Dansk ordbog, udgiven under Videnskabernes selskabs bestyrelse ..

Google

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at google. com/]

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

e Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

e Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

e Bevar tilegnelse
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

e Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på|http: //books.google.com|

—

DaufkOrdbog—

BE
FORE

Videnftabernes Selſkabs

Beſftyrelfe. |

Tredie Tome

2
i
ro

Kiobenhavn, 1820.
Trykt i S. Poppé, E. A. 9. Møllers og P. D. Kisppings Officiner.

17

8

2*

bd

så

FSK:

-

Tortall e.

D. forſte Dele af den danſte Ordbog bleve ikke ledſagede med nogen Fortale,
fordi man meente, ved Enden af Varket bedſt af være i Stand fil af meddele den fulde
ftændige Underretning om det, hvorfor denne Fortale burde giøre Rede. |

Imidlertid henrandt en Rakke af Aar; nye Arbeidere traadte i de gamles
Sted; Planen blev i det Enkelte forandret. De nærværende Udgivere troe, aft de,
efter Fleres Onſte, til Værkets Tarv og deres egen Retfardiggisrelſe bør tilføje en
Fortale, og deri meddele en Udfigt over Varkets Hiſtorie, angive de Grundſat⸗
ninger, man har fulgt, og de Hielpemidler, man har benyttet.

Da den lærde og utrættelige Langebek ved Døden var bleven hinbret fra af
fuldføre den danſte Ordbog, hvoraf han havde udarbeidet henimod det Halve, ind⸗
gav Videnſtabernes Selſtab til Hans Majeſtat Kong Chriſtian den Syvende den 21de
Warté 1777 en Anſogning, undertegnet af Hielmſtierne ſom Praſident og Jacobi
ſom Secretær, hvori det androg om kongelig Underftøttelfe, at ikke det vigtige Ar⸗
beide med en danſt Ordbogs Udgivelſe ſtulde med Etatsraad Langebel reent døe hen, .
»Selſtabet har troet — hedder det i Anſogningen — af ingen lykkeligere Tidspunkt
til at beftemme vort ældgamle og os felv tilhørende Sprog kunde ventes, end juſt
denne, da Deres Majeftæt har ffiænfet fine Underſaattere Indfods-Retten. Thi
Deres Majeſtats Viisdom indfeer vift, at, Sproget og bets Haandhævelfe har en
ſtorre Indflydelſe, end man ved forſte Hiekaſt ſtulde troe, paa et Folks Tankemaa⸗
de, til af vænne det fra den ſlaviſte Efterabelſe, og danne det til ef Folk for ſig.

Hans Majeſtat bifaldt under 2den April 1777 den indgivne Plan, og anvifte
500 Rolr. aarlig af Particulair⸗Kammeret, hvoraf Juſtitsraad Strom ſom Hoved⸗
mand for Arbeidet erholdt 200, og 300 deeltes imellem tvende Medarbeidere,
Studenterne Elert og Weinwich. Strom flulde beholde hele Oplaget. Hans
SMajeftæt behagede desuden under gde April f. A. at love, at han vilde lade g Bog⸗
ſtaver trykke paa fin Bekoſtning; famtlige kongelige Herſtaber ſtreve ſig for Bidrag,

IV
Hver til flere Bogſtavers Trykning. Desuden Greverne O. Thott, B. Schim⸗
melmann, A. P. Bernſtorff, General Eickſtedt, Geheimeraaderne Schak Rath⸗
lou og Hielmſtierne, famt Kammerherre Suhm, hver for et Bogſtav.

Mønfteret for Planen er Johnſons engelſte Ordbog; dog afveeg man fra
famme, deels ved at ubvide den, i det man optog ſaadanne provindſielle Ord og Ta⸗
lemaader, ſom formedelft deres Eftertryk, Nethed og Klarhed, udmærkede fig, deels
ved at indffrænke den, i bet Johnſon havde. optaget alle de Kunſtord, han kunde
overkomme, men her ikkun de almindeligͤſte ſtulde finde Plads, der tilhørte Sproget
felv, pg fom bruges i Metaphorer, ſamt ikkun de bekiendteſte Naturlegemers Navne,
og ſaadanne danffe Sømandéord, der uden Tegning kunne forklares. Af fremmede
Ord vilde man optage dem, der allerede havde hævdet deres Borgerret, og iffe
kunne undværes, men derimod forviftes faadanne felvgiorte Ord, der, fom Lidenſtab
og Gienſtand, ftrede mod Sprogets Analogi. J Orthographien ſtulde man rette fig
efter Langebek, og i Tvivlstilfælde foretræffe den, fom meeft nærmer fig den ved⸗
tagne Brug, eller har Medhold af Etymologien. Selſtabet udvalgte af fine egne
Medlemmer en Reviſions⸗Commisſion, der beftob af Geheimeraaderne Lurdorph og
Carſtens „ Kammerherre Suhm, Gonferentéraaderne Erichſen, o: F. Muller
og Jacobi.

Bogſtavet X blev færdigt fra Dreffen 1781. J det folgende Aar var Udar⸗
beidelſen af B næften fuldført, da den lærde og fkarpfindige Strom døde til ſtort
Tab for Ordbogen, uden aft efterlade mere end et fort Udkaſt til Cog def Halve af D.
Elert, der var bleven Univerſitetsbibliothekar og Profeſſor, blev antaget til af fore⸗
ſtaae Arbeidet. Bogftavet ØV blev trykt 1784, men da Elert derpaa var bleven
antaget fil at beførge et Catalog udgivet over det ſtore Thottiſte Bibliothek, hvilket
fyfjelfatte ham i 7 Aar, blev Arbeidet med Ordbogen faa langſomt fortſat, at det
var forſt 1793, at €, D og € bleve færdige, ſom tillige med A og B udgiøre Ord⸗
bogens førfte Deel. Imidlertid vare af Reviſorerne Luxdorph, Erichſen og Mills
ler bortdøde; Juſtitsraad Thorlacius, Profeffor, nuværende Biſtop, Fabricius
og Dr. Abildgaard vare indtraadte i deres Sted. Redactorens filfagende Alder og
Svagelighed, der bragte ham til 1797 af refignere Bibliothekariatet, forhalede og⸗
faa Ordbogens Fortfættelfe… Den anden Deel, indeholdende Bogſtaverne 326
udkom 1802. Aaret efter bøde Elert, uden at efterlade Manuſcript til de følgende
Bogſtaver. Et Aar medgik, inden de til Varket horende Papirer bleve udleverede
fra Elerts Bo. Forſt 1804 kunde Redactionen igien begynde. Reviſionscom⸗
misſionen, ſom den Gang. beſtod af JZuſtitsraad Thorlacius, Etatsraad A. Kalk,

