Dansk-norskens syntax i historisk fremstilling

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte

er vanskelig å finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.
Vi ber deg også om følgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål,

• Ikke bruk automatiske søk

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.

• Behold henvisning

Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne
Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search

Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/|

(?c^S"y. V6, s^

HARVARD
COLLEGE
LIBRARY

t ^.1

I

DANSK-NORSKENS

SYNTAX

Q

DANSK-NORSKENS

\

SYNTAX

^/

I HISTORISK FREMSTILLING

AF

HJALMAR FALK OG ALF TORP

o^^m^o

KRIiSTIANIA

FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD

;J900 .

r

<r-:^\^o cor^^

AUG 14 1902

^•:-. N -•/. .^

/

(2^^-^ (..-> i^uMy

y

-vt^C/

AKTIE-liOGTRYKKERIET •

Forord.

Denne bog skylder sin tilblivelse behovet for en lærebog i
norsk sprogbistorie beregnet for filologiske studerende. Grrund-
laget dannes af en række universitetsforelæsninger som under-
tegnede prof. Falk for et aars tid siden afsluttede. Efterat saa
prof. Torp yderligere havde gjennemgaaet og excerperet et be-
tydeligt antal litteraturverker, skred vi til udarbeidelsen, idet
vi sammenlignede vore resultater og drøftede behandlingsmaaden.
Den foreliggende bog er paa ethvert punkt resultatet af dette
samarbeide.

Med hensyn til bogens plan, vil det straks falde i einene
at vi ogsaa har medtaget de dele af formlæren som har betyd-
ning for eller spiller over i syntaksen. Dels er jo her græn-
seme flydende og vilkaarlige, dels ønskede vi gjennem dette
arbeide i forbindelse med den af os tidligere udgivne lydhistorie
at bøde paa savnet af en historisk formlære.

Eksempelsamlingen vil maaske enkelte finde unødig rig.
Den vilde ogsaa ha været det, dersom der havde foreligget et
antal tilfredsstillende monografier at henvise til. Da dette ikke
er tilfælde, har vi seet os nødt til at belægge vore udviklinger med
et udførligere bevismateriale. Som naturligt er i en historisk
fremstilling, er eksemplerne talrigst for de ældre tidsrums ved-
kommende. For det 18. aarh. er, foruden grammatikeren Højs-
gaard, særlig Holberg og Wessel sterkt repræsenterede. Den
nyeste sprogbrug illustreres for danskens vedkommende hyppig
ved litterære henvisninger, for dansk-norskens oftest ved sæt-
ninger hentede fra det daglige liv, idet dog enkelte forfatteres
mest fremspringende eiendommeligheder er medtagne. Hvor der

— VI —

gjør sig gjældende en stilforskjel mellem den af danske og
nordmænd skrevne litteratur, er dette bemerket og forholdet
sedvanlig belyst ved sammenligning med vort folkesprog eller
med den nuværende talebrug.

Af forarbeider har vi, som antydet, ikke havt mange.
Verner Dahlerups udmerkede populære oversigt har særlig der-
ved været os kjærkommen, at den har sparet os for i indled-
ningen at behandle den danske sproghistorie. Kalkars ordbog
har vi ofte raadspurgt, skjønt den ikke giver meget syntaktisk
stof. Størst udbytte har vi havt af Mikkelsens danske sprog-
lære og af den mere kortfattede norske grammatik af Jakob
Løkke ; særlig har vi i det første arbeide stadig søgt og fundet
oplysninger om moderne dansk talebrug. De allerfleste bemerk-
ninger om vort folkesprog har vi hentet fra Aasens grammatik
og ordbog.

Sluttelig udtalér vi en tak til prof. S. Bugge, som har
gjennemlæst korrekturarkene og derunder givet os mange nyt-
tige vink; samt til hr. rektor Nygaard, af hvis grammatiske
arbeider vi har profiteret meget, ligesom han har vist os den
velvilje at tilstille os til gjennemsyn de færdigskrevne dele af
en udførligere behandling af den oldnorske syntaks.

E^ristiania i februar 1900.

Hjalmar Falk, Alf Torp.

Indhold.

Side.

Udsigt over skrifts progets udvikling i Norge IX

Kapitel I: Subjekt og prædikat; upersonligt udtryk 1

Subjektets udeladelse : § 2 — 6. Upersonlig formede sætninger :

§ 7 — 9. Om «det> og <der> : § 10. Verbets overensstemmelse

med subjektet: § 11—12.
Kapitel II: Kasus 11>

Almindelig oversigt: § 13—14. Nominativ: §16—17. Akkusativ:

§ 18—22. Dativ: § 23—33. Genitiv: § 34-43.
Kapitel HE: Kjøn og tal •')3

Kjøn: §44-46. Tal: §47-60.
Kapitel IV: Artiklerne 60

Bestemt artikel : § 62—66. Ubestemt artikel : § 67—69.
Kapitel V: Adjektivet 78

Mangelfuld bøining: § 61. Sterk og svag form: § 62 — 63.

Komparation: § 64. Adjektivets substantivering : § 66.
Kapitel VI: Tillæg til substantivet ^

Attribution: § 66. Apposition: § 67. Prædikative tillæg: § 68.

Tillæggets overensstemmelse med det nomen hvortil det hører:

§ 69.
Kapitel VII: Adverbiet 108

De ikke af adjektiver afledede adverbier: § 71. De af adjektiver

afledede: § 72. Adverbiets komparation: § 73.
Kapitel VIII : Pronomener TTl

De personlige pronomener for første og anden person: § 74.

For tredie person: § 76. Pronomen «den>: § 76. Demonstrative

pronomener: §78. Pronomen c man >: §79. Pronomen < en»: §80.

Ubestemte pronomener : § 81. Det refleksive pronomen : § 82 — 83.

De reciproke pronomener: § 84. Eiendomspronomenerne: § 85.

De spørgende pronomener: § 86. Kelati verne: § 87—80.
Kapitel IX: Verbet HH

Indikativ aktiv: § 91-97. Passiv: § 98-106. Den refleksive

form: § 107—110. Konjunktiv: § 111—119. Lnperativ: § 120.

Infinitiv: § 121—136. Participierne : § 137—1-10.

— VIII —

Mic.

Kapitel X: Konjunktioneme 223

Sideordnende: § 141. Underordnende: § 142 — 144.
Kapitel XI: Sætningslære 2:}8

Spørgende bisætninger: § 146. Relativsætninger : § 147 — 149.

Konjunktionsbisætninger: § 160 — 163.

Kapitel XII: Forkortet udtryksmaade 268

Kapitel X ITT: Pleonasme og anakoluthi 275

Kapitel XIV: Ordenes og sætningernes følge 283

Verbets stilling i forhold til subjektet i hovedsætninger : § 171—174;

i bisætninger: § 176—177. Verbets bestemmelser: § 178—187.

Bestemmelser til nomen: § 188 — 189. Om sætningernes følge:

§ 190—192.

Kapitel XV: Præpositionerne , 322

Kapitel XVI: Den verbale sammensætning 332

Sammensætning med adverbier: § 196. Med præpositioner :

§ 197—203. ]\Ied substantiver og adjektiver: § 204.
Eettelser og tilføielser . 3()3

De vigtigste forkortelser.

Oldd. -- olddansk, d. v. 8. det danske sprog indtil c. 1600.

8k. lov = skaanske lov + kirkelov. Den skaanske lov blev samlet ved

midten af 12. aarh. (kirkeloven kundgjordes 1162); runehaandskriftet

stammer fra sidste halvdel af 13. aarh., de øvrige fra 14. aarh.
Sj. lov = sjællandske lov, nemUg den ældre eller Valdemars lov fra c. 1170,

den yngre eller Eriks lov, samt kirkeloven (vedtagen 1171); de ældste

haandskrifter tilhører slutningen af 13. aarh.
.1. lov = jyske lov, givet 1241 ; ældste hs. fra slutningen af 13. aarh.
Vederlagsr. == vederlagsretten fra Knud ().'s tid ; ældste afskrift fra c. 1350.
Harp. = Henrik Harpestrengs lægebog fra 13. aarh. (Harpestreng f 1244);

hs. fra c. 1300.
Danske Kr. = danske krøniker fra 14. aarh.
Er. Kr. = Eriks krønike; hs. fra c. 1400.

Lucid. = Lucidarius,* folkebog fra 14. aarh.; afskriften er yngre.
Mund. = Mandevilles reise, oversåt i 15. aarh.
P. Lolle = Peder Lolles ordsprog, trykt 1606, men samlet over 100 aar

tidligere.
Kinikr. = den danske rimkrønike, trykt 1495 (den første trykte danske bog).
K. Magn. = Karl Magnus krønike; det ældste hs. af oversættelsen stammer

fra 1480; trykt blev den i 1601 (Chr. Pedersens omarbeidede udgave af

1634 citeres under denne forfatters merke).
Sjælens klagemaal (paa kroppen), Passionaler og Bønnerim, alle fra 15. aarh.
Kristi Efterflg. = Kristi efterfølgelse af Thomas a Kempis, oversåt i 15. aarh.

(trykt 1699).
Mik. = Hr. Michaels tre rim verker fra c. 1600.
P. Elies. = Poul Eliesen (Helgesen); skrev fra 1626 af.

Ciir. Ped, = Christiern Pedersen, d. 1564 oversættelse af det nye testa-
mente 1629).
Pall. P. Palladius (Peder Plade); skrev fra 1641 af.
Hern). Weig. — - Herman AVeigeres Ræffue Bog af 1656.
Ved. - Anders Sørensen Vedels oversættelse af Saxo (1676),
Abs. Ped. Absalon Pedersens Bergens kapitelsbog (1662 — 1572^ og Om

Xorgis rige.

— x —

P. Cl. Peder Claussøn (Frii8)'s Norske Kongers Chronica og Norriges Be-

Hcriffuelee; P. Claussøn døde i 1614, men hans arbeider tryktes først i

1632—3.
J. Niels. - biskop Jens Nielsens Visitatsbog (1574 — 1697).
St. D. Pr. — Stavanger Domkapitels protokol, fra 1571 af.
Hvitf. ^ Arild H\'ltfeldts Danmarckis Riigis Krønnicke (1595 — 1603).
Itiner. Buntings Itinerarium sacræ scripturæ, 1608.
B. Tott - Birgitte Totts oversættelse af Seneca, 1658.
Jammersm. -- Leonora Ulfeldts Jammers Minde (1663 — 85).
Pont. - Erik Pontoppidans Grammatica Danica, 1668.
P. Syv -- - Peder Sy vs «Den danske Sprogkunst:> (1685) og «Danske Ordsproge»

(1682—1688).
Chr. V, D. L. Christian den femtes danske lov, 1683.
Kingo = Thomas Kingo, d. 1703.
Dorthe Dorthe Engelbrethsdatters «Sjælens SangofEer> (1678) og «Taare-

offer» (1686).
Gerner (jrerners Epitome philologiæ Danicæ, 1690.
Dass Petter Dass, d. 1708; hans skrifter er trykt i en senere tids

ortografi.
Holb. Ludvig Holberg, d. 1764.
Højsg. Højsgaards «Dansk Syntax», 1762r.
Baden Jacob Badens «Resonneret dansk Grammatica> (1803)..
Rahbek Knud Lyhne Rahbek, d. 1830.,

Udsigt over skriftsprogets udvikling i Norge.

Den oldnorsk-islandske litteratur naaede, baaret af høv-
dinger og geistlige mænd, sin høieste udvikling i det 13. aarh.,
og denne blomstring vedvarede for Islands vedkommende endnu
et stykke ind i det følgende aarhundrede. I Norge indtraadte
forfaldet tidligere og fuldstændigere, nærmest som en følge af
at borgerkrigene bortrev de gamle høvdingætter, hvem den nye
herrestand uden slegtstradition og nedarvet aristokratisk tænke-
sæt ikke kunde erstatte som kulturbærere. Under Magnus laga-
bøter (d. 1280) forfattede islændingen Sturla Tordssøn den sids te
norske kongesaga, og ved aar 1300 var islændingen Hauk Er-
lendssøn noget nær den eneste mand i vort land som viste
interesse for den gamle litteratur. Ved midten af det 14. aarh.,
efter den store mandedøds herjinger, var endog afskrivningen
af sagaerne og dermed saa godt som alt kjendskab til dem op-
hørt. Fra nu af er — naar lovafskrifter undtages — de eneste
skriftstykker breve og diplomer (retsafgjørelser, geistlige og
verdslige kundgjørelser, handelskontrakter, osv.).

Disse breve er i sproglig henseende af den største vig-
tighed. Først ved de oplysninger som de giver om dialekt-
spaltningen. Medens det 13. aarh.^s litteratur (og ind-
skrifter) kun yder sparsomme vink om forskjelligheder i de
enkelte landsdeles udtale og ordforraad — vel nærmest fordi
disse ikke var betydelige — , træder de i det 14. og 15. aarh.*s
diplomer stedse klarere frem. Skjønt dialektformen ofte for-
dunkles ved en vaklende og skjødesløs retskrivning og vel ogsaa
ved bestræbelser for at gjennemføre en landsgyldig sprogform,
lader det sig med retledning af de nu bestaaende dialektforhold
i mange tilfælde udfinde, naar adskillelsen er begyndt.

— XII —

Dernæst giver disse diplomer os materiale til bedømmelse
af den fremmede indflydelse paa vort sprog. Fra
omkr. 1320 begyndte — nærmest som en følge af at kongehuset
var halvt svensk — svenske ord og ordformer at vise sig i
brevene*). Fra først af næsten umerkelig, blev denne paa-
virkning fra 1360 af mere paatagelig, og naaede sit høidepunkt
i det 15. aarh. under Kalmarunionen ••'*). Det norske rigsraad
betjener sig i denne tid i sine skrivelser jevnlig af et slags
svensk (f. eks. et brev af 1434); geistlighedens sprog er ikke
sjelden sterkt svenskfarvet ; private dokumenter opsatte af eller
til norske stormænd er ofte halvt eller helt svenske; breve fra
Jemtland, som tidligere skreves i bygdens norske sprog, blir
fra 1400 af gjennemgaaende svenske; ja endog en skrivelse fra
almuen i Solør og Østerdalen til hr. Henrik Krumedike (1518)
er afFattet paa en art svensk. I dette tidsrum falder ogsaa den
birgittinske klosterordens forsøg paa at skabe en slags fælles-
nordisk sprogform med udpræget svensk farve, et eksperiment
som dog kun blev af forbigaaende virkning. Nogen indgribende
indflydelse paa folkets tale synes dog hele denne ovenfra kom-
mende strømning ikke at ha vundet. Derimod tør man vel for-
mode, at den direkte forbindelse mellem vore østligste bygdelag
og Sverige kan ha begunstiget forhaandenværende tendenser
eller virket hemmende paa udviklingen af andre***).

Den danske indflydelse begynder senere. Den synes først
at ha faaet fart gjennera Krumedikerne. Et fuldkommen dansk
brev er udstedt af Oslo domkapitel 14. juni 1447 f). Fra 1460

*) F. eks. biug f. bygg, æuerdelig, andrum (1325), ingin (1330), giorde (1338)
niik f. mér (1339), høgh f. hår (1390). Andre opdukkende former tør
allerede tidlijjere ha havt rod i østnorske bygdemaal, f. eks. det tem-
melig udbredte iak f.ek. Efter 1350 fiiides sum i.sem og efter 1400 um
ved siden af ef, hvilke to former siden har erobret det hele land.
**) 1 dette tidsrum synes endog svenske kasusfonner at ha faat indpas
i vore dokumenter. Saaledes skyldes vel dativ flertal paa ■ome{n)
svensk indflydelse, skjønt den ofte lindes i breve som ellers er fri for
paavirkning fra denne kant: kanunckummæ (1420), bondomc (1430), /;?(8-
sumæ (1442), hnsommen (14G5), a badom gardomen (1475).
***) Saaledes kan den ha fremmet den i Østerdalen og (iuldalen sted-
fundne forenkling af diftongerne (hvilken optræder i et brev af 1465;;
medens den tildels kan ha virket hemmende paa den i flere bygdelag
herskende vokalharmoni e ; i og o : u til fordel for mere gjennem-
fort e og o.

f) Danske former kan man vistnok paavise tidligere, men neppe uden
livnr ])revudstederen selv er en dansk mand, I en kjo]>ekontrakt fra

— XIII —

blir dansken temmelig almindelig. Kongebrevene adskiller sig
fra de i Danmark ndstedte kun ved enkeltvis forekommende
norske former*). Greistlige mænd skriver ofte dansk (f. eks.
breve fra Oslo 1461), især Mskop Mathias i Bergen (1460); me-
dens erkebiskop Gaute endnu beflitter sig paa en norsk sprogform,
skriver hans samtidige Herman af Hamar og Herlaug i Oslo
dansk. Danske breve fra lagmænd forekommer fra 1500 af,
samtidig med at andre lagmandsbreve endnu er gode norske.
Skrivelser fra almuen til kongens fogder er gjerne affattede
paa en slags dansk (f. eks. fra Akershus 1491, Baahuslen 1502,
Lister 1513). Skriftformens fordanskning fuldendtes ved refor -
mationen og indførelsen af den danske bibeloversættelse. Fra
omkr. 1530 finder man i skriftlige optegnelser ikke længer nogen
sprogform som kan kaldes norsk (bortseet fra enkelte gamle
formler, som «ollom monnom» o. lign., som endnu længe kan
paatræfles i forresten rent danske breve). — I bygdeme ved-
blev derimod det gamle sprog at leve i sin nynorske skikkelse,
ikke meget paavirket af dansken i foimer og lyd, og endnu
mindre i syntaks. Den sydvestlige kyststribes blødgjorte kon-
sonanter, som først viser sig i skrift i det 16. aarh., har vist-
nok ingen direkte forbindelse med den tilsvarende udvikling i
dansk. Derimod er der nogen mulighed for, at de uomlydte
])ræ8ensf ormer af sterke verber (som: kommer, falder) i egnene
omkring Kristianiaf jorden (paaviste i skrift fra omkr. 1450) kan
være fremkaldte af dansken (i forbindelse med svensk). Sikkert
er det, at den danske bibeloversættelse (af 1550) vandt nogen
indflydelse paa landbefolkningens udtryksmaade.

Tyskens indflydelse paa det norske sprog er af gammelt
datum. Saaledes skyldes enkelte religiøse betegnelser tyske
niissionærer. Andre tyske benævnelser flad ind med sydfra
kommende kulturbølger ; i Kongespeilet findes f. eks. det neder-
tyske høverskr ved siden af det oldfranske kurteis; Magnus laga-
bøter omdøbte de gamle skutilsvende til «riddere», og samtidig
optræder titlerne jungfru og junkeri. Særlig i den oversatte
litteratur er antallet af tyske ord ikke saa lidet. Ligesom i
Danmark og Sverige indtog ogsaa i Norge Hansestæderne en
dominerende plads i det 14. og 15. aarhundredes handel. Men

I

Tunsberg af 1412, som idethele synes affattet i stedets dialekt, tinde?
saaledes adskillige danske formt^r (f. eks. hederligs mcenSt genitiv fler-
tal); men her er kjøberen efter navnet at dømme en dansk mand.
*; Som dativ flertal paa om, kasus obl. ental paa -o, o. lign.

— XIV —

skjønt de i Bergen sad fuldt saa fast som noget andet sted i
Norden, havde de liden anledning til sproglig at paavirke det
hele land; merker har de væsentlig kun afsat i de vestlige og
nordlige bygdemaal. Hvad de øvrige dialekter, særlig kyst-
egnenes, har optaget af tyske ord, skyldes mest senere tider»
direkte handelsforbindelse med Nordtyskland (og Holland), delvis
ogsaa indflyttede fremmede. I de skrevne dokumenter trængte
snese af tyske ord ind gjennem dansk og svensk formidling.

Endelig giver brevene os et billede af den gamle
skriftforms forfald og endelige undergang som
en følge af det fælles talesprogs opløsning. De viser os, hvor-
ledes det gamle norske sprog — med visse dialektiske forskjel-
ligheder — i det hele og store holdt sig rent og uforandret
til noget ud i det 14. aarh.'^). Omtrent ved aar 1360 (da den
svenske indflydelse begynder at bli sterkere) maa grænseskj ellet
sættes mellem oldnorsk og middel norsk. Det karakteristiske
for middelnorsken er nemlig afslidning og sammenblanding af
bøiningsendelseme, og denne bevægelse tager nu sin begyn-
delse**). Dog er denne opløsningsproces i den første tid efter
1360 endnu ikke langt fremskreden. Ved siden af enkelte breve
med forvirrede former finder man andre — og det er den over-
veiende mængde — i hvilke sproget endnu er korrekt. Dette
gjælder hele tiden fra 1360 til omkr. 1420. Fra dette tidspunkt af
blir forvirringen i bøiningsendelser, især adjektivets, og i kasus-
brugen betydelig •"•'*). Opløsningen fortsætter sig indtil de første

*) Karakteristisk for oldnorsken» sidste tid er lokal overgang af a til æ yé)
i endelser efter foregaaende lang stavelse, hvilken paa Østlandet begjn-
der noget før 1300; og det ligeledes lokale bortfald af -r i kasusendel-
ser (samt i præpositioner som undir, yfir), hvortil de første tegn ytrer
sig i skrift ved 1300.
•*) Bortfald af -r blir almindeligere, især i nom. sing. mask., men ogsaa
ellers; saaledes ender ofte nom. flert. paa -a (-æ), -e for -ar og -ir,
navnlig i adj ek ti verne : alle men, kanukane (1394, en rent nynorsk
form); og gen. ent. paa -a, æ, -e for -ar: pronde son (1363). Dor viser
sig forvirring i skrivemaaden af adlydende vokaler, saaledes ikke alene
-æ (jé) for -a, overensstemmende med den ældre tendens, men ognaa -a
for -c (-i): Einara (1360), frialsartty heimollara (dat. fem., 1353\ Man
finder falske genitivf ormer som brodhors (1360); forvirring i kasus-
brugen efter i)ræpositioner, som dativ og akkusativ efter <til>; osv.
••*) Saaledes finder man ofte nominativformen anvendt baade for akkusativ
og for andre kasus: af peir bønder (1422), fra fiællet (1424), til æuerde-
legh tidh (1433), or landit (1482); kona (genitiv, 1439), ivitherlight gor
allæ mæn (1439), onnor skipan (akkusativ, 1460^. Omvendt bruges ofte

— XV —

aartier af det 16. aarh., da den kan siges paa det nærmeste at
være afsluttet. Resultatet er blit en betydelig forenkling paa
bginin gsendelseme a omraade. Ved 1520 har sproget faaet i det
vaBsentligste den skikkelse hvori det endnu lever paa lands-
folkets læber. Alt fra den nærmeste tid før 1500 kan man støde
paa enkelte næsten nynorske breve, og de fleste af de gamle
former som efter denne tid anvendes i skrift, skyldes vistnok
snarest gamle formler og tilhørte ikke længer det talte sprog.
Middelnorskens korte overgangstid kan saaledes sættes mellem
1360 og 1520.

Vi har i det forangaaende skitseret skriftsprogets lidvikling^
indtil reformationstiden efter dens to sider: det gamle tunge-
maals indre forfald og dets.fortrængelse af dansken. Vi ser i
brevene oldnorsken stadig vigende, senest i retssproge t. Endnu
ved midten af det 15. aarh. kan man blandt lagmandsbreve og

akkasativf ormen for nominativ; alt ved 1360 forekommer mann for
madr; og endnu tidligere pæn og penna for sd (su) og pessi; endog
nominativ kotio kan findes (1468). Dativ tindes for genitiv: i sydra
luttanoni Oudbrandadolom (1421); modhor pæiræ oftnæmdom systrom
(1425). Eller for akkusativ: honom for hann^ henne for håna (1439);
omvendt mik pik sik for mér pér sér. Ofte synes adjektivet at antage
substantivets endelse: af eino halfuo (1403) ved siden af af enere halfuo
(1439), af andro halfuo (1439), til ceiverdheligho eigho (1429) ved siden af
æiverddigra (1432); lignende: kaupmalom theirom (for peira). Falske
geni ti vf ormer er hyppige, f. eks. stadhs; især begynder man ofte at
føie -8 til andre genitivendelser: theirras (1423), thæira beggis (1413),
beggias pæira (1429), hegicss wars brødre odhal (1450), henners^ hennes
(1429), allaea toår domer (1447), tesses 6rc/* (1466), sins i millom (1414);
sim fears (1461), fadvrssens (1447), wart stadhers incigle (1439), kirkioni»
(1469), rijkinsins raad (1482). Genitivs -s bortfalder foran den efter-
hængte artikel: konungens (1463). Ved bortfaldet af -r og vokalsammen-
faldet kommer ofte i adjektivernes hunkjønsform genitiv, dativ og
akkusativ ental til at lyde ens: konu sine (-a). Deres genitiv flertal
forekonmier med og uden -r: goda, godra manna. I nominativ flertal
har de -a og -e ved siden af -ar og -er; disse vokaler konf underes
ofte, saa hunkjøn kan ende paa -c, hankjøn paa -a (ligedan i den be-
stemte form). Særlig adjektiverne har i dativ flertal ofte -e (-as) for
'Um '{otn): i reidæ penninghum (1420), sine barnom (1447); undertiden
ogsaa -a: alla mæn. Ofte forekommer -a (æ) for -o i dativ ental" intet-
kjøn: med thessa mina opna brefvs (1442); sml. af andra half a (1469).
Forvirringen i de udlydende vokaler kan endog føre til -o i verbets
infinitivendelse : skodo oe mætho (1460), og omvendt til -a i fortid fler-
tal: genga (1409, ved indflydeise fra præsens). Personsforskjellen ud-
jevnes i verbeme, idet tredie persons form blir enegjældende : ek e?%
rer viUa (1483). Ofte anvendes verbets entalsforni for flertal.

— XVI —

retsdokumenter finde næsten helt oldnorske (f. eks. Haug 1. mai
1452), hvilket er naturligt nok, da saadanne skrivelser affattedes
efter faste gamle mønstre med talrige staaende vendinger. Sam-
tidig med at nors ke myndigheder u dsted er danske og sve nske
breve, kan man endog finde det kuriosum, at den svenske konge
Karl Knutsson lader udgaa et brev om Nidaros domkirke (1449)
som næsten er helt oldnorsk. Ogsaa de kongelige landvistbreve
affattedes meget længe i nedarvede formler (f. eks. et fra Chri-
stian 2 af 1518). Vi ser videre, hvorledes en nynorsk skrift-
form søger at arbeide sig frem, uden dog at formåa at trænge
gjennem, idet den kvæles i sine spirer af magtha vernes sprog,
som vistnok ogsaa var det daglige talesprog for landets geist-
lige og verdslige øvrighed, ligesom vel ogsaa byernes borgere
tog efter saa godt de kunde og søgte at efterligne sine over-
mænd og sine talrige udenfra indflyttede standsfæller. Da i
/ anden halvdel af 16. aarh. nordmænd igjen optraadte i litte-
raturen, fandtes der ikke længer noget talt eller skrevet norsk
rigssprog, men kun dialekter og en (særlig i udtalen) tillempet
form af dansk. Hvor nationalsindede disse forfattere end var,
kunde de vanskelig tænke paa at rekonstruere det hjemlige
litteratursprog, efterat et norsk normaltalesprog forlængst havde
ophørt at eksistere. De var henviste til at benytte hvad der
var deres virkelige morsmaal. Hvor uforstaaeligt for menig-
mand det gamle sprog var blit, viser den omstændighed at de
gamle kongesagaer og love omkring 1600 oversattes paa dansk;
herved maa erindres at afstanden mellem dette sprog og vore
bygdemaal dengang var mindre end nu, efterat dansken har
fjernet sig end længere fra det fælles udgangspunkt, bl. a. ved
optagelse af tysk og internationalt stof. I de skrifter som fra
nu af saa lyset i vort land, skiller sproget sig fra det danske
kun ved leilighedsvise ord og udtryk hentede fra bygdemaalene.
Navnlig findes saadanne i bøger som handler om norsk natur
og folkeliv, særlig navne paa planter og dyr. Ogsaa særnorske
eiendommeligheder af syntaktisk natur paatræffes nu og da.
Men de fleste beflittede sig paa at skrive saa ren dansk som
muligt (tildels med jysk tilsnit).

Den bevægelse som i det 16. aarh. gjenfødte litteraturen
i Norge, var af national natur og i sin grund en svag efter-
virkning af den europæiske renaissance. Dens særkjender var
interesse for de gamle sagaer og for hjemlige emner. Det navn
som først møder os, er Absalon Pedersens. Af hans

— xvn —

skrifter har navnlig dagbogen (Bergens Kapitelsbog, 1552 — 1572)
en fremtrædende sproglig interesse, da den, som ikke bestemt
til offentliggjørelse, viser os forfatterens naturlige stil og kan
give os en forestilling om hans og hans bergenske samtidiges
tale. Sproget er vistnok i det hele det 16. aarhnndredes dansk,
men opblandet med mange norskheder, hvoraf ikke faa endnu
tilhører den bergenske dialekt '^•). Peder Claussøn (d. 1614}
var aldrig udenfor Norge. Sit danske sprog har han altsaa
lært her, i skolen og i livet. Merkelige er da flere jyskheder
i hans sprog, som ie for é (miere, fliers), uo for 6 (stuor), og
assimilation af Iv og rv (Hellede = helvede, Huirrelvind =
Ivirvelvind). Talrige norske ord indblandes; af særlig interesse
er i saa henseende afsnittet «Om Diur, Fiske, Fugle oe Trær
udi Norrig». Ofte glemmer . han at forenkle diftongerne (Høy
= hø, Eig = eg), om han end ikke har ei saa ofte som Absalon
Pedersen. I sin oversættelse af Heimskringla optog han endog
oldnorske ord og vendinger. Denne oversættelse er ikke den
eneste fra denne tid, men vel den eneste som blev trykt (1633).
Peder Claussøns samtidige biskop Jens Nielsen skriver i sin
dagbog (1574 — 1597), som handler om hans visitatsreiser i Oslo
stift, en renere dansk ; kun af og til paatræffes her norvagismer
(som : riste = ryste, anden dagen). Æren for at ha været den første
som med færdighed benyttede det danske sprog i bunden stil
(det tidligste forsøg herpaa, «Bergens rimkrønike», er i ingen hen-
seende merkeligt) tilkommer Dorthe Engelbretsdatter,
som i sin samtid nød et overordentligt ry som digterinde. Hun
holder sig i sine gudelige sange («Sjælens Sangoffer» 1678 og
«Taareoffer» 1685) nær til sine forbilleder, de ældre og sam-
tidige danske salmedigtere (særlig Kingo), og hendes sprog er
gjennemgaaende et rent dansk, endog med dialektiske eiendom-
meligheder (som Feyre =^ d. fjædre, Spurrehøg). Undertiden skin-
ner dog hendes bergenske morsmaal gjennem, som f. eks. naar
hun skriver «trut» (= stadig), «Las» (= læs), «Vandvoger» (=
bølger), «kæppes» (= kappes), «hand» (for: ham). Dorthes yngre
samtidige Petter Dass (d. 1708) overgaar hende langt i
poetisk kraft og er den første virkelig norske digter. Hos ham
møder vi ikke alene en mangfoldighed af egte norske (tildels

*; F. eks. fortidflformer som: bidde, bodde, snudde, snødde; passiver paa
'8t (minst); former som: raender, spellemanden, hemedøbt; efterhængt
artikel efter demonstrativt pronomen (den backen); egen brug af «med»
ud med veien, gott med sild); osv.

— xvm ~

«ærlig nordlandske) ord og vendinger, men ogsaa en norsk farve
over sætningsforbindelse og stil. Særlig er dette tilfælde hvor
han behandler nordlandsk natur og folkeliv (som i hans hoved-
verk «Nordlands Trompet»); i hans bibelske og religiøse digte
er norskheden langt mindre fremtrædende. Ved midten af forrige
Aarh. begynder den lange række af monografier over de enkelte
landsdele, som ved siden af det topografiske og naturhistoriske
stof ogsaa giver oplysninger om almuens næringsveie og daglige
arbeide, skikke og sprog. Ligesom der hos alle de nævnte
forfattere intet spor findes af tilsigtet separatisme, saaledes end
mindre hos de i Danmark levende norske digtere. Til trods
herfor bærer allerede Holbergs sprog tydeligt præg af hans
norske oprindelse, mindre i ordvalget end i visse syntaktiske
eiendommeligheder, som i den følgende fremstilling vil bli behand-
let paa sine steder. Den kreds af norske forfattere som digtede
i Danmark ved slutningen af det 18. aarh., var sig sin natio-
nalitet fuldt bevidst og benyttede uvilkaarlig ogsaa undertiden
norske ord og konstruktioner ; men de beflittede sig ikke desto
mindre paa at træffe den egte danske sprogtone og overgik heri
endog sine danske kolleger. Navnlig reddede de litteraturen
for tyskhedens oversvømmelse, idet de — ligesom i sin tid
Holberg — tog sig franske og tildels engelske forbilleder.
Hvilken indflydelse disse digtere, og da særlig Wessel, har
havt paa det danske sprog, er et endnu lidet belyst punkt.

Medens sproglige norvagismer endnu ved begyndelsen af
dette aarhundrede endog i Norge almindelig betragtedes som
feil eller provincialismer, formede efter unionens ophør fornorsk-
ningen sig efterhaanden til en bevidst stræben, som i Werge-
lands digtning fik et mægtigt, men endnu uaf klaret udtryk.
Først gj ennem Asbjørnsens og Moes mesterlige gj en-
fortællinger af vore eventyr skabtes den moderne norske prosa-
stil. Sin teoretiker fik denne bevægelse ved aarhundredets
midte i K. Knudsen, som af sin iver for fornorskning af
skrift og tale dreves til en haabløs kamp mod de talrige frem-
mede, særlig tyske, elementer. Samtidig med det Knudsenske
eller dansk-norske maalstræv begyndte med Ivar Aasen en
anden bevægelse, hvis formaal er en gjenreisning af det gamle
norske sprog paa grundlag af de ældste bygdemaal. I den af
Aasen skabte normalform har — tildels med individuelle til-
lempninger — en række digtere og forfattere skrevet med større
■eller mindre færdighed og talent, indtil i den seneste tid dette

— XIX —

saakaldte «landsmaal» ved stortingsbeslutninger er blit side-
stillet med det hidtilværende bogmaal. Der er saaledes for
tiden i Norge tilsyneladende to officielle skriftsprog, som kjæm-
per om magten. I denne bog tåges der kun forsaavidt hensyn
til det nye kunstsprog som det optræder som en art fælles-
nævner for bygdemaalene.

Overskuer man den sproglige udviklingsgang i vort land
siden unionens ophør, blir man var en overmaade rask og kraf-
tig udvikling af en særpræget norsk sprogform. Denne bevæ-
gelse tilhører særlig det sidste halve aarhundrede. I den nær-
meste tid effcer adskillelsen var det dansken som greb om sig
paa dialektemes bekostning; kredse som tidligere havde benyt-
tet dialekt ialfald til daglig brug, ombyttede under indflydelse
af den stigende oplysning denne med det danske sprog; at tale
dette korrekt ansaaes for dannelsens sikreste kjendetegn. Fra
midten af aarhundredet trænger det hjemlige element sig altid
sterkere frem i den dannede tale, og skriftsproget stræber at
holde skridt saa godt det lader sig gjøre. Nu ved aarhundredets
vendepunkt staar da det norske rigsmaal som et selvstændigt
idiom ved siden af det danske, fra hvilket det adskiller sig ved
de samme træk som særkjender de to nationer. Vort maal
savner ofte danskens bløde ynde og sirlighed, den lette spøgende
tone, den fine ironi, den omskrevne udtryksmaade. Enkelhed
og kraft er de egenskaber vi vurderer høiest. Folkesprogets
enkle sætningsbygning er ogsaa den som ligger bedst for den
dannede nordmand. Den knappe og koncise sagastils indflydelse
«r kj endelig lige fra Peder Claussøn til Bjørnson.

(

KAPITEL I.

Subjekt og prædikat. Upersonligt udtryk.

1. Subjektet angiver den person, ting eller detbegreb
hvorom sætningens indhold (prædikatet) udsiges. I den aktive
sætning betegner subjektet prædikatets udgangspunkt eller op-
hav («han elsker hende»), i den passive dets maal eller gjenstand
(«hun elskes af ham»). Af disse anvendelser er den første (det
logiske subjekt) ældre end den sidste (det logiske objekt). Efterat
ved passivdannelsens udvikling subjektet var blit betegnelse for
handlingens bærer i videste forstand, kunde ombytning af sub-
jekt og objekt lettere finde sted. Man ser da ogsaa, hvorledes
der i tidens løb ofte foregaar en forskyvning i opfatningen af
hvad der er hovedbegrebet, hvorved et ældre objekt gjøres til
subjekt. Dette er i nordisk i stor udstrækning tilfælde med de
saakaldte upersonlige verber, hvor oprindelig en ubestemt vir-
kende kraft staar for tanken som handlingens ophav. Eftersom
dette forhold fordunkledes, opstod der en trang til at indføre
et bestemt subjekt. Istedenfor mik dreymir (egentlig: det drøm-
mer mig) sagdes: jeg drømmer (§ 6). Paa lignende maade er
det gaat med det upersonlige passiv. Hvor vore forfædre sagde
kcnum vard holpit (egentlig: der blev hjulpet ham), siges nu:
han blev hjulpet. Herved kan der tilsyneladende bli to subjekter
i samme sætning : han blev vist døren (§ 16, a). Eller en nævne-
form kan logisk styres af en præposition: han blev gjort frygte-
lig nar af (§ 16, c). I begge disse tilfælde, baade ved de uper-
sonlige verber og ved passiv, virker bestræbelsenT for at gjøre

1 — Dansk-norskens syntax.

— 2 —

det for tanken vigtigste ord til subjekt sammen med tendensen
til at sætte subjektet foran verbet, d. v. s. til at skjelne mellem
subjekt og objekt ved hjelp af ordstillingen, hvilket i oldnorsk
var mindre nødvendigt, da kasusformerne her angav det gram-
matiske forhold. Af denne sidste tendens forklares det f. eks.,
at der siges: hvad feiler (mangler, fattes) dig, men: jeg feiler
intet (Holb. endog: jeg skader slet intet; dobbelttydigt hos Chr.
Ped. : sig ath Olger skader inted).

2. Udeladelse af et bestemt subjekt. — De per-
sonlige pronomener laa egentlig i verbets personalendelser og
kunde derfor i ældre germansk ofte udelades som subjekt. Saa-
ledes hyppig i oldnorsk, særlig i poesi. For første og
anden persons vedkommende er det navnlig opfordringsfor-
men som kommer i betragtning. Her udelades pronomenet
oftest i anden person (uden hvor det særlig skal frem-
hæves): hid (fuj hann = bed (du) ham; grdtum (vérj eigi = lad
os ikke græde. Udenfor imperativ udelades i oldnorsk prosa
pronomenet af første og anden person sedvanlig kun der, hvor
det direkte kan underforstaaes fra et foregaaende sideordnet
udsagn. I det senere sprog er denne udeladelse blit endnu mere
indskrænket. I nutiden finder den kun sted ved første person
i rask dagligtale i sætninger som : vil ikke ; kan ikke ; ved ikke ;
kan tænke det; gad vide (vidst); gratulerer. Desuden i nogle
fra tysk laante formler: siger (og skriver) = t. sage (und
schreibe); takker saa meget = t. danke sehr. Fra Tyskland
stammer ogsaa den ældre brevstils manér af beskedenhed at
udelade <'jeg» : begjerer derfore; vil derfore have eder Gud alder-
mæctigste troeligen befalet.

I langt videre udstrækning finder i oldnorsk udeladelse sted
af tredie persons pronomen, der hvor udsagnet gjælder et be-
stemt, enten nævnt eller for alle tydeligt subjekt: flest folk
sofnaåi par sem sat; hann var hleikr å hår, ok fell med lokkum;
slitu vi6 pat Jjingit; Hemingr skant eptir, ok kom (ni. vaabenet)
i skeptit; saaledes særlig, hvor det logiske subjekt er en infinitiv
eller en hel sætning: id sikulu peir nu ganga, er leyft er (d. e.
hvem det er tilladt at gaa ud). I de olddanske love bemerkes
samme eiendommelighed, særlig ved befalende konjunktiv: æn
hoggær han annæt liutæ, tha gialdæ hanum; væltær vagn uppæ
man ællær kunæ ællær barn, of fangær doth af (:= hvis de dør
deraf). Ogsaa det senere danske sprog opviser talrige eksempler
paa saadanne konstruktioner : en heden stack till Engeler, so

- 3 —

ath størthæ død paa iorden (K. Magn.) ; oe spiudet gick gennem
hans hierte, oe styrte død ned paa iorden (Chr. Ped.); oe bad
om Rude, kongens syster, oe bleff hann em troloifuet (Ved.);
mand kand icke haffue dennem (faarene) vdj faarhus, men gaa
vde (Abs. Ped.); oe maa ingen Bonde dem selge, doeg schier
offite lige vel (Ped. CL). Ikke sjelden udelodes pronomenet, selv
om der gaar hele sætninger mellem dette og det ord hvortil det
henviser: J. staek sit glawen i A.'s skiold, saa ath odden stod
gennem herderne och falt død til iorden (Chr. Ped.). Hele denne
udeladelse er nu af hensyn til tydeligheden opgivet, idet sub-
jektet nu kun sløifes i den anden af to sideordnede sætninger,
hvor det er identisk med foregaaende sætnings subjekt; hvor-
ledes sprogfølelsen her har forandret sig, sees bedst af et
eksempel som følgende: da fødde hwn barned oe wort døpt oe
kalledis Roland (Chr. Ped.).

Anm. Et bestemt subjekt er ogsaa udeladt i udtryk som: da fem
slo om afftenen (Abs. Ped.), ved siden af : før en klocken slo fult nie (ib.).
~ Om relativets udeladelse som subjekt se § 148.

3. Forskjellig fra den i forrige § omhandlede sløifning

af et bestemt subjekt er udeladelsen af et ubestemt

subjekt, hvor nu bruges «man» («en>) eller passivt udtryk.

En ubestemt handlende person er det underforstaaede subjekt

ved den opfordrende konjunktiv i udtryk som oldnorsk: seti

hann i fjgtur ok drept hann å morgun; eller olddansk: tha føre

[man] han (d. e. ham) til f>ings. Her er det vanskeligt at af-

gjøre, om der foreligger ental eller flertal ; analogi kan tale for

begge dele; sml. f. eks.: standi menn upp ok taki hann ok skal

hinn drepa; i olddansk kan baade «man» og «mæn> tilføies. I

det moderne sprog anvendes pronomen : man sætte. Derimod er

der endnu levninger af den subjektsløse brug af de modale

hjelpeverber, som i oldnorsk: heyra må Pat\ ai (med) Iggum skal

land byggja; olddansk: tha skal nefna (= da skal man opnævne);

sår i h5f{)e, swå at [mæn] hiarnæ mughu se. Denne for nordisk

karakteristiske konstruktion lever endnu i formler som: skal

tro det, mon tro det (mon = oldn. mun, præsens af munu).

Norsk folkesprog: maa vita (= kan man vide), maa tru, skal

tru; og i bisætninger som: det er inkje meir, en som hava

tarv; det er fyre augom, som eta skal. I ældre dansk findes

eksempler paa mere levende brug, f. eks. : om huilken maa meer

lese tilforen (Abs. Ped.). Ogsaa ved verber som betegner udsagn

og iagttagelse (som segja, geta = omtale, sjå og heyra), var i

— 4 —

oldnorsk denne udtryksmaade hyppig: sva segir; hér getr ^ess;
brått sér å honum, at; sva at heyrdi um allan herinn, I lærd stil
anvendtes dog allerede i oldnorsk (efter latinske forbilleder)
istedetfor disse hiemlige udtryk den refleksive form med passiv
betydning: sva segist i psaltrinu; åkaflegr ludrahlåstr heyrSist;
såst hann eigi. Denne konstruktion er i dansk den almindelige
(ved siden af «man»), her ifølge den gamle refleksivforms ud-
vikling til passiv (§ 102). Vort folkesprog brager «ein» eller
«dei»: dei segja (= man siger), svarende til oldn. kveSa (alis
pik frodan kveda); sml. § 79.

4. Et ubestemt subjekt som nu betegnes ved «det», ude-
lades i oldnorsk ved betegnelser for naturtildragelser og natur-
tilstande. Egentlig kan dog kun ved transitive verber tales
om underforstaaelse af en ubestemt virkende kraft som hand-
lingens aarsag; ved intransitive verber ligger subjektet implicite
i selve verbet. For sprogfølelsen maa dog de to grupper ha
staaet væsentlig ens : gefr hyrr (egentl. noget giver bør) og hyr jar
(egentl. der indtræder bør) har vistnok været opfattet paa
samme maade, trods den forskjellige oprindelse. Undertiden
mangler ogsaa midler til at afgjøre, om verbet oprindelig er
transitivt eller intransitivt, som ved rignir (at de klassiske
sprog her undertiden tilføier «Zeus, Jupiter» som subjekt, kan
skyldes en digterisk fantasi). Subjektsløse udtryk er: ly sir, ver dr
el. gerir Ijost, myrkvar el. myrknar\ dagar, nåttar; vår ar, sumrar;
snjovar^ rignir; er vedr (akkus.) lægdi; isa leysti; nu Uår fram
vetrinum (lider det med). Her tilføies nu regelmæssig «det» :
det lysner el. blir lyst, det mørkner; det dages, nattes; det
vaares el. blir vaar ; det regner (Bib. 1550: lader regne = Luthers:
lasset regn en, oldnorsk: lét rigna eldi ok brenmtsieini) ; det sner;
det blæser ; det er koldt. Endog, med tilføiet substantivisk objekt:
(dansk) det regner skoraagerdrenge ned (sml. engelsk: it rains
cats and dogs); det sner gamle kjærringer (sml. tysk: es hagelte
Schlåge); se § 31. Kun ved foranstillede stedsbetegnelser kan
«det» udelades, særlig i dansk: her sner;* udenfor er koldt; i
stuen er varmt. I det vestlige og nordlige Norge bruges «han»
istedetfor «det»: han regner, snjoar, myrknar; nyislandsk: hann
rignir i allan dag.

5. Foruden de nævnte, er der ogsaa en række andre
tilfælde, hvor et aktivt udtryk har upersonlig form, i old-
norsk uden pronomen, i nutidssproget indledet med det ube-
stemte «det». Saaledes ved verber som kun i enkelte forbindel-

o —

ser brages upersonligt: det banker, det trækker, det ryger, det
raslede i lyngen. Særlig liy3)pig er upersonlig brug af hjelpe-
verbeme med prædikatsord: skammt var på til himins = det var
da kort til himlen. Ligesaa udtryk for tildragelser: for få sva
= det gik da saaledes; sagdi, sem gengit hafdi. Hos ældre for-
fattere mangler ofte pronomen, hvor det ikke skulde staa i
spidsen af sætningen: han sagde, huor (= hvorledes) hannem
wor gonget (Chr. Ped.); der som end hender sig nogen derhen
at komme (Ved.); ligeruis som end j dag til gaar (Abs. Ped.);
for at see, hvorledes tilgik udi fremmede Lande (Holb.); hvor-
dan staar til i huset (18. aarh.). I det nuværende sprog ude-
lades «det» kun i følgende to tilfælde:

a. I endel udtryk bestaaende af et modalt hjelpeverbum
med infinitiv (sml. § 3): kan være = oldn. kann vera el. vera
kann, må vera\ kan hænde, tør hænde. Som rene adverbier er
at anse : kanske (Abs. Ped. : kand oe ske, at) og maaske (Ved. :
maa oesaa vel saa skee, at). Ligedan i vort folkesprog: kann
vera, maa vera; kann henda, maa henda.

b. I bisætninger med forældet ordstilling (§ 177): om .saa
er, var = oldn. ef svå er (svensk: om så vore); om saa sker =
oldn. ef svå ver dr; om galt skal være; om fornødent gjøres (=
blir); hvis muligt er; han sagde, som sandt var; som skrevet
staar; som sig hør og bør; saasnart ske kan; som skik og brug
er (oldn. sem si dr var Hl). Ligedan i vort folkesprog: um so illa
skulde ganga; han lyt no faa det, skal vel vera; hald upp,
medan vel er.

6. Ved udtryk for individuelle fornemmelser stod i old-
norsk personen i akkusativ eller dativ, hvor den nu gjøres til
subjekt. Det grammatiske subjekt var i oldnorsk enten udeladt,
saaledes at udtrykket var rent upersonligt; eller det var af
upersonlig art, bl. a. ofte en infinitiv eller bisætning. Paa denne
maade betegnes sanseindtryk : mik kelr = jeg fryser (meg fryss,
Turson); hungrar mik = jeg hungrer (hungrede hannem, Bib.
1550); pyrstir mik = jeg tørster (forældet: mig tørster); konun-
ginum var varmt = kongen var varm. Folkesproget har lige-
ledes personligt udtryk: eg tyrster. Fremdeles affekter: mik
dreymir = jeg drømmer (mig drømde, Chr. Ped.); (pess, pat)
væntir mik, at = jeg venter at; mik langar ■-- jeg længes (for-
ældet: mig længes); mik lystir at sjå Island - jeg lyster at se
I. (lader Olger fare huort hannem lOster, Chr. Ped.); mik minnir
pess '= jeg mindes det; henni likadi vel til hans hun likte

— 6 —

ham godt — e-t likar mér vel = jeg liker noget — ef mér likar
sva at gera; mér er lett i skapi = jeg er let til sinds; e-t kemr
mér i hug = jeg kommer noget i hu (tha kom henne i huff eth
lithet s5lff korss, 15. aarh.). Upersonlig form havde i ældre
dansk ogsaa nogle udtryk af nyere oprindelse: mig hobis (f.
eks. Chr. Ped.) = jeg haaber; hannem behager (f. eks. Gerner)
^^^ han behager — noget behager mig. Afvigende fra oldnorsk:
so harmt war megh pa thenne dieflPael (K. Magn.). Ogsaa bygde-
maalene har mest personligt udtryk: eg drøymde, ventar, langar;
dog ogsaa: det lyster meg = eg lyster, og enkeltvis: det likar
meg --=■ eg likar. Undertiden forekommer her eksempler paa,
at adjektivet blir staaende i neutrum, skjønt udtrykket er
omgjort til personligt: han vardt ilt ved (han blev ilde tilmode)
=- oldn. honum vard Ult vid; han var ant um det (det var ham
magtpaaliggende) ^^^ oldn. honum var annt um pat. Endelig
meningsudtryk : synist mér — jeg synes (henne sjoitis, at, Abs.
Ped.); pykkir mér =-- - jeg tykkes (forældet: mig tykkes). Norsk
folkesprog: eg synest, ty kjer.

Paa samme vis som disse betegnelser behandles tildels
endnu et par ordgrupper. Nemlig udtryk for det passende:
byr jar mik, berr mér = jeg bør (megh bør at gøre;- thet bør
hwer første, 16. aarh.); anderledes: e-t samir, somir, sømir mér
----- noget sømmer sig for mig (forældet: noget sømmer mig).
Samt udtryk for behov og mangel: pik skortir eigi hug — ekki
skorta pik ord ----- det skorter dig ikke paa mod, ord; eller: du
fattes ikke mod, ord (men: mod fattes dig ikke, se § 1); per-
sonlige er: jeg mangler, behøver det - oldn. ek parf pess;
medens «trænge» i ældre tid havde personens dativ (ieg skal
hannem hielpe, om hannem trenger, Chr. Ped.).

7. Form af et upersonligt udtryk har i oldnorsk alle
saadanne sætninger, hvor subjektet er en følgende infinitiv eller
en bisætning. Her henvises dog ofte til subjektet ved hjelp af
demonstrativet pat: samir fér (pai) Ula at veita mér utrima6\
Pat man fjarri fara, at ek lata laust pat riki — på var sagt, at.
1 nutidssproget staar altid «det», undtagen i enkelte udtryk
med inverteret ordstilling, som: herved er at merke, at; deraf
følger igjen, at; af dette fremgaar, at; mig er sagt, at. Ved
passiv skifter dog «det» med «der» (sml. § 8): det el. der siges,
fortælles, at. Hos ældre forfattere var udeladelsen af «det» ved
inverteret ordfølge (særlig hyppig efter «og») langt mere ud-
bredt end nu: da bleff hannem swaret, at (Chr. Ped.) der

— 7 —

el. det blev svaret ham; thi er mit raad, at (Ved.); neppeligen
er mneligt, at (ib.); os waar befalet at vocte her Kongens fæ
(ib.); endog at Nor^e seer nu gammelt ud, oe synis vere vde
med hende (Abs. Ped.); oe er troligt, at (P. Cl.); oe meenes
derfore, at (ib.); Poeterne maa ej knyttes saa hart, at dem jo
kand tilstedes at laane ord af Nordsk og Svensk (P. Syv); vel
er sandt, at (Holb.); strax derpaa blev hende tilkiendegivet, at
(ib.). Paa samme vis forklares udtryk som: sees heraf, hvi
Jordegods ere komne udi Priis (Holb.); rester derfor alleene at
give en Fortegnelse over mine Skrifter (ib.); istedetfor: sees
det heraf (se § 171, e).

8. I oldnorsk brugtes upersonligt passiv altid ved intransitive
og hyppig ved transitive verber: vard heldr sid gengit til håmessu; er
lokit var gudspjalU ; er hans eigi vid getit; vard honum fessa hefnt\ sva
ei' sagt. I nutidssproget omgjøres udtrykket til personligt passiv,
eller der omskrives med «man» med aktivt verbum; eller ende-
lig, der tilføies det upersonlige passiv et indledende «der».
Paa grænsen af det i følgende § omhandlede tilfælde med efter-
følgende subjekt staar sætninger hvor der følger et logisk sub-
jekt i form af en infinitiv eller en bisætning. Her kan efter §
7 bruges «det». Dog anvendes ogsaa hyppig «der», idet ud-
trykket faar samme form som det har, hvor en saadan til-
føielse enten ganske mangler eller kun foresvæver tanken. I
det nuværende sprog kan «der» kun mangle, hvor ordfølgen er
inverteret: saa siges, er sagt; ti kj endes for ret (juridisk stil);
ham kan ikke raades bedre (bibelsk stil). Ligesaa i bisætninger
med forældet ordstilling: som sagt (er); om fornødent gjores
(§ 177). Hos ældre forfattere fandt denne udeladelse oftere
sted: thi udi det heele Stykke tales ikke om Kiærlighed (Holb.);
endnu senere hos digtere: for Frihed sværmes i alle Lande
(Øhl.). Sjeldnere udenfor inverteret ordstilling, og kun naar «der»
ikke skulde staa i spidsen af sætningen : et Selskab, hvorudi blev
talet om Biergenes Høide (Holb.). Ikke sjelden greb i ældre tid
dette upersonlige passiv ud over sit retmæssige omraade: greffuen
berette Keyseren det hannem wor bedet (Chr. Ped.); naar oss
trues med almindelige Landplager (Ved.); oe bleff hannem
aluorligenn atspurdt (St. D. Pr.); og da dem spurgtes, hvi de
blev saa længe (Øhl.); hvis dermed menes mig (Pal.-Mill.).
Endnu: takket være ham (men: han være takket, sml.
§ 1); norsk folkesprog: velsignad vere lionom (el. han).
Ellers indledes saadanne udtryk nu altid med «der (det)» :

— 8 —

der kan ikke raades ham bedre; der snakkes hende altid efter
munden.

9. Foruden det upersonlige passiv er der et andet til-
fælde, hvor det moderne sprog gir sætningen en upersonlig
form med (indledende) «der». Dette er, hvor oldnorsk anvender
inverteret ordstilling, hvad enten denne bestaar deri at verbum
finitum aabner sætningen, eller i emfatisk foranstilling af
andre sætningsdele end subjektet (se § 171, c — e). Denne
inversion er af to arter, hvilket viser sig ved det delte udsagn,
hvor subjektet snart stilles mellem verbets to bestanddele, snart
efter begge: megu margir sva mela = der kan mange sige det
— på våru såman komnir margir menn = da var der kommet
mange mænd sammen ; sidan våru settir fram storir askar = siden
blev der sat frem store kar. Af disse former er den første den
almindeligste; den anden anvendes kun, hvor subjektet ikke
tænkes som handlende, saaledes ved intransitiver og passiv (sml.
§174). Denne forskjel bestaar fremdeles; hvor subjektet mel-
lemstilles, udhæves det: der kan faa gjøre ham det efter; hvor
det efterstilles, er udtrykket rent upersonligt (d. v. s. verbal-
begrebet stilles først absolut, og det virkelige subjekt kommer
slæbende efter): der vil nok komme bedre tider; der blev fore-
slaaet endel forandringer.

Imidlertid er brugen af «der» ingenlunde altid tvungen,
ligesom den heller ikke er saa' udstrakt som in versionen i old-
norsk: subjektets og verbets natur ligesaavel som ordstillingen
kan hindre anvendelsen af det upersonlige udtryk. Herfor
gjælder følgende regler:

1. «Der» er — i modsætning til det tyske «es» — uan-
vendeligt, hvor subjektet staar i bestemt form: gekk konun-
grinn på i brott =^ kongen gik da bort; der blev bragt
vand — våndet blev bragt. I ældre dansk findes under-
tiden samme udtryk som i oldnorsk: saa kand ikke mere
svares Renterne for de paa (Jaarden laante Capitaler (Holb.).
Hvor subjektet har et demonstrativ foran sig, kan «der» kun
bruges, naar substantivet nærmere bestemmes ved en bisætning:
der blev stillet ham den betingelse, at. Hos ældre forfattere
findes ogsaa her den gamle udtryksmaade : giflue disse exempler
klarlige noch tilkiende, at (Abs. Ped.); nu: disse eksempler giver.
At det her ikke er den grammatiske form, men betydnin-
gen, som er det afgjørende, viser det forhold, at «der» kan til-
føies, hvor udtrykket efter betydningen er ubestemt: i huset

— 9 —

herskede (der) den største uorden = en meget stor uorden;
ligesom den omstændighed, at «der» ikke kan staa, selv hvor
formen er ubestemt, ifald hele klassen betegnes: der sad en
hare og sov med aabne øine — en hare sover altid med aabne
øine (= haren).

Paa linje med bestemte substantiver staar egennavne:
stendr på upp tffgardaloki = da staar U. op. Ligesaa person-
lige og demonstrative pronomener samt «alle (alt)» : vita megu
Pat allir = alle kan vide det. Derimod: der vover ingen at
angribe hans ære ; der maa nogen ha sagt ham det. Hos ældre
forfattere findes ogsaa her inversion (uden «der»): ligger hand
begraffuen udi Trondhiems domkircke (Abs. Ped.).

2. Hvor i oldnorsk sætningen aabnes af verbet, foranstilles

i det senere sprog et «der», ifald udtrykket lader sig opfatte

upersonligt. Dette finder kun sjelden sted ved transitive verber

i aktiv, og kun hvor verbet styrer en infinitiv: der pleier at

komme mange folk til dette marked; der behøvede blot at vise

sig en fiende; der begyndte at opstaa misfomøielse ; der vedblev

at høres klager. Udenfor dette tilfælde er subjektsantyderen

anvendelig ved alle slags verber, og nu altid nødvendig hvor

inversionen beholdes. I olddanske love findes den endnu ikke;

den opkommer i 15. aarh., men er heller ikke da almindelig

(ther kom ey een tijl lande hiem, Rimkr.). Denne inversion

uden «der» herskede langt ned i tiden. Ved intransitive verber

anvendes i regelen den upersonlige form fakultativt under de i

1. opstillede forudsætninger: der tilfaldt ham en stor arv — en

stor arv tilfaldt ham. I ældre tid ofte uden «der* : der (= da)

nu en Støffue regen fall oe kom it Vandløb (Bib. 1550); de

funne landit, omkring huilchet flød megen is (Abs. Ped.);

mellem huilcke var begynt en feyde (ib.). Ved absolut

brug af «være» og «bli» samt «gives» maa nu den

upersonlige form anvendes: der var engang en konge; varb

ismdrPykki med peim ^^ der blev (opstod) uenighed mellem dem;

der blev efterhaanden større ro i salen. Eiendommeligt er det

bibelske: bliv lys, og der blev lys (Luther: es werde Licht).

I ældre tid kunde «der» mangle: og er ingen Tvi vi om, at jo

Holb.). Ikke sjelden findes ogsaa normal ordfølge: mgrg dømi

eru Hl Pess (der er mange eksempler derpaa); der som smaa

ferscfae Søer oe Vand ere paa Fieldet (P. Cl.) ; naar stor Regen

er CC Vandflom er (ib.); Folk, hos hvilke ingen Brøde er (Holb.);

kvilket viser, at adskillige Ting endnu ere, hvilke behøve Re-

— 10 -

formation (ib.); adskillige Aarsager gives hertil (ib.). Paa samme
maade som de intransitive verber forholder sig passiv af de
transitive: der tilstodes ham en længere frist — en længere
frist tilstodes ham; honungr for å Hålogaland, ok våru gervar
veizlur mott honum = og der blev gjort gjestebud for ham.
Tidligere ogsaa uden «der»: vndertagendis Finmarcken, vdi
huilehet saais plat intet (Abs. Ped.); skal oe vel act paa givis,
at (Gerner). Endelig kan ogsaa endel refleksive verber kon-
strueres paa samme vis: der indfandt sig efterhaanden en ganske
talrig forsamling.

I spørgesætninger og de deraf fremgaaede betingelsessæt-
ninger stilles «der» efter verbet: waræ æi logh a landæ (oldd.
love) = var der ikke lov i landet.

3. Ved emfatisk foranstilling af et andet sætningsled end sub-
jektet afhænger brugen af «der» af udtrykkets art. Svarer sætnin-
gen til et upersonligt udtryk med mellemstillet (udhævet) subjekt,
sløifes «der» : der kan ikke mange tale bedre — bedre kan ikke
mange tale; der har fire mænd redet over broen idag — idag
har fire niænd redet over broen. Svarer den derimod til et
upersonligt udtryk med efterstillet subjekt, beholdes «der» i de
med «være, bli, ha» dannede tider, medens dets anvendelse
er fakultativ ved de modale hjelpeverber: på var teJcit trog eitt
-- da blev der tåget et traug; der har været mange folk her
idag — idag har der været mange folk her; der har redet fire
mænd over broen idag — idag har der redet fire mænd over
broen; der er skeet en ulykke igaar — igaar er der skeet en
ulykke; der blev alligevel givet manden nogle dages henstand
— alligevel blev der givet manden nogle dages henstand; paa
denne liste maa (der) opføres alt hvad du har lagt ud; hertil
kan (der) svares, at du begyndte striden ; herom kand vises utal-
lige Exempler (Holb.); sml.: paa denne tomt foreslaaes (der)
opført et nyt raadhus. Som af eksemplerne fremgaar, er be-
tydningsforskjellen mellem de to konstruktioner ikke stor; ofte
kan de bruges om hinanden: oldd. tha varæ gangnæ sæx
thusænde vin tær --da var der hengaaet seks tusen aar — da
var seks tusen aar hengaaet. Hos ældre forfattere sløifedes ogsaa
ved de førstnævnte udtryk hyppig «der» : derfor var hannom giffuet
skiold oe hielm aff* kongen (Abs .Ped.); ellers kand gives en vigtig
Aarsag, hvi (Holb.); derved er given Anledning til de vidtlof-
tige Reyser (ib); begge disse tappre Mænd bleve siden givne
Heders-Navne (18. aarh.). Forældet klinger de bibelske: mig er

— 11 —

givet at kjende alle ting; mig er givet al inagt i himmelen og
paa jorden (her kan paa grund af «al> ikke anvendes uperson-
ligt udtryk; se 1). Gamle formler uden «der» er: retfærdig-
heden er skeet fyldest; dig er skeet stor uret (i den første af
disse sætninger kan fra den moderne sprogfølelses standpunkt
«retfærdigheden» opfattes som subjekt; se § 16, a). Ved
enkelt verbalform er forholdet som ved de tilsvarende delte
udsagn: over broen kom (der) ridende et stort brudefølge; da
viste (der) sig i det fjerne en rytterskare; derom haves ad-
skillige Beretninger (Holb.) Hos ældre forfattere mangler «der»
oftere end nu: vdi Sogn voxer got korn (Abs. Ped.); dogbyggis daa
Huse aff Eig oe Gran, der som icke er Furre (P. CL). — Ved
absolut brugt «være» tilføies nu altid «der». Anderledes hos
ældre forfattere: ther mellum war 15 mylæ (K. Magn.); i min
Faders huus ere mange værelser (Bib. 1550); i rigit haffuer
verit gode skoler (Abs. Ped.); vdj dette Land ere mange wlffue
(P. CL); i Guds Rjge er ingen Hød (Gerner); hvis paa samme
Tid ikke havde været saa stor Forbindelse mellem Frankrige
og Engelland (Holb.).

4. Ved foranstilling af subjektet kan «der» kun tilføies
(efter verbet), ifald subjektet er et mængdesudtryk: meget
var (der) ikke tilbage; noget maa (der) gjøres; hvor mange
ansøgere har (der) meldt sig. Desuden næsten altid ved absolut
«være, bli, findes, gives»: taaber vil der altid være (findes) i
verden. Samt oftest hvor subjektet er et spørgende pronomen
eller er forbundet med et saadant: hvad skede (der) saa; hvad
er (der) paa færde; hvilken ulykke er (der) nu hændt dig. I
dansk-norsk siges kun: hvad gaar der af dig; i dansk ogsaa:
hvad gaar ad dig (svensk: hvad går åt dig; nyislandsk: kvat
gengr at pér). Nu kun : hvad er der blit af ham ^-^ oldn. hvat er
af honum ordit; hos Chr. Ped.: huad skal aff mig worde.
Endnu, med forældet ordstilling: hvad ret er, skal du faa.
Forskjellig herfra er en sætning som: jeg ved ikke, hvad der
gaar af ham, hvor «der» er relativ partikel; se § 146.

10. Valget mellem «det» og «der» er ikke truifet uden
gjennem nogen vaklen. I 15. og 16. aarh. forekommer flere
gange «det» for «der» : wi læse aff, at thet war een man,
hwilkæn som haffdæ twenne sønær; det er eij saa starek en
weg, thet hun skal eij tha neder falle (1509); forståa, huorledis
det kan noget skabis aff inted (Chr. Ped.). Naar derimod P.
Claossøn skriver: det er faa Heste, som tor bie Biørnen, saa

^ 12 —

kan dette være en norvagisme. I norsk folkesprog bruges nemlig
(ligesom i svensk) kun «det*: det (udtalt «dæ») kjem ein baat;
det flaug upp ein fugl; det vil tid til alt; det veit ingen, kvar
han er. Denne konstruktion dækker dog ikke dansk «det» og
«der». Paa den ene side anvender vort folkesprog «det» ogsaa
ved bestemt subjekt: det dreiv sjoen; det skjelv hendema.
Paa den anden side anvender det personligt udtryk, hvor dan-
sken har upersonligt passiv. Overhoved bruger vort folkesprog
«der», i overensstemmelse med ordets oprindelse, kun der hvor
et stedsbegreb er tilstede, og dette trænger ogsaa i dansk-
norsken mere og mere igjennem.

Subjektsantyderen «der» (engelsk: there) er nemlig fremgaaet
af stedsadverbiet (oldn. par). Man har at gaa ud fra det forud-
gribende 'par med efterfølgende bestemt stedsbetegnelse: par
vdru storir skogår å pvi landi =^ der, nemlig i det land, var
store skoge. I det ældre sprog, hvor brugen af «der» som
subj ektsanty der var mere fakultativ, kan man oftere være
i tvil, om man skal anse «der» for indledende subjekt eller
for stedsadverbium. Med denne oprindelse stemmer det, at
ordet med forkjærlighed optræder i forbindelse med følgende
steds- (og tids-)angivelser : der sidder fem spurve i træet; der
gror ikke græs paa alfarvei; der blir lidet korn iaar. Saaledes
heder det kun: det er koldt, det er glat; men baade: det og
der er koldt i stuen, glat paa veien («der» er her karakteristisk
for dansk, hvor der ogsaa skrives: der er travelt idag; der er
langt frem, sagde manden, han saa sig tilbage ; o. lign.). Frem-
deles er det overensstemmende med ordets oprindelse, at det
udelades efter stedsadverbierne «der» og «her»: der bleifue
slagne mange Saracener ((Jhr. Ped.); der er oe eit slags diur,
mand kaller rein (Abs. Ped.); Norgis rige er icke endnu saa
gammel, at der er io nogen styrcke, visdom oe krafft udj (ib.);
da haffuer her verit riser (ib.). Endnu sløifes ofte «der» efter
steds- og tidsbetegnelser: her er en som; paa den tid raadede
et fuldkomment anarki. Ved stedsbetegnelser kan ogsaa «det»
mangle: der er bedst at gaa; hvor her er vakkert; her er koldt
(tysk: hier ist kalt); (dansk) ude sner; sml. § 4.

Samme oprindelse har «der» ved det upersonlige passiv.
Man har ogsaa her at udgaa fra sætninger med steds- (eller
tids-)betegnelse, som: der arbeides kun lidet i Norge; idag males
der i stuen. Ogsaa her udelades «der» ofte ved saadanne be-
stemmelser: her vil ties, her vil bies (salme); her arbeides

— 13 —

meget; her fortælles om at =^ on. hér er sagt af pvi\ derom
tviles ikke; (dansk) hvor synges (tysk: wo wird gesungen); i
de dage arbeidedes mere end nu. I hvilken udstrækning det
tyske «es» har været medvirkende, er her ligesaa vanskeligt at
bestemme som ved den inverterede ordstilling (§ 9).

11. I oldnordisk rettede verbet sig efter subjektet i person

og tal. Personbøiningen er dog allerede i de olddanske love

omtrent opgivet: iæk, thu, han bindær; wi, i, the bindæ. Dog

findes 4 i anden person ental af de sterke verber i fortid: thu

tokt, bøst, skalt. Skaansk har ogsaa almindelig -um i første

person flertal: wi callum, hvilket i sjællandsk er sjeldent: wi

witum. I jysk findes den gamle form for første person ental

bevaret: æc døpæ. I 14. og 15. aarh. heder det endnu: thu

gaft, sath (= saa), wilt ; men fra verber, hvis rod udlyder paa en

tandlyd (thu weest) eller paa s, er ofte indkommet -st: thu gaffst,

togst, ærst (=^ er). Enkeltvis møder man ogsaa allerede paa denne

tid moderne former: thu skall. Ved efterligning fra svensk

skreves undertiden: wij hørum; dræbem (= lad os dræbe). Paa

reform ationstiden er -st den almindelige form i 2. person fortid

af sterke verber: du lost (= lo), leest (= led); men: du wilt,

skalt, kant, maat. Endnu i dette aarh. findes undertiden hos

digtere og i enkelte gammeldagse talemaader det gamle -sf: der

løist du, du vedst; længst holdt ^sig: du est.

Bedre end personadskillelsen holdt talbøiningen sig. Dog
findes allerede i de olddanske love, særlig i jysk, undertiden
ental istedenfor flertal: flæræ worthær taknæ. I 14. og 15.
aarh. blir dette hyppigere, et bevis paa at flere dialekter (sær-
lig jysk) da havde opgivet flertal: allæ fuglæ som hedher; the
gick. Paa reformationstiden var endnu de gamle former af
fortid flertal af sterke verber bevarede i skrift: de bunde,
drukke, hulde raad, hudstruge. I 17. aarh. finder man: de
bonde, drukke osv. ; men Gerner siger (1690), at kun Skaaninger
sagde: vi finge, ginge, skulle, kunne, mens alle andre danske i
tale kun brugte ental. Oppositionen mod flertalsformerne, som
udgik fra mod viljen mod det aflydende fortid, der tidlig for-
ældedes i talen, greb derfra efterhaanden videre om sig. Paa
Peder Syvs tid (død 1702) stredes man, om flertal burde be-
holdes i skrift eller ikke. Højsgaard (1747) likte ikke flertals-
formerne, men lærte dog, at man kunde skrive : vi bleve, droge
osv., derimod ikke: vi bunde, sluppe, skulle. Fraregnet de (op-
rindelig) aflydende og enkelte andre fortidsformer (de fandt, hjalp,

— 14 —

stjal, løi, frøs, lob, gik. græd, o. a.,, bmger dog endnn mange danske
(men kun meget faa norske) forfattere konsekvent -e i flertal.
Ældre forfattere var i det hele lidet konsekvente; eksempler
paa ental for flertal er: arme syndere, som flyr til dig oe be-
gerer og beder om din hielp (Abs. Ped.); ville vi nu se tQ vor
tid, da skal vi befinde (J. Niels.): da sig Guds Engle fryder
(iJorthe) ; hvad enten Fisken sluger mig og Jordens Orme tærer
dig (P. Das.s). Holb. bruger i komedieme ofte entalsform,
særlig hvor menigmand taler; i de øvrige skrifter har han mest
flertalsform; dog altid: de kand (for at undgaa forveksling med
fortid;; mod: de komme (skjønt dette ogsaa kunde opfattes som
nutid). Flertalsformen er nu bortfaldt i alle danske og de
fleste norske dialekter; ligesaa i Sverige i mange dialekter og
dagligtale.

12. 1. Er et pronomen af intetkjøn subjekt, retter i old-
norsk verbet sig efter prædikatsordet : J)at våru på J^. Dette
opgaves dog tidlig i dansk: thæt ær(æ) tve mæn (Sk. lov);
skjønt det er de selv, som ere underlige (Holb.). Anderledes
naturligvis hvor pronomenet rettede sig efter prædikatsordet:
oldn. sit er hifn min gnnur; thæsæ æræ logh um kirkiu ran (Sk.
lov). Ved det indledende «der» rettede verbet sig i ældre tid
efter det virkelige subjekt: der ere och mange (Chr. Ped.); der
skulle komme grumme Vlffue (Bib. 1550); den tid vore der
mange høifdinger j rigit (Abs. Ped.); dersom der ere
visse Tegn (Holb.;. Senere indtraadte vaklen, indtil den
regel fastsloges, at her altid skulde bruges ental: der er
kommet mange folk.

2. Hvor subjektet er et saralingsnavn, stod i ældre tid
verbet ofte i flertal, særlig hvor til kollektivet er føiet et sub-
stantiv i flertal: der det israelitisk Folck bleffiie tren gde (Ved.);
paa det siste ginge all almuen op (Abs. Ped.); som en Part
Huale giore (P. Cl.j; efterdi den heele Meenighed derved bede
ligesom med een Mund (Holb). Endog pronomener kan
saaledes konstrueres efter meningen: naar nogen af et eller
andet Sted udi Skriften eller af Exempler ville bevise (Holb.);
de største Inventioiier, som man nuomstunder bryste sig af (ib).
Har subjektet en tilføielse ved præpositionen «med», brugtes
almindelig flertal af verbet, hvor dette kom bagefter: at hans
moder met hans brødre ware forgangne i haff^uet (15. aarh.);
at Frode met sit Folck waare forfærdede (Ved.); dog hand med
nogle andre borgere vore neddragne (Abs. Ped.); sml.: Roland

— 15 —

red gennem deris her met sit selskaff oe sloge mange i hiel afl:
dem (Chr. Ped.)- Ved flere forbundne subjekter af ental brugtes
ligeledes hyppigst flertal, hvor verbet kom bagefter, ofte ogsaa
ellers: som huercken Gud eller it christet hierte haffue lyst at
høre paa (Ved.); oe tillmed fryse Fiorden oe Haffuedt (P. CL);
den Tilstand, som saavel Staden som vor Laug ere bragte udi
(Holb.); hvert Ord, hver Bogstav have været et Mysterium (ib.)
— Straf og Belønning er reserveret til den yderste Dom (ib.).

KAPITEL II.

Kasus.

13. Det indoeuropæiske grundsprog havde følgende otte
kasuser: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ,
mstnimentalis, lokativ. Nogen absolut sikker forstaaelse af
disse kasusers grundbetydning lader sig ikke vinde, saalænge
kasusendelsernes oprindelse er indhyllet i ugjennemtrængeligt
mørke. Det er ikke engang sandsynligt, at en enhedlig forklaring
af hver kasus er den rette, aldenstund endelserne ikke er de samme
for alle ordstammer; desuden er de enkelte kasusers alder vistnok
meget forskjellig (ablativ ved nomener f. eks. forholdsvis ung). Med
denne opfatning af kasusernes oprindelse som saa at sige til-
feldig, idet spredte grupper af beslegtede suffikser efterhaan-
den har ordnet sig til bestemte grammatiske kategorier, stem-
mer det ogsaa, at det ofte er vanskeligt at finde et fælles
udgangspunkt for de forskjellige brugsmaader (saaledes navnlig
ved akkusativ og genitiv). Heller ikke er grænserne mellem de
enkelte kasus overalt skarpe, meget ofte har to eller flere kasus
et vist omraade tilfælles. Denne kjendsgjerning har igjen havt
den største betydning for kasusernes videre historie, idet der
ud fra det fælles gebet har fundet videre attraktioner sted.
Saaledes brugtes baade instrumentalis og lokativ ved tids- og
nunbetegnelser, om end med nuanceret betydiiing. Men efter-
baanden blev her instrumentalis eneraadende, hvorved lokativs
omraade forringedes ganske væsentligt; den forblev kun i faa

— 16 —

typer, som isoleredes og endelig helt bortfaldt, idet de erstatte-
des af andre udtryksmaader. Til denne kasusemes sammen-
smeltning bidrog i sprogenes senere perioder ogaaa den lydlige
svækkelse af endelserne, hvorved to (eller flere) kasus kunde
faa samme endelse. Endelig paaskyndedes undergangen af visse
kasus ved den mere udstrakte brug af præpositioner. Ser vi
hen til de tre kasus, som er mest udsat for at fors vinde: abla-
tiv, lokativ og instrumentalis, saa er det netop disse som be-
kvemmest lader sig erstatte ved præpositioner (af og fra, i, med).
I germansk er efter de to første kasusers bortfald kun de blit
igjen som ikke udtrykker et lokalt tænkt forhold, og af disse
er igjen i oldnorsk to (vokativ og instrumentalis) opslugt af
andre kasus (dog med levninger af instrumentalis i pronominal-
bøiningen).

Den her beskrevne udviklingsgang er i de nyere ger-
manske sprog fortsat, men med ulige hurtighed, idet tysk med
sine fire kasus staar det oprindelige forhold nærmere end engelsk
og nordisk, hvor kun pronomenerne har mere end to kasus-
former. Af disse to kasus er den ene opstaaet ved sammen-
smeltning af nominativ, akkusativ og dativ. Aarsagerne er
dels lydligt sammenfald, som naar oldn. hani og håna begge i
dansk blir «hane». Dels analogi, som naar de sterke han-
kjønsord under indflydelse af hunkjøn og intetkjøn opgiver sit
Dominativsmerke -r, eller naar i dativ ental -i'et sløifes ved
den udjevnende indvirkning af de ord, hvor det fra først af mang-
lede (efter ental har saa igjen flertal faat samme form i nomina-
tiv, dativ og akkusativ, med enkelte undtagelser som «stundom»).
Den dybeste grund til det gamle systems forfald er at søge i
dets indviklethed, som fremkaldte forvirring og sammenblanding,
og i unødvendigheden af en formel adskillelse mellem de tre
kasus. Allerede i oldnorsk er nominativ, dativ og akkusativ i
mangfoldige tilfælde enslydende, ligesom der i syntaktisk hen-
seende hyppig er liden forskjel mellem de to sidstnævnte, saa-
ledes efter visse verber og præpositioner. Særlig efter præpo-
sitioner var det desuden sedvanlig unødvendigt at betegne kasus.
Men navnlig havde allerede oldnorsken i den faste ordstilling
erhvervet et middel til at adskille mellem ordenes forskjellige
forhold i sætningen; i en sætning som «Karl gav min bror en
bog» tilsiger ordfølgen os, at «Karl» er subjekt, «min bror»
hensynsbetegnelse, «en bog* objekt. Samtidig med kasusendel-
sernes opgivelse blev denne ordfoining i det senere sprog yder-

— 17 —

ligere fæstnet. Hele denne udvikling betegner en fremadskri-
dende forenkling af sproget.

14. 1. I nominativ stod oprindelig det som aktiv
bærer af handlingen tænkte substantivbegreb. Først efterat det
passiviske udtryk var uddannet, kunde nominativ ogsaa betegne
gjenstanden for handlingen.

2. Vokativ staar, som udraab, egentlig udenfor sætnings-
forbindelsen, og er saaledes paa en vis maade ingen kasus. I
ursproget forekom vokativ kun i ental, og heller ikke her ved
alle stammer; i dual og plural brugte næsten alle sprog i stedet
nominativ. I germansk findes vokativ kun i gotisk som egen
kasus, ellers er den erstattet af nominativ.

3. For akkusativs vedkommende er det umuligt at op-
stille en enhedlig definition. I ethvert fald blir det nødvendigt
at skjelne mellem den frie akkusativ, som er uafhængig af
verbets natur (f. eks. om udstrækning i rum og tid), og den til
visse arter af verber- bundne akkusativ. Man adskiller følgende
hovedarter :

a. Retningens akkusativ. Oldnorsk: séing f bru sidan.
Endnu i udtrykket «gaa hjem», hvor dog «hjem» føles som
adverbium.

b. Indholdets akkusativ, hvor substantivet har samme be-
tydningsindhold som verbet. Oldnorsk : fell hann mikit fall ; hann
hjo Bjgrn banahggg.

c. Tidsudstrækningens akkusativ. Oldnorsk : for dag ok nott

d. Rumudstrækningens akkusativ. I oldnorsk kun om veien :
gékk hann langan veg.

e. Objektets og resultatets akkusativ: rive ned et hus,
bygge et hus. At definere denne brug som akkusativ ved transi-
tive verber, er lidet betegnende, da forskjellen mellem transitive
og intransitive verber kun er den, at de første sedvanemæssig,
men . ingenlunde nødvendig forbindes med en objektsakkusativ,
de sidste derimod kun i visse forbindelser. Navnlig blir jo
intransitiver ved sammensætning med partikler (som germansk
bi') i stor udstrækning transitive.

f. Dobbelt akkusativ. Oldnorsk: gørdi Jiann hirdmann; mik
brådan kveda god gil (alle guder kalder mig hidsig). Denne dob-
belte akkusativ, livoraf den ene er prædikativ, har i germansk
ved videreførelse faaet en mere udstrakt brug, idet den ogsaa
kan anvendes ved intransitive verber: gaa sig træt.

2 — Dansk -norskens syntax.

- 18 -

4. Dativ er vistnok ikke, som man har ment, at forklare
ud fra et stedsforhold som retningskasus, skjønt den ofte i det
senere sprog omskrives med præpositionen «til». At dens be-
tydning har været mere aandelig, bevises navnlig deraf, at den
væsentlig bruges ved personer, og ikke ved stedsbetegnelser.
Bedst defineres dativ som det substantivbegrebs kasus, hvem
handlingen gjælder.

a. Ved verber betegner dativen, at handlingen finder sted
med hensyn til nogen, til hans gavn eller skade. Hertil kan
ogsaa regnes dativ ved «være» og «bli» : hvat er fér (hvad
feiler dig); pai var 6 mér (det hændte mig).

b. De øvrige anvendelser af dativ kan alle regnes under
kategorien: dativ styret af hele sætningsforbindelsen (dativus
commodi et incommodi). Oldnorsk: konungi var mikill styrkr at
sliktim mgnnum; vinum sinum skal madr vinr ver a; vera trur
konungi.

5. Ved genitiv maa adskilles mellem den adverbale og
den adnominale brug. Ved den sidste afhænger forholdet mel-
lem de to nomener af deres betydning. Som af hængig af verber
betegner genitiven, at substantivet ikke i sit hele omfang, men
kun delvis berøres af handlingen. Endelig danner genitiv ogsaa
adverbielle udtryk for sted og tid.

a. Genitiv ved verber. Saaledes i oldnorsk særlig ved ord
som betegner at stræbe efter, ha lyst til, nære forventning om,
bede om, spørge om, opegge til. En saadan maalets genitiv
foreligger ogsaa ved udtryk som: gengu peir f ågra Freyju tuna
(de gik til) ; moldar genginn. Rent partitiv er genitiven ved ud-
tryk for at behøve, nyde og savne, meddele og negte, fylde
o. lign. (egentlig: nyde af noget, give af noget; sml. oldn. fylla
a f e-u = fylla e-s).

b. Genitiv ved substantiver udgaar muligens fra begrebet
samhørighed. Da imidlertid dette begreb er meget ubestemt,
gjør man maaske rettest i at antage et mere bestemt udgangs-
punkt, f. eks. eiendomsforholdet eller den partitive brug. Af
den ene af disse betydninger kan med lethed den anden ha
udviklet sig («husets forside»), og endelig idethele den sedvane
at forbinde et substantiv med et andet ved hjelp af genitiv.
Den partitive eller det heles genitiv brugtes i oldnorsk foruden
ved nomener og pronomener (engi hans manna) ogsaa ved steds-
adverbier (hvar landa); en eiendommelig anvendelse var den til
forsterkelse af begrebet: karl karla, hlym hlymja (endnu: bøger-

— 19 —

nes bog). En afart af den partitive genitiv er stoffets genitiv:
skallats mgttull (skarlagens kappe). En afart af den omfattende
eiendomsgenitiv (possessiv genitiv) er den definitive eller om-
skrivende, hvor det styrende ord betegner den art hvortil det
styrede begreb hører : ashr Yggdrasils; Jconungs nafn. Videre hår
man den beskrivende (kvalitative) genitiv: priggja nblta veizla
(et tre dages gjestebud); den omtalte stoffets genitiv regnes
af mange herhen. Endelig den subjektive og objektive
genitiv: åsi honu = k vindens kjærlighed el. kjærlighed til en
kvinde.

c. Grenitiv ved adjektiver er af verbal oprindelse, d. v. s.
vedkommende adjektiv har laant sin konstruktion fra verbet.
Den findes derfor særlig ved ord som betegner lyst og haab,
fylde og mangel, o. lign. I tilknytning til saadanne ord har i
germansk ud viklet sig en henseendens genitiv ved adjektiver:
gbdr vidskiptis (god at komme tilrette med). En særstilling
indtager genitiven ved adjektiverne: gammel, lang, bred,
0. lign.

d. Genitiv ved tidsbetegnelser er egentlig partitiv, d. v. s.
genitiven betegner tiden i løbet af hvilken noget sker: annars
dags = i løbet af næste dag.

e. Af samme art er stedets genitiv: fessa heims. Hvor en
saadan genitiv bruges om veien (gekk hann midrar brautar, tysk:
des Weges kommen), synes dog denne forklaring mindre pas-
sende. Maaske er denne brug udgaaet fra en verbalindholdets
genitiv, som synes at maatte statueres for udtryk som: fara
ferdar sinnar = fara ferd sina, som er ensartet med bidja bønar
nnrnr og tysk: des Todes sterben.

6. Ablativ eller frastedsbetegn eisens kasus synes op-
rindelig uddannet ved pronomeneme og derfra overført til en
del af nomenerne ; ogsaa pronomenerne havde en egen form for abla-
tiv kun i ental og kun ved o-deklinationen. I germansk er
ablativ ikke mere forhaanden som syntaktisk kategori. Dens funk-
tioner fordeltes paa genitiv (saa hyppig i vestgermansk, sjeld-
nere i gotisk og nordisk) og paa instrumentalis, som saa igjen
gik op i dativ.

a. Den gamle ablativ foreligger i oldnorsk i form af dativ
ved verber som betyder at ophøre med, fjerne fra, berøve. En
iirsagens ablativ synes at være flydt sammen med instrumen-
talis i dativ efter sindsstemningsudtryk som : kvida (frygte for),
ikifast (glæde sig ved), reidast (vredes over) og tilsvarende ad-

— 20 —

jektiver; vestgermansk har her genitiv. Ligesaa: svelta hungri
(tysk: Hungers sterben).

b. En oprindelig ablativ (med betydningen: betragtet fra)
synes at foreligge ved adjektiveme «nær» og «fjern» med dativ.
Ligesaa efter komparativ som «dativ i andet sammenligningsled» :
gllum betri.

7. I instrumentalis (egentlig: redskabets kasus) staar
det substantivbegreb, ved hvilket eller sammen med hvilket
handlingen finder sted. I en saadan uafbrudt forbindelse med
handlingen kan ogsaa en tidsvarighed eller en rumudstrækning
tænkes. Er substantivbegrebet en person som ikke opfattes
som middel, taler man om en soeiativ eller komitativ (ledsagel-
sens) instrumentalis. Betegner substantivet en handling, frem-
kommer de ledsagende omstændigheders instrumentalis. Den
egentlige instrumentalis betegner redskab eller middel. I nordisk
repræsenteres den gamle instrumentalis ved dativ.

a. Den sociative instrumentalis. Oldnorsk: sigldi RiUr li6i
sinu Sildr (med sit følge); hann kom par Prim skipum; fara
drjugum (seil. ferdum^ fprum) = i stor mængde (endnu i vore
dialekter).

b. De ledsagende omstændigheders instrumentalis. Oldnorsk:
fara huldu hg f di (med tildækket hoved); norske dialekter: koma
atter heilom beinom (helskindet), ganga fjorom fotom (paa alle
tire), ganga berrføttom.

c. Midlets instrumentalis. Oldnorsk: augiim skodar^ eyrum
hlydir.

å. Medens rumudstrækningens instrumentalis ikke fore-
kommer i oldnorsk, er tidsvarighedens opretholdt: par at vera
peim stundum sem hann vildi\ åt vætr Freyja dfta nottum.

e. Instrumentalis ved verber foreligger i oldnorsk ved
blanda^ kattpa; maaske ogsaa ved fylgja^ råda og valda (egentl.
herske ved hjelp afj, ifald her ikke den rene dativ er at antage.
Ligesaa ved ordene «regne» og «sne» : rignir bloåi; snyr hagli
Endelig ved bevægelsesverber, som kasta og skjota (egentl. kaste
med noget; sml. tysk: mit Steinen werfen) ; f. eks. kastaSi netinu,
bregåa sveråi, seri gnllinu] med figurlig betydning: bregda svefniy
skipta Uturn, breyta åtrtinaåi, tyna aldri, spilla vinskapi.

f. Ved adjektiver betegner instrumentalis en henseende:
haltr Optra føti; friår sy num. Her konkurrerer dativ med geni-
tiv (se ovenfor 5, c). Det samme er tilfælde ved forskjellens
instrumentalis ved komparativ: ngkkuru (pvi) betra eller (sjeid-

— 21 —

nere) ngkJcurs (fess) hetra. Skjønt denne sidste genitiv er vanske-
Kg at forklare, er der dog ingen tilstrækkelig grund til at an-
tåge spaltning af instrnmentalis saaledes som ved ablativ.

8. Lokativ betegner egentlig: i eller indenfor et rum.
Anvendt om tiden betegner lokativ, at handlingen bevæger sig
indenfor dette tidsrums grænser (medens akkusativ udsiger, at
handlingen foregaar gjennem hele tidsrammet; genitiven, at den
foregaar i en del af samme; instrnmentalis, at den finder sted
samtidig). I germansk har dativ opslugt lokMiv, saaledes at
den germanske dativ ikke repræsenterer mindre end fire ursprog-
lige kasus: dativ, instrnmentalis, ablativ, lokativ.

a. Lokativ ved stedsbetegnelser forekommer i oldnorsk kun
iudtryk med megin, som gllum megin [ol vegr «vei»), samt enkelte
gange i poesi: sat hvisti. I vore dialekter findes udtryk som:
ollom stodom, nokrom stodom.

b. Lokativ ved tidsbestemmelser foreligger i udtryk som:
mu døgri, mgrgu sinni, hvor betydningen (tidspunkt, ikke tids-
udstrækning) er bevisende for nævnte kasus.

Nominativ.

15. Nominativ adskiller sig i oldnordisk kun delvis fra
akkusativ, og selv denne forskjel svandt tidlig i dansk und-
tagen ved de personlige pronomener og ved flertal af «den»,
hvor adskillelsen endnu bestaar. Allerede i skaanske lov er
nominativmerket -r i regelen bortfaldt ved substantiver, medens
adjektiveme endnu stadig har det (got)ær). I andre olddanske
skrifter findes ingen endelse ved substantiverne, derimod ofte
ved adjektiver: en godh(ær) man. Men følelsen af dens funk-
tion var tabt: meth wredher hw. Endnu i reformationsaarhun-
dredet var -er hyppigt: fattig mand skal ei have faur kone
eller feder hest (P. Lolle); pinter under Pontio Pilato, kaars-
fest, døder och iordet (Chr. Ped., som ikke anvender endelsen
ved flerstavelses adjektiver); iorden var øder oe tom (Bib. 1550);
Haagen var vnger (Abs. Ped.); hun sielffuer (St. D. Pr). Lev-
ning: ungersvend («lændermand» er gjenoptaget fra oldn. lendr
nuiår). Idet nu adj ekti vernes dativ- og akkusativendelser lige-
ledes svinder, falder nominativ, dativ og akkusativ ganske
sammen. I danske og norske dialekter er nominativendelsen
tildels bevaret (i forskjellige former og særlig ved adjektiver)
men ikke som kasusmerke.

— 22 —

16. Kun ved enkelte pronomener, adskilles saaledes endnu
en nævneform og en af hængighedsform. Disse ord er derfor de
eneste, som kan lære os, hvad der for tiden virkelig forstaaes
ved et subjekt. Saaledes særlig i passiv.

a. Ved de verber som styrer dativ, beholdtes i oldnorsk
dativen, hvor sætningen omsættes til passiv (upersonligt passiv) :
honum vard holpit] ^ar ha f di sl dir ai verit uxa einum; ligedan f.
eks, skaanske lov: mælær han i gen, at hanum var æi loghlica
stæfnt. Saasnart imidlertid dativen i form faldt sammen med
akkusativ og nominativ, blev disse verber opfattede som tran-
sitive, hvorefter personsdativen i passiv gjordes til subjekt: ieg
er hwlpen (Bib. 1550). Andre eksempler: dermed er jeg ikke
tjent; han troes paa sit ord; de blev imødegaaet; hun vil bare
snakkes efter munden. Anderledes ved verber med (sagligt)
objekt og (personlig) hensynsbetegnelse. Her kunde i ældre tid
kun objektet bli subjekt i passiv. Endnu Højsgaard lærer (i
1747), at det heder: «ham kan ikke raades bedre, end at han
griber i sin egen Barm», skjønt han indrømmer, at der siges
«han». I det moderne sprog er personens nominativ gjængs i
en række udtryk, som : han blev vist døren ; de blev negtet ad-
gang; han blev berøvet alle sine penge; han blev budt en stor
sum for huset; jeg er blit lovet en god post; de blev alle anvist
pladse ved bordet; han kan ikke frakjendes smag. Denne nyere
konstruktion, som især er hyppig i dagligtale, er dog ikke endnu
naaet frem til en saadan almengyldighed som i det engelske
sprog. Man kan saaledes ikke sige f. eks.: jeg blev sagt at
(I was told that), eller: hun blev givet et ur (she was given a
watch). Den i engelsk herskende regel, at en aktiv sætning
med objekt og hensynsbetegnelse han omsættes til passiv paa
to maader, idet enten objektet eller hensynsbetegnelsen kan
gjøres til subjekt, er saaledes i vort sprog endnu under ud vik-
ling. Med hensyn til analysen af disse nye passivudtryk, kan
man ikke være i tvil om, at tingbetegnelsen maa ansees for
objekt, saaledes at f. eks. sætningen «han blev berøvet sine
penge* kommer paa samme trin som «han mistede sine penge».
Her har da den almindelige tendens til at sætte subjektet foran
verbet virket sammen med sin modsætning: tilbøieligheden til
at opfatte det efter verbet staaende substantiv som objekt for
dette. Efterhaanden som den gamle ordstilling med subjektet
sidst i sætningen (§ 174) blev forældet udenfor de upersonlig
formede sætninger med indledende «der» (der blev negtet ham

— 23 —

adgang), maatte i et udtryk som tmandeh blev negtet adgang»
helt naturlig «manden» bli opfattet som subjekt, og dette over-
førte man saa paa de tilfælde, hvor nominativ er forskjelligt
fra akkusativ-dativ : det ældre «ham blev negtet adgang» for-
andredes til «han blev negtet adgang». Den fremtrædende rolle
som ordstillingen hei? har spillet, anskueliggjøres ved eksempler
som: du skulde ske en ulykke (dansk) — dig er ingen uret
skeet; han har aldrig fattedes penge — ham skal intet fattes.
I det danske: du skulde times en ulykke (allerede hos Vedel
og Bording) foreligger muligens overgang af akkusativ til nomi-
nativ (oldn. mik timir^ mér Umist).

b. Efterat genitiv ved verber var erstattet af nævneform
(eller af præpositioner), udviklede konstruktionen sig som ved
dativ: hans er nu hefnt = han er nu hævnet. Ved verber som
tager en personens akkusativ og en tingens genitiv, blir sed-
vanlig den første til subjekt i passiv: feir våru spurdir
tidinda = de blev spurgt om tidender. Tilføies «der», blir geni-
tiven til subjekt: der blev afkrævet dem regnskab (oldn. Jcrefja
e-n e-s).

c. Hvor i oldnorsk en præposition i sætningens slutning
logisk styrer et nomen i dens spidse, sættes dette nomen i den
af præpositionen krævede kasus: orlggum ykkrum skylit aldregi
seg ja seggjum frå. Dette er i det moderne sprog fremdeles til-
fælde i aktiv: ham vil jeg ikke ha noget at gjøre med, vide
noget af. I passiv kan derimod nu anvendes personlig kon-
stxuktion, hvorved præpositionen forvandles til adverbium: hun
blev dægget for paa alle maader; han blev gjort nar af; jeg
blev ikke tåget notis af ; han blev kaldt paa. Dog befinder
ogsaa denne konstruktion sig endnu i sin vorden og er langt-
fra saa vidt fremskreden som i engelsk. Man skriver saaledes
ikke: han blev følt sympati med; han blev ikke mere hørt til
(engelsk : he was heard of no more). Ogsaa her gaar talesproget
langt videre end skriften.

17. I ældre dansk og endnu hyppig i dagligtale findes
nominativ af pronomener brugt istedenfor gjenstandsf ormen ved
attraktion til et følgende «som» eller «der», hvor dette er sub-
jekt i bisætningen. Ældre eksempler: i blant de, som fødde er
aff qwinde (Chr. Ped.); for hand haifde tåget haanden aff de,
som finge pengene (Hvitf.); naar jeg siger: visse Anordninger,
meener jeg de, som udi protestantiske og reformerede Meenig-
Wer ere antagne,' ikke dem, hvilke udi den Romerske Kirke

— 24 —

ansees som Troens Artikler (Holb.); Keyserne begyndte at
ansee de Spanske Missionarier som de, der arbeydede paa (ib.).
I nutidens dagligtale: du kan bare spørge alle de som saa det;
jeg mener ikke de af eder som virkelig kan noget.

Omvendt har gjenstandsf ormen under ordstillingens ind-
fly deise (sml. § 1) fortrængt nominativ i udtrykket «det er
mig». Allerede omkr. 1500 finder man «thet ær mægh»; dog
skriver f. eks. Chr. Ped. : er det ieg. Fra 1700 af har den
første form vistnok været herskende i talesproget. Naar Hol-
berg skriver «det er jeg», er dette vel en af hans norskheder
(norsk folkesprog: det er eg, som svensk: det år jag). Endnu
vakles mellem: det er han — ham; almindelig: den som blev
forundret, var han. Ensartet er forholdet ved «der er, findes,
gives» (sml. tysk: es giebt einen Mann): der er, findes, gives
dem som; i forrige aarh. : der er(e) de som; Holb.: der findes
ogsaa de, der dømme anderledes; der er fundne de, som af
denne Sag har villet vise Cardinalens Lettroenhed.

Akkusativ.

18. Ved bortfald af nominativendelsen -r flød allerede i
ældste dansk nominativ og akkusativ sammen ved substantiver.
Længere holdt saavel endelsen -r som akkusativmerket -en sig
ved adjektiveme; saaledes olddansk: at dræpæ man sakløsæn;
sik sialvæn. Idethele holdt endelsen -ew, som egentlig tilhører
akkusativ ental hankjøn, sig langt ned i tiden, men ikke i sin
oprindelige funktion : det var nærmest som poetisk pynt, at den
bevaredes. Derfor er den saa hyppig i folkeviser: i sorten jord
(fem.), over salten hav (neutr.), over breden bord, med hviden
haand, klaren vin, svared stolten Signelil (nom.), i grønnen
lund, i mørken skov, røden guid, osv. Ogsaa senere digtere
benytter gjeme saadanne former: ved høien mast; og ganske
enkelte tilhører endog det talte sprog: i vilden sky. I hvilken
grad formen er stivnet, viser den tilføiede endelse i udtryk
som: det vildene hav, dybene dale (tildels opfattet som nutids
partieip: det vildende haff*, Chr. Ped.). I norske folkeviser er
endelsen -aw: paa hvitan sand, i grønan lund, sterkan svevnen
fekk; vort folkesprog har den ogsaa i enkelte prosaiske tale-
maader: godan dag, rida høgan hest (en barneleg); udvidede for-
mer er: paa vianne vegg, langanne vegjen (svensk: det villande
hav, djupande hav; lig præsens partieip). Levninger af akku-

- 25 —

sativ ental hunkjøn er «alle tid», «somme tid» og «gode nat»,
som brugtes hele 16. aarh. igjennem; alle werden (Ivan Løve-
ridder); noghre stund (Mandev.); ogsaa overført til nominativ:
thinæ bøn (Bønnerim); allæ myn qwidæ (Passional); eller til
andre kjøn: allæ thit landh (Didrikssaga). I nutidssproget
adskilles hun ved enkelte pronomener mellem akkusativ (dativ)
og nominativ.

19. Da sandsynligheden taler for, at ethvert ord op-
rindelig har havt en afsluttet mening, maa der engang kun ha
været neutrale (intransitive) verber. Det er først derved, at et
verbum gjennem lang tid stadig har været brugt i en vis for-
bindelse, at sprogfølelsen har vænnet sig til at finde tilføielsen
nødvendig. Tager vi f. eks. et ord som «finde», saa har det
egentlig betyd: at gaa (sml. oldtysk «fendo» =^ fodgjænger,
«fundep» = ile); «finde en ting» vil altsaa egentlig sige at gaa
henimod en ting (retningens akkusativ). Det er følgelig en vild-
farelse at mene, at ethvert absolut Jjrugt transitivum indeholder
en ellipse (en forkortet udtryksmaade) ; i saadanne tilfælde kan
der ligesaagodt foreligge en gammel faldere betydning. Idethele
er begrebene «transitiv» og «intransitiv» meget svævende, og
adskillelsen mellem de to klasser af verber ikke skarpt gjen-
nemførlig.

Mange verber som fra gammel tid af har været brugt med
ydre objekt, kan atter gaa tilbage til absolut brug, idet en
selvforstaaeKg udfyldning udelades: isen bærer; han tærsker
(kom); han er ude og slaar (græs); han holder paa at fløde
(tømmer); hun sylter (bær, frugter); fuglen fælder (fjær). Eller
handlingen kan tænkes i sin abstrakte almindelighed, uden be-
stemt gjenstand: han husker daarlig; den som ikke vil høre,
maa føle; han læser, skriver, spiser; hunden bider. Ved saa-
danne verber maa, naar samtidig beskjæftigelsen med den rene
handling og dennes forhold til den enkelte gjenstand skal ud-
trykkes, forbindelsen med gjenstanden betegnes ved præpo-
sition: hør paa mig; han læser i en bog; han spiser paa et
stykke brød; slaa i bordet; stampe i gulvet (engelsk: stamp
the floor).

Adskillige verber var i oldnorsk transitive, medens de nu
kun kan forbindes med gjenstanden ved hjelp af præposition:
dylja e-n e-s = skjule noget for en; undrast e-t -^ undres over
noget; hrédast e-t =^ ræddes for noget. En særstilling indtager
de verber som i oldnorsk ved bortfald af forstavelsen bi- havde

— 26 —

faaet samme form som de tilsvarende intransitive verber: sigra
e-n; grata e-n; syr g ja e-n; hua Asgard; hygg ja landit Her maa nu
enten anvendes præposition: seire over en; græde, sørge over
en; bo i landet. Eller man tilføier det fra tysk gjenindførte
he-: beseire en; begræde en; bebygge landet. Hvor i ældre
dansk findes en med oldnorsk stemmende konstruktion, f. eks.
de græder din Nød (P. Dass), klage det (J. Niels.), ei Brø-
det skal man kære (P. Dass), spise en (= bespise, Dorthe), da
stammer dette fra (ældre) tysk sprogbrug (weinen = beweinen,
klagen = beklagen el. tlber etwas klagen, speisen = bespeisen).
Af samme art som sigra osv. er ogsaa udtryk for at berøve:
stela, rena e-n e-u, nu: stjæle, rane noget fra en, eller: be-
stjæle en for noget.

Omvendt kan verber som fra gammel tid af har været brugt
neutralt, i visse forbindelser tåge til sig et akkusativisk objekt.
Dette er navnlig tilfælde ved det saakaldte «indre objekt» (faktitiv
akkusativ), hvorved betegnes en gjenstand som indeholdes i eller
frembringes af handlingen. Hyppig er objektet af samme stamme
som verbet : drømme en ond drøm (oldn. : hon dreymdi fann draum) ;
sove den evige søvn (oldn.: svefn "pii ne se fr); gaa al kjødets
gang; leve et kummerligt liv; stride den gode strid; spille et
høit spil. Selvfølgelig kan ogsaa transitive verber ha et saa-
dant objekt («slaa et slag»), og da kunde i oldnorsk foruden
det indre objekt ogsaa tilføies et personsobjekt: hjo hann hana-
hggg (efterlignet i senere tid: hug ham banehug). I andre til-
fælde er objektet et meningsbeslegtet ord: sove en lur; stride en
haard dyst; gaa en tur. Eller det angiver en speciel art af
verbalbegrebet : lege gjemsel; spillekort; sml. ture jul; ro fiske.
Ved verber med betydningen «staa» og «gaa» er en saadan
akkusativ at antage, hvor objektet er et abstraktum: gaa et
ærende (oldn. riåa erindi) ; løbe en risiko ; (dansk) ride fastelavn ;
staa fare for; staa skrifte. Er substantivet en personbetegnelse,
foreligger prædikativ nominativ: § 68, 2, a, y. Et intransitivt
verbum kan bli transitivt derved, at handlingens maade præg-
nant sættes istedenfor handlingen selv: han roede mig (d. v. s.
skydsede ved at ro); dette brølte han til mig (d. e. sagde han
brølende). Ved paavirkning fra Klopstock og hans efterfølgere
har denne stileiendommelighed i nyere tid grebet adskillig om
sig: aande had; hans øine lynede foragt; hun smilede sin tak.
Prægnant for udsagnsverber er den særlig hos Lie og efter-
lignere blit til ulidelig maner («drev han bortover gulvet» =^

— 27 —

sagde han, idet han drev). Et produktobjekt foreligger i old-
norske udtryk som: verpa haug, snua bpnd (i anden betydning
styrer disse verber dativ). Saaledes ogsaa ved transitive verber:
æn høggær han annæt liutæ (oldd.); oe høg C. ith saar
i laarit (Chr. Ped.); effterdi hun haffde slaget hannem it blaat
øie (St. D. Pr.); bryde hul paa en væg. Ved intransitiver nu
mest i forbindelse med en præposition eller et adverbielt udtryk
(sml. oldn. gi^åta Baldr or helju): tilsnige sig noget; udle
en; sove rusen ud; den tredie græd sin moder af sorten muld
(folkevise). Om udtryk som «gaa sig træt» se § 68, 1, b, p.
Ved saadan faktitiv brug kan transitiver faa en ny konstruk-
tion: hugge øksen i træet; øse et kar fuldt (mod: øse vand i
et kar). Om det indre objekt sat i dativ se § 31, 1.

20. I mange tilfælde hvor oldnorsk anvendte præposi-
tionelt udtryk, bruges nu sammensat verbum med objekt: afse
noget = oldn. sjå, af e-u; afstaa noget til en = oldn. standa
af e-u vid e-n; efterligne noget = oldn. liJcja eptir e-u; vedgaa
noget = oldn. ganga vid e-u [e-t); han blev idømt en pengebod;
hun var iført sort kjole. Herom nærmere § 199, 1.

Anm. Om akkusativ ved upersonlige verber og dens erstatning ved
nominativ er handlet i § 6.

Ved indfly deise fra tysk har enkelte forbindelser af «være»
og «bli» med . adjektiv (adverbium) faaet transitiv kraft: være
en foruden; være, bli en noget skyldig; være, bli en kvit; jeg
er mig intet ondt bevidst. <'Jeg blev det var» (folkespr. eg
vardt det var) kan derimod uden tysk indflydelse være ud-
viklet af oldn. eh vard ^ess varr. Det ældre tyske sprog an-
vendte her overalt genitiv. Ligeledes skyldes det en eien-
dommelighed i det ældre tyske sprog, at verbalsubstantiver
paa -en kan forbindes med objekt: denne uafladelige skraben
penge sammen.

21. Ved den refleksive akkusativ betegnes, at sub-
jektet fuldbyrder handlingen paa sig selv. Den falder i flere
grupper. Hyppigst staar den ved verber som ogsaa ellers tager
et ydre objekt i akkusativ. Herunder kan betydningen bli ufor-
andret: dræbe en fiende — dræbe sig. Eller den kan undergaa
en modifikation: slaa sin kone — slaa sig (om en ufrivillig hand-
ling); saaledes særlig ved upersonlige subjekter: døren aabnede
sig (= aabnedes). Men dernæst kan en refleksiv akkusativ
ogsaa bruges ved verber med intransitiv natur og er da op-

— 28 —

rindelig af faktitiv art : hvile sig = oldn. hvila sik [hvilash\ om-
trent ensbetydende med «hvile» ; sml. skynde sig = oldn. skunda
[sér). Denne art er navnlig hyppig ved de fra tysk laante sam-
mensætninger med «for - » : forløbe sig, forsove sig, hvor det
ældre tyske sprog intet pronomen anvendte.

Ved bevægelsesverber samt «være» tilføiedes i folkeviserne
hyppig i 3. person ental, sjeldnere og — som det «synes —
mindre oprindelig ogsaa i 1. (2.) person ental, et overflødigt
refleksiv: han red sig under ø; det var sig hr. Asker Ryg; jeg
har været mig i den lund; jeg gik mig ud i lunden; — norske
folkeviser: han seg av garde reid; kom eg meg åt votno dei;
— gammelsvensk : kom thik ater a thridhia dag. Denne brug
er efterlignet af senere digtere : liden Helga var sig en Mø saa
bold (Øhl.); jeg gik mig ud en Sommerdag (Hertz). Konstruktio-
nen er indkommet fra tysk, hvor refleksivet af 3. person i saa-
danne udtryk stod i akkusativ. Saaledes i middelnedertysk
«sik» ved «gan» og «sin (wesen)»; i middelhøitysk «sich» i ud-
tryk som: er reit sich Wyidich nåch, do stuont sich Krist uz
dem grabe, der eine v^as sich herVåsolt, so wise wart sich nie
kein man (i oldsaksisk brugtes derimod dativ, som i oldnorsk:
tho forun im thie liudi thanan, gang thi hél hinan, was iru
gialdrod idis ; saaledes undertiden ogsaa i senere middelhøitysk :
so stunt ime uf der gude man). Med rigtig opfatning af
refleksivets kasus anvendte senere islandske forfattere her «sik»:
Helgi sik til Hallar reid (14. aarh.); hann er sik sterkr ; Skotta-
konungr var sik fridasti madr; paf. er sva or dit sik. I vort
nuværende sprog er bevaret: det være sig (anderledes: gaa sig
en tur, hvor «sig» er at forklare efter § 29).

22. Den adverbielle akkusativ staar ved verber enten
alene eller ved siden af en anden akkusativ. Den er af flere
arter.

1. Den lokale akkusativ var i oldnorsk almindelig ved
bevægelsesverber, for at betegne rummet gjennem hvilket be-
vægelsen foregaar: vada strauma; r ida lopt ok Igg; hlaupa gard
(om kvæg). I det nuværende sprog er den mere indskrænket,
idet den erstattes ved præpositioner. Endnu: gaa sin vei; vade
en elv; seile leden. I dagligtale er den noget mere udbredt:
klyve fjeld. Ligesaa i vort folkesprog: kliva garden. Og hos
ældre forfattere: da schildes de oe huer gaar sin Elff (P. CL).
Særlig hyppig er den, hvor verbet er forbundet med et adver-
bium: gaa byen rundt; reise verden om; løbe linen ud. Saa-

— 29 —

ledes end mere hos ældre forfattere: oe siunis hannem umueKgt
at opkomme de Fosser oe Vandfald, hand dog opgaar (P. Cl.);
frisk udgik Daniel Løvernes Hule (Dorthe) ; de din Himmel skal
indgaa (P. Dass). Rent adverbium er nu ordet «bort», af oldn.
braut «vei» (sml. «væk>, af tysk «weg»).

2. Den temporale akkusativ angiver baade tidens varighed
og tidspunktet : gengu feir pann dag allan; ein sat hon uti aptan
dags; morgin hver jan. Endnu hjrppig, skjønt indskrænket af
præpositioner : han var borte mange aar; jeg har været her
hele tiden; en lang tid (oldn. langa tid); næste mandag; han
kom hver dag. Hyppig med efterstillet adverbiel præposition:
vinteren over; dagen efter; hele ugen igjennem; høsten frem-
over. Rene adverbier er: altid (ældre: alle tid); sommetider
(Chr. Ped. : somme tid); mangengang. «Aldenstund» er blit kon-
juiiktion. Hos ældre forfattere var brugen af præpositioner
noget mindre udbredt: man skal æi twa lækydom takæ en
dagh (Harp.) =. paa en dag; samme tid (St. D. Pr.) =^ paa
samme tid.

3. Den kvantitative eller omfangets akkusativ brugtes
i oldnorsk ved verber for at betegne en udstrækning i rummet
samt en tings maal eller vegt: fat var at lengd fjorår alnar;
hringrinn stod (veiede) hålfa mgrk. Ved adjektiver anvendtes
derimod genitiv; se § 41. Nyere eksempler er: han bor tre mil
fra byen; kjødet veier tre kilo; tøiet koster fem kroner. Frem-
deles havde denne akkusativ hjemme ved kvantitetsadjektiver:
unni hann henni mikit; eJc man hjålpa alt fat er ék må; ganske
som i nutidsspfoget (sml. § 72. 3).

3. Modale akkusativer er i oldnorsk udviklede ved kort-
fattet udtryksmaade. Saaledes om ledsagende omstændigheder:
/kinn ferr moti ydr uvigjan her; sigla byr godan ok bjart vedr;
Sj. lov: sighlær hart væthær oe thvært. Denne konstruktion
opgaves tidlig. Paa en lignende løs forbindelse beror udtrvk
som : Fulla ferr laushår ok gullband unt hgfuå ; gekk konungrinn
fram i mot honum i silkiskyrtu ok hjålm å hgfdi, skjgld fyr sér,
en sverd i hendi (hvor et hafdi kan tænkes til). Uden historisk
forbindelse hermed er nyere konstruktioner af lignende art:
Sværdet ved din Lænd (Hertz) ; siig mig, Haanden paa dit
Hierte (Bagg.). Disse beror paa efterligning af tysk absolut
akkusativ (das Schwert in der Linken), hvilken igjen er dannet
efker franske forbilleder (les larmes aux yeux).

— 30 —

*

5. En elliptisk akkusativ forekommer i udraab med
udeladt ønskeverbum: god dag (oldnorsk: ek gefi ydr gbdan dag);
god nat (i ældre dansk: gode nat = oldn. goda nott); lykkelig
reise; glædelig jul. Lignende ved befalinger: hatten af; pen-
gene eller livet; i armen gevær; intet skridt videre (tysk:
keinen Schritt weiter). Sml. § 164, 5.

Anm. Om den absolute participialkonstruktion se § 140. Om dobbelt
akkusativ § 68, 1. Om akkusativ med infinitiv § 126, ff.

Dativ.

23. Dativens endelser er i skaanske lov endnu vel be-
varede, dens brug omtrent som i oldnorsk : han giorthe bondanum
æi mer skathæ thy af hogge; æi oftare æn eno sinni; æm nær
kyni (= lige nær i slegt); rithær man annærs manz hæste; fa
burghit korne sinu; hun er mæth barne. Ikke sjelden findes
dog feilagtig kasus, særlig efter verber og præpositioner ; her
foreligger dog vistnok ofte senere haandskriftlige forvansknin-
ger: mistær man næso sinni (oldn. missa styrer genitiv). Naar
«til» ofte styrer dativ (til aftne), skyldes dette indflydelse fra kon-
struktionen af «at». I de sjællandske og jyske love er dativendel-
ser sjeldne: ok bøtæ fyrtiughæ mark konunge; mæth siætæ
manne. Ogsaa i andre olddanske tekster findes eksempler paa
dativformer: sendæ et køverne Danum (Krøn.); af allæ formuæ
(Rimkrøn.); for miskund thine (Hell. Kvinder); han satte teg af
thine høgesede (15. aarh.). Urigtig anvendt: melle herræ oe
mannum sinum (Vederlagsr.). I reformationsaarh. : met frede
(Chr. Ped.); leffue met skamme (Ved.); huiles aff alle deris
arbed (ib.); dø aff barne (Abs. Ped.). Det moderne sprog har
følgende levninger af dativformer ved nomener (om forholdet
ved pronomener se disse), næsten alle i præpositionelle for-
bindelser.

a. Af enfcalsendelsen -i: (mask.) i drømme; af, i gaarde; i
søvne; paa veie; (neutr.) ad aare; fra borde (ældre dansk: for
borde = overbord; offuer borde ^= ved bordet); mand af huse;
af lage (lave), og herefter ogsaa «bringe i lave» ; fra lande (for-
ældet); i live, hvorefter ogsaa «bringe tillive»; paa tinge,
hvorefter ogsaa «til tinge»; oven vande; (fem.) af, i hænde,
hvorefter «faa, gi ve i hænde». En gammel dativ uden præpo-
sition foreligger i: mangesinde, dennesinde (oldn. mgrgu, J^essu
sinni). Det forældede «af døde» («Krist stod op af døde»)

— 31 —

— senere omgjort til «fra de døde» — stammer enten fra et af
daudi (af nominativ daudr), eller snarest fra oldnorsk a f dauda
(8ml. § 34, b). Fra tysk stammer : til ho ve (nedertysk : to hove) ;
tilhobe (nt. to hope); tillige (nt. to like); til mode (nt. to mode);
til prikke (nt. to prikke); have i sinde (ht. im Sinne haben);
bringe tilveie (nt. to wege bringen); tåge til ægte (nt. to echte
nemen).

b. Af dativ hunkjøn paa -u: over, under mulde; være
oven senge.

e. Af dativ flertal -um: tåge af dage (oldn. a f dggum);
for, paa f ode (oldn. fyrir, å fotum) ; paa færde (oldn. å f er dum) ;
være i gjære (oldn. i gerdum); «solen skinner i lide» (oldn. i
hliduin); i tide (oldn. å tidum). Dog er svækkelsen af -um til
-€ vistnok ikke rent lydlig, men af analogisk natur; sml. i løn-
dom (oldn. i leyndum), stundom, fordum; imellem (§ 13).

d. Af adjektivernes dativ ental paa -u: med rette (tidlig
opfattet som substantiv: med al rette, Ved.) = oldn. med (at)
rétiWy til falde = oldn. at fullu; til visse = oldn. at visu,
Derimod er «til gode» snarere nt. «to gode» end oldn. at godu;
«komme til rette» er nt. to rechte. I ældre tid findes flere
eksempler: tåge et Argument for falde (Holb., = for gyldigt);
tåge for gode (Ved.); for lange (Dass) = oldn. fyrir Igngu; med
gode (Abs. Ped.); met gode eller onde (Chr. Ped.) = oldn. med
gd6u (norske bygdemaal : med godo) ; med alle ^= oldn. med gllu
(aldeles); ogsaa uden præposition: halve mind(r)e = oldn. hålfu
mnna; myklæ heldær (Pass.).

I vort folkesprog findes endnu flere levninger af den gamle
dativ; dog har kun flertal af den bestemte form en enhedlig
endelse og er saa udbredt, at der har kunnet være tale om at
anvende den i skrift, eller ialfald som en valgfri form i poesi.
Formen er her den samme som den ubestemte, hvilken sidste
kanske netop derved er blit udtrængt, undtagen i enkelte formler
som: med hardom handom (landsmaalets «i bøkom» betyr alt-
raa: i bøgeme = oldn. i bokunum). Vore folkeviser har ofte
regelmæssige former, som: Tor med tungum hamre.

24. Den nærmeste følge af, at dativen saaledes mistede
sine endelser og formelt faldt sammen med nominativ-akkusativ,
var den at den fik sit omraade sterkt beskaaret. Idethele maa
man sige, at dativ allerede meget tidlig ophørte at føles som
en fra akkusativ forskjellig kasus, som betegnelse for et sær-
egent sætningsforhold, overalt hvor den ikke fungerer som hen-

— 32 —

synsbetegnelse, altsaa i sin oprindeligste anvendelse. En følge
heraf var igjen, at dativen overalt hvor den er traadt isteden-
for ældre instrumentalis, lokativ eller ablativ, erstattedes ved
andre udtryksmaader. Enkeltvis paatræffes vistnok i meget
gammel tid eksempler som: blændæs thæt ædyk (Harp., = blan-
des det med eddik), hvor. dativen har instrumental betydning;
men naar f. eks. Abs. Ped. skriver: hand var ner slect til
hannom (sml. Sk. lov : æm nær kyni, henseendens instrumen-
talis), kan man trygt paastaa, at han ikke længre havde følel-
sen af det grammatiske forholds oprindelige natur. Overhoved
havde i saadanne tilfælde allerede oldnorsken vist veien for
den senere udvikling ved sin valgfrie brug af præpositioner.
Endog ved hensynsbetegnelsen har disse i tidens løb faaet en
stadig videre anvendelse, saa at det moderne sprog jevnlig maa
ty til dem, hvor den ældre tid har nævneformen. Særlig an-
vendes herfor «til» (som engelsk «to»), udgaaet fra ordets brug
til betegnelse af maalet; samt «for» (som tysk «fur»), ud-
gaaet fra oldn. fyrir = paa grund af, paa vegne, til for-
svar for. — Vi behandler i det følgende den egentlige dativ
for sig.

26. Den egentlige dativ forbindes ofte med verber
som en sedvanemæssig udfyldning af deres begreb. Næsten
altid er det i dativ staaende ord af personlig art, tænkes som
bevidst deltager i handlingen, heri forskjelligt fra det akkusa-
tiviske objekt; dog finder ogsaa overførelse paa andre gjenstande
og begreber sted: fylgja honum — fylgja hans rådum. Den tal-
rigste gruppe af herhen hørende verber med enkelt styrelse
udgjøres af dem som betegner et yenligt eller fiendtligt eller
underordnet forhold mellem personer: fjona (tjene); hlyda (ad-
lyde); maaske ogsaa valda og råda (herske), ifald ikke her fore-
ligger instrumentalis; videre: hjålpa, gagna (gavne), hjarga^ eira
(skaane), meina (skade), skedja, spilla (fordærve), heilsa (hilse),
Ma, jåta og neita og mange andre. Fremdeles forbindes en
saadan egentlig dativ med endel halvt upersonlige verber som
hlyda el. hlydast (lykkes), htigna (behage, hue), o. il. I det nu-
værende sprog kan flere af dem ogsaa tåge en præposition: tro
(paa) en, negte (for) noget, lykkes (for) en.

Grænserne mellem objekts- og hensynsforhold er i det senere
sprog blit forskudt, idet de gamle intransitive verber for en
stor del er blit opfattet som transitive, hvorved den gamle
dativ i passiv blir gjort til subjekt (§ 16, 1). Saaledes er verber

— 33 -

som: tjene, hjelpe, gavne, skade, o. a. nu at anse for transitive
(allerede i oldnorsk lærd stil konstrueredes disse, efter latinsk
mønster, med akkusativ). Som intransitive verber med hensyns-
objekt er derimod alle de at anse som (i samme betydning)
ikke lader sig omsætte til passiv: behage, hue, mishage, passe,
smage (= falde i ens smag), lykkes, vederfares (medial form),
hænde (modsat oldnorsk: su shgmm skal mik aldri henda). En
erstatning for det saaledes lidte tab har hensynsobj ektet vundet
i de talrige med præpositioner sammensatte neutrale verber,
hvilke dels er indkomne fra tysk, dels ' er omdannede af old-
norske usammensatte verber med følgende præpositionel styrelse :
modet forsagede ham; lysten forgik mig; bogen er mig fra-
kommen; der paakom. hende en lyst til; denne pligt paaligger
dig; gaarden tilfaldt den ældste søn; en ulykke er tilstedt dem;
bogen tilhører mig (allerede i oldn. Jieyra e-m Hl = heyra til e-s))
en ulykke overgik landet (oldn. eitt skal yfir oss ganga); mod-
staa fienden, fristelsen (oldn. standa i moti e-w). Se herom
§ 199, 1.

Anm. Om upersonlige verber med personens dativ se § 6.

I det ældre sprog anvendtes hyppig dativ ved «være» og
«vorde* (i betydningen «ske, bli til del»). Denne lever endnu i et
par talemaader: Gud være lov og pris («gudskelov» synes omdannet
af tysk «Gott sei Lob»); ære være ham; hil (være) dig = tysk
«Heil (sei) dir». I Bib. 1550 staar ved siden af «hel vere dig»
ogsaa «hel vere du» = oldn, heill J>u^ hvor heill er adjektiv.
Forældet er: tvi vorde dig, nu forkortet til: tvi dig; wee
wordhe teg (15. aarh.) = oldn. vei verdi pér\ vel vorde eder,
jomfru Gloriant (Folke v.); vel vorder dem (Chr. Ped.). Hertil
videre de elliptiske udtryk: vel den som (folkespr. : vel vere
honum; oldn. vel [se) pér)\ ve dig (sml. oldd. : we ær mik); ære
den, hvem ære bør = tysk: Ehre, dem Ehre gebiihrt; ak, o
mig arme mand (hvorfor nu mest nominativ). Ved analogi
heraf vistnok: stakkels dig; snille dig; kjære dig (engelsk:
dear me; svensk: kara du).

26. En personlig dativ optræder ved en række verber
i forbindelse med et sagligt objekt. Dette sidste stod i old-
norsk snart i akkusativ: gefa svinum sod ; bjoda mgnnum grid;
skal ek pat vel launa pér ; kenna mgnnum reita tru ; pakka e-m et
(eller: fyrir e-t). Snart i dativ (instrumentalis) : bøta em e-u =
give en noget i bod (sml. bøta e-m e-t = give en bod for noget) ;
ieita e-m e-u (love en noget); svara em e-u (svare en noget).

3 — Dansk-norskens syntax.

— 34 —

Snart endelig i genitiv: unna e-m e-s (unde en noget); synja e-m
e-s (negte en noget); ljå e-m e-s el. e-t (laane en noget). Det
saglige objekt udelades ofte, hvor det fremlyser af sammen-
hængen; ved udsagnsverber erstattes det ofte af en gjenstands-
sætning. Foruden udsagnsverber konstrueres navnlig verber
med betydningen : give (meddele, sende, bringe), vise, love, negte,
0. lign. med en saadan dativ til betegnelse af handlingens
modtager. I mange tilfælde hvor det ældre sprog anvendte
hensynsbetegnelse, kræver det nuværende sprog præpositioner,
hvilke idethele saa godt som altid kan benyttes: bøtæ konung
thre mark (Lovene); han sade kongh M. (K. Magn., = sagde
til); oe gaff det en ridder (Chr. Ped.); faa quinder kunde sige
hannem ney (ib.); alt det som i wille, at Folck skulle gøre
eder (Bib. 1550) ; antuorde Dommeren dig (ib.); oe offrede dennom
deris afgader (Abs. Ped.) ; passiv : da obenbaredis Herrens Engel
Joseph i en Drøm (Bib. 1550). I enkelte tilfælde hvor ældre
forfattere havde denne konstruktion, sættes nu personen som
objekt og tingen med præposition: oe icke helder underviste
dem sine Domme oe ræt (Chr. Ped.); jeg overbevisede en af
mine Bekiendte saadant (Holb.); sml. de første blev overbeviset
Forræderi mod Kongen og Fædernelandet (ib.). Sjeldnere finder
man i ældre tid præpositionelle udtryk, hvor nu anvendes hen-
synsbetegnelse : nogle give Fortrin til den første, andre igien
til den sidste (Holb.); Ære og Tienstfærdighed bevises ikke saa
meget til Personer som til Personens Stand (ib.); at tilskrive
Dyder og Lyder til Heeden og Kulden (ib.).

En betydelig tilvekst har denne gruppe faaet i de med
præpositioner sammensatte transitive verber, hvilke dels er ind-
førte fra tysk, dels omdannede af oldnorske usammensatte verber
med følgende præpositionel styrelse: afkjøbe en noget = kjøbe
noget af en; afslaa en noget (tysk: einem etw. abschlagen);
forelæse en et brev (tysk: einem einen Brief vorlesen); for-
holde en hans ret (oldn. halda réttu fyrir e-m); fratage en noget
= tåge noget fra en (oldn. taka e-t frå e-m); fradømme en
embedet = dømme en fra embedet (oldn. døma e-n af Ufi, i lærd
stil : afdøma e-n lifi) \ paalægge en noget (oldn. eh legg pat å pik) ;
tildele, tillægge, tilstaa en noget. Sml. § 199, 1.

27. Foruden dette egentlige hensynsobjekt, hvor dativen
nærmest slutter sig til verbet, har dativen ogsaa en videre an-
vendelse som knyttet til det hele udsagn, angivende den person
i hvis interesse, til hvis gavn eller skade en handling foretages

— 35 —

(dativus commodi et incommodi). Nogen fuldkommen
skarp grænse mellem disse to brugsmaader lader sig dog ikke
drage. En saadan interessens dativ anvendes i følgende til-
fælde :

a. Undertiden ved upersonlige verber med tilføiet adver-
bium: det gaar ham vel; de ugudelige Mennesker dem lider vel
(J. Niels.).

b. Særledes hyppig ved uselvstændige verber («være» og
«bli») med prædikatsord. Dette kan være et substantiv: han
har altid været mig en god ven (oldn. vin sinum skal madr vinr
vera); hun var ham en god støtte; det er mig en ære; det var
ham en trøst; dette skal være eder et tegn; han blev dem,
undersaatterne, en streng herre; det blev mig en dyr historie.
I ældre tid hyppig, hvor nu anvendes præposition: det er alle
cristne mend baade synd oe skam (Chr. Ped.) ; det er kongen en
farlig ting, at hand giffuer sine tienere for stor frihed (Abs.
Ped.); thet er skam skægghet haghe at dandzæ (16. aarh.).
Som man ser, er forskjellen den, at konstruktionen nu særlig
anvendes ved pronomener: thet er en koning ære (16. aarh.) =
det er en ære for én konge. Samtidig med overgangen til præ-
positionel styrelse forandres, som eksemplerne viser, almindelig
ogsaa ordstillingen. I andre tilfælde er prædikatsordet et ad-
jektiv: han var kongen kjær (oldn. peir vciru gu6i Ijufir); det er
mig umuligt, ufatteligt; han er mig uudstaaelig; bli sine
idealer tro; kampen blev ham for svær. I det ældre sprog
hyppig, hvor nu anvendes præposition: thænnæ yrt ær heisum
allæ inulf (= indvolde) oe sithæwærk oe mæst for lungæsot
(oldd. lægebog); thæt ær got hostæ oe for siuc niuræ (ib.); Gudt
er inghen ting umøielig (P. Elies.); naar det er dig icke sunt oe
gaat (Chr. Ped.); var ham vred (Ved.); hand er mig beslectet,
besvogret (17. aarh.); visse Sigter, som den guddommelige Direc-
tion ere uanstændige (Holb.); ved adverbium: han samlede nu
alle de Kræfter, ham vare tilbage (18. aarh.). Ligesom ved sub-
stantivisk prædikatsord anvender det nuværende sprog ogsaa
her den gamle konstruktion særlig ved pronomener: jeg er dig
taknemmelig derfor — taknemmelig mod forsynet; bogen var
mig m<eget nyttig — bogen er nyttig for nybegyndere. Endelig
kan prædikatet udgjøres af et komplement med «til» (oldn. mest
«/: verda e-m at meini el. til meins, verba em at bana): det er
kam til liden ære, til stor skam; være en til hygge, til for-
tred; sml. c.

— 36 —

c. Ved alleslags verber med tilføiet komplement. Saaledes
særlig ved «til» : gaa en tilhaande; falde en til fode; det tjener
ham til ros; han kom mig til hjelp; han ilede byen til undsæt-
ning. I ældre tid hyppig, hvor nu præposition eller genitiv:
sig ti] megen skam haffuer han saa lenge biet her (Chr. Ped.);
bygdis hende siden en kircke til ære (Abs. Ped., = til hendes ære).
Ofte i løsere forhold til verbet : them til skathæ (oldd.) ; thik till
ythermeræ gledhe (15. aarh.); andre till (it) exempell (St. D. Pr.);
Gud till fortørnelse och andre till forargelse (ib.). Endnu i gam-
meldagse Tidtryk : Gud til ære, os til salighed. Ved andre præ-
positioner: gaa en af minde; han tog os brødet af munden (mod :
han tog brødet fra os) ; snakke en efter munden ; rinde en i hu ;
give en midler i hænde; hviske en noget i øret (mod: hviske
noget til en); tåge sig vand over hovedet; ligge en paa hjerte.
I oldnorsk var en saadan dativ særlig hyppig, hvor det af præ-
positionen styrede substantiv betegner en personen tilhørende
legemsdel: toh håna i fang sér; Sigrun rann å håls honum;
hafdi sér å hgfåi hjålm; drag pu mér afhendi hringinn rauda;
rista ffrn å baki em; kyssa å hgnd e-m; hann stod å adra hli6
konungi (paa den anden side af kongen). Dog forekommer ogsaa
genitiv: kastadi pvi i munn drekanum el. drekans; og denne maa
nu ofte anvendes, eller man tyr til præpositionelle udtryk.
Dog siges endnu f. eks.: rende sig en stage i livet, træde en
paa foden, slaa en paa skulderen, kysse en paa haanden;
stirre en lige i ansigtet ; figurligt : se en paa fingrene ; det skar
mig i hjertet. Ved. har: tåge sig ickon huer de ti Guds Bud
udi den eene oe krønicken udi den anden Haand. Ved refleksiver
er denne udtryksmaade hyppig i folkeviser: han binder sig
sværdet ved lænd; Hagbard lader sig vokse haar (= lader sit
haar vokse); han sig over aksel saa. Er verbet transitivt, op-
f åttes dog nu personsobj ektet som akkusativ; saaledes f. eks.
ved «kysse en paa haanden», mod oldnorskens dativ. I moderne
tysk siges endog: einen (v. s. a. det ældre: einem) auf den
Fuss treten.

d. Ved indflydelse fra tysk, hvor denne dativ har en
meget udstrakt anvendelse, brugtes hos ældre forfattere
oftere dativus commodi, hvor nu anvendes præposition: wii ^
predicke de ud valde Jøder oe hedninge (Chr. Ped.); Gud "
giffue det skulde icke betyde naaget Mester Geble (= for
M. G., Abs. Ped.). Saaledes ofte hos "Wergeland: Hvortil
Mindet Ham den Forherligede? Hvortil Malmet Ham, der lærer ^

i

— 37 —

i Eders Hjerter? Os skal Kolonnen staa. Egte nordisk: saa
voxer hannem hvide Haar igien (P. CL); sml. oldn. honum 6x
eigi skegg.

