  des  Grenzzuges  vom 
Friedenstractate  entstand  in  Folge  eines  gegenseitigen  Gebiets- 
Austausches,  (siehe  die  §§  2,  7,  8,  9). 

Speciell  als  Aequivalent  fur  das  im  Westen  von  Skoverup 
gelegene,  zum  Dånischen  Dorfe  Tapsore  gehorige,  und  nacb  §  8 
an  das  Herzogthum  Schleswig  abgetretene  Grundstftck  wurde  der 
Krug  in  Hokelbjerg  und  das  dazu  gehorige  Ackerland  zum 
Konigreich  Danemark  hinubergelegt). 

§  10. 
Vom  Grenzpfahl  Nr.  113  folgt  die  Landesgrenze  der 
alten  Ghaussee  nach  Norden  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  114; 
von  hier  in  ostlicher  Richtung  zwischen  den  Eirchspielen 
Taps  und  Tyrstrup  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  116;  weiter 
zwischen  den  Kirchspielen  Veistrup  und  Tyrstrup  bis  zum 
Grenzpfahl  Nr.  120;  von  hier  zwischen  den  Kirchspielen 
Veistrup  und  Aller  bis  zum  Grenzpfahl  Nr.  124;  sofort  zwi- 
schen den  Kirchspielen  Heils  und  Aller  bis  zum  Grenzpfahl 
Nr.  126,  setzt  sich  von  hier  in  der  Mitte  der  Heils-Minde 
Bucht  fort  und  erreicht  zwischen  den  beiden  Grenzpfahlen 
Nr.  127  und  128  (ersterer  auf  Dånischem,  letzterer  auf 
Schleswischem  Gebiete)  die  Mitte  der  Mundung  der  Heils- 
Minde-Bai  am  kleinen  Belt. 

§  IL 
In  Beziehung  auf  die  die  Instandsetzung  und   Instand- 

haltung  der  Konigs-Aa  auf  der  Grenze  zwischen  dem  Konig- 


69 

reich  Danemark  und  dem  Herzogthnm  Schleswig  und  der 
iibrigen,  die  Landesgrenze  bildenden  Wasserlåufe  wird  be- 
stimmt,  dass  diese  von  den  fur  das  Wasserlosungwesen  im 
Amte  Ribe.  respt.  im  Amte  Veile  einerseits  und  im  Amte 
Hadersleben  anderseits  gebildeten  oder  noch  zu  bildenden 
Co  Dimissionen,  gemeinschaftlich  anzuordnen,  resp.  zu  beauf- 
sichtigen  sind,  und  dass  fur  die  Entscheidung  etwaiger  Diffe- 
renzen  zwischen  den  beiderseitigen  Gommissionen  von  den 
in  Anbetracht  kommenden  beiderseitigen  Amtshåusern  nach 
vorheriger  diesfalliger  Vereinbarung  ein  Obmann  zu  be- 
stellen  ist.  Dieser  ist  gehalten,  von  den  zwei  sich  gegen- 
iiberstehenden  Gegensåtzen  die  Ansicht  der  einen  oder  der 
anderen  Gommission  zur  Geltung  zu  bringen. 

Bei  etwaiger  Appellation  gegen  die  Entscheidung  der 
Commi8sion,  resp.  des  Obmanns,  ist  die  Sache  von  einem 
von  den  beiderseitigen  in  Betracht  kommenden  Oberbeamten 
nach  vorheriger  Vereinbarung  zu  bestellenden  Schiedsge- 
richt  zu  erledigen. 

Die  unter  Leitung  der  Commission  abgeschlossenen  Ver- 
gleiche,  sowie  die  rechtskråftigen  Erkenntnisse,  sind  sowohl 
im  Konigreich  Danemark  als  im  Herzogthum  Schleswig  an- 
zuerkennen  und  von  den  beikommenden  Behorden  zu  exe- 
quiren.  Die  nåhere  Feststellung  des  Geschåftsganges  unter 
den  Behorden  und  der  Regeln  iiber  die  Rechtskraft  der 
Erkenntnisse  bleibt  zunåchst  der  Vereinbarung  der  in  Be- 
tracht kommenden  Amtshåuser  vorbehalten. 

§  12. 

Von  den  drei,  auf  der  Grenze  liegenden  offentlichen 
Briicken,  deren  zwei  resp:  bei  Foldingbro  und  bei  Skodborg- 
huus  iiber  die  Konigs-Aa  fiihren,  und  eine  auf  der  alten 
Landstrasse  von  Hadersleben  nach  Kolding  iiber  den  nach 
der  Kjer-Miihle  fliessenden  Bach  fiihrt,  wird  die  Briicke  bei 
Foldingbro  dem  Herzogthum  Schleswig  zur  gånzlichen  Un ter- 
haltung  iiberwiesen,  wåhrend  die  Briicke  bei  Skodborghuus 
und  die  auf  der  alten  Landstrasse  von  Hadersleben  nach 
Kolding  liegende  Briicke  vom  Konigreich  Danemark  zu  voll- 
ståndiger  Unterhaltung  iibernommen  werden. 

Das  von  der  Malt- Hårde  zur  Unterhaltung  der  Folding- 
bro'er  Briicke  seither  jåhrlich  bezahlte  Aequivalent  fiir  das 


70 

sogenannte  Briickenkorn  im  Betrag  von  100  %  (Mark  Courant) 
nebst  3  #  Schreibgebiihr  wird,  soweit  es  zur  Zeit  restirt,  an 
das  Herzogthum  Schleswig  nachgezahlt  und  fur  die  Folgezeit 
mit  4  °/o  abgelost  und  demgemåss  ein  flir  allemal  die  Summe 
von  2575  4  (Mark  Courant)  vom  Konigreich  Danemark  an 
das  Herzogthum  Schleswig  ausgezahlt.  Zugleich  mit  den 
Briicken  sind  auch  die  beiderseitigen  Fliigelgelånder  zu  unter- 
halten,  wåhrend  die  zu  den  Briicken  fuhrenden  Wegedåmme 
nebst  Gelånder  zu  den  Briicken  nicht  gehoren  und  daher 
von  denjenigen  Gebieten  zu  unterhalten  sind,  auf  welche 
dieselben  liegen. 

Ueber  die  Art  der  Unterhaltung  und  die  bei  etwaigen 
Neubauten  anzuwendende  Gonstruction  werden  Regeln  nicht 
gegeben  und  wird  in  dieser  Beziehung  nur  bestimmt,  dass 
die  Briicken  stets  in  gut  fahrbarem  Stand  zu  erhalten  sind. 

§  13. 
Die  zur  Zeit  in  der  Konigs-Aa  befindlichen  Inseln  ver- 
bleiben  bei  jenem  Staat,  zu  welchem  sie  bisjetzt  gehort 
haben.  Die  bei  der  Verånderlichkeit  der  Konigs-Aa  sich 
etwa  in  Zukunft  neubildenden  Inseln  gehoren  jenem  Staate 
an,  von  dessen  Gebiete  sie  abgetrennt  wurden. 

Artikel  II. 
Betreffend  die  Vertheilung  der  Baukosten  der  neuen 
Strasse  von  Ribe  nach  Tondern  im  Verhåltniss  der  Ausdeh- 
nung  des  auf  beiden  Seiten  von  ihr  durchlaufenen  Gebiets 
zwischen  dem  Konigreich  Danemark  und  dem  Herzogthum 
Schleswig. 

§  i. 

Wie  aus  dem  daruber  aufgenommen  Additional-Protokoll 
ad  ^ft!  Nr.  ii  hervorgeht,  hat  das  Herzogthum  Schleswig  an  das 
Konigreich  Danemark  bis  lsten  Juli  1865  einen  Betrag  von 
290,126  Mark  Courant,  4  Schi Hinge  Courant  zuriick  zu  er- 
statten. 

§  2. 

Soliten  die  zum  Herzogthum  Schleswig  gekommenen  En- 
clavisten  jedoch  in  Folge  des  §  3  des  Dånischen  Gesetzes 
vom  30ten  December  1858  ihre  Einzahlungen  ganz  oder  theil- 
weise  schon  geleistet  haben,    so  kommt  die  Summe   dieser 


71 

Einzahlungen  von   dem  an  das  Konigreich  Danemark  zu  er- 
stattenden  Riickstellungsbetrage  in  Abzug. 

Årtikel  III. 
Die  Vertheilung  der  liegenden  Giiter  und  Capitalien  be- 
treffend,  welche  bisher  solchen  Districten  oder  Gemeinden 
angehort  haben,   die    durch  die  neue  Grenze   von    einander 
getrennt  werden. 

§  i. 

Von  Seiten  der  Gommission  wurden  die  Aemter  von 
Hadersleben  und  Tondern  aufgefordert  eine  Bekanntmachung 
an  die  Einwohner  in  den  nach  dem  Friedenstractate  vom 
30ten  October  1864  von  dem  Amte  Ribe  abgetretenen,  mit 
den  Aemtern  Hadersleben  und  Tondern  vereinigten  Districten 
ergehen  zu  lassen,  wonach  dieselben  etwaige  Forderungen 
anzumelden  haben,  welche  aus  ihrer  friiheren  Verbindung 
mit  dem  Amte  Ribe  herzuleiten  sind.  Im  analogen  Sinne 
wurde  durch  Vermittlung  des  Koniglich  Dånischen  Grenz- 
Regulirungs-Commissairs,  des  Herrn  Major  v.  Scholler,  das 
Koniglich  Dånische  Amt  Ribe,  Veile  und  Svendborg  auf- 
gefordert, etwaige  Anspriiche  geltend  zu  machen,  welche  die 
vom  Amte  Hadersleben  oder  Amte  Nordburg  an  das  Amt 
Ribe,  Veile  oder  Svendborg  abgetretenen  Districte  etwa  er- 
heben  konnten. 

Die  hierauf  in  Folge  der  eingetroffenen  Anmeldungen 
von  dqr  Gommission  vorgenommene  Theilung  der  ehemals 
gemeinschaftlichen  Giiter  und  Gapitalien  ist  aus  Nachfolgen- 
dem  ersichtlich. 

§  2. 
Der  Repartitionsfond  des  Am  tes  Hadersleben  wird,  wie 

aus  dem  Additional-Protokoll  %^£m  Zahl  J>  n>  IH  und 
IV  ersichtlich  ist,  getheilt. 

§3. 
Die  Wegekasse  des  Amtes  Hadersleben. 
In  Bezug  auf  dieselbe  gilt  das  im  Additional-Protokoll 
2%?£m>  Litt-  B-  Festgesetzte. 


72 

M- 

Die  dem  Amte  Hadersleben  gehorigen  Gebåude  und 
Låndereien.     Das  Verzeichniss  derselben  findet  sich  im  Addi- 

tionalprotokoll  ^.'Zm^  Z*"  V. 

In  derselben  Beilage  sub  Litt.  G  wurde  deren  Taxation 
durch  eine  gemischte  Gommission  veranlasst  und  dieser  Vor- 
gang aucb  auf  die  Kranken-Anstalt  der  Christine  Friderike- 
Stiftung  ausgedehnt.  Das  Additional-Protokoll  J^A^*eNr.g*m 
giebt  den  Modus  an,  welcher  bei  Theilung  der  dem  Amte 
Hadersleben  gehorigen  Objecte  beobachtet  wurde  und  zwar: 

I.  bei  der  Amtsboten-Wohnung. 
II.  bei  dem  Ding-  und  Gefangenhaus  zu  Rodding. 

III.  bei  dem  Krankenhause  zu  Gram. 

IV.  bei  der  Christine-Friderike-Stiftung. 
V.  bei  dem  Gefangenhaus  zu  Toftlund. 

VI.  bei  dem  Dinghaus  zu  Aller. 

§5. 

Die  Kirchenkasse  der  Probstei  Hadersleben,  deren  Thei- 
lung aus  dem  Additional-Protokolle  JF*£uht.'iil  ersichlich  ist. 

§6. 

Das  Additional-Protokoll  J^^^m    giebt  die  Art  der 
Theilung  bei  nachfolgenden  Objecten  jener  Kirchspiele  an, 
welche  durch  die  neue  Grenzlinie  getrennt  werden,  als: 
I.    das  Vermogen  der  Eirche  zu  Kalvslund. 
II.    das  Vermogen  der  Kirche  zu  Hygum. 
IH.    das  Pastorat -Eigenthum    der  Kirchspiele  Aller  und 

Taps. 
IV.    die  Grundstiicke  des  Pastorats  Taps  beziiglich  Sko  ver  up. 
•     V.    die    Grundstiicke     des    Pastorats   Frorup    beziiglich 
Brænore. 
VI.    die  Schule  zu  Ober-Lerdte. 

VH.    die     gemeinschaftliche     Armen  -Arbeits-  Anstalt     der 
Kirchspiele  Aller,  Taps,  Vonsild  und  Hjerndrup. 

§7. 

Das  Additional-Protokoll  ^^S'!iai  macht  die  Theilung 
ersichtlich,   welche   bei  nachfolgenden  Kassen  und  Objecten 


73 

des  Koniglich  Dånischen  Amtes  Ribe  beobachtet  wurde  und 
zwar: 

.  A.  bei  dem  Amtsrepartitionsfond. 

B.  bei  den  Erankenhausern  zu  Ribe  und  Varde. 

C.  bei  dem  Schulfond. 

Artikel  IV. 

Ablosungsnorm  fur  die  auf  Festen,  Erbpachtstellen  und 
anderen  Grundstiicken  ruhenden  Abgaben. 

§1. 

Alle  im  Obereigenthum  von  milden  Stiftungen  und  an- 
deren juristischen  Personen  befindlicben  Privat-Erbfesten  und 
Erbpachtstellen  (zwei  verscbiedene  Arten  des  unvollkom- 
menen  Eigenthums),  deren  Obereigenthiimer  und  Festebesitzer 
respt.  Erbpåchter  durch  die  neue  Grenzlinie  unter  verschie- 
dene  Landeshoheiten  gebracht  worden  sind,  sollen  kiinftig 
von  den  Festebesitzern,  respt.  Erbpåchtern  auch  obne  Consens 
des  Obereigenthiimers  zum  Eigenthum  eingelost  werden  konnen 
unter  denselben  Bedingungen,  unter  welchen  die  Abldsung 
binsicbtlich  landesherrlicher  Festen  und  Erbpachtstellen  in 
demjenigen  Landestheile  bewilligt  worden  ist,  welchem  die 
Feste,  respt.  Erbpachtstelle  bis  zum  Friedenschlusse  vom 
30ten  October  1864  angehort  hat. 

Die  auf  solchen  Grundstiicken  ruhenden  Geld-  und  Na- 
tural-Leistungen  an  die  Obereigenthiimer  haften  auch  nach 
der  Einlosung  zum  Eigenthum  auf  denselben;  es  sind  jedoch 
diese  und  alle  åhnlicben  auf  Grundstiicken  haftenden  Lei- 
stungen  an  juristische  Personen,  —  wenn  das  verpflichtete 
Grttndstiick  und  die  zur  Erhebung  der  Leistung  berechtigte 
juristische  Person  durch  die  neue  Grenzlinie  getrennt  worden 
sind,  —  auch  ohne  Consens  der  Berechtigten  gegen  ein- 
malige  Bezahlung  des  25fachem  Betrages  dieser  Leistung, 
respt.  des  nach  dem  Durchschnitts-Ertrage  der  letzten  5  Jahre 
zu  berechnenden  Werthes  derselben  ablosbar. 

Fiir  die  Berechnung  des  Werthes  der  Natural-Leistungen 
werden,  wo  fiir  die  Leistungen  autorisirte  Taxen  bestanden 
haben,  diese  zu  Grunde  gelegt,  und  haben,  wenn  die  Be- 
trefifenden  iiber  den  Betrag  der  Einlosungs-  respt.  Ablosungs- 
Summe  sich  nicht  soliten  einigen  konnen,   beide  Theile  sich 


74 

der  Entscheidung  der  Regierung  desjenigen  Staates  zu  unter- 
werfen,  auf  dessen  Gebiet  das  verpflichtete  Grundstiick  be- 
legen ist. 

Der  rucksichtlich  einzelner  oder  aller  Abgaben  an  den 
Staat  etwa  noch  bestehende  Steuer-Verband  zwischen  den 
betrefifenden ,  durch  die  neue  Grenzlinie  von  einander  ge- 
trennten  Obereigenthiimern  und  Feste-  respt.  Erbpacht- 
stellen,  wird  auch  ohne  vorherige  Ablosang  der  Feste-  oder 
Er bpachts  -  Quali tåt  sofort  aufgeboben,  so  dass  kiinftig  alle 
auf  den  betrefifenden  Grundstiicken  haftenden  S taats- Abgaben 
ohne  Vermittlung  des  Obereigenthiimers  direct  zu  erheben 
sind. 

Artikel  V. 
Modus  der  gegenseitigen  Auszahlung. 

§1. 

Die  nach  bewirkter  Abrechnung  von  dem  Konigreich 
Danemark  an  das  Herzogthum  Schleswig  und  umgekehrt 
auszuzablenden  Geldbetrage  werden  nicht  den  einzelnen  Kirch- 
spielen  oder  Gemeinden  eingehåndigt,  sondern  den  betrefifenden 
Røgierungen  zugestellt. 

Artikel  VI. 
Extraordinaire  Kosten  der  Grenz-Regulirung. 

§  i- 

Die  extraordinairen  Kosten,  welche  einerseits  durch  die 
von  zwei  Koniglich  Dånischen  Guiden  bewirkte  å  la  vue 
Aufnahme  der  Grenzstrecke,  sowie  anderseits  durch  die  Bei- 
stellung,  dann  Transportirung  der  128  Grenzpfåhle  und  durch 
die  von  1  Gorporal  und  6  Koniglich  Dånischen  Sapeurs  voll- 
zogene  Setzung  derselben  erfolgten,  werden  vom  Konigreich 
Danemark  und  dem  Herzogthum  Schleswig  zu  gleichen 
Theilen  getragen.  Nachdem  die  Gesammtsumme  der  beriihrten 
Ausgaben,  welche  nach  den  von  dem  Herrn  Major  v.  Scholler 
vorgelegten  Rechnungen  1330  Rdl.  Dånischer  Reichsmiinze  be- 
tragt, von  Letzterem  aus  den  ihni  zu  Gebote  gestandenen 
Koniglich  Dånischen  Vorschuszgeldern  bestritten  wurde,  so 
hat  das  Herzogthum  Schleswig  an  das  Konigreich  Danemark 


75 

bei  Liquidation   der  ubrigen  Betråge  uoch  die  Summe   von 
665  Rdl.  Dånischer  Reichsmiinze  fliissig  zu  machen. 

Hadersleben,  d.  22ten  April  1865.' 

F.  C.  G.  Scholler. 

v.  Stedingk. 

Wilhelm  Popp  Edl.  von  Poppenheim. 


Beilage  Nr.  1:     Grenzkarte. 


Beilage  Nr.  2. 

Actum  Hadersleben,  den  15ten  Februar  1865. 

Behufs  Ermittelung  der  Baukosten  der  Ripen  -  Tonder- 
schen  Chaussee  und  der  laut  Wiener-Friedenstractats  vom  30. 
October  1864  Art.  VI  zu  bewerkstelligenden  Theilung  derselben 
waren  als  Gonsulenten  der  betreffenden  Herren  Grenzregu- 
lirungscommi8saire  zusammengetreten  der  Koniglich  Dånische 
Ingenieurmajor  Owesen  und  Wegebaudirecteur  Herzbruch. 

Zuvorderst  ermittelten  diese  an  Ort  und  Stelle  die  Ge- 
8ammtlånge  der  ganzen  Chaussee  von  Ripen  nach  Tondern, 
sowie  die  Lange  der  zu  Norden  der  nunmehr  abgepfahlten 
Grenzlinie  belegenen,  dem  Konigreich  Danemark  forthin  ver- 
bleibenden  Strecke  der  genannten  Chaussee.  Qemnåchst 
iiberzeugten  sich  die  genannten  Consulenten  mittelst  Durch- 
sicht  der  betreffenden  beiderseitigen  Rechnungsbelege  davon, 
dass  die  Seitens  des  Konigreichs  Danemark  und  des  Her- 
zogthums  Schleswig  aufgegebenen  Bausummen  der  beztig- 
lichen  Chausseestrecken  richtig  waren. 

Als  Resultat  dieser  Ermittelungen  und  Untersuchungen 
ergiebt  sig  Folgendes: 

A.    Långenverhåltnisse. 

Lange  der  ganzen  Chaussee  von  Ripen  nach  Tondern 

146240  Dån.Fuss—  0,09333  Meilen 
Lange  der  Chausseestrecke, 

welche  kiinftig  dem  Ko- 
nigreich Danemark  ver- 

bleibt 18424     „       „     —  0,767666     „ 

ako  Rest  lur  das  Herzog- 
thum  Schleswig 127816     „      n     —  5,325666     „ 


76 

Es  werden  also  laut  Friedenstractats  Art.  VI  die  Ge- 
8ammtbauko8ten  zu  repartiren  sein  proportionaliter  nach 
diesen  Langen  und  fallen  demgemåss: 

auf  das  Konigreich  Danemark 


auf  das  Herzogthum  Schleswig 


146240  18280 
127816  _  15977 
146240         18280 


B.  Kostenbetrag. 

I.     Das  Herzogthum  Schleswig  hat  verausgabt: 

a.  Eigentliche  Baukosten  fur  die  Strecke 
Brons-Tondern  (4,0825  Ml.)  laut  An- 
lage  A 253791  Rdl.    5  Sk. 

b.  Projectirungskosten  fur  dieselbe 
Strecke,wieactenmåssignachgewiesen        876  —   94  — 

und  ferner  noch  zu  verausgaben: 

c.  Entschådigungsgelder  an  bisherige  Be- 
sitzer  von  Enclaven  zwischen  Brons 

und  Tondern  lt.  Anl.  B  (sub  B.  b)  .     18966  —  63  — 

d.  Riickståndige  Rechnungen  an  den 
Landinspector  Styrup    zu    Ripen   lt. 

Anl.  B.  (sub  B.  c) 180   —     8  — 

e.  Honorar  an  den  Ghausseerevisor  Pe- 
tersen zu  Kopenhagen  fur  Arbeiten 
zwischen  Brons  und  Tondern  laut 
nachgewiesener  Vereinbarung 300  —     „  — 

f.  Riickståndige  Rendanturgebriihren  flir 
das  Finanzjahr  1863/4  an  den  beziig- 
lichen  Amtsverwalter  zu  Lygumkl  oster, 

wie  actenmåszig  nachgewiesen  ....  15  —   16  — 

g.  Desgleichen  an  den  beziiglichen  Amts- 
verwalter zu  Tondern  fur  die  Finanz- 

jahre  1863/4  und  1864/5 139  —   77  — 

Indessen  hat  die  Baukasse  an  den  Ton- 

der  -  Bredstedter  -  Chausseebau     eine 

nachgewiesene  Forderung  flir  iiberlas- 

senes  Material  von  ....    408  Rd.  48 
sowie  an  die  Brons-Tonder- 

sche    Unterhaltungskasse 

Lat.  408  Rd.  48.    274269  Rdl.  71  Sk. 


77 

Transp.    408Rd.48.    274269  Rdl.  71  Sk. 
eine  entsprechende  For- 
derung von 676  —  33. 

Ferner  gehen   ab. die  Bau- 
kosten  der  4  Hebestellen 

m.  m.  lt.  Anlage  C.  .  .  .  9276  —  32.      1Aftfil 

lUobl    —    17  — 

Bausumme  I.  .  .  263908  Rdl.  54  Sk. 

II.     Das  Koniglich  Danemark  hat  veraus- 
gabt: 

a.  Bau-  und  Projectirungskosten  fur  die 
Strecke  Ripen-Brons  (2,010833  Ml.)  laut 

Anl.  B.  (sub  A) 214779  —   10  — 

und  ferner  noch  zu  verausgaben: 

b.  Honorar  an  den  friiheren  Chaussee- 
revisor  Steenberg  (jetzt  zu  Kopenha- 
gen)  fiir  Arbeiten  zwischen  Ripen  und 
Brons    laut   nachgewiesener   Verein- 

barung 300  —      w  — 

Bausumme  II.  .  .  215079  Rdl.  10  Sk. 
Dito  I.  .  .  263908  —   54  — 

Gesammt-Bausumme  478987  Rdl.  64  Sk. 

Zu  repartiren: 

1)  auf  das  Konigreich  Danemark: 

mit  r^£  . . .    60345  Rdl.  10  Sk. 

2)  auf  das  Herzogthum  Schleswig: 

15977 

mit  18380  -•  418642   -   54  - 

G.  Scblussliquidation. 

Das    Konigreich   Danemark   hat   verausgabt   und   soli   noch 
verausgaben  netto 215079  Rdl.  10  Sk. 

wåhrend  dessen  Kostenbeitrag  sich  durch 

den  Friedenstractat  normirt  auf 60345  —  10  — 

Dasselbe  hat  zu  fordern  vom  Herzogthum 

Schleswig 154734  Rdl. 

oder  290126  Mk.  4  Sch.  Ct. 


78 

Das  Herzogthum  Schleswig  hat  verausgabt  og  soli  noch  ver- 
ausgaben  netto     263908  Rdl.  54  Sk. 

wåhrend  dessen  Kostenbeitrag  sich  durch 

den  Friedenstractat  normirt  auf    ....  418642  —  54  — 

Dasselbe  hat  zu  zahlen  an  das  Eonigreich 

Danemark    154734  Rdl.  „  Sk. 

oder  290126  Mk.  4  Sch.  Ct. 

C.  Owesen.  Jul.  Herzbruch. 

Ein verstanden  mit  der  Berechnung  der  obigen  Riick- 
stellungssumme  mit  dem  Vorbehalte,  dass  falls  die  ehe- 
maligen  Dånischen  Enclavisten  in  Folge  des  §  3  des  Då- 
nischen  Gesetzes  vom  30.  December  1858  ihre  Einzahlungen 
ganz  oder  theilweise  schon  geleistet  hatten,  die  Summe  dieser 
letzteren  vom  obigen  Riickstellungsbetrage  (290,126  Mk. 
4  Sch.  Ct.)  in  Abzug  zu  bringen  ist. 

Die  schliessliche  Ruckzahlung  hat  Seitens  des  Herzog- 
thums  Schleswig  an  das  Eonigreich  Danemark  bis  spåtestens 
1.  Mai  d.  J.  zu  erfolgen. 

Hadersleben,  d.  15 ten  Febr.  1865. 

F.  C.  G.  Scholler.  v.  Stedingk. 

von  Poppenheim,  Obstlt. 

Nachdem  sich  die  Arbeiten  der  Grenzregulirungs-Co Di- 
mission unvorhergesehener  Weise  so  sehr  verlångert  haben, 
dass  der  obige  Termin  der  Ruckzahlung  nicht  eingehalten 
werden  kann,  so  wird  derselbe  hiermit  annulirt  und  auf  den 
lsten  Juli  1865  festgesetzt. 

Hadersleben,  d.  14ten  April  1865. 

F.  C.  G.  Scholler.  v.  Poppenheim,  Obstlt. 

v.  Stedingk. 


Beilage  Nr.  3. 

Actum  Hadersleben,  den  10 ten  Februar  1865. 

Nachdem  in  der  heutigen  Sitzung  der  internationalen 
Grenzregulirungscommission  von  den  damit  unterm  3ten  d.  M. 
Beauftragten,  dem  ehemaligen  Hausvogt  Heuckendorff,  dem 


79 

Kammerrath,  Amtsverwalter  Huss  und  dem  Amtsverwalter 
Ritter  Vorschlåge  fiir  die  Auftheilung  der  dem  Amte  Haders- 
leben gehdrigen  Fonds,  Geldmittel,  Immobilien  und  Inven- 
tarienstiicke  vorgelegt  waren,  wurden  folgende  Gegenstånde 
unter  Behandlung  genommen: 

A.     Die  Auftheilung  des  Amtsrepartitionsfonds. 

In  Erwågung,  dass  dieser  Fond  durch  eine  jåhrliche 
Auschreibung  der  zu  verschiedenen  Gommunezwecken ,  als 
Militairkosten,  Criminal-  und  Polizei- Kosten,  Unterhaltung 
der  Gefangenhåuser,  Gehalt  an  Gommunalbeamte  etc.  nothigen 
Geldmittel  aufgebracht  und  die  ausgeschriebene  Summe  nach 
der  Pflugzahl  repartirt  wird  und  dass  die  zu  verzinsenden 
Schulden  und  das  zinsentragende  Capital  dieses  Fonds  bis 
auf  ein  Minimum  gleich  gross  sind,  ward  beschlossen: 

I.  Der  Kassebehalt,  welcher  sich  ultimo  Mårz  1864  nach 
der  Rechnung  pro  1868/c«  vorfand,  ist  so  zu  theilen, 
dass  den  abgetretenen  und  zuriickbleibenden  Theilen 
des  Amts  der  Antheil  nach  der  Griminalpflugzahl  gleich 
aus  der  Kasse  ausgezahlt  wird. 

Es  wird  hier  ausdriicklich  bemerkt,  dass  die  ganze 
Criminalpflugzahl  mit  887 1  f£##  Pfliigen ;  namentlich  auch 
die  Pflugzahl  der  nicht  zum  Amte  Hadersleben  gehdrigen, 
aber  zu  dessen  Griminalkosten  beitragspflichtigen  Grund- 
stiicke,  sowohl  fiir  das  ganze  Amt  als  fiir  die  Theile 
desselben  der  Berechnung  iiberall  bei  dieser  Auseinander- 
setzung  zu  Grunde  zu  legen  ist. 

II.  Von  der  Ausschreibung  fiir  das  Jahr  18M/65  ist  den  an 
Danemark  abgetretenen  Theilen  des  Amts  von  der  auf 
sie  pro  18w/e5  repartirten  Summe  5/i*  gleich  aus  der 
Kasse  auszuzahlen. 

III.  Die  festen  und  zufålligen  Einnahmen  des  Amtsreparti- 
tionsfonds pro  18M/65,  doch  mit  Ausnahme  der  Aus- 
schreibung fiir  dieses  Jahr  und  des  vom  Norderland 
Romo  geleisteten  Beitrags  zu  den  Strafanstalten  wird 
nach  Griminalpflugzahl  vertheilt  und  den  abgetretenen 
Districten  des  Amts  7/is  des  auf  die  Weise  auf  sie  fal- 
lenden  Theils  gleich  aus  der  Kasse  ausgezahlt,  wåhrend 
der  Rest  dieser  Einnahmen  gleich  dem    bei  Schleswig 


80 

verbleibenden  Theile  des  Amts  ans  der  Kasse  ausgekehrt 
wird. 

IV.  Der  Eassebehalt,  welcher  sich  dann  nach  Abhaltung 
aller  budgetmassigen  Ausgaben  pro  18^/es  am  lsten 
April  1865  vorfindet,  wird  nach  Criminalpflugzahl  getheilt 
event,  ein  mogliches  Deficit  in  derselben  Art  gedeckt, 
Selbstverståndlich  haben  die  abgetretenen  Districte  aus 
den  ihnen  nach  Vorstehendem  zufallenden  Summen  selbst 
ihre  Ausgaben  fur  die  Zeit  nach  dem  30ten  October 
*  1864  abzuhalten,  doch  ist  der  Lohn  fur  drei  Eirchspiel- 
vogte  in  diesen  Districten,  welche  ihren  Lohn  pro  1864 
nicht  erhalten  haben,  der  Beitrag  an  die  Irrenanstalt 
in  Schleswig  fiir  die  dort  unterhaltenen  6  Kranken  aus 
diesen  Districten  bis  zum  lsten  April  und  der  Beitrag 
dieser  zu  der  Summe,  welche  fiir  die  Stellung  der  21 
Nationalpferde  ultimo  M&rz  d.  J.  zu  zahlen  ist,  zugleich 
mit  den  obenerwåhnten  budgetmassigen  Ausgaben  des 
bei  Schleswig  verbleibenden  Theils  des  Amts  auch  fiir 
die  Zeit  vom  30sten  October  1864  bis  zum  lsten  April 
1865  fiir  de  abgetretenen  Districte  aus  der  Kasse  ab- 
zuhalten. 

Es  werden  den  abgetretenen  Districten  am  lsten 
April  ihre  sich  in  der  Irrenanstalt  in  Schleswig  befind- 
lichen  Kranken  iiberwiesen. 

V.  Die  dem  Amte  gehorigen  Gebåude  und  Låndereien  nebst 
Inventarienstiicken  sind  zu  taxiren  und  den  abgetretenen 
Districten  deren  Antheil  daran  nach  der  Criminalpflug- 
zahl anzurechnen  und  auszuzahlen. 

Zu  diesen  Immobilien  und  Inventarienstiicken  ge- 
horen:  das  Gefangenhaus  bei  Hadersleben,  das  Ge- 
fangenhaus in  Toftlund,  ein  Theil  des  Gefangenhauses 
in  Rodding  und  die  zu  diesen  gehorigen  Grundstiicke 
und  Inventarienstucke,  resp.  in  Betreff  des  Letzteren 
ein  Theil  derselben. 

Mit  Beziehung  auf  das  Gefangenhaus  in  Rodding 
ist  zu  bemerken  und  gehorig  zu  beriicksichtigen,  dass,  da 
die  Staatskasse  fur  die  Giiter  Gram  und  Nybol  zu  der 
Anschaffung  und  Unterhaltung  dieses  Gefangenhauses 
cum  pertinent.  nach  dem  Verhåltnisse  der  Volkszahl  der 


81 

Guter  Gram  und  Nybo]  zu  der  Voltzahl  der  Fros  und 
Kalslund  Harden  beigetragen  hat,  so  ist  der  der  Staats- 
kasse  nach  demselben  Verhåltnisse  gehorige'  Antheil 
von  der  sich  durch  die  Taxation  ergebenden  Summe  ab- 
zuziehen  und  nur  der  Rest  derselben  zur  Vertheilung 
zwischen  dem  bei  Schleswig  verbleibenden  und  dem  ab- 
getretenen  Theile  des  Amts  zu  bringen,  wobei  dem  Er- 
steren  mogliche  Anspriiche  an  die  Staatskasse  vor- 
behalten  sind. 

Das  Dinghaus  in  Aller  gehort  der  Tyrstrup  Hårde 
und  muss  daher  riicksichtlich  dessen  eine  solche  Aus- 
einandersetzung  zwischen  dem  abgetretenen  und  dem 
bei  dem  Amte  verbleibenden  Theile  dieser  Hårde  nach 
der  Pflugzahl  Statt  finden. 

Was  die  Amtsbotenwohnung  und  das  dazu  gehorige 
Land  betrifft,  so  ist  es  mit  Rucksicht  darauf,  dass  die 
friihere  Wohnung  derselben  und  die  dazu  gehorigen  Lån- 
dereien,  flir  welche  die  jetzige  Dienstwohnung  und  das 
Land  eingetauscht  ist,  vermeintlich  Staatseigenthum  ge- 
wesen  und  den  Amtsboten  vom  Staate  als  Emolument 
beigelegt  worden,  einstweilen  noch  unentschieden  ge- 
lassen,  inwieweit  dieselben  einer  Taxation  und  Theilung 
zu  unterziehen  sind. 

VI.  Die  zu  verzinsenden  Schulden  des  Amtsrepartitionsfonds 
iibernimmt  der  bei  Schleswig  verbleidende  Theil  des 
Amts  allein  und  verbleiben  diesem  als  Ersatz  daflir  auch 
die  als  Baucapital  fiir  die  Dienstwohnungen  des  Hardes- 
vogts  und  des  Gerichtsschreibers  ih  Rodding  und  des 
Gerichtsschreibers  in  Toftlund  verwandten,  von  diesen 
Beamten  abzutragenden  und  zu  verzinsenden  Gapitalien 
ungetheilt  und  ist  auch  der  pro  1864  an  die  Amtskasse 
eingezahlte  Abtrag  von  diesen  Gapitalien  als  ein  Theil 
derselben  zu  betrachten. 

B.     Die  Amtswegekasse. 

In  Erw&gung,  dass  den  an  Danemark  abgetretenen  Di- 
stricten  des  Amts  Hadersleben  nur  eine  unbedeutende  Strecke 
der  auf  Rechnung  dieser  Kasse  grundverbesserten  Wege 
verbleibt,  ist  die  ganze  Schuld  der  Wegekasse  von  dem  bei 

6 


82 

Schleswig  verbleidenden  Theile  des  Amts  zu  iibernehmen 
und  verbleiben  diesem  auch  alle  Activa  der  Kasse  mit  Ein- 
schluss  des  vollen  pro  18w/65  ausgeschriebenen  Beitrags  aus 
den  an  Danemark  abgetretenen  Districten,  und  sind  in  Folge 
dessen  die  in  den  Letzteren  noch  ausstehenden  Restanten 
zu  erheben  und  an  die  Wegekasse  einzuzahlen,  oder  bei  der 
Auseinandersetzung,  welche  riicksichtlich  des  Amtsreparti- 
tionsfonds  Statt  findet,  zu  liqvidiren.  • 

G.    Die  Taxation  der  dem  Amte  gehorigen  Gebåude. 

Das  Haderslebener  Amtsbaus  wurde  schriftlich  ersucht, 
einen  Baukundigen  und  einen  Landmann  fiir  die  nach  V 
yorzunehmende  Taxation  der  Gebåude,  Grundstiicke  und  des 
Inventariums  der  Gefangenbåuser  zu  committiren,  und  er- 
nannte  ebenfalls  der  Koniglich  Dånische  Commissarius  einen 
Baukundigen  und  einen  Landmann.  Diese  vier  Taxatoren 
werden  zu  dem  Ende  am  20sten  d.  M.  Vormittags  11  Uhr 
auf  dem  Haderslebener  Amtshause  zusammentreten  und  dem- 
nåchst  unter  Leitung  eines  dazu  vom  Amtshause  committirten 
Beamten  und  des  Herrn  Heuckendorff  die  Taxation  vor- 
nehmen. 

Schliesslich  wurden  Herr  Heuckendorff,  Kammerrath 
Huss  und  der  Amtsverwalter  Ritter  beauftragt  mit  Beziehung 
auf  die  Amtsbotenwohnung  und  die  dazu  gehorigen  Dienst- 
låndereien,  sowie  in  Betreff  der  Christine  Friederike  Stiftung 
und  der  Eirchenkasse  die  Acten  herbeizuschaften  und  in  der 
nåchsten  Sitzung  der  Gommission  diese  und  event.  Vorschlåge 
flir  eine  Auseinandersetzung  vorzulegen. 

Heuckendorff.  Huss.  Ritter. 

Ein verstanden  mit  A  und  den  §§  1,  2,  3  und  4  mit  dem 
Bemerken,  dass  die  Ausgleichung  stellenweise  wohl  nicbt 
ganz  rationell  erscheint,  dessenungeachtet  aber  angenommen 
wird,  weil  die  eingehaltene  Losung  sich  einfacher  durchfuhren 
låest  und  selbe  auf  Grund  der  vorausgestellten  Kassa-Ab- 
schliis8e  keinen  Nachtheil  fiir  einen  der  beiden  Tbeile  in- 
volvirt.  Einverstanden  mit  den  §§  V  und  VI.  In  Betreff 
des  Schlusses  von  §  V    (die  Amtsbotenwohnung   betreffend) 


83 

wird   die   Entscbeidung   vorbehalten.*)      Ein verstanden   mit 
B  und  G. 

Hadersleben,  den  17 ten  Februar  1865. 

F.  C.  G.  Scholler.      von  Poppenheim.       von  Stedingk. 


Beilage  Nr.  4. 

Actum  Hadersleben  den  6ten  Mårz  1865. 

I  der  heutigen  Sitzung  der  Commisaion  wurden  folgende 
Gegenatande  zur  Verhandlung  gebracht: 

I.  In  Betreff  der  nach  dem  Protokoll  von  lOten  Februar 
1865  A.  V.  unentschieden  gelassenen  Frage,  ob  die 
Dienstwohnung  der  Amtaboten  und  die  dazu  gehorigen 
Lånderien  einer  Theilung  zu  unterziehen  sein  mochten, 
iat  diese,  nachdem  der  Egl.  Dånische  Herr  Commissair 
Major  von  Schøller  auf  eine  Theilung  der  gedachten 
Amtaboten- Wohnung  und  der  dazu  gehorigen  Låndereien 
verzichtet  hat,  nunmehr  dahin  erledigt,  dass  diese  Woh- 
nung und  die  dazu  gehorigen  L&ndereien  dem  Amte  Ha- 
dersleben ungetheilt  verbleiben. 

Die  gedachte  Verzichtleistung  ist  dadurch  motivirt, 
dass  die  Amtsbotenwohnung  ehemals  Staatseigenthum 
gewesen,  der  Herr  Major  von  Schøller  aber  ausser  Stande 
iat,  den  Uebergang  derselben  ins  Gemeindeeigenthum 
actmåssig  darzuthun,  und  schliesslich  durch  die  Er- 
wartung,  dass  obige  Concession  bei  der  Theilung  der 
Christine  Friederike  Stiftung  eine  entsprechende  Gegen- 
seitigkeit  findet. 

II.  In  der  Taxationsaumme  des  Ding-  und  Gefangenhausea 
in  Rod  din  g  (siehe  Protokoll  vom  lOten  Februar  1865 
A.  V.)  nebst  Inventar  und  L&ndereien,  welche  nach  dem 
eingelieferten  Taxations-Instrumente  vom  24sten  Februar 
1865 , 7,802  Mk.  9*/i  Sch. 


*)  Die  Entscheidung  findet  rich  im  Protokoll  vom  6ten  Mårz  1865 
Nr.  I  (Beilage  Nr.  4  ad  Art  III). 

6* 


84 

betragt,  ist  der  Antheil  der  Guter  Gram  und  Nybol  in 
Abzug  zu  bringen  mit  .  , 2,401  Mk.  51/«  Sch. 

Dieser  Abzug  hat  seinen  Grund  darin,  das 8  die 
Staatskasse  fur  die  Giiter  Gram  und  Nybol  zu  der  Er- 
bauung  dieses  Gebåudes  einen  Zuschuss  geleistet  hat, 
welcher  im  Verhåltniss  zu  der  Volkszahl  der  gedachten 
Giiter  und  der  Fros  und  Kalvslunder  Harden  stand. 

Bei  der  letzten  Berechnung  wurde  jedoch  die  letzte 
Taxation  zu  Grund  gelegt. 

Die  nach  obigem  Abzug  eriibrigenden  5,401  Mk. 
4  Sch.  (Mark  Gourant)  sind  nach  Massgabe  der  Criminal- 
Pflugzahl  zwischen  den  an  das  Konigreich  Danemark 
abgetretenen  Gebietstheilen  und  dem  Amte  Hadersleben 
zu  theilen. 

III.  Das  Krankenhaus  zu  Gram  nebst  dem  Inventar  und  dem 
Baaplatze  ist  nach  dem  eingelieferten  Taxations-Instru- 
mente  vom  23ten  Februar  1865  zu  .  .  .  23,310  Mk.  6  Sch. 
(Mark  Gourant)  taxirt  worden. 

Da  indess  der  Besitzer  des  Gutes  Gram  Eigenthumer 
des  Grundes  ist  und  derselbe  dafiir  eine  jåhrlige  Abgabe 
von  IL  Mk.  (Mark  Gourant)  bezieht,  und  ausserdem  die 
Berechtigung  geniesst,  die  Kranken  aus  den  Giitern 
Gram  und  Nybol  in  die  gedachte  Heil- Anstalt  einzulegen, 
so  ist  die  Taxationssumme  flir  das  betreffende  Grund- 
stiick  mit  650  Mk.  6  Sch.  (Mark  Gourant)  in  Abzug  zu 
bringen,  und  die  ubrigen  22,660  Mk.  (Mark  Gourant) 
sind  nach  Massgabe  der  Criminalpflugzahl  zwischen  den 
an  das  Konigreich  Danemark  abgetretenen  Gebietstheilen 
und  dem  Amte  Hadersleben  zu  theilen. 

IV.  Die  Geb&ude  der  „Christine-Friederike  Stiftung"  in  Ha- 
dersleben (eine  Krankenanstalt)  ist  nebst  der  Bade- 
einrichtung  und  dem  Inventar  nach  dem  eingesandten 
Taxationsinstrumente  vom  lsten  Mårz  1865  zu  32,538  Mk. 
2  Sch.  (Mark  Courant)  taxirt  worden. 

Diese  Summe,  sowie  das  nach  Ablegung  der  Rech- 
nung  fiir  18M/65  sich  ergebende  Gapitalvermogen  der  Stif- 
tung ist  nebst  dem  Kassabehalt  und  den  Restanten 
zwischen  den  abgetretenen  Gebietstheilen  und  dem  Amte 
Hadersleben  dergestalt  aufzutheilen,  dass  die  Volkszahl 


85 

i 

des  Amts  vom  Jahre  1860  der  Theilung  zu  Grunde 
gelegt  wird. 

Das  von  Seiten  des  Amts  zu  dieser  Stiftung  an- 
geschaffte  Inventar  nebst  Bauplatz  und  das  daran  gren- 
zende,  dem  Amte  gehorige  Landstiick,  der  sogenannte 
„Toldertoft",  jst  nach  demselben  Taxationsinstrumente  zu 

3,367  Mk.  3  Sch. 
(Mark  Courant)  taxirt  worden. 

Diese  Summe  ist  in  Uebereinstimmung  mit  der 
seiner  Zeit  geschehenen  Beitragsweise  nach  der  Criminal- 
Pflugzahl  zwischen  den  abgetretenen  Gebietstheilen  und 
dem  Amte  Hadersleben  zu  vertheilen. 

V.  Nach  dem  Taxationsbefund  vom  22sten  Februar  1865 
wurde  das  Gefangenhaus  zu  Toftlund  mit  12,338  Mk. 
(Mark  Courant)  2  Sch.  (Schilling),  und 
nach  dem  Taxationsbefund  vom  lsten  Mårz  1865  das 
Gefangenhaus  zu  Hadersleben  mit  .  .  13,346  Mk.  14  Sch. 
(Mark  Courant)  geschåtzt. 

Im  Sinne  des  Additionalprotokolls  vom  lOten  Fe- 
bruar 1865  A.  V.  (Beilage  Nr.  3  ad  Art.  III)  werden 
obige  beiden  Betråge  zwischen  den  abgetretenen  Di- 
stricten  und  dem  Amte  Hadersleben  getheilt  nach  Ver- 
håltniss  der  Criminalpflugzahl  und  den  Ersteren  aus- 
bezahlt. 

VI.    Nach  dem  Taxationsbefund  vom  2ten  Mårz  1865  wurde 

das  Dinghatis  zu  Aller  mit 1,312  Mk.  8  Sch. 

(Mark  Courant)  geschåtzt.  Im  Sinne  des  Additional- 
protokolls vom  lOten  Februar  1865,  A.  V.  (Beilage  Nr.  3 
ad  Art.  HL)  wird  der  Werth  desselben  nach  der  Pflug- 
zahl  der  Tyr  s  tru  per  Hårde  zwischen  den  abgetretenen 
Theilen  dieser  Hårde  und  dem  beim  Amte  Hadersleben 
verbleibendem  Theile  derselben  getheilt. 

Der  Taxations  Befund  liegt  in  Abschrift  bei. 

F.  C.  G.  SchøHer.      von  Poppenheim.      von  Stedingk. 


86 


Actum  Toftlund  den  22de  Februar  1865. 

Ifølge  Skrivelse  fra  Grændsereguleringscommissionen  af 
10de  dennes  var  følgende  Gommission,  bestaaende  af:  Hr. 
Tømmermester,  Architect  Holm  fra  Haderslev  og  Hr.  Gaard- 
mand  Mikkel  Eriksen  Damgaard  fra  Ostorp  som  Sagkyndige 
fra  Dansk  Side,  og  Hr  Bygmester  Christiansen  fra  Haderslev 
og  Hr.  Sognefoged  Dbmd.  Degn  fra  Astrup  som  Sagkyndige 
fra  Hertugdømmet  Slesvigs  Side,  samt  medundertegnede  Huus- 
foded  Vogt  for  Haderslev  Vesteramt  som  Protokolfører,  traadt 
sammen,  for  paa  Grundlag  af  den  under  20de  dennes  paa 
det  høie  Amthuus  i  Haderslev  optagne  Protokol  at  taxere 
forskjellige  i  Haderslev  Amt  beliggende  Realiteter  og  be- 
gyndtes idag  med  Thing-  og  Arresthuset  i  Toftlund. 


5,500. 


10,312.     8 


120.  32 


225.  10 


Efterat  Bygningerne  saavel  ud- 
vendig som  indvendig  nøiagtigt  vare 
eftersete,  bleve  Taxatorerne  enige  om 
at  ansætte  dem  til  en  Værdi .  af  .  . 

Inventarie-Gjenstandene  forelag- 
des Taxatorerne  efter  Inventarielisten 
og  taxeredes  af  disse  stykkeviis.  Ved 
Opsummeringen  viste  det  sig,  at  de 
vare  taxerede  til  et  samlet  Beløb  af 

Jorderne  ansattes  efter  Indkjøbs- 
prisen : 

a.  for  2  Skjepper  Land  til  Bygge- 
plads og  Have 

b.  for  4  Tdr.  3  Skpr.  Land  til  Arrest- 
forvareren   

Summa  Toftlund  Thing-  og  Arresthuus 

Hermed  glattedes  Forretningen  for  idag  og  underskreves 
Protokollen  af  Gommissionen. 

A.  u.  s. 

G.  F.  Holm.        M.  E.  Damgaard.        Paul  Christiansen. 
S.  N.  Degn.  H.  R.  Vogt. 


Rigsmønt. 


Rd.      Sk. 


160. 


800. 


6,580.  32 


Courant 


8k.        Sk. 


300. 


1,500. 


12,338.     2 


87 


Continuatum  Gram  den  23de  Februar  1865. 

Forretningen  fortsattes  som  den  foregaaende  Dag  af  de 
samme  Personer  og  begyndtes  Ted  Sygehuset  i  Gram. 


Efterat  først  samtlige  Bygninger 
saavel  udvendigt  som  indvendigt  nøi- 
agtigt  vare  eftersete,  bleve  Taxa- 
torerne  enige  om  at  ansætte  dem  til 
en  Værdi  af 

Inventarie-Gjenstandene  forelag- 
des Taxatorerne  efter  Inventarielisten 
og  taxeredes  af  disse  stykkeviis.  Ved 
Opsummeringen  viste  det  sig,  at  de 
tilsammen  vare  taxerede  til  en  samlet 
Værdi  af 

Uagtet  Jorderne  vare  belagte  med 
Sne,  saa  at  en  nøiagtig  Taxation  af 
samme  ikke  kunde  foretages,  bleve 
Taxatorerne  dog  enige  om  at  ansætte 
en  Tønde  Land  å  320  □  Roder  til 
200  Rd.  R.  M.  eller  374  Mk., 
hvilket  for  2  Tdr-  28/16  Skpr.  å  240 
□  Roder  eller  1  Tdr.  514/i6  Skpr.  å 
320  □  Roder  udgjør 

Summa  Sygehuset  paa  Gram  .  .  . 

Hermed  sluttedes  Forretningen  for  idag  og  underskreves 
Protokollen  af  Gommissionen. 

A.  u.  s. 

C.  F.  Holm.        M.  E.  Damgaard.        Paul  Christiansen. 
S.  N.  Degn.  H.  R.  Vogt. 


Rigsmønt. 

Courant 

Rd.      Sk. 

Mk.      Sk. 

10,975.    n 

20,578.    2 

1,110.32 

2,081. 14 

346. 84 

650.    6 

12,432.  20 

23,310.    6 

88 


Continuatum  Rødding  den  24de  Februar  1865. 

Forretningen   fortsattes    som   igaar  af  de  samme  Per- 
soner og  begyndtes  ved  Thing-  og  Arresthuset  i  Rødding: 


Efterat  først  samtlige  Bygninger 
saavel  udvendig  som  indvendig  nøi- 
agtigt  vare  eftersete,  bleve  Taxa- 
torerne  enige  om  at  ansætte  dem  til 
en  Værdi  af 

Inventariegjenstandene  forelag- 
des Taxatorerne  efter  Inventarielisten 
og  taxeredes  stykkeviis.  Ved  Opsum- 
meringen viste  det  sig,  at  de  tilsam- 
men vare  taxerede  til 

r 

Jorderne  ansattes  efter  Indkjøbs- 
prisen,  for  4  Tdr.  l3lA/i6  Skpr.  Land 
å  320  □  Roder 

Summa  Rødding  Thing-  og  Arresthus 

Hermed  sluttedes  Forretningen  for  idag,  og  underskreves 
Protokollen  af  Commissionen. 

A.  u.  8. 

G.  F.  Holm.        M.  E.  Damgaard.        Paul  Christiansen. 
S.  N.  Degn.  H.  R.  Vogt. 


Rigsmønt. 

Courant. 

Rd.       Sk. 

Mk.       Sk. 

3,500.     „ 

6,562.    8 

114.  80 

215.    5 

546.  53 

1,024.  13} 

4,161.  37 

7,802.    9} 

Continuatum  Haderslev  den  1ste  Marts  1865. 

Forretningen  fortsattes  som  de  foregaaende  Dage  og  be- 
gyndtes ved  Fangehuset  i  Haderslev: 


Efterat  først  samtlige  Bygninger 
saavel  udvendig  som  indvendig  nøi- 
agtigt  vare  eftersete,  bleve  Taxa- 
torerne enige  om  at  ansætte  dem  til 
en  Værdi  af 

Transport  .  .  . 


Rigsmønt 


6,400. 


Courant. 


Mk.     Sk. 


12,000.  „ 


12,000.  n 


89 


Transport  .  .  . 

Inventariegjenstandene  forelag- 
des Taxatorerne  efter  Inventarieli- 
sterne  og  taxeredes  stykkeviis.  Ved 
Opsummeringen  viste  det  sig,  at  de 
tilsammen  Tåre  taxerede  til 

Byggepladsen  og  Haven  ansattes 
til 

Summa  for  Fangehuset  i  Haderslev 


Rigsmønt. 

~Rd[      8k 
6,400.    „ 


118. 32 


600. 


Gonrant. 

Mk.      SkT 
12,000.    „ 


7,118.32 


16,000. 


221.14 


1,125. 


13,346.  14 


30,000. 


Samme  Dag  fortsattes  Taxationen 
af  Christine-Friderica-Stiftelsen  i  Ha- 
derslev. Efterat  først  samtlige  Byg- 
ninger udvendig  og  indvendig  nøi- 
agtigt  vare  eftersete,  bleve  Taxato- 
rerne enige  om  at  ansætte  dem  incl. 
Dampkjedlen  til  en  samlet  Værdi  af 

Inventariegjenstandene  forevistes 
Taxatorerne  efter  Inventarielisten  og 
taxeredes  stykkeviis.  Ved  Opsumme- 
ringen viste  det  sig,  at  de  vare  taxe- 
rede til  følgende  samlet  Værdi: 

a.  Inventariet  henhørende  til   den 
egentlige  Stiftelse 

b.  Inventariet  henhørende  til  Bade- 
anstalten   

c.  Inventariet   henhørende  til  Am- 
tets Sygehus    

Byggepladsen,  Haven  og  Tolder- 
toften  ansattes  af  Taxatorerne  under 
Et  til  en  samlet  Værdi  af 

Summa  Ghristine-Friderica  Stiftelse 

Hermed  sluttedes  Forretningen  for  idag  og  underskreves 
Protokollen  af  Commissionen* 

A.  u.  s. 

G.  F.  Holm.        M.  E.  Damgaard.        Paul  Christiansen. 
S.  N.  Degn  H.  R.  Vogt. 


1,121. 


232.  64 


595.  80 


2,101. 14 


436.    4 


1,117.    3 


1,200. 


19,149.48 


2,250. 


35,905.    5 


90 


Continuatum  Haderslev  den  2den  Marts  1865. 

Forretningen  fortsattes  som  de  foregaaende  Dage  af  de 
samme  Personer  og  begyndtes  ved  Amtsboligen  i  Gammel- 
Haderslev. 


Efterat  først  samtlige  Bygninger 
saavel  udvendig  som  indvendig  nøi- 
agtig  vare  eftersete,  bleve  Taxato- 
rerne  enige  om  at  ansætte  dem  til 
en  samlet  Værdi  af 

Paa  Grund  af  Sneen  kunde  Jor- 
derne ikke  nøiagtig  taxeres,  dog  bleve 
Taxatorerne  enige  om  at  anslaa  det 
Stykke  Land  hjemme  ved  Huset, 
rBreeningu  kaldet,  til 

Med  Hensyn  til  det  omtrent  */» 
Mil  fra  Amtsbudboligen  beliggende 
Stykke  Land  „Nyehave"  kaldet,  kunde 
Taxatorerne  ikke  enes,  idet  M.E.Dam- 
gaard anslog  samme  til 

medens  Degn  kun  anslog  det  til    .  . 


Rigsmønt. 


Courant 


Mk.      Sk. 


3;000. 


tt 


3,750. 


5,625.     w 
5,156.     4 


1,312.     8 


Samme  Dag  fortsattes  Forret- 
ningen ved  Taxationen  af  Thinghuset 
i  Aller.  Efterat  først  samtlige  Byg- 
ninger saavel  udvendig  som  indvendig 
nøiagtig  vare  eftersete,  bleve  Taxa- 
torerne enige  om  at  ansætte  samme 
incl.  Byggeplads  og  Have  til 700. 

Hermed  sluttedes  Forretningen   og  underskreves  Proto- 
kollen af  Gommissionen. 

A.  u.  s. 

G.  F.  Holm.        M.  E.  Damgaard.        Paul  Christiansen. 
S.  N.  Degn.  H.  R.  Vogt. 

Gjenpartens  Rigtighed  bevidnes  af 

G.  Huss, 

Kammerraad  og  Anitaforvalter. 


91 

Beilage  Nr.  5. 

Actum  Hadersleben  den  4ten  Mårz  1865. 
Am  heutigen  Tage  wurde  die  Behandlung  der  Kirchen- 
kasse  der  Probstei  Hadersleben  vorgenommen  und  die  Grund- 
såtze,  wonach  die  Mittel  derselben  zwischen  dem  zurtick- 
bleibenden  Theile  dieser  Probstei  und  den  nach  dem  Frie- 
denstractate  an  das  Konigreich  Danemark  abgetretenen  8 
Kirchspielen  derselben  aufzutheilen,  nach  den  diesf&lligen 
Vorlagen  der  Localbehorden  in  Erwågung  gezogen  und  fest- 
gestellt,  wobei  das  Erforderliche  mit  Rucksicht  auf  diejenigen 
Institute  und  offentlichen  Einrichtungen,  welche  aus  der  ge- 
dachten  Kirchenkasse  Zuschiisse  empfangen,  n&her  bestimmt 
wurde.  Es  wird  hier  die  Benierkung  vorausgeschickt,  dass 
die  Einnahmen  der  Kirchenkasse  hauptsåchlich  aus  dem  Er- 
trage  des  zum  grossten  Theile  festgesetzten  Komzehnten  aus 
den  33  Kirchspielen  der  Probstei  Hadersleben  bestehen, 
welcher  nach  einer  jåhrlich  von  den  Kirchenvisitatoren  zu 
bestimmenden  Taxe  mit  Gelde  bezahlt  wird.  Die  Einkunfte 
der  Kasse  werden  zu  Reparaturen  der  gedachten  Kirchen, 
zum  Neubau  derselben  und  zu  verschiedenen  andern  kirch- 

4 

lichen  Zwecken  verwandt.  Ueber  die  Einnahmen  und  Aus- 
gaben  jeder  einzelnen  Kirche  wurde  fruher  eine  besondere 
Rechnung  gefuhrt,  doch  so,  dass  die  Mittel  a)ler  Kirchen 
gemeinschaftlich  verwaltet  wurden ;  durch  die  Konigliche  Re- 
solution vom  16 ten  Juli  1847  aber  eine  voltige  Gemeinschaft 
der  Kirchenmittel  angeordnet,  so  dass  seitdem  nur  eine 
Rechnung  iiber  das  gesammte  Kirchen vermogen ,  sowie  iiber 
die  Einnahmen  und  Ausgaben  såmmtlicher  Probstei-Kirchen 
gefuhrt  wird. 

Behufs  der  Auftheilung  der  Kirchenmittel  wurden  dem- 

nach  folgende  Beschlusse  gefasst: 

I.  Die  wirkliche  Auftheilung  des  Kirchenvermogens  ist  erst 

nach  Ablegung  der  Rechnung  fur  das  Jahr   1864  vor- 

zunehmen  und  sind  die  Rechnungen  der  Kirchenjuraten 

der  abgetretenen  Kircbspiele  flir  das  gedachte  Rechnungs- 

jahr  bei  dem  Kirchenkassirer  einzuliefern,  auch  die  Ein- 

zahlung  der  danach  abzuliefernden  Gelder  zu  beschaffen. 

II.  Das  am  Schlusse  des  Rechnungsjahres  1864  vorhandene 

Capital  nach  Abzug  der  Capitalschulden  ist  nebst  dem 

verbliebenen  Kassebehalt  und  den  Restanten  aufzutheilen. 


92 

Die  Vertheilung  geachieht  nach  der  Zahl  der  Kirchen, 
wobei  bemerkt  wird ,  dass  zur  Unterhaltung  und  zum 
Ausbau  der  8  abgetretenen  Kirchen  wåhrend  der  Jahre 
1847  bis  1863  eine  den  Betrag  der  von  den  abgetre- 
tenen Kirchspielen  aufgebrachten  Zehnten  iibersteigende 
Summe  verwandt  ist. 

III.  Die  nach  der  Rechnung  pro  1864  etwa  vorhandenen  Re- 
stanten in  den  abgetretenen  Kirchspielen  werden  in  der 
Vergiitungs8umme  gekiirzt. 

IV.  Die  bisher  an  verschiedene  Eircbenbediente  in  den  ab- 
getretenen Kirchspielen  aus  der  gemeinschaftligen  Kirchen- 
kasse  bezahlte  Vergiitnng  z.  B.  an  Balgentreter ,  sowie 
etwaige  andre  Aasgaben,  die  diese  Kirchen  allein  be- 
treffen,  werden  kiinftig  selbstverståndlich  aus  den  eignen 
Mitteln  derselben  abzuhalten  sein.  Gleichfalls  ist  es 
eine  Selbstfolge,  dass  die  abgetretenen  Kirchspiele  kiinftig 
nicht  mehr  zu  den  bisher  gemeinschaftlichen  Aasgaben 
der  Kirchenkasse  beizutragen  haben. 

tV.  Die  fruher  von  dem  Kirchspiel  Bjert  an  den  Hospital- 
prediger  in  Hadersleben  pråstirte  Lieferung  von  jåhrlich 
6  Schipp  Roggen  und  8  Schipp  Gerste,  wofiir  der  Geld- 
betrag  bisher  aus  der  gemeinschaftlichen  Kirchenkasse 
an  die  Hospitalskasse  einbezahlt  worden,  ist,  damit  das 
Hospital  keine  Einbusse  erleidet,  nach  dem  Durchschnitts- 
preise  der  Kirchen-Korntaxe  der  Haderslebener  Probstei 
fiir  die  letzten  5  Jahre  zu  capitalisiren  und  der  zu 
400  Mk.  (Mark  Courant)  dafur  sich  ergebende  Capital- 
Betrag  in  der  auszuzahlenden  Summe  za  kurzen. 

VI.  Die  bisher  an  den  Probst  der  Probstei  Hadersleben  aus 
der  Kirchenkasse  ausbezahlte  Vergiitung  fur  eine  Korn- 
lieferung  aus  den  abgetretenen  Kirchspielen  Øddis,  Bjert 
und  Heils  bestehend  in  19  Schipp  Roggen  und  25  Schipp 
Gerste  wird  mit  Riicksicht  darauf,  dass  die  Funktion 
des  gedachten  Probstes  in  den  abgetretenen  Kirchspielen 
aufgehort  hat,  kiinftig  von  diesen  Kirchspielen  nicht 
mehr  zu  leisten  sein. 

VII.  Die  unter  dem  Namen  von  Trabengeldern,  aus  der  ge- 
meinschaftlichen Kirchenkasse   an   die   Gelehrten-Schule 


93 

in  Hadersleben  jåhrlich  bezahlte  Summe  fallt,  was 
diese  abgetretenen  Kirchen  betrifit,  fur  die  Zukunft 
weg  und  ist  von  denselben  nicht  mehr  zu  entrichten. 
Ebenfalls  wird  die  Erlegung  der  Trabengelder  an 
die  Gelehrtenschule  in  Hadersleben  aus  den  von  Tor- 
ning-Lehen  an  das  Eonigreich  Danemark  abgetretenen 
Districten  kiinftig  analoger  Weise  wegfallen. 

VIII.  Die  gleichfalls  aus  der  gemeinschaftlichen  Kirchenkasse 
an  die  Gelehrtenschule  in  Hadersleben  bezahlte  Summe 
fur  eine  Kornlieferung  von  1  Tonne  Roggen  und  1  Tonne 
Gerste  nebst  6  Mk.  (Mark  Courant)  an  Geld  von  jedem 
Eirchspiele  wird  von  den  8  abgetretenen  fiir  ihren 
Theil  kiinftig  nicht  mehr  zu  entrichten  sein. 

IX.  Der  Beitrag  der  abgetretenen  8  Kirchspiele  zu  dem  der 
Gelehrtenschule  in  Hadersleben  zugehorigen  Stipendien- 
fond  fiir  Studirende  ist  von  diesen  Eirchspielen  kiinftig 
nicht  mehr  zu  erlegen. 

Der  bisherige  Beitrag  des  jetzt  an  das  Eonigreich 
Danemark  abgetretenen  Eirchspiels  Vester-Vedsted  zu 
dem  Stipendienfond  von  3  Mk.  (Mark  Courant)  ist  eben- 
falls kiinftig  nicht  mehr  an  die  gedachte  Schule  zu 
entrichten. 

An  den  vorhandenen  Geldmitteln  des  Stipendien- 
fonds,  soweit  dieselben  aus  Beitrågen  von  den  Eirchen 
der  Haderslebener  Probstei  und  Torning  -Lehen  her- 
riihren,  muss  såmmtlichen  vom  Amte  Hadersleben  ab- 
getretenen Theilen  ein  entsprechender  Theil  zuge- 
sprochen  werden  und  ist  dieser  Antheil  nach  Verhålt- 
niss  der  Einwohnerzahl  des  Amtes  und  der  Stadt 
Hadersleben  zu  ermitteln,  wobei  die  Volkszåhlung  von 
1860  zu  Grunde  zu  legen  ist.  Sollte  es  sich  heraus- 
stellen,  dass  die  abgetretenen  Districte  noch  auf  ander- 
weitige  Zuschiisse  dieses  Fonds  Anspruch  hatten,  so 
wiirde  ihnen  auch  hiervon  ein  entsprechender  Antheil 
zufliessen. 

X.  Der  fernere  Beitrag  der  abgetretenen  8  Eirchspiele  zu 
dem    Schulfond,   welcher   seine  Mittel   aus  jåhrlichen 
Beitrågen  aus  der  Eirchenkasse  erhålt,  fallt  weg. 
Von  dem  Vermogen  dieses  Fonds,  welches  nach  der 


94 

bereits  aufgemachten  Rechnung  flir  das  Jahr  1864  nar 
91  Mark  Courant  und  14  Schillinge  betragt,  ist  den 
vorgedachten  Eirchspielen  deren  Antheil  nach  der 
Kirchenzahl  zuzutheilen. 

XI.  Das  dem  Schullehrerpensionsfond  gehorige  Capital- Ver- 
mogen,  welches  mit  Ausnahme  eines  den  Schulen  der 
Probstei  Hadersleben  verbleibenden  Legates  des  Klisters 
Iwersen  zu  Steppinge,  7,725  Mk.  (Mark  Courant)  be- 
tragt, ist  nebst  dem  nach  der  bereits  aufgemachten 
Rechnung  fur  das  Jahr  1864  verbliebenen  baaren 
Eassenbehalte  von  1,236  Mk.  (Mark  Courant)  nach  Ver- 
håltniss  der  Kirchenzahl  aufzutheilen  und  den  abgetre- 
tenen  8  Kirchspielen  deren  Antheil  anzurechnen. 

Dagegen  iibernehmen  diese  vom  lsten  Januar  1865 
an  die  Pensionirung  der  Wittwe  des  Klisters  Schmidt 
in  Øddis  mit  jahr  li  ch  60  Mk.  (Mark  Courant),  jener 
des  abgegangenen  Schullehrers  Ravn  in  Veistrup  mit 
60  Mk.  (Mark  Courant)  und  jener  des  abgegangenen 
Schullehrers  Arsenholm  in  Tagkjærhus  mit  60  Mk. 
(Mark  Courant). 

In  Zukunft  horen  die  Beitråge  der  abgetretenen 
Kirchspiele  zu  dem  gedachten  Schullehrerpensionsfond 
auf. 

XII.  An  dem  bei  der  Kirchenkasse  belegten  Legat  der  Pa- 
storin  Krahl  aus  Tyrstrup  von  3000  Mk.  (Mark  Cou- 
rant), welches  zur  Anschaffung  von  Schulbiichern  fur 
die  Landschulen  der  Probstei  Hadersleben  bestimmt 
ist,  haben  die  Schulen  in  den  abgetretenen  8  Kirch- 
spielen Theil  zu  nehmen,  und  ist  der  denselben  zu- 
kommende  Theil  nach]  Verhåltniss  der  Kirchenzahl 
zu  berechnen. 

XIII.  Das  den  einzelnen  Kirchen  zugehorige,  durch  Erbschaft 
oder  Gabe  erworbene  Vermogen,  welches  nach  dem 
§  20  des  Regulativs  fur  die  Verwaltung  der  gemein- 
schaftlichen  Kirchenmittel  der  Probstei  Hadersleben 
vom  18 ten  Juli  1853  in  die  Kirchenrechnung  nicht  auf- 
genommen  ist,  und  worixber  die  Kirchenjuraten  Rech- 
nung ablegen,  verbleibt  denselben  und  ist  nicht  Gegen- 
stand  der  Theilung. 


95 

XIV.  Alle  Ausgaben,  die  aus  der  Zeit  vor  dem  30ten  Oc- 
tober  1864  herruhren,  werden  in  der  Rechnung  pro 
1864  aufgenommen  und  gemeinschaftlicb  getragen; 
dahin  gehoren  namentlich  die  Kosten  fiir  die  Erbauung 
einer  Orgel  in  der  Tyrstruper  Eircbe  und  die  Rech- 
nung des  Architekten  fiir  seine  Miihewaltung  bei  dem 
Tyrstruper  Kirchenbau.  Etwaige  Arbeiten,  die  erst 
nach  dem  30ten  October  1864  in  Angriff  genommen  sein 
mochten,  werden  als  gemeinschaftliche  Kosten  nicht 
mehr  berechnet,  selbst  wenn  sie  friiher  projectirt  ge- 
wesen,  wohin  namentlich  die  Planirung  des  Tyrstruper 
Kirchhofes  gehort. 

F.  C.  G.  Scholler.       von  Poppenheim.       von  Stedingk. 


Beilage  Nr.  6. 

Actum  Hadersleben  den  20ten  April  1865. 

In  Betreff  der  Theilung  der  Objecte  jener  Kirchspiele, 
welche  durch  die  neue  Grenze  getrennt  werden,  wird  Fol- 
gendeB  festgesetzt: 

I.  In  dem  durch  die  neue  Grenzlinie  getheilten  Kirch- 
spiele Kalvslund  verbleibt  das  Kirchengebåude  ohne 
weitere  Abrechnung  demjenigen  Theile,  auf  dessen  Gebiet 
dasselbe  gelegen  ist. 

Das  in  Lander eien,  Renten,  Feste- Abgaben  und  Ca- 
pitalien  bestehende  Vermogen  der  Kirche  und  des  Pa- 
storats des  Kirchspiels  Kalvslund,  sowie  die  vorhandenen 
Armenhåuser  und  die  dem  Armenwesen  gehorigen  Ga- 
pitalien,  resp.  die  durch  Taxation  zu  ermittelnden  Werthe, 
werden  nach  Massgabe  der  Gontribution  und  der  zur 
Ausgleichung  zwischen  Gontribution  und  Hartkorn  im 
Kirchspiel  angenommenen  Norm  unter  die  Kirchspiels- 
theile  getheilt. 

Die  im  Kirchspiel  Kalvslund  belegenen  Schulgebåude 
und  Schulgrundstiicke  werden,  sofern  deren  Districte 
durch  die  neue  Grenzlinie  getheilt  sind,  je  nachdem  die 
Schule  auf  dem  dem  Konigreich  Danemark  zugefallenen 
Theil  oder  auf  dem  bei  dem  Herzogthum  Schleswig  ver- 


96 

bliebenen  Theil  belegen  ist,  nach  Bestimmung  der  Stifts- 
Obrigkeit  in  Ribe  oder  des  Kirchen-Visitatoriums  fur 
Torninglehn  entweder  verkauft  oder  geschåtzt  und  wird 
dem  von  der  Schulcommune  abgetrennten  Theile  ent- 
weder vom  Verkaufswerth  oder  vom  Taxationswerth  der 
zur  Schule  gehorigen  Grandstucke  der  nach  Massgabe 
der  Norm  fur  den  Beitrag  zu  den  Realschullasten  ihnen 
gebiihrende  Theil  ausgezahlt. 

II.  Im  Kirchspiel  Hygum  verbleibt  das  Kirchengebåude  ohne 
weitere  Abrechnung  demjenigen  Theile,  auf  dessen  Ge- 
biete  dasselbe  belegen  ist.  Von  dem  Kirchenvermogen 
und  dem  durch  Schåtzung  zu  ermittelnden  Werth  der 
Pastorat-Låndereien  wird  dem  durch  die  neue  Grenz- 
linie  vom  iibrigen  Kirchspiel  abgetrennten  Gebiete  der 
nach  Massgabe  der  Volkszahl  ihm  gebiihrende  Theil 
ausgezahlt.  Das  Gebåude  und  die  Låndereien  der  zum 
Kirchspiel  gehorigen  Fådsted-Kamtrup-Harrebyer  Schule 
werden  je  nach  Bestimmung  des  Kirchen-Visitatoriums 
der  Probstei  Torninglehn  entweder  verkauft  oder  ge- 
schåtzt und  wird  den  durch  die  neue  Grenzlinie  vom 
Schuldistrict  abgetrennten  Gebieten  von  der  Verkaufs- 
oder  Schåtzungssumme  der  nach  Massgabe  der  Contri- 
bution  zu  den  Realschullasten  ihnen  gebiihrende  Theil 
ausgezahlt. 

III.  Zum  Behufe  der  Auseindersetzung  zwischen  den  bisher 
von  Einem  Prediger  verwalteten  durch  die  neue  Grenz- 
linie von  einander  getrennten  Pastoraten  der  Kirchspiele 
Aller  und  Taps  wird  das  in  Aller  belegene  Pastorat- 
Wohnhaus  geschåtzt  und  wird  dem  Kirchspiel  Taps  der 
ihm  gebiihrende  Antheil  nach  .  der  Schåtzungssumme 
ausgezahlt. 

Das  in  dem  Pastoratsgebåude  stehende,  dem  Pre- 
diger als  zinsfreie  Anleihe  iiberlassene,  aus  einer  frii- 
heren  Vacanz  herriihrende  Capital  im  Betrage  von 
4,203  Mk.  C.  (Mark  Courant)  121/«  Sch.  C,  sowie  ein 
bei  Andreas  Reimers  in  Høkelbjerg  ausstehendes  Capital, 
von  welchem  das  Pastorat  die  jåhrlichen  Zinsen  mit 
5  Reichsthaler  70  Sch.  Dånischer  R.  M.  genossen  hat, 
werden   zwischen   den   Pastoraten   zu   Aller   und    Taps 


97 

nach  Massgabe  des  Betrages  der  Predigerzehnten  der 
Kirchspiele  getheilt. 

Von  den  Pastorat-Låndereien  verbleiben  die  inner- 
halb  der  Grenzen  des  Kirchspiels  Aller  gelegenen,  sowie 
die  in  der  Dorfschaft  Høkelbjerg  (Kirchspiel  Tyrstrup) 
belegenen  mit  Holz  bestandenen  Landstiicke  Skoverup- 
have  nnd  Enek  dem  Aller  Pastorat,  wåhrend  dem  Tapser 
Pastorat  die  im  Kirchspiel  Taps  belegenen  Prediger- 
Låndereien  sowie  das  in  der  Dorfschaft  Høkelbjerg 
(Kirchspiel  Tyrstrup)  belegene  Pastoratland  Rodemark 
zufållt.  Die  Prediger-Festen  im  Kirchspiel  Aller  und  in 
der  Dorfschaft  Høkelbjerg  (Kirchspiel  Tyrstrup)  sowie 
die  von  diesen  eingekommenen  Gapitalien  verbleiben 
dem  Aller -Pastorate,  wåhrend  die  Prediger-Festen  im 
Kirchspiel  Taps,  sowie  die  davon  und  fur  die  Abtretung 
von  Tapser-Pastoratland  an  die  Ghaussee  eingekommenen 
Gelder  dem  Tapser-Pastorat  verbleiben. 

Die  von  den  Pastoraten  Aller  und  Taps  zu  leistenden 
Witwen  -  Pensionen  sind  nach  Massgabe  des  Prediger- 
Zehnten  kiinftig  von  den  einzelnen  Pastoraten  zu  leisten. 

IV.  Die  vom  Kirchspiel  Taps  ausscheidende  Dorfschaft  Skove- 
nip  erhålt  nach  Massgabe  der  Contribution  ihren  An- 
theil  an  allen,  dem  Tapser-Pastorate  gehorigen  Grund- 
stiicken,  Renten  und  Capitalien.  Das  Kirchengebåude 
jedoch  und  der  auf  das  Kirchspiel  Taps  fallende  Antheil 
an  dem  Vermogen  der  gemeinschaftlichen  Kirchenkasse 
verbleibt  dem  Territorium,  auf  welchem  die  Kirche  be- 
legen ist,  ohne  weitere  Abrechnung.  Von  dem  durch 
Taxation  zu  ermittelnden  Werthe  der  zur  Tapser  Schule 
gehorigen  Grundstiicke  erhålt  die  Dorfschaft  Skoverup 
ihren  Antheil  nach  Massgabe  der  Beitragspflicht  zu  den 
Realschullasten. 

V.  Die  vom  Kirchspiel  Frørup  ausscheidende  Dorfschaft 
Brænøre  erhålt  ihren  Antheil  von  dem  Werthe  alier 
dem  Pastorate  fiir  Frørup  und  dem  Kirchspiel  Frørup 
gehorigen  Grundstiicke,  Renten  und  Gapitalien  nach  Ab- 
zug  der  darauf  haftenden  Schulden,  und  sind  fiir  diese 
Auseinandersetzung  die  såmmtlichen  in  Betracht  kom- 
menden Grundstiicke  einer  Taxation  zu  unterlegen. 

7 


98 

Die  Theilung  des  Werthes  der  Pastorat -Gebåu de 
und  der  dem  Kirchspiel  Frørup  gehorigen  Pastorat-Lån- 
dereien,  Renten  und  Gapitalien  erfolgt  nach  der  fur  die 
Beitragspflicht  zu  den  Kosten  des  Neubaues  der  Pa- 
storat-Gebåude  angenommenen  Norm,  die  Theilung  des 
Werthes  der  Steppinge  und  Frørup  gemeinschaftlichen 
Armen  -  Arbeitsanstalt  nach  der  fur  den  Neubau  dieser 
Anstalt  angenommenen  Gontributionsnorm,  die  Theilung 
des  Werthes  des  alten  Armenhauses  nach  bonitirten 
Tonnen,  und  die  Theilung  des  Werthes  der  Gebåude 
und  Låndereien  der  Schule  nach  Massgabe  der  Beitrags- 
pflicht zu  den  Realschullasten. 

Das  Kirchengebåude  und  der  auf  das  Kirchspiel 
Frørup  fallende  Antheil  an  dem  Vermogen  der  gemein- 
schaftlichen Kirchenkasse  verbleibt  dem  Gebiete,  auf 
welchem  die  Kirche  gelegen  ist  ohne  weitere  Abrechnung. 

VI.  Die  Ober-Lerdte-  Schule  nebst  dem  dazu  gehorigen  Schul- 
lande  wird  nach  Bestimmung  des  Kirchen-Visitatoriums 
der  Probstei  Hadersleben  entweder  geschåtzt  oder  ver- 
kauft  und  wird  den  in  Ødis-Bramdrup  belegenen,  von 
der  Schulcommune  durch  dié  neue  Grenzlinie  abge- 
trennten  Theilen  entweder  vom  Taxationswerthe  oder 
vom  Verkaufswerthe  der  zur  Schule  gehorigen  Grund- 
stiicke  und  Gebåude  der  nach  Massgabe  ihrer  Beitråge 
ihnen  gebiihrende  Theil  ausgezahlt.  Die  im  Riickstand 
gelassenen  Beitråge  zur  Schule  sind  vorher  zu  berichtigen. 

VII.  Die  den  Kirchspielen  Aller,  Taps,  Vonsild  und  Hjern- 
drup  gemeinschaftlich  gehorende,  im  Kirchspiel  Taps  be- 
legene nun  erbaute  Armen -Arbeitsanstalt  verbleibt  den 
Kirchspielen  Taps  und  Vonsild  und  scheiden  die  Kirch- 
spiele  Aller  und  Hjerndrup  von  der  Gemeinschaft  aus. 
Die  Kirchspiele  Taps  (excl.  Skoverup)  und  Vonsild 
iibernehmen  demgemåss  auch  die  såmmtlichen  auf  der 
Anstalt  haftenden  Schulden  und  zahlen  an  jeden  der 
ausscheidenden  Districte  den  nach  der  bereits  von  den 
4  Kirchspielen  festgesetzten  Veftheilungsnorm  ihnen  ge- 
buhrenden  Antheil  an  den,  theils  in  baarem  Gelde  und 
theils  in  Natural-Pråstationen  und  Lieferungen  gelei- 
steten  Einschiissen,   welche  zum  Betrage  von  2,000  Rd. 


99 

Dånischer  Reichsmiinze  angenommen  werden,   nach  Ab- 
zug  -von  10  °/o  yom  Betrage  der  Einschusse  zuriick. 

F.  G.  G.  Schøller.       von  Stedingk.      von  Poppenheim. 


Beilage  Nr.  7. 

Actum  Hadersleben,  den  17ten  April  1865. 

A.   In  Betreff    der    Anftheilung    des    Amtsrepartitionsfonds 
des  Amts  Ribe  wird  bestimmt: 

Nach  den  bei  Theilung  des  Amtsrepartitionsfonds 
des  Amts  Hadersleben  festgesetzten  Grundsåtzen  ist  auch 
der  Amtsrepartitionsfond  zwischen  dem  Amte  Ribe  und 
den  von  demselben  abgetrennten,  jetzt  zum  Herzogthum 
Schleswig  gehorigen  Districten  folgendermassen  zu  theilen. 

I.  Der  Kassebehalt,  welcher  sich  ultimo  Marz  1864  nach 
den  Rechnungen  pro  1863 — 64  vorfand,  ist  so  zu 
theilen,  dass  den  abgetretenen  Districten  und  den 
zunickbleibenden  Theilen  des  Amts  ihr  verhaltniss- 
måssiger  Antheil  nach  Hartkorn  angerechnet  und 
aus  der  <Kasse  ausgezahlt  wird. 

IL  Von  der  Ausschreibung  fiir  das  Jahr  1864 — 65  ist 
den  an  das  Herzogthum  Schleswig  abgetretenen  Theilen 
von  der  auf  sie  pro  1864 — 65  repartirten  Summe  fur 
die  Zeit  vom  lsten  Nowember  1864  bis  31  sten  Marz 
1865  5/i8  gleich  aus  der  Kasse  auszuzahlen. 

III.  Die  festen  und  zuf&lligen  Einnahmen  des  Amtsrepar- 
tionsfonds  pro  1864 — 65,  doch  mit  Ausnahme  des  in 
diese  Rechnung  iibertragenen  Kassebehalts  aus  dem 
Jahre  1863—64  und  der  Ausschreibung  fur  das  Jahr 
1864 — 65,  werden  nach  Hartkorn  vertheilt  und  den 
abgetretenen  Districten  7/i«  des  auf  diese  Weise  auf 
sie  fallenden  Theils  gleich  aus  der  Kasse  ausgezahlt, 
wåhrend  der  Rest  dieser  Einnahmen  dem  beim  Amte 
Ribe  verbleibenden  Theile  anzurechnen  ist. 

IV.  Der  Kassebehalt,  sowie  die  Restanten  und  etwaige 
Vorschusse,  welche  sich  dann  nach  Abhaltung  alier 
budgetmåssigen  Ausgaben  pro  1864 — 65  am  lsten 
April  1865  vorfinden,  werden  nach  Hartkorn  getheilt, 

7* 


100 

eventuelt    em    mogliches    Deficit    in   derselben    Art 
gedeckt. 

Die  in  den  abgetretenen  Districten  verbliebenen 
Restanten  werden  in  der  Vergiitungssumme  gekiirzt 
und  sind  jetzt  von  den  Schleswigschen  Behorden  zu 
erbeben. 

V.  Der  Lohn  an  die  Kirchspiel- Vogte  in  den  abgetre- 
tenen Districten  ist  fur  das  Jahr  1864  und  der  Bei- 
trag  an  die  Irrenanstalt  fiir  die  Gemuthskranken 
aus  diesen  Districten  ist  bis  ziim  lsten  April  1865 
aus  der  bisher  gemeinschaftlichen  Kasse  abzuhalten. 

B.  Hinsichtlich  der  Theilung  der  Heil  -  Anstalten  wird  fest- 
gesetzt: 

Die  Krankenhåuser  zu  Ribe  und  Varde  werden  zum 
Werthe  von  respt.  2000  Rthlr.  and  4000  Rthrl.  Dånischer 
Reichsmiinze  angenommen  und  erhalten  die  vom  Anite 
Ribe  abgetrennten ,  dem  Herzogthum  Schleswig  einver- 
leibten  Gebiete  den  nach  Verhåltniss  des  Hartkorns 
ihnen  gebiihrenden  Antheil  an  den  gedachten  Gebåuden 
in  Geld  ausgezahlt. 

C.  Hinsichtlich    der  Vertheilung  des  Schulfonds  wird   fest- 
gesetzt: 

Die  aus  der  Loh-Harde-Probstei  herruhrenden  seither 
aus  dem  Ribener  Amtsschulfond  abgehaltenen  Pensionen 
an  Schullehrer  und  Schullehrer-Wittwen  bestehen  nach 
einer  vom  Koniglich  Dånischen  Grenz-Regulirungs  Gom- 
missair,  Herrn  Major  von  Schøller  vorgelegten  Liste  in 
folgenden  Posten  fiir  das  Halbjahr  vom  lsten  Juli  1864 
bis  3 lsten  December  1864. 


Nr. 

Namen  des  Pensionisten. 

Pensionen  in 
Dånisch.RM. 

1. 
2. 
3. 

Jappen  auf  Fohr  

Rd.      Sch. 

95.     91 

33.     23J 

120.     93} 

73.       3J 

4. 

Transport  .  . 

323.     19$ 

101 


Nr. 

Namen  des  Pensionisten. 

Pensionen  in1 
Dånisch.R.M. 

5. 

6. 

Transport  .  . 
Petersens  Wittwe  in  Møgeltønder    .... 
Rickner  auf  Fohr 

Rd.      Sch. 

323.     19J 

24.     25 

7. 

91.     51} 

33.     48 
88.     77 
11.     24 

8. 

Thamsens  Wittwe  in  Visby .  .  31  Rd.  „  Sch. 
Zulage  fiir  ein  unconfirmirtes 

Kind 2  —  48  — 

9. 
10. 

Bunde  Degn  af  Romø 

.  Zusammen  .  . 

627.     53 

Diese  Posten  sind,  soweit  diese  Pensionen  seither  aus 
communalen  Mitteln  abgehalten  wurden,  von  der  Loh-Harde- 
Probstei  zu  iibernehmen ,  welcher  dagegen  ihre  in  den  im 
Jahre  1856  errichteten  Ribener  Amts  -Schulf ond  geleisteten 
Einschiisse,  sowie  der  ihr  gebiihrende  Antheil  an  den  et- 
waigen  Ueberschiissen  des  Rechnungsjahres  1864 — 65  aus- 
gezahlt  werden.  Die  Pensionen  sind  aus  dem  Ribener  Amts- 
Schulfond  bis  31  sten  December  1864  ausbezahlt  und  hat 
bieriiber  eine  Liquidation  Statt  zu  finden.  Der  seither  aus 
der  Eoniglich  Dånischen  Staatskasse  ausgezahlte  Beitrag  zu 
diesen  Pensionen  wird  von  der  Herzoglich  Schleswigschen 
Staatskasse  ubernommen. 

C.  F.  O.  Schøller.       von  Stedingk.      von  Poppenheim. 

12. 

Telegraph -Convention  imellem  Danmark,  Østerrig,  Baden, 
Baiern,  Belgien,  Spanien,  Frankrig,  Grækenland,  Hamborg, 
Hannover,  Italien,  Nederlandene,  Portugal,  Preussen,  Rusland, 
Sachsen,  Sverig  og  Norge,  Schweitz,  Tyrkiet  og  Wiirtemberg. 
Undertegnet  i  Paris,  den  17de  Mai  1865. 


13. 

Post -Convention  imellem  Danmark  og  Preussen, 
dateret  Kjøbenhavn,  den  21de  Juni  1865. 


102 


14, 

Post- Con vention  imellem  Danmark  og  Liibeck, 
undertegnet  i  Kjøbenhavn,  den  21de  Juni  1865. 


15, 

Post -Con  vention  imellem  Danmark  og  Norge, 
dateret  Stockholm,  den  23de  Juni  1865. 


16. 

Post-Convention  imellem  Danmark  og  Sverige, 
dateret  Stockholm,  den  30te  Juni  1865. 


17. 

Slutningsafregning  i  Prise -Erstatnings -Sagen  imellem  Dan- 
mark og  Preussen  og  Østerrig,  undertegnet  i  Berlin, 

den  23de  August  1865. 

Zur  schliesslichen  Abrechnung  in  der  Prisen-Entschådi- 
gungs-Angelegenheit  zwischen  Danemark  einerseits  und 
Preussen  und  Oesterreich  andererseits  waren  heute  im  Eo- 
niglichen  Ministerium  der  auswårtigen  Angelegenheiten  hier- 
selbst  zusammengetreten : 

Koniglich  Dånischer  Seits: 
der  Geschåftstråger,  Freiherr  von  Giildencrone, 

Koniglich  Preussischer  Seite: 
der  Ministerial-Director  von  Philipsborn. 
Nach  Inhalt  des  Schlussprotokolls  vom  27ten  Juni  d.  J. 
hat  Danemark  an  Preussen  und  Oesterreich  die  Summe  von 
134,834  Reichsthaler  R.  M.  12  Schillinge,  Preussen  und' 
Oesterreich  dagegen  an  Danemark  die  Summe  von  52,659  Reichs- 
thaier  32  Schillinge  zu  zahlen.  Auf  letzteren  Betrag  sollen 
die  an  Danemark  zuriickzugebenden  Werthpapiere  im  Nomi- 
nalwerthe  von  17,800  Rthlr.,  welcbe  von  Jer  Stadt  Mogel- 
Tondern  als  Contribution  erlegt  sind,  zum  Course  von  88Vt 


103 

Procent  oder  im  Ganzen  mit  15753  Rthlr.  angerechnet,  der 
Rest  von  36,906  Rthlr.  32  Sch.  baar  entrichtet  werden. 
Nach  Abrechnung  dieser  36,906  Rthlr.  32  Sch.  von  den 
obigen  134,834  Rthlr.  12  Sch.  hat  Danemark  daher  noch 
97,927  Rthlr.  76  Sch.  zu  zahlen. 

Der  Koniglich  Dånische  Geschåftstråger  Freiherr  von 
Giildencrone  iibergab  diese  Summe  von  sieben  und  neunzig 
Tausend  neun  hundert  sieben  und  zwanzig  Reichsthalern 
R.  M.  und  76  Schillingen  in  Preussischem  Gelde  mit  drei 
ond  siebenzig  Tausend  vierhundert  und  fiinf  und  vierzig 
Thalern  und  25  Silbergroschen ,  welche  der  Ministerial  -  Di- 
rector  von  Philipsborn  in  Empfang  nahm. 

Letzterer  iibergab  dagegen  die  von  der  Stadt  Mogel- 
Tondera  eingelieferten  Werthpapiere  zum  Nominalbetrage 
von  17,800  Rthlr.,  geschrieben  siebzehn  Tausend  achthun- 
dert  Reichsthalern  R.  M.  und  zwar: 

siebzehn  Obligationen  zu  1000  Rchtlr.,  wovon  vierzehn 
mit  Goupons   vom   Ilten  Juni  1864  ab,   eine   mit  dem 
Vermerk   iiber   die    zuletzt   am    Ilten   December    1863 
erfolgte  Zinszahlung,   zwei  ohne  Goupons;    ferner    acht 
Obligationen    zu    100    Rthlr.    mit    dem    Vermerk    iiber 
die    zuletzt   am    Ilten    December    1863    erfolgte    Zins- 
zahlung, 
an  den  Freiherrn  von  Giildencrone,  welcher  Namens  der  Ko- 
niglich Dånischen  Regierung  iiber  deren  richtigen  Empfang 
hiermit  quittirte. 

Nachdem  hierauf  noch  das  Einverstandniss  der  Kaiser- 
lich  Oesterreichischen  Regierung  damit  constatirt  worden, 
dass  die  schliessliche  Abrechnung  mit  Danemark  von  Preussen 
ubernommen  werde,  wurde  beiderseits  anerkannt,  dass  nun- 
mehr  die  Abrechnung  in  Gemassheit  des  Schlussprotokolles 
vom  27sten  Juni  d.  J.  ausgefiihrt  und  die  gegenseitigen  auf 
Grund  des  Artikels  XIII  des  Friedens- Vertrages  vom  30sten 
October  1864  erhobenen  Anspriiche  erledigt  seien. 

So  geschehen  und  in  doppelter  Ausfertigung  vollzogen. 

Giildencrone.  v.  Philipsborn. 


104 


18. 

Slatning8protokol  optagen  af  den  internationale  i  Henhold 
til  Artiklerne  XIV,  XV  og  XVI  i  Fredstraktaten  af  30te  Ok- 
tober  1864   sammentraadte  Finantskommission ,  undertegnet 

i  Kjøbenhavn,  den  17de  April  1866. 

Undertegnede  Medlemmer  af  den  internationale  Kom- 
mission, som  det  er  overdraget  at  tilveiebringe  en  endelig 
Ordning  af  det  i  Artiklerne  XIV,  XV  og  XVI  i  Fredstrak- 
taten af  30te  Oktober  1864  omhandlede  finantsielle  Mellem- 
værende imellem  Kongeriget  Danmark  paa  den  ene  Side  og 
Hertugdømmerne  Slesvig,  Holsteen  og  Lauenborg  paa  den 
anden  Side,  nemlig: 

paa  den  Kongelig  Danske  Regjerings  Vegne:  Herr  Etats- 
raad,  Dr.  med.  Carl  Emil  Fenger  og  Herr  Etatsraad,  De- 
partementsdirekteur  Julius  Thorvaldsen  Schovelin; 

paa  den  Keiserlig  Kongelig  Østerrigske  Regjerings  Vegne: 
Herr  Ministerialraad  Eduard  von  Lackenbacher ; 

paa  den  Kongelig  Preussiske  Regjerungs  Vegne:  Herr 
Geheime-Over-Firiantsraad  Johann  Gustav  Rudolph  Meinecke, 
have  udført  det  dem  overdragne  Hverv  ved  at  vedtage  føl- 
gende Bestemmelser  og  Anordninger,  og  i  Henhold  til  den 
dem  af  deres  resp.  høie  Regjeringer  meddelte  specielle  Be- 
myndigelse udfærdiget  nærværende  Slutningsprotokol. 

A. 

Angaaende  Udleveringen  af  de  i  Artikel  XIV  af  Freds- 
traktaten omhandlede  Fonds  etc. 

Artikel  1. 

Den  Danske  Regjering  har  i  Overeensstemmelse  med 
Fredstraktatens  Artikel  XIV  udleveret  til  Hertugdømmernes 
Regjering  af  Kautioner,  Deposita,  Legater  og  andre  Fonds 
de  i  de  vedlagte  Fortegnelser  (Bilag  1,  2  og  3)  anførte  Do- 
kumenter, Værdipapirer  og  Pengebeløb,  som  de  i  Afskrift 
vedlagte  Kommissionsforhandlinger  af  5te  September  f.  A., 
2den  December  f.  A.   og  27de  Marts  d.  A.  nærmere  udvise. 

Forsaavidt  en  saadan  Udlevering  ikke  har  fundet  Sted, 
enten  fordi  et  Forlangende  derom  ikke  er  blevet  stillet  eller 


105 

fordi  dets  Opfyldelse  er  bleven  nægtet,  forbeholdes  det  de 
vedkommende  Private,  Kommuner,  offentlige  Institutioner  og 
Korporationer  at  forfølge  deres  Retskrav. 

Samtlige  den  almindelige  Brandkasse  for  Kjøbstæderne 
i  Hertugdømmerne  Slesvig  og  Holsteen,  Pensionsfonden  for 
det  slesvig-holsteenske  Brandforsikrings- Kontors  Personale, 
Pensionsfonden  for  afskedigede  Branddirektører  og  Fængsels- 
bygningsfonden  tilhørende  Effekter  ere  rigtig  og  fuldstændig 
udleverede,  og  der  kan  med  Hensyn  til  dem  ikke  stilles 
yderligere  Fordringer  af  Hertugdømmernes  Regjering  til  den 
Danske  Regjering. 

Artikel  2. 

For  Udleveringen  af  de  hos  den  Danske  Regjering  de- 
ponerede Embedskautioner  ere  følgende  Regler  blevne  fast- 
satte: 

Kautionerne  for  de  Embedsmænd,  der  ere  forblevne  i 
Hertugdømmernes  Tjeneste,  udleveres  ufortøvet  til  Hertug- 
dømmernes Regjering.  Saafremt  imidlertid  Kautionerne  ere 
blevne  stillede  af  en  Anden  end  Embedsmanden  selv,  ud- 
fordres hertil  Eiermandens  Samtykke.  Hertugdømmernes 
Regjering  udfærdiger  Depositbeviser,  som  udleveres  til  de 
Personer,  der  have  stillet  Kautionerne,  imod  Tilbagelevering 
af  de  af  den  Danske  Regjering  i  sin  Tid  udfærdigede  Deposit- 
beviser ;  disse  blive  af  Hertugdømmernes  Regjering  tilstillede 
den  Danske  Regjering.  Kautionerne  for  de  Embedsmænd, 
der  ere  blevne  afskedigede  fra  deres  Embede  i  Hertugdøm- 
merne, udleveres  ikke  til  Hertugdømmernes  Regjering,  men 
direkte  til  de  Personer,  der  have  stillet  Kautionerne.  Dette 
sker  ufortøvet,  medmindre  den  Danske  Regjering  og  Hertug- 
dømmernes Regjering  blive  enige  om,  at  en  eller  anden  af 
disse  Kautioner  helt  eller  delvis  skal  holdes  tilbage  til  Dæk- 
ning af  mulige  Defekter. 

Disse  Regler  ville  ligeledes  komme  til  Anvendelse  ved 
Udleveringen  af  de  endnu  tilbagestaaende  Kautioner. 

De  af  Sukkerraffinadeur  Charles  de  Voss  &  Comp.  i 
ltzehoe  for  tilstaaet  Toldkredit  deponerede  Kautionseffekter 
udleveres  ufortøvet  til  Hertugdømmernes  Regjering,  som  der- 
imod skal  afgive  til  den  Danske  Regjering  63  pCt,  Tresinds- 
tyve og  Tre  Procent  af  det  Beløb,  der  indkommer  ved  For- 


106 

følgeisen  af  den  paagjældende  Fordring  i  Anledning  af  Told- 
restancen. 

De  Renter  af  Kautionerne,  der  ere  betalte  eller  frem- 
deles endnu  ville  blive  betalte  af  Hertugdømmernes  Kasser, 
paa  de  af  den  Danske  Regjering  udstedte  Gjældsforskrivninger, 
ville  af  den  Danske  Regjering  blive  tagne  i  Afregning  ved 
den  Liqvidation,  som  skal  foretages  i  Henhold  til  Freds- 
traktatens Artikel  X. 

I  de  Tilfælde,  i  hvilke  Kautionen  er  bleven  indbetalt  i 
rede  Penge,  vil  Beløbet  ved  den  paagjældende  Gjældsfor- 
skrivnings  Indløsning  blive  tilbagebetalt  kontant,  og  hvor 
dette  udtrykkelig  er  betinget,  i  Speciesdalere. 

Artikel  3. 

Forsaavidt  der  blandt  de  hidtil  deponerede  Obligationer 
findes  saadanne,  som  af  den  Danske  Finantsbestyrelse  ere 
indkaldte  til  Ombytning,  skulle  deres  Eiere  hverken  med 
Hensyn  til  den  senere  Ombytning  eller  med  Hensyn  til  Rente- 
betalingen komme  til  at  lide  Tab  ved  forsømt  Indsendelse 
af  Obligationerne  til  Finantsministeriet. 

Flere  af  de  hidtil  deponerede  Værdipapirer  ere  for- 
synede med  Paategning  om,  at  der  ikke  kan  disponeres  over 
dem  uden  Samtykke  af  de  paagjældende  Danske  Ministerier 
eller  af  andre  Autoriteter.  Det  forbeholdte  Samtykke  vil  her- 
efter være  at  meddele  af  Hertugdømmernes  Regjering  i  alle 
de  Tilfælde,  hvor  den  ifølge  Fredstraktaten  er  traadt  i  Stedet 
for  de  Danske  Ministerier  eller  Autoriteter.  Det  Danske 
Statsgjældskontor  vil  nøie  paasee  dette  ved  alle  forefaldende 
Noteringer,  Ombytninger  og  Uddragninger  af  Indskrivnings- 
bøgerne,  og  vedkommende  Autoriteter  i  Hertugdømmerne 
ville  forsyne  de  omhandlede  Obligationer  med  Paategning 
om,  at  der  til  Disposition  over  samme  for  Fremtiden  ud- 
fordres deres  Samtykke  istedetfor  det  tidligere  fornødne 
Samtykke  af  vedkommende  Danske  Autoriteter.  En  Und- 
tagelse fra  denne  Fremgangsmaade  finder  imidlertid  Sted 
med  Hensyn  til  Indskrivningsbeviserne ;  disse  kunne  kun  af 
det  Danske  Finantsministerium  forsynes  med  Paategninger; 
men  naar  Hertugdømmernes  Regjering  ved  Indskrivnings- 
bevisernes  Indsendelse  til  Finantsministeriet  opgiver,  hvad 
der  for  Fremtiden  skal  gjælde  om  Overtilsynet  eller  Over* 


107 

bestyrelsen,  vil  en  Bemærkning  herom  blive  optaget  saavel  i 
Indskrivningsbøgerne  som  paa  Indskrivningsbeviserne. 

Artikel  4. 

Den  af  de  forhenværende  Ministerier  for  Hertugdømmet 
Slesvig  og  for  Hertugdømmerne  Holsteen  og  Lauenborg  be- 
styrede Halvdel  af  det  Schiitz-Grønlandske  Legat  for  træn- 
gende Embedsmænds  Enker  og  Børn  vil  af  den  Danske  Re- 
gjering ufortøvet  blive  udleveret  til  Hertugdømmernes  Re- 
gjering. 

Med  Hensyn  til  det  Stistrupske  Legat  til  Biblers  Ud- 
deling skal  den  Danske  Regjering  være  forpligtet  til  at  til- 
stille Hertugdømmet  Slesvigs  Regjering  hvert  Aars  1ste  Juni 
en  Syvendedel  af  de  for  Legatets  Regning  indkjøbte  Bibler 
og  andre  Bøger  til  Uddeling  i  de  Dansktalende  Distrikter  i 
Hertugdømmet  Slesvig. 

Paa  Hertugdømmernes  Vegne  opgives  herved  Fordringen 
paa  Udbetaling  af  Kapitalværdien  af  de  i  vedlagte  For- 
tegnelse 4  nævnte  Renter  til  Kirker  og  Skoler  p.  p.  imod 
Indrømmelsen  af  en  Affindelsessum  af  60,000  Rd.,  Tresinds- 
tyve Tusinde  Rigsdaler,  som  kommer  til  Afdrag  paa  den 
Danmark  fra  Hertugdømmerne  ifølge  Arrikel  11  tilkommende 
Aversionalsum. 

Artikel  5. 

Paa  de  den  2den  December  f.  A.  udleverede,  de  sles- 
vigske og  holsteenkse  Lodspensionskasser  tilhørende  Fonds 
og  paa  Hertugdømmernes  Andele  af  det  Schiitz-Grønlandske 
Fond  hvile  de  i  de  vedlagte  Fortegnelser  (Bilag  5  og  6)  an- 
førte Pensioner  og  Understøttelser,  der  fremdeles  ville  være 
at  afholde  af  samme. 

Artikel  6. 

Paa  Pensionsfondene  for  det  forhenværende  siesvig  -bol- 
steenske  Brandforsikrings  -  Kontors  Personale  og  for  afske- 
digede Branddirektører  hvile  de  i  den  vedlagte  Fortegnelse  7 
angivne  Pensioner,  som  Hertugdømmernes  Regjering  vil  for- 
anstalte udbetalte  fra  den  1ste  April  1866  at  regne. 

Huseierne  i  den  tidligere  til  Hertugdømmet  Slesvig,  nu 
til  Kongeriget  Danmark  hørende  Kjøbstad  Ærøeskjøbing  have 
Andel  i    Kjøbstædernes  Brandkassefond    i   samme   Forhold, 


108 

hvori  deres  Bygningers  Brandforsikringssum  staar  til  Brand- 
forsikringssummerne af  samtlige  de  Bygninger,  som  tilhøre 
de  øvrige  Interessenter  i  Hertugdømmerne  Slesvigs  og  Hol- 
steens Kjøbstæders  Brandkasse.  De  have  fremdeles  Krav 
paa  af  denne  Brandkasse  at  erholde  den  reglementerede 
Godtgjørelse  for  de  inden  den  30te  October  1864  paa  deres 
Bygninger  indtrufne  Brandskader.  Derimod  ere  de  forplig- 
tede til  at  udrede  de  for  Tiden  fra  1ste  Juli  1863  indtil 
ult.  Juni  1864  udskrevne  Brandkassebidrag  med  en  fjerdedel 
Procent  af  deres  Bygningers  Generalbrandforsikringssum 
og  Brandkassebidragene  for  Tiden  fra  1ste  Juli  til  30te  Ok- 
tober 1864  med  det  Beløb,  som  nærmere  vil  blive  fastsat 
De  vedkommende  Autoriteter  i  Kongeriget  og  Hertugdøm- 
merne ville  komme  overeens  om  Størrelsen  af  disse  Beløb 
og  foranledige,  at  den  fremkommende  Saldo  derefter  ufor- 
tøvet afgjøres  ved  kontant  Betaling.  Fra  den  30te  Oktober 
1864  træder  Byen  Ærøeskjøbing  ud  af  enhver  Forbindelse 
med  Ejøbstædernes  Brandkasse  i  Hertugdømmerne  Slesvig 
og  Holsteen.  De  forhen  til  Hertugdømmet  Slesvig  hørende, 
ved  Fredstraktaten  i  Kongeriget  Danmark  indlemmede  Land- 
distrikter træde  fra  30te  September  1864  af  at  regne  ud  af 
det  Fællesskab,  som  med  Hensyn  til  Immobiliar-Brandfor- 
sikringsvæsenet  indtil  da  har  fundet  Sted  imellem  dem 
og  de  øvrige  Landdistrikter  i  Hertugdømmerne  Slesvig  og 
Holsteen.  Indtil  dette  Tidspunkt  have  de  at  udrede  de  i 
Overeensstemmelse  med  Anordningerne  fastsatte  Bidrag  til 
de  slesvigske  og  holsteenske  Landdistrikters  Brandforsik- 
ringsvæsen,  hvorimod  der  tilkommer  dem  den  reglementerede 
Godtdjørelse  for  indtrufne  Brandskader.  Om  den  nærmere 
Fastsættelse  heraf  ville  de  paagjældende  Autoriteter  i  Konge- 
riget og  Hertugdømmerne  komme  overeens. 

Artikel  7. 

Det  til  Amortisation  af  de  holsteenske  Kasseanvisninger 
bestemte  Depositum  udgjør  308,276  Rd.  533/*  Sk.,  Tre  Hun- 
drede og  Otte  Tusinde,  To  Hundrede  Halvfjerdsindstyve  og 
Sex  Rigsdaler,  tre  og  halvtredsindstyve  og  tre  fjerdedel 
Skilling,  og  er  indbefattet  i  de  Kassebeholdninger,  hidrørende 
fra  Hertugdømmernes  særlige  Indtægter,  som  befandtes  i  de 
offentlige  Kasser  paa  den  Tid,   Forbundsexecutionen  og  Be- 


109 

sætteisen  af  disse  Lande  foregik.  Totalbeløbet  af  disse 
Kassebeholdninger  med  Tillæg  af  Kasseanvisnings-Amortisa- 
tionsfonden  og  efter  Fradrag  af  de  Hertugdømmernes  Spe- 
cialforvaltning  paahvilende  Udgifter,  er  i  rund  Sum  fastsat 
til  en  Million  Rigsdaler. 

B. 

Angaaende  Fordelingen  af  Pensionsbyrden  og  Udgifterne  til 
Pensioneringen  af  de  militaire  Underklasser. 

Artikel  8. 

Af  Kongerigets  og  Hertugdømmernes  tidligere  særlige 
Pensioner  udredes  fremdeles  de  i  den  vedlagte  Fortegnelse  A 
(Bilag  8)  anførte  Pensioner  til  et  aarligt  Beløb  af  164,346  Rd. 
69  Sk.,  Eet  Hundrede,  Tresindstyve  og  Fire  Tusinde,  Tre 
Hundrede,  Fyrgetyve  og  Sex  Rigsdaler,  ni  og  tresindstyve 
Skilling,  af  Kongeriget,  og  de  i  den  vedlagte  Fortegnelse  C 
(Bilag  9)  anførte  Pensioner  til  et  aarligt  Beløb  af  56,467  Rd. 
84  Sk.,  Halvtredsindstyve  og  Sex  Tusinde,  Fire  Hundrede, 
Tresindstyve  og  Syv  Rigsdaler,  fire  og  firsindstyve  Skilling, 
af  Hertugdømmerne. 

Af  de  øvrige  Pensioner  overtages  de  i  den  vedlagte  For- 
tegnelse B  (Bilag  10)  anførte  Pensioner  til  et  aarligt  Beløb 
af  1,471,968  Rd.  31  Sk.,  Een  Million,  Fire  Hundrede,  Halv- 
fjerdsindstyve og  Eet  Tusinde,  Ni  Hundrede  Tresindstyve 
og  Otte  Rigsdaler,  een  og  tredive  Skilling,  af  Kongeriget, 
og  de  i  den  vedlagte  Fortegnelse  D  (Bilag  11)  anførte  Pen- 
sioner til  et  aarligt  Beløb  af  208,962  Rd.  46  Sk. ,  To  Hun- 
drede og  Otte  Tusinde,  Ni  Hundrede  Tresindstyve  og  To 
Rigsdaler,  sex  og  fyrgetyve  Skilling,  af  Hertugdømmerne  til 
Udredelse  fra  den  1ste  April  1865  at  regne. 

Artikel  9. 

Af  Pensionerne  til  Personer  af  de  militaire  Underklasser 
overtage  Hertugdømmerne  fra  1ste  April  1865  de  i  den  ved- 
lagte Fortegnelse  (Bilag  12)  anførte  Pensioner  til  Beløb 
28,467  Rd.  13  Sk.,  Tyve  og  Otte  Tusinde,  Fire  Hundrede 
Tresindstyve  og  Syv  Rigsdaler,  tretten  Skilling;  alle  øvrige 
Pensioner  til  de  militaire  Underklasser  betales  af  Kongeriget. 

Ghristian8-Pleiehuus  i  Eckernførde  tilfalder  Hertugdøm- 


110 

niernes  Regjefing;  de  øvrige  Aktiver  ved  de  til  Forsørgelse 
af  de  militaire  Underklasser  bestemte  Fonds  vedblive  at  til- 
høre Kongeriget. 

Artikel  10. 

De  eventuelle  Pensioner  til  pensionerede  Embedsmænds 
Efterladte  afholdes  af  det  Land,  som  har  overtaget  Mæn- 
denes Pensioner. 

Artikel  11. 

For  den  i  Forhold  til  Kongerigets  Folkemængde  for 
store  Byrde  af  aarlige  Pensionsudbetalinger,  som  det  ved  Ar- 
tiklerne 8,  9  og  10  har  overtaget,  erholder  det  af  Hertug- 
dømmerne udbetalt  en  Aversionalsum  af  4,800,000  Rd.,  Fire 
Millioner  Otte  Hundrede  Tusinde  Rigsdaler.  Herved  bort- 
falde tillige  alle  gjensidige  Fordringer  paa  Godtgjørelse  for 
Afholdelsen  af  Pensionsudgifter  før  den  1ste  April  1865. 

I  denne  Aversionalsum  af 4,800,000  Rd. 

bringes  forud  til  Afdrag: 

1)  det  i  Artikel  7  fastsatte  Beløb  af  Hertug- 
dømmernes Kassebeholdninger  med 

1,000,000  Rd. 

2)  den  i  Artikel  4  nævnte  Godt- 
gjørelse af 60,000  — 

1,060,000  — 

Restbeløbet  .  .  .  3,740,000  Rd. 
forrentes  fra  1ste  April  1865   at  regne  med  4 

pCt.  og  afbetales  paa  følgende  Maade: 
Renterne    fra    1ste  April   1865  til  31te  Marts 

1866  udgjøre    149,600  — 

3,889,600  Rd. 
Senest  6  Uger  efter  nærværende  Slutningspro- 
tokols  Underskrift  afdrages 1,500,000  — 

2,389,600  Rd. 
og  desuden  Renterne  af  1,500,000  Rd.  til  4pCt. 

fra  1ste  April  1866  indtil  Betaling  skeer. 
Renterne  fra   1ste  April   1866   til  31te  Marts 

1867 95,584  — 

2,485,184  Rd. 


111 

Transport  .  .  .  2,485,184  Rd. 
Den  1ste  April  1867  afdrages 500,000  — 

1,985,184  Rd. 
Renterne  fra  den  1ste  April  1867  til  30te  Sep- 
tember 1867 39,704  — 

2,024,888  Rd. 
Den  1ste  Oktober  1867  afdrages 500,000  — 

1,524,888  Rd. 
Renterne  fra  1ste  Oktober  1867  til  31te  Marts 

1868 \  .  .        30,497  — 

1,555,385  Rd. 
Den  1ste  April  1868  afdrages 500,000  — 

1,055,385  Rd. 
Renterne   fra    1ste  April   1868   til    30te   Sep- 
tember 1868 , 21,108  — 

1,076,493  Rd. 
Den  1ste  Oktober  1868  afdrages 500,000  — 

576,493  Rd. 
Renterne  fra  1ste  Oktober  1868  til  31te  Marts 

1869    11,530  — 

588,023  Rd. 
Den  1ste  April  1869  afdrages 588,023  — 

Betalingen  af  de  fornævnte  Beløb  skeer   Ted  Finans- 
hovedkassen i  Kjøbenhavn. 

Artikel  12. 

De  i  andet  Stykke  af  Artikel  8  og  i  Artikel  9  omhand- 
lede Pensioner  kunne  inddrages  eller  nedsættes  i  Overens- 
stemmelse med  Bestemmelserne  respective  i  Pensionsloven 
af  24de  Februar  1858  og  Loven  af  9de  April  1851,  uden  at 
det  ene  Land  derved  erholder  nogen  Fordring  paa  Godt- 
gørelse af  det  andet  Land.  Dog  skal  Samtykke  af  den  Re- 
gjering,  som  udreder  Pensionen,  ikke  være  nødvendigt  for 
at  Pensionister  af  den  nævnte  Kategori,  hvis  Pensioner  af- 
holdes af  Kongeriget,  modtage  Ansættelse  i  Hertugdømmerne, 
og  omvendt. 

I  Tilfælde   af  saadan  Gjenindsættelse  bliver  den   fast- 


112 

satte  Pension  fremdeles  at  udbetale,  og  det  vil  komme  til 
at  beroe  paa  Overeenskomst  imellem  Pensionisten  og  den 
Regjering,  som  ansætter  ham,  hvorvidt  Pensionen  skal  med- 
regnes ved  Fastsættelsen  af  den  nye  Embedsindtægt  eller 
paa  anden  Maade  komme  i  Betragtning  ved  Betingelserne 
for  hans  Ansættelse. 

Artikel  13. 

Hertugdømmernes  Regjering  vil  lade  udbetale  for  den 
Danske  Regjerings  Regning  de  Kongeriget  ifølge  det  Foran- 
staaende  paahvilende  Pensioner  til  Personer,  der  tage  Bopæl 
i  Hertugdømmerne,  ved  Hovedkassen  og  Amtstuerne  i  Her- 
tugdømmerne, naar  den  Danske  Regjering  derom  fremsætter 
Begjæring.  Ligeledes  vil  den  Danske  Regjering,  naar  Her- 
tugdømmernes Regjering  derom  fremsætter  Begjæring,  for 
denne  Regjerings  Regning  udbetale  de  ifølge  det  Foran- 
staaende  Hertugdømmerne  -  paahvilende  Pensioner  til  Per- 
soner, der  tage  Bopæl  i  Kongeriget,  ved  Finantshovedkassen 
og  Amtstuerne  i  Kongeriget.  Over  de  udbetalte  Summer 
bliver  inden  14  Dage  efter  hvert  Qvartals  Slutning  en  For- 
tegnelse at  tilstille  de  respective  Regjeringer,  og  den  Re- 
gjering, som  herefter  bliver  den  anden  et  Beløb  skyldig,  vil 
inden  Udløbet  af  de  næste  4  Uger  tilstille  den  anden  Be- 
løbet. Eventuelle  Berigtigelser  afgjøres  ved  Liqvidationen 
for  det  næste  Quartal. 

C. 

Angaaende  Apanagerne,  den  almindelige  Enkekasse  og  Liv- 
rente- og  Forsørgelsesanstalten  af  1842  samt  Livsforsikrings- 
anstalten  i  Kjøbenhavn. 

Artikel  14. 

De  i  Fredstraktatens  Artikel  XVI  nævnte  fyrstelige  Per- 
soner oppebære  følgende  Apanager: 

Hendes  Majestæt  Enkedronning  Caroline  Amalie  120,000  Rd. 
Hendes  Kongelige  Høihed  Arveprindsesse  Caroline    42,000  — 
Hendes  Kongelige  Høihed  Hertuginde  Wilhelmine 

Marie  af  Glucksborg 54,000  — 

Hendes    Høihed   Hertuginde  Caroline  Charlotte 

Marianne  af  Mecklenborg-Strelitz 16,000  — 


113 

Hendes  Høihed  Enkehertuginde  Louise  Caroline  af 

Gliicksborg 5,060  Rd. 

Hans  Høihed  PrindS  Frederik  af  Hessen 1,600  — 

Deres  Durchlauchtigheder  Prindsesserne  Charlotte, 
Victoria  og  Amalie  af  Slesvig-Holsteen-Sønder- 

borg-Augustenborg 1,200  — 

Af  disse  Apanager  udredes  63  pCt.,  Tresindstyve  og  Tre 
Procent  af  Kongeriget  og  37  pCt,  Tredive  og  Syv  Procent 
af  Hertugdømmerne  fra  den  30te  October  1864  at  regne. 
For  de  Apanager,  som  ere  udredede  for  Tidsrummet  indtil 
den  30te  Oktober  1864,  have  hverken  Hertugdømmerne  at 
tilsvare  Kongeriget  eller  Kongeriget  Hertugdømmerne  nogen 
Godtgjørelse. 

Ligeledes  udreder  Kongeriget  63  pCt.,  Tresindstyve  og 
Tre  Procent  og  Hertugdømmerne  37  pCt.,  Tredive  og  Syv 
Procent  af  det  Statstilskud,  som  udfordres  til  Dækning  af 
den  almindelige  Enkekasses  aarlige  Underbalance. 

Artikel  15. 

Apanager  og  Enkekassepensioner  til  Personer,  som  ere 
bosatte  i  Hertugdømmerne,  ville,  naar  den  Danske  Regjering 
begjærer  det,  blive  udbetalte  af  Hertugdømmernes  Regjering 
ved  Hovedkassen  og  Amtstuerne  i  Hertugdømmerne. 

En  Fortegnelse  over  de  saaledes  betalte  Beløb  bliver 
inden  14  Dage  efter  hvert  Qvartals  Udløb  af  Hertugdøm- 
mernes Regjering  at  tilstille  den  Danske  Regjering,  som  inden 
Udløbet  af  de  næste  14  Dage  har  at  meddele  Hertugdøm- 
mernes Regjering  en  Fortegnelse  over  de  Apanager  og  Enke- 
kassetilskud, som  ere  udbetalte  af  den  Danske  Regjering  i 
Qvartalets  Løb.  Derhos  meddeler  den  sidstnævnte  Regjering 
en  Fordeling  af  den  hele  af  begge  Regjeringer  udgivne  Sum 
efter  Forholdstallet  63 :  37  og  en  Opgjørelse  af,  hvormeget 
derefter  den  ene  Regjering  er  bleven  den  anden  skyldig. 
Dette  Beløb  bliver  at  udbetale  inden  Udløbet  af  de  derefter 
følgende  14  Dage,  forsaavidt  den  Danske  Regjering  har  et 
Beløb  tilgode,  ved  Finantshovedkassen  i  Kjøbenhavn,  og  for- 
saavidt Hertugdømmernes  Regjering  har  et  Beløb  tilgode, 
ved  sammes  Hovedkasse.  Eventuelle  Berigtigelser  afgjøres 
ved  Liqvidationen  for  det  næste  Qvartal. 

Den  Danske  Regjering  tilstiller  inden  Udløbet  af  2  Maa- 

8 


114 

neder,  efter  at  denne  Protokol  er  undertegnet,  Hertugdøm- 
mernes Regjering  en  Meddelse  om,  hvilke  Beløb  den  Danske 
Statskasse  indtil  Udgangen  af  Finantsaaret  1865 — 66  har 
maattet  tilskyde  for  at  dække  Enkekassens  Underbalance. 
Ligeledes  meddeler  den,  hvilket  Beløb  den  efter  30te  October 
1864  har  udbetalt  af  de  ovenfor  nævnte  Apanager.  Inden 
samme  Frist  tilstiller  Hertugdømmernes  Regjering  den  Danske 
Regjering  en  Meddelelse  om,  hvilke  Beløb  den  har  udbetalt 
for  Enkekassens  Regning  uden  at  disse  endnu  ere  salderede, 
og  hvilket  Beløb  den  efter  30te  October  1864  har  udbetalt 
af  de  ovenfor  nævnte  Apanager.  Den  Danske  Regjering  op- 
gjør  derpaa  efter  Forholdstallet  63:37,  hvormeget  den  ene 
Regjering  er  den  anden  skyldig,  og  dette  Beløb  bliver  at 
betale  inden  Udløbet  af  de  derefter  følgende  14  Dage,  for- 
saavidt  den  Danske  Regjering  har  et  Beløb  tilgode,  ved 
Finantshovedkassen  i  Kjøbenhavn,  og  forsaavidt  Hertug- 
dømmernes Regjering  har  et  Beløb  tilgode,  ved  Sammes  Hoved- 
kasse. 

Artikel  16. 

Med  Hensyn  til  Forholdet  imellem  Livsforsikringsan- 
stalten  i  Kjøbenhavn  samt  Livrente-  og  Forsørgelsesan- 
s  talten  af  1842  og  Interessenterne  i  Hertugdømmerne  be- 
stemmes : 

a.  Udbetalinger  fra  Livsforsikringsanstalten  finde 
kun  Sted  i  Kjøbenhavn;  Indbetalinger  dertil  kunne  skee 
til  de  af  Direktionen  ansatte  Agenter,  saalænge  saadanne 
findes. 

b.  Livrente-  og  Forsørgelsesanstaltens  Udbetalinger  til 
Interessenterne  i  Hertugdømmerne  besørges  af  Hovedkassen 
og  Amtstuerne  i  Hertugdømmerne  efter  Anvisninger,  som 
den  Danske  Regjering  tilstiller  Hertugdømmernes  Regjering 
senest  8  Dage  førend  Udbetalingerne  skulle  finde  Sted.  Her- 
tugdømmernes Regjering  tilstiller  inden  14  Dage  efter  hvert 
Qvartals  Udløb  den  Danske  Regjering  en  Fortegnelse  over 
de  for  Livrente-  og  Forsørgelsesanstaltens  Regning  i  Qvar- 
talets  Løb  afholdte  Udgifter,  som  derpaa  bringes  til  Afdrag 
i  det  Beløb,  som  Hertugdømmernes  Regjering  har  at  tilsvare 
som  Bidrag  til  de  i  samme  Qvartal  udbetalte  Enkekasse- 
tilskud. 


115 

Indbetalingerne  til  Livrente- og  Forsørgelsesan  stal  ten  maae 
i  Almindelighed  gjøres  direkte  til  Anstaltens  Kasse;  for  de 
af  Anstalten  udstedte  Policers  Vedkommende,  med  Hensyn 
til  hvilke  Hertugdømmernes  Regjering  afgiver  den  Erklæring, 
at  den  vil  indestaae  for  Præmiernes  Betaling  i  rette  Tid, 
har  Anstalten  at  betragte  Præmierne  som  betalte  til  For- 
faldstiden. De  i  hvert  Qvartal  forfaldne  Præmier  blive  af 
Hertugdømmernes  Regjering  at  indbetale  til  den  Danske  Re* 
gjering  samtidig  med  Hertugdømmernes  Bidrag  til  de  i 
samme  Qvartal  udbetalte  Enkekassetilskud. 

c.  Dersom  Livrente-  og  Forsørgelsesanstalten  af  1842 
eller  Livsforsikringsanstalten  i  Kjøbenhavn  nogensinde 
skulde  blive  ude  af  Stand  til  at  opfylde  deres  planmæssige 
Forpligtelser  imod  de  Interessenter  i  Hertugdømmerne,  der 
forinden  den  30te  Oktober  1864  ere  indtraadte  i  Anstalterne, 
vil  det  paahvile  Kongeriget  Danmarks  Statkasse,  som  An- 
stalternes Garant,  at  tilskyde  det  Manglende. 

D. 

Artikel  17. 

De  Betalinger,  som  ifølge  denne  Overenskomst  skulle 
udredes  af  Kongeriget  til  Hertugdømmerne  eller  omvendt, 
skee  i  Dansk  Rigsmønt  eller  i  Hamborger  Banco,  2  Rigsdaler 
Dansk  lig  3  Mark  Banco. 

Dets  til  Bekræftelse  vore  egenhændige  Underskrifter  og 
hostrykte  Segl. 

Kjøbenhavn,  den  1 7de  April  1866. 

Fenger.        Schovelin.        Lackenbacher.        Meinecke. 


Herved  bemyndiger  jeg  Dem  til  at  undertegne  den  inter- 
nationale Finantskommissions  Slutningsprotokol,  hvortil  Ud- 
kastet er  blevet  vedtaget  i  Mødet  den  29de  Marts  d.  A.  og 
mod  hvis  Indhold  og  Ordlyd  jeg  Intet  har  at  erindre,  paa 
den  Kongelig  Danske  Regje rings  Vegne  endelig  og  med  den 

8* 


116 

Virkning,  at  ved  samtlige  Kommissairers  Underskrift  træde 
de  i  denne  Protokol  indeholdte  Forpligtelser  og  Bestemmelser 
gjensidig  i  Kraft. 

Udenrigsministeriet,  Kjøbenhavn,  den  14de  April  1866. 

C.  E.  Juel-Vind-Frijs. 

Til 
De  Herrer 
Etatsraad,  Dr.  med.  Fenger,  Commandeur  af  Dane- 

brogen  og  Danebrogsmand, 
og   Etatsraad,    Departementsdirecteur    Schovelin, 

Ridder  af  Danebrogen  og  Danebrogsmand, 
som  den  Kongelig  Danske  Regjerings  Kommissairer 
ved  den  internationale  Finantskommission. 


Wien,  am  lOten  April  1866. 

Wohlgeborner  Herr! 

Euer  Wohlgeboren  werden  hiermit  ermåchtigt,  das 
Schlussprotocoll  der  internationalen  Finanzcommission,  dessen 
Entwurf  in  der  Sitzung  vom  29sten  Mårz  d.  J.  vereinbart 
wurde,  und  dessen  Inhalt  und  Wortlaut  die  Kais.  Kon.  Oester- 
reichische  Regierung  genehmigt  hat,  Namens  derselben  end- 
giiltig  und  mit  der  Wirkung  zu  unterzeichnen,  dass  durch 
die  vollzogene  Unterschrift  der  betheiligten  Gommissåre  die 
in  diesem  Protocoll  enthaltenen  Verbindlichkeiten  und  Fest- 
setzungen  gegenseitig  in  Kraft  treten. 

Empfangen  Dieselben  die  Versicherung  meiner  vollkom- 
menen  Hochachtung. 

Mensdorff. 

Sr. 
des  Herrn  Ritters  von  Lackenbacher 
Wohlgeboren 

Copenhagen. 


117 

BerliD,  den  6ten  April  1866. 

Enere  Hochwohlgeboren  ermåchtige  ich  hiermit,  das 
Schluss -  Protokoll  der  internationalen  Finanz-Commission, 
dessen  Entwurf  in  der  Sitzung  vom  29sten  Mårz  d.  J.  ver- 
einbart  wurde  und  mit  dessen  Inhalt  und  Wortlaut  ich  eiu- 
verstanden  bin,  Namens  der  Koniglichen  Regierung  endgiiltig 
und  mit  der  Wirkung  zu  unterzeichnen,  dass  durch  die  voll- 
zogene  Unterschrift  der  betheiligten  Commissare  die  in 
diesem  Protokolle  enthaltenen  Verbindlichkeiten  und  Fest- 
setzungen  gegenseitig  in  Kraft  treten. 

Der  Konigiich  Preussische  Minister  der  auswårtigen  An- 
gelegenbeiten. 

v.  Bismarck. 

An 
den  Koniglichen  Geheimen  Ober-Finanzrath 
Herrn  Meinecke 

Hochwohlgeboren 

Kopenhagen. 


19. 

Post-Convention  mellem  Danmark  og  Nederlandene, 
undertegnet  i  Haag,  den  9de  October  1866. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  Roi 
des  Pays -Bas,  également  animés  du  désir  d'améliorer,  au 
moyen  d'une  convention,  le  service  des  correspondances 
entre  les  deux  Etats,  ont  nommé  pour  Leurs  Plénipotentiaires 
å  eet  effet,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark: 

le  Sieur  Frantz  Preben  Baron  de  Bille-Brahe,  Son  Cham- 
bellan  et  Veneur  de  la  Cour,  Son  Envoyé  Extraordinaire  et 
Ministre  Plénipotentiaire  auprés  de  Leurs  Majestés  le  Roi 
des  Pays-Bas  et  le  Roi  des  Belges; 

et  Sa  Majesté  le  Roi  des  Pays-Bas: 

le  Sieur  Jules  Philippe  Jacques  Adrien  Comte  de  Zuylen 
de  Nyevelt,  Son  Chambellan  et  Ministre  des  Affaires  Etran- 
géres, 


118 

» 

et  le  Sieur  Roger  Jean  Comte  Schimmelpenninck  de 
Nyenhuis,  Son  Chambellan  et  Ministre  des  Finances; 

lesquels,  aprés  s'étre  réciproquement  communiqué  leurs 
pleins-pouYoirs  trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus 
des  articles  sui  vants: 

Art.  1. 

II  y  aura  entre  l'administration  des  Postes  du  Dane- 
mark et  l'administration  des  Postes  des  Pays-Bas  un  échange 
périodique  et  régulier  de  lettres,  de  journaux  et  d'imprimés 
de  toute  nature,  d'échantillons  de  marchandises  et  autres 
objets  de  correspondance ,  originaires  des  Etats  respectifs 
ou  provenant  des  pays  ou  colonies  auxquels  les  administra- 
tions des  Postes  des  deux  Parties  contractantes  peuvent 
servir  d'intermédiaire. 

Art.  2. 

Les  objets  de  correspondance  dont  il  est  fait  mention 
å  l'article  précédent  seront  transportés  en  depeches  closes 
par  l'intermédiaire  des  Postes  d'AUemagne,  en  yertu  des 
.conventions  conclues  ou  k  concltlre  entre  le  Danemark  et 
les  Pays-Bas  d'une  part  et  le  Gouvernement  de  Tun  des 
Etats  faisant  partie  de  1'union  Postale  Allemande  d'autre  part. 

A  moins  qu'une  indication  contraire  ne  soit  énoncée  sur 
l'adresse  par  celui  qui  les  envoie,  les  correspondances  de 
toute  nature  adressées  du  Danemark  aux  Pays -Bas,  ou  des 
Pays-Bas  en  Danemark,  seront  invariablement  comprises  dans 
les  depeches  closes  désignées  ci- dessus. 

Art.  3. 

Les  frais  resultant  du  transport  intermédiaire  entre  les 
bureaux  d'échange  Danois  et  les  bureaux  d'échange  Neer- 
landais  seront  supportes  par  moitié  par  l'administration  des 
Postes  du  Danemark  et  l'administration  des  Postes  des 
Pays-Bas. 

Art.  4. 

Il  est  entendu  toutefois,  que  les  frais  de  transit  des 
correspondances  expédiées  en  depeches  closes  de  part  et 
d'autre,  c'est  å  dire  du  Danemark  pour  les  Pays-Bas  et  des 
Pays-Bas  pour  le  Danemark,  seront  acquittés  par  celle  des 


119 

deux  administrations  qui  aura  obtenu  des  administrations 
intermédiaires  des  conditions  de  prix  plus  avantageuses,  et 
que  celle  des  deux  administrations  qui  aura  solde  la  totalité 
de  ces  frais,  sera  remboursée  de  la  moitié  par  l'autre  ad- 
ministration, conformément  aux  stipulations  de  l'article  3 
précédent. 

Art.  5. 

La  taxe  å  percevoir  pour  les  lettres  ordinaires  expédiées 
da  Danemark  pour  les  Pays-Bas  ou  des  Pays-Bas  pour  le 
Danemark  est  fixée  respectivement  å  14  Skilling  Rigsmønt 
ou  20  Cents  en  cas  d'affranchissement  et  k  21  Skilling  Rigs- 
mønt  ou  30  cents  par  lettre  simple  en  cas  de  non-affran- 
chissement. 

Le  poids  de  la  lettre  simple  est  limité  k  3  Qvint  ou 
15  Grammes.  Toute  lettre  pesant  plus  de  3  Qvint  ou  15 
Grammes  payera  un  port  simple  en  plus  pour  chaque  poids 
ou  chaque  fraction  de  poids  de  3  Qvint  ou  15  Grammes. 

Le  poids  maximum  des  lettres  est  fixe  å  50  Qvint  ou 
250  Grammes. 

Art.  6. 

Il  pourrå  étre  expédié  des  lettres  chargées  du  Dane- 
mark pour  les  Pays-Bas  et  des  Pays-Bas  pour  le  Danemark. 

Ges  lettres  qui  devront  étre  obligatoirement  affrancbies 
supporteront,  indépendamment  du  prix  de  port  des  lettres 
ordinaires,  un  droit  ou  une  taxe  additionnelle,  dont  le  mon- 
tant sera  fixe  par  l'office  expéditeur. 

L'expéditeur  d'une  lettre  chargée,  soit  du  Danemark 
pour  les  Pays -Bas,  soit  des  Pays -Bas  pour  le  Danemark, 
pourra  demander  au  moment  du  départ  de  cette  lettre,  qu'il 
lui  soit  donné  avis  de  sa  remise  au  destinataire. 

A  eet  effet  il  payera  d'avance  pour  la  transmission  de 
Favis  un  droit,  dont  le  montant  sera  fixe  par  l'office  ex- 
péditeur. 

Il  est  permis  d'insérer,  dans  des  lettres  chargées,  de  Tor 
ou  de  l'argent  monnayé  ainsi  que  des  billets  de  banque  et 
autres  effets  au  porteur,  sans  que  cependant  le  conténu  des 
dites  lettres  puisse  étre  déclaré. 


120 

Art.  7. 

Dans  le  cas  ou  quelque  lettre  chargée  viendrait  å  étre 
perdue,  celle  des  deux  administrations  sur  le  territoire  de 
laquelle  la  perte  aura  eu  lieu,  payera  å  l'envoyeur,  å  titre 
de  dédommagement,  la  valeur  d'un  mare  d'argent  fin,  poids 
de  Cologne,  en  monnaie  du  pays  dans  le  délai  de  deux  mois 
å  dater  du  jour  de  la  réclamation,  mais  il  est  entendu  que 
les  réclamations  ne  seront  admises  que  dans  l'année  qui 
suivra  la  date  du  depot  des  chargements.  Passé  ce  terme 
les  deux  administrations  ne  seront  tenues  Tune  envers  l'autre 
å  aucune  indemnité. 

Les  administrations  des  Postes  du  Danemark  et  des 
Pays-Bas  supporteront  par  moitié  le  paiement  de  Tindemuité 
mentionnée  au  present  article,  lorsque  la  perte  d'une  lettre 
chargée  aura  eu  lieu  sur  le  territoire  de  Tun  des  pays  par 
Tintermédiaire  desquels  les  dites  administrations  écbangent 
leurs  depeches. 

L'expéditeur  pourra  par  une  simple  procuration  par 
écrit  transferer  au  destinataire  de  la  lettre  chargée  son  droit 
au  dédommagement. 

Art.  8. 

Lorsque  les  timbres-poste  apposés  sur  une  lettre  å  de- 
stination de  Tun  des  deux  pays  représenteront  une  somme 
inférieure  k  la  somme  due  pour  l'affranchissement  jusqu'å 
destination,  cette  lettre  sera  considérée  comme  non  affranchie 
et  taxée  comme  telle,  sauf  déduction  du  prix  de  ces  timbres. 

Toutefois,  lorsque  la  taxe  complémentaire  å  payer  par 
le  destinataire  d'une  lettre  insuffisamment  affranchie  présen- 
tera  une  fraction  de  3  Skilling  ou  de  5  Cents,  il  sera  per$u 
par  l'office  des  Postes  du  Danemark  3  Skilling  pour  la  frac- 
tion de  3  Skilling  et  par  l'office  des  Pays-Bas  5  Cents  pour 
la  fraction  de  5  Cents. 

Art.  9. 

Les  journaux,  gazettes,  ouvrages  périodiques,  les  livres 
broches  ou  reliés,  les  imprimés  de  toute  nature,  les  épreuves 
d'imprimerie  corrigées  et  accompagnées  des  manuscrits  s'y 
rapportant,  les  papiers  de  musique,  les  gravures,  les  cartes 
et   autres    objets    similaires  lithographiés,    autographiés  ou 


121 

photographiés ,  qui  seront  expédiés  soit  du  Danemark  pour 
les  Pays-Bas,  soit  des  Pays-Bas  pour  le  Danemark,  pourront 
étre  affranchis  jusqu'å  destination  au  prix  de  3  Skilling  en 
Danemark  et  de  5  Cents  dans  les  Pays-Bas  par  8  Qvint  ou 
40  Grammes  ou  fraction  de  8  Qvint  ou  40  Grammes. 

Les  envois  de  cette  nature  ne  pourront  excéder  le  poids 
de  3  livres  Danoises  ou  1500  Grammes. 

Pour  jouir  de  la  moderation  de  port  accordée  par  le 
present  article  les  objets  ci-dessus  mentionnés  devront  étre 
complétement  affranchis  et  étre  mis  sous  bande;  sauf  l'ex- 
ception  admise  en  faveur  des  épreuves  d'imprimerie  et  des 
manuscrits  y  annexés,  ils  ne  pourront  contenir  aucune  écri- 
ture,  chiffre  ou  signe  quelconque,  autres  que  ceux  autorisés 
par  les  lois  et  les  reglements  en  vigueur  dans  chaque  pays. 

Les  journaux  et  les  imprimés  qui  ne  rempliraient  pas 
les  conditions  déterminées  ci-dessus,  seront  considérés  comme 
lettres  et  taxés  en  conséquence. 

Il  est  entendu  que  chaque  administration  aura  le  droit 
de  ne  point  effectuer  le  transport  et  la  distribution  sur  son 
territoire  de  ceux  des  objets  mentionnés  au  present  article, 
a  Tégard  desquels  il  n'aurait  pas  été  satisfait  aux  lois, 
arrétés  et  décrets  qui  réglent  les  conditions  de  leur  publi- 
cation  et  de  leur  circulation  dans  Tun  et  dans  l'autre  pays. 

Art.  10. 

Les  échantillons  de  march  and  ises  qui  seront  expédiés 
du  Danemark  pour  les  Pays -Bas  et  des  Pays -Bas  pour  le 
Danemark,  doivent  étre  affranchis  jusqu'å  destination  moyen- 
nant  le  paiement  d'une  taxe  de  3  Skilling  ou  5  Cents  par 
8  Qvint  ou  40  Grammes. 

Les  échantillons  de  marchandises  devront  étre  expédiés 
sous  bande  ou  dans  des  enveloppes  mobiles,  de  maniére  å 
ce  que  la  vérification  en  puisse  avoir  lieu  facilement;  ils 
ne  pourront  avoir  aucune  valeur  intrinséque  ou  marchande, 
ni  porter  aucune  écriture  å  la  main,  si  ce  n'est  le  nom  de 
l'expéditeur,  l'adresse  du  destinataire,  une  marque  de  fabrique 
ou  de  marchand,  des  numéros  d'ordre  et  des  prix.  Ils  ne 
devront  pas  dépasser  le  poids  de  250  Grammes,  ni  avoir 
une  dimension  excédant  2  pieds  Danois  ou  2  pieds  Rhénans 
en  longueur  et  un  pied  en  largeur  et  en  hauteur. 


122 

Les  échantillons  qui  ne  réuniraient  pas  les  conditions 
fixées  ci-dessus,  et  ceux  dont  le  port  n'aurait  pas  été  acquitté 
d'avance,  seront  soumis  au  tarif  des  lettres. 

Il  ne  sera  pas  donné  suite  å  l'expédition  des  échantillons 
dont  le  transport  pourrait  offrir  des  inconvénients  ou  des 
dangers. 

Art.  11. 

Les  objets  mentionnés  aux  articles  9  et  10  précédents, 
qui  auraient  été  insuffisamment  affranchis  au  moyen  de 
timbres-poste,  seront  frappés  d'une  taxe  egale  ou  double  de 
l'insuffisance ,  k  percevoir  å  charge  des  destinataires  en 
forkant  les  fractions,  s'il  y  a  lieu,  jusqu'å  3  Skilling  en  Dane- 
mark ou  jusqu'å  5  Cents  dans  les  Pays-Bas. 

Art.  12. 

Le  produit  des  taxes  å  percevoir  en  yertu  des  articles  5, 
6,  8,  9  et  10  précédents  sur  les  lettres  ordinaires,  les  lettres 
chargées,  les  journaux  et  les  imprimés  ainsi  que  sur  les 
échantillons  de  marchandises,  sera  partagé  par  moitié  entre 
les  administrations  des  Postes  du  Danemark  et  des  Pays-Bas. 

Toutefois  il  ne  sera  pas  tenu  compte  des  droits  ou 
taxes  å  fixer  par  l'office  expéditeur  selon  l'article  6  pour 
les  lettres  chargées  et  pour  les  avis  de  reception  des  dites 
lettres,  ni  du  produit  des  taxes  complémentaires  mentionnées 
å  l'article  11  ci-dessus. 

Ces  droits  et  taxes  resteront  acquis  en  totalité  å  Tad- 
ministration  qui  en  aura  fait  la  perception. 

Art.  13. 

Les  administrations  des  Postes  du  Danemark  et  des 
Pays-Bas  fixeront  d'un  commun  accord,  conformément  aux 
conventions  en  vigueur  ou  qui  interviendront  par  la  suite, 
les  conditions  auxquelles  pourront  étre  échangées  k  dé- 
couvert  entre  ces  administrations  les  correspondances  origi- 
naires  ou  å  destination  des  pays  étrangers  ou  des  colonies 
qui  empruntent,  soit  l'intermédiaire  du  Danemark  pour  corre- 
spondre  avec  les  Pays-Bas,  soit  l'intermédiaire  des  Pays-Bas 
pour  correspondre  avec  le  Danemark. 

Il  est  dans  tous  les  cas  entendu  que  les  correspondances 
qui  seront  ainsi  échangées  å  décoavert,  ne  supporteront  que 


123 

la  taxe  Néer  Ian  do -Dan  o  i  se  augmentée  du  port  då  aux  offices 
étrangers  ou  coloniaux. 

Art.  14. 

Il  est  formellement  convenu  entre  les  deux  Hautes  Parties 
contractan  tes ,  que  les  objets  de  toute  nature  adresses  de 
Tun  des  deux  pays  dans  Fautre  ne  pourront,  sous  aucun  pré- 
texte  et  å  quelque  titre  que  ce  soit,  étre  frappés  dans  le 
pays  de  destination  d'une  taxe  ou  d'un  droit  quelconque  å 
la  charge  des  destinataires  autres  que  ceux  spécifiés  dans 
la  présente  convention. 

Il  est  entendu  toutefois  que  le  droit  de  timbre,  lequel 
en  vertu  de  la  législation  en  vigueur  est  per$u  dans  les 
Pays-Bas  sur  les  journaux  et  autres  catégories  d'imprimés, 
ne  tombe  pas  sous  l'application  du  present  article. 

Art.  15. 

Les  correspondances  de  toute  nature  mal  adressées  ou 
mal  dirigées,  seront  sans  aucun  délai  réciproquement  ren- 
voyées  par  l'intermédiaire  des  bureaux  d'échange  respectifs 
pour  les  prix  auxquels  l'office  expéditeur  aura  livre  ces 
objets  en  compte  å  Pautre  office. 

Les  objets  de  méme  nature  adresses  å  des  personnes 
ayant  changé  de  résidence  seront  respectivement  livres  ou 
rendus  charges  du  port  qui  aurait  dtl  étre  payé  par  les  des- 
tinataires. 

Toutefois  ces  correspondances  ne  pourront,  en  raison  de 
la  réexpédition  dont  il  s'agit,  étre  soumises  å  une  taxe  supplé- 
mentaire  en  faveur  de  l'office  qui  aura  déjå  pergu  ou  ap- 
pliqué  une  taxe  å  son  profit. 

Art.  16. 

Les  correspondances  de  toute  nature  échangées  å  dé- 
couvert  entre  les  deux  administrations  des  Postes  du  Dane- 
mark et  des  Pays -Bas,  qui  seront  tombées  en  rebut  pour 
quelque  cause  que  ce  soit,  devront  étre  renvoyées  de  part 
et  d'autre,  å  la  fin  de  chaque  mois,  sauf  que  les  lettres 
poste  restante,  non  remises  aux  destinataires,  ne  seront 
renvoyées  qu'aprés  un  délai  de  trois  mois. 


124 

Ceux  de  ces  objets  qui  auront  été  livres  en  compte, 
seront  rendus  pour  le  prix  pour  lequel  ils  aoront  été  origi- 
nairement  comptés  par  l'office  expéditeur. 

Ceux  qui  auront  été  livres  afiranchis  jusqu'å,  destination 
ou  jusq'å  la  frontiére  de  Poffice  correspondant,  seront  ren- 
voyés  sans  taxe  ni  décompte. 

Art.  17. 

Les  admiuistrations  des  Postes  du  Danemark  et  des 
Pays- Bas  dresseront  chaque  mois  les  comptes  resultant  de 
la  transmission  réciproque  des  correspondances.  Ges  comptes 
aprés  avoir  été  débattus  et  arrétés  contradictoirement  par 
les  deux  admiuistrations,  seront  soldes  å  la  fin  de  chaque 
trimestre  par  l'administration  qui  sera  reconnue  rede  vable 
envers  l'autre. 

Art.  18. 

L'adniinistration  des  Postes  du  Danemark  et  Tadmini- 
stration  des  Postes  des  Pays-Bas  désigneront  d'un  commun 
accord  les  bureaux  par  lesquels  devra  avoir  lieu  l'échange 
des  correspondances  respectives.  Elles  régleront  aussi  la 
direction  des  correspondances  transmises  réciproquement  et 
arréteront  les  dipositions  relatives  å  la  forme  des  comptes 
mentionnés  å  l'article  17  précédent,  ainsi  que  toute  autre 
mesiire  de  détail  ou  d'ordre  nécessaire  pour  assurer  l'exé- 
cution  des  stipulations  de  la  présente  convention. 

Il  est  entendu  que  les  mesures,  désignées  ci- dessus, 
pourront  étre  modifiées  par  les  deux  administrations  toutes 
les  fois  que  d'un  commun  accord  ces  deux  administrations 
en  reconnaitront  la  nécessité. 

Art.  19. 

La  présente  convention  aura  force  et  valeur  å  partir 
du  jour  qui  sera  convenu  entre  les  deux  administrations,  et 
elle  restera  en  vigueur  jusqu'å  ce  que  Tune  des  parties  con- 
tractantes  ait  annonce  å  l'autre,  six  mois  å  l'avance,  son  in- 
tention d'en  faire  cesser  les  effets. 

Art.  20. 
La  présente  convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 


125 

en    seront   échangées   å   la  Haye    dans   le  délai  de   quatre 
semåines*). 

Fait  å  la  Haye,  en  double  original,  le  neuf  Octobre  mil 
huit  cent  soixante-six. 

P.  Bille-Brahe. 

A.  Zuylen  de  Nyevelt. 

Schimmelpenninck  de  Nyenhuis. 


20. 

Konvention  imellem  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og 

Hans    Majestæt   Kejseren    af  Rusland,    angaaende   gjensidig 

Udlevering  af  Forbrydere,  sluttet  i  Kjøbenhavn, 

den  2den  October  1866. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  l'Empe- 
reur  de  Toutes  les  Russies  ayant  jugé  conyenable,  en  vue 
d'une  meilleure  administration  de  la  justice,  et  pour  prévenir 
les  crimes  dans  Leurs  territoires  et  juridictions  respectifs, 
que  les  individus  accusés  ou  convaincus  des  crimes  ou 
délits  ci-aprés  énumérés,  et  qui  se  seraient  soustraits  par 
la  fuite  aux  poursuités  de  la  justice,  fussent  réciproquement 
extradés, 

Leurs  dites  Majestés  ont  nommé  pour  Leurs  Pléni- 
potentiaires,  å  Feffet  de  conclure  dans  ce  but  une  conven- 
tion,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark:  ' 

le  Sieur  Christian  Emil  Gomte  de  Juel-Vind-Frijs,  Grand' 
Groix  de  POrdre  du  Danebrog  et  décoré  de  la  croix 
d'honneur  du  méme  Ordre,  eta,  Son  Ghambellan,  Son 
Président  du  Gonseil  des  Ministres  et  Ministre  des 
affaires  étrangéres,  et 
Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies: 
le  Sieur  Nicolas  Baron  de  Nicolay,  Ghevalier  des  Ordres 
de  Russie  de  Sainte  Anne  lre  classe,  de  Saint  Stanis- 


*)  Ratificationerne  udvexledes  i  Haag  den  6te  Nov.  8.  A. 


126 

las  Ire  classe,  de  Saint  Wladimir  3iérae  classe,  Grand1 
Croix  de  FOrdre  du  Danebrog,   eta,  Son  Conseiller 
Privé,    Son  Envoyé   extraordinaire    et  Ministre  pléni- 
potentiaire  pres  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark; 
lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs 

respectifs,   trouvés   en  bonne  et  due  forme,    ont   arrété   et 

conclu  les  articles  suivants: 

Art.  I. 

Les  Gouvernement8  Royal  et  Imperial  s'engagent  å  se 
livrer  réciproquement,  å  la  demande  de  Fautre  partie,  ceux 
de  leurs  sujets  qui,  en  infraction  aux  lois  de  leur  pays,  se 
seraient  rendus  coupables  d'un  des  crimes  ou  délits  ci-aprés 
mentionnés,  ainsique  toutes  autres  personnes  qui,  pendant 
un  8éjour  temporaire  dans  le  pays  réclamant,  auraient 
commis  un  des  mémes  crimes  ou  délits,  dans  le  cas  ou  les 
dits  sujets  ou  étrangers  temporairement  domiciliés  dans 
Tétat  se  trouveraient  sur  le  territoire  de  Fautre,  aprés  avoir 
été  Fobjet,  soit  d'une  condamnation  judiciaire,  soit  d'un 
mandat  d'arrét,  soit  d'une  mise  en  accusation  d'aprés  Fordre 
établi. 

L'obligation  d'extradition  ne  s'étend  dans  aucun  cas 
aux  sujets  du  pays  auquel  Fextradition  est  demandée. 

Art.  II. 

Sont  compris  dans  la  denomination  de  sujets,  quant  å 
Fapplication  de  cette  convention,  non  seulement  ceux  qui 
par  leur  naissance,  ou  d'autre  maniére,  ont  acquis  la  sujétion 
sans  étre  dépouillés  plus  tard  de  cette  qualité  dans  les  for- 
mes déterminées  par  la  loi,  mais  aussi  les  étrangers  fixes 
ou  domiciliés  dans  le  pays. 

Art.  ffl. 

Les  crimes  et  délits  pour  lesquels  Fextradition  d'aprés 
FArticle  I  aura  lieu,  sont: 

1.  Assassinat  et  meurtre; 

2.  Viol; 

3.  Incendie  volontaire; 

4.  La  confection  ou  Femploi  frauduleux  de  documente 
faux; 


127 

5.  Fabrication  de  fausse  monnaie  et  alteration  de 
monnaie,  contrefagon  de  billets  de  banque,  de  papier-monnaie, 
d'effets  publics  et  l'emploi  de  ces  billets  avec  connaissance 
de  cause; 

6.  Faux  témoignage  devant  les  Tribunaux; 

7.  Vol  accompagné  de  circonstances  aggravantes,  escro- 
querie  et  concussion  de  nature  å  amener  une  peine  d'égale 
rigueur; 

8.  Corruption  de  fonctionnaires  publics,  soustraction  ou  dé- 
tournement,  commis  par  des  dépositaires  oucomptables  publics; 

9.  Banqueroute  frauduleuse. 

Art.  IV. 

Si  le  méme  fait  qui  a  motivé  la  réclamation  donne 
également  lieu  å  des  poursuites  publiques  dans  le  pays 
auquel  l'extradition  est  demandée ,  celle-si  sera  différée 
jusqu'å  ce  que  la  culpabilité  de  l'individu  envers  ce  pays 
ait  été  examinée  par  les  tribunaux,  et  que  la  peine  ait  été 
subie  dans  le  cas  oti  l'individu  aura  été  trouvé  coupable. 
S'il  a  été  absous,  faute  de  preuves  suffisantes,  l'extradition 
pour  ce  méme  fait  n'aura  pas  lieu. 

Si  l'individu  réclamé  est  poursuivi  ou  se  trouve  détenu 
pour  un  autre  crime  ou  délit  en  contravention  avec  les  lois 
du  pays  auquel  l'extradition  est  demandée,  celle-ci  sera 
différée  jusqu'å  ce  qu'il  ait  été  absous  ou  qu'il  ait  subi  sa 
peine,  et  il  en  sera  de  méme,  si  l'individu  réclamé  est  dé- 
tenu pour  dette,  en  vertu  d'une  condamnation  ou  autre  acte 
k  titre  exécutoire,  passé  devant  l'autorité  compétente,  anté- 
rieur8  å  la  demande  d'extradition. 

Si  l'extradition  de  l'individu  est  demandée  concurrem- 
ment  par  Pun  des  etats  contractants  et  par  un  autre  etat 
vis-å-vis  duquel  existe  également  une  obligation  convention- 
nelle  d'extradition,  celle-ci  se  fera  å  l'état  dont  la  demande 
accompagnée  de  preuves  nécessaires  aura  été  regue  la  pre- 
miere. 

Mais  s'il  arrivait  que  l'individu  réclamé  était  sujet  (dans 
le  sens  strict  et  non  dans  le  sens  étendu  indiqué  par  P Ar- 
ticle II  de  la  présente  convention)  de  l'un  des  etats  récla- 
mants  et  que  les  rapports  resultant  pour  lui  de  cette  qua- 
lité  n'aient  pas  été  annulés,   suivant  les  formes  prescrites 


12» 

par  les  lois  de  eet  etat,  il  devra  étre  livre  de  préférence  å 
ce  dernier  etat. 

Art.  V. 

L'extradition  sera  demandée  par  voie  diplomatique  et 
ne  sera  accordée  que  sur  la  présentation  de  la  minute  ou 
d'une  copie  autbentique  de  Parret  de  condamnation  ou  du 
décret  de  mise  en  accusation  ou  de  la  provision  de  justice, 
avec  mandat  d'arrét,  émanés  dans  les  formes  prescrites  par 
la  législation  du  pays  qui  fait  la  demande  et  indiquant  le 
crime  ou  délit  dont  il  s'agit,  la  pénalité  dont  il  est  passible 
et  la  qualité  du  prévenu,  comme  sujet  ou  étranger  temporaire- 
ment  domicilié,  au  moment  ou  le  fait  incriminé  est  censé 
avoir  été  commis. 

Art.  VI. 

Les  frais  d'arrestation ,  d'entretien  et  de  transport  du 
prévénu  resteront  å  la  charge  de  chacun  des  etats  contrac- 
tants  en  dedans  des  limites  de  leurs  territoires  respectifs, 
tandis  que  les  frais  d'entretien  et  de  transport  å  travers  les 
pays  intermédiaires  tomberont  å  la  charge  de  l'état  récla- 
mant.  Si  le  transport  par  mer  était  préférable,  l'individu 
réclamé    sera   embarqué    aux  frais  du  Gouvernement  récla- 

mant  et  transporté  au  port  indiqué  par  l'agent  diplomatique 
ou  consulaire  de  ce  Gouvernement. 

Art.  VII. 

Si  dans  le  courant  d'ane  enquete  criminelle  Tun  des 
Gouverneinents  jugeait  nécessaire  de  faire  examiner  des 
témoins,  séjournant  dans  l'autre  etat,  une  ré  qui  sit  ion  sera 
transmise  å  eet  effet  par  voie  -diplomatique,  aprés  quoi 
r audition  des  témoins  aura  lieu,  autant  que  possible,  dans 
les  formes  indiquées  dans  la  réquisition  comme  désirables, 
å  cause  des  prescriptions  de  la  législation  du  pays  ou  le 
témoignage  servira. 

De  part  et  d'autre  les  Gouvernements  abandonnent  toute 
restitution  des  frais  qui  en  résulteront. 

Art.  VIE. 

Toutes  les  piéces  et  tous  les  documents  qui  seront 
communiqués   réciproquement   par   les  deux  Gouvernements 


129 

dans   l'exécution   de   la  présente    convention,    devront   étre 
accompagné8  de  leur  traduction  frangaise  ou  allemande. 

Art.  IX. 

Si  dans  une  oause  criminelle  il  était  jage  nécessaire 
qu'an  témoin  comparåt  personnellement  dans  l'autre  pays, 
son  Gouvernement  lui  communiquera  Pinvitation  qui  lui 
sera  adressée  å  eet  effet  et,  s'il  consent  å  s'y  rendre,  il 
devra  étre  dédommagé  par  l'état  interesse  des  frais  de 
voyage  et  de  séjour,  ainsique  de  la  peine  personnelle  et  de 
la  perte  de  temps. 

Art.  X. 

Si  dans  ane  caase  criminelle  on  désire  obtenir  des 
moyens  de  conviction  ou  des  docaments  qu'une  autorite  de 
l'autre  pays  se  trouve  posséder,  la  demande  en  sera  pré- 
sentée  par  voie  diplomatique  et  Ton  y  donnera  suite  pour 
autant  qu'il  n'y  ait  pas  de  considérations  particuliéres  qui 
s'y  opposent,  bien  entendu  avec  obligation  de  les  ren- 
voyer. 

Art.  XI. 

Par  les  stipulations  ci-dessus  il  est  adhéré  aux  lois  des 
deux  pays  qui  ont  ou  auront  pour  objet  de  regler  la  marche 
réguliére  de  l'extradition. 

Art.  XII. 

L'exécution  de  la  présente  convention  s'étendra  au 
Royaume  de  Pologne  et  au  Grand-Duché  de  Finlande. 

Elle  ne  sera  exécutoire  que  vingt  jours  aprés  sa  publi- 
catioD  dans  les  formes  prescrites  par  les  lois  des  deux  pays. 

Elle  continuera  å  étre  en  vigueur  jusqu'å  six  mois 
aprés  déclaration  contraire  de  la  part  d'an  des  deux  Gou- 
vernements. 

Elle  sera  ratifiée  et  les  ratifications  en  seront  échangées  *) 
dans  le  délai  de  trois  mois  ou  plus  tot  si  faire  se  peut. 


*)  Ratifikationerne  udvexledes  i  Kjøbenhavn  den  22de  Nov.  1866. 

9 


130 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont  signe 
la  présente  convention  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs 
armes. 

Fait   å.  Copenhague,  le  2  Octobre,   Tan  de  Grace   mil 
huit  cent  soixante-six. 

C.  E.  Juel-Vind-Frijs.  Nicolas  de  Nicolay. 


Dans  le  courant  des  négociations  qui  ont  abouti  å  la 
convention  d'extradition  signée  aujourd'hui  entre  le  Dane- 
mark et  la  Russie,  Monsieur  le  Baron  de  Nicolay,  Envoyé 
extraordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire  de  Sa  Majesté 
l'Empereur  de  Toutes  les  Russies  pres  la  Cour  de  Sa  Ma- 
jesté le  Roi  de  Danemark,  a  exprimé,  d'ordre  de  son  Gou- 
vemement,  le  désir  qu'une  garantie  fut  donnée,  pour  que 
les  sujets  des  hautes  Parties  contractantes,  aprés  avoir 
commis  sur  le  territoire  de  l'autre  un  des  crimes  prévus 
dans  la  dite  convention,  ne  se  soustraient  pas  k  toute  puni- 
tion  en  s'évadant  dans  leur  patrie. 

Le  Soussigné,  Président  du  Conseil  des  Ministres,  Mi- 
nistre des  affaires  étrangéres  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Dane- 
mark, reconnait  que  le  principe  ordinaire,  appliqué  dans  la 
convention,  savoir:  que  l'obligation  d'extradition  ne  peut  en 
aucun  cas  s'étendre  aux  sujets  du  pays  auquel  l'extradition 
est  demandée,  que  ce  principe  ait  besoin  d'un  supplement 
destiné,  dans  l'intérét  de  la  justice,  å  pourvoir  å  ce  que  les 
délinquants,  dont  l'extradition  par  la  raison  indiquée  ne 
peut  avoir  lieii,  puissent  subir  leur  punition  dans  le  pays 
auquel  ils  appartiennent. 

Gonformément  å  ces  vues  le  Soussigné  croit  devoir 
constater  de  son  coté  que  le  §  6  du  code  pénal  du  10  Fév- 
rier  1866,  actuellement  mis  en  vigueur  dans  les  Etats  du 
Roi,  est  ainsi  congu:  „dans  tous  les  cas  oti.  un  sujet  du 
„pays  aurait  commis  un  crime  sur  le  territoire  d'un  Etat 
„étranger,  le  Ministre  de  la  Justice  est  autorisé  å  le  pour- 
„suivre  devant  les  tribunaux  Danois,  qui  auront  å  juger  le 
„coupable  d'aprés  la  présente  loi".  Le  Soussigné  ajoute 
que,  pour  faire  usage  de  l'autorisation  dont  il  s'agit,  le  Mi- 
nistre de  la  Justice  n'est  pas  tenu  å  attendre  que  le  Gou- 


131 

vernement  de  l'Etat  dans  lequel  le  crime  a  été  commis,  ait 
adresse  une  requéte  au  Gouvernement  du  Roi  pour  obtenir 
la  punition  du  délinquant. 

Le  Soussigné  ne  doute  pas  que  le  Gouvernement  Im- 
perial ne  trouve  dans  cette  disposition  la  garantie  qu'il  a 
désirée  å  l'égard  de  ceux  des  sujets  du  Roi  qui  en  Russie 
auraient  contrevenu  aux  lois  du  pays. 

Le  Soussigné  saisit  cette  occasion  pour  réitérer  å  M* 
le  Baron  de  Nicolay  les  assurances  de  sa  haute  considéra- 
tion. 

Gopenhague,  le  2  Octobre  1866. 

C.  E.  Juel-Vind-Frijs. 

å 
Monsieur  le  Baron  de  Nicolay, 
Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire 
de  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes 
les  Russies. 


En  réporise  å  la  note  que  Monsieur  le  Comte  de  Frijs- 
Frijsenborg,  Président  du  Gonseil  des  Ministres  et  Ministre 
des  affaires  étrangéres  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark, 
a  adressée  å  l'Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plénipoten- 
tiaire de  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies 
auprés  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  pour  expliquer  les 
motifs  qui  l'empéchent  d'annexer  k  la  convention  d'extradi- 
tion  l'article  séparé,  propose  par  le  Gouvernement  Imperial 
en  vue  d'assurer  une  entente  å  l'égard  de  la  poursuite 
judiciaire  et  de  la  punition  des  individus,  nationaux  de  Tune 
ou  de  l'autre  partie  contractante,  pour  les  crimes  prévus 
dans  l'article  III  de  la  convention  d'extradition  et  qui  ré- 
sultent  des  stipulations  du  nouveau  code  pénal  Danois, 
8anctionné  le  10  Février  1866,  qui  fixent  les  peines  å  en- 
courir  par  les  sujets  Danois  pour  les  crimes  et  délits  pré- 
vus dans  la  convention  d'extradition  et  que  le  Ministre  de 
la  Justice  est  en  droit  de  poursuivre,  méme  avant  qu'une 
réclamation  officielle  n'ait  pu  lui  parvenir  de  la  part  des 
autorites   du   pays  dans  lequel  le  crime  a  été  commis,   — 

9* 


132 

le  Soussigné  prend  acte  de  cette  déclaration  et  est  autorisé 
å  déclarer  que  tout  sujet  Russe  qui  aurait  commis  un  des 
crimes  prévus  sur  le  territoire  Danois,  sera  en  Russie,  soit 
qu'il  s'y  sauve  ou  qu'il  soit  livre  par  les  autorites  Danoises 
aux  autorites  Russes,  jugé  par  les  autorites  judiciaires  com- 
pétentes  et  puni  selon  les  lois  du  pays. 

Le  Soussigné  saisit  cette  occasion  pour  réitérer  å  Mon- 
sieur le  Gomte  de  Frijs-Frijsenborg  les  assurances  de  sa 
tre9-haute  considération. 

Copenhague,  le  2  Octobre  1866. 

Baron  de  Nicolay. 

k 

Son  Excellence 
Monsieur  le  Gomte  de  Frijs  Frijsenborg,  Président 
du  Gonseil  des  Ministres  et  Ministre  des  affaires 
étrangéres  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark. 


2L 

Traktat  til  Fastsættelse  af  Ægteskabskontrakten  mellem 
Hds.  Egl.  Høihed  Prindsesse  Dagmar  af  Danmark  og  Hs. 
Eeiserl.  Høihed  Storfyrstthronfølger  Alexander,  undertegnet  i 

St.  Petersborg,  den    «'£££,    1866. 

Au  nom  de  la  trés-Sainte  et  indivisible  Trinité. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  ayant  accueilli  favorable- 
ment  le  désir  qui  Lui  a  été  témoigné,  de  l'aveu  de  Sa  Maje- 
sté l'Empereur  de  toutes  les  Russies,  par  Son  Altesse  Impe- 
riale Monseigneur  le  Grand  Duc  Alexandre,  Grand  Duc  Hé- 
ritier  et  Césarévitch,  de  S'unir  par  les  liens  du  mariage 
avec  Son  Altesse  Royale  Madame  la  Princesse  Maria  Sophie 
Frederikke  Dagmar  de  Danemark,  Sa  trés-chére  et  trés- 
aimée  Fille,  et  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danmark  ainsi  que  Sa 
Majesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies  ayant  mutu elle- 
ment  consenti  å  ce  mariage,  d'autant  plus  qu'indépendam- 
ment  du  bonheur  qui  résultera  pour  les  deux  Epoux  de 
cette  union  et  de  leur  bonne  intelligence  réciproque,  ces 
nouveaux  liens,  contribueront  encore  å  l'affermissement  de 
ceux  qui  subsistent  déjå  entre  les  deux  Cours,  et  Sa  Majesté 


133 

la  Heine  de  Danemark  et  Sa  Majesté  l'Impératrice,  Mere  de 
Son  Altesse  Imperiale  Monseigneur  le  Grand  Duc  Héritier, 
ayant  également  donné  Leur  assentiment  å  cette  union,  il  a 
été  convenu,  aprés  S'étre  amicalement  entendus,  aprés  de 
måres  délibérations  et  le  consentement  parfait  de  toutes  les 
parties  intéressées  dans  cette  importante  affaire,  de  nommer 
de  part  et  d'autre  des  Plénipotentiaires  pour  proceder  sans 
retard  å  la  confection  du  contrat  de  mariage  entre  Son 
Altesse  Royale  Madame  la  Princesse  Maria  Sophie  Frederikke 
Dagmar  de  Danemark  et  Son  Altesse  Imperiale  Monseigneur 
le  Grand  Duc  Alexandre,  Grand  Duc  Héritier  et  Césarévitch, 
å  Peffet  de  quoi  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  a  nommé, 
savoir: 

le  Baron  Otto  de  Plessen,  Conseiller  Intime  des  Con- 
férences  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  Son  Envoyé 
Extraordinaire  et  Ministre  Plénipotentiaire  pres  Sa  Ma- 
jesté l'Empereur  de  toutes  les  Russies,  Grand'Croix  de 
l'Ordre  du  Danebrog  et  décoré  de  la  Croix  d'Honneur  du 
méme  Ordre,  Chevalier  de  l'Aigle  Blanc  et  de  St.  Anne  de 
la  lére  classe,  de  Russie,  Grand'Croix  de  l'Ordre  du  Sau- 
veur,  de  Gréce; 

et  Sa  Majesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies,  savoir: 

le  Comte  Wladimir  d' Adlerberg,  Son  General  d'Infanterie 
et  Aide  de  Camp  General,  Ministre  de  la  Maison  Imperiale, 
Membre  du  Gonseil  de  l'Empire,  décoré  des  portraits  en  dia- 
mants: de  féu  Sa  Majesté  l'Empereur  Nicolas  I  et  de  ceux 
réunis  de  Sa  Majesté  l'Empereur  Alexandre  II  et  de  feu 
FEmpereur  Nicolas  I,  Chevalier  des  Ordres  de  Russie:  de 
St.  André  en  diamants,  de  St.  Wladimir  de  la  lére  classe,  de 
St.  Alexandre  Nevski  en  diamants,  de  l'Aigle  Blanc,  de  Ste 
Anne  de  la  lére  classe,  de  St.  Stanislas  de  la  lére  classe  et  de 
St.  Georges  de  la  4éme  classe;  Grand'Croix  de  l'Ordre  de 
l'Aigle  Noir,  de  l'Aigle  Rouge,  et  Chevalier  de  l'Ordre  de 
St.  Jean  de  Jerusalem  de  Prusse  (ces  trois  derniers  Ordres 
ornes  de  diamants),  Grand'Croix  de  l'Ordre  de  St.  Etienne 
d'Autriche,  de  St.  Louis  de  Hesse,  de  la  Fidélité  de  Bade 
et  de  plusieurs  autres  étrangers; 

et  le  Prince  Alexandre  Gortchacow,  Son  Vice-Chancelier 
et  Conseiller  Privé  Actuel,  Membre  du  Conseil  de  l'Empire, 


134 

décoré  du  portrait  orne  de  diamants  de  Sa  Majesté  l'Em- 
pereur,  Ghevalier  des  Ordres  de  Russier  de  St.  André  en 
diamants,  de  St.  Wladimir  de  la  lére  classe,  de  St.  Alexandre 
Nevski,  de  l'Aigle  Blanc,  de  Ste.  Anne  de  la  lérø  classe  et  de 
St.  Stanislas  de  la  lére  classe,  Grand'Croix  de  TOrdre  de 
l'Eléphant  et  du  Danebrog  de  Danemark,  de  la  Legion  d'Hon- 
neur  de  France,  de  la  Toison  d'Or  d'Espagne,  de  la  Ste  An- 
nonciade  de  Sardaigne,  de  St.  Etienne  d'Autriche,  de  l'Aigle 
Noir  en  diamants  de  Prusse  et  de  plusieurs  autres  étrangers; 

lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  et  avoir  échangé  entre 
eux  leurs  pleins-pouvoirs ,  trouvés  en  bonne  et  due  forme, 
sont  convenus  des  points  et  articles  sui vants: 

Article  I. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  promet  que  Son  Altesse 
Royale  Madame  la  Princesse  Maria  Sophie  Frederikke  Dag- 
mar, Sa  trés-chére  et  trés-aimée  Fille,  sera,  de  Son  plein 
et  libre  consentement,  donnée  en  mariage  å  Son  Altesse 
Imperiale  Monseigneur  le  Grand  Duc  Alexandre,  Grand  Duc 
Héritier  et  Césarévitch.  Son  Altesse  Imperiale  S'engage  de 
Son  coté  å  recevoir  en  mariage  Son  Altesse  Royale,  pro- 
mettant  de  L'aimer  et  honorer  constamment  comme  Son 
Epouse,  et  Sa  Majesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies 
promet  d'avoir  pour  Elle  tous  les  égards  qui  Lui  appartien- 
nent  et  auxquels  Elle  a  droit  de  prétendre  comme  Belle- 
Fille  de  Sa  dite  Majesté  Imperiale. 

Article  II. 
La  célébration  du  mariage  aura  lieu  å  St.  Pétersbourg. 

Article  III. 

Son  Altesse  Imperiale  Monseigneur  le  Grand  Duc  Héri- 
tier promet  de  donner  å  Madame  la  Princesse  Son  Epouse 
pour  le  don  du  lendemain  des  noces,  designe  par  le  nom 
de  Morgengabe,  la  somme  de  cinquante  mille  roubles  argent, 
qui  seront  placés  en  fonds  publics  de  l'Empire  de  Russie. 

Les  titres  en  seront  déposés  au  Departement  des  Apa- 
nages de  l'Empire,  lequel  fera  réguliérement  parvenir  å  Son 
Altesse  Royale  les  intéréts  annuels  du  capital  å  compter  du 
lendemain  des  noces,  sans  cependant  qu'EUe  puisse  disposer 
du  capital  pendant  la  vie  de  Son  Epoux. 