V
Etotsraad Thorkelin, Etatoraad Viborg, Juſtitsraad Rafn, Juſtitsraad Schod
og Juſtitsraad Kierulf, befluttede felv herefter af lede de til Drdbogens Fortfæts
telfe hørende Arbeider, at udnævne blandt fine Medlemmer. en Formand, hvortil
Etatsraad Viborg blev valgt, og iftedet for, cen Redactør med "aarlig Gage, at ane
tage Redactører til de enkelte Bogſtaver, hvis Honorar beftemtes i Forhold til Ar⸗—
beidets Omfang. End videre befluttede Commisſionen af giore Værket fuldſtændi⸗
gere ved at optage alle de naturhiſtoriſte Benævnelfer, Somandsudtryk og Kunſt⸗
ord, den kunde famle, og at indhente nøiagtigere Efterretninger om provindſielle
Drd. Ifølge dette overdroges Bogftavet I til Profeſſor T. Baden, Bogſtavet &
til Profeſſor Nyerup, og ef Circulaire blev udſtedet til Geiſtligheden i Danmark og
Sorge om at indfende Bidrag til Ordbogen. Den gde November 1806 behagede
det Hans Majeftæt allernaadigſt af beſtemme: af i Stedet for de til den danſte Ord⸗
bogs Redaction hidtil. aarligen udbetalte 300 Rdolr., ſamt 100 Rolr. far hvert
Bogſtavs Udgivelſe, maatte i 10 Aar, fra 1iſte Januar 1806 af regne, 700 Rolr.
aarligen udbetales, hvorimod . efter den Tid alt videre Bidrag til Ordbogen: fulde
ophore. Profeſſor T. Baden blev 1806 færdig med Bogſtavet I, men, uagtet
hans derpaa anvendte Umage, fandt Commisſionen det nødvendigt, for af lette fig
Reviſionen, og for at tilføje de Tillæg, hvoraf den imidlertid var kommen i Vefide
delfe, at lade Manuſcriptet giennemgaae paa ny ved Profeſſor Molbech; den be⸗
fluttede tillige, at Redactorernes Arbeide ikke ſtulde ſendes om mellem dens Mede
lemmer, men giennemſees i et Møde, der blev holdt fo Timer ugentligen i et Va⸗
relſe paa det Kongelige Palais ved Frederiksholms Kanal, ſom ved Hs. Excellence
Hr. Oberhofmarſtalk Hauchs Foranſtaltning blev Commisſionen indrommet. Det
ſaaledes revideerte Bogſtav J udkom i Begyndelſen af 1809. Profeſſor Nyerup
var imidlertid ved ſine andre lærde. Sysler bleven foranlediget til at fraſige fig Res
dactionen, da han havde bragt. Bogſtavet & indtil Ko. At giøre Zillæg fil Dette
Arbeide, og fortfætte det, blev overdraget Profeſſor Chr. Molbech, fom fuldførte
fif Hverv 1810 med den Omhyggelighed og det Held, man af hans Smag og Kund⸗
ſtaber kunde vente. Reviſionen af Bogſtavet K begyndte ved Enden af 1808.
Kort forhen var Juſtitsraad Rafn død; Svagelighed hindrede Etatsraad A. Kall,
Juſtitsraad S. Thorlacius og Etatsraad Thorkelin fra at bivaane Møderne.
1810 bøde Juſtitsraad Kierulf, men i ſamme Aar tiltraadte Etatsraad B. Thor⸗
lacius Commisſionen. 1811 kom Profeſſor P. E. Muͤller til. Uagtet Krigen
og dens Folger forbøde at tænke paa Trykningen, fortſattes dog Revifi onen afs
brudt; men Arbeidet, ifær med den forſte Halvdeel af Bogftavet K, var faa vidtlof⸗

VI
tigt, at bet forſt efter 246 Moder kunde bringes til Ende i Begyndelſen af 1834.
Imidlertid vare flere Bogſtaver blevne redigeerte. Profeffor T. Baden havde alle⸗
rede 1807 udarbeidet £, 1814 blev Profeffor Molbech færdig med Bogſtavet M;
Etatsraad Mandir med Bogftavet R, og Paſtor Nybo med Bogftavet O.

Sammie Aar tiltraadte Profeſſor J. Moller Reviſions⸗Commisſionen, der nt
begyndte paa Bogſtavet £. Juſtitsraad Schov, fom i en Rakke af Aar havde vir-
Pet for Ordbogen, udtraadte deraf. Da nu Udfigter aabnedes til at Varkets Tryk⸗
ning kunde begynde, og Commisſionens "Medlemmer ikke formedelſt deres andre
Sysler kunde anvende mere end een Aften ugentlig paa dette Arbeide, blev Revifos
ternes Tal forøget ved Etatsraad Wolfs, Etatsraad Engelstofts og Profeſſot
Degens Tiltræden, og Commisſionen derved fat i Stand fil af anvende fo Aftener om
Ugen paa Arbeidet, i det den deelte fig i fo Sectioner, hvoraf Etatsraad Thorlä⸗
cius, Profeſſor J. Meller og Etatsraad Wolf revideerte £, Profeſfor P. E.
Muͤller, Etatsraad Engelstoft og Profeſſor Degen Bogſtavet M. Commisſio⸗
hens Formand, Etatsraad Viborg, ſom deels i nogle Aar havde i Moderne ſam⸗
virket til Reviſtonens Fuldſtendighed og Noiagtighed, deels næften ene beſorget de
praktiſte Forretninger, og allevegne fra indhentet Oplysninger ifær til de naturhi⸗
ftoriffe og techniſte Ord, blev i de fidfte Aar ved Reiſer og Sygelighed hindret fra
at virke for Ordbogen, Pengevaſenets Beſtaffenhed vilde endnu længe have hins
dret Trykningen af Bogſtavet K, ba Kongens aarlige Gave var beſtemt til af dakke
Redaetionsomkoſtningerne, derſom ikke det Claſenſte Fideicommis havde 1815 ſtien⸗
ket 2000 Rbdir, i Sedler til Ordbogens Trykning. Derved blev det muligt at
indkisbe det fornodne Papir, og lade Trykningen af Bogſtavet K begynde med 1816.
Formedelſt Bogſtavets Omfang pg Langſomheden i def Mollerſte Officin medgik fire
Aar med Trykningen. Imidlertid var Reviſionen af Bogſtavet £ bleven faa meget
fremmet, at det, uagtet de betydelige Forandringer, ſom maatte foretages med
ſamme, og ſom fordrede en Aftens Arbeide ugentlig i hele 5 Aar, funde 1818 Overs
gives til Trykken i det Kioppingſte Officin, hvorfra det udkom paa ſamme Tid ſom
Bogftavet & fra det Mollerſte. Embedsforretninger havde nodet Etatsraad Ene
gelstoft og Profeſſor Degen til 1818 at udmelde fig af Reviſionscommisſionen,
efterat den ſtorre Deel af Bogſtavet M var revideret. Ctatsraad Wolf bortdode
1819. Trykningen er ſaaledes bleven beſorget, at det reenſtrevne Manuſcript
giennemlæftes og rettedes af Profeſſor P. E. Miller, Correcturen læftee af Etats⸗
raad Thorlacius og Profeſſor J. Moller. Paa denne Maade er da omſider den
tredie Deel af Ordbogen fuldendt: — Jo prsfommere ben rykker fremad, deſto mere