28. En speciel anvendelse af dativas commodi er den saa-
kaldte etiske dativ (dativus ethicus). Herved forstaas dativ
af første person af det personlige pronomen, hvorved man be-
tegner sig som følgende handlingen med gemytlig interesse,
uden dog at medvirke derved. Denne fra tysk indkomne kon-
struktion forekommer ikke sjelden ved imperativ: se mig til
det lille kræ ; kom mig ikke med saadan snak ; binder mig denne
galne svend (Folkev.). Ogsaa i andre tilfælde brages den nu og
da: du er mig en net fyr; gaar hun ikke hen og svider mig
den deilige velling.

29. Den refleksive dativ har ofte en mere udstrakt
og eiendommelig anvendelse end de der ellers tilkommer denne
kasus; den optræder saaledes ved verber som ellers ikke for-
bindes med dativ. Væsentlig i overensstemmelse med den ældre
brug af dativ staar refleksivet i udtryk som: tåge sig en kone
(oldn. nema sér land), en lur; bygge sig et hus; søge sig en
piads (oldn. leita sér vistar); gjøre sig umage med noget; jeg
vælger mig April (Bjørnson). " Ved verber som ellers ikke tager
dativ, staar refleksivet (medialt) i udtryk som: hvor agter du
dig hen (oldn. ek ætla mér at fara); vente sig noget; tænk dig
l^^rc; j^g ved mig en aftentime god (Salme). Fremdeles: gaa
rig en tur; han havde sig saa fager en datter (folkevisestil;
oldn. hann åtti sér brodur); merke sig noget; tilegne sig noget
(oldn. eigna sér e\. eignast e-t); anmasse sig. Tidligere ofte uden
refleksiv: at paatage den rejse (Ved.); hvis man ved saadant
Arbeyde tænker at indlægge Ære (Holb.); hvis man foretog at
giøre Folk først til Mennesker (ib.). Maaske hører hid: staa
rig godt, hvorledes staar det sig (sml. oldn. standash «beståa
rig>); samt: det heder sig, at. En refleksiv dativ synes
ogsaa at foreligge i Holberg'ske udtryk som: af alle Terentii
Comoedier derimod haver jeg intet kunnet benytte mig nogen;
de, som haver giort sig mine Skrifter bekiendt; de forbunde sig
de saakaldte Cherifs eller Øvrigheds Personer (sml. dog ældre
tysk: sich einem verbinden).

30. Den egentlige dativ føiedes i oldnorsk til adjek-
tiver med bety dningerne : tro og lydig; kjær eller forhadt; nær
dier jQem (her dog snarest oprindelig ablativ); lig eller ulig
(uaske oprindelig instrumentalis) ; vant til, o. lign.; kort sagt.

— 38 —

de samme som i forbindelse med et hjelpeverbum tager en
dativus commodi (§ 27, b.). Herved er dog at merke, at dativ
langt sjeldnere anvendes ved attributive end ved prædikative
adjektiver. Navnlig skyr nutidssproget en saadan konstruktion.
Dog kan endnu skrives f. eks.: en ham nærstaaende ven; en
ham venligsindet opinion; en mig ganske fremmed person; den
ham egne ro (men: den for ham særegne, eiendommelige ro).

31. Som stedfortræder for instrumentalis havde dativ
allerede i oldnorsk at kjæmpe med præpositioner, og disse har i
tidens løb delt dens omraade med afhængighedsformen.

1. Saaledes ved midlets dativ: hgggva [med) sver di = hugge
med sverd; kaupa (med) guHi] høtafé 5^/^w = bøde med sit gods;
mela mgrgum orbum = mæle mange ord. Navnlig opfattes de
herhen hørende bevægelsesverber nu mest transitivt (endog i
senere oldnorsk forbandtes de ofte, efter latinens mønster, med
akkusativ): kasta steinum ^^ kaste sten (dog ogsaa: kaste med
sten, tysk: mit Steinen werfen); riåa hesti — ride (paa) en hest;
roa bdti = ro en baad. Kun præposition anvendes i udtryk
som: slaa ud, fegte, svinge med armene [hgndtim slå); hælde
med hovedet (hella e-u); kaste med nakken; ryste paa hovedet.
Af samme art som oldnorsk snyr hagli, rignir hlodi er vore tale-
maader: det sner gamle kjæringer, det regner skomagerdrenge;
dog ogsaa: det regnede el. haglede med slag over ham (§ 4).
Ligesom i de sidste eksempler opfattes substantivet ogsaa ellers
oftere som indholdsobjekt: fnøsa eitri - fnyse edder; sveitast
hlobi ^-^ svede blod; grata purrum tårum græde tørre taarer;
deyja illum dauda = dø en ond død (sml. § 19). Paafaldende er
manglen af præposition i udtrykkene: tåge sine hænder (sinhaand)
i noget : oldn. taka hendi sinni; pege tingre ad en (tysk:
mit Fingern auf jemand zeigen; engelsk: point ones finger
at one).

2. Nær beslegtet med den rent instrumentale dativ er den
modale (§ 14, 7, b): ganga purrum f (dum. Endnu bevaret i
formler i vore dialekter: ganga fjorom fotom; koma atter
heilom beinom.

3. Om den soeiative (komitative) dativ se § 14, 7, a.
Den liavde allerede i oldnorsk at konkurrere med præpositio-
nelle udtryk (meå^ vid: hann kom par med prim skipum), hvilke
snart fortrængte den. Herhen hører vel ogsaa dativ ved endel
adjektiver, adverbier og verber sammensatte med sam-, jafn- og
germansk ga-: (g)Ukr e-m (egentlig: af samme udseende som en);

— 39 —

likjast e-u = ligne noget; Ukja e-t e-u (gjøre lig), nu: ligne en
med, tidligere uden præposition: løcken hun maa wel lighnes
eth glar (Eimkr.); niig synes det lignes maa Behemots mact (Dass).

4. Henseendens dativ (§ 14, 7, f) var i oldnorsk sjeldnere
end de tilsvarende præpositionelle udtryk : rikr at fé = rig paa
gods; svænskr at ætt = svensk af æt; Jivitr å Mr ok bjartr
ålitum. Hertil vendinger som: hvat leik; hvat manni er pat (hvad
slags mand er det); hvat Porstein er pat (hvad for en Torsten
er det). Her anvendes nu hosstilling: hvad mand er det; old-
dansk: til hwat by; Chr. Ped. : huad Christus er det. (Oldn.
hvat manna er pat svarer til vort: hvad til mand er det,
spørger altsaa om vedkommendes rang, ikke om hans be-
skaffenhed).

5. Forskjellens dativ ved komparatiyer (§ 14, 7, f) holdt
sig længe ved adjektivet «halv»: halve meer ^ oldn. hål fu meir
(dobbelt saa meget); man fonger oiFte lofF fore lidhet, och last
fore halffwe mijnne (P. LoUe); du er paa Jorden Vicefanden,
og halve værre end den anden (Wess.). I olddansk: thi bæthræ
= oldn. pvi betra (desto bedre).

6. Endelig gaar dativ ved præpositioner tildels tilbage
paa instrumentalis ; f. eks. med.

32. Dativ som stedfortræder for ablativ (fjernelsens dativ)
foreligger muligens ved verber med betydning af adskillelse:
nema, stela, rena e-n e-u; nu: røve, stjæle, rane noget fra en.
Aarsagens ablativ var i oldnorsk ikke hyppig: svelta hungr i
do af sult; hvi = hvi, hvorfor; pvi — ti, derfor. Almindelig
anvendtes præpositionen af, som nu er eneherskende : deyja af
elli - dø af alderdom; springa af harmi = briste af sorg. Ved
sindsstemningsverber og -adjektiver synes ablativ at være iiydt
sammen med instrumentalis; deraf forklares denne dativs om-
skrivning ved «af» og «ved»: gleåjast e-u -^ glæde sig ved (over)
noget, i ældre tid mest «af» : hun (kjærligheden) glæder sig
icke aff wretferdighed (Bib. 1550); reidast e-u el. vid e-t, nu:
vredes over (sml. tysk); hun forferede seg såre aff sådanne
gesters tilkomme (15. aarh.); Keyseren bedrøffuedis aff disse
tidinger (Chr. Ped.), nu: over (sml. tysk); Kongen vaar glad af
saadant tilbud (Ved.).

Ablativisk dativ i andet sammenligningsled (egentlig: ud-
gaaende eller betragtet fra) havde ved siden af sig konstruk-
tionen med enn og samme kasus som det sammenlignede led:
iann var hverjum manni sterkari — sterkari enn adrir menn.

— 40 —

Dativen er bevaret i folkesproget: vonom meir, betre (oldn.
vdnu shjotara = hurtigere end man ventede).

EndeKg foreKgger ablativisk dativ efter præpositioner med
betydning af frastedsbevægelse.

33. Dativ som stedfortræder for lokativ foreligger ved
endel steds- og tidsbetegnelser. Brugt om stedet er den i old-
norsk kun paavist nogle gange i den poetiske litteratur ; men at
den maa ha været mere udbredt, viser vort folkesprog ved ud-
tryk som: nokrom stodom, ollom stodom. Af tidens dativ er
bevaret: ingensinde, dennesinde, mangesinde = oldn. pessu, mgrgu
sinniy samt «stundom» = oldn. stundum (ogsaa: hmlum)\ norsk
folkesprog: nyom stundom. Ellers anvendes overalt præposi-
tioner: om nætteme (oldn. f bru nbttum),

Lokativisk dativ forbandtes ogsaa med præpositioner med
paastedsbetydning.

Anm. Om absolut dativ se § 140.

Genitiv.

34. Substantiver i ubestemt form havde i oldnordisk i
genitiv ental endelserne -5, -ar, -r. Allerede i de olddanske
love begyndte den førstnævnte at gribe ud over sit egentlige
omraade, idet den ogsaa føiedes til andre ord af hankjøn og
intetkjøn end a-stammer: sons, bys, til fæs; dog ikke til svage
substantiver: herræ, grannæ. Ved hunkjøn samt i flertal viser
der sig i senere lovhaandskrifter spor af samme bevægelse:
wærælds, mæns, bønders. I 15. aarh. er -s almindelig i genitiv
ental og flertal af alle substantiver.

Denne ^'ets seiersgang hindredes dog til en tid af krydsende
tendenser, saaledes navnlig den at. give alle ord som ikke i
oldnorsk havde endelsen -s, samme form i genitiv ental som i
de øvrige kasus. Saaledes i lovene: sin father banæ (oldn.
fgdur); fra wors hærræ aar (oldn. he7'ra)\ half maneth thing
(oldn. månadar); ukæ siø (oldn. viica sjovar); for manna thørft
saka (oldn. purffar); for skam skuld (oldn. skammar). I de sidste
eksempler støttedes tendensen af det følgende ords anlydende
s, som maatte fordunkle et udlydende -s. Endnu i Bib. 1550
finder vi: for forargelse skyld; for mit Naffh skyld; hos Abs.
Ped. : for synden skyld; for den misbrug skyld; for samme
land oe øer skyld. Udtalen «for skam skyld» er endnu hos os

— el-
den gjængse; i skrift er eiendommeligheden bevaret i udtrykket:
for moro skyld (sml. engelsk: for friendship sake). Ogsaa i
15. og 16. aarh. findes genitiv ental uden -,9: Waldemar søn
(15. aarh.); da gaff hand Skule hertuge naffn, men jarls oe
greffiie naffii haffiier før verit (Abs. Ped. ; oldn. hertoga, jarls,
greifa). I flertal var i de gamle love genitiv ikke sjelden lig
nævneformen : meth hans syner rath; sæx ukær dagh (frist);
æftær gothæ mæn asyiin (Sk. lov : æftir gof)ra manna * åsyn) ;
P. Lolle: kalth ær qvinner raath = oldn. JcqM eru hvenna råd.
Ved siden heraf bestod dog endnu i 15. aarh. den gamle
endelse for genitiv flertal: danæ; konunge; det danske spraag
er meget med andre tiingemaale ord beblandet (S. Povelsen).
Og heraf dannedes saa ved tilføielse af den almindelige genitiv-
endelse en konkurrerende biform paa -es, -is: Wænde koning
(1397) blev til: Wendes Konung (1402), el. Wendis koning
(1416); Danes (Rimkr.) = oldn. dana; met andre gode folchis
breffiie (St. D. Pr.).

Naar ogsaa genitiv ental fra 15. til 18. aarh. oftere opviser
endelsen -is, -es (Danmarkis, klerkis, disiplis), saa er denne her
overført fra ord udlydende paa -e, som : prophete, døbere, disciple
(Bib. 1550). I samme bibel (og senere udgaver) ogsaa ved sub-
stantiverede adjektiver: en retferdigis; huorledis kand nogen
gaa ind i en sterckis huss; disse former hører til nævnefor-
meme: en retferdige, en rige, en dumme (stum), hvorom se
§ 62, II, 1.

Levninger af forældede genitivformer ved substantiver er i
det nuværende sprog :

a. Af genitiv ental -ar: stande til rette (oldn. réttar;
maaskedog nedertysk), hvorefter ogsaa: gaa i rette med (tysk:
mit jemand ins Gericht gehen) ; staa til skamme (folkesproget :
standa til skammar); komme til stede (folkesproget: til stadar);
komme til syne (oldn. synar; folkesproget: til synes, af neutret
«syne»), hvorefter: af syne. Hertil sammensætninger som:
fruerstue, fæsterøl, giftermaal, hjemkommerøl, lørdag, nattergal,
rettergang (i folkeviserne: bruderbænk, fæstermø, analogisk:
kaaberskiød, o. a.); og afsvækket: hjortelæder, jordefærd, sotte-
seng, sønnesøn, osv.

b. Af genitiv ental -a, -u (svage substantiver): til døde
(oldn. til dauda). Hertil sammensætninger som: dragehoved
(oldn. drekahgfud), kirkesogn (oldn. kirkjtt-), øiesten (oldn.
augasteinn).

— 42 —

c. Af genitiv flertal -a: tilbage (af hak = ryg, svensk:
tillbaka); falde til fode (oldn. falla til fota e-m); gaa til grunde
(oldn. søhhva til grunna); gaa en til haande, allehaande (oldn.
allra handa) ; tåge til orde (oldn. til orda) ; tåge til takke (folke-
sproget: taka til takka, oldn. tiltakka). Hertil sammensætninger
som: barnemad, gaaseflok, svinehjord. Af den olddanske genitiv
flertal «bømæ, bøndær» (se ovenfor) kommer sammensætninger
som : bømeflok, bøndergods (norsk : bondegods).

d. Af genitiv flertal paa -na (svage substantiver) er bevaret
enkelte former i sammensætninger: øienhaar (oldn. aiignabrå);
ørenlyd (oldn. eyrna-) =^ (norsk) ørenslyd, med nytilføiet s (sml.
øienslyst).

36. Den bestemte form af substantivet endte i oldnorsk
ved de maskuline og neutrale a-stammer paa -sins. Denne
endelse brugtes endnu paa reformationstiden ved siden af den
nydannede -ens: diefflsens og dieffaelens; barn(s)ens; diur(s)ens.
Oftere overførtes den endog til hunkjøn: jordzens; siælsens;
Chr. Ped. skriver i sin første bibeloversættelse : Kiærlighedsens,
Salighedsens, i den anden sløifer han sei; endnu f. eks. i St.
D. Pr.: for tidsends korthed, sagsens leilighed. I 17. aarh. stod
kun enkelte formler igjen, især bibelske udtryk: Liusens Riige ;
HafFsens dybe Vand. Pontoppidan (16GS) erklærer det for sjæl-
landsk bondesprog at sige «Smedsens, Bamsens». Den regelrette
form for neutrum var da: barnets, som nu. I det nuværende sprog
tindes følgende levninger: dødsens; denne aarsens tid; paa havsens
bund; fy for al landsens ulykke; alle livsens kræfter ; det er gud-
sens sandhed (Eventyr); samt analogidannelserne: i du fredsens;
naadsens aar ; ingen verdsens ting. De feminine o-stammer havde
endnu i 15. aarh. oftere endelsen -ennæ (oldn. -a^innar): siælennæ;
af syndennæ mørk; jomfrunæ søn (Pass.); ærænæ drotningh (Bønne-
rim). Herskende blev dog snart a-stammernes endelse: siæl(s)ens;
synd(s)ens. Ogsaa de svage substantiver af femininum og neu-
trum (oldn. konunnar] augans) antog tidlig samme endelser som
de sterke* konens; øiets. Levninger af gamle former er her
sjeldne: «hjertens» (af hjertens lyst, min hjertens ven) er snarest
nederty.sk (hertens); «alterens sakramente» kan muligens høre
sammen med det senere oldnorske: altari (mask.), men er dog
snarere en analogidannelse (oldn. altarisins); en sikker dannelse
af sidstnævnte art er «rigens marsk» (oldn. rikisins)] «menneskens
søn » henviser til oldn. menniskja (fem.). I genitiv flertal manglede -5
endnu undertiden i 15. aarh.: allæ hymlænæ sædhæ (Bønnerim).

— 43 -

36. Genitiv ental maskulium og neutrum af adjektiver
og adjektivisk bøiede pronomener endte i de olddanske love
endnu ofte paa -s: døths manz lot; annærs manz hus; sin(s)
søns konæ; nokær manz thræl. Den samme vaklen, men med
stigende tilbøielighed til at sløife -s, iagttages ogsaa i den føl-
gende tid: hwars el. hwer manz (15. aarh.); wor(s) henis bud
(15. aarh.); fra Christens menniskens aandelig sælskab (Pall.);
ingens Diurs Fedme (P. Cl.) — indtedt Diurs Odsell (ib.). En lev-
nmg af ^'et foreligger i: alskens (oldn. dllslcyns). Ved hunkjøn
findes levninger af den gamle form i lovene: sinæ mothær; og
sporadisk i 14. og 15. aarh.: for syne hardhæ pinæ skyldh;
længere bevaret i formelen: til tror handt (f. eks. P. Elies.).
Genitiv flertal er derimod allerede i lovene blit lig nævne-
formen: eth næfndæ mæn (Sk. lov: ef) næfndra manna). Kun
ved «al» hersker vaklen: allæ therræ (=-- deres alles) — meth
aUær bestæ menz rath; her er den gamle form endnu tildels
bevaret: aller bedst. Genitiv af den bestemte form i substan-
tivisk brug havde i lovene endnu intet -s\ thæs døthæ aruæ
(= den dødes arvinger); thes (hins) dræpnæ frændær. Først
omkring aar 1400 optræder her -s. Dette findes endog under-
tiden ved svage adjektiver i adjektivisk brug: deris nestis slech-
tings raad (St. D. Pr.).

37. Genitiven stod i oldnorsk og olddansk snart foran
snart efter det styrende ord: oldn. kalla jgrd Ymis hold ok
moåur fors; næstæ frændær børnæ (= børnenes nærmeste slegt-
ninge, oldd. love); i een faur capelle wor fruæs (Mand).
Denne valgfrihed ophørte tidlig (dog endnu hos Abs. Ped. i form-
len: sagvolderne och blodheffnerne den dødes).

Af to forbundne genitiver stod i gammel tid gjerne den ene
foran, den anden efter det styrende ord: oldn. um skipa bnnad
ok våpna; oldd. mæth frændær rath oe vinæ; tha skal han takæ
sins søns fæ oe hans konæ (=^ hans kones). Af og til sættes
begge efter: meth wilyæ ok samtykke Borghemesteris, Raad-
mens ok Æmbitz (1412); saaledes endnu: og døbe dem i navnet
Faderens, Sønnens og den Helligaands (som i tysk); hos Pallad.:
i naffn Faders Søns och Hellig Aands. Nu sættes ellers begge
genitiver foran, og begge faar genitivendelse, undtagen hvor de
tilsammen udgjør et begreb: sønnens og datterens formue —
efter aar og dags forløb; for fred og ros skyld; det ligger i
alle og enhvers interesse; mit Liv og Levnets Historie (Holb).
Lignende er forholdet ved eiendomspronomener: da bliffuer det

— 44 —

din forderff oe dine effterkomris (Chr. Ped.) ; nu kun om to for-
skjellige ting: mit hus og min fars støder sammen.

Har genitiven et attributivt tillæg, bøiedes i gammel tid
begge ord: oldn. å dggum Haralds honungs hins hårfagra; Haralds
saga hins hårfagra. Hvor genitiven med tillæg sættes foran
det styrende ord, bøiedes i ældre dansk sedvanlig ogsaa til-
lægget, dog ikke titlerne «kong» og «dronning», «her» og «fru»,
«hustru»: min hustrus Berithes forællere (15. aarh.) — hustru
Magdalenas hins gamlis gaard (Abs. Ped.); fra den Døberis
Johannis dage (Bib. 1550); vdi Jørgens skriffuers tid (Abs. Ped.) ;
vdi kong Haraldz gilles tid (ib.) — efter den franske Konges
Caroli Pulchri Død (Holb.); Johannis og hans Søns Henrics 3.
Exempler (ib.); her Oluff Isaksons søster (Abs. Ped.). Døbenavne
har aldrig genitivendelse, hvor de staar foran slegtsnavnet,
ligesom alle personnavne kan undvære den foran betegnelser
for professionen : Oluf Nilsons raadmands søn* (Abs. Ped.); Per
Jonson klerkis kolhage (ib.); Jacob buntmagers raadmands
hustru (ib.). Sættes tillægget efter det styrende ord, staar
det dels i genitiv dels i nævneform: lagmandens søster, Jens
achriffuers (Abs. Ped.) ; erlig mands søn Erick Rosenkransis (ib.) —
Steffan Andersons hustrw, lagmand paa Stegen (ib.); her Oluff
Isaksons søster, sogneprest udi Wig (ib.). Ofte sættes den styrede
ordforbindelse foran i genitiv eller nævneform, og afhængig-
heden betegnes ved et til det styrende ord føiet eiendoms-
pronomen: effter høysalig kong Christians den tredie hans be-
faling (Abs. Ped.) — paa Jacop Anderszøn feltbereder hans wegne
(St. D. Pr.); her Lauritzes Søster Lucretia Frantz daatter hendis
forseelse (J. Niels.). I det nuværende sprog kan attributive
tillæg til en genitiv ikke længer stilles efter det styrende ord
(oldn. mål Odds, sonar mins = min søn Odds sag), og genitiv-
merket føies kun til sidste led (oldn. Olafs sa^a hins helga =
Olav den helliges saga).

Hvor genitiven har et komplement efter sig, sættes dette
dels foran dels efter det styrende ord. I første tilfælde havde
i ældre tid fordetmeste kun hovedordet genitivmerke : lagmand-
sens Steffen Andersons paa Stiig effterleuersche (Abs. Ped.);
ved Hertugens af Vendome Middel (Holb.) ; Hertugindens af
Marlborough Testament (ib.). Ofte bøies dog begge bestanddele:
Kongens af Engellands (Ved.) ; her Jacobs paa Askevolds effter-
leuersche (Abs. Ped.); Torbems paa Totens søstersøn (ib.). Hvor
det styrende ord faar et eiendomspronomen tilføiet, hvilket var

— 45 —

en meget hj^^ppig konstruktion hos ældre forfattere, staar hoved-
ordet mest i genitiv: Moses voctede sin svogers Prestens i
Midian hans qveg (Bib. 1550); de ugudelige mænds udaf Israel
deris Formand (ib.); hun var Pernille Brokkes til Clausholm
hindes dotter (16. aarh.). Dog: nogen aff de andre deris Rust-
ning (Ved.); dersom han forsømmer nogen aff eder deris siæls
salighed (Pall.); her Hans paa Vinger hans Dreng (J. Niels.).
I det andet hovedtilfælde, med efterstillet komplement, bøies
kun hovedordet : Kongens Søn af Saxen (Ved.) ; Frøvins høffuitz-
mandens daatter udi Slesvig (ib.). Som man ser, er genitivmerkets
frigjørelse, hvorved det blir føiet til en hel ordgruppe, af nyere
datum. Efter en tid lang at ha vaklet meil em forskjellige konstruk-
tioner (kongens af Danmark(s)rige; kongens rige af Danmark; kon-
gen(s) af Danmark hans rige) bestemte sprogbrugen sig endelig for
den friere stilling af genitivendelsen (kongen af Danmarks rige).
Denne er i ældre tid sjelden: her Per i Trumsens effterleuersche
(Abs. Ped.). En lignende udvikling har ogsaa andetsteds fundet
sted; sml. engelsk: the Queen of Englands' kingdom — (ældre)
the Queen's kingdom of England ; tysk : die Schriften Wolframs
von Eschenbach — (eller) die Schriften Wolfram von Eschen-
bachs; i svensk skrives endnu: kungens af Sverge makt, men
der siges i daglig tale: kungen af Sverges makt.

Foruden de nævnte tilfælde paatræffes hos ældre forfattere
ogsaa andre indskud mellem genitiven og det styrende ord:
at dette saaledes forholder sig, vises ikke alleene af Personers
især, men af heele Nationers Exempler (Holb.); med en ynkelig
Klage, saavel over sin egen og Medbrødres i Særdeleshed, som
den heele Stads Tilstand i Almindelighed (ib.).

38. Den i forrige § omtalte tilføielse af et eiendoms-
pronomen til det styrende ord havde ogsaa anvendelse udenfor
de der omhandlede tilfælder. Overhovedet kunde i ældre tid
enhver eiendomsgenitiv omskrives saaledes, at det styrede ord
sattes enten i nævneform eller i genitiv, og det styrende ord
tik sig tilføiet et possessivt stedord, en brug som støtter sig til
den anaforiske anvendelse af pronomenet (§ 166j. Denne nævne-
form er egentlig dativ, hvilket sees af tysk, hvorfra den hele
konstruktion er influeret: «dem Vater sein Haus» eller «des
Vaters sein Haus» er endnu gjængse betegnelser for genitiv-
tbrholdet i tysk folkesprog. I nedertysk kan kasus ikke sees:
min vader sin hus; min moder er klét. Nævneformen brugtes
særlig ved pronomener (og navnlig efter præpositioner) : uden

— 46 —

andre deris hielp (Ved.); paa alle de andre theris wegne (Abs.
Ped.); udi nogle deris nærværelse (J. Niels.); af mange deris
gerighed (St. D. Pr.). Men ogsaa ellers: sætter edhre fødhær
pa the konnynger there hals (Bib. 1524); en enkkæ hennes søn
(16. aarh.); dend fremmede hindes læber (16. aarh.); Moses var
Jethro hans svoger (Bib. 1550); en ecteqvinde hendis forseelse
(1582) ; en part deris raad (Abs. Ped.) ; nogen Fugle dieris Kost
(P. Cl.); her Matz sin haand (St. D. Pr.). Hyppig i danske
folkeviser: Grraamand hans vrede; eders 7 sønner deres blod;
men aldrig var det gode kæmper deres sæd. Sjeldnere brages
genitivformen : sine giesters deris fødder (Pall.) ; da haffuer Grud
villet straffet de nessekongers deris tyranni (Abs. Ped.); desse
Bønders deris Dristighed (P. Cl.). Endnu bruges den førstnævnte
konstruktion i departemental stil: ifølge Universitetets regle-
ment dets tredie paragraf. I det vesten- og nordenfjeldske Norge
altsaa i de egne hvor den tyske indflydelse er sterkest, er «sin»
den almindelige omskrivning for den ubrugelige genitiv (i det
østenfjeldske anvendes præpositioner) : i grannen sit hus, paa
faren si sida ; ligesaa i Bergens by : manden sit hus. Derfor er
den ogsaa almindelig hos Petter Dass : de danske Monarcher sin
Ben ; for Jephta sin Datter at græde ; Ole paa Volden sin Hest.
Se § 83, slutn.

39. Genitiv ved verber betegner dels handlingens maal,
dels er den partitivt objekt (se § 14, 5, a). Det sidste er f. eks.
tilfælde ved: njota e-s == nyde af noget, med dets modsætninger:
sakna (savne), missa (undvære, miste). Ofte erstattes den af akkusa-
tiv, hvorved gjenstanden i hele dens omfang betegnes som naaet
af handlingen: fa e-s eller e-i. Den partitive betydning skinner
ogsaa tydelig gjennem ved verber med betydningen: meddele
eller negte noget (egentlig: give en af noget), som: unna e-m
e-s, ljå e-m e-s, synja em e-s. Hyppig er genitiv efter verber
som angiver en paabegyndt handling, en stræben efter noget,
som: Tcosta og freista (forsøge), leita (søge efter), girnast (attraa),
øskja (ønske), venta (vente)^ liba (vente paa), feeida^^ (udbede sig);
iidja e-n e-s, hrefja e-n e-s, eggja e-n e-s, spyrja e-n e-s.

I dansk findes genitiv ved verber kun bevaret i Sk. lov,
hvor «nyta, bit)a, mista» o. a. forbindes med genitiv. Ellers er
den overalt erstattet dels af nævneformen dels af præpositioner.
Fordelingen mellem disse erstatningsmidler har tildels været
noget vaklende, idet særlig endel verber som nu kræver præ-
position, i ældre tid kunde forbindes med objekt: bie dem (^^

— 47 —

vente paa dem, Chr. Ped.), bie Biøraen (P. Cl.); twi beder
dn Drieke af mig (Chr. Ped.); han hende bad (= beilede til,
bad om, Folkev.); ogsaa senere: ded beder jeg dig (støttet af
tysk: das bitte ich dich); her maa vi dennem leede (Holb., -=
lede efter dem). Endnu hersker tildels vaklen: vente (paa) en,
med nuaneeret betydning; friste noget, eller (i dagligtale): friste
paa noget.

40. Genitiv ved substantiver (i oldnorsk ogsaa sub-
stantiviske pronomener samt adverbier) er den eneste som har
holdt sig i levende brug. Men ogsaa denne har faaet sit om-
raade sterkt beskaaret. Navnlig er kun den foran det styrende
ord staaende genitiv bevaret. I flertallet af tilfælde har præ-
positionelle og attributive konstruktioner, som allerede i oldnorsk
konkurrerede med genitiven, gaaet af med seiren.

1. Bedst har eiendomsgenitiven (i snævrere og videre
forstand) holdt sig. Dog har ogsaa denne lidt adskillige ind-
skrænkninger. Særlig den af bygdemaalene paavirkede daglig-
tale foretrækker ved tingbetegnelser præpositionel udtryks-
maade: hanken paa kjedlen; træerne i skogen (eller sammen-
sætninger: kjedelhank). Men ogsaa ved personbetegnelser er
denne hyppig: i haven til naboen. Der baade siges og skrives:
han er søn af, fætter til; og altid ved ubestemt artikel: hun er
en datter af. En genitiv i bestemt form kan aldrig bruges,
naar det styrende ord har et bestemmelsesord, undtagen i
staaende forbindelser som: en folkets mand, en lysets engel, et
herrens veir, et tvistens æble; de tre troens artikler; min
hjertens ven. Holb. har f. eks.: den Jordens Part, som vi
beboe; de store Naturens Bud. Nu undgaaes gjerne genitiv
styret af en genitiv; det støder vor sans for vellyden, naar
vi læser forbindelser som: hustrw Barbåres borgemesterskes
sens dotter (Abs. Ped.); vore Tiders Tilskueres slette Smag
(Holb.). I ældre tid brugtes ogsaa ellers ofte genitiv, hvor nu
anvendes præposition: som lader sig mærke med at see nogen
Beparations Nødvendighed (Holb.). Men ogsaa omvendt: man
kan ikke uden Væmodighed læse Historien af samme Tid (ib.);
Forfatningen af det geistlige Regimente (ib.). — Den hertil
hørende genitiv med underforstaaelse af ordet «hus» (eller
<£amilie») er endnu almindelig og har endpg udvidet sit om-
raade (i oldnorsk brugtes den kun efter at)y heri vistnok støttet
ved tilsvarende tyske udtryk: oldn. at mins fgdur; oldd. at
annars mans; boede til her Mikkels (Abs. Ped.); hjemme til

i

- 48 —

Capiteens (J. Niels.); hos Petersens; prestens var her idag. —
Eiendomsgenitiven kan ogsaa staa som prædikatsord : giv keise-
ren hvad keiserens er.

2. Den objektive genitiv kunde oprindelig føies til et-
hvert substantiv med levende verbal betydning. Eftersom det
verbale begreb opfattedes aktivisk eller passivisk i forhold til
det styrede ord, betegnede den styrede genitiv subjektet eller
objektet for den i verbalsubstantivet liggende handling: ganga
å vald Jconimgs (subjektiv genitiv, som igjen kan betragtes som
en egen art af den possessive) — Bet^si å vald konunnar (objek-
tiv genitiv). Af sprogets stræben efter at undgaa denne tve-
tydighed er det at forklare, at den objektive genitivs anvendelse
er blit sterkt indskrænket, nemlig til tilfælde, hvor en dobbelt
opfatning vanskelig kan gjøre sig pgældende. Ellers anvendes
præposition eller sammensætning (genitivisk: gudsfrygt, tids-
spilde, djævlebesværgelse; egte: lovfortolkning). Saaledes: solar
syn = synet af solen; van såttar = udsigt til forlig; tabet af
to sønner; valg af livsstilling. Kun ved verbalabstrakter paa
-else og betegnelser for handlende personer (nomina agentis) paa
-er er den objektive genitiv endnu almindelig: Islands bebyg-
gelse (oldn. hygd Islands), Amerikas opdagelse, bogtrykkerkun-
stens opfindelse, lovens rette forstaaelse, verdens skabelse;
Amerikas opdager, krudtets opfinder, alle tings skaber, troens
forsvarer, husets eier, bømenes lærer (kan ogsaa opfattes som
eiendomsgenitiv). Ellers er den sjelden: skadens udbedring;
kirkens restauration ; det evige livs haab (religiøs stil). I ældre
tid var dens brug mere udstrakt: for Jødhe resle (= af
frygt for jøderne, 15. aarh.); Slottets udvendige Beskuelse
(Holb); ved et uomskrænket Herredoms Erhvervelse (ib.); det
tilkommende Livs Betragtning (ib.); ved Ungdommens Porliis
taber man ogsaa al Undskyldning udi de Feyl, som man be-
gaaer (ib.). I oldnorsk anvendtes ogsaa genitiv af pronomener
saaledes: hans å vit (paa besøg hos ham); 'pess efni (oldd. thes
æffne ^^ anledning dertil); sliks dømi (eksempel paa saadant).
Ligedan i ældre dansk ved eiendomspronomener og «thes»: med
din rædsle (Chr. Ped., -^ frygt for dig);.Gud haffue thes loff
(ib.); dis være evig tack (P. Resen); norsk folkesprog: d'er von
dess (=- sandsynlighed derfor). Ved tilsvarende moderne ud-
tryk, som: «hendes tilbeder», «min forfølger», opfattes forholdet
nu som possessivt; hvor denne opfatning er umulig, maa der

— 49 —

omskrives med præposition: synet af ham (tysk: sein Anblick),
tabet af hende (tysk: ihr Verlust).

3. Ved den partitive (det heles) genitiv betegnes det
bestemt begrænsede hele, hvoraf det styrende ord angiver en
del. Den er nu erstattet af præpositioner, naar forholdet ikke
er blit opf attet possessivt (som i : dagens første time) : fj6r6ungr
rtkis = fjerdeparten af riget; Sinfjgtli var ehtr hans sona --~^
den ældste af hans sønner; engt hans manna ^-= ingen af hans
mænd; sid sumars r=. sent paa sommeren (sml. «senhøstes»);
fordum daga (i fordums dage); j/5ar, hvar lands eller landa.
Genitiven er bevaret i: tidlig dags (oldn. snemma dags)] aller-
l)edst(oldn. aZZrafeé"^^); norsk folkesprog: høgstnattes; sitja manna
høgst. I ældre tid udtryktes det partitive forhold ved ordene
«del» og «part» ofte ved apposition: meste parten eders fisk
(1548); meeste deelen alld dend lyeke (1621); Norge den største
part (Abs. Ped.); den største Part Kornet (P. CL). Denne brug
stammer fra tysk (sml. mnt. mestepart = ht. meistenteils, adv.) ;
sml. § 66, 2. Forøvrig var omskrivningen med «af» allerede i
oldnorsk hy3)pig: mikill hlutr afEnglandi; Freyr er hinn ågétasti
nf åsum. — Fra tysk og latin stammer datumbetegnelser som:
den syttende dennes (tysk: den 17. dieses, seil. Monats, latin:
hu jus); tidligere sattes maanedens navn i den latinske genitiv-
form: thennd 17. junij (St. D. Pr.).

4. Artens genitiv skiller sig fra den foregaaende derved
at den ikke angiver nogen bestemt begrænset størrelse, men kun
arten i almindelighed. Den sættes navnlig efter mængdesord.
I det moderne sprog bruges enten attribution eller præpositionel
ndtryksmaade. Præpositioner er ikke hyppige: et utal af fugle
= oldn. iital fugla; en række (af) aar. Sedvanlig bruges appo-
sition: mergd f jar = en mængde gods; pusund vetra = tusen
aar; tolf alnar vadmdls = tolv alen vadmel ; sJceppa byggs
^endnu Sk. lov: skæppæ biugs) = en skjæppe byg; norsk folke-
sprog: ei tunna (med) korn. Ligesaa ved intetkjøn af mængdes-
adjektiver: mart barna = mange børn; fatt manna = faa mænd;
hvat nys = hvad nyt. Paa halvveien er stanset udtryk som:
meget uld, lidet frugt, med adjektivet i intetkjøn trods sub-
stantivets fælleskjøn. Artens genitiv er af skaffet allerede i de
olddanske love (dog ikke i den skaanske). Kun i ganske faa
udtryk holdt den sig et godt stykke ned i tiden: tho wge søess
'<'hr. Ped.), een Wge Siøes (P. Cl.) = oldn. vika sjårar (en stmiil;
svensk: veekusjo); V^ Fierding Vevs (P. V\.\ en mil vejs (tysk;

4 — Dansk- norsk ens syntax.

— 50 —

eine Meile Weges) = nuværende : en mils vei. Erstatningen af
artens genitiv ved attribution har sit sidestykke i tysk, men er
foregaaet uafhængig af dette sprog; medens konstruktionen i
tysk skyldes omtydning af udtryk hvor genitiven ikke kunde
sees (eine Menge Bticher, ein Pfund Wolle), foreligger i nordisk
en udvikling som har ført til afskaffelse af enhver efterstillet
genitiv.

5. Stoffets genitiv var i oldnorsk ikke ret levende,
hvilket viser sig dels i den hyppige sammenskrivning med det
styrende ord, dels i dens omskrivning med præpositioner {af, or):
shallats mgttull = skarlagens kappe ; giidvefjarakikkja == purpur-
kappe — dukr a f hgrvi = lindug; hjarta br leiri = lerhjerte.
Ved ord for klædning anvendes endnu hyppig faste forbindelser
af denne art: lærreds bluse eller lærredsbluse ; vadmelstrøie;
klædesfrak. Ligeledes bruges genitiv gjerne ved sammensatte
stofnavne : furubord — furutræs bord ; sølvholk — nysøl vs holk.
Ellers anvendes præpositioner.

G. Den beskrivende genitiv var i oldnorsk prosa ikke
hyppig uden ved maalsbetegnelser. Gjængs var udtryk som:
mikils håttar madr, allskyns iprott; desuden som prædikatsord :
hverrar tignar er hann (af hvad værdighed), hver 8 kyns eru peir
(af hvad slegt), var su litillar ættar (af lav æt) ; og i sammen-
sætninger: frægdarmadr (berømt mand), sømdarfgr (ærefuld
reise). Derimod tilhørte udtryk som: N, N. lofsamligrar amin-
ningar den lærde stil. I nutidssproget er da ogsaa — fraseet
formler som «kjærlighedens aand», der kan betragtes som eien-
domsgenitiv — kun maalets genitiv bevaret, men denne har til
gjengjæld en videre anvendelse end i de beslegtede og det ældre
sprog: priggja natta veida = et tre dages gjestebud; efter fem
aars fangenskab (engelsk: after five years of imprisonment);
han under sig aldrig et øiebliks hvile (tysk : er g5nnt sich keinen
Augenblick der Ruhe) ; en to punds laks ; et tyve øres brød ; en
krones penge; en mils vei (tidligere: en mil vejs); seks f ods
længde (tysk : sechs Fuss Lange) ; nogle graders kulde (i forrige
aarh. : nogle grader kuld, tysk : einige Grad Kalte). Forstenede
genitiver er: alskens, mangeslags, allehaande, gammeldags,
nymodens, stakkels, fælles (oldn. félags). Sammensætninger af
denne art er: Trediveaarskrigen, hædersmand, idrætskvinde.
Udtryk som: «en mand af ære, af geni» skyldes efterligning af
tysk; denne konstruktion, som tyskerne igjen har laant fra
franskmændene, er især hyppig som omskrivning for den præ-

— 51 —

dikative genitiv: han er af et tungt humør. Ligesaa skyldes
det en mekanisk overførelse fra tysk, naar dennes genitiv gjen-
gives med nævneformen i formler som : N. N. velsignet ihukom-
melse; Christian 3., høgsalig hugkommelse (Abs. Ped.).

7. Den definitive genitiv (hvor det styrende substantiv
betegner den art hvortil det i genitiv staaende ord hører) er i
nutidssproget dels bevaret dels erstattet af attribution. Denne
sidste anvendtes allerede i oldnorsk undertiden hvor egennavnet
stod sidst: i eyjunni Dimun, tim eyna pvera Skftfey (tværs over
øen S.). Egennavnet er her at betragte som staaende i anførsels-
tegn; sml. moderne udtryk som: byen Berlin (tysk: die Stadt Berlin),
ministeriet Stang, navnet konge. Brugen- af attribution ved foran-
stillet egennavn er vistnok udgaaet fra saadanne ord hvor
genitivendelsen regelmæssig er bortfaldt. Heraf forklares det,
at denne konstruktion endnu baade i svensk og i vort sprog
regelmæssig anvendes ved vokalisk udlydende navne i faste, af
sprogbrugen hævdede forbindelser: Kristiania universitet —
Kjøbenhavns universitet (nu følt som eiendomsgenitiv); Molde
lærde skole; Gjemsø Kloster. Ved de konsonantisk udlydende
navne er sprogbrugen mere lunefuld: Bergens by (Abs. Ped.:
Bergen by) — Stavanger by (St. D. Pr.: Staffuangers stiet,
domkircke); i Bib. 1550: Kanaans land — Genezareth land.
Dog gaar udviklingen afgjort i retning af attributiv konstruk-
tion; udtryk som «Jordans flod*, «Italiens land» tilhører den
archaiserende, religiøse eller digteriske stil. Heller ikke lader
der sig opstille faste regler for ordstillingen : ashr Yggdrasils el.
Yggdrasils ashr = asken Y. el. Y.'s ask; Noregs riki = Norges
rige el. kongeriget Norge. Sammensætninger af denne art var
allerede i oldnorsk hyppige: konungsnafn ; endnu:. kongsnavn
(nærmest poetisk). Lignende: elgsdyr, rensdyr (sml. oldn. bjarn-
dyrt). Undertiden anvendes omskrivning med «af»: navn af
konge; saa ofte hos Holb. : en Brygger tager sig det Tilnavn
af Bager; de Franske betegne begge Ord med det Ord af
Avarice.

41. Genitiv ved adjektiver anvendtes i oldnorsk dels i
nær overensstemmelse med genitivens brug ved verber (§ 14, 5,
cl, idet der vistnok har fundet en gjensidig paa virkning sted,
dels i overensstemmelse med dens brug ved substantiver (objektiv
genitiv, f. eks. ved vgldugr). Desuden betegnede den maalet ved
adjektiver som verdr, gamall, langr, djftpr. Nu er genitiv kun
'«varet i sammensætninger: lastefuld, stridslysten, seierstrvg.

— 52 —

aarsgammel. Ellers er den erstattet af præpositioner eller
af nævnef ormen. I ældre tid findes dog enkelte levninger:
thriggi vinthær gammell (oldd.); thet ær tvæggiæ alnæ
bret (15. aarh.); thes wortli keyseren wor (= var; K.
Magn.); han bleff des w^iss, at de wilde hannem forraade (Chr.
Ped.); wobne løss (ib.) = oldn. våpnalauss; at det nok var
takkis verd (Dorthe). Endnu i vort folkesprog: eg vardt glad,
fegen dess (glad derover). Undertiden har i ældre tid nævne-
f ormen umiddelbart afløst eieformen, hvor vi nu bruger præ-
position: hoo aarligh riis, han worder mangt wiis (P. Lolle).
Udtryk som: han er sproget mægtig, jeg er mig intet ondt be-
vidst 0. lign. skyldes . mekanisk overførelse fra tysk : der
Sprache måchtig, ich bin mir nichts Boses bewusst; se § 20.
Af oldnorskens henseendens genitiv er neppe noget spor bevaret;
ti ord som « aandsf attig, sindssyg» er direkte oversatte fra tysk.
Af forskjellens genitiv ved komparativer findes en rest: des bedre
= oldn. ^ess betra (derimod er «desto» af tysk oprindelse).

42. Genitiv ved præpositioner optræder kun i Sk. lov
mere regelmæssig; i Sj. lov er genitiv hyppig efter «til» (egent-
lig et substantiv = tysk Ziel «maal»). Ogsaa det moderne sprog
har talrige levninger efter «til»; af genitiv paa -s: til aars, gaa
til alters, gaa til bords, til bunds, osv. ; nyere eller uoprindelige
former er: til fods (ældre: til fod), til søs, til vens, til sengs;
andre er omdannede af tyske ord: til dels, tilfreds = mnt. to-
vrede(n); af genitiv paa -ar: til stede (St. D. Pr. : tilstedz^ endnu
som vulgærform); af genitiv flertal: tåge tilorde. I vort folke-
sprog ogsaa ved «millom» : millom verka (arbeidstiderne), garda
millom (gaardimellem); sml. Ved.: dessimellom, og det vulgære:
sinsimellem. Se videre § 34. — Jievninger af genitiv ved oprin-
delige adverbier er: norden-, sonden-, osten-, vestenfjelds; inden-,
udenlands, indenskjærs, udenbys, udenbords, inden borde (genitiv
tleital), desuden (det danske «øvrevolds» er dannet efter «inden-,
udenvolds»).

43. Den adverbielle genitiv var af tre arter: lokal,
temj)()ral og modal. Ingen af disse brugsmaader er bevaret i
sin renhed. Ved tidsbetegnelser tilføies nu præpositionen «i»,
hvor ordet har genitivform: i vaares (Abs. Ped.: udi sommers
iorleden), i morges, i middags, i lørdags; «imidlertid» (St. D. Pr.:
midler tid) er mut. myddeler tit. Stedets genitiv findes i nogle
sammensatte adverbier: andetsteds (oldn. annars sfadar, annar-
sfadav/. aWe^teih (oldn. all ss f adin\ J)ass: paa allesteds); landveis,

— 53 —

langveis fra; af sides (oldn. afsida, tysk: abseits), hinsides (tysk:
jenseits); tværs (oldn. pvers), Maadesadverbier med genitivisk
-s er: saaledes (sen oldn. fåleiåis, af hunkjønsordet leid = vei,
maade), fremdeles (omdannet af oldn. framleidis), nogenledes
(forældet; Chr. Ped. har: nogerledis og ingeledis); æ. d. ingen-
lundis (Abs. Ped.; oldn. lund, fem.); særdeles (sen oldnorsk:
sérdeilis) ; fra tysk stammer: dels, mestendels (mnt. mésten dél,
med tilføiet -s), ligervis.

KAPITEL III.

Kjøn og tal.

44. Adskillelsen af tre kjøn synes ikke at ha tilhørt ur-
sproget. Derimod var, som det synes, en anden inddeling fra
først af tilstede, idet en klasse af nomener i nominativ til-
føiede -s, dog med visse undtagelser: saaledes tilføiedes dette
ikke i flerstavelsesord udlydende paa lang vokal; medens en
anden klasse i denne kasus enten havde endelsen -m eller ingen
endelse. Det synes, som om oprindelig den første klasse har
bestaaet af ord for levende væsener (et slags fælleskjøn eller
genus animatum), den anden af betegnelser for det ubelivede
(intetkjøn). Dog finder vi, saalangt vi kan følge sprogene
tilbage, dette forhold overordentlig forstyrret, idet en mængde
betegnelser for gjenstande og især begreber, vel gjennem en
fantasifuld betragtning, er traadt over fra det ubelivedes til
det belivedes klasse ; ligesom ogsaa omvendt udtryk for levende
væsener undertiden kan følge den anden klasse. Spaltningen
af den første klasse i et hankjøn og et hunkjøn tilhører, som
det synes, en senere periode. Efter Brugmann tænker man sig
nu almindelig oprindelsen til denne kløvning saaledes. Blandt
ordene udlydende paa -å (sml. gotisk giba = oldnorsk gjgf) var
der tilfældigvis endel meget brugte navne paa kvindelige væse-
ner (f. eks. mama «moder», gena «kvinde»). Ved systemtvang
førte dette forhold efterhaanden til, at alle ord paa å (som f.
eks. aqa «vand») ppfattedes som feminine. Man fik saaledes paa
en vis maade et femininsuffiks -a, idet denne endelse anvendtes
til af ord paa -o at danne tilsvarende hunkjønsord (af eqo-s
«hest» dannedes eqå «hoppe»). Efterat saaledes en forskjel mellem
hankjøn og hunkjøn var etableret, delte ordene med nominativ paa

— 54 —

-s sig i to grupper, idet en del (mest navne paa begreber) ved
analogi fra femininer paa -d (hvoraf mange var begrebsbetegnelser)
opfattedes som hunkjønsord; de øvrige blev da hankjønsord.

Efter denne opfatning blir det forstaaeligt^ at det natur-
lige kjøn kun behersker et forholdsvis lidet felt af hele
den grammatiske kjønsdeling: den naturlige kjønsopfatning
har simpelthen aldrig helt ud formaaet at gjøre sig gjældende.
Det stødte ligesaalidt de gamles sprogfølelse, at ord som vi f og
man (trælkvinde) var intetkjøn, som vi stodes af kjønnet i kvind-
folk, fruentimmer, vidne, osv., eller landbefolkningen ved «ei
kjempa». Navnlig er det at merke, at den samme procea som
vi iagttog ved endelsen -a, stadig gjentager sig; d. v. s. den
tilfældige overvegt af et kjøn ved en bestemt endelse virker
uniformerende, saa alle hermed dannede ord antager dette kjøn.
Saaledes heder det i oldnorsk ikke blot brødrungr (fætter), men
ogsaa systrungr (kusine), uden hensyn til det naturlige kjøn; i
tysk gjør endelsen -chen alle ord til neutra: das Schwesterchen,
Briiderchen. Herefter er da adskillelsen af tre kjøn i sin op-
rindelse tilfældig, i sin videre udvikling mekanisk, og i sit
inderste væsen unaturlig og en unødig byrde for sproget. Det
kan da heller ikke forundre, at sprogene atter søger at befri
sig for denne belemring. Engelsken, som er det mest analytiske
af de germanske sprog, er ogsaa her kommet videst, idet den
ved nomina ingen kjønsadskillelse kjender. Det danske sprog
er blit staaende paa halvveien,* idet hankjøn og hunkjøn er faldt
sammen til et fælleskjøn. Helt ud er skridtet tåget i vestjysk,
som kun har et kjøn, baade ved nomen og adjektivisk pronomen.
Maaske er herved veien angivet for udviklingen ogsaa andet-
steds i Norden. Sammenfaldet af hankjøn og hunkjøn er kun
forsaavidt af psykologisk natur, som sprogfølelsen ikke mod-
satte sig processen. Denne selv er dels af analogisk dels af
lydlig art: akkusativ mann fortrængte den ganimeldanske nomi-
nativ mannr, og faldt saaledes sammen med hunkjøn bok, som
heller ikke har nogen endelse; kona, u svækkedes til «kone»,
ligesom hani, -a til «hane». Med det lydlige sammenfald svandt
ogsaa efterhaanden bevidstheden om ordenes forskjellige kjøn.
Ved neutra holdtes derimod kjønnet levende dels ved den særegne
flertalsdannelse, dels og fornemmelig ved artiklernes og adjek-
tivernes sterkt afvigende boining i nominativ og akkusativ.

Efter denne udvikling forstummer den gamle tale om at
ved kjønnenes ophævelse en del af ursprogets poesi og fantasi-

— 55 —

fulde anskuelse skulde forsvinde af sproget. Heller ikke kan
vort folkesprogs tredelte kjøn i nogen henseende begrunde en
forrang for landsmaalet fremfor dansk-norsken. Tværtimod er
det at betegne som en mangel ved vort sprog i sammenligning
med det engelske, at vi endnu har bevaret to kjøn; en saadan
adskillelse vilde ha havt en vis berettigelse, ifald den havde
svaret til en adskillelse meil em levende og livløse gjenstande;
men da dette ingenlunde er tilfælde, blir den hensigtsløs.

45. I olddansk var de tre kjøn bevarede. Vistnok frem-
træder adskillelsen mellem hankjøn og hunkjøn udenfor Sk. lov
kun svagt i bøiningen, men derimod stadig ved henvisnings-
ordene : døthæn han, tungen hun osv. Desuden delvis ved artik-
leme ; den foranstillede bestemte artikel optræder i begyndelsen
som hankjøn «thæn», hunkiøn «the», intetkjøn cthæt», senere
blir «thæn» fælleskjønsform; den efterhængte artikel har i
mange haandskrifter ved hankjønsord mouilleret -n : solen (hun-
kjøn) — manind (hankjøn). I gamle jyske skrifter anvendes
-de kjønsbøiede pronomener ofte urigtig, idet i jyske dialekter
følelsen for grammatisk kjøn tidlig (vel omkr. 1200; se s.
54) var uddød, og man ved efterligning af sjællandsk greb
feil*). I reformationstiden er «han» og «hun» herskende i
ostdansk ved gamle hankjøns- og hunkjønsord, medens vestdansk
har «den» som fælleskjønsform. Bib. 1550 har saaledes regel-
mæssig «han» og «hun», kun sjelden «den» (i ubetonet stilling;
sml. § 75, d): i skulle aldelis inted suerie, huercken ved Him-
melen, thi hand er Gruds stoel, oe ey ved Jorden, thi hun er
hansFodeskammel; forarger din høyre haand dig, da hug hende aff;
huo som hører denne min Tale oe gør hende icke; søger huile oe
finder hende icke. Undertiden findes dog brud paa den grammatiske
kjønsbetegnelse; særlig gjøres — ved indflydelse fra latin — ab-
strakter ofte til hunkjøn: Visdommen (oldn. visdomr) maa lade gøre
sig retferdig affhendis Børn. Bib. 1607 retter undertiden til «den».
Men ellers findes ogsaa i 17. aarh. vaklen, skjønt «den» da er
det almindelige. Bib. 1647 bruger altid «den»; i Laurembergs
Skjæmtedigte (1652)bruges «han» og «hun» kun om mennesker og
d\T. Pontoppidan (1668) anbefaler at bruge «den» om livløse ting,

*) Hoe den jyskfødte P. Palladiutj kan man saaledes f. eks. tinde: en hals-
been, den mindste barn, sin laar, en giærde, en dejlig soelskin, sin
hierte, den saar, en fad mad, den heele aar, den sverdt, din fæ, osv.;
og omvendt: det hiede ild.

— 56 —

f. eks. om en fod eller om panden. Men ellers har f. eks. Holb.
endnu udtryk som «verden hun» ved siden af «verden den*. I
den i Norge skrevne litteratur holdt «han» og «hun» sig idet-
hele noget bedre, maaske under indfly deise af folkesproget, som
jo fremdeles bruger «han», f. eks. om sten, baad, dag, «ho» om
solen, jorden, kirke og andre hunkjønsord. Abs. Ped. skriver
saaledes: om vinteren, naar hand er paa sit høgeste; naar
maanen skinner der, daa skinner hand saa vel om dagen som
om natten; fuglen flyver saa tet, at mand kand icke see himme-
len for hannom; om solen, en kirke, en klokke osv. bruger han
«hun» ; i strid med det grammatiske kjøn anvender han ogsaa
«hun» om Norge; ligeledes heder det: Bergen by er nu megit
større end hun var i fordom tid, begge dele efter latinsk mønster
(hos Holb. er baade byers og landes navne fælleskjøn: vor kiere
Tisted, vor Norden, China den). Biskop Nielsen har «han» om
is, vind, bæk; «hun» om en aa eller elv, om solen og om torden
(sml. norske dialekter: tora). P. Claussøn bruger «han» om bjørn
og ulv, «hun» om hunnen af disse dyr; om gaupen (oldn. gaupa)
og om grævlingen bruger han kun «hun» ; videre «han» om laks
og aal, «hun» om mus, merkelig nok ogsaa om ørn, som endnu
i flere af vore dialekter er hunkjøn (oprindelig vel om hun-
ørnen). Endnu P. Dass (død 1708) betegner jevnlig ordenes
kjøn: «han» om søen, strømmen, vinden, fisken, hvalen, o. a.,
«hun» om solen, jorden, kirken, sjælen, avind, vrede, begjærlig-
hed, 0. a. (sml. ogsaa: fru Rype, fru Hyse). I det moderne
sprog anvender digtere, tildels ogsaa dagligtalen «han» og
«hun» om levende væsener (genus animatum): Ørnen er snild,
han naar sin Agt (Grundtvig) ; og Lærken hun er en lille Fugl
(ib.); Hjorten han (Chr. Winther); Brunen han (Werg.); edder-
fuglen i Norge bor, der holder han til ved en blygraa fjord (Ibsen).
Ogsaa udenfor dette tilfælde kan digtere tillade sig personifika-
tioner, ligesom sømænd gjerne siger «hun» om skuder: Tiden
æder med skarpen Tand, saa lidet monne hun levne (Øhl.).

I danske dialekter, udenfor jysk, siges endnu «han» og
«hun» om livløse ting. Idethele har de fleste danske ømaal og
enkelte jyske dialekter endnu tre kjøn. 1 bornholmsk f. eks.
har baade artiklerne og adjektiver særegne former for de tre
kjøn, idet den efterhængte artikel for hankjøn heder -ifl, for
hunkjøn -an, for intetkjøn -ed, og adjektiverne bøies: sjøger,
^j^g' sjøgt (= syg). Svensk staar nærmest paa samme stand-
punkt som ældre dansk, idet det grammatiske kjøn her endnu

— 57 —

fører et skinliv i grammatiker og ordbøger; i virkeligheden er
brugen af «han» og «hun» selv i høiere stil indskrænket til et
mindretal af ord; ligesaa er den gamle regel, at hankjønsord i
bestemt form i flertal skal ende paa -na eller -ne, hunkjønsord
kun paa -na, nu brudt, idet de to endelser bruges i flæng.

46. I oldnorsk sattes pronomener og talord i intetkjøn,
hvor der henvises til ord af forskjelligt kjøn: hvårt ^eiVra (hver
af dem^ om mand og k vinde); Yngvi ok Berå, pau. Det samme
var tilfælde i olddansk : sitær bonde ok kuna såman barnløs ok
dør annat thera (= en af dem); worther skilnath a, hwath
lenger liver, mother eth barn. I vort folkesprog findes endnu
spor af regelen: dei lika kvart annat; anten baade tvau elder
eitt av deim (om mand og kone). Denne udtryksmaade uddøde
tidlig i dansk.

47. De indoeuropæiske sprog havde oprindelig tre tal,
nemlig foruden singular og plural ogsaa dual (total). Heraf
brugtes dual uden tillæg dog kun om to naturlig sammen-
hørende gjenstande («den naturlige dualis»), altsaa hvor vi kan
anvende «begge»; saaledes om øinene, skuldrene, et spand heste
0. lign. I alle andre tilfælde maatte tilføies talordet «to» (f.
eks. om to hvilkesomhelst heste). Som levende tal er dual op-
givet i germansk undtagen ved de personlige pronomener; ved
substantiver findes i det høieste nogle forstenede levninger.
Grunden til denne forenkling er klar nok : dualis var i grunden
en luksus, da dens begreb kunde udtrykkes ved ordene «to» og
«begge» ; det syntes da snart naturligt at anvende samme tal
efter «to» som efter «tre» og «fire».

48. Flertal i ubestemt form endte i oldnorsk ved han- og hun-
kjønsord paa -ar, -ir, -r. Af disse endelser gik den første allerede i
olddansk over til -æ, medens ved den anden -ær og -æ veksler i
sjællandsk (jysk har ogsaa her -æ)\ -r blev gjennemgaaende til
•«r. Endnu gjælder som hovedregel, at endelsen -e i dansk
svarer til oldnorsk -ar, medens -er svarer til oldnorsk -ir og -r.
Det ubestemte intetkjøn havde i oldnorsk ingen endelse, kun
M-omlyd, hvor denne kunde indtræde. 1 dansk er her ofte til-
føiet de maskuline og feminine endelser -er (saa især ved
tostavelsesord) og -e (fra 14. aarh. af). Endnu sterkere har
felleskjønnets indflydelse været ved adjektiverne. Allerede de
oUdanske love har: sinæ børn, ved siden af: sin børn. Medens
den jyske udgave af K. Magn. har flertallet: wor gud, retter t^hr.
Ped. dette i sin bearbeidelse til: wore guder. Dog forekommer

— 58 —

eiidnu i 16. aarh. : all dyr, ved siden af: alle dyr (sml. «alting»);
P. Claussøn har f. eks.: sin Horn; St. D. Pr.: sin egenn bøm.

Medens i dansk flertalsdannelsen allerede paa reformations-
tiden væsentlig var lig nutidens, er i den i Norge skrevne
litteratur endelsen -er ved fælleskjøn og manglende endelse ved
intetkjøn saa hyppige, at man maa slutte, at dette i 16. aarh.
var talens former hos dansktalende nordmænd. Saaledes har Abs.
Ped. : fjorder, elver; de land, store hav, de hus. J. Nielsøn:
gaarde(r), hester, myrer, enger. P. Claussøn: Holme(r), Fiorde(r),
Elffuer; store Field, alle Skib. P. Dass har mest -er ved fælles-
kjøn (endog: Mænder, Muser), ved intetkjøn derimod vaklende
former: Fjeld(e), Huse(r), Brever. Holb. har: Katter, Baader,
Huuse(r) osv. I det nuværende dansk-norske talesprog ender
fælleskjøn sedvanlig paa -er, medens intetkjøn for det meste har
de samme former som i dansk, dog med adskillig tilnærmelse til
folkesproget, som her ingen endelse har.

I bestemt flertal afveg i olddansk intetkjøn fra de to øvrige
kjøn. Dets gamle form (børnen = svensk: barnen) findes endnu
i 17. aarh. undertiden ved siden af den nyere (børnene), som er
dannet efter fælleskjøn. I egte norsk assimileredes sedvanlig
rn til nriy som igjen under ubetonethedens indflydelse forenkledes
til n. Hos P. Dass kommer disse talens former ofte frem:
Klippene, Kjolene, Bollene, osv. Disse former repræsenterer
fremdeles den levende tale og indføres ogsaa i nyeste tid af
enkelte i skrift.

49. Endel substantiver bruges med forkjærlighed eller endog
udelukkende i det ene af de to tal. Væsentlig kun i ental an-
vendes egennavne og ord som nærmer sig dertil, som jorden og
verden (flertal «verdener» tilhører den lærdere stil). Navne paa
legemsdele som hos hvert individ kun forekommer i ental, havde
fra gammel tid af utilbøielighed for flertalsformen ; navnlig i
faste formler staar her fremdeles ental for det af logikken
krævede flertal : halda munni (om en eller flere) ; skulu prestar
berå pat å hålsi sér ; i alles mund (men: mange munde at fylde);
de hang med hodet (men: blomsterne hang med hodeme).
Ogsaa stofnavne og abstrakter bruges mest i ental: bly, træ,
luft, kjød, venskab, vrede, søvn, død; betegnes derimod forskjel-
lige forekomster eller arter, kan ofte flertal anvendes: flere
vagtilde, salte, hans dumheder, egnens skjønheder. Ligesaa
substantiverede infinitiver og adjektiver i neutrum: gutternes
trampen (dog: hilsener); grønt (dog: godter). Endelig endel

— 59 —

enkelte ord, som: indre, iidvortes. Omvendt har flere navne
paa sygdomme og geografiske betegnelser intet ental: kopper,
mæslinger; Alperne, Pyrenæeme. Ligesaa navne paa gjenstande
som bestaar af to ligedannede dele: briller, bukser (i norsk
ogsaa: en bukse), benklæder. Endelig endel andre ord, som:
indvolde; høns; løier, skjænd; søsken, forfædre (oldn. hløgi^
sysfkifiy forfadir brugtes ogsaa i ental); sjelden: en tvilling.

50. En merkelig brug af entalsformen istedenfor flertal finder

sted ved maalsangivelser (betegnelser for maal, værdi, tal eller

vegt) efter talord. I oldnorsk stod her altid flertal: nu geJck

ek Prem fbtum til skammt; sex alnar; iuttugu milur; f r jar merkr;

fimm aur ar; sjau pnsundir. Ligedan i vort folkesprog: sjau

alner. Ogsaa i ældre dansk var dette den almindelige regel:

tjniæ føder langæ (Mand.); naar mand havde gaaet ni fødder

langt (Pont.); — fæmten alne (Bib. 1524, 1550, 1647); fem alne

langt bord (Abs. Ped.); endnu Højsgaard har flertal «alne»,

Vid. Selsk. Ordb.: alen og alne (merk dog, at ældre dansk

ogsaa kj ender ental «alne» ved siden af «alen*); — det (hornet)

hørdis 15 mile langt (Chr. Ped.); tho store valske mile (H. Weig.);

Pont. og Moth har ligeledes flertallet «mile» (dog lindes, særlig

i 15. aarh., «mile» ogsaa brugt i ental); — ved «mark»

staar ental allerede i Sk. lov: tva mare silfs; ligeledes i den

paafølgende tid, baade om vegtenheden og myntbetegnelsen :

32 mark vox (1504); siw lødig mark (1464). Det nuværende

sprog anvender entalsformen ved: fod, alen, mil, fjerding (V*

mil), øre; samt neutra som: kvarter, lod, tusen, hundred(e).

Ved «mark» adskilles mellem de to betydninger. Ord som

ender paa -e, faar alti(l flertalsformen : tomme, tønde, skjæppe,

krone; ligesaa: stykke, men ikke: øre. Ogsaa af andre ord

felger mange samme regel: grad, bog (tre boger pa])ir), fad

vældi-e: 4 faed iern), pot, pægl, sæk, favn (2 fauflhe, Chr. Ped.),

tylvt; vaklende er: snes. Som man ser, stemmer hovedregelen

med tysk sprogbrug: ogsaa her har ord paa -e flertalsform,

medens sterkt bøiede hankjøns- og intetkjønsord i regelen har

entalsform. Sandsynligvis staar den danske brug under tysk

indflydelse. Aarsagerne ligger dels i betydningen dels i formen:

wm rene samlingsnavne laa for disse ord den kollektive brug

af ental nær, dog modvirkedes tendensen ved ord paa -e af

denne forms levende bøiningsevne, som her overhoved vanskelig

tfllader kollektiv anvendelse af entallet.

Til de ovenanførte ord slutter sig ogsaa «mand» : tusen

— 60 —

mand sterk, tre mand høi (men : tusen mennesker, paa grund af
ordets udlyd.) Derimod: fire mænd, som modsætning til kvinder
og børn*). Ogsaa her foreligger vistnok tysk indflydelse (drei
Mann hoch; oldn. prir menn). Forskjellig herfra er igjen den
generelle brug af ental «mand»,. hvoraf er fremgaaet pronomenet
«man». Herunder gjælder det enkelte individ som repræsentant
for arten: mennesket spaar, Gud raar; den svenske arbeider er
flittigere og nøisommere end den norske; hunden er et trofast
dyr. Nær beslegtet med den ovenomtalte brug af entalsformen
er derimod den kollektive anvendelse i udtryk som: markedet
var oversvømmet af fisk og frugt (paa grænsen af stofnavn);
to sild; tire par sko; er her meget mus (men: mange rotter,
paa grund af ordets udlyd).

Anm Om flertal for ental ved pronomener se § 74.

KAPITEL IV.

Artiklerne.

51. Artiklerne udgjør sprogets yngste ordklasse; de ur-
nordiske runeindskrifter kjender dem ikke. Deres udvikling til-
hører de germanske særsprog. Ogsaa de romanske sprog har
begge artikler, uagtet disse var fremmede for latinen. Af old-
tidens s])rog havde alene græsk naaet til udvikling af én
artikel, nemlig den bestemte. Af nutidssprogene mangler de
keltiske den ubestemte artikel, de slaviske i det store og hele
begge; interessant er det dog, at bulgarisk opviser den be-
stemte efterhængte artikel. Den ubestemte artikel er talordet
«en» med afsvækket betydning og betoning; herved betegnes
substantivet som optrædende enkeltvis, dog ikke (som ved tal-
ordet) i modsætning til et bestemt andet tal, men til flertal
overhoved. Dens betydning deler den igjen i to : den bestemt
individualiserende («en vis») og den ubestemt individualiserende
(«en eller anden»). Den bestemte artikel har to former: sub-
stantivets og adjektivets bestemte artikel, hvilke er afsvækkel-
ser af de paapegende pronomener «hin» og «den»; herved betegnes
en gjenstand som alt forhaandenværende i forestillingen, som be-
kjendt, medens det usvækkede pronomen udpeger gjenstanden

*) Hjønison skriver for riinetH skyld) : som redded luindred mæn og hun-
dred om i^jen.

— 61 —

eller henleder opmerksomheden paa den. Efter sin betydning
falder den i to, eftersom den betegner den enkelte forekomst
(individuel artikel) eller hele klassen (generisk artikel).

52. Den bestemte artikel falder efter sin stilling og form
i to : den foranstillede og den efterhængte. Af disse opviser den
første endnu en nær berøring med det demonstrative pronomen.
Medens i nordisk «den» i udtrykket: «den mand om hvem jeg
taler» er (betonet) demonstrativ, har tysk og engelsk her (ube-
tonet) artikel; navnlig i ældre tid kunde her ogsaa anvendes
efterhængt artikel : daghen j hwilkæn gud skaptæ mannæn (Bib.
af 15. aarh.); Hiulet, som alleene driver mig, er alleene mine
Venners Opmuntringer (Holb.). Siger jeg derimod: «den rige
mand, om hvem jeg taler», kan «den» baade være betonet og
ubetonet.

Den foranstillede artikel kaldes ogsaa for adjektivets be-
stemte artikel, idet den regelmæssig staar foran et adjektiv.
Den er ældre end den efterhængte; dog er dens brug i edda-
digtene endnu kun halvt ud viklet. Den lyder i oldnorsk (h)inn:
kinn mikli madr; Svip jod hin mikla; Ormrinn langt, I den norske
Homiliebog, tildels ogsaa i andre skrifter (som i digtet Solarljod),
er så su fat hyppigt som foranstillet artikel, og her har vi
altsaa begyndelsen til den senere sprogbrug, som altid er for-
blevet fremmed for islandsk. I Sk. og de olddanske love bruges
baade «hin» og «thæn» som artikel, hyppigst dog det sidste.
Brugen af «hin» holdt sig navnlig længe i tilnavne, som: (xorm
liin gamle. Ligesaa i danske folkeviser, isæ.r naar adjektivet
sattes efter substantivet: Orm hin unge; paa ørs hin hvide;
trolden hin graa; børen hin blide; natten hin mørke. Ogsaa P.
Dass ynder slige udtryk: til Høsten hin kolde; de Bølger hin
gromme; af stormende Winde hin kaade. Ellers mere sporadisk;
Abs. Ped.: hustru Magdalenas hins garalis gaard; 'P. Cl.: saa
at hin Fure-træ oe (xran-trær bleffue vredene; Dorthe: hin
Dvdefuld Læser; hin udslæbt Arbeids-Svend.

Den efterhængte artikel eller substantivets bestemte artikel
torekommer i den poetiske Edda kun enkeltvis og synes (uden-
tor det sene Hårhardsljod) at være senere indkommet i haand-
s^krifteme. Den er vistnok udviklet af adjektivets bestemte
artikel: af madr hinn godi eller madrinn goåi opstod ved sloif-
ning af adjektivet madrinn. Den nuværende tvungne brug af
I»ostpositiv artikel i visse tilfælde fandtes i oldnorsk kun i sine
jfirer. Navnlig var dens anvendelse i gammel tid mere ud-

— 62 —

strakt i norsk end i islandsk. I Sk. lov er den bestemte form
sjeldnere end den ubestemte, og endnu i de olddanske love er
artiklen langtfra almindelig: thæn logh, thær konung giuær oe
land takær withær; waræ æy logh a landæ. Henr. Harp.
skriver: thæt styrkær maghæ; giutæs thet i øræ; æftær mat;
um dagh. I 15. aarh. udelades artiklen ofte, sjeldnere derimod
i 16. Ogsaa i det moderne sprog findes mange udtryk hvor den
ikke er trængt ind.

53. Den i det foregaaende omhandlede fordeling af de to
former af den bestemte artikel har ved indfiydelse fra det
tyske sprog (som kun kj ender den foranstillede artikel) lidt
en forrykkelse, idet — særlig i ældre tid — «den» ogsaa blev
anvendt foran substantiver. Sjeldnere var dette tilfælde
hvor substantivet staar uden bestemmelser: denne Lignilse om
den Sæmand (Bib. 1550); oe den Koldesiuge forlod hende (ib.);
giff oss loff at fare i den Suine hiord (ib.). Dog hyppig i danske
folkeviser : den havmand ; op da stode de dannesvende ; alt over
den sengestok; de nagler ginge alle i stykke. P. Dass svælgede
i denne kunstform: den So; den Mælk; detWand; det Hav; end
puster den Hwal i den Bølge. Endnu forekommer den undertiden
hos digtere : de Vover saa sagtelig trille (E. Storm). Samt under-
tiden ved verbalabstrakter paa -en (sammensmeltede af oldnorske
hunkjønsord paa an og tyske neutra paa -en), hvilke i regelen
ikke tager postpositiv artikel (undtagelse danner det egte nor-
diske «hilsen»): lad være (med) den banden; her kan dog ogsaa
«den» ha tone. Endelig i udtryk som: henimod de tredive.
Ved folkenavne var dog denne brug af «den» særdeles alminde-
lig: oe fulle (= faldt) mange hundrede aff de hedninge (Chr.
Ped.); som Paulus siger til de Rommere (ib.); sak haffuer Grud
straffet Mederne ved de Perser, oe de Perser ved de G-reeker,
00 Greckerne ved de Rommere (Abs. Ped.); de Skotter (ib.); de
Chineseres astronomiske Observationer (Holb. ; men ogsaa : Chine-
sernes Videnskaber) ; og kand man sige, at Demosthenes haver
været den største blant de Græker, ligesom Cicero siden blev
blant Romerne (ib.). Levninger af denne konstruktion fore-
kommer endnu i visse, særlig religiøse, formler: de Venders og
Goters konge; brevet til de Hebræer; især om adelige slegter:
de Juuler. Endnu hyppigere var denne udtryksmaade, hvor sub-
stantivet var bestemt ved et attributivt substantiv eller et
komplement: det land Canaan (Bib. 1550 og senere udg.); det
bierg Zion (ib.); dend Herre Gud (ib.); dend Døbere Johanne»

— 63 —

(ib.); dend Prophete Esaias (ib.); det cunctor (= kontor) til Ber-
gen (Abs. Ped.); den Bagdeel aif hans Ryeh (P. CL); de Field
søndenfor Jæderen (ib.); det Kongerige Navarra (Holb.); ndi de
Tvistigheder om Sprogenes Ælde og Oprindelse (ib.); den Talent
til at skrive Skuespil findes kun hos faa Mennesker (ib.); ndi
detGrrevskab af SufFolk (ib.); som fører det Navn afPlutus (ib.).
Nu for tiden bruger kun den religiøse stil enkeltvis saadanne
udtryk, men kun med efterstillet attribut: Johannes den døber;
Judas den forræder; de Jøder af Rom (forældet). Den al-
mindelige prosa anvender konstruktionen kun ved substantiver
som er bestemte ved en følgende infinitiv: jeg har ikke den ære
at kjende ham (svensk: jag har icke åran att kanna honom);
ogsaa med underforstaaet infinitiv: jeg har ikke den ære. Al-
mindeligt er desuden udtrykket : de herrer (professorer, ministre).
— Uden forbindelse med hele denne fra tysk stammende sprog-
brug — hvis fremmedartethed ogsaa viser sig i en tendens til
at give artiklen et vist eftertryk, i lighed med det demonstra-
tive pronomen — er den vest- og sydjyske foranstillede artikel:
æ hest (hesten); æ hus (huset).

Ogsaa hvor der til substantivet er føiet en genitiv, kan
anvendes foranstillet artikel: den Guds mand Paulus; se det
Guds lam, som bærer al verdens synd; i det Herrens aar 1900.
Dansk har ogsaa udtryk som: den fløiels hat, det toaars barn.
I ældre dansk kunde substantiver bestemte ved et eiendoms-
pronomen konstrueres paa samme maade : den deris aand (Ved.) ;
da forsuinder den hans mening (ib.). Dette stemmer med ældre
tysk sprogbrug: der min vater.

54. Den efterhængte artikel kunde i oldnorsk ogsaa
brages ved substantiver som allerede var bestemte. Denne ud-
tryksmaade synes egentlig at ha hørt hjemme, livor forholdet
mellem bestemmelsesordet og substantivet kan opfattes partitivt
(sml. §66, 1); saaledes ved talord, ubestemt tællende adjektiver
«amt superlativ: ef pii ått två hvaptana; pridja sumarfit): hålft
tplit (halvdelen af æblet); einn bJQrninn (den ene af bjørnene);
«wa/ augat (det ene øie); gil skip f in); bådar hendr(nar) ; hvdrt
f^t^ (hvert af drabene); mprg bgrnin; sumar limarnar (nogle af
kvisteme); pd vara engi bardaginn; hann unni mestan sigrinn
^^ største del' af seiren) ; ftestir hgfdingjarnir. Udenfor dette
Sfeelde findes denne brug af artiklen kun ved de paapegende
nnomener (og den af et saadant fremgaaede bestemte artikel) :
ymJwiH bjgrn(inn); tala vid pann mann(inn); pe-^sa ferd{ina);

— 64 —

samt efter personlige pronomener: vér bøndrnir ; og efter en
genitiv: å konungs shipiinu). Ved eiendomspronomener derimod
sedvanlig kun hvor disse er efterstillet : land[it) fitt Denne
konstruktion var for flere typers vedkommende speciel norsk
(ikke islandsk). I Sk. lov findes den ikke, skjønt den er gjængs
i nysvensk (den dagen; den gamla tiden; førsta gangen; svenska
språket). I 15. og 16. aarh.'s dansk træifer man oftere eksempler:
allen then dagen (K. Magn.); then hedhen troen; den døden
li orde; den diefflen, som sidder udj hans hierte (Pall.); en erke-
bispen (Chr. Ped.); thenne contracten; om anden dagen (Ved.;
v. s. a. om anden dag der effter); alt Regimentet (ib.). Hyp-
pigere hos norske forfattere ; f. eks. hos Abs. Ped. : den venstre
siden; paa den backen; annen gaarden; baade gaarderne;
ottende dagen effter; en bygning, hvis magen icke iindis. I
folkeviserne staar bestemmelsesordet oftere efter substantivet,
ogsaa hvor det ikke er et eiendomspronomen: graven din, æren
din, frændene din, hierteblod din; raadene gode; kaarene tvende.
T det senere danske sprog er hele denne konstruktion langt
sjeldnere. Holbergske udtryk som «den Donaustrømmen» er
norvagismer ; ligeledes Wessels : næste dagen. I moderne dansk
er den indskrænket til bestemmelsesordene : selv, al, begge, hel;
hvortil kommer udtryk som: anden, tredie dagen; tredie delen
(oldd. well thet swa længæ, at thrithiæ deel ær af welld), største
delen; mesteparten. I dansk-norsk tale er derimod — i overens-
stemmelse med folkesproget — brugen langt videre og et sær-
kjende for dialekten: det aaret; det stygge troldet ; den mindste
bukken Bruse; han vandt det ene spillet efter det andet; de
andre jenteme; den rige Styggen (Welh.); her en dagen, et
aaret (= forleden dag, aar); denne gutten; andre dagen (=
næste dag); samme gnaalet; princessen og halve riget; midt
paa lyse dagen; paa slette marken; ud paa vilde havet; i
længste laget; midt i tykkeste skogen; i øverste toppen. Som
man ser, bruges her efterhængt artikel ogsaa ved substantiver
som er bestemt alene ved et foranstillet adjektiv, en eiendomme-
lighed som ogsaa tindes hos ældre norskfodte forfattere: samme
dag kom ind feriske skibit (Abs. Ped.); vilde Djurens Tænder
(Dass). Betegner her adjektivet en kvantitet, kan det ha sterk
boining: ikke lang veien; ikke stor hjelpen -^ han var ikke
store gutten, for. Ligesom i oldnorsk bruges artikel kun ved
efterstillet ])ossessiv: gutten min; baaderne vaare; ogsaa her
mangler den sedvanlig ved slegtskabsnavne : far min (ligedan i

— 65 —

svensk; sml. italiensk; mio padre — il mio servo). Norvagismer
er Wesselske udtryk som: for Kaabret eller Sølvet dit; fra
Posten hans. Eiendommelig for telemarkske viser er artikel
ved foranstillet possessiv: min herren; sit haaret. Omvendt
kan i norske folkeviser demon strativet stilles efter det bestemte
substantiv: maa eg liggja i haugen den; kom eg meg aat
votno dei.

55. Den bestemte artikels anvendelse eller ikke-an-
v endelse beror dels paa substantivets betydning dels paa
grammatiske forhold ved substantivet. Disse to momenter griber
vistnok tildels over i hinanden, men afgiver dog et tilfreds-
stillende grundlag for inddelingen. Hensynet til substantivets
grammatiske forbindelse eller funktion er det vigtigste i følgende
tilfælde.

1. Et tilføiet adjektiv skulde egentlig ikke bevirke
nogen forandring i de almindelige regler for artiklens anven-
delse, idet denne skulde staa hvor man henviser til en gjen-
stand som bekjendt, eller hvor en gjenstand ved adjektivet
udhæves fremfor andre af samme art eller navn. Dog er i
nordisk brugen ofte blit mekanisk, knyttet til visse grupper af
ndtryk.

a. Saaledes skulde et egennavn forbundet med et adjektiv
ingen artikel ha, uden hvor det ved adjektivet stilles i mod-
sætning til det samme navn baaret af en anden: den blaa Nil
(forskjellig fra: den gule Nil); den gamle Hansen (modsat: den
unge Hansen). I nutidssproget er dog artikel gjennemgaaende
regel: den brede Indus; den smukke Helga; den vise Salomo.
Kun hvor forbindelsen er saa fast, at adjektivet ligesom udgjør
en del af navnet, mangler artiklen: gamle Nilsen; halte Ole
(eller: Halte-Ole); lille Peter spillemand; gamle Norge; vestre
Aker (oldn. / vestra Gautlandi)] hvide tirsdag. Sterk bøining
tindes kun ved efterligning af folkevisestilen : liden Kirsten
(sml. dog § 61, c); ung Harald; desuden i de sammensatte:
(rammelerik, ladhans, o. a. I ældre tid sløifedes artiklen oftere :
gamle Rom og Grækenland (Holb.); Eventyr om hellige Dorothea
(ib.). — I oldnorsk brugtes ved efterstillet adjektiv tre kon-
straktioner: bestemt eller ubestemt form uden artikel, bestemt
form med artikel. Faste regler for fordelingen lader sig ikke
paavise; dog har usammensatte adjektiver næsten altid svag,
i»ammensatte almindelig sterk form, hvor der incjen artikel til-
føies: Haraldr hinn hårfagri, Knufr hinn rikij Magnits hirtn goåi

5 — Dansk-norskens syntax.

— 66 —

(men: saga Magnus goda); Håkon goåU Magnes blindi, Halfdan
svarti — Håkon herdibreidr, Magnus herføttr, Halfdan hvitbeinn,
Ketill fiatnefr, pbrir haklangr. Ligedan i dansk: G-orm hin (den)
gamle; Uffe sterke, Olger danske (tidligere, f. eks. hos Chr. Ped.,
ogsaa: Olger dansk) — Erik seiersæl (oldn. Eirikr hinn sigrséli)^
Erik eiegod (egentlig: egod). Hvor ikke oldsproget efterlignesi
anvendes i nutidssproget altid bestemt artikel: Peter den store;
Karl den skåldede. En undtagelse danner: Harald haarfager
el. haarfagre (istedenfor: H. den haarfagre). Abs. Ped., M.
Størssøn og P. Claussøn skrev overalt: Harald haarfager, hvil-
ken form altsaa paa den tid syntes naturlig og ogsaa hyppig
benyttes i moderne dansk. Som det anførte viser, stemmer
ogsaa denne form godt med den sedvanlige tendens i old-
sproget.

b. Ved ordens-adjektiver eller ordenstal og ved superlativ
vaklede brugen af artikel allerede i oldnorsk: annan dag; (hinn)
fridi da^r; hina niundu hver ja nbtt eller niundu nott hver ja;
Mariumessa (Jiin) fyrri; frå hinni fyr stu stund; at minnsta^
lengsta lagi (i mindste, længste laget); flestir menn. Denne vaklen
bestaar endnu: forrige gang — den forrige prest; følgende for-
slag — den følgende dag; (den) første gang; med yderste nød
— i den yderste nød. Ved superlativ af kvantitetsadjektiver
bruges nu sterk form, naar der virkelig betegnes en sam-
menligning: med størst interesse læste han historiske verker;
se § 64, 2. I poesien anvendes den undertiden i videre ud-
strækning: der har vildest fugl sin rede. I ældre dansk mang-
lede artiklen ofte, hvor den nu maa staa: til eenigeste gwd
(Mik.); paa trediæ aar (ib.); udi første Barndom (Ved.); om
hedeste Sommer (P. CL); bliffuer hand (ulven) slagen offuer
smaleste Rych (ib.); paa yderste Ende (ib.); er han i al Verden ei
mildeste Mand (Dass); Holland, hvor største Rigdom findes (Holb.);
udi forrige elendige Stand (ib.); livad som forhvervede ham
meest Ære, var paafølgende Opførsel mod den franske Konge (ib.).

c. I endel staaende udtryk med præposition mangler artike-
len, hvor adjektivet har bevaret gamle bøiningsendelser. Dette
synes at være tilfælde med prosaiske udtryk som: paa høie
tid (om liøje middag, P. Syv); paa rette maade (maaske dog
flertal, sml. æ. d. i mange maade, i gode maade); i rette tid
(ifald dette ikke beror paa forblanding af de to ældre former:
i ret tid, og: i rette tide, hvor flertallet stammer fra: i tide).
Desuden ved poetiske formler som: over salte hav; i grønne

— 67 —

Busk (Øhl.). For den moderne sprogfølelse staar disse adjek-
tiver som svagt bøiede. Fremdeles ved adjektiver paa -en: i
vilden sky; i grønnen lund (Folkev.); under sorten muld (ib.);
paa kviden kind (ib.). Former af sidstnævnte art yndes særlig
af Wergeland, som synes ligefrem at opfatte dem som bestemte :
slanken Silje = den slanke silje.

d. Udeladelse af den foranstillede artikel med bibeholdelse af
bestemt form af adjektivet (og bestemt betydning af forbindelsen)
anvendtes i oldnorsk prosa sjelden udenfor de allerede omtalte
tilfælde, nemlig ved egennavne og foran komparativer og superla-
tiver som betegner en rækkefølge, samt ordenstal. I poesi var
den mere udstrakt (a unga aldri). I det moderne sprog findes den
ogsaa i overskrifter paa breve: til velagtede pige N. N. ; og
ved endel participier, som: nævnte, omtalte, bemeldte. Fra
oldnorsk stammer: i samme hus som en = i sama hust e-m; i
skriftsproget bruges her mest artikel, idet «samme» er forbeholdt
betydningen «den nævnte» (samme mand; naar du har lært
samme); Holb. har «den samme» ogsaa i sidstnævnte betydning.
I andre tilfælde kan man af formen ikke se, om den er bestemt
eller ubestemt: vedkommende person; samtlige herrer. Hos
ældre forfattere og hos digtere findes flere eksempler: udover
sedvanlige Skik (Dass); nævne ved rette Navn (Holb.); med
Taalmodighed skikkede sig udi paaførte Vold (ib.); i gamle,
længst forsvundne Tid (Øhl.); til rige Frændes Vang (Werg.).
Fra folkesproget stammer: nat og lyse dag (natt og Ijose dag).

e. Hvor substantivet foruden af et adjektiv ogsaa er be-
stemt ved en genitiv, et possessivt eller demonstrativt prono-
men, brugtes i klassisk oldnorsk almindelig den adj ekti viske
trtikel: hit yjsta skip Olafs; segl vårt hit forna; minn hinn
goii vinr; så hinn fråni ormr; fessi hinn digri madr. Af denne
bmg er enkelte levninger bevaret: lodaens den største baad (d.
talesprog); den døendes de hvide Blinder (Pal.-Mtil.); min den
stolte Magt (poet.). Lidt mindre stødende for norsk sprogfølelse
tt saadanne udtryk, hvor genitiven staar lige foran substantivet :
<e ti Grads bud; de store Naturens Bud (Holb.); den anden Plad-
«ens Side (Werg.). Ved tilføiet demonstrativ forekommer artikel
hn foran superlativ: denne den værste af alle vildfarelser.

2. Hvor substantivet har et attributivt tillæg eller
«t komplement, afhænger artiklens brug af forbindelsens
ittiir. Naar en gjenstand betegnes baade ved fæUesnavn og
<{gennavn, føies i oldnorsk efterhængt artikel til det første, ifald

— 68 -

det staar foran : / borginni Jorvik = i byen J. ; frå ånni Eufrate
= fra floden E ; jgtunninn Hymir = jætten H. ; shåldin Giømrr
ok Ottarr: kongeriget Norge; digteren Wergeland. Ved omvendt
ordstilling mangler artiklen: Haraldr konungr ; S kuli jarl; Sigvatr
skåld. Afsvækkes bestemmelsen til en ren titel eller stillings-
betegnelse, mister den artiklen og blir tonløs: kong Oskar;
lensmand Østby; grev Sparre; derimod: presten Hansen;
provst(en) Hall. I høflig tiltale i tredie person eller i omtale
faar det efter «hr.» følgende ord nu bestemt artikel: hr. stats-
raaden (fransk: monsieur le ministre); derimod i flertal: de
herrer statsraader (tysk: die Herren Minister). Tidligere var
her megen vaklen; saaledes harChr. Ped. : herrer borgemestere,
herrerne borgemestere, herreme borgemesterne. Fra tysk stam-
mer udtryk som: side 4; bind 3 — tallet fire. — Hvor til
substantivet er føiet et komplement, er anvendelse af artikel.
den levende brug: guidet i denne ring; dovenskaben i denne
klasse. Kun i faste forbindelser af verbum og substantiv
mangler den: han bad ham føre opsyn med hans børn — han
betroede ham opsynet med sine børn ; give anledning til (= for-
anledige) — angive anledningen til noget; ha mod til (tysk:
ich habe nicht den Mut dazu). I ældre tid manglede artiklen
oftere: denne Edward paatog sig Commando over den engelske
Krigsmagt (Holb.); derfor begyndte de Roman-Catholske at
indprente Ungdommen Lærdom om Kirkens Infallibilitet (ib.);
samme Fabler ere skrevne paa løs Stiil, hvortil jeg haver givet
Aarsag (d. e. angivet aarsagen) udi Fortalen (ib.).

3. Ved staaende forbindelser af substantiver uden
adjektiv (hvor de enten tænkes som en enhed eller det ind-
byrdes forhold mellem dem fremhæves) mangler (paa fælles-
germansk vis) gjeme artiklen: halda lifi ok limum = liv og
lemmer: himinn ok jgrd = himmel og jord (f. eks. sætte himmel
og jord i bevægelse); der skede tegn i sol og maane og stjerner;
han forlod hus og hjem, kone og børn; han maatte gaa fra
gaard og grund; i by og bygd; i skog og mark; ager og eng;
paa land og sjø; løbe over stok og sten; slaa arme og ben af
en; ved dag og nat; mor og datter talte sammen; ild og vand
{oldr ok vatn); i krig og fred; i liv og død; i kulde og hede.
T lighed hermed ogsaa: kjøbmand N. og søn; fru N. med datter.
Xaar hvert led særskilt skal fremhæves, bruges artikel: i himme-
len og paa jorden; han arbeider baade om dagen og om natten.

4. I vokativ stod i oldnorsk det adjektivlose substantiv

— 69 —

sedvanlig uden artikel: fadir; sjelden i bestemt form: far aptr,
Håleygrinn. Den sidste form findes undertiden i danske folke-
viser: sværdet, vilt dn nu hielpe mig; saa mænd veed, Daner-
kongen. Nu kun vulgært i nedsættende tiltale: tosken. Har
substantivet et adjektiv til sig, var i oldnorsk tre konstruk-
tioner mulige: godr vinr — goSi vinr — hin vånda kerling ; hin
måtki fadir, mesti sonr, heilagr andi himins. Artiklen findes
endnu i folkeviser: hin stolte herr Knu4; hør du nu, sverdet
hint gode. Efterhængt i norske udtryk som: gutten min; der-
imod: din tyv = oldn. pjdfr{inn) finn. Om levninger af adjek-
tivets sterke form se § 63, b.

5. En eiendoms-genitiv kunde i oldnorsk staa uden
artikel: eign konu = konens eiendom. Dette er nu i ental
umtdigt. udenfor egennavne: Norges gamle love; Guds ord;
himmeriges rige; og staaende forbindelser som: i mands minde.
Derimod: paa k vinders vis; jeg bryr mig ikke om folks mening.

56. Efter sin betydning kan substantiverne deles i dem
som ogsaa brages i flertallet, og dem som aldrig eller kun i
visse tilfælde kan ha flertalsform.

.1. Ved substantiver som benævner gjenstande som ogsaa
forekommer i flertallet (fællesnavne), betegner artiklen dels det
enkelte individ for sig, dels dette som repræsentant for klassen.

a. Den individuelle artikel er dels tilbagevisende dels ud-
sondrende. Den tilbagevisende artikel bruges ved fællesnavne
for at fremhæve den eller de enkelte gjenstande som tidligere
omtalte eller kj endte. Af denne art er artiklen i forbindelser
som : Peir toku hestinn frå sledanum (baade hest og slæde er tid-
ligere nævnte); en ulv og et lam kom til en bæ^ øverst stod
ulven, lidt nedenfor stod lammet. Dog hersker i oldnorsk større
frihed end nu ; tildels ogsaa i ældre dansk : ther han mit aa bro
wor (Er. Kr.); Kuning Woldemar reed ow^er ys ow^er æluæn
(ib.). Den udsondrende artikel hører hjemme, hvor substan-
tivets betydning begrænses (individualiseres) ved en tilføielse:
den sorte hest; presten i vort sogn. Ofte er begrænsn ingen
underforstaaet: hundrinn = gaardshunden ; gaa for presten (neml.
i vedkommende sogn); kongen (d. e. den nu i landet regjerende
konge); gaa til lægen, skomageren (neml. den sedvanlig benyt-
tede); tidlig om morgenen (paa den bestemte dag); Skriften (d.
e. den hellige Skrift); studere ved universitetet. Navnlig
brages artiklen saaledes om noget enkeltstaaende i sin art:
i6Itn =^ solen (neml. den sol vi ser); djgfullinn = djævelen

— 70 —

(neml. den øverste djævel); jorden; himmelen (sml. 2). Ligeledes
siges, med prægnant betydning af noget enestaaende: der var
ikke draaben igjen (neml. den sidste draabe); han havde ikke
skjorten paa kroppen; her er gutten som kan spille; og mælede
ei Ordet (Wess.); jeg har ei Bidden smagt, jeg har ei drukket
Draaben (ib.). Ofte er paa denne maade den bestemte artikel
blit jevngod med et eiendomspronomen: han hængte hatten paa
knaggen (= sin hat);, f åren var ogsaa en slyngel (= hans far);
han slog hende i hodet (= hendes hode); han gik i skjorteærmerne.

Meget ofte mangler dog artiklen ved substantiver som vist-
nok paa vedkommende sted bruges om en bestemt enkelt gjen-
stand, men som ellers bruges ubestemt i samme forbindelse.
Saaledes meget hyppig i oldnorsk: hann sigldi nord}' med landi;
peir rédu på Igndum (styrede riget); hann kom til sjovar; feir
foru til pings ; falla å kné; hafa sta f i hendi (i haanden, i hænde);
i konungs hird. I det moderne sprog er dette tilfælde ikke
sjeldent, hvor substantivet staar i objektsforhold: heise seil;
lette anker (tysk : den Anker lichten) ; stryge flag ; vise tænder
(tysk: die Zahne fletschen, weisen); vise klør (tysk: die Krallen
zeigen); skifte klæder, farve (tysk: die Farbe wechseln); spise
middag; man skal enten skik følge eller land fly (gammel tale-
maade). Ligeledes er det hyppigt efter præpositioner : sige tak
for mad(en) ; gaa til bords, til sengs ; gaa i kirke(n), paa skole(n),
i kloster; drage afgaarde; støde fra land; træde under fod. Tid-
ligere ogsaa i flere udtryk hvor nu anvendes artikel: sla met nævæ
(15. aarh.); fylghe liigh till grafl*ue (ib.); de komme afl* iacht
(Abs. Ped.) ; strax maaltid var giort (J. Niels. ; sml. oldn. sai
hann i hgll s\nni eptir matbord). Men ogsaa omvendt: døde paa
barselsengen (Abs. Ped.); bringe paa banen (Holb. ; tysk: auf
die Bahn bringen). Ikke sjelden veksles dog mellem bestemt og
ubestemt udtryk, eftersom meningen er speciel eller almindelig:
han døde med sverdet i haanden — at dø med sverd i haand.
— Herhen hører ogsaa tidsudtryk, hvor tiden er bestemt: peir
komu um nbtt; einn da>g at kvéldi: um kvéhd(it)\ at momi: i dag;
t åri; i vetr; mestr hlutr sumars; tidlig om morgen (Abs. Ped.);
han var her søndag og kommer igjen (paa) tirsdag; forleden
dag; i morges; i aften; i sommer; i vaares.

b. Arten eller klassen hvortil en ting liører, betegnes ved
fællesnavne snart ved ental snart ved flertal, i begge tilfælde
med bestemt artikel (generisk artikel). I oldnorsk herskede ogsaa
her større frihed, idet (navnlig ved ental) ogsaa i det senere

— 71 —

f^prog artikel kunde mangle: madr er manns gaman (sml. prono-
menet «man»); tunga er hgfuds bani; ésirokvanir; eigi er hugr i
^gnum (saa sedvanlig ved folkenavne) ; fi4glar(nir) ; stjgrnur(nar) :
at eigi megi stjgrnur sjå. I nutidssproget anvendes overalt arti-
kel: hunden er et nyttigt dyr; tyskerne er flittige folk; om
søndagene. I ældre tid manglede artikleii ofte, særlig ved folke-
slags navne i flertal: ther Jwthær thet spurdæ (Er. Kr.); thet
samæ aar vonnæ Cristnæ Jherusalem (ib.); then stædh, som
Jødher wilde haue taghet war fruæs ligheme (Mand.); Autor
giver Fortrin til Engellænder (i modsætning til franskmænd,
Holb.); Trold raaa have været meget skikkeligere da, end
Mennesker nu (ib.). Ligesaa ved kollektiv brug af ental: Aall
er en aadig Fisch, oe dersom Lax fanges i Garn oe bliffuer
icke snart afftagen, daa kryber Aall der-ind oe opæder dem (P.
€1.). Endnu mangler denne artikel i ordsprog: hjemme er hane
djervest; tyv tror hver mand stjæler; dog kan her ligesaavel
antages mangel af ubestemt artikel (§ 58, 1, b). — Til denne
brug af artiklen hører den distributive: det koster to kroner
pundet; han tjener tre kroner dagen.

2. Egennavne i strengere forstand skulde egentlig ingen
artikel ha, idet den enkelte gjenstand som de benævner, er til-
strækkelig bestemt ved navnet. Imidlertid forekommer det
oftere, at flere gjenstande bærer samme navn, og her kan artik-
len bruges: søndagen helligholdes der meget strengt (uge-
iiavnene er idethele baade fællesnavne og egennavne);
Uracherne. Men ogsaa ved egennavne i strengeste forstand
findes artikel.

Ved personnavne i ental bruger kun folkesproget artikel:
den Peren. Om personnavne med adjektiv se § 55, 1.

Geografiske egennavne har, som i oldnorsk, i regelen ingen
artikel. Dog er artikel almindelig, hvor sidste led er et fælles-
navn: lldlandet, Amazonfloden — England, Island; samt ved
flertalsform: Azoreme, Alperne, Færøerne (oldn. Féreyjar). I
mangfoldige hjemlige navne, hvoraf de fleste indeholder et
fællesnavn, findes en mere eller mindre stivnet artikel: Mjøsen
<oldn. Mjgrs), Spirillen, Øieren; Randsfjord(en), Kristiania-
fjord(en); Glommen, Laagen (oldn. Lggr, Lggrinn); Otteraa(en);
Kjølen (oldn. Kjglr, Kilir); Galhøpig(gen), Lifjeld(et) — Dovre-
fjeld, FileQeld; Helgeø(en), Andø(en); Jæderen (oldn. Jadarr) og
I>aleme; Hedemarken: det rige Hedemarken, Telemarken (oldn.
Mamgrk), Østerdal(en), Gudbrandsdal(en): den fagre Gudbrandsdal

— 72 —

(oldn. Guåhrandsdalir), Sandviken — Aremark, Vardal, Vik.
By navne har aldrig artikel; ældre: Lauffuervigen (Larvik);
Athenen (Holb.); vulgært: Svelvika. Landes navne heller ikke,
med faa undtagelser som: Tyrkiet, Mongoliet. Af floder uden-
for Norge har de største og mest bekj endte artikel: Themsen,
Seinen, Rhinen, Elben, Tiberen, Nilen o. a. — Himmelegnenes
navne (norden osv.) stammer fra tysk (Norden osv.); her fore-
ligger altsaa ingen artikel (ligesaalidt som i landes navne
som Italien, Ægypten). Derimod har «orienten» og «oceidenten»
en stivnet artikel (tysk: der Orient, Oceident).

Maanedsnavne mangler artikel. Derimod kan navne paa
iigedage og kirkelige høitider ha den: Tcomu par sunnudag —
Pat var laugardaginn fyr påska; npkkuru fyrir jol — fegar eptir
jblin; søndag(en) den 5. april; til jul — i julen.

I lighed med egennavne (delvis ogsaa ved indvirkning af
den hyppige brug i vokativ) mangler artikel ved ord som: far,
mor, bedstefar, -mor, farbror, morbror, onkel, tante; husbond
(sml, oldn. gengr husfreyja til dyra); Grud (i oldn. ogsaa: heilagr
andi el. helgi andi el. andinn helgi = den Helligaand; djgfull el.
djgfullinn = djæ veien, se 1, a); himmerig (i oldn. ogsaa: himinn
el. fcmmmwn); helvede; paradis(et); Høiesteret (men : Stortinget);
konsistorium el. konsistoriet. I visse talemaader ogsaa ved «sol»
(sml. 1, a): før (næste) sol gaar ned; Abs. Ped. : før sol oprann
= oldn. fyrr en sol rann upp (derimod P. (^1. : førend Soelen
biergis); P. Dass: naar at Sol er i Tvillingens tegn, oldn. sol
gengr på nési fyr oxa merki. Denne brug er nu særlig digterisk»
ligesom digtere idethele ofte anvender lignende betegnelser for
enkeltstaaende gjenstande uden artikel: men da sol i det andet
gry steg af hav uden mast mod sky (Bjørnson); der åndes ei
paa jord hans lige (engelsk: on earth). I tidligere tid manglede
artiklen hyppig ved titelbetegnelser: hos Ober-Secreterer (ental.
Dass); borgemester reiste til Fyen igaar (18. aarh.); nu kun
(ved efterligning af embedsstilen) ved enkelte saadanne ord af
latinsk oprindelse: rektor, censor, præses, aktor.

Analogien med egennavne følger ogsaa navne paa syg-
domme, særlig de lærde betegnelser derfor, medens de mere
folkelige vakler: han lider af gigt — gigten plagede ham
haardt; tæring; mæslinger(ne) ; kopper(ne). Fremdeles ofte de
fremmede grammatiske benævnelser: naar substantivet staar i
nominativ (tysk: im Nominativ); infinitiv er verbets substan-
tiviske form (tysk: der Infinitiv).

— 73 —

3. Ved s 1 f n a v n e fremliæver artiklen artsbegrebet (gene-
risk brug): sølv(et) er sunket meget i pris; eller den individu-
aliserer begrebet: oksekjød(et) er dyrt iaar (hvor substantivet
bestemmes ved tilføielsen «iaar»). Dog kan artiklen ogsaa
mangle: at eira skyldu Baldri eldr ok vatn, jam ok allskonar
målmr = at ild og vand, jern og alskens malm skulde skaane
Balder. Og den maa mangle, hvor der betegnes en ubestemt
mængde af stoffet: landet flyder af melk og honning; huset er
bygget af træ ; ringen er af (purt) guid ; hugge ved ; han fyldte
hullet med jord; han er bare skind og ben; her sælges egte
bergensk gammelost — den bergenske gammelost er bekjendt
for sin godhed. — Ved samlingsnavne er adskillelsen mellem
de to betydninger endnu mere udpræget: sidan samnadisk fwfl
i eyna; fiske torsk; skyde bjørn — adelen, geistligheden (om
totaliteten).

4. Abstrakter forholder sig væsentlig paa samme maade
som stof- og samlingsnavne, idet enten begrebet ved artiklen
fremhæves som tåget i sin almindelighed: løgn er den feiges
vaaben — djævelen er løgnens fader; jeg anser ikke disse ting
for synd — syndens sold er døden ; menneskelig visdom er ikke
meget værd — den menneskelige visdom vokser kun tilsyne-
ladende. Eller artiklen betegner en enkelt bestemt ytring af
begrebet: dovenskab er djæ veiens hovedpude — dovenskaben i
denne skole; for at sige sandheden (neml. i denne sag); naaden
og sandheden er kommen ved Jesus Kristus (d. v. s. den kriste-
lige n. 0. s. ; Chr. Ped. : Naade oe Sandhed er kommen ved J .
V.)] rygtet sagde, at (Abs. Ped.: rycte gik, at); den kristne
tro (Chr. Ped.: tåge wid cristen tro); fra gammel tid — den
gamle tids mennesker. Hvor begrebet allerede er nævnt, staar
selvfølgelig altid artikel: jeg svævede mellem frygt og haab;
frygten vilde mange gange nøde mig til at give efter, men
haabet holdt mig oppe. I gamle talemaader mangler artiklen
ofte: tale i søvne (tysk: im Schlafe reden); ærgre sig til døde
(Holb. ogsaa: en Fader fordømmer til døde sin Søn; sml. vdi
ten samme stadh, som han toldæ dødh, Mand. ; = led døden).

57. Den ubestemte artikel var i oldnorsk ikke fuldt
ndviklet, skjønt einn oftere — dog ikke i de gamle digte —
findes brugt i betydningen «en vis* (i sen tid ogsaa i betyd-
lungen «en eller anden»): ^ar sva f inni ein kona; ogsaa efter-
stillet: konungr einn, sveinn einn litill (som i norske folkeviser:
dotter ei). I flertal bruges dels ingen artikel dels ordet «nogen»:

— 74 —

litlu sidar fann hann menn ngkhura; i senere oldnorsk ogsaa
einir: gerdust til einir heidnir vildngar at bidja hennar (som under-
tiden i norsk folkesprog: dei foro som eine gapar). I den Sk.
og de olddanske love findes ingen ubestemt artikel: fær
bonde sun køpfærth (== drager en bondeson paa en kjøbmands-
færd); æn tho at han ær spak man. Dog begynder den at
dukke op i senere haandskrifter; medens den ældre sjællandske
lov har: slår man annæn, skriver den yngre: of en man wetær
annær fleræ saar. Ogsaa i 14. aarh. er ubestemt artikel idet-
hele meget sjelden, dog findes den enkelte gange f. eks. i Sten-
bogen. I det 15. aarh. er den deriraod fuldt udviklet, men
skrives endnu almindelig «een eet», som talordet: at ligge døth
i sæng som eet fæ (saa endnu hos P. Cl.). I 16. aarh. er artike-
lens udeladelse sjelden. I en række talemaader og ordsprog er
den dog den dag idag ikke trængt ind.

58. Den ubestemte artikel er, som nævnt, udviklet af tal-
ordet «en», hvorfra den adskiller sig ved tonløsheden; i enkelte
tilfælde staar den endnu paa grænsen af talord. Saaledes er
der egentlig ingen forskjel mellem: én f od dyb, og: én f od dyb
(engelsk: one foot long el. a foot long); sml. tusen aar er
for Herren som en dag (én dag, eller: en dag). Efter sin op-
rindelse kan den ubestemte artikel kun bruges ved ord som kan
tælles. Ved egennavne i strengeste forstand samt ved stofnavne
og abstrakter hvor begrebet fattes i sin almindelighed, hører den
følgelig ikke hjemme.

Efter sin betydning deles den ubestemte artikel — som
man ser, et lidet heldigt navn — i den bestemt individualiserende
(en = en vis, en bestemt) og den ubestemt individualiserende
(en = en eller anden, nogen). Af disse er den første ældre
end den sidste og allerede i oldnorsk hyppig, særlig i tidsudtryk
(= engelsk «one»): gengu å fjall eitt hått; pat var eitt haust.
Derimod bruges i klassisk oldnorsk substantivet altid uden
artikel, hvor der ikke betegnes et bestemt individ: Peir sggdust
lilja kaupa gullhring mikinn ok goåan — synir peim einn digran
gullhring. Derfor er ogsaa levningerne af artikelløse udtryk her
særlig talrige.

1. Den ubestemte artikel er nu som regel uundværlig ved
ethvert fællesnavn i ental, naar dette ikke er bestemt ved
bestemt artikel eller et pronomen.

Ved den bestemt individualiserende artikel udsondres en
enkelthed inden en klasse; artiklen betoner enkeltheden og er

— 75 —

saaledes ikke saa fjern fra sin oprindelse. Den bruges særlig
ofte indførende, naar noget foreløbig nævnes som der vil følge
videre oplysninger om: en ulv og et lam kom til en bæk; øverst
stod ulven, lidt nedenfor stod lammet. I flertal anvendes
«nogle», som allerede i oldnorsk: der traf han en mand —
nogle mænd. I oldnorsk anvendtes ogsaa i ental ofte «nogen»:
kom par smidr ngJcJcurr dk haud at gera peim horg; feir gengu å
hæd ngkhura; i det nuværende sprog bruges ental «nogen» kun
i visse tilfælde ved ubestemt individualisering (se nedenfor).

Ved den ubestemt individualiserende artikel er numeral-
begrebet næsten helt forsvundet, idet derved artikelen udtages
en hvilkensomhelst enkeJthed af klassen. Den ubestemte artikel
er saaledes her væsentlig enstydig med den generiske bestemte
artikel: en ulv er mindre end en bjørn = ulven er mindre end
bjørnen. I flertal anvendes her ingen artikel: jorden har form
af en kngle — planeterne har form af kugler; ulve er mindre
end bjørne. At merke er, at vort sprog i spørgende og negtende
sætninger for det meste ikke anvender «en», men «nogen»,
hvor individualiseringen er ubestemt: bor der nogen skomager
her i nærheden (tysk: vvrohnt hier ein Schuster); aldrig har
nogen kvinde været mere mand (tysk: nie ist ein Weib mehr
Mann gewesen); jeg ser ikke noget hus = intet hus.
Den ubestemte artikel mangler i følgende tilfælde:
a. Hvor et ord staar som prædikatsord eller objektsprædikat
samt efter «til», «for» og «som», naar artsbegrebet træder sær-
lig sterkt frem; saaledes navnlig hvor en persons stilling,
nationalitet eller religion angi ves: han er skrædder, nordmand,
katolik; han kalder sig (for) greve; de valgte ham til konge;
din stilling som fader (men: handle som en fader, hvor en sam-
menligning udtrykkes). Ofte bruges begge konstruktioner uden
synderlig forskjel: hun var (en) prestedatter; vær nu (et)
menneske; vis dig dog som (en) mand; nu er du blit (en) tyv.
Hvor et adjektiv tilføies, mangler artiklen ligeledes kun naar
artsbegrebet skal fremhæves, hvorved prædikatet kan faa be-
tydning af et adjektiv: han er juridisk kandidat — han er en
Hink skrædder; vær snil gut (= vær snil; særnorsk) — han
var en snil gut; han blev rig mand paa det (= blev rig). I
ældre tid, navnlig i reformationstiden, var ved tysk indfly deise
brugen af artikel mere udbredt, saaledes ved verber med betyd-
ningen «gjøre til»: han wor tågen til een styreræ øuer eet
land (Mand.); oe vaar der tilmet en Herre ofFuer alle de beste

— 76 —

Land (Ved.) ; han bleff strax giort til en Høffuitzmand (ib. ; smL
ældre tysk: sie maehten ihn zu einem Konige); offder huilcket
han satte hannem en Regentere (ib.); vær her Nils stadfested
til en Capellan (Abs. Ped.); hand udkored denne Hans pibere
til en foged (ib.); Grud kallede hannom til en predicant (J.
Niels.); nødes han til at tåge til en huszforstanderske en anden
quinde (St. D. Pr.); du har en Færing til Karet, en Dybsang
(= fiskesnøre) til en Raritet, en Tofte til et Sæde (Dass). Under-
tiden ogsaa ved de i § 68, 2, a, y, omhandlede udtryk : det er dig
bedre, at du gaar enKrøbling ind i Liffaet (Bib. 1550); mens du
hos (xuds høijre Haand sidder en Regenter (Dorthe); sidde en enke
(18. aarh.). Hertil ogsaa oprindelig: gaa it bud (Abs. Ped.), af
ældre: gaa en bud (sml. ieg wUl din bud till min skaber gaa,
Folkev.), hvor «bud» = sendebud (tysk: Boten gehen, Bote laufen).

b. Hvor et substantiv staar i modsætningsforhold til et
andet eller til sin egen negation: gaa med hat (engelsk: he
wears a hat), modsat: gaa med hue; gaa med frak, modsat:
uden frak (engelsk: without a coat); han havde fuldt hus.

c. I mange talemaader og ordsprog, med og uden adjektiv:
faa brev fra en; frænde er frænde værst; med lov skal land bygges;
i bar skjorte; med væbnet haand; hærtagen kvinde; ærlig mands
vis (sml. menigmand); brændt barn skyr ilden; blind høne finder
ogsaa et kom; nød lærer nøgen kvinde spinde; gale hunde faar
revet skind (men: han fik en banket trøie). Medens ved artiklens
udeladelse udtrykket her faar en større almindelighed, findes
den hos digtere oftere sløifet, selv hvor der betegnes en bestemt
gjenstand: hun erindred, at der boede i en Landsby gammel
Frænde (Werg.). Denne udeladelse var i ældre tid ikke sjelden
ogsaa i prosa: men giiiuet os ocsaa gudfryctig Øffrighed (Ved.).
Mere stødende er sløifning af artikel ved adjektivløse substantiver:
tilsidst faaer Jesper Øie paa Baad, som noget henne laae (Wess.).

d. Ved parvis forbundne substantiver (sml. § 55, 3) : mand
og kone skal være et; giv mig pen og papir. Lignende: øie for
øie, tand for tand.

2. Ved egennavne staar ubestemt artikel kun, naar de
antager appellativ betydning: hun er en Petersen (d. e. tilhører
familien P.); han er jo en (ren) Cicero (d. e. en taler som C);
byen er et (rent) Sodoma (d. e. ligesaa fordærvet som S.); et
himmerig paa jorden; et helvede.

3. Stofnavne kan ikke ha ubestemt artikel, medmindre
deres betydning begrænses ved en tilføielse: en god tobak; en

— 77 —

yin som er hjemført paa fad; der tarves det Kiød et nmaadeligt
Smør (Dass). Undtagelse danner naturligvis de stofnavne som
tillige er betegnelser for enkelte dele af stoffet eller for gjen-
stande gjorte deraf: et stråa, et træ, et glas (deriraod f. eks.
ikke : et guid, men vel i ældre dansk : et fingerguld = en guld-
ring). Ligesaa betegnelser for et vist kvantum af stoffet: lad
mig faa en suppe (= portion suppe); en øl (= en flaske eller
seidel øl); en kaffe avec; sml. to øl. I ældre dansk brugtes
artiklen oftere ved sammenligninger, idet man efterlignede ældre
tysk sprogbrug (mht. røt sam ein bluot, swærer danne ein bli):
han swortnede som en iord (Chr. Ped.) ; Janemund bleff bleg som
€11 aske (ib.); han rødmed som et blod (Folkev.) ; i en norsk folke-
vise: ho svartna som ei jord (oldn. svartr sem jgrd). — Paa samme
maade forholder det sig med samlingsnavne i strengere forstand
(d. v. s. ord som ikke tillige kan betegne det enkelte individ
af arten), som: kvæg, fæ; billedligt siges dog: du er et fæ, et
hornkvæg. Ogsaa kan en begrænset samling betegnes ved ube-
stemt artikel: en buskap, et stutteri (men ikke: et kavalleri, med-
mindre «en» er = en saadan: et kavalleri som det tyske).

4. Abstrakter har den ubestemte artikel, naar der
menes en enkelt tilsynekomst af en egenskab eller tilstand.
Saaledes med tilføiet bestemmelse: en sjelden lærdom; en doven-
skab uden lige. Uden bestemmelse: han begik en dumhed {=
dum handling); dette kalder jeg en uforskammethed (om en
uforskammet ytring eller opførsel); den paafuldte Succes til-
veyebragte først en Taushed, siden en almindelig Approbation
(Holb.; engelsk: there ensued a silence). I adskillige staaende
udtryk mangler artiklen^ til trods for at der betegnes en enkelt
ytring af abstraktet: gjøre (en) ende paa; tåge del i; Gud til
ære, andre til (et) eksempel; ved (anden, forekommende) leilig-
hed; af gammel vane; gjøre gode miner til slet spil. Holb.: en
haver Lyst til vist Arbeyde og visse Forretninger. Man
siger: han var der ikke lang tid, men: han var der en lang
stund (Abs. Ped : liden stund dereffter) = oldn. langa 116, stund.

59. Foruden i de i § 58, 1, a og 3 nævnte forbindelser
skyldes ogsaa i nogle andre tilfælde den ubestemte artikels brug
indflydelse fra tysk. Saaledes opfattedes i flere udtryk den
tyske artikel '^^den» paa grund af udtalen «ii» som ubestemt
artikel: bringe, komme for en dag = an den Tag bringen,
koramen ; være om en hals = um den Hals sein (= um 's Leben
•^ein, være redningsløst fortabt), hvorfor tidligere ogsaa sagdes:

— 78 —

være om halsen; paa en studs (dansk) = auf den Sttitz; smL
det vulgære : omentrent = nt. umme den trent (trent = kreds,
ring; «omtrent» er hollandsk omtrent). Rimeligvis skyldes det
ogsaa tysk indflydelse, naar i lidt senere oldnorsk flertal af einn
bruges ved talangivelser for at betegne det omtrentlige : einar fimm
Piisundir (egte nordisk: fyrir npkkurum fjorum vetrum, sml. engelsk:
some twenty years), som tysk: eine vier Wochen. I norske
dialekter anvendes saaledes formen «ei» = oldn. ein, intetkjøn
flertal: ei tjugo stykkje; ogsaa dette stemmer med tysk brug:
ein vierzehn Tage. Af samme art er vore udtryk: en tre dage,
en halvandet hundred mennesker; svensk: en tio styeken.

KAPITEL V.

Adjektivet.

60. Adskillelsen mellem substantiv og adjektiv beror i
formel henseende paa det sidstes kjønsbøining og komparation,
hvortil i germansk kommer indflydelse af den pronominale bøi-
ning paa den adjektiviske. •

I almindelighed flekteres i de indoeuropæiske sprog adjek-
tivet ligedan som substantivet; men i nogle danner adjektiveme
endel af sine kasusformer i overensstemmelse med pronomeneme.
Dette er i oldindisk tilfælde med de saakaldte pronominale
adjektiver (som «al»), en ordklasse som staar midt imellem
adjektiver og pronomener og danner broen mellem dem (de er
hverken egenskabsord eller rent henvisende). Rimeligvis har da
allerede i ursproget den bevægelse begyndt, som i germansk
(og slavisk-litauisk) har grebet alle adjektiver, medens den i
de fleste andre sprog er gaaet helt tabt.

Det indoeuropæiske ursprog besad forskjellige sammenlig-
nings- eller komparationssufiikser. En sammenlignende betydning
kunde f. eks. suflikset -jo- ha: latinsk alit^ «anden» (sml. oldn.
plja^ «medhustru, frille», egentlig: den anden), græsk be^ioc
«høire». Fremdeles -is {-jes, -jos), hvor der sammenlignes med
én anden gjenstand, og -isto- (d. e. is -\- to), hvor der sammen-
lignes med flere andre: gotisk haiihiza, hauhists -^ oldn. hæri,
liéstr. Videre -ero- og -tero-, oprindelig vistnok kun ved rum-
og tidsbetegnelser samt visse pronomener: oldn. yjir (komparativ
til of), undir (komparativ til iind)\ eptir (komparativ til af);

— 79 —

gotisk hwafar = oldn. hvdrr «hvilken af to» (indoeurop. qo-tero
= græsk TTorepoq). Væsentlig ved talord brugtes -to- og -mo-
for at betegne «hvilken i rækken» : oldn. sétti = gotisk saihsta,
latinsk sextus; oldn. frum- {frumgetinn «førstefødt») = gotisk
fruma, sml. latinsk primus. Af alle disse endelser er i germansk
alene is (os) — isto {psto) i levende brug. Oprindelig havde de
sidstnævnte former participial natur (d. v. s. de aflededes direkte af
verbalroden) og udsagde, at verbalhandlingen i høi, resp. særdeles
høi grad fremtræder ved det substantiv hvortil de staar som
attribut. Dette forhold forandredes, derved at de to former
sattes i forbindelse med adjektiver og traadte ind i disses
system. Fra nu af betegner de en høiere, resp. den høieste
grad af egenskaben, Ved det første eller komparativsuffikset
sammenlignes, som nævnt, en gjenstand med en anden (eller en
samling af andre) eller med sin absolute modsætning ; det sidste
er tilfælde med ord hvis selve betydning er relativ eller sam-
menlignende : over (modsat : under), høire (modsat : venstre), østre
(modsat : vestre). Ved det andet eller superlativsuffikset sammen-
lignes en gjenstand med flere andre. Dog findes endnu minder
om det gamle forhold. Saaledes er den, som det synes, oprinde-
lige betydning af k#mparationsformerne. den absolute, tildels
bevaret i germansk («en ældre herre»; oldn. konungr var hinn
reiåasH = meget vred). Ligesaa erindrer det om oprindelsen,
at positiv oftere mangler («venstre», «vestre») eller tilhører en
anden rod end komparativ og superlativ: godr — betri — beøtr
(man sagde: «denne mand er bedre end den anden», før man
kom til det absolute begreb «god»). Disse ord henviser til en
tid, da komparativ og superlativ endnu ikke dannedes af adjek-
tivets grundform, men af verbalroden.

Medens paa disse punkter opfatningen af adjektivet som en
fra substantivet grundforskjellig ordklasse har skaffet sig sprog-
ligt udtryk, er der et punkt hvor adjektivet i germansk tid er
traadt i nærmere forbindelse med substantivet. Udviklingen af
adjektivets svage eller bestemte (substantiviske) form skyldes
nemlig indflydelse fra substantiverne. Denne form er fremgaaet
af appositive svage substantiver (d. v. s. substantiver med
stammeudlyden -»). Allerede tidlig i de indoeuropæiske sprogs
historie optræder w-suffikset med individualiserende og substan-
tiverende kraft: latinsk silo «fladnæset person» — silus «flad-
næset»; aquiio «nordenvind» — aquilus «sortagtig»; græsk
orpctjicoY «en skjelende person» — axpa^oc «skjelende». Men

— 80 —

kun i germansk er w-f orm erne helt optaget i adjektivsystemet
og har faat del i kjønsbøiningen. Denne svage adjektivbøining
stemmer i oldnorsk overalt i ental overens med de svage sub-
stantivers, medens i flertal uniformering har fundet sted (ggmlu).
En række sammensatte adjektiver er blit helt indeklinable
(fulltida «fuld voksen»); andre vakler mellem fleksionsløshed og
substantivisk bøining: peir våru jafnaldra{r); pdr gerdu mik
åstarlausa dk eidrofa (indekl.) — vada eidrofar [s\j})st.)\ alle disse
ord indtager en friere stilling til substantivet, idet de enten
bruges prædikativt eller appositivt (ikke rent attributivt). — I
gotisk brugtes den svage adjektivform i følgende tilfælder:

a. Hvor adjektivet substantiveres: Hinda sums (en blind).
Dog forekommer i samme brug ogsaa sterke former: ibai mag
blinds blindana tiuhan ; daupai urreisand.

b. Efter den bestemte artikel: ahma sa weiha «den Hellig-
aand» (sjeldnere: sa weiha ahma). Oprindelig er her adjektivet
et appositivt substantiv («aand, den hellige»). Undertiden fore-
kommer dog sterk bøining, ligesom omvendt svag fleksion findes
uden forangaaende artikel.

c. I vokativ: atta weiha (hellige fader, egentlig: fader, du
hellige). Tiltalen er allerede i sig selv bestemt.

d. Ved komparativ, som jo allerede forsaavidt er bestemt
som den kun kan være en af to.

e. Hyppig som prædikatsord, hvor adjektivet idethele har
større selvstændighed: swa unfrdpans sijuP — ni wairPaip unfrodai,

f. Den svage form har siden udbredt sig til andre ord-
klasser, nemlig ordenstal (som jo betegner en bestemt gjenstand),
præsens participium (hvis naturlige brug er den appositionelle,
bag substan]bivet), samt enkelte pronomener (nemlig det substan-
tiviske silha og det en bekjendt gjenstand betegnende sama).

61. Endel adjektiver har paa grund af sin form eller op-
rindelse en mangelfuld bøining:

a. Endel paa vokal udlydende adjektiver har i intetkjøn
ingen endeke: et bly væsen (i dansk-norsk siges almindelig:
blyt); et tro dyr (Er. Kr.: eet trot wenskab, som endnu i folke-
sproget: trutt); et bra menneske; et sanddru barn. Ligesaa de
fra tysk laante : stille, ringe, bange, lige (et lige tal), øde ; de
dansk-norske former «stilt» og «ødt» hører til fælleskjøn «still»
(f. eks. ti still!) og «ød» = folkesprogets aud, oldn. audr.
Dansk-norsk «svare» (et svare sjau) er adverbiet i adjektivisk
brug (sml. «bange», som ogsaa egentlig er adverbium). Derimod

— 81 —

har blaa, graa, fri, ny osv. i intetkjøn endelsen -t, Grunden
til forskjellen ligger deri, at disse sidste ord forekommer hyppig
i neutrum, de første derimod ikke; man var vant til former som
«blååt» og «nyt», medens «trot» som uvant klang ilde for øret
paa grund af sin fra fælleskjøn afvigende vokal; med andre
ord, det gamle dannelsesprincip for intetkjøn af disse ord er
ikke længer levende. Ogsaa et par ord paa -d mangler i intet-
kjøn endelse: et afdød medlem (men: et dødt dyr); et glad
ansigt (men: et fladt land); et ræd dyr (et feed Kornland, Holb.);
er lærd selskab; et absurd krav. Granden er dels at se i
ordenes sjeldne forekomst i neutrum, dels i en bestræbelse for
at undgaa misforstaaelse (sml. glat, lært). I (den østlandske)
dagligtale har ogsaa ord paa -(JiHg samme form i intetkjøn som
i fælleskjøn, idet ^'et ikke udtales, og udlyden saaledes blir
vokalisk: et skikkeli(g) menneske.

Af hensyn til velklangen sløifer folkenavne paa -sk og alle
ord paa -ish i neutrum endelsen -t: et dansk skib (tidligere: danskt,
som endnu ofte hos norske forfattere), men: ferskt vand; et dyrisk
udseende. I ældre tid sløifedes ofte A'et: ferst (Abs. Ped.);
Tystøl (ib.).

Oprindelige genitivformer eller adverbier paa -s {-es) har
heller intet -/: et gammeldags hus, et nymodens hus, et fælles
tab, et stakkels kræ, et middels aar, et tilfreds smil, et for-
gjæves forsøg, et indvortes onde, et afsides sted. Ligesaa: et
gjængs udtryk (oldn. gangsi), men: et taust vidne (oldn. JJagsi).

Laanordene «idel» og «lutter» er, ligesom i tysk, ubøie-
lige: idel tøv, lutter øre. Disse ord betegner ingen egenskab
ved substantivet og regnes maaske bedst for adverbier (sml. «bare»).

Anm. I prædikativ brug er adjektiverne ofte ubøielige; se § 69.

I ældre tid manglede intetkjøn langt oftere endelse end nu.
Saaledes meget hyppig, hvor adjektivet er efterstillet : Keyseren
hagde ith gaat hierte oe tro (Chr. Ped.); tænk paa dit Blod saa
rød (Dorthe) ; et Hierte synder-reven (ib.) ; et græsseligt Dj^r og
forvoxen (Dass); ligesaa det efterstillede «hin»: dit Kiød hin
kaade (Dass); guid hin røde (Folkev.). Fremdeles hvor adjek-
tivet staar foran den ubestemte artikel: hver et Grand (Dorthe);
saadan et ærligt Creatur (Holb.); saadan et Kjøb (Højsg.); saa
mangen et Løb (ib.); saa vældig et Slag (ib.); dette var i for-
rige aarh. den sedvanlige skrivemaade og er det endnu i dansk
ved c saadan». Videre, ligesom endnu i vor dagligtale, ved ord
paa -{t)ig : giv daglig Brød (Dorthe) ; et yndelig Ljus (Dass) ; et

ft — Dansk-norskens syntAx.

L

— 82 —

artig Fruentimmer (Holb.); et eeneste og øyensynlig Vidne (ib.);
prægtig Bytte (ib.). Adjektiver paa en havde paa reformations-
tiden endelsen -et i intetkjøn (ligesom i oldnorsk -it): it raadet
træ, sjddhet vand, it visset blad, christet folck. Holberg skriver
fremdeles: et laadet dyr, et aabet brev (svensk: et øppet breff).
Enkeltvis forekommer slige former langt ned i tiden; P. A.
Heiberg har f. eks.: et visset Blad; Grrundtvig: et vaaget Øie.
Levninger er formerne: lidet, meget, eget (danskerne har neu-
trum «egent» i betydningen «eiendommeligt», ligesom vi siger
«særegent»: et egent udseende). I forrige aarh. stødtes sprog-
følelsen af endelsen -et ved virkelige adjektiver, idet man
følte trang til at skjelne meil em disse og participierne ; der
skreves i denne tid ikke mere: et kjeiet barn, et sultet
dyr, men almindelig: et kjelen Barn, et sulten Djrr osv. som
i fælleskjøn; undertiden dog ogsaa: et kjelent Barn, et sultent
Dyr, og denne form er i vort aarh. blit eneherskende ved virke-
lige adjektiver: et slebent væsen — slebet glas; et stjaalent
øiekast — et stjaalet bord (dog med vaklen: Øhl. skriver f. eks.
«slebent Staal», «svundent Liv», medens vor østlandske bytale
gaar i modsat retning). Formerne paa -en (for -et) lader sig
enkeltvis forfølge tilbage til reformationsaarh. : med liden oe
stackede Haar (P. Cl.); et doven Billed (Dorthe); ingen Rom
(ib.); over saadan kræsen Dreng- Væsen (Dass); som den ingen
Hovet har (Holb.). Udenfor disse tilfælde findes sløifning af 4
kun enkeltvis ved sammensatte adjektiver: et angerfuld Hierte
(Dorthe); et lesk-som Taare-spring (ib.); kostbar Bytte (Holb.);
et hidsigt Galde-fuld Temperament (ib.); et faderløs Barn (Højsg.);
et brødløs Æmbed (ib.). Ved enstavelsesadjektiver er sløiftiin-
gen yderst sjelden, udenfor «al»: over al Julland (Ved.); imod
al naturlige lob (J. Niels.); for de andre eksempler lader der
sig i regelen give særegne forklaringer, saaledes for de Hei-
bergske: et feed Kornland (se ovenfor), vor Laug (hvor sub-
stantivet paa jysk maner er fælleskjøn), et vis Tegn (maaske
paa grund af substantivets anlyd), et halv Aar, et halv Pund
(vel egentlig sammensætninger, sml. vort: hal våndet aar = oldn.
hålft annat år\ St. D. Pr.: halfffc an dit aar).

b. Adskillige adjektiver, for en stor del de samme som er
omtalt under a., mangler talbøining. Saaledes de som ender
paa enkelt vokal: blaa baand, tro venner; derimod bedst: frie
bevægelser, nye klæder (Bib. 1550: mand lader most i ny
tlasker). Samme vaklen hersker ved ord paa -s (de paa -es har

'i

— 83 —

aldrig -e) : fælles indtægter ; ens vaner ; ndenbys folk ; indvortes
sygdomme; afsides steder; men: tilfredse mennesker (i forrige
aarh.: tilfreds m.) *, dagligdags(e)begivenlieder; delvise forandrin-
ger; gjængse ndtryk. Andre oprindelige adverbier, som «sjelden»,
fornøden», «ligefrem», bøies altid (i forrige aarh. flertal: fornøden).