135 

Sa  Majesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies  confirme 
eet  engagement. 

Article  IV. 

Son  Altesse  Royale  Madame  la  Prinoesse  Dagmar  re- 
cevra  annuellement,  et  pendant  tout  le  temps  de  Son  mariage, 
pour  Ses  épingles  et  Ses  dépenses  journaliéres,  la  somme  de 
cinquante  mille  roubles  en  argent,  dont  Son  Altesse  Royale 
aura  la  libre  disposition  k  Son  propre  usage,  sans  que  l'en- 
tretien  des  personnes  attachées  å  Sa  suite  et  destinées  k 
Son  service  puisse  étre  pris  sur  cette  somme. 

Sa  Majesté  PEmpereur  de  toutes  les  Russies  a  bien 
voulu  prendre  sur  Lui  Pexécution  pleine  et  entiére  du  dit 
engagement,  et  en  conséquence  II  promet  d'assurer  å  Son 
Altesse  Royale  Madame  la  Princesse  Dagmar  le  paiement 
susdit  annuel  de  cinquante  mille  roubles  en  argent,  ainsi 
que  celui  des  intéréts  légaux  de  la  somme  de  cinquante  mille 
roubles  en  argent  dont  il  est  question  å  l'article  III. 

Article  V. 

Sa  Majesté  PEmpereur  constitue  en  outre  un  capital  de 
cent  mille  roubles  en  argent,  dont  Son  Altesse  Royale  Ma- 
dame la  Princesse  Dagmar  touchera  les  intéréts  sa  vie  durant. 

Cette  somme  sera  placée  comme  la  Morgengabe,  men- 
tionnée  dans  l'article  III,  en  fonds  publics  de  Pempire  de 
Russie,  et  les  titres  déposés  au  Departement  des  Apanages 
de  FEmpire,  lequel  en  fera  parvenir  réguliérement  l'intérét 
annuel  å  Son  Altesse  Royale. 

Article  VI. 

Pour  le  cas  d'une  separation  douloureuse  par  la  mort 
de  Son  Altesse  Imperiale  Monseigneur  le  Grand  Duc  Héritier, 
Madame  la  Princesse  Dagmar  jouira,  pendant  tout  le  temps 
de  Son  séjour  dans  l'empire  de  Russie,  d'un  douaire  annuel 
de  quatre-vingt-cinq  mille  roubles  en  argent,  ainsi  que  d'une 
résidence  convenable.  Sa  cour  sera  entretenue  aux  frais  de 
Sa  Majesté  PEmpereur. 

Mais  si  Son  Altesse  Royale  venait  å  quitter  la  Russie, 
son  douaire  ne  serait  que  de  quarante  deux  mille  cinq  cents 
roubles  en  argent. 


136 

Sa  Majesté  l'Empereur  garantit  l'accomplissement  de 
cette  promesse. 

Il  est  entendu  que  le  douaire  stipulé  ci- dessus,  n'est 
assuré  å  Son  Altesse  Royale  que  pour  la  durée  dé  Sa  viduité, 
et  que  le  paiement  en  cesserait  du  moment  qu'Elle  pas- 
serait  å  de  secondes  noces.  Dans  ce  cas  Elle  conservera 
toutefois  la  libre  propriété  de  Ses  biens  paraphemaux  et  de 
la  Morgengabe,  stipulée  å  Particle  III,  ainsi  que  la  jouis- 
sance,  Sa  vie  durant,  des  intéréts  du  capital,  mentionné  å 
Tarticle  V. 

Il  est  entendu  également  que  s'il  y  avait  des  enfants 
du  premier  lit,  Madame  la  Princesse  ne  pourra  disposer  de 
la  Morgengabe  par  testament  qu'eri  leur  faveur. 

Article  VIL 

Le  present  Traité  sera  ratifié  par  Sa  Majesté  le  Roi  de 
Danemark  et  Sa  Majesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies, 
et  les  actes  de  ratification  seront  échangés  å  St.  Pétersbourg 
le  plus  tot  possible. 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont  signe 
le  present  Traité  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs  armes. 

Fait  å  Tzarskoé-Sélo,  le  premier-treize  Octobre,  de  Fan 
de  gråce  mil  huit  cent  soixante-six. 

O.  Plessen.  Adlerberg.  Gortchacow. 

Article  séparé. 

Son  Altesse  Royale  Madame  la  Princesse  Dagmar  ayant 
montre  une  disposition  particuliére  å  s'instruire  dans  les 
dogmes  de  la  religion  que  professe  Son  futur  Epoux,  et  tout 
donnant  l'espoir  que  vers  Pépoque  de  Son  arrivée  en  Russie, 
Elle  sera  préte  å  y  adhérer  formellement,  il  a  été  arrété 
entre  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  l'Em- 
pereur  de  toutes  les  Russies,  que  Son  Altesse  Royale  Madame 
la  Princesse  Dagmar,  pour  embrasser  la  religion  grecque 
orientale,  fera  Sa  profession  de  foi  å  la  Ghapelle  de  la  Cour, 
å  St.  Pétersbourg,  selon  les  usages  qui  y  sont  établis  pour 
des  cas  semblables,  et  que  le  lendemain  Elle  sera  proclamée 
Grande  Duchesse. 


137 

Get  article  aura  la  méme  force  et  valeur,  que  s'il  était 
inséré  mot  å  mot  dans  le  Traité  principal  de  ce  jour.  Il 
sera  ratifié  et  les  ratifications  en  seront  échangées  en  méme 
temps.  En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  Font 
signe  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs  armes. 

Fait  å  Tzarskoé-Sélo,  le  premier-treize  Octobre,  de  l'an 
de  gråce  mil  huit  cent  soixante-six. 

O.  Plessen.  Adlerberg.  Gortchacow. 

(Ratificationerne  af  Tractaten  og  den  særkilte  Artikel 
bleve  udvexlede  i  St.  Petersborg  den  5te  Norember  1866). 

Forinden  den  foranstaaende  Tractats  og  særskilte  Ar- 
tikels Undertegning  blev  af  Baron  O.  Plessen  afgivet  til 
Fyrst  A.  Gortchacow  en  Note  af  følgende  Indhold: 

Le  Soussigné,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  pléni- 
potentiaire  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  pres  Sa  Ma- 
jesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies,  a  l'honneur  d'informer 
Son  Excellence  Monsieur  le  Prince  Gortchacow,  Vice- Chan- 
celier de  l'Empire,  que  le  Roi,  Son  Auguste  Souverain,  en 
lui  conférant  Ses  pleins-pouvoirs  pour  conclure  et  signer  le 
traité  relatif  au  mariage  prochain  entre  Son  Altesse  Royale 
Madame  la  Princesse  Maria,  Sophie,  Frederikke,  Dagmar  et 
Son  Altesse  Imperiale  Monseigneur  le.  Grand  Duc  Alexandre, 
Grand  Duc  Héritier  et  Césarévitch,  a  daigné  l'autoriser  å  an- 
noncer å  Son  Excellence  Monsieur  le  Vice-Chancelier,  que 
Sa  Majesté  S'engage  å  faire  les  démarches  nécessaires  pour 
que  la  somme  de  soixante  mille  Rigsdalers  Rigsmont  soit 
allouée,  å  titre  de  dot  et  de  trousseau,  å  la  dite  Princesse. 

Le  Soussigné  prie  Son  Excellence  de  donner  connais- 
sance  de  ce  qui  précéde  å  Son  Auguste  Cour  et  profite  de 
Toccasion  pour  renouveler  å  Monsieur  le  Prince  Gortchacow 
l'assurance  de  sa  plus  haute  considération. 

St.  Pétersbourg,  le  »',£££.  1866. 

O.  Plessen. 


138 


22. 

Convention  om  Oprettelsen  af  en  Postdampskibsfart  mellem 

Korsør  og  Kiel  med  tilhørende  Slutningsprotocol,  undertegnet 

i  Kjøbenhavn  og  Berlin,   den  |j£j  December  1866. 


23. 

Overeenskomst  mellem  Danmark   og  Sverig  og   Norge   ved 

udvexlede  Declarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  ^ 

December  1866  og  udvexlede  den  30te  s.  M.,  angaaende 

Telegraphcorrespondancen. 


24. 

Venskabs-,    Handels-    og   Skibsfarts -Tractat   imellem   Hans 

Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  Hans  Majestæt  Taikunen 

af  Japan,  dat.  Yeddo,  den  12te  Januar  1867. 

Zijne  Majesteit  Christiaan  de  negende,  by  de  gratie  Gods, 
Koning  van  Denemarken,  der  Vandalen  en  Gotha's,  Hertog 
van  Sleeswijk,  Holstein,  Stormarn,  der  Dithmarses,  van  Lauen- 
burg  en  Oldenburg,  en  Zijne  Majesteit  de  Taikoen  van  Japan, 
van  den  opregten  wensch  bezield  om  vriendschappelijke  be- 
trekkingen  tusschen  beide  Rijken  daartestellen,  hebben  be- 
sloten  zulks  door  een  vriendschaps  en  handels  traktaat,  weder- 
zijdsch  voordeelig  en  aan  de  onderdanen  der  hooge  contrac- 
terende  Partijen  nuttig,  te  bevestigen,  en  hebben  daartoe 
tot  hunne  Gevolmagtigden  benoemd,  te  weten, 


Hans  Majestæt  Kong  Christian  den  Niende,  af  Guds  Naade  Konge 
til  Danmark,  de  Venders  og  Gothers,  Hertug  til  Slesvig,  Holsteen, 
Stormarn,  Ditmarsken,  Lauenborg  og  Oldenborg,  og  Hans  Majestøt 
Taikunen  af  Japan,  besjælede  af  det  oprigtige  Ønske  at  begrande  ven- 
skabelige Forbindelser  imellem  de  to  Stater,  have  besluttet  at  sikkre 
dem  ved  en  gj ensidig  fordeelagtig  og  for  de  høie  contraherende  Parters 
Undersaatter  nyttig  Venskabs-  og  Handels -Traktat  og  have  i  dette 
Øiemed  beskikket  til  Deres  Befuldmægtigede,  nemlig: 


139 

Zijne  Majesteit  de  Koning  van  Denemarken: 
Dirk  de  Graeff  van  Polsbroek,  Ridder  der  Orde  van  den 
Nederlandschen  Leeuw,  Politiek  Agent  en  Consul  Ge- 
neraal  van  Zijne  Majesteit  den  Eoning  der  Nederlanden 
in  Japan. 

en  Zijne  Majesteit  de  Taikoen  van  Japan: 

Sibata  Hioega  no  Kami, 

Koerimoto  Aki  no  Kami  en 

Okoebo  Tatewaki, 
die,  nadat  zij  elkander  hunne  volmagten  hebben  medegedeelt 
en  in  goeden  en  behoorlijken  vorm  hebben   bevonden,    de 
volgende  artikelen  zijn  overeengekomen  : 

Artikel  1. 

Er  zal  eeuwige  vrede  en  voortdurende  vriendschap  zijn 
tusschen  Zijne  Majesteit  den  Eoning  van  Denemarken  en 
Zijne  Majesteit  den  Taikoen  van  Japan,  Hunne  erfgenamen 
en  opvolgers,  alsook  tusschen  Hunne  respective  onderdanen. 

Artikel  2. 

Zijne  Majesteit  de  Eoning  van  Denemarken  kan  wanneer 
Hij  zulks  noodig  oordeelt  eenen  Diplomatieken  Agent  be- 
noemen,  die  in  de  stad  Yedo  verblijf  zal  houden. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark : 
Dirk  de  Graeff  von  Polsbroek,  Ridder  af  den  Nederlandske  Løve- 
Orden,  Hans  Majestæt  Kongen  af  Nederlandenes  politiske  Agent 
og  General-Consnl  i  Japan, 

og  Hans  Majestæt  Taiknnen  af  Japan : 

Sibata  Hioega  no  Kami, 

Koerimoto  Aki  no  Kami  og 

Okoebo  Tatewaki, 
8 om,  efterat  have  meddeelt  hinanden  deres  i  god  og  rigtig  Form  be- 
fundne Fuldmagter,  ere  komne  overeens  om  følgende  Artikler: 

Artikel  1. 

Der  skal  være  evig  Fred  og  stadigt  Venskab  imellem  Hans  Ma- 
jestæt Kongen  af  Danmark  og  Hans  Majestæt  Taiknnen  af  Japan, 
Deres  Arvinger  og  Efterfølgere,  ligesom  ogsaa  imellem  Deres  Under- 
såtter. 

Artikel  2. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  kan,  naar  Han  finder  for  godt, 
udnævne  en  diplomatisk  Agent,  som  skal  residere  i  Staden  Teddo. 


140 

Hij  zal  buitendien  het  regt  hebben  yoor  de  den  Deen- 
schen  handel  te  openen  havens  en  steden  Consulaire  Beambten 
te  benoemen. 

Zoo  wel  de  door  Zijne  Majesteit  den  Eoning  van  Dene- 
marken benoemde  Diplomatieke  Agent  als  de  Consul  Ge- 
neraal  zullen  het  regt  hebben  van  vrij  en  ongehinderd  in 
alle  gedeelten  van  het  Keizerrijk  Japan  rondtereizen. 

Zijne  Majesteit  de  Taikoen  van  Japan  kan  wanneer  Hij 
zulks  noodig  oordeelt  eenen  Diplomatieken  Agent  bij  het 
hof  van  Koppenhagen  en  Consulaire  Beambten  voor  de 
Deensche  haven  benoemen. 

De  Diplomatieke  Agent  en  de  Consul  Generaal  van  Japan 
zullen  het  regt  hebben  van  vrij  en  ongehinderd  in  alle  ge- 
deelten van  Denemarken  rondtereizen. 

Artikel  3. 

De  steden  en  havens  van  Hakodate,  Eanagawa  en  Na- 
gasaki zullen,  van  den  dag  af  dat  dit  traktaat  in  werking 
treedt,  voor  de  onderdanen  en  den  handel  van  Denemarken 
zijn  opengesteld. 

In  de  voorgaande  steden  en  havens  zullen  Deensche 
onderdanen  voortdurend  kunnen  wonen. 

Zij  zullen  het  regt  hebben  er  grond  te  huren  en  huizen 


Han  skal  desuden  have  Ret  til  at  udnævne  Gonsuler  eller  Consular- 
Embedsmænd  i  de  Havne  og  Stæder,  der  ville  blive  aabnede  for  den 
Danske  Handel. 

Den  diplomatiske  Agent  saavelsom  General-Consulen.  der  er©  ud- 
nævnte af  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark,  skulle  have  Ret  til  at 
reise  frit  og  uhindret  i  alle  Dele  af  det  Japanesiske  Keiserrige. 

Hans  Majestæt  Taikunen  af  Japan  kan,  naar  Han  finder  for  godt, 
udnævne  en  diplomatisk  Agent  ved  Hoffet  i  Kjøbenhavn  og  Consuler 
og  Consular-Embedsmænd  i  de  Danske  Havne. 

Japans  diplomatiske  Agent  og  General-Gonsul  skulle  have  Ret  til 
at  reise  frit  og  uhindret  i  alle  Dele  af  Danmark. 

Artikel  8. 

Stæderne  og  Havnene  Hakodate,  Kanagawa  og  Nagasaki  ville 
blive  aabnede  for  Danmarks  Undersaatter  og  Handel  fra  den  Dag, 
denne  Traktat  træder  i  Kraft. 

Danske  Undersaatter  kunne  tage  fast  Bopæl  i  de  fornævnte  Stæ- 
der og  Havne. 

De  skulle  have  Ret  til  der  at  leie  Grundstykker  og  kjøbe  Huse, 


141 

te  koopen,  en  zij  zullen  er  woon-  en  pakhuizen  mogen  op- 
rigten.  Maar  geene  fortificatien  of  vestingwerken  zullen, 
onder  voorwendsel  van  woon-  of  pakhuizen  te  bouwen,  door 
hen  worden  opgerigt,  en  ten  einde  zich  de  getrouwe  uitvoering 
dezer  bepaling  te  verzekeren,  zullen  de  bevoegde  Japansche 
autoriteiten  het  regt  hebben,  opgerigt,  veranderd  of  hersteld 
wordende  gebouwen  van  tijd  tot  tijd  natezien. 

De  plaats  die  Deensche  onderdanen  zullen  bewonen  en 
waarop  zij  hunne  gebouwen  kunnen  oprigten,  zal  door  de 
Deensche  Gonsulaire  Beambten  in  verband  met  de  bevoegde 
Japansche  plaatselijke  autoriteiten  worden  aangewezen,  en  de 
haven  -regiementen  zullen  op  dezelfde  wijze  worden  vast- 
gesteld,  en  indien  de  Japansche  overheden  en  de  Deensche 
Consulaire  Beambten  niet  daaromtrent  overeen  kunnen  komen, 
yal  de  zaak  aan  den  Diplomatieken  Agent  van  Denemarken 
en  de  Japansche  Begering  ter  beschikking  worden  verwezen. 

De  Japanners  zullen  om  de  plaats  waar  Deensche  onder- 
danen zullen  verblijf  houden  geen  muur,  schutting  of  poort, 
noch  eenige  andere  afsluiting  oprigten,  die  den  vrijen  in-  of 
uitgang  dezer  plaats  mogt  verhinderen. 

Het  zal  aan  Deensche  onderdanen  geoorloofd  zijn  zich 
binnen  de  volgende  grenzen  vrij  te  bewegen: 

saavelsom  til  at  opføre  Boliger  og  Magasiner.  Men  de  maae  ikke,  under 
Paaskud  af  at  ville  bygge  Boliger  og  Pakhuse,  opføre  nogen  Fæstning 
eller  befæstet  Plads,  og  for  at  forvisse  sig  om,  at  denne  Bestemmelse 
bliver  nøie  overholdt,  skulle  de  vedkommende  Japanesiske  Myndigheder 
have  Bet  til  fra  Tid  til  anden  at  føre  Tilsyn  med  enhver  Bygning,  som 
bliver  opført,  forandret  eller  istandsat. 

Den  Grund,  som  Danske  Undersaatter  skulle  besidde,  og  paa 
hvilken  de  kunne  opføre  deres  Boliger,  skal  anvises  af  de  Danske  Con- 
inlar-Embedsmænd  i  Forening  med  de  vedkommende  stedlige  Japa- 
nesiske Myndigheder;  paa  samme  Maade  skulle  Havne -Reglementerne 
fastsættes;  men  dersom  de  Danske  Consular- Embedsmænd  og  de  Japa- 
nesiske Øvrigheder  ikke  kunne  blive  enige  i  saa  Henseende,  skal  Sagen 
henvises  til  Afgjørelse  af  Danmarks  diplomatiske  Agent  i  Forbindelse 
med  den  Japanesiske  Regjering. 

Omkring  de  Steder,  hvor  Danske  Undersaatter  ere  bosatte,  maae 
Japaneserne  ikke  opføre  eller  anbringe  nogen  Mur,  noget  Plankeværk 
eller  noget  Lukke  eller  hvilkensomhelst  anden  Forhindring,  som  kunde 
vanskeiiggjøre  den  frie  Udgang  fra  disse  Steder  eller  den  frie  Indgang 
til  samme. 

Det  skal  være  Danske  Undersaatter  tilladt  frit  at  bevæge  sig 
indenfor  de  nedenfor  angivne  Grændser: 


142 

Te  Kanagawa  tot  de  rivier  Logo  (die  zich  tusschen  Ka- 
wasaki  en  Sinagawa  met  de  baai  van  Yedo  vereenigt),  en 
tien  Ri  in  iedere  andere  rigting. 

Te  Hakodate  tien  Bi  in  iedere  rigting. 

De  afstanden  zullen  gemeten  worden  overland  ran  de 
Gojosio  of  het  stadhuis  van  ieder  der  voorgaande  havens. 

Een  ri  is  gelijk  drie  duizend  negen  honderd  tien  (3,910) 
Fransche  metres. 

Te  Nagasaki  zullen  Deensche  onderdanen  in  ieder  ge- 
deelte  van  het  in  deszelfs  omstreken  gelegen  keizerlijk  terri- 
toir  kunnen  gaan. 

Artikel  4. 

De  zich  in  Japan  ophoudende  Deenen  zullen  het  regt 
van  vrije  godsdienst-oefening  hebben.  Tot  dat  einde  zullen 
zij  op  den  voor  hunne  verblijfsplaats  bestemden  grond,  ge- 
bouwen  tot  het  uitoefenen  hunner  godsdienstige  gebraiken 
kunnen  oprigten. 

Artikel  5. 

Alle  regt  van  eigendom  of  persoon  betreffende  geschillen, 
die  tusschen  de  in  Japan  zich  ophoudende  Deenen  mogten 
voorvallen,  zullen  aan  de  beslissing  van  de  in  Japan  ge- 
constitueerde  Deensche  overheden  onderworpen  zijn. 

fra  Kanagawa  til  Floden  Logo,  (som  falder  i  Yeddo-Bugten  mel- 
lem Eawasaki  og  Sinagawa)  og  i  enhver  anden  Retning  indtil  en  Af- 
stand af  ti  Ri; 

fra  Hakodate  indtil  en  Afstand  af  ti  Ri  i  alle  Retninger. 

Afstandene  skulle  udmaales  over  Lan<]L  fra  Gojosio' et  eller  Raad- 
hnset  i  enhver  af  de  ovennævnte  Stæder. 

En  Ri  er  lig  med  8910  Franske  Metrer. 

Fra  Nagasaki  kunne  Danske  Undersaatter  reise  frit  omkring  paa 
det  omliggende  keiserlige  Territorium. 

Artikel  4. 
Danske  Undersaatter  i  Japan  skulle  have  Ret  til  fri  Religions- 
øvelse.    I  dette  Øiemed  kunne  de  paa  det  til  deres  Bosættelse  bestemte 
Grnndstykke  opføre  Bygninger  til  Udøvelsen  af  deres  Gudsdyrkelse. 

Artikel  5. 
Alle  Tvistigheder,  som  maatte  opstaae  mellem  Danske  i  Japan  bo- 
satte Undersaatter  om  Eiendomsrettigheder    eller   personlige  Rettig- 
heder,  skulle  være  de  Danske,    i  Japan  ansatte  Myndigheders  Juris- 
diction  undergivne. 


143 

Een  Deensch  ouderdaan  die  reden  heeft  zich  over  een 
Japanner  te  beklagen,  moet  zich  naar  het  Consulaat  begeven 
en  zijne  grieven  opgeven.  De  Consul  zal  den  aard  der  zaak 
onderzoeken  en  zijn  best  doen  dezelve  vriendschappelijk  te 
beschikken. 

Op  dezelfde  wijze,  indien  een  Japanner  reden  heeft,  zich 
over  een  Deensch  onderdaan  te  beklagen,  zal  de  Consul 
evenzeer  naar  zijn  beklag  luisteren  en  trachten  hetzelve  op 
eene  vriendschappelijke  wijze  te  beschikken. 

Zouden  er  geschilien  ontstaan  van  zoodanigen  aard,  dat 
de  Consul  dezelve  niet  vriendschappelijk  kan  schikken,  dan 
zal  hij  den  bijstand  der  Japansche  overheden  inroepen,  ten 
einde  den  aard  der  zaak  gezamenlijk  te  onderzoeken  en 
daarvan  een  billijke  beslissiog  te  geven. 

Indien  een  Japanner  met  eenen  Deen  aangegane  schuld 
niet  mogt  afdoen  of  zich  op  eene  bedriegelijke  wijze  zoek 
mogt  maken,  zullen  de  bevoegde  Japansche  autoriteiten  alles 
doen  wat  in  hunne  magt  is,  om  hem  voor  het  geregt  te 
brengen  en  de  betaling  der  schuld  van  hem  te  bekomen. 

En  indien  een  Deen  zich  op  eene  bedriegelijke  wijze 
zoek  mogt  maken  en  zijne  schulden  aan  Japanners  niet 
betaalt,   zullen  de  Deensche  autoriteiten  alles  doen  wat  in 


Enhver  Dansk  Undersaat,  som  maatte  have  Anledning  til  at  be- 
svære sig  over  en  Japaneser,  skal  henvende  sig  til  Consulatet  og  for 
samme  fremføre  sin  Klage.  Consulen  skal  da  undersøge,  hvorvidt  den 
er  grundet,  og  bestræbe  sig  for  at  forlige  Sagen  i  Mindelighed. 

Ligeledes  skal  Consulen,  naar  en  Japaneser  maatte  have  Anled- 
ning til  at  klage  over  en  Dansk  Undersaat,  med  Velvillie  høre  paa  hans 
Besværing  og  søge  at  forlige  Sagen  i  Mindelighed. 

Dersom  der  opstaaer  Stridigheder,  som  Consulen  ikke  paa  denne 
Maade  kan  bilægge,  skal  han  henvende  sig  til  de  Japanesiske  Myndig- 
heder for  i  Forening  med  disse  at  undersøge  Sagen  og  afgjøre  den 
efter  Billighed. 

Dersom  en  Japaneser  ikke  betaler  en  Dansk  Undersaat,  hvad  han 
er  ham  skyldig,  eller  dersom  han  i  svigagtig  Hensigt  skjuler  sig,  skulle 
de  vedkommende  Japanesiske  Myndigheder  gjøre  Alt,  hvad  der  staaer 
i  deres  Magt,  for  at  bringe  ham  ind  for  Domstolene  og  tilpligte  ham 
at  betale  Gj  ælden. 

Og  dersom  en  Dansk  Undersaat  i  svigagtig  Hensigt  skjuler  sig 
eller  undlader  at  betale  en  Japaneser  sin  Gjæld,  skulle  ligeledes  de 
Danske  Myndigheder  gjøre  Alt,  hvad  der  staaer  i  deres  Magt,   for  at 


144 

hunne  magt  is,  om  den  schuldige  voor  het  geregt  te  brengen, 
en  hem  tot  de  betaling  der  schuld  te  verpligten. 

De  Deensche  nock  de  Japansche  autoriteiten  zullen  niet 
voor  de  betaling  van  door  Deensche  of  Japansche  onder- 
danen  aangegane  schulden  verantwoordelijk  zijn. 

Artikel  6. 

Japansche  onderdanen,  die  schuldig  mogten  zijn  aan 
eenig  misdadig  bedrijf  tegen  Deensche  onderdanen,  zullen 
door  de  Japansche  overheden  worden  gevat  en  gestraft  volgens 
de  wetten  van  Japan. 

Deensche  onderdanen,  die  eenige  misdaad  mogten  be- 
gaan  tegen  Japansche  onderdanen  .  of  de  onderdanen  of 
burgers  van  eenig  ander  land,  zullen  te  regt  staan  voor  en 
gestraft  worden  door  den  Deenschen  Consul  of  eenig  ander 
daartoe  gemagtigd  publiek  beambte  of  Deensche  geregtshoven 
volgens  de  wetten  van  Denemarken. 

Het  regt  zal  aan  beide  kanten  met  regtvaardigheid  en 
onpartijdigheid  worden  uietgeoefend. 

Artikel  7. 

Alle  vorderingen  voor  geldstraffen  of  verbeurdverklaringen 
voor  schending  van  dit  traktaat  of  van  het   hierbijgaande 


bringe  Skyldneren  ind   for  Domstolene    og    tilpligte    ham   at  betale 
Gj  ælden. 

Hverken  de  Danske  eller  de  Japanesiske  Myndigheder  skalle  være 
ansvarlige  for  Betalingen  af  den  af  Danske  eller  Japanesiske  Under- 
saatter  stiftede  Gjæld. 

Artikel  6. 
Japanesiske  Undersaatter,  som  maatte  gjøre  sig  skyldige  i  nogen 
forbrydersk  Handling  imod  Danske  Undersaatter,  skulle  anholdes  af  de 
Japanesiske  Øvrigheder  og  straffes  efter  Japans  Love* 

Danske  Undersaatter,  som  maatte  gjøre  sig  skyldige  i  Forbrydelser 
imod  Japanesiske  Undersaatter  eller  imod  andre  Staters  Undersaatter 
eller  Borgere,  skalle  drages  til  Ansvar  for  den  Danske  Consul  eller  en 
anden  competent  offentlig  Embedsmand  eller  for  de  Danske  Domstole 
og  skalle  straffes  efter  Danmarks  Love. 

Fra  begge  Sider  skal  Ratten  pleies  med  Retfærdighed  og  Upar- 
tiskhed. 

Artikel  7. 
Alle  Fordringer,  der  gaae  ud  paa  Bøder  og  Confiskationer,   som 
maatte  være  forskyldte   ved  Overtrædelser  af  de  Bestemmelser ,   som 


145 

handelsreglement  zullen  ter  geregtelijke  vervolging  voor  de 
Deensche  Gonsulaire  Beambten  gebragt  worden,  en  al  de  door 
deze  laatste  toegekende  geldstraffen  of  verbeurdverklaringen 
zullen  aan  de  Japanscbe  Regering  behooren. 

Artikel  8. 

In  alle  den  handel  te  openen  havens  van  Japan  zal  het 
aan  Deensche  onderdanen  vrij  staan,  om  uit  het  Deensche 
gebie'd,  of  uit  vreemde  havens,  alle  soorten  van  koopwaren, 
die  geen  contrabande  zijn,  intevoeren  en  te  verkoopen,  als 
ook  te  koopen  en  naar  Deensche  havens  of  naar  andere 
vreemde  havens  uittevoeren.  Zij  zullen  slechts  de  regten, 
zooals  dezelve  in  de  bij  het  tegenwoordige  traktaat  gevoegde 
tarief  vervat  zijn,  betalen  en  vrij  van  alle  andere  uitgaven  zijn. 

Deensche  onderdanen  zullen  alle  soorten  van  artikelen 
van  de  Japanners  koopen  en  aan  hen  verkoopen  kunnen, 
zonder  de  tusschenkomst  van  eenig  Japansche  ambtenaar  bij 
het  koopen  of  verkoopen,  noch  bij  de  betaling  of  ontvangst 
van  den  koopprijs. 

Het  zal  aan  alle  Japanners  veroorloofd  zijn  alle  soorten 
van  artikelen  van  Deensche  onderdanen  te  koopen,  en  het 
door  hen  gekochte  te  behottden  en  te  gebruiken  of  weder 
te  verkoopen. 

denne  Tractat  eller  de  samme  vedføiede  Handels- Reglementer  inde* 
holde,  skalle  retslig  afgjøres  af  de  Danske  Consular«  Embedsmænd.  Bøder 
og  Confiskationer,  som  disse  maatte  paalægge,  skulle  tilfalde  den  Japa- 
negiske  Begjering. 

Artikel  8. 

I  alle  Japanesiske  Havne,  der  ere  aabnede  for  Handelen,  skalle 
Danske  Undersaatter  have  Ret  til  fra  Danmark  eller  fra  fremmede  Havne 
at  indføre  og  sælge  alle  Slags  Varer,  som  ikke  ere  Contrabande;  de 
ere  ligeledes  berettigede  til  i  disse  Havne  at  kjøbe  og  derfra  at  udføre 
saadanne  Varer  til  Danske  eller  andre  Landes  Havne.  De  skalle  ikke 
betale  andre  Afgifter  end  dem,  der  ere  fastsatte  i  den,  nærværende 
Tractat  vedføiede  Tarif,  og  være  frie  for  alle  andre  Udgifter. 

Danske  Undersaatter  kunne  kjøbe  af  Japaneserne  og  sælge  til 
dem  alle  Slags  Gjenstande  uden  nogen  J&panesisk  Embedsmands  Mellem- 
komst enten  ved  selve  Ejøbet  og  Salget  eller  ved  Erlæggelsen  og  Mod- 
tagelsen af  Kjøbesammen. 

Det  skal  være  alle  Japanesere  tilladt  at  kjøbe  af  Danske  Under- 
saatter alle  Slags  Ting  og  efter  Godtbefindende  at  beholde  og  brage 
dem  eller  atter  at  sælge  dem  til  Andre. 

10 


146 

Artikel  9. 
De  Japansche  Regering  zal  de  in  Japan   zich   ophou- 
dende  Deenen  niet  verhinderen  Japanners  in  dienst  te  nemen 
en  dezelve  tot  iedere  niet  door  de  wetten  verbodene  bezrig- 
heid  te  gebruiken. 

Artikel  10. 

Het  bij  het  tegenwoordige  traktaat  gevoegde  handels- 
reglement  zal  als  een  integrerend  deel  van  dit  traktaat,  en 
derhalve  als  verbindend,  voor  de  hooge  contracterende  Par- 
tijen  worden  beschouwd. 

De  Deensche  Diplomatieke  Agent  in  Japan  zal  in  ver- 
band  en  in  overeenstemming  met  zulke  beambten,  als  tot 
dat  einde  door  de  Japansche  Regering  mogten  worden  aan- 
geduid,  het  regt  hebben,  voor  alle  den  handel  opengestelde 
havens  die  regulatien  uittevaardigen,  welke  noodig  en  voeg- 
zaam  zijn,.  om  et  doel  van  het  hierbij  gevoegde  handels- 
reglement  ten  uitvoer  te  brengen. 

Artikel  11. 

De  Japansche  overheden  zullen  in  iedere  haven  zulke 
maatregelen  nemen,  als  zij  tot  wering  van  sluikhandel  en 
contrabande  het  voegzaamst  oordeelen. 


Artikel  9. 

Den  Japanesiske  Regjering  vil  ikke  lægge  nogen  Hindring  i  Veien 
for,  at  Danske  i  Japan  bosatte  Undersaatter  kunne  tage  Japanesere  i 
deres  Tjeneste  og  benytte  dem  til  enhver  fieskjæftigelse ,  som  Lovene 
ikke  forbyde. 

Artikel  10. 

De  Handelsreglementer,  som  ere  vedføiede  denne  Tractat,  skulle 
ansees  som  ndgjørende  en  integrerende  Deel  af  samme,  og  de  skulle 
som  Følge  heraf  ligeledes  være  forbindende  for  de  høie  contraherende 
Parter. 

Den  Danske  diplomatiske  Agent  i  Japan  skal  i  Forening  med  de 
Embedsmænd,  som  i  dette  Øiemed  maatte  blive  beskikkede  af  den 
Japaneaiske  Regjering,  have  Myndighed  til  i  alle  for  Handelen  aabuede 
Havne  at  fastsætte  de  Anordninger,  som  maatte  være  nødvendige  til 
Iværksættelsen  af  de  vedføiede  Handelsreglementer. 

Artikel  11. 
Til  Forebyggelse  af  Smugleri  og  Toldsvig  skulle  de  Japanesiske 
Øvrigheder  i  hver  Havn  træffe  de  Foranstaltninger,   som  maatte  fore- 
komme dem  de  meest  hensigtsmæssige. 


147 

Artikel  12. 

Wanneer  een  Deensch  schip  op  de  hoogte  van  een  der 
opengestelde  havens  van  Japan  aankomt,  zal  het  vrij  zijn 
een  loods  te  nemen,  ten  einde  in  de  haven  gebragt  te  worden. 

Gelijker  wijze  zal  het  na  alle  wettige  schulden  en  regten 
te  hebben  afgedaan  en  gereed  zijnde  te  vertrekken,  een  loods 
kunnen  nemen,  ten  einde  uit  de  haven  gebragt  te  worden. 

Artikel  13. 

Deensche  kooplieden  zullen,  wanneer  zij  in  eene  open- 
gestelde haven  van  Japan  koopwaren  hebben  ingevoerd  en 
de  daaropstaande  regten  betaald,  het  regt  hebben  van  de 
Japansche  tolautoriteiten  een  certificaat  voor  de  gedane  be- 
taling dier  regten  te  verlangen,  en  dit  certificaat  zal  hun 
de  vrijheid  geven  de  genoemde  koopwaren  weder  uit  en  in 
eene  andere  opengestelde  haven  van  Japan  te  voeren,  zonder 
dat  zij  daarvoor  eenige  andere  regten  hoegenaamd  behoeven 
te  betalen. 

Artikel  14. 

Alle  door  de  Deensche  onderdanen  in  een  der  open- 
gestelde havens  van  Japan  ingevoerde  en  de,  bij  dit  traktaat 
vastgestelde,  regten  betaald  hebbende  goederen  zullen  door 


Artikel  12. 

Det  skal  ataae  ethvert  Dansk  Skib ,  som  ankommer  til  en  af  Ja- 
pans aabnede  Havne,  frit  for  at  tage  Lods  for  at  blive  bragt  ind  i 
Havnen. 

Og  ligeledes  skal  Skibet,  naar  det  har  erlagt  de  Oebyrer  og  Af- 
gifter, som  lovligen  kunne  afkræves  det,  og  det  er  seilfærdigt,  kunne 
tage  Lods  for  at  blive  bragt  nd  af  Havnen. 

Artikel  13. 
Danske  Kjøbmænd,  som  have  indført  Varer  i  en  af  Japans  aab- 
nede Havne  og  betalt  de  paa  dem  hvilende  Afgifter,  kunne  af  de  Japa- 
nesiske  Toldembedsmænd  forlange  et  Beviis  for,  at  Betalingen  har 
fundet  Sted,  og  dette  Beviis  skal  da  medføre  Ret  for  dem  til  atter  at 
udføre  disse  Varer  og  til  at  indføre  dem  i  en  anden  af  de  aabnede 
Japanesiske  Havne  nden  der  at  betale  nogensomhelst  Tillægsafgift 

Artikel  14. 
De  af  Danske  Undersaatter  i  en  af  Japans  aabnede  Havne  indførte 
Varer,  for  hvilke  der  er  betalt  de  ved  denne  Traktat  fastsatte  Afgifter, 
kunne  af  Japanesere  føres  til  alle  Keiserrigets  Dele,   nden  at  der  af 

10* 


148 

de  Japanners  naar  alle  gedeelten  van  het  keizerrijk  kunnen 
wordén  vervoerd,  zonder  dat  daarop  eenige  belasting  of  door- 
voer  regt  hoegenaamd  betaalt  behoeft  te  worden. 

Artikel  15. 

Alle  vreemde  munt  zal  in  Japan  gangbaar  zijn  en 
evenveel  gelden  als  een  gelijk  gewigt  Japansche  munt  ran 
dezelfde  soort. 

Deenen  en  Japanners  kunnen  bij  het  maken  van  be- 
taling aan  elkander,  naar  het  hun  goedt  dunkt,  vreemde  of 
Japansche  munten  gebruiken. 

Alle  soorten  van  munten  (Japansche  koperen  munt  uit- 
gezonderd)  en  vreemd  ongemunt  goud  en  zilver  mogen  van 
Japan  worden  uitgevoerd. 

Artikel  16. 

Indien  de  Japansche  tolbeambten  met  de  waarde,  die 
door  kooplieden  voor  eenige  hunner  koopwaren  is  aangegeven, 
niet  overeenkomen,  zal  het  hun  vrij  staan  deze  koopwaren 
zelf  te  schatten ,  en  aantebieden  dezelve  voor  de  door  hen 
vastgestelde  waardering  te  koopen. 

Bij  weigering  van  den  eigenaar  om  het  aanbod  aan- 
tenemen,  zal  hij  de  regten  volgens  de  schatting  der  Japansche 
tolbeambten  betalen. 

Varerne  skal  erlægges  nogen  Transitafgift  eller  hvilkensomhelst  anden 
Afgift. 

Artikel  15. 

Enhver  fremmed  Mynt  skal  være  gangbar  i  Japan  og  gjælde  lige- 
saameget  som  en  Japanesisk  Mynt  af  samme  Vægt  og  af  samme  Metal. 

Danske  og  Japanesere  knnne  frit  betjene  sig  af  fremmed  eller 
Japanesisk  Mynt  i  alle  Betalinger,  som  de  maatte  have  at  erlægge  til 
hinanden. 

Alle  Slags  Mynt  (med  Undtagelse  af  den  Japanesiske  Eobbermynt) 
kunne  frit  udføres  af  Japan ,  saavelsom  ikke  udmyntet  fremmed  Guld 
og  Sølv. 

Artikel  16. 

Dersom  de  Japanesiske  Toldembedsmænd  maatte  have  Noget  at 
indvende  mod  den  Værdiansættelse,  som  Kjøbmændene  opgive  for 
nogle  af  deres  Varer,  skal  det  staae  dem  frit  for  selv  at  ansætte  disse 
Varer  til  en  Priis,  for  hvilken  de  tilbyde  at  ville  kjøbe  dem. 

Dersom  Eieren  vægrer  sig  ved  at  modtage  det  ham  saaledes 
gjorte  Tilbud,  skal  han  betale  de  Afgifter,  som  svare  til  de  Japanesiske 
Toldembedsmænds  Værdiansættelse. 


149 

Maar  indien  het  aanbod  wordt  aangenomen,  zal  hem 
de  aangebodene  waarde  dadelijk  en  zonder  aftrekking  van 
rabat  of  disconto  betaald  worden. 

Artikel  17. 

Indien  een  Deensch  schip  mogt  schipbreuk  li j den  of 
op  de  kusten  van  bet  keizerrijk  Japan  stranden,  of  genood- 
zaakt  mogt  zijn  in  eene  binnen  het  keizerlijk  territoir  ge- 
legene haven  toevlugt  te  zoeken,  zullen  de  bevoegde  Ja- 
pansche  autoriteiten ,  onmiddelijk  na  de  kennisname  van 
dien,  aan  het  schip  alle  mogelijke  bijstand  verleenen.  De 
aan  boord  van  hetzelve  zijnde  personen  zullen  welwillend 
behandeld  en  des  noodig  met  de  middelen  worden  voorzien, 
om  zich  naar  de  plaats  van  het  naastbij  gelegen  Deensch 
Consulaat  te  begeven. 

Artikel  18. 

Alle  soorten  van  voorraad  voor  Deensche  oorlogschepen 
zullen  in  Kanagawa,  Hakodate  en  Nagasaki  geland  en  in, 
onder  de  bewaring  van  Deensche  ambtenaren  staande,  pak- 
huizen  geborgen  kunnen  worden,  zonder  dat  daarvoor  regten 
behoeven  te  worden  betaald,  maar  zoo  eenige  zulke  voorraad 
aan  de  Japanners  of  vreemdelingen  verkocbt  worde,  zal  de 
inkooper  de  daarop  bepaalde  regten  aan  de  Japansche  auto- 
riteiten betalen. 


Hvis  han  derimod  modtager  Tilbadet,  skal  den  tilbudne  Priis 
strax  udbetales  Kjøbmanden  nden  nogen  Disconto  eller  Afkortning. 

Artikel  17. 
Dersom  et  Dansk  Skib  maatte  lide  Skibbrud  eller  strande  paa 
Keiserriget  Japans  Kyster  eller  blive  nødt  til  at  søge  Tilflugt  i  en 
Havn  paa  det  Keiserlige  Territorium,  skulle  de  vedkommende  Japa- 
nesiske  Myndigheder,  saasnart  de  modtage  Underretning  herom,  øie- 
blikkelig  yde  dette  Skib  al  mulig  Hjælp.  De  ombordværende  Per- 
soner skulle  behandles  med  Velvillie  og,  om  fornødent,  sættes  istand 
til  at  begive  sig  til  det  nærmeste  Danske  Gonsulat. 

Artikel  18. 
Alle  Slags  Skibsfornødenheder  til  Danske  Orlogsskibe  kunne  losses 
i  Kanagawa,  Hakodate  og  Nagasaki  og  der  oplægges  under  Danske 
Embedsmænds  Bevogtning  uden  at  have  at  betale  nogen  Afgift;  men 
dersom  nogle  af  disse  Artikler  maatte  blive  solgte  til  Japauesere  eller 
Fremmede,  skal  Kjøberen  til  de  Japanesiske  Myndigheder  erlægge  de 
Afgifter,  som  ellers  paahvile  Varerne. 


150 

Artikel  19. 

Het  is  bij  dezen  uitdrukkelijk  vastgesteld  dat  de  Ko- 
ninklijk  Deensche  Regering  en  hare  onderdanen  van  den  dag 
af  dat  het  tegenwoordige  traktaat  in  werking  treedt,  zonder 
verder  oponthoud,  alle  regten,  vrijheden  en  voordeelen  zullen 
genieten,  die  door  Zijne  Majesteit  den  Taikoen  van  Japan 
aan  de  Regering  en  onderdanen  van  eenige  andere  Natde 
zijn  verleend  geworden  of  in  het  vervolg  mogten  worden 
verleend. 

Artikel  20. 

Het  is  overeengekomen ,  dat  de  hooge  contracterende 
Partijen  van  den  lon  Julij  1872  af  de  herziening  van  dit 
traktaat  zullen  kunnen  voorstellen,  ten  einde  daarin  zulke 
veranderingen  of  verbeteringen  te  maken,  als  door  de  onder- 
vinding  noodzakelijk  mogten  worden  bevonden.  Echter  moet 
zulk  een  voorstel  minstens  een  jaar  te  voren  worden  kennis 
gegeven. 

Artikel  21. 

Alle  officielle  mededeelingen  van  den  Deenschen  Diplo- 
matieken Agent  of  van  de  Consulaire  Beambten  aan  de  Ja- 
pansche  autoriteiten  zullen  in  de  Fransche  taal  geschreven 
worden.    Ten  einde  echter  het  doen  van  zaken  zooveel  mogelijk 


Artikel  19. 
Det  er  udtrykkelig  vedtaget,  at  Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Regjering  og  Undersaatter  fra  den  Dag  af  at  regne,  da  denne 
Tractat  træder  i  Kraft,  uden  videre  skalle  have  fri  Nydelse  af  alle  de 
Rettigheder,  Begunstigelser  og  Fordele,  som  af  Hans  Majestæt  Taikun en 
af  Japan  ere  eller  herefter  maatte  blive  indrømmede  nogen  anden 
Nations  Regjering  eller  Undersaatter. 

Artikel  20. 

Man  er  kommen  overeens  om,  at  de  høie  contraherende  Parter 
efter  den  1ste  Juli  1872  kunne  foreslaae  en  Revision  af  denne  Tractat 
for  i  den  at  indføre  saadanne  Forandringer  og  Forbedringer,  som  ved 
Erfaringen  maatte  være  befundne  nødvendige.  Et  saadant  Forslag  skal 
dog  være  anmeldt  i  det  Mindste  et  Aar  i  Forveien. 

Artikel  21. 

Alle  officielle  Meddelelser  fra  Danmarks  diplomatiske  Agent  og  Con- 
sular-Embedsmænd  til  de  Japanesiske  Myndigheder  skulle  være  afiattede 
paa  Fransk.    For  imidlertid  at  befordre  en  hurtig  Forretningsgang  skalle 


151 

te  vergemakkelijken  zullen  deze  mededeelingen,  gedurende 
vijf  jaren  van  den  tijd  af  dat  dit  traktaat  in  werking  zal 
treden,  door  eene  Hollandsche  of  Japansche  vertaling  ver- 
gezeld  zijn. 

Artikel  22. 

Het  tegenwoordige  traktaat  is  tweevoudig  in  de  Japansche 
en  Hollandsche  talen  opgemaakt.  Al  deze  afschriften  hebben 
denzelfden  zin  en  dezelfde  beduiding,  maar  de  Hollandsche 
zal  als  de  oorsprbnkelijke  tekst  des  traktaats  worden  be- 
schouwd,  zoodat,  wanneer  zich  ergens  verschillende  uitlegging 
van  den  Japanschen  en  Hollandschen  tekst  mogt  voordoen, 
het  Hollandsche  afschrift  beslissend  zal  zijn. 

Artikel  23. 

Het  tegenwoordige  traktaat  zal  door  Zijne  Majesteit  den 
Koning  van  Denemarken  en  door  Zijne  Majesteit  den  Taikoen 
van  Japan,  onder  naam  en  yegel,  worden  geratificeerd,  en 
de  ratificatien  zullen  te  Yedo  worden  uitgewisseld ,  zoodra 
het  doenlijk  zal  zijn.*) 

Dit  traktaat  treedt  den  len  Jolij  1867  in  werking,  kun- 
nende  de  ratificatien  voor  of  na  dien  dag  uitdewisseld 
worden. 


*)  Ratificationerne  bleve  udvexlede  i  Yedo  den  1ste  October  1867. 


disse  Meddelelser  i  de  første  fem  Aar,  efterat  nærværende  Tractat  er 
traadt  i  Kraft,  være  ledsagede  af  en  Hollandsk  eller  Japanesisk  Over- 
sættelse. 

Artikel  22. 
Denne  Tractat  er  udfærdiget  i  fire  Exemplarer,  af  hvilke  tvende 
ere  aflattede  paa  Japanesisk  og  de  to  andre  paa  Hollandsk.  Begge 
Texter  have  den  samme  Betydning  og  Kraft,  men  den  Hollandske  Text 
skal  dog  ansees  som  Tractatens  Original-Text,  saaledes  at,  hvis  den 
Hollandske  og  Japanesike  Text  maatte  blive  adlagte  paa  forskjellig 
Maade,  skal  den  Hollandske  Text  være  den  afgjørende. 

Artikel  23. 

Denne  Tractat  skal  med  Haand  og  Segl  ratificeres  af  Hans  Ma- 
jestæt Kongen  af  Danmark  og  Hans  Majestæt  Taikunen  af  Japan,  og 
Ratificationerne  skulle  udvexles  i  Yeddo,  saasnart  som  det  er  muligt. 

Denne  Tractat  træder  i  Kraft  den  1ste  Juli  1867,  hvad  enten 
Ratificationerne  blive  udvexlede  før  eller  efter  denne  Dag. 


152 

Ter  oorkonde  waarvan  de  respective  Gevolmagtigden 
dit  traktaat  hebben  ondergeteekend  en  hunne  zegels  daarop 
gesteld. 

Gedaan  te  Yedo  den  twaalfden  Januarij  des  jaars  een-duizend 

acht  honderd  zeven  en  zestig,  overeenstemmende,  in  de  Ja- 

pansche  tijdrekening,   met   den  zevenden  dag  der  twaalfde 

maand  van  het  tweede  jaar  van  Kai-ou  (Tora). 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Koerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


Reglementer,  efter  hvilke  den  Danske  Handel  i  Japan 

skal  drives. 

Eerste  Regulatie. 

Binnen  acht  en  veertig  (48)  uren  (zondagen  uitgezon- 
derd)  na  de  aankomst  van  een  Deensch  schip  in  eene  der 
voor  den  Deenschen  handel  geopende  Japansche  havens  zal 
de  kapitein  of  de  gezagvoerder  aan  de  overheden  van  het 
Japansche  tolkantoor  den  ontvangtsbrief  van  den  Deenschen 
Consul  vertoonen  vermeldende,   dat  hij  alle  scheepspapieren, 


Til  Bekræftelse  heraf  have  de  respective  Befuldmægtigede  under- 
skrevet denne  Tractat  og  paatrykt  samme  deres  Segl. 

Skeet  i  Teddo  den' tolvte  Januar  Aar  Eet  Tusind  Otte  Hundrede  og 

Syv  og  Tresindstyve,  der  svarer  til  den  syvende  Dag  i   den  tolvte 

Maaned  i  det  andet  Aar  af  Kei-ou  (Tora)  efter  Japanesisk 

Tidsregning. 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Koerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


Første  Reglement 

Inden  48  Timer  (Søndagen  undtagen)  efter  et  Dansk  Skibs  An- 
komst til  en  at  de  for  den  Danske  Handel  aabnede  Japanesiske  Havne 
skal  dets  Capitain  eller  Fører  aflevere  til  det  Japanesiske  Toldvæsen 
den  Danske  Consuls  Tilstaaelse  for,  at  alle  Skibspapirer,  Conossementer 
osv.  ere  blevne  deponerede  i  det  Danske  Gonsulat.     Han  skal  derhos 


153 

de  connossementen  van  het  schip  enz.  bij  het  Deensche  Con- 
sulaat  heeft  gedeponeerd ;  hij  zal  alsdan  eene  aangifte  van 
zijn  schip  maken,  door  een  geschreven  papier  intedienen, 
vermeldende  den  naam'  van  het  schip  en  den  naam  van  de 
haven,  waar  het  van  daan  komt,  de  tonnemaat,  den  naam 
des  kapiteins  of  gezagvoerders ,  de  namen  des  passagiers 
(zoo  er  zijn)  en  het  getal  der  bemanning  daarvan,  welk 
papier  door  den  kapitein  of  gezagvoerder  zal  worden  ge- 
certificeer^  te  zijn  eene  ware  opgave,  en  door  hem  zal 
worden  onderteekend ;  hij  zal  terzelfder  tijd  een  geschreven 
manifest  zijner  lading  deponeren,  opgevende  de  merken  en 
nommers  der  pakken  en  den  inhoud  daarvan,  zooals  zij  in 
zijne  connossementen  beschreven  zijn,  met  de  namen  der 
persoon  of  personen  aan  wien  zij  zijn  geconsigneerd. 

Eene  lijst  des  scheepvoorraads  zal  bij  het  manifest 
worden  gevoegd.  -  De  kapitein  of  gezagvoerder  zal  het  manifest 
certificeren  te  zijn  eene  ware  opgave  der  gansche  lading 
en  voorraad  aan  boord  van  het  schip  en  dit  met  zijn  naam 
onderteekenen. 

Mogt  er  in  het  manifest  eenige  dwaling  ontdekt  worden, 
dan  kan  zij  binnen  vier  en  twintig  (24)  uren  (zondagen 
uitgezonderd),  zonder  de  betaling  van  eenige  boete,  worden 
verbeterd,  maar  voor  eenige  na  dien  tijd  gemaakte  verandering 
of  latere  aangifte  tot  het  manifest  zal  eene  boete  van  acht 


anmelde  rit  Skib  ved  en  skriftlig  Erklæring,  indeholdende  Navnet  paa 
Skibet  og  den  Havn,  hvorfra  det  kommer,  dets  Drægtighed,  Navnet 
paa  dets  Capitain  eller  Fører,  Passagerernes  Navne,  om  saadanne 
findes  ombord,  samt  Antallet  af  de  til  Besætningen  henhørende  Personer; 
denne  Anmeldelses  Overeensstemmelse  med  Sandheden  skal  bekræftes 
af  Capitainen  eller  Føreren  med  hans  Navns  Underskrift.  Samtidig 
dermed  skal  han  deponere  et  skrevet  Manifest  over  sin  Ladning  med 
Angivelse  af  Mærkerne  paa  og  Antallet  af  de  Collier,  hvoraf  den  be- 
staaer,  deres  Indhold,  saaledes  som  det  er  angivet  i  Conossementerne, 
samt  Navnet  paa  den  eller  de  Personer,  til  hvem  Collierne  ere  adresserede. 

En  Liste  over  Skibets  Provisioner  skal  vedføies  Manifestet. 
Capitainen  eller  Føreren  skal  med  sit  Navns  Underskrift  bevidne,  at 
dette  Manifest  indeholder  en  nøiagtig  Angivelse  af  hele  Skibets  Ladning 
og  af  alle  dets  Provisioner. 

Hvis  der  maatte  opdages  nogen  Feil  i  Manifestet,  kan  den  rettes 
inden  24  Timer  (Søndagen  undtagen)  nden  Erlæggelse  af  nogen  Bøde; 
men  dersom  Forandringer  eller  Tilføielser  i  Manifestet  først  finde  Sted 


154 

en  twintig  Deensche  Rijksbankdaalders  zes  en  zestig  skillings 
(vijftien  dollars)  betaald  worden. 

Al  de  niet  in  het  manifest  aangegevene  goederen  zullen, 
wanneer  zij  geland  zijn,  dubbele  regten  betalen. 

De  kapitein  of  gezagvoerder,  die  verzuimen  zal  zijn  schip 
bij  het  Japansche  tolkantoor  inteklaren  binnen  den  door 
deze  regulatie  voorschreven  tijd,  zal  eene  boete  van  een 
honderd  veertien  Deensche  Rijksbankdaalders  twee  en  ze- 
ventig  skillings  (zestig  dollars)  betalen  voor  iederen  dag  hij 
aldus  verzuimen  zal  zijn  schip  inteklaren. 

Tweede  Regulatie. 

De  Japansche  Regering  zal  het  regt  hebben,  aan  boord 
van  ieder  schip  in  hare  havens  (oorlogsschepen  uitgezonderd) 
tolbeambten  te  plaatsen. 

Alle  tolbeambten  zullen  beleefdelijk  worden  behandeld 
en  zulk  redelijk  gerief,  als  het  schip  oplevert,  zal  hen  worden 
verstrekt. 

Tusschen  de  uren  van  zons  onder-  en  opgang  zullen 
geene  goederen  uit  de  schepen  gelost  worden,  behalve  op 
bijzonder  verlof  van  de  overheden  van  het  tolkantoor,  en 
de  luiken  en  alle  andere  plaatsen  van  toegang  tot  dat  ge- 


efter  Udløbet  af  dette  Tidsrum,  skal  der  erlægges  en  Bøde  af  otte  og 
tyve  Rigsdaler  og  sex  og  tresindstyve  Skilling  D.  R.  (15  Dollars). 

Af  alle  Varer,  som  ikke  ere  angivne  i  Manifestet,  skal  der  ved 
deres  Losning  betales  dobbelt  Told. 

Den  Gåpitain  eller  Fører,  der  maatte  forsømme  inden  den  ved 
dette  Reglement  fastsatte  Frist  at  anmelde  sit  Skib  for  det  Japan  esiske 
Toldvæsen,  skal  erlægge  en  Bøde  af  hundrede  og  fjorten  Rigsdaler  og 
to  og  halvfjerdsindstyve  Skilling  D.  R.  (60  Dollars)  for  hver  Dag,  han 
har  forsømt  at  afgive  Anmeldelsen. 

Andet  Reglement. 

Den  Japanesiske  Regjering  skal  have  Ret  til  at  sende  Toldembeds- 
mænd ombord  paa  ethvert  i  dens  Havne  indkommet  Skib  (Orlogsskibe 
undtagne). 

Alle  Toldembedsmænd  skulle  behandles  med  Opmærksomhed,  og 
alle  mulige  Lettelser  skulle  ydes  dem. 

Fra  Solens  Nedgang  til  dens  Opgang  maae  ingen  Varer  losses 
uden  særlig  Tilladelse  fra  Toldembedsmændene,  og  Lugerne  og  alle 
andre  Aabninger  i  Skibet,  der  føre  til  Lasten,  ville  fra  Solens  Nedgang 


155 

deelte  van  het  schip,  waar  de  lading  geborgen  is,  mogen 
tusschen  de  uren  van  zons  onder-  en  opgang  door  Japansche 
ambtenaren  verzekerd  zijn,  door  dezelve  met  zegels,  sloten 
of  andere  middelen  van  vastmaking  te  voorzien,  en  indien 
iemand  zonder  behoorlijk  verlof  eenigen  aldus  verzekerden 
toegang  mogt  openen,  of  eenig  zegel,  slot  of  ander  middel 
van  vastmaking,  waarmede  dezelve  door  de  Japansche  tol- 
beambten  voorzien  is ,  mogt  breken  of  wegnemen ,  zoo  zal 
elk  aldus  overtredend  persoon  eene  boete  van  een  honderd 
veertien  Deensche  Rijksbankdaalders  twee  en  zeventig  skil- 
lings (zestig  dollars)  voor  iedere  overtreding  betalen. 

Goederen,  die  gelost  zullen  worden  of  beproefd  om  gelost 
te  worden  uit  een  schip,  zonder  dat  daarvan  de  behoorlijke 
aangifte  bij  het  Japansche  tolkantoor  is  gedaan,  als  bij  deze 
hieronder  bepaald,  zullen  onderhevig  zijn  aan  vatting  en 
verbeurdverklaring. 

Pakken  goederen  opgemaakt  met  het  oogmerk  om  de 
staatsinkomsten  van  Japan  te  benadeelen,  door  daarin  ar- 
tikelen  van  waarde,  die  niet  in  de  factuur  zijn  opgegeven, 
te  verbergen,  zullen  verbeurdverklaard  zijn. 

Indien  Deensche  schepen  goederen  zullen  smokkelen  of 
beproeven  te  smokkelen  in  eenige  der  niet  geopende  havens 
van  Japan,  zullen  alle  zoodanige  goederen  aan  de  Japansche 
Regering  verbeurdverklaard  zijn,  en  het  schip  zal  eene  boete 


til  dens  Opgang  være  at  tage  onder  de  Japanesiske  Embedsmænds  For- 
varing ved  Anbringelse  af  Segl,  Laase  eller  andet  Lakke,  og  skulde 
Nogen  uden  Tilladelse  aabne  en  af  de  saaledes  tillukkede  Luger  eller 
bryde  Seglene,  Laasene,  eller  hvad  andet  Lukke  de  Japanesiske  Told- 
embedsmænd maatte  have  anbragt,  skal  han  erlægge  en  Bøde  af  hun- 
drede og  fjorten  Rigsdaler  og  to  og  halvfjerdsindstyve  Skilling  D.  R. 
(60  Dollar  s)  for  hver  Gang,  han  har  forseet  sig. 

Varer,  som  maatte  blive  lossede,  eller  som  man  maatte  forsøge 
at  losse,  uden  at  de  ere  blevne  behørig  anmeldte  for  det  Japanesiske 
Toldvæsen  i  Overeensstemmelse  med  den  nedenfor  givne  Forskrift, 
ville  være  at  beslaglægge  og  confiskere. 

De  Collier,  ved  hvilke  man  har  havt  til  Hensigt  at  besvige  den 
Japanesiske  Statskasse,  idet  man  i  dem  har  skjult  Gjenstande  af  Værdi, 
der  ikke  ere  opgivne  i  Facturaen,  ville  være  at  confiskere. 

Skulde  Danske  Skibe  indsmugle  Varer  eller  forsøge  paa  at  ind- 
smugle Varer  i  de  Japanesiske  Havne,  der  ikke  ere  aabnede,  ville  disse 
Varer  være  at  confiskere  til  Fordeel  for  den  Japanesiske  Regjering,  og 


156 

* 

van  een  duizend  negen  honderd  twaalf  Deensche  Rijksbank- 
daalders  acht  en  veertig  skillings  (een  duizend  dollars)  voor 
iedere  overtreding  betalen. 

Herstelling  benoodigde  schepen  mogen  tot  dat  einde 
hunne  lading  landen,  zonder  regten  te  betalen.  Alle  aldus 
gelande  goéderen  zullen  onder  de  bewaring  der  Japansche 
overheden  blijven,  en  alle  billijke  kosten  voor  de  pakhuis- 
huur,  arbeid  en  opzigt  zullen  daarvoor  worden  betaald; 
maar  indien  eenig  gedeelte  van  zulke  lading  verkocht  wordt, 
zullen  de  bepaalde  regten  op  het  zoo  verkochte  gedeelte 
worden  betaald. 

Lading  mag  zonder  regten  te  betalen  naar  een  ander 
schip  in  dezelfde  haven  worden  overgescheept;  maar  alle 
overschepingen  zullen  onder  opzigt  van  Japansche  ambtenaren 
geschieden,  en  nadat  aan  de  overheden  van  het  tolkantoor 
voldoende  proef  is  verstrekt  van  den  zuiveren  aard  der  ver- 
rigting,  aismede  onder  een  verlof brief  tot  dat  einde  door 
zoodanige  overheden  te  worden  afgegeven. 

Daar  de  invoer  van  opium  verboden  is,  kan  van  ieder 
naar  Japan  ten  handel  komend  Deenscb  schip,  dat  meer 
dan  drie  katties  gewigt  van  opium  aan  boord  heeft,  het 
overwigt  door  de  Japansche  overheden  worden  gevat  en 
vernield,  en  iedere  persoon  of  personen,  die  opium  smok- 
kelen  of  beproeven  te  smokkelen,   zullen    aan  het  betalen 


Skibet  skal  erlægge  en  Bøde  af  nittenhundrede  og  tolv  Rigsdaler  og 
otte  og  fyrretyve  Skilling  D.  R.  (1000  Dollars)  for  hver  Overtrædelse. 

De  Skibe,  der  maatte  trænge  til  at  istandsættes,  knnne  i  dette 
Øjemed  losse  deres  Ladning,  nden  at  der  af  samme  bliver  at  svare 
nogen  Toldafgift.  Alle  saaledes  lossede  Varer  skalle  sættes  ander  de 
Japanesiske  Myndigheders  Forvaring,  og  alle  i  den  Anledning  afholdte 
billige  Udgifter  til  Pakhnusleie,  Arbeidsløn  og  Bevogtning  ville  være 
at  godtgjøre;  men  skulde  en  Deel  af  denne  Ladning  blive  solgt,  bliver 
den  fastsatte  Told  at  erlægge  af  den  saaledes  afhændede  Deel. 

Ladninger  knnne  uden  Erlæggelse  af  nogen  Afgift  overføres  i  et 
andet  Skib,  der  ligger  for  Anker  i  samme  Havn;  men  al  Omladning 
skal  skee  under  de  Japanesiske  Embedsmænds  Tilsyn,  efterat  Told- 
væsenet har  overbeviist  sig  om,  at  Omladningen  skeer  i  god  Tro,  og 
derfor  har  givet  skriftlig  Tilladelse  til  dens  Foretagelse. 

Da  Indførsel  af  Opinm  er  forbuden,  knnne  de  Japanesiske  Myn- 
digheder, naar  et  Dansk  Skib,  der  ankommer  til  Japan  for  at  drive 
Handel,  har  mere  end  tre  Eattier  Opium  ombord,  beslaglægge  og  til- 


157 

eener  boete  van  acht  en  twintig  Deensche  Rijksbankdaalders 
zes  en  zestig  skillings  (vijftien  dollars)  voor  ieder  kattie 
opium,  zoo  gesmokkeld  of  beproefd  te  worden  gesmokkeld, 
onderhevig  zijn. 

Derde  Regulatie. 

De  eigenaar  van,  of  de  persoon  aan  wien  goederen  ge- 
consigneerd  zijn,  die  dezelve  venscht  te  landen,  zal  eene 
aangifte  daarvan  bij  het  Japanscbe  tolkantoor  indienen. 
Deze  aangifte  zal  scbriffelijk  zijn,  vermeldende  den  naam 
van  den  persoon,  die  de  aangifte  maakt,  en  den  naam  van 
het  schip  waarmede  de  goederen  zijn  ingevoerd,  en  de 
merken,  nommers,  pakken  en  den  inhoud  daarvan  met  de 
waarde  van  ieder  pak  afzonderlijk  in  een  beloop  daarop  ge- 
steld,  en  het  gezamenlijk  bedrag  van  al  de  in  de  aangifte 
bevatte  goederen  zal  aan  den  voet  der  aangifte  worden  ge~ 
plaatst. 

In  iedere  aangifte  zal  de  eigenaar  of  de  persoon,  aan 
wien  de  goederen  geconsigneerd  zijn,  schriftelijk  certificeren, 
dat  de  aangifte  alsdan  aangeboden  de  wezenlijke  prijs  der 
goederen  vertoont,  en  dat  niets,  waardoor  de  Japansche 
regten  zouden  benadeeld  worden,  acbterhouden  is,  en  de 
eigenaar  of  de  persoon,  aan  wien  de  goederen  geconsigneerd 
zijn,  zal  zoodanig  certificaat  met  zijn  naam  onderteekenen. 


intetgjøre  det  Qvantum  Opium,  som  udover  denne  Vægt  findes  i  Skibet, 
og  den  eller  de,  der  indsmugle  Opium  eller  forsøge  derpaa,  skulle  er- 
lægge  en  Bøde  af  otte  og  tyre  Rigsdaler  og  sex  og  tresindstyve  Skilling 
D*  R.  (15  Dollars)  for  hver  Kattie  Opium,  der  er  indsmuglet  eller 
gjort  Forsøg  paa  at  indsmugle. 

Tredie  Reglement. 

Tårernes  Eier  eller  Gonsignatarius  skal,  naar  han  vil  udlosse  dem, 
derom  gjøre  Anmeldelse  for  det  Japanesiske  Toldvæsen.  Denne  An- 
meldelse skal  skee  skriftlig  og  indeholde  Navnet  paa  den  Person,  der 
indfører  Varerne,  samt  paa  Skibet,  ombord  paa  hvilket  de  findes,  saa- 
velsom  en  Angivelse  af  Colliernes  Mærker  og  Numre,  af  Indholdet  og 
Værdien  af  hver  enkelt  Colli,  samt  til  Slutningen  det  samlede  Beløb 
*f  alle  de  indførte  Varers  Værdi. 

Paa  enhver  Anmeldelse  skal  Eieren  eller  Gonsignatarius  skriftlig 
med  sit  Navns  Underskrift  bevidne,  at  den  angiver  Varernes  virkelige 
Værdi,  og  at  Intet  er  fortiet  for  at  besvige  den  Japanesiske  Statskasse 


I 


158 

De  oorspronkelijke  factuur  of  factoren  van  aldus  aange- 
geven  goederen  zullen  aan  de  overheden  van  het  tolkantoor 
worden  aangeboden,  en  tot  dat  zij  de  in  de  aangifte  ver- 
melde  goederen  onderzocht  hebben  in  hun  bezit  blijven. 

De  Japansche  beambten  mogen  eenige  of  alle  aldus 
aangegeven  pakken  onderzoeken,  en  dezelve  tot  dat  einde 
naar  het  tolkantoor  voeren;  maar  zulk  underzoek  zal  zonder 
onkosten  voor  den  invoerder  of  beschadiging  der  goederen 
geschieden,  en  na  onderzoek  zullen  de  Japanners  de  goederen 
in  hunne  oorspronkelijke  gesteldheid  weder  in  de  pakken 
doen  (zoo  ver  als  zulks  doenbaar  is),  en  zoodanig  onderzoek 
zal  zonder  eenig  onredelijk  oponthoud  plaats  vinden. 

Indien  de  eigenaar  of  invoerder  ontdekt,  dat  zijne  goe- 
deren op  de  in  voerreis  beschadigd  zijn  geworden,  voor  dat 
zoodanige  goederen  aan  hem  overhandigd  zijn,  kan  hij  de 
overheden  van  het  tolkantoor  van  zoodanige  schade  kennis 
geven,  en  de  beschadigde  goederen  laten  schatten,  door  twee 
of  meer  deskundige  en  onpartijdige  personen,  welke  na  be- 
hoorlijk  onderzoek  een  certificaat  zullen  maken,  het  schade- 
beloop  van  ieder  afzonderlijk  pak  percents-gewijs  opgevend, 
en  dit  met  het  merk  en  nommer  daarvan  beschrijvend,  welk 
certificaat,  in  tegenwoordigheid  der  overheden  van  het  tol- 
kantoor, door  de  schatters  zal  worden  onderteekend,  en  de 


Den  eller  de  originale  Faotoraer  over  de  saaledes  angivne  Varer 
skulle  forevises  for  Toldembedsmændene  og  forblive  i  deres  Besiddelse, 
indtil  de  have  undersøgt  de  i  Anmeldelsen  omhandlede  Varer. 

De  Japanesiske  Embedsmænd  kunne  undersøge  en  enkelt  eller 
alle  de  saaledes  anmeldte  Collier  og  i  det  Øiemed  lade  dem  bringe  paa 
Toldboden;   men  denne  Undersøgelse  skal  skee  uden  nogen  Udgift  for  ! 

Importenren,   og  uden  at  Varerne  beskadiges,  og  efter  Undersøgelsen 
sknlle  Japaneserne  paany  anbringe  disse  Varer   i  Collierne    saavidt  { 

mulig  i  den  Tilstand,   hvori  de  oprindelig  befandt  sig.     En   saadan 
Undersøgelse  skal  foretages  nden  utilbørlig  Tidsspilde. 

Hvis  nogen  Eier  eller  Importeur  opdager,  at  hans  Varer  under 
Overreisen  ere  blevne  havarerede,  forinden  de  ere  blevne  ham  over-  | 

leverede,  kan  han  for  Toldvæsenet  angive  det  skete  Havari,  og  de  ha- 
varerede Varer  ville  da  være  at  vurdere  af  to  eller  flere  sagkyndige  , 
og  uvillige  Mænd,   som  efter  behørig  Undersøgelse  skulle  udstede  en 
Bevidnelse  om,  med  hvor  mange  Procent  Værdien  af  enhver  Colli,  denne 
betegnet  med  Mærke  og  Nummer,   er  bleven  forringet  ved  Havariet;  | 
denne  Bevidnelse  skal  undertegnes  af  de  uvillige  Mænd  i  Toldembeds- 


159 

invoerder  mag  het  certificaat  bij  zijne  aangifte  voegen,  en 
eene  overeenkomende  som  daarvan  aftrekken.  Maar  dit  zal 
de  overheden  van  het  tolkantoor  niet  beletten,  de  goederen 
te  schatten,  als  bepaald  bij  het  zestiende  artikel  des  trak- 
taats,  waar  deze  regulatien  zijn  bijgevoegd. 

Na  de  betaling  der  regten  zal  de  eigenaar  een  verlof- 
brief  ontvangen,  de  overgave  der  goederen,  of  zij  zich  in  het 
tolkantoor,  of  aan  bord  van  het  schip  bevinden,  aan  hem 
magtigend. 

Alle  goederen,  bestemd  om  uitgevoerd  te  worden,  zullen, 
voor  dat  zij  aan  boord  gebragt  zijn,  bij  het  Japansche 
tolkantoor  worden  angegeven.  De  aangifde  zal  schriftelijk 
zijn,  en  den  naam  van  het  schip  waarin  de  goederen  zullen 
worden  uitgevoerd,  met  de  merken  en  nommers  der  pakken, 
en  de  hoeveelheid,  aard  en  waarde  van  derzelver  inhoud 
vermelden. 

De  nitvoerder  zal  schriftelijk  certificeren ,  dat  de  aan- 
gifte eene  ware  opgave  is  van  alle  de  daarin  bevatte  goe- 
deren en  dit  met  zijn  naam  onderteekenen. 

Goederen,  die,  voordat  zij  bij  het  tolkantoor  zijn  aange- 
geven,  aan  boord  van  een  schip  zijn  gebragt  om  uitgevoerd 
te  worden,  en  alle  pakken,  die  verboden  artikelen  inhouden, 
zullen  aan  de  Japansche  Regering  verbeurdverklaard  zijn. 

mændenes  Nærværelse,  og  Importearen  skal  vedlægge  den  sin  An- 
meldelse, i  hvilken  han  kan  føre  en  forholdsmæssig  Sum  til  Afkortning. 
Men  denne  Omstændighed  skal  ikke  forhindre  Toldvæsenet  fra  at 
vurdere  disse  Varer  overeensstemmende  med  Artikel  16  i  nærværende 
Tractat,  til  hvilken  disse  Reglementer  ere  Bilag. 

Naar  Toldafgifterne  ere  erlagte,  faaer  Eieren  en  skriftlig  Bemyn- 
digelse til  atter  at  tage  Varerne  i  Besiddelse,  hvad  enten  de  befinde 
sig  paa  Toldboden,  eller  de  ikke  have  været  bragte  fraborde. 

Alle  til  Udførsel  bestemte  Varer  skalle,  forinden  de  blive  bragte 
ombord,  anmeldes  for  det  Japanesiske  Toldvæsen.  Anmeldelsen  skal 
skee  skriftlig  og  indeholde  Navnet  paa  Skibet,  i  hvilket  de  skalle  ud- 
føres, tilligemed  en  Opgivelse  af  Colliernes  Mærker  og  Numre,  samt  af 
deres  Antal,  Beskaffenhed  og  Værdi. 

Exportenren  skal  skriftlig  med  sit  Navns  Underskrift  bevidne,  at 
hans  Anmeldelse  indeholder  en  sandfærdig  Opgivelse  af  alle  deri  nævnte 
Varer. 

Varer,  som  maatte  blive  indskibede  til  Udførsel,  forinden  de  ere 
blevne  anmeldte  for  Toldvæsenet,  saavelsom  alle  de  Collier,  der  inde- 
holde forbudne  Varer,  ville  være  at  confiskere  til  Fordeel  for  den  Ja- 
panesiske Regjering. 


160 

Behoeften  voor  de  schepen,  voor  hunne  bemanning  en 
passagiers,  of  de  kleederen  enz.  van  passagiers  behoeven 
niet  bij  het  tolkantoor  aangegeven  te  worden. 

Goederen  die  door  Deensche  Gonsulaire  Beambten  zijn 
verbeurdverklaard,  zullen  dadelijk  aan  de  Japansche  autori- 
teiten  worden  overgeleverd  en  het  bedrag  der,  door  de  Deensche 
Gonsulaire  Beambten,  uitgesprokene  boeten  zal  door  dezelve 
ten  spoedigste  ingevorderd  en  aan  de  Japansche  autoriteiten 
worden  betaald. 

i 

Vierde  Regulatie. 

Schepen  die  uit  wenschen  te  klar  en,  zullen  yier  en  twin- 
tig  (24)  uren  voorkennis  bij  het  tolkantoor  geven,  en  op  het 
einde  van  dien  tijd  zullen  zij  regt  op  hunne  uitklaring  hebben, 
maar,  bij  weigering  van  dien,  zullen  de  overheden  van  het 
tolkantoor  aan  den  kapitein  of  de  persoon,  aan  wien  het 
schip  geconsignøerd  is,  onmiddelijk  de  redenen  van  de  wei- 
gering der  uitklaring  opgeven  en  zulks  insgelijks  ter  kennis  van 
den  Deenschen  Gonsul  brengen. 

Deensche  oorlogschepen  behoeven  niet  bij  het  tolkantoor 
in  of  uitteklaren,  noch  zullen  zij  door  de  Japansche  tol-  of 
politie  beambten  bezocht  worden. 


Det  skal  ikke  være  nødvendigt  at  anmelde  for  Toldvæsenet  de  til 
Brag  for  Skibene,  deres  Mandskab  eller  Passagerer  bestemte  Fornøden- 
heder, eiheller  Passagerernes  Klædningsstykker  osv. 

De  Varer,  som  af  de  Danske  Gonsnlar- Embedsmænd  ere  blevne 
erklærede  for  confiskable,  skalle  øieblikkelig  adleveres  til  de  Japane- 
siske  Myndigheder,  og  de  af  de  Danske  Gonsular-Embedsmænd  fastsatte 
Bøder  skolie  snarest  mulig  inddrives  af  dem  og  adbetales  til  de  Japa- 
nesiske  Myndigheder. 

Fjerde  Reglement. 

Naar  Toldclarering  ønskes  for  Danske  Skibe,  skal  Underretning 
derom  gives  Toldvæsenet  24  Timer  iforveien,  og  ved  Udløbet  af  denne 
Frist  er  man  berettiget  til  at  forlange  Skibet  expederet;  men  skulde 
dette  hlive  nægtet,  have  Toldembedsmændene  øieblikkelig  at  underrette 
Skibets  Capitain  eller  Gonsignatarins  om  Grunden  til  Nægtelsen  og 
ligeledes  at  sætte  den  Danske  Gonsul  i  Kundskab  herom. 

Danske  Krigsskibe  have  ikke  ved  Indseiling  eller  Udseiling  at 
gjøre  nogen  Anmeldelse  til  Toldvæsenet.  De  Japanesiske  Told-  og 
Politi-Embedsmænd  have  ikke  Ret  til  at  gaae  ombord  i  disse  Skibe. 


161 

Stoomschepen  de  Deensche  post  vervoerende  mogen  op 
denzelfden  dag  in-  en  uitklaren,  en  zullen  geen  manifest 
behoeven  te  maken,  behalve  voor  zulke  passagiers  en  goederen, 
als  te  Japan  geland  zullen  worden. 

Maar  zoodanige  schepen  zullen  in  ieder  geval  bij  het 
tolkantoor  in-  en  uitklaren. 

Walvischvaarders,  die  om  voorraad  binnenloopen ,  of  in 
nood  zijnde  schepen  zullen  geen  manifest  hunner  lading  be- 
hoeven te  maken,  maar  zoo  zij  vervolgens  handel  wenschen 
te  drijven,  zullen  zij  alsdan  een  manifest  deponeren,  als  bij 
de  eerste  regulatie  vereischt. 

Het  woord  schip,  waar  het  in  deze  regulatien  of  in 
het  traktaat,  waarbij  zij  gevoegd  zijn7  ook  voor  moge  komen, 
moet  gehouden  worden  te  beteekenen  schip,  bark,  brik, 
schoener,  sloep  of  stoomschip. 

Vijfde  Regulatie. 

lemand,  die  eene  valsche  verklaring  of  certificaat  onder- 
teekent,  ten  einde  de  Japansche  staatsinkomsten  te  bena- 
deelen,  zal  voor  iedere  overtreding  eene  boete  van  twee  hon- 
derd  negen  en  dertig  Deensche  Rijksbankdaalders  en  zes 
skillings  (een  honderd  vijf  en  twintig  dollars)  betalen. 


De  Danske  Post-Dampskibe  kunne  indclarere  og  udclarere  paa  en 
og  samme  Dag  og  behøve  ikke  at  afgive  noget  Manifest  undtagen  for 
de  Passagerer,  som  landsættes,  og  de  til  Udlosning  i  Japan  bestemte 
Varer. 

Men  disse  Skibe  skulle  dog  indclarere  og  udclarere  ved  Toldstedet. 

Hvalfangere,  der  lægge  bi  for  at  indtage  Provisioner,  ligesom 
ogsaa  Skibe  i  Havsnød  skulle  ikke  være  forpligtede  til  at  fremvise 
Manifest  over  deres  Ladning;  men  hvis  de  senere  ville  drive  Handel, 
skulle  de  afgive  et  Manifest,  saaledes  som  det  er  foreskrevet  i  det 
første  Reglement. 

Hvorsomhelst  Ordet  „Skib"  findes  i  disse  Reglementer  eller  i  den 
Tractat,  hvortil  de  høre  som  Bilag,  skal  derved  forstaaes  Skib,  Bark, 
Brig,  Skonnert,  Slup  eller  Dampskib. 

Femte  Reglement. 

Enhver,  der  maatte  udstede  en  falsk  Anmeldelse  eller  en  falsk 
Bevidnelse  i  den  Hensigt  at  besvige  den  Japanesiske  Statskasse,  skal 
erlægge  en  Bøde  af  to  hundrede  og  ni  og  tredive  Rigsdaler  og  sex 
Skilling  D.  R  (126  Dollars)  for  hver  Overtrædelse. 

11 


162 


Zesde  Regulatie. 

Geene  tonnegelden  zullen  op  Deensche  schepen   in    de 
Japansche  havens  geheyen  worden,  maar  de  volgende  salarissen 
zullen  aan  de  overheden  van  het  Japansche  tolkantoor  worden 
betaald: 
voor  het  inklaren  van  een  schip,  acht  en  twintig  Deensche  Rijks- 

bankdaalders  zes  en  zestig  skillings  (vijftien  dollars), 
voor  het  uitklaren  van  een  schip,    dertien  Deensche  Rijks- 

bankdaalders  zeven  en  dertig  skillings  (zeven  dollars), 
voor   iederen   gezondheidsbrief,    twee   Deensche   Rijksbank- 

daalders  vier  en  tachtig  skillings  (een  en  een  halve  dollar), 
voor  ieder  ander  document,  twee  Deensche  Rijksbankdaalders 

vier  en  tachtig  skillings  (een  en  een  halve  dollar). 

Gedaan  te  Yedo,  den  twaalfden  Januarij  des  jaars  een  duizend 
acht  honderd  zeven  en  zestig,  overeenstemmende,in  de  Japansche 
tijdrekening,  med  den  zevende  dag  der  twaalfde  maand  van 

het  tweede  jaar  van  Kei-ou  (Tora). 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Koerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


Sjette  Reglement. 

Ingen  Skibsafgifter  skulle  erlægges  af  Danske  Skibe  i  Japanesiske 
Havne,  men  følgende  Gebyrer  skulle  betales  til  det  Jap  ane  si  ske  Told- 
væsen: 
for  et  Skibs  Indclarering  otte  og  tyve  Rigsdaler  og  sex  og  tresindstyve 

Skilling  D.  R.  (15  Dollars), 
for  et  Skibs  Udclarering  tretten  Rigsdaler  og  syv  og  tredive  Skilling 

D.  R  (7  Dollars), 
for  ethvert  Sundhedsbeviis  to  Rigsdaler  og  fire  og  fiirsindstyve  Skilling 

D.  R  (l1/,  Dollars), 
for  ethvert  andet  Document  to  Rigsdaler  og  fire  og  fiirsindstyve  Skil- 
ling D.  R.  (I1/,  Dollars). 

Saaledes  skeet  i  Yeddo  den  tolvte  Januar  Aar  Eet  Tusind  Otte  Hun- 
drede og  Syv  og  Tresindstyve,    der  svarer  til  den  syvende  Dag  i  den 
tolvte  Maaned  i  det  andet  Aar  af  Kei-ou  (Tora)  efter  Japauesisk 

Tidsregning. 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Koerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


163 

Tillægs-  Convention. 

Artikel  I. 
De  contracterende  partijen  verklaren  in  naam  der  weder- 
zijdsche   Gouvernementen   aautenemen    en   Demen    bij    deze 
uitdrukkelijk  als  bindende  aan  het  tarief  hierbij  vastgesteld 
en  aan  deze  tegenwoordige  conventie  gehecht. 

Artikel  II. 

Dit  tarief  is  op  den  lon  Julij  1872  aan  hierziening  onder- 
worpen. 

Twee  jaren  echter  na  de  onderteekening  der  tegeuwoor- 
dige  conventie  zal  ieder  der  contracterende  partijen,  zes 
maanden  te  voren  daarvan  kennis  te  hebben  gegeven  aan  de 
andere,  eene  herziening  kunnen  eischen  van  de  regten  op  thee 
en  zijde  op  eene  basis  van  vijf  percent  der  gemiddelde  waarde 
dezer  artikelen  gedurende  de  drie  laatst  voorgaande  jaren. 

Op  het  verzoek  van  een  of  meer  der  contracterende 
partijen,  zal  ook  zes  maanden  na  teekening  dezer  conventie 
het  regt  op  timmerhout  veranderd  worden  van  eene  ad  va- 
lorem  in  eene  vastgestelde  waarde. 

Artikel  IH. 
Verlofsbrieven  voor  het  landen  of  aan   boord   brengen 
van  lading  zullen  zooals  vroeger  vereischt  worden,  doch  koste- 
loos  worden  verstrekt. 

Artikel  I. 
De  contraherende  Parter  erklære  i  deres  respective  Regjeringers 
Navn  at  ville  vedtage  og  vedtage  herved  udtrykkelig  som  forbindende 
den  ved  denne  Convention  fastsatte  og  den  vedføiede  Tarif. 

Artikel  II. 

Denne  Tarif  kan  underkastes  en  Revision  efter  den  1ste  Juli  1872. 

Enhver  af  de  contraherende  Parter  skal  dog  to  Aar  efter  denne 
Conventions  Undertegning  være  berettiget  til  med  sex  Maaneders 
'Varsel  at  forlange  en  Revision  i  Toldafgifterne  paa  Thee  og  Silke,  saa- 
ledes  at  Tolden  ansættes  til  fem  pr.  Cent  af  disse  Varers  Middelværdi 
i  Løbet  af  de  tre  nærmest  foregaaende  Aar. 

Paa  Forlangende  af  enhver  af  de  contraherende  Parter  kan  ogsaa, 
sex  Maaneder  efter  Undertegningen  af  denne  Convention,  den  ad  va- 
lorem  fastsatte  Toldafgift  paa  Bygningstømmer  forandres  til  en  fast 
Afgift. 

Artikel  III. 

Ligesom  hidtil,  vil  Losning  og  Ladning  ikke  kunne  skee  uden 
ifølge  Tilladelsesbeviser,  men  disse  skulle  meddeles  uden  Betaling. 


164 

Artikel  IV. 

Het  Japansche  Gouvernement  zal  bereid  zijn  in  de 
havens  van  Kanagawa  (Yokohama),  Nagasaki  en  Hakodate, 
op  aanzoek  van  den  invoerder,  vreemde  invoer  artikelen, 
zonder  betaling  van  regten,  in  pakhuizen  opteslaan. 

Het  Japansche  Gouvernement  zal  verantwoordelijk  zijn 
voor  de  veilige  berging  der  goederen,  zoo  lang  die  in  zijne 
bewaring  zullen  zijn,  en  zal  alle  voorzorgen  nemem,  die 
vereischt  worden  dezelve  tegen  brandschade  te  kunnen  ver- 
zekeren. 

Wanneer  de  invoerder  of  de  eigenaar  de  goederen  uit 
het  pakhuis  wenscht  te  nemen,  moet  hij  de  bij  het  tarief 
vastgestelde  regten  betalen,  doch  indien  hij  die  goederen 
wederom  wenscht  uittevoeren,  kan  hij  zulks  doen  zonder  be- 
taling van  regten. 

Pakhuishuur  zal  in  ieder  geval  bij  aflevering  der  goe- 
deren moeten  worden  betaald. 

Het  bedrag  dier  onkosten  zal  tegelijk  met  de  noodige 
regiementen  voor  het  bestuur  dier  pakhuizen  worden  vast- 
gesteld  in  gemeen  overleg  met  de  contracterende  partijen. 

Artikel  V. 
Alle  Japansche  producten  mogen  van  iedere  plaats  in 


Artikel  VI. 

I  Havnene  Kanagawa  (Yokohama),  Nagasaki  og  Hakodate  skal 
den  Japanesiske  Regjerinp  være  villig  til,  paa  Importeurens  Begjæring, 
at  oplægge  fremmede  indførte  Varer  i  Pakhase,  uden  at  der  bliver  at 
erlægge  nogen  Toldafgift. 

Ansvaret  for  disse  Varers  sikkra  Bevaring  paahviler  den  Japa- 
nesiske  Regjering,  saalænge  Varerne  blive  under  dens  Varetægt,  og 
den  skal  træffe  fornøden  Foranstaltning  til,  at  Varerne  kunne  forsikkres 
imod  Ildsvaade. 

Naar  Importeuren  eller  Eieren  maatte  ønske  at  udtage  Varerne 
af  Pakhuset,  skal  han  erlægge  de  Toldafgifter,  der  ere  fastsatte  ved 
denne  Tarif;  dog  skal  det  ogsaa  etaae  ham  frit  for  atter  at  udføre 
dem  tiden  at  betale  nogen  Toldafgift. 

Pakhuusleie  skal  i  begge  Tilfælde  erlægges  ved  Varernes  Ud- 
levering. 

Dens  Størrelse  saavelsom  de  nødvendige  Reglementer  for  Benyt- 
telsen af  Pakhusene  skulle  fastsættes  ved  en  fælles  Orereenakomst 
mellem  de  contraherende  Parter. 


165 

Japan  naar  elk  der  geopende  havens  worden  vervoerd,  zonder 
aan  de  betaling  van  eenig  ander  regt  van  doorvoer  of  accijns 
onderworpen  te  zijn  dan  aan  de  gewone  tollen,  gelijkelijg 
geheven  wordende  van  allen  handel,  voor  onderhoud  van 
wegen  en  ter  ondersteuning  der  scheepvaart. 

Artikel  VI. 

In  opvolging  der  artikelen  van  de  traktaten  tusschen 
Japan  en  vreemde  Mogendheden  gesloten,  waarbij  bepaald 
-wordt,  dat  vreemde  munt  in  Japan  gangbaar  zal  zijn  en 
evenveel  zal  gelden  als  een  gelijk  gewigt  Japansche  munt 
van  hetzelfdé  metaal,  zijn  tot  nu  toe  dollars  door  het  Ja- 
pansche tolkantoor  aangenomen  ge worden,  in  betaling  van 
regten,  tegen  hun  gewigt  in  boes,  gewoonlijk  genoemd  itsiboes, 
of  tegen  drie  honderd  elf  boes  voor  honderd  dollars. 

Daar  het  Japansche  Gouvernement  echter  dezen  toestand 
wenscht  te  veranderen  en  zich  te  onthouden  van  alle  inmen- 
ging  in  de  verwisseling  van  inlandsche  tegen  vreemde  munt, 
alsook  begeerig  zijnde  om  in  de  behoefte  van  inlandschen 
en  vreemden  handel  te  voorzien,  door  het  in  omloop  brengen 
van  eene  geSvenredigde  hoeveelheid  Japansche  muntstukken, 


Artikel  V. 

Alle  Japanesiske  Producter  kunne  føres  fra  ethvert  Sted  i  Japan 
til  de  for  Handelen  aabnede  Havne  nden  at  være  undergivne  nogen 
anden  Transitafgift  eller  Accise  end  de  almindelige  Afgifter,  som  oppe- 
bæres eens  af  alle  Handlende  til  Veienes  Vedligeholdelse  og  til  Skibs- 
fartens Fremme. 

Artikel  VI. 

Som  Følge  af  de  Artikler  i  de  imellem  Japan  og  fremmede  Magter 
afsluttede  Tractater,  der  fastsætte,  at  fremmed  Mynt  skal  være  gangbar 
i  Japan  og  der  gjælde  ligesaameget  som  Japanesisk  Mynt  af  samme 
Vægt  og  af  samme  Metal,  har  det  Japanesiske  Toldvæsen  hidtil  taget  i 
Betaling  for  Afgifter  Dollars  efter  deres  Vægt  i  „Boeu,  almindelig 
kaldet  „Itsiboe",  nemlig  efter  Forholdet  tre  hundrede  og  elleve  Boe 
for  hundrede  Dollar«. 

Den  Japanesiske  Regjeriog  ønsker  imidlertid  at  gjøre  en  For- 
andring heri  og  at  afholde  sig  fra  enhver  Indblanding  i  indenlandske 
Mynters  Vexling  imod  fremmed  Mynt.  Den  agter  derfor  at  sætte  en 
saa  stor  Mængde  af  Japanesisk  Mynt  i  Omløb,  som  den  indenlandske 
og  fremmede  Handel  gjør  nødvendig,  og  den  har  til  dette  Øiemed 
allerede  besluttet  at  udvide  den  Japanesiske  Mynt  saaledes,  at  den  kan 


166 


heeft  het  reeds  besloten  de  Japansche  munt  te  vergrooten, 
ten  einde  in  staat  te  kunnen  zijn  alle  vreemde  muntspecie 
of  ongemunt  gond  en  zilver,  dat  immer  aan  het  Japansche 
Gouvernement  door  Deenen  of  Japanners  zal  kunnen  worden 
ter  handgesteld,  in  inlandsche  of  Japansche  munt  van  het- 
zelfde  gehalte  te  verwisselen,  na  aftrek  van  muntloon  en  op 
de  plaatsen  daartoe  bestemd  en  aangewezen. 

Daar  het  noodzakelijk  is  voor  de  uitvoering  van  dezen 
maatregel,  dat  de  verschillende  Mogendheden,  met  welke 
Japan  traktaten  gesloten  heeft,  eerst  toestaan  de  bepalingen 
dier  traktaten,  welke  betrekking  hebben  op  de  geldkoers, 
te  wijzigen,  zal  het  Japansche  Gouvernement  terstond  deze 
Mogendheden  voorstellen,  om  de  noodige  wijzigingen  in 
deze  bepalingen  te  br engen,  en  na  verkregen  toestemming 
zal  het  Japansche  Gouvernement  bereid  zijn  om,  van  af  den 
len  Januarij  1868,  deze  maatregel  in  werking  te  brengen. 

Het  in  rekening  te  brengen  muntloon  zal  later  worden 
bepaald  in  gemeen  overleg  met  de  contracterende  partijen. 

Artikel  VIL 

Om  een  einde  te  maken  aan  eenige  misbruiken  en 
moeijelijkheden ,    waarover  in  de  geopende  havens  geklaagd 


blive  i  Stand  til  imod  Erlæggelse  af  en  Myntningsafgift  og  paa  de 
dertil  bestemte  og  udsete  Steder  at  modtage  alle  de  fremmede  myn- 
tede  Penge  saavelsom  de  Gnid-  og  Sølvbarrer,  som  Danske  Undersaatter 
og  Japanesere  maatte  ønske  at  vexle  imod  indenlandsk  eller  Japanesisk 
Mynt  af  samme  Lødighed. 

Da  denne  Foranstaltning  dog  ikke  kan  blive  bragt  til  Udførelse, 
forinden  de  forskjellige  Magter,  som  have  afsluttet  Tractater  med 
Japan,  have  givet  deres  Samtykke  til  at  forandre  de  Bestemmelser  i 
disse  Tractater,  som  angaae  Myntcursen,  vil  den  Japanesiske  Regjering 
uopholdelig  opfordre  disse  Magter  til  at  give  deres  Samtykke  til  disse 
Forandringer,  og  dersom  de  meddele  dette,  vil  den  Japanesiske  Re- 
gjering være  rede  til  at  bringe  den  ovenfor  angivne  Foranstaltning  til 
Udførelse  fra  den  1ste  Januar  1868. 

Myntningsafgiften  skal  senere  fastsættes  efter  fælles  Overeenskomst 
mellem  de  contraherende  Parter. 

Artikel  VII. 
For   at   gjøre    en   Ende  paa  adskillige  Misbrug   og  Misligheder, 
som   der  er  blevet  klaget  over  i  de  aabnede  Bavne,   med  Hensyn  til 
Forretningernes   Besørgelse   ved   Toldvæsenet,    Varernes   Ladning   og 


167 

wordt,  ten  aanzien  van  het  doen  van  zaken  aan  het  tol- 
kamtoor,  het  laden  en  lossen  van  koopmanschappen ,  het 
huren  van  boten,  koelies,  bedienden  enzoovoorts,  zijn  de 
contracterende  partijen  overeengekomen,  da  de  Gouverneur 
van  ieder  der  geopende  havens  terstond  in  onderhandeling 
zal  treden  met  de  vreemde  Consuls,  met  het  oogmerk  om 
na  wederzijdsch  overleg  zulke  regulatien  vasttestellen ,  die 
een  einde  zullen  maken  aan  deze  misbruiken  en  moeijelijk- 
heden  en  alle  gemakken  en  zekerheid  zullen  aanbieden, 
zoowel  ten  aanzien  der  handelsoperatien  als  der  verrigtingen 
van  particalieren. 

Ook  zal  ten  einde  de  koopmanschappen  te  beveiligen 
tegen  de  wisselvalligheden  van  het  weder,  deze  regulatie 
inhouden  het  overdekken  van  een  of  meer  der  landings- 
plaatsen  door  de  vreemdelingen  in  iedere  haven  voor  het 
laden  en  lossen  hunner  goederen  gebruikt  wordende. 

Artikel  VIII. 

Alle  Japansche  onderdanen  zullen  in  de  geopende  havens 
van  Japan  of  elders  mogen  koopen  alle  soorten  van  zeil-  of 
stoomschepen,  bestemd  voor  den  overvoer  van  passagiers  en 
koopmanschappen,  met  uitzondering  van  oorlogschepen,  welke 
slechts  op  magtiging  van  het  Japansche  Gouvernement  ge- 
kocht  zullen  kunnen  worden. 


Losning,  Baadeleien,  Leien  af  Kulier  og  Tjenestefolk  og  saa  videre, 
ere  de  contraherende  Parter  blevne  enige  om,  at  Oouverneuren  i  enhver 
af  de  aabnede  Havne  uopholdelig  skal  træde  i  Underhandling  med  de 
fremmede  Consuler  for  efter  Overlæg  med  disse  at  fastsætte  de  nød- 
vendige Anordninger,  som  udfordres  for  at  fjærne  disse  Misbrug  og 
Misligheder,  og  for  saameget  som  muligt  at  lette  og  sikkre  Handels- 
operationerne  og  den  private  Omsætning. 

For  at  beskytte  Varerne  mod  Yeirligets  Indvirkning  skulle  disse 
Anordninger  indeholde  Bestemmelser  angaaende  Indretningen  af  Pak- 
huse paa  et  eller  flere  Punkter  af  de  Landingspladse  i  hver  Havn, 
hvoraf  de  Fremmede  betjene  sig  til  deres  Varers  Ladning  og  Losning. 

Artikel  VIII. 
Alle  Japan esiske  Undersaatter  kunne  i  Japans  aabnede  Havne  og 
andensteds  kjøbe  alle  Slags  Seilskibe  eller  Dampskibe,  hvad  enten  de 
ere  bestemte  til  Passageerskibe  eller  til  Handelsskibe,  alene  med  Und- 
tagelse af  Krigsskibe,  som  ikke  kunne  erhverves  uden  med  den  Japa- 
nesiske  Regjerings  Bemyndigelse. 


168 


De  door  de  Japansche  onderdanen  gekochte  schepen 
zullen  als  Japansche  schepen  worden  ingeschreven,  mits  dat 
voor  stoomschepen  een  vastgesteld  regt  van  3  boes  per  ton 
en  voor  zeilschepen  een  regt  van  1  boe  per  ton  betaald 
wordt. 

De  tonnemaat  van  ieder  schip  zal  bewezen  worden  uit 
het  scheepsregister,  hetwelk  door  den  Consul  van  de  belang- 
hebbende  partij,  op  verzoek  der  Japansche  autoriteiten ,  zal 
worden  vertoond  en  door  hem,  Consul,  als  anthentiek  zal 
worden  gecertificeerd. 

Artikel  IX. 

De  vrijheid  is  verleend  aan  alle  Japansche  kooplieden 
en  handelaren  om  onmiddelijk,  zonder  inmenging  van  Gou- 
vernements  officieren,  handel  te  drijven  met  de  vreemde 
kooplieden  in  de  geopende  havens  van  Japan  en  ook  in 
vreemde  landen,  na  op  de  wijze  vermeld  in  artikel  X  dezer 
conventie  magtiging  bekomen  te  hebben  hun  land  te  ver- 
laten,  zonder  dat  zij  een  hooger  regt  zullen  behoeven  te 
betalen  aan  het  Japansche  Gouvernement  dan  van  gewone 
inlandsche  handelaren  kan  geheven  worden  bij  gewone 
handelstransactien  met  elkander. 

Het  wordt  tevens  wel  verstaan,  dat  Daimios  en  per- 
sonen in  hun   dienst  vrij  zijn  om  op  dezelfde  voorwaarden 


De  af  Japanesiske  Undersaatter  kjøbte  Skibe  skulle  registreres 
som  Japanesiske  Skibe  imod  Erlæggelse  af  en  fast  Afgift  af  3  Boe  pr. 
Læst  for  Dampskibe  og  af  1  Boe  pr.  Læst  for  Seilskibe. 

Ethvert  Skibs  Drægtighed  skal  godtgjøres  ved  Skibspapirerne,  som 
paa  de  Japanesiske  Myndigheders  Forlangende  skulle  forelægges  dem 
af  den  deri  interesserede  Parts  Consul,  der  skal  bekræfte  deres  Rig- 
tighed. 

Artikel  IX. 

Det  staaer  alle  Japanesiske  Ejøbmænd  og  Handlende  frit  for  at 
handle  umiddelbart  med  fremmede  Ejøbmænd  uden  nogen  af  Regje- 
ringens  Embedsmænds  Mellemkomst  —  og  det  saavel  i  de  aabnede  Ja- 
panesiske Havne  som  i  fremmede  Lande,  naar  de,  under  Iagttagelse  af 
de  i  Artikel  X  i  denne  Gonvention  givne  Bestemmelser,  have  erholdt 
Tilladelse  til  at  forlade  deres  Land,  —  uden  at  de  skulle  svare  høiere 
Afgifter  til  den  Japanesiske  Regjering  end  dem,  der  ere  paalagte  ind- 
fødte Ejøbmænd  i  deres  sædvanlige  indbyrdes  Omsætninger. 

Det  maa  særlig  fremhæves,   at  ogsaa  alle  Daimioer  og  i  deres 


169 

alle  vreemde  landen  en  alle  geopende  havens  van  Japan 
te  bezoeken,  en  dat  zij  daar  naar  welgevallen  met  de  vreem- 
delingen  kunnen  handel  drijven,  zonder  inmenging  of  tegen- 
woordigheid  van  eenig  Japansche  officier,  mits  dat  zij  de 
politie  -  verordeningen  nakomen  en  de  vastgestelde  tolregten 
betalen. 

Artikel  X. 

Alle  Japansche  onderdanen  mogen  goederen  van  of  naar 
eene  der  geopende  havens  van  Japan  of  van  iedere  vreemde 
haven  afschepen,  hetzij  in  bodems  toebehoorende  aan  Ja- 
panners  of  aan  traktaat-mogendheden. 

Verder  zullen  Japansche  onderdanen,  na  voorzien  te 
zijn  van  paspoorten  nittereiken  door  de  daartoe  gemagtigde 
departementen  van  het  Gouvernement,  op  de  wijze  bepaald 
bi)  de  proclamatie  van  het  Japansche  Gouvernement  gedag- 
teekend  23  Mei  1866,  naar  eenig  vreemd  land  mogen  reizen 
om  te  studeren  of  handel  te  drijven. 

Zij  mogen  ook  in  iedere  hoedanigheid  dienst  nemen 
aan  boord  van  schepen  der  natien.  die  traktaten  met  Japan 
hebben  gesloten. 

Japanners  in  dienst  van  vreemdelingen  zullen  Gouver- 


Tjeneste  staaende  Personer  have  Ret  til  paa  samme  Betingelser  at  be- 
søge alle  fremmede  Lande  og  alle  Japans  aabnede  Havne,  og  at  de 
efter  eget  Godtbefindende  kunne  handle  med  Fremmede  uden  nogen 
Japanesisk  Embedsmands  Mellemkomst  eller  Nærværelse,  naar  de  blot 
underkaste  sig  Politi  an  ordningerne  og  betale  de  fastsatte  Afgifter. 

Artikel  X. 

Alle  Japanesiske  Undersaatter  kunne  saavel  i  og  til  Japans  aab- 
nede Havne  som  i  alle  fremmede  Havne  indlade  Varer  i  et  hvilketsom- 
helst  Skib,  hvad  enten  det  tilhører  en  Japaneser  eller  en  af  de  Staters 
Undersaatter,  som  have  afsluttet  Tractater  med  Japan. 

Fremdeles  kunne  Japanesiske  Undersaatter  begive  sig  til  fremmede 
Lande  for  at  studere  eller  drive  Handel,  naar  de  blot  hos  de  vedkom- 
mende Regjeringsmyndigheder  forsyne  sig  med  Pas,  saaledes  som  dette 
er  nærmere  bestemt  i  den  af  den  Japanesiske  Regjering  under  den  23de 
Mai  1866  udstedte  Bekjendtgjørelse. 

Japanesiske  Undersaatter  kunne  tage  hvilkensomhelst  Tjeneste  om- 
bord paa  de  Nationers  Skibe,  som  have  afsluttet  Traktat  med  Japan. 

De  Japanesere,  der  ere  tagne  i  Tjeneste  af  Fremmede,  kunne  er- 


170 

nements  paspoorten  kunnen  verkrijgen  voor  het  reizen  buiten 
s'lands,  na  daartoe  aanzoek  te  hebben  gedaan  bij  den  Gou- 
verneur  van  iedere  opengestelde  haven. 

Artikel  XI. 
Het  Japan8che  Gouvernement  zal  alle  voor  den  vreemden 
handel  geopende    havens  voorzien   van   zulke   havenlichten, 
boeijen  of  bakens  als  noodig  zijn,  om  de  vaart  naar  en  het 
naderen  der  bedoelde  havens  veilig  te  maken. 

Gedaan  te  Yedo  den  twaalfden  Jannarij  des  jaars  een  duizend 

acht  honderd  zeven  en  zestig,  overeenstemmende,  in  de  Ja- 

pansche  tijdrekening,   met  den  zevenden  dag  der   twaalfde 

maand  van  het  tweede  jaar  van  Eei-ou  (Tora). 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Eoerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


holde  Regjeringspasser  for  at  begive  sig  til  Udlandet,  naar  de  hen- 
vende sig  med  en  Begjæring  derom  til  Gonvernearen  i  enhver  af 
Japans  aabnede  Havne. 

Artikel  XI. 

Den  Japanesiske  Regjering  skal  forsyne  alle  for  den  fremmede  Handel 
aabnede  Havne  med  saadanne  Havnefyr,  Bøier  og  Baaker,  som  ere  nød- 
vendige for  at  gjøre  Seiladsen  til  og  Indseilingen  i  disse  Havne  sikker. 

Skeet  i  Yeddo  den  tolvte  Januar  Aar  Eet  Tusind  Otte  Hundrede  og 
Syv  og  Tresindstyve,    der  svarer   til   den   syvende  Dag   i    den  tolvte 
Maaned  i  det  andet  Aar  af  Kei-ou  (Tora)  efter  Japanesisk 

Tidsregning. 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Eoerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


171 


Indførselstold. 

Klasse  I. 
Vastgestelde  regien. 


Kos. 


Artikelen. 


Regten. 


1  Aluin 

2  Betelnoten 

3  Eoperen  knoopen 

4  Eaarsen 

5  Zeildoek  en  fiussisch  doeck.  .  .  . 

6  Sigaren 

7  Kruidnagelen  en  Moernagelen.  .  . 

8  Cochenilje 

9  Touwwerk  voor  scheepsgebruik .  . 

10  Ruwe  Katoen 

11  Katoenen  Manufacturen,  als: 
Shirtings  ongebleekt  en  gebleekt, 
gekeperd,   wit,   gedrukt  of  be- 
werkt,  Drillings  en  Jeans,  Wit 
Brokatel,    T.  Cloth,    Cambrics, 


Per 

Itie- 

boe. 

V 

100  katties 

id. 

V 

gros 

n 

100  katties 

2 

10  yards 

n 

kattie 

n 

100  katties 

1 

id. 

21 

id. 

1 

id. 

1 

1 

Cent. 

tit 

45 
22 
25 
25 
25 

n 
n 

25 
25 


Classe  I. 
Faste  Toldafgifter. 


1  Alun 

2  Betelnødder 

3  Messingknapper 

4  Lys 

5  Seildug  og  Russiaduk 

6  Cigarer 

7  Erydernelliker  og  Modernelliker 

8  Cochenille 

9  Skibstoagværk 

10     Raa  Bomuld 

H  Manufacturvarer  af  Bomuld,  saasom  Shir- 
ting, ubleget  og  bleget,  kippret,  hvidt, 
trykket  eller  mønstret,  kippret  Drill 


Pr. 


100  Kattier 

id. 

Gros 

100  Katties 

10  Yard 

Kattie 

100  Kattier 

id. 

id. 

id. 


Itze- 
boe. 


»i 
» 
n 

2 


1 

21 
1 
1 


Cent. 


15 
45 

22 
25 
25 
25 


n 

25 
25 


172 


12 


13 


Moesseline,  Jacconnetten,  Dimit, 
Quiltings,  Cotonnetten,  alle  bo- 
vengenoemde  goederen  geverwd, 
gedrukte  katoenen,  Chitsen  en 
Meubelchitsen : 

a.  niet  breeder  dan  34  Eng.  duim. 

b.  —  —        40       — 

46.      — 


c.       —  — 


46       — 


d.  breeder  dan 

Taffachelas8en, 
niet  breeder  dan  31  Eng.  duim. 
breeder  dan  31,  maar  niet  bree- 
der dan  43  Eng.  duim..  .  .  . 

Fustein,  als:  Eatoen  fluweel,  vel- 
veteen,  satijn,  Satijnetten  en 
Eatoen  damast  niet  breeder  dan 
40  Eng.  duim 


10  yards 
id. 
id. 
id. 

id. 

id. 


Ceat. 


id. 


07$ 
08} 
10 

11* 

17* 

25 


20 


Nr. 

Fortoldningsgjens  tande. 

Toldef gifter. 

og  Satinvævning  (Jeans),  hvid  Broca- 

Pr. 

lUe- 
boø. 

Cent. 

del,  lette  ublegede  Bomuldslærreder 

(T-cloth),  Kammerdug,  Musselin,  Ja- 

connet,  Dimiti,  Pique,  Gotonnader,  alle 

ovennævnte  Varer  farvede,  trykkede 

Cat tuner,  Sirts  og  Meubel betræk. 

10  Yard. 

n 

074 

b.       —         40        —          ~            

id. 

» 

ob* 

c       —        46        —         —           

id. 

n 

10 

d.       —        46        —          —            

id. 

i» 

i« 

12 

Taffachelas, 

id. 

» 

m 

over  81,  men  ikke  over  48  Eng.  Tom. s 

id. 

n 

25 

18 

Fustians,  saasom  Bomuldsfløiel,  Vel  ve - 

teen,  Satin,  Satinet  og  Bomulds  damast, 

ikke  over  40  Engelske  Tom.s  Brede  . 

id. 

n 

20 

173 


Artikelen. 


Regien. 


Ginghams, 

niet  breeder  dan  31  Eng.  doim. 
—  —       43        — 

Zakdoeken  .  .  . 

Buizen  in  Onderbroeken .  .  .  .  .  . 

Tafelkleeden 

Eatoenen  naaigaren,  effen  en  ge- 

kleurd,  op  klossen  of  in  balen . 
Eatoenen  garen,  effen  of  gekleurd 

Cutch 

Vederen  (ijsvogels  en  paanwen)    . 

Vuursteenen 

Gambier 

Guttegom 

Glas,  yensterglas 

Vogellijm 

Gom  Benjamin  en  de  olie  daarvan 


For 

Itsa- 

boe. 

10  yards 

id. 

» 

dozijn 

n 

id. 

n 

stuk 

n 

100  katties 

7 

id. 

5 

id. 

» 

100  stuks 

1 

100  katties 

n 

id. 

t» 

id. 

3 

Rist  van  100 

□  voet 

» 

100  katties 

» 

id. 

2 

C.nt. 

06 
09 
05 
30 
06 

50 

» 

75 
50 
12 
45 
75 

35 

60 
40 


Fortoldning8gjenstande. 


Toldafgifter. 


25 

26 
27 


Ginghams, 

ikke  over  SI  Eng.  Tom. s  Brede 

—         43        —  —    

Lommetørklæder 

Nattrøiér  og  Underbeenklæder 

Borddage 

Bomuldstraad,  tvunden  og  farvet,  i  Ral- 
ler eller  Nøgler 

Bomuldsgarn,  tvnndet  eller  farvet 

Cutch 

Fjer  af  Isfugle  og  Paafdgle 

Fyrsteen 

Gambier 

Gummigut 

Glas,  Vindnesglas 

Liim 

Bensoe-  Gummi  og  Benzoe-Olie 


Pr. 

Itxe- 

boe. 
n 

10  Yard 

id. 

n 

Dusin 

n 

id. 

n 

Styk 

n  . 

100  Kattier 

7 

id. 

5 

id. 

n 

100  Stykker 

1 

100  Eattier 

n 

id. 

» 

id. 

s 

Kiste  paa  100 

D  Fod 

» 

100  Kattier 

» 

id. 

% 

Cent. 

06 
09 
05 
30 
06 

50 

» 
75 

50 

12 

45 

75 

35 

60 
40 


i 


174 


Not. 


Artikelen. 


Regien. 


28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 

37 


38 
39 
40 

41 


Nr. 


Drakenbloed,  Myrrh,  Alibanum .  . 

Gips 

Eoe-  en  Buffelhuiden 

Buffel-  en  Hertenhoorns 

Rhenoceroshoorns 

Hoeven 

Vloeibare  Indigo 

Drooge         id 

Olijfantstanden  en  Ivoor  in  allerlei 

hoedanigheid 

Verwwaren,  als :  roed,  wit  en  geel, 

loodwit,    menie,    stopverw    en 

verwolien 

Leder 

Linnen  in  alle  hoedanigheid  .  .  . 
Amandelboom     bast     (Mangrove 

bark) 

Vloermatten 

Fortoldningsgjenstande. 

Drageblod,  Myrrha,  Olibanum 

Gips 

Kohuder  og  Bøffelhader 

Bøffelhorn  og  Hjortehorn 

Rhinoceroshorn 

Hove  og  Klove 

Flydende  Indigo 

Tør  Indigo 

Elefanttæ ilder  og  Elfenbeen  af  enhver 
Qvalitet 

Farver,  saasom  Rødt,  Hvidt  og  Guult, 
Blyhvidt,  Mønnie,  Massicot  og  Farve- 
olier 

Læder 

Lærreder  af  enhver  Qvalitet 

Mangeltræbark  (Mangrove  Bark) 

Gulvmaatter 


Fer 

Iftse- 

boe. 
1 

100  katties 

id. 

» 

id. 

1 

id. 

1 

id. 

3 

id. 

» 

id. 

n 

id. 

3 

id. 


id. 

id. 

10  yards 

100  katties 

rol  van  40 

yards 


Cent. 

80 
08 
20 
05 
50 
30 
75 
75 


15 


1 
2 


50 
20 


15 
75 


Toldafgifter. 


28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 

37 


38 
39 
40 

41 


Pt. 


100  Kattier 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 

id. 


id. 

id. 

10  Yard 

100  Kattier 

Rulle  paa  40 

Yard 


lue 
boe. 


1 

« 
1 

1 

3 


3 
15 


1 
2 

n 
n 


Cent. 

ItT 
08 
20 
05 

50 
30 
75 
75 


50 

n 

20 
15 

76 


175 


N<>». 


Artikelen. 


Regien. 


Metalen. 

42  Koper  en  Brons,  in  schuitjes,  blå- 

den,  staven  en  spijkers 

43  Geel  koper,  Muntz  metaal,  in  bla- 

den  en  spijkers 

44  Bewerkt  ijzer  in  bundels,  staven, 

spijkers  enz 

45  Ijzer  in  blokken  of  schuitjes  .  .  . 

46  id.    voor  ballast 

47  id.   in  draad 

48  Lood  in  blokken 

49  id.    in  bladen ,  .  .  .  . 

50  Spelter  en  Zink 

51  Staal 

52  Tin 

53  Blik 


Per 

itz.- 

bo.. 

3 

100  katties 

id. 

2 

id. 

» 

id. 

Ti 

id. 

99 

id. 

n 

id. 

» 

id. 

1 

id. 

» 

id. 

» 

id. 

3 

kistje  niet 

zwaarder 

» 

dan  90  katt. 

O.nt. 


50 

50 

30 
15 
06 
80 
80 

» 

60 

97 

» 

70 


Nr. 


Fortoldningsgjenstande. 


Toldafgifter. 


Metaller. 

42  Kobber  og  Messing    i   Plader,    Blade, 
Stænger  og  Søm 

43  Tellow-Metal,  Muntz-Metal  i  Plader  og 

Søm 

44  Forarbeidet  Jern  i  Barrer,  Stænger,  Søm 

o.  8.  t 

45  Jern  i  Blokke 

46  Ballastjern 

47  Jerntraad 

48  Bly  i  Blokke 

49  Bly  i  Blade 

50  Spianlter  og  Zink 

51  Staal 

62      Tin 

58      Blik 


Pr. 


Itze- 
boe. 


100  Eattier 
id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

Kiste  indehold. 

ikke  over  90 

Kattier. 


3 

2 

» 

n 

n 

n 

r» 
1 


n 

3 


Oent. 


50 

60 

30 
15 
06 
80 
80 

n 

60 

» 

70 


i 


176 


No.. 

ArtikeleiL 

Regten. 

—        of  lederen  stoffen  voor 
Kwikzilver 

P«r 

IUe- 
boe. 

» 

r> 
1 

2 
6 
1 

1 

1 

» 

7 
1 

7 

» 
1 

Oent 

54 
55 

56 
57 
58 

10  yards 

id. 
100  katties 

id. 

id. 

kattie 

100  katties 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

kattie 

100  stuks 

kattie 
100  katties 

id. 

30 
15 
25 

59 

Quinine 

50 

60 
61 

45 

62 

Gezouten  visch 

75 

63 
64 

Sapanhout  

25 
40 

65 
66 
67 
68 
69 

ZeeD  in  stansen 

50 

n 

50 
30 
50 

70 

75 

Nr. 


Fortoldning8gjeii8tande. 


Toldafgifter. 


54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 
67 
68 
79 
70 


Pr. 


Voxdug  til  Gulve 

Voxdug  eller  Læder  til  Meubelbetræk 

Peber,  sort  og  hvid 

Putchuk 

Qviksølv 

Ghinin 

Spanskrør 

Rhabarber 

Saltet  Fisk 

Sandeltræ 

Sapantræ 

Hvalrostænder 

Narval-  eller  Eenhjørningstænder  .... 

Haifiskeskind 

Snuustobak 

Sæbe  i  Stænger 

Stoklak 


10  Yard 

id. 

100  Kattier 

id. 

id. 

Kattie 

100  Kattier 

id. 

id. 

id. 

id. 

id. 

Kattie 

100  Stykker 

Kattie 

100  Kattier 

id. 


lue- 
hoe. 


1 


6 
1 

1 

» 

1 

n 

7 
1 
7 


l 


Cent. 
80 

15 
25 

n 

50 
45 

TI 

75 
25 
40 
50 

n 

50 
30 
50 
75 


177 


No.. 


Artikelen. 


Regien. 


71  Suiker,  bruiue  en  zwarte 

72  —      witte 

73  Kandij  en  broodsuiker 

74  Tabak 

75  Vermillioen 

Wollen  Manufacturen. 

76  Broad,  habit,  medium  en  narrow 
cloth, 
niet  breeder  dan  34  Eng.  duim. 

—  —         55    —      — 

breeder  dan  55    —     — 

77  Spanish  stripes 

78  Cachemir,    Flanel,    long-ells    en 
sergie 

79  Vlaggedoek 

80  Hollandsche  camlets 

81  Engelsche  id 


Par 


100  katties 
id. 
id. 
id. 
id. 


10  yards 
id. 
id. 
id. 

id. 
id.   . 
id. 
id. 


Itae* 
boe. 

Cent. 

» 

40 

•n 

75 

1 

» 

1 

80 

9 

n 

n 

60 

i 

n 

i 

25 

w 

75 

n 

45 

n 

15 

n 

75 

n 

40 

Nr. 


Fortoldningsgjenstande. 


Toldafgifter. 


71  Sukker,  braunt  og  sort 

72  —       hvidt 

73  Candissukker  og  Topsukker 

74  Røgtobak   

75  Zinnober 

Uldne  Manufacturvarer. 

76  Klæde,  brede,  medium  og  smalle  Varer, 

ikke  over  84  Eng.  Tom. s  Brede    

—        55         —  -     

over  55         —  —     

77  Spanish  stribes 

78  Gassimir,  Flonel,  Long-ells  og  Serge  . . 

79  Flagdug 

80  Hollandsk  Gamelot 

81  Engelsk  do 


Pr. 


100  Kattier 
id. 
id. 
id. 
id. 


10  Yard 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 

12 


Itae- 
boe. 


1 
1 
9 


n 
1 

1 

w 
n 
n 
» 
n 


Oent. 

40 
75 

n 

80 


60 

t» 
25 
75 
45 
15 
75 
40 


178 


Nos. 

Artikelen. 

Begten. 

Everlast,  Crape  lastings  en  wor- 

Per 

K*6-  Cent. 
boe. 

82 

' 

sted    crape,    merinos    en    alle 

andere  wollen  stoffen  niet  hier 

onder  gerangschikt : 

a.  niet  breeder  dan  34  Eng.  duim. 

10  yards 

„     30 

b.  breeder  dan           34    —      — 

id. 

il 

45 

83 

Half  wollen  en  katoenen    stoffen, 
als:  Imitatie  Gamlets,   iraitatie 
lastings,   Orleans  (effen  en  be- 
werkt),    Lustres    (effen  en  be- 
werkt),  Alpacas,  Baratheas,  Da- 
mast,  Italian  Cloth,  Taffachelas, 
Russel  Cords,  Cassandras,  Wol- 
len mode  artikelen,  Camlet  cords 
en   alle   andere  half  wollen  en 
katoenen  stoffen. 

a.  niet  breeder  dan  34  Eng.  duim. 

id. 

» 

30 

b.  breeder  dan          34   —      — 

id.         , 

» 

45 

Nr. 

Forto]  dning8gj  enstande, 

Toldafgifter. 

Serge  de  Berry,  Crape-lasting  og  Krep 

Pr. 

Itse- 
boe. 

Ceut. 

82 

af  spunden  Uld,  Merinos  og  alle  andre 

her  ikke  nævnte  Uldtøier. 

a.  ikke  over  34  Eng.  Tom. 8  Brede  .... 

10  Yard 

n 

30 

b.        —        34        —              —     

id. 

n 

45 

83 

Blandinger  af  Uld  og  Bomuld,   saasom 
eftergjort  Camelot,  eftergjort  Lasting, 
Orleans   (glat   og   mønstret),    Lustre 
(glat  og  mønstret),  Alpacas,  Baratheas, 
Damast,    Italian  -  Cloth,    Taffachelas, 
Russel-Cords,  Cassandras,  uldne  Mode- 
varer,   Camelot- Cords  og  alle  andre 
Tøier,  hvis  Væv  bestaaer  af  en  Blån« 
ding  af  Bomuld  og  Uld. 

id. 

n 

30 

id. 

» 

45 

179 


84 
85 
86 
87 
88 
89 


Dekens  en  paardendekken .  .  .  . 
Reisdekken,  Plaids  en  Shawls.  . 
Bewerkte  wollen  tafelkleeden  .  . 
Wollen  buizen  en  onderbroeken 
Wollen  en  katoenen  dito  dito.  . 
Wollen  garen,  effen  en  geverwd 


Per 

Itze- 
boe. 

n 

10  katties 

stuk 

» 

id. 

n 

dozijn 

1 

id. 

« 

100  katties 

10 

Oent. 

50 
50 
75 

» 
CO 


Klasse  II. 

Goederen  vrij  van  regten. 

Alle  dieren  tot  gebruik  van  voedsel  of  trekdieren, 

Ankers  en  kabelkettings, 

Steenkolen, 

Vreemde  kleedingstukken  niet  in  dit  tarief  vermeld, 

Goud  en  Zilver  gemunt  en  ongemunt, 

Granen,  daaronder  begrepen,  rijst,  paddie,  tarwe,  garst,  haver, 

rogge,  erwten,  boonen,  gierst,  ma'is,  bloem  en  meel  daaruit 

vervaardigd, 


: —  m — — 

Nr. 

Fortoldningsgjenatande. 

Toldafgifter. 

Mønstervævede  Bordtæpper  af  Uld  .... 
Uldne  Nsittrøier  og  Underbeenklæder . . 
Nattrøier  og  Underbeenklæder  af  Uld  og 

Pr. 

Itze- 
boe. 

» 

» 
1 

10 

Cent. 

84 
85 
86 
87 
88 

10  Eattier 

Styk 

id. 

Dusin 

id. 
100  Kattier 

50 
60 
75 

» 
60 

89 

w 

Classe  II. 

Toldfrie  Varer. 

Dyr  til  Slagtning  og  Lastdyr. 
Ankere  og  Kjettinger. 
Steenkul. 

Udenlandske  ikke  i  denne  Tarif  nævnte  Klædningsstykker. 
Myntet  eller  amyntet  Guld  og  Sølv. 

Cerealier,  derunder  indbefattet  Riis,   Paddy,  Hvede,  Byg,   Havre,  Rng, 
Ærter,  Bønner,  Hirse,  Mais,  Flormeel  og  Meel  af  disse  Kornsorter. 

12* 


å 


180 


Oliekoeken, 

Matten  tot  pakken  bestemd, 

Gedrukte  boeken, 

Zout, 

Gezouten  vleesch  en  vaten, 

Salpeter, 

Soldeersel, 

Teer  en  Pik, 

Pannen  en  mandjes  voor  theebereiding, 

Theelood, 

Reiskoffers  en  goederen  van  reizigers. 

Klasse  III. 

Goederen  waarvan  de  invoer  verboden  is. 

Opium. 

Klasse  IV. 

Goederen  onderhevig  aan  een  regt  van  vijf  per  cent  ad  valorem. 

Wapenen  en  oorlogsammunitie, 

Articles  de  Paris, 

Laarzen  en  Schoenen, 

Klokken,  horologien  en  muzijkdozen, 


Oliekager. 

Maatter  til  Pakning. 

Trykte  Bøger. 

Salt. 

Saltet  Kjød  i  Fade. 

Salpeter. 

Slaglod. 

Tjære  og  Beeg. 

Pander  og  Kurve  til  Thee  til  virkning. 

Theekassebly. 

Reisek offerter  og  Reisegods. 

Glasse  III. 

Varer,  hvis  Indførsel  er  forbaden. 
Opium. 

Classe  IV. 

Varer,  der  ere  underkastede  en  Toldtarif  ad  valorem  af  5  pCt. 

Vaaben  og  Krigsammunition. 

Pariserartikler. 

Støvler  og  Sko. 


181 


Koralen, 

Messen  en  scharen, 

Droogerijen  en  medicijnen  als  genzing  enz., 
Verwstoffen, 

Europeesch  porcelein  en  aardewerk, 
Huisraad  van  alle  soort,  nieuw  en  gebruikt, 
Glas-  en  Kristalwerk, 
Goud  en  Zilver  galon  en  draad, 
Gomsoorten  en  specerijen  niet  genoemd  in  dit  tarief, 
Lampen, 
Spiegels, 

Juwéelen  en  bijouterien, 
Machinerien,  bewerkt  ijzer  en  staal, 

Alle  soorten  van  gemaakte  goederen  in  zijde,  zijde  en  katoen, 
zijde  en  wol,  als:  fluweelen,  damast,  brocades  enz.,  enz., 
Piaten  en  Gravures, 
Parfdmerien  en  reukzeep, 
Pleetwerk, 
Vellen  en  bontwerk, 
Verrekijkers,  telescopen  en  wetenschappelijke  instrumenten, 


Stueuhre,  Lommeuhre  og  Spilledaaser. 

Coraller. 

Knive  og  8axe. 

Droguerier  og  Apothekervarer,  som  Ginseng  o.  8.  v. 

Farvestoffer. 

Europæisk  Porcellain  og  Leertøi. 

Huusgeraad  af  enhver  Slags,  nyt  eller  brugt. 

Glas  og  Krystalvarer. 

Guld-  og  Sølv-Galoner  og  Traad. 

Gummier  og  Eryderier,  der  ikke  ere  nævnte  i  denne  Tarif. 

Lamper. 

Speile. 

Guldsmedarbeide. 

Maskiner,  Gjenstande  af  Jern  og  Staal. 

Alle  Slags  forfærdigede  Varer  af  Silke,   Silke  og'  Bomuld,  Silke   og 

Uld,  saasom  Fløiel,  Damast,  Brocade  osv.  osv. 
Malerier  og  Kobberstik. 
Parfumerisager  og  vellugtende  Sæber. 
Plet. 

Skind  og  Pelsværk. 

Kikkerter,  Telescoper  og  videnskabelige  Instrumenter. 
Vine,  Malt  og  Spirituosa,  Bordprovisioner  af  enhver  Slags. 


å 


182 


Wijnen,  mout  en  storke  dranken,  tafel  provisien  van  alle  soort, 

Timmerhout, 

en  verder  alle  ongenoemde  zaken. 

Nota.  Er  zal  en  regt  worden  geheven  bij  verkoop  van 
vreemde  schepen  aan  Japanners  van  3  boes  per  ton 
voor  stoom8chepen  en  1  boe  per  ton  voor  zeilschepen. 


Udførselstarif 

Klasse  I. 

Vastgestelde  Regten. 


Nos. 


1 
2 
3 
4 
5 
6 
7 
8 


Artikelen. 


Regten. 


Awabi,  gedroogd    .  .  . 

id.      schelpen .... 

Kamfer 

Ghina  wortel  (Bukrio) 
Gassia  (Kaneel)  .  .  .  . 

id.      knoppen  .  .  .  . 

Steenkolen 

Katoen 


Pr. 

Itie- 
boe. 

3 

100  katties 

id. 

n 

id. 

1 

id. 

n 

id. 

w 

id. 

2 

id. 

» 

id. 

2 

-  Ceat. 


08 
80 
75 
30 
25 
04 
25 


? ' 


( 


1 


Bygningstømmer, 

og  alle  andre  ikke  nævnte  Varer. 

Nota.  Ved  Salget  af  fremmede  Skibe  til  Japanesere  bliver  at  erlægge 
en  Afgift  af  3  Boe  pr.  Læst  for  Dampskibe  og  af  1  Boe  pr.  Læst 
for  Seilskibe. 


1 
2 
3 
4 
5 
6 
7 
8 


Classe  I. 
Faste  Toldafgifter. 


Awabi,  tørret 100  Kattier 


Do.,  i  Skaller  .... 

Camfer 

Ghinarod  (Bukrio) 
Cassia  (Ganeel) . . . 
Do.,  Knopper 

Steenkai 

Raa  Bomuld 


id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 


1 

n 
n 

2 

» 
2 


* 
06 

80 

75 

30 

25 

04 

25 


183 


No.. 


Artikel  en. 


Regien. 


9  Siulo  Kawa  (materiaal  voor  touw- 

werk  enz.) 

10  Visch,  gedroogd  of  gezouten  zalm 

of  leng 

11  Inktvisch 

12  Galnoten 

13  Ghinang  of  Ichio 

14  Hennip 

15  Honig 

16  Hertenhoorn8,  oud 

17  Iriko  of  Biche  de  mer  (Tripang) . 

18  Ijzer  (Japansch) 

19  Tjen-tjau  (Agar-agar) 

20  Lood  

21  Paddestoelen  in  alle  hoedanigheid 

22  Vischolie 

23  Raapolie 

24  Schrijfpapier 


Fr. 

Itze- 

boe. 

100  katties 

n 

id. 

» 

id. 

1 

id. 

» 

id. 

n 

id. 

2 

*  id. 

1 

id. 

n 

id. 

3 

id. 

n 

id. 

2 

id. 

» 

id. 

5 

id. 

» 

id. 

1 

id. 

3 

Cent. 
45 

75 
05 
90 
45 

n 

05 
90 

» 
60 

25 

90 

» 

30 
05 

n 


Nr. 


Fortoldningsgjenstande. 


Toldafgifter. 


9  Siulo  Kawa  (Trevler  af  Cocos  til  Toug- 

værk  osv.) 

10  Fisk,  tørret  eller  saltet  Lax  eller  Torsk 

11  Blæksprutter 

12  Galæbler 

13  Ghinang  eller  Ichio 

14  Hamp 

15  Honning 

16  Hjortetak,  gammel 

17  Iriko  eller  Béche  de  mer  (Trepang). . . . 

18  Japanesisk  Jern 

19  Tjen-tjau  (Agar-agar),  (Husblas) 

20  Bly 

21  Champignoner  af  enhver  Slags 

22  Tran 

23  Roeolie 

24  Skrivpapir 


Pr. 

ltze- 

boe. 

100  Kattier 

id. 

» 

id. 

1 

id. 

n 

id. 

n 

id. 

2 

id. 

1 

id. 

» 

id. 

3 

id. 

T) 

id, 

2 

id. 

» 

id. 

5 

id. 

n 

id. 

1 

id. 

3 

Oent. 

45 
76 
05 
90 
46 

n 

05 
90 

60 
25 
90 

n 

30 
05 


184 


No«. 


Artikelen. 


Regten. 


25 
26 

27 
28 
29 
30 

31 
32 
33 
34 
35 
36 


37 


Papier  van  geringe  kwaliteit  .  .  . 
Erwten,  boonen  en  peulvruchten  in 

alle  soorten 

Bast  van  de  pionie  bloem(Botampi) 

Aardappelen 

Vodden  

Saki  of  Japansche  wijnen  en  sterke 

dranken  

Zeegras,  ongesneden 

id.      gesneden 

Raapzaad 

Sesamum  zaad 

Haaijevinnen 

Garnalen    en    krabben,    gedroogd 

en  gezouten 

Zijde. 
Ruwe  en  getwijnde 


Pt. 

Itae- 
boe. 

1 

100  katties 

id. 

» 

id. 

3 

id. 

n 

id. 

l» 

id. 

n 

id. 

n 

id. 

n 

id. 

n 

id. 

n 

id. 

1 

id. 

1 

id. 

75 

-  Cent 


30 

75 
15 
12 

90 
30 
60 
45 
90 
80 

80 


■I 


Nr. 


Fortoldningsgjenstande. 


i 


25 
26 

27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 


37 


Toldafgifter 


Papir  af  ringere  Qvalitet 

Ærter,  Bønner  og  Bælgfragter  af  enhver 

Slags 

Pion-Bark  (Botampi) 

Kartofler 

Klude 

Sake  eller  Japanesisk  Viin  og  Spirituosa 

Havgræs,  uskaaret 

Do.,  skaaret 

Roefrø  " 

Sesamfrø 

Haifiskefinner 

Reitr  og  Krabber,  tørrede  og  saltede  . . 

Silke. 
Raa  og  spanden  Silke 


Pr. 


100  Kattier 

id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 
id. 


id. 


Itse- 
boe. 


1 


3 


w 


1 
1 


75 


Cent. 


30 
75 
15 
12 
90 
30 
60 
45 
90 
80 
80 


185 


N°»- 


Artikelen. 


38 
39 
40 
41 
42 
43 

44 
45 
46 

47 
48 

49 
50 
51 
52 
53 


Tania  of  Dupioni 

Noshi  of  Skinzijde 

Vioszijde 

Cocons,  doorboorde 

id.        ondoorboorde 

Afval  van  Zijde  en  afval  van  Gocons 

Zijdeworm  eijeren 

Soija 

Zwavel 

Thee 

id.    (bekend    als   Bantja)    alleen 

wanneér  van  Nagasaki  uitgevoerd 
Tabak  in  bladen 

id.     gesneden  en  bewerkt    .  .  . 

Vermicelli 

Boomwas 

Bijenwas .  . 


Regien. 


Fer 

Itae- 
boe. 

20 

100  katties 

id. 

7 

id. 

20 

id. 

7 

id. 

U 

id. 

2 

kaart 

n 

100  katties 

» 

id. 

» 

id. 

3 

id. 

w 

id. 

» 

id. 

1 

id. 

» 

id. 

i 

id, 

2 

Cent. 


50 


n 

25 

07J 
45 
30 
50 

75 
75 
50 
45 
50 
50 


Nr. 


Fortoldningsgjenstande. 


Toldafgifter. 


38 
39 
40 
41 
42 
43 

44 
45 
46 
47 
48 

49 
50 
51 
52 
53 


Tama  eller  Dupioni 

Noshi 

Floksilke 

Coconer,  gjennemborede 

Do.,  ikke  gjennemborede 

Affald  af  Silke  og  af  Coconer 

Silkeormeæg 

Soya  

Svovl 

Thee 

Do.,  bekjendt  under  Navnet  Bancha,  der 

kan  udføres  fra  Nagasaki 

Tobak  i  Blade 

Do.  ekaaret  og  tilvirket 

Nudler 

Vegetabilsk  Vox 

Bivox   


Pr. 


100  Kattier 
id. 
id. 
id. 


Itze- 
boe. 


20 
7 

20 
7 


Cent. 


id. 

12 

id. 

2 

Karton 

w 

100  Kattier 

» 

id. 

T) 

id.    ' 

3 

id. 

» 

id. 

i» 

id. 

1 

id. 

n 

id. 

1 

id. 

2 

50 

w 
n 
n 

25 

074 

45 
30 
50 

75 
75 
50 
45 
50 
50 


186 


I 


I 


Klasse  II. 

Goederen  vrij  van  regten. 

Gouden  in  zilveren  munten. 

Goud,  Zilver  en  Koper  ongerount  van  Japanschen  oorsprong. 

dat  alleen  door  het  Japansche  Gouvernement  op  publieke 

vendutie  verkocht  is. 

Klasse  III. 

Goederen  waarvan  de  uitvoer  verboden  is. 

Rijst,  Paddie,  Tarwe,  Garst  en  het  meel  daaruit  vervaardigd. 
Salpeter, 

Klasse  IV. 

Goederen  onderhevig  aan  een  uitgaand  regt  van  vijf  per  cent 

ad  volorem. 

Bamboewerk  van  alle  soorten. 

Koperen  gereedschappen  van  alle  soorten. 

Houtskolen. 

Timmerhout. 

Ginzeng  en  nog  ongenoemde  droogerijen. 

Hertenhoorns,  jong  of  zacht. 

Matten  en  matwerk. 

Classe  II. 

Toldfrie  Varer. 
Guld-  og  Sølvmønter. 

Guld,  Sølv  og  Kobber,  umyntet,  af  Japanesisk  Oprindelse,  hvilket  ikkun 
maa  sælges  af  den  Japanesiske  Regjering  ved  offentlig  Anction. 

Classe  III. 

Varer,  hvis  Udførsel  er  forbuden. 

Riis,  Paddy,  Hvede,  Byg  og  heraf  formalet  Meel* 
Salpeter. 

Classe  IV. 

Varer,  der  ere  underkastede  en  Toldtarif  ad  valorem  af  5  pCt. 

Alle  Slags  Gj  en  s  tande  af  Bambus.  , 

Alle  Slags  Huusgeraad  af  Kobber. 

Trækul. 

Bygningstømmer. 

Ginseng  og  andre  unævnte  Droguerier. 

Hjortetak,  ung  eller  blød. 

Maatter  og  flettede  Arbeider. 


I 


187 

Zijden  kleederen,  zijden  goederen  of  geborduurde  kleederen, 
en  alle  andere  nog  niet  genoemde  artikelen. 

Regulatien. 

1.  Ongenoemde  invoerartikelen  zullen,  wanneer  zij  in  de 
lijst  van  uitvoerartikelen  vermeld  staan,  geen  regten  be- 
talen, als  op  die  lijst  vastgesteld,  doch  zullen  ad  volorem 
worden  opgenomen. 

Dezelfde  regel  zal  worden  toegepast  op  ongenoemde 
uitvoerartikelen,  welke  in  de  invoerlijst  vermeld  staan. 

2.  Vreemdelingen  woonachtig  in  Japan  en  de  bemanning  of 
passagiers  van  vreemde  schepen  zullen  zooveel  graan  of 
meel  (vermeld  in  het  tarief  van  uitvoer)  mogen  koopen, 
als  zij  voor  hun  eigen  gebruik  zullen  noodig  hebben,  doch 
een  verlofsbillet,  tot  dusverre  steeds  uitgereikt,  zal  van 
het  tolkantoor  verkregen  moeten  zijn,  alvorens  eenig 
graan  of  meel  naar  eenig  vreemd  schip  zal  mogen  geladen 
worden. 

3.  Het  Kattie  in  dit  tarief  bedoeld  is  gelijk  aan  P/s  Engelsch 
pond  gewigt,  avoir  du  poids. 

De  yard  in  de  Engelsche  maat  van  3  voet,  zijnde  de 
Engelsche  voet  Vs  van  een  inch  (Engelsche  duim)  grooter 
dan  de  Japansche  kaneshake  of  timmermans  waaijer. 

Silkeklæder,  8ilkevarer  og  Silkebroderier 
og  alle  andre  hidtil  ikke  nævnte  Varer. 

Bemærkninger. 

1.  Af  Varer,  der  ikke  ere  opførte  i  Indførselslisten,  men  som  findes  i 
Udførselslisten ,  skal  der  ikke  erlægges  Told  efter  denne  sidste, 
men  de  fortoldes  ad  valorem. 

Den  samme  Regel  gjælder  for  enhver  Udførselsar  ti  kel,  der  ikke 
er  opført  i  Udførselslisten,  men  som  findes  i  Indføre  eislisten. 

2.  Fremmede,  der  ere  bosatte  i  Japan,  og  Besætningerne  eller  Passa- 
gererne paa  fremmede  Skibe  skal  det  staae  frit  for  at  kjøbe  saa 
store  Forraad  af  Korn  eller  Meel  (nævnte  i  Udførselslisten),  som 
de  maatte  behøve  til  deres  eget  Forbrag,  men  den  almindelige 
Indladningstilladelse  maa  erhverves  af  Toldvæsenet,  inden  Kornet 
eller  Melet  maa  bringes  ombord  i  et  fremmed  Skib. 

3  Den  i  denne  Tarif  anførte  Kattie  er  lig  med  V/%  Engelsk  Pund, 
avoir  dn  poids. 

Tard  er  det  Engelske  tre  Fods  Maal,  hvorved  bemærkes,  at 
den  Engelske  Fod  er  '/•  Engelsk  Tomme  længere  end  den  Japa- 
nesiske  Kaneshake. 


u 


188 


De  „Boea  is  een  zilveren  muntstuk  wegende  niet 
minder  dan  134,  honderd  vier  en  dertig,  greinen  (Troi- 
jaansch  gewigt)  en  inhoudende  niet  minder  dan  9  deelen 
zuiver  zilver  en  niet  meer  dan  1  deel  gemengd  meta&L 

De  „cent"  is  het  honderdste  gedeelte  van  de  „boec. 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Koerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


Boe'n  er  en  Sølvmynt,  der  veier  i  det  Mindste  134,  hundrede 
og  fire  og  tredive,  Gran  (Troy-Vægt)  og  indeholder  i  det  Mindste 
9  Dele  reent  Sølv  og  i  det  Høieste  1  Deel  Legeringsmetal. 

Cent'en  er  Hundrededelen  af  Boe'n. 

D.  de  Graeff  van  Polsbroek. 
Sibata  Hioega  no  Kami. 
Koerimoto  Aki  no  Kami. 
Okoebo  Tatewaki. 


25. 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Italien  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  28de  Februar 

1867,  angaaende  Pasfrihed* 

Le  Gouvernement  de  S.  M.  le  Roi  de  Danemark  ayant 
propose,  sauf  réciprocité,  d'appliquer  aux  sujets  Italiens 
l'exemption  de  Fobligation  d'étre  muni  de  passeports  pour 
voyager  en  Danemark  précédemment  accordée  aux  sujets  de 
diverses  autres  puissances,  et  le  Gouvernement  de  S.  M.  le 
Roi  d'Italie  ayant  pleinement  adhéré  &  cette  proposition, 
le  soussigné  chargé  d'affaires  de  S.  M.  pres  la  Cour  de  Dane- 
mark a  été  autorisé  å  déclarer  au  nom  de  son  Gouverne- 
ment qu'å  partir  du  1"  Avril  prochain  et  jusqu'å  ce  qu'un 
des  deux  gouvernements  annonce  l'intention  de  faire  cesser 
ce  traitement,  Fobligation  d'étre  muni  de  passeports  cessera 
pour  les  sujets  Danois  qui  se  rendent  dans  le  Royaume 
d'Italie,  å  condition  que  la  méme  exemption  soit  accordée 
aux  sujets  Italiens  se  rendant  en  Danemark. 


189 

En  foi  de  quoi  le  soussigné  a  signe  la  présente  décla- 
ration  destinée  å  étre  échangée  con  tre  ane  déclaration 
identique  émise  au  nom  de  Son  Gouvernement  par  S.  E. 
Monsieur  le  Gomte  Juel  Vind  Frijs,  Président  du  Conseil, 
Ministre  des  affaires  étrangéres  de  S.  M.  le  Roi  de  Dane- 
mark, et  l'a  munie  du  cachet  de  ses  armes. 

Fait  å  Copenhague,  ce  28  Février  1867. 

A.  de  Sonnaz. 


26. 

Telegraph-Convention  imellem  Danmark  og  Preussen,  under- 
tegnet i  Kjøbenhavn  og  Berlin  den  jjj  Marts  1867. 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  og  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Preussen  ere  i  den 
Hensigt  at  lette  det  gjensidige 
telegraphiske  Samqvem  komne 
overeens  om  at  afslutte  en  Se- 
parat-Telegraphconvention  og 
have  til  dette  Øiemed  udnævnt 
til  deres  Befuldmægtigede: 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark: 
Chefen   for  Finansministe- 
riets    Secretariat     Martin 
Levy, 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Preussen: 
Oberst  og  Telegraphdirecteur 
Franz  von  Ghauvin, 

hvilke  ere  komne  overeens  om 
følgende  Artikler: 


Seine  Majeståt  der  Konig 
von  Danemark  und  Seine  Ma- 
jeståt der  Konig  von  Preussen, 
in  der  Absicht  die  gegensei- 
tigen  telegraphischen  Bezie- 
hungen  zu  erleichtern,  sind 
iibereingekommen ,  einen  Se- 
parat-Telegraphen-Vertrag  ab- 
zuschliessen,  und  haben  zu 
dem  Ende  als  ihre  Bevoll- 
måchtigten  ernannt,  undzwar: 

Seine  Majeståt  der  Konig 
von  Danemark: 
den   Chef   des    Secretariats 

des    Finanz  -  Ministeriums 

Martin  Levy, 

Seine  Majeståt  der  Konig 
von  Preassen: 

den  Obersten  und  Telegra- 

phen  -  Director    Franz    von 

Ghauvin, 
welche   iiber  folgende  Artikel 
iibereingekommen  sind: 


190 


il 


Artikel  1. 
Begge     de    contraherende 
Regjeringer  fastsætte  følgende 
Taxter  for  den  gjensidige  Te- 
legraphcorrespondance : 

a.  Telegramgebyret  for  De- 
pecher, som  udvexles  mel- 
lem de  Preussiske  Stationer 
i  Hamborg,  Liibeck,  frem- 
deles i  Holsten  og  Slesvig, 
Stationerne  paa  Øen  Rugen 
og  de  ved  Østersøen  lig- 
gende Preussiske  Stationer, 
paa  den  ene  Side,  og  de 
Danske  Stationer  paa  den 
anden  Side,  fastsættes  til 
to  Francs. 

b.  Telegramgebyret  for  De- 
pecher, som  udvexles  mel- 
lem de  øvrige  Preussiske 
Stationer  —  hvorunder  Sta- 
tionerne i  Hohenzollern  dog 
ikke  ere  indbefattede  —  og 
de  Danske  Stationer,  fast- 
sættes til  tre  Francs. 

c.  Telegramgebyret  for  Grænd- 
sesamqvemmet  mellem  de 
tvende  Landes  Stationer  paa 
Fastlandet,  som  kun  ere 
fjernede  indtil  10  geogra- 
phiske  Miil  fra  hinanden, 
fastsættes  til  een  Franc. 


Disse  Gebyrsatser  finde  An- 
vendelse paa  Depecher  paa  1 
til  20  Ord.     For  ethvert  efter- 


Artikel  1. 
Die  beiden  contrahirenden 
Regieruogen  nehmen  fur  die 
wechselseitige  telegraphiscbe 
Correspondenz  folgende  Taxe 
an: 

a.  DieTelegraphirungs-Gebiihr 

fiir  Depeschen,  welche  zwi- 
schen  den  Preussischen  Sta- 
tionen in  Hamburg,  Liibeck, 
ferner  in  Holstein  und 
Schleswig,  den  Stationen 
der  Insel  Rugen  und  den 
an  der  Ostsee  gelegenen 
Preussischen  Stationen  ei- 
nerseits  und  den  Dånischen 
Stationen  anderseits  wech- 
selu,  wird  auf  zwei  Francs 
festgesetzt.    - 

b.  DieTelegraphirungs-Gebiihr 
fiir  Depeschen,  welche  zwi- 
schen  den  iibrigen  Preus- 
sischen Stationen,  worunter 
die  Stationen  in  Hohenzol- 
lern nicht  mit  einbegriffen 
sind,  und  den  Dånischen 
Stationen  wechseln,  wird  auf 
drei  Francs  festgesetzt. 

c.  DieTelegraphirungs-Gebiihr 

fiir  den  Grenzverkehr  zwi- 
schen  den  beiderseitigen 
Telegraphen- Stationen  auf 
dem  Festlande,  welche  nur 
bis  zu  10  geographischen 
Meilen  von  ein  ander  entfernt 
liegen,  wird  auf  einen  Franc 
festgesetzt. 

Diese  Gebiihrensåtze  finden 
Anwendung  auf  Depeschen  von 
1   bis   20  Worten.     Fiir  jede 


i 


191 


følgende  Antal  af  10  Ord  eller 

,  derunder    forhøies    de    oven- 

staaende  Satser  med  det  Halve. 

De  foranstaaende  Taxter 
gjælde  tillige  for  Veien  til  og 
fra  Jernbanetelegraph-  og  Pri- 
vattelegraph  -  Stationer ,  som 
ligge  i  de  contraherende  Par- 
ters Stater  og  ere  aabnede  for 
det  internationale  Telegraph- 
samqvem. 


Artikel  2. 

Telegrammer  fra  eller  til 
saadanne  Stationer,  som  ikke 
høre  til  de  tvende  contra- 
herende Stater,  blive,  forsaa- 
vidt  de  befordres  gjennem 
disses  Linier,  taxerede  efter 
den  ved  Pariser-Telegraphcon- 
ventionen  af  17de  Mai  1865 
vedtagne  Tarif  eller  efter  de 
iøvrigt  gjældende  Tariffer,  for- 
saavidt  der  ikke  i  denne  Hen- 
seende vedtages  andre  Tariffer 
mellem  de  paagjældende  Re- 
gjeringer. 

Det  Samme  finder  Sted  med 
saadanne  Depecher,  som  vel 
udvexles  mellem  Danske  og 
Preussiske  Stationer,  men  som 
paa  Grund  af  Afbrydelse  af 
eller  Forstyrrelse  paa  de  di- 
recte  Forbindelseslinier  maae 
føres  gjennem  en  tredie  Stats 
Linier. 


ferneren  10  Worte  oder  flir 
einen  Theil  von  10  Worten  er- 
hohen  sich  die  vorstehenden 
Såtze  um  die  Hålfte. 

Die  vorstehenden  Taxen 
gelten  zugleich  fur  den  Weg 
von  und  zu  den  Eisenbahn- 
Telegraphen-  und  Privat-Tele- 
graphen-Stationen,  welche  in- 
nerhalb  der  contrahirenden 
Staaten  liegen  und  flir  den 
internationalen  Telegraphen  - 
Verkehr  eroffnet  sind. 

Artikel  2. 

Telegramme  von  oder  nach 
solchen  Stationen,  welche  den 
beiden  contrahirenden  Staaten 
nichtangehoren.  werden,  wenn 
sie  iiber  deren  beiderseitigen 
Linien  Beforderung  erhalten, 
nach  dem  durch  den  Telegra- 
phen-Vertrag  von  Paris  vom 
17ten  Mai  1865  vereinbarten 
Tarife,  oder  sonstigen  gultigen 
Tarifen  taxirt,  sofern  dieser- 
halb  nicht  zwischen  den  be- 
theiligten  Regierungen  ander- 
weite  Tarif-Festsetzungen  ver- 
einbart  werden. 

Dasselbe  geschiet  mit  sol- 
chen Depeschen,  welche  zwar 
zwischen  Dånischen  und  Preus- 
sischen  Stationen  gewechselt 
werden,  aber,  wegen  Unter- 
brechung  oder  Storung  der  di- 
recten  Verbindungslinien,  iiber 
die  Linien  dritter  Staaten  ge- 
leitet  werden  mussen. 


192 


Artikel  3. 
Som  almindelig  Regel  fast- 
sættes, at  Delingen  af  de  ifølge 
Artikel   1    faldende  Indtægter 
skeer  paa  følgende  Maade: 

1.  De  i  den  nævnte  Artikel 
under  Litr.  a.  og  c.  nævnte 
Gebyrer  deles  lige  mellem 
de  tvende  Telegrafbesty- 
relser. 

2.  Af  de  i  den  samme  Artikel 
nnder  Litr.  b.  omhandlede 
Gebyrer  tilfalder  der  den 
Preussiske  Telegraphbesty- 
relse  To  Trediedele  og  den 
Danske  Telegraphbestyrelse 
Een  Trediedeel. 

Artikel  4. 
De  tvende  contralierende 
Parters  TelegraphbeBtyrelser 
bemyndiges,  i  den  Hensigt  at 
tilvejebringe  den  størst  mulige 
Simpelhed  i  det  gjeneidige  Af- 
regningsforhold, til  at  træffe 
en  yderligere  Overeenskomst. 

Artikel  5. 
Forsaavidt  ikke  Andet  be- 
stemmes ved  nærværende  Con- 
vention,  gjælde  for  det  interna- 
tionale Samqvem  mellem  Dan- 
ske og  Preussiske  Telegraph- 
stationer  Bestemmelserne  i 
Pariser-Telegraphconventionen 
af  17de  Mai  1S65  med  dertil 
hørende  Reglement. 


Artikel  3. 
In  Allgemeinen  wird  be- 
stimmt,  dass  die  Theilung  der 
nach  Artikel  1  aufkommenden 
Einnabmen  in  nachstehender 
Weise  erfolgt: 

1.  die  im  gedachten  Artikel 
sub  a  und  c  erwahnten  Ge- 
buhren  werden  zwischen 
den  beiden  Verwaltungen 
halbscheitlich  getheilt; 

2.  von  den  in  selbigem  Artikel 
sub  b  erwahnten  Gebiihren 
fallen  der  PreussiBchen  Te- 
legraphen-Verwaltung  zwei 
Drittel  und  der  Dånischen 
Telegraphen-  Verwaltuog  ein 
Drittel  zu. 

Artikel  4. 
Die  Telegraphen-  Verwal- 
tungen beider  contrahireuden 
Re  gier  ungen  werden  ermåch- 
tigt,  Behufs  moglichster  Ver- 
einfachung  des  gegenseitigeu 
Abrechnungs-Geschafts  eine 
weitere  Vereinbarung  zu  truf- 
fen. 

Artikel  5. 
Soweit  durch  gegenwarti- 
gen  Vertrag  nicht  ein  Anderes 
bestimmt  wird,  gelten  flir  den 
internationalen  Verkehr  zwi- 
schen Dånischen  und  Preus- 
sischen  Telegraphen-Stationen 
die  Festsetzungen  des  Tele- 
graphen- Vertrags  von  Paria 
d.  d.  17ten  Mai  1865  und  des 
dazu  gehorigen  Reglements. 


193 


Artikel  6. 

Forsaavidt  de  contraheren- 
de  Høie  Regjeringer  ved  Af- 
slutningen af  Separat  -  Tele- 
graph -  Conventioner  maatte 
have  tilstaaet  eller  fremtidig 
tilstaae  nogen  tredie  Stat  Ta- 
rifbegunstigelser af  større  Om- 
fang end  de  i  nærværende  Con- 
vention  fastsatte,  da  skulle 
disse  ligeledes  finde  Anvendelse 
i  Samqvemmet  mellem  Dan- 
mark og  Preussen. 


Artikel  7. 

Nærværende  Convention 
træder  i  Kraft  med  den  16de 
April  dette  Aar.  Den  ansees 
for  at  være  i  Kraft  for  ube- 
stemt Tid,  forsaavidt  Opsigelse 
af  den  ikke  finder  Sted  fra 
en  af  de  Høie  contraherende 
Regjeringers  Side,  og  bliver  i 
Tilfælde  af  Opsigelse  i  Virk- 
somhed indtil  Udløbet  af  eet 
Aar  regnet  fra  Opsigelsens 
Datum. 


Artikel  8. 

Nærværende  Convention  ra- 
tificeres og  Ratificationerne 
udvexles  inden  kortest  mulige 
Frist  i  Kjøbenhavn. 

Til  Bekræftelse  have  de 
tvende  Befuldmægtigede  under- 


Artikel  6. 

Soliten  die  contrahirenden 
Hohen  Regierungen  etwa  drit- 
ten  Staaten  durch  Abschluss 
von  Separat-Telegraphen-Ver- 
tragen  Tarif-  Vergiinstigungen 
zugestanden  haben,  oder  kiinf- 
tig  noch  zugestehen,  welche 
von  grosserem  Belang  sind, 
als  die  im  gegenwårtigen  Ver- 
trage  stipulirten,  so  sollen 
solche  in  gleicher  Weise  auch 
im  Verkehr  zwischen  Dane- 
mark und  Preussen  Anwen- 
dung  finden. 

Artikel  7. 

Der  gegenwårtige  Vertrag 
tritt  mit  dem  16ten  April 
dieses  Jahres  in  Kraft.  Der- 
selbe  wird  fur  unbestimmte 
Zeit,  sofern  die  Kiindigung 
desselben  nicht  von  Seiten 
einer  der  contrahirenden  Hohen 
Regierungen  erfolgt,  als  in 
Kraft  befindlich  angesehen 
und  bleibt  im  Falle  der  Kiin- 
digung bis  zum  Ablaufe  eines 
Jahres  von  dem  Tage  der 
Kiindigung  an  gerechnet  in 
Wirksamkeit. 

Artikel  8. 

Gegenwårtiger  Vertrag  wird 
ratificirt  und  die  Ratificationen 
werden  in  moglichst  kurzer 
Frist  in  Copenhagen  ausge- 
wechselt. 

Zur  Urkunde  dessen  haben 
die  beiderseitigen  Bevollmåch- 

13 


tegnet    denne    Convention    og  tigten  denselben  unterzeicbnet 
forsynet  den  med  deres  Segl.  und  untersiegelt. 


Skeet  i  Kjøbenhavn  den  34de 

Marts  1867,  i  Berlin  den  21de 

Marts  1867. 

Levy. 


Slutnings-  Protocol. 

Efterat  der  imellem  den 
Kongelig  Danske  Regjering  og 
den  Kongelig  Preussiske  Re- 
gjering er  bleven  truffet  Aftale 
om  en  Separat-Telegrapb-Con- 
ventiou-i  den  Hensigt  at  lette 
det  gjensidige  telegraphiske 
Samqvem,  og  man  er  kommen 
overeens  om  de  nærmere  Be- 
stemmelser i  samme,  er  den 
i  tvende  Exemplarer  udfær- 
digede Convention  paa  neden- 
nævnte Dage  bleven  fuldbyrdet 
af  de  af  de  contraherende  Høie 
Regjeringer  udnævnte  Befuld- 
mægtigede, nemlig: 

i   den  Kongelig   Danske   Re- 
gjerings  Navn: 
af  Cbefen  for  Finantsmini- 
steriets  Secretariat  Martin 
Levy, 

i  den  Kongelig  Preussiske  Re- 
gjerings  Navn: 
af  Oberst  i  Iugenieurcorpset 
ogDirecteurfor  Telegraph- 
væsenet  Franz  von  Chau- 


Geschehen  zu  Copenhagen  d. 
24.  Marz  1867,  zu  Berlin  d.  21. 
Marz  1867. 

Franz  v.  Chauvin. 


Schluss-Protocoll. 

Nachdem  zwischen  der  Ko- 
niglicb  Danischen  Regierung 
und  der  Koniglich  Preussischen 
Regierung  ein  Separat-Tele- 
g raphen- Ver trag  zum  Zwecke 
der  Erleichteruug  der  gegen- 
seitigen  telegrapbischen  Be- 
ziehungen  verabredet  und  die 
diesfalsigen  naheren  Festset- 
zungen  definitiv  vereinbart 
worden,  ist  der  in  zwei  Exem- 
plaren  ansgefertigte  Vertrag 
an  den  untengesetzten  Tagen 
von  den  Seitens  der  contra- 
birenden  Hoben  Re  gie  ru  ugen 
ernannten  Bevollmåchtigen  und 

im  Namen  der  Koniglich  Da- 
nischen  Regierung: 
von   dem   Chef  des  Seere- 
tariats   des   Finanz-Mini- 
steriums  Martin  Levy, 
im     Namen     der     Koniglich 
Pzeussischen  Regierung: 
von  dem  Obersten  im  In- 
genieur- Corps  und  Direc- 
tor  des  Telegraphen-We- 
sens  Franz  von  Chauvin 
vollzogen  worden. 


195 


Begge  Befuldmægtigede 
vedtoge  ved  denne  Leilighed, 
efter  herom  førte  Forhand- 
linger og  fra  deres  foresatte 
Høie  Regjeringer  indhentet  Au- 
torisation, endnu  følgende 


Separat-Artikel. 

De  i  ovennævnte  Separat- 
Telegraph-Gonvention  mellem 
den  Kongelig  Danske  og  den 
Kongelig  Preussiske  Regjering 
indeholdte  Bestemmelser  skulle 
fremtidig  ogsaa  bringes  til  An- 
vendelse i  det  telegraphiske 
Samqvem  med  de  Nordtydske 
Stater,  som  fortiden  endnu  ere 
i  Besiddelse  af  selvstændige 
Telegraph -Systemer,  fra  det 
Tidspunkt  at  regne,  da  disse 
Telegraph  -  Systemer ,  efterat 
det  Nordtydske  Forbund  er 
blevet  definitivt  constitueret, 
ere  blevne  forbundne  med  det 
Kongelige  Preussiske  Tele- 
graphsystem  til  et  samlet  Hele. 
Begge  Befuldmægtigede  kom 
overeens  om,  at  denne  Sepa- 
rat-Artikel skal  have  samme 
Gyldighed,  som  om  samme  var 
bleven  optaget  i  ovenmeldte 
Telegraph -Convention,  og  at 
nærværende  Slutnings-Protocol 
vil  være  at  ratificere  i  For- 
bindelse med  fornævnte  Con- 
vention. *) 


Beide  Bevollmåchtigten  ver- 
einbarten  hierbei  nach  vorauf- 
gegangenen  desfallsigen  Ver- 
handlungen  und  eingeholter 
Autorisation  ihrer  vorgesetzten 
Hohen  Regierungen  noch  nach- 
folgenden 

Separat-Artikel. 

Die  in  dem  obengedachten 
Separat-Telegraphen  -  Vertrage 
zwischen  der  Koniglich  Då- 
nischen  und  der  Koniglich 
Preussischen  Regierung  ent- 
haltenen  Bestimmungen  sollen 
kiinftig  auch  im  telegraphi- 
schen  Verkehr  ltiit  denjenigen 
Norddeutschen  Staaten,  welche 
gegenwårtig  noch  selbståndige 
Telegraphen-Systeme  besitzen, 
von  dem  Zeitpunkte  ab  in  An- 
wendung  gebracht  werden,  wo 
jene  Telegraphen  -  Systeme, 
nach  erfolgter  definitiver  Con- 
stituirung  des  Norddeutschen 
Bundes,  mit  dem  Koniglich 
Preussischen  Telegraphen- Sy- 
stem zu  einem  einheitlichen 
Ganzen  verbunden  sein  werden. 
Beide  Bevollmåchtigten  kamen 
dahin  iiberein,  dass  dieser  Se- 
parat-Artikel gleiche  Wirk- 
samkeit  haben  soli,  als  sei 
solcher  in  den  gedachten  Tele- 
graphen -  Vertrag  aufgenom- 
men,  und  dass  mit  Genehmi- 
gung  dieses  Vertrages  auch  die 
Genehmigung    des   gegenwår- 


•)  Ratificationerne  udvexledes  i  Kjøbenhavn  den  25de  April  1867. 

13* 


Dette  til  Bekræftelse  have 
3gge  Befuldmægtigede  under- 
ignet  denne  Protocol  som 
tiger. 

laledes   skeet    i   Kjøbenhavn 

3n  24de  Marts  1867  og  i  Berlin 

den  21de  Marts  1867. 

Levy. 


tigen  Schlussprotocolls  zn  er- 
folgen  tabe. 

Dossen  zn  Urkund  haben 
beide  Bevelimåchtigten  dieses 
Protocoll  wie  nachsteht  onter- 
zeichnet. 

So  gescbehen  Kopenhagen,  d. 

24.  Marz  1867.     Berlin,  d.  91. 

Marz  1867. 

Franz  v.  Ghauvin. 


ost-Con  vent  ion  mellem  Danmark  og  Frankrig,  undertegnet 
'     i  Paris  den  27de  Maj  1867. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  l'Empe- 
tur  des  Francais,  désirant  resserrer  les  liens  d'amitié  qui 
lisBent  si  beureusemeut  la  Fr&nce  et  le  Danemark,  et 
igler  leurs  Communications  postales  sur  les  bases  les  plus 
bérales  et  les  plus  avantageuses ,  out  voulu  assurer,  au 
oyen  d'une  Gonvention,  eet  important  resultat,  et  ont 
immé  pour  Leurs  Plénipotentiaires  a  eet  effet,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  M.  Gebhard  Leon, 
omte  de  Moltke-Hvttfeldt,  Son  Chambellan  et  Son  Envoyé 
ttraordinaire  et  Ministre  Pléoipotentiaire  pres  Sa  Majesté 
Empereur  des  Francais,  Commandeur  de  l'Ordre  du  Daue- 
rog,  décoré  de  la  Croix  d'Argent,  Grand'  Croix  de  l'Ordre 
i  Sauveur  de  Gréce,  disabelle  la  Gatholique  d'Espagne, 
i  la  Gonception  de  Villa  Vicosa  de  Portugal,  etc.,  etc,  etc ; 

et  Sa  Majesté  l'Emperenr  des  Fran^ais,  M.  Lionel, 
arquis  de  Moustier,  Grand  Officier  de  l'Ordre  Imperial  de 
Legion  d'Honneur,  etc,  etc,  etc,  Son  Ministre  et  Secré- 
ire  d'Etat  au  Departement  des  Affaires  Etrangeres; 

LeBquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleius-pouvoirs 
ispectifs,  troovés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus 
3S  Articles  suivants: 


197 

Art.  1. 

Il  y  aura  au  moins  une  fois  par  jour,  entre  l'Admini- 
stration  des  postes  de  France  et  1' Administration  des  postes 
de  Danemark,  un  échange  de  lettres,  d'échantillons,  de  mar- 
chand ises  et  d'imprimés  de  toute  nature,  au  moyen  des  ser- 
vices Frangais  et  Danois  et  des  services  de  poste  établis 
sur  le  territoire  des  Etats  par  l'intermédiaire  desquels  les 
deux  Administrations  peuvent  échanger  entre  elles  des  de- 
peches closes. 

Art.  2. 

Les  frais  resultant  du  transport,  entre  la  frontiére  Da- 
noise  et  la  frontiére  d'Allemagne  contigue  au  territoire  Fran- 
cais ou  au  territoire  Beige,  des  depeches  closes  désignées 
dans  I' Article  précédent  seront  entiérement  å  la  charge  de 
TAdministration  des  postes  de  Danemark. 

De  son  coté  TAdministration  des  postes  de  France  sup- 
portera  seule  les  droits  de  transit  dAs  å  l'office  de  Belgique 
pour  les  depeches  closes  que  les  deux  Administrations  des 
postes  de  France  et  de  Danemark  pourront  se  transmettre 
réciproquement  par  la  voie  de  la  Belgique. 

Art.  3. 

Les  personnes  qui  voudront  envoyer  des  lettres  ordi- 
naires,  c'est-å-dire  non  chargées,  soit  de  la  France  et  de  l'Al- 
gérie  pour  le  Danemark,  soit  du  Danemark  pour  la  France 
et  l'Algérie,  pourront,  &  leur  choix,  laisser  le  port  des  dites 
lettres  å  la  charge  des  destinataires ,  ou  payer  ce  port 
d'avance  jusqu'å  destination. 

Art.  4. 

Le  prix  du  port  des  lettres  ordinaires  qui  seront 
échangées  entre  les  habitants  de  la  France  et  de  l'Algérie, 
dune  part,  et  les  habitants  du  Danemark,  d'autre  part, 
sera  réglé,  conformément  au  Tarif  ci-aprés: 


Prii  dg   port  t 

p»j»r  pu  l'«n- 

Somme  i.  puf«  ponr  rt«i[M  Inttr* 

vojaur  da 

et  par  chaqtie  paidn  da  10  gram- 

m«  on  friotion  do  10  gumme*. 

ptT"^«««. 

Déeignation  deii  lettres. 

lalra  da  onaqoe 

Par  l'Admini- 

Pu  l'Admini- 

lattra  non  t! 

(Iration  dsi  po- 

etratlon da.  po- 

ltea  de  France 

chjijuc  poldida 

fc  l'Admlniatra- 

umi-k  a  l'Admi- 

lion  do.  pcilee 

nitl  ration  daa 

frulian  de  10 

da  Danemark. 

grunmei. 

Fnu.ce. 

de  lu  France  et  de  l'Al- 

sJ 

gérie  ponr  le  Da.no- 

60  centimes 

[25  centimes 

3| 

du  Danemark  ponr  la 

France  et  l'Algérie  . 

16  skillinge 

„ 

25  centime« 

g  ■ 

de  la  Franco  et  de  l'Al- 

§| 

gérie  ponr  le  Dåne- 

20 skillings 

30  centimes 

11 

de.  Danemark  ponr  la 

J  * 

France  et  l'Algérie . 

60  centimes 

30  centimes 

, 

Les  lettres  ordinaires,  expédiées  a  découvert,  par  la 
voie  de  la  France  ou  par  la  voie  des  paquebots-poate  Fran- 
cais, soit  des  pays  mentionnés  au  Tableau  A  annexé  å  la 
présente  Convention,  pour  le  Danemark  et  les  Etats  aux- 
quels  le  Danemark  sert  d'intermédiaire ,  soit  du  Danemark 
et  des  Etats  précités  pour  les  pays  mentionnés  au  Tablean 
A,  seront  échangées  entre  l'Administration  des  postes  de 
France  et  l'Administration  des  postes  de  Danemark  aux  con- 
ditions  énoncées  dans  le  dit  Tableau. 

Il  est  convenu,  toutefois,  que  les  conditione  d'échange 
fixées  par  le  Tableau  A  sus-mentionné,  pourront  étre  modi- 
fiées,  d'un  commun  accord  entre  l'Administration  des  postes 
de  France  et  l'Administration  des  postes  de  Danemark. 

Art.  6. 
Les  lettres  expédiées  å  découvert  par  l'intermédiaire 
des  postes  de  Danemark,  soit  des  pays  mentionnés  dans  le 
Tableau  B,  annexé  å  la  présente  Convention,  pour  la  France, 
l'Algérie  et  les  Etats  auxquels  la  France  sert  d'intermédiaire, 
soit  de  la  France,  de  l'Algérie  et  des  Etats  auxquels  la 
France    sert    d'intermédiaire   pour  les   pays  mentionnés    au 


199 

Tableau  B,  seront  échangées  entre  1' Administration  des  postes 
de  Danemark  et  PAdministration  des  postes  de  France,  aux 
conditions  énoncées  dans  le  dit  Tableau. 

Il  est  convenu,  toutefois,  que  les  conditions  d'échange 
fixées  par  ce  Tableau  pourront  étre  modifiées,  d'un  commun 
accord  entre  1' Administration  des  postes  de  France  et  PAd- 
ministration  des  postes  de  Danemark. 

Art.  7. 

L' Administration  des  postes  de  France  pourra  livrer  å 
1' Administration  des  postes  de  Danemark  des  lettres  char- 

gées  å  destination  du  Danemark,  et,  autant  que  possible,  å 

destination   des   pays   auxquels  PAdministration   des  postes 

de  Danemark  sert  d'intermédiaire. 

De  son  coté  PAdministration  des  postes  de  Danemark 
pourra  livrer  å  PAdministration  des  postes  de  France  des 
lettres  chargées  å  destination  de  la  France  et  de  PAlgérie, 
et,  autant  que  possible,  å  destination  des  pays  auxquels  la 
France  sert  d'intermédiaire. 

Il  est  entendu  que  les  valeurs-papiers  payables  au  por- 
teur  ne  pourront  étre  adressées  de  Pun  des  deux  pays  dans 
Pautre  par  la  voie  de  la  poste,  qu'autant  qu'elles  seront 
insérées  dans  des  lettres  chargées.  Le  port  des  lettres 
chargées  devra  toujours  étre  payé  d'avance  jusqu'å  des- 
tination. 

Art.  8. 

Toute  lettre  chargée,  expédiée  de  la  France  ou  de  PAl- 
gérie pour  le  Danemark,  supportera,  au  départ,  en  sus  de 
la  taxe  applicable  å  une  lettre  ordinaire  affranchie  du  méme 
poids,  un  droit  fixe  de  cinquante  centimes,  et  réciproque- 
ment,  toute  lettre  chargée  expédiée  du  Danemark  pour  la 
France  ou  PAlgérie,  supportera,  au  départ,  en  sus  de  la 
taxe  applicable  å  une  lettre  ordinaire  affranchie  du  méme 
poids,  un  droit  fixe  de  seize  skillings. 