vn

maae vi bede vore £andsmænd ikke af forglemme Arbeidets mange Banfleligheder,.
hvilke ei lidet ere forøgede ved Planens Udvidelſe.

At Orbbogens Plan maatte i Tidens Løb undergaae Forandringer, blev nem⸗
lig en naturlig Følge df den Rakke af Aar, dens Udarbeidelſe frævede, og de Mands
forſtiellige Meninger, ſom deeltoge deri. Imidlertid er dog det Vaſentlige i Pla⸗
nen blevet uforandret, . Man indfaae ved det førfte Udkaſt, at en danſt Ordbog ikke
fulde blot indeholde det almindelige Skriftſprog, men provindſielle Ord eler Lands
ſtabsord, Almueord og Kunſtord. Grændferne for diſſes Antagelſe vare ikke nøie
vbeſtemte. Neviſionscommisſionens Medlemmer have troet, at burde deels udvide

biffe Grendſer, deels nøiere beftemme dem, Den vil her meddele de Begreber,
hvorfra den er gaaet ud, og de Grundſatninger, den har troet at burde følge

Ved et Sprog forſtaaer man Indbegrebet af alle de Ord eller de hørbare Tegn
paa menneſtelige Følelfer og Tanker, hvis Betydning og gienfidige Forhold i et viſt
Mennefkefamfund er bleven hævdet. Skrift er Indbegrebet af de vedtagne Tegn,
hvorved de menneſtelige Toner, hvis Betydning ex, bleven gieldende, ſynligen frem⸗
ſtilles. Skriftſprog betegner enten det ſtrevne Sprog, det fom er ſtikket til ved
Skrift at udtrykkes, eller det ſamme ſom Bogſprog, det Sprog, der allerede i
Bøger er bleven anvendt. Skrift bidrager vel til at faftholde Tonerne, til nøiere

at beftemme Ordfoiningerne, men ikke umiddelbar til at forøge Sprogets Omfang.
Denne bliver beftemt ved de Begreber, Folket ved fine Anlæg, fin Sfiæbne og fin
Stilling bliver bragt til at tydeliggiøre ſig. Længe før Bøger ſtreves, er dette
feet, og længe efter at der gives et Skriftſprog, ere endnu mange af Livets Sysler
ikke ſtriftligen blevne behandlede, over hvilfe dog Menneftene have tankt, hvis Be⸗
tegnelfe altſaa maa være optaget i Sproget. Det, hvorom der fan tales, maa
ogfaa funne blive nedſtrevet; følgeligen fan bet Sprog, ſom ſtrives, vel i Ordenes
Endelfer og deres Sammenfoininger blive beſtemtere end det der tales, men ikke i
Omfang forſtielligt fra dette.

De, ſom ſtrive Bøger, pleie omhyggeligere af veie deres Tanker, end
baade de ſom tale, og de, der ſtrive til Enkeltes Efterretning. Derved erholder
Bogſproget ſtorre Rigtighed og Fynd end Omgangsſproget; undertiden kunne og

nye Ord ved Bøger komme i Omlob, der ere Frugter af den længere Ponſen paa |
Tankens Betegnelſe. Men hvab der læfes i Bøger, vil ogſaa leilighedsviis høres
i Talen. Bogſprogets Omfang Fan da ikke være flørre end det almindelige Skrift⸗
ſprogs; den vil derimod ſandſynligviis være meget mindre, fordi alle et Folks Fos
reſtillinger ikke fra alle Sider i Bøger ere blevne betegnede, og alle dets Syeler ikke

kd

NU

beſtrevne. Skal nu en Ordbog et levende Sprog indeholde dette Sprogs hele For⸗

raad af Ord, vilde det være henfi gtsſtridigt af indſtrænke ſamme, enten til Bog⸗
ſproget, eller til de højere Kredſes Omgangsſprog og Kunftord.

Hvis et levende Sprogs Rigdom i Almindelighed ikke bør indſtrænkes til
hvad allerede ved trykte Bogſtaver er blevet betegnet, gielder dette i endnu hoiere
Grad om de Tungemaal, der høre til den gothiſte Sprogklaſſe, hvilke have det ſtore
Fortrin for det Latinſtes Dottreſprog, hvoraf de ſydeuropaſſte Folkeſlag betiene

ſig, at, imedens diſſe ligne Grene7 der ere blevne afhuggede fra Moderſtammen, og
derfor ei letteligen bringes til at bere nye Frugter, ere hine fremvoxne af den gamle
dybt liggende Rob, fra hvilfen de endnu' kunne hente Raring, og derved des fro⸗
digere udvikle fig i friffe Skud. Derfor kunne be Tungemaal, ſom henhore til
denne Sprogklaſſe, allermindſt betragtes ſom indeholdende et beſtemt og fluttet Ord⸗
forraad; gamle Ord kunne i dem lettere igien blive optagne, nye Ord ſnarere dan⸗
nede, end i de ſpdeuropeiſte Tungemaal.

Af de gothiſte Sprog er wer intet, fom mere end vort Modersmaal fordrev
ben omhyggeligſte Benyttelſe af alle dets Kilder og Hielpemidler.

Dannerſptogets udſtrækning er kun liden, men dets Alde er ſtor. Summen
af Fadrenes Tankeyttringer er, uforftyrret af fremmed Bold, bleven hos os over⸗
antvordet af den ene Slægt til den anden, lige fra Aſernes Dage. En Deel af

bette Arvegods er med Tiden bleven ubrugelig, men en Deel er bleven fortrængt af

fremmed Laan, og i det vi formaae at forfølge dets Hiftorie fra dets aldſte Skik⸗
felfe, ſom endnu vifer fig mellem Islands Klipper, giennem Middelalderens Love
bøger og Krønifer, indtil de mange Spor af det Gamle, Landalmuen endnu har
bevaret, bliver det muligt endnu at gienvinde mangt et Stykke af de tabte Skatte.