Anm. Om prædikative adjektiver se § 69.

I ældre dansk var ubøiede flertalsf ormer langt hyppigere
end nu. Saaledes særlig ved efterstillede adjektiver: om Kysse
høvisk og kiærlig (Dorthe); velærede Venner og kiær (Dass);
Indbildinger vrang (ib.); Sølv-Biergene fin (ib.); ligesaa «hin»:
de Bølger hin gromme (Dass). Af foranstillede adjektiver har
de enstavelses altid bøining, undtagen eiendomspr on omener samt
«al»: vor Bønder (Dass); din Gaver (ib.); ald sin Grene (P. CL);
al anden svare Tanker (Dorthe). I sammensætning mangler
undertiden bøining: de siuge och sorgfuld (Pall.); venneløs
Encker (Dorthe) ; hine kysse-siug Kroppe (ib.). Ved flerstavelses-
adjektiver er ubøiet flertal ved visse endelser meget hyppigt,
hvilken egenhed maa afspeile den virkelige tale: paa dansk
omraade er sløifningen af endelsen -e karakteristisk for jysk
(saa allerede i J. lov), i Norge for bergensk dialekt. Muligt
er det ogsaa, at den i ældre tysk (ht. og nt.) hyppige apokope
af bøiningsendelser, særlig ved visse endelser som -ig, kan ha
evet nogen indflydelse. De endelser hvor apokope indtræder,
er følgende: -(l)igy -ew, -el, -er] desnden ved alle participier:
8kathælik(æ) ormæ (oldd.); med menneskelig hænder (Abs. Ped.);
alle wschadelig Diur (P. Cl.) ; dine blodig Vunder (Dorthe) ; vel-
lystig Siæle (ib.); gode christen (P. Elies.); christen folek (St.
D. Pr.); nogen sønderlig Steder (P. CL), og saa endnu i dansk-
lorsk ved «nogen»; dieris egen Klæder (ib.); ingen Norsche
(ib.), som endnu ; iblant fuldvoxen Ørne (Dorthe) ; andre lumpen
Ting (ib.); braaden Kar (ib.); siu vaagen (ib., subst.); i gammel
dage (J. Niels., Dorthe); mange beskreffuit beplichtelser ( Abs. Ped.);
rtnore vanschabt Hummer (P. CL); disse falmed Kroppe (Dorthe);
blant udvald salig Siæle (ib.); med folded Hænder (Holb.). Da
der endnu i 16. og begyndelsen af 17. aarh. forekommer lev-
liinger af oldsprogets former for intetkjøn flertal (se § 48), turde
enkelte af de nævnte eksempler (som: braaden Kar, christen
folek) være direkte at sammenstille med disse (oldn. brotin her) ;
ijgesom de tildels kan ha medvirket til de ubøiede flertalsfor-
feers ndbredelse.

c. Endel adjektiver mangler -e i den bestemte form, væsentlig

— 84 —

de samme som er omtalt under a. og b. Saaledes ord adlydende paa
enkelt vokal: det blaa baand, den tro hund, den ædru tilstand; der-
imod bedst : det frie folk; det nye hus (thet ny testament, 15. aarh.).
Jjigesaa ord paa -.9, som først senere er blit adjektiver: den fælles
bespisning, det stakkels barn, det indbyrdes forhold; men: det
gjængse udtryk, den gammeldagse dragt, det tilfredse smil, den
delvise gjennemførelse. Enkelte andre levninger af ældre ten-
denser skal omtales i det følgende.

I ældre tid manglede -e i bestemt form meget almindelig
(d. v. s. dialektisk, hos visse forfattere) i de samme tilfælde
hvori det mangler i flertal. Saaledes ved ord paa -{J)ig: vor
menneskelig fornuft (J. Niels.); i den geistlig oeh verdslig stat
(ib.); sin besønderlig Art (P. Cl.); met derisz langsommelig
trette (St. D. Pr.); paa det den vskyldig icke skall straffis met
den skyldig (ib.); den deylig Sommer (Dorthe); den verdslig
Løst (ib.); det jordisk Tabernakel (ib.); det Timelig (ib.); den
listig Kokke-Tøs (Holb.); sit daglig Brød (ib.); hans joidig Mine
(ib.). Levninger: min salig mand, samt de sammensatte: den
Helligaand (tidligere: den hellig aand, 15. aarh.: then Helliger
andh), naadigfruen, menigmand (Mik.: i myenighæ mandz for-
nwnstighed, hvor artiklen er udeladt). Ord paa -en: then hedhen
troen (15. aarh.); den gamble christen kircke (P. Elies.); den
Christen Kircke (Ved.); det forleden aar (Abs. Ped.); vdj det
forganngenn aar (St. D. Pr.); den bunden Svend (Dorthe); det
synde-skiden Fængsel (ib.); dit gylden Armebaand (Dass); den
sulten Luus (Holb.); din skiden Mark (ib.); den liden Bog (ib.);
det almindeligen antagen Philosophiske Axioma (ib.). Levninger:
den megen tale (P. Cl. : den megne, ældre dansk : det møgle
guid); den liden handling (dansk; i folke visestil : den liden
smaadreng) ; min egen gut (men : den ham egne ro = særegne) ;
den anden .side (dansk-norsk: den andre siden). Ord paa -el og
-er: min simpel Stil (Dorthe); mig usel Oorme-Seck (ib.); dea
simpel enfoldige Mand (Dass); hin aarsgammel Unge (ib.); den
sønder Strand (Ved.); det vester Haff (ib., sml. «Vesterhavet»)»
paa den sønder Side (P. Cl.); den vester Part aff Norrige (ib.);
den eeneste sikker Cuur (Holb.). Participier af svage verber:
mit forderved Kiod (Dorthe); dit sukke-knuset Hierte (ib.); hin
udslæbt Arbeids-Svend (ib.); din fornedret Stand (Dass); den
udmattet Arm (ib.); denne forbandet Quinde (Holb.); den mig
tilskikket Philippi 2 Historie (ib.); mit forhen fatted Forsæt
(ib.); af hvis fortvivlet Øie (Wess.) ; den usminket Fryd (ib.);

— 85 —

præsens particip: hans sukkertalend Mund (Holb.). Ogsaa ved
andre flerstavelsesadjektiver findes enkeltvis apokope: med Jesu
dyrebar oe røde Blood (Dorthe); det langsom Offer (ib.); mit
ynksom Hierte (Holb.) ; den fremmed Mand (ib.). Enstavelsesord
sløifer kun yderst sjelden e'et: sin fattige siug hustrue (Pall.);
sin dyb Søffh (P. Cl.); undtagen i sammensætning: denne fred-
kier Første (Ved.) ; hin Dydefuld Læser (Dorthe) ; det halvdød Hierte
(ib.) ; den spæk-rund Amøring (Dass). Det ved e'ets bortfald for-
voldte sammenfald af adjektivets ubestemte og bestemte form i
fælleskjøn har ført til at leilighedsvis i bestemt intetkjøn t er blit
tilføiet: det ugudeligt pavens folch (Pall.); sit kongeligt regi-
mente (Ved.); hint herligt (Dorthe); endog: det lidet Navn
(Holb.), hvilket viser at ialfald denne forfatter opfattede disse
apokoperede former som ubestemte.

62. Hos ældre forfattere paatræffes særdeles hyppig en
(virkelig eller tilsyneladende) bestemt form af adjektivet,
hvor man skulde vente den ubestemte. Disse svage
former var paa reformationstiden saa talrige, at de i visse til-
fælde næsten synes at være regel; eller der synes at være
foregaaet en fuldkommen sammenblanding mellem de to bøi-
ningsmaader. Imidlertid lader de talrige afvigelser fra den nu-
værende brug (som ogsaa er den oprindelige) sig henføre til
visse bestemte aarsager og inddele i grupper.

I. Svag for sterk form skyldes følgende aarsager:

1. Der foreligger levninger af samle kasusf ormer (paa -e),
skjønt ikke følt som saadanne, men snarest som virkelig bestemte
former, og derfor ogsaa undertiden overført til nye forhold. Endel
saadanne udtryk er tidligere omtalt; nemlig objekter («sige gode
nat») og akkusativiske bestemmelser («alle tid^) i § 18, præposi-
tionelle udtryk («paa rette maade», «i grønne busk») i § 55, 1, o.

2. Der foreligger rester af den gamle brug af svag adjektiv-
form uden forangaaende bestemt artikel: se § 55, 1, d.

3. Bestemt form efter den ubestemte artikel skyldes neder-
tysk indflydelse (mnt. ein rike man, ein stolte hase).

4. Paa de sproggebeter hvor det udlydende -e apokoperedes
i flerstavelsesord (altsaa særlig i jysk og bergensk), var følelsen
for adskillelsen mellem sterk og svag bøining fors vundet; for
folk som talte disse dialekter, laa det nær at tåge feil, naar
de forsøgte at skrive skriftsprogets former. Adskillige af de
nedenfor anførte eksempler er vistnok intet andet end mis-
lykkede forsøg paa korrekt skrivemaade.

— 86 —

5. Den i Norge skrevne litteratur staar delvis under ind-
flydelse af norsk folkesprog. De af vore bygdemaal som har
bevaret det gamle nominativmerke -r som -e, gjør ved fler-
stavelsesord heller ikke i betoningen nogen forskjel mellem
ental hankjøn (og hunkjøn) og flertal (f. eks. vituge, men neu-
trum ental : vitugt). I et par endelser er dette -e blit fast ogsaa
i neutrum, saa at ordet blir ganske ubøieligt. Dette er tilfælde
med endelsen -utte eller -ette (oldn. -ottr): eit steinette land (sml.
dagligtalens: en stenete vei). Ligesom med endelsen -leg^ hvor
denne forkortes til -le: eit faarle laup, flertal: faarle laup.
Denne sidste endelse er enkelte steder blit til -len (allerede i
Diplomatariet ofte 'liginn), ligesom -ig til -ien; disse former
findes f. eks. i Østgaards «En Fjeldbygd», ligesaa i St. D. Pr.:
derisz forargeligenn handell.

II. Da det er umuligt i aUe tilfælde at afgjøre hvilken
af disse aarsager har været virkende, skal vi i det følgende
ordne materialet efter et noget forskjelligt synspunkt, nemlig
efter det grammatiske forhold.

1. Svag form efter den ubestemte artikel anvendes endnu
i dansk dagligtale i udtryk som: en skønne dag, en slemme
dreng, et grimme veir (af anden art er det danske: en lille
mand, idet der ogsaa siges: manden er lille). I ældre tid var
den meget almindelig: een ynkelige historie aff een fortabede
siel (15. aarh.); en merckelige Mand (Ved.); en kraftige drik
(ib.); aff* it falske hierte (ib.); for en visse tribut oe aarlige skat
(ib.); eff'ter en ærlige Fader (ib.); en fattige Menniske (P. CL);
en babylonske Kaabe (Dorthe); et røgede Svin (Dass) ; en kronede
Søn (ib.); en aabenbare Fiende (Holb.); en Romerske Dames
Liig (ib.). Ogsaa ved substantiverede adjektiver anvendtes denne
form (sml. § 60, a.): en Riige (Bib. 1550); en Dumme (ib., = en stum,
mnt. ein dumbe, mht. ein tumbe); en Spedalske (ib.); en Retfer-
dige (ib.; genitiv: en Retferdigis) ; en naturlig Dumme (Ved.).

2. I analogi hermed findes ofte svag form efter sterkt
bøiet pronominalt bestemmelsesord : mangen uskyldige Lem ,
(Ved.); megen behendige bedrageri (ib.); egen seldsyne Natur
(ib.); saadan merckelige gjerning (ib.); noged prestelige embede .
(Abs. Ped.); imod al naturlige lob (J. Niels.); andet gode tingest -
(ib.); all christelige skick (St. D. Pr.); al jordiske Søssel (Dorthe);
mangen bedagede Mand (Dass); al Persiske Kreds (ib.). Sjelden
har ogsaa pronomenet -e: paa saadane wsed vanlige oe oifuer-
naturlige reise (Ved.). Undertiden kan et adjektiv spille samme

— 87 —

rolle som pronomenet: en stor screfl&ae bog (Ved.) — aff gamle
sandrue Kundskab (ib.).

3. Endelig findes svag form hyppig efter præpositioner og
i objektsforhold, sjeldnere ogsaa i andre tilfælde: udi idelige
sparsommelighed (Ved.) ; hun waar aff kongelige Blod oe haffde
kongelig Mact (ib.); skabe sig gode yndest (ib.); loffuede hannem
herlige Skenck (ib.); wi bekenne vore mangfoldie wtacknemme-
lighed (Abs. Ped.); haffuer scharpe Tænder og stackede Tryne
(P. Cl.); daglige dag (ib.); dødelige forskreckelse (J. Niels.);
faldenn vdj obenbare hoer (St. D. Pr.); paa ehre oe gode rychte
(ib.); i fulde Trav (Dorthe); af kongelige Stand (ib.); wi dob*
belte Sorrig nu bær (Dass); efter aflagde Taksigelse og Lyk-
ønskning (Holb.). Usikre eksempler er: i fremmede Sted (J.
Niels.), maaske af bif ormen «fremmede»; med vaade Kind
(Dorthe), muligens flertal (sml. væd dine Kind, ib.). Eksempler
paa svag form i nominativ er: vaar (= var) vedtagne skik (Ved.);
tve-eggede Sverd (Dorthe). I efterstilling : all anden øffrighed,
verdslige och geistlige (J. Niels.).

63. I visse grammatiske forhold veksler svag
og sterk bøining. De vigtigste er følgende: «-

a. Ved tilnavne: se § 55, 1, a.

b. I tiltale (sml. § 55, 4); her brugtes i ældre tid ofte
sterk form, dog mest ved flersta velses eller sammensatte adjek-
tiver: umilt Moder shierte (Ved.); o nyfød søde Noor (Dorthe) ;
daarlig Verdens Træl (ib.); o evig Fader (ib.); jeg lengis,
naadig Dommer (ib.); enfoldigt Menneske (ib.); bort, kalked
Grav (ib.); fattig Fange (Dass); almegtig (rud (ib.); bort, ufor-
skammet Pige (Holb.); sendrægtig Skrædder (Wess.) ; elskværdig
Helt (ib.); du Tændernes uhøflig (riest (ib.); hør i det, stolt
Karen (Folke v.). Med endelsen -er: Weldiger Furste oe Mectiger
Herre (P. Elies.). Endnu i det danske: god karl (og i sammen-
sætningen: godtfolk = oldn. gott folk, brugt som tiltale).

c. Medens efter en eiendomsgenitiv altid staar svag form
(«faderens store formue»), idet genitiven føles som bestemmelses-
<»d (i lighed med eiendoraspronomener), er efter genitiviske
tidsbestemmelser sterk form hyppigere end svag: ti timers uaf-
brudt(e) vandring; flere aars ærlig(e) vandel.

d. Hvor paa digterisk vis adjektivet sættes efter substan-
tivet, har det sedvanlig sterk form: den jomfru ren. Dog findes
tgsaa svag bøining: min hjelper hulde (Dass).

e. I dansk-norske udtryk med efterhængt artikel staar i

— 88 —

visse tilfælde adjektivet i sterk form: midt paa svarte natten

— ikke stor hjelpen; ikke rar(e) karen. Se § 54.

64. De allerfleste adjektiver tillader komparation. TJnd-
tagelser danner de fleste som adjektiver brugte participier:
levende, formuende; sveden, svedt, bedrøvet (then bedrøfdeste
modher, 15. aarh.). Nogle fortidsparticipier er dog blit rene
adjektiver ogsaa i henseende til komparation: fuldkommen, be-
stemt, berømt. Endvidere mangler gradbøining ved de med
visse afledningsendelser dannede adjektiver; saadanne suffikser
er en: grætten, muggen (flere saadanne ord kompareres dog,
særlig er superlativ ikke sjelden: det ei* den lumpneste be-
handling jeg har været ude for; den dovneste gut i hele
klassen); -ef: skaldet, stenet(-ed), fremmed; -isk og i flerstavel-
sesord -^Æ: dyrisk, krigersk; endelig -{e)s i ord opstaaede af geni-
tiver eller adverbier: stakkels, afsides. Det indeklinable «værd»
kompareres ikke. De adjektiver hvis betydning er absolut, har
selvfølgelig ingen gradbøining: død, evig, algod, glohed. An-
vendes saadanne ord som de nævnte i sammenligning, betegnes
denne ved omskrivning: hun var mere bedrøvet end nogensinde;
^en mest lovende elev.

1. Komparativ havde i oldnorsk kun svag bøining. Naar
f. eks. J. Nielsen, P. Claussøn og P. Dass skriver former uden
-e (jo arriger skalk; jo haarder oe tetter er hans Horn; foruden
al vider Omtale), beror dette paa en dialektisk apokope, som
allerede forekommer i 15. aarh.: i blant thee møør hun var
met, fandz ængi arwaktær, ængi rættær i theræ logh, ængi
miukær; se § 61, c. — Omskreven komparativ findes undertiden
i oldnorsk: meirr leidr = leidri. Den anvendes i nutidssproget

— udenfor de ovenfor nævnte tilfælde — særlig hvor to egen-
skaber hos samme gjenstand skal sammenlignes: hun er mere
tækkelig end smuk. For denne anvendelse synes ursproget at
ha manglet en typus; den nuværende betegnelse stammer
vistnok fra tysk. Ligeledes hører den omskrevne form hjemme,
hvor andet sammen ligningsled udgjøres af en maalsbestemmelse :
skibet var mere end 100 fod langt. Herfor siges dog ofte,
skjønt mindre logisk: skibet var længre end 100 fod; og dette
er ogsaa den oldnorske udtryksmaade : hann var eigi ellri en 17
vetra = ikke mere end 17 aar gammel. — Absolut komparativ
var i oldnorsk ikke i brug, idet overalt hvor komparativ synes
at betegne en høi grad, tanken paa en sammenligning eller
modsætning ligger under udtrykket: gerva sva feri = kun faa

— 89 —

gjør saa (egentlig: færre gjør saa end det modsatte); ok er fat
vénna = temmelig rimeligt (egentlig: rimeligere end noget
andet). Dog maa denne brug ha eksisteret paa et tidligere
sprogtrin, da dette vel er formens ældste anvendelse; en lev-
ning foreligger i oldn. ør i = ung, egentlig: yngre (got. juhi^a).
I nutidssproget er den absolute brug ved tysk indflydelse blit
noksaa almindelig: en ældre herre (t. ein alterer Herr); en
høiere embedsmand; den modnere ungdom. Særlig yndes den i
byemes j argon: en bedre middag; en mindre rus. — En ind-
skrænkning har komparativ lidt derved at den ved sammen-
ligning mellem to gjenstande er blit ombyttet med superlativ:
oldn. meiri Mutr fjånda = den største del af fienderne. Dog
siges endnu: det sterkere kjøn; Maria har valgt den bedre del
(bibelsk); sml. Chr. Ped. : oe see, huilken (= hvem) bedre tro
haffiier. Ligeledes er udtryk som oldn. miklu meiri enn om-
byttet med: for stor til at; f. eks. ve6rit var miklu hvassara
mn feir fengi ngkkut at gert = veiret var altfor hvast til at.
Dog findes ogsaa i oldnorsk positiv brugt paa lignende maade:
så fotti mér ungr at krefja eidsins = for ung til at (dagligtale:
vel ung til at). Ligesom paa den anden side komparativ endnu

— særlig efter negtelse — kan anvendes i denne betydning:
tabet var ikke af større betydning end at det kunde 'gjenoprettes
ved dristighed.

2. Superlativ havde i oldnorsk almindelig ubestemt form,
hvor den betegner den høieste grad: hann var mestr hondi far;
dog findes ogsaa ofte bestemt form: hann åtti hina heztu hesta i
imn tima, I nutidssproget gjælder for den attributive superla-
tiv den regel, at artikel anvendes hvor en gjenstand sammen-
lignes med en anden eller andre: han er den flinkeste elev i
hele klassen. Ved kvantitative adjektiver bruges dog ogsaa
ubestemt form, hvilken da altid er ubøiet: han har størst ind-
tægt i hele byen — den største indtægt; han har flest penge

— de fleste penge (oldn. flest manna — flestir menn); uregel-
mæssigt er: størst Daare har største Forstand (L. Sagen). Den
prædikative superlativ har begge former: vi er rigest — de
rigeste. Endnu i forrige aarh.^s dansk kunde superlativ som
prædikatsord bøies i tal: hvilke kjøer ere svageste (Højsg.). I
vort tblkesprog, hvor superlativ altid (med undtagelse af de
af adverbier afledede, som : inst, øvst, fremst, fyrst) har svag
form, heder det: han er rikaste; og dette er ogsaa hos P.
Claussøn det almindelige: denne Biørn bliffuer fedeste; Gauben

— 90 ^

er karskeste til at løbe; sml. Abs. Ped.: saa møged som oss
mueligeste kunde vere. Sammenlignes derimod en gjenstand
med sig selv under andre forhold, har superlativen altid ube-
stemt form: jeg føler altid størst tilfredshed, naar jeg er
hjemme; de var, følte sig altid friest, naar de var alene. Her
staar den prædikative superlativ paa grænsen af adverbium
(sml. tysk: ich bin, fiihle mich am freisten, wenn). Bestemt
form uden bestemt artikel findes endnu ligesom i oldnorsk (se
§55, 1, b) ved ordenssuperlativer: for første og sidste gang; i
sidste øieblik; næste aar. Desuden i enkelte andre udtryk: i
bedste, værste fald; han er eneste søn. Betegner superlativen
en særdeles høi grad (absolut superlativ), anvendtes i oldnorsk
bestemt artikel: hinn mesti hør (en meget stor gaard); Jconungr
var hinn håtasti (meget munter); kun ved genitiv staar ubestemt
form: hon var kvenna fri6ust (en meget smuk kvinde). Ogsaa i
nutidssproget er her artikel sedvanlig: i værelset herskede den
største uorden. I mange udtryk udelades den dog, idet adjek-
tivet beholder svag form: jeg skal gjøre det med største for-
nøielse (tysk: mit grosstem Vergntigen) — med størst fornøielse
læste jeg Walter Scott (tysk: mit dem grOssten Vergntigen),
hvor superlativen er relativ eller virkelig sammenlignende; han
havde ikke (det) mindste bryderi dermed; jeg har ikke (den)
fjerneste anelse derom; i bedste velgaaende. — Efter den ube-
stemte artikel er superlativ sjelden og staar da altid i svag
form: et første forsøg; et høieste væsen; en allerkjæreste pige
(absolut). Efter andre pronomener end de possessive kan super-
lativ ikke staa attributivt uden artikel; dog har digtere udtryk
som: denne velsignelsesrigeste Dag (Werg.).

Ligesom i latin, inddrages i oldnorsk superlativen ofte i
bisætningens ok hg f du skip pat er peir fengu bezi; vil4u kaupa
sér gtdlhring pann er heztan fengu peir ok mestan. Denne eien-
dommelighed findes oftere i folkeviser: han red, som en jomfru
kunde bedst; og ved efterligning heraf ogsaa hos nyere forfattere:
han red, alt som han kunde bedst, sit Dødningridt til Skoven.
Tautologisk: saa rig, som nogit land rigist kan vere (Abs. Ped.).

66. Adjektiver substantiveres til betegnelse dels af
personer, dels af ting.

1. I gotisk substantiveredes adjektiver til betegnelse af
personer dels i ubestemt (sterk) form uden artikel, dels i be-
stemt (svag) form med eller uden artikel: blinds = en blind —
hlindai = blinde; (sa) blinda = den blinde — (f ai) blindans ==

— 91 —

de blinde. Paa væsentlig samme standpunkt staar vort gamle
digtersprog og den lærde oversætte! seslitteratur, kun at den
svage form her kræver artikel: haltr ridr hrossi; til hvers mun
ek lita nema til litillåts ok hugvérs (ad humilem et quietum);
sjaldan verdr viti vgrum (hvor VQVum kan væ>re baade ental og
flertal); gu6 stendr i gegn dramhlåtum (superbis); hinn riki; hinir
audgu. 1 folkelig prosa tilføies i begge tilfælde sedvanlig madr,
menn; saaledes svarer til den lærde stils godir ok illir det mere
folkelige gobir ok våndir metm; hvor oversættelseslitteraturen
har lærdir (genitiv: lærdra), har folkelige skrifter lærdir menn.
Denne stilforskjel bestaar for en del den dag idag og adskiller
i ikke ringe grad skrift fra tale.

Ved den ubestemte artikel substantiveres adjektiver (og
participier) til betegnelse af en enkelt bestemt person (bestemt
individualiserende artikel) eller af et individ som repræsentant
for klassen (ubestemt individualiserende artikel): jeg har idag
talt med en blind — en blind hører ofte skarpere end en
seende; flertal: blinde ser, halte gaar. Ikke alle adjektiver
viser samme tilbøielighed for denne form. Man siger vel: en
lærd, geistlig, sagkyndig, fremmed, vanvittig, ulykkelig, gal,
spedalsk, syg; besat, indfødt, edsvoren, skibbrudden; reisende,
studerende, osv. ; men ikke : en god, ædel osv. (ved betegnelser
for moralske egenskaber), heller ikke: en stor, en ung osv. Holb.
Har: en Gammel (= en af de gamle, fortidens mænd). Artiklen
sløifes ved formelagtige sammenstillinger af to modsætninger
(sml. § 55, 3) : gammel og ung, fattig og rig, hoi og lav, læg og
lærd. Ligesaa i: fra liden (dansk: lille) af (tysk: von Klein auf).
Ved den bestemte artikel substantiveres adjektiver (og
participier) til betegnelse af en bekjendt person (den individuelle
artikel) eller af et individ som repræsentant for klassen (generisk
artikel). Af førstnævnte art er den tilbage visende artikel, hvor
det underforstaaede substantiv er nævnt lige forud: der traf
lian en høi mand og en liden en; «Vel mødt», sagde den høie.
Her staar adjektivet nærmest sin oprindelige funktion, er kun
halvt substantivisk. Noget nærmere substantivet staar adjek-
tivet med den udsondrende artikel, hvor der betegnes en ved
sammenhængen tydeliggjort person: har du besøgt den syge
idag. Denne brug har i ental omtrent samme udstrækning som
substantiveringen med ubestemt artikel; dog siges f. eks. ikke
gjerne «den kristne» om en bestemt person, men vel «en kri-
sten» (Chr. Ped. har: den hedne = hedningen). Om moralske

— 92 —

egenskaber anvendes nu formen aldrig; Werg. siger dog: den
Gode (om Chr. Krohg). Særdeles hyppig er den derimod ved
participier, navnlig i retssproget: den overfaldne, bestjaalne,
dræbte, dømte, druknede, savnede, henrettede, tiltalte, anklagede,
afdøde. bortgangne; tabende (part), vindende. Ved enkelte kan
artiklen udelades: afdøde, anklagede, indstævnte, tiltalte; an-
gjældende. Ved et par udelades den altid: undertegnede (tysk:
TJnterzeichneter eller der Unterzeichnete, fransk: le soussigné,
svensk: undertecknad) ; vedkommende. Ligesaa i tiltale: elskede;
kjære (vene); snille, søde dig (oldn. armi = stakkel). Nærmest
substantivet staar adjektivet med den særstillende artikel: den
onde (= Fanden, tidligere: den onde mand); den almægtige (=
Gud); den korsfæstede (= Kristus). Med generisk artikel be-
tegner adjektivet, dels i ental dels i flertal, den hele klasse:
de(n) rige er ikke lykkeligere end de(n) fattige; Gud antager
sig de(n) retfærdiges sag; de(n) kristne. Hyppigst er flertal,
især ved betegnelser for moralske egenskaber : de gode ; medens
betegnelser for legemlige eiendommeligheder ogsaa er hyppige i
ental: den blinde, døve, halte; ligesaa: den vilde (svensk: vilden).

Med substantivet deler en række adjektiver evnen til at
forbindes med et adjektiv, et possessivt pronomen eller en
genitiv: en forhenværende geistlig; rette vedkommende; en af
hans bekj endte; min elskede (men ikke gjerne: en elsket); din
forlovede (ogsaa: dette passer sig ikke for en forlovet); hans
tilkommende (d. e. tilkommende egtefælle); hans (nærmeste) paa-
rørende; generalens underordnede. Wess. skriver: hans Grumme
(= grumme elskerinde).

Kene substantiver er de adjektiver blit, som tillader efter-
hængt artikel, nogle ogsaa substantivisk flertal. Af denne art er
nogle fra tysk stammende ord: betjent = t. Bedienter (medens
«bekjendt», = t. Bekannter, er substantiveret adjektiv); gesant
= t. Gesandter (egentlig: den udsendte); fuldmægtig (St. D. Pr.:
hans fuldmechtige) = mnt. vulmechtich ; Ved. : vdlendiger (flertal)
= mnt. utlendieh. Egte nordisk (og urgammelt) er det svage sub-
stantiv «unge» = oldn. ungt, medens «næste» gjengiver tysk: der
Nåchste. «Lige» (oldn. liki) bruges nu kun i ental efter posses-
siv eller genitiv; vort folkesprogs «likje» er ingen indskrænk-
ning underkastet. I dansk svag, i dansk-norsk sterk form har
superlativet «inderst(e)»; ogsaa «kjæreste» sløifer i dansk-norsk
ofte eet. Rene substantiver er ogsaa et par oprindelig adjek
tiviske folkenavne: en dansk — dansken, en svensk — svensken;

— 93 —

tidligere ogsaa: en tysk — tysken (saaledes f. eks. Ved. : denne
Tydsk — disse Tydske ; Abs. Ped. : en tysk), endnu i tale-
maaden: hvad gjør ikke tysken for penge. Den moderne form
«en tysker» er vistnok dannet efter den tyske form: ein
Deutscher; den har i dansk undertiden paavirket de to andre
ord: en dansker, en svensker («dansker» brugtes altid af Grundt-
vig). De dansk-norske former: «en danske», «en svenske» viser
bestemt beining. Holb. har: Underjordsker (flertal). I norsk
talesprog er den efterhængte artikel ikke sjelden ved substan-
tiverede egenskabsord: gamlen (= gamlingen); søten min; der-
for drog den rige Styggen helst i Vei paa Hesteryggen (Welh.).
Dorthe har: Skriftklaagen. Saaledes ogsaa ved hestenavne:
blakken, svarten (hunkjøn tildels: svarta, brona); hermed kan
sammenstilles, at adjektiver uden artikel i oldnorsk poesi bruges
om heste: oTc å svar tan sgdul of lagdi.

2. Substantiveringen af intetkjøn i sterk form havde i
oldnorsk omtrent samme udstrækning som i de øvrige gammel-
germanske sprog. Den var saaledes hyppig som indholdsobjekt:
fagrt shaltu mæla; fggru slcaltu hetta. Her nærmer adjektivet sig
ofte til adverbiet: sige, tale sandt; gjøre, handle godt mod en.
Åi denne brug er adverbialformen paa -t fremgaaet : se § 72, 3.
Fremdeles var denne substantivering almindelig ved mæng-
desadjektiver: mart, fått manna; litlu sidar, miklu meira. Om
de førstnævnte udtryks historie se § 40, 4. De sidstnævnte er
omdannede til adverbier: lidt senere, meget mere.

Fællesgermansk var denne brug ogsaa til betegnelse af
upersonlige ting eller begreber ved et begrænset antal adjek-
tiver med betydningerne : god og ond; ret og uret; sand; kjær
og ubehagelig ; samt ved farvebetegnelser. Oldnorske eksempler
er: hit hæsta gott = det høieste gode (tysk: das hochste (rut);
^ilja e-m gott (det som godt er); gjalda godu Ult = gjengjælde
ondt med godt; leystu oss frå illu (libera nos a malo); til gods
ok iUs = til godt og ondt; mgrg god = mange goder; nå rHtu;
^^ja satt; sagOi honum Ijuft oh leitt (mht. liep unde leit); pau
shulu gegna jafnt Ijufu sem leidu; eta hmtt (melkemad). Sjelden
ved andre ord: bHa å beisJcii (bide i det sure æble). Ved siden
heraf forekommer ogsaa substantivering i bestemt form med
forangaaende bestemt artikel: nu skal ek seg ja pér hit sanna; hit
hita eggs (hvidten, dansk: hviden), hit rauda (blommen). Den
sterke form veg tidlig pladsen for den svage efter den bestemte
Mtikel. Efter den ubestemte artikel holdt den sig længe; for-

— 94 —

mer som: et gode, onde, hele^ et skjønt ydre er den dag idag
ikke talrige og tilhører idethele den senere tid; Holb. skriver:
et Godt, og endnu fiiides: et helt. De nye former er dannede
efter udtryk som : det gode, onde, rette, skjønne, timelige, sidde
i det grønne, hen i det blaa, vende det lodne ud, vende sig til
det bedre, ha sit paa det tørre, osv., hvilke ved sin talrighed fik
indflydelse ud over sit egentlige gebet (sml. den ved udtrykkets
sjeldenhed fremkaldte vaklen i bøiningen i tyske forbindelser
som: ein angenehmes Aussere el. Ausseres). Forandringen synes
at være begyndt ved «et gode» = oldn. godi, mask. (Holb.: det
giør ingen Gode at tale mod Erfarenhed) efter «det gode» ; sml.
omdannelsen af det ældre «gjøre sin bedste» (egentlig intetkjøn
flertal: oldn. hafa gil sin heztu frammi) til * gjøre sit bedste».
Sin adj ekti viske natur viser disse substantiveringer endnu der-
ved, at de — med undtagelse af «et onde» — ikke kan ha
efterhængt artikel (ondet — det gode, ydre). Heller ikke har
mere end et par af dem flertal: goder, onder. Derimod kan de
tåge et adjektiv foran sig: det ene fornødne; hans ydre(Werg.:
vort fælles Hellige). Sterk form bruges nu kun hvor der ingen
artikel er, og er idethele sjeldnere end tidligere : det er aff ont
(Bib. 1550, = tysk: von Uebel sein); frells oss fra ont (ib.).
Endnu f. eks.: gjøre galt værre; fortælle nyt (bynyt); snakke
gammelt (omdannet af æ. d. gammel = gammen «spøg, skjæmt»);
begaa falsk; gjøre sort til hvidt; sort er sorgens farve. Hyppigst
ved sammenstilling af to modsætninger : godt og ondt; stort og
smaat; jeg har hverken smagt vaadt eller tørt. I konkret be-
tydning er nogle gaaet over til virkelige substantiver: grønt(et);
fedt(et); og de fra tysk laante: vildt (egentlig et gammelt sub-
stantiv, men opfattet som substantiveret adjektiv), altet (t. das
All). Kun brugeligt i flertal er: gotter (dannet af intetkjøn ental:
godt). Kun halvt substantiver er de fra tysk oversatte: blyhvidt,
berlinerblaat, hvilke ikke bruges med efterhængt artikel. — De sub-
stantiverede partieipier har altid bestemt artikel : det bestaaende ;
det forbigangne. TJndtagelser er: vedlagte, indlagte, følgende (han
svarede følgende), og talemaader som: lade gjemt være glemt.

I faste forbindelser med præposition var i oldnorsk sub-
stantiveringen mere udstrakt. Saaledes ikke blot : at {med) goSu,
at (med) réttu, fyrir satt; men ogsaa: af nyjuy at fullu, at visu^
med gllu^ halda sik til jafns vid e-n, o. a. De gamle former er
tildels bevarede: sige for sandt, for vist; med rette; til falde;
til visse ; æ. d. aff ny, eller : paa det ny (fra tysk : aufs neue

- 95 —

= von neuem), nu: paa ny; æ. d. med alle. Era tysk stammer
ogsaa: uden videre = t. ohne Weiteres. Artiklen er tilføiet i:
met gode eller onde (Chr. Ped.) ; endnu henimod 1700 : med gode
(norsk folkesprog: med godo), dengang vistnok opfattet som
svag fonn og derfor omdannet til: med det gode. Anderledes
med det ældre: tåge for gode, som er omgjort til: tåge for
godt. Ved superlativ vakler sprogbrugen mellem bestemt og
ubestemt form: til sidst (Abs. Ped.: til det sidste) = oldn.
at sidarstu — i det mindste (ældre: til mindste); paa det ven-
ligste (Pont.: paa venligste).

3. En særstilling indtager substantiveringer af hankjøn

og hunkjøn brugt ora upersonlige gjenstande. Her er overalt

et bestemt substantiv at underforstaa. Af denne art er sprogenes

navne: norsk(en), tysk(en), fransk(en). Ved disse er ordet «tunge»

ndeladt: oldn. dgnsk tunga^ å danska (danskri) tungu; norrøn

tanga (norrønt mål). Ved siden heraf anvendtes i oldnorsk

svage substantiver: norrøna, å norrønu; hann Ut vefida mgrgum

riddarasQgum i norrønu or girzku eda frgnzku. Denne form findes

endnu i svensk: i svenskan, paa svenska; og brugtes ogsaa hos

08 i ældre tid: Mouerre-Biørn paa Norsche (Ped. CL). Det

forældede: det franske osv. stammer fra tysk; man finder

ogsaa: det tysk som tales i Hannover = tysk: das Deutsch.

Ved «høire» og «venstre» (til venstre, det samlede høire) er

udeladt ordet «haand»: oldn. høgri hgnd, til v ins tri handar. Fra

tysk stammer udtrykket «give en sids ten» = t. einem den

Letzten geben (udeladt: Schlag). Ligesaa: en hvid, ældre: en

hwid pennig (1403), oldn. hvitr peningr, mnt. ein witte (pennink).

Anm. Om adjektivets stilling se § 188.

KAPITEL VI.

Tillæg til substantivet.

66. Hvor et nomen direkte forbindes med et andet, saa-
ledes at begge tilsammen udgjør ett begreb, siges det ene at
8taa attributivt til det andet. De to bestanddele hører ogsaa
formelt nær sammen og kan som regel ikke skilles ved andre
setningsdele. Som attributer optræder baade adjektiver (parti-
cipier) og substantiver.

— 96 —

1. Attribution af adjektiv liar i tidens løb lidt ad-
skillig indskrænkning. Saaledes særlig ved de ubestemt tællende
adjektiver og ved talord, hvor disse forholder sig partitivt til
substantivet (eller til et personligt pronomen): margir vér =
mange af os ; hann hitti par marga fréndr sina = mange af sine
slegtninge ; eigi er sagt af fleirum heitstrengingum peira = flere
af deres løfter; flestir hgfåingjarnir = de fleste af høvdingeme;
sumr hvalrinn = noget (en del) af hvalen (folkespr. sum fisken) ;
sum sleip sin = nogle af sine skibe; sumt fat = noget deraf;
vdrti få rod in sjau skip Norbmanna = syv af nordmændenes
skibe ; tolf hinir dyrstu steinar = tolv af de el. de tolv kosteligste
stene. Lignende ved «en»: einn vinr loris = en af Tores
venner el. en ven af Tore; einn hinn versti ma6r = en af
de værste mænd el. en meget ond mand, I alle disse tilfælde
— hvor hovedordet enten er et personligt pronomen, eller et
substantiv bestemt ved efterhængt artikel (sml. § 54), en super-
lativ, et eiendomspronomen eller en genitiv — bruges nu det
partitive *af». Endnu i reform ationsaarh. var den gamle kon-
struktion meget almindelig: nogher myne ordh (Rimkr.); ingen
thyn wæn (Mik.); en den beste kempe ieg wed (Chr. Ped.); en
sin suend (ib.); en keyserens hertug (ib.); fire wore Guder (ib.);
tho hans søner (ib.); mange vore gamle Forfædre (Ved.); andre
hans lige (ib.); en sin tienere (ib.); en sin gode Ven (ib.; men
ogsaa: en aff* sine gode mend); en sin ypperste mand (ib.); den
ene sin Fod (ib.; = sin ene fod el. den ene af sine fødder);
trij fru Heluigs barn (Abs. Ped.). — Ved «al» og «begge»
gjælder den anførte regel ikke, eftersom forholdet her ikke
(som i engelsk: all of them, both of them) opfattes partiti^i;,
idet jo de to begreber dækker hinanden i omfang.

Udenfor de nævnte tilfælde bruges endnu attributiv kon-
struktion med partitiv betydning, ofte endog hvor oldnorsk
kunde anvende genitiv: fått manna = fair menn «faa mænd»;
flest manna = flestir menn «flest mænd»; ekJci manna = engir
menn «ingen mænd». Særskilt merkes forbindelser som: meget
ved, lidet ])enge, lidt vin, noget frugt (§ 40, 4), hvor intetkjøns-
formen henviser til gammel genitivisk konstruktion. Ogsaa hvor
tillægget ikke er et mængdesord, kan betydningen dog være
partitiv: oldn. miSr dagr «middag» (den midtre del af dagen);
sml. latinsk: media urbs. Ved mange saadanne forbindelser
hersker dobbelttydighed, idet adjektivet enfcen kan opfattes som
egenskabsord eller som partitiv bestemmelse: «det gamle Kri-

— 97 —

stiania» er saaledes enten = Kr. i gamle dage, eller = den gamle
del af Ej:*.; «nu har vi gaaet den længste vei» er enten = den
vei som er længst, eller = den længste del af veien. Kun parti-
tivt kan forstaaes udtryk som : det halve kongerige ; det sydlige
Norge.

1 oldnorsk kunde ved partitive forhold hovedordet adskilles

fra tillægsordet, hvorved det sidste sterkere fremhæves (sml.

tysk: Greid hat er keins, sehr wenig); her maa nu anvendes

præpositionen «af», ifald ordstillingen beholdes: peir mundu

angir sigrfgr fara, er bgrdust vid Harald = ingen af dem; gler-

gluggar våru margir å husinu = af glasglugger var der mange,

eller: der var mange glasglugger; biskupa (akk.) skulum vér hafa

två å landi hér = af biskopper skal vi ha to. Endnu i reforma-

tionsaarhundredet var den gamle udtryksmaade hyppig: quinna

døø manniæ (14. aarh.); møghet løber watn, men mølleren soffvver

(P. Lolle); saa mange iaage døde kroppe (Chr. Ped.); Sabeler

er icke mange hoes os (Ped. CL); denne Fisch er oe megen her

under Landet (ib.); i lighed hermed ogsaa: ieg hafFuer ingen

fonden dine lige (Chr. Ped.); thi han havde udi Regierings

Konst ingen paa de Tider sin Lige (Holb.). Levning er: han

er, som folk er flest = oldn. sem menn eru flestir. — For «al»

og ♦begge» gjælder regelen ikke (sml. ovenfor): peir eru allir

minir vimr = de er alle mine venner; der heren vor all for-

^mlet (Chr. Ped.) = al hæren; foru peir sunnan bådir = de

^Irog begge søndenfra. Men heller ikke «halv* konstrueres med

«af»: Hel er half blå, half med hgrundar lit = halv (halvt) sort;

Welmen gick halff bort (Chr. Ped.) = halve hjelmen. Ved

^halv» kan ogsaa antages distributiv apposition (sml. soldaterne

sad nogle paa marken, andre paa veien).

Aum. I et par tilfælde maa det oldnorske attributive adjektiv alti<l
jgongives med adverbium; dette j?jælder midr og pverr: var pat sett å miåjan
''PWinn = midt paa volden ; um pveran håls = tværs over halsen (f olkespr. :
J*'^ tveran fjord). Ved «halv» foran ordenstal anvendes nu sammensætninjr :
^^Ifr annarr eyrir = halvanden øre (St. I). Pr.: halfft andit aar). «Seiv-
an(lon>, tselvtrodie» osv. er laant fra tysk: selbander, selbdritt (a^ldri':
«ell)e ander).

2. Attribution af substantiver har tiltaget sterkt
siden oldnorskens dage.

Særlig hyppig var i oldnorsk vedføielse ved egennavne, og
''|)eeielt med en titel- eller stillingsbetegnelse som bestemmel-
se«ord: Olafr konungr; Eirlkr jarl; herra Ivent; préllinn Karkr.

7 — Dansk-norskens syntax.

— 98 —

I olddansk stod titlen endnu almindelig efter døbenavnetr
Æscil ærcibiscop; Maximianus kæysære; men allerede Chr. Ped.
retter i sin udgave af K. Magn. den jyske originals «Pippingli

• koningh» til: kong Pipping, «Neymys hertogh» til: hertug
Neymis. Den gamle ordstilling findes nu kun ved «jarl» (Erik
jarl) og skyldes her vistnok gjenoptagelse af det oldnorske udtryk.
Betegnelser for professionen staar endnu efter døbenavnet, men
foran familienavnet: skomager Olsen — Jakob skomager; kong
Salomon og Jørgen hattemager; Per degn; Mari budeie. Tid-
ligere stod de ogsaa efter familienavnet: Oluf Nilson raadmand
(Abs. Ped.); Mattz Størson lagmand (ib.); Per Jonsson klerkis
kolhage (ib.). Ogsaa andre faste tillægsord staar efter døbe-
navnet: Vilhelm erobrer; Johannes den døber; Mikkel ræv.

Udvidelsen af attributionens gebet skyldes navnlig indgreb
i genitivens gamle omraade. Saaledes er den gamle definitive
genitiv nu almindelig erstattet af hosstilling, som her var
sjelden i oldnorsk (se § 40, 7): asken Yggdrasel; firmaet L. og

• komp. I nyeste tid har konstruktionen tildels, efter fremmed
mønster, faat en videre anvendelse, idet forholdet mellem led-
dene kan være meget frit: ministeriet Stang (tysk: Ministerium
Caprivi); dom er faldt i sagen 0. kontra P. Fremdeles for-
bindes nu et stof- eller artsnavn direkte med et mængdesord,
hvor i oldnorsk anvendtes genitiv (§ 40, 4): et glas vin, et
stykke brød, to par støvler (sammensat: et fjerdingaar). Ved
ordene «del» og «part» kunde tidligere ogsaa det partitive for-
hold gjengives ved attribution: se §40, 3. Her kunde (ligesom
ved mængdesadjekti verne) tillægget adskilles fra grundordet,
hvor vi nu maa tilføie præpositionen «af» eller bruge adver-
bium: der som vore faarældre skulde en part nu i denne tid
opstaa aff døde (1556) ; de cristne bleffue meste delen slagne (Chr.
Ped.); kirckegaarden ligge meste parthen rett op till weyen
(1537). Lignende (for en artens genitiv): Biørne er udj Norrig
trende slags (P. CL).

67. Ved apposition forstaaes en fri tilføielse af et nomen
til et andet, som betegner samme person eller ting; den er
saaledes ingen nødvendig bestanddel af sætningen eller uund-
værligt tillæg til det nomen som den bestemmer; den kan der-
for ogsaa adskilles fra dette ved mellemkommende ord, lige-
som dens friere forhold almindelig betegnes ved interpunk-
tionen. Dog er dens afgrænsning ligeover de prædikative
og attributive tilføielser lidet skarp, idet der jo er mange

— 99 -

grader i tillæggets selvstændighed. I sætningen: «han døde
irng» siges adjektivet at staa prædikativt; siger vi derimod:
han døde gammel og mæt af dage», ansees tilføielsen paa
grund af sin vegt bedst for apposition. I «Olav Haraldssøn»
foreligger en attributiv forbindelse, idet de to led smelter
sammen til ett begreb; i «Olav den hellige, Harald grenskes
søn» kaldes bestemmelsen paa grund af sin større selvstændig-
hed for apposition. Skjønt appositionen ingenlunde, historisk seet,
er fremgaaet af en bisætning og altsaa ikke kan defineres som
en forkortelse af en saadan, lader den sig dog sedvanlig om-
skrive med en relativ eller tidssætning. Hvor den paa denne
vis kan opfattes som repræsentant for en relativsætning, følger
den, som en saadan, efter substantivet: Kristiania, Norges
hovedstad = Kr. som er Norges hovedstad (siges derimod:
Norges hovedstad Kristiania, er det «Kristiania» som danner
appositionen, og udtrykket er enstydigt med: Norges hovedstad,
som er Kr.). Er appositionen jevngod med en tidssætning, kan
den, lig denne, staa enten foran eller efter substantivet: bleg
af rædsel styrtede han ud af hulen, eller: han styrtede ud af
hulen, bleg af rædsel = idet han var bleg af rædsel. Brugen
af den foranstillede apposition er et særkjende for det senere sprog.

Appositionen retter sig i tal og kjøn efter hovedordet, ifald
den er et adjektiv eller participium: sidan tok K, jiistu eina a f
fnidi fulla] dieris egen Klæder af Selschind gjorde (Ped. CL).
Hvor appositionen antager større selvstændighed, kan den i old-
norsk sættes i nominativ (som forkortet sætning) : V. åtti gradan
^t fifilbleikan at lit, hesta beøtr ok fegrstr. Eksempler paa til-
syneladende manglende bøining findes oftere i ældre dansk, over-
ensstemmende med hvad før er ud viklet om adjektivets bøining
i attributiv stilling (§ 61, a — b): et af kongens skibe laden med
fisk (Abs. Ped.).

1. Apposition af et substantiv til et andet (eller
til et personligt pronomen) var i oldnorsk folkelig prosa ikke
almindelig udenfor ganske simple forbindelser: Jesus KristuSy
drbitinn vårr; Helga, dattir hans; konungr fekk Håreki pr ja tigu
fnanna, vaskra dreng ja; eigi mantu mér trtir ukunnum manni, I
poesi anvendtes den oftere som stilistisk middel til variation
af hovedbegrebet : Odins haukar, er val vitu, varmar brdåir. I
lærd oldnorsk stil er apposition betydelig h;yppigere: hy skup
Hobert, einfaldr madr ok skyrrar skynsemdar. Dette er den dag
Mag et skjelnemerke mellem litterær og folkelig stil, hvilken

— 100 —

sidste idethele ikke ynder lange appositioner (f. eks. Oslo, det
gamle navn paa Kristiania). En eiendommelig brug af apposi-
tion foreligger i udtrykket: ok bundu Egil hendr ok føtr; stolt
Signild havde bundet ham fod og hand (Folkev.); sml. engelsk:
he was bound hands and feet; gotisk anvender her akkusativ,
oldhøitysk dativ.

2. Apposition af et adjektiv kan kun antages der
hvor adjektivet ikke sammen med substantivet danner ett begreb,
men indtager et friere forhold til det og kan skilles fra det
ved andre sætningsled. En saadan apposition kan i oldnorsk
antages ved det enkle adjektiv i udtryk som: mitt lik dauds
(naar jeg er død); flyr j5w nii fyrir mér blindum (som er blind);
rei mér gamalli, sem ek em == ve mig, gammel som jeg er. Dog
kunde forholdet her ogsaa opfattes som prædikativt (sml. § 68,
1, b, y)- Derimod foreligger sikker apposition, hvor flere for-
bundne adjektiver stilles effcer substantivet: m^idr hét Yngvarr,
rikr ok audigr; i alle ting, store og smaa. Samt hvor et adjek-
tiv har adverbielle bestemmelser til sig: Otkell gaf honum uxa,
niu vetra gamlan; han ilede hjem, lykkelig over sit held.
Karakteristisk for senere stil er foranstilling af saaledes be-
stemte adjektiver: glad over dette møde ilede han hjem.

3. Apposition af participier forholder sig væsentlig
som adjektivernes. Ved prsésens particip forekommer appositiv
brug i oldnorsk kun i lærd stil: hon mi sg ør åi efandi a f tréssins
åvexti; taladi på fyrir slnum mgnnum, sva mélandi. Endnu er ud-
tryk som: jeg gik igang med arbeidet, stolende paa hans løfte;
trodsende alle hindringer trængte han frem, fremmede for den
egte folkelige udtryksmaade. Den ældre kancellistil yndede
saadanne vendinger: paa eet andhet stedt talindis om bandt
siger han saa (P. Elies.); T. gick vd emod dennem berendis
hostiam (Abs. Ped.); andre bretfue lydendis at (St. D. Pr.); jeg
befaler dig Gud ønskendis dig ald lyksalighed (Pont.) ; befalendiss
dig hermed gud og himmelen (Chr. VI). Ved fortidspartieip
tindes appositiv brug i oldnorsk klassisk prosa kun i et par
enkle udtryk : på lågn par fyrir Danir, komnir or leidangri. I
lærde skrifter forekommer ogsaa foranstillet apposition: utgen-
ginn a f skola hehlr hann sik nå npp å leikmanna hått: or sinn
raid i kasta dr do hann i myrkvastofu. Endnu er forbindelser som:
tbrladt af alle dode han i ensomhed; opbragt herover pønsede
han j)aa hævn, ganske uhjemlige og fremmede for godt lands-
maal. Ilden anstod er derimod den efterstillede apposition i

— 101 —

udtryk som: Grud sendte sin søn, født af en kvinde; til en by,
kaldet Ephrem. I den ældre kunstige stil paatræfFes vendinger
som: rigdom ther ijlde brughet giffaer orsage till alwerdsins
homodt (P. Elies.); aalije, ther mange menniskir smwrde met
worde karscke (ib.). Sml. § 139, 1.

68. Et nomen kan samtidig bestemme et andet nomen og
sætningens verbum. Det siges da at staa prædikativt til
det andet nomen. I modsætning til den udfyldende apposition,
hvormed de prædikative bestemmelser forøvrig (se § 67) viser
nære berøringer, danner disse en uund værlig fuldstændiggjørelse
af udsagnet.

1. Nogle verber tager foruden objektet endnu et substan-
tiv eller adjektiv (participium) til sig, hvilken prædikats-
akkusativ sammen med verbet udgjør det fuldstændige udtryk
for handlingen.

a. Den substantiviske prædikatsakkusativ har i ger-
mansk aldrig havt en saa udstrakt anvendelse som den adjek-
tiviske og er i tidens løb blit end mere indskrænket. Den kan
deles i to arter: den faktitive, hvor den anden akkusativ be-
tegner det som objektet blir til gjennem verbalhandlingen; og
den ikke-faktitive, hvor den anden akkusativ betegner noget
som objektet allerede er. Grrænserne mellem de to betydninger
er dog ingenlunde skarpe.

I oldnorsk brugtes prædikatsakkusativ ved verber med be-
tydningen «ha, gjøre til, kalde og anse for» : viljum vér pik einn
honung ha fa; konungr ha f di gert hann utlaga; ha f di konungr sett
hann hgfbingja yfir allt Firdafylki; hor gin kglludu peir Asgard;
pik viråi ek mann godan. Ved siden heraf brugtes dog ogsaa
ofte præpositioner (filj fyrir, at) : ek gørda pik at sva miklum
manni; peir héldu annan fyrir betra mann; taka til konungs.
Ved verber med betydningen «anse for» berører udtrykket sig
med akkusativ med infinitiv (§ 128): peir trudu hann gud {ver a);
eik hygg hann (vera) mann hlaudan; ef madr kennir nåunga sinn
fann (vera), er upp er gra finn (kj ender ham som sin slegtning).

I det nuværende sprog anvendes den gamle udtryksmaade
kun ved «kaldet: borgen kaldte de (for) Aasgaard. Desuden
siges (med refleksivt objekt): han tror sig en gud. Fra tysk
stammer: hun følte sig moder (t. sie ftihlte sich Mutter); og
det bibelske: mand og kvinde skabte han dem. Ellers bruges
nu altid præpositioner, undertiden ogsaa det sammenlignende
«somt: de satte ham som vogter over broen; han viste sig som en

I

— 102 —

dygtig mand. I det ældre sprog var de præpositionelle udtryk
mindre anvendte: offuer huilcket han satte ham en Regentere
(Ved.); ansee os dine fattige børn (Abs. Ped.); at erklære sig
Protestanternes hitterste Fiende (Holb.); alle holde en retmæssig
Iver Motiv til deres Idretter (ib.); de Parisiske Petits Maitres
have giort sig Mestere af de Franske Theatris (ib.). Ligesaa:
du tænker, jeg Johan er lav Misdæder troer (Wess.).

b. I sammenligning med den substantiviske objektsakkusa-
tiv havde den adj ekt i viske allerede fra først af et vidt om-
raade, som den i tidens løb altid mere har udvidet. Den an-
vendes i følgende tilfælde:

a) I langt større udstrækning end den substantiviske objekts-
akkusativ ved verber som ellers forbindes med en akkusativ
med infinitiv (hvoraf objektsakkusativen kan betragtes som en
ellipse, med udeladt t;era); saaledes særlig ved menings-, udsagns-,
viljes- og sanse verber: ek veit mik {ver a) saklmisan; H. étlabi
håna vinoda (hvorefter: hon helt engan hans jafningja = ansaa
ingen for hans ligemand); konungr bad hann (vera) velkominn:
seg ja ping laust; peir er pik vilja feigan; hann frå konung fallinn;
sér hann sik rentan mgnnum ok våpnnm. I senere skrifter ogsaa:
syna sik gladan; pann dag halda Gyåingar helgan.

I det nuværende sprog er denne brug endnu meget udbredt,
særlig ved refleksivt objekt: jeg ved mig uskyldig; anse sig (for,
som) bunden; tro sig sikker; finde en fortryllende; sige sig løs
fra en; han erklærede sig tilfreds dermed; prise en lykkelig;
byde en velkommen (maaske staar dog «velkommen» her nu for
sprogfølelsen nærmest som substantiv, sml. han bød mig et
hjerteligt velkommen); ønske sig fri(tagen) for noget; føle sig
syg; kjende sig træt; han viste sig dygtig. Ved verbet «holde»
er den gamle konstruktion nu opgivet, ved «anse» indskrænket
til refleksivt objekt; anderledes hos ældre forfattere: holde det
huit, som er sort (Pall.) ; at man ikke bør holde en Person
gandske uduelig (Holb.); de som ansee det danske Sprog saa
ringe (ib.). Ofte har et adverbium samme funktion som adjek-
tivet: han negtede sig hjemme; ønske en fanden i vold.

|3) Som faktitiv objektsakkusativ bruges adjektivet i nutids-
sproget i langt videre omfang end substantivet. I oldnorsk var
denne anvendelse forholdsvis lidet udbredt: gera e-n sekjan;
drekka sik odan; lata e-n lausan; ogsaa med dativisk objekt:
slå hundum lausum (slippe hunden løs). Eksempler fra nutids-
sproget: efterretningen gjorde hende glad (med udeladt objekt:

— 103 —

gjøre opmerksom paa); slaa en fordærvet; slaa sig løs (egentl.
slippe sig løs); klemme en flad; male væggen rød; øse baaden
tom; vaske bordet rent; klæde en nøgen. Ved intransitive
verber: tale salen tom; skjænde en huden fuld (hvor person-
betegnelsen egentlig staar i dativforhold ; sml. tysk: einem die
Haut voll schlagen = æ. d. slaa en huden fuld). Med forandret
konstruktion : skjænke glasset fuldt (sml. skjænke vin i glasset);
drikke en drukken (sml. drikke vand). Endel verber bruges
efter sin natur kun refleksivt paa denne maade : spise sig mæt ;
gaa sig træt; stirre sig blind; se sig sindt paa noget; skrige
sig hæs; kjæmpe sig fri; vokse sig stor. Den nære forbindelse
meil em verbet og adjektivet har, tildels under tysk medvirkning,
ført til sammensætning af mange saadanne forbindelser: løslade
en = lade en løs (tysk: einen loslassen); renvaske = vaske
ren; snauklippe = klippe snau; se § 198. Ofte har et adver-
bium samme funktion som adjektivet: hun gjorde det forbi;
slaaenihjel; dysse en isøvn; græde sig isøvn (olån. grata Baldr
hr Hélju); græmme sig til døde; gaa sig bort; tulle sig væk.

Y) Adjektivet betegner objektets tilstand under handlingen
(denne brug nærmer sig mest til den appositionelle) : hann finnr
på dauda, drepna; peir dråpu hann sofanda; hann syrgdi håna
dauda (sørgede over hende, da hun var død); pina e-n saklausan:
taka Jconu nauåga: lata e-t umælt] med dativisk objekt: halda sér
réttum; føre bort hat sin fuUæn ællær hanzka sina fulla (oldd.
love); mange køstæ hannem døtth (K. Magn.). I nutidssproget:
de fandt ham død; de dræbte ham sovende; de fangede ham
levende; straffe en mand uskyldig; spise maden varm; se him-
lene aabne; male en nøgen; lære Guds ord purt og rent (op-
fattes ofte urigtig som adverbium); han egtede hende ganske
ung (kan ogsaa være subjektsprædikat); lade noget usagt; holde
en skadesløs; jeg har hende kjær (med udeladt objekt: ha fri,
hvor tidsvarigheden ikke er udtrykt). Adverbium istedenfor
adjektiv: se en vel hjem («hjem» for «hjemme» efter: følge
en hjem; engelsk: see one home).

I oldnorsk forekom denne prædikative brug ogsaa ved andre
sætningsdele (sml. § 67, 2): gengu frå Helga sjukum; peir vågu
€tt hontim Hggjanda; {at) honiim nau6gum (§ 140). Saadanne ud-
tryk er fremdeles anvendelige: de kom over ham sovende; med
«ksen hævet (oldn. med reidda øxina).

2. Endel verber tager en prædikatsnominativ til sig;
denne er enten et substantiv eller et adjektiv (participium).

— 104 —

a. Den substantiviske prædikatsnominativ hører hjemme-
ved verber med betydningen «at være» og modifikationer deraf,
nemlig:

a) Ved «være, bli, hede, synes» og passiv af endel af
de under 1, a. nævnte verber, som: kaldes, nævnes. Saaledes
oldnorsk: madr hét Alfr ok var kalladr Alfr hinn audgi; hann
gerdist konungs madr; fu virdist okkr vaskr madr; reyndist
Gunnlaugr hinn vaskasti madr. Ved siden heraf brugtes ogsaa
præpositionel konstruktion: hann var på til konungs tekinn; sonr
hans vara at vargi. I det ældre sprog anvendtes oftere prædi-
katsnominativ, hvor nu bruges præpositioner (til, for): ward vd
wold apostole (Mand., = udvalgt til); Berthold word korin
biscop (Er. Kr.); ith Koningriige, som er agtit ith mett the
megtigste (1525); Dan settis den første Konge i Danmark (Ved.). .

P) Fællesgermansk ved verberne: leve, fødes, dø og skilles.
Oldnorsk: peir er vilja læknar lifa; sem hann minn brodir um
horinn véri; pær er meyjar andast; skildiist peir godir vinir.
Olddansk : Harald læwdæ æi kuning wthæn firæ aar (Er. Kr.) ;
Grorm oe Thyræ døthæ bathæ hedningæ (ib.). Ogsaa i senere
tid var saadanne udtryk almindelige: leve en privat Person
(Slangerup); om han døde Christen eller Hedning, derom taler
Historien intet (Hdlb.); dø Kandestøber (ib.); de skiltes Uvenner
(ib.). Endnu i forrige aarh. : vi fødes syndere; han døde un^-
karl; skilles (u)venner. I nutidssproget kun: han er født digter.
Ellers anvendes nu sammenligningspartiklen «som».

y) Væsentlig efter tysk mønster ved bevægelses- og hvile-
verber (komme, løbe, gaa, sidde, ligge, staa), hvor oldnorsk
meget sjelden har en prædikatsnominativ: ek kom. hér einn ørr
madr] ek gengit liefk inn modurlausi mggr. Saaledes hyppig i
ældre dansk: det er dig bedre, at du gaar en Krøbling ind i
LiflPuet (Bib. 1550); mens du hos Guds høijre Haand sidder en
Regenter (Dorthe); han gaar kræmmer (18. aarh.); at løbe
gabenar (ib.); at ride post (ib.); han staar altid karl (ib.).
Endnu: gaå julebuk; karlen løber fastelavnsnar (dansk); hun
sidder enke paa fjerde aar (dansk; ældre ogsaa: hun sidder en
enke; mnt. wedewe sitten); sønnen laa lig; staa brud, brudgom,
fadder. Hvor substantivet er et abstrakt ord, foreligger der-
imod akkusativ (§ 19): staa skrifte (tysk: Beichte stehen); løbe
en resiko. Tildels gaar dog de to grupper over i hinanden.
Saaledes svarer til det ældre danske «han staar altid karl
(= han holder sig mandig) i tysk: er steht seinen Mann (=

- 105 —

ndfylder sin plads). For «gaa bud» (gaa it bud, Abs. Ped.) har
tysk baade cBoten gehen» og «Bote laufen»; her foreligger
utvilsomt oprindelig personbetegnelse : ieg will din bud till min
skaber gaa (Folkev.). Ved «staa vagt» (tysk: Wache, Posten
stehen) kan substantivet opfattes baade som abstrakt og som
konkret. Ogsaa ved «staa model for en» (tysk: einem Maler
Modell stehen) er det uvist, om der foreligger en nominativ
eller en akkusativ. Udenfor disse udtryk anvendes al tid «som» :
han stod som tilskuer.

b. Et adjektiv (participium) som subjektsprædikat har
til alle tider været almindeligt i nordisk, saaledes foruden ved
alle de ovenfor under a. nævnte verber ogsaa ved passiv af en
mængde andre transitiver, hvilke er omhandlede i 1, b. Saa-
ledes i oldnorsk : hann gerdist pungféfrr; ok syndist peim landit
gott; hann ha f di verit blindr borinn; skildust konungar såttir;
sitja kyrr; fell hann daudr til jarbar ; drukku jarlar gl pegjandi;
gera e-t naubigr ; ek var ung gefin Njåli, Nyere eksempler: han
ser frisk ud; han lever ugift; hunde fødes blinde; konen ligger
syg; ligge bunden; den gale gaar løs; de stod ledige paa
torvet; hun blev gift ung; fanges levende; suppen maa spises
varm; klæderne vaskes rene; huset blev malet rødt. Fra tysk
stammer udtryk som: træet hænger fuldt af frugt; karret løb
faldt, randt tomt.

Vaklen mellem adjektiv og adverbium forekom allerede i
oldnorsk: hann for villr — feir forn villt] oldd. love: nokær
man far wildær — Abs. Ped. : daa far mand ey vilt. I nutids-
sproget kan opfatningen af forbindelser som: «sidde rolig»,
«gjøre noget nødig», «han hjalp mig godvillig» være tvilsom,
idet udtalen intet afgjør (sml. § 69, b). Der siges baade: vinen
smager sur, og: surt; vinden blæste kold, og: koldt. Oftere
anvender det poetiske sprog adjektiv, hvor prosaen har adver-
bium: Maanen skinner om Natten bleg (E. Storm); hans Følelse
dog altid smuk fremtræder (PaL-Mtiller). I forrige aarh. : drengen
sover tryg; J. Niels.: de leffuer trygge i deris flor.

Anm. (til 1, b og 2, b). Ved ordenssuperlativer kunde allerede i old-
n*jrek det prædikative adjektiv ombyttes med adverbium : Sigmundr koni
fyntr (latinsk: primus, fransk: le premier) — fyrst; prym drap hann
fyntan; baud hann peim at fara fyrst um; vildi engi fremstr standa; skipaåi
M» fremstutn; sd er sidarstCr) gen gr inn; hann lå jzt(r). I det senere
sprog har samme ud vikling ogsaa foregaaet med andre ord. Saaledes ofte
ved «al>: hann var allr bléåugr = ganske blodig; slog sig all i stycker
(Abs. Ped.) = aldeles; wore de alle fire (ib.) = ialt. Tildels ved «halv»

— 106 —

Hd er bla Iwlf = lialv(t) sort, endog: hun lau halv paaklædt (v. s. a. halvt).
Endelig ved ymiss : hgfdu ymsir sigr = afvekslende.

69. I alle i foregaaende § nævnte tilfælde skal tilføielsen
egentlig rette sig efter det nomen hvortil den hører. Ved sub-
stantiviske tillæg har denne regel ogsaa kun faa undtagelser,
nemlig hvor verbet og tilføielsen er smeltede sammen til ett
begreb: staa brud, fadder (ved det sidste hersker vaklen, ogsaa:
de stod faddere). Ved adjektiver er undtagelserne talrige og
af meget gammelt datum, ogsaa udenfor de tilfælde hvori det
attributive adjektiv sløifer sin endelse (§61). I nutiden gaar
dagligtalen, og da særlig den vestnorske, langt videre i ubøiede
former end skriftsproget, ligesom det dansk-norske bogmaal viser
større vaklen end det danske, hvor antallet af de ubøiede for-
bindelser er meget begrænset.

a. Som saakaldt prædikatsord er kun de adjektiver nu
ubøielige som ikke bruges attributivt, som: de er det ikke
værd; vi er nu kjed af ham; de blev ham ikke var; skibet er
læk; vi er kvit; børnene var angst for ham (egentlig substan-
tiv); landet er ilde faren. Desuden: børnene er lig sin mor,
dette tal er lig summen af de to andre; de var (sig) sin fattig-
dom ikke bekjendt; vi er os intet ondt bevidst. I ældre tid
herskede ved enkelte af disse vaklen; saaledes skriver Chr.
Ped. : vore Gruder ere icke werde en falsk penning; Ved.: de
ere icke den ære verd, men ogsaa: verde; Holb., Ewald, Bagg.,
Hertz skriver : de ere værde ; Mand. : som ey torræ wæræ be-
kendæ; Wess.: være os den Begeistring bekjendte. I dagligtale
og i mere skjødesløs stil findes fortvæk udtryk som: vi er vant
dertil (altid: de er ikke god for at gjør det). Hvad ilertals-
betegnelsen angaar, forholdt de ældre forfattere sig meget for-
skjellig. Nogle er konsekvente, andre ikke. Hos P. Claussøn
svarer prædikatsordet altid til subjektet i tal. Dass har regel-
mæssig ental ved flertals subjekt: hans Broders Hus Tomter er
meget for lang ; da bliver de krank ; udarmet er vorden de fleste.
Holb. har aldrig ental ved flertals subjekt; kun hvor prædikats-
ordet kommer foran subjektet, kan det staa i ental: skiønt dem
ikke var ubekiendt de velbegrundede Mistanker, man havde.
Ved., Abs. Ped., J. Niels, og Dorthe er vaklende i brugen: som
waare meget anseet oe afFholdne (Ved.); alle bierge vore huide
(Abs. Ped.) — vor hennis armer baade gul och blaa (ib.); eller
och om de end skiønt ere gudfryctige (J. Niels.) — ting som
ellers ere skiult oe forborget (ib.); de vare jo grove og fulde af

— 107 —

Synd (Dorthe) — var mine Hænder bar og blot (ib.). I intet-
kjøn høres ved ord paa -il)ig intet -t; hos ældre forfattere
sløifedes det meget almindelig ogsaa i skrift: det er throlig (P.
Cl.) ; intet var saa kostelig (Dorthe) ; et Forsøg, som er ugiørlig
(Holb.). Men ogsaa ved andre endelser, ja endog ved enstavelses-
ord, var i tidligere tid prædikatsordet ofte uden neutrumsmerke :
som landet var al fuld af (J. Niels.); til Staburet blev tom
(Dass); saa rart og dyrebar (Dorthe); det var ham ei saa
angenem (ib.); at Hiertet bliver syndefri (ib.); nu er Kaarset dig
ei svaar (ib.); et saadant saaret Træ mit Hierte nu er liig
(Holb.); et Bulder, hvilket var saa stor, at (ib.); saa er det
heele Land strax fuld af Die vie (ib.); det er lige saa lidt for-
nøden (ib.).

b. Ved subjektsprædikat i snævrere forstand er tendensen
til ubøiede former i dansk-n orsken sterkere end i dansk. Ved
aktivt verbum er flere adjektiver paa -ig blit ubøielige og staar
saaledes adverbiet nær: de gjorde det nødig; de gav sig god-
villig; de sad ganske rolig. Ved hvile- og bevægelsesverber
er participiet ofte ubøiet: de laa skjult; pengene gik tabt;
ligesaa adjektivet i visse (navnlig fra tysk stammende) for-
bindelser: markene laa brak (tysk: brach liegen, ogsaa og
mer oprindeligt: Brache liegen, § 68, 2, a, y)] de gik løs paa
fienden (tysk: losgehen); skibet gik klar af skjæret; landet gik
fri for krigen; hestene løb løbsk; de for vild (Holb.: de fare
vilde; Chr. Ped. : mange fare ville, og: I fare vild); ligesaa:
uveiret brød løs (tysk: losbrechen). Ved passiv: plankerne blev
revet løs (ældre dansk: bordene blev revne løse); de blev holdt
8kadesløs(e) ; de blev sat fast. Eksempler paa ubøiede former
hos ældre forfattere : oe ligger dog hele oe uforraadnet (P. Cl.) ;
i dine Saar, som aaben staar (Dorthe) ; de sade saa frosen og
?tiv (ib.); de før i Skyld-bøgerne stod opskreven (ib.); mit Haab
og Mod som før nedslagen laa (ib.).

c. Ved objektsprædikat er tilbøieligheden til ubøiede former
i dansk-norsk i jevn stigning. Ofte hersker vaklen : de dråk sig
ftild(e); de gik sig træt(te); de spiste sig mæt(te); de holdt sig
rolig(e). I endel forbindelser, hvor forholdet mellem adjektivet
og verbet er meget nært, er adjektivet altid ubøiet: jeg har
ikke pengene nødig; jeg har dem begge lige kjær (Mik.: the
kennæ willæ læsæ, wilt thu haifiiæ kæræ); de slog sig for-
iaervet; du gjorde os meget forskrækket; jeg slåp hundene løs;
ian satte forbrydeme fast; han kjøbte fangerne fri, løs; ved

— 108 —

refleksivt objekt: hestene sled sig løs; vi slog os løs. Ved
faktitive udtryk anvender skriftsproget ofte sammensætning :
løsrive, fastspigre, renvaske; det østlandske talesprog derimod
ofte adverbium (sml. oldn. halda heilagt drottins daga = halda
d. d. helga): spigre fast plankerne; vaske rent gulvene. Det
ubøiede objektsprædikat er gammelt i dansk, men optræder hos
ældre forfattere mere regelløst end nu, er ikke saaledes knyttet
til visse faste forbindelser: oe gaff alle træle løss (Chr. Ped.);
han kende os god derfore (Abs. Ped.) — kenne i da icke os
gode fore (ib.); det gjør dem surøiet og blinde (Dorthe); der
giorde dem saa vis og klog (ib.).

KAPITEL VII.

Adyertoiet.

70. Den store masse af adverbier er stivnede kasus ai
nomina. Det ældste lag som ingen kasusendelse viser og heller
ikke lader sig forbinde med eksisterende nomina (som latinsk cras,
græsk x^éq, oldn. gær\ er dannet før fleksionens udvikling. I de
indo-europæiske enkeltsprog formerede adverbierne sig vældig, jo
mere behovet for at tilføie et attribut til verbet (ligesaafuldt
som til substantivet) gjorde sig gjældende. Herunder fik visse
endelser en mere udstrakt anvendelse og føltes af sprogsansen
som adverbialdannende. Saaledes opstod talrige nye adverbier
som selv aldrig har været kasus af nomina. Hvad adverbiemes
konstruktion angaar, saa er det sikkert at de oprindelig kun
traadte til verber; dette er i gotisk endnu tilfælde ved den
talrigste gruppe, de paa -6. Men tidlig overførtes de, og navnlig
de forsterkende, til adjektiver og adverbier.

De germanske sprog har be varet en stor del gamle adverbier
med forskjellige kasuslignende suffikser. Som levende, produktiv
ordklasse optræder adverbiet imidlertid kun gjennem sin for-
bindelse med adjektivet (de saakaldte adjektiv-adverbier). Græn-
sen mellem disse to kategorier, adjektiv og adverbium, er i de
forskjellige germanske sprog ikke ganske ens af stukken. Saa-
ledes anvender engelsk hyppig prædikativt adjektiv hvor nordisk
har adverbium (he sleeps sound). I tysk er adjektivet som
prædikatsord blit ubøieligt og derved mere eller mindre adver-
bialt (sml. sie ist am schOnsten, wenn). Medens i nordisk et

— 109 —

steds- eller tidsadverbium som attributivt tillæg til et sub-
stantiv kun kan indtage den løsere efterstilling (træet der,
ballet igaar), kan englænderne behandle det simpelthen som et
adjektiv (the then king, sml. græsk: fj x^e^ Motxn), tyskerne
derimod anvender afledninger paa -ig (der gestrige Ball, sml.
latin: proelium hesternum).

71. De ikke af adjektiver afledede adverbier
er væsentlig betegnelser for sted og tid. De vigtigste endelser
er i oldnorsk følgende:

1. -r; hér, par^ hvar (sjeldnere: hedra, padra^ sml. old-
indisk tatra). Om forbindelser af disse adverbier med præposi-
tioner se § 189, d.

2. -dr, -tr: aptr (atter); nidr; nor dr, suår, austr, vestr. Af
disse mistede ni6r tidlig sit -r i dansk, medens «øster» og «vester»
endnu er brugelige former i poesi og i sammen sætning; specifikt
norskt er «sør*.

3. -an: jafnan; såman; framany innan, iitan, of an, neåan;
heiman; nordan osv.; heSan, fadan, hvaåan (medan og sidan er
sammensatte, egentl. *med'pan, *sid-pan). Endnu: gaa heden
(= vandre herfra), medens «deden» og «hveden» er forældede;
vort «hen» er sammenblandet af «heden» og tysk «hin», for hvil-
ket tidligere ofte skreves «heden». Ved de øvrige, med und-
tagelse af «sammen», tilføies nu præposition : nordenfra, søndenfra
(sønden seile de tyske mænd, Folkev.), inde(n)fra, hjemme(n)fra.
Nye analogidannelser er: bagenfor, bortenfor (ligesaa: viden om);
^nordenfor» er oldn.^nr nordan (æ. d. for norden; sml. foroven).

4. 't (af præpositionen at): hid, hid (oldsvensk: hit, pit);
hisset eller (sammendraget) hist = oldn. hin -\- at, som allerede
i oldnorsk foruden tilstedsadverbium («did») ogsaa er paasteds-
betegnelse («der»), sml. Dass: hisset og heden = hid og did;
ældre dansk ogsaa «hvort» (endnu hos Dass) = hvorhen, oldn. hvert.

5. -i (egentlig lokativendelse) : inni, uti, uppi, nidri, frammi.
Xåri er erstattet af «nede» (dannet af «ned* =:- oldn. nidr)y vulgært
iog: nere. «Længe», oldn. lengi, er vel egentlig substantiv i
akkusativ («i længden»). Merkelig er endelsen -a i heima «hjemme».
Nyere analogidannelser er: henne, omme, (mnt. umme); (dansk)
f^vre; ældre dansk og i talesproget: ave («bladet er ave»; nt.
*'g mht. : abe sin). — I dansk-norsk (ligesom i folkesproget) bruges
<*fke i forbindelse med en følgende præposition «ud», «ind», «op»,

[Um *frem» istedenfor «ude», «inde», «oppe», «fremme»: han kom
i m ferst sent udpaa aftenen ; han sad oppåa læsset ; han stod frem-

— 110 —

paa kanten; sml. «paa» af «opp(e) aa», f olkesproget : «pi» af
«upp(e) i», 0. a. Denne brug er gammel: eyjar sem i hafi ut
ligg ja; liggr sit jgrå i Hardangri inn; fram å, upp d osv.; her
nå ved Haffsiden, P. CL; og beror maaske delvis paa sanse-
verbernes konstruktion i oldnorsk: peir så boda inn å fjgrdinn
(de saa en baae inde paa fjorden).

Hertil kommer forskjellige i oldsproget levende kasusf ormer
anvendte i adverbial brug. Saaledes dativ : hvi = oldn. hvi «hvor-
for» (i ældre tid ogsaa ^ hvorledes, oldn. hvé: hvi kan det være
muligt, Holb.); ti = oldn. pvi «derfor», hvorom nærmere §
142, 1, c; aldrig = oldn. {ne) aldri(gi), egentlig: ikke i livet;
borte = oldn. brottu, å hrautti, egentlig: paa veien (bort =
oldn. brott, å braut er akkusativ af samme ord); stundom =
oldn. stundum (sml. tysk: weiland, engelsk: whilom = oldn.
hvilum). Derimod er «fordum» sammensat af "^'/br ^amma (ogsaa
brugt som adjektiv: i fordumæ tijd, Mik.; i fordum tid, Ved.:
sammendraget: i forme tid, formedages = udj fordum Dage,
P. CL, oldn. fordum daga; nu: i fordums tid, dage). Ligedan
genitiv: nys, over vættes osv., se § 43; analogidannelser:
imedens, kuns (d. e. : ikke uden), ellers; fra tysk stammer:
fluks, straks.

Enkelte adverbier er stivnede sætninger: maaske, kanske
(hvor «det» mangler, se § 5, a); i ældre tid ogsaa adskilt:
oe kan vel ske bryggen med (Abs. Ped.). Fra nt. machschén
(== kan hænde) stammer æ. d. moksen (= næsten), Ligesaa be-
kræftelsesadverbier som : saamænd = oldn. sva menn veit, ældre
dansk: saa men wed; jamen, neimen (egentlig: ja mænd ved); saa
Gud, sgu = oldd. swa guth hielpæ ; vist, vistnok (egentlig : det er
vist, det tror jeg vist). Idethele danner alle saadanne adverbier
som betegner den talendes egen mening om udsagnet (som: vist,
vistnok, rigtignok, sikkert, uden tvil, desværre), et fremmed
indskud i sætningen, med hvis verbum de logisk ingen for-
bindelse har; en sætning som: -^hån er uden tvil død» vil ikke
sige, at han er død uden (at nære) tvil, men: han er død, derom
er der (har jeg) ingen tvil; d. v. s. adverbiet betegner i for-
kortet form den talendes subjektive opfatning (deraf forklare^<
ogsaa den hyppige betydningssvækkelse i disse ord: vist ==
sandsjmligvis).

72. A f adjektiver dannedes i oldnorsk adverbier
ved forskjellige endelser:

1.. Ved endelsen -a: gjarna (af gjarn «begjærlig»), Ula (af

— 111 —

illr «ond»), eina^ vida; samt af adjektiver paa -ligr: hnrdliga.

Endnu: gjerne, ilde, (al)ene, og i poesi: vide. I folkesproget

ogsaa: varlega, snarlega osv. Afvigende fra oldnorsk er «bare»,

svensk: bara (anderledes i vort folkesprog: berre); dansk

«grumme»; det vulgære «nære» er derimod oldn. nåri og saa-

ledes en anden dannelse end svensk: nara. T ældre dansk fin des

rtere eksempler: ievne (f. eks. bos Dass); sene = sent; visse

lat der er uisse en wlycke forhaanden, Ved.) = n. folkespr.

vissa; weldige och kraftige (Pall.). Andre adverbier paa -e

skyldes nedertysk. Saaledes er «saare» og «lige» ialfald influ-

erede af nt. «sére, like». Det først i forrige aarh. optrædende

«neppe» kan bero paa oldn. hneppr «knap» under paa virkning

af nt. nippe «nøie» (sml. med nød og neppe = tysk: mit genauer

Not). Ældre dansk «dere» = deert (meget, egentl. digert)

skyldes mnt. degere. Paa mnt. dure beror æ. d. dyre: den

haffuer du dyre købt (Chr. Ped., sml. «dyrekjøbt»); suorteReffue-

sehind ere der dyre soldé (P. Cl.). Helt tyske er: nøie = mnt.

nouwe; ganske; og det forældede: fage «snart» = mnt. våke

«ofte», hvilket fordetmeste er blit misforstaaet og endog gjort

til adjektiv med betydningen «fager» (f. eks. «den fage sommer»).

«Stedse» er omdannet af tysk «stets».

2. Endelsen -liga tilkom, som nævnt, egentlig adverbier
afledede af adjektiver paa -ligr. 1 en mængde tilfælde stod
imidlertid afledede adjektiver paa -ligr ved siden af kortere
former uden denne endelse, og saaledes kunde lettelig knyttes
en direkte forbindelse mellem den længre adverbialform og den
kortere adjektivform: haråliga kunde opf åttes som adverbium
til hardr istedenfor til hardligr. En saadan proces begunstigedes
af suffiksets betydning: ordene paa -ligr er bahuvrihi-sammen-
sætninger til substantivet lik «skikkelse, udseende» (sml. gotisk
iamaleiks =^ som har samme udseende); men nu er det netop
karakteristisk for verbet i modsætning til substantivet, at det
bestemmes paa indirekte vis: man siger, at en ting har en
egenskab, men at en handling sker paa denne eller hin maade
(sml. fransk: -ment af latin: mente). I oldnorsk var det
særlig adjektiver paa -igr, ugr som dannede adverbier ved endel-
sen 'liga: listu(g)liga hører baade til listu(g)ligr og til listugr,
^ugliga til måttugligr og måttngr. I det noget senere sprog
fik dannelsen et videre omraade; saaledes hører jafnliga «jevn-
lig» ikke til jafnligr «ligelig», men er omformet af jafnan. 1
Bib. 1550 var adverbier paa -lige hyppige: sandelige (af «sand»),

— 112 —

flitelige (af «flittig»); ligesaa hos andre forfattere i reformations-
aarhundredet : at lettelige foracte (Ved., af «let»); bedre er
mandelige at dø (ib., af «mandig»). Fra det 17. aarh. af faldei
-e bort. I det nyere sprog er denne adverbialdannelse ikke
længre levende; man har blot nedarvede former som: nylig,
jevnlig, visselig, klarlig, klogelig, gladelig, høilig, storlig, trolig
(til «tro»), lettelig, falskelig. Enkelte bruges kun (antikiserende)
med en vis spøgende farve : sødelig, stoltelig, haardelig, blidelig,
djervelig, tryggelig, ydmygelig, listelig (til «listig»). Vort folke-
sprog har talrige adverbier paa -liga. Suffiksets historie er i
dansk ganske parallel med udviklingen i tysk, hvor denne
endelse ogsaa engang var paa veie til at bli almindeligt
adverbialsuffiks, hvad den som bekjendt er blit i engelsk {-ly).

I oldnorsk findes ogsaa en forkortet endelse -ia, bevaret i
«aarle» = oldn. årla (årliga) og «silde» = oldn. sldla.

Derimod stammer den ud videde form -ligen ikke fra oldnorsk
-ligan i udtryk som roa krppturligan (hvor adjektivet er anvendt
elliptisk, med underforstaaet rodr), men fra middelnedertysk
-liken. Denne endelse optræder allerede paa reformationstideu:
dristeligen = mnt. dristelichen (af adjektivet «driste»). I det
17. aarh. havde man altsaa tre endelser: lettelig, lettelige,
letteligen. Forøvrig trængte den nedertyske (og middelhøityske)
adverbialendelse -en (egentlig dativ flertal, sml. oldnorsk siiga
sforum, seil. stigum, vega drjugiim) ogsaa ellers ind i dansk, nem-
lig ved adjektiver paa -ig: dristigen = mnt. dristigen (af adjek-
tivet «dristich»). Endelsen '(lig)en maa nu siges at være ifærd
med at gaa ud af sproget.

Det fremgaar af det udviklede, at adverbier paa -lig, hvad
enten de hører til adjektiver paa -lig eller til kortere former,
ikke bør skrives med udlydende -t. Det samme gjælder dem paa
-ig (af ældre -ige, -igen). Heller ikke udtales her nogensinde
noget t: stave rigtig, inderlig tilfreds.

3. Endelsen -/ er adjektivets neutrumsform anvendt sub-
stantivisk som et slags indholdsakkusativ eller omfangsbestem-
melse; sml. sige sandt (adj.) — tale sandt (adv.); gjøre godt.
— gjøre vel. Saaledes allerede i oldnorsk: fagrt skaltu mæla, c»
flatt hygg ja; hått blåss Heimdallr; så hmi vHt (= v idd); bitc^
hvast; unni Jiann honum mikit; hvårt he fir pn n kkut sét hann /
langt hedan (afstand). Hid hører ogsaa «ikke», oldn. ekki (a»f
*eit-gi\ egentlig = intet; se § 81, 2. Denne dannelsesmaade eX"
karakteristisk for nordisk og tysk (som anvender den uboieA^

— 113 —

intetkjønsform); fællesgermansk var kun endel mængdesadverbier

som *felu= tysk: viel, græsk: jioXti; ligesaa fram; ogsaa udenfor

germansk gjenfindes den (f. eks. græsk: f\bv yeXdco = ler sødt).

Endelsen -t blev i tidens løb den herskende, undtagen ved

adjektiver paa -ig og lig. I ældre tid manglede den undertiden

efter to konsonanter; saaledes sedvanlig ved «sterk»: den

stincker og lucter saa sterch (P. CL); den Donaustrømmen løb

noget for sterk (Holb.); det tordnede sterk i Nat (Højsg.). I

andre tilfælde synes at foreligge indflydelse fra den tyske

endelsesløse adverbialform : det smager vel god (Dass); nu:

fuldkommen sandt; overdreven høflig; hel(t) merkelig; halv(t)

mæt; knap(t) færdig. Ved fremmedord vakler forholdet: han

kom præcis (svensk: precist) -— han skriver meget koncist;

sml. det vulgære «strast» = straks (svensk dagligtale: straxt).

73. 1. Komparativ af adverbiet dannedes i oldnorsk

oprindelig uden vokalisk endelse : vidar, opiar, sjaldnar, blidligar.

Versemaalet henviser undertiden til saadanne former, hvor teksten

har neutrum åf adjektivet: bifa breidar{a), hvassar(a). Haand-

skrifternes former viser her sprogets tendens, nemlig at fore-

trække endelsen -a. Dobbeltformer foreligger ved: meir{a),

hetr{a), lengr «i længre tid» — lengra «i længre udstrækning».

I vore dialekter er endelsen -e det almindelige: vidare, oftare;

dog f. eks. ogsaa: lenger; samt ofte: meir, minder, beter, verr^

helder, hvor en tilsvarende positiv mangler; altid: utar, innar

I dansk (som i svensk) ender komparativ altid paa -e, endog

ved saadanne ord som mangler positiv, dog: heller(e) = oldn.

Wrfr, og i dagligtale: mer, samt: længer. Den kortere form

var tidligere hyppig, særlig i skrifter forfattede i Norge:

ingen hugger faster en han (Chr. Ped.); leffue lenger (P.

Cl.); vider, retter (St. D. Pr.); hvad vilt du dig vider

bemøie (Dass). Tildels kan her foreligge lydligt bortfald af -e

(sml. § 64, 1).

2. Superlativ af adverbiet var i oldnorsk lig neutrum
af adjektivet, snart i sterk form (uden artikel), snart i svag
(med og uden artikel): fara sem skjotast (sml. «da legen gik
8om bedst», «altsomtiest»); sem mest måtti hann (det meste han
hnde); hit minsta sinn å hverju åri (mindst, i det mindste en
gang om aaret) — bejzta (særdeles vel, absolut superlativ som
i «yderst opbragt»), I vort folkesprog tilføies -e uden ved de
ord som ogsaa i komparativ kan sløife dette : oftaste, vidaste

8 — Dansk-norskens syntax.

— 114 —

— inst, fremst. Hos P. Claussøn er fonner paa -e hyppige:
offteste (= oftest, som oftest); oe ere de (Ickorn) beste tijd om
Vinteren (= bedst tidige); ligesaa hos Dass: til andet, som
nærmeste følger; hvo seneste kommer; dette skyldes vel folke-
sproget (sml. § 64,2). OgsaaWess. har: som ofteste. Superlativ-
former som: «i det mindste», «paa det bedste» skyldes tysken
(im Mindesten, aufs Beste); sml. § 65, 2. Ellers har superlativ
nu kun artikel, hvor den kan opfattes som indre objekt: han
løb det bedste han kunde (= alt det han kunde).

KAPITEL VIII.

Pronomener.

74. De personlige pronomener for første og
anden person traadte i urgermansk, ligesom i oldindisk og
de øvrige indoeuropæiske sprog, ikke som subjekt til verbet,
uden hvor der laa et særligt eftertryk paa personbetegnelsen.
Paa dette gamle standpunkt stod Eddadigtene og gotisk (sml.
§ 2). Dog optræder i de første (ligesom i oldtysk og old-
engelsk) hyppig enklitiske pronomener: veitk (men: ek veit einn,
med betonet pronomen). I oldnorsk klassisk prosa har prono-
menerne altid sin fulde form, ogsaa naar de er ubetonede; det
nuværende talesprog adskiller ubetonet «je» fra betonet «jej>.

Genitiven af disse pronomener (gotisk: meina), er egentlig en
kasus af eiendomspronomenet, som i nyere nordisk alene er
brugeligt, medens genitiven opgaves, idet de verber, præpositioner
og nomina som tidligere forbandtes med denne kasus, nu styrer
afhængighedsform. I ældre dansk var genitiv ikke sjelden efter
præpositionen «til»: tale til min (Sjælens Klagemaal); hiem til
din (Folkev.); endnu paa Nordhordland : kom til min. Ligesaa:
huer woræ (K. Magn., Mand.), istedenfor «wor» (efter «theræ»).
Videre er total opgivet; dog er folkesprogets «dykk» (= eder)
det oldnorske ykkr -\- anlydende d fra nominativ «de» =• oldn.
J5ér (åér, biform til ér «I»), ligesom «okker (okk, okkon)» =
oldn. okkr er be var et i flere dialekter. Dativ og akkusativ ad-
skiltes kun i ental; her har da senere akkusativ (mik, pik) for-
trængt dativ [mér, péi'). Forholdet mellem oldnorsk vér, pér og
olddansk vir, ir (hvoraf: vi, I) er i lydlig henseende ikk^

— 115 —

ganske klart. Formen «eder» er opstaaet af olddansk ifhær^
ethær = oldn. ydr] en dialektisk form med udfaldt d er dansk
dagligtale: jer (sammentrukket af *ier).

En ny erhvervelse er tiltaleordet «De» (til enkelt person).
Dette er pronomenet for tredie person flertal, som efter mønster
af det tyske «Sie» (samme ord som «sie» = de) anvendtes som
høflighedsform. Den tyske brug opkom først henved aar 1700
og optoges i dansk i løbet af det følgende aarh. (endnu ikke
hos Holb., ligesaalidt som det nævnes i (xerners Epitome af
1690), dog saaledes at verbet omtrent altid sattes i ental
(modsat tysk). Undtagelse f. eks. hos Wessel: vi veed, paa
Byens Vel De altid see.

De gamle nordmænd tiltalte endog kongen med <du», lige-
som de gamle romere. I den senere latinitet opkom brugen af
flertal [vos = I) i tiltale til høitstillede personer, og denne
udbredte sig efterhaanden ogsaa til de germanske folk (i tysk
første gang hos Otfrid i 9. aarh.). Paa Kongespeilets tid (c.
1200) var skikken ogsaa naaet Norge, og i norske diplomer
fra sids te halvdel af 16. aarh. er «ther (theer)» ikke sjeldent;
endnu bruges paa enkelte steder af vort land «de» (= oldn.
j5ér) til far og mor samt gamle og anseede folk. I modsætning
til «De» blev «I» i ældre dansk forbundet med flertal af verbet,
saaledes altid i reformationsaarh. : Herluff, hui sige i saa (N.
Hemmingssøn) ; i ere meget haard (Ved.). Derimod siger Pon-
toppidan i sin grammatik (af 1668), at «i» som hædrende tiltale
til enkelt person har verbet og adjektivet tilføiet i ental. I
løbet af det 18. aarh. sank ordet i anseelse ved konkurrancen
med «De*. Saaledes siger J. Baden i sine «Forelæsninger over
det danske Sprog» (1785): «Pronomen I, hvormed vore For-
fædre tiltalede Personer, som de vilde giøre Ære af, har nu,
som man ved, tabt sin Rang og bruges ikkun til ringere Folk.»
Ligesom i tysk, har dog det historiske drama (og den historiske
fortælling) bevaret det gamle «I», som ellers er opgivet, idet
«De» her vilde klinge altfor moderne. I det bergenske bruges
<I» endnu i daglig tale; ligesaa i Nordland, hvor det alle
r^e paa Dass's tid anvendtes af almuen i tiltale til for-
nemme folk.

I det 17. aarh. optraadte i Tyskland ental af tredie per-
ens personlige pronomen («Er» og «Sie») som høflig tiltaleform
ul enkelt person. Denne brug opkom tidligere end «Sie», som
^ at betragte som et høfligt flertal dertil. Ogsaa denne

— 116 —

tiltaleform blev snart meget almindelig i dansk. Gemerst
Epitome opfører ved siden af «I» ogsaa «Hand», hvilket be-
tegnes som ærbødigt. Hos Holberg er det hyppigt. I Norge
anvendes endnu paa enkelte steder «han» og «ho» i tiltale til
fremmede og fornemme folk. I moderne dansk(-norsk) kan det
kun benyttes som en haanlig tiltale til underordnede og yngre
personer.

Enten direkte fra fransk eller gjennem tysk formidling er
indkommet den skik at tilføie en titel til possessiv af tiltale-
ordet eller at anvende visse titler alene istedetfor det enkle
pronomen. I det paa høflighedsformler saa rige 17. aarh. til-
taltes fyrstelige personer i Tyskland med: Eure (Euer, Ew.)
Majestat, Eure Durchlaucht osv., ogsaa: Ihre (Ihro) Majeståt,
Ihro Durchlaucht; andre fornemme folk tiltaltes med «Herr»
og «Frau» («Fråulein»): was meint der Herr damit. Verbet
staar i begge tilfælde snart i ental snart i flertal. De sidst-
nævnte titler kan endog føies til stillingsbetegnelsen: was
wiinschen der Herr Senator. Alle disse formler er ogsaa gaaet
over i dansk; verbet staar her altid i ental.

Pronomenet «I» som tiltale til flere personer hvoraf hver
enkelt tiltales med «du», er f orlængst f orsvundet af dansk-norsk
talesprog, vel fordi ordet tidligere brugtes som høflighedsform
ligeoverfor enkelt person. For at udfylde det derved frem-
komne hul har man grebet til den østnorske vulgærform «dere»,
som er en uorganisk udvidelse af dialekternes «daar, dør» =
oldn. ydr (dativ, akkusativ) eller muligens ykkr, med d fra
nominativ «de« = oldn. pér (dér) «I». Dette «de (di)» kan
ogsaa høres i den daglige tale og fortjener afgjort at fore-
trækkes for det ildeklingende «dere» som nævneform, altsaa:
nu maa de more dere godt, gutter.

Den saakaldte pluralis majestatis stammer fra bysantinsk
sprogbrug og blev i middelalderen almindelig over hele
Europa: Vi alene vide. Vi Oskar. Omvendt anvender for-
fattere ofte «vi» som beskeden form for «jeg», idet de ligesom
tager læserne med.

75. I modsætning til forholdet ved første og anden person
er ved tredie persons pronomen akkusativ udtrængt af
dativ: ham = oldn. honum, hende = oldn. henni. Aarsagen
til denne uoverensstemmelse ligger muligens delvis i en be-
stræbelse efter at adskille afhængighedsformen fra nævnef ormen;
et udtryk som: «da fandt han han» vilde klinge ilde. I flere

117 —

»

olddanske tekster adskilles dog mellem gjenstandsf ormen «han
(=olån.hannJ og hensynsformen «hanum, hanem, ham*; spora-
disk optræder ogsaa gjenstandsformen «hanæ» (= oldn. hann).
En tredie gjenstandsf orm «hender, hinder*, som i ældre dansk
var hyppig og endnu eksisterer som viilgærform, er opstaaet af
genitiv (oldn. hennar)

«Han» og «hun» har fra oldnorskens dage konkurreret med
pronomenet «den», som ogsaa bruges om personer. Den gjængse
grammatiske sprogbrug, hvorefter «den» med eftertryk be-
tegnes som paapegende pronomen, det ubetonede «den» som
personligt, synes ikke at ha meget for sig, aldenstund ogsaa
«han» og «hun» kan bruges snart med snart uden hovedtone,
og adskillelsen desuden er vanskelig at gjennemføre, særlig for
ældre sprogtrin. Heller ikke er der nogen skarp grænse mellem
den personlige og den saglige brug, idet «han, hun» fra oldnorsk
af ogsaa henviste til upersonlige substantiver af hankjøn og
hunkjøn (f. eks. hann om skattr, hon om jgrd). Herom merkes
følgende :

a. «Han, hun» brugtes tidligere ogsaa om dyr og om ting
og begreber, alt efter ordenes grammatiske kjøn : Gudz miskund
och naade, den stwnd hwn er hoss eder (Chr. Ped.) ; efter han hende
(o: skaalen) til bunden uddrak (Dass) ; se §45. Ved siden heraf
brugtes dog allerede tidlig «den»: lisen om den end var 4
eller 5 Alne tych (P. Cl.) ; strax den (o : silden) kommer aff
våndet, dør den (ib.).

b. I ældre tid var «den» hyppigt hvor der vistes tilbage
paa en (bestemt) person, medens der nu kun bruges «han,
hun»: der kom hans broder, den slo C. i hiel (Chr. Ped.) ; haffde
hand en eniste søn, den sendte hand (Bib. 1550); findis en
vnderlig historie om en spillemand, den prøffuede sin konst
met kongen (Hvitf); wi haffver oss enn datter, denn haffver
ieg i closter indgiffvet (Folkev.). Saaledes endnu hos Holberg,
Rahbek og Ewald: hvo der finder en afbrudt Syenaal om
Morgenen, førend den har læst sin Morgenbøn, faaer enten
Hugg eller onde Ord (Holb.); af alle Creature paa Jorden er
intet ædlere og tilligemed uslere end en Poet; den kaldes
ApoUinis Søn, dens Navn ophoies til Skyerne, dens Titel er
guddommelig, den krones med Laurbærkrands (ib.); de Menne-
sker vide saa lidt, hvad de vil; den blinde Gudinde den beile
de til (Rahbek). Denne brug af «den» er fremmed for vort
folkesprog.

— 118 —

c. Henvisende til et følgende relativ bruges nu om en
ubestemt person kun «den» (fraregnet gamle ordsprog som det
danske: han skal meget syde, som meget vil byde). I ældre
tid anvendtes «han» og «den» om hinanden: tha ær then hardh,
thær han later hængæ, ær thet gorthæ (oldd. love) ; alle ting ere
hannem mulige, som tror (Bib. 1550); skal han raade faare, som
renthen opbær (Abs. Ped.); han skal mit Huus undvige, som
taler Løgn (Arrebo) ; en Tieneres habit hand her faar tåge paa,
som vil behage Gud (Dorthe); dend er en rjg Mand, som har
ingen Grjeld; men hand er en rjgere Mand, som er rjg i Gud
(Gerner). I oldnorsk og olddan?jk brugtes ogsaa «hin» paa
denne maade: hmir er eptir våru; hin thær, han thær (den som);
tha ær thet bætræ. hinum (hanum), er skipit a. I vort folke-
sprog anvendes «han» lige foran verbet: han talar mest, som
minst veit; «den» derimod lige foran relativet: sæl er den som
kan hava slikt.

d. Enklitisk efterhængt verbet eller præpositioner svækkes
det tonløse pronomen i bygdemaalene og vulgært bymaal; øst-
landsk: har du sefn = den eller ham; har du set'a = hende;
me'n, a'n = ham el. den. Ogsaa i dansk dagligtale og danske
dialekter er saadan enklise almindelig: hvor er'n = han el. den;
hvor har du lagt^et = det; a'n. Ligesaa i svensk dagligtale.
1 ældre dansk (og svensk), særlig i reformationsaarh., men ogsaa
i lovene, var dette tilfælde ogsaa i litteratursproget. Da i
ældre tid ogsaa «den» i stor udstrækning anvendtes om per-
soner, er det ofte vanskeligt at afgjøre, om dette pronomen
eller «han, hun» er at antage. Muligens har dette sammenfald
været medvirkende faktor ved erstatningen af «han, hun» ved
«den». Eksempler: kuningin sereuæth pauæn til (Er. Kr.);
Mylon tog Roland i fampn ok køsten (K. Magn.); nw ærith
(= er det) bæst (ib.); gud skall kiendett (1525); ok the førdhæn
til loshue (d. e. førte kongen; Bib. 1524); troer, at i skulle
foet (Tausen); ieg vil opbyggen igen (d. e. templet, tidligere
hankjøn; Chr. Ped.); at forskyldet (Ved.); skæren (= skjære
ham, dativ) ; tillen (= til hende). I skrifter forfattede i Norge
lindes meget faa eksempler: hun spurde, om hun maatte selff
begraffuit (neml. barnet; J. Niels.); bekiendet (ib.). En levning
er: gid (Pallad.: Gud giffuit, at; Psalmedigtn.: giffvet, du faar
vee; sml. gaffuet, Mik.).

Anm. Om de personlige pronomeners fonidgribende og gjenoptagende
brug se § 166.

— 119 —

76. Pronomenet «den» er.udgaaet fra det oldnorske demon-
strativ så, Sli, pat. Formen «den» er egentlig akkusativ ental
hankjøn: olddansk thæn, som staar i aflydsforhold til oldn.^anw.
Denne form har fortrængt nominativ hankjøn og nominativ og
akkusativ hunkjøn (endnu i det 15. aarh.: the helighæ tro).
Genitiven «dens, dets», som kun anvendes som possessivum,
er en nydannelse; den gamle genitiv fandtes endnu i ældre
dansk: Gud haffue des loff (Chr. Ped.), til dis. (Dorthe);
den er bevaret i vort folkesprog: d'er von dess, til dess;
og i vort skriftsprog foran komparativ: des bedre == oldn.
^s hetra. En længre genitivform «dessen» (vel influeret af
tysk: dessen) brugtes undertiden, baade for ental og flertal:
vore riger og dessen indbyggere (1615); til Salten og dessen
omliggende Lehn (Dass); ogsaa hos Holb. Den gamle dativ
oldn. p{v)i, olddansk thi, thy (thi bætræ = oldn. pvi hetra) er
bevaret som konjunktion (ti, se § 142, 1, c) og i forbindelsen
«fordi» = oldn. fyrir pvi; derimod er det olddanske «i thy»
under medvirkning af tysk «indem» erstattet af «idet» (alle-
rede Chr. Ped. retter i sin udgave af K. Magn. originalens
«i thy» til «i det»). Formen «dem» er egentlig dativ flertal,
oldn. peim; i attributiv brug fortrængtes den meget tidlig af
«de», som endog undertiden brugtes for det substantiviske «dem».
I 15. aarh. opkom «then(n)om, dennem* for «den, dem» efter
«hanom, hannem». En sideform «thom, thøm» for «dem», som
allerede findes i 14. aarh., skyldes ubetonetheden ; endnu lever
«dom, døm» som vulgærform (xenitiv flertal oldn. peira, som
nu kun er bevaret som eiendomspronomen (§ 85), var i 15. aarh.
endnu i brug udenfor dette forhold: huort thera (1397, = hver
af de to); hwær thørre (1456). For «de» skreves tidlig «di»
(efter «vi» og «i»); dette er endnu den almindelige udtale.

Pronomenet «den» er dels demonstrativt dels personligt, i
neutrum ogsaa ubestemt; endelig er heraf fremgaaet den be-
stemte artikel.

Det ubestemte «det» anvendes paa følgende maader:

a. Som ubestemt subjekt: det regner; det banker. Se
§4-5.

b. Som foreløbigt subjekt med paafølgende bisætning eller
infinitiv: det er tvilsomt, om han vil komme; det sømmer sig
ikke at tale saaledes. Se § 7.

c. Ofte som foreløbigt objekt med paafølgende bisætning
eller infinitiv: jeg holder det for usandsynligt, at han vil

— 120 —

komme; jeg anser det for upassende at tale saaledes. I oldnorsk
T^ar brugen af fat fakultativ: vér hyggjum at — enn seg fat
modur minni, at eJc ætta ekM at sjå Island. Medens dette Pat i
oldnorsk udhæver, anvendes i ældre dansk «det» ofte rent
pleonastisk (som tysk «es»): keyseren wiste icke det, ath (Chr.
Ped.); skulle och nogen ville troe det, at saadan groff synd
kunde findes (J. Niels.). Dette er endnu almindeligt i vulgær
tale: han sa' det, at. Om det heraf udviklede «^det» = at, se
§ 142, 3, anm.

d. I endel talemaader, hvoraf mange er laante fra tysk,
iindes et pleonastisk «det»: oldn. pyhhish så hezt hafa, er
fyrstr Jcemr heim = ha det bedst; oldd. the wentæ thorn
aldrigh fangæ bædher = faa det bedre (endnu hos Pall.:
vel kand din ko faa bedre); mene det godt med en; tåge
det let; ikke tåge det saa nøie med noget; lade det bero med
noget; hvordan har du det; han gjør det ikke længe; sidde net
i det; være stor paa det; komme godt ud af det med nogen;
i dansk siges: jeg har travelt, i dansk-norsk: jeg har det
travelt; vi siger: gjøre det af med en, svenskerne: gora af
med sig.

Anm. Pleonastisk anvendes «det» og:saa, hvor det gjenoptagor en
foregaaende sætning eller infinitiv: at han kommer, det tror jeg vist. I ældre
<lansk og i talesproget gjentager det ogsaa ofte et bestemt substantiv: nei,
bonde det vil jeg ikke bli; den første af de XII det wor Roland (Chr.
Ped.). Sml. § 166.

77. De personlige pronomener og «den» er de eneste ord
som har be varet adskillelsen mellem nævneform og gjenstands-
form (i enkelte norske bygdemaal bruges dog «oss» for «me»,
«døkk» for «de» og navnlig «dem» for «dei»). Dette hænger
sammen med ordenes overordentlig hyppige brug: udjevning
indtræder lettere, jo sjeldnere ordene er; de mest anvendte har
størst modstandskraft. Fordelingen mellem de to rækker af
former reguleres dog ikke helt i overensstemmelse med det
grammatiske subjekts- og objektsforhold; ogsaa andre krydsende
tendenser spiller ind, særlig i daglig tale. Saaledes har afhæn-
gighedsf ormen en tilbøielighed til at fortrænge nævneform en
efter «det er, der er, dej* findes, der gives» (§ 17): det er mig,
(Bib. 1550: est det du). Ved sammenligninger hersker i daglig
tale, tildels endog i skriftsproget, megen vaklen: han er rigere
end os alle, ligesaa rig som mig. Omvendt brugte Holb. nævne-
f ormen endog for ventet gjenstandsform: jeg takker eder for

— 121 —

den Ære, de have giort en usel Kandestøber som jeg (idet «er»
underforstaaes ; sml. for en Pige, som du est; ib.). Ligedan hos
Wess. : af en Mand, som du, jeg venter intet mindre — er I
bange for en saadan Bagatel som mig. Endnu høres udtryk
som: det sømmer sig ikke for en mand som han. Sml. tysk:
in einem Hause wie das deinige (ist) — wie dem deinigen.
Ogsaa ved konjunktionen «uden» bruges i dagligtale ofte urig-
tig gjenstandsform for nævneform: ingen kan gjøre det uden
mig (hvilket egentlig skulde betyde: uden min hjelp); derimod
neppe foran verbet (ingen uden jeg kan gjøre det). — Om «de»
for * dem» fremkaldt af attraktion til et følgende relativ se §17.
— Hvor det personlige pronomen staar som attribut til et sub-
stantiv i genitiv, bruges nu nævnef ormen (idet genitiven nu
kun har possessiv betydning): vi sprogmænds, I bønders.

78. Om de øvrige demonstrative pronomener kan føl-
gende merkes:

1. «Hin» er almindeligt i vort folkesprog, men sjeldent i
dansk-norsk tale (sedvanlig erstattet af : den der, den anden,
den første). Endnu sjeldnere er genitiven «hins». Intetkjøn
lød i olddansk og i reformationsaarh. dels «hit» (som i old-
norsk), dels «hint». Ordets brug er en dobbelt: 1. = den anden,
modsat «denne» : oldn. hinn heimr = annarr heimr, modsat pes si
heimr; til hin Verden (Pall.); vdi hint annet verden (Mand.);
indtil du mig fører hjem til det hin Jerusalem (Dass). 2. = den,
foran relativer: oldn. hinn er fé pat å = så er; utæn hins lof,
aer skogh a (oldd.); at see hit gode land, som ligger paa hijn
side Jordan (Bib. 1550) = thet g. 1. (Bib. 1524).

2. «Denne» er akkusativ ental hankjøn = oldn. fenna.

Hunkj øn sf ormene fefisi, fessa fandtes endnu i olddansk: i thæsse

væreld (Lucid.) = oldn. i fessi vergld; i thessæ lund (15. aarh.)

= oldn. å fessa lund. Ligeledes brugtes genitiv pessa endnu

f«om levende kasusform baade for ental: til thisse (15. aarh.;

n. folkespr. til dessa = hidtil); og for flertal: hverken thissæ

twinnæ (15. aarh.). Genitiven «dennes» er sjelden og nydannet.

Mest bruges den ved datoangi velser : den syvende dennes, af

tysk: den siebenten dieses (seil. Monats). Tidligere brugtes

«denne» hyppigere end nu henvisende paa en følgende sætning:

huad er denne icke en statelig Almisse, som H. N. anrettet i

Eiøbenhafin (Ved ) ; saa har Frugten af min Fredsommelighed

været denne, at (Holb.).

— 122 —

3. «Samme» er egentlig identitetspronomen (= latin : idem).
Spor af sterk bøining findes endnu i olddansk: samæ lund =
oldn. sama lund. Ellers har ordet ogsaa i vort folkesprog altid
svag bøining (levning af sterk form i «vera sams» = enig),
TJdenfor dansk-norske udtryk som «samme gnaalet» (§ 54) bra-
ges nu i denne betydning altid foranstillet artikel: med, i det
samme jeg saa ham (folkesproget ogsaa: med same). I forbin-
delserne «selv samme» og «en og samme» mangler artiklen
(Holb. : een og den samme). Ved indflydelse af tysk «derselbe»
er ordet ogsaa blit anaforisk pronomen (= den nævnte); denne
betydning er fremmed for folkesproget og den daglige tale,
tilhører væsentlig den juridiske stil (ligesom ogsaa det tyske
forbillede er et «papirord*). Tidligere brugtes ordet oftere
i denne betydning, mest med artikel («den samme»), medens
der nu strengt adskilles mellem «den samme» som identitets-
betegnelse og «samme» som anaforisk pronomen: de som affles
aff Gudfryctige Forældre, de samme arte sig vel (Ved.); bequem
til at imodtage Lærdom og beholde den samme (Holb.); jeg er
aldeles ikke eenig med de samme (ib.); sml. § 55, 1, d.

4. For begrebet «saadan beskaffen» havde oldnorsk ordene
slikr (af sva og lik «udseende») samt pessligr og pvilikr, Af
disse har kun det første holdt sig, og er navnlig i dansk-norsk
tale det almindeligste ord for dette begreb, mens dansken nødig
anvender det henvisende til noget følgende. Derimod er det
moderne «deslige» ikke nogen direkte fortsættelse af oldn.
pessligr, men en sen adj ekti visering af det ældre danske adver-
bium «deslige» (ogsaa: desliges, svensk: desslikes), som stammer
fra tysk (desgleichen). Oldn. pvilikr gjenfindes i olddansk
som thylikær, thelikær (svensk: dy lik); Chr. Ped. retter i sin
udgave af K. Magn. originalens «teligen» til «saadan en».
Ordet «saadan» indkom i 14. aarh. fra nedertysk. Foran den
ubestemte artikel har det i dansk ikke intetkjønsmerke: saadan
et veir (§ 61, a); i dansk dagligtale er det ubøieligt ved præ-
dikativ brug : saadan er forholdet ; saadan er mandfolkene. Fra
grundbetydningen «saadan beskaffen» udviklede det sig til be-
tegnelse for grad (i saadan kulde), ligesom det i ældre dansk
ogsaa brugtes ligefrem = denne: efterdi min Herre saadant
forlanger (Holb., = dette); da han engang fik saadan Ildskrift
paa et Brev: Ærlig og velbyrdig Hr. Borgemester (ib). Dansk
dagligtale: sikken (en), af: se hvilken.

5. «Selv» er nu ubøieligt, efterstillet i sterk form, foran-

— 123 —

stillet (med forsterket betydning) i svag form: kongen selv;
selve kongen. Den svage form er forholdsvis ung og synes ind-
ført af nordmænd; Baden ad vårede mod den. Genitiv er
erstattet af «egen» (ogsaa i folkesproget) : fé mitt sjålfs = mit
eget gods (som i tysk). Ordet brugtes i oldnorsk undertiden
alene: sein sjal fr vill (som man selv vil), almindelig dog i for-
bindelse med nomen eller pronomen; det rettede sig efter det
ord hvortil det hørte : Ingjaldr brenndi sik sjålfr inni ; tyna sjål-
fum sér; olddansk: ok drap sek thær sæluer (sml. latin: occi-
dere se ipsum, ipse). Som flertal holdt «sielffue» sig længe:
nogle blant de Skrifftklaage sagde ved dem selffue (Bib. 1550,
almindelig dog uden -e); stundom droge de heden at opsøge
dennem sielffue land (Abs. Ped., her hyppig); endog overført
til ental: han siellwe (Chr. II), da opfattet som svag form.
Endnu undertiden i dansk «de selve» om husbondsfolkene (norsk
folkesprog: dei sjølve). Superlativ «selveste» synes efter-
Ugning af det spøgefulde svenske «sjelfvaste» ; i norske bygde-
maal forekommer ogsaa en komparativ: sjølvare huset. Det
foranstillede «selv» (selv kongen) er adverbium; det stammer
fra tysk (selbst der Konig) og er meget ungt (Abrahamsen tog
anstød deraf).

6. «Begge» optræder i 15. aarh. som nævneform. Olddansk:
bathæ, genitiv: bæggæ; senere i genitiv: bægges (15. aarh.),
bvorefter er dannet nævneformen : begge (allerede hos Chr.
Ped. ved siden af «baade»). Formen «baade» var almindelig
til 17. aarh. og bruges endnu af digtere (saa f. eks. hos Øhl.);
desuden i forbindelsen : baade — og. Norske dialekter : baade og
'^SSi®» svensk: bada og bagge. Forbindelse af «begge» og
eiendomspronomen undgaaes af skriftsproget, dog undertiden:
vor begges; i talen bruges mest: vores begges; i ældre tid sat-
tes possessivet sidst: beggis woræ williæ (15. aarh.); beggis
deris kyndinger (Abs. Ped.; sml. alles vaare fiender, ib.); efter
begge eders raade (Folkev.).

79. Det ubestemte «man» udtryktes i oldnorsk mest ved
upersonlige verber (§ 3): kenndi ilminn (man kj endte duften);
ved udsagnsverber ogsaa ved 3. person flertal af verbet (sml.
latin: dicunt, ajunt): alis pik fyoban kveda. Ikke sjelden an-
vendtes dog ordet menn^ medens ental ma6r væsentlig tilhørte
lovsproget og poesien: sva seg ja menn; sva at menn viti (saavidt
man ved). Ogsaa hann brugtes mest i lovsproget; i forskrifter

— 124 —

og formaninger forekommer pii. Derimod brages aldrig einn
saaledes (ligesaalidt som i nyislandsk).

I olddansk er baade «mæn» og «man» hyppigt; flertallet
«mend» var endnu i 16. aarh. almindeligt. I ældre tid for-
bandtes «man» undertiden med flertal af verbet: en steen,
thær man kallæ pærlæ (Harp.); at man her i Landet et
eniste Døgn alt Aaret omkring ikkun have (Dass); sml. § 12, 2.
Medens vort folkesprog aldrig anvender «man» og nyislandsk
aldrig madur (menn hafa mgt mjer = man har sagt mig), er i
dansk «man» blit den herskende form. Dette skyldes vistnok i
væsentlig grad indfly deise af tysk «man» (i mnt. var «men» hyp-
pigere end «man», som nu alene bruges); herpaa tyder ogsaa den
omstændighed, at gjenstandsform og genitiv erstattes af «en,
ens», som i tysk ved «Einer». Pronomenet «man» knytter sig
til den generiske brug af entallet «mand» (§ 50) i betydningen
menneske (sml. oldindisk: månuå = menneskene); det svarer
nøie til fransk «on» (af latin: homo «menneske, mand»), medens
englænderne tilføier artikel: a man. Ordets sammenhæng med
substantivet var tidligere mere følt, hvilket sees deraf at man
(ligesom i ældre tysk) kunde henvise dertil ved et personligt
pronomen: at mand kunde der noget lære, faar hwilket hand
kunde faae rente (Chr. Ped.). — For sig staar udtrykket «ser
man det» (svensk: ser man på, hor man på), som egentlig inde-
holder det nt. adverbium «man» = kun, bare (sml. § 141, 3);
for kort tid siden sagdes i svensk: se man på = se bare.

Brugen af «en» i betydningen «man» var i olddansk sjel-
den: en fongher loff oe priis for liith (Rimkr.). I reformations-
aarh. findes den særlig hos norske forfattere: huor er det mue-
ligt, at en kand elske den, som mand aldrig seer (Abs. Ped.).
Den findes ogsaa i danske dialekter, men er i skriftsproget
sjelden uden som erstatning for de manglende kasus af «man».
I dansk-norsk er «en» derimod det mest benyttede ord for be-
grebet, medens «ein» i vort folkesprog kun bruges som subjekt.
— Ogsaa «de» er hos os ikke sjeldent, ligesom «dei» (dei segja)
i folkesproget ; i dansk er det ikke saa hyppigt: nu har de igjen
lagt paa smørret. Vore bygdemaal anvender desuden undertiden
«du» og «eg».

80. Ordet «en» er fra først af talord og har herfra ud-
viklet sig til ubestemt artikel. Denne adskiller sig kun ved
sin ubetonethed fra det ubestemte pronomen, hvormed den be-
rører sig nær. Saaledes ved den fra tysk stammende elliptiske

— 125 —

brug: jeg gav ham en under øret = t. ich versetzte ihm einen
(eins) hinter's Ohr (egentlig: einen Schlag); lade en gaa =
t. einen gehen lassen (neml. Wind); tåge sig en = t. einen
(eins) nehmen (neml. Trunk). Ligeledes ved omtrentlige tal-
angivelser: en fjorten dage; se § 59. Ogsaa til talordet er
overgangen let; saaledes ved dansk-norske udtryk som: her et
aaret, her en dagen (= en af de sidste dage, forleden dag),
hvilke er af samme art som oldn. einn uxinn «en af okserne»
(§ 54); ligesaa i betydningen «en vis»: en af byens læger,
en fm Petersen (engelsk: a Mrs. P., one Mrs. P. ; forbindelsen
«en vis» stammer fra tysk: ein gewisser, som igjen er oversåt
fra fransk: un certain).

I oldnorsk og ældre dansk anvendtes «en» ogsaa i betyd-
ningen «alene»: hann var einn heima; Oåinn li fir vid vin eitt;
konning Cristierns ene hoffwet (P. Elies.). I ældre dansk des-
uden i betydningen «eneste»: the konæ, som grædher syth enæ
barn (K. Magn.); det var min eene Søn (Holb.) = oldn. einga
sonr. Paafaldende er udeladelsen af «en» i betydningen «en
og samme» i udtryk som: bo under tag med en; søbe af fad
med en; spille under dække med en (tysk: mit jemand unter
einer Decke stecken); oldnorsk: at it Pjodrekr und paki svæftd

— koma undir eina blæju, pau våru leidd i eina seng.

Den substantiviske brug at «en» = nogen (her er en som
vil tale med dig) tilhører ogsaa vort folkesprog, derimod ikke
oldnorsken (her sagdes: einn hverr). Moderne udtryk som: en
løierlig en, du er mig en net en, har paralleler i nedertysk og
engelsk; i ældre tid var de sjeldne: da est du saa god en, der
holder, som den, der slaar (Pall.). Efter ubestemte pronomener var
denne brug ogsaa i ældre dansk almindelig: mang en (se § 81,4);
noger een (Mand.); paa nogen en Sted (Dass); hver (eneste) en.
forbindelsen «den ene — den anden» (oldn. annarr — annarr)
skyldes tysk; tidligere brugtes den ogsaa (ligesom tysk: die einen

— die andern) i flertal, hvor nu siges «nogle — de andre» eller
«disse — hine»: om Liste giøres over de eene saavel som over
de andre (Holb.); sml. sen oldn. einir eru Chaldei, adrir eru
Girkir, hinir pridju eru Egyptar. I ældre tid ogsaa «en — den
anden» (tysk: einer — der andere): se eksemplerne § 81, 3.

81. Om de øvrige ubestemte pronomener merkes følgende:

1. «Nogen» er oldnorsk ngkkurr (af ne-veit-hverr eller ne-veit-

ek hverr «jeg ved ikke hvem», latin: nescio quis), olddansk:

nokær, endnu i 16. aarh.: noger. Formen «nogen» (opkommen

— 126 —

i 15. aarh.) er neppe ligefrem akkusativ ngkkurn^ men opstaaet
under indflydelse af forholdet: annær — annen. Flertal heder
i Bib. 1524: noghre og noghnæ, i udgaven af 1550: nogle.
Formen «nogle» synes dissimileret af den nydannede «nogne»
(dannet af ental «nogen»), som endnu høres i dansk dagligtale
(none). Aasen opstiller som normalformer for landsmaalet:
(hank] øn) nokon, (hunkjøn) nokor, (intetkjøn) nokot, (flertal)
nokre; paa enkelte steder heder flertal: nokle (som i dansk).
I norsk dagligtale (for det meste ogsaa i skrift) er «nogen»
(no'n) den eneste flertalsform. Den er heller ikke ny i littera-
turen; P. Claussøn skriver: nogen forgifftige Røder, for nogen
faa Aar siden, ved siden af: nogne Rinsdiur, og: nogle. For-
men er af samme art som flertal «ingen»: se § 61, b. Dan-
skerne adskiller mellem «nogle» = flere, enkelte (engelsk: some)
og «nogen» = nogen overhoved (engelsk: any).

Om brugen af «nogen» henvises til § 58, 1. I ældre dansk
anvendtes det ofte pleonastisk i forbindelsen «nogle mange»:
der komme nogle mange tusinde tilsammen (Bib. 1550). Lige-
ledes ofte med overflødigt «saa»: hauær i sik nokæt swa søtmæ
(Harp.); sml. oldn. sem R. he fir nghkurn sva Jconungsins bodskap
Urtan. Eller med overflødigt «den»: aff nogre the gerninger,
ther wij haffue giort (P. Elies.); heller paa nogen then thing,
du haffaer vdj dit huuss (Pall.). Efter sin betydning omfatter
«nogen» latinsk aliquis (en eller anden), quidam (en vis) og
aliquot, aliquantus (en del, adskillig); i negtende og spørgende
sætninger har det oftest betydningen «nogensomhelst».

2. «Ingen» er oldnorsk engi (egentlig: ne einn-gi «ikke en»,
hvor gi er almindeliggj ørende og negtelsen ne tidlig bortfaldt).
Allerede i (sen) oldnorsk forekommer formen einginn, ligesom
i olddansk «ængin» ved siden af «ængi», vistnok ved analogi
fra adjektiver paa -inn. I 15. aarh. gaar «engen» og «enge»
om hinanden baade i ental og flertal; Chr. Ped. har flertal:
inge; nu «ingen* i begge tal. Den oldnorske assimilerede intet-
kjonsform ekki (olddansk: etki, af *eifki) er bevaret i negtelsen
*ikke». Af den uassimilerede sideform *entki opstod ved om-
sætning olddansk ænkti, enktæ; ved bortfald af den midterste
konsonant fremkom entæ, inte, som endnu bruges i dagligtale i
betydningen «ikke». Formen «intet» skyldes ligedannelse med
noget, andet, meget osv.

«Intet» brugtes langt ned i tiden ogsaa som negtelse: de
gamle vil ieg intet høre ofi^uer (Pall.); jeg vil intet mere skriffue

— 127 —

der om (Abs. Ped.); de bleffae dog intet rige aff samme roff (ib.);
daa ehr hand indtedt mauffrere (Ped. Cl.); och ieg intet mig
emndrer (Chr. VI); jeg hafde well intet tenckt (J. Monrad). Efter
en negtelse og efter komparativ havde oldnorsk engi betydnin-
gen «nogen(somhelst)»: pessir dvergar kunnu befr smiSa af jårni
en engir adrir. Ved komparativ er dette sjeldent i det senere
sprog: oe kand hand (bjørnen) meget raschere løbe op i et Træ
end ingen Vild-katt (P. CL). Efter negtelse er det hyppigere:
se § 169, c. Da negtelsen nu maa følge lige efter verbet (eller
hvor ordstillingen i bisætninger forandres, staa umiddelbart
foran dette), maa ofte «ikke nogen* træde istedenfor «ingen».
I ældre tid, da ordfølgen ofte var en anden, findes hyppig
«ingen», hvor vi vilde bruge «ikke nogen*: i hvilcken er inted
svig (Chr. Ped.); oe viste af aldelis ingen Forfølgelse (Ved.);
efterdi de brugte ingen Værie (ib.); han gremmede sig, at der
fands ingen i sin gantske store Hær (ib.); er heller af ingen
Værdi (Dass); jeg holder det for ingen Skam (Dorthe); saa er
hand mod ingen ond uden mod sig selv (Holb.); folk som vide
af ingen Revelation (ib.); saa merkede jeg, at de fleste ingen
Smag derudi havde (ib.). Men ogsaa som nu: at han icke kunde
noget svare der thil (Abs. Ped.); der kunde icke komme nogen
paa Siøen (P. CL); jeg haver ikke hyklet for nogen, jeg haver
ingen roset uden Aarsag (Holb.). Tidligere ogsaa «ingen nogen»:
der kom ingen nogne vdj byen (Pall.). Istedenfor «ogsaa ingen»
(tysk: auch kein) siges nu «heller ikke nogen»: en saadan For-
andring er ogsaa intet Paradox (Holb.). Idet «ingen» saaledes
er ensbetydende med «ikke nogen», kan der henvises til det
deri liggende positive begreb: ingen kj ender dag og time, naar
han skal dø; ingen som kj endte ham, kunde tvile paa hans
uskyld; ingen hadede jo nogensinde sit eget kjød, men føder og
vederkvæger det (Bibelen).

«Ingen af to» hed i ældre dansk «hverken»: hwercken dere
(Chr. Ped.); huercken aff dem (Ved.); huercken aff* disse folck
haflPde holdet derisz loffte (St. D. Pr.). Dette «hverken» svarer
i betydning til oldnorsk hvårrgi, men er formelt = oldn. hver r gi
(ingensomhelt) med h fra neutrum (hvertki) og n fra ingen osv.
Ordet forekommer endnu i Chr. V, D. L, (hverken af dennem)
og i sammensætningen «hverkenkjøn» = intetkjøn samt i kon-
junktionen «hverken — eller».

Oldnorsk man{n)gi (egentl. «ikke et menneske») og neinn
(af «6 -f- ^^^) ^r bortfaldt.

— 128 —

3. «Anden» er formen for akkusativ ental hank] øn, oldn.
annan; i olddansk gik «annær» og «annæn» allerede om hinan-
den; i løbet af 15. aarh. udtrængtes «ander». Flertallet «andre»
er olddansk «annræ» (oldn. adrir). Genitivformerne er nydan-
nelser. I dansk har ordet kun sterk bøining, i norsk tale-
sprog og oldnorsk ogsaa svag : den andre. — Grundbetydningen
er «en af to» : stoSu på upp hafrarnir, ok var få annarr hdltr
epira føti; swo længe, som wi bothæ æller annen wore lene
(1408). Hertil annarr — annarr, som nu er erstattet af «den
ene — den anden» : annet (folk) grætær oe annet glædes (Hell.
Kvinder); samt annarrhvårr eller annarrtveggja «en af to», hvoraf
det sidste er bevaret i konjunktionen «enten — eller»: oe gOr
antæ, at the ber iæ han ællær særæ (oldd. love = et af to); at de
enten disse tuende deele giore (Ved.); enten af dem (om to;
Chr. V, D. L.); endelig annarrhverr = en og anden (det sidste
udtryk stammer fra tysk). — I ældre tid brugtes ofte «anden»,
hvor nu siges «den anden» : ingen skulde fly fra anden (Chr.
Ped.); søster spurde andenn (Folkev.); endnu: fra tid til anden,
aar om andet. Saaledes navnlig i forbindelsen «den ene — den
anden»: en Synd aflier anden (Ved.); en Broder ei anden at
frelse formaar (Dass) ; fra Sted og' indtil anden (ib.) ; som siges
at vandre om fra Land til andet (Holb.); fra et til andet Sted
(Wess.). Ved siden heraf skreves ogsaa «en — en anden, en
— den anden» : lade gaa ind af et Øre og ud af et andet (Holb.);
et strængt Forbud efter et andet (ib.); een Velgierning efter den
anden (Dorthe) ; saasom een Boghandler ilede dermed for at fore-
komme den anden (Holb.). Dass skriver: men eene Lehns Ende
Begyndelse er til andet. Se § 80. I 15. og 16. aarh. brugtes
ofte i samme betydning «hver — anden»: han drap 4 Jaffninge,
hwar æfter anner (K. Magn.); huer effter anden (Chr. Ped.);
sml. oldn. hver ja nott eptir ad ra. Se §.84.

Eiendommelig for ældre dansk og nynorsk er betydningen
«den næste»: anden dag derefter (Ved.); nynorsk: andre dagen
(folkesproget : andre dagjen); oldn. annat ar = næste aar, annan
dag (tysk: den andem Tag, medens engelsk «the other day»
betyder: forleden dag). — Ved sammenligninger brages «anden»
ofte pleonastisk (som i tysk og oldsvensk): hann kol sem aåra
hundtik (frøs som en hund); hun wisthe tok ey andhet æn thet
war een andhen fattig mand (15. aarh); våndet haffuer smag
som andet oil (Ved.); han ser ud som en anden sjauer (egent-
lig: som en anden som er sjauer); gaa som en anden tigger.