Art.  9. 

LT  Administration  des  postes  de  France  paiera  k  PAd- 
ministration des  postes  de  Danemark,  en  sus  du  prix  resul- 
tant des  dispositions  des  Articles  4  et  5  de  la  présente  Con- 


200 


a 


vention,  un  droit  fixe  de  vingt-cinq  centimes  pour  tout« 
lettre  chargée  que  la  dite  Administration  des  postes  de 
France  livrera  å  l'Administration  des  postes  de  Danemark 
å  destination  du  Danemark. 

Réciproquement,  P  Administration  des  postes  de  Dane- 
mark paiera  å  1' Administration  des  postes  de  France,  en  sus 
du  prix  resultant  des  Articles  4  et  6  précédents,  un  droit 
fixe  de  vingt-cinq  centimes  pour  toute  lettre  chargée  prove- 
nant  du  Danemark  ou  transmise  k  découvert,  par  la  voie 
du  Danemark,  å  destination  de  la  France  ou  de  l'Algérie. 

Quant  aux  prix  de  port  ou  aux  droits  spéciaux  dont 
les  deux  Administrations  auront  å  se  tenir  réciproquement 
compte  pour  les  lettres  chargées  å  destination  des  pays  aux- 
quels  T Administration  des  poste3  de  France  et  l'Admmistra- 
tion  des  postes  de  Danemark  servent  respectivement  d'inter- 
médiaire  Tune  pour  l'autre,  ils  seront  fixes,  d'un  comme 
accord,  entre  ces  deux  Administrations,  conformément  aux 
Conventions  actuellement  en  vigueur,  ou  qui  interviendraient 
dans  la  suite. 


Art.   10. 

Dans  le  cas  ou  quelque  lettre  chargée,  contenant  ou 
non  des  valeurs-papiers  payables  au  porteur,  viendrait  å 
étre  perdue,  celle  des  deux  Administrations  sur  le  territoire 
de  laquelle  la  perte  aura  eu  lieu,  paiera  å  Fenvoyeur  une 
indemnité  de  cinquante  francs  dans  le  délai  de  deux  mois 
å  dater  du  jour  de  la  réclamation;  mais  il  est  entendu  que 
les  réclamations  ne  seront  admises  que  dans  les  six  mois 
qui  suivront  la  date  du  depot  des  chargements;  passé  ce 
terme,  les  deux  Administrations  ne  seront  tenues,  l'uue 
envers  l'autre,  å  aucune  indemnité. 

Art.  11. 

Les  échantillons  de  marchandises,  les  journaux,  les  ga- 
zettes,  les  ouvrages  périodiques,  les  livres  broches  ou  reliés, 
les  brochures,  les  papiers  de  musique,  les  catalogues,  les 
prospectus,  les  annonces  et  les  avis  divers,  imprimés,  graves, 
lithographiés  ou  autographiés ,  qui  seront  expédiés,  soit  de 
la   France    et    de    l'Algérie    pour  le   Danemark ,    soit    du 


201 


Danemark  pour  la  France  et  l'Algérie,  devront  étre  affran- 
chis  de  part  et  d'autre  jusqu'å  destination. 

Art.  12. 

Les  taxes  å  percevoir  pour  l'affranchissement  des  objets 
designes  dans  l'Article  précédent,  seront  payées  par  les 
envoyeurs  et  réparties  entre  les  deux  Administrations  des 
postes  de  France  et  de  Danemark,  conformément  au  tarif 
suivant: 


Destination. 

Taxe  a  payer 
par    l'envoyeur 
poar  l'affran- 
chissement de 
chaque    paqnet 

portant  ane 
adresse    parti - 
culiere  et  poar 
ohaqae  poids  de 
40  grammes   oa 
fraction  de  40 
grammes. 

Somme  a  payer  pour  chaque  pa- 
qnet portant  une  adresse  parti- 
culiére  et  pour  chaque  poids  de 
40  grammes  ou  fraction  de 
40  grammes. 

Origine. 

Par  l'Admini- 
stration  des  po- 
stes de  France 
a  l'Admi nistra- 
tion des  postes 

de  Danemark. 

Par  1' Admini- 
stration des 
postes  de  Dane- 
mark a  1'  Admi- 
nistration    des 
postes  de 
France. 

France  et  Al- 
Danemark  .  •  . 

Danemark  ,  . 

France  et  Al- 

gérie .... 

16  centimes 
4  skillings 

5  centimes 

rt 

5  centimes 

Art.  13. 

Les  journaux,  gazettes,  ouvrages  périodiques,  livres 
broches,  brochures,  papiers  de  musique,  catalogues,  pro- 
spectus,  annonces  et  avis  divers,  imprimés,  graves,  litho- 
graphiés  ou  autographiés,  qui  seront  expédiés  å  decouvert, 
par  la  voie  de  la  France  oa  par  la  voie  des  paquebots-poste 
Fran$ais,  soit  des  pays  designes  dans  le  Tableau  G  annexé 
å  la  présente  Convention  pour  le  Danemark  et  les  Etats 
auxquels  le  Danemark  sert  d'intermédiaire ,  soit  du  Dane- 
mark et  des  Etats  précités  pour  ces  mémes  pays,  seront 
échångés  entre  rAdministration  des  postes  de  France  et 
l'Administration  des  postes  de  Danemark,  aux  conditions 
énoncées  au  dit  Tableau. 

Il  est  entendu,  toutefois,  que  les  conditions  d'échange 
tixées  par  le  tableau  C  sus-mentionné  pourront  étre  modi- 


202 

fiées,  d'un  coinmun  accord,  entre  PAdministration  des  postes 
de  France  et  PAdministration  des  postes  de  Danemark. 

Art.  14. 

Les  journaux  et  autres  imprimés  designes  dans  P Article 
précédent  et  les  échantillons  de  marchandises  qui  seront 
expédiés,  å  découvert,  par  Pintermédiaire  des  postes  de 
Danemark,  soit  des  pays  designes  dans  le  tableau  D  annexé 
å  la  présente  Convention  pour  la  France  et  l'Algérie,  soit 
de  la  France  et  de  l'Algérie  pour  ces  mémes  pays,  seront 
échangés  entre  l'Administration  des  postes  de  Danemark  et 
PAdministration  des  postes  de  France  aux  conditions  énon- 
cées  dans  le  dit  tableau. 

Il  est  entendu,  toutefois,  que  les  conditions  d'échange 
fixées  par  le  tableau  D  sus-mentionné ,  pourront  étre  modi- 
fiées,  d'un  commun  accord,  entre  PAdministration  des  postes 
de  France  et  PAdministration  des  postes  de  Danemark. 

Art.  15. 

Les  échantillons  de  marchandises  ne  seront  admis  å 
jouir  des  moderations  de  taxe  accordées  par  les  Articles  12 
et  14  précédents,  qu'autant  qu'ils  n'auront  pas  eux-mémes 
aucune  valeur  vénale,  qu'ils  seront  placés  sous  bandes  ou 
de  maniére  å  ne  laisser  aucun  doute  sur  leur  nature  et 
qu'ils  ne  porteront  d'autre  écriture  å  la  main  que  Padresse 
du  destinataire,  une  marque  de  fabrique  ou  de  marchand, 
des  numéros  d'ordre  et  des  prix. 

Pour  jouir  des  moderations  de  port  accordées  par  les 
Articles  12,  13  et  14,  les  imprimés  designes  dans  les  dits 
Articles  devront  étre  mis  sous  bandes  et  ne  porter  aucune 
écriture,  chiffre  ou  signe  quelconque  å  la  main,  si  ce  n'est 
Padresse  du  destinataire ,  la  signature  de  Penvoyeur  et 
la  date. 

Ceux  des  objets  designes  dans  le  present  Article  qui 
ne  rempliront  pas  les  conditions  ci-dessus  déterminées,  ou 
qui  n'auront  pas  été  affranchis  par  les  envoyeurs  jusqu'aux 
limites  respectivement  fixées  par  les  Articles  11,  13  et  14, 
seront  considérés  comme  lettres  et  taxés  en  conséquence. 

Il  est  entendu  que  les  dispositions  contenues  dans  les 
Articles  susmentionnés  n'infirment,    en   aucune   maniére,  le 


r 


i  ...  J 


203 

droit  qu'ont  les  deux  Administrations  de  ne  pas  effectuer, 
sur  leurs  territoires  respectifs,  le  transport  et  la  distribu- 
tion de  ceux  des  imprimés  designes  aux  dits  Articles,  k 
l'égard  desquels  il  n'aurait  pas  été  satisfait  aux  lois,  ordon- 
nances  ou  décrets  qui  réglent  les  conditions  de  leur  publica- 
tion  et  de  leur  circulation,  tant  en  France  qu'en  Danemark. 

Art.  16. 

Il  est  formellement  convenu  entre  les  deux  Parties  con- 
tractantes  que  les  lettres,  les  échantillons  de  marchandises 
et  les  imprimés  de  toute  nature  adresses  de  Tun  des  deux 
pays  dans  Pautre,  et  affranchis  jusqu'å  destination,  confor- 
mément  aux  dispositions  de  la  présente  Convention,  ne 
pourront,  sous  aucun  prétexte  et  å  quelque  titre  que  ce 
soit,  étre  frappés,  dans  le  pays  de  destination,  d'une  taxe 
ou  d'un  droit  quelconque  å  la  charge  des  destinataires. 

Art.  17. 

Le  Gouvernement  Franjais  prend  l'engagement  d'accor- 
der  au  Gouvernement  Danois  le  transit,  en  depeches  closes, 
sur  le  territoire  Fran$ais  des  correspondances  originaires  du 
Danemark,  ou  passant  par  le  Danemark,  å  destination  des 
pays  auxquels  la  France  sert  ou  pourrait  servir  d'intermé- 
diaire,  et  réciproquement  de  ces  pays  pour  le  Danemark  et 
les  Etats  auxquels  le  Danemark  sert  ou  pourrait  servir 
d'intermédiaire. 

De  son  coté,  le  Gouvernement  Danois  prend  l'engage- 
ment d'accorder  au  Gouvernement  Frangais  le  transit,  en  de- 
peches closes,  sur  le  territoire  desservi  par  F  Administration 
des  postes  de  Danemark,  des  correspondances  originaires  de 
la  France  ou  passant  par  la  France,  å  destination  des  pays 
auxquels  le  Danemark  sert  ou  pourrait  servir  d'intermédi- 
aire et  réciproquement  de  ces  pays  pour  la  France  et  les 
Etats  pour  lesquels  la  France  sert  ou  pourrait  servir 
d'intermédiaire. 

Art.  18. 

Le  Gouvernement  Francais  s'engage  å  faire  transporter 
en  depeches  closes,  par  les  parquebots-poste  Frangais,  navi- 
guant  entre  les  ports  Fran^ais  et  les  ports  des  pays  étran- 


204 


gers  auxquels  la  France  sert  ou  pourrait  servir  d'intermé- 
diaire,  les  correspondances  que  rAdministration  des  postes 
de  Danemark  serait  dans  le  cas  d'échanger  avec  les  Admi- 
nistrations des  postes  des  dits  pays,  par  la  voie  de  la 
France  et  des  paquebots  précités. 

De  son  coté,  le  Gouvernement  Danois  s'engage  å  faire 
transporter  en  depeches  closes  par  les  paquebots-poste  Da- 
nois, naviguant  entre  les  ports  Danois  et  les  ports  des  pays 
étrangers  auxquels  le  Danemark  sert  ou  pourrait  servir 
d'intermédiaire,  les  correspondances  que  rAdministration  des 
postes  de  France  serait  dans  le  cas  d'échanger  avec  les 
Administrations  des  postes  des  dits  pays,  par  la  voie  du 
Danemark  et  des  paquebots  précités. 

Art.  19. 

L' Administration  pour  le  compte  de  laquelle  seront 
tran 8 port ée s  les  depeches  closes  désignées  dans  les  Articles 
17  et  18  précédents,  paiera  å  rAdministration  qui  effectuera 
ce  transport,  la  somme  de  cinq  centimes  par  kilogramme 
de  lettres,  poids  net,  et  d'un  quart  de  centime  par  kilo- 
gramme d'échantillons  de  marchandises  ou  d'imprimés,  aussi 
poids  net,  pour  chaque  kilometre  existant  en  ligne  droite 
entre  le  point  oH  commencera  .le  dit  transport  et  le  point 
ou  il  finira,  en  vertu  des  dispositions  combinées  des  dits 
Articles. 

Art.  20. 

Le  poids  des  correspondances  de  toute  nature  tombées 
en  rebut,  des  feuilles  d'avis  et  autres  piéces  de  compta- 
bilité  resultant  de  l'échange  des  correspondances  transpor- 
tées  en  depeches  closes,  par  Tune  des  deux  Administrations, 
pour  le  compte  de  l'autre,  et  qui  sont  mentionnées  dans  les 
Articles  17  et  19  précédents,  ne  sera  pas  compris  dans  les 
pesées  de  lettres,  journaux ,  et  imprimés  de  toute  nature, 
sur  lesquels  devront  étre  assis  les  prix  de  transport  fixes 
par  les  dits  Articles. 

Il  est  convenu,  toutefois,  que  les  dispositions  du  pre- 
sent Article,  ainsi  que  celles  fixées  par  V Article  19  précé- 
dent,  pourront  étre  modifiées,  d'un  commun  accord,  entre 


4 
li?1 


205 

rAdministration   des    postes  de  France  et  rAdministration 
des  postes  de  Danemark. 

Art.  21. 

Les  Administrations  des  postes  de  France  et  de  Dane- 
mark dresseront  chaque  mois  les  comptes  resultant  de  la 
transmission  des  correspondances  et  des  depeches  closes  que 
les  deux  Administrations  se  livreront  réciproquement  en 
vertu  des  dispositions  de  la  présente  Convention,  et  ces 
comptes,  aprés  avoir  été  débattus  et  arrétés  contradictoire- 
ment,  seront  soldes  par  rAdministration  qui  sera  reconnue 
redevable  envers  l'autre,  dans  les  trois  mois  qui  suivront  le 
mois  auquel  le  compte  se  rapportera. 

En  cas  de  non-paiement  du  solde  d'un  compte,  dans  le 
délai  ci-dessus  fixe,  le  montant  de  ce  solde  sera  productif 
d'intéréts  å  dater  du  jour  de  l'expiration  du  dit  délai  et 
jusqu'au  jour  oH  le  paiement  aura  lieu.  Ges  intéréts  seront 
calculés  å  raison  de  cinq  pour  cent  l'an  et  devront  étre 
portes  au  debit  de  rAdministration  retardataire,  sur  le 
compte  du  mois  pendant  lequel  la  somme  productive  d'inté- 
réts  aura  été  soldée. 

Art.  22. 

Les  lettres  ordinaires  ou  chargées,  les  échantillons  de 
marchandises  et  les  imprimés  de  toute  nature,  mal  adresses 
ou  mal  dirigés,  seront,  sans  aucun  délai,  réciproquement 
renvoyés,  par  l'intermédiaire  des  bureaux  d'échange  respec- 
tifs,  pour  les  poids  et  prix  auxquels  l'office  envoyeur  aura 
livre  ces  objets  en  compte  å  l'autre  office. 

Les  objets  de  méme  nature  qui  auront  été  adresses  k 
des  destinataires  ayant  changé  de  résidence,  seront  respec- 
tivement  livres  ou  rendus  charges  du  port  qui  aurait  dti 
étre  payé  par  les  destinataires. 

Les  lettres  ordinaires,  les  échantillons  de  marchandises 
et  les  imprimés  de  toute  nature  qui  auront  été  primitive- 
ment  livres  å  rAdministration  des  postes  de  France  ou  å 
rAdministration  des  postes  de  Danemark,  par  d'autres  Ad- 
ministrations, et  qui,  par  suite  du  changement  de  résidence 
des  destinataires,  devront  étre  réexpédiés  de  l'un  des  deux 


206 

pays  pour  l'autre,   seront  réciproquement  livres  charges  du 
port  exigible  au  lieu  de  la  précédente  destination. 

Art.  23. 

Les  correspondances  de  tonte  nature,  échangées,  a  dé- 
couvert,  entre  les  deux  Administrations  des  postes  deFrance 
et  de  Danemark,  qui  seront  tombées  en  rebut,  pour  quelque 
cause  que  ce  soit,  devront  étre  renvoyées,  de  part  et  d'autre, 
å  la  fin  de  chaqne  mois,  et  plus  souvent  si  faire  se  peut. 

Gelles  de  ces  correspondances  qui  auront  été  livrées  en 
compte,  seront  rendues  pour  le  prix  pour  lequel  eUes  auront 
été  originairement  comptées  par  l'office  envoyeur. 

Gelles  qui  auront  été  livrées  affranchies  jusqu'å  desti- 
nation ou  jusqu'å  la  frontiére  de  l'office  correspondant  seront 
renvoyées  sans  taxe  ni  décompte. 

Quant  aux  correspondances  non  affranchies  tombées  en 
rebut,  qui  auront  été  trønsportées  en  depeches  closes  par 
Tune  des  deux  Administrations  pour  le  compte  de  l'autre, 
elles  seront  admises  pour  les  poids  et  prix  pour  lesquels 
elles  auront  été  comprises  dart  9  les  comptes  des  Administra- 
tions respectives,  sur  de  simples  déclarations  ou  listes  nomi- 
natives,  mises  å  l'appui  des  décomptes,  lorsque  les  corre- 
spondances elles-mémes  ne  pourront  pas  étre  produites  par 
l'office  qui  aura  å  se  prévaloir  du  montant  de  leur  port, 
vis-å-vis  de  l'office  correspondant. 

Art.  24. 

Les  deux  Administrations  des  postes  de  France  et  de 
Danemark  n'admettront  å  destination  de  Tun  des  deux  pajs 
ou  des  pays  qui  empruntent  leur  intermédiaire,  aucun  paquet 
ou  lettre  qui  contiendrait,  soit  de  Tor  ou  de  l'argent  monnayé, 
soit  des  bijoux  ou  effets  précieux,  soit  tout  autre  objet  pas- 
sible de  droits  de  douane. 

Art.  25. 
L' Administration  des  postes  de  France  et  l'Administra- 
tion  des  postes  de  Danemark  désigneront,  d'un  commun  ae- 
cord,  les  bureaux  par  lesquels  devra  avoir  lieu  l'échange  des 
correspondances  respectives;  elles  régleront  les  conditions 
auxquelles   seront  soumises  les   correspondances  insuffisam- 


207 

ment  affranchies  au  moyen  de  timbres-poste;  elles  régleront 
également  la  direction  des  correspondances  transmises  réci- 
proquement  et  arréteront  les  dispositions  relatives  å  la  forme 
des  comptes  mentionnés  å  PArticle  21  précédent,  ainsi  que 
toute  autre  mesure  de  détail  ou  d'ordre  nécessaire  pour 
assurer  l'exécution  des  stipulations  de  la  présente  Convention. 
Il  est  entendu  que  les  mesures  désignées  ci-dessus  pour- 
ront  étre  modifiées  par  les  deux  Administrations,  toutes  les 
fois  que,  d'un  commun  accord,  ces  deux  Administrations  en 
reconnaitront  la  nécessité. 

Art.  26. 

La  présente  Convention  aura  force  et  valeur  å  partir 
du  jour  dont  les  deux  Parties  conviendront,  des  que  la 
promulgation  en  aura  été  faite,  d'aprés  les  lois  particuliéres 
å  chacun  des  deux  Etats,  et  elle  demeurera  obligatoire, 
d'année  en  année,  jusqu'å  ce  que  Tune  des  deux  Parties 
Contractantes  ait  annonce  å  l'autre,  mais  un  an  å  l'avance, 
son  intention  d'en  faire  cesser  les  effets. 

Pendant  cette  derniére  année  la  Convention  continuera 
d'avoir  son  exécution  pleine  et  entiére,  sans  préjudice  de 
la  liquidation  et  du  solde  des  comptes  entre  les  Administra- 
tions des  postes  des  deux  pays,  aprés  l'expiration  du  dit 
terme. 

Art.  27. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée  et  les  Ratifications 
en  seront  échangées  aussitot  que  faire  se  pourra.*) 

En  foi  de  quoi,  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont  signe 
la  présente  Convention  et  y  ont  apposé  leurs  cachets. 

Fait  å  Paris,  en  double  original,  le  vingt-septiéme  jour 
du  mois  de  Mai  de  l'an  de  gråce  mil  huit  cent 
soixante-sept. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 
Moustier. 


*)  Ratifikationerne  udvexledes  i  Paris  den  31te  Juli  1867. 


il 


H 


3 


208 


28* 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Mecklenborg-Schwerin 

ved  udvexlede  Declarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den 

14de  og  i  Schwerin  den  7de  September  1867, 

angaaende  Kystskibsfart. 

Le  Sous8igné,   Président   du  Gonseil    des  Ministres  et 
Ministre  des  affaires  étrangéres  de  Son  Altesse   Royale  le 
Grand  Duc  de  Mecklenbourg-Schwerin,   ayant  re$u  du  Gou- 
vernement  de   Sa  Majésté  le  Roi  de  Danemark  l'assurance 
que  sous  condition  de  réciprocité  et  å  partir  du  15  du  mois 
de  Septembre  de  cette  année,  les  navires  du  Mecklenbourg- 
Schwerin  seront  admis  sur  les  cotes  du  Danemark,    å  l'ex- 
clusion  des  colonies  y  compris  rislande,  les  Faeroés  et  le 
Groenland,  å  faire  le  cabotage  entre  les  ports  du  Royaume 
aux   mémes    conditions   et   dans  la  méme  étendue  que  les 
navires   nationaux,    déclare  par   la   présente,    en    vertu  de 
1' autorisation  qui  lui  en  a  été  donnée  par  son  Augusto  Mai  tre: 
qu'å  partir  du  15  du  mois  de  Septembre  de  cette  année 
les   navires  Danois    seront   admis   å   faire    le   cabotage 
entre  les  ports  du  Mecklenbourg-Schwerin,  aux  mémes 
conditions   et   dans   la   méme  étendue  que  les  navires 
nationaux. 

Fait  å  Schwerin,  le  7  Septembre  1867. 

J.  B.  Oertzen. 


,i 


si   ' 


29. 

Convention  imellem  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og 
de  Forenede  Stater   af  Amerika   angaaende  Afstaaelsen  &f 
Øerne  St.  Thomas  og  St.  Jan  i  Vestindien,  undertegnet 
i  Kjøbenhavn  den  24de  October  1867. 


Da  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Danmark  og  de  Forenede 
Stater  af  Amerika  ere  besjæ- 
lede af  Ønsket  om  at  befæste 


His  Majesty  the  Bang  of 
Denmark  and  the  United  Sta- 
tes of  America  being  desirous 
of  confirming  the  good  under- 


209 


det  gode  Forhold,  som  bestaaer 
imellem  dem,  have  de  i  den 
Anledning  udnævnt  til  deres 
Befuldmægtigede,  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  Sin 
Conseilspræsident  og  Uden- 
rigsminister Christian  Emil 
Greve  Juel-Vind-Frijs,  Kam- 
merherre, Storkors  af  Dane- 
broge  og  Danebrogsmand,  og 
Præsidenten  for  de  Forenede 
Stater  deres  ved  det  Kongelig 
Danske  Hof  accrediterede  Mi- 
nister-Resident George  H.  Yea- 
man,  hvilke  efterat  have  ud- 
vexlet  deres  Fuldmagter,  der 
befandtes  i  behørig  Form,  ere 
komne  overeens  om  og  have 
undertegnet  følgende  Artikler. 


Artikel  1. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  forpligter  Sig  ved 
denne  Gonvention  til  umiddel- 
bart efter  Udvexlingen  af  Rati- 
ficationerne  at  afstaae  til  de 
Forenede  Stater  af  Amerika 
Øerne  St.  Thomas  og  St.  Jan 
i  Vestindien  tilligemed  de  til- 
hørende Smaaøer  og  Klipper, 
beliggende  Nord  for  den  18de 
Grad  nordlig  Brede. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  vil  imidlertid  ikke 
øve  nogen  Tvang  over  Befolk- 
ningen og  vil  derfor  snarest 
muligt  give   den  Leilighed  til 


standing  which  exists  between 
them,  have  for  that  purpose 
appointed  as  Plenipotentiaries, 
His  Majesty  the  King  of  Den- 
mark Gount  Christian  Emil 
Juel-Vind-Frijs,  President  of 
the  Gouncil  of  the  Ministers 
and  Minister  for  Foreign  Af- 
fairs,  Grandcross  of  the  Order 
of  Danebrog  and  decorated 
with  the  Cross  of  honour  of 
the  same  Order,  and  the  Pre- 
sident of  the  United  States 
George  H.  Yeaman,  accredited 
as  their  Minister  Resident  to 
his  said  Majesty,  and  the  said 
Plenipotentiaries  having  ex- 
changed  their  full  powers 
which  were  found  to  be  in 
due  form,  have  agreed  upon 
and  signed  the  following  ar- 
ticles  : 

Article  I. 

His  Majesty  the  King  of 
Denmark  agrees  to  cede  to  the 
United  States  by  tfais  Conven- 
tion  immediately  upon  the  ex- 
change  of  the  ratifications 
thereof  the  islands  of  Saint 
Thomas  and  Saint  John  in  the 
West  Indies  with  the  adjacent 
islands  and  rocks,  situated 
north  of  the  18th  degree  of 
north  latitude. 

His  Majesty  the  King  of 
Denmark  will  however  not 
exercise  any  constraint  over 
the  people  and  will  therefore, 
as  soon  as  practicable,   give 

14 


frit  at  tilkjendegive  sine  Øn- 
sker med  HenBjn  til  denne  Af- 
staaelse. 

Artikel  2. 

Des  i  forrige  Artikel  om- 
handlede Afstaaelse  af  Landet 
og  Højhedsretten  indbefatter 
den  Danske  Krones  Ejendoms- 
ret til  alle  offentlige  Grund- 
stykker  og  Pladser,  ubenyttede 
Grunde,  offentlige  Bygninger, 
Fæstningsværker,  Kaserner  og 
andre  Bygninger,  som  ikke  ere 
privat  Eiendom. 

Dog  skalle  de  Lutherske 
Menigheder  blive  i  Besiddelse 
af  de  Kirker,  som  de  nu  be- 
nytte. Ligeledes  ere  Summer, 
der  skyldes  den  Danske  Stats- 
kasse af  Private,  undtagne  fra 
og  ikke  indbefattede  under 
denne  Afstaaelse. 

Regjerings-Arkiver,  Papi: 
og  Dokumenter ,  som  ved- 
komme det  ovennævnte  Land 
og  Høihedsretten  over  samme, 
og  som  nu  findes  der,  o 
gives  til  den  Agent,  som  de 
Forenede  Stater  i  Overeens- 
stemmelse  med  Artikel  4  ud- 
nævne, men  en  bekræftet  Gjen- 
part  af  saadanne  Dokumenter, 
Bom  maatte  ønskes  meddeelte, 
vil  til  enhver  Tid  blive  given 
af  de  Forenede  Stater  til  den 
Danske  Regjerjng  eller  til  de 
Danske  Embedsmænd  eller 
Ondersaatter,  som  maatte  be- 
gjære  Saadant 


them  an  opportunity  of  freely 
expressing  their  whisb.es  in 
regard  to  this  cession. 

Article  II. 

In  the  cession  of  territory 
and  dominion  made  by  the 
preceding  article  are  inclnded 
the  rigth  of  property  of  the 
crown  of  Denmark  in  all  public 
lots  and  squares,  vacant  lands 
and  all  public  buildings,  forti- 
fications,  baracks  and  otber 
edifices  which  are  not  private 
individual  property.  It  is  ho- 
wever  understood  that  the 
Lutheran  Congregations  shall 
remain  in  possession  of  the 
chnrches  which  are  now  nsed 
by  them,  and  that  sums  due 
the  Danish  treasury  by  indi- 
viduals  are  reserved  and  do 
not  pass  by  this  cession. 

Any  Government  archives, 
papers  and  documents  relative 
to  the  territory  and  dominion 
aforesaid  which  may  be  now 
existing  there  shall  be  lefl  in 
the  possession  of  the  agent  of 
the  United  States  appointed 
in  accordance  with  articlelV, 
but  an  authenticated  copy  of 
such  of  them  as  may  be  re- 
quired  will  be  at  all  times 
given  by  the  United  States  to 
the  Danish  Government  or  to 
such  Danish  Officers  or  Snb- 
jects  as  may  apply  for  them. 


Artikel  3. 
Indbyggerne  paa  de  af- 
etaaede  Øer  skulle  beskyttes 
i  Udøvelsen  af  deres  Frihed, 
Religion,  Eiendom  og  private 
Rettigheder,  og  de  knnne  efter 
eget  Valg  forblive  boende  paa 
Øerne  eller  til  enhver  Tid  for- 
lade dem,  beholde  deres  der- 
værende Eiendom  eller  af- 
hænde den  og  føre  Udbyttet 
af  Afhændelsen,  hvorhen  de 
ville,  nden  at  der  i  den  An- 
ledning kan  paalægges  dem 
nogensomhelstSkat,  Afgift  eller 
Byrde.  De  iblandt  dem,  som 
foretrække  at  forblive  boende 
paa  Øerne,  have  Ret  til  enten 
at  bevare  deres  hidtilværende 
undersaatlige  Forhold  og  de 
deraf  følgende  Rettigheder 
eller  at  erhverve  Borgerret  i  de 
Forenede  Stater,  men  de  skulle 
træffe  deres  Valg  i  saa  Hen- 
seende inden  2  Aar  efter  Ud- 
vexlingen  af  Ratifikationerne 
af  denne  Convention,  og  de, 
som  forblive  boende  paa  Øerne 
efter  Udløbet  af  dette  Tidsrum, 
uden  at  have  erklæret,  at  de 
ønske  at  bevare  deres  hidtil- 
værende undersaatlige  Forhold, 
skulle  antages  at  have  bestemt 
sig  til  at  blive  Borgere  i  de 
Forenede  Stater. 

Artikel  4. 
Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  vil,  umiddel  bart  efter- 
at  de  Forenede   Stater  have 


Article  III. 
The  inhabitantB  of  the  said 
islands  shall  be  protected  in 
their  liberty,  their  religion, 
their  property  and  private 
rights,  and  they  shall  be  free 
to  remain  where  they  now 
reside  or  to  remove  at  any 
time  retaining  the  property 
which  they  possess  in  the  said 
islands  or  disposing  thereof 
and  removing  the  proceeds 
wherever  they  please,  withont 
their  being  subjected  oo  this 
account  to  any  contribution, 
tax  or  charge  whatever.  Those 
who  shall  prefer  to  remain  in 
the  said  islands  may  either 
retain  the  title  and  the  rights 
of  their  natural  allegiance,  or 
acquire  those  of  citizens  of 
the  United  States.  But  they 
shall  make  their  election  within 
two  years  from  the  date  of 
the  exchange  of  ratifications 
of  this  convention;  and  those 
who  shall  remain  in  the  said 
islands  after  the  expiration  of 
that  terme  withont  having  de- 
clared  their  intention  to  retain 
their  natura!  allegiance  shall 
be  considered  to  have  elected  to 
become  citizens  of  the  United 
States. 


Article  IV. 
Immediately  after  the  pay- 
ment  by  the  United  States  of 
the  sum  of  money  Btipulated 


erlagt  den  i  nærværende  Con- 
ventions  Artikel  5  fastsatte 
Pengesum ,  udnævne  en  eller 
flere  Befuldmægtigede ,  der 
ville  have  paa  formel  Maade 
at  overlevere  til  den  eller  de 
af  de  Forenede  Stater  der- 
til Befuldmægtigede  de  oven- 
nævnte Øer,  Eien domme  og 
Appertinentier,  derunder  ind- 
befattet Fæstningsværker  Og 
Militairposter,  som  findes  paa 
de  afstaaedo  Territorier,  og  at 
foretage  alle  de  Skridt,  som  i 
dette  Øiemed  maatte  ansees 
nødvendige.  Dog  skal  At- 
Btaaelsen  og  den  dermed  umid- 
delbart forbundne  Ejendoms- 
overdragelse allerede  ved  Ud- 
vexlingen  af  Ratifikationerne 
ansees  som  fuldstændig  og 
endelig  uden  Hensyn  til  den 
senere  formelle  Overlevering. 
De  Danske  Tropper ,  som 
maatte  findes  paa  Øerne,  skulle 
trækkes  bort  inden  en  pas- 
sende og  beleilig  Tidsfrist. 

Artikel  5. 
Som  Vederlag  for  den  om- 
handlede Afstaaelse  forpligte 
de  Forenede  Stater  sig  til  inden 
Udløbet  af  3  Maaneder  efter 
Udvexlingen  af  denne  Con- 
ventions  Ratificationer  ved 
Statskassen  i  Washington  at 
lade  udbetale  7,500,000  Dollars 
i  Guld  til  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Danmarks  diplomatiske 
Repræsentant    eller    hvilken- 


for  in  the  fifth  article  of  this 
Convention,  His  Majesty  the 
King  of  Denmark  will  appolnt 
an  agent  or  agents  for  the 
purpose  of  formally  delivering 
to  a  similar  agent  or  agents 
appointed  on  behalf  ofthe  Uni- 
ted States  the  territory,  islands, 
property  and  appurtenances 
which  are  ceded  as  above, 
including  any  fortifications  or 
military  posts  which  may  be 
in  the  ceded  territory,  and  for 
doing  any  other  aet  which  may 
be  necessary  in  regard  thereto. 
But  the  cession  with  the  rigth 
of  i  m  med  i  at  e  possession  is 
nevertheless  to  be  deemed 
complete  and  absolute  on  the 
exchange  of  ratifications  with- 
out  waiting  for  such  formal 
deltvery.  Any  Danish  troops 
which  may  be  in  the  territory 
or  islands  aforesaid,  shall  be 
withdrawn  as  soon  as  may  be 
reasonably  and  convenientlj 
practicable. 

Article  V. 
In  consideration  .of  the 
cession  aforesaid  the  United 
States  agree  to  pay  at  the 
treasury  in  Washington  within 
three  months  af  ter  the  ex- 
change of  the  ratifications  of 
this  convention,  to  the  diplo- 
matic  representative  or  other 
agent  of  His  Majesty  the  King 
of  Denmark  duly  authorized 
to  receive  the  same,  seven  mil- 


213 


somhelst  anden  til  Modtagel- 
sen af  denne  Sum  Allerhelst 
befuldmægtiget  Person. 

Afataaelaen  medfører  Over- 
dragelsen af  den  fulde  og 
ude  el  te  Souverainitet  over 
Øerne  og  disses  Appertinentier 
med  al  den  Høihedsret,  alle  de 
Rettigheder  og  al  den  Myn- 
dighed, som  Danmark  nu  er  i 
Besiddelse  af  og  kan  udøve 
over  dem,  fri  for  og  ubeheftet 
med  nogensom helst  Bevillinger, 
Betingelser,  Privelegier  og  Fri- 
heder, som  paa  nogen  Maade 
gjøre  Indgreb  i  eller  begrændse 
Udøvelsen  af  saadan  Højheds- 
ret. 

Artikel  6. 

Naar  denne  Gonvention  er 
bleven  behørig  ratificeret  paa 
den  ene  Side  af  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  med 
Rigsdagens  Samtykke  og  paa 
den  anden  Side  af  de  Forenede 
Staters  Præsident  med  Sena- 
tets Raad  og  Samtykke,  blive 
Ratifikationerne  at  udvexle  i 
Washington  4  Maaneder  efter 
Conventionens  Undertegning 
eller  om  muligt  tidligere.*) 

Til  Bekræftelse  herpaa  have 
de  respective  Befuldmægtigede 
undertegnet  denne  Gonvention 
og  forsynet  den  med  deres 
Vaabensegl- 


lions   fire    hundred    thousand 
dollars  in  gold. 

The  cesaion  conveys  to  the 
United  States  the  said  islands 
and  appurtenances  in  full  and 
entire  sovereignty,  with  all  the 
dominion,  rigtbs  and  powers 
which  Denmark  now  possesses 
and  can  exercise  in  them,  free 
and  unincumbered  by  any 
grants,  con  di  ti  ods  ,  pri  vileges 
or  franchises  in  any  way  af- 
fecting  or  limiting  the  exercise 
of  such  sovereignty. 


Article  VI. 

When  this  convention  shall 
have  been  duly  ratified  by  His 
Majesty  the  King  of  Denmark 
by  and  with  the  consent  of 
the  Rigadag  on  the  one  part, 
and  on  the  other  by  the  Pre- 
sident  of  the  United  Statoa  by 
and  with  the  advise  and  con- 
sent of  the  Senate,  the  ratifi- 
cations  shall  be  exchanged  at 
Washington  within  fonr  months 
from  the  date  hereof  or  sooner 
if  possible. 

In  faith  whereof  the  re- 
spective Plenipotentiariea  have 
signed  this  convention  and 
thereto  affixed  the  seals  of 
their  arms. 


)   Jfr.  Tillægs  artikler    af  15de  October   186S   og   14de  October   1869. 
Conventionen  blev  ikke  ratificeret  af  de  Forenede  Stater. 


Saaledes  skect  i  Kjøben- 
havi)  den  24de  October  i  Her- 
rens Aar  atten  hundrede  og 
syv  og  tresindstyve. 

C.  E.  Juel-Vind-FrijB. 
Geo.  B.  Yeaman. 


Done  at  Copenhagen  the 
24  October  the  year  of  om- 
Lord  one  thousand  eiglh  hun- 
dred and  sixty  seven. 

C.  E.  Jael-Vind-Frijs. 
Geo.  H.  Yeaman. 


Overeenskomst  imellem  Danmark  og  det  Nordtydske  Forbund 
ved  Declarationer  undertegnede  i  Kjøbenhavn  og  Berlin 
den  "^  Februar  1868  om  Kystskibsfart. 


Le  souasigné  Ghancelier  federal  déclare  au  noni  de  la 
Confédération  de  l'AUemagne  du  Nord  qu'a  partir  du  pre- 
mier  Avril  prochain  les  båtiments  Danois  seront  admis  å 
faire  le  cabotage  entre  les  ports  de  l'AUemagne  et  qu'ils 
seront  traités  en  tont  ce  qui  concerne  cotte  navigation  sur 
le  méme  pied  que  les  båtiments  nationaux  sous  condition 
que  le  méme  droit  et  le  méme  traitement  aoient  accordés 
aux  båtiments  de  la  Confédération  de  l'AUemagne  du  Nord 
dans  le  Royaume  de  Danemark, 

La  présente  déclaration  est  destinée  å  étre  échangée 
contre  une  déclaration  semblable  de  la  part  de  Monsieur  le 
Comte  Krag- Juel- Vind- FriJB,  Président  du  conseil  et  ministre 
des  affaires  étrangeres  de  Sa  Majosté  le  Roi  de  Danemark. 

Fait  k  Berlin  le  33  Février  1868. 


Post-Convention  mellem  Danmark  og  det  Nordtydske  Forbund, 
undertegnet  i  Kjøbeiihavn  og  Berlin  den  £j°  April  1866. 


Efter  at  Hane  Majestæt 
Kongen  af  Preussen,  i  det 
Nordtydske  Forbunds  Navn, 
bar  for  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Danmark  ladet  fremsætte 
Ønsket  om,  at  Postforholdene 
mellem  de  tvende  paagj  æl- 
dende Omraader  maatte  fast- 
sættes fra  Nyt  i  Overensstem- 
melse med  de  i  de  politiske 
og  statsretlige  Tilstande  i 
Nordtydskland  indtraadte  For- 
andringer, og  at  der  navnlig 
maatte  tilvejebringes  en  dertil 
svarende  Ordning  af  de  med 
Hensyn  til  Postforbindelsen 
mellem  de  frie  Hansestæder 
Liibeck  og  Hamborg  og  Konge- 
riget Danmark  stedfindende 
retlige  og  factiske  Forhold, 
og  efter  at  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Danmark  har  til- 
kjendegivet  sin  Beredvillighed 
til  at  indtræde  i  Underhånd- 
Unger  herom:  have  begge 
Parter,  tillige  ledede  af  Ønsket 
om  at  gjen  nemføre  omfat- 
tende Lettelser  i  Samfærd- 
selen mellem  de  tvende  Post- 
omraader,  og  at  forskaffe  de 
paagj  ældende  internationale 
Forhold  et  eensartet  Grund- 
lag og  en  fast  Ordning,  ud- 
nævnt til   Deres  Befuldnueg- 


Nacbdem  Seine  Majestat 
der  Konig  von  Preussen,  im  Na- 
men  des  Norddentschen  Bun- 
des, an  Seine  Majestat  den 
Konig  von  Danemark  den  Aus- 
druck  des  Wunsches  haben 
gelangen  lassen ,  die  posta- 
lisohen  Beziebungen  derbeider- 
s ei  tigen  Gebiete  nach  Mass- 
gabe  der  in  den  politischen 
und  staatsrechtlichen  Verhalt- 
nissen  von  Norddeutschland 
einge  tretenen  A  enderungen  neu 
zu  regeln,  insbesondere  eine 
dem  entsprechende  Gestaltung 
der  beziiglich  des  Postverkehrs 
zwischen  den  freien  und  Hanse- 
Btadten  Liibeck  und  Hamburg 
und  dem  Konigreich  Danemark 
obwaltenden  rechtlicben  und 
thatsacblichen  Verhaltnisse  her- 
beizufiihren,  und  von  Seiner 
Majestat  dem  Konige  von  Dane- 
mark die  Bereitwilligkeit  zum 
Eintritt  in  desfallsige  Unter- 
handlungen  kund  gegeben 
worden  ist:  so  haben  beide 
Theile,  zugleich  von  dem 
Wunsche  geleitet,  umfassende 
Er leichter ungen  in  dem  Post- 
verkehr  der  beiderseitigen  Ge- 
biete durchzufuhren,  und  eine 
einheitliche  Grundlage  und 
feste  Ordnung  der  beziiglichen 


tigede  til  Afslutningen   af  en 
Convention  desangaaende : 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark 

Herr  Martin  Levy,  Chef  for 
Secretariatet  i  Allerhøist- 
aamtnes     Finantsministeri- 

lim, 

Hans   Majestæt  Kongen  af 
Preussen 

Herr  Heinrich  Stephan,  Al- 
lerhøjstsammes Geheime 
Overpostraad, 
hvilke,  efter  at  have  udvexlet 
deres  i  god  og  behørig  Form 
befundne  Fuldmagter,  ere  blev- 
ne enige  om  følgende  Artikler: 


Postomraader. 

Udtrykket  Dansk  Postom- 
raade  eller  Danmark  i  denne 
Convention  omfatter  det  Dan- 
ske Statsterritorium  med  Ude- 
lukkelse af  de  Danske  Bilande 
Island,  Færøerne  og  Grønland 
samt  Colonierne. 

Udtrykket  Nordtysk  Post- 
omraade  i  denne  Convention 
omfatter  de  til  det  Nørdtydske 
Forbund  hørende  Stater,  saa- 
velsom  de  Dele  af  Storhertug- 
dømmet Hessens  Territorium, 
der  ikke  høre  til  det  Nord- 
tydske  Forbund. 


internationalen  Verbalt  nisse 
herzu stelle n ,  zu  ihreu  Bevoll- 
machtigen  fur  den  Abschloss 
eines  desfallsigen  Vertrages 
ernannt : 

Seine  Majestat   der  Kcinig 
von  Danemark 

den  Herrn  Martin  Levy,  Chef 
des  Secretariats  in  Aller- 
hochstihrem  Finansmini- 
sterium, 

Seine  Majestat  der  KoDi'g 
von  Preussen 

den  Herrn  Heinrich  Stephan, 
Allerhochstihren  Gebeimen 
Ober-Postrath, 
welcbe,  nacb  Auswechseluug 
ihrer  in  guter  und  gehoriger 
Form  befunden en  Vollmachten, 
sich  iiber  die  nachstehendeu 
Artikel  geeinigt  baben: 

Art.  1. 
PoBtgebiete. 
Der  Ausdruck:  D&nisches 
Poatgebiet  oder  Danemark  in 
diesem  Vertrage  umfasst  das 
Dånische  Staatsgebiet,  mit 
Ausscbluss  der  Danischen  Ne- 
benlander  Island,  Faroer,  Gren- 
land und  der  Colonien. 

Der  Ausdruck :  Nord- 
deutsches  Postgebiet  in  diesem 
Vertrage  umfasst  die  zura 
Norddeutscben  Bunde  geho- 
rigen  Staaten,  sowie  diejenigen 
Gebietatheile  des  Grossherzog- 
thums  Hessen,  welche  dem 
Norddeutscben  Bunde  nicht 
acgehoren. 


317 


Art.  2. 
Ophævelse  af  de  Danske  Post- 
rettigheder  i  Liibeck  og 

Hamborg. 
Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  giver  for  Sig  Selv 
og  Sine  Efterfølgere  til  evige 
Tider  Afkald  paa  de  Post- 
rettigheder, som  Allerbøjst- 
samme  hidtil  har  besiddet 
eller  udøvet  i  de  frie  Hanse- 
stæder Liibeck  og  Hamborg. 

Disse  Rettigheder  gaae  i 
hele  deres  Omfang  over  til  det 
Nord tydske  Forbund. 

Fra  den  Dag,  nærværende 
Conveotion  bringes  til  Ud- 
førelse, inddrager  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  Aller- 
høistsammes  Overpostamt 
Liibeck  og  anerkjender,  at  det 
Kongelige  Danske  Overpostamt 
i  Hamborg  er  definitivt  op- 
hævet. 

Samtidig  dermed  træde  alle, 
de  Danske  Postrettigheder  i 
Liibeck  ogHamborg  vedrørende 
Conventioner  og  Overeenskom- 
ster  ud  af  Kraft,  og  navnlig 
den  dermed  i  Forbindelse  staa- 
ende  Ret  til  at  sende  lukket 
Post  i  Transit  gjennem  Hertug- 
dømmerne Slesvig  og  Holsteen 
til  og  fra  de  nævnte  tvende 
Hansestæder. 

Den  Kongelige  Danske  Re- 
gjering   forpligter   sig  til,   fra 


Art.  2. 

Aufhebung  der  Dånischen 

Postrechte   in   Liibeck  und 

Hamburg. 

Seine  Majeståt  der  Konig 
von  Danemark  fur  Sich  und 
Ihre  Nachfolger  verzichten 
fiir  alle  Zeiten  anf  die  von 
Allerhochstdenselbeu  in  den 
freien  und  Hansestådten  Lii- 
beck und  Hamburg  bisher  be- 
sessenen  oder  ausgeiibten  Post- 
gerechtsame. 

Die  se  Gerechtsame  gehen 
in  ihrem  ganzen  timfange  auf 
den  Norddeutschen  Bund  iiber. 

Mit  dem  Tage  der  Aus- 
fuhrung  des  gegenwårtigen 
Vertrages  ziehen  Seine  Maje- 
stat  der  Konig  von  Danemark 
Allerhochstihr  Ober- Postamt 
in  Liibeck  zuriick  und  erken- 
nen  an,  dass  das  Koniglich 
Damsene  Ober  -  Postamt  in 
Hamburg  definitiv  aufgeho- 
ben  ist. 

Zngleich  e ribsenen  alle  anf 
die  Dånischen  Postrechte  iu 
Liibeck  und  Hamburg  beziig- 
lichen  Vertrage  und  Verein- 
barungen,  insbesondere  auch 
das  mit  denselben  zusammen- 
hångende  Recbt  des  Transits 
geschlossener  Posten  durch 
das  Gebiet  der  Herzogthiimer 
Schleswig  und  Holstein  nach 
and  aus  deu  genannten  beiden 
Hansestådten. 

Die  Koniglich  Dånische 
Regieruug    verpflichtet    sich, 


ten  Tid,  nærværende  Conven- 
ion  bringes  til  Udførelse,  at 
rafalde  de  Stipulationer  i  Sam 
nes  Postconventioner  med  Sve- 
'ig  og  Norge,  som  kunde  hindre 
iisse  tvende  Landes  Regjerin- 
;er  i  at  træffe  en  fri  Overens- 
comst  med  detNordtydske  For- 
)und  om  begge  Landes  Post- 
forbindelse med  Liibeck  og 
lam  borg. 

Som  Vederlag  for  de  oven- 
lævnte  Afkald  og  Forpligtel- 
ier betaler  det  Nordtydske 
forbund  til  den  Kongelige 
Danske  Regjering  en  Averaio- 
lalsum  af  Tohundrede  og  Tyve 
Tusinde  Thaier  efter  Tredive- 
halerfoden.  Betalingen  erlæg- 
ges i  Berlin  fire  Uger  efter  at 
lærværende  Convention  er 
iragt  til  Udførelse. 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  lover  for  Sig  Selv 
ig  Sine  Efterkommere,  efter 
Godtagelsen  af  denne  Betaling 
kke  overfor  det  Nordtydske 
?orbund  eller  noget  af  dets 
Medlemmer  at  ville  gjøre  noget 
irav  gjældende  af  hvad  Navn 
levnes  kan,  som  kunde  ud- 
edes  af  de  med  Hensyn  til 
Postvæsenet  i  Liibeck  og  Ham- 
>org  hidtil  stedfundne  Forhold, 
nen  giver  meget  mere  herved 
idtrykkelig  Afkald  derpaa. 


von  denjenigen  in  ihren 
Postvertrags  -  Beziehungen  zn 
Schweden  und  Norwegen  be- 
stehenden  Festsetzungen,  wel- 
che  die  Regieruogen  dieser 
Lander  bebiudern  kdnnten, 
iiber  ihren  beiderseitigen  Post- 
verkehr  mit  Liibeck  und  Ham- 
burg freie  Vereinbarnngen  mit 
dem  Norddeutschen  Bunde  zn 
treffen,  mit  Ausfuhrung  dieses 
Vertrages  Abstand  zu  nehmen. 

Als  Gegenleistung  fiir  die 
obigen  Verzichtleistungen  und 
Verpflichtungen  zahlt  der 
Norddeutsche  Bund  an  die 
Koniglich  Damsene  Staats- 
regierung  die  Summe  voc 
Zweihunde  rtzwanzigtausend 
Thalern  des  Dreissigtbaler- 
fusseB  als  ein  Pauschquantum. 
Die  Zahlung  erfolgt  in  Berlin, 
vier  Wochen  nach  geschehener 
Ausfuhrung  des  gegenwårtigen 
Vertrages. 

Seine  Majestøt  der  Konig 
von  Danemark  fur  Sich  und 
Ihre  Nachfolger  versprecheu, 
nach  Empfang  dieser  Zahlung 
weiter  keine  Anspriiche  irgend 
einer  Art,  welche  aus  den 
wegen  des  Postwesens  in 
Liibeck  und  Hamburg  bis 
dahin  stattgehabten  Verhilt- 
nissen  hergeleitet  verden  kon  il- 
ten, sei  es  an  den  Nord- 
deutschen Bund  oder  an  irgend 
eines  seiner  Mitglieder,  er- 
beben  zu  wollen,  Bondern  ver- 


Det  Nordtydake  Forbund 
paatager  aig  den  Forpligtelse 
at  yde  de  i  den  vedsluttede 
Fortegnelse  opførte  Embeds- 
mænd ved  de  Danske  Overpost 
amter  i  de  nævnte  frie  Hanse- 
stæder Pensioner  med  det  i 
Fortegnelsen  angivne  Beløb. 
En  videregaaende  Forpligtelse 
med  Hensyn  til  mulige  Krav 
fra  de  nævnte  Embedsmænds 
Side  anerkjendes  ikke  af  det 
Nordtydske  Forbund.  De  : 
Fortegnelsen  ikke  opførte  Em- 
bedsmænd ved  Overpostamtet 
i  Liibeck  tages  i  den  Nord- 
tydske Postbestyrelses  Tjeneste 
med  deres  nuværende  Embeds- 
indkomster  og  iøvrigt  erhver- 
vede Rettigheder. 


Art.  3. 
Postdampskibsforbindelse 

mellem  Kiel  og  Korsør. 

De  tvende  Høie  contrahe- 
rende  Parter  ville  paa  Linien 
Kiel — Korsør,  saavidt  muligt 
hele  Aaret  igjennem,  i  Fælles- 
skab vedligeholde  en  regel- 
mæssig, i  begge  Retninger  dag- 
lig Postdampskibsfart,.  Kun 
naar  Farvandets  Beskaffenhed 
som  Følge  af  Frost  o.  s.  v. 
umuliggjør  Skibenes  Gang, 
ville  Farterne  blive  udsatte. 


zichten  vielmehr  hierauf  aus- 
driicklich. 

Der  Norddeutsche  Bund 
iibernimmt  die  Verpflichtung, 
den  in  der  anliegenden  Nach- 
weisung  aufgeluhrten  Beamten 
der  Danischen  Ober-PostSmter 
in  den  genanten  freien  und 
Hansestad  ten  Pensionen  zu 
dem  in  der  Nachweisung  ver- 
zeichneten  Betrage  zu  gewah- 
ren.  Eine  weitere  Verpflich- 
tnng  beziiglich  etwaiger  An- 
spriiche  der  gedachten  Beam- 
ten wird  Seitens  des  Nord- 
deutscben  Bundes  nicht  aner- 
karmt.  Die  in  der  Nachwei- 
sung nicht  aufgefiihrten  Be- 
amten des  Ober-PoBtamts  in 
Liibeck  werden  in  den  Dienst 
der  Norddeutschen  Postver- 
waltung  mit  ihren  dermaligen 
Dienstbezugen  und  erworbenen 
Anspriichen  iibemommen. 

Art.  3. 
Postdam  pfschiffs-Verbindung 
zwischeu  Kiel  und  Korsoer. 
Die  beideo  Hohen  contra- 
birenden  Theile  werden  auf 
der  Linie  Kiel — Korsoer  ge- 
meinschaftlich  eine  in  bei- 
den  Richtungen  tagliche  re- 
gelmæssige Postdampfschiffart 
moglichst  das  ganze  Jahr  hin- 
durch  anterhalten.  Nar  wenn 
die  Beschaffenheit  des  Fahr- 
wassers  in  Folge  von  Frost- 
wetter  o.  s.  w.  den  Gang  der 
Schiffe  unthunlich  macbt,  wer- 


De  Dampskibe,  der  blive  at 
benytte  paa  den  nævnte  Linie, 
skulle  svare  til  Nutidens  For- 
dringer til  gode  Postdamp- 
skibe, være  indrettede  til  be- 
qvemt  at  rumme  mindst  40  til 
50  Passagerer  og  et  passende 
QvantumGods,  samt  forsynede 
med  Maskiner  af  saadan  Kraft, 
at  Vejen  under  sædvanlige  For- 
hold kan  tilbagelægges  i  6  til 
7  Timer. 


Det  fastsættes  som  Regel, 
at  enhver  af  de  Høje  contra- 
berende  Parter  har  at  stille 
saa  mange  Skibe,  som  behøves 
for  at  lade  Farterne  afvexlende 
besørge  af  Nordtydske  og  af 
Danske  Skibe. 


Udgifterne  ved  Anskaffelsen 
og  Vedligeholdelsen  af  Skibene, 
ligesom  Udgifterne  til  Mand- 
skabet, saa  og  samtlige  Drifts- 
udgifter, der  følge  af  Farterne, 
bærer  enhver  af  de  Høie  contra  - 
herende  Parter  udelukkende 
for  sine  Skibes  Vedkommende. 


Det  forbeholdes  den  Nord- 
tydske PostbeBtyrelse  midler- 
tidig, og  efter  dens  Tykke 
ogsaa  saalenge  nærværende 
Convention   staaer  ved  Magt, 


den  dieFahrten  ausgesetztwer- 
den. 

Die  auf  der  Linie  zu  ver- 
wendenden  Dampfschiffe  mus- 
sen den  gegeuwartigen  An- 
forderungen  an  gute  Post- 
dampfschiffe  entsprechen,  zur 
bequemen  Aufnahme  von  min- 
destens 40  bis  50  Passagieren 
und  einer  argemessen  en  Guter 
ladung  eingerichtet,  sowie  mit 
Maschinen  von  solener  Kraft 
versenen  sein,  dass  die  Fahrt 
unter  gewohnlichen  Verhalt- 
nissen  in  6  bis  7  Stunden 
zuriickgelegt  werden  kann. 

Es  wird  als  Regel  ange- 
nommen,  dass  jeder  der  Ho- 
hen  vertragschliessenden  Thei- 
le  so  viele  Schiffe  einzustellen 
hat,  als  erforderlig  sind,  ura 
die  Fahrten  altemirend  duret 
Norddeutsche  und  durch  Da- 
nische  Schiffe  verrichten  zu 
lassen. 

Die  Kosten  fur  die  Au- 
schaffung  und  Unterhaltuug 
der  Schiffe,  sowie  die  Kosten 
fur  deren  Bemannung,  ira- 
gleicben  sammtliche  Betriebs- 
kosten,  welche  durch  die  Fahr- 
ten entstehen ,  tragt  jeder 
der  Hohen  vertragschliessen- 
den Theile  fur  seine  Schiffe 
allein. 

Der  Norddeutschen  Post- 
verwaltung  bleibt  vorbehalten, 
von  der  Einstellung  eigener 
Schiffe  zeitweilig  und  je  nach 
ihrem  Ermessen   auch  auf  din 


■22\ 


at  bortsco  fra  at  stille   egne 
Skibe. 

Saalænge  dette  finder  Sted, 
vil  ilen  Danske  Postbestyrelse 
lade  de  Farter,  som  ifølge  det 
Foranataaende  skulde  udføres 
ved  Nordtydske  Skibe,  besørge 
ved  Kongelige  Danske  Skibe, 
hvilke  etter  den  Danske  Post- 
bestyrelses  Tykke  ogsaa  kunne 
benyttes  til  yderligere  Farter, 
navnlig  mellem  Korsør  og  Aar- 
huus. Den  Nordtydske  Post- 
bestyrelse vil  i  dette  Tilfælde 
godtgøre  denKongeligeDanske 
Postbestyrelse  Halvdelen  af  de 
løbende  Driftsomkostninger, 
som  opstaae  ved  Besørgelsen 
af  samtlige  Farter  mellem  Kiel 
og  Korsør,  eller  —  forsaavidt 
de  omhandlede  Skibe  eller 
nogle  af  dem  anvendes  til 
yderligere  Farter  —  efter  rig- 
tigt Forhold  falde  paa  Far- 
terne mellem  Kiel  og  Korsør. 
Til  de  løbende  Driftsomkost- 
ninger skulle  Udgifterne  til 
Mandskabet  medregnes.  Der- 
imod indbefattes  ikke  herunder 
Udgifterne  ved  Anskaffelsen 
og  Vedligeholdelsen  af  Skibene, 
Maskinerne  og  Inventariet, 
følgelig  heller  ikke  Omkost- 
ningerne ved  nogensombelst 
Reparation  eller  Anskaffelse 
fra  Nyt  af,  ligesaalidt  som  Ren- 
ter og  Amortisationsudgifter 
eller  mulige  Udgifter  i  Anled- 
ning af  Søskade  eller  paa  Grund 
af  t'orsikkring  mod  Søskade. 


ganze     Dauer     gegeuwar  tigen 
Vertrages  abzuBehen. 

So  lange  dies  geschieht, 
wird  die  Danische  Postver- 
waltung  diejenigeu  Fahrten, 
welche  nach  Obigem  durch 
Norddeutsche  Schiffe  zu  ver- 
richten  sein  wiirden,  durch 
Koniglicb  Danische  Schiffe  be- 
sorgen  lassen,  die  nach  dem 
Ermessen  der  Dånischen  Post- 
verwaltung  aucb  zu  weiteren 
Fahrten,  iuBbesondere  zwischen 
Korsoer  und  Aarhuus  mit- 
benutzt  verden  konneu.  Die 
Norddeutsche  Postverwaltung 
wird  alsdann  der  Koniglich 
Dånischen  Postverwaltung  die 
Halfte  der  laufenden  Betriebs- 
kosten  erstatten,  welche  fur 
die  Verrichtung  s&mmtlicher 
Fahrten  zwischen  Kiel  und 
Korsoer  entstehen,  oder  — 
bei  Mitverwendung  der  be- 
treffenden  Schiffe  oder  eines 
TheileB  derselben  zu  weiteren 
Fahrten  —  sich  nach  richtigem 
VerhaltnisBe  auf  die  Fahrten 
zwischen  Kiel  und  Korsoer 
vertheilen.  Zu  den  laufenden 
BetriebBkosteu  sollen  die  Ko- 
sten fur  die  Hannschaft  mit- 
gerechnet  werden.  Nicht  mit- 
zurechnen  sind  dagegen  die 
Kosten  fur  die  Anschaffung 
und  Unterhaltung  der  Schiffe, 
der  Maschinen  und  Inventariet], 
mithin  auch  die  Kosten  ftir 
Reparaturen  und  Erneuerun- 
gen  alier  Art,  ferner  Zinsen 


222 


i   1 


l  , 


'f 


For  alle,  ifølge  det  Foran- 
staaende  ikke  til  de  løbende 
Driftsomkostninger  henregnede 
Udgifter  betaler  den  'Nord- 
tydske  Postbestyrelse  den  Kon- 
gelige Danske  Postbestyrelse, 
saalænge  det  omhandlede  For- 
hold vedvarer,  en  fast  aarlig 
Godtgjørelse  af  Sytten  Tusinde 
Thaier  efter  Tredivethaier- 
foden. 

Saasnart  den  Nordtydske 
Postbestyrelse  vil  gjøre  Brug 
af  sin  Ret  til  at  sætte  egne 
Skibe  i  Fart,  vil  Samme  give 
den  Kongelige  Danske  Post- 
bestyrelse Underretning  herom 
saaledes,  at  der  kommer  til  at 
ligge  et  Tidsrum  af  mindst  eet 
Aar  og  tre  Maaneder  mellem 
Meddelelsen  herom  og  det 
Tidspunkt,  da  de  Nordtydske 
Postskibe  sættes  i  Fart.  Det 
Tidspunkt,  paa  hvilket  Nord- 
tydske Postskibe  sættes  i  Fart, 
skal  stedse  være  den  1  ste  April. 
Underretningen  om,  at  be- 
meldte Skibe  paatænkes  satte 
i  Fart,  skal  derfor  finde  Sted 
før  den  1ste  Januar  i  det 
forudgaaende  Aar. 

Angaaende  Fartplanen  for 
Skibene  saavelsom  angaaende 
Taxterne    for    Passageer-   og 


und  Amortisationskosten,  end- 
lich  etwaige  Kosten  fur  See- 
schåden  oder  fur  Versiche- 
rungen  gegen  Seegefahr. 

Auf  alle,  nach  Vorstehen- 
dem  nicht  in  die  Klasse  der 
laufenden  Betriebskosten  zn 
rechnenden  Kosten  zahlt  die 
Norddeutsche  Postverwaltung 
der  Koniglich  Dånischen  Post- 
verwaltung auf  die  Dauer  des 
in  Rede  stehenden  Verhålt- 
nisses  eine  feste  Vergiitung 
von  jåhrlich  Siebenzehntausend 
Thalern  des  Dreissigthaler- 
fusses. 

Sobald  die  Norddeutsche 
Postverwaltung  von  der  Be- 
fugniss  der  Einstellung  elge- 
ner Schiffe  Gebrauch  zu  ma- 
chen beabsichtigt,  wird  dieselbe 
der  Koniglich  Dånischen  Post- 
verwaltung hiervon  dergestalt 
Nachricht  geben,  dass  zwi- 
schen  der  ertheilten  Nach- 
richt und  dem  Zeitpunkte  der 
Einstellung  der  Norddeutschen 
Postschiffe  mindestens  ein  Zeit- 
raum  von  Einem  Jahre  und  drei 
Monaten  liegt.  Der  Zeitpunkt 
der  Einstellung  Norddeutscher 
Postschiffe  wird  stets  der  1. 
April  sein.  Die  Nachricht  iiber 
die  beabsichtigte  Einstellung 
derselben  wird  daher  vor  dem 
1.  Januar  des  vorhergehenden 
Jahres  erfolgen. 

Ueber  den  Fahrplan  der 
Schiffe,  sowie  iiber  die  Pas- 
sagegeld  -     und     Frachttarife 


223 


Godsfragterne  ville  de  tvende 
Postbestyrelser  træffe  Over- 
eenskomst  og  herved  fastholde 
som  Grundsætning,  at  denne 
Dampskibsforbindelse  bør  yde 
Postbefordringen  og  den  øvrige 
Samfærdsel  mellem  de  tvende 
Omraader  den  størst  mulige 
Nytte. 

Den  Nordtydske  Postbesty- 
relse vil  virke  hen  til,  at  Jern- 
banetogenes Gang  paa  Rou- 
terne  mellem  Kiel  og  Han- 
nover saavidt  gjørligt  ordnes 
saaledes,  at  der  kan  opnaaes 
den  størst  mulige  Sikkerhed 
for  en  directe  Tilslutning  af 
Posten  og  de  Reisende  paa 
Korsør-Kieler  Linien  til  Hurtig- 
togene paa  Berlin-Kolner  Rou- 
ten  i  begge  Retninger. 

Expeditionen  af  Brev-  og 
Pakkepastgjenstande  besørges 
i  hver  af  Havnestæderne  af 
Posthuset  der. 

Til  at  expedere  de  Reisende 
og  disses  Reisegods  saavelsom 
Fragtgodset  ansættes  der  i  Kiel 
af  den  Nordtydske  Postbesty- 
relse og  i  Korsør  af  den  Danske 
Postbestyrelse  en  egen  Expe- 
dition. 

Den  hele  Indtægt  ved  Damp- 
skibsfarten i  den  ene  eller  den 
anden  Retning  af  Fragt  for 
Passagerer,  Reise-  og  Fragt- 
gods for  Befordringen  mellem 


werden  die  beiderseitigen  Post- 
verwaltungen  sich  unter  Fest- 
haltung  des  Grundsatzes  ver- 
ståndigen,  dass  diese  Dampf- 
schiffs- Verbindung  fur  die  Post- 
transporte  und  fur  den  son- 
stigen  Verkehr  zwischen  den 
beiden  Gebieten  den  grosst- 
moglichsten  Nutzen  gewåhre. 
Die  Norddeutsche  Post- 
verwaltung  wird  dahin  wirken, 
dass  der  Gang  der  Eisenbahn- 
ziige  auf  den  Routen  zwischen 
Kiel  und  Hannover  soweit 
als  thunlich  dergestalt  geregelt 
werde,  um  einen  directen,  mog- 
ligst  gesicherten  Anschluss  fiir 
die  Post  und  die  Reisenden 
der  Korsoer-Kieler  Linie  an  die 
Schnellziige  der  Berlin-Colner 
Route  hin-  wie  herwårts  zu 
erreichen. 

Die  Abfertigung  der  Brief- 
und Fahrpostgegenstande  ge- 
schieht  an  den  Hafenpunkten 
durch  die  beiderseitigen  Post- 
anstalten. 

Fur  die  Abfertigung  der 
Reisenden  und  deren  Gepåck, 
sowie  der  Frachtgiiter  wird  in 
Kiel  durch  die  Norddeutsche 
Postverwaltung  und  in  Korsoer 
durch  die  Dånische  Postver- 
waltung je  eine  besondere  Ex- 
pedition  bestellt. 

Die  gesammte  Einnahme, 
welche  bei  den  Dampfschiff- 
fahrten  in  der  einen  und  in 
der  anderen  Richtung  an  Pas- 
sagegeld ,    Gepåckfracht    und 


Kiel  og  Korsør  skal  deles  lige 
mellem  de  tvende  Poetbes ty- 
relaer. 


Art.  4. 

Andre  Postdampskibs- 
forbindelser. 

Den  mellem  Nordtydskland 
og  Sverig  paa  Linien  over 
Stralsund  conventionsmæBsig 
bestaaende  regelmæssige  Post- 
dampskibsforbindelse  skal,  for- 
saavidt  det  kan  ske  med  For- 
del, ogsaa  benyttes  til  Befor- 
dring af  Post  mellem  Nord- 
tydskland og  Danmark.  Navn- 
lig skal  Saadant  skee  i  Tilfælde 
af,  at  denne  Postdampskibs- 
forbindelse  efter  Oveerens- 
komst  mellem  det  Nordtydske 
Forbunds  Postbestyrelse  og 
den  Kongelige  Svenske  Post- 
bestyrelse  fortsættes  over  Sun- 
det til  Kjøbenhavn.  Fra  Kon- 
gelig Dansk  Side  vil  man  saa- 
vidt  muligt  fremme  den  om- 
handlede Linies  Udvidelse  til 
Kjøbenhavn. 


I  Almindelighed  skulle  de, 
hver  af  de  tvende  Høie  contra- 
herende  Parter  tilhørende  Post- 
dampskibe med  Hensyn  til  Er- 
læggelse af  Afgifter  paa  Anløb- 
stederne  paa  den  anden  Parts 


Giiterfracht  fur  die  Befor- 
derungen  zwischen  Kiel  and 
Korsoer  aufkommt,  sol)  zwi- 
schen den  beiderseitigen  Post- 
verw  altungen  halbscheidlichge- 
theilt  werden. 

Art.  4. 

Sonstige  Postdam  pfschiffs- 

verbindungeo. 

Die  zwischen  Norddeutsch- 
land  und  Schweden  auf  der 
Linie  iiber  Stralsund  vertrags- 
massig  bestehende  regelmiis 
sige  Postdampschiffs  -  Verbin- 
dung  wird,  soweit  es  mit  Vw- 
theil  gescbehen  kann,  auch  zur 
Beforderung  von  Posten  zwi- 
schen Norddeutschland  und 
Danemark  benntzt werden.  Ins- 
besondere  soli  dies  far  den 
Fall  geschehen ,  dass  diese 
Postdam  pfschiffs  -  Verbindung 
im  Einverstandniss  der  Post- 
ver  waltung  des  Norddeutschea 
Bundes  und  der  Konigtich 
Schwedischen  Postverwaltung 
iiber  den  Sund  bis  Kopeo- 
hagen  weitergefiibrt  wird.  Ko- 
niglich Danischer  Seits  wird 
man  der  Ansdehnnng  der  in 
Rede  stehenden  Linie  bis  Ko- 
penhagen  in  thunlichstem  Mai- 
se forderlich  sein. 

Im  Allgemeinen  sollen  die 
Postdampfscbiffe  jedes  derbei- 
den  Hohen  contrabirenden 
Theile  hinsichtlicb  der  Erle- 
gung  von  Abgaben  an  den  An- 
laufstellen  in  dem  Bereiche  des 


325 


Omraade  saavelaom  med  Hen- 
syn til  Toldbehandling,  Lods- 
forhold, Liggepladser  o.  s.  v. 
nyde  de  samme  Begunstigelser, 
som  der  tilkomme  dennes  egne 
Postdampskibe.  løvrigt  ere 
Skibene  og  deres  Ladning  un- 
dergivne vedkommende  Stats 
Toldlove. 


Hvad  angaaer  saadanne  Op- 
lag af  Brændsel  og  andre  For- 
nødenheder til  Brug  for  Ma- 
skiner og  Skibe,  som  den  ene 
Postbestyrelse  maatte  ville 
bave  i  det  andet  Lands  Havn 
til  Brug  for  Postskibene,  ind- 
rømmes der,  forsaavidt  be- 
meldte Lands  Toldlovgivning 
tilsteder  det,  Toldfrihed  eller 
andre  Lettelser,  under  For- 
behold af  eventuel  Anvendelse 
af  passende  Controlfbrholds- 
regler  til  Forebyggelse  af  Mis- 
brug. 


Naar  det  under  et  den  ene 
Part  tilhørende  Postskibs  Op- 
hold i  den  andens  Havn  bliver 
nødvendigt  at  foretage  saa- 
danne Reparationer  paa  Skibet 
selv  eller  paa  dets  Maskiner, 
som  kunne  udføres  af  Mand- 
skabet, skal  det  i  Nærheden 
af  Landings  pladsen  mulig  lig- 
gende Statsværksted  og  dettes 
Værktøj  kunne  benyttes  dertil. 
Hvis    saadanue    Keparationer 


anderen  Gebiets,  sowie  hin- 
sichtlich  der  zollamtlicheu  Ab- 
fertigung,  der  Lootsenverhålt- 
nisse,  der  Anlegeplåtze  u.  s.  w. 
dieselben  Vergiinstigungen  ge- 
niessen.  welche  daselbst  den 
eigenen  Postdampfschiffen  zu- 
stehen.  Im  Uebrigen  sind  die 
Schiffo  und  deren  Ladung  den 
Zollgesetzen  des  betreffenden 
Staates  unterworfen. 

Hinsichtlich  der  Vorraths- 
lagervon  Brennmaterialien  und 
sonstigem  Maschinen  -  und 
Schiffsbedarf,  welche  die  bei- 
derseitigen  Postverwaltungen 
zum  Gebrauch  fur  die  Post- 
schiffe  in  dem  Hafen  des  an- 
deren Gebiets  sollten  unter- 
halten  wollen,  wird,  soweit  ea 
die  Zollgesetzgebung  dieses 
Gebiets  gestattet,  Zollfreiheit 
oder  sonstige  Erleichterung 
eingeråumt  unter  Vorbehalt 
der  etwaigen  Anwenduug  ge- 
eigueter  Control  -Massregeln 
zar  Verhiitung  von  Missbrau- 
chen. 

Wenn  wahrend  desAufent- 
halts  eines  Postschiffes  des 
einen  Theils  im  Hafen  des 
anderen  am  Scbiffe  selbst  oder 
an  dessen  Maschinen  Repara- 
turen  not  hig  werden,  welche 
durch  die  Mannschaft  aus- 
gefuhrt  werden  konnen,  so  soli 
dazn  die  in  der  Nahe  des  Lan- 
dungsplatzes  etwa  befindliche 
Staats -Werkstatte  und  deren 
Werkzeug  benutzt  werden 
16 


derimod  fordre  fremmed  Hjælp, 
skal  Stedets  PoBthtras,  forsaa- 
vidt  Skibets  Fører  forlanger 
det,  paa  passende  Maade  med- 
virke til  at  skaffe  denne. 


Art.  5. 
Postforbindelse. 
Imellem  det  Danske  Post- 
omraade  og  det  Nordtydske 
Postomraade  skal  derved  Hjælp 
af  Posthusene  i  de  paagjæl- 
'dende  Stater  finde  en  regel- 
mæssig Udvexling  af  Brev- 
og  Pakkepostforsendelser  Sted, 
ligemeget  om  disse  henhøre  til 
den  umiddelbare  Forbindelse 
mellem  begge  Omraader,  eller 
om  Befordringen  skeer  i  Transit 
gjennem  det  ene  eller  det  andet 
Omraade,  eller  gjennem  begge 
de  Høie  contraherende  Parters 
Omraader. 

Den  regelmæssige  Udvex- 
ling  af  Forsendelser  ved  directe 
Karter  mellem  Posthusene  skal 
for  Tiden  finde  Sted  paa  føl- 
gende Hovedrouter: 

a)  over  Eiel  og  Korsør 

ved  Hjælp  af  den  i  Artikel  3 
nævnte  Postdamp  sk  i  baforbin- 
delse; 

b)  over  Altona  og  Fredericia 
ved  Hjælp  af  de  Holsteenske, 
Slesvigske  og  Jydske  Jern- 
baner; 


durfen.  Ist  fur  dergleicheo 
Reparaturen  aber  fremdeHiilfe 
nothig,  so  wird,  weou  der 
Schiffsfiihrer  Bolches  verlaugt, 
die  Orte  -  Postanstalt  zn  de- 
ren  Beschaffnng  in  geeigneter 
Weise  mitwirken. 

Art.  5. 
Postverkehr. 

Zwischen  dem  Danischen 
Postgebiet  und  dem  Nord- 
deutschen  Postgebiet  soli  durch 
Ver  m  ittelung  der  b  e  ider  seitigen 
Staats-Postanstalten  ein  gere- 
gelter  Austausch  von  Brief- 
und Fahrpostsendungen  statt- 
finden,  gleiehviel  ob  dieselben 
dem  unmittel  baren  Verkehr 
der  beiden  Gebiete  unter  ein- 
ander  angehoren,  oder  ob  die 
Befbrderung  im  Transit  durch 
eines  oder  das  andere  Gebiet, 
oder  durch  beide  Gebiete  der 
Hohen  vertragschli  essen  den 
Theile  bewirkt  wird. 

Die  regelmæssige  Auswech- 
selung  der  Sendungen  mittelst 
directer  Kartenschliisse  der 
Postanstalten  soli  fur  jetzt 
auf  folgenden  Hauptrouten 
statt  tinden : 

a)  tiber  Kiel  und  Korsoer 
mittelst  der  im  Artikel  3  er- 
wåhnten  Postdampfschiffs-  Ver- 
bindung  ; 

b)  uber Altona  undFredericis 
mittelst  der  Holsteiniscben, 
SchleswigBchen  und  Jiitischeu 
Eisenbahnen ; 


c)  over  Stralaund 
ved  Hjælp  af  den  i  Artikel  i 
nævnte        NordtydBk  -  Svenake 
Postdampskibsforbindelse. 

Derhos  vil  der  til  Iværk- 
sættelse af  en  regelmæssig 
Postudvexling  mellem  Nabo- 
steder blive  gjort  Brag  af  de 
andre  Postforbindelser  tillands 
og  tilvands  paa  Grændserne 
mellam  de  tvende  Postom- 
raader,  som  allerede  hidtil  ere 
blevne  benyttede  til  dette  Øje- 
med, eller  som  for  Fremtiden 
maatte  blive  oprettede  efter 
Overeenskomst  mellem  de 
tvende  Postbestyrelaer. 

I  alle  Titfælde  skulle  ogsaa 
de  i  regelmæssig  Fart  mellem 
Havne  i  de  tvende  Postomraa- 
der  gaaende  private  Damp- 
skibe, foraaavidt  det  er  fordeel- 
agtigt,  benyttes  til  Befordring 
af  Postforsendelser. 

De  tvende  Høie  contra- 
herende  Parter  forpligte  sig 
til  at  drage  Omsorg  for  den 
sikkre  og  hurtigst  mulige  Be- 
fordring og  Aflevering  af  de 
Postforsendelser ,  som  deres 
Posthuse  tilføre  hinanden. 


Til  Befordring  af  BrevpoBt- 
fosen  del  sera  e  skulle  stedse  de 
Kouter  vælges,  som  yde  den 
største  Hurtighed.  Ved  lige 
Hurtighed  er  det  overladt  til 


c)  iiber  Stralsand 
mittelst  der  im  Artikel  4  er- 
w&hnten  Norddeutsch-Schwe- 
discben  Postdampfschiffs-Ver- 
bindung. 

Ausserdem  werden  zur 
regelmassigen  Vermittelung 
des  Postverkehrs  benachbarter 
Orte  diejenigen  anderweiten 
Postverbindungen  zu  Lande 
und  zu  Wasser  an  den  Grenzen 
der  beiderseitigen  Gebiete  be- 
nutzt  werden,  welche  schon 
bisher  diesem  Zwecke  dienten, 
oder  welche  kiinftig  im  Ein- 
verstandniss  der  beiderseiti- 
gen PoBtverw altungen  errichtet 
werden  sollten. 

In  allen  Fallen  sollen  auch 
die  in  regelmassiger  Fahrt 
zwiscben  den  Håfen  der  beider- 
seitigen Gebiete  begriffenen 
Privat-Dampfschiffe,  soweit  es 
vortheilhaft  ist,  zur  Beforde- 
rung  von  Postsendungen  be- 
natzt  werden. 

Die  beiden  Hohen  vertrag- 
schliessenden  Theile  verpfiich- 
ten  Bich,  fiir  die  gesicherte 
und  mbglichst  beschleunigte 
Beforderung  und  Bestellung 
der  Postsendungen  Sorge  zn 
t rågen,  welche  ihre  Postan- 
stalten einander  zufiihren  wer- 
den. 

Zur  Beforderung  der  Brief- 
postBendungen  sollen  Btets  die- 
jenigen Routen  gewahlt  werden, 
welche  die  grosste  Beschleu- 
nigung  darbieten.  Bei  gleicher 


den  afsendende  Postb  o  styrelses 
frie  Valg  at  bestemme  Ve 


Ved  Bestemmelsen  af  Be- 
fordringsveiene  for  Pakkepost- 
forsendelser vil  der  fortrinsviis 
blive  taget  Hensyn  til  de  Rou- 
ler, der  ved  Siden  af  passende 
Befordringshurtighed  frembyde 
de  simpleste  og  billigste  Taxter. 


Om  enhver  Forandring  med 
Hensyn  til  de  til  Postbefordring 
skikkede  Router  ville  de  tvende 
['ostbestyrelser  betimelig  un- 
derrette hinanden,  om  fornø- 
dent gjennem  Telegraphen,  for 
at  Forsendelsen  af  Postsagerne 
og  Udvexlingen  af  Karterne 
under  Ombytningen  af  Rou- 
terne  efter  de  forskjellige  Aars- 
tider  hurtig  kan  blive  ordnet 
efter  Forholdene  til  enhver  Tid. 


De  tvende  PostbestyreHer 
ville  opgive  hinanden  de  Post- 
huse, som  efter  de  sig  til  en- 
hver Tid  frembydende  Post- 
forbindelser have  at  træde  i 
directe  Kartevexling. 


Beschleunigung  ist  die  Bestim- 
mung  des  zu  benutzenden  We- 
ges  der  freien  Wahl  der  absen- 
denden  Postvel waltung  iiber- 
lassen. 

Bei  der  Festsetznng  der 
Befordernngswege  furdieFahr- 
postsendungen  werden  die 
Routen,  fur  welche  sich  bei 
angemessener  BeachJeuoiguog 
des  Transports  die  einfachsten 
und  billigsten  Tarife  ergeben, 
vorzugsweise  beriicksichtigt 
werden. 

Von  allen  Veranderungen 
auf  den  zu  Postbeforderungen 
geeigneten  Routen  werden  die 
beiden  Postverwaltungen  sich 
rechtzeitig,  nbthigenfalls  auf 
telegraphischem  Wege,  in 
Kenntniss  setzen,  damit  ins- 
besondere  bei  dem  Wechsel 
der  zu  benutzenden  Ronten  in 
den  verschiedenen  Jahreszeføn 
die  Spedition  der  Postsendun- 
gen  und  der  Anstauscb  der 
Kartenschliisse  den  jeweiligeu 
Verh&lltnissen  entsprechend 
prompt  geregelt  werden  kann. 
Die  beiderseitigen  Postver- 
waltungen  verden  die  Post- 
anBtalten  bezeichnen,  welche 
mit  einander,  je  nach  Mass- 
gabe  der  sich  darbietendeo 
Post  v  er  b  ind  ungen,  in  directen 
K  arten  wechsel  zu  treten  haben. 


Art.  6. 
Bestridelse  af  Transportom- 
kostningerne. 
Med  Hensyn  til  Bestride! 
sen  af  Omkostningerne  ved  Be- 
fordringen af  de  Dansk-Nord' 
tydske  Brev-  og  Pakkepost- 
Pakker  paa  de  internationale 
Forbindelsesrouter  skal  for- 
boldes paa  følgende  Maade: 

a)  Med  Hensyn  til  Ronten 
Kiel-Korsør 

komme  de  Bestemmelser  til 
Anvendelse,  som  derom  inde- 
holdes i  Artikel  3. 

b)  Med  Hensyn  til  Jernbane- 
ronten  Altona- Fredericia 
saavelsom  med  Hensyn  til 
de  andre  til  Postbefor- 
dring benyttede  Forbin- 
delser tillands 

bliver  der  —  forsaavidt  der 
ikke  ifølge  bestaaende  særlige 
Indretninger  og  locale  Forbold 
efter  Overeenskomst  mellem  de 
tvende  Postbestyrelser  er  eller 
bliver  truffen  anden  Bestem- 
melse —  i  Almindeligbed  at 
udgaae  fra  den  Grundsætning, 
at  hver  Bestyrelse  har  at  sørge 
for  Befordringen  af  Postfor- 
sendelser fra  dens  eget  Om- 
raade  til  nærmeste  GræDdse- 
posthuus  i  Naboomraadet,  og 
at,  Baafremt  der  finder  Per- 
sonbefordring Sted  med  Posten, 
Betalingen  for  de  Beisende  og 
Portoen  for  Overfragt  tilfalder 


Art.  6. 
Bestreitung  der  Transport 
kosten. 
Wegen  der  Bestreitung  der 
Kosten  fur    die   Beforderung 
der     Danisch  -  Norddeutschen 
Brief-     und    Fahrpostkarten- 
schliisse  auf  den  internationa- 
len Verbindungsrouten  soli  es 
wie  folgt  gehalten  werden: 

a)  Beztiglich  der  Route  Kiel- 
Korsoer 

sind  die  Be  s  ti  mm  ungen  mass- 
gebend ,  welche  der  Artikel  3 
in  der  fraglichen  Beziehung 
enthalt. 

b)  Beziiglicb  der  Eisenbahn- 
route  Altona  -  Fredericia, 
sowie  beziiglicb  der  son- 
stigen  fiir  PoBtbeforde- 
rungen  benutzten  Verbin- 
dungen  zu  Lande 

ist  —  soweit  nicbt  nach  Mass- 
gabe  bestehender  besonderer 
Ein  ri  ch tungen  nnd  localer  Ver- 
bal tn  is  ae  andere  Festsetzungen 
im  Einrerstandnisse  der  bei- 
den  Postverwal tungen  getroffen 
sind,  oder  werden  —  im  All- 
gcmeine  von  dem  Grundsatze 
auszugehen,  dass  eine  jede 
Verwaltung  fur  die  Beforde- 
rung der  Postsendungen  ans 
ihrem  Gebiet  bis  zur  gegen- 
uberliegenden  Grenz  -  Postan- 
stalt des  benachbarten  Gebiets 
zn  sorgen  bat,  und  dass,  falls 
Personenbcforderung  mit  teist 
der  Posten   stattåndet,    einer 


hver  Postbestyrelse,  forsaavidt 
den  bærer  Omkostningerne  ved 
Befordringen. 


c)  Med  Hensyn  til  Ronten 
over  Stralsund 
bliver  der,  forsaavidt  Befor- 
dringen finder  Sted  med  Nord- 
tydske  Skibe,  fra  Nordtydsk 
Side  ikke  beregnet  særlige 
Omkostninger,  hvorimod  den 
Nordtydske  Postbestyrelse  paa 
den  anden  Side  ikke  har  Om- 
kostninger at  bære  i  de  Til- 
fælde, hvor  Befordringen  paa 
denne  Linie  skeer  med  Danske 
eller  Svenske  Skibe. 

Med  Hensyn  til  de  til  Post- 
befordring benyttede ,  regel- 
mæssig farende  private  Damp- 
skibe skal  i  Almindelighed  for- 
holdes saaledes,  at  hver  af  de 
tvende  Postbestyrelser  har  at 
bære  Omkostningerne  ved  Sø- 
transporten for  de  fra  dens 
Omraade  afsendte  Poster. 

Omkostningerne  ved  Trans- 
porten af  de  tilsøes  befordrede 
Poster  fra  og  til  Skibenes  Lan- 
dingssted til  og  fra  vedkom- 
mende PoBthuus  bestrides  af 
hver  Bestyrelse  paa  dens  eget 
Omraade. 

I  Tilfælde  af,  at  Postski- 
bene som  Følge  af  ugunstigt 
Veir  eller  tilstødt,  Uheld  ikke 


jeden  Postverwaltung  die  Ge- 
biihren  von  den  Reiseoden  und 
das  Ueberfrachtporto  insoweit 
zufallen,  als  sie  die  Kosten 
der  Beforderung  tragt. 
c)  Bezuglich  der  Route  tiber 
Stralsund 
werden,  soweit  die  Beforde- 
rung mit  Norddeutschen  Post- 
schiffen  stattfindet,  besondere 
Kosten  Norddeutscher  Seits 
nicht  iu  Rechnung  gestelli, 
wogegen  andererseits  die  Nord- 
dentsche  Postverwaltung  kei- 
nerlei  Kosten  in  den  Fallen 
zu  tragen  bat,  in  welchen  die 
Beforderung  auf  dieser  Linie 
mit  Dånischen  oder  Schwe- 
dischen  Schiffen  erfolgt. 

Hinsichtlich  der  zu  Post- 
beforderungen  beuutzten,  in  re- 
gelmassiger  Farth  begriffenen 
Privat-Darapschiffe  soli  es  im 
Allgemeinen  so  gehalten  wer- 
den, dass  eine  jede  der  beiden 
Postverwaltungen  fiir  die  aus 
ihrem  Gebiet  abgesandten  Po- 
sten die  Kosten  des  See-Trans- 
ports  zu  tragen  hat. 

Die  Kosten  des  Transports 
der  auf  dem  Seewege  befor- 
derten  Posten  von  und  nach 
der  Landungsstelle  der  Schiffe 
nach  und  von  der  betreffenden 
Postanstalt  werden  von  jeder 
Verwaltung  auf  ihrem  Gebiete 
bestritten. 

Fur  den  Fall,  dass  die  Post- 
schiffe  in  Folge  ungunstiger 
Witterungs  -  Verbal  tilisse  oder 


maatte  naae  de  planmæssige 
Forbindelser,  eller  maatte  blive 
nødsagede  til  at  anløbe  en 
anden  Havu.  ville  de  extra- 
ordinaire  Omkostninger,  som 
maatte  kræves  for  paa  hen- 
sigtsmæssigste og  hurtigst  mu- 
lige Maade  at  skaffe  Posten 
befordret,  blive  baarne  ligelig 
af  de  tvende  Postbestyrelser, 
dog  med  Forbehold  af  Regres 
til  mnligen  Skyldige.  En  For- 
pligtelse til  Betaling  af  Godt- 
gjørelser  til  Jernbanebestyrel- 
ser for  Extratog,  der  maatte 
blive  stillede  af  dem  i  for- 
nævnte Anledning ,  overtages 
dog  ikke. 


Art.  7. 
Brevpostforsendelser. 
Brevpostforseudelser  ere : 
almindelige  og  anbefalede 

Breve, 
trykte  Sager, 
Vareprøver  og  Menstre, 
Aviser  og  Tidskrifter,  og 
Postanvisninger. 
Vægten  af  Breve,  Tryksager 
og  Vareprøver  maa  ikke  over- 
stige et  halvt  Pund  (250  Gram- 
nier)  for  en  enkelt  Forsendelse. 


wegen  erlittener  Unfalle  die 
planmassigen  Anschliisse  ver- 
fehlen  soliten,  oder  genothigt 
sein  wiirden,  einen  anderen 
Hafen  anzulaufen,  werden  die 
aus  Anlass  der  zweckmåssigst 
und  moglichst  schnell  zu  be- 
wirkenden  Befbrderung  der 
Post  etwa  entstehenden  extra- 
ordinairen  Kosten  von  den 
beiderseitigen  Postverwaltun- 
gen  zu  gleichen  Theilen  ge- 
tragen  werden ,  vorbehaltlich 
der  Einziehung  von  einem 
etwaigen  scbuldigen  Theile. 
Eine  Verpflichtung  zur  Zah- 
lung  von  Vergiitungen  an  Ei- 
senbahn-Verwal tungen  fiir  et- 
waige,  aus  dem  gedachten  An- 
lass von  denselben  einzustel- 
lende  Extraziige  wird  jedoch 
nicht  iibejnommen. 

Art.  7. 
Bri  ef p  ostsendungen. 
Briefpostsendungen  sind: 
die  gewohnlichen  und  re- 
commandirten  Briefe, 
Drncksachen, 
Waarenproben    und    Mu- 
ster, 
Zeitungen  nnd  Zeitschrif- 
ten,  und 
Post- An  weis  ungen. 
Das    Gewicht    der    Briefe, 
Drucksachen  und  Waarenpro- 
ben   darf    ein    halbes    Pfund 
(250  Grammen)   im  Einzelnen 
nicht  uberschreiten. 


Art.  8. 
Brevporto. 
Portoen  for  Breve  mellem 
det  Danske  og  det  Nordtydske 
Postomraade  skal  udgjøre: 

1)  for  hvert  enkelt  frankeret 
Brev  2  Sølvgroschen  eller 
8  Skilling  Dansk; 

2)  for  hvert  enkelt  ufrankeret 
Brev  i  Sølvgroschen  eller 
16  Skilling  Dansk. 


Med  Hensyn  til  bestaaende 
Forhold  fastsættes  som  Und- 
tagelse fra  fornævnte  Norm 
Portoen  for  Breve  mellem  det 
Danske  Postomraade  paa  den 
ene  Side,  og  Hertugdømmerne 
Slesvig  og  Holsten  med  Fyr- 
stendømmet Liibeck  saavelsom 
de  frie  Hansestæder  Liibeck 
med  Travemunde  og  Hamborg 
paa     den     anden     Side     som 


a)  for  hvert  enkelt  frankeret 
Brev  til  l1/«  Sølvgroschen 
eller  6  Skilling  Dansk; 

b)  for  hvert  enkelt  ufrankeret 
Brev  til  3  Sølvgroschen 
eller  12  Skilling  Dansk. 


I  den  indbyrdes  Samfærdsel 
mellem  de  Grændsepostbuse, 
som  efter  Overeenskomst  be- 
tegnes   af   de  tvende  Postbe- 


Art.  8. 

Briefporto. 

Das   Porto  ftir   die   Briefe 

zwischen   dem  Dånischen  und 

dem  Norddeutschen  Postgebiet 

soli  betragen: 

1)  fiir  jeden  einfachen  fran- 
kirten  Brief  2  Silber- 
groschen,  oder  8  Schilling 
Danisch; 

2)  fiir  jeden  einfachen  un- 
frankirten  Brief  4  Silber- 
groBchen,  oder  16  Schilling 
Danisch. 

In  RUcksicht  auf  beste- 
honde  Verhaltnisse  wird  als 
Ausnahme  von  der  obigen 
Norm  das  Porto  fur  die  Briefe 
zwischen  dem  Dånischen  Post- 
gebiet einerseits ,  und  den  Her- 
zogthiimern  Schleswig  und  Bol- 
stein nebst  dem  Ftirstenthum 
Liibeck,  sowie  den  freien  und 
Hansestadten  Liibeck  mit  Tra- 
vemunde und  Hamburg  ånde- 
rerseits  wie  folgt  festgesetzt: 

a)  fur  jeden  einfachen  fran- 
kirten  Brief  auf  1  »/,  Silber- 
groschen,  oder  6  Schilling 
Danisch ; 

b)  fiir  jeden  einfachen  un- 
frankirtea  Brief  auf  3  Sil- 
bergroschen,  oder  1 2  Schil- 
ling Danisch. 

Im  gegenseitigen  Verkebr 
der  von  den  beiden  Postver- 
waltungen  im  Einverstandnisse 
zu  bezeichnenden  Grenz-Post- 


styrelser,  finder  en  Modera- 
tion Sted  af  disse  Satser  til 
1  Sølvgroschen  eller  4  Skilling 
for  et  frankeret,  og  til  2  Sølv- 
groschen eller  8  Skilling  for 
et  nfrankeret  enkelt  Brev. 

Som  enkelt  ansees  et  Brev, 
hvis  Vægt  ikke  overstiger  15 
Grammer.  For  sværere  Breve 
indtil  Maximam,  250  Grammer, 
opkræves  det  Dobbelte  af  den 
efter  de  ovenstaaende  Normer 
for  et  enkelt  Brev  beregnede 
Porto. 


Art.  9. 
Trykte  Sager. 
Portoen  for  trykte  Sager 
mellem  det  Danske  og  det 
Nordtydske  Postomraade  skal 
udgjøre :  '/«  Sølvgroschen  eller 
3  Skilling  Dansk  for  hver  For- 
sendelse indtil  en  Vægt  af  40 
Grammer  incl.  Veie  Forsen- 
delserne derover,  beregnes  der 
for  hver  40  Grammer  eller  en 
Deel  deraf  */*  Sølvgroschen 
eller  3  Skilling  Dansk  mere; 
dog  skal  Beløbet  i  det  Hele 
ikke  overstige  den  Porto,  som 
vilde  udkomme  ved  Anvendel- 
sen af  Brevtaxten  (jfr.  Art.  8). 


anstalten  findet  eine  Erm&s- 
signng  dieser  Satze  auf  1  Sil- 
bergroschen,  oder  4  Schilling 
fur  den  frankirten,  ond  auf  2 
Silbergroschen,  oder  8  Schil- 
ling fur  den  nnfrankirten  ein- 
fachen  Brief  statt. 

Als  ein  einfacher  Brief  ist 
ein  solcher  anzusehen,  dessen 
Gewicht  15  Grammen  nicht 
uberschreitet.  Alle  schwereren 
Briefe  bis  zu  dem  Maximal- 
gewicht  von  250  Grammen 
unterliegen  dem  doppelten  Be- 
trage  des  nach  den  obigen 
Normen  fur  den  einfachen 
Brief  in  Anwendung  kommen- 
den Portos. 

Art.  9. 
Drucksachen. 
DasPorto  fur  Drucksachen 
zwischen  dem  Dånischon  und 
dem  Norddentschen  Postgebiet 
soli  betragen :  */*  Silbergro- 
schen, oder  3  Schilling  Danisch 
fur  jede  Sendung  bis  zum  Ge- 
wicht von  40  Grammen  ein- 
schliesslich.  Bei  Sendungen 
von  grosserem  Gewicht  kommt 
fur  je  40  Grammen  oder  einen 
Theil  davon  ein  weiterer  Porto- 
satz  von  */*  Silbergroschen, 
oder  3  Schilling  Danisch  zur 
Erhebung,  jedoch  soli  der  Ge- 
sammtbetrag  nicht  hoher  sein, 
als  das  Porto,  welches  sich 
nach  der  Brieftaxe  (cfr.  Art.  8} 
ergeben  wiirde. 


Bemeldte  Forsendelser  skul- 
le frankeres. 

Til  Forsendelse  som  trykte 
Sager  for  den  fornævnte  mo- 
dererede Betaling  kunne  mod- 
tages: alle  trykte,  litbogra- 
pherede ,  metallographerede, 
photographerede  eller  andre 
Ted  mechaniske  Midler  tilveje- 
bragte Gjenstande,  der  ifølge 
deres  Format  og  øvrige  Be- 
skaffenhed egne  sig  til  Befor- 
dring med  Brevposten.  Und- 
tagne  herfra  ere  de  ved  Co- 
piermaakiue  eller  Gjennemtryk 
tilveiebragte  skrevne  Sager. 


Forsendelserne  maa  indle- 
veres aabne  enten  under  et 
smalt  Enkelt-  eller  Korsbaand, 
eller  sammenlagte  paa  Bimpel 
Maade.  De  kunne  ogsaa  be- 
staae  af  aabne  Eaart. 

Foruden  Modtagerens  Adres- 
se kan  Afsenderens  Underskrift, 
Sted  og  Datum  tilføjes  med 
Skrift. 

Ved  Priiscouranter,  Cours- 
sedler  og  Handelscirculairer 
er  det  endvidere  tilladt  med 
Skrift  at  indføre  eller  forandre 
Priserne  samt  at  anføre  den 
Reisendes  Navn. 

Streger  i   Margen    for  at 

henlede  Læserens  Opmærksom- 


Die  Sendungen  mussen 
frankirt  werden. 

Zur  Versendung  als  Druck- 
sache  gegen  die  obige  ermås- 
sigte  Taxe  konnen  zugelassen 
werden :  alle  gedruckten,  litb  o 
graphirten,  metallographirten, 
pbotographirten  oder  sonst  anf 
mechanischem  Wege  herge- 
stellten,  nach  ih  rom  Format 
oder  ihrer  sonstigen  Beschaf- 
fenheit  zur  Beforderang  mit 
derBriefpostgeeignetenGegen- 
stande.  Ausgenommen  bier- 
von  sind  die  mittelst  der  Copir- 
mascbine,  oder  mittelst  Durch- 
drucks  hergestellten  Schrift- 
stiicke. 

Die  Sendungen  mussen  of- 
fer, und  zwar  entweder  unter 
schmalem  Streif-  oder  Kreuz- 
band,  oder  in  einfacher  Art 
zusammengefaltet  eingeliefert 
werden.  Dieselben  konnen  auch 
ans  offeuen  Karten  bestehen. 

Ausser  der  Adresse  des 
Empfangers  diirfen  die  Unter- 
schrift  des  Absenders,  Ort  und 
Datum  handschriftlicb  hinzu- 
gefiigt  werden. 

Bei  Preiscouranten,  Coutb- 
zetteln  und  Handels-Circulaien 
ist  ausserdem  die  handschrift- 
liche  Eintragung  oder  Aban- 
derung  der  Preise,  sowie  dea  Ha- 
mens  des  Reisenden  gestattet 
Anstriche  am  Rande  iu 
dem  Zwecke ,  die  Aufmerk- 
samkeit  des  Lesers   anf  eine 


235 


hed  paa  et  bestemt  Sted  kunne 
tilstedes. 

I  Correcturark  kan  der  fore- 
tages Forandringer  og  Tilføi- 
nirtger,  som  angaae  Correc- 
turen,  Udstyringen  og  Trykken, 
ligesom  Manuscriptet  kan  ved- 
lægges samme.  De  Tilføinin- 
ger,  som  det  er  tilladt  at  ind- 
føre i  Correcturark,  kunne  og- 
saa,  naar  der  mangler  Plade 
til  dem,  anbringes  paa  Sed- 
ler, som  vedlægges  Correctur- 
arkene. 

løvrigt  maa  der  ved  de 
Sager,  som  skulle  forsendes 
for  den  modererede  Porto,  ef- 
ter deres  Forfærdigelse  ved 
Tryk  o.  s.  v.,  ikke  foretages 
nogensomhelst  Tilføining  eller 
Forandring  af  Indholdet,  det 
være  sig  ved  skrevne  eller 
paa  anden  Maade  anbragte 
Mærker  eller  Tegn. 

Tryksager,  som  ere  afgivne 
til  Forsendelse  ufrankerede 
eller  utilstrækkelig  frankerede, 
eller  som  iøvrigt  ikke  opfylde 
de  for  dem  gjaldende  Betin- 
gelser, behandles  og  taxeres 
Bom  ufrankerede  Breve.  Med 
Hensyn  til  GodtgjøreUen  af 
Værdien  af  de  mulig  anvendte 
Frimærker  jevnfør  Artikel  12. 

Art.  10. 
Vareprøver. 
Vareprøver  skulle  være  un- 
derkastede samme  Porto  som 


bestimmte  Stelle  hinzulenken 
sind  zul&ssig. 

Den  Correcturbogen  kim- 
nen  Aenderuugen  und  Zusatze, 
welche  die  Correctur,  die  Aus* 
stattung  und  den  Druck  be- 
treffen,  hinzugefugt,  auch  kann 
denselben  das  Manuscript  bei- 
gelegt  werden.  Die  bei  Cor- 
recturbogen erlaubten  Zus&tze 
kSnnen  in  Ennangelung  des 
Raumes  auch  auf  besonderen, 
den  Correcturbogen  beigefiig- 
ten  Zetteln  angebracht  sein. 

Im  Uebrigen  durfen  bei 
den  gegen  das  ermassigte 
Porto  zu  verBendenden  Gegen- 
standen  nacb  ihrer  Fertigung 
durcb  Druck  u.  s.  w.  irgend 
welche  Zusatze  oder  Aende- 
rungen  amlnhalte,  sei  es  durch 
handschriftliche  oder  Bonstige 
Vermerke  oder  Zeichen,  nicht 
angebracht  sein. 

Drucksachen ,  welche  un- 
frankirt,  oder  unzuzureichend 
frankirt  zur  Absendung  ge- 
langen,  oder  welche  den  Bon- 
stigan  fur  sie  geltenden  Be- 
dingungen  nicht  entsprechen, 
werden  wie  unfrankirte  Briefe 
bebandelt  und  taxirt.  Wegen 
Anrechnung  des  Werthes  der 
etwa  verwendeten  Freimarken 
siehe  Artikel  12. 

Art.  10. 
Waaren  proben. 
Waarenproben  sollen  dem- 
selben  Porto  uoterliegen  wie 


236 


trykte  Sager  (jfr.  Artikel  9)  og '  Drucksachen  (vergl.  Artikel  9) 


maae  derfor  frankeres. 

Saafremt  de  ere  pakkede 
sammen  med  trykte  Sager, 
kommer  ligeledes  den  i  Arti- 
kel 9  fastsatte  Taxt  til  An- 
vendelse efter  Forsendelsens 
samlede  Vægt. 

Til  Forsendelse  for  den 
modererede  Taxt  kunne  alene 
virkelige  Vareprøver  og  Møn- 
stre modtages,  der  ikke  have 
en  selvstændig  Handelsværdi, 
og  som  overhovedet  egne  sig 
til  Befordring  med  Brevposten. 
De  skulle  være  lagte  under 
Baand,  eller  iøvrigt  være  pak- 
kede saaledes,  t.Ex.  i  tilbundne, 
men  ikke  forseglede  Poser,  at 
det  med  Lethed  kan  skjøn- 
nes,  at  Indholdet  er  Vare- 
prøver. 

Disse  Forsendelser  tør  der 
ikke  vedlægges  noget  Brev;  ei 
heller  tør  der  paa  dem  være 
anbragt  andre  skriftlige  Mær- 
ker end  Modtagerens  Adresse, 
Afsenderens  Navn  eller  Firma, 
Fabrik-  eller  Handelsmærker, 
derunder  indbefattet  Varernes 
nærmere  Betegnelse,  Nummere 
og  Priser. 

Vareprøver,  som  ere  afgivne 
til  Forsendelse  ufrankerede 
eller  utilstrækkelig  frankerede, 
eller  som  iøvrigt  ikke  opfylde 


und  mussen  deshalb  frankirt 
sein. 

Sofern  dieselben  mit  Druck- 
sachen zusammengepackt  ver- 
den, kommt  ebenfalls  die  im 
Artikel  9  festgesetzte  Taxe 
nach  Massgabe  des  Gesammt- 
gewichts  der  Sendung  in  An- 
wendung. 

Zur  Versendung  gegen  die 
ermåssigte  Taxe   werden  sur 
wirkliche  Waarenproben  und 
Muster  zugelassen,  die  an  sich 
keinen  eigenen  Kaufwerth  ha- 
ben  und  zur  Beforderung  mit 
der   Briefpost   iiberhaupt  ge- 
eignet  sind.     Sie  mussen  unter 
Band  gelegt,    oder  anderweit, 
z.  B.  in   zugebundenen ,   aber 
nicht    versiegelten    S&ckchen, 
dergestalt  verpackt  sein,  dass 
der  Inhalt  als  in  Waarenproben 
bestehend  leicht  erkannt  wer- 
den kann. 

Ein  Brief  darf  diesen  Sen- 
dungen  nicht  beigefiigt  sein; 
auch  durfen  dieselben  keine 
anderen  handschriftlichen  Ver- 
merke  tragen,  als  die  Adresse 
des  Empfangers,  den  Namen 
oder  die  Firma  des  Absenders, 
die  Fabrik-  oder  Handelszei- 
chen,  einschliesslich  der  nå- 
heren  Bezeichnung  der  Waare, 
die  Nummern  und  die  Preise. 

Waarenproben,  welche  un- 
frankirt ,  oder  unzureichend 
frankirt  zur  Absendung  ge- 
langen,  oder  welche  den  son- 


de  Tor  dem  gjældende  Betin- 
gelser, behandles  og  taxeres 
som  ufrankerede  Breve.  Med 
Hensyn  til  Godtgjørelsen  af 
de  mulig  anvendte  Frimærker 
jevnfar  Artikel  12. 


Anbefaling  (Recommandation). 

Det  er  tilladt  at  afsende 
Breve,  trykte  Sager  og  Vare- 
prøver som  anbefalede  (recoin- 
manderede). 

For  deslige  Forsendelser 
har  Afsenderen  at  forudbetale, 
foraden  den  sædvanlige  Porto 
for  frankerede  Brevpostforsen- 
delser,  endvidere  et  Anbefa- 
lingsgebyr  af  2  Sølvgroschen 
eller  8  Skilling  Dansk. 

Afsenderen  kan  ved  en  Be- 
mærkning paa  Adressesiden 
begjære  sig  tilstillet  det  af 
Adressaten  udstedte  Modtagel- 
sesbevis. For  Modtagelses- 
beviseta Tilveiebringelse  bliver 
der  ved  Brevets  o.  s.  v.  Ind- 
levering at  erlægge  et  yder- 
ligere Gebyr  af  2  Sølvgro- 
schen  eller  8  Skilling  Dansk. 


Gaaer  en  anbefalet  Brev- 
postforsendelse tabt,  skal  den 
PoBtbestyrelse ,  indenfor  hvis 
Omras.de  den  er  bleven  ind- 
leveret, være  forpligtet  til  at 


stigen  fur  sie  geltenden  Be- 
dingungen  nicht  entsprechen, 
werden  wie  unfrankirte  Briefe 
behandelt  und  taxirt.  Wegen 
Anrechnung  des  Werthes  der 
etwa  verwendet.cn  Freimarken 
siehe  Artikel  12. 


Recommandation. 
Es  ist    gestattet,  Briefe, 
Drucksacheu  und  Wasrenpro- 
ben     nnter     Recommandation 
ahzusenden. 

Fiir  dieselben  ist  das  ge- 
wohnliche  Porto  der  frankirten 
Briefpostsendnngen  und  ausser- 
dem  eine  Recommandations- 
gebiihr  von  2  Silbergroschen, 
oder  8  Schilling  Daoiscb  vom 
Absender  im  Voraos  zu  ent- 
richten. 

Der  Absender  kann  durch 
Vermerk  auf  der  Adresse  das 
Verlangen  auBdriicken ,  dass 
ihm  die  vollzogene  Empfangs- 
bescheinigung  des  AdreBS&ten 
—  Ritckechein  —  zugestellt 
werde.  Fiir  die  Beschaffung 
des  Riickscheins  ist  bei  der 
Auflieferung  des  Briefes  n.  s.  w. 
eine  weitere  Gebiihr  vod  2 
Silbergroschen,  oder  8  Schil- 
ling Dania  ch  zu  entrichten. 

Geht  eine  recommandirte 
Briefpostsendung  verloren,  so 
soli  diePostverwaltnng  des  Auf- 
gabegebiets  verpflichtet  sein, 
dem    Absender ,     sobald     der 


238 


betale  Afsenderen,  saasnart 
Tabet  er  constateret,  en  Er- 
statning af  14  Thaier  efter 
Tredivethalerfoden  indenfor 
det  Nordtydske  Postomraade, 
eller  af  181/*  Rigsdaler  i  Dan- 
mark, med  Forbehold  af  Re- 
gres til  den  Postbestyrelse, 
indenfor  hvis  Omraade  Tabet 
beviislig  har  fundet  Sted. 

Krav  paa  Erstatning  maa 
reises  inden  sex  Maaneder  fra 
Brevets  Indleveringsdag  at 
regne;  i  modsat  Fald  bort- 
falder Postbestyrelsernes  For- 
pligtelse til  at  yde  Erstatning. 
Præscriptionen  afbrydes  ved 
Reclamation  hos  Postbestyrel- 
sen paa  Indleverings-  eller  Be- 
stemmelsesomraadet.  Gives 
derpaa  Afslag,  begynder,  saa- 
snart Reclamanten  har  mod- 
taget dette,  en  ny  Præscrip- 
tionsperiode  af  sex  Maaneder, 
der  ikke  afbrydes  ved  Recla- 
mation mod  Afslaget. 


For  Søtransport  overtages 
ingen  Garanti.  Ei  heller  er- 
stattes Tab,  som  maatte  hid- 
røre fra  Krig,  uundgaaelige 
Følger  af  Naturbegivenheder 
eller  Forsendelsernes  naturlige 
Beskaffenhed. 


Verlust  festgestellt  ist,  eine 
Entschådigung  von  14Thalern 
des  Dreissigthalerfusses  im 
Norddeutschen  Postgebiet, 
oder  von  I8V2  Reichsthalern 
in  Danemark  zu  leisten,  vor- 
behaltlich  des  Riickgriffs  auf 
diejenige  Postverwaltung,  in 
deren  Bereich  der  Verlust  er- 
weislich  stattgefunden  hat. 

Der  Anspruch  auf  Ersatz 
muss  innerhalb  sechs  Monate, 
vom  Tage  der  Aufgabe  des 
Briefes  an  gerechnet,  erhoben 
werden,  widrigenfalls  die  Ent- 
schådigungs  -  Verbindlichkeit 
der  Postverwaltungen  erlischt 
Die  Verjåhrung  wird  durch  An- 
bringung  der  Reclamation  bei 
der  Postbehorde  des  Aufgabe- 
oder  des  Bestimmungsgebiets 
unterbrochen.  Ergeht  hierauf 
eine  abschlågige  Bescheidung, 
so  beginnt  vom  Empfange  der- 
selben  eine  neue  VerjåhruDgB- 
frist  von  sechs  Monaten,  welche 
durch  eine  Reclamation  gegen 
jenen  Bescheid  nicht  unter- 
brochen wird. 

Fiir  den  See-Transport  wird 
eine  Garantie  nicht  ubernom- 
men.  Auch  fiir  die  durch 
Erieg ,  durch  unabwendbare 
Folgen  von  Natur-Ereignissen, 
oder  durch  die  natiirliche  Be- 
schaffenheit  der  Sendung  her- 
beigefiihrten  Verluste  wird  ein 
Ersatz  nicht  gewåhrt. 


Art.  12. 
Postfrimærker. 
Afsenderne  kunne  til  Fran- 
kering af  Brevpostforsendelser 
betjene  sig  af  de  i  Afsendelses- 
landet  gj  ældende  Postfrimær- 
ker. Anvendelse  af  Frimærke- 
Convoluter  er  afhængig  af  ved- 
kommende Postbestyrelses  Be 
steromelse. 

Brevpostforsendelsor .  som 
ere  utilstrækkelig  frankerede 
med  Frimærker  eller  Frimærke- 
Convoluter,  taxeres  som  ufran- 
kerede Breve,  dog  med  Fra- 
drag af  Værdien  af  de  anvend- 
te Frimærker  eller  Convolut- 
stempler. 

Naar  den  Tillægaporto,  der 
skal  udredes  af  Adressaten,  ud- 
gjør  en  Brøk  under  V*  Sølv- 
groschen  eller  ander  1  Skilling 
Dansk,  bliver  denne  Brøkdeel 
»ed  Opkrævningen  afrundet  til 
^Sølvgroschen  eller  1  Skilling. 


Nægtelse  af  at  efterbetale 
Portoen  ansees  som  en  Næg- 
telse af  at  modtage  Forsen- 
delsen. 

Ere  Brevpostforsendelserne 
ikke  tilstrækkelig  frankerede, 
bliver  Beløbet  af  de  anvendte 
Frimærker  tilgodeskrevet  den 
Bestyrelse,  som  Forsendelsen 
overleveres  til,  idet  samtidig 
det  Portobeløb  tiltaxeres,  som 


Art.  12, 
PoBtfreimarken. 

Die  Absender  koenen  sich 
zur  Frankirung  der  Briefpost- 
sendnngen  der  im  Ursprungs- 
lande  Anwendung  findenden 
Postfrei  marken  bedienen.  Die 
Verwendung  von  Franco-Cou- 
verts  unterliegt  den  Fest- 
setzungen  der  betreffenden 
Postverwaltung. 

Auf  die  mit  Freimarken  oder 
Frauco-Gouverts  unzureichend 
frankirten  Briefpostseudnngen 
kommt  die  Taxe  fiir  uufran- 
kirte  Briefe  zur  Anwendung. 
jedocb  unter  Anrechnung  des 
Werthes  der  verwendeten  Frei- 
marken oder  Couvertstempel. 

Wenn  das  von  dem  Adres- 
saten zu  entrichtende  Ergan 
zungsporto  einen  Bruch  unter 
V*  SUbergroscben,  oder  unter 
1  Schilling  Danisch  ergiebt, 
bo  wird  dieser  Bruchtlieil  bei 
der  Erhebung  auf  V«  Silber 
groscben  oder  l  Schilling  ab- 
gerundet. 

DieVerweigerung  der  Nach- 
zahlung  des  Portos  gilt  fur 
eine  Verweigerung  der  An- 
nahme  der  Sendung. 

Der  Betrag  der  verwen- 
deten Marken  bei  unzureichend 
frankirten  Briefpostsendungen 
wird  derjenigen  Verwaltnung, 
an  welche  die  Ueberiieferung 
der  Sendung  erfolgt,  in  Ver- 
giitung  gcstellt,   unter  gleich- 


deD  afsendende  Bestyrelse  vil- 
de have  at  oppebære,  ifald  For- 
sendelsen var  afsendt  ufran- 
keret. 


Er  der  af  Afsenderen  an- 
vendt for  mange  Frimærker, 
kan  der  ikke  fordres  nogen 
Erstatning  af  det  overskydende 
Beløb.  Overskuddet  over  de 
taxtmæBsige  Portobeløb  tilfal- 
der den  afsendende  Postbe- 
styrelse. 

Art.  13. 
Portodeling. 
De   tvende  Postbestyrelser 
ville   godtgjøre  hinanden  føl- 
gende Beløb  for  hver  Porto- 
sats (jfr.  Artikel  8,  9  og  10): 
I.   Med   Hensyn  til   Breve   i 
Samfærdselen  paa  Grænd- 

a)  for  frankerede   Breve 

2  Skilling  Dansk, 

b)  for  ufrankerede  Breve 
4  Skilling  Dansk. 

TI.  Med  Hensyn  til  Breve 
mellem  Hertugdømmerne 
Slesvig  og  Holsten  med 
Fyrstendømmet  Liibeck 
samt  de  frie  Hansestæder 
Liibeck  med  Travemunde 
og  Hamborg  paa  den  ene 
Side,  og  Danmark  paa  den 
anden  Side: 
a)  for   frankerede  Breve 

3  Skilling  Dansk, 


zeitiger  Anrechniing  des  Porto- 
betrages,  welchen  die  absen- 
dende  Venvaltung  zu  beziehen 
haben  wiirde,  im  Fall  die 
Sendung  unfrankirt  abgesandt 
word  en  ware. 

Sind  von  dem  Absender  in 
vie!  Marken  rerwendet,  bo  kano 
eine  Erstattung  des  Mehrbe- 
trages  nicht  beansprncht  ver- 
den. Der  Ueberschass  iibei 
den  tarifmassigen  Portobetrag 
verbleibt  der  ab  sendetiden 
Postverwaltung. 

Art.   13. 

Portotheilung. 

Die  beiden  Postverwaltun- 

gen  werden  einander  folgende 

Betråge  fur  jede  Portorate  (cfr. 

Artikel  8,  9  und  10)  vergiiten: 

I.  Beziiglich  der  Briefe  des 

GrenzverkehrB : 

a)  fur  frankirte  Briefe  2 
Schilling  Danisch, 

b)  fur  unfrankirte  Briefe 
4  Schilling  Danisch. 

II.  Beziiglich  der  Briefe  z*i- 
schen  den  Herzogthiiment 
Schleswig  und  Holstein 
nebst  dem  Furstenthum 
Liibeck,  sowie  den  freien 
und  Hansestadten  Liibeck 
nebst  Travemunde  und 
Hamburg  einerseits,  und 
Danemark  andererseits: 
a)  fur  frankirte  Briefe  3 
Schilling  Danisch, 


241 


b)    for  ufrankerede  Breve 
6  Skilling  Dansk. 
IH     Med   Hensyn  til   den  øv- 
rige CorreBpondance : 

a)  for   frankerede    Breve 
4  Skilling  Dansk, 

b)  for  ufrankerede  Breve 
8  Skilling  Dansk, 

c)  for    trykte   Sager   l'/» 
Skilling  Dansk, 

d)  for  Vareprøver  I  VjSkil- 
ling  Dansk. 

For  de  trykte  Sager  og 
Vareprøver,  der  taxeres  med 
Maximalportoen  for  Breve  (jfr. 
Artikel  9  og  10),  godtgjøres 
Portoen  efter  de  samme  Nor- 
mer, som  komme  til  Anven- 
delse ved  Breve. 

Til  Lettelse  for  Posttjene- 
ste o  skulle  de  tvende  Post- 
bestyrelser kunne  vedtage,  at 
Udleveringen  af  Brevpostfor- 
sendelserne under  Hensyn  ti) 
foran  s taae  nde  Bestemmelser 
om  Godtgjørelsen  skal  skee 
efter  samlet  Vægt. 


Anbefalingsgebyret  og  Ge- 
byret for  et  Mod  tagelse  sbevii  s 
(jfr.  Artikel  11)  oppebæres 
udeelt  af  den  afsendende  Be- 
styrelse. 

Saalænge  der  af  det  Nord- 
tyd ske  Forbunds  Postkasse 
ydes  en  Subvention  til  private 
Dampskibe  paa  Linien  Kjøben- 
havn-Lhbeck,  vil  den  Danske 
Postbestyrelse    til    den    Nord- 


b)  fur  unfrankirte  Brief 
6  Schilling  Danisch. 
III.  Beziiglich  der  ubrigen  Cor 
respondenz: 

a)  fur  frankirte  Briefe  >. 
Schilling  Dån  i  s  eb, 

b)  fur  unfrankirte  Briefi 
8  Schilling  Danisch, 

c)  fiir   Drucksachen    l1/- 
Schilling  Danisch, 

d)  fur  Waarenproben  1  '/i 
Schilling  Dåniscb. 

Fiir  die  dem  Maximalportt 
nach  der  Brief Ux«  untenvor 
fenen  Drucksachen  und  Waa 
renproben  (cfr.  Artikel  9  unt 
10)  lindet  die  Vergutung  nacl 
den  Normen  wie  fur  Briefe  statt 

Auf  der  Grundlage  dei 
obigen  Festaetzungen  beziiglicl 
der  Vergiitungsbetrage  kam 
im  Einverstandnisse  der  bei- 
derseitigen  Postverwalt  unger 
zur  Erleichterung  des  Post- 
betriebes  die  Auslieferung  dei 
BriefpostBendungen  nach  dem 
Gesammtgewicht  bewirkt  wer- 

DieGebuhr  fiir  die  Recom- 
mandation  und  fur  den  etwai- 
gen  Riickschein  (jfr.  Artikel  11) 
wird  von  der  absendenden  Ver- 
waltung  ungetheilt  bezogen. 

Fiir  die  Dauer  des  Ver- 
håltnisses  der  Subventionirung 
von  Privat-Dampschiffen  der 
Linie  Kopenhagen-Liibeck  auB 
der  Norddeutschen  Bundes- 
Postkasse  wird   die   Damsene 


242 


'i? 

;i 

:!l 


i 


:!i 


■I 


» 

i 


i 


!J 


tydske  Postbestyrelse  betale 
den  Godtgjørelse,  som  først- 
nævnte Bestyrelse  ifølge  den 
Danske  Postlov  har  at  erlægge 
for  de  paa  fornævnte  Linie  fra 
Danmark  afsendte  Posters  Sø- 
transport (jfr.  Artikel  6). 


Art.  14. 

Postanvisninger. 

Mellem  det  Danske  og  det 
Nordtydske  Postomraade  skal 
der  kunne  udvexles  Summer 
ved  Postanviisninger  til  et  Be- 
løb af  50  Thaier  efter  Tredive- 
thalerfoden  incl.  eller  af  75 
Rigsdaler  Dansk  incl. 


Gebyret  skal  uden  Hensyn 
til  Postanviisningens  Beløb  ud- 
gjøre  4  Sølvgroschen  eller  16 
Skilling  Dansk. 

Ved  Udvexlingen  af  Post- 
anviisninger mellem  Hertug- 
dømmerne Slesvig  og  Holsteen 
med  Fyrstendømmet  'Liibeck 
saavelsom  de  frie  Hansestæder 
Liibeck  med  Travemunde  og 
Hamborg  paa  den  ene  Side, 
og  Danmark  paa  den  anden 
Side  modereres  dette  Gebyr 
for  Beløb  indtil  25  Thaier 
efter  Tredivethalerfoden  eller 
indtil  371/«  Rigsdaler  Dansk 
incl.  til  2  Sølvgroschen  eller 
8  Skilling  Dansk. 


Postverwaltung  die  von  der- 
selben  nach  Massgabe  des  Då- 
nischen  Postgesetzes  flir  den 
See-Transport  der  aus  Dane- 
mark auf  der  gedachten  Linie 
abgesandten  Posten  zu  entrich- 
tende  Vergiitung  (cfr.  Artikel  6) 
an  die  Norddeutsche  Postver- 
waltung zahlen. 

Art.  14. 
Post  -  An  weisungen. 

Zwischen  dem  Dånischen 
und  dem  Norddeutschen  Post- 
gebiet  konnen  Zahlungen  bis 
zu  einem  Betrage  von  50  Tha- 
lern  des  Dreissigthalerfusses 
incl.,  oder  bis  zu  75  Reichs- 
thalern  Dånisch  incl.,  im  Wege 
der  Post-Anweisung  vermittelt 
werden. 

Die  Gebiihr  soli,  ohne  Un- 
terschied  des  Betrages  der 
Post-Anweisung,  4  Silbergro- 
schen,  oder  16  Schilling  Då- 
nisch betragen. 

Bei  Post  -  Anweisungen 
zwischen  den  Herzogthiimern 
Schleswig  und  Holstein  nebst 
dem  Fiirstenthum  Liibeck,  so- 
wie  den  freien  und  Hanse- 
stådten  Liibeck  nebst  Trave- 
munde und  Hamburg  einer- 
seits,  und  Danemark  anderer- 
seits  tritt  fur  die  Betråge  bis 
zu  25  Thalern  des  Dreissig- 
thalerfusses, oder  bis  zu  371/* 
Reichsthalem  Dånisch  ein- 
schliesslich  eine  Ermåssigung 
dieser  Gebiihr   auf  2  Silber- 


» 


. 


Gebyret  forudbetales  af  Af- 
senderen. 

Med  Postanvisningen  maa 
ikke  være  forenet  et  Brev,  ei 
heller  maa  et  aaadant  vedlæg- 
ges samme. 

De  tvende  Postbestyrelser 
ville  godtgjøre  hinanden  for 
hver  Postanviisning  8  Skilling 
Dansk,  henholdsviis  for  de  til 
den  modererede  Taxt  ansatte 
Anviisninger  4  Skilling  Dansk. 

For  Postanvisningernes  Be- 
løb indestaae  Poatbestyrelserne 
i  samme  Omfang  som  for 
Pengeforsendelser  (jfr.  Art.  26). 


De  tvende  Parter  forbe- 
holde sig  under  overordentlige 
Omstændigheder  midlertidig  at 
lade  Udvexliogen  af  Post  an 
vhsninger  ophøre. 


Art.  15. 
Aviser. 
Paa  Aviser  og  periodiske 
Skrifter  kan  der  af  Danske 
Posthuse  abonneres  hos  Nord- 
tydske  Posthuse,  og  af  Nord- 
tydske  Posthuse  hos  Danske 
Posthuse. 


groachen,  oder  8  Schilling  Da- 
ni  sch  ein. 

Die  Gebiihr  ist  von  dem 
Absender  im  Voraus  zu  ent- 
richten. 

Ein  Brief  darf  mit  der  Post- 
Anweisung  nichtvereinigt,noch 
dereelben  beigegehen  sein. 

Die  beiden  Pos tverwaltu ti- 
gen werden  einander  fiir  jede 
Post-Anweisung  8  Schilling,  be- 
ziebungsweise  fiir  die  der  er- 
m  ås  sigten  Taxe  unterliegenden 
Post-AnweiBungen  4  Schilling 
Dånisch  vergiiten. 

Fiir  die  Betråge  der  Post- 
Anweisiingen  wird  von  Seiten 
der  Postverwaltungen  in  glei- 
chem  Umfange  gehaftet,  wie 
for  Geldsendungen  (cfr.  Art. 
26). 

Beide  Theile  behalten  sich 
vor,  das  Postanweisungs-Ver- 
fahren  unter  aussergewohnli- 
cben  Umstanden  zeitweise  aus- 
ser  Anwendung  treten  zu  lasi- 


Art.  15. 
Zeitungen. 
Zeitungen  und  periodische 
S  c  h  ritten  konnen  von  Dani- 
schen  Postanstalten  bei  Nord- 
deutschen  Postanstalten,  oder 
von  Norddeutschen  Postanstal- 
ten bei  Danischen  Postanstal- 
ten im  Wege  deB  Abonnements 
bezogen  werden. 


For  de  saaledes  leverede 
Aviser  vil  der  ikke  blive  debi- 
teret det  bestillende  Posthuus 
høiere  Priser  af  det  Posthuus, 
som  udfører  Bestillingen,  end 
de,  hvortil  sidstnævnte  leverer 
de  paagjældende  Aviser  og 
Tidskrifter  paa  sit  eget  Om- 
raade. 


Med  Hensyn  til  de  excep- 
tionelle Letteleer,  som  blive 
at  indrømme  i  Betragtning  af 
bestaaende  Forhold  ved  Ud- 
vexlingen  af  Aviser  mellem  Her- 
tugdømmerne Slesvig  og  Hol- 
steen  meri  Fyrstendømmet  Lu- 
beck  samt  de  frie  Hansestæder 
Lubeck  med  Travemunde  og 
Hamborg  paa  den  ene  Side, 
og  Danmark  paa  den  anden 
"Side,  ville  de  tvende  Postbe- 
styrelser træffe  Overeenskomst. 

Hvad  Tiden  angaaer,  for 
hvilken  Abonnement  modtages, 
ere  de  Terminer  afgjørende, 
som  angives  i  de  fra  begge 
Sider  meddeelte  Avis-Priis- 
Fortegnelser.  For  en  længere 
eller  kortere  Tid,  end  Ter- 
minen udgjør  efter  Avis-Priis- 
FortegnelBerne,  skal  der  i  Re- 
gelen ikke  modtages  Abonne- 
ment. 

Bestillingen  af  Aviser  og 
Tidskrifter  udføres  ved  be- 
stemte    af    de    tvende    Post- 


Fiir  die  solchergestalt  iiber 
lieferten  Zeitungen  werden  der 
bestellenden  Postanstalt  Sei- 
tens  der  die  Bestellung  aua- 
fiihrenden  Postanstalt  keine 
hoheren  Preise  in  Rechnuog 
gestellt  werden,  als  diejenigen 
fur  welche  diese  letztere  die 
betreffenden  Zeitungen  und 
Zeitscbriften  im  eigeneu  Gebiet 
absetzt. 

Wegen  der  mit  Riicksicht 
auf  hestehende  Verhaltoisse 
im  Zeitungsverkehr  der  Her- 
zogthiimer  Schleswig  und  Hol- 
stein nebst  dem  Fiirstenthum 
Lubeck,  sowie  der  freien  und 
Hansestadte  Lubeck  nebst  Tra- 
vemunde und  Hamburg  einer- 
seits,  and  Danemark  anderer- 
seits  zu  gestattenden  erleieh* 
temden  Ausnahmebestiinmun- 
gen  werden  die  beideu  Post- 
verwaltungen  sich  verstandi- 
gen. 

Fiir  die  Dauer,  auf  welche 
die  Abonnements  angenommen 
werden,  sind  die  in  den  bei- 
derseitigen  Zeitungs-Preisver- 
zeicbnissen  angegebenen  Ter- 
mine  massgebend.  Auf  emi-n 
langeren  oder  kiirzeren  Zeit- 
raum,  als  der  Termin  nacb 
den  Zeitungs  -  Preisverzeich- 
nissen  betragt,  sollen  Abonne- 
ments  in  der  Regel  nicbt  an- 
genommen werden. 

Die  Bestellung  der  Zeitun- 
gen und  Zeitschriften  wird 
durch  bestimmte,  von  denbei- 


245 


bestyrelser  nærmere  opgivne 
Posthuse,  og  skal  Udvexlingen 
af  Aviser  og  Tidskrifter  fore- 
gaae  med  størst  mulig  Hurtig- 
hed paa  de  samme  Router, 
som  ere  bestemte  til  directe 
Udvexling  af  Brevkarter. 


Afregningen  over  den  sam- 
lede gjensidige  Avisforsendelse 
foretages  ved  de  vedkommende 
Udvexlings  -  Posthuse.  Salde- 
ringen skeer  hvert  Fjerdingaar 
umiddelbart  efter  Afregningen. 


Ved  Bestemmelserne  i  nær- 
værende Artikel,  saavelsom  i 
Artikel  9,  indskrænkes  i  ingen 
Henseende    de   Høie    contra- 
herende  Parters  Ret   til    paa 
deres    Omraader    at    forbyde 
Befordringen    og   Bestillingen 
af  saadanne  Aviser  og  andre 
trykte  Skrifter,  hvis  Afsætning 
efter     de    paa    vedkommende 
Omraade  bestaaende  Love  og 
Forskrifter  angaaende  Presse- 
Frembringelser   ikke  kan  an- 
sees   for    tilstedelig,    ligesom 
overhovedet  til  at  standse  Le- 
veringen eller  Afsætningen  af 
Aviser  gjennem  Posten. 


den  Postverwaltungen  nåher 
zu  bezeichnende  Postanstalten 
vermittelt,  und  soli  die  Aus- 
wechselung  der  Zeitungen  und 
Zeitschriften  unter  thunlichster 
Beschleunigung  auf  denselben 
Routen  erfolgen,  welcbe  flir 
die  directe  Auswechselung  der 
Briefkartenschlusse  festgestellt 
sind. 

Die  Abrechnung  iiber  den 
gesammten  Zeitungsverkebr 
wird  durcb  die  betreffenden 
Auswechselungs  -  Postanstalten 
vermittelt.  Die  Saldirung  er- 
folgt  vierteljåhrlicb  unmittel- 
bar  nach  Feststellung  der  Ab- 
rechnung. 

Durch  die  Festsetzungen 
des  gegenwårtigen  Artikels, 
sowie  des  Artikels  9  wird  in 
keiner  Weise  das  Recht  der 
Hohen  contrahirenden  Tbeile 
beschrånkt,  aufihren  Gebieten 
die  Beforderung  und  die  Be- 
stellung  solcher  Zeitungen  und 
sonstiger  Druckschriften  zu 
versagen,  deren  Vertrieb  nach 
den  in  dem  betreffenden  Ge- 
biete  bestehenden  Gesetzen  und 
Vorschriften  iiber  die  Erzeug- 
nisse  der  Presse  als  statt- 
haft  nicht  zu  erachten  ist,  so- 
wie uberhaupt  die  Lieferung 
odei  den  Absatz  von  Zeitungen 
im  Post-Debitswege  zu  bean- 
standen. 


Art.  16. 
Skibsbreve. 
Naar  der  med  private 
Dampskibe,  der  ikke  af  Pust- 
bestyrelserne  benyttes  til  regel- 
mæssig Postbefordring,  eller 
med  Seilskibe,  som  fare  mel- 
lem de  tvende  Poatomraaders 
Havne,  efter  Corresponden- 
ternes  Forlangende  befordres 
Breve  (SkibBbreve),  bliver  der 
for  disse  Breve  ved  Afsendel- 
sen af  Afsenderen  at  erlægge 
Afgangsomraadets  interne  Por- 
to, der  tilfalder  dettes  Post- 
bestyrelse. 


Ved  Brevenes  Ankomst 
opkræver  Ankomstomraadets 
PoBtbestyrelse  hos  Adressaten 
Porto  efter  dens  egen  interne 
Taxt  og  endvidere  det  Beløb, 
som  bliver  at  udrede  til  Skibs- 
føreren ifølge  Lovbestemmelse 
eller  Vedtægt  eller  med  Hen- 
hold til  en  særlig  med  ham 
truffen  OvereenskomBt. 

Ere  saadanne  Breve  be- 
stemte til  Skibets  Indgangs- 
havn  eller  have  de  deres  Op- 
rindelse fra  Skibets  Afgangs- 
havn,  opkræves  ligeledes  den 
respective  Landporto. 


Art.  16. 
Schiffsbriefe. 

Weiin  mit  den  Seitens  der 
Postverwaltungen  nicht  zu  re 
gelmassigen  Postbeforderungen 
benutzten  Privat -Dam pfschif- 
fen,  oder  mit  Segelschiffen, 
welche  zwischen  den  Håfen  der 
beiderseitigen  Gebiete  ver- 
kehren,  anfVerlangenderCor- 
respondenten  Briefe  befbrdert 
werden  (Schiffsbriefe),  so  un- 
terliegen  diese  Briefe  bei  der 
Absendung  dem  vom  Absender 
zu  entrichtenden  internen  Por- 
to des  Abgangsgebiets  zu  Gun- 
sten der  Postvenvaltung  des- 
selben. 

Bei  der  Ankuoft  der  Briefe  er- 
hebt  die  Postverwal  tung  desAn- 
kunftsgebiets  vom  Adressaten 
das  Porto  nach  ihrem  internen 
Tarif,  und  denjenigen  Betrag, 
welcher  dem  Schiffsfiihrer  nach 
MasBgabe  der  gesetzlichen  Be- 
stim mangen,  oder  des  Herkom- 
mens, oder  auf  Grund  beson- 
derer Vereinbarnng  mit  dem- 
selben  zu  entrichten  ist. 

Sind  dergleichen  Briefe 
nach  dem  Orte  des  Eingangs- 
h  af 0113  des  Schiffes  beBtimmt, 
oder  riihren  dieselben  aus  dem 
Orte  des  Abgangshafeos  des 
Schiffes  her,  so  ist  ebenfalls  das 
beiderseitige  Landporto  zu  er- 
heben. 


Art.  17. 
Correspondance  med  de  Syd- 
tydske  Stater  saavelsom   med 
Østerrig  og  Luxemburg. 

Paa  Brevpostforsendelser 
mellem  de  tre  Sydtydske  Sta- 
ter Bayern,  Wiirttemberg  og 
Baden  samt  Kejserdømmet 
Østerrig  og  Storhertugdømmet 
Luxemburg  paa  den  ene  Side, 
og  Danmark  paa  den  anden 
Side  skulle,  forsaavidt  disse 
Brev  postforsendelsers  Udvex- 
ling  besørges  ved  den  Nord- 
tydske  Postbestyrelse,  de  sam- 
me Bestemmelser  komme  til 
Anvendelse,  som  efter  de 
foregaaende  Artikler  gjælde 
for  Brevpostforsendelser  mel- 
lem det  Nordtydske  Forbunds 
Omraade  og  Danmark  i  Hen- 
seende til  Portotaxt,  Porto- 
deling,  Forsendelses vilkaar  o. 


Den  Nordtydske  Post- 
bestyrelse overtager  udeluk- 
kende og  for  sin  egen  Reg- 
ning alene  —  ligeoverfor  den 
Danske  Postbestyrelse  —  Ud- 
jevningen  og  Afregningen  med 
de  nævnte  Staters  Post- 
bestyrelser. 

Disse  Bestemmelser  finde 
ogsaa  Anvendelse  paa  Post- 
anvisninger, dog  saaledes,  at 
disse  endnu  ikke  kunne  ud- 
vexles  med  Østerrig. 


Art.  17. 

Correspondenzverkehr  mit  den 

Siiddeutschen  Staaten,  sowie 

mit  Oesterreicb  und 

Luxemburg. 

Auf  die  Brief postsendungen 
zwischen  des  drei  Siiddeutschen 
Staaten:  Bayern,  Wiirttemberg 
und  Baden,  sowie  dem  Kaiser- 
thum  Oesterreicb  und  dem 
Grossherzogthum  Luxemburg 
einerseits,  und  Danemark  an- 
dererseits,  sollen,  insoweit  die- 
se  Briefpostsendnngen  durcb 
Vermittelung  der  Norddeut- 
scben  PoBtverwaltung  ausge- 
wechselt  werden,  dieselben  Be- 
sti  mm  ungen  Anwendung  fin- 
den, welcbe  nach  den  vorber- 
gebenden  Art  ikeln  fur  die  Brief- 
postsendungen  zwischen  dem 
GebietdesNorddeutschen  Bun- 
des und  Danemark  riicksicht- 
lich.der  Portotaxe,  des  Porto- 
bezuges,  derVersendungsbedin- 
gungen  a.  s.  w.  massgebend  sind. 

Die  Norddeutsche  Post- 
verwaltung  ubernimmt  aus- 
schliesslicb  und  fur  ihre  al- 
leinige  Rechnung  —  gegeniiber 
der  Danischen  Postverwaltung 
—  die  desfallsige  Ausgleicfaung 
und  Abrecbnung  mit  den  Post- 
verwaltungen  der  vorgedachten 
Staaten. 

Diese  Festsetzungen  be- 
zieben  sich  anch  auf  die  Post- 
Anweisungen  mit  der  Mass- 
gabe,  dass  im  Verkehr  mit 
Oesterreicb  Post- Anweisungen 


Correspondance  med   andre 
fremmede  Lande. 

Den  Transitporto,  som  af 
len  Danske  Postbestyrelse 
bliver  at  godtgjøre  den  Nord- 
tydske  Postbestyrelse  for  den 
:il  Enkelttransit  gjennem  det 
Sordtydske  Omraade  afgivne 
korrespondance  til  og  fra  andre 
ind  de  i  den  foregaaende  Ar- 
jkel  nævnte  fremmede  Lande, 
ikal  udgjøre: 

or  frankerede  Breve 
i  Retningen  fra 
Danmark  for  15 
drammer  eller  en 
Deel  deraf 1  Sølvgr., 


or  ufrankerede  Bre- 
ve i  Retningen  til 
Danmark  for  15 
Grammer  eller  en 
Deel  deraf 2  Sølvgr. 


br  trykte  Sager  for 

40  Grammer  eller    ' 

en  Deel  deraf.  .  .'/s Sølvgr., 

or  Vareprøver  for 
40  Grammer  eller 
en  Deel  deraf.  .  .  '/»Sølvgr. 


fur  jetzt  noch  nicht  zulåssig 
sind. 


Correspondenzverkehr  mit 
anderen  fremden  Landern. 

Das    von     der    Dånischen 
Postverwaltung  an  die  Nord- 
deutsche    Postverwaltung    fiir 
die    zum    atiickweisen  Transit 
durcb  das  Norddeutsche  Ge- 
biet  iiberlieferte  Correspondenz 
nach  und  aus  anderen  als  den 
im  vorhergehenden  Artikel  er- 
wåhnten   fremden  Landern  zu 
vergutende    Transitporto    soli 
betragen : 
bei  frankirten  Brie- 
fen  in  der  Rich- 
tung    aus    Dane- 
mark   fiir   je    15 
Gram  men     oder 
einen   Bruchtbeil 

davon 1  Silbergr., 

bei  unfrankirken 
Briefen  in  der 
Richtung  nach 
Danemark  fiir  je 
1 5  G  ram  men  oder 
einen  Bruchtbeil 

davon 2  Silbergr., 

bei  Drucksach.cn 
fiir  je  40  Gram- 
men  oder  einen 
Bruchtbeil  davon  '/» Silbergr., 
bei  Waarenproben 
fiir  je  40  Gram- 
men  oder  einen 
Bruchtbeil  davon  '/»  Silbergr. 


Finder  Transiten  Sted  for- 
uden over  det  Nordtydske  Om- 
raade  endvidere  over  de  Syd- 
tydske  Staters  eller  Keiser- 
døm  m  et  Østerrigs  Omraade, 
eller  over  alle  disse  Omra&der 
tilsammen ,  skulle  ikkedeeto 
mindre  ikkun  de  ovenfor  an- 
givne Transitsatser  komme  til 
Anvendelse. 

Den  Transitporto,  som  af 
den  Nordtydske  Postbestyrelse 
bliver  at  godtgjøre  den  Danske 
Postbestyrelse  for  den  til  En- 
kelttransit gjennem  det  Danske 
Omraade  afgivne  Correspon- 
dance  til  og  fra  fremmede 
Lande,  skal  udgjøre: 

for  frankerede  Bre- 
ve i  Retningen 
fra  det  Nordtyd- 
ske PoBtomraade 
for  15  Grammer 

.  eller  en  Deel  der- 
af  4   Sk.  DBk., 


for  ufrankerede 
Breve  i  Retnin- 
gen til  det  Nord- 
tydske Postom- 
raade  for  1 5 
Grammer  eller  en 
Deel  deraf.  ...  8   Sk.  Dsk. 


for    trylte    Sager 
for  40  Grammer 


Findet  der  Transit  anssei 
iiber  das  Norddentsche  Gebie' 
noch  iiber  die  Gebiete  der  Sild 
deutschen  Staaten,  oder  de! 
KaiserthumsOesterreich,  odei 
iiber  alle  diese  Gebiete  statt 
so  sollen  gleicbwobl  nnr  di( 
eben  bezeichneten  Transitsatzc 
in  Anwendung  kommen. 

Das  von  der  Norddeutscher 
Postverwaltung  an  die  Då 
nische  Postverwaltung  fur  die 
Kiim  stiickweisen  Transit  durcb 
das  Dånische  Gebiet  iiber- 
lieferte  Gorrespondenz  nacb 
und  aus  fremden  Landern  zu 
vergntende  Transitporto  soli 
betragen : 

bei    frankirten 

Briefen  in  der 

Richtung     ans 

dem  Norddent- 

schen     Postge- 

biete  fur  je  15 

Grammen  oder 
einon     Bruch- 

theil  davon   .  .  4    Scli.  Dån  . 
bei  unf ran  kir  ten 

Briefen   in   der 

Richtung  nach 

dem  Norddeut- 

schen     Postge- 

biete  fur  je  15 

Grammen  oder 

einen     Bruch- 

theil  davon  .  .  8   Sch.  Dan., 
bei  Drucksachen 

fiir  je  40  Gram- 


eller  en  Deel  der- 
af  lVjSk.Dsk., 

for  Vareprøver  for 
40  Grammer  eller 
en  Deel  deraf.  .  l'/jSk.Dsk. 


Forsaavidt  Correspondan- 
cen  udgaar  fra  eller  er  bestemt 
til  Hertugdømmerne  Slesvig  og 
Holsteen  med  Fyrstendømmet 
Liibeck  eller  de  frie  Hanse- 
stæder Liibeck  med  Trave- 
munde og  Hamborg,  modereres 
fornævnte  Satser  for  franke- 
rede Breve  til  3  Skilling,  for 
ufrankerede  til  6  Skilling. 


løvrigt  gjælde  for  den 
i  Enkelttransit  forekommende 
Correspondance  de  samme  Be- 
stemmelser, som  i  de  foregaa- 
ende  Artikler  ere  trufne  med 
Hensyn  til  den  internationale 
Correspondance. 

Med  Hensyn  til  den  Corre- 
spondance, for  hvilken  den 
samlede  Porto  med  Henhold  til 
en  med  en  tredie  Bestyrelse 
truffen  Overeenskomst  maatte 
blive  beregnet  efter  den  i  Ar- 
tikel 8  ommeldte  Vægtprogres- 
sion,  vil  Godtgjørelsen  af  Tran 
sitportoen  ligeledes  kun  finde 
Sted  i  Overensstemmelse  med 
denne  Vægtprogression. 

Den   transitydende   Besty- 


men  oder  einen 
Bruchtheil  da- 
von  l'/aSch.  Dan., 

bei   Waarenpro- 
ben  flir  je  40 
Grammen  oder 
einen     Bruch- 
theil davon.  .  .  l'/»  Sch.  Dån. 
Ruhrt    die   Correspondenz 
aus  den  Herzogthiimeni  Schles- 
wig  und   Holstein   nebst  dem 
Fiirstenthum  Liibeck  oder  den 
freien   und   Hansestad  ten  Lii- 
beck  nebst   Travemunde   und 
Hamburg  her,  oder  ist  dieselbe 
dahin  bestimmt,  bo  tindet  eine 
Ermassigung  der  obigen  Satze 
fur  frankirte  Briefe  auf  3  Schil- 
ling, furunfrankirteauf  6  Schil- 
ling statt. 

Im  Uebrigen  gelten  fur  die 
im  Einzeltransit  vorkommende 
Correspondenz  dieselbec  Be 
stimmungen,  welche  in  denvor- 
hergehenden  Artikeln  fur  die 
internationale  Correspondenz 
getroffen  sind. 

Bei  denjenigen  Correapon- 
deazen,  fiir  welche  in  Gemass- 
heit  von  Vereinbarungen  mit 
drittei)  Verwaltungeu  die  Er- 
hebung  des  gesammten.  Portos 
nach  der  im  Artikel  8  erw&hn- 
ten  Gewichtsprogression  erfol- 
gen  sollte,  wird  auch  die 
Vergutung  des  Tranaitportos 
nur  nach  Massgabe  dieser  Ge- 
wichtsprogression stattfinden. 
An  die  transitleisteude  Ver- 


251 


relse  bliver  der  at  godtgjøre, 
foruden  de  ovennævnte  Transit- 
satser, den  fremmede  Porto,  der 
ifølge  de  mellem  denne  Besty- 
relse og  de  vedkommende  frem- 
mede Landes  Postbestyrelser 
til  enhver  Tid  bestaaende  Con- 
ventioner  skal  erlæggestil  disse, 
De  paagjældende  Satser  ville 
de  tvende  Postbestyrelser  spe- 
cielt opgive  hinanden. 

For  at  simplificere  df 
Taxter,  der  skulle  udredes  af 
Publicum,  og  for  at  lette  den 
gjensidige  Beregning  kunne  de 
ifølge  Ovenstaaende  fremkom- 
mende Godtgjørelser  efterOver- 
eenakomst  mellem  de  tvende 
Postbestyrelse)-  føres  tilbage 
til  Gjennemsnitssatser. 


Lukket  Transit  gjennem  det 
Nordtydske  Postomraade. 

Den  Kongelige  Danske  Post- 
bestyrelse  skal  have  Ret  til  at 
udvejde  lukkede  Brevpakker  i 
Transit  gjennem  det  Nordtyske 
Postomraade  ad  enhver  Post- 
route,  frem  og  tilbage,  med 
Belgien,  Frankrig,  Storbritan- 
nien, Nederlandene,  Rusland 
og  de  Forenede  Stater  i  Nord- 
amerika. 

Den  Godtgjørelse,  som  for 
disse  Brevpakkere  Transit  over 


waltung  ist  ausser  den  obi- 
gen  Transitsatzen  das  nacb 
den  jeweiligen  Vertragen  die- 
ser  Verwaltung  mit  den  Post- 
verwaltungen  der  betreffenden 
fremden  Lander  sich  ergebende 
frem  de  Porto  zu  verguten.  Die 
desfallsigen  Satze  werden  die 
beiderseitigen  Postverwaltun- 
gen  einander  speciell  bezeich- 
nen. 

Zur  Vereinfachung  der  vom 
Publicum  zu  erhebenden  Taxen 
und  zur  Erleichterung  der  ge- 
genBeitigen  Berechnung  kon- 
nen  die  nach  Vorstehendem 
sich  ergebenden  Vergiitungs- 
betr&ge  im  E  inverstand  ni  as  der 
beiden  Postverwaltungen  auf 
DurchBchnittssatze  zuriickge- 
fuhrt  werden. 


Geschlossener  Transit  durch 
Norddeutsches  Postgebiet. 

Der  Koniglich  Danischen 
Postverwaltung  soli  das  Recht 
zustehen,  im  Transit  durch  das 
Norddeutsche  Postgebiet  auf 
jeder  Postroute  hin-  wie  her- 
warte  geschlossene  Briefpacke- 
te  auszuwechseln  mit  Belgien, 
Frankreich,  Grossbritannien, 
denNiederlanden,  Russiand  und 
den  Vereinigten  Staaten  von 
Nord-Amerika. 

Die  an  die  Norddeutsche 
Postkasse    Seitens   der   Dåui- 


252 


r    il 


li 


det  Nordtydske  Ooiraade  bliver 
at  udrede  til  den  Nordtydske 
Postkasse  af  den  Danske  Post- 
bestyrelse,  skal  udgjøre: 

a)  for    30    Grammer 

netto  Breve ....  2    Sgr., 

b)  for    40    Grammer 
netto  trykte  Sager 

og  Vareprøver   .  .  V*  Sgr. 

I  disse  Beløb  er  ikke  ind- 
befattet den  det  Svenske  Post- 
væsen i  Tilfælde  af,  at  Brev- 
pakkerne maatte  blive  befor- 
drede via  Malmø  og  Stralsund, 
event,  tilkommende  Søporto- 
andeel  og  Svenske  Land-Tran- 
sitporto. 

I  de  Danske  Brevpakker 
til  og  fra  de  nævnte  Lande 
maa  der  ikke  indesluttes  andre 
lukkede  Brevpakker. 


For  portofri  Correspon- 
dance ,  Brevpostforsendelser, 
som  ikke  have  kunnet  afleveres 
efter  Bestemmelsen,  eller  som 
eftersendes,  samt  Postanvis- 
ninger erlægges  ingen  Transit- 
porto. 

Med  Hensyn  til  den  Gorre- 
spondance,  for  hvilken  den 
samlede  Porto  med  Henhold 
til  en  med  en  tredie  Besty- 
relse truffen  Overeenskomst 
maatte  blive  beregnet  efter 
den    i    Artikel    8    ommeldte 


schen  Postverwaltung  fur  den 
Transit  dieser  Briefpackete 
iiber  Norddeutsches  Gebiet  zu 
entrichtende  Vergiitung  soli 
betragen : 

a)  fiir    30    Grammen 

netto  Briefe.  ...  2    Sgr., 

b)  fiir   40   Grammen 
netto  Drucksachen 
undWaarenproben  V*  Sgr. 
In  diesen  Betrågen  ist  der 

dem  Schwedischen  Postwesen 
fur  den  Fall,  dass  die  Brief- 
packete via  Malmoe  und  Stral- 
sund befordert  werden  sollten, 
etwa  zustehende  Seeporto-An- 
theil,  event,  das  etwaige  Schwe- 
dische  Land-Transitporto  nicht 
mit  einbegriffen. 

In  die  Dånische  Brief- 
packete nach  und  aus  den 
vorgedachten  Låndern  durfen 
andere  geschlossene  Briefpa- 
ckete nicht  mit  verpackt  wer- 
den. 

Portofreie  Gorrespondenz, 
unbestellbare  und  nachge- 
sandte  Briefpostsendungen,  so- 
wie  Post-Anweisungen  unter- 
liegen  einem  Transitporto 
nicht. 

Bei  denjenigen  Correspon- 
denzen,  fiir  welche,  in  Gemåss- 
heit  von  Vereinbarungen  mit 
dritten  Postverwaltungen,  die 
Erhebung  des  gesammten  Por- 
tos nach  der  im  Artikel  8  er- 
wåhnten    Gewichtsprogression 


V 


Vægtprogression,  vil  Godtgjø- 
relseii  af  Transitportoen  lige- 
ledes kun  finde  Sted  i  Over- 
een  s  stemme!  se  med  denne 
Vægtprogression.  Godtgjørel- 
sen  vil  i  dette  Tilfælde  finde 
Sted  efter  Brevrater  med  */» 
Sølvgroschen  for  hver  Rate 

For  eaa  meget  som  muligt 
at  lette  de  Postbestyrelser, 
der  udvexle  directe  Brevpak- 
ker, Adgangen  til  umiddelbart 
at  abonnere  paa  Aviser  og 
Tidskrifter,  skal  der  efter  nær- 
mere Overeenskomst  finde  en 
til  Øiemedet  svarende  yder- 
ligere Nedsættelse  Sted  af  den 
i  det  Foregaaende  for  trykte 
Sager  fastsatte  Transitafgift 
med  Hensyn  til  abonnerede 
Aviser  og  Tidskrifter. 


For  de  lukkede  Poster  mel- 
lem Danmark  og  et  tredie  Post- 
omrasde,  som  befinde  sig  paa 
andre  Postskibe  end  Nord- 
tydske,  skal  der,  naar  disse 
Skibe  blot  anløbe  en  Nord- 
tydsk  Havn  uden  at  afleve- 
re Posten  til  Viderebefordring 
gjennem  Landet,  ikke  opkræ- 
ves nogen  Nordtydsk  Transit- 
porto  eller  overhovedet  nogen- 
somhelst  Nordtydsk  Postafgift, 
hvilket  ogsaa  skal  gjælde  i 
Titfælde  af,  at  deslige  Poster 
omlades  i  Havnen  fra  det  ene 


stattfinden  sollte,  wird  am 
das  Transitporto  nur  na< 
Massgabe  dieser  Gewichtsgr 
gression  entrichtetwerden.  D 
Vergiitung  desselhen  wird 
diesem  Falle  nach  Briefrate 
unter  Anwendung  des  Satz 
von  Vi  Silbergroschen  fur  jei 
Rate,  stattfinden. 

Om  zwischen  den,  dire 
te  Briefpackete  auswechselndi 
Postverwaltungen  den  iinmi 
telbaren  Bezug  von  Zeitungi 
und  Zeitschriften  im  Abonn 
mentswege  thunlichst  zu  e 
leichtern,  soli  eine  zwecken 
sprechende  weitere  Hera 
setzung  der  in  Obigem  fi 
DrucksacheB  festgesetzenTra 
sitgebiihren  hinsichtlich  d 
im  Abonnementswege  zu  b 
ziehenden  Zeitungen  und  Zei 
schriften  im  Einverstandnis: 
der  beiderseitigen  Postverws 
tungen  bewirkt  werden. 

Fur  diejenigen  geschloss 
nen  Posten  zwischsn  Danemai 
und  dritten  Gebieten,  welcl 
sich  auf  anderen  als  Nor- 
deutschen  Postschiffen  befii 
den,  wird,  wenn  dieBe  Schif 
eioen  N  orddeutschen  Haft 
lediglich  anlaufen  ohne  d 
Post  zur  Weiterbefordemi 
durch's  Land  abzuliefern,  e: 
Norddeutsches  Transitpor 
oder  eine  sonstige  Norddeu 
sche  Postgebiihr  uberhaui 
nicht,  und  auch  nicht  fur  di 
Fall    erhoben    werden ,     da; 


Skib  til  det  andet,  uden  at 
der  derved  finder  nogen  Post- 
befordring Sted  tillands. 


Art.  20. 
Lukket  Transit  gjeimem  det 
Danske  Postomraade. 
Den  Nordtydske  Postbesty- 
relse skal  bave  Bet  til  at  ud- 
vexle  lukkede  Brevpakker  i 
Transit  gjennem  det  Danske 
Postomraade  ad  enhver  Route, 
frem  og  tilbage,  med  Sverig 
og  med  Norge. 

Den  Godtgjørelse,  aom  for 
disse  Brevpakkers  Transit  over 
det  Danske  Postomraade  bliver 
at  udrede  til  den  Danske  Post- 
kasse af  den  Nordtydske  Post- 
bestyrelse, skal  udgjøre: 

a)  for30Grammer 

netto  Breve  . .  6  Sk.  Dansk, 

b)  for  40  Gram- 
mer  netto  tryk- 
te Sager  og  Va- 
reprøver   §  Sk.  Dansk. 

For  denne  Godtgjørelse  be- 

Børger  den  Kongelige  Danske 
Postbestyrelse  de  omhandlede 
Brevpakkers  Transport  paa  sit 
Omraade  og  paa  vedkommende 
Søpostrouter  saavelsom  over 
Sundet. 

I  de  Nordtydske  Brevpak- 
ker til  og  fra  Sverig  og  Norge 


solche  Posten  in  dem  Hafen 
von  einem  Scbiff  anf  das  an- 
dere,  obne  dass  dabei  eine 
Postbefbrderung  zu  Lande 
stattfindet,   iiberladen  verden. 

Art.  20. 

Gescbloasener  Transit    dnrch 

Dånisches  Postgebiet. 

Der  Norddeutschen  Post- 
verwaltung soli  das  Recht  zu- 
steben,  geBcblossene  Briefpa- 
ckete mit  Schweden  und  mil 
Norwegen  im  Transit  dnrel 
das  Dånische  Postgebiet  au: 
jeder  Postroute  hin-  wie  her- 
wårts  auBzuwechseln. 

Die  an  die  Dånische  Post- 
kasse Seitens  der  Norddeut- 
schen  Postverwaltung  flir  den 
Transit  dieser  Briefpackete 
durcb  das  Dånische  Postgebiet 
zu  entrichtende  Vergutung  soli 
betragen : 

a)  fiir30Grammen 

netto  Briefe . .  6  Sch.  Dan., 

b)  fur40Grammen 
netto    Druck- 
sachen  nndWaa- 
renproben  . . . .  f  Sch.  Dan, 
Fur   diese   Vergiitnng  be- 

sorgt  die  Koniglich  Dånische 
Postverwaltung  den  Transport 
der  fraglichen  Briefpackete  auf 
ihrem  Gebiete  und  anf  den 
betreffenden  Seepostrouten,  so- 
wie  iiber  den  Sund. 

In  die  Norddeutscben  Brief- 
packete nach  und  ans  Schwe- 


255 


maa  der  ikke  indesluttes  andre 
lukkede  Brevpakker. 

For  portofri  Correspon- 
dance ,  Brevpostforsendelser, 
som  ikke  have  kunnet  afleveres 
efter  Bestemmelsen,  eller  som 
eftersendes,  samt  Postanvis- 
ninger erlægges  ingen  Trans- 
itporto. 

Med  Hensyn  til  den  Corre- 
spondance,  for  hvilken  den 
samlede  Porto  med  Henhold 
til  en  med  en  tredie  Bestyrelse 
truffen  Overeenskomst  maatte 
blive  beregnet  efter  den  i 
Artikel  8  ommeldte  Vægt- 
progression,  vil  Godtgjørelsen 
af  Transitportoen  ligeledes 
kun  finde  Sted  i  Overens- 
stemmelse med  denne  Vægt- 
progression. Godtgjørelsen  vil 
i  dette  Tilfælde  finde  Sted  efter 
Brevrater  med  l1/«  Skilling 
Dansk  for  hver  Rate. 

For  saameget  som  muligt 
at  lette  de  Postbestyrelser,  der 
udvexle  directe  Brevpakker, 
Adgangen  til  umiddelbart  at 
abonnere  paa  Aviser  og  Tid- 
skrifter, skal  der  efter  nærmere 
Overeenskomst  finde  en  til  Øie- 
medet  svarende  yderligere  Ned- 
sættelse Sted  af  den  i  det 
Foregaaende  for  trykte  Sager 
fastsatte  Transitafgift  med  Hen- 
syn til  abonnerede  Aviser  og 
Tidskrifter. 


den  und  Norwegen  diirfen  an- 
dere  geschlossene  Briefpackete 
nicht  mit  verpackt  werden. 

Portofreie  Correspondenz, 
unbestellbare  und  nachge- 
sandte  Briefpostsendungen,  so- 
wie  Post-Anweisungen  unter- 
liegen  einemTransitporto  nicht. 


Bei  denjenigen  Correspon- 
denzen,  flir  welche,  in  Gemåss- 
heit '  von  Vereinbarungen  mit 
dritten  Verwaltungen,  die  Er- 
hebung  des  gesammten  Portos 
nach  der  im  Artikel  8  er- 
wåhnten  Gevichtsprogression 
stattfinden  sollte,  wird  auch 
das  Transitporto  nur  nach 
Massgabe  dieser  Gewichtspro- 
gression  entrichtet  werden. 
Die  Vergiitung  desselben  wird 
in  diesem  Falle  nach  Brief- 
raten,  unter  Anwendung  des 
Satzes  von  l1/*  Schilling  Då- 
nisch  fur  jede  Rate,  stattfinden. 
Um  zwischen  den  direc- 
te Briefpackete  auswechselnden 
Postverwaltungen  den  unmit- 
telbaren  Bezug  von  Zeitungen 
und  Zeitschriften  im  Abonne- 
mentswege  thunlichst  zu  er- 
leichtern,  soli  eine  zweckent- 
sprechende  weitere  Herabset- 
zung  der  in  Obigem  flir  Druck- 
sachen  festgesetzten  Transit- 
gebiihren  hinsichtlich  der  im 
Abonnementswege  zu  bezie- 
henden  Zeitungen  und  Zeit- 
schriften im  Einverståndnisse 


256 


For  de  lukkede  Poster  mel- 
lem det  Nordtydske  Postom- 
raade  og  Sverig  og  Norge,  som 
befinde  sig  paa  andre  Post- 
skibe end  Danske,  skal  der, 
naar  disse  Skibe  blot  anløbe 
en  Dansk  Ham  uden  at  afle- 
vere  Posten  til  Viderebefor- 
dring  gjennem  Landet,  ikke 
opkræves  nogen  Dansk  Tran- 
sitporto eller  overhovedet  no- 
gensomhelst  Dansk  Postafgift, 
hvilket  ogsaa  skal  gjælde  i 
Tilfælde  af,  at  deslige  Poster 
omlades  i  Havnen  fra  det  ene 
Skib  til  det  andet,  uden  at 
der  derved  finder  nogen  Post- 
befordring Sted  tillands. 


Art.  21. 

Pakkepostforsendelser. 

Pakkepostforsendelser  ere: 
Almindelige  Pakker, 
Pakker  med  angiven  Vær- 

di, 

Breve  med  angiven  Værdi, 

og 
Breve  med  Postforskud. 

Pakkepostforsendelserne  ud- 
vexles  ved  directe  Nordtydsk- 
Danske  Pakkepostkarter  mel- 
lem de  af  de  tvende  Postbe- 
styrelser opgivne  Posthuse. 


der  beiderseitigen  Postverwal- 
tungen  bewirkt  werden. 

Fiir  diejenigen  geschlosse- 
ncn  Posten  zwischen  demNord- 
deutschen  Postgebiete  und 
Schweden  und  Norwegen,  wel- 
che  sich  auf  anderen  als  Då- 
ni  schen  Postschiffen  befinden, 
wird,  wenn  diese  Schiffe  eineD 
Dånischen  Hafen  lediglich  an- 
laufen  ohne  die  Post  zur  Wei- 
terbeforderung  durch's  Land 
abzuliefern ,  éin  Dånisches 
Transitporto  oder  eine  sonstige 
Dånische  Postgebuhr  tibcr- 
haupt  nicht  und  auch  nicbt 
fur  den  Fall  erhoben  werden, 
dass  solche  Posten  in  dem 
Hafen  von  einem  Schiff  auf 
das  andere,  ohne  dass  dabei 
eine  Postbeforderung  zu  Lande 
stattfindet,  iiberladen  werdeo. 

Art.  21. 

Fahrpostsendungen. 

Fahrpostsendnngen  sind: 
die  gewohnlichen  Packete, 
die  Packete  mit  declarir- 

tem  Werth, 
die  Briefe  mit  declarirtem 

Werth,  und 
die    Briefe    mit    Postvor- 
schuss. 

Die  Fahrpostsendungen 
werden  in  directen  Nord- 
deutsch-Dånischen  Fracbtkar- 
tenschliissen  durch  die  vod  den 
beiderseitigen  Postverwaltun- 
gen  zu  bezeichnenden  Post&D- 
stalten  ausgewechselt. 


257 


Hed  Hensyn  til  Behand- 
lingen af  Pakkepostforsendel- 
serne ved  Indleveringen  og  Afle- 
veringen gjælde  de  i  hvert  Post- 
omraade  bestaaende  særlige 
Forskrifter. 

Foraaavidt  Antagelsen  af 
Pakkepostforsendelser  tilPost- 
befordriog  i  BestemmelseB- 
landet  er  afhængig  af,  at  de 
fyldestgjøre  særlige  Fordringer 
med  Hensyn  til  Beskaffenheden, 
Indholdet,  Indpakningen  o.  s.  v. 
af  Forsendelserne ,  eller  med 
Hensyn  til  Følgepapirernes 
Form,  Antal  o.  s.  v. ,  ville  de 
tvende  Postbestyrelaer  stadig 
underrette  hinanden  om  de 
paagjældende  Bestemmelser. 

De  Nordtydske  Posthuse 
betjene  sig  ved  Pakkeposten 
af  ToldforeningBvægten ,  de 
Danske  Posthuse  af  den  Danske 
Vægt. 

Enhver  Pakke  skal  led- 
sages af  et  Følgebrev.  Dette 
kan  enten  være  et  formelig 
lukket  Brev,  som  hverken  maa 
indeholde  Penge  eller  andre 
Gjenstaude  af  angiven  Værdi, 
eller  kun  en  Adresse,  men  det 
maa  ikke  veie  over  15  Gram 


Hinsichtlich  der  Behand- 
lung  der  FahrpoBtsendungen 
bei  der  Aufgabe  und  bei  der 
Abgabe  gelten  die  in  jedem 
Postgebiete  bestehenden  be- 
sonderen  VorschrifteD. 

Iusoweit  die  Zulassung  der 
FahrpoBtsendungen  zur  Post- 
befb'rderung  in  dem  Bestim- 
mungslande  von  der  ErfUUung 
besonderer  Anforderungen  in 
Absicht  anf  die  Beschaffenheit, 
den  Inhalt,  die  Verpackang  etc. 
der  Sendungen,  oder  auf  die 
Form,  Anzahl  etc.  der  Begleit- 
papiere  abhangig  ist.  werden 
die  beiden  Postverwaltungen 
einander  von  den  betreffenden 
BeBtimmnngen  fortlaufend  in 
Kenntniss  halten. 

Die  Norddeutschen  Post- 
anstalten bedienen  sich  bei 
der  Fahrpost  des  Zollvereins- 
Gewichts,  die  Danischen  Post- 
anstalten  dos  Danischen  Ge- 
wichts. 

Jedem  Packete  muss  ein 
Begleitbrief  beigegeben  sein. 
Derselbe  kann  entweder  aus 
einem  formlich  verschlossenen 
Briefe,  der  weder  mit  Geld, 
noch  mit  sonstigen  Gegen- 
st&nden  von  angegebenem 
Werthe  beschwert  ist,  oder 
aus  einer  biossen  Adresse  be- 
stehen,  darf  jedoch  das  Ge- 
wicht  von  15  Grammen  nicht 
iiberscbreiten. 


358 


Art.  22. 
Toldforhold. 

Med  de  Pakkepostforsen- 
delser, som  ere  underkastede 
Toldbehandling,  forholdes  der 
efter  de  Forskrifter,  som  Told- 
lovene indeholde. 

Den  Danske  og  den  Nord- 
tydske  Bestyrelse  fralægger  sig 
ethvert  Ansvar  for  Angivel- 
sernes Rigtighed. 

Hvis  en  Afsender  skulde 
indlevere  Gjenstande  til  Be- 
fordring under  en  urigtig  An- 
givelse, bærer  han  de  deraf 
opstaaende  Følger  og  de  ved 
Lovene  bestemte  Straffe. 


Art.  23. 

Pakkepostporto. 

Portoen  for  internationale 
Pakkepostforsendelser  sam- 
mensættes paa  følgende  Maade : 

a)  af  den  Danske  Porto  efter 
den  Pakkeposttaxt ,  som 
fastsættes  af  den  Danske 
Postbestyrelse. 

b)  af  den  Nordtydske  Porto 
efter  den  Pakkeposttaxt, 
som  fastsættes  af  den 
Nordtydske  Postbestyrel- 
se. 

Der  vil  saavidt  muligt  blive 
anvendt  Taxter,  som  ved  Siden 
af  passende  Satser,  der  gjen- 
nemsnitlig  ikke  ere  høiere  end 


Art.  22. 
Zollverhåltnisse. 

Die  einer  Zollbehandlung 
unterliegenden  Fahrpostsen- 
dungen  folgen  der  Leitung, 
welche  die  Zollgesetze  vor- 
schreiben. 

Die  Danische  und  die  Nord- 
deutsche  Verwaltung  entsagen 
sich  jeder  Verantwortlichkeit 
fiir  die  Richtigkeit  der  Decla- 
rationen. 

Wenn  ein  Absender  Gegen- 
stande  unter  einer  unrichtigen 
Declaration  zur  Beforderung 
ubergeben  sollte,  so  treffen  ihn 
die  daraus  entstehenden  Fol- 
gen und  die  durch  die  Gesetze 
betsimmten  Strafen. 

Art.  23. 

Fahrpostporto. 

Das  Porto  fur  die  inter- 
nationalen Fahrpostsendungen 
setzt  sich  wie  folgt  zusammen: 

a)  aus  dem  Dånischen  Porto 
nach  Massgabe  des  von  der 
Dånischen  Postverwaltung 
festzusetzenden  Fahrpost- 
tarifs, 

b)  aus  dem  Norddeutschen 
Porto  nach  Massgabe  des 
von  der  Norddeutschen 
Postverwaltung  festzuset- 
zenden Fahrposttarifs. 

Es  werden  soweit  als  thun- 
lich  Tarife  angewendet  werden, 
welche  bei  angemessenen  im 
Durchschnitt   nicht   iiber  den 


den  indenlandske  Pakkepost- 
porto paa  vedkommende  Om- 
raade,  frembyde  den  største 
Simpelhed. 

Pakkepostforsendelseme 
kunne  afsendes  ufrankerede, 
eller  frankerede  til  vedkom- 
mende Udgangs  -  Grændse- 
PoBthuus,  eller  heelt  franke- 
rede. 

Med  Hensyn  til  Taxeringen 
af  de  ved  Posthusene  i  Grænd- 
sodiatricterne  eller  i  vedkom- 
mende Havnestæder  indleve- 
rede henholdsviis  dertil  be- 
stemte Forsendelser,  saavel- 
som  de  øvrige  Forsendelser, 
der  maae  ansees  som  locale, 
ville  de  tvende  Postbestyrelser 
træffe  Overeenskomst  under 
muligst  Hensyn  til  de  bestaa- 
eude  Forhold. 

For  de  ved  det  Nordtydske 
Postvæsen  befordrede  Pakke- 
postsager mellem  et  tredie 
Postomraade  og  Danmark 
skulle,  forsaavidt  Befordringen 
paa  det  Nordtydske  Omraade 
og  det  hiinsides  samme  lig- 
gende Omraade  angaaer,  de 
Taster  anvendes,  som  ere  sær- 
lig vedtagne  med  vedkommende 
tredie  Land. 

Paa  samme  Maade  skal 
forholdes  med  de  ved  det 
Danske  Postvæsen  befordrede 
Pakkepostforsendelser  fra  det 
Nordtydske     Postomraade    til 


Betrag  des  internen  Fahrpost- 
portos  des  betreffeuden  Ge- 
biets  hinausgehenden  Satzen 
die  grosste  Einfachheit  dar- 
bieten. 

Die  FahrpostBendungen 
kdnnen  unfrankirt,  oder  bis  zur 
betreffenden  Ausgangs-Grenz- 
Postanstalt  frankirt,  oder  ganz 
frankirt  abgesandt  werden. 

In  Betreff  der  Taxirung  der 
bei  den  Postanstalten  der 
Grenzorte  oder  der  betreffen- 
den Hafenstadte  aufgelieferten 
beziehungsireise  nach  densel- 
ben  bestimmten  Sendungen, 
sowie  der  sonstigen  zum  lo- 
calen  Verkehr  zu  rechnenden 
Sendungen  werden  die  beider- 
seitigen  Postverwaltungen  sich 
unter  thunlichster  Beriicksich- 
tigung  der  beBtehenden  Ver- 
haltnisse  verstandigen. 

Fur  die  durch  Vermittelung 
der  Norddeutschen  Posteu  be- 
forderteu  FahrpoBtBendungen 
im  Verkehr  dritler  Postbezrrke 
mit  Danemark  sollen  bezuglich 
der  Norddeutschen  und  der 
we  i  ter  en  Gebietsstrecken  die- 
jenigen  Tarife  Anwendung  fin- 
den, welche  mit  den  betref- 
fenden dritten  Låndern  be- 
sonders  vereinbart  Bind. 