Den gamle danſte Tunge gienlød fordum over hele Skandenavien, og overalt
hvor Nordboer plantede dens Banner. Iſar har i det Vaſentlige lige indtil vore
Dage eet Skriftſprog, og, hvad i Oldtiden fvarede bertil, eet Sangfprog været
falleds for Danſtke og Norſke. Den i Forhold til Folkemangden ftore Udftræfning
af Land, ben deraf flydende Mangfoldighed af Naturgienſtande, Naringsveie og
Forholde, berigede det for Biergfolket og Dalboerne felleds Tungemaal, og giør
endnu den norſte Mundart til ef vigtigt Hielpemiddel for Dannerſproget.

Danmarks Beliggenhed knytter bet til Tydſtland; den nyere Culturs Sang
var fra Syden til Norden: baade borgerlige og kirkelige Forhold bidroge til at fors
øge ifær i Danmark Indflydelſen af Tydſtlands Sprog og Sæder. Til Lykke var
den germanffe Aand nærbeflægtet med den ſtandinaviſte; Sprogene vare Soſtre.

' | IX.
Bel Har til viſſe Tider denne Indflydelſe været for flor og ſtadet Sprogets nordiſte
Eiendommelighed, har derfor ogſaa ſtundum vakt en i fig felv gavnlig Modſtræben
for at bevare det Oldnordiſtes Reenhed; men vi kunne ikke nægte, at vort Sprog
tillige ved denne Indflydelfe er blevet beriget med en Mængde gode, og tfær for den +
høiere Tænkning uundværlige Ord. Ligeſom mangfoldige af diffe, der endog i vore
Fæbres Dage anfaaeé for Fremmede, nu uagtet Enkeltes Modfigelfe fuldkommen have.
vundet Indfodsret; vilde det være urigtigt af forvife fenere Ord af lignende Beſtaf⸗
fenhed, blof fordi de ikke fandtes hos en Forfatter, der var aldre, end det nittende
Aarhundrede.

Mange Ord ere ogſaa blevne indførte fra de ſybligere Tungemaal, enten med
Tingen og Sagen, de betegne, eller fordi man ikke troede i Sproget af kunne finde
Udtryk, der fvarede til Begrebet, man giennem bet fremmede Tungemaal havde
modtaget. IJ de fornemmere Kredſe blandede man, fra Ludvig den Fiortendes
Tidsalder af, franffe Ord.i Talen; Skribenterne, ifær fra det attende Aarhundre⸗
des førfte Halvdeel, fandt Behag i dermed af udpynte deres Stiil. Slige Ord røbe
gemeenligen deres udenlandſte Herkomſt ved felve Lyden, "ved deres Dannelfe, Skri⸗

vemaade og Mangel paa Lethed fil enten af kunne ſammenſettes med andre Ord, eller i

tiene til mye Afledninger. Da bet ofte fun var Uvidenhed om det Fadrelandſte og
Ningeagt for ſamme, ber frembragte den formeentlige Trang. til de nye Ord, har
man hos os ligefom hos vore germanifte Naboer føgt at afſtaffe Brugen af det Uden:
landſte, ſaaſnart Værdien af hvad i Hiemmet var dannet, blev tilftræffeligen er=.-
Fiendt. Men imidlertid havde mangt et fremmed Ord vundet en Borgerret, der nu.
ikke fan fratages def. Vi kunne for Tiden iffe undvære Soldater og Generaler; vi
bruge baade Magafiner og Contorer. Dog er flige Ords Borgerret aldrig ret ſik⸗
fer, thi ſaaſnart Trangen fil dem bliver afhiulpet ved Ord, dannet af Sprogets egen
Malm, vil Talebrugen ogſaa fnart forandre fig. Saaledes har Haarffiæreren for⸗
jaget Frifeuren, og Accoucheuren er i Begreb med af vige Pladfen for Fodſelshielpe⸗
ren. Langſomſt gaaer denne Forviisning fra Haanden, naar de fremmede Ord høre
til Titulaturen: derfor varer det faalænge, inden Directeur fortrænges af Beftyrer, |
Inſpecteur af Opſynsmand 0. f. v.

Det er en, Følge af Sadernes Forfinelfe, at Stændernes Sysler ere , blevne
mere abflilte, at mange Næringsveje og Haandteringer ere fiernede fra de høiere
Standers Synskreds. 3 det Arbeiderne og Redſtaberne i diſſe ſtedſe forfleredes,
dannedes en. Mængde nye Did og Talemaader til at betegne Hverdagslivets Sysler,
ſom bleve færegne for den enkelte Stand, og dannede ef for andre uforftaaeligt

. 2

- X
Kunſtſprog, ja endog mangt et Udtryk, Alle forhen forſtode, fordi Tingen var Alle
bekiendt, udeluktes tilligemed denne af de hølere Kredſe. Dog .hører jo den rin-
gere Borgers Tale ligefaavel til Sproget fom "den Fornemmeres; Almuesmanden
- lever Naturen nærmere, hans Udtryk betegne ofte Gienſtandene med ſtorre Sandhed
og Kraft, end det fine Omgangsſptog; jo nøiere desuden Agerdyrkeren, Soeman⸗
ben, Biergarbeideren, Haandverksmanden og Fabrikanten kiender fine Redſtaber og
fin Dont; deſto rimeligere, at juft han veed at benævne alt didhørende paa den meeft
pafjende Maade. For vort Sprog er det desvigtigere i den almindelige Ordbog at
tage Henſyn til flige Kunſtord, da endnu langt fra ikke alle Haandværfer eller Næ-
ringsveie ere blevne beftrevne i. danſte Boger, og endnu mindre nøgen techniſt Ord:
bog er bleven udgivet.

Sacdernes Forfinelfe har fremdeles ligeſaa meget fiernet Menneſtene fra Na⸗
turens Beſtuelſe ſom fra hinanden indbyrdes. Ved daglig Erfaring lære vi langt
færre Naturgienftande at kiende end vore gamle Forfedre. Imidlertid have vore
Lærde i de nyeſte Tider omhyggeligere énd forhen underføgt og beſtrevet alle de Na-
turlegemer, der omgive 08, hvorved en Mængde nye Navne ere blevne dannede,. og
en Mængde Almuesord have erholdt videnſtabeligt Præg. Skulde Ordbogen ikke
indeholde flere naturhiſtoriſte Benavnelſer end de, der forekom i de høiere Stænders
Omgangéfprog, vilde de flefte ſaavel trivielle ſom videnſtabelige Benævnelfer paa
Matuttingene falde bort, og Sproget, ſaaledes indffrænfet, blive et ſaare ufuld⸗
komment Middel til at betegne de menneſtelige Begreber.