I

— 129 —

Lignende: man oe annæt fæ (oldd. love); hand tog miste oe tog
den anden Tyskes kappe (Abs. Ped., = den andens, nemlig
tyskerens, kappe). — «Anden» er ogsaa ordenstal; merk: den
andhen och tiwæ (Mik., = den to og tyvende).

4. cMangen» er opstaaet af «mang en»; endnu siges i
neutrum: mangt et (mangtith stort hug, Chr. Ped.). «Mangen
€n> er saaledes et tautologisk udtryk. For det olddanske
«mangh» har oldnorsk margr (ogsaa i Sk. lov: margh b5m).
Dog optræder i sen oldnorsk ogsaa formen mangr, som i folke-
sproget har fortrængt den anden: mang-ein dag, mang-ei stund,
i neutrum oftest alene i betydningen «mange ting», men ikke
attributivt (mangt-eit godt ord), i flertal altid alene.

Da «mangen» indeholder ordet «en», kan det ikke anvendes
ved ord som ikke tælles; ikke engang neutrum «mangt» brages
saaledes: oldn. margt lid el. mildt lid, nu kun: meget folk. —
Komparativ «flere» i betydningen «adskillige» beror paa tysk
«mehrere» (tidligere ogsaa: mehre). Ældre udtryk som «de
meeste Stater» (Holb.) skyldes ligeledes tysk (die meisten Staaten).

5. «Somme» har tidlig tabt sit ental: olån.sumr, olddansk
«sum»; i vort folkesprog derimod: sum fisken, sumt kornet;
endnu hos Huitf. : somt beklende han, somt icke (ligesom svensk
endnu har bevaret intetkjøn «somt», medens ellers anvendes
«somliga» = mnt. «somelike»).

6. «Al» anvendes endnu i vort folkesprog i overensstem-
melse med dets brug i oldnorsk : i all dag = oldn. i allan dag
«i hele dag». Saaledes endog i betydningen «opbrugt, død»
(som ogsaa i svensk og tysk): pengarne er snart alle; han var
mest alL I dansk er «al» blit indskrænket i sin anvendelse
ved det nedertyske «hel», som bruges hvor helheden modsættes
delene. Dog er grænserne meget flydende: oldn. allt landit =
alt landet el. hele landet — allan da^inn .= hele dagen; i allri
vergld = i hele verden — (hvad i) al verden. I ældre tid
brugtes «al» i det gamle omfang: alt haffuet (Rimkr.); ofluer
alt wort rige (1558); all din vang ((xerner); al jorden (Bibelen).
I betydningerne «enhver» og «nogensomhelst» har det holdt sig
i nogle udtryk foran abstrakter : han har al aarsag til at være
tilfreds; i al ære; til al lykke; uden al tvil. Se videre
§ 66, 1 og 68, anm.

7. «Hver» er identisk med spørgeor&et, oldn. hverr. Den
spørgende betydning gik idethele ved pronominalroden qo fra
vtiden af ved siden af den ubestemte, saaledes at den første

9 — Dansk-norskens syntax.

— 130 —

var forbundet med fuld betoning, den sidste med ubetonethed;
saaledes bruges i oldnorsk hvat ogsaa indefinit: hrdnni en hvat
annat (renere end hvadsomhelst andet). Ved oldn. hverr er dog
den ubestemte betydning (nogensomhelst, nogen) sjelden, idet
herfor almindelig anvendes einnhverr. Den har veget pladsen
for betydningen «-enhver». Denne sidste skyldes vistnok til-
føielsen af en i oldnorsk bortfaldt partikel: sml. got. hwarjisuh,
lat. quisque c enhver». Ordet «hver» havde i ældre dansk bif or-
men « h var, hvor» ; det omfatter saaledes baade oldn. hverr «en-
hver» og hvårr «hver af to» ; i enkelte af vore bygdemaal ad-
skilles mellem «kvar» (hver i almindelighed) og «kvaar» (hver
af to). I ældre dansk bøiedes det endnu: the skuUæ dræbe
them hweriæn mand (Rimkr.); han athskildhe synderlighe hweriæ
hiordhe (Bib. 1524). Nu bruges det ved flertalsord kun i dan-
ske distributive udtryk som: hver to, fem; hver ti aar der for-
løber; sml. oldn. å hverjum tolf månadum = hver tolvte maaned
(gotisk: jah dugann ins insandjan twans hwanzuh = to og to);
i dansk-norsk kun: hvert tiende aar (latin: decimus quisque).
Tidligere havde ordet her flertalsendelse : huærie firæ milæ
(1396); huere otte daler (1562); bortfaldet af -e er lydret ialfald
i jysk (sml. oldd. styriæ, oldn. styrja > st5r). Ogsaa i sub-
stantivisk brug kunde det hos ældre forfattere tåge verbet i
flertal : hver toge til Takke den Skade, de fik (Dass). — I ældre tid
og endnu i poesi forsterkes det ved et tilføiet «den» (sml.
«nogen den», §81, 1): huert det been i hannem vor (Chr. Ped.).
Andre forsterkelser er «hver og en» (i folkesproget: ein og kvar),
«hver (eneste) en» (folkesproget :. kvar ein): wi ere tre mend
mod huer en aff dem (Chr. Ped.); samt «enhver», som gjengiver
tysk «ein jeder (ein jeglicher)» og (ligesom svensk «enhvar»)
først optræder efter aar 1700 (forskjelligt er oldn. einnhverr «en,
nogen», folkesproget: einkvar). — Om «hverandre» se § 84.

Anm. De ubestemte pronomener almindeliggjøres fra gammel tid af
ved tilføielsc af visse suffikser. Et saadant er oldindisk canå (kåg canå),
gotisk -hun Qiwashun), oldn. -gi (hverrgi, hvatki, o. a.). I senere nordisk an-
vendes i denne betydning endelsen «-somhelst» i forbindelse med spørgende
ord (hvem-, hvad-, osv.), egentlig en forkortet sætning : sml. huat som helst
thet ær (16. aarh.).

82. Det substantiviske refleksivpronomen for
tredie person anvendtes i ældste germansk i temmelig neie
overensstemmelse mefl brugen af «se» i latin, i modsætning til
græsk og arisk. Saaledes henviser gotisk sik, sis altid til subjek-
tet, undtagen ved de egte refleksive verber {piwi gasahw Pcutru

— 131 —

warmjandan sik). Herunder regnes participier og infinitiver med
til sætningen (jah gaf faim mip sis wisandam; jah gawaurhta
twalif du wisan mij^ sis). Derimod kan aldrig (som i latin)
liovedsætningens verbum udstrække sit herredømme til bisætnin-
gen (jah bédun ina, ei uslaubidédi im).

I oldnorsk er konstruktionen langt mere vaklende. Navn-
lig er at merke at refleksivet her ofte henviser til det nærme-
ste substantiv, særlig i emfatisk betydning (= sig selv): Porir
Iridr Sigmund hjålpa sér (hjelpe sig selv); J^eir Jcvådu hann opt
eggja sik (dem), en hlifa sét^ (spare sig selv). En akkusativ med
infinitiv regnes med til sætningen: hann bad håna seg ja sér (sibi,
til subjektet); men faar infinitiven ved tilføiet at en større selv-
stændighed, kan der bruges personligt pronomen (som i en bi-
sætning) : skal hann beida goda at få honum J)at. I bisætninger
retter pronomenet sig snart efter hovedsætningens, snart efter
bisætningens subjekt: på mælti UtgarSaloki til Pors ok spyrr,hvårt
iflwn hefir hitt rikara mann enn sik (end ham); J^å hugsadi Porr
fati . . . at aldri skyldi hann sjå sik (ham) sidan — på bad JEgill
hmunginn, at hann skyldi få honum merki eitt; hann vildi, at
HnUr kvémi til fundar vid hann. Refleksivet er i nyislandsk
det almindelige: hann sagSi, at hundur hefdi bitit sig.

I olddansk er «sik» baade dativ og akkusativ, idet «sæ(r)»
udenfor skaanske lov, kun anvendtes som adverbium (= for sig,
SflBTskilt) og i sammensætning; genitiv forekommer undertiden i
forbindelsen «til sin». Henvisende til flertalsord anvendtes i
oldd. love baade *sik» og «them»: tha mughæ skipær sialf g5ræ
them skip (J. lov, = sig). I slutningen af 15. aarh. blev «dem»
det fremherskende, maaske tildels under indfly deise af det
adjektiviske refleksiv, som efter mønster af det tyske «ihr»
lød eder es». Saaledes har den i 1495 trykte Rimkrønike næsten
overalt «dem»; ogsaa Her Mikkel (1496) har mest denne form:
the sculdhæ them giffuæ i hennes wold; huad scullæ the aff
them gøræ. Chr. Pedersen har næsten altid «dem»: de webnede
dem snart och sette dem paa deris heste. Bibelen af 1550: men-
niskene forundrede dem ; da tenckte de ved dem selfi*; købe dem
mad (= sig). Senere eksempler: de saa adskillig spøgelse om-
kring dem (Ved.); gaa hiem och legge dem at soue (Abs. Ped.);
alle mend forundre dem (ib.); oe bekenne dennem (= sig) at
vere hende underdanig (ib.); om Sommeren holde dj dem (= sig)
oppe i Landet (P. CL); de beklage ikke dem selv (Holb.); at
rette dem efter deres urimelige Smag (ib.); da hvælve Rosen-

— 132 —

Telte dem selv ved Havets Bred (G-rundtvig). Navnlig bmgtes
tidligere stadig «dem», hvor et refleksiv allerede er anvendt:
at de ikke skulle fordriste sig paa dennem selv (J. NieLs.).
«Dem» forekommer endnu ofte i dansk, særlig i dagligtale: de
skyndte dem; derimod aldrig i egte dansk-norsk. Hvor prono-
menet staar med betydning af anden person, bruges nu kun
«Dem»: De maa tænke Dem om; endnu for hundred aar siden
stod ber oftere «sig», som i tysk (bedenken Sie sich).

Til andre ord end subjektet kan refleksivet nu kun henvise
i visse stivnede forbindelser, hvor det har emfatisk betydning
(== sig selv); fra udtryk som «han er rent fra sig (selv)» over-
førtes det paa objektet: «jeg fandt ham fra sig (selv)». Saa-
danne vendinger er: du maa Isegge dette brev for sig; jeg fin-
der ham altid sig selv lig (latin: sibi constans, tysk: sich gleich);
naar man betragter tingen i og for sig (tysk: an und
ftir sich).

Medens i ældre tysk, ligesom i gotisk, participier og infini-
tiver regnedes med til sætningen, behandles de i nytysk som
forkortede bisætninger (er bat das Weib, ihn zu trånken; sie
ktlmmerte sich nichts um die ihr gemachten Vorwiirfe); ligedan
ved adjektiver og verbale substantiver (sie trug ein ihr ahn-
liches Kind; sie gestattete mir die Zusendung eines Briefes an
sie). Ogsaa i dansk sættes nu almindelig det pronomen sohl
vilde bruges i en tilsvarende bisætning: hun bad ham give sig
tid = at han vilde give sig tid — hun bad ham give hende tid =
at han vilde give hende tid ; han fandt sin ven sværtende sig i
ansigtet = som sværtede sig; han bar tabet med den ham med.-
fødte, egne ro — som var ham medfødt, egen; han bad mig^
sørge for afsendelsen af breve til ham = at breve blev afsendLt
til ham. Imidlertid anvendes endnu hyppig det gamle «sig»f
særlig i dansk-norsk: han saa langt borte en Fodgjænger komnoe
ham imøde (Heiberg), ogsaa (og i dansk-norsk sedvanlig): stg,
det oldnorske hann bad gud hjcdpa sér (Chr. Ped.: han bad Grud
hielpe sig) heder endnu hyppig saa; det heder baade: hun fore-
stillede sig ham tænkende paa hende, og: tænkende paa sig.
Dog bør det personlige pronomen altid bruges, hvor ellers tve-
tydighed vilde opstaa. Saaledes siges vel: han fik ham til at
laane sig penge (da man ikke laaner sig selv noget); men der
adskilles mellem: han bad ham spare sig, og: han had ham
spare ham; ligesaa mellem: han bød tjeneren klæde sig paa,
og: klæde ham paa; mellem: han fik ham til at bygge sig et

— 133 —

hus, og: bygge ham et hus. I ældre tid anvendtes «sig» i
videre udstrækning end nu: hun overtalede hendes Herre Kong
Philip at antage sig Regieringen eller rettere at overdrage sig
(o: hende) den paa nye (Holb.); de Fattige sukke vel undertiden,
naar de see de Rige udi forgyldte Vogne at age igiennem Staden
og at bestænke sig (o: dem) med Skarn (ib.). Hvor refleksivet
henføres til objektet, kan det i dansk-norsk aldrig ombyttes
med personligt pronomen; i dansk er derimod i flertal «dem»
hyppigt: han bad dem skynde dem (se ovenfor). Den samme
vaklen som i dansk(-norsk) gjenfindes ogsaa i vort folkesprog:
han bad deim minna seg um det, eller: minna honom.

Karakteristisk for den ældre norske litteratur er brugen af
refleksiv i bisætninger, hvor det henviser til hovedsætningens
subjekt: Nils svarede, at Sognepresten havde uret, i det at hand
(nL presten) havde giuit sig (ni. Nils) udi dette aar 5 daler
(Abs. Ped.); * waar begerendis aff oss, wi wille giflue sig en
endelig dom (St. D. Pr.); han napper den, sig monne klappe
(Dass); hun bad ham, som vilde sig lyde (ib.); Mad han har for
alle Tunger, som med Lovsang prise sig; han la'r alting dennem
føie, som i Aanden frygte sig (= ham; Sjælens Luth); Lucilia,
som ikke lider, at sig Byttet tåges fra (Holb.); en ung Muld-
varp bad sin Moder, at hun vilde kjøbe sig et par Briller (=
den; ib.). I vort folkesprog er nu det almindelige forhold som
i dansk (han veit, at dei kjenna honom); men i det norden-
Qddske brages sedvanlig «sig»: ho trur alltid, at dei tala um
seg; han trudde, at dei vilde narra seg (d. e. ham).

83. Det adjektiviske refleksiv af tredie person
felger i det væsentlige samme regler som det substantiviske,
dog med enkelte eiendommelige forskjelligheder. Oprindelig
kunde «sin» vise tilbage paa alle kjøn og tal; dette forhold er
bevaret i nordisk, som i andre indoeuropæiske sprog, i modsæt-
lung til den tyske sproggren, hvor «sein» er indskrænket til
liankjøn og intetkjøn ental, medens det ellers er erstattet af
«ihpi. I gotisk henviser «sin» kun til subjektet, i tysk til alle
substantiver: jah hiswarb fotuns is skufta seinamma =und trock-
uete seine Fiisse mit ihrem Haare.

I oldnorsk er forholdet ganske som ved det substantiviske
refleksiv. Saaledes kan «sin» henvise til nærmeste substantiv:
haud SkaUagrimr honum til vistar med sér med allt fgruneyH sitt
(=hans); hann høtti engum manni sina fréndr (=hans). Særlig
anvendes sinn under alle forhold i betydningen «sin egen, den

— 134 —

ham tilkommende»: var nær, sem sin Igg gengi i hverju fylki (en
særegen lov). Ligesaa henviser refleksivet til det saakaldte
logiske subjekt, d. v. s. et ord som vel staar i afhængig kasus,
men for tanken fremstiller sig som det egentlige subjekt: potti
henni sJcadi mikill eptir mann sinn; honum potti dottir sin vd gipt ;
p&im var sTcipat i gestashåla med sveit sina. Ved infinitiv bruges
almindelig sinn henvisende til sætningens subjekt: PorvaMr bad
hysJcup fara til Islands med sér ok skira fghur sinn (= hans);
konungr kvad alla menn hafa sér vel fagnat ok mjgk eptir fgngum
sinum. Derimod anvendes i bisætninger sedvanlig eiendoms-
pronomen, hvor der henvises til hovedsætningens subjekt: Utgår-
daloki sagSi sva, at Porr mundi eigi J^urfa at hjoda fletrum mgn-
num fang i hans hgll; medens refleksivet gaar tilbage paa bisæt-
ningens subjekt: étludu allir, at peir mundi tala um mål sin.

I olddansk anvendtes ogsaa eiendomspronomenet med reflek-
siv betydning: af (= om, hvis) han wil ei mistæ alt hans gooz
(== sit); oe takær nokær man han i hans kom (= sit); utæn
J)e varj)æ takni a værkium J)era (= sine); havæ bøndær iat
biskop tindæ af allæ theræ soen. Dette forhold holdt sig ogsaa
i de følgende aarhundreder. Navnlig blev fra reformationstiden
af ved indflydelse af tysk («ihr») pronomenet «deres» alminde-
ligt, hvor der henvises til et flertalsord; saaledes stadig hos
Chr. Pedersen. Denne brug er trængt helt igjennem i dansk:
de affyrede deres geværer; ogsaa hvor «De» er tiltaleform til
enkelt person: De faar gjøre Deres bedste. I dansk-norsk der-
imod, ligesom i svensk, bruges «sin» : børn bør lyde sine for-
ældre. Ældre eksempler paa refleksivt «deres» er: at de skulle
der hafiue deris klede oe føde (Chr. Ped.) ; da foere de een anden
væj til deris land igjen (Bib. 1550); de elskte mere deri»
lifF end deris tro oe eed, som de haffde giffuet deris brødre
(Ved.); søroffuere haffiie der deris tilhold (Abs. Ped.); menendis
sig at kunne bekomme deris riger igien (ib.); de leffuer trygge
i deris flor (J. Niels.) ; de forlode sig paa deris egen mact (ib.) ;
om Sommeren feide de dieris Haar (P. CL); thi de samme be-
gynde forsetligen med deres Sects Theologi (Holb.). Den reflek-
sive brug af eiendomspronomenet for ental holdt sig længe, men
er nu helt opgivet baade i dansk og dansk-norsk: det er Di-
sciplen nock, at hand er som hans Mestere (Bib. 1550); saa
hand ud igennem et hul paa hans Kaabe (Ved.); hand vilde
ieke lade aff^ med hans papisteri (Abs. Ped.); effter at bispen
vaar gaaen ind paa hans kammer (J. Niels); dersom han (bjør-

— 135 —

nen) bliffder opiaget aff hans Leie (P. CL); naar hun (hunbj ør-
nen) gaar aff Leien med hendis Unger (ib.) ; effterdj hannd icke
holt hannsz løfft om sit echteskab (St. D. Pr.); at hand mod
hansz eed sit løffte icke holdet haffaer (ib.); hun overtalede
hendes Herre Kong Philip (Holb.); enhver Religion, som er be-
tynget med saa mange Ferier, kand til dens Forsvar intet an-
føre uden Gruds arbitraire Villie (ib.); en Kone, som er opsætsig
mod hendes Mand (Sneedorff); hans Støvlehæle gik han skiæve
(Wess.). Hvor, som i de to sidste eksempler, denne brug fore-
kommer efter Holberg, synes der at foreligge indflydelse af den
jyske dialekt, hvor «hans, hendes (hende)» for «sin» altid har
udgjort et karakteristisk træk: saa kunde hun wal seje wos, hvor
den rige mand haar hans peng, og hvor e frow haar hende klæjr..
«Sin» henvisende til et andet ord end subjektet, almindelig
til nærmeste substantiv, var i ældre tid meget hyppigt: man a
at stævnæ annæn a sin (= hans) brofiæll (oldd. love); scal
scadhæ thet mennisckæ til sith lijff (Mik.); han neffiide henne
mit siit naffii (15. aarh.); C. gick til 0. oe taekede hannem for
sm gode vilje (Chr. Ped. ; men ogsaa: kong T. stack A. gennem
hans skiold, ib.); oe funde Barnet met sin Moder (Bib. 1550;
men ogsaa: tag Barnet oe hans Moder, ib.); ieg er kommen at
oprøre mennisken mod sin fader oe daatteren mod hendis Moder
(ib.); bad hannem strax om sin Daatter (Ved.); hannem waar
forloflftiet af sin fader (ib.); hende hialp huercken sin onde eller
store styrcke (ib.); tach G-ud for sine gode gaffuer (Pall.); saa
kaffder oe Grud beuaret H. N. sit gantske liffs tid igennem ind-
til sin døds time (ib.); gaff jeg hannom med sin broder fri kost
(Abs. Ped.); forskyder ingen for sin troes skrøbelighetz skyldt
(J.Niels.); oe bringer hannom om sitLiff (P. CL); raade hannem
«it (= hans) egit gaffli (St. D. Pr.); giv Herren sin Ære, giv
Kongen sin Told (Dass) ; fordi I adskillige Gange har sagt hende
sine Feil (Holb.); før en Omstændighed ham vakte af sin Døs
(Wess.). Saaledes særlig regelmæssig henvisende til et person-
%t pronomen : oe førde hannem i sin brønye oe giorde (= om-
gjordede) hannem met sit suerd och hengde en blaa skiold paa
kans halss (Chr. Ped.). Ogsaa grammatikerne anerkj endte denne
brug: hosbunden befaler hver tjenner sin bestilling (Pont.); jeg
paaminder ham om sit embede (ib.); at berøve Christo sin ære
(^M; jeg vil handle ham sine bøgger af (Højsg.); vække en af
WH søvn (ib.). I det nuværende sprog henviser «sin» kun i en-
kelte staaende forbindelser, hvor det har emfatisk betydning

— 139 —

tid (dog ogsaa: eder tale); 1524: sætter edhre fødhær pa the kon-

nynger there hals — Bib. 1550 altid: deris; 1524: jordæn ær j

«dhert vold (endnu i svensk: eder, neutrum: edert, flertal: edre).

Chr. Ped. retter i sin udgave af K. Magn. originalens «ether

men» til «eders mend». Af disse former er «hendes» (hinders,

St. D. Pr.) trængt igjennem, hvorved eiendomspronomenet ad-

akiltes fra gjenstandsformen af «hun». Formen «vores» brages

endnu i vulgærsproget, i dansk dagligtale navnlig som prædi-

katsord («huset er vores»), i skrift kun i forbindelsen «vores

alles» = oldn. allra vårr (vdi allesz vor nerverelse, St. D. Pr.).

«Eders» er blit eneherskende af samme grund som «hendes» ; en

l)iform uden s er det nu forældede danske «jer, jert, jere* =

jeres (benyttet af Drachmann, som ved misforstaaelse skriver:

jer', idet formen opf åttes som forkortet af «jeres»). «Deres» er

ligeledes eneherskende i skrift; derimod har dansk vulgærsprog

bevaret en form uden s: der, dir. Bøies kan følgelig i nutids-

sproget kun «min», «din» («sin») og «vaar». Det samme er til-

fælde i vort folkesprog, idet her «okkar», «dykkar» og «ør*

almindelig er ubøielige, til trods for at intet -s er tilføiet.

Eiendommelig for alle nordiske sprog er udraab som: din
slyngel, stakkar. I norsk ogsaa ved første person: min daare,
tosse. Her stod i oldnorsk possessivet bag substantivet og brug-
tes ogsaa udenfor nominativ : foU finn (din tosk) ; hundrinn pinn
(din hund); alldjarfr er pjofriinn) pinn (dristig er du, din tyv);
^ af hundinum pinum (ikke af dig, din hund). Konstruktionen
var indskrænket til pinn (omsat til indirekte tale: hann bad
f^gja bikkjuna hans). Ved flertal anvendes endnu samme ud-
tryksmaade som i de øvrige germanske sprog: I stakler.

Sluttelig kan merkes, at brugen af possessiv i oldnorsk var
Diere indskrænket end nu, idet det gjerne udelodes hvor hen-
førelsen fremgik af sammenhængen : Sigurdr hringr réd Danarlki
W daudadags = til sin død ; fyrst muntu, fylkir, fgdur um hefna
= hævne din far (i engelsk har, som bekjendt, eiendomsprono-
uienet en endnu mere udstrakt anvendelse end i nordisk). Den
^bstantiviske brug af possessivet stammer vistnok fra tysk:
^^ og dine ; svensk : du och de dine = tysk : du und die Deinen ;
pwi Island heder det endnu : pu ok pinir åstmenn.

Anm. Om brugen af possessiv som omskrivning for genitiv se
§37—38. Om possessivets stilling til substantivet se § 188.

86. De spørgende pronomener er i oldnorsk hverr (hvem
*f flere), hvårr (hvem af to), hvilikr (hvordan beskaffen) samt

~ 140 —

nogle former af *hvå (olddansk: hwa, hvo, ho), en dannelse af
samme art som så, Af disse er det sidste i klassisk stil kun
substantiv, de to første baade substantiver og adjektiver, hvUikr
kun adjektiv.

Hverr mistede allerede i olddansk sin spørgende betydnings
og brugtes kun som ubestemt eller distributivt henvisningsord;
hvårr gik op i «hver» (§ 81, 7). I vort folkesprog er derimod
«kven» (= oldn. akkusativ hvern) det almindelige spørgeord, me-
dens dativ heder «kveim» .= oldn. hveim (i betydningen «hver»
bruges «kvar»). Eneherskende i substantivisk brug blev saalede»
i dansk «hvo» (= gotisk: hwas), som endnu findes i høiere stil
som nævneform. Ellers har det veget for afhængighedsformen
«hvem» (= oldnorsk dativ hveimX som allerede i 15. aarh. op-
træder som nævneform. Hertil genitiv «hvis» (ældre: hvæs^
hves) = oldn. hvess. Dativ neutrum hvi anvendtes næsten kun
som adverbium (= hvorfor) og er nu ganske forældet. En
anden adverbialform er instrumentalis hvé, bevaret i olddansk
«hvennær» = oldn. hvé nær (nu omdannet til: hvomaar).

Neutrum hvat var, som sagt, i oldnorsk kun substantiv.
Nu opfattes det nærmest som adjektiv i forbindelser som: han
vidste ikke hvad ben han skulde staa paa; hvad mand er du;,
hvad nyt (n. folkesprog: kva mann, kva tid). I oldnorsk brug-
tes her snart genitiv, snart dativ : spurdi, hvat nys hefbi Hl horit;
hvat manna,^ nignnum eru peir (§ 31, 4). Hyppigere er dog for-
bindelsen: hvad for en, ved ord som ikke tælles samt i flertal:
hvad for (nogen) ; denne er i 16. aarh. indkommen fra tysk (sml.
«meget til mand»). — I den oldnorske oversættelseslitteratur
og i ældre dansk bruges «hvad» ogsaa i betydningen «hvorfor» :
hvat par f tu at spyr ja at nafni minu (efter latinsk quid); huad
skal ieg megit loffae (Abs. Ped.); hvad vil I kive med mig
(d. Bibel; vistnok efter tysk was). Om «hvad» =hvor se § 146.

Oldnorsk hvilikr betyder kun «hvordan beskaffen»: må af
sliku merJcay hvilikr konungr Jmnn hefir verit. I norske dialekter
er det blot brugeligt i de sydøstlige egne, almindeligst i formea
«bokken» (sml. svenske bygdemaal: hocken). Den gamle jyske
form er «hvilk» (intetkjøn: hvilkt), den sjællandske «hvilken
(hvilket)», vel af: hvilk en (sml. «mangen» af «mang en»);
skaanske lov har alle tre former: hwilk, hwilkæn, hwilk en.
Den nyere form «hvilken en» er altsaa egentlig en tautologi,
som «mangen en». Pronomenet «hvilken» er fremdeles kun
adjektiv, men kan som et saadant ogsaa staa alene med unde^

— 141 —

^orstaaet substantiv. Derimod har det opgivet sin kvalitets-

betydning, undtagen i udraab som : hvilken mand (i talesproget :

for en mand, forkortet af : hvad for en mand). I denne brug

-er det fortrængt af «hvordan», ældre «hodan», af mnt. wodån,

«egentlig: hvordan beskaffen (ældre høitysk: wie getan). Dette

«er nu næsten altid ubøieligt, medens det tidligere flekteredes:

huordant (Bib. 1550), huordanne.

Anm. Om tilføielsen af relative partikler og cat> i bisætninger se
§ 146 og 142, 3.

87. Den relative brug er udgaaet fra den demonstra-
tiv-anaforiske. Allerede i det indoeuropæiske ursprog havde
demonstrativstammen *yo- (sanskrit yas, græsk 6q) fæstnet sig
«om anaforisk pronomen (d. e. henvisende til et tidligere nævnt
ord). De oldgermanske sprog hjalp sig med pronominale par-
tikler, dels alene dels i forbindelse med det demonstrative pro-
nomen. Det gamle tyske sprog anvendte saaledes adverbieme
«dar (de)» og «so», snart alene snart føiede til demonstrativet.
I gotisk anvendtes partiklen ei efterhængt pronomenet sa (og
undertiden is). Denne forbindelse er intim, idet demonstrativet
grammatisk hører til relativsætningen (det omvendte forhold er
meget sjeldent): wait atta izwar pizei paurhup.

I oldnorsk er partiklen er (ældre: es) det almindeligste
relativ. Tilføies et demonstrativ, hvilket er det hyppigste,
regnes dette (paa ganske faa undtagelser nær) med til hoved-
sætningen : i vatni f vi er Jiar var. Det oldnorske så er er samme
forbindelse som gotisk sa iøei, et forsterket sa ei (af is = han),
idet i er bortfaldt og pronomenet is (egentlig nominativ han-
kjøn) er stivnet. Begyndelsen til denne stivnen findes allerede
i gotisk, hvor f. eks. nominativ flertal heder f ai izei «de som»
(istedenfor det ventede f ai eizei). Naar partiklen er i oldnorsk
ogsaa føies til adverbier {far er, på er), skyldes dette en videre-
førelse af dens anvendelse, idet den erstattede det tabte I (gotisk
iarei, Patm). Med oprindelsen stemmer det, at demonstrativet
ofte udelades: porvaldr er åtti KoUtorfu; ti ogsaa i gotisk kunde
ieei undertiden staa for sa izei: mannan izei sunja iswis rodida
(en mand som sagde eder sandhed). Ved relativpartiklen er
adtrykkes alle sætningens forholde. Saaledes kan den være
«tyret af en præposition, som da sættes efter: pessir konungar,
tf wU er frå sagt; jgtunn er or steini var hgfudit å (paa hvem
kodet var af sten). Ikke sjelden tilføies et personligt pronomen:
ftam konung, er undir (honum) erti sJcattkonungar. I sen tid

— 142 —

ogsaa, efter fremmed mønster, et demonstrativ: kona, til ^eirrar
er Jconungr venr sznar ferdir; sæl er m iygghlada, er af peirri
seåsk hungr purfanda. Eller relativpartiklen udtrykker et geni-
tivisk forhold: sverd pai er hJQltin våru or gulli (hvis hjalte).
Ogsaa her kan et pronomen tilføies: så er skilgetinn er fadir
hans; konur fér, er fedr peirra våru brødrasynir. Ligedan i
nominativ: en su kona, er hon vill ill ver a; nyméli pau gil, er
f eim føtti pau befri enn hin fornu Igg. Sml. § 167, a. Meget
sjelden udelades i oldnorsk partiklen, saa at demonstrativet
faar udseende af at fungere som relativ. — Væsentlig paa
samme maade som er bruges sem, der dog endnu i den poetiske
Edda kun er sammenligningspartikel: peir menn sem fåkunnigir
eru; så sem fadir hans var skilgetinn. Særlig hyppig er sem efter
adverbier: svå sem, far sem (dog ikke: på sem, men blot: sem).
Endelig kunde at og i sen tid ok ha relativ anvendelse: Sigurdr
gengr at moti med sitt sverd, ok Gramr heitir (ligedan mht.
unde).

I vort folkesprog er «som» fremdeles relativ partikel og
den eneste, idet er er tabt. Genitiven omskrives : ein mann som
eg hever gløymt navnet til (paa); dog ogsaa undertiden uden
præposition: kvat er det for eit tre som roti snur upp og top-
pen ned (hvis rod); eller med tilføiet pronomen: ein mann, som
eg hever gløymt navnet hans.

I runehaandskriftet af Sk. lov har relativet kun formen
«ær* aldrig «})ær> (som undertiden forekommer i Cod. Had.):
diur ællær fughla {)e ær af grimmi natura æræ; hin ær fiem a.
I de Sj. love er «ær« ikke sjeldent, medens det ikke findes i
J. lov: tha kopæ the ær viliæ; tha ær then hardh thær han
latær hængæ ær thet gørthæ; hin ær (dativ) sak var gifin;
kummær nokot skip vrækændes thet ær folk ær ofnæ. Ved siden
af «ær> bruges hyppigere «thær», hvilket anvendes ganske som
vort «som», altsaa ogsaa udenfor nominativ: allæ mæn thær i
land bo; the kostæ thær thiufven havær stolit; tha skal thet
standa thær flere (de fleste) sweria ; oe latæ thrællen i hins vald
thær han havær brutith vithær (mod hvem). Ligesom «ær» brug-
tes det lige fra først af i alle personer og tal: o alvoldughe
Gudh, ther alle ereature gaft afspringe (= afkom, 15. aarh.).
Dette «thær>, som før aar 1300 fortrængte det ved sit ringe lyd-
stof ubekvemme «ær» (sporadisk kan dette dog forekomme noget
senere, som i Er. Kr.), er opstaaet paa dansk grund af steds-
adverbiet oldn. par. Udgangspunktet synes at ligge i en egte

— 143 —

dansk (med tysk «der da», «wer da^ stemmende) brug at tilføie
«thær», paa samme maade som oldnorsk er, til pronomener for
at give dem relativ funktion; sml. olddansk: hin thær^thæn thær,
han thær, hwa thær, hvilken thær osv. Ogaaa i frisisk er ther
baade stedsadverbium og selvstændigt relativt pronomen. Rela-
tivet «der» synes aldrig at ha været rigtig folkeligt i selvstæn-
dig brug. En forfatter som Chr. Ped. foretrækker «som».
Rahbeck bemerker (1802) om «der», at det «gierne giver Stilen
et nsædvanligt og ligesom fremmed Udseende». I østnorsk tale-
sprog er det omtrent ubrugeligt. Dets brug har tåget sterkt
til i dansk skrift i dette aarhundrede. Samtidig er dets om-
raade indskrænket, idet det ikke længer anvendes som afhæn-
gighedsform, saaledes som tidligere: ieg er den, der i lede effter
(Bib. 1550); det, der de bede om (1558); sloge ihiel huer der de
fande (Ved.); ingen Fred, der nogen tør lide paa (ib.); huerinde
søndag, der Gud lader vorde (Pall.); den gaass kæger icke, der
hoffiiedt er aff (ib.); fordi der ere 40 prestegjeld vdi, der ieg
veed naffii paa (Abs. Ped.); sin prædiken, der hun haifde
(J. Niels.); dit Blod, der du for mig lodst rinde (Dorthe); ak
hvilken Siæl er til, der Skiæbnen saa har prøvet (Holb.); en
kiedsommelig Karl, der alle Mennesker skyer (ib.); en Biørn^
der man betager sine Unger (ib.). Ofte i folkeviser: alle de
sløgder, der jeg kan; det bedste der hun kunde. Saaledes en-
keltvis endnu i dette aarh.: men Dig, min Curius, der alt som
Dreng ieg elsked (Ibsen). «Der» kan gjøre nogen nytte som
afveksling, hvor «som» gaar foran eller følger efter: den der
som barn har sultet. Efter «og» og «men» taales det ikke i
vort nuværende sprog, medens det tidligere ikke vakte anstød :
der hidindtil havde hindret Evangelii Fremvext, og der havde
styrtet Riget udi yderste Fordervelse (Holb.). Omvendt maa
det brages i elliptiske udtryk som : hvem mon der har sagt
l^am det (egentlig : hvem mon det er, der). Meget sjelden ad-
sKlles det fra sit substantiv ved flere mellemkommende ord:
den pendinge sidder icke fast i din pung, der piberen skal
iaffiie (Pall.).

Relativpartiklen «sum» havde i olddansk endnu en brug
8om mindede om dens oprindelse af sammenligningsordet. Hyp-
pig anvendtes det korrelativt: vildæ slikæ bøtær take af them,
*^han havær them bøt; samt efter spørgende pronomener som
det gav ubestemt relativ anvendelse : hwa sum, hvat sum, hvil-
-n sum. Med den sammenlignende betydning berører sig

— 144 —

trugen som sætningsrelativ, saaledes som sees af udtryk a
følgende, hvor «som» staar paa grænsen af satsrelativet : 1
reiste igaar, som du ved; han beholdt hatten paa, som skik
brug var; han s vårede som sandt var; han gjorde som konj
befalede. I ældre dansk henviste «som» hyppig til en sætn
«eller til en infinitiv ; saaledes i St. D. Pr. : her Matz waar be
rendis aff her Jørgen, hand wille skiffte præstegeld met h
nem, som for'*® her Jørgen sagde sig ingenlunde at wille ge
oe bad hannem legge sigh ned, som hannd oe giorde; som
hvad) Gud forbinde; thi bleff her L. oe her P. vduist at :
lige dennem, som oe skeede. Ogsaa i nyere litteratur fin
eksempler herpaa: mens I gjør Eder tilgode i Kroen, somli
trænger til (Ingemann); jeg kunde saaledes komme vidt omkr
i Verden, som jeg endnu følte Drift til (Hauch). Ligeledes hi
ger det sammen med ordets oprindelse, at det i ældre tid (
adskiltes fra det substantiv, hvorpaa det henviste, hvilket
kun er almindeligt, hvor der henvises til et demonstrativ e]
en genitiv (den er en stor taabe, som tror ham ; den mands 1:
som jeg dengang tjente hos): huer man hafuer een swøbæ u(
sin hand, som ridæ skal (Mand.); han sette hannem sin søn
gisel, som hed Olger (Chr. Ped.); han haffde J.'s hom paa
hals, som hed Oliuant (ib.) ; men motte vel ocsaa lignes i
alle Konger, Førster oe Herrer i al dyd, Ære oe Gudfryctigh
som vaare i denne gantske Christenhed (Slangerup); samme
nogit tilforn blefF Margrete brend paa Nordnes, som var ka
hellig (Abs. Ped.); kongens gaard j Bergen bleff oe inmuret
paamurit udj Jørgens skriffuers tid, som tilforn stod aaben (
oe nat (ib.); Herrens vindnesbyrd er trofast, som gjør d(
vankundige viis (= han som, Pont.). Saadanne forbindelser
endnu hyppige blandt folket og kan falde meget løierlige.
gammel talemaade af denne art er: det er ikke alt guid s
glimrer (tysk: es ist nicht Alles Gold, was glanzt), d. v. s. il
alt som glimrer er guid (oldn. eigi er gull alt sem gloar); 1
henføres nu relativet meget almindelig urigtig til «guid», h"
ket ganske forstyrrer meningen. «Som» har paa grund af
oprindelse og manglende bøining til alle tider funnet tunff
samtidig som nævneform og gjenstandsform: den kierlighed »
i haffde til min fader, oe er icke bort død med hannem (Vei
den dotter, som lenge haffuer verit vden lands, oe andre hafl
hafft gaffn aff (Abs. Ped.). Saaledes navnlig i sammenslyngc
sætninger: som han vilde skulde fare (oldn. er hann vUdi, at fir

— 145 —

se § 152. Derimod er det nu ikke almindeligt som hensyns-
betegnelse: oe den som Sønnen vil det obenbare (Bib. 1550);
veid (= vælg) dig en Lazanis, som du kant finde noget got
(Pall.); som han hafde først tilsagd henne (Ved., = til hvem han
havde lovet hende); denne quinde som hand haffde troloffuit sig
{St. D. Pr.). Hvor i ældre tid «som» tilsyneladende optræder
som genitiv, tillader forbindelsen almindelig ogsaa andre for-
klaringer; saaledes kan i eksemplet: teth sammæ land, som han
styreræ wor (Mand., = hvis styrer) «som» opf åttes i betydnin-
gen «hvor» (§ 147); i eksemplet: thet menniske, som mawen er
kold (Thotts Saml., = hvis mave) kan «som» tåges som hensyns-
betegnelse (sml. ovenfor om folkesproget). Undertiden omskreves
genitiven: eders fattige, som vi haffae nu tilforn i dag talet
om deris bloch (Pall.). Ligesom oldnorsk er, taaler «som» ingen
præposition foran sig: den SchoufF som Steen-Uglen holder til
udj (P. Cl.); som vi er inden skibsborde med (J. Niels.).

En pleonastisk forbindelse er «som der», hvilken i ældre
dansk undertiden findes i subjektsforhold og sporadisk hos
nyere digtere: af een, som der var ganske hvid (Øhl.), lige-
som den endnu høres i Kjøbenhavn (sml. som han viste i
sandhed der haffde hans fader kier, Ved.). Pleonastisk til-
føielse af demonstrativet eller personligt pronomen var efter
«som» og «der» tidligere ikke sjelden: se § 167, a. Ofte
gjentages substantivet ved et demonstrativ foran relativet:
nar een man ther døør, ten som nafnkundic eer (Mand.);
engen fonger teg æfter megh, then som blødig ær (K. Magn.).
Ved sløifning af relativet faar demonstrativet anaforisk brug:
peregrime, the prester æræ (Mand.); oe laffdæ (= lagde) hanom
i graff, then han haffdhæ til sægh sielff nylighæ giort (15.
aarh.); Christus, den Maria haffde undfanget (J. Niels.); skal I
86 det med Øyene, det I nu ikke vil troe (Holb.); livet, det
Gnd os gav; hans børn, dem han elskede saa høit; barn-
domsdrømme, dem en aldrig ret kan glemme (Ibsen). Denne
konstruktion, som i de senere aarhundreder kun har været an-
vendt hvor demonstrativet staar i objektsforhold, synes at være
fremhjulpen af tysken. Skjønt den nu maa betegnes som forældet,
kari vore dage adskillige forfattere fundet stort behag i den, saavel
danske som norske, blandt de sidste fornemmelig Bjørnson, som
synes at opfatte den som en egte norsk eiendommelighed.
I svensk skriftsprog er den gjængs og gammel: vtan han war

flerom mannom, th5m han matte g5ra gagn (1340); som

10 — Dansk-norskens syntax.

— 146 —

subjekt anvendes i svensk undertiden «den dår» = tysk «der
da», saaledes allerede i den gamle bibel: villkor, de dår icke
kunna eftergivas.

I modsætning til oldnorsk er, maa «som» og «der» altid
ha noget at vise tilbage paa: lifna munda ék nii hjosa, er lidnir
eru = dem som er døde. I oldnorsk udelodes demonstrativet
ofte ogsaa foran substantivet, hvor det nu maa tilføies: {så)
madr er = den mand som; sml. oe hun saa faar Brad, hun
søgte (P. CL, = det bytte som hun søgte).

Anm. 1. Om «som» ved steds- og tidsbetegnelser se §147. Om rela-
tivets udeladelse § 148.

Anm, 2. Sjelden forekommer i ældre dansk «saa> (efter ældre tysk
«so>) som relativ partikel: the 3 ryddere, sa ryde for spitzen (K. Magn.).

88. Relativeme deles i de bestemte, som viser tilbage paa
et ord i den foregaaende sætning, og de ubestemte, som ikke
kan vise tilbage paa noget ord. Bestemt relativ betyd-
ning har «som» og «der» samt «hvem», «hvad» og «hvilken».

Brugen af spørgende pronomener som (bestemte) relativer
er ukjendt for gotisk og for den klassiske oldnorsk. Den op-
træder derimod i lærd oldnorsk stil som en efterligning af frem
mede (særlig latinske) mønstre. Saaledes hverr, dels med dels
uden relativpartikel : vér fengum hréf frå vårum herra konttngi
num, i hverju er hann baud oss; Abel, hvers blod er kallaåi ti
guds; Asia hefir i sér stor Ignd, hverra ngfn ek man greina, Lige
saa hveim, ogsaa ved upersonligt substantiv: nu vil ek seg ja yd;
einn atburS^ af hveim Bretar gerdu eiit strengleiksljod. Fremdelen
hvat (er), som dels henviser til en sætning dels til flere i samm<
nævnte gjenstande. Endelig hvilikr: Minotaurus, hvilikt dyr ei
spgåu inni byrgt i labyrintho.

De bestemte relativer af denne art er aldrig blit helt nd
folkelige i nordisk; i vore bygdemaal er de ikke trængt ind.

«Hvem» bruges, i overensstemmelse med sin oprindelse, kun
som objekt og hensynsbetegnelse samt efter præpositioner: fien-
den, hvem denne ro havde gjort tryg; det er en mand, paa
hvem man kan stole. Talesproget anvender helst «som»: en
mand som man kan stole paa.

«Hvad» henviser (ligesom det tyske «was») kun til en sæt-
ning : hvis der skulde ske en ulykke, hvad Gud forbyde ; til en
infinitiv: han kan synge, hvad du ikke kan; til pronomenel
«alt»: alt hvad han sagde, var løgn (Holb. skriver ogsaa «intel
li vad» = tysk: nichts was); samt til et ubestemt artsbegreb

— 147 —

han er bonde, hvad hans far ogsaa var. Hvor «hvad» viser
fremad paa en følgende sætning (han har penge, og hvad mere
er, han har magt), siges i egte norsk heller «det som» (latin:
id quod) : oe det som er mest at forundre, søger huer Lax den
Strøm oe Sted, som han er fød udj (P. Cl.) ; og det som vel aller-
mest merkeligt er (Dass); ja det som meere er, ingen Actrice
haver derudi nogen Rulle (Holb.). Sjelden i ældre dansk: oe
det som meget merckeligt er (Ved.). Rent tysk er Wessels:
tu hvad en rigtig Digter er, han derpaa giver sig til Fanden,
at hans Collega har lidt Skade paa Forstanden (t. was ein
rechter Dichter ist).

Genitiven «hvis» henviser til alle slags substantiver, idet
den har erstattet de relative partikler i dette forhold: et men-
neske hvis navn er Johannes (middelnedertysk : ein minsche, wes
name is Johannes). 1 ældre dansk kunde «hvis» staa langt ad-
skilt ifra substantivet: denne her Amund ligger begraffaen j
korit j Domkircken, hves (ni. Amunds) vaaben er en forgylt piil
(Abs. Ped.); kong Haagen, som giftet sig med drotning Mar-
grethe, effiter hvis (o: Haagens) affgang en stor forandring er
skeet (ib.). Tidligere kunde «som» tilføies: (et træ), huess blad

•

som icke aif faller (Chr. Ped.). Den hos os vulgære form
«hvems» er i svensk den almindelige eiendomsform («hvars»
er forældet).

«Hvilken» er adjektiv, attributivt eller absolut. Det er
som bestemt relativ i dansk efterligning af tysk: mnt. welk,
it. welcher, som af Luther indførtes i skriftsproget i denne
l^rug. Ligesom i tysk er det ogsaa i dansk forblevet et papir-
fri, pedantisk i dagligtale, lidet brugeligt i skjønlitterær stil,
^nvendeligt i poesi. I saakaldt normalprosa (forretnings- og
*fliandlingsstil) gjør det nytte som ombytte for «som» og «der»,
og som tydeligere betegnelse, idet det kan bøies, hvorfor det
ogsaa lettere kan adskilles fra sit substantiv. Det hører sær-
lig hjemme i to tilfælde, hvor «som* og «der» ikke kan bruges,
liemlig som adjektivisk attribut: han læste altid i Bibelen, hvil-
ken bog var ham kjærere end alt andet, samt i intetkjøn hen-
dende til en sætning eller en infinitiv (= hvad, hvad der):
lan fik pengene, hvilket syntes at lette ham; han lovede at
komme, hvilket han ogsaa gjorde. Naar «hvilken» i 15. og 16.
**rh. var langt hyppigere end nu, er dette at betragte som en
fra tysk stammende eiendommelighed ved de tiders skriftsprog.
^en ogsaa i de paafølgende aarhundreder begunstigedes ordet

» 1

— 148 —

langt mere end nu, da talesproget igjen har gjort sin ret g
dende: dend dreng, hvilken tjente dig (Pont.); det bud, hvi
du skikkede til mig (ib.); dend Mand, hvilcken hand slo (Gen
Moliéres Misanthrope, hvilken med Admiration læses, men
Koldsindighed af Tilskuerne sees (Holb.). Tidligere forban
«hvilken» ofte med «som»: ter nest kommer han til en s
huyken som fordom hedh Ptolomaida (Mand.); oe oed de S
brød, huilcke som hannem dog icke burde at æde (Bib. 15
kirehe, huilcken som var bygt (Abs. Ped.); ogsaa «at»:
hvilken at Natten den lyser som Dag (Dass) ; se § 142, 3.
adskiltes ofte langt fra sit substantiv: alle helgen kircke
oe ned aff forsømmelse, huilken som haffde eit merckelig 1
taam (Abs. Ped.). «Hvilken» bruges i dansk ikke i gen
saaledes som i svensk ; i ældre tid omskreves eiendomsforho
undertiden: huilken ieg er oe icke verdig til at bære hans
(Bib. 1550). Forældet er brugen af «hvilken» som «forbindi
relativ»: se § 147.

89. De ubestemte relativer erafto arter, nei
dels saadanne som vistnok ikke henføres til noget besl
nævnt substantiv, men dog betegner en bestemt gjensl
(f. eks. hvad = det som), dels saadanne som har almind
gjørende betydning (f. eks. hvad = hvadsomhelst som). I æ
germansk holdtes de to grupper ud fra hinanden, i det n;
sprog er de for en stor del sammenblandede.

Almindeliggj ørende betydning havde i oldnorsk hverr er {i
hverrgi er, hvess er,hveim er samt hvat(ki) er: ordsHrr deyr alt
hveim er sér godan getr; hvat sem at var gert, sakadi hann i
ef eldr Jcemr i hus eda andvirki, hvatki sem er, Ogsaa
folkesprog tilføier relativ partikel: kven som vil; hol
som vil.

Ogsaa i olddansk tilføiedes regelmæssig partikelen «su
hva sum, hvat sum, hvilkæn sum: hvat sum han gør sit
(=hvad han end siden gjør); ællær hvilkæt liutæ sum han
Dog kan den ogsaa mangle, hvorved dog den almindeliggjøn
betydning ikke blir udtrykt: at biærghæ hvat the mug
hwilkæn thet først sauthe (= den som først sagde det),
bet stod dels i ental, dels i flertal: hosom op kaster (15. ai
— hosom vordhæ tilnefndæ ath gøræ gildet (ib.). Hyppig
relativet betydningen «dersom nogen» (ligesom særlig i æ
tysk): hvilkæn man them vil til hiælpæ. Ofte gjentages
relativet ved et pronomen i hovedsætningen : hwa sum thæt

— 149 —

tha ma han (Lovene); huilkæn fongæ te gribæ j striden, then
ædæ te genisten (Mand.); se § 167, c.

Det nu forældede «hvo» bnigtes dels med, dels — ved gammel
ordstilling med verbet sidst, hvorom se § 177 — uden «som» eller
«der»: huo mig det raader, den skal ieg stinge baade øyene nd
paa (Chr. Ped.); huo (= dersom nogen) der i mod giorde, da
skulle der ingen bod gaa fore (ib.) — hvo der iblandt qvinde-
kjønet etterfølger Såre, (dend) er at love (Pont.). Uden relativ
partikel er «hvo» be varet (med forældet ordstilling) i bibelske
og gammeldagse udtryk som : hvo sig selv ophøier, skal for-
nedres; hvo lidet saar, han lidet faar; hvo dette siger. — Om
«i hvo» (= hvem end) se § 149.

Det gamle «hvo» er nu helt erstattet af «hvem» (ligesom i
svensk «ho» af «hvem»), som i denne brug ogsaa er nævneform.
Det tilføier i nævneform altid en relativpartikel, derimod ikke
i andre forhold: hvem der siger det, er en løgner — du kan
sige det til hvem du vil. I ældre tid stod det ofte uden par-
tikel ogsaa som subjekt, naar ordfølgen omstilledes (verbet alt-
saa ikke fulgte umiddelbart efter): hvem Hiertet holder rent,
kan til sin Bruud udveller (Dorthe) ; hvem uskad gik fri (ib.).
Medens «hvem» aldrig kan erstatte «den som» til betegnelse af
en bestemt person (den som du søger, er ikke her), kan «den
som» (i lighed med oldn. så er) træde istedenfor «hvem» til be-
tegnelse af en ubestemt person: den som stjæler, lyver ogsaa
= hvem der stjæler. — I ældre dansk kunde ogsaa genitiven
«hvis» bruges ubestemt (med udeladt demonstrativ): o store
Gud, som hielpe kan, hvis Sti er i de store Vand (Dass, =
dem hvis).

«Hvad» bruges uden henvisning baade i bestemt betydning
(= det som) og som almindeliggj ørende relativ. I førstnævnte
betydning berører det sig nær med det spørgende pronomen;
en sætning som «sig hvad du mener» kan opfattes dels som
relativ (= det som), dels som spørgende (= hvad din mening
er); se § 146. I nævneform tilføies almindelig en relativ par-
tikel: hvad der (som) blev sagt, har jeg glemt. Med forældet
ordstilling dog: hvad ret er, skal du faa; hvad mig angaar.
Af den inverterede ordfølge forklares ogsaa vekslingen i føl-
gende eksempel fra Holberg: hvad som er Ziirlighed udi et
Sprog, er ofte Vanheld udi et andet, og hvad udi det eene be-
remmes som naturlig Simplicité, heeder udi det andet Korthed.
Udenfor subjektsforhold udelades partikelen nu næsten altid;

— 150 -

ogsaa tidligere var dette regel, men ingenlunde undtagelsesløs :
huad i ville ath menniskine skulle gøre eder, det gører oe dem
(Chr. Ped.) — lad dig ikke merke med, at du veed hvad som
du veed (Holb.); Skriftets Forfatter glemmer ikke tilligemed at
rose, hvad som han finder at være Roes værd (ib.). «Hvad»
anvendes ogsaa adjektivisk, hvor oldnorsk satte substantivet i
genitiv eller dativ Qivat manna sem hverr er; hvat bréfum sem fram
koma): du kan gaa hvad vei du vil; huad Fisch Sælen griber i
Våndet, den æder hand (R CL); huad Queg som hun (Nes-
muusen) løber oiFuer, bliffaer lambt (ib.); hvad Sygdom os an-
taster (Dorthe); et Mord er et Mord, ved hvad Lejlighed det
skeer (Holb.). Tidligere forsterkedes den almindeliggj ørende
betydning ofte ved et tilføiet «i»: ihvad; se § 149. I det mo-
derne sprog bruges ofte bestemt relativ («det som») ogsaa med
rent almindelig betydning: du kan tåge det du vil.

Fra mnt. wes = hvad stammer ældre dansk «hues, huis»
i betydningen «hvad»: haffiie forbrudet, hwes the haffue (15.
aarh.); vere sig i hues maade det vere kand (Abs. Ped.); uden
huis hand kunde fortære (P. CL); huis underlig Fische ehre
fangede (= de som, ib.); oe forkommit hues hun hafide (St. D.
Pr.); alt hvis Gods du sammensanker (Dass); hvis han eger (=
hvad, Dorthe) ; Veltalenhed sig skulde nu vel skynde, med hvis
som hør til saadan Færd (Bording). Heraf det betingende chvis*
(§ 144, a).

Medens det oldnorske hvilikr ikke anvendtes som ubestemt
relativ, er olddansk «hvilk(en)» hyppigt i denne brug, som har
udviklet sig af den spørgende eller bestemt relative, muligens
under medvirkning af tysk. Tidligere tilføiedes hyppig i nævne-
form en relativ partikel: hwilk høfthyng hanum a syk bær i
striith, tha fangær han sighær (Harp.) — huilket træ som ieke
bær god Fruct (Bib. 1550); hvilken Kone der skikker sig vel
imod sin Mand, (hun) elskes af hannem (Pont.). Medens det nu
kun er adjektiv, var det tidligere ofte substantiv: huilken ieke
er met mig, hand er emod mig (Bib. 1524 og følgende ndgaver);
oe swor, at hwilken der giorde emod, det skulle kaaste hans
Uff (== dersom nogen, Chr. Ped.); hwilken det bryder, det skal
gelde hans liff (ib.); hvilken som andet vil sige (Dass). cHvil-
ken» har nu al tid almindeliggj ørende betydning: du kan tåge
hvilken du vil (med underforstaaet substantiv); han belønnede
Dyd og Meriter paa hvilket Sted han fandt dem (Holb.). Dog
kan ogsaa herfor bruges «den som»: du kan tåge den du vil.

— 151 —

Og dette maa nu altid anvendes, hvor betydningen ikke op-
fattes som almindeliggj ørende (= hvilkensomhelst) : met huilken
Dom i dømme (Bib. 1550) = med den dom hvormed I dømme;
de Bøger, som have hvit Bind, ere af idelig Brug saa besud-
lede, at hvilken ærlig mand der kiøber dem, maa have dem
først paa Blegedammen (Holb.) = den som, dersom nogen.

KAPITEL IX.

Verbet.

90. De indoeuropæiske sprog havde oprindelig en stor
rigdom paa verbalformer, saaledes ogsaa en overflod paa
udtryk for handlingens tidsforhold. Kun enkelte sprog (som
det græske) formaaede at udnytte denne til bestemtere nuan-
cering; for de øvrige blev den en unyttig ballast. Saa-
ledes anvendtes i sanskrit fire forskjellige tidsformer uden be-
stemt forskjel til at udtrykke fortid; paa et senere sprogtrin
tyede man desuagtet til participiale omskrivninger for at betegne
Mdendt tid. En egen tempusform for fremtid havde de indo-
europæiske sprog oprindelig ikke; fremtiden udtryktes enten
ved præsens indikativ eller (almindelig) ved konjunktiv.

Det germanske grundsprog har af alle disse fortidsformer
kun bevaret det gamle perfekt (og deri indforlivet aoristdan-
nelser). Dette perfektum (præteritum) maatte saaledes forslaa
til betegnelse af enhver fortid, fuldendt og ufuldendt handling.
Derimod kunde det skjelne mellem durativ og ingressiv (varig
og begyndende) handling, idet forskjellige verbalpræfixer gav
udtryk for den sidste. Da de germanske sprog i sin ældste
bekjendte tilstand har opgivet den gamle konjunktiv (den ger-
manske konjunktiv er formelt optativ), stod til betegnelse af
fremtid kun præsens indikativ tilbage.

Af alle germanske sprog staar gotisk denne urtilstand nær-
mest. Her er der i aktiv kun et udtryk for fortid af enhver
<irt. Futurum betegnes oftest ved præsens; dog har sproget
begyndt at danne en egen fremtidsform ved anvendelse af for-
skjellige hjelpeverber.

— 152 —

Oldnorsk har, som de andre germanske sprog udenfor g»
tisk, til sit gamle præteritum (ogsaa kaldt imperfektum) føi(
sammensatte perfektiske udtryk, og derved opnaaet at adskilt
forskjellige fortidsstadier, uden dog at naa til den bestemthe
i betegnelsen af de indbyrdes tidsforhold mellem forbundne sæ
ningers verber, som udmerker f. eks. latinen. Ligetil vore da|
har sproget bevaret mindet om den tid da præteritum var en
ste fortidsform.

Indikativ aktiv.

91. Nut id bruges i nordisk som i alle andre sprog fo
uden om en nuværende handling eller tilstand ogsaa om det t
alle tider stedfindende, det almengy Idige: shgpum viSr mann
= ingen modstaar skjæbnen. Ligeledes om hvad der tænk
som nærværende, afdøde forfatteres i skrifter bevårede mening
og ytringer: sva segir i Vplmpå; endog: sem fyrr segir; apostl(
Paulus skriver; den første artiekel i breffdit ehr dj thi bud c
den anden vor troen (Pall., med tidsveksel). Lignende: jeg s»
istf aviserne, at; jeg hører du har kjøbt et hus. — Ligesom
latin bruges i oldnorsk nutid for fortid i livlig fortelling, hvo
ved det forbigangne ligesom fremstilles som nærværende (pn
sens historicum); ofte veksler paa denne maade nutid med fo
tid : riår Grunnarr heim til Hlidarenda, en Kollskeggr rzdr til ski^
ok ferr titan; hon heilsar honum ok mélti; på mélti Gunnar
eigi er pat vist, segir hann. 1 ældre dansk var dette historisl
præsens meget mindre anvendt end i oldnorsk (ligesom de
brug ogsaa i gotisk og gammeltysk var meget indskrænkei
det forekommer væsentlig kun hvor noget meget levende sk
stilles for tanken, og gjerne skiftende med fortid: syden gi
Roland till eth bergh och will hugge swærdhet søndher (
Magn.); derfore uor di saa frjmodige och falder dybere ind p
ijsen paa deeris knæ och bad Gud (Pall.). I vort nuværen
sprog er det ikke synderlig hyppigt; mest betegnes derv(
noget pludseligt eller uventet indtrædende: som jeg sad (sidde
i god ro, banker det paa døren. — Om det som har varet é
tid og endnu vedvarer, kan i oldnorsk bruges præsens: opt to
drumk pat. De sjeldne tilfælde, hvori denne udtryksmaade for<
kommer i senere tid, er at tilskrive tysk indflydelse: enddo
the haffue Slottene vnder Hendher i ij Aar (1525); den blott
Vellyst ækler mig alt længe (Øhl.); i forrige aarh. kunde siges

— 153 —

jeg lever her siden tyve aar (tysk: ich lebe hier seit zwanzig^
Jahren), nu kun: jeg har levet her i tyve aar (derimod: jeg
lever her nu paa tyvende aaret). — I langt større udstrækning
end tysk og engelsk anvender nordisk præsens om det frem-
tidige. Denne brug gaar, som nævnt, tilbage til den indo-
europæiske urtid (den findes saaledes oftere i Veda); men medena
latin og græsk omtrent har opgivet den, er den fuldt levende i
alle gammelgermanske sprog, saaledes f. eks. gjennemgaaende i
V9luspås skildring af verdens undergang. I det nuværende
sprog er dette futuriske præsens meget hyppigt : du kommer alt-
saa; særlig hvor en tidsbestemmelse henfører udtrykket til
fremtiden: jeg reiser imorgen. Ligesaa i løfter og trusler, hvor
præsens er sterkere end futurum, betegner opfyldelsen som nær-
mere forestaaende : jeg giver dig en daler, hvis; jeg slaar dig
fordærvet, hvis. Fast brug er præsens i alle betingende og
temporale bisætninger: naar du sender bud, skal jeg komme;
jeg kommer, saasnart jeg f aar bud. Ogsaa det førfremtidige
betegnes i bisætninger almindelig ved nutid: naar han kommer,
skal jeg underrette dig. Undertiden kan præsensformen sam-
tidig indbefatte nutid og fremtid, bruges om det som finder og
vil finde sted: ^ar liggr hann i bgndum til ragnarøhkrs = der
ligger han bunden til den y der ste dag. — Fra tysk stammer
vistnok den imperati viske brug af præsens (rimeligvis udgaaet
fra den futuriske betydning, idet der udtrykkes en sikker for-
ventning om at noget vil ske): du bliver her (tysk: du bleibst
Mer); nu gjør du det.

92. Medens gotisk ved præfixer (særlig ga-) kunde skjelne
niellem aorist og imperfektum, har oldnorsk herfor kun en form,
som altsaa svarer baade til latinsk imperfektum og historisk
perfektum, græsk imperfektum og aorist, betegnende saavel den
varige som den ingressive fortid: tefldu i inni, teitir våru (dura-
tivt) — valåi henni Valfgdr hringa ok men (indtrædende hand-
ling). Dette forhold bestaar fremdeles: vort imperfektum
betegner snart en fortidig handling som opfattes som varig eller
^fte gjentagen (Napoleon bar en graa kappe), snart en fortidig
tildragelse som led af en historisk fortælling (her fandt den af-
Qørende kamp sted, fienden kastedes paa flugt, anføreren
saaredes).

Som almindelig og eneste fortidsform udtrykte præteritum
(imperfektum) oprindelig tidstrinnet alene i forhold til den ta-
letide, uden hensyn til handlingens forhold til andre udsagn.

— 154 —

Ved udviklingen af det sammensatte perfektum (og pluskvam-
perfektum) led imidlertid imperfektum betydeKge indskrænknin-
ger. Det er væaentlig blit den fortællende eller beskrivende
form, fortid uden relation tU nutiden. I mangfoldige tilfælde,
hvor det berettes noget som netop er skeet, gaar dog de to
tidsformer om hinanden: han gik netop — han er netop gaaet
(altid: han reiste igaar; der fløi fuglen). Ved imperfektum be-
tegnes sterkere det netop indtraadte : hvem tog min bog — hvem
har tåget min bog. Oftere betegnes ved imperfektum det en-
kelte tilfælde: hvor traf du ham — hvor har du truffet ham.
I ældre sprogperioder var levningerne af præteritums mere om-
fattende anvendelse endnu langt talrigere.

Saaledes anvendtes præteritum ofte, hvor vi nu stiller hand-
lingen i forhold til nutiden og derfor bruger perfektum: heyrda
ék seg ja = jeg har hørt sige; det i giorde en aff mine minste,
det giorde i mig (ChnPed.); salig est du, som eder det som du
med dine hender arbede for (Pall.); hvo Liv forbrød, han bør
aflives (Wess.); det ligger jo som Fjer i Hønsehuset, naarMaa-
ren nylig herged (Øhl.). Ligesom i tysk (og tildels engelsk og
fransk), var denne brug særlig hyppig ved tidsadverbier (som*
altid, aldrig), hvor der betegnes noget som har varet og endnu
varer : pii Jcunnir aldregi (har aldrig kunnet) ; svaf eh mjgh sjal-
dan, sidans ]>eir féllu (jeg har sjelden sovet); fra tha oe æntha
{=z= fra da til nu) kunnæ ingæn man fangæ thet swærd op
(Er. Kr.); min tid kom icke en nw (Chr. Ped.); Hans Naade
vaar altid af Naturen en før karsk tidig Mand, oe icke nogen
tid haffd nogen synderlig stor Kranckhed (Ved., med tidsveksel);
naar saaest du en graamunek i brøUup (Pall.; sml. oldn. hvar
mitu hrudir hita hvassara). Endnu i retorisk stil undertiden:
aldrig talte en undersaat dristigere ord (maaske dog her ved
tysk indflydelse: sie war nie verheiratet; Sie waren immer
mein bester Freund). Sml. ogsaa det bibelske: ingen hadede jo
nogensinde sit eget kjød, men føder og vederkvæger det.

I bisætninger anvendtes tidligere oftere præteritum for
pluskvamperfektum, en levning fra den tid da den sidste tidsform
endnu ikke var dannet: er hon gråtandi gørdisk at seg ja pot er
hlæjandihglda beiddi (havde bedt); han syrde (= sørgede), fordy
han slo kuningØly i hiæl (Er. Kr.); fordy kuningAtislus hautbæ
swo bethæt hannum, oe han iæthæ (ib., = han havde gaaet ind
derpaa); pa siwendæ aar æfther han koning wort(ib.); ta sadæ
the, at hans suerd tet wor end blodicth i skeden, oe at han ikeæ

— 155 —

affibiwrdæ blodith, før en han indstak suerdet (= havde aftørret,
Mand.); ther thedes them stiærnen i geen, efter ad hun borthe
war (15. aarh.); den tredye dag der effter ath Jesus kom i Ga-
lilie land (Chr. Ped.); miste Laurids Skrams frøe en armskrue
aff guid, hvilken hennis fader henne gaff (Abs. Ped.) ; siden at
hans hustrw døde (ib.); eflPter det iordfald skiede (J. Niels.);
efter han hende (skaalen) til Bunden uddrak (Dorthe). Som man
ser, er denne brug af præteritum særlig hyppig efter «efterat»,
som nu kræver udtryk for afsluttet handling (sml. § 156).
I det moderne sprog staar ved unøiagtig udtryksmaade ofte
præteritum for pluskvamperfektum i tidsbisætninger: da han
vaagnede, opdagede han at pengene var forsvundet.

I beskrivelse af en til alle tider gjeldende tilstand kan
sættes præteritum, idet der tænkes paa det forhold som var
tilstede da det betragtedes af den talende: sal så hon standa
solu fjarri, nordr horfa dyrr, féllu eitrdropar inn um Ijora. Saa-
ledes kan endnu siges ved falsk attraktion: jeg vidste at Grud
var almægtig (istedenfor: er); den Herremand, jeg synger om,
did, Stakkell efter Døden kom, hvor ingen frøs (Wess.). Den
ogsaa i oldnorsk sjeldne brug af præteritum til betegnelse af
hvad der pleier at ske (gnomisk imperfektum) er helt fortrængt
af præsens; gm gol årla = ørnen begynder tidlig at skrige.

Det futuriske præsens gaar naturligvis i indirekte tale over
til fortid; dog er denne anvendelse ikke hyppig: han sagde (at)
han reiste om otte dage (heller: skulde reise). Mest anvendelig
er udtryksmaaden, hvor en betingelse tilføies: han sagde, at
hvis han fik penge, saa reiste han.

93. I den poetiske Edda forekommer et par gange om-
skrivning af vera med præsens particip af hoved-
verbet for at betegne virksomhedens varighed: fårs var hann
Hytandi (han fremskyndede ulykken). Denne konstruktion af-
viger fra sine paralleler i de andre gammelgermanske sprog
derved at participiet staar substantivisk med afhængig genitiv.
Det er derfor usikkert, om der bestaar nogen direkte forbin-
delse mellem disse poetiske udtryk og de omskrivninger af vera
med verbalt konstrueret partieipium som findes i oversættelses-
litteraturen : pat er pessi hok er fram teljandi; engi madr er
hssarri villu er fylgjandi. Disse sidste udtryk stemmer ganske
med de øvrige germanske sprogs udtryksmaade (gotisk: vvras
Johannes daupjands; angelsaksisk: gé sindon léogende; gammel-
tysk: so wårun sie thaz lib leitenti). Denne omskrivning for

— 156 —

den durative nutid og fortid er opgivet i tysk, men er i en-
gelsk blit fast brug. I det 16. og 17. aarhundredes dansk var
den ganske hyppig, maaske under tysk indflydelse (middelneder-
tysk: he is, was herschende, derimod ikke brugelig i Luthers
bibeloversættelse): tha M. var styrændhæ och radhendhæ (15.
aarh.); at han waar begerendes fred (Ved.); som jeg ønskendis,
formoedendis er (Pont.); hvad ded sig belangendis, anrørendis
er (ib.); jeg er venligen begierende (P. Syv); er, var begerendis
(Abs. Ped.); hand vaar vaagendis (J. Niels.); her Matz waar
begerendis aff her Jørgen (St. D. Pr.); det voldendes er den
poliske Circul (= polarcirkelen, Dass); hvor Kjølen imellem
beliggendes er (ib.); hans hest var springende (Folkev.); hvad
Sindets Gave er angaaende (Holb.). Sml. de nuværende udtryk:
den aand, som var raadende blandt dem; det er mig magt-
paaliggende (sml. som oss ligger mact paa. Pall.). Sjelden an-
vendtes «bli» saaledes: blifPder fremturende udi 'deris synder
(P. Syv, = vedbliver at fremture). I norsk folkesprog findes
konstruktionen ikke, ligesom den sjmes væsentlig at ha hørt
hjemme i visse formler i kancellistilen.

94. Perfektum og pluskvamperfektum er ud-
gaaet fra en omskreven betegnelse, bestaaende af verbet Jiafa
og et particip i apposition til objektet: hann hefir mik sendan.
Ved denne omskrivning betegnes en tilstand i nutiden som
resultat af en tidligere virksomhed. Imidlertid indgik i tidens
løb verbum og participium en nærmere forbindelse, saaledes at
man fik en virkelig sammensat tidsform ; denne udvikling beteg-
nes ved neutral form af participiet og dets stilling umiddelbart
efter verbet: hann hefir sent mik. Her er objektet styret af
verbum -|- particip, d. v. s. hafa er blit hjelpeverbum. Fra at
angive handlingens resultat, er udtrykket gaaet over til at be-
tegne en i nutiden fuldendt handling; d. v. s. vegten ligger ikke
længer paa tilstanden, men paa virksomheden. Forholdet mel-
lem de to konstruktioner er som mellem «ha noget ugjort»
(oldn. hafa skammt itlifat), «ha en undskyldt» (= holde) og «ha
gjort noget», «ha undskyldt en». Fra nu af overføres konstruk-
tionen ogsaa paa transitive verber uden objekt og paa intransi-
tive verber: hann hefir talat; hann hefir rådit mér; hann hefir
mist margra manna. Saaledes ogsaa paa bevægelsesverber og
verber som betegner en overgang fra en tilstand til en anden,
hvor oprindelig kun anvendtes verbet vera; forskjellen mellem
omskrivningen med hafa og den med vera blev da her den, at

— 157 —

den første udtrykker det egentlige perfektum med hovedvegten
paa handlingen, medens den sidste blev staaende nærmere ved
ndgangspunktet, blev et slags perfekt-præsens med vegten paa
tilstanden: ék heft Jcomit — ek em kominn (er ankommen); hann
kefir fallit (han har faldt) — hann er fallinn (han er falden, i
kamp); hon hefir sofnat (hun har sovnet) — hon er sofnuS (hun
€r indslumret).

Ved verbet «ha» var intetkjønsf ormen af participiet gjen-
nemført allerede i ældste dansk. Ganske enkeltvis findes dog
eksempler paa at participiet retter sig efter objektet: (klædher)
som hans affwintzmæn haffde ther lagdhe (15. aarh.); to Søn-
ner, som han haffde afflede (Ved.). Ikke sjelden findes stivnede
former paa -en: haffuer wunden och vndertwungett Sueriges
Riige (1525); denne quinde som hand haffuer tagenn sig til
-echte (St. D. Pr.); hvor tidt har jeg funden dig sprungen herom
(Dass); jeg har hos mig befunden det (ib.); hvis Fortvivlelse
ham havde dreven (Wess.). Saa endnu ofte i dansk og i ber-
gensk: jeg har funden (for: fundet). Hvor dette findes hos dig-
tere («som Hymen ei har bunden»), er det nærmest at tilskrive
rimnød. Former som «haffuer bygd, bod, flyd, velsigned», som
findes til og med Holberg (f. eks. han blev tiltaled, Holb.), og
enkeltvis hos senere forfattere (som Rahbek), skyldes de gamle
imperfekter: bygde, bode, klædde osv.; sml. dansk-norsk: han
har svidd haaret; han har lidd vondt. De beror altsaa paa en
udjevning i modsat retning af den som ellers i skriftsproget
trængte gjennem ved verber hvis rod udlyder paa d.

Ved «være* vakler participiet fra gammel tid af mellem
overensstemmelse med subjektet og intetkjønsf ormen, idet ud-
tryk med «ha» har influeret paa dem med «være». Eksempler
paa intetkjønsf orm er: hun er gaait heden (J. Niels.); at hand
var nehr faldit af Thræet (P. Cl.); hans hustrue vaar faret
(St. D. Pr.); domme derom tilforne er vdgangit (ib.); Mennesker
som ere gaaet til Døden (Holb., som dog regelmæssig lader
felleskjøn af sterke participier ende paa -en, flertal -ne). I dansk
dagligtale er neutrum hyppigt: karlen, drengene er løbet bort;
han er kommet. I moderne dansk-norsk (østlandsk) tale tør
man vel sige at neutrum er det regelmæssige hvor der fore-
ligger et virkeligt perfektum: han er kommet for sent; han er
ankommet for flere dage siden (perfektum) — han er ankommen
(perfekt-præsens); dr. B. er kommet hjem — hjemkommen
(adjektiv, idet der intet verbum «hjemkomme» eksisterer); fuglen

— 158 —

er (har) fløiet af redet for længe siden — fuglen er fløien (=
er borte); han er fors vunden (adjektivisk opfattet). Ved siden
heraf findes ogsaa ved «være» den forstenede form paa -en:
then tidh the ware wtgongen (Bib. fra 15. aarh.); ord oe breffiie,
som them er gaaen emellom (1497); samme breff (flertal) erkom-
men till skiper Clemens handt (1534); disse Exemplaria ere
gaaen fra haanden (Ved.); da ere de hoifuitkulds nedfalden (ib.);
vort folk som er faren til Trondhiem (Abs. Ped.); mange ehre
oe undkommen, at de ere kommen mellem Soelen oe hannom
(P. CL); helst dem der er vorden til alder (Dass); det nys er
begyndt og ikke kommen vidt (Dorthe); hvad Nyt som er fore-
falden (Holb.). I dansk dagligtale og i bergensk er denne form
endnu almindelig: det er ikke bleven til noget; det budskab er
ikke kommen uventet; de er kommen. Ogsaa ellers i dansk-
norsk tale anvendes den som erstatning for den sjeldne flertals-
form: de er kommen (for: komne). Hvor dette findes hos dan-
ske digtere, skyldes det almindelig rimhød (snart maaske de er
forsvunden, Øhl.).

Ved bevægelsesverber o. lign. var, som nævnt, forholdet fra
gammel tid det, at ved forbindelsen med «være» betegnedes mere
tilstanden, ved «ha» derimod virksomheden. Dette forhold har
væsentlig holdt sig: han er gaaen (gaaet) = han er borte, er
ikke her — han har gaaet tre mil; han er reist — han har
reist meget. Derfor bruges «være» mest ved spørgsmaalene :
hvorhen, hvorfra (han er redet til Drammen; han er reist fra
byen), «ha» ved spørgsmaalene: hvorlangt, hvorlænge, hvorledes
(jeg har redet tre mil, hele dagen; hvem har løbet bedst). Dog
hersker megen vaklen; særlig har i dansk-norsk tale «ha» igjen
begyndt at udvide sit omraade: han hiar netop gaaet. I ældre
dansk var forholdet vistnok i det hele og store som ijlu: naade
og sandhed er kommen (Chr. Ped.); eflPber at mange vare faldne
(Ved.); idet hand var dragen ned til Danmark (Abs. Ped.) —
der Hother hafffle lang tid gaaet omkring (Ved.). Dog findes
ofte «ha» anvendt, hvor i moderne dansk vilde være brugt
«være» : thet haver ille gonget (K. Magn.); the kungiorde allæ
thingh, hwilke som hafde skeedh thæm (Bib. fra 15. aarh.); hun
haffuer icke gaaet af det ene hus og i det andet (Ved.); saa
haffuer hun gaaen hiem (ib.); hand siger sig nyaarsdag haue
draged fraa Københaffii (Abs. Ped.); han havde faldet fra den
Christelige Tro (Holb.). Navnlig brugtes «ha» ved verbet «bli»:
de haffuer icke lenge bleifuet der (P. CL); at vi hafde blefftiet

- 159 —

(J. Niels.). Lige ned til nutiden bruges «havde» for «var», hvor
der betegnes et tænkt tilfælde: ikcæ hadhæ vy oe ther lefuen-
diss frem kommit (Mand.); haflFde Adam oe Eue bleflFuit i deri»
wskyldighed (Chr. Ped.); hvis Mennesket havde forblevet udi
Uskyldigheds-Standen, Insecters og Dyrs Multiplication havde
blevet efter Jordens Proportion (Holb.); Munken havde druknet,
om man ikke havde kommet ham til Hielp (ib.); hvilket da
ogsaa havde skeet, hvis ikke (ib.); jeg havde heller blevet der
jeg var; det havde nær gaaet galt; det havde aldrig kommet
saa vidt, dersom. En eiendommelig blanding af begge udtryk
er: hvis en fremmed Krigsmagt havde været kommet til Japon
(Holb.); mand kand sige, at fra Plauti Alder indtil Moliére,
intet anseeligt Skuespill, som bekiendt er, haver været kommet
for Lyset (ib.).

Ved perfektum betegnes den i nutiden fuldendte handling.
Ofte staar det for den simple fortid, naar denne i tanken for-
bindes med nutiden: jeg er glad over at du har seet ham; du
har ikke bundet dette fast nok. Perfektum kan ogsaa udtrykke
det som har været til alle tider: ill råd hefir madr opt fegit
annars brjostum or; saaledes ogsaa om det som altid har fundet
sted i det enkelte menneskes liv: han har altid været en gnier;
og om det som har varet en tid og endnu varer: jeg har boet
her i tyve aar. Som præsens staar for futurum, bruges perfek-
tum almindelig for fuldendt fremtid: naar du faar dette brev,
er jeg reist. Ligeledes betegner perfektum det i fremtiden fuld-
endte, hvor den skrivende hensætter sig til læserens tid: det
som skal særlig bemerkes, har jeg understreget (= sætter jeg
streg under); til ydærmere forwaringæ hauer jæk myt ingcilæ
liængd foræ thættæ breff (1329) — item thil yddhermære for-
waryngh tha beseglæ iek thettæ breff (1340). I ældre dansk
var perfektum, rimeligvis ved indflydelse af latin, meget hyp-
pigt i sammenhængende fortælling, hvor nu kun anvendes præ-
teritum: da ere de hoffuitkulds nedfalden og funden døde (Ved.) ;
thi der K. Christian vaar kommen offuer til Jylland, er hans
Naade der vorden meget suag (ib.); A. D. 1580 haffuer det ocsaa
hendet sig, at H. N. er draget igennem Slangerup, og som H. N.
taffiier seet en Fuel side faare sig oe tåget sit lange Rør oe
villet skudt der effter, haffiier det slagit feil (ib.); och dereffter
er strax gaait heden (J. Niels.); hand haffuer lenge oe duelig
vergedt sig oe slog sin stackede Foed op i Baadens Bredder
_| (P. Cl.); om denne Sigvard har været en god Sanger, derom

— 160 —

taler Historien intet (Holb.); efterdi hans Brødres Sønner saa-
ledes have huseret udi Riget (ib.). Nu anvendes i historisk stil
perfektum kun hvor forfatteren ligesom betragter begivenheden
fra sit fjerne standpunkt; naar saaledes Holb. siger: «dette
viser, at alting er gaaet meget buntet til udi K. Nicolai Tid»,
støder dette ikke vor sprogfølelse, skjønt vi ogsaa kan sige:
«at det gik broget til», hvilket sidste udtryk mere hensætter
os i de skildrede begivenheders tid.

I bisætninger bruges perfektum, naar hovedsætningen har
nu tid, om noget som paa hovedsætningen s tid erafsluttet: 'peir
^jå ^å, at Ber si er kominn å skip; jeg er glad over at du er
kommet. Staar derimod i hovedsætningen nutid om det sedvane-
mæssige, kan baade præsens og perfektum bruges: hvor man
lægger (har lagt) sine ting, pleier man at finde dem. I bisæt-
ninger til futurisk hovedsætning sættes i oldnorsk ofte præsens,
selv om bisætningens handling er at opfatte som fuldendt i for-
hold til hovedsætningens : is skal leyfa, er yfir kemr = man skal
rose isen, naar man er kommet over den. Ogsaa vort nuvæ-
rende sprog er meget unøiagtigt i betegnelsen af det indbyrdes
tidsforhold: naar jeg træffer ham, skal jeg sige ham det; naar
jeg faar dit brev, skal jeg gjøre det; kun hvor bisætningens
handling nødvendig maa være afsluttet, inden hovedsætningens
kan indtræde, maa perfektum bruges: naar jeg har læst (faar
læst) dit brev, skal jeg træffe min a%jørelse.

Anm. I norsk folkesprog — og i skjødesløs by tale (com jeg bare
kunnet») — udelades undertiden hjelpeverbet i pluskvamperfektum: naar eg
berre tort, vist = havde turdet, vidst. I flere saadanne udtryk tør dog fore-
ligge en uomlydt konjunktiv: det saag ut, som det vore(t) eit hus; naar han
funne' seg nøgd med di; i Bergens stift, hvor disse udtryk hører hjemme,
forekommer nemlig saadanne konjunktivformer. I svensk ndelades, som
bekjendt, finite former af hjelpeverbet ganske almindelig: hvad Herren mig
gifvit, han tagit igen ; jag vet, hvad jag gjort (ligedan i tysk). Ogsaa i ældre
dansk lindes eksempler paa denne brug: hær begynnæs aff thet folk som
fødhæs i Danmarch, i huelkæ mathæ thæræ bygjnanælsæ først wort, oe
hwor mannyæ sæyær, land oe stridæ the vonnæt oe tabæt (Er. Kr.); at h.
nadh. K. M. will offuervege then storre skade och forderffue, Danmarckes
Kiige hafft och liidett nu wdj nogle forleden aar (1626). Sml. § 136.

95. Fremtiden betegnedes, som nævnt, oprindelig i ger-
mansk ved præsens, saaledes endnu hyppig i oldnorsk, særlig i
bisætninger. Dog brugtes ogsaa omskrivninger med munu og
skulu, ligesom i gotisk med munan og sktdan. Forbindelsen af
munu med infinitiv var allerede i den poetiske Edda almindelig.
Herved betegnedes handlingen egentlig som en tanke eller efc

— 161 —

forsæt hos subjektet (sml. munr «sind, tanke»): ek mun sofa
ganga = jeg vil gaa tilsengs; dernæst afsvækkes betydningen
til ren fremtidsbetegnelse : hverr man Baldri at bana verda. Ofte
er udtrykket omtrent enstydigt med præsens, kun med en mere
subjektiv farve: man y6r fat kunnigt vera = ået er eder vistnok
bekjendt. Som ren omskrivning for nutid og fortid er «monne»
navnlig hyppigt i gamle folkeviser: der jeg mon effcer tråa;
saa såre monne thett suide. Udenfor disse blev det allerede i
reformationstiden sjeldent i skriffcsproget, skjønt det endnu er
noksaa almindeligt i Bib. 1624. Derimod har ordets brug i
spørgende sætninger holdt sig til vore dage, dog saaledes at
formen «mon» er stivnet til en partikel, efterat en tidlang «mon»
og «monne» (det sidste sammensmeltet af nutid flertal, konjunk-
tiv og imperfektum) var blit brugt om hinanden; i ældre tid
forbandtes ordet med infinitiv: monne de komme idag (Pont.,
= mon de kommer idag); monne icke Gud vere en retferdig
Gud (J. Niels.); mon Jacobs Stieme just gaa op (Dorthe). Alt
i 16. aarh. findes det dog undertiden forbundet med præsens.
Den i vor dagligtale ikke sjeldne stilling efter verbet (har
nogen været her mon) beror vel paa forkortning af «mon tro»,
en levning af den gamle futuriske brug (sml. «skal tro»).

Omskrivningen med skulu, som i oldnorsk prosa er meget
almindelig, har i den poetiske Edda endnu kun sjelden futurisk
betydning; almindelig betegner den her en pligt, nødvendighed
eller bestemmelse. I ældre dansk er denne futurdannelse hyp-
pigere end nu, skjønt den modale bibetydning ogsaa her som
oftest er merkbar. Naar saaledes Chr. Ped. siger: det er nw
&e maanede til ath høsten skal komme (== til at høsten kom-
mer), ligger vel betydningen af en bestemmelse til grund. Naar
Bib. 1550 har: de skulle frøcte for min søn; thi hand skal enten
hade den ene oe elske den anden (hvor Luther bruger «werden,
wird»), ligger vel i «skulle» bibegrebet af den sikre forventning,
en forvisning. I denne sidste betydning, om det sikkert ind-
trædende, brugtes «skulle» hyppigere end nu: thynæ fiændæ skulæ
ey ladhe een steen bliuæ ower een annen (Mand.); da skalt du
«ee, huore den lede dieifael skal komme ombore med dit hierte
(Pall.); kaldet skal vel icke staa lenge ledig, der skal vorde
lock som der skal løbes om (Ved.); denne Forhaabning wi ocsaa
Tisseligen maa haffue, at hans Naade skal komme til merckelig
l4erdom (ib.). Om den sikre følge: det er jo bedre, at en dief-
Wens gilde er aflagt, end Gud och mensker skal der aff lenge

11 — Dansk-norskens syntax.

— 162 —

fortørnis (Pall.). Medens vort folkesprog har bevaret cskal» iden
gamle, rent futuriske anvendelse, udtrykkes den rene fremtid i det
moderne bogmaal mest ved «vil» ; «skal» har almindelig en modal
bibetydning af bestemmelse, befaling, pligt, løfte, trusel, eller
en garanti som taleren overtager for at noget vil indtræde.
I første tUfælde er dog overgangen til det rene futurum meget
let: naar skal du reise; jeg skal reise imorgen. Paa det nævnte
bibegreb af forvisning beror brugen af «skal» i udtryk som:
man skal vanskelig finde magen til frækhed; dermed skal han
ikke komme langt; det skal ikke hjelpe stort. Af lignende art
er vendinger som: du skal nu altid gjøre ugagn (d. e. det er
ligesom naturbestemt at); han skal nu altid ha det sidste ord
(tysk: du musst immer das letzte Wort haben); her giver «skal»
udtrykket en nuance af ærgrelse. En udvidelse af sit omraade
har «skal» faaet derved at det i stor udstrækning omskriver
den gamle konjunktiv: se § 119. — Fortid «skulde» betegner
det i fortiden fremtidige (han skulde reise, da jeg kom) og bra-
ges desuden (konjunktivisk) i bisætninger til at betegne en frem-
tidig mulighed: hvis han skulde komme', saa sig ham. I spør-
gende hovedsætninger betegner det en tvil : skulde han virkelig
ha sagt det. I enkelte udtryk har det betydning af en sand-
synlig mening: man skulde tro; jeg skulde mene.

Vilja bruges i oldnorsk kun som betegnelse for en vilje,
dog saaledes at subjektet ogsaa kan være et upersonligt sub-
stantiv. I rent futurisk brug synes det først at optræde fra
reformationstiden af. Nu bruges «vil» og «skal» tildels om
hinanden, men dog saaledes at «skal» gir udtrykket en større
bestem thed og derfor gjerne anvendes hvor handlingen er af-
hængig af den talende: det vil glæde ham meget at træffe dig
— det skal være mig en glæde at se dig; naar vil du gjøre
det — jeg skal gjøre det snarest muligt (sml. engelsk). «Det
skal ikke forslaa stort» er bestemtere end «det vil ikke for-
slaa stort».

96. En omskrivende form for futurum er i oldnorsk
verda med infinitiv (med og uden at) ; herved udtrykkes omtrent
det samme som i det moderne sprog ved «komme (til) at» (om
hvad der sker ved nødvendighed eller i omstændighedernes med-
før): verd eh nu fly ja; verdr at shiljast Sigurdr vid fylki (sml.
brugen af venire i romansk). Ligedan i ældre dansk: worder
ieg at ladæ faræ (Mand.); nw worder jeg ath fly (K. Magn.);
thii wordher ieg ouer giffue denne broe (ib.); nw worder ieg sla»

— 163 —

til riddere de som icke ere der till faldne (= skikkede, Chr.
Ped.). For c vorde» kan «bli» indtræde: den saag er mig for-
buden, den bliffuer att kaaste min død (Folkev.). Sml. § 132, a.
En lignende omskrivning med præsens particip af hovedverbet
optræder i dansk fra 15. aarh. : som tee land søøkt hafue eller
søgennæ ordæ (= vorde, Mand.); hans wmbud, som han till
eder forskickendes vorder (1534);. om fienden thær indfallendis
worder (ib.); jeg forseer mig til, at du mig icke fortænkkendis
vorder (Pontop.) ; alt det han fangendis vorder (Abs. Ped.) ; kongeme
som nu regere oe regerendis vorde (ib.). Denne sidste konstruk-
tion skyldes vistnok tysk indflydelse: mnt. ik werde gevende
(eller med bortkastet endelse: ik werde geven) == jeg skal give;
mht. ieh wirde trinkende (senere: ich wirde trinken), oprindelig
inchoativt, dernæst rent futurisk (nht. ich werde trinken). —
Svarende til klassisk oldnorsk geta med infinitiv (p&im er eiga
geir = kommer til at eie), brugtes i sen oldnorsk få med infini-
tiv: pegar vér fåm ngkkut merkiligt (at) undirstanda. Denne
futuromskrivning er endnu gjengs, hyppig med bibetydning af
en nødvendighed : saa faar mand ath see (Chr. Ped.); da faa de
at see paa, huorledes du skiudes hofPdetkoldtz ind i helffaede
(Pall.); da faar mand aldrig at se noget nyt (Abs. Ped.); mo-
derne dansk: han faar (at) finde sig deri = han maa; dansk-
norsk: jeg faar vel gjøre det, vi faar se; norsk folkesprog: eg
fær vel gjera det. Sml. § 125.

97. Futurum eksaktum (fortids futurum) udtrykkes
i oldnorsk ved mun (skal) hafa eller vera med fortids particip,
hvorved betegnes en handling som fuldendt før en anden frem-
tidig handling indtræder. Ofte bruges dog perfektum (som præ-
sens for futurum): på er hefnt fgbur = da vil din fader være
hævnet. Bisætninger til futuriske hovedsætninger sættes almin-
delig i præsens, undertiden ogsaa i perfektum : hvat mun fyrst
gørask Hl farnadar, på er or gardi emk genginn pinum.

Vort nuværende sprog anvender «vil, skal ha (gjort)»
temmelig sjelden. I bisætninger bruges præsens, eller — hvis
dens handling nødvendig maa være afsluttet før hovedsætningens
handling kan indtræde — perfektum: naar han kommer, skal
vi seile; naar jeg har gjort baaden færdig, skal vi seile. Hyp-
pg omskrives med «faa», ligesom i oldnorsk med få eller geta
(f^ fylgt e-m): ingen straffe dogh mith arbeide, føren hand
&ngher prøffiiedt oe wel forstaad thet (Hans Mikkels.); men
Wlighed gifføer sig icke saa, førend ieg faar draget Sielands

— 164 —

land igiennem (Pall.). Hvor der udtrykkes en formodning, er
det gamle mun erstattet af «maa»: mun hann nu {ver a) kominn
vestr i Dala = han maa nu være kommet; pu munt pessu rådii
hafa = du maa ha voldt dette (tysk: er wird es getan
haben).

En eiendommelig brug af futurum eksaktum er til beteg-
nelse af det sikre resultat af en tidligere handling: du vil ha
spildt din tid forgjæves (d. e. det vil vise sig, at du har spildt
din tid forgjæves); da skiuder thill kongens ordinantz, saa
schulle i haffae vundet oe de schuUe haifae tabt (Pall.). Saa-
ledes ogsaa det tyske «werden» (vergebens werdet ihr fiir
euren Feldherm euch geopfert haben).

Anm. I overensstemmelse med tysk cwollen> anvendes c\dl>'i betj^d-
ningen «siger sig at>: han vil ikke ha sagt noget saadant (tysk: er will es
nicht gesagt haben). Dette udenfor futurum liggende udtryk adskiller sig
ved participiets stilling fra saadanne hvor <vil> har sin oprindelige viljes-
betydning: han vil ha straffet ham (= siger sig at) — han vil ha ham
straffet (i tysk kan i begge tilfælde siges: er will ihn bestraft haben, i sid-
ste betydning ogsaa: er will ihn bestraft wissen, et ogsaa i dansk under-
tiden efterlignet udtryk: han vil vide ham straffet); da vil jeg haffue den-
nem formanede (Ved.); Gud vil icke haffue wbelønt saadanne gierninger
(ib.). — Udenfor futurum ligger ogsaa den fra tysk stammende brug afc skal >
hvor noget fremstilles som et forlydende : han skal være meget rig = siges
at (tysk: er soll sehr reich sein, engelsk: he is said to be very rich); saa
allerede hos Abs. Ped. Ligesaa i fuldendt tid: han skal være kommet.

Passiv,

98. Af de forskjellige midler hvorved passivbegrebet be-
tegnes i de indoeuropæiske sprog, synes kun et at gaa tilbage
til fællestiden. Dette er det saakaldte medio-passiv, som kun
ved visse modifikationer af personsendels^me adskilles fra aktiv.
Af denne dannelses refleksive brug (handlingen betegnet som
foretagen paa subjektet, for dette, el. lign.) udvikledes den pas-
sive, — den samme overgang som vi siden saa at sige ser for
vore øine i de nordiske sprog.

Af de germanske sprog har alene gotisk bevaret dette
medio-passiv i fast brug; de andre har kun en og anden rest
(som oldnorsk ek heiti). Dog kan heller ikke i gotisk denne
dannelse længer opvise noget fuldstændigt tempussystem, som.
i græsk og sanskrit. Den er væsentlig indskrænket til nutid*
Fra præteritum er den omtrent ganske fortrængt af den nye-

— 165 —

passivdannelse ved wisan og wairpan med fortidsparticip, og denne
har ogsaa begyndt at trænge ind i nutid.

Passivdannelsen med wesan og werpan har alle germanske
sprog tilfælles, og den maa derfor regnes for urgermansk. Af
•disse forbindelser har ogsaa andre beslegtede sprog (som latin,
græsk, sanskrit) den med «være»; denne gaar vel derfor helt
tilbage til den indoeuropæiske fællestid, medens den anden er
særgermansk. Af nutidssprogene har tysk bevaret forbindelsen
med iverpan fuldstændig, engelsk har opgivet den, og i vort
sprog er den afløst af «bli» med particip.

99. Præsens og imperfektum. — Som forbindelsen
med wesan er den ældste, saa er den ogsaa inden de germanske
sprog paa deres ældste trin mere fremherskende end sidedan-
nelsen med werpan, saaledes i den poetiske Edda.

Paa grund af det begreb af afsluttethed som participiet
indeholder, siger det sig selv at forbindelsen af dette og præ-
sens af vera ikke kan bruges om en kun i nutiden foregaaende
handling som endnu ikke har fundet sin afslutning: «nu tilsaaes
ågeren» kan ikke udtrykkes ved nu er akr såinn. For dette
durative præsens passiv maa oldnorsk ty til andre udtryk,
saaledes verdn med particip, det upersonlige aktiv, o. a.

Derimod kan denne forbindelse betegne hvad der foregaar
i enhver nutid (iterativt): um vår eru alcrar sånir; så fugl er
kalladr gambr = den fugl kaldes gam; sva er sagt = saa siges;
j5o/ fair vitu, hvé hon (borgen) er i lås um lokin = lukkes i laas
(iterativt). Ligedan i ældre dansk: at han er saa kallit (Mand.);
suorte Reffue-schind ere der dyre solde (P. CL, = sælges dyrt).
I vort nuværende sprog taales denne brug kun hvor participiet
nærmer sig egenskabsbegrebet, er halvt adjektivisk: han er
elsket og af holdt; ingen profet er agtet i sit fædreland. Her-
ved fremkommer altsaa af durative handlingsverber en tilstands-
betegnelse, medens det iterative begreb (den gjentagne handling)
ikke mere udtrykkes paa denne maade.

Fremfor alt bruges forbindelse af vera og particip om den
ved den foregaaende handling indtraadte nutidstilstand (perfekt-
præsens): madr er veginn = manden er dræbt; hvi er brynja fin
Hodt stohkin. Her staar den ligesom paa grænsen af præsens
og perfektum (§ 104). Brugen er uforandret i vort nuværende
8prog: byen er erobret; bordet er malet; bogen er godt skrevet
(omtrent = velskreven). Med betydning af førfremtid: naar
luset er bygget, skal pengene udbetales.

— 166 —

Fortid af vera med particip er (i modsætning til nutid) i den
ældste oldnorsk det almindeUgste udtryk for den enkle passive
handling i fortid: veginn var fiå Atli (blev dræbt); or Ymis holdt
vor JQr6 um skgpub (blev jorden skabt). Dette fortidsndtryk,
som nu er konstant i engelsk, var ogsaa i ældre dansk meget
almindeligt: han wor tågen til een styreræ (Mand.); tha vor
theræ konning j heel slagenn (ib.); mek var sakt (ib.); then
stædh som Cristus war boren (ib.) ; saa ath han wor moxen offiier
wnnden (Chr. Ped.); it menniske vor udsent aff Gud (ib.); at
Frode met sit Folck waare forfærdede (Ved.) ; det var altsammen
tagit dennem j fraa (Abs. Ped.); derfor var hannom giffdet
skiold 00 hielm aff kongen (ib., v. 1. bleff) ; Peder hans søn var
oe slagen icke lenge efffcer (ib.); anno 1450 var hand saluet tQ
konge (ib.); naarFerø var først bygd, veed ieg icke (ib.); oe var
saa drebt (ib.). I det 17. aarh. er denne fortidsform gaaet af
brug, om det end i religiøs stil (med bibeholdelse af de ældre
bibeloversættelsers udtryk) kan hede f. eks.: Jesus som var
undfangen af den Helligaand.

Demæst betegner denne forbindelse (parallelt med det til-
svarende præsens) hvad der foregik paa ethvert tidspunkt i for-
tiden : hann var Jcallaår Buna = han kaldtes B. Ligedan i ældre
dansk : var kalled (Abs. Ped.). Nu kun i udtryk som : han var
elsket og agtet.

Endelig betegnes herved den indtraadte f ortidstilstand : leii
å bekkina ek sdy at alt var buit; gil våru sgduldyr sveita stokkin
= alle hestene var bedækkede med sved. Ofte kan det ikke
afgjøres, hvorledes sprogfølelsen opfattede forholdet, om som
simpel fortid eller i relation til anden fortid (som pluskvamper-
fektum): alt var bitit = alt var (blit) gjort istand. Det
samme gjælder vort nuværende sprog: byen var erobret. Se
§ 104.

100. Den anden omskrivning, med verda, er i Eddaen sjeld-
nere, men tiltager i hyppighed i den senere oldnorsk og er i
vort folkesprog den almindelige for præsens og præteritum: eg
vart vald (dog ogsaa med «bli»).

Præsens anvendes paa samme vis som i aktiv: verda ekki
fnndnir (de blir ikke fundet); fådømi verda i flestum stgdum
goldin grimmliga (gnomisk); ef hann verdr tekinn (futurisk).
I ældre dansk er denne form almindelig, baade om nutid og
fremtid: hoo som ther vordher ouer greben (Mand.); vm noghit

— 167 —

skip worder brudhit (1443); indtill de vorde veide eller drebt
(P. CL). Endnu af og til i poetisk stil.

Ved fortid betegnedes den enkelte handling: hann varS
drepinn. Saaledes ogsaa i ældre dansk: hun word ther bygra-
wæn (Er. Kr.); wordhæ the slaffiiæ (ib.); som slaghen worth
(K. Magn.); met geysler wort han slaghen (Mik.); kongen waart
der slagen (Chr. Ped.) ; saa ath de XXX worde alle slagne (ib.) ;
thi worde di lagt i tornet (ib.); vart det saa beslutted (Abs.
Ped.); wart han begraffaen (ib.); waart vi da sett tilbords (ib.).
Maaske er dog den hyppige brug af dette udtryk hos Abs. Ped.
en norvagisme, da fortidsformen paa hans tid synes uddød i
dansk (idet «vort» absorberedes af «vor»).

Allerede i 15. aarh. begyndte det tyske laanord «bli» at
fortrænge det gamle «vorde»; saaledes i Er. Kr. : blef han ther
slawin ; blywæ bathæ kunningæ slaffnæ. Chr. Ped. retter i sin
udgave af K. Magn. «wordh bwndhen» til «bleff bunden», osv.
Abs. Ped. bruger «være», «vorde» og «bli» om hinanden: til det
siste bleff hand fangen (v. 1. vort, wor); samme tid nogit til-
forn bleff Margrete brend. En af aarsagerne til at «vorde» blev
fortrængt af «bli», var det lydlige sammenfald af nutid og for-
tid flertal; derfor anvendtes det nye verbum ogsaa først i for-
tidsformen (saaledes har Er. Kr. kun denne); først senere be-
gyndte det ogsaa at fortrænge nutid «vorder».

101. Participiet rettede sig i oldnorsk i kjøn og tal efter
subjektet. Dette er endnu tilfældet i dansk skriftsprog; i de
danske dialekter derimod er participiet ubøiet, og forholdet er
det, at de østdanske (sjællandsk) anvender intetkjønsf ormen for
begge kjøn og tal, medens de vestdanske (jysk, fynsk) anven-
der fælleskjønsformen. I jysk viser dette sig for de svage ver-
bers vedkommende omtrent gjennemført alt i lovene: thet war
gørth; thær barn ær fød; them ær brænd ær. Ved de sterke
verber er kun begyndelsen gjort: thet thær i loghæn ær
scriuæn; almindelig bøies disse.

I det 15. aarh.'s skrifter er participieme mest regelret
bøiede; saaledes har som oftest de sterke i flertal -ne, i intet-
kjøn 4: blewæ the bathæ slawænæ (Er. Kr.); sjeldnere: the
worthe slaghen. De svagt bøiede adskiller neppe fælleskjøn og
intetkjøn i ental (uden hvor fælleskjøn har endelsen -er: tha
Aall ieg worde wigder til konningh, K. Magn.). Vistnok ender
fælleskjøn ofte paa -d, -th: han word førd (Er. Kr.), Woldemar
Word fød (ib.); men dels kan ogsaa intetkjøn ha disse endelser,

— 168 -

dels kan fælleskjøn ogsaa ende paa -t som intetkjøn (saaledes
efter vokal): sancta Margareta word martirizeræt (Er. Kr.).
I flertal har de snart -e, snart ingen endelse: skibnæ waræ allæ
rægnæthe til sammen (Er. Kr.) ; dørrenæ bleue luctæ (Mand.) —
sidhen worde the slæbeth oe kastet (Er. Kr.) ; kuning Woldemar
oe hans søn war fangnæ oe worde føørd (ib.); somme ære flydh
(K. Magn.); breffiie bleffae them røfinet oe tagne fra (1497).

Fra reformationen og indtil Holberg er forvirringen tem-
melig stor. De sterkt bøiede participier har i fælleskjøn -en:
saaledis er den gode Enoch hentagen aff Grud (^ed.); som da
vaar hiemkalden aff Danmarck (ib., for: kaldt); vor begraffuen
(Abs» Ped.); paa den 13de vor holden den første bededag (ib.).
Meget sjelden bruges herfor intetkjønsf ormen: om Hiorten den
bliffuer slagedt (P. CL). Flertal har -e eller ingen endelse:
bleffue de slagne paa fluct (Ved.); bededage vore holdne (Abs.
Ped.) — der faare er her holden almindelige Herredage (Ved);
de ere funden døde (ib.); war trij liig begraffuen (Abs. Ped.);
de ere sluppen (J. Niels.); der dog mange Fische giør det
samme oe bliffiier holden for den gieffuesteKost (P. CL); mange
Wlffue-unger ere ved denne List funden oe greben (ib.); oe er
den Biøm drebt her i Lænnet, som er funden 14 Loed udj (ib.);
blanding : alle bisper bleffue tågen fra Bergens capitel, huilchet
oe paffiien stadfestet haffde, men aff Trondhiems capitel bleffiie
tagne de bisper, som vaare forskicket til (Abs. Ped.). Meget
sjelden bruges herfor intetkjønsf ormen: hvis (= hvad) underlig
Fische ehre fangedt (P. CL). Intetkjønsf ormen kan ende paa
en : det var strengelig forbuden (P. CL). — De svage participier
adskiller almindelig ikke fælleskjøn og intetkjøn: it menniske
vor udsent aff Gud (Chr. Ped.); at det skulde fuldkommis, som
sagd er ved Propheten (Bib. 1550); der Jhesus vaar fød (ib.).
Flertal har snart -e, snart ingen endelse: de som ere fødde
(Chr. Ped.); at Frode met sit Folck waare forfærdede (Ved.);
husen vore opbrende (Abs. Ped.) — Lutherus og Philippus ere
henryckt, før end disse farlige aar komme (Ved.); de sager som
før opregnit ere (Abs. Ped.); aff vise personis, som med store
gaffuer aff Gud ere beprydet (ib.); de gudfrøctige vor under-
trøgt (J. Niels.); da bleffue de dis haardere plaget (ib.); doch
bleffue de forligt (St. D. Pr.); at nogen af de grumme hester
bliffuer drebt eller døde (P. CL); blanding: oe bliffuer doeg
offte veidet oe iagde (P. CL); oe bleffue de schiudt oe
drebte (ib.).

kr

1^

— 169 —

Hos Holberg er brugen noget fastere. De sterke participier
bar i fælleskjøn altid -en: Skriften, som var forbuden at læse;
ban blev overvunden. Intetkjøn bar -t: Legemet blev fundet;
sjelden -en: blev frembaaren en Romerske Dames Liig. Flertal
har i regelen -e: de Religioner, som de ere opdragne udi; de
gamle Krigshære ble ve kaldne Klubbebær (for: kaldte); sjelden
-en: de ere fanden. De svage participier har i flertal altid -e;
Fæstninger bleve anlagte; de sydlige Provindser bleve ud-
plyndrede.

Vort skriftsprog har til de sid ste par tiaar fulgt det dan-
ske i participiets regelmæssige bøining. I den seneste tid be-
^ynder det mere at rette sig efter det østlandske talesprog.
Dette skiller sig her sterkt fra det vestlandske. Vistnok har
bysproget intetsteds flertalsbøining ; men det bergenske har ved
de sterke participier overalt gjennemført formen paa -en (han,
de, dyret er bunden), medens østlandsken overalt bruger intet-
kjønsformen (han, de, dyret er bundet). Denne sidste form, som
i hovedstadens talesprog mindst er en mandsalder gammel, har
utvilsomt fremtiden for sig og bør nu ansees som eneberettiget
skriftform: sangen blev sunget; tyvene blev grebet. Den bru-
ges ogsaa tildels i dansk bogmaal. Hvor derimod participiet
antager (adjektivisk) tilstandsbetydning, bøies det som et adjek-
tiv: poteteme er ikke kogt endnu — disse poteter er ikke
kogte. — En særstilling indtager de sammentrukne participier til
sterke verber. De nyeste af disse forekommer aldrig med -e i
flertal, f. eks. ridd (= redet), glidd (= gledet), blit (= blevet).
Heller ikke: bedt (de blev bedt om at gjøre det), af «bede»,
ivori er sammenflydt oldnorsk bidja og heida; sml. hans disciple
vaare oe bedde (Chr. Ped.); beden (Huitf.). De ældre bruges
derimod i skrift med -e i flertal, f. eks. skudt, bidt, ædt ; i refor-
mationstiden brugtes endnu de gamle former: huo som er biden
(Bib. 1550); hine bleffue bidne ihiel aff gresshopper (ib.); de
«kulle bliffue opædne (ib.).

102. Ved siden af den sammensatte passivdannelse har
dansk fra gammel tid af formen paa -s. Denne har udviklet
sig af den gamle refleksivform : se § 107. Alt i gotisk staar
^dertiden refleksiwerbet paa grænsen af passiv; saaledes be-
tyder f. eks. hailjan sik ikke «helbrede sig», men «helbredes».
Ogsaa i tysk kan dette udtryk nærme sig til passiv betydning:
i»8 Buch hat sich gefunden. I Eddaen bruges refleksivformen
<toirent ikke* med passiv betydning. Ogsaa i den folkelige

— 170 —

oldnorske prosa er den refleksive eller reciproke eller let modi-
iicerede betydning fremherskende, medens andre udtryk kan
staa paa grænsen af den passive betydning. Rene passiver er
kun et par verber: spyrjast, upp føSast, hyggjast, fast, finnast:
fiessi tidindi spyrjast hr ått; en er hann fannst, førSu peir hann
konungi. Dette er endnu vort folkesprogs standpunkt. I lærd
oldnorsk stil anvendes derimod efter latinens mønster i stoi^
udstrækning refleksivformerne med rent passiv betydning, hvor-
ved det logiske subjekt tilføies med præpositionen af: nafn hans-
skal kallask Jesus ; hér dømask opt godir a f illum; sva segist ^
psaltrinu; åkaflegr luårahlåstr heyrdist. For at undgaa mia—
forstaaelse, anvender denne stil hyppig refleksivt pronomea^^
hvor betydningen er refleksiv.

I de olddanske love optræder «-f ormen (ligesom i oldsvensfe:)-
som en levende passivdannelse, skjønt den mediale betydniimg-
ogsaa her er den hyppigste. Dens brug har i det væsentli^e
holdt sig uforandret til denne dag.

103. Den omskrevne og den uomskrevne passivform kan. i
mange tilfælde bruges uden forskjel. Men i det store og hele
tåget kan det siges, at der ud fra den forskjellige oprindelse
har udviklet sig bestemte eiendommelige nuanceringer i deres
betydning og anvendelse.

Som arvtager efter verda har «bli» endnu for en del bevaret
sin inchoative betydning; omskrivningen hermed bruges derfor
mest om den indtrædende, tilblivende handling. Som fremgaaet
af den refleksive form (hvor subjektet tænkes virkende paa sig
selv) har s-passivet bevaret en mere neutral (intransitiv) natur,
idet her mindre tænkes paa en udenfra virkende aarsag; det
anvendes mest om tilstanden, det varige eller sedvanlige. Denne
forskjel i brugen har holdt sig omtrent uforandret fra den æld-
ste tid til nu. U

Som betegnelse for en tilstand, hører 5-formen særlig hjemm^ [^
ved durative verber. Saaledes kan ved sindsstemningsudtryk ki^ iij
da benyttes omskrivning, naar der betegnes en indtræden ^^ !]
følelsen : han elskes af alle — hvor han kommer, blir han elsk^*^ ■•;
(hadet, frygtet). Langt hyppigere er dog 5-passivets anvendel^^ j»
om en gjentagen handling, saaledes navnlig i almindelige n^' h,
sagn: bøm opdrages af sine forældre — barnet blir opdrag^* *
hos en tante (den enkelte handling); han træffes hjemme hv^ i
formiddag; en ven kjendesinød; poeter fødes; despoter frygfc^ )
mer end de elskes. Saaledes særlig i upersonlige udsagn: d^ '

— 171 —

siges; i Norge arbeides ikke meget. I mange tilfælde hvor det
ældre sprog anvendte dette udtryk, brages nu heller det ube-
stemte «man»: thet rigæ Saba, som læsess aff, at (Mand.); til
then stedh gonges nedher (Veil. f. Pil.); ther staas imod Chri-
stum (P. Elies.). Ofte er dog forskjellen mellem de to passiv-
former meget ringe. Man tør vistnok sige, at «det paastaaes»
mere betegner det almindelige, «det blir paastaaet» mere det
enkeltvis forekommende; derimod lader en saadan adskillelse
sig vanskeligere hævde for udtryk som : han regnes, blir regnet
for en af vore første politikere. Skjønt 5-f ormen bruges om
det sedvanlige, det sig gjentagende, anvendes dog omskrivning
naar dette skal fremhæves mere som indtrædende end som sted-
findende: han blir altid tåget ved næsen. Idethele dvæles ved
^-formen mere ved handKngen som stedfindende i det nævnte
fi^ieblik: «i dette øieblik afgjøres hans skjæbne» udtrykker ster-
kere samtidigheden end «blir afgjort», som mere betegner hand-
lingen som blivende bragt til en afslutning. Derfor er 5-passi-
"v-et almindeligt ved det historiske præsens, hvorved en fortidig
handling anskueliggjøres: straks heises nødflag, baadene sættes
paa våndet, alt er forvirring. Som en mere eftertrykkelig
(halvt imperativisk) form hører det ogsaa hjemme i regler, for-
sfeifter, domme og afgjørelser: fisken renses og lægges i vand;
forslaget bifaldes ikke; ti kj endes for ret; omkosfcningerne op-
hcBves; sagen udsættes.

Ligesom 5-f ormen i klassisk oldnorsk kun sjelden har rent
passiv betydning og aldrig har det logiske subjekt tilføiet med
«f (en regel som i vort folkesprog gjelder ethvert passiv), saa-
ledes har den ogsaa i den moderne levende tale mest neutral
^atur: han blev pint til døde — han laa og pintes (neutralt
eller medialt, = følte pine); skoene blev lappet igaar (handling)
-^ skoene trænger til at lappes (om en forandring); slige
*^&tte bruges ikke mer (= er i brug); han plages af gigt
(== lider).

Medens «-formen fortrinsvis har imperfektisk betydning (om
6fi tilstand eller gjentagen handling), bruges den omskrevne form
^'SBsentlig aoristisk (om den enkelte handling): medens landet
«eijedes af fienden, blev kongen dræbt af en af sine mænd;
^ spises sedvanlig kl. 12, men idag blev der spist kl. 4. Der-
for er den sidste navnlig paa sin plads ved fremstilling af for-
Mige og saaledes af sluttede handlinger, altså a i fortællende
'fl: blefftie de dræbte (Ved.); effter hannem blefi* vduald han»

— 172 —

Faderbroder (ib.) ; Anno 1587 bleff en Sild fangen (P. CL). Dog
kan ogsaa s-formen meget vel benyttes i saadanne tilfælde, naar
der tiiere dvæles ved tilstanden. Denne form er ligesom mere
malende, vi rykkes begivenhedeme nærmere, de stilles os tyde
ligere for øie: derefter udraabtes Edvard til konge; den stald
hvori Jesus fødtes; saa at skibet skiultis aff bølgeme (J.Niels.);
then ager, ther køptes meth thee peningæ, Ihesus wor sold foræ
(Veil. f. Pil.). Ofte beror forskjellen paa verbets mere eller
mindre durative natur: hæren wor two dags fær bred ok long,
ok XII mylæ hørdis gny aff thøm (K. Magn.); de ble ve absol-
verede, førend Slaget holdtes (Holb.). Ofte er der ingen forskjel:
da han spurgtes, blev spurgt herom, svarede han; i thet slag
dræptis XX°" hedninge (K. Magn.) ; ulvæn sozs (= kogtes) oe
gafs faarum at drickæ (14. aarh.).

Paa den inchoative (ingressive) betydning af «bli» beror
det, at den sammensatte form anvendes hvor nutid har fatu-
risk mening: jeg er bange for at I blir tåget ved næsen; imor-
^en blir forbryderen henrettet. Dog ogsaa : om nogle dage aab-
nes ndstillingen. Ligeledes anvendes den omskrevne form mest
^fter de modale hjelpeverber hvor der betegnes en fremtidighed,
medens 5-formen hører hjemme hvor disse verber har sin ftilde
betydning: det maa og skal gjøres, Henrich. Det skal blive giort,
Herre (Holb. ; nødvendighed — løfte) ; verden vil bedrages —
den lettroende vil bli bedraget; derom kan siges meget — du
kan let bli straffet derfor; arbeidet maa udførea straks — ha^
bad om at han maatte bli fritaget; sagen tør ikke opsættes -*
du tør bli skuffet. Ved «bør» anvendes kun 5-f ormen: det ene bør
gjøres, det andet ikke forsømmes; dette burde forhindres. Denne
forskjel var alt tilstede i de ældste skrifter: tha skal messfie
siæs (Mand.) — tha skall ieg worde wigder tUl konningh (K-
Magn.); hertil kand lægges (Holb.) — at guds velgierning^^
kunde bliffue kundgiort (Ved.).

En hel del sterke verber tillader ikke 5-formen i præterituH^i-
Dette er de som i ældre tid havde en fra fortid ental i vokal (ell^J
konsonant) afvigende flertalsform, som: dråk, gik, hjalp, løb, 1^^'
sang, stjal, tvang osv. A årsagen hertil er følgende. Medet^^
der endnu i 14. og 15. og ikke sjelden i 16. aarh. meget oft^
gjøres forskjel paa ental og flertal (thet spørs, gørs, giffs, i^S
slos, ther gaffs, fants osv.), fortrænger i den følgende tid flertal^
formen ental: thet spøries; han giffues; Christi legome to^^
nedher (16. aarh.). Naar dansk og norsk dagligtale opviser fo^

— 173 —

er som formelt stemmer med de gamle (f. eks. der gis, han
,nd(t)s, kvæls, det spørs, det kjends varmt, der trængs ikke mer,
g slos), saa er denne overensstemmelse kun tilsyneladende ; i
sse nyere former foreligger apokope af e efter vokal, nasal
ler likvid (derfor ogsaa i infinitiv : at kvæls, liænds, at føl(g)s
I osv.). Den nævnte erstatning af ental ved flertal er da gmn-
m til, at de verber hvis fra ental afvigende flertalsform
eks. de hulpe, ginge, sunge, staale) senere opgaves, ogsaa
aatte tabe sit passiv: «han hulpes» opgaves samtidig med «de
lipe». Her kan følgelig kun bruges omskreven form: han blev
julpet, tvunget; sangen blev sunget. Dog: fandtes, holdtes
ml. ældre: han holdte = holdt); medialt: omgikkes (Holb. : der
sgikkes en Feil).

De verber hvis ,9-form har medial eller reciprok betydning,
mskrives ligeledes helst for tydeligheds skyld hvor betydnin-
en er passiv: fienden sloges tappert — tienden blev slaaet;
dskabet skiltes ad — de kjæmpende blev skilt ad; hundene
edes — hunden blev bidt.

Omvendt er ved endel verber 5-formen i den grad blit fast^
t omskrivningen med «bli» ikke bruges; saadanne er: ha, eie,
kylde; faa, erholde, miste; vide, mene, tænke.

104. For perfektum og pluskvamperfektum
assiv havde oldnorsk tre dannelsesmaader. Den ene er det
ar omtalte perfekt-præsens med tilhørende fortid: ek em (var)
leginn. Denne form, som i nyislandsk kun har præsentisk be-
ydning, er i vort folkesprog almindelig for perfektum: eg er
ald (jeg er blit valgt). Den anden dannes af perfektum og
luskvamperfektum af vera med fortidsparticip : ek hefi verit
leginn. Denne form, som i nyislandsk er den eneste, er yngre
Bd Edda-sproget. Ogsaa svensk (og vort folkesprog) har den :
ag hafver varit kallad, hade varit kallad. Endelig 5-formen,
K)m dog ikke er hyppig: ei ha fa skaff ar goldizt; hefir pat gull
ildfi sidan fundizt (er blit fundet). I svensk er denne form
^Hdnu i brug: det har sagts; jag hade kallats.

I ældre dansk tindes ganske enkeltvis eksempler paa
«•former: om ieg hade slaffuetz (15. aarh.) = hvis jeg var blit
daat; da haffde de qualdis (Ved.) = var de blit pint; haffuer
^r fandtz tire mendtz hender schrefluenn vnder samme seddell
(1621) = er blit fundet. Ellers bruges denne form kun medialt.
*«lgen af 5-passivets opgivelse er blit den, at de verber som

— 174 —

kun danner éf-passiv, overhoved ikke kan bruges i perfektum
^f. eks. ha, faa, vide osv.; se § 103).

Konstruktionen «er (var)» med fortidsparticip har perfekts-
betydning kun ved aoristiske verber : teatret er bygget af arh'-
tekt N. ; efterat fienden var slaaet, vendte kongen tilbage. Ved
durative verber er betydningen præsentisk; «han er elsket, agtet
af alle» betegner den nuværende tilstand, og adskiller sig fra
«han elskes af alle» derved at det sidste mere udtrykker hand-
lingen. Ofte lader et og samme udtryk sig baade opfatte som
perfekt-præsens og som perfektum; saaledes kan «byen er erob-
ret» baade angive den nutidige tilstand og bruges enstydigt
med «er blit erobret». I vor dagligtale foretrækkes det kortere
perfektpræsens afgjort for omskrivningen med «bli», hvortil
vistnok ogsaa folkesproget har været medvirkende.

Konstruktionen «har været» med particip var i ældre dansk
ikke sjelden: udi midlertid at denne krønicke haffuer verit
tryckt (Ved.); korn som haffuer verit udsaaet (Abs. Ped.); doet
haffuer Siø-Orme veret seet (P. CL); oe haffuer weret liust
^c sidenn druckenn brøllup (St. D. Pr.); de Graffuer haffuer
været huggen (Bunting); jeg haver været elsket (Pont.); jeg
havde været forfremmet (ib.); som af Munke have været op-
digtede (Holb.); de Danske have været holdne udi stor Krigs-
Disciplin (ib.). Denne form anvendes nu kun hvor udsagnets
f orbigangenhed særlig udhæves : det har været troet ; silden har
været seet udenfor Stavanger (forskjelligt fra: er blit seet).
Desuden i hypothetiske sætninger: hvis den Persiske Historie
havde været ført i Pennen af Persiske Skribentere, havde den
udentvivl bleven anderledes (Holb.); om Kongen skulde hav6
berammet en Rigs-Dag, kunde maaske Slottet have været over-
givet, førend Stænderne havde halv ud-voteret, og det kongelig®
Parti udi Sverrig derved gandske været bleven ødelagt (ib.)*
sml. til sidste form § 94. Ved durative verber fremkommer ®*
tilstandsperfektum : han har været elsket.

Imidlertid optræder allerede i 15. aarh. ved siden af dent^*
konstruktion en anden med «vorde» eller «bli»: han er vordø^^»
bleffuen drebt (tysk : er ist getøtet worden) ; ved denne nye d»^
neise skilles bedre mellem afsluttet handling og indtraadt tji*
stand. I K. Magn. og Er. Kr. findes endnu intet eksempel p^^
denne forbindelse, og heller ikke i den nærmest følgende tid ^
den meget almindelig. Derimod vel i 16. og 17. aarh.: F^^
^r bleffuen inddrettuen (Bunting); de er bleffuen slagne (it^^^

— 175 —

laa ere oe mange Biørne dermed bleffuen nederlagt (P. CL),
hypothetiske sætninger kan for tvære» indtræde «ha»: haffde
eg wort kendt wdi hans landt, tha haffde ieg bleffiiet ført til
lannem (15. aarh.); thersom Almuen icke haffde bleffuedt dra-
;ett fraa adellen (1528); haffuer hun bleffuen befunden at hafft
amquem met manden (St. D. Pr., = hvis hun er); hvis Tor-
)en Oxe havde bleven frikiendt (Holb.); saa havde saa meget
ilod blevet sparet (ib.). Saaledes endnu oftere om et tænkt
iilfælde: jeg havde nær blit dræbt. I svensk ogsaa ellers: jag
lafver blifvit kallad.

105. Hvad participiets bøining angaar, gjælder for forbin-
ielsen med «er (var)» og particip det under nutid bemerkede; i
iansk-norsk grammatik bør følgelig en sætning som «hatten er
3tjaalen» ansees for (rent) præsentisk (d. v. s. «stjaalen» er
adjektiv), «hatten er stjaalet» derimod som perfektisk (eller
perfekt-præsens) ; «talen var skreven» er fortid (= talen forelaa
skreven), «da talen var skrevet» er pluskvamperfektum (= var
blit skrevet). I forbindelsen «er bleven» med particip havde
i ældre dansk det første particip almindelig overalt den stivnede
form paa -ew, medens det andet particip oftest, skjønt langtfra
altid, blev bøiet : se eksemplerne ovenfor. Ogsaa Holberg følger
4enne hovedregel: St. Olaus var bleven overvunden; Arbeydet
«r bleven priset; efterat der nogleDage var bleven forhandlet;
andre ere bleven forkietrede; sjelden bøies første particip i fler-
tal: mange ere blevne canoniserede. I moderne dansk skrives
DU almindelig : han er bleven slagen; de er blevne slagne; det
«r blevet fundet. Fast fod i talen har denne grammatiker-
Kgulering dog ikke faaet; her hersker f uldkommen regelløshed:
n er bleven bunden, bleven bundet, blevet bunden, blevet
'wmdet; de er blevne bundne, blevet bundne, bleven bundet.
I dansk-norsk er forholdet forsaavidt det omvendte, som ustø-
Wen her kun gjælder skriftsproget, ikke talesproget (d. v. s.
fe østlandske). I skrift findes alleslags former : de er blevet
(Met, blit) slaaet (slagne), blevet slaaede, bleven slaaede, blevne
•haet, blevne slaaede. Det første er den eneste nu brugelige
,Wcform og bør ogsaa gjennemføres som fast skriftform: han,
I* er blit slaaet.

Om brugen gjælder det under aktiv bemerkede. Eksempler
^ perfektum istedenfor præteritum er: saaledis er den gode
)ch, effiberdi han førde it gudeligt leffnet, hentagen aff Gud,
loan icke saa hannem mere (Ved.); da nu K. Frederich var

I

— 176 —

udi sit ottende aar, er derom beraadslaget, at (ib.); oe er dieri»
Spech acted lige ved Smør udi fordum Dage (P. CL).

106. Som futurum passiv opføres i grammatikerne fire
former: han vil, skal bli dræbt; han vil, skal dræbes. Af
disse er dog kun den første (han vil bli dræbt) egentligt eUer
rent futurum. «Han skal bli dræbt» indeholder en forsikring:
det skal bli gjort (løfte); brevet skal bli sendt med første post^
Nærmest den rent futuriske betydning staar formen i hensigts-
og følgesætninger: for at dette skal bli gjort; saa de skulle
bliffue ved mact holden (St. D. Pr.). «Han vil dræbes» er ikke
futurum, men indeholder det selvstændige verbum «ville»: ver-
den vil bedrages. Kun ved verber uden markeret handlings-
betydning er denne form rent futurum : du vil bare trættes der-
ved (= bli træt); det vil let forstaaes; denne begivenhed vil
altid mindes (erindres, huskes). «Han skal dræbes» betegner en
bestemmelse eller et forlangende: hvem skal barnet opdrage»
af ; dette skal gjøres. Ved verber uden markeret handlings-
betydning ogsaa en forsikring: min iver skal ikke sløves (=
bli sløv).

Den refleksive form.

107. Handlingens refleksive forhold (hvorved angives en
virksomhed af subjektet paa sig selv eller med hensyn til sig
selv) betegnedes i de indoeuropæiske sprog ved verbets mediale
form. Saaledes f. eks. i græsk. Af den refleksive brug udvit
lede sig, som nævnt, den passive. Idet altsaa den samme form
kom til at gi ve udtryk for begge forestillinger, maatte nødven-
digvis vækkes trang til en bestemtere sondring. For det reflek-
sive begreb dannede der sig da en ny form, idet det refleksive
pronomen tilføiedes verbets aktive form i den kasus som ver-
bets forhold til dette krævede. Denne udvikling gaar endnu en
gang for sig i de nordiske sprog: her erobres denne nye reflet
sivdannelse (efterat dens form ved enklise var blit fordunklet)
atter for den største del af passiv, og sproget maa igjen til ^^
danne et eget udtryk for det rent refleksive begreb.

Inden de germanske sprog finder vi i disses ældste os b^
kj endte tilstand det ovennævnte forhold. I gotisk er mediu^
blit rent passiv, og det refleksive begreb betegnes ved til d^
aktive verbum at føie, efter omstændighederne, akkusativ ell^*
dativ af de refleksive pronomener: gahaban sik = af holde s%^*

— 177 —

\an sis = frygte (for sig). Ofte mangler refleksivet uden
erkbar betydningsforskjel : galaugnjan C^iW = skjule sig; ogan
- frygte. Som arvtager af det gamle medium kommer den
liieksive form ogsaa til at anvendes, hvor der ikke direkte er
ile om en virkning af subjektet paa sig selv, men om tilstan-
jn hvori subjektet bringes, uden at det bevirkende fremtræder
>r tanken (neutralt), altsaa om at komme i en tilstand : gahailjan
k = helbredes, bli helbredet. Her gaar den umerkelig over
passiv.

I oldnorsk har det refleksive udtryk et langt større om-
aade. Refleksivet er her ved enklise vokset sammen med ver-
et, og der har saaledes dannet sig nye verbalformer eiendomme-
Lge for denne sproggren. I denne refleksive enklise deltager kun
arste og tredie person, og almindelig kun i akkusativformen (der
Itsaa ogsaa kan repræsentere dativ). For anden person bruges
efieksivet af tredie person, hvilket senere ogsaa trænger ind i
ørste person: drepumsk, senere drepst for drepumk. Første per-
on flertal mangler endnu i Eddadigtene, som imidlertid har flere
eksempler paa første person dual, alle paa -umk, af um -\- okk
= gotisk ugk «os to>. Herefter er vistnok første person flertal
en senere dannelse, hvortil dels benyttedes dualformen dels
laantes -sk fra 3. (2.) person. Istedenfor -sk indtræder fra 13.
aaA. overalt -st, hvilken endelse endnu bruges i vore bygde-
inaal, medens dansk og svensk fra ældste tid næsten kun
har 'S.

108. Det refleksive (deponente, passivformede) verbum inde-
holder enten verbets objekt eller hensjmsbetegnelse eller en
praepositionel styrelse.: setjask = setja sik; eignask = eigna sér;
^ungr brast reidr: bregda sér sjukum (anstille sig syg); lifask
^ = lita um sik. I saadanne direkte kasusforhold, hvor ver-
bets betydning ikke har undergaaet nogen modifikation, er i
^sk temmelig tidlig den enklitiske refleksivendelse begyndt
^ ombjrttes med det tydeligere refleksive pronomen, formen er
hgesom blit restaureret. Saaledes særlig hvor refleksivet er
^]^i for den styrede infinitiv: hon kvassk, sagdisk, lézk vera
^ir = sagde sig at være læge. Tilsvarende udtryk flndes
^^ i de olddanske love, men ombyttes alt i 14. aarh. med
"^ flyere, som ogsaa paatræfles i oldnorsk lærd stil: sag6i sik
*•* Olaf (hvorved nominativen forandres til akkusativ). Vort
JWkesprog har i et par udtryk be varet det gamle: han segjest
[^trøytt; han læst vera rædd. I de øvrige tilfælde hersk^\!

12 — Dansk-norskens syntax.

— 178 —

^ndnu i 15. og 16. aarh. megen vaklen: siden settis de neder
(Cbr. Ped.); han stegh aff syn hæst ok lagdis neder ath drickææ
(K. Magn.); da bød han all sin heer vapnes (Chr. Ped., = oldn.
råpffask)] somme gaifuis i kloster (Chr. Ped., = gav sig); nær-
mere medial betydning: then frue gaws ther ille weder (K.
Magn., = gav sig ilde derved); jtem obenbarædis oe engelind
haanum (Mand.) — lagde sig (Chr. Ped.); han worde segh (K.
Magn., = oldn. vardisk); skulle wij' eghnæ oss Danmarck (ib.);
obenbarædæ sek (Mand.).