Ebenso  soli  es  bezuglich 
der  durch  Vermittelung  der 
D&nischen  Posten  beforderten 
Fabrpostsendungen  aus  dem 
Norddeutschen  Postgebiet  nach 


260 


Sverig  og  Norge  et  vice  versa. 
Skulde  der  mellem  den  Nord- 
tydske  Postbestyrelse  paa  den 
ene  Side  og  den  Svenske  hen- 
holdsviis  den  Norske  Post- 
bestyrelse paa  den  anden  Side 
blive  indrettet  en  Udvexling  af 
Pakkepostsager  ved  directe 
Karter  over  det  Danske  Om- 
raade,  vil  det  i  Fællesskab  med 
den  Danske  Postbestyrelse- 
blive  taget  under  Overveielse, 
hvilken  Simplification  af  Tax- 
ten  der  mulig  kunde  indføres 
for  at  bevirke  den  størst  mu- 
lige Eensformighed  i  deNord- 
tydsk-Svenske  henholdsviis  de 
Nordtydsk-Norske  Pakkepost- 
taxter  for  de  forskjellige  Rou- 
ter  og  A  ar  sti  der. 


Art.  24. 
Porstforskud. 

De  Danske  og  de  Nord- 
tydske  Posthuse  skulle  være 
beføiede  til  under  Iagttagelse 
af  de  nødvendige  Sikkerheds- 
former  at  give  Afsenderne  Post- 
forskud paa  sædvanlige  Breve 
og  Pakkepostforsendelser  ind- 
til et  Beløb  af  50  Thaier  efter 
Tredivethalerfoden  eller  75 
Rigsdaler  Dansk. 

Udbetalingen  af  Postfor- 
skudsbeløbet kan  ikke  forlan- 


Schweden  und  Norwegen  et 
vice  versa  gehalten  werden. 
Sollte  zwischen  der  Nord- 
deutschen  Postverwaltuug  ei- 
nerseits  und  der  Schwedischen 
beziehungsweise  der  Norwe- 
gischen  Postverwaltung  ande- 
rerseits  eine  Auswechselung 
von  Fahrpostsendungen  in  di- 
recten  Eartenschliissen  iiber 
das  Dånische  Gebiet  eingericb- 
tet  werden,  so  wird  gemeinsam 
mit  der  Dånischen  Verwaltung 
in  Erw&gung  gezogen  werden. 
welche  Vereinfachung  der  Taxe 
etwa  eintreten  konnte,  um  eine 
moglichste  Gleichformigkeit  id 
den  Norddeutsch  -  Schwedi- 
schen ,  beziehungsweise  den 
Norddeutsch  -  Norwegischen 
Fahrposttarifen  flir  die  ver- 
schiedenen  Routen  und  Jah- 
reszeiten  zu  erzielen. 

Art.  24. 
Postvorschusse. 

Die  Dånischen  und  die 
Norddeutschen  Postanstalten 
sollen  befugt  sein,  aufgewohn- 
liche  Briefe  und  auf  Fahrpost- 
sendungen Postvorschusse  bis 
zur  Hohe  von  50  Thalera  des 
Dreissigthalerfusses  oder  75 
Thalern  Dånisch  an  die  Ab- 
sender,  unter  Beobachtung  der 
nothigen  Sicherheitsformen,  zu 
leisten. 

Die  Auszahlung  des  Post- 
vorschussbetrages    kann    tod 


261 


ges  af  Afsenderen,  førend  der 
fra  Bestemmelsesstedets  Pust- 
liuuB  er  indløbet  Anmeldelse 
om,  at  Adressaten  bar  indløst 
Forsendelsen. 

Forsendelser  med  Postfor- 
skud ere  underkastede  Pakke- 
postporto. For  Forskuddet  bli- 
ver foruden  den  taxtmæssige 
Porto  for  Forsendelsen  end- 
videre opkrævet  et  Gebyr  efter 
de  Satser,  som  gjælde  ved  Ind- 
leverings-Posthuset for  de  i 
Indlandet  befordrede  Postfor- 
skudsforsendelser.  Dette  Ge- 
byr tages  til  Indtægt  af  den 
Postbestyrelse,  hvis  Postbuus 
giver  Forskuddet. 

Bliver  en  Forskudsforsen- 
delse  ikke  indløst  inden  14 
Dage  efter  Ankomsten  til  Be- 
stemmelsesstedet, maa  For- 
sendelsen efter  Udløbet  af 
denne  Frist  ufortøvet  tilbage- 
sendes til  Indleveringsstedets 
Postbuus.  Dette  gjælder  ogsaa 
om  ForskudBforsendelser  med 
Mærket:  poste  restante. 

Bestemmelserne  i  nærvæ- 
rende Artikel  komme  ogsaa  til 
Anvendelse  i  Forhold  til  Bay- 
ern, Wurttemberg  og  Baden. 

Hvorvidt  og  under  hvilke 
Betingelser  Postforskud  kunne 
udvexleB  med  andre  Lande, 
derom   ville  de  tvende  Post- 


dem  Absender  nicht  eher  ver- 
langt  werden,  als  bis  von  der 
Postanstalt  des  Bestimmungs- 
orts  die  Anzeige  eingegaugen 
ist,  dass  der  Adressat  die  Sen- 
duog  eingelost  hat. 

Sendungen  mit  Postvor- 
schuss  nnterliegen  dem  Fahr- 
postporto.  Fiir  den  Vorschuss 
wird,  ansser  dem  tarifmåssigen 
Porto  fiir  die  Sendung,  noch 
eine  Gebiihr  nach  denjenigen 
Satzen  erhoben ,  welclie  bei 
der  Aufgabe-PostanBtalt  fiir 
die  im  internen  Verkehr  be- 
forderton  Vorachussseud  ungen 
gelten.  Diese  Gebiihr  bezieht 
diejenige  Postverwaltung,  de- 
ren  Postanstalt  den  Vorschuss 
leistet. 

Wird  eine  Yorschusssen- 
dung  nicht  innerhalb  14  Tage 
nach  der  Ankunft  am  Bestim- 
inungsorte  eingelost,  so  muss 
die  Sendung  nach  Ahlauf  dieser 
Frist  nnverzogert  an  die  Post- 
anstalt des  Aufgabeortes  zu- 
riickgesandt  werden.  Dieses 
gilt  auch  von  Vorschusssen- 
dungen  mit  dem  Vermerk: 
poste  restante. 

Die  Bestimmungen  des  ge- 
genwartigen  Artikels  finden 
ancb  auf  den  Verkehr  mit 
Baiern,  Wiirttemberg  und  Ba- 
den Anwendung. 

Inwieweit  und  unter  wel- 
chen  Bedingungeu  im  Verkehr 
mit  aaderen  L&ndern  das  Post- 
vorschussverfahren  zulåssig  ist, 


bestyrelser  i  mødende  Tilfælde 
gensidig  underrette  hinanden. 


Art.  25. 
Porto-Ansættelse  i  Pakkepost- 
karterne. 
Ved  Udvexlingen  af  Pakke- 
postforsendelser have  de  Nord- 
tydske  Posthuse  at  ansætte 
deres  Porto  og  Udlæg  i  Sølv* 
groschen  (30  —  1  Thaier)  og  at 
godtgjøre  den  Franco,  som  til- 
kommer den  Danske  Postbe- 
Btjrelse,  i  Skilling  (96  —  1 
Rigsdaler);  de  Danske  Post- 
huse ansætte  derimod  deres 
Porto  og  Udlæg  i  Skilling, 
men  godtgjøre  Fraocoen  i  Sølv - 
groschen,  Forsaavidt  en  Re- 
daction fra  den  ene  Møntfod 
til  den  anden  er  nødvendig  til 
Opkrævningen  af  Portoen  eller 
Francoen,  vil  den  blive  iværk- 
sat saa  nøiagtig  som  muligt 
efter  den  sande  Værdi  af  det 
Beløb,  som  skal  reduceres. 


Art.  26. 
Garanti. 
Naar  en  Pakkepostforsen- 
delse forkommer  eller  beska- 
diges, bar  hver  Postbestyrelse 
i  Overeensstemmelse  med  de 
desangaaende  paa  vedkom- 
mende   Omraade    bestaaende 


dariiber  werdeo  die  beider- 
seitigen  Postverwaltungen  sich 
vorkommenden  Falls  Hittbei- 
lung  machen. 

Art  25., 

Porto-Ansatze  in  den  Fracht- 
karten. 
Bei  der  Auswechselung  der 
Fahrpostsendungen  haben  die 
Norddeutschen  PoBtanstalten 
ihr  Porto  und  ihre  Auslagen 
in  Silbergroschen  (30  —  1  Tha- 
ier) anzusetzen  und  das  der 
DaniBchen  Postverwaltung  zu- 
stehende  Franco  in  Schillingen 
(96  —  1  Reichsthaler)  zu  ver- 
giiten,  die  Danischen  Poatan- 
stalten  dagegen  ihr  Porto  und 
ihre  Auslagen  in  Schillingen 
anzusetzen,  das  Franco  aber 
in  Silbergroschen  zu  verguten. 
Insoweit  eine  Reduction  der 
einen  Wahrung  in  die  andere 
Behufs  der  Erhebung  des  Por- 
tos oder  Francos  erforderlich 
ist,wird  Bolche  moglichst  genau 
nach  dem  wahren  Werthe  des 
zu  reducirenden  Betrages  be- 
wirkt  werden. 

Art..  26. 
Garantie. 
Bei  etwaigem  Verluste  oder 
Beschådigungen  einer  Fahr- 
postsendung  bat  jede  Postver- 
waltung nach  Masegabe  der 
dieserhalb  in  dem  betreffenden 
Gebiete  bestehenden   Gesetøe 


Love  eller  Forordninger  at 
bære  Ansvaret  derfor  indtil 
det  Sted,  hvor  Posten  over- 
leveres, (1.  e.  saa  langt  som 
den  skal  besørge  Transporten, 
og  beholder  hver  af  Parterne 
Ansvaret  for  sine  Embeds- 
mænds eller  de  iøvrigt  ved 
Posten  beskjæftigede  Personers 
Utroskab,  Skyld  eller  Skjød  es- 
løshed. 

Saafremt  Tabet  eller  Be- 
skadigelsen skulde  indtræffe 
paa  en  tredie  Postbestyrelses 
Omraade ,  ere ,  hvad  Ansvar 
angaaer,  de  af  denne  Besty- 
relse conventionamæssig  over- 
tagne Forpligtelser  at  betragte 
som  "afgjørende. 

For  mnlig  Søskade  over- 
tages ingen  Garanti  af  den 
Danske  og  den  Nordtydske 
Postbestyrelse. 


Art.  37. 
Portofrihed. 

Den  Correspondance ,  som 
Medlemmerne  af  Regent-Fa- 
milierne inden  de  Høie  contra- 
hereode  Parters  Omraader  ind- 
byrdes vexle,  befordres  porto- 
frit. 

Ei  heller  beregnes  Porto 
for  den  Correspondance,  som 
i  rene  Statstjeneste-Auliggen- 
der  føres  indbyrdes  mellem  Au- 
toriteterne paa  begge  Sider. 


oder  Verordnungen  bis  zum 
Orte  der  Uebergabe  der  Post 
d.  i.  soweit  sie  den  Transport 
zu  besorgen  hat,  Garantie  zu 
leisten,  wobei  jeder  Theil  fur 
etwaige  Untreue,  Schuld  oder 
Nachiåssigkeit  seiner  Beam- 
ten  oder  der  sonst  bei  der 
Post  beschaftigen  Personen 
verantwortlich  bleibt. 

Sollte  sich  der  Verlust  oder 
die  Beschådigung  auf  dem  Ge- 
biete  einer  dritten  Postverwal- 
tung  zutragen,  so  sind  beziig- 
lich  der  Garantie  die  von 
dieser  Verwaltung  durch  Ver- 
trag  iibernommenen  Verpflich- 
tungen  als  massgebend  zu  er- 
achten. 

Fur  etwaigen  Seeschaden 
wird  von  Seiten  der  Dånischer. 
und  der  Norddeutschen  Poat- 
verwaltung  eiue  Garantie  nicht 
iibernommen. 

Art.  27. 
Portofreiheit. 

Die  Correspondenz,  welchc 
die  Mitglieder  der  Regenten- 
familien  in  den  Gebieten  dei 
Hohen  vertragschliessender 
Theile  unter  einander  wech 
seln,  wird  portofrei  befordert 

Ferner  bleibt  Porto  ausse: 
Ansatz  fiir  die  Cor  re  s  ponden: 
in  reinen  StaatsdienBtangele 
genbeiten ,  welche  zwischei 
den  beiderseitigen  Behordei 
unter  einander  gefiihrt  wird. 


Saadan  Correspondance 
maa  hvad  angaaer  den  ydre 
Beskaffenhed,  Forsegling  med 
Tjeneste  -Segl,  Porto  frihed  s- 
PaategDing  o.  s.  v.,  fyldestgjøre 
de  paa  Indleveringsomraadet 
i  saa  Henseende  gjældeode  Be- 
stemmelser. 

Art.  28. 
Afrunding  af  Portobeløbene. 
Omsætning  til  anden  Møntfod. 
Den  Nordtydske  Postbesty- 
relse ril  sørge  for  den  nøjag- 
tigst mulige  Omsætning  af  de 
i  nærværende  Convention  efter 
Thaier-Møntfoden  angivnePor- 
tosatser  til  Gylden-Møntfoden 
og  ved  Afrundingen  til  ved- 
kommende I-ands  Mønt  tage 
Hensyn  til  de  ved  Opkræv- 
ningen i  Betragtning  kom- 
mende Forhold. 


Art.  29. 
General-Afregning. 
General  -  Afregningen  mel- 
lem den  Danske  og  den  Nord- 
tydske Postbestyrélse  skal  skee 
maanedlig  ved  den  Danske 
Postbestyrelses  Regnskabsaf- 
deling i  Kjøbenhavn  og  ved 
Post-Afregningsbureauet  i  Ber- 
lin. 

Afslutningen  af  Afregnin- 
gen udtrykkes  i  Tredive  thaler- 
Møntfoden. 


Dergleichen  CorreBpondenz 
muss  in  Rucksicht  anf  die  åu3~ 
sere  BeschafTenheit:  Verscbluss 
mit  dem  Dienstsiegel ,  Porto- 
freiheitsvermerk  u.  s.  w. ,  den 
im  Aufgabegebiet  geltenden 
desfallsigeu  Bestimmungen  ent- 
sprechen. 

Art.  28. 
Abnmdung  der  Portobetrage. 
Umrechnung  in  an  der  e  Miinz- 
wahr ungen. 
Die  Norddeutsche  Postver- 
waltung  wird  die  Umrechnung 
der  in  dem  gegenwartigen  Ver- 
trage  nach  der  Thalerwahrung 
angegebenen  Portosåtze  in  die 
Guldenwahrung  moglichst  ge- 
nau  bewirken  und  die  Abrun- 
dung in  die  landesublichen 
Miinzsorten  unter  Beriicksicn- 
tigung  der  bei  der  Erhebung 
in  Betracht  kommeuden  Ver- 
haltnisBe  Btattfinden  lassen. 

Art.  29. 
General-A  brechnung. 

Die  General  -  Abrechnung 
zwischen  der  Danischen  und 
der  Norddeutschen  Postver- 
waltung  soli  monatlich  duren 
die  Rechnungs-Abtheilung  der 
Danischen  Postverwaltung  in 
Kopenhagen  und  das  Postab- 
rechnungs-Biireau  in  Berlin 
bewirkt  werden. 

Der  Abschluss  der  Abrech- 
nung ist  in  der  Wahrung 
des  Dreissigthalerfusses  auszn- 
druckeu. 


265 


De  i  Dansk  Mønt  fremtræ- 
dende Beløb  reduceres  i  Al- 
mindelighed efter  Forholdet  af 
18V2  Rigsdaler  —  14  Thaier 
til  Tredivethaier-Møntfoden. 


Efter  Fastsættelsen  af  Af- 
regningen skal  Betalingen,  med 
Forbehold  af  mulige  Notater, 
skee  hvert  Fjerdingaar 

a)  i  Vexler  paa  Ejøbenhavn, 
naar  der  udkommer  en 
Fordring  for  den  Danske 
Postbestyrelse, 

b)  i  Vexler  paa  Berlin,  naar 
der  udkommer  en  For- 
dring for  den  Nordtydske 
Postbestyrelse. 

De  Omkostninger,  der  op- 
staae  ved  Betalingens  Erlæg- 
gelse, bæres  altid  af  den  be- 
talingspligtige Part. 

Art.  30. 

Postcontraventioner. 

De  tvende  Høie  contrahe- 
rende  Parter  ville  vaage  over, 
at  i  den  gjensidige  Forbindelse 
de  bestaaende  Love  og  For- 
ordninger om  Opretholdelsen 
af  Postregalet  tages  til  Følge. 
I  Særdeleshed  vil  Efterlevelsen 
af  Forskrifterne  i  hvert  Om- 
raades  Postlove  blive  indskjær- 
pet  Personalet  paa  Postskibene. 


Die  in  Dånischer  Wåhrung 
erscheinenden  Betråge  sollen 
allgemein  nach  dem  Verhålt- 
niss  von  181/*  Reichsthalern 
gleich  14  Thaier  auf  die  Wåh- 
rung  des  Dreissigthalerfusses 
zuriickgefuhrt  werden. 

Nach  Feststellung  der  Ab- 
rechnung  soli  die  Zahlung  vor- 
behaltlich  etwaiger  Notate 
vierteljåhrlich  erfolgen  und 
zwar: 

a)  in  Wechseln  auf  Kopen- 
hagen,  wenn  eine  Forde- 
rung fiir  die  Dånische 
Postverwaltung  entlållt, 

b)  in  Wechseln  auf  Berlin, 
wenn  eine  Forderung  fiir 
die  Norddeutsche  Post- 
verwaltung entfallt. 

Die  durch  die  Leistung  der 
Zahlung  enstehenden  Kosten 
werden  stets  von  dem  zah- 
lungspflichtigen  Theil  getragen. 

Art.  30. 

Postcontraventionen. 

Die  beidenHohen  vertrag- 
schliessenden  Theile  werden 
dariiber  wachen,  dass  im  ge- 
genseitigen  Verkehr  die  be- 
stehenden  Gesetze  und  Ver- 
ordnungen  zur  Aufrechthal- 
tung  des  Postregals  befolgt 
werden.  Insbesondere  wird 
das  Personal  der  Postschiffe 
auf  die  Beobachtung  der  post- 
gesetzlichen  Bestimmungen  je- 
des  Gebiets  hingewiesen  wer- 
den. 


E  x  p  ed  i  ti  o  n  s  -Regi  o  m  e  u  t . 

De  trende  Postbestyrelaer 
bemyndiges  til  at  vedtage  et 
Reglement  for  at  sikkre  den 
overeenBstemmende  Udførelse 
af  nærværende  Gonventioo  og 
til  i  dette  Expeditions-Regle- 
mcnt  eller  i  de  af  dem  fra  Tid 
til  anden  efter  det  vexlende 
Behov  aftalte  Tilføininger  at 
træffe  særlige  Bestemmelser, 
navnlig  om  følgende  Forhold: 


1.  Karteudvexlinge-Forbindel- 
serne  mellem  de  enkelte 
Grændseposthuse, 

2.  Benyttelsen  af  Postrouter- 
ne ,  Correspondancens  og 
Pakkepostsagernes  Instra- 
dering, 

3.  Botalingssatserne  og  de  øv- 
rige Betingelser  for  den  til 
Enkelttransit  overleverede 
Gorrespondance, 

4.  de  nærmere  Bestemmelser 
og  ForsendelaeBvilkaar  for 
anbefalede  Breve ,  trykte 
Sager,  Vareprøver  og  Post* 
anviisninger, 


5.  de  specielle  Forskrifter  om 
Benyttelsen  af  private  Skibe 
til  Befordring  af  Postfor- 
sendelser, 

6.  Localtaxterne  for  Forsen- 


Art.  31. 
Ansfuhrongs-ReglemenL 
Die  beiderseitigen  Postver- 
waltungen  verden  enn&chtigt, 
ein  Reglement  zar  Sicherstel- 
lang  der  ubereioBtimmenden 
Ausfiihrung  dieses  Vertrages 
zu  vereinbaren  und  in  diesem 
Ausfiibrungs-Reglement,  oder 
in  den  von  Zeit  zu  Zeit  nach 
Massgabe  des  wechselnden  Be- 
durfnisses  von  ihnen  zo  ver- 
abredenden Nachtragen  zu 
demselhen ,  namentlich  iiber 
folgende  Verhaltnisae  specielle 
Bestimmungen  zn  treffen : 

1.  die  KartenschluBS-Verbin- 
dnngen  zwischen  den  ein 
zelnen  G  re  nz -Postanstalten, 

2.  die  Benntzung  der  Postrou- 
ten,  Spedition  der  Corre- 
spondenz  und  derFahrpost- 


3.  die  Vergutungss&tze  und 
son  stige  Bedingungen  fur 
die  zum  Ejnzeltransit  iiber 
lieferten   Correspondenzeu. 

4.  die  naheren  Bestim  inuugen 
und  VerBendnngs  -  Bedin- 
gungen in  Betreff  der  re- 
commandirten  Briefe,  der 
Drucksachen,  der  Waaren- 
proben  and  der  Post-An- 
weisungen, 

5.  die  specielle  Regelung  we- 
gen  der  Benutzung  von  Pri- 
vatschiffen  zur  Beforderung 
von  Postsendungen, 

6.  die  Localtaxon  fur  den  Ver- 


delserne  indenfor  Grændae- 
diatricteme  samt  til  og  fra 
Havnestæderne  o.  i 

7.  Formerne  for  den  techniske 
Expeditionstjeneste  og  Af- 
regningavæsenet, 

8.  Behandlingen  af  Løbesedler 
og  af  Gjecstande,  der  ikke 
have  kunnet  besørges  eller 
skulle  eftersendes  eller  ere 
feiUendte, 

9.  Bestemmelser  om  Expres- 
Besørgelse  af  Brevpost- 
sager. 

Art.  33. 

Conventioneus  Ikrafttræden  og 

Ophør. 

Nærværende     Convention 

træder  i   Kraft  den  1ste  Mai 

1868. 

Bestemmelserne  i  Conven- 
tionens  Artikel  3  om  Ophæ- 
velsen af  de  Danske  Postret- 
tigheder i  Liibeck  og  Hamborg 
ere  vedtagne  for  bestandig  og 
uigenkaldelige. 

De  i  Conventionens  øvrige 
Artikler  indeholdte  Bestemmel- 
ser forblive  i  Kraft,  indtil  en 
af  de  tvende  Høie  contrahe- 
rende  Farter  et  Aar  og  tre 
Haaneder  forud  tilkjendegiver 
den  anden  den  Hensigt,  at  op- 
hæve Conventionen.  Ophævel- 
sen kan  kun  skee  til  hvert 
Aars  1ste  April. 


kehr  der  Grenzdistricte,  II  a- 
fenst&dte  etc., 

7.  die  Formen  des  technischen 
Expeditionsdienstes  und  des 
Ab  rechnungswea  ens, 

8.  die  Behandlnng  der  Lauf- 
zettel,  der  nnbestellbaren, 
der  nachznsendenden  und 
der  unrichtig  spedirten  Ge- 
genståsde, 

9.  die  Vereinbaxungeu  wegen 
der  expressen  Bestellung 
von  Brief poataendungen. 

Art.  33. 

Beginn   und  Ablauf  des   Ver- 

trages. 

Der  gegenwårtige  Vertrag 
tritt  mit  dem  1.  Mai  1868  in 
Kraft. 

Die  Vereiobarungen  in  dem, 
die  Aufhebung  der  Danischen 
Postrechte  in  Liibeck  und  Ham- 
burg betreffenden  Art.  3  dieses 
Vertrages  sind  fur  alle  Zeiten 
abgeschlossen  und  unwiderruf- 
lich. 

Die  in  den  ubrigen  Artikeln 
des  Vertrages  enthaltenen  Feat- 
setzungen  bleiben  so  lange  in 
Giiltigkeit,  bis  eiuer  der  bei- 
Jen  Hohen  vertragschliessen- 
den  Theile  dem  anderu  ein 
Jahr  und  droi  Monate  im  Vor- 
ana die  Absicht  ankiindigt, 
den  Vertrag  aufzuheben.  Die 
Aufhebung  ist  nur  zum  1.  April 
jedea  Jahres  statthaft. 


Alle  hidtil  gjældeude  Post- 
conventioaer  og  Overe en ako ni- 
ster, vedkommende  de  ved  nær- 
værende Conveution  ordnede 
Forhold ,  som  ere  afsluttede 
mellem  Danmark  og  de  for  Ti- 
den til  det  Nordtydske  Forband 
hørende  Omraader,  tabe  med 
Udgangen  af  April  Maaned 
1968  deres  Gyldighed. 

Art.  33. 
Ratification. 

Ratificationen  af  nærværen- 
de Conveution  skal  skee  saa 
snart  som  muligt  og  Udvex- 
lingen  af  Ratificationsacterne 
foregaae  i  Berlin.*) 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
begge  Parters  Befuldmægtigede 
undertegnet  og  forseglet  Con- 
ventionen  i  dobbelt  Udfærdi- 
gelse. 

Skeet  i  Kjøbenhavn  den  ni- 
ende April  Eet  Tusinde  Otte 
Hundrede  Otte  og  Tresinds- 
tyve. 

Levj. 


Alle  bisherigen  Postvertrage 
und  auf  die  iu  dem  gegenwar- 
tigen  Vertrage  geordneten  Ver- 
haltnisBe  beziiglichen  Verein- 
barungen  zwischen  Danemark 
und  den  jetzt  zum  Norddent- 
schen  Bunde  gehorigen  Gebie 
ten  verliereo  mit  Ablauf  des  Mo- 
nats  April  1868  ihre  Giiltigkeit. 

Art.  33. 
Ratification. 

Die  Ratification  disses  Ver- 
trages  wird  sobald  als  moglich 
erfolgen,  und  der  Austausch 
der  Ratifications-Urkunden  in 
Berlin  stattfinden. 

Zu  Urkund  dessen  haben 
die  beiderseitigen  Bevollmach- 
tigten  den  Vertrag  in  doppelter 
Ausfertjgung  unterschrieben 
und  besiegelt. 

So  geschehen  zu  Berlin  am 
sieben ten  April  £in  Tausend 
acht  Hundert  acht  und 
secbzig. 

Heinrich  Stephan. 


*}  Ratifikationerne  bleve  ndvexlede  i  Berlin  den  29de  April  1868. 


Cl,— 

il 


£s 


I    s 

il! 

oooo  ooo 
o  o  o  o  o  ©5 

*  ^3 

eo_to  eo  oo  ot  c«  « 

n 

:  ff  J  S?  g1  :  : 

■g  aj=>  3SoJ< 

»2:DHBj:« 

n3.-—  —  —  ffl^ 

S  E 

p 

ii 

o-S 

£c 

O- 

*g 

gS>> ^^ 

g 

.  b««»i>i> 

gJS-E-E-C-p-g 

I 

W 

■S  o  o  o  5  o  c 

B 

S 

.  c 

1 

si 

£ 

.S'S 

^  eJ 

S%*> 

S 

;~*si 

£ 

s  S  o  ""S 

«4  S^  S-e 

'S 

1 

SS«  ►*«  »^ 

Kamm 
Kamm 
F.  P. 

Nicola 
Søren 

Niels  : 

t . 

s* 

-H  N  CO  -*  .O  O  *- 

a 

■E 

i 

c£ 

;| 

g88Sggg 

■  *; 

eo  (o  eo  eft  c*  c*  c* 

I 

£ 

« 

0 

m 

*     '  te  M  o*    ; 

■  i?-«  3  S  3.* 

^--i^  i  i  i-s 

'S  a-a-S-S.g.a 

_.  —  3  tn  s 

■9  »  alaSÆ 

t*> 

g   =S   »   æ  "S  5  JS 

1 

S 

ri 

■S  k  3 1  i  fe  h 

i 

rector 

ntroleu 
stsecre 
stsecre 
Btsecref 
ieftragi 
ieftragi 

■o 

Q  O  Ch  Om  Oh  CQ  03 

*§ 

■    ■ 

1 

•  'S. 

■S-a 

M  "S  s 

o 

a"So 

i 

gl3  *  »■* 

■«  s  * 

»   S   æ   *   S 

w^  s^l-a  ■ 

es.al^fs 

Kammerhe 
Kammerra 
F.  P  B.  M 
Nicolai  De 
Søren  Roe 
Rasmus  K 
Niels  Lars 

K 

-** 

■* 

<£ 

t> 

270 


32. 

Telegraph-Convention  imellem  Danmark,  det  Nordtydske  For- 
bund, Østerrig -Ungarn,  Baden,  Baiern,  Belgien,  Spanien, 
Kirkestaten,  Frankrig,  Storbritannien,  Grækenland,  Italien, 
Luxembourg,  Nederlandene,  Persien,  Portugal,  Donaufyrsten- 
dømmerne, Rusland,  Serbien,  Sverig  og  Norge,  Schweitz, 
Tyrkiet  og  Wiirtemberg,  afsluttet  i  Wien  den  21de  Juli  1868. 


33. 

Tillæg  til  den  Dansk -Nederlandske   Postconvention   af  9de 

October  1866. 
(Vedtaget  i  Kjøbenhavn  og  Haag  den  15de  September  og 

27de  August  1868.) 

Le  Gouvernement  de  Danemark  et  le  Gouvernement  des 
Pays -Bas  ayant  jugé  utile  d'introduire  quelques  amenae- 
ments  dans  la  convention  postale,  conclue  le  9  Octobre  1866, 
les  Soussignés,  Ministres  des  Affaires  Etrangéres,  å  ce  de- 
ment autorisés  par  leurs  Souverains  respectifs,  sont  convenus 
des  articles  sui vants,  pour  fcervir  d'acte  additionnel  å  la 
convention  susmentionnée. 

Article  1. 

La  taxe  fixée  pal*  l'article  5  de  la  convention  postale 
entre  le  Danemark  et  les  Pays -Bas  pour  les  lettres  ordi- 
naires  expédiées  du  Danemark  pour  les  Pays -Bas  ou  des 
Pays-Bas  pour  le  Danemark  est  réduite  å  10  Skilling  Rigs- 
mønt  ou  15  cents  par  lettre  simple  en  cas  d'afiranchissement. 
En  cas  de  non  affranchissement  la  taxe  est  portée  au 
double,  soit  å  20  Skilling  Rigsmønt  ou  &  30  cents  par  lettre 
simple. 

Les  deux  administrations  des  postes  se  réservent  d'ap- 
pliquer  d'un  commun  accord  une  échelle  de  poids  autre  que 
celle  qui  est  fixée  par  le  dit  article  5. 

Article  2. 

Les  deux  administrations  des  postes  se  réservent  égale- 
ment  d'établir  d'un  commun  accord  un  autre  reglement  de 


271 

compte  que  celui  fixe  &  l'article  12  de  la  convention  Dano- 
Neerlaiidaise  ou  de  supprimer  tout  reglement  de  compte 
pour  la  correspondance  internationale. 

Article  3. 

La  présente  convention  additionnelle  entrera  en  vigueur 
å  partir  du  jour  qui  sera  convenu  entre  les  deux  admini- 
strations. 

Fait  &  Gopenhague  le  15  Septembre  et  &  la  Haye  le 
27  AoAt  1868. 


C.  E.  Krag-Juel- Vind-Frijs. 


Roest  van  Limburg. 


34. 


Tillægs-Artikel  til  Conventionen  af  24de  October  1867  mellem 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  de  Forenede  Stater 

af  Amerika,  dateret  Washington  den  15de  October  1868. 

Whereas  it  was  stipulated  in  the  VI.  Article  of  the 
Convention  of  the  twenty-fourth  day  of  October,  last,  be- 
tween  His  Majesty  the  King  of  Denmark  and  the  United 
States  of  America,  that  the  respective  ratifications  thereof 
should  be  exchanged  within  four  months  from  that  date: 
but  whereas  circumstances  have  prevented  a  punctual  com- 
pliance  with  that  engagement,  His  Majesty  the  King  of  Den- 
mark has  conferred  full  power  on  Mr.  F.  de  Bille  accre- 
dited  as  his  Chargé  d'affaires  to  the  United  States,  and  the 
President  of  the  United  States,  on  William  H.  Seward,  Se- 
cretary  of  State. 

And  the  said  Plenipotentiaries  after  having  exchanged 
their  full  powers,  which  were  found  to  be  in  due  form,  have 
agreed  to  the  folio  wing: 

Additional  Article. 

The  time  for  the  exchange  of  the  ratifications  of  the 
Convention  between  His  Majesty  the  King  of  Denmark  and 
the  United  States,  of  the  twenty-fourth  of  October,  last,  is 
hereby  extended  for  twelve  months  from  this  date. 


272 

Id  witness  whereof  we  hare  hereunto  set  our  bands  and 
aeals. 

Done  at  tbe  city  of  Washington  the  tifteenth  da;  o( 
October,  A.  D.  one  thousand  eight  bundred  and  sixty-eight 
and  of  the  Independance  of  the  United  States  the  ninetj- 
third. 

F.  Bille. 

William  H.  Seward. 


Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Italien  ved  Deklara- 
tioner, undertegnede  i  Kjøbenhavn  og  Florents  den  "^a 
1868,  om  at  deres  respective  Uudersaatter  skulle  i  Danmark 
og  Italien  være  fritagne  for  Tvangalaau  og  for  Tjeneste  i  Ar- 
meen, Marinen,  Borgervæbningen  og  Landeværnet. 

.  Déclaration. 

Le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  le  Boi  dltalie  et  le 
Gouvernement  de  Sa  Majesté  te  Koi  de  Danemark,  désirant 
faire  profiter,  autant  qne  possible  et  sur  le  pied  d'une  par- 
faite  égalité,  leurs  sujets  respectifs  de  toute  faveur  et  de 
tout  privitége  accordés  dans  les  deux  paye  aux  nationsni 
d'un  autre  Etat,  déclarent  par  la  présente  qu'ils  aeront 
exempts  de  tout  emprunt  force  et  de  tout  service  dans 
l'armée,  dans  la  marine,  dans  la  garde  nationale  ou  dus 
la  milice. 

Les  stipulations  contenues  dans  ta  présente  déclaration 
seront  en  vigueur  jusqu'au  29  Octobre  1873. 

Florence  le  7  Octobre  1868. 

Le  Ministre  Secrétaire  d'Etat  au  Departement  des 
Affaires  Etrangeres  de  Sa  Majesté  le  Koi  d'Italic 


273 


36. 


Deklaration  udvexlet  i  St.  Petersborg  den  Ilte  December 
1868  imellem  Østerrig,  Bayern,  Belgien,  Danmark,  Frankrig, 
Storbritannien  og  Irland,  Grækenland,  Italien,  Nederlandene, 
Persien,  Portugal,  Preussen  og  det  Nord-Tydske  Forbund, 
Rusland,  Sverig  og  Norge,  Schweitz,  Tyrkiet  og  Wiirtem- 
berg,  angaaende  Forbud  mod  Benyttelsen  i  Krigen  af  explo- 

derende  Kugler. 

Sur  la  proposition  du  Gabinet  Imperial  de  Russie,  une 
commission  militaire  Internationale  ayant  été  réunie  k  St. 
Pétersbourg,  afin  d'examiner  la  convenance  d'interdire  l'usage 
de  certains  projectiles  en  temps  de  guerre  entre  les  nations 
civilisées,  et  cette  commission  ayant  fixe  d'un  commun  accord 
les  limites  techniques  ou  les  nécessités  de  la  guerre  doivent 
s'arrréter  devant  les  exigences  de  l'humanité,  lesSoussignés  sont 
autorisés  par  les  ordres  de  leurs  Gouvernements  å  déclarer 
ce  qui  suit: 

Gonsidérant  que  les  progrés  de  la  civilisation  doivent 
avoir  pour  effet  d'atténuer  autant  que  possible  les  calamités 
de  la  guerre; 

que  le  seul  but  legitime  que  les  Etats  doivent  se  pro- 
poser durant  la  guerre  est  Taffaiblissement  des  forces  mili- 
taires  de  l'ennemi; 

qu'  å  eet  effet,  il  suffit  de  mettre  hors  de  combat  le 
plus  grand  nombre  d'hommes  possible; 

que  ce  but  serait  dépassé  par  l'emploi  d'armes  qui 
aggraveraient  inutilement  les  souffrances  des  bommes  mis 
hors  de  combat,  ou  rendraient  leur  mort  inévitable; 

que  l'emploi  de  pareilles  armes  serait  des  lors  contraire 
aux  lois  de  l'humanité, 

les  parties  contractantes  s'engagent  å  renoncer  mutuelle- 
ment,  en  cas  de  guerre  entre  elles,  å  l'emploi  par  leurs 
troupes  de  terre  ou  de  mer,  de  tout  projectile  d'un  poids 
inférieur  å  400  grammes  qui  serait  ou  explosible  ou  chargé 
de  matiéres  fulminantes  ou  inflammables. 

Elles  inviteront  tous  les  Etats  qui  n'ont  pas  participé, 
par  l'envoi  de  délégués  aux  délibérations  de  la  commission 

18 


I  i 


i: 

ri 

'i 


21 


i 


•vi 


274 


militaire  internationale  réunie  å  St.  Petersbourg,  å  accéder 
au  present  engagement. 

Get  engagement  n'est  obligatoire  que  pour  les  parties 
contractantes  ou  accédantes  en  cas  de  guerre  entre  deux  on 
plusieurs  d'entre  elles,  il  n'est  pas  applicable  vis-å-yis  de 
parties  non-contractantes  ou  qui  n'auraient  pas  accédé. 

Il  cesserait  également  d'étre  obligatoire  du  moment  ou, 
dans  nne  guerre  entre  parties  contractantes  ou  accédantes, 
une  partie  non  contractante  ou  qui  n'aurait  pas  accédé,  se 
joindrait  å  Tun  des  belligérants. 

Les  parties  contractantes  ou  accédantes  se  résenrent 
de  s'entendre  ultérieurement,  toutes  les  fois  qu'une  propo- 
sition précise  serait  formulée  en  vue  des  perfectionnements 
å  venir  que  la  science  pourrait  apporter  dans  rarmement 
des  troupes,  afin  de  maintenir  les  principes  qu'elles  out 
poses  et  de  concilier  les  nécessités  de  la  guerre  avec  les 
lois  de  Thumanité. 


Frit  &  St.  Petersborg,  le  ^Tg^ST'  "&  huit  "* 
soixante-huit. 


Vetsera. 
C*6  Tauffkirchen. 
Cte  Errembault  de  Oudzeele. 


E.  Vind. 

Talleyrand. 

Andrew  Buchanan. 

S.  A.  Metaxa. 

Bella  Caracciolo. 

B0*  Gevers. 


Mirza  Assedullah  Khan. 
Rilvas. 
H.  VII  t.  Reuss,  pour  la 
Prusse  et  pour  la  Confé- 
dération   de  l'AUemagne 
du  Nord. 
Oortchacow. 
O.  M.  Bjørnstjerna. 
Ad.  Glinz. 
Carathéodory. 
C.  y.  Abele. 


275 


37. 

Tractat  til  Fastsættelse  af  Ægteskabscontracten  mellem  Hans 
Kongelige  Høihed  Eronprinds  Christian  Frederik  Vilhelm 
Carl  af  Danmark  og  Hendes  Kongelige  Høihed  Prindsesse 
Lovisa  Josephina  Eugenia   af  Sverig  og  Norge,   afsluttet  i 

Stockholm  den  20de  Januar  1869*). 


I  den  hellige  Treenigheds  Navn  1 

Besjælede  af  Ønsket  om  ved 
en  nær  Slægtskabsforbindelse 
at  befæste  det  mellem  de  tven- 
de Kongelige  Huse  bestaaende 
Venskab8baand,ere  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  og 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Sve- 
rig og  Norge,  efterat  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Sverig  og 
Norge  med  den  meest  levende 
Tilfredshed  har  givet  Sit  Bi- 
fald til  den  Hans  Majestæt  af 
Hans  Kongelige  Høihed  Kron- 
prinds  Christian  Frederik  Vil- 
helm Carl  af  Danmark,  med 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Samtykke,  og  af  Hans 
Majestæts  høitelskede  Datter, 
Hendes  KongeligeHøihed  Prind- 
sesse Lovisa  Josephina  Euge- 
nia af  Sverig  og  Norge  fore- 
bragte Begjæring  om  at  ind- 
træde i  Ægteskab  med  hinan- 
den, og  efterat  Hendes  Maje- 
stæt Dronningen  af  Danmark 
og  Hendes  Majestæt  Dronnin- 
gen af  Sverig  og  Norge  lige- 
ledes have  givet  Deres  Sam- 


I    den    heliga    Treenighetens 
namn! 

Hans  Maj:t  Konungen  af 
Sverige  och  Norge  och  Hans 
Maj:t  Konungen  af  Danmark, 
lifvade  af  onskan  att  medelst 
en  n&ra  slågtforbindelse  befa- 
sta  det  emellan  de  båda  Kongl. 
Husen  bestående  v&nskapsband, 
hafva,  efter  det  Hans  Maj:t 
Konungen  af  Sverige  och  Norge 
med  den  lifligaste  tillfredsstål- 
lelse  bifallit  den  till  Hans  Maj:t 
af  Hans  Kongl.  Hoghet  Kron- 
prinsen af  Danmark,  Christian 
Frederik  Vilhelm  Carl,  med 
Hans  Maj:t  Konungens  af  Dan- 
mark begif vande,  och  Hans 
Maj:t8  kårålskeliga  dotter,  Hen- 
nes Kongl.  Hoghet  Prinsessan 
Lovisa  Josephina  Eugenia  af 
Sverige  och  Norge,  framst&ll- 
da  begåran  att  få  tråda  i  åk- 
tenskap  med  hvarandra,  samt 
Hennes  Maj:t  Drottningen  af 
Sverige  och  Norge  och  Hennes 
Maj:t  Drottningen  af  Danmark 
likaledes  gifvitSit  samtycke  till 
denne  forening,  ofverenskommit 


*)  Ratificatdonsacterae  til  bemeldte  Tractat,  daterede  resp.  Kjøben- 
havn  og  Stockholm  den  4de  Februar  1869,  ere  blevne  udvexlede  i 
Stockholm  den  Ilte  samme  Maaned. 

18* 


276 


tykke  til  denne  Forening,  kom- 
ne overeens  om  at  udnævne 
Befuldmægtigede  til  at  afslutte 
Ægteskabskontracten  mellem 
Deres  Kongelige  Høiheder  og 
have  til  dette  Hverv  udseet: 

Hans  Maj  es  tæt  Kongen  af 
Danmark: 

Herr  Wulff  Heinrich  Bernhard 
Greve  af  Scheel-Plessen,  Rid- 
der af  Elephantordenen,  Stor- 
kors af  Danehrog  og  Dåne- 
brogsmand,  Ridder  af  den 
Sven  ske  Seraphi  merorden , 
Storkors  af  den  Svenske  Nord- 
stjerneorden, af  den  Norske 
St.  Olafsorden,  af  den  Rus- 
siske St.  Anna  Orden  og  af 
den  Østerrigske  Jernkrone- 
orden,  Gommandeur  af  den 
Nederlandske  Løveorden, 
Hans  Majestæts  Geheime- 
conferentsraad  samt  overor- 
dentlige Gesandt  og  befuld- 
mægtigede Minister  hos  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Sverig 
og  Norge  etc. 
og  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Sverig  og  Norge; 
Herr  Greve  Carl  Wachtmeister, 
Storkors  af  den  SvenskeNord- 
stjerneorden,  Gommandeur  af 
den  Norske  St.  Olafsorden, 
Storkors  af  den  Danske  Dane- 
brogsorden  og  Danebrogs- 
mand,  Stor -Officer  af  den 
Italienske  St.  Mauritii-  og 
Lazari-Orden,  Gommandeur 
af  den  Neapolitanske  Con- 
stantini    Orden,   Ridder   af 


att  utnåmna   fullmåktige   for 

afslutande  af  Åktenskaps  Kon- 

traktet  emellan  Deras  Kongl. 

Hogheter  och  i  sådant  afseende 

utsett: 

Hans  Maj:t  Konungen   af 

Sverige  och  Norge: 

Herr  Grefve  Carl  Wachmeister, 
Dess  Stats  Minister  for  Ut- 
rikes  Årendena,  Kommendor 
med  Stora  Korset  af  Kongl. 
Nordstjerne  Orden,  Kommen- 
dor af  Kongl.  Norska  St. 
Olafs  Orden.  Storkors  af 
Kongl.  Danska  Dannebrogs 
Orden  och  Dannebrogsman, 
Stor  Officer  af  Kongl.  Itali- 
enska  St.  Mauritii  och  La- 
zari  Orden,  Kommendor  af 
Neapolitanska  Constantini 
Orden,  Riddare  af  Kongl. 
Nederlåndska  Lejon  Orden, 
och  Hans  Maj:t  Konungen 

af  Danmark: 

Herr  Grefve  Wulff  Heinrich 
Bernhard  Scheel  -  Plessen, 
Dess  GeheimeConferens  Råd 
samt  Envoyé  Extraordinaire 
och  Ministre  Plénipotentiaire 
hos  Hans  Maj:t  Konungen  af 
Sverige  och  Norge,  Riddare  af 
Kongl.  Danska  Elefanter  Or- 
den, Storkors  af  Kongl.  Dan- 
ska Dannebrogs  Orden  och 
Dannebrogsman,  Riddare  af 
Kongl.  Svenska  Serafimer  Or- 
den, Kommendor  med  Stora 
Korset  af  Kongl.  Svenska 
Nordstjerne  Orden,  Storkors 
af  Kongl.  Norska  St.  Olafs 


377 


den  Nederlandske  Løveord  en, 
Hans  Majestæts  Stats-Mini- 
ster for  de  udenlandske  An- 
liggender, 
hvilke,  efter  at  have  meddeelt 
hinanden  og  gjensidig  udvex- 
let  deres  Fuldmagter,  som  be- 
fandtes  i  god  og  rigtig  Form, 
ere  blevne  enige  om  følgende 
Artikler: 

Art.  1. 

Formælingen  mellem  Hen- 
des Kongelige  Høihed  Prind- 
sesse  Lo  vi  sa  Josephina  Euge- 
nia  af  Sverig  og  Norge  og  Hans 
Kongelige  Høihed  Kronprinds 
Christian  Frederik  Vilhelm  Carl 
af  Danmark  skal,  om  Gud  vil, 
høitideligholdesi  Løbet  af  Aaret 
1869  paa  den  Tid,  som  af  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Danmark 
og  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Sverig  og  Norge  nærmere  bli- 
ver bestemt.  I  Overensstem- 
melse med  et  af  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Sverig  og  Norge 
tilkjendegivet  Ønske  indvilliger 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
mark i,  at  Formælingen  finder 
Sted  paa  det  Kongelige  Slot 
i  Stockholm. 

Art.  2. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Sverig  og  Norge  forpligter  Sig 
til  hos  de  Forenede  Rigers 
National- Repræsentationer  at 
foretage  de  fornødne  Skridt, 
for  at  et  Beløb  af  Halvfjerd- 


Orden,  af  Kejserl.  Ryska  St. 
Annæ  Orden  och  af  Kejserl. 
Osterrikiska  Jernkrona  Or- 
den, Kommendor  af  Kongl. 
Nederlåndska  Lejon  Orden, 
hvilka,  efter  att  hafva  medde- 
lat  hvarandra  och  utvexlat  sina 
fullmakter,  som  befunnits  i  god 
och  oflig  form,   ofverenskom- 
mit  om  foljande  artiklar: 

Art.  1. 

Hennes  Kongl.  Hoghet  Prin- 
sessan  Lovisa  Josephina  Eu- 
genias  af  Sverige  och  Norge 
och  Hans  Kongl.  Hoghet  Kron- 
prinsen af  Danmark  Christian 
Frederik  Vilhelm  CarPs  for- 
malning  skall,  vill  Gud,  firas 
under  loppet  af  år  1869  på  den 
tid,  som  af  Hans  Majrt  Konun- 
gen  af  Sverige  och  Norge  och 
Hans  Maj:t  Konungen  af  Dan- 
mark framdeles  kommer  att 
nårmare  beståmmas.  I  enlig- 
het  med  Hans  Majrt  Konun- 
gens  af  Sverige  och  Norge  der- 
om uttryckta  onskan,  medgif- 
ver  Hans  Maj:t  Konangen  af 
Danmark  att  formålningen  åger 
rum  på  Kongl.  Slottet  i  Stock- 
holm. 

Art.  2. 

Hans  Majrt  Konungen  af 
Sverige  och  Norge  forbinder 
Sig  att  hos  de  Forenade  Rike- 
nas  National  Repræsentationer 
vidtaga  erforderliga  åtgårder, 
i   åndamål  att  ett  belopp  af 


»■» 


278 


f 


M 


•ti. 


S 


i 

*  « 


sindstyve  Tusinde  Rigsdaler 
Sølv  Species  bliver  bevilget  Hen- 
des Kongelige  Højhed  Prindses- 
se  Lovisa  Josephina  Eugenia 
af  Sverig  og  Norge  som  Brude- 
gave, hvilken  Sum  strax  efter 
Formælingen  udbetales  til  Hans 
Kongelige  Høihed  Kronprinds 
Christian  Frederik  Vilhelm  Carl 
af  Danmark  og  bliver  Ægte- 
fællernes fælles  Eiendom. 


Art.  3. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  forpligter  Sig  paaSin 
Side  til  hos  den  Danske  Rigs- 
dag at  foretage  de  fornød- 
ne Skridt,  for  at  et  aarligt  Be- 
løb af  Fem  Tusinde  Sex  Hun- 
drede Rigsdaler  Dansk  Rigs- 
mønt  under  Navn  af  Naale 
penge  bevilges  Hendes  Konge- 
lige Høihed  Prindsesse  Lovisa 
Josephina  Eugenia  af  Sverig 
og  Norge,  saalænge  Hun  for- 
bliver Kronprindsesse  af  Dan- 
mark. Denne  Sum,  som  ude- 
lukkende er  bestemt  til  Hen- 
des Kongelige  Høiheds  særlige 
Brug,  og  hvorover  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  frit  kan  raade, 
skal  udbetales  til  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  med  Halvdelen 
efter  hvert  Halvaars  Forløb 
fra  Formælingen  at  regne. 

Art,  4. 

For  det  sørgelige  Tilfælde, 
at   Ægteskabet   bliver   opløst 


Sjuttio  Tusen  Riksdaler  Silfver 
Specie  varder  beviljadt  Hennes 
Kongl.  Hoghet  Prinsessan  Lo- 
visa Josephina  Eugenia  af  Sve- 
rige och  Norge  såsom  brud- 
gåfva,  hvilken  summa  genast 
efter  formålningen  skall  ofver- 
lemnas  till  Hans  Kongl.  Hog- 
het Kronprinsen  af  Danmark 
Christian  Frederik  Vilhelm  Carl 
och  forblifva  mak^rnes  gemen- 
samma  egendom. 

Art.  3. 

Hans    Majrt   Konungen   af 
Danmark,  å  Dess  sida,  forbin- 
der Sig  att  hos  Danska  Riks- 
dagen  vidtaga  erforderliga  åt- 
gårder,  i  åndamål  att  ett  be- 
lopp  af  Fem  Tusen  Sexhundra 
Riksdaler  Danskt  Riksmynt  år- 
ligen,  under  namn  af  Nålepen- 
ningar,  varder  beviljadt  Hen- 
nes Kongl.  Hoghet  Prinsessan 
Lovisa  Josephina  Eugenia  af 
Sverige  och  Norge,  sålångeHon 
forbliver  Kronprinsessa  af  Dan- 
mark.   Denna  summa,  som  år 
afsett  uteslutande  for  Hennes 
Kongl.  Hoghets  enskilda  behof 
och  hvarofver  Hennes  Kongl. 
Hoghet  åger  att  fritt  forfoga, 
skal  efter  hvarje  halfårs  for- 
lopp   från   formålningen   med 
hålften  til  Hennes  Kongl.  Hog- 
het utbetalas. 

Art.  4. 

For  den  sorgliga  håndelse 
att  Aktenskapet  varder  upp- 


279 


ved    Hans    Kongelige   Høihed 
Kronprinds  Christian  Frederik 
Vilhelm  Carl  af  Danmarks  Død, 
tilsikkrer  Hans  Majestæt  Kon- 
gen    af   Danmark    endvidere, 
under  Forbehold  af  Rigsdagens 
forfatningsmæssige  Samtykke, 
Hen  des  KongeligeHøihed  Prind- 
sesse  Lovisa  Josephina  Euge- 
nia    af  Sverig  og  Norge,  for- 
uden en  efter  Hendes  Konge- 
lige   Høiheds  Rang   passende 
Bolig,  en  Sum  af  Tredive  Tu- 
sinde Rigsdaler  Dansk  Rigs- 
mønt  aarligen  som  Livgeding, 
der    bliver  at  nyde  og  oppe- 
bære i  Overeensstemmelse  med 
de   Hegler,   som   gjælde   med 
<  Hensyn  til  d&  Medlemmerne  af 
af  det  Danske  Kongehuus  til- 
kommende Apanager. 

Art.  5. 

Alt  hvad  der  under  Ægte- 
skabet kan  tilfalde  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  Prindsesse  Lo- 
visa  Josephina  Eugenia  af  Sve- 
rig og  Norge  ved  Arv,  Gave, 
Testamente,  eller  hvad  Hendes 
Kongelige  Høihed  ved  Bespa- 
ring  af  saadan  Formues  Af- 
kastning  eller  paa  anden  Maade 
kan  erhverve,  bliver  Hendes 
særlige  Eiendom.  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  skal  besidde  sam- 
me med  fuld  Ejendomsret  og 
frit  kunne  forvalte  den  samt 
raade  over  den  ved  Testamen- 
te, dog  med  Undtagelse  af  den 
Pligtlod,  som  tilkommer  de  i 


lost  genom  Hans  Kongl.  Høghet 
Kronprinsen  af  Danmark  Chri- 
stian Frederik  Vilhelm  Carls 
dodliga  frånfalle,  tillforsåkrar 
Hans  Maj:t  Konungen  af  Dan- 
mark derjemte,  under  forbehåll 
af  Riksdagens  forfattningsen- 
liga  samtycke,  Hennes  Kongl. 
Hoghet  Prinsessan  Lovisa  Jo- 
sephina Eugenia  af  Sverige  och 
Norge,  forutom  en  efter  Hen- 
nes Kongl.  Hoghets  rang  låm- 
pad  bostad,  en  summa  af  Tre t- 
tio  Tusen  Riksdaler  Danskt 
Riksmynt  årligen,  såsom  Lif- 
geding  att  åtnjutas  och  upp- 
båras  i  enlighet  med  de  for 
medlemmarnes  af  det  Danska 
Konungahuset  apanager  gal- 
lande  beståmmelser. 


Art.  5. 

All  den  egendom  som  kan 
tillfalla  Hennes  Kongl.  Hoghet 
Prinsessan  Lovisa  Josephina 
Eugenia  af  Sverige  och  Norge 
under  åktenskapet  genom  arf, 
testamente  eller  gåfva,  eller 
som  Hennes  Kongl.  Høghet 
genom  besparing  af  sådan  egen- 
doms afkastning  eller  på  hvad 
annat  sått  som  helst,  kan  for- 
vårfva,  forblifver  Hennes  en- 
skilda  egendom.  Hennes  Kongl. 
Hoghet  skall  innehafva  den 
med  full  åganderått  och  kun- 
na  fritt  forvalta  den,  afvensom 
derofver  forfoga  medelst  testa- 
mente, med  undantag  likvål  af 


280 


Ægteskabet  fødte  Børn  ifølge 
Dansk  Ret,  eller  som,  hvis 
Ægteskabet  bliver  barnløst,  kan 
tilkomme  Hendes  Kongelige 
Høiheds  nærmeste  Slægtninge 
af  det  Nederlandske  Konge- 
huus  ifølge  Nederlandsk  Ret 
og  Hendes  Kongelige  Høiheds 
nærmeste  Slægtninge  af  det 
Svensk-Norske  Kongehuus  iføl- 
ge Svensk  Ret.  Det  Samme 
skal  gjælde  med  Hensyn  til  de 
Juveler,  Smykker  og  deslige, 
som  Hendes  Kongelige  Høihed 
eier  eller  erhverver. 


Art.  6. 

Ligeledes  skal  det,  som 
Hans  Kongelige  Høihed  Kron- 
prinds  Christian  Frederik  Vil- 
helm Carl  af  Danmark  under 
Ægteskabet  erhverver,  være  sig 
ved  Arv,  Testamente,  Gave  el- 
ler paa  hvilkensomhelst  anden 
Maade,  saavel  som  Besparin- 
ger  af  saadan  Formue,  blive 
Hans  særlige  Eiendom,  hvor- 
over Hans  Kongelige  Høihed 
frit  kan  raade  ved  Testamente, 
dog  med  Undtagelse  af  den 
Pligtlod,  som  ifølge  Dansk  Ret 
tilkommer  de  i  Ægteskabet 
fødte  Børn,  eller  som,  hvis 
Ægteskabet  bliver  barnløst,  til 
den  Tid  efter  Loven  muligen 
maatte  tilkomme  Hans  Konge- 
lige Høiheds  andre  Slægtninge. 


den  laglott  som  tillkommer  de 
i  åktenskapet  fodda  barn.  pi 
grund  af  Dansk  lag,  eller,  i 
håndelse  åktenskapet  forblifver 
barnlost,  kan  tillkomma  Hen- 
nes Rongl.  Htighets  från  det 
Nederlåndska  Konungahuset 
sednast  hårstammande  anior- 
vandter,  på  grund  af  Neder- 
landsk lag,  och  från  det  Sven- 
ska  och  Norska  Konungahuset 
sednast  hårstammande  anfor- 
vandter,  på  grund  af  Svensk 
lag.  Detsamma  skall  galla  i  af- 
seende å  de  juveler,  nipper  och 
smycken,  som  Hennes  Kongl. 
Hoghet    åger    eller   kan  for- 

vårfva. 

Art.  6. 

Likaledes  skall  hvad  som 
Hans  Kongl.  Hoghet  Kronprin- 
sen af  Danmark  under  åkten- 
skapet for  sin  enskilda  del 
kan  forvårfva,  vare  sig  genom 
arf,  testamente,  gåfva  eller  på 
hvad  annat  sått  som  helst, 
åfvensom  besparing  af  sådan 
formogenhet,  forblifva  Hans 
Kongl.  Hoghets  enskilda  egen- 
dom, hvarofver  Hans  Kongl. 
Hoghet  fritt  kan  forfoga  me- 
delst  testamente,  med  undan- 
tag likvål  af  den  laglott  som 
på  grund  af  Dansk  lag  till- 
kommer de  i  åktenskapet  fodda 
barn,  eller,  i  håndelse  åkten- 
skapet forblifver  barnlost,  då 
enligt  lag  mojligen  kan  til- 
komma  Hans  Kongl.  Hoghets 
andra  anforvandter. 


Art.  7. 
I  det  Tilfælde,  at  Ægte- 
skabet opløses  ved  en  af  Ægte- 
fællernes Død,  skal  den  efter- 
levende Ægtefælle  have  Nyt- 
ten og  Brugsretten  af  den  af- 
døde Ægtefælles  efterladte  Ei- 
endele,  dersom  Ægteskabet  er 
barnløst,  for  Livstid,  men  der- 
som Ægteskabet  bliver  velsig- 
net med  Børn,  da  for  den  hvert 
af  disse  tilkommende  Arvelods 
Vedkommende  ikkun  indtil  Bar- 
net opnaar  Myndigheds  Alde- 
ren eller  forinden  indgaarÆgte- 
skab. 

Art.  8. 

Denne  Contract  skal  rati- 
ficeres og  Ratifikationerne  skul- 
le udvcxles  inden  tre  Uger  ef- 
ter sammes  Undertegnelse  eller 
før,  om  skee  kan. 

Til  ydermere  Bekræftelse 
have  de  Befuldmægtigede  un- 
dertegnet samme  og  forsynet 
den  med  deres  Segl. 

Saaledes  ekeet  i  Stockholm, 
den  tyvende  Januar  1869. 

W.  Scheel-Plessen. 

C.  Wachtmeister. 


Art.  7, 
I  håndelse  åktenskapet  ge- 
nom endera  makanB  dod  var- 
der nppldst,  skall  den  efter- 
lefvande  makan  åga  nyttjande 
rått  till  den  aflidna  makanB 
efterlemnade  egendom,  under 
hela  sin  lifstid,  om  aktenska- 
pet  &r  barnlost,  men,  om  akten- 
skapet  varder  med  barn  valsig- 
nadt,  endast  intilldess  hvart- 
dera  uppnatt  myndig  alder  el- 
ler dessfdrinnan  indgått  gifter- 
mål, for  s&vidt  angår  detsam- 
mas  arfslott. 


Art  8. 

Detta  Kontrakt  skall  ra- 
tificeras  och  ratifikationerne 
skola  utvexlas  inom  tre  veckor 
från  tletsammas  underteknan- 
de  eller  forr,  otn  ske  kan. 

Till  yttermera  visBO  hafva 
de  Fultmåktige  underteckoat 
detsamma  och  forsett  det  med 
sina  insegel. 

Som  akeddu  i  Stockholm  den 
tjugonde  Januari   1869. 

C.  Wachtmeister. 

,W.  Scheel-Plessen. 


Post-Convention  mellem  Danmark  og  Norge,   undertegnet  i 
Kjøbenhavn  og  Stockholm  den  -|^  Marts  1869. 


282 


39. 
Post-Convention  mellem  Danmark  og  Sverig,  undertegnet  i 


10de 


Kjøbenhavn  og  Stockholm  den  -grr-  April  1869. 


40. 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Tyrkiet  om  Ret  for 
Danske  Undersaatter  til  at  erhverve  og  besidde  Grundeiendom 
i  det  Ottomanniske  Rige,  undertegnet  i  Gonstantinopel  den 

10de  Mai  1869. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  Impe- 
riale le  Sultan  désirant  constater,  par  un  acte  spécial,  l'en- 
tente  intervenue  entre  Eux  sur  radmission  des  sujets  Danois 
en  Turquie  au  droit  de  propriété  immobiliére,  concédé  aux 
Etrangers  par  la  loi  promulguée  en  date  du  7  Sépher  1284, 
ont  autorisér 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  Monsieur  le  Chambellan 
Oluf  Stenersen,  Ministre-Resident  de  Sa  Majesté  le  Roi  de 
Suéde  et  de  Norvége  pres  la  Sublime  Porte,  et 

Sa  Majesté  Imperiale  le  Sultan,  Son  Altesse  AaliPacha, 
Son  Grand- Vézir  et  Ministre  des  Affaires  Etrangéres, 

å  signer  le  protocole  dont  la  teneur  suit: 


Protocole. 

La  loi  qui  accorde  aux  etrangers  le  droit  de  propriété 
immobiliére  ne  porte  aucune  atteinte  aux  immunités  consa- 
crées  par  les  traités  et  qui  continueront  å  couvrir  la  per- 
sonne et  les  biens-meubles  des  etrangers  devenus  proprié- 
taires  d'immeubles. 

L'exercice  de  ce  droit  de  propriété  devant  engager  les 
etrangers  å  s'établir  en  plus  grand  nombre  sur  le  territoire 
Ottoman,  le  Gouvernement  Imperial  croit  de  son  devoir  de 
prévoir  et  de  prévenir  les  difficultés  auxquelles  l'application 
de  cette  loi  pourrait  donner  lieu  dans  certaines  localités. 
Tel  est  l'objet  des  arrangements  qui  vont  suivre: 

La  demeure  de  toute  personne,  habitant  le  sol  Ottoman, 
étant  inviolable  et  nul  ne  pouvant  y  penetrer  sans  le  con- 
sentement  du  maitre,  si  ce  n'est  en  vertu  d'ordres  éinanés 


283 

de  1* Autorite  compétente  et  avec  l'assistance  du  magistrf 
ou  fonctioimairo  hives  ti  des  ponvoirs  nécessaires,  la  demeui 
du  sujet  é  tranger  est  in  violable  an  mérae  titre  conformémei 
aux  traités;  et  les  agents  de  la  force  publique  ne  peuvei 
y  penetrer  sans  l'assiBtaace  da  Consul  ou  du  délégué  d 
Consul  dont  releve  eet  étranger. 

On  entend  par  demeure  la  maison  d'habitation  et  ses  attt 
nancea,  c'est-å-dire  les  communs,  cours,  jardins  et  enclos  conti 
gus,  å  l'exclusion  de  toutes  lea  autres  parties  de  la  propriet* 

Dana  les  localités  éloignéeB  de  moins  de  ueuf  heures  d 
la  résidence  conaulaire,  lea  agents  de  la  force  publique  n 
pourront  penetrer  dans  la  demeure  d'un  étranger  aans  Passi 
stance  do  Consol,  comme  il  est  dit  plus  haut.  De  sod  cott 
le  Consol  est  tenu  de  preter  son  assistance  immédiate 
l'Autorité  locale,  de  telle  sorte  qu'il  ne  a'écoule  pas  plus  d 
Bis  heures  entre  l'inatant  ou  il  aura  été  préveno  et  l'instan 
de  son  départ  ou  du  départ  de  son  délégué,  ann  qoe  l'actio: 
de  l'Autorité  ne  poisse  jamais  étre  suspendoe  durant  plus  d 
vingt  quatre  benres. 

Dans  les  localités  éloignées  de  neuf  heures  ou  de  plu 
de  neuf  de  heures  de  marche  de  la  résidence  de  l'Agen 
Conaulaire,  les  agents  de  la  force  publique  pourront,  sur  li 
réquiaition  de  l'autorité  locale  et  avec  l'assistance  de  troi 
membres  du  Conaeil  des  anciens  de  la  commune,  pénétre: 
dans  la  demeure  d'un  sujet  étranger,  sans  étre  asaistés  di 
r Agent  Conaulaire,  mais  aeulement  en  cas  d'urgence  et  pou 
la  recherche  ou  la  constatation  du  crime  de  meurtre,  de  ten 
tative  de  meurtre,  d'incendie,  de  vol  å  niain-armée  ou  ave* 
effraction  ou  de  nuit  dans  nne  maison  habitée,  de  rébellioi 
armée  et  de  fabrication  de  faosse-monnaie ;  et  ce,  soit  qui 
le  crime  ait  été  commis  par  nn  sujet  étranger  ou  par  ui 
sujet  Ottoman,  et  soit  qu'il  ait  eu  lieu  dans  l'habitation  di 
l'étranger  ou  en  dehors  de  cette  habitation  et  dans  quelqiii 
autre  lieu  qne  ce  soit. 

Ces  diapositions  ne  sont  applicablea  qu'aux  parties  dt 
la  propriété  qui  constituent  la  demeure,  telle  qs'elle  a  été 
définie  plus  haut.  En  dehors  de  la  demeure,  l'action  de  U 
police  s'exercera  libremeut  et  sans  reserve;  mais  dans  le  cas 
ou  un  individn  prévenu  de  crime  ou  de  délit  serait  arrété. 
et  qoe  ce  préveno  serait  un  sujet  étranger,  les  immunitet 
attachées  å  sa  persoune  devraitmt  étre  observées  å  son  égard. 


284 

Le  fonctionnaire  ou  officier  chargé  de  l'accomplissement 
de  la  visite  domiciliaire,  dans  les  circonstances  exceptionel- 
les déterminée8  plus  haut,  et  les  membres  da  Gonseil  des 
anciens  qui  l'assisteront,  seroDt  tenus  de  dresser  proces- 
verbal  de  la  visite  domiciliaire  et  de  le  communiquer  im- 
médiatement  å  1' Autorite  supérieure  dont  ils  relévent,  qui 
le  transmettra  elle-méme  et  sans  retarc}  å  1' Agent  Consulaire 
le  plus  rapproché. 

Un  reglement  spécial  sera  promulgué  par  la  Sublime 
Porte  pour  determiner  le  mode  d'action  de  la  police  locale 
dans  les  différents  cas  prévus  plus  haut. 

Dans  les  localités  distantes  de  plus  de  neuf  heures  de  h 
résidence  de  1' Agent  Consulaire  et  dans  lesquelles  la  loi  sur 
l'organisation  judiciaire  du  Vilayet  sera  en  vigueur,  les  so- 
jets  étrangers  seront  jugés,  sans  l'assistance  du  délégué  Con- 
sulaire, par  le  Conseil  des  anciens  remplissant  les  fonctions 
de  juge  de  paix  et  par  le  tribunal  du  Eaza,  tant  pour  les 
contestations  n'excédant  pas  mille  Piastres  que  pour  les 
contraventions  n'entrainant  que  la  con  dam  nation  å  une  amende 
de  cinq  cents  Piastres  au  maximum. 

Les  sujets  étrangers  auront,  dans  tous  les  cas,  le  droit 
d'interjeter  appel  par  devant  le  tribunal  du  Sandjak  des 
sentences  rendues  comme  il  est  dit  ci-dessus ;  et  l'appel  sera 
suivi  et  jugé  avec  l'assistance  du  Consul,  conformément  aux 
traités. 

L'appel  suspendra  toujours  l'exécution. 

Dans  tous  les  cas,  l'exécution  forcée  des  sentences  ren- 
dues  dans  les  conditions  déterminées  plus  haut  ne  pourra 
avoir  lieu  sans  le  concours  du  Consul  ou  de  son  délégué. 

Le  Gouvernement  Imperial  édictera  une  loi  qui  déter- 
minera  les  régles  de  procedure  å  observer  par  les  parties 
dans  l'application  des  dispositions  qui  précédent. 

Les  sujets  étrangers,  en  quelque  localité  que  ce  soit, 
sont  autorisés  å  se  rendre  spontanément  justiciables  du  Con- 
seil des  anciens  ou  des  tribunåux  des  Kazas,  sans  l'assistance 
du  Consul,  dans  les  contestations  dont  l'objet  n'excede  pas 
la  compétence  de  ces  Conseils  ou  tribunåux,  sauf  le  droit 
d'appel  par  devant  le  tribunal  du  Sandjak  ou  la  cause  sera 
appelée  et  jugée  avec  l'assistance  du  Consul  ou  de  sod 
délégué. 


285 

Tontefois,  le  consentement  du  sujet  étranger  a  ae 
faire  juger  comme  il  eat  dit  plus  haut  sans  l'assistance  du 
Consol,  devra  étre  donné  par  écrit  et  préalablement  å  tonte 
procedure. 

Il  est  bien  enten  du  que  toutes  ces  reatrictiona  ne  con- 
cernent  point  les  proces  qui  out  pour  objet  une  question  de 
propriété  immobiliére,  lesquels  seront  poursuivis  et  jugés 
ikna  les  conditions  établies  par  la  loi. 

Le  droit  de  défense  et  la  publicité  des  audiences  sont 
asauréa  en  toute  maliere  aux  étrangers  qui  comparaitront 
devant  les  tribunaux  Ottomans,  auBsi  bien  qn'anx  sujets 
Ottomans. 

Lea  arrangements  qui  précedent  resteront  en  vigaeur 
jusqu'å  la  revision  des  anciens  traitéB,  revision  sur  laquelle 
la  Sublime  Porte  Se  reserve  de  provoquer  ultérieurement  une 
entente  entre  Elle  et  les  Puissancea  amiea. 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  reBpectifs  ont  signe 
le  present  Protocole  et  y  ont  apposé  le  sceau  de  leurs  armes. 

Fait  å  Gonstantinople,  le  dixiéme  jour  du  mois  de  Mai, 
din  huit  cent  soixante-neuf. 


Deklaration,  ved  hvilken  Danske  Undersaatter  i  Storbritannien 

og  Engelske  Undersaatter  i  Danmark  tilsikkres  Fritagelse  for 

Tvangslaan  og  for  Militærtjeneste,   dateret  Kjøbenhavn  den 

Ude  Juni  1869. 


Déclaration. 

Lea  Souasignés,  le  Comte  de 
Krag  -  Juel  -Vind  -  Frijs,  Prési- 
dent  du  Conseil  et  Ministre 
des  affaires  étrangéres  de  Sa 
Majesté  le  Roi  de  Danemark, 
et  Sir  Charles  Lennox  Wyke, 
Com  man  deur    de    1 'ordre    du 


Déclaration. 

The  Undersigned  Sir  Char- 
les Lennox  Wyke,  Knight  Com- 
mander  of  the  Bath,  Her  Bri- 
tannic  Majesty's  Envoy  Extra- 
ordinary  and  Minister  Pleni- 
potentiary  at  the  Courtof  Den- 
mark,  and   Count  Krag-Juel- 


286 


Bain,  Envoyé  ExtraordiDaire 
et  Ministre  Plénipotentiaire  de 
Sa  Majesté  Britannique  pres 
la  Cour  de  Sa  Majesté  le  Roi 
de  Danemark,  dftment  autori- 
sés  å  eet  effet  par  leurs  Gou- 
vernement8  respectifs,  décla- 
rent  par  la  présente  que  les 
sujets  Danois  dans  la  Grande- 
Bretagne  et  ses  dépendances 
et  les  sujets  Britanniques  en 
Danemark  et  ses  dépendances 
sont  exempts  de  tout  emprunt 
force  et  de  tout  service  mili- 
taijre  dans  l'armée,  dans  la 
marine,  dans  la  milice  et  dans 
la  garde  nationale,  ainsi  que 
de  toute  contribution,  soit  pé- 
cuniaire,  soit  en  nature,  en 
remplacement  du  service  mili- 
taire  personnel,  å  la  condition 
toutefois  qu'ils  n'aient  pas  été 
naturalisés  dans  le  pays  ou  ils 
resident;  quant  aux  réquisi- 
tions  militaires  relatives  aux 
biens-fonds  possédés  ou  occu- 
pés  par  des  sujets  Danois  en 
Grande-Bretagne  ou  par  des 
sujets  Britanniques  en  Dane- 
mark, les  dits  sujets  seront 
traités  sur  le  méme  pied  que 
les  Nationaux  des  deux  Pays. 

Fait  å  Copenhague  le   14 
Juin  1869. 

C.  E.  Krag-Juel- Vind-Frijs. 

C.  Lennox  Wyke. 


Vind-Frijs,  President  of  the 
Council  and  Minister  for  For- 
eign  Affairs  of  His  Majesty 
the  King  of  Denmark,  being 
duly  authorized  by  their  re- 
spective  Governments,  hereby 
declare  that  British  Subjects 
in  the  Dominions  and  Posses- 
sions  of  Denmark  and  Danish 
Subjects  in  the  Dominions  and 
Possessions  of  Great  Britain 
are  exempt  from  forced  loans, 
as  well  as  from  all  compulsoiy 
military  service,  whether  in 
the  Army,  Navy,  Militia  or 
National  Guard,  and  from  all 
contributions  whether  pecuni- 
ary  or  in  kind,  as  a  conunn- 
tation  for  personal  service,  pro- 
vided  they  shall  not  have  be- 
come  naturalized  in  the  Coun- 
try in  which  they  reside;  and 
with  regard  to  all  other  mili- 
tary requisitions  in  respectof 
the  possession  or  occupation 
of  Property,  said  British  and 
Danish  Subjects  respectively, 
shall  be  on  precisely  the  same 
footing  as  the  Nativeborn  sub- 
jects of  the  two  countries. 


Done  at  Copenhagen  this 
Uth  day  of  June  1869. 

C.  Lennox  Wyke. 

C.  E.  Krag-Juel-Vind-Frijs. 


287 


42. 


Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Sverig-Norge  ved  De- 
klarationer undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  25de  Juni  1869 
om  Fortolkningen  af  Art  VI  af  Handels-Traktaten  af  2den 

November  1826. 

Déclaration. 

Les  Gouvernement8  de  Leurs  Majestés  le  Roi  de  Suéde 
et  de  Norvége  et  le  Roi  de  Danemark  désirant  donner  un  sens 
plus  exact  &  la  stipulation  contennue  dans  Farticle  VI  du 
traité  de  commerce  conclu  entre  les  Royaumes  de  Suéde  et 
de  Norvége  d'un  coté  et  le  Royaume  de  Danemark  de  l'autre 
le  2  Novembre  1826  en  faveur  des  barques  traversiéres 
(Farjemansbåtar)  des  villes  de  Malmo,  de  Helsingborg  et  de 
Landscrona  d'un  coté  et  de  Copenhague  et  d'Elseneur  de 
l'autre,  allant  entre  les  villes  susmentionnées,  de  maniére  å 
éviter  k  l'avenir  toute  contestation  tant  sur  la  portée  des 
barques  admises  å  jouir  du  benefice  de  la  dite  stipulation, 
que  sur  l'extension  å  donner  å  celle-ci,  le  soussigné  En- 
voyé Extraordinaire  et  Ministre  Plénipotentiaire  de  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Suéde  et  de  Norvége  a  été  autorisé  å  déclarer  au 
nom  de  Son  Gouvernement,  que  les  barques  de  Copenhague 
et  d'Elseneur  d'une  portée  qiri  n'excéde  pas  trois  lasts  nou- 
veaux  de  Suéde  ou  dix  register  tons  Danois,  seront  exemptes 
dans  les  ports  de  Malmo,  de  Helsingborg  et  de  Landscrona  de 
tous  droits  de  port  et  de  tonnage  sous  quelque  nom  ou 
denomination  que  ce  soit,  sous  condition  que  la  méme  ex- 
emption  soit  accordée  aux  barques  de  méme  expéce  des  villes 
de  Malmo,  de  Helsingborg  et  de  Landscrona  dans  les  ports 
de  Copenhague  et  d'Elseneur. 

Chacune  des  Hautes  Parties  contractantes  se  reserve  la 
faculté  de  faire  mesurer  les  barques  susmentionnées  qui 
arrivent  dans  ses  ports  de  la  maniére  et  aux  époques  déter- 
minées  par  les  lois  en  vigueur  de  part  et  d'autre. 

En  foi  de  quoi  la  présente  déclaration,  destinée  å  étre 
échangée  contre  une  déclaration  analogue  de  Son  Excellence 
Monsieur  le  Comte  Frijs-Frijsenborg,  Président  du  Conseil 


288 

des  Ministres  et  Ministre  des  affaires  étrangéres  de  Sa  Maje- 
sté  le  Roi  de  Danemark,  a  été  émise  et  signée  par  le  sous- 
signé. 

Fait  å  Copenhugue  le  25  Juni  1869. 

E.  v.  Stedingk. 


43. 

Accessionsact,  dateret  Paris  den  10de  Mai  1865,  angaaende 
Danmarks  Tiltrædelse  til  en  under  16de  Mai  1864  i  Paris 
imellem  Brasilien,  Frankrig,  Haiti,  Italien  og  Portugal  af- 
sluttet Konvention  om  en  Sydatlantisk  Telegraphforbindelse 
mellem  Europa  og  Amerika,  samt  en  under  31te  August 
1869  af  samtlige  contraherende  Parter  undertegnet  Protokol. 

Acte  d'accession  å  la  Conv6ntion  télégraphique  signée  å  Paris, 

le  16  Mai  1864. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  ayant  manifeste  le  désir 
d'accéder  å  la  Convention  signée  å  Paris,  le  16  Mai  1864, 
entre  Sa  Majesté  l'Empereur  des  F rangais,  Sa  Majesté  TEnt- 
pereur  du  Brésil,  Son  Excellence  le  Président  de  la  Répu- 
blique  d'Haiti,  Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie  et  Sa  Majesté  le 
Roi  dé  Portugal  et  des  Algarves,  pour  Tétablissement  d*une 
ligne  télégraphique  transatlantique: 

Le  Soussigné,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  pléni- 
potentiaire  de  Danemark  auprés  du  Gabinet  des  Tuileries, 
ddment  autorisé  &  eet  effet,  déclare  que  Sa  Majesté  le  Roi 
de  Danemark  accéde,  par  le  present  Acte,  å  la  dite  Conven- 
tion,  laquelle  est  censée  insérée  ici  textuellement;  en  S'en- 
gageant,  non  seulement  envers  Sa  Majesté  l'Empereur  des 
Frangais,  mais  au  8 si  envers  toutes  les  autres  Puissances  qui 
ont  pris  part  aux  engagements  de  la  Gonvention,  å  con- 
courir,  de  Son  cété,  å  l'accomplissement  des  obligations  con- 
tenues  dans  la  dite  Convention  qui  peuvent  concerner  Sa 
Majesté  le  Roi  de  Danemark. 

Le  present  Acte  d'accession  sera  échangé  contre  un 
Acte  d'acceptation  remis  au  nom  de  Sa  Majesté  TEmpereor 


des  Francais.     Ces  deux  Actes  seront  ratifiés,  et  les  Ratifi- 
catious  en  seront  échangées  aussitot  que  faire  ee  pourra. 

En  foi  de  quoi,  Nous,  Plénipotentiaire  de  Sa  Majesté  le 
Roi  de  Danemark,  avonB  signe  le  préseut  Aet«  d'accession  et 
y  avong  apposé  le  cachet  de  nos  armes. 

Fait  a  Paris  le  10  Mai  1865. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 


Convention. 

Sa  Majesté  l'Empereur  du  Brésil,  Sa  Majesté  l'Empereur 
des  Francais,  Son  Excellence  le  Président.  de  la  République 
d'Ha'iti,  Sa  Majesté  le  Rot  d'Italie  et  Sa  Majesté  le  Roi  de 
Portugal  et  des  Algarves,  vonlant  faciliter  l'établissement 
d'ane  ligne  télégraphique  internationale  entre  le  continent 
Européen  et  1'Amérique,  et  désirant  assurer  aux  correspon- 
dances  qui  seront  échangées  sur  cette  ligne  les  avantages 
d'un  regime  uniforme  et  d'un  tarif  modéré,  ont  résolu  de 
conclure  dans  ce  but  une  Convention  speciale  et  ont  nommé 
pour  leurs  plénipotentiaires,  savoir:     * 

Sa  Majesté  l'Empereur  du  Brésil,  M.  le  chevalier  Mar- 
quea  Lisboa,  membre  du  conseil  de  Sa  Majesté,  grand 
dignitaire  de  son  ordre  imperial  de  la  Rose,  grand  offlcier 
de  l'ordre  imperial  de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  eta,  son 
envoyé  extraordinaire  et  ministre  pléoipotentiaire  pres  Sa 
Majeaté  l'Empereur  des  Francais; 

Sa  Majesté  l'Empereur  des  Francais,  M.  Drouyn  de 
Lhuys,  sénateur  de  l'Empire,  grand-croix  de  son  ordre  im- 
perial de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  etc,  son  ministre  et 
seerétaire  d'État  au  departement  des  affaires  étrangéres; 

Son  Excellence  le  Préaident  de  la  République  d'Haiti, 
M.  Charles  Haentjens,  chargé  d'affaires  de  la  dit«  Républi- 
que a  Paris; 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie,  M.  le  chevalier  Constantin 
Nigra,  grand-croix  de  l'ordre  des  Saints  Maurice  et  Lazare, 
grand  offlcier  de  l'ordre  imperial  de  la  Legion  d'honneur, 
etc.  etc  etc,  son  envoyé  extraordinaire  et  ministre  pléni- 
potentiaire pres  Sa  Majesté  l'Empereur  des  Francais; 


290 

Et  Sa  Majesté  le  Roi  de  Portugal  et  des  Algaves,  M.  le 
vicomte  de  Pai'va,  pair  du  Royaume,  grand-croix  de  Fordre 
royal  de  la  Conception  de  Villa- Vigosa,  grand  officier  de 
Fordre  imperial  de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  etc.,  son 
envoyé  extraordinaire  et  ministre  plénipotentiaire  pres  Sa 
Majesté  FEmpereur  des  Fran$ais; 

Lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs, 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sout  convenus  des  articles 
suivant8: 

Article  1. 

-Les  Hautes  Parties  contractantes  déclarent  d'utilité 
internationale,  et  prennent,  å  ce  titre,  sous  leur  protection  et 
leur  garantie,  sur  leurs  territoires  respectifs,  et  sauf  les  cas 
de  force  majeure,  la  ligne  de  (élégraphie  transatlantique  que 
M.  Pier  Alberto  Balestrini,  tant  en  son  nom  qu'en  celui  de 
la  compagnie  qu'il  se  propose  de  former  k  eet  effet,  s'en- 
gage  å  établir  et  å  entretenir  entre  le  continent  Européen 
et  celui  des  deux  Amériques. 

Article  2. 

Les  Etats  contractants  s'engagent  å  ne  pas  couper  oa 
détruire,  en  cas  de  guerre,  les  cftbles  immergés  par  M.  Her 
Alberto  Balestrini,  et  å  reconnaitre  la  neutralité  de  la  ligne 
télégraphique. 

Article  3. 
Sous  la  reserve  de  Fassentiment  des  diverses  Puissances 
qui  n'ont  pas  adhéré  å  la  présente  Convention,  et  sauf  les 
modifications  eventuelles  qui  pourraient  étre  ooncertées  entre 
les  6ouvernement8  interesses  et  la  compagnie  concession* 
naire,  la  ligne  partira  de  Lisbonne  et  de  Gadix  pour  se  dé- 
tacher  du  continent  Européen  au  cap  Saint- Vincent,  passera 
par  le  littoral  du  Maroc,  File  de  Madére  et  les  Canaries, 
atterrira  å  Saint- Louis,  å  Gorée  et  au  cap  Vert,  gagnera  les 
iles  du  Cap- Vert,  puis  le  cap  Saint-Roque.  Lå,  elle  se  bi- 
farquera.  D'une  part,  elle  ira  se  réunir,  å  Bahia,  au  réseau 
Brésilien;  d'autre  part,  elle  arrivera,  aprés  plusieurs  atter- 
rissages,  sur  la  cote  septentrionale  du  Brésil,  å  la  Guyane 
Frangaise,  touchera  les  Guyanes  Hollandaise  et  Anglaise  et 
rejoindra  les  Antilles.     Elle  passera  alors  par  les  iles  de 


291 


la  Trinité,  de  Grenade,  de  Saint-Vincent,  de  Sainte-Lucie, 
de  la  Martinique,  de  Dominique,  de  la  Guadeloupe,  d'An- 
tigoa,  de  Saint-Thomas,  de  Porto-Rico,  de  Santo-Domingo 
ou  Haiti,  de  Cuba,  et  aboutira  enfin  å  la  Nouvelle-Orléans, 
dans  la  Louisiane. 

Article  4. 

Les  Etats  qui  prennent  part  å  la  présente  Gonvention 
donnent,  å  eet  effet,  å  M.  Pier  Alberto  Balestrini-toutes  les 
autorisations  d'atterrissage  nécessaires  sur  leurs  territoires 
respectifs. 

Article  5. 

Les  sections  des  cåbles  sous-marins  aboutissant  å  la 
terre  ferme,  ainsi  que  les  lignes  terrestres,  souterraines  ou 
autres,'  destinées  å  relier  ces  cåbles  aux  stations  télégraphi- 
ques,  sont  placées  sous  la  protection  des  lois  de  chaque 
Etat  au  méme  titre  que  les  propriétés  publiques  et  privées 
de  eet  Etat  lui-méme. 

Article  6. 

M.  Pier  Alberto  Balestrini,  ou  la  compagnie  qiril  for- 
mera,  est  investi  de  tous  les  droits  que  les  lois  et  regle- 
ments conferent  å  l'administration  pour  les  travaux  publics 
faits  dans  chaque  Etat. 

Article  7. 

La  durée  de  la  concession  pour  Pexploitation  du  réseau 
qui  fait  Pobjet  de  la  présente  Conyention  sera  de  quatre- 
vingt-dix-neuf  ans,  å  dater  du  jour  oH  FAmérique  aura  été 
mi8e  en  communication  avec  l'Europe. 

Article  8. 

Les  Puissances  contractantes  s'engagent,  pendant  le  méme 
temps,  å  n'autoriser  Tatterrissage  d'aucune  autre  ligne  télé- 
graphique  sous-marine  dans  la  direction  indiquée  par  Tar- 
ticle  3  sur  les  cotes  de  leurs  possessions  atlantiques  ci-dessus 
désignées. 

Article  9. 

Les  regles  å  suivre  pour  radmission,  la  transmission 
et  la  conservation  des  depeches,  les  droits  de  priorité,  le 

19* 


292 

calcul  des  mots,  des  chiffres  et  de  tons  autres  signes  des 
depeches,  le  mode  de  progression  des  taxes  d'apres  le  nom- 
bre  des  mots,  seront,  sauf  modifications  å  concerter  entre 
les  Etats  interesses,  celles  établies  sur  le  continent  Européen 
par  les  conventions  qui  sont  actnellement  en  vigueur  on  qui 
pourront  interrenir  ultérieurement  entre  les  mémes  Etats. 

Article  10. 

La  taxe  de  la  depeche  simple  entre  l'Amérique  et  l'Eu- 

rope,   ainsi  que  pour  les  parcours  intermédiaires,  sera  fixée 

par  la  compagnie  concessionnaire,  Sans  qu'elle  puisse  dépas- 

ser  un  maximum  å  determiner  par  les .  Gouvernements  con- 

tractants. 

Article  11. 

Ghacun  des  GouYernements  interesses  aura  le  droit  de 
faire  surveiller  å  ses  frais  et  sur  son  territoire,  par  ses 
agents  particuliers,  l'exécution  des  régles  conyenues  pour 
l'établissement  et  l'exploitation  du  réseau  transatlantique. 

Article  12. 

Les  Gouvernements  contractants  exécuteront,  apres  une 
entente  préalable,  les  sondages  qu'ils  jugeront  nécessaires 
pour  effectuer  la  pose  des  cåbles  sous-marins  sur  le  trajet 
indiqué  par  la  compagnie.  Ils  s'engagent  également  å  préter 
rassistance  de  lear  marine  å  vapeur  å  la  compagnie  conces- 
sionnaire  pour  aider  å  la  pose  des  cåbles,  sans  toutefois 
que  la  compagnie  puisse  demander  qu'il  y  ait  plus  de  deux 
båtiments  simultanément  employés  å  cette  operation. 

Article  13. 

Une  subvention  est  accordée  en  principe  &  M.  Pier  Al- 
berto Balestrini  ou  å  la  compagnie  qu'il  représente.  La 
nature,  le  mode  et  la  quotité  de  cette  subvention  seront 
définitfrement  fixes  par  un  Protocole  dans  lequel  chacun  des 
représentants  des  divers  Etats  contractants  prendra  les  en- 
gagements spéciaux   pour  lesquels  il  aura  regu  les  pouvoirs 

nécessaires. 

Article  14. 

Les  Puissances  contractantes  s'engagent  å  conclure  avec 
M.  Balestrini  leurs  traités  spéciaux  dans  le  délai  d'un  an,  a 
partir  de  la  ratification  de  la  présente  Convention. 


Article  15. 

La  concession  sera  considérée  comme  oulle  et  non  ave- 
uuu  si,  dans  le  délai  de  trois  aunéea,  a  dater  de  l'ochange 
des  ratifications  de  la  présente  Convention,  le  service  n'a 
pas  été  établi  sur  la  premiere  section  de  la  ligne  transatlan- 
tique  et  si  le  réseau  entier  n'eat  pas  terminé  dans  le  délai 
de  cinq  ans. 

Toutefois,  en  cas  de  force  majeure,  le  concessionnaire 
aura  droit  å  la  prolongation  d'une  année  au  moms  de  son 
privilége. 

La  concession  faite  å  M.  Pier  Alberto  Balestrini  ou  å 
la  compagnie  qu'il  aura  formée  deviendra  nulle  de  plein 
droit  daus  le  cas  ou  il  surviendrait  dans  les  Communications 
télégTaphiques  entre  l'Europe  et  l'Amérique  une  ioterrop- 
tion  de  correBpondance  de  pius  d'une  année. 

La  premiere  section  å  établir  sera  celle  du  continent 
Européen  aux  iles  Canaries. 

Article  16. 
Les  Etats  qui  n'ont  pas   pris  part  å  la   présente   Con- 

vention  seront.admis,  sur  leur  demands,  a  y  adhérer. 

Article  17. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée,  et  les  ratificationB 
en  seront  écbangées  å  Paris  danB  le  plus  bref  délai  possible. 

En  foi  de  quoi,  les  plénipotentiaireB  respectifs  ont  signe 
la  présente  Convention  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs 
armes. 

Fait  å  Paris  le  16  Mai  1864. 

Marques  Lisboa. 
Drouyn  de  Lhuys. 
C.  Haentjens. 
Nigra. 
Paiva. 


Déclaration  du  Danemark. 
Le  pléoipotentiaire  Danois    déclare  qu'il   accéde   å  la 
diQveution  télégrapbique,  signée  le  16  Mai  de  l'année  passée, 


294 

sou6  les  reserves  qu'il  a  prises  dans  la  deuxiéme  seance  de 
la  conférence  télégraphique  internationale  le  3  Juin  1863,  et 
que,  conformément  å  ses  reserves,  son  Gouvernement  ne 
saurait  d'aprés  l'article  XII  de  la  convention  s'engager  å 
préter  l'assistance  de  sa  marine  å  vapeur  å  la  compagnie 
concessionnaire  que  dans  le  cas  ou  un  vaissean  de  guerre 
du  Roi  par  d'autres  motifs  se  trouverait  déjå  dans  les  pa- 
rages  des  Indes  Occidentales  å  l'époque  ou  l'assistance  sus- 
mentionnée  doit  étre  portée  å  la  compagnie. 

Pour  ce  qui  est  de  la  subvention  meutionnée  dans  l'ar- 
ticle  XIII  de  la  convention,  le  plénipotentiaire  Danois  déclare 
que  son  Gouvernement  ne  manquera  pas,  lorsqu'il  sera  ques- 
tion  de  poser  les  cåbles  sur  territoire  Danois,  de  faire  con- 
naitre  å  la  compagnie  la  nature,  le  mode  et  la  quotité  de 
la  subvention  qu'il  serait  k  méme  de  lui  accorder. 

Fait  le  10  Mai  1865. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 


Protocole. 

Le  Gouvernement  Frangais  ayant  fait  connaitre  aux  Gou- 
vernements  du  Danemark,  du  Brésil,  d'Haiti,  d'Italie  et  du 
Portugal  que  M.  Pier  Alberto  Balestrini  accepte  la  réduc- 
tion  k  soixante  années  de  la  durée  de  la  concession  qui  fait 
l'objet  de  F Article  7  de  la  Convention  du  16  Maiv  1864,  rela- 
tive &  Tétablissement  d'une  ligne  télégraphique  Sud-trans- 
atlantique;  qu'il  renonce  å  la  subvention  stipulée  par  Par- 
ti cl  e  13;  enfin  qu'il  s'oblige  å  terminer,  dans  le  délai  de 
deux  ans,  å  dater  de  l'échange  des  Ratifications  de  la  Con- 
vention, la  section  comprise  entre  les  Antilles  Frangaises  et 
1'Aroérique  du  Nord,  et,  dans  le  délai  de  trois  ans,  la  sec- 
tion comprise  entre  les  Antillles  Frangaises  et  le  Cap  San- 
Roque ; 

Les  Plénipotentiaires  soussignés  déclarent:  que  leurs 
Gouvernements  respectifs  prennent  mutuellement  acte:  l9 
de  la  réduction  å  soixante  ans  de  la  durée  de  la  concession 
accordée  å  M.  Balestrini;  2°  de  l'abandon  de  la  subvention 
qu'ils   s'étaient   engagés  å  lui  donner;    3°  de  l'engagement 


295 

pris  par  M.  Balestrini  de  relier,  dans  un  délai  de  deux  ans, 
les  Antilles  Frangaises  å  lAmérique  du  Nord,  et,  dans  un 
délai  de  trois  ans,  le  CapSan-Roque  aux  Antilles  Frangaises ; 
—  la  Convention  devant  étre  considérée  comme  périmée  si 
le  dit  engagement  n'est  pas  rempli,  sauf  toutefdis  les  cas 
de  force  majeure  constatés  par  les  Gouvernements  respectifs. 
En  foi  de  quoi,  les  Plénipotentiaires  soussignés  ont 
dressé  le  present  Protocole  et  Font  revétu  du  cachet  de 
leurs  armes. 

Fait,  en  six  expéditions,  å  Paris  le  31  Aofit  1869. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 

Henrique  Luiz  Ratton. 

Pce  de  la  Tour  d'Auvergne. 

Salomon. 

Nigra. 

Duc  de  Saldanha. 


44. 

Tillægs- Artikel  til  Gonventionen  af  24de  October  1867  mel- 
lem Hans  Majestæt  Kongen    af  Danmark   og   de  Forenede 
Stater  af  Amerika,  undertegnet  i  Washington 
den  Ude  October  1869. 

Whereas  it  was  stipulated  in  the  VI.  Article  of  the  Con- 
vention of  the  24th  of  October  1867  between  His  Majesty 
the  King  of  Denmark  and  the  United  States  of  America 
that  the  respective  ratifications  thereof  should  be  exchanged 
within  four  months  from  that  date;  and  whereas  an  addi- 
tional  article  to  the  said  convention,  extending  the  period 
for  the  exchange  of  the  ratifications  thereof  for  one  year 
was  signed  by  the  Plenipotentiaries  of  the  parties  on  the 
15th  of  October  last;  but  whereas  circumstances  have  pre- 

m 

vented  a  punctual  compliance  with  that  engagement;  His 
Majesty  the  King  of  Denmark  has  conferred  full  power  on 
Mr.  F.  d*  Bille,  accredited  as  his  Minister  Resident  to  the 
United  States,  and  the  President  of  the  United  States  on 
Hamilton  Fish,  Secretary  of  State  of  the  United  States, 


i 


296 


And  the  said  Plenipotentiaries  after  having  exchanged 
their  full  powers,  which  were  foond  to  be  in  due  form,  have 
agreed  to  the  following: 

Additional  Article. 

The  time  for  the  exchange  of  the  ratifications  of  the 
convention  between  His  Majesty  the  King  of  Denmark  and 
the  United  States  of  the  24th  of  October  1867  is  hereby 
extended  for  the  period  of  six  months  from  the  date  of  this 
additional  Article. 

In  witness  whereof,  we  have  hereunto  set  our  hånds 
and  seals.  Done  at  Washington  this  fourteenth  day  of  Oc- 
tober, Anno  Domini  1869. 

F.  Bille. 
Hamilton  Fish. 


45. 


Venskabs-,  Handels-  og  Skibsfarts- Traktat  imellem  Kongen 
af  Danmark  og  Kongen  af  Hawaii-Øerne,  undertegnet  i  Paris 

den  22de  November  1869. 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  og  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Hawaiiøerne  besjæ- 
lede af  Ønsket  om  at  vedlige- 
holde og  udvikle  det  venskabe- 
lige Forhold,  som  lykkeligviis 
bestaaer  mellem  Dem  og  at 
fremme  Handels-Samkvemmet 
mellem  Deres  respektive  Un- 
der saatter,  have  fundet  for 
godt  at  afslutte  en  Venskabs-, 
Handels-  og  Skibsfarts-Tractat 
og  have  til  den  Ende  hen- 
holdsviis  udnævnt  til  Deres  Be- 
fuldmægtigede, nemlig: 


His  Majesty  the  King  of 
Denmark  and  His  Majesty  the 
King  of  the  Hawaiian  Islands, 
being  disirous  to  maintain  and 
improve  the  relations  of  good 
understanding  which  happily 
subsist  between  them,  and  to 
promote  the  commercial  rater* 
course  between  their  respec- 
tive  subjects,  have  deemed  it 
expedient  to  conclude  a  Treaty 
of  Friendship,  Commerce  and 
Navigation,  and  have  for  that 
purpose  named  as  their  re- 
spective  Plenipotentiaries,  that 
is  to  say: 


297 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark : 

Hqit  Gebhard  Leon  Greve 
af  Moltke-Hvitfeldt,  Hans  Ma- 
jestæts Kammerherre  og  over- 
ordentlige Gesandt  og  befuld- 
mægtigede Minister  hos  Hans 
Majestæt  de  Franskes  Keiser, 
Storkors  af  Danebrog  og  Dåne- 
brogsniand  m.  m. 


og  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Hawaiiøerne: 

Herr  Charles  Grosnier  de 
Varigny,Hans  Majestæts  Uden- 
rigsminister samt  Medlem  af 
Hans  Majestæts  Kabinetsraad 
og   Geheimestatsraad , 

hvilke  efter  gjensidig  at  have 
meddeelt  hinanden  deres  Fuld- 
magter, der  fandtes  i  god  og 
behørig  Form,  ere  komne  over- 
eens om  og  have  afsluttet  føl- 
gende Artikler: 

Artikel  I. 

Der  skal  være  bestandig 
Fred  mellem  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Danmark,  Hans  Ar- 
vinger og  Efterkommere  og 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Ha- 
waiiøerne, Hans  Arvinger  og 
Efterkommere  og  mellem  Deres 
respective  Undersaatter. 

Artikel  II. 

Der  skal  være  gjensidig  frit 
Handelssamkvem  mellem  Hans 


His  Majesty  the  King  of 
Denmark : 

Gebhard  Leon  Gount  de 
Moltke-Hvitfeldt,  His  Maj  es  ty' s 
Chamberlain  and  Envoy  Ex- 
traordinary  and  Minister  Pleni- 
potentiary  to  His  Majesty  the 
Emperor  of  the  French,  Grand- 
Cross  of  the  Order  of  Dane- 
brog and  decorated  with  the 
Cross  of  Honour  of  the  same 
Order  etc. 

and  His  Majesty  the  King 
of  the  Hawaiian  Islands: 

Charles  Crosnier  de  Varig- 
ny,  His  Majesty's  Minister  of 
Foreign  Relations,  Member  of 
His  Cabinet  Council  and  of 
His  Privy  Council  of  State; 
who  after  having  communica- 
ted  to  each  other  their  full 
powers,  found  to  be  in  good 
and  due  form,  have  agreed 
upon  and  concluded  the  fol- 
lowing  articles: 

Article  I. 

There  shall  be  perpetual 
peace  between  His  Majesty  the 
King  of  Denmark,  His  Heirs 
and  Successors  and  His  Maje- 
sty the  King  of  the  Hawaiian 
Islands,  His  Heirs  and  Succes- 
sors and  between  their  respec- 
tive subjects. 

Article  II. 

There  shall  be  between 
the  dominions   of  His  Danish 


298 


Majestæt  Kongen  af  Danmarks 
Rige  og  Hawaiiøerne.  Det 
skal  gjensidig  staae  begge  de 
contraherende  Parters  Under- 
saatter  frit  for,  sikkert  og  uden 
Hindring  at  komme  med  deres 
Skibe  og  Ladninger  til  alle 
Pladser,  Havne  og  Floder  paa 
den  andens  Territorium,  hvor 
Handel  med  andre  Nationer 
er  tilladt.  De  kunne  gjen- 
sidig opholde  sig  og  boe  hvor- 
somhelst i  bemeldte  Territorier 
og  leie  og  beboe  Huse  og  Pak- 
huse; de  kunne  handle  en  gros 
eller  en  détail  med  alleslags 
Pro  duc  ter,  Fabricata  og  lov- 
lige Handelsvarer;  de  skulle 
nyde  de  samme  Lettelser  og 
Privilegier  som  Landets  egne 
Undersaatter,  idet  de  dog  altid 
skulle  være  underkastede  de 
samme  Love  og  Sædvaner  som 
disse. 

Denne  Artikels  Bestemmel- 
ser skulle  ikke  have  Anven- 
delse paa  Kysthandelen,  som 
hver  af  de  contraherende  Par- 
ter gj  ensidig  forbeholder  sig 
selv  og  bestemmer  Regler  for 
efter  sine  egne  Love. 

Artikel  III. 

Begge  de  contraherende 
Parter  ere  komne  overeens 
om,  at  enhversomhelst  Begun- 
stigelse, Privilegium  eller  Af- 
giftsfrihed med  Hensyn  til 
Handel  og  Skibsfart,   som  en 


Majesty  and  the  Hawaii  an 
Islands  a  reciprocal  freedom 
of  commerce.  The  subjects 
of  each  of  the  two  contrac- 
ting  parties  respectively  shall 
have  liberty  freely  and  secu- 
rely  to  come  with  their  ships 
and  cargoes  to  all  piaces, 
ports  and  rivers  in  the  terri- 
tories  of  the  other,  where  tråde 
with  other  nations  is  permit- 
ted.  They  may  remain  and 
reside  in  any  part  of  the  said 
territories  respectively,  and 
hire  and  occupy  houses  and 
warehouses;  they  may  tråde 
by  wholesale  or  retail  in  all 
kinds  of  produce,  manufactures 
and  merchandice  of  l&wfal 
commerce;  enjoying  the  same 
exemptions  and  privileges  as 
native  subjects,  and  subject 
always  to  the  same  laws  and 
established  customs  as  native 
subjects. 

The  stipulations  of  this  ar- 
ticle  do  not  apply  to  the  coast- 
ing  tråde  which  each  con- 
tracting  party  reserves  to  it- 
self  respectively  and  shall  re- 
gulate  according  to  its  own 
laws. 

Article  III. 

The  two  contracting  par- 
ties hereby  agree  that  any 
favor,  privilege  or  immunity 
whatever,  in  matters  of  com- 
merce or  navigation,  which 
either  contracting   party  has 


299 


af  de  contraherende  Parter 
enten  har  tilstaaet  eller  her- 
efter kommer  til  at  tilstaae 
hvilkensomhelst  anden  Stats 
Undersaatter  eller  Borgere, 
skal  blive  udvidet  til  den  an- 
den contraherende  Parts  Un- 
dersaatter; dette  skal  'skee 
uden  Vederlag,  hvis  Begun- 
stigelsen for  den  anden  Stat 
har  været  det,  eller,  hvis  Be- 
gunstigelsen har  været  betin- 
get, imod  et  Vederlag,  som 
saavidt  muligt  skal  være  af 
tilsvarende  Værd  og  Betydning 
og  fastsættes  efter  fælles  Over- 
eenskomst. 

Artikel  IV. 

Ingen  andre  eller  høiere  Af- 
gifter skulle  lægges  paa  Ind- 
førselen til  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Danmarks  Rige  af  no- 
gensomhelst  Artikel,  der  er 
frembragt  eller  fabrikeret  paa 
Hawaiiøerne,  og  ingen  andre 
eller  høiere  Afgifter  skulle 
lægges  paa  Indførselen  til  Ha- 
waiiøerne af  nogensomhelst 
Artikel,  der  er  frembragt  eller 
fabrikeret  i  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Dan  marks  Rige,  end 
der  nu  erlægges  eller  herefter 
vil  blive  erlagt  af  lignende  Ar- 
tikler, der  ere  frembragte  eller 
fabrikerede  i  hvilketsomhelst 
andet  fremmed  Land. 

Heller  ikke  skal  der  i  no- 
gen af  de  contraherende  Par- 
ters Territorier  blive  lagt  no- 


actually  granted,  or  may  here- 
after  grant  to  the  subjects  or 
Citizens  of  any  other  State, 
shall  be  extended  to  the  sub- 
jects of  the  other  contracting 
party,  gratuitously  if  the  con- 
cession  in  favor  of  that  other 
State  shall  have  been  gratui- 
tous,  or  in  return  for  a  com- 
pensation  as  nearly  as  pos- 
sible  of  proportionate  value 
and  effect,  to  be  adjusted  by 
mutual  agreement,  if  the  con- 
cession  shall  have  been  con- 
ditional. 


Article  IV. 

No  other  or  higher  duties 
shall  be  imposed  on  the  im- 
portation  into  the  dominions 
of  His  Danish  Majesty  of  any 
article,  the  growth,  produce 
or  manufacture  of  the  Hawaiian 
Islands,  and  no  other  or  higher 
duties  shall  be  imposed  on  the 
importation  into  the  Hawaiian 
Islands  of  any  article,  the 
growth,  produce  or  manufac- 
ture of  the  Dominions  af  His 
Majesty  the  King  of  Denmark, 
than  are  or  shall  be  payable 
on  the  like  article,  being  the 
growth,  produce  or  manufac- 
ture of  any  other  foreign 
country. 

Nor  shall  any  other  or 
higher  duties  or  charges  be 
imposed  in  the  territories  of 


i 


300 


gen  anden  eller  høiere  Afgift 
eller  Paalæg  paa  Udførselen 
af  lignende  Artikler  til  noget- 
somhelst  andet  fremmed  Land. 
Der  skal  intet  Forbud  være 
mod  Indførselen  til  den  anden 
contraherende  Parts  Territo- 
rium af  nogensomhelst  Artikel, 
der  er  frembragt  eller  fabri- 
keret i  nogen  af  de  to  con- 
traherende Parters  Territorier, 
naar  ikke  Forbudet  tillige  kom- 
mer til  Anvendelse  med  Hen- 
syn til  Indførselen  af  lignende 
Artikler,  der  ere  frembragte 
eller  fabrikerede  i  hvilketsom- 
helst  andet  Land.  Heller  ikke 
skal  der  være  noget  Forbud 
mod  Udførselen  af  nogen  Ar- 
tikel fra  den  ene  contraherende 
Parts  Territorium  til  den  an- 
dens, der  ikke  tillige  har  An- 
vendelse paa  Udførselen  af 
lignende  Artikler  til  hvilket- 
somheht  andet  Land. 

Artikel  V. 

Der  skal  med  Hensyn  til 
locale  Afgifter,  saasom  Læste-, 
Fyr-  eller  Havnepenge,  Lods-, 
Quarantaine-  og  Bjergnings- 
afgift  (i  Tilfælde  af  Søskade 
eller  Stranding)  ikke  i  nogen 
Havn  paa  Hawaiiøerne  knnne 
afkræves  Danske  Skibe  andre 
eller  høiere  Afgifter,  end  de 
som  ere  at  erlægge  i  de  samme 
Havne  af  Hawaiiske  Skibe, 
heller  ikke  skal  der  i  denne 
Henseende    i    Danske    Havne 


either  of  the  contracting  par- 
ties on  the  exportation  of  the 
like  article,  to  any  other  for- 
eign  country.  No  prohibition 
shall  be  imposed  upon  the 
importation  of  any  article,  the 
growth,  produce  or  manufac- 
ture  of  the  territories  of  either 
of  the  two  contracting  parties, 
into  the  territories  of  the  other, 
which  shall  not  equally  ex- 
tend  to  the  importation  of  the 
like  articles,  being  the  growth, 
produce  or  manufacture  of  anj 
other  country.  Nor  shall  any 
prohibition  be  imposed  upon 
the  exportation  of  any  article 
from  the  territories  of  either 
of  the  two  contracting  parties 
to  the  territories  of  the  other, 
which  shall  not  equally  ex- 
tend  to  the  exportation  of  the 
like  article  to  the  territories 
of  all  other  nations. 


Article  V. 

No  other  or  higher  duties 
or  charges  on  account  of  ton- 
nage, light  or  harbor  dues, 
pilotage,  quarantine,  salvage 
in  case  of  damage  or  shipwreck, 
or  any  other  local  charges, 
shall  be  imposed,  in  any  of 
the  ports  of  the  Hawaiian  Is- 
lands on  Danish  vessels  than 
those  payable  in  the  same 
ports  by  Hawaiian  vessels,  nor 
in  the  ports  of  His  Danish 
Majesty's   territories    on   Ha- 


301 


kunne  afkræves  Hawaiiske  Ski- 
be andre  eller  høiere  Afgifter 
end  der  oppebæres  i  samme 
Havne  af  Danske  Skibe. 

Artikel  VI. 

De  samme  Afgifter  skulle 
erlægges    ved   Indførselen    af 
hvilkensomhelst    Artikel,    der 
enten    nu   eller  senere  lovlig 
kan  indføres  til  Hawaiiøerne, 
hvad   enten  Indførselen  skeer 
i  Hawaiiske  eller  Danske  Skibe; 
og  de  samme  Afgifter  skulle 
erlægges    ved   Indførselen    af 
bvilkensomhelst   Artikel ,    der 
enten    nu   eller   senere  lovlig 
maatte  kunne  indføres  i  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Danmarks 
Rige,    hvad  enten  denne  Ind- 
førsel   skeer    i    Danske    eller 
Hawaiiske  Skibe.     De  samme 
Afgifter  blive  at  erlægge,    og 
de  samme  Lettelser  og  Told- 
godtgjørelser   skulle   tilstaaes 
ved  Udførselen  af  bvilkensom- 
helst Artikel,  der  nu  eller  se- 
nere  lovlig   kan   blive  udfort 
fra  Hawaiiøerne,   hvad  enten 
denne   Udførsel   skeer   i   Ha- 
waiiske   eller   Danske    Skibe; 
og   de  samme  Afgifter  skulle 
erlægges  og  de  samme  Lettel- 
ser  og  Toldgodtgjørelser   til- 
staaes ved  Udførselen  af  hvil- 
kensomhelst Artikel,   der   nu 
eller  senere  lovlig  maatte  kun- 
ne blive  udført  fra  Hans  Ma- 
jestæt  Kongen   af  Danmarks 
Rige,  hvad  enten  slig  Udførsel 


waiian  vessels,  than  shall  be 
payable  in  the  same  ports  on 
Danish  vessels. 


Article  VI. 

The  same  duties  shall  be 
paid  on  the  importation  of 
any  article  which  is  or  may 
be  legally  importable  into  the 
Hawaiian  Islands,  whether 
such  importation  shall  be  in 
Hawaiian  or  in  Danish  vessels ; 
and  the  same  duties  shall  be 
paid  on  the  importation  of 
any  article  which  is  or  may 
be  legally  importable  into  the 
dominions  of  His  Danish  Ma- 
jesty,  whether  such  importa- 
tion shall  be  in  Danish  or  Ha- 
waiian vessels.  The  same  du- 
ties shall  be  paid  and  the 
same  bounties  and  drawbacks 
allowed,  on  the  exportation 
of  any  article  which  is  or  may 
be  legally  exportable  from  the 
Hawaiian  Islands ,  whether 
such  exportation  shall  be  in 
Hawaiian  or  Danish  vessels, 
and  the  same  duties  shall  be 
paid  and  the  same  bounties 
and  drawbacks  allowed  on  the 
exportation  of  any  article 
which  is  or  may  be  legally 
exportable  from  His  Danish 
Majesty'8  dominions,  whether 
such  shall  be  in  Danish  or 
Hawaiian  vessels. 


302 


skeer  i  Danske  eller  Hawaiiske 
Skibe. 

Artikel  VIL 

Krigsskibe,  Dampskibe,  der 
tilhøre  Staten,  Paketbaade  i 
Postvæsenets  Tjeneste  og  de 
Danske  Hvalfangerskibe  skulle 
have  fri  Adgang  til  følgende 
Hawaiiske  Havne:  Hanalei,  Ho- 
nolulu, Lahaina,  Hilo,  Kawai- 
hae,  KealakekuaogEoloa;  det 
skal  staae  dem  frit  for  at  op- 
holde sig  der  for  at  reparere 
og  for  at  lade  deres  Besæt* 
niftger  samle  friske  Kræfter; 
de  kunne  endvidere  gaae  fra 
den  ene  af  bemeldte  Hawaiiske 
Havne  til  den  anden  for  at 
proviantere.  I  alle  de  i  nær- 
værende Artikel  opregnede 
Havne,  ligesom  i  alle  Havne, 
der  herefter  maatte  blive  aab- 
nede  for  fremmede  Skibe, 
skulle  Krigsskibe,  Dampskibe 
tilhørende  Staten,  Paketbaade 
i  Postvæsenets  Tjeneste  og 
Danske  Hvalfangerskibe  være 
underkastede  de  samme  Regler, 
som  ere  eller  herefter  maatte 
blive  givne  for  samme  Slags 
Hawaiiske  Skibe  og  Hvalfan- 
gere, eller  for  den  meest  be- 
gunstigede Nations  Skibe,  lige- 
som de  i  alle  Henseender 
skulle  nyde  de  samme  Rettig- 
heder, Privilegier  og  Friheder, 
som  ere  eller  herefter  maatte 
blive  disse  tilstaaede% 


Article  VD. 

The   vessels   of  war,    the 
steam  vessels  belonging  to  the 
State,  the  packet-boats  eiiga- 
ged  in  the  postal  service  and 
the    Danish    whaling    vessels 
shall  have  free  access  to  the 
Hawaiian    ports    of   Hanalei, 
Honolulu,  Lahaina,  Hilo,  Ka- 
waihae,  Kealakekua  and  Ko- 
loa;   they   shall   have  liberty 
to  stay  there  to  make  repairs 
and   to    refresh  their   crews; 
they  may  also  proceed   from 
one  port  to  another  of  said 
ports  of  the  Hawaiian  Islands 
with  the  view  of  there  procu- 
ring  fresh  provisions.     In  all 
the  ports  specified  in  the  pre- 
sent article  as  well  as  in  all 
those  which  may  be  hereafter 
opened  to  foreign  vessels,  the 
vessels  of  war,  steam  vessels 
belonging  to   the  State,    the 
packet-boate   engaged   in  the 
postal  service  and  the  Danish 
whaleships  shall  be  subjected 
to  the  same  rules  as  are  or 
may  be  imposed  on,  and  shall 
enjoi  in  all  respects  the  same 
rights,  privileges  or  immunities 
which  are  or  may  be  granted 
to  the  same  Hawaiian  vessels 
and  whaleships,  or  to  those  of 
the  most  favored  nation. 


303 


Artikel  VIII. 
Det  skal  staae  alle  Kjøb- 
mænd,  Skibsførere  og  andre 
af  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Undersaatter  frit 
for,  paa  Hawaiiøerne  at  udføre 
deres  Forretninger  selv,  eller 
at  overdrage  dem  til  hvemsom- 
helst  de  maatte  ønske,  enten 
som  Mægler,  Faktor,  Agent 
eller  Tolk;  heller  ikke  skulle 
de  være  nødsagede  til  at  be- 
nytte andre  Personer  end  dem, 
som  benyttes  af  Hawaiiske  Un- 
dersaatter, og  de  behøve  ikke 
at  betale  de  Personer,  som 
de  maatte  finde  for  godt  at 
benytte,  noget  høiere  Salair 
eller  Godtgjørelse  end  der  i 
lignende  Tifælde  betales  af 
Hawaiiske  Undersaatter. 

Det  skal  staae  Danske  Un- 
dersaatter frit  for,  paa  Ha- 
waiiøerne at  kjøbe  af  og  sælge 
til  hvem8omhel8t  de  ønske, 
uden  at  hindres  eller  præju- 
diceres af  noget  Monopol,  Con- 
tract  eller  udelukkende  Han- 
delsprivilegium,  og  der  skal  i 
alle  Tilfælde  indrømmes  Kjø- 
ber  og  Sælger  en  ubetinget 
Frihed  til  selv  at  handle  og 
bestemme  Prisen  paa  det  Gods 
eller  de  Varer,  som  blive  ind- 
førte til  eller  udførte  fra  Ha- 
waiiøerne, som  de  selv  finde 
for  godt,  kun  at  de  rette  sig 
efter  de  paa  Øerne  gjældende 
Love  og  Sædvaner.  Samme 
Privilegier    skulle    Hawaiiske 


Article  VIII. 
All  merchants ,  comman- 
ders  of  ships,  and  others,  the 
subjects  of  His  Maj  es  ty  the 
King  of  Denmark,  shall  have 
full  liberty,  in  the  Hawaiian 
Islands,  to  manage  their  own 
affairs  themselves,  or  to  com- 
mit  them  to  the  management 
of  whom8oever  they  please,  as 
broker,  factor,  agent  or  inter- 
preter; nor  shall  they  be  obli- 
ged  to  employ  any  other  per- 
sons than  those  employed  by 
Hawaiian  subjects,  nor  to  pay 
to  such  persons  as  they  shall 
think  fit  to  employ,  any  higher 
salary  or  remuneration  than 
such  as  is  paid,  in  like  cases, 
by  Hawaiian  subjects.  Danish 
subjects  in  the  Hawaiian  Is- 
lands shall  be  at  liberty  to 
buy  from  and  to  sell  to  whom 
they  like,  without  being  re- 
strained  or  prejudiced  by  any 
monopoly,  contract,  or  excla- 
sive  privilege  of  sale  or  pur- 
chase  whatever,  and  absolute 
freedom  shall  <be  allowed  in 
all  cases  to  the  buyer  and  sel- 
ler  to  bargain  and  fix  the  price 
of  any  goods,  wares  and  mer- 
chandise,  imported  into,  or 
exported  from  the  Hawaiian 
Islands,  as  they  shall  see  good, 
observing  the  laws  and  esta- 
blished  customs  of  those  Is- 
lands. The  same  privileges 
shall  be  enjoyed  in  the  domi- 
nions of  His  Majesty  the  King 


304 


Undersaatter  nyde  i  Hans  Ma- 
jestæt Kongen  af  Danmarks 
Rige,  og  under  de  samme  Be- 
tingelser. 

Enhver  af  de  contraherende 
Parters  Undersaatter  skalle  i 
den  anden  Parts  Lande  nyde 
fuldstændig  og  ubeskaaren  Be- 
skyttelse for  deres  Personer 
og  Eiendom  og  have  fri  og 
aaben  Adgang  til  Domstolene 
i  de  nævnte  Lande  for  at  hævde 
og  forsvare  deres  virkelige 
Rettigheder;  og  det  skal  i  alle 
Sager  staae  dem  frit  for  at 
benytte  sig  af  hvilkensomhelst 
Sagfører,  Befuldmægtiget  eller 
Agent,  som  de  maatte  finde  for 
godt,  og  de  skulle  i  denne  Hen- 
seende nyde  de  samme  Ret- 
tigheder og  Privilegier,  som 
Landets  egne  Børn. 

Artikel  IX. 

I  Alt,  hvad  der  angaaer 
Havnepolitiet,  Laden  og  Lossen 
af  Skibe,  Oplæggelse  af  og 
Sikkerhed  for  Varer,  Gods  og 
EfFecter,  Overtagelse  af  Arve- 
tnidler,  enten  ifølge  Testament 
eller  paa  anden  Maade,  Dis- 
position over  alslags  Eiendom 
ved  Salg,  Gave,  Bytte  eller 
Testament  eller  paa  hvilken- 
somhelst anden  Maade,  lige- 
som i  Alt,  hvad  der  angaaer 
Retspleien,  skulle  enhver  af  de 
contraherende  Parters  Under- 
saatter i  den  anden  Parts  Lande 
nyde    de    samme    Privilegier, 


of  Denmark  by  Hawaiian  sub- 
jects, under  the  same  condi- 
tions. 

The  subjects  of  either  of 
the  contracting  parties,  in  the 
territorie8  of  the  other,  shail 
receive  and  enjoy  fdll  and  per- 
fect  protection  for  their  per- 
sons7 and  property,  and  shall 
have  iree  and  open  access  to 
the  courts  of  justice  in  the 
said  countries,  respectively,  for 
the  prosecution  and  defence 
of  their  just  rights ;  and  thej 
shall  be  at  liberty  to  employ 
in  all  causes  the  advocate& 
at.torney8  or  agents  of  whatever 
description  whom  they  may 
think  proper,  and  they  shall 
enjoy  in  this  respect  the  same 
rigths  and  pri  vil  eges  as  native 
subjects. 

Article  IX. 

In  whatever  relates  to  the 
police  of  the  ports,  the  lading 
and  unlading  of  ships,theware- 
housing  and  safety  of  mer- 
chandise,  goods  and  effects, 
the  succession  to  personal 
estates  by  will  or  otherwise, 
and  the  disposal  of  personal 
property  of  every  sort  and 
denomination  by  sale,  dona- 
tion, exchange  or  testament, 
or  in  any  other  manner  wha- 
tever, as  also  with  regard  to 
the  administration  of  justice, 
the  subjects  of  each  contrac- 
ting party  shall  enjoy  in  the 


305 


Friheder  og  Rettigheder  som 
indfødte  Statsborgere,  og  der 
skal  i  ovennævnte  Henseende 
ikke  kunne  paalægges  dem 
nogen  anden  eller  større  Af- 
gift eller  Paalæg  end  de,  som 
Landets  egne  Undersaatter  be- 
tale eller  skulle  betale,  dog 
altid  under  den  Forudsætning, 
at  de  holde  sig  de  nævnte  Lan- 
des  Love  og  Anordninger  efter- 
rettelige. 

I  Tilfælde  af,  at  en  af  de 
contraherende  Parters  Under- 
saatter skulde  døe  paa  den 
anden  contraherende  Parts 
Territorium,  uden  at  efterlade 
sig  Testament,  skal  General- 
consulen,  Consulen  eller  den 
fungerende  Consul  for  det 
Land,  hvortil  den  Afdøde  hørte, 
saavidt  det  andet  Lands  Love 
tillade  det,  tage  den  Formue, 
som  den  Afdøde  maatte  have 
efterladt  sig,  i  sin  Varetægt, 
for  at  paasee  de  lovlige  Ar- 
vingers og  Creditorers  Tarv, 
indtil  en  Executor  eller  Ad- 
ministrator maatte  blive  ud- 
nævnt i  det  Land,  hvor  Døds- 
faldet har  fundet  Sted. 

Artikel  X. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Undersaatter,  der 
ere  bosatte  paa  Hawaiiøerne, 
og  Hawaiiske  Undersaatter, 
der  ere  bosatte  i  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmarks  Ri- 
ge, skulle  være  fritagne  for  en- 


territorie8  of  the  other,  the 
same  privileges,  liberties  and 
rigths,  as  nativesubjects;  and 
they  shall  not  be  charged,  in 
any  of  these  respects,  with 
any  other  or  higher  imports 
or  duties,  than  those  which 
are  or  may  be  paid  by  native 
subjects:  subject  always  to 
the  local  laws  and  regulations 
of  such  territories. 

In  the  event  of  any  sabject 
of  either  of  the  two  contrac- 
ting  parties  dying  without  will 
or  testament  in  the  territories 
of  the  other  contracting  party, 
the  Consul  general,  Consul  or 
acting  Consul  of  the  nation 
to  which  the  deceased  may 
belong,  shall,  so  far  as  the 
laws  of  each  country  will  per- 
mit, take  charge  of  the  pro- 
perty  which  the  deceased  may 
have  left,  for  the  benefit  of 
his  lawful  heirs  and  creditors, 
until  an  executor  or  admini- 
strator be  named  according  to 
the  laws  of  the  country  in 
which  the  death  shall  have 
taken  place. 


Article  X. 

The  subjects  of  His  Majesty 
the  King  of  Denmark  residing 
in  the  IJawaiian  Islands,  and 
Hawaiian  subjects  residing  in 
the  dominions  of  His  Majesty 
the  King  of  Denmark,  shall 
be    exempted    from    all   com- 

20 


306 


hversomhelst  tvungen  Krigs- 
tjeneste, baade  tillands  og  til- 
vands, og  ligeledes  for  alle 
Tvangslaan  og  skulle  ikke,  med 
Hensyn  til  alle  ordentlige  eller 
overordentlige  Paalæg,  Rekvi- 
sitioner eller  Skatter,  under 
nogetsomhelst  Paaskud,  kunne 
tvinges  til  at  betale  andet  eller 
mere  end  de  Indfødte. 

Artikel  XI. 

Man  er  kommen  overeens 
om,  at  ingen  af  de  to  contra- 
herende  Parter  skal  med  sit 
Vidende  modtage  eller  beholde 
i  sin  Tjeneste  nogen  af  den 
anden  contraherende  Parts  Un- 
dersaatter,  der  maatte  have 
deserteret  fra  Sø-  eller  Krigs- 
tjenesten i  sit  Land;  tvertimod 
skal  hver  af  de  contraherende 
Parter  paa  den  andens  Opfor- 
dring afskedige  af  sin  Tjeneste 
alle  slige  Deserteurer. 


Det  er  endvidere  blevet 
vedtaget,  at  hvis  nogen  af  Be- 
sætningen paa  et  Krigs-  eller 
Handelsskib,  tilhørende  en  af 
de  contraherende  Parter,  de- 
serterer, medens  Skibet  er  i 
en  Havn  i  den  anden  contra- 
herende Parts  Territorium, 
skal  Øvrigheden  i  den  Havn 
og  District  være  forpligtet  til 
at  yde  al  den  Bistand,  som 
staaer  i  dens  Magt,  til  Paa- 
gribelsen  af  Deserteuren,  naar 


pulsory  military  service  what- 
soever,  whether  by  sea  or  land, 
and  from  all  forced  loans; 
and  they  shall  not  be  com- 
pelled,  under  any  pretext  what- 
soever,  to  pay  any  ordinary 
or  extraordinary  charges,  re- 
quisitions  or  taxes,  other  or 
higher  than  those  that  are  or 
may  be  paid  by  native  subjects. 

Article  XI. 

It  is  agreed  and  covenanted 
that  neither  of  the  two  con* 
tracting  parties  shall  knowingly 
receive  into,  or  retain  in  its 
service,  any  subject  of  the 
other  party,  who  may  have 
deserted  from  the  naval  or 
military  service  of  that  other 
party;  but  that,  on  the  con- 
trary,  each  of  the  contracting 
parties  shall  respectively  dis- 
charge from  its  service  any 
such  deserters,  upon  beingre- 
quired  by  the  other  party  so 
to  do. 

And  it  is  further  agreed, 
that  if  any  of  the  crew  shall 
desert  from  a  vessel  of  war 
or  merchant  vessel  of  either 
contracting  party,  while  such 
vessel  is  within  any  port  in 
the  territory  of  the  other  party, 
the  authorities  of  such  port 
and  territory  shall  be  bound 
to  give  every  assistance  in 
their  power  for  the  apprehen- 
sion  of  such  deserters  on  Ap- 
plication to  that  effect  being 


307 


vedkommende  Lands  Con  sul, 
hans  Fuldmægtig  eller  Sted- 
fortræder derom  henvender  sig 
til  den,  og  ingen  Øvrighed  maa 
beskytte  eller  huse  slige  De- 
sertenrer. 

Man  er  fremdeles  kommen 
overeens  om,  at  hvilkensom- 
helst  Begunstigelse  eller  Let- 
telse med  Hensyn  til  Paagri- 
belse  af  Deserteurer,  som  den 
ene  af  de  contraherende  Par- 
ter har  tilstaaet  eller  herefter 
maatte  tilstaae  en  anden  Stat, 
skal  betragtes  som  ligeledes 
tilstaaet  den  anden  contra- 
herende Part,  aldeles  som  om 
denne  Begunstigelse  eller  Let- 
telse udtrykkelig  var  stipuleret 
ved  nærværende  Tractat. 

Artikel  XH. 

Det  skal  staae  begge  de 
contraherende  Parter  frit  for 
til  Handelens  Beskyttelse  at 
udnævne  Consuler,  der  have 
Bopæl  paa  den  anden  contra- 
herende Parts  Territorium ; 
men  førend  nogen  Gonsul  kan 
tiltræde  sine  Functioner,  skal 
han  paa  sædvanlig  Maade  an- 
erkjendes  af  den  Regjering, 
til  hvilken  han  er  sendt;  og 
hver  af  de  contraherende  Par- 
ter kan  undtage  saadanne  en- 
kelte Pladser,  som  de  maatte 
finde  for  godt,  fra  at  være  Op- 
holdssted for  Consuler.  Diplo- 
matiske Agenter  og  Consuler 
fra  det  Hawaiiske  Kongerige 


made  by  the  Consul  of  the 
party  concerned  or  by  the  de- 
puty  or  representative  of  the 
Consul,  and  no  public  body 
shall  protect  or  harbour  such 
deserters. 

It  is  further  agreed  and 
declared,  that  any  other  favor 
or  facility  with  respect  to  the 
recovery  of  deserters ,  which 
either  of  the  contracting  par- 
ties has  granted  or  may  here- 
after  grant  to  any  other  State, 
shall  be  considered  as  gran- 
ted also  to  the  other  contrac- 
ting party,  in  the  same  manner 
as  if  such  favor  or  facility  had 
been  expressly  stipulated  by 
the  present  treaty. 


Article  XII. 

It  shall  be  free  for  each 
of  the  two  contracting  parties 
to  appoint  Consuls  for  the 
protection  of  tråde,  to  reside 
in  the  territories  of  the  other 
party,  but  before  any  Consul 
shall  aet  as  such,  he  shall,  in 
the  usual  form,  be  approved 
and  admitted  by  the  Govern- 
ment to  which  he  is  sent;  and. 
either  of  the  contracting  par- 
ties may  except  from  the  re- 
sidence  of  Consuls  such  parti- 
cular  piaces  as  either  of  them 
may  judge  fit  to  be  excepted. 
The  diplomatic  Agents  and 
Consuls  of  the  Hawaiian  King- 
dom, in  the  dominions  of  His 

20* 


308 


skulle  i  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Danmarks  Rige  nyde  alle  de 
Privilegier,  Forrettigheder  og 
Friheder,  som  ere  eller  for 
Fremtiden  ville  blive  tilstaaede 
Agenter  af  samme  Glasse  fra 
den  meest  begunstigede  Na- 
tion ;  paa  samme  Maade  skulle 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks diplomatiske  Agenter  og 
Gonsuler  paa  Hawaiiøerne  nyde 
alle  de  Privilegier,  Forrettig- 
heder og  Friheder, som  ere  eller 
herefter  ville  blive*  tilstaaede 
den  meest  begunstigede  Nations 
diplomatiske  Agenter  og  Gon- 
suler af  samme  Classe. 


Artikel  XIII. 

Til  Betryggelse  for  Han- 
delen mellem  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Danmarks  og  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Hawaii- 
øernes Undersaatter  er  det,  i 
Tilfælde  af  at  noget  Brud  eller 
Forstyrrelse  af  det  venskabe- 
lige Forhold  mellem  dem 
ulykkeligviis  skulde  finde  Sted, 
bleven  fastsat,  at  der  skal  til- 
staaes  hver  af  de  to  contra- 
herende  Parters  Undersaatter 
et  Aars  Frist  for  at  afvikle 
deres  Forretninger  og  dispo- 
nere over  deres  Eiendele,  og 
der  skal  gives  dem  sikkert 
Leide  til  at  indskibe  sig  i  hvil- 
kensomhelst  Havn,  de  maatte 
ønske. 


Majesty  the  King  of  Denmark, 
shall  enjoy  whatever  privileges, 
exemptions  and  immunities  are 
or  shall  be  granted  there  to 
Agents  of  the  same  rank  be- 
longing  to  the  most  favored 
nation;  and,  in  like  manner, 
the  diplomatic  Agents  and 
Consuls  of  His  Majesty  the 
King  of  Denmark,  in  the  Ha- 
waiian  Islands,  shall  enjoy 
whatever  privileges ,  exemp- 
tions and  immunities  are  or 
may  be  granted  there  to  the 
diplomatic  Agents  and  Con- 
suls  of  the  same  rank  be- 
longing  to  the  most  favored 
nation. 

Article  XIII. 

For  the  better  security  of 
commerce  between  the  subjects 
of  His  Majesty  the  King  ot  Den- 
mark and  of  His  Majesty  the 
King  of  the  Hawaiian  Islands, 
it  is  agreed  that,  if,  at  any 
time,  any  rupture  or  any  in- 
terruption  of  friendly  inter- 
course  should  unfortunately 
take  place  between  the  two 
contracting  parties,  the  sub- 
jects of  either  of  the  two  con- 
tracting parties  shall  be  allo- 
wed  a  year  to  wind  up  their 
accounts,  and  dispose  of  their 
pr  o  per  ty;  and  a  safe  conduct 
shall  be  given  them  to  embark 
at  the  port  which  they  shall 
themselves  select. 


309 


Begge  de  contraheren  de  Par- 
ters Undersaatter,  der  maatte 
være  etablerede  paa  den  anden 
Parts  Territorium  for  at  drive 
Handel   eller   andet   Erhverv, 
skulle   i   slige   Tilfælde   have 
Lov  til  at  forblive  i  Landet  og 
fortsætte   deres  Handel    eller 
Erhverv   uden  nogensomhelst 
Forstyrrelse  og  i  fuld  Nydelse 
af   deres  Frihed    og  Formue, 
saalænge   som   de  opføre   sig 
fredelig  og  ikke  forsee  sig  mod 
Landets  Love,  og  deres  Gods 
og  Effecter,  af  hvad  Navn  næv- 
nes kan,    enten  i  deres  eget 
eller    andre    Privates    Værge 
eller  i  offentlige  Myndigheders 
Varetægt,    skulle  ikke  kunne 
underkastes  andet  Beslag  eller 
Sequestration  eller  nogetsom- 
helst  andet  Paalæg  eller  For- 
dring, end  saadanne,  der  kunne 
lægges  paa  de  indfødte  Bor- 
geres Eiendom.    Under  samroe 
Forudsætning  skal  privatGjæld, 
offentlige  Fonds  eller  Selska- 
bers Actier  ikke  kunne  blive 
Gjenstand  for  Confiscation,  Se- 
questration   eller    Beslaglæg- 
gelse. 

Artikel  XIV. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Undersaatter,  der 
ere  bosatte  paa  Hawaiiøerne, 
skulle  ikke  paa  Grund  af  deres 
Religion  forstyrres,  forfølges 
eller  forulempes,  men  skulle 
der  have  uindskrænket  Troes- 


All  subjects  of  either  of 
the  two  contracting  parties 
who  may  be  established  in  the 
territories  of  the  other,  in  the 
exercise  of  any  tråde  or  spe- 
cial  employment,  shall  in  such 
case  have  the  privilege  of  re- 
maining  and  continuing  such 
tråde  and  employment  therein, 
without  any  manner  of  inter- 
ruption,  in  full  enjoyment  of 
their  liberty  and  property  as 
long  as  they  behave  peaceably, 
and  commit  no  offense  against 
the  laws,  and  their  goods  and 
effects,  of  whatever  description 
they  may  be,  whether  in  their 
own  custody,  or  entrusted  to 
individuals  or  to  the  State, 
shall  not  be  liable  to  seizure 
or  sequestration,  or  to  any 
other  charges  or  demands  than 
those  which  may  be  made 
upon  the  like  effects  or  pro- 
perty belongiog  to  native  sub- 
jects. In  the  same  case  debts 
between  individuals ,  public 
fund  s,  and  the  shares  of  com- 
panies  shall  never  be  confis- 
cated,  sequestered  or  detained. 


Article  XIV. 

The  subjects  of  His  Maje- 
sty  the  King  of  Denmark,  re- 
siding  in  the  Hawaiian  Islands, 
shall  not  be  disturbed,  perse- 
cuted  or  annoyed  on  account 
of  their  religion,  but  they  shall 
have   perfect   liberty   of  con- 


310 


frihed,  og  det.  skal  være  dem 
tilladt  at  holde  Gudstjeneste 
i  deres  egne  private  Huse  eller 
i  deres  egne  Kirker  og  Ka- 
peller, som  det  skal  staae  dem 
frit  for  at  bygge  og  Tedlige- 
holde  paa  dertil  egnede  Ste- 
der, til  hvis  Valg  de  nævnte 
Øers  Regjering  maatte  give  sit 
Samtykke. 

De  skalle  fremdeles  have 
Tilladelse  til  at  begrave  de  af 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Undersaat  ter,  der  maatte 
døe  paa  de  nævnte  Øer,  paa 
Kirkegaarde,  som  det  paa  lig- 
nende Maade  skal  staae  dem 
frit  for  at  anlægge  og  vedlige- 
holde. Paa  samme  Maade 
skulle  Hawaiiske  Undersaatter 
i  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Rige  nyde  fuldstæn- 
dig og  uindskrænket  Troes- 
frihed  og  det  skal  tillades  dem 
at  udøve  deres  Gudsdyrkelse 
offentlig  eller  privat  enten  i 
deres  egne  Huse  eller  i  Ka- 
peller og  andre  Andagtshuse, 
der  maatte  blive  udsete  til 
dette  Brug  i  Overensstem- 
melse med  den  i  det  Danske  Ri- 
ge bestaaende  Religionsfrihed. 

Artikel  XV. 

Hvis  noget  Krigs-  eller  Han- 
delsskib tilhørende  en  af  de 
contraherende  Parter  skulde 
strande  paa  den  anden  con- 
traherende Parts  Kyster,  skal 
dette ,    eller    hvilkensomhelst 


science  therein  and  shall  be 
allowed  to  celebrate  divine 
service,  either  within  their 
own  private  houses,  or  in  their 
own  particular  churches  or 
chapek,  which  they  shall  be 
at  liberty  to  build  and  main- 
tain  in  convenient  piaces,  ap- 
proved  of  by  th&  Government 
of  the  said  Islands. 

Liberty  shall  also  be  gran- 
ted to  them  to  bury  in  burial 
piaces  which,  in  the  same 
manner,  they  may  freely  estab- 
lish  and  maintain,  such  sub- 
ject8  of  His  Danish  Majesty 
who  may  die  in  the  said  Is- 
lands. In  the  like  manner. 
Hawaiian  subjects  shall  envoy, 
within  the  dominions  of  His 
Majesty  the  King  of  Denmark, 
perfect  an  unrestrained  liberty 
of  conscience,  and  shall  be 
allowed  to  exercise  their  re- 
ligion publicly  or  privately, 
within  their  own  dwelling  hou- 
ses, or  in  the  chapels  and 
piaces  of  worship  appointed 
for  that  purpose  agreeably  to 
the  system  of  toleration  estab- 
lished  in  the  dominions  of  His 
said  Majesty. 

Article  XV. 

If  any  ship  of  war  or  mer- 
chant  Vessel,  of  either  of  the 
contracting  parties,  should  be 
wrecked  on  the  coasts  of  the 
other,  such  ship  or  vessel,  or 
any  part  therof,  and  all  furni- 


311 


Deel  deraf,  alt  Inventarium  og 
Tilbehør  og  alt  Gods  og  Va- 
rer,  som  maatte  blive  bjergede 
derfra,  eller  Provenuet  deraf, 
hvis     de    ere    blevne    solgte, 
redelig     tilbagegives    Eierne, 
naar  disse  eller  deres  behørig 
befuldmægtigede  Agenter  gjøre 
Fordring  herpaa;  og  hvis  der 
ingen    saadanne    Eiere    eller 
Agenter  ere  tilstede,  skal  det 
nævnte  Gods  og  Varer,    eller 
Provenuet    deraf ,     ligesaavel 
som    alle  Papirer,    der  findes 
ombord  i  det  strandede  Skib, 
overleveres  til  den  Danske  eller 
Hawaiiske  Gonsul,    i  hvis  Di- 
strict  Strandingen  maatte  have 
have  fundet  Sted;  og  skal  da 
Consulen,  Eierne  eller  Agen- 
terne   kun   betale   Udgifterne 
ved    Forvaringen    af    Godset 
tilligemed    Bjergelønnen    paa 
samme  Maade,    som   om   det 
strandede    Skib   havde   været 
indenlandsk. 

Gods  og  Varer,  bjergede 
fra  Vraget,  skulle  ikke  under- 
kastes nogen  Toldafgift,  med 
mindre  de  klareres  til  Forbrug. 


Artikel  XVI. 

For  at  give  de  contrahe- 
rende  Parter  Leilighed  til  se- 
nere at  underhandle  om  og  af- 
slutte saadanne  Overeenskom- 
ster,  der  maatte  tjene  til  end 
yderligere  at  udvikle  det  ind- 
byrdes Samkvem  mellem  dem 


ture  and  appertenances  be- 
longing  thereunto,  and  all  goods 
and  merchandise,  which  shall 
be  saved  therefrom,  or  the 
produce  therof  if  sold,  shall 
be  faithfully  restored  to  the 
proprietors,  upon  being  clai- 
med  by  them,  or  by  their  duly 
authorized  agents,  andifthere 
are  no  such  proprietors  or 
agents  on  the  spot,  then  the 
said  goods  and  merchandise, 
or  the  proceeds  thertfof  as  well 
as  all  the  papers  found  on 
board  such  wrecked  ship  or 
vessel,  shall  be  delivered  to 
the  Danish  or  Hawaiian  con- 
sul,  in  whose  district  the  wreck 
may  have  taken  place;  and 
such  consul,  proprietors  or 
agents  shall  pay  only  the  ex- 
penses  incurred  in  the  pre- 
servation  of  the  property,  to- 
gether  with  the  rate  of  sal- 
vage, which  would  have  been 
payable  in  the  like  case  of  a 
wreck  of  a  national  vessel. 

The  goods  and  merchandise 
saved  from  the  wreck  shall 
not  be  subject  to  duties  unless 
cleared  for  consumption. 

Article  XVI. 

In  order  that  the  two  con- 
tracting  parties  may  have  the 
opportunity  of  hereafter  trea- 
ting  and  agreeing  upon  such 
other  arrangements  as  may 
tend  still  further  to  the  im- 
provement    of    their    mutual 


312 


og  fremme  deres  respective 
Undersaatter3  Interesser,  er  det 
blevet  vedtaget,  at  den  ene 
af  de  contraherende  Parter  til 
hvilkonsomhelst  Tid,  efter  syv 
Aars  Forløb  fra  Udvexlingen 
af  Ratifikationerne  af  denne 
Tractat,  skal  have  Ret  til  at 
tilkjendegive  den  anden  con- 
traherende Part  sin  Hensigt  at 
lade  Artikel  IV,  V  og  VI  af 
denne  Tractat  træde  ud  af 
Kraft,  og  at  ved  Udløbet  af 
12  Maaneder  efterat  slig  Til- 
kendegivelse er  bleven  mod- 
taget af  den  ene  contraherende 
Part  fra  den  anden;  skulle  de 
nævnte  Artikler  med  alle  de 
deri  indeholdte  Bestemmelser 
ophøre  at  være  bindende  for 
de  to  contraherende  Parter. 

Artikel  XVII. 

Nærværende  Tractat  skal 
ratificeres  og  Ratificationerne 
udvexles  i  Paris  inden  ti  Maa- 
neder eller  før,  hvis  skee  kan.*) 

Dettes  til  Bekræftelse  have 
de  respective  Befuldmægtigede 
undertegnet  denne  Tractat  og 
forsynet  den  med  deres  Segl. 

Skeet  i  Paris  den  22de  No- 
vember 1869, 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 
C.  de  Varigny. 


intercourse,  and  to  the  ad- 
vancement  of  the  interest  of 
their  respective  subjects,  it  is 
agreed  that  at  any  time  after 
the  expiration  of  seven  years 
from  the  date  of  the  exchange 
of  the  ratifications  of  the  pre- 
sent Treaty,  either  of  the  con- 
tracting  parties  shall  have  the 
right  of  giving  to  the  other 
party  notice  of  its  intention 
to  terminate  articles  IV,  V 
and  VI  of  the  present  Treaty; 
and  that  at  the  expiration  of 
twelve  months  after  such  no- 
tice shall  have  been  received 
byeit  her  party  from  the  other, 
the  said  articles,  and  all  the 
stipulations  contained  therein 
shall  cease  to  be  binding  od 
the  two  contracting  parties. 

Article  XVII. 

The  present  Treaty  shall 
be  ratified  and  the  ratifications 
shall  be  exchanged  at  Paris 
in  ten  months  or  sooner,  if 
possible. 

In  wittness  whereof  the 
respective  Plenipotentiaries 
have  signed  the  same  and  af- 
fixed  thereto  their  respective 
seak. 

Done  at  Paris  the  22d  of 
November  1869. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 
C.  de  Varigny. 


*)  Traktaten  blev  ikke  ratificeret  af  Kongen  af  Hawaii-Øerne. 


313 


46. 

Overeenskomst  imellem  Kongeriget  Danmark  og  Storhertug- 
dømmet Baden  ved  udvexlede  Deklarationer,  undertegnede  i 
Kjøbenbavn  og  Carlsruhe  den  ^  December  1870,  angaaende 
Afdragsrettens  fuldstændige  Ophævelse. 

Déclaration. 

Son  Altesse  Royale  le  Grand  Duc  de  Bade  et  Sa  Ma- 
jesté  le  Roi  de  Danemark  étant  convenus  de  donner  å  la 
convention  du  7  Juillet  1792,  portant  abolition  réciproque 
du  droit  de  détraction  en  tant  qu'il  se  prélevait  au  profit 
du  trésor  public,  une  extension  tendant  å  abroger  également 
toute  espéce  de  droit  de  détraction  qui  peut  subsister  entre 
les  deux  etats,  le  Soussigné,  président  du  Ministére  des  af- 
faires  étrangéres  et  de  la  Maison  Grand-Ducale,  déclare  par 
les  présentes  au  nom  de  Son  Altesse  Royale  le  Grand -Duc 
de  Bade,  que  Tabolition  du  droit  de  détraction  établie  par 
la  susdite  convention  du  7  Juillet  1792,  de  partielle  qu'elle 
a  été  jusqu'ici,  deviendra  å  l'avenir  et  å  condition  de  réci- 
procité,  générale  et  comprendra  par  conséquent  telle  détrac- 
tion et  tel  droit  de  sortie  qui  reviendrait  dans  le  Grand- 
Duché  de  Bade  å  des  personnes,  å  des  communes  ou  å  des 
etablissements  publics  quelconques. 

Il  est  entendu  toutefois  que  ce  nouvel  accord  demeurera 
sans  effet  sur  les  cas  ou  une  succession  se  trouverait  déjå 
Hquidée  sans  que  le  droit  échu  ait  encore  été  acquitté. 

En  foi  de  quoi  le  Soussigné  a  signe  la  présente  décla- 
ration, laquelle  devra  étre  échangée  contre  un  acte  analogue 
fait  au  •nom  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark. 

Carlsruhe,  le  30  Décembre  1870. 

Le  président  du  Ministére  de  la  Maison  Grand-Ducale 
et  des  affaires  étrangéres: 

v.  Freydorf. 


314 


47, 

Overeenskomst  imellem  Danmark    og  Sverig  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn 
den  22de  Septbr.  1871. 


I  den  Hensigt  at  fremme 
Handels-  og  Søfartsforbindel- 
sen  mellem  Danmark  og  Sve- 
rig samt  at  forhindre  Smug- 
leriet mellem  Kysterne  paa 
begge  Sider  af  Sundet  have 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
mark og  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Sverig  og  Norge  bemyn- 
diget Undertegnede  til  at  kom- 
me overeens  om  og  i  nærvæ- 
rende Deklaration  at  sammen- 
fatte de  efterfølgende  Bestem- 
melser. 

1. 

Danske  og  Svenske  Fartøier 
og  Baade  af  hyilkensomhelst 
Størrelse  og  Beskaffenhed, 
gaaende  fra  Dansk  Sted  i  Kjø- 
benhavns, Helsingørs  og  Kjøges 
Tolddistrikter  til  Svensk  Sted 
mellem  Kullen  og  Falsterbo 
eller  fra  Svensk  Sted  mellem 
Kullen  og  Falsterbo  til  Dansk 
Sted  i  Kjøbenhavns,  Helsingørs 
og  Kjøges  Tolddistrikter,  blive 
—  forsaavidt  de  ikke  ifølge 
glældende  Overeenskomster  al- 
lerede nyde  videregaaende  Ret- 
tigheder— ,  hvad  angaar  Skibs- 
afgifter, Lastepenge,  Fyr-  og 
Vagerafgifter  samt  alle  lig- 
nende Afgifter  til  Statskassen 


Till  befråmjande  af  han- 
dels- och  sjofartsforbindelseu 
emellan  Danmark  och  Sverige, 
samt  till  håmmande  af  smugg- 
leriet  emellan  kustema  på 
båda  sidor  af  Oresund,  hafra 
Hans  Majrt  Konungen  af  Dan- 
mark och  Hans  Maj :t  Konungen 
af  Sverige  och  Norge  bemjn- 
digat  undertecknade  att  ofver- 
enskomma  om  och  i  denna  de- 
claration  sammanfatta  foljande 
bestemmelser: 


1. 

Danska  och  Svenska  fartyg 
och  båtar  af  hvilken  storlek 
och  beskaffenhet  som  helst, 
gående  från  Dansk  ort  inom 
Kobenhamns,  Helsingors  och 
Kjoge  tulldistrikter  till  Svensk 
ort  emellan  Kullen  och  Fal- 
sterbo ,  eller  från  Svensk  ort 
emellan  Kullen  och  Falsterbo 
till  Dansk  ort  inom  Kopen- 
hamns,  Helsingors  och  Kjoge 
tulldistrikter,  skola,  der  de 
icke  enligt  redan  gållande  aftal 
åtnjuta  an  vidstracktare  råt- 
tigheter  ifråga  om  skeppsaf- 
gifter,  lastpenningar,  fyr-  och 
båkafgifter  samt  alla  liknande 
afgifter  till  Statskassan  (hår- 


315 


[herunder  dog  ikke  indbefattet 
Havneafgifter  i  Statshavne), 
saavel  fra  Dansk  som  Svensk 
Side  i  Eet  og  Alt  at  behandle, 
som  om  de  gik  fra  indenrigsk 
Sted  til  indenrigsk  Sted. 

2. 

Danske  og  Svenske  Dæks- 
fartøier  af  mindre  Drægtighed 
end    20  Danske   Tons*  eller  6 
Svenske    Nylæster    saavelsom 
Danske  og  Svenske  aabne  Far- 
tøier  og  Baade  af  hvilkensom- 
helst  Drægtighed  skulle  i  Far- 
ten mellem  Steder  i  Helsingørs, 
Kjøbenhavns  og  Kjøges  Told- 
distrikter  paa   den    ene  Side 
og  Helsingborgs,  Landskronas, 
Malmøs  og  Trelleborgs  Told- 
kammerdistrikter paa  den  an- 
den Side  være  fritagne  for  For- 
pligtelsen   til   at   lade    deres 
over  den  indtagne  Ladning  op- 
rettede Mærkeruller,   Toldpas 
eller  Toldsedler   forsyne  med 
Attestation   af  Konsulen   paa 
Indladningsstedet. 

3. 

Derimod  skal  det  paaligge 
Toldkammeret  paa  Indlad- 
ningsstedet i  Toldpasset  eller 
Toldsedlen  for  Fartøier  eller 
Baade  af  den  Beskaffenhed  og 
i  den  Fart,  som  omhandles  i 
det  foranstaaende  Punkt,  nøi- 
agtig  at  anføre  hele  den  Lad- 
ning, hvormed  Fartøiet  eller 
Baaden  afgaar  fra  Indladnings- 


under  dock  icke  inbegripne 
hamnafgifter  i  statshamn)  såvål 
från  Dansk  som  Svensk  sida 
helt  och  håljet  behandlas  så- 
som ginge  de  inrikes  orter 
emellan. 

2. 

Danska  och  Svenska  dåcka- 
de  fartyg  af  mindre  drågtighet 
an  tjugo  Danska  tons  eller  sex 
Svenska  nylåster,  åfvensom 
Danska  och  Svenska  oppna 
fartyg  och  båtar  af  hvad  dråg- 
tighet som  helst  skola,  vid  fart 
emellan  orter  inom  Helsingors, 
Kopenhamns  og  Kjoge  tull- 
distrikter  å  ena,  samt  Helsing- 
borgs ,  Landskrona ,  Malmo 
och  Trelleborgs  tullkammaredi- 
strikter  å  andra  sidan,  vara 
fritagna  från  skyldigheten  att 
låta  forse  sina  ofver  intagen 
last  uppråttade  mårkrullor, 
tullpass  eller  tullsedlar  med 
attest  af  Konsulen  i  lastnings- 
orten. 


3. 

Deremot  skall  det  åligga 
tullforvaltningen  i  lastnings- 
orten att  å  tullpass  eller  tull- 
sedel  for  fartyg  eller  båtar  af 
den  beskaffenhet  och  i  den 
fart ,  som  i  nåstforegående 
punkt  omformålas,  noga  an- 
teckna  hela  lasten,  hvarmed 
fartyget  eller  båten  från  last- 
ningsorten afgår,  till  varornas 


316 


stedet,  med  Angivelse  af  Va- 
rernes Beskaffenhed  og  Kvan- 
titet, hvis  Saadant  er  bekjendt, 
og  ellers  af  hver  Kollis  Mærke 
og  Numer.  Saafremt  der  ud- 
færdiges flere  Toldpas  eller 
Toldsedler  over  Ladningen, 
skal  der  paa  Hovedtoldpasset 
eller  Hovedtoldsedlen  gjøres 
saadan  Bemærkning  herom,  at 
Antallet  af  og  Numerne  paa 
de  øvrige  Toldpas  og  Told- 
sedler deraf  tydeligen  frem- 
gaar. 

4. 

Det  skal  derhos  for  den  i 
Punkt  2  ommeldte  Farts  Ved- 
kommende paahvile  Toldkam- 
meret paa  Indladningsstedet, 
efter  stedfunden  Udklarering 
af  de  i  samme  Punkt  nævnte 
Fartøjer  og  Baade,  med  første 
afgaaende  Post  til  Toldkamme- 
ret paa  det  Sted,  hvortil  sligt 
Fartøi  har  anmeldt  at  ville 
afgaa,  at  sende  en  summarisk 
Meddelelse  om  Udklareringen, 
indeholdende  Skipperens  Navn 
samt  Fartøiets  Navn,  Mærke 
og  Numer  tilligemed  Antallet 
af  de  ved  Udklareringen  ud- 
færdigede Toldpas  eller  Told- 
sedler. —  Er  der  ikke  ved 
Fartøiets  Udklarering  opgivet 
noget  bestemt  Bestemmelses- 
sted, skal  Toldkammeret  i  det 
Danske  eller  Svenske  Indlad- 
ningssted  for  saadanne  Far- 
tøiers  og  Baades  Vedkommen- 


beskaffenhet  och  qvantitet,  om 
sådan  år  kånd,  samt  eljest  till 
hvarje  kollys  marke  och  num- 
mer. Derest  flera  tullpass  eller 
tullsedlar  å  lasten  utfardas. 
skall  å  hufvudtullpasset  eller 
hufvudtullsedeln  goras  sådan 
anteckning,  att  de  ofriga  tull- 
passens  eller  tullsedlarnes  as- 
tal  och  nummer  derigenom 
tydligen  utmårkas. 


4. 

Det   skall  jemvål,   betråf- 
fande    den   fart,    som  i  2dra 
punkten    omformålas,    åligga 
tullforvaltningen  i  lastningsor- 
ten,   att,  efter  verkstalld  ut- 
klarering  af  de  i  samma  punkt 
nåmnda  fartyg  och  båtar,  med 
forst  afgående   post  till  tull- 
forvaltningen   i    den  ort,   dit 
dylik  farkost  anmålt  sig  vilja 
afgå,   ofver  utklareringen  af- 
sånda  summarisk  uppgift,  upp- 
tagande      skepparens     namo, 
samt  farkostens   namn,  mar- 
ke och  nummer,  jemte  antalet 
af  de  vid  utklareringen  utfar- 
dade  tullpass   eller  tullsedlar. 
Ar  viss  destinationsort  vid  far- 
tygets    utklarering   icke  upp- 
gifven,  skall  tullforvaltningeD 
i  den  Danska  eller  Svenska  last- 
ningsorten,   angående  sådane 
fartyg  och  båtar,  som  tillhora 
det  andra  landets  innevånare, 


317 


de,  som  tilhøre  det  andet  Lands 
Indvaanere,  sende  den  sum- 
mariske Meddelelse  til  Told- 
kammeret iFartøiets  Hjemsted. 

5. 

løvrigt  skal  det  Danske  og 
Svenske  Toldvæsen  og  alle  ved 
samme   ansatte  Embedsmænd 
og   Betjente  uopfordret   gjen- 
sidig   efter  bedste  Evne  sam- 
virke for  at  forebygge  og  op- 
dage saadanne  Handlinger,  ved 
hvilke  Overtrædelse  af  det  ene 
eller  andet  Lands  Toldlovgiv- 
ning  aabenbart  tilsigtes  eller 
er  bleven  iværksat;  i  saa  Hen- 
seende skal  ogsaa  begge  Lan- 
des Toldvæsen  være  forpligtet 
til,  naar  Saadant  for  enkelte 
Tilfældes  Skyld   begjæres    fra 
den  ene  eller  anden  Side,  uden 
Omkostning  at  meddele  hver- 
andre behørig  bekræftede  Af- 
skrifter  eller   Uddrag  af   ud- 
færdigede Toldpas,  Toldsedler 
eller   andre  Dokumenter  ved- 
rørende et  Fartøis  Ud  klarering. 


6. 

Foranstaaende  Bestemmel- 
ser skulle  træde  i  Kraft  fra 
og  med  næstkommende  1ste 
Oktober  og  kunne  fra  begge 
Sider  opsiges  med  6  Maaneders 
Varsel. 

Desforuden  ere  de  tvende 
høie  contraherende  Magter 
komne  overeens,  om  at  de  ville 


afsånda  den  summariska  upp- 
giften  till  tullforvaltningen  i 
fartygets  hemort. 


5. 

Iofrigt  skola  de  Danska 
och  Svenska  tullmyndigheterna 
samt  alla  vid  tullverken  an- 
stållde  tjenstemån  och  betjente 
opåkalladt  och  omsesidigt  efter 
basta  formåga  samverka  till 
forekommande  och  uppdagan- 
de  af  sådane  handlingar,  ge- 
nom hvilka  ofvertrådelse  af  det 
ena  eller  andra  landets  tull- 
forfattningar  uppenbarligen 
åsyftas  eller  blifvit  utford;  sko- 
lande och  i  sådant  hånseende 
de  bagge  Rikenas  tullmyndig- 
heter  vara  skyldige  att  for 
sårskilta  fall,  då  begåran  der- 
om från  ena  eller  andra  sidan 
framstållas,afgiftsfritt  meddela 
hvarandra  behorigen  styrkta 
afskrifter  eller  utdrag  af  ut- 
fardade  tullpass ,  tullsedlar 
eller  andra  handlingar  angå- 
ende ett    fartygs  utklarering. 

6. 

Forestående  beståmmelser 
skola  tråda  i  kraft  från  och 
med  den  1ste  nåstkommande 
October  och  forblifva  gållande 
intill  sex  månader  efter  den 
dag,  då  de  utaf  en  af  de  hoga 
contraherande  Magterna  blifvit 
uppsagda. 

Dessutom   hafva    de   båda 


318 


træffe  de  fornødne  forbereden- 
de Foranstaltninger  til  Tilveie- 
bringelsen  af  en  fremtidig  Over- 
eenskomst  saavel  om,  at  den 
ovenfor  i  Punkt  1  indrømmede 
Lettelse  for  Skibsfarten  i  Sun- 
det udstrækkes  til  Skibsfarten 
mellem  samtlige  Steder  i  Kjø- 
benhavns, Helsingørs  ogKjøges 
Tolddistrikter  paa  den  ene 
Side  og  Helsingborgs,  Lands- 
kronas, Malmøs  og  Trelleborgs 
Toldkammerdistrikter  paa  den 
anden  Side,  som  ogsaa  om,  at 
alle  Fartøier  og  Baade  af  en 
Drægtighed,  der  ikke  oversti- 
ger 10  Danske  Tons  eller  3 
Svenske  Nylæster,  hjemmehø- 
rende i  og  gaaende  mellem 
saavel  de  nysnævnte  Stæder 
som  disse  Stæders  Tolddistrik- 
ter, i  alle  Henseender  behand- 
les lige  med  de  Færgemands- 
baade,  om  hvilke  bestemmes 
i  den  mellem  Kongeriget  Dan* 
mark  paa  den  ene  Side  og 
Kongerigerne  Sverig  og  Norge 
paa  den  anden  Side  den  2den 
November  1826  afsluttede  Han- 
delstraktat,  Artikel  6,  samt 
Deklarationen  af  25de  Juni 
1869. 


Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede  underskrevet 
denne  Deklaration  i  tvende 
ligelydende  Exemplarer  og  for- 
synet disse  med  Aftryk  af  deres 


hoga  contraherande  Magte™ 
ofverenskommit     att    vidtag! 
erforderliga  forberedande  at 
gårder,  for  att  kunna  tillvåga- 
bringa  framtida  ofverenskom- 
melse   derom,    ej    mindre  att 
den  hår  ofvan   i  forstå  punk- 
ten medgifha  låttnad  for  sjo- 
fartsrorelsen  i  Sundet  utstråe- 
kas  till  sjofarten  «mellan  samt- 
liga  orter  inom  Kopenhamn*, 
Helsingors   och    Kjoge  tulldi- 
strikter  å  ena,   samt  Helsing- 
borgs, Landskrona,  Malmo  och 
Trelleborgs       tullkammaredi- 
strikter  å  andra  sidan,  an  af- 
ven  att  alla  fartyg  och  båtar 
af  drågtighet  icke  ofverstigande 
tio  Danska  tons  eller  tre  Sven- 
ska  nylåster,  hvilka  hafva  sin 
hemort  i  och  gå  emellan  såval 
nysnåmnda  stader  som  dessa 
staders  tulldistrikter,  må  i  alb 
hånseenden  varda  behandlade 
lika   med    de   farjemansbåtar, 
om  hvilka  stadgas  i  den  emel- 
lan Konungariket  Danmark  * 
ena  samt  Konungarikena  Sve- 
rige och  Norge  å  andra  sidan. 
den    2  November   1826  afslu- 
tade   Handelstraktat   Art.  W 
samt    Declarationen    den  25 
Juni  1869. 

Til  bekråftelse  heraf  hafta 
undertecknade  denna  decla- 
ration  i  tvånne  likalydende 
exemplar  underskrifvit  och  med 
sina    skoldemårken    beseglat 


319 


Vaaben,  hvilket  skete  i  Kjø- 
benhavn  den  22de  September 
1871. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Udenrigsminister 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


som  skedde  i  Kopeilhamn  den 
22  September  1871. 

Hans  Majeståt  Konungens   af 

Sverige  och  Norge  Envoyé  ex- 

traordinaire  och  Ministre  plé- 

nipotentiaire 

Lave  Beck-Friis. 


48. 

Convention  télégraphique  internationale  signée  k  Rome 

le  14  Jan  vier  1872. 


49. 

Slutningsprotokol  undertegnet  af  den  af  den  Eongl.  Danske  og 
den  Keiserl.  Tydske  Regjering  nedsatte  internationale  Kommis- 
sion i  Aabenraa  den  16de  Januar  1872,  angaaende  Behandlingen 
af  de  til  Danmark  udvandrede  Slesvigske  og  Holstenske 

Værnepligtige. 

Schliissprotocoll. 

Geschehen  zu  Apenrade  den  16ten  Januar  1872. 
Gegenwårtig: 

1)  Der  Koniglich  Preussische  Generalmajor  und  Com- 
mandeur  der  35.  Infanterie-Brigade,  Heinrich  von 
Blumenthal  aus  Flensburg; 

2)  Der  Koniglich  Preussische  Geheime-Regierungsrath 
und  Landrath  des  Kreises  Flensburg,  Wilhelm 
Krupka; 

3)  Der  Koniglich  Dånische  Kammerherr  und  Stiftsamt- 
mann  zu  Aalborg,  Friedrich  von  Dahlstrøm; 

4)  Der  Koniglich  Dånische  Oberst  und  Commandant 
der  Insél  Bornholm,  Eduard  von  Fallesen. 

Nachdem  die  internationale  Gommission  zur  Priifung 
der  Verhåltnisse  der  im' Sommer  1870  aus  Schleswig  nach 
Danemark  ubergetretenen  Wehrleute  und  Reservisten  ihre 
Sitzungen  am  5 ten  d.  Mts.  wieder   aufgenommen  hat,    sind 


i 


320 

nunmehr '  die  urspriinglich  angelegten  Listen  auf  Grand 
sånimtlicher  bis  jetzt  eingegangener  Antråge  und  resp.  Ge- 
suche  unter  Beachtung  der  von  der  Kommission  in  den 
friiheren  Protocollen  vom  22.  November  und  11.  December 
v.  J.  aufgestellten  Grundsåtze  berichtigt  und  mit  Beriick* 
sichtigung  dieser  Berichtigungen  neue  Listen  in  duplo  aus- 
gefertigt,  welche  nach  erfolgter  Gollationirung  und  Fest- 
stellung  von  såmmtlichen  Mitgliedern  der  Gommission  voll- 
zogen  sind  und  als  integrirender  Theil  diesem  Schlussproto- 
coll  beigefiigt  werden;  und  zwar: 

Liste  A.  enthaltend  diejenigen  Wehrmånner,  Reservisten. 
Ersatzreservisten  und  Recruten,  welche  schon  vor  Ausferti- 
gung  resp.  vor  Aushåndigung  der  bei  Gelegenheit  der  Mobil- 
machung  1870  fiir  sie  bestimmten  Einberufungsordre  und 
nach  Abgabe  der  vorschriftsmåssigen  Erklårung  auf  Grund 
Art.  XIX.  des  Friedensvertrag$s  vom  30.  Octob.  1864  nach 
Dåuemark  iibergetreten  sind; 

Liste  B.  derjenigen  Wehrmånner  pp.,  welche  die  vor- 
geschriebene  Erklårung  gar  nicht  oder  erst  nach  Ablauf 
der  6-jåhrigen  Frist  abgegeben,  und  sich  bei  der  Mobil- 
machung  1870  dem  Preussischen  Militairdienst  entzogen 
haben. 

Liste  C.  derjenigen  Wehrmånner  pp.,  welche  erst  nach 
Empfangnahme  der  Einberufungsordre,  resp.  nachdem  sie 
sich  der  Empfangnahme  durch  Entfernung  aus  ihrem  Wohn- 
orte  entzogen  hatten,  nach  Dåuemark  iibergetreten  sind  und 
dort  vor  Ablauf  der  6-jåhrigen  Frist  die  Uebertrittserklårung 
abgegeben  oder  von  dort  aus  diese  Erklårung  eingesandt 
haben*). 

I.     Vorschlåge  der  Commission  beziiglich  der  einbeordert 

gewesenen  Mannschaften. 

In  Gonsequenz  derjenigen  Ansichten,  in  Betreff  derer 
zwischen  den  beiderseitigen  Regierungen  bereits  Einverstand- 
niss  besteht,  werden  nunmehr  nach  dem  Vorschlåge  der 
Commission 

1)  die  såmmtlichen  in  Liste  A.  aufgefuhrten  Mann- 
schaften als  Dånen  zweifellos   anzuerkennen  sein,  und  wird 


*)  Jfr.  Lovtidenden  1872,  S.  460-482. 


321 

denselben  die  Wiederzulassung  zum  dauernden  Aufenthalt 
in  Schleswig  unbedenklich  gestattet  werden  konnen,  nachdem 
die  Priifung  ergeben  hat,  dass  ihneii,  da  sie  bei  der  Ein- 
beorderung  bereits  als  Dånen  zu  betrachten  waren,  kein 
Vergehen  gegen  die  Preussischen  Strafgesetze  zur  Last  ge- 

fallen  ist. 

2)  werden   die   in  Liste  B.  aufgefiihrten  Mannschaften 

als  Preussen  zu  behandeln  sein,  insoweit  von  denselben  nicht 
etwa  nachtråglich  der  Beweis  des  rechtzeitig  erfolgten  Ueber- 
tritts  beigebracht  wird. 

In  Betreff  dieser  letzteren  Mannschaften  glauben  die 
Dånischen  Gommissarien  die  Hoffnung  aussprechen  zu  diirfen, 
dass,  insofern  diese  Kategorie  als  straffållig  erachtet  wird, 
es  den  Betreffenden  zur  Milderung  der  Strafe  dienen  moge, 
theils,  dass  viele  unter  ihnen  den  Erieg  im  Jahre  1864  gegen 
Preussen  mitgemacht  haben,  so  dass  es  ihnen  schwer  ge- 
fallen  haben  muss  ihre  Stellung  als  jetzige  Preussische  Sol- 
daten richtig  aufzufassen,  theils,  dass  in  dieser  ganzen  An- 
gelegenheit,  in  specie  iiber  ihre  Befugniss  zum  Uebertritt 
nach  Danemark,  stets  viel  Zweifel  und  Undklarheit  ob- 
gewaltet  hat, 

3)  Die  Liste  C.  zerfållt  in  2  Abtheilungen  und  enthålt: 
in    Abtheilung   a.    diejenigen   Mannschaften,    bei  denen 

8åmmtlich  nach  Ansicht  der  Preussischen  Gommissarien  die 
Voraussetzung  zutrifft,  dass  sie  nur  aus  Rechtsirrthum ,  in 
Folge  von  Ueberredungen  und  Vorspiegelungen  oder  aus 
sonstigen  einer  milderen  Beurtheilung  Raum  gebenden  Grun- 
den, der  Einberufungsordre  nicht  Folge  geleistet,  resp.  sich 
der  Empfangnahme  der  Ordre  entzogen  haben  und  nach 
Danemark  ausgewandert  sind. 

in  Abtheilung  b.  diejenigen  Mannschaften,  welche  wohl- 
bewusst  die  Annahme  der  Ordre  verweigert  oder  sonst  zu 
einer  strengeren  Beurtheilung  Veranlassung  gegeben  haben, 
und  in  Betreff  derer  das  Protocoll  von  lOten  d.  M.  die 
nåheren  gravirenden  Umstånde  enthålt. 

ad  C.  a.  Die  Preussichen  Gommissarien  schlagen  nun- 
mehr  såmmtliche  in  der  Abtheilung  G.  a.  aufgefiihrten  Mann- 
schaften,  da  bis  jetzt  iiber  keinen  derselben  besonders  gra- 

virende  Momente  haben  ermittelt  werden  konnen,  derart  zur 

21 


322 

4 

Beriicksichtigung  vor,  dass  dieselben  aus  Milde  und  in 
Folge  Allerhochster  Gnade  in  den  Herzogthumern  straffrei 
wieder  zugelassen  werden,  und  dass  ihnen  gestattet  werde, 
kunftig  in  der  Eigenschaft  als  Dånische  Unterthanen  sich 
auf  Preussischem  Gebiet  aufzuhalten. 

Die  Dånischen  Gommissarien  bemerken  ihrerseits,  dass 
sie  zwar  nicht  von  der  Ansicht  ihrer  Regierung,  wonach  die 
betreffenden  Mannschaften  im  Allgemeinen  sichNichts  haben 
zur  Last  fallen  lassen,  abgehen  konnten,  dass  sie  aber,  da 
von  Seiten  der  Koniglich  Preussischen  Regierung  dieser' An- 
sicht nicht  beigepflichtet  werde ,  insofern  dem  von  den 
Preussischen  Gommissarien  gesteilten  Vorschlage  sich  an- 
schliessen  mussten,  als  die  in  Frage  stehenden  Individuen 
factisch  dadurch  dasselbe  erreichen  wiirden,  was  nach  Auf- 
fassung  der  Dånischen  Regierung  ihnen  als  Recht  zusteht. 

ad  C.  b.  Flir  die  Mannschaften  der  Ab  theilung  C.  b. 
konnen  die  Preussischen  Commissarien  die  straffreie  Wieder- 
zulassung  nicht  befiirworten,  halten  es  vielmehr  fur  noth- 
wendig,  dass  das  gerichtliche  Verfahren  gegen  dieselben  ein- 
geleitet  wird. 