Vi mene derfor, at man af en danſt Ordbog hverken bor udelukke nye Sam⸗
menfætninger, eler forældede Udtryk; hverken Landſtabsord, eller Ord af den norſke
Mundart, ei heller Orb, der af det tydſte Sprog ere overførte; hverken Kunſtord
eller naturhiſtoriſte Benevnelſer. Allermindſt bør denne Fuldſtendighed ſavnes ved
"en Ordbog, der udgives med Regieringens Underftøttelfe, under Videnſtabernes
Selſtabs Beſtyrelſe, ved mange Videnſtabsmends forenede Beſtrobelſer. Et ſaa⸗
dant Foretagende pleier, ſom ogſaa vor Ordbogs Hiſtorie har viiſt, at mangle den
Eenhed i Anlægget, og den Hurtighedi Udførelfen, der kan finde Sted, hvor een Mand
anvender al fin Kraft paa af udføre den Plan, han felv har udkaſtet. Deſto vig⸗
figere at forſtaffe ſamme en Omfang og Grundighed, fom Fun ved forſtiellige Med⸗
arbeideres Samvirken lader fig opnaae.

" Bed af gaae ud fra dette Begreb om Fuldſtondigheden, der kunde fordres af
en danſt Ordbog, men derhos fage Henfyn fil, at en Ordbogs narmeſte Henfigt er
Sprogets, iffe de enkelte Videnſtabers Tarv, at dens Indhold er Sprogets Ord,

XI
Aaltſaa ikke de Tegn, hvorved den Enkelte muligen fan ville tilkiendegive fine Tanker,
men ſaadanne, hvis Betydning i Samfundet enten er, eler har været, eller fan
blive hævdet, ere vi blevne bragte til af "antage følgende Grundfætninger.

Alle nye Ord optages, om de end fun forekomme hos en enkelt Forfatter, eler
undertiden høres i daglig Tale, f. E. af øftne fig, naar de ikke i fig felv ere uværs
dige til at erholde Borgerret i Sproget.

Af Sammenfætninger, der funne forøges i det Ubeſtemmelige anføres :

1) De, hvis Betydning af de ſammenſatte Ords Beſtaffenhed ikke ſtrax erkiendes,
f. E. Kunſtſprog, Kunſtnid.

2) De, ſom kunne modtage mere end een Betydning, f. E. Jernpande.

3) De, ſom, hvor tydelige de end kunde være, forekomme i Skrifter og høres idet
daglige Liv. F. E. Klofterport, Kunſtſnedker. Ved at forbigaae alle diſſe,
vilde man udelukke af Ordbogen en Mængde af de almindeligſte Ord, hvilke
desuden ved umarkelige Skatteringer gaae over-i de andre Klaſſer. Derimod.
forbigaaes Ord, fom vel kunne dannes, men til hvilfe der, faavidt vides, et
endnu har været Anledning, f. E. Kloſterbal, Kunſtſtomager. Dog har
man, for af fpare Plads, ved ſaadanne Ord, hvoraf der havdes en Mængde

ved fig felv forftaaelige Sammenfæfninger,- f. E. Kiole, ikkun opregnet de al⸗
mindeligſte uden tilføjet Forklaring, f. E. Kioleknap, Kiolelomme, og blot
forklaret de ſieldnere, f. E. Kiolefante. Men hvor de flefte fammenfatte Ord.
trængte til Forflaring, f. E. ved Sammenfæfningerne med Kirke og Kloſter,
har man heller ikke udeluft de færre, der maatte være almeenforftaaelige,

f. E. Kirkedor, Kloſterkielder. J

Af gamle Ord har man ſogt at ſamle alle dem, der findes i i danſte trykte eller utrykte
Skrifter, og
a) engang have været hævdede i Sproget, f. E. Katelfod, Lyrittered;

b) eller ere faa fordreiede, at de trænge til Forklaring, f. E. Kordegal.

Derimod forbigaaes ſaadanne tydſte eller franſte Ord, ſom, uagtet de findes,

i gamle danſte Bøger, dog aldrig have havt Borgerret og af hine Sprog tilſtræk⸗

keligen kunne forſtgaes. Heller ikke tages Henſyn til alle de forſtiellige Maader, hvor⸗

paa det ſamme Ord er blevet bogſtaveret. Dog navnes ogſaa den mindre rigtige

Skrivemaade og Udtale, naar den » af flere er bleven brugt, med Henojisning fil den
rigtigere.

Alle Landſtabsord, Almuebord og norſte Ord høre til Ordbogen:

a) naar de ere Stamord; | |.
- *

XI |

b) naar de tiene til nøiere at betegne enten et vift Begreb eller en vis ſandſelis i
Gienftand ; '

Cc) naar de bidrage til at oplyſe et andet Ords Betydning.

Derimod blive alle flige Ord forbigaaede, der blot ere Zordreielſer af Skrift⸗
fproget, f. E. Lerken for Tallerken tillige med de flefte provindſielle Mundheld og
Talemaader, ſom ikke fremftille Ordene i nogen færegen Betydning, og ſom derfor,
hvor mærfelige de end kunne være, blot høre til et Idioticon.

Ved de af det Tydſte dannede Ords Optagelſe kommer det an paa a) om de
bruges, D) om de behøves, C) om de ere ſaaledes dannede, af de kunne beqvemt ind⸗
podes i Sprogets egen Stamme. Hvor det fidfte er Tilfældet, kan ef enkelt Exem⸗
pel være nok, for at give Ordet Plads; men endog hvor dette ikke finder Sted, er
i de flefte Tilfælde Trangen, og i alle den almindelige Sprogbrug tilſtrakkelig, til
at hævde. Ordet Borgerret. Neppe er noget Ord flettere dannet end Dorſlag
(Durchſchlag), ſom høres i hvert Kiskken. Geſtiaftig ev et udanſt Ord, fan heller
ikke bruges. i den hoiere Stiil, men vi have intet, fom fuldkomment udtrykker det.
At vi allerede.have et til Begrebet fvarende Ord i Sproget, er ikke Grund nok til af |
forkaſte det af Tydſten dannede, hvor der eller8 i fig felv er beqvemt, og allerede af
Adſtillige benyttet. Beſiddelſen af flere eensbetydende Ord leder altid til finere Ad⸗
flillelfe af Begreberne. Saaledes havde vi fra Arilds Tid: Evne, Glæde, Lyde,
Redſel; vi fil frø de Tydſte: Formue, Fryd, Feil og Frygt; Sproget har ikke
tabt derved.