Af de refleksive verber som ikke ligefrem udtrykker en
virksomhed af subjektet paa eller med hensyn til sig selv, be-
tegner de fleste oprindelig indtrædende tilstander grønasJc =
grønnes; træerne løves (oldn. latifgash); mens Agrene blomstres
(Dass, oldn. blomgasJc); det dages, vaares, høstes (oldn. dagar,
vdrar, hausfar)] thæt lyusnædis (Mand.); eJdask = ældes; heilask
= heles; læges; freytash = trættes; sannask = sandes; fyllrtsJc
= fyldes (tysk: sichftillen); forarmes (tysk: verarmen); rygtes.
Hertil en række affektsverber, hvoraf adskillige i oldnorsk ogsaa
har upersonligt aktiv [fysask — mik fysir; ditask — uggir mik,
ogsaa: ek otfiy uggi): reidask = vredes; harmes (mik harmar =
jeg blir bedrøvet); gled jask = glædes; frydes; hrædask = raed-
des; félask = fæles (norsk); forfærdes (hun forferede seg, lo-
aarh.); ængstes; æ. d. fryctis; dirfafik (dirfa sik) = æ. d. dierff-
wes (1534); fordristes (Dass); æ. d. haabis (mig hobis, Chr. Ped. ;
jeg haabis til Gud, Ved.; svensk: hoppas); leidask = ledes; kjc'
des; ækles; væmmes (vor siel vemmer over denne lette mad,
Chr. Ped.) ; skammask =skH,mmes ; blues ; aumkask =-'ynke^; girnask
= æ. d. gyrnæs (tw skal ikkæ gy rnæs thin nabos husfrw, Bib. i
af 15. aarh.); længes (oldn. mik langar, ek langa) ; undrask ^== '
undres. Inchoativ betydning har ogsaa: minnask (mik 'minn^'^' ■•
= mindes; ligesaa: drages til minde. I det moderne sprog ^^
den ingressive betydning undertiden udvisket ; saaledes : ængst^^^
for udkommet = være bange; jeg undres paa om (sml. Chr. Pe^-*
Hedningene wndrede paa Olger = var forundrede over); j^S
mindes det endnu nøie. Dog betegnes den varige tilstand m©?^
ved refleksivt pronomen: glæde, fryde, harme, kjede, æncjf^^^'
skamme, undre sig.

Andre bevarede gamle refleksivverber er f. eks.: bjerpj^^
(om ?<o\en) = oldn. *hjargask: drages med en =^ dragask (hereft^-^*
trækkes med); fattes = fætfask «bli færre»; findes = finn^-^'^
(heretter : gives = tysk: es giebt); flokkes = flykkjask (heref*^^

— 179 —

og efter æ. d. «sankes» == oldn. samkask: samles = samle sig);
iddTdes = ferdask (tidligere ogsaa ingressivt: færdhes til Bethleem,
Mand.); kjendes ved en = kennask vid e-n; jeg nøies (nøier mig)
med noget (saa dem wel at nøgedis, Chr. Ped.) = mér nøgwk
e-t; synes = synask (herefter: tykkes = oldn. pykki mér, æ. d.
tykker; oldn. pykkjask bruges kun hvor refleksivet er subjekt
for en infinitiv: ek pykkjumsk sja)\ times = timask; tækkes =
pekkjask (i oldn. personligt : hon pekfist, i æ. d. upersonligt : han-
nem tectis, Chr. Ped.); trives = prifask. Andre findes i ældre
dansk, men er nu opgivne; saaledes «bedes» (bedis naade; Balam
beddis døbelse, Chr. Ped.) = beidask (egentl. bede om noget for
sig, væsentlig = beida)] «dvæles» (keyseren dweldis den nat i
J.'s pawlun, Chr. Ped-) = dveljask (i sen tid ogsaa dvelja);
«hviles» (siden settis de neder oe huiltis, Chr. Ped.) = hvilask
(ogsaa hvila sik, af hvila = lade hvile), væsentlig = hvila
(intrans., = hvile); «lignes» (skulle wi oe ligniss hannem, Chr.
Ped.) = likjask; «spares» (hon spares icke at opæde sin egen
Rogn, P. Cl.) = sparask; «svedes» (swetes bloodh, Mand.) =
sveifask; «tarves» (der tarves det Kiød et umaadeligt Smør,
Daas) = parfask (herefter maaske: behøves, trænges). Af de
nyere dannelser svarer enkelte til oldnorske ikke-refieksive ver-
ber, som : hændes (ogsaa : hænde sig, hænde) = henda (mik hendir
«■<); æ. d. liges (det liges, liger mig; hvor likes i Fisket, Dass)
= mér likar; æ. d. nattes «overnatte» (ther som han offtæ nati-
tess, Mand.) = natta. Andre er omformede af tyske verber:
3B. d. «begyndes» (de begyndis at huggis, Chr. Ped.); «lykkes»;
as. d. «forgaas» (Mik.); æ. d. «forsvindes» (Abs. Ped., Holb.).
Andre eksempler paa begge tilfælde er nævnt ovenfor.

De refleksive verber af den fulde form har faaet en vældig
tilvekst ved laan fra tysk: beflitte sig paa, erkyndige sig om,
^^sv.; særlig talrige er de med «for-» sammensatte: forhøre sig
^^tti, forsove sig, osv. Ofte findes, i overensstemmelse med tysk,
dormer med pronomen ved siden af saadanne uden pronomen:
^n skalt icke forundre, at (Chr. Ped.) — nu: forundre dig over
^t; hvis man foretog at (Holb.) — nu: foretog sig; indlægge
Ære (Holb.) — nu: indlægge sig; fortryde sig (Pall.) — nu:
^ortryde; frygte sig (Holb.) — nu: frygte; skye sig for (Holb.)
"^ nu: sky noget. Efter det tyske «sich geziemen» er det
S^tnle soma (som wel sømer, Mand.; det sømmede ikke, Ved.)
^Dadannet til «sømme sig».

109. Af den refleksive betydning har udviklet sig den

— 180 —

reciproke. Ældre eksempler: the bordes (K. Magn.) = oldn
bgrdusk; de droges fast om hielmen (Chr. Ped.; nu kun i ud
trykket: drages med døden, egentlig: kjæmpe med døden); d(
høggis (fortid) swarlige (Chr. Ped.; nu kun: mundhugges) =
hgggvash; de togis i faffii oe køstis (Chr. Ped. ; nu kun : jnæve
tåges, haandtages) = tdkask; the myntes lewæligh (K. Magn.
=: kyssedes kjærlig) = minnask; bandes (Abs. Ped., = bande hver
andre). Nyere eksempler: bry des; slaas; strides; kives; klam
res; skjændes (sml. Dass: de selver indbyrdes sig skiendte)
trættes = fræiaski tvistes; kjævles; næbbes; bides = bitask
stanges = stangask; kappes = keppask; kysses; klappes; hjæl
pes Sid = hjålpask ; enes; forliges; fordrages; følges ad; omgaaei
(tysk: umgehen); tales ved = tdlask vid; ses (vi ses igjen) =
sjask; mødes = møtask; træffes; skilles = skiljask.

110. Med hensyn til bøiningen af refleksivet er ai
merke, at kun de verber som staar paa grænsen af passiv, kar
anvende den passive perfektform: de er forligt; hans saar ei
helet. Ganske stridende mod vor sprogbrug er derimod Hol
bergs : der ere fundne nogle, som. I andre tilfælde ligger ikke-
refleksive sideformer til grund: os er vederfaret en stor glæde
(at deris kongers legomer er saadan ære vederfarit, Abs. Ped.):
vederfare = vederfares; haffde omgaaet der met (Ved.): æ. d.
omgaa = omgaaes.

De rent refleksive (reciproke) verber danner sit perfektum
ved «ha» og participiets refleksive form : før en han haiFde
slagets (K. Magn.); ieg haffuer offte slagetz met dem (Chr
Ped.) ; haffuer slagets (Ved.) ; the ther haude fwnnedsz (= mød
tes, Rom. Digtn.); er der altjd fundets dem (Tott). Det tunge
-ts gjordes almindelig til -s: jek haffuer oftæ slagis (K. Magn.);
vi hafue fun dis (P. Cl). Saadanne former høres ofte endnu
hvor participiet har samme form som infinitiv: det har lykkes
jeg har længes; de har tales ved. De to første findes ogsa^
brugt i skrift. For -s har dansk-norsk vulgærsprog -st (som
infinitiv): de har slaast; efter jysk ogsaa hos Olafsen: slåesi
omgåest. Men allerede tidlig begynder en anden dannelse, ide
-es føies til participiet: haffuer keddis, kædtis (15. aarh.); haffue
brødtis (ib.); du som har skiultis (Dorthe); de skulde begge 't
saa deilig fulgtes ad (Wess.). Herved fik participiet hyppi
samme form som fortid, og dette er i moderne dansk regele
for dets dannelse: jeg harmindedes; det har lykkedes, rygtede.'
dagedes; det har syntes; de har mødtes. Denne form anbefal^

— 181 —

sig ved sin nemhed og bør ogsaa i dansk-norsk g;]ennemføres
som eneberettiget form; altsaa f. eks.: de har taltes ved (ikke:
tales, talets, talts); det har lykkedes (ikke: lykkes, lykkets,
lyktes); han har længtes (ikke: længes, længets); de har fulg-
tes ad (ikke: fulgts). De sterke verber kan dog ikke danne
denne form og er derfor udelukkede fra perfektum, med-
mindre infinitivformen benyttes (som: de har slaaes); saaledes:
brydes, gives, findes, træifes, sees (undertiden dog: vi har sees).
Ogsaa ellers anvendes ikke sjelden omskrivning for at undgaa
tunge former: de har ikke kunnet enes; jeg har undret mig der-
over, det har undret mig. I vort folkesprog lyder formerne:
eg heve kappast, synst, det hev spurst; de bygdemaal som be-
holder t foran endelsen -st, indskyder for udtalens skyld et e:
eg heve syntest, det hev spurtest.

Konjunktiv.

111. Hvad vi i de germanske sprog kalder konjunktiv, er
formelt seet egentlig optativ. De to forestillings-modi konjunk-
tiv og optativ berørte hinanden som saadanne nær, og i ældste
sanskrit er der ofte liden eller ingen forskjel i deres brug.
Den senere sanskrit har da ogsaa opgivet konjunktiven som
levende modus og hjulpet sig med optativ alene. En lignende
udvikling finder vi i de fleste andre sprog; begge modi blev
formeget, sproget beholdt den ene eller den anden eller lavede
en fællesmodus af levninger af begge. Alene det fint nuancerende
græske sprog beholdt begge modi med bestemt forskjel i bru-
gen. De germanske sprog har, som sanskrit og slavisk, opgivet
konjunktiven (bortseet fra enkelte usikre rester) til fordel for
<)ptativ, der saaledes faar et meget udstrakt omraade, som i
det store og hele er det samme inden alle de gammelgerman-
ske sprog.

Den gammelgermanske konjunktiv forener saaledes i sig
l>etydningen af konjunktiv og optativ. Da nu optativ selv igjen
kar en dobbelt betydning af ønske og formodning, kunde der
Wes om en tredobbelt anvendelse af den germanske konjunk-
tiv. Men da optativs ønskende betydning staar konjunktivs
opfordrende meget nær, lader disse sig betragte under et.
^ skarp adskillelse herfra staar da betydningen af den subjek-
^ve formodning (potentialis).

— 182 —

Ved konjunktiv udtrykkes saaledes, at en handling enter
ønskes, eller forestilles som mulig (ønskende og potential kon
junktiv). Man maa antage, at det potentiale præsens op rinde
lig anvendtes for nutidstrinnet, præteritum for den forbigangnc
tid; den ønskende konjunktiv har kun præsens, idet ethven
ønske gaar paa fremtiden. Denne tingenes tilstand foreligge]
dog ikke mer i germansk. Eftersom den potentiale brug a:
præsens her altid mer indskrænkedes i hovedsætningen, overtog
præteritum den opgave at udtrykke handlingens irrealitet, ud
sagnets modsætning til virkeligheden. Herved blev da forskjel
len mellem nutid og fortid konjunktiv mindre af temporal ene
af modal natur.

Da enhver underordning er fremgaaet af en sideordning
skulde man paa forhaand være tilbøielig til at antage, at dei
ingen forskjel kunde beståa mellem brugen af modi i hoved- o^
bisætninger. Men dette modsiges af kjendsgjerningerne. Ikke
blot er den potentiale konjunktiv langt bedre bevaret i bisæt-
ninger (nemlig i de afhængige udsagns- og spørgesætninger) end
i hovedsætninger. Men der har fra gammel tid bestaaet den
forskjel, at konjunktiv alene (uden konjunktion) kunde tjene
som tegn paa formal afhængighed og saaledes kunde staa selv
hvor sætningens betydning i og for sig vilde kræve indikativ.
Endelig kan hovedsætningens modus ligefrem overføres paa
bisætningen.

112. Konjunktiv var i oldnorsk en i høi grad levende
form, som kun sjelden anvendtes mekanisk, eller var blit fast
knyttet til en bestemt konjunktion uden hensyn til sin egent-
lige mening (som ved poat og tildels adr).

I dansk var de lydlige forhold ikke gunstige for konjunk-
tivens levedygtighed. Paa den ene side virkede endevokalernes
sammenfald til den ene lyd e opløsende; saaledes maatte f. eks
indikativ flertal berum, berå og konjunktiv flertal berim, bey
alle bli til «bære». Paa den anden side manglede sproget fra
den ældste tid (paa faa undtagelser nær) i præteritum konjunk
tiv den omlyd som i oldnorsk er karakteristisk for denne form
for de seks forskjellige former bårum, bdrud, båru, bærim, béri^
bæri havde dansken saaledes kun en eneste: «baare». Formel
kunde sproget saaledes alene i ental skjelne mellem indikati
og konjunktiv: han bær(er), bar — han bære, baare. Sammenfalde
i flertal drog da let ogsaa sammenfald i ental efter sig: naa
«baare» kunde være baade indikativ og konjunktiv, maatte de

— 183 —

ligge nær at lægge den samme dobbelthed i entallet «bar».
Saadan indikativ for konjunktiv begynder at trænge sig ind £
reformationstiden. I løbet af det 17. aarh. forsvandt fortid
konjunktiv ganske som egen form, medens nutid er bevaret til
den dag idag. Derimod har det svenske sprog ogsaa præteri-
tum: om jag finge det, bleffue jag bra glad; dog (med undtagelse
af «vore») neppe i dagligtale. I vore egne dialekter findes for-
tid konjunktiv ved sterke verber, dog langtfra som nogen gjængs
form; saaledes i Telemarken og Sætersdalen: kynne dæ laga
seg so, at du kjørne her åtte, daa vøre dæ godt; i Søndre
Bergenhus: fingje me no regn, so vore da vel (uden omlyd, som
i dansk og svensk).

113. Den ønskende (befalende) præsens konjunktiv an-
vendtes mest ved tredie person: f akt menn våpn sin; sjelden og-
kun poetisk bruges den ved anden person: heill pii f ar ir; og
endnu sjeldnere ved første person. Foruden i hovedsætninger
kan den forekomme i relative bisætninger: ligg i fjgrhrotumy
pars pik Hel hafi.

Ogsaa i de olddanske love er denne konjunktiv særdeles hyp-
pig i tredie person : tha bøtæ try mark ; tha sæliæ han tyltær
eth; hwa sum kunæ wil takæ, bithæ af hennæ fathær. Ligedan
senere: fangær man ilt i livær æftær lækydom, tha dricke
warmt watn (Lægebog); twi worde dig (Chr. Ped.). Ogsaa i af-
hængige sætninger: oe sadæ, hoo scriftæ villæ, han følgæ thøm
(Mand.); eder formaner ieg, at huilcken som her till haffuer
^errit forsømmelig, saa fortryde sig det (Pall.). Ogsaa af anden
person forekommer konjunktiv, især i folkeviser: du sige ikke
saa (Folkev.); Neymis sadhæ: wordhæ crissten (K. Magn.). For
den gamle konjunktiv af vera: sé indtraadte tidlig «være»; dog
findes den undertiden endnu i 15. aarh.: Grud sy loffuet
(K. Magn.); denne form ligger maaske til grund for formlen
«gudskelov» (oldn. gu8 sé pgkk; tysk: Gott sei Dank, Lob).

I nutidssproget bruges denne konjunktiv næsten kun i
tredie person, mest i ønsker, sjeldnere i opfordring, aldrig i be-
llinger. I talesproget findes den kun i visse staaende formler,
især velsignelser og forbandelser, samt i nogle ordsproglige tale-
Daaader: kongen leve; Gud velsigne (bevare, hjelpe, trøste, være
^ed) dig, sml. oldn. hjålpi mér gud; vel bekomme; enhver feie
fcr sin dør. Heller ikke er den synderlig anvendt i det almin-
nelige skriftsprog, medens den religiøse ^til og digtere gjør en
^ere udstrakt brug af den: hvo som har øren at høre med, han

— 184 —

høre; nu lade du din tjener gaa bort i fred. Kogebøgerne har
ogsaa i sine regler beholdt konjunktiven fra Harpestrengs dage.
En ønskende konjunktiv skjuler sig i ordet «gid» = æ. d. (Grud)
giifue thet (at); ligesaa i «saagud, s'gu», som er forkortet af
æ. d. swa guth hielpæ (saasandt hjelpe Grud). De modale hjelpe-
verber tillader ikke denne konjunktiv, udenfor visse efterlignin-
ger af tysk, som den gammeldagse brevstils høflige: De ville
behage at; og det ønskende: maa Grud bevare dig (mOge dich
Gott behitten). Som en efterligning af tysk sprogbrug er det
ogsaa at anse, naar denne form anvendes i relative bisætninger,
hvilket er tilfælde i udtrykkene: vor konge, hvem Grud bevare
(tysk: den Gott erhalte); hvad Gud forbyde (tysk: was Gott
verhiite, d. v. s. forhindre). Udenfor de her nævnte formler tvr
man nu helst til omskrivninger med «gid» («bare», «blot») til
udtryk for ønske; med «lad» («faar») til udtryk for opfordring
(lad enhver feie for sin dør); med «skal» hvor et paabud beteg-
nes (dersom nogen handler herimod, da skal han bøde ti kroner).
Det samme er tilfælde i vort folkesprog; her anvendes den
ønskende konjunktiv kun i ønskeformler og eder, men da
disses antal er næsten ubegrænset, maa den siges at være ret
levende.

Den passive og refleksive 5-form danner ikke ønskende kon-
junktiv. Det maa derfor regnes blandt Wergelands mange
sprogfeil, naar han siger f. eks.: vist som Bibelen findes den
(grundloven) i Husene!

En afart af den ønskende konjunktiv er den indrømmende.
Denne brug var i oldnorsk ikke hyppig : virdi pat hverr, sem vill
= lad enhver bedømme det (enhver faar bedømme det), som han
vil. I det nuværende sprog er den indskrænket til et par tale-
maadei , som desuden ikke er fri for mistanke for at være laant
fra tysk: det koste hvad det vil; man sige hvad man vil; der-
med være det som det vil; være sig at (vere sig i hues maade
det vere kand. Abs. Ped.). I talesproget anvendes heller «lad»
(«faar»): lad folk sige hvad de vil (folk faar sige).

114. Den potentiale konjunktiv bruges om hvad der
sættes som tænkeligt eller muligt. Fælles indoeuropæisk er
denne optativ i forbeholdne eller beskedne meningsudtryk, hvor-
ved disse ligesom fremsættes som alene gjældende under en vis,
ikke nærmere bestemt betingelse: latinsk velim = jeg skulde
ville. I gotisk har denne optativ ved verbet wiljan aldeles
fortrængt indikativf ormen {wiljau = jeg vil). Ellers har de

— 185 —

germanske sprog kun be varet rester af det potentiale præsens,
hvor konjunktiven ikke er udtryk for afhængighed. Saaledes
i oldnorsk poesi: ék vilja vita (skulde ønske at vide); meyjar
(yi'dum skylt manngi trua , i prosa kun formlen : pyhhi mér. Des-
uden i de i § 115, 1 og 118 omhandlede tilfælde. Præteritum
skulde egentlig henføre udsagnet til fortiden: væri sømra fyrr
(det vilde ha været heldigere, om det var skeet før). Men da
det i fortiden mulige implicerer en ikke opfyldt betingelse, gli-
der en saadan konjunktiv umerkelig over i den h3rpothetiske.
Særlig hører den hjemme i sætninger som udsiges med et vist
forbehold, i beskedne udsagn gjeldende nåtiden; den har her
fortrængt præsensformen og rykker udsagnet endnu længere
bort fra virkeligheden end denne. Dette potentiale præteritum
tilkom egentlig alle verber, men var allerede i oldnorsk omtrent
helt indskrænket til hjelpeverberne og pykhja: hezt pøtti mér
(oldd. love : thøtte) ; fusir vérim ver at gerast hans menn (vi kunde
nok være tilbøielige til); hveru margar hyr vildir pn eiga (kunde
du ønske at eie). Formen skyldi (burde) anvendes ogsaa for
indikativ, idet den potentiale form her blev eneherskende (gan-
ske som olddansk «thyrftæ» og i tysk «dauchte»); ogsaa mynda
bruges oftere som indikativ (dog bruges indikativ munda endnu
hyppigere som konjunktiv).

I dansk mangler fra ældste tid præsens i disse udtryk, und-
tagen undertiden ved «vil> : ther som man wele seal ey haar
woxæ (15. aarh., = hvor man vil at). Heller ikke var præteri-
tum særdeles hyppigt, men anvendtes ogsaa udenfor hjelpe-
verberne og saavel i hoved- som bisætninger: at sige hannem,
naar tid vaare (= det kunde være tid, Chr. Ped.); dw siger,
som dw gerne saage (= saaledes som du kunde ønske at se det,
€hr. Ped.); de sige det, de gierne saae (Ved.); at opregne her
paa mange Eksempel, det stode vel til at giøre (ib.); huilcheu
simonie waare wel at ynske at kunde aldelis afflegges (St.
D. Pr.).

I nutidssproget er det potentiale udtryk bev aret som en
forskyvning af tidstrinnet, idet udsagn tilhørende nutiden sættes
1 fortid for at give udtrykket et præg af forbehold eller beskeden-
W. Saaledes særlig ved alle hjelpeverber, i hoved- som bisæt-
^^8' jeg vilde gjerne bede dig om noget; jeg skulde tro, mene;
det kunde være bra; maatte jeg spørge; det turde nok være at;
iet. burde du ikke gjøre; De havde vel ikke ti kroner at laane
^ (væsentlig dagligtale); der var noget, jeg gjerne vilde tale

— 186 —

med dig om; det var at ønske. Sjeldnere ved andre verber:
jeg gad vide (halvt hjelpeverbum); jeg saa gjerne, at du gjorde
det; jeg syntes nok, du kunde gjøre det (væsentlig dagligtale).
Grænsen" mellem" denne konjunktiv og den i følgende § om-
handlede er ikke skarp; alt eftersom en underforstaaet betin-
gelse gjør sig mere eller mindre følbar, vil udtrykket ha den
ene eller den anden karakter.

116. Sit egentlige felt har den potentiale konjunktiv i
betingede udsagn, hvor bisætningen opstiller et tænkt
tilfælde (enten et endnu muligt eller oftest et mod virkeligheden
stridende) og hovedsætningen angiver det deraf resulterende.
Her bruges imperfektum konjunktiv hvor udsagnet gjælder nu-
tiden, pluskvamperfektum hvor det gjælder fortiden. I første
tilfælde kan betingelsen være endnu mulig : spaTcr pøtii mér spillir
hauga, ef hann fiprsega fr man éii, eller stride mod virkelig-
heden : eigi vært eiUfar kvalar, ef endir yrdi å. I andet tilfælde
er ingen dobbeltopfatning mulig, betingelsen er uvirkelig: ef
sllkir hefåi allir verit, på hefdi engi vårr i brott homizt. I old-
norsk prosa omskrives i hovedsætningen almindeligst med munda
[mynda) : ef ek fynda Jiesta mina, på munda ek aptr hver f a. Hyppig
bruges imperfektum konjunktiv istedetfor perfektum: einn mundi
Sigurdr qUu råda, ef hann lengr litlu lifi heldi = vilde ha raa-
det for alt, hvis han havde levet lidt længre; eigi gådi hann
brygg junnar, ok mundi hann ganga å ka f id, ef eigi tøkt menn til
hans ok styddi hann; sml. § 92.

Gotisk, som mangler udtryk for den fuldendte handling,
kan i hypothetiske sætninger (hvor betingelsen er uvirkelig)
ikke gjøre forskjel paa nutid og fortid: ip barna Abrahamis
wcseiPy ivaurstwa Abrahamis tawidédeip kan betyde baade: «hvis
I var — vilde I gjøre», og: «hvis I havde været — vilde I ha
gjort.» Derimod adskilles den uvirkelige og den endnu mulige
betingelse, idet den sidste kræver præsens konjunktiv.

Saadan præsens konjunktiv om det endnu mulige findes
endnu en sjelden gang i olddansk, men kun hvor den potentiale
konjunktiv i bisætningen tillige er udtryk for et ønske: huræ
glath æk wrthæ, thær æk thæk fangæ, oe huræ sæligh æk
wrthæ, thær æk thæk se (14. aarh.).

Ellers er, som i oldnorsk, imperfektum og pluskvamperfek-
tum konjunktiv i levende brug. I ældre dansk var denne kon-
junktiv meget almindelig: varæ ey thin sta vær, tha guldæ ev
iæc mit fæ foræ (oldd. love) = havde ikke din stav været, saa

— 187 —

havde jeg ikke; jek ower gaffae gerne then kamp, ware thet
Roland wthen skam (K. Magn.); sen bothæ (= bad, Chr. Ped.:
baade) jæk gemæ for Wdger, om thet holpæ (ib.); ey blæstæ
Roland so fast, udhen hannum dreffde nøtth till (ib.); hafdhe tu
waret her, tha waræ ey min brodher døød (Mand.); sofnædæ han,
tha gullæ (= gjaldt) tet hans liff (ib.); om ther funnes noghet
købments gots (1482); vaare det hannem bedre, ath der bundis
en asnis mølle sten om hans hals (Chr. Ped.) = hannem vaare
det bedre, at hannem bleffiie hengd en Møllesten om hans halss
(Bib. 1550); oe dersom ieg gaffue de Fattige alt mit Godz, oe
lode brende mit Legeme, oe haffde icke kærli^hed, da vaare det
mig intet nytteligt (ib.); om it Menniske haffde hundrede Faar,
CC it aff" dem fore vild (ib.); der som kongerne skulle bo her
udi riget, oc*adelen vore saa megen, hvad vore det andet end
(Abs. Ped.).

Efter tabet af den konjunktiviske form udtrykkes det hypo-
tbetiske forhold nu ved tidsforskyvningen alene: vidste du det,
sagde du det nok; havde du vidst det, havde du nok sagt det;
om i en Arie jeg bragte Heeden frem? Den Maade, synes mig,
var ikke ubeqvem (Wess.). Almindeligere er i hovedsætningen
omskrivning med modalt hjelpeverbum (især «vilde»). Hos Dass
findes ofte i saadanne sætninger perfektum for pluskvamperfek-
tum: har Gud ham (neml. Arebo) Livsens Frist ei maalet altfor
trang, vor danske Rim har vist opnaaet høier Rang. Betingelsen
udtrykkes ofte ved en konjunktions- eller relativ sætning, eller
ved et enkelt ord eller sætningsled: ella hefdi spjotit stadit i
gegnum hann; i modsat fald var han blit dræbt; jeg skulde give
meget for at vide det (=hvis jeg vidste det). Eller den under-
forstaaes: du det ei vide bør; thi saadan Kundskab streed mod
Æren (Wess.).

1 visse tilfælde stod i ældre dansk, og staar tildels endnu,
hypothetisk konjunktiv i bisætningen, skjønt hovedsætningen
har præsens indikativ:

1. Medens et rent logisk sammenhængsforhold i oldnorsk
betegnedes ved præsens indikativ {ef allir hlufir grata hann, på
skal hann fara til åsa aptr), sættes dog oftere potential konjunk-
tiv i andet led af to koordinerede betingelsessætninger : ef ek
lifi (indikativ) ok megak (præsens konjunktiv) råda. Ligedan i
de olddanske love: dør bonde ok havir døtær ok sun. Denne
eiendommelighed synes at være fællesgermansk; sml. gotisk 2
saei taujip jah laisjai swa. Senere erstattedes denne præsens

— 188 —

tonjunktiv af præteritum: huad hielper det Mennisken, om hand
vinder den gantske Verden oe toge dog skade paa sin Siel
(Bib. 1.550).

2. I oldnorsk sættes undertiden, selv hvor betingelsen ud-
siges som blot antagen eller uvirkelig, hovedsætningen i præ-
sens indikativ, idet dens indhold paa en maade kan opfattes
som uafhængigt af betingelsen, nemlig ved en tankeellipse: vér
hgfum ørit mart, ef oss Jcømi pat vel at haldi = vi har nok (og
det vilde ogsaa være tilstrækkeligt), hvis. Saaledes ogsaa i
ældre dansk: om thu waræ dømt til hælffuedis grwnd, ieg kan
tig ræddhæ (Mik.); haffdhæ han stadfæst thet met syn eed, ieg
kan thet wændhæ (ib.); som intet vorder visere, om de end
leffuede saa lenge som Methusalem (Ved.). I udtryk som det
sidste er præsens endnu det sedvanlige: han blir ikke klogere,
om han blev saa gammel som M. ; jeg tror det ikke, om du saa
sagde det ti gange (underforstaaet : og vilde ikke tro det); din
Drøm, var den end sand, den siger jo kun dette (Wess.).

3. Som oftest afvigende fra vor nuværende sprogbrug er
fortid (konjunktiv) i bisætninger til præsentiske hovedsætninger
om et almindelig antaget tilfælde (i nutid eller fremtid), uden
bibegreb af uvished eller utænkelighed: the hoUit (= holde det)
ther for en stoer syndh, om nogher mand sloowæ sin hæsth met
thømmen (Mand.); som meget vtrolicth er thøm, som iingit (=
finge det) at høræ (ib.); om hun saa fordertfuer sig, at hun
aldrig føder børn der effter, saa lenge som hun leffuede paa jor-
den (Pall.); eders sogneprest maa icke lucke eders kirckedøre op
paa en aff de dage, vden den falt paa eders bede dag (ib.). Nu
anvendes saadanne udtryk kun hvor betydningen er futurisk:
hvad skade kan det være, om du gjorde det; følg ham, end
skulde du paa Livet tåge Skade (Dorthe).

116. Konjunktiv bruges i oldnorsk i sammenligning s-
sætninger (med serri) som betegner en antagen eller tænkt
(ikke virkelig) sammenligning. Om nutidsforhold anvendes præ-
sens konjunktiv, om fortiden præteritum (altsaa samme tid som
i hovedsætningen): Oddr létr, sem hann viti pai eigi; syndist
mér, sem hon vært daud, I dansk findes kun præteritum, i ældre
tid konjunktiv, senere indikativ: sum han varæ fræls (oldd.
love); swa sum stalæ andræ kostæ (ib); Bullen (= stammen")
ev lige-som den vare suarfuet (= dreiet, P. (U.). Har hoved-
sætningen fortid, kan i ældre dansk og tildels endnu sammen -
ligningssætningen ha pluskvamperfektum: ther worth so mørkt

som thet hadde waret naath (K. Magn.); de laage, som de hagde
verit døde (Chr. Ped.); hand bleff lige som hand haffde verit
død (Bib. 1550); oe sad oe rafuede, lige-som han hafde værit
drucken (P. Cl.); bleff liggendis, lige-som hand hafde værit død
(ib.); sml. han menthe, ath Roland hade waretth døød (K.Magn.);
element meente, at hun haifde wæret galen (= var gal, 15. aarh.).
Lignende i engelsk: he ran away, as if he had been mad. Da
det modale begreb nu alene udtrykkes ved tidsforskyvningen^
er det af enkelte forfattere benyttede præsens meget stødende:
den gjør ham glad, som om disse nye Vidder ere hans egne
(Werg.).

Ogsaa ved en efter komparativ kunde i oldnorsk staa
konjunktiv: metra e^i menn megi frå seg ja. Denne brug gjen-
findes i norske folkeviser: de æ heitt i helvite, heitar hell
nokon hyggje (Draumkvæe). Ellers er den tabt.

Mekanisk var i oldnorsk brugen af konjunktiv i tids-
sætninger efter adr og fyrr en, selv naar der tales om virke-
lig indtraadte handlinger : sextan vetrum dår kristni væri Iggtekin.
Ligedan i olddansk: oe æy forlodh han vor Herræ, førræ en
han varæ iordet (15. aarh.).

I indrømmende sætninger med poat var i oldnorsk kon-
junktiv blit fast modus, uden hensyn til om sætningens indhold
er tænkt eller virkeligt: foU minn frændi sé kmiungr yfir landi.
I de olddanske love hersker ikke denne mekaniske brug: {)o at
grofæ (= selv om han grov) — æn tho han ær spak man (=
skjønt han virkelig er en klog mand). I den senere tid bruges
kun indikativ.

117. Af den betingende konjunktiv er udgaaet den øn-
skende brug af præteritum konjunktiv, hvor der
betegnes et ønske hvis opfyldelse er uvis eller utænkelig; disse
udtryk har samme ordstilling som betingelsessætninger: var jeg
We vis paa det (oprindelig at underforstaa : saa var det vel);
^ vidste du bare ; havde jeg bare kunnet tænke det (eller: bare
jeghavde); maatte det aldrig ske (sml. oldn. métti nu ok l^ord-
^ff^n minnask å). Paa en sammenblanding af denne potentiale
og den præsentiske ønskende konjunktiv beror det i reformations-
tiden hyppige «gud gatfue»: gud gaffue, ath Olger dansk wore
Jiw her (Chr. Ped.), hvor ordstillingen er som ved «gud giifue»
(ligedan svensk: Gud gifve, Gud gåfve).

118. Fælles for alle germanske sprog er den potentiale
konjunktiv i tvilende spørsmaal (dubitativ konjunktiv) :

- 190 —

gotisk hwas pan sa sijai (hvem kan han da være); oldn. hvi um
segiah pér mikinn modtrega; hvat megi f otr føti veita. Denne
konjunktiv er i dansk indskrænket til betegnelse for det urime-
lige eller utænkelige, og bruges derfor kun i fortidsform, saa-
ledes altsaa at efter konjunktivs afskaffelse' fortid alene er ud-
tryk for dette begreb : skulle och nogen ville tro det, at saadan
groif syndh kunde findes (J. Niels.); ha-ha! en Mand paa en
halv Tønde Guid, som jeg, skulde ikke have Lov til at lade
hænge en Graardskarl (Holb.); min Haand jeg skulde give til
den, jeg før forskiød (Wess.). Som man ser, er udtrykket ind-
skrænket til verbet «skulle».

119. Konjunktiv anvendtes i oldnorsk i bisætninger som.
udtryk for afhængighed (den afhængige konjunktiv);
saaledes i indirekte tale, i sætninger afhængige af et viljes-
verbum, i hensigtssætninger, i sætninger som angiver en til-
sigtet følge.

Konjunktiv i indirekte tale var i ældre dansk betyde-
lig indskrænket; allerede i de gamle love stod her sedvanlig
indikativ. Mest findes den i relative bisætninger som udgje^x
et led af en fremmed tanke: swor, at hwilcken tlier ow^r
brøthe, thet skwUe koste hans liif (K. Magn.); hawdhæ ie(3Ti
wist, how (= hvo) dhu waræ (15. aarh.); ey bath iec tee th^^.
uten iech wiste thet vare Gudz villie (ib.) ; keyseren suor, at> ^
woltoge den rigeste mand den fattigste Jomfrw i den her wor ^^
da skulle han tåge hende til ecte (Chr. Ped.); forundrede han^=^i
at der fants ingen, som enten flyde eller lode sig tåge til fan^^^
(Ved.); icke haifuer hand thet giordt wdi saadan mening, at::^^
hand trode seg icke kunde worde saligh wden han ther komi
(ib., sml. § 115); da forbød Jliesus dem, at de skulde ingen sig
huad som de haifde seet, før end Menniskens Søn stode op ir:^^
de døde (Bib. 1550; sml. § 116).

Konjunktiv i bisætninger efter et verbum som b ^'
tegner en vilje, ønske, bøn eller lign., holdt st^-S"
længe: da bad du hannem, at han gaifiie dig det lenende var"**"
(Chr. Ped.); gav bud, at de komme (= skulde komme) for pc^^'
tene (Ved.). 1 nutid kan modus endnu sees i følgende ekse^^^'
])ler: med saa skei, at han holde det (Abs. Ped.); gitt* naade, ^
vij vere tro fast, tolig och lydig (ib.). Uerimod uden tydelin
modus-betegnelse : ieg beder, ath i lade Olger kampe med ra^S
(Chr. Ped.); nw beder ieg eder, ath i giffue Olger loss (ib-)-
Ofte er denne konjunktiv tillige potential; ieg vilde heller, ^^

— 191 —

ulle Menniske vaare lige som ieg er (Chr. Ped.); siuntis got,
at for°® her Jørgen toge samme quinde til sin egtehwstrue
(St. D. Pr.). Hvor der staar fortid i bisætningen efter præsen-
tisk hovedverbum, er denne fortid potential: vi ville bede, at
den diefflen motte vige for hann em (Pall.; nu helst: maa); ja
sig, jeg ønsker, at paa mit Bryst den Rose laa, du for mig har
kyst (Werg.). Ligesaa hvor der betegnes et uopfyldeligt ønske:
jeg ønsker, jeg kunde hjelpe dig (men jeg kan ikke). Herhen hører
ønskesætnin^er med «gid^ = (Gud) give det (at): gid du maatte
blive lykkelig (hvilket almindelig føles som mere usikkert end:
^d du maa); gid du fandt det (opfyldeligt ønske); gid du havde
været her (uopfyldeligt ønske).

Konjunktiv i bisætninger som betegner en tilsigtet
følge er almindelig erstattet af indikativ: giif mig det vand,
ath ieg icke tørster oe ath ieg skal icke helder gaa hid ath
drage det op (Chr. Ped.). Saaledes undertiden endnu (med
samme form som almindelige følgesætninger) : giv mig det, at
jeg ikke gaar forgjæves. Ellers bruges nu i hensigts-, ligesom
i viljessætninger sedvanlig modale hjelpeverber (skal, maa, kan).

Imperativ.

120. Den germanske imperativ er indskrænket til anden
person ental og flertal (dual) samt første person flertal. Spro-
get havde oprindelig, som de beslegtede, ogsaa former for
tredie person, men disse opgaves tidlig, idet de erstattedes ved
optativ; gotisk har dog en yderst sjelden anvendt levning:
lausjadau «han løse».

Imperativs brug er i gotisk ikke meget forskjellig fra den
opfordrende optativs: gaggaima «lad os gaa» — usleifam «lad
os forlade». Forskjellen er væsentlig den, at der ved impera-
tiv udtrykkes en opfordring som straks ventes efterkommet,
niens optativ ogsaa rummer en fjernere fremtid; derfor er
^enne den modus som anvendes i almindelige forskrifter: ni
**^urprjais «du skal ikke dræbe* — gagg «gaa (nu)».

Oldnorsk har af imperativ anden person ental og flertal
^mt første person flertal. Ved imperativ af anden person ud-
trykkes en befaling, opfordring, et ønske eller bon : vertu nU
^»*r* wm pih; gangit nu lieim ok verit kåtir ; hfdu lieill, konungr.
^a nu i det ældre sprog ogsaa konjunktiv bruges til udtryk
^or en befaling, kan de to maader forekomme forbundne : fiil

— 192 —

råd nemir ok rid heim. Det samme forhold kan udtrykkes ogsaa
ved skal, som dog almindelig omfatter en videre fremtid (sva-
rende til gotisk optativ). En eiendommelighed er, at imperativ
(ligesom i oldsaksisk, og i oldhøitysk ved «tuon») ogsaa kan
forekomme i en med at indledet bisætning: ^at réb ek pér, at
pil hid Helga åuga pér. Første person flertal bruges om en ind-
byrdes opfordring, idet den talende medtager sig selv som en
af dem til hvem opfordringen rettes: flyjum nu; fylgjumsk vel.

I dansk er brugen af anden person væsentlig den samme
som i oldnorsk. Pronomenet kan tilføies, især hvor det skal
fremhæves, mest efterstillet, i ældre tid dog ogsaa foranstillet :
thu kynd hannum (Mik.). I indirekte tale anvendes imperativ
kun i olddansk : oe iæk swær thek, at thu giif mek stenen. Af
de modale hjelpeverber dannes ingen imperativ, ligesaalidt som
i oldnorsk. Heller ikke dannes i regelen nogen imperativ pas-
siv. Ogsaa ved et subjekt af tredie person kan anden persons
imperativ anvendes, naar dette subjekt er en af en flerhed til-
talte : kom en (af eder) hid. Saaledes hos Wessel : tag Skaalen
een; træk Linned ned af Nakke, og ingen Tyven spar. Der-
imod er imperativ istedenfor konjunktiv paafaldende i: hvem^
som vil høre den, han kom (Wess.).

Om formen er at merke, at den gamle forhærdelse af ud-
lyden holdt sig længe, dels med dels uden assimilation : bint,
stal, gak, halt, hænc. I analogi hermed ogsaa af svage verber:
wænt (Mik.), vent (Ved., af «vende»); spent (Ved., af «spænde»);
tent (Chr. Ped., af «tænde»); sendt (Dorthe); bekiendt (ib.);
skyndt (ib.). Saaledes endnu ofte i daglig tale: skyndt dig
(ogsaa vort folkesprog har enkeltvis disse former). De svage
verber af første klasse har i ældre tid (ligetil Holb.) beholdt
sit udlydende -e (oldn. -a): oifræ (14. aarh.); herre, straife mig
icke (Chr. Ped.); miskunde dig over mig (ib.); da acte oe be-
sinde (ib.); tøffue en liden stund (ib., = bi lidt); tacke Gud
(P. Elies.); vogte teg (ib.); søg oe ransage (ib.); velsigne os
(Dass). Efter Holberg er disse former alene anvendt ved de
fra tysk laante verber paa -ige: berolige dig; samt hvor konso-
nantsammenstød gjør den vokalløse form for haard: handle,
hindre. Dette -e har videre de refleksive 5-verber : mindes ham ;
vredes ikke.

I anden person flertal er endelsen -id erstattet af -er: hil
sidder i møer (Folkev.). Denne form anvendes tildels endnu
i skrift (særlig i religiøs stil), men er forlængst forsvundet af

— 193 —

talesproget: vaager og beder; det almin delige er entalsformen.
I 15. aarh. findes i svenskfaryede skrifter endelsen -en: løsen
them oe ledhen til mech; ligesaa i norske diplomer fra c. 1400.
For første person flertal brugtes alt i ældste tid omskriv-
ning med clader os»: lader oss bede (P. Elies.); nu: lad os
(ligesom i folkesproget : lat oss gera = oldn. gerum vér); sml.
tysk: lass uns, lasst uns (lassen Sie uns). I skrifter fra 15.
aarh. findes ogsaa en form paa -em: dræbem nw Roland
(K. Magn.); men denne er vistnok indkommen gjennom over-
sættelser fra svensk.

Infinitiv.

121. Infinitiverne er i de indoeuropæiske sprog formelt
verbalsubstantiver. Medens de som saadanne kan staa som
subjekt eller objekt eller i andre substantiviske forhold i sæt-
ningen, adskiller de sig fra de andre verbalsubstantiver derved
at de tillige beholder den verbale styrelse og kan betegne for-
skjellige tidsforhold. En mængde forskjellige nominaldannelser
fungerer i de forskjellige indoeuropæiske sprog som infinitiver;
de germanske har kun en eneste, den paa -an, som ansees for
at være formelt identisk med det indiske verbalsubstantiv paa
-ana: beran = olåinå. bharana-m. Dette substantiv paa -ana er
i indisk rent nomen og kan aldrig forholde sig verbalt, ligesom
omvendt mange andre nominaldannelser som i andre sprog op-
træder som infinitiver (f. eks. de paa -tu og -ti), i germansk er
rene substantiver.

Ved siden af infinitiv havde det urgermanske sprog et
gerundium: vestgermansk to faranne (sml. latin: ad eundum).
Dette var i gotisk og nordisk fortrængt af infinitiv med foran-
sat præposition (gotisk du, nordisk at; sml. keltisk: do blegun
«at melke»). Den samme udvikling foregaar senere ogsaa i
vestgermansk: tysk «zu fahren». Ved dette gerundium beteg-
iies da oprindelig retningen mod et maal, eller — i overført be-
tydning — en hensigt.

Oprindelig havde altsaa den rene infinitiv sin plads som
subjekt, objekt og efter de modale hjelpeverber, infinitiv med
^ derimod hvor der betegnes en hensigt («lægge sig at sove»),
^n henseende («let at finde»), eller en nødvendighed og mulig-
i| W (chvad er nu at gjøre;»). Allerede i ældste oldnorsk er imid-
^^d de to infinitiver paa mange maader sammenblandede^

vs — Dansk-norskens syotax.

■t •

— 194 —

navnlig saaledes at formen med at har udbredt sig paa den
rene infinitivs bekostning, f. eks. som subjekt og objekt. Heller
ikke er dette underligt: betydningen af hensigt eller maal be-
rører sig paa mange maader med objektet, som jo betegner den
gjenstand som handlingen er rettet mod eller gaar ud over;
saaledes ser vi ogsaa i gotisk objekts-infinitiven undertiden op-
træde med du, som herfra ogsaa kan overføres paa subjekts-
infinitiv. Omvendt synes allerede i fællesgermansk bevægelses-
verber at kunne bruges uden præposition (gotisk: qam gihan,
tysk: sehlafen gehen).

Anm. Idet «at> blev udtalt «aa>, kom det til at sammenblandes med
<og» (udtalt «aa»). I senere oldnorsk og ældre dansk findes infinitivmerket
oftere skrevet «co, saaledes fire gange i Mandevilles Reise; ligesaa: iac
ær oe redhebon oe hughsuale oe trøste tic (Kristi Efterflg.); h. n. selffuer
wor vdj Rijgett Och tilsee om altiingh (1626) ; fordi the icke lære then mene
mand oc forsmaa then hellige kirche (P. Elies.); de suarede, ath han vor
bort och stride mod hedningene (Chr. Ped.); da bød hand den anden oc
komme for sig (Bib. 1660); och dereffter er strax gaait heden oc begraffue
det selff (J. Niels.). Dette lydlige sammenfald af «at> med «og» har ikke
været uden følger for infinitivs senere historie.

122. Som oprindeligt verbalsubstantiv kunde infinitiv fra
først af ikke gjøre forskjel paa aktiv og passiv. Den ene form
maatte betegne begge forhold. Saaledes ofte i gotisk: qemun
daupjan = de kom for at døbes. Dog har allerede gotisk ved
siden heraf en nydannet infinitiv passiv bestaaende af wairfan
med perfektum particip.

Aktiv infinitiv med passiv betydning forekom
i oldnorsk særlig i tre tilfælde:

1. Efter verberne heyra, lata, hidja (derimod ikke ved sjå,
saaledes som i tysk ved «sehen»); her kan overalt underforstaaes
et ubestemt subjekt for infinitiven (eller denne opfattes som
upersonlig): lieyrda ek seg ja; Ut hann hud tjalda; konungr hai
fjgtra Hallfrid. Dette er endnu det almindelige udtryk ved
«høre» og «lade», ogsaa undertiden ved «se»: liar du seet
stykket spille; jeg har hørt sige; han lod bygge en kirke.
Tidligere ogsaa ved «bede» : oc baade genesten dræbe han
(Komant. Digtn.) = de bød at dræbe ham. Ved lata var alle-
rede i oldnorsk passiv infinitiv brugelig: lét hann Grimhil^^
verda tekna. I ældre dansk findes ved «høre» og «lade» hyppi^^
passiv form: allæ mæn thette breff* see ællær høre læsis (1444);
jeg hørte hans Navn nævnes (Holb.); laat først kirkæ bygae*'
(Er. Kr.); laat sin søn Woldemar krones (ib.); lad ham kors-

— 195 —

fæstes (ældre bibler); en vis familiær Tone, hvoraf man let lod
sig bedrages (Heiberg). Endnu siges: Gud lade forsøget krones
med held; desuden hvor «lade» har betydningen «tillade»: han
lod hende bli pisket (forskjelligt fra: han lod hende piske; ander-
ledes ved refleksivet: han lod sig ikke forstyrre). Ligeledes
bruges passiv infinitiv ofte for at hindre tvetydighed: jeg hørte
ham bli kaldt (eller: kalde) ved navn (sml. tysk: ich horte ihn
rufen, baade som aktiv og passiv infinitiv). — Merk: hvem
Drengens Fader var, behøves ei at sige (Wess.).

2. Ved henseendens infinitiv efter adjektiver: firåir illir
yfir at fara; dette hverv er ikke let at udføre. — Paa samme
maade: han er verd at hjelpe (du est werd at loiFuis, Chr.
Ped.).

3. Ved infinitiv efter «være» til betegnelse af en nødven-
dighed eller mulighed: pér er pat at seg ja; hvad er nu at gjøre;
han er at dadle (engelsk : he is to be blamed). — Ligesaa : dette
tilfælde blir at behandle for sig; meget stod endnu tilbage
at gjøre; det staar ikke til at ændre (sml. «staa til troende»,
af nedertysk : dat steit to lovende, altsaa oprindelig gerundium).

123. Som subjekt staar infinitiven særlig hyppig ved
upersonlige udtryk: mik fara tidir; ly sti hann ad kyssa håna;
samt i udtryk med vera: lett &i' latiss at fara. Modsat af hvad
man skulde vente, staar her allerede i oldnorsk mest at. Sagen
er den, at i de fleste tilfælde var eA dobbelt opfatning mulig:
i mik fara tidir er infinitiven ligefrem subjekt for verbet (at
fare udgjør min lyst); men verbet kan ogsaa tåges rent uper-
sonligt: jeg har en lyst som gaar i retning af at reise = mik
i^ir at fara. Den af denne dobbelte opfatning fremkaldte vak-
len i brugen af at ophørte efterhaanden, og «at» blev det her-
skende.

I dansk er de upersonlige udtryk blit personlige og hører
saaledes under § 125. I ældre tid hed det endnu: hannum tocktis
ath wæræ hiemmæ (K. Magn.); hannem lyster i leding at fare
(Polkev.); o. lign. Bedst holdt den upersonlige brug sig ved
verbet «burde», saaledes særlig i Bibelen og i lovstilen. I 16.
aarh. findes begge konstruktioner, dog altid med «at»: da burde
dennom at vere Gud tacknemmelige (Abs. Ped.) — huilcket hun
dog haffde burt att giøre (St. D. Pr.). Nu har ordet rettet sig
efter de modale hjelpeverber.

I de øvrige tilfælde tilføies altid «at» : at klage nytter
ikke, eller (med upersonlig form): det nytter ikke at klage.

— 196 —

Hvor subjektsforestillingen er sterkt .udhævet, kan «at» under-
tiden mangle : døe var min fulde Agt ( Wess.) ; endnu kunde man
vel sige: love er lettere end liolde (sml. oldn. ganga er hetra en
gista sé). Ligeledes efter «end» (som i engelsk efter *than»):
<Iet er jo bedre end gaa ock tencke ont (Pallad.).

124. Som rent prædikatsord kan infinitiven kun sjel-
den forekomme: sligt er at friste Grud; dette maa kaldes at
komme fra asken i ilden. Derimod staar det oftere som del af
prædikatet. Saaledes i oldnorsk ved frykkja: peim potti hann vera
kåtr. Videre ved de refleksive verber som betyder «sige sig at
være»: hon lézk vera léknir. Endelig undertiden, men yderst
sjelden, ved passiv af de i § 126 nævnte verber: rytningar eru
fyrirbodnir at berå (det er forbudt at bære dolke); samt ved
passiv af verbet sjå (§ 127): våru sénar storar éldingar fljuga or
nordri; var på séinn eldligr stgpull falla af himni. Ellers anven-
des ved passive verber en sætning med at: Helgi ok Svåfa, er
sagt, at véri endrborin = siges at være gjenfødt. En «nomina-
tiv med infinitiv» i strengere forstand (som passiv af «akkusa-
tiv med infinitiv», hvorom se § 128) findes saaledes ikke i old-
norsk.

I dansk. er anvendelsen af infinitiv som subjektsprædikat
langt mere udstrakt end i oldnorsk, kun at ved verber med be-
tydningen «sige sig at være» anvendes akkusativ med infinitiv
(§ 128): din festemø tøcker mig ath wære fager oe skøn (Chr.
Ped.); skraaler hand saa høyt, at mand tyckis Jorden skielue
der ved (P. Cl.); farven syntes, tyktes, forekom mig nærmest
at være grøn; hvilchet er seet saa at være schied (P. CL); han
sees at ha været udenlands paa den tid; dette vides at forholde
sig saaledes; hun (d. e. grævlingen) meenis at æde nogen for-
gifftige Røder (P. Cl.); han formodes at være flygtet; han siges
at være rig. Denne saakaldte «nominativ med infinitiv» synes
skabt efter latinsk mønster; i ældre tid var den idethele sjeld-
nere end nu.

125. Som et substantiv kan infinitiven staa som sæt-
ningens objekt: jeg ønsker ikke at se dig i mit hus. Al-
mindelig betegner infinitiven som objekt en handling af sæt-
ningens subjekt. Rent objekt er infinitiven i udtryk som:
éfludtt at fara = de agtede at reise ; jeg vover at paastaa =
jp^ vover den paastand; jeg lærte at skrive = skrivning. Til
de mer fordunklede objektsforhold, hvor infinitiven ikke kan
ombyttes med et substantiv, liorer konstruktionen med de saa-

— 197 —

kaldte hjelpeverber, af hvilke de fleste i oldnorsk ikke forbinde»
med at (aaaledes vilja, skulu, mega, *knega, munu), nogle dog snart
med snart nden dette (saaledes kunna, pora^ purfa: pori ek eigi
pann af nefna). I det nuværende sprog har alle disse infinitiv
uden «at»; purfa er erstattet af «behøve», efterat dog en tid-
lang dets funktion var overtaget af «turde», hvori de to sammen-
blandede verber var smeltet sammen: I tør om intet mig, min
Jomfrue, længe bede (Holb., = behøver) — tok torff engin for-
søgit (Mand., = dog tør ingen forsøge det). Til de modale
hjelpeverber har ogsaa sluttet sig det oprindelig upersonlige
«burde» (§ 123), som i ældre dansk beholdt sit «at» ogsaa hvor
det var gaaet over til personligt: som burde at udføres (Holb.);
denne dom bør ved magt at stande (endnu brugelig retsformel).
Geta (ingressivt) og eiga (om pligt) staar i oldnorsk dels
med dels uden af: han gat (at) Uta son sinn; hvat vér eigum (at)
gera. Det sidste anvendtes eridnu paa reformationstiden og^
altid med «at»: eye at giøre. Kun tilsyneladende er geta med
infinitiv bevaret i udtryk som «gidde arbeide»; disse er om-
dannede af geta med particip: § 139, e. Istedenfor disse old-
norske verber bruges nu — til betegnelse af handlingens begyn-
delse (sml. § 96) eller af en nødvendighed — «faa», i ældre tid
altid med «at», i nutiden snart med snart uden dette (i norsk tale
altid uden): tha bisscopen feck at see (K. Magn.); fanghæ at
høre (P. Elies.); saa faar mand ath see (Chr. Ped.); han faar
(at) finde sig deri (=maa); i vort folkesprog uden «at»; eg fær
vel gjera det (ligesaa: eg lyt gjera det, oldn. ek hlyt at gera
fat «maa gjøre det»). En lignende betydning af nødvendighed
eller pligt har hafa: hann hugleidir med sér, hvat pessi syn mun
Jiafa at pyda = har at (skal) betyde; man haver ikke at lede
efter-fleere Exempler (Holb., = behøver); du har at lystre.
Hvor ved «faa» og «ha» infinitiven igjen har et objekt, kan
denne konstruktion ombyttes med en anden, hvorefter dette
objekt henføres til verbet, og infinitiven føies til som bestem-
melsens infinitiv. I oldnorsk afgjør ordstillingen intet med
hensyn til muligheden af den sidstnævnte opfatning, idet infini-
tiven her ofte sættes foran sit objekt (se § 186): på gåtu menn
at sjå land — på geta peir Håkon jarl af lita: hafa at var tveita
fé — peim gllum sem ei hafa åår konungs fé at varSveita. I det
moderne sprog er ordstillingen afgj ørende for analysen: her skal
du faa se noget rart — faa noget rart at se (da faar mand
aldrig at se noget nyt, Abs. Ped.); han fik aldrig vide det —

— 198 —

ilk det aldrig at vide; desværre har jeg at meddele Dem en
sørgelig efterretning — ha noget at varetage. I udtryk som:
«jeg har ham at takke derfor» er «ham» egentlig afhængigt af
infinitiven, men forstaaes nu almindelig som objekt for «har».
Ogsaa ellers kan, hvor den gamle ordstilling med infinitivens
objekt foran samme er be varet, et oprindelig til infinitiven
hørende objekt opf åttes som afhængigt af verbum finitum: jeg
lærte ham snart at kjende. For den ældre tid er analysen ofte
vanskelig, idet den gamle ordfølge da endnu var levende: de
tørffde ingen liws ved ath tende om natten (Chr. Ped.).

I vort nuværende talesprog udelades «at» ofte ogsaa ved
undre verber end hjelpe verberne, vistnok ved indflydelse af
disse; i dette tilfælde svækkes det styrende verbum ofte i be-
toning: tænker du at bli her — tænker du bli her. Saaledes
f. eks.: saa slipper du vente; vover du sige det (= tør); han
pleier gjøre det; orker du gaa (= kan). Ligedan i folke-
sproget: pia vera, orka gaa. Hyppig hos Dass. I ældre dansk
ogsaa ved «begynde»: han begyntæ paa kallæ herræns nafih
(Bib. fra 15. aarh.); och beginte slas pa nyth (K. Magn.).

Et omskrivende udtryk dannes i oldnorsk ved gera med
infinitiv (uden at): sol g&rdi eigi sJcina (engelsk: the sun did not
shine; ligesaa i tysk folkelig stil). Denne forbindelse bruges
«ndnu hvor infinitiven særlig skal udhæves: og græde gjorde
store og græde gjorde smaa, og græde gjorde Barnet, som i
Vuggen laa (Øhl.); sørge gjorde hun (Winther); skamme mig
gjorde jeg (Drachmann). Norsk folkesprog: dei gjera baade slaa
og spenna. Ved attraktion antager dog infinitiven ofte (særlig
i norsk) samme finite form som «gjøre» har: ef hann gerir bédi
sér ok slær; skjælver gjør du ogsaa (Elster); dråk gjorde han
ogsaa (Ibsen). Norsk folkesprog: drakk gjorde han munar-
lega. Ensartet er forholdet ved «ikke gjøre andet end»: han
gjør (bestiller, foretager sig) ikke andet end (at) læse — hun
gjorde ikke andet end sukkede (Holb.); han bestilte ikke andet
€nd gik fra det ene sted til det andet (Blicher). Ogsaa hvor
prædikatet bestaar af et verbum med absolut brugt præposition,
bruges i vor tale og i folkesproget sidestilling ved siden af
objektiv infinitiv: dei heldo paa og høyade — han held paa at
slaa; han tok til og gjekk — han tok til at ganga. Ligedan
i svensk dagligtale: han h5ll på å f(3ll = han holdt paa og
faldt. Denne ud vikling er formidlet ved udtalen af «at» og
«og» som «aa» (§ 121, anm.).

- 199 —

Ved elliptisk udtryksmaade kan — særlig ved verbet «give»

— en bestemmelsens infinitiv faa udseende af at staa som
objekt: give en at drikke (vand eller lign.); giiFuer Moderen
hannom at die (P. Cl., nemlig: sit bryst), nu: give die (hvor
«die* urigtig opfattes som substantiv). Ligeledes kan i en
akkusativ med infinitiv «sig» udelades, hvorved infinitiven til-
syneladende blir objekt: se § 128.

126. I andre tilfælde betegner infinitiven en handling
af objektet (resp. hensynsobj ektet). Rent objekt er infinitiven
i udtryk som: lære en at læse (oldn. kenna em e-t)] byde en
gjøre noget {hjd6a e-m e-t). Fjernere objekt er den i udtryk som:
bede en gjøre noget (oldn. bidja e-n e-s). Ved et saadant fjer-
nere forhold tilføies nu mest præposition, især «til» : egge en
til at gjøre noget {eggja e-n e-s). Det fælles for alle disse ver-
ber er, at de betegner en indvirkning paa en anden med en
liandling af denne til formaal. Undertiden kan en sætning op-
fattes baade efter denne og efter foregaaende §: jeg tilbød ham
at reise istedet (i hans sted — i mit sted). Infinitiven har i
oldnorsk regelmæssig at, undtagen efter hidja og lata: bau6
honum at eignask dilt rikit; egg^adi Reginn Få/hi at drepa Sigurd

— nu bid pil hann ganga; vil ek, at pu låiir mik vita. I vort
nuværende sprog har foruden «bede» og «lade» ofte ogsaa
«byde» infinitiv uden «at».

Ved «bede» og «lade» udelades ofte objektet: konungr bad

ganga eptir honum; hann Ut bud tjalda (sml. § 122, 1); bede hilse;

han bad undskylde; her Gerin lod sige dig, ath (Chr. Ped.);

han vilde ikke lade sig sige (hvor «sig* er hensynsobjekt for

«sige»); han lod staa til; ladgaa; lad saa være. Ligedan: han

anbefalede at se tiden an (=at man skulde). Hvor ved «lade»

infinitiven igjen har et objekt, kan denne konstruktion ombjrttes

med en anden, hvor objektet er direkte afhængigt af verbet:

ék hefi velta låtit slika sem Pu ert (velta styrer dativ) — hann

éUaåi at lata doms biåa. Da ordstillingen her intet afgjør (sml.

-§ 186), er det umuligt at sige om den sidstnævnte konstruktion

foreligger i udtryk som : hann Ut ok Mrkju gera (= hann Ut gera

hirkju). I ældre dansk stod objektet mest efter infinitiven og

opfattedes da sikkert som styret af denne: de ypperste Prester

lode binde Jesum (Chr. Ped.); siden lod han christne mange

Saracener oe lod bygge mange kirker (ib.); hui lader dw saa

drebe dine mend (ib.); da lad henge os alle sammen (ib.); de

som icke wilde lade cristne dem (ib. ; sml. oldn. er konungr hafSi

— 200 —

skirast låtit = ladet sig døbe; lata fallash = lade sig falde);
lod meget indskrænke sin Hofstat (Holb.). Sjeldnere stod objek-
tet foran infinitiven: laat seg døbæ (Er. Kr.); laat i hiæl slaa
Sanctæ Thomas (ib.). Det moderne sprog kjender begge kon-
struktioner: han lod bordet dække — han lod sig sy en ny
frak; akademiet lod en medalje præge — lod præge en medalje.
Hvor objektet henføres til verbet, opf åttes infinitiven passivisk:
de lod Jesus binde; herved er et ndtryk som «han lod mig sige»
blit dobbelttydigt, idet «lod» baade kan være «tillod» og «be-
virkede». Meget sjelden er en saadan dobbel tkonstruktion ved
andre verber end «lade»: eggjadi mjgk uppreistar at gera mott
Olafi Jconungi, hvor nomenet er objekt for verbet og infinitiven
føies supplerende til. Mindre sikker er analysen af følgende
eksempel : at hun aldrig haffde begerit saadanne ord aff hende at
sige paa her Jørgen (St. D. Pr.), hvor vi vilde sige: begjæret af
hende at sige saadanne ord ; her kan ordstillingen være den gamle.

127. I et fjernere objektsforhold er infinitiv føiet til objek-
tet for en del sanse verber, saa at dette objekt danner infini-
tivens subjekt, hvor der er tale om en med handlingen samtidig
iagttagelse af denne. Denne brug er fællesgermansk : gotisk
gasaihwan sunu mans ussteigan; oldn. sér hon upp koma jgrd or
égi. Saadanne verber er sjå, het/ra samt finna : BilUngs mey ék
fann bedjum å solhvita sofa (tysk: ich f and sie schlafen). Infini-
tiv staar uden at.

I vort folkesprog bruges denne konstruktion ved sjåa, høyra
og kjenna. I dansk ved: se, høre, kjende, føle, samt i ældre
tid ved «finde» : jeg ser, hører ham komme ; hun følte, kjendte
sit hjerte banke; f and hand en liden baad ligge till rede (Chr.
Ped.); han fant dem sofFiie (ib.); oe fant andre staa ledige (Bib.
1550); jeg fandt de to gamle Grubber sove (Øhl. ; her maaske
ved tysk indflydelse). Andre synonyme verber, som «merke»,
«fornemme», konstrueres derimod ikke paa denne vis.

I ældre tid til føies ofte «at»: ihvem du end ser at falde
(Folkev.); man tre Spidsborgere ved Bordet sidde saa helt
tankefttlde og bag Øret sig at klaa (Holb.); saaledes seer man
Bøm et Huus af Kort at bygge og deres Hænders Verk be-
skue ganske trygge (Wess.); jeg hører denne Røst alvorligen at
sige (ib.); man saae ham at bortskienke mange Pund Sølv
(Molbech); overho vedet har jeg sielden hørt Fru Sigbrit at sige
noget ondt Ord til Dyveke (Hauch); der fandt jeg Hytter at
stande (Dass).

— 201 —

Ved «høre» kan objektet udelades: jeg har hørt paastaa,
hørt tale derom (hvor «tale» ofte urigtig opfattes som substan-
tiv); dog huerchen les mand heller hører at sige aff, at (Abs.
Ped.). Saaledes er vistnok ogsaa det oprindelige forhold ved:
jeg har hørt ham rose; d. v. s. «ham» er objekt for «rose»;
for den moderne sprogfølelse staar infinitiven i saadanne ud-
tryk som passivisk, og «ham» opfattes som objekt for «har
hørt». Med passiv infinitiv: da han ndi et lystigt Selskab hørte
ofte Guds Navn at nævnes (Holb.; se § 122, 1). Anderledes er
forholdet ved «se» ; her kunde objektet oprindelig ikke udelades
(sml. § 122, 1), hvorfor infinitiven maa sættes i passiv form,
hvor betydningen er passivisk: jeg har seet ham males, bli
malt (medens det tyske «ich habe ihn malen sehen» baade er
aktivisk og passivisk); dog siges ogsaa ved analogi med «h«re»
(og muligens desuden ved tysk indflydelse): har du seet styk-
ket spille, 0. lign.

128. Fra den i forrige § omtalte forbindelse, hvor infini-
tiven er direkte objekt for hovedverbet, er overgangen til den
friere akkusativ med infinitiv næsten umerkelig. Denne
adskiller sig fra den omhandlede konstruktion derved at det
hele udtryk (akkusativen -|- infinitiven) danner verbets objekt.
Medens den anden forbindelse endnu er i fuld brug, er denne
nu omtrent gaaet ud af sproget. Verber som tager en akkusa-
tiv med infinitiv i strengere forstand er først og fremst de i
forrige § nævnte verba sentiendi, hvor der betegnes en ikke
samtidig iagttagelse, eller hvor disse verber brages i overført
betydning; dernæst udsagns- og meningsverber; og endelig de
som udtrykker vilje, ønske eller befaling: ek heyrdi hann sjuJcan
vera (gotisk gehausida ina siukan); kvad koniing hafa farit <w-
hndi; kalla ek ySr ver a yfirkomna; peir truåu hann gud ver a;
seggi vil ek alla i sal ganga,

Saadan akkusativ med infinitiv var i ældre dansk i over-
maade levende brug, medens vort folkesprog ikke kjender denv
Meget hyppig tilføies «at». Eksempler: fa|)er kallar sik hava
waret brytia (Sk. lov); the soghæ hans kiæræ modhær ingen
hugsualilsæ haflPuæ (15. aarh.); denne var den, som ieg sagde
eder aff at komme skulle (Chr. Ped.) ; de mene inghen wære saa
dierfF (P. ELies.) ; han wiste thet wære Gud imod (ib.); negte
Gud wære Gud (ib.) ; att the taare sighe helgen icke wære hel-
gen (ib.); huem sige Folcket Menniskens Søn at vere (Bib. 1550);
befoel det at siunckis udi Haifsens dybhed (Ved.); oe bekende

-- 202 —

det at vere en velgerning (Abs. Ped.); Hammer troer ieg at
vere det ringiste stiet (ib.) ; bekiende Christum at vere vor Gud
(J.Niels.); huilcliet Veidemend oe nu selff bekiende saa att vere
(P. Cl.) ; det ved ieg icke at vere forsøgt (ib.) ; paa det at ingen
schall thencke hannom der at ligge (ib.); alt det Queg som
mand seer siugt vere (ib.); suarede, att hand det icke kunde
necte att verre scheed (St. D. Pr.); Tacitus skrifver utryckelig
det at hafve været for hænde (Birg. Tott, = forestaaende); til
hvilcket at naae oe erlange, acter jeg disse Skrifter et meget
nyttigt Middel at være (ib.); man ser at fremskinne Oprigtighed
(Holb.); saaledes seer man at være skeed udi Engeland (ib.);
hvilket Historien viser at være skeed (ib.) ; og tilstaaer jeg gjeme,
intet Skrift mig at være forekommet af større Geist (ib.);
i Amsterdam ser man intet Spøgelse, fordi HoUændeme ikke
tror dem at være (ib.); Forandringer, som hun vidste at kunde
være Nationen behagelige (ib.); han befoel de Hedenske Kirker
at tillukkes og den Christne Troe eene at læres (ib.). Efter
Holberg forekommer akkusativ med infinitiv (udenfor reflek-
sivet) kun sporadisk (for AVessel er den saaledes fremmed):
Penge, saae han, ikke at mangle (Guldberg); jeg fandt denne
Dags Indtægter overstige en heel Maaneds (Baggesen). Nu
væsentlig kun ved «finde» i overført betydning: jeg finder
det at være min pligt. Om berøringer med objektsprædikatet
se § 68, 1.

Er infinitivens og det styrende verbums subjekt samme
person, indtræder i oldnorsk forbindelsen af refleksivt verbum
med nominativisk infinitiv: kvazk ver a sendr. I den lærde stil
erstattes denne af en til det moderne udtryk svarende konstruk-
tion : kvad sik vera sendan; séttargerd, er hann se§ir sik naudigoif^
gert hafa. I ældre tid mangler her «at» undertiden, i nutids-
sproget aldrig: huem kand sije seg ath wære for wden synd
(P. Elies.); han lader seg att wære theris herre (ib.); sagde sig
at have forstand vdi Krigshandel (Ved.); han siger seg nyaars-
dag haue draged fraa Københaffn (Abs. Ped.) ; menendis sig a*
kunne bekomme deris riger i gien (ib.); her Peder sagde seg
icke at have giffuit hende forloff (J. Niels.); dasuaarede hun
sig gerne at wille (St. D. Pr.); neehtede sigh aldrig haffue sagt
saadanne ordt (ib.) ; wdj huilchit (breff) hand bekiende sig a^
haffue werit (ib.); efffcerdj hun wiste sig at haffue sin egen ecte-
mand (ib.). Hos Holberg er saadanne udtryk sjeldne, hos Wes-
sel mangler eksempler. Moderne (men lidet yndede) udtryk er:

— 203 —

lan siger sig at ha gjort det; han mener sig at være forurettet,
^f samme art er egentlig ogsaa: det viste sig at være sandt;
aen her udgjør «vise sig» logisk ett udtryk.

I visse tilfælde kan fra reformationstiden af (efter tysk
lønster) refleksivet udelades: the berømme at haffae then
lelliandt (P. Elies.); jeg sagde icke at kunde (El. Ulfeldt); hun
uarte icke at wide ded (ib.). Saaledes endnu efter verber som
erklære, negte, tro, mene»: han negtede at reise; han paastod,
kke at kjende noget til det; dog kun hvor infinitiven betegner
n handling af eller kundskab hos subjektet: jeg tror at vide —
aen ikke: jeg tror at lide af gigt, jeg tror at forurettes.

Ligesom den saakaldte «nominativ med infinitiv» synes dan-
let efter latinsk mønster (§ 124), saaledes findes i ældre dansk
)gsaa enkeltvis i lærd stil «akkusativ med infinitiv» efter uper-
sonligt passiv: af huilcket giffiies tilkende, scriflthen icke wære
?aa klar (P. Elies.); thet sies, Grud ath icke wijde (ib.); anden-
sted læsis hannem at være bleffuen beholden (= reddet, Huitf.) ;
sml. § 8.

129. Skjønt infinitiven egentlig er et substantiv, kan den
dog oprindelig ikke, saaledes som andre substantiver, direkte
forbindes med et substantiv som styret af dette. I old-
norsk heder «lyst til at reise» ikke hugr (at) fara, men farar
^ugr. Heller ikke som forklarende tillæg (i lighed med den
definitive genitiv) kunde infinitiv oprindelig forbindes med et
substantiv (som i vort «kunsten at skrive»). Først naar sub-
stantivet i forbindelse med hafa og vera kommer til at danne
^t verbalt udtryk, kan infinitiv tilføies, som til de i § 125
liaevnte verber, med hvilke saadanne substantiviske udsagn blir
synonyme. Som ved disse verber kunde at mangle eller staa,
*lt efter den oprindelige opfatning af infinitiven som objekt
^Uer som maalet for handlingen; dog udelades at i oldnorsk
tun i det poetiske sprog: hafa hug hjgrum at bregda; sina taldi
'>flo fysi (seil. vera) at roa lengra (= sagdi sik litt fysa); mål er
at rida (= nu skal rida),

I det senere sprog er udtryk som «lysten at reise drev ham
iertil» abstraheret af forbindelser som «ha lyst (til) at reise»
(= reiselyst). Saaledes ogsaa : kunsten at skrive (= skrive-
^nsten); Begiærlighed at beskadige (Holb.); hans store Omhu
at lede efter Nøgle til et og andet Skrift (ib.). Nu er den
direkte forbindelse af infinitiven sjeldnere, uden hvor den staar
som forklarende tillæg («kunsten at skrive»). Ellers tilknyttes

— 204 —

den raest med præpositioner: lyst til at reise; begjærlighed

efter at opnaa; omhu i at lede.

130. Til adjektiver føies infinitiv paa en tredobbelt
maade.

a. Som til et ved substantiv dannet udsagn kan i oldnorsk
infinitiv ogsaa føies til et adjektivisk, ikke til adjektivet alene.
Saadanne adjektiver er de som betegner vane, beredthed, skikket-
hed, begjærlighed, berettigelse, osv. : våpn er hann var vanr at
ha fa; ver a hitinn at rida; ver a lystr at lifa; ufuss em ék at Uta
petta hand å mik leggja. Kun i det poetiske sprog kan under-
tiden at mangle. I ældre dansk var saadanne udtryk hyppi-
gere: huer skulde vere rede at udgyde sit blod for anden
(Ved.). Endnu: være skyldig (pligtig) ac gjøre noget (men: for-
pligtet til); jeg er ikke verd (= fortjener) at kaldes din søn
(men: verdig til). Almindelig tilføies en præposition: rede til,
begjærlig efter, osv.

b. Medens ved den foregaaende gruppe infinitiven er styret
af hele det verbalt følte udtryk, kan ved andre adjektiver
infinitiv staa paa en friere maade, som betegnelse for den hand-
ling med hensyn til hvilken egenskaben fremtræder. Denne
infinitiv nedstammer direkte fra det gamle gerundium, hvorfor
at her aldrig (udenfor poesien) kan mangle : drjiigr at Ijuga (drøi
til at lyve) ; firbir illir yfir at fara ; hrédiligr at sjå (frygtelig a*
skue). Saaledes fremdeles : den er let at lokke, som efter vil
hoppe; han er ikke god at komme til rette med.

c. Hvor adjektivet har adverbiet «saa» foran sig, betegne»
ved infinitiven en følge : vær saa snil at sige mig. Ved impera-
tiv bruges ogsaa sideordning: vær saa snil og sig mig, ligesom
i svensk dagligtale samt tysk (seien Sie so gut und tun Sie
das) og engelsk (be so kind and tell me). Hvor «saa» mang-
ler, gaar betydningen over i kausal: er du gal at bære dig
saadan ad.

131. Efter præpositioner brugtes infinitiv hverken
i urgermansk eller i oldnorsk. Derimod kunde i oldnorsk en
infinitiv føies bestemmende eller forklarende til et af præposi-
tion styret ])ronomen: feir urdu å fat såttir at kjosa Einar tU
erkihyskups; til fess var v/gdr at boda ly dum guds nafn. Her
kan pronomenet udelades, hvorved præpositionen kommer til at
staa absolut, som betonet adverbium; den styrer altsaa ikk^
her infinitiven, hvorfra den kan adskilles ved mellemkommend^
ord; ofte kan ogsaa præpositionen mangle, hvorved fremkommet

— 205 —

de i de to foregaaende paragrafer omhandlede konstruktioner:
ek em buinn (til) at fara; mér er viii (til) at ber jask; er ilmi (til)
at ganga å fund konungs; ek skal få menn til at bidja hennar ;
feir eggjudu til Gottorm at drepa Sigurd; alla stund skal ek å
leggja ydr at hjelpa.

I ældre dansk kunde præpositionen endnu adskilles fra
infinitiven: en liden hund, som til er vant at krybe ind i hullet
(1591). Men ogsaa lige foran infinitiven synes den tildels at ha
bevaret sin tone og altsaa været følt som adverbium: kenne i
da icke oss gode fore at gaa it bud (Abs.Ped.). Snart svække-
des dog tonen, og præpositionen opfattedes ligefrem som sty-
rende infinitiven : god for at gaa. Saadan præpositionel infinitiv
har i det nyere sprog grebet sterkt om sig paa bekostning af
den enkle infinitiv : saa tog d^e Kompaner at trætte (Dass ; oldn.
tx)ku menn at binda sår sin) ; vil jeg lade mig nøye at bede Gud
for ham (Holb.); bør man holde den at være retfærdig (ib.); jeg
raader ikke at forestille flere Stykker af samme Natur (ib.) —
tid til at reise; sen til at gaa. Særlig hyppig er forbindelsen
«til at* (i vort folkesprog er den endog den eneste), som hos
det 17. aarh.'s norske forfattere bruges langt ud over sit nu-
værende omraade; saaledes fremf oralt hos Dass: sligt er ikke
let til at vove; slig Dyr er vel værd til at fange; i haver jer
ei til at skynde; min Hane, hold op til at gale; saa fanger de
an til at true; lad ham tilsige til at vige; hos Holberg: maaden
til at forsvare den paa; Begjærlighed til at tale; Knuder, som
kan blive vanskelige til at løse; som jeg ved uvis Kriig for-
sagte til at vinde. Vi gjenkj ender heri den yndede vestlandske
forbindelse «te aa», hvoraf bergensk «te», der optræder som
rent infinitivmerke (ligedan i vore folkeviser: fæl te ljuge; sein
te sjode).

Hvor præpositionen ikke ligefrem hører sammen med det
foregaaende verbum (som i: raade til at reise), hvor altsaa
infinitiven er løsere tilknyttet (som i: for at, ved at, uden at),
taenkes nu almindelig hovedverbets subjekt ogsaa som subjekt
tor infinitiven, og den præpositionelle infinitiv anvendes i rege-
len kun hvor dette er muligt. Denne stivhed i sprogbrugen
kjendtes ikke i* ældre tid; saaledes har f. eks. Holberg: der
findes jo andre Ting, som kan tiene Mennesket til Recreation,
^den at gribe til blodige Leege; de tvende Prineipia, som han
ineener at kunde være antagelige, uden at giøre Skaar udi Guds
Enevolds-Magt ; at Nøglerne ikkun behøvedes for at aabne deres

— 206 —

egne Hierner; hvis Retfærdighed skal overtrædes, saa maa den
overtrædes for at hærske; saaledes bleve Collegia canonicorum
staaende, eendeel for den Aarsag, eendeel ogsaa for der at
dømmes i Egteskabs Sager; han skikkede Grylippum med 1500
Talenter til Lacedæmon for der at indføres udi Statens Skat-
Kammer; saa cureres ey heller en Stat ved at udrødde eenFeil.
Dette sidste eksempel er dog fremdeles nden anstød, ligesom det
første med «for at*.

Hvor infinitiven har et objekt, stod dette tidligere meget
almindelig lige foran infinitiven, hvorved præpositionen fik ud-
seende af at styre substantivet. Denne konstruktion gaar til-
bage paa en gammel dobbelthed i ordstillingen (§ 186): ogjam
gott at vinna — gjarnari at sera adra enn at hlifa sér; pykkisk
ek makligri (værdigere til) mina høn at figgja enn berserkir fessir
— ftiss véra ek at fara fessa ferd. Eksempler er: giort stor
bekaastning paa sin Skibsflode at bygge (Ved.); eit folck, be-
quemt til alle hande konster at lere (Abs. Ped.); vere tilstede
til kongens behofF at fornare (ib.; = for at varetage kongens
interesser); oe drifue derisLyst metMennisken at plage (P. Cl);
de bevare (= befatte) sig intet met Jorden at forarbeide (ib.).
Saaledes endnu meget almindelig i forrige aarhundrede : mflBctig
til nogen at imodstaae; selv villig til Kjerlighed at udviise;
doven til sin Gjerning at gjøre; bequem til en Bestilling a*
forestaa; begjerlig efter Ære at bekomme; omhyggelig for sig
og sine at nære ; han beflitter sig paa boglige Konster at lære.
Ved enkelte af de nævnte eksempler kan man være i tvil om
man ikke har at antage komplement med udfyldende infinitiv
(se § 132, c); denne sidste konstruktion synes at foreligge i-
begiffiie sig hen til andre Lande at indtage (P. CL); haffuer wi
lagt osz vdj sagenn at forlige (St. D. Pr.).

132. Infinitiv føies paa friere vis til verber i f^''
gende tre tilfælde:

a. Til verberne «være» og «bli (vorde)». Ved «være» be-
tegnes enten en pligt, nødvendighed eller en mulighed (§122,3)'
fér er at pegja; livat er at gera; nu er at seg ja; gnyr var ^'
heyra; der var icke Korn at bekomme (P. Cl.); der var ikke e^
menneske at se; han er ikke (til) at spøge med. Merk: oi i"^''
Jjar mikiUi gsku af at moka, hvor vi anvender personligt udtryk-
Ved «vorde (bli)» betegnes en nødvendighed eller en sikker
fremtidighed (= komme til at; § 96): verd ek nit (at) flyja (je^
blir nødt til at flygte); nw worder jeg ath fly (K. Magn.); ^

— 207 —

t

v^order ieg nw ath kallis en forredere (Chr. Ped.); spørsmaalet
•lir at anse for uløseligt.

b. Ved bevægelsesverber til betegnelse af en hensigt:
engii menn al heyra tidir; seilast al hvilasl; leggjast nidr al sofna
= Hl svefns). Ofte uden al: gekk berå; koma rena kana riki;
winn ferr vid ul f vega. Saaledes navnlig hvor infinitiven staar
oran verbet: ganga al sofa — peir munu fiå sofa ganga; gekk al
iga konu — konu skal ek eiga ganga. Denne dobbelthed er
irgermansk : gotisk qémun saihwan — angelsaksisk Me comon
)(iel lond to scéawienne (gerundium).

I det moderne sprog er hensigtens infinitiv endnu hyppig
/ed verber j?ora «gaa», «komme», «sende»; dog er den betydelig
ndskrænket ved «for at». Ligesom i tysk (ich bin angeln ge-
svesen) kan den ogsaa staa ved «være» (med adverbium): han
3r ude at fiske. I ældre dansk brugtes den undertiden ogsaa
ved andre verber: dette og andet siger jeg ikke at forsvare
mit Levnet og Opførsel herudi, men for at undervise (Holb.).

Sporadisk findes i oldnorsk en hensigtens infinitiv ved hvile-
verber: Heimdallr sitr par al géla bruarinnar; sml. gotisk sat
faur wig du aihtrdn, tj^^sk: was stéht ihr horehen (saa stadig i
hollandsk). Almindelig bruges dog her sideordning: eitl kveld
er peir sdtu ok driikku, ligesom altid i dansk og i vort folke-
8prog: siddæ oe tigghe (15'. aarh.); Karll logh och soif (Chr.
Ped.); staa ikke der og glo; dei liggja og trætta jamt; hon sat
og saumade. Denne konstruktion har undertiden ogsaa grebet
bevægelsesverberne : leggjast nidr ok sofa. Støttet af det lydlige
sammenfald af ok og al i «aa» (se § 121, anm.) er denne side-
stilling, særlig i vor dagligtale, blit almindelig ved «gaa» og
«komme» samt «være»: han gik og hentede bogen; kommer du
W og tigger igjen (naar han vil at tigge gaa, Dass); han er
ude og fisker (fisk som de hafde wæret henne och fiske, Mon-
rad); sml. svensk dagligtale: hva har du varit å gjort. Lige-
dan: han satte sig og læste = han satte sig til at læse (der-
iinod har «han lagde sig og sov» ikke betydning af hensigt).
Ved imperativ er denne udtryksmaade fast: kom ikke her og
snak om den ting; ligedan i vort folkesprog: kom ikkje her og
ljug fyre meg; far ikkje, so og tøv; tysk: geh und hole;
engelsk: go and fetch.

Anm. Det paafaldende udtryk <jeg fandt ham gaaende og drive» er
ikke gjennem sammenfald af <og> med «at> omdannet af «at drive» (efter-
*)m her ingen hensigt betegnes), skjønt Holberg endog (men urigtig) skri-

— 208 —

ver : han fandt ssaijune Trold siddende paa en Høy at gnede. Samtidig me
at *j^ fandt ham ligge- blev til «jeg fandt ham liggende > (§ 139, 2, a), ble
i jeg fandt ham ligge og læse> til < jeg fandt ham liggende og læse» ; saaledt
i 15. aarh.: ther fan han «anete Clements modher siddendes oe Ug^
P. Claiissøn skriver, med attraktion af infinitiven tU verbet : jeg haffaer <
funden hannem (bjørnen^ liggendis ved een Foes oe lyd paa (= og lyti
dertilj. Ogsaa ndtryk som «han blev staaende og stirre efter hende> er nj
i sproget og dannede efter infinitiv «staa og stirre*: først i 15. aarh. o;
trærler participiet i denne forbindelse: ther bleff the sidhende (Rimkr.); fo
billedet er ældre tj'8k. Her er attraktionen til verbet i dagligtale meg»
almindelig: han blev staaende og stirrede efter hende.

e. En bestemmelsens infinitiv føies til et udsagn som i o
for sig er fuldstændigt, for at tydeliggjøre dette: ga f hrgfnm
blod at drekka; eiga mart at tala; han bad om lidt vand at drikke
dette er ikke noget for bøm at høre; han har intet at leve a
at bestille; har du noget at indvende. Merk: ha (noget) me
en at gjøre, hvor ved nomenets udeladelse udtrykket fald^
under § 125 (sml. tysk: ich habe zu tun = har noget at gjør^
er hat zu leben = har nok at leve af). Rent pleonastisk i
infinitiven i det danske: ikke viUe vide (noget) af en at sig
hvor vi ingen infinitiv har (sml. tysk: nichts von einem wisse
woUen, egentlig: ikke ville høre tale om en); i 15. aarh.: €
wiiste hun at sege aif noghre gode daghe; inghen hørde ell<
wiiste aff noghen brudt at seghe (= vidste om nogen brad
Lignende i oldnorsk: setti hann dreyrraufian å at sjå = han ble
blodrød (at se til). — Om denne konstruktions konkurrance me(
andre se § 125, 126, 131.

I ældre tid brugtes oftere en løsere tilknyttet bestemmel
sens infinitiv, hvor nu anvendes bisætninger: haffuer vi denne
sag indfunden for borgemester och raad, der om at kiende son
rettist kand vere (St. D. P.); oe haffuer ui indset sagen tiU
laugmanden, hannem endelig der om at sententiere (ib.); Pr^^"
pheterne true med fire Slags Ting, for Synder at sendes i Ver-
den omkring (Dass, = engelsk: to be sent).

133. Den absolute infinitiv, hvis subjekt er den talende
eller et ubestemt «man», føies til det hele udsagn: fyrst at segjf^
fru Odni (for nu først at tale om Odin) ; nw at tale om thenne
artikel (P. Elies.) ; med faa ord at sige (Abs. Ped.) ; kort at sige
(Holb.); sandt at sige; at sige, hvis du ønsker det; efter ud-
seendet at dømme; vel at merke; (for) ikke at tale om.

En elliptisk infinitiv bruges i spørsmaal og indignerede
udraab: hvorfor ei Skaftet tåge og dermed Hunden fra dig jage

— 209 —

(Wess.); hvi dig omsonst umage (ib.); bomme her og fortælle
mig sligt. Ved tysk indflydelse ogsaa i bisætninger efter verbet
«vide» : jeg neppe veed for Fryd paa hvilken Fod at staae
(AVess.); ligedan i engelsk, fransk, italiensk og spansk.

134. P r æ s e n s infinitiv betegner verbets handling i
almindelighed nden hensyn til tid. I forhold til et hovedverbum
betegner den oftest det med dette verbums handling sam-
tidige: jeg ser, saa ham komme. Efter visse verber ogsaa
det fremtidige: jeg haaber at komme (se § 135). Meget alminde-
lig bruges i oldnorsk efter det hypothetiske mimdi præsens infini-
tiv for perfektum: eigi gådi hann hryggjunnar, ok mundi hann
ganga å ka f ut, ef eigi tøki menn til hans = vil de ha faldt i
sjøen, hvis folk ikke havde grebet ham; Adamr myndi ok eigi
syndgast, ef eigi véri ormr = Adam vilde ikke ha syndet, hvis
ormen ikke havde været; dog ogsaa: ella mundi verr farit ha fa:
sml. § 115. Ved akkusativ med infinitiv bruges efter fortids
hovedverbum præsens infinitiv ogsaa om en fortidig handling,
naar denne er samtidig med hovedverbets : Jiik sida kvåSu. Saa-
ledes altid i vort nuværende sprog: de troede at vide. Ofte
betegnedes dog i oldnorsk den fortidige handling ved en egen
infinitivform : præteritum infinitiv. Denne dannedes oprindelig
kun af hjelpe verberne vil ja, skulu og munuy idet disses fortids-
form vildi, skyldi, mundi antog endelsen -u (efter skulu, munu).
benere, især hos skaldene, dannedes en saadan infinitiv ogsaa
af andre verber: hpfdu, komiu frågu, o. a. Denne form brugtes
saavel om en med det fortidige hovedverbum samtidig handling:
/w sggdusk fara skyldu, som om en i forhold til nutidigt hoved-
verbum fortidig handling: hvat hyggr pu brudi bendu. Endnu i
reformationstiden findes af og til en saadan infinitiv: sagde sig
^hen tid icke viste (Abs. Ped.); sagde sig ieke hafide tenckt saa
stor forargelse at skulle kommet herafi* (St. D. Pr.).

135. Futurum infinitiv bruges om den i forhold til
novedverbet fremtidige handling: osnjallr madr hyggsk munu ey
^^h Men futurum er, som ovenfor (§ 90) sagt, af nyere datum
^ de germanske sprog, og det fremtidige betegnedes oprindelig
v^d præsens. Saaledes da ogsaa, og fornemmelig, i infinitiv,
l^vor udtrykkelig betegnelse af fremtidighed ofte var mindre
paakrævet. Saaledes anvendes ])ræsens infinitiv altid om det
fremtidige, hvor infinitiven angiver en hensigt: han arbeider
for at leve; desuden efter verber som betegner vilje og befa-
^g: han bød dem at gaa; samt idethele efter verber soui

U — Dan&k-norskens syntax.

— 210 —

efter sit begreb har en fremtidig handling til objekt, som: agte,
love, haabe. Ved flere af disse er dog begge udtryk mulige:
han tænker at komme, at skulle komme; han lovede at (ville)
hjelpe mig; hans n. (de. naade) acther at w^illæ met thett før-
sthæ forsendhe (1525). Hvor (i den forældede akkusativ med
infinitiv) infinitivens subjekt er en anden person end hoved-
verbets, kan efter saadanne verber infinitiven ikke vel mangle
futurisk udtryk; dog findes eksempler herpaa: saasom deraf
flyder, at Gud haver skabt en Verden, som han forudsaa
strax at bringes udi den Stand, som den er kommen ved Synde-
faldet (Holb.).

136. Perfektum infinitiv bruges om en i forhold til
hovedverbet fuldendt handling eller indtraadt tilstand: fotii
]>etta mal ha fa at osJcum gengit. I overensstemmelse med brugen
af præsens indikativ (se § 91), kan i ældre tid ogsaa præsens
infinitiv anvendes for perfektum infinitiv om det som har været
og endnu varer: mig synes, at man burde for længe siden kie-
des ved at se Comoedier udi samme Tone (Holb.).

I oldnorsk udelades ofte veva (sjeldnere ha fa) efter mm og
mundi samt skal. saa at altsaa perfektum infinitiv alene er be-
tegnet ved participiet : nu mun hann kominn vtan.

I dansk udelades kun «ha» (udeladelsen af «være» er kun
tilsyneladende : se § 68, 1, b, a). Denne sløifning finder sted
efter alle modale hjelpeverber, dog kun hvor disse staar i for-
tid: tha motte w^ij leff*uet met sielffuer gud (Sjælens Klagem.,
= kunde ha levet); tha schulde vv^ij saa wijt tåled med teg, a^
hwermand schulde wist, at (P. Elies.); hans fader hagde loffui^
hannem, ath han skulde bleffuit konge (Chr. Ped.) ; at han maatte •
faaet (Ved.); hvad mon han vilde sagt (Pall.); oe vilde dreift
hende (St. D. Pr.) •, den quinde som han waar skylt for at skulle
aat barn met (ib.); effterdj hun derfor kunde bleffuet affskyH
met hannem (ib.); siu dieffle kunde fanget der aff mad (Tobis?
Kom.); som før ej kunde reist for krigen (J. Monrad). Holberg
anvender helst det fulde udtryk ; men ellers findes det forkortede
anvendt ogsaa i litteraturen lige til vor tid: maaske jeg burde
her liandlet anderledes (Øhl.); han vilde mig frelst i Nøden
(Ingemann); ingen skulde troet (Wilster); hyppig hos Grrundtvigi
Goldschmidt og hos nyere norske forfattere : Madam Kruse ble^
lidt rod i hovedet og vilde sagt noget (Kielland); dette jublende
lyksalige ungdomsliv med kameraterne skulde jeg af holdt mi^
fra (Ibsen). I dansk og norsk dagligtale er saadanne udtryt

— 211 —

neget alraindelige : det skulde jeg bare vidst; ligeledes i vore
Dj^^gdemaal : eg vilde gjort det. I enkelte af de sidste har der
/ed sammenrykning med «ha» dannet sig en egen form paa -a:
5g vilda gjort det (= vilde ha gjort); Jigesaa: skulda = skulde
la, maatta = maatte ha.

De modale hjelpeverber brugtes i urgermansk ikke i de
sammensatte tider (flere af dem har i oldnorsk intet perfekt
particip). Det hypothetiske pluskvamperfektum af disse verber
'«jeg havde kunnet gjøre») er af senere oprindelse; i ældre tysk
fandtes det ikke (middelhøitysk : ieh ktinde getån haben), og
engelsk mangler endnu denne form (I could have done), medens
bysk har dannet den i senere tid (ich hatte tun konnen) og an-
vender den ved siden af den gamle udtryksmaade. I oldnorsk
findes begge konstruktioner : setit Jiefir pu sva nær, at pii méttir
hafa hefnt pessa — synist mér^ at matt hefdi sva verda (at det
havde kunnet ske saaledes) ; gjarna mundi hann hafa viljat drepa
hann (han vilde gjerne ha dræbt, havde gjerne villet dræbe).
I dansk er ogsaa begge udtryk anvendelige ved enkelte af disse
verber. Her bruges pluskvamperfektum med præsens infinitiv
naar hjelpeverbets oprindelige betydning er udhævet, imperfek-
tum med perfektum infinitiv naar det staar mere modalt: du
burde ha gjort det — du havde burdet gjøre det; du kunde ha
gjort det — du havde kunnet gjøre det; jeg vilde ha sagt det,
ineii turde ikke — hvis du havde villet sige det, havde du nok
turdet.

Efter perfektum og pluskvamperfektum af de modale hjelpe-
verber forandres i ældre dansk infinitiven ofte til fortidsparti-
<iip: «han har ikke villet sige det» blir til «han har ikke villet
sagt det». Her synes to momenter at ha været virksomme.
Paa den ene side attraktion til det foregaaende particip; sml.
tysk: er hat es nicht sagen woUen, hvor assimilationen er gaaet
den modsatte vei. Paa den anden side en tidsforsky ving, frem-
kaldt af det imperfektiske udtryk: han vilde (ha) sagt det;
dette synes at fremgaa af enkelte norske bygdemaal, som her
anvender den ovennævnte form paa a: han hadde vilda sagt
(cfter: han vilda sagt, d. e. vilde ha sagt). Hvorvidt i et ud-
^yk som «han har ikke villet sagt det» formen «sagt» rettest
^pfettes som rent particip eller som forkortet infinitiv, blir her-
*fter ligesaa vanskeligt at afgjøre som sporsniaalet om man i
det tyske «er hat es nicht sagen woUen» bor kalde «wollen»
for en (uregelmæssig) participialform eller for infinitiv. Fiksem\\WY

— 212 —

er: han skulle icke haffue torth bydh oss (K. Magn.); han
haftuer mot weret deres widunder (Tausen); Peder hagde icke
ellers toret kommet for vor herriss ansict (Chr. Ped.) ; da haffder
Gud villet straifet (Abs. Ped.); saa møgedt som ieg derom
liaflPaer kundet forfarrett (P. CL); som dog icke haffuer vild
møt hannem (St. D. Pr.); dersom hand havde villet skyldt
(Holb.); thi det, som man kalder Troldom, er noget underligt,
som jeg aldrig har kunnet hittet Rede til (ib.); mig ikke havde
kunnet giort saa glad (Baggesen); det har jeg hele Tiden
villet spurgt om (Hertz). Dette udtryk er endnu brugeligt i
dagligtale, samt i vort folkesprog: han hadde kunnat gjort det,
og i svensk: om jag bara hade kunnat sluppit; jag hade bort
sagt det forut. — Samme forhold som de modale hjelpeverber
viser «lade>^ (ligesom i tysk ^<lassen»): haffuer ladett seg fundett
(1525); the haffue ladt giordt registher (1525; men i samme brev
ogsaa: strax haffuer hans nåde ladett legge een menig skat
paa); saadan helligh lerdom haffuer then sekamløsze ketter ladet
wdgangeth (P.Elies.); Grud haffuer icke forgeffuis ladet screifnit
den hellige skrifft (Chr. Ped.); i denne forblindelse haffuer Gud
ladet os kommed och vered vdi (ib.); oe wor der ingen kircke,
som han hagde icke ladet neder brødet (ib.); daa haffue de oe
ladit skreffuit baade streng oe mild loug (Abs. Ped.) ; o, haffde
vvi hannem ladet lijemme blettuet, wi kunde vel vden de penge
leffuet (Tobiæ Kom.). Ogsaa hvor participiet maa opfattes ak-
tivt, brugtes denne udtr^^ksmaade : tw hauer latliet drotningh
Sybylia seeth tegh (K. Magn.) ; gud haffuer ladit kongerne bygt
saadan en monument (Abs. Ped.). Ogsaa i nyere tid findes
denne konstruktion : ja, var det ikke det, jeg kunde ladet mit
hode gaat paa (Lie); mjau, mjau, sa' katten, du kunde lat mig
hafen (barnerim); landsmaal: det kunde lio latet voret (Gar-
borg). Om det gamle egte participium efter «lade» ^^
^ 139, 2, f.

Foruden denne udtryksmaade forekommer i ældre dansk
samt i nyere jysk og sjællandsk den eiendommelighed at hjelpe-
verbet sættes i infinitiv og hovedverbet i partici[)ium, hvorved
altsaa lijel])everbum -\- liovedverbum behandles som én forbin-
delse og kun sidste led faar boiningsmerke : haffuer kunde kom^-
(1525); de haffue icke kunde fundet po den rette mening (Chr-
Ped.); haffuer kunde fordraget (Ved.); jeg haffuer icke kunn®
sjmrt (Abs. Ped.); da haffuer handt icke vilde seet lunde (St. P*
Pr.); hun haffuer endnu icke vilde modt (ib.); haffuer hun vili^

— 213 —

.det myrde sin mand (ib.); han havde store Mænd af Skolen
inde slaaet (Holb.); havde du skulle glædet dig derover (ib.).

Endelig iinder man ogsaa, vistnok ved tysk indflydelse,
jgge verber sat i infinitiv : haffuer K. M. beklagett seg thette
h ioke wilde annamme Krøningen (1525); siden haffuer huer
mde motte drage (ib.); hafde hand vel kunde beståa det
ibs. Ped.).

En assimilation af infinitiv «ha» med det følgende partiei-
um findes undertiden ved den anden pluskvamperfektdannelse
• de modale hjelpeverber: ath the schulie haift giørdt nogen
irøør (1525); sml. en Huirvelvind schuUe veret gaaet (P. Cl.).

Ogsaa efter imperfektum af de modale hjelpeverber (særlig
irille», sjeldnere «kunne» og «skulle») kan ved en tidsforskyv-
ing indtræde particip istedenfor infinitiv. Dette particip op-
ittes vistnok rettest som forkortet perfektum infinitiv, hvilket
5saa sees deraf at «ha» kan tilføies; saaledes i vor dagligtale:
?g løb til og vilde (ha) hjulpet ham op (=vilde hjelpe) Her-
ed betegnes altsaa det tilsigtede unødig som ikke udført.
Ikserapler: A. gick til grenens hest oeh wille redet hannum
L Magn.); hagde de icke før ment oe acted, at de skulle fon-
et deris lifl^uis føde oe blefiuit prester oe mwncke, da hagde
e ieke sat dem til scole (Chr. Ped., = skulde faa og bli); at
and kunde omkommet hannem (Bib. 1550); vilde de stiget ifra
eris heste (Ved.) ; falt udi Våndet, der hand vilde hiulpet h. N.
p (ib.); hand vilde duld sig (Abs. Ped.); oe meente at kunde
laget Biørnen (P. C/1.). I ældre tid forekommer denne brug
mdertiden ogsaa ved præsens «vil»: oe anden ting, som mand
ill forvaret for Vand (P. Cl.) ; vistnok en direkte fortsættelse
if oldnorske udtryk som: ef pu vilt borgit hafa (vil faa bjerget).
4ed tilføiet *ha»: wor til Sindts at wille hafiue besøgt then
Jerredag i Otthens oe ladijtt hoUit kroningen ther (1525).

Efter perfektum og især efter (hypothetisk) pluskvamperfek-
^m blir ved assimilation med det foregaaende participium ofte
-n følgende infinitiv med «at» omgjort til fortidspartieip. Her
^aa (paa grund af «at») partieipiet være opfattet som forkortet
Perfektum infinitiv. Denne omdannelse formidles gjennem ud-
Wen af «at» som «aa» (§ 121, anm.), hvilken har ført til at
'ler undertiden skrives «og» for «at» : han haffde giordt min herre
^^D willighed oe fult mig til Engeland (Jammersm.). Denne
assimilation findes endnu i vor dagligtale og i folkesproget : det
Mde voret moro te høyrt det; eg hadde inkje vaagat meg te

— 214 —

aa sagt det. Ældre eksempler er: so hadde han och tenkt at
giord weth mig (Rimkrøn.); tha haffde thet icke wærett aff nød
[•= været nødvendigt) at seth nogen wildig logh (P. Elies.);
thenom haffde bwrth at giffuet hwerandhen ret (ib.); da hafde
det vered den alder beste ting i verden at bleffuit brudgom
eller brud (Chr. Ped.); jeg hafde well in tett tencht at fundett
saadan noget i disse lande (J.Monrad); efter perfektum : Jiaifuer
hun bleflFuen befunden at hafft samquem met manden (St. D. Pr.).
Undertiden ogsaa efter imperfektum, hvor dette har betydning
af pluskvamperfektum: wij wore plichtige at giort thet sex aar
før thet schede (P. Elies.).

Ved infinitiv uden «at» findes den samme assimilation efter
verberne «se» og «høre». Her har dog vistnok ogsaa det pas-
sive particip været medvirkende: ^eir sd vdpnum bnigåit; ék
heyri gods manns getit (se § 139, 2, b). Hovedvegten maa imidler-
tid lægges paa attraktionen til det foregaaende particip, hvilket
fremgaar deraf at denne omdannelse af infinitiv til particip kun
foregaar efter perfektum og pluskvamperfektum af hovedverbet:
nar haifuer thijn kettere hørt prest eller mwnck saa lærth eller
predicket (P. Elies.); jeg har seet (xunnild Per Smeds manet
Fanden til sig, løset og bundet ham (Holb.); man har jo
ikke hørt en Troldmand eller Hexe bleven brændt i mange
Aar (ib.).

Anm. Om participium efter •<gide> se § 139, 2, e.

Participierne.

137. I. Participiet er verbets adjektiviske form, kun den
forskjelligt fra det egentlige adjektiv at det henfører den i hand-
ling eller tilstand bestaaende egenskab til en vis tid; taber elet
denne tidsbetydning, saaledes at altsaa egenskaben kommer ^^
at gjælde for enhver tid, blir participiet rent adjektiv. Som
saadant er det altid at anse, hvor det staar attributivt til ^^
substantiv. Af de intransitive verber som konstrueres rti^^
«ha», samt af refieksive, mediale og upersonlige verber darin^^
kun et adjektivisk fortidsparticip med aktiv betydning: ^^
§ 138, II. Adjektivisk nutidsparticip af refleksive verber ^^
lidet brugeligt: et sig stedse gjentagende tilfælde; uden «BiS""
i enkelte fra tysk optagne ord: nedladende (nedlade sig) ^^
herablassend. Af mediale verber dannedes oprindelig in^

— 215 —

tidsparticip, senere et paa -st (§ 137); «grønnende trær» er
mt fra tysk (grttnen = grønnes); Holbergs «trivende Kalve»
vel omdannet af oldn. j^rifinv. — Ogsaa adverbialt kan
rticipiet optræde: samtalen blev ført hviskende; hun ær oe
;^kæt heisum at ætæ fastænd (oldd.). — Substantivisk isteden-
' infinitiv brugtes i ældre tid fortidspartieip i udtryk som
ln. betra er ohedif enn sé ofhlotit; bædræ ær tawt æn tarwe-
5th mælt (P. Lolle); dæ ha vori bete heimi seti (norsk folkev.).
a tysk stammer elliptiske udtryk som: vel begyndt er halv
idendt = wol begonnen ist halb gewonnen.

De germanske sprog har kun to participier: nutidsparticip
oa oprindelig kun havde aktiv betydning, og fortidspartieip
m af intransitive verber havde aktiv, af transitive som regel
ssiv (undertiden dog ogsaa aktiv) betydning. Se § 138.

137. II. I sen oldnorsk optræder nutids partieip under-
len med den forlængede endelse -is: engi lifandis madr.
jnne form findes ogsaa i de olddanske love: kummær nokot
ip vrækændes ; og tiltager senere i hyppighed : ta kommer
,n traffuændiss (Mand.); at dømæ lefuendess oe dødhæ (ib.);
n hyrde Suio hedendæs (Er. Krøn.); agtendis segh strax
mdes hied offwer til Landett (1525). Paa reformationstiden
endelsen -es (-is) den almindelige. Grammatikeren Pontoppi-
in (1668) opstillede den underlige regel, at endelsen -is tilkom-
er ental, e derimod flertal (han kom ridendis — de kom agende),
erner (1679) siger, at participiet rettest ender paa -e; Peder
^v (1685) anvender kun e- formen; ogsaa Holberg ytrer sig mod
fonnen. Eksempler fra 16. og 17. aarhundrede er: Oi lidet
oendis (Bib. 1550); de see ioke met seendis Øyen oe høre icke
et hørendis Øern (ib.); en stedse varendis bygning (Abs. Ped.);
ladant hendis icke uforuarendis (ib.); med tilliggendis øer (ib.);
^r Biørnen kom ud rusendis (P. CL); met grædendis taare
)t.D.Pr.); sin fader uafvidendis (Pontop.). Endnu i Bib. 1808:
^ lydendis malm eller en klingendis bielde; i udgaven af 1819
^rimod: lydende, klingende. Hos digtere iindes formen lige-
des endnu i dette aarh., og i dagligtalen lever den fremdeles:
an kom gaaendes; jeg fik det (til) gi vendes; en levendes unge;
yendes sindt.

Dette tilføiede .<? synes at stamme fra flere kilder. Den
ie er den i sen oldnorsk opdukkende medialform paa -st:
'^djandiz (til dvel jask) \ olddansk: eet folk kallindæs Danatti
il «kaldes»). Formen blev efterhaanden meget almindelig

— 21(j —

baade ved medial og passiv betydning: vndertagendis Finmar-
chen (Abs. Ped.) = gammelsvensk : undantagandes (detta); og
findes endnu i vort talesprog: han er ventendes; ligesaa i kan-
cellistil: den ansættendes erabedsmand. Paa denne vis fik par-
ticipiet endelsen -s i iidtryk svarende til oldnorsk eigi er pai
trnanda: segjanda er alt sinum vin (hvor betydningen er passi-
viak): se § 138, I, b. En anden kilde er det adverbiale -s,
som baade i tysk og undertiden i oldnorsk kan føies til
præsens particip i adverbial brug: være levendes = oldn. vera
lifandis {vera Ufs)\ ulovendes (oldn. nleyfis)] uforvarendes =
mnt. unvorwarndes (oldn. hvarandi)\ (komme) ilendes = nht.
eilends. Denne brug forekommer endnu i talesproget: de kom
kjorendes. 1 enkelte tilfælde kan ogsaa den gamle rektion af
præpositionen «til» ha været medvirkende; staa til troendes
(sml. § 122, 3); faa til givendes. Naar endelig 5-f ormen ogsaa
fik attributiv anvendelse [engi lifandis ma6r), kan hertil ha
bidraget sammensætninger som dugandis^nadr (= dugondi madr\
hvor første led indeholder et virkeligt substantiv.

138. I» I nogle tilfælde har nutidsparticip passiv b e-
tydning:

a. Med nutidsbetydning i visse staaende udtryk, livoraf
de Heste er laant fra tysk: blæsende instrumenter (blåsende
Instrumente) ; hans forehavende reise (seine vorhabende Reise);
vedkommende sag (die betreffende Sache) ; med grædende taare(r);
paa sin farendæ væy (15. aarh.). I forretningsstil: mit førende
skil); mit eiende hus. I mere udstrakt maalestok hos Dass: dii
havende Bomme (sml. kancellistilens : med behold af havend
anciennetet); et omskyllende Land; den avlende Fisk (= de
fisk som fanges"). Baden eiterer udtryk som: hans iboende Huv
min forventende Lykke, det af ham udgi vende Skrift, men sb
ter sig til Hojsgaards kritik af disse som horende hjemme i <^
ringere Skriverstuer». Ofte er det vanskeligt at sige, om
tydningen er at opfatte aktivisk eller passivisk. Tydelig pas
betydning foreligger i «faa noget sendende >> (tysk: etwas
schickt bekommen), medens derimod et udtryk som «baaden 1
roende» (tysk: das Boot kam gerudert) vel snarest er at s
sammen med «der ror en baad», altsaa aktivisk. Paa fri
forelse af participiet beror udtryk som: å deyjanda degi
dodsdagen); / lifanda lifi = i levende live; en svimlende
(eine schwindelnde Hohe); intet blivende sted (keine blei
Stiitte); en stiltiende betingelse (eine stillschweigende J

— 217 —

gung); paa faldende fod; de fortvivlende Anslag (Holb.); et
roende Vær (Dass,- = et fiskevær hvortil der roes). Definerende
føiet til substantivet er participiet i: stillesiddende liv (eine
sitzende Lebensweise) ; liggende stilling; faldende syge (fallende
Suclit, engelsk : falling sickness) ; ædende Tid (Dass, = spisetid),
b. Med fremtidsbetydning. Saaledes særlig i forbindelse
med vera til betegnelse af pligt, nodvendighed eller mulighed:
Jjat er eigi (jer anda: vatnit er drekJcanda; før en Christus er igien
wentendiss (Chr. Ped.); det er befrøctendis (ib.); oe er dog for-
moendis (1525); det er éy forundrendis (Abs. Ped.); det er ey
forhaabendis (ib.; = at vente); dog er det icke regnendis iblant
de wuerdigste (ib.); hand er ventendis (Pont.). I vort folke-
sprog er udtrykket endnu hyppigt: det var ventande; her er
knapt livande ; sml. det var høyrande til di (hørtes ud for det).
Ogsaa vor og den danske dagligtale anvender det undertiden:
det er ikke ventendes; han er troendes til noget af hvert;
oftest uden passivisk -s (§ 137) : han er ventende. Langt sjeld-
nere var i oldnorsk klassisk stil den attributive brug: leynandi
Igstr; hyppigere i lærd prosa: a f venjuni aftghundum (som skal
afskaffes). Saaledes ogsaa undertiden i ældre dansk: ædendæ
varæ (Mand.); nogher thing rørende eller urørende (16. aarh. ;
= rørlig eller urørlig). Hvor saadanne udtryk forekommer i mo-
derne forretningsstil, skyldes de tysk indfly deise: den afholden-
de(s) auktion; den ansættende(s) embedsmand (der anzusetzende
Beamte). For at fremhæve den futuriske betydning bruges i
aeldre tid i enkelte skrifter en egen futurform, dannet efter latinsk
mønster: aldrigh skalt thu tiæ thet som talæ skuldendis ær;
ok j skwlæ jnga til landith eyeskulendæ (Bib. 15. aarh.); lige-
dan i gammelsvensk : vara pinaskolandis (sml. med aktiv betyd-
ning: oldd. mæn soo nærwærindes som komme skulendis; for-
gongæskullendhe) ; disse udtryk var dog ikke folkelige.

II. Perfektum particip har undertiden aktiv betydning.
* dette tilfælde er det altid blit rent adjektiv. Ældgamle
feUesgermanske) er «drukken» (old. drukkinn), og «svoren» (en
^.B fivoren ven) med dets sammensætninger (oldn. meinsvarinn). Af
Til ^^ ovrigé er de fieste laant fra tysk: en studeret mand; kjendt
■'^^d forholdene); belæst (engelsk: well read in liistory); være
**? iioget bevidst; fortjent (latin: meritus); stedfunden (tysk:
yM ^ttgefunden). Xogle fra tysk stammende partieipier horer til
xi-l ^^^tsive verber: forelsket; forædt (latin: obesus); sat (af tvsk:
^^..;B Psetzt, egentlig: som har sat sig ned = rolig); de sammen-

— 218 —

svorne. Til et medialt verbum hører: opgivet (han var ganske
opgivet), af ældre dansk «gives op» (= give tabt, bli træt)
= oldn. gefast upp. — Ligesora udtrvk som «byen er erobret»
kan ha præsentisk betydning, saaledes ogsaa det adjektiviske
particip ; passivisk : det af mig beboede hus ; aktivisk : en dertil
egnet person (af tysk: geeignet, til «sich eignen»).
139. Om participiernes brug er at merke :

1. Som subjektsapposition og -prædikat.

a. Appositivt particip til betegnelse af den en hoved-
sætning underordnede handling, erstattende en relativ, tids- eller
aarsagssætning, er i det hele og store en fremmed brug i nor-
disk: se § 67, 3. I vort skriftsprog er denne udtryksmaade
ikke sjelden: han gik bort, pønsende paa hævn; ankommen til
byen, gik han straks ned til havnen. I dagligtalen anvendes
den aldrig. Anderledes hvor participiet betegner subjektets til-
stand under handlingen. Her fungerer det som adjektiv, idet dette
kan anvendes paa samme maade: Gudrun gråtandi gekk or tfmi:
han gik slagen derfra (sml. han gik glad bort); se § 68, 2, b.

b. Til koma og fara føies i oldnorsk præsens particip for
at betegne bevægelsens art: på komu par fljiigandi hrafnar tveir.
Ligedan i det senere sprog ved «komme»: kommæ løbendiss
(Mand.); komme ridende, roende. Ogsaa perfektum participium
synes i ældre tid — vistnok efter tysk mønster (er kara gegan-
gen) — at kunne anvendes saaledes : tha kom the in gongen
(K. Magn.); oe Roland kom standen paa iorden (ib.).

c. Om «være» (sjelden «bli») med nutidsparticip som om-
skrivende form for præsens og imperfektum se § 93; hvor saa-
danne udtryk findes i nutidssproget, opf åttes participiet som
adjektiv: være vidende om noget; gutten er meget lovende;
hvor er denne ø beliggende. Om «vorde» og «bli» og nutids-
])articip med inchoativ og futurisk betydning se § 96; nu kun
med adjektivisk particip: deres øine blev seende. Om «bli» med
nutidsparticip af verberne *staa, sidde, ligge» se § 132, b, anm.;
denne konstruktion findes ikke i oldnorsk, men vel i norsk folke-
sprog: det vardt atterliggjande = blev liggende igjen.

2. Som objekt eller objektsprædikat.

a. Participiet betegner objektets tilstand under handlingen
(se § r)8, 1, b, y): pdr dråpu hann sofanda; hann fann på drepna.
Ved «iinde» er den gamle infinitiv (§ 127) nu erstattet afnutids-
j)articip (undtagen i overført betydning): han fandt samme Trold
siddende ved en Hoy at græde (Holb , for: og græde); ved ind-

— 219 —

flydelse heraf ogsaa: hvor jeg ofte saa ham siddende at flikke
gamle Skoe (ib., for: sidde og flikke). Ved assimilation staar i
ældre tid efter perfektum undertiden fortids- for nutidsparticip :
hvor tidt har jeg funden dig sprungen herom (Dass).

b. Fortids particip bruges — i forbindelse med et objekt
(§ 68, 1, b, a) eller alene — ved enkelte verber som betegner
en sanselig, ikke samtidig iagttagelse (betegnes den samtidige,
staar præsens infinitiv: § 127): séi' Jugurtha sik rentan; heyrt
hgfiim vér sagt frå ]5eim atburdum; ek heyri gods manns getit.
Norsk folkesprog: eg hever høyrt honom ofta nemnd; hoyra
getet (jiti). Endnu f. eks.: se sig skuflet; og i dagligtale: jeg
har hørt sagt (hvor dog ogsaa kan foreligge attraktion). Hol-
berg: man finder ofte talet om Quægsyge.

c. Fortids particip bruges i oldnorsk ofte saaledes at et
vera eller ver6a kan underforstaaes (§ (58, 1, b, a): ek hygg pik
svikinn (verd)] hann frå konung fallinn; pitt veit ek lif um lidit;
haud fingrguU (verda) gefit trollum. I det moderne sprog kan et
particip føies til objektet for visse verber som betegner at bede,
fordre, ønske, søge, forordne, besørge, vente, tro, vide, mene:
jeg mig og den indrømmet beder (Wess.); han foranstaltede dog
næste Dagen den Tømmersvend en Stævning sendt (ib.); som
g;]eme saa i deres Element Forfædres grusom Morder sendt (ib.);
jeg fordrer dette gjort; jeg venter mig bogen tilsendt; jeg
ønsker mig fritaget.

d. Ved hafa (eiga) og få stod oprindelig fortids particip
al tid prædikativt til objektet: ek hefi hann sendan; ok fait pér
hann eigi veiddan. Efterhaanden smeltede dog participiet sam-
men med verbet, saaledes at objektet blev afhæiigigt af forbin-
delsen: ek hefi sent hann (§ 94); peir mundu eigi få htoidit ulfinn.
Imidlertid har den gamle konstruktion holdt sig længe, tildels
lige til nutiden (efter «ha» især ved participier med u-)\ de
Huse, som Kongen vil have bygde (Holb.); paa mig, som meer
ei Kiole har, og har den ubetalt, jeg bar (Wess.); ha noget
usnakket med en; ha en undskyldt; der at Sanct Stephanus fik
Jesum skuet (Dorthe, = fik se); faa noget gjort. Her føles
verbet mere selvstændigt end i sætninger som: han har betalt
gaarden; han fik læst brevet; men mindre selvstændigt end i
udtryk som: jeg har ham mistænkt derfor; han fik sit ønske
opfyldt.

e. I modsætning til få har ved geta intet spor holdt sig i
oldnorsk af den oprindelige konstruktion; her staar participiet

— 220 —

altid i intetkjøn, og objektet er afhængigt af hele forbindelsen
getr vald f på; gdhi ékki at gert (de fik ikke gjort noget ved det)
engi gat fylgt honum. Betydningen «faa udrettet» er ogsaa i
olddansk den gjængse: æn gitær han ey takæt hanum mæth;
thet han gitær ey burghit; jek selff tj^wennæ gad ey løfft een
endæ opp aflF eet rør (Mand.). Heraf udviklede sig betydningen
«kunne, formåa», som var eneherskende ligetil henimod 1700,
fremdeles med verbet i participium : æn danskæ gathæ ikkæ lid
hans wmildheeth (Er. Kr.); hwi gade the told, ath (K. Magn.);
som vell gidher redhett i harnisk oe beskermæ thøm (Mand.);
som de gide huerken hørt eller seeth (Chr. Ped.); at han gider
icke lidt folck hos sig (Ved.); biørnen gad hannem icke suaret,
thi han vaar gantske skrøbelig (H. Weigere). Paa Kingos og
Dorthes tid begynder infinitiv at optræde istedenfor particip. og
samtidig forandres betydningen til «ville, gide»: selv gid hand
(Noa) for sorg ey i hende (arken) meere kige (Kingo); den Kaas
gid vi nødigt vandre (^Dorthe). Denne betydningsudvikling.
stemmer ganske med den som har fundet sted ved det tyske
«mogen»: ligesom Luther gjengav Vulgata's «fodere non valeo»
(den græske teksts csndnT^iv ovx icx^^J^) nied: graben mag ich
nicht, saaledes Chr. Pedersen med : ieg gider icke graif uit, hvor-
imod nvtvsk «erraben mas: ich nicht» eranske har samme betvd-
ning som vort.«jeg gider ikke grave» (sml. «jeg formaar ikke
at hore dette stykke tilende» = jeg gider ikke). Endnu Baden
forlanger particip: jeg gider ikke giort det, tænkt derpaa.
I moderne dansk bruges begge konstruktioner: jeg gider ikke
se ham — seet ham. Den sidste er vel nærmest jysk; sml.
Blicher: jeg gider ikke gjort den (bøssen) ren; jeg veed ikke,
om de høilærde herrer gide hort paa saadant noget. I dansk-
norsk anvendes particij) kun i enkelte udtryk : jeg gad vidst
(vide); det gad jeg nok seet (se).

f. Verbet lata kunde i oldnorsk tåge et fortidspartu-ip
j)rædikativt til objektet: h't Skåney her jada; IH eJc hersi hehn 4
sottan. 1 ])rosa tilfoies almindelig verda: Ut hann Grimhildi verof^
tekna (§ 122, 1). Men hyppigst sættes participiet i neutrum, ^S
objektet gjøres afhængigt af forbindelsen: låttv vel gett <»"'*^
Jx^fisa hinta. Levninger af den gamle konstriiktion er: la^^
noget usagt, ugjort (oldn. lata e-t fmælt, figert) I ældre dansK
stod efter perfektum og pluskvamperfektum af «lade» meg®^
hyppig particip, hvor nu anvendes infinitiv; her foreligger in^^"'
lertid assimilation: se § 13().

— 221 -

140. Fællesgermansk var vistnok én af præposition styret
forbindelse af nomen og particip hvorved en om-
stændighed (almindelig et tidsforhold) ved handlingen betegne-
des, erstattende en bisætning: gotisk at andanahtja wisandin;
oldnorsk at uppverandi solu: at mér li f anda; at Sf'r vitandum (med
sit vidende): ai sloknum eldum; at feldtim åtta konungum; eptir
konung lidinn; vid sva hfnt. I de olddanabe love findes lignende
udtryk: at bonda liiianda; at bornum fa|)orlosnm; at grannæ
ahørændæ; at swa gør|)u (= oldn. at sva ggrvu); æftir han
dothan; æftir swa giorth; a bøtær bøtæ; a gruth (= grid)
giuæn; ofna bøtær buthna; ofna bøtær bøtæ (sml. 1539: offuer
en bødhtt bod). Fra 14. aarh. forsvin der denne brng. Moderne
udtryk- som «efter endt forhandling», «efter indtagen frokost»
staar uden historisk forbindelse med de anførte. De er dannet
efter fremmed mønster og lyder almindelig lidet hjemlige, lige-
som de tilsvarende vendinger i tysk («nach genommenem Ab-
schied»^ efter fransk mønster: aprés Rome vaincue; latin: post
Romam conditam).

Mindre sandsynligt er det derimod at nrgermansk har an-
vendt en bestemt kasus af nomen -f" participium uden præposi-
tion, i lighed med den græske dobbelte genitiv og den latinske
dobbelte ablativ, oldindisk dobbelt lokativ. Rigtignok findes i
alle gammelgermanske litteraturer en saadan absolut dativ:
got. dalap atgaggandin imma (da han gik ned); oht. gote help-
fante; ags. gode fultomiendum (engelsk: God helping, nu op-
fattet som nominativ: he being dead); oldn. glluni å heyrandum;
oss åsjånd}im (i vort paasyn); fieim vitandi: hådum peim lifandtøn:
lidnum sjau vetrnm; ja endog vort folkesprog kj ender et par
saadanne udtryk: oss uvitande, honom uspurt. Men paa den
anden side tyder den store vaklen i gotisk, idet ogsaa nomina-
tiv, genitiv og undertiden akkusativ kan anvendes paa samme
maade, snarest paa at denne brug ikke egentlig tilhører spro-
get, men skyldes efterligning fra græsk. I samme retning gaar
oldnorsken s vidnesbyrd, idet her den absolute dativ uden præ-
position udelukkende tilhører den oversatte litteratur (som de fra
oldfransk oversatte «Strengleikar») og senere retsdokumenter;
ogsaa her har da vistnok fremmede forbilleder været bestemmende.
De nævnte dialektudtryk er vel indkommet gjennem lovspfoget.
I olddanske love findes fiere saadanne formler: liuændæ father
ok mother; (at) sæ livandæ (Sk. lov); sik liuændæ (Sj. lov);
hanum uwitændæ (gammelsvensk : hanum owitandis). Formler

— 222 —

af denne art var længe brugelige i dansk. Mindre hyppig ved
præsens particip, dog oftere i formler som : oifaerverendis bispen
(Abs. Ped.); vndertagendis Finmarchen (ib.); den minninge almue
paahørendis (St. D. Pr.); han gjorde det, sin fader uafvidendis
(Pont.). Endnu: mig uafvidende. Oftere derimod ved fortids-
particip, dog — bortseet fra slavisk gjengivelse af latinsk kon-
struktion, som : thæm vtgangne wort porten lukt (Bib. 15. aarh.)

— kun ved de med u- sammensatte samt «undtagen» og «for-
leden»: sin iomfrudom aldelis uskad (J.Niels.); Grud haver, vore
mangfoldige synder uanseete, icke handlet med os efter vore
overtrædelser (Pont.); Guds lov uagtet (ib.); sin ære uforklejnet
(ib.); han gik af by, sin fader utiltalet (ib.); det vil jeg gjøre,
dig uadspurt (Højsg.); alle dig undtagen (ib.); mange Aar for-
leden (P. CL; ogsaa: for nogle aar forleden, St. D. Pr.; to aai"
siden forleden, Abs. Ped.). Endnu Baden anfører udtryk soin^
de nævnte. «Undtagen» sættes ogsaa foran substantivet, deist
bøiet dels i neutrum: vndertagit Orchnø oe Hetland (Abs. Ped.) ^
undertagen Mennischen (P. Cl.); undertagne andre tienest
(16. aarh.). Nu opfattes ordet som præposition. «Uagtet» o
«uanseet» forekommer endnu i vor tid i begge stillinger: uagte
hans alderdom — hans alderdom uagtet; uanseet hans høie byrd:

— hans høie byrd uanseet. Ogsaa disse ord opfattes nu ao
præpositioner (dog ansees denne brug af «uagtet» for feilagtig ^ .
Af de gamle udtryk er nu kun bevaret: hans fortjenester ufomi*-
talte. Derimod er fra tysk indkommet endel nye forbindelse :r
af lignende art: alle udgifter medregnede; omkostningerne fr^».-
regnede; rigtigheden heraf forudsat; alt vel overveiet. Diss=^e
udtryk er uden forbindelse med den gamle absolute dativ; (3Le
er i tysk efterligninger af fransk: alles wol iiberlegt = frankt
«tout considéré». Hvor participiet staar først, sættes det i inte^t-
kjøn og opfattes som styrende substantivet: deri indbefattet
omkostninger (fransk: y compris). Udenfor disse tilfælde, hvor
participiet har konditional betydning, er det blit med enkelt-
staaende forsøg paa indførelse af den absolute participi3.1-
konstruktion. Saaledes livor participiet betegner en foretager
handling (= etterat): det giort, kom han igien (Baggesen); dette
sagt, Brødre! og vi vide (Werg.); sml. tysk: dies gesagt, gi^^S
er von dannen, efter fransk : cela dit. Ligesaa hvor participia^'
konstruktionen betegner en ydre tilstand hos subjektet: lang"
somt gaae vi, hver for sig, isserne med Støv bestrøede (J.Ewald);
den anden tlygter mellem Skovens Grene, af Angest Foden fri»

- 223 —

m Armen lænket (J. L. Heiberg); sml. tysk: er fleht, die
inde zu Zeus erhoben, en efterligning af fransk udtryks-
lade (il paria les bras croisés).

Istedetfor nomen kan staa en at-sætning, og denne brug er
jre levende: forudsat at == tysk «gesetzt», fransk «supposé
e» (latin: posito); indrømmet, medgi vet at = tysk «einge-
iimt, zugegeben, zugestanden > .

Endelig kan participiet alene staa absolut: kort sagt; mel-
n os sagt; egentlig, oprigtig talt; strengt tåget; mig be-
3ndt; bortseet fra. Disse udtryk er ikke egte nordiske, men
ikommet udenfra: tysk «unter uns gesagt», fransk «propre-
mt dit». Enkelte nutidsparticipier af denne art er blit præ-
sitioner: angaaende, vedkommende = tysk «betreffend, an-
Qgend», fransk «touchant», hollandsk «angaande». Forskjellig
rfra er brugen af f ortidsparticipiet i udraab (egentlig en f or-
>rtet sætning): fordømt; vel talt; godt gjort.

Fra reformationstiden af forekommer af og til, ved efter-
^ning af tysk, fortids particip som udtryk for en befaling
ysk: still gestanden): ney, ney, høstrue lille, ubevaret med
ins søn (Pall.; = lad os være fri for; mnt. unbeworren); nu
)k om dette talet (Wess.).

KAPITEL X.

Konjunktioner.

141. Konjunktionerne forbinder ord eller sætninger. De
r enten sideordnende eller underordnende. De sideo rdnende
eies i:

1. De forbindende (kjopulative) :

«Og» (endnu hos Dass: ok), oldn. oh, ældre aw/c, formelt =
ysk «auch» (rimeligvis beslegtet med aulca «forøge»). Brugen
rf denne konjunktion var i oldnorsk meget udstrakt. Navnlig
iiivpndtes ok ofte (hvor vi foretrækker underordning) til at føie
^nbiomstændighed til hovedhandlingen: snemma of morgin fundu
fer lemur, ok spunnn lm (som spandt lin) ; Skarphebinn mælti ok
iota vid tgnn (liaanleende); sml. folkeviser: suarede det liden
jocke, oe smiler hand vnder skind. Særlig i oversættelses-
ttteraturen kan paa denne vis ok (i lighed med middelhoitysk

— 224 —

«unde») ligefrem fangere som relativ (§ 87): Si gnr år gpngr at
moti med sitt sverd ok Grramr lieitir; er så maSr inni Mr ok ei'
vænstr til; sml. P. Eliesen: oe om nogre schule wære oe thet
icke giøre (= som ikke gjør det). Ikke sjelden anvendtes ok,
hvor vi bruger det advevsative «men»: vel er drukkit, ok eigi fil
mikit: dette fandt i ældre dansk især sted i forbindelsen «og
dog» : tu haver eth manneligt hierthæ och engen wishet (K.
Magn.); ær swa sum malascæ. sot, oe tho mællem huthen og
kiøtet (oldd.). Hvor «og» har betydningen «at», skyldes dette
lydligt sammenfald af de to ord (§ 121, anm.): nogæt drøuelikfc-
ær, oe mangæ saa lidæt skiødæ thinne tingh (Kristi Efterfølg.).
Ydgangspunktet og endepunktet kan forbindes ved «og;, sær-
lig i daglig tale: fra Kristiania (og) til Sandviken er en go
mil; fra Solens Opgang og til hendes Nedergang (Dorthe). Denn
forbindelse vai^tidligere meget hy])pig, ogsaa udstrakt til udtryl=w
som: tædhen oe ottæ. dags ferd (Mand.). Den retoriske brug j^ "f
bindekonjunktionen (i sporsmaal udtrykkende forundring ell& t
indignation) er fælles for alle sprog : og det vover du ; og det tro x
du. I folkeviserne begynder meget ofte den direkte tale med
«og>^: det suarrit dansker dronning: «Och thet er Siffuert, niiii
søster søn»; kongen stander ij hoifiie lotft och sher hand Lid
saa vide: «Och hesset sher ieg enn druckenn mandt» ; ded wa.i*^^
ungen Kanild, ganger for sinn kiere moeder adt staa: «Ocrh
modder, giffuer mig kleder.» Hyppig er forbindelsen ok ffzrrh
egentlig: og ligeledes, æ. d. «oe swo», nu «ogsaa»: mwæ tli^
oe swo ])r\vge alle andre presteembede (Bisk. Gjensv.). Heri:V»r
kunde anvendes «ok» alene: ok vildi T. ok svikja hann; thset
gior oe thæt samæ. Xegtet hed det da ok eigi (= tysk «aii<-'li
nieht»), hvorfor nu «heller ikke»: er pat ok eigi samført; endnu
hos Holberg: hans Tanker og Spaadomme slog og ikke feyl.
Ved siden heraf ogsaa eigi heldr = heller ikke: skulle de ick<*
lieller ])aa baade sider giifue nogen orsage (Abs. Ped.); ^vn^^
sparer ocsaa icke heller Fuglenes Slegt (P. Cl.). Ved opregni"?
af tiere led er asyndeton meget almindeligt i oldnorsk, ell^^
alle led forbindes med ok. Den nuværende ordning — asynde-
tisk forbindelse af første og andet og med «og» tilknyttet tredi^
led — er ikke sedvanlig i oldnorsk. Asyndeton ved to led ^^
digterisk : mihlir, froknir menn hazt li fa.