Die  Dånischen  Gommissarien  vermeinen,  dass  die  Yer- 
weigerung  der  Annahme  der  Ordre  —  selbst  vorausgesetzt 
dass  die  Einhåndigung  der  Einberufungsordre  bei  Reser- 
visten und  Landwehrleuten  das  durch  den  Friedenstractat 
zugesicherte  Recht  zur  Auswanderung  suspendiren  komite, 
was  man  Dånischer  Seits  nicht  anzuerkennen  vermag  — , 
keine  grossere  Strafbarkeit  begriinden  diirfte,  als  die  Nicht- 
befolgung  der  empfangenen  Ordre,  und  dass  diejenigen, 
welche  die  Annahme  der  Ordre  verweigert  haben,  ein  in 
moralischer  Beziehung  offenes  und  ehrliches  Betragen  an 
den  Tag  gelegt  haben. 

Jedenfalls  diirfte  der  Rechtsirrthum,  welcher  denjenigen, 
die  trotz  der  Empfangnahme  der  Einberufungsordre  aus- 
gewandert  sind,  zu  Statten  kommen  moge,  auch  den  Vor- 
genannten  zu  Gunsten  dienen  konnen. 


323 

Sobald  die  in  Vorstehendem  gemachten  Vorschlåge,  mit 
denen  der  Auftrag  der  Commission  in  der  Hauptsache  seine 
Erledigung  findet,  zur  Annahme  und  demnåchstigen  Aus- 
fuhrung  gelangen,  wird  es,  um  den  Preussischen  Behorden 
die  Controlle  der  zuriickkehrenden  Mannschaften  moglich  zu 
machen  und  insbesondere  dariiber  Aufschluss  zu  geben, 
welcher  Categorie  die  einzelnen  angehoren,  resp.  ob  die- 
selben als  Dånen  oder  als  Preussen  zu  behandeln  sind,  und 
welchen  von  ihnen  die  straffreie  Wiederzulassung  iiberhaupt 
versagt  ist,  Seitens  der  Preussischen  Commissarien  fur  noth- 
wendig  erachtet,  dass  den  betreffenden  Preussischen  Militair- 
und  Civilbehorden ,  resp.  den  Bezirkskommandos  und  Land- 
rathsåmtern  Extracte  aus  såmmtlichen  Listen  A.  B.  C.  mit- 
getheilt  werden,  auf  Grund  derer  zugleich  die  Berichtigung 
der  Stammlisten  pp.  zu  erfolgen  hatte. 

Ausserdem  wird  jeder  Zuriickkehrende  von  der  zustån- 
digen  Dånischen  Behorde  mit  einem  Aasweis  iiber  seine  An- 
erkennung  als  Dåne  [dem  vorgeschriebenen  Heimathsschein] 
zu  versehen  sein. 

II.    Behandlung  der  zu  spat  abgegebenen  Riicktritts- 

erklårungen. 

Was  die  in  dem  Protocoll  vom  22sten  November  ad  3. 
erwåhnte  Kategorie  derjenigen  nach  erfolgter  Einbeorderung 
bei  der  Mobilmachung  des  Jahres  1870  nach  Danemark 
gegangenen  und  in  den  dortigen  Unterthanenverband  iiber- 
getretenen  Mannschaften  anbetrifft,  die  inFolge  einer  offent- 
lichen  Aufforderung  des  Koniglich  Preussischen  Bezirkskom- 
mandos zu  Apenrade  erst  nach  Ablauf  der  im  Friedens- 
vertrage  stipulirten  6-jåhrigen  Frist  zuriickgekehrt  sind  und 
hier  zu  Protocoll  erklårt  haben,  die  Pflichten  als  Preussische 
Untherthanen  wieder  erfiillen  zu  wollen ,  so  glauben  die 
Preussischen  Commissarien,  wogegen  auch  Dånischer  Seits 
Nichts  eingewendet  wird,  dass  diese  Rucktrittserklårungen 
fur  aUe  diejenigen  Individuen,  welche  nicht  etwa  spåter  — 
und  insbesondere  jetzt  durch  directe  Meldungen  in  Folge 
der  Seitens  des  Koniglich  Dånischen  Ministeriums  ergangenen 
offentlichen  Aufforderung  —  ihre  Dånische  Unterthanen- 
qualitat  von  Neuem   in   Anspruch   genommen   haben,   wor- 

81# 


324 

iiber  die  Belåge  der  Commission  die  nothigen  Ausweise  ent- 
halten,  als  Natnralisationsantråge  behandelt  und  nach  dem 
Deutschen  Bundesgesetz  vom  1.  Juni  1870  erledigt  werden. 

Seitens  der  Dånischen  Commissarien  wird  hierbei  be- 
merkt,  dass  fur  diese  Individuen  eine  vorherige  formliche 
Entlassung  aus  dem  Dånischen  Unterthanenverbande  nach 
der  dort  bestehenden  Gesetzgebung  nicht  erforderlich  sei. 

Nach  Ansicht  der  Gommission  wird  es  sich  jedoch 
empfehlen,  dass  die  einzelpen  Personen  vor  der  weiteret 
Behandlung  ihrer  Riicktrittserklårungen  als  Naturalisations- 
antråge  nochmals  dariiber  vernommen  werden,  ob  sie  auch 
jetzt  noch  bei  ihren  Erklårungen  be harren. 

Eine  besondere  Liste  der  betreffenden  Mannschaften  ist 
auf  Grund  der  vorliegenden  Belåge  aufgestellt  und  zur  An- 
erkennung  der  Kichtigkeit  von  beiden  Seiten  vollzogen 
worden. 


III.      Behandlung   der   bei    der   Gommission    eingegangenen 
Anmeldungen,  welche  sich  nicht  auf  einbeorderte  Mann- 
schaften beziehen. 

In  Folge  der  Dånischer  Seits  erlassenen  Aufforderungen 
ist  sowohl  bei  dem  Eoniglich  Dånischen  Ministerium  als 
auch  direct  bei  der  Commission  eine  grosse  Anzahl  von  An- 
meldungen eingegangen,  welche  sich  auf  solche  nach  Dane- 
mark iibergetretene  Wehrpflichtige  beziehen,  flir  die  eine 
Einberufungsordre  bei  der  Mobilmachung  1870  gar  nicht 
ausgefertigt  war.  Diese  Meldungen  sind  grosstentheils  von 
Individuen  angebracht,  die  zum  Militairdienst  in  Preussen 
noch  gar  nicht  herangezogen  waren,  vielmehr  bis  zu  ihrem 
Uebertritt  noch  in  den  alphabetischen  Aushebungslisten 
gestanden  und  bis  dahin  keine  definitive  Entscheidung  iiber 
ihr  Militairverhåltniss  erhalten  haben  [Militairpflichtige], 
oder  von  solchen  bereits  ausgehobenen  oder  zur  Ersatz- 
reserve  designirten  oder  ålteren  gedienten  Mannschaften. 
deren  Kategorien  bei  der  Mobilmachung  iiberhaupt  nicht  zar 
Einbeorderung  gelangt  sind. 

Alle  diese  Anmeldungen  werden  vor  der  internationalen 
Commission  speciell  nicht  weiter  erortert;  es  wird  sich 
jedoch  nach  Ansicht  der  Commission  empfehlen,    dieselben 


325 

der  Preussischen  Regierung  zar  weiteren  Abgabe  an  die  zu- 
ståndigen  Militair-  und  Civilbehorden  zuzustellen,  damit  die 
Streichung  der  betreffenden  Individuen  in  den  Preussischen 
Aushebungs-  und  Stammlisten  verfiigt  werde,  insoweit  durch 
die  Belåge  der  Nachweis  des  rechtzeitig  nacb  Danemark  er- 
folgten  Uebertritts  gefiihrt  und  die  Streichung  nicht  schon 
friiher  auf  directe  Anzeige  der  Betbeiligten  erfolgt  ist. 

IV.     Allgemeine  Regelung  der  Verhåltnisse  der  nach  dem 
Isten  Mårz  1869  iibergetretenen  Wehrpflichtigen. 

Der  bei  weitem  grosste  Theil  der  vorgedachten  Anmel- 
dungen  ist  von  solchen  nach  Danemark  iibergetretenen  Schles- 
wigschen  Wehrpflichtigen  angebracht,  von  denen  Preussischer 
Seits  angenommen  ist,  dass  sie  nur  aus  dem  Grunde  nach 
Danemark  iibergetreten  sind,  um  sich  der  Preussischen  Mili- 
tairpflicht  zu  entziehen,  und  denen  nach  den  dieserhalb  er- 
lassenen  Anordnungen  Preussischer  Seits  der  dauernde 
Aufenthalt  in  Schleswig  nicht  gestattet  wird ,  sofern  sie 
nicht  schon  vor  dem  lsten  Mårz  1869  ihren  Uebertritt  nach 
Danemark  erklårt  haben.  * 

Die  Dånischen  Gommissarien  glauben  in  Betreff  dieser 
Kategorie  von  Wehrpflichtigen  Namens  ihrer  Regierung  die 
Erwartung  aussprechen  zu  durfen,  dass  der  Unterschied  in 
der  Behandlung  der  vor  dem  lsten  Mårz  1869  Uebergetre- 
tenen  und  der  nach  dem  lsten  Mårz  Uebergetretenen  nun- 
mehr,  nachdem  die  sechsjåhrige  Frist,  binnen  welcher  der 
Uebertritt  gestattet  war,  verstrichen  ist,  aufgehoben  und 
allen  gleichmåssig  der  Aufenthalt  in  Schleswig  gestattet 
werde,  solange  sie  nicht  durch  ihr  Verhalten  zur  Zuriick- 
nahme  dieser  Erlaubniss  Anlass  geben. 

Es  wird  hierbei  besonders  betont,  wie  es  als  eine  noth- 
wendige  Consequenz  erscheine,  dass  —  sobald  denjenigen, 
welche  nach  Ausfertigung  einer  Einberufungsordre  unter 
factischer  Entziehung  vom  Militairdienste  nach  Danemark 
iibergetreten  sind,  der  straffreie  Aufenthalt  in  Schleswig, 
wie  sie  hoffen,  jetzt  wieder  werde  gestattet  sein  — ,  dass  dånn 
auch  denjenigen,  welche  vor  der  Auswanderung  noch  gar  keine 
Ordre  empfangen  hatten ,  dieselbe  Riicksicht  zu  Theil 
werde. 


326 

Auch  die  Preussischen  Gommissarien  sind  der  Ansicht, 
dass  diese  beiden  Fragen  in  generellem  Zusammenhange 
stehen,  und  dass  eine  ohne  die  andere  sich  nicht  erledigen 
lasse  ohne  das  Princip  der  Gleichmåssigkeit  in  der  Behand- 
lung  såmmtlicher  nach  Danemark  iibergetretenen  Wehrpflich- 
tigen  zu  alteriren,  und  dass  diesem  Princip  allerdings  nur 
dann  entsprochen  werde,  wenn  dieselbe  Milde  gegen  alle 
iibergetretene  Wehrpflichtige  geiibt  und  der  bisher  gemachte 
Unterschied  zwischen  den  vor  dem  Isten  Mårz  1869  und 
den  nach  dem  lsten  Mårz  1869  iibergetretenen  Wehrpflich- 
tigen  aufgehoben  wird. 

Um  das  Princip  dieser  gleichmåssigen  Behandlung  in 
allen  Richtungen  zu  wahren,  wird  es,  worauf  die  Gommis- 
sion noch  besonders  hindeuten  zu  mussen  glaubt,  demnåchst 
erforderlich  sein,  dass  dieselben  Grundsåtze,  welche  in  den 
gegenwårtigen  Verhandlungen  fiir  die  Beurtheilung  der  Ver- 
håltnisse  der  von  der  Commission  speciell  behandelten  Mann- 
schaften  aufgestellt  und  in  den  Protocollen  vom  22.  No- 
vember und  Ilten  December  v.  J.  so  wie  auch  in  dem 
g£genwårtigen  Protocoll  niedergelegt  sind,  sofern  dieselben 
die  Genehmigung  der  beiderseitigen  Regierungen  finden, 
auch  bei  Regelung  der  Verhåltnisse  aller  iibrigen  nach  Dane- 
mark iibergetretenen  Wehrpflichtigen  zur  Anwendung  ge- 
bracht  werden.  Es  wird  sich  hierbei  insbesondere  um  die- 
jenigen  Grundsåtze  handeln,  welche  fur  die  Anerkennung 
des  rite  erfolgten  Uebertritts  und  resp.  der  Eigenschaft  als 
Preusse  oder  Dåne  massgebend  gewesen  sind,  in  welcher 
Beziehung  hier  kurz  recapitulirt  wird,  dass  bei  der  An- 
erkennung des  rite  erfolgten  Uebertritts  kein  Unterschied 
gemacht  ist,  ob  die  Erklårung  vor  einer  Preussischen  oder 
vor  einer  Dånischen  Behorde  abgegeben,  und  ob  dieselbe 
aus  Danemark  von  dem  Betheiligten  selbst  oder  durch  eine 
Dånische  Behorde  an  die  betreffende  Schleswigsche  Obrig- 
keit  eingesandt  worden,  oder  endlich,  ob  erst  jetzt  nach- 
tråglich,  ohne  dass  bis  dahin  eine  directe  Mittheilung  erfolgt 
war,  durch  Producirung  'eines  vor  dem  16.  November  1870 
ausgestellten  Dånischen  Lagescheins,  oder  einer  amtlichen 
Bescheinigung  iiber  die  vor  diesem  Termin  erfolgte  Auf- 
nahme  in    eine  Dånische  Lagerolle  der  Nachweis  iiber  den 


327 

rechtzeitig   erfolgten   Uebertritt    in    den  Dånischen    Unter- 
thanenverband  beigebracht  worden  ist. 

In  letzterer  Beziehung  wird  von  den  Dånischen  Com- 
missarien  auf  Grund  einer  ausdriicklichen  Autorisation  ihrer 
Regierung  die  Erklårung  abgegeben,  dass,  wenn  der  Lage- 
schein  auch  nur  von  dem  betreffenden  Lagemann  ausgesteUt 
ist,  derselbe  doch  als  eine  rite  abgegebene  Uebertrittserklå- 
rung  anerkannt  wird. 

V.      Yereinbarung    von    Massregeln    zur   Beseitigung    resp. 

Minderung  dér  nachtheiligen  Folgen  der  allgemeinen  Riick- 

kehr  der  nach  Danemark  iibergetreteneq.  Wehrpflichtigen. 

Die  Preussischen  Gommissarien  glauben  schliessiich  nicht 
unerwåhnt  lassen  zu  diirfen,  dass  sowohl  in  militairischer  als 
politischer  Beziehung  gegen  die  allgemeine  Erlaubniss  zum 
unbehelligten  Aufenthalt  in  Schleswig  fur  såmmtliche  nach 
Danemark  iibergetretene  Wehrpflichtige ,  insoweit  dieselben 
nicht  speciel  ausgeschlossen  sind,  sich  bisher  nicht  unerheb- 
liche  Bedenken  geltend  gemacht  haben,  und  dass  die  beider- 
seitigen  Regierungen,  wenn  diese  allgemeine  Erlaubniss  er- 
theilt  wird,  sich  iiber  diejenigen  Massregeln  zu  vereinbaren 
haben  diirften,  welche  die  nachtheiligen  Folgen  dieser  Er- 
laubniss fur  die  Zukunft  zu  beseitigen  vermogen.  Auch  die 
Dånischen  Gommissarien  wollen  das  Gewicht  der  angefiihrten 
Umstånde  nicht  verkennen,  und  zweifeln  sie  nicht  daran, 
dass  von  ihrer  Regierung  in  dieser  Richtung  eine  entgegen- 
kommende  Stellung  werde  eingenommen  werden. 

a.     Verhaltungsmassregeln  fur  die  Zuriickkehrenden. 

In  dieser  Beziehung  glaubt  die  Gommission  schon  jetzt 
darauf  hinweisen  zu  mussen,  wie  es  sich  bei  Eintritt  der 
allgemeinen  Erlaubniss  zur  Riickkehr  der  iibergetretenen 
Wehrpflichtigen  eropfehlen  wird,  dass 

1)  der  Termin,  von  welchem  ab  die  Riickkehr  gestattet 
wird,  zeitig  vorher  in  den  offentlichen  Blåttern  sowohl 
in  Preussen  respektive  Schleswig  als  in  Danemark  be- 
kannt  gemacht  und  hierbei  von  beiden  Seiten  die  Mah- 
nung  ausgesprochen  wird,  dass  die  Zuriickkehrenden  zu 
keinerlei  gegriindeten  Beschwerden  Veranlassung  geben 


328 

und  insbesondere  keine  feindselige  Gesinnungen  gegen 
den  Preussischen  Staat  oder  dessen  Angehorige  an  den 
Tag  legen,  da  ihnen  nar  in  der  Voraussetzang  eines 
loyalen  VerhaJtens  der  dauernde  Aufenthalt  in  Schles- 
wig  wiirde  gestattet  sein  und  bei  Nichterfiillung  dieser 
Bedingung  sie  sich  der  Zuriicknahme  dieser  Erlaubniss 
jeder  Zeit  aussetzen  wiirden; 

2)  dass  die  Zuriickkehrenden  in  dieser  Bekanntmachung 
gleichzeitig  angewiesen  werden,  sich  sofort  unter  Pro- 
ducirung  ihres  Heimathsscheines  bei  der  betreffenden 
.  Polizeiobrigkeit  und  die  Mannschaften  des  Beurlaubten- 
standes  behufs  der  Listenberichtigung  auch  bei  dem 
Bezirksfeldwebel  des  Orts,  in  dem  sie  ihren  Aufenthalt 
nehmen,  zu  melden,  und  dass  ihnen  hierbei  von  der 
Obrigkeit  die  ad  1  bemerkte  Mahnung-  ebenfalls  vor- 
gehalten  wird. 

b.     Gegenseitige  Freilassung  der  Wehrpflichtigen  vom 
Militairdienst  in  dem  andern  Lande. 

Endlich  wird  zur  Beseitigung  des  Missverhåltnisses,  in 
welchem  sich  diejenigen  Deutschen  Wehrpflichtigen  befinden, 
welche  im  Konigreich  Danemark  ihren  bleibenden  Aufenthalt 
genommen  haben  und  in  Folge  dessen  nach  dem  Dånischen 
Wehrpflichtsgesetz  vom  6ten  Mårz  1869  §  2  auch  dort  zum  Mili- 
tairdienst herangezogen  werden  konnen,  wåhrend  sie  in  ihrer 
Heimath  zur  Ableistung  ihrer  Militairpflicht  ebenfalls  ver- 
pflichtet  bleiben,  und  wåhrend  die  im  Deutschen  Reich  sich 
bleibend  aufhaltenden  Dånen  als  Auslånder  in  Deutschland 
zur  Militairpflicht  nicht  herangezogen  werden  konnen,  es 
fiir  erforderlich  erachtet,  dass  zwischen  dem  Deutschen  Reich 
und  Danemark  eine  Vereinbarung  dahin  getroffen  werde, 
dass  kein  Unterthan  des  einen  Landes  in  dem  andern  zum 
Militairdienst  herangezogen  werden  darf,  sofern  er  in  dem 
letzteren  nicht  die  Rechte  der  Eingeborenen  erworben  hat 

c.    Gegenseitige  Anstellung  von  Recherchen  nach  dem  Aufent- 
halt ron  Wehrpflichtigen  des  einen  Landes  im  Gebiet 

des  andern. 

Die   Preussischen   und   Dånischen   Militair-   und   Civil- 
behorden  werden  sich  gegenseitig  bei  Recherchen  nach  dem 


329 

Aufenthalt  von  Wehrpflichtigen  in  dem  andern  Lande  behufs 
der  Ldstenkontrolle  pp.  bereitwillig  zu  unterstiitzen  und  allen 
derartigen  Requisitionen,  wenn  dieselben  aucb  direkt  ergehen, 
insbesondere  auch  beziiglich  der  in  obiger  Liste  B.  auf- 
gefuhrten  Mannschaften  gebiihrend  Folge  zu  leisten  haben, 
in  welcher  Beziehung  eine  allgemeine.Anweisung  der  beider- 
seitigen  Behorden  Seitens  ihrer  Regierungen  erwiinscht  er- 
scheint. 

Inwieweit  und  unter  welchen  Modalitaten  die  Ver- 
pflichtung  der  gedachten  Behorden  etwa  auf  Aushåndigung 
von  Ordres  und  auf  Zuweisung  der  Wehrpflichtigen  an  den 
Heimathsstaat  behufs  Erfullang  ihrer  militairischen  Ver- 
pflichtungen  ausgedehnt  werden  soli,  was  sich  nach  Ansicht 
der  Preussischen  Gommi8sarien  unter  den  obwaltenden  Ver- 
håltnissen  empfehlen  mochte,  wird  einer  nåheren  Verståndi- 
gung  der  beiderseitigen  Regierungen  vorbehalten  bleiben 
mussen. 

d.  Gegenseitige  Erwerbung  der  Staatsangehorigkeit  Seitens 
der  Kinder  von  Preussen  und  Dånen  in  dem  Lande  ihrer 
Geburt  wåhrend  des  festen  Aufenthalts  ihrer  Eltern  in  dem 

betreffenden  Auslande. 

Zum  Schluss  wird  von  den  Preussischen  Gommissarien 
darauf  hingewiesen,  dass  der  anormale  Zustand,  wie  er  sich 
nach  allgemeiner  Wiederzulassung  der  iibergetretenen  Wehr- 
pflichtigen in  den  Grenzkreisen  des  Herzogthums  Schleswig 
herausstellen  wird,  und  welcher  sich  den  staatlichen  Inter- 
essen widersprechend  dadurch  charakterisirt ,  dass  eine  un- 
verhåltnissmåssige  Quota  der  Bevolkerung  die  Eigenschaft 
als  Auslånder  besitzt  und  von  den  Verpflichtungen  der  dies- 
sei tigen  Staatsangehorigen  befreit  ist,  fiir  die  Zukunft  be- 
seitigt  werden  miisse,  und  dass  zu  diesem  Zweck  event,  im 
Wege  der  Gesetzgebung  Vorsorge  zu  treffen  sein  werde, 
dass  die  kiinftigen  Generationen  dieser  Bevolkerung  mit 
ihrer  Geburt  im  Inlande  wåhrend  des  bleibenden  Aufent- 
halts ihrer  Eltern  in  den  diesseitigen  Staaten  die  Eigen- 
schaft als  Inlånder  erwerben. 

Auch  die  Dånischen  Gommissarien  wollen  die  beregten 
TJebelstånde  nicht  verkennen  und  bemerken,  dass  das  fur 
Danemark  geltende  Indigenatsgesetz  von  15ten  Januar  1776 


330 

im  §  9  die  Bestimmung  enthalt,  dass  die  im  Lande  ge- 
borenen  Kinder  der  in  Danemark  wohnenden  Auslånder. 
wenn  sie  in  den  dortigen  Staaten  verbleiben,  als  Eingeborene 
angesehen  werden  sollen. 

Hiermit  werden  die  Verhandlungen  der  internationalen 
Gommission  geschlossen*). 

Geschehen  wie  oben. 

Dahlstrøm.      Fallesen.      von  Blumenthal.      Krupka. 


*)  Den  Kong.  Danske  og  den  Kong.  Preussiske  Regjerings  Billigelse 
af  de  i  denne  Protokol  foreslaaede  Grandsætninger  indeholdes  i 
følgende  tyende  Noter: 

Eopenhagen,  25.  September  1872. 
Der  nnterzeichnete  Eaiserlich  Deutsche  Oesandte  beehrt  sich, 
erhaltenem  Auftrage  gemass,  Seiner  Exoelienz  dem  Eonigiich  Da- 
nischen  Minister  der  answårtigen  Angelegenheiten  ganz  ergebenst 
davon  Mittheilang  zu  machen,  dass  die  Eonigiich  Preusrische  Re- 
gierong  mit  den  von  der  Apenradener  internationalen  Commissios 
in  Yor8chlag  gebrachten  Grnndsatzen  bezuglich  der  Behandlang 
der  Wehrpflichtigen  ein verstanden  ist,  welche  bei  Gelegenheit  der 
Mobiimachong  der  Preussischen  Armee  im  Jahre  1870  nach  Dane- 
mark ubergetreten  sind,  so  wie  hinsichtlich  derjenigen  Personen, 
der  en  Debertritt  im  Zeitranm  vom  1.  Marx  1869  bis  zu  jenerMobil- 
machnng  erfolgt  war. 

Indem  der  Unterzeichnete  der  Eonigiich  Danischen  Regiernng 
hiermit  das  angedeutete  Einyerståndnira  ausspricht,  beehrt  sich 
derselbe  im  Aastausch  dagegen,  um  eine  analoge  Erklarung  Sei- 
tens  der  Eonigiich  Danischen  Regierung  ganz  ergebenst  nach- 
zusuchen.  Zngleich  benntzt  derselbe  ubrigens  diesen  Anlass  znm 
ernenerten  Ansdrnck  seiner  ausgezeichnetsten  Hochachtnng. 

y.  Heydebrand  u.  d.  Lasa. 
Sr.  Excellenz 
dem  Eonigiich  Danischen  Minister  der  answårtigen  Angelegenheiten, 
Herrn  Baron  y.  Rosenørn-Lehn. 

Gopenhagne,  le  28  Septembre  1872. 
Le  sonssigné,  Ministre  des  affaires  étrangéres  de  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Danemark,  a  eu  Phonneur  de  recevoir  la  note  da  25  da 
mois  coarant,  par  laquelle  le  Ministre  de  Sa  Majesté  l'Emperear 
d'AUemagne  pres  la  Cour  du  Roi  a  bien  voulu  1 'informer  qne  le 
Goavernement  Prassien  a  sanctionné  les  propositions  émises  par 
la  commission  internationale  d'Aabenraa  et  relatives  an  traitement 


331 


50. 

Protokol  om  Ophævelse  af  Konventionen  af  16  de  Mai  1864 

og  Protokollerne  af  samme  Datum  og  af  31te  August  1869, 

undertegnet  i  Paris  den  20de  April  1872. 

Le  Gouvernement  du  Portugal  ayant  fait  connaitre  aux 
Gouvernements  du  Danemark,  du  Brésil,  de  la  France,  d'Haiti 
et  de  Tltalie,  son  intention  de  se  degager  des  obligations 
contenues  dans  la  Convention  signée  å  Paris  le  16  Mai 
1864,  pour  l'établissement  d'une  ligne  télégraphique  trans- 
atlantique,  et  ratifiée  le  31  Aoilt  1869; 

Le  Gouvernement  Portugais  ayant  invoqué,  å  eet  effet, 
la  disposition  finale  du  Protocole  du  31  Aotlt  1869,  aux  ter- 
mes de  laquelle  la  Convention  du  16  Mai  1864  doit  étre 
considérée  comme  périmée,  si  le  concessionnaire  n'a  pas 
relié,  dans  un  délai  de  deux  ans,  les  Antilles  Frangaises  å 
TAmérique  du  Nord; 

Les  Plénipotentiaires  des  Gouvernements  contractants, 
å  Texception  du  Représentant  de  la  République  d'Haiti,  qui 
n'a  pas  encore  re§u  ses  instructibns,  se  sont  réunis  pour 
examiner  la  déclaration  du  Gouvernement  Portugais.  Aprés 
avoir  reconnu  que  les  engagements  contractés  par  le  con- 
cessionaire  n'ont  pas  été  exactement  remplis,  ils  ont  pris 
acte  de  la  dénonciation  faite  par  le  Portugal,  de  la  Conven- 
tion du  16  Mai  1864,  et,  en  conséquence,  ils  ont  arrété  que 
cette  Convention  et  les  Protocoles  des  16  Mai  1864  et  31 
Aoiit  1869  sont  et  demeurent  annulés. 


des  habitants  des  duchés  de  Slesvig  et  Holstein,  qui  en  1870  a 
l'occasion  de  la  guerre  entre  la  France  et  l'Allemagne  ont  trans- 
porté  leur  domioile  en  Danemark,  ainsi  que  des  habitants  des 
mémes  duchés  qui  se  sont  fixes  dans  ce  pays  aprés  le  1  Mars 
1869. 

En  prenant  acte  de  cette  communication,  le  soussigné  a  l'hon- 
neur  d'y  répondre  par  la  déclaration  qne  le  Gonvernement  duRoi 
a  également  de  son  coté  donné  son  consentement  aux  snsdites  pro- 
positions.   Le  sous8igné  profite  eto.  etc. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 
Monsieur  de  Heydebrand-Lasa, 
Envoyé  Extraordinaire  et  Ministre  Plénipotentiaire 
de  S.  M.  FEmperenr  d'Allemagne. 


332 

En  foi  de  quoi.  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont 
dressé  le  present  Protocole  qu'ils  ont  signe  et  revétu  du 
cachet  de  leurs  armes. 

Fait  å  Paris,  en  cinq  exemplaires.  le  20  Avril  1872. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 

Baron  d'Itajuba. 

Rémusat. 

Nigra. 

Gomte  de  Sersales. 

Nogueirasouri. 


51. 


Postkonvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Keiserdømmet 

7de  Juli 
26de  Juul 


Rusland,  undertegnet  i  St.  Petersborg  den  ^*  ?**.  1872. 


Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  TEm- 
pereur  de  toutes  les  Russies,  animés  d'un  commun  désir 
d'améliorer  \e  service  des  correspondances  entre  les  deox 
Etats,  ont  résolu  de  conclure  une  convention  postale  et  ont 
nommé  å  eet  effet  pour  leurs  Plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  Monsieur  E.  de  Vind, 
Son  Ghambellan  et  Son  Envoyé  Extraordinaire  et  Ministre 
Plénipotentiaire  pres  la  Cour  Imperiale  de  Russie,  Chevalier 
de  l'ordre  de  Danebrog  et  décoré  de  la  croix  d'honneur 
du  méme  ordre,  Chevalier  de  l'ordre  de  Ste.  Anne  de  2me 
classe  de  Russie,  Commandeur  de  Fordre  du  Sauveur  de 
Grece,  Chevalier  de  l'ordre  de  Leopold  de  Belgique, 

et  Sa  Majesté  l'Empereur  de  toutes  les  Russies  Son 
aide  de  camp  General,  General  de  cavalerie,  Ministre  de 
l'Intérieur,  Membre  du  Conseil  de  l'Empire,  Alexandre  Tima- 
scheff,  Chevalier  des  ordres  de  Russie:  de  St.  Alexandre 
Newsky,  de  l'Aigle  Blanc,  de  St.  Wladimir  de  2me  classe, 
de  Ste.  Anne  de  lére  classe  surmonté  de  glaives,  de  St. 
Stanislas  de  lére  classe,  Grand'  Croix  des  ordres  étrangers: 
du  Danebrog  de  Danemark,  de  l'Epée  de  Suéde  etc.  etc. 

Son  Conseiller  Privé,  Directeur  du  Departement  des 
Postes,   Baron  Jean  Velho,  Chevalier  des  ordres  de  Russie 


333 

de  l'Aigle  Blanc,  de  St.  Wladimir  de  2me  classe,  de 
Ste.  Anne  de  lére  classe  et  de  St.  Stanislas  de  lére 
classe,  Commandeur  des  ordres  étrangers:  d' Albert 
le  Valeureux  de  Saxe,  de  Leopold  de  Belgique,  du 
Medjidié  de  Turquie,  etc. 

lesquels,    aprés   s'étre    communiqué  leurs  pleins-  ' 
pouvoirs,  trouvés  en  bonne  et  due  forme,    sont  con- 
venus  de  ce  qui  suit: 

Article  1. 
Il  y  aura   entre  l'administration   des  Postes    de  fc^ductionde 

...  .        1 échange  det 

Danemark   et   Tadministration   des  Postes  de  Russie   oorrreBpondan- 


C6B. 


un  échange  périodique  et  régulier  de  correspondan- 
ces  originaires  des  Etats  respectifs  ou  provenant  des 
pajs  auxquels  les  administrations  des  Postes  des  par- 
ties contractantes  peuvent  servir  d'intermédiaire. 

Article  2. 

Cet   échange   pourra  étre  effectué  par  terre  en      M°yeni  de 
transit   par   d'autres   etats    en   depeches    closes,    ou 
par  mer. 

Toute  correspondance  devra  étre  expédiée  par  la 
voie,  par  laquelle  il  est  å  présumer  qu'elle  pourra 
parvenir  le  plus  promptement  å  sa  destination.  Dans 
le  cas  ou  l'envoyeur  indiquerait  la  voie  par  laquelle 
il  désire  que  sa  correspondance  soit  acheminée,  celle- ci 
doit  étre  expédiée  de  la  maniére  indiquée  en  tant  que 
faire  se  peut. 

Article  3. 
Les  stipulations  de   la  présente  convention  s'ap-  Ktend*«derftp- 

y  .  .       ,  -r»  plioatlon  de  la 

pliqueront  a  toutes  les  parties  integrantes   du  Roy-     conrention. 
aume    de   Danemark   (å  Texception  de   l'Islande,   du 
Groenland  et  des  colonies  Danoises)  et  de  l'Empire 
de  Russie  (y  compris  le  grand  duché  de  Finlande). 

Article  4. 
Le   service    des    correspondances    comprend:    les     Bt«ndue  du 
lettres,   les  imprimés  de  toute  nature  et  les  échantil- 
lons  de  marchandises. 


334 


Buefdestftxei. 


Lettres  ordi- 
nairei. 


Imprimés  et 
échantillons  de 
marchandises. 


Aucun  des  objets  de  correspondance  ci- dessus 
mentionnés  ne  peut  étre  d'un  poids  supérienr  å  250 
grammes,  ni  porter  une  déclaration  de  valeur. 

Article  5. 

La  taxe  des  correspondances  sera  calculée  par 
ports  simples,  ud  port  simple  équivalant: 

pour  les  lettres  —  å  15  grammes  ou  fraction  de 
15  grammes, 

pour  les  imprimés  et  les  échantillons  de  marchan- 
dises  —  å  50  grammes  ou  fraction  de  50  grammes. 

Toutefois  les  deux  administrations  sont  autorisées 
å  appliquer  d'un  commun  accord  une  échelle  de  poids 
autre  que  celle  fixée  par  le  present  article. 

Article  6. 

La  taxe  d'une  lettre  expédiée  de  Danemark  en  Rus- 
sie  et  réciproquement  deRussie  en  Danemark  est  fixée: 

å  40  centimes  par  port  simple,  si  elle  est  af- 
franchie; 

a  60  centimes  par  port  simple,  si  elle  n'est  pas 
affranchie. 

Les  lettres  insuffisamment  affranchies  seront  trai- 
tées  comme  celles  non-affranchies  et  taxées  comme 
telles,  sauf  déduction  de  la  valeur  des  timbres-poste 
et  enveloppes  timbrées  employés. 

Article  7. 

Les  imprimés  de  toute  nature  et  les  échantillons 
de  marchandises  expédiés  d'un  pays  dans  Fautre  seront 
passibles  d'une  taxe  de  12  centimes  par  port  simple 
et  afiranchis  obligatoirement. 

Sous  la  denomination  „imprimés"  sont  comprises 
toutes  les  reproductions  obtenues  par  la  typographie, 
la  lithographie,  la  métallographie  et  autres  procédés 
mécaniques.  Sont  toutefois  exceptées  les  reproductions 
obtenues  au  moyen  de  macbines  å  copier  ou  de  décalqne. 

Les  imprimés  et  les  échantillons  de  marchandises 
doivent  étre  expédiés  de  maniére  å  ce  que  la  vérifica- 
tion  du  contenu  de  l'envoi  soit  parfaitement  facile. 


335 

H  ii'est  admis  sur  les  imprimés  d'autres  indica- 
tions  manuscrites  que  l'adresse  du  destinataire,  la 
sigoature  de  l'envoyeur,  la  désignation  du  lieu  et  de 
la  date  de  l'expédition  et  les  corrections  relatives  å 
la  composition  faites  aux  épreuves  d'imprimerie. 

Les  échantillons  de  marchandises  ne  doivent  avoir 
aucune  valeur  marehande  et  ne  porter  d'autres  indi- 
cations  manuscrites  que  l'adresse  du  destinataire,  la 
marque  de  fabrique  ou  la  raison  sociale  de  l'envoyeur, 
les  numéro8  d'ordre  et  les  prix.  Le  maximum  de  leur 
poids  ainsi  que  leurs  dimensions  doivent  étre  confor- 
mes  aux  prescriptions  douaniéres. 

Les  imprimés  et  les  échantillons  de  marchandises 
portant  des  indications  manuscrites  non  autorisées, 
ceux  non  affranchis  ou  insuffisamment  affranchis,  soit 
en  general  ceax  qui  ne  remplissent  pas  les  conditions 
voulues,  seront  traités  et  taxés  comme  lettres  ordi- 
naires. 

Article  8. 

Toute  lettre  expédiée  de  Danemark  en  Russie  et    ^comm****- 
réciproquement  de  Russie  en  Danemark  eet  admise  å 
la  recommandation  et  l'envoyeur   peut  en  outre   de- 
mander qu'il  lui  soit  fouroi  un  accusé    de  reception 
du  destinataire. 

La  recommandation  impose  å  renvoyeur  l'obliga- 
tion  de  payer,  outre  la  taxe  d'une  lettre  ordinaire  af- 
franchie  du  poids  équivalent,  un  droit  fixe  de  25  cen- 
times. 

Si  la  lettre  recommandée  est  accompagnée  d'un 
accusé  de  reception  å  renvoyer,  il  sera,  indépendam- 
ment  de  la  taxe  et  du  droit  susmentionnés,  per$u  de 
Fen  voyeur  encore  un  droit  fixe  de  25  centimes.  L'ac- 
cusé  de  reception  sera  renvoyé,  franc  de  port,  le  plus 
tot  possible. 

La  recommandation  sera  admise,  autant  que  faire 
se  pourra,  pour  les  lettres  k  destination  des  pays  aux- 
quete  les  administrations  des  Postes  des  Etats  con- 
tractants  pourront  servir  d'intermédiaires. 


tion. 


336 

Article  9. 
corretpond»n-  ^es  correspondances  mal  adressées  ou  mal  diri- 

ces  maldirigées 

et  rebuii.  gées  ou  adressées  å  des  destinataires  ayant  changé 
de  résidence,  doivent  étre,  sans  aucun  délai,  réexpé- 
diée8  å  destination  par  la  voie  la  plus  rapide  et  ne 
sont  passibles,  du  chef  de  cette  réexpédition,  d'aucroae 
surtaxe  pour  compte  de  Tun  ou  de  l'autre  des  Etats 
contractants. 

Les  correspondances  tombées  au  rebut  seront  ré- 
ciproquement  renvoyées. 


Transit. 


Article  10. 

De  part  et  d'autre  les  correspondances,  sans  dis- 
tinction  de  leur  provenance  ou  de  leur  destination, 
pourront  étre  expédiées  en  transit  par  le  territoire 
des  deux  Etats  contractants. 

A  découvert  le  prix  total  du  parcours  sur  le 
territoire  des  deux  Etats  contractants  ne  doit  pas 
excéder  le  port  Dano-Russe  fixe  ci-dessus  aux  articles 
6  et  7. 

En  depeches  closes  le  transit  est  accordé  anx 
prix  suivants: 

de  20  centimes  par  30  grammes  de  lettres  et  de 
50  centimes  par  kilogramme  d'imprimés  et  d'échao- 
tillons  de  marchandises  pour  le  parcours  de  tout  le 
territoire  de  Danemark, 

de  40  centimes  par  30  grammes  de  lettres  et  de 
1  franc  par  kilogramme  d'imprimés  et  d'échantilloDs 
de  marchandises  pour  le  parcours  sur  toute  l'étendue 
de  l'Empire  de  Russie. 

Ges  prix  seront  calculés  d'aprés  le  poids  net  des 
correspondances,  å  l'exclusion  de  la  correspondance 
de  service,  des  piéces  de  comptabilité,  des  correspon- 
dances mal  dirigées  et  des  rebuts. 

Les  correspondances  transitant  par  les  deux  Etats, 
tant  å  découvert  qu'en  depeches  closes,  doivent  rem- 
plir  toutes  les  conditions  spécifiées  pour  les  corres- 
pondances Dano-Russes. 


337 

Article  11. 
La  perte  d'une  lettre  recommandée  impose  å  Re8Pon8^»«é 
r administration  des  Postes  du  pays  ou  l'envoi  a  été 
con  signe  l'obligation  de  payer  å  Penvoyeur  une  indem- 
nité  de  50  francs,  sous  reserve  de  recours,  s'il  y  a 
lien,  contre  l'administration  postale  au  service  de  la- 
quelle  l'envoi  se  trouvait  confié  au  moment  ou  la 
perte  a  eu  lieu. 

Dans  le  cas  ou  la  perte  a  eu  lieu  dans  le  ser- 
vice de  Tun  des  pays  intermédiaires,  les  administra- 
tions des  Postes  des  Etats  contractants  supporteront 
par  moitié  le  paiement  de  l'indemnité. 

L'indemnité  doit  étre  payée  å  l'envoyeur  ou,  en 
son  absence,  au  destinataire  des  que  la  perte  aura 
été  dflment  constatée.  L'envoyeur  pourra  par  une 
simple  procuration  par  écrit  transferer  au  destinataire 
son  droit  k  l'indemnité. 

L'obligation  de  payer  l'indemnité  cesse: 

a)  si  la  déclaration  de  la  perte  n'a  pas  été  formulée 
dans  un  délai  d'un  an  å  partir  du  jour  ou  la 
consignation  a  été  faite,  et 

b)  lorsque  la  perte  a  eu  lieu  en  dehors  du  tern- 
toire  des  deux  parties  contractantes  et  de  celui 
des  etats  intermédiaires ;  toutefois  les  administra- 
tions des  Postes  des  Etats  contractants  se  char- 
gent,  dans  ce  cas,  de  faire  gratuitement  toutes 
les  démarches   utiles  dans  l'intérét  du  réclamant. 

Article  12. 

Le   produit  des  taxes  pergues  sera  partagé  par  BéParti«011  de» 
moitié  entre  l'administration  des  Postes  de  Danemark  dun. 

et  l'administration  des  Postes  de  Russie. 

Les  droits  fixes  seront  acquis  å  l'administration 
qui  en  aura  fait  la  perception. 

Les  frais  du  transport  intermédiaire  seront  en- 

tiérement  å  la  charge  de   l'administration  des  Postes 

de  Danemark. 

Article  13. 

L'administration  des  Postes  de  Danemark  et  l'ad-     comptabiiité. 
ministration  des  Postes   de  Russie  dresseront   cbaque 

22 


338  • 

trimestre  les  comptes  resultant  de  la  transmission  des 
correspondances  en  vertu  des  dispositions  de  la  pré- 
sente  convention. 

Ces  comptes  seront  dressés  en  francs  et  centimes 
et  arrétés  contradictoirement.  La  liquidation  de  leur 
solde  se  fera  sans  retard. 

Les  taxes  et  les  droits  seront  per^us  et  les  in- 
demnités  payées  par  chacun  des  Etats  contractants 
en  monnaie  legale  du  pays,  le  franc  équivalant  å  un 
quart  de  Rouble  argent  et  å  trente-quatre  Skilling 
Rigsmønt,  le  centime  k  un  quart  de  Kopek  argent  et 
å  un  tiers  de  Skilling  Rigsmønt,  et  les  fractions  de 
Kopek  et  de  Skilling  étant  considérées  comme  Kopek 
et  Skilling  entiers. 

Article  14. 
oommunic»-  Les  administrations  des  Postes  des  Etats  contrac- 

tiona  récipro-  .  ,    , 

qnet.  tants  se  commumqueront  reciproquement  et  dans  le 
plus  bref  délai,  pour  leur  gouverne  respective,  les 
reglements  et  autres  renseignements  concernant  Yeié- 
tution  de  la  présente  convention,  teis  que  lois,  arré- 
tés et  décrets  qui  régissent  l'entrée  et  la  circulation 
des  imprimés  de  toute  nature,  etc. 

Article  15. 

i^'i!?"!  ^es  P°int8  d'échange,  la  direction  des  correspon- 

dances, ainsi  que  tous  les  détails  du  service,  de  la 
comptabilité  et  de  la  transmission  des  correspondances 
officielles,  les  cas  exceptionnels  ou  les  deux  offices 
pourront,  indépendamment  de  la  présente  convention, 
avoir  recours  au  moyen  actuel  de  transmission  des 
correspondances  å  découvert  par  l'intermédiaire  d'au- 
tres  etats,  le  délai  aprés  lequel  devront  étre  renvoyées 
les  correspondances  tombées  au  rebut,  les  conditions 
speciales  du  transit,  etc.  seront  indiqués  et  déter - 
mines  par  un  Reglement  d'exécution  élaboré  d'un 
commun  accord  par  les  soins  des  administrations  des 
Postes  des  Etats  contractants,  lesquelles  pourront  en 
tout  temps,  lorsqu'elles  en  reconnaitront  ropportnnitå 


d'exécution. 


339 

augmenter  les  moyens  d'échange  et  modifier  les  for- 
malités  de  service. 

Article  16. 
Les  administrations  des  Postes  des  Etats  contrac-  Bé*lemenU 

•peciattx. 

tants  sont  autorisées  k  introduire,  lorsqu'elles  le  juge- 
ront  opportun,  le  service  des  abonnements  aux  jonrnanx 
et  revnes,  des  mandats  de  poste  et  des  rembourse- 
ments,  un  échange  de  cartes-correspondances  et  d'au- 
tres  objets  de  la  poste  aux  lettres,  ainsi  que  d'objets 
de  messageries,  eta,  et  d'en  determiner  les  conditions 
(taxes,  etc.)  par  des  Reglements  spéciaux. 

Article  17. 

La  langue  Frangaise  sera  obligatoirement  employée     LMgue- 
dans   tous   les  rapports  et  toutes  les  relations  aux- 
q uelles  la  présente  convention  donnera  lieu. 

Toutes  les  adresses  et  suscriptions  des  correspon- 
dances  ou  du  moins  la  partie  essentielle  de  leur  texte, 
ainsi  que  des  depeches,  sacs  et  valises,  devront  étre 
faites  en  langue  Fran^aise. 

Exceptionnellement  Pemploi  exclusif  de  la  langue 
nationale  des  pays  respectifs  est  admis  pour  les  tim- 
bres-poste, les  enveloppes  timbrées,  les  timbres,  les 
cachets  et  les  signes  sur  les  objets  de  materiel  ser- 
vant  au  transport  des  correspondances. 

Article  18.  nuréedeu 

oomrention. 

La  présente  convention  entrera  en  vigueur  å  partir 
du  jour  dont  les  deux  administrations  postales  con- 
viendront  et  demeurera  obligatoire  aussi  longtemps 
que  Tune  des  parties  contractantes  n'en  aura  pas  dé- 
noncé  la  résiliation  une  année  d'avance. 

Article  19.  Exécution. 

La  présente  convention  sera  ratifiée  et  les  ratifi- 
cations  respectives  seront  échangées  å  St.  Pétersbourg 
dans   l'espace  de  six  semaines  aprés  la  signature*). 


*)  Ratifikationerne  bleve  udvexlede  i  St  Petersborg  den  80te 
August  1872. 

22* 


340 


En   foi    de    quoi    les    Plénipotentiaires    respectifs    Font 
signée  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs  armes. 

Fait  k  St.  Pétersboug,  le   gB  jni*fc  de  Fan   de   gråce  mil 
huit  cent  soixante-douze. 


E.  Vind.      Alexandre  Timascheff.       Baron  Jean  Velho. 


52. 


Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  de  Forenede 
Stater  af  Amerika  om  de  i  disse  Stater  naturaliserede  Dan- 
ske Undersaatters  og  de  i  Danmark  naturaliserede  Ameri- 
kanske Borgeres  Retsstilling,  undertegnet  i  Kjøbenhavn  den 

20de  Juli  1872. 


Konvention. 

I  det  Øiemed  nærmere  at 
bestemme,  hvilken  statsborger- 
lig Stilling  der  skal  tillægges 
Danske  Undersaatter,  som  ere 
udvandrede  eller  fremtidig 
maatte  udvandre  til  de  For- 
enede Stater  af  Amerika,  saa- 
velsom  disse  Staters  Borgere, 
som  ere  udvandrede  eller  maat- 
te udvandre  til  Danmark,  have 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
mark og  de  Forenede  Stater 
af  Amerika  besluttet  at  indgaa 
en  Konvention  og  have  derfor 
udnævnt  til  deres  Befuldmæg- 
tigede : 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark :  Allerhøistsammes 
Udenrigsminister,  Kammerher- 
re Otto  Ditlev  Baron  Rosenørn- 
Lehn,  Kommandeur  af  Dane- 
brog  og  Danebrogsmand  pp. 


Convention. 

The  United  States  of  Ame- 
rica and  His  Majesty  the  King 
of  Denmark  being  desirous  to 
regulate  the  citizenship  of  the 
Citizens  of  the  United  States 
of  America,  who  have  emigra- 
ted,  or  who  may  emigrate  from 
the  United  States  of  America 
to  the  Kingdom  of  Denmark, 
and  of  Danish  subjects,  who 
have  emigrated,  or  who  may 
emigrate  from  the  Kingdom 
of  Denmark  to  the  United  Sta- 
tes of  America,  have  resolved 
to  conclude  a  Convention  for 
that  purpose,  and  have  named 
as  their  Plenipotentiaries,  that 
is  to  say,  the  President  of  the 
United  States  of  America: 

Michael  J.  Gramer,  Minister 
Resident  of  the  United  States 
of  America  at  Copenhagen; 


341 


og  Præsidenten  for  de. For- 
enede Stater  af  Amerika:  Hr. 
Dr.  phil.  Michael  J.  Cramer, 
de  Forenede  Staters  Minister- 
resident i  Kjøbenhavn, 
hvilke,  efter  gjensidig  Med- 
delelse af  deres  respektive  Fuld- 
magter, som  befandtes  at  være 
i  god  og  rigtig  Form,  ere  kom- 
ne overeens  om  og  have  afslut- 
tet følgende  Artikler: 


Artikel  1. 

Danske  Undersaatter,  der 
ere  blevne  eller  fremtidig  maat- 
te  blive  naturaliserede  som 
Amerikanske  Borgere  i  Over- 
een8stemmelse  med  de  i  de 
Forenede  Stater  gjældende  Lo- 
ve, skulle  af  Kongeriget  Dan- 
mark i  enhver  Henseende  og 
i  enhver  Retning  ansees  som 
Statsborgere  i  de  Forenede 
Stater  af  Amerika  og  behandles 
som  saadanne. 

Paa  samme  Maade  skulle 
Borgere  af  de  Forenede  Sta- 
ter af  Amerika,  som  ere  blevne 
eller  fremtidig  maatte  blive 
naturaliserede  som  Danske  Un- 
dersaatter i  Overensstemmel- 
se med  de  i  Danmark  gjæl- 
dende Love,  af  de  Forenede 
Stater  af  Amerika  i  enhver 
Henseende  og  i  enhver  Ret- 
ning ansees  som  Danske  Under 
saatter  og  behandles  som  saa- 
danne. 


and  His  Majesty  the  King 
of  Denmark:  Otto  Ditlev  Ba- 
ron Rosenørn-Lehn,  Comman- 
der  of  Danebrog  and  Dane- 
brogsmand,  Ghamberlain,  His 
Majesty 's  Minister  for  Foreign 
Affairs  &c.  &c.  &c. 
who,  after  having  cotiamuni- 
cated  to  each  other  their  re- 
spective  Full-Powers,  found  to 
be  in  good  and  due  form,  have 
agreed  upon  and  concluded 
the  following  articles,  to  wit: 

Article  I. 

Citizens  of  the  United  Sta- 
tes of  America  who  have  be- 
come,  or  shall  become,  and 
are  naturalized,  according  to 
law,  within  the  Eingdom  of 
Denmark  as  Danish  subjects, 
shall  be  held  by  the  United 
States  of  America  to  be  in  all 
respects  and  for  all  purposes 
Danish  subjects,  and  shall  be 
treated  as  such  by  the  United 
States  of  America. 

In  like  manner,  Danish  sub- 
jects who  have  become,  or 
shall  become,  and  are  natu- 
ralized, according  to  law,  within 
the  United  States  of  America 
as  Citizens  thereof,  shall  be 
held  by  the  Kingdom  of  Den- 
mark to  be  in  all  respects  and 
for  all  purposes  as  citizens  of 
the  United  States  of  America, 
and  shall  be  treated  as  such 
by  the  Kiugdom  of  Denmark. 


342 


Artikel  2. 

Dersom  en  saadan  Dansk 
Undersaat,  der  er  bleven  na- 
turaliseret som  Borger  i  de 
Forenede  Stater,  atter  tager 
Ophold  i  Kongeriget  Danmark, 
kan  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Regjering,  efter  hans 
derom  fremsatte  Begjæring  og 
paa  saadanne  Vilkaar,  som  den 
maatte  finde  passende  at  be- 
stemme, gjengive  ham  hans 
Egenskab  og  Rettigheder  som 
Dansk  Undersaat,  og  de  For- 
enede Staters  Regjering  skal  i 
saa  Fald  ikke  paa  Grund  af 
hans  tidligere  Naturalisation 
kunne  gjøre  Paastand  paa,  at 
han  skal  behandles  som  Bor- 
ger af  de  Forenede  Stater. 

Naar  en  Borger  af  de  For- 
enede Stater,  der  i  Kongeriget 
Danmark  er  bleven  naturali- 
seret som  Dansk  Borger, 
atter  tager  Ophold  i  de  For- 
enede-Stater, kan  disses  Re- 
gjering ligeledes  efter  hans 
derom  fremsatte  Begjæring  og 
paa  saadanne  Vilkaar,  som  den 
maatte  finde  passende  at  be- 
stemme, gjengive  ham  hans 
Egenskab  og  Rettigheder  som 
Borger  af  de  Forenede  Sta- 
ter, og  skal  den  Danske  Re- 
gjering i  saa  Fald  ikke  paa 
Grund  af  hans  tidligere  Na- 
turalisation kunne  gjøre  Paa- 
stand paa,  at  han  skal  behand- 
les som  Dansk  Undersaat. 


Article  II. 

If  any  .such  citizen  of  the 
United  States,  as  aforesaid,  na- 
turalized  within  thé  Kingdom 
of  Denmark  as  a  Danish  sub- 
ject,  should  renew  his  resi- 
dence  in  the  United  States, 
the  United  States'  Government 
may,  on  his  application,  and 
on  such  conditions  as  that 
Government  may  see,  fit  to 
impose,  readmit  him  to  the 
character  and  privileges  of  a 
citizen  of  the  United  States, 
and  the  Danish  Government 
shall  not,  in  that  case,  claiui 
him  as  a  Danish  subject  on 
account  of  his  former  naturali- 
zation. 

In  like  mariner,  if  any  such 
Danish  subject,  as  aforesaid,  na- 
turalized  within  the  United  Sta- 
tes as  a  citizen  thereof,  should 
renew  his  residen  ce  within  the 
Kingdom  of  Denmark,  His  Maje- 
sty's  Government  may,  on  his 
application,  and  on  such  con- 
ditions as  that  Government 
may  think  fit  to  impose,  read- 
mit him  to  the  character  and 
privileges  of  a  Danish  subject 
and  the  United  States'  Govern- 
ment shall  not,  in  that  case, 
claim  him  as  a  citizen  of  the 
United  States  on  account  of 
his  former  naturalization. 


343 


Artikel  3. 

Dersom  imidlertid  en  Dansk 
Undersaat,  der  er  bleven  na- 
turaliseret i  de  Forenede  Sta- 
ter, paany  tager  Ophold  i  Dan- 
mark uden  at  have  til  Hensigt 
at  vende  tilbage  til  de  For- 
enede Stater,  skal  han  ansees 
for  at  have  opgivet  den  dersteds 
erhvervede  Naturalisation. 

Paa  samme  Maade  skal  en 
Borger  af  de  Forenede  Stater, 
der  er  bleven  naturaliseret  i 
Danmark,  ansees  for  at  have 
opgivet  sin  der  erhvervede  Na- 
turalisation, naar  han  paany 
tager  Ophold  i  de  Forenede 
Stater  uden  at  have  til  Hen- 
sigt at  vende  tilbage  til  Dan- 
mark. 

Hensigten  til  ikke  at  vende 
tilbage  skal  antages  at  være 
tilstede,  naår  en  Person,  der 
er  naturaliseret  i  det  ene  Land, 
opholder  sig  længere  end  to 
Aar  i  det  andet. 

Artikel  4. 

NærværendeKonvention  skal 
træde  i  Kraft  umiddelbart  ved 
Udvéxlingen  af  Ratifikationerne 
og  skal  forblive  gjældende  i 
10  Aar.  Dersom  ingen  af  Par- 
terne 6  Maaneder  forinden  har 
tilkjendegivet  den  anden  sin 
Hensigt  da  at  ophæve  Konven- 
tionen, forbliver  den  fremdeles 
gjældende  til  Udløbet  af  12 
Maaneder,   efter   at   den    ene 


Article  III. 

If,  however,  a  citizen  of 
the  United  States  naturalized 
in  Denmark,  shall  renew  his 
residence  in  the  former  coun- 
try without  the  intent  to  re- 
turn to  that,  in  which  he  was 
naturalized,  he  shall  be  held 
to  have  renounced  his  natura- 
lization. 

In  like  manner,  if  a  Dåne 
naturalized  in  the  United  Sta- 
tes, shall  renew  his  residence 
in  Denmark  without  the  intent 
to  return  to  the  former  coun- 
try, he  shall  be  held  to  have 
renounced  his  naturalization  in 
the  United  States. 

The  intent  not  to  return 
may  be  held  to  exist,  when  a 
person  naturalized  in  the  one 
country,  shall  reside  more  than 
two  years  in  the  other  country. 


Article  IV. 

The  present  Convention 
shall  go  into  effect  immediately 
on  or  after  the  exchange  of 
the  ratifications,  and  shall  con- 
tinue  in  force  for  ten  years. 
If  neither  Party  shall  have 
given  to  the  other  six  months 
previous  notice  of  its  intention 
then  to  terminate  the  same, 
it  shall  further  remain  in  force 
until  the  end  of  twelve  months 


344 


Part  har  givet  den  anden  den- 
ne sin  Hensigt  tilkjende. 


Artikel  5. 

NærværendeKon  vention  skal 
ratificeres  af  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Danmark  og  af  Præ- 
sidenten for  de  Forenede  Sta- 
ter af  Amerika  med  Senatets 
Raad  og  Samtykke,  og  Rati- 
fikationerne skulle  udvexles  i 
Kjøbenhavn,  saasnart  som  mu- 
ligt, i  Løbet  af  8  Maaneder 
fra  Dags  Dato  at  regne*)' 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
de  respektive  Befuldmægtigede 
undertegnet  denne  Konvention 
og  paatrykt  samme  deres  Segl. 


Givet    i    Kjøbenhavn    den 
20de  Juli  i  det  Herrens  Aar 


after  either  of  the  Contracting 
Parties  shall  have  given  notice 
to  the  other  of  such  intention. 

Article  V. 

The  present  convention 
shall  be  ratified  by  the  Presi- 
dent  of  the  United  States  oi 
America  by  and  with  the  ad- 
vice  and  consent  of  the  Senate 
thereof,  and  by  His  Majesty 
the  King  of  Denmark,  and  the 
ratifications  shall  be  excban- 
ged  at  Copenhagen  as  soon  as 
may  be  within  eight  months 
from  the  date  hereof. 

In  witness  whereof  the  re- 
spective  Plenipotentiaries  have 
signed  the  same  and  have  at- 
fixed  thereto  their  respective 
seals. 

Done  at  Copenhagen  the 
twentieth   day   of  July  in  the 


Eet  Tusinde  Otte  Hundrede  og  j  year   of  our  Lord  One  Thou- 
To  og  Halvfjerds.  !  sand  Eight  Hundred  and  Se- 

|  venty  Two. 


O.  D.  Rosenørn-Lehn. 
Michael  J.  Cramer. 


Michael  J.  Cramer. 
O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


53. 

Handels-  og  Skibsfarts-Traktat  mellem  Danmark  og  Spanien, 
undertegnet  i  Kjøbenhavn  den  8de  September  1872. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  Roi 
d'Espagne,  également  animés  du  désir  d'étendre  et  de  con- 


*)   Ratifikationerne  bleve  udvexlede  i  Kjøbenhavn  den  Ude  Marts  167S- 


345 

solider  les  relations  commerciales  qui  subsistent  entre  leurs 
etats  respectifs,  ont  résolu  de  conclure  un  traité  de  com- 
merce  et  de  navigation  et  ont,  dans  ce  but,  nommé  leurs 
plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  le  Sieur  Otto  Ditlev 
Baron  de  Rosenørn-Lehn,  commandeur  de  l'ordre  du  Dåne- 
brog  et  decoré  de  la  croix  d'honneur  du  méme  ordre,  grand' 
croix  de  celui  d'Isabelle  la  Gatholique  d'Espagne,  etc,  son 
Ministre  des  affaires  étrangéres  et  chambellan,  et  Sa  Maje- 
sté le  Roi  d'Espagne,  le  Sieur  Joseph  Courtoys  d'Anduaga, 
grand'  croix  de  l'ordre  d'Isabelle  la  Gatholique  et  chevalier 
de  celui  de  Charles  III  d'Espagne,  commandeur  de  la  Legion 
d'honneur  de  France,  eta,  son  Envoyé  extraordinaire  et  Mi- 
nistre plénipotentiaire  pres  Leurs  Majestés  les  Rois  de  Dane- 
mark et  des  Royaumes  unis  de  Suéde  et  de  Norvége;  les- 
(juels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs  respec- 
tifs, trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  ar- 
ticles  suivants: 

Article  1. 

Il  y  aura  liberté  réciproque  de  commerce  et  de  naviga- 
tion entre  les  Royaumes  de  Danemark  et  d'Espagne,  et  il 
ne  sera  i m pose  sur  les  produits  du  sol  ou  de  l'industrie  des 
pays  respectifs,  importés  ou  exportés  de  l'un  dans  l'autre, 
soit  par  mer  soit  par  terre,  aucun  droit  de  douane  ou  tout 
autre  impot  quelconque  autre  ou  plus  élevé  que  celui  qui 
se  trouve  imposé  sur  les  mémes  produits  importés  de  ou 
exportés  pour  quelque  autre  pays  que  ce  soit. 

Les  gouvernements  respectifs  s'obligent  å  n'accorder  aux 
sujets  d'aucune  autre  puissance  en  matiére  de  commerce  et 
de  navigation   aucun   privilége,    aucune  faveur  ou  immunité  ' 
sans  les  étendre  en  méme  temps  au  commerce  et  å  la  navi- 
gation de  l'autre  pays. 

Les  sujets  de  chacune  des  hautes  parties  contractantes 
auront  aussi  le  droit  d'exercer  librement  leur  religion  dans 
le  territoire  de  l'autre  pays  selon  les  lois  des  pays  respectifs. 

Article  2. 

Toutes  les  productions  du  sol  ou  de  l'industrie  de  l'un 
des  pays  respectifs  ou  pie  tout  autre  pays  quelconque,   qui 


346 

peuvent  étre  légalement  importées,  déposées  ou  emmagasi- 
nées  dans  l'autre,  seront  soumises  aux  mémes  droits  et  jom- 
ront  des  mémes  priviléges,  qu'elles  soient  importées,  dépo- 
sées ou  emmagasinées  par  båtiments  de  Tun  ou  de  l'autre 
pays.  Toutes  les  productions  qui  pourront  étre  légalement 
exportées  ou  réexportées  de  Tun  des  pays  respectifs  pour 
quelque  destination  que  ce  soit  jouiront  des ,  mémes  privi- 
léges, benefices,  réductions  et  exemptions,  qu'elles  soient  ex- 
portées ou  réexportées  par  båtiments  de  Tun  ou  de  l'au- 
tre  pays. 

Article  3. 

Les  marchandises  importées  par  des  navires  apparte- 
nant  å  Tune  ou  k  l'autre  partie  contractante  dans  les  ports 
du  Danemark  ou  dans  les  ports  de  l'Espagne ,  pourront  y 
étre  mises  en  entrepot  ou  étre,livrées  au  transit  ou  å  l'ex- 
portation,  le  tout  en  conformité  des  lois  générales  qui  exi- 
stent  sous  ce  rapport  dans  les  pays  respectifs  et  sans  étre 
assujetties  å  des  droits  d'entrepot,  de  magasinage,  de  sur- 
veillance  ou  k  des  charges  quelconques  autres  ou  plus  éle- 
vées  que  celles  auxquelles  sont  soumises  les  marchandises 
apportées  par  navires  nationaux. 

Il  est  entendu,  toutefois,  que  si  les  marchandises  sont 
déclarées  pour  la  consommation,  elles  payeront  les  droits  de 
douane  d'aprés  les  reglements  de  douane  existants. 

Article  4. 

Les  marchandises  de  toute  nature  venant  du  territoire 
de  Tune  des  parties  contractantes  ou  y  allant  seront  ex- 
emptes  dans  le  territoire  de  l'autre  de  tout  droit  de  transit 
sauf  l'observation  des  lois  qui  y  sont  en  vigueur. 

Le  traitement  de  la  nation  la  plus  favorisée  est  réci- 
proquement  garanti  å  chacune  des  parties  contractantes  pour 
tout  ce  qui  concerne  le  transit. 

Article  5. 

» 

Les  navires  Espagnols  arrivant  dans  les  ports  du  Dane- 
mark et  réciproquement  les  navires  Danois  arrivant  dans 
les  ports  d' Espagne  seront  traités  dans  les  pays  respectifs. 
soit  k  leur  entrée,  soit  pendant  leur  séjour,  soit  å  leur  sortie, 


347 

sur  le  méme  pied  que  les  båtiments  nationaux  pour  tout  ce 
qui  concerne  le  droit  de  tonnage,  de  pilotage,  de  port,  de 
fan  al,  da  quarantaine  et  autres  charges,  de  quelque  deno- 
mination «que  ce  soit,  quelle  que  soit  d'ailleurs  leur  prove- 
nance  ou  destination,  tant  charges  que  sur  lest. 

En  ce  qui  concerne  le  piacement  des  navires,  leur 
chargement  dans  les  ports,  rades,  havres  et  bassins,  et  gé- 
néralement  pour  toutes  les  formalités  et  dispositions  quel- 
conques  auxquelles  peuvent  étre  soumis  les  navires  de  com- 
merce,  leurs  équipages  et  leurs  cargaisons,  il  est  convenu 
qu'il  ne  sera  accordé  aux  navires  nationaux  de  Tune  des 
parties  contractantes  aucun  privilége  ni  aucune  faveur  qui 
ne  le  soit  également  aux  navires  de  l'autre;  la  volonté  des 
deux  parties  contractantes  étant  que  soiis  ce  rapport  aussi 
leurs  båtiments  soient  traités  sur  le  pied  d'une  parfaite 
égalité. 

Article  6. 

En  ce  qui  concerne  le  cabotage,  les  navires  de  chacune 
des  parties  contractantes  jouiront  dans  les  ports  de  l'autre 
des  mémes  priviléges  que  ceux  de  la  nation  la  plus  favorisée. 
Les  navires  de  chacune  des  parties  contractantes  entrant 
dans  un  des  ports  de  l'autre  et  qui  n'y  voudraient  décharger 
qa'une  partie  de  leur  cargaison,  pourront,  en  se  conformant 
aux  lois  et  reglements  du  pays  respectif,  conserver  k  leur 
bord  la  partie  de  la  cargaison  qui  serait  destinée  å  un  autre 
port,  soit  du  méme  pays  soit  d'un  autre  pays,  et  la  réex- 
porter  sans  étre  astreints  å  payer  des  droits  autres  ou  plus 
élevés  que  ceux  qui  seront  pergus  des  båtiments  nationaux 
dans  le  méme  cas.  Il  est  également  entendu  que  ces  mémes 
navires  pourront  commencer  leur  chargement  dans  un  port 
et  le  continuer  dans  un  autre  ou  plusieurs  autres  ports  du 
méme  pays  ou  Ty  completer,  sans  étre  astreints  k  payér  des 
droits  autres  que  ceux  auxquels  sont  soumis  les  båtiments 
nationaux. 

Article  7. 

Tout  båtiment  Espagnol  et  tout  båtiment  Danois  qui  sera 
obligé  d'entrer  par  suite  d'avarie  dans  un  des  ports  de  Tune 
ou  de  r autre  des  parties  contractantes,   y  sera  exempt  de 


348 

tout  droit  de  port  ou  de  navigation  per$u  ou  å  per^eroir 
au  profit  de  l'état,  si  les  causes  qui  ont  rendu  nécessaire 
cette  relåche  forcée  sont  valables  et  evidentes,  et  pourm 
qu'il  ne  fasse  dans  le  port  de  relåche  aucune  operation  de 
commerce. 

Ne  seront  pas  considérés,  en  cas  de  relåche  forcée,  commt 
operations  de  commerce  le  débarquement,  le  rechargement 
des  marchandises  pour  la  reparation  du  navire,  l&  trans- 
bordement  sur  un  autre  navire  en  cas  d'innavigabilité  du 
premier,  les  dépenses  nécessaires  au  ravitaillement  de  l'équi- 
page  et  la  vente  des  marchandises  avariées,  lorsque  l'admi- 
nistration  des  douanes  en  aura  donné  l'autorisation. 

En  cas  d'échouement  d'un  navire  Danois  sur  les  cote 
d'Espagne  ou  d'un 'navire  Espagnol  sur  les  cotes  de  Dane- 
mark le  consul  de  la  nation  en  sera  immédiatement  informe 
å  l'effet  de  faciliter  au  capitaine  les  moyens  de  remettre  å 
flot  le  navire  sous  la  surveillance  et  avec  Paide  de  l'autorit? 
locale. 

S'il  y  a  bris  et  naufrage  ou  abandon  du  navire,  Fanto- 
rite  concertera  avec  le  consul  les  mesures  å  prendre  ponr 
la  garantie  de  tous  les  intéréts  dans  le  sauvetage  du  navire 
et  de  la  cargaison,  jusqu'  k  ce  que  les  propriétaires  ou  leors 
fondes  de  pouvoirs  se  présentent. 

Les  marchandises  sauvées  ne  seront  passibles  d'aucun 
droit  de  douane,  å  moins  qu'elles  ne  soient  admises  å  1& 
consommation  intérieure.  Pour  les  droits  et  frais  de  sauve- 
tage et  conservation  du  navire  et  de  la  cargaison  le  båti- 
ment  échoaé  sera  traité  comme  le  serait  un  båtiment  national 
en  pareil  cas. 

Article  8. 
Les  sujets  de  chacune  des  parties  contractantea  jouiront 
dans  les  etats  de  l'autre  des  mémes  priviléges  et  garantie* 
que  les  nationaux  pour  tout  ce  qui   concerne  les  marques 
de  fabrique,  les  dessins  et  les  modéles  industriels. 

Article  9. 
Les  consuls  généraux,  consuls,   vice-consuls  et  agents 
commerciaux  de  chacune  des  parties  contractantes  jouiront, 
å  charge  de  réciprocité,  dans  les  pays  respectifs  des  mémes 


349 

priviléges  et  pouvoirs  dont  jouissent  ceux  des  nations  les 
plus  favorisées;  ni  ais  dans  les  cas  ou  les  dits  consuls  ou 
agents  voudraient  faire  le  commerce  ou  exercer  une  industrie, 
ils  seront  soumis  aux  mémes  lois  et  usages  auxquels  seront 
soumis  les  particuliers  de  leur  nation  å  l'endroit  ou  ils 
resident 

Article  10. 

Les  marins  appartenant  å  la  marine  de  Fune  des  parties 
contractantes  qui  désertent  dans  les  etats  de  l'autre,  pourvu 
qu'ils  ne  soient  pas  sujets  du  pays  ou  ils  désertent,  seront, 
sur  la  demande  adressée  å  Pautorité  compétente  par  les 
consuls,  vice-consuls  ou  agents  respectifs,  recherchés,  arrétés 
et,  aprés  que  leur  desertion  aura  été  dtiment  prouvée,reconduits 
å  bord  de  leur  båtiment.  Si  néanmoins  le  déserteur  a  commis 
quelque  délit  å  terre,  son  extradition  sera  différée  par  les 
autorites  locales,  jusqu'  å  ce  que  le  tribunal  compétent  aura 
rendu  un  jugement  en  bonne  et  due  forme  sur  le  délit  et 
que  l'exécution  du  jugement  aura  eu  lieu. 

Article  11. 

La  nationalité  des  båtiments  sera  reconnue  et  admise 
de  part  et  d'autre  d'aprés  les  lois  et  reglements  particuliers 
å  cbaque  etat  au  moyen  des  patentes  et  papiers  de  bord 
délivrés  par  les  autorites  compétentes  aux  capitaines  et  pa- 
trons. Dans  ce  but  les  parties  contractantes  se  communi- 
queront  ces  divers  documents  dans  le  moindre  délai  possible, 
se  réservant  de  se  donner  mutuellement  connaissance  des 
modifications  que  cbacune  d'elles  pourrait  juger  k  propos 
d'y  apporter  dans  la  suite. 

•     Article  12. 

Les  colonies  et  dépendances  des  parties  contractantes 
étant  régies  par  une  législation  speciale  ne  seront  pas  com- 
prises  dans  les  stipulations  qui  précédent. 

Cependant  les  sujets  des  parties  contractantes.y  jouiront 
respectivement  par  rapport  k  leur  commerce  et  k  leur  navi- 
gation, aux  droits  de  navigation  et  de  douane,  tant  å  l'entrée 
qu'å  la  sortie,  et  k  l'expédition  des  navires  et  des  inar- 
chandises,  des  mémes  droits,  priviléges  et  immunités,  faveurs 


350 

et  exemptions  qui   soDt  ou  seront  accordés  å  la  nation  * 
plus  favorisée. 

Article  13. 

Le  present  traité  cessera  d'étre  en  vigueur  une  année 
aprés  que  Tune  des  parties  contractantes  l'aura  dénoncé  oo 
en  aura  demandé  la  revision. 

Article  14. 

Le  present  traité  sera  ratifié  et  les  ratifications  eo 
seront  échangées  k  Copenhague  dans  le  délai  de  quatre  mob 
ou  avant,  si  faire  se  peut.*) 

En  foi  de  quoi  les  plénipotentiaires  respectifs  Pont  signe 
en  double  original  et  y  ont  appossé  le  sceau  de  leurs  armes. 

Fait  å  Copenhague,  le  8  Septembre  1872. 

A.  D.  Rosenørn-Lehn.         J.  Courtoys  de  Anduaga. 


*)  Udvexlingerne  af  Ratifikationerne  fandt  derefter  Sted  i  Kjøbenhani 
den  21de  December  1878,  ved  hvilken  Lejlighed  følgende  Protokol 
blev  undertegnet: 

Les  soussignés  O.  D.  Baron  de  Rosenørn-Lehn,  Ministre  des 
affaires  étrangéres  de  S.  M  le  Roi  de  Danemark,  et  L.  de  la  Barren. 
Chargé  d'affaires  de  S.  M.  le  Roi  d'Espagne,  s'étant  réunis  par 
autorisation  de  leurs  gouvernements  respectifs  aujourdlroi  le  vingt-na 
du  mois  de  Décembre  de  l'an  mil  huit  cent  soixante-dix-huit,  i 
l'botel  du  Ministere  des  affaires  étrangéres  a  l'effet  de  proceder  å 
l'échange  des  ratifications  du  traité  de  commerce  et  de  navigation 
conclu  entre  le  Danemark  et  l'Espagne  a  Copenhague  le  8  Sep- 
tembre 1872,    sont  convenus  d' ordre  de  leurs  gouvernemenU: 

1)  que  non  obs  tant  que  le  terme  fixe  dans  le  traité  mdme  poor 
l'échange  des  ratifications  soit  déjå  expiré,  ce  retard  n'appor- 
tera  aucun  empéchement  å  l'exécution  des  diverses  clauses  da 
traité,  et  que  celui-ci  restera  en  pleine  vigueur,  jusqu'  i  ce 
qu'il  ait  été  dument  dénoncé,  conformément  å  la  stipulation 
de  1'article  13; 

2)  que  le  present  proces-verbal  sera  publié  en  méme  temps  q« 
le  traité  dans  le  bulletin  des  lois  de  Danemark  et  dans  celai 
d'Espagne. 

En  conséquence  de  cette  déclaration  et  aprés  lecture  det  in- 
struments respectifs,  qui  ont  été  trouvés  textuellement  conform« 
å  l'acte  original,   signe  par  les  Plénipotentiaires,    les  Sousngne.« 


351 


54. 


Møntkonvention  imellem  Danmark  og  Sverig  og  Norge,  under- 
tegnet i  Stokholm  den  18de  December  1872. 


I  Erkjendelse  af,  at  Ind- 
førelsen af  et  for  Danmark  og 
Sverig  og  Norge  fælles,  paa 
Guld  grundet ,  Møntsystem 
frembyder  væsentlige  Fordele 
for  Samkvemmet  mellem  de 
tre  Riger,  have  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Danmark  og  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Sverig  og 
Norge  besluttet,  under  Forbe- 
hold af  vedkommende  Repræ- 
sentationers Samtykke,  at  ind- 
gaa  en  Konvention  i  væsentlig 
Overeensstemmelse  med  det 
Forslag,  som  er  fremkommet 
fra  en  dertil  nedsat  fælles 
Kommission. 

Til  den  Ende  have  Deres 
Majestæter  udnævnt  til  Befuld- 
mægtigede: 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark: 

Sin  overordentlige  Gesandt 
og  befuldmægtigede  ■  Minister 
hos  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Sverig  og  Norge,  Herr  Frantz 
Ernst  Bille,Kammerherre,Kom- 
mandeur  af  Danebrogsordenen 
etc.  etc.etc,  samtHerrDr.med. 


I  betraktande  deraf,  att 
inforandet  af  ett  for  Danmark, 
Sverige  og  Norge  gemensamt, 
på  guld  grundadt  myntsystem 
erbjuder  våsentliga  fSrdelar 
for  sainf&rdseln  de  tre  rikena 
emellan,  hafva  Hans  Majeståt 
Konungen  af  Danmark  og  Hans 
Majeståt  Konungen  af  Sverige 
og  Norge  beslutat  att  under 
forbehåll  af  vederborande  re- 
presentationers  samtycke  ingå 
en  konvention  i  våsentlig  6f- 
verensst&mmelse  med  det  for- 
slag, som  blifvit  framståldt  af 
en  dertill  nedsatt  gemensam 
kommission. 

For  detta  endamål  hafva 
Deras  Majeståter  till  Sina  full- 
måktige  ntnåmnt: 

Hans  Majeståt  Konungen 
af  Danmark: 

Sin  Envoyé  Extraordinaire 
och  Minister  Plénipotentiaire 
hos  Hans  Majeståt  Konungen 
af  Sverige  och  Norge,  Herr 
Frans  Ernst  Bille,  Kammar- 
herre,  Kommendor  af  Dane- 
brogsorden  etc.  etc,  samt  Herr 


ont  échangé  les  Ratifications  da  Traité,  emanées  de  leurs  Goaverne- 
ments  respectifs  de  Danemark  et  d'Espagne. 

En  foi  de  quoi  ils  ont  dressé  le  present  Proces-verbal  et  l'ont 
revétn  da  sceaa  de  leurs  armes. 

Fait  a  Copenhagae,  ce  vingt-an  Décembre  1878. 

O.  D.  Rosenørn -Lehn.  L.  de  la  Barrera. 


j 


352 


Carl  Emil  Fenger,  Geheime- 
Etatsraad ,  Kommandeur  af 
Danebrogsordenen  og  Dane- 
brogsmand ,  Kommandeur  af 
Nordstjerneordenen  etc.  etc. 
etc; 

Og  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Sverig  og  Norge: 

Statsraad  og  Chef  for  det 
Svenske  Finants-Departement, 
Herr  Carl  Fredrik  Wærn,  Kom- 
mandeur af  Nordstjerne-,  Wasa- 
og  St.  Olafs-Ordenerne  etc.  etc. 
etc,  samt  Statsraad,  Medlem 
af  den  Norske  Statsraads-Af- 
delingi  Stockholm,  Herr  Henrik 
Laurentius  Helliesen,  Komman- 
deur af  St.  Olafs-  og  Nord- 
stjerne-Ordenerne etc.  etc.  etc, 

hvilke  efter  at  have  ud- 
vexlet  de  dem  meddelte  Fuld- 
magter, som  befandtes  i  god 
og  rigtig  Form,  ere  komne 
overeens  om  følgende  Artikler: 

Art.  1. 

De  tre  Nordiske  Kongeriger 
antage  Guld  som  Grundlag  for 
et  fælles  Møntsystem  med  Be- 
nyttelse af  Sølv  og  ringere 
Metal  til  Skillemønt. 

Art.  2. 

Der  skal  være  to  for  de 
tre  Riger  fælles  Hovedmønter. 
Den  ene  udmøntes  saaledes,  at 
248  Stykker  indeholde  et  Kilo- 
gram fint  Guld;  den  anden 
saaledes,  at  124  Stykker  inde- 
holde et  Kilogram  fint  Guld. 


Dr.  med.  Carl  Emil  Fenger.  Gt- 
heime  -  Ett tsråd ,  Kommendor 
af  Danebrogsorden  och  Dane- 
brogsman ,  Kommendor  ni 
Nordstjerneorden  etc.  etc: 

och  Hans  Majeståt  Konun- 
gen  af  Sverige  og  Norge: 

Statsrådet  og  Chefen  for 
S  venska  Finans  -  Departemen- 
tet, Herr  Carl  Fredrik  WærL. 
Kommendor  af  Nordstjerne. 
Wasa-  och  St.  Olafs-ordnarae 
etc.  etc.,  samt  Statsrådet  och 
Ledamoten  af  Norska  Stats- 
råds Afdelningen  i  Stockholm. 
Herr  Henrik  Laurentius  Hel- 
liesen,  Kommendor  af  St  Olafs- 
och  Nordstjerne-ordnarne  etc. 
etc,  hvilka  efter  att  hafva  ut- 
vexlat  de  dem  meddelade  Full- 
m akter,  som  befunnos  i  god 
och  behorig  form  affattade. 
hafva  ofverenskommit  om  fol- 
jande  artiklar: 

Art.  1. 

De  tre  Nordiska  konunga- 
rikena  antaga  guld  som  grund 
for  ett  gemensamt  myntsystem 
med  anvåndande  af  silfver  ocb 
såmre  metall  till  skiljemynt. 

Art.  2. 

De  tre  rikena  skola  hafø 
twå  gemensamma  hufvudmynt. 
Det  ena  utmyntas  så,  att  24$ 
styeken  innehålla  ett  kilogram 
fint  guld,  det  andra  så,  att 
124  styeken  innehålla  ett  kilo- 
gram fint  guld.     Tiondedeleii 


353 


Tiendedelen  af  førstnævnte 
Mønt  eller  Tyvendedelen  af 
sidstnævnte  skal  være  den  fæl- 
les Regningseenhed  og  kaldes 
en  Krone.  Kronen  deles  i 
100  Øre. 

Art.  3. 

Guldmønterne  udpræges  af 
Møntguld,  som  er  en  Legering 
af  90  Vægtdele  fint  Guld  med 
10  Vægtdele  Kobber. 

Altsaa  skal  den  Guldmønt, 
som  indeholder  10  Kroner,  veie 
4.4808  Gram,  og  den,  som  inde- 
holder 20  Kroner,  8,9606  Gram. 

1  O-Kronens  Diameter  skal 
være  18  Millimeter,  20 -Kro- 
nens 23  Millimeter. 


Art.  4. 

Skillemønterne  udpræges 
dels  af  Sølv,  legeret  med  Kob- 
ber i  de  Vægtforhold,  som  føl- 
ge af  de  nedenfor  (i  Art.  5) 
fastsatte  Bestemmelser  om  de 
enkelte  Mønters  Vægt  og  Fin- 
hed, dels  af  Bronce  sammen- 
smeltet af  95  Vægtdele  Kob- 
ber, 4  Vægtdele  Tin  og  1 
Vægtdel  Zink. 


af  forstnåmnda  mynt,  eller 
tjugondedelen  af  det  sistnåmn- 
da  skall  vara  den  gemen- 
samma  råkneenheten  och  kal- 
las en  Krona.  Kronan  delas 
i  100  Ore. 

Art.  3. 

Guldmynten  pråglas  af  mynt- 
guld,  som  år  en  legering  af  90 
vigtdelar  fint  guld  med  10 
vigtdelar  koppar. 

Således  skall  det  guldmynt, 
som  innehåller  10  kronor,  våga 
4,4803  gram,  och  det  som  inne- 
håller 20  kronor,  8,9606  gram. 

Tio-kronestyckets  diameter 
skall  vara  18  millimeter;  Tju- 
gu-kr onesty ckets :  23  millime- 
ter. 

Art.  4. 

Skiljemynten  utpråglas  dels 
af  silfver,  legeradt  med  koppar 
i  det  vigtforhållande,  som  fram- 
går  af  de  hår  nedan  (i  Art.  5) 
faststålda  beståmmelser  om  de 
sårskilda  myntstyckenas  vigt 
och  finhet,  dels  af  brons  sam- 
mansmålt  af  95  vigtdelar  kop- 
par, 4  vigtdelar  tenn  och  1 
vigtdel  Zink. 


23 


354 


Art.  5. 

Af  Sølvmønter  kunne  ud- 
møntes nedenstaaende  Stykker, 
der  skalle  holde  den  Størrelse, 
Vægt  og  Finhed,  som  fremgaaer 
af  de  vedføiede  Bestemmelser: 


.   r- * 

t3  m 

• 

o  °° 

S 

S  1 

o    o 

o    o    ei    o 

J&        ^^       ^#^        fln 

JA   *> 

e8 

o     o     iq     *y 

5    *    ?    o 

HØ      0 

O 

ci"  «o 

»  C«  h  o 

»-H   . 

u 

• 

to 

S 

• 

o     S 

g    §    3    3 

o 

•+» 

-4-* 

B 

08 

1— 1 

O    ^    «    rn 

CQ 

© 

© 

© 

S 

I-N      »O 

G«   O   2>   tf} 

& 

00    09 

0*    0*    i-l    r-J 

•pH 

• 

■         •        •        • 

$    a> 

•        •        •         • 

S    9 

0)     ©     4)     © 

£  2 

b    u    u    u 

*St  Si  «  O. 

G«     M 

2SS2 

*•*. 

08 

0 

© 

•r* 

t3 

6    < 

MII 

l> 

(H 

© 

U 

© 

-*» 

a 

© 

0D       i 

S   1 

i   1   1   i 

11 

p« 

© 

Ih 

hl 

0) 

T3 

0) 

^ 

% 

Et  Styk 

MII 

oéi 

ci  'd    ©  c«4 

Art.  5. 

Af  silfvermynt  kunna  ud- 
myntas  nedanstående  stycken, 
hvilka  skola  hafva  den  storlek, 
vigt  och  finhet,  som  firamgå  af 
hår  vidfogade  bestemmelser: 


© 

©    S 

S  *» 


S  O     o     O     o  en     O 

5  o    o    o    5  •©    » 

f»  ©     ©     ©     **  -*    «e 

>H  •»         ^          ••         ■»  •»    __•■ 

rn  c*  c©  eo  c*  — •  O 

w  f— • 


o 


o     o* 

o      «• 


^        ^»r        ^*        ^^       ^^        -^        "W- 

flK  «h  «*  »»  «*  ^         ^ 

E   lO   1>   »O   *   C«   « 


© 


en  c  m  o  r*  i& 
.^  eo  c«  o*  c«  r-»  f-i 


i-  • 

2  * 

o  o   ©  ©  ©  ® 

»h  h  :0  iO  >o  ■o 

M  M  o  o 

«  h  2  §  ei  rt 


© 

*°    I 
fe 

103 

► 

li 
08 

Ih 
© 


0 
© 

OD 
© 

© 

Ih 

S 

o 

00 


MII 


I    I    II 


© 
O      I 


W 


I     I     I    I 


os  pd   6  *d  ©  «m 


355 


Art.  6. 

Af  Broncemønter  kunne  ud- 
møntes nedenstaaende  Stykker, 
der  skulle  holde  den  Størrelse 
og  Vægt,  som  fremgaaer  af  de 
vedføiede  Bestemmelser. 


u 

►»  h  d  »o 

03 


*S8 


1W      «     «     H 


Oj     qj     qj 

h      H      fci 

Si  Si  Si 

O    O*    r-l 


C 

a> 

•** 

S 

> 

»- 
o 

u 

O) 

fl 

<D 
00 

s 

11 

© 

£ 

o 

00 

C« 


I       I 


Art.  6. 

Af  bronsmynt  kunna  ud- 
myntas  nedanstående  stycken, 
hvilka  skola  hafva  den  storlek 
och  vigt,  som  framgå  af  vid- 
fogade  beståmmelser : 


I    I 


c5  pQ    O 


o 
GO 


iev  o 

r-.     ©J 


O* 


C      1>    ^    « 

.5  c*  «  ~ 


O  V  1 

>-  l.  *- 

:0  sO  tO 

O  Ol  ++ 


+3 

> 


2 

a 

<£> 
00 

O) 

Pi 

o 

u 

s 

o 

00 


OD 


I     I 


*  •  • 

tf  .fi     c 


23* 


356 


Ail  7. 

Forsaavidt  en  fuldkommen 
Nøiagtighed  i  Henseende  til 
Vægt  og  Finhed  ikke  kan  over- 
holdes for  de  enkelte  Mønt- 
stykker, skulle  Afvigelserne 
over  eller  under  den  rette  Vægt 
og  Finhed  ikke  overskride: 


© 

d 


© 

■o 

0 
© 
© 

OD 

a 
© 


•4J 


© 

© 
© 

00 

a 
© 

33 


00 

© 

♦j  ■+» 
"S  8 

hi    hi 

4a 


h  c 

S  * 

HJ  fe 

_>  .* 

•r»  BO 

hl  «2 

00  © 

S  ^ 

©  ao 


2 

a 
o 

S 


SI 

(3 

cd 

e 


S     5   5 
o"    o*  © 


»o  o  o  o 

IH  O«  CC  >o 

o  o  o  o 

o  o  o  o 

«P»  •■»  #»  «k 

O  O  O  O 


fl     C     j3     P 

Q)     Q)     O      © 

øaaoøøaa 

OOO^©©©© 
•        I        I        •        I        •        •        t 

SO  C«   f-»   ©  ©  iQ  O 
«-•  »o  -^  c*  i-* 

g        £      £       C       £      C      £       £ 


Ved  Udmøntningen  af  Guld 
maa  dog  iagttages,  at  Afvigel- 


Art.  7. 

For  så  vidt  fullkomlig  nog- 
grannhet  i  afseende  å  vigt  och 
finhet  icke  kan  iakttagas  for 
hvarje  myntstycke,  må  afvikel- 
serna  ofver  eller  under  ratt 
vigt  och  finhet  ej  ofverskrida: 


© 

å 


© 

O- 
© 


00 

© 

o 


©     3 

L7  u 

es  Æ 


to 

> 


'O 

© 

is 


00      OS 

.2.  fe 

O 


(3 

hl 

© 

00 


© 

-ad 
o 


at 

■+* 

a 

CC 

i 


o 
» 

s 


o      S   - 
o      os 

O*    O"  C 


o  o  o  o 

i-i  et  eo  <o 

s  s  s  s 

O  O  O  O 


© 

© 

© 

^ 

,* 

J* 

o 

O 

O 

* 

J? 

5- 

00 

00 

00 

© 

© 

© 

0 

fl 

0 

o 

O 

o 

u 

hl 

hl 

M 

M 

^ 

§ 

O 

Ct 

t4 

>o 

c 

£ 

©  <*> 

»M  © 

©  ,* 

S* 

00  4-> 

©  00 

o  g 


4*   *»  - 

•p  **  -tf 

«e    •   ■ 


-i 


m 
v 

h 

:0 
i 

O 


c 


R     K     K     « 


Vid  utmyntning  af  guld  må 
dock  iakttagas,  att  afvikelsen 


357 


sen  i  Vægt  for  hvert  Parti  paa 
lO  Kilogram  Møntguld  ikke 
overstiger  5  Gram. 

De  samme  Normaler  for, 
hvad  der  skal  betragtes  som 
reent  Guld  og  reent  Sølv,  skulle, 
som  Kontrol,  lægges  til  Grund 
for  Proberingen  ved  de  tre 
Rigers  Møntværksteder. 

Art,  8. 

Samtlige  Mønter  præges  med 
ophøiet  Rand.  Guldmønter- 
ne og  Sølvmønterne,  med  Und- 
tagelse af  25-Øren  og  1  O-Øren, 
præges  i  riflet  Ring,  25-Øren 
og  1  O-Øren  samt  Broncemøn- 
terne  i  glat  Ring.  Paaskriften 
skal  tydelig  angive  det  Antal 
Kroner  eller  Øre,  som  Mønten 
indeholder  eller  repræsenterer. 
Desuden  skal  enhver  Mønt  ud- 
vise, for  hvilket  Rige,  ved  hvil- 
ket Møntværksted  og  i  hvilket 
Aar  den  er  præget. 

løvrigt  fastsættes  Præget 
og  Paaskriften  af  det  Rige,  for 
hvis  Regning  Mønterne  præges. 


Art.  9. 

De  efter  ovenstaaende  Reg- 
ler prægede  Mønter  skulle  med 
de  i  Art.  10  bestemte  Ind- 
skrænkninger være  lovligt  Be- 
talingsmiddel efter  deres  paa- 
lydende Værdi  i  alle  tre  Riger 
uden  Hensyn  til,  i  hvilket  af 
dem  de  ere  prægede,  naar  de 


i  vigt  for  hvart  parti  af  10 
kilogram  myntguld  ej  får  of- 
verskrida  5  gram. 

Samma  normaler  for  hvad 
som  skall  anses  vara  rent  guld 
och  rent  silfver,  må  i  de  tre 
rikenas  myntverk  som  kontroll 
låggas  till  grund  for  probe- 
ringen. 

Art.  8. 

Alla  mynten  skola  pråglas 
med  upphojd  rand.  Guld-  och 
silfvermynten,  25-  och  10-6res- 
styckena  undantagna,  pråglas 
i  refflad  ring,  25-6res-stycket, 
lO-ores-stycket  och  bronsmyn- 
ten  i  slat  ring.  Myntets  in- 
skrift  skal  tydligt  angifva  det 
antal  kronor  eller  oren,  som 
myntet  innehåller  eller  repre- 
senterar. Dessutom  skall  hvar- 
ja  mynt  utvisa,  for  hvilket 
rike,  vid  hvilket  myntverk  och 
under  hvilket  år  det  år  pråg- 
ladt. 

I  ofrigt  faststållas  prågeln 
och  inskriften  af  det  rike,  for 
hvars  råkning  mynten  pråglas. 

Art.  9. 

De  efter  ofvanstående  regler 
pråglade  mynt  skola,  med  de 
i  Art.  10  beståmda  inskrånk- 
ningar,  vara  lagligt  betalnings- 
medel,  efter  det  varde  hvarå 
de  lyda,  i  alle  tre  rikena,  utan 
hånsyn. till,  i  hvilketdera  riket 
de  åro  pråglade,   så  snart  de 


358 


kun   ikke   have   lidt  voldsom 
eller  ulovlig  Beskadigelse. 

Art.  10. 

Af  Skillemønt  skal  Ingen 
være  pligtig  til  i  een  Betaling 
at  modtage  et  høiere  Beløb 
end  20  Kroner  i  1-  og  2-Krone- 
stykker,  5  Kroner  i  mindre 
Sølvmønt  og  1  Krone  i  Bronce- 
mønt. 

Guldmønterne  ophøre  at 
være  lovligt  Betalingsmiddel 
ligeoverfor  Statskasserne,  naar 
de  ved  Slid  have  tabt  over 
2  Procent,  men  ligeoverfor  alle 
Andre,  naar  de  have  tabt  over 
Va  Procent  af  den  Vægt,  som 
de  efter  Artikel  3  skulle  have. 
Skillemønter  ophøre  først 
at  være  lovligt  Betalings- 
middel ligeoverfor  Statskas- 
serne, naar  de  ere  saa  slidte, 
at  det  ikke  med  Sikkerhed 
kan  kjendes,  for  hvilket  Ri- 
ges Regning  de  ere  udpræ- 
gede, men  ligeoverfor  alle  An- 
dre, saasnart  Præget  ved  Slid 
er  blevet  utydeligt. 

Mønter,  som  ikke  længere  ere 
lovligt  Betalingsmiddel  lige- 
overfor Hvemsomhelst,  maa  ik- 
ke atter  sættes  i  Omløb  af  Stats- 
kasserne. Det  Samme  gjælder 
om  Sølvmønter,  som  holde  4  el- 
lerflere Procent  under  den  rette 
Vægt.  Det  fastsættes  nærmere 
i  hvert  Rige,  af  hvilke  offent- 
lige Kasser  og  af  hvilke  Andre 


blott  ej  blifvit  vanst&lda  eller 
på  olagligt  sått  skadade. 

Art.  10. 

Af  skiljemynt  vare  ingen 
pligtig  att  i  en  betalning  mot- 
taga  hogre  belopp  an  20  kro- 
nor i  1-och  2-kronestycken,  5 
kronor  i  mindre  silfvermynt  och 

1  krona  i  bronsmynt. 

Guldmynten  upphora  att 
vara  lagligt  betalningsmedel 
till  statskas8orna,  når  de  genom 
notning  hafva  forlorat  mer  åo 

2  procent,  men  till  alla  andra, 
når  de  forlorat  mer  an  */* 
procent  af  den  vigt,  som  de 
efter  Art.  3  bora  ega. 

Skiljemynten  upphora  att 
vara  lagligt  betalningsmedel 
till  statskassorna ,  forst  når 
de  åro  så  notta,  att  det  ej 
med  såkerhet  kan  skonjas,  fir 
hvilket  rikes  råkning  de  åro 
praglade,  men  till  alla  andra, 
så  snart  prågeln  genom  not- 
ning blifvit  otydlig. 

Mynt,  som  ej  långre  åro 
lagligt  betalningsmedel  till 
hvem  som  helst,  må  icke  åter 
såttas  i  omlopp  af  statskas- 
sorna. Detsamma  galler  om 
silfvermynt,  som  hålla  4  eller 
flera  procent  mindre  ån  sid 
råtta  vigt.  I  hvarje  rike  be- 
ståmmes  sårskildt,  genom  hvil- 
ka  offentliga  eller  enskilda 
kassor  de  hår  omnåmnda  notta 


359 


de  her  betegnede  slidte  Møn- 
ter skulle  tilbageholdes. 

I  ethvert  af  Rigerne  vil 
onder  offentlig  Kontrol  blive 
justeret,  stemplet  og  til  samme 
Pris  solgt  Vægtlodder,  som 
holde  Normalvægten,  og  andre, 
som  holde  Passervægtene  for 
Guldmønterne. 


Art.  11. 

Det  paahviler  ethvert  af  Ri- 
gerne at  indsmelte  de  med  dets 
Præg  forsynede  Mønter,  som 
ifølge  ovenstaaende  Bestem- 
melser ikke  kunne  udgives  af 
Statskasserne. 

Der  skal  i  ethvert  af  Ri- 
gerne aabnes  Adgang  for  En- 
hver til  at  faae  et  hvilketsom- 
helst  Beløb  af  saadanne  Møn- 
ter, som  ifølge  Art.  10  kun 
ligeoverfor  Statskasserne  ere 
lovligt  Betalingsmiddel,  om- 
byttede mod  et  tilsvarende  Be- 
løb i  gangbar  Mønt  af  samme 
Slags,  saavelsom  til  at  faae  et 
hvilketsomhekt,  med  10  Kroner 
deleligt  Beløb  i  Skillemønt  om- 
byttet med  Hovedmønt. 

Finantsbestyrelsen  i  ethvert 
af  Rigerne  skal  fra  de  andre 
Rigers  Finantsbestyrelser  mod- 
tage og  erstatte  med  gangbar 
Mønt  saadanne  med  Rigets 
Præg  forsynede  slidte  Mønter, 
som  ere  indkomne  i  det  andet 
Riges  Statskasse  og  i  Henhold 
til   Art.    10  ikke   atter  kunne 


mynt   skola   indragas   ur   ro- 
reisen. 

I  hvart  och  ett  af  rikena 
skola,  under  offentlig  kontroll, 
justeras,  ståmplas  och  till  ett 
och  såmma  pris  forsåljas  så- 
dana  vigter,  som  hålla  nor- 
malvigten,  och  andra,  som  hål- 
la passervigterna  for  guldmyn- 
ten. 

Art.  11. 

Det  åligger  hvart  och  ett 
af  rikena  att  nedsmålta  de 
med  dess  prågel  forsedda  mynt, 
som  enligt  ofvanstående  be- 
ståmmelser  icke  kunna  åter 
utgifvas  af  Statskassorna. 

I  hvart  och  ett  af  rikena 
skall  bered  as  tillfalle  for  hvar 
och  en  att  få  hvilket  som  helst 
belopp  af  sådana  mynt,  som 
enligt  Art.  10  endast  till  Stats- 
kassorna åro  lagligt  betalnings- 
medel,  utvexladt  mot  lika  stort 
belopp  af  samma  slags  gång- 
bara  mynt,  såsom  ock  at  få 
hvilket  som  helst  med  10  kro- 
nor delbart  belopp  af  skilje- 
mynt  utvexladt  mot  hufvud- 
mynt. 

Hvarje  rikes  finansforvalt- 
ning  skall  från  de  andra  ri- 
kenas  finansforvaltningar  mot- 
taga  och  med  gangbart  mynt 
invexla  sådana,  med  rikets 
prågel  forsedda,  notta  mynt, 
som  åro  inkomna  i  det  andra 
rikets  statskassa  och  enligt 
Art.   10  icke  åter  kunna  ut- 


360 


udgives  af  samme.  Ligeledes 
skal  hvert  Riges  Finantsbe- 
styrelse  fra  de  andre  Rigers 
Finantsbestyrelser  modtage  og 
ombytte  med  Hovedmønt  et 
hvilketsomhelst,  med  10  Kro- 
ner deleligt,  Beløb  i  Skille- 
mønt, som  er  forsynet  med 
Rigets  Præg. 

Art.   12. 

Al  Udmøntning  skeer  ved 
Rigernes  Møntværksteder  og 
kan  ikke  iværksættes  ved  Pri- 
vate eller  overdrages  Private 
ved  Bortforpagtning  eller  paa 
anden  Maade. 

I  alle  tre  Riger  skal  Ad- 
gang aabnes  for  Enhver  til  at 
erholde  Hovedmønter  udmøn- 
tede for  indleveret  Guld,  imod 
Erlæggelsen  af  1/4  pCt.  af  det 
udmøntede  Beløbs  Værdi  for 
20-Kroner  og  Vs  pCt.  for  10- 
Kroner.  løvrigt  erlægges  ingen 
Slagskat. 

De  nærmere  Betingelser  med 
Hensyn  til  det  indleverede 
Gulds  Mængde,  Finhed  og  øv- 
rige Egenskaber  fastsættes  ved 
senere  Overeenskomst  mellem 
Regjerin  gerne. 

Skillemønt  udpræges  i  de 
tre  Riger  kun  paa  Regjerin- 
gernes  umiddelbare  Foranstalt- 
ning og  for  deres  Regning. 

Art.   13. 

Fra  Tid  til  anden  skal  i 
ethvert   af  Rigerne   Undersø- 


gifvas  af  densamma.  Likasa 
skall  hvarje  rikes  finansforvalt- 
ning  från  de  andra  rikenas  £• 
nansforvaltningar  mottaga  och 
invexla  med  hufvudmynt  hvil- 
ket som  helst  med  10  kronor 
delbart  belopp  of  skiljemynt, 
som  åro  forsedda  med  rikets 
prågel. 

Art.  12. 

All  utmyntning  sker  ved 
rikenas  myntverk  och  kan  ej 
verkstallas  af  enskilde  eller 
åt  enskilde  genom  forpaktning 
eller  på  annat  sått  ofverlåtas. 

I  alla  tre  rikena  skall  till- 
fålle  beredas  hvar  och  en  att 
erhålla  hufvudmynt  utmyn- 
tade  for  inlemnadt  guld  emot 
erlåggande  for  20-kronestycken 
af  Vé  procent  och  for  10-krone- 
stycken  af  Vs  procent  af  det 
utmyntade  beloppets  varde. 
For  ofrigt  erlågges  ingen  Slag- 
skatt. 

De  nårmare  vilkoren  med 
afseende  å  det  inlemnade  gul- 
dets mångd,  finhet  och  ofrige 
egenskaper,  faststallas  frara- 
deles  genom  ofverenskommelse 
mellan  regeringarne. 

Skiljemynt  pr&glas  i  de  tre 
rikena  endast  på  regeringernas 
omedelbara  fofanstaltande  och 
for  deras  råkning. 

Art.   13. 

Tid  efter  annan  skall  i  livart 
och  ett  af  rikena  undersokning 


361 


gelse  finde  Sted  af  de  i  de 
andre  Riger  prægede  Mønters 
Overeensstemmelse  med  de  fast- 
satte Normer,  og  gjensidigMed- 
delse  gjøres  angaaende  de  Ud- 
sættelser, hvortil  saadan  Un- 
dersøgelse maatte  give  Anled- 
ning. 

Art.  14. 

Ethvert  Riges  Finantsbe- 
styrelse  vil  meddele  Finants- 
bestyrelsen  i  de  to  andre  Ri- 
ger alle  Møntforholdene  ved- 
kommende Love,  Anordninger 
og  almindelige  Bestemmelser, 
som  maatte  blive  udgivne  til 
Udførelse  af  nærværende  Kon- 
vention, eller  som  i  Fremtiden 
maatte  udgaae.  Ligeledes  ville 
Finantsbestyrelserne  meddele 
hverandre  en  aarlig  Beretning 
om  de  i  Aarets  Løb  foretagne 
Udprægninger  af  nye.  Mønter 
og  om  Inddragelser  og  Ind- 
smeltninger af  gamle  Mønter, 
samt  oversende  hverandre 
Ex  em  piarer  af  alle  Mønter,  som 
herefter  udpræges. 

Art.  15. 

De  i  hvert  Riges  Lovgiv- 
ning fastsatte  Bestemmelser 
angaaende  Forbrydelser  og 
Forseelser  med  Hensyn  til  Ri- 
gets egen  Mønt  skulle  finde 
Anvendelse  paa  den  i  Henhold 
til  foranstaaende  Bestemmelser 
af  de  to  andre  Riger  prægede 
Mønt. 


verkstållas  af  de  i  de  andra 
rikena  praglade  myntens  of- 
verensståmmelse  med  de  fast- 
stålda  normerna  och  omsesi- 
digt  meddelande  ske  af  de  an- 
mårkningar,  hvartill  sådan  un- 
dersokning  gifver  anledning. 


Art.   14. 

Hvarje  rikes  finansforvalt- 
ning  skall  meddela  de  andra 
rikenas  finansforvaltningar  alla 
myntvåsendet  rorande  lagar, 
forordningar  och  allmånna  be- 
stemmelser, som  utfårdas  for 
verkstallandet  af  denna  kon- 
vention, eller  som  i  framtiden 
kunna  utgifvas.  Likaså  skola 
finansforvaltningarne  meddela 
hvarandra  en  årlig  beråttelse 
om  de  under  årets  lopp  fore- 
tagna  utmyntningar  af  nytt 
mynt  och  om  indragning  och 
nedsmåltning  af  gammalt  mynt, 
samt  till  hvarandra  ofversånda 
exemplar  af  alla  mynt,  som 
hadanefter  pråglas. 


Art.  15. 

De  i  hvarje  rike  genom  lag 
faststålda  beståmmelser  roran- 
de forseelser  och  forbrytelser 
i  afseende  å  rikets  eget  mynt 
skola  galla  åfven  om  de  enligt 
ofvanstående  beståmmelser  af 
de  begge  andra  rikena  pråg- 
lade  mynt. 


362 


Art.  16. 

Det  forbeholdes  hvert  Ri- 
ges Statsmagt  at  træffe  de  for- 
nødne Bestemmelser  om  Tiden 
naar,  og  Maaden  hvorpaa  Over- 
gangen til  det  nye  Møntsystem 
skal  finde  Sted,  dog  saaledes: 

1)  at  Adgangen  til  at  benytte 
Guldmønt  som  lovligt  Be- 
talingsmiddel aabnes  saa 
snart  som  muligt  og  senest 
den  Iste  Januar  1875; 

2)  at  den  nye  Regningseenhed 
ligeledes  maa  være  indført 
senestden  1ste  Januar  1875 ; 

3)  at  efter  det  samme  Tids- 
punkt ingen  Udmøntning 
mere  maa  finde  Sted  efter 
de  for  Tiden  i  Rigerne  be- 
staaende  Møntsystemer; 

4)  at  de  hidtil  benyttede  Sølv-, 
Kobber-  og  Broncemønter 
skulle  have  ophørt  at  være 
lovligt  Betalingsmiddel  i 
vedkommende  Rige,  Sølv- 
mønter af  Vs  Speciedalers 
Værdi  eller  derover  inden 
Udgangen  af  1878,  de  øv- 
rige Mønter  inden  Udgan- 
gen af  1881. 

Art.  17. 

Denne  Konvention  forbliver 
gjældende  indtil  Udgangen  af 
1884.  Dersom  den  ikke  til 
den  Tid  er  opsagt  et  Aar  forud, 
vedbliver  den  fremdeles  at 
være  gjældende,  indtil  den  af 
et  af  Rigerne   opsiges  med  et 


Art.  16. 

Hvart  och  ett  rikes  Stats- 
makt  forbehålles  det  att  trafik 
de  nodiga  bestammelserna  om 
tiden  når  och  såttet  hvarpå 
ofvergången  till  det  nya  mynt- 
systemet  skall  ega  rum,  dock 
så: 

1)  att  råttigheten  att  begagna 
guldmynt  som  lagligt  be- 
talningsmedel  medgiftes  så 
fort  som  mojligt  och  senast 
den  1ste  Januari  1875; 

2)  att  den  nya  råkneenheten 
likaså  år  inford  senast  den 
lste  Januari  1875; 

3)  att  från  och  med  samma 
tid  ingen  utmyntning  efter 
de  nu  i  hvarje  rike  g&l- 
lande  myntlagar  må  ega 
rum; 

4)  att  de  hktills  anvånda  silf- 
ver-,  koppar-  och  brons- 
mynt  skola  hafva  upphort 
att  vara  lagligt  betalnings- 
medel  i  vederborande  riken, 
silfvermynt  af  V5  specie- 
dalers varde  eller  derofver 
fore  utgången  af  år  1878, 
och  de  ofriga  mynten  fore 
utgången  af  1881. 

Art.  17. 
Denna  konvention  fdrblifrer 
gållande  intill  utgången  af 
1884.  Såvida  den  ej  år  upp- 
sagd  ett  år  forut,  fortfar  den 
att  galla  intilldess  ettdera  at 
riken  a  uppsåger  den  med  ett 
års    uppsågningstid ,    dock  så 


363 


Aars  Varsel,  saaledes  dog,  at 
den  i  sidste  Passus  af  Art.  11 
vedtagne  Bestemmelse  ved- 
bliver at  være  gyldig  i  et  Tids- 
rum af  2  Aar  efter  Konven- 
tionens Ophør. 

Saalænge  Konventionen 
staar  ved  Magt,  maa  ingen  Se- 
paratkonvention om  Møntfor- 
hold afsluttes  mellem  et  eller 
to  af  Rigerne  og  andre  Stater 
uden  alle  tre  Rigers  Samtykke. 

Art.  18. 
Nærværende  Konvention  skal 
ratificeres,    saasnart   <Je   ved- 
kommende  Repræsentationers 
Samtykke  er  meddeelt,  og  Rati- 
fikationerne skulle  udvexles  i 
Stockholm,  saasnart  skee  kan. 
Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede  underskrevet  og 
med  deres  Segl  forsynet  denne 
Konvention,  udfærdiget  i  trende 
ligelydende  Exemplarer,  hvil- 
ket   skete    i    Stockholm     den 
18de  December  1872. 

F.  Bille.  Fenger. 

Forsaavidt  noget  af  de  tre 
Riger  skulde  finde  det  stem- 
mende med  sin  Fordel  at  paa- 
tage sig  en  videre  gaaende  Ind- 
vexlingspligt  med  Hensyn  til 
de  for  samme  Rige  prægede 
Guldmønter,  end  den,  som  føl- 
ger af  ovenstaaende  Konven- 


att  den  i  sista  stycket  af  Art. 
11  gifna  beståmmelse  fortfar 
att  galla  under  en  tid  af  2  år 
efter  konventionens  upphoran- 
de. 

Sålånge  konventionen  egar 
bestand,  må  ingen  separatkon- 
vention om  myntvåsendet  af- 
slutas  mellan  ett  eller  tvenne 
af  rikena  och  andra  stater  utan 
alla  tre  rikenas  samtycke. 

Art.  18. 

Denna  konvention  skal  ra- 
tificeres, så  snart  vederboran- 
de  representationers  samtycke 
blifvit  meddeladt,  och  ratifika- 
tionerna utvexlas  i  Stockholm> 
så  snart  ske  kan. 

Till  bekråftelse  håraf  haf- 
va  underteckade  underskrif- 
vit  och  med  sina  insegel  for- 
sett  denna  konvention,  utfar- 
dad  i  trenne  lika  lydande  ex- 
emplar,  som  skedde  i  Stock- 
holm den  18de  December  1872. 


C.  F.  Wårn. 


Helliesen. 


Så  vida  något  af  de  tre  ri- 
kena skulle  finna  med  sin  for- 
del ofverensståmmande  att  med 
hånsyn  till  de  for  samma  rike 
pråglade  guldmynt  åtaga  sig 
en  mera  utstråckt  invexlings- 
skyldighet,  ån  den  som  fol  jer 
af    ofvanstående    konventions 


*)  Da  S  torthin  Ret  nægtede  sit  Samtykke  til  Konventionen,  fandt  ingen 
Ratifications-Udvexling  Sted   og    Konventionen  bortfaldt. 


364 


tions  Art.  1 1  sammenholdt  med 
Art.  10,  da  findes  der  ikke  at 
være  Grund  til  at  nægte  det 
Frihed  hertil.  For  at  bort- 
rydde enhver  Tvivl  herom,  have 
vi,  i  Kraft  af  de  os  meddeelte 
Fuldmagter,  vedtaget  følgende 
Tillægsartikel,  der  skal  have 
samme  Gyldighed,  som  om  den 
var  Del  af  Møntkonventionen 
af  Dags  .Datum,  og  skal  rati- 
ficeres samtidigt  med  denne. 


Tillægs- Artikel. 

Det  skal  være  ethvert  af 
Rigerne  uformeent  at  paatage 
sig  en  videre  gaaende  Ind- 
vexlingspligt  med  Hensyn  til 
de  for  samme  Rige  prægede 
Guldmønter  end  den,  som  føl- 
ger af  ovenstaaende  Konven- 
tions Art.  11  sammenholdt  med 
Art.  10. 

Stockholm  den  18de  Decem- 
ber 1872. 

F.  Bille.  Fenger. 


Art.  11,  jemford  med  Art  10. 
finnes  ej  skål  att  betaga  det 
råttigheten  dertill.  Till  undan- 
rodjande  af  hvarje  tvifvelsmåi 
hårutinnan,  hafva  vi,  i  kraft 
af  de  088  meddelade  fullmak- 
ter,  ofverenskommit  om  fol- 
jande  Till&ggsartikel ,  hvilken 
skall  hafva  samma  giltighet 
som  om  den  vore  en  del  af 
Myntkonventionen  af  denna 
dag,  och  skall  ratificeras  sam- 
tidigt med  denna: 

Till  åggs- Artikel. 

Det  skall  vara  hvart  och 
ett  af  rikena  obetaget  att  med 
hånsyn  till  de  for  samma  rike 
pråglade  guldmynt  åtaga  sig 
en  mera  utstråckt  invexlings- 
skyldighet  ån  den,  som  foljer 
af  ofvanstående  konventions 
Art.  11  jemford  med  Art.  10. 

Stockholm  den  18de  Decem- 
ber 1872. 

C.  F.  Wærn.       Helliesen. 


55. 

Konvention   imellem    Danmark    og  Storbritannien  og  Irland 
om  gjensidig  Udlevering  af. Forbrydere,    undertegnet  i  Kjø- 

benhavn  den  31te  Marts  1873. 


Convention. 
Da  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Danmark  og  Hendes  Maje- 
stæt Dronningen  af   det   for- 


Convention. 
Her  Majesty  the  Queen  of 
the  United  Kingdom  of  Gre&t 
Britain  and  Ireland,  and  His 


365 


enede  Kongerige  Storbritanien 
og    Irland,   til   bedre  Haand- 
hævelse  af  Retsplejen  og   til 
Forebyggelse  af  Forbrydelser 
indenfor  deres  respektive  Terri- 
torier  og   Statsgebeter,  have 
anseet   det   for    gavnligt,    at 
Personer,  som  ere  anklagede 
for    eller   overbeviste    om    at 
have   gjort  sig   skyldige  i  de 
nedenfor  angivne  Forbrydelser 
og    ved  Flugt   have    unddra- 
get   sig    Retsforfølgning,    bli- 
ve under  visse  Omstændigheder 
gjensidigen     udleverede,     saa 
have   bemeldte  Majestæter  til 
i  dette  Øiemed  at  afslutte  en 
Traktat  udnævnt  til  deres  Be- 
fuldmægtigede, 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark : 

Baron  Otto  Ditlev  Rosen- 
ørn -  Lehn ,  Kommandeur  af 
Danebrog  og  Danebrogsmand, 
Hans  Majestæts  Udenrigsmi- 
nister, og 

Hendes  Majestæt  Dronnin- 
gen af  det  forenede  Kongerige 
Storbritannien  og  Irland: 

Sir  Charles  Lennox  Wyke, 
Kommandeur  af  Bath-Ordenen, 
Hendes  Majestæts  overordent- 
lige Gesandt'  og  befuldmæg- 
tigede Minister  hos  Hans  Ma- 
jestæt Kongen  af  Danmark, 

Hvilke  efter  gjensidig  Med- 
delelse af  deres  respektive  Fuld- 
magter, der  fandtes  i  god  og 
rigtig  Form,  ere  komne  over- 
eens om  følgende  Artikler. 


Majesty  the  King  of  Denmark, 
having  judged  it  expedient, 
with  a  view  to  the  better  ad- 
ministration of  justice,  and  to 
the  prevention  of  crime  within 
theirrespective  territories  and 
jurisdictions,  that  persons  char- 
ged  with  or  convicted  of  the 
crimeshereinafter  enumerated, 
and  being  fugitives  from  jus- 
tice, should,  under  certain 
circumstances,  be  reciprocally 
delivered  up;  Their  said  Ma- 
jesties  have  named  as  their 
Plenipotentiaries  to  conclude 
a  Treaty  for  this  purpose,  that 
is  to  say: 

Her  Majesty  the  Queen  of 
the  United  Kingdom  of  Great 
Britain  and  Ireland: 

Sir  Charles  Lennox  Wyke, 
Knight  Commander  of  the  most 
honorable  Order  of  the  Bath, 
Her  Envoy  Extraordinary  and 
Minister  Plenipotentiary  to  His 
Majesty  the  King  of  Denmark, 
and 

His  Majesty  the  King  of 
Denmark: 

Baron  Otto  Ditlev  Rosen- 
ørn-Lehn, Knight  Commander 
of  the  Order  of  the  Danebrog 
and  Danebrogsmand,  His  Ma- 
jestys  Minister  for  Foreign 
Affairs, 

Who,  after  having  commu- 
nicated  to  each  other  their  re- 
spective  full  powers,  found  in 
good  and  due  form,  have  agreed 
upon  the  following  Articles. 


366 


Art.  I. 
Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  og  Hendes  Britiske 
Majestæt  forpligte  sig  til,  paa 
derom  i  deres  Navn  gjennem 
deres  respektive  diplomatiske 
Agenter  fremsat  Begjæring, 
gjensidigen  at  udlevere  til 
hinanden  Personer,  som,  an- 
klagede for  eller  overbeviste 
om  at  have  begaaet  nogen  af 
de  nedenfor  angivne  Forbry- 
delser indenfor  den  Parts  Ter- 
ritorium, der  begjærer  Udle- 
veringen, maatte  blive  antrufne 
indenfor  den  anden  Parts  Ter- 
ritorium, dog  med  Undtagelse 
af  det  Tilfælde,  at  saadanne 
Personer  have  Indfødsret  ifølge 
Fødsel  eller  Naturalisation  i 
den  Stat,  til  hvilken  Begjæ- 
ringen  om  Udleveringen'  er 
rettet. 

1.  Mord  eller  Forsøg  paa 
Mord  eller  Samraad  om  Mord. 

2.  Drab. 

3.  Eftergjørelse  eller  For- 
falskning af  Penge  eller  Ud- 
givelse af  eftergjorte  eller  for- 
falskede Penge. 

4.  Dokumentfalsk  eller  an- 
den Eftergjørelse  eller  For- 
falskning eller  svigagtig  Brug 
af  et  falsk  Dokument  eller  af 
anden  eftergjort  eller  forfalsket 
Gjenstand. 

5.  Tilegnelse  af  betroet 
Gods  eller  Tyveri. 

6.  Tilvendelse  af  Penge  eller 
Gods  ved  falske  Foregivender. 


Art.  L 
It  is  agreed  that  Her  Bri- 
tannic  Majesty  and  His  Ma- 
jesty  the  King  of  Denmark 
shall,  on  requisition  made  in 
their  name  by  their  respecdve 
Diplomatic  Agents,  deliver  up 
to  each  other  reciprocally,  any 
persons,  except  native  born  or 
naturalized  subjects  of  the 
Party  upon  whom  the  requi- 
sition may  be  made,  who, 
being  accused  or  convicted  oi 
any  of  the  crimes  hereinafter 
specified,  committed  within  the 
territory  of  the  requiring  Par- 
ty, shall  be  found  within  the 
territories  of  the  other  Partv  : 


1.  Murder,  or  attempt  or 
conspiracy  to  murder. 

2.  Manslaughter. 

3.  Counterfeiting  or  alte- 
ring money,  or  uttering  coun- 
terfeit  or  altered  money. 

4.  Forgery,  or  counterfei- 
ting, or  altering,  or  uttering 
what  is  forged  or  counter- 
feited  or  altered. 


5.  Embezzlement    or  lar- 
ceny. 

6.  Obtaining    money    or 
goods  by  false  pretences. 


367 


7.  Forbrydelser  af  Fallen- 
ter imod  Fallitlovgivningen. 

8.  De  efter  den  til  enhver 
Tid  gjældende  Lovgivning  straf- 
bare svigagtige  Handlinger, 
der  begaas  af  en  Depositarius, 
Bankier,  Agent,  Faktor,  Værge, 
Kurator  eller  af  et  Selskabs 
Bestyrer,  Medlem  eller  offent- 
lige Betjent. 

9.  Voldtægt. 

10.  Bortførelse, 

11.  Barnerov. 

12.  Indbrudstyveri. 

13.  Brandstiftelse. 

14.  Røveri. 

15.  Trusler,  som  i  Breve 
eller  paa  anden  Maade  frem- 
føres for  at  aftvinge  Penge 
eller  Gods. 

16.  Sørøveri  i  folkeretlig 
Forstand. 

17.  Sænkning  eller  Tilintet- 
gørelse af  et  Skib  i  Søen  eller 
herpaa  rettet  Forsøg  eller 
Komplot. 

18.  Voldsgjerninger  ombord 
paa  et  Skib  i  rum  Sø,  ud- 
øvede i  den  Hensigt  at  dræbe 
eller  tilføie  en  større  Legems- 
beskadigelse. 

19.  Mytteri  ombord  paa  et 
Skib  i  rum  Sø  mod  Skibs- 
førerens Myndighed  eller  der- 
paa  rettet  Sammenrotteise  af 
to  eller  flere  Personer. 

Udleveringen  af  en  Person, 
der  er  anklaget  for  en  For- 
brydelse,  skal  dog  ikkun   da 


7.  Crimes  by  bankrupts 
against  bankruptcy  law. 

8.  Fraud  by  a  bailee,  ban- 
ker, agent,  factor,  trustee,  or 
director,  or  member  or  public 
officer  of  any  company  made 
criminal  by  any  law  for  the 
time  being  in  force. 


9.  Rape. 

10.  Abduction. 

11.  Gbild  stealing. 

1 2.  Burglary  or  hoosebreak- 

ing. 

13.  Arson. 

14.  Robbery  with  violence. 

15.  Threats   by   letter  or 
otherwise  with  intent  to  extort. 


16.  Piracy  by  law  of  nations. 

17.  Sinking  or  destroying 
a  vessel  at  sea,  or  attempting 
or  conspiring  to  do  so. 

18.  Assaults  on  board  a 
ship  on  the  high  seas  with 
intent  to  destroy  life  or  to  do 
grievous  bodily  harm. 

19.  Revolt  or  conspiracy  to 
revolt  by  two  or  more  persons 
on  board  a  ship  on  the  high 
seas  against  the  authority  of 
the  master. 

Provided  that  the  surrender 
shall  be  made  only  when,  in 
the  case  of  a  person  accused, 


368 


finde  Sted,  naar  der  er  til- 
vejebragt et  saadant  Bevis  for 
Udførelsen  af  denne,  at  der 
efter  det  Lands  Love,  hvor 
den  Undvegne  eller  Anklagede 
antræffes,  deri  vilde  indehol- 
des tilstrækkelig  Hjemmel  til 
at  paagribe  ham  og  stille  ham 
for  Retten,  hvis  Forbrydelsen 
var  begaaet  i  dette  Land. 
Ligeledes  skal  Udleveringen 
af  en  Person,  der  angives  at 
være  domfældt,  alene  finde 
Sted  efter  Forelæggelse  af  et 
saadant  Retsdokument,  som 
ifølge  det  Lands  Love,  hvor 
han  antræffes,  vilde  afgive 
Beviis  for  hans  Domfældelse. 

Art.  II. 

I  Hendes  Britiske  Majestæts 
Lande,  med  Undtagelse  af  Hen- 
des Majestæts  Kolonier  eller 
Bilande,  skal  følgende  Frem- 
gangsmaade  anvendes: 

1.  I  det  Tilfælde,  at  den 
Person,  der  fordres  udleveret, 
er  anklaget, 

skal  Begjæringen  om  Ud- 
leveringen skee  til  Hendes  Bri- 
tiske Majestæts  første  Statsse- 
kretair for  de  udenlandske  An- 
liggender ved  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Danmarks  Gesandt 
eller  diplomatiske  Agent  i  Lon- 
don, og  denne  Begjæring  skal 
være  ledsaget  1)  af  en  Fængs- 
lingskendelse eller  et  andet 
tilsvarende  Retsdokument  an- 
gaaende     den    Paagjældendes 


the  commission  of  the  crime 
shall  be  so  established  as  that 
the  laws  of  the  country  where 
the  fugitive  or  person  so  ac- 
cused  shall  be  found  would 
justify  his  apprehension  and 
commitment  for  trial  if  the 
crime  had  been  there  com- 
mitted ;  and,  in  the  case  of  & 
person  alleged  to  have  been 
convicted,  on  such  evidence 
as,  according  to  the  laws  of 
the  country  where  he  is  found, 
would  prove  that  he  had  beer 
convicted. 


Art.  IL 

In  the  dominions  of  Her 
Britannic  Majesty,  other  than 
the  Colonies  or  Foreign  pos- 
sessions  of  Her  Majesty,  the 
manner  of  proceeding  shall  be 
as  follows: 

1.  In  the  case  of  a  person 
accused  — 

The  requisition  for  the  sur- 
render shall  be  made  to  Her 
Britannic  Majestys  Principal 
Secretary  of  State  for  Foreign 
Affairs  by  the  Minister  or  other 
Diplomatic  Agent  of  His  Ma- 
jesty the  King  of  Denmark  at 
London,  accompanied  by  l9 
a  warrant  or  other  equivalent 
judicial  document  for  the  arrest 
of  the  accosed,  issued  by  * 
Judge  or  Magistrate  duly  au- 


369 


Fængsling,  udstedt  af  en  Dom- 
mer eller  anden  Retsembeds- 
mand,  som  er  behørig  bemyn- 
diget til  at  gjøre  de  Handlin- 
ger,  der  lægges  den  Paagjæl- 
dende  til  Last  i  Danmark,  til 
Gjenstand   for   Undersøgelse; 
2)  af  behørig  legaliserede  Ud- 
sagn   og    Forklaringer,    som 
under  Ed  ere  afgivne  for  en 
saadan   Dommer    eller   Rets- 
embedsmand,  og  som  give  en 
klar  Fremstilling  af  de  Hand- 
linger,  paa  Grund  af  hvilke 
Udleveringen  er  begjært,  samt 
endelig   3)  af  en   Beskrivelse 
af   den   Person,    der    fordres 
udleveret,  og  af  en  Meddelelse 
af   andre   Data,    som    kunne 
tjene   til   at    godtgjøre    hans 
Identitet.     Bemeldte  Statsse- 
kretær   skal   fremsende    disse 
Dokumenter  til  Hendes  Briti- 
ske  Majestæts  første  Statsse- 
kretær for  de  indenrigske  For- 
hold,   og  denne  skal  da  ved 
en  med  sin  Underskrift  og  sit 
Segl  forsynet  Ordre  meddele 
en  Politimyndighed  i  London, 
at  en  Begjæring  som  den  oven- 
nævnte  er  fremsat,   og   paa- 
lægge  ham,    hvis   han   finder 
den  behørig  begrundet,  at  ud- 
stede en  Befaling  om  den  Und- 
vegnes Paagribelse. 

Naar  den  nævnte  Politi- 
myndighed har  tnodtaget  en 
saadan  Befaling  fra  Statssekre- 
tæren, og  naar  den  finder  det 
Beviis,  der  fremlægges  for  den, 


thorized  to  take  cognizance  of 
the  acts  charged  against  him 
in  Denmark,  2°  duly  authen- 
ticated  depositions  or  state- 
ments taken  on  oath  before 
such  Judge  or  Magistrate, 
clearly  setting  'forth  the  acts 
on  account  of  which  the  fu- 
gitive  is  demanded;  and  3°  a 
description  ofthe  person  claim- 
ed,  and  any  other  particu- 
lars  which  may  serve  to  iden- 
tify  him.  The  said  Secretary 
of  State  shall  transmit  such 
documents  to  Her  Britannic 
Majesty's  Principal  Secretary 
of  State  for  the  Home  De- 
partment, who  shall  then,  by 
order  under  his  hånd  and  seal, 
signify  to  some  Police  Magi- 
strate in  London  that  such 
requisition  has  been  made,  and 
require  him,  if  there  be  due 
cause,  to  issue  his  warrant 
for  the  apprehension  of  the 
fugitive. 


On  the  receipt  of  such  or- 
der from  the  Secretary  of 
State,  and  on  the  production 
of  such  evidence  as  would,  in 
the  opinion  of  the  Magistrate, 

24 


370 


at  være  af  saadan  Beskaffen- 
hed, at  det  vilde  retfærdig- 
gjøre  Udstedelsen  af  en  An- 
holdelsesbefaling,  hvis  Forbry- 
delsen var  bleven  begaaet  i 
det  Forenede  Kongerige,  skal 
den  udstede  én  saadan  An- 
holdelsesbefaling  i  Overens- 
stemmelse dermed. 

Naar  den  Undvegne  er  ble- 
ven anholdt  ifølge  denne  An- 
holdelsesbefaling ,  skal  han 
stilles  for  den  Politimyndighed, 
som  udstedte  den,  eller  for  en 
anden  Politimyndighed  i  Lon- 
don. Dersom  det  Beviis,  der 
føres  for  denne,  er  af  saadan 
Beskaffenhed,  at  det  efter  Eng- 
lands Love  vilde  berettige  til  at 
bringe  den  Anholdte  for  Dom- 
stolene, hvis  den  Forbrydelse, 
som  han  sigtes  for,  var  bleven 
begaaet  i  England,  skal  Politi- 
myndigheden sætte  ham  i 
Fængsel  for  der"  at  afvente 
Statssekretærens  Befaling  om 
hans  Udlevering.  Attest  om 
Fængslingsbefalingen  samt  en 
Beretning  om  Sagen  skal  ufor- 
tøvet sendes  til  Statssekre- 
tæren. 

Efter  Udløbet  af  en  vis 
Tid  efter  Fængslingen,  hvilken 
Tid  aldrig  maa  være  kortere 
end  femten  Dage,  skal  Stats- 
sekretæren ved  en  under  sin 
Haand  og  sit  Segl  udfærdiget 
Befaling  beordre  den  undvegne 
Forbryder  udleveret  til  den 
Person,  som  af  Hans  Majestæt 


justify  the  issue  of  the  war 
rant   if  the   crime   had  been 
committed  in  the  United  King- 
dom, he  shall  issue  his  war- 
rant accordingly. 


When  the  fugitive  shall 
have  been  apprehended  invir- 
tue  of  such  warrant,  he  shall 
be  brought  before  the  Police 
Magistrate  who  issued  it,  or 
some  other  Police  Magistrate 
in  London.  If  the  evidence 
to  be  then  produced  shall  be 
such  as  to  justify,  accordiog 
to  the  law  of  England,  the 
committal  for  trial  of  the  pri- 
soner  if  the  crime  of  which 
he  is  accused  had  been  com- 
mitted in  England,  the  Police 
Magistrate  shall  commit  bim 
to  prison  to  await  the  warrant 
of  the  Secretary  of  State  for 
his  surrender;  sending  imme- 
diately  to  the  Secretary  of 
State  a  certificate  of  the  com- 
mittal and  a  report  upon  the 
case. 

After  the  expiration  of  a 
period  from  the  committal  of 
the  prisoner,  which  shall  never 
be  less  than  fifteen  days,  the 
Secretary  of  State  shall,  by 
order  under  his  hånd  and  seal, 
order  the  fugitive  criminal  to 
be  surrendered  to  such  person 
as  may  be  duly  authorized  to 


3?1 


Kongen  af  Danmarks  Regje- 
ring  maatte  være  tilbørlig  be- 
myndiget til  at  modtage  ham. 
2.  I  det  Tilfælde,  at  den 
Person,  der  fordres  udleveret, 
er  domfældt, 

skal  Fremgangsmaaden  være 
den    samme  som   i  det   fore- 
gaaende   Tilfælde,    hvor   den 
Paagjældende     var    anklaget, 
dog  med  Undtagelse  af,  at  her 
det  Dokument,  som  Hans  Ma- 
jestæt  Kongen    af  Danmarks 
Minister     eller     diplomatiske 
Agent    har   at   overlevere   til 
Støtte  for  sin  Begjæring,  paa 
en    tydelig  Maade  skal  frem- 
stille    den    Forbrydelse,    for 
hvilken  den  Person,  der  fordres 
udleveret,  er  domfældt,  og  der- 
hos angive  den  Handling,   for 
hvilken,  Stedet  hvor  og  Tiden 
naar  han  er  bleven  dømt.    De 
Beviisligheder,  der  skulle  frem- 
lægges for  Politimyndigheden, 
skulle    være    af    saadan   Be- 
skaffenhed,   at   de  efter  Eng- 
lands Love  vilde  begrunde  den 
Fængsledes    Domfældelse    for 
den  Forbrydelse,  som  han  er 
sigtet  for. 

Efter  at  Politimyndigheden 
har  befalet,  at  den  anklagede 
eller  domfældte  Person  skal 
sættes  i  Fængsel  for  der  at 
afvente  Statssekretærens  Be- 
faling angaaende  hans  Udle- 
vering, skal  den  Fængslede 
have  Bet  til  at  forlange  „a 
writ  of  habeas  corpus".    Hvis 


receive  him  on  the  part  of  the 
Government  of  His  Majesty  the 
King  of  Denmark. 

2.  In  the  case  of  a  person 
convicted  — 

The  course  of  proceeding 
shall  be  the  same  as  in  the 
preceding  case  of  a  person 
accused,  except  that  the  do- 
cument  to  be  produced  by  the 
Minister  or  other  diplomatic 
Agent  of  His  Danish  Majesty 
in  support  of  his  requisition 
shall  clearly  set  forth  the  crime 
of  which  the  person  claimed 
has  been  convicted,  and  state 
the  faet,  place,  and  date  of 
his  conviction.  The  evidence 
to  be  produced  before  the  Po- 
lice Magistrate  shall  be  such 
as  would,  according,  to  the 
law  of  England,  pro  ve  that 
the  prisoner  was  convicted  of 
the  crime  charged. 


After  the  Police  Magistrate 
shall  have  committed  the  ae- 
cused  or  convicted  person  to 
prison  to  åwait  the  order  of  a 
Secretary  of  State  for  his  sur- 
render, such  person  shall  have 
the  right  to  apply  for  a  writ 
of  habeas  corpus.  If  he  should 
so  apply,   his  surrender  must 

24* 


372 


den  Fængslede  gjør  Brug  af 
denne  Ret,  skal  Udleveringen 
opsættes,  indtil  Retten  har  af- 
givet sin  Ejendelse,  og  ikkun 
finde  Sted,  hvis  Ejendelsen 
gaaer  den  Fængslede  imod.  I 
sidste  Tilfælde  kan  Retten 
enten  strax  beordre  den  Fængs- 
ledes Udlevering  til  den  dertil 
bemyndigede  Person,  uden  at 
afvente  Statssekretærens  Be- 
faling om  hans  Udlevering,  el- 
ler paany  lade  ham  sætte  i 
Fængsel  for  der  at  oppebie 
denne  Befaling. 

Art.  III. 

I  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Danmarks  Lande,  med  Und- 
tagelse af  Kolonierne  og  andre 
Bilande,  skal  følgende  Frem- 
gangsmaade  anvendes: 

1.  I  det  Tilfælde,  at  den 
Person,  der  fordres  udleveret, 
er  anklaget, 

skal  Begjæringen  om  Ud- 
leveringen skee  til  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmarks 
Udenrigsminister  ved  Hendes 
Britiske  Majestæts  Minister  el- 
ler diplomatiske  Agent  i  Kjø- 
benhavn,  og  denne  Begjæring 
skal  være  ledsaget  1)  af  en 
Fængslingskendelse ,  der  er 
udstedt  af  en  Dommer  eller 
anden  Retsembedsmand ,  som 
er  behørig  bemyndiget  til  at 
gjøre  de  Handlinger,  der  læg- 
ges ham  til  Last  i  Storbritan- 
nien, til  Gjenstand  for  Under- 


bo deferred  until  after  the  de- 
cision of  the  Court  upon  the 
return  to  the  writ,  and  even 
then  can  only  take  place  if 
the  decision  is  adverse  to  the 
applicant.  In  the  latter  case 
the  Court  may  at  once  order 
his  delivery  to  the  person  au- 
thorized  to  receive  him,  with- 
out  the  order  of  a  Secre- 
tary  of  State  for  his  surrender, 
or  commit  him  to  prison  to 
await  such  order. 


Art.  III. 

In  the  dominions  of  Bis 
Majesty  the  King  of  Denmark 
others  than  the  Colonies  or 
Foreign  possessions  of  His  said 
Majesty,  the  manner  of  pro- 
ceeding  shall  be  as  follows. 

1.  In  the  case  of  a  person 
accused  — 

The  requisition  for  the  sur- 
render shall  be  made  to  the 
Minister  for  Foreign  Affairs 
of  His  Majesty  the  King  of 
Denmark  by  the  Minister  or 
other  Diplomatic  Agent  ofHer 
Britannic  Majesty  at  Copen- 
hagen ,  accompanied  by  1  °  a 
warrant  for  the  arrest  of  the 
accused,  issuéd  by  a  Judge  or 
Magistrate  duly  authorized  to 
take  cognizance'  of  the  acts 
charged  against  him  in  Great 
Britain,  2°  duly  authentieated 
depositions  or  statements  ta- 


373 


søgelse,  2)  af  behørig  legali- 
serede Udsagn  og  Forklariu- 
ger,  der  ere  edeligen  afgivne 
for  en  saadan  Domm&r  eller 
Retsembedsmand,  og  som  give 
en  tydelig  Fremstilling  af  de 
Handlinger,  paa  Grund  af  hvil- 
ke Udleveringen  er  begjært,  og 
3)  af  en  Beskrivelse  af  den 
Person,  der  fordres  udleveret, 
og  af  en  Meddelelse  af  andre 
Data,  som  kunne  tjene  til  at 
godtgjøre  hans  Identitet. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Udenrigsminister 
fremsender  den  saaledes  mod- 
tagne Udleveringsbegjæring.  til 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Justitsminister,  der,  naar 
han  efter  anstillet  Undersø- 
gelse finder,  at  Udleveringsbe- 
gjæringen  har  Medhold  i  denne 
Traktat,  og  at  detBeviis,  der 
fremlægges,  er  af  saadan  Be- 
skaffenhed, at  det  efter  Dan- 
marks Love  vilde  berettige 
til  at  bringe  den  Person,  hvis 
Udlevering  begjæres,  for  Dom- 
stolene, saafremt  den  Forbry- 
delse, for  hvilken  han  sigtes, 
var  bleven  begaaet  i  Danmark, 
træffer  de  fornødne  Foranstalt- 
ninger til  den  Undvegnes  Ud- 
levering til  den  Person,  som 
af  Hendes  Britiske  Majestæts 
Regjering  er  tilbørlig  bemyn- 
diget til  at  modtage  ham. 

2.  I  det  Tilfælde ,  at  den 
Person,  der  fordres  udleveret, 
er  domfældt, 


•ken  on  oath  before  such  Judge 
or  Magistrate,  clearly  setting 
forth  the  acts  on  accoant  of 
which  the  fugitive  is  demand- 
ed;  and  3°  description  of  the 
person  claimed,  and  any  other 
particulars  which  may  serve 
to  identify  him. 


The  Minister  for  Foreign 
Affairs  of  His  Majesty  the 
King  of  Denmark  shall  trans- 
mit  such  requisition  for  sur- 
render to  the  Minister  of  Ju- 
stice  of  His  Majesty  the  King 
of  Denmark,  who,  after  having 
ascertained  that  the  crime 
therein  specified  is  one  of  those 
enumerated  in  the  present 
Treaty,  and  satisfied  himself 
that  the  evidence  produced 
is  such  as,  according  to  Danish 
Law,  would  justify  the  com- 
mittal  for  trial  of  the  indivi- 
dual  demanded,  if  the  crime 
had  been  committed  in  Den- 
mark, shall  take  the  neces- 
sary  measures  for  causing  the 
fugitive  to  be  delivered  to  the 
person  charged  to  receive  him 
by  the  Government  of  Her  Bri- 
tannic  Majesty. 

2.  In  the  case  of  a  person 
convicted  — 


374 


skal  Fretngangsinaaden  være 
den  samme  som  i  det  fore- 
gaaeode  Tilfælde,  hvor  den 
Paagjældende  var  anklaget, 
dog  med  Undtagelse  af,  at  her 
det  Dokument,  som  Hendes 
Britiske  Majestæts  Minister 
eller  diplomatiske  Agent  har 
at  overlevere  til  Støtte  for  sin 
Begjæring,  paa  en  tydelig  Maa- 
de  skal  fremstille  den  Forbry- 
delse, for  hvilken  den  Person, 
som  fordres  udleveret,  er  dom- 
fældt, og  derhos  angive  den 
Handling  for  hvilken ,  samt 
Stedet  hvor  og  Tiden  naar  han 
er  bleven  dømt..  De  Bevislig- 
heder, der  skulle  fremlægges, 
skulle  være  af  saadan  Beskaf- 
fenhed, at  de  efter  de  Dan- 
ske Love  vilde  begrunde  den 
Fængsledes  Domfældelse  for 
den  Forbrydelse,  for  hvilken 
han  sigtes. 

Art.  IV. 

En  undvegen  Forbryder 
kan  imidlertid  blive  anholdt 
ifølge  en  Anholdelsesbefaling, 
der  er  bleven  udstedt  af  en 
Politimyndighed ,  Fredsdom- 
mer eller  anden  kompetent 
Myndighed  i  et  af  de  to  Lande, 
ifølge  saadan  Anmeldelse  eller 
Klage  bg  saadanne  Bevislig- 
heder samt  under  Iagttagelse 
af  den  formlige  Fremgangs- 
maade,  som  efter  dens  Mening, 
der  udsteder  Anholdelsesbefa- 
lingen ,    vilde   retfærd  di  ggjøre 


The  course  of  proceeding 
shall  be  the  same  as  in  the 
preceding  case  of  a  person 
accused,  except  that  the  war- 
rant to  be  transmitted  by  the 
Minister  or  other  Diplomatic 
Agent  of  Her  Britannic  Maje- 
sty,  in  support  of  his  requisi- 
tion,  shall  clearly  set  fortil  the 
crime  of  which  the  person 
claimed  has  been  convicted, 
and  state  the  faet,  place,  and 
date  of  his  conviction.  The 
evidence-  to  be  produced  shall 
be  such  as  would,  according 
to  the  laws  of  Denmark,  pro  ve 
that  the  prisoner  was  convict- 
ed  of  the  crime  charged. 


Art.  IV. 

A  fugitive  criminal  may, 
however,be  apprehended  under 
a  warrant  issued  by  any  Po- 
lice Magistrate,  Justice  of  the 
Peace ,  or  other  competent 
authority  in  either  country, 
on  such  information  or  com- 
plaint,  and  such  evidence, 
or  after  such  proceedings  as 
would ,  in  the  opinion  of  the 
person  issuing  the  warrant, 
justify  the  issue  of  a  war- 
rant, if  the  crime  had  been 
committed  or  the  prisoner  con- 


375 


sammes    Udstedelse,     dersom 
Forbrydelsen   var   bleven   be- 
gaaet  eller  Forbryderen  dom- 
fældt i  den  Deel  af  de  contra- 
herende   Parters  Territorium, 
hvor  vedkommende  Myndighed 
er  kompetent.     Dette  kan  dog 
kun   skee  paa  den  Betingelse, 
at  i  saadant  Tilfælde  den  An- 
klagede i  det  Forenede  Konge- 
rige   saa    hurtig    som   muligt 
stilles  for  en  Politimyndighed 
i  London,  og  at  Sagen  i  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Danmarks 
Lande  uopholdelig  forelægges 
for    Hans    Majestæts    Justits- 
minister, samt  at  i  begge  Lande 
den  anholdte  Person  skal  løs- 
lades, dersom  der  ikke  inden 
femten  Dages  Forløb  skeer  en 
Begjæring  om  hans  Udlevering 
ved   hans  Lands  diplomatiske 
Agent   paa  den  Maade,    som 
er  angiven  i  Artiklerne  II  og 
og  III  i  denne  Traktat. 

Den  samme  Regel  skal 
komme  til  Anvendelse  paa  Per- 
soner, der  ere  anklagede  eller 
domfældte  for  nogen  af  de  i 
denne  Traktat  opregnede  For- 
brydelser, naar  disse  ere  be- 
gaaede  i  rum  Sø  ombord  paa 
et  af  de  to  Landes  Skibe  og 
dette  maatte  være  løbet  ind  i 
en  Havn  i  det  andet  Land. 

Art.  V. 

Dersom  den  undvegne  For- 
bryder, som  er  bleven  fængslet, 


victed  in  that  part  of  the  do- 
minions of  the  two  Contrac- 
ting  Parties  in  which  he  exer- 
cises  jurisdiction :  Provided, 
however,  that  in  the  United 
Kingdom  the  accused  shall,  in 
such  case,  be  sent  as  speedily 
as  possible  before  a  Police 
Magistrate  in  London ;  and 
that  in  the  dominions  of  His 
Majesty  the  King  of  Denmark, 
the  case  shall  be  immediately 
submitted  to  the  Minister  of 
Justice  of  His  Majesty  the 
King  of  Denmark;  and  provi- 
ded also  that  the  individual 
arrested  shall  in  either  coun- 
try be  discharged,  if  within 
fifteen  days  a  requisition  shall 
not  have  been  made  for  his 
surrender  by  the  Diplomatic 
Agent  of  his  country,  in  the 
manner  directed  by  Articles  II 
and  III  of  this  Treaty. 

The  same  rule  shall  apply 
to  the  cases  of  persons  accu- 
sed or  convicted  of  any  crimes 
specified  in  this  Treaty,  com- 
mitted  on  the  high  seas,  on 
board  a  vessel  of  either  coun- 
try, which  may  come  in  to  a 
port  of  the  other. 


Art.  V. 

If  the  fugitive  criminal  who 
has  been  committed  to  prison 
ikke    er   bleven  udleveret  ogjbe  not  surrendered  and  con- 


376 


bortført  inden  to  Maaneder 
efter  Fængslingen  (eller  inden 
to  Maaneder  efter  den  Dom- 
stols Kjendelse,  som  i  det  For- 
enede Kongerige  er  afsagt  iføl- 
ge „a  writ  of  habeas  corpus"), 
skal  han  løslades  af  Fængslet, 
medmindre  der  kan  paavises 
tilstrækkelig  Grund  til  det 
Modsatte. 

Art,  VI. 

Naar  en  Person  er  bleven 
udleveret  af  den  ene  af  de  kon- 
traherende Parter  til  den  an- 
den, skal  han,  saalænge  han 
ikke  er  bleven  tilbageleveret 
eller  har  havt  Lejlighed  til  at 
vende  tilbage  til  det  Land, 
hvorfra  han  er  bleven  udle- 
veret, ikke  kunne  drages  til 
Ansvar  eller  dømmes  for  nogen 
anden  Forbrydelse,  som  han 
forinden  Udleveringen  maatte 
have  begaaet  i  det  andet  Land, 
end  den,  paa  Grund  af  hvilken 
han  blev  udleverot. 

Art.  VII. 

En  anklaget  eller  domfældt 
Person  skal  ikke  udleveres* 
naar  den  Part,  til  hvem  Be- 
gjæringen  om  Udleveringen  er 
rettet,  anseer  den  Forbrydelse, 
formedelst  hvilken  Udleverin- 
gen begjæres,  som  en  Forbry- 
delse af  en  politisk  Karakter, 
ei  heller  dersom  han  i  det 
Forenede  Kongerige  paa  en 
Maade,  der  er  fyldestgj  ørende 


veyed  away  within  two  months 
after  such  committal  (or  within 
two  months  after  the  decision 
of  the  Court,  upon  the  return 
to  a  writ  of  habeas  corpus  in 
th$  United  Kingdom),  he  shall 
be  discharged  from  custody. 
unless  sufficient  cause  be 
shown  to  the  contrary. 


Art.  VI. 

When  any  person  shall  have 
been  surrendered  by  either  of 
the  High  Contracting  Parties 
to  the  other,  such  person  shall 
not,  Until  he  has  been  restored 
or  had  an  opportunity  of  re- 
turning  to  the  country  from 
whence  he  was  surrendered, 
be  triable  or  tried  for  any 
offence  committed  in  the  other 
country  prior  to  the  surrender, 
other  than  the  particular  of- 
fence on  account  of  which  he 
was  surrendered. 


Art.  VIL 

No  accused  or  convicted 
person  shall  be  surrendered, 
if  the  offence  in  respect  of 
which  his  surrender  is  demand- 
ed  shall  be  deemed  by  the 
Government  upon  which  it  is 
made  to  be  one  of  a  politicai 
character,  or  if  in  the  United 
Kingdom  he  prove  to  the  sa- 
tisfaction  of  the  Police  Magi- 
strate,  or  of  the  Court  before 


377 


for  den  vedkommende  Politi- 
myndighed eller  for  den  Dom- 
stol, for  hvilken  han  er  stillet 
ifølge  „awritof  habeas  cørpus", 
eller  for  Statssekretæren,  og  i 
Danmark  for  Hans  Majestæt 
Kongens  Justitsminister,  godt- 
gjør,  at  Begjæringen  om  hans 
Udlevering  i  Virkeligheden 
skeer  i  den  Hensigt  at  drage 
ham  til  Ansvar  eller  straffe 
ham  for  en  Forbrydelse  af 
politisk  Karakter. 

Art.  VIII. 

Fængslings-   og    Anholdel- 
sesbefalinger,  Forklaringer  og 
edelige   Vidnesbyrd,   der   ere 
udstedte  eller  optagne  i  et  af 
de  to  høie  kontraherende  Par- 
ters Lande,  eller  Afskrifter  af 
saadanne    samt    Attester    og 
Retsdokumenter ,    som    godt- 
gjøre  Domfældelsen,  skulle  ta- 
ges  for  gyldige  ved  Retsfor- 
handlingen i  det  andet  Land, 
dersom   de   vise   sig  at  være 
underskrevne  eller  bekræftede 
af  en    Dommer,     Retsbetjent 
eller    anden    Embedsmand    i 
det  Land,  hvor  de  ere  udstedte 
eller    optagne,   under  Forud- 
sætning af,  at  de  ere  bekræf- 
tede ved  Vidners  Ed  eller  ved 
at  være  forsynede  med  Jusits- 
ministerens  eller  én  anden  Mi- 
nisters officielle  Segl. 

Art.  IX. 
Udleveringen  skal  ikke  finde 


which  he  is  brought  on  ha- 
beas corpus,  or  to  the  Secre- 
tary  of  State,  or,  in  Denmark, 
to  the  satisfaction  of  the  Mi- 
nister of  Justice  of  His  Ma- 
jesty  the  King  of  Denmark, 
that  the  requisition  for  his 
surrender  has,  in  faet,  been 
made  with  a  view  to  try  or 
to  punish  him  for  an  offence 
of  a  political  character. 


Art.  VIII. 

Warrants,  depositions,  or 
statements  on  oath,  issued  or 
taken  in  the  dominions  of 
either  of  the  two  High  Con- 
tracting  Parties,  and  copies 
thereof,  and  certificates  of  or 
judicial  documents  stating  the 
faet  of  conviction,  shall  be  re- 
ceived  in  evidence  in  proceed- 
ings  in  the  dominions  of  the 
other,  if  purporting  to  be  sign- 
ed  or  certified  by  a  Judge, 
Magistrate,  or  officer  of  the 
country  where  they  were  is- 
sued or  taken,  and  provided 
they  are  authenticated  by  the 
oath  of  some  witness,  or  by 
being  sealed  with  the  official 
seal  of  the  Minister  of  Justice, 
or  some  other  Minister  of  State. 


Art.  IX. 
The   surrender   shall  not 


378 


Sted,  dersom  der,  efterat  Gjer- 
ningen er  blevea  begaaet,  eller 
Anklagen  er  reist,  eller  Dom- 
men er  fældet,  er  forløbet  saa 
laDg  Tid,  at  Retsforfølgningen 
eller  Straffen  er  bleven  for- 
ældet ifølge  det  Lands  Love, 
hvor  den  Anklagede  eller  Dom- 
fældte har  taget  Tilflugt. 


Art.  X. 

Dersom  den  Person,  som 
fordres  udleveret,  maatte  være 
under  Retsforfølgning  eller  i 
Fængsel  for  en  Forbrydelse 
eller  en  Forseelse,  som  er  ble- 
ven begaaet  i  det  Land,  hvor 
han  har  taget  Tilflugt,  kan 
hans  Udlevering  udsættes,  ind- 
til han  atter  lovligen  er  bleven 
løsladt. 

Dersom  der  maatte  være 
anlagt  Sag  imod  ham,  eller 
dersom  han  maatte  være  arre- 
steret i  dette  Land  formedelst 
Forpligtelser,  som  han  maatte 
have  paadraget  sig  imod  pri- 
vate Personer,  skal  hans  Ud- 
levering ikke  desto  mindre 
finde  Sted,  men  den  formeent- 
lig  forurettede  Part  beholder 
Ret  til  at  forfølge  sin  Sag  for 
den  kompetente  Myndighed. 

Art.  XI. 

Enhver  Gjenstand,  som  fin- 
des i  den  Persons  Besiddelse, 
der  fordres  udleveret,  paa  den 
Tid,  han  fængsles,   skal  tages 


take  place  if,  since  the  com- 
mission  of  the  acts  charged, 
the  accusation,  or  the  convic- 
tion,  exemption  from  prose- 
cution  or  punishment  has  beeu 
acquired  by  lapse  of  time,  ac- 
cording  to  the  laws  of  the 
country  where  the  accused  or 
convicted  person  shall  have 
taken  refuge. 

Art.  X. 

If  the  iudividual  claimed 
should  be  under  prosecution. 
or  in  custody,  for  a  crime  or 
offence  committed  in  the  coun- 
try where  he  may  have  taken 
refuge,  his  surrender  may  be 
deferred  until  he  shall  have 
been  set  at  liberty  in  due  cour- 
se  of  law. 

In  case  he  should  be  pro- 
ceeded  against  or  detainedin 
such  country,  on  account  of 
obligations  contracted  towards 
private  individuals,  his  sur- 
render shall  nevertbeless  take 
place,  the  injured  party  re- 
taining  his  right  to  prosecute 
his  claims  before  the  conipe- 
tent  authority. 


Art.  XI. 
Every  årti  cl e  found  in  the 
possession    of    the    individual 
claimed  at  the  time  of  his  ar- 
rest shall  be  seized,  in  order 


379 


i  Forvaring,  for  derefter,  sam- 
tidig med  hans  Udlevering,  at 
blive  afleveret.  Denne  Afle- 
vering skal  ikke  indskrænke 
sig  til  den  Eiendom  og  de 
Gjenstande,  som  ere  erhver- 
vede ved  Tyveri  eller  svigagtig 
Fallit,  men  skal  udstrække 
sig  til  enhver  Ting,  som  kan 
tjene  som  Beviis  for  Forbry- 
delsen. Den  skal  fremdeles 
finde  Sted,  selv  om  Udleverin- 
gen, efterat  der  er  blevet  givet 
Befaling  til  samme,  forhindres 
paa  Grund  af  den  Persons 
Undvigelse  eller  Død,  som 
fordres  udleveret* 

Art.  XII. 

Enhver  af  de  to  kontra- 
herende Parter  skal  indenfor 
sit  Territorium  betale  de  Om- 
kostninger, som  foranlediges 
ved  Anholdelsen,  Fængslingen 
og  Transporten  til  dens  Grænd- 
ser  af  de  Personer,  til  hvis 
Udlevering  den  ifølge  nærvæ- 
rende Traktat  maatte  give  sit 
Samtykke. 

Art.  XIII. 

Bestemmelserne  i  nærvæ- 
rende Traktat  skulle  komme 
til  Anvendelse  paa  de  to  høie 
kontraherende  Parters  Kolo- 
nier eller  Bilande  paa  følgende 
Maade: 

Begjæringen  om  Udlevering 
af  en  undvegen  Forbryder,  som 
har  taget  Tilflugt  til  en  Ko- 


to  be  delivered  up  with  his 
person  at  the  time  when  the 
surrender  shall  be  made.  Such 
delivery  shall  not  be  limited 
to  the  property  or  articles  ob- 
tained  by  stealing  or  by  frau- 
dulent  bankruptcy,  but  shall 
extend  to  every  thing  that  may 
serve  as  proof  of  the  crime. 
It  shall  take  place  even  when 
the  surrender,  after  having 
been  ordered,  shall  be  prevent- 
ed  from  taking  place  by 
reason  of  the  escape  or  death 
of  the  individual  claimed. 


Art.  XII. 

Each  of  the  two  Contract- 
ing  Parties  shall  defray  the 
expenses  occasioned  by  the 
arrest  within  its  territories, 
the  detention,  .and  the  con- 
veyance  to  its  frontier,  of  the 
persons  whom  it  may  consent 
to  surrender  in  pursuance  of 
the  present  Treaty. 


Art.  XIII. 

The  stipulations  of  the  pre- 
sent Treaty  shall  be  appli- 
cable  to  the  Colonies  or  For- 
eign  possessions  of  the  two 
High  Contracting  Parties  in 
following  manner: 

The  reqaisition  for  the  sur- 
render of  a  fugitive  criminal 
who   has   taken    refuge   in   a 


380 


loni  eller  til  et  Biland,  der  til- 
hører en  af  de  kontraherende 
Parter,  skal  skee  til  Gouver- 
neuren  eller  den  overordnede 
Myndighed  paa  saadan  Koloni 
eller  Biland  ved  den  anden 
Parts  øverste  konsulare  Em- 
bedsmand i  vedkommende  Ko- 
loni eller  Biland,  eller,  hvis 
Undvigelsen  har  fundet  Sted 
fra  en  Koloni  eller  et  Biland, 
der  tilhører  den  Part,  i  hvis 
Navn  Udleveringen  begjæres, 
ved  Gouverneuren  eller  den 
øverste  Myndighed  i  den  paa- 
gjældende  Koloni  eller  Biland. 

Saadanne  Begjæringer  om 
Udlevering  kunne  afgjøres,  dog 
i  saa  nøie  Overeensstemmelse 
som  muligt  med  Forskrifterne 
i  denne  Traktat,  af  de  respek- 
tive Gouverneurer  eller  øverste 
Myndigheder,  men  det  skal 
dog  staae  dem  frit  for  enten 
at  samtykke  i  Udleveringen 
eller  at  henvise  Sagen  til  deres 
Regjeringer. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  og  Hendes  Britiske 
Majestæt  skulle  dog  ogsaa 
have  Ret  til  at  træffe  særlige 
Bestemmelser  for  deres  Ko- 
loniers og  Bilandes  Vedkom- 
mende angaaende  Udleverin- 
gen af  de  Forbrydere,  som 
maatte  tage  deres  Tilflugt  til 
disse,  hvilke  Bestemmelser 
dog  skulle  holdes  saa  nær  som 
muligt  til  Forskrifterne  i  nær- 
værende TraktaCt. 


Colony  or  Foreign  possession 
of  either  of  the  two  Contraet- 
ing  Parties  shall  be  made  to 
the  Governor  or  Chief  Authori- 
ty  of  such  Colony  or  possession 
by  the  Chief  Consular  Officer 
of  the  other  Party  in  such 
Colony  or  possession;  or,  iftbe 
fugitive  has  escaped  from  a  Co- 
lony or  Foreign  possession  of 
the  Party  on  whose  behalf  the 
requisition  is  made,  by  the  Go- 
vernor or  Chief  Authority  of 
such  Colony  or  possession. 

Such  requisition  maj  be 
disposed  of,  subject  always, 
as  nearly  as  may  be,  to  the  pro- 
visions of  this  Treaty,  by  the 
respective  Governors  or  Chief 
Authorities ,  who ,  however, 
shall  be  at  liberty  either  to 
grant  the  surrender,  or  to 
refer  the  matter  to  their  Go- 
vernment. 


Her  Britannic  Majesty  and 
His  Majesty  the  King  of  Den- 
mark shall,  however,  be  at 
liberty  to  make  special  ar- 
rangements in  their  Colonies 
and  Foreign  possessions  for 
the  surrender  of  criminals  who 
may  take  refuge  therein,  on 
the  basis,  as  nearly  as  may 
be,  of  the  provisions  of  the 
present  Treaty. 


381 


Art.  XIV. 

Den  nærværende  Traktat  skal 
træde  i  Kraft  10  Dage  efter 
dens  Offentliggørelse  i  Over- 
eensstemmelse  med  de  For- 
mer, som  ere  foreskrevne  ved 
Lovgivningen  i  hvert  af  de  høie 
kontraherende  Parters  Lande. 

Naar  denne  Traktat  saa- 
ledes  er  traadt  i  Kraft,  skal 
den  imellem  de  høie  kontra- 
herende Parter  under  15de 
April  1862  afsluttede  Konven- 
tion ansees  som  ophævet,  und- 
tagen forsaavidt  der  maatte 
være  blevet  foretaget  eller 
paabegyndt  noget  Skridt  i  O ver- 
eensstemmelse  med  samme. 

Enhver  af  de  to  Parter  kan 
til  enhver  Tid  sætte  Traktaten 
ud  af  Kraft,  naar  denne  Hen- 
sigt er  bleven  meddeelt  den 
anden  6  Maaneder  i  Forveien. 


Art.  XV. 

Denne  Traktat  skal  rati- 
ficeres ,  og  Ratifikationerne 
skulle  udvexles  i  Kjøbenhavn 
saasnart  som  muligt  i  Løbet 
af  fire  Uger  fra  Traktatens 
Undertegning.*) 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
de  respektive  Befuldmægtigede 
undertegnet  denne  Traktat  og 
paatrykt  samme  deres  Vaaben- 
segl. 


Art.  XIV. 

The  present  Treaty  shall 
come  into  operation  ten  days 
after  its  publication  in  con- 
formity  with  the  forms  pre~ 
scribed  by  the  laws  of  the 
High  Gontracting  Parties. 

After  the  Treaty  shall  so 
have  been  brought  into  ope- 
ration, the  Convéntion  con- 
cluded  between  the  High  Con- 
tracting  Parties  on  the  15th 
of  April  1862  shall  be  consi- 
dered  as  canceled  except  as 
to  any  proceeding  that  may 
have  already  been  taken  ot 
commenced  in  virtue  thereof. 

Either  Party  may  at  any 
time  terminate  the  Treaty  on 
giying  to  the  other  six  months 
notice  of  its  intention. 


Art.  XV. 

The  present  Treaty  shall 
be  ratified,  and  the  Ratifica- 
tions  shall  be  exchanged  at 
Copenhagen  as  soon  as  may 
be  within  four  weeks  from  the 
date  of  signature. 

In  witness  whereof,  the  re- 
spective  Plenipotentiaries  have 
signed  the  same,  and  have  af- 
fixed  thereto  the  seals  of  their 
arms. 


*)  Ratificationerno  blcve  ndvexlede  i  Kjøbenhavn  den  26de  April  1873. 


382 


Givet  i  Kjøbenhavn,  den 
31te  Marts  i  Herrens  Aar  At- 
ten Hundrede  og  Tre  og  Halv- 
fjerdsindstyve. 


O.  D.  Rosenorn-Lehn. 
Charles  Lennox  Wyke. 


Done  at  Copenhagen,  the 
thirty  first  day  of  March,  in  the 
year  of  Our  Lord  One  Thou- 
sand  Eight  Hundred  and  Se- 
venty  Three. 

Charles  Lennox  Wyke. 
O.  D.  Rosenorn-Lehn. 


56. 


Overeenskomst  imellem  Danmark   og   Sverig  ved  udvexlede 

Deklarationer,   undertegnede  i  Kjøbenhavn    den    2den  April 

1873,  om  Handels-  og  Søfartsforbindelsen  imellem 

Danmark  og  Sverig. 

Deklaration : 
Ledede  af  Ønsket  om,  saa-l       Lifvade   at  dnskan  att  så 


'  snart  som  muligt,  at  gjennem- 
føre  de  Lettelser  for  Baade- 
farten  mellem  Sjællands  og 
Skaanes  Kyster,  som  ere  til- 
sigtede i  Slutningsbestemmel- 
sen  af  Deklarationen  af  22de 
September  1871,  ere  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Danmarks 
Regjering  og  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Sverig  og  Norges 
Regjering  komne  overeens  om 
allerede  nu  at  bringe  de  oven- 
meldte  Lettelser  til  Udførelse, 
forsaavidt  angaaer  Fritagelse 
for  Havneafgift,  og  have  de  til 
den  Ende  bemyndiget  Under- 
tegnede til  at  fastsætte  og  er- 
klære at: 

fra  og  med  den  15de  April 
d.   A.    skulle    alle    Baade    og 


snart  som  mojligt  bereda  båt- 
farten mellan  Skånes  och  Se- 
lands  kuster  de  låttnader  som 
åsyftas  i  Declarationens  af  den 
22.  September  1871  slutbe- 
st&mmelse,  hafva  Hans  Maje- 
ståt  Konungens  af  Sverige  och 
Norge  Regering  och  Hans  Ma- 
jeståt  Konungens  af  Danmark 
Regering  ofverenskommit  om 
att  redan  nu  bringa  ofran- 
nåmnda  låttnader  till  verkstal- 
lighet,  forsåvidt  afses  befrielse 
från  hamnafgift,  och  hafva  de 
for  sådant  åndamål  bemyn- 
digat  undertecknade  att  fast- 
stålla  och  forklara  foljanda: 

Från  och  med  den  15.  April 
detta  år  skola  alla  båtar  och 


383 


Fartøier,  hvis  Drægtighed  ikke 
overstiger  10  Danske  Tons 
eller  3  Svenske  Nylæster,  og 
som  ere  hjemmehørende  i  og 
gaae  imellem  Helsingborg. 
Landskrona,  Malmø  og  Trelle- 
borg og  disse  Stæders  Told- 
distrikter paa  den  ene  Side 
og  Helsingør,  Kjøbenhavn  og 
Ejøge  og  disse  Stæders  Told- 
distrikter paa  den  anden  Side, 
henholdsvis  i  Helsingørs,  Kjø- 
benhavns og  Kjøges  Havne, 
samt  i  Helsingborgs,  Lands- 
kronas, Malmøs  og  Trelleborgs 
Havne  med  Hensyn  til  Havne- 
afgifter behandles  paa 'samme 
Maade  som  de  i  Traktaten  af 
2den  November  1826  Art.  VI. 
og  i  Deklarationerne  af  25de 
Juni  1869  omhandlede  Færge- 
maudsbaade. 

Ligesom  den  af  de  tvende 
kontraherende  Regjeringer  ved 
Deklarationerne  af  25de  Juni 
1869  forbeholdte  Ret  til  Om- 
maaling  fremdeles  bliver  at 
anvende  med  Hensyn  til  de  i 
nærværende  Deklaration  om- 
handlede Baade  og  Fartøier, 
saaledea  kunne  ogsaa  de  her 
vedtagne  Bestemmelser  opsiges 
fra  begge  Sider  med  det  i  De- 
klarationen af  22de  September 
1871  fastsatte  Varsel  af  6  Maa- 
neder. 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede  underskrevet 
denne  Deklaration  i  tvende 
ligelydende  Exemplarer  og  for- 


fartyg,  hvilkas  drågtighet  icke 
6f  verstiger  3  Svenska  nylåster 
eller  10  Danska  tons  och  som 
hafva  sin  hemort  i  och  gå 
emellan  Helsingborg,  Lands- 
krona, Malm 6  och  Trelleborg 
och  dessa  staders  tullkam- 
maredistrikter  på  den  ena  si- 
dan  samt  Helsingor,  Kopen- 
hamn  och  Kjoge  och  dessa  sta- 
ders tulldistrikter  på  den  andra 
sidan,  i  Helsingors,  Kopen- 
hamns  och  Kjoges  hamnar 
samt  i  Helsingborgs,  Lands- 
krona, Malmo  och  Trelleborgs 
hamnar,  i  afseende  på  hamn- 
afgifter  behandlas  på  samma 
sått  som  de  i  Traktaten  af 
2dra  November  1826  Art.  VI. 
och  i  Declarationerna  af  25. 
Juni  1869  omhandlade  fårje- 
mansbåtar. 

Likasom  den  af  de  tvånne 
fordragslutande  Regeringarne 
genom  Declarationerna  af  den 
25.  Juni  1869  forbehållna  rått 
till  ommåtning  kommer  att  til- 
låmpas  med  afseende  å  de 
uti  denna  declaration  omhand- 
lade båtar  och  fartyg,  sålunda 
kunna  åfvenledes  de  hår  stad- 
gade beståmmelser  omsesidigt 
uppsågas  med  iakttagande  af 
den  i  Declarationen  af  den  22. 
September  1871  fastslålda  upp- 
sågningstid  af  sex  månader. 

Till  bekråftelse  håraf  hafva 
undertecknade  denna  declara- 
tion i  tvånne  lika  lydande 
exemplar     uuderskrifvit     och 


384 


synet  disse  med  Aftrykket  af  med  sina  skoldemårken  beseg- 


deres    Vaaben.       Kjøbenhavn 
den  2den  April  1873. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Udenrigsminister. 


O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


lat.     Kopenhamn  den  2.  April 
1873. 

Hans    Majeståt  Konungens  at 
Sverige  och  Norge  Envoyé  Ex- 
traordinaire  och  Ministre  Pie- 
nipotentiaire. 

Lave  Beck  Friis. 


57, 

Konvention  mellem   Danmark   og    Sverig  angaaende  et  for 
begge  Rigerne  fælles  paa  Guld  grundet  Møntsystem,  under- 
tegnet i  Kjøbenhavn  den  27de  Mai  1873. 

Konvention : 


I  Erkjendelse  af,  at  Ind- 
førelsen af  et  for  Danmark  og 
Sverig  fælles ,  paa  Guld  grun- 
det Møntsystem  frembyder  væ- 
sentlige Fordele  for  Samkvem- 
met mellem  de  to  Riger,  have 
Han  s  Maje  8  tæt  Kongen  af  Dan- 
mark og  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Sverig  og  Norge  be- 
sluttet ,  i  Overeensstemmelse 
med  det  af  den  Danske  og  af 
den  Svenske  Rigsdag  givne 
Samtykke,  at  indgaae  en  Kon- 
vention desangaaende  og  have 
til  den  Ende  udnævnt  til  Deres 
Befuldmægtigede : 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark : 

Sin  Udenrigsminister,  Herr 
Otto  Ditlev  Lehnsbaron  Ro- 
senørn-Lehn ,     Kammerherre, 


I  betraktande  deraf  att  in- 
forandet  af  ett  for  Sverige  och 
Danmark  gemensamt  på  gnid 
grundadt  myntsystem  erbjuder 
våsentliga  fordelar  for  sam- 
fårdseln  rikena  emellan,  hafca 
Hans  Majeståt  Konungen  af 
Sverige  och  Norge  och  Hans 
Majeståt  Konungen  af  Dan- 
mark beslutat  att,  i  ofverens- 
ståmmelse  med  det  af  Svenska 
och  Danska  riksdagarne  gifoa 
samtycke,  ingå  en  Konvention 
i  sådan  syftning  och  for  dette 
åndamål  till  Sina  fullmåktige 
utnåmnt: 

Hans  Majeståt  Konungen 
af  Sverige  och  Norge: 

Sin  Envoyé  Extraordinaire 
och  Ministre  Plénipotentiaire 
hos   Hans  Majeståt  Konungen 


385 


Kom  man  deur  af  Danebrog  og 
Danebrogsmand,    Storkors    af 
Nordstjerneordenen  etc.  eta; 
• 

og  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Sverig  og  Norge: 

Sin  overordentlige  Gesandt 
og  befuldmægtigede  Minister 
hos  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark,  Friherre  Lave  Gu- 
staf Beck- Friis,  Kom  mandeur 
af  Nordstjerneordenen  og  af 
Danebrogsordenen,  .etc.  etc; 
hvilke,  efter  at  have  udvexlet 
de  dem  meddeelte  Fuldmagter, 
som  befandtes  i  god  og  rigtig 
Form,  ere  komne  overeens  om 
følgende  Artikler: 

Art.  1. 

Kongerigerne  Danmark  og 
Sverig  antage  Guld  som  Grund- 
lag for  et  fælles  Møntsystem 
med  Benyttelse  af  Sølv  og 
ringere  Metal  til  Skillemønt. 


Art.  2. 

Der  skal  være  to  for  Ri- 
gerne fælles  Hovedmønter. 
Den  ene  udmøntes  saaledes, 
at  248  Stykker  indeholde  et  Ki- 
logram fint  Guld;  den  anden 
saaledes,  at  124  Stykker  inde- 
holde  et  Kilogram  fint  Guld. 