Alle af de ſpdlige europæifte Sprog dannede Ord udelukke, naar ei ſtærke
Grunde tale for deres midlertidige Borgerret. Diſſe ere

2) deres hyppige og over hele Samfundet baade i Skrift og Tale hævdede Brug,
f. E. Capitain, Major, Regifter, Religion;
b) Sprogets Trang til dem, ſom gior deres Anvendelſe nødvendig, enten i Hver⸗
dagslivet eller i Kunſtſproget, f. E. Mode, Philoſophi, Ideal, Model.
En af diſſe Grunde er tilſtrækkelig til at ſtaffe et Ord Plads i Sproget, naar
1) Ordet læfes efter den danffe Udtale, f. C. Duel, Ironi;
2) den oprindelige Udtale er bleven forandret, f. E. Ballet, Cadet, Kanon;
3) Skrivemaaden lempet efter danſt Retſtrivning, f. E. Contor;
4) Ordets Form forandret, f. E. Matros, Caſtel, Act, Komiſt;
5) Ordet bruges i Afledsord eller Sammenſatninger med danſte Ord; f. E. Ko⸗
moedie, Magaſin (heraf Komoedieaften, Magafinforvalter m. fl.)
Naar Ordet bærer intet, eller kun ſaare lidet Præg af Sprogets Eiendommelighed,

belig

| . | + |
maae de fvende ovenanforte Grunde fløde ſammen, for at hiemle bet Borgerret,
f. E. Conſumtion, Cours. Hvor dette ikke er Tilfældet, anſees Ordet for et. frem⸗
med Laan, og Ordbogen upedkommende, f. E. Detail, Jalouſi, echauffere.
Af Kunſtord optages alle, ſom
1) bruges af de Kunſtkyndige,
2) ere af den Beſtaffenhed, at de, ved af blive brugte, kunne hævde denne Plabs
i Sproget; ſom altſaa ikke ere altfor afvigende ved Lyd og Skrivemaade; ellet
fom ved Udtale, Skrivebrug, Forandring i Stavelſer have erholdt noget af

Sprogets Eiendommelighed, eller ved Sammenfætninger og Afledéord indpos
det fig deri. Saaledes høre af Biergmandsord Masovn og Meiſelbor til

Ordbogen, derimod Mundloch, Knaſchaftkaſſe, Nachſeller ikke.
af naturhiſtoriſte Navne høre herhid

1) alle de, ſom angaae indenlandſte Naturlegemer, ſaavel de almindelige (trivi«
elle) ſom de videnſtabelige, naar diſſe af flere ere brugte, Naar derimod en
Lærd for Syſtemets Skyld danner en Rakke af nye Navne, kunne diſſe førft
anfees af høre til Sproget, efterat de af flere ere optagne. Benævnelfer,
der beftaae af flere Ord, f. Cr. liden Entſianurt, høre ei til Ordbogen, ba Or⸗
dene ikke derved erholde nogen ny Betydning;

2) de, fom angaae de meeſt befiendte fremmede Naturgienſtande, hvilke omta⸗
les i Daglig Tale, eller ikke ſielden laſes i Skrifter eller forekomme i Handelen.
Af diſſe Grundfætninger følger viſt nok, at en ſaaledes udarbeidet danſt Ordbog ikke

vil kunne være fuldftændig, allermindſt i forſte Udgave, og medens færegne Ordbøger

Over Landſtabsord, ſaavel over gamle Ord, ſom og over Kunſtordene i de fleſte Fag,

endnn ſavnes. Da imidlertid denne Mangel med Tiden ved Tillæg vil kunne afhiel⸗
peé, og Daddelen derfor blot. træffer Udgiverne, have diſſe ſaameget mindre taget
Henſyn dertil, ſom de ved et Arbeide af denne Beffaffenhed, hvori Faa kunne paa:
ffiønne det Fortienfilige, men de Flefte blive i Stand til af opdage Mangler, ingen⸗
lunde føge deres Løn i den Roes, de kunne vente.
De Hielpemidler, man til Ordbogens Udarbeidelſe har benyttet, ere fol⸗

. gende: |

I. Almindelige:

2) Utrykte:
En danſk⸗latinſt Ordbog af den i Chriftian den Femtes Tid betiendte Geheimeraad
Moth i 25 Dele i Folio. Det var Forfatterens Henſigt at ſtrive en fuldftændig
danſt Ordbog: han optager baade forældede Ord, Almuesord, Landſtabsord og

.
.

—

XIV

v

Kunftord, ſamt Ordfprog og Talemaader. Værket var paa lidet nær udarbejdet
til Trykken, og er i denne Ordbog omhyggeligen bleven benyttet, ifær med Henſyn
til de gamle Ord, Talemaader og Ordfprog, hvorimod Moths Beſtrivelſe ofteft
maatte forandres. Saa ofte den var rigtig og ei altfor vidtløftig, beholdtes den
dog formedelft det Naive og Charakteriftifte i den høit fortiente Mands Udtryk.
Uden defte fortræffelige Forarbeide flulde vor Ordbog manglet en ſtor Skat af gamle
danffe Ord og Talemaader, fom i det fidfte Aarhundrede ere forſpundne af de dan⸗
nede Kredſe, ja tildeels endog af Almueſproget.

Samme Plan ſom Moth havde Conferentsraad F. Roſtgaard, død 1745.

Han benyttede ikke Moths Arbeide, ſtiondt han kiendte det; han har heller ikke lagt

ſidſte Haand paa ſit Arbeide. Hvad man har af ham, er Optegnelſer om enkelte Ord

og Talemaader med latinſt Overfættelfe, ſtrevne paa loſe Sedler og fiden flæbede i

dertil indrettede Bøger af hvidt Papir. Samlingen gaaer over hele Alphabetet ;

Det er fun i Henſeende til enkelte gamle Ord, den har været til Nytte.

Etatsraad Langebeks Bearbeidelfe af den danſte Ordbog ender med Bogſtavet

K. Moth er her lagt til Grund, Roſtgaards Samlinger benyttede, og Tillægs

gene ikke meget betydelige; men Udarbeidelfen bærer altid Præg af Langebeks be⸗
kiendte Lærdom og Noiagtighed.