':Samt> er i IG. aarh. laant fra den tyske præposition «samt*-
Ilegge led af en forbindelse fremhæves i oldnorsk ved
hædi — ok: hann var hædi audigr ok vinséll (egentlig: begge dele- 1

— 225 —

g Og vennesæl). Bédi kan ogsaa stilles efter: var 6 pessi orrosta
2rd ok Igng hædi (egentlig: haard og lang, begge dele). Sml.
cdstillingen : so ath bode blødde bynnes nessæ ok mund (K.
[agn.). I det ældre sprog findes det bøiet : Magnus misti hegg ja
grs ok heilsu. I ældre dansk findes undertiden ogsaa «baade —
1» (sml. punkt 3): baade i glæde en vee (Chr. Ped.). Det til-
farende negtende udtryk er hvårtki — né (eda) : peir njota hvårtki
jefns né matar (egentlig: ingen af de to ting: søvn eller mad;
ni. §81,2); nu: hverken — eller (ældre dansk ogsaa: hverken —
eller, se punkt 2); norsk folkesprog: korkje — elder (hell). Iste-
enfor né (= gotisk nih, latin: neque, nee) brugtes ogsaa ok eigi,
ærlig ved tredie led: spardi hann hvårki vås ne erfidi ok eigi
fshåska. Ligesaa i ældre dansk: the kunde huerken talæ oe
y nymme (= lære) at talæ (Mand.). Med tilføiet «heller»: ther
werken tall med sckell oe icke kand heller forståa (P. Elies.);
led udeladt «ikke»: som huercken vaar ringe paa Eigdom,
Mde oe Høybaarenhed (Ved.); uden «og»: hverken Gods ei Arv
Dorthe). Digterisk er «ei — ei»: ey ormæ, ey diwr scal sckadhæ
het menniskæ nogerlund (Mik.).

Den egentlig relative forbindelse «saa vel — som» (tysk:
jowol — als) har ogsaa antaget karakter af kopulativ konjunk-
ion. I oldnorsk brugtes sva — sem : sonr sva ættleibingr sem ætt-
forinn; olddansk: Gud gijifwer hwer saa kuldh som klædher
iP. Lolle). «Ikke blot — men ogsaa» er tysk: nicht nur —
sondem auch. «Dels— dels» (tysk: teils— teils) ' og «snart —
snart* (tysk: bald — bald) er egentlig adverbier og ikke konj unk-
tioner, hvoraf de faar udseende ved asyndetisk forbindelse:
snart den ene, snart den anden = snart den ene og snart den
a-nden. I betydningen «dels — dels» brugtes i ældre tid ogsaa:
«n part — en part.

2. Adskillende ( disju nktive) konjunktioner:
Oldnorsk e6a (ebr) betegner enten at der er to alternativer
Waf det ene udelukker det andet, eller at to ord er syno-
nyme. Det findes endnu i 14. aarh.'s dansk som «eth, oth».
Til dette føiedes dog sedvanemæssig «eller», ligesom i oldnorsk
forbindelsen e6a ella (= tysk: oder sonst) er hyppig. Efter-
kaanden blev første ord sløifet som overflødigt, og saaledes kom
«Har til at erstatte e6a. Det oldnorske ella{r) «ellers, eller
ogsaa» er en sammendragen form af elligalr) = gotisk aljaleikois)
«anderledes» (egentlig «af andet udseende»); sml. har bla =

15 — Dunsk-norskens syntax.

— 226 —

hardliga. For «eller» skreves tidligere ofte «heller» (ved sam-
menblanding med oldn. heldr). Effcer negtelse brugtes i old-
norsk ne (som i engelsk «nor»): engrar sømdar ne virdingar skal
eJc varna Olafi.

Hvor leddene skarpt adskilles, saa at det ene betegnes som
udelnkket, bruges annathvårt — e6a eller annattveggja — eda. Til
det sidste udtryk svarer vort «enten — eller» (ældre ogsaa;
anthen — heller). Første led forekommer endnu i olddansk og
paa reformationstiden i sin oprindelige betydning: oe gør antæ,
at the beriæ han ællær særæ = et af to (se § 81, 3). Ogsaa
forbindelsen «eller — eller» er i æ. d. ikke sjelden: ællær i hym-
melæn, ællær paa jordæn (Bib. 1524).

Hvor der paa en gang udtrykkes en adskillelse og en be-
tingelse (latin : sive — sive), bruges i oldnorsk hvårt (sem, er)
— eda : hvårt sem friår er eda ti friår ; undertiden ogsaa : hvårt
heldr — eåa. Til den sidste forbindelse svarer i ældre dansk
(med orobytning af hvårt med «hvad»; sml. § 144, b) «hvat
heldær — ællær». Denne forbindelse høtte egentlig hjemme i
spørgesætninger: oe standæ thet at hans viliæ, hvat han skal
heldær til løsn latæ, ællær men skulæ han hængæ (oldd. love);
dw skalt haffue koreth (= valget), hwad heller dw vilt lade
døbe dig eller stride met mig (Chr. Ped.). Men er herfra over-
ført til den disjunktive betingelse : huad helder i æræ paa wand
eller iord (Mik.); saa endnu i Christian Vs danske lov. «Hel-
ler» kan erstattes af «eller*, eller det sløifes ganske: huad eller
dett er dag eller nat (Rosen vinge) ; hvad vi gaa ind eller ud
(Psalmedigtn.). Istedenfor «heller» kan «huad» sløifes: heUef
der fattis meget eller lidet (Bib. 1550). Eller begge ord ude-
lades, hvorved første led ingen konjunktion faar: saa er, saa.
blive skal, vi kvæder eller græder (Dass). Senere indf ørtes for-
men «hvad enten — eller» ved indfiydelse af «enten — eller» ;
ogsaa her kan «hvad» sløifes. I samtlige udtryk kan for de^t
sidste «eller» indtræde «og»: hvad heller jeg gaar ind og iid
(Dass); wele the oe wele the ey (P. Elies.); hvad enten Fisken
sluger mig og Jordens Orme tærer dig (Dass). Blanding: hvad
enten — og heller (Dass).

}\. Modsættende (adversative) konjunktioner:

I oldnorsk er den alraindelige modsættende konjunktion
en:)f}. af urgermansk 'anpi, beslegtet med engelsk «and» og tysk
Min(l>. Ordet er efter sin o])rindelse egentlig kopulativt og
l)nn;t»s ofte saaledes i oldnorsk, bl. a. hvor der fra svar gaaes

— 227 —

er til spørsniaal ; en levning heraf er udtryk som følgende :
r^orledes befinder du dig?» «Tak bra; end du?» = tysk
nd du?»; ligeledes er denne betydning bevaret i «endog» og
orsk) «enda» (= alligevel, uagtet), af oldn. enda = enn fd
g dog». I dansk findes <æn, en» i betydningen «men»
idnu paa reformationstiden : æn han sagde (Bib. 1550); ligesaa
ter de gamle love i Christian Vs danske lov. I forbindelsen
ind om» (== men om) har vi det endnu. I det 15. aarh. op-
•æder «men» (ickæ i tessæ nørræ landh, men so wel i Rom
ch i Greker land, Rimkr.), som er den middelnedertyske par-
ikel «men, man» = men, kun (mht. wan, egentlig: undtagen,
il oldn. vanr «manglende»); i ældre tid brugtes da ogsaa «men,
oan» i betydningen «kun» (sml. § 79): kan ieg men all eniste
iage paa hans kleder (Chr. Ped.). Dette mnt. «men» opfattedes
i dansk som identisk med konjunktionen «meden(s)», som ogsaa
ofte skreves «men»: i siger det stolten Senildlill, men wy ere
enne to (Folkev.); men jeg er til (Dorthe). I et udtryk som:
«han er fattig, men (= medens) hun er rig» (hvor «medens» er
ftdversativ underordnende konjunktion) var jo forskjellen ringe,
enten den anden sætning opfattedes som underordnet eller side-
ordnet. Følgen var, at «men» og <^meden(s)» ofte blev forvekslet
i skrift. Saaledes findes «meden(s)» for «men»: wor nadiige
herre will i engen made giffue sig till friidh meth Sueriges rige,
medhen føre kriigh(1470); de i hospitaleme ey underholdis skulle,
medens henvisis med arbeiden sig at nære (1643).

Medens oldn. en svarer til tysk «aber», korresponderer
Mdr, ittan og nema (egentlig: undtagen, oldd. num) med tysk
•sondern», bruges altsaa hvor en negtelse gaar i forveien:
ok eigi ferr hann i mofi, heldr byr hann her sinn; hafdi hvergi
haldanda hitgt vtan for sem einn Icaupwadr. I olddansk brugtes
(som fremdeles i svensk) «uden» saaledes: j)a skal æi j)em
dræpæ, utæn man bøtæ fore |)em (Sk. lov); han ey talede, uten
sadh oe tagde (Ivan Løver). Dette er endnu dansk dagligtale :
vi faar aldrig ordentlig middagsmad, uden vi drikker kafte hver
eneste dag (ogsaa: andet, andet end, andet end at).

Holberg anvender ofte «alene», ganske som tysk «allein»:
illeene jeg holder for; alleene en saadan vigtig Materie, burde
wnstændeligen at udføres.

142. De un d erordnende konjunktioner kn\i:ter en bi-
aptning til en hovedsætning og betegner forholdet mellem begge.

«At» (oldn. af) svarer til engelsk «that» og tysk «dass»;

— 228 —

det er efter al rimeliglied opstaaet af *f>at = gotisk fafei, idet
Jf er bortfaldt under tonløshedens indflydelse. Dette *fati er
egentlig neutrum af det demonstrative pronomen med tilføiet
relativ partikel. I gotisk bøies det : gaumjands Pammei hrains
warp. Partikelens brug er oprindelig udstrakt til de fleste arter
af bisætninger, d. e. til alle som er af oprindelig relativ natur.
Undertiden kan den endog efter et demonstrativt pronomen bru-
ges som rent relativ: Peir allir at pau tibindi heyrdu; det
skjønne Gyldenstykke at ChristiBrud stafferes iped (Dass); den
samme Krop at Jesus fik, da ham hans Moder avled (ib.); i vul-
gærsproget: hvad var det, at (== som) han sa'. Denne betyd-
ning af at er maaske udgaaet fra betydningen «af den beskaf-
fenhed at» (sml. nedenfor under f.).

1. Medens denne anvendelse kun fik liden udbredelse, brug-
tes «at» i ældre dansk i stor udstrækning efter forskjellige
I komplementforbindelser af det demonstrative pronomen samt
efter demonstrative adverbier. I senere tid sløifedes oftest kon-
junktionen, hvorved komplementforbindelsen eller adverbiet
alene kom til at fungere som konjunktion; ofte faldt ogsaa
demonstrativet bort, hvorved en præposition fik konjunktional
anvendelse. Ved disse udtryk betegnes forskjellige logiske
forhold :

a. Et stedsforhold (istedenfor er) : komu par at, at (= hvor)
tolf menn erti iundnir ; i Huset der at Kongen laa (Dass). N'^
kun hvor stedsadverbiet staar i overført betydning som maades-
adverbium (indledende en følgesætning) : det er kommet dertil at
(= saa vidt at).

b. Et tidsforhold (erstattende er), saaledes særlig i senere
oldnorsk: på [at); meSan (ai); pegar [at); sidan [at); sjelden:
f'(dr [at). I ældre dansk kunde «at» føies til alle tidsord, ogsaa
hvor oldnorsk kun har er eller sem (sml. under «som»): den tid
at (Abs. Ped.); den stund at her er varmt (1591); den Dag 1
at Solen paa Korset gik ned (Dass); om Dagen at de roer fl^
(ib., =naar); der tiden kom, at hun skulde fode (Bibelen); na^'
at bonden har sin rug i orden (Kingo); naar at han komm^'
(Dass) ; saa snart at (ib.) ; der at Sol er i Tvillingens Huus (ib )*«
der at Sanct Stephanus fik Jesum skuet (Dorthe); saa længe ^*
laugtinget stod (1591); fordrog sig neppelig tre aar, før eti*
at der (Ved.; = oldn. fyrr en, norsk folkesprog: fyrr at); i tli^
tridhie aar æfter thet at han var koreth til herræ (15. aarb-*
^ oldn. eptir paf er, eptir er)\ effter at mange waare faldt*

— 229 —

Ved.); siden at hans hustrw døde (Abs. Ped.); indtil at Grorm
lin Grumme kom til Regementet (Ved.) ; det er nw fire maanede
Dil ath hosten skal komme (Chr. Ped.); inthil saa lenge at
Ved., Abs. Ped, St. D. Pr.); inden ath det sol biergis (Chr.
Ped.) ; udi midlertid at denne krøniche haffuer uerit tryckt (Ved.).
Dette «at» er endnu gjaengs i vulgær tale: dengang, hvergang
it; mens at; naar at; førend at; inden at; idet at; fra at; til
at; saa længe at. Skriftsprog: efterat. Ligesom i oldnorsk
kunde «at» mangle: siden han haffde bekommet K. M. brefF
Abs. Ped.); æfter thæt han flyr (15. aarh.); paa siwendæ aar
æffther han koning wort (Er. Kr.); efter du gikst af din Grav
[Dorthe); for (= førend) han red ud (Chr. Ped.); rob nw thijn
kettere saa lenge tw reffner (P. Elies., = indtil); til hin take
up stiborj) sit (Sk. lov); mod kroppen scal gaa til dødhæ (Mik.,
^ mod den tid at). Nu: siden, (ind)til, fra osv.; men: efterat.

c. A arsag sforhold : (fyrir ^ af, med) pvi at, 1 senere old-
norsk udelodes undertiden at, saa man fik samme form for kon-
junktionen som for adverbiet: {fyrir) pvi. I de olddanske love
er den almindelige form endnu «for thy (thet) at»; i 14. aarh.
blir udeladelsen af «at» hyppigere, skjønt «fordi at» endnu
længe var det almindelige : fordi at kettere icke meer annamme
af sckriffthen en theris ketterij kan medt bestyrckis (P. Elies.).
Oftere skiltes de to bestanddele ad, saa at «fordi» kom i hoved-
sætningen : fordi er guidet blegt, at saa mange strebe der efter
(P. Syv). «Fordi» er igjen forkortet dels til «thi» (saa ofte i
15. aarh.: hinnæ bøør i thenne ield ath brænne, thy hun ær ien
drawels qwinnæ), dels til «for», som allerede brugtes paa refor-
mationstiden ; hvor Chr. Ped. har: «i lede effter mig, fordi at i ode
aff brødet,» staar i Bib. 1550: «faar i ode»; han er fordømd for
kan icke trode (Chr. Ped.) ; thi for her var icke Korn at be-
komme, daa maatte baade fattige og rige båge Barcke-brød
(P. Cl); men for din Lyst til Siælen er saa stor (Dorthe); just
for den er saa sterk (Øhl.); jeg var kun ivrig, for min Jomfrue
ivng var (Holb.). Saa endnu i dagligtale.

Efter sin oprindelse staar saaledes «ti (for)» og «fordi» paa
samme trin, er begge underordnende konjunktioner. Saalænge
*at)», om det end udelodes, af sprogfølelsen underforstodes ved
*ti (for)», vedblev det at være underordnende; men idet ude-
ladelsen tilsidst blev fast regel, tabte ordet sin underordnende
™ft. Derimod fastholdt «fordi» sin gamle funktion, skjønt
*at> ogsaa her senere er blit sløifet (vulgært dog: fordi at).

\

— 230 —

Med hensyn til ordstillingen staar den med «ti (for)» indledede
sætning midt mellem hoved- og bisætninger. idet verbet har
samme plads som i de sidste vti han er syg — fordi han er syg),
adverbier og negtelsen derimod som i de første (ti det er alle-
rede, ikke sent — men : fordi det allerede, ikke er sent). Heller
ikke kan en sætning med «ti (for)», saaledes som bisætninger,
stilles foran den begrundede sætning. Xænnest raaa ordene «ti»
og «for» nu regnes til en egen klasse af adverbier som tjener
til begrundelse af det foregaaende udsagn (sml. «nemlig»). Andre
henfører dem til de sideordnende konjunktioner, som en egen
gruppe deraf: de begrundende eller eksplikative konjunktioner.
Med hensyn til anvendelsen af de to ord afviger dansk-norsken
ikke lidet fra dansken. Medens det moderne danske skriftsprog
kun sjelden anvender det sideordnende <for» (dette findes bl. a.
hos Holb., Øhl. og Hertz), er dette i vor litteratur hyppigt
I dagligtale er «for* ogsaa i dansk almindeligt, og i dansk-
norsk har det ganske udtrængt «ti>, som hos os er et rent
papirord.

Aum. Efter siu oprindelse forskjelligt fra dette nye adverbium *ti»
<T riet gamle adverbium <ti>,8om karakteriseres ved hoverlsætiiings ordstilling-
Dette er udgaaet fra det oldnorske adverbium {fy fir) pvi (= derfor), og tindes
im kun i ret8form**len cti kjendes for ret> samt hos archaiserende digtere.
Paa reformationstiden var endnu den fulde form «.for<li> i brug: forti scal han
toolæ vtalic pyne til domedagh (K. Magn.); de kunde fordi heller icke vidt*
(J. Niels.). I Vaidemars lov almindelig tfor thet», bevaret i dagligtalens ^ior
det>. Medens det andet «ti» begrunder det foregaaende udsagn, betegner
dette følgen deraf og kunde ogsaa staa inde i sa^tningen: kom thi skt)tn
f= snart), sødæ Gudh '15. aarh.).

Det gamle a f pvi af er bevaret i vort folkesprog: av di (at);
i efterligning heraf : Halvor var saa fillet og itureven, af det
han havde fulgt Vesten vinden baade gjennem busker og kj^r
(Kventyr). I dansk er det — under indHvdelse af «eftersom»'
og tysk «nachdem» — blit til «efterdi», tidligere ogsaa «etterdi
at»: effter thi at verden kende icke Gud (Chr. Ped.), hvor Bio-
ir>50 har: eitterdi at, og udgaven af 1607: etfterdi.

Aarsagsbetydning har ogsaa «siden (at)» : siden- at Actriceru®
ere de sterkeste Magneter (Holb.). Ligesaa (som i oldnors»'
«at» alene: alle men kalle teg en doræ, atu toræ røræ mytn
horn (K. Magn.); du er en daare, at du tror ham; hvad har j^S
g;jort, at (= siden) du taler saaledes til mig. Denne betydni^S
er vel udgaaet fra den konsekutive brug.

d. En indrømmelse: po af (paft)] ogsaa adskilt: ok herr P^
mord af vegatida, at hann sé ntlagr; sjeldnere pd alene: pd /fl^'

— 231 —

hennar sé frilluson. I dansk er pd ved indflydelse af tysk blit
«dog», ligesom indrømmelseskonjunktionen enda (vel af enn pd)
er blit til «endog». I ældre tid bruges «dog, endog* og «dog
at, endog at» om hinanden (saaledes hos Abs. Ped. alle fire for-
mer): tho at her Ywan ær icke her (Romant. Digtn.) — herti-
ghens søn slo ieg i hiel, dog han wor køn (Rimkr.); end vogse
børn, dog de drikke vand (P. Syv); en tho ath thet hauer ille
gonget (K. Magn.); en dog ath Jesus døpte icke selff (Chr. Ped.)
— en tho han ær stor (K. Magn.); enddog de slår Slut-øre til
(Dorthe). Længst holdt «endog* sig i Bibelen: hvo af eder
kan lægge en alen til sin vekst, endog han bekymrer sig der-
for (ogsaa f. eks. hos Hertz). Eiendommelig for norsk tale (og
skrift) er «enda» (folkesproget : endaa) = endskjønt. I dansk
fandtes denne forbindelse endnu i reformationsaarhundredet :
en tha ath tu æst gammell, ta æstu wantro (K. Magn.); en tha
the dieffle wore hede, tha ware the om siden møde (1510). Sjel-
den er: da dog at (f. eks. Dass). Det gammeldanske «dot» (=
oldn. pott) forsvandt tidlig. Efter mønster af «endog (at)» opkom
«alligevel (at)*: alligeuel at hand sørger der faare (Bib. 1550) —
mangen spaar, alligevel han er ingen profet (P. Syv). Ligeledes
«endskjønt (at)«: endskiøndt at Papisteriet kan ikke andet end
ansees som en Samling af Urimeligheder (Holb.) — endskiønt
Staden nu haver ey fleere Huuse, end den havde før Branden
(ib.). Ogsaa «uagtet at», hvorfor nu kun «uagtet» (dansk daglig-
tale: uagtet at, hvorvel at). Forældet er «uanseet (at)». Om
«end at (det)» se § 144, anm. Undertiden findes «at» alene med
indrømmende betydning: icke er ieg kierling gamel oe graa, at
ieg bær pose oe staff (Folkev.). I hovedsætningen kan her staa
et «da»: men wij maa tha icke falde hende (o: kirken) fraa, ath
hun er syndigh (P. Elies.).

e. En betingelse: ef {at)\ endnu vulgært: om at, hvis at
(hvis at en dig byde vil et Øre-slag, Dass), naar at. I ældre
<lansk (f. eks. i Bib. 1550) bruges oftere «thi at» i betydningen
•ti hvis*. «Medmindre» hed tidligere «med mindre (minde) at,
^ed minde end (at)»: den kand icke endis met minde end at
hun giører en aff sine beste kemper vd paa liannem (Folkev.);
Jiorsk folkesprog: minder(s); sml. engelsk: unless, fransk: å moins
HUe. Medens «medmindre» har erstattet oldn. nema, har det
''enere oldn. utan holdt sig som «uden (at)»: iUan pif hjålpir mér
= uden (at) du hjelper mig, kan jeg ikke klare mig. Ogsaa

— 232 —

«at» alene kan antage betydning af en betingelse: jeg var til-
freds, at jeg var færdig.

f. En følge, navnlig efter sva: mun nu verda sva, at pn
munt verda pindr. I ældre dansk ofte uden foregaaende *saa»:
slo hannem met sin neffiie, ath sønder gick halsbenet (Chr. Ped.);
de leffaendis bliffae, faa guid oe sølv, at de aldrig worde fat-
tige (ib.); slaar haanom, at hand schriger (P. CL). Istedenfor
«saa at» staar ofte «saa» alene: saa Fienden fant intet for sig
(Ved.); dette er nu meget almindeligt i daglig tale.

g. En hensigt: til pess at eller blot at: at peir døi eig i af
stilti. I ældre dansk er «at» det sedvanlige: giif mig det vand,
ath ieg icke tørster, oe ath ieg skal icke helder gaa hid ath
drage det op (Chr. Ped.); men at jeg skal melde om (=: for at
melde om; Pont.); jeg faar have Bud efter Fogden og Degnen,
at min Søn kan have nogen at disputere med (Holb.). Denne
brug findes endnu: kom hid, at jeg kan høre hvad du siger; at
ingen skal tro at jeg overdriver; dømmer ikke, at I ikke skal
dømmes. Den nu almindelige forbindelse «for at» er vel op-
kommet ved indflydelse af «for at» med infinitiv. Sjelden blev
*for at» forkortet til «for»: for jeg engang skal staa krooned
(Dorthe). Fra tysk (auf dass) stammer det forældede cpaa det
(at)» : ok pa thet ath thess ydermeræ skall wæræ endrækt i
closteredh (15. aarh.); paa det at de deraff skall lære (J. Niels.)
— paa thet i skulle were ethers faders børn (Bib. 1524, 1550,
1647); paa det hand maatte bliffue der saa naffnkundig som
han waar udi Østen (Ved.); æ.r din fader og moder, paa det dine
dage kunne forlænges i landet (Bibelen).

2. Indledende en sætning der staar som subjekt, objekt,
eller i andre substantiviske forhold: se § 150.

3 I oldnorsk knytter at, føiet efter spørgende pronomener
og adverbier, den afhængige spørgesætning til hovedsætningen :
Ola fr spurdi, hvem styrk at hann mundi få honum Saaledes ogsaa
i 10. og 17. aarh.s dansk: besinde, huor meget gaat ath der kan
efiter følge (Chr. Ped); læse wi, huorledis at quinderne ginge
vd i mod Dauid (Ved.); huorledes at hun (o: kirken) er stedd
(»I. Niels.); oe huort at vi skall fly hen (ib.); spørg, hvad Him-
mel at C'hristus indgik (Dass); fortæl mig, hvor mange Tønd
Sild at der gaar i din Vom (ib.). Ligedan hos Wessel: hvorlunde
at en Aand var Aarsag, at; og endnu i dansk dagligtale: jeg
kan ikke forståa, hvem at der har fortalt ham det.

1 senere oldnorsk faar saadanne udtrvk relativ betydning:

— 233 —

hvar fyrir at hann setti pau Igg, at (= af hvilken gnind). Lige-
dan 1 ældre dansk: den sag, huorfore at han vilde troloffiie
(Abs. Ped., paa grænsen af spørgende); aarsag, hvi at de gud-
fryctige lider uselhed (J. Niels.); det Verk, hvorved at (Dass);
paa hvilken at Natten den lyser som Dag (ib.). Saaledes endnu
i vulgær tale: i det hus, hvor at han bor. Endog til det rela-
tive «som» kan «at» føies: saa som at David taler (Dorthe);
vulgært: den som åtte. Med indrømmende betydning: i hvor

høye at de ere (lr)91).

Anm. I meget sen oldnorsk og i ældre dansk anvendtes ofte demon-
strativet «det» istedenfor «at» (sml. svensk: det = at). Denne brug skyldes
dels udeladelse af «at> efter «det», dels indflydelse af tysk (nt. dat, ht. dasfs)
= «det> og «at»). Medvirkende ved denne udvikling var det i § 76, c om-
talte pleonastiske «det» (sml. f olkesprogets : eg trudde det, han skulde koma).
Et saadant pleonastisk akkusativisk «det» kan foreligge i sætninger som:
tha biscopen feck at see thet Karll war igen kommen (K. Magn.) ; at wy
kiinne fomymme, thet ^y ere huer ånders brøder oe systre (P. Elies.); iog
haffuer befundit, det han haffuer verit en trofast tiener (Huitf.). Ligesaa
efter præposition: of. (= om") nokir waro minne til, thet witherlagh war
hrudet foldd.). Herfra er da «det» overført til andre forhold: ieg wil saa
skrige, det iorden skal beffue (1633); naar Fiimkonens Tid er kommen, det
hun skal giøre Barsel (P. Cl.); og roede det Aaren i Kieipene brast (Dass);
slig Klave, det Strand og Sø driver som tykkeste Sand (ib.); nu blinker den
blussende Ild, det Luften staar slet udi Lue (ib.). Særlig hyppigt er «det»
i folkeviser : mig tykte, det himmelen brast itu ; hun stødte til vuggen med
8in fod, det barnet rulled der ud paa jord; vel vorde eder, jomfru Gloriant,
det I vilde til mig gange; det første, det sollen oprand; ieg vil mig icke
laandgiffue, det (= selv om) kongen mig selflfuer bad. Hvor det indleder et
ønske, foreligger vistnok indflydelse fra tysk: o ded jeg kunde komme frem
Pontop.); ah ded jeg maatte være i fred (ib.). Bevaret er «det» i betyd-
ningen eat» kun i udtrykket: det jeg ved (tysk: dass ich wtisstt^ egentlig:
saa at). YX pleonastisk «det» findes ogsaa undertiden tilføict efter «at»:
inden ath det sol biergis (Chr. Ped.); saaledes meget almindolig i vore
bygdemaal: at det (ate), endog: ate det. Dette «det» er overført fra de
upersonlige bisætninger. Sjelden er «der» for «at» : haffde ieg det førre
vist, der elskoffuen haffde verrit saa sterck (Folkev.). Dotte «der» svarer
til oldnorsk er -- at, ganske som det relative «der» til oldn. er = Poni.

143. «Som» indeslutter i sig det gamle sem og C7\
1. Begge disse relative partikler kunde i oldnorsk ogsaa
"i*nge8 som tidskonjunktioner: er (sem) liånir vårtt pr f r tigir daga.
I^igedan «som»: han kom til keyseren, som han sad offuer horde-
(Chr.Ped.); som de dette haffde sagt (Ved.); och komme vi did,
^'^ klocken kunde vere ved 2 slet (J. Niels.); som nu tiden
naBnnede sig; bedst som han stod, faldt han.

I forbindelse med adverbier og præpositionelle udtryk dan-
^^r er og sem talrige tidsudtryk : få [er) = da (gotisk panei og

— 234 —

pan)\ fiegar (er, sem)\ fyrst {sem)\ nær sem = naar (nærgi er =
naarsomhelst som); medan (er) = medens; sidan (er) = siden;
sva sem (idet); sva lengt sem = saa længe som; par til er, pangat
til er (indtil); til pess er = (ind)til; frå pvi er = fra; i pvi er
= idet; eptir (fat) er = efterat. I mange af disse forbindelser
er i dansk indtraadt «at» for er eller sem (§ 142, 1, b).

Ved «da» tilføies aldrig «som». Heller ikke ved det gamle
«(det) første»: forsth domedagh kommer (15. aarh., = saasnart);
første I se mig hænge (Folkev.); det første han mig mon
se (ib.).

I ældre dansk brugtes ogsaa «der» som tidskonjunktion:
der Hother haffde lang tid gaaet omkring (Ved.); der bonden
saae delefogden, sagde han (P.Syv). I bibelsk stil endnn i vor
tid: der han det hørte. De olddanske love har «thær, thar»;
tha ær væl skift, thar (= naar) allæ havæ æm got (Sj. lov);
thar skip ær gørth, tha (J. lov). Derimod har Skaanske lov
«thagær» = oldn. pegar «saasnart, naar» (en at morni, pegar
dagadi). Sammensmeltningen af par og pegar begunstigedes der-
ved, at oldn. par sem (er) ogsaa undertiden anvendtes med tem-
poral betydning : par's einn var hgggvinn, få komu tveir / staSinn
(egentlig: paa det sted hvor).

«Naar» er egentlig det s])ørgende nær (= hvé nær, «hvor
nære*), som har faaet relativ betydning ved tilføielse af sem.
I ældre dansk ofte «naar som» eller «nær som»: nar som een
geestlig person haffuer ijlde regheridt (P. Elies.); naar som i
støde flux i trometerne (Bib. 1550 og 1047); ogsaa: naar som
att (1553). Forbindelsen «naarsomhelst» optræder allerede paa
reformationstiden, ofte med betydningen «saasnart som»: naar-
somhelst vore aar oe dage ere bortfarne som en liasttlj^dendis
vandstrøm (Pont.).

«Medens» er det ældre «meden (men)» med tilfoiet s (sml.
kuns o. a.). Ved dette ord mangler altid «som». Tidligere
ogsaa «imellem*: sanckede sig iekun nogitt tørtt tråas eller
spaaner, imellom Gudstieniste hollis i thabernackel (Pall.).

«Siden* har heller aldrig «som». Tidligere anvendtes det
ogsaa ofte, hvor vi nu bruger «efterat» : løpær thrællen burt,
sithæn han havær gærningen giorth (Sj. lov); siden de wore
borte (Chr. Ped.); hun wor føder, siden Pipping døde (ib.). Se
§ 156.

Med eller uden «som» forekommer følgende konjunktioner:
saa længe (som); saa ofte (som); saa tijth som thet hartiier

— 235 —

wærid begynth (P. Elies.) ; saa snart (som) ; saa braat som min-

nat er gongen (Mand. ); strax som de ere mette (Pall.) — strax

maaltid vor giort (J. Niels.); i det som de saae (Ved.); ottende

dagen effter som de haffde sagd borgen for hannom (Abs. Ped.).

Anm. Om «som» efter tidssubstantiver samt til betegnelse af stedet
se § 147.

2. Et aarsagsforhold kan i oldnorsk udtrykkes ved er, men
ikke ved sem, I ældre dansk havde «som» oftere denne betyd-
ning: men som min Herre og jeg ere lige gode Poeter (Holb.).
Det oldnorske svå.sem har fra tidskonjunktion [sva sem til sén^r
skyldt fara, = idet) udviklet sig til aarsagskonjunktionen «saa-
som». Idethele kan de fleste af de førstnævnte ogsaa bruges
med kausal betydning. Saaledes «da», dette dog vistnok under
tysk indflydelse; indtil omkr. 1700 var denne brug ukjendt,
undtagen i forbindelsen «da dog» = skjønt; i vore bygdemaal
er den endnu sjelden. Ligesaa «naar» : sehule wij oe saa lade
oss nøije met Gutz retferdige dom, nar han kan icke andhet
wele en thet som er gott (P. Elies.); naar han siger det, faar
jeg vel tro det (= siden). Videre «siden», som allerede i old-
norsk kunde bruges begrundende. Endelig «mens, idet, alden-
stund»: hwi døber dw, men dw est icke Christus (Chr. Ped.)-
hvor har du været, mens du leer saa (Holb.); ligedan hos
Grundtvig o. a., og endnu dialektisk. «Eftersom» er oldn.
eptir pvi sem «overensstemmende med» {eptir pvi sem hann er
vanr = efter som han er vant til), i sen oldnorsk eptir sem.
Formelt identisk hermed synes «efterdi», hvorom § 142, c. Af
lokalistisk oprindelse er det forældede «der»: men der hand det
ikee wille (St.D.P., = da); ligedan i senere oldnorsk: nii par sem
allir lutir vurdu fyrir fetta guds ord, pd er anåsynt. at (sml.
punkt 1). Dette «der» kan ogsaa ha indrømmende betydning
(= selv om): ieg vil mig icke giffte, der kongen mig selffuer
badt (Folkev.).; lignende i senere oldnorsk: hvi skaltu leika vid
skynlaust kykvefidi, par er pii skyldir at guåi einum hyggja.

3. Medens det oldn. par sem [er) kun betegner den virke-
lige grund (= eftersom), har vort «dersom» antaget betydning
af en tænkt forudsætning. Denne udvikling til betingelses-
konjunktion er vistnok udgaaet fra den stedlige opfatning:
der som = der hvor (hvorom se § 147) er blit til: i det
tilfælde at; sml. oldn. potti honum par vel komii fé sitt, sem
Oddr tøkt vid (omtrent = naai'). Ogsaa «hvor (som)» havde tid-
ligere denne betydning (sml. tysk «wo» = hvis): hwar som

— 23(1 —

nogett falder i theris øge paa then dag, tha lade the thet icke
wdtage (16. aarh.); huor riigens raadt thett icke nw giorde, tha
war att befrycthe (1533). Videre «saafremt» = oldn. sva framt
(sem) «^saasnart som», i sen olda. sva framt at «saafremt». Af
senere oprindelse er «for saa vidt som» (oldn. sva vltt sem er
kun lokalt); ogsaa «saa vidt»: f aa Historier ere meere tilforlade-
lige end Rapins, saavidt de grunder sig paa Reiners Arehiv
Documenter (Holb.). Endelig kan ogsaa tidskonjunktionen «naar»
ha betydningen «hvis», især i daglig tale: jeg kunde gjøre det,
naar jeg bare vilde.

4. Det oldnorske sem betegner hyppig en sammenligning
(baade virkelig og tænkt): sem mælt er; peir Utti, sem peir heyrdi
Jmt ekki. Ved forkortet udtryksmaade er opkommet udtryk
som: som oftest; mens legen gik som bedst; oldn. fara sem
skjotast; helt ud: liljop i skoginn, sem mest måtti hann. Om en
hypothetisk sammenligning kan endnu bruges «som», skjønt i
skriftsproget den tyske forbindelse «som om» (als ob) er hyppi-
gere: Roland loth, som han hørde icke (K. Magn.); han kom,
som (om) han var kaldet; det gik, som det var smurt. Paa
grund af sin brug i sammenligninger blev «som» ofte føiet til
«end»: æn som (15. aarh.); icke mere fredag end som søndag
(Pall.); dendne verdens børn ere klogere end som lysens bøm
(Pont); ellers er min Helbred bedre, end som jeg har kundet
vente (Holb.). Endog med udeladt «end»: mere udelukt som
andre (Dass); sml. oldn. hetr sem (sjeldent). Endnu siges i vul-
gær tale: han er meget klogere end som du tror; og i vort
folkesprog: han er større som dei andre.

Anm. Om «8om> efter spørgemle og relative ord se § 146 og 149.

144. Konjunktionen «om» svarer til oldnorsk ef, hvis old-
danske former er «of, af, um». Formen «om» er vistnok o\y
kommet under indflydelse af dens negation oldd. «num» (=
oldn. nema «hvis ikke»); sml. Sj. lov «æm» og Frostatingsloven :
em; «om« optræder i Norge c. 1400 ved svensk indflydelse.
Ordets brug er en dobbelt:

a. Det indleder betingelsessætninger og er som betingelses-
konjunktion den almindeligste indtil Holberg, idet «dersom» ikke
er meget anvendt, og «hvis» forst i 17. aarh. brugtes saaledes.
1 reforinationstiden forbandt «om» sig med <skjønt» efter møn^
ster af det tyske «obschon» (hvor «schon» egentlig = smukt):
om hand skiønt uill (d. e. selv om han vil) = ob er sehon
woUe; om det skiønt vedvarer længe (Ved.); hvad er det, om

— 237 —

du skiønt har mer end han at sige (Dorthe). Ogsaa umiddel-
bart efter «om»: omskiønt Egjrptiske Trængsler opstaar (ib.).
Ofte tilføies «end» (egentlig: fremdeles, endnu): om de end
skiønt kunde hafFue grebet Atisle (Ved.). For «om» bruges
ogsaa «naar» eller «der»: naar de end skiønt fly for dennem
(Ved.); naar de ville end skiønt holde sig fra syndt, da kan de
alligevel icke (J. Niels.); der hand end skønt hafde giort det
(Abs. Ped.). Ofte uden «om», med inverteret ordstilling: har
du skønt lenge løbed vild, saa gak til Jesum (Dorthe); er jeg
end skjønt forrasked (ib.). For «om end» findes ogsaa «end om»
eller blot «end»: men end om Pølsen er blandet (Dass, = om
end); følg ham, end skulde du paa Livet tåge Skade (Dorthe,
= selv om); var det end hans egne børn. Med «naar» for
«om»: end naar hans Arbeid bliver vel optagen (Holb.); jeg
siger, naar endog Arbeidet bliver vel optagen (ib.). Fra tysk
«obwol» stammer «om end vel»: om i det end vel saa (Bib.
1550) = ob ihr es wol sahet. «Hvorvel» er tysk «vviewol».

Anm. Den her omhandlede bru^ af «end» er at adskille fra den
gamle betingelseskonjunktion : sen oldnorsk enn = ef, olddansk «æn»: en j
wille giøre saa (Romant. Digtn.). Allerede den forskjellige ordstilling viser
dette. I forbindelse med «at (det)> faar denne konjunktion indrømmende
betydning: ieg gider icke druckitt, enndt dett y giffuer mig vinn (Folkev.,
= om end); end det du ser mig bløde, du nævn mig ikke til døde (ib.);
dog ogsaa uden «at>: tu tørst eij hobes oppa thine frænder, en the toge
tith gotz (1610).

Brugen af «om» er blit indskrænket af «hvis», som først i
17. aarh. optræder som betingelseskonjunktion. Dette «hvis» er
laant fra nedertysk «wes» = hvad og brugtes i 16. og 17. aarh.
hyppig for «hvad» (se § 89): wij ere nødde til, hwes wij haiiue
giort (P. Elies.). Nu brugtes ogsaa «hvad» undertiden som
betingelseskonjunktion (huadt handt ické fornyer hannem, Bendz;
uden hvad Gud vil give det arme folk noget af havet, 1591),
en brug som vistnok er udgaaet fra forbindelsen «hvad (heller)»
= hvad enten (hvad vi gaa ind eller gaa ud, Psalmedigtn.; se
8 141,2). Der kan saaledes intet særlig paafaldende være deri,
at «hvis* satte sig fast som betingelseskonjunktion, medens det
ellers beseiredes af «hvad». Hvor let denne overgang kan
være, sees af et eksempel som: de Kontorske borge altid Nord-
farerne, hvis (-- hvadsomhelst) de maatte behøve (P. Cl.).

b. Det indleder en indirekte spørgesætning. Det har i
denne brug ogsaa opslugt det oldnorske hvårf, som horte hjemme
i disjunktive spørsmaal. I ældre dansk findes herfor «hvad»

— 238 —

(sml. §141,2): jech kan ev thet sighæ for san, liwat the giorde
hannum til spoth, eller the vilde hannum ther goth (Romant.
Digtn.). Med udeladt konjunktion: at hun mig kan give For-
sikring derpaa, jeg tabe skal heller og vinde (Dass, = om).

KAPITEL XI.

Sætningslære.

145. Ved pronomener, pronominale adverbier og konjunk-
tioner forbindes en sætning med en anden (en «hovedsætning»
med en «bisætning»), saaledes at begge tilsammen («den sammen-
satte sætning») danner en afsluttet mening. Bisætningen kan
igjen forholde sig som hovedsætning til en anden bisætning,
hvorved fremkommer et sætningskompleks («perioden»). Be-
grebet «underordning» har særlig hensyn til den grammatiske
form, ikke i samme grad til indholdets vigtighed. Ligesom i
den enkelte sætning hovedvegten kan lægges paa hvilketsom-
helst led, 'saaledes er i perioden hovedtanken ikke ganske sjel-
den indeholdt i bisætningen. Istedenfor: «da de alt nærmede
sig land, brød stormen løs», kan uden væsentlig forskjel siges:
«de nærmede sig alt land, da stormen brød los».

Bisætningen er substantivisk, adjektivisk eller adverbiel og
danner alt efter denne sin natur en mere eller mindre uund-
værlig del af den sammensatte sætning. Ofte er saaledes hoved-
sætningen i sig selv ingen fnldstændig sætning, men blir det
forst naar den i bisætningen faar sit manglende led ; f. eks. naar
denne som substantivisk repræsenterer hovedsætn ingens subjekt
eller objekt («jeg ved at han kommer»), eller naar den som
adjektivisk udgjør en nødvendig del af subjektet («hvo som
tror, skal l)live frelst» = enhver troende). Mindre nødvendig er
derimod den adjektiviske sætning naar den kun karakteriserer
subjektet («da raabte en mand, som stod blandt de bagerste»).
1 alle tilfælde har bisætningen samme funktion som et sætnings-
led og kan ])aa grund af denne egenskab ofte forekomme side-
ordnet med et saadant: han saa deres nød, og at de ikke kunde
reddes; han erfarede nu sin betroede tjeners falskhed, og hvor-
ledes han i aarevis havde ført sin herre bag lyset.

Meget ofte kan en bisætning erstattes af en sideordnet

— 239 —

hovedsætning. Istedenfor: «jeg ved, tror at han kommer» kan
man sige: *han kommer, det ved jeg»; «han kommer, tror jeg.»
Istedenfor: «du taler over dig, fordi du er syg» kan det uden
stor forskjel hede: «du er syg, derfor taler du over dig». Paa
denne maade tager sproget op igjen et tidligere udgangspunkt;
ti det er selvsagt, at underordningen har udviklet sig af side-
ordningen. De ved den første anvendte pronomener og konjunk-
tioner er alle enten spørgende eller relative. Men den spør-
gende bisætning var oprindelig utvilsomt en selvstændig sæt-
ning, og de relative ord har, tildels først inden enkeltsprogene,
udviklet sig af demonstrative. For alles vedkommende gjælder
<let, at den bestaaende underordning lader sig føre tilbage til en
aeldre konstruktion, hvor de to sætninger grammatisk var side-
ordnede, skjønt den ene logisk udgjorde et udfyldende eller af-
hængigt led. Oprindelig betegnedes vel dette forhold kun ved
betoningen; i .sanskrit er saaledes hovedsætningens verbum
ubetonet, bisætningens betonet. Det ældste sprogtrin anvendte
altsaa sideordning for underordning, og jo længere vi kommer
tilbage i enkeltsprogenes historie, desto mere finder vi side-
ordning anvendt. Saaledes f. eks. i den klassiske oldnorsk.
Vistnok har dette sprog alle arter af underordning fuldt udvik-
lede og anvendte, men sætningsbygningen er dog i almindelighed
langt enklere end i den dansk som tysk og latin har influeret
paa. Oldnorsken ynder korte og løst forbundne sætninger, lige-
som endnu folkemaalene og endog den dannede dagligtale. Saa-
ledes anvender, som før nævnt (§ 141, 1), oldnorsk ofte ok, hvor
vi heller bruger en relativsætning : funnu feir konur pr jar, ok
^nnu lm (= som spandt lin), eller anden underordning: Jjetfa
^pyrr Hgfundr ok ferr hann ok hi dr Hervarar (= da H. ei farer
iette); ok er hann hér å pingi, ok sva doftir hans, ok måttu nu
^/tf håna, ef ph vilt (= saa at du nu kan faa se hende). I lov-
sproget gjør en fortællende hovedsætning meget ofte samme
^vtte som en betingende sætning: nit Pykkir presti eigi reit at
åkn farit, hvårt sem skorta ord eda afferli, pd vardar fjgrhaugs-
gari; ligedan i de senere love: nu bygger bonde et langskib i
•^eret . . ., daa scal kongens ombodzmand fare til hannom
(Olavs lov). I vort senere skriftsprog anvendes sideordning
^est (retorisk), naar den biomstændighed som kunde ha fundet
udtrvk i en bisætning, skal udhæves. Saaledes hvor en be-
følende eller opfordrende eller ønskende hovedsætning anvendes
fcr en betingelsessætning : gjør det, og du vil faa se folgerne;

— 240 —

tåge sig ickon huer de ti Guds Bud udi den ene oe krønieken
udi den anden Haand oe ligne det ene imod det andet, da skal
han klarligen finde (Ved.. = hvis nogen vil tåge); gid han kom,
saa skulde jeg være glad. Eller hvor en handlings tidsomstæji-
dighed ophøies til et hovedbegreb ; alt nærmede de sig land,
da brød stormen løs ; du talede, Seigneur ! strax fik min Angest
Vinger (Wess.)-

Da det gamle og det folkelige sprog heller ikke ynder vid-
løftigere enkeltsætninger, kan der paa den anden side ogsaa
forekomme tilfælde hvori disse anvender bisætninger, medens
den mere literæ.re moderne stil indordner tanken som et led af
den enkle sætning, særlig som apposition (hvorom § 67 og 139, 1, a)
eller som komplement. Eksempler paa saadanne for den folke- 1-^
lige udtryksmaade fremmede forbindelser af sidstnævnte art er: l^j
ved synet af denne nye fiende tabte den lille skare modet; han J-^-s
oplæste brevet med udeladelse af nogle meget vigtige ord; after |'^
grundig overveielse er vi kommet til følgende resultat. For

Me
•H(
D
«2,

chaB

•-lem

sprogfølelsen staar saadanne udtryk dog paa en maade som to
sætninger, saaledes som brugen af det refleksive pronomen ad-
viser: se § 82—83.

Omvendt udvides ofte en enkelt sætning til en sammensat,
saaledes at et enkelt led i sætningen, naar det særlig skal
fremhæves, ved hjelp af verbet «være» danner en egen sætning,
hvortil de øvrige led danner en relativ bisætning : det var det
jeg vidste = det vidste jeg; det er for din skyld, (at) jeg gjør -, *
det; erindrer De? det var i Kongens Have jeg mødteDem den
første Dag i Mai (Heiberg) ; hvem var det, du talte med. Begg^
sætninger vedbliver for sprogfølelsen at staa som én sætning» . ^
livorfor ogsaa refleksivet i bisætningen viser hen paa hoved- ^^
sætningens subjekt: det er af sine egne man skal ha det =m9J^
skal ha det af sine egne. Denne slags sammensatte sætninger
synes fremmede for oldnorsk og ældre dansk, men er alminde*
lige i folkesproget og har i det moderne skriftsprog en mei*
udstrakt anvendelse end tilfældet er i tysk.

146. De spørgende bisætninger tilknyttes i oldnorsk
dels ved s])ørgende pronomener og adverbier, dels ved konjnnk- I* ^
tionerne ef og hvårty livoraf den sidste egentlig er neutmm ** f
et pronomen. I .

Som i gotisk og andre germanske sprog adskiller de pronO" |
minale afhængige spørgesætninger sig fra de spørgende hoved'
sætninger kun ved ordstillingen og (tildels) modus, ikke v^

ije]

itr

dvs

-ie s
■^>?

— 241 —

nogen ændring af pronotaen (som f. eks. i græsk oftest fra spør-
gende til ubestemt relativ): witup auk hwarjos anabusnins atgébum
izivis; spurdi hverr så inn mihli maSr véri, I senere old-
norsk tilføies ofte relativ partikel: visst engi maSr, hverrar
éttar er hann var. Denne tilføielse finder ogsaa i ældre dansk
sted, hvor pronomenet staar som subjekt: optegne hues For-
andring som er skeed (Ved.); det kommer ikke an paa, hvo der
haver studeret mest, men hvo der haver studeret bedst (Holb.);
at vide, hvad nyt som er forefalden her udi Staden (ib.); han
spurgte, hvem der havde sagt det; ved du, hvad der er paa
færde. Ved den gamle ordstilling med verbet sidst kan par-
tikelen mangle: se, hvilken bætræ tro haffuer (K. Magn.); da
faar mand ath see, huo rett haffuer (Chr. Ped.); spaa hvad i
fremtiden skee skulde (Ved.). I det moderne sprog er dette mest
tilfælde hvor siedsadverbiet «her» ved inverteret ordstilling
kommer lige efter pronomenet: har du hørt, hvad her er hændt;
har du hørt, hvad (som) nu er hændt; ved du, hvem (som) den-
gang hjalp. Staar pronomenet i andet forhold end som subjekt,
tilføies intet relativ: jeg maatte gierne spørge, hvad en Comoedie
er (Holb.) ; sig mig, hvem I taler om.

Denne tilføielse af relativpartikelen synes (ligesom det i
§142,3 omhandlede tillæg af «at» til de spørgende pronomener
i af hængige sætninger) at skyldes en ellipse: «sig mig, hvem
der har sagt det» er egentlig «sig mig, hvem det er der har
sagt det.» Ved denne tilføielse ophæves den formelle forskjel
mellem det spørgende pronomen og det ubestemte relativ (se
§149). Mellem disse ordklasser har der til alle tider været en
nær berøring. En række af verber har dels været brugt med
afhængig spørgesætning dels med relativsætning, alt efter den
forskjellige betydning. «De saa, hvad der var paafærde» inde-
kolder en spørgesætning; «de saa hvad der var at se» en
i^lativsætning (=alt hvad). «Sig hvad du mener» kan opfattes
kaade som spørgesætning (= sig: hvad er det du mener) og som
relativsætning (= sig det som du mener). Ofte er forskjellen
Biellem de to opfatninger temmelig haarfin; i et udtryk som
«jeg har glemt hvad jeg vilde sige,» kan bisætningen tåges som
«impelt objekt for verbet (hvad = det som, altsaa relativt), eller
den kan opfattes som angivende gjenstanden for en overveielse
(kvad = hvad det var som, altsaa spørgende), men menin-
gen blir i begge tilfælde væsentlig den samme. Naar nutids-

16 — Dansk-norsk ens syntax.

— 242 —

sproget ikke længer formelt skjelner mellem de to arter af
bisætninger, tør dette i væsentlig grad skyldes en sammen-
blanding, hvorved de spørgende bisætninger har rettet sig efter
de relative.

Konjunktionerne ef og hvårt brages i oldnorsk om hinanden:
P. spyrr, ef S. vildi nghhura liSveidu veita sér — H. spyrr, hvårt
hann vekti (om han var vaagen). Ef er identisk med betingelses-
konjunktionen og ventedes saaledes (som latinsk si) efter verber
som betegner tvil eller uvished (eller det modsatte), medens
hvårt, som egentlig er neutrum af spørgepronomenet hvårr, ven-
tedes efter spørge verber (som engelsk «whether» og ældre tysk
«weder»); men dette forhold er, som sagt, forstyrret. Da hvårt
betyder «hvilket af to», er det klart at ordets brug i enkelt-
leddet spørsmaal beror paa ellipse, underforstaaelse af spørs-
maalets modsætning (eda eigi). Ordet anvendes ogsaa ofte i
direkte spørsmaal, som en slags spørgepartikel : hvårt er faSir
pinn heima.

I dansk svarer til e/' «om»: se § 144. Hvårt er tabt eller
erstattet af «hvad»: se § 141, 2. Til det disjunktivt spørgende
hvårt — eåa svarer «enten — eller», og — hvor den disjunktive
karakter er mindre fremtrædende — «om — eller»: jeg ved
ikke, enten det er af Ondskab eller af Taabelighed, han taler
saaledes (Holb.).

Paa en ellipse beror det, at en spørgende bisætning kan
brages som hovedsætning i udraab af forundring eller uvilje.
Bisætningsf ormen er her almindeligere i norsk end i dansk:
hvor god han er, el. hvor han er god (at underforstaa : jeg kan
ikke sige, el. lign.); hvor dumt dette er; hvad han dog kan
iinde paa. Hyppigere er i dansk hovedsætnings ordstilling (især
benegtet): hvor er han (dog, ikke) god. Ved «hvad» (= hvor)
brugtes tidligere altid hovedsætnings ordfølge, ligesom ved hvat
i den oldnorske oversættelseslitteratur : hvat grimm er hgnd pess,
er pik kross festi; huad skulde vi haffd mange flere skøne Historier
(Ved.); huad stode det mig langt ærligere oe oprigtigere (ib.);
hvad haifuer jeg seet hannem glad paa gildesbencken i fordom
dage (Pall.); hvad ere mine Ilender mange (Pont.). I senere
tid lindes ogsaa bisætnings ordstilling: hvad hun er smuk (sml.
svensk: hvad her ar skont); hvad i min Heltes Ord der dog ei
Kræfter ligger (Wess.). Denne brug af «hvad» synes i dansk
at være indkomraet fra tysk: was er docli sohleeht ist; was^
liuben wir gelacht. Hvor «om» paa lignende maade forekommer

— 243 -

i eUiptisk brug, skyldes det tysk «ob»: om Adam var blandt
disse gode Venner (Pal.-MuUer) ; egentlig: du spørger, om.

Hvor et ord i bisætningen skal udhæves, kan det stilles i
spidsen af hovedsætningen : han (i dagligtale ogsaa «ham», ved
attraktion til hovedsætningens verbum) ved jeg nok, hvem er.
Hvor spørgesætningen er underordnet en relativsætning, kan
indtræde en eiendommelig sammenslyngning: en bog, som ingen
vidste, hvem eiede (eller: hvem der eiede den). Sml. lignende
forhold ved at-sætninger (§ 152).

147. De relative sætninger tilknyttes ved de relative
pronomener og adverbier. Deres karakter er adjektivisk (eUer
adverbiel), og vi kan saaledes finde dem sideordnede et adjektiv,
en nu forældet brug: en ung, deylig og dydig Jomfrue, men
som intet har bekommet til Arv (Holb.); jeg kalder detEaetterie
og regner det iblant et af de selsomste, og som meest kand
bringe et orthodoxe Blod i Bevægelse (ib.).

Istedenfor relativet styret af en præposition brugtes alle-
rede i senere oldnorsk ofte hvar med paafølgende præposition,
hvor der ikke henvises til et bestemt substantiv: hvar fyrir
peim sé lof (hvorfor de være priset). Under indflydelse af tyske
sammensætninger med «wo» er denne konstruktion i det senere
sprog blit almindelig ved alleslags henvisninger undtagen til
en person: den stol hvorpaa han sad = paa hvilken han sad;
den by hvortil han reiste; undertiden ogsaa ved henvisning til
personbetegn eiser i flertal: forfattere hvoriblandt (sml. lodh
sætthæ synæ gude høgt pa muren och offræde ther alle till,
K. Magn.).

Henvises der til et ord for sted, kan «hvor» staa alene:
det sted hvor(paa). I daglig tale anvendes dog mest den gamle
udtryksmaade med «som», nu næsten altid med efterfølgende
præposition: den stol som han sad paa; den by som han reiste
til; ligedan i folkesproget : det huset som eg var i. Ved paa-
stedsbetegnelser manglede i ældre dansk ofte, ligesom under-
tiden i oldnorsk, præpositionen, hvor substantivet har bestemt
dier ubestemt artikel: or peim stad, sem hon hafåi setit (hvor
hun havde siddet); de rede til tornet, som iomfrwen wor inde
(Chr. Ped., hvor «inde» er adverbium, medens innan er præposi-
tion i det oldn. yfir pat hus, sem peir våru innan; sml. tel thet
htis som lighet ær innæn, 15. aarh.); han red til den øø, som
tampen skulle stande (ib.; ogsaa: paa en øø, som der kampen
skulle staa, ib., sml. § 87); til en hule, som de jomfruer boede

— 244 —

(Ved.); den haffii, som han vaar (ib.); paa høye Field, som hand
kand see vijt om sigh (P. CL); øster i Landet, som slet Schouffue
ehre (ib.). Hvor der ikke henvises til noget bestemt ord, brug-
tes i oldnorsk par sem: par sem hann sat Ligedan i ældre
dansk: syden blæsdæ han so høght, ath keyseren hørdhet ther
som han war (K. Magn.); nu vil jeg komme der hen igien, som
jeg tilforne begynte min tale (Ved.); somme Fiorde ere en Mil
eller to over, der som de ere bredeste (P. CL); der som min
Formand er (Dass) ; gid du var der, som Peberet voxer (P. Syv).
Saaledes ogsaa i vort folkesprog: det ligg der som det laag.
Med udeladt relativ : hand bleff sat der Doctem sidder (EL XJl-
feldt, = der hvor); ligedan i folkesproget: legg det, der det
laag; i eventyr: Per kjørte efter, der katten løb fore; og i
enkelte forbindelser i skriftsproget : der han stod, der stod han
(sml. reise did de selv vilde. Eventyr). Undertiden sammen-
blandes «som» og «der som»: i haffuit, som det er dybest (Bib.
1550, = der hvor) — paa Jorden, som Møl oe Rust æde dem,
oe der som Tyffue graffae der effter (ib.); sml. Elffiie, der som
Lax gaar i (P. CL). Heraf folkesprogets brug af «der» =hvor
(idet relativet udelades): me sjåa huset, der han bur; Bjørnson
og hans efterlignere ynder denne brug: stedet der hun sad.

Langt sjeldnere er brugen af «som» som tidsrelativ efter
tidssubstantiver (= da): frå pdm tima sem; erklærede derhos,
at samme Comoedier kunde være meget gode paa de Tider, som
de først ere skrevne (Holb.); hun passede paa en dag, som trol-
det var borte (Eventyr).

Medens i klassisk oldnorsk forbindelsen af sem og er med
spørgende ord danner ubestemte relativer (se § 149), fik saa-
danne udtryk i sen oldnorsk bestemt relativ anvendelse : hréf i
hverju er (et brev i hvilket). Ligedan i ældre dansk «som» og
«der»: wdi then hellige kirekis samfund, hwor som er liwss oe
dag (P. Elies). Se nærmere § 88.

Om «at» efter relativer se § 142, 3.

Nu aldeles forældet er brugen af det «forbindende hvilken»
i konjunktionsbisætninger efter latinsk mønster: hvilken end-
skiøndt jeg ikke gandske approberer, jeg dog ikke laster (Holb.);
hvilket da jeg fik at vide, gav jeg mig ud for en Doctor (ib.);
hvilket om ikke kand siges om alle, saa kand det dog siges om
de fieeste (ib.). Sml. § 192, d.

148. Udeladelsen af det relative pronomen
er i oldnorsk sjelden, særlig i subjektsforhold; i den senere stil

— 245 —

er den noget hyppigere; eksempler: peir menn, Hl pess eru talSir;
Bjgim haupmadr, sumir kalla Bunu; hafdi hann fengit eignir pér
hann hafdi ått Saa meget hyppigere blir den i det senere sprog.
Som subjekt udelades relativet i olddansk i regelen kun
ved inverteret ordstilling (d. v. s. hvor verbet ikke fulgte umid-
delbart elter relativet), og særlig hyppig efter det demonstra-
tive pronomen: the fran æræ skild; Waldemar sændir allum
thøm ij Skåne bo; the mør met henne varæ; then fægærstæ
mø til var. Herved kan et pleonastisk brugt demonstrativ
komme til at fungere som relativ (sml. § 87, slutn.): the
aldunga the (v. 1. ær) til wartha næfnde; the mughæ ængi
manz wæriæ wære, the ære æi theræ eghæn wæriæ. (med hoved-
sætnings-ordstilling). Ogsaa efter andre ord end eden» finder
udeladelse sted ved omstillet ordfølge: hinæ andræ hans frændær
«ræ (oldd. love); thessæ to kuninger, brøther wor (Er. Kr.); allæ
pa guth trodæ (ib.). Sjelden hvor relativsætningen ikke følger
umiddelbart efter det ord hvortil den hører : mangæ druknæthæ,
thit wildæ faræ; then grædher ey fore guldh, aldrig fiek guldh
at eye (P. LoUe). I det 16. og 17. aarh. er forholdet væsentlig
ensartet. Hyppigst er udeladelsen efter «den»: han giøre det
ret er (P. Elies.); alle de waben kunde bere (Chr. Ped.); de
leffuendis bliffue, faa guid oe sølff (ib.); ieg wil nu sige det
sant er (ib.) ; huert det been i hannem wor (ib.) ; det wærste torn
i Rom er (ib.) ; siden vdwalde keyseren tolff de sterekiste mend i
hans land wore (ib.); tag det dit er (Bib. 1550); giffuer Keyseren
det Keyseren hører til (ib.) ; den tid her kommer effter (Pall.) ; oe
vill se den hannom forferdede (P.Cl.); oe paaminte hannem den
skade efPter wilde komme (St. D. Pr.); deri onde forligelse den-
nem haffaer veret emellum (ib.); han napper den, sig monne
klappe (Dass); de hannem kommer i Møde (ib.); han klæder de
Lillier paa Marken gror op (Dorthe). Endnu i forrige aarh. var
saadanne udtryk noksaa hyppige: at udrette alt det, ham var
paalagt; han samlede alle de kræfter, ham vare tilbage; at
Mads foragter ei den, ham har før foragtet (Wess.). Nu for
tiden findes de væsentlig i religiøs stil: giv ham det ham til-
kommer ; fryd dig over den naade, dig er forundt. Desuden hos
digtere ved efterligning af folkevisen, hvor de var hyppige : saa
faa ere de, dem kunne (dansk folkevise); for alt det paa jordi
er (norsk folkevise). I prosa bruges de kun hvor et af adver-
bieme «her» eller «der» stilles først i sætningen: det er alle-
rede det sjette Pund Kaffe, her er bleven fortæret i denne

— 246 —

Barselstue (Holb.); den mand her sidder; den kvinde der gaar;
ligesaa: den dag idag er. Samme tjeneste som det demonstra-
tive «den» gjør «han» og «hun»: han ager et godt læs i gaard,
en god hustru faaer (P. Syv); Quinde var hun, Pønitentzen
gjorde (Dorthe). I andre tilfælde er relativets udeladelse min-
dre hyppig: saa mange det saage (Chr. Ped.); som viser om
hannom giorde ere, nocksom forclare (Abs. Ped.); for en groff
sag hannem waar tillagt (St. D. Pr.); som wor dom da bleff
wdgiffaen, widere der om formelder (ib.); gode mends domme,
derom tilforne er vdgangit (ib.); oe vere fri for dette echteskab
imellum dennem werit haffuer (ib.). Saaledes navnlig i folke-
viser, og ved efterligning heraf hos nyere digtere: alle smaa
fugle, i skoven var; kvar ein mann, gjenom dyri steig (norsk
folkev.). Karakteristisk for vort folkesprog er udtryk som:
i morgon kjem; far hans var; kongen skulde vera; lensmannen
læst vera, — hvor der ingen inversion er. Ellers findes ude-
ladelse af relativet ved normal ordfølge næsten kun i folke-
viser: der er slet ingen i verden til, kan raade mig bod. Kun
tilsyneladende undtagelser danner sætninger angivende navn
eller geografisk beliggenhed: en stath i Siæland, het Læthræ
(Oldd. Krøn.); kom han til een heet Høthær (Er. Kr.); der fant
han en Riddere hed Drepia (Chr. Ped.); i ith landskaff kallis
Ardena (ib.) ; j en stad heder Perth (Abs. Ped.) ; et præstegield,
kaldes Lødingen (1591); der var engang en gut, hedte Ola (Even-
tyr); en gaard ligger udi Huidesiø (J. Niels.); en tysk mand
boer der i sognit (ib.). Sætninger som disse er kun tilsyne-
ladende relative, i virkeligheden foreligger sideordnede (asyn-
detisk forbundne) hoVedsætninger. Ogsaa det ældre tyske sprog
har ved «heizen> og undertiden ellers samme eiendommelighed:
mht. ein kiinic heizet Hernant ; ein frouwe saz darinne. Denne
udeladelse af det demonstrative eller personlige pronomen er
hyppig i folkeviser : dett vor unngenn herr Karll, klaper hinnde
ved huidenn kinnd ; Skeminng saa heder min guode hest, er født>
paa (rrimmerstodt ; den findes endnu i folkelige ordsprog: fof
nær næsen, sa* gutten, blev skudt i øiet; det hender ofte slikt:
paa sjoen, sa' selen, var skoten i augat (norsk folkespr.). Sub-
stantivet udgjør i alle disse udtryk saa at sige det fælles led
for de to sætninger mellem hvilke det staar.

Udeladelsen af relativet i kasus obliquus var i olddansfe
meget hyppig, særlig efter demonstrativet «den»: thæt the hava^
fangit ; thet han havær bøtær foræ takæt. Ligedan i det senere

- 247 —

og nuværende sprog : all det gwld och sølff keyseren want (Chr.
Ped.); det megle onde jeg lidt haifuer (Ved.); lad dig behage
det din Aand og Haand selv i mig virket haver (Dorthe); for
at behage den, jeg elsker som min Siæl (Holb.); den mand jeg
taler om; han er ikke den han var; det man ikke ved. Lige-
ledes udelades relativet gjerne efter en superlativ: det bedste
jeg ved; den første mand jeg traf. Samt hvor en sætning er
opløst til to (§ 145): det er ikke denne mand jeg søger. Rela-
tivet kan ogsaa sløifes hvor substantivet har ubestemt artikel :
jeg fik øie paa et hus, jeg aldrig før havde seet. Hvorimod det
strider mod vor sprogfølelse at udelade relativet ved henvisning
til et entals substantiv uden bestemmelsesord. Hvor substan-
tivet ikke gaar umiddelbart foran, udelades relativet mest kun
hvor substantivet har det demonstrative pronomen foran sig:
jeg tilbød ham den plads i forretningen han før havde havt
(ikke vel: en plads). Ogsaa hvor relativet henviser til ord for
sted og tid, kan det udelades: alle de steder jeg har været; den
tid han boede her (sml. § 147). Særlig i dagligtale (hvor idet-
hele udeladelsen er hyppigst) sløifes relativet efter ord bestemte
ved «saa»: han spiste saa mange æbler han orkede; sled (=
fiskede) neppe saa mange vi kogte (Dass). Ligesaa for det
meste efter «al» (sml. engelsk): alle han traf. Efter det sam-
menlignende «end» mangler relativet regelmæssig (sml. norsk
folkesprog «enn som»): han tog paa sig mere end han kunde
raade med ; fordi ath kettere icke meer annamme aff sckriffthen
en theris ketterij kand medt bestyrckis (P. Elies).

149. Ved tilføielse af sem eller er til spørgende ord dan-
nes i oldnorsk almindeliggj ørende relativer (dog
findes den relative partikel allerede tidlig udeladt): ok lætr
aUri pinn lut, vid hvem sem pu ått ; pii ottast elcki^ hvat sem fyrir
^; hver su sem ferr; ok herjadi, hvar sem hann kom vid land.
Ligedan i olddansk: hvat skenæ sum han far; hwaræ sum (=
kvorsomhelst som); huræ mangæ sum the æræ (= hvor mange
de end er). Om de relative pronomener af denne art er handlet
1 § 89. Ved de relative adverbier udelades partikelen fra refor-
mationstiden af hyppig; medens Bib. 1524 har: vi skwle ganghe,
huart som thu sændhær os, har udgaven af 1550: ieg vil følge
%, huort du gaar. Den samme almindeliggj ørende betydning
som den relative partikel havde det foranstillede «i» (=oldn. ey,
ft «altid»): ihvo, ihvad, ihvor (sml. svensk: ehvad, ehvar); i huo-
somhelst ther kommer till meg (P. Elies.); i hwort wi fare i

- 248 —

strid (16. aarli., = hvorhen end); ihvor som (1591, = hvor-
somhelst); undertiden «jo»: io hur lith thet ær (15. aarh., sml.
§ 160). I nyere tid anvendes herfor «end», «saa», «(som)helst»:
hvem det end er; hvor det saa er; hvadsomhelst (forældet:
hvorhelst). Merk: hvorom alting er, egentlig: hvordan det end
forholder sig med alt andet; P. Claussøn: hvorledes derom er.

Betydningen af disse relativsætninger er meget ofte en ind-
rømmende: hvad han end siger, saa tro ham ikke (se § 161).
Eller de udtrykker en betingelse: hverr maSr er sitr å landi fessu,
få hefir Jmnn = ef madr sitr; huo som vilde giffue en fattig
Mennische 1 Almethræ i sin Schouif, det holt mand for en stor
Velgieming (P. Cl.) ; hvo ei driver sin næring, saa driver nærin-
gen hann em (P. Syv); hvem der benegter det, ham skal jeg
vride halsen om paa (= dersom nogen). Se § 89 og 167, c.
Herved kan relativsætningen tilknyttes løst: dog er di ved
tretten eller fiorten och trisindztiffue, huo der vil regne efFter
(Pall.); her er intet got at være, hvem ellers andre raad haffde
(1591); hvem der ellers tror det.

Det substantiv hvortil relativet hører, .inddrages hyppig i
bisætningen: som en Gardner flittig glemmer hvis Urter han
skatterer mest (Dorthe, = de urter som); du kan tåge hvilken
vei du vil; han kan komme hvad øieblik det skal være.

160. Kp n j u n k t i o n s bisætningerne kan efter sit forhold
til hovedsætningen inddeles i substantiviske og adverbiale
bisætninger.

De substantiviske bisætninger kaldes ofte ogsaa udsagns-
bisætninger, men betegnelsen er uheldig som altfor lidet om-
fattende. Disse sætninger tilknyttes ved «at». Som substan-
tiviske udtryk staar de i samme forhold til hovedsætningen som
et enkelt substantiv indenfor den enkelte sætning. De kan saa-
ledes staa som:

a. Subjekt: at han kommer, er vist. I oldnorsk kunde
bisætningen ikke stilles foran, og ogsaa i det nuværende sprog
stilles almindelig hovedsætningen foran i upersonlig form, med-
mindre bisætningen særlig skal udhæves: det er vist, at han
kommer. I oldnorsk brugtes her ligeledes for det meste det
foregribende ^at, raedmindre der udenfor prædikatet var et andet
betonet ord : satt er pat, at (hitt er satt^ at) — Jionum var sagt, ai.
Nærmere i § 7.

b. Objekt: jeg ved, at han kommer; at dette er hændt,
tror jeg ikke. Heller ikke her kunde i oldnorsk bisætningen

— 249 —

stilles først. Ogsaa her kunde bisætningen forudgribes ved
demonstrativet : se § 76, c. I oldnorsk og olddansk kunde * at»
ogsaa indlede en direkte tale : svarar hann sva rett, at hann svart,
at ek em å vist med honum; æn vil liin sighe til hins annærs,
at tu gørthæ mik then skathæ (J. lov). Sml. § 120. Her hen-
peger at paa en uafhængig sætning; sml. § 153.

0. Hensynsbet egnel se (sjelden): at du kom mig til lijelp,
skylder jeg mit liv.

d. Subj ektsprædikat : hensigten med denne handling var, at
han vilde bortlede opmerksomheden fra sit egentlige forehavende.

6- Obj ektsprædikat (sjelden): dette kalder jeg, at jeg er
kommet fra asken i ilden.

f. Attribut : skal oss aldregi henda su skgmm, at vér låtim
eigi konunginn vita fessi svik; han bragte mig det budskab, at
min fader var død. Hvor det demonstrative udtryk har en
præposition foran sig, blir sætningen ofte ensbetydende med en
adverbial-bisætning: af den aarsag at = fordi; i den hensigt at
= for at ; paa den betingelse at = hvis ; i den grad at == saa at.

g. Pr æpositionsstyrel se : jeg er bange for at han har glemt
det. I oldnorsk stod præpositionen absolut (adverbielt): hefi ek
spum af, at hann er Par kominn. I olddansk kunde præposi-
tionen endnu adskilles fra «at»: tha bøtæ bondæn for thre
mark, at han tamdæ han æy betær (Sj. lov) — oe bondæn bøtæ
thre mark foræ at han tamdæ ey sin thræl (ib.). Nu opfattes
præpositionen som styrende bisætningen. Fra tysk stammer de
med «der» sammensatte præpositionelle adverbier: er derom
beraadslaget, at (Ved.); oe tviffel mig intet ther paa, ath tu io
(1534); vis derpaa at (J. Niels). Denne brug er nu forældet.

h. Andet sam menligningsled : det er bedre at jeg dør, end
at du blir ulykkelig.

151. Som andre relative ord kan ogsaa *at» udel ad es.
Dette finder i oldnorsk kun sted i oratio obliqua med hoved-
sætnings ordstilling: par sem sumir seyja, hann sé heygdr; hygg
ek, nu muni pgrf vera goåra våpna. Egentlig er her intet at
udeladt, men den formelle underordning betegnes ved den
potentiale konjunktiv (sml. tysk: er sagt, er sei krank —
er sagt, dass er krank ist). Hvor i det moderne sprog ord-
stillingen er hovedsætningens, har man at antage sideordning:
han sagde, han havde ikke seet det — han sagde, (at) han ikke
havde seet det (sml. § 1^2). I ældre dansk udelodes «at» hyppigere
end i nyere tid. Saaledes i objektssætninger efter flere verber

— 250 —

end nu: hun haffde spurt, hand truede (St. D. Pr.); begierende
hun motte (ib.); det voldte Quinden græd (Dorthe). Ligeledes
efter infinitiv (og præsens particip), hvor udeladelsen nu er
sjelden: tha keyseren feck at wyde, slaget stod (K. Magn.).
Efter en præposition mangler nu «at» meget sjelden, tidligere
derimod hyppig: saa maa de giredes ved, Forløsningen tilstunder
(Dorthe); saa at, langt fra de fleeste kand lignes ved moedne
Frugter, de heller kand ansees som de, der ere raadne og
ankomne (Holb.); isteden for de gamle Græker og Romere have
ladet sig nøje med at vende op og ned paa Talen (ib.). Ikke
sjelden udelades præpositionen, navnlig i ældre tid (i overens-
stemmelse med oldnorsk og tysk): da bad du hannem, ath han
gaflftie dig det lenende Vand (Chr. Ped.); hand gremmede sig,
at der fands ingen i sin gantske store Hær (Ved.); gav bud, at
de komme for portene (ib.); han handlede ret, at han gjorde
det; jeg var tilfreds, at det var vel over; jeg var tilfreds, Ma-
dame, vort Bryllup var forbi (Wess.). Efter sammenlignings-
konjunktioner kunde allerede i oldnorsk «at» udelades: vil ek
héldr fé bøta fyrir ^å, enn peir verdi sekir um ålygi- Ligedan i
ældre dansk, medens dette nu ikke gjerne er tilfælde i skrift:
myth slagh fek iek oppa halssend, saat iek ey annith vestæ, en mitt
hofuith hadæ wæret afuæ (Mand.); det er bedre, end Bøddelen
schuUe slaa dem (Pall.); thi det er lige saa lidt fornøden, som
en Comoedie skal endelig endes med Ægteskab (Holb.). Hvor
bisætningen staar som subjekt, har udeladelsen til alle tider
været sjelden: at det var nok, een god Psalme blev siungen for
og en anden efter Prædiken (Holb.); det var godt, du kom. Pa^
denne maade er «kanske» og«maaske» sunket ned til adverbier:
mo vel ske, Racke kuningh ær dødh (Er. Kr.). Især udelade?
«at» hvor en sætning er opløst i to (§ 145): det er ikke ved
denslags midler, man skaffer sig lydighed.

152. Et til at-sætningen hørende led kan for at udhæve?
stilles i spidsen af hovedsætningen. Dette er i oldnorsk hy]»-
pigt, hvor hovedsætningens verbum udtrykker vilje, mening,
kundskab eller udsagn: Hrist ok Mist, vil ek, at mér hom beri:
fair, hygg ek, at sik viti saklausa; daud, hygg ek, at pfn moOif
sé; får madr, vættir mik, at frå pvi kunni seg ja; fiau ort, ^^^
Åsta, at ver skyldim her a pér; Helgi ok Sva fa, er sagt, at vérf
endrborin. I oldnorsk er denne (med akkusativ med infinitiv
konkurrerende) konstruktion endnu indskrænket til de tilfæW^
hvori ogsaa den ikke-inverterede ordfølge er anvendelig; ^^

— 251 —

3pørgeord kan saaledes ikke, som i det nuværende sprog, stilles
toran; derimod kan et hvat henlede opmerksomheden paa det
Følgende interrogativ: hvat étlid ér, hverr Pessi madr man vera;
kvat étlar pii, hverr til hafi gefit (sml. tysk: was glauben Sie,
WSL3 er gesagt hat). I nutiden er der mellem det foranstillede
led og hovedsætningen ingen pause (hvorfor der heller ikke sæt-
tes komma mellem dem); der har saaledes fundet en sætning s-
aammenslyngning sted ; i modsætning til forholdet i old-
norsk udelades nu «at» meget almindelig: ham tror jeg nok(,) jeg
kjender; hvem skal jeg nu sige(,) det er; dette syntes gutten
var rart; imorgen haaber jeg at jeg skal kunne komme.
Almindelig og uden dette retoriske hensyn er sammenslyngning
af en at-sætning med relative eller spørgende bisætninger:
peirra manna, er hann vildi, at føri = de mænd som han vilde
skulde fare; par er kominn son Kveldulfs, sem elc sagda ydr,
at Kveldulfr mundi senda (ved spørgeord brugtes i oldnorsk
samme konstruktion som ovenfor: hann spyrr^ hvat hon ætladi,
hversu Svia konungr mundi taka Pvi målt); lille Ellen, som I ved
at jeg holder meget af (Holb.); jeg gjorde det som jeg troede
var bedst; der er en ting, jeg har tænkt, jeg vilde spørge dig
om; jeg spurgte ham, hvad han troede (at) det vilde koste.
Hvor relativet er subjekt for den substantiviske sætning, kan
«at» ikke mere bruges, medmindre relativet gjentages ved et
demonstrativ: ther wij, for en thet er skeedt, haffue troet ath
thet schulde skee (P. Elies.); en Mand her i Byen, som vi en-
gang var bange for, at han skulde tåge Livet af sig selv
af Kierlighed (Holb.). Konstruktionen er ogsaa udvidet til andre
verber: en handling som jeg skulde give meget for, ikke var
skeet; ther the selifue gaffiie store penninge till at icke wore
skeedt (P. Elies.). I engelsk retter relativet sig almindelig efter
forholdet i gjenstandssætningen: I met an old aequaintance,
who I found belonged to a company of eomedians.

153. En til at-sætningen hørende bisætning kan stilles
^iddelbart efter «at», hvorved ordfølgen i at-sætningen for
^dres: han sagde, at hvis jeg ønskede det, skulde han gjeme
gjere det; jeg tror, at naar han kommer, vil sagen ordne sig. Idet
den substantiviske sætning saaledes opfattes som eftersætning
(sml. § 150, b), kan den indledes med «saa» eller «da» : fessar såttar-
^étr Ut hann fylgja, at f 6 at nidingsverk sé vegin, få skal fyrst
toa mannhøtr; han sagde, at hvis jeg ønskede det, saa skulde
han gjerne gjøre det; jeg tror, at om jeg havde sagt, at Hvidt

— 252 —

var Sort, saa havde hun ogsaa svaret Nei (Heiberg) ; Religionen
medfører saa store Trudsler, medfører ogsaa saa store Løfter,
at, naar vi forestille os det Ene med det andet, da, hvad Mid-
del Øvrigheden end betiener sig af for at bringe os til at for-
lade den, saa synes det (Holb.). Undertiden udelodes «at»: svå
er sagt, på er hvårttveggja var hrunnit, lægdi storminn; man maa
deraf slutte, hvis han udi nogle Forklaringer har vildfaret, saa
er det ikke skeed af frivillig Vildfarelse (Holb.). Oftere gjen-
toges det efter den indskudte bisætning: hon lagd i råd fyrir på,
at få er feir kvæmi til Jgrmunreks konungs, at feir skyldi ganga;
thi er det raadeligt, at der som kongerne ville haffue en lydig
almue, at de vnder tiden besøge deris vndersaatter (Abs. Ped.);
saasom de ere ' forsikrede om, at, naar samme Lærdom haver
fæstet dybe Rødder, at Sandhed ved intet Middel kan faae Sted
udi Menneskers Hierter (Holb.).

164. De adv erbie He konjunktionsbisætninger angiver en
omstændighed ved en i og for sig fuldstændig hovedsætning.
De forholder sig saaledes til denne som et adverbium til den
enkle sætning. Efter det adverbielle forholds beskaffenhed kan
de inddeles i følgende arter: hensigts-, følge-, tids-, aarsags-,
betingelses-, sammenlignings-, indrømmelses- og modsætnings-
bisætninger.

Hensigts sætninger tilknyttes ved «for at», tidligere ogsaa
ved «at», ved «for» og «paa det (at)»: se § 142, g. Nu bruges
det blotte «at* væsentlig kun om en tilsigtet følge, særlig efter
imperativ: samler tilsamraen de overblevne stykker, at intet
skal forkommes (Bib.); kom hid, at jeg kan faa tale med dig-
Udeladelse af dette «at» var sjelden: haver dig Hagbard en
jomfru sendt, du skulde hende sløgder lære (Folke v.).

En hensigtssætning kan nærme sig til en betingelses-
sætning: for at en beslutning skal være gyldig, maa mindst
halvparten af de stemmeberettigede ha afgivet sin stemme (om*
trent = hvis).

Lstedenfor en hensigtssætning kan, naar hoved- og bisflet-
ning har samme subjekt, anvendes det infinitiviske udtryk nac^
«for at» : vi spiser for at leve. I de fleste tilfælde er disse to
udtryk kongruente og kan ombyttes. Dog anvendes kun det
infinitiviske udtryk, hvor ikke subjektets hensigt, men en ^]^
nens bestemmelse betegnes: han gik til sengs for aldrig nie^^
at staa op; ligesaa med ironisk farve: for at sætte kronen p**
verket, bortspillede han i en nat hele sin formue.

— 253 —

155. Følge sæ tninger udtrykker dels resultatet af en
idling eller beskaifenhed, dels en logisk slutning («intet blev
idet, saa at Heller intet kunde være tabt»). De tilknyttes
1 konjunktionen «at» i forbindelse med adverbiet «saa», der
mtlig har sin plads i hovedsætningen : jeg er saa træt, at
; ikke kan staa. Det kan dog i mange tilfælde træde ud af
ine og indgaa en nærmere forbindelse med «at», hvorved
la at» smelter sammen til et udtryk; istedenfor «han roede
1 (d. e. saa kraftig), at det fossede om baaden*, kan siges:
an roede, såa at det fossede». I daglig tale udelades da
Ist «at». Denne udeladelse findes i ældre dansk ogsaa hvor
aa» hører til hovedsætningen: ingen er saa dristig han tør
'ass). I ældre dansk og endnu i daglig tale indtræder dette
aa (at)» ofte for *at» efter foregaaende «saa»: som jegiFior
c for saa godt Kiøb, saa at Sælgeren ikke ærligen kan være
)minen dertil (Holb.); han er saa svag, saa han neppe kan
Te sig. (Heraf ved forkortelse i vulgær og backfisch-tale : han
' saa rig saa). Istedenfor «saa (saadan, slig)» kunde tidligere
hovedsætningen staa et demonstrativt pronomen: efterdi
istorien med alle de Omstændigheder blev fortalt, at man fast
ie kunde tvivle om dens Rigtighed (Holb.). Nu kun: i den
rad at. I ældre dansk kunde «at» bruges til betegnelse af en
ilge uden foregaaende demonstrativt udtryk af nogen art: se
142, f.

En negtende følgesætning indledes i oldnorsk med at eigi:
igi segir sva mikit frå, at eigi sé j56 meira. Istedenfor «at ikke»
ndes fra reform ationstiden af efter negtet hovedsætning ogsaa
at jo», svarende til oldnorsk at ei («jo» for ældre «e»): de
mde ingen saa stercke, at de io ginge i smaa stycke (Ved.);
ig kunde icke saa snart sette hann om een trøst fore, at hand
> viste strax een anden (Abs.Ped.); ingen Lærdom er saa sæl-
om, at man jo kand hitte paa Argumenter for at give den
Mn (Holb.). Ogsaa med overflødig negtelse «at jo ikke»:
^tet er saa galt, at det jo (ikke) er godt for noget.

Som en afart af følgesætninger kan regnes de som i negtet
fonn udtrykker en beskaifenhed eller maade (indirekte følge)
^^ foregaaende demonstrativ. Disse indledes i ældre dansk
^cd «at ikke, at jo, at og»: der ere mange, at de icke ere
^Iflde saa gode eller erlige (Chr. Ped.); der er inted skiwlt,
*ft det skal ey obenbaris, oe inted saa lønligt, ath det skal ey
'^ (ib.) ; saa at der ginge heele Dage og undertiden Uger

— 254 —

forbi, at han ikke fik et Slag af sin Mester (Holb.); Le Roi de
France, Monseigneur og Madame saae mig aldrig, at de jo
sagde (ib.); der findes ingen stat, at mand seer io der udi gudz
vredis exempel (Abs. Ped.); der er intet opbygt med menneske-
lig hender, at det kand oe neder brydes (ib.). Disse sætninger
er ensbetydende med negtende relativsætninger ; sml. jeg haver
intet Been, jeg haver ingen Marv, som jo Erkendtlighed og
Medynk giennemtrænge (Wess.). Nu indledes udtryk for indi-
rekte følge kun ved «uden (at)» = tysk «ohne dass»: han følte
sig syg, uden at han kunde forklare sig grunden dertil (= saa-
ledes at, paa en saadan maade at); vinteren kom, uden at han
havde tilendebragt felttoget; jeg kand ikke tænke derpaa, uden
Haarene reiser sig paa mit Hoved (Holb.); røverne sagde til
gutten, at kunde han tåge oksen, uden at manden fik vide om
det, og saa at han ikke gjorde ham nogen skade, saa skulde
han være jevngod med dem (Eventyr).

Som følgesætninger kan videre ansees de som betegner en
positiv eller negativ indskrænkning. Saaledes : sva at menn viti
= saa vidt man ved (egentlig: saaledes at man ved det). Lige-
ledes med «kun at» (tysk: nur dass): han er lige frisk som før,
kun at han er forsigtigere |med sin helbred. Med «ikke at>
(tysk: nicht dass): ikke at han skulde ha blevet en anden end
tidligere, men; hvortil det positive udtryk «ikke at jo»: ikke
at han jo har forandret sig endel. Endelig med <rendsige at>
(egentlig: end mindre at): han hørte neppe paa mig, endsige at
han troede mig.

En sidste art af følgesætninger er de med «til at» efter
«nok (tilstrækkelig)» og «for»: gutten var stor nok til at mai^
kunde tåge ham med ; han var for dum til at man kunde tiltro
ham sligt. Sml. § 64.

I mange tilfælde kan istedenfor følgesætning anvendes
asyndetisk forbunden hoved sætning: era sva hrattr bréki ^
sva blar unnir, j56 kemstu heill af hafi; hun er saa sød, man ka^
slet ikke bli vred paa hende. Her kan følgen stilles først: ha"
kunde ha gjort alt for hende, saa kjær var hun ham. Særlig
hyppig er grammatisk sideordning efter negtende hovedsætning-
ingen er saa gammel, han tænker jo at leve et aar (direkte
følge); man neppelig kommer i nogen Mands Hus, her ki^r^
jo over Neptuni Fremfus (Dass; indirekte følge).

Hvor hoved- og bisætning har samme subjekt, anvend®^
ofte infinitivisk udtryk: vær saa snil ikke at sige det til nogen»

— 255 —

; siger dette uden at indestaa for sandheden deraf ; han var

dum til at forståa det.

156. Tids s ætninger tilknyttes egentlig ved csom» og <^at».
5t disse partikler forbinder sig med demonstrative adverbier
er adverbielle udtryk, opstaar nye konjunktioner (som: saa
ige som, efterat); idet de bortfalder, kommer det demonstra-
e udtryk til at indtage deres plads, hvorved dels adverbier
m: da, naar, før, medens), dels forbindelse af præposition og
monstrativt pronomen (som: idet), dels — med udeladelse af
nonstrativet — præposition (som: inden, .til, fra) kommer til
fungere som konjunktioner. Sml. § 142, 1, b og 143, 1.

Tidssætningen slutter sig ofte til en tidsbestemmelse i
vedsætningen : den gang da jeg var pige; i gamle Dage, da
'Ik vare dumme som Heste og Æsler, da kaldte man saadant
ifas (Holb.). Idet her konjunktionen udelades, kommer denne
.sbestemmelse til at indtage dens plads. Udeladelse af kon-
iktionen finder nu kun sted hvor tidssætningen bestemmer
vedhandlingens tid, derimod ikke hvor den karakteriserer
mrae; i ældre dansk findes undtagelser: silde om aften, sol
i neder, da lysted (Folkev.); och om afftenen, mørggt war,
hl kongenn wille gaa opp i land (Laur. Hansen). Eksempler
a udeladelse af førstnævnte art er: en dag manden stod ude
hug ved; en høst de reiste fra sæteren; han rider ikke den
g han sadler; hun tog os paa fanget den gang vi var smaa
jømson); men hver en gang du kvæder, din hu er glad
olkev.) ; Gudz miskund och naade den stund hwn er hoss eder
hr. Ped.). Derimod nu altid: der var en Tid, da jeg var
eget lille (Baggesen); i hine haarde Dage, da ved Øldrik og
nr Hallingdølens Knivblad sad løst i hans Slir (J. Moe);
gamle dage, da; denne sommer, da regnen aldrig vil ophøre.
igesaa kan konjunktionen udelades, hvor de to sætninger kan
itragtes som opløsning af en: der var en tid du ikke tænkte
taledes = en gang tænkte du ikke saaledes. Enkelte af disse
dsbestemmelser, ved hvilke den egentlige betydning og tildels
?8aa betoningen er afsvækket (som: engang, dengang, hver-
^ng, aldenstund), regnes da ogsaa ofte som konjunktioner.
'deladelse af konjunktionen uden foregaaende tidsbestemmelse
•* digterisk og forældet : er Fiskeren tørstig, han kommer til
'S-nd, Ølkanden hos Kræmmeren hentes paa Stand (Dass); en
'^lædning han havde, han reiste did hen (ib.).

Om de enkelte konjunktioner kan merkes:

— 256 —

«At» brugtes i ældre dansk og endnu i folkesproget efter
en tidsbestemmelse : den tid skal komme, at du skal nødes at
forlade dit eget Hus (Dass); Solen paa Himmelen lukked sit
Øie, den Dag at Solen paa Korset gik ned (ib.) ; da det led mod
den tid, at de ventede risen hjem (Eventyr). Sml. § 142, 1. b.

Ved «som» udtrykkes nu mest en samtidighed: som jeg sid-
der i al ro, banker det paa døren. Hyppigere er «som» i for-
bindelse med et adverbium. Ved nogle af disse kan det ikke
udelades: lige som, ret som, just som, netop som; ved andre er
udeladelse ligesaa almindelig, saaledes efter et korrelativt «saa»:
saa ofte (som), saa tidt (som), saa længe (som), saa snart (som);
ligeledes : med (i) det samme (som) ; samt ved et adverbium i
superlativ: bedst (som), det første (som); første peregrimæ hane
thessæ stædhe beseet, tha skal messæ siæs (Mand.) ; norsk folke-
sprog: fyrst = saasnart ; ved «straks» udelades «som» nu altid:
straks han saa mig (sml. § 143, 1).

«Da» bruges om det enkelte tidspunkt i nutid og fortid,
«naar» om en gjentagelse. I olddansk anvendtes «nær» ogsaa
om en enkelt fortidig handling, og denne brug findes endnu i
det vesten- og nordenfjeldske Norge: naar vi kom op paa fjeldet
(= da). Om fremtiden bruges kun «naar», uden hvor konjunk-
tionen slutter sig relativt til en tidsbestemmelse i hovedsætnin-
gen: der kommer en tid, da (naar). I olddansk brugtes «da>
ogsaa om en ubestemt fremtid og om en gjentagen tid (sml.
svensk «då»): tha wij døø, kommer wor sy el tyl hymmerig©
(K. Magn.); dricke win, ta the æræ tørste (ib.); Chr. Ped. for-
andrer beggesteds til «naar». Den eiendommelige sætnings-
inversion, hvorved det som logisk er hovedsætning udtrykkes i
en bisætning med «da», og betegnelsen for tidsomstændighederne
sættes som hovedsætning, tilhører alene skriftsproget og er vist-
nok indkommet fra tysk (som igjen har efterlignet latin): ^^
var han begyndt at komme sig, da der pludselig indtraadte en
forandring til det værre (§ 14r>).

Om «der» som tidskonjunktion se § 143, 1.

Forholdet mellem «siden» og «efterat» synes at være regQ*
leret efter tysk «seit(dem)» og «nachdem». Det første omfatter
det uafbrudte tidsrum fra bihandlingens indtræden til nutiden;
det forbindes derfor ikke gjerne med fuldendt tidsform: sidei^
han kom hjem, har jeg ikke havt et roligt øieblik (mindre godt-
siden han er kommet hjem). Det sidste ord betegner bisætnin-
gens handling som afsluttet før hovedhandlingens begjnidelse»

— 257 —

t kræver derfor perfektum eller pluskvamperfektum: efterat
5 havde læst brevet, følte jeg mig roligere. Denne fordeling
Lr først efterhaanden fæstnet sig; tidligere brugtes csiden»
)m svensk «sedan») ofte med fuldendt tid i samme betydning
m «efterat»: siden han haffde bekommet K. M. breif (Abs.
}d.); ligesom omvendt «efterat» forbandtes med imperfektum:
er thedhes them stiærnen i geen, efter ad hun borthe wor
[and.). Sml. § 92 og 143, 1 . — Istedenfor en tidssætning med
fterat» kan, naar hoved- og bisætning har samme subjekt,
ivendes infinitivisk udtryk: efter at være kommet hjem hørte
in. Denne bekvemme konstruktion er dog sjelden i daglig-
len.

Ved «før(end)» og «inden» betegnes at hovedsætningens hand-
ig er fuldendt paa et eller andet tidspunkt før bihandlingens
jgyndelse: ingen kan kaldes lykkelig, før end (inden) han er
>d. «Indtil (til)» betegner hovedhandlingens ophør ved bihand-
agens indtræden : han spiste, ^ind)til han var mæt. Disse kon-
nktioner kan følgelig kun da bruges om hinanden, naar hoved-
etningens handling udfylder hele tidsrummet til den ved
handlingen satte grænse: jeg var bedrøvet, inden (indtil) jeg
k det at vide; det vil bli længe, inden (indtil) han kommer;
1 (inden) jeg er færdig med dette arbeide, kan jeg ikke over-
ige noget nyt. Derimod er der stor forskjel mellem: det vil
omme til at regne, inden sol gaar ned, og: indtil sol gaar ned.

Fra tidsforhold til betegnelse af maade eller anledning er
vergangen ofte umerkelig, saaledes ved «idet» : idet han bøiede
lg, faldt brevet ud af lommen (her angiver bisætningen vist-
ok tidsomstændighed, men tillige til en vis grad anledningen,
= derved at); idet du siger dette, tilstaar du jo din feil (her
r anledningen eller maadesforholdet fremherskende, = der-
ed at).

Om sideordning for underordning se § 14i).

157. A a r s a g s bisætninger tilknyttes egentlig ogsaa ved
le relative elementer «som» og «at» føiet til begrundende adver-
>ielle udtryk, som ved udeladelse af det relative element selv
)^r over til konjunktioner. Aarsagskonjunktionerne er saa-
edes: fordi, efterdi, eftersom, saasom, som; samt de egentlige
idskonjunktioner: da, siden, naar, idet, aldenstund (= tysk:
lieweil, alldieweilen). •

«Fordi» (hvorom § 142, 1, c) svarer som underordnende ord
ffl det sideordnende «ti». Alene ved «fordi» kan svares paa et

17 — Dansk-norskens syntax.

~- 258 —

foregaaende «hvorfor»: hvorfor kom du ikke? fordi jeg ikke
naaede toget; ligesom det alene er korrelat til «derfor»: fordi
jeg ved det, derfor siger jeg det. Medens de øvrige konjunk-
tioner har betydning af «som en følge af at, i betragtning af
at», kan «fordi» omskrives med «af den grund at». De første
betegner altsaa aarsagen, den logiske grund, erkjendelsesgrunden
for en dom, svarende til adverbierne «altsaa, følgelig*: da (saa-
som) A er lig B, og B er lig C, maa A være lig C = A
er lig B, og B er lig C, altsaa er A lig C. Ved «fordi»
betegnes derimod paa den ene side den naturlige eller reale
grund til en foreteelse: træerne døde ud, fordi det var saa
koldt; eller paa den anden side bevæggrunden til en paa fri
beslutning beroende handling (den moralske grund): jeg hand-
lede saa, fordi jeg ansaa det for ret. Forskjellen sees tydelig
af følgende eksempler: det er vaadt, fordi det har regnet (real
grund) — det maa være vaadt, da (eftersom, siden, osv.) det har
regnet (logisk grund); fordi du ikke vidste, hvad du gjorde, har
jeg tilgivet dig, du gamle Mand (Welhaven; = af den grund
at, om moralsk grund) — da hans fader var en rig mand, fik
han en udmerket uddannelse (= som en følge af at). Hvor der
skal siges, at man fra et faktum ikke kan slutte til et andet,
anvendes «fordi»: fordi han er fattig, behøver han ikke derfor
at være en bedrager (= vistnok er han fattig, men han behover
derfor ikke at være en bedrager). Almindelig heder det dog
her «fordi om», egentlig = derfor om; sml. om mange gøre hoor,
icke er fordi ægtesckaif ont (P. Elies.). Istedenfor «fordi» brug-
tes tidligere ofte blot «for»: se § 142, 1, c. Efter visse verber
tindes «fore hvi»; d. v. s. aarsagssætningen gaar over til en
afhængig spørgesætning (styret af et elliptisk udtryk): wy
strafuædæ thøm, foræ huy te gafuæ ikcæ fatickt folk ten mad
(Mand.) = bebreidede dem, (idet vi spurgte) hvorfor ikke. — Hos
Holberg kan man finde «efterdi» i samme betydning som «fordi
(,om)»: at man ikke bør holde en Person gandske uduelig, efterdi
han findes ubetjuem til visse Forretninger; efter udtryk som
betegner en aarsag, staar det hos ham ogsaa istedenfor en at-
sætning: Aarsagen dertil er efterdi de, som have CapitalieTi
drister sig ikke meere at sætte dem udi KiøbenhavnsHuuse; at
Chorus maa have været udeladt af Menandri Comoedier, kan
man nogenledes slutte deraf, efterdi den findes ikke udi Terentu
iSkue-Spill.

Om •<som, saasom, eftersom» se § 143, 2.

— 259 -

Konjunktionen «da» har efterhaanden mere og mere for-
BTigt «naar»; dog tilhører denne udvikling væsentlig skrift-
'oget: i dagligtalen er «da» sjelden (almindelig: siden, sj eld-
re: naar); se forøvrig § 143, 2. — Tidskonjunktionen «idet»
rmer sig til aarsagsbetegnelse, hvor den angiver en samtidig
•anledigende omstændighed : man lærer selv, idet man lærer
3re (= derved at); hvor det temporale begreb træder helt i
'grunden, maa den regnes for aarsagskonjunktion : han frem-
i et ynkeligt skue, idet klæderne var revet af kroppen paa
tn. Tidligere brugtes ogsaa «medens» begrundende: § 143, 2.
jre en instrumental betydning har «{der)ved at*.

Om det begrundende «at» se § 142, 1, c. Efter komparativ

det nu almindelig erstattet af «som» : {^vi, fess) at meira

(er, sem) = saa meget mere som (tysk: um so mehr als, sjel-

q: um so miehr weil); ingen bliffuer des frommere at de bære

Ærschind (P. CL).

Ogsaa relativsætninger kan bruges begrundende: du er en
ibe, som taler saaledes.

168. Betinge lses sætninger tilknyttes med konjunktio-
rne «dersom, hvis, saafremt, ifald, naar, om».

Den almindelige konjunktion var i ældste tid «om»: taa
fuer han kooreth (valget), om han vell (Mand.); æn bodhæ
id) jæk gernæ for Wdger, om thet holpæ (K. Magn.); om thu
iræ dømt til hælffuedis grwnd, ieg kan teg ræddhæ (Mik.);
sffdlen vaar visselige en geck och daare, om han hulpe dertil
hr. Ped.); Munken havde druknet, om man ikke havde kom-
5t ham til Hielp (Holb.). Nu anvendes «om* mest i korte
rmler: om du vil; om saa sker; om galt skulde være. Eller
I at tilknytte en løsere betingelse eller indskrænkning : derom
ver han dig neppe besked, om han idethele svarer. Eller med
mcessiv betydning: se § 161. En betingelsessætning med «om*
ermer sig undertiden i betydning til en at-sætning: det kunde
)g have en vis Rimelighed, om Eieren af et Baroni var Baron
lolb.); det er ikke at undres paa, om han tænker saa.

«Dersom» anvendes alt tidlig af og til som betingelses-
^njunktion, men blir først almindelig som saadan fra reforma-
onstiden: ther som Almuen icke haffde bleifuet dragett fraa
lellen (1525); dersom han forsømmer nogen aff eder deris siæls
^Hghed (Pall.); dersom dette grumme Diur kunde altijd vere
^er Våndet (P. Cl.). I gammel tid ogsaa med udeladt «som»:
^rae glath æk wrthæ, thær æk thæt fangæ (14. aarh.). Lige-

— 260 —

som «dersom» egentlig er stedsadverbinm (= der hvor), saa-
ledes kan ogsaa «hvor» i ældre tid anvendes som betingelses-
. konjunktion : huor ther holldes eth gott regemente mett, skullde
thet end nu recke tiill (1525); huor icke andet skee kunde (Abs.
Ped.). Sml. § 143, 3.

«Hvis» optræder først i 17. aarh. i denne brug (mangler i
folkesproget) : hvis at en dig byde vil et Øre-slag (Dass); hvis
jeg elskede ham ikke saa meget, gik saadant mig ikke saa høyt
til Hierte (Holb.); thi hvis Verden er uendelig, giøres den til
Gud (ib.). Sml. § 144, a.

«Naar» staar paa grænsen af tidskonjunktion : nar han
findis siden aff thøm ther, ta geiler tet hans liff (Mand.); naar
han findes icke der god for at vere (Pall.). Sml. § 143, 3.

«Ifald» er af tysk oprindelse (falls, im Falle dass): ifald
mit Hierte tør svare ham, da bliver det sikkert et Nei (Holb.).
«Saafremt» tilhører ogsaa folkesproget («so framt»): saa frempt
thee willæ her epther haffue oe brugge then Østersiøø frij (1525).
Som betingelseskonjunktioner kan ogsaa fungere: «aldenstund»,
«saa sandt (som)» (egentlig sammenlignende), samt «mod at»
(= paa den betingelse at).

Indskrænkende betingelsessætninger tilknyttes ved «for saa
vidt som» (tysk: sofern), «kun (at)», «bare» og «blot»: han var
til Døden vel bereed, kuri ved hans Dødsfa9on uskyldig Slægt
ei leed (Wess.); den, som forsætlig kan overtræde en eneste af
Herrens Befalinger, han maa kunne overtræde dem alle, ikkun
at han føler Fristelse dertil (Bastholm); jeg skal gjerne hils^
ham, bare (blot) jeg træffer ham. Ved «kun» bruges ogsaa
sidestilling: jeg skal gjeme hjelpe ham, kun maa jeg først
vide hvorledes.

En negtende betingelsessætning kan foruden ved «hvis ikke»
tilknyttes ved «med mindre» eller «uden (at)»: ret som en
Comoedie duede ey, med mindre Personerne bestode af Mar-
quiser og Chevaliers (Holb.); uden saå vore, at sognepresten
baade hannem derom (Abs. Ped.); hand trode seg icke kunde
worde saligh, wden han ther komme (P. Elies.). Se § 142, li ^•
Tidligere ogsaa «undtagen at» : ikke besværge (= besvære) si^
derover, undtagen at det gik ud til Hugg og Slag (Holb.).

159. Meget ofte udtrykkes en betingelse uden kon-
junktion. Betingelsesforholdet betegnes ved den forandrede
ordstilling; hvor dette ikke er tilfælde, er forbindelsen mellene
•sætningerne af løsere natur.

— 261 —

I oldnorsk lovstil udtrykkes et betingelsésforhold meget
ofte ved hovedsætnings ordfølge i den foranstillede sætning (som.
gjerne begynder med nii), medens den anden sætning (i lighed
med andre eftersætninger) indledes med på: nu Jcemr mabr eigi
til.pings^ på; ligedan i det senere lovsprog: nu bygger bonde et
langskib i heret . . ., daa scal kongens ombodzmand fare til
bannom (Olavs lov); sml. § 150. Er den betingende sætning
toleddet, sættes andet verbum i konjunktiv (ligesom ved ef, se
§ 115, 1): skor er skapadr Ula, eda skapt sé rangt, på er pér bgls
beåit. Saadanne løse forbindelser af en fortællende hovedsætning
med en eftersætning staar altsaa paa grænsen mellem side-
ordning og underordning. I folkelig stil er lignende udtryks-
maade endnu alminnelig: aa jeg lover ham en fed gjødkalv-
steg, saa kommer han nok, sagde manden (Eventyr).

Ganske forskjellige herfra er konjunktionsløse betingelses-
sætninger med inverteret ordfølge : kan du komme, saa kom
endelig. Disse er egentlig spørgende hovedsætninger: kan du
komme? saa kom endelig. Denne konstruktion er fælles-
germansk, men i gotisk opgivet uden ved negtelsen ni (ogsaa
engelsk har tabt den). I oldnorsk er den ikke hyppig: vilit
pér gefa mér fylli mina af uxanum, på; især forekommer den i
lovene : kemr ok barn Ufs til prests, på skal hann veita pm alla
fjonustu. Saa meget hyppigere er den allerede i ældste dansk:
mistær man = oldn. ef madr missir ; ligesaa i vort folkesprog:
tever han ikkje meir, so er det for litet; og i det nyere
skrift- og talesprog : taler han ikke meget, saa tænker han
desto mere.

I betingede udsagn hvor bisætningen udtrykker et tænkt
eller mod virkeligheden stridende tilfælde, kunde i oldnorsk
meget sjelden betingelseskonjunktionen mangle: hefdi pat vcrit
på hodif, på væri margr madr så å Ufi, er nu er dauår. Ogsaa
ter er første sætning egentlig en spørgende hovedsætning (og
konjunktiven potential: se § 115). I dansk er denne konstruk-
tion (ligesom i andre germanske sprog) ligefra de ældste tider
særdeles hyppig: varæ ey thin stavær, tha guldæ ey iæc mit
fø foræ (Lovene); mistæ han then steen, tha huldis han ickæ
lenger for koning (Mand.). Den betingende sætning kan alle-
rede i olddansk staa sidst: iek ow^er gaffue gerne then kamp,
^ore thet Roland wthen skam (K. Magn.); huilketh mek hadæ
varit eet stor vnner, hadæ jek ikcæ lest thettæ (Mand.).
^ nutidssproget er denne sætningsfølge ikke sædvanlig ; alminde-

— 262 —

lig lieder det: var han ikke kommet, vilde det ha set ilde ud;
ligedan i folkesproget : fekk eg alt detta, so vardt eg rik.
I dagligtale høres dog ogsaa udtryk som: det vilde ha været
ilde, havde han ikke kommet.

Om ubestemte relativsætninger med betingende betydning
se § 149.

Ogsaa en befalende eller opfordrende eller ønskende hoved-
sætning kan logisk fungere som betingelsessætning : gjør det,
saa er du snil; forsøg, og du skal faa andet at vide; man
sætte Hierte for, man sætte Hierte bag, en Tyv er dog en
Tyv, det er en afgjort Sag (Wess.); Grud give jeg var i
Grenaa, saa skulde det rigtignok gaa ud over Klokkerne
(Heiberg). Paa denne vis har «bare» og «blot» nærmet sig
til betingelseskonjunktioner: bare han kom, saa skulde jeg
være glad.

160. ^J- m menlignende sætninger tilknyttes ved «smn,
end, jo» og betegner maade, grad eller forholdsmæssighed: som
man reder, saa ligger man (maade); han er ikke saa bra, som
han burde være (grad); dette er, som man tager det (forholds-
mæssighed); dette er mere end du orker (grad); jo mere han
læser, desto dummere blir han (forholdsmæssighed).

«Som» kan forbindes med: lige-, alt, alt efter-, efter-, efter-
haanden; forældet er «ligervis som»: ligerwis som solen er
klarere en hennis skwgge (Chr. Ped.) ; fall her megen snee, liger-
vis som han hafde oftest giortt i denne waar (Abs. Ped.) Til
en sammenligning indledet ved «som» svarer i hovedsætningen
almindelig «saa»: swo som jæk var met Moyses, so skal jæk
wordhe met thik (Bib. af 15. aarh.); saa kaad oo ugudelig som
han hafde veret i Begyndelsen, saa from oe gudfrygtig blefl
han (Ved.); saa meget som Herligheden er større, saa meget er
trygheden dis mindre (ib.). Hvor «som* følger umiddelbart
efter et med «saa* forbundet adverbium, kan det udelades: han
løb saa fort han kunde; saaledes ogsaa: saavidt (som), saasandt
(som). I norsk ogsaa efter «slig» : presten fulgte med slig ha"
stod og gik (Eventyr). Hvor ved «som» betegnes en forholds*
mæssighed, kan til sterkere betegnelse af denne tilføies «til*
(oldn. sem sidr var til): du snakker som du har vet til; de titu-
lere ham nu Hr. Kaptein, nu Hr. Major, ligesom han trakterer
mere eller mindre til (Holb.).

Gjennem en sammenligningssætning kan ogsaa udtryk^e?
andre forhold: 1. En begrundelse: saa meget mere som i.^^'

~ 263 —

157); saa klog du er, indser du sagtens dette (= da du er
a klog); fuld som han var, faldt han i trappen. 2. En mod-
tning eller indrømmelse : saa gjerne jeg vilde gjøre dette, er
t mig umuligt (= skjønt jeg gjerne); du skjønner ikke dit
et bedste, saa gammel du er, sagde smeden. 3. En ind-
rænkning: saa vidt jeg ser, har du ret i dette. 4. En betin-
Ise: saa sandt du har mig kjær, saa hjelp mig. 5. En for-
:ring: jeg har ikke gjort det, saa sandt Gud lever; saa sandt
jlpe mig Gud. Denne udtryksform er indkommet fra tysk
wahr Gott lebt) og indeholder egentlig en ellipse: det er
Et sandt som det er at (Gud lever). I oldnorsk staar det for-
[rede udsagn som bisætning: svå sé oss gud hollr, sem vér satt
^jum; svå hjålpi mér gud, ef eJc vissa (olddansk: swa gudh
ilpæ). Saa endnu folkeligt: Gud hjelpe mig, om jeg vidste
t. 6. En spørgesætning : det er merkeligt, saa lig han er sin
r (som han ligner sin far).

Istedenfor «som» indtræder «før(end)» efter «ikke saa snart»:
a snart havde en Hob ikke forladt Landet, før en anden kom
5teden (Holb.); de fleeste have jo saa snart ikke giort et Æres
in, førend de søge med Begiærlighed og Bekymring efter et
jere (ib.).

Hvor der skal udtrykkes en sammenligning med noget tænkt
ler uvirkeligt, bruges «som om» (hypothetisk sammenligning):
in lod, som om han ikke saa mig. Ofte bruges «som» alene
overensstemmelse med oldnorsk: se § 143, 4): han bar sig ad,
m han var gal; ther liggher een wey effther, lighæsom een
an hadæ dragheth ther fram een stoor knwb (Mand.). Se
;saa § 175, b. Ved «synes, se ud, forekomme» er den hypo-
letiske betydning afsvækket, og «som om» nærmer sig til
it» : det synes, som om han nu er bedre ; det forekommer mig,
►m om jeg har seet dig før; han ser ud, som om han nu er
)mmet ovenpaa (= ser ud til at være).

« End> (i bygdemaalene «helder som», «hell som», «elder»)
rugas efter komparativ og efter *anden» («anderledes» osv.):
igen har fred længer, end hans nabo vil; han er en anden nu,
fid han var som ung; det gik anderledes, end jeg ventede,
m «end som» se § 143, 4 (endnu: ikke værre end som saa).

Hvor to komparativer sammenlignes, brugtes i oldnorsk
W5 imeirr) er — pess eller pvi {meirr) er — Pvi: pess (pvt) meirr
' hann dreJckr, pess (pvi) meirr pyrsHr hann ; ogsaa : (é) pvi —
^• allir menn seg ja, at Igndin sé æ pm heitari, sem sunnar ferr.

— 264 —

Lignende i vort folkesprog: te*) (di) el. dess meir han fær, te
(di) el. dess meir vil han hava. I dansk har bisætningen «jo»,
hovedsætningen «jo», <des(to)» eller ingen bestemmelse: jo mere
han sled i baandet, jo fastere sluttede det; jo haardere arbeidet
er, des(to) bedre er hvilen efterpaa; dette blir værre, jo længer
det varer. I dagligtale ogsaa «des — des» : des mere du faar,
des mere vil du ha. I ældre tid findes endnu flere kombina-
tioner, f. eks.: jo dis fattigere en danneqvinde er, dis heller
gack met hende (Pall.); io lenger Gud bier, io des herligere wil
han paa sin tiid komme (Tausen). Dette (nedertyske) «jo> er
samme ord som det egte nordiske «e» (oldn. ey, ei, æ = altid)
og har fortrængt dette (sml. §155): e widheræ thet (evangeliet)
nu wdhspredess, e adhskillighræ menneske fandheth (= fandt
det) for segh (Tausen).

161. In d r m m e 1 s e s bisætninger knyttes til hovedsæt
ningen ved konjunktionerne: skjønt (endskjønt, omendskjønt)
uagtet, (i)hvorvel,! fast, enda, naar, trods, om, om end,' selv om
om saa (end), om endog; tidligere ogsaa: alligevel, (end)dog
medens, uanseet, da dog. Sml. § 142, 1, d og 144. Gaar bisætnin
gen foran hovedsætningen, betegnes gjerne modsætningen ster
kere ved et i denne indskudt adverbium: dog, desuagtet, ikke
desmindre, alligevel.

De indrømmende sætninger falder i to arter:

1. Det indrømmede tilfælde er sat som virkeligt. Bi-
sætningen forholder sig som ophævet aarsag til hovedsætningens
modsætning: skjønt han er mægtig, vil han ikke kunne sætte
dette igjennem (modsat: da han er mægtig, vil han kunne).

I oldnorsk anvendtes konjunktionen pd [at), hvortil i ældre
dansk svarer «dog» : dog thet siwnis wtroligt for wantro men-
niskir, thet er tha hooss cristhen folck saare troligt (P. Elies.);
som Gud kiende, dog de vaare skiultf^ (Ved.). Langt hyppigere
var «endog»: en dog at Jesus døpte icke selft* (Chr. Ped.); endog
de stod imod, alligevel for han frem (Ved.); endog han haifde
faaet tilforn et farligt saar, dog stod han atter op (ib.).

') Dette «te> er opstaaet af præpositionen «til (te)», som har assimil^^r**^
sig med det følgende <di> (sml. folkesprogets «tess» af til pess). -^^
dette er saa, viser bl. a. det bergenske: te jo mer han faar, te jo i»^'''
vil han ha. Præpositionen er her brugt i dens ])roportionale betydning
(sml. eftersom man tager det til); i Christiansand sættes den sidst:
jo mer han faar te, jo mer vil han ha.

— 265 —

Forældet er «alligevel (at)»: alligevel hannem vor veder-
et forhaanelse, stillede han alligevel sin vrede (Ved.) ; allige-

at kong Achab haffde fire hundrede falske Profeter (ib.);
Lgevel at det synes (J. Niels.).

Den nu almindeligste konjunktion «skjønt (endskjønt, om-
Iskjønt)» anvendtes tidligere kun om det tænkte tilfælde
nkt 2). Begyndelsen til den nuværende brug tilhører Hol-
gs tid: skiønt jeg ogsaa er ikke andet end en Hyrde (Holb.);
Iskiønt han gav sig ud for en Forfægter af den Engelske
'ke (ib.). Undertiden bruges konjunktionen (som latinsk
\mquam) i betydningen «og dog» (d. v. s. bisætningen er logisk
adversativ hovedsætning): han har været her en lang tid,
ønt jeg ikke tror (tror ikke) han liker sig her.

Næst efter «skjønt» kommer nu i hyppighed «uagtet».
anseet (at)» er forældet: uanseet, at hr. Jens haffde stedt
inem (J. Niels.); at Kiøbenhavns Huuse, uanseet de ere
ven assecurerede, have tabt den 3die Deel af sit Værdie
Dlb.).

«Hvor vel (ihvorvel)» indleder egentlig sammenlignings-
bninger (som efter § 159 kan antage indrømmende betyd-
ig): hvorvel de ere faa (Dass). «Enda» tilhører egentlig
kesproget, men anvendes ogsaa hyppig i by talen: han gav
g det ikke, enda jeg bad ham. «Fast» og «trods» er lidet
igelige (almindelig: til trods for at).

Tidskonjunktionen «naar» kan efter en spørgesætning ha
Irømmende betydning: hvor kan du gjøre det, naar du (dog)
d, at det er urigtigt. Ligedan i ældre tid og endnu vulgært
ledens (men)»: hwi døber dw, men dw est icke Chri.stus (Chr.
d.); hwi beder dw dricke aff mig, men dw est en Jøde (ib.).
mt «da dog» : hvoraf kommer det, at Maanen varmer ikke
a vel som Solen, da den dog er ligesaa stor (Holb.).

2. Det indrømmede tilfælde er sat som tænkt eller muligt.
sætningen forholder sig som ophævet betingelse til hoved-
Jtningens modsætning: selv (= endog, se § 78, 5) om man har
nge, kan man ikke tillade sig alt (modsat: hvis man har
nge, kan man tillade sig alt).

Ogsaa her kunde i ældre dansk anvendes ^<dog, endog»
gesom i oldnorsk f 6 at): tog allæ gudz hælghen ther stodhæ
fik.); hvo af eder kan lægge en Alen til sin Væxt, enddog
^n bekymrer sig derfor (Bib.). Almindeligst er «om(end)skjønt» :
^ jeg endskiønt kan lide hende (Ved ); om det skiønt vedvarer

— 266 —

længe (ib.); om de end skiønt ere gudfryctige (J. Niels.); hvad
er det, om du skiønt har mer end han at sige (Dorthe). Endnu
Holberg bruger konjunktionen paa denne maade: min yngste
Broer Leander derimod bevæges af ingen Ting, omendskiønt
han saa Tegn paa Himmelen (= selv om). Især uden «ora»
(se § 144): jeg sværger, at jeg aldrig skal forlade dig, endskiønt
du driver mig selv bort (ib.) ; nei, det vil jeg ikke giøre, skiønt
Apollo selv mig bød (Dass). For «om» kan indtræde «der» eller
«naar*: der han end skiønt hafde giort det (Abs. Ped.); naar
de ville end skiønt holde sig fra syndt, da kand de alligevel
icke det giøre (J. Niels); naar Barnet sig endskiønt mod Fade-
ren forgriber (Dorthe). Tilføielsen af adverbiet «skiønt» er ikke
nødvendig: som intet vorder visere, om de end leffuede saa
lenge som Mathusalem (Ved.); æde HuoU paa lisen, om den end
var 4 eller 5 Alne tyck (P. Cl.). Omstillet til «end om>: men
end om Pølsen er blandet (Dass) Nu er ved «om end» den be-
tingende betydning ofte afsvækket. Det bruges mest med væ-
sentlig samme betydning som «uagtet»: jeg liker ham ikke, om
jeg end ikke egentlig har noget at bebreide ham. I dets sted
anvendes nu, hvor betingelsen skal udhæves, heller «om saa»
eller «selv om». Ogsaa det blotte «om» kan bruges indrøm-
mende: hvilket, om det ikke undskylder deres Ondskab, saa
giør det den dog begribelig (Holb.). I gammel tid ogsaa «der»
og «det» : ieg vil mig icke giffte, der kongen mig selflPuer badt
(Folkev.); thet her loge alth thet guid i werden er, tog kunne
han ey løssæ syt liff (K. Magn.). Forældet er «fast» og *i^^
om»: sæt du op den gode hat, og fast om dend er graa j
(Folkev.). i

Som ved andre betingelsessætninger kan ogsaa ved de ind- !
rømmende konjunktionen udelades, og indrømmelsen alene be- ;
tegnes ved ordstillingen. Almindelig tilføies «end», tidligere
ogsaa «skjønt»: følg ham, end skulde du paa Livet tåge Skade
(Dorthe); er jeg end skiønt forrasked (ib.); skal Ormene skiøi»^
vrimle i min Krop (ib.); den Drøm, var den end sand, den sig^^
jo kun dette (Wess.). Uden partikel: er han lam, er han stam,
har han penge, gaar han fram (= selv om han er lam og stam,
gaar han frem, hvis han har penge) ; har du forliset Sølv og
Guid, hvad er det paa at anke (Dass). Medens her en sp^r-
gende hovedsætning er gaaet over til koncessiv bisætning, ^'
tegnes i andre tilfælde det samme forhold ved sideordning; s**'
ledes kan befalende og ønskende hovedsætninger logisk fung^^

— 267 —

som indrømmende bisætninger : gjør hvad du vil, du kommer
dog til kort; lad være at han er rig, saa er han dog ikke
lykkelig; man sige hvad man vil, saa er det dog sandt. Lige-
dan: du kan tåge mit liv, jeg gaar dog ikke.

162. Hvor kun et enkelt led af bisætningen sættes som
hypothetisk, antager den koncessive sætning form af en ube-
stemt relativsætning, nu mest med tilføiet «end» eller «saa»,
tidligere mest uden disse partikler: men hvad du fortærer, saa
est du tør (Dass); ihvad jeg lader eller giør (ib.); der bedre
hielpe kand og vil, hvad Sygdom os antaster (Dorthe); han be-
lønnede Dyd og Meriter, paa hvilket Sted han fandt dem (Holb.);
hvormange Græske Bøger jeg haver læset, saa haver jeg dog
intet lært til Gravns (ib.); et Mord er et Mord, ved hvad Lej-
lighed det skeer (ib.); forhast Dem ikke, ihvad De saa gjør
(Heiberg); hvor i Verden jeg gaar, om i Syd, om i Vest, det er
dog ei min hjemlige Strand (A. Munch), Sml. § 149. Istedenfor
«hvad» kan i norsk ogsaa siges «alt hvad, alt det, alt»: alt
hun græd og bad for livet, saa hjalp det ikke (Eventyr).
Istedenfor «hvor» kan siges «saa»: saa ulærd jeg er, saa
ved jeg dog, at Amsterdam ligger i Holland (Heiberg); sml.
§ 159.

Naar to indrømmede tilfælde sættes som lige mulige, bru-
ges «hvad enten — eller», eller blot «enten — eller». I dette
tilfælde mangler «end», hvorimod «saa» kan tilføies: enten du
(saa) tror mig eller ei. Den ældre form er «hvad (heller) —
eller*: huad heller de ere store eller smaa (Ved.); et meeniske
følger ekon et ord fra denne verden, hvad det er ont eller gaat
(Pall.). Konjunktionen kunde ogsaa ganske mangle i første led:
wele the oe wele the éij (P. Elies.); saa er, saa blive skal, vi
kvæder eller græder (Dass). Om andre sideformer samt om op-
rindelsen se § 141, 2.

163, Modsætnin gs bisætninger indledes ved «medens»
og «istedenfor at»: medens han før var noksaa forsigtig, er han
nu ikke bange for noget; istedenfor at han skulde trøste mig,
regnede han op et utal af ubehageligheder (= istedenfor at
trøste mig).

Tidligere brugtes som modsætningskonjunktion oftere «der-
som»: der som at vj nu giffiie ickun een skat huert tredie aar,
skulde wi vel giffde tre skatter udi eit aar (Abs. Ped.); hand
skal døbe eder met den hellig aand, der som ieg ickon døber
inet vand (Tidemand). Ligesaa «da», oftest med tilføiet «dog»

- 268 —

eller «derimod»: han siger, at Christianus 2 sad 21 Aar udi
Fængsel, da hans Fængsel dog vårede 27 Aar (Holb.); han var
en Mester i at simulere, da Sønnen derimod var meer sandrue
og redelig (ib.); Conjoncturerne ere udi disse sidste Tider hos
os saa forandrede, at, da man tilforn kunde tiene Folk med
Penge-Laan, man maa nu lede efter de Laanende (ib.). Frem-
deles «naar»: naar Author til Per Paarses Historie taler om
meget ringe Personer for hundrede Aar siden, som aldrig har
været til, nævner den anden uden Forskiel sine ridicule Personer
ved deres rette Navn (Holb.). Medens «naar» endnu kan findes
saaledes brugt, er «imidlertid at» ganske forældet: Maaneskinnet
befordrede Planternes Vext, imidlertid at Solen udtærede dem
(Kraft).

KAPITEL XII.

Forkortet udtryksmaade.

164. Udeladelse af et eller flere sætningsled, som for me-
ningens skyld ikke ansees for nødvendige, var i det ældre sprog
mere udbredt end nu. Den udstrakte brug af ellipse bidrager
ikke lidet til den stilens knaphed som udmerker de gamle sagaer.
Følgende hovedtilfælde kan merkes:

1. I subjektsforhold udelades særlig personlige pronomener:
se § 2; det ubestemte «man»: se § 3, og «det»: § 4 ff.; samt
det relative pronomen: § 148.

2. Om relativets udeladelse i objektsforhold se § 148.
Naar det samme objekt hører til to (eller flere) sideordnede

handlinger med samme subjekt, behøvede det i oldnorsk kun at
sættes ved det første verbum : ef kveisa er komin i hpnd fér, Jiå tak
kgtt ok drep ; sidan fluttu feir likit upp med dnni ok gro fu far niir.
Ligedan meget hyppig i ældre dansk: tac eet kar oe fyl meth
watn (14. aarh.); lige som mand luger nu Klinten aff oe opbrender
met Ild (Bib. 1550); begynte at plocke Ax aff oe ode (ib.). Denne
udeladelse finder nu kun sted, hvor de to handlinger er meget
nær forbundne, saaledes at den første danner forudsætningen
for eller indledningen til den anden : han tog af sig et tørktøde
og bandt om Pers øine (Bjørnson); jeg kjøbte to kringler og
gav børnene (Blicher). Udenfor det her nævnte tilfælde var
udeladelse af objektet i oldnorsk navnlig hyppig, hvor det i

— 269 —

)isætninger kan underforstaaes fra hovedsætningen (eller om-
/endt): så å dyr, er reisir\ oe wil han haue stenæn i sijn hand,
:ha hauæ (14. aarh.). Dette er nu sjeldent: den faar give
penge, som har.

Et selvforstaaeligt substantiv udelades ofte som objekt,
ivorved verbet blir absolut: gefa nauium =give kvæget (foder);
^enda eptir e-m (sende bud efter); lata i haf (stikke i sjøen =
bysk: in See stechen); hleypa (seil. hesii, sprænge afsted = tysk:
dahersprengen, ældre: dasPferd sprengen, egentlig: lade springe);
leggja at landi, til orrostu = laegge til lands, til kamp *, berå {sigr)
af e-m. Eksempler fra nutidssproget er nævnt i § 19. Om «give
at drikke» og «give die» se § 125. Et ubestemt sagligt objekt
er underforstaaet i udtryk som: finna at e-u = finde (noget) at
iidsætte paa en; eiga vid en =ha (noget) med en at gjøre; gera
I mot e-m = gjøre en (noget) imod. Et ubestemt personligt
Dbjekt kan udelades efter «bede», «lade» og «høre»: se § 122, 1
3g 126.

3. En hensynsbetegnelse udelades i oldnorsk i væsentlig
de samme tilfælde som objektet: var så vatni aiisinn, ok nafn
yefif, I nutidssproget finder dette væsentlig sted ved relativet
[§ 148); undertiden ved almindelige personbetegnelser: give at
Forståa; samt i udtryk som: denne mand har jeg ofte truffet
Dg givet penge (hvor det fælles led staar først i sætningen).

4. Et af en præposition styret nomen udelades, hvor det
ir et relativt pronomen (§ 148). Desuden hvor det er nævnt
inten i samme sætning eller i et foregaaende (især sideordnet)
adsagn. Det første finder i oldnorsk kun sted ved en bestem-
melsens infinitiv: vér hgfum allir ngkkut land fyrir at råda ; hann
9kal sjal fr få Midir til at berå bein i; en kniv til at skjære med;
ha noget at frygte for; denne historie er til at le sig ihjæl
Dver. Meget hjrppig var udeladelsen, hvor ordet staar i et fore-
gaaende sideordnet udsagn; i mange tilfælde erstatter vi nu ok
ved præpositionen «med»: far er sild ferja var ok menn å =^ en
aildefærge med folk paa; en busk med bær paa; en pung med
penge i ; ligedan i folkesproget : ein hamar med staal i ; ei kanna
med føter under. Hvor «og» beholdes, kan dansk-norsken endnu
{i overensstemmelse med folkesproget og ældre dansk) bruge
absolut præposition :| ef å rennr milli bø ja ok eru fiskar /'; hann
sleit a f hgfuåit ok for med til sjofar ; føræ han til J)ings ok fare
sva mæ{> sum logh æræ (Sk. lov); hwa sum hænnæ frø syndær
^ithær mellæ sinæ hændær oe smøræ them mæth (Harp.); tac

— 270 —

en disk oe lat i rent watn (oldd. lægebog) ; Joseph køfiEte sindal
oe swøptæ vors Herræ ligomme met (15. aarh.); de vdualde de
beste brønyer oe vebnede C. og S. met (Chr. Ped.); han tog en
kjæp og slog med (dansk-norsk); norsk folkesprog: tak eit glas
og slaa i; eg saag eit garn og ein fisk i. I dansk maa nu
enten tilføies et pronomen eller præpositionen sammensættes
med «der» (sml. oldn. Hringhorna vildu godin fram setja ok gera
Par å hålfgr Baldrs): han tog en kjæp og slog med den (der-
med). Paa lignende maade forholder det sig, hvor nomenet
staar i en foregaaende over- eller underordnet sætning: is skal
Uyfa, er yfir kemr = man skal rose isen, naar man er kommet
over (den); hvat dughær them iorthæn, um the dø siælvæ fra
(Si. lov); ieg skal sende en deylig jomfru til eder, at i mwe
forløste eder met (Chr. Ped.) ; oe hugge saa store hug, at hjelme
oe brønyer skulle reffne wed (ib.). Endelig kan det under-
forstaaede substantiv staa i en foregaaende sætning: hann sidt
af hgfudit = han sled hovedet af (nemlig: oksen); koma peir
par, er sildferja ein var, ok spurdu, hverr fyrir rédi = hvem der
raadede for den.

Hvad her er sagt om et substantiv, gjælder ogsaa for infini-
tiver og hele sætninger: hann mun freista ai renna ngkktir skeit
vid einhvern pann er Utgaråaloki fær til; pott sva hafi verit, at -n
på er eigi skylt at seg ja frå; æn væltær vagn uppæ man ællær
kunæ ællær barn, of fangær døth af, tha bøtæ han thre mark
foræ (Sj. lov); the hednæ fiøllæ sa mange, ath engen kunnflB
tall paa (K. Magn.); ey blæstæ Roland so fast, udhen hannum
dreffue nøtth till (ib.) ; ieg skal gøræ dig mere ære, naar ieg
faar tom ath (= anledning dertil ; Chr. Ped.). Her er det gamle
udtryk helt opgivet.

Hyppig er ellipse af et let forstaaeligt substantiv: leggjf^
at {Jan(U)\ taka a f {lifi)\ han slo mek aff (= ihjel, Rimkr.);
komme til (verden); tag hatten af (hovedet); vil du være med
(den talende); han stod og saa paa (hvad der foregik). Andre
stammer fra tysk, som: stige af (hesten) = absteigen. Heraf
mange staaende forbindelser af mere eller mindre abstrakt
natur, hvor det nu ofte kan være meget vanskeligt at afgjør^
hvilket substantiv er udeladt: eksempler i § 201 — 2.

5. Prædikatets verbum udelodes i oldnorsk gjerne, hvor i
et følgende (især sideordnet) udsagn den samme handling udsiges
om et nyt subjekt: Q]cupdrr for med hafra sma, ok med honom så
ass er Loki er kallaår ; hann svarar, at hann mundi veita p^^

— 271 —

ilikt sem hgnd føtt (seil. veitir). Ved sideordnede sætninger
der udeladelse kun sted hvor det underforstaaede verbum har
tnme tid som det staaende; Wessel har uregelmæssig: men
n (krøniken) omstændelig sig ei udlod, jeg derfor ikke heller
jmlig: vil udlade mig). Særlig hyppig udelades nu hjelpe-
rbet «være» efter sammenligningskonjunktioneme «som» og
nd». I oldnorsk og, ældre dansk udtryktes her sammen-
jningen ved hel sætning, hvor hovedleddets verbum ikke var
t samme som bileddets, ofte ogsaa i modsat fald: petta halla
forsending sva ggfgum manni sem pit ert; peir eru norpnienn,
m vér erum; på menn er mér hafa litizf eigi usterkligri en Porr
; them thær næst ær a fæthern, swa sum ær fathær æth
Istæ sun (oldd., = saasom); saa liden en mand som Pipping
or (Chr. Ped.); for en Pige, som du est (Holb.); vi ere meget
5re end de cristne mend ere (Chr. Ped.). Ved underforstaaelse
' hovedleddets verbum kan opstaa tvetydige udtryk : elsker du
ig mere end disse; istedenfor den tunge gjentagelse (Bib.
)50: haffuer du mig kiærere end disse haffue mig) anvendes
i helst erstatningsordet «gjøre» (som i tysk «tun» og i engelsk
lo»): elsker du mig mere, end disse gjør. Merk: han er aldrig
adere end (han er) naar; ogsaa: end som naar. I ældre tid
ir denne udeladelse af subjekt og verbum ikke saa alminde-
?, især hvor det samme verbum har forskjellig tid i de to
etninger: blir I ligesaa god Møe, som I var tilforn (Holb.);
idskiønt Staden nu haver ey fleere Huuse, end den havde før
randen (ib.); sml. ther er nu then samme Kronens renthe och
en ther wor i konningh Hanssz tiidt (1525).