Tiendedelen  af  førstnævnte 
Mønt  eller  Tyvendedelen  af 
sidstnævnte  skal  være  den  fæl- 
les Regningseenhed  og  kaldes 


af  Danmark,  Friherre  Lave  Gu- 
staf Beck* Friis,  Kommendor 
af  Nordstjerne  og  Danebrogs 
Ordnarne,  m.  m. ; 

och  Hans  Majestøt  Konun- 
gen  af  Danmark: 

Sin  Utrikes  Minister  Herr 
Otto  Ditlev  Lehnsbaron  Ro- 
senorn-Lehn ,  Kammarherre, 
Kommendor  af  Danebrogs  Or- 
den och  Danebrogsman,  Kom- 
mendor med  Stora  Korset  af 
Nordstjerne  Orden,  m.  m. ;  hvil- 
ka ,  •  efter  att  hafva  utvexlat 
sina  i  god  och  behorig  form 
befunna  fullmakter,  hafva  of- 
verenskommit  om  foljande  ar- 
tiklar: 

Art.  1. 

Konungarikena  Sverige  och 
Danmark  antaga  guld  som 
grund  for  ett  gemensamt  mynt- 
system  med  anvåndande  af 
silfver  och  såmre  metal  till 
skiljemynt. 

Art   2. 

De  båda  rikena  skola  hafva 
två  gemensamma  hufvudmynt. 
Det  ena  utmyntas  så,  att  248 
stycken  innehålla  ett  kilogram 
fint  guld,  det  andra  så,  att 
124  stycken  innehålla  ett  kilo- 
gram fint  guld.  Tiondedelen 
af  forstn&mnda  mynt,  eller 
tjugondedelen  af  det  sistnåmn- 
da  skall  vara  den  gemensam- 
ma  r&kneenheten   och  kallas 

25 


386 


en   Krone. 
100  Øre. 


Kronen   deles   i 


Art  3. 

Guldmønterne  udpræges  af 
Møntguld,  som  er  en  Legering 
af  90  Vægtdele  fint  Gnid  med 
10  Vægtdele  Kobber. 

Altsaa  skal  den  Guldmønt, 
som  indeholder  10  Kroner, 
veie  4,4803  Gram,  og  den,  som 
indeholder  20  Kroner,  8,9606 
Gram. 

10-Kronens  Diameter  skal 
være  18  Millimeter,  20-Kronens 
23  Millimeter. 

Art.  4. 

• 

Skillemønterne  udpræges 
dels  af  Sølv,  legeret  med  Kob- 
ber i  de  Vægtforhold,  som 
følge  af  de  nedenfor  (i  Art.  5) 
fastsatte  Bestemmelser  om  de 
enkelte  Mønters  Vægt  og  Fin- 
hed, dels  af  Bronce,  sammen- 
smeltet af  95  Vægtdele  Kob- 
ber, 4  Vægtdele  Tin  og  1  Vægt- 
del Zink. 


I 


en   Krona.      Kronan  delas  i 
100  Ore. 

Art.  3. 

i  • 

Guldmynten    praglas    if 

;  myntguld,  som  år  en  legeråg 

af  90  vigtdelar  fint  guld  med 

1 10  vigtdelar  koppar. 

!      Således  skall  det  guldmynt, 

!  som  inneh&ller  10  kronor,  viga 

4,4808  gram  och  det  som  inne- 

håller  20  kronor,  8,9606  gram. 

Tio-kronestyckets  diameter 
skall  yara  18  millimeter;  Tju- 
gu-kronestyckets  23  millimeter. 

Art.  4. 

Skiljemynten  utpraglas  dels 
afsilfver,  legeradt  med  koppar 
!  i  det  vigtforhållande,som  fram- 
går  af  de  hår  nedan  (i  Art.  5) 
faststalda  bestammelser  om 
de  sårskilda  myntstyckenas 
vigt  og  finhet;  dels  af  brons 
sammansmålt  af  95  vigtdelar 
kop  par,  4  vigtdelar  tenn  och 
1  vigtdel  zink. 


j 


387 


Art  .5. 

Af  Sølvmønter  kunne  ud- 
nøntes  nedenstaaende  Stykker, 
ler  skulle  holde  den  Størrelse, 
Vrægt  og  Finhed,  som  fremgaaer 
if  de  vedføiede  Bestemmelser: 


■g  co 


o    o    o*    o 

1  5   3  S 


^rf  ^  V*  **  W  ++  _  " 

«   «D»«   h   O 


o« 


s 


s  g  s 


©3 


*  »*r  *^r  .-r 


(„  xo  t«-  »o*  ^T  <*f  r^T 


s 


.1  s  a  a  a  &  s 


»4 

©    qj      ■      •      •      • 

B      fl      ffi      A      ffl      ffi 

?   o   ti  S  2   £ 

«H    §    5    «    H 

•s 

a 

1 1  I  I  I  I 

«-. 
o> 

t* 

s 

I  I   I    I    I    i 

« 

fri 

© 

|l     I     I     I     I 

OQ 
•** 

W 
«    •     •    •    • 


Art.  5. 

Af  silfvermynt  kunna  ud- 
myntas  nedanstående  stycken, 
hvilka  skola  hafva  den  storlek, 
vigt  och'finhet,  som  framgå  af 
hår  vidfogade  beståmmelser: 


hl 

3^ 

• 

S 

o3 

« Is 

S    S    S    e    *o    S 

3    o    e    <«    *    <o 

2  •*» 

0   p 

fri 

O 

«•  ^  ^  ««  #*  ** 
N  CO   CO  «   H   o 

HH    <p 

"S 

t 

o 

08 

O      O      O      O      09      tO 

o    »o    o    o    ■*    •* 

+*          v%           **          •*          #»          •» 

-♦» 

Vi 

•O    l*    »O    ^    «    H 

g 

O 

1—1 

OQ 

• 

U 

S 

-** 

a 

^3 

i-i  >Q  C«   Q  l*  »O 

»MC««    H    H 

•  ^ 

Q 

•<■* 

£ 

O    cB      *      *      *      ' 

p    o   o>    a>   o    © 

o   o    fc   *«   C    ** 

fri     h    :0    iO   »O    'O 

M  M 

et  h2^S  h 

«M 

08 

*» 

<D 

SIMM 

► 

»4 

es 

»4 

o 

•*» 

O 

9 

g  M   M   1 

fri 

P* 

9 

U 

P 

O 

CO 

■* 

£11111 

*» 

m 

•4* 

•*» 

26* 


388 


Art.  6. 

Af  Broncemønter  kunne  ud- 
møntes neden staa  ende  Stykker, 
der  skulle  holde  den  Størrelse 
og  Vægt,  som  fremgaaer  af  de 
vedføiede  Bestemmelser. 


9 


*g 


3     C4 

fc»    •"•   °* 

co 


9 


Art.  6. 

Af  bronsmynt  knnaa  ud- 
myntas  nedanstående  stycken, 
hvilka  skola  hafva  den  storlek 
och  vigt,  som  framgå  af  rid- 
fogade  beståmmelser: 


i 


2         6     9 

Si  Si  O. 

lO    Ol    H 


0 

fe 

s 


I  I 


S  I   I 


»4 

9 
U 

B 

o 


$\   I 

CG 

••s 

w 


_M     »Ti 

o   et 

00 


»4 

.^    ot  c«  •-• 


li 


O     9  9 

»4      t<  bi 

•O  to  tO 

io  et  ri 


I  I 


I  I 


9 

ns 


C 

0 

4— 
fl 

9 
m 
9 
U 

O« 

9 
U 

S 

o 

« 


0 

til 


»    •    • 


389 


Art.  7. 

Forsaavidt  en  fuldkommen 
Nøiagtighed  i  Henseende  til 
Vægt  og  Finhed  ikke  kan  over- 
holdes for  de  enkelte  Mønt- 
stykker, skulle  Afvigelserne 
over  eller  under  den  rette  Vægt 
og  Finhed  ikke  overskride: 


13 
© 

ø 


"O 
0 
© 
© 

cd 

P 
© 


8 


© 

a 
© 

co 
a 
© 

9 


CD 

^4 

^4 

£>*S 

a   fi 

• 

«   > 

ø 

*3 

O 

t»    ^ 

•** 

u    u 

a 

g  m 

«a 

68  « 

•S  ••■■ 

S  * 


60 

S'S 
co    © 

es  M 

■"•-BL 

©    «o 


S 


is. 

CQ 

0 

«a 

o 

1 


9  O      »O 

O  IH       ^ 

o  o    o 

o"  cT<5 


«o    o    o    o 

ri      Ot      CQ      O 

s  s  s  i 

o"  cT  o"  o" 


fl  °   o  9 

O     O     4)     S 

fl  5  3  S  fl  fl  a  ti 

000?©©©© 

MMMM &&&& 
•    i    •     •     •    •    •     • 

O      *     St     £     S     £     c     s: 


Ved  Udmøntningen  af  Guld 
maa  dog  iagttages,  at  Afvigel- 


Art.  7. 

For  så  vidt  fullkomlig  nog- 
grannhet  i  afseende  å  vigt  och 
finhet  icke  kan  iakttagas  for 
hvarje  myntstycke,  må  afvikel- 
serna  ofver  eller  under  rått 
vigt  och  finhet  ej  ofverskrida: 


© 


© 
*X3 

0 
© 
© 


* 


© 
»O 

© 
© 


© 

o 


OD     ■+» 

g.  ► 

a  s 


> 


fl  .2 
"C    ? 

•  i 

00     08 

.afe 


OD 

© 

*CJ      00 


0 

a 


o 


••s 

a 


§©  to 

|H  IH 

o  O 

O      O  O 


S  S  S  S 

s  s  s  § 

o  o  o  o 


©  ©  © 

ȣ4    |J^    ȣ4 
O     O     O 

fc»   fc»   fc» 

ao     ep     « 
©     ©     © 

a  fl  a 
o  o  o 
H  t«  u 
MMM 
•      •i 

S001 


©  -♦* 

M  « 

©  Jd 

■s  I? 

©  co 

a  * 

2  • 


•  I  I  i 

0«hJ 


©    ©    © 
MMM 

££* 

CO      0D      gø 
•        ^       • 

©      © 
:0    to 

C*   S 


© 

U 

»O 

5 


£ 


Vid  utmyntning  af  guld  må 
dock  iakttagas,  att  afvikelsen 


390 


sen  i  Vægt  for  hvert  Parti 
paa  10  Kilogram  Møntguld 
ikke  overstiger  5  Gram. 

De  samme  Normaler  for, 
hvad  der  skal  betragtes  som 
reentGuld  og reent Sølv,  skulle, 
som  Kontrol,  lægges  til  Grund 
for  Proberingen  ved  begge  Ri- 
gers Møntværksteder. 

Art.  8. 

Samtlige  Mønter  præges 
med  ophøiet  Rand.  Guldmøn- 
terne og  Sølvmønterne,  med 
Undtagelse  af  25-Øren  og  10- 
Øren,  præges  i  riflet  Ring, 
25-Øren  og  10-Øren  samt 
Broncemønterne  i  glat  Ring. 
Paaskriften  skal  tydelig  an- 
give det  Antal  Kroner  eller 
Øre,  som  Mønten  indeholder 
eller  repræsenterer.  Desuden 
skal  enhver  Mønt  udvise,  for 
hvilket  Rige,  ved  hvilket  Mønt- 
værksted og  i  hvilket  Aar  den 
er  præget. 

løvrigt  fastsættes  Præget 
og  Paaskriften  af  det  Rige, 
for  hvis  Regning  Mønterne 
præges. 

Art.  9. 

De  efter  ovenstaaende  Reg- 
ler prægede  Mønter  skulle  med 
de  i  Art.  10  bestemte  Ind- 
skrænkninger være  lovligt  Be- 
talingsmiddel efter  deres  paa- 
lydende Værdi  i  begge  Riger 
uden  Hensyn  til,  i  hvilket  af 
dem  de  ere  prægede,  naar  de 


i  vigt  for  hvart  parti  af  10 
kilogram  myntguld  ej  får  ofrer- 
skrida  5  gram. 

SaiAma  normaler  for  hvad 
som  skall  anses  vara  rent  guld 
och  rent  silfver  må  i  båda 
rikenas  myntverk  som  kontroll 
laggas  til  grund  for  probe- 
ringen. 

Art.  8. 

Alla  mynten  skola  praglas 
med  upphojd  rand.  Guld-  och 
silfvermynten,  25-  och  10-ores- 
styckena  undantagna,  pråglas 
i  refflad  ring,  25-ores-8tycket 
lO-ores-stycket  och  bronsmyc- 
ten  i  slat  ring.  Myntete  in- 
skrift  skall  tydligt  angifva  det 
antal  kronor  eller  oren,  som 
myntet  innehåller  eller  repre- 
senterar. Dessutom  skall  hvarje 
mynt  utvisa,  for  hvilket  rike, 
vid  hvilket  myntverk  och  under 
hvilket  år  det  ar  prågladt. 

I  ofrigt  faststållas  prageln 
och  in  skriften  af  det  rike,  for 
hvars  råkning  mynten  pråglas. 


Art.  9. 

De  efter  ofvanstående  reg- 
lor  pråglade  mynt  skola,  med 
de  i  Art.  10  bestamda  in- 
skrånkningar,  vara  lagligt  be- 
talningsmedel,  efter  det  varde, 
hvarå  de  lyda,  i  båda  rikena, 
utan  hånsyn  till,  i  hvilket- 
dera   riket   de   åro  pråglade, 


391 


kun    ikke   have   lidt  voldsom 
eller  ulovlig  Beskadigelse. 


Art.  10. 

Af  Skillemønt  skal  Ingen 
være  pligtig  til  i  een  Betaling 
at  modtage  et  høiere  Beløb 
end  20  Kroner  i  1-  og  2-Krone- 
stykker,  5  Kroner  i  mindre 
Sølvmønt  og  1  Krone  i  Bronce- 
mønt. 

Guldmønterne  ophøre  at 
være  lovligt  Betalingsmiddel 
ligeoverfor  Statskasserne,  naar 
de  ved  Slid  have  tabt  over  2 
pro  Cent,  men  ligeoverfor  alle 
Andre,  naar  de  have  tabt  over 
Vi  pro  Cent  af  den  Vægt, 
som  de  efter  Art.  3  skulle 
have. 

Skillemønter  ophøre  først 
at  være  lovligt  Betalingsmiddel 
ligeoverfor  Statskasserne,  naar 
de  ere  saa  slidte,  at  det  ikke 
med  Sikkerhed  kan  kjendes, 
for  hvilket  Riges  Regning  de 
ere  udprægede,  men  ligeover- 
for alle  Andre,  saasnart  Præget 
ved  Slid  er  blevet  utydeligt. 

Mønter,  som  ikke  længere 
ere  lovligt  Betalingsmiddel 
ligeoverforHvem8omhel8t,maae 
ikke  atter  sættes  i  Omløb  af 
Statskasserne.  Det  samme 
gjælder  om  Sølvmønter,  som 
holde  4  eller  flere  pro  Cent 
nnder  den  rette  Vægt.  Det 
fastsættes  nærmere  i  hvert 
Rige,  af  hvilke  offentlige  Kas- 


så  snart  de  blott  ej  blifvit 
vanstålda  eller  på  olagligt  sått 
skadade. 

Art.  10. 

Af  skiljemynt  vare  ingen 
pligtig  att  i  en  betalning  mot- 
taga  hogre  belopp  ån  20  kro- 
nor i  1-  och  2-krone-stycken, 
5  kronor  i  mindre  silfvermynt 
och  1  krona  i  bronsmynt. 

Guldmynten  upphora  att 
vara  lagligt  betalningsmedel 
till  statskassorna,  når  de  ge- 
nom notning  hafva  forlorat 
mer  an  2  procent,  men  till 
alla  andra,  når  de  forlorat 
mer  an  Vs  procent  af  den  vigt, 
som  de  efter  Art.  3  bora  ega: 

Skiljemynten  upphora  att 
vara  lagligt  betalningsmedel 
til  statskassorna,  forst  når  de 
åro  så  notta,  att  det  ej  med 
såkerhet  kan  skonjas,  for  hvil- 
ket rikes  råkning  de  åro  pråg- 
lade,  men  till  alla  andra,  så 
snart  prågeln  genom  notning 
blifvit  otydlig. 

Mynt  som  ej  långre  åro 
lagligt  betalningsmedel  till 
hvem  som  helst,  må  icke  åter 
såttas  i  omlopp  af  statskas- 
sorna. Detsamma  galler  om 
silfvermynt,  som  hålla  4  eller 
flera  procent  mindre  ån  sin 
råtta  vigt.  I  hvartdera  riket 
beståmmes  sårskildt ,  genom 
hvilka  offentliga  eller  enskilda 


392 


ser  og  hvilke  Andre  de  her 
betegnede  slidte  Mønter  skulle 
tilbageholdes. 

I  ethvert  af  Rigerne  vil 
under  offentlig  Kontrol  blive 
justeret,  stemplet  og  til  samme 
Pris  solgt  Vægtlodder,  som 
holde  Normalvægten,  og  andre, 
som  holde  Passervægtene  for 
Guldmønterne. 

Art.  11. 

Det  paahviler  ethvert  af 
Rigerne  at  indsmelte  de  med 
dets  Præg  forsynede  Mønter, 
som  ifølge  ovenstaaende  Be- 
stemmelser ikke  kunne  udgi- 
ves af  Statskasserne. 

Der  skal  i  ethvert  af  Ri- 
gerne aabnes  Adgang  for  En- 
hver til  at  faae  et  hvilketsom- 
helst  Beløb  af  saadanne  Møn- 
ter, som  ifølge  Art.  10  kun 
ligeoverfor  Statskasserne  ere 
lovligt  Betalingsmiddel ,  om- 
byttede mod  det  tilsvarende 
Beløb  i  gangbar  Mønt  af  samme 
Slags,  saavelsom  til  at  faae  et 
hvilketsoinhelst,  med  10  Kroner 
deleligt  Beløb  i  Skillemønt 
ombyttet  med  Hovedmønt. 

Finantsbestyrelsen  i  ethvert 
af  Rigerne  skal  fra  det  andet 
Riges  Finantsbestyrelse  mod- 
tage og  erstatte  med  gangbar 
Mønt  saadanne  med  Rigets 
Præg  forsynede  slidte  Mønter, 
som  ere  indkomne  i  det  an- 
det Riges  Statskasse  og  i  Hen- 
hold   til   Art.    10   ikke    atter 


kassor  de  hår  omnåmnda  notta 
mynt  skola  indragas  ur  rorei- 
sen. 

I  hvartdera  riket  skola, 
under  offentlig  kontroll,  ju- 
steras,  ståmplas  och  till  ett 
och  samma  pris  forsaljas  sa- 
dana  vigter,  som  hålla  nor- 
malvigten  och  andra  som  hålla 
passervigterna  for  guldmynten. 

Art.  11. 

Det  åligger  hvartdera  riket 
att  nedsmålta  de  med  dess 
prågel  forsedda  mynt,  som  en- 
ligt ofvanstående  bestammelser 
icke  kunna  åter  utgifvas  af 
Statskassorna. 

I  hvartdera  riket  skallbe- 
redas  tillfalle  for  hvar  och  en 
att  få  hvilket  som  helst  be- 
lopp  af*  sådana  mynt,  som  en- 
ligt Art.  10  eijdast  till  Stats- 
kassorna åro  lagligt  betal- 
ningsmedel,  utvexladt  mot  lika 
stort  belopp  af  samma  slags 
gångbara  mynt,  såsom  ock 
att  få  hvilket  som  helst  med 
10  kronor  delbart  belopp  af 
8kiljemynt  utvexladt  mot  hnf- 
vudmynt. 

Hvartdera  rikets  finans- 
forvaltning  skall  från  det  an- 
dra rikets  finansforvaltning 
mottaga  och  med  gangbart 
mynt  invexla  sådana,  med  ri- 
kets prågel  forsedda  notta 
mynt,  som  åro  inkomna  i  det 
andra  rikets  Statskassa  och 
enligt  Art.  10  icke  åter  kunna 


393 


kunne  udgives  af  samme.  Lige- 
ledes skal  hvert  Riges  Finants- 
bestyrelse  fra  det  andets  Fi- 
nantsbestyrelse  modtage  og 
ombytte  med  Hovedmønt  et 
hvilketsomhelst,  med  10  Kro- 
ner deleligt,  Beløb  i  Skille- 
mønt, som  er  forsynet  med 
Rigets  Præg. 

Art.  12. 

Det  skal  være  ethvert  af 
Rigerne  uforment  at  paatage 
sig  en  videre  gaaende  Indvex- 
lingspligt  med  Hensyn  til  de 
for  samme  Rige  prægede  Guld- 
mønter end  den,  som  følger 
af  Art.  11  sammenholdt  med 
Art.  10. 

Art.  13. 

Al  Udmøntning  skeer  ved 
Rigernes  Møntværksteder  og 
kan  ikke  iværksættes  ved  Pri- 
vate eller  overdrages  Private 
ved  Bortforpagtning  eller  paa 
anden  Maade. 

I  begge  Riger  skal  Adgang 
aabnes  for  Enhver  til  at  er- 
holde Hovedmønter  udmøntede 
for  indleveret  Guld,  imod  Er- 
læggelsen af  Vé  pro  Cent  af 
det  udmøntede  Beløbs  Værdi 
for  20-  Kroner,  og  Vs  pro  Cent 
for  10- Kroner.  løvrigt  erlæg- 
ges ingen  Slagskat. 

De     nærmere    Betingelser 

■ 

med  Hensyn  til  det  indleve- 
rede Gulds  Mængde,   Finhed 


utgifvas  af  densamma.  Lika- 
så  skall  hvartdera  rikets  fi- 
nansforvaltning  från  det  an- 
dra  rikets  finansforvaltning 
mottaga  och  invexla  medhuf- 
vudmynt  hvilket  som  helst 
med  10  kronor  delbart  belopp 
of  skiljemynt,  som  åro  forsedda 
med  rikets  prågel. 

Art.  12. 

Det  skall  vara  hvartdera 
riket  obetaget  att  med  hån- 
syn till  de  for  detsamma  pråg- 
lade  guldmynt  åtaga  sig  en 
mera  utstråckt  invexlingsskyl- 
dighet,  ån  den  som  foljer  af 
Art.  11  jemford  med  Art.  10. 


Art.  13. 

All  utmyntning  sker  vid 
rikenas  myntverk  och  kan  ej 
verkstålles  af  en  skiide  eller 
åt  enskilde  genom  forpakt- 
ning  eller  på  annat  sått  ofver- 
låtas. 

I  båda  rikena  skall  till- 
falle  beredas  hvar  och  en  att 
erhålla  hufvudmynt  utmyntade 
for  inlemnadt  guld  emot  er- 
låggande  for  20-kronestycket 
af  Vi  procent  och  for  10- 
kronestycket  af  Vs  procent  af 
det  utmyntade  beloppets  varde. 
For  ofrigt  erlågges  ingen  slag- 
skatt. 

De  nårmare  vilkoren  med 
afseende  &  det  inlemnade  gul- 
dets mångd,  finhet  och  ofriga 


394 


og  øvrige  Egenskaber  fast- 
sættes ved  senere  Overeens- 
komst  mellem  Regjeringerne. 
Skillemønt  udpræges  i  beg- 
ge Riger  kun  paa  Regjeringer- 
nes  umiddelbare  Foranstalt- 
ning og  for  deres  Regning. 

Art.  14. 

Fra  Tid  til  anden  skal  i 
ethvert  af  Rigerne  Undersø- 
gelse finde  Sted  af  de  i  det 
andet  Rige  prægede  Mønters 
Overeensstemmelse  med  de  fast- 
satte Normer  og  gjensidig  Med- 
delelse gjøres  angaaende  de 
Udsættelser,  hvortil  saadan 
Undersøgelse  maatte  give  An- 
ledning. 

Art.  15. 

Ethvert  Riges  Finantsbe- 
styrelse  vil  meddele  Finants- 
bestyrelsen  i  det  andet  Rige 
alle  Møntforholdene  vedkom- 
mende Love,  Anordninger  og 
almindelige  Bestemmelser,  som 
maatte  blive  udgivne  til  Ud- 
førelse af  nærværende  Konven- 
tion, eller  som  i  Fremtiden 
maatte  udgaae.  Ligeledes  ville 
Finantsbestyrelserne  meddele 
hinanden  en  aarlig  Beretning 
om  de  i  AaretsLøb  foretagne 
Udprægninger  af  nye  Mønter 
og  om  Inddragelser  og  Ind- 
smeltninger af  gamle  Mønter, 
samt  oversende  hinanden  Ex- 
emplarer  af  alle  Mønter,  som 
herefter  udpræges. 


egenskaper  faststållas  frem- 
deles genom  ofverenskommeke 
melian  regeringarne. 

Skiljemynt  pråglas  i  båda 
rikena  endast  på  regeringar- 
nes omedelbara  foranstaltande 
och  for  deras  råkning. 

Art.  14. 

Tid  efter  annan  skall  i 
hvartdera  riket  undersokning 
verkstållas  af  de  i  det  andra 
riket  pråglade  myntens  ofver- 
ensståmmel8e  •  med  de  fast- 
stål da  normerna  och  omsesi- 
digt  meddelande  ske  af  de 
anmårkningar,  hvartill  sådan 
undersokning  gifver  anledning. 


Art   15. 
Hvartdera  rikets  finansfor- 
valtning     skall    meddela    det 
andra  rikets  finansforvaltnisg 
alla  myntvåsendet  rorande  Ja- 
gar,  forordningar  och  allmånoa 
beståmmelser,     som   utfardas 
for    verkst&llandet    af  denna 
Konvention,  eller  som  i  fram- 
tiden  kunna  utgifvas.     Lika- 
så  skola  finansforvaltningaiDe 
meddela   hvarandra   en   årlig 
beråttelse  om  de  under  årets 
Iopp   foretagna    utmyntningar 
af  nytt  mynt  och  om  indrag- 
mug  och  nedsmeltning  af  garn- 
malt  mynt,   samt  till  hvaran- 
dra   ofversånda   exemplar  af 
alla     mynt    som    hadanefter 
pråglas. 


395 


Art.  16. 

De  i  hvert  Riges  Lovgiv- 
ning fastsatte  Bestemmelser 
angaaende  Forbrydelser  og 
Forseelser  med  Hensyn  til  Ri- 
gets egen  Mønt  skulle  finde 
Anvendelse  paa  den  i  Henhold 
til  foranstaaende  Bestemmelser 
af  det  andet  Rige  prægede 
Mønt. 

Art.  17. 

Det  forbeholdes  hvert  Ri- 
ges Statsmagt  at  træffe  de 
fornødne  Bestemmelser  om 
Tiden,  naar  og  Maaden,  hvor- 
paa  Overgangen  til  det  nye 
Møntsystem  skal  finde  Sted, 
dog  saaledes: 

1)  at  Adgang  til  at  benytte 
Guldmønt  som  lovligt  Be- 
talingsmiddel aabnes  saa 
snart  som  muligt  og  se- 
nest den  1ste  Januar  1875; 

2)  at  den  nye  Regningseenhed 
ligeledes  maa  være  indført 
senest  den  1ste  Januar 
1875; 

3)  at  efter  dette  samme  Tids- 
punkt ingen  Udmøntning 
mere  maa  finde  Sted  efter 
de  for  Tiden  i  Rigerne 
bestaaende  Møntsystemer; 

4)  at  de  hidtil  benyttede  Sølv-, 
Kobber-  og  Bronce-Mønter 
skulle  have  ophørt  at  være 
lovligt  Betalingsmiddel  i 
vedkommende  Rige,  Sølv- 
mønter af  1/s  Species-Da- 
lers   Værdi    eller    derover 


Art,  16. 

De  i  hvartdera  riket  genom 
lag  faststalda  bestammelser 
rorande  forseelser  och  forbry- 
telser  i  afseende  å  rikets  eget 
mynt  skola  galla  åfven  om  de 
enligt  of vanstående  bestam- 
melser af  det  andra  riket 
pråglade  mynt. 

Art.  17. 

Hvartdera  rikets  statsmakt 
forbehålles  det  att  tråffa  de 
nodiga  beståmm  eiserna  om 
tiden,  når  och  såttet,  hvarpå 
ofvergången  till  detnyamynt- 
systemet  skall  ega  rum,  dock 
så: 

1)  att  råttigheten  att  begagna 
guldmynt  som  lagligt  be- 
talningsmedel  medgifves  så 
fort  som  mojligt  och  sednast 
den  1ste  Januari  1875; 

2)  att  den  nya  råkneenheten 
likaså  år  inford  sednast  den 
lste  Januari  1875; 

3)  att  från  och  med  samma 
tid  ingen  utmyntning  efter 
de  nu  i  hvartdera  riket 
gållande  myntlagar  må  ega 
rum; 

4)  att  de  hittilis  anvånda  silf- 
ver-,  koppar-  och  brons- 
mynt  skola  hafva  upphort 
att  vara  lagligt  betalnings- 
medel  i  vederboranderiken, 
silfvermynt  af  ljh  specie- 
dalers varde  eller  derofver 


396 


inden  Udgangen  af  1878, 
de  øvrige  Mønter  inden 
Udgangen  af  1881. 

Art.  18. 

Denne  Konvention  forbliver 
gjældende  indtil  Udgangen  af 
1884.  Dersom  den  ikke  til 
den  Tid  er  opsagt  et  Aar  fornd, 
vedbliver  den  fremdeles  at 
være  gjældende,  indtil  den  af 
et  af  Rigerne  opsiges  med  et 
Aars  Varsel,  saaledes  dog,  at 
den  i  sidste  Passus  af  Art. 
11  vedtagne  Bestemmelse  ved- 
bliver at  være  gyldig  i  et  Tids- 
rum af  2  Aar  efter  Konven- 
tionens Ophør. 

Saalænge  Konventionen 
staaer  ved  Magt,  maa  ingen  Se- 
paratkonvention om  Møntfor- 
hold afsluttes  mellem  et  af  Ri- 
gerne og  andre  Stater  uden  det 
andet  Riges  Samtykke. 

Art.  19. 

Nærværende  Konvention  skal 
ratificeres  og  Ratifikationerne 
skulle  udvexles  i  Kjøbenhavn, 
saasnart  ske  kan.*) 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede  underskrevet  og 
med  deres  Segl  forsynet  denne 
Konvention,  udfærdiget  i  tvende 
lige  lydende  Exemplarer,  hvil- 
ket skete  i  Kjøbenhavn  den 
27de  Mai  1873. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


I 


fore  utgången  af  år  1878, 
och  de  ofriga  mynten  fore 
utgången  af  1881. 

Art.  18. 

Denna  Konvention  forblif- 
ver  gål  lande  intill  utgången 
af  1884.  Såvida  den  ej  år 
uppsagd  ett  år  forut,  fortfar 
den  att  galla  intill  dess  ett- 
dera  af  rikena  upps&ger  den, 
med  ett  års  uppsagningstid, 
dock  så,  att  den  i  sista 
stycket  af  Art.  1 1  gifna  beståm- 
melse  fortfar  att  galla  under 
en  tid  af  2  år  efter  Konven- 
tionens upphorande. 

Sål&nge  Konventionen  eger 
bestand  må  ingen  separat 
Konvention  om  myntvåsendet 
afslutas  e melian  ettdera  af  ri- 
kena och  andra  stater  utan 
det  andra  rikets  samtycke. 

Art.  19. 

Denna  Konvention  skall  ra- 
tificeras  och  ratifikationerna 
utvexlas  i  Kopenhamn  så  snart 
ske  kan. 

Till  bekråftelse  h&raf  hafva 
undertecknade  underskrifvit 
och  med  sina  insegel  forsett 
denna  Konvention,  utfardad  i 
tvånne  lika  lydande  exemplar, 
som  skedde  i  Kopenhamn  den 
27de  Maj  1873. 

Lave  Beck  Friis. 


*)  Ratifikationerne  bleve  under  21de  Juni  udvexlede  i  Kjøbenhavn* 


397 


Tillægs- Artikel. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Sverig  og  Norge  forbeholder 
Sig  Ret  til  ogsaa  for  Norges 
Vedkommende  at  tiltræde  oven- 
staaende  Konvention  med  de 
Forandringer  i  Tidsbestemmel- 
serne for  Overgangen,  hvorom 
de  høie  kontraherende  Magter 
kunne  komme  overeens. 

Denne  Tillægs-Artikel  skal 
have  samme  Gyldighed  som 
ovenstaaende  Konvention  og 
skal  ratificeres  samtidigt  med 
denne. 

Kjøbenhavn,  den  27de  Mai 
1873. 

O.  D.  Rosenørn  -  Lehn. 


Till&ggs-Artikel. 

Hans  Maje  stat  Konnngen 
af  Sverige  och  Norge  forbe- 
håller  Sig  rått  att  åfven  for 
Norges  del  bitr&da  ofvenstå- 
ende  Konvention  med  de  for- 
åndringar  itidsbeståmmelserna 
for  ofvergången,  hvarom  de  ho- 
ga  fordragsslutande  Magterna 
kunna  tråffa  dfverenskommelse. 

Denna  tillåggs-artikel  skall 
hafva  samma  giltighed  som 
ofvannåmnda  Konvention  och 
ratificeras  samtidigt  med  den- 
na. 

Kopenhamn,  den  27de  Mai 
1873. 

Lave  Beck-Friis. 


58. 


Konvention  imellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget  Ita- 
lien om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,   undertegnet  i 

Kjøbenhavn  den  19de  Juli  1873. 

Convention. 

Sa  Maje8té  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  Roi 
d'Italie  ayant  jugé  convenable,  en  vue  d'une  meilleure  admi- 
nistration de  la  justice  et  pour  réprimer  les  crimes  et  délits 
dans  leurs  territoires  et  juridictions  respectives,  que  les 
in  di  vi  dus,  condamnés  ou  accusés  des  crimes  ci-aprés  énu- 
mérés,  et  qui  se  seraient  soustraits  par  la  fuite  aux  pour- 
suites  de  la  justice,  fussent  dans  certaines  circonstances 
réciproquement  extradés; 

Leurs  dites  Majestés  ont  nommé  pour  leurs  Plénipoten- 
tiaires,  å  l'effet  de  conclure  dans  ce  but  une  Convention, 
savoir: 


398 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark:  le  Sieur  Otto  Ditle? 
Baron  de  Rosenorn-Lehn,  Son  Ministre  des  affaires  étran- 
geres,  Commandeur  de  TOrdre  du  Danebrog  et  décoré  de 
la  Croix  d'honneur  du  méme  Ordre,  eta,  et 

Sa  Majesté  le  Roi  dltalie:  le  Sieur  Frédéric  Mar- 
quis  de  Spinola,  Son  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plé- 
nipotentiaire  pres  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  Officier 
de  TOrdre  de  St.  Maurice  et  de  St.  Lazare  ainsi  que  de 
POrdre  de  la  Couronne,  etc, 

lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs. 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  articles 
suivants : 

Article  I. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  s'engagent  par  la  pré- 
sente  Gonvention  å.  se  livrer  réciproquement,  dans  tous  les 
cas  prévus  par  les  clauses  de  la  dite  Convention,  les  per- 
sonnes qui  ayant  été,  comme  auteurs  ou  complices,  con- 
damnées  ou  mises  en  accusation  ou  soumises  å  une  pour- 
suite  judiciaire  par  les  autorites  du  pays  réclamant  å  cause 
d'un  des  faits  ci- aprés  énumérés,  se  trouveraient  sur  le 
territoire  de  l'autre  pays. 

Article  II. 

Les  crimes  et  délits,  pour  lesquels  l'extradition  d'aprés 
l'article  I  aura  lieu,  sont: 

1.  Assassinat  et  n^eurtre  (parricide,  infanticide,  em- 
poisonnement). 

2.  Viol. 

3.  Goups  portes  ou  blessures  faites  volontairement  å 
une  personne,  qui  ont  eu  pour  conséquence  la  perte  absolae 
de  l'usage  d'un  organe  ou  la  mort  sans  rintention  de  la 
donner. 

4.  Vol,  accompagné  de  circonstances  aggravantes  (grovt 
Tyveri  og  Røveri)  ou  vol  simple  å  la  condition  que  la  valeur 
de  l'objet  du  crime  ou  délit  dépasse  mille  francs. 

5.  Abus  de  confiance,  escroquerie  ou  tromperie,  en 
tant  que  la  valeur  de  l'objet  de  ces  crimes  ou  délits  dépasse 
mille  francs. 

6.  Banqueroute  frauduleuse. 


399 

7.  Faux  8erment,  faux  témoignage,  ou  fausse  déclara- 
tion  d'un  expert  ou  d'un  interpréte. 

8.  La  confection  et  l'emploi  frauduleux  de  documents 
faux. 

9.  Fabrication  de  fausse  monnaie  et  alteration  de  mon- 
naie,  contre-fagon  de  billets  de  banque,  de  papier-monnaie, 
d'effets  publics  et  l'emploi  de  ces  effets  avec  connaissance 
de  cause. 

10.  Incendie  volontaire. 

11.  Soustraction  ou  détournement  coramis  par  des  dé- 
positaires  ou  comp tables  publics. 

12.  Destruction  volontaire  et  illegale  d'un  navire  et 
échouement  volontaire  d'un  navire  de  la  part  du  capitaine 
ou  de  l'équipage  du  navire. 

13.  Rebellion  ou  mutinerie  de  Téquipage  d'un  navire. 
L'extradition  pourra  aussi  avoir  lieu  pour  la  tentative 

des  faits  ci-dessus  énumérés,  lorsqu'elle  est  punissable  d'aprés 
la  législation  des  deux  pays  contractants. 

Article  III. 

L'obligation  d'extradition  ne  s'étend  pas  aux  sujets  du 
pays  auquel  l'extradition  est  demandée,  y  compris  non  seule- 
ment  ceux  qui  par  leur  naissance  ou  d'autre  maniére  ont 
acquis  la  qualité  de  sujets  sans  l'avoir  perdue  plus  tard 
dans  les  formes  déterminées  par  la  loi,  mais  aussi  les  étran- 
gers  fixes  et  domicilés  dans  le  pays. 

Toutefois,  si  l'individu  réclamé  appartient  å  cette  der- 
niére  catégorie,  il  sera  donné  suite  å  la  réclamation,  si 
celle -ci  regarde  un  acte  commis  avant  son  arrivée  au  pays 
et  si  elle  est  faite  dans  le  courant  de  deux  ans  aprés  qu'il 
s'y  est  fixe. 

Lorsque  d'aprés  les  lois  en  vigueur  dans  l'£tat  auquel 
le  coupable  appartient,  il  y  aurait  lieu  k  le  poursuivre  a 
raison  de  l'infraction  dont  il  s'agit,  l'autre  Etat  communi- 
quera  les  informations  et  les  piéces,  les  objets  constituant 
le  corps  du  délit  et  tout  autre  document  ou  éclaircissement 
requis  pour  le  proces. 

Si  l'individu  réclamé  nest  ni  Danois  ni  Italien,  le  Gou- 
vernement  auquel  l'extradition  est  demandée  pourra  informer 
de   cette   demande   le  Gouvernement   auquel   appartient  le 


400 

poursuivi,  et  si  ce  Gouverpement  sans  aucun  retard  réclame 
k  son  tour  le  prévenu  pour  le  faire  juger  par  ses  tribunaui 
pour  l'acte  incriminé,  le  Gouvernement  auquel  la  demande 
d'extradition  a  été  adressée  pourra  k  son  choix  le  livrer  å 
l'un  ou  k  l'autre  des  Gouvernements  réclamants. 

Si  l'individn,  réclame  par  une  des  Parties  contractantes, 
est  réclame  en  méme  temps  par  an  autre  ou  plusieurs 
autres  Gouvernements,  il  sera  livre  au  Gouvernement  dont 
la  demande  aura  été  regue  la  premiere,  å  moins  que  l'indi- 
vidu  réclame  ne  soit  sujet  de  Tun  des  etats  réclamants, 
dans  quel  cas  il  sera  livre  de  préférence  k  ce  dernier  etat. 

Article  IV. 

L'extradition  n'aura  pas  lieu,  si  la  personne  réclamée  a 
été  ou  est  encore  poursuivie  dans  le  pays  auquel  la  demande 
d'extradition  est  adressée  .pour  le  méme  acte  punissable  qui 
est  cause  de  la  demande  d'extradition. 

Lorsque  la  personne  réclamée  est  poursuivie  dans  le 
pays  auquel  la  demande  d'extradition  est  adressée  k  cause 
d'un  autre  acte  punissable,  son  extradition  sera  différée 
jusqu'  å  la  fin  de  ces  poursuites  et  racoomplissement  de  Is 
peine  eventuelle  prononcée  contre  elle.  • 

Article  V. 

Les  dispositions  de  la  présente  Convention  ne  sont  point 
applicables  aux  crimes  ou  délits  politiques.  La  personne 
qui  a  été  extradée  k  raison  de  l'un  des  crimes  ou  délits  com- 
muns  mentionnés  k  l'article  II  ne  peut  par  conséquent  en 
aucun  cas  étre  poursuivie  et  punie  dans  l'Etat  auquel  l'ex- 
tradition a  été  accordée  k  raison  d'un  crime  ou  délit  poli- 
tique  commis  par  elle  avant  l'extradition,  ni  k  raison  d'un 
fait  connexe  å  un  crime  ou  délit  politique. 

La  personne  extradée  ne  pourra' non  plus  étre  poursuivie 
ou  condamnée  k  raison  d'un  crime  ou  délit  non  prévu  par 
la  présente  Convention;  k  moins  que,  aprés  avoir  été  punie 
ou  acquittée  du  chef  du  crime  qui  a  donné  lieu  å  l'extra- 
dition, elle  n'ait  negligé  de  quitter  le  pays  avant  l'expiration 
d'un  délai  de  trois  mois  ou  bien  qu'elle  n'y  vienne  de 
nouveau. 


401 

Article  VI. 

L'extradition  ne  pourra  avoir  lieu,  si  depuis  les  faits 
imputés,  le  commencement  des  poursuites  judiciaires  ou  la 
condamnation  qui  s'en  sera  suivie,  la  prescription  de  l'action 
ou  de  la  peine  est  acquise  d'apres  les  lois  du  pays  auquel 
la  dem  ånde  d'extradition  est  adressée. 

Article  VII. 

L'extradition  sera  ton  jo  ur  s  accordée  lors  méme  que  le 
prévenu  viendrait,  par  ce  fait,  å  étre  empéché  de  remplir 
des  engagements  contractés  envers  des  particuliers,  lesquels 
pourront  toutefois  faire  valoir  leurs  droits  auprés  des  auto- 
rites judiciaires  compétentes. 

Article  VIII. 

L'extradition  sera  accordée  sur  la  demande  adressée 
par  Tun  des  deux  Gouvernements  å  l'autre,  par  voie  diplo- 
mati que,  et  sur  la  production  d'un  arret  de  condamnation 
ou  de  mise  en  accusation,  d'un  mandat  d'arrét,  ou  de  tout 
autre  acte  ayant  la  méme  force  que  ce  mandat  et  indiquant 
egale  ment  la  nature  et  la  gravité  des  faits  poursuivis  ainsi 
que  la  disposition  pénale  applicable  å  ces  faits. 

Ces  actes  seront  délivrés  en  original  ou  en  expédition 
authentique,  soit  par  un  tribunal,  soit  par  toute  autre  auto- 
rite compétente  du  pays  qui  demande  l'extradition.  On 
fournira  en  méme  temps,  si  c'est  possible,  le  signalement 
de  l'individu  réclamé  ou  toute  autre  indication  de  nature  & 
en  constater  Pidendité. 

Article  IX. 

Dans  les  cas  urgents,  et  surtout  lorsqu'il  y  a  danger  de 
fuite,  chacun  des  deux  Gouvernements,  s'appuyant  sur  l'exi- 
stence  d'nn  arret  de  condamnation  ou  de  mise  en  accusation, 
ou  d'un  mandat  d'arrét,  pourra  par  le  moyen  le  plus  prompt, 
voire  méme  par  le  télégraphe,  mais  toujours  par  voie  diplo- 
matique,  demander  et  obtenir  Tarrestation  du  condamné  ou 
du  prévenu,  å  condition  de  presenter  dans  un  délai  de 
vingt  jours  aprés  l'arrestation,  le  document  dont  on  a  indiqué 
l'existence. 

26 


402 

Article  X. 

Les  objets  volés  ou  saisis  en  la  possession  du  condamné 
ou  du  prévenu,  les  instruments  et  outils,  dont  il  se  serait 
servi  pour  commettre  le  crime  ou  délit,  ainsi  que  toute 
autre  piéce  de  conviction,  en  tant  que  les  droits  des  tiers 
ne  s'y  opposent  pas,  seront  rendus  en  méme  temps  que 
s'effectuera  la  remise  de  Pindividu  arrété.  Les  objets  sus- 
mentionnés  seront  rendus  lors  méme  que  l'extradition,  apres 
avoir  été  accordée,  ne  pourrait  avoir  lieu  par  suite  de  la 
mort  ou  de  la  fuite  du  coupable. 

Gette  remise  comprendra  aussi  tous  les  objets  de  la 
méme  nature  que  le  prévenu  aurait  cachés  ou  déposés  dans 
le  pays  ou  il  s'est  réfugié,  et  qui  y  seraient  trouTés  plus 
tard. 

Sont  cependant  reserves  les  droits  des  tiers  sur  les 
objets  susmentionnés,  qui  devront  leur  étre  rendus  sans  frais 
aprés  la  conclusion  du  proces. 

Article  XI. 

Les  frais  d'arrestation,  d'entretien  ou  de  transport  du 
prévenu  resteront  å  la  charge  de  chacun  des  Etats  contrac- 
tants  en  dedans  des  limites  de  leurs  territoires  respectifs, 
tandis  que  les  frais  d'entretien  et  de  transport  å  travers  les 
pays  intermédiaires  tomberont  &  la  charge  de  l1  Etat  récla- 
mant.  Si  le  transport  par  mer  était  préférable,  l'individu 
et  les  objets  réclamés  seront  embarqués  aux  frais  du  Gou- 
vernement  réclamant  et  transportés  au  port  indiqué  par 
l'agent  diplomatique  de  ce  Gouvernement. 

Article  XII. 

Lorsque  dans  la  poursuite  d'une  affaire  pénale  non  po- 
liti que,  Tun  des  Etats  contractants  jugera  nécessaire  dans 
le  territoire  de  l'autre  Partie  contractante  l'audition  de 
témoins  ou  tout  autre  acte  d'instruction  ou  de  procedure, 
une  réquisition  émanant  d'un  tribunal  ou  de  toute  autre 
autorite  compétente  sera  transmise  par  voie  diplomatique. 
et  il  y  sera  donné  suite  en  observant  les  lois  du  pays  ou 
le  témoin  est  entendu  ou  l'acte  doit  avbir  lieu.  De  part  et 
d'autre  les  Gouvernements  abandonnent  toute  restitution  des 
frais  qui  en  résulteront. 


403 

XIII. 

Si,  dans  une  cause  pénale  non  politique,  la  comparu- 
tion  personnelle  d'un  témoin  est  nécessiare,  le  Gouvernement 
du  pays  ou  reside  le  témoin  l'engagera  å  se  rendre  4  l'in- 
vitation  qui  lui  en  aura  été  faite  par  l'autre  Gouvernement. 

En  cas  de  consentement  du  témoin  il  devra  étre  dé- 
dommagé  par  TEtat  interesse  å  la  comparution  du  témoin 
des  frais  de  voyage  et  de  séjour  ainsi  que  de  la  peine  per- 
sonnelle et  de  la  perte  de  temps. 

Aucun  témoin,  quelle  que  soit  sa  nationalité,  qui,  cité 
dans  Tun  des  deux  pays,  comparaitra  volontairement  devant 
les  juges  de  l'autre  pays,  ne  pourra  y  étre  poursuivi  ni  dé- 
tenu  pour  des  faits  antérieurs  å  la  citation. 

Article  XIV. 
Si  å  l'occasion  d'une  cause  pénale  Tun  des  Etats  con- 
tractants  désirait  obtenir  des  piéces  de  conviction  ou  des 
documents  judiciaires,  qu'une  autorite  de  l'autre  pays  se 
trouve  posséder,  la  demande  en  sera  présentée  par  voie  di- 
plomatique  et  Ton  y  donnera  suite  pour  autant  qu'il  n'y  ait 
pas  de  considérations  partiet) lieres  qui  s'y  opposent,  bien 
entendu  avec  l'obligation  de  les  renvoyer. 

Article  XV. 
Toutes   les    piéces   et   tous   les   documents    qui  seront 
communiqués  réciproquement  par  les    deux  Gouvernements 
dans  l'exécution  de  la  présente  Convention  devront  étre  ac- 
compagnés  de  leur  tradaction  frangaise. 

Article  XVI. 

La  présente  Convention  est  conclue  pour  cinq  années  å 
partir  du  ler  Octobre  1873.  Dans  le  cas  ou  aucune  des 
Parties  contractantes  n'aurait  notifié  six  mois  avant  le  ler 
Jan  vi  er  1878  son  intention  d'en  faire  cesser  les  effets,  elle 
demeurera  en  vigueur  pour  cinq  au  tres  années,  et  ainsi  de 
suite  de  cinq  en  cinq  années. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
en  seront  échangées  dans  le  délai  de  deux  mois  ou  plus 
tot  si  faire  se  peut.*) 

•)  Ratificationerne  bleve  udvexlede  i  Kjøbenhavn  den  18de  September 
1873. 

26* 


404 

En  foi  de  quoi  les  deux  Plénipotentiaires  ont  signe  la 
présente  Convention  et  y  ont  apposé  le  sceau  de  leurs 
armes. 

Fait  å  Gopenhague  le  19  Juillet  1873. 

O.  D.  Ro8endrn-Lehn.  F.  Spinola. 


59. 

Postkonvention  imellem  Danmark  og  Sverig,   undertegnet  i 

Kjøbenham  den  19de  Juli  1873. 


60. 

Postkonvention  imellem  Danmark  og  Norge,   undertegnet  i 

Kjøbenhavn  den  19de  Juli  1873. 


6L 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Sverige  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  14de  August 

1873,  om  Lodsningen  i  Øresund. 

Deklaration. 

Til  nærmere  Bestemmelse  af  den  Danske  og  Svenske 
Undersaatter  tilkommende  Ret  til  Lodsning  i  Øresund  have 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Sverig  og  Norge  bemyndiget  Undertegnede  til  at 
komme  overeens  om  følgende  Deklaration: 


Art.  1. 

I  de  Dele  af  Øresund,  som 
paa  den  ene  Side  begrændses 
af  Dansk,  paa  den  anden  Side 
af  Svensk  Land,  skal  Lods- 
ningen med  lige  Bet  tilkomme 
enhver  af  Nationerne  i  Over- 
eens8temmelse  med   de  i  det 


Art.  1. 

• 

I  de  delar  af  Oresund,  som 
på  den  ena  sidan  begrånsas 
af  Danskt  och  på  den  andra 
sidan  af  Svenskt  land,  skall 
lotsningen  med  lika  ratt  til- 
komma  hvardera  Staten  i  of- 
verensst&mmelse  med  de  i  det 


405 


Følgende  givne  nærmere  Reg- 
ler, og  enhver  af  dem  ordner 
for  sit  Vedkommende  Udøvel- 
sen deraf. 

Hvor  begge  Kyster  tilhøre 
samme  Land,  tilkommer  Lods- 
ningsretten  alene  dette  og  er 
underkastet  dets  Myndigheders 
nærmere  Bestemmelser. 


Hver  Stat  forbeholder  sig 
Lodsning  ind  i  og  ud  af  sine 
egne  Havne« 

De  af  enhver  af  de  tvende 
Regjeriiiger  tagne  Bestemmel- 
ser om  Lodsvæsenet  i  Øresun- 
det skulle  ikke  i  nogen  Hen- 
seende stride  mod  de  i  Trak- 
taten af  14de  Marts  1857  inde- 
holdte Regler. 

Begge  Landes  Lodser  skulle 
i  ethvert  Tilfælde  i  omtalte 
Farvande  nyde  samme  Ret  som 
den  mest  begunstigede  Nations. 

Art.  2. 

Som  udelukkende  Dansk 
Farvand  ansees  i  Henhold  til 
ovenstaaende  Bestemmelser 
Drogden,  der  mod  Nord  be- 
stemmes ved  en  Linie,  dragen 
fra  Midten  af  Charlottenlund 
over  Stubbetønden  og  den 
nordlige  Tønde  paa  Middel- 
grunden til  Kosten  Nord  for 
Saltholmens  nordlige  Pynt,  og 
mod  Syd  ved  en  Linie  fra  den 
sydligste  Kost  ved  Amager  over 


foljande  gifna  n&rmare  bestem- 
melser, och  hvardera  af  dem 
ordnar  for  hvad  den  sjelf  an- 
går utofningen  deraf. 

Hvarest  båda  strånderna 
tillhora  samma  land  tillkom- 
mer  lotsningsråtten  uteslu tan- 
de det  landet  och  ega  det 
landets  myndigheter  att  der- 
om faststålla  nårmare  beståm- 
melser. 

Hvarje  stat  forbehåller  sig 
lotsning  in  i  och  ur  sina  egna 
hamnar. 

De  af  hvardera  af  de  tvenne 
Regeringarne  utfardade  stad- 
ganden  i  fråga  om  lotsvåsen- 
det  i  dresund  skola  icke  i 
något  hånseende  strida  mot 
de  i  Traktaten  af  den  14de 
Marts  1857  intagna  bestem- 
melser. 

Båda  lån  de  mas  lotsar  sko- 
la  i  hvarje  fall  i  omformålda  far- 
vatten åtnjuta  samma  ratt  som 
den  mest  gynnade  nations. 

Art.  2. 

Som  uteslutande  Danskt 
farvatten  anses,  i  enlighet  med 
ofvanstående  bestemmelser, 
Drogden,  som  mot  norr  be- 
gr&nsas  af  en  linie  dragen  från 
midten  af  Charlottenlund  ofver 
Stubbetunnan  och  den  norra 
tunnan  på  Middelgrundet  till 
qvasten  norr  om  Saltholmens 
norra  udde,  och  mot  soder 
genom  en  linie  iråu  den  sydli- 
gaste  qvasten  vid  Amager  ofver 


406 


Drogdens  Fyrskib  til  Salthol- 
mens sydlige  Pynt. 

Dog  skal  det  Tære  Sven- 
ske Lodser  tilladt  Nord  om 
Saltholmen  at  lodse  ind  paa 
Kjøbenhavns  Yderrhed.  der 
mod  Nord  bestemmes  ved 
Drogdens  Nordgrænse ,  mod 
Øst  ved  Middelgrunden,  mod 
Syd  ved  en  Linie  fra  Johan- 
neskirken over  Midten  af  Refs- 
haleøen og  mod  Vest  ved  en 
Linie  fra  Trekroners  Østside 
til  Stubbens  Sydost  Vager  og 
derfra  til  Stubbetønden.  Lige- 
ledes skal  det  være  Svensk 
Lods,  der  i  Overeensstemmelse 
med  Ovenstaaende  har  taget 
Skib  ind  paa  Yderrheden,  til- 
ladt, hvis  Skibets  Fører  ønsker 
det  og  Skibet  ikke  gaaer  ind 
paa  Inderrheden,  at  forblive 
paa  Skibet  og  lodse  det  ud 
Nord  om  Saltholmen.  Der- 
imod er  det  ikke  tilladt  en 
Svensk  Lods  paa  Yderrheden 
at  antage  Lodsning  af  andet 
Skib  end  det,  hvormed  han 
paa  ovennævnte  Maade  er  did- 
kommet,  saalidt  som  Svenske 
Lodsbaade  kunne  henligge  paa 
Yderrheden  under  Paaskud  af 
at  skulle  aftage  indkomne 
Svenske  Lodser. 


Art.  3. 

De  tvende  Regjeringer  for- 
binde sig  til  med  de  til  deres 
Raadighed  staaende  Midler  at 


Drogdens   fyrfartyg   tdll  Salt- 
holmens sodra  udde. 

Dock  skall  det  vara  Svenska 
lotsar  tillåtet  att  norr  om  Salt- 
holmen lotsa  in  på  Kopen- 
harans  yttre  redd,  som  mot 
norr  begrånsas  af  Drogdens 
norra  gr&nslinie,  mot  oster  af 
Middelgrundet,  mot  soder  af 
en  linie  från  Johanneskyrkac 
ofver  midten  af  Refshaleon 
och  mot  vester  af  en  linie 
från  Trekroners  ostra  sida  till 
Stubbens  sydostra  prick  ock 
derifrån  till  Stubbetunnan 
Likaledes  skall  det  vara  til- 
låtet for  Svensk  lots,  som  i 
ofverensståmmelse  med  hvad 
ofvan  blifvit  sagdt  lotsat  ett 
fartyg  in  på  yttre  redden,  att, 
om  fartygsbef&lhafvaren  det 
onskar  och  fartyget  icke  går 
in  på  den  inre  redden,  for- 
blifva  ombord  på  fartyget  och 
lotsa  det  ut  norr  om  Salt- 
holmen. Deremot  år  det  icke 
tillåtet  Svensk  lots  att  på  yttre 
redden  antaga  lotsning  af  annat 
fartyg  ån  det,  hvarmed  han 
på  nåmnda  sått  dit  ankommit 
lika  litet  som  Svenska  lots- 
båtar  ega  rått  at  ligga  på  yttre 
redden  under  forevåndning  att 
skola  afhemta  ankomna  Sven- 
ska lotsar. 

Art.  3. 
De  tvenne  Regeringar  for 
binda   sig  att  med  till  deras 
forfogande  stående  medel  lem- 


4or 


yde  hinanden  Bistand  til  Over- 
holdelse af  ovenstaaende  Be- 
stemmelser. 

Art.  4. 
Ligesom  denne  Overeens- 
komst  udelukkende  angaaer 
Lodsningsretten  i  Øresundet 
og  altsaa  ikke  i  nogen  Hen- 
seende gjør  Indskrækning  i  den 
de  tvende  Stater  efter  alminde- 
lige folkeretlige  Grundsætnin- 
ger tilkommende  Høihedsret 
over  Søterritoriet,  saa  langt 
dette  strækker  sig,  saaledes  for- 
beholder den  Kongelige  Danske 
Regjering  sig  navnlig  ogsaa  at 
udelukke  Svenske  Lodser  fra 
Kjøbenhavns  Yderrhed,  naar 
saadant  paa  Grund  af  krigerske 
Eventualiteter  maatte  ansees 
for  nødvendigt. 

Art.  5. 
Foranstaaende  Bestemmel- 
ser  skulle  træde   i  Kraft  fra 
og  med   den  21de  af  indevæ- 
rende Maaned. 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
de  Undertegnede  underskrevet 
denne  Deklaration  i  tvende 
ligelydende  Exem  piarer  og  for- 
synet disse  med  deres  Segl. 
hvilket  skete  i  Kjøbenhavn  den 
14de  August  1873. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
marks Udenrigsminister 


O.  D.  JRosenørn-Lehn. 


na  hvarandra  bitråde  for  6f- 
vervakande  af  ofvanstående  be- 
stemmelser. 

Art.  4. 
Likasom  denna  ofvereens- 
kommelse  uteslutande  angår 
lotsningsråtten  i  Oresuud  och 
altså  i  intet  hånseende  gor  nå- 
gon  inskrånkning  i  den  de 
tvenne  Staterna  efter  allmanna 
folkråttsliga  grundsatser  till- 
kommande  hdghetsr&tt  ofver 
vattenområdet ,  så  langt  det- 
samma  stråcker  sig,  så  forbe- 
håller  sig  Kongl.  Danska  Re- 
geringen åfven  uttryckeligen 
r&ttighet  att  utestånga  Svenska 
lotsar  från  Kopenhamns  yttre 
redd,  då  sådant  på  grund 
af  krigiska  eventualiteter  kan 
komma  att  anses  nodvåndigt. 

Art.  5. 

Forestående  bestemmelser 
skola  tr&da  i  kraft  från  och 
med  den  21sta  iunevarande 
månad. 

Till  bekråftelse  håraf  hafve 
undertecknade  denna  declara- 
tion  i  tvenne  lika  lydande 
exemplar  underskrifvit  och 
med  sina  skoldemårken  be- 
seglat, som  skedde  i  Kopen- 
havn  den  14de  Augusti  1873. 

Hans  Majeståt  Konungens  af 

Sverige  och  Norge  Envoyé  Ex- 

traordinaire  och  Ministre  Plé- 

nipotentiaire 

L.  Beck-Friis. 


408 


62. 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Italien  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  1ste  September 

1873,  angaaende  Skibes  Maaling. 

Le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
et  le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie,  animés 
du  désir  de  faciliter  autant  que  possible  le  commerce  et  la 
navigation  entre  leurs  Etats  respectifs,  ont  résolu  d'adopter 
le  principe  de  la  reconnaissance  mutuelle  des  lettres  de 
jauge  des  navires  des  deux  pays  et,  å  eet  effet,  ont  autorisé 
les  soussignés  å  déclarer  ce  qui  suit. 

La  méthode  Anglaise  (systeme  Moorsom)  étant  désormais 
en  vigueur  soit  en  Danmark,  soit  en  Italie  pour  le  jaugeage 
des  båtiments,  les  soussignés  déolarent  que,  jusqu'å  radop- 
tion d'une  méthode  internationale  de  jaugeage,  les  navires 
appartenant  å  Tun  des  deux  Etats  et  jaugés  d'aprés  la  mé- 
thode susmentionnée,  seront  provisoirement  admis,  å  charge 
de  réciprocité,  dans  les  ports  de  l'autre  Etat,  sans  étre  as- 
sujettis,  pour  le  paiement  des  droits  maritimes,  å  aucune 
nouvelle  operation  de  jaugeage,  le  tonnage  net  de  registre, 
inscrit  dans  les  papiers  de  bord,  étant  considéré  comme 
équivalant  au  tonnage  net  de  registre  des  navires  nationaux. 

Fait  å  Copenhague  en  double  original  le  lor  Septembre 
1873. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn,  F.  Spinola, 

Ministre  des  affaires  étrangéres       Ministre  de  S.  M.  le  Roi 
de  S.  M.  le  Roi  de  Danemark.  d'Italie  en  Danemark> 


409 


63. 

Overeenskomst  mellem  Danmark  og  det  Tydske  Rige  om  fie- 
handlingen af  Undersaatter  af  den  ene  Part,  som  paa  den 
anden  Parts  Territorium  blive  trængende  til  Understøttelse, 
saavelsom  om  Modtagelsen  af  Personer,  der  blive  at  udvise 
fra  den  ene  Parts  Territorium  til  den  andens,   undertegnet 

i  Kjøbenhavn  den  Ilte  December  1873. 

< 

Deklaration. 


Imellem  Kongeriget  Dan- 
mark og  det  Tydske  Rige  er 
følgende  Overeenskomst  truffet 
angaaende  Behandlingen  af 
Undersaatter  af  den  ene  Part, 
som  paa  den  anden  Parts  Ter- 
ritorium blive  trængende  til 
Understøttelse,  samt  angaaen- 
de Modtagelse  af  Personer, 
der  blive  at  udvise  fra  den  ene 
Parts  Territorium  til  den  an- 
dens. 

Artikel  1. 

Enhver  af  de  kontraherende 
Parter  forpligter  sig  til  inden- 
for sit  Territoriums  Grænd- 
ser  at  yde  trængende  Under- 
saatter af  den  anden  Part,  som 
paa  Grund  af  legemlig  eller 
aandelig  Sygdom  behøve  For- 
plejning og  Lægebehandling, 
saadan  Hjælp  efter  de  samme 
Principer,  hvorefter  den  ydes 
Statens  egne  Undersaatter,  og 
saalænge  indtil  de  kunne  blive 
tilbagesendte  til  deres  Hjem- 
stavn. 


Zwischen  dem  Deotschen  Rei- 
che  und  dem  Konigreich  Dane- 
mark ist  iiber  die  Behandlung 
der  in  demeinen  Lande  hiilfsbe- 
diirftig  werdenden  Angehori- 
gen  des  anderen  Landes  und 
iiber  die  Uebernahme  von  Aus- 
zuweisenden  Nachstehendes 
vereinbart  worden. 


Artikel  1. 

Ein  jeder  der  contrahiren- 
den  Theile  verpflichtet  sich, 
innerhalb  der  Grenzen  seines 
Gebiets  bediirftigen  Untertha- 
nen  des  anderen  Theils,  welche 
wegen  korperlicher  oder  gei- 
stiger  Krankheit  Verpflegung 
und  årztliche  Behandlung  no- 
thig  haben,  solche  Hiilfe  nach 
denselben  Grundsåtzen,  nach 
welchen  dieselbe  den  eigenen 
Unterhanen  des  Staates  zu 
Theil  wird,  zu  gew&hren,  und 
zwar  so  lange,  bis  sie  nach 
itarer  Heimath  zuruchgesendet 
werden  konnen. 


410 


Artikel  2. 
Saasnart  de  paagjældende 
Trængendes  Sundhedstilstand 
tilsteder  dem  at  reise  hjem, 
yder  den  Part,  paa  hvis  Terri- 
torium de  opholde  sig,  dem 
de  nødvendige  Midler  til  at 
kunne  naae  deres  Hjemlands 
(d.  e.  respektive  Danmarks  og 
det  Tydske  Riges)  Grændse. 


Artikel  3. 
Ligesom  hverken  Fattig- 
hjælp eller  Sygehjælp,  Begra- 
velsesomkostninger  eller  andre 
i  Medfør  af  Art.  1  og  2  ud- 
redede Omkostninger  blive 
Gjenstand  for  Refusion  i  det 
indbyrdes  Forhold  mellem  de 
tvende  kontrahereude  Parter, 
saaledes  blive  ogsaa  saadanne 
Undersaatter  af  den  ene  Part, 
som  den  anden  Part  ellers  øn- 
sker at  fjærne  fra  sit  Territo- 
rium, paa  sidstnævnte  Parts 
Bekostning  at  befordre  til  de- 
res Hjemlands  Grændse. 

* 

Artikel  4. 
Enhver  Part  forpligter  sig 
til  paa  den  anden  Parts  For- 
langende at  modtage  sine  nu- 
værende saavel  som  tidligere 
Undersaatter ,  som  opholde 
sig  paa  sidstnævnte  Parts  Ter- 
ritorium, uden  der  at  have  op- 
naaet  Indfødsret. 


Artikel  2. 
Sobald  der  Gesundheitszu- 
stand  der  betreffenden  Unter- 
stiitzungsbedurftigen  esgestat- 
tet  heimzureisen,  gewåhrt  der 
Theil,  in  dessen  Gebiete  sie 
sich  aufhalten,  ihnen  die  no- 
thigen Mittel,  um  bis  an  die 
Grenze  ihres  Heimathlandes 
(d.  h.  respective  Danemarks 
und  des  Deutschen  Reiches) 
zu  gel  an  gen. 

Artikel  H. 
Gleichwie  weder  Armen- 
unterstiitzuug  noch  Kranken- 
pflege,  Beerdigundskosten  oder 
andere  in  Gemåssheit  der  Art. 
1  und  2  aufgewendete  Kosten 
Gegen stand  der  ErstattuDg  im 
gegenseitigen  Verhalten  der 
beiden  vertragschliessenden 
Theile  bilden,  ebenso  sollen 
auch  solche  Unterthanen  des 
einen  Theils,  welche  der  andere 
Theil  von  seinem  Gebiete  sonst 
noch  zu  entfernen  wiinscht,  anf 
Kosten  des  letzteren  bis  an 
die  Grenze  ihres  Heimathlan- 
des befordert  werden. 

Artikel  4. 
Ein  jeder  Theil  verpfliehtet 
sich,  auf  Verlangen  des  ande- 
ren Theils,  seine  eigenen  jet- 
zigen  sowie  friiheren  Untertha- 
nen zu  ubernehmen,  welche 
sich  auf  dem  Gebiete  des  za- 
letztgenannten  Theils  aufhal- 
ten, ohne  daselbst  Heimaths- 
rechte  erworben  zu  haben. 


411 


Artikel  5. 
For  de  i  Artikel  XIX  af 
Fredstraktaten  af  30te  Okto- 
ber 1864  omhandlede  Perso- 
ners Vedkommende  bliver 
Reglen  i  foregaaende  Artikel 
saaledes  anvendelig,  at,  for- 
saavidt  de  have  gjort  Brug  af 
den  dem  indrømmede  Ret  til 
i  Løbet  af  6  Aar  fra  Trak- 
tatens Ratifikation  at  regne  at 
vælge  mellem  det  Danske  og 
det  Preussiske  Undersaatsfor- 
hold,  bliver  det  af  dem  trufne 
Valg  bestemmende  med  Hen- 
syn til  deres  Forsørgelse,  og, 
forsaavidt  de  ikke  have  gjort 
Brug  af  den  omtalte  Valgret, 
blive  de  i  Trangstilfælde  at 
modtage  tilbage  af  den  Stat, 
paa  hvis  Territorium  de  vare 
bosiddende  ved  Traktatens 
Ratifikation  den  16de  Novem- 
ber 1864  —  i  begge  Tilfælde 
dog  under  Forudsætning  af,  at 
de  ikke  senere  have  erhvervet 
Forsørgelsesret  paa  den  andens 
Territorium.  Hvad  endelig  an- 
gaaer  de  Personer,  der  den 
16de  November  1864  opholdt 
sig  udenfor  Kongerigets  og 
Hertugdømmernes  Territorium 
og  ikke  paa  den  i  Fredstrak- 
tatens Artikel  XIX  foreskrevne 
Maade  have  truffet  noget  Valg, 
blive  de  at  betragte  som  hjem- 
mehørende i  det  af  de  tvende 
Lande,  paa  hvis  Territorium 
de  før  den  18de  November  1864 
sidst  have  været  bosiddende. 


Artikel  5. 
Auf  die  im  Artikel  XIX  des 
Friedensvertrages  vom  30sten 
October  1864  beriihrten  Per- 
sonen finden  die  Vorschriften 
des  vorhergehenden  Artikels 
in  der  Art  Anwendung,  dass 
ftir  sie,  insofern  sie  von  dem 
ihnen  eingeråuraten  Rechte, 
innerhalb  6  Jahren,  von  der 
Ratification  des  Vertrages  an 
gerechnet,  zwischen  dem  Då- 
nischen  und  Preussischen  Un- 
terthanenverhaltniss  zu  w&hlen, 
Gebrauch  gemacht  haben,  die 
von  ihnen  getroffene  Wahl  hin- 
sichtlich  ihrer  Versorgung  als 
bestimmend  gilt,  und  dass  sie, 
insofern  sie  von  dem  gedach- 
ten  Wahlrechte  einen  Gebrauch 
nicht  gemacht  baben,  im  Falle 
ihrer  Unterstiitzungsbedurftig- 
keit  von  demjenigen  Staate 
wieder  aufzunehmen  sind,  auf 
dessen  Gebiet  sie  zur  Zeit  der 
Ratification  des  Vertrages  am 
16ten  November  1864  wohn- 
haft  waren,  in  beiden  Fallen 
jedochunterderVoraussetzung, 
dass  sie  nicht  spåter  ein  Ver- 
sorgungsrecht  im  Gebiete  des 
anderen  Staates  erworben  ha- 
ben.  Diejenigen  Personen  end- 
lich,  welche  sich  am  16 ten 
November  1864  ausserhalb  des 
Gebietes  des  Konigreiches  und 
der  Herzogthiimer  aufhielten 
und  keine  Wahl  nach  der  im 
Art.  XIX  des  Friedensvertrages 
vorgeschriebenen  Weise  getrof- 


412 


Artikel  6. 

Af  Hensyn  til  eventuelle 
Forandringer  i  de  i  de  respek- 
tive Stater  nugj  æld  ende  Lov- 
givninger, navnlig  Fattigvæse- 
net betræffende,  forbeholdes 
der  enhver  af  de  kontrahe- 
rende Parter  Adgang  til  med 
6  Maaneders  Varsel  at  opsige 
nærværende  Overeenskomst. 


Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede,  efter  dertil  mod- 
taget behørig  Bemyndigelse, 
underskrevet  foranstaaende 
Deklaration  i  to  Exemplarer. 

Kjøbenhavn,  den  Ilte  De- 
cember 1883. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


fenhaben,  sollen  als  heimaths- 
berechtigt  in  demjenigen  der 
beiden  Lander  betrachtet  wer- 
den,  auf  dessen  Gebiete  sie  vor 
dem  1 6  ten  No  vember  1864  zu- 
letzt  wohnhaft  waren. 

Artikel  6. 

In  Riicksicht  auf  eventuelle 
Ver&nderungen  der  in  den  re- 
spectiven  Staaten  jetzt  gelten- 
den  Gesetzgebungen,  nament- 
lich  in  Betreff  des  Armenwe- 
sens,  wird  jedem  der  contra- 
hirenden  Theile  das  Recht  vor- 
behalten ,  das  gegenwårtige 
Ueberei  o  kommen  mit  einer 
vorgångigen  Benachrichtigung 
von  6  Monaten  aufzukundigen. 

Zu  Urkund  dessen  haben 
die  Unterzeichneten,  hierzu  ge- 
horig  erm&chtigt,  die  gegen- 
wårtige Erkl&rung  in  doppel- 
ter  Ausfertigung  vollzogen. 

Kopenhagen,  den  Ilten  De- 
cember 1873. 

v.  Thielmann. 


64, 

Slutningsprotokol   undertegnet    i   Bryssel    den    27de  August 
1874  om  et  Udkast  til  et  internationalt  Reglement  for  Love 

og  Skikke  i  Krigen. 

Protocole  final, 

La  Gonférence   réunie  å  Bruxelles    sur   l'invitation  du 
Gouvernement  de  Sa  Majesté  TEmpereur  de  Russie  pour  dé- 


413 

1  iberer  sur  un  projet  de  reglement  international  des  lois  et 
coutumes  de  la  guerre,  a  examiné  le  projet  déféré  å  ses 
discussions  dans  un  esprit  conforme  k  la  haute  pensée  qui 
avait  présidé  å  sa  convocation  et  que  tous  les  Gouvernements 
qui  y  sont  représentés  ont  accueilli  avec  sympathie. 

Cette  pensée  avait  déjå  trouvé  son  expression  dans  la 
déclaration  échangée  en  1868  entre  tous  les  Gouvernements 
relativement  å  Pexclusion  des  balles  explosibles. 

Il  avait  été  unanimement  constaté  que  les  progrés 
de  la  civilisation  doivent  avoir  pour  effet  d'atténuer  autant 
que  possible  les  calamités  do  la  guerre,  et  que  le  seul  but 
legitime  que  les  Etats  doivent  se  proposer  durant  la  guerre, 
est  d'affaiblir  l'ennemi,  sans  lui  infliger  des  souffrances 
inutiles. 

Ces  principes*  ont  rencontré  alors  un  assentiment  uni- 
versel. Aujourd'hui,  la  Conférence,  se  maintenant  dans  la 
méuie  voie,  s'associe  å  la  conviction  exprimée  par  le  Gou- 
yernement  de  S.  M.  TEmpereur  de  Russie  qu'il  y  a  un  pas 
de  plus  å  faire  en  révisant  les  lois  et  coutumes  générales 
de  la  guerre,  soit  dans  le  but  de  les  définir  avec  plus  de 
précision,  soit  afin  d'y  tracer  d'un  commun  accord  certaines 
li  mi  tes  destinées  å  en  restreindre,  autant  que  possible,  les 
rigueurs. 

La  guerre  étant  ainsi  régularisée,  entrainerait  de  moindres 
calamités,  serait  moins  sujette  aux  aggravations  qu'y  appor- 
tent  l'incertitude,  Pimprévu  et  les  passions  excitées  par  la 
lutte,  elle  conduirait  plus  efficacement  k  ce  qui  doit  étre 
son  but  final,  c'est  i  dire  le  rétablissement  de  bonnes  rela- 
tions et  d'une  paix  plus  solide  et  plus  durable  entre  les 
Etats  belligérants. 

La  Conférence  n'a  pas  cru  pouvoir  mieux  répondre  å 
ces  idées  d'humanité  qu'en  s'en  inspirant  également  dans 
l'examen  du  projet  sur  lequel  devaient  porter  ses  délibéra- 
tions.  Les  modifications  qui  y  ont  été  introduites ,  les  com- 
mentaires,  reserves  et  avis  séparés  que  M.  M.  les  Délégués 
ont  cru  devoir  insérer  dans  les  protocoles  d'aprés  les  in- 
struction s  et  les  points  de  vue  particuliers  de  leurs  Gou- 
vernements ou  leurs  opinions  personnelles,  forment  Tensemble 
de  son  travail.  Elle  croit  potivoir  le  déférer  aux  Gouverne- 
ments respectifs  dont  elle  est  mandataire,  comme  une  enquete 


414 

consciencieuse ,  de  nature  å  servir  de  base  å  un  échange 
d'idées  ultérieur  et  å  un  développement  des  dispositions  de 
la  convention  de  Geneve  de  1864  et  de  la  déclaration  de 
St.  Petersbourg  de  1868.  Il  leur  appartiendra  d'apprécier 
ce  qui,  dans  ce  travail,  pourra  devenir  l'objet  d'une  entente, 
et  ce  qui  nécessiterait  un  plus  mttr  examen. 

La  Conférence  exprime  en  terminant  la  conyiction  qoe 
ses  debats  auront  en  tout  cas  appelé  la  lumiére  sur  ces  im- 
portantes  questions  dont  le  reglement,  s'il  résultait  d'une 
entente  générale,  serait  un  progrés  reel  pour  l'humanité. 

Fait  å  Bruxelles,  le  27  Aotit  1874. 

Le  Conseiller  Privé  Baron  A.  Jomini. 

Le  General  Major  H.  Leer. 

Le  Conseiller  de  Cour  Dr.  Martens. 

General  Major  v.  Voigts  Rhetz. 

General  Major  v.  Leonrod. 

Major  Freiherr  von  Welck. 

Staats  Rath  Frh.  v.  Soden. 

Dr.  Bluntschli. 

B.  Chotek. 

General  Major  Freiherr  von  Schonfeld. 

Baron  Lambermont. 

Ch.  Faider. 

Mockel. 

P.  Vedel. 

Le  Colonel  H.  Brun. 

El  Duque  de  Tetuan. 

General  Servert. 

Contr'almirante  M.  de  la  Pezuela. 

Bon  Baude. 

Gftl  E.  Arnaudeau. 

A.  Horsford,  M.  Geni. 

N.  Manos. 

Albert  Blanc. 

C.  Lanza. 

van  Lansberge. 
van  der  Schrieck. 
M.  d'Antas. 
Gen*1  A.  Palmeirim. 


415 

F.  M.  Staaf. 
Hammer,  Eidg.  Oberst. 
Caratheodory. 
J.  Edhem. 


65. 

Traktat  om  Dannelsen  af  en  almindelig  Postforening,  under- 
tegnet i  Bern  den  9de  October  1874. 

Traité  concernant  la  création  d'une  Union  générale  des  postes, 
conclu  entre  l'Allémagne,  l'Autriche-Hongrie,  la  Belgique,  le 
Danemark,  l'Egypte,  l'Espagne,  les  États-Unis  d'Amérique,  la 
France,  la  Grande-Bretagne,  la  Gréce,  Tltalie,  le  Luxem- 
bourg, la  Norvége,  les  Pays-Bas,  le  Portugal,  la  Roumanie, 
la  Russie,  la  Serbie,  la  Suéde,  la  Suisse  et  la  Turquie. 

Les  soussignés,  plénipotentiaires  des  Gouvernements  des 
pays  ci-  dessus  énumérés,  ont  d'un  commun  accord,  et  sous 
reserve  de  ratification,  arrété  la  Convention  suivante: 

Article  1. 
Les    pays   entre    lesquels   est   conclu  le  present  traité 
formeron t,  sous  la  design ation  de  Union  générale  des  postes, 
un  seul  territoire  postal  pour  l'échangé  réciproque  des  corres- 
pondances  entre  leurs  bureaux  de  poste. 

Article  2. 
Les  dispositions  de  ce  traité  s'étendront  aux  lettres,  aux 
cartes-correspondance,  aux  livres,  aux  joumaux  et  autres 
imprimés,  aux  échantillons  de  marchandises  et  aux  papiers 
d'affaires  originaires  de  Tun  des  pays  de  TUnion  et  å  desti- 
nation d'un  autre  de  ces  pays.  Elles  s'appliqueront  égale- 
ment  å  l'échangé  postal  des  objets  ci-dessus  entre  les  pays 
de  TUnion  et  les  pays  étrangers  å  TUnion  toutes  les  fois 
que  eet  échange  emprunte  le  territoire  de  deux  des  parties 
contractantes  au  moins. 

Article  3. 
La   taxe    générale    de  TUnion   est   fixée  k  25  centimes 
pour  la  lettre  simple  affranchie. 


416 

Toutefois,  comme  mesure  de  transition,  il  est  reserve  a 
chaque  pays,  pour  tenir  compte  de  ses  convenances  moné- 
taires  ou  autres,  la  faculté  de  percevoir  nne  taxe  supérienre 
ou  inférieure  å  ce  chiffre,  moyennanjb  qu'elle  ne  dépasse  pas 
32  centimes  et  ne  descende  pas  au-dessous  de  20  centimes. 

Sera  considérée  comme  lettre  simple  toute  lettre  dont 
le  poids  ne  dépasse  pas  15  grammes.  La  taxe  des  lettres 
dépassant  ce  poids  sera  d'un  port  simple  par  15  grammes 
ou  fraction  de  15  grammes. 

Le  port  des  lettres  non  affranchies  sera  le  double  de 
la  taxe  du  pays  de  destination  pour  les  lettres  affranchies. 

L'affranchissement  des  cartes-correspondance  est  obliga- 
toire.  Leur  taxe  est  fixée  å  la  moitié  de  celle  des  lettres 
affranchies,  avec  faculté  d'arrondir  les  fractions. 

Pour  tout  transport  maritime  de  plus  de  300  milles 
marins  dans  le  ressort  de  1'Union,  il  pourra  étre  ajouté  ae 
port  ordinaire  une  surtaxe  qui  ne  pourra  pas  dépasser  la 
moitié  de  la  taxe  générale  de  TUnion  fixée  pour  la  lettre 
affranchie. 

Article  4. 

La  taxe  générale  de  PUnion  pour  les  papiers  d'affaires. 
les  échantillons  de  marchandises,  les  journaux,  les  livres 
broches  ou  reliés,  les  brochures,  les  papiers  de  musique,  les 
cartes  de  visite,  les  catalogues,  les  prospectus,  annonces  et 
avis  divers,  imprimés,  graves,  lithographiés  ou  autographiés, 
ainsi  que  les  photographies,  est  fixée  å  7  centimes  pour 
chaque  envoi  simple. 

Toutefois,  comme  mesure  de  transition,  il  est  reserve  å 
chaque  pays,  pour  tenir  compte  de  ses  convenances  moné- 
taires  ou  autres,  la  faculté  de  percevoir  une  taxe  supérienre 
ou  inférieure  å  ce  chiffre,  moyennant  qu'elle  ne  dépasse  pas 
11  centimes  et  ne  descende  pas  au-dessous  de  5  centimes. 

Sera  considéré  comme  envoi  simple  tout  envoi  dont  le 
poids  ne  dépasse  pas  50  grammes.  La  taxe  des  envois  dé- 
passant ce  poids  sera  d'un  port  simple  par  50  grammes  ou 
fraction  de  50  grammes. 

Pour  tout  transport  maritime  de  plus  de  300  milles 
marins  dans  le  ressort  de  TUnion,  il  pourra  étre  ajouté  au 
port  ordinaire  une  surtaxe    qui   ne  pourra  pas  dépasser  la 


417 

moitié  de  la  taxe  générale  de  rUnion  fixée  pour  les  objets 
de  cette  catégorie. 

Le  poids  maximum  des  objets  mentionnés  ci  dessus  est 
fixe  k  250  grammes  pour  les  échantillons  et  å  1000  gram- 
mes pour  tous  les  autres. 

Est  reserve  le  droit  du  Gouvernement  de  chaque  pays 
de  rUnion  de  ne  pas  effectuer  sur  son  territoire  le  trans- 
port et  la  distribution  des  objets  designes  dans  le  present 
article,  å  l'égard  desquels  il  n'aurait  pas  été  satisfait  aux 
lois,  ordonnances  et  décrets  qui  réglent  les  conditions  de 
leur  publication  et  de  leur  circulation. 

Article  5. 

Les  objets  designes  dans  l'article  2  pourront  étre  ex- 
pédiés  sous  recommandation. 

Tout  envoi  recommandé  doit  étre  affranchi. 

Le  port  d'affranchissement  des  envois  recommandés  est 
le  méme  que  celui  des  envois  non  recommandés. 

La  taxe  å  percevoir  pour  la  recommandation  et  pour 
les  avis  de  reception  ne  devra  pas  dépasser  celle  admise 
dans  le  service  interne  du  pays  d'origine. 

En  cas  de  perte  d'un  envoi  recommandé  et  sauf  le  cas 
de  force  majeure,  il  sera  payé  une  indemnité  de  50  francs 
å  l'expéditeur  ou,  sur  la  demande  de  celui-ci,  au  destina- 
taire,  par  l'Administration  dans  le  territoire  ou  dans  le  ser- 
vice maritime  de  laquelle  la  perte  a  eu  lieu,  c'est-å-dire  ou 
la  trace  de  l'objet  a  disparu,  å  moins  que,  d'aprés  la  légis- 
lation  de  son  pays,  cette  Administration  ne  soit  pas  res- 
ponsable pour  la  perte  d'envois  recommandés  å  Tintérieur. 

Le  paiement  de  cette  indemnité  aura  lieu  dans  le  plus 
bref  délai  possible  et,  au  plus  tard,  dans  le  délai  d'un  an, 
å  partir  du  jour  de  la  réclamation. 

Toute  réclamation  d'indemnité  est  prescrite,  si  elle  n'a 
pas  été  formulée  dans  le  délai  d'un  an,  å  partir  de  la  re- 
mise å  la  poste  de  l'envoi  recommandé. 

Article  6. 

L'afiranchissement    de  tout  envoi  quelconque   ne  peut 

étre   opéré  qu'au   moyen  de  timbres-poste   ou  d'enveloppes 

timbrées  valables  dans  le  pays  d'origine. 

»7 


418 

Il  ne  sera  pas  donné  cours  aux  journaux  et  antres 
imprimés  non  affranchis  ou  insuffisamment  affranchis.  Les 
autres  envois  non  affranchis  ou  insuffisamment  affranchis 
seront  taxés  comme  lettres  non  affranchies,  saof  déduction, 
s'il  y  a  lieu,  de  la  valeur  des  enveloppes  timbrées  ou  des 
timbres-poste  employés. 

Article  7. 

Aucun  port  snpplémentaire  ne  sera  per$u  pour  la  ré- 
expédition  d'envois  postaux  dans  Tintérieur  de  TUnion. 

Seulement,  dans  le  cas  ot  un  envoi  du  service  interne 
de  l'un  des  pays  de  l'Union  entrerait,  par  suite  d'une  ré- 
expédition,  dans  le  service  d'un  autre  pays  de  1'Union,  I' Ad- 
ministration du  lieu  de  destination  ajoutera  sa  taxe  interne. 

Article  8. 

Les  correspondances  officielles  relatives  au  service  des 
postes  sont  exemptes  du  port.  Sauf  cette  exception,  il 
n'est  admis  ni  franchise,  ni  moderation  de  port 

Article  9. 

Ghaque  Administration  gardera  en  entier  les  sommes 
qu'elle  aura  pergues  en  vertu  des  articles  3,  4,  5,  6  et  7 
ci-dessus.  En  conséquence,  il  n'y  aura  pas  lieu  de  ce  cbef 
å  un  décompte  entre  les  diverses  Administrations  del' Union. 

Les  lettres  et  les  autres  envois  postaux  ne  pourront, 
dans  le  pays  d'origine  comme  dans  celui  de  destination, 
étre  frappés  å  la  charge  des  expéditeurs  ou  des  destina- 
taires,  d'aucune  taxe  ni  d'aucun  droit  postal  autres  que 
ceux  prévus  par  les  articles  susmentionnés. 

Article  10. 

La  liberté  du  transit  est  garantie  dans  le  territoire 
entier  de  TOnion. 

En  conséquence,  il  y  aura  pleine  et  entiére  liberté 
d'échange,  les  diverses  Administrations  postales  de  l'Uirion 
pouvant  s'expédier  réciproquement ,  en  transit  par  les  pays 
intermédiaires,  tant  des  depeches  closes  que  des  correspon- 
dances å  découvert,  suivant  les  besoins  du  trafic  et  les 
convenances  du  service  postal. 


419 

Les  depeches  closes  et  les  correspondances  å  découvert 
doivent  toujours  étre  dirigées  par  les  voies  les  plus  rapides 
dont  les  Administrations  postales  disposent. 

Lorsque  plusieurs  routes  présentent  les  mémes  condi- 
tions  de  célérité,  l'Administration  expéditrice  a  le  choix  de 
la  route  å  suivre. 

Il  est  obligatoire  d'expédier  en  depeches  closes  toutes 
les  fois  que  le  nombre  des  lettres  et  autres  envois  postaux 
est  de  nature  å  entraver  les  operations  du  bureau  réexpédi- 
teur,  d'aprés  les  déclarations  de  l'Administration  intéressée, 

L'Office  expéditeur  paiera  å  l'Administration  du  terri- 
toire  de  transit  une  bonification  de  2  francs  par  kilogramme 
pour  les  lettres  et  de  25  centimes  par  kilogramme  pour  les 
envois  spécifiés  å  l'article  4,  poids  net,  soit  que  le  transit 
ait  lieu  en  depeches  closes,  soit  qu'il  se  fasse  å  découvert. 

Cette  bonification  peut  étre  portée  å  4  francs  pour  les 
lettres  et  å  50  centimes  pour  les  envois  spécifiés  å  l'ar- 
ticle 4,  lorsqu'il  s'agit  d'un  transit  de  plus  de  750  kilo- 
metres sur  le  territoire  d'une  méme  Administration. 

Il  est  entendu  toutefois  que  partout  oå  le  transit  est 
déjå-  actuellement  gratuit  ou  soumis  å  des  taxes  moins 
élevées,  ces  conditions  seront  maintenues. 

Dans  les  cas  ou  le  transit  aurait  lieu  par  mer  sur  un 
parcours  de  plus  de  300  milles  marins  dans  le  ressort  de 
TUnion,  l'Administration  par  les  soins  de  laquelle  ce  service 
maritime  est  organisé  "aura  droit  å  la  bonification  des  frais 
de  ce  transport. 

Les  membres  de  l'Union  s'engagent  å  réduire  ces  frais 
dans  la  mesure  du  possible.  La  bonification  que  l'Office 
qui  pourvoit  au  transport  maritime  pourra  réclamer  de  ce 
chef  de  l'Office  expéditeur  ne  devra  pas  dépasser  6  francs 
50  centimes  par  kilogramme  pour  les  lettres,  et  50  cen- 
times par  kilogramme  pour  les  envois  spécifiés  å  l'article  4, 
(poids  net). 

Dans  aucun  cas  ces  frais  ne  pourront  étre  supérieurs 
&  ceux  bonifiés  maintenant.  En  conséquence,  il  ne  sera 
payé  aucune  bonification  sur  les  routes  postales  maritimes 
oft  il  n'en  est  pas  payé  actuellement. 

Pour  établir  le  poids  des  correspondances  transitant, 
soit  en  depeches  closes,  soit  å  découvert,  il  sera  fait  k  des 

27* 


420 

époques  qui  seront  déterminées  d'un  commun  accord  une 
statistique  de  ces  envois  pendant  deux  semaines.  Jusqu'å 
revision,  le  resultat  de  ce  travail  servira  de  base  anx  comp- 
tes  des  Administrations  entre  elles. 

Chaque  Office  pourra  demander  la  revision: 

1°  en  cas  de  modification  importante  dans  le  cours  des 
correspondances ; 

2°  å  l'expiration  d'une  année  aprés  la  date  de  la  der- 
niére  constatation. 

Les  dispositions  du  present  article  ne  sont  pas  appli- 
cables  å  la  Malle  des  Indes,  ni  aux  transports  å  effectner 
å  travers  le  territoire  des  Etats-Unis  d'Amérique  par  les 
chemins  de  fer  entre  New- York  et  San-Francisco.  Ces  ser- 
vices continueront  å  faire  l'objet  d'arrangements  particuliers 
entre  les  Administrations  intéressées. 

Article  11. 

Les  relations  des  pays  de  l'Union  avec  des  pays  étrangers 
å  celle-ci  seront  régies  par  les  conventions  particuliéres  qui 
existent  actuellement  ou  qui  seront  conclues  entre  eux. 

Les  taxes  k  percevoir  pour  le  transport  au-delå  des 
liraites  de  l'Union  seront  déterminées  par  ces  conventions; 
elles  seront  ajoutées,  le  cas  échéant,  å  la  taxe  de  TUnion. 

En  conformité  des  dispositions  de  l'article  9,  la  taxe  de 
l'Union  sera  attribuée  de  la  maniére  suivante: 

1°  L'Office  expéditeur  de  l'Union  gardera  en  entier  la 
taxe  de  l'Union  pour  les  correspondances  affranchies  å 
destination  des  pays  étrangers. 

2°  L'Office  destinataire  de  l'Union  gardera  en  entier  la 
taxe  de  l'Union  pour  les  correspondances  non  affranchies 
originaires  des  pays  étrangers. 

3°  L'Office  de  l'Union  qui  échange  des  depeches  closes 
avec  des  pays  étrangers  gardera  en  entier  la  taxe  de  rUnion 
pour  les  correspondances  affranchies  originaires  des  pajs 
étrangers  et  pour  les  correspondances  non  affranchies  £ 
destination  des  pays  étrangers. 

Dans  les  cas  designes  sous  les  Nos  1,  2  et  3,  l'Office 
qui  échange  les  depeches  n'a  droit  å  aucune  bonification 
pour  le  transit.  Dans  tous  les  autres  cas,  les  firais  de 
transit  seront  payés  d'aprés  les  dispositions  de  l'article  10. 


421 

Article  12.  ' 

Le  service  des  lettres  avec  valeur  déclarée  et  celui  des 
mandats  de  poste  feront  l'objet  d'arrangements  ultérieurs 
entre  les  divers  pays  ou  groupes  de  pays  de  1' Union. 

Article  13. 

Les  Administrations  postales  des  divers  pays  qui  com- 
posent  1' Union  sont  compétentes  pour  arréter  d'un  commun 
accord,  dans  un  reglement,  toutes  les  mesures  d'ordre  et  de 
détail  nécessaires  en  vue  de  l'exécution  du  present  traité. 
Il  est  entendu  que  les  dispositions  de  ce  reglement  pourront 
toujours  étre  modifiées  d'un  commun  accord  entre  les  Ad- 
ministrations de  rUnion. 

Les  différentes  Administrations  peuvent  prendre  entre 
elle  s  les  arrangements  nécessaires  au  sujet  des  questions 
qui  ne  concernent  pas  l'ensemble  de  TUnion,  comme  le  reg- 
lement des  rapports  å  la  frontiére,  la  fixation  de  rayons 
limitrophes  avec  taxe  réduite,  les  conditions  de  l'échange 
des  mandats  de  poste  et  des  lettres  avec  valeur  déclarée, 
etc.  etc. 

Article  14. 

Les  stipulations  du  present  traité  ne  portent  ni  altera- 
tion å  la  législation  postale  interne  de  chaque  pays,  ni  res- 
triction  au  droit  des  parties  contractantes  de  maintenir  et 
de  conclure  des  traitéa,  ainsi  que  de  maintenir  et  d'établir 
des  unions  plus  restreintes  en  vue  d'une  amélioration  pro- 
gressive des  relations  postales. 

Article  15. 

Il  sera  organisé,  sous  le  nom  de  Bureau  international 
de  l'Union  générale  des  postes,  un  office  central  qui  fonc- 
tionnera  sous  la  haute  surveillance  d'une  Administration 
postale  désignée  par  le  Congrés,  et  dont  les  frais  seront 
supportes  par  toutes  les  Administrations  des  Etats  con- 
tractants. 

Ce  bureau  sera  chargé  de  coordonner,  de  publier  et  de 
distribuer  les  renseignements  de  toute  nature  qui  interes- 
sent le  service  international  des  postes,  d'éinettre,  å  la 
demande  des  parties  en  cause,    un   avis    sur   les   questions 


422 

litigieuses,  d'instruire  les  demandes  de  modification  au  reg- 
lement d'exécution,  de  notifier  les  changements  adoptés,  de 
faciliter  les  operations  de  la  comptabilité  internationale, 
notamment  dans  les  relations  prévues  å  l'article  10  ci-des- 
sus  et,  en  general,  de  proceder  aux  etudes  et  aux  travaux  dont 
il  serait  saisi  dans  l'intérét  de  l'Union  postal«. 

Article  16. 

En  cas  de  dissentiment  entre  deux  ou  plusieurs  membres 
de  TUnion  relativement  k  l'interprétation  du  present  traité, 
la  question  en  litige  deyra  étre  réglée  par  jugement  arbi- 
tral;  k  eet  effet,  chacune  des  Administrations  en  cause 
choisira  un  autre  membre  de  l'Union  qui  ne  soit  pas  inter- 
esse dans  l'affaire. 

La  decision  des  arbitres  sera  donnée  k  la  majorité 
absolue  des  voix. 

En  cas  de  partage  des  voix,  les  arbitres  choisiront,  pour 
trancher  le  différend,  une  autre  Administration  également 
désintéressée  dans  le  litige. 

Article  17. 

L'entrée  dans  l'Union  des  pays  d'outre-mer  n'en  faisant 
pas  encore  parti e  sera  admise  aux  conditions  suivantes: 

1°  Ils  déposeront  leur  déclaration  entre  les  mains  de 
l'Administration  chargée  de  la  gestion  du  Bureau  inter- 
national de  l'Union. 

2°  Ils  se  soumettront  aux  stipulations  du  traité  de 
l'Union,  sauf  entente  ultérieure  au  sujet  des  frais  de  trans- 
port maritime. 

3°  Leur  adhésion  k  l'Union  doit  étre  précédée  d'une 
entente  entre  les  Administrations  ayant  des  conventions 
postales  ou  des  relations  directes  avec  eux. 

4°  Pour  amener  cette  entente,  l'Administration  gérante 
convoquera,  le  cas  échéant,  uue  reunion  des  Administrations 
intéressées  et  de  l'Administration  qui  demande  Faccés. 

5°  L'entente  établie,  l'Administration  gérante  en  avisera 
tous  les  membres  de  l'Union  générale  des  postes. 

6°  Si  dans  un  délai  de  six  semaines,  k  partir  de  la 
date  de  cette  communication,  des  objections  ne  sont  pas 
présentées,   l'adhésion  sera  considérée  comme  accomplie  et 


423 

il  en  sera  fait  communication  par  l'Adniinistration  gérante 
k  FAdministration  adhérante.  —  L'adhésion  definitive  sera 
constatée  par  un  acte  diplomatique  entre  le  Gouvernement 
de  I' Administration  gérante  et  le  Gouvernement  de  1' Admini- 
stration admise  dans  1'Union. 

Article  18. 

Tous  les  trois  ans  au  moins,  un  Congrés  de  plénipo- 
tentiaires  des  pays  participant  au  traité  sera  réuni  en  vue 
de  perfectionner  le  systéme  de  1'Union,  d'y  introduire  les 
améliorations  jugées  nécessaires  et  de  discuter  les  affaires 
communes. 

Chaque  pays  a  une  voix. 

Chaque  pays  peut  se  faire  representer,  soit  par  un  ou 
par  plusieurs  délégués,  soit  par  la  delegation  d'un  autre 
pays.  Toutefois,  il  est  entendu  que  le  délégué  ou  les  délé- 
gués d'un  pays  ne  pourront  étre  charges  que  de  la  repré- 
sentation  de  deux  pays,  y  compris  celui  qu'ils  représentent. 

La  prochaine  reunion  aura  lieu  å  Paris  en  1877. 

Toutefois,  l'époque  de  cette  reunion  sera  avancée,  si  la 
demande  en  est  faite  par  le  tiers  au  moins  des  membres 
de  TUniou. 

Article  19. 

Le  present  traité  entrera  en  vigueur  le  ler  Juillet  1875. 

Il  est  conclu  pour  trois  ans  å  partir  de  cette  date. 
Passé  ce  terme,  il  sera  considéré  comme  indéfiniment  pro- 
longe, mais  chaque  partie  contractante  aura  le  droit  de  se 
retirer  de  l'Union,  moyennant  un  avertissement  donné  une 
année  å  l'avance. 

Article  20. 

Sont  abrogées,  k  partir  du  jour  de  la  mise  å  exécution 
du  present  traité,  toutes  les  dispositions  des  traités  spéciaux 
conclus  entre  les  divers  pays  et  Administrations,  pour  autant 
qu'elles  ne  seraient  pas  conciliables  avec  les  termes  du  pre- 
sent traité  et  sans  préjudice  des  dispositions  de  l'article  14. 

Le  present  traité  sera  ratifié  aussitot  que  faire  se  pourra 
et,  au  plus  tard,  trois  mois  avant  la  date  de  sa  mise  å  exé- 
cution.    Les  actes  de  ratification  seront  échangés  å  Berne. 


424 

En  foi  de  quoi  les  plénipotentiaires  des  GouvernemenU 
des  pays  ci-  dessus  énumérés  Font  signe  å  Berne,  le  9  Oc- 
tobre  1874. 

Pour  l'AUemagne:  Pour  l'Autriche: 

Stephan.     Giinther.      Le  Baron  de  Eolbensteiner.    Pilhal. 

Pour  la  Hongrie:  Pour  la  Belgique: 

M.  Gervay.    P.  Heim.  Fassiaux.    Vinchent.    J.  Gife. 

Pour  le  Danemark:  Pour  l'Egypte: 

Fenger.  Muzzi-Bey. 

Pour  l'Espagne: 
Angel  Mansi. .  Emilio-C.  de  Navasqiies. 

Pour  les  Etats-Unis  d'Amérique:  Pour  la  France: 

Joseph  H.  Blackfan. 

Pour  la  Grande -Bretagne:  Pour  la  Gréce: 

W.  J.  Page.  A.  Mansolas.    A.  H.  Bétant 

Pour  Tltalie:      Pour  le  Luxembourg:      Pour  la  Norvége: 
Tantesio.  V.  de  Roebe.  C.  Oppen. 

Pour  les  Pays-Bas:  Pour  le  Portugal: 

Hofstede.    B.  Sweerts  de  Landas-Wyborgh.     Eduardo  Lessa. 

Pour  la  Roumanie:  Pour  la  Russie: 

George  F.  Lahovari.        Baron  Velho.    Georges  Poggenpohl. 

Pour  la  Serbie:  Pour  la  Suéde: 

Miaden  Z,  Radojkovitch.  W.  Roos. 

Pour  la  Suisse.  Pour  la  Turquie: 

Eugéne  Borel.     Naeff.     Dr.  J  Heer.  Yanco  iiacridi. 

Protocole  final. 

Les  soussignés  plénipotentiaires  des  Gouvernements  des 
pays  qui  ont  signe  aujourd'hui  le  traité  concernant  la  créa- 
tion  d'une  Union  générale  des  Postes,  sont  convenus  de  ce 
qui  suit: 

Dans  le  cas  oti.  le  Gouvernement  Fran^ais,  qui  s'est  re- 
serve le  protocole  ouvert  et  qui  figure  en  conséquence  ao 
nombre  des  parties  contractantes  au  traité  sans  y  a?oir 
encore  donné  son  adhésion,  ne  se  déciderait  pas  å  la  signer, 
ce   traité   n'en  sera  pas  moins  définitif  et  obligatoire  pour 


£25 

toutes  les  autres  parties  contractantes  dont  les  représentants 
Pont  Signe  aujourd'hui. 

En  foi  de  quoi  les  plénipotentiaires  ci-dessous  ont  dressé 
le  present  protocole  final  qui  aura  la  méme  force  et  la 
méme  valeur  que  si  les  dispositions  qu'il  contient  étaient 
insérées  dans  le  traité  lui-méme,  et  ils  Tont  signe  en  un 
exemplaire  qui  restera  déposé  aux  archives  du  Gouverne- 
ment  de  la  Confédération  Suisse  et  dont  une  copie  sera 
remise  å  chaque  partie. 

Berne,  le  9  Octobre  1874. 

(Suivent  les  signatures.) 


Le  délai  pour  réchange  des  ratifications  ayant  été  pro- 
rogé  d'un  commun  accord,  les  soussignés,  plénipotentiaires 
des  Gouvernements  des  pays  qui  ont  conclu  k  Berne,  le 
9  Octobre  1874,  le  Traité  concernant  la  création  d'une  Union 
générale  des  Postes,  se  sont  réunis  aujourd'hui  å  Berne  pour 
proceder  å  réchange  des  ratifications  de  ce  Traité. 

Le  plénipotentiaire  du  Gouvernement  Fransais,  Monsieur 
le   comte  d'Harcourt,    a  déclaré  que  la  France  donne   son 
adhésion  au  Traité r  sauf  approbation  de  l'Assemblée  natio- 
nale et  moyennant  les  conditions  et  reserves  sui vantes: 
1°  cette  convention  pourra  n'entrer  en  vigueur  en   ce  qui 

concerne  la  France  qu'å  partir  du  ler  Janvier  1876; 
2°  la  bonification  å  payer  pour  le  transit  territorial  sera 

réglée  d'aprés  le  parcours  reel; 
3°  il  ne  pourra  étre  apporté  aucune  modification  en  ce  qui 
touche  les  tarifs  inscrits  dans  le  Traité  du  9  Octobre 
1874,  si  ce  n'est  å  Funanimité  des  voix  des   pays    de 
TUnion  représentés  au  Congrés. 

En  vertu  des  pouvoirs  spéciaux  qui  leur  ont  été  donnés 
å  eet  effet  et  qu'ils  se  sont  communiqués ,  les  plénipoten- 
tiaires soussignés  ont  déclaré,  au  nom  de  leurs  Gouverne- 
ments respectifs,  consentir  les  conditions  et  reserves  N0i  1 
et  3  ci-dessus. 

La  reserve  sous  N°  2  a  également  été  consentie,  avec 
la  rédaction  suivante,  proposée  par  le  Gouvernement  Russe 
et  å  laquelle  Monsieur  le  comte  d'Harcourt,  au  nom  du 
Gouvernement  Fran^ais,  a  déclaré  se  rallier: 


426 

„2°  La  bonification  &  payer  pour  le  transit  territorial 
„sera  réglée  d'aprés  le  parcours  reel,  mais  aux  mé- 
„mes  taxes  que  celles  établies  par  le  Traité  consti- 
„tutif  de  TUnion  générale  des  Postes." 

Aprés  ces  préliminaires ,  le  Traité  signe  å  8erne  le 
9  Octobre  1874  a  été  complété  par  Papposition  de  la  signa- 
ture  du  délégué  de  la  France,  et  un  exemplaire  original 
revétu  des  signatures  de  toutes  les  parties  en  a  été  remis, 
seance  tenante,  au  plénipotentiaire  de  chacun  des  22  pajs 
qui  composent  TUnion. 

Puis  il  a  été  procédé  å  l'exainen  des  actes  de  ratifica- 
tion.  Les  instruments  des  actes  de  ratification  de  tous  les 
pays  dont  les  délégués  ont  signe  le  Traité,  å  Berne  le  9  Oc- 
tobre 1874,  savoir  de  TAUemagne,  de  TAutriche-Hongrie,  de 
la  Belgique,  du  Danemark,  de  l'Egypte,  de  TEspagne,  des 
Etats-Unis  d'Araérique,  de  la  Grande-Bretagne,  de  la  Grece, 
de  Tltalie,  du  Luxembourg,  des  Pays-Bas,  du  Portugal,  de 
la  Houmanie,  de  la  Russie,  de  la  Serbie,  de  la  Suéde  et  de 
la  Norvége,  de  la  Suisse  et  de  la  Turquie,  ont  été  trouvés 
en  bonne  et  due  forme,  et,  conformément  k  ce  qui  a  été 
convenu  entre  tous  les  hauts  Gouvernements  contractants, 
ils  demeureront  déposés  dans  les  archives  de  la  Confédéra- 
tion  Suisse. 

En  ce  qui  conceme  Tacte  de  ratification  de  la  France, 
qui  ne  pourra  étre  déposé  qu'aprés  que  le  Traité  aura  re^u 
l'approbation  de  l'Assemblée  nationale,  il  a  été  convenu, 
d'un  commun  accord,  que  eet  acte  sera  re$u  par  le  Conseil 
federal  Suisse,  qui  donnera  avis  de  cette  remise  aux  autrea 
parties  contractantes. 

En  foi  de  quoi,  les  soussignés  ont  dressé  le  present 
proces-verbal,  qu'ils  ont  revétu  de  leurs  signatures. 

Fait  å  Berne,  le  3  Mai  1875,  en  21  expéditions,  dont 
une  restera  déposée  dans  les  archives  de  la  Confédération 
Suisse,  pour  accompagner  les  instruments  des  actes  de 
ratification. 

(Suivent  les  signatures.) 


427 


66. 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Rusland  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  St.  Petersborg  den  "q^™^«*' 

1874,  om  Forandring  i  Art.  XIII  i  den  den  ^^-  1872   af- 
sluttede Postkonvention. 

Le  Gouvernement  Royal  de  Danemark  et  le  Gouverne- 
ment  Imperial  de  Russie,  en  vue  de  la  loi  du  23  M&i  1873 
qui  substitue  pour  le  Royaume  de   Danemark  k  partir  du 

le  Eronemont  å  la  monnaie  actuelle  le  Rigs- 


so  Décembre  1*74 

mont  et  établit  comme  monnaie  unitaire  le  Krone  —  équi- 
▼alant  k  48  skilling  du  systéme  monétaire  actuel,  —  divisé 
en  100  ore,    sont  convenus  en  conséquence  de  modifier,    k 

<•       j  1  Janvier  1875  j        ■•  •>  •  x        i         j  • 

partir  du  80  Décembre  1874>  ne  la  maniere  suivante  le  dernier 
paragraphe  de  l'article  13  de  la  convention  postale  conclue  le 
^  Jtti^  1872  entre  le  Danemark  et  la  Russie: 

„Les  taxes  et  les  droits  seront  pergus  et  les  indemnités 
payées  par  chacun  des  Etats  contractants  en  monnaie  legale 
du  pays,  le  franc  équivalant  å  un  quart  de  rouble  argent  et 
k  soixante  et  onze  ore,  le  centime  k  un  quart  de  kopek 
argent  et  k  un  ore,  et  les  fractions  de  kopek  et  de  ore  étant 
considérées  comme  kopek  et  ore  en  tiers." 

En  foi  de  quoi,  les  Soussignés,  dAment  autorisés  k  eet 
effet,  ont  dressé  la  présente  déclaration  et  y  ont  apposé  le 
sceau  de  leurs  armes. 

Fait  en  double  k  Saint-Pétersbourg,  le  ^  J ™0"r"   1874. 

Emil  Vind.  Westmann. 


67. 

Venskabs-,  Handels-  og  Bosættelses -Traktat  imellem   Dan- 
mark og  det  Sveitsiske  Edsforbund,  undertegnet  i  Paris  den 
10de  Februar  1875,  med  tilhørende  Tillægsartikel. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  le  Conseil  Federal 
de  la  Confédération  Suisse,  animés  du  désir  de  resserrer  les 


428 

liens  d'amitié  et  les  rapports  de  commerce  qui  unissent  les 
deux  pays,  out  décidé  d'un  commun  accord  de  conclure  a 
eet  effet  un  traité  spécial,  et  ont  nommé  pour  leurs  Pléni- 
potentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark: 

Mr.  le  Comte  de  Moltke-Hvitfeldt,  Son  Envoyé  Extra- 
ordinaire  et  Ministre  Plénipotentiaire  pres  le  Gouvernement 
de  la  République  Frangaise,  et 

Le  GoDseil  Federal  de  la  Confédération  Suisse: 

Mr.  Kern,  Envoyé  Extraordinaire  et  Ministre  Plénipoten- 
tiaire pres  la  République  Frangaise; 

Lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs, 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  artictes 
suivants. 

Article  1. 

Les  citoyens  Suisses  qui  s'établissent  dans  le  Royamne 
de  Danemark  ou  qui  y  séjournent  pendant  un  temps  pins 
ou  moms  long,  seront  traités  sur  le  méme  pied  que  les 
sujets  Danois  en  tout  ce  qui  concerne  le  choix  de  leur  rési- 
dence,  la  faculté  d'acquérir  des  propriétés  par  voie  d'achat 
ou  d'héritage,  d'aliéner  leurs  biens  meubles  et  immeubles,  le 
libre  acces  de  vant  les  tribunaux,  le  paiement  des  droits  et 
impots,  etc.  Ils  seront  également  traités  sur  le  méme  pied 
dans  les  colonies,  excepté  au  Groeuland,  od,  conformément 
aux  régles  existantes,  aucun  citoyen  Suisse  ne  pourra  s'établir 
ni  faire  du  commerce  sans  une  autorisation  speciale  du 
Gouvernement  Danois. 

Article  2. 

De  méme  les  sujets  Danois  qui  habitent  le  territoire  de 
la  Confédération  seront,  pour  tous  les  droits  dont  il  est 
question  dans  V Article  précédent,  assimilés  aux  citoyens 
Suisses. 

Article  3. 

Tout  citoyen  de  Tun  des  deux  Etats,  qui  voudra  s'établir 
dans  l'autre,  devra  étre  porteur  de  certificats  de  nationalité 
en  bonne  et  due  forme,  délivrés  par  l'autorité  compétente. 


I 


429 

Article  4. 

Les  citoyens  de  Tun  des  deux  Etats,  resi  dan  t  ou  établis 
dans  l'autre,  qui  voadront  retourner  dans  leur  pays,  ou  qui 
y  seront  renvoyés  en  vertu  d'une  sentence  judiciaire  ou  des 
reglements  de  police  sur  les  raoeurs  et  la  mendicité,  seront 
regus  en  tout  temps  et  en  toute  circonstance ,  avec  leurs 
fem  mes  et  leurs  enfants,  dans  le  pays  d'oil  ils  sont  origi- 
naires  et  od,  confonnément  aux  lois,  ils  ont  conservé  leurs 
droits. 

Article  5. 

Aucune  des  Hautes  Parties  contractantes  ne  pourra  pour 
l'importation,  l'exportation,  l'emmagasinage  et  le  transit  des 
produits  du  sol  ou  de  Tindustrie  de  l'autre  pays,  exiger  des 
droits  autres  ou  plus  élevés  que  ceux  qui  sont  ou  seront 
imposés  sur  des  articles  de  la  méme  espéce  appartenant 
aux  produits  du  sol  ou  de  l'industrie  de  la  nation  la  plus 
favorisée. 

Article  6. 

Les  marchandises  de  provenance  Danoise  entreront  libre- 
ment  sur  le  territoire  de  la  Confédération  Suisse.  De  méme 
le  territoire  et  les  ports  du  Danemark  et  de  ses  colonies/ 
(excepté  ceux  du  Groenland)  seront  ouverts  å  tous  les  pro- 
duits Suisses,  pourvu  qu'ils  y  soient  importés  sur  des  navires 
Suisses  ou  Danois,  ou  sous  tout  autre  pavillon  ayant  libre 
acces  dans  les  ports  Danois.  Les  marchandises  Suisses  na- 
viguant  sous  pavillon  Danois,  ou  sous  celui  d'une  des  nations 
les  plus  favorisées,  acquitteront  les  mémes  droits  que  celles 
de  cette  derniére  nation;  sous  tout  autre  pavillon  elles  seront 
traitées  comme  les  produits  du  pays  auquel  appartient  le 
navire. 

En  cas  de  naufrage  et  de  sauvetage  sur  les  cd  tes  Da- 
noises,  les  marchandises  Suisses  seront  considérées  et  traitées 
comme  si  elles  appartenaient  å.  des  citoyens  Danois. 

Article  7. 

Il  est  en  outre  convenu  entre  les  deux  Hautes  Parties 
contractantes,  que  tout  avantage  en  matiére  de  commerce 
ou  de  douane  ou  relatif  aux  points  mentionnés  dans  T Article  1, 


430 

que  Fune  d'elles  aurait  accordé  ou  accorderait  ulterieurement 
å  une  tierce  puissance,  sera  en  méme  temps  et  de  la  méme 
maniére,  étendu  k  l'autre. 

Article  8. 

Les  citoyens  de  chacune  des  Hautes  Parties  contr&c- 
tantes  seront,  sur  le  territoire  de  l'autre,  affranchis  (excepté 
dans  les  colonies  Danoises  des  Indes  occidentales)  de  toute 
espéce  de  service  militaire,  soit  dans  1'armée,  la  marine,  la 
garde  nationale  ou  la  milice.  Ils  seront  également  exempts 
de  toutes  impositions  en  arjjent  ou  en  nature,  établies  es 
remplacement  du  service  militaire.  Toutefois,  pour  ce  qui 
concerne  le  logement  des  troupes,  et  les  autres  prestations 
en  nature  pour  1'armée,  ils  seront  assimilés  aux  habitants 
du  pays. 

Article  9. 

Les  Parties  contractantes  s'accordent  mutuellement  le 
droit  d'établir  dans  les  principales  villes  et  piaces  de  com- 
merce  de  leurs  Etats  respectifs  des  Gonsuls  ou  Vice-Consuls 
qui  jouiront,  dans  l'exercice  de  leurs  fonctions,  des  mémes 
immunités  et  priviléges  que  ceux  des  nations  les  plus  fa- 
torisées.  Mais  avant  qu'un  Consul  ou  Vice-Consul  puisse 
agir  en  cette  qualité,  il  devra  étre  reconnu,  dans  les  formes 
usitées  par  le  Gouvernement  auprés  duquel  il  est  accrédité. 
Pour  ce  qui  regarde  leurs  affaires  privées  et  commerciales, 
les  Consuls  et  Vice-Consuls  seront  soumis  aux  mémes  lois 
et  aux  mémes  usages  que  les  simples  particuliers  qui  sont 
citoyens  du  pays  ou  ils  resident.  Il  est,  en  outre,  entendu 
que,  si  un  Consul  ou  Vice-Consul  se  rend  coupable  d'une 
infraction  aux  lois,  le  Gouvernement  auprés  duquel  il  est 
accrédité,  ou  le  Gouverneur,  s'il  habite  les  colonies,  pourra, 
suivant  les  circonstances ,  lui  retirer  l'exéquatur,  le  faire 
sortir  du  pays  ou  le  punir  conformément  å  la  loi,  en  faisant 
toutefois  connaitre  å  l'autre  Gouvernement  les  motifs  de  sa 
démarche. 

Les  archives  et  les  papiers  des  Consulats  seront  regardés 
comme  inviolables.  Aucun  magistrat  ni  autre  fonctionnaire 
ne  pourra,  sous  quelque  prétexte  que  ce  soit,  y  faire  une  per- 
quisition,  les  saisir  ou  s'y  immiscer  d'une  maniére  quelconque. 


431 

Article  10. 

Le  present  traité  restera  en  vigueur  pendant  dix  années 
å  compter  du  jour  de  l'échange  des  ratifications,  et  con- 
tinuera  å  étre  en  vigueur  aussi  longtemps  que  Tune  des 
puissances  n'aura  pas  notifié  å  l'autre,  donze  mois  å  l'avance, 
son  intention  d'en  faire  cesser  Peffet. 

Article  11. 

Les  ratifications  du  present  traité  seront  échangées  å 
Paris  dans  Fespace  de  six  mois  ou  plus  tot  si  faire  se  peut*) 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiairés  respectifs  l'ont  signe 
en  double  original,  et  l'ont  revétu  du  cachet  de  leurs  armes, 
å  Paris  le  10  Février  mil  huit  cent  soixante-quinze. 

Moltke-Hvitfeldt. 
Kern. 

Article  additionnel 

Afin  d'écarter  tout  doute  sur  la  portée  des  articles  1 
et  2  du  Traité  d'amitié,  de  commerce  et  d'etablissement 
entre  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  la  Confédération 
Suisse,  conclu  et  signe  å  Paris,  le  10  Février  dernier,  les 
soussignés  Plénipotentiaires  des  deux  puissances,  en  vertu 
des  autorisations  de  leurs  Gouvernements,  sont  convenus  par 
le  present  article  additionnel: 

que  l'assimilation  compléte,  assurée  par  les  dits  articles 
aux  citoyens  Suisses  en  Danemark  et  aux  sujets  Danois  en 
Suisse  pour  tout  ce  qui  concerne  l'exercice  des  droits  civils 
s'étend  également  au  libre  exercice  de  toute  profession 
autorisée. 

Le  present  article  additionnel  aura  la  méme  force  et 
valeur  que  s'il  était  textuellement  inséré  dans  le  traité  signe 
le  10  Février  dernier. 

Il  sera  ratifié  par  les  deux  Parties  contractantes  et  les 
ratifications  en  seront  échangées  å  Paris,  le  méme  jour  et 
en  méme  temps  que  celles  du  traité  principal. 


*)  Ratificati onerne  bleve  udvexlede  i  Paris  den  10de  Juli  1875. 


432 

Ed  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont  signe 
le  present  article  additionnel  en  double  original  et  Tout 
revétu  du  cachet  de  leurs  armes  å  Paris,  le  22  Mai  1875 
(mil  huit  cent  soixante-quinze.) 

Moltke  Hvitfeldt. 
Kern. 


68, 

International  Meterkonvention,  afsluttet  i  Paris  den  20de  Maj 

1875  med  tvende  Tillæg. 

Convention. 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'AUemagne,  Sa  Majesté  PErn- 
pereur  d'Autriche-Hongrie,  Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges, 
Sa  Majesté  l'Empereur  du  Brésil,  Son  Excellence  le  Prési- 
dent  de  la  Confédération  Argentine,  Sa  Majesté  le  Roi  de 
Danemark,  Sa  Majesté  le  Roi  d'Espagne,  Son  Excellence  le 
Président  des  États-Unis  d'Amérique,  Son  Excellence  le  Pré- 
sident de  la  République  Fran^aise,  Sa  Majesté  le  Roi  dltalie. 
Son  Excellence  le  Président  de  la  République  du  Pérou,  Sa 
Majesté  le  Roi  de  Portugal  et  des  Algarves,  Sa  Majesté 
l'Empereur  de'  toutes  les  Russies,  Sa  Majesté  le  Roi  tie 
Suéde  et  de  Norvége,  Son  Excellence  le  Président  de  lu 
Confédération  Suisse,  Sa  Majesté  l'Empereur  des  Ottomans 
et  Son  Excellence  le  Président  de  la  République  de  Venezuela, 

Désirant  assurer  l'unification  internationale  et  le  per 
fectionnement  du  system e  métrique,  ont  résolu  de  conclnre 
une  Convention  å  eet  effet  et  ont  nommé  pour  leurs  Pléni- 
potentiaires, savoir: 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'AUemagne,  M.  le  Prince  de 
Hohenlohe-Schillingsfurst.  Grand-Croix  de  TOrdre  de  l'Aigle- 
Rouge  de  Prusse  et  de  l'Ordre  de  Saint-Hubert  de  Baviére, 
etc.  eta,  son  Ambassadeur  extraordinaire  et  plénipotentiaire 
å  Paris; 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'Autriche-Hongrie,  M.  le  Comte 
Apponyi,  son  Chambellan  actuel  et  Conseiller  intime,  Che- 
valier  de  la  Toison-d'Or,    Grand-Croix  de  l'Ordre  Royal  de 


433 

ISaint-Étienne  de  Hongrie  eft  de  l'Ordre  Imperial  de  Leo- 
pold, etc.  etc.  et  c,  son  Ambassadeur  extraordinaire  et  plé- 
nipotentiaire  h  Paris; 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges,  M.  le  Baron  Beyens, 
Orand  Officier  de  son  Ordre  de  Leopold,  Grand  Qfficier  de 
la  Legion  d'honneur,  etc.  etc,  etc,  son  Envoyé  extraordi- 
naire et  Ministre  plénipotentiaire  k  Paris; 

Sa  Majesté  l'Empereur  du  Brésil,  M.  Marcos  Antonio 
d' Ar  au  jo,  Vicomte  d'Itajuba,  Grand  de  1'Empire,  Membre  du 
Conseil  de  Sa  Majesté,  Coinmandeur  de  son  Ordre  du  Christ, 
Grand  Officier  de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  etc,  son 
Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire  å  Paris; 

Son  Excellence  le  Président  de  la  Gonfédération  Argen- 
tina, M.  Balcarce,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  pléni- 
potentiaire de  la  Gonfédération  Argentine  a  Paris; 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  M.  le  Comte  de 
Moltke-Hvitfeldt,  Grand-Croix  de  l'Ordre  du  Danebrog  et 
décoré  de  la  Croix  d'honneur  du  méme  Ordre,  Grand  Offi- 
cier de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  etc,  son  Envoyé  ex- 
traordinaire et  Ministre  plénipotentiaire  å  Paris; 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Espagne,  Don  Mariano  Roca  de 
Togores,  Marquis  de  Molins,  Vicomte  de  Rocaniora,  Grand 
d'Espagne  de  premiere  classe,  Chevalier  de  l'Ordre  insigne 
de  la  Toison  d'Or,  Grand-Croix  de  la  Legion  d'honneur, 
etc.  etc  etc,  son  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  pléni- 
potentiaire å  Paris, 

et  M.  le  General  lbanez,  Grand-Croix  de  l'Ordre  d'Isa- 
belle  la  Catholique,  etc.  etc  etc,  Directeur  general  de  l'In- 
stitut  géographique  et  statistique  d'Espagne,  Membre  de 
l'Académie  des  sciences; 

Son  Excellence  le  Président  des  États-Unis  d'Amérique, 
M.  Élihu-Benjamin  Washburne,  Envoyé  extraordinaire  et 
Ministre  plénipotentiaire  des  États-Unis  å  Paris; 

Son  Excellence  le  Président  de  la  République  Frangaise, 
M.  le  Duc  Decazes,  Député  å  l'Assemblée  nationale,  C  om- 
mandeur  de  l'Ordre  de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  etc, 
Ministre  des  Affaires  étrangéres; 

M.  le  Vjcomte  de  Meaux,  Député  å  l'Assemblée  natio- 
nale, Ministre  de  l'Agriculture  et  du  Commerce, 

28 


434 

et  M.  Dumas,  ancien  Ministre,  Secrétaire  perpéfcuel  de 
l'Académie  des  sciences,  Grand-Croix  de  l'Ordre  de  la  Le- 
gion d'honneur,  etc.  etc. ; 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie,  M.  le  Chevalier  Constantin 
Nigra,  Chevalier  Grand  •  Croix  de  ses  Ordres  des  Saints 
Maurice  et  Lazare  et  de  la  Couronne  d'Italie,  Grand  Offi- 
cier  de  la  Legion  d'honneur,  etc.  etc.  etc,  son  Envoyé  extra- 
ordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire  å  Paris; 

Son  Excellence  le  Président  de  la  République  du  Pé- 
rou,  M.  Pedro  Galvez,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre 
plénipotentiaire  du  Pérou  å  Paris, 

et  M.  Francisco  de  Rivero,  ancien  Envoyé  extraordi- 
naire et  Ministre  plénipotentiaire  du  Pérou; 

Sa  Majesté    le  Roi    de  Portugal    et  des  Algarves,  M 
Jose  da  Silva  Mendes  Leal,  Pair  du  Royaume,  Grand-Croix 
de   l'Ordre    de   Saint-Jacques,    Chevalier   de   l'Ordre  de  la 
Tour-et-1'Épée  de  Portugal,  etc.  etc.  etc,  son  Envoyé  extra- 
ordinaire et  Ministre  plénipotentiaire  å  Paris; 

Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies,  M.  Gré- 
goire  Okouneff,  Chevalier  des  Ordres  de  Russie  de  Sainte- 
Anne  de  premiere  classe,  de  Saint-Stanislas  de  premiere 
classe,  de  Saint-Wladimir  de  troisiéme  classe;  Commandeur 
de  la  Legion  d'honneur,  et*  etc  etc,  Conseiller  d'État  ac- 
tuel,  Conseiller  d'ambassade  de  Russie  å  Paris; 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde  et  de  Norvége,  M.  le  Ba- 
ron Adelswård,  Grand-Croix  des  Ordres  de  l'Étoile-Polaire 
de  Suéde.  et  de  Saint-Olaf  de  Norvége,  Grand  Officier  de 
la  Legion  d'honneur,  etc.  etc  etc,  son  Envoyé  extraordi- 
naire et  Ministre  plénipotentiaire  å  Paris; 

Son  Excellence  le  Président  de  la  Confédération  Suisse, 
M.  Jean-Conrad  Kern,  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre 
plénipotentiaire  de  la  Confédération  Suisse  &  Paris; 

Sa  Majesté  l'Empereur  des  Ottomans,  Husny  Bey. 
Lieutenant-Colonel  d'état-major,  décoré  de  l'Ordre  Imperial 
de  TOsmanié  de  la  quatriéme  classe,  de  l'Ordre  du  Medjidié 
de  la  cinquiéme  classe,  Officier  de  l'Ordre  de  la  Legion 
d'honneur,  etc.  etc  etc; 

et  Son  Excellence  le  Président  de  la  République  de 
Venezuela,  M.  le  Docteur  Eliseo  Aoosta; 


435 

Lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs, 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  ont  arrété  les  dispositions 
suivantes : 

Art  1. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  .s'engagent  å  fonder  et 
entretenir,  &  frais  communs,  un  Bureau  international  des' 
poids  et  mesures,  scientifique  et  permanent,  dont  le  siége 
est  &  Paris. 

Art  2. 

Le  Gouvernement  Fran$ais  prendra  les  dispositions  né- 
cessaires  pour  faciliter  l'acquisition  ou,  s'il  y  a  lieu,  la  con- 
strnction  d'un  båtiment  spécialement  affecté  k  oette  desti- 
nation, dans  les  conditions  déterminées  par  le  Reglement 
annexé  å  la  présente  Convention. 

Art.  3. 

Le  Bureau  international  fonctionnera  sous  la  direction 
et  la  8urveillance  exclusives  d'un  Comité  international  des 
poids  et  mesures,  placé  lui-méme  sous  l'autorité  d'ane  Con- 
férence  générale  des  poids  et  mesures  formée  de  délégués 
de  tous  les  Gouvernements  contractants. 

Art.  4. 

La  présidence  de  la  Gonférence  générale  des  poids  et 
mesures  est  attribuée  au  président  en  exercice  de  l'Acadé- 
mie  des  sciences  de  Paris. 

Art.  5. 

L'organisation  du  Bureau  ainsi  que  la  composition  et 
les  attributions  du  Comité  international  et  de  la  Conférence 
générale  des  poids  et  mesures  sont  déterminées  par  le 
Reglement  annexé  å  la  présente  Convention. 

Art.  6. 

Le  Bureau  international  des  poids  et  mesures  est 
chargé : 

1°  de  toutes  les  comparaisons  et  vérifications  des  noa- 
veaux  prototypes  du  metre  et  du  kilogramme; 

28* 


436 

2°  de  la  conser vation  des  prototypes  internationaux; 

3°  des  comparaisons  périodiques  des  étalons  natio- 
naux  avec  les  prototypes  internationaux  et  avec  leurs  té- 
moins,  ainsi  que  de  celles  des  thermométres  étalons; 

4°  de  la  comparaison  des  nouveaux  prototypes  avec 
les  étalons  fondamentaux  des  poids  et  mesures  non  métri- 
ques  employés  dans  les  différents  pays  et  dans  les  sci- 
ences ; 

5°  de  Tétalonnage  et  de  la  comparaison  des  regles 
géodésiques ; 

6°  de  la  comparaison  des  étalons  et  échelles  de  pré- 
cision  dont  la  vérification  serait  demandée,  soit  par  les 
Gouvernements,  soit  par  des  sociétés  savantes,  soit  méme 
par  des  artistes  et  det  savants. 

Art.  7. 

Le  personnet  du  Bureau  se  composera,  d'un  directeur, 
de  deux  adjoints  et  du  nombre  d'employés  nécessaire. 

A  partir  de  Pépoque  ou  les  comparaisons  des  nouveaux 
prototypes  auront  été  effectuées  et  ou  ces  prototypes  au- 
ront  été  répartis  entre  les  divers  Etats,  le  personnel  da 
Bureau  sera  réduit  dans  la  proportion  jugée  convenable. 

Les  nominations  du  personnel  du  Bureau  seront  noti- 
fiées  par  le  Comité  international  aux  Gouvernements  des 
Hautes  Parties  contractantes. 

Art.  8. 

Les  prototypes  internationaux  du  metre  et*  du  kilo- 
gramme, ainsi  que  leurs  témoins,  demeureront  déposés  dans 
le  Bureau;  1'accés  du  depot  sera  uniquement  reserve  au 
Comité  international. 

Art.  9. 

Tous  les  frais  d'établissement  et  d'installation  du  Bu- 
reau international  des  poids  et  mesures,  ainsi  que  les  dé- 
penses  annuelles  d'entretien  et  celles  du  Comité,  seront 
couverts  par  des  contributions  des  Etats  contractants, 
étabjies  d'aprés  une  échelle  basée  sur  leur  population 
actuelle. 


437 

Art.  10. 

Les  sommes  représentant  la  part  contributive  de  cha- 
cun  des  Etats  contractants  seront  versées,  au  commence- 
ment  de  chaque  année,  par  rintermédiaire  du  Ministére  des 
affaires  étrangéres  de  France,  k  la  Caisse  des  depots  et 
consignation8,  k  Paris,  d'ou  elles  seront  retirées,  au  fur  et 
å  mesure  des  besoins,  sur  mandats  du  directeur  du 
Bureau. 

Art.  11. 

Les  Gouvernements  qui  useraient  de  la  faculté,  réservée 
å  tout  Etat,  d'accéder  å  la  présente  Convention,  seront  te- 
nus  d'acquitter  une  contribution  dont  le  montant  sera  dé- 
terminé  par  le  Gomité  sur  les  bases  établies  å  l'article  9  et 
qui  sera  affectée  k  l'amélioration  du  materiel  scientifique  du 
Bureau. 

Art.  12. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  se  réservent  la  faculté 
d'apporter  d'un  commun  accord  k  la  présente  Convention 
toutes  les  modifications  dont  Pexpériehce  démontrerait 
Tutilité. 

Art.  13. 

A  Pexpiration  d'un  terme  de  douze  années,  la  présente 
Convention  pourra  étre  dénoncée  par  Tune  ou  l'autre  des 
Hautes  Parties  contractantes. 

Le  Gouvernement  qui  userait  de  la  faculté  d'en  faire 
cesser  les  effets  en  ce  qui  le  concerne  sera  tenu  de  notifier 
son  intention  une  année  d'avance  et  renoncera,  par  ce  fait, 
k  tous  droits  de  copropriété  sur  les  prototypes  internationaux 
et  sur  le  Bureau. 

Art.  14. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée  suivant  les  lois 
constitutionnelles  particuliéres  å  chaque  Etat;  les  ratifica- 
tions  en  seront  échangées  å  Paris  dans  le  délai  de  six  mois, 
ou  plus  tot  si  faire  se  peut.*)  Elle  sera  mise  å  exécution 
k  partir  du  l6*  Janvier  1876. 

*)  Udvexlingen  af  Ratificationeacterne  imellem  Tydskland,  Belgien, 
Danmark,  Spanien,  Frankrig,  Italien,  Pera,  Rusland,  Sverig  og 
Norge,  Sohweitz  og  Tyrkiet  fandt  Sted  i  Versailles  den  20de  De- 
cember 1875. 


438 

i 

En   foi   de   quoi,   les   Plénipotentiaires   respectifs  l'ont 
8ignée  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs  armes. 

Fait  å  Paris,  le  20  Mai  1875. 

Hohenlohe. 

Apponyi. 

Beyens. 

Vicomte  D'Itajuba. 

M.  Balcarce. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 

Marquis  de  Molins. 

Carlos  Ibanez. 

E.  B.  Washburne. 

Decazes. 

G.  de  Meaux. 

Dumas. 

Nigra. 

P.  Galvez. 

Francisco  de  Rivero. 

Jose  da  Silva  Mendes  Leal. 

Okouneff. 

Adelswård. 

Kern. 

Husny. 

E.  Acosta. 


Aiiexe  N°  I. 

Reglement. 

Art.  1. 

Le  Bureau  international  des  poids  et  mesures  sera 
établi  dans  un  båtiment  spécial  présentant  toutes  les  garan- 
ties  nécessaires  de  tranquillité  et  de  stabilité. 

Il  comprendra,  outre  le  local  approprié  au  depot  des 
prototypes,  des  salles  pour  l'installation  des  comparateurs 
et  des  balances,  un  laboratoire,  une  bibliothéque,  une  salle 


4S9 

d'archives,  des  cabinets  de  travail  pour  les  fonctionnaires  et 
des  logement3  pour  le  pérsonnel  de  garde  et  de  service. 

Art.  2. 

Le  Gomité  international  est  chargé  de  l'acquisition  et 
de  Pappropriation  de  ce  båtiment,  ainsi  que  de  l'installation 
des  services  auxquels  il  est  destiné. 

Dans  le  cas  oti  le  Gomité  ne  trouverait  pas  å  acquérir 
un  båtiment  convenable,  il  en  sera  construit  un  sous  sa  di- 
rection  et  sur  ses  plans. 


Art.  3. 

Le  Gouvernement  Frangais  prendra,  sur  la  demande  du  Go- 
mité international,  les  dispositions  nécessaires  pour  faire 
reconnaitre  le  Bureau  comme  etablissement  d'utilité 
publique. 

Art.  4. 

Le  Gomité  international  fera  exécuter  les  instruments 
nécessaires,  teis  que:  com parateurs  pour  les  étalons  å  traits 
et  å  bouts,  appareils  pour  les  determinations  des  dilatations 
absolues,  balances  pour  les  pesées  dans  l'air  et  dans  le 
vide,  comparateurs  pour  les  régles  géodésiqires,  etc. 

Art  5. 

Les  frais  d'acquisition  ou  de  construction  du  båtiment 
et  les  dépenses  d'installation  et  d'achat  des  instruments  et 
appareils  ne  pourront  dépasser  ensemble  la  somme  de 
400,000  francs. 

Art.  6. 

Le  budget  des  dépenses  annuelles  est  évalué  ainsi 
qu'il  suit: 

A.  Pour  la  premiere  periode  de  la  confection  et  de  la 
comparaison  des  nouveaux  prototypes: 


440 

a)  Traitement  du  directeur 15,000* 

Trai ternen t  de  deux  adjoints,  k  6,000  francs.  .  .  .  12,000 

Traitement  de  quatre  aides,  å  3,000  francs 12,000 

Appointement8  d'un  mécanicien-concierge 3,000 

Gages  de  deux  gargons  de  bureau,  å  1,500  francs    3,000 

Total  des  traitements  45,000 

6)  Indemnités  pour  les  savants  et  les  artistes  qui, 
sur  la  demande  du  Comité,  seraient  charges  de 
travaux  spéciaux.  Entretien  du  båtiment,  acbat 
et  reparation  d'appareils,  chauffage,  éclairage,  frais 
de  bureau 24,000 

c)  Indemnité  pour  le  secrétaire  du  Comité  international 
des  poids  efc  mesures 6,000 

Total .  .  75,000 

Le  budget  annuel  du  Bureau  pourra  étre  modifié,  aui- 
vant  les  besoins,  par  le  Comité  international,  sur  la  propo- 
sition du  directeur,  mais  sans  pouvoir  dépasser  la  somme 
de  100,000  francs. 

Toute  modification  que  le  Comité  croirait  devoir  appor- 
ter, dans  ces  limites,  au  budget  annuel  fixe  par  le  present 
Reglement,  sera  portée  å  la  connaissance  des  Gouverne- 
ments  contractants. 

Le  Comité  pourra  autoriser  le  directeur,  sur  sa  de* 
mande,  k  operer  des  virements  d'un  chapitre  k  l'autre  du 
budget  qui  lui  est  alloué. 

B.  Pour  la  periode  postérieure  k  la  distribution  des 
prototypes : 

a)  Traitement  du  directeur 15,000* 

Traitement  d'un  adjoint 6,000 

Appointements  d'un  mécanicien-concierge    3,000 
Gages  d'un  gargon  de  but-eau 1,500 

25,500 

b)  Dépenses  du  Bureau , 18,500 

e)  Iqdemnité  pour  le  secrétaire  du  Comité 

international 6,000 

Total 50,000 


441 


•Art.  7. 

La  Conférence  générale  mentionnée  å  l'article  3  de  la 
Convention  se  réunira  å  Paris,  sur  la  convocation  du  Co- 
mité  international,  au  moins  une  fois  tous  les  six  ans. 

Elle  a  pour  mission  de  discuter  et  de  provoquer  les 
mesures  nécessaires  pour  la  propagation  et  le  perfectionne- 
ment  du  systéme  métrique,  ainsi  que  de  sanctionner  les 
nouvelles  determinations  métrologiques  fondamentales  qui 
auraient  été  faites  dans  l'intervalle  de  ses  reunions.  Elle 
re$oit  le  rapport  du  Gomité  international  sur  les  travaux 
accomplis,  et  procéde,  au  scrutin  secret,  au  renouvellement 
par  moitié  du  Comité  international. 

Les  votes,   au  sein  de  la  Conférence  générale,    ont  lieu  par 
Etats;  chaque  Étøt  a  droit  å  une  voix. 

Les  membres  du  Comité  international  siégent  de  droit 
dans  les  reunions  de  la  Conférence;  ils  peuvent  étre  en 
méme  temps  délégués  de  leurs  Gouvernements. 

Art.  8. 

Le  Comité  international  mentionné  å  l'article  3  de  la 
Convention  sera  compose  de  quatorze  membres,  appartenant 
tous  å  des  Etats  différents. 

D  sera  forme,  pour  la  premiere  fois,  des  douze  mem- 
bres de  Tanden  Comité  permanent  de  la  Commission  inter- 
nationale de  1872  et  des  deux  délégués  qui,  lors  de  la  no- 
mination de  ce  Comité  permanent,  avaient  obtenu  le  plus 
grand  nombre  de  suffrages  aprés  les  membres  élus. 

Lors  du  renouyellement,  par  moitié,  du  Comité  inter- 
national, les  membres  sortants  seront  d'abord  ceux  qui,  en 
cas  de  vacance,  auront  été  élus  provisoirement  dans  l'inter- 
valle entre  deux '  sessions  de  la  Conférence;  les  au  tres  se- 
ront designes  par  le  sort. 

Les  membres  sortants  seront  rééligibles. 

Art.  9. 

Le  Comité  international  dirige  les  travaux  concernant 
la  vérification  des  nouveaux  prototypes,  et  en  general  tous 


442 

les   travaux   métrologiques   que  les  Hautes  Parties  contrac- 
tantes  décideront  de  faire  exécuter  en  commun. 

Il  est  chargé,  en  outre,  de  surveiller  la  conserration 
des  prototypes  internationaux. 

Art.  10. 

Le  Comité  international  se  constitne  en  choisissant  hri- 
méme,  au  scrutin  secret,  son  président  et  son  secrétaire. 
Ces  nominations  seront  notifiéea  aux  Gouvernementø  des 
Hantes  Parties  contractantes. 

Le  président  et  le  secrétaire  du  Comité  et  le  directenr 
du  Bureau  doivent  appartenir  å  des  pays  différents. 

Une  fois  constitué,  le  Comité  ne  peut  proceder  å  de 
nouvelles  élections  ou  nominations  que  trois  mois  apres  que 
tous  les  membre8  en  auront  été  avertis  par  le  bureau  du 
Comité. 

Art.  11. 

Jusqu'å  Pépoque  oil  les  nouveaux  prototypes  seront  ter- 
mines  et  distribués,  le  Comité  se  réunira  au  moins  une  fois 
par  an;  aprés  cette  époque,  ses  reunions  seront  au  moins 
bisannuelles. 

Art.  12. 

Les  votes  du  Comité  ont  lieu  k  la  majorité  des  voix; 
en  cas  de  partage,  la  voix  du  président  est  prépondérante. 
Les  decisions  ne  sont  valables  que  si  le  nombre  des  mem- 
bres  presents  egale  au  moins  la  moitié  plus  un  des  mem- 
bres  qui  composent  le  Comité. 

Sous  reserve  de  cette  condition,  les  membres  absento 
ont  le  droit  de  déléguer  leurs  votes  aux  niembres  presents, 
qui  devront  justifier  de  cette  delegation.  U  en  est  de 
méme  pour  les  nominations  au  scrutin  secret. 

Art.  13. 

Dans  l'intervalle  d'une  session  å  l'autre,  le  Comité  a  le 
droit  de  deliberer  par  correspondance. 


443 

Dans  ce  cas,  pour  qoe  la  decision  soit  yalable,  il  faut 
que  tons  les  membres  du  Gomité  aient  éte  appelés  å 
émettre  leur  avis. 

Art.  14. 

Le  Gomité  international  des  poids  et  mesures  remplit 
provisoirement  les  vacances  qui  pourraient  se  produire  dans 
son  sein;  ces  élections  se  font  par  correspondance,  chacun 
des  membre8  étant  appelé  å  y.prendre  part. 

Art.  15. 

Le  Comité  international  élaborera  un  reglement  dé- 
taillé  pour  l'organisation  et  les  travaux  du  Bureau,  et  il 
fixera  les  taxes  a  payer  pour  les  travaux  extraordinaires 
pr é vu  s  å  l'article  6  de  la  Gonvention. 

Ces  taxes  seront  affectées  au  perfectionnement  du  ma- 
teriel scientifique  du  Bureau. 

Art.  16. 

Toutes  les  Communications  du  Comité  international  avec 
les  6ouvernement8  des  Hautes  Parties  contractantes  auront 
lien  par  l'intermédiaire  de  leurs  représentants  diplomatiques 
å  Paris. 

Pour  toutes  les  affaires  dont  la  solution  appartiendra 
k  une  administration  Fran$aise,  le  Comité  aura  recours  au 
Ministére  des  affaires  étrangéres  de  France. 

Art.  17. 

Le   directeur   du   Bureau   ainsi   que   les   adjoints  sont 
nommés  au  scrutin  secret  per  le  Comité  international. 
Les  employés  sont  nommés  par  le  directeur. 

Le  directeur  a  voix  délibérative  au  sein  du  Comité. 

* 

Art.  18. 

Le  directeor  du  Bureau  n'aura  acces  au  lieu  de  depot 
des  prototypes  internationaux  du  metre  et  du  kilogramme 
qu'en  vertu  d'une  resolution  du  Comité  et  en  présence  de 
deux  de  ses  membres. 

Le  lieu  de  depot  des  prototypes  ne  pourra  s'ouvrir 
qu'au  moyen  de  trois  clefs,  dont  une  sera  en  la  possession 


444 

du  directeur  des  Archives  de  France,  la  seconde  dans  celle 
du  président  du  Comité,  et  la  troisiéme  dans  celle  du  direc- 
teur du  Bureau. 

Les  étalons  de  la  catégorie  des  prototypes  internationaui 
serviront  seuls  aux  travaux  ordinaires  de  comparaisons  du 
Bureau. 

Art.  19. 

Le  directeur  du  Bureau  adressera,  chaque  année,  au 
Comité:  1°  un  rapport  financier  sur  les  comptes  de  l'exer- 
cice  précédent,  dont  il  lui  sera,  aprés  vérification,  donné 
decharge;  2°  un  rapport  sur  l'état  du  materiel;  3°  un  rap- 
port general  sur  les  travaux  accomplis  dans  le  cours  de 
l'année  écoulée. 

Le  Comité  international  adressera,  de  son  coté,  å  tons 
les  Gouvernements  des  Hautes  Parties  contractantes  un 
rapport  annuel  sur  l'ensemble  de  ses  operations  scientifiques, 
techniques  et  administratives  et  de  celles  du  Bureau. 

Le  président  du  Comité  rendra  compte  &  la  Conférence 
générale  des  travaux  accomplis  depuis  l'époque  de  sa  der- 
niére  session. 

Les  rapports  et  publications  du  Comité  et  du  Bureau 
seront  rediges  en  langue  Frangaise.  Ils  seront  imprimés  et 
communiqués  aux  Gouvernements  des  Hautes  Parties  con- 
tractantes. 

Art.  20. 

L'échelle  des  contributions  dont  il  est  question  å  Tar- 
ticle  9  de  la  Convention  sera  établie  ainsi  qu'il  suit: 

Le  chiffre  de  la  population,  exprimé  en  millions,  sera 
multiplié 

par  le  coefficient  3  pour  les  Etats  dans  lesquels  le 

systéme  métrique  est  obligatoire; 

par  le  coefficient  2  pour  ceux  dans  lesquels  il  n'est 

que  facultatif ; 
par  le  coefficient  1  pour  les  autres  Etats. 
La  somme  des  produits  ainsi  obtenus  fournira  le  nom- 
bre  d'unités  par  lequel  la  dépense  totale  devra  étre  divisée. 
Le  quotient  donnera  le  montant  de  l'unité  de  dépense. 


445 


Art.  21. 

Les  frais  de  confection  des  prototypes  internationaux 
ainsi  que  des  étalons  et  témoins  destinés  k  les  accompagner 
seront  supportes  par  les  Hautes  Parties  contractantes, 
d'aprés  l'échelle  établie  å  l'article  précédent. 

Les  frais  de  comparaison  et  de  vérification  des  étalons 
demandés  par  des  Etats  qui  ne  participeraient  pas  å  la 
présente  Convention,  seront  réglés  par  le  Comité  con- 
formément  aux  taxes  fixées  en  vertu  de  l'article  15  du 
Reglement. 

Art.  22. 

Le  present  Reglement  aura  méme  force  et  valeur  que 
la  Convention  å  laquelle  il  est  annexé. 

Hohenlohe. 

Apponyi. 

Beyens. 

Vicomte  d'Itajuba. 

M.  Balcarce. 

L.Moltke-Hvitfeldt. 

Marquis  de  Molins. 

Carl  os  Ibanez. 

£.  B.  Washburne. 

Decaze8. 

C.  de  Meaux. 

Dumas. 

Nigra. 

P.  Galvez. 

Francisco  de  Rivero. 

Jose  da  Silva  Mendes  Leal. 

Okouneff. 

Adelswård. 

Kern. 

Husny. 

E.  Acosta. 


446 


Aaaeie  N°  S. 
Dispositions  transitoires. 

Art.  1. 

Tou8  les  Etats  qni  étaient  représentés  k  la  Commission 
internationale  du  metre  réunie  k  Paris  en  1872,  qu'ils  soient 
on  non  parties  contractantes  k  la  présente  Convention, 
recevront  les  prototypes  qu'ils  auront  commandés,  et  qtzi 
leur  seront  livres  dans  toutes  les  conditions  de  garantie  dé- 
terminée8  par  ladite  Commission  internationale. 

Art.  2. 

La  premiere  reunion  de  la  Conférence  générale  des 
poids  et  mesures  mentionnée  k  1'article  3  de  la  Convention 
aura,  notamment,  pour  objet  de  sanctionner  ces  nouveaux 
prototypes  et  de  les  répartir  entre  les  Etats  qui  en  auront 
fait  la  demande. 

En  conséquence,  les  délégués  de  tous  les  Gouverne- 
ments  qui  étaient  représentés  k  la  Commission  internatio- 
nale de  1872,  ainsi  que  les  membres  de  la  section  Frangaise, 
feront  de  droit  partie  de  cette  premiere  reunion  pour  con- 
courir  å  la  sanction  des  prototypes. 

Art.  3. 

Le  Comité  international  mentionné  k  1'article  3  de  la 
Convention,  et  compose  comme  il  est  dit  k  1'article  8  da 
Reglement,  est  chargé  de  recevoir  et  de  comparer  entre 
eux  les  nouveaux  prototypes,  d'aprés  les  decisions  scienti- 
fiques  de  la  Commission  internationale  de  1872  et  de  son 
Comité  permanent,  sous  reserve  des  modifications  que  Fex- 
périence  pourrait  suggerer  dans  l'avenir. 

Art.  4. 

La  section  Franf  aise  de  la  Commission  internationale  de 
1872  reste  chargée  des  travaux  qui  lui  ont  été  confiés  pour 


447 

la  construction  des  nouveaux  prototypes,  avec  le  concours 
du  Comité  international. 


Art.  5. 

Le8  frais  de  fabrication  des  étalons  métriques  construits 
par  la  section  Fran$aise  seront  remboursés  par  les  Gouver- 
nements  interesses,  d'aprés  le  prix  de  revient  par  unité  qui 
sera  déterminé  par  ladite  section. 

Art.  6. 

Le  Comité  international  est  autorisé  k  se  constituer 
immédiatement  et  k  faire  toutes  les  etudes  préparatoires 
nécesBaires  pour  la  mise  k  exécution  de  la  Convention, 
sans  engager  auoune  dépense  avant  l'échange  des  ratifica- 
tions  de  ladite  Convention. 

Hohénlohe. 
Apponyi. 

Beyens. 

Vicomte  d'Itajuba. 

M.  Balcarce. 

L.  Moltke-Hvitfeldt. 

Marquis  de  Molins. 

Carlos  Ibanez. 

E.  B.  Washburne. 

Decazes. 

C.  de  Meaux. 

Dumas. 

Nigra. 

P.  Galvez. 

Francisco  de  Rivero. 

Jose  da  Silva  Mendes  Leal. 

Okounefif. 

AdeUwård. 

Kern. 

Husny. 

£.  Acosta. 


448 


69. 

International  Telegrafkonvention,   undertegnet   i  St.  Peters- 
borg den  |^de  Juli  1875. 

Convention. 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'AUemagne,  Ss  Majesté  FEmpe- 
reur  d'Autriche,  Roi  de  Boheme,  etc.  eta,  Roi  Apostolique 
de  Hongrie,  Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges,  Sa  Majesté  le 
Roi  de  Danemark,  Sa  Majesté  le  Roi  d'Espagne,  Son  Excel- 
lence Monsieur  le  Président  de  la  République  Fran^aise,  Sa 
Majesté  le  Roi  des  Hellénes,  Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie,  Sa 
Majesté  le  Roi  des  Pays-Bas,  Sa  Majesté  le  Shah  de  Perse, 
Sa  Majesté  le  Roi  de  Portugal  et  des  Algarves,  Sa  Majesté 
l'Empereur  de  Toutes  les  Russies,  Sa  Majesté  le  Roi  de 
Suéde  et  de  Norvége,  Son  Excellence  Monsieur  le  Président 
de  la  Confédération  Suisse  et  Sa  Majesté  l'Empereur  des 
Ottomans,  animés  du  désir  de  garantir  et  de  faciliter  le 
service  de  la  télégraphie  internationale,  ont  résolu,  con- 
formément  å  l'article  56  de  la  Convention  télégraphique 
internationale,  signée  å  Paris  le  */n  Mai  1865,  d'introdaire 
dans  cette  convention  les  modifications  et  améliorations 
suggérées  par  l'expérience. 

A  eet  effet,  ils  ont  nommé  pour  leurs  plénipotentiaires. 
savoir: 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'AUemagne ,  Mr.  le  Prince 
Henri  VII  Reuss,  Son  Lieutenant  General  et  General  Aide 
de  camp,  Son  Ambassadeur  Extraordinaire  et  Plénipotenti- 
aire  pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

Sa  Majesté  l'Empereur  d'Autriche,  Roi  de  Boheme,  etc. 
etc,  Roi  Apostolique  de  Hongrie,  Mr.  le  Baron  Ferdinand 
de  Langenau,  Son  Conseiller  intime,  Son  Ambassadeur  Extra- 
ordinaire pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges,  Mr.  le  Comte  Errembault 
de  Dudzeele,  Son  Envoyé  Extraordinaire  et  Ministre  Pléni- 
potentiaire  pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les 
Russies; 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  Mr.  Charles  Emile  de 
Vind,    Son    Chambellan    et    Son   Envoyé   Extraordinaire  et 


V9 

Ministre  Plenipotentiaire  pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de 
Toates  les  Russies; 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Espagne,  Mr.  Manuel  de  Acuna  et 
de  Witte,  Marquis  de  Bedmar,  Grand  d'Espagne,  Son  Am- 
bassadeur Éxtraordinaire  et  Plenipotentiaire  pres  Sa  Majes- 
te  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

Son  Excellence  Monsieur  le  Président  de  la  République 
Frangaise,  Mr.  le  General  Le-Flo.  Ambassadeur  de  France 
pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

Sa  Majesté  le  Roi  det  Hellénes,  Mr.  Marcoran,  Son 
-Chargé  d'affaires  &  St.  Pétersbourg; 

Sa  Majesté  le  Roi  d'Italie,  Mr.  le  Gomte  Raphael  Bar- 
balani,  Son  Envoyé  Extraordjnaire  et  Ministre  Plenipotenti- 
aire pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

Sa  Majesté  le  Roi  des  tay a-Bas,  Mr.  Frédéric  van  der 
Hoeven,  Son  Envoyé  Éxtraordinaire  et  Ministre  Plenipotenti- 
aire pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

Sa  Majesté  le  Shah  de  Perse,  Mirza  Abdulrahim  Khan 
Saedul  Mulk,.Son  Envoyé  Éxtraordinaire  et  Ministre  Pleni- 
potentiaire pres  Sa»  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies  ; 

Sa  i  Majesté  le  Roi  de  Portugal  et  des  Algarves,  Mr.  le 
Vicomte  Frédéric  Stuart  de  Figaniére  e  Morao,  Gentilhomme 
de  Sa  .Maison  et  Son  Envoyé  Éxtraordinaire  et  Ministre 
Plenipotentiaire  pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  lesRussies; 

Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies,  Mr.  le 
Baron  Alexandre  Jomini,  Son  Conseiller  Privé  Actuel,  diri- 
geant  le  Ministére  des  ASaires  Etrangéres; 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde  et  de  Norvége,  Mr.  Geor- 
ges Due,  Son  Envoyé  Éxtraordinaire  et  Ministre  Pleni- 
potentiaire pres  Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies ; 

Son  Excellence  Monsieur  le  Président  de  la  Gonfédéra- 
lion  Suisse,  Mr.  le  Colonel  federal  Bernard  Hammer,  Envoyé 
Éxtraordinaire  et  Ministre  Plenipotentiaire  de  la  Confédéra- 
tion  Suisse  pres  Sa  Majesté  l'Emperear  d'AUemagne; 

Sa  Majesté  l'Empereur  des  Ottomans,  Eiamil  Pacha, 
Son  Ambassadeur  Éxtraordinaire  et  Plenipotentiaire  pres 
Sa  Majesté  l'Empereur  de  Toutes  les  Russies; 

lesquels  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs 
trou  vés  en  bonne  et  due  forme,  sont  con  venus  des  articles  suivants: 

29 


450 


Article  ler. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  reconnaissent  å  ton- 
tes personnes  le  droit  de  correspondre  au  moyen  des  télé- 
graphes  internationaux. 

Article  2. 

Elles  s' engagent  å  prendre  toutes  les  dispositions  néoes- 
saires  pour  assurer  le  secret  des  correspondances  et  lear 
bonne  expédition. 

Article  3. 

Toutefois,  elles  déclarent  n'accepter,  a  raison  du  serrice 
de  la  télégrapbie  internationale,  aucune  responsabilité. 

Article  4. 

Ghaque  Gouvernement  s 'en  gage  k  affeoter  au  serrice 
télégraphique  international  des  fils  spéciaux,  en  nombre 
suffisant  pour  assurer  une  rapide  transmission  des 
télégrammes. 

Ges  fils  seront  établis  et  desservis  dans  les  meilleuies 
conditions  que  la  pratique  du  service  aura  fait  connaitre. 

Article  5. 

Les  télégrammes  sont  classés  en  trois  catégories: 

1°  Télégrammes  d'Etat:  ceux  qui  émanent  du  Chef  de 
l'Etat,  des  Ministres,  des  Commandants  en  chef  des  forces 
de  terre  et  de  mer  et  des  Agents  diplomatiques  ou  consu- 
laires  des  Gouvernements  contractants,  ainsi  que  les  répon- 
ses  å  ces  mémes  télégrammes. 

2°  Télégrammes  de  service:  ceux  qui  émanent  des  Ad- 
ministrations  télégraphiques  des  Etats  contractants  et  qui 
sont  relatifs,  soit  au  service  de  la  télégraphie  internationale, 
soit  å  des  objets  d'intérét  public  déterminés  de  concert  par 
les  dites  Administrations. 

3°  Télégrammes  privés. 

Dans  la  transmission,  les  télégrammes  d'Etat  jouissent 
de  la  priorité  sur  les  autres  télégrammes. 


451 


Article  6. 

Les  télégrammes  d'Etat  et  de  service  peuvent  étre 
émis  en  langage  secret,  dans  toutes  les  relations. 

Les  télégrammes  privés  peuvent  étre  échangés  en  lan- 
gage secret  entre  deux  Etats  qui  admettent  ce  mode  de 
correspondance. 

Les  Etats  qui  n'admettent  pas  les  télégrammes  privés 
en  langage  secret,  au  départ  et  å.  l'arrivée,  doivent  les  lais- 
ser  circuler  en  transit,  sauf  le  cas  de  suspension  défini  å 
Farticle  8. 

Article  7. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  se  réservent  la  faculté 
d'arréter  la  transmission  de  tout  télégramme  privé  qui 
paraitrait  dangereux  pour  la  sécurité  de  l'Etat  .ou  qui 
serait  contraire  aux  lois  du  pays,  &  l'ordre  public  ou  aux 
bonnes  mæurs, 

Article  8. 

Chaque  Gouvernement  se  reserve  aussi  la  faculté  de 
suspendre  le  service  de  la  télégraphie  internationale  pour 
un  temps  indéterminé,  s'il  le  juge  nécessaire,  soit  d'une 
manier©  générale,  soit  seulement  sur  certaines  lignes  et 
pour  certaines  natures  de  correspondances,  &  cbarge  par 
lui  d'en  aviser  immédiatement  cbacun  des  autres  Gouverne- 
ments  contractants. 

Article  9. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  s'engagent  k  faire  jouir 
tout  expéditeur  des  différentes  combinaisonsarrétées  de  concert 
par  les  Administrations  télégraphiques  des  Etats  contrac- 
tants, en  vue  de  donner  plus  de  garanties  et  de  facilités  å 
la  transmission  et  å  la  remise  des  correspondances. 

Elles  s'engagent  également  &  le  mettre  å  méme  de 
profiter  des  dispositions  prises  et  notifiées  par  Tun  quelcon- 
que  des  autres  Etats,  pour  l'emploi  de  moyens  spéciaux  de 
transmission  ou  de  remise. 

29* 


453 


Article  10. 

Les  Hautes  Parties  contraotantes  déclarent  adopter, 
pour  la  formation  des  tarifs  internationaux,  les  bases  ri- 
aprés: 

La  taxe  applicable  &  toutés  les  correspondances  échangées, 
par  la  méme  voie,  entre  les .  bureaux  de  deux  quelconques 
des  Etats  contractants  sera  uniforme.  Un  méme  Etat 
pourra  toutefois,  en  Europe,  étre  subdivisé,  pour  l'applica- 
tion  de  la  taxe  uniforme,  en  deux  grandes  divisions  terri- 
toriales au  plus, 

Le  taux  de  la  taxe  est  établi  d'Etat  å  Etat,  de  concert 
entre  les  Gouvernements  extrémes  et  les  Gouvernements 
intermédiaires. 

Les  taxes  des  tarifs  applicables  aux  correspondances 
échangées  entre  les  Etats  contractants  pourront,  å  toute 
époque,  étre  modifiées  (Tun  commun  aocord. 

Le  franc  est  l'unité  monétaire  qui  sert  å  la  composition 
des  tarifs  internationaux. 

Article  11. 

Les  télégramines  relatifs  au  service  des  télégraphea 
internationaux  des  Etats  contractants  sont  transmis  en 
franchise  sur  tout  le  réseau  des  dits  Etats. 

Article  12. 

Les  Hautes  Parties  contraotantes  se  doivent  réciproque- 
ment  compte  des  taxes  per^ues  par  chacune  d'elles. 

« 

Article  13. 

Les  dispositions  de  la  présente  Convention  sont  com- 
plétées  par  un  reglement,  dont  les  prescriptions  peuvent 
étre,  å  toute  époque,  modifiées  d'un  commun  accord  par  les 
Administrations  des  Etats  contractants.*) 


*)  Det  den  internationale  Telegrafkonvention  vedføiede  Reglement 
findes  trykt  i  Lovtidende  for  1875  Nr.  35. 


453 


Article  14. 

Un  organe  central,  placé  sous  la  haute,  autorite  de 
FAdministration  supérieure  de  l'un  des  Gouvernements  con- 
tractants  designe,  å  eet  effet,  par  le  reglement,  est  chargé 
de  réunir,  de  coordonner  et  de  publier  les  renseignements 
de  toute  nature  relatifs  å  la  télégraphie  internationale,  d'in- 
struire  les  demandes  de  modification  aux  tarifo  et  au 
reglement  de  service,  de  faire  promulguer  les  changements, 
adoptés  et,  en  general,  de  proceder  å,  toutes  les  etudes  et 
d'exécuter  tdus  les  travaux  dont  il  serait  saisi  dans  l'intérdt 
de  la  télégraphie  internationale. 

Les  frais  auxquels  donne  lieu  cette  institution  sont  sup- 
portes par  toutes  les  Administrations  des  Etats  contrac- 
tants. 

Article  15. 

Le  tarif")  et  reglement  prévus  par  les  articles  10  et  13 
sont  annexés  å.  la  présente  Convention.  Ils  ont  la  méme 
valeur  et  entrent  en  vigueur  en  méme  temps  qu'elle. 

Ils  seront  soumis  &  des  revisions  od  tous  les  Etats  qui 
y  ont  pris  part  pourront  se  faire  representer. 

A  eet  effet,  des  Conférences  administatives  auront  lieu 
périodiquement,  chaque  Conférence  fixant  elle-méme  le  lieu 
et  Tépoque  de  la  reunion  suivante. 

Article  16. 

Ces  Conférences  sont  composes  des  délégués  représen- 
tant  les  Administrations  des  Etats  contractants. 

Dans  les  délibérations,  chaque  Administration  a  droit 
h  une  voix,  sous  reserve,  s'il  s'agit  d'Adminiatrations  diflfé- 
rentes  d'un  méme  Gouvernement,  que  la  demande  en  ait 
été  faite  par  voie  diplomatique  au  Gouvernement  du  pays 
ou  doit  se  réunir  la  Conférence,  avant  la  date  fixée  pour 
son  ouverture,  et  que  chacune  d'entre  elles  ait  une  repré- 
sentation  speciale  et  distincte. 


•)  Jfr.  Lovtidende  1876.    Nr.  86. 


454 

Les  revisions  resultant  des  délibérations  des  Gonféren- 
ces  ne  sont  exécutoires  qu'aprés  avoir  regu  l'approbation  de 
tous  les  Gonvernements  des  Etats  contractants. 

Article  17. 

Les  Hautes  Parties  contractantes  se  réservent  respec- 
tivement  le  droit  de  prendre  séparément,  entre  elles,  des 
arrangements  particuliers  de  toute  nature  sur  les  points  da 
service  qui  n'intéressent  pas  la  généralité  des  Etats. 

Article  18. 

Les  Etats  qui  n'ont  point  pris  part  å  la  présente  Con- 
vention  seront  admis  å  y  adhérer  sur  leur  demande. 

Gette  adhésion  sera  notifiée  par  la  voie  diplomatique 
å.  celui  des  Etats  contractants  au  sein  duquel  la  derniére 
conférence  aura  été  tenue,  et  par  eet  Etat  å  tous  les 
autres. 

Elle  emportera,  de  plein  droit,  accession  å  toutes  les 
clausses  et  admission  k  tous  les  avantages  stipulés  par  la 
présente  Con  vention. 

Article  19. 

Les  relations  télégraphiques  avec  des  Etats  non  adhé- 
rents  ou  avec  les  exploitations  privées  sont  réglées  dans 
Pintérét  general  du  développement  progressif  des  Commu- 
nications, par  le  reglement  prévu  å  l'article  13  de  la  pré- 
sente Convention. 

Article  20. 

La  présente  Convention  sera  mise  å  exécution  å  partir 
du  ler  Janvier  1876 ,  nouveau  style ,  et  demeurera  en 
vigueur  pendant  un  temps  indéterminé  et  jusqu'å  l'expiration 
d'une  année  å  partir  du  jour  ou  la  dénonciation  en 
sera  faite.  % 

La  dénonciation  ne  produit  son  effet  qu'å  l'égard  de 
TEtat  qui  l'a  faite.  Pour  les  autres  Parties  contractantes, 
la  Convention  reste  en  vigueur. 


455 


Article  21  et  dernier. 

La  present e  Convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
-en  seront  échangées  å  St.  Pétersbourg  dans  le  plus  bref 
délai  possible.*) 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  l'ont 
signée  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs  armes. 

Fait  å  St.-Pétersbourg,  le  10/M  Juillet  1875. 

E.  de  Vind. 

H.  VII  v.  Reuss. 

Langenau. 

Errembault  de  Dudzeele. 

Le  Marquis  de  Bedmar. 

Gal  Le-Fld. 

Spyridion  Marcoran. 

Barbalani. 

F.  P.  van  der  Hoeven. 
Abdulrahim. 
Figaniére. 

Baron  Jomini. 

Due. 

Le  Colonel  federal  Hammer,  Ministre  de  Suisse. 

Kiamil. 


70. 

Protokol  vedtaget  imellem  Danmark  og  Italien  om  de  gjen- 
sidige  Handelsforhold,  undertegnet  i   Kjøbenhavn  den  29de 

September  1875. 


Protokol. 

I  Henhold  til  de  Forkla- 
ringer, som  ere  blevne  ud- 
vexlede  mellem  Kabinetterne 
i  Kjøbenhavn  og  Rom,  ere 
de  Undertegnede,  som  i  dette 
Øjemed    ere    blevne    behørig 


Protocole . 

Se  référant  aux  explica- 
tions  qui  viennent  détre  échan- 
gées entre  les  Gabinets  de 
Gopenhague  et  de  Rome,  les 
soussignés,  å  ce  dtiment  au- 
torisés    par   leurs    Gouverne- 


*)  Ratifikationernes  Udvexling  fandt  Sted  i  St  Petersborg  den  ,7/i  Mai 
1876. 


456 


bemyndigede  af  deres  Rege- 
ringer1, kbmne  overeens  om 
Følgende: 

Den  Behandling  som  mest 
begunstiget  Nation,,  der  er 
fastsat  ved  Art.  IX  i  den 
imellem  de  tvende  Stater 
gjældende  Handelstraktat,  skal 
fra  Iste  Juli  1876  af  at  regne 
ikke  udstrækkes  til  den  sær- 
lige Behandling,  for  hvilken 
Schweiziske  Produkter  kunne 
være  Gjenstand  i  Italien,  dog 
under  ingen  Omstændighed 
længere  end  til  den  30te 
April  1877,  for  det  Tilfælde 
at  den  Italiensk-Schweiziske 
Traktat  af  22de  Juli  1868 
ikke  forinden  dette  Tidspunkt 
maatte  blive  afløst  af  en  ny 
Traktat. 

Undertegnet  in  duplo  i 
Kjøbenhavn  den  29de  Septem- 
ber 1875. 

F.  Moltke-Bregentved. 
Minghetti. 


ments  re&pectifs,  sont  conve- 
nus  de  ce  qui  suit* 

Le  traitement  sur  le  pied 
de  la  nation  la  plus  favorisée, 
établi  par  l'Art.  IX  du  Traité 
de  Commerce  en  vigueur  en- 
tre les  deux  pays,  ne  s'éten- 
dra  point,  å  partir  du  1«"  Ju- 
illet  1876,  au  regime  spécial 
dont  les  produits  Helvétiques 
pourraient  étre  Fobjet,  en 
Italie,  jusqu'å  la  date  extréme 
du  30  Avril  1877,  dans  le 
cas  ou  lé  Traité  Italo-Suisse 
du  22  Juillet  1868  ne  pour- 
rait  étre  femplacé,  avant  cette 
époque,  par  un  nouveau  Traité. 


Fait  en  double  exemplaire 
k  Copenhague  le  29  Septem- 
bre  1875. 

F.  Moltke-Bregentved. 
Minghetti. 


71. 


Tillægskonvention    mellem    Danmark    og    Sverig-Norge  an- 
gaaende  Norges  Tiltrædelse  til  Møntkonventionen   af  27de 
Mai   1873   (med  tilhørende  Erklæring),  undertegnet  i  Stock- 
holm den  16de  Oktober  1875. 


Da  hans  Majestæt  Kongen 
af  Sverig  og  Norge,  efter 
dertil  af  det  Norske  Storthing 


SedanHansMajeståt  Konnn- 
gen  af  Sverige  och  Norge,  ef- 
ter af  Norska  Storthinget  der- 


457 


xnéddeelt  Samtykke,  har  til- 
kjendegivet  at  ville  udøve  den 
Ham  ved  Tillægsartiklen  til 
Møntkonventionen  mellem  Dan- 
mark og  Sverig  af  27de  Mai 
1873  forbeholdte  Ret  tilogsaa 
for  Norges  Vedkommende  at 
tiltræde  nævnte  Konvention 
med  de  Forandringen  i  Tids- 
bestemmelserne for  Overgas 
gen,  hvorom  de  høie  kontra- 
herende Magter  kunne  kom- 
me overeens,  have  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  og 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Sve- 
rig og  Norge  besluttet  at 
træde  i  Underhandling  om  Af- 
slutning af  en  Tillægskonven- 
tion  til  Møntkonventionen  af 
27de  Mai  1873  og  i  dette  Øje- 
med til  deres  Befuldmægtigede 
udnævnt: 

Hans.  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  Sin  overordentlige 
Gesandt  og  befuldmægtigede 
Minister  hos  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Sverig  og  Norge, 
Herr  Frantz  Ernst  Bille,  Kam- 
merherre, Kommandeuraf  den 
Kgl.  Danske  Danebrogs  Or- 
den, Storkors  af  den  Kgl. 
Svenske  Nordstjerne  Orden, 
Storkors  af  den  Kgl.  Norske 
St.  Olafs  Orden,  m.  m.  m.  m. 
samt  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Sverig  og  Norge  Sin 
Statsminister  for  de  Udenrig- 
ske Anliggender,  Hr.  Oskar 
Magnus  Bjørnstjerna,  Ridder  og 
Kommandeuraf  de  kgl.  Svenske 


til!  gifvet  samtykke,  forklarat 
Sig  vilja  utofva  Sin  genom 
Tillåggsartikeln  till  Myutkon- 
ventionen  emellafi  Sverige  och 
Danmark  den  27de  Mai  1873 
forbehållna  ratt  att  åfven  for 
Norges  del  bitråda  nåmnda 
Konvention  med  de  fSråndrin- 
gar  i  tidsbeståmmelserna  for 
ofvergången,  hvarom  de  hoga 
fordragslutande  makterna  kun- 
de tråffa  ofverenskommelse, 
hafva  Hans  Majeståt  Konun- 
gen  af  Sverige  och  Norge 
och  Hans  Majeståt  Kpnungen 
af  Danmark  beslutat  att  trå- 
da  i  underhandling  om  af- 
slutande  af  en  Tillåggskon- 
vention  til  Myntkonventionen 
af  den  27  Mai  1873  och  for 
sådant  åndamål  till  Sina  full- 
måktige  utnåmnt: 

Hans  Majeståt  Konungen 
af  Sverige  och  Norge  Sin  Stats 
Minister  for  Utrikes  Arendena, 
Herr  Oscar  Magnus  Bj6rn- 
stjerna,  Riddare  och  Kommen- 
dor  af  Kong.  Majts.  Orden, 
Storkors  af  Kongl.  NorskaSt. 
Olafs  Orden,  Storkors  af  Kongl. 
Danska  Danebrogs  Orden,  m. 
m.  m.  m. 


samt  Hans  Majeståt  Ko- 
nungen af  Danmark  Sin  En- 
voyé Extraordinaire  och  Mi^ 
nistre  Plénipotentiaire  hos 
Hans  Majeståt  Konungen  •  af 
Sverige  och  Norge,  Herr  Frantz 


458 


Ordener,  Storkors  afdenKgl. 
Norske  St.  Olafs  Orden,  Stor- 
kors af  den  Kgl.  Danske  D#- 
nebrogs  Orden,  m.  m.  m.  m. 


hvilke,  efter  at  have  ud- 
vexlet  deres  i  god  og  behørig 
Form  befundne  Fuldmagter, 
ere  komne  overeens  om  føl- 
gende Artikler: 

Artikel  1. 