ZIuſtitsraad Schow har ved fin udtradelfe af Reviſionscommisſionen tilſtillet den
en Samling af mærkelige danſte Ord med vedføiede Crempler. Lignende Samlinger
ere blevne indfendte af Juſtitsraad Rafn, Etatsraad Wolf, Prof. J. Moller.
Vigtige Berigtigelſer til "Bogflavet L har Hr. Etatsraad Stoud været faa god af
meddele,

b) Trykte: NE
Di&ionarium Herlovianum, Havniæ 1626. 8. -
Nucleus Latinitatis (af H. Gram) edit. 4. 1744, i 8.

Af de nyere Ordbøger i Særdeleshed 0. Aphelens danfE-franfte, J. Badens
danſt⸗latinſte, Ambergs og Reislers danſt⸗ tydſte, J. Badens og olbeche or⸗
thographiſte Ordbsger. |

Nemnichs Polyglot - Lericon.

IL. Særegne Hielpemidler:

A) Angaaende forældede Ord.

a) Utrykte:

Samlinger af Sproggranfferne Sandvig, 3. Oloffen, Nodſkov, Gonfes
rentsraad Jac obi, Profeſſor Nyerup.

XV
Mange Excerpter af de gamle Love, af de gamle Digtere, af de gamle Lage⸗
bøger og andre gamle Skrifter, f. E. Jertegns Poftile, Jødernes Kronike, Grøn:
lands Kronike, Peder Syvs Ordſprog, Kæmpeviferne, Tragica, Arild Hvidfelds
Kronike, Clauſens Snorro, Coldings Kirkehiſtorie, Skonings hedenſte Philoſophi,
danſte Magazin, Reſens Kronike, Paul Cliæ Skrifter, Flores og Blanzeflor,
Holger Danſtes Krsnike, Palladii Skrifter, Laves Phraſer, Claus Pors Skiemt
” og Alvor, Riimkroniken, 12 Patriarkers Teſtament, Tauſens Skrifter, A. Bern⸗
tzens Danmarks og Norges Herlighed, Reineke Bos | o. ſ. v.
b) Trykte:
J. Raden ſymbola ad augendas lingvæ vernaculæ copias e Saxo-
nis Grammatici interpretatione Vellejana 1780 i 4.
Ordforklaringerne ved den nye Udgave af Kempeviſerne.
B) Angaaende danſte Landſtabsord og Almuesorb.
a) Utrykte:
a) Større Samlinger
N) af Ord fra Venfyffel ved en Sproggranſter der ikte onſtede fig navngivet.
>) Til et jydſt Idioticon af Provſt Schade.
3) Til Dito af Paftor O. Bork i Borup.
") Af Profeſſor Vedel Simonſen fra Fyen.
77) Fra Paftor Nybo jydſte Drd.
B) Mindre Bidrag
fra Paftor Hegelund i Jylland.
— Paſtor Huͤbertz til Orre.
Paſtor Schov fra Mors.
Provſt Roſt i Venſyſſel.
Candidat Plesner fra Jylland.
Biſtop Boiſen i Lolland.
Paſtor Dr. Molſer i Kiøbeløv.
Provſt Steenftrup i Karleby.
Paſtor Koch til Horbelev og Falqverelev.
Paſtor Forman til Vaalfe.
Skoleholder Nieman til Veſterbo Stole.
Provſt Grundtvig til Torkildſtrup.
Paſtor Fogh i Spandet.
Paſtor Knap paa Brahetrolleborg.

111111114111

XVI

fra Paftor Junge i Blouſtrod.

— Paſtor Paludan i Phanefiord.

— Paſtor Magaard i Agerſtov, Haderslev Amt.

— Paſtor Romer i Venſyſſel. |

— Paftor H. Egede Saabye i Fyen.

b) Trykte. . |

Samling af lollandſte Ord ved K. H. Seidelin. Qvartalſtriftet for Sand:
hed. 2, S. 150. . |

Junge om den nordſiellandſte Almue.

Sfovgaards Beſtrivelſe over Bornholm, Oladius over Skagen, Blicher
over Vium, Aagnard over Thye og Torning Lehn, Bing over Leſſo,

| Schade over Mors, Landt om Færøerne 0. f. v.
C) Angaaende norſte Ord.
a) Utrykte.
a) Større Samlinger.
N) En Deel af de til Etatsraad Jeſſen, Forfatteren af Norges Beftindlf ned⸗
ſendte Samlinger.
3) Ordſamling af Edvard Storm.
I) — — affr. O. Devegge.
8) Mindre Bidrag: .

fra Paftor Hold i Trondhiems Stift.

— Paſtor Nanneſtad ſammeſteds.

— Biſtop Bed i Aggershuus Stift.

— Paſtor Teilman og Paſtor Kroyer ſammeſteds.

— Paftor Gotaas i Lyngens Dvæftegietb.

b) Irykte.

Hallagers norſte Ordſamling 1802.

Hare norffe Ord ved Profeſſor Schytte i Standinavift eitteraturſelſtabe

Skrifter for 1807, 2 B.

Levninger af Nordens gamle Tungemaal i Norges Provindſial⸗Dialekter af
Feldtprovſt Storm Mund), Fierdingaarsſtriftet Saga 1 B. 2 H. og f.
Desuden alle de ſarſtilt udgivne: Topographier, i Sardeleshed Stroms
Beſtrivelſe over Sendmor, Hiorthoy over Guldbrandsdalen, Wille over
Sillejord, Wilſe over Spydeberg, og adſtillige Stykker i den topogra⸗

phiſte Journal for Norge.

XVII

D) Angaaende Kunſtord.
a) Juridiſte Ord. | .

«) Samlinger. Oſterſens Gloſſar og G. £. Badens juridiſte Lericon.

B) Crcerpter af gamle Love, Receſſer 0. ſ. v. af danſte og-norffe Lov, Schows
Udtog af Forordninger, Roſenſtand Goiffes& Krigsret og Samling af Re⸗
ſtripter, Kofod Anchers Skrifter.

) Oplysninger til enkelte Ord velvilligen meddeelte af Gonferentbraot Schlegel

. og Profeſſor Roſenvinge.
b) Medicinſke Ord. | i I
a) Til Afbenyttelſe hos Redactsrerne: Mangors Landapothek, Tychſens
Apothekerkonſt. ER

B) Excerpter af Harpeſtrengs, Chriſten Pederſens, C. N. Bartſkers Læge»
bøger, Saxtorphs Oſteologi, Schumachers Oſteologi, Skielderups ana⸗
tomiſt⸗phyſiologiſte Forelæsninger, Saxtorph om Fodſelsvidenſtaben,
Treſchovs Anthropologi, Todes Skrifte.