I oldnorsk og ældre dansk udelodes ofte former af «ha»,
^or i det forangaaende staar tilsvarende former af «være», og
iivendt: vit erum mi båSir kalladir eigi iihreystiligir, en (seil.
>/wm) folat lengi adr vås ok vandræSi; Ashjgrn hafåi våndan
(naå ok hgtt siSan, gyrSr (seil. var) sverSi undir klædum; H. N.
iar altid af Naturen en før, karsk, tidig Mand, oe (seil. hafde)
ke nogen tid haffd nogen synderlig stor Kranckhed (Ved.); at
d er gaaen der offuer oe (seil. haffiier) henbrendt baade Jord
* Thræer (P. CL); intill Hyrden er kommen oe drebt Wlffaen
b.). «Være (bli)» udelades ogsaa ofte efter andre verber: pd
■kr til orda einn ungr maSr, vaxit hår af kolli, rauår å hårslit;
»de Anders Bagge oe (seil. bleff) strax kastet for bordt (Abs.
^d ). Om udeladelse af finite former af hjelpeverbet «ha» se
i ^4, anm.

— 272 —

Ved imperativ er udeladelse af verbet hyppig: fram, fram,
hiiandmenn; hatten af; ikke et skridt videre; hid med pengene.
Ligesaa i udraab; navnlig sløifes her ofte «være»: heill pu,
Egill = hil dig ; vei oss vesglum = ve os ; alt å guds valdi ok
yåru, konungr; fat til jartegna^ af; velkommen; ære den, hvem
ære bør (tysk: Ehre, dem Ehre gebtihrt). Hertil udtryk som:
saamænd (= oldn. sva menn veit), jamen, neimen; saa Gud (gid.
swa gnth hielpæ). Fremdeles i visse spørgef ormler : hvem der,
hvad nu, hvad nyt, hvorledes det. Endelig ofte i livlig tale,
hvor der betegnes en bevægelse eller en begyndende handling:
swærdet stank nædh pa hæsten, ok hæsten i two delææ (K.
Magn.); strax som de ere mette, saa hen igjen paa deris qviste
och siunge (Pall.); han til at løbe, græde; ligedan i folke-
sproget: han ut og skulde sjåa etter.

Ofte udelades tillige subjektet: goåan dag (seil. gef ek y6r)'i
om forlad else (seil. jeg beder); mange tak; hvad om = oldn.
hvat ef tysk: wie (wåre es) wenn (ældre: waz ob). Af nyere
(tysk) oprindelse er udtryk som: om muligt; som bekjendt;
skjønt syg; jo værre, des bedre; idag mig, imorgen dig; som
vundet, saa svundet; bedre sent end aldrig. Paa saadan for-
kortelse beror forsikringsord som «vist, sikkert» : han er vist
død = han er død, det er vist (§71, slutn.).

6. En til prædikatet hørende infinitiv udelades ofte efter
de modale hjelpeverber, naar det samme verbum forekommer i
en foregaaende sætning i anden form: Porgrimr synjar pesSf sent
mest må hann; och flydde alth thet the kunne (K. Magn.); hnil*
ken foragt wor herre haffuer altidt saare straffedt oe wil h<*^
effter ydermere (P. Elies.).

Infinitiv af et bevægelsesverbum udelades efter verber som
betegner vilje, agt, bestemmelse, naar det antydes ved et steds-
adverbium eller komplement (som i tysk): vil ek skjoU i^^»
hjardir fat vitu, nær f ær heim skulu; feir ætludu yfir fjffriinn ^
agtede sig over fjorden; hvor skal du hen.

Infinitiv af ver a udelades i oldnorsk ofte efter de modale
hjelpeverber: konungrinn spurdi, hvat pat skyldi (tysk: was das
soUte); af mundi nu hgfudit, ef Erpr lifdi. Endnu: vil du (vjere)
med; hvad skal det (være) til.

Infinitiv af hafa kan udelades efter vilja (som i tysk): W*
fjgr e-s; vilja e-n at konungi. Dette er nu umuligt. Ligeled^s
udelades «ha» i perfektum infinitiv efter fortid af de modala
hjelpeverber: det skulde jeg bare (ha) vidst; se § 136.

\

— 273 —

Paa talefiguren aposiopese (fortielse) beror det danske: du
in sagtens (tale).

7. De øvrige tilfælde af ellipse er i det væsentlige føl-
ende :

a. I ældre og nyere dansk(-norék) udelades undertiden det
le af to ligelydende sammenstødende ord. Saaledes «det»: tha
r thæt samæ (Sj. lov, = da er det det samme); og var det
m (= det det som) bevægede mig til at exequere Legatum
li levende Live (Holb.); sml. saa vel den der bruger Pisken
la Hjeld, som (= som den som) salter Graatorsken i Tønder
>ass). Ligesaa «om»: æ. d. se sig om noget, for: se sig
a om (= efter) noget (se sig om forede Trøier, Dass; se
g om tienere, 18. aarh.); æ. d. være sig om noget = være
Q sig efter noget; det dreier sig om han kan komme; jeg er
tvil om dette er sandt. Endelig «for» : jeg anser, holder mig
r god til saadant; og «af»: syre er den valde, som man giør
lur ost af tyk koe-melk (1591).

b. Ved nær sammenhørende forbindelser sættes et for begge
jstanddele fælles ord kun ved den første. Saaledes adjek-
viske ord: hans store dygtighed og begavelse: min kjære far
r mor (= forældre); god mad og drikke; men f. eks.: god
lad og god tid. Ogsaa hvor ordene har forskjelligt kjøn, kan
visse udtryk det sidste adjektiv udelades: under vor haand
5 segl; uden mit vidende og vilje. Dog undgaaes dette nn
est, medens det tidligere var hyppigt; adjektivet retter sig da
Imindelig efter det første led: dit sede octhrone (Chr. Ped.);
ort rette Hus och vey (ib.); hør mine ord oe tale (ib.); dit Brug
; Sæd (Dorthe); mit Liv og Salighed (ib.); ved sin Virkning og
jbeyde (Holb); uden alt Liv og Bevægelse (ib.). Undertiden
itter dog adjektivet sig efter sidste led: af vort ganske hug
; hierte (Abs. Ped.); sin Maal og Sted (P. Cl.); sml. tysk:
lein Hab' und Gut. Videre en genitiv: solens opgang og ned-
ang; dagens første og sidste time; men f. eks.: baade byen»
dde og dens herlige beliggenhed. Ligeledes en præposition:
aade i Bergen og (i) Kristiania. Hvor samme substantiv hører
1 to forbundne adjektiver, sættes det almindelig kun ved det
idste : i gode og onde dage ; for første og sidste gang. I andre
Ifælde kan det udelades ved sidste ord: Karls flid er større
fid Emils, overgaar Emils. Ofte underforstaaes samme ord i
nden form: fire og en halv flaske.

18 — Dnnsk-norskens syntax.

— 274 —

c. Et substantiv sløifes oftere i faste forbindelser efter
adjektiv eller talord. Eksempler ved adjektiver er nævnt i
§65,3. Efter talord: krybe paa alle fire; slaa alle ni(kegler);
klokken slog tolv (slag); være ved sine fulde fem (sanser); to
kroner og femti (øre). — Ordet «hus» er underforstaaet i udtryk
som at mins fqåur; derimod foreligger vel substantiveret prono-
men i: jeg kommer fra dit (dansk); hver gik hjem til sit (=sin
eiendom). Fra tysk stammer det moderne: hos Hansens (seil.
familie); ogsaa: Hansens var her netop. — Guds navn er ude-
ladt i: o du min (tysk: mein, engelsk: my, oh my); bevares vel
(d. e. Gud bevare os); vulgært: bære dig (d. e. Gud bedre dig).

d. Om udeladelsen af konjunktioner er handlet paa for-
skjellige steder i kap. X og XI.

e. I nær sammenhørende forbindelser af to verber forbundne
ved «og» sættes negtelsen kun ved første verbum: staa ikke der
og sov (men: han læser, og skriver ikke).

f. En præposition mangler undertiden i ældre'tid i relative
sætninger, naar den staar i hovedsætningen : i pess Jconungs
veldiy sem så var (seil. i)\ or f eim ættum, sem fér fottu emirnir
fljuga (seil. dr)\ oe met sodan røst, som hun tha kunnæ tal»,
sagde hun (15. aarh.); døbe met den daab, som ieg skal døbis
(Chr.Ped.); fød af then samme adel hans vndersotte er kommen
(P. Elies.). — Præpositionen «af» udelades i visse udtryk (til-
dels efter tysk mønster) efter et substantiv med præposition:
paa baade sider veyen (J.Niels.), paa denne side Kjølen; ifølg^i
i anledning (af). Ligesaa: hin sidhæ elwæn (Er. Kr.); thænnff
f^ithæ Jørsæl hawf (ib.); hinsides elven; halfiEdelen theris aaJS
tiæniste loen (1525); meste Parten andre Fisch (P. CL): § 40,3
og 66, 2. Forkasteligt er «grundet» for «grundet paa» (p^-*
grund af). Fra tysk stammer: minsæl, min tro = (bei) meiner
Seele (mein Seel), (bei) meiner Treue.

g. Ved forkortet udtryksmaade kan en hovedsætning ude-
lades, hvor enhver kan supplere dens indhold. Dette er navn-
lig tilfælde ved udraab som udtrykker en beklagelse: at jeg
skulde glemme dette; eller forundring: at du da ikke tilsidst
gaar træt; eller et ønske: naar jeg bare vidste det; den som
eiede dette.

— 275 —

KAPITEL XIII.

Pleonasme og anakoluthi.

165. Egentlig er pleonasme (overflødighed i betegnelsen af
grammatisk forhold) og anakoluthi (mangel paa følgerigtig-
d i konstruktionen) to forskjellige foreteelser. Da imidlertid
n første oftest beror paa manglende logisk stringens (idet be-
•æbelsen for tydelig udtryksmaade resulterer i tautologi), og
n sidste meget hyppig ytrer sig i tilføielsen af et overflødigt
i, kan de ofte komme til at staa til hinanden i forholdet
rsag til virkning, og behandles derfor bedst under et. Begge
r de i ældre tider langt almindeligere, end de nu for tiden

i skrift (i skjødesløs dagligtale er forholdet anderledes).
erlig i den oldnorske oversættelseslitteratur og i reformations-
iens dansk, før de skrivende havde lært at beherske den ny-
dførte mere sammensatte periodebygning, vrimler det af her-
^n hørende tilfælde. Her skal kun omhandles de vigtigste
)vedgrupper.

166. Et pronomen bruges ofte foregribende et
terfølgende substantiv, særlig et umiddelbart paafølgende
jennavn, i andre tilfælde mest som foreløbig angivelse af
ibj ektet: ef hann åtti meira fé, hinn andadl; dllir våru peir
kvdngadir synir Njåls; hemr hann Asbjgm i stofuna, snerist at
mum Port; tha gynge the til mynster Joachim och Anna (15.
irh.); ther som K. M. schall bethallen (= betale den) gieUd^n-,-
ins nåde er vdi kommen (1525); han giver sig ikke for saa
det, den gutten; folkesprog: det vart no for litet, huset,
middelbart foran egennavne særlig i folkeviser: alt da ganger
an Helled Haagen; foruden han Sivard Snarensvend hans
tierte blod; alt om hende stolten Signelille; han Graamand
►m en hest). I vort folkesprog har heraf udviklet sig en fast
onstruktion, idet «han» og «ho» med reduceret betoning (som
n slags artikel) kan sættes lige foran en personbetegnelse: han
^la (n' Knut), ho Inger, ho mor. — Hertil hører «det» fore-
Tibende en følgende sætning eller infinitiv: gud skall kiendett
= kjende det), at theris forsømmellse hawer ioke werret befwn-
lett (1525) : se § 76.

Omvendt gjenoptages et substantiv ved et i)ronomen,
^6 denne brug var i ældre dansk overmaade udbredt. Særlig

— 276 —

hyppig staar pronomenet lige efter substantivet hvor dette er
subjekt: Eirikr hinn sigrséli, kanungr i Svip jod, hann hafii
fengit; ther Grudt han wille (P. Elies.) ; ther sielen hun ær skyld
(= adskilt) wed han (1510); Christi opstandelse hun sterker
alle meiinische (Chr. Ped.); naturlig kiærliglied han er mellem
forældrene oe børnen (ib.); jo mere vor breck det sees (Ved.);
naar Hiorten hand felder sine Horn (P. Cl.) ; naar Hiorten then
blifFuer slagedt (ib.) ; og dersom samme luns de kommer paa et
menneske (1591); thi Søen han tager saa mange (Dass); saa
snart at Herr G-regus han sligt bliver var (ib.). Saaledes over-
maade almindelig i folkeviser : men Thor han haver sin hammer
mist; kong Holger han blev i huen vred; Agnete hun stander
paa høielands bro; min moder hun bor i Danemark; men maa-
nen han nu skin; om hans ord de sandingen er; og i efter-
ligninger af folkevisens stil: Lærken hun er en lille Fugl
(Grundtvig). Ligedan i vort folkesprog: ja dei gode gamle nu-
tarne dei gjera hugen glad (Aasen). Ogsaa pronomener kan
gjenoptages: som mange the meene (P. Elies.); somme de bruge
(1591); naar andre de kjører i Ring (Dass). I vort folkesprog
og i dagligtalen stilles ofte et gleoijastisk pronomen (for-
sterkende) sidst i sætningen: huset vardt no for litet, det; han
kan nok gjøre det, han; du ved det nok, du; jeg for min Part,
jeg passer jeg (Wess.). Ggsaa et objekt kan gjenoptages: nåen
vdlendske vare . . . dem kiøbe de (Chr. Ped.) ; vel atten hundred
børn saa smaa dem tog kong Herodes af live (Folkev.); dette
Giftermaal med Magdelone, kunde man ikke lade det fa^^
(Holb.). I oldnorsk kan substantivet sættes absolut i nomina-
tiv: inn gamli hrimpurs, hann kgllum vér Ymi (sml. Goethe: ja»
ein derber und trockener Spass, nichts geht uns dariiber). -^
C)m gjenoptagende «det» se ogsaa § 7(), anm.

Særlig hyppig er gjenoptagelsen hvor substantivet ved en
mellenikommende relativsætning skilles fra sit prædikat: Ji9^^'
er gdru nafni hét Gry mir, hann hafdi huitåsumgl; en hedhen, hetn
Wallabrus, han hadde (K.Magn.); en christen riddere, som vraaf
saar, han red til keyseren ((^hr. Ped.) ; de vildene dyr, i skoven
vare, de glemte deres spring at springe; de lille smaa fag*®'
paa kviste sade, de fældte deres sang for hende (Folkev.). 5^^^'
uden substantiver gjenoptages ogsaa pronomener, saaledes denoon-
strativer: så er r /kr er, hann oitast ekki; den som inkje l^^ef'
han inkje veit (n. folkespr.); det unge nemmer, det ganai'^^
aldrig glemmer (P. Syv); den som beder, han faar; det j^8

— 277 —

jkrev, det skrev jeg. Ligesaa ubestemte relativer: hoo aarligh
piis, han worder mangt wiis (P. Lolle) ; hvo det (armbaand) bær,
ie faa stor lycke (Ved.); huo did kommer med sin ugudelighed,
ie viser hand vel hiem igien (Pall.); huilken icke er raet mig,
land er emod mig (Bib. 1550).

Ogsaa efter visse arter af konjunktionsbisætninger kunde
tidligere, ved en eiendommelig sætningsfølge «om nu ei: opgivet
se § 191, c), et foregaaende substantiv gjenoptages ved et pro-
aomen, nemlig naar bisætningens subjekt for at fremhæves sæt-
bes udenfor sætningsforbindelsen : osnotr mabr, er med aldir kemr,
fat er baøt, at hann fegi (= naar en taabelig mand kommer);
liugormæ, thawær (= saasnart) the ællæs, tha ætæ the fænikæl
3C warthæ ungæ (Harp.); en vis Mand, da han udi et lystigt
Selskab hørte Gruds Navn at nævnes, sagde han (Folb.) ; ethvert
Menneske, naar han faaer, hvad han ønsker, saa er han lyk-
salig (ib.); thi en Frantzos, saasnart som han ved, at Skriftet
er forfattet af en fremmed, bilder han sig ind at finde Feil udi
hver Linje (ib.); adskillige Theses, endskiønt de ikke ere gandske
nye og originale, have de dog Anseelse deraf (ib.); nogle skulle
vel holde for, at denne Character, saasom den er selsom, saa er
den ogsaa rar (ib.); sml. en Sag, hvor stor den end er, saa kan
den dog glemmes (ib.).

Endelig kan subjektet i en spørgende bisætning med «hvor
(hvorledes, hvordan)* proleptisk drages ind i hovedsætningen
(som derved faar to objekter), saaledes at det i bisætningen
gjenoptages ved et pronomen (hvorved spørgesætningen blir
epexegetisk); istedenfor at sige: «jeg synes endnu at se, hvorledes
huset sprang i luften», kan det hede: «jeg synes endnu at se
huset, hvorledes det sprang i luften». Denne sidste form var i
ældre tid langt hyppigere end nu: Oåinn vissi nm alt jardfé, hvar
folgit var (Odin vidate om, hvor alt jordgjemt gods var skjult) ;
sér fjH Agnar fostra pinn^ hvar hann eir hgrn vid gygi i hellimwi :
tha opregnede sancte Clement for hannem alle thing, huore-
lundh the gongne wore meth hans fader (15. aarh.); der seer
mand sildebergen, huorlunde de spele (Abs. Ped.); naar hand
seerRøgen afFKrudet, huor det opgaar (P. CL); sml. Finmarken
maa midlertid uomtalt staa, hvorledes dets Fjorde er stor eller
sinaa (Dass).

167. Overgang fra relativ til demonstrativ
^onstruktion var i ældre tid meget hyppig. Herhen liører
Wgende tilfælde:

— 278 —

a. Et demonstrativt eller personligt pronomen eller ad-
verbium optræder i selve relativsætningen (sml. § 87) eller i
den dermed sammenslyngede at-sætning (sml. § 152): så fnadr,
er hann skal fasta, hann skal hafa etit mat sinn fyrir midja nott;
segdu fat, hirdir, er ^u å haugi sitr (saa regelmæssig i første og
anden person, ligesom i tysk); sva mikinn her, sem engi madr
man fyrr ^vilikan hafa sét; thoo stædher, huylkæ te siæ ath
hertug Otgerus thøm fordhum bigdæ (Mand.); eders fattige, som
vi haffiie nu tilforn i dag talet om deris bloch (Pall.); gamle
udleffaede folch, der arme och beene vil icke staa med dem (ib.);
blant huilcke Seland i Holland skriffuis vdi krønicker at haffiie
en aff dennem verit (Abs. Ped.); oe er et sønderligt konstigt
Arbeide, som icke af saadan findis i noget andet Land (P. Cl.);
(haakjærringen) hvis Lever, naar hun er fuldvoxen og hel, man
rundelig deraf en Hollands Cordel . . . kan samle (Dass); det
levrede Blod, som naar det er koget, det smager vel god (ib.);
en Mand her i Graden, som vi engang var bange for at han
skulde tåge Livet af sig selv af Kierlighed (Holb.).

b. En sideordnet relativsætning kan antage demonstrativ
form: peim mgnnum, er hofsmenn sé, ok peirra fr endr hafa hér
adr haft pv flekt starf (= og hvis frænder); hvårt er mæta ngkkut Po^
er menn hafi, ok verdi pvi hin fglva gygr fegin; thet hul j hwilket
korseth stoodh, ogh Cristus heyghndæ ther a (Mand.); eller ®r
nogher, ther thu wilt bewise troskap, og følgie hannom til døthe
(15. aarh.); thet huilket som synes at ware oe thet icke ®r
(ib.); E. H., som P. P. er kommen udi lejermaal med ok met
hinde afHet et barn (St. D. Pr.); Skikke, hvilke Klimius i Be-
gy ndelsen holdt for at være latterlige, men ved nø j ere Betragt-
ning fandt dem viise og velgrundede (Holb.). Saa endnu hyppig
i vulgærsproget. Ogsaa i engelsk er denne overgang ikke
sjelden.

c*. Hvor der umiddelbart efter det relative pronomen er
indskudt en bisætning, kan sidste del af relativsætningen an-
tage form af en fuldstændig eftersætning, idet relativet saaledes
gjenoptages ved et demonstrativt eller personligt pronomen:
Spanske og Italienske (-omoedier, hvilke, endskiønt de vare
uformelige, gave de dog Anledning til gode Comoediers Fo^
fatning (Holb.) ; hvilket, om det end ikke undskylder deres Ond-
skal), saa giør det den dog begribelig (ib.).

(1. Af en noget forskjellig art er det, naar efter en
relativsætning, hvis relativ har betydning af «dersom nogen»,

— 279 —

ftersætningen faar samme form som efter en betingelsessæt-
ing. Hyppigst sker dette ved de ubestemte relativer (sml.
89 og 149): hverr einn er sva gerir, få fér hann illar enda-
fktir; hverr er eigi ver dr litiUåtr ok hugvérr, på må eigi mis-
unn heilags anda hyggva med f eim; hvilkæn man far heem
l1 annærs manz^ tha ær thet orbotæ mal (Sj. lov); hwa sum
liæt gør, tha ma han (ib.); hwilk et sar mæth gul halnæs, thær
kombær æi røtæ (Harp.); huadsomhelst ther kan icke brugis
ill nogher mantz salighedt oe Gudtz loff, tha scal thet wel-
allighen offuergiffuis (P. Elies.); huo som fick eth hug aff hans
werd, da kom han icke bort met liffuet (Chr. Ped.); eder for-
laner ieg, at hvilcken som her till haffuer uerrit forsømmelig,
a fortryde sig det (Pall.); huo der vil spotte, saa spotte sig
b.); oe hues aabodsfald, som til kan falle, skal halffparten
ille til her Peder oe halff til gaarden (Abs. Ped.); huad Gud
3ffuer, da vil han holde det (J. Niels.); huor de see Folch roe,
aa sømme de effter Baaden (P. Cl.); huo som vilde giffue en
Etttige Mennische 1 Alme-thræ i sin Schouff, thet holt mand for
n stor Velgieming (ib.). Saaledes kunde i ældre tid en ube-
temt relativsætning sideordnes med en betingende: i huo som
:ommer til meg oe han icke hader sijn fader, moder osv., tha
:aii han icke wore mijn discipell (P. Elies., = dersom nogen
rommer og ikke hader). Denne konstruktion kan ogsaa an-
vendes ved de bestemte relativer, naar betydningen er alminde-
ig: sa er truir d mik^ på må hann lifa; alle the som trode paa
^hristum, tha saalde the arff oe eije (P. Elies.); alle han mødte,
Jaa kopte og glante de efter skriveren (Eventyr) ; den som er
^Ue manns vin, so er han ingen mann tru (n. folkespr.).

168. Af andre tilfælde af konstruktionsveksel kan merkes

Overgangen fra at-sætning til infinitivisk ud-

^ryk: at wij kunne wijde, at huess stor brøst ther findis i

^lien hellige kirke, icke haffuer sijn begyndilse aff rigdom, men

w«re twertt indtførtt wdi then h. k. aff dieffuels raadt (P. Elies.);

^^u ieg besinder, at huess nw er for hender ij Sueriges rijge

^ andre flere, wære Guds retferdige dom (ib.); wnderstaa, at

huess nw bwldris ij then hellige kirke wære forgifftige anti-

^liristi sætt (ib.) ; at de residerende (ni. kapellaner) det, som mit

% sig ei med befatter, men enhver at blive ved det, Gud og

^or naadigste Konge har undt (Dass); jeg haver selv mærket,

*t Stuer og Sale paa Verts-Huusene om Aftenen, som ellers

P^ier at være deres beste og meest frugtbringende Tiid, at

— 280 -

være øde og tomme (Holb.). Idethele glemmes ofte konstruk-
tionen, hvor der effcer eat» er indskudt en bisætning: da til-
sagde du hende, at den mindste penning du kunde affle til-
sammen, da schuUe halffdielen vere hendes (Pall.); det er Spørs-
maal, at, hvis man afskaffede Rimene, om ikke Versene vilde
blive langt bedre (Holb.). Om direkte tale effcer «at» se§150,b.
Den omvendte overgang fra indirekte tale til direkte var i oldnorsk
meget almindelig. I ældre danske r etskj endelser forekommer
hyppig overgang fra finit verbum til infinitivisk udtryk : da maa
hun verre fri for det eckteskabsløffie, men hannem at maa giffite
sig (St. D. Pr.). I oldnorsk vekslede ofte infinitiv med konjunk-
ti viske gjenstandssætninger: hinn er annarr kostr, at halda har-
daga vid mik, ok hafi sd fé, er sigr hefir.

169. Af andre til fæ Ide af pleonasme kan merkes
følgende :

a. Konjunktionen «at» gjentages ofte, hvor der umiddel-
bart effcer samme er indskudt en bisætning: se § 153. Af anden
art er det i § 168 nævnte (første) eksempel fra Holberg. Lige-
saa følgende fraP. Claussøn (hvor ogsaa subjektet gjenoptages):
paa det at Norsche Men at de icke offuerdaadige schulle vofltie
deris Liif.

b. En præposition sættes ofte i oldnorsk absolut, og der
paa tilføies lor tydeligheds skyld det fuldstændige komplements-
udtryk: få slo å pggn å hgfdingjana. Istedenfor at gjentage
præpositionen, tilføies komplementet ofte ved tim: hver ja étU^
hefir pli å um deilu ykra. Denne pleonastiske udtryksmaade har
spillet en fremtrædende rolle i de sammensatte verbers ndvik-
ling: § 200.

Væsentlig forskjellig fra denne forudgribende brug af præ-
positionen er den efterslæbende brug, som beror paa forgleni-
meise af at præpositionen allerede er sat : man ma a sin husfr«
oe sinæ bøni æi hælægh a brytæ (J. lov) — æn a hasbond*
ma husfr» wæl hælægh brytæ (ib.); af then glede som hunthaa
fik, tlier kan engen aif syæ (15. aarh.); han er den aif huilk^^
ieg sagde eder afi^ (Chr. Ped.); paa huilket der ligger alder størst
magt paa (ib.) ; om disse formaninger vil ieg en anden tid tale
mere om (Pall.; sml. om deris religion och guds dyrckelse ka^d
icke mange aff sige, 1591); afi* huad slags folck de ere ^^
komne (Abs. Ped.); til den haffuer udi fordom tid verit en stot
sogning til (ib.); til huilcken krønicke flitteligen at beskriff^^
vel høre gode stunder til (ib.); uansett paa huis March ell^^

— 281 — .

und det schier paa (P. CL). Denne gjentagelse høres endnu
e i skjødesløs tale.

En særstilling indtager de med «for-» sammensatte verber,
ilke i ældre dansk ofte tilføiede et pleonastisk adverbielt
)r(e)»: at theris fiordh var them forbygd fore (1445); kand ieg
:e nu lenger forhoUe eder det fore (1546); du haffiier saa
immelige forsømmet oss oe forhindret oss vor salighed for
ill.); min konge forsørger mig min klæde oe føde for (ib.);
•sørger hun (myren) sligt for om sommeren (Skonning): sml.
forsørgede sig oe dennem holeke oe snecker (Ly sch.) = for-
rgede dem med.

c. Pleonastisk negtelse anvendes nu kun i retoriske spørs-
lal (udraab i spørgeform): hvor ulykkeligt er ikke mennesket
en haabet; æ. d. huad er dog denne icke en statelige Almisse
ed.). — I ældre dansk ombyttedes (ligesom i tysk) meget hyppig
d en tankeellipse det positive udtryk med et negativt i at-sæt-
Qger efter verber som indeholder et negativt begreb (negte,
rbyde, hindre, ikke tvile paa, o.lign.): netær hin, at han sundi
= negtede) hanum æi ranzac (Sk. 1.); ok wil si()an dylia, at
n sålde æi (ib.; egentlig elliptisk: negte og sige at han ikke
Igte); dyll han, at havær ekki (intet = noget) af fangit (ib.);
?n hand begynte veed sin eed at benecte, at han aldrig hafFde
adant i sinde (15. aarh.); oe vil ieg det affiierge (= gjendrive),
h han er icke Gudz forredere (Chr. Ped.); der kan ingen twile
a at iomfrw Maria ey bleff en klar iomfru (ib.); forbød hand
le diseiple, ath de skulde ingen sige, at hand vaar Ihesus
ib. 1550); forsuer, at hun aldrig skulde giffte sig (Ved.); at
fhindre, at- ingen skulde begiffue sig over (Huitf.); hand nee-
de ded al tiid, att ded icke war ham, der stak manden
ammersm.); de lode forbyde, at ingen maatte bruge deres
'oer (Holb.) Ligedan ved infinitiv: forsuerge saa icke meere
t at bédriffue (Herm. Weigere); nechtede sigh aldrig haifue
gt saadanne ordt (St. D. Pr.); forhindre Misdæderen ikke at
drive fieere (Holb.); han havde ofte forbudt hende, ei at bringe
^*s (Øhl.). Saaledes endnu ofte efter «vogte sig (tåge sig i
;t) : vogt dig for at du ikke blir bedraget — for ikke at bli
draget. Synonymt med «at ikke» {at eigi) er «at jo> [at ey,
il. § 155], som endnu bruges efter negtet «tvile»: oe tviitel
'g intet ther paa, ath tu io med gudz hiælp væl besijnder
^t (1534); ingen kan tvile paa at han jo siger sandt.

Ord Hom engi og aldrigi havde oprindelig positiv betydning

— 282 —

og kunde i oldnorsk endnu delvis bruges saaledes (sml. § 81, 2),
særlig i negtende sætninger: åstar firna shyli engi madr annan
aldregi (= nogensinde). Imidlertid opfattedes disse ord vistnok
tidlig ogsaa her som negtende, saa man fik den regel, at to
negtelser ikke ophævede hinanden, men tjente til negationens
forsterkelse : engi madr feJcJc af honum neinar høtr (nogensomhelst
bøder). Dette forhold bestod ogsaa i ældre dansk: er sa dypt,
at ther aldræ engin kundæ finnæ bodn (Mand.); engen stiell
enctet fra hin anden (15. aarh.) ; icke heller intet spøgelse møtte
thennom (1551); de ville icke lære, som aldrig intet hafve lært
(B. Tott); ther kand aldri ingen gredhe (D. Skuesp.).

d. Enkelte smaaord anvendes — særlig i digtning, men
ogsaa i prosa — væsentlig som fyldeord (angivende en pause
i foredraget eller for versemaalets skyld). Saaledes navnlig
hyppig «da» og «saa», mest hvor sætningen begynder med et
andet ord end subjektet: pa Grudz weynæ tlia lærdæ hun them
(15. aarh.); oe paa samme tiid saa er det allerbeste fiske (1591);
femten da vare de skjønne jomfruer (Folkev.); sort da var hans
sadel (ib.); saa væn da havde han fole og spag (ib.); Frommer
saa hedde fader min (ib.) ; og skam saa skalt du faa (ib.). Ve^
tidsbestemmelser er «alt* almindelig: og der fik han sin helsot
alt om en morgenstund (ib.).

e. Epeksegetiske bisætninger var tidligere meget hyppige^
huilchet scliier sielden, at de leffuer lenger ind een Vinter oifuer
(P. Cl.); met henndis vbluelige raabenn oe trusell, som hun
brugte (St. D. Pr.); sml. § 16G,' slutn. Om en lignende brug
af infinitiv se § 132, c.

f. ( )pløsning af en sætning til to til fremhævelse af et
sætningsled (sml. § 145) er i folkevisen meget udbredt: det da
var den liden smaadreng, han lod ikke længe forlide ; det var
alle de kongens kjæmper, de monne af skoven rende; det var
ungen Volmer skytte, han kom der ridende i gaard.

I oldnorsk (ligesom i middelhøitysk) brugtes ofte bisætninger
med «hvor» i tilfælde hvor nu anvendes en enkelt sætning- '
Porr sér, hvar lå madr i skoginum = Tor ser en mand ligge i
skoven; finna peir I Jiélli npkkurum, hvar gygr sat, Ligedan
undertiden i ældre dansk : seer dw huor min festemø sider ynder
itli oliue træ (Chr. Ped.).

283

KAPITEL XIV.

Ordenes og sætningernes følge.

I. Om ordenes følge i sætningen.

170. Den oprindelige ordfølge i de indoeuropæiske sprog
les at ha været den, at prædikatet fulgte efter subjektet, og
enhver tilføielse til et ord traadte foran dette. Da saaledes

hvad der hørte sammen med verbet (som objekt og andre
Teiser, adverbier, o. a.) stilledes foran verbet, og alt hvad
p hørte til subjektet stod foran dette, følger heraf, at verbet
m til at staa sidst i sætningen. Dette samhørighedsprincip
ydsedes dog af andre tendenser. Hvor ved mange tilføielser

verbet afstanden mellem dette og subjektet blev stor, gjorde

vis» tiltrækning sig efterhaanden gjældende mellem disse
itningens to hovedled; der opstod en vis tilbøielighed til at
He verbet umiddelbart efter subjektet. Endnu sterkere virkede
ad man kan kalde det emfatiske princip: et ord som skulde
ffUg fremhæves droges bort fra den vante plads i sætningen
: stilledes enten først eller sidst i denne. Ved denne ordfølge
inde f. eks. subjektet indtage den sidste plads, eller verbet
gynde sætningen. Denne frihed i ordstillingen er saa meget
wre, jo formrigere sproget er. Ordenes indbyrdes forhold er
'mlig i formrige sprog tilstrækkelig angivet ved deres endelser,
; endog en vilkaarlig ordfølge vil ikke let kunne fremkalde mis-
rstaaelse. I de formfattige sprog er derimod en fast ord-
illing et vigtigt middel til betegnelse af dette forhold; og vi
1^ da, at nutidssprogene efterhaanden har udviklet en i
renge regler bundet ordstilling, som ikke tillader mange for-
idringer.

1 latin og græsk hersker i høi grad den emfatiske ord-
'^g» dog skinner — navnlig i latin — det indoeuropæiske
>Aold sterkt igjennem. Saaledes har særlig latin en mægtig
^dens mod endestilling af verbet, ialfald tH anbringelse af
^ts tilbehør foran samme. I de oldgermanske sprog virker
^turligvis ogsaa det emfatiske princip; men navnlig brydes i
[^ tilbøieligheden til at sætte verbet sidst med den til at
"•le det lige efter subjektet. Resultatet er her i det store og
"*le blit et forskjelligt i hoved- og bisætninger. Verbets ende-

— 284 —

stilling er blit et middel til at betegne underordning (i oldnorsk
er dette forhold især bevaret i korte bisætninger). Bisætningen
har saaledes gjennepagaaende bevaret den indoeuropæiske ord-
stilling, hovedsætningen har den nye: subjekt — prædikat. Dog
er forholdet ingenlunde strengt ordnet: paa den ene side er
denne bisætnings-ordstilling ikke tvungen, saaledes som den er
blit det i nyhøitysk ; paa den anden side har ogsaa hovedsætnin-
gen ofte den indoeuropæiske ordfølge, saaledes navnlig i angel-
saksisk, hvor verbaltilføielsen er et adverbium eller pronominalt
objekt (wé wel witon; hé hine onsende), ofte ogsaa hvor objekt
og verbum ligesom udgjør et begreb (hé ()ær sige nam). Den
gotiske bibeloversættelse er her mindre oplysende, idet den tem-
melig slavisk følger den græske tekst ; dog viser sig ialfald i
de sammensatte tidsformer en sterk tilbøielighed til at sætte
den egentlige verbalform sidst {gamélip ist). I urnordisk kan
vi finde samme ordfolge: ek HlewagastiR HoltingaR horna tawidb:
haitinau was. Dog er her alt efterstilling af objekt blit det
hyppigere: eh Wiwan after Wodurldé . . . worahto runoR. Denne
objektets efterstilling var i østgermansk tidlig blit fast ved det
refleksive sik (enklitisk): got. hailjan sik, oldn. heilask. Fælles
for alle germanske sprog er en sterk tilbøielighed til at stille
verbaltilføielser foran infinitiv og participier.

1. Verbets stilling i forhold til subjektet.

A. I hovedsætninger.

171. I fortællende sætninger er den regelmæssige
ordstilling: subjekt — prædikat: konungr mélti; han konuner.
Hvor subjektet udelades (§ 164, 1), kommer verbet først. Af to
med ok eller eda forbundne subjekter sattes i oldnorsk det ene
foran prædikatet, det andet bagefter samme : Droplatig hjå ^
ok synir liennar; selvei* vnni ok nbg ok eggvei*: olddansk: mænta
kundæ koning Ottæ tet ey forstonnæ eller nogræ hans mendh
(D. Krøn.). Denne ordfolge er endnu hyppig i talesproget.

Den «omvendte» ordstilling (med verbet foran subjektet)
forekommer i følgende tilfælde:

a. I oldnorsk ofte ved de enklitiske pronomener for første
og anden person: mtm ek rida heiman. Denne ordstillings hyP"
])ighed viser sig deri, at vér og rr i norsk blev til mér og r^
ved antagelse af verbets ndlyd. Hvor pronomenet særskil*

— 285 —

Temhævedes, stilledes det først: eh mun få pér tvau langskip.
Efter analogi med nomina fandt dette ogsaa ellers sted, og
Bfterhaanden blev det overalt fast regel.

b. Hvor en at-sætning eller en infinitiv staar som subjekt
til et upersonligt iidtryk, følger dette subjekt efter: md vera,^
at f{i seir eigi; er gotty felag at eiga vid Jconung. Hvor pat (hitt)
foregriber subjektet, kan det stilles foran eller efter verbet:
pat md ver a, at — md fat ver a, at; sti er høn min, at — er hitt
lén min, at. Levninger er : maaske, kanske, kan hænde (at) du
betænker dig (§ 5, a). Ældre: lystede hannem der at huile
(Ved ; sml. § 6) ; sees saa, at intet Foretagende kunde være
nyttigere (Holb. ; sml. § 7).

c. Naar et andet ord end subjektet stilles først i sætningen.
Saaledes kan objekt, hensynsbetegnelse, prædikatsord, et adver-
bium eller en adverbiel bestemmelse, og en præpositionsstyrelse
sættes paa første plads for at fremhæves: mikil tidindi segir pu
088; honum våru gefin grid ; dyrt er drottins ord; nu fara peir
ferdar sinnar; einuhverju sinni rlår Njåll upp i Mgrk. Ligeledes
kan sidste del af et delt udsagn stilles først: heyrt hafi ek, at;
h99Ja munda ék, ef Meget almindelig sættes den betonede neg-
telse først: ekki var hann storvitr madr.

Denne inversion er endnu hyppig: kam kjender jeg godt;
tiggere giver jeg aldrig noget; glad var han ikke; siden reiste
han; i skoven var alt stille; arbeidet har han; hjelpe dig skal
jeg; ikke vil jeg dermed ha sagt, at. Dog maa i en mængde
tilfælde, hvor oldnorsk har inversion, nu enten anvendes normal
ordfølge: vera kann fat = (det) kan være, eller subjektsantyder:
hnum vard fengin harpa =^ åer blev givet ham en harpe (se §9).
Kavnlig kan objektet og hensynsbetegnelsen ikke nu med samme
feOied som tidligere sættes i spidsen af sætningen, da der isaa-
feld ofte vilde opstaa tvetydighed; man kan vel sige: krigs-
byttet tog feltherren; men haren spiste hundene op; derimod
ftke: fienden slog kongen, naar der menes, at kongen var den
seirende. Kun hvor et af leddene er et pronomen som adskiller
JWBvne- og gjenstandsform, er denne inversion almindelig: mig
ptv manden kun haansord; tjenerne gav han intet; faren kjen-
der jeg godt.

I det 15. aarh. og tildels ogsaa senere finder man under-
tiden subjektet f oiet lige efter det foranstillede ord (som i en-
plak): i hans timæ Keto ok Wigo Frowini sonær slowæ Athis-
'^ i hiæl (Er. Kr.); i Grorms thijt danskæ mæn sattæ eeld i

— 286 —

kirkir (ib.); æn æfther kuning Abels døth een quinnæ af Thydes-
land fordærdæ allæ bræwænæ (ib.); man ok qvynnæ han
skaptæ them (Bib. 15. aarh.); denne Forliaabning wi oesaa
visseligen maa haffae, at hans Naade skal komme til merckelig
Lærdom (Ved.).

Anderledes, hvor i det moderne sprog et adverbium eller
adverbialt udtryk vistnok stilles i spidsen, men saaledes at det
i virkeligheden danner en egen (forkortet) sætning, hvorfor der
efter dette nødvendig indtræder en panse. Her er ordstillingen
selvfølgelig uforandret: naturligvis, du er jo din egen herre;
oprigtig talt, jeg kan ikke (eller: oprigtig talt kan jeg ikke).
Saaledes ogsaa altid ved «ja» og «nei», hvor tidligere ofte ind-
traadte in version: ney skulle de icke (Chr. Ped.); sml. mht. ja
horten wir wol daz.

Som foranstillet objekt virker ogsaa en hel sætning ved
paafølgende ytrings- og meningsverber: «dans!» ropte felen;
han vidste ingen raad, skrev han, før sommeren kom. Hertil
ogsaa de i § 152 omhandlede sammenslyngede sætninger.

Den samme inversion indtræder ogsaa i effcersætninger, idet
forsætningen virker som et foranstillet led : er hann fann Gunn-
hil di, sag di hann henni erendislok sin; om han kommer, ved jeg
ikke endnu. Det samme gjælder for gjentagelser: han er en
dumrian, er han.

Efter betingende og indrømmende sætninger beholder efter-
sætningen undertiden, til opnaaelse af en vis retorisk effekt,
den almindelige ordstilling: hvis du indlader dig paa dette, jeg
svarer ikke for følgerne; hvor overbærende han end var, dette
blev ham dog for stridt. Særlig Bjørnson ynder denne ord-
stilling. Ved betingelsessætninger er dette gammelt i dansk:
wunæ kuningæns son kamp af Thydesland, kuningæn af Thydes-
land skuldæ hawæ Danmark (Er. Kr.); om thu waræ dømt til
hælifuedis grwnd, ieg kan tig ræddhæ (Mik.); om tw gøør wel,
tw skal jgen taghe goth (Bib. 15. aarh.); om thw wilt røbe os,
wi skwlæ wordhe renæ af thenne eedh (ib.); kan icke then hel-
lige scriift offuerwinne thenom, mit faakwndige swor giør ther
inthe till (P. Elies.); nar wij haftue icke tryghed, wij ere tha
gode ath iaghe (ib.) ; men gaar du lenge tilhobe tomhendet her
inde och her ud, Gud skal tømme dine hender hiemme (Pall.).
Sjeldnere efter indrømmelses- og tidssætninger: dog thet siwnis
wtroligt for wantro menniskir, thet er tha hooss eristhen folch
saare troligt (P. Elies.); eftliær han haudhæ fordriwet keyser

— 287 . —

arl, een hans riddere stak hannum i hiæl (Er. Kr.) ; tha Karll
idde wunneth mannige landh wndher segh, han sogh en nath
i hemmilin en stierne (K. Magn.).

En med en eftersætning sideordnet sætning beholder den
mindelige ordstilling: hvis du siger dette, gir du dig en blot-
Ise, og din modstander faar en fordel for dig.

Den ovenomhandlede inversion er fælles for alle germanske
irog, ialfald paa et noget senere sprogtrin. I den tidligste
irogperiode synes der at ha været nogen forskjel i denne ben-
ende mellem vest- og østgermansk. I tysk findes den saaledes
a de ældste tider. Ligesaa i angelsaksisk, kun med den und-
.gelse at den ikke finder sted hvor subjektet er det svagt
'^tonede pronomen: swiSost hé for f)yder; f)å té8 hy brohton
irae })æm cyninge (i frisisk følges ogsaa her den sedvanlige
gel). I gotisk synes derimod inversionen ikke at finde sted
og er at tåge i betragtning indflydelse af den græske ord-
illing): framuh pan paim dagam lohannis pis daupjandins und
ta piudangardi himine anamahtjada ; mippanei is rodida påta du
«, paruh reiJcs ains qimands inwait ina. Det samme synes at
Bre tilfælde i de ældste nordiske runeindskrifter : ubaR Hite
^ardbanan vit jah EriJaR runoR waritu.

Anm. Til denne kategori hører egentlig ogsaa det upersonlige udtryk
ed <der>, idet dette «der» egentlig er det foranstillede adverbium (se § 10).
og har forholdet forandret sig sterkt fra det oprindelige. «Der» er gaaet
rer til at føles som et slags subjekt og har indtaget dettes plads. Sæt-
ingen opfattes ikke mere som inverteret, hvorfor den ved foranstilling af
idre sætniugsled kan antage en ny inversion: se § 9, 3.

d. Naar en sætning ved ok knyttes til den foregaaende,
ommer i oldnorsk prædikatet gjerne lige efter ok: par svaf
%ni ein kona, ok ha f bi su hjålm ok brynja; Magnus konungr for
M hanstit alt til landsenda, ok var hann til konungs tekinn, ok
ard alt landsfolk pvi fegit Dog kan subjektet stilles foran,
iaar det har eftertryk : ok engi var iisårr å skipinu. Den inver-
erede ordstilling efter «og» er meget almindelig i K. Magn.,
ivor den dog kan bero paa indflydelse af den oldnorske saga-
til. Imidlertid findes den, om end mindre h3'ppig, gjennem
lele den olddanske tid: oe ær summæ quinnæ swa listugh, at
J. lov) — æn a husbondæ ma husfrø wæl hælægh brytæ, oe
►øm a theræ forældær mughæ hælgh br3i:æ (ib.); oe blywæ
•athæ kuningæ slaffnæ (Er. Kr.). Ligesaa i reformationsaar-
lundredet: oe er hand den eniste konge, som (M. Storssøn); oe
ar der før bisp j Grønland end vdi Hammer (Abs.Ped); oe er

— 288 —

hendis (gaupens) schind best tijdig om vinteren (P. Cl.); oe det
som mest er at forundre, søger huer Lax den Stréim oe Sted
som han er fød udj (ib.; her adskilles «og» fra verbet ved en
mellemkommende sætning). Heller ikke er den sjelden i folke-
viser: kongen ganger paa højen væm, og ser han ud saa vide.
Vi finder den ogsaa hos Holberg: og er ingen Tvi vi om, at jo;
og kand derpaa tiene til Bevis de store usoldte Oplag ; og burde
mig saadant at have giort længe tilforn. Nu anvendes den,
udenfor efterligninger af sagastilen, kun i handelssproget, her
ved efterligning af tysk (og baade efter «og» og «men»).

Denne inversion kan man fristes til at anse for ensartet
med den foregaaende. Ok var jo egentlig adverbium (ældi'e
oldn. auk = tysk: auch); foranstillet maatte det altsaa virke
inversion, som da maatte ha holdt sig, efterat ordet var sunket
ned til ubetonet konjunktion. Denne forklaring er dog ikke
sikker : snarere turde inversionen være en direkte følge af sæt-
ningemes kopulation og et middel til at binde dem sammen;
herpaa synes at tyde, at den ogsaa indtræder saavel i tysk
efter «und» som ofte i gotisk efter jah (jah gahausidedun $ai
hokarjos) og undertiden i angelsaksisk efter «and» (and j)æt is
()éah swiSe cliidig, and licgaft wilde moras wiS éastan). Maaske
har da brugen udviklet sig fra saadanne forbindelser hvor den
foregaaende sætning har inversion efter c, saaledes at lige-
dannelse er aarsagen: enn of midja nott vard landshjåJfti mihill
gekk jgrd undir peim skykkjum, ok skal f husit.

e. Ved asyndetisk sætningsforbindelse var i oldnorsk inver-
sion meget hyppig ved skildring af en rask udvikling af begiven-
heder: hann lagdi hinni høgri hendt til Sigurdar Lambasonar; hø
lagit i hrjostit. ok gekk spjotit ut nm Jierdarnar; fell hann på ok var
pegar daudr. Denne ordstilling anvendes altsaa kun i sætninger
som slutter sig fortsættende til det foregaaende; et nyt afsnit
kan ikke begyndes paa denne maade. I ældre dansk var denne
ordstilling ingenlunde sjelden : bleff han ther slawin (Er. Kr.)»
samlede han en stor heer (Chr. Ped.); vart det saa beslutted |
(Abs.Ped.); giifue disse exempler klarlige noch tilkende, at (ib.)«
ligger hand begralfuen udi Trondhiems domkireke (ib.); skiede
dette eflPter Christi byrd 1250 (ib.) ; verger hand sig doeg i Ug^
vell (P. Cl.). Hyppig i folkeviser: mælte det jomfru Svanelille»
fostred de hannem i vinter, og vel i vinter ni. I det moderD®
sprog anvendes enten normal ordfølge, eller der indskydes e*
«der» (se § 9). Bjørnsons talrige inversioner af denne art (gi^

i

— 289 —

han da; begyndte han da at skjønne mere) skyldes efterligning
af sagastilen. I oversættelser af de gamle sagaer overdrives
denne maner ofte paa smagløs vis.

Denne eiendommeliglied er vistnok at forklare i overens-
stemmelse med foregaaende punkt, d. v. s. skyldes udeladelse
af konjunktionen «og». Ligesom den nysnævnte er den fælles-
germansk; særlig ud viklet fremtræder den i angelsaksisk (song
hé éerest be middangeardes gesceape); endnu i vulgær engelsk:
says he, I am your friend.

172. Viljes sætninger er dels imperativiske, dels konjunk-
tiviske. Ved imperativ sættes i oldnorsk pronomenet foran kun
naar det særlig fremhæves, og kun ved en : en pii, Egill, håtta
sva feråum ]>imim. I ældre dansk sættes subjektet oftere først:
thu kynd hannum (Mik.). Især er dette tilfælde i folkeviserne :
vog op, goden feri-mand, du før mig offuer sand; du vær vel-
kommen; I henter mig fire, I henter mig fem — bider I her
en liden stund. Nu stilles pronomenet altid efter: ja, gjør
du det.

Paa samme maade gaar i oldnorsk i konj unkti viske ønske-
sætninger prædikatet almindelig foran subjektet, idet disse sæt-
nmger vistnok fulgte imperativsætningernes analogi: hjålpi sva
nér gud; talci menn våpn sm. Kun hvor subjektet sterkt skal
fremhæves, stilles det foran: trpll ha/i pik. Emfatisk inversion
finder sted som ved de fortællende sætninger: en pd verdi pinn
tili; lofadr sér pii^ gud. I ældre dansk vakles mellem begge
ordstillinger; vort nuværende sprog har ordenen : subjekt — præ-
dikat (Gud være lovet), udenfor enkelte formler og gammeldagse
udtryk: ske din vilje; leve kongen (almindelig: kongen leve).
Er ønskesætningen efterstillet, maa subjektet staa foran verbet:
indlader du dig derpaa, saa Gud naade dig.

173. I s p r g e sætninger staar i oldnorsk prædikatet eller
dettes egentlig verbale del først: hafa aUir hlutir eida unnit:
har er gullhjålmrinn. Ligedan er ordenen i de øvrige german-
ske, som i de fleste andre sprog (i gotisk overholdes den dog
ikke strengt: in hwamma waldiifnjé påta taujis: daupeins lohan-
^is uzuh himina was). Er det spørgende pronomen subjekt, ind-
træder, da spørgeordet maa staa først, den sedvanlige orden:
kvem har gjort dette •). 1 spørsmaal som udtrykker enten en

•) l)e vestlandske og nordlandske bygdemaal har denne stilling ogsaa
hvor spørgepronoinenet staar i afhængig form: ka du sa; ka du vil, du;
— idet spørsmaalet egentlig bestaar af. to sætninger: ka (er det) du vil
19 — Dansknorskens syntax.

I

— 290 —

bestemt forvisning eller forundring og uvilje, bruges nu den
sedvanlige ordstilling: du kommer altsaa; jasaa, du tror det;
du har altsaa virkelig indladt dig paa dette. Kun tilsyne-
ladende er den normale ordfølge efter «mon»; dette ord er jo
egentlig verbum og forbandtes tidligere med infinitiv (§ 95):
monne han icke vere Christus (Chr. Ped.) — huad mon han vilde
sagt (Pall.).

174. Fra den sedvanlige ordstilling ved inversion: prædi-
kat — subjekt afviges oftere, idet subjektet — særlig hvor
det er langt — stilles sidst i sætningen for at verbet ikke
skal adskilles fra dets bestemmelser (dog ikke de personlige pro-
nomener): pér er hunnig ætt okkur; geysi mikit mein var honum
J^at; da red ud hertug Neymis oe Olger dansk (Chr. Ped.); da
kom til keyseren Dondelfrø hans sendebud (ib.) ; da Roland kom
nær slottet, møtte hannem en ridder (ib.). Saaledes oftere endnu:
til denne kreds sluttede sig ogsaa presten. Undertiden sattes en
del af subjektet først i sætningen og resten sidst: margar eru
far vistir godar; alle da sade de stolte jomfruer (Folkev.); sml.
§ 66, 1.

Ved sammensat verbalform stod i oldnorsk ved inversion
subjektet almindelig mellem de to bestanddele: ei hafa skattar
goldizt; par sJculu gud in eiga doma sina; saaledes altid de person-
lige pronomener: far ha f di hann føddr verit; feirra må hann eigi
missa. Ved foranstilling af particip eller infinitiv kommer sub-
jektet bag det fuldstændige prædikat: goldit var honum fetta;
enn fylgja må eJc pér (sét muntii hafa). Imidlertid sættes ogsaa
ellers i de sammensatte former subjektet ofte sidst i sætningen,
hvor det ikke tænkes som handlende (saaledes særlig ved passiv
uden tilføiet logisk subjekt og ved intransitiver): få var tekit
trog eitt; hefir attr verit férånsdomr ; padan eru Jcomnir pessir
idfar ; far hafdi stadit fordum borg. Ligedan i ældre dansk, særlig
hvor subjektet er længere: tha varæ gangnæ sæx thusænde vin tær
(oldd.); ee faller af fatteløs byrdhe (P. LoUe); worth ther slagen
mange Saraceni (K. Magn.) = der blefi^ue slagne mange Sara-
cener (Chr. Ped.); efiler hannem bleff vduald hans Faderbroder
(Ved.); der faare er her holden almindelige Herredage (ib.); her
liaffuer verit veldige førster vdi (Abs. Ped.); saa bleiF her fan-
gen nogen Thusinde Thønder Murt (P. Cl.). I det moderne
sprog: hertil maa lægges de ikke ubetydelige driftsomkostnin-
ger ; saa er ogsaa at tåge med i betragtning den omstændighed,
at (almindeligere dog: saa er ogsaa den omstændighed at tåge).

— 291 —

Allerede i ældre dansk tilføiedes hyppig (paa grund af disse
udtryks slegtskab med de upersonlige) et «der», og dette er nu
i regelen nødvendigt ved saadan ordstilling: der skulde haflFue
kommed en dreng (Abs. Ped.) ; der kunde icke komme nogen
paa Siøen (P. CL); der er i den senere tid indtruffet begiven-
heder, som. Se § 9. Med forældet udeladelse af «der» : dig er
skeet stor uret (men: dig er ingen uret skeet). Ved passiv for-
andres ofte konstruktionen : han blev vist døren; se § 16.

B. I bisætninger.

175. Efter den normale ordfølge staar i bisætninger verbet
overalt efter subjektet (som stilles umiddelbart efter konjunk-
tionen, relativet eller spørgeordet); endog de afhængige spørge-
sætninger tvinges i den samme form, uagtet verbets foranstilling
netop er et middel til at betegne det spørgende udtryk : på staåi
er ek heft eigi fyrr sét; er Aåalsteinn hafSi tekit konungdom; skal
^k fr eista, ef ek mega pat gera; segir Sigurdr drottningu, hverrar
Åttar Olafr var.

Den omvendte ordstilling har bisætningen i følgende til-
fælde :

a. I betingelsessætninger uden konjunktion (egentlig spør-
gende hovedsætninger: se § 159): viltu pessa menn alla lata griå
hafa, på; hefdi pat verit på hodit, på; kan du komme, saa kom.
Denne ordstilling indtræder i dansk ofte ogsaa (efter tysk møn-
ster) i hypotetiske sammenligningssætninger med «som»: han
bar sig ad, som var han besat (men: som om han var besat)

i oldnorsk derimod: hann lætr., sem hann vært dauSr.

b. Naar et andet ord end subjektet stilles i spidsen af
sætningen. Ved enkel verbalform bruges denne inversion ikke
hvor subjektet er et ubetonet pronomen; ved sammensat tids-
form staar subjektet mellem verbets to bestanddele: pegar er
fetta fréttir Gunnhildr (men: pegar er hann fréttir petta); henni
var sagt^ at Hrutr hét maSr ; spyrr, hvernig honum pykkir ferd sin
oråin; svå lizt mér, frændi, sem nu munu vit hafa gørt råS okkart.
Ligedan i ældre dansk: ey blæstæ Eoland so fast, udhen han-
num dreflPiie nøtth till (K. Magn.); B. slog hannem met sin neffue,
ath sønder giek halsbenet (Chr. Ped.); at her siuntis aldelis
intet at fattes (Ved.); endog at hannom icke fattis sin Fiende
om Natten (P. CL); for her var icke Korn at bekomme (ib.);
hertil kand lægges, at strax efter den store Ildebrand begikkes

— 292 —

den Feil (Holb.); kunde han sige, at derudi skeede ham ingen
Uret (ib.). I det nuværende sprog er inversionen langt sjeldnere
og finder kun sted i efterstillede bisætninger. Hyppigst er den
i udsagnssætninger : han raabte, at nu saa han dem; jeg negter
ikke, at slem var han; men far sagde, at pengene kunde jeg
beholde. Desuden forekommer den i følgesætninger : han gjemte
det saa godt, at aldrig kom det siden for dagens lys. Samt i
indrømmende sætninger (efter «skjønt»): morsomt var det, skjønt
mig tiltalte det ikke. Undertiden er der vaklen, idet foran-
stillingen af et adverbium ikke behøver at volde inversion: han
troede, at nu (endelig) tiden var kommet — at nu (endelig) var
tiden kommet; jeg mener, at under alle omstændigheder dette
vil være det fornuftigste — vil dette være det fornuftigste.
Er subjektet ubetonet, maa inversion indtræde: han sagde, at
nu vilde han gaa — han sagde, at i ethvert tilfælde hån vilde
gaa (eller: vilde hån gaa). Særlig finder denne vaklen sted ved
foranstillet «baade» og «hverken» (som egentlig var sætningsled
hvortil det følgende nomen stod appositivt): so ath bode blødde
tynnes nessæ ok mund (K. Magn.); som hwerken otthæ tw eller
tin fadher (ib.); nu almindelig uden inversion, og saaledes altid
ved «enten». Ofte volder foranstillingen ingen inversion: jeg
gav ham den bog, som tidligere min bror havde eiet; det er
muligt, at isaafald sagen kan ordnes; han spurgte, om saa en
anden vilde fortsætte. Saaledes særlig, hvor hovedsætningen
er benegtet: jeg tror ikke, at under saadanne omstændigheder
et rige kan beståa — jeg tror, at u. s. o. kan et rige beståa.
Et objekt kan i dette tilfælde ikke foranstilles: jeg tror, at
huset er han nu færdig med — derimod kun: jeg tror ikke, at
han nu er færdig med huset. Udenfor at-sætninger er foraii-
stilling idethele indskrænket til enkelte adverbielle udtryk, og
er heller ikke her tilladt hvis subjektet er ubetonet: da det nu
er afgjort — da nu dét er afgjort.

c. Som foranstilling virker en bisætning som indskydes
umiddelbart efter konjunktionen «at» i en substantivisk bisæt-
ning (§ 153): han sagde, at hvis han havde vidst dette, havde
lian straks svaret nei (= at isaafald havde han). Imidlertid er
i saadanne sætninger ogsaa en anden opfatning mulig, idet «at»
i gammel tid kunde indlede en selvstændig sætning (se § 150, b),
saa at forholdet altsaa blir ganske som hvor «at» mangler: jeg
husker, da jeg sidst saa Dem, havde De endnu ikke skjæg
(hvor de to sidste sætninger tilsammen udgjør en selvstændig

— 293 —

periode). Heraf forklares det, at den sidste del af at-sætningen
ligesom en eftersætning kan indledes med «da» eller «saa*: han
sagde, at hvis jeg ønskede det, saa skulde han gjerne gjøre det.
Med opretholdt bisætnings-ordstilling: saa at det synes, at, ora
Verden staaer længe, der ville blive faa Arbeyds Dage tilovers
(Holb.). Denne udtryksmaade synes nu stiv. Mere tvilsomt er
et eksempel som : swor, at hwilcken (= dersom nogen) ther ower
brøthe, thet skwUe koste hans liff (K. Magn.); ti ogsaa efter-
stillede hovedsætninger kan i saadanne tilfælde mangle inver-
sion (§ 171, c). For følgesætninger gjælder det samme; hvor
Holberg skriver: «thi Fortrædeligheder og min Habilitet skal
udvirke saa meget, at naar den rette Frier kommer, han da
ikke skal have hverken Lyst eller Leylighed at tale med ham»,
siges nu: da skal han ikke ha. Annerledes med hensigts-
sætninger: jeg siger dette, for at, om saadant skulde indtræffe,
du da kan ha noget at rette dig efter. I sammenlignings-
sætninger maa eftersætningen, naar den blir afhængig, beholde
sin oprindelige ordstilling, paa grund af den konstante foran-
stilling af sammenligningsordet : at, saa haard og ugudelig som
han havde veret i Begyndelsen, saa from og gudfrygtig blev
han (Ved.); efter di, jo fleere adskilte Stater udi Europa ere, jo
mindre Magt og Evne haver enhver Regent (Holb.). I spørge-
sætninger forandres ordfølgen ikke: han spurgte mig, om, hvis
det gik godt, jeg vil de fortsætte.

d. Ofte i den anden af to sideordnede bisætninger, naar

konjunktionen her er udeladt: sva er, sem ydr er kunnigt, at ék

em hér kominn å pinn fund, ok hefi ek farit langa leid; ef Jiu

iannt med at fara, ok iregdir pii hvergi af; ådr enn ættirnar yrdi,

eda aukadiz mannfolkit. I nutidssproget har den anden sætning

altid normal ordfølge: hvis han vover det, og sagen lykkes for

ham. Denne kan endog indtræde ved konjunktionsløse betin-

gelsessætninger: har du lyst, og du vil drive paa det haand-

verket vi driver, saa kan du nok faa tjeneste her (Eventyr);

Kker du hende, og du vil love mig at gaa til presten og faa

kende døbt, saa kan du tåge hende (ib.). I dansk dog alminde-

lig: vover han det, og lykkes sagen for ham.

176. Ligesom i hovedsætninger (§ 174) kan ogsaa i bisæt-
liinger subjektet sættes s i d s t i sætningen. Ved enkel
tidsform uden emfatisk foranstilling af et andet sætningsled
(§ 175, b) er dette mest tilfælde ved langt subjekt: sverd fat
^ åtti Porvaldr Sigurdarsonr (eller: er Porvaldr åtti Sigur dar sonr);

— 294 —

Porlaug, er åtti Gudmundr hinn riki å Mgåruvgllum; ok så peir^
at sJcårust i landit inn firdir storir. Denne ordfølge findes i
ældre dansk undertiden i relative sætninger: i hwilken søghes
wor fruæ graf (Mand.). I det moderne sprog kun hvor udtryk-
ket er jevngodt med et upersonligt, samt ved følgende relativ:
han stødte der paa en grav, hvori (der) fandtes mange under-
lige ting.

Langt hyppigere er subjektets endestilling i inverterede
sætninger ved sammensat verbalform, baade ved kort og langt
subjekt, men ikke ved (ubetonede) pronomener: med pvilikxim
skildaga, sem ådr ha f di haft Bårdr (sterkt betonet subjekt) —
allar veizlur fær^er adr hafSi Bårdr haft (normal betoning); kun:
veizlur miklar adr ar, en ådr ha f di hann haft; få segir Qlvir
Hniifa, at par var kominn son Kveldiilfs. Med foranstillet parti-
eip: sverd pai, e^- ått ha f di Porvaldr; nu med pvi at fallit var
mart lid af Bardanum, Ligedan i gammel dansk: ath thet
skulle sige bode hedne oe cristne (Chr. Ped.); at hannem waar
forloffuet aff sin Fader at drage i Jagt (Ved.). I det senere
sprog er denne ordstilling kun brugelig, hvor udtrykket er
passivt, nærmende sig det upersonlige, især naar til subjektet
slutter sig en relativsætning (idet denne ikke gjerne skilles fra
det ord hvortil den henviser): hvorved vare foraarsagede de
mange Ulykker, som (Holb.); Embede, med hvilket ny eligen er
beklædt Isac Newton, som (ib.); han gav mig en seddel, hvor-
paa var opskrevet alle de udlæg han havde havt. Foranstilling
af partieipiet bruges kun i digteres efterligninger af sagastilen:
at faldne var alle kongens mænd.

177. Medens i tysk verbet i bisætninger sættes efter alle
andre sætningsled, er denne tendens allerede i oldnorsk i til-
bagegang. Dog er verbets endestilling endnu meget
hyppig i korte relative og spørgende sætninger: henni pjona pér
er meyjar andaz; er vitrastr er; pat er meira var; er pann sid
ha fa; er himnum rædr; så er sidarst gekk; peir er i val falla; ok
så, hvat er titt var; spurdi, hverr hpllina åtti. Sjeldnere i andre
bisæ.tninger: svå sem hér segir; enn ef svå er. I olddansk er
forholdet ensartet: allæ mæn, thær i land bo (J. lov); hwær
hafnæ bondæ, thær a skip ær (ib.); hin ær |)em a (Sk. lov);
then thær hannum bær (Harp.); en søn som Karll hether
(K. Magn. ; af Chr. Ped. rettet til: en søn som heder Karl);
the mør met henne varæ (15. aarh.); Ihesu kænneswenæ giordhæ
som han them bødh (ib.). Ogsaa i senere tid er denne ordstil-

— 295 —

ling meget hyppig: wuiselige giorde din fader, der han dig hid
sende (Chr. Ped.); wi wille affliffae hannem och saa mange i
hans raad ere (ib.); da keyseren det spurde (ib.); det barn er
død, der død er (Pallad.); den græder ei for guid, der aldrig
guid aatte (F. Syv); huilchet vel behoff giordis (Abs. Ped.);
andre land, som dennem nermest ligge (ib.); som oe troligt er
(ib.); bekomme hvad de behoff haffiae (ib.); de som noget her
imod giøre (St. D. Pr.); saasom Alt, hvad Nyt og usædvanligt
er, belees (Holb.); der han det hørte (Bibelen). Denne ordstil-
ling er i vort folkesprog endnu hyppig i relativsætninger (hvor
relativet betegner en ubestemt person) : alle dei som inne vaaro ;
den som sidst kom; alt det som i husom fanst; den som raad
hever. I vort almindelige skriftsprog bruges den i relative sæt-
ninger med «hvo» og «hvad» (uden relativ partikel): hvo sig
selv ophøier, skal fornedres; hvad ret er, skal du faa; hvad
mere er; hvad det angaar; hvad let kommer, det let gaar.
Se § 89. Undertiden ogsaa i korte relativsætninger med «som»:
det som mere er; alt det som godt er; det var rømmegrød, og
den som fed var. Ligesaa i upersonlige sammenligningssætnin-
ger med udeladt subjekt: som sig hør og bør; som skrevet
staar; han sagde, som sandt var. Endelig i korte betin-
gelsessætninger : om saa var; hvis du det vil. — 1 ældre tid
stod af to forbundne verber som hørte til samme subjekt,
det ene gjerne sidst i sætningen: akær man yfir annærs
manz sæ[) ællær ri|)ær (Sk. lov); endog de vaare Hedninge oe
bleffue (P. CL). Ogsaa senere skiftede ordfølgen undertiden:
Skuespill hvilke alle ere udi Brug og ofte paa Skuepladsen
igientages (Holb.).

I de sammensatte verbalformer staar verbum finitum kun
da sidst i sætningen naar der ingen andre bestemmelser er:
sva sem sagt er; en er sodit var ; konu (skal leyfa), er brennd er:
sva at skilja métti; er lifa skal ok aldri tynaz ; er yrkja kunnu;
vita, hvat valda mundi I ældre dansk (indtil Holberg) kunde
ved denne ordstilling ogsaa kortere adverbielle bestemmelser
eller objekter foranstilles det delte verbaludtryk : som tid een
komme skulle (Mand.); hoo seriftæ villæ, han følgæ thøm (ib.);
talædis vy ved, om vy indgaa villæ (ib.); te raddæ til at vy
ind gaa skuUæ (ib.); siden først h. nåde wdwold war (1497);
swodan skade som Sieland nw offwergangen er (1534); om fien-
den thær indfallendis worder (ib.); eders mend, som fangne wore
(Chr. Ped.); alle synder, som de giort haffde (ib.); som mig hobis,

— 296 —

ath han gøre vil (ib.); det megle onde, jeg lidt haffder (Ved.);
den som saadant giort haffde (ib.); lige saa dyrt som wi det
kiøbt haffue (ib.); spaa, hvad i fremtiden skee skulde (ib.);
huoraff mand lere skal (Abs. Ped.); en stor skade, som hand
dennom giort haffde (ib.) ; den sidste grønlendiske biscop, som ieg
nogit om lese kand (ib.); den beste barn som være kunde (ib.);
som nu tilforn sagt er (J. Niels.); andre breffue lydendis, at
han hørt haffde (St. D. Pr.); priuilegier som dennem giffne ere
(ib.). I vort folkesprog: kvat som koma kann; det som gjort er.
Ogsaa i vort skriftsprog i staaende udtryk som: lad komme,
hvad komme vil; saasnart ske kan; alt hvad gjøres kan.
Desuden ved negtende adjektiv eller substantiv: naar man ingen
penge har.

I længre bisætninger kunde verbum finitum sættes efter ver-
bets andet led, og de øvrige bestemmelser efter det delte ud-
sagn: er shapat he fir alla luti; sva sem sagt er i sggu hans; huore-
lundh the gongne wore meth hans fader (15. aarh.); at det skulde
fuldkommis, som sagd er ved Propheten (Bib. 1550). Regelmæs-
sig stod imidlertid her verbum finitum foran partieip og infini-
tiv: syndist nii gllum, sem Loki hafdi låtit leikinn; er Adalsteinn
hafdi tekit konungdom; at konungr lét stefna fjplmennt fing. Dette
er ogsaa i dansk den almindeligste ordstilling. Ikke sjelden
staar dog i oldnorsk partieip og infinitiv sidst i sætningen:
er Julius hafdi petta målt; sem hann hafdi fessa luti sét ok heyrt;
enn effit f ær eigi fetta hand slitit; peim er ei gi skulu inn ganga;
at fessi madr mundi honum sanna luti sagt hafa. Ligedan: f eim
gllum sem ei hafa adr konungs fé at varåveita. Denne ordstilling
er ogsaa i ældre dansk meget hyppig: vatn hvært, ær æi ær
niæ[) damme fæst (Sk. lov); fyrræ æn lækidom havær syn dyghd
fulkummæt (Harp.); thær i saa han, at han skuldæ sighær
fangæ (ib.); ther hun hafde megit græth, tha gik hua uth (15.
aarh.); ther han thæt hafde sagth (ib.) — ther han hafde thæt
sagt (ib.); han wor den ypperste aff de forrædere, som Karl
(akkus.) vilde forraade (Chr. Ped.); for deres skyld, som hanneni
ville forraade (ib.); aff vise personis, som med store gaffuer aif
Gud ere beprydet (Abs. Ped.); huilken tecke er med mange lilier
udgraffuit (ib); at mand kand sig ey noch der paa forundre
(ib.); oe lide, huad gud vil oss paa legge (ib.); oe er hand den
eniste konge, som i Issland ligger begraffuen (M. Størsson);
uden hand er med guod Handverie forvarett (P. CL); for det
ioke schall saa snart raadne (ib.) ; saa de skulle bliffue ved mact

— 297 —

holden (St. D. Pr.); om han burde sit embede at haffue (ib.).
Denne ordstilling findes nu kun enkeltvis i gamle ordsprog:
den er let at lokke, som efter vil hoppe; samt ved negtende
adjektiv eller substantiv: se ud, som om man havde solgt smør
og ingen penge faat.

2. Verbets bestemmelser.

178. Adverbielle bestemmelser sættes nu som i oldnorsk
i hovedsætninger ved enkelt verbum efter dette: peir heita
sva; pribja rot stendr å himni; på trudl hann peim eigi.

I ældre dansk finder vi undertiden adverbiet foranstillet
(som i engelsk): oe han aldry talædæ eth ord (D. Krøn.); men
ieg tha besinder (P. Elies.) ; tw well west, Hans Mikkelsen (ib. ;
men ogsaa: tw west well, Hans Mikkelsen); det ofte skeer, at
(Ved.); thi hand aff første barndom holt sig fra al leeg (ib.);
hun och saa bekiender (J. Niels.). Ved inverteret ordstilling:
tha storlig bydrøftæ han sig (Er. Kr.). Flere adverbier: wij
dog well wijde (P. Elies.); mit Svar alleene skiemt-viis derpaa
var (Holb.); men jeg for ikke at beskyldes for Vidtløftighed
nøye holder mig til Mandens Historie (ib.). Paa grænsen af
sammensætning (kap. XVII): Harald hildetan i hiæl slo fæm
kuningær (Er. Kr.); oe af slo hans howet (ib.); oe bort dreif
keysærKarl (ib.); ten annen han vdh voxer meth løfuen (Mand.).
Ved inverteret ordstilling: udi ten øø opp graffiiis megit guid
(ib.); ta vdh drowæ thee koningins suerd (ib.).

Navnlig sættes til efter Holberg adverbiet gjerne foran et
med «og» tilknyttet verbum: hand haffde ført krig og endnu
daglige øvede sig (Ved.); siden gick ind til hr. Jens tilbords og
met hannem giorde maaltid (J. Niels.); dette altsammen havde
jeg for Øjene og dog blev ved mit Forsæt (Holb.); de fleeste
Geistlige henge dog udi den gamle Overtroe, og i sær ikke
have mindste Idée om andre Religions Seoter (ib.); Mr. Bayle
har ogsaa givet Anledning til samme Lærdom, og i den Hen-
seende minder om en gammel Kierling (ib.); denne Edward paa-
tog sig Commando over den Engelske Hær, og med en Haand-
fald af Folk erholdt tvende store Sejere (ib.); Historien deraf
er alle bekiendt, og derfore ikke behøves her at anføres (ib.).

Denne ordstilling er i det nuværende sprog kun anvendelig
ved endel adverbier som indskrænker eller forsterker verbet:
jeg bare tænkte det; jeg formelig fryser; gutten ligefrem skalv

— 298 —

af forventning; han ikke saa meget som hilste; du til og med
lyver. Desuden selvfølgelig hvor adverbiet ikke mere hører til
verbet, men til et nomen: broderen derimod var velstaaende;
af kaffe alene udføres; tobak f. eks. kj endtes aldeles ikke.
Ligedan «baade», «enten» og «hverken». Endelig i det fra
folkesproget laante udtryk: han saa gjorde (f. eks. i eventyr).

Ved in verter et ordstilling kommer adverbiet efter subjek-
tet: dette gjorde han sjelden; saa handler daaren altid. Kun
hvor subjektet skal udhæves, stilles det efter (§ 174): saa hand-
ler altid daaren; dette vil ikke jég; samme dag kom ind feriske
skibit (Abs. Ped.). Saaledes særlig ved upersonlige udtryk: da
kom der frem en mand.

179. Er udsagnet delt, sættes i oldnorsk de kortere adver-
bielle udtryk gjerne efter dets første del, komplementet der-
imod mest efter det hele udsagn, med mindre det skal særhg
fremhæves: Olafr var far kominn; pat er eigi frodliga spurt \ fat
mun aldri verda — enn pat var sét siSarst; haukrinn hefir flogit
langt å eydimerkr.

1 vort nuværende sprog vakles mellem stilling efter den
første del og efter hele udsagnet:

a. Efter den første del staar negtelserne: han er ikke
kommet; det maa du aldrig gjøre. Samt adverbier med lignende
eller modsat betydning (d. v. s. halvt negtende og bekræfkende
ord): knapt, neppe, vanskelig, dog, rigtignok, vistnok, sagtens,
formodentlig, rimeligvis, virkelig, vel, jo, sikkert, uden tvil,
naturligvis, altsaa: det vil neppe lykkes; du kan sagtens le;
han er sandsynligvis reist. Ligesaa de fleste tidsadverbier
(uden hvor adverbiet særlig skal udhæves: jeg har troet ham
altfor ofte): ofte, snart, allerede, altid, længe, mangengang,
nogensinde, osv.: du vil snart spørge nyt; jeg har allerede hørt
det. Dog siges f. eks.: han har levet længe; men: dette vil
længe mindes.

b. De enkle stedsadverbier staar, hvor de bevarer sin
selvstændighed, i nøgne sætninger efter det hele udsagn : han er
kommen did, hjem; han spiste hjemme; han har altid færdedes
meget ude; jeg vil gaa ind. Derimod: jeg har der fundet mange
blomster — jeg har fundet mange blomster der.

c. De enkle maadesadverbier sættes nu altid efter infini-
tiv, i aktiv ogsaa efter participium, i passiv derimod mest foran:
han kan endnu ikke skrive tydelig — dette er utydelig skre-
vet ; dette er ilde handlet — du har handlet ilde ; han blev rige-

— 299 —

lig belønnet — han har belønnet mig rigelig. Levning: dette
skal stort hjelpe.

d. Ved præpositionsudtryk er der vaklen: du vil i skoven
finde en bænk — du vil fin de en bænk i skoven; jeg har i al
hast ordnet mine sager — jeg har ordnet mine sager i al hast.
Især stilles komplementet foran, hvor det efterstillet vilde
skille et korrelat fra et andet : de Bøger ere af idelig Brug saa
besudlede, at (Holb.). Danner derimod komplementet sammen
med verbet ett begreb, maa det staa efter det hele udsagn: jeg
har endnu aldrig været paa sjøen.

I det ældre sprog, hvor den gamle tendens til at stille
verbets bestemmelser foran dets nominalformer var sterkere (sml.
§ 170, slutn.), er ordstillingen ofte en anden end nu: thet hauer
ille gonget (K. Magn.; men ogsaa: wij ære kommen hiith, ib.);
hun word ther bygrawæn (Er. Kr.); ickæ hadhæ vy oe ther
lefuendiss frem kommit (Mand.); allæ willæ længhe leffwe oe
enghen gammel hedhe (P. LoUe); huad skal aff mig worde
(Chr. Ped.); derfor thorde hand icke der bliffue (Abs. Ped.); da
skall vi det i sandhedt befinde (J. Niels.); thi intet Stycke er
med meere Succes bleven spillet (Holb.). Paa samme maade
forholder sig et af verbet styret komplement: thæ.n thær hanum
(stenen) bær, ma kallæ trollæ oe yvær them biuthæ (Harp.).

Ligesom ved det enkle udsagn sattes ogsaa ved det delte
tidligere hyppig adverbiet foran et med «og» tilknyttet ver-
bum: meden (= men) erre en nw oe altiidt hafFue werret thenum
weluilligenn (1534); thi derved giver man sig til Priis og aldrig
kan vente at faa nogen tro Tiener eller Fuldmægtig (Holb.);
har saadant været og formodentligen altid vil blive inter pia
desideria (ib.).

Ligesaa kan adverbiet staa lige bagefter et nomen hvormed
det er nær forbundet: tobak blandt andet kan man der ikke
faa for penge; min yngste datter derimod har aldrig gjort
mig imod.

Hvor bestemmelsen hører nær sammen med infinitiven, staar
den umiddelbart foran denne: han bestræbte sig for fuldstændig
at tilintetgjøre adelen; jeg er blev et træt af altid at gaa for-
gjæves. Saaledes særlig negtelser: han har lovet, ikke at gjøre
det. Merk : komme en dyrt at staa = tysk : einem teuer zu stehen
kommen (hvor «stehen» = koste). Ved hjelpeverber var i ældre
tid ordstillingen ofte en anden end nu : sluntes at haffue aldelis
forført (Ved.); sagde sig nu at skulle icke lade hannem vere

— 300 —

der lenger (J. Niels.)- Tidligere stod baade adverbier og neg-
telser ofte mellem infinitivmerket og infinitiven (som endnu i
svensk): at ijlde brwge rigdom (P. Elies.); at lettelige foracte
(Ved.); dette altsammen loffaede D. att vbrødelig holde (St. D.
Pr.); begierendis att louligenn skillis (ib.); seer til at icke for-
acte nogen aff disse smaa (Bib. 1550); og det er ilde, at ikke
kunne, naar man vilde (Wess.).

180. Ved flere adverbielle tilføielser er ordenen
den, at negtelser og dermed beslegtede ord (se § 179, a) staar
nærmest verbet (resp. dettes første del): han kommer sagtens
snart; han vil sagtens snart komme. Dog sættes negtelsen
efter et komplement: jeg kan under disse omstændigheder ikke
tro ham. Tidligere var negtelsens stilling friere : vill du gieme
icke giøret (Pall.). Hvor adverbiet selv mere end verbet skal
benegtes, sættes negtelsen foran dette: man kan ikke med god
samvittighed gjøre dette. Derimod hos Holberg: man kan uden
Bevægelse ikke læse.

Tidsadverbier staar i regelen foran stedsbestemmelser : jeg
gaar snart ud; jeg har ofte været i skoven. De ubetonede «her»
og «der» slutter sig enklitisk til verbet (resp. dettes sidste del)
og kan saaledes gaa foran tidsadverbier: jeg har været der ofte
— jeg har ofte været der. Ogsaa andre stedsadverbier kan staa
foran: jeg reiser paa landet imorgen — jeg reiser imorgen paa
landet. De sammensatte stedsbetegnelser som sammen med ver-
bet udgjør ett begreb, kan ikke sættes mellem verbets dele: jeg
har været paa sjøen i en baad; derimod: jeg har i en baad
seilet over Nordsjøen.

Maades- og omstændighedsudtryk staar gjerne lige efter
verbet (resp. dettes første del) eller sidst i sætningen: jeg har,
bortseet fra min svagelighed, i den sidste tid' været lykkelig.
Dog er her megen vaklen: man kan i denne by mange gange
endog for høi betaling ikke finde nogen tjener.

181. I bisætninger si^od i oldnorsk adverbiet ved en-
kelt udsagn snart mellem subjektet og verbet, snart efter ver-
bet: er peir heim Jcomu — er peir komu heim, I det nuværende
sprog hersker samme vaklen, alt efter adverbiets natur: jeg øn-
sker, at du kommer hid — jeg haaber, at han snart kommer.
Dog ogsaa: jeg haaber, at han kommer snart, særlig hvor ad-
verbiet er betonet; og denne hovedsætnings-ordstilling var tid-
ligere hyppig (f eks. hos Holb.) : nar han findis siden aff thøm ther
(Mand.); saa at skibet skiultis ochsaa aff bølgerne (J. Niels.).

— 301 —

I det hele stod dog i gammel tid adverbiet oftere foran ver-
bet end nu, paa grund af den herskende tendens til endestilling
af verbet (§ 177): nar een man ther døør (Mand.); the ord i
henne staa (Mik.); huo did kommer (Pall.); alt huad som der i
er (J. Niels.); de Skrøbeligheder, som Alderen med sig fører
(Holb.); hvilken med Admiration læses, men med Koldsindighed
af Tilskuerne sees (ib.).

Ved delt udsagn stod i oldnorsk adverbiet snart mellem de
to dele, snart efter begge: sva sem net er sldan gert — ef ek
hefda vitat dår. I det nuværende sprog stilles adverbiet snart
foran det hele udsagn (saaledes de som i hovedsætninger har
sin plads mellem verbets to dele), snart efter det: jeg haaber, at
han snart vil komme — han bad mig, at jeg vilde komme derhen.

I ældre dansk bevirkede verbets endestilling (§ 177), at ad-
verbiet ofte kom foran udsagnet, hvor det nu stilles efter: oe
nogere dage efflther the her wdj landet igen till oss kommendis
worde (1534); som her ere ifra farne (Abs. Ped.); huem som her
imod findes at giøre (St. D. Pr.); de (Anordninger), som udi
protestantiske Meenigheder ere antagne (Holb.).

Meget hyppig beholdtes i ældre tid (ligesom i oldnorsk)
hovedsætningens ordstilling (med adverbiet mellem de to dele):
som han haffde før tilsagd hende (Chr. Ped.); men endog Gud
haffuer udi sin retfærdige Vrede saaledis straffet sit Ords for-
actelse (Ved.); der Hother haffde lang tid gaaet omkring (ib.);
endog borgemester och raad haffue offte eskit same kammer (Abs.
Ped.); der som dette grumme Diur kunde altijd vere ofhier Vån-
det (P. CL); sigende, at mit Arbeyde sigter kun til at forøge
mine Midler (Holb.); indtil Peder Skram blev igien restitueret
(ib.). Endnu kan istedenfor «jeg er optaget, saa jeg desværre
maa sige nei» siges: «jeg er optaget, saa jeg maa desværre
sige nei»; men denne sidste sætning staar for sprogf øl eisen som
selvstændig, hvilket ogsaa sees af negtelsens plads: jeg er op-
taget, saa jeg kan desværre ikke komme (sml. § 182).

Nogle adverbier kan (uden inversion) sættes foran subjek-
tet: hvis nogensinde dette hænder; for at alligevel retten kan
ha sin gang; hvis under disse omstændigheder nogen er villig;
hvis inden en uge endnu intet svar er indløbet. Denne plads
tilkom oprindelig ogsaa <maaske» og «kanske»: ath maaske wij
.««kulde icke døø (Bib. 15 aarh.). I talesproget kan det endnu
hede: hvis kanske du tror (egentlig: hvis det kan ske, at du
tror). Men ellers har disse ord, idet de er gaaet over til

— 302 —

adverbier, som saadanne nu i skriftsproget sin plads efter subjek-
tet: hvis du kanske tror.

182. Negtelsen stod i oldnorsk i bisætninger ved enkelt
verbum efter dette: Oddr létr, sem hann viti fat eigi. I nutids-
sproget staar den mellem subjektet og verbet: hvis du ikke
kommer. En forbindelse som: «han tror, du ved det ikke» er
følgelig grammatisk at regne for to selvstændige sætninger.

Den gamle ordstilling med negtelsen efter verbet holdt sig
længe i dansk: of (= hvis) the havæ æi dyghd, tha ære the æi
rættæ stenæ (Harp.); ieg frøgter ath Roland løver icke lenge
(K. Magn.); forthi at thin broder ær æy wiis (15. aarh.); hwi
døber dw, men dw est icke Christus (Chr. Ped.); da bleff han-
nem swaret, at han vor der icke (ib.) ; nar wij haffue icke tryg-
hed (P. Elies.); huo som hører denne min Tale oe gør hende
icke (Bib. 1550); som ieg vaar icke vel Mand faare (Ved.); end-
skiønt Staden nu haver ey fleere Huuse (Holb.); ret ligesom
en Comoedie duede ei (ib.); hvis jeg elskede ham ikke saa
meget (ib.); naar I forstaar Jer ikke bedre derpaa (ib.).

Ved delt udsagn stod i oldnorsk negtelsen mellem de to
bestanddele (medmindre den er sterkt betonet, i hvilket tilfælde
den sættes foran): enn ef pu f ær eigi petta hand sliHt; enn få
er ésir vildu eigi leysa hann. Nu sættes den foran det hele ud-
sagn: hvis han ikke var kommet.

I ældre dansk var den gamle ordstilling meget hyppig: ath
ieg skal icke helder gaa hid ath drage det op (Chr. Ped.); at
hans Øyen skulde icke see all den Wlycke (Ved.); naar han
findes icke der god for at være (Pall.) ; saa at troen er icke
aldelis udsluct (J. Niels.); den de kunde icke sielff see (ib.);
fordi hand kan icke see imod Soelen (P. Cl.) ; dersom de bleffiie
icke ødelagte (ib.); paa det andre Diur schulde icke tåge han-
nom det fraa (ib.); for her vor icke Korn at bekomme (ib.);
der som hannd haflfiie det icke affuendt (St. D. Pr.) ; saa at de
skulle icke blive igiennem vaade (1591); endskiønt at Papiste-
riet kan ikke andet end ansees for (Holb.); saasom de kunde
ikke være til nogen Nytte (ib.).

Ikke sjelden sættes negtelsen foran subjektet, idet min-
dre verbet end hele sætningen benegtes: se til, at ikke du
forivrer dig. I at-sætninger gjør denne negtelsens afvigende
applikation ofte ingen forskjel; anderledes i andre bisætninger,
f. eks. de betingende: «hvis ikke du kommer» er noget andet
end «hvis du ikke kommer».

— 303 —

183. Prædikats ordet forholder sig med hensyn til
dets stilling til det enkle verbum (og adverbiernes stilling til
det) som den sidste del af et delt udsagn : feir eru sjukir — peir
er sjukir eru; de (som) er syge; (saasom) han var sine søstre
en god støtte; keysæræn log tha pa en hedh som Sintus hetth
(K. Magn.) = er Sintus hét; engen fonger teg æfter megh, then
som blødig ær (ib.). I delte udsagn herskede i oldnorsk vaklen,
idet sproget har bevaret en vis tilbøielighed til at sætte parti-
cipium og infinitiv sidst: så madr er nefndr Mundilfari — så er
Surtr nefndr; peir er kalladir eru berserkir — peir er berserkir eru
kallabir. Den sidste ordstilling findes ogsaa i ældre dansk: wij
ere eet folk giorde (P. Elies.); og undertiden i f olkesproget : han
er laus vorten.

Det verbale attribut har almindelig samme stilling som et
adverbium, naar det nærmer sig dette i funktion, betegner
subjektets tilstand under handlingen eller forhold til denne: jeg
kan trøstig se fremtiden imøde; han har glad (= med glæde)
modtaget dit tilbud; hvilket tilbud han glad har modtaget.
Derimod: han er kommet syg hjem; han vil gaa bedrøvet bort;
han blev fundet død.

Ogsaa tilføielser med «som» forholder sig som adverbier.
Begrundende stilles de mellem udsagnets dele: han har som
formand været med ved alle fester. Ellers kan de ogsaa stil-
les efter: han var som ung en vildstyring — han var en vild-
styring som ung; jeg var som barn i hans hus — jeg var i
hans hus som barn (den første form kan opfattes paa en
dobbelt maade). Ogsaa en forkortet sætning med c skjønt» sæt-
tes gjerne mellem delene: han er, skjønt ung, alt en dygtig
statsmand.

184. Hensynsbetegnelsen sættes i hovedsætninger
efter verbet, hvorfra den, hvis den er betonet, kan være skilt
ved et adverbielt udtryk: han gav igaar min søn en bog —
Han gav mig igaar en bog. Ligeledes skilles den fra verbet,
naar ordfølgen er invei*teret, idet subjektet isaafald maa følge
efter verbet: da gav han mig det raad; da fratog Harald bøn-
deme deres odel.

I bisætninger kom tidligere hensynsbetegnelsen, som andre
bestemmelser, gjerne foran verbet: er honum var gefit; huilketh
meg hatæ varit eet stor vnner (Mand.); oe tøm viderlict vorde
maa (ib.); som hannum gaffs drickæ aff (ib.); swodan skade som
Sieland nw offwergangen er (1534); giøre huad hende moder

— 304 —

hende befole (Chr. Ped.); der ere try ting, som huert menniske
ere nøttelige at vide (ib.) ; hvilken hennis fader henne gaff (Abs.
Ped); som oss kan hende (J.Niels.); som jeg de andre Historie-
skrivere har foreskrevet (Holb.); et Argument, som Hedningeme
har været nbekiendt (ib.); spnrdte, hvad hende skadde (ib.); at
Gud ham ikke tillader at føre sig dem til Nytte (ib.) ; af Frygt,
at ham noget ondt skulde vederfares (ib.). Men ogsaa f. eks.:
som han hafde før tilsagd hende (Chr. Ped.); som han tilforn
haffde førelagd dennem (Ved.); huad som uj tilsiger huer andre
(Pall.); det bliffuer ieke borte, som du giflFuer den fattige (ib.).

Prædikatsordet stilles efter hensynsbetegnelsen : dette var
ham (manden) ligegyldigt; det skal være mig en fornøielse.
I oldnorsk stod det ofte foran: var leiSr hgfdingjum; utibur pai
er first var husvm; ligesaa ofte i ældre dansk (sml. § 27, b):
thet ær ikke gott man at ware enæ (Bib. 15. aarh.); wndersotte
ere wlydige theris hersckab (P. Elies.). Nu kun ved *lig» og
«nær» : han er lig sin far (eller: sin far lig); nær byen (døden
nær). Er derimod anden del af prædikatet et partieip, kan
hensynsbetegnelsen staa foran eller efter: det er mig sagt —
sagt mig; ij huore thet er thenom tilkommet (P. Elies); ikcæ
kunde mek oe alt kommith j hw (Mand.). Med en af udsagnets
dele maa hensynsbetegnelsen være umiddelbart forbundet: det
blev hemmelig sagt ham — det blev ham hemmelig sagt; men
ikke: det blev sagt hemmelig manden (i oldnorsk dog: hanner
likr wjgk fgdur sinum). Umiddelbart foran infinitiv kan hensyns-
betegnelsen nu aldrig stilles, saaledes som i olddansk: alt thet
onnæ, som han kundæ danskiæ mend giøræ (D. Krøn.); tet tor
engin man koning Ottæ syæ (ib.). Her kan saaledes ikke (saa-
ledes som i oldnorsk: hon bad hann engjum seg ja) anvendes
«ingen» for «ikke nogen^; man kan ikke sige: jeg vil ingen
fattig give penge. Herfra undtages dog den af «lade» styrede
infinitiv: han lod sig give en rund sum; han lod soldateme sig^»
at de skulde fjerne sig.

185. Objektet stilles ved enkelt verbum i selvstændige
.sætninger efter dette: hann tok rfki; hann unni Knutt; f^tf
hefndu fqdur sms. Ved in version sta ar objektet nu altid efter
subjektet, medens i oldnorsk subjektet kunde staa sidst hvor
(let er betonet: par fnndii peir sveinbarn — pd méltu pat w^^^
menn (§ 174). Kun hvor subjektet er knj^ttet til det følgende,
kan objektet endnu stilles foran (for ikke at skille det sammen-
hørende): da slog ham den tanke, at; da traf ham et spyd, soBt*

— 305 —

•m med stor fart. Desuden refleksivet, hvor udtrykket er
v^ngodt med et upersonligt: da viste sig en ny vanskelighed
= viste der sig). Tidligere mere udstrakt : tha i then timæ redæ
g keysær Ottæ (Er. Kr.) ; om natthen ther effther oppenbarethe
i Jhesus for henne (15. aarh.); en nat gaff sig leiKgheden (Ved.),
jjektets stilling foran verbet har ingen hjemmel i det gamle
rog, men forekommer dog undertiden i ældre dansk: wij thet
sr daglige fomømme (P. Elies.).

I bisætninger stod ved enkelt verbum objektet almindelig
ber dette : pbttu viiir pessi Hdendi. Dog kan det i korte sæt-
nger staa foran (sml. § 177): er Island hyggva; er pann sid
fa. Saaledes ofte i ældre dansk: huermandt som Christum
ttelige bekiende (P. Elies.); som hannem foraete (Ved.); der
lanhuide det sporde (ib.); eller om hand det forkrencker
. Niels.); de som ondt Spech haffae (P. Cl.). Nu kun i bibel-
e udtryk og enkelte talemaader: hvo sig selv ophøier; den
m det vidste (§ 177). Samt ved negtende ord: jeg ved godt, at
Ln intet bestiller; naar man ingen penge har; derimod i ældre
1: sa at vatneth hafuær ængen smak (15. aarh.); eptherdi wi
tffde ingen Bistand aff Øffrigheden (P. Cl.); dend er en rijg
and, som har ingen Gield (Gerner).

186. Ved det delte udsagn stod i oldnorsk objektet snart
ellem de to bestanddele, snart efter begge : hann hefir f vi heitit
heitit pvi; hafdi hann land numit — numit land; ok vil eh pat
]i gera — ok vilja gjarna drepa pik; ok per satt at seg ja —
ngu menn at heyra tid ir ; er Jiilius hafdi fetta mælt — at hann
éfti par grundvalla guds kristni.

Ved particip er objektets mellemstilling nu kun brugelig,
^or det er et negtende ord: jeg har intet hørt; jeg haver
gen roset (Holb.). Desuden ved «ha» og «faa», hvor objektet
ere er styret af disse verber end af det hele udsagn: ha
= holde) en undskyldt; og jeg har Spillet vundet (Holb.);
ta noget gjort; se § 139, 2, d. T ældre tid var denne ordstil-
ng ganske hyppig ogsaa hvor «ha» er rent hjelpeverbum: til
dærmere forwaringæ hauer jæk myt ingcilæ hængd foræ
laettæ breif (1329); dog haifue de Skotter dennem icke bygt
^bs. Ped.). Ligedan i bisætninger: fyrræ æn lækidom havær
yn dyghd falkummæt (Harp.). Ofte stilles dog her objektet
^ran det hele udsagn: ligesaa dyrt som vi det kiøbt haffiie
^ed.); den som saadant giort haffde (ib.); som de dette haffde
agt (ib.). Sml. § 177.

20 — Dansk-norskens syntax.

— 306 —

Ved infinitiv bruges mellemstilling nu, hvor objektet er et
negtende ord: jeg kan ingenting gjøre; kan kunde intet svare
{hann måtti engu svara)] han foretrak intet at gjøre. Desuden
ved en af «lade» styret infinitiv (hvis subjekt er underfor-
staaet); her sættes objektet gjerne foran, hvis det har en arti-
kel, men efter hvis det er uden artikel: han lod røveren, en
røver henrette; hun lod bordet, et bord dække — lade sætte
ret, lade heise seil (gamle staaende forbindelser). Pronomener
stilles foran: lad mig være; lade sig lede. Denne vaklen gaar
tilbage til de ældste tider: se § 126. Paa lignende maade fo^
holder det sig med «ha» og «faa» : ha noget at bestille — jeg
har at meddele Dem en sørgelig efterretning; faa noget at vide
— faa vide noget. Ved den første udtryksmaade opfattes nu
objektet som nærmest hørende til verbum finitum. Se § 125.
I ældre dansk var objektets mellemstilling ganske hyppig, sær-
lig ved «det»: wil han æi bot takæ (J. lov); hwa sum wil
lækydom takæ, han skal thæt witæ (oldd. lægebog); mo ieg
myth ryge beholde (K. Magn. ; af Chr. Ped. rettet til : maa ieg
beholde mit rige); thi h. k. M. icke begerrett nogett aif pen-
ninge at førre wdt aff* Riigett (1525) ; nar han kan icke andet
wele (P. Elies.); han kunde det slot icke winde (Chr. Ped.); hwi
wilt du det gøre (ib.) ; da vilde han den fremme (Ved.) ; at hand
icke kunde noget suare der thil (Abs. Ped.); da skall vi det i
sandhedt befinde (J. Niels.); jeg befaler dig ded at giøre" (Pont.);
lad hende det giøre (Holb.); de meenede, at jeg intet kunde
giøre end ved mine Midlers Donation et saadant Verk at under-
støtte (ib.). I bisætninger stilledes dog ofte objektet foran det
hele udsagn : hwa sum kunæ wil takæ ( J. lov) ; for deres skyld,
som hannem ville forraade (Chr. Ped.); som det embede bruge
kan (Abs. Ped.); saaledes endnu ved negtelse-: da han ingenting
havde at bestille. Hvor infinitiven har en præposition foran
sig, fik ved den gamle ordstilling præpositionen udseende af at
styre substantivet : eit folch bequemt til alle hande konster at
lere (Abs. Ped.). Se § 131. Hvor infinitiven stilles først i sæt-
ningen, staar dens objekt lige efter den, hvis det er et prono-
men, ellers ofte sidst i sætningen: høre ham maa du — hør^
maa man ogsaa den skyldige; i oldnorsk stod objektet altid
sidst: en fylgja ynå ek pér (sml. tysk: horen musst du ihn). Stil-
les infinitivens objekt i spidsen (hvilket ved relativer er nød-
vendigt), maa den selv som regel sættes sidst: noget nyt ved
jeg ikke at forebringe (tysk derimod: neues vorzubringen b^

~ 307 —

1 nicht in der Lage); fortrin, som han aldrig havde tåget sig
I til at bemerke (tysk: die zu bemerken er sich nie Zeit ge-
mmen hatte).

187. Det indbyrdes forhold mellem objekt og adver-
um er forskjelligt ved de forskjellige adverbier, dog staar
t ubetonede pronomen ved enkelt udsagn altid foran: du ved
t nok — du ved nok dét; jeg saa* ham ofte (ikke) — jeg saa
:e (ikke) kongen ; de roste ham, hans tale meget — de cristne
md lofluede meget hans tale (Chr. Ped.). I vest- og nordnorske
gdemaal dog: eg fekk ikkje det; han saag ikkje meg. De
verbier (og adverbielle præpositioner) som med verbet udgjør
b begreb, sættes i oldnorsk, saafremt de kommer efter verbet,
ran objektet, medmindre dette er et pronomen: hann tok upp
ttinn — hann tok fiat upp; hann sleit af hgfudit; ok toku frå
mrnar (svensk : och togo från luckorna). Denne ordstilling er
dnu almindelig i vore by gdemaal: slepp ut hesten; setja fram
aten — slepp han ut; set deg ned (i det østligste Norge dog:
Lst ut han; tak burt det). Ligesaa ved absolut præposition:
.n tok av hatten (ogsaa: han tok av seg hatten; men: han tok
iten fraa moderi); legg aat baaten; han sleit av bandet —
in sleit det av. I dansk sættes adverbiet regelmæssig sidst:
in rev huset ned; de slog døren ind; han slog slaaen for; han
g frakken af. I ældre dansk var forholdet ofte anderledes :
; wrækær burt ulyckæ (Harp.); tha racthæ ieg fram myne
affiie (Rimkr.); oe bød ud alle dem, som (Chr. Ped.); oe strø
pulvær (oldd. kogebog); tac en disk oe lat i rent watn (14.
irh.); tac hyllæ træ oe stryc af løfæn (= løvet, ib.); lod effter
g mange deglige unge Førster (Ved.); paa samme Tid bragte
ed sig en vestlig Konge en stor Hund, som kaldes Chin ngao
folb.). I dansk-norsk er der vaklen, idet det vestlandske by-
aal stemmer med moderne dansk, mens østlandsk følger bygde-
aalene; i sin almindélighed kan man dog sige, at i dansk-
^rsk objektet skal staa efter verbet, hvis det har bestemt,
^er adverbiet hvis det har ubestemt form: læs stykket op —
68 op et stykke; sæt frem et eller andet — sæt maden frem.

I sætninger med objekt og h ensynsbetgn else stod
oldnorsk, ligesom nu, det indirekte objekt hyppigst foran det
irekte: hann haud horgarmgnnum grid. Undtagelse findes ved
"Bngre hensynsbetegnelse samt ved faste forbindelser af verbum
6 objekt: Haraldr hafåi sent ord Håkoni jarli (= sendt bud til),
bauden altid hvor hensynsbetegnelsen er et ubetonet prono-

— 308 —

men : gef mér fetta — hann gafsk Odni (sml. angelsaksisk : sele
me hit = engelsk: give it me). I ældre dansk sattes objektet
ofte først: kungør jæk thet allæ mæn (1329); gaf afiad allæ,
som hannum wæl læsthæ (Mik.); koning Assuerus giordhe eth
stort verdskap (= gjestebud) allæ sine førstæ oe høfdinghe
(15. aarh.); wi gifFae lycke og fremgang dem som vi unde vel
(Ved.); han gaff sig sielff henne (Abs. Ped.); intet er daaligere
end at tillægge saadanne Hensyn Religionens første Stiftere
(Holb.). Hvor objektet er et refleksivt pronomen, maa det følge
efter verbet og skulde saaledes komme foran hensynsbetegnel-
sen : han gav sig Fanden. Dog vælges i saadanne tilfælde hel-
ler et komplementsudtryk : han overgav sig til fienden. Ved
rent refleksive verber er dog hensynsbetegnelse brugelig: han
underkastede sig loven; han nærmede sig byen. Efter mønster
heraf siges ogsaa: romerne underkastede sine slaver tortur.
Styres hensynsbetegnelsen af et komplement, sættes den foran
dette: han gav sin sjæl Gud i vold; andre til eksempel. Dog
er denne konstruktion, udenfor enkelte faste formler (se § 27, c)
nu forældet, idet hensynsbetegnelsen erstattes af komplement:
at være til eksempel for andre.

3. Bestemmelser til nomen.

188. Adjektivets oprindelige plads var vistnok foran
nomenet. Dette lader sig slutte af adjektiviske komposita som
græsk xaxorexvoc; (som anvender slette kunster), oldnorsk laus-
harr (som bærer løst nedhængende haar). Denne indoeuropæisfe
ordstilling har holdt sig bedre i vestgermansk end i østgermansk.
I oldtysk prosa er den fast, ligesaa i angelsaksisk undtagen
ved enkelte kvantitetsadjektiver (wæter genog, land ealle) og
ofte i vokativ (broSor min, engelsk: mother dear); i frisisk kan
kun det bestemte adjektiv sættes bagefter, hvilket synes at
være denne forms egentlige plads (idet den jo er fremgaaet af
et appositivt substantiv : se § 60, b). I østgermansk synes ten-
densen at ha været den at stille adjektivet foran, naar det har
større vegt end substantivet, ellers bagefter. I gotisk lader dette
forhold sig kun skimte, idet bibeloversættelsen for det meste
slavisk følger originalen ; navnlig staar her eiendomspronomener
bagefter, uden hvor de skal udhæves. Langt klarere er regekn
i oldnorsk. Saaledes stilles sammensatte substantiver sedvanbg
foran, idet saadanne altid har en sterk betoning: hann i'^^

— 309 —

nikill madr — hann var hermadr mikill; hann var rikr hgfdingi
}Jc målafylgjumaår mikill. Hvor begge ords vegt balancerer, eller
le udgiør ligesom ett begreb, er ordenen ligegyldig: hann var
hå gamall madr — J^ii ert madr gamalL Har adjektivet bestemt
:orm (med eller uden bestemt artikel), staar det snart foran
snart efter substantivet, det sidste navnlig ved faste tilnavne:
• hinum leztum iprottum — med kærleik hinum mesta; Uår hin
ijupudga; Halfdanr svarti, Ogsaa i forbindelse med ubestemt
irtikel hersker vaklen: einn rikr madr — kerling ein ggmul.
Med pronomener forholder det sig som med adjektiver; særlig
stilles de possessive pronomener mest efter substantivet, med-
tnindre de er betonede: f ennå kost vil ek — hver su lizt J)ér å
mey Jiessa; ef fu vill minu rådi fylgja — 'fat er råd mitt. Lige-
saa talord: tvau langskip — langskip tvati.

•Efterstilling af adjektiv har holdt sig til den dag idag i
historiske navne: Hans glad; Christen rød; Halvdan svarte;
Ormen lange; Gorm den gamle; Knut den mægtige; samt hos
iigtere: bølgen blaa; du gamle hal med de mure graa (Ibsen);
før natten den sorte (ib.); guidet det røde. Disse har efterlignet
Polkevisestilen, hvor denne ordfølge er hyppig: Orm hin unge;
paa ørs hin hvide; børen hin blide; natten hin mørke; den herre
Prom; en ridder bold; en herre prud. Levninger af den gamle
ordstilling er: pigelil (egentlig: pige lidel), og: børnlille (sml.
Bolberg: lille Piger = smaapiger); ogsaa svensk: Anna lill(a)
= lilla Anna; i vestlandske bygdemaal: han er guten den same
sml. svensk: sak samma). I gammeldansk prosa stod parti-
npier oftere efter substantivet: en man wæpnedher (K. Magn.)
= en mand vebnet (Chr. Ped.); oldn. riddarar våpnadir.

Hvor adjektivet har en nærmere bestemmelse, stod det i
ældre tid ofte efter substantivet (som i engelsk): munu gudin
3igi lata pann dom sva rangliga dømdan ydr vitislausan verda; eet
bospital miget stoort (15. aarh.); i baaden stod en mand vel
vebnet (Chr. Ped.); aif gud alsommectigste (Abs. Ped.); en small
Hals noget lang (P. Cl.); Grud allermectigste (ib.); et andit breff
aff tuende beseglit (St. D. Pr.); den gaard Arstad, vdi Egger-
sund liggendisz (ib.); till juletide først kommendis (ib.); denn
25 dag martij nestforgangenn (ib.); det er faderen oppedaget
(18. aarh.) = oldn. uppi dagadr (egentlig: overrasket af dagen,
nu: op ad dage); 12. juli sidstleden. I folkeviser ofte ved
«saa»: den bjørn saa leed; en kempe saa sterk. Undertiden
sattes dog (ligesom i middelhøitysk) blot tilføielsen til et parti-

— 310 —

cip efter substantivet: thæt dughær for throtnæ lymmæ af watn
sot (= lemmer opsvulmede af vater sot, Harp.); kiettere oe aff-
skaarne menniskir fraa den hellige kirckis samfundt (P.Elies.);
stappede Poser med Fjær (Dass). Uden forbindelse med den
gamle efterstilling er den nu brugelige, hvor adjektivets bestem-
melser staar efter dette: aar, rige paa begivenheder; Kongen,
forskrækket ved alt dette, gik strax hen til Trappen (0. Mai-
ling). Ellers sættes nu adjektivet mest foran, ogsaa hvor det
har tilføielser: et paa begivenheder rigt aar. Knytter der sig
til adjektivet et sammenligningsudtryk eller en følgebisætning,
kan det staa foran eller efter substantivet: en bedre mand end
du — en mand bedre eiid du; en saa rig mand som han — en
mand saa rig som han; han har saa mange penge, at — han
har penge, saa mange at ; det var en gut saa vakker som nogen
kunde se for sine øine.

Af to ved konjunktion forbundne adjektiver stod i oldnorsk
gjerne det ene foran, det andet efter substantivet: mikit våpn
ok gott; sva segja gamlir menn ok sannordir ; mildr gud ok miskunn-
samr. Ligedan meget almindelig i ældre dansk: illæ saar ok
storæ (oldd.); anær mangh stor land ok mægtugh (ib.); i øfr*
armlæg ællær i framræ (ib.); sterkt win oe goth (Mand.); ræth-
wisse men oe spaghe (15. aarh.); saa stor en storm oe from (=
sterk, 16. aarh.); med hederlig herrer oe mange (ib.); en liden
mand oe gammel (Chr. Ped.); Keyseren hagde ith gaat hierte
oe tro (ib.); eye saa mandeligen søn och starckeligen woxen (ib.);
adskillige slags fugler oe vnderlige (Abs. Ped.); vdj dette Land
ere mange Wlffue oe schadelig (P. Cl.) ; Lax er oe holdis tilbørlig
for ædelste Fisch oe beste oe deiligste (ib.); blandt unge Folk
og gamle (Dass); for leig Mand og lærd (ib.); et græsseligt Dyr
og forvoxen (ib.); de brumlende Kjæmper og sterke (ib.). Saa-
ledes hyppig i danske og norske folkeviser: den lede trold og
lange; med lidel smaa finger og lette; trøytte mennar å moe;
fræge drengjir å frie. I ældre dansk (men ikke i klassisk old-
norsk prosa) anvendtes denne ordstilling ogsaa ved uforbundne
adjektiver: en merkelig messebog paa latin skreven (1591); ^^^
unge hertug bold (Folkev.); paa dejlige gresgange grønne (ib)-
Sml. angelsaksisk: swide micle meras fersce.

Grundtal efterstilles pronomener: vi to. I poesi undertiden
ogsaa substantiver: Marsk Stig han haver sig Døtre to; Døtre
seks og Sønner tolv, men kun en blev Tordenskjold. Fra fransk
giennem tysk formidling er indkommet den skik at anvende

— 311 —

;erstillet grundtal istedenfor ordenstal: nummer tre; kapitel
B. Ordenstal efterstilles fyrstenavne: Karl den tolvte (poetisk:
vte Karl, du saa med Gru). Baade . for grundtal og ordens-
. gjælder det, at i oldnorsk og ældre dansk det ene af to for-
ndne ord gjerne sattes foran substantivet, det andet bag-
«r: Hu trgll ok tuttugu; å iuttugta åri ok tiunda; mæth fyræ
en ok tyughæ (oldd.); femten favne og fyrretyve (d. folkev.);
5 land å tjuge (n. folkev.).

Efterstilling af eiendomspronomener var i oldnorsk
iog hyppigere end foranstilling : minn herra — i elli sinni.
;saa i de olddanske love kunde possessivet stilles bagefter:
na hans; og ligedan i folkeviser: broder din, endog: faders
i din, og ubøiet: hjerteblod din (som i nyislandsk poesi:
)dur min = mine brødre), Men denne ordstilling opgaves tid-
: undtagen i udtrykket «Fader vor», om hvilket Gerner siger:
or Fader oe icke Fader vor, som de Norske udi deris Dialekt
liger». Den dansk-norske tale sætter meget almindelig, i
erensstemmelse med folkesproget, pronomenet efter, hvor det

svagt betonet, ofte ogsaa hvor det er betonet : staven min —
tte er min stav; nu er du min gris. Ved tilføiet adjektiv var
)ldnorsk tre konstruktioner mulige: minn godi vinr (sjelden i
assisk prosa) — minn hinn godi vinr — godr vinr minn. Den
pste udtryksmaade er nu den gjængse, den anden paatræifes
aeldre digtning (min den kjære ven), den tredie er be varet i
.nsk-norsk (dog i bestemt form: kjære gutten min), ligesom
n findes i folkeviser (lille broder sin; kjære søster min; kjær
Jstemand min); i poesi forekommer endnu en fjerde form: kjære
in Astri. Er der til substantivet føiet foruden possessiv ogsaa

andet pronomen, stod i oldnorsk possessivet mest efter sub-
antivet: aårir synir minir; hver r madr hans. I dansk sættes
5gge foran og i forskjellig orden ved de forskjellige prono-
ener: alle hans sønner — hans andre sønner (dansk-norsk tale
jsaa: de andre sønnerne hans). Ofte maa dog gribes til andre
mstruktioner (især med «af», sml. § 66, 1) : eigi er sagt af fleirum
itstrengingmn peira = flere af deres løfter, flere løfter af dem ;
i fantz en kniff" i hwer deris erme (Chr. Ped.) = ærmet hos
rø af dem; effter huer dieris Natur (P. Cl.); for slig henndis
^offae forseelse (St. D. Pr.) = slig forseelse af hende (fra hen-
58 side); de andre hans Grander (Dass; sml. met alle andre
åtte Lands Indbyggere, P. Cl.) ; adskillige hendes Breve (Holb.) ;
*n har faa sin Lige (ib. ; sml. tysk : seinesgleichen).

— 312 —

Ellers kan om ordenen mellem to foranstillede uforbundne
adjektiver merkes, at det som for tanken nærmest hører sam-
men med substantivet, ogsaa sættes nærmest dette : en enfoldig
ung mand (= en enfoldig yngling) ; en vis gammel mand (= en
vis olding); dog nødig: en gammel vis mand, hvorfor: en gam-
mel vismand. Det kvalitative adjektiv kommer efter det
kvantitative: et stort nyt hus; tre kloge koner. Undtagelse
danner det ubetonede «liden», som sammen med substantivet
danner en slags deminutiv: et vakkert lidet hus (tysk: ein
schfines Håuschen). Hvor adjektiverne omtrent balancerer, er
ordenen mere ligegyldig: i de første to uger — i de to første
uger; de følgende tre dage — de tre følgende dage; flere andre
fyrster — oe andre flere tyske Førster (Ved. ; sml. oldn. margir
adr ir menn — adr ir margir menn).

«Al» og «begge» sættes foran artikelen, demonstrativer og
possessiver (genitiv), samt adjektiver: al den lange tid; al min
evne; al denne uro; alle gode mænd. Foran substantiviske
pronomener staar de kun, naar pronomenet er betonet: alle
disse ; begge vi, som her staar. Derimod : vi, de begge ; vi alle.
I subjektsforhold skilles de mest ved verbet (sml. §66, 1): håiir
vdru peir her menn mihlir; bathæ blywæ the slafnæ i hiæl (Er.
Kr.) ; dog ogsaa : the allæ æræ gioræ aff* guid (Mand.) = de ere
alle gjort af guid. I ældre dansk ogsaa som objekt: huilcke
han giorde sig begge underdanige (Ved.) = hvilke begge han
gjorde (eller: som han begge). Ogsaa «hel» har almindelig
samme stilling som «al» : hele det store rum; hele min evne;
hele kongens rige. Denne stilling skyldes ordets betydnings-
b'ghed med «al*: hele min evne = al min evne. Hvor ordet
derimod mere beholder sin oprindelige betydning (= udelt, ube-
skaaret), har det den sedvanlige ordstilling: min hele kraft; i ^
hele aar (= fulde, forskjelligt fra: i hele to aar). «Selv» staar
i ubetonet form efter, i betonet foran substantivet: se § 78, o-

Foran den ubestemte artikel sættes «mangen», «hvilken» og
adjektiver med «hvor»: hvor stor en mand han end var; desuden
ofte «hver», «saadan», «slig» og adjektiver med «for» og «saa»:
hver en dag; saa rig en mand (middelnedertysk: so rike ein man);
han er for god en mand til saadant; endelig (i dansk) for det
meste komparativer med «jo» og «desto»: jo større en sum du
forlanger.

Om genitivens stilling se § 37.

De attributive substantivers stilling er behandlet § 66, 2.

— 313 —

Objektsprædikatet staar efter objektet: han kaldte manden
bedrager; ligesaa objektsapposition: han fandt manden død.
id enkelte udtryk, hvor verbum og apposition tilsammen ud-
ør et begreb, kan i det østlandske talesprog appositionen sæt-
3 foran objektet, i analogi med adverbier: han slåp løs hun-
n; sml. han slåp ud hunden.

Adverbielle bestemmelser til et adjektiv staar foran dette:
jrdeles god; undtagelse danner «nok»: god nok (oldnorsk:
\dr mjgh). Komplementet sættes foran det attributive adjek-
^: en i sit fag dygtig mand. Staar adjektivet prædikativt eller
•positivt, stilles komplementet efter: træt af den lange vån-
ing, satte han sig ned; han tog en kop fuld af mjød = oldn.
b jushi eina af midi fulla.

Bestemmelser til adverbiet sættes foran dette: særdeles
te; aldeles ikke. «Blot» og «bare» sættes i talesproget under-
len efter: for en stund bare; dette Stykke er dog giort til
•øve for een Gang kun (Holb.).

189. Præpositionerne udmerkede sig i oldnorsk ved
L friere bevægelighed end i nutidssproget. Navnlig har de ofte
ivaret en nær logisk forbindelse med verbet, uden at dog
mmensmeltning har fundet sted; denne præpositionens til-
irighed til baade verbum og nomen finder sit udtryk ogsaa i
'dstillingen. Følgende tilfælde kan adskilles:

a. Præpositionen bnlges postpositivt, staar lige efter sin
yrelse (og er betonet). Saaledes særlig i digtersproget: velli å;
mars hrjostum i; heimisgarda Hl; Ignd yfir; i prosa særlig ved
millum: deila ydvar i millum; få var peim skamm f storr a hgggva
millum ok laga, hvor præpositionen staar mellem de forbundne
ibstantiver. I det moderne sprog er postposition kun brugelig
ed «mellem», «gjennem» og «over», ved de to sidste — som
un anvendes ved tidsbestemmelser og føles som en pleonastisk
dverbiel tilføielse — vistnok ved tysk indfly deise (skjønt man
oldnorsk oversættelseslitteratur finder f. eks. alla nott i geg-
um)\ dette siges mand og mand imellem; os imellem; hele
aret igjennem (tysk: das ganze Jahr hindurch); vinteren over
'jsk: denWinter tiber). Hos digtere anvendes den dog friere:
^ortun fra til Sognefæst (Werg.). I ældre tid var den noget
lere udbredt : aldra t)erra i mællin (Sk.lov) ; skifta sin i mællin
c kundra manna (= mandlige frænder, Vald. Sejer); alt ganger
^an Helled Haagen hende til og fraa (d. folkev.); sine frændar
fraa (n. folkev.); usikre eksempler: det er høy tid paa (Pall.).,

— 314 —

det er tid paa at (= paa tide, ib.). Ogsaa med mellemkommende
ord: naar det gaar os vel medt (J. Niels.); att wi wille sige
dennem enn endelig sententz imellem (St. D. Pr.); at dig jo før
er runden Aurora (Dass). Saaledes endnu ved «mellem» : der
er kommet os noget imellem. I andre tilfælde (f. eks. sig mig
til, naar du kommer) foreligger løs sammensætning af præposi-
tion og verbum, d. v. s. objektet er afhængigt af forbindelsen
(saaledes ogsaa ved verbet «være»): se § 199, 3.

b. I oldnorsk skilles præpositionen ofte fra sin styrelse
og tager plads foran en af udsagnets dele: vilja eigi or risa
dominum = risa or dominum; røda sin i milli, kvat undir man
iua orbsendingunni ; konungr var at hominn bana. Præpositio-
nen er ogsaa her betonet, og danner sammen med verbet en løs
sammensætning: se § 199.

c. Ofte sættes det styrede nomen i spidsen af sætningen,
og præpositionen skilles derfra (og faar hovedtone): orlggum
ykkrum skylit aldregi segja seggjum frå (= om eders hændelser);
gerdskan mann fiann, er Helis heitir, skyer hann i gegnum med
gaflaki; de tre tegen kand huert mennische kiende paa, om hand
er det euige liffs barn (Pall.); dennom vide vi nu plat intet
aif (Abs. Ped.); den mand (ham) vil jeg ikke ha noget at gjøre
med; hvem er han forelsket i; hvad skal det til; det er der
ingen sandsynlighed for; det er tre aar siden; penge ved du,
at han ikke bryr sig om (sammenslyngning). Med forældet ord-
stilling: det er mig meget (ikke) om at gjøre = oldn. er mér
mildt um (det er mig magtpaaliggende), mér er ekki um pat (jeg
skjøtter ikke derom), med tilføiet pleonastisk infinitiv efter det
tyske: darum ist mir nicht zu tun (sml. mrit. mi is dar wat
umme); folkesproget har ikke denne tilføielse, men overgang til
personlig udtryksmaade : eg er ikkje um det (jeg har ikke lyst
dertil). Ved denne adskillelse af præpositionen fra dens sty-
relse kan dens forhold til samme løsnes, idet den som rent ad-
verbium forbinder sig med verbet; heraf forklares, at det op-
rindelig af præpositionen styrede ord i passiv kan gjøres til
nominativ (sml. § 16, c): hun blev dægget for; jeg blev kaldt
paa; han blev gjort nar af. I relative sætninger med «som»
og «der» er adskillelsen nødvendig: tjald pat er peir våru i',
peir konungar er nu var frå sagt; peir menn, er yår er Ufs af van
(af hvem I kan vente Eder livet); for swa manghæ pænning
sum skipær warthæ um satæ (J. lov, = forligt om); ær Gutz
viliæ ær fræmdær mæth (Sj. lov); hvat skuldæ hanum then

— 315 —

thræl, thær han ma ængthæ gaghn af takæ (ib.) ; ten sammæ
kempæ, som tel foren er af saut (D. Krøn., = fortalt om); the
anbudh (=: redskaber) ther the vildæ hanom met nedher tagæ
(15. aarh.); then sall, som keysæren selff udi sider (ib.); samme
nat som kongen wor slagen paa (Chr.Ped.); den ære, som dette
kongerige er med beprydet (Abs. Ped.) ; det tredie loff, som Nor-
gis rige kand med rett aff prisis (ib.); den sidste grønlendiske
byscop, som ieg nogit om lese kand (ib.) ; som vi er inden skibs
borde medt (J. Niels.); som hand haffde hafft met at skaffe
(St. D. Pr.); saa gik han til fangetaarn, som alle de fanger i
laa (Folkev.); den mand (som) jeg taler om. Som man ser,
stilles præpositionen nu altid efter det hele ndsagn, hvilket tid-
ligere ikke var nødvendigt. Ved de spørgende pronomener og
de deraf opstaaede relative brugtes i oldnorsk ikke denne ad-
skillelse : i j^eiri må ^u Uta, vid hvi pu skalt sjå = hvad du
skal vogte dig for ; ef madr lystr mann, med hverju er hann lystr
= hvad han end slaar med; så fugl he fir på ver it, a f hverjum
er pat segist, at = om hvilken der fortælles.

d. I ældre tid skiltes gjeme «her», «der» og «hvor» fra
præpositionen, hvor nu anvendes sammensætning: her at var
gerr godr romr (= at pessu) ; hér fyrir skorar Ali Ketil å holm ;
gra fa grgf ok legg ja par harnit i; par af séttust peir; pottist
skUja, hvar til petta var mælt. I klassisk oldnorsk anvendtes dog
herfor, særlig hvor betydningen ikke er egentlig (stedlig), almin-
delig absolut præposition: ef ngkkurr fér håna «/*(= deraf); og
end nu har i vort folkesprog forbindelser med «her» og «kvar»
kun stedlig betydning, hvorimod «derutav, derimot» og andre
med «der» sammensatte adverbier har faaet et mere ud videt
betydningsomraade. I olddansk og endnu i 16. aarh. skiltes
«her» og «der» almindelig fra præpositionen: oe matte ey finnæ
ther døma til (Vederlagsr.) ; tac eet kar oe læg ther stenæn i
(14. aarh.); ther bedher ieg om (Mik.); ther sckriffuer aff wisæ
klærekæ (ib.); ther sette Jesus sig hoss (Chr. Ped.); her kan
inted gaat worde aff (ib.); effterdi mand finder der intet om
(ib.); der nøjedis keyseren wel met (ib.); ieg haffuer der lenge
effter langet (ib.); Roland gaff der loff til (ib.); naar han findes
icke der god for at være (Pall.); huad orsage der haffuer verit
til (Abs. Ped.); han skiøtte der intet om (J.Niels.); der bliffuer
Tran aff giort (P. Cl.) ; der beflit dig stedtze paa (Dorthe) ; der
staar min Fortrøstning til (ib.); jeg fik der intet for (Dass).
Endnu hos Holberg (i vers): naar jeg der tænker paa. Ved «hvor»

— 316 —

anvendes endnu denne adskillelse: hvor ved du det fra; hvor
kommer du fra (dog ikke længer relativt: hvor Tran gjøres af,
Dass). Ved «her» og «der» derimod kun undertiden i daglig-
tale i ligefrem stedsbetydning : her kom han til igaar ; der reiste
han fra igaar. Mange af disse sammensætninger klinger dog
endnu fremmede og undgaaes derfor gjeme i daglig tale: derom
kan der ikke være tale — det kan der ikke være tale om;
hvoraf kan det kommae — hvad kan det komme af.

e. Ved adverbiel brug af «over», «under» og «henimod»
(= mere end, mindre end, næsten) staar disse nu mellem præ-
positionen og substantivet, medens de tidligere almindelig stod
foran præpositionen : der havde ført Skib over i fire Aar (Holb.).
Endnu siges i daglig tale: henimod i fire aar.

f. Af to koordinerede præpositioner sattes i oldnorsk gjerne
den ene foran, den anden efter substantivet: utan gards ok innan.
Ligedan undertiden i ældre dansk: baade inden lands (riget)
oe uden (Abs. Ped.). Endnu kan høres: med Deres tilladelse
eller uden.

II. Om sætningernes følge.

190. Sætningernes indbyrdes stilling beror dels paa deres
indbyrdes grammatiske forhold, dels paa den rækkefølge i hvil-
ken deres indhold fremstiller sig for tanken. En bisætning
kan saaledes gaa foran eller følge efter sin hovedsætning.
I første tilfælde kaldes bisætningen «forsætning», og hoved-
sætningen «eftersætning».

Overensstemmende med det grammatiske forhold vil saa-
ledes f. eks. en objektiv sætning (at-sætning eller spørgesætning)
i forhold til den stjrrende sætning almindelig indtage objektets
plads, d. v. s. følge efter: veit eh, at pn ert vitr madr. En
subjektiv bisætning skulde paa samme maade indtage subjek-
tets plads, d. v. s. staa foran den prædikative hovedsætning.
I oldnorsk er dette ikke tilfældet: en saadan sætning følger
altid efter sit prædikat, oftest paa forhaand antydet ved et
demonstrativ (§ 150, a): alrémt er, at Hallgerdr muni stolit hafa:
vist er (det) el. det er vist, at jeg spurgte ham derom. Disse
subjektive at-sætninger og spørgesætninger har saaledes fulgt
analogien af de objektive, hvis almindelige stilling nu som tid-
ligere er efter hoved sætningen. Kun hvor de særlig skal frem-
hæves, sættes de nu (i modsætning til oldnorsk : § 150, a og b)

— 317 —

foran: at jeg spurgte ham, er sikkert; hvad han svarede, har
jeg glemt. Er hovedsætningen spørgende eller bydende, maa,
hvis bisætningen stilles foran (hvilket er sjeldent og retorisk),
denne gjenoptages ved demonstrativ: hvad du mener, hvem bryr
sig vel om det.

Endvidere vil attributive bisætninger almindelig ikke kunne
optræde som forsætninger, da et attribut almindelig følger efter
det ord det er tilføiet: den omstændighed frelste ham, at han
kunde bevise sit fravær.

Foran hovedsætningen kan aldrig de bisætninger staa, som
indeholder en følge af denne, sætninger med «saa at» og «uden
at» : han kunde ikke vise sig paa gaden, uden at folk gloede
paa ham (anderledes hvor «uden at» er = uden, medmindre:
uden at I blir som bøm igjen, kan I ikke komme ind i Guds
rige); ligeledes relativsætninger med «som» og «der»; sammen-
ligningssætninger med «end», og med «som» hvor to adjektiver
sammenlignes: han er saa god som dagen er lang; samt hypo-
thetiske sammenligningssætninger: han følte sig saa rig, som
om han eiede al verden.

Foran hovedsætningen sættes næsten altid tidssætninger
med «som» : som jeg sad i al ro, bankede det paa døren (ander-
ledes: netop som, just som, o. a.); og almindelig proportional-
sætninger med «jo» (dog ogsaa: det blev værre, jo længere
det led).

Ved de andre bisætninger er ordenen mere vilkaarlig ; d. v. s.
bisætningen sættes først, hvis den fremstiller sig for tanken før
hovedsætningen. Denne logiske stilling finder saaledes sted ved
de fleste konjunktionsbisætninger (som tids-, aarsags-, betingel-
ses-, indrømmelsessætninger), ved relativsætninger med «hvem,
hvad, hvilken», og de fleste sammenligningssætninger: da gutten
var tolv aar, gik han til sjøs — gutten gik til sjøs, da han var
tolv aar; hvis jeg kan, skal jeg gjøre det — jeg skal gjøre det,
hvis jeg kan; selv om du træffer ham, er sagen ikke dermed
afgjort — sagen er ikke afgjort, selv om du træffer ham; hvad
jeg skrev, det skrev jeg — jeg skrev hvad jeg skrev; hvad du
saa gjør, saa gaa ikke did — gaa ikke did, hvad du saa gjør;
han skifter mening, som andre skifter klæder — som andre
skifter klæder, skifter han mening.

Hvor forsætningen er sammenlignende, tilføies gjerne det
demonstrative «saa» i hovedsætningen. Ligesaa tilføies et
♦saa» eller «da», hvis den er betingende eller nærmer sig til

— 318 —

i

betingelse; her er «da» det ældre (oldn. ^Æ), «saa» skyldes vel
tysk indfiydelse. 1 daglig tale yndes tilføielse af «saa» ogsaa
efter andre forsætninger, f. eks. tidsbisætninger: da han havde
siddet en stund, saa begyndte det at regne. Nødvendig er dette
«saa» eller «da», hvis eftersætningen er spørgende eller bydende:
hvis vi skulde dømmes efter vore tanker, hvem kunde da
beståa; har du noget at svare, saa tal. Forældet: om hver
reformered Meenighed tog sig for høitideligen at excommunicere
Paven hver Langfredag igien, kunde han sige, at derudi skeede
ham ingen Uret? (Holb.).