Bestemmelserne  i  Mønt- 
konventionen af  27de  Mai 
1873  skulle  fra  og  med  l3te 
April  1876  udstrækkes  til 
Norge,  saaledes  at  de  gjensi- 
dige  Rettigheder  og  Forplig- 
telser, som  ifølge  nævnte  Kon- 
vention tilkomme  eller  paahvile 
Danmark  og  Sverig,  fra  sidst- 
nævnte Tidspunkt  ogsaa  skulle 
tilkomme  eller  paahvile  Norge. 

Herfra  finder  alene  følgen- 
de Undtagelser  Sted: 

1.  Den  ved  Konventionen 
fastsatte  Regningseenhed  skal 
i  Norge  indføres  senest  den 
lste  Januar  1877. 

2.  Fra  og  med  den  Dag, 
da  Ratifikationerne  til  denne 
Tillægskonvention  udvexles, 
maa  i  Norge  ingen  Udmønt- 
ning finde  Sted  af  saadanne 
hidtil  der  prægede  Mønter, 
som  ei  findes  opregnede  og 
beskrevne  i  Konventionen  af 
27de  Mai  1873. 


ErnstBille,  Kammarherre,Kom~ 
mendør  af  Kongl.  Danska  Da- 
nebrogs  Orden,  Kammendør 
med  Stora  Korset  af  Kongl. 
Svenska  Nordstjerne  Orden, 
Storkors  af  Kongl.  Norska  St. 
Olafs  Orden,  m.  m.  m.  m. 

hvilka,  efter  att  hafva 
utvexlat  sina  i  god  og  beho- 
rig  form  funna  fullmakter, 
hafva  ofverenskommit  om  fol- 
jande  artiklar: 

Artikel  1. 

Beståmmelserna  i  Mynt- 
konventionen  af  den  27  Mai 
1873  skola  fr&n  och  med  den 
1  April  1876  utstråckas  till 
Norge,  så  att  de  omsesidiga 
råttigheter  eller  forpligtelser, 
som  genom  samma  Konven- 
tion till  komma  eller  åligga 
Sverige  och  Danmark,  fråu 
sistnåmnda  tidpunkt  af  ven  sko- 
la  tillkomma  eller  åligga  Norge. 

Derifrån  må  endast  foljan- 
de  undantag  ega  rum: 

1.  Den  genom  Konventionen 
faststålda  råckneenheten  skall 
i  Norge  infdras  senast  den  1 
Januari  1877. 

2.  Från  og  med  den  dag 
ratificationerna  till  denna  Til- 
låggskonvention  blifvit  utvex- 
lade,  må  icke  utmyntning  ega 
rum  i  Norge  af  sådana  hit- 
tiis der  pråglade  mynt,  som 
ej  finnas  uppråknade  och  be- 
skrifne  i  Konventionen  den 
27de  Mai  1873. 


459 


3.  De  hidtil  i  Norge  benyt- 
tede Sølv-  og  Kobbermønter, 
som  ei  i  nævnte  Konvention 
ere  opregnede  og  beskrevne, 
skulle  have  ophørt  at  være 
lovligt  Betalingsmiddel  der- 
steds, Tre-  og  Tolvskillinger 
inden  Udgangen  af  Aaret  1883 
og  de  øvrige  Mønter  inden 
Udgangen  af  Aaret  1880. 

Artikel  2. 

Denne  Tillægskonvention 
skal  ratificeres  og  Ratifikati- 
onerne udvexles  i  Stockholm 
saa  snart  skee  kan.9") 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede  underskrevet  og 
med  deres  Segl  forsynet  denne 
Tillægskonvention,  udfærdiget 
i  tvende  ligelydende>Exem pia- 
rer, hvilket  skete  i  Stockholm 
den  16de  Oktober  1875. 

F.  Bille. 


3.  De  hittiis  i  Norge  an- 
vånda  silfver-  och  kopparmynt, 
som  ej  finnas  i  samma  Kon- 
vention uppraknade  och  be- 
skrifne,  skola  hafva  upphort 
att  vara  lagligt  betalningsme- 
del  derstådes,  tre-  och  tolf- 
skillingar  fore  utgången  af 
år  1883  och  ofriga  mynt  fore 
utgången  af  år  1880. 

Artikel  2. 

Denna  Tillåggskonvention 
skall  ratificeras  och  ratifika- 
tionerne utvexlas  i  Stockholm 
så  snart  ske  kan. 

Til  bekræftelse  håraf  hafva 
undertecknade  underskrifvit 
och  med  sina  insegel  forsett 
denna  Till&ggskonvention,  ut- 
fårdad  i  tvenne  likalydande 
exemplar,  som  skedde  i  Stock- 
holm den  16de  Oktober  1875. 

O.  M.  Bjornstjerna. 


Undertegnede  sammen- 
traadte  idag  for  at  under- 
skrive den  i  Overeensstemmel- 
se  med  deres  respektive  Fuld- 
magter afsluttede  Tillægskon- 
vention angaaende  Norges  Til- 
trædelse til  Møntkonventionen 
mellem  Danmark  og  Sverig  af 
den  27de  Mai  1873,  og  blev 
ved  denne  Leilighed  følgende 
Erklæring  afgivet: 


Undertecknade  samman- 
trådde  *  idag  for  att  under- 
skrifva  den  i  ofverensståm- 
melse  med  deras  respektive 
fu  11  mak  ter  afslutade  Tillåggs- 
konvention  angående  Norges 
tilltråde  till  myntkonventionen 
emellan  Sverige  och  Danmark 
af  den  27  Maj  1873  och  blef 
vid  detta  tillfalle  foljande  for- 
klarande  afgifvet: 


*)  Ratifikationerne  bleve  under  Ude  Marts  1876  udvexlede  i  Stockholm. 


460 


Eftersom  den  Svenske  Rigs- 
dags Samtykke  udfordres  for 
at  denne  Tillægskonvention  skal 
kunne  blive  gj  ældende  for  S  ve- 
rigs  Vedkommende,  er  samme 
afsluttet  under  det  Forbehold, 
at  den  Svenske  Rigsdag  inden 
den  1ste  April  1876  bifalder 
det  Forslag,  som  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Sverig  og  Norge 
agter,  saa  snart  det  kan  skee, 
efter  Rigsdagens  Sammentræ- 
den  næstkommende  Aar,  at 
afgive  til  samme  desangaaende. 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
Undertegnede  underskrevet  og 
med  deres  Segl  forsynet  denne 
Protokol,  der  er  oprettet  i 
tvende  ligelydende  Exemplarer ; 
hvilket  skete  i  Stockholm  den 
16de  Oktober  1875. 

F.  Bille. 


Enår  Svenska  Riksdagen* 
medgifvande  erfordras  for  att 
denna  Tillåggskonvention  skall 
kunna  blifva  gallande  for 
hvad  Sverige  angår,  år  den- 
samma  afslutad  under  forbe- 
båll  at  Svenska  Riksdagea 
innan  den  1  April  1876  hi- 
faller  den  framstållning,  som 
Hans  Majst.  Koimngen  tf 
Sverige  och  Norge  kommer 
att  så  fort  ske  kan,  efter 
Riksdagens  sammantråde  nåst- 
kommande  år,  hårom  till  den- 
samma  afgifva. 

Till  bekråftelse  håraf 
hafva  undertecknade  under- 
skrifvit  och  med  sina  insegel 
forsett  detta  protokol,  upp- 
råttadt  i  tvenne  lika  lydande 
exemplar,  som  skedde  i  Stock- 
holm den  16de  Oktober  1875. 

O.  M.  Bj6rn8tjerna. 


72. 


Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriet  Bel* 
gien  om  gjensidig   Udlevering  af  Forbrydere,  undertegnet  i 

Kjøbenhavn  den  25de  Marts  1876. 

Convention. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  R* 
des  Belges,  désirant  assurer  d'une  maniére  plus  complet« 
la  repression  des  crimes  et  délits  soumis  å  la  juridicttoo 
de  leurs  tribunaux  respectifs  et  dont  les  auteurs  ou  com- 
plices  voudraient  se  soustraire  å  la  rigueur  des  lois  en  se 
réfugiant  d'un  pays  dans  l'autre,  ont  résolu  de  conclure  une 


461 

(Douvelle  Convention  d'extradition  et  ont  nommé  å  eet  effet 
pour  leurs  plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark: 

Monsieur  le  Baron  Otto  Ditlev  de  Rosenorn-Lehn,  Son 
Ministre  des  affaires  étrangéres,  Grand'  Croix  de  l'Ordre  du 
Danebrog  et  décoré  de  la  Croix  d'honneur  du  méme  Or- 
dre, etc.  eta,  et 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges: 

Monsieur  Théodore  de  Bounder  de  Melsbroeck,  Son 
Ministre-Resident,  Officier  de  l'Ordre  de  Leopold,  etc.  etc; 

lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs 
reconnus  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  articles 
suivants : 


Art.  1. 

Les  Gouvernements  Danois  et  Beige  s'engagent  å  se  li- 
vrer réciproquement,  sur  la  demande  que  Tun  des  deux 
G-ouvernements  adressera  å  l'autre,  les  individus  réfugiés  de 
Danemark  et  des  Colonies  Danoises  en  Belgique  ou  de  Bel- 
gique  en  Danemark  et  dans  les  Colonies  Danoises  et  pour- 
suivis,  mis  en  prévention  ou  en  accusation,  ou  condamnés 
comme  auteurs  ou  complioes  par  les  autorités  compétentes 
de  celui  des  deux  pays  ou  Tinfraction  a  été  commise  pour 
les  crimes  et  délits  énumérés  dans  Tarticle.  ci-aprés. 

Néanmoins  lorsque  le  crime  ou  le  délit  motivant  la  de- 
mande d'extradition  aura  été  commis  hors,  du  territoire  du 
Gouvernement  requérant,  il  pourra  étre  donné  suite  å  cette 
demande,  si  la  législation  du  pays  requis  autorise  la  pour- 
suite  des  mémes  infractions  commises  hors  de  son 
territoire. 


Art.  2. 

Ces  crimes  et  délits  sont: 

1.  Parricide,  infan ticide,  assassinat,  empoisonnement, 
meurtre. 

2.  Coups  portes  ou  blessures  faites  volontairement  avec 
préméditation  ou  ayant  causé  une  maladie  paraissant  in- 
curable,   une   incapacité   permanente   de   travail  personnel, 


462 

la   perte   absolue   de   1'usage    d'un   organe,   une  mutflaticu 
grave  ou  la  mort  sans  l'intention  de  la  donner. 

3.  Bigamie,  enlévemént  de  mineurs,  viol,  avortement, atten- 
tat &  la  pudeur  commis  avec  violence,  attentat  å  la  puden 
commis  sans  violence  sur  la  personne  ou  å  l'aide  de  la 
personne  d'un  enfant  de  Tun  ou  de  l'autre  sexe,  ågé  de 
moins  de  12  ans;  attentat  aux  moeurs  en  excitant,  £ac3i- 
tant  ou  favorisant  habituellement,  pour  satisfaire  les  pas- 
sions d'autrui,  la  débauche  ou  la  corruption  de  mineurs  de 
Tun  ou  de  l'autre  sexe. 

4.  Enlévemént  d'enfants  et  attentat  å  la  liberté  indi- 
viduelle commis  par  des  particuliers. 

2.    Incendie. 

6.  Destruction  de  constructions,  machines  å  vapeur  ou 
appareils  télégraphiques. 

7.  Vol  commis  sans  violence  ni  menaces  et  vol  commis 
k  l'aide  de  violence  ou  menaces. 

8.  Menaces  d'attentat  contre  les  personnes  ou  les  pro- 
priétés,  punissables  d'aprés  le  paragrapbe  245  du  code  pé- 
nal  Danois  et  d'aprés  les  articles  327  k  330  du  code  pénal 
B  elge. 

9.  Fausse  monnaie,  comprenant  la  contrefa$on  et  l'alté- 
ration  de  la  monnaie,  l'émission  et  la  mise  en  circulation 
de  la  monnaie  contrefaite  ou  altérée,  contrefa$on  et  falsifi- 
cation  d'effets  publics  ou  de  billets  de  banque,  de  titres 
publics  ou  privés;  emission  ou  mise  en  circulation  de  ces 
effets,  billets  ou  titres  contrefaits  ou  falsifiés;  faux  en  écri- 
ture  et  usage  des  documents  contrefaits ,  fabriqués  ou 
falsifiés. 

ICL  Faux  témoignage  et  fausses  déclarations  d'experte 
ou  d'interprétes,  subornation  de  témoins,  d'experts  ou 
d'interprétes, 

11.  Faux  serment. 

12.  Concussion  et  détournements  commis  par  des  fooc- 
tionnaires  publics. 

13.  Banqueroute  frauduleuse. 

14.  Escroquerie,  abus  de  confiance  dans  les  cas  pré- 
vus  simultanément  par  la  législation  des  deux  pays. 


463 

15.  Echouement,  perte  ou  destru etion  volontaire  et  ille- 
gale d'un  *>avire  par  le  capitaine  ou  les  officiers  et  gens 
de  l'équipage,  rebellion  ou  mutinerie  de  l'équipage  du 
navire. 

16.  Recélement  des  objets  obtenus  k  l'aide  d'un  des 
crimes  ou  délits  prévus  par  la  présente  convention. 

L'extradition  pourra  aussi  avoir  lieu  pour  la  tentative 
des  faits  ci-dessus  énumerés. 

Dans  tous  les  cas  l'extradition  ne  pourra  avoir  lieu 
que  lorsque  le  fait  incriminé  est  punissable  k  la  fois  d'aprés 
la  législation  des  deux  pays  contractants. 

Art.  3. 

L'obligation  d'extradition  ne  s'étend  pas  aux  nationaux. 

Vu  les  dispositions  du  paragraphe  6  du  code  pénal 
Danois,  le  Danemark  se  reserve  en  outre  la  faculté  de  ne 
pas  livrer  les  étrangers  fixes  et  domiciliés  dans  le  pays,  å 
moins  que  la  demande  d'extradition  ne  concerne  un  fait 
comtnis  par  l'étranger  avant  son  arrivée  en  Danemark  et 
que  la  demande  soit  faite  avant  que  l'étranger  soit  domi- 
cilié  depuis  deux  ans  révolus. 

Si  l'individu  réclamé  par  une  des  Parties  contractantes 
est  réclamé  en  méme  temps  par  un  autre  ou  plusieurs  au- 
tres  Gouvernements,  le  Gouvernement  auquel  les  demandes 
d'extradition  ont  été  adressées  pourra  å  son  choix  le  livrer 
k  Tun  ou  k  l'autre  des  Gouvernements  réclamants. 

Si  Tindividu  réclamé  n'est  sujet  d'aucun  des  Gouverne- 
ments contractants,  le  Gouvernement  auquel  l'extradition 
est  demandée  pourra  informer  de  cette  demande  le  Gouver- 
nement auquel  appartient  le  poursuivi,  et,  si  ce  Gouverne- 
ment sans  aucun  retard  réclamé  k  son  tour  le  prévenu 
pour  le  faire  juger  par  ses  tribunaux  pour  l'acte  incriminé, 
la  disposition  de  l'alinéa  précédent  sera  applicable. 

* 

Art.  4. 

Il  est  expressément  stipulé  que  l'étranger  dont  l'extra- 
dition aura  été  accordée  ne  pourra,  dans  aucun  cas,  étre 
poursuivi  ou  puni  pour  aucun  délit  politique  antérieur  k 
l'extradition,  ni  pour  aucun  fait  connexe  k  un  sembable 
délit. 


4G4 

Il  ne  pourra  non  plus  étre  poursuivi  ou  condamné 
pour  aucun  des  crinxes  ou  délits  antérieurs  å  l'extradition, 
qui  ne  sont  pas  prévus  dans  la  présente  cpnventjon,  å 
moins  qu'aprés  avoir  été  puni  ou  acquitté  du  chef  du  crime 
ou  délit  qui  a  donné  lieu  å  l'extradition,  il  n'ait  negligé  de 
quitter  le  pays  avant  un.délai  d'un  mois,  ou  bien  qu'il  n'y 
vienne  de  nouveau. 

Ne  sei*a  pas  réputé  délit  politique,  ni  fait  connexe  å 
uu  semblable  délit,  l'attøntat  contre  la  personne  du  chef 
d'un  Etat  étranger  oti  contre  celle  des  membres  de  sa  fa- 
mille, lorsque  eet  attentat  constituera  le  fait  soit  de  meur- 
tre,  soit  d'assassinat,  soit  d'empoisonnement. 

Art.  5. 

L'extradition  ne  pourra  avoir  lieu  si,  depuis  les  faits 
imputés,  les  poursuites  ou  la  condamnation,  la  prescription 
de  l'action  ou  de  la  peine  est  acquise  d'apres  les  lois  du 
pays  dans  lequel  le  prévenu  ou  le  condamné  s'est  réfugié. 

Art.  6. 

Si  Tindividu  réclamé  est  poursuivi  ou  condampé  dans 
le  pays  ob  il  s'est  réfugié  pour  un  crime  ou  délit  qommis 
dans  ce  nierne  pays,  son  extradition  pourra  étre  différée 
jusqu'å  ce  que  les  poursuites  soient  abandonnées,  qu'il  soit 
acquitté  ou  absous,  ou  qu'il  ait  subi  sa,  peine. 

Art.  7. 

L'extradition  sera  accordée  lors  méme  que  le  condamné, 
raccusé  ou  le  prévenu  viendrait  par  ce  fait  å  étre  empéché 
de  remplir  ses,  engagements  contractés  envers  des  particuli- 
ers,  lesquels  pourront  toujours  faire  valoir  leurs  droits  au- 
prés  des  autorites  judiciaires  compétentes. 

Art.  8. 

L'extradition  sera  accordée  sur  la  demande  adressée 
par  l'un  des   deux  Gouvernements  å  l'autre  par  voie  diplo- 


465 

• 

matique  et  sur  la  production  d'un  arret  de  condamnpi'on 
ou  de  mi8e  en  accusation,  d'une  ordonnance  de  rei*>i  de- 
vant  le  tribunal  correctionnel,  d'un  mandat  d'aprfi  ou  de 
tout  autre  acte  ayant  la  méme  force  que  ce  ipnclat  etren- 
fermant  l'indication  précise  des  faits  incn^és  ainsi  que 
la  disposition  pénale  applicable  a  ces  tø£ 

Ces  actes  seront  délivrés  en  orjfnal  ou  en  expédition 
authentique,  soit  par  un  tribunal^oit  par  toute  autre  au- 
torite compétente  du  pays  qu'demande  l'extradition.  On 
fournira  en  méme  temps,  < '  c'est  possible,  le  signalement 
de  l'individu  réclamé  ou-oute  autre  indication  de  nature  k 
en  constater  l'identité. 

Art.  9. 

En  cas  d'ur/*nce,  l'arrestation  provisoire  sera  effectuée 
sur  avis  transit  par  la  poste  ou  par  le  télégraphe  de  l'exi- 
stence  d'un  n^dat  d'arrét,  k  la  condition  toutefois  que  eet 
ayis  sera  répdierement  donné  par  voie  diplomatique  au  mi- 
nistre   des  tfiaires    étrangéres    du   pays   ou   l'inculpé   s'est 

réfugié. 

L'arr*tation  de  l'étranger  aura  lieu  dans  les  formes  et 
suivant  Ib  régles  établies  par  la  législation  du  Gouverne- 
ment  airtiel  elle  est  demandée. 

Art.  10. 

Iltranger  arrété  provisoirement  aux  termes  de  l'article 
précé^nt,  sera  mis  en  liberté  si  dans  le  délai  de  trois  se- 
mainea  aprés  son  arrestation  il  ne  regoit  notification  de 
l'un  M  documents  mentionnés  dans  l'article  8  de  la  pré- 
sente  rfnvention. 

;  Art.  11. 

i 
■ 

Qand  il  y  aura  lieu  å  l'extradition,  tous  les  objets 
saisis  ui  peuvent  servir  å  constater  le  crime  ou  le  délit* 
ainsi  øe  les  objets  provenant  de  vol,  seront,  suivant  l'ap- 
préciatjn  de  l'autorité  compétente,  remis  k  la  puissance  ré- 
clamai>3>  soit  que  l'extradition  puisse  s'effectuer,  l'accusé 
ayant  Sté   arrété,   soit   qu'il   ne   puisse  y  étre  donné  suite, 

SO 


4G4 

Il  ne  pourra  non  plus  étre  pour3uivi  ou  condamné 
pour  aucun  des  critaes  ou  délits  antérieurs  å  l'extradition, 
qui  ne  sont  pas  prévus  dans  la  présente  convention,  å 
moins  qu'aprés  avoir  été  puni  ou  acquitté  du  chef  du  crime 
ou  délit  qui  a  donné  lieu  å  l'extradition,  il  n'ait  negligé  de 
quitter  le  pays  avant  un  délai  d'un  mois,  ou  bien  qn'il  nV 
vienne  de  nouveau. 

Ne  sel*a  pas  réputé  délit  politique,  ni  fait  connexe  å 
un  semblable  délit,  l'attentat  contre  la  personne  du  chef 
d'un  Etat  étranger  oti  contre  celle  des  membres  de  sa  fa- 
mille, lorsque  eet  attentat  constituera  le  fait  soit  de  menr- 
tre,  soit  d'assassinat,  soit  d'empoisonnement. 

Art.  5. 

L'extradition  ne  pourra  avoir  lieu  si,  depuis  les  faitø 
impruté8,  les  poursuites  ou  la  condamnation,  la  prescription 
de  l'action  ou  de  la  peine  est  acquise  d'apres  les  lois  du 
pays  dans  lequel  le  prévenu  ou  le  condamné  s'est  réfugié. 

Art.  6. 

Si  l'individu  réclamé  est  poursuivi  ou  condamné  dans 
le  pays  ou  il  s'est  réfugié  pour  un  crime  ou  délit  oommis 
dans  ce  méme  pays,  son  extradition  pourra  étre  différée 
jusqu'å  ce  que  les  poursuites  soient  abandonnées,  qu'il  soit 
acquitté  ou  absous,  ou  qu'il  ait  subi  sa,  pejne. 

Art.  7. 

L'extradition  sera  accordée  lors  méme  que  le  condamné, 
l'accusé  ou  le  prévenu  viendrait  par  ce  fait  k  étre  empéché 
de  remplir  ses  engagements  cøntractés  envers  des  particuli- 
er  s,  lesqueh  pourront  toujours  faire  valoir  leurs  droits  au- 
pres  des  autorites  judiciaires  compétentes. 

Art.  8. 

L'extradition  sera  accordée  sur  la  demande  adressee 
par  Tun  des  deux  Gouvernements  å  l'autre  par  voie  diplo- 


465 

xnatique  et  sur  la  Pf^jV  arrét  de  ,_  -at,  ou  toufcj 

oxi  de  mise  en  accusatum,  dune  ^  fc  3*ro  «*»*«[  de- 

vant  le  tribunal  comctionnel,  d^  ^  d,^n^atipue^  ou  de 
tout  autre  acte  ayant  la  méme  f0tCe  que  ce  , S«  du  jn^t  et  ren. 
fermant  Vindication  précise  des  fcitg  jnena,;.  *e  d'in^«fe8  ainsi  que 
\a>  disposition  pénale  applicable  å  ce*  f  >  e^- 

Ces  actes  seront  délivrés  en  orir/ ®m.ané®^al  ou  en  expédition 
aimthentique,  soit  par  un  tribunal,  p.  w  å  fa|r^it  par  toute  autre  au- 
torite compétente  du  pays  qui  * J    du   c9^niande  Pextradition.     On 
fournira  en  méme  temp8j  gi  ^>nt   étrg/Vest  possible,  le  signalement 
de  Pindividu  réclamé  ou  t'  'rtic^e  J^te  autre  indication  de  nature  å 

en  constater  l'identité.     e  de  V 

aement&' 

pour  oJT  Art   9 

a    de   1/ 

E*  c*s  dW  8'agira^ce'  1,arrestation  provisoire  sera  effectuée 

sar  -^Ws  transmi^ait  paf  Par  la  P08te  ou  P*1"  le  télégraphe  de  Pexi- 

%\e&<3e  d'un  ma»  y»dat  d'arrét,  å  la  condition  toutefois  que  eet 

vn&    8tya  tfa*  /iérement  donné  par  voie  diplomatique  au  mi- 

n)str$    ies  ,  /ffaires    étrangéres   du   pays   ofi   Pinculpé    s'est 

réfugMé.      i  mat/    .       ,    „, 

Mi'ar  «/un  a/tatl011  e  etran8er  aura  lieu  dans  les  formes  et 
%rø*nt  ]e<un  Br  ré8le8  établies  par  la  législation  du  Gouverne- 
ment  aoqecipr/161  elle  est  demandée- 

sig 
iieu  /  Art.  10. 

j*  ,fc>    e*ftranger  arrété  provisoirement  aux  termes  de  l'article 

ore'céi    A    enlnt>  8era  mis  en  liberté  si  dans  le  délai  de  trois  se- 

8  re^  aprés   son   arrestation   il   ne   re$oit  notification  de 

v.      a  \  documents  mentionnés  dans  l'article  8  de  la  pré- 

fnvention. 
sente  co         t 

Si  ♦ 
-    ~A  Art.  11. 

^s  ojand  il  y  aura  lieu  å  Pextradition,  tous  les  objets 
,  f^>n  quui  peuvent  ser  vir  k  constater  le  crime  ou  le  délife 
^  ^umaoie  les  objets  provenant  de  vol,  seront,  suivant  Pap- 
^  *jlj  fraiån  de  Pautorité  compétente,  remis  å  la  puissance  ré- 
preaatøneiiJ^>  80jt  que  Pextradition  puisse  s'effectuer,  Paccusé 
clamant'  paflgté  arrété,  soit  qu'il  ne  puisse  y  étre  donné  suite, 
ayant  <        f  80 


/ 


.• 


468 

appelées  en  témoignage  devant  les  tribunaux  de  l'un  ou  de 
Uautre  pays,  ne  pourront  étre  poursuivies  ni  détenues  pour 
des  faits  ou  condamnations  criminels  antérieurs,  ni  sous 
prétexte  de  complicité  dans  les  faits,  objet  du  proces  ou 
elles  figureront  comme  témoins. 

Lorsque  dans  une  cause  pénale  non  politique,  instruite 
dans  Tun  des  deux  pajs,  la  production  de  piéces  de  con- 
viction  ou  documents  judiciaires  sera  jugée  utile,  la  de- 
mande  en  sera  faite  par  voie  diplomatique  et  on  y  donnera 
suite,  å  moins  que  des  considérations  particuliéres  ne  sy 
opposent  et  sous  l'obligation  de  renvoyer  les  piéces. 

Les  Gouvernements  contractants  renoncent  k  toute  ré- 
elamation  des  frais  resultant,  dans  les  limites  de  leurs 
territoires  respectifs,  de  l'envoi  et  de  la  restitution  des 
piéces  de  conyiction  et  documents. 

Art.  17. 

Toutes  les  piéces  et  documents  qui  seront  communiqués 
réciproquement  par  les  deux  Gouvernements  en  exécution 
de  la  présente  convention  et  qui  ne  seraient  pas  rediges 
en  Frangais,  devront  étre  accompagnés  de  leur  traduction 
en  langue  Fran^aise. 

Art.   18. 

La  présente  convention  qui  remplacera  celle  du  10 
Décembre  1850,  sera  exécutoire  le  trentiéme  jour  å  partir  de 
l'échange  des  ratifications. 

Elle  demeurera  en  vigueur  jusqu'å  l'expiration  d'une 
année  å  compter  du  jour  ou  Fune  des  deux  Hautes  Parties 
contractantes  aura  déclaré  vouloir  en  faire  cesser  les  effets. 

Elle  sera  ratifiée  et  les  ratifications  en  seront  échan- 
gées  le  plus  tot  que  faire  se  pourra.*) 

En  foi  de  quoi  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont 
signe  la  présente  convention,  qu'ils  ont  revétue  du  cachet 
le  leurs  armes. 

Fait  å  Copenhague,  le  25  Mars  1876. 

O.  D.  Rosenorn-Lehn.         Th.  de  Bounder  de  Melsbroeck. 


*)  Ratifikationerne  bleve  under  22de  April  1876udvexlede  i  Ejøbenham 


469 


73. 

Konvention   mellem   Kongeriget   Danmark   og   den   Franske 
Republik  om  gjensidlg  Udlevering  af  Forbrydere,   underteg- 
net i  Paris  den  28de  Marts  1877. 

Le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
et  le  Gouvernement  de  la  République  Fran$aise,  ayant  ré- 
solu,  d'un  commun  accord,  de  conclure  une  Convention 
pour  l'extradition  récipropue  des  malfaiteurs,  ont  nommé 
pour  Leurs  Plénipotentiaires,  å  eet  effet,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark, 

Mr.  le  Comte  de  Moltke-Hvitfeldt,  Grand'Croix  de  l'Or- 
dre  du  Danebrog  et  décoré  de  la  Groix  d'Honneur  du  mé- 
me  Ordre,  Grand  officier  de  l'Ordre  de  la  Legion  d'Hon- 
neur, ets.  etc.  eta,  Son  Envoyé  extraordinaire  et  'Ministre 
plénipotentiaire  å  Paris; 

Et  le  Président  de  la  République  Frangaise, 

Mr.  le  Duc  Decazes,  Membre  de  la  Chambre  des  Dépu- 
tés,  Ministre  des  Affaires  Etrangéres,  Grand  Officier  de 
r Ordre  National  de  la  Legion  d'Honneur,  Chevalier  de 
l'Ordre  de  l'Eléphant,  etc.  etc.  etc; 

Lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs 
trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  Articles 
suivants : 

Art.  ler 

Les*  Gouvernements  Danois  et  Fran$ais  s'engagent  å  se 
livrer  réciproquement,  sur  la  demande  que  Tun  des  deux 
Gouvernements  adressera  å  l'autre,  les  individus  trouvés, 
soit  en  Danemark  et  dans  les  Golonies  Danoises,  soit  en 
France  et  dans  les  Colonies  Fran$aises,  et  poursuivis,  mis 
en  prévention  ou  en  accusation,  ou  condamnés,  comme  au- 
teurs ou  complices,  par  les  Autorites  compétentes  de  celui 
des  deux  Pays  ou  l'infraction  a  été  commise,  pour  les  cri- 
mes  et  délits  énumérés  dans  1' Article  2  ci-aprés. 

Les  nationaux  respectifs  sont  exceptés  de  l'extradition. 
Les  deux  Gouvernements  se  réservent,  en  outre,  la  faculté 
de  ne  pas  livrer  les  étrangers  fixes  et  domiciliés  dans  le 


470 

pays,  å  moins  que  la  demande  d'extradition  ne  concerne  un 
fait  commis  par  l'étranger  avant  son  arrivée  dans  le  pays 
requis  et  que  celui-ci  ne  soit  domicilié  depuis  moins  de 
deux  ans. 

Art.  2. 

Les  crimes  et  délits  susceptibles  de  motiver  l'extradi- 
tion,  sont: 

1°.  Parricide,  infan ticide,  assassinat,  empoisonnement, 
meurtre ; 

2°.  Coups  portes  ou  blessures  faites  volontairement 
avec  préméditation  ou  ayant  causé  une  maladie  paraissant 
incurable,  une  incapacité  permanente  de  travail  personnet, 
la  perte  absolue  de  Pusage  d'un  organe,  une  mutilation 
grave  ou  la  mort  sans  Finten tion  de  la  donner; 

3°.  Bigamie,  enlévement  de  mineurs,  viol,  avortement, 
attentat  k  la  pudeur  commis  avec  violence,  attentat  å  la 
pudeur  commis  sans  violence  sur  la  personne  ou  å  l'aide  de 
la  personne  d'un  enfant  de  Tun  ou  de  l'autre  sexe,  åge  de 
moins  de  treize  ans,  s'il  s'agit  d'un  individu  réclamé  par  la 
France,  et  de  moins  de  douze  ans,  s'il  s'agit  d'un  individu 
réclamé  par  le  Danemark;  attentat  aux  moeurs  en  excitant 
facilitaot  ou  favorisant  habituellement  pour  satisfaire  les 
passions  d'autrui,  la  débauche  ou  la  corruption  de  mineurs 
de  l'un  ou  de  l'autre  sexe; 

4°.  Enlévement  d'enfants  et  attentat  k  la  liberté  indi- 
viduelle, commis  par  des  particuliers ; 

5°.    Incendie; 

6°.  Destruction  de  constructions,  machines  £  vapeur 
ou  appareils  télégrapbiques ; 

7°.  Vol  commis  sans  violence  ni  menaces  et  vol  com- 
mis å  l'aide  de  violences  ou  menaces; 

8°.  Menaces  d'attentat  contre  les  personnes  ou  les 
propriétés  dans  les  cas  prévus  par  les  Articles  305  å  307 
du  code  pénal  Frangais  et  le  paragraphe  245  du  code  pé- 
nal  Danois; 

9°.  Fausse  monnaie,  comprenant  la  contrefagon  et 
l'altération  de  la  monnaie,  l'émission  et  la  mise  en  circula- 
tion  de  la  monnaie  contrefaite  ou  altérée;  contrefa$on  et 
falsification    d'effets    publics  ou  de  billets  de  banque,  de  ti- 


471 

tres  publics  ou  privés;  emission  ou  mise  en  circulation  de 
ces  effets,  billets  ou  titres  contrefaits  ou  falsifiés;  faux  en 
écriture  et  usage  des  documents  contrefaits,  fabriqués  ou 
falsifiés ; 

10°.  Faux  témoignage  et  fausses  déclarations  d'experts 
ou  d'interprétes ; 

11°.    Faux  serment; 

12°.  Concussion  et  détournements  commis  par  des 
fonctionnaires  publics; 

13°.    Banqueroute  frauduleuse; 

14°.  Escroquerie;  abus  de  confiance  dans  les  cas  pré- 
yus  simultanément  par  la  législation  des  deux  Pays; 

15°.  Echouement,  per  te  ou  destruction  volontaire  et 
illegale  d'un  navire  par  le  capitaine  ou  les  officiers  et  gens 
de  l'éqvipage;  rebellion  ou  mutinerie  de  l'équipage  du 
navire ; 

16°.  .  Recélement  des  objets  obtenus  å  l'aide  d'un  des 
crimes  ou  délits  prévus  par  la  présente  Convention. 

L'extradition  pourra  aussi  avoir  lieu  pour  la  tentative 
des  faits  ci-dessus  énumérés.  Dans  tous  les  cas,  l'extradition 
ne  pourra  avoir  lieu  que  lorsque  le  fait  incriminé  est 
punissable,  å  la  fois,  d'aprés  la  législation  des  deux  Pays 
contractants. 

Art.  3. 

11  est  expressément  stipulé  que  l'étranger  dont  l'extra- 
dition aura  été  accordée,  ne  pourra,  dans  aucun  cas,  étre 
poursuivi  ou  puni  pour  aucun  délit  politique  antérieur  k 
l'extradition,  ni  pour  aucun  fait  connexe  å  un  semblable 
délit. 

Le  méme  individu  ne  pourra  d'ailleurs  pas  étre  pour- 
suivi ou  puni  pour  une  infraction  autre  que  celle  ayant  mo- 
tivé  l'extradition,  k  moins  de  son  consentement  exprés  et 
volontaire,  communiqué  au  Gouvernement  qui  Fa  livre,  ou 
å  moins  qu'aprés  avoir  subi  sa  peine  ou  avoir  été  acquitté 
du  chef  du  crime  ou  délit  qui  a  donné  lieu  k  l'extradition, 
il  n'ait  negligé  de  quitter  le  pays  avant  un  délai  d'un  mois 
ou  bien  qu'il  n'y  vienne  de  nouveau. 

Ne  sera  pas  réputé  délit  politique,  ni  fait  connexe  k 
un   semblable   délit  l'attentat   contre   la   personne  du  chef 


472 

d'un  Etat  étranger  ou  contre  celle  des  membres  de  sa  fa- 
mille, lorsque  eet  attentat  constituera  le  fait,  soit  de  meur- 
tre,  soit  d'assassinat,  soit  d'empoisonnement. 

Art.  4. 

La  demande  d'extradition  devra  toujours  étre  faite  par 
la  voie  diplomatique. 

Art.  5. 

L'extradition  sera  accordée  sur  la  production,  soit  du 
jugement  ou  de  Parret  de  condamnation,  soit  de  1'arrét  de 
la  Chambre  des  mises  en  accusation,  ou  de  l'acte  de  proce- 
dure criminelle  émané  du  juge  ou  de  Pautorité  compétente, 
déerétant  formellement  ou  opérant  de  plein  droit  le  renvoi 
du  prévenu  ou  de  Paccusé  devant  la  juridiction  repressive, 
délivré  en  original  ou  en  expédition  authentique.  Elle  sera 
également  accordée  sur  la  production  du  mandat  d'arrét  ou 
de  tout  autre  acte  ayant  la  méme  force,  déceraé  par  Pau- 
torité  compétente,  pourvu  que  ces  actes  renferment  Pindica- 
tion  précise  du  fait  pour.  lequel  ils  ont  été  délivrés.  Ges 
piéces  seront  accompagnées  d'une  copie  du  texte  de  la  loi 
applicable  au  fait  incriminé,  et,  autant  que  possible,  du  sig- 
nalement de  Pindividu  réclamé. 

Dans  le  cas  ou  il  y  aurait  doute  sur  la  question  de 
savoir  si  le  crime  ou  délit,  objet  de  la  poursuite,  rentre 
dans  les  prévisions  do  la  présente  Convention,  des  explica- 
tions  seront  demandées  et,  aprés  examen,  le  Gouverne- 
ment  k  qui  l'extradition  est  réclamée  statuera  sur  la  suite 
å  donner  å  la  demande. 

Art.  6. 

En  cas  d'urgence,  l'arrestation  provisoire  sera  effectuée 
sur  Påvis,  transmis  par  la  poste  ou  par  le  télégraphe,  de 
Pexistence  d'un  mandat  d'arrét,  å  la  condition,  toutefois, 
que  eet  avis  sera  réguliérement  donné  par  voie  diplomatique 
au  Ministre  des  affaires  étrangéres  du  Pays  oil  Pinculpé 
s'est  réfugié. 

L'arrestation  de  Pétranger  aura  lieu  dans  les  formes  et 
suivant  les  régles  établies  par  la  législation  du  Gouverne- 
ment  auquel  elle  est  demandée. 


473 


Art.  7. 
L'étranger  arrété  provisoirement,  aux  termes  de  1' Article 
précédent,  sera  mis  en  liberté  si,  dans  le  délai  d'un  mois 
aprés  son  arrestation,  le  Gouvernement  requis  n'a  regn 
communication  de  Tun  des  documents  mentionnés  dans 
I' Article  5  de  la  présente  Convention. 

Art.  8. 

Quand  il  y  aura  lieu  h  l'extradition,  tous  les  objets  sai- 
sis  qui  peuvent  servir  å  constater  le  crime  ou  le  délit, 
ainsi  que  les  objets  provenant  de  vol,  seront,  suivant  l'ap- 
préciation  de  Pautorité  compétente,  remis  å  la  puissanceré- 
clamante,  soit  que  l'extradition  puisse  s'effectuer,  l'accusé 
ayant  été  arrété,  soit  qu'il  ne  puisse  y  étre  donné  suite, 
Taccusé  ou  le  coupable  s'étant  de  nouveau  évadé  ou  étant 
décédé. 

Cette  remise  comprendra  aussi  tous  les  objets  de  la 
méme  nature,  que  le  prévenu  aurait  cachés  ou  déposés  dans 
le  pays  et  qui  seraient  découverts  ultérieurement. 

Sont  reserves,  toutefois,  les  droits  que  des  tiers  non  im- 
pliqués  dans  la  poursuite,  auraient  pu  acquérir  sur  les  ob- 
jets indiqués  dans  le  present  Article. 

Art.  9. 

Si  l'individu  réclamé  est  poursuivi  ou  condamné  pour 
une  infraction  commise  dans  le  pays  ou  il  s'est  réfugié,  son 
extradition  pourra  étre  différée  jusqu'å  ce  qu'il  ait  été  ac- 
quitté  ou  absous,  ou  jusqu'au  moment  ou  il  aura  subi 
sa  peine. 

Dans  le  cas  ou  il  serait  poursuivi  ou  détenu  dans  le 
méme  pays,  å  raison  d'obligations  par  lui  contractées  en- 
vers  des  particuliers,  son  extradition  aura  lieu,  néanmoins, 
sauf  å  la  partie  lésée  k  poursuivre  ses  droits  devant  l'au- 
torité  compétente. 

Art.  10. 

L'extradition  ne  pourra  avoir  lieu,  si,  depuis  les  faits 
imputés,  les  poursuites  ou  la  condamnation,  la  prescription 


474 

de  l'action  ou  de  la  peine  est  acquise,  d'apres  les  lois  du 
pays  dans  lequel  le  prévenu  ou  le  condamné  s'est  réfugié. 

Art.  11. 

Les  frais  d'arrestation,  d'entretien  et  de  transport  de 
l'individu  dont  l'extradition  aura  été  accordée,  ainsi  que 
ceux  de  consignation  et  de  transport  des  objets  qui,  aux 
termes  de  1' Article  8,  doivent  étre  restitués  ou  remis,  reste- 
ront  å  la  charge  des  deux  Etats,  dans  la  limite  de  leurs 
territoires  respectifs. 

Les  frais  de  transport  et  autres  sur  le  territoire  des 
Etats  intermédiaires,  seront  å  la  charge  de  l'Etat  réclamant. 

Au  cas  ou  le  transport  par  mer  serait  jugé  préférable, 
Tindividu  å  extrader  sera  conduit  au  port  de  l'Etat  reqois 
que  désignera  1' Agent  diplomatique  ou  consulaire  accrédité 
par  le  Gouvernement  réclamant,  aux  frais  duquel  il  sera 
embarqué. 

Art.  12. 

Il  est  formellemeiit  stipulé  que  l'extradition,  par  voie 
de  transit,  sur  les  territoires  respectifs  des  Etats  Contrac- 
tants,  d'un  individa  n'appartenant  pas  au  pays  de  transit, 
sera  accordée  sur  la  simple  production  en  original  ou  en 
expédition  authentique  de  Tun  des  actes  de  procedure  men- 
tionnés,  selon  les  cas,  dans  l'Article  5  ci-dessus,  pourro 
que  le  fait  servant  de  base  k  l'extradition  soit  compris  dans 
la  présente  Convention  et  ne  rentre  pas  dans  les  disposi- 
tions des  Article  3  et  10. 

Art.  13. 

Lorsque,  dans  la  poursuite  d'une  affaire  pénale  non  po- 
litique,  un  des  deux  Gouvernements  jugera  nécessaire  l'au- 
dition  de  témoins  domiciliés  dans  1' au  tre  Etat,  ou  tout  au- 
tre  acte  d'instruction  judiciaire,  une  commission  rogatoire 
sera  envoyée,  å  eet  effet,  par  la  voie  diplomatique,  et  il  J 
sera  donné  suite  en  observant  les  lois  du  pays  dans 
lequel  l'audition  des  témoins  ou  l'acte  d'instruction  den* 
avoir  lieu. 

Les  commissions  rogatoires  émanées  de  l'autorité  com- 
pétente  étrangére  et  tendant  å  faire  operer  soit  une  visite 


475 

domiciliaire,  soit  la  saisie  du  corps  de  délit  ou  de  piéces 
a  conviction,  ne  pourront  étre  exécutées  que  pour  un  des 
faits  énumérés  å  l'article  2  et  sous  la  reserve  exprimée  au 
dernier  paragraphe  de  Y Article  8. 

Art.  14. 

En  matiére  pénale  non  politique,  lorsque  la  notification 
d'un  acte  de  procedure  ou  d'un  jugement  a  un  Fran§ais  ou 
å  un  Danois  paraitra  nécessaire  au  Gouvernement  Frangais, 
et  réciproquement,  la  piéce  transmise  diplomatiquement  sera 
signifiée  å  personne  par  1' Autorite  compétente,  et  l'original 
constatant  la  notification  revétu  du  visa,  sera  envoyé  par  la 
méme  voie  au  Gouvernement  requérant  sans  restitution 
des  frais. 

Art.  15. 

Si,  dans  une  cause  pénale,  la  comparution  personnelle 
d'un  témoin  est  nécessaire,  le  Gouvernement  du  pays  ou 
reside  le  témoin  l'engagera  k  se  rendre  å  Finvitation  qui 
lui  sera  faite.  Ge  dernier  devra  étre  dédommagé  par  l'Etat 
interesse  k  sa  comparution,  des  frais  de  voyage  et  de  sé- 
jour,  ainsi  que  de  sa  peine  et  de  la  perte  de  son  tdmps. 
Il  pourra  lui  étre  fait  sur  sa  demande,  par  les  soins  des 
magistrats  de  sa  residen ce,  l'avance  de  tout  ou  partie  des 
frais  de  voyage,  qui  seront  ensuite  remboursés  par  le  Gou- 
vernement interesse.  Aucun  témoin,  quelle  que  soit  sa  na- 
tionalité,  qui,  cité  dans  l'mi  des  deux  Pays,  comparaitra  vo- 
lontairement  devant  les  juges  de  l'autre  pays,  ne  pourra  y 
étre  poursuivi  ou  détenu  pour  des  faits  ou  condamnations 
criminel8  antérieurs,  ni  sous  prétexte  de  complicité  dans 
les  faits  objets  du  proces  ou  il  figurera  comme  témoin. 

Art.  16. 

Les  stipulations  du  present  Traité  sont  applicables  aux 
Golonies  et  aux  possessions  étrangéres  des  deux  Hautes 
Parties  Gontractantes  ou  il  sera  procédé  de  la  maniére 
suivante : 

La  demande  d'extradition  du  malfaiteur  qui  s'est  ré- 
fugié  dans  une  Golonie  ou  possession  étrangére  de  Tune 
des  Parties,  sera  faite  au  Gouverneur  ou  fonctionnaire  prin- 


476 

cipal  de  cette  colonie  ou  possession  par  le  principal  Agent 
coQSulaire  de  l'autre  dans  cette  colonie  ou  possession;  ou, 
si  le  fngitif  s'est  échappé  d'ane  colonie  ou  possession  étran- 
gére  de  la  Partie  au  nom  de  laquelle  l'extradition  est  de- 
mandée,  par  le  Gouvefneur  ou  le  fonctionnaire  principal  de 
cette  colonie  ou  possession. 

Ges  demandes  seront  faites  ou  accueillies,  en  suivant 
toujours  aussi  exactement  que  possible  les  stipulations  de 
ce  Traité,  par  les  Gouverneurs  ou  premiers  fonctionnaires 
qui,  cependant,  auront  la  faculté  ou  d'accorder  Fextra- 
dition  ou  d'en  referer  å  leur  Gouvernement. 

Art.  17. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
en  seront  échangées  le  plus  tot  que  faire  se  pourra.*) 

Elle  sera  exécutoire  le  trentiéme  jour  å  partir  de  Pé- 
change  des  ratifications,  et  elle  demeurera  en  vigneur  jus- 
qu'å  l'expiration  d'une  année  å  compter  du  jour  ou  Tune 
des  deux  Hautes  Parties  Gontractantes  aura  déclaré  vouloir 
en  faire  cesser  les  effets. 

En  foi  de  quoi,  les  Plénipotentiaires  respectifs  ont 
signe  la  présente  Convention  et  y  ont  apposé  le  sceau  de 
leurs  armes. 

Fait  å  Paris,  le  28  Mars  1887. 

Moltke-Hvitfeldt. 
Decazes. 


74. 

Overeenskomst  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget 
Storbritannien  og  Irland  ved  udvexlede  Deklarationer,  an- 
gaaende  Behandling  af  Efterladenskaber  efter  Britiske  og 
Danske  Sømænd,  undertegnede  i  London  den  Ilte  April  1877. 


Da  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Danmarks  Regjering  og 


The  Gouvemment  of  His 
Majesty  the  King  of  Denmark, 


*)  Ratifikationerne  blevq  ander  3die  April  1878  udvexlede  i  Paris. 


477 


Hendes  Majestæt  Dronningen 
af  det  Forenede  Kongerige 
Storbritannien  og  Irlands  Re- 
gjering  ønske  at  træffe  Foran- 
staltninger om  Behandlingen 
af  Efterladenskaber  efter  af- 
døde Sømænd,  henhørende  til 
de  to  Nationer,  ere  de  Un- 
dertegnede ,  forsynede  med 
behørig  Bemyndigelse,  komne 
overeens  om  Følgende: 

Art.  1. 

Dersom  en  Britisk  Sø- 
mand dør  ombord  paa  et  Dansk 
Skib  eller,  medens  han  er 
forhyret  med  et  Dansk  Skib, 
paa  Dansk  Territorium,  eller 
dersom,  paa  den  anden  Side, 
en  Dansk  Sømand  dør  ombord 
paa  et  Britisk  Skib  eller,  me- 
dens han  er  forhyret  med  et 
Britisk  Skib,  paa  Britisk 
Territorium,  skulle  henholds- 
vis den  Danske  og  den  Briti- 
ske Regjering  saavidt  muligt 
•drage  Omsorg  for,  at  et  hvil- 
ketsomhelst  Efterladenskab, 
der  tilhører  en  saadan  afdød 
Sømand,  opbevares  uden  at 
udsættes  for  Forringelse  eller 
Beskadigelse. 

I  Tilfælde  af,  at  en  Bri- 
tisk Sømand  dør,  som  ovenfor 
omtalt,  skal  den  Danske  Re- 
gjering foranstalte  hans  Ef- 
terladenskab ,  hvis  Værdien 
deraf  ikke  overstiger  50  *, 
udleveret,  saa  snart  som  mu- 
ligt efter  Dødsfaldet,  til  den 


and  the  Governement  of  Her 
Majesty  the  Queen  of  the 
United  Kingdom  of  Great  Bri- 
tain  and  Ireland  being  desi- 
rous  to  make  arrangements 
as  to  the  disposal  of  the  esta- 
tes  of  deceased  seamen  of  the 
two  nations  in  certain  cases, 
the  undersigned  duly  anthori- 
zed  to  that  effect  have  agreed 
as  follows: 

Art.  1. 

If  any  British  seaman 
dies  on  board  a  Danish  ship, 
or  whilst  serving  on  board  a 
Danish  ship  within  Danish 
territory;  or  if  on  the  other 
hånd,  any  Danish  seaman  dies 
on  board  a  British  vessel,  or 
whilst  serving  on  board  a  Bri- 
tish vessel.  within  British  ter- 
ritory, the  Governments  of 
Denmark  and  of  Great  Bri- 
tain  respectively  shall  provide 
as  far  as  possible  forthepro- 
tection,  without  loss  or  injury, 
of  any  estate  belonging  to 
such  deceased  seaman. 


In  the  case  of  a  British 
seaman  dying  as  aforesaid, 
the  Danish  Governement  shall 
cause  the  estate,  if  not  ex* 
ceeding  *  50  in  value,  to  be 
delivered,  as  soon  as  possible 
after  the  decease,  to  the  Bri- 
tish   Consul    at    the    Danish 


478 


Britiske  Konsul  i  den  Danske 
Havn,  hvor  Dødsfaldet  finder 
Sted;  eller  dersom  Dødsfaldet 
ikke  indtræffer  i  en  Dansk 
Havn,  men  paa  Dansk  Terri- 
torium, til  den  Britiske  Kon- 
sul, som  er  nærmest  ved  det 
Sted,  hvor  Dødsfaldet  indtræf- 
fer, eller  hvor  Eiendelene 
maatte  befinde  sig;  eller  hvis 
saadant  Dødsfald  indtræffer 
ombord  paa  Dansk  Skib  i 
rum  Sø,  til  den  Britiske  Kon- 
sul i  den  første  Danske  Havn, 
til  hvilken  Skibet  ankommer 
efter  Dødsfaldet. 

I  Tilfælde  af,  at  en  Dansk 
Sømand  dør  som  ovenfor  om- 
talt, skulle  hans  Eiendele, 
hvis  de  ikke  overstige  50  £  i 
Værdi,  under  Forbehold  af 
Bestemmelsen  i  Artikel  II  ud- 
leveres af  den  Britiske  Re- 
gjering,  saa  snart  som  muligt, 
til* den  Danske  Konsul  i  det 
Distrikt,  hvor  Skibet  hører 
hjemme. 

Hvis  Efterladenskabets  Vær- 
di overstiger  50  *,  og  der 
ikke  er  nogen  Person  tilstede, 
som  inden  en  Frist  af  sex 
Maaneder  beviser  sig  at  være 
lo  vi  igen  berettiget  til  at  over- 
tage Bestyrelsen  af  den  af- 
døde Sømands  Eiendele,  da 
skulle  General-Konsulerne  eller 
Konsulerne  for  den  af  de  to 
Stater,  inden  hvis  Jurisdiktion 
Dødsfaldet  finder  Sted,  være 
bemyndigede  til,  med  Forbe- 


port  where  t«ce  dehese  occnrs; 
or  if  the  decease  does  not  oc- 
cur  at  a  Danish  port  but  od 
Danish  territory,  to  the  Bri- 
tish Consul,  nearest  to  the 
place  where  such  decease  oc- 
curs,  or  where  the  estate 
may  be;  or  if  such  decease 
occurs  at  sea  on  board  a  Da- 
nish vessel,  to  the  British  Con- 
sul at  the  firet  Danish  port 
at  which  the  vessel  arrives  af- 
ter  such  decease. 


In  the  case  of  a  Danish 
seaman  dying,  as  aforesaid,  his 
estate,  if  not  exceeding  Jt  50 
in  value,  shall,  subject  to  the 
provision  contained  in  Article 
II,  be  delivered  by  the  Bri- 
tish Government,  as  soon  as 
possible,  to  the  Danish  Con- 
sul of  the  district  to  which 
the  vessel  may  belong. 

When  the  estate  exceeds 
*  50  in  value,  in  the  event 
of  there  being  no  person  at 
hånd  who,  within  the  period 
of  six  months,  proves  to  be 
rightfully  entitled  to  admini- 
ster  to  the  estate  of  the  de- 
ceased  seaman,  the  Consuls- 
Generals  or  Consuls  of  either 
state  in  whose  jurisdiction 
such  decease  shall  take  pla- 
ce, shall,  subject  to  the  pro- 
vision contained  in  Article  II, 


479 


hold  af  Bestemmelsen  i  Arti- 
kel II,  at  tage  den  afdøde 
Sømands  Eiendele  i  Besid- 
delse og  bestyre  dem. 

Hvis  en    Britisk   Sømand, 
medens  han  er  forhyret  med 
et  Dansk  Skib,  dør  paa  Bri- 
tisk   Territorium ,    eller    hvis 
paa  den  anden  Side  en  Dansk 
Sømand,  medens  han  er  for- 
hyret  med    et   Britisk    Skib, 
dør    paa  Dansk   Territorium, 
da    skulle    en    saadan    afdød 
Sømands   Eiendele,   hvis  han 
efterlader  sig  nogle,   udbeta- 
les med  Fradrag  af  paaløbne 
Udgifter,    til    den    nærmeste 
Konsul    af    den    Nation ,    til 
hvilken   Skibet  hører,  for  at 
han,  med  Iagttagelse  af  oven- 
meldte  Regler,  kan  foranstalte 
dem    udleverede    til   vedkom- 
mende   Myndighed  i  den    af- 
døde Sømands  Fædreland. 

I  Tilfælde  af,  at  en  Sø- 
mand af  den  ene  Nation,  me- 
dens han  er  forhyret  med  et 
Skib  af  den  anden,  dør  paa 
en  tredie  Nations  Territori- 
um, da  skal  en  saadan  afdød 
Sømands  Efterladenskab,  som 
maatte  være  blevet  modtaget 
af  Konsulen  for  den  Nation, 
til  hvilken  Skibet  hører,  i  den 
Havn,  hvor  Dødsfaldet  har 
fundet  Sted,  udbetales,  efter 
Fradrag  af  paaløbne  Udgifter, 
til  den  anden  Nations  Konsul 
i  samme  Havn. 


have  the  power  to  take  pos- 
session  of  and  administer  to 
the  estate  of  such  deceased 
seaman. 

If  any  British  seaman, 
whilst  serving  on  board  a  Da- 
nish ship,  dies  within  British 
territory;  or  if,  on  the  other 
hånd,  any  Danish  seaman,whilst 
serving  on  board  a  British 
ship,  dies  within  Danish  ter- 
ritory, —  then  the  estate  (if 
any)  belonging  to  such  decea- 
sed seaman  shall,  after  de- 
ducting  the  expenses  incurred, 
be  paid  over  to  the  nearest  Gon- 
sul  of  the  nation  to  which 
the  ship  belongs,  in  order  that 
he  may  cause  it  to  be,  under 
observation  of  the  aforesaid 
regulations,  delivered  to  the 
competent  authority  in  the 
country  of  the  deceased  seaman . 

In  the  event  of  a  seaman 
of  one  nation  serving  on 
board  a  ship  of  the  other  nati- 
on, and  dying  in  the  territory 
of  a  third  nation,  any  estate 
of  such  deceased  seaman  (which 
may  have  been  received  by 
the  Consul  at  the  port,  where 
such  death  may  have  taken 
place,  of  the  nation  to  which 
the  ship  belongs)  shall,  after 
deducting  the  expenses  incur- 
red,  be  paid  over  to  the  Con- 
sul of  the  other  nation  at  the 
same  port. 


480 


I  saadanne  Tilfælde,  hvor 
en  afdød  Sømand  har  under- 
tegnet Folkelisten  efter  Om- 
stændighederne enten  som 
Dansk  eller  som  Britisk  Dn- 
dersaat,  men  hvor  den  Re- 
gjering,  i  hvis  Hænder  hans 
Eiendele  ere  komne,  nærer 
Tvivl  om  hans  Nationalitet, 
skal  denne  Regjering  ligefuldt 
tage  vare  paa  hans  Efter- 
ladenskab, og  snarest  muligt 
sende  en  Opgørelse  af  dette 
og  dettes  Værdi,  tilligemed 
alle  de  Oplysninger  om  den 
Afdøde,  hvoraf  denne  Regje- 
ring maatte  være  i  Besiddelse, 
til  den  anden  Regjering,  lige- 
som den  skal  udlevere  Ejen- 
delene til  den  anden  Regje- 
ring umiddelbart  efter  at  have 
modtaget  dennes  Forsikkring 
om,  at  der  ikke  er  nogen 
Tvivl  om,  at  den  Afdøde  var 
dens  Undersaat.' 

Art.  II. 

Skulde  den  Afdøde  have 
tjent  i  den  Kongelige  Storbri- 
tanniske  Marine,  da  skal  der, 
med  Hensyn  til  Tilgodehaven- 
der, der  maatte  være  at  ud- 
betale ved  det  Britiske  Ad- 
miralitet, forholdes  efter  Stor- 
britannisk  Lov. 

Art.  III. 

Udtrykket  „Sømand"  i 
denne  Deklaration  indbefatter 
enhver  Person  (undtagen  Skibs- 


In  cases  where  a  deceased 
seaman  has  signed  articles 
either  as  a  Danish  or  as  a 
British  subject,  as  the  case 
may  be,  but  the  Govern- 
ment into  whose  possession  his 
estate  comes  is  not  satisfied 
of  his  nationality,  that  Go- 
vernment shall  equally  pro- 
teet  his  estate  and  shall  send 
an  account  of  it,  and  its  va- 
lue,  and  of  all  information  in 
the  possession  of  that  Go- 
vernment relating  to  the  de- 
ceased,  to  the  other  Govern- 
ment as  soon  as  possible, 
and  shall  deliver  the  estate 
to  the  other  GovernmeDt 
immediately  on  receiving  its 
assurance  that  there  is  do 
doubt  that  the  deceaced  was 
a  subject  of  it. 


Art.  II. 

If  the  deceased  shall  have 
served  in  the  Royal  Navy  of 
Great  Britain  any  assets  which 
may  be  payable  by  the  Bri- 
tish Admiralty  shall  be  dealt 
with  according  to  the  law  of 
Great  Britain. 


Art.  III. 

The  term  „  seaman a  in 
this  declaration  includes  ere- 
ry  person  (except  masters  and 


481 


førere  og  Lodser),  som  er 
ansat  eller  forhyret  i  en 
eller  anden  Egenskab  om- 
bord paa  et  Handelsskib,  eller 
som  har  været  ansat  eller 
forhyret  saalédes,  indenfor  et 
Tidsrum  af  sex  Maaneder  før 
hans  Død,  og  ligeledes  enhver 
Person  (med  Undtagelse  af 
Officerer ,  civile  Bestillings- 
mænd, „Warrant"  eller  „Sub- 
ordinate  Officers"  eller  Ma- 
skine-Assistenter),  som  er  til- 
ført et  Orlogsskibs  Lister  el- 
ler hører  til  sammes  Besæt- 
ning. 

Udtrykkene  „Eiendele** , 
„  Efterladenskab  "  indbefatte 
al  „Eiendom,  tilgodehavende 
Hyre,  Penge  eller  andre  Ef- 
fekter u,  som  en  afdød  Sømand 
maatte  have  efterladt  ombord 
paa  et  Skib. 

Udtrykket  „Konsul**  ind- 
befatter General-Konsul,  Kon- 
sul og .  Vice-Konsul  samt  en- 
hver Person,  som  midlertidigt 
udfører  en  General-Konsuls, 
Konsuls  eller  Vice-Konsuls 
Embedsforretninger. 

Til  Bekræftelse  heraf  have 
de  Undertegnede  underskre- 
vet denne  Deklaration,  som 
umiddelbart  træder  i  Kraft, 
og  paatrykt  den  deres  Vaa- 
bensegl. 

Givet  i  London  den  ellevte 
Dag  i  April  1877. 
J.  Bulow. 
Derby. 


pilots)  employed  or  engaged 
in  any  capacity  on  board  any 
merchant-ship ,  or  who  has 
been  so  employed  or  engaged 
within  six  months  before  his 
death,  and  every  person  (not 
being  a  Gommissioned,  War- 
rant, or  Subordinate  Officer, 
or  assistant  Engineer)  borne 
on  the  books  of,  or  forming 
part  of  the  complement  of 
any  public  ship  of  war. 


The  term  „estate"  includes 
all  „property,  wages  due,  mo- 
ney  and  other  effects"  left  by 
a  deceased  seaman  on  board 
a  ship. 


The  term  „Consul**  inclu- 
des Consul-General,  Consul, 
and  Vice-Consul,  and  every 
person  for  the  time  being  dis- 
charging  the  duties  of  Con- 
sul-General, Consul  or  Vice- 
Consul. 

In  witness  whereof  the  Un- 
dersigned  have  signed  the  pre- 
sentDeclarationwhichshall  co- 
me  immediately  into  operati- 
on, and  have  affixed  thereto 
the  seal  of  their  arms. 

Done  at  London  this  Elev- 
enth  day  of  April  1877. 
J.  Biilow. 
Derby, 
dl 


482 


75. 

Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget  Neder- 
landene om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,  undertegnet 

i  Kjøbenhavn  den  28de  Juli  1877. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  Boi 

des  Pays-Bas  ayant  résolu  d'un  commnn  accord  de  conclure 

une  nouvelle  convention  pour  l'extradition  des  malfaiteurs, 

ont  nommé,  k  eet  affet,  pour  leurs  plénipotentiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark: 

Monsieur  le  Baron  Otto  Ditlev  de  Rosenørn-Lehn,  Son 
Ministre  des  affaires  étrangéres,  Grand'  Croix  de  l'Ordre  du 
Danebrog  et  décoré  de  la  Croix  d'Honneur  du  méme  Ordre, 
etc.  et  c,  et 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Pays-Bas: 

Monsieur  Abraham  de  Karnebeek,  Son  Ministre-Resident, 
Chevalier  de  l'Ordre  du  Lion,  Officier  de  l'Ordre  de  la  Cou- 
ronne  de  chéne,  etc.  etc, 

lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs,  trou- 
vés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  arfdcles 
sui  vants: 

Art.  1. 

Le  Gouvernement  de  Danemark  et  le  Gouvemement  des 
Pays-Bas  s'engagent  k  se  livrer  réciproquement,  suivant  les 
régles  déterminées  par  les  articles  suivants,  les  individus 
condamnés,  accusés  ou  prévenus  k  raison  d'un  des  crimes 
ou  délits  ci-aprés  énumérés,  commis  hors  du  territoire  de  la 
partie  k  laquelle  l'extradition  est  demandée: 

1°  attentat  contre  la  vie  du  Souverain  ou  des  membres 
de  Sa  famillle; 

2  °  meurtre,  assassinat,  parricide,  infanticide,  empoisonne- 
ment; 

3°  menaces  d'un  attentat  contre  les  personnes,  punis- 
sables  d'aprés  le  §  245  du  code  pénal  Danois  et  d'aprés 
l'article  305  du  code  pénal  Néerlandais; 

4°  avortement; 


483 

5°  blessures  ou  coups  volontaires  ayant  occasionné  une 
maladie  ou  incapacité  de  travail  person  Del  pendant  plus  de 
vingt  jours,  ou  commis  avec  préméditation ; 

6  °  viol  ou  tout  autre  attentat  å  la  |pudeur  commis  avec 
violence; 

7°  attentat  aux  moeurs,  en  excitant,  favorisant  ou  facili- 
tant  habituellement  la  débauche  ou  la  corruption  de  la 
jeuoesse  de  Tun  ou  de  Fautre  sexe  au-dessous  de  Tåge  de 
vingt  et  un  ans; 

8°  bigamie; 

9°  enlévement,  recel,  suppression,  substitution  ou  sup* 
position  d'un  enfant; 

10°  enlévement  de  mineurs; 

11°  contrefagon,  falsification,  alteration  ou  rognement 
de  monnaie  ou  participation  volontaire  å  l'émission  de  mon- 
naie  contrefaite,  falsifiée,  altérée  ou  rognée; 

12°  faux  commis  å  l'égard  des  sceaux  de  PEtat,  des 
billets  de  banque,  des  effets  publics,  et  des  poin^ons,  tim- 
bres et  marques,  de  papier- monnaie  et  de  timbres- poste, 
pourvu  que  (Tapres  la  législation  du  pays  auquel  la  demande 
d'extradition  est  adressée,  le  délit  soit  au  moins  passible 
d'une  peine  de  prison; 

13°  faux  en  écriture  publique  ou  authentique,  de  com- 
merce  ou  de  banque,  ou  en  écriture  privée,  å  l'exception 
des  faux  commis  dans  les  passe-ports,  feuilles  de  route  et 
certificats ; 

14°  faux  témoignage,  subornation  de  témoins,  faux 
8erment; 

15°  le  fait  d'un  fonctionnaire  public  qui  s'est  laissé  cor- 
rompre,  concussion,  soustraction  ou  détournement  commis 
par  des  percepteurs  ou  dépositaires  publics; 

16°  incendie  volontaire; 

17°  destruction  ou  renversement  volontaire,  par  quelque 
moyen  que  ce  soit,  en  tout  ou  en  partie,  d'édifices,  de  ponts, 
digues  ou  chaussées,  ou  autres  constructions  appartenant  å 
autrui ; 

18°  pillage,  dégåt  de  denrées  ou  mårchandises,  effets, 
propriétés  mobiliéres,  commis  en  reunion  ou  bande  et  å 
foice  ouverte: 

31* 


484 

19°  perte,  échouement,  destruction  ou  dégåt  illegal  et 
volontaire  de  vaisseaux  ou  au  tres  navires  (baraterie); 

20°  émeute  et  rebellion  des  gens  de  l'équipage  contre 
leurs  supérieurs; 

21°   le    fait  volontaire  d'avoir  mis  en   péril  un  conroi 
sur  un  chemin  de  fer; 
■    22°  vol  (Tyveri,  Ran  og  Røveri); 

23°  escroquerie; 

24°  abns  de  blanc  seing; 

25°  détournement  on  dissipation,  au  préjudice  du  pro- 
priétaire,  possesseur  ou  détenteur,  de  biens  ou  valeurs,  qui 
n'ont  été  remis  qu'å  titre  de  depot  ou  pour  un  travail 
salarié  (abus  de  confiance),  pourvu  que  ces  actes  soient 
punissables  d'aprés  la  législation  des  deux  pays; 

26°  banqueroute  frauduleuse; 

Sont  comprises  dans  les  qualifications  précédentes  la 
tentative  et  la  complicité,  lorsqu'elles  sont  punissables  d'aprés 
la  législation  du  pays  auquel  l'extradition  ost  demandée. 

L'obligation  d'extradition  ne  s'étend  pas  aux  nationaux. 

Le  Danemark  se  reserve  en  outre  la  faculté  de  ne  pas 
livrer  les  étrangers  fixes  et  domiciliés  dans  le  pays,  å  moins 
que  la  demande  d'extradition  ne  concerne  un  fait  commis 
par  Tétranger  avant  son  arrivée  en  Danemark  et  que  la  de- 
mande soit  faite  avant  que  Tétranger  soit  domicilié  depuis 
deux  ans  révolus. 

Art.  2. 

L'extradition  n'aura  pas  lieu: 

1°  dans  le  cas  d'un  crime  ou  d'un  délit  commis  dans 
un  pays  tiers,  lorsque  la  demande  d'extradition  sera  faite  par 
le  Gouvernement  de  ce  pays; 

2°  lorsque  la  demande  en  sera  motivée  par  le  méme 
crime  ou  délit  pour  lequel  l'individu  réclamé  a  été  jugé  dans 
le  pays  requis  et  du  chef  duquel  il  y  a  été  condamné,  ab- 
sous  ou  acquitté; 

3°  si  la  prescription  de  l'action  ou  de  la  peine  est 
acquise  d'aprés  les  lois  du  pays  auquel  l'extradition  est  de- 
mandée, avant  l'arrestation  de  l'individu  réclamé,  ou,  si 
l'arrestation  n'a  pas  encore  eu  lieu,  avant  qu'il  ait  été  cité 
devant  le  tribunal  pour  étre  entendu. 


185 

Art.  3. 

L'extradition  n'aura  pas  lieu  aussi  longteraps  que  Findi- 
vidu  réclamé  est  poursuivi  pour  le  méme  crime  ou  délit 
dans  le  pays  auquel  l'extradition  est  demandée. 

Art.  4. 

Si  l'individu  réclamé  est  pousuivi  ou  subit  une  peine 
pour  une  autre  infraction  que  celle  qui  a  donné  lieu  å  la 
demande  d'extradition,  son  extradition  ne  pourra  étre  ac- 
cordée  qu'aprés  la  fin  de  la  poursuite  dans  le  pays  auquel 
l'extradition  est  demandée,  et,  en  cas  de  condamnation, 
qu'aprés  qu'il  aura  subi  sa  peine  ou  qu'il  aura  été  gracié. 

Art.  5. 

Il  est  expressément  stipulé  que  Findividu  extradé  ne 
pourra  étre  ni  poursuivi  ni  puni,  dans  le  pays  auquel  l'ex- 
tradition a  été  accordée,  pour  un  crime  ou  un  délit  quelcon- 
que  non  prévu  par  la  présente  convention  et  antérieur  å 
son  extradition,  ni  extradé  k  un  etat  tiers  sans  le  consente- 
ment  de  celui  qui  a  accordé  l'extradition,  å  moins  qu'il 
n'ait  eu  la  liberté  de  quitter  de  nouveau  le  pays  susdit  pen- 
dant un  mois  aprés  avoir  été  jugé,  et,  en  cas  de  condam- 
nation, aprés  avoir  subi  sa  peine  ou  aprés  avoir  été  gracié. 

Art.  6. 

Les  dispositions  du  present  traité  ne  sont  point  appli- 
cables  aux  personnes  qui  se  sont  rendues  coupables  de  quel- 
que  crime  ou  délit  politique.  La  personne  qui  a  été  ex- 
tradée  k  raison  de  l'un  des  crimes  ou  délits  communs  men- 
tionnés  k  l'art.  1  ne  peut,  par  conséquent,  en  aucun  cas, 
étre  poursuivie  et  punie  dans  l'Etat  auquel  l'extradition  a 
été  accordée,  k  raison  d'un  crime  ou  délit  politique  commis  par 
elle  avant  l'extradition,  ni  k  raison  d'un  fait  connexe  k  un 
semblable  crime  ou  délit  politique. 

Art.  7. 

L'extradition  sera  demandée  par  la  voie  diplomatique ; 
elle  ne  sera  accordée  que  sur  la  production  de  l'original  ou 
d'une  expédition  authentique  soit  d'un  jugement  de  condam- 
nation, soit  d'une  ordonnance  de  mise  en  accusation  ou  de 


486 

renvoi  devant  la  justice  repressive  avec  mandat  d'arrét,  soit 
d'un  mandat  d'arrét  délivré  dans  les  formes  prescrites  par 
la  législation  du  pays  qui  fait  la  demande,  et  indiquant  le 
crime  ou  le  délit  dont  il  s'agit,  ainsi  que  la  disposition  pé- 
nale  qui  lui  est  applicable. 

Art.  8. 

Les  objets  saisis  en  la  possession  de  l'individu  réclamé 
seront  livres  å  l'Etat  réclamant,  si  l'autorité  compétente  de 
l'Etat  requis  en  a  ordonné  la  remise. 

Art.  9. 

L'étranger  dont  l'extradition  est  demandée  pour  Tun 
des  faits  mentionnés  å  Partiel e  1,  pourra  étre  arrété  provi- 
soirement  dans  chacun  des  deux  pays,  d'apres  les  formes  et 
les  régles  prescrites  par  les  législations  respectives. 

Art.  10. 

En  attendant  la  demande  d'extradition  par  la  voie 
diplomatique,  l'étranger  dont  l'extradition  peut  étre  deman- 
dée pour  Tun  des  faits  mentionnés  å  l'article  1,  pourra  étre 
arrété  provisoirement  d'aprés  les  formes  et  les  regles  pres- 
crites par  la  législation  du  pays  auquel  l'extradition  est  de* 
mandée. 

L'arrestation  provisoire  pourra  étre  demandée  en  Dane- 
mark par  tout  juge  d'instruction  ou  par  le  p resident  du  tri- 
bunal de  commerce  de  Copenhague,  dans  les  Pays-Bas  par 
tout  juge  d'instruction  (juge  commissaire)  ou  tout  officier 
de  justice. 

Art.  11. 

L'étranger  arrété  provisoirement  aux  termes  de  l'ar- 
ticle précédent,  sera,  å  moins  que  son  arrestation  ne 
doive  étre  maintenue  pour  un  autre  motif,  mis  en  liberté, 
si  dans  le  délai  de  vingt  jours  aprés  la  date  du  mandat 
d'arrestation  provisoire  la  demande  d'extradition  par  voie 
diplomatique,  munie  des  documents  requis,  n'a  pas  été  faite. 

Art.  12. 

Lorsque,  dans  la  poursuite  d'une  affaire  pénale,  un  des 
Gouvernements  jugera   nécessaire  l'audition  de  témoins  se 


487 

trouvant  dans  l'autre  Etat,  une  commission  rogatoire  sera 
envoyée  k  eet  effet  par  la  voie  diplomatique,  et  il  y  sera 
donné  suite,  en  observant  les  lois  du  pays  oii  les  témoins 
seront  invités  k  comparaitre. 

En  cas  d'urgence  toutefois  une  commission  rogatoire 
pourra  étre  directement  adressée  par  l'autorité  judiciaire 
dans  Tun  des  Etats  k  Pautorité  judiciaire  dans  l'autre  Etat. 

Toute  commission  rogatoire  ayant  pour  but  de  deman- 
der une  audition  de  témoins,  devra  étre  accompagnée  d'une 
traduction  Fran$aise. 

Art.  13. 

Si  dans  une  cause  pénale  la  comparution  personnelle 
d'un  témoin  dans  l'autre  pays  est  nécessaire  ou  désirée, 
son  Gouvernement  l'engagera  k  se  rendre  Ȍ  l'invitation  qui 
lui  sera  faite,  et  en  cas  de  consentement  il  devra  étre  dé- 
dommagé  par  l'Etat  interesse  k  la  comparution  du  témoin 
des  frais  de  voyage  et  de  séjour  ainsi  que  de  la  peine  per- 
sonnelle et  de  la  perte  de  temps. 

Aucun  témoin,  quelle  que  soit  sa  nationalité,  qui,  cité 
dan  s  l'un  des  deux  pays,  comparaitra  volontairement  devant 
les  juges  de  l'autre  pays,  ne  pourra  y  étre  poursuivi  ou  dé- 
tenu  pour  des  faits  ou  condamnations  criminels  antérieurs, 
ni  sous  prétexte  de  complicité  dans  les  faits  objets  du  pro- 
ces oil  il  figurera  comme  témoin. 

Art.  14. 

Lorsque  dans  une  cause  pénale  la  communication  de 
piéces  de  conviction  ou  de  documents,  qui  se  trouveraient 
entre  les  mains  des  autorites  de  l'autre  pays,  sera  jugée 
utile  ou  nécessaire,  la  demande  en  sera  faite  par  la  voie 
diplomatique,  et  Ton  y  donnera  suite  k  moins  de  considéra- 
tions  speciales  qui  s'y  opposent,  et  sous  l'obligation  de  ren- 
voyer  les  piéces. 

Art.  15. 

Le  transit,  k  travers  le  territoire  de  l'une  des  Parties 
contractantes,  d'un  individu  livre  par  une  tierce  puissance 


488 

å  l'autre  Partie,  et  n'appartenant  pas  au  pays  de  transit, 
sera  accordé  sur  la  simple  production,  en  original  ou  en 
expédition  authentiqne,  de  l'un  des  actes  de  procedure  men- 
tionnés  k  l'article  7,  pourvu  que  le  fait  servant  de  base  å 
l'extradition  soit  compris  dans  la  présente  convention  et  ne 
rentre  pas  dans  les  prévisions  des  articles  2  et  6,  et  que 
le  transport  ait  lieu,  quant  k  Pescorte,  avec  le  concours  de 
fonctionnaires  du  pays  qui  a  autorisé  le  transit  sur  son 
territoire. 

Les  frais   de   transit   seront   k  la  charge  du  pays  ré- 
clamant. 


Art.  16. 

Les  Gouvernements  respectifs  renoncent  de  part  et 
d'autre  k  toute  réclamation  pour  restitution  des  frais  d'en- 
tretien,  de  transport  et  autres,  qui  pourraient  resulter, 
dans  les  limites  de  leurs  territoires  respectifs,  de  Fextra- 
dition  des  prévenus,  accusés  ou  condamnés,  ainsi  que  de 
ceux  resultant  de  l'exécution  des  commissions  rogatoires  et 
de  l'envoi  et  de  la  restitution  des  piéces  de  conviction  ou 
des  documents. 

Au  cas  ou  le  transport  par  mer  serait  jugé  préférable, 
l'individu  k  extrader  sera  conduit  au  port  que  désignera 
Pagent  diplomatique  ou  consulaire  du  Gouvernement  récla- 
mant,  aux  frais  duquel  il  sera  embarqué. 


Art.  17. 

La  présente  convention  ne  sera  exécutoire  qu'  k  dater 
du  vingtiéme  jour  aprés  sa  promulgation  dans  les  formes 
prescrites  par  les  lois  des  deux  pays. 

A  partir  de  sa  mise  å  exécution  la  convention  du  28 
Novembre  1851  cessera  d'étre  en  vigoeur  et  sera  remplacée 
par  la  présente  convention,  laquelle  continuera  k  sortir  ses 
effets  pendant  six  mois  aprés  qu'elle  aura  été  dénoncée  par 
Tun  des  deux  Gouvernements. 


489 

Elle  sera  ratifiée  et  les  ratifications  en  seront  échangées 
dans  le  délai  de  six  semaines  ou  plus  tot  si  faire  se  peut.*) 

En  foi  de  quoi  les  plénipotentiaires  respectifs  ont  signe 
la  présente  convention  et  y  ont  apposé  le  cachet  de  leurs 
armes. 

Fait  &  Gopenhague,  le  28  Juillet  1877. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn.  v.  Earnebeek. 


76.. 

Konvention  mellem  Danmark  og  Frankrig  om  Udvexlingen  af 
Postan visninger,  undertegnet  i  Paris  den  27de  Februar  1878. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  le  Président  de  la 
République  Frangaise,  animés  du  désir  de  faciliter  les  rela- 
tions postales  entre  les  deux  pays,  par  l'introduction  du 
service  des  mandats  de  poste,  ont  résolu  de  conclure  une 
Convention  å  eet  effet,  et  ont  nommé  pour  leurs  plénipoten- 
tiaires, savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  M.  le  Comte  de 
Moltke-Hvitfeldt,  Grand'Croix  de  l'Ordre  du  Danebrog  et 
décoré  de  la  Croix  d'Honneur  du  méme  Ordre,  Grand  offi- 
cier  de  FOrdre  National  de  la  Legion  d'Honneur,  etc.  etc, 
Son  Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire  k 
Paris; 

Le  Président  de  la  République  Frangaise,  M.  Wadding- 
ton,  Sénateur,  Ministre  des  Affaires  Etrangéres; 

Lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs 
respectifs,  trouvés  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus 
des  Article8  sui vants: 

Art  1. 

Des  envois  de  fonds  pourront  étre  faits,  par  la  voie  de 
la  poste,   tant   du   Danemark   pour   la  France  et  l'Algérie 


*)  iUtificationerne  bleve  ander  8de  Septbr.  1877  udvexlede  i  Stock- 
holm. 


490 

que  de  la  France  et  de  l'Algérie  pour  le  Danemark  (a 
l'exception  de  l'Islande,  du  Groenland  et  des  Antilles 
Danoises). 

Ges  envois  s'effectueront  au  moyen  des  mandats  en 
usage  dans  les  deux  pays  pour  les  envois  d'argent  å 
l'étranger. 

Aucun  mandat  ne  pourra  étre  de  plus  de  deux  cent 
soixante-dix  couronnes,  s'il  est  payable  en  Danemark,  ni  de 
plus  de  trois  cent  soixante-quinze  francs,  s'il  est  payable 
en  France  ou  en  Algérie. 

Art.  2. 

Il  sera  pergu  pour  chaque  envoi  de  fonds,  effectné  en 
vertu  de  r Article  précédent,  une  taxe,  &  la  charge  de  ren- 
voyeur, pui  sera  déterminée  par  l'Administration  du  pays 
d'origine. 

Ar.  3. 

L'Administration  qui  aura  délivré  des  mandats,  payera, 
å  l'Administration  qui  les  aura  acquittés,  un  droit  de  1  p.  °/0 
du  montant  des  sommes  dont  celle-ci  aura  fait  l'avance. 

Art.  4. 

Le  montant  de  chaque  mandat  sera  exprimé  en  mon- 
naie  du  pays  ou  le  payement  devra  avoir  lien.  Les  hases 
de  conversion  de  la  monnaie  du  pays  d'origine  en  monnaie 
du  pays  de  destination,  seront  fixées  par  1' Administration 
du  pays  d'origine. 

Art.  5. 

Il  est  formellement  convenu  entre  les  Parties  contrac- 
tantes  que  les  mandats  délivrés  par  les  bureaux  de  Poste 
Francais  ou  Danois,  en  exécution  de  1' Article  ler  de  la  pré- 
sente  Convention,  et  les  acquits  donnés  sur  ces  mandats,  ne 
pourront,  sous  aucun  prétexte  et  å  quelque  titre  que  ce 
soit,  étre  soumis  å  un  droit  ou  k  une  taxe  quelconque  å 
la  charge  des  destinataires  des  fonds. 


491 


Art.  6. 

L' Administration  des  Postes  de  Danemark  et  l'Admini- 
stration  des  Postes  de  France  dresseront,  aux  époques  qui 
seront  fixées  par  elles,  d'un  conimun  accoi'd,  les  comptes 
sur  lesquels  seront  récapitulées  toutes  les  sommes  payées 
par  leurs  bureaux  respectifs,  et  ces  comptes,  aprés  avoir 
été  débattus  et  arrétés  contradictoirement,  seront  soldes,  en 
monnaie  métallique  du  pays  créancier,  par  rAdministration 
qui  sera  reconnue  redevable  envers  l'autre,  dans  le  délai 
dont  les  deux  Administrations  conviendront. 

A  eet  effet,  la  créance  la  plus  faible  sera  convertie  en 
méme  monnaie  que  la  créance  la  plus  forte  d'aprés  le  taux 
d'un  change  qui  sera  fixe  d'un  commun  accord  entre  les 
deux  Administrations. 

En  cas  de  non-payement  du  solde  d'un  compte  dans  le 
délai  convenu,  le  montant  de  ce  solde  sera  productif  d'in- 
téréts  å,  dater  du  jour  de  l'expiration  du  dit  délai  jusqu'au 
jour  ou  le  payement  aura  lieu.  Ges  intéréts  seront  calculrs 
å  raison  de  5  p.  %  l'an  et  devront  étre  portes  au  debit  de 
rAdministration  retardataire  sur  le  compte  auquel  se  rap- 
porters la  somme  productive  d'intéréts. 

Il  est  entendu  que  les  soldes  des  comptes  des  mandats 
et  les  soldes  des  comptes  des  correspondances  seront  rédu- 
its  par  balance,  toutes  les  fois  qu'ils  seront  respectivement 
contraires;  mais  l'excédant,  s'il  résulte  du  compte  des  man- 
dats, devra  néanmoins  étre  solde  dans  les  délais  fixes  pour 
la  liquidation  desdits  comptes  des  mandats. 

Art.  7. 

Les  sommes  encaissées  par  chacune  des  deux  Admini- 
strations en  échange  des  mandats  dont  le  montant  n'aura 
pas  été  réclamé  par  les  ayants-  droit,  dans  les  délais  fixes 
par  les  lois  et  reglements  du  pays  d'origine,  seront  défini- 
tivement  acqaises  &  rAdministration  qui  aura  délivré  ces 
mandats. 

Art.  8. 

L'Administration  des  Postes  de  Danemark  et  1' Admini- 
stration des  Postes  de  Franee  désigneront,  chacune  pour  ce 


492 

qui  la  concerne,  les  bureaux  qui  devront  délivrer  et  payer 
les  mandats  k  émettre  en  vertu  des  Articles  précédents. 
Elles  régleront  la  forme  des  mandats  susmentionnés  et  celle 
des  comptes  designes  å  1' Article  6,  ainsi  que  toute  aatre 
mesure,  en  détdil  ou  d'ordre,  nécessaire  pour  assurer  l'exé- 
cution  des  stipulations  de  la  présente  Convention. 

H  est  entendu  que  chaque  Administration  portera  å  la 
connaissance  de  l'autre  les  modifications  qu'elle  apportera 
dans  sa  liste  des  bureaux  autorisés  k  dresser  et  k  payeries 
mandats,  et  que  les  autres  mesures  pourront  étre  modifiées 
par  les  deux  Administrations,  toutes  les  fois  que,  d'un  com- 
mun  accord,  elles  en  reconnaitront  la  nécessite. 

Art.  9. 

Il  est  entendu  que  chacune  des  deux  Administrations 
pourra,  dans  des  circonstances  extraordinaires  qui  seraient 
de  nature  k  justifier  la  mesure,  suspendre  temporairement 
le  service  des  mandats  internationaux,  k  condition  d'en  don- 
ner  avis,  immédiatement  et  par  le  télégraphe,  k  l'autre  Ad- 
ministration. 

Art.  10. 

La  présente  Convention  sera  mise  k  exécution  k  partir 
du  jour  dont  les  deux  Parties  conviendront,  des  que  la  pro- 
mulgation  en  aura  été  faite  d'aprés  les  lois  particuliéres  å 
chacun  des  deux  Etats,  et  elle  demeurera  obligatoire,  de 
trois  mois  en  trois  mois,  jusqu'å  ce  que  Tune  des  Parties 
contractantes  ait  annonce  k  l'autre,  mais  trois  mois  a  IV 
vance,  son  intention  d'en  faire  cesser  les  efféts. 

Pendant  ces  trois  derniers  mois,  la  Convention  continu- 
era  d'avoir  son  exécution  pleine  et  entiére,  sans  préjudice 
de  la  liquidation  et  du  solde  des  comptes  aprés  l'expiration 
dudit  terme. 

Art.  11. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
en  seront  échangées  aussitot  que  faire  se  pourra.*) 

*)  Ratificationerae  bleve  uader  8.  April  1878  udvexlede  i  Paris. 


493 

En   foi   de   quoi,    les   Plénipotentiaires    respectifs   ont 
signe  la  présente  Convention  et  y  ont  apposé  leurs  cachets. 

Fait  å  Paris,  le  27  Février  1878. 

Moltke-Hvitfeldt. 
Waddington. 


77. 

Konvention  angaaende  Verdenspostforeningen  imellem  Tysk- 
land, den  Argentinske  Republik,  Østerrig-Ungarn,  Belgien, 
Brasilien ,  Danmark  og  de  Danske  Kolonier ,  Ægypten , 
Spanien  og  de  Spanske  Kolonier,  de  forenede  Stater  i 
Nordamerika,  Frankrig  og  de  Franske  Kolonier,  Storbritan- 
nien og  forskjellige  Engelske  Kolonier,  Britisk  Indien,  Ca- 
nada, Grækenland,  Italien,  Japan,  Luxemburg,  Mexiko,  Monte- 
negro, Norge,  Nederlandene  og  de  Nederlandske  Kolonier, 
Peru,  Persien,  Portugal  og  de  Portugisiske  Kolonier,  Ru- 
mænien, Rusland ,  Serbien,  Salvador,  Sverig,  Schweiz  og  Tyrkiet, 
undertegnet  i  Paris  den  1ste  Juni  1878. 

Convention. 

Les  soussignés,  plénipotentiaires  des  Gouvernements  des 
pays  ci- dessus  énumérés,  s'étant  réunis  en  Congrés  k  Paris, 
en  vertu  de  Tarticle  18  du  Traité  constitutif  de  TUnion  gé- 
nérale  des  Postes,  conclu  k  Berne  le  9  octobre  1874,  ont, 
<Tun  commun  accord  et  sous  reserve  de  ratification,  revisé 
ledit  Traité,  conformément  aux  dispositions  suivantes: 

Article  premier. 

Les  pays  entre  lesquels  est  conclue  la  présente  Con- 
vention, ainsi  que  ceux  qui  y  adhéreront  ultérieurement, 
forment,  sous  la  denomination  d'Union  postale  universelle, 
un  seul  territoire  postal  pour  l'échange  réciproque  des  cor- 
respondances  entre  leurs  bureaux  de  poste. 

Article  2. 

Les  dispositions  de  cette  Convention  s'étendent  aux 
lettres,  aux  cartes  postales,  aux  imprimés  de  toute  nature, 


1 


494 

aux  papiers  d'affaires  et  aux  échantillons  de  marchandises, 
originaires  de  Tun  des  pays  de  1'Union  et  å  destination  d\ra 
autre  de  ces  pays.  Elles  s'appliquent  également,  quant  au 
parcours  dans  le  ressort  de  1'Union,  k  l'échange  postal  des 
objets  ci-dessus  entre  les  pays  de  1'Union  et  les  pays  étran- 
gers  k  TUnion,  toutes  les  fois  que  eet  échange  emprunte 
les  services  de  deux  des  Parties  contractantes,  au  moins. 

Article  3. 

Les  administrations  des  postes  des  pays  limitrophes  ou 
aptes  k  correspondre  directement  entre  eux,  sans  emprunter 
l'intermédiaire  des  services  d'une  tierce  administration,  -  dé- 
terminent,  d'un  commun  accord,  les  conditions  du  transport 
de  leurs  depeches  réciproques  k  travers  la  frontiére  ou  d'une 
frontiére  å  l'autre. 

A  moins  d'arrangement  contraire,  on  considére  comme 
services  tiers  les  transports  maritimes  effectués  directement 
entre  deux  pays,  au  moyen  de  paquebots  ou  båtiments  dé- 
pendant  de  l'un  d'eux,  et  ces  transports,  de  méme  queceux 
effectués  entre  deux  bureaux  d'un  méme  pays,  par  Finter- 
médiaire  de  services  maritimes  ou  territoriaux  dépendant 
d'un  autre  pays,  sont  regis  par  les  dispositions  de  Particle 
suivant. 

Article  4. 

La  liberté  du  transit  est  garantie  dans  le  territoire  en- 
tier  de  TUnion. 

En  conséquence,  les  diverses  administrations  postales 
de  TUnion  peuvent  s'expédier  réciproquement,  par  Fintenné- 
diaire  d'une  ou  de  plusieurs  d'entre  elles,  tant  des  depe- 
ches closes  que  des  correspondances  k  découvert,  suivant 
les  besoins  du  trafic  et  les  convenances  du  service  postal. 

Les  correspondances  échangées,  soit  å  découvert,  soit 
en  depeches  closes,  entre  deux]  administrations  de  1'Union, 
au  moyen  des  services  d'une  ou  de  plusieurs  autres  admi- 
nistrations de  l'Dnion,  sont  soumises,  au  profit  de  chacun 
des  pays  traversés  ou  dont  les  services  participent  au  trans- 
port, aux  frais  de  transit  suivants,  savoir: 


495 

1°  Pour  les  parcours  territoriaux,  2  francs  par  kilo- 
gramme de  lettres  ou  cartes  postales,  et  25  centimes  par 
kilogramme  d'autres  objets; 

2°  Pour  les  parcours  maritimes,  15  francs  par  kilo- 
gramme  de  lettres  ou  cartes  postales,  et  1  franc  par  kilo- 
gramme d'autres  objets. 

Il  est  toutefois  entendu: 

1°  Que  partout  ou  le  transit  est  déjå  actuellement 
gratuit  ou  soumis  k  des  conditions  plus  avantageuses,  ce  re- 
gime est  maintenu,  sauf  dans  le  cas  prévu  k  l'alinéa 
3°  ci-aprés; 

2°  Que  partout  ou  les  frais  de  tpnsit  maritime  sont 
fixes  jusqu'å  present  å  6  fr.  50  cent.  par  kilogramme  de 
lettres  ou  cartes  postales,  ces  frais  sont  réduits  å  5  francs; 

3°  Que  tout  parcours  maritime  n'excédant  pas  300 
milles  marins  est  gratuit,  si  l'administration  intéressée  a 
déjå.  droit,  du  chef  des  depeches  ou  correspondances  béné- 
ficiant  de  ce  parcours,  å  la  rémunération  afférente  au  tran- 
sit territorial;  dans  le  cas  contraire,  il  est  rétribué  k  rai- 
son  de  2  franes  par  kilogramme  de  lettres  ou  cartes  posta- 
les et  de  25  centimes  par  kilogramme  d'autres  objets; 

4°  Que,  en  cas  de  transport  maritime  effectué  par 
deux  ou  plusieurs  administrations,  les  frais  du  parcours  to- 
tal ne  peuvent  dépasser  15  francs  par  kilogramme  de  let- 
tres ou  cartes  postales  et  1  franc  par  kilogramme  d'autres 
objets;  ces  frais,  le  cas  échéant,  sont  répartis  entre  ces 
administrations  au  prorata  des  distances  parcourues,  sans 
préjudice  aux  arrangements  différents  entre  les  parties 
intéressées; 

5°  Que  les  prix  spécifiés  au  present  article  ne  s'appli- 
quent,  ni  aux  transports  au  moyen  de  services  dépendant 
d'administrations  étrangéres  k  TUnion,  ni  aux  transports 
dans  l'Union  au  moyen  de  services  extraordinaires  spéciale- 
ment  créés  ou  entretenus  par  une  administration,  soit  dans 
l'intérét,  soit  sur  la  demande  d'une  ou  de  plusieurs  autres 
administrations.  Les  conditions  de  ces  deux  catégories  de 
transports  sont  réglées  de  gré  å  gré  entre  les  administra- 
tions intéressées. 

Les  frais  de  transit  sont  k  la  charge  de  l'administra- 
tion  du  pays  d'origine. 


496 

Le  décompte  general  de  ces  frais  a  lien  sar  la  base  de 
relevés  établis  tous  les  deux  ans,  pendant  un  mois  å  deter- 
miner  dans    le   reglement   d'exécution    prévu    par  Particle 

14  ci-aprés. 

Sont  exempts  de  tous  frais  de  transit  territorial  ou  ma- 
ritime, la  correspondance  des  administrations  postales  entre 
elles,  les  objets  réexpédiés  ou  mal  dirigés,  les  rebuts,  les 
avis  de  reception,  les  mandats  de  poste  ou  avis  d'émission 
de  mandats,  et  tous  autres  documents  relatifs  au  service 
postal. 

Article  5. 

Les  taxes  pour  le  transport  des  envois  postaux  dans 
toute  l'étendue  de  l'Union,  y  compris  leur  remise  au  domi- 
cile  des  destinataires  dans  les  pays  de  TUnion  ou  le  service 
de  distribution  est  ou  sera  organisé,  sont  fixées  comme 
suit: 

1°  Pour  les  lettres,  å  25  centimes  en  cas  d'affran- 
chissement,  et  au  double  dans  le  cas  contraire,  par  chaque 
lettre   et  par  chaque  poids  de   15  grammes  ou  fraction  de 

15  grammes; 

2°     Pour  les  cartes  postales,  å  10  centimes  par  carte; 

3°  Pour  les  imprimés  de  toute  nature,  les  papiers 
d'affaires  et  les  échantillons  de  marchandises,  å  5  centimes 
par  chaque  objet  ou  paquet  portant  une  adresse  particuli- 
ére  et  par  chaque  poids  de  50  grammes  ou  fraction  de  50 
grammes,  pourvu  que  eet  objet  ou  paquet  ne  contienne  au- 
cune  lettre  ou  note  manuscrite  ayant  le  caractére  de  corres- 
pondance actuelle  et  personnelle,  et  soit  conditdonné  de 
maniére  å  pouvoir  étre  facilement  vérifié. 

La  taxe  des  papiers  d'affaires  ne  peut  étre  inférieure  i 
25  centimes  par  envoi,  et  la  taxe  des  échantillons  ne  peut 
étre  inférieure  å  10  centimes  par  envoi. 

U  peut  étre  pergu,  en  sus  des  taxes  et  des  minima 
fixes  par  les  paragraphes  précédents: 

1°  Pour  tout  envoi  soumis  å  des  frais  de  transit  mari- 
time de  15  francs  par  kilogramme  de  lettres  ou  cartes  pos- 
tales et  de  1  franc  par  kilogramme  d 'autres  objets  une 
surtaxe  qui  ne  peut  dépasser  25  centimes  par  port  simple 
pour  les  lettres,  5  centimes  par  carte  postale  et  5  centimes 


497 

par  50  grammes  ou  fraction  de  50  grammes  pour  les  an- 
tres  objets.  Par  mesure  de  transition,  il  peut  étre  per^u 
une  surtaxe  jusqu'å  concurrence  ■  de  10  centimes  par  port 
simple  pour  les  lettres  soumises  å  des  frais  de  transit  ma- 
ritime de  5  francs  par  kilogramme; 

2°  Pour  tout  objet  transporté  par  des  services  dépen- 
dant  d'administrations  étrangéres  å  PUnion  ou  par  des  ser- 
vices extraordinaires  dans  T  Union,  donnant  lieu  å  des  frais 
spéciaux,  une  surtaxe  en  rapport  avec  ces  frais. 

En  cas  d'insuffisance  d'affranchissement,  les  objets  de 
correspondance  de  toute  nature  sont  passibles,  å  la  charge 
des  destinataires,  d'une  taxe  double  du  montant  de  Tin- 
suffisance. 

Il  n'est  pas  donné  cours: 

1°  Aux  objets,  autres  que  les  lettres,  qui  ne  sont  pas 
affranchis  au  moins  partiellement  ou  ne  remplissent  pas  les 
conditions  requises  ci-dessus  pour  jouir  de  la  moderation 
de  taxe; 

2°  Aux  envois  de  nature  å  salir  ou  détériorer  les 
correspondances ; 

3°  Aux  paquets  d'échantillons  de  marchandises  qui 
ont  une  valeur  marchande,  non  plus  qu'å  ceux  dont  le 
poids  dépasse  250  grammes,  ou  qui  présentent  des  dimen- 
sions supérieures  k  20  centimétres  de  longueur,  10  de  lar- 
geur  et  5  d'épaisseur; 

4°  Enfin,  aux  paquets  de  papiers  d'affaires  et  d'impri- 
més  de  toute  nature  dont  le  poids  dépasse  2  kilogrammes. 


Article  6. 

Les  objets  designes  dans  l'article  5  peuvent  étre  expé- 
diés  sous  recommandation. 

Tout  envoi  recommandé  est  passible,  å  la  charge  de 
Tenvoyeur: 

1°  Du  prix  d'affranchissement  ordinaire  de  l'envoi  se- 
Ion  sa  nature; 

2°  D'un  droit  fixe  de  recommandation  de  25  centimes 
au  maximum  dans  les  Etats   européens,  et  de  50  centimes 

32 


498 

au  maximum  dans  les  autres  pays,  y  compris  la  délivrasce 
d'un  bulletin  de  depot  k  l'expéditeur. 

L'envoyeur  d'un  objet  recommandé  peut  obtenir  un 
avis  de  reception  de  eet  objet,  en  payant  d'avance  un  droit 
fixe  de  25  centimes  au  maximum. 

En  cas  de  perte  d'un  envoi  recommandé,  et  sauf  le  cas 
de  force  majeure,  il  est  du  une  indemnité  de  50  francs  å 
l'expéditeur,  ou,  sur  la  demande  de  celui-ci,  au  destinataire, 
par  l'administration  sur  le  territoire  ou  dans  le  service  ma- 
ritime de  laquelle  la  perte  a  eu  lieu,  c'est-å-dire  ou  la 
trace  de  l'objet  a  disparu. 

Par  mesure  de  transition,  il  est  permis  aux  administra- 
tions des  pays  hors  d'Europe  dont  la  législation  est  actu- 
ellement  contraire  au  principe  de  la  responsabilité,  d'ajour- 
ner  l'application  de  la  clause  qui  précéde  jusqu'au  jour  ou 
elles  auront  pu  obtenir  du  pouvoir  législatif  l'autorisation 
d'y  souscrire.  Jusqu'å  ce  moment,  les  autres  administra- 
tions de  l'Union  ne  sont  pas  astreintes  å  payer  une  indem- 
nité pour  la  perte,  dans  leurs  services  respectifs,  d'envois 
recommandés  å  destination  ou  provenant  desdits  pays. 

S'il  est  impossible  de  découvrir  le  service  dans  lequel 
la  perte  a  eu  lieu,  l'indemnité  est  supportée,  par  moitié, 
par  les  deux  offices  correspondants. 

Le  payement  de  cette  indemnité  est  effectué  dans  le 
plus  bref  délai  possible,  et,  au  plus  tard,  dans  le  délai  d'un 
an  å  partir  du  jour  de  la  réclamation. 

Toute  réclamation  d'indemnité  est  prescrite,  si  elle  n'a 
pas  été  formulée  dans  le  délai  d'un  an  å  partir  de  la  re- 
mise k  la  poste  de  l'objet  recommandé. 


Article  7. 

Geux  des  pays  de  l'Union  qui  n'ont  pas  le  franc  pour 
unité  monétaire  fixent  leurs  taxes  å  l'équivalent,  dans  leur 
monnaie  respective,  des  taux  déterminés  par  les  articles  5 
et  6  précédents.  Ces  pays  ont  la  faculté  d'arrondir  les 
fractions  conformément  au  tableau  inséré  au  reglement 
d'exécution  mentionné  å  l'article  14  de  la  présente  Con- 
vention. 


499 


Article  8. 


L'affranchissement  de  tout  envoi  quelconque  ne  peut 
étre  opéré  qu'au  moyen  de  timbres-poste  valables  dans 
le  pays  d'origine  pour  la  correspondance  des  particuliers. 

Les  correspondances  officielles  relatives  au  service  des 
postes  et  échangées  entre  les  administrations  postales  sont 
seules  exemptées  de  cette  obligation  et  admises  å  la  fran- 
chise. 


Article  9. 

Ghaque  administration  garde  en  entier  les  sommes 
qu'elle  a  per^ues  en  exécution  des  articles  5,  6,  7  et  8 
précédents. 

En  conséquence,  il  n'y  a  pas  lieu,  de  ce  chef,  k  un  dé- 
compte  entre  les  diverses  administrations  de  l'Union. 

Les  lettres  et  autres  envois  postaux  ne  peuvent,  dans 
le  pays  d'origine,  comme  dans  celui  de  destination,  étre 
frappés,  å  la  charge  des  expéditeurs  ou  des  destinataires, 
d'aucune  taxe  ni  d'aucun  droit  postal  autres  que  ceux  pré- 
vus  par  les  articles  susmentionnés. 

Article  10. 

Il  n'est  perQu  aucun  supplement  de  taxe  pour  la  réex- 
pédition  d'envois  postaux  dans  l'intérieur  de  TUnion. 

Article  11. 

Il  est  interdit  au  public  d'expédier,  par  la  voie  de  la 
poste: 

1°  Des  lettres  ou  paquets  contenant  soit  des  matiéres 
d'or  ou  d'argent,  soit  des  piéces  de  monnaie,  soit  des  bi- 
joux  ou  des  objets  précieux; 

2°  Des  envois  quelconques  contenant  des  objets  pas- 
sibles de  droits  de  douane. 

Dans  le  cas  oå  un  envoi  tombant  sous  l'une  de  ces 
prohibitions  est  livre  par  une  administration  de  l'Union  å 
une  au  tre  administration  de  TUnion,  celle- ci  procéde  de  la 

38* 


500 

maniére  et  dans   les  formes  prévues  par  sa  législation  od 
par  ses  reglements  intérieurs. 

Est  d'ailleur8  reserve  le  droit  du  Gouveruement  de  tout 
pays  de  l'Union  de  ne  pas  effectuer,  sur  son  territoire,  le 
transport  ou  la  distribution,  tant  des  objets  jouissant  de  la 
moderation  de  taxe,  k  l'égard  desquels  il  n'a  pas  été  satis- 
fait  aux  lois,  ordonnances  ou  décrets  qui  réglent  les  condi- 
tions  de  leur  publication  ou  de  leur  circulation  dans  ce 
pays,  qae  des  correspondances  de  toute  nature  qui  portent 
ostensiblement  des  inscriptions  interdites  par  les  disposi- 
tions legales  ou  réglementaires  en  vigueur  dans  le  méme  pays. 

Article  12. 

Les  offices  de  1'Union  qui  ont  des  relations  avec  des 
pays  situés  en  dehors  de  l'Union  admettent  tous  les  autres 
offices  k  profiter  de  ces  relations  pour  l'échange  des  cor- 
respondances avec  lesdits  pays. 

Les  correspondances  échangées  k  découvert  entre  un 
pays  de  l'Union  et  un  pays  étranger  å  celle-ci,  par  l^inter- 
médiaire  d'un  autre  pays  de  l1Union,  sont  traitées,  pour  ce 
qui  concerne  le  transport  en  dehors  des  limites  de  rUnion, 
d'aprés  les  conventions,  arrangements  ou  dispositions  particu- 
liéres  régissant  les  rapports  de  poste  entre  ce  dernier  pays 
et  le  pays  étranger  k  l'Union. 

Les  taxes  applicables  aux  correspondances  dont  il  s'a- 
git  se  composent  de  deux  elements  distincts,  savoir: 

1°  La  taxe  de  l'Union  fixée  par  les  articles  5,  6  et  7 
de  la  présente  Gonvention; 

2°  Une  taxe  afférente  au  transport  en  dehors  des  li- 
mites de  TUnion. 

La  premiere  de  ces  taxes  est  attribuée: 

a.  Pour  les  correspondances  originaires  de  TUnion  å 
destination  des  pays  étrangers,  å  l'office  expéditeur,  en  cas 
d'aifranchissement,  et  a  l'office  d'échange,  en  cas  de  non- 
affranchissement ; 

b.  Pour  les  correspondances  provenant  des  pays  étrangers 
å  destination  de  l'Union, å  l'office  d'échange,en  cas  d'affiranchisse- 
ment,  et  k  l'office  destinataire,  en  cas  de  non-affranchissemeut. 

La  seconde  de  ces  taxes  est  bonifiée  k  l'office  d'échauge, 
dans  tous  les  cas. 


J 


501 

A  l'égard  des  frais  de  transit  dans  rUnion,  les  correspon- 
dances  originaires  ou  å  destination  d'un  pays  étranger  sont 
assimilées  k  celles  de  ou  pour  le  pays  de  TUnion  qui  entre- 
tient  les  relations  avec  le  pays  étranger  å  l'Union,  å  moins 
que  ces  relations  n'impliqaent  l'affranchissement  obligatoire 
et  partiel,  auquel  cas  ledit  pays  de  l'Union  a  droit  k  la  bo- 
nification  des  prix  de  transit  territorial  fixes  par  l'article  4 
précédent. 

Le  décompte  general  des  taxes  afférentes  au  transport 
en  dehors  des  limites  de  l'Union  a  lieu  sur  la  base  de  re- 
levés,  qui  sont  établis  en  méme  temps  que  les  relevés  dres- 
aés,  en  vertu  de  l'article  4  précédent,  pour  l'évaluation  des 
frais  de  transit  dans  TUnion. 

Quant  aux  correspondances  échangées  en  depeches  clo- 
ses  entre  un  pays  de  l'Union  et  un  pays  étranger  å  celle-ci, 
par  l'intermédiaire  d'un  autre  pays  de  l'Union,  le  transit  en 
est  soumis,  savoir: 

Dans  le  ressort  de  l'Union,  aux  prix  déterminés  par 
l'article  4  de  la  présente  Convention; 

En  dehors  des  limites  de  l'Union,  aux  conditions  resul- 
tant des  arrangements  particuliers  conclus  ou  k  conclure  k 
eet  effet  entre  les  administrations  intéressées. 

Article  13. 

Le  service  des  lettres  avec  valeurs  déclarées  et  celui 
des  mandats  de  poste  font  l'objet  d'arrangements  particuli- 
ers entre  les  divers  pays  ou  groupes  de  pays  de  l'Union. 

Article  14. 

Les  administrations  postales  des  divers  pays  qui  com- 
posent  l'Union  sont  compétentes  pour  arréter,  d'un  commun 
accord,  dans  un  Reglement  d'exécution,  toutes  les  mesures 
d'ordre  et  de  détail  qui  sont  jugées  nécessaires. 

Les  différentes  administrations  peuvent,  en  outre,  pren- 
dre  entre  elles  les  arrangements  nécessaires  au  sujet  des 
questions  qui  ne  concement  pas  l'ensemble  de  l'Union, 
pourvu  que  ces  arrangements  ne  dérogent  pas  å  la  présente 
Convention. 


502 

Il  est  toutefois  permis  aux  administrations  intéressées 
de  s'entendre  mutuellement  pour  radoption  de  taxes  rédni- 
tes  dans  un  rayon  de  30  kilometres,  pour  les  conditions  de 
la  remise  des  lettres  par  exprés,  ainsi  que  pour  l'échange 
des  cartes  postales  avec  réponse  payée.  Dans  ce  dernier 
cas,  le  renvoi  des  cartes-réponse  au  pays  d'origine  jouit  de 
Texemption  de  frais  de  transit  stipulée  par  le  dernier  alinea 
de  l'article  4  de  la  présente  Convention. 

Article  15. 

La  présente  Convention  ne  porte  point  alteration  å  la 
legislation  postale  de  chaque  pays  dans  tout  ce  qui  n'est 
pas  prévu  par  les  stipulations  contenues  dans  cette  Con- 
vention. 

Elle  ne  restreint  pas  le  droit  des  Parties  contractantes 
de  maintenir  et  de  conclure  des  traités,  ainsi  que  de  main- 
tenir  et  d'établir  des  unions  plus  restreintes,  en  vue  de  lfa- 
mélioration  des  relations  postales. 

Article  16. 

Est  maintenue  l'institution,  sous  le  nom  de  Bureau  in- 
ternational de  l'Union  postale  universelle,  d'un  office  central 
qui  fonctionne  sous  la  haute  surveillance  de  F Administration 
des  postes  Suisses  et  dont  les  frais  sont  supportes  par  ton- 
tes les  administrations  de  1'  Union. 

Ge  Bureau  demeure  chargé  de  réunir,  de  coordonner, 
de  publier  et  de  distribuer  les  renseignements  de  toute  na- 
ture qui  interessent  le  service  international  des  postes;  d'é- 
mettre,  å  la  demande  des  parties  en  cause,  un  avis  sur  les 
questions  litigieuses;  d'instruire  les  demandes  en  modifica- 
tion  des  actes  du  Congrés ;  de  notifier  les  changements  adop- 
tés,  et,  en  general,  de  proceder  aux  etudes  et  aux  travaux 
dont  il  serait  saisi  dans  l'intérét  de  T  Union  postale. 

Article  17. 

En  cas  de  dissentiment  entre  deux  ou  plusieurs  mem- 
bres  de  i'  Union,  relativement  å  l'interprétation  de  la  pré- 


503 

sente  Conveution,  la  question  en  litige  est  réglée  par  juge- 
ment arbitral.  A  eet  effet,  chacune  des  administrations  en 
cause  choisit  un  autre  membre  de  1'Union  qui  n'est  pas 
directement  interesse  dans  l'affaire. 

La  decision  des  arbitres  est  donnée  å  la  majorité  ab- 
solue  des  voix. 

En  cas  de  partage  des  voix,  les  arbitres  choisissent, 
pour  trancher  le  différend,  nne  autre  administration  égale- 
ment  désintéressée  dans  le  litige. 

Article  18. 

Les  pays  qui  n'ont  point  pris  part  k  la  présente  Con- 
vention  sont  admis  å  y  adhérer  sur  leur  demande. 

Gette  adhésion  est  notifiée,  par  la  voie  diplomatique, 
au  Gouvernement  de  la  Gonfédération  Suisse  et,  par  ce 
Gouvernement,  k  tous  les  pays  de  TUnion. 

Elle  emporte,  de  plein  droit,  accession  k  toutes  les 
clauses  et  admission  å  tous  les  avantages  stipulés  par  la 
présente  Conyention. 

Il  appartient  au  Gouvernement  de  la  Gonfédération 
Suisse  de  determiner,  d'un  commun  accord  avec  le  Gouver- 
nement du  pays  interesse,  la  part  contributive  de  l'admini- 
stration  de  ce  dernier  pays  dans  les  frais  du  Bureau  inter- 
national, et,  s'il  y  a  lieu,  les  taxes  å  percevoir  par  cette 
administration  en  conformité  de  l'article  7  précédent. 

Article  19. 

Des  congrés  de  plénipotentiaires  des  pays  contractants 
ou  de  simples  conférences  administratives,  selon  l'impor- 
tance  des  questions  k  résoudre,  sont  réunis,  lorsque  la  de- 
mande en  est  faite  ou  approuvée  par  les  deux  tiers,  au 
moins,  des  Gouvemements  ou  administrations,  suivant  le  cas. 

Toutefois,  un  congrés  doit  avoir  lieu,  au  moins  tous  les 
cinq  ans. 

Chaque  pays  peut  se  faire  representer,  soit  par  un  ou 
plusieurs  délégués,  soit  par  la  delegation  d'un  autre  pays. 
Mais  il  est  entendu  que  le  délégué  ou  les  délégués  d'un 
pays  ne  peuvent  étre  charges  que  de  la  représentation  de 
deux  pays,  y  compris  celui  qu'ils  représentent. 


504 

Dans  les  délibérations,  chaque  pays  dispose  d'une 
seule  voix. 

Chaque  congrés  fixe  le  lieu  de  la  reunion  du  prochain 
congrés. 

Pour  les  conférences,  les  administrations  fixent  les  lienx 
de  reunion  sur  la  proposition  du  Bureau  international. 

Article  20. 

Dans  Tintervalle  qui  s'écoule  entre  les  reunions,  toute 
administration  des  postes  d'un  pays  de  T  Union  a  le  droit 
d'adresser  aux  autres  administrations  participantes,  par  Tin- 
termédiaire  du  Bureau  international,  des  propositions  con- 
cernant  le  regime  de  1" Union.  Mais,  pour  devenir  exécu- 
toires,  ces  propositions  doivent  réunir,  sayoir: 

1°  L'unanimité  des  suffrages,  s'il  s'agit  de  la  modifi- 
cation  des  dispositions  des  articles  2,  3,  4,  5,  6  et  9  pré- 
cédents ; 

2°  Les  deux  tiers  des  suffrages,  s'il  s'agit  de  la  modi- 
fication  des  dispositions  de  la  Convention  autres  que  celles 
des  articles  2,  3,  4,  5,  6  et  9; 

3*  La  simple  majorité  absolue,  s'il  s'agit  de  Tinter- 
prétation  des  dispositions  de  la  Convention,  hors  le  cas  de 
litige  prévu  å  l'article  17  précédent. 

Les  resolutions  valables  sont  consacrées,  dans  les  deux 
premiers  cas,  par  une  déclaration  diplomatique,  que  le  Gou- 
verneraeot  de  la  Confédération  Suisse  est  chargé  d'établir 
et  de  transmettre  &  tous  les  Gouvernements  des  pays  con- 
tractants,  et,  dans  le  troisiéme  cas,  par  une  simple  notifica- 
tion  du  Bureau  international  å  toutes  les  administrations 
de  l'Union. 

Article  21. 

Sont  considérés  comme  forman t,  pour  l'application  des 
articles  16,  19  et  20  précédents,  un  seul  pays  ou  une  seule 
administration,  suivant  le  cas: 

1°     L'empire  de  linde  Britannique; 

2°     Le  dominion  du  Canada; 

3°     L'ensemble  des  colonies  Danoises: 


505 

4°  L'ensemble  des  colonies  Espagnoles; 

5°  L'ensemble  des  colonies  Frangaises; 

6°  L'ensemble  des  colonies  Néerlandaises ; 

7°  L'ensemble  des  colonies  Portugaises. 

Article  22. 

La  présente  Convention  sera  mise  å  exécution  le  ler 
Avril  1879  et  demeurera  en  vigueur  pendant  un  temps  in- 
déterminé;  mais  cbaque  Partie  contractante  a  le  droit  de  se 
retirer  de  1' Union,  moyennant  un  avertissement  donné  une 
année  å  l'avance  par  son  Gouvernement  au  Gouvernement 
de  la  Gonfédération  Suisse. 

Article  23. 

Sont  abrogées,  å  partir  du  jour  de  la  mise  å  exécution 
de  la  présente  Convention,  toutes  les  dispositions  des  trai- 
tés,  conventions,  arrangements  ou  autres  actes  conclus  an- 
térieurement  entre  les  divers  pays  ou  administrations,  pour 
autant  que  ces  dispositions  ne  seraient  pas  conciliables  avec 
les  termes  de  la  présente  Convention,  et  sans  préjudice  des 
droits  reserves  par  Farticle  15  ci-dessus. 

La  présente  Convention  sera  ratifiée  aussitot  que  faire 
se  pourra.  Les  actes  de  ratification  seront  échangées  å 
Paris.*) 

En  foi  de  quoi,  les  plénipotentiaires  des  pays  ci-dessus 
énumérés  out  signe  la  présente  Convention  å  Paris,  le  pre- 
mier  Juin  mil  huit  cent  soixante  et  dix-huit. 

Pour  l'Allemagne :         Pour  la  Républipue  Argentine : 
Dr.  Stephan.  Giinther.  Sachse.  Carlos  Calvo. 

Pour  l'Autriche:        Pour  la  Hongrie: 
Dewez.  Gervay. 

Pour  la  Belgique:  Pour  le  Brésil: 

J.  Vinchent.  F.Gife.  Vicomte  d'Itajuba. 

Pour  le  Danemark  et  les  Colonies  Danoises:     Pour  l'Egypte: 

Schou.  A.  Caillard. 

*)  Ratifikationeroe  ble  ve  under  26de  Februar  1879  udvexlede  i  Paris. 


506 

Pour  PEspagne  et  les  Colonies  Espagnoles: 

G.  Gruzada  Villaamil.    Emilio  C.  de  Navasqiies. 

Pour  les  Etats-Unis  de  l'Amérique  du  Nord: 

James  N.  Tyner.     Joseph  H.  Blackfan. 

Pour  la  France:  Pour  les  Colonies  Frangaises: 

LéonSay.  Ad.Cochery.  A.Besnier.  É.  Roy. 

Pour  la  Grande-Bretagne  et  diverses  Colonies  Anglaises: 
F.-O.  Adams.     W.-J.  Page.     A.  Maclean. 

Pour  Tinde  Britannique:  Pour  le  Canada: 

Fréd.-R.  Hogg.         F.-O.  Adams.  W.-J.  Page.  A.  Maclean. 

Pour  la  Gréce:  Pour  l'Italie: 

N.-P.  Delyanni.    A.  Mansolas.      G.-B.  Tantesio. 

Pour  le  Japon:  Pour  le  Luxembourg: 

Naonobou  Sameshima.  Samuel  M.Bryan.        V.  de  Ræbe. 

Pour  le  Mexique:     Pour  le  Montenegro:     Pour  la  Norvége: 
G.  Barreda.  Dewez.  Chr.  Hefty. 

Pour  les  Pays-Bas  et  les  Colonies  Néerlandaises: 
Hof  stede.    Baron  Sweerts  de  Landas-Wyborgh. 

Pour  le  Pérou:  Pour  la  Perse: 

Juan  M.  de  Goyeneche. 

Pour  le  Portugal  et  les  Colonies  Portugaises: 

G.-A.  de  Barros. 

Pour  la  Roumanie:  Pour  la  Russier 

C.-F.  Robesco.       Baron  Velho.    Georges  PoggenpoU. 

Pour  le  Salvador:  Pour  la  Serbie: 

J.-M.  Torrés-Caicedo.  Miaden  Z.  Radoycovitch. 

Four  la  Suéde:  Pour  la  Suisse: 

W.  Roos.  Dr.  Kern.    Ed.  Hohn. 

Pour  la  Turquie: 
Pedros  Couyoumgian. 

Protocole  final. 

Les  80ussignés ,  plénipotentiaires  des  Gouvernements 
des  pays  qui  ont  signe  aujourd'hui  la  Convention  de  Paris, 
sont  convenus  de  ce  qui  suit: 

I.  La  Perse,  qui  fait  partie  de  l'Union,  n'étant  p&s 
représentée,  sera  admise  néanmoins  k  signer  ultérieurement 


507 

la  Convention,  moyennant  qu'elle  consacre  son  adhésion  par 
un  acte  diplomatique  avec  le  Gonvernement  Suisse,  avant  le 
ler  Avril  1879. 

II.  Les  pays  étrangers  å  l'Union,  qui  ont  ajourné  leur 
adhésion  ou  qui  ne  se  sont  pas  encore  prononcés,  entre- 
ront  dans  l'Union  en  remplissant  les  conditions  prévues  par 
l'article  18  de  la  Convention. 

III.  Dans  le  cas  oti  Tune  ou  l'autre  des  Parties  con- 
tractantes  ne  ratifierait  pas  la  Convention,  cette  Convention 
n'en  sera  pas  moins  valable  pour  les  Parties. 

IV.  Les  diverses  Colonies  Anglaises,  autres  que  le  Ca- 
nada et  Tinde  Britannique,  qui  prennent  part  &  la  Conven- 
tion sont:  Ceylan,  Straits  Settlements,  Laboan,  Hong-Kong, 
Maurice  et  dépendances,  les  Bermudes,  la  Guyane  Anglaise, 
la  Iamaique  et  la  Trinité. 

En  foi  de  quoi  les  plénipotentiaires  ci-dessous  ont 
dressé  le  present  protocole  final,  qui  aura  la  méme  force 
et  la  méme  valeur  que  si  les  dispositions  qu'il  contient 
étaient  insérées  dans  la  Convention  elle-méme,  et  ils  l'ont 
signe  en  un  exemplaire  qui  sera  déposé  auz  archives  du 
Gonvernement  Fran$ais  et  dont  une  copie  sera  remise  a 
chaque  Partie. 

Paris,  le  ler  Juin  1878. 

(Suivent  les  signatures.) 

b. 

Overeenskomst  om  Udvexling  af  Breve  med  angiven  Værdi, 
afsluttet  imellem  Tyskland,  Østerrig- Ungarn,  Belgien,  Dan- 
mark og  de  Danske  Kolonier,  Ægypten,  Frankrig  og  de 
Franske  Kolonier,  Italien,  Luxemburg,  Norge,  Nederlandene, 
Portugal  og  de  Portugisiske  Kolonier,   Rumænien,  Rusland, 

Serbien,  Sverig  og  Schweiz. 

Les  soussignés  plénipotentiaires  des  Gouvernements  des 
pays  ci-dessus  énumérés,  vu  l'article  13  de  la  Convention 
conclue  å  Paris,  le  ler  Juin  1878,  pour  la  revision  du  pacte 
fondamental  de  1' Union  générale  des  Postes,  ont,  d'un  com- 
mun  accord  et  sous  reserve  de  ratification,  arrété  1' Arrange- 
ment suivant: 


508 

Article  premier. 

Il  peut  étre  expédié  de  Tun  des  pays  mentionnés  ci- 
dessus  pour  an  autre  de  ces  pays,  des  lettres  contenant 
des  valeurs-papier  déclarées,  avec  assurance  du  montant  de 
la  déclaration. 

Les  divers  offices,  pour  leurs  rapports  respectifs,  ont 
la  faculté  de  determiner  un  maximum  qui,  dans  aucun  c&s. 
ne  peut  étre  inférieur  å  5,000  francs  par  lettre,  et  il  est 
entendu  que  les  diverses  administrations  intervenant  dans 
le  transport  ne  sont  engagées  que  jusqu'å  concurrence  dn 
maximum  qu'elles  ont  respectivement  adopté. 

Article  2. 

1.  —  La  liberté  du  transit  est  garantie  snr  le  territoire 
de  chacun  des  pays  adhérents,  et  la  responsabilité  des  offi- 
ces, qui  participent  &  ce  transport,  est  engagée  dans  les  li- 
mites  déterminée8  par  l'article  8  ci-aprés. 

Il  en  est  de  raéire  å  l'égard  du  transport  maritime 
effectué  ou  assuré  par  les  offices  des  pays  adhérents,  ponrru 
toutefois  que  ces  offices  soient  en  mesure  d'accepter  la  res- 
ponsabilité des  valeurs,  å  bord  des  paquebots  ou  båtiments 
dont  ils  font  emploi. 

2.  —  A  moins  d'arrangement  contraire  entre  les  offi- 
ces d'origine  et  de  destination,  la  transmission  des  valeurs 
déclarées  échangées  entre  pays  non  limitrophes  s'opére  å 
découvert  et  par  les  voies  utilisées  pour  racheminement  des 
correspondances  ordinaires. 

3.  —  L'échange  de  lettres  contenant  des  valeurs  décla- 
rées, entre  deux  pays  qui  correspondent,  pour  les  relations 
ordinaires,  par  l'intermédiaire  d'un  ou  de  plusieurs  pays 
non  participant  au  present  Arrangement,  ou  au  moyen  de 
services  maritimes  degages  de  responsabilité,  est  surbor- 
donné  &  l'adoption  de  mesures  speciales  å  concerter  entre 
les  administrations  des  pays  d'origine  et  de  destination,  tel- 
tes que  l'emploi  d'une  voie  détournée,  l'expédition  en  de- 
peches closes,  etc. 

Article  3. 

1.  —  Les  frais  de  transit  prévus  par  l'article  4  de  la 
Gonvention  du  ler  Juin  1878  sont  bonifiés  aax  offices  qui 


509 

participant  au  transport  intermédiaire,  å  découvert  ou  en 
depeches  closes,  des  lettres  contenant  des  valeurs  déclarées. 

2.  —  Indépendamment  de  ces  frais  de  transit,  radmi- 
ni s  tration  do  pays  d'origine  est  redevable,  å  titre  de  droit 
d'assurance,  envers  l'administration  du  pays  de  destination 
et,  s'il  y  a  lieu,  envers  chacune  des  administrations  partici- 
pant au  transit  territorial  avec  responsabilité,  d'un  droit 
proportionnel  de  5  centimes  par  chaque  somme  de  200 
francs  ou  fraction  de  200  francs  déclarée. 

3.  —  En  outre,  s'il  y  a  un  ou  plusieurs  transports  par 
mer  donnant  lieu  a  rétribution  speciale,  d'aprés  les  articles 
3  et  4  de  la  Convention  du  ler  Juin  1878,  et  susceptibles 
d'engager  la  responsabilité  des  offices  qui  les  effectuent  ou 
leg  assurent,  il  est  då  &  chacun  desdits  offices  un  droit 
maritime  d'assurance  de  10  centimes  par  chaque  somme  de 
200  francs  ou  fraction  de  200  francs  déclarée. 

Article  4. 

1.  —  La  taxe  des  lettres  contenant  des  valeurs  décla- 
rées doit  étre  acquittée  å  l'avance,  et  se  compose: 

1°  Du  port  et  du  droit  fixe,  applicables  å  une  lettre 
recommandée  du  méme  poids  et  pour  la  méme  destination, 
—  port  et  droit  acquis  en  entier  å  l'office  expéditeur; 

2°  D'un  droit  proportionnel  d'assurance  calculé,  par 
200  francs  ou  fraction  de  200  francs  déclarés,  å  raison  de 
10  centimes  pour  les  pays  limitrophes  ou  reliés  entre  eux 
par  un  service  maritime  direct,  et  å  raison  de  25  centimes 
pour  les  autres  pays,  avec  addition,  s'il  y  a  lieu,  dans  Tun 
et  l'autre  cas,  du  droit  d'assurance  maritime  prévu  par  le 
dernier  alinea  de  l'article  3  précédent. 

Toutefois,  comme  mesure  de  transition,  est  réservée  å 
chacune  des  Parties  contractantes,  pour  tenir  compte  de  ses 
convenances  monétaires  ou  autres,  la  faculté  de  percevoir 
un  droit  autre  que  celui  indiqué  ci-  dessus,  moyennant  que 
ce  droit  ne  dépasse  pas  */a  p.  %  de  la  somme  déclarée. 

2.  —  L'expéditeur  d'une  lettre  contenant  des  valeurs 
déclarées  re$oit,  sans  frais,  au  moment  du  depot,  un  rece- 
pisse Bommaire  de  son  envoi. 

3.  —  U  est  formellement  convenu  que,  sauf  dans  le 
cas  de   réexpéditition  prévu  au  paragraphe  2  de  l'article  7 


510 

ci-aprés,  les  lettres  renfermant  des  valeurs  déclarées  ne 
peuvent  étre  frappées,  å  la  charge  des  destinataires,  d'an- 
cun  droit  postal  autre  que  celui  de  remise  å  domicile,  s'il 
y  a  lieu. 

Article  5. 

1.  —  L'expéditeur  d'une  lettre  contenant  des  valeurs 
déclarées  peut  obtenir,  aux  conditions  déterminées  par  Tar- 
ticle  6  de  la  Convention  du  ler  Juin  1878,  en  ce  qui  con- 
cerne  les  objets  recommandés,  qu'il  lui  soit  donné  avis  de 
la  remise  de  cette  lettre  au  destinataire. 

2.  —  Le  produit  du  droit  applicable  aux  avis  de  re- 
ception est  acquis  en  entier  &  l'office  du  pajs  d'origine.* 

Article  6. 

Toute  déclaration  frauduleuse  de  valeurs  supérieures  å 
la  valeur  réellement  insérée  dans  une  lettre  est  interdite. 


Article  7. 

1.  —  Une  lettre  de  valeurs  déclarées  réexpédiée,  par 
suite  du  changement  de  résidence  du  destinataire,  å  Tinte- 
rieur  du  pays  de  destination,  n'est  passible  d'aucune  taxe 
supplémentaire. 

2.  —  En  cas  de  réexpédition  sur  un  des  pays  contrac- 
tants  autre  que  le  pays  de  destination,  les  droits  d'assn- 
rance  fixes  par  les  paragraphes  2  et  3  de  Particle  3  du 
present  Arrangement  sont  per$us  sur  le  destinataire,  da 
chef  de  la  réexpédition,  au  profit  de  chacun  des  offices  in- 
tervenant  dans  le  nouveau  transport. 

3.  —  La  réexpédition  par  suite  de  fausse  direction  oo 
de  mise  en  rebut  ne  donne  lieu  å  aucune  perception  sup- 
plémentaire å  la  charge  du  public. 

Article  8. 

1.  —  Sauf  le  cas  de  force  majeure,  lorsqu'une  lettre 
contenant   des   valeurs   déclarées   a   été  perdue  ou  spoliée, 


511 

l'expéditeur  ou,  sur  sa  demande,  le  destinataire,  a  droit  å 
line  indemnité  egale  å  la  valeur  déclarée. 

Toutefois,  en  cas  de  perte  partielle  inférieure  &  la  va- 
leur déclarée,  il  n'est  remboursé  qne  le  montant  de  la 
perte. 

L'obligation  de  payer  l'indemnité  incombe  å  l'admini- 
stration  dont  reléve  le  bureau  expéditeur.  Est  reserve  å 
cette  administration  le  recours  contre  l'administration  res- 
ponsable, c'est-å-dire  contre  l'administration  sur  le  terri- 
toire  ou  dans  le  service  de  laquelle  la  perte  ou  la  spoliation 
a  en  lieu. 

Jusqu'å  preuve  du  contraire,  la  responsabilité  incombe 
k  l'administration  qui,  ayant  re$u  Pobjet  sans  faire  d'obser- 
vation,  ne  peut  établir  ni  la  délivrance  au  destinataire  ni, 
s 'il  y  a  lieu,  la  transmission  réguliére  å  l'administration 
suivante. 

Le  payement  de  l'indemnité  par  l'office  expéditeur  doit 
avoir  lieu  le  plus  tot  possible  et,  au  plus  tard,  dans  le  dé- 
lai  d'un  an,  å  partir  du  jour  de  la  réclamation.  L'office 
responsable  est  tenu  de  rembourser,  sans  retard,  å  l'office 
expéditeur,  le  montant  de  l'indemnité  payée  par  celui-ci. 

Il  est  entendu  que  la  réclamation  n'est  admise-  que 
dans  le  délai  d'un  an,  å  partir  du  depot  å  la  poste  de  la 
lettre  portant  déclaration;  passé  ce  terme,  le  réclamant  n'a 
droit  å  aucune  indemnité. 

2.  —  L'administration  qui  opére  le  remboursement  du 
montant  des  valeurs  déclarées  non  parvenues  å  destination 
est  subrogée  dans  tous  les  droits  du  propriétaire. 

3.  —  Si  la  perte  ou  la  spoliation  a  eu  lieu  en  cours 
de  transport  entre  les  bureaux  d'échange  de  deux  pays  li- 
mitrophes,  sans  qu'il  soit  possible  d'établir  sur  lequel  des 
deux  territoires  le  fait  s'est  accompli,  les  deux  administra- 
tions en  cause  supportent  le  dommage  par  moitié. 

Il  en  est  de  méme  en  cas  d'échange  en  depeches  clo- 
ses,  si  la  perte  ou  la  spoliation  a  eu  lieu  sur  le  territoire 
ou  dans  le  service  d'un  office  intermédiaire  non  responsable. 

4.  —  Les  administrations  cessent  d'étre  responsables 
des  valeurs  déclarées  contenues  dans  les  lettres  dont  les 
ayants  droit  ont  donné  regu  et  pris  livraison. 


512 


Articie  9. 

1.  —  Est  reserve  le  droit  de  chaque  pays  d'appliquer 
aux  lettres  contenant  des  valeurs  déclarées,  &  destination  ou 
provenant  d'autres  pays,  ses  lois  ou  reglements  intérieurs, 
en  tant  qu'il  n'y  est  pas  dérogé  par  le  present  Arran- 
gement. 

'2.  —  Les  stipulations  du  present  Arrangement  ne  por- 
tent  pas  restriction  au  droit  des  Parties  contractantes  de 
maintenir  et  de  conclare  des  arrangements  spéciaux,  ainsi 
que  de  maintenir  et  d'établir  des  unions  plus  restreintes. 
en  vue  de  l'amélioration  du  service  des  lettres  contenant 
des  valeurs  déclarées. 

Article  10. 

Chacune  des  administrations  des  pays  contractants  peut, 
dans  des  circonstances  extraordinaires  de  nature  k  justifier 
la  mesure,  suspendre  temporairement  le  service  des  valeurs 
déclarées,  tant  å  l'expédition  qu'å  la  reception  et  d'une  ma- 
niére  générale  ou  partielle,  sous  la  condition  d'en  donner 
immédiatement  avis,  au  besoin  par  le  télégraphe,  å  l'admi- 
nistration  ou  aux  administrations  intéressées. 

Article  11. 

Les  pays  de  1'Union  qui  n'ont  point  pris  part  au  pre- 
sent Arrangement  sont  admis  å  y  adhérer  sur  leur  de- 
mande  et  dans  la  forme  prescrite  par  l'article  18  de  la 
Convention  du  ler  Juin  1878,  en  ce  qui  concerne  les  adhé- 
sions  å  TUnion  postale  universelle. 

Article  12. 

Les  administrations  des  postes  des  pays  contractants 
reglen  t  la  forme  et  le  mode  de  transmission  des  lettres 
contenant  des  valeurs  déclarées  et  arrétent  toutes  les  au- 
tres  mesures  de  détail  ou  d'ordre  nécessaires  pour  assurer 
l'exécution  du  present  Arrangement. 

Article  13. 

Dans  l'intervalle  qui  s'écoule  entre  les  reunions  prévues 
a  l'article  19  de  la  Convention  du  ler  Juin  1878,  toute  ad- 


513 

ministration  des  postes  d'un  des  pays  contractants  a  le 
droit  d'adresser  aux  autres  administrations  participantes, 
par  1'intermédiaire  du  Bureau  international,  des  propositions 
concernant  le  service  des  lettres  avec  valeurs  déclarées. 
Mais,  pour  devenir  exécutoires,  ces  propositions  doivent  ré- 
unir,  savoir: 

1°  L'unanimité  des  suffrages,  s'il  s'agit  de  la  modifi- 
cation  des  dispositions  des  articles  1,  2,  3,  4  et  8  précé- 
dents ; 

2°  Les  deux  tiers  des  suffrages,  s'il  s'agit  de  la  modi- 
fication  des  dispositions  du  present  Arrangement,  autres  que 
celles  des  articles  1,  2,  3,  4  et  8; 

3°  La  simple  majorité  absolue,  s'il  s'agit  de  l'inter- 
prétation  des  dispositions  du  present  Arrangement. 

Les  resolutions  valables  sont  consacrées,  dans  les  deux 
premiers  cas,  par  une  déclaration  diplomatique  et,  dans  le 
troisiéme  cas,  par  une  notification  administrative,  selon  la 
forme  indiquée  au  dernier  alinea  de  l'article  20  de  la  Con- 
vention  du  ler  Juin  1878. 

Article  14. 

1.  —  Le  present  Arrangement  entrera  en  vigueur  le 
ler  Avril  1879. 

2.  —  Il  sera  ratifié  en  méme  temps  et  aura  la  méme 
durée  que  la  Convention  du  ler  Juin  1878,  sans  préjudice 
du  droit,  reserve  å  chaque  pays,  de  se  retirer  de  eet  Arran- 
gement moyennant  un  avis  donné,  un  an  å  l'avance,  par  son 
Gouvernement  au  Gouvernement  de  la  Gonfédération  Suisse, 

3.  —  Sont  abrogées,  å  partir  du  jour  de  la  mise  & 
exécution  du  present  Arrangement,  toutes  les  dispositions 
convenues  antérieurement  entre  les  divers  pays  contractants 
ou  entre  leurs  administrations,  pour  autant  qu'elles  ne  sont 
pas  conciliables  avec  les  termes  du  present  Arrangement, 
et  sans  préjudice  des  dispositions  de  l'article  9  précédent. 

4.  —  Le  present  Arrangement  sera  ratifié  aussitot  que 
faire  se  pourra.  Les  actes  de  ratification  seront  échangés 
å  Paris.*) 


*J  Katificationerne  bleve  under  26de  Februar  1879  udvexlede  i  Paris. 

33 


514 

En  foi  de  quoi,  les  plénipotentiaires  des  pays  ci-dessus 
énumérés  ont  signe  le  present  Arrangement  k  Paris,  le  pre- 
mier  Juin  mil  huit  cent  soixante  et  dix-huit. 

Pour  l'Allemagne:  Pour  rAutriche: 

Dr«  Stephan.     Giinther.     Sachse.  Dewez. 

Pour  la  Hongrie:  Pour  la  Belgique: 

Gerray.  J.  Vinchent.    F.  Gife. 

Pour  le  Danemark  et  les  Golonies  Danoises: 

Schou. 

Pour  TEgypte:  Pour  la  France: 

A.  Caillard.       Leon  Say.    Ad.  Cochery.  A.  Besnier. 

Pour  les  Colonies  Fran^aises :  Pour  Tltalie: 

E.  Roy.  G.-B.  Tantesio. 

Pour  le  Luxembourg:  Pour  la  Norvege: 

V.  de  Ræbe.  Chr.  Hefty. 

Pour  les  Pays-Bas: 
Hofstede.    Baron  Sweerts  de  Landas-Wyborgh. 

Pour  le  Portugal  et  les  Golonies  Portugaises: 

G.-A.  de  Barros. 

Pour  la  Roumanie:  Pour  la  Russie: 

C.-F.  Robesco.      Baron  Velho.  Georges  Poggenpohl. 

Pour  la  Serbie:  Pour  la  Suéde; 

Miaden  Z.  Radoycovitch.  W.  Roos. 

Pour  la  Suisse: 
Dr.  Kern.    Ed.  Hohn. 

c. 
Overeenskomst  om  Udvexling  af  Postanvisninger,    afsluttet 
imellem    Tyskland,     Østerrig-Ungarn,    Belgien,    Danmark, 
Ægypten,  Frankrig  og  de  Franske  Kolonier,  Italien,  Luxem- 
burg,  Norge,   Nederlandene,    Portugal,    Rumænien,   Sverig 

og  Schweiz. 

Les  soussignés,  plénipotentiaires  des  Gouvernements 
des  pays  ci-dessus  énumérés, 

Vu  l'article  13  de  la  Convention  conclue  å  Paris,  le 
ler  Juin   1878,  pour  la  revision  du  pacte  fondamental  de 


515 

rUnion   générale  des  Postes,  ont,  d'un  commun  accord   et 
sous  reserve  de  ratification,  arrété  1' Arrangement  suivant: 

Article  premier. 

L'échange  des  envois  de  fonds  par  la  voie  de  la  poste 
et  au  moyen  de  mandats,  entre  ceux  des  pajs  contractants 
qui  conviennent  d'établir  ce  service,  est  regi  par  les  dispo- 
sitions du  present  Arrangement. 

Article  2. 

1.  —  En  principe,  le  montant  des  mandats  doit  étre 
versé  par  les  déposants  et  payé  aux  bénéficiaires  en  numé- 
raire;  mais  chaque  administration  a  la  faculté  de  recevoir 
et  d'employer  elle-méme,  å  eet  effet,  tout  papier-monnaie 
ayant  cours  legal  dans  son  pays,  sous  reserve  de  tenir 
compte,  le  cas  échéant,  de  la  difference  de  cours. 

2.  —  Aucun  mandat  ne  peut  excéder  la  somme  de  500 
francs  effectifs  ou  une  somme  approximative  dans  la  mon- 
naie respective  de  chaque  pays. 

3.  —  Sauf  arrangement  contraire  entre  les  administra- 
tions intéressées,  le  montant  de  chaque  mandat  estexprimé 
dans  la  monnaie  métallique  du  pays  ou  le  payement  doit 
avoir  lieu.  A  eet  effet,  l'administration  du  pays  d'origine 
détermine  elle-méme,  s'il  y  a  lieu,  le  taux  de  conversion 
de  sa  monnaie  en  monnaie  métallique  du  pays  de  desti- 
nation. 

4.  —  Est  reserve  å  chacun  des  pays  contractants  le 
droit  de  déclarer  transmissible  par  voie  d'endossement,  sur 
son  territoire,  la  propriété  des  mandats  de  poste  provenant 
d'un  autre  de  ces  pays. 

Article  3. 

1.  —  La  taxe  générale  å  payer  par  l'expéditeur,  pour 
chaque  envoi  de  fonds  effectué  en  vertu  de  l'article  précé- 
dent,  est  fixée,  valeur  métallique,  å  25  centimes  par  25 
francs  ou  fraction  de  25  francs,  ou  å  Véquivalent  dans  la 
monnaie  respective  des  pays  contractants,  avec  faculté  d'ar- 
rondir  les  fractions,  le  cas  échéant, 

33* 


516 

Toutefois,  les  administrations  des  pays  contractants 
sont  autorisées  å  percevoir  au  minimum  50  centimes  pour 
tout  mandat  n'excédant  pas  50  francs. 

2.  —  L'administration  qui  a  délivré  des  mandats  pave 
å  l'administration  qui  les  a  acqu iltes  la  mpitié  du  produit 
de  la  taxe  pergue  en  vertu  du  paragraphe  précédent 

3.  —  Les  mandats  de  poste  et  les  acquits  donnés  sur 
ces  mandats,  de  méme  que  les  recepisses  délivrés  aux  dépo- 
sants,  ne  peuvent  étre  soumis,  å  la  charge  des  expediteors 
ou  des  destinataires  des  fonds,  å  un  droit  ou  å  une  taxe 
quelconque,  en  sus  de  la  taxe  pergue  en  vertu  du  para- 
graphe ler  du  present  article,  sauf  toutefois  le  droit  defac- 
tage  pour  le  payement  å  domicile,  s'il  y  a  lieu. 


Article  4. 

1.  —  Les  administrations  des  postes  des  pays  contrac- 
tants dressent,  aux  époques  fixées  par  le  Reglement  ci-aprés, 
les  comptes  sur  lesquels  sont  récapitulées  toutes  les  som- 
mes  payées  par  leurs  bureaux  respectifs,  ainsi  que  les  taxes 
pergues  pour  l'émission  des  mandats;  et  ces  comptes,  aprés 
avoir  été  débattus  et  arrétés  contradictoirement,  sont  sol- 
des, sauf  arrangement  contraire,  en  monnaie  métallique  du 
pays  créancier,  par  l'administration  qui  est  reconnue  rede- 
vable  envers  une  au  tre,  dans  le  délai  fixe  par  le  méme 
Reglement. 

2.  —  A  eet  effet,  lorsque  les  mandats  ont  été  payés 
dans  des  monnaies  différentes,  la  créance  la  plus  faible  est 
convertie  en  méme  monnaie  que  la  créance  la  plus  forte, 
en  prenant  pour  base  de  la  conversion  le  taux  moyen  du 
change  dans  la  capitale  du  pays  débiteur,  pendant  la  peri- 
ode å  laquelle  le  compte  se  rapporte. 

3.  —  En  cas  de  non-payement  du  solde  d'un  compte 
dans  les  délais  fixes,  le  montant  de  ce  solde  est  productif 
d'intéréts,  å  dater  du  jour  de  l'expiration  desdits  délais. 
jusqu'au  jour  ou  le  payement  a  lieu.  Ces  intéréts  sont 
calculés  å  raison  de  5  p.  °/0  l'an  et  sont  portes  au  debit  de 
l'administration  retardataire  sur  le  compte  suivant. 


517 


Article  5. 

1.  —  Les  sorames  converties  en  mandats  de  poste  sont 
garanties  aux  déposants,  jusqu'au  moment  ou  elles  ont  été 
réguliérement  payées  aux  destinataires  ou  aux  mandataires 
de  eeux-ci. 

2.  —  Les  sommes  encaissées  par  chaque  administration, 
en  échange  des  mandats  de  poste  dont  le  montant  n'a  pas 
été  réclamé  par  les  ayants-droit  dans  les  délais  fixes  par 
les  lois  ou  reglements  du  pays  d'origine,  sont  définitivement 
acquises  å  l'ad minis tration  qui  a  délivré  ces  mandats. 


Article  6. 

Les  stipulations  du  present  Arrangement  ne  portent 
pas  restriction  au  droit  des  parties  contractantes  de  main- 
tenir  et  de  conclure  des  arrangements  spéciaux,  ainsi  que 
de  maintenir  et  d'établir  des  unions  plus  restreintes  en  vue 
de  Péchange  des  mandats  par  voie  télégraphique  et,  en  ge- 
neral, de  l'amélioration  du  service  des  mandats  de  poste 
internationaux. 


Article  7. 

Chaque  administration  peut,  dans  des  circonstances  ex- 
traordinaires  qui  sont  de  nature  k  justifier  la  mesure,  sus- 
pen dre  temporairement  le  service  des  mandats  internationaux, 
d'une  maniére  générale  ou  partielle,  sous  la  condition  d'en 
donner  immédiatement  avis,  au  besoin  par  le  télégraphe,  å 
l'administration  ou  aux  administrations  intéressées. 


Article  8. 

Les  pays  de  l'Union  qui  n'ont  point  pris  part  au  pre- 
sent Arrangement  sont  admis  å  y  adhérer  sur  leur  demande, 
et  dans  la  forme  prescrite  par  Partiel e  18  de  la  Convention 
du  lerJuin  1878,  en  ce  qui  concerne  les  adhésions  å  V Union 
postale  universelle. 


518 


Article  9. 

Les  administrations  des  postes  des  pays  contractants 
désignent,  chacune  pour  ce  qui  la  concerne,  les  bureau 
qui  doivent  délivrer  et  payer  les  mandats  å  émettre  en 
vertu  des  articles  précédents.  Elles  réglent  la  forme  et  le 
mode  de  transmission  des  mandats,  la  forme  des  comptes 
designes  k  l'article  4  et  toute  autre  mesnre  de  détail  ou 
d'ordre,  nécessaire  pour  assurer  l'exécution  du  present  År- 
rangement. 


Article  10. 

Dans  l'intervalle  qui  s'écoule  entre  les  reunions  préraes 
k  l'article  19  de  la  Convention  du  ler  Juin  1878,  toute  ad- 
ministration des  postes  d'un  des  pays  contractants  a  le 
droit  d'adresser  aux  autres  administrations  participanten 
par  l'intermédiaire  du  Bureau  international,  des  propositions 
concernant  le  service  des  mandats  de  poste.  Mais,  pour 
devenir  exécutoires,   ces  propositions  doivent  réunir,   savoir: 

1°  L'unanimité  des  suffrages,  s'il  s'agit  de  la  modifi- 
cation  des  articles  1,  2,  3,  4,  10  et  11  du  present  Arrange- 
ment; 

2°  Les  deux  tiers  des  suffrages,  s'il  s'agit  de  la  modi- 
fication  des  dispositions  autres  que  celles  des  articles  1,  % 
3,  4,  10  et  11; 

3°  La  simple  majorité  absolue,  s'il  s'agit  de  Finterpré- 
tation  des  dispositions  du  present  Arrangement. 

Les  resolutions  valables  sont  consacrées,  dans  les  deux 
premiers  cas,  par  une  déclaration  diplomatique,  et,  dans  le 
troisiéme  cas,  par  une  notification  administrative,  selon  la 
forme  indiquée  au  dernier  alinea  de  l'article  20  de  la  Con- 
vention du  ler  Juin  1878. 


Article  11. 

1.  —  Le  present  Arrangement  entrera    en   vigueur  le 
ler  Avril  1879. 

2.  —  Il  sera  ratifié  en  méme  temps  et  aura  la  méme 
darée   que  la  Convention   du  ler  Juin  1878,  sans  préjudice 


519 

du  droit  reserve  å  chaque  pays  de  se  retirer  de  eet  Arran- 
gement moyennant  an  avis  donné,  un  an  å  l'avance,  par 
son  Gouvernement  au  Gouvernement  de  la  Cqnfédération 
Suisse. 

3.  —  Sont  abrogées,  å  partir  du  jour  de  la  mise  k 
exécntion  du  present  Arrangement,  toutes  les  dispositions 
cosvenues  antérieurement  entre  les  divers  gouvernements  ou 
administrations  des  Parties  contractantes,  pour  autant  qu'el- 
les  ne  seraient  pas  conciliables  avec  les  termes  du  present 
Arrangement,  le  tout  sans  préjudice  des  droits  reserves  par 
l'article  6. 

4.  —  Le  present  Arrangement  sera  ratifié  aussitot  que 
faire  se  pourra.  Les  actes  de  ratification  seront  échangés 
a  Paris.*) 

En  foi  de  quoi,  les  plénipotentiaires  des  pays  ci-dessus 
énumérés  ont  signe  le  present  Arrangement  å  Paris,  le  qua- 
tre  Juin  mil  huit  cent  soixante  et  dix-huit. 

Pour  FAllemagne:  Pour  FAutrihhe; 

Dr.  Stephan.    Gunther.    Sachse.  Dewez. 

Pour  la  Hongrin:  Pour  la  Belgique: 

Gervay.  J.  Vinchent.    F.  Gife. 

Pour  le  Danemark:  Pour  l'Égypte: 

Schou.  A.  Caillard. 

Pour  la  France :  Pour  les  Golonies  Fran$aises ; 

LéonSay.  Ad.Cochery.  A.Besnier.  E.  Roy. 

Pour  l'Italie:  Pour  le  Luxembourg: 

G.-B.  Tantesio.  V.  de  Ræbe. 

Pour  la  Norvége:  Pour  lés  Pays-Bas: 

Chr.  Hefty.      Hofstede.BaronSweertsdeLandas-Wyborgh. 

Pour  le  Portugal:  Pour  la  Roumanie: 

G.-A.  de  Barros.  C.-F.  Robesco. 

Pour  la  Suéde:  Pour  la  Suisse: 

W.  Roos.  Dr.  Kern.     Ed.  Hohn. 


*)  Ratificationerne    ble  ve    under    26de    Februar     1879    udvexlede   i 
Paris. 


520 


78. 

» 

Traktat  til  Fastsættelse  af  Ægteskabscontracten  i  Anledning 
af  Ægteskabet  mellem  Hendes  Kongelige  Høihed  Prinsesse 
Thyra  Amalie  Caroline  Charlotte  Anna  af  Danmark  og  Hats 
Kongelige  Høihed  Ernst  August,  Hertug  af  Cumberland,  un- 
dertegnet i  Kjøbenhavn  den  18de  December  1878. 


I  den  Allerhelligste  og  udele- 
lige Treenigheds  Navn! 

Efterat  Hans  Majestæt  Kon- 
gen af  Danmark  med  Glæde 
har  imødekommet  det  Ønske, 
som  Hans  Kongelige  Høihed 
Ernst  August,  Hertug  af  Cum- 
berland, Hertug  til  Brunsvig 
og  Lyneborg,  og  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  Prinsesse  Thyra 
af  Danmark,  Hans  Majestæts 
høitelskede,  dyrebare  Datter, 
have  forebragt  Allerhøistsam- 
me  om  at  forenes  ved  Ægte- 
skabets Baand,  og  efterat  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Danmark 
har  givet  Sit  Samtykke  til 
dette  Ægteskab,  og  det  saa- 
meget  hellere,  som  dette  nye 
Baand,  ved  Siden  af  den 
Lykke,  som  de  to  Ægtefællers 
Forening  og  deres  gjensidige 
Tilbøielighed  vil  berede  dem 
selv,  yderligere  vil  bidrage 
til  at  styrke  de  Baand,  som 
allerede  bestaae  mellem  begge 
Huse,  og  efterat  Hendes  Ma- 
jestæt Dronningen ,  Hendes 
Kongelige  Høihed  Prinsessens 
Moder,    og   Hendes   Majestæt 


Im  Namen  der  Allerheiligsten 
und    untheilbaren    Dreieinig- 

keit! 

Nachdem    Seine    Majeståt 
der  Konig  von  Danemark  mit 
Freude  dem  Wunsche  entge- 
gengekommen    ist ,     welchen 
Seine  Konigliche  Hoheit  Ernst 
August,  Herzog  von  Cumber- 
land, Herzog  zu  Braunsctiweig 
nnd  Luneburg,  und  Ihre  Ko- 
nigliche Hoheit  die  Prinzessin 
Thyra  von  Danemark,   Seiner 
Majeståt  hochgeliebte,  theuere 
Tochter,  Allerhochstdemselben 
vorgebracht  haben,  durch  die 
Bande    der  Ehe  vereinigt  zu 
werden,   und  nachdem  Seine 
Majeståt  der  Konig  von  Dane- 
mark   zu    dieser   Ehe    Seine 
Einwilligung      gegeben      hat 
und    zwar    um    so  lieber  als 
dieser  neue  Band,  neben  dem 
Gliick,   welches    die   Vereini- 
gung    der    beiden    Ehegatten 
und    deren    gegenseitige   Zu- 
neigung  Ihnen  selbst  beretten 
wird,    ferner    dazu   beitragen 
wird    die   Bande   zu   stårken, 
welche   zwischen   den    beiden 
Håusern       schon      besteheu, 


521 


Dronningen,    Hans    Kongelige 
Høihed  Hertugens  Moder,  lige- 
ledes have  givet  Deres  Minde 
til    denne   Forening,    er   det, 
efter    venskabelig    Overeens- 
komst,  efter  modent  Overlæg 
og  med  fuldstændigt  Samtykke 
fra  alle  i   denne  vigtige  Sag 
interesserede    Parter,    bleven 
besluttet   fra  begge  Sider  at 
udnævne  Befuldmægtigede  for 
at  skride  til  Fastsættelsen  af 
Ægteskabscontracten    mellem 
HendesKongeligeHøihedPrind- 
sesse   Thyra  af  Danmark   og 
Hans  KongeligeHøihed  Hertug 
Ernst  August  af  Cumberlaud 
og  til  Brunsvig   og  Lyneborg, 
til  hvilket  Øiemed  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  har  ud- 
nævnt Allerhøistsammes  Uden- 
rigsminister og  Kammerherre 
Otto   Ditlev  Baron  Rosenørn- 
Lehn,  Storkors  af  Danebrogs- 
ordenen    og   Danebrogsmand, 
etc.   etc,  og  Hans  Kongelige 
Høihed  Hertugen  af  Cumber- 
land,   Hertug  til  Brunsvig  og 
Lyneborg,    Chefen  for  Høist- 
sammes  Forvaltning,   Hofraad 
Dr.  juris  Jacob  Maxen,  Med- 
lem  af  den  Kongelig  Hanno- 
verske   Guelphe    Ordens   4de 
Classe,  Ridder  af  den  Konge- 
lig Hannoverske  Ernst  August 
Orden  og  af   den  Hertugelig 
Brunsvigske     Heinrich     Lowe 
Orden,    hvilke   efter   at   have 
meddeelt   hinanden    og   gj en- 
sidig udvexlet  deres  Fuldmag- 


und    nachdem   Ihre   Majeståt 
die     Konigin,    Mutter    Ihrer 
Koniglichen  Hoheit  der  Prin- 
zessin,  und  Ihre  Majeståt  die 
Konigin,  Mutter  Seiner  Konig- 
lichen   Hoheit    des    Herzogs, 
ebenfalls  Ihre  Einwilligung  zu 
dieser    Vereinigung    gegeben 
haben,    ist   es,   nach   freund- 
schaftlichem  Uebereinkommen, 
nach    reiflicher    Ueberlegung 
und    nach   vollståndiger  Ein- 
villigung  von   Seiten  alier  in 
dieser  wichtigen  Sache  inter- 
essirten   Partheien,    beschlos- 
sen  worden,  auf  beiden  Seiten 
Bevollmåchtigte  zu   ernennen 
um  zur  Feststellung  des  Ehe- 
vertrags   zwischen   Ihrer   K6- 
niglichen  Hoheit  der  Prinzes- 
sin  Thyra  von  Danemark  und 
Seiner     Koniglichen     Hoheit 
dem     Herzog    Ernst    August 
von  Cumberland  und  zuBraun- 
schweig    und     Luneburg    zu 
schreiten,   zu  welchem  Zweck 
Seine  Majeståt  der  Konig  von 
Danemark       Allerhochstihren 
Minister  der  auswårtigen  An- 
gelegenheiten    und    Kammer- 
herrn  Otto    Ditlev    Freiherrn 
von     Rosenorn-Lehn ,    Gross- 
kreuz    des     Danebrogsordens 
und  Danebrogsmann,   u.  s.  w. 
u.   s.   w.,    und    Seine   Konig- 
liche  Hoheit  der  Herzog  von 
Cumberland,  Herzog  zu  Braun- 
schweig   und    Liineburg,    den 
Chef  Hochstihrer  Verwaltung, 
Hofrath  Dr.  juris  Jacob  Maxen, 


522 


ter,  der  befandtes  i  god  og 
rigtig  Form,  ere  blevne  enige 
om  følgende  Punkter  og  Ar- 
tikler. 


Artikel  I. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  lover,  at  Hendes 
Kongelige  Høihed  Prindsesse 
Thyra,  Allerhøistsanimes  høit- 
el  skede  dyrebare  Datter,  med 
Sit  fulde  og  frie  Samtykke  skal 
vorde  given  Hans  Kongelige 
Høihed  Hertugen  af  Cumber- 
land,  Hertug  til  Brunsvig  og 
Lyneborg,  tilÆgtehustru.  Hans 
Kongelige  Høihed  forpligter 
Sig  paa  Sin  Side  til  at  mod- 
tage Hendes  Kongelige  Høihed 
tilÆgtehustru,  og  begge  høie 
tilkommende  Ægtefæller  love 
Hinanden  al  ægteskabelig  Kjær- 
lighed og  Troskab,  saaledes 
som  det  anstaaer  og  sømmer 
sig  for  christelige  Ægtefolk 
efter  Ghristendommens  For- 
skrifter, hvortil  Gud  mildeligen 
skjænke  Sin  Naade,  Sin  Vel- 
signelse samt  al  timelig  og 
evig  Lykke. 


Mitglied  der  vierten  Klasse 
des  Koniglich  Hannoverscheo 
Guelphen-Ordens,  Ritter  des 
KoniglichHanjioverschenErnat- 
August-  Ordens  und  des  Her- 
zoglich  B  raunschweigischen 
Ordens  Heinrichs  des  Lowen. 
ernannt  haben,  welche  nach 
Mittheilung  und  gegenseitiger 
Auswechselung  ihrer  Vollmach- 
ten,  welche  in  guter  und  rich- 
tiger  Form  gefunden  worden, 
iiber  folgende  Punkte  und  Ar- 
tikel ubereingekommen  sind. 

Artikel  I. 

Seine  Maj  es  tå  t  der  Konig 
von  Danemark  verspricht,  dass 
Ihre  Konigliche  Hoheit  die 
Prinzessin  Thyra,  Aller  hochst- 
dessen  hochgeliebte,  theuere 
Tochter,  mit  Ihrer  vollen  und 
freien  Einwilligung  Seiner  Ko- 
niglichen  Hoheit  dem  Herzog 
von  Gumberland,  Herzog  zu 
Braunschweig  und  Luneburg, 
zur  Ehegattin  gegeben  wer- 
den  soli.  Seine  Konigliche 
Hoheit  verpflichtet  Sich  Sei- 
nerseits  Ihre  Konigliche  Ho- 
heit zur  Ehegattin  zu  nehmen, 
und  die  beiden  Hohen  kiinf- 
tigen  Ehegenossen  versprechen 
einander  alle  eheliche  Liebe 
und  Treue,  wie  solches  christ- 
fiirstlichen  Eheleuten  nach  An- 
weisung  des  Christenthums 
wohl  ansteht,  sich  eignet  und 
gebiihrt,  wozu  der  Allerhock- 
ste  Seine  Gnade,  Seinen  Se- 


523 


Artikel  II. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  vil  foretage  da  for- 
nødne Skridt,  for  at  en  Sum 
af  120,000  Kroner  kan  blive 
bevilget,  hvilken  Sum,  med  Fra- 
drag af  hvad  der  maatte  blive 
anvendt  til  Brttdeudstyr  for 
Hendes  KongeligeHøihedPrind- 
sessen,  vil  som  Medgift  blive 
Hans  Kongelige  Høihed  Her- 
tugen udbetalt  til  fri  Disposi- 
tion. 

Artikel  III. 

Hans  Kongelige  Høihed  Her- 
tugen af  Gumberland  og  til 
Brunsvig  og  Lyneborg  lover, 
saasnart  Ægtevielsen  har  fun- 
det Sted,  at  tilsikkre  Hendes 
Kongelige  Høihed  Prindsesse 
Thyra  af  Danmark  til  fri  Raa- 
digked  i  Stedet  for  Morgengave, 
saavelsom  til  Hendes  Kongelige 
Høiheds  Paaklædning,  daglige 
Udgifter  og  Naalepenge  i  det 
Hele  og  iEt  og  Alt  en  aarligRen- 
te  paa  50,000  Mark  Tydsk  Rigs- 
mønt,  saaledes,  at  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  skal  oppebære  og 
nyde  denne  aarlige  Rente  i  maa- 
nedlige  Rater  paa  4, 1 66%  Mark 
Tydsk  Rigsniønt,  der  betales 
forud  saa  længe  dette  Ægte- 
skab vedvarer. 

Den  Durchlauchtigste  Her- 


gen,  auch  alles  zeitliche  und 
ewige  Wohlergehen  mildiglich 
verleihen  wolle. 

Artikel  II. 

Seine  Majeståt  der  Konig 
von  Danemark  wird  die  nothi- 
gen Schritte  thun,  damit  eine 
Summe  von  120,000  Kronen 
bewilligt  werde,  welche  Summe, 
mit  Abzug  dessen  was  zur 
Braut-Aussteuer  derPrinzessin 
angewandt  worden  ist,  Seiner 
Koniglichen  Hoheit  dem  Her- 
zoge  als  Heirathsgut  zur  frei- 
en  Disposition  ausbezahlt  wer- 
den  soli. 

Artikel  III. 

Seine  Konigliche  Hoheit 
der  Herzog  von  Gumberland 
und  zu  Braunschweig  und 
Liineburg  verspricht,  sobald 
die  eheliche  Einsegnung  voll- 
zogen  ist,  der  Durchlauchtig- 
sten  Prinzessin  Thyra  von 
Danemark,  anstatt  der  Morgen- 
gabe,  wie  auch  zu  IhrerLiebden 
Kleidung,  tåglichem  Handpfen- 
nig  und  Spillgeldern,  zur 
selbsteigenen  Disposition,  zu- 
8ammen  und  in  Allem  eine 
jåhrliche  Rente  von  50000 
Mark  Deutscher  Reichswah- 
rung  dergestalt  zu  versichern, 
dass  Ihre  Konigliche  Hoheit 
und  Liebden  solche  jåhrliche 
Rente  in  monatlich  voraus- 
zuzahlenden  Raten  von  4166  */8 
Mark  wåhrend  der  Dauer  die- 


524 


tugindes  Hofstat,  der  vil  være 
at  underholde  af  Hans  Konge- 
lige Høihed  Hertugen  af  Cum- 
berland  og  til  Brunsvig  og  Ly- 
neborg, skal  anordnes  paa  en 
med  Forholdene  stemmende 
Maade. 

Saafremt  den  Durchlauch- 
tigste  Prindsesse  skulde  sætte 
nogen  Pris  paa  at  beholde  en 
eller  anden  af  Sine  nuværende 
Eammerfruer  hos  Sig,  vil  der 
af  Hertugen  af  Cumberland  og 
til  Brunsvig  og  Lyneborg  blive 
givet  saadanne  Personer  en  An- 
sættelse, der  stemmer  med  den 
Durchlauchtigste  Prindsesses 
Ønsker  og  svarer  til  de  øv- 
rige Omstændigheder. 


Artikel  IV. 

Hans  EongeligeHøihedHer- 
tugen  af  Cumberland  og  til 
Brunsvig  og  Lyneborg  tilsikkrer 
den  Durchlauchtigste  Prind- 
sesse i  Hendes  mulige  Enke- 
stand en  aarlig  Livgeding  af 
150,000  Mark  Tydsk  Rigsmønt. 


Denne  Livgeding  vil  Hertu- 
gen af  Cumberland  og  til  Bruns- 
vig og  Lyneborg,  som  Overho- 
ved for  Høisammes  Kongelige 
Huus,  tilsikkre  og  udtrykkelig 
anvise  Hendes  Kongelige  Høi- 
hed Prindsesse  Thyra  af  Ind- 


ser Ehe  zu  empfangen  und 
zu  geniessen  haben  sollen. 

Der  von  Seiner  Koniglichen 
Hoheit  dem  Herzoge  von  Cum- 
berland und  zu  Braunschweig 
und  Luneburg  zu  besoldende 
Hofstaat  der  Durchlauchtig- 
sten  Herzogin  soli  den  Ver- 
h&ltnissen  entsprechend  ein- 
gerichtet  werden. 

Sofern  die  Durchlauchtig- 
ste Prinzes8iil  einigen  Werth 
auf  die  Beibehaltungeiner  oder 
der  andern  Ihrer  dermaligen 
Kammerfrauen  legen  sollte, 
wird  solchen  Personen  von 
dem  Herzoge  von  Cumberland 
und  zu  Braunschweig  und  Lii- 
neburg  die  den  Wiinschen  der 
Prinzessin  entsprechende,  den 
ubrigen  Umstanden  angemea- 
sene  Anstellung  angedeihen. 

Artikel  IV. 

Seine  Konigliche  Hoheit 
der  Herzog  von  Cumberland 
und  zu  Braunschweig  und  Lu- 
neburg versichert  der  Durch- 
lauchtigsten  Prinzessin  Braut, 
fur  den  Fall  Ihres  Witwen- 
standes,  ein  jåhrliches  Wittbum 
von  150,000  Mark  Deutscher 
Reichswåhrung. 

Dieses  Witthum  will  der 
Herzog  von  Cumberland  und 
zu  Braunschweig  und  Liine- 
burg,  als  Oberhaupt  Seines 
Koniglichen  Hauses,  insbeson- 
dere  auf  die  Einkiinfte  aus 
Seinem  Baus-Vermogen  Ihrer 


525 


tægterne  af  Hans  Huusformue 
i  Overeensstemmelse  med  de  i 
Betragtning  kommende  Love 
og  særlig  i  Henhold  til  de  for 
Hans  Huus  gjældende  Sædva- 
ner, Statuter  og  Huuslove, 
saaledes  at  Prindsessen,  naar 
Hun  efter  Guds  Villie  maatte 
komme  i  Enkestand,  fra  den 
Dag  dette  skeer,  skal  erholde 
den  fornævnte  Sum  udbetalt 
i  maanedlige  Rater,  der  be- 
tales forud  af  Revenuerne  af 
Hertugens  Formue  i  Alminde- 
lighed og  særlig  af  Huusfor- 
muens  Revenuer  og  det  stedse 
af  de  meest  liquide  Midler,  saa- 
ledes at  denne  Livgeding  altid 
skal  udredes  først  og  fremmest 
af  Hertugens  samlede  Formue 
og  forud  for  alle  andre  Udgifter. 


Foruden  denne  kontante 
Sum  skal  der  medgives  Fru 
Prindsessen  til  Brug  under 
Hendes  Enkestand  et  Sølv-Ser- 
vice, saavelsom  tilstrækkeligt 
Porcellain,  Bronce,  Kobbertøi, 
Tintøi,  Linned,  Senge,  Seng- 
klæder, Ejøkkentøi,  de  nød- 
vendige Vogne  samt  6  Heste  og 
det  fornødne  Seletøi.  Alt  dette 
overlades  Prindsessen  til  Brug 
i  Høisammes  Enkestand. 


Koniglichen  Hoheit  der  Prin- 
zessin  Thyra  von  Danemark 
nach  Massgabe  der  zur  An- 
wendung  kommenden  Gesetze, 
insbesondere  nach  dem  Her- 
kommen, den  Statuten  und 
dem  Hausgesetze  Seines  Hau- 
ses,  dergestalt  versichern,  ver- 
witthumen  und  ausdriicklich 
anweisen,  dass  die  Prinzessin, 
wenn  Dieselbe  nach  dem  Wil- 
len  Gottes  in  den  Witwenstand 
gerathen  sollte,  von  dem  Ta- 
ge des  Eintritts  in  solchen, 
die  vorbemerkte  Summe  in 
monatlich  vorauszuzahlenden 
Raten  aus  den  Reweniien  des 
Vermogens  des  Herzogs  iiber- 
haupt  und  insbesondere  aus 
den  Reweniien  des  Hausver- 
mogens,  und  zwar  stets  aus 
den  paratesten  Mitteln  des- 
selben  ausbezahlt  erhalten 
soli,  so  dass  vor  allen  anderen 
Ausgaben  aus  dem  Gesammt- 
vermogen  des  Herzogs  immer 
zuerst  und  zunåchst  dieses  Wit- 
thum  entrichtet  werden  muss. 
Ausser  dieser  baaren  Sum- 
me sollen  der  Frau  Prinzessin 
in  das  Witthum  zum  Gebrau- 
che  mitgegeben  werden  ein 
silbernes  Service,  auch  hin- 
reichende  fur  denselben  Ge- 
brauch  zu  bestimmende  Stii- 
cke  an  Porcellan ,  Bronze, 
Kupfergeråth,  Zinngeråth,  Lei- 
nen,  Betten,  Bettzeug,  Kiichen- 
geråth,    den   nothigen  Garos- 


526 


Artikel  V. 

Da  alle  Menneskers  Liv  og 
Død  afhæDger  af  Guds  hellige 
Villie  og  man  derfor  bør  tænke 
paa  mulig  indtræffende  Døds- 
fald, saa  er  for  saadanne  Til- 
fældes Skyld  det  Følgende 
blevet  vedtaget  og  besluttet. 

I  det  Tilfælde,  at  det  ifølge 
Guds  Tilskikkelse  skulde  skee, 
at  den  DurchlauchtigstePrind- 
sesse  Thyra  afgik  ved  Døden 
før  Sin  Gemal  uden  at  efter- 
lade Sig  Børn,  hvad  enten  der 
aldrig  maatte  være  kommetBørn 
af  dette  fyrstelige  Ægteskab 
eller  saadanne  vel  maatte  være 
blevne  fødte,  men  være  døde, 
medens  Prindsessen  endnu  le- 
vede, saa  skal  det  Sølvservice, 
de  Smykker,  Klæder  og  Kle- 
nodier, saavel  som  alt  Huus- 
inventarium,  som  Hendes  Kon- 
gelige Høihed  har  indbragt  i 
dette  Ægteskab,  eller  som  af 
Hans  Kongelige  Høihed  Her- 
tugen af  Cumberland  og  til 
Brunsvig  og  Lyneborg  er  ble- 
ven skjænket  Hende  til  fuld- 
kommen fri  Eiendom,  eller  un- 
der Ægteskabet  maatte  være 
Hende  tilfaldet,  skjænket  eller 
testamenteret  af  Hendes  Durch- 
lauchtigste  Slægtninge  eller  paa 


sen  nebst  6  Pferden  und  dem 
nothigen  Pferdegeschirr.  Al- 
les dieses  wird  auf  der  Prin- 
zessin  Witthumszeit  von  Hoch- 
derselben  zu  benutzen  sein. 

Artikel  V. 

Da  Leben  und  Tod  alier 
Menschen  in  dem  heiligen 
Willen  Gottes  steht  und  man 
daher  billig  auf  kiinftige  Ster- 
befålle  zu  denken  hat,  so  ist 
dieserhalb  das  Nachstehende 
vereinbart  und  beschlossen 
worden.  In  dem  Falle,  wenn 
es  durch  Gottes  Schickung 
sich  begåbe,  dass  die  Durch- 
lauchtigste  Prinzessin  Thyra 
vor  Ihrem  Gemahle  mit  Tode 
abginge  ohne  Hinterlassung 
von  Nachkommensch&ft ,  sei 
es,  dass  niemals  Nachkommen- 
schaft aus  dieser  Furstlichen 
Ehe  gewonnen  worden,  oder 
dass  solche  zwar  gewonnen 
worden,  aber  bei  der  Prin- 
zessin Lebtagen  verstorben 
wåre,  so  soli  alsdann  der 
Darchlauchtigsten  Prinzessin 
Silbergeschirr,  Schmuck,  Klei- 
dung  und  Kleinodien,  auch 
Hausgeråth,  was  Ihre  Konig- 
liche  Hoheit  in  dieseEheein- 
gebracht  haben,  oder  von 
Seiner  Koniglichen  Hoheit 
dem  Herzoge  von  Cumberland 
und  zu  Braunschweig  undLii- 
neburg  Ihnen  zum  vollig  freien 
Eigenthum  geschenkt  worden, 
oder  Ihnen  wåhrend  des  Ehe- 


527 


anden  Maade  ellersomaf  Hende 
maatte  blive  anskaffet,  tilfalde 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Dan- 
mark eller  Allerhøistsammes 
Arvinger  og  Efterfølgere  i  Re- 
gjeringen,  med  Forbehold  af 
de  retlige  Bestemmelser  om 
Intestat-Arvefølgen  og  af  det 
Kongelige  Huus's  statutariske 
Normer,  medmindre  denDurch- 
lauchtigste  Prindsesse,  saa- 
ledes  som  det  staaer  Høisamme 
frit  for,  ved  Gave  i  levende 
Live  eller  ved  testamentarisk 
Disposition  maatte  have  truf- 
fet anden  Bestemmelse  angaa- 
ende  fornævnte  Gjenstande. 


Artikel  VI. 

I  det  Tilfælde,  at  Hertugen 
af  Gumberland  og  til  Bruns- 
vig og  Lyneborg  ifølge  Guds 
Tilskikkelse  skulde  afgaaeved 
Døden  før  Sin  Durchlauchtig- 
ste  GemalindePrindsesseThyra, 
hvad  enten  der  efterlades  Livs- 
arvinger af  dette  fyrstelige 
Ægteskab  eller  ikke,  tilfalder 
Livgedingen  ved  Hans  Konge- 
lige Høihed  Hertugens  Død, 
i  Overeensstemmelse  med  Ind- 
holdet af  denne  Ægtepagts 
fjerde  Artikel,  Hans  Durch- 
lauchtigste  Gemalinde  for  Hen- 
des  Livstid,   dog   ikkun   saa- 


standes  von  Ihren  Durchlauch- 
tigsten  Verwandten  oder  sonst 
zufallen,  geschenkt  oder  ver- 
macht,  oder  von  Ihnen  ange- 
schaft  werden  mochte,  Seiner 
Majeståt  dem  Konige  von  Då- 
nemark  oder  Seinen  Erben 
und  Nachfolgern  in  der  Re- 
gierung vorbehåltlich  der  recht- 
lichen  Bestimmungen  iiber  die 
Intestat-Erbfolge  und  der  sta- 
tutarischen  Normen  des  Konig- 
lichen  Hauses,  anheimfallen, 
es  sei  denn,  dass  die  Durch- 
lauchtigste  Prinzessin ,  wie 
Ihr  solches  frei  und  unbe- 
nommen  bleibt,  iiber  vorbe- 
dachte  Gegenstånde  unter  Le- 
benden oder  auf  den  Todes- 
fall  anderweite  Verfiigung 
getroffcn  hatte. 

Artikel  VI. 

Wenn  nach  Gottes  Schi- 
ckung  der  Herzog  von  Gum- 
berland und  zu  Braunschweig 
und  Liineburg  vor  Seiner 
Durchlauchtigsten  Gemahlin, 
der  Prinzessin  Thyra,  mit 
oder  ohne  Hinterlassung  von 
Nachkommenschaft  aus  dieser 
Fiirstlichen  Ehe  mitTode  ab- 
geht,  so  fallt  mit  dem  Ab- 
leben  des  vorgedachten  Her- 
zogs  Koniglicher  Hoheit,  Sei- 
ner Durchlauchtigsten  Gemahl- 
in fiir  die  Zeit  Ihres  Lebens, 
jedoch  nur  so  lange  Sie  im 
Witwenstande    verbleibt ,   das 


528 


længe  hun  forbliver  i  Enke- 
stand. Med  Prindsessens  Død 
falder  Livgedingen  af  sig  selv 
bort.  Det  Tilfælde,  at  Prind- 
sessen  indgaaer  nyt  Ægteskab, 
er  omtalt  i  denne  Ægtepagts 
syvende  Artikel. 

Med  Livgedingen  følger  den 
Durchlauchtigste  Prindsesses 
eget  Sølv-Service,  Hendes  egne 
Klenodier,  Klæder  og  Smykker, 
saavelsom  hvad  der  af  Hans 
Kongelige  Høihed  Hertugen  af 
Gumberland  og  til  Brunsvig 
og  Lyneborg  og  af  Andre  er 
bleven  skjænketHendes Konge- 
lige Høihed  af  Klenodier,  Sølv- 
tøi,  rede  Penge  og  hvad  der 
ellers  er  blevet  skjænket  Hende 
til  virkelig  Eiendom  eller  er 
tilfaldet  Hende  ved  fremmede 
Arvefald.  Derimod  falde  ved 
Hendes,  Gud  give  det,  fjerne 
Død  saadanne  Klenodier,  som 
af  Hans  Kongelige  Høihed  Her- 
tugen ikkun  ere  overladte  den 
Durchlauchtigste  Prindsesse  til 
Brug  og  som  høre  til  det  Kon- 
gelige Huus's  Kron-  og  Huus- 
regalier  og  følgelig  ikke  kun- 
ne afhændes,  eller  for  hvis 
Vedkommende  en  Tilbagefalds- 
ret  udtrykkelig  er  forbeholdt, 
atter  tilbage  til  det  Kongelig 
Hannoverske  Huus.  Med  Hen- 
syn til  saadanne  Gaver,  som 
i  Hertugens  og  i  Hans  Durch- 
lauchtigste Gemalindes  levende 
Live  maatte  være  givne  Begge 


Witthum  anheim  nach  Inhalt 
des  vierten  Artikels  dieses 
Ehevertrags.  Mit  dem  Tode 
der  Prinzessin  hort  das  Wit- 
thum von  selbst  auf  und  der 
Fall  der  Wiederverm&hlung 
ist  im  siebenten  Artikel  dieser 
Eheberedung  bedacht. 

In  das  Witthum  folgen 
der  Durhhlauchtigsten  Prin- 
zessin Ihr  Eigenes  Silberge- 
schirr,  Ihre  Eigenen  Kleinodi- 
en,  Kleider  und  Schmuck, 
ferner  was  Ihrer  Koniglichen 
Hoheit  von  Seiner  Koniglichen 
Hoheit  dem  Herzoge  von  Gum- 
berland und  zu  Braunschweig 
und  Liineburg  und  von  An- 
deren an  Kleinodien,  Silber- 
geschirr ,  Baarschaften ,  und 
sonst  zum  wirklichen  Eigen- 
thum  geschenkt  worden  oder 
Ihr  von  auswårtigen  Erbfal- 
len  an  gef allen  ist.  Dagegen 
fallen  nach  Ihrem,  Gott  gebe. 
lange  entfernten  Tode  dem 
Koniglichen  Hause  Hannover 
wiederum  anheim  solche  Klei- 
nodien, die  der  Durchlauck- 
tigsten  Prinzessin  von  Seiner 
Koniglichen  Hoheit  dem  Her* 
zoge  nur  zum  Gebraache  ver- 
liehen  sind  und  zu  dem  Kron- 
oder Hausschmucke  des  Konig- 
lichen Hauses  gehoren,  mithin 
nicht  veråussert  verden  dur- 
fen,  oder  deren  Riickfall  aus- 
driicklich  vorbehalten  ist.  Von 
solchen  Geschenken ,  welche 
etwa  bei  Lebzeiten  des  Her- 


529 


til  fuldkommen  Eiendom,  be- 
holder den  Durchlaucfatigste 
Enke  som  Sin  Eiendom  det 
Halve  eller  den  Værdi,  hvortil 
denne  Halvdeel  bliver  ansat  paa 
den  Tid,  da  Enkestanden  ind- 
træder. 


Dersom  der  ved  Hertugens 
Død  er  Efterkommere  i  Live  af 
dette  fyrstelige  Ægteskab,  saa 
skal  der  med  Hensyn  til  den 
faderlige  Myndighed  over  og 
Formynderskab  for  disse  Prind- 
ser  og  Prindsesser  af  det  Kon- 
gelig Hannoverske  Huus,  saa- 
velsom  med  Hensyn  til  Be- 
stemmelsen af  deres  Opholds- 
sted, deres  Forpleining,  Op- 
dragelse og  Forsørgelse,  for- 
holdes efter  det  Kongelig  Han- 
noverske Huus's  Forfatning. 

Den  mindreaarige  Arveføl- 
gers Opdragelse  tilkommer,  for- 
saavidt  Hans  Kongelige  Høi- 
hed  Hertugen  af  Cumberland 
og  til  Brunsvig  og  Lyneborg 
ikke  derom  maatte  have  truf- 
fet nogen  Anordning,  Moderen 
og  efter  denne  Bedstemoderon 
paa  fædrene  Side,  ifald  Moder 
og  Bedstemoder  ikke  have  ind- 
gaaet  nyt  Ægteskab;  men  i 
Mangel  af  disse  den  næste 
fuldmyndige  Agnat  af  det  Kon- 
gelig Hannoverske  Huus. 


zogs  und  Dessen  Durchlauch- 
tigster  Gemahlin  Beiden  zum 
volligen  Eigenthum  gemacht 
werden  soliten,  verbleibt  der 
Durchlauchtigsten  Wittwe  das 
Eigenthum  der  Hålfte  oder 
des  Werthes,  zu  welchem 
diese  Hålfte  zur  Zeit  des  Ein- 
tretens  des  Wittwenstandes 
abgeschåtzt  wird. 

Wenn  bei  dem  Ableben 
des  Herzogs  aus  dieser  Fiirst- 
lichen  Ehe  Nachkommen  am 
Leben  sind,  so  soli  in  Anse- 
hung  der  våterlichen  Gewalt 
oder  Vormundschaft  iiber  diese 
Prinzen  und  Prinzessinnen  des 
Koniglichen  Hauses  Hannover, 
in  Ansehung  der  Bestimmung 
des  Ortes  ihres  Aufenthaltes, 
ihrer  Verpflegung,  Erziehung 
und  Versorgung,  es  nach  der 
Verfassung  des  Koniglichen 
Hauses  Hannover  gehalten 
werden. 

Die  Erziehung  des  minder- 
jåhrigen  Erbfolgers  gebiihrt, 
wenn  Seine  Konigliche  Hoheit 
der  Herzog  von  Cumberland 
und  zu  Braunschweig  und  Lii- 
neburg  deshalb  keine  Anord- 
nung  getroffen  hat,  der  Mut- 
ter, nach  dieser  der  (Jross- 
mutter  våterlicher  Seits,  falls 
diese  sich  nicht  wieder  ver- 
mahlt  haben,  in  Ermangelung 
dieser  aber  dem  nåchsten 
grossjåhrigen  Agnaten  des 
Koniglichen  Hauses  Hannover. 

34 


7 


530 


Udgifterne  til  de  mindre- 
aarige  Prindsers  og  Prindses- 
sers,  Hertugens  Sønners  og 
Døttres,  Fornødenheder  ville 
blive  afholdte  af  H tilisformuens 
Indtægter. 

Artikel  VII. 

Dersom  den  Durchlauchtig- 
ste  Prindsesse  Thyra  efter  Sin 
Durchlauchtigste  Gemals  Død 
opgiver  sin  Enkestand  ogind- 
gaaer  andet  Ægteskab,  bort- 
falder den  i  den  foregaaende 
fjerde  Artikel  omtalte  Livge- 
ding. 


Artikel  VIII. 

Den  Durchlauchtigste  Prind- 
sesse har  Ket  til  at  disponere 
ved  Testament  over  den  For- 
mue, Hun  nu  besidder  eller 
af  hvilken  Hun  senere  bliver 
Eierinde.  Saadanne  testamen- 
tariske Bestemmelser  maa  imid- 
lertid ikke  være  i  Strid  med 
denne  Ægtepagt. 


Die  Bedurfnisse  der  mra- 
derjåhrigen  Prinzen  und  Prin- 
zessinnen,  Sohne  und  Tochter 
des  Herzogs,  werden  ans  den 
Einkiinften  des  Hausvermo- 
gens  bestritten. 

Artikel  VII. 

Wenn  die  Durchlauchtig- 
ste Prinzessin  Thyra  nach 
eingetr.etenem  Ableben  Ihres 
Duchlauchtigsten  Gemahls,  Ib- 
ren  Wittwenstand  veråndert 
und  Sich  anderweit  vermahlt. 
so  cessirt  das  im  vorstehendes 
vierten  Artikel  festgesetzte 
Witthum. 


Artikel  IX. 

Gjæld  maa  og  vil  hverken 
Hans  Kongelige  Høihed  Her- 
tugen eller  den  Durchlauch- 
tigste Prindsesse  stifte.  Dette 
fastslaaes  herved  huuslovmæs- 
sig. 


Artikel  VIII. 

Die  Durchlauchtigste  Prin- 
zessin hat  das  Recht  uber 
dasjenige  Vermogen,  was  Sie 
jetzt  besitzt  oder  kiinftig  ei- 
genthumlich  besitzen  wird, 
letztwillig  zu  verfugen. 

Solche  letztwillige  Anord- 
nungen  diirfen  indess  mitdie- 
sen  Ehepachten  nicht  im 
Widerspruche  stehen. 


Artikel  IX. 

Schulden  soli  und  will  so 
wenig  Seine  Konigliche  Ho- 
heit  der  Herzog  als  die  Durch- 
lauchtigste Prinzessin  coDtra- 
hiren.  Es  wird  dies  hierdnrch 
hausgesetzlich  festgesetzt. 


531 


Skulde  desuagtet  Gjæld 
være  bleven  stiftet  af  den  ene 
Part  eller  af  begge  de  Høie 
Formælede  enten  forinden  dette 
fyrstelige  Ægteskab  eller  un- 
der samme,  saa  hefter  den 
ene  Part  ikke  med  Hensyn  til 
saadan  Gjæld  for  den  anden; 
tvertiraod  bliver  Hertugen  gan- 
ske fri  for  at  svare  til  den 
Durchlauchtigste  Prindsesses 
mulige  (ijæld  og  ligeledes  denne 
Sidste  for  at  svare  for  Hertu- 
gens. 


Artikel  X. 

Dersom  Hans  Kongelige  Høi- 
hed  Hertug  Ernst  August  eller 
den  Durchlauchtigste  Prind- 
sesse  afgaaer  ved  Døden  efter 
den  geistlige  Vielse,  men  for- 
inden den  i  Artikel  II  i  Ud- 
sigt stillede  Medgift  er  ble- 
ven udbetalt,  skal  ikke  desto- 
mindre  denne  Ægtepagt  punkt- 
lig opfyldes. 

Men  dersom  saadant 
Dødsfald  indtræder  forin- 
den dette  fyrstelige  Ægte- 
skabs geistlige  Indvielse,  saa 
bliver  denne  Ægtepagt  uden 
al  Kraft  og  Virkning. 


Sollten  dennoch  Schulden 
von  Einem  Theile  oder  von 
Beiden  Hohen  Vermåhlten 
entweder  vor  dieser  Fiirst- 
lichen  Ehe  oder  wåhrend 
derselben  contrahirt  werden, 
so  haftet  hinsichtlich  derselben 
nicht  ein  Theil  fur  den  an- 
dern,  vielmehr  bleibt  der 
Herzog  von  etwaigen  Schulden 
der  Durchlauchtigsten  Prin- 
zessin  und  die  Letztere  von 
denen  des  Herzogs  vollig 
frei. 


Til  Bekræftelse  heraf  have 
de  fornævnte  Befuldmægtige- 
de underskrevet  denne  Æg- 
tepagt   i    tvende    ligelydende 


Artikel  X. 

Wenn  des  Herzogs  Ernst 
August  Konigliche  Hoheit 
oder  die  Durchlauchtigste 
Prinzessin  nach  der  priester- 
lichen  Einsegnung  der  Ehe, 
aber  vor  Erlegung  des  im 
Ilten  Artikel  in  Aussicht  ge- 
stelten Heirathsgutes,  mitTo- 
de  abgingen,  so  sollen  nichts 
desto  weniger  diese  Ehepac- 
ten  punktlich  erfiillt  werden. 
Wenn  ein  solcher  Todesfall 
sich.  aber  vor  erfolgter  Ein- 
segnung dieser  Fiirstlichen  Ehe 
ereignete ,  so  bleiben  diese 
Ehepacten  ohne  alle  Kraft 
und  Wirksamkeit. 

Zu  Urkund  dessen  haben 
die  vorgenannten  Bevollmåch- 
tigten  diese  Ehepacten  in 
zweifachergleichlautenderAus- 

34* 


532 


Udfærdigelser      og      forsynet 
samme  med  deres  Segl.*) 

Saaledea  skeet  i  Kjøbenhavn 
den  18.  December  1878. 

0.  D.  Rosenørn-Lehn. 
Dr.  jur.  Jacob  Maxen. 


fertigung    unterschrieben  und 
mitihrenPettschaften  besiegelt 

So  geschehen  zu  Kopenha- 
gen,  den   18.  December  1878. 

0.  D.  Rosenorn-Lehn. 
Dr.  jur.  Jacob  Maxen. 


79 

a. 


Overeenskomst  om  Postforbindelsen  mellem  Danmark  og 

Sverig. 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark  og  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Sverig  og  Norge 
have,  efterat  den  i  Paris  den 
1.  Juni  1878  afsluttede  Al- 
mindelige Postconvention  og 
de  i  Sammenhæng  dermed  ind- 
gaaede  særskilte  Overeenskora- 
ster  have  nødvendiggjort  visse 
Ændringer  i  Bestemmelserne 
i  den  mellem  Danmark  og 
Sverig  den  19.  Juli  1873  af- 
sluttede Postconvention,  fun- 
det for  godt  at  afslutte  en 
ny  Overeenskomst  vedrørende 
Postforbindelsen  mellem  de 
tvende  Riger  og  til  den  Ende 
udnævnt  til  Deres  Befuld- 
mægtigede : 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmark:  Sin  overordentlige 
Gesandt  og  befuldmægtigede 
Minister    hos    Hans    Majestæt 


Hans  Majt.  Konungen  af 
Sverige  och  Norge  och  Hans 
Majt.  Konungen  af  Danmark 
hafva,  sedan  den  i  Paris  den 
Uuni  afslutade  allmånna  post- 
konvention och  de  i  samman- 
hang dermed  traffade  sårskilda 
aftal  påkallat  vissa  foråndrin- 
gar  uti  beståmmelserna  i  det 
melian  Sverige  och  Danmark 
den  19  Juli  1873  afslutade  post- 
fordrag, for  godt  funnit  att 
afsluta  en  ny  ofverenskom- 
melse  rorande  postforbindel- 
sen melian  de  båda  Rikena, 
och  for  sådant  åndamål  till 
Sina  befullmåktigade  ombud 
utnåmnt: 

Hans  Majt.  Konungen  af 
Sverige  och  Norge:  Sin  Mini- 
ster  for  Utrikes  Arendena  Herr 
Oscar  Magnus  Fredrik  Bjorn- 


*)  Denne  Traktat  blev  ratificeret  og  Ratificationeme  ndvexledes  i  Kjø- 
benhavn den  21de  December  1878. 


533 


Kongen  af  Sverig  og  Norge, 
Herr  Frants  Ernst  Bille,  Højst- 
sammes  Kammerherre,  Kom- 
mandør af  Danebrog  og 
Danebrogsmand,  Kommandør 
med  Storkorset  af  den  Kgl. 
Svenske  Nordstjerne  Orden, 
Storkors  af  den  Kgl.  Nor- 
ske St.  Olafs  Orden  m.  m. 
Og  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Sverig  og  Norge:  Sin  Mini- 
ster for  de  udenlandske  An- 
liggender, Herr  Oscar  Magnus 
Fredrik  Bjørnstjerna,  General 
Major,  Ridder  og  Kommandør 
af  Kgl.  Majestæts  Ordener, 
Storkors  af  den  Norske  St. 
Olafs  Orden,  Storkors  af  Da- 
nebrog m.  m. 

hvilke,  efterat  have  udvex- 
let  deres  i  god  og  behørig 
Form  befundne  Fuldmagter, 
ere  komne  overeens  om  føl- 
gende Artikler: 


I.     Postens  Udvexling  og  dens 
Befordring. 


Artikel  1. 

Postens  Udvexling. 

Mellem  Danmark  og  Sve- 
rig skal  der  finde  en  regel- 
mæssig Udvexling  Sted,  for- 
uden af  Brevpostforsendelser, 
tillige  af  Pakkepostforsendel- 
ser uden  Hensyn  til ,  om 
disse  hidrøre   fra  de    nævnte 


stjerna,  General  Major,  Rid- 
dare  och  Kommendor  af  Kong]. 
Majts.  Orden ,  Storkors  af 
Kongl.  Norska  St.  Olafs  Or- 
den, Storkors  af  Kongl.  Dan- 
ska  Danebrogs  Orden  m.  m. 
Och  Hans  Majt.  Konungen  af 
Danmark:  Sin  Envoyé  Extra- 
ordinaire  och  Ministre  Pleni- 
potentiaire  hos  Hans  Majt. 
Konungen  af  Sverige  och  Norge, 
Frants  Ernst  Bille,  Kammar- 
herre,  Kommendor  af  Kongl. 
Danska  Danebrogs  Orden,  och 
Danebrogsman ,  Kommendor 
med  Stora  Korset  af  Kongl. 
Svenska  Nordstjerne  Orden, 
Storkors  af  Kongl.  Norska  St. 
Olafs  Orden  m.  m. 

hvilke,  efter  att  hafva  ut- 
vexlat  sina  i  god  och  behorig 
form  funna  fullmakter,  hafva 
ofverenskommit  om  fqljande 
artiklar: 


I.    Utvexlingen  af  postforsån- 

delserna    och    desammas   be- 

fordran. 

Artikel  I. 

Postutvexlingen. 

Emellan  Sverige  och  Dan- 
mark skall,  forutom  af  bref- 
postforsåndelser,  ega  rum  en 
regelbunden  utvexling  åfven 
af  paketpostforsåndelser,  vare 
sig  att  dessa  forsåndelser  till- 
hora  traiiken  mellan  de  bagge 


534 


Rigers  indbyrdes   Samfærdsel 
eller  qre  Transitforsendelser. 

Artikel  2. 

Postbefordringen. 

Hver  af  de  tvende  Post- 
styrelser har  at  besørge  og 
bekoste  Befordringen  af  den 
Post,  som  afsendes  fra  dens 
Omraade  til  det  andet  Rige. 
Efter  nærmere  Overeenskomst 
mellem  de  tvende  Poststyrel- 
ser skal  det  imidlertid  kunne 
vedtages,  at  de  med  den  om- 
meldte Befordring  forbundne 
Omkostninger  heelt  eller  deel- 
viis  skulle  bæres  af  dem  i 
Fællesskab. 

Befordringen  mellem  Po- 
sternes Landingssted  og  ved- 
kommende Postkontor  besør- 
ges og  bekostes  af  dette. 


II.     Mellemrigske  Brev  post- 
forsendelser. 

Artikel  3. 

Om  de  Forsendelser,   der  ere 
at  henføre  til  Brevposten. 

Til  Brevposten  henføres, 
foruden  de  Arter  af  Forsen- 
delser, der  ere  angivne  i  Ar- 
tikel 2  i  den  i  Paris  under 
Iste  Juni  1878  afsluttede  Post- 
konvention og  i  de  sammesteds 
under  1ste  og  4de  Juni  samme 


lånderna   eller  de  utgoras  af 
transitforsåndelser. 

Artikel  2. 
Postbefordringen . 

Hvartdera  Postverket  be- 
sorjer  och  bekostar  befor- 
dringen af  den  post,  som 
från  dess  område  till  det  an- 
dra  riket  afsåndes.  Genom 
sårskild  ofverenskommelse  mel- 
Ian  de  bagge  Poststyrelserna 
kan  emellertid  den  forandring 
hårutinnan  vidtagas ,  att  de 
med  ifrågavarande  postbefor- 
dran  forenade  kostnader,  an- 
tingen  i  deras  helhet  eller  till 
någon  del,  utgoras  till  lika 
belopp  af  bagge  Postverken. 

Postens  fortskaffande  mel- 
Ian  landningsstållet  och  veder- 
borande  postanstalt  skall  af 
denna  senare  besorjas  och  be- 
kostas. 

II.     Mellanriks  brefpostfor- 
såndelser. 

Artikel  3. 

Hvilka  forsandeiser  som  bora 
hånforas  till  brefposten. 

Till  brefposten  hånforas, 
fdrutom  de  slag  af  forsåndel- 
ser,  som  omformålas  i  art.  2 
af  den  i  Paris  den  1  Juni 
1878  afslutade  postkonven- 
tion och  i  de  derstådes  den 
1  och  4  Juni  samma  år  traf- 


535 


Aar  indgaaede  særskilte  Over- 
eenskomster  (Breve  med  an- 
given Værdi  og  Postanviisnin- 
ger) ,  endvidere  abonnerede 
Aviser*  og  Tidsskrifter. 

Artikel  4. 

Porto   for  Breve  og  Brevkort 

m.  M. 

Portoen  for  et  enkelt  Brev, 
som  forsendes  mellem  Dan- 
mark og  Sverig,  skal  udgjøre : 

naar  Brevet  afgaaer  frankeret, 

12  Øre, 
naar  Brevet  afgaaer  ufrankeret, 

25  Øre. 

Som  enkelt  ansees  et  Brev, 
hvis  Vægt  ikke  overstiger '15 
Gram. 

For  et  Brev ,  som  veier 
over  15  Gram  indtil  125  Gram, 
erlægges  dobbelt  Porto. 

For  et  Brev ,  som  veier 
over  125  Gram  indtil  250 
Gram,  tredobbelt  Porto. 


Vægtigere  Breve  taxeres 
indtil  videre  i  Overensstem- 
melse med  forannævnte  Post- 
konvention. 

Skulde  i  Sverig  Vilkaa- 
rene  for  den  indenrigske  Brev- 
befordring blive  forandrede  i 
den  Retning,  at  enten  Brev- 
portoen nedsættes  eller  An- 
tallet af  Vægtsatser  formind- 
skes ,    eller   disses    Grændser 


fade  sårskilda  aftal  (bref  med 
angifvet  varde  og  postanvis- 
ningar),  åfven  abonnerade  tid- 
ningar  och  tidskrifter. 


Artikel  4. 

Porto   for   bref  och   brefkort 

m.  m. 

Befordringsafgiften  for  en- 
kelt bref,  som  forsåndes  mel- 
Ian  Sverige  och  Danmark,  ut- 
gor: 
om   brefvet  afgår  frankeradt, 

12  ore 
och   om   brefvet  afgår  ofran- 

keradt,  25  ore. 

Med  enkelt  bref  afses  bref, 
som  i  vigt  icke  of verstiger  15 
gram. 

For  bref,  som  våger  ofver 
15,  men  ej  ofver  125  gram, 
erlågges  dubbelt  porto. 

For  bref,  hvars  vigt  upgår 
till  mera  an  125,  men  icke 
ofver  250  gram,  utgores  tre 
ganger  det  belopp,  som  be- 
talas for  enkelt  bref. 

Tyngre  bref  taxeras  tilis- 
vidare  enligt  forenåmnda  post- 
konvention. 

Om  i  Sverige  vilkoren  for 
den  inrikes  brefvexlingen  kom- 
ma att  foran  dras  på  sådant 
sått,  att  antingen  brefportot 
nedsattes  eller  antalet  vigt- 
satser  forminskas  eller  grån- 
serna  for  dessa  utvidgas,  skola 


536 


udvides,  skulle  Poatstyrelserne 
.  kunne  vedtage ,  at  tilsvarende 
Ændringer  tinde  Sted  i  de 
ved  denne  Artikel  fastsatte 
Portoer  og  Vægtsatser. 

Portoen  for  et  Brevkort 
udgjør  6  Øre. 

Minimumsportoen  for  For- 
retningspapirer udgjør  12  Øre. 

Artikel  5. 

Breve  med  angiven  Værdi 
m.  M. 

For  Breve  med  angiven 
Værdi,  som  forsendes  mellem 
Danmark  og  Sverig,  erlægges, 
foruden  Brevporto  efter  Artikel 
4  og  sædvanligt  Rekommanda- 
tionsgebyr  for  Forsendelser  til 
Udlandet,  en  Assuranceafgift  af 
8  Øre  for  hver  144  Kroner  eller 
Deel  deraf.  Assuranceafgiften 
deles  lige  mellem  begge  Post- 
styrelser. 

I  Værdibreve  saavelsom  i 
anbefalede  Breve  kunne  ogsaa 
forsendes  Møntstykker  efter 
hvert  Lands  indenrigske  Be- 
stemmelser. 

Artikel  6. 

Postanviisninger. 

Mellem  de  tvende  Riger 
skal  der  kunne  udvexles  Sum- 
mer ved  Postanviisninger  til 
Beløb  af  høist  360  Kroner  for 
hver  Anviisning. 


Poststyrelserna  ega  vidtaga 
motsvarande  åndringar  uti  de 
i  denna  artikel  faststalda  por- 
to- och  vigtsatser. 

Portot  for  brefkort  utgor 
6  ore. 

Minimiafgiften  for  affårs- 
handlingar  utgor  12  ore. 

Artikel  5. 

Bref  med  angifvet  varde 
m.  m. 

For  bref  med  angifvet  varde, 
som  forsandes  mellan  Sverige 
och  Danmark,  skall,  forutom 
befordringsafgift  enligt  art.  4 
och  vanlig  rekoininendations- 
afglft  for  forsåndelse  till  ut- 
landet,  erlåggas  en  assurans- 
afgift  af  8  ore  for  hvart  be- 
lopp  af  144  kronor  eller  del 
deraf ;  assuransafgiften  delas 
lika  mellan  de  båda  postver- 
ken. 

I  penningebref  såvål  som 
i  rekommenderade  bref  kunna 
jemvål  forsåndas  myntstycken, 
efter  hvart  lands  inrikes  be- 
stam mel  ser. 


Artikel  6. 

Postanvisningar. 

Mellan  de  bagge  rikena 
kunna  medelst  postanvisningar 
utbetalningar  verkstållas  till 
belopp  af  hogst  360  kronor 
for  hvar  anvisning. 


537 


For  hver  Postanviisning  er- 
lægges et  Gebyr  af: 
for  Beløb  indtil  100 

Kr 30  Øre 

for  Beløb    over    100 

Kr.  indtil  200  Kr.     60    — 
for  Beløb    over   200 

Kr.  indtil  300  Kr.     90    - 
for  Beløb   over   300 

Kr.  indtil  360  Kr.  120    — 
Gebyret    forudbetales     af 
Afsenderen  og  deles  lige  mel- 
lem begge  Poststyrelser. 


Artikel  7. 

Abonnerede   Aviser   og  Tids- 
skrifter. 

ForAviser  og  Tidsskrifter, 
der  fra  Sverig  bestilles  ved 
et  Dansk  Posthuus  eller  fra 
Danmark  bestilles  ved  et  Svensk 
Posthuus,  erlægges  for  Indpak- 
ning, Forsendelse ,  Omdeling 
og  Abonnementsprisens  Op- 
krævning ialt  20  Procent  af, 
hvad  Avisen  eller  Tidsskriftet 
koster  det  afsendende  Post- 
væsen, forsaavidt  Avisen  eller 
Tidsskriftet  udkommer  hyp- 
pigere end  een  Gang  ugentlig, 
og  ellers  10  Procent. 

Denne  Afgift  deles  lige  mel- 
lem begge  Poststyrelser. 

Dersom     Abonnementsvil- 


For  hvar  Postanvisning  er- 
lågges  en  afgift  af: 
for  belopp  af  hogst 

100  kr „  kr.  30  ore 

for  belopp  ofver  100 

men  ej  ofver  200 

kr „  —  60  — 

for  belopp  6fver200 

men  ej  ofver  300 

kr .  .  „  —  90  — 

for  belopp  6fver300 

men  ej  ofver  360 

kr. .  . 1  -  20  — 

Denna  afgift,  som  skall  af 
afsåndaren  i  forvåg  utgoras, 
delas  lika  melian  de  bada 
postverken. 

Artikel  7. 

Abonnerade  tidningar  och 
tidskrifter. 

For  tidningar  och  tidskrif- 
ter, som  från  Danmark  reqvi- 
reras  genom  Svensk  postan- 
stalt eller  från  Sverige  genom 
Dansk  postanstalt,  betalas  for 
inpackning,  forsåndning,  ut- 
delning  och  abonnementsaf- 
gifternas  upbårande  tillsam- 
man  20  procent  af  tidningens 
eller  tidskriftens  inkopspris, 
for  så  vidt  tidningen  eller  tid- 
skriften utkommer  oftare  an 
en  gang  i  veckan.  I  annat 
fall  utgår  afgiften  med  10 
procent. 

Denna  afgift  delas  lika 
melian  de  båda  postverken. 

Om     abonnementsvilkoren 


538 


kaarene  for  Aviser  og  Tids- 
skrifter i  noget  af  de  2  Lande 
inaatte  blive  forandrede,  kunne 
Poststyrelserne  efter  fælles 
Overeenskomst  vedtage  tilsva- 
rende Forandringer  i  de  i 
denne  Artikel  fastsatte  Af- 
gifter. 


III.     Mellemrigske  Pakkepost- 
forsendelser. 

Artikel  8. 

Om  de  Forsendelser,    der  ere 
at  henføre  til  Pakkeposten. 

Til  Pakkeposten  henføres 
følgende  Forsendelser: 

Pakker  med  og  uden  an- 
given Værdi,  samt 

Breve  og  Pakker  med  Post- 
opkrævning. 

Med  Hensyn  til  Behand- 
lingen af  Pakkepostforsendel- 
serne ved  Indleveringen  og  Af- 
leveringen gjælde  de  paa  hvert 
Postomraade  bestaaende  sær- 
lige Forskrifter. 

Forsaavidt  Antagelsen  af 
Pakkepostforsendelser  til  Post- 
befordring i  Bestemmelses- 
landet er  afhængig  af,  at  de 
fylcfestgjøre  særlige  Fordringer 
med  Hensyn  til  Beskaffenheden, 
Indholdet,  Indpakningen  af 
Forsendelserne  o.  s.  v.  eller 
med  Hensyn  til  Følge  papirer- 
nes Form,  Antal  o.  s.  v.,  ville 
de  tvende  Poststyrelser  stadig 


for  tidningar  och  tidskrifter 
inom  någotdera  fcf  de  båda 
rikena  foråndras,  kunna  post- 
styrelser na,  efter  gemensam 
of  verenskommelse,  vidtaga  mot- 
svarande  åndringar  uti  de  i 
denna  artikel  faststalda  af- 
giftsbelopp. 


III.     Mellanriks  paketpost- 
forsandeiser. 

Artikel  8. 

Hvilka  forsandeiser  som  bora 
hånforas  til  paketposten. 

Till  paketposten  hånforas: 

paketer,    med    eller    utan 

angifvet  varde,  samt 
bref  och  paketer  med  post- 

forskott. 
I  fråga  om  hvad  iakttagas 
bor  vid  paketpostforsåndelsers 
in-  och  utlemnande,  galle  inom 
hvartdera  postområdet  de  der 
utfardade  foreskrifter. 

For  så  vidt  en  paketpost- 
forsåndelses  antagende  till  post- 
befordran  inom  det  land,  der 
adressorten  år  belågen,  år  be- 
roende deraf,  att  i  afseende  å 
forsån delsen  blifvit  iakttagna 
sårskilda  foreskrifter  rorande 
forsandeisens  beskaffenhed  in- 
uehåll,  inpackning  m.  m.  eller 
rorande  form,  antal  m.  m.  af 
dermed  foljande  inlagor,  skola 


539 


underrette  hinanden    om     de 
paagjældende  Bestemmelser. 


Enhver  Pakke  skal  led- 
sages af  et  Følgebrev.  Dette 
kan  enten  være  et  formelig 
lukket  Brev,  som  hverken  maa 
indeholde  Penge  eller  andre 
Gjenstande  af  angiven  Værdi, 
eller  kun  eu  Adresse,  men  det 
inaa  ikke  veie  over  15  Gram. 


Artikel  9. 

Pakkepostporto. 

Portoen  for  de  Pakkepost- 
sager, der  forsendes  mellem 
Danmark  og  Sverig,  bestem- 
mes saaledes: 

a)  for  Pakker  uden  angiven 
Værdi  35  Øre  pr.  500  Gram 
eller  Deel  deraf,  hvoraf  tilfal- 
der det  Danske  Postvæsen  10 
Øre  og  det  Svenske  Postvæsen 
25  Øre; 

b)  for  Pakker  med  angiven 
Værdi  lægges  til  ovennævnte 
Porto  den  i  Artikel  5  fastsatte 
Assuranceafgift,  dog  mindst  24 
Øre.  Assuranceafgiften  deles 
lige  mellem  begge  Poststyrel- 
ser. 

c)  For  Forsendelser  af  Guld 
i  Barrer  eller  Mønt  erlægges, 
forsaavidt  Afsenderen  ikke  fore- 
trækker Portoens  Beregning 
etter  Litr.  a.  og  b. ,  en  Porto 


de  bagge  Poststyrelserna  fort- 
farande  meddela  hvarandra 
underrattelse  om  de  i  sådant 
afseende  utfårdade  beståm- 
ro  eiser. 

Hvart  paket  skall  åtfoljas 
af  ett  adressbref.  Detta  kan 
antingen  vara  ett  vanligt  for- 
segladt  bref,  hvilket  icke  må 
innehålla  penningar eller  andra 
saker  med  angifvet  varde,  eller 
också  endast  utgoras  af  ett 
adresskort.  Vigten  deraf  får 
ej.  ofverstiga  15  gram. 

Artikel  9. 

Paketpostporto. 

Portot  for  paketforsåndel- 
ser,  som  befordras  melian  Sve- 
rige och  Danmark,  beståmmes 
sålunda: 

a)  for  paket  utan  angifvet 
varde  35  ore  pr.  500  gram 
eller  del  deraf;  af  denna  af- 
gift tillfaller  Svenska  postver- 
ket  25  ore  och  Danska  post- 
verket  10  ore; 

b)  for  paket  med  angifvet 
varde  lågges  till  ofvannåmnde 
vigtporto  den  i  art.  5  fast- 
stålda  assuransafgift ,  dock 
icke  mindre  an  24  ore.  Assu- 
ransafgiften  delas  lika  melian 
de  båda  postverken. 

c)  for  forsåndolser  af  guld, 
myntadt  eller  i  plantsar,  skall, 
for  så  vidt  icke  afsåndaren  fore- 
drager att  utgora  afgifterna  i 
enlighet  med  beståmmelserna 


540 


alene  efter  Vægt,  indbefattende 
baade  Befordrings-  og  Assu- 
ranceafgiften, saaledes  at  den 
for  Forsendelser,  hvis  Vægt 
ikke  overstiger  5,000  Gram, 
skal  udgjøre  1  Krone  for  hver 
500  Gram  eller  Deel  deraf,  og 
for  tungere  Forsendelser  10 
Kroner  for  de  første  5,000 
Gram  og  V2  Krone  for  hver 
overskydende  500  Gram  eller 
Deel  deraf. 

Denne  Afgift  deles  lige 
mellem  begge  Poststyrelser. 

Poststyrelserne  bemyndiges 
til  at  træffe  Overeenskomst  om 
Minimums-  og  Maximumsvæg- 
ten  for  de  Guldforsendelser, 
som  blive  at  taxere  efter  den 
under  Litr.  c.  fastsatte  Regel, 
samt  om,  til  og  fra  hvilke 
Steder  og  ad  hvilke  Veie  saa- 
danne  Forsendelser  skulle  kun- 
ne befordres. 

Vægten  af  Pakkepostsager 
er  altid  brutto. 

Artikel  10. 

Postopkrævning. 

De  Danske  og  de  Svenske 
Posthuse  skulle  besørge  Post- 
opkrævning paaBreve  ogPakke- 
postforsendelser  for  Beløb  af 
indtil  100  Kroner  for  hver 
Forsendelse. 

Udbetalingen  af  et  Postop- 
krævningsbeløb  kan  ikke  for- 


under litt.  a.  och  b.,  portot 
innefattande  s  av  al  befordrings- 
som  assuransafgiften,  utgå  en- 
dast  efter  vigt,  på  det  sått, 
att  for  forsåndelse,  hvarsvigt 
icke  ofverstiger  5,000  gram. 
betalas  1  krona  for  hvarje 
500  gram  eller  del  deraf, 
och  for  tyngre  forsandeiser 
10  kronor  for  de  forstå  5,000 
gram  och  Vs  krona  for  hvar- 
je ofverskjutande  500  gram 
eller  del  deraf. 

Denna  afgift  delas  lika 
melian  de  båda  postverken. 

Poststyrelserna  bemyndi- 
gas  att  ofverenskomma  om 
minimi-  och  maximivigten  af 
de  guldforsåndelser,  som  sko- 
la  taxeras  efter  den  under 
litt.  c.  meddelade  beståmmel- 
se,  likasom  om  de  orter  mel- 
Ian  hvilka  och  de  vågar 
hvarå  dylika  forsåndelser  kun- 
na  befordras. 

Vid  pakettaxeringen  be- 
raknas  alltid  bruttovigt. 

Artikel  10. 

Postforskott. 

Svenska  och  Danska  post- 
kontor och  postexpeditioDer 
ega  att  å  bref  och  paketpost- 
forsåndelser  meddela  postfor- 
skott till  belopp  af  hogst 
100  kronor  for  hvar  forsån- 
delse. 

Utbetalningen  af  postfor- 
skottsbelopp   kan   af  afsånda- 


541 


langes  af  Afsenderen,  førend 
der  fra  Bestemmelsesstedets 
Posthuus  er  indløbet  Anmeldel- 
se om,  at  Adressaten  har  ind- 
løst Forsendelsen. 

Forsendelser  med  Postop- 
krævning betales  henholdsviis 
som  Breve  og  Pakker  uden  an- 
given Værdi  med  Tillæg  af  et 
Gebyr  efter  de  Satser,  som 
gjælde  ved  Indleveringsposthu- 
set  for  de  i  Indlandet  befor- 
drede Postopkrævningsforsen- 
delser. 

-Gebyret  deles  lige  mellem 
begge  Poststyrelser. 

Vægtportoen  for  Postop- 
krævningsbreve  tilfalder  den 
Poststyrelse,  af  hvilken  den 
opkræves. 

IV.     Transiterende  Postfor- 
sendelser. 

Artikel  11. 

Enkelttransit. 

For  Breve  med  angiven  Vær- 
di, hvilke  stykkeviis  befordres 
i  Transit  gjennem  Danmark 
til  eller  fra  Norge  eller  mel- 
lem 2  Svenske  Postanstalter 
eller  gjennem  Sverig  til  eller 
fra  Norge  eller  mellem  2  Dan- 
ske Postanstalter,  skal  som 
Assurancepræmie  til  det  tran- 
sitydende  Land  erlægges  Vs  af 
den  i  Artikel  5  fastsatte  As- 
suranceafgift. 


ren  icke  påfordras,  forrån 
från  beståmmelseortens  post- 
anstalt ingått  anmålan  der- 
om, att  adressaten  har  in- 
løst  forsendelsen. 

Forsånd  el  ser  med  post- 
forskott  taxeras,  efter  om- 
ståndigheterna,  som  bref  och 
paketer  utan  aiigifvet  varde, 
med  tillågg  af  den  afgift  som 
å  inlemningsorten  galler  for 
inrikes  postforskottsforsåndel- 
ser. 

Denna  afgift  delas  lika 
melian    de    båda    postverken. 

Vigtportot  for  postfor- 
skottsbref  tillfaller  det  post- 
verk,  af  hvilket  den  upbåres. 


IV.     Transiterande  postfor- 
såndelser. 

Artikel  11. 

Styckevis  transit. 

For  bref  med  angifvet 
varde,  hvilka  styckevis  tran- 
sitobefordras  genom  Sverige 
till  eller  från  Norge  eller 
mellan  två  Danska  postan- 
stalter eller  genom  Danmark 
till  eller  från  Norge  eller 
mellan  två  Svenska  postan- 
stalter, skall  såsom  assurans- 
afgift  till  det  transiterade 
postverket  erlåggas  */3  af  den 
i  artikel  5  stadgade  assurans« 
afgift. 


542 


For  de  i  Transit  over  Dan- 
mark befordrede,  hos  det  Dan- 
ske Postvæsen  bestilte  frem- 
mede Aviser  og  Tidsskrifter 
bliver  Portoen  m.  v.  at  bereg- 
ne efter  den  i  Artikel  7  an- 
givne Regel. 

Ligeledes  bliver  for  de  i 
Transit  over  Sverig  befordre- 
drede,  hos  det  Svenske  Post- 
væsen bestilte  fremmede  Avi- 
og  Tidsskrifter  Portoen  m.  v. 
at  beregne  efter  den  i  nævnte 
Artikel  angivne  Regel. 

Artikel  12. 

Lukket  Transit  over  Dan- 
mark. 

For  Breve  med  angiven  Vær- 
di, som  befordres  over  Dan- 
mark mellem  2  Svenske  Post- 
anstalter, skal  som  Assuran- 
cepræmie erlægges  en  Tredie- 
deel  af  den  i  Artikel  5  fast- 
satte Assuranceafgift,  beregnet 
efter  Summen  af  de  paå  Bre- 
vene i  een  Sending  angivne 
Værdier. 

For  Aviser  og  Tidsskrifter, 
der,  uden  at  være  bestilte 
gjennem  det  Danske  Postvæ- 
sen, befordres  i  lukket  Post- 
sæk over  det  Danske  Post- 
omraade,  erlægges  en  Af- 
gift af  50  Øre  pr.  Exemplar 
aarlig,  forsaavidt  de  udkom- 
me hyppigere  end  een  Gang 
ugentlig,    og    ellers    25    Øre 


Hvad  angår  de  i  transit 
ofver  Danmark  befordrade 
fråmmande  tidningar  och  tid- 
skrifter, som  genom  Danska 
Postverket  req virerats,  skall 
portot  m.  m.  beråknas  i  enlig- 
het  med  foreskrifterna  i  art.  7 

Likaledes  skall,  hvad  an- 
går de  i  transit  ofver  Sverige 
befordrade  fråmmande  tidnin- 
gar och  tidskrifter,  som  ge- 
nom Svenska  Postverket  re- 
qvirerats,  portot  m.  m.  be- 
raknas i  enlighet  med  fore- 
skrifterna i  art.  7. 

» 

Artikel  12. 

Sluten  transit  ofver  Dan- 
mark. 

For  bref  med  angifvet 
varde,  som  befordras  ofver 
Danmark  mellan  två  Svenska 
postanstalter,  skall  i  assurans 
erlåggas  1/3  af  den  i  art.  5 
faststålda  assuransafgift,  be- 
råknad    efter   summan    af  de 

• 

angifna    vårdena    å   samtliga 
till  en  såndning  horande  bref. 

• 

For  tidningar  och  tidskrif- 
ter, som,  utan  att  vara  reqvi- 
rerade  genom  Danska  Post- 
verket, befordras  i  sluten 
postsåck  ofver  Danskt  post- 
område, skall,  utan  afseende 
å  antalet  nummer  eller  der- 
på, att  befordringen  mojligen 
blott  någon  del  af  året  eger 
rum   ofver   Danmark,    betalas 


543 


uden  Hensyn  til  Nummertal- 
let og  til,  at  Befordringen 
mulig  kun  en  Deel  af  Aaret 
finder  Sted  over  Danmark. 

For  de  lukkede  Poster  mel- 
lem Sverig  og  et  tredie  Post- 
omraade,  som  befinde  sigpaa 
andre  Postskibe  end  Danske, 
skal  der,  naar  disse  Skibe 
blot  anløbe  en  Dansk  Havn 
uden  at  aflevere  Posten  til 
Viderebefordring  gjennem  Lan- 
det, ikke  opkræves  nogen  Dansk 
Transitporto  eller  overhovedet 
nogensomhelst  Dansk  Postaf- 
gift, hvilket  ogsaa  skal  gjælde 
i  Tilfælde  af,  at  deslige  Pos- 
ter omlades  i  Havnen  fra  det 
ene  Skib  til  det  andet,  uden 
at  derved  finder  nogen  Post- 
befordring Sted  til  Lands. 

Ei  heller  bliver  at  bereg- 
ne nogen  Afgift  af  Vægten  af 
de  over  Danmark  i  lukkede 
Pakker  mellem  Svenske  Post- 
huse indbyrdes  eller  mellem 
Svenske  og  Norske  Posthuse 
udvexlede  Brevpostforsendel- 
ser. 

Artikel  13. 

Lukket  Transit    over    Sverig. 

For  Breve  med  angiven 
Værdi,  som  befordres  over  Sve- 
rig mellem  2  Danske  Post- 
anstalter, skal  som  Assuran- 
cepræmie erlægges  en  Tredie- 
deel   af  den  i   Artikel  5  fast- 


en afgift  for  år  af  50  ore  om 
tidningarne  eller  tid  skrifterna 
utkomma  oftare  an  en  gang  i 
veckan,  men  i  annat  fall  25 
ore. 

For  de  slutna  poster  emel- 
Ian  Sverige  och  ett  tredje 
postområde,  som  befordras 
med  andra  an  Danska  fartyg, 
skall ,  nar  dessa  fartyg  en- 
dast  anlopa  Dansk  hamn, 
utan  att  dervid  posten  af- 
lemnas  till  vidare  befordran 
genom  landet,  icke  upbaras 
något  Danskt  transitporto  el- 
ler ofver  hufvud  någon  Dansk 
postafgift,  hvilket  galler  åfven 
for  den  håndelse  dylika  pos- 
ter i  hamnorten  omflyttas 
från  ett  till  ett  annat  fartyg 
utan  att  postbefordran  å  land 
ifragakommer. 

Ej  heller  beråknas  någon 
afgift  af  vigten  for  brefpost- 
forsåndelser,  som  mellan  Sven- 
ska  postanstalter  inbordes  el- 
ler mellan  Svenska  och  Nor- 
ska  postanstalter  befordras  i 
sluten  postsåck  ofver  Dan- 
mark. 

Artikel  13. 

Sluten  transit  ofver  Sverige. 

For  bref  med  angifvet 
varde,  som  befordras  ofver 
Sverige  mellan  två  Danska 
postanstalter,  skall  i  assu- 
rans  erlåggas  1/3  af  den  i  art. 
5  faststålda  assuransafgift  be- 


544 


satte  Assuranceafgift,  bereg- 
net efter  Summen  af  de  paa 
Brevene  i  een  Sending  an- 
givne Værdier. 

For  Aviser  og  Tidsskrifter, 
der,  uden  at  være  bestilte  gj en- 
nem  det  Svenske  Postvæsen, 
befordres  i  lukket  Sæk  over 
det  Svenske  Postomraade,  er- 
lægges en  Afgift  af  50  Øre 
pr.  Exeroplar  aarlig,  forsaa- 
vidt  de  udkomme  hyppigere 
end  een  Gang  ugentlig,  og  el- 
lers 25  Øre,  uden  Hensyn  til 
Nummertallet-  og  til,  at  Be- 
fordringen mulig  kun  en  Deel 
af  Aaret  finder  Sted  over  Sve- 
rig. 

For  de  lukkede  Poster  mel- 
lem Danmark  og  et  tredie  Post- 
omraade, som  befinde  sig  paa 
andre  Postskibe  end  Svenske, 
skal  der,  naar  disse  Skibe 
blot  anløbe  en  Svensk  Havn, 
uden  at  aflevere  Posten  til 
Viderebefordringgjennem  Lan- 
det, ikke  opkræves  nogen 
Svensk  Transitporto  eller  over- 
hovedet nogensomhelst  Svensk 
Postafgift,  hvilket  ogsaa  skal 
gjælde  i  Tilfælde  af,  at  des- 
lige Poster  omlades  i  Havnen 
fra  det  ene  Skib  til  det  an- 
det, uden  at  der  derved  fin- 
der nogen  Postbefordring  Sted 
til  Lands. 

Ei  heller  bliver  at  beregne 
nogen  Afgift  af  Vægten  af  de 
over  Sverig    i    lukkede   Pak- 


raknad  efter  summan  af  de 
angifna  vårdena  å  samtliga 
till  en  såndning  horande  bref 

For  tidningar  och  tid- 
skrifter,  som,  utan  att  vara 
reqvirerade  genom  Svenska 
Postverket,  befordras  i  slu- 
ten  postsåck  ofver  Svenskt 
postområde,  skall,  utan  afse- 
ende å  antalet  nummer  eller 
derpå  att  befordringen  mojli- 
gen  blott  någon  del  af  året 
eger  rum  ofver  Sverige,  beta- 
las en  afgift  for  år  af  50ore, 
om  tidningarne  eller  tidskrif- 
terna  utkomma  o f tåre  an  en 
gang  i  veckan,  men  i  annat 
fall  25  ore. 

For  de  slutna  poster  emel- 
lan  Danmark  och  ett  tredje 
postområde ,  som  befordras 
med  andra  an  Svenska  fartyg, 
skall,  når  dessa  fartyg  en- 
dast  anlopa  Svensk  hamn. 
utan  att  dervid  posten  aflem- 
nas  till  vidare  befordran  ge- 
nom landet,  icke  upbåras  nå- 
got  Svenskt  transitporto  eller 
ofver  hufvud  någon  Svensk 
postafgift;  hvilket  galler  åf- 
ven  for  den  håndelse  dylika 
poster  i  hamnorten  omflyttas 
från  ett  til  annat  fartyg,  utan 
att  postbefordran  å  land  ifrå- 
gakommer. 

Ej  heller  beråknas  någon 
afgift  af  vigten  for  brefpost- 
forsåndelser,  som  melian  Dan- 


545 


ker  mellem  Danske  Posthuse 
iDdbyrdes  udvexlede  Brevpost- 
forsendelser. 

Artikel  14. 

Transit  af  Pakkepost. 

Portoen  for  de  mellem  beg- 
ge Rigerne  stykkeviis  udvex- 
lede Pakkepostsager,  der  ere 
bestemte  til  eller  udgaae- 
de  fra  et  tredieRige,  bestem- 
mes i  Almindelighed  paa  føl- 
gende Maade: 

a)  dersom  Forsendelsen 
afgaaer  fra  eller  er  adresseret 
til  et  Sted  i  Danmark:  ved 
at  sammenlægge  den  i  Dan- 
mark gjældende  Pakkepost- 
porto for  Befordringen  paa 
Dansk  Omraade  med  den  Por- 
to, som  ifølge  de  mellem  Sve- 
rig  og  vedkommende  frem- 
mede Rige  bestaaende  Over- 
eenskomster  er  at  erlægge  mel- 
lem Dansk-Svensk  Grændse  og 
det  udenrigske  Bestemmelses- 
eller  Afgangssted. 

Dog  skal  for  stykkeviis  over 
Sverig  mellem  Danmark  og 
Norge  udvexlede  Pakker  eller 
Guldforsendelser,  som  taxeres 
i  Overeensstemmelse  med  for- 
anstaaende  Artikel  9  Litr.  c. 
for  Befordring  og  Assurance 
for  Strækningen  mellem  Dansk- 
Svensk  Grændse  og  Norsk  Be- 
stemmelses- eller  Afgangssted, 
Afgiften  udgjøre  30  Øre  pr. 
500   Gram    eller   Deel    deraf 


ska  postanstalter  inbordes  be- 
fordras  i  sluten  postsåck  of- 
ver  Sverige. 

Artikel  14. 

Transit  af  paketpost. 

Portot  for  de  melian  bag- 
ge rikena  styckevis  utvexlade 
paketpostforsandelser,  som  åro 
adresserade  till  eller  afgång- 
na  från  ett  tredje  rike,  utgår 
i  allmånhet  på  foljande  sått: 
a)  Om  forsåndelse  afgår 
från  eller  år  adresserad  till 
ort  i  Danmark,  skall  det  i 
Danmark  gållande  paketporto 
for  befordran  på  Danskt  om- 
råde tillaggas  det  porto  son*, 
jemlikt  de  mellan  Sverige 
och  vederborande  fråmmande 
rike  bestaaende  aftal,  bor  ut- 
goras  for  befordran  mellan 
Dansk-Svenska  grånsen  och 
den  utlåndska  beståmmelse- 
eller  afgångsorten. 


Dock  skall  for  styckevis 
ofver  Sverige  mellan  Dan- 
mark och  Norge  utvexlade 
paketer  eller  guldforsåndelser, 
hvilka  taxeras  i  enlighet  med 
forestående  art.  9  litt.  c.  for 
befordran  och  assurans  å 
vågen  mellan  Svensk-Danska 
grånsen  och  beståmmelse-  eller 
afgångsort  i  Norge,  afgiften 
utgå  med  30  ore  per  500 
gram  eller  del  deraf  samt  5Vs 

35 


546 


samt  5Vs  Øre  pr.  144  Kroner 
eller  Deel  deraf,  respektive  2/s 
af  den  Porto,  som  i  Artikel  9 
Litr.  c.  findes  angivet. 

b)  dersom  Forsendelsen  af- 
gaaer  fra  eller  er  adresseret  til 
et  Sted  i  Sverig:  ved  at  sam- 
menlægge den  i  Sverig  gjæl- 
dende  Pakkepostporto  for  Be- 
fordringen paa  Svensk  Omraa- 
de  med  den  Porto,  som  ifølge 
de  mellem  Danmark  og  ved- 
kommende fremmede  Rige  be- 
staaendeOvereenskomster  er  at 
erlægge  mellem  Svensk-Dansk 
Grændse  og  det  udenrigske 
Bestemmelses-  eller  Afgangs- 
sted. 

Kommer  nogen  af  Post- 
styrelserne overeens  med 
en  fremmed  Poststyrelse  om 
direkte  Udvexling  af  Pakke- 
postsager, som  transitere  gjen- 
nem  den  andens  Pastomraade, 
erlægges  til  det  transiterede 
Riges  Poststyrelse  en  Transit- 
godtgjørelse,  svarende  til  Ri- 
gets Indenrigsporto,  beregnet 
efter  Forsendelsernes  samlede 
Vægt  og  Værdi.  Herfra  und- 
tages dog  mellemrigske  Pakker 
ogGuldforsendelser  efter  Artikel 
9Litr.c.,som  befordres  fra  eller 
til  Norge  i  Transit  gjennem  Dan- 
mark eller  Sverig  eller  mel- 
lem 2  Danske  eller  mellem  2 
Svenske  Postanstalter  i  Tran- 
sit gjennem  det  andet  Riges 
Omraade,  for  hvilke  Transit- 
godtgjørelsen     skal     erlægges 


(ire  per  144  kronor  eller  del 
deraf,  resp.  två  tredjedelar  af 
det  porto,  som  i  art  9  litt 
c.  finnes  angifvet. 

b)  Om  forsåndelse  afgår 
från  eller  år  adresserad  till  ort 
i  Sverige,  skall  det  i  Sverige 
gållande  paketpostporto  iur 
befordran  på  Svenskt  område 
tillåggas  det  porto  som,  jem- 
likt  de  melian  Danmark  och 
vederborande  fråmraande  rike 
bestående  aftal,  bor  utgoras 
for  befordran  mel  Ian  Svensk- 
Danska  grånsen  och  den  ut- 
låndska  beståmmelse-  eller  &f- 
gångsorten. 

Tråffar  någondera  Post- 
styrelsen med  en  fråmmande 
Poststyrelse  aftal  om  direkt 
utvexiing  af  paketpostforsån- 
delser,  hvilka  transitera  det 
andra  Postverkets  område,  skall 
till  det  transiterade  rikets 
Postverk  erlåggas  en  transit- 
godtgorelse  svarande  mot  sam- 
ma  rikes  inlåndska  porto,  be- 
råknadt  efter  forcåndelsernas 
sammanlagda  vigt  och  varde. 
Hårifrån  undantagas  dock  mel- 
lanriks  paketer  och  guldfor- 
såndelser  (art.  9  litt.  c),  som 
befordras  från  eller  till  Nor- 
ge i  transit  genom  Sverige  el- 
Danmark  eller  mellan  tvenne 
Svenska  eller  mellan  tvenne 
Danska  postanstalter  i  transit 
genom  det  andra  rikets  om- 
råde,   då    transitgodtgorelsen 


547 


med  10  Øre,  dersom  Transi- 
ten  finder  Sted  gjennem  Dan- 
mark, og  15  Øre,  dersom 
Transiten  finder  Sted  gjen- 
nem Sverig,  pr.  500  Gram 
af  Forsendelsernes  sammen- 
lagte Vægt,  respektive  en 
Trediedeel  af  den  i  Artikel  9 
Litr.  c.  fastsatte  Afgift,  dog 
skal  for  saadanne  mellem 
Bornholm  og  det  øvrige  Dan- 
mark udvexlede  Pakkepost- 
forsendelser, som  befordres  i 
Transit  gjennem  Sverig,  den 
Svenske  Transitafgift  ndgjøre 
10  Øre  pr.  500  Gram.  Er 
der  angiven  Værdi  for  Pakke- 
postforsendelserne, skal  des- 
uden erlægges  en  Assurance- 
afgift af  22/3  Øre  pr.  144  Kr. 
eller  Deel  deraf  for.  Summen 
af  de  angivne  Værdier  af 
samtlige  til  een  Sending  hø- 
rende Pakker. 

Forsaavidt  det  Svenske 
Postvæsen  maatte  komme 
overeens  med  det  Tyske  Post- 
væsen om  Befordring  af  Guld- 
forsendelser paa  lignende 
Vilkaar  som  de,  der  for  Ti- 
den ere  vedtagne  mellem  de 
tre  Skandinaviske  Riger,  skul- 
le de  i  det  Foregaaende  for 
denne  Slags  Forsendelser  fast- 
satte Transitvilkaar  ogsaa 
komme  til  Anvendelse  for 
disses  Befordring  gjennem 
Danmark,  naar  de  udvexles 
direkte  mellem  det  Svenske 
og  Tyske  Postvæsen. 


erlågges  med  15  ore,  om  tran- 
siten eger  rum  genom  Sverige, 
och  10  ore,  om  transiten  eger 
rum  ofver  Danmark,  per  500 
gram  af  forsåndelsernas  sam- 
samlagda  vigt,  resp.  en  tred- 
jedel af  den  i  art.  9  litt.  c. 
stadgade  afgift;  dock  skall 
for  sådana  mellan  Bornholm 
och  det  ofriga  Danmark  ut- 
vexlade  paketpostforsåndelser, 
som  befordras  i  transit  ofver 
Sverige,  den  Svenska  transit- 
afgiften utgora  10  ore  per 
500  gram.  Aro  paketpostfor- 
såndelseraa  till  vårdet  angif- 
na,  skall  utofver  forenåmnda 
transitvigtporto  erlåggas  en 
assuransafgift  af  2*/8  øre  per 
144  kronor  eller  del  deraf, 
for  summan  af  de  angifna 
vårdena  å  samtliga  till  en 
såndning  horande  paketer. 

Derest  Svenska  och  Tyska 
Poststyrelserna  skulle  ofver- 
enskomma  om  utvexling  af 
guldforsåndelser  på  liknande 
vilkor,  som  for  nårvarande 
galla  mellan  de  tre  Skandina- 
viska  landerna,  skola  de  hUr- 
ofvan  stadgade  transitvilkor 
åfven  komma  till  tillampning 
på  dessas  befordran  genom 
Danmark,  forsåvidt  de  utvex- 
las  direkt  mellan  Svenska  och 
Tyska  postverken. 


56* 


548 


V.  Forskjellige  Bestemmelser. 

Artikel  15. 

Utilstrækkelig  Frankering. 

Pakkepostforsendelser,  som 
ere  utilstrækkelig  frankerede 
med  Frimærker,  taxeres  som 
ufrankerede,  dog  med  Fradrag 
af  Værdien  af  de  anvendte  Fri- 
mærker. 


Artikel  16. 

Afregning. 

For  Vægtportoen  .  samt 
Værdiportoen  af  Pakker,  Por- 
toen af  Aviser,  Befordrings-  og 
Assuranceafgiften  af  Guldfor- 
sendelser efter  Artikel  9  Litr. 
c.  samt  Gebyrerne  af  Postop- 
krævninger, skal  der  foretages 
en  Afregning  over  Poststyrel- 
sernes Mellemværende,  til  hvil- 
ken disse  meddele  hinanden 
alle  fornødne  Oplysninger.  Af- 
regningen finder  Sted  ved 
Udgangen  af  hvert  Fjerding- 
aar  efter  en  af  det  Danske 
Postvæsen  opgjort  Hovedbe- 
regning, grundet  paa  Special- 
beregninger fra  de  Posthuse, 
som  udvexle  Karter.  En  Und- 
tagelse herfra  finder  Sted 
med  Hensyn  til  de,  uden  at 
være  bestilte  gjennem  ved- 
kommende Postbestyrelse,  over 
dennes  Omraade  transiterende 
abonnerede  Aviser,  for  hvilke 


V.   Sårskilda  beståmmelser. 


Artikel  15. 

Ofullståndig  frankering. 

Paketpostforsåndelser,  som 
åro  med  frimarken  ofuldstan- 
digt  frankerade,  taxeras  så- 
som ofrankerade,  dervid  lik- 
vål  afdrages  vårdet  af  de  an- 
vånda  frimårkena. 


Artikel  16. 

Afråkning. 

Ofver  hvad  Postverken 
tillkommer  i  vigt-  og  varde- 
porto  af  paketer,  porto  al 
tidningar ,  befordrings-  och 
assuransafgift  af  guldfiirsån- 
delser  (art.  9  litt.  c.)  samt 
afgift  af  postforskott  skall 
upråttas  en  afråkning,  for 
hvars  upgorande  Postverken 
ega  att  meddela  hvarandra 
alla  er  for  deri  iga  uplysningar. 
Afråkningen  upråttas  vid  ut- 
gången  af  hvart  qvartal  ef- 
ter en  af  det  Danska  Post- 
verket  upgjord  hufvudråkning, 
grundad  på  specialråkningar 
från  de  postanstalter,  somut- 
vexla  kartor.  Ett  undantag 
hårifrån  egar  rum  for  abon- 
nerade  tidningar,  som,  ntan 
att  vara  reqvirerade  genom 
vederborande  Postverk,  tran- 
sitera  detsammas  område. 
Afgiften   for  sådane  tidnings- 


549 


Afgiften  godtgjøres  efter  hvert 
Aars  Udgang. 

Ved  Afregningen  likvideres 
de  modstaaende  Fordringer, 
og  Restbeløbet  betales  kon- 
tant. 

Forsaavidt  angaaer  Værdi- 
portoen for  Pengebreve  samt 
Gebyrerne  for  Postanvisninger, 
foregaaer  Afregningen  i  Over- 
eensstemmelse  med  Pariser- 
overeenskomsternes  Bestem- 
melser. 

Artikel  17. 
Garanti. 

I  Tilfælde  af,  at  en  Pakke- 
postforsendelse gaaer  tabt  eller 
beskadiges,  har  hver  Poststy- 
relse at  bære  Ansvaret  derfor 
inden  sit  Omraade  eller  saa 
langt,  som  den  besørger  Be- 
fordringen, hvad  enten  denne 
finder  Sted  til  Lands  eller  til  Søs. 

Saafremt  Tabet  eller  Be- 
skadigelsen skulde  indtræde 
paa  en  tredie  Poststyrelses 
Omraade,  ere,  hvad  Ansvar  an- 
gaaer, de  af  denne  Styrelse  kon- 
ventionsmæssig overtagne  For- 
pligtelser at  betragte  som  af- 
gjørende. 

Erstatningen  for  en  Pakke 
fastsættes  iOvereensstemmelse 
med  Lovgivningen  i  det  Rige, 
som  det  paahviler  at  udrede 
Erstatningen. 

Poststyrelserne  aftale  de 
Forholdsregler,    som   de  maa 


forsåndelser  godtgores  efter 
hvart  års  utgång. 

Uti  upråttande  afråkninger 
qvittas  de  å  hvardera  sidan 
f orekommande  fordringar ;  åter- 
stående  beloppet  skall  kontant 
gåldas. 

Hvad  angår  vårdeportot  for 
penningebref  och  afgiften  for 
postanvisningar,  foregå  afråk- 
ningarne  i  enlighet  med  Pa- 
riser Aftalens  beståmmelser. 


Artikel  17. 
Garanti. 

Der  så  hånder  att  paket- 
forsåndelse  går  forlorad  eller 
blifver  skad  ad,  skall  ansvaret 
derfor  åligga  hvartdera  Post- 
verket  inom  dess  område  eller 
så  langt  det  samma  besorjer 
befordringen,  vare  sig  att  detta 
sker  till  lands  eller  sjos. 

Har  forlusten  eller  skadau 
upkommit  på  ett  tredje  Post- 
verks  område,  så  varda  i  af- 
seende å,  ansvarigheten  derfor 
tillåmpade  de  foreskrifter,  till 
hvilkas  iakttagande  samma 
Postverk  sig  genom  fordrag 
forbundit. 

Ersåttningen  for  paketer 
utgår  i  enlighet  med  forfatt- 
ningarne  i  det  rika,  som  det 
tillhor  att  utgora  ersåttningen. 

Poststyrelserna  tråffa  aftal 
om  de  foreskrifter  ^  som  bora 


550 


træffe  for  at  kunne  erstatte 
Værdien  af  en  Guldforsendelse, 
som  taxeres  alene  efter  Vægt. 

Krav  paa  Erstatning  skal 
reises  inden  sex  Maaneder  fra 
Forsendelsens  Indleveringsdag 
at  regne,  i  modsat  Fald  bort- 
falder Poststyrelsernes  For- 
pligtelse til  at  yde  Erstat- 
ning. Præskriptionen  afbry- 
des ved  Reklamation  hos  Post- 
styrelsen  paa  Indleverings-  eller 
Bestemmelsesomraadet.  Gives 
derpaa  Afslag,  begynder,  saa- 
snart  Reklamanten  har  mod- 
taget dette,  en  ny  Præskrip- 
tionsperiode  af  6  Maaneder, 
der  ikke  afbrydes  ved  Rekla- 
mation mod  Afslaget. 

Den  Omstændighed,  at  Ta- 
bet af  et  rekommanderet  Brev 
og  Tabet  eller  Beskadigelsen 
af  et  Brev  med  angiven  Værdi 
hidrører  fra  uafvendelige  Na- 
turbegivenheder og  deslige  (vis 
major),  være  sig  til  Lauds  eller 
Søs,  fritager  ikke  Poststyrel- 
serne for  Erstatningsansvar, 
forsaavidt  augaaer  mellemrig- 
ske  Forsendelser. 


Artikel  18. 

Expeditionsreglement. 

De  tvende  Poststyrelser  ere 
bemyndigede  til  at  vedtage  de 
yderligere  Bestemmelser,  som 


iakttagas  i  afseende  å  er- 
såttandet  af  vårdet  utaf  guld- 
forsåndelser,  som  taxeras  en- 
samt  efter  vigt. 

Anspråk  på  ersattning  skall 
anmålas  inom  6  månader  efter 
det  forsåndelse  blifvit  till  be- 
fordran  inlemnad.  I  annat 
fall  uphor  for  Postverken  all  er- 
såttningsskyldighet.  Proskrip- 
tionen afbrytes  genom  rekla- 
mation hos  Poststyrelsen  i  det 
rike,  der  forsåndelsen  indlem- 
nats eller  dit  den  varit  adres- 
serad. Har  dylik  framståll- 
ning  blifvit  afslagen,  vidtager 
från  delfåendet  håraf  en  ny 
preskriptionsperiod  af  6  må- 
nader, hvilken  emellertid  icke 
afbrytes  genom  beslutets  ofver- 
klagande. 

Den  omstandigheten ,  att 
forlusten  af  ett  rekommende- 
radt  bref  eller  forlusten  eller 
skadan  af  ett  bref  med  an- 
gifvet  varde  fororsakats  ge- 
nom oundvikliga  naturforhal- 
landen  eller  dylikt  (vis  major), 
vare  sig  till  lands  eller  sjos, 
fritager  icke  poststyrelserna 
från  ersåttningsansvar,  for  så 
vidt  angår  mellanriksforsan- 
delser. 

Artikel  18. 

Expeditionsreglemente. 

De  båda  Postsyrelserna  ega 
tråffa  aftal  om  de  ytterligare 
beståmmelser,  som  for  denua  Of- 


551 


til  denneOvereenskomstsIværk- 
sættelse  og  Postudvexlingens 
Fremme  findes  fornødne. 

Artikel  19. 

I  ae  Tilfælde,  for  hvilke 
Regel  ikke  foran  findes,  bliver 
denne  at  søge  i  den  i  Paris 
under  1.  Juni  1878  afsluttede 
Postkonvention  med  det  til 
samme  hørende  Expeditions- 
reglement,  samt  i  de  samme- 
steds under  1.  og  4.  Juni  1878 
afsluttede  særskilte  Overeens- 
komster  angaaende  Udvexling 
af  Værdibreve  og  Postanvis- 
ninger med  dertil  hørende 
Expeditionsreglementer. 

Artikel  20. 
Overeenskoinstens   Varighed. 

Nærværende  Overeenskouast 
træder  i  Kraft  fra  1.  April  1879 
at  regne;  samtidig  ophæves  de 
hidtil  gj ældende  Bestemmelser. 
Den  gjælder  for  ubestemt 
Tid  og  kan  fra  hver  af  de 
kontraherende  Parters  Side 
opsiges  med  et  Aars  fore- 
gaaende  Varsel. 


Artikel  21. 

Nærværende  Overeenskomst 
skal  ratificeres  og  Ratitica- 
tionerne  udvexles  i  Stockholm 
saa  snart  som  muligt. 


verenskommelses  tillempning 
och  postutvexlingens  befråm- 
jande  kunna  vara  af  noden. 

Artikel  19. 

I  de  fall,  for  hvilka  någon 
regel  icke  hårofvan  forefinnes, 
ar  densamma  att  soka  uti  den 
i  Paris  den  1  Juni  1878  af- 
slutade  postkonvention  med 
dertill  horande  expeditions- 
regleiuente  samt  i  de  der- 
stådes  den  1  och  4  Juni  1878 
traffade  sårskilda  aftal  an- 
gående utvexling  af  vårdebref 
och  postanvisningar  med  der- 
till horande  expeditionsregle- 
menten. 

Artikel  20. 

» 
Ofverenskommelsens  varak- 

tighet. 

Forestående  Ofverenskom- 
melse  tråder  i  kraft  den  1 
April  1879;  samtidigt  uphora 
hittiis  gallande  beståmmelser. 

Densamma  galler  for  obe- 
stamd  tid  och  kan  å  hvar- 
dera  af  de  kontraherande  Par- 
ternas sida  uppsågas  till  up- 
horande  efter  ett  års  forlopp. 


Artikel  21. 

Denna  Ofverenskommelse 
skall  ratificeras  och  utvexlin- 
gen  af  ratifikationerne  forsig- 
gå  i  Stockholm  så  snart  som 
mojligt. 


552 


Til  Stadfæstelse  heraf  have 
de  tyende  Befuldmægtigede 
undertegnet  denne  Overeens- 
komst  og  forsynet  den  med 
Aftryk  af  deres  Vaaben.*) 

Stockholm    den    24.  Marts 
1879. 

F.  Bille. 


Till  yttermera  visso  hafra 
de  å  hvardera  si  dan  befull- 
måktigade  ombuden  ofverens- 
kom  melsen  undertecknat  och 
densamma  med  sina  insegel 
forsett. 

Stockholm    den     24   Mars 
1879. 

O.  M.  Bjornstjerna. 


b. 

Overeenskomst  om  Postforbindelsen  mellem  Danmark 

og  Norge. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  Hans  Majestæt 
Kongen  af  Sverig  og  Norge  have,  efterat  den  i  Paris  den 
1.  Juni  1878  afsluttede  Almindelige  Postconvention  og  de  i 
Sammenhæng  dermed  indgaaede  særskilte  Overeenskomster 
have  nød  vend  diggjort  visse  Ændringer  i  Bestemmelseroe 
i  den  mellem  Danmark  og  Norge  den  19.  Juli  1873  af- 
sluttede Postconvention,  —  fundet  for  godt  at  afslutte  en  ny 
Overeenskomst  vedrørende  Postforbindelsen  mellem  de  tvende 
Kiger   og  til  den  Ende  udnævnt  til  Deres  Befuldmægtigede: 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark:  Sin  overordentlige 
Gesandt  og  befuldmægtigede  Minister  hos  Hans  Majestøt 
Kongen  af  Sverig  og  Norge,  Herr  Frants  Ernst  Bille,  Højst- 
sammes  Kammerherre,  Kommandør  af  Danebrog  og  Dane- 
brogsmand ,  Kommandør  med  Storkorset  af  den  KongL 
Svenske  Nordstjerne  Orden,  Storkors  af  den  Kongl.  Norske 
St.  Olafs  Orden  m.  m. 

Og  Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverig  og  Norge:  Sin 
Minister  for  de  udenlandske  Anliggender:  Herr  Oscar  Mag- 
nus Fredrik  Bjornstjerna,  General-Major,  Ridder  og  Kom- 
mandør af  Kongl.  Majts.  Ordener,  Storkors  af  den  Norske 
St.  Olafs  Orden,  Storkors  af  Danebrog  m.  m.; 


*)  Ratifikationerne  bleve  under  15de  April  1879  udvexlede  i  Stock- 
holm. 


553 
»  • 

hvilke,   efterat  have  udvexlet  deres  i   god  og  behørig  Form 

befundne  Fuldmagter,  ere  komne  overeens  om  følgende  Ar- 
tikler: 

I.     Postens  Udvexling  og  dens  Befordring. 

Artikel  1. 

Postens  Udvexling. 

Mellem  Danmark  og  Norge  skal  der  finde  en  regel- 
mæssig Udvexling  Sted ,  foruden  af  Brevpostforsendelser, 
tillige  af  Pakkepostforsendelser  uden  Hensyn  til,  om  disse 
hidrøre  fra  de  nævnte  Rigers  indbyrdes  Samfærdsel  eller 
ere  Transitforsendelser. 

Artikel  2. 

Postens  Befordring. 

Den  i  den  foregaaende  Artikel  ommeldte'  Udvexling  af 
Postforsendelser  mellem  Danmark  og  Norge  vil  indtil  videre 
foregaae : 

a)  i  Transit  over  Sverig; 

b)  ved  Hjælp  af  et  eller  flere  Dampskibe,  der  under  den 
sædvanlige  Dampfartstid  (i  Reglen  fra  Midten  af  April  til 
Midten  af  Oktober)  ved  den  Norske  Poststyrelses  Foranstalt- 
ning holdes  i  regelmæssig  Fart  mellem  begge  Riger; 

c)  ved  Hjælp  af  private  Skibe,  der  maatte  fare  mellem 
begge  Riger. 

Hver  af  de  tvende  Poststyrelser  har  at  besørge  og  be- 
koste Befordringen  af  den  Post,  som  afsendes  fra  dens  Oin- 
raade  til  det  andet  Rige.  Dog  afholder  det  Norske  Post- 
væsen alene  Udgiften  ved  den  under  Litr.  b.  nævnte  Fart 
imod  af  det  Danske  Postvæsen  at  erholde  godtgjort  indtil 
1.  April  1880  det  samme  aarlige  Bidrag  som  hidtil,  nemlig 
4,000  Kr.,  og  senere  et  aarligt  Beløb  svarende  til,  hvad 
Svensk  Transitporto  vilde  have  udgjort  for  de  ad  saadan 
Linie  fra  Danmark  forsendte  Brevpostsager,  beregnet  efter 
de  virkeligt  befordrede  Forsendelsers  effektive  Vægt.  Post- 
styrelserne kunne  træffe  Overeenskomst  om  Ansættelse  af 
denne  Godtgjørelse  til  et  fast  aarligt  Beløb.     De  Dampskibe, 


554 

som  den  Norske  Poststyrelse  maatte  benytte  til  den  her- 
omhandlede  Postbefordring,  skulle  nyde  samme  Begunstigelse 
med  Hensyn  til  Erlæggelse  af  Afgifter  i  Danske  Havne,  som 
der  tilstaaes  indenlandske  Postdampskibe. 


II.     Mellemrigske  Brev-Postforsendelser. 

Artikel  3. 

Om  de  Forsendelser,  der  ere  at  henføre  til  Brevposten. 

Til  Brevposten  henføres ,  foruden  de  Arter  af  For- 
sendelser, der  ere  angivne  i  Artikel  2  i  den  i  Paris  under 
.lste  Juni  lb78  afsluttede  Postkonvention  og  i  de  samme- 
steds under  lste  og  4de  Juni  s.  A.  indgaaede  særskilte 
O vereenskomster  (Breve  med  angiven  Værdi  og  Postanviisninger), 
endvidere  abonnerede  Aviser  og  Tidsskrifter. 

Artikel  4. 
Porto  for  Breve  og  Brevkort  m.  M. 

Portoen  for  et  enkelt  Brev,  som  forsendes  mellem  Dan- 
mark og  Norge,  skal  udgjøre: 

naar  Brevet  afgaaer  frankeret,  12  Øre; 

naar  Brevet  afgaaer  ufrankeret,  25  Øre. 

Som  enkelt  ansees  et  Brev,  hvis  Vægt  ikke  overstiger  15 
Gram.  For  et  Brev,  som  veier  over  15  indtil  125  Gram, 
erlægges  dobbelt  Porto;  for  et  Brev,  som  veier  over  125 
Gram  indtil  250  Gram,  tredobbelt  Porto. 

Vægtigere  Breve  taxeres  indtil  videre  i  Overeensstemmelse 
med  forannævnte  Postkonventiou. 

Skulde  i  Norge  Antallet  af  Vægtsatser  for  den  inden- 
rigske Brevbefordring  blive  indskrænket  til  et  mindre  Antal 
end  3,  eller  de  nu  festsatte  Grændser  for  de  enkelte  Vægt- 
satser  blive  mere  udvidede  end  efter  nærværende  Overeens- 
komst,  skulle  Poststyrelserne  kunne  vedtage,  at  tilsvarende 
Ændringer  tinde  Sted  i  de  ved  denne  Artikel  fastsatte  Vægt- 
satser. 

Portoen  for  et  Brevkort  udgjør  6  Øre. 

Minimumsportoen  for  Forretningspapirer  udgjør  12  Øre. 


555 

Artkel  5. 
Breve  med  angiven  Værdi  m.  M. 

For  Breve  med  angiven  Værdi,  der  forsendes  mellem 
Danmark  og  Norge,  erlægges,  foruden  Brevporto  efter  Ar- 
tikel 4  og  sædvanligt  Rekommandationsgebyr  for  Forsendelser 
til  Udlandet,  en  Assuranceafgift  af  8  Øre  for  hver  144  Kr. 
eller  Deel  deraf.  Af  Assuranceafgiften  tilfalder  ved  Befor- 
dring over  Sverig  Vs  det  Norske  Postvæsen  og  V3  det  Danske 
Postvæsen,  medens  Restbeløbet  udgjør  deu  Svenske  Assu- 
rancegodtgjørelse;  ved  direkte  Befordring  efter  Artikel  2 
Litr.  b.  deles  den  lige  mellem  begge  Poststyrelser  indtil  1. 
April  1880,  efter  hvilket  Tidspunkt  2/s  tilfalder  det  Norske 
og  V3  det  Danske  Postvæsen. 

I  Værdibreve  saavel  som   i  anbefalede  Breve  kunne  og- 

* 

saa  forsendes  Møntstykker  efter  hvert  Lands  indenrigske  Be- 
stemmelser. 

Artikel  6. 

Postanvisninger. 

Mellem  de  tvende  Riger  skal  der  kunne  udvexles  Sum- 
mer ved  Postanviisninger  til  Beløb  af  høist  360  Kroner  for 
hver  Anviisning. 

For  hver  Postanviisning  erlægges  et  Gebyr  af: 

for  Beløb  indtil  100  Kr 30  Øre. 

„       —      over  100  Kr.  indtil  200  Kr! .  .     60    — 
„       —         „    200  —       „     300  —  .  .     90    — 
„       —         „    300  —       „     360  —  .  .  120    — 
Gebyret  forudbetales  af  Afsenderen  og  deles  lige  mellem 
begge  Poststyrelser. 

Artikel  7. 

Abonnerede  Aviser  og  Tidsskrifter. 

For  Aviser  og  Tidsskrifter,  der  fra  Norge  bestilles  ved 
et  Dansk  Postkontor  eller  fra  Danmark  bestilles  ved  et  Norsk 
Postkontor,  erlægges  for  Indpakning,  Forsendelse,  Omdeling 
og  Abonnementsprisens  Opkrævning  ialt  20  pCt.  af,  hvad 
Avisen   eller  Tidsskriftet  koster  det  afsendende   Postvæsen, 


556 

forsaavidt  Avisen  eller  Tidsskriftet  udkommer  hyppigere  end 
een  Gang  ugentlig,  og  ellers  10  pCt.  Denne  Afgift  deles 
lige  mellem  begge  Poststyrelser. 

Dersom  Abonnementsvilkaarene  for  Tidender  og  Tids- 
skrifter i  noget  af  de  to  Lande  maatte  blive  forandrede, 
kunne  Poststyrelserne  efter  fælles  Overeenskomst  vedtage  til- 
svarende Forandringer  i  de  i  denne  Artikel  fastsatte  Afgifter. 

III.    Mellemrigske  Pakkepostforsendelser. 

Artikel  8. 
Om  de  Forsendelser,  der  ere  at  henføre  til  Pakkeposten. 

Til  Pakkeposten  henføres  følgende  Forsendelser: 
Pakker  med  og  uden  angiven  Værdi  samt 
Breve  og  Pakker  med  Postopkrævning. 

Pakkepostforsendelserne  udvexles  ved  direkte  Karter. 

Med  Hensyn  til  Behandlingen  af  Pakkepostforsendelserne 
ved  Indleveringen  og  Afleveringen  gjælde  de  for  hvert  Post- 
omraade  bestaaende  særlige  Forskrifter. 

Forsaavidt  Antagelsen  af  Pakkepostforsendelser  til  Post- 
befordring i  Bestemmelseslandet  er  afhængig  af,  at  de  fyldest- 
gjøre  særlige  Fordringer  med  Hensyn  til  Beskaffenheden, 
Indholdet,  Indpakningen  af  Forsendelserne  o.  s.  v. ,  ville  de 
tvende  Poststyrelser  stadig  underrette  hinanden  om  de  paa- 
gjældende  Bestemmelser. 

Enhver  Pakke  skal  ledsages  af  et  Følgebrev.  Dette  kun 
enten  være  et  formelig  lukket  Brev,  som  hverken  maa  inde- 
holde Penge  eller  andre  Gjenstande  af  angiven  Værdi,  eller 
kun  en  Adresse,  men  det  maa  ikke  veie  over  15  Gram. 

Artikel  9. 
Pakkepostporto. 

Portoen  for  de  Pakkepost  sager,  der  forsendes  mellem 
Danmark  og  Norge,  bestemmes  saaledes: 

a,  for  Pakker  uden  angiven  Værdi  40  Øre  pr.  500  Gram 
eller  Deel  deraf,  hvoraf  ved  Befordring  over  Sverig  15  Øre 
tilfalde  det  Norske  Postvæsen  og  10  Øre  det  Danske  Post- 
væsen, medens  Restbeløbet  udgjør  den  Svenske  Transitporto; 


557 

ved  direkte .  Befordring  efter  Artikel  2  Litr.  b.  deles  Portoen 
lige  mellem  begge  Poststyrelser  indtil  1.  April  1880,  efter 
hvilket  Tidspunkt  3/4  tilfalder  det  Norske  og  1U  det  Danske 
Postvæsen. 

b,  for  Pakker  med  angiven  Værdi  lægges  til  ovennævnte 
Porto  den  i  Artikel  5  fastsatte  Assuranceafgift,  dog  mindst 
24  Øre.  Af  denne  Assuranceafgift  tilfalder  ved  Befordring 
over  Sverig  V3  det  Danske  og  Vs  det  Norske  Postvæsen, 
medens  Restbeløbet  udgjør  den  Svenske  Assurancegodtgjø- 
relse;  ved  direkte  Befordring  efter  Artikel  2  Litr.  b.  deles 
den  lige  mellem  begge  Poststyrelser  indtil  1.  April  1880, 
efter  hvilket  Tidspunkt  2/s  tilfalder  det  Norske  og  */s  det 
Danske  Postvæsen. 

c,  for  Forsendelse  af  Guld  i  Barrer  eller  Mønt  erlægges, 
forsaavidt  Afsenderen  ikke  foretrækker  Portoens  Beregning 
efter  Litr.  a.  og  b.,  en  Porto  alene  efter  Vægt,  indbefattende 
baacle  Befordrings-  og  Assuranceafgift,  saaledes  at  den  for 
Forsendelser,  hvis  Vægt  ikke  overstiger  5,000  Gram,  skal 
udgjøre  1  Krone  for  hver  500  Gram  eller  Deel  deraf  og  for 
tungere  Forsendelser  10  Kroner  for  de  første  5,000  Gram 
og  V«  Krone  for  hver  overskydende  500  Gram  eller  Deel  deraf. 

Af  denne  Porto  tilfalder  ved  Befordring  over  Sverig  */s 
det  Danske  og  Vs  det  Norske  Postvæsen,  medens  Restbeløbet 
udgjør  den  Svepske  Transitgodtgjørelse ;  ved  direkte  Befor- 
dring efter  Artikel  2  Litr.  b.  deles  den  lige  mellem  begge 
Poststyrelser  indtil  1.  April  1880,  efter  hvilket  Tidspunkt  2/s 
tilfalder  det  Norske  og  Vs  det  Danske  Postvæsen. 

Poststyrelserne  bemyndiges  til  at  træffe  Overeenskomst 
om  Minimums-  og  Maxi  mum  s  vægten  for  de  Guldforsendelser, 
som  blive  at  taxere  efter  den  under  Litr.  c.  fastsatte  Regel, 
samt  om,  til  og  fra  hvilke  Steder  og  ad  hvilke  Veie  saa- 
danne  Forsendelser  skulle  kunne  befordres. 

Vægten  af  Pakkepostsager  er  altid  brutto. 

Artikel  10. 

Postopkrævning. 

De  Danske  og  de  Norske  Postanstalter  skulle  besørge 
Postopkrævning  paa  Breve  og  Pakker  indtil  et  Beløb  af  100 
Kroner  for  hver  Forsendelse. 


558 

Udbetaling  af  et  Postopkrævningsbeløb  kan  ikke  for- 
langes af  Afsenderen,  førend  der  fra  Bestemmelsesstedet«. 
Postanstalt  er  indløben  Anmeldelse  om,  at  Adressaten  har 
indløst  Forsendelsen. 

Breve  og  Pakker  med  Postopkrævning  betales  som  Breve 
og  Pakker  uden  angiven  Værdi  med  Tillæg  af  et  Gebyr  efter 
de  Satser,  som  gjælde  ved  Indleveringspostanstalten  for  de 
i  Indlandet  befordrede  Postopkrævninger.  Gebyret  deles  lige 
mellem  begge  Poststyrelser. 

Vægtportoen  for  Postopkrævningsbreve  tilfalder  den  Post- 
styrelse, af  hvilken  den  opkræves. 


IV.     Transiterende  Postforsendelser. 

Artikel  11. 
Transit  over  Danmark  af  Brevpost. 

For  de  i  Transit  over  Danmark  befordrede,  hos  det 
Danske  Postvæsen  bestilte  fremmede  Aviser  og  Tidsskrifter 
bliver  Portoen  m.  v.  at  beregne  efter  den  i  Artikel  7  an- 
givne Regel. 

For  Aviser  og  Tidsskrifter,  -der,  uden  at  være  bestilte 
gjennem  det  Danske  Postvæsen,  befordres  i  lukket  Postsaek 
over  det  Danske  Postomraade,  erlægges  en  Afgift  af  50  Øre. 
forsaavidt  de  udkomme  hyppigere  end  een  Gang  ugentlig, 
og  ellers  25  Øre  pr.  Exemplar  aarlig,  uden  Hensyn  til  Num- 
mertallet og  til,  at  Befordringen  mulig  kun  en  Deel  af  Aaret 
finder  Sted  over  Danmark. 

For  de  lukkede  Poster  mellem  Norge  og  et  tredie  Post- 
omraade, som  befinde  sig  paa  andre  Postskibe  end  Danske, 
skal  der,  naar  disse  Skibe  blot  anløbe  en  Dansk  Havn  uden 
at  aflevere  Posten  til  Viderebefordring  gjenneni  Landet,  ikke 
opkræves  nogen  Dansk  Transitporto  eller  overhovedet  nogen- 
somhelst  Dansk  Postafgift,  hvilket  ogsaa  skal  gjælde  i  Til- 
fælde af,  at  deslige  Poster  omlades  i  Havnen  fra  det  ene 
Skib  til  det  andet,  uden  at  der  finder  nogen  Postbefordring 
Sted  til  Lands. 

Ei  heller  beregnes  nogen  Afgift  af  de  Brevpostforsen- 
delser, som  over  Danmark  maatte  blive  udvexlede  i  lukkede 


559 

Pakker  mellem  Norske  og  Svenske  Postanstalter.  Det  samme 
gjælder  om  lukkede  Prevpostpakker  mellem  Danske  og  Svenske 
Postanstalter,  der  maatte  blive  udvexlede  over  Norge. 

Artikel  12. 
Transit  over  Danmark  af  Pakkepost. 

Portoen  for  de  mellem  de  tvende  Riger  stykkeviis  udvex- 
lede Pakkepostsager,  der  ere  bestemte  til  eller  udgaaede  fra 
et  tredie  Rige,  bestemmes  i  Almindelighed  ved  at  sammen- 
lægge den  Porto,  der  ifølge  de  mellem  Danmark  og  ved- 
kommende fremmede  Rige  bestaaende  Overeenskomster  er  at 
erlægge  for  Strækningen  mellem  Dansk-Svensk  Grændse  og 
det  udenrigske  Afgangs-  eller  Bestemmelsessted,  med  den  i 
Norge  gjældende  Pakkepostporto  for  Befordringen  paa  Norsk 
Omraade  og  med  den  Svenske  Transitporto  eller  den  Sø- 
porto,  som  træder  i  dennes  Sted. 

Kommer  den  Norske  Poststyrelse  overeens  med  en  frem- 
med Poststyrelse  om  direkte  Udvexling  af  Pakkepostsager, 
som  transitere  gjennem  Danmark,  erlægges  til  den  Danske 
Poststyrelse  en  Transitgodtgjørelse,  svarende  til  den  Danske 
Indenrigsporto,  beregnet  efter  Forsendelsernes  samlede  Vægt 
og  Værdi. 

V.     Forskjellige  Bestemmelser. 

Artikel  13. 

Utilstrækkelig  Frankering. 

Pakkepostforsendelser,  der  ere  utilstrækkelig  frankerede 
med  Frimærker,  taxeres  som  ufrankerede,  dog  med  Fradrag 
af  de  anvendte  Frimærkers  Værdi. 

Artikel  14. 

Afregning. 

For  Vægtportoen  samt  Værdiportoen  af  Pakker,  Portoen 
af  Aviser,  Befordrings-  og  Assuranceafgiften  af  Guldforsen- 
delser efter  Artikel  9  Litr.  c.  samt  Gebyrerne  af  Post- 
opkrævninger   skal    der   foretages    en  Afregning  over  Post- 


560 

styrelsernes  gjensidige  Tilkommende  efter  Karterne  m.  v.. 
til  hvilken  disse  meddele  hinanden  alle  fornødne  Oplysninger. 
Afregningen  finder  Sted  ved  Udgangen  af  hvert  Fjerdingaar 
efter  en  af  det  Danske  Postvæsen  opgjort  Hovedberegning, 
grundet  paa  Specialberegninger  fra  de  Postkontorer,  som 
udvexle  Karier.  En  Undtagelse  herfra  finder  Sted  med  Hen- 
syn til  de,  uden  at  være  bestilte  gjennem  det  Danske  Post- 
væsen, over  Danmark  transiterende  abonnerede  Aviser,  for 
hvilke  Afgiften  godtgjøres  efter  hvert  Aars  Udgang. 

Ved  Afregningen  likvideres  de  modstaaende  Fordringer, 
og  Restbeløbet  betales  kontant. 

Forsaavidt  angaaer  Værdiportoen  for  Pengebreve  samt 
Gebyrerne  for  Postanvisninger,  foregaaer  Afregningen  i  Over- 
eensstemmelse  med  Pariserovereenskomsternes  Bestemmelser. 

'  Artikel  15. 
Garanti. 

I  Tilfælde  af,  at  en  Pakkepostforsendelse  gaaer  tabt,  for- 
kommer eller  beskadiges,  har  hver  Poststyrelse  at  bære  An- 
svaret derfor  inden  sit  Omraade  eller  saa  langt,  som  deo 
besørger  Befordringen,  hvad  enten  denne  finder  Sted  til 
Lands  eller  til  Søs. 

Saafremt  Tabet  eller  Beskadigelsen  skulde  indtræffe  paa 
en  tredie  Poststyrelses  Omraade,  ere,  hvad  Ansvaret  angaaer, 
de  af  denne  Styrelse  konventionsmæssig  overtagne  Forplig- 
telser at  betragte  som  afgjørende. 

Erstatning  for  Pakker  bestemmes  i  Overeensstemmelse 
med  Lovgivningen  i  det  Rige,  som  det  paahviler  at  yde  Er- 
statningen. 

Poststyrelserne  bemyndiges  til  at  træffe  Overeenskomst 
om  de  nærmere  fornødne  Regler  med  Hensyn  til,  hvorledes 
Erstatningsbeløbet  for  Guldforsendelser,  der  alene  taxeres 
efter  Vægt,  bliver  at  bestemme. 

Krav  paa  Erstatning  maa  reises  inden  6  Maaneder  fra 
Forsendelsens  Indleveringsdag  at  regne;  i  modsat  Fald  bort- 
falder Poststyrelsernes  Forpligtelse  til  at  yde  Erstatning. 
Præskriptionen  afbrydes  ved  Reklamation  hos  Poststyrelsen 
paa  Indleverings-  eller  Bestemmelsesomraadet.  Gives  der- 
paa  Afslag,   begynder,   saasnart  Reklamanten  har  modtaget 


561 

dette,  en  ny  Præskriptiousperiode  af  6  Maaneder,    der  ikke 
afbrydes  ved  Reklamation  mod  Afslaget. 

Den  Omstændighed,  at  Tabet  af  et  rekommanderet  Brev 
og  Tabet  eller  Beskadigelsen  af  et  Brev  med  angiven  Værdi 
hidrører  fra  uafvendelige  Naturbegivenheder  og  deslige  (vis 
major),  være  sig  til  Lands  eller  til  Søs,  fritager  ikke  Post- 
styrelserne for  Erstatningsansvar,  forsaavidt  angaaer  mellem- 
rigske  Forsendelser. 

Artikel  16. 

Expeditionsreglement. 

De  tvende  Poststyrelser  ere  bemyndigede  til  at  vedtage 
de  yderligere  Bestemmelser,  som  til  denne  Overeenskomsts 
Iværksættelse  og  Postudvexlingens  Fremme  findes  fornødne. 

Artikel  17. 

I  de  Tilfælde,  for  hvilke  Regel  ikke  foran  findes,  bliver 
denne  at  søge  i  den  i  Paris  under  1ste  Juni  1878  afsluttede 
almindelige  Postkonvention  med  det  til  samme  hørende  Ex- 
peditionsreglement samt  i  de  sammesteds  under  1ste  og  4de 
Juni  1878  afsluttede  særskilte  Overeenskomster  angaaende 
Udvexling  af  Værdibreve  og  Postanviisninger  med  dertil 
hørende  Expeditionsreglementer. 

Artikel  18. 
Overeenskomstens  Varighed. 

Nærværende  Overeenskomst  træder  i  Kraft  fra  1ste  April 
1879  at  regne;  samtidig  ophæves  de  hidtil  gj ældende  Be- 
stemmelser. 

Den  gjælder  for  ubestemt  Tid  og  kan  opsiges  fra  hver 
af  de  kontraherende  Parters  Side  med  et  Aars  foregaaende 
Varsel. 

Artikel  19. 

Nærværende  Overeenskomst  skal  ratificeres  og  Ratifika- 
tionerne udvexles  i  Stockholm  saa  snart  som  muligt. 

36 


562 

Til  Stadfæstelse  heraf  have  de  tvende  Befuldmægtigede 
undertegnet  denne  Overeenskomst  og  forsynet  den  med  Af- 
tryk af  deres  Vaaben.*) 

Stockholm,  den  24de  Marts  1879. 

F.  Bille.  O.  M.  Bjornstjerna. 


80. 

Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Belgien  ved  udvexlede 

Deklarationer,  undertegnede  i  Stockholm  den  31.  Marts  1879, 

om  Pengeforsendelser  ved  Postanvisninger. 

Les  Soussignés,  dilment  autorisés,  sont  convenus  de  ce 
qui  suit: 

L'échange  des  envois  de  fonds  par  la  voie  de  la  poste 
et  au  moyen  de  mandats  entre  le  Danemark  et  la  Belgique 
se  fera  en  conformité  des  dispositions  de  l'arrangement  sigoé 
å  Paris  le  4  Juin  1878,  dont  Tentrée  en  vigueur  est  fixée 
au  premier  Avril  1879. 

Stockholm,  le  31  Mars  1879. 

L'Envoyé  Extraordinaire  Le  Ministre  Resident 

et  Ministre  Plénipotentiaire  de  Belgique: 
de  Danemark: 

F.  Bille.  Th.  de  Bounder  de  Melsbroek. 


81. 

Konvention    imellem    Kongeriget    Danmark    og   Storhertug- 
dømmet Luxemburg  om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere, 
undertegnet  i  Berlin  den  8de  April  1879. 

Convention. 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  et  Sa  Majesté  le  Roi 
des  Pays-Bas,  Grand-Due  de  Luxembourg,   désirant  assurer 


*)  Ratifikationerne   bleve  under  15de  April  1879  udvexlede  i  Stock- 
holm. 


563 

d'une  maniére  plus  compléte,  en  ce  qui  concerne  le  Dane- 
mark et  le  Grand-Duché  de  Luxembourg,  la  repression  des 
crimes  et  délits  souinis  å  la  juridiction  de  Leurs  tribunaux 
respectifs  et  dont  les  auteurs  et  complices  voudraient  se 
soustraire  å.  la  rigueur  des  lois  en  se  réfugiant  d'un  pays 
dans  Tautre,  ont  résolu  de  conclure  une  Convention  d'ex- 
tradition  et  ont  nommé  k  eet  effet  pour  Leurs  plénipoten- 
tiaires,  savoir: 

Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark: 

Monsieur  George  Quaade,  Grand-Croix  de  Son  Ordre 
du  Danebrog  et  décoré  de  la  Groix  d'honneur  du  méme 
Ordre,  Chevalier  Grand-Croix  de  TOrdre  de  la  Couronne  de 
chéne  de  Luxembourg,  Chevalier  de  premiere  classe  de  TOr- 
dre de  l'Aigle  rouge  de  Prusse,  eta.  Son  Chambellan  et  Son 
Envoyé  extraordinaire  et  Ministre  plénipotentiaire  pres  Sa 
Majesté  l'Empereur  d'AUemagne,  Roi  de  Prusse,  et 

Sa  Majesté  le  Roi  des  Pays-Bas,  Grand-Due  de  Luxem- 
bourg: 

Monsieur  Paul  Ey3chen,  docteur  en  droit,  Commandeur 
de  TOrdre  du  Lion  Néerlandais  et  Officier  de  Son  Ordre  de 
la  Couronne  de  chéne,  Chevalier  de  2e  classe  de  l'Aigle 
rouge  de  Prusse  et  de  TOrdre  de  la  Couronne  de  Prusse, 
etc,  Son  Directeur  general  de  la  justice  pour  le  Grand- 
Duché  de  Luxembourg  et  Son  Chargé  d'affaires  pour  le  dit 
Grand-Duché  auprés  du  Gouvernement  de  TEmpire  Allemand, 

Lesquels,  aprés  s'étre  communiqué  leurs  pleins-pouvoirs 
reconnus  en  bonne  et  due  forme,  sont  convenus  des  articles 
suivants : 

Art  1. 

Le  Gouvernement  Danois  et  le  Gouvernement  Grand- 
Ducal  Luxembourgeois  s'engagent  å  se  livrer  réciproquement, 
sur  la  demande  que  Tun  des  deux  Gouvernements  adressera 
å  Tautre  et  å  la  seule  exception  de  leurs  nationaux,  les 
individus  réfugiés  du  Danemark  dans  le  Grand-Duché  de 
Luxembourg  ou  du  Grand-Duché  en  Danemark  et  poursuivis, 
mis  en  prévention  ou  en  accusation,  ou  condamnés  comme 
auteurs  ou  complices  par  les  autorites  compétentes  de  celui 

36* 


564 

des  deux  pays  ou  rinfraction   a  été  commise,   pour  les  cri- 
mes  et  délits  énumérés  dans  l'article  ci-aprés. 

Néanmoins,  lorsque  le  crime  ou  le  délit  motivant  la  de- 
mande  d'extradition  aura  été  commis  hors  du  territoire  du 
Gouvernement  requérant,  il  pourra  étre  donné  suite  å  cette 
demande,  si  la  législation  du  pays  requis  autorise  la  pour- 
suite  des  mémes  infractions  commises  hors  de  son  territoire. 

Art.  2. 

Ces  crimes  et  délits  sont: 

1°  le  parricidej  l'assassinat,  Tempoisonnement,  l'infanti- 
cide,  le  meurtre; 

2°  les  coups  portes  et  les  blessures  faites  volontaire- 
ment ,  soit  avec  préméditation,  soit  quand  il  en  est  résulté 
une  maladie  paraissant  incurable,  ou  une  incapacité  perma- 
nente de  travail  personnel,  ou  la  perte  absolue  de  l'usage 
d'un  organe,  ou  une  mutilation  grave  ou  la  mort  sans  inten- 
tion de  la  donner; 

3°  la  bigainie,  l'enlévement  de  mineurs,  le  viol,  Tavorte- 
ment,  l'attentat  å  la  pudeur  commis  avec  violence,  l'attentat 
å  la  pudeur  commis  sans  violence  sur  la  personne  ou  å 
l'aide  de  la  personne  d'un  enfant  de  Tun  ou  de  l'autre  sexe 
ågé  de  moins  de  douze  ans,  ou  sur  un  individu  hors  d'état 
de  donner  un  consentement  libre  ou  d'opposer  de  la  résis- 
tance;  l'attentat  aux  moeurs  en  excitant,  facilitant  ou  fa- 
vorisant  habituellement,  pour  satisfaire  les  passions  d'autrui, 
la  débauche  ou  la  corruption  de  mineurs  de  Tun  ou  de 
l'autre  sexe; 

4°  les  attentats  å  la  liberté  individuelle  commis  par 
des  particuliers ; 

5°  l'enlévement,  le  recel,  la  suppression,  la  substitution  . 
ou  la  supposition  d'enfant; 

6°  Tincendie  volontaire; 

7°  la  destruction  ou  le  dérangement  dans  une  intention 
coupable  d'une  voie  ferrée  ou  d'une  ligne  télégraphique; 
toute  destruction  ou  degradation  de  constructions,  machines 
å  vapeur; 

8°  le  vol  (Tyveri,  Ran,  Røveri); 

9°  les  menaces  d'attentat  contre  les  personnes  ou  contre 
les  propriétés,   punissables  d'aprés  le  §  245  du  Code  pénal 


565 

Danois  et  (Tapres  1'art.  305  du  Gode  pénal  Luxem- 
bourgeois; 

10°  la  fausse  monnaie,  comprenant  la  contrefagon  et 
Taltération  de  la  monnaie,  l'émission  et  la  mise  en  circula- 
tion  de  la  monnaie  contrefaite  ou  altérée;  la  contrefagon 
et  la  falsification  d'effets  publics  ou  de  billets  de  banque, 
de  titres  publics  ou  privés;  Témission  ou  la  mise  en  circula- 
tion  de  ces  effets,  billets  ou  titres  contrefaits  ou  falsifiés; 
contrefagon  et  falsification  de  sceaux,  timbres,  poingons  et 
marques  de  TÉtat  ou  autorisés  par  les  Gouvernements  res- 
pectifs  et  destinés  å  un  service  public;  Tusage  des  sceaux, 
timbres,  poin^ons  et  marques  ainsi  contrefaits  ou  falsifiés, 
ainsi  que  l'usage  préjudiciable  de  vrais  sceaux,  timbres, 
poingons  et  marques;  le  faux  en  écriture  et  l'usage  des 
documents  contrefaits,  fabriqués  ou  falsifiés; 

11°  le  faux  témoignage  et  les  fausses  déclarations  d'ex- 
perts  ou  d'interprétes ;  la  subornation  de  témoins,  d'experts 
ou  d'interprétes; 

12°  le  faux  serment; 

13°  la  concussion  et  les  détournements  commis  par  des 
fonctionnaires  publics,  la  corruption  de  fonctionnaires  ou 
d'arbitres ; 

14°  la  banqueroute  frauduleuse; 

15°  Tescroquerie ;  Tabus  de  confiance;  Textorsion  de 
signatures  ou  d'actes  contenant  ou  opérant  obligation,  dis- 
positions ou  decharge;  Tenlévement,  le  détournement  ou  la 
destruction  d'objets  saisis ;  la  tromperie  en  matiére  de  vente 
de  marchandises,  pourvu  que  le  délit  dont  il  s'agit  soit, 
d'aprés  la  législation  du  pays  auquel  Textradition  est  de- 
mandée,  passible  au  moins  d'une  peine  de  prison; 

16°  Téchouement,  la  perte  ou  la  destruction  volontaire 
et  illegale  d'un  navire  par  le  capitaine  ou  les  officiers  et 
gens  de  Téquipage;  la  rebellion  et  la  mutinerie  de  Téqui- 
page  du  navire; 

17°  les  actes  attentatoires  å  la  libre  circulation  sur  les 
chemins  de  fer,  prévus  par  le  §  288  de  la  loi  Danoise  du 
10  Février  1866  et  les  art.  16  et  17  de  la  loi  Luxembourgeoise 
du  17  Décembre  1859; 

18°  les  pillages  ou  dégåts  de  denrées  ou  marchandises, 


566 

effets  et  propriétés  mobiliéres,  commis  å  bande  ou  force 
ouverte ; 

19°  la  destruction  ou  dévastation  des  récoltes,  piants, 
arbres  ou  greffes,  toutefois  avec  la  restriction  formulée  a 
la  fin  du  n°  15; 

20°  avec  la  méme  restriction  la  destruction  d'instru- 
ments  d'agriculture ,  la  destruction  ou  Fempoisonnement 
d'animaux  domestiques,  d'autres  bestiaux  ou  des  poissons 
dans  les  étangs,  les  viviers  et  les  reservoirs; 

21°  le  recélement  des  objets  obtenus  å,  l'aide  d'un  des 
crimes  ou  délits  prévus  par  la  présente  convention. 

L'extradition  pourra  aussi  avoir  lieu  pour  la  tentative 
des  faits  ci-dessus  énumérés. 

Dans  tous  les  cas,  l'extradition  rie  pourra  avoir  lieu 
que  lorsque  le  fait  incriminé  est  punissable  å  la  fois  d'aprés 
la  législation  des  deux  pays  contractants,  å  l'exception  des 
faits  énumérés  sub  n°  16  ci-dessus. 


Art.  3. 

Si  1'individu  réclamé  par  une  des  Parties  cOntractantes 
est  réclamé  en  méme  temps  par  un  autre  ou  plusieurs 
autres  Gouvernements ,  le  Gouvernement  auquel  les  de- 
mandes  d'extradition  ont  été  adressées  pourra,  å  son  choix, 
le  livrer  å  Tun  ou  å  Pautre  des  Gouvernements  réclamants. 

Si  Tindividu  réclamé  n'est  sujet  d'aucun  des  Gouverne- 
ments contractants,  le  Gouvernement  requis  pourra  informer 
de  cette  demande  le  Gouvernement  auquel  appartient  le 
ponrsuivi,  et  si  ce  Gouvernement,  sans  aucun  retard,  ré- 
clamé å  son  tour  l'inculpé  pour  le  faire  juger  par  ses  tri- 
bunaux  pour  l'acte  incriminé,  la  disposition  de  Talinéa  pré- 
cédent  sera  applicable. 

Vu  les  dispositions  du  §  6  du  Gode  pénal  Danois,  le 
Danemark  se  reserve,  en  outre,  la  faculté  de  ne  pas  livrer 
les  étrangers  fixes  et  domiciliés  dans  le  pays,  å  moins  que 
la  demande  d'extradition  ne  concerne  un  fait  commis  par 
l'étranger  avant  son  arrivée  en  Danemark  et  que  la  de- 
mande ne  soit  faite  avant  que  l'étranger  soit  domicilié  de- 
puis  deux  ans  révolus. 


567 

Art.  4. 

i 

Il  est  expressément  stipalé  que  l'étranger  dont  l'ex- 
tradition  aura  été  accordée  ne  pourra,  dans  aucun  cas,  étre 
poursuivi  ou  puni  pour  aucun  délit  politique  antérieur  å 
l'extradition,  ni  pour  aucun  fait  connexe  å  un  semblable 
délit. 

Ne  sera  pas  réputé  délit  politique,  ni  fait  connexe  å  un 
seinblable  délit,  l'attentat  con  tre  la  personne  du  Chef  d'un 
Etat  étranger  ou  contre  celle  des  membres  de  sa  famille, 
lorsque  eet  attentat  constituera  le  fait  soit  de  meurtre,  soit 
d'assassinat,  soit  d'empoisonnement,  soit  la  tentative  de  ces 
er  i  mes. 

L'étranger  ne  pourra  pas  non  plus  étre  poursuivi  ou 
condamné  pour  une  infraction  autre  que  celle  ayant  motivé 
l'extradition,  å  moins  que 

1°  l'étranger  k  livrer  n'y  ait  donné  un  consentement 
spécial,  ou 

2°  que  l'extradition  ayant  été  accordée  conformément 
å  Fart.  8  ci-aprés,  sur  production  d'un  mandat  d'arrét  con- 
tenant  l'indication  du  fait  de  la  poursuite,  l'instruction  ulté- 
rieure  n'en  ait  fait  changer  la  qualification  legale  ou  dé- 
couvrir  d'autres  infractions  y  connexes. 

Dans  ce  cas  et  si  la  dégénérescence  de  1'infraction  pri- 
mitive ou  celles  y  connexes  et  ultérieurement  découvørtes 
sont  comprises  dans  l'énumération  de  l'art.  2  ci-desstis, 
Tindividu  livre  pourra  étre  jugé  et  puni  du  chef  de  ces  in- 
fractions, aprés  que  le  Gouvernement  qui  a  accordé  l'extradi- 
tion, dilment  informe,  aura  déclaré  ne  pas  s'y  opposen 

Enfin  l'étranger  ne  pourra  étre  poursuivi  ou  condamné 
pour  aucun  des  crimes  ou  délits  antérieurs  å  l'extradition, 
qui  ne  sont  pas  prévus  par  la  présente  convention,  å  moins 
qu'aprés  avoir  été  puni  ou  acquitté  du  chef  du  crime  ou  du 
délit  qui  a  donné  lieu  å  l'extradition,  il  n'ait  negligé  de 
quitter  le  pays  avant  le  délai  d'un  mois,  ou  bien  qu'il  n'y 
vienne  de  nouveau. 

Art.  5. 
L'extradition  ne  pourra  avoir  lieu: 


568 

1°  si,  depuis  les  faits  imputés,  les  poursuites  ou  la 
condamnation,  la  prescription  de  l'action  ou  de  la  peine 
est  acquise  d'aprés  les  lois  du  pays  dans  lequel  le  prévenu 
ou  le  coDdamné  s'est  réfugié; 

2°  si  l'individu  réclamé  par  Tun  des  Gouvernements  a 
déjå  été  soumis  dans  l'autre  Etat,  et  pour  la  méme  infrac- 
tion  pour  laq uelle  l'extradition  est  demandée,  å  uae  pour- 
suite  ou  å  ane  instruction  et  libéré  de  la  prévention,  ou 
s'il  s'y  trouve  encore  en  etat  de  prévention,  ou  s'il  y  a  déjå 
été  condamné. 

Art.  6. 

Si  Tindividu  réclamé  est  poursuivi  ou  condamné  dans 
le  pays  ou  il  s'est  réfugié  pour  un  crime  ou  un  délit  com- 
mis  dans  ce  méme  pays,  son  extradition  pourra  étre  diffé- 
rée  jusqu'å  ce  que  les  poursuites  soient  abandonnées,  jusqu'å 
ce  qu'il  ait  été  acquitté  ou  absous  ou  qu'il  ait  subi  sa 
peine. 

Toutefois,  cette  disposition  ne  fera  pas  obstacle  å  ce 
que  l'étranger,  si  le  pays  requis  trouve  cela  possible  sans 
préjudice  pour  la  poursuite  commencée  ou  pour  l'exécution 
de  la  peine,  puisse  étre  envoyé  temporairement  pour  com- 
paraitre  devant  les  tribunaux  du  pays  nequérant,  sous  la 
condition  qu'il  sera  renvoyé  des  que  la  justice  étrangére 
aura  statue. 

Art.  7. 

L'extradition  sera  accordée  lors  méme  que  le  condamné, 
l'accusé  ou  le  prévenu  viendrait,  par  ce  fait,  å  étre  empécbé 
de  remplir  ses  engagements  contractés  envers  des  particu- 
liers,  lesquels  pourront  toujours  faire  valoir  leurs  droits 
auprés  des  autorites  judiciaires  compétentes. 

Art.  8. 

L'extradition  sera  accordée  sur  la  demande  adressée 
par  l'un  des  Gouvernements  å  l'autre  par  voie  diplomatique. 

Cette  demande  sera  accompagnée,  soit  d'un  jugement  ou 
arret  de  condamnation,  méme  par  défaut  ou  par  contumace, 


569 

notifié  dans  ces  derniers  cas  suivant  les  formes  qui  sont 
prescrites  par  la  législation  du  pays  requérant,  soit  d'un 
acte  de  procedure  criininelle  décrétaut  fonnellement  ou  opé- 
raut  de  plein  droit  le  renvoi  de  l'inculpé  ou  de  Paccusé 
de  vant  la  juridiction  repressive,  soit  d'un  mandat  d'arrét  ou 
de  tout  autre  acte  ayant  la  méme  force  et  décerné  par 
F  autorite  judiciaire,  pourvu  que  ces  derniers  actes  renfér- 
ment  l'indication  précise  du  fait  pour  lequel  ils  sont  délivrés 
et  la  date  de  ce  fait. 

Les  piéces  ci-dessus  mentionnées  devront  étre  produites 
en  original  ou  en  expédition  authentique. 

Le  Gouvernement  requérant  devra  produire  en  méme 
temps  la  copie  des  textes  de  loi  applicables  au  fait  incriminé, 
ainsi  que  le  signalement  de  l'individu  réclamé.  ' 

Art.  9. 

En  cas  d'urgence  et  sur  la  demande  directe  des  autorites 
judiciairesdupays  requérant,  Parrestation  provisoirede  l'étran- 
ger  peut  étre  ordonnée  par  les  autorites  compétentes  du  pays 
requis,  sur  un  simple  avis,  transmis  soit  par  la  poste,  soit  par 
le  télégraphe,  de  l'existence  de  Tune  des  piéces  indiquées 
par  l'art.  8,  å  la  condition  toutefois  qu'un  avis  régulier  de 
la  demande  devra  étre  transmis  par  voie  diplomati  que,  par 
la  poste  ou  par  le  télégraphe,  au  ministre  des  affaires 
étrangéres  du  pays  ou  l'inculpé  s'est  réfugié. 

L'arrestation  de  Pétranger  aura  lieu  dans  les  formes  et 
suivant  les  régles  établies  par  la  législation  du  Gouverne- 
ment auquel  elle  est  demandée. 

Art.  10. 

L'etranger  arrété  provisoirement  dans  les  conditions 
prévues  par  l'article  précédent  sera  mis  en  liberté  si,  dans 
le  délai  d'un  mois  aprés  son  arrestation,  le  Gouvernement 
requis  ne  regoit  notification  de  Tun  des  documents  men- 
tionnés  dans  Fart.  8  de  la  présente  convention. 

Art.  11. 

Quand  il  y  aura  lieu  å  extradition,  tous  les  objets 
saisis  qui   peuvent  servir   å  constater  le  crime  ou  le  délit, 


570 

ainsi  que  les  objets  provenant  de  vol  ,  seront ,  suivant 
l'appréciation  de  Tautorité  compétente,  remis  au  Gouvenie- 
ment  requérant ,  soit  que  l'extradition  puisse  s'effectuer, 
Tinculpé  ayaut  été  arrété,  soit  qu'il  ne  puisse  y  étre  donné 
suite,  Tinculpé  ou  le  condamné  s'étant  de  nouveau  évadé  ou 
étant  décédé. 

•  Gette  remise  compreudra  aussi  tous  les  objets  de  la 
mérne  nature  que  Tinculpé  aurait  cachés  ou  déposés  dans 
le  pays  et  qui  seraient  découverts  ultérieurement. 

Sont  reserves  toutefois  les  droits  que  des  tiers  non  im- 
pliqués  dans  la  poursuite  auraient  pu  acquérir  sur  les  objets 
indiqués  dans  le  present  article. 

Art.  12. 

Les  frais  d'arrestation ,  d'entretien  et  de  transport  de 
Tindividu  dont  l'extradition  aura  été  accordée,  ainsi  que 
ceux  de  consignation  et  de  transport  des  objets  qui,  aux 
termes  de  Tarticle  précédeat,  doivent  étre  restitués  ou  remis, 
resteront  å  charge  des  deux  Etats  dans  la  limite  de  leurs 
territoires  respectifs. 

Les  frais  de  transport  et  autres  sur  le  territoire  des 
Etats  intermédiaires  seront  å  charge  de  TÉtat  réclamant. 

Art.   13. 

Il  est  formellement  stipulé  que  l'extradition  par  voie 
de  transit  sur  les  territoires  respectifs  des  Etats  contrac- 
tants  d'uu  individu  n'appartenant  pas  au  pays  de  transit, 
sera  accordé  sur  la  simple  production,  en  original  ou  en 
expédition  authentique,  de  Tun  des  actes  de  procedure  røen- 
tionnés,  selon  les  cas,  dans  Tart.  8  ci-dessus,  pourvu  que  le 
fait  servant  de  base  å  l'extradition  soit  compris  dans  la 
présente  convention  et  ne  rentre  pas  dans  les  dispositions 
des  art.  4  et  5. 

Art.  14. 

Lorsque,  dans  la  poursuite  d'une  affaire  pénale,  non 
politique,  un  des  Gouvernements  jugera  nécessaire  T audition 
de  témoins  domiciliés  dans  Tautre  Etat,  ou  tout  autre  acte 
d'instruction  judiciaire,  une  commission  rogatoire  sera  envoyée, 


571 

a  eet  effet,  par  la  voie  diplomatique ,  et  il  y  sera  donné 
suite  en  observant  les  lois  du  pays  dans  lequel  l'audition 
des  témoins  ou  l'acte  d'instruction  devra  avoir  lieu. 

En  cas  d'urgence,  ces  commissions  rogatoires  pourront 
étre  envoyées  directement  aux  autorites  judiciaires  des  deux 
pays  contractants,  sauf  å  celles-ci  å  en  donner  avis  au  mi- 
nistre de  la  justice. 

Les  commissions  rogatoires  émanées  del' autorite  étrangére 
compétente  et  tendant  å  faire  operer  soit  une  visite  domici- 
liaire,    soit  la  saisie  du  corps  du  délit  ou  de  piéces  å  con-    . 

victiou,.  ne   pourront  étre   exécutées   que  pour  un  des  faits 
énumérés  å  l'art.  2  et  sous  la  reserve   exprimée  au  dernier 

paragraphe  de  l'art.  11. 

Toutes  les  commissions  rogatoires  seront  exécutées  sans 

délai,  å  moins  que  la  loi  du  pays  requis  ne  s'y  oppose. 

Les  Gouvernements  respectifs  renoncent  å  toute  récla- 

mation  ayant  pour  objet  la  restitution  des  frais  resultant  de 

l'exécution  de  la  commission  rogatoire,   dans  les  cas  niernes 

ou  il  s'agirait  d'expertise,  pourvu  toutefois  que  cette  exper-  * 

tise  n'ait  pas  entrainé  plus  d'une  vacation. 

Art.  15. 

En  matiére  pénale  non  politique,  lorsque  la  notitica- 
tion  d'un  acte  de  procedure  ou  d'un  jugement  å  un  individu 
résidant  sur  le  territoire  d'un  des  deux  Etats  contractants 
paraitra  nécessaire  å  l'autorité  compétente  de  l'autre  pays, 
la  piéce  sera  transmise  diplomatiquement,  et  en  cas  d'ur- 
gence directement  par  la  poste  aux  autorites  judiciaires 
compétentes  du  lieu  de  la  résidence  du  destinataire,  et  la 
signification  sera  opérée  å  personne,  selon  les  formes  d'usage 
dans  le  pays;  l'original  constatant  la  notification,  revétu  du 
visa  du  fonctionnaire  chargé  de  la  notification,  sera  envoyé 
sans  restitution  de  frais,  soit  par  la  voie  diplomatique  au 
Gouveruement  requérant,  soit  par  la  poste  aux  autorites 
judiciaires  requérantes,  selon  que  la  demande  de  notifica- 
tion a  été  transmise  de  Tune  ou  de  l'autre  maniére. 

Art.  16. 

Si,  dans  une  cause  pénale  non  politique,  la  comparu- 
tion  personnelle  d'un  témoin  est  nécessaire,  le  Gouveruement 


572 

du  pays  ou  reside  le  témoin  l'engagera  å  se  rendre  å  Fin- 
vitation  qui  lui  sera  faite  et,  dans  ce  cas,  il  devra  étre 
dédommagé  par  l'État  interesse  å  la  comparution  du  témoin, 
des  frais  de  voyage  et  de  séjour  d'aprés  les  tarifs  et  regle- 
ments en  vigueur  dans  le  pays  ou  Faudition  devra  avoir  lien. 

Aucun  témoin,  quelle  que  soit  sa  nationali té,  qui,  cité 
dans  Tun  des  deux  pays,  comparaitra  devant  les  juges  de 
l'autre,  ne  pourra  étre  poursuivi  ni  détenu  pour  des  faite 
ou  condamnations  criminels  ou  correctionnels  antérieurs,  ni 
sous  prétexte  de  complicité  dans  les  faits,  objet  du  proces 
ou  il  figure  comme  témoin. 

Lorsque  dans  une  cause  pénale  non  politique  instruite 
dans  Tun  des  deux  pays,  la  production  de  piéces  de  con- 
viction  ou  documents  judiciaires  sera  jugée  utile,  la  de- 
mande  en  sera  faite  soit  diplomatiquement  par  Tun  des 
Gouvernements  å  Tautre,  soit,  en  cas  d'urgence,  directement 
par  la  poste  par  les  autorites  compétentes  Danoises  au  magi- 
strat compétent  dans  le  Luxembourg,  ou  inversement,  et  on 
y  donnera  suite,  å  moins  que  des  considérations  particu- 
liéres  ne  s'y  opposent  et  sous  Tobligation  de  renroyer  les 
piéces. 

Les  Gouvernements  contractants  renoncent  å  toute  ré- 
clamation  des  frais  resultant  dans  les  limites  de  leurs 
territoires  respectifs ,  de  l'envoi  et  de  la  restitution  des 
piéces  de  conviction  et  documents. 

Art.  17. 

Toutes  les  piéces  et  documents  qui  seront  communi- 
qués  réciproquement  par  les  deux  Gouvernements  en  exécu- 
tion  de  la  présente  convention  et  qui  ne  seraient  pas  re- 
diges en  Francais,  devront  étre  accompagnés  de  leur  traduc- 
tion  en  langue  Frangaise. 

Art.  18. 

La  présente  convention  sera  ratifiée  et  les  ratifications 
en  seront  écbangées  å  Berlin,  le  plus  tot  que  faire  se 
pourra.  *) 

Elle  sera  exécutoire  le  trentiéme  jour  å  partir  de 
Téchange  des  ratifications. 


•)  Ratificationerne  bleve  udvexlede  i  Berlin  den  13.  Juni  1879. 


573 

Elle  demeurera  en  vigueur  jusqu'å  l'expiration  d'une 
année  å  compter  du  jour  ou  Tune  des  Hautes  Parties  con- 
tractantes  aura  déclaré  vouloir  en  faire  cesser  les  effets. 

En  foi  de  quoi  les  plénipotentiaires  respectifs  ont  signe 
la  présente  convention,  qu'ils  ont  revétue  du  cachet  de 
leurs  armes. 

Fait  å  Berlin,  le  8  avril  1879. 

Quaade. 
Paul  Eyschen. 


82* 

• 

Overeenskomst  mellem  den  Kongelig  Danske  Regjering  og 
de  konfedererede  Venezuelanske  Staters  Regjering  ved  ud- 
▼exlede  Deklarationer,  undertegnede  i  Caracas  den  21de 
Juni  1879,  angaaende  gjensidig  Beskyttelse  for  de  respective 
Dndersaatters  Fabrik-  og  Handelsmærker. 

Déclaration. 

Le  Gouvernement  du  Danemark  et  le  Gouvernement  des 
Etats  confédérés  du  Venezuela  désirant  assurer  une  com- 
pléte  et  efficace  protection  a  l'industrie  manufacturiére  des 
nationaux  des  deux  Etats,  les  soussignés,  dtiment  autorisés, 
sont  convenus  des  dispositions  sui  vantes: 

Les  sujets  de  chacune  des  deux  Nations  contractantes 
jouiront  dans  les  territoires  et  possessions  de  l'autre  des 
mémes  droits  que  les  nationaux  pour  tout  ce  qui  a  rapport 
aux  marques  de  fabrique  ou  de  commerce,  de  quelque  na- 
ture qu'elles  soient. 

Les  nationaux  de  Tun  des  deux  pays  qui  voudront 
s'assurer  dans  l'autre  la  propriété  de  leurs  marques  de  fa- 
brique ou  de  commerce ,  devront  remplir  les  formalités 
prescrites  å  eet  effet  par  la  législation  respective  des  deux 
pays. 

Les  dispositions  insérées  dans  les  deux  paragraphes 
qui  précédent  seront  également  applicables  aux  dessins  et 
modéles  industriels  de  toute  espéce. 


574 


La  présente  déclaration  entrera  en  vigueur  aassitot 
aprés  raccomplissement  des  formalités  prescrites  par  les 
lois  constitutionnelle8  des  deux  Etats  contractants  et  elle 
restera  obligatoire  pendant  trois  années.  Au-delå  de  c? 
terme  elle  demeurera  exécutoire,  par  tacite  réconduction. 
jusqu1  å  Texpiration  d'une  année  å  partir  du  jour  ou  Ful* 
des  deux  Hautes  Parties  contractantes  l'aura  dénoncée. 

En  foi  de  quoi  les  soussignés  ont  signe  la  présente 
déclaration  et  y  ont  apposé  le  sceau  de  leurs  armes. 

Fait    en    double   å  Caracas  le  vingt-et-un   de  Juin  mil 
huit  cent  soixtante-dix-neuf. 

Le  Consul  General  du  Danemark 

Stiirup. 

Le  Ministre  des  affaires  étrangéres  du  Venezuela. 

Barberii. 


83. 


Overeenskomst   om   Handels-  og  Søfartsforbindelsen  imellem 
Danmark    og   Sverig    ved    udvexlede    Deklarationer ,    under- 
tegnede i  Kjøbenhavn  den  5te  August   1879. 


Deklaration. 


Til  Fuldstændiggjørelse  af 
de  Lettelser  for  Handels- 
og  Søfartsforbindelsen  imellem 
Danmark  og  Sverig,  som  alle- 
rede ere  tilveiebragte  ved  De- 
klarationerne af  22de  Septem- 
ber 1871  og  2den  April  1873, 
ere  Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Kegjering  og  Hans 
Majestæt  Kongen  af  Sverig  og 
Norges  Regjering  komne  over- 
eens   om    nu    at    gjennemføre 


Till  fullfoljande  af  de  han- 
dels- och  sjofartsforbindelsen 
melian  Sverige  och  Danmark, 
genom  Deklarationerna  den 
22  September  1871  och  2 
April  1873 ,  redan  beredda 
låttnader,  hafva  Hans  Maje- 
ståt  Konungens  af  Sverige  och 
Norge  Regering  och  Hans  Maje- 
stat  Konungens  af  Danmark 
Regering  ofverenskommit  att 
nu    genomfora    den    i    forst- 


575 


den     i    førstnævnte    Deklara- 
tions  Slutningsbesteminelse    i 
Udsigt    stillede   Udvidelse    af 
det  Omraade,  indenfor  hvilket 
Søfarten    imellem    Dansk    og 
Svensk   Havn    skal  behandles 
som  indenrigsk  Fart,  og  have 
de  i  dette  Øjemed  bemyndiget 
Undertegnede  til    at  erklære, 
at  fra  og  med  den  15de  d.  M. 
skulle  Danske  og  Svenske  Far- 
tøier  ogBaade  af  hvilkensom- 
helst  Størrelse  og  Beskaffen- 
hed, som  gaae  imellem  samt- 
lige Steder  i  Kjøbenhavns,  Hel- 
singørs og  Kjøges  Tolddistrik- 
ter paa  den  ene  Side  og  Hel- 
singborgs, Landskronas,  Malm- 
øs   og   Trelleborgs    Toldkam- 
merdistrikter paa   den   anden 
Side,    —   forsaavidt   de    ikke 
ifølge  allerede  gjældende  Over- 
eenskomster    nyde   videregaa- 
ende     Rettigheder,     —    hvad 
angaaer  Skibsafgifter,    Laste- 
penge,   Fyr-   og  Vagerafgifter 
samt  alle  lignende  Afgifter  til 
Statskassen  (herunder  dog  ikke 
indbefattet     Havneafgifter     i 
Statshavne)  saavel  fra  Dansk 
som  fra  Svensk  Side  i  Eet  og 
Alt  behandles,  som  om  de  gik 
imellem  indenrigske  Steder. 

Foranstaaende  Bestemmel- 
ser kunne  fra  begge  Sider  op- 
siges med  det  i  Deklarationen 
af  22de  September  1871  fast- 
satte Varsel  af  6  Maaneder. 


nåmnda  deklarations  slutbe- 
ståtnmelse  i  utsigt  ståida  ut- 
stråckning  af  det  område, 
inom  hvilket  sjofarten  melian 
Svensk  och  Dansk  hamn  skall 
behandl  as  såsom  inrikes  fart, 
och  hafva  for  sådant  ånda- 
mål  bemyndigat  undertecknade 
att  forklara,  att  från  och  med 
den  15  innevarande  Augusti 
skola  Svenska  och  Danska 
fartyg  och  båtar  af  hvilken 
storlek  och  beskaffenhet  som 
helst,  gående  emellan  samt- 
liga  orter  inom  Helsingborgs, 
Landskrona,  Malmo  och  Trelle- 
borgs tullkammare  distrikter, 
å  ena ,  samt  inom  Kopen- 
hamns,  Helsingors  och  Kjoges 
tulldistrikter,  å  andra  sidan, 
der  de  icke  enligt  redan  gal- 
lande  aftal  åtnjuta  an  vid- 
stråcktare  råttigheter,  i  fråga 
om  skeppsafgifter,  lastpennin- 
gar,  fyr-  och  båkafgifter  samt 
alla  liknande  afgifter  till  stats- 
kassan  (hårunder  dock  icke 
inbegripnehamnafgifteri  stats- 
hamn)  såvål  från  Svensk  som 
Dansk  side,  helt  och  hållet 
behandl  as  såsom  ginge  de  in- 
rikes orter  emellan. 


Forestående  beståmmelser 
kunna  omsesidigt  uppsågas 
med  iakttagande  af  den  i  De- 
klarationen af  den  22.  Sep- 
tember 1871  faststållda  upp- 
sågningstid  q,f  sex  månader. 


576 


Til  Bekræftelse  heraf  have  Un- 
dertegnede underskrevet  denne 
Deklaration  i  tvende  lige- 
lydende Exemplarer  og  for- 
synet disse  med  Aftryk  af  de- 
res Vaaben,  hvilket  skete  i 
Kjøbenhavn,  den  5te  August 
1879. 


Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Udenrigsminister 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


Till  bekråftelse  håraf  hafva 
undertecknade  denna  deklara- 
tion -i  tvånne  likalydende  ex- 
emplar  underskrifvit  och  med 
sina  skoldemårken  beseglat, 
som  skedde  i  Kopenhamn  den 
5.  Augusti  1879. 


Hans  Majestat  Eonungens  af 

Sverige     och    Norge    Envoyé 

Extraordinaire    och    Ministre 

Plénipotentiaire 

Lave  Beck-Friis. 


84 


Overeenskomst  iraellem  den  Kongelig  Danske  Regjering  og 
den  Kongelig  Belgiske  Regjering  ved  udvexlede  Deklarationer, 
undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  17de  November  1879,  an- 
gaaende  gjensidig  Beskyttelse  for  deres  Undersaatters  Fabrik- 
og  Handelsmærker. 

Déclaration. 

Le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark 
et  le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges,  ayant 
jugé  utile  d'assurer  une  protection  réciproque  aux  marques 
de  fabrique  ou  de  commerce  Danoises  et  Belges,  les  sous- 
signés,  Monsieur  Otto  Ditlev  Baron  de  Rosenørn -Lehn,  Grand1 
Croix  de  l'ordre  du  Danebrog  et  décoré  de  la  Croix  d'hon- 
neur  du  méme  ordre,  etc.  etc  ,  Ministre  des  affaires  étrangéres 
de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark,  et  Mpnsieur  Théodore 
de  Bounder  de  Melsbroek,  Officier  de  l'ordre  de  Leopold, 
etc.  etc,  Ministre-Resident  de  Sa  Majesté  le  Roi  des  Belges, 
dtiment  autorisés  å  eet  effet,  sont  convenus  des  dispositions 
suivantes : 


577 

Article  1.     . 

Les  su jet  s  Danois  en  Belgique  et  les  sujets  Belges  en 
Danemark  jouiront  en  ce  qui  conceme  les  marques  de 
marchandises  ou  .de  leurs  emballages  et  les  marques  de  fa- 
brique  ou  de  commerce,  de  la  méme  protection  que  les 
nationaux. 

Article  2. 

Pour  assurer  k  leurs  marques  la  protection  consacrée 
par  Particle  précédent  les  sujets  de  Tune  des  Parties  con- 
tractantes  devront  remplir  les  conditions  et  formalités  éta- 
blies  par  la  loi  et  les  reglements  de  l'autre. 

Article  3. 

Le  present  arrangement  aura  force  de  loi  dans  chacun 
des  deux  pays  å  partir  du  jour  de  sa  publication  officielle 
dans  ce  pays  et  restera  en  vigueur  jusqu'å  l'expiration  des 
12  mois  qui  suivront  la  dénonciation  faite  par  Tune  ou 
l'autre  des  Parties  contractantes. 

Fait   en   double   å  Gopenhague  et  å  Stockholm  le   17 
Novembre  1879. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 
The.  de  Bounder  de  Melsbroeck. 


85* 

Overeenskomst  om  en  udvidet  Beskyttelse  for  den  litteraire 
Eiendomsret  i  Danmark  for  Værker  offentliggjorte  i  Sverig 
og  Norge  og  omvendt  i  disse  Lande  for.  Danske  Under- 
saatters  Skrifter,  afsluttet  ved  Deklarationer,  der  underteg- 
nedes og  udvexledes  i  Kjøbenhavn  den  27de  November  1879. 


I  den  Hensigt  at  tilveie- 
bringe  en  udvidet  Beskyttelse 
for  den  litteraire  Eiendomsret 


I  andamål  att  bereda  ut- 
stråckt  skydd  for  den  litte- 
råra  eganderåtten,  hafvaHans 

37 


578 


have  Hans  Majestæt  Kongen 
af  Danmarks  Regjering  og 
Hans  Majestæt  Kongen  af 
Sverig  og  Norges  Regjering 
bemyndiget  Undertegnede  til 
at  afslutte  følgende  Overeens- 
komst: 

De  i  de  Danske  Love  af 
29de  December  1857,  23de  Fe- 
bruer  1866  §§  1—6,  21de  Fe- 
bruar 1868  og  24de  Mai  1879 
indeholdte  Bestemmelser  om 
Eftertryk,  om  Opførelse  af 
dramatiske  Værker  eller  for 
Scenen  bestemte  musikalske 
KQmpositioner,  samt  om  Over- 
sættelser skulle  fra  den  1ste 
Januar  1880  at  regne  være 
anvendelige  til  Fordeel  for 
Værker  offentliggjorte  i  Sve- 
rig og  Norge ,  og  omvendt 
skulle  Bestemmelserne  i  de 
for  Sverig  under  10de  August 
1877  og  for  Norge  under  8de 
Juni  1876  udstedte  Love  om 
Beskyttelse  af  Skrifteiendoms- 
retten  fra  den  1ste  Januar 
1880  at  regne  gjælde  ogsaa 
forDanskeUndersaatters  Skrif- 
ter, forsaavidt  som  de  ere  be- 
skyttede i  Dansk  Lov. 


Foranstaaende  Overeens- 
komst  skal  gjælde,  indtil  et 
Aar  er  forløbet,  efterat  den 
er  bleven  opsagt  fra  den  ene 
eller  den  anden  Side. 

Til  Bekræftelse  heraf  have  Un- 
dertegnede underskrevet  denne 


Majeståt  Konungens  af  Dan- 
mark Regering  och  Hans  Ma- 
jeståt Konungens  af  Sverige 
och  Norge  Regering  bemyndi- 
gat  undertecknade  att  afsluta 
foljande  ofverenskommelse. 

Beståmmelserna  i  de  uti 
Danmark  utfardade  lagarne  af 
den  29  December  1857,  den 
23  Februari  1866  §§  1—6, 
21  Februari  1868  och  24  Maj 
1879  om  eftertryck,  om  up- 
forande  af  dramatiska  arbeten 
eller  for  scenen  bestamda  mu- 
sikaliska  kompositioner,  samt 
om  ofversåttningar,  skola  från 
och  med  ingången  af  år  1880 
ega  tillåmpning  till  forman 
for  arbeten  offentliggjords  i 
Sverige  och  Norge,  och,  om- 
vandt, skola  beståmmelserna 
i  den  uti  Sverige  rorande 
eganderått  till  skrift  utfardade 
lag  af  den  10  Augusti  1877 
och  i  den  uti  Norge  „om  Be- 
skyttelse af  den  saakaldte 
Skrifteicndoinsret"  utfardade 
lag  af  den  8  Juni  1876  från 
och  med  ingången  af  år  1880 
galla  åfven  for  Danske  under- 
såtars skrifter,  forsåvidt  som 
de  åro  i  Dansk  lag  skyddade. 

Forestående  ofverenskom- 
melse skall  galla,  intilldess 
ett  år  forflutit  efter  en  från 
någondera  sidan  skedd  up- 
sågning. 

Till  bekråftelse  håraf  hafva 
undertecknade  denna  deklara- 


579 


Deklaration  i  tvende  lige- 
lydende Exemplarer  og  paa- 
trykt  samme  deres  Vaaben- 
segl,  hvilket  skete  i  Kjøben- 
havn  den  27de  November  1879. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Udenrigsminister 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Sve- 

rig   og  Norges  Envoyé  Extra- 

ordinaire    og   Ministre    pléni- 

potentiaire 

Lave  Beck-Friis. 


tion  i  tvenne  lika  lydande  ex- 
emplar  underskrifvit  och  med 
sina  skoldemårken  beseglat, 
som  skedde  i  Kopenhamn  den 
27  November  1879. 

Hans  Majeståt  Konungens  af 
Danmark  Utrikes  Minister 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 

Hans  Majeståt  Konungens  af 

Sverige     och     Norge     Envoyé 

Extraordinaire     och    Ministre 

Plénipotentiaire 

Lave  Beck-Friis. 


86. 

Overeenskomst  imellem  den  Kongelig  Danske  Regjering  og 
den  Kongelig  Storbritanniske  Regjering  ved  udvexlede  De- 
klarationer, der  undertegnedes  i  Kjøbenhavn  den  28de  No- 
vember 1879,  angaaende  gjensidig  Beskyttelse  for  Varemærker. 


Deklaration. 

Hans  Majestæt  Kongen  af 
Danmarks  Regjering  og  Hen- 
des Majestæt  Dronningen  af 
det  Forenede  Kongerige  Stor- 
britannien og  Irlands  Regje- 
ring ere,  for  i  begge  Stater 
at  tilveiebringe  gjensidig  Be- 
skyttelse for  Varemærker  og 
Vareetiketter  saavelsom  for  in- 
dustrielle Tegninger  og  Møn- 
stre,  komne  overeens  om  Føl- 
gende: 

Undersaatterne  af  enhver 
af  de  to  kontraherende  Par- 
ter skulle  i   den  anden  Parts 


Declaration. 

The  Government  of  Her 
Majesty  the  Queen  of  the 
United  Kingdom  of  Great  Bri- 
tain  and  Ireland,  and  the  Go- 
vernment of  His  Majesty  the 
King  of  Denmark,  with  a  view 
to  the  reciprocal  protection  of 
Tråde  Marks  and  Tråde  La- 
bels, as  well  as  industrial  de- 
signs and  patterns,  in  the  two 
Countries,  have  agreed  as 
follows: 

The  Subjects  of  each  of 
the  contracting  Parties  shall 
have    in    the    DomiDions   and 

37* 


580 


Lande  og  Besiddelser  have 
samme  Rettigheder,  som  til- 
komme indfødte  Undersaatter, 
eller  som  nu  ere  tilstaaede 
eller  fremtidig  maatte  blive 
tilstaaede  Undersaatter  af  den 
mest  begunstigede  Nation  i 
Henseende  til  Alt,  hvad  der 
angaaer  Eiendomsretten  ved- 
rørende Varemærker  og  Vare- 
etiketter saavelsom  industrielle 
Tegninger  og  Mønstre. 

Enhver,  som  ønsker  at  op- 
naae  denne  Beskyttelse,  maa 
opfylde  de  Formaliteter,  der 
ere  foreskrevne  ved  de  re- 
spektive Landes  Love. 

Til  Bekræftelse  heraf  have  Un- 
dertegnede underskrevet  nær- 
værende Deklaration  og  for- 
synet den  med  deres  Vaaben- 
segl. 

Skeet  i  Kjøbenhavn,    den 
28de  November  1879. 

O.  D.  Rosenørn-Lehn. 


Possessions  of  the  other  the 
same  rights  as  belong  to  na- 
tive  Subjets,  or  as  are  now 
granted,  or  may  hereafter  be 
granted,  to  the  Subjects  of 
the  most  favoured  Nation,  in 
everything  relating  to  property 
in  Tråde  Marks  and  Tråde 
Labels,  as  well  as  in  indu- 
strial  designs  and  patterns. 


It  is  understood  that  any 
person  who  desires  to  obtain 
the  aforesaid  protection,  must 
fulfil  the  formalities  required 
by  the  laws  of  the  respective 
Countries. 

In  witness  whereof  the  En- 
dersigned  have  signed  the  pre- 
sent Declaration,  and  have 
affixed  thereto  the  Seal  of 
their  arms. 

Done  at  Copenhagen,  the 
28th  day  of  November 
1879. 

Charles  Lennox  Wyke. 


Indhold. 


Side 

1.  Telegraph-Konvention  mellem  Danmark  og  Sverig,  under- 
tegnet i  Kjøbenhavn  den  10de  December  1868 1. 

%  Skibsfarts-  og  Handelstraktat  mellem  Danmark  og  Italien, 
undertegnet  i  Tnrin  den  1ste  Mai  1864 9. 

3.  Vaabenhvile  mellem  Danmark  og  Østerrig  og  Preussen,  ved- 
tagen i  Londoner- Conferenc ens  Møde  den  9de  Mai  1864 16. 

4.  Overeenskomst  om  Skibsafgifter  af  Danske  Skibe  i  Franske 
Havne,  undertegnet  i  Kjøbenhavn  den  20  Mai  1864 17. 

5.  Protokol  over  de  mellem  Deres  Majestæter  Kongen  af  Dan- 
mark og  Keiseren  af  Østerrig  og  Kongen  af  Preussen  i  Wien  den 
lste  August  1864  afsluttede  Fredspræliminairer 18. 

6.  Overeenskomst  om  en  Forbedring  i  Behandlingen  af  de  Mili- 
taire,  der  ere  blevne  saarede  i  Felten,  undertegnet  i  Genf  den 
22de  August  1864 22. 

7.  Fredstraktat  imellem  Deres  Majestæter  Kongen  af  Danmark 
og  Kejseren  af  Østerrig  og  Kongen  af  Preussen ,  undertegnet 

i  Wien  den  80te  October  1864 89. 

8.  Overeenskomst  mellem  Danmark  og  Sverig -Norge  ved  ud- 
vexlede  Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  19de 
Januar  1865,  om  Ophævelsen  af  de  i  Handelstraktaten  af  2den 
November  1826,  Art.  2,  indeholdte  Slutningsbestemmelser. ...     56. 

9.  Protokol  vedtagen  mellem  Danmark,  Østerrig  og  Preussen  og 
undertegnet  i  Berlin  den  lste  April  1865 57. 

10.  Konvention  mellem  Danmark  og  Rusland  om  en  undersøisk 
Telegraphlinie  mellem  begge  Lande,  undertegnet  i  Paris  den 
Ilte  April  1865 59. 

11.  Kommissions-Protokol  over  Grændsereguleringen  mellem  Konge- 
riget Danmark  og  Hertugdømmet  Slesvig  ifølge  Wiener  Freden 

af  30te  October  1864 ;  undertegnet  i  Haderslev  den  22de  April  1865.    65. 

12.  Telegraphkonvention  imellem  Danmark ,  Østerrig ,  Baden, 
Baiern,  Belgien,  Spanien,  Frankrig,  Grækenland,  Hamborg, 
Hannover,  Italien,  Nederlandene,  Portugal,  Preussen,  Rusland, 
Sachsen,  Sverig  og  Norge,  Sveitz,  Tyrkiet  og  Wiirtemberg; 
undertegnet  i  Paris  den  17de  Mai  1865 101. 


582 

Side 

13.  Postkonvention  imellem  Danmark  og  Preussen,  dateret  Kjø hen- 
havn den  21de  Jnni  18  55 101 . 

14.  Postkonvention  imellem  Danmark  og  Lubeck,  undertegnet  i 
Kjøbenhavn  den  21de  Juni  1865 102. 

15.  Poatkonvention  imellem  Danmark  og  Norge,  dateret  Stock- 
holm den  23de  Juni  1865 10fc. 

16.  Postkonvention  imellem  Danmark  og  Sverig,  dateret  Stock- 
holm den  30te  Juni  1865 102. 

17.  Slutningsafregning  i  Prise -Erstatnings -Sagen  imellem  Dan- 
mark og  Preussen  og  Østerrig,  undertegnet  i  Berlin  den  23de 
August  1865 102 

18.  Slutningsprotokol  optagen  af  den  internationale,  i  Henhold  til 
Artiklerne  XIV,  XV  og  XVI  i  Fredstraktaten  af  30te  Oktober 
1864sammentraadleFinantskommi88ion,  undertegnet  i  Kjøben- 
havn den  17de  April  1866 104. 

19.  Postkonvention  mellem  Danmark  og  Nederlandene,  undertegnet 

i  Haag  den  9de  October  1866 117. 

20.  Konvention  imellem  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og 
Hans  Majestæt  Keiseren  af  Rusland,  angaaende  gjensidig  Ud- 
levering af  Forbrydere,  sluttet  i  Kjøbenhavn  den  2den  Oc- 
tober 1866 125. 

21.  Traktat  til  Fastsættelse  af  Ægteskabskontrakten  mellem  Hds. 
Kgl.  Høihed  Prindsesse  Dagmar  af  Danmark  og  Hs.  Keiserl. 
Høihed  Storfyrstthronfølger  Alexander,  undertegnet  i  St.  Petert- 

8  October 
borg  den  ^"September     ^ 132. 

22.  Konvention  om  Oprettelsen  af  en  Postdampskibsfart  mellem 
Korsør  og  Kiel  med  tilhørende  Slutningsprotokol,  undertegnet 

27de 

i  Kjøbenhavn  og  Berlin  den  «^[é  December  1866 138. 

23.  Overe  en  sko  mst  mellem  Danmark  og  Sverig  og  Norge  ved  ud- 

S8do 

vexlede   Deklarationer,   undertegnede   i   Kjøbenhavn  den   j^ 

December  1866  og  udvexlede  den  30te  s.  M.,  angaaende  Tele- 
graphcorrespondancen 138. 

24.  Venskabs-,  Handels-  og  Skibsfarts-Traktat  imellem  Hans  Maje- 
stæt Kongen  af  Danmark  og  Hans  Majestæt  Taikunen  af  Japan, 
dateret  Yeddo  den  12te  Januar  1867 138. 

25.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Italien  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  28de  Februar 
1867,  angaaende  Pasfrihed 188. 

26.  Telegraphkonvention    imellem   Danmark  og  Preussen*  under- 

24 

tegnet  i  Kjøbenhavn  og  Berlin  den  ^  Marts  1867 189. 

27.  Postkonvention  mellem  Danmark  og  Frankrig,  undertegnet  i 
Paris  den  27de  Mai  1867 196. 

28.  Overeenskomst  imellem   Danmark   og   Mecklenborg-Schwerin 
ved  udvexlede  Deklarationer, '  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den 
14de  og  i  Schwerin  den  7de  September  1867,  angaaende  Kyst*    ' 
skibsfart 208. 


583 

Side 

29.  Konvention  imellem  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  de 
Forenede  Stater  af  Amerika,  angaaende  Afstaaelsen  af  Øerne 
St  Thomas  og  St.  Jan  i  Vestindien,  undertegnet  i  Kjøbenhavn 
den  24de  October  1867 208. 

80.  Overenskomst  imellem  Danmark  og  det  Nordtydske  Forband 
ved  Deklarationer,    undertegnede  i  Kjøbenhavn  og  Berlin  den 

^   Februar  1868  om  Kystskibsfart 214. 

31.  Postkonvention  mellem  Danmark  og  det  Nordtydske  Forbund, 
undertegnet  i  Kjøbenhavn  og  Berlin  den  — -  April  1868 215. 

32.  Telegraphkonvention  imellem  Danmark,  det  Nordtydske  For- 
bund, Østerrig-Ungarn,  Baden,  Baiern,  Belgien,  Spanien,  Kirke- 
staten, Frankrig,  Storbritannien,  Grækenland,  Italien,  Luxem- 
burg, Nederlandene,  Persien,  Portugal,  Donaufyrstendømmerne, 
Rusland,  Serbien,  Sverig  og  Norge,  Sveits,  Tyrkiet  og.Wur- 
temberg,  afsluttet  i  Wien  den  21de  Juli  1868 270. 

83.  Tillæg  til  den  Dansk-Nederlandske  Postkonvention  af  9de 
October  1866 ;  vedtaget  i  Kjøbenhavn  og  Haag  den  15de  Sep- 
tember og  27de  August  1868 270. 

84.  Tillægs- Artikel  til  Konventionen  af  24de  October  1867  mellem 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  de  Forenede  Stater  af 
Amerika,  dateret  Washington  den  15de  October  1868 271. 

35.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Italien  ved  Deklarationer, 

29  October 

undertegnede  i  Kjøbenhavn  og  Florents  den  ^"o^tober-1®^*0111 
at  deres  reepecti ve  Undersaatter  skulle  i  Danmark  og  Italien 
være  fritagne  for  Tvangslaan  og  for  Tjeneste  i  Armeen,  Ma- 
rinen, Borgervæbningen  og  Landeværnet 272. 

36.  Deklaration  udvexlet  i  St.  Petersborg  den  Ilte  December  1868 
imellem  Østerrig,  Bayern,  Belgien,  Danmark,  Frankrig,  Stor- 
britannien og  Irland,  Grækenland,  Italien,  Nederlandene,  Per- 
sien, Portugal,  Preussen  og  det  Nord-Tydske  Forbund,  Rus- 
land, Sverig  og  Norge,  Sveits,  Tyrkiet  og  Wiirtemberg,  an- 
gaaende Forbud  mod  Benyttelsen  i  Krigen  af  exploderende 
Kugler 273. 

37.  Traktat  til  Fastsættelse  af  Ægteskabsko ntrakten  mellem  Hans 
Kongelige  Høihed  Kronprinds  Christian  Frederik  Vilhelm  Carl 
af  Danmark  og  Hendes  Kongelige  Høihed  Prindsesse  Lo  visa 
Josephina  Eugenia  af  Sverig  og  Norge,  afsluttet  i  Stockholm 
den  20de  Januar  1869 276. 

38.  Postkonvention   mellem   Danmark  og  Norge,    undertegnet   i 

29de 

Kjøbenhavn  og  Stockholm  den  j^e  Marts  1869 281. 

39.  Post  konvention   mellem   Danmark   og   Sverig,    undertegnet   i 

10de 

Kjøbenhavn  og  Stockholm  den  j^-  April  1869 282. 

40.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Tyrkiet  om  Ret  for  Danske 
Undersaatter  til  at  erkverve  og  besidde  Grundeiendom  i  det 
Ottomanniske  Rige,  undertegnet  i  Constantinopel  den  10 Je 
Mai  1869 , 282. 


584 

41.  Deklaration,  ved  hvilken  Danske  Undersaatter  i  Storbritannien 
og  Engelske  Undersaatter  i  Danmark  tilsikkres  Fritagelse  for 
Tvangslaan  og  for  Militærtjeneste,  dateret  Kjøbenhavn  den 
Ude  Juni  1869 285. 

42.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Sverig-Norge  ved  De- 
klarationer undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  25de  Juni  1869 
om  Fortolkningen  af  Art.  VI  af  Handels -Traktaten  af  2den 
November  1826 287. 

43.  Accessionsakt,  dateret  Paris  den  10de  Mai  1865,  angaaende 
Danmarks  Tiltrædelse  til  en  under  16de  Mai  1864  i  Paris 
imellem  Brasilien,  Frankrig,  Haiti,  Italien  og  Portugal  af- 
sluttet Konvention  om  en  Sydatlantisk  Telegraphforbindelse 
mellem  Europa  og  Amerika,  samt  en  under  31te  August  1869 

af  samtlige  contraherende  Parter  undertegnet  Protokol- 288 

44.  Tillægs-Artikel  til  Konventionen  af  24de  October  1867  mellem 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark  og  de  Forenede  Stater  af 
Amerika,  undertegnet  i  Washington  den  14de  October  1869..  295. 

45.  Venskabs- v  Handels-  og  Skibsfarts-Traktat  imellem  Kongen  af 
Danmark  og  Kongen  af  Hawaii-Øerne,  undertegnet  i  Paris  den 
22de  November  1869 296. 

46.  Overeenskomst  imellem  Kongeriget  Danmark  og  Storhertug- 
dømmet Baden  ved  udvexlede  Deklarationer,   undertegnede  i 

21de 

i  Kjøbenhavn  og  Carlsruhe  den  g0^  December  1870,  angaaende 

Afdragsrettens  fuldstændige  Ophævelse 313. 

47.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Sverig  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  22de  September 
1871,  angaaende  Handels-  og  Søfartsforhold 314. 

48.  Gonvention  télégraphique  internationale  signée  å  Rome  le  14 
Janvier  1872 319. 

49.  SIntningsprotokol,  undertegnet  af  den  af  den  Kgl.  Danske  og 
den  Kgl.  Preussiske  Regjering  nedsatte  internationale  Kommis- 
sion i  Aabenraa  den  16de  Januar  1872,  angaaende  Behand- 
lingen af  de  til  Danmark  udvandrede  Slesvigske  og  Holstenske 
Værnepligtige 319. 

50.  Protokol  om  Ophævelse  af  Konventionen  af  16de  Mai  1864 
og  Protokollerne  af  samme  Datum  og  af  31te  August  1869, 
undertegnet  i  Paris  den  20de  April  1872 331. 

51.  Postkonvention     mellem     Kongeriget    Danmark    og    Keiser- 

7de  Juli 

dømmet  Rusland,  undertegnet  i  St.  Petersborg  den    ft6dB  Jnnim 
1872 332. 

52.  Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  de  Forenede 
Stater  af  Amerika  om  de  i  disse  Stater  naturaliserede  Danske 
Undersaatter  s  og  de  i  Danmark  naturaliserede  Amerikanske 
Borgeres  Retsstilling,  undertegnet  i  Kjøbenhavn  den  20de  Juli 
1872 340. 

58.  Handels-  og  Skibsfarts-Traktat  mellem  Danmark  og  Spanien, 
undertegnet  i  Kjøbenhavn  den  8de  September  1872 344. 


585 

Side 

54.  Møntkonvention  imellem  Danmark  og  Sverig  og  Norge,  under- 
tegnet i  Stockholm  den  18de  December  1872 851. 

55.  Konvention  imellem  Danmark  og  Storbritannien  og  Irland  om 
gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,  undertegnet  i  Kjøbenhavn 
den  81te  Marts  1878 864. 

56.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Sverig  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  2den  April 
1878,   om   Handels-  og  Søfartsforbindelsen  imellem  Danmark 

og  Sverig 882. 

57.  Konvention  mellem  Danmark  og  Sverig  angaaende  et  for  begge 
Rigerne  fælles  paa  Gnid  grundet  Møntsystem,  undertegnet  i 
Kjøbenhavn  den  27de  Mai  1873 384- 

58.  Konvention  imellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget  Ita- 
lien om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,  undertegnet  i 
Kjøbenhavn  den  19de  Juli. 1873 397. 

59.  Postkonvention  imellem  Danmark  og  Sverig,  undertegnet  i 
Kjøbenhavn  den  19de  Juli  1873 404 

60.  Postkonvention  imellem  Danmark  og  Norge,  undertegnet  i 
Kjøbenhavn  den  19de  Juli  1873 404. 

61.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Sverig  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  14de  August 
1873,  om  Lodsningen  i  Øresund 404. 

62.  Overeenskomst   imellem   Danmark   og   Italien   ved  udvexlede 
.  Deklarationer,  undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  1ste  September 

1873,  angaaende  Skibes  Maaling ' 408. 

63.  Overeenskomst  mellem  Danmark  og  det  Tydske  Rige  om  Be- 
handlingen af  Undersaatter  af  den  ene  Part,,  som  paa  den 
anden  Parts  Territorium  blive  trængende  til  Understøttelse, 
saavelsom  om  Modtagelsen  af  Personer,  der  blive  at  udvise  fra 
den  ene  Parts  Territorium  til  den  andens,  undertegnet  i  Kjøben- 
havn den  Ilte  December  1873 409. 

64.  Slutningsprotokol,  undertegnet  i  Bryssel  den  27de  August  1874, 
om  et  Udkast  til  et  internationalt  Reglement  for  Love  og  Skikke 

i  Krigen 412. 

65.  Traktat  om  Dannelsen  af  en  almindelig  Postforening,  under- 
tegnet i  Bern  den  9de  October  1874 415. 

66.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Rusland  ved  udvexlede 

11  November 

Deklarationer,  undertegnede  i  Sk  Petersborg  den     80  QCtober 

7  Juli 

1874,  om  Forandring  i  Art.  XIII  i  den  den  u  Jnni   1872   af- 
sluttede Postkonvention 427. 

67.  Venskabs-,  Handels-  og  Bosættelses-Traktat  imellem  Danmark 
og  det  Sveitsiske  Edsforbund,  undertegnet  i  Paris  den  10de 
Februar  1875,  med  tilhørende  Tillægsartikel 427. 

68.  International  Meterkonvention,  afsluttet  i  Paris  den  20de  Mai 
1875  med  tvende  Tillæg 432. 

69.  International  Telegraphkonvention,  undertegnet  i  Sk  Petersborg 
den  f 5  Juli  1876 448. 


586 

Side 

70.  Protokol  vedtaget  imellem  Danmark  og  Italien  om  de  ©en- 
sidige Handelsforhold,  andertegnet  i  Kjøbenhavn  den  29de 
September  1875 455. 

71.  Tillægskonvention  mellem  Danmark  og  Sverig-Norge  angaaende 
Norges  Tiltrædelse  til  Møntkonventionen  af  27de  Mai  1873 
(med  tilhørende  Erklæring),  andertegnet  i  Stockholm  den  16de 
Oktober  1875 456 

72.  Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget  Bel- 
gien om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,  undertegnet  i 
Kjøbenhavn  den  25de  Marts  1876 46a 

73.  Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  den  Franske  Repu- 
plik  om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,  undertegnet  i 
Paris  den  28de  Marts  1877 469. 

74.  Overeenskomst  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget 
Storbritannien  og  Irland  ved  udvexlede  Deklarationer,  an- 
gaaende  Behandling  af  Efterladenskaber  efter  Danske  og 
Britiske  Sømænd,  undertegnede  i  London  den  Ilte  April 
1877 476. 

75.  Konvention  mellem  Kongeriget  Danmark  og  Kongeriget  Neder- 
landene om  gjensidig  Udlevering  af  Forbrydere,   undertegnet 

i  Kjøbenhavn  den  28de  Juli  1877 482. 

76.  Konvention  mellem  Danmark  og  Frankrig  om  Udvexlingen  af 
Postanvisninger,  undertegnet  i  Paris  den  27de  Februar  1878.-  489. 

77.  Konvention  angaaende  Verdenspostforeningen  imellem  Tydsk- 
land,  den  Argentinske*  Republik ,  Østerrig- Ungarn,  Belgien, 
Brasilien,  Danmark  og  de  Danske  Kolonier,  Ægypten,  Spanien 
og  de  Spanske  Kolonier,  de  Forenede  Stater  i  Nordamerika, 
Frankrig  og  de  Franske  Kolonier,  Storbritannien  og  forskjellige 
Engelske  Kolonier,  Britisk  Indien,  Canada,  Grækenland,  Ita- 

,  lien,  Japan,  Luxemburg,  Mexiko,  Montenegro,  Norge,  Neder- 
landene og  de  Nederlandske  Kolonier,  Peru,  Persien,  Portugal 
og  de  Portugisiske  Kolonier,  Rumænien,  Rusland,  Serbien, 
Salvador,   Sverig,   Sveits  og  Tyrkiet,   undertegnet  i  Paris  den 

lste  Juni  1878 493 

.  Traktat  til  Fastsættelse  af  Ægteskabskontrakten  i  Anledning 
af  Ægteskabet  mellem  Hendes  Kongelige  Høihed  Prindsesse 
Thyra  Amalie  Caroline  Charlotte  Anna  af  Danmark  og  Hans 
Kongelige  Høihed  Ernst  August,  Hertug  af  Cumberland,  under- 
tegnet i  Kjøbenhavn  den  18de  December  1878 520. 

79  a.  Overeenskomst  om  Postforbindelsen  mellem  Danmark  og 
Sverig,  dateret  Stockholm  den  24de  Marts  1879 582. 

79  b.  Overeenskomst  om  Postforbindelsen  mellem  Danmark  og 
Norge,  dateret  Stockholm  den  24de  Marts  1879 552. 

80.  Overeenskomst  imellem  Danmark  og  Belgien  ved  udvexlede  De- 
klarationer,  undertegnede  i  Stockholm  den  31te  Marts  1879, 

om  Pengefor  s  end  eiser  ved  Postanvisninger 562. 

81.  Konvention  imellem  Kongeriget  Danmark  og  Storhertugdømmet 


587 

Bide 

Luxemburg   om   gjensidig  Udlevering   af  Forbrydere,   under- 
tegnet i  Berlin  den  8de  April  1879 562. 

82.  Overeen8kom8t  mellem  den  Kongelig  Danske  Re  g  jer  in  g  og  de 
konfedererede  Venezuelanske  Staters  Regjering  ved  udvexlede 
Deklarationer,  undertegnede  i  Oaracas  den  21de  Juni  1879, 
angaaende  gjensidig  Beskyttelse  for  de  respective  Undersaatters 
Fabrik-  og  Handelsmærker 573. 

83.  Overeenskomst  om  Handels-  og  Søfartsforbindelsen  imellem 
Danmark  ogSverig  ved  udvexlede  Deklarationer,  undertegnede 

i  Kjøbenhavn  den  5te  August  1879 574. 

84.  Overeenskomst  imellem  den  Kongelig  Danske  Regjering  og 
den  Kongelig  Belgiske  Regjering  ved  udvexlede  Deklarationer, 
undertegnede  i  Kjøbenhavn  den  17de  November  1879,  an- 
gaaende gjensidig  Beskyttelse  for  deres  Undersaatters  Fabrik- 
og  Handelsmærker 576. 

85.  Overeenskomst  om  en  udvidet  Beskyttelse  for  den  litteraire 
Eiendomsret  i  Danmark  for  Værker  offentliggjorte  i  Sverig  og 
Norge  og  omvendt  i  disse  Lande  for  Danske  Undersaatters 
Skrifter,  afsluttet  ved  Deklarationer,  der  undertegnedes  og  ud- 
vexledes  i  Kjøbenhavn  den  27de  November  1879 577. 

86.  Overeenskomst  imellem  den  Kongelig  Danske  Regjering  og  den 
Kongelig  Storbritanniske  Regjering  ved  udvexlede  Deklara- 
tioner, der  undertegnedes  i  Kjøbenhavn  den  28de  November 
1879,  angaaende  gjensidig  Beskyttelse' for  Varemærker 579. 


Oversigt 


over 

foranstaltende  Aktstykker  efter  die  Stater,    sted  hvilke  Danmark 

kar  enntraheret. 


Med  Baden Pag.  313. 

—  Belgien —    460.  562,  576. 

—  England  —    285,  364,  476,  579. 

—  Frankrig —     17,  196,  469,  489. 

—  de  Forenede  Stater  af  Amerika...  —    208,  271,  295,  340. 

—  Hawaii  Øerne    —    296. 

—  Japan —  ,  138 

—  Italien —    9,  188,  272,  897,  408,  455. 


• 


588 


Med  Luxemburg Pag.  562. 

—  Lubeck —     102. 

—  Mecklenborg-Schwerin —    208. 

—  Nederlandene —    117,  270,  482. 

—  det  Nordtydske  Forbund —    214,  215. 

—  Norge —    56,102,138,281,287,351, 

404,  456,  552,  577. 

—  Preussen —    16,    18,   89,  57,  65,   101, 

102,  104,  138,  189,  319. 

—  Rusland —    59,125,332,427. 

—  Sveits —    427. 

—  Sverig —    1,  56,  102,  138,  282,  287, 

314,    351,   382,   384,  404, 
404,  456,  532,  574,  577. 

—  Spanien —    344. 

—  det  Tydske  Rige —    409. 

—  Tyrkiet —    282. 

—  Venezuela —    673. 

—  Østerrig —     16,18,39,67,66,102,104. 


—  flere  Stater  paa  eengang:    Pag.  22   (om   Saaredes   Behandling  i 

Felten). 

—  —        —      —  —  —     101,  270,  319,  448  (International 

Telegraphkonvention). 
—        —      —  —  —    273,  (om  Forbud  mod  Benyttelse 

i  Krigen  af  exp  lo  der  ende  Kug- 
ler). 
_      —        —      __         _  —    288,   331    (om    en   Sydatlantisk 

T  elegraphforbindelse). 

—  —        —      —  —  —    412  (om  et  internationalt  Regle- 

ment for  Love    og  Skikke  i 
Krigen). 

—  —        —      —         —  —    415,  493  (Konvention  angaaende 

Yerdenspo8tforeningen). 

—  —        —      —         —  —    432  (International  Meterkonven- 

tion). 


Kongehuset  vedkommende:  Pag.  182,  275,  520. 


589 


Oversigt 


over 

foranstaaende  Aktstykker  efter  die  •■k&idlede  Gjenstande. 


Om  Afdragsrettens  Ophævelse Pag.  318. 

—  Handels-  og  Skibsfartsforhold —    9,   17,  66,  188,  208,  214, 

287,  296,  314,  344,  382, 
404,  408,  427,  455,  573, 
574,  576,  679. 

—  Hjemsendelse  af  Fattige  og  Udviste    —    409. 

—  Krigsvæsen —    22,  273,  412. 

—  Litterair  Eiendomsret —    577. 

—  Meter-Systemet —    432. 

—  Møntvæsen —    351,  384,  466. 

—  Pasfrihed —    188. 

—  Politiske  Anliggender —    16,    18,   39,   57,   65,  102, 

104,  208,  271,  272,  282, 
285,   295,   319,   840, 

—  Postvæsen —    101,   102,   102,    102,    117, 

138,  196,  215,  270,  281, 
282,  382,  404,  404,  415, 
427,  489,  493,  532,  552, 
562. 

—  Sømænds  Efterladenskaber —    476. 

—  Telegraphvæsen —    1,  59,  101,  188,  189,  270, 

288,  319,  331,  448. 

—  Udlevering  af  Forbrydere —    125,   364,  397,  460,   469, 

482,  562. 


Kongehuset  vedkommende:  Pag.  132,  275,  520. 


/ 


r  i  !  >1  / 


v^ 


'  7" 


1  .-SK*