191. Overordentlig hyppig indskydesnu den under-
ordnede sætning i den overordnede. Denne stilling
var omtrent fremmed for den klassiske oldnorsk og heller ikke
synderlig almindelig i den senere, af latinsk syntaks influerede
stil : at eitrkvikja su er 'par fylgdi, hardnadL

Som mellemsætning bruges:

a. Særlig relativsætninger, idet relativet ikke gjerne skil-
les fra det ord det henviser paa: den mand som du saa paa
dampskibet igaar, er hans bror; da Johan Pren, som tog Com-
mando an i hans Sted, vilde den anden Dag forsøge det samme
(Holb.). I oldnorsk er denne kløvning meget sjelden; den de-
monstrative sætning fortsættes, selv om mange ord derved kom-
mer til at skille relativet fra det ord hvorpaa det henviser:
d sd madr lik hans til kirkju at føra, er nest byr. Ogsaa i det
senere sprog foretrækkes ofte denne efterstilling, forudsat at
ingen misforstaaelse opstaar (sml. § 87). Dette finder især sted,
naar relativsætningen er længere end den del af hovedsætningen
som følger efter det ord hvorpaa der henvises : huor schulde tha
the dyre kaastelige kleder bliifue, ther the nw drage (P. Elies.);
som mange hellige mendt haffue giortt, ther lefde wdi closter
(ib.); og lukte Portene til igien, som de nyeligen af Glæde havde
aabnet (Holb.). Men ogsaa f. eks.: videre besværgede man sig
over, at den Proviant, som de Danske havde lovet at forsyne
samme Flode med, blev borte (ib.). Hvor i hovedsætningen et
nomen som subjekt eller objekt skulde staa mellem verbet og
et dermed sammenhørende adverbium, kommer saaledes dette
adverbium til at skille nomenet fra et følgende relativ, uden
hvor adverbiet særlig skal udhæves: tag den frakke paa, som
du fik igaar — han krævede de penge som han havde laant
mig, tilbage. Ogsaa et komplement skilles nødig fra det
ord som det hører til, ved relativ: de Sorte Bønder i Tysk-

— 319 —

land ved Reins Strømme, hvilcke offaer Hundrede Tusinde
bleffiie nederlagde (Ved.); men motte vel ocsaa lignes met alle
Konger, Førster oe Herrer i al Dyd, Ære oe Gudfrygtighed,
som vaare i denne gantske Christenhed (Slangerup); de samme
bemægtigede sig strax en Stad, kaldet Dam udi Ost-Friesland
nær ved Grrøningen, hvilken de lode befæstige (Holb.); jeg kj en-
der en mand her i byen, som har oplevet dette («som har op-
levet 'dette her i byen» er noget andet). Især kan relativet
skilles fra det ord det gaar tilbage paa, naar dette er udpeget
ved et pronomen: den gaass kæger icke, der hoffuedt er aff
(Pall.); den pendinge sidder icke fast i din pung, der piberen
skal haffue (ib.); det er sandt du siger (Holb.). For at undgaa
misforstaaelse anvendes ved saadan efterstilling ofte «hvem» og
•hvilken», som tillader adskillelse af kjøn («hvilken» ogsaa af
tal), istedenfor det ubøiede «som» eller «der». Undertiden stilles
ogsaa hovedsætningens verbum foran subjektet: hvorved vare
foraarsagede de mange Ulykker, som (Holb.); § 174 og 176.

b. Sætninger som slutter sig attributivt til et ord i hoved-
sætningen eller er styret af en præposition: din forsikring, at
du ikke vidste dette, har jeg vanskeligt for at tro; hans tro
paa, at retten nok vil seire, er urokkelig. En følgesætning kan
derimod aldrig indskydes efter det styrende ord: med saadan
hurtighed blev dette udført, at det hele var afgjort, før man
endnu havde faaet nys om, at noget var i gjære.

Efterstilles kan den attributive sætning, hvis der til det
ord hvortil den slutter sig, er føiet et demonstrativt pronomen :
jeg holder det spørsmaal for meget vanskeligt at besvare, om
dette er skeet i god tro; den omstændighed hjalp ham, at han
kunde bevise sit fravær.

e. Dé fleste adverbiale bisætninger. Som adverbiale ind-
tager de nemlig i perioden adverbiets plads og kan saaledes
sættes efter verbet (respektive dettes første led) hvor den over-
ordnede sætning er uafhængig, og foran verbet hvor den er af-
hængig: han pleier, naar han kommer til byen, at besøge sin
søster; han havde, naar han kom til byen, pleiet at besøge sin
søster; man vidste, at han, naar han kom til byen, pleiede at
besøge sin søster. Adverbier stilles her dels foran dels efter
mellemsætningen : han pleier gjerne, naar han er i byen, at
besøge sin søster — han pleier, naar han er i byen, gjerne
at besøge sin søster. Istedenfor at indskydes kan en saadan
sætning almindelig lige godt enten sættes foran eller efter

— 320 —

hovedsætningen : naar han kommer til byen, pleier han — han
pleier at besøge sin søster, naar han kommer til byen.

I ældre tid sattes (ligesom i engelsk) ofte mellemsætningen
lige efter hovedsætningens subjekt: og det heele Rige, efterat
det længe havde været traad under Fødder af Fremmede, og
ligesom synderreved af Factioner, blev omsider bragt udi Roe-
lighed igien (Holb.); thi Keyseren, saasom han merkede, at der
var intet Haab for den fangne Konge at komme paa Thronen
igien, skikkede tvende Gresantere (ib.); Italieneren derimod, nag-
tet han stræbte at gaa ind i den Andens Tankegang, var op-
merksom paa, hvad der foregik (Øhl.). Ofte gjentages hoved-
sætningens subjekt da ved et pronomen, saaledes særlig hos
Holberg, sjelden hos senere forfattere: se § 166.

En attributiv at-sætning skilles i ældre tid gjerne fra det
ord hvortil den hører, ved en til hovedsætningen hørende adver-
bial mellemsætning : Den Danske Admiral Peder Skram havde
da den Ulykke, da han saadant vilde forhindre, at han blev
skudt giennem Benet (Holb.); udi saadan Beængstelse finge de
ingen anden Trøst, naar de beklagede sig for Borgemester og
Raad, end at de maatte give sig tilfreds (ib.). Nu foretrækkes
at sætte mellemsætningen ind i selve hovedsætningen: P. S.
havde, da han vilde forhindre dette, den ulykke at.

Hvor hovedsætningen er en eftersætning, indskjødes i ældre
tid den adverbielle mellemsætning oftere efter et adverbium i
eftersætningens spidse (som i engelsk) : endskiøndt at Papisteriet
kan ikke andet end ansees som en Samling af Urimeligheder,
ikke desto mindre, hvis de som deraf giøre Profession hos os,
vilde lade sig nøye med at troe det, da ville vi alleene ynke dem
(Holb.). Saaledes stilledes navnlig ofte mellemsætningen efter
en med (pleonastisk) «saa» eller «da» begyndende eftersætning:
hvad den anden Indvending angaar, da, saasom deres største
Forfægtere selv maa tilstaae, at de ofte have snublet, saa
kand deres Vidnesbyrd ikke anføres som Decisioner uden Appell
(Holb.); naar nogen af et eller andet Sted udi Skriften ville
bevise, at gode Gierninger belønnes og Misgierninger straffes
udi denne Verden, da, saasom Erfarenhed viser, at saadant ikke
altiid skeer, men at det gaaer de Gudfrygtige ofte ilde, og de
Ugudelige indtil Enden florere, da, for ikke at underkaste Grids
Forsyn og Direktion Critique, siger jeg, at Straf og Belønning
er reserveret til den yderste Dom (ib.). I vort nuværende sprog
foretrækkes i saadanne tilfælde efterstilling af bisætningen.

\

— 321 —

192. En bisætning som hører til en anden bi-
sætning, kan enten indskydes i samme eller følge efter den
eller sættes foran den. Det sidste var i oldnorsk ofte tilfælde,
hvor den overordnede sætning er en attributiv at-sætning: list
mér nu hitt råd, på er ér vilit heim fara, at elc fara rneS y6r ; pat
Jdøgir miJc, segir Skarphedinn, ef pu kemst i bra^t, at pu munt
hefna vår. Denne stilling findes ogsaa i ældre dansk, men er
nu fortrængt af den nedenfor under a. omtalte.

Mellemsætningen kan i følgende tilfælde træde lige efter
bisætningens konjunktion eller relativ:

a. I en udsagnssætning, hvorved tydeligere begge bisæt-
ninger betegnes som afhængige af det styrende verbum (sml.
§ 153 og 175, c) : og bad, at hvis de allerede havde skikket
ham Undsætning, de da vilde kalde den tilbage (Holb.); ja det
er troeligt, at, endskiøndt samme Pfaltz-Greve var Catholsk,
de dog gierne havde antaget ham til Konge (ib.); svarede, at,
eftersom Danmark var et Vall-Rige, kunde Pfaltz-Greven ingen
Ret tilegne sig (ib.). Skal udsagnssætningens subjekt mere ud-
hæves, træder ogsaa dette foran mellemsætningen.

b. I følgesætninger : saa at, endog jeg kiendis mig ringe,
dog vilde jeg helder giøre (Ved.); og at Forbittrelsen hos de
sidste var saa stor, at, da de merkede, at Sværdet ikke meere
vilde hielpe, greebe de til Pennen (Holb.); udi Staden levede
alle Mænd udi Forhaabning, saa at, naar de saae fremmede
Skibe passere, indbildte de sig strax, at det var den Flode (ib.)-

c. I hensigtssætninger : men gjør det alligevel, for at, om
ulykken skulde være ude, du ialfald kan ha den bevidsthed at
ha gjort dit bedste.

d. I betingelses- og indrømmelsessætninger: jeg gjorde det
i bedste mening, skjønt, naar jeg tænker mig om, var det vist
galt gjort af mig; jeg skal komme, ifald, som jeg haaber, alt
gaar godt.

e. Undertiden i spørgesætninger med «om»: jeg spurgte
om, hvis jeg gav ham den frist, han da kunde betale mig.

f I relative sætninger: en paastand som, naar alt kommer
til alt, kanske ikke engang er rigtig. I ældre tid efter det
forbindende relativ (§ 147): hvorudover, da han merkede, at
hans Mage havde en ublue Omgiængelse med en fremmed, fløy
W bort med et stort Skrig (Holb); saa maa I reyse til en
^nden Stad, hvor, naar I har brugt samme Raad nogle Dage^
blir I ligesaa god Møe, som I var tilforn (ib.).

21 — Dan^k-norskens syntax.

— 322 —
KAPITEL XV.

Præpositionerne .

193. Præpositionerne synes oprindelig at ha havt til op-
gave nærmere at bestemme verbalhandlingen ; i denne egenskab
havde de sin normale plads foran verbet (præverbier). Imidler-
tid kunde dette intime forhold til verbet løsnes paa dobbelt vis.
Enten antog retningsbetegnelsen en større selvstændighed, skil-
tes fra verbet og gik over til adverbium. Eller den knyttedes
nærmere til en kasus, som fra nu af opfattedes som styret af
2)ræpositionen alene, istedenfor som tidligere af det ved præ-
verbiet bestemte verbum. Allerede Homers græsk viser i sam-
menligning med oldindisk en langt mere udstrakt anvendelse af
disse egentlige præpositioner. Dog kan man baade hos ham og
i oldindisk ofte være i tvil, om retningsordet hører nærmest til
verbet eller til kasusen. Hvad angaar præpositionens stilling
til dens kasus, da stod den i oldindisk prosa omtrent altid efter
samme og kan adskilles derfra ved mellemkommende ord; der-
imod er allerede i ældste græsk præpositionen almindelig rykket
foran sin styrelse.

Benævnelsen præposition (egentlig: foranstilling) er endnu
i oldnorsk forsaavidt mindre adækvat, som disse ord ogsaa
kunde stilles bag sin styrelse eller skilles derfra ved mellem-
kommende ord: § 189, a og c. Ofte er ogsaa præpositionen draget
bort fra sin styrelse derved at den slutter sig nærmere til ver-
bet, saaledes at substantivet blir afhængigt af forbindelsen:
§ 189, b. Eller det .stvrede substantiv udelades, hvorved præposi-
tionen blir absolut (§ 164, 4). I alle disse tilfælde var præposi-
tionen betonet, og holdt sig tildels som saadan selv efterat den
var flyttet tilbage foran sin styrelse (§ 197, 2). Ligeledes var
og er den betonet hvor den styrer en udsagns- eller sporge-
sætning (jeg har intet imod, at du skriver til ham), idet den
her oprindelig stod adverbielt (§ 150, g) ; derimod er den i nutids-
sproget ikke mere betonet foran infinitiv (§ 131), og heller ikke
hvor den sammen med «at» danner en konjunktion (for at, uden
at). Foran ubetonede pronomener faar præpositionerne ofte en
rytmisk akeent (han gik fra mig).

194. Om de enkelte præpositioner kan følgende merkes:
Det oldnorske d holdt sig i olddansk indtil slutningen ^\

14. aarh.: ther lian mit a,a bro wor (Er. Kr.). Det afløstes at

— 323 —

«paa» {= upp å), med sideformerne «oppåa»: myth slag fek iek
oppa halssend (Mand.), og «pon(ii)e» (af : opp ovne = upp ofan å):
han tenker ponnæ thek (15. aarh.). Det oldn. å konkurrerede
med ^ ved landes navne: å Islandi — i Englandi (å E.) ; i ey
feirri er Mostr heitir; i Orhneyjum. Nu bruges altid «i» ved
landes navne, «paa» ved øer: paa Island, Færøerne, Sicilien
(men: i Irland, England, da disse betragtes som lande). Ved
byers navne hører egentlig «i» hjemme; imidlertid er ofte «paa»
bevaret fra den tid da bynavnet var betegnelse for en gaard
eller anden lokalitet, saaledes især ved oplandsbyerne : paa
Hamar [å Hamri) \ paa Røraas; paa Moss, Horten (oprindelig
gaardsnavne) — i Drøbak, Drammen; i el. paa Gjøvik (det heder
jo: i en vik). Ved tidsbetegnelser brugtes saavel å som i for
at angive tiden naar noget sker: aldri å mina daga — i dag;
i\ pm åri — i åri; å npkkurri tid — / pessarri tid. Nu anvendes
«paa» kun hvor tidspunktet fremhæves: i hans dage — paa den
dag; i al min tid — paa denne tid; samt ved aarstideme: midt
paa sommeren (men: midt i ugen). Tidligere var «paa» mere
ud bredt: paa jwlæ nath (Lucid.); samme nat som kongen wor
slagen paa (Chr. Ped.); paa samme aar (Abs. Ped.); paa nogen
tid (1G12); paa dend samme stund (Pont.). Ligeledes bruges
«paa» om tiden som medgaar til noget: udføre et arbeide paa
tre timer (tidligere ogsaa «i»: i en liden stund i hiel slo han
14 høffdinge, Chr. Ped.); samt om den nærmest foregaaende tid:
jeg har ikke seet ham paa tre dage. Derimod ikke, som i old-
norsk, om den nærmest paafølgende tid, = inden, om (d f rim
årum. = om tre aar), medmindre terminen betegnes: laan mig
bogen paa fjorten dage (= tysk: auf).

Det oldnorske at havde som betonet biformen åt, hvoraf

norsk «aat»; som ubetonet havde det sideformen ad, hvoraf

dagligtalens: a'. Grjennem denne udtale er præpositionen blit

sammenblandet med «af», som ogsaa udtales: a'. Alderen af

dette sammenfald sees af feilagtige anvendelser som: lian ad

Velsignelsen gik ogsaa mist (Dorthe). Herved er «ad» i en

række tilfælde blit afløst af «afv, hvormed det forovrigt ofte

Wde berøring allerede i oldnorsk. Idet nu ogsaa andre præposi-

tioner, særlig «til», erobrede store dele af ordets gamle omraade,

^^ «ad» i tidens løb blit et dodt ord, som kun ved traditionens

Diagt er bevaret i visse staaende udtryk. Særlig oj) fattes i

dansk-norsk den svækkede taleform (a') altid som «af». «Ad»

"fuges hos os kun i forbindelse med verber: folges ad, skilles

— 324 —

ad, spørge en ad, bære sig galt ad; og med visse adverbier:
henad gaden, opad bakke; samt i ganske enkelte talemaader:
ad hel vede til, han er sin far op ad dage; i skriftsproget ogsaa
undertiden: ad aare, lakke ad aften. Grundbetydningen af at
er en retning mod noget. I denne brug var det tidligere hyp-
pigt: kommer han at Landet (P. Cl.); vort folk som er faren
att vore fiender (= mod, Abs. Ped.). I dansk kun med tilføiet
adverbialt «til» : ad Roskilde til. Ellers er det erstattet af «til».
Hertil hører oprindelig udtrykket «hvad gaar der af dig»,
dansk: hvad gaar ad dig (svensk: hvad går åt dig) = nyisl.
hvat gengr at fér (til oldn.. ganga at e-m = anfalde, falde over,
paakomme). Nær beslegtet med denne betydning synes ordets
brug til betegnelse af veien: ganga at stræti. Saaledes endnu i
dansk: reise ad en vei; særlig i forbindelse med adverbier: gaa
ud ad en dør (forskjelligt fra: ud af = væk fra). I dansk-norsk
skrives almindelig: gaa ud af en dør; derimod: nedad, opad osv.
En overført retningsbetegnelse foreligger i forbindelser som
hléja at (norsk folkesprog: læja aat, engelsk: laugh at), brosa at
(smile til), kalla at (eller å). Her har dansk endnu «ad»: smile,
le, nikke, logre, knurre, true, fnyse, hvæse, vinke, kalde ad en;
fru dronningh heder at suenne tho (Folkev.); with tre stwnde
løwst (= løi) thw ath mik (Bib. 15. aarh.). Dansk-norsk bra-
ger: af, til (paa, for). I betydningen 'være, blive, gjøre til
noget' anvendes nu altid «til*: vard at steini = blev til sten;
taka at kvån = tåge til kone ; hannem bleff intet at skade (Ved.).
Ogsaa folkesproget har her «til»: vatnet verdt til is. Hvor at
havde betydningen 'i henseende til', er det erstattet af «af»:
IHill at vexti = liden af vækst; svag af helbred; kjende en af
navn. Dog havde ogsaa oldnorsk i lignende forbindelser af
(egentlig: formedelst): dgéfr a f æt. Da i udtryk som: «være
snil, ræd af sig» ogsaa vore dialekter har «av», synes her at
foreligge en sammenblanding af oldn. at sér (gerr) og {mikill) af
sjYilfum sér (^egentlig: formedelst sig selv). Ogsaa det danske
«kær af kortspil» kan skyldes analogi (med «kjed af»); æ. d. han
wor saa ker at henne (Chr. Ped.), oldn. kærr at hestum. De^t
oldn. at betyder ogsaa 'hos': at m/ns fgdur; denne betydning
ligger til grund for udtryk som nema, kaupa, figgja at erpti
livorfor nu skrives: lære, kjøbe, faa noget af en (a/* forekomme- 1'
ogsaa i sen oldnorsk). I adverbielle forbindelser af at med
adjektiv er det snart erstattet af «til» : at vtsu, fullu = ti'
visse, fulde; snart af «i»: at minnstu, æ. d. att mindste (1480)

— 325 —

el. til raindste, nu: i det mindste (tysk: im Mindesten); æ. d,
at thet seniste (1524), nu: i det seneste (almindelig: senest).

Det gamle «af» er nu i stedlig betydning ofte erstattet af
«fra» : i det komme tho vnge mend aif Rom (Chr.Ped.) ; mange skulle
komme aff Øster oe aif Vester (Bib. 1550); aif det ene hus og
i det andet ( J. Niels.) ; man skiød i Luften saa vel af den eene
som af den anden Side paa Skibene (Holb.). Sml. sjøudtrykket:
tre mil af land; tildels skjelnes endnu mellem: kaptein N. N.
af Kristiania (d. e. hjemmehørende i Kr., tysk: aus, engelsk:
of) og: kaptein N. N. fra Kristiania (d. e. kommende fra Kr.,
tysk: von, engelsk: from). Dansk har «af» i mange forbindelser
med artikelløse substantiver, hvor vi anvender «fra»: gaa af
kirke ; komme af skole ; reise af by ; soldaterne kommer af vagt.
Ofte maa nu bruges «bort fra, ned fra», hvor tidligere kun stod
«af»: faldet aff Thræet (P. Cl.); at gaa af den alfareVei (Holb.).
Ligedan om tiden : aff then tyme togh Johannes hennæ til sin
moder (Hell. Kv.); aff barns been (Ved^) = oldn. a f blautn barns
beint; aff Arildz tid (St. D. Pr.). Endnu i forrige aarh. : af be-
gyndelsen; af evighed. I overført betydning: falde aff den hel-
lige kirckis lydelsze (P.Elies.); Folk der med Iver søge at bringe
andre af en Troe (Holb.). Navnlig anvendes nu «fra», hvor «af»
er hendraget til verbet (§ 200): sefja e-n a f HM; fordy sattæ
pauæn hannum af biscopdom (Er. Kr.); nu: afsætte fra; stunda
af e-u = afstaa fra. Betydningen «ud af (ved overgang fra)»
foreligger i udtryk som: at giøre Bisperne af mange smaa
Potentater til Undersaattere igien (Holb.); gjøre nar af en (egent-
lig: gjøre en nar af en, engelsk: make a fool of one), hvor «nar»
nu opf åttes som abstrakt, men egentlig er konkret, ligesom
æ. d. giøre daare af en (den forandrede opfatning er skyld i
den danske form: gjøre nar ad en); gjøre svenske af sig; hvad
er der blit af ham = oldn. hvat er af honum ordit; hvad har
du gjort af bogen = oldn. hvat hefir fu af bokinni gert; ved
indflydelse af disse sidste udtryk er «af» indkommet i: hvor er
der blit af bogen = tysk: wo ist das Buch geblieben (sml.
ingen wiste, huor keyseren wor bleffuen, Chr. Ped.), og i: hvor
har du gjort af bogen = tysk: wo hast du das Buch getan;
gjøre lidet af sig = oldn. gera litit af sér (due lidet). I ældre
tid havde «af» oftere end nu betydning af aarsag, særlig efter
sindsstemningsudtryk (se § 32): døthæ af barnæ (= i barsel-
seng. Er. Kr.); A. gleddis saare aff de ord (Chr.Ped.); Keyseren
^edrøffuedis aff disse tidinger (ib.); aff kongens befalning giorde

— 326 —

de dette (Herm.Weig.); aif guds tilladelse (J.Niels.); afFjeldens
Ulighed den Under skj ed (= forskjel) sker (Dass). I oldnorsk og
i vore bygdemaal bruges efter visse verber «af» i betydningen
'om, angaaende': hér er sagt affvi = fortalt derom; folkesprog:
eg fekk ikkje vita av det = vide om det. Ligedan i ældre
dansk: oe sagde hannem aif deris ferd (Chr. Ped.); og sagde
ham af hende (Dass) ; det rigæ Saba, som læsess aif, at (Mand.) ;
dennom vide vi nu plat intet aff (Abs. Ped.); Folk som vide af
ingen Revelation (Holb.). Endnu: før jeg vidste ordet af (det);
han vil ikke vide noget deraf (at sige). Ofte bruges «af» som
erstatning for ældre genitiv: hver af dem = oldn. hverr peira,
oldd» hwær theræ. Hos ældre forfattere: vnner hiwlennæ aif
vognen (Mand.); Ambition er Principium af Monarchie (Holb.);
Grrunden af deres Religion (ib); Famulus af mit Bibliothek
(ib.); Forsvar af Reformationen (ib.); mangel af (bevaret i:
i mangel af); hensigten af; Rigdom af Skjeg (Dass). Sml. § 40.
Ogsaa for ældre attribution kan «af» indtræde: einn sonr hans
= en af hans sønner (§ 66, 1). Paa fremmede forbilleder beror
udtryk som: en mand af hæderlig karakter; en kvinde af tvil-
somt rygte; ældre ogsaa: en mand af høie gaver, af stor formue
(§40,6). Som adverbium skreves tidligere ofte «aflFue», ligesom
formen «ave» endnu høres i dansk talesprog: til at frothæ ær
auæ (oldd.); oeh ville vere aifue mett then (1558); blive afve
med noget (18. aarh.). Denne form kan være influeret af ældre
tysk (mht. abe, mnt. ave), men kan ogsaa skyldes «ude, inde,
osv.»; sml. nedenf. «omme» og dansk talesprog: ovre (som ad-
verbium). I dansk dagligtale forekommer «ave (a'e)» ogsaa i
visse tilfælde som præposition: se § 199, 2. — «Af» (eller «ud
af») har ogsaa opslugt oldn. or.

Oldn. fyriif), fyr har i dansk spaltet sig i: fore, for, for.
Af disse brugtes i ældre tid de to første om hinanden, baade
som præposition og som adverbium. I sidstnævnte brug er «fore»
stadig blit sjeldnere: tåge sig noget for(e); i førstnævnte for-
svandt det efter reformationsaarh.: som for faare dem i en
stierniss lignelse (Chr. Ped). I ældre dansk brugtes «for(e)>»
ofte om tiden, hvor nu kun «før/> : igængiif hannom thet for
solens nedhergongh (Bib. 1524); fore (^hristi fødsel (Tidem.).
Saaledes ogsaa lios Holberg og endnu i forrige aarh.: staa op
for dag; kort for den tid; endnu Baden forlanger «for>/ som
præposition, <fbr» som konjunktion, og erklærer et udtryk som
«det skede for Juul» for galt. Ligesaa var «for(e)» hyppigt i

— 327 —

betydningen «for — siden»: foræ mangæ aar (Mand.); for nogen
faa Aar (P. Cl.) = oldn. fyrir fåm drum; for Aar eller tre
(Dass); for lange (ib.) = oldn. fyrir Ipngu (sml. tysk: vor drei
Jahren). Ved siden heraf ogsaa : mange aar siden (Abs. Ped.) ;
lenge siden (Chr. Ped.). Ved kontamination af disse to udtryks-
maader opstod forbindelsen: for — siden. Ogsaa i adskillige
andre tilfælde har «for» i tidens løb forenet sig med et andet
ord til tydeligere betegnelse af det logiske forhold. Herhen
hører «foran» (ældre: forved): gaarden faar Herrens huus (Bib.
1550); hengd for Throndhiem (Abs. Ped.); han skal sende sin
Engel for dig (Bibelen). Endnu f. eks. knæle for ens fødder;
det laa lige for mine øine. «Forbi» : fram fyrir nesit. «Frem-
for»: de skulle dennem for andre bekomme (1643); denne elsker
jeg for alle (Højsg.); endnu: foretrække ol for vin (det er' just
derfor, jeg har foretrækket ham adskillige fornemme unge Per-
soner, Holb., i overensstemmelse med tysk). Til trods for det
oldnorske: (fadir hennar elskadi håna) fyrir alla Mut i stammer
vel det nuværende: for al ting (= fremfor alt), hvorfor tidligere
ogsaa «for alle ting», fra det tyske: vor allen Dingen. Sikkert
af tysk oprindelse er talemaaden: lade naade gaa for ret =
Crnade vor (ftir) Recht ergehen lassen, hvor «for» nu almindelig
urigtig opf åttes som «istedenfor». «Udfor» : hlaupa fyrir berg.
«Istedenfor»: at Viljen den maa for Verket antages (Dass); for
Smed at rette Bager (Wess.). Endnu i vendingen: faa syn for
sagen (egentlig: istedenfor sagen); og i forbindelser som: betale
lor en; møde i retten for en; han arbeider for to (= ligesaa
meget som to); samt i den danske talemaade: faa stank for
dank. «For — skyld» og «formedelst»: hann vildi taka pisl n sik
fyrir syndir vår ar: huad heller det vaar for Folokens taabelig-
hed eller Landsens lystige leilighed (Ved.); for Mangel af Tid
(Dass, = engelsk: for want of «af mangel paa, i mangel af»).
Saaledes endnu i mange forbindelser: ikke for det gode = eigi
fyrir godu; for tidsfordriv, spøg; for moro (skyld); rose en for
noget; holde af en for noget; bære sorg (sorgedragt) for en;
sml. derfor, fordi. Ligesom det tyske «vor» betegner «for»
ogaaa en hindrende grund, tidligere ogsaa aarsagen til en ufri-
villig handling: hann fiottist nær ekki vita fyrir hræzlu; han
kunde ikke tale for graad; de skulffue for redsle (Chr. Ped.).
Allerede i oldnorsk kunde ordet omskrive dativforholdet : gott,
gagnligt fyrir bgrn; i denne anvendelse har det senere ud videt
sit omraade betydelig: sml. § 27. Fra tysk stammer udtryk

— 328 —

som: skridt for skridt, dag for dag (tysk: flir, vor); oldn. dcLg
frå degi; tiid f ran tiid (Mik.); dag fra dag (Ved.); lade dig hugge
lem fra lem, lid fra lid (Chr. Ped.); ord fra ord (St. D. Pr.).
Merk: norsk «nordenfor», dansk «nord for», æ. d. for norden
(der stander et huss for norden vor gaard, Folkev.) = oldn.
fyrir nordan; «indenfor», æ. d. forinden (forinden det slot der
stander en lind, Folkev.; at du forinden Døren staar. Dass);
ikke for mit liv, oldn. ok vil ekki fyrir lif sitt (om prisen); han
er lidet for sig, oldn. pu ert miklu minni fyrir pér enn ek
hug da.

«Hos» har erstattet oldn. hjå (norsk folkesprog: hjaa).
I ældre dansk brugtes ofte «hos», hvor nu anvendes «ved»:
hoss Veyen (Bib. 1550); hos Haifuet (ib.); ret hoes hans Baad
(P. Cl.); hos min Seng (Kingo); hos Veien (Dorthe). Bibelsk:
sidder hos Gud Faders høire haand. Ogsaa i betydningen «hen-
ved» : hos femten føder longt (Mand.). Nu bruges det, i overens-
stemmelse med sin oprindelse (egentlig: i ens hus), mest ved
personer.

«I» bruges nu kun i enkelte forbindelser alene, hvor det
svarer til oldnorsk i med akkusativ: slaa i stykker; kløves i
to dele = oldn. klofna I två luti; gi ve sig i tjeneste hos en;
hertil: gaa itu = oldn. brotna i tvau. Ellers anvendes nu «ind i»
eller «til»: nefna gud i vitni = kalde (rud til vidne; kvgl mun
snuast i gledi = forvandles til glæde; i iomfrw Maries ære
(Mik.; engelsk: in his honour); i Guts heder (15. aarh.); Wdger
worth førd i Room (K, Magn.; Chr. Ped. har: til); gick i staden
(Chr. Ped.); bryde i sit huss (Bib. 1550 og 1647); nu seyler je^
i Havnen (Holb.). Endnu: faa noget i foræring, i betaling, i
medgift (hans Dotter faaer ikke saa meget til Medgift, Holb).
1 enkelte forbindelser er «i» erstattet af «for» : i annat sinn =
for anden gang; i hinu pridja sinni = for tredie gang; i de
tredie (Bib. 1550; udgaven af 1524: paa, 1607: for); i det andet
(Herm. Weig.). Paa analogi beror: at samtykke i noget = oldn.
sampykkja e-t (lærd stil: e-u)\ samtycke deris ondskaif (Herm.
AVeig.) ; sml. være enig i (Dass : samtykke med = tåge tiltakke
med). Merk: i længden, bredden = oldn. å lengd, breidd (tysk:
in die Lange, latin : in longitudinem) ; imorgen = oldn. å morgin
(sjelden i morgin, som almindelig betyder «imorges»). Pleo-
nastisk «i» foran andre præpositioner findes allerede i oldnorsk :
pat er nu i frå sagt jarlinum = ifra (vel efter i gegn, i millir
I moti). ■

— 329 -

«r Med» har tabt flere af sine anvendelser. Saaledes er det
erstattet af «langs» eller «langsmed» (tysk: langs): landii er
vibast hy gt med sjomtm = langsmed sjøen; forn su6r med fjalli;
ud med veien (Abs. Ped.). Ligeledes af «blandt, mellem»: shipti
hann fénu med peim = mellem dem ; meth mennysken (= blandt,
Lucid.); han er ikke med de Klogeste (Holb.). Endnu i bygde-
maalene: han var med dei beste. Eller af «hos»: Pjodolfr var
med konungi = hos kongen; gaff sig i tieniste med forneifnde
konge (Ved.) ; finde de med hannem nogen merkelig last (Chr. V.
D. L.). Hertil: staa sig godt med en (tysk: gut bei jem. stehen).
Til gjengjæld har «med» udvidet sit omraade derved at det om-
skriver den gamle instrumentale dativ: se § 31. Samt derved,
at det i upersonlige udtryk (tildels under indflydelse af tysk,
som her anvender baade «mit» og «um») har fortrængt um i
betydningen «med hensyn til» : aumligt er um hann == det er
daarlig bevendt med ham; sér hvat leid um drykkinn (el. hvat
leid dryMmwm) = hvorledes det led med drikken; hvorledes løb
det af med sagen; hvorledes staar det til med ham (tysk: wie
steht es um ihn); det lakker mod enden med ham; det tog en
ende med forfærdelse med ham; det er ude med ham (tysk: es
ist um ihn geschehen); det ser daarligt ud med turen; hvad
blev det saa til med hans ansættelse. Paa analogi beror brugen
af «med» i udtrykket: komme slæbende med noget (efter: komme
med noget); sancte Pædher kom ledendis met een quinne i sin
hand (15. aarh.). Ligesaa i de ældre forbindelser: skjænke en
med noget (en drik); forære domkircken med nogle klenodier
(Abs. Ped.); vi bleve med Graver foræret (Dass): efter «begave,
Tidstyre, forsyne med». Samt i det ældre (nu vulgære) «fuld
med»: marken laa fuld met døde mend (Chr. Ped.): efter «fylde
med». Endelig kan merkes, at mange af de med «af» forbundne
verber tager den tidligere af denne præposition afhængige sty-
relse til sig ved «med» : venja e-n a f e-u = vænne en af med
noget; lata af at = lade af (aflade) med at; hjelpe en af med
Jioget; skille en af med; blive af med; daglig tale: afdømme
^n med livet =oldn. rføma e-n af lifi; sml. gjøre det af med en
(middelnedertysk: afdøn, høitysk : abtun = dræbe; sml. hun skal
siiart gøre ham af, Moth). Se § 200. Videre under «ved».

«Mod» eller «imod» (ældre ogsaa: emod) betyder egentlig:
^ møde, og brugtes tidligere ofte hvor nu det sidste udtryk an-
vendes : at ethers nadæ kommer til Amsterdam emod frw Eliza-
"^t (1515). Det har som præposition fortrængt det oldn. f gegn:

— 330 —

taghe igeen hannum (15. aarh.); denn elluermøø gaar hanom
igenn (Folkev.). Ofte erstatter det en gammel dativ : at hun
skulle veret hannom gienstridig (St. D. Pr.); est du ham beleven,
da er han dig sur (Dass).

Det oldnorske um er sammensmeltet af tim eller umb
= omkring og of, gammel sideform til yfir. Dette sidste
foreligger, hvor betydningen er «over»: fara of fjdll, akr —
(senere) fara um fjall, akr. Ligesaa hvor der betegnes en be-
stemt tid : of dag — tim dag (en dag, i løbet af en dag) ; of ap-
tan{inn) — um aptan[inn) (en aften) ; of daginn eptir — um daginn
eptir (dagen efter). Eller en gjentagen tid: of (um) sumrum.
Endelig ofte hvor betydningen er «angaaende, med hensyn til»:
J)at gørdisk fyrst til jarteina of ium) hann; reda um et (tale om).
Hvor um styrer dativ, har det erstattet of Ved stedsbetegnel-
ser anvendes «om» nu mest i betydningen «omkring»: de satte
sig om (omkring) bordet = oldn. peir settust um bor Si f. Desuden
om en afstikker: reri konungr inn um eyna = indom øen; vi tog
veien om hans gaard (men: han reiste over Drammen). I ældre
dansk og i nynorsk ogsaa = omkring i: gaa om by oe tigge
almisse (Pall.); fare om bygden og tigge (Eventyr). Ellers er
det erstattet af «over»: var sidtr um allt land = over hele lan-
det. Ved tidsbestemmelser bruges «om» dels om en gjentagen
tid: om søndagen; om natten og om dagen (forældet: om nætter
og dage = oldn. um nétr ok daga); om sommeren (oldn. um
sumrum); tre gange om aaret, maaneden. Dels om et bestemt
tidspunkt, dog kun ved dags- og aarstider: om morgenen den
12. april; om høsten samme aar; i ældre dansk ogsaa ved andre
tidsord, hvor nu anvendes «ved» eller ingen præposition: om
sommers time (15. aarh); om nattetide (Ved.); om paaske mar-
eked (Pall.); om anden dag der effter (Ved.); om iule nat
(J. Niels.). Heraf betydningen «efter forløb af»: gaa saa alle
bort ok kommæ j geen om een timmæ ter effther (Mand.) = en
time senere. Nu mest om det fremtidige = «inden», om et
tidsrum regnet fra nutiden af : om kort tid; om nogle dage (se
under «paa»). Den gamle betydning «ud over, længre end»
(grid mun sd madr skulu hafa um helgina = til helgen er over)
foreligger endnu i: langt om længe (egentlig: langt ud over
længe), hvorfor ogsaa: om langt og længe (hvor «om» = inden,
og «langt» = længe). Merk dagligtalens fra bygdemaalene op*
tagne: her om dagen = forleden dag. Betydningen «angaaende»
med hensyn til» foreligger i udtryk som: tale, skrive omnogetJ

— 331 —

isk) der er intet om dette rygte (norsk: i); norsk folkesprog:

Iltet um honom (= ved ham). Tidligere var denne brug

e udstrakt: the sørgde mere for theres hwnde en om theris

(K. Magn. ; hos Chr. Ped. : for) ; gruer mand om det menni-

salighed (Pall.); i Forundring falde om Guds Husholdnings

(Dass). Fra tysk. stammer: det er en ringe ting om deris

s salighed (Pall.); det er en god ting om den timmelige død

mi. Weig.); sml. Luther: es ist ein seltsamer Vogel um einen

ren Christen. Oftest bruges nu i denne betydning «med»

lette). — Adverbialformen «omme» (tiden er omme, mnt. umme

er af samme art som «ave» (se: af).

«Til» er egentlig tilstedspræposition, men er ofte fra be-
;elsesverber overført til hvileverber og saaledes blit paasteds-
jgnelse: sidde til bords; tilfjelds; være til stede (efter: komme
stede); dansk: være til bryllup, barsel, marked. I ældre
sk var «til» hyppigt ved bynavne, ved efterligning af tysk
> = i: studerede til Paris (Ved.); Oraclet til Delphis (Holb.);
til WoUen (ib.); endnu: freden til Roskilde. Fra tysk stam-
ogsaa modale udtryk som: reise tillands, til vands, tilhest,
3gns, tilfods. Om «til» for oldn. at se «ad». Hertil ogsaa
ryk om den tilkommende tid: til sommeren = oldn. «/ 5wmn.
ere ældre udtryk med underforstaaelse af ordet «hus»: se
3,1; samt den forældede betydning «i henseende til»: sekal
idhæ thet mennisckæ til sith lijff (Mik.); tiil sin lucth wel
aesællieth (Rimkr.); til faderen [= o\ån. fa(ierni «fædreneæt»,
I. Ped.); fornumstig til forstand (ib.). «Til» har i stor ud-
ekning erstattet genitiv: begyndelsen til hans ulykke; op-
smanden til oprøret; arving til et stort gods; forfatter til
; søn til (af); som ere mestere oe, begyndere til thenne
Ifarelse (P. Elies.). Begyndelsen til denne brug findes alle-
e i oldnorsk: sit er spk til pess. Efter affektssubstantiver
gtes tidligere ofte «til»: Begiærlighed til Hævn (Holb.); Med-
i til Hiorte og Harer (ib.). Endnu oftere har «til» erstattet
iv (sml. § 26): giv bogen til din bror; saasom Ære og Tienst-
•dighed bevises ikke saa meget til Personen som til Personens
tnd (Holb.); saa mægtig, at den kunde holde Stangen til de
xicanske Monarchier (ib.). Pleonastisk føiedes «til» ofte til
initiv: lad ingen af dig faa den Gierning til at vide (Dass);
§131. — Merk: komme til kort = tysk: zu kurz kommen
dn. til = altfor).
«Uden» har tillige erstattet oldn. nn. I stedlig betydning

— 332 —

er det nu, udenfor visse sammensætninger (udenbys, udenlands,
udenbords), forlænget til «udenfor»: uden denne sogen {= uden-
for dette sogn, Pall.); et Sted uden Byen (Holb.); være uden
voldene (18. aarh.). Sml. «indenfor» = oldn. innan: indhen
Riigs oe wdhen (1525).

«Ved» berørte sig allerede i oldnorsk ofte med med, f. eks.
om følge eller ledsagelse. Baade i dansk og i vort folkesprog
er det ofte fortrængt deraf : tala {mæla, røda) vid e-n (sent: méb
med e-n) = tale med en (dog : tales ved) ; skil ja e-n vid e-t =
skille en af med noget (eller: skille en ved noget); skipta vH
e-n = dele med en ; sættast vid e-n = forliges med en ; eiga bgm
vid konu = ha børn med sin kone (i ældre dansk : han har børn
med hende — hun har børn ved ham); vanr vid e-t = vant med
noget. Betydningen «mod» er ganske tabt: verja hann vidr solar
hita = værge ham mod solens hede; hardr vid e-n =haard mod
en; dog dansk : god ved mig. I ældre tid havde «ved» ogsaa betyd-
ningen «i besiddelse af»: vera vid aldr (tilaars); ved huad alder
oe styrcke de vaare (Ved.); han var noget ved Alder (Holb.,
ogsaa: til Alders); er ved Live (Dass). Hvor denne betydning
forekommer i nutiden, skyldes den almindelig oversættelse fra
tysk: være ved godt mod; være vjgd god helbred; ved sans og
samling, ved sine fulde fem (tysk: bei Sinnen, Besinnung sein);
dansk: være ved kasse, ved muffen (tysk: bei Kasse sein). For-
ældet er «ved» = henved: ved otte Dags Reise (Dass).

KAPITEL XVI.

Den verbale sammeiiHætniiig.

195. Den verbale sammensætning gaar vistnok tilbage til
det indoeuropæiske grundsprog. Oprindelig er den indskrænket
til præpositioner og til de adverbier som hører sammen med
disse. Sammensæ.tningens væsen er, at begge led falder under
én akcent. Oprindelig betonedes verbet ikke i en uafhængig
sætning; gik adverbiet umiddelbart foran dette, bar det altså*
tonen, og verbet sluttede sig enklitisk dertil. 1 af hængige set-
ninger betonedes derimod verbet, og det umiddelbart foran-
gaaende adverbium støttede sig proklitisk til dette. Kom int^*
andet ord mellem de to led, var altsaa dermed sammensætni^iS

— 333 —

lerede tilstede, idet snart præfikset snart verbet bar hoved-
nen. Sammensætning eller ikke-sammensætning (eller egte og
gte, fast og løs sammensætning) beroede saaledes paa stillingen
andre ord, som f. eks. objektet. Stod objektet mellem begge
i {ud-mé-bhereti «han løfter mig op»), var sammensætningen
gte. Kom det foran adverbiet eller efter verbet (mé udbhe7'eH),
,T den egte. Denne dobbelthed var oprindelig forhaanden i
le sprog, saaledes i ældste sanskrit, græsk (\xsxå roOrov
jLijrerai), latin (sub vos placo) ; i klassisk græsk og latin er for-
Idet forenklet, den egte sammensætning er blit eneraadende:
UTov jLieTaTiéiLijierai, vos supplico; i keltisk er den uegte sam-
msætning den almindelige: fo-t-gair «han kalder dig».

Hvor det adverbielle ord optraadte som styrende en kasus
)m præposition), kunde oprindelig ingen sammensætning være
ilig, hvis præpositionen traadte foran sin styrelse. Da imid-
rtid præpositionerne (med tilbagetrukken akcent) oprindelig
•saa kunde sættes efter sin styrelse (se § 193), var i dette til-
lide overgang til sammensætning vel mulig, idet præpositionen
b kunde forbinde sig med det følgende ubetonede verbum:
nedenfor é^ eVjiiaroc; bvvai kunde det hede eijiiaroc; e^ bCvai,
r saa blev eijiiaroc; éxbvvai. Det næste skridt var, at en saa-
Ln sammensætning kunde opgive at styre præpositionens kasus :
►urqi) åno aipeidS^ai blev To6rov dcpaipeid^ai.

Sammensætning med nomen tilhører ikke ursproget, men
)træder inden de enkelte sprog, idet en kasusform af et saa-
int adverbielt sammen med verbet kommer til at danne en
Jtoningsenhed : eriice figo, vili péndo blir crucifigo, vilipéndo.
ipse sammensætninger er væsentlig fremmede for oldgermansk.

196. Adverbiet indgik i oldnorsk — som overhoved i
ermansk — aldrig egte komposition med verbet (udenfor parti-
pium), og dette forhold er endnu bevaret i vort folkesprog.
dansk har den i visse tilfælde stedfindende foranstilling af
dverbiet (under medvirken af det tyske sprog) fremkaldt
ilrige egte sammensætninger af verber med fra- og tilsteds-
dverbier samt: inde, ude. Reglerne for disse adverbiers stil-
ig til verbet var i oldnorsk temmelig faste. Ved enkelt ver-
alform stod de efter verbet (medraindre de emfatisk stilles i
pidsen af sætningen): legg nidr sver dit; ef peir br jota upp husit;
relative og tidsbisætninger staar de dog oftest foran: seitist
* nibr med skgmm, er upp reis med ofbeldi. Ved sammensat
verbalform stod adverbiet almindelig foran particip og infinitiv :

— 334 —

hann var upp føddr I Noregi; var gl inn horit; enn er peir våru
inn komnir ; kom G.inn gangandi; skal eigi upp ala (barnit), heUr
skal ilt berå — bad hann luka upp dyrnar. Sml. § 178 ff.

I ældre dansk hersker tilsyneladende fuldkomment virvar.
I hovedsætninger med enkelt verbalform holdt den gamle ord-
stilling sig, uden hvor adverbiet har indgaaet en fast forbindelse
med verbet, hvilket oftest, men ingenlunde altid, betegnes ved
sammenskrivning (sml. § 178): ieg neder bryder (1561) — neder-
bryder (1622) — bryder neder (1622). I hovedsætninger med
delt verbalform stilles de partieipier og infinitiver som ikke ind-
gaar fast komposition med adverbiet, altid hyppigere foran dette,
jo mere afsvækket tendensen til endestilling af verbets nominal-
former blir (sml. §179): af thæssæ garthæ ma ækki fæ in takæ
(J. lov) ;: ien dell vort nedher brudhen aff fien, oe ien dell fiell
nedher for there forsymmels (lo. aarh.); oe var manne sted (=
mangesteds) nedher fallen (ib.). I bisætninger virkede i samme
retning den aftagende tilbøielighed til endestilling af verbum
finitum, resp. verbets nominalformer (sml. §181): hwa sum ham
fyrræ up takær (J.lov); vil han ei sit stiborf) up taka (Sklov).
Det endelige resultat af denne bevægelse er da blit det, at ad-
verbiet er blit efterstillet overalt hvor det har bevaret sin selv-
stændighed ligeoverfor verbet.

I en række tilfælde er imidlertid udviklingen gaaet den
modsatte vei, idet adverbium og verbum er blit forenet under
én (paa adverbiet hvilende) hovedtone. Tendensen til fast sam-
mensætning liar i dansk talesprog utvilsomt været i jevn stig-
ning, skjønt det skrevne sprog ialfald kun meget ufuldkomraent
afspeiler denne udvikling. Naar reformationstidens forfattere
anvender egte sammensætning mindst ligesaa hyppig som nå-
tidens, skyldes dette forhold vistnok i ikke ringe grad tyskens
indfly deise paa den høiere udtryksmaade (de tyske verber op-
toges meget almindelig i infinitivformeii: einem Furcht einjagen
— indjage en frygt). Heraf forklares det, at den mere folkelige
('hr. Pedersen meget ofte anvender løs forbindelse, hvor andre
samtidige skrifter viser egte komposition: oe nedlagde thennom
til Jesu fødder (Bib. 1524) = lagde dem ned (Chr.Ped.); at han
maatte nedtage Jesu legeme (Bib. 1550) = tåge ned (Chr.Pedl*
nederfald han (Bib. 1524) = falt ned (Chr. Ped.). Endnu Hø>-
gaard, som havde en udpræget sans for naturlig udtryksmaadct
advarede mod en række nu fuldt skriftmæssige sammensætning^'*
(som: fremsige, henkaste, sammenkalde, udbyde, udskjæld^^»

— 335 —

vrilke efter ham gav stilen et fremmed præg. Denne stilforskjel
5staar tildels endnii. Særlig har det religiøse foredrag ved
•aditionens magt bevaret eri fremtrædende tilbøielighed for egte
immensætning. Lige fra de ældste bibler og salmer til de
yeste finder man udtryk som : nedsteg til helvede ; opfor til
immels; sønderknuse slangens hoved; hvad er I udgangne at
i] som den gyldne sol frembryder. Endnu langt videre i ret-
Lng af løs forbindelse end dansk talesprog gaar dansk-norsken,
bIs fordi denne repræsenterer et ældre stade af dansken, dels
5 væsentlig ved indflydelse fra folkesproget. Hvor langt sprog-
rugen i Norge har flyttet sig i kort tid, viser en saramen-
gning med stilen hos forfattere i aarhundredets første halvdel,
)rnemmelig hos Wergeland ; i hans prosa finder man idelig ud-
ryk som: den nedfaldt uventet; denne Gudinde, der opsteg af
►ceanet; Frihedspalmen nedryster sineFrugter; for at oprække
e faa Hænder mod Europa. Dog har brugen endnu paa langt
ær fæstnet sig. For egte og uegte sammensætning lader
er sig ikke opstille regler, der er kun tale om sterkere og
vagere tendenser. Bedst har naturligvis participierne, paa
;rund af deres attributive brug, beholdt egte sammensætning;
•gsaa i infinitiv er ved mange verber egte sammensætning mere
mvendt end ved de finite tider; men ogsaa inden disse er bru-
den afvigende ; om saaledes ved nogle verber præteritum tillader
'gte sammensætning, kan det hænde at imperativ ikke gjerne taa-
er den. Man kan f. eks. sige «han fremkom med et forslag»,
nen ikke ^fremkom med dit forslag»; «han oplæste brevet»,
men ikke «oplæs brevet»; «han ophørte med sine forestillinger»,
nåen ikke gjerne «ophør med det».

Ved intransitive verber er uegte sammenføining det
regelmæssige, naar betydningen er egentlig: våndet strømmer ind;
solen steg op; hæren drog ind i byen. Ved figurlig betydning
^r egte sammensætning det almindeligere : naar man bortser
herfra — han saa bort fra ham; heraf fremgaar — han gik
frem; fremkomme (komme frem) med et forslag — da ræven
kom frem igjen; der fremstod en profet — han stod frem og
talte; der hengik (gik hen) nogen tid — han gik hen til stedet;
indgaa med en forestilling — gaa ind i huset; dette vil indflyde
paa pengemarkedet — penge vil fly de ind; der indkom en be-
svarelse — han kom ind ; der indløb et svar — løbe ind i huset ;
aan indtraadte i ægteskab — traadte ind i værelset; nedkomme
et barn — han kom ned til os; der opkom mistanke —

— 336 —

komme op af sengen; en kamp opstod — han stod op fra bæn-
ken; han udbrød i lovtaler — løven brød ud af sit bur; en be-
faling udgik — jeg gaar nu ud; tiden udløber — han løb ud;
elven udspringer paa fj eldet — blomsterne springer ud; han
udtraadte (traadte ud) af foreningen — traadte ud af værelset;
betalingen udeblev — han blev ude om natten; dette kan
udestaa til næste gang — han stod ude og ventede. Ofte
bruges de to arter af sammensætning uden betydnings-
forskjel, begge i overført betydning: bortfalde — falde bort;
fremblomstre — blomstre frem; fremspire — spire frem; frem-
vokse — vokse frem; gjenklinge — klinge igjen; henflyde —
flyde hen (i taarer); hengaa — gaa hen; henrinde — rinde hen;
hensmuldre — smuldre hen; hensove — sove hen; hendø — dø
hen ; henstaa — staa hen ; hensynke — synke hen ; hentæres —
tæres hen; indslumre — slumre ind; indestaa — staa inde; ned-
stamme fra — stamme direkte ned fra; opblomstre — blomstre
op; ophøre — høre op; udbryde — bryde ud (i klage); uddø —
dø ud; udvandre — vandre ud; o. fl. Kun egte er: fremtare;
gjenlyde; henhøre (men dog: hvor hører dette hen) ; hensmægte;
henligge; hentyde; hidrøre fra noget; hjemfalde til straf; ind-
virke; udarte. Med forskjellig overført betydning: henfalde til
drik — han faldt hen i tanker; dette indtraf ifjor — det traf ind
med regn; der opkom mistanke — ugjerningen kom op; udgaa af
teksten — gaa ud paa at gjøre ugavn; o. lign. Kun uegte er:
fare frem; rage frem; falde ind (dette faldt mig ind) ; gribe ind;
skride ind; bryde op; bruse op; fare op; holde op; falde ud;
rykke ud; skeie ud; slaa ud. Rent stedlig betydning har ad-
verbiet nu — udenfor den religiøse stil — aldrig i egte såra-
mensætninger. Tidligere var forholdet anderledes: the samfiBD-
komæ i Fothwik (Er. Kr.); ther thu bortfoort (15. aarh.); ther
hun upstod af syne bøne (ib.); the vtginge oe strax indstigede
vti it skijb (Bib. 1524); framginge thy oe bad (1541); da frem-
traad den arge forrædere Black (= traadte frem, Ved.)".
huilcke icke ved flucten bortkomme (Hvitf.); der solen opgic^
Jtiner.); der samme krigsfolk fremkomme (= kom frem, 1611)'
naar de ud eller indreyse (1654); hand bortgik (Pont.). Dog an'
vendtes mest uegte komposition, hvor der til adverbiet slutter
sig et præpositionalt udtryk : hvad ere i udgangne at see — hva^
ere i gangne hen ud i ørken at besee (ældre bibler). Den ^^
den gamle ordstilling (f. eks. der keyseren wor hiem komniei^»
Chr.Ped.) bevirkede tilbøielighed til egte komposition af forti<l^

— 337 —

particip gjælder nu kun for de (halvt eller helt) adjektivisk
brugte (altid for de attributive): er han kommet hjem — min
hjemkomne søn; de indkomne beløb; bortkomne sager; høet er
indkjørt (kjørt ind); han er netop udgaaet (gaaet ud). Saaledes
altid ved nutids particip: nærgaaende (sml. D. torde icke gaa
hannem nær = komme ham nær, Chr. Ped.); en opgaaende
stjerne; opfarende; et optrækkende uveir.

De transitive verber frembyder det samme brogede
billede som de intransitive. Dog er her tendensen til egte kom-
position, ialfald i skriftsproget, sterkere end ved den anden
gruppe: fremholde noget — hold frem som du stævner; indgaa
egteskab — gaa ind paa et forslag; opklare en sag — det kla-
rer op; oplyse en sal — lyse op i salen; oprykke ondet med
roden — rykke op i rang ; opslaa sin bolig — slaa op med en ;
udlægge Guds ord — lægge ud om en sag; udse en til noget

— se ud til regn. Saaledes gives der her mangfoldige egte
komposita, hvor adverbiet har rent stedlig betydning; deg har
samtlige disse biformer med uegte sammensætning, og disse er
i dansk-norsk tale de sedvanlig benyttede; saadanne er: bortgive

— gi ve bort; borttage — tåge bort; fremmane — mane frem; hjem-
kalde — kalde hjem ; indgnide — gnide ind ; indhegne — hegne ind ;
indhøste — høste ind; indhylle — h^dle ind; indkoge — koge ind;
indmure — mure ind; indsuge — suge ind; indsvøbe — svøbe ind;
indebrænde — brændeinde; indelukke — lukke inde; indestænge

— stænge inde; nedgrave — grave ned; nedhugge — hugge ned;
nedrive — rive ned; nedsalte — salte ned; nedskyde — skydened;
nedsænke — sænke ned; nedtræde — træde ned; opdæmme —
dæmme op; oprykke — rykke op; opsuge — suge op; opstable

— stable op ; sammenføie — fpie sammen ; sønderrive — rive
sonder; tilbagegive — give tilbage; tilbagesende — sende til-
bage; uddele — dele ud; uddrive — drive ud; udgive (penge)

— give ud; udklække — klække ud; udlaane — laane ud; ud-
stoppe — stoppe ud; udestænge — stænge ude. De ord som
kun forekommer i egte sammensætning, har alle figurlig betyd-
ning, med undtagelse af et par, hvor verbet ikke forekommer
alene: indkvartere; nedsable. Ord af sidstnævnte art danner i
skriftsproget kun egte sammensætning: indlemme; indrullere;
indskrænke; opdage; oi)høie; opirre. 1 (dansk-norsk) dagligtale
kar enkelte af dem uegte sammensatte sideformer: oj)live —
Wve op; opfriske — friske op; o])muntre — muntre op («muntre»
som simplex er meget sjeldent); oj)varte — varte o]) (dette

22 — Dansk-norskens syntax.

— 341 —

at hand ej kand komme dem op, ib.) ; de din Himmel skal indgaa
(Dass. men ogsaa: naar vi den tilkommende Verden gaar ind,
ib.); saa de kan indkrybe den trangeste Vraa (ib.); frisk udgik
Daniel Løvernes Hule (Dorthe). Eksempler i modsat retning er
overmaade sjeldne. I den moderne dansk-norsk er, under ind-
llydelse af folkesproget, tendensen gaaet i retning af en stigende
forkjærligbed for løs forbindelse i begge betydninger; det nær-
meste resultat af denne udvikling vil vistnok bli, at vort sprog
ganske opgiver egte sammensætning ved egentlig betydning.
Ved fortids particip stod i ældre tid adverbiet ofte foran : dog
bliffuer hand stundum affter dreffuen (= drevet tilbage, P. Cl.)

— swo bleflP han léigder need (Mik.). Ved denne form tindes
-derfor egte sammensætning hyppigere end ved verbum finitum.
Spor af dette forhold kan endnu paavises, særlig i skrift: lian
blev hjemsendt med første skib; det ho som var sammenraget;
<la bægeret var uddrukket. Derimod ikke i (østlandsk) tale,
medmindre participiet er gaaet over til rent adjektiv: opskj ørtet

— skjørte op; han stod opreist — reise op; bortkastet papir —
kaste bort.

Anm. Ved indflydelse af sammensatte nomina indtraadte i oldnorsk
(særlig i senere tid) sam- for såman: samsetja = setja såman, samjafna.
Ligedan i vort folkesprog: samraada seg, samrøra; og i dansk: samstemme,
.samtale, samvirke.

197. De oprindelig nær til verbet hørende præposi-
t i o n e r opviser i germansk, som i andre indoeuropæiske sprog
(sml. § 193), et tredobbelt forhold til dette. Dels danner de
sammen med verbet faste sammensætninger under én hovedtone
(saaledes fremforalt de som er uddøde som selv.stændige ord).
Medens i urlatin, som vokalsvækkelsen viser, partikelen betone-
des (excutere: quatere), er her i germansk bisætningsakcenten
almindeliggjort og endog udstrakt til imperativ (got. nndh'fndip)\
kun de fra verbet skilte perfektparticipier har bevaret den
gamle betoning (got. ånda-puhts: and-pågkjan, tysk «untertan»).
Dels antager præpositionen en større selvstændighed, idet den
optræder som betonet adverbium; dens forbindelse med verbet
er her af løsere syntaktisk natur, afhængig af ordstillingens
love eller tendenser, som ofte medforer at præpositionen kom-
mer umiddelbart foran verbet, med hvilket den da kan sammen-
skrives. Eller endelig, præpositionen har sluttet sig til en kasus.
Fordelingen af disse tre konstruktioner afviger i de forskjellige
germanske s])rog ikke lidet. Navnlig begunstiger det sterkt

- 342 —

uniformerende gotiske sprog den egte verbalkomposition paa be-
kostning af den negte, som i vestgermansk er den fremherskende-
(got. jah afmaimait imma auso = oht inti miez imu daz ora aba).
I oldnorsk opløstes igjen den egte verbalkomposi-
tion, derved at de ubetonede forstavelser ved lydlovenes virk-
ning afskaffedes. Herunder gik udviklingen to veie. Enten
bortfaldt partikelen uden erstatning, saaledes at det enkle ver-
bum ogsaa kom til at omfatte den betydning som tidligere inde-
havdes af det sammensatte. Dette er bl. a. tilfælde med ger-
mansk ga-, bi og i stor udstrækning med fra- og fur- (furt-,
fora-)-' oldn. vinna «vinde, erobre» = tysk «gewinnen*; oldn.
7iema en en = gotisk hiniman; oldn. rådd «forraade» = tysk
verraten». Eller det ubetonede præfiks er erstattet af et ord
med hovedtone. Saaledes germansk ^tiz- af i sundr, germansk
fra- og fur- af fyrir: sl i fa i sundr = tysk «zerreissen»; fyrir-gefa
= tysk «vergeben». Af disse indgik enkelte (som fyrir) en
fastere forbindelse med verl)et og sammenskreves da gjerne der-
med, andre (som at, frå) forbandt sig dermed ])aa løsere vis.
Denne nydannede egte sammensætning var i klassisk oldnorsk
kun lidet udbredt og indskrænket til præpositionerne fyrir, af
og å; i den senere oldnorsk kom hertil eptir, nndir, yfir, inn og
vi6. Aarsagerne til den forskjellige behandling er af forskjellig
art. I spidsen gik fyrir, som allerede i Eddadigtene har sin
faste plads foran verbet, hvormed det ofte sammenskrives (fyr
nema ; fyr tel ja; hvé eh fyr hyd, hvé ok fyrir hanna; fyrman: tmm
mér fyrmundu). Be mangfoldig nuancerede betydninger af præ
fikserne fra og fur{a) — reflekterede i tysk «ver-», hvis anvendelse
omfatter latinsk pro, per og præ — svarede ikke til brugen af
præpositionen fijrir, hvorfor sammensætninger med disse præ-
tikser ikke kunde gjengives med verbum og adverl)ielt fyrir: der-
for indsattes for det ældre ubetonede *for- mekanisk det betonede
fyrir i samme stilling. Anderledes med af og å. Xaar disse i
oldnorsk behandles anderledes end f. eks. at, skjønt de alle i
gotisk indgaar egte sammensætning med verbet, ligger grunden
deri, at der gaves en række med af og å sammensatte denomina-
tive verber, men intet med at: afhenda (afhænde): adjektivet
afhendr; afsvara (negte): substantivet afsvgr; ågirnast (efter-
tragte): ag jam; åhenda (lægge haand paa): åhend? . Ved efter-
ligning af saadanne deiiominativer fik sproget en gruppe faste
sammensætninger med af og å, hvilke dog væsentlig tilhorer
det noget senere sprog: (af)hgfda (halshugge); (afjhyda (flåa):

— 343 —

afsegja (negte); afeggja (fraraade); cikéra (paakjære); dméla (bag-
tale); degg ja (tilskynde), ældre: egg ja å en. Ogsaa vort folke-
sprog bar tilsvarende dannelser: fyre-bera(st) ; avhovda, avklæda;
aaføra, aakalla. Egte sammensætninger med eptir, tmdir, yfir,
um og vid er sene og lidet talrige: eptirlikja (ældre: Ifkja eptir
e-n), eptirreikna; iindirleggja, undiroka, undirsfanda; yfirhjoåa, yfir-
gefa, yfirvinna; umgyrda, iimkrmgja.nmsmda; viSstanda, viårjafna.
Disse skyldes væsentlig fremmed indflydelse. Vort folkesprog
kjender ingen faste sammensætninger med «efter», «under» og
«yver», derimod adskillige med «um», livoraf dog de fleste er
afledninger af sammensatte nomina; med «ved» forekommer et
par nyere forbindelser: vedganga, vedkjennast, for de alminde-
lige: ganga ved, kjennast ved. 1 forekommer i oldnorsk i
fast sammensætning kun i et par afledninger af sammensatte
nomina: ihtiga (af ihugi). ilenda[st) (af Vtendr); desuden: ikynda
(antænde); ogsaa folkesproget har kun denominative dannelser
af denne art. Hverken oldnorsk eller vore bygdemaal liar faste
forbindelser med: ad (enkeltvis dog i dialekterne: aatgaa =
gaa aat, aathuga), fra, (i)gjen, (i)gjennem, med, mod, til (det
sidste dog i dialekterne i et par fra dansk optagne ord.

198. For den videre udvikling af den verbale komposition
inden nordisk spiller tysk indflydelse en ikke uvæsentlig
rolle, i ældste tid særlig nedertysk, senere navnlig høitysk.
For middelnedertyskens vedkommende er sammensætningens for-
hold lidet underøgt. Saa meget staar dog fast, at forbindelsen
i de ældre tekster er losere, medens i de yngre den lose og den
faste forbindelse tjener til udtryk for forskjellige betydninger
(som ved «vor»); ved nogle præpositioner (som «over» og «under»)
gjaldt vistnok fraskillelighed og ufraskillelighed ved siden af
hinanden uden betvdningsforskjel. For lløit3^skens vedkommende
er udviklingens gang en lignende. Medens i middelhoitysk den
lose komposition gjerne har samme egentlige og sanselige betyd-
ning som verbet forbundet med præpositionel styrelse ,er sprach
mir zuo =: er sprach ze mir; si saeh mich an = si sach an
mich), er bety d-nin gen i ny hoi tysk gjennemgaaende blit en mere
overført (das Haus wurde ihm zugesprochen = tilkjendt); der-
for brugtes i ældre tid altid den kasus, som adverbiet brugt
som præposition forlanger, medens kasusen nu afhænger af for-
bindelsen. Hvor betydningen er egentlig, anvendes nu gjerne
præposition (eller baade præposition og adverbium): den Ver-
brecher an den Pfahl (an)binden - einem etwas anbinden

— 344 —

{= indbilde). Præpositionerne «durch, um, iiber, unter, wider,
hinter» indgaar i overført, tildels ogsaa i egentlig betydning
egte sammensætning med verbet. Idet nu de tyske uegte sam-
mensatte verber gjerne optoges i dansk i infinitivf ormen, rettede
ogsaa de øvrige tider sig herefter og antog fast sammensætning:
ånkommen — ankomme. Ogsaa de egte sammensatte tyske
verber hvis præfikser eksisterede som selvstændige ord, fik i
dansk hovedtonen paa første led : unterschreiben — underskrive ;
iibertreiben — overdrive.

199. Paa grænsen af præverbium staar i oldnorsk præ-
positionen, hvor den er løsrevet fra sin styrelse
og stillet foran verbet, uden dog at forenes med dette
til en fast sammensætning. Her er præpositionen betonet og
nærmer sig herved, som tildels ved sin stilling (sml. § 196),
til adverbiet, uden dog at opgive sin rektion (sml. § 189, b).
Denne ordstilling (den uegte sammensætning) er an-
vendelig ved alle præpositioner, og hører hjemme hvor præposi-
tionen ikke bruges rent stedligt, men i forening med verbet an-
tager en mere abstrakt eller overført betydning (hvor forbindel-
sen isoleres ligeoverfor sine bestanddele). I hovedsætninger er
den hyppig ved sammensat tidsform, idet præpositionen stilles
umiddelbart foran infinitiven eller participiet : hann mundi trunad
å festa pessa ordrødu: skal nu vid ganga (= vedgaa) Pvl er satt
er; er mér sva frå sagt konungi: sidan varS at hugat peim hluti-
mim; ek heft honum ekki I mbti gert. I bisætninger staar præ-
positionen ofte foran verbum finitum: peir spyr ja, hver ir fyrir
rådl skipi pessn — ok spyrr, hverr fyrir skipinu rédi; sem i mot
standa hans vilja. Ved delt udsagn stilles den snart umiddelbart
foran verbets nominalf ormer: ok pola pat er gud mun oss å legg ja;
peim er horn dttu fyrir at hyggja (at sørge for); er hann hafSi f
sezt erfåina. Snart har den sin plads foran det samlede ver-
bum: spnrdi, hvat af skyldi gera pessu hinu mikla fe; ok (= aag)
pai, er å er lagt r'fki fgdur mins. Undertiden fores denne kon-
struktion et skridt videre mod egte komposition, idet dels præ-
])osition og verbum sammenskrives, dels forbindelsen antager
en n\' rektion : at bøndr vildi ekki til hlyda pess, er hann kendi
peim — til hlyda pessari sggii; pér sysl ur sem til peirra lieyrdn
— ad ra lut i J)å sem mér til heyråu. — Den her omhandlede kon-
struktion adskiller sig fra den i § 189, c omtalte (hvor det
styrede ord stilles i s})idsen af sætningen) derved at præposi-
tionen i sidste tilfælde i regelen staar i løsere forhold til verbet :

- 345 —

dog kan den ogsaa her slutte sig nærmere til dette og sammen-
skrives dermed, hvor den kommer foran samme. Ogs^a dette
udtryk maa saaledes tåges med i betragtning, hvor kompositio-
nens historie fremstilles.

I dansk har de nye ordføiningsregler øvet en afgj ørende
indflydelse paa den gamle løse sammensætning, og udviklingen
er herunder gaaet tre veie.

1. Enten fuldbyrdedes den i oldnorsk begyndte sammen-;
smeltning af præposition og verbum: bogen tilhører mig; sjd
af e-u (egentlig: se bort fra noget) = afse noget; likja epfir eu
= efterligne noget; eift skal yfir oss ganga — en ulykke over-
gik landet; ganga vid e-u = vedgaa noget; ek legg pat å pik

— paalægge en noget; taka e-t frå e-m = fratage en noget;
Jialda réttu fyrir e-m = forholde en hans ret. Se nærmere § 202.
Da i ældre tid manglende sammenskrivning ikke danner noget
fuldgyldigt kriterium for løs forbindelse, kan det ofte være van-
skeligt at afgj øre hvorledes forholdet er at opfatte, om præposi-
tionens plads foran verbet skyldes ordstillingens regler, eller
om de to ord har indgaaet fast komposition : en gordt, som nu
paa boer A. L. (1405); æder, huad eder faare settis (Bib. 1550)

— huad eder forsættis (Bib. 1607 ; huad de sette for eder, Chr.
Ped.); it tegen, huilket skal emod sigis (Bib. 1550) — sigis emod
(Chr. Ped.): sml. § 189, c; oe lide der hoss huad gud vil oss
paa legge (Abs. Ped.). Har infinitiven derimod «at», staar ved
løs forbindelse præpositionen foran dette ord: om det er Urter
oe Gress til at regne, ved ieg icke (P. CL); for hues hand haifUe
faennde til at tale (St. D. Pr.). En levning af den gamle ord-
stilling er vort folkesprogs sammensatte participier: motteken
(taka mot); i vort skriftsprog er blot de adjektiviske participier
egte sammensat: han er meget af holdt — hun har aldrig holdt
af ham; han var paaklædt — han har endnu ikke klædt
sig paa.

2. Eller præpositionen flyttedes foran sin styrelse : kvat af
shyldi gera pessii fé = hvad de skulde gjøre af disse penge.
Herved fremkom betonede præpositioner. Ifølge denne sin op-
rindelse hører de betonede præpositioner hjemme, hvor verbum
og præposition udgjør ett begreb (dog kan retoriske hensyn igjen
ophæve betoningen, saaledes hvor det følgende .substantiv ud-
hæves eller et forangaaende adverbium trækker tonen til sig);
i de fleste tilfælde bruges de uden betydningsforskjel ved siden
af egte sammensætning. De ubetonede præpositioner derimod

— 346 —

anvendes hvor forbindelsen med verbet er løsere; sjelden bruges
egte sammensætning i ganske samme betydning, I østlandsk
norsk er forskjellen forsvnndet, idet de betonede præpositioner,
ligesom adverbierne, er blit tonløse (undtagen foran nbetonet
pronomen: § 193): han slog til broderen — han slog ud
våndet.

Eksempler paa betonede præpositioner er: Ad: hvad gaar
ad manden (men: reise ad en vei). Af: tåge af bordet; glan-
sen er gaaet åf denne politiker; ikke ville vide åf en person;
holde af en kvinde (oldn. holda milcit af e-m). Efter: komme
éfter en sag; sætte éfter fienden; han fulgte éfter sin broder;
han lagde sig éfter matematik (derimod: tragte éfter ære, leve
éfter sin lære, spørge éfter arbeide). For: han er den, som
staar for det hele (men: staa for beværtningen). Fra: han gik
frå sit ord; han faldt frå troen; kom frå sit hjem (noget andet
er: kom frå sit hjem); liste, lokke, narre, rive, tåge noget frå
en person (men : rove noget fi å en person, dømme en frå livet).
I: skjænk i glasset (men: skjænk vin i glasset). G-j enn em:
arbeide sig gjénnem en bog; gaa gjénnem skrivelsen; løbe gjén-
nem det skrevne (men: gaa gjénnem værelset, løbe gjénnem
gangen). Med: hvorledes for du med bogen (men: fare ilde
méd bogen); han gik méd faderen = fulgte (men: han gik med
faderen = sammen med); holde méd en (men: holde lid méd
en, han holdt méd sin broder). Mod: tåge mod et tilbud;
staa imod fristelsen; sætte sig imod forslaget; virke imod ar-
beidet (men: kjæmpe mod en fiende, stride mod Guds ord). Om:
binde (')m sækken; bry sig om en person; synes du om den
mand = liker (men : hvad synes du om manden = mener).
Over: da han var kommet over broen = paa den anden side
(men: han gik over broen); jeg kom over en bog; fare over et
arbeide; gaa, stige over sine bredder; træet rager over huset:
bringe 5ver sit hjerte. Paa: bygge påa huset; finde, falde,
hitte, komme påa en ting; drive, skynde påa et arbeide; han
kjørte paa barnet; passe påa oieblikket, skjønne påa ens veii-
lighed = paaskjonne (men : han skjønner sig ikke påa musik);
han trængte sig paa seLskabet; skrive påa en veksel; jeg har
truftet ])åa mange .slags folk (men: høre, kalde, vinke påa en
person). Til: til denne ulykke kom, stodte en ny; han stødte,
piitfede til barnet (men: hun smilede, talte til gutten, raade til
fred), r n d e r : skrive under en veksel ; stryge under en linje
(men: han lioldt under karret). Ved: jeg kan ikke gjøre noget

- 347 —

véd den ting = foretage ændring (men: jeg kan ikke gjøre
noget véd den ting = foretage noget i den anledning); han vil
ikke kjendes véd den niand; staa ved sit ord; tåge véd dommen
(= vedfcage).

Ogsaa ved verbet «være» brugtes i oldnorsk ofte løs sam-
mensætning (sml. punkt 3), saaledes ogsaa foranstilling af præ-
positionen foran verbet: ofrhifa er å er føtinum.; så er fyrir var
hui hans. Ved flytning af præpositionen beholdt den sin tone;
er slaaen for døren — sæt slaaen for døren; jeg er lidet for
dette forslag (men: hun er lidet for stas); laasen er frå døren

— laasen faldt frå døren ; han kan ikke være frå sin kjæreste
et øieblik; han var imod hele sagen; da han var over broen.
Føles derimod et bevægelsesverbum som udeladt, kan benyttes
samme form som om dette var tilføiet : han er frå slottet han
udsendt fra s. — han er frå slottet han er ikke længer ansat
der: han er med sin far han er gaaet sammen med sin far

— han er méd sin far han er fulgt med sin far. Dog er
denne forskjel nu igjen væsentlig opgivet til fordel for ubetonet
præposition. Endnu i forrige aarhundrede var (efter gramma-
tikeren Højsgaard) regelen ved «af», «fra» og «over» den, at dé
betonedes efter «være» (medmindre et bevægelsesverbum under-
forstodes): være åf mode — gaa åf mode; være åf lave — gaa
åf lave; være åf veien — kjøre åf veien; skibet var (laa) langt
frå landet — l)aaden stødte frå land; være frå viddet — gaa
frå viddet. I alle disse eksempler er præpositionen nu i dansk-
norsk ubetonet. Efter Baden anvendtes paa hans tid i daglig
tale i betonet stilling den adverbiale form «ave* eller «a'e-^
(hvorom se § 194): være a'e Mode, han er a'e sine Klæder;
i dansk folkelig tale gjelder endnu det samme: frugten er a'e
træerne, han er aldrig a'e sengen.

3. Den tredie niaade hvorpaa de j)ræverbielle præpositioner
i dansk er blit behandlet, er den at de — i lighed med adver-
Werne {§ 187) — er blit stillet bag sin styrelse: bogen hører
mig til (sml. han holdt striden ud). Denne konstruktion, hvor
præpositionen opf åttes som adverbium, forekom i oldnorsk —
ligesom den tilsvarende stilling af adverbiet — kun sporadisk :
hi sr homnn heyrdi eJcki fil (sml. thet vrak, ær konungs umbutz-
man horær til, oldd. love; thet folk, ther Gud hører till,
15. aarh. — thet som Gud till horer, ib.). Den er ogsaa i
nutidssprogot idethele ikke særdeles hy])pig, navnlig i dansk-norsk,
hvor desuden ])ræpositionens stilling foran objektet ofte gjør

— 348 —

det vanskeligt at afgjøre om udtrykket hører hid eller under
punkt 2: (dansk) han har maattet gaa meget igjennem —
(dansk-norsk) han har maattet gaa gjenneni meget. Eksempler
paa uegte sammensætning : lære en kunsten af; han kan snakke
Fanden et øre af; følge en efter (digt.); kan du gjøre mig
det efter ; gaa noget efter i sømmene ; han gik min dør forbi ;
det kom, bares mig for(e); tåge, sætte sig noget for(e);fole sig
for(e); gaa noget igjennem; det byder mig imod; verden gaar
ham imod (sml. han gik fienden imøde); gjøre en noget imod;
sige en imod; staa en imod; se sig om (oldn. sjåst um): han
stod sygdommen over; springe noget over; fare noget over med
en harefod; se noget over; stryge noget over; hælde en over
med vand; sige en noget paa; tåge sig noget paa; nøde nogen
en foræring paa (gammeldags); klæde en paa; han skrev mig
til; tåge sig noget til; lægge sig noget til (til noget); han byt-
tede sig til en hest; snige sig til en fordel; hun har sunget sig
en formue til (dansk; sml. oldn. eta sér aldrtrega); bare han
ikke er kommet noget til (dansk) ; sværge en til (men : tilsværge
en troskab); drikke en til ( oldn, dréklca til e-s); det kommer
mig ikke ved. Lignende ved verbet «være» (sml. angelsaksisk:
ne wæs him Fitela mid F. var ikke med ham): honum var i
moti Jiessi framferd] det er mig meget imod; jeg kan ikke være
ham foruden; det er ingen nytte til (dansk); endog de fleste
stor Mangel er hos (Dass); æ. d. være sig om være om sig.
1 ældre dansk var denne løse forbindelse betydelig hyppigere.
Den anvendtes dels hvor nu bruges fast sammensætning, hvor-
paa eksempler vil findes i § 202. Dels maa den nu gjengives
ved præpositionalt udtryk: Rørig konge fulde altid kong Oluff
effter (M. Størssøn); hand haifuer biet sin festequinde effter i
7 aar (St. D. Pr.); paa det andre Diur sehulde icke tåge han-
nom det fraa (P. Cl.); oe rø flue hannem hans boskafl* fra (Bib-
1550); oe vinde hannom slottet jfra (Abs. Ped.); og tager de
deres æg ifra (151)1, tager deres æg fra dem, fratager den s
deres æg) ; hand seer paa dig, som hand vilde see dig igjenneim — i
(Pont.); alt det din fader haffuer brødet mig emod (Chr. Ped •,
forbrudt imod mig); det synes at stride Naturen imod (Das3^ ;
oe komme demb otfuer (P. CL, komme over dem); men ing^ ^w
dig passer saa snedelig paa (Dass); dersom nogen taler ede*^r
noget til (Bib. 1550). Som det vil sees, har den uegte saraniein-
sætning holdt sig bedst, hv^or betydningen er overført, medens d^ n
ved egentlig betydning gjerne er afløst af præpositional styrel?=*»^-

— 349 —

200. Hvor selvstændig præpositionen føles, naar den
skilles fra sin styrelse og stilles foran udsagnet, sees deraf, at
den kan gjentages umiddelbart foran nomenet: at frå-
seg ja frå guds stormerkjum : mikill åvgxtr he fir å or dit å goåsi
minu; en er af var horit af hordinu. Denne gjentagelse finder i
prosa regelmæssig sted, hvor — i overensstemmelse med reglerne
for adverbiets stilling (§ 187) — præpositionen kommer meil em
verbet og objektet, idet den her opfattes rent adverbielt, og
den præpositionelle styrelse føies til som en nærmere forklaring:
på slo å pggn å Ifiqfbingjana; lata af tjgld a f shipiim; geråu mar-
gir at godart rom at måli hans; hann skar or lepp or håri fess
manns (sml. § 169, b). Istedenfor at gjentage præpositionen,
tilføies ofte komplementet ved um (egentlig: med hensyn til):
hann lagdi mikinn hug å um skipabunaå sinn; mun konungr seint
af hyggja um leitina [hyggja af e-u =-- slaa noget af tankerne);
mattel ngkkut at finna um Pat (finde noget at udsætte derpaa);
engi var svå åjarfr, at pyrbi konung at at spyrja um petta mål.
Denne gjentagelse af præpositionen finder i det senere sprog
særlig sted ved «af> og «fra», hvilke præ.positioner ofte ombyttes
eller (foran substantivet) erstattes af «med» (sml. om erstatnin-
gen af oldn. nm ved «med» i § 194). Saaledes: oldn. setja e-n
afriki; naar jeg bliffuer sat affEmbedet (Bib. 1550); sette han-
nom aff sit embede (Abs. Ped.) — affsætte nogen sin befalning
(J. Turson); afsætte en hans embed (18. aarh.) — naar jeg
bliffuer afset aff mit fogedi (Chr. Ped.); hand vilde icke afsette
T. met regimentet (Ved.); afsætte en fra (mod.). Oldn. døma
e-n af Hfi (lærd stil afdøma e-n Iffi) ; same prest er dømpt fra
sitt embede (1562); dømme en fra livet (mod.) — hand vor fran-
dømptt hans kald (1573); fradømme en embedet (mod.) — were
afPdømbt fran syn tieneste (1596); afdømt med livet (vulgært).
Oldn. segja en af e-u (erklære en af med noget) — affsiger meg
all then rett (1537); de vaare frasagde deris bestilling (Huitf.,
fradømt); frasige sig noget (mod.) — ville hand aifsige sig
fra Danmark (Huitf.); hand ieke skulde affsige sig met rigit
eller regimentet (ib.); hand sagde sig aff med keyserdømmet
(Tjysch.). Oldn. råda e-n a f e-u (bringe en bort fra noget); raade
6X1 fra noget (mod.) — fem honde ting, som dem skal aff raade
(Chr. Ped.); fraraade en noget (mod.) — lagde vind paa at
afraade hannem fra saadan strenghed (B. Tott). Oldn. renja e-n
^f e-w; vænne et barn fra brystet (mod.) — thet worth aff wondh
ftfmelcken (Bib. 1524); som ville affuenie deris born fra bry-

— 350 —

stene (1546); afvænne en med, væniie en af med (mod.). Jeg
Haffner ført mig aff min kiortel (Bib. 1550) — jeg har afført
mig min kjortel (mod.) — dn haffaer afført klæderne aff de nøgne
(Bib. 1550). Hjelpe en af nøden (nu mest: ud af) — frahielpe
en fra noget (Resen); hjelpe en af med noget (mod.). Og derved
skrække ham af at begynde Proces (Holb.); for at skrække ham
fra Proces (ib.) — om han ellers skal afskrækkes fra Proces
(ib.). Oldn. standa af e-u (egentlig: stille sig bort fra noget);
.staa af den hedenske Vildelse (P. CL); haffuer staat fraa deris
ret (St. D. Pr.) — at de vilde affstaa deris røffaen, brand oe
mord (Huitf.); oe affstaar synden (1633); koning G. A. frastaaer
til os al den gamle skyld og Tettighed (1613); hand skal fran-
staa det giff'termaal (Hvitf.); afstaa noget til en (mod.) — afstaa
fra noget (mod.): fordelingen af «<afstaa noget» og «afstaa fra
noget» er vistnok reguleret af tysk (einem etw. abstehen — von
et w. abstehen). Oldn. lata a f e-u (ophøre med, gi ve slip paa) —
hand lader aff at sønde (Bib. 1550); vrele heller icke afflade
hues the haffue (P. Elies.) — aflade fra synden (Bibelen); aflade,
lade af med at (mod.). Vige af veien, vige fra en (mod.) —
fravige noget (mod.) — er aff sin rette vey affvigen (Herm.
Weig.); afvige fra en regel (mod.). Falde fra troen — bisperne,
som frafulde hannem (Lysch.) — um haar affaller aff howith
(If). aarh.); lad oss icke awfalde aff then rette tro (Psalmeb.);
affulde B. oe A. fra den huldskab (Hvitf). Dø fra en — afdø
synden (N. D. Mag.); han wor henne nu fraadød (Tausen) —
afdø fra synden (mod.). Oldn. skilja e-n frå e-u (eller: vid e-t);
skille en fra, ved noget (mod.) — han affsckildis fraa thenne
dødelige leffnet (Pall.); bleff Dronning Margrete affskild vei
Gottorpe (Hvitf); vorder selff snarligen affskilt baade med rigeb
oe liffuet (Ved.); skalt du fraskilie all tienden aff din indkomme
(Bib. 1550); att haffue franskildt annexen frau hoffuedtsogene
(1591); skille en af med noget (mod.). Oldn. holda e-n frå eui
holde en fra noget (mod.) — den store gudsbespottelse altid si^
fraholde (N. D. Mag.) — sig fra offiierfiodighed aldelis fraholde
(ib.); af holde sig fra noget (mod.).

Hvor «for-» er svækket af germ. fra-, kan det gjentages \ydi^
samme maade som frå : oe foruiste hannem landet (Ved.) ; at
liuu haffde foruist hannem husit (St. D. Pr.) — da sehal handt for-
uisis af gordteii (N.D. Mag.); forvise en fra landet (mod.): sml-
tvsk < einen des Landes vervveisen». Af de øvrige præpositioneV
gjentages navnlig «til» ikke sjelden: tilskynde en til noget ;

^ — 351 —

tilsige en til hove (ældre: sige bønder til hove); tilføie en
endelse til et ord; at tilskrive Dyder og Laster til Heden og
Kulden (Holb.). I ældre tid ogsaa ofte «i» : scall hwer siddhæ
som thee ære igangen udi giildheth (15. aarh.); j hwot stath
the j æræ (Mand.); udj huilchen alle Slags Fisch jboer (P. Cl):
sml. den gaard, som den dræbte iboedé eller ivar (Chr. V, D. L.);
jeg troer, med slige Mænd hand mig i Rang isætter (Holb.).
Sjelden «paa» : paa denne dag er eder gandske stor mact paa-
liggendis (Brochm.): sml. som well allsomstørst magt begge
riigher paaliigendes er (1533). Det gjenoptages ved «med» i
udtrykkene: holde paa med noget, drive paa med noget (oldn.
hnlda å e-u). «Ved» kan gjentages paa samme maade i «ved-
bli (bli ved) med noget» : han blev ved (med) at arbeide.

201. Alle ikke-denominative egte sammensætninger «har i old-
nor.sk en logisk af præfikset afhængig styrelse (se § 197). Det
samme er tilfælde med de i § 199 — 200 behandlede danske sam-
mensætninger. Hvor en saadan styrelse ikke forefindes, og
præpositionen altsaa staar a b s o 1 u t (med underforstaaet
substantiv: se § 164, 4), kjender oldnorsk kun uegte sammen-
sætning. Ogsaa i denne kan dog i visse tilfølde præpositionen
fakultativt sammenskrives med verbet, nemlig naar den ifølge
ordstillingens regler kommer umiddelbart foran samme. Dette
er meget hyppigt i relative og spørgende bisætninger samt
tidssætninger med er (sml. § 177): hinn er frå fell (faldt fra).
Desuden staar præpositionen almindelig foran partieip og infini-
tiv: ok var um røtt, at (talt derom); ek så pik eigi eptir koma
(komme efter) ; par var mikilU gskii af at moka.

Af denne løse forbindelse er i det senere sprog ofte iidviklet
faste sammensætninger, dels under indtlydelse af den gamle ord-
stilling, dels ved paavirkning fra tysk : petta var af pert = dette
Wev afgjort; enn er af tok vedr it = da vinden aftog; etvv. ab-
helfen = af hjelpe noget; abreisen afreise. Betydningen af
disse nye komposita er dels intransitiv: ganga a f afgua (ved
døden); dels er den transitiv, men saaledes at objektet logisk
afhænger af verbet og ikke af præfikset: lét hann par eptir
éipin = han efterlod skibene; finna e-t ///Wr = forefinde noget.
1 det ældre sprog er det ofte (nemlig hvor præpositionen efter
den gamle ordstilling kunde træde umiddelbart foran verbet)
yanskeligt at bestemme om sammensætningen er los eller fast,
^det ikke sammenskrivningen alene ikke er afgj ørende (sml.
§199, 1): han thær ut bar eld oe i sattæ (J. lov, = satte ild

— 352 —

paa skogen); indtil kong Suend offuer kom (Ved.); thenne feyde
som nn paa stor (lo34); ligeruis som end j dag til gaar (Abs.
Ped.) ; oe wæl (= kog) det swa længæ at thrithiæ deel ær af wæld
(14. aarh.); huilchen forgylning er nogit ner aiF gaaen (Abs.
Ped.); huorlunde det er til gaait (ib.); saa er det til gaait med
Bergens kireker (ib.); pa skal |)em ska|)aløst af ælta ok æy in
take (Sk. lov). Har infinitiven «at», er sagen klar: da ere de
til at see, ligesom de vare fulde af blod (1591); hvad va,r det
paa at klage (Dass). Derimod i vort folkesprog: det er skam
at av segja. Den gamle ordstilling er her undertiden bevaret
i korte bisætninger: det er ikkje nokot, som paa staar (= som
staar paa).

202. De forskjellige arter af verber viser en ulige til-
bøielighed ligeoverfor egte sammensætning: intran-
sitiver (eller verber uden styrelse) foretrækker i langt høiere
grad end transitiver (verber med nærmere eller fjernere objekt)
den løse forbindelse ; ved egentlig betydning er egte komposition
meget sjeldnere end ved figurlig (hvor præposition og verbum
tilsammen danner en begrebslig enhed og de to bestanddele
altsaa ikke mere opfattes hver for sig).

Egte sammensatte intransitiver med egentlig betyd-
ning er i nutidssproget yderst sjeldne: skibet afgik, afseilede,
afreiste, ankom (samt: overnatte, overvintre, hvor simplex mang-
ler). Hos ældre forfattere — deri ikke indbefattet digtere, som
i denne henseende behandler sproget med stor frihed — fore-
kommer flere eksempler, især ved «om» = omkring, omkuW-
bladene skulle affalde (Bib. 1550); hun siellffuer schall haifne
medwerrett slig throlddom att bedriflue (1621); hedningenis ste-
der omfulde (Chr. Ped.); mange huse ombleste (1048); hand om-
gick oe prædiekede (Brochm.); met mine tienere omdrage (I58<3)i
hand haifuer orafarrett (1525); ther Jesus fick offuerfaret igien
met skibbet (Bib. 1524; 1550: foer offuer); tiinden, naar hand
med all macht paatrenger (Clir. IV).

Noget hyppigere er egte sammensatte intransitiver med
overfort betydning: afstaa fra sit forehavende — rytteren stod
af; der medgik en stor sum — han gik med (omvendt: skipet
ankom — det kommer an paa om); undertiden er distinktionen •
meget tin: der medfulgte en skrivelse — gutten fulgte med.
Saadanne egte sammensætninger er f. eks. : du har at adlyde
(egentlig: lytte til): afdø, afhænge, afstemme, afvige; andrage;
forekomme, forefalde, forestaa, foregaa (men: gaa for sig)'»

— 353 —

omgaaes med; omkomme; tilstaa; underhandle. Nogle vakler:
afblomstre — blomstre af ; aftage — tåge af ; aftræde — træde
af; aflade — lade af; vinden tiltog — tog til; vedbli — bli
ved; vedvare — vare ved. Ved enkelte er betydningen noget
forskjellig: afgaa ved døden — gaa af som embedsmand; afdrage
paa en gjeld — han drog af paa lønnen. I ældre tid træffes
endel flere egte sammensætninger, deriblandt nogle med «over-»
i betydningen «tilovers»: huorledis det vilde affløbe med kon-
ning Erik (Resen);. ded kand angaae (Pont.); at Stats-Forret-
ninger ankomme paa Ministerier (Holb., = afhænger af); oe
oifuerba^r raet dennem (N. Hemm.) ; de vptoge, huilket som off*aer-
var af støckerne (Bib. 1550) — wii som leflFue oe off*aer bliftue
{Chr. Ped.); udj huilehen alle Slags Fiseh jboer oe tilholder
(P. CL); I seer, hvordan det er tilgaaet (Holb.).

Transitiverne hælder, som nævnt, langt sterkere mod
«gte sammensætning end intransitiverne ; sml. f. eks. : han af-
brød samtalen — han brød pludselig af ; af korte læsetiden —
korte af paa lønnen; afløse (løse af) en post — løs af; afslaa
noget — slaa af paa prisen ; aftakke krigsfolket — han takkede
af; aftræde sine rettigheder — træde af som embedsmand; an-
føre hæren — føre an i krigen; det angaar mig — det gaar
ikke an ; anlægge en ny dragt — laegge an paa noget; han
efterfulgte sin fader — mange ulykker fulgte efter; han efter-
gav mig beløbet — han gav efter; han eftersaa regnskaberne

— han saa efter i brevet; frafalde et krav — han faldt fra;
frasige sig sine rettigheder — sige fra i tide; omgaa fienden

— gaa om i byen; han overdrev ulykken — uveiret drev over;
det :)vergaar vore forventninger — smerten gik over; han til-
sagde mig sin hjelp — sige til i tide; tilstaa noget — lade staa
til; tilse noget — se til, at du ikke falder; tiltage sig magt —
tåge til i vegt; undergaa en forandring — gaa under i kampen.
Navnlig kræver den overførte betydning ofte egte sammensætning,
medens der ved egentlig betydning anvendes uegte sammensætning
eller enkelt verbum med komplement : adsprede sindet — sprede
flokken ad; adskille rug fra hvede — skille faarene ad; af bryde,
afskjære forhandlingerne — bryde, skjære grenen af; aflægge
(lægge af) en vane — Isegge penge af (= tilside); anlægge en
by — laegge geværet an; anraabe Gud — raabe vagten an;
bilægge en strid — lægge skibet bi; forebygge en ul3'^kke —
bygge for huset; ban forelagde mig sagen — lagde bogen (frem)
for mig; foresætte sig en ting — sætte mad for en; fralægge

23 — Dausk-norskens ayntax.

— 354 —

sig en beskyldning — laegge bogen fra sig; han frastødte mig

— han stødte mig fra sig; meddele en noget — dele noget med
en ; omstøde et bevis — støde en stol om ; omvende en — vende
bladet om; overhænge en med bønner — hænge over bøgeme;
oversætte et stykke — sætte hæren over ; paakalde Gud — kalde
paa en; paalægge en en straf — lægge en byrde paa hesten;
paase noget — se paa en; tilbede Grud, et menneske — bede
til Gud; tillægge en sag betydning — lægge baaden til bryg-
gen; tilskrive en noget (= tillægge) — skrive til en (en til);
tiltage sig myndighed — tåge føde til sig; dette tiltaler mig —
tale til (tiltale) en ; hvad Gnd tilskikker — skikke noget til en ;
underkaste sig en prøve — kaste sig under vognen. Ofte er
forskjellen mellem de to udtryksmaader den, at den faste for-
bindelse har en mere overført betydning end den løse eller præ-
positionelle, som staar den sanselige grundbetydning nærmere :
anse en for ven — se tiden an; modsige en paastand — sige
en imod (modsige en); omskrive et udtryk — skrive brevet om;
rædsel overfaldt ham — falde over (overfalde) fienden; over-
komme et arbeide — komme over en sjelden bog; tilholde en
at gjøre noget — han holdt gutten til bogen ; tiltrække sig op-
merksomhed — markedet trækker folk til sig. Ved nogle verber
skifter den overførte betydning, eftersom verbet er egte sammen-
sat eller ikke: dette afgjør sagen — gjøre det af med en; angribe
en fiende — gribe sagen an; efterkomme en ordre — komme
efter en hemmelighed ; efterleve ens befalinger — leve efter sine
teorier; efterstræbe en uven — stræbe efter ære; modtage (=
faa) en underretning — tåge imod (modtage) et hverv ; overgive
sig til fienden — han gav sig over (== blev raodløs) ; overlægge
en sag (= overveie) — de lagde over at komme (= blev enige
om); paastaa noget — staa paa sin ret.

Ved egentlig betydning brugte den mere folkelige Chr.
Pedersen ofte præposition, hvor andre samtidige skrifter har
fast sammensætning: paalagde the thennom henderne (Bib. 1524)

— lagde paa (('hr. Ped.) ; paatag bierghen (Davids Ps. 1528) —
tag paa (Chr. Ped.). Idethele har den egte komposition her
været i stadigt aftagende : oe sagde til dem, som hannem eliter
fulde (Bib. 1550); att the icke effterløbe nogenn paa gademe
(1576); ingen etftersette dennem (Hvitf, = satte efter); mit ind-
seghlæ eer foræhengt thettæ brefi^ (1408); den gaard, som den
dræbte da iboede eller ivar (Chr. V, D. L.); tlie metførde dren-
gen leffiiendis (1524); schal hand icke metgiff\\^e hende flere end

— 355 —

3 fløyels kiorteler (1576) ; jeg hafver omdraget det gandske land
(Brochm.); sytt stedt som hun postander (1549); for et skiøde
at paaskrive givis een rix daler (Chr. V, D. L.). Eksempler i
modsat retning findes kun rent sporadisk: førde sig i sit Har-
nisk (Ved.); oe førde hannem i hans brønye (Chr. Ped.); jeg
favner om min Ven (Holb.). Særlig det af folkesproget paa-
virkede dansk-norske talesprog viser i dagligdagse ord en frem-
trædende utilbøielighed ligeoverfor fast komposition: afsvide
græsset — svide af græsset; fratage en noget — tåge noget fra
en; fraflytte byen — flytte fra byen; underskrive brevet —
skrive under brevet. Egte sammensætninger uden biform er
sjeldne: afvæbne en modstander; omringe.

I modsætning hertil har den egte sammensætning ved over-
ført betydning været i stadigt tiltagende. Endnu Højsgaard
advarer mod komposita som: afvænne, forbigaa, forelæse, gjen-
nemlæse, imodsige, imodstaa, overføre, tilbringe, undergaa, o. a.;
og særlig mod: fraraade, fratage, imodtage, paategne, tilraade,
tilskynde, o. fl., hvilke nu alle er fuldt skriftmæssige, tildels
endog de eneste brugelige former. I en mængde tilfælde findes
hos ældre forfattere dels uegte sammensætning (sml. § 199, 3)
dels enkelt verbum med komplement, hvor nu anvendes fast
komposition: oe varær sinæ grannæ at (Sj. lov); een prophet
waret hannom ath (P. Elies.); vare ham ad (Holb.); ieg vil og
spøre eder ad eet oerd (Bib. 1550); jeg Fogden ei maa spørge
ad (E. Storm); hand vil icke lyde dem at (Bib. 1550); manghen
man thraar ath konningæ naffn (16. aarh., = attraar); skaf først
alle jere Skriverkarle af (Holb.); oe falde hannom an (P. CL);
vil tåge blidelig det langsom Offer an (Dorthe); jeg kommer
endnu til at tåge et Par an (Holb.); stille sig gudfrygtig an
(ib.); uden at melde jer an (ib.); bør billig tegnes an (ib.); han
greb fienden an, førte hæren an, klager an, giver an (18. aarh.);
følger mig effter (Bib. 1550); lod effter sig mange deylige unge
Førster (Ved.); Husbonden maa give mig efter det ene Pund
Byg i Aar (Holb.); staa sit Land faare (Ved.); staa den schole
faare (Abs. Ped.); hand lagde dem en anden Lignelse faare (Bib.
1550); tha scal man læsæ hanum reglen fore (15. aarli.); schuUe
drage eder Guds ord for (Pall); alt hvad man kan kaste dem
for, er dette (Holb.); gaa en for med godt eksempel (18. aarh.);
holde en hans pligt fore (ib.); denne Dag er liderlig staalen mig
fra (Holb.); de vikle bringe raadet om lift' oe lefthet (Hvitf.,
= ombringe); oe wende them om til tro (Er. Kr.); gaft* biscop-

— 356 —

dom øwær (ib.); tenckæ all ting ower (Mand.); jeg falder dem
intet offuer (J. Niels.); tit falder os over et Himmels Uveir
(Dass); min Kone hænger mig over for For til en Kjole (1692);
oe vant hannem offuer (Abs. Ped.); huorledis skal man beuise
dem denne sag offuer (Chr. Ped., = overbevise dem om); der
gik ham en stor skam over (18. aarh.); gud lader det til, at
(Chr. Ped., = tillader); oe bad hannem giffue sig det til (ib.,
= tilgive); han stod till (ib., = tilstod); de legge andre Frovins
død til (Ved.); tog sig alt Regimentet til (ib.); falle mig til
(Abs. Ped., = tilfalde); oe vende hans Arffuegodz til os (Bib.
1550); tåge sig for megen frihed til (18. aarh.); kaste sig
under Guds vilje (ib.); oe gange ey vedt marckeschiell (1582.
= erkjender). Det omvendte forhold er — naar digterne fra-
regnes — idethele langt sjeldnere: handt affholdis (P. Elies.);
ællær æfffcerstwndæ hans hwstrw (Bib. 1524); her B. haffuer
eptherstandett samme kald (1591); hand haffuer sig eptherlagtt
den quinde (1585); som man efterledte (Holb.); hvad anslaug de
forehafde (1680; sml. svensk «forehafva»); foreliuser andre (1673;
svensk «forelysa»); bispene som frafulde hannem (Lysch.); da
skal de ieke metholde kongen aff Norge (Huitf.); begynte ilde
at medfare hans vnderdane (ib.); en ting ieg gierne ombadt
(Tobiæ Kom.); huadh helder hand kiøber thit hand omspører
eller ey (1550); som hand selff omvidner (Hvitf); ofverbære
mildelig menniskenis feyl (B. Tott); Ennius og Virgilius paa-
funde jo mange ny oord (P. Syv); det som mest magt paalaa
(1646); saasom vi icke paatvifler, at (1700); lad os da høre, hvad
du har paafundet for at hielpe os (Holb.); at paapasse deres
ungdom (1787). De fleste af disse eksempler er vistnok at føre
paa det kunstige skriftsprogs regning. Det dansk-norske tale-
sprog helder ogsaa her mod løs forbindelse eller præpositionelt
udtryk : fraraade en noget — raade en fra noget ; foresætte sig
noget — sætte sig noget for(e); gjennemse et manuskript — se
igjennem et m. ; han modsatte sig partiet — satte sig imod par-
tiet; paatage sig at gjøre noget — tåge sig paa at gjøre noget;
tilbyde sig — byde sig til. Dog er ved figurlig — i modsætning
til den egentlige — betydning antallet af kun egte sammensatte
verber betydeligt, f. eks.: afgive, afskaffe, afsky, afstraffe, af-
tale; bifalde; foreslaa, foretrække; frakjende, fraskrive; mod-
bevise; omgive; overbevise, overdøve, overlade, overliste, over-
skue; paatale; tilegne, tilgive, tillade, tilstille, tilvende, tilvirke;
underhandle, underkaste, underkjende, underkjøbe, underkue,

— 357 —

underordne, undertrykke, undervise; vedgaa; samt talrige paa
an-. Desuden alle de der mangler simplex: aifærdige, afhænde,
afskedige, afskrække (og derved skrække ham af at begynde
Proces, Holb.); overraske, overrumple.

Det fremgaar af denne udvikling, at sprogets tendenser har
været væsentlig de samme ved præpositionerne som ved adver-
bierne (se § 196).

203. Om de enkelte præpositioner kan fremdeles
følgende bemerkes:

«An» er af tysk oprindelse og indkom i 16. og særlig
17 — 18. aarh. Det er gjennemgaaende indskrænket til ord op-
tagne fra tysk. En stor del af de ældre ord er atter gaaet af
brug, f. eks. «angælde» (bevaret i «angjældende»), «anligge»
(sml. «anliggende»). Ogsaa «bi» er laant fra tysk; det adskilles
fra verbet kun i et par udtryk: staa bi = bistaa; lægge bi
med et skib (tysk: ein Schiff beilegen). Som præpositioner bru-
ges ingen af dem i nordisk.

Præfikset far- anvendes i klassisk oldnorsk kun ved deno-
minativer, som forvitnask af forvitinn, I sen oldnorsk er det
herfra overført ogsaa til andre verber: fordrifa, fordøma, for-
små, forstanda = fyrir-drifa, -døma, -små, -standa; forråba =
ældre rå6a. Dette for var betonet, ti oldnorsk kj ender ikke
ubetonede forstavelser. Naar i vort folkesprog og i dansk «for-*
atter har mistet sin tone, skyldes dette indflydelse af nedertysk
«vor-»: en masse af disse ord er nemlig nedertyske, som «for-
drage», « fordrive '> og de talrige refleksiver som «forsove sig»;
de fleste indkom i det 15 — 16. aarh. Naar «for» endnu er be-
tonet foran ubetonet stavelse (forbeholde, forberede, forarbeide,
forfordele), beror dette paa en rytmisk lov. I vore bygdemaal
bruges i egte sammensætning altid (ubetonet) «for», i løs for-
bindelse (betonet) «fyre»: setja seg fyre = foresætte sig el. sætte
sig fore (vedblive at sidde). Kun ganske enkeltvis findes gamle
komposita med «fyre-» bevaret: fyrefarast — dæ forst fyre (for-
hindredes) = oldn. fbrsh ]>at fyrir, fyrir forsk pat; fyrebera — berå
fyre (undskylde sig med). Til dette «fyre» svarer i dansk «fore» , kun
med den forskjel at dette i stor udstrækning indgaar egte sam-
mensætning. I de fleste tilfælde svarer i faste komposita «for-»
til høitysk (ubetonet) «ver-», «fore-» til (betonet) ivor-»: fordrage
= vertragen: foredrage = vortragen; forfalde = verfallen:
forefalde = vorfallen; forgaa = vergehen: foregaa = vorgehen ;
forgive = vergeben: foregive = vorgeben; forkaste = ver-

— 358 —

werfen: forekaste = vorwerfen; ligedan: for(e)holde, for(e)-
komme, for(e)slaa, for(e)staa, o. a. I ældre tid herskede adskillig
vaklen: then som thet altare forstander (1407, = forestaar);
forspurt sig (St. D. Pr., = forespurgt sig). I løse sammen-
sætninger er formen «fore» gaaet mere og mere af brug, særlig
i talesproget ; den skrives dog endnu hyppig i forbindelser som:
tåge sig noget fore, se sig fore, det kom mig fore, han maatte
holde fore.

Præfikset «gjen-» havde i ældre dansk endnu kun den
gamle betydning «imod», svarende til oldn. i gegn. BetydningeE
« atter s beror paa slavisk oversættelse af tysk «Avieder»,* frem-
kaldt af overensstemmelsen i betydning mellem det gamle «igjen»
og tysk «wider» (= imod). Saaledes betydde «at gjenmæle» i
ældre tid kun at «modsige* (= oldn. mæla igegn), medens det
nu føles som sammensat med «gjen» = atter. Den gamle be-
tydning foreligger i «gjendrive», medens «gjentage» er tysk
«wiederholen», «gjense» tysk «wiedersehen», «gjenlyde» tysk
«wi(e)derhallen», osv.

Det oldnorske undan (adverbium og præposition) gjengive»
i faste sammensætninger regelmæssig ved «und», hvilken form
stammer fra nedertysk «unt-»: unddrage = oldn. draga undan ^
ht. entziehen; undkomme = oldn. /coiwo^fc undan, ht. entkommen;
undløbe = oldn. hlaupa undan, ht. entlaufen (undrømme Døden,
Dass, = oldn. ryma undan). I ældre dansk brugtes for «und->^
oftere «under-»: undertage (ogsaa uegte sammensat: her tåges
ingen under, Dass) = oldn. taka undan; underløbe; underghaa
(St. D. Pr.) = oldn. ganga undan (ht. entgehen). Omvendt er
ældre dansk «underlade» (svensk: underlåta), af tj^-sk «unter-
lassen», blit til «undlade».

«Ved» har i egte komposita sideformen «veder-»: veder-
kvæge, vederfares. Denne form beror paa oldn. vidr = vid:
sva at ængin man gar vithær (Sk. lov) = oldn. gengr vid, i lidt
senere dansk ogsaa egte «wedergaa». Men i de fleste forbin-
delser gjengiver den det tyske «wi(e)der», saaledes i de to forst-
nævnte ord.

204. Oprindelig indgik verber ikke fast komposition med
nomina. Alle med noraina komponerede verber var i ur-
germansk afledede af sammensatte nomina. Endnu i oldnorsk
er sterk bøining af komponerede verber ikke meget hyppig.
Sterke er f. eks. halshgggva, hertalca, våtthera, mathua, vanddraga,
fotfara, heinhrjota, rangsniia, mulbinda (vort imåalbinde») = ældre

— 359 —

•

midhenda (af mvlhand). I participium er sterke former hyppi-
gere: handgenginn ; hudstrokinn ; blomberandi ; vegfarandi. Svage er
derimod f. eks, kaupslaga, knefalla, bakverpa^Jc og det sene fullkoma.
I det senere sprog er antallet af de egte sammensatte sterke
verber blit betydelig forøget, idet sterke verber er blit kompo-
nerede med nomina med samme frihed som de svage: deltage, fri-,
vare-, vold-; lamslaa, skam-; smaale, stor-; bagbinde, fast-; fri-
finde; lovsynge ; tyvstjæle ; halvsove ; skambide ; frigive, løs-, navn-,
pris-; løsrive; godskrive, ren- ; falbyde; fastholde, hellig-. Af de
gamle svage komposita som i infinitiv har samme form som det
tilsvarende sterke verbum, har de fleste antaget sterk bøining.
Saaledes: kjøbslaa (ældre: købslage, Abs. Ped. : kiøbslagede),
hvortil slutter sig: raadslaa (i modsætning til det tyske rat-
schlagen, hvorfra det stammer); ligesaa: hudstryge (oldn. hu6-
strykja). Derimod er «fuldkomme» forblévet svagt; ligesaa det
fra tysk laante «radbrække». I modsætning til oldnorsk og
ældre dansk (tha hals hugghes the ther, 15. aarh. = halshugge-
des) er «halshugge» blit svagt, ligesom for det meste verbet
«hugge».

Betydelig flere var i oldnorsk de direkte (uden nomen som
mellemled) komponerede svage verber. Saadanne er f. eks. bøn-
heyra, heimsøkja, knésetja, krossfesta, limlesta, svinbeygja, rettleida;
sen oldnorsk : kunngera, trulofa. Hertil kommer i det senere sprog
en mængde nye dannelser.

Hvor første led er et substantiv, staar det hyppigst i
objektsforhold til verbet; er verbet transitivt, staar da objektet
logisk i dativisk, genitivisk eller præpositionalt forhold til det
hele: brolægge en vei = laegge bro paa en vei; domfælde en
= fælde dom over en; navngive sig = give sig navn; halshugge
en = hugge ens hals. Saadanne verber er videre: bosætte;
budsende; bønhøre; grundlægge; husvale; hudstryge; kanthugge;
kjølhale ; kopsætte ; ledsage (dannet af oldn. leidsagi == veiviser,
egentlig: den som siger veien); lovsynge; lovprise; lykønske;
maalbinde; magtstjæle; planlægge; rodfæste sig; rodhugge; sag-
søge (forspldet : saggive) ; skyldsætte, verdsætte (af setja = fast-
sætte); synkverve (norsk); trolove; vingestække; æreskjænde;
ætlede. Intransitive er: deltage; kjøbslaa; raadslaa; redegjøre
for. Ofte staar egte sammensatte verber ved siden af frie for-
bindelser af verbum med objekt: budsende — sende bud efter;
deltage — tåge del i; grundlægge — lægge grunden til; plan-
^88^ — IsBgge planen til; redegjøre — gjøre rede for;

— 360 —

synkverve — kverve synet paa. Ældre: bønfalde — fella høn
at e-m {til e-s); lovfæste — festa Igg fyrir e-t; bønhøre — hørde
hannem bøn (Ved.), der kongen ey vilde høre hannom bøn (Abs.
Ped.); lovsynge — ænglæ ther loff sunghæ thieræ Gudh (15.
aarh.), the sungæ loff (ib.). Ikke sjelden er ved sammensætningen
betydningen noget ændret: drøvtygge aviserne — tygge drøv
(om kreaturer); lykønske en (med noget indtruffet, = ønske en
til lykke) — ønske en lykke (om fremtiden); bosætte sig —
sætte bo; varetage sit embede — tåge vare paa en ting.

Meget ofte forholder substantivet sig til verbet som kom-
plement (oldnorsk kan istedet anvende genitiv eller instrumental
dativ) : banlyse — lyse i ban ; hauglægge = lægge i haug ; pant-
sætte — sætte i (som) pant; knæsætte = sætte paa knæet
(symbol paa adoption); lænkebinde = binde med lænke; raad-
spørge = spørge om raad; kuldseile, kuldkaste = seile, kaste
omkuld (omkuldkastis, J. Niels.); landsforvise = forvise fra
landet. Hertil hører oprindelig ogsaa «varetage»: oe togh han-
num till waræ (15. aarh.). Saadanne verber er videre: bogføre
noget; brødføde; bundfryse; bundfælde; endevende (= vende
over ende); favnsætte; grundfæste; grundstøde; hærtage; jord-
fæste; kagstryge (ældre: stryge til kagen); kapløbe (kapseile,
osv.); landstige (oldn. ogsaa 5%a land); landsætte; mundhugges; .,
nævetages (norsk); prøvekjøre (norsk); ringforlo ve sig (vulgært);
seilklæde; sprænglæse (= læse paa spræng); stagvende (= gaa
over stag); stensætte; svimeslaa (norsk); søvndysse (nu kun i
nutids particip); tjærebræde; veilede (d. e. føre ad en vei); vold-
tage (forældet: voldgive). Ogsaa her gaar ofte løs forbindelse
ved siden, undertiden med betydningsforskjel: brødføde sig (om
lande) — føde med brød; banlyse fra (= forvise) — lyse i ban;
kuldkaste et haab — kaste en person omkuld ; voldtage en kvinde
— tåge noget med vold.

I nogle tilfælde staar substantivet som subjekts- eller obj ekts-
attribut: trælbinde (binde som træl); svinebinde; svinefylke;
tyvstjæle (stjæle som tyv); uglese (se paa med ugleblik); fante-
gaa (norsk, = komme paa fantestien); ramskrige (norsk, egent-
lig: skrige som en ravn, men tilknyttet til adjektivet «ram» =
sterk); kovende (gjore en vending som en ko).

Som et beskrivende tillæg, med samme betydning som et
adjektiv, staar substantivet i sammensætninger som: haanle
(= le haanligt); skamrose, skamskjænde.

Ligefrem afledede af sammensatte substantiver er ord som:

— 361 —

brandskatte; dagtinge; dystrende (forældet); krydsforhøre ; mage-
skifte; more (af ; moroe). Ligesaa det fra tysk laante: radbrække
(ældre tysk: die Radebreche).

Hvor første led er et adjektiv, forholder det sig oftest som
objektsprædikat, og kan da for det meste ombyttes med et saa-
dant: løskjøbe en — kjøbe en løs; mørbanke en — banke en
mør; helligholde — holde hellig; ringeagte — agte ringe; vild-
lede — lede vild; frifinde — han blev fanden fri (gammeldags);
godtgjøre — om hans herre vilde giøre hannem saadan bekost-
ning god (P. Resen); bevisliggjøre — effterdj hun det icke kunde
beuisligt giøre (St. D. Pr.). Saadanne sammensætninger er
videre: blødgjøre (fast-, fri-, kund-, løs-gjøre, osv.); blotlægge;
falbyde (sml. oldn. hafa, lata e-t falt); fastslaa, -sætte, -holde;
frigive, -kjende, -tåge; fuldbringe, -føre, -komme; glathugge;
godkjende; blødkoge, haardkoge; lamslaa; løsgive, -lade; ren-
skrive; snauklippe (norsk); stivhale; sygmelde; ødelægge.
I enkelte tilfælde har det sammensatte verbum faaet en nuan-
ceret, mest abstraktere mening: fritage en for skyld— tåge sig
fri; fastslaa en kjendsgjerning — slaa en planke fast; opretholde
orden — holde sig opret; renvaske en bedrager (vaske ren) —
vaske barnet rent; ødelægge sin fremtid r— lægge et land øde.
Undertiden kan istedenfor sammensætning bruges det enkle
verbum med tilføiet adverbium: høiagte — agte høit; fastgro —
gro fast; fuldtakke — takke fuldt ud; smaale (smaaskjæiide,
smaasnakke) — le saa smaat. Af samme art er nogle dannelser
uden sideform: koldsvede; seigpine; storle (storskrige) ; grovhøvle
(vel dannet efter «tinhøvle»); vanrøgte (oldn. vanrøkja, a.ivam' =
manglende), vanskjøtte. Med forskjellig betydning: retlede —
lede ret; ogsaa mellem «hoiagte» og «agte høit» er en liden
(grads)forskjel.

Komplement i første led er ikke synderlig hyppigt: afsted-
komme; ihjelslaa — slaa ihjel; ihukomme = komme ihu; iagt-
tage (Holberg: men de iieste toge saadan Orden ikke i Agt;
hvilken i agt tog saadan Orden); irettesætte = sætte irette;
irettelægge — lægge irette ; istandsætte = sætte istand ; iværk-
sætte = sætte i værk; tilkjendegive = give til kjende; tilende-
bringe = bringe til ende; tilrettelægge = lægge til rette; til-
veiebringe = bringe til veie; tilnyttegjøre sig = gjøre sig til
Bytte. Med mere eller mindre nuanceret betydning: iagttage
noget — tåge sig i agt; imødegaa en paastand — gaa fienden
imøde; tilgodegjøre sig noget — gjøre sig tilgode med; tilintet-

— 362 —

gjøre — gjøre til intet (lidt sterkere); tilsidesætte (kun figur-.

ligt) — sætte tilside (mest egentligt); vedligeholde fæstningen

— holde huset vedlige (vedligeholde huset).

Anm. Ved siden af de talrige egte sammensætninger med mia- (mis-
gera^ mistrua osv.) fandtes i oldnorsk ogsaa løse forbindelser med (å) miss:
gripu peir å miss (engelsk: amiss), sverå Saul hjo aldri miss. Lignende i
Yort folkesprog: taka i miss, taka mist = mistaka. Olddansk: mis at gøra
with annan (Vederlagsr.), hiniim som mis war giort (ib.) — sva at mughi
sdi misgøræ andrum manni (8k. lov).

Verbalstamme i første led findes kun i afledninger af sam-
mensatte nomina (som: øsregne, maaske: skjdregne og styrt-
regne).

Rettelser og tilføielser.

S. 2 tilføies ved slutningen af § 1 : I sætninger med uselv-
stændigt verbum og substantivisk i)rædikatsord gjør den
nuværende sprogfølelse ingen skarp forskjel mellem
subjekt og prædikatsord. Hvor de to nomener betegner
et identisk begreb, vakler opfatningen fra gammel tid:
'pér f r jar ekilningar (= personer) er {eru) einn gud;
^aåan er su ætt komin, er Skjgldungar heita — ok er paåan
su ætt komin, er kglluå er Vglsungar: sml. tysk : ein Pfund ist,
sind 32 Lot. Ligedan ved talangivelser : petta lid alt såman
våru till piisundir — hird hans var fjggur hundruå manna.
Er det ene led et pronomen i neutrum, retter verbet sig
i alle oldgermanske sprog efter substantivet: oldn. slikt
eru konungsmenn; angelsaksisk : eall fiæt sindon miele
dæda; oldtysk: daz wårun iro listi; se § 12, 1. Ellers
gjælder som hovedregel for nordisk som for tysk, at det
mere omfattende begreb betragtes som subjekt (altsaa det
ord som blir subjekt, naar istedenfor «være» indsættes
«udgjøre»): annat undr våru pgddur margar = talrige
padder udgjorde det andet under; sml. tysk: sein Aufent-
halt waren einsame Steilen im Walde; die Nahrung des
Storches sind allerlei Friichte und Kråuter. De som
endnu brager flertalsform af verber, skulde altsaa følge-
ret skrive f. eks.: resten vare invalider (= invalider ud-
gjorde resten); deres eneste rigdom ere deres hjorder.
, 1. 19 f. n. tilføies: undres paa det.
3, 1. If) f. o. tilføies: Hos digterne sløifes pronomenet ofte
i den anden af to asyndetisk forbundne sætninger: ørnen
løfter med sterke slag ovier de høie fjelde, ror i den unge

«

« «

— 364 —

kraftige dag, mætter sit mod i det vilde jag (Bjørnson).
I daglig tale kun til opnaaelse af en vis effekt : han gaar
der og brisker sig, tror at han eier den hele verden.
S. 4, 1. 8 f. o. tilføies: I retssproget findes dog formler som:
som derom formelder i ordinantzen (St. D. Pr.).
«, 1. 17 f. o. læses hyr for iyrr,

, 1. 7 f. n. tilføies: I ældre tid ogsaa efter tidsadverbier :
nu hagler (Dass).

« 5, 1. 7. f. 0. tilføies: hvor langt er til Dag (Dass); vil Dag
ikke snarligen vorde (ib.); jeg skal lade jer begge vide,
naar Tiid er at spille en Rulle (Holb.).

K «, 1. 18 f. 0. tilføies: Merk udtrykket «være sig»: ingen,
være sig fremmed eller indfødt, maa handle heriraod.

« «, 1. 1 f. n. tilføies: (mig mindes og vel den ulykkelig Stund,
Dass).

< 14, 1. 10 f. o. læses: som regel, istedenfor: altid.

« « , 1. 8 f. n. tilføies: hver theræ woræ naghæn (Bib. 15. aarh.,
= begge to); scall hwer siddhæ som thee ære igangen
udi giildheth (ib.); huermandt som Christum rettelige be-
kiende (P. Elies. ; sml. s. 130).

« 24, 1. 13 f. o. tilføies: Merk: han var ikke sig selv (tysk: er
war nicht er selbst); hvis jeg var dig.

« 25, 1. 6 f. n. tilføies: ryste paa hodet (tysk: den Kopf el.
mit dem Kopfe schtitteln, engelsk: shake one's head);
rynke paa næsen (tysk : die Nase rtimpfen) — rynke pan-
den; trække paa skulderen (tysk: die Aehseln el. mit den
Achseln zucken, engelsk: shrug one's shoulders); hænge
med hodet = oldn. liengja hgfudit (tysk : den Kopf hangen,
engelsk: he hung his head); ringe med klokkerne = oldn.
hr ing ja kliikJcur (tysk: die Glocken laluten, engelsk: ring
the bells); trække i klokkestrengen (tysk: die Klingel
ziehen, engelsk: pull the string).

'< 28, 1. 20 f. o. stryges ordene: som i oldnorsk.

« 36, 1. 13 — 14 f. n. Eksemplet: Hagbard lader sig vokse haar
(= lader sit haar vokse) flyttes til s. 37, 1. 3. f. o. (hvor
ogsaa kan tilføies følgende eksempel fra Dass: strax
øgtes ham Modet, sml. oldn. ^å ox honum åsmegin).

« 37, 1. 14 f. n. tilføies: (efter tysk brug: eine Reise unter-
nehmen, Ehre einlegen; sml. s. 179).

'< 43, 1. 14 f. n. tilføies: Af særegen art er udtryk som: Maren
smeds (dansk dagligtale); Madame Bogholders (Holb.).

— 365 -

S. 49 tilføies ved slutningen af 3: Sml. anden dag jnl = oldn.
annarr dagr jola.

« 76, 1. 18 f. o. tilføies: han har rødt skjæg (tysk: er hat einen
roten Bart, fransk: il a la barbe ronsse); han har (et)
stort hode (altid: stort hode og lidet vet).

« 77, 1. 13 f. n. tilføies: holde møde (tysk: eine Sitzung halten,
fransk: tenir séance); aflægge ed (tysk: einen Eid leisten,
fransk: préter serment); tåge eksempel af en (tysk: ein
Beispiel anJemand nehmen, fransk: prendre exemple sUr
qn.); der er forskjel paa folk (tysk: es ist ein Unterschied
zwischen Leuten nnd Leuten); vi faar uveir (tysk: wir
werden ein Gewitter bekommen).

« 106 tilføies mellem 1. 2 og 3 f. o.: Anm. 2. Ikke alle adjek-
tiver egner sig lige meget som attribut og prædikatsord.
Adjektiver i form af præsens parti eipium skulde efter sin
natur være indskrænkede ti) attributiv brug; idet den
verbale natur ganske glemmes, kan dog enkelte komme
til at bruges prædikativt: dette er enestaaende; han er
fraværende (tautologisk); se ogsaa § 139, 1, c. Væsentlig
kun attributive er videre endel tidsadjektiver paa lig:
daglig, natlig, aarlig; man siger: de holdt natlige møder,
men ikke gjerne: deres møder var natlige. Heller ikke
omstændighedsadjektiver paa -lig anvendes lige gjerne
som prædikatsord; der siges: en edelig forsikring, men
ikke vel: hans forsikring var edelig; dog kan man sige
f. eks. svaret var skriftligt (tysk: die Antwort war eine
schriftliche). De oprindelig adverbielle dannelser paa -s
kan nu næsten alle bruges prædikativt (huset er gammel-
dags, udbyttet var middels), dog ikke: stakkels og over-
vættes. Kun attributive er ogsaa adverbierne «idel* og
«lutter», «bare» (han er bare barnet) samt «blot» (med
det blotte øie). Ligesaa laanordene: føie, feil, sagte (om
føie tid, feil beregning, med sagte skridt); samt «m egen»,
«eneste» og almindelig ogsaa: rum (en rum tid). Omvendt
kan endel adjektiver kun bruges som prædikatsord og
ikke attributivt. Saaledes allerede i oldnorsk «verd» og
«var» i betydningen 'opmerksom' [verda e-s vorr = bli
noget var); videre. hører hid: være, bli kvit; vant til;
kjed af. Man siger: han er nøie paa det, men ikke gjerne:
ved nøie betragtning (derimod vel : ved nøiere betragtning),
og slet ikke: den nøie betragtning. «Rede* er forkortet

— 366 —

af «til rede» (saa f. eks. hos Dass), oldn. vera Hl reiSu; det
hører af denne grund kun hjemme i prædikatet; derimod
foreligger et virkeligt adjektiv i forbindelsen trede penge »^
oldn. i reidum penningum. «Lydt» er egentlig neutrum
af et adjektiv (oldn. hljott af hljodr «taus, stille»); formen
er stivnet i forbindelser som : her er lydt, hvorfra den er
overført til ndtryk som: værelset er lydt (men ikke: et
lydt værelse). «Angst» er oprindelig substantiv; det
tyske «mir ist angst» er i nordisk blit til: jeg er angst;
til den attributive brug er ordet derimod endnu ikke
naaet. «Vel (uvel)» er adverbium; allerede i tysk fore-
kommer «ich bin nicht wol» ved siden af det oprindeligere
«mir ist nicht wol»; men attributivt kan ordet ikke
bruges.
S. 106, 1. 8 f. n. skal lyde: Holb. har aldrig ental ved flertals
subjekt, uden hvor han efterligner dagligtalen.

« 108,1. 5 f. o. tilføies: ogsaa i ældre dansk, f. eks. i holder
helligt denne dag vden arbeid (Ranch).

« 110,1. 4 f. o. tilføies: de ligger hen i Skuffen (Holb.).

« 111,1. 9 f. 0. tilføies: da løber det (ni. våndet) stride (P. CL).

« 1 15, 1. 9 f. o. læses : endnu ikke i Holbergs komedier, men vel
undertiden i epistlerne.

«120,1. 1 f. o. tilføies: Holberg skriver: saa maa han ikke
tåge ilde op, at jeg afslaaer hans Begiæring (hvor vi helst
tilføier «det»).

« « , 1. 20 f. o. tilføies: Holberg skriver: ligesom min kiære
Far finder det for got (hvor «det» nu almindelig mangler).

« 124,1. 5 f. n. tilføies: I ældre dansk findes undertiden i ord-
sprog «han»: thet ær ont at fluæ, førræ æn han wordher
fiædret (P. LoUe).

« 128,1. 4 — 3 f. n. Eksemplet: hun wisthe tok ey andhet æn
thet war een andhen fattig mand (15. aarh.) flyttes til
s. 129, 1. 1 f. o. (hvor ogsaa kan tilføies følgende eksem-
pel fra Holberg: jeg har mere Nytte af den Pige end af
alle jer andre Døgenichter).

« 139,1. 8 f. n. tilføies: Pleonastisk staar eiendomspronomenet i
udtrvk som: denne laks veier sine tre bismerpund; jeg
har jo endnu ikke naaet mine 40 Aar (Holb.; tysk: er
hat seine 70 Jahre auf demRtlcken); gaa paa sine sidste
ben (tysk: auf den letzten Beinen gehen); forstaar han
sit Bogholderie (Holb.).

— 367 —

S. 145, 1. 5 f. o. stryges eksemplet : denne quinde som hand haffde
troloffiiit sig (St. D. Pr.); her er nemlig «sig» oprindelig
dativ: oldn. iridofa sér konu (ældre dansk ogsaa: troloffiie
en quinde).

« 152,1. 2 f. n. tilføies: Monsieur Leander, som elsker hende i
et heelt Aar (Holb.).

< 155,1. 19 f. o. tilføies: ja det var sandt (nemlig: hvad du der
sagde); det var Løgn (Holb.).

« 163,1. 5 f. o. tilføies efter ordene «i dansk fra 15. aarh.» : og
i sen oldnorsk (saaledes i diplomer: få er fyrir sta6inum
råda ok rådandi verda; sem feir eiga eSa eigandi verda).

« 186, 1. 21 f. o. læses: pluskvamperfektum, istedenfor: perfektum.

« 191,1. 9 f. o. tilføies: gid du faae Skam (Holb., med synlig
konjunktiv); gid Fanden fare i slige Talémaader (ib.).

« 197,1. 6 f. n. skal staa: efter, ikke:''foran.

« 208,1. 19 f. o. tilføies: hvorfor skulde jeg holde fire Skriver-
karle, uden jeg havde at bestille (Holb.) — I har aldrig
Stunder, skiønt I har aldrig noget at bestille (ib.).

« 215,1. 5 f. o. tilføies: Særlig hyppig bruges saaledes de med
u- sammensatte f ortidsparticipier : vi kom uaftalt sammen ;
ufortøvet; uformodet; uforskyldt; hvilket jeg uroest ofte
har giort (Holb. og endnu i østlandsk dagligtale) = uden
at rose mig selv (egentlig: uden at der roses).

€217,1. 3 f. n. tilføies: Participlignende dannelser med aktiv
betydning er f. eks. oldn. snjallmæltr «veltalende» (egent-
lig afledet af substantivet mål, men knyttet til verbet
mela); dauf-heyr6r = døvhørt. Af lignende art synes
«gudsforgaaen», ifald dette hører til oldn. gå «ænse»
(i hvilket tilfælde det æ. d. «gudsforgangen» maa bero
paa omfortolkning) ; hvorimod æ. d. «gudsforgætten»
(svensk: gudsforgåten) stammer fra det tyske particip
«gottvergessen». «Bosat» synes dannet af oldn. setja bu, da
forbindelsen «bosætte sig» er senere. I vore dialekter fore-
kommer «ueten» = som ikke har spist (tysk: ungegessen).
« 230 tilføies efter anmerkningen : A n m. 2. Naar i 15. aarh.
«fordi», ogsaa forekommer i betydningen «at» (alt landbit
skal widhe, fortby Hærræn ær Israels Gud), beror dette
paa slavisk oversættelse af mid. latinsk quia= «ti» og «at».
* 244,1. 3 f. n. læs: § 192, f (istedenfor: § 192, d).
«247 tilføies ved slutningen af § 148: Som man vil se, finder
udeladelse nu kun sted hvor relativsætningen danner et

— 368 —

nødvendigt (uundværligt) tillæg til substantivet : en mand
(som) jeg kjender — denne mand, som (hvem) alle kjender.
S.248,1. 8 f. o. læs: § 162 (ikke: § 161).

« * ,1. 14 f. o. læs: § 167, d (ikke: § 167, c).

«253,1. 14 f. n. tilføies eksemplet: fannkak mildan mann e6a
sva matar godan, at ei væri piggja fegit,

« 262 indsættes ved slutningen af § 159 følgende: Anm. Efter
det sammenlignende «end» mangler «om* i gammel tid:
betr fykkjumk nu ha fa, enn ek Noregi nædak gllum; bøtæ
halfu minna æn af vare (Sk. lov, = end om den var af).

« 2()3 indskydes mellem 1. 5 og 4 f. n. følgende: Anm. «End»
= oldn. an, en(n) er vistnok samme ord som engelsk
«than», tysk «denn», hvilke ord igjen er identiske med
engelsk «then», tysk «dann» (= derpaa), kun at de sidste
har be varet sin tone. «Mere end» vil herefter egentlig sige :
mere derpaa (kommer). Af denne grundbetydning for-
klares det, at ordet i oldnorsk ogsaa kan findes brugt efter
superlativ (endnu hos Abs. Ped. : best end = bedre end).

«270,1. 15 f. o. tilføies: Saaledes ogsaa hvor det fælles led
staar i spidsen af hovedsætningen : hende bilder jeg ind,
at Bogholderen frier til (Holb.).

« 271,1. 15 f. n. tilføies: I maa expedere mig saa hurtig, som
mueligt er (Holb.). Sml. den dag idag (er) — den dag
imorgen.

« 274,1. 3 f. o. tilføies: forleden (seil. dag), forgangen (Holb.).

« « ,1. 5f. o. tilføies: Om underforstaaet substantiv efter «en»
se § 80.

« 274, 1. 15 f. n. tilføies : udi den Stand, som den (neml. verden)
er kommen ved Syndefaldet (Holb., = hvori).

« 294, j. 17 f. n. tilføies følgende eksempel: langt mere, end
hidtil har været tilfælde.

« 310,1. 6 f. n. tilføies: Endnu i ordsproget: mange bække smaa
gjør en stor aa = gammelsvensk: mange bækkia okh sma
gora stora å.

«322,1. 11 f. n. læses: § 199, 2 (for: § 197, 2).

« 352, 1. 6 f. n. tilføies efter «omvendt» : skibet afgik — gaa af
med seiren (== svensk: afgå med segern).

■>

1 39'^

^^

3 2044 020 309 274

THE BORROWER WILL BE CHARGED
AN OVERDUE FEE IF THIS BOOK IS
NOT RETURNED TO THE LIBRARY ON
OR BEFORE THE LAST DATE STAMPED
BELOW. NON-RECEIPT OF OVERDUE
NOTICES DOES NOT EXEMPT THE
BORROWER FROM OVERDUE FEES.

Harvard College WIdener Library
Cambridge, MA 021 38 (61 7) 495-241 3

f^Åimst J

BO-'"' '>U5

A

\

\