M Enkelte Ord ere ſtedſe med Velvillie blevne oplyſte af Vrofeſor Herholdt.

Cc) Landvæſens⸗Ord.

Excetpter af Landhuusholdnings⸗Selſtabets Skrifter, Luͤtkens oeconomiſte Annas
ler, Begtrups Beſtrivelſe over Agerdyrkningens Tilſtand, Fleiſchers Bibog,
Havebog og Skovbog, Oeconomiſt Magaſin, Olufſens oeconomiſte Annaler,
nye Annaler og Lærebog i Landoeconomien, Jenſens, Kampmans og Rafns
Overſattelſer af Georgica, Vedel om det danffe Landvæfen.

d) Somandsord.

a) Utrykte Samlinger af Conſtructeur Pihl, af Admiral Vinterfeldt og ifær
af Admiral Lovenorn, ſom desuden med ſtorſte Beredvillighed jevnligen har
meddeelt Oplysninger.

B) Excerpter af Fred. IV. Soartikler, Fred. V. Sokrigbartiklet, Laugsaͤrtiklerne
for Skipperlauget, den velinſtruerede Skipper, Lous Styrmandskunſt,
Agerbels Levnet, Skibbruddet overſat ved Obelitz, Skriftet: hvad er det,
hvortil nytter det? o. ſ. v. |

Roſenvinges Veiledning til Takkelaſens Fart og Vaalægning, ſamt Seilenes

Underſlagning m. m. og Sammes Velledning til Arbeidet ved Skibenes Af⸗
lobning af Stabelen o. ſ. v.
e) Ord vedkommende Krigsvæfenet til Lands.
ax) Bidrag fra: Oberſt Aubert, Ingenieurmajor Steffens, Major Tſcherning.
3

XVIII

B) Excerpter af: Theſtrups Krigsarmatur og af Arigarglementerne.
f) Biergmandsord:

En meget betydelig Samling af Ord, ſom forekomme bed de norſte Viergverket
af Overberghauptmand Bruͤnnich.

Excerpter af J. Aalls Afhandling om Jernmalmleier.

g) Zorſt⸗ og Jagtord. |
a) Haandſtreven Forklaring vover Forſtord ved Skovrider Viinholdt.
8) Samling af Jagtord af Kammerherre og Hofjægermefter Linſtow.
h) GBandels⸗, Haandvarks- og Fabriforb, HE
a) Mindre ſtrevne Samlinger af Bodker⸗, Skomager⸗, Skraædder⸗, Vaver⸗,
Smedde⸗, Hiulmands⸗, Stolemager⸗, Kyperord. Hordyrkningsord.
B) Ercerpter af Funkes Technologi, Bergſoe om Garvning, Juͤrgenſen om
uhrmagerkunſten, Pihl om Teglbranderier. |
y) Bøger brugte af Redactsrerne: Nemnichs Waaren Lexicon, Brun Juul
Varelexicon, Bekmans Technologi.
Desuden have Commisfionens Medlemmer, i Sardeleshed Etatsraad Viborg,
jevnligen til Bogſtaverne KogL indhentet Oplysninger hos vedkommende Meſtere.
i) Raturhiſtoriſte Navne. |

a) Bøger benyttede af Redactsrerne: illers prodromus Zoologiæ Da-
. nicæ, Bruͤnnichs Dyrhiſtorie, QW Overfættelfe af Cuviers Dyrhiſtorie,
Viborgs og Neergaards danffe Benævnelfer til Heſtens Anatomie, Millers
hiftoria vermium, Horneman om Zugle, Hornemans Plantelære og
Rafns Flora, Viborgs ſyſtematiſte Plantenavne, Bruͤnnichs Mineralogi,
Funkes Naturhiſtorie, overſat paa Danſt, Kielſens Naturhiſtorie, Abild⸗

gaards og Viborgs Naturkyndighed.

B) Excerpter af: RNaturhiſtorie-Selſtabets Skrifter, Det danſte Viben ſtabers
Selſtabs Skrifter, det norſte Videnſtabers Selſtabs Skrifter *), Phyfiſt⸗
oekonomiſt Bibliothek, Rothe Naturen betragtet efter Bonnets Maade, Sar:
torphs Udtog af Fodſelsvidenſtaben, Vads termini oryctognostici.

Desforuden have Etatsraad Wad, Profeſſor Horneman, Profeſſor Orſted, Prof.

Reinhard beredvilligen meddeelt deres Bemerkninger om enkelte Ordforklaringer.
Ikkun de vigtigſte Hielpemidler ere her blevne angivne til de Ordklaſſer, ber

have meeft Sareget. Desuden er med Henſyn til Digterfproget en Rekke af Dig»

+) Citater deraf betegnes med V. S. S. (og hvis det er npefte Samling, med Tillæg af N. S.)
af det Monte Videnftadernes Setftabe Skrifter med N. V. S. S. eller Trondh. 6, Sir.

XIX

tere fra Arrebo og Sorterup til Ohlenſchlager og Ingemann, med Henſyn til det
philoſophiſte Sprog en Rakke philoſophiſte Skribenter fra Kraft og Sneedorff ind⸗
til Treſchow, og med Henſyn til Bogſproget i Almindelighed en Deel ſtorre og mins
dre SÉrifter blevne benyttede, fom det her vilde være overflødigt af nævne. Nogle
af diffe have, fom f. E. Holberg, ydet et rigt Udbytte, uden dog af være udtømte;
andre have, under den omhyggeligſte Giennemlæsning, kun afgivet nogle faa Ord og
Talemaader. Men herom vil Enhver bebft overtydes ved Ordbogens Brug. Der⸗
imod maae endnu tvende Bemærkninger tilføies: -den ene, at, da Excerperingen er
bleven fortſat Aar for Aar, ere Materialierne til de fenere Bogſtavers Redaction
Blevne flere: diſſe ville altſaa under lige Flid fra Redactsrernes Side blive forholds⸗
masſigen vidtløftigere, Den anden Bemærkning er, af, Excerpternes Vard er mes
get forſtiellig: nogle ere giorte af unge Mænd, ber arbeidede med Lyft og Indſigt,
andre derimod ere udſtrevne af: ſaadanne, fom ikkun for Betaling forrettede et Ar⸗
beide, der ellers ikke for dem havde noget. færdeles tillokkende.
Redactionen er imidlertid for en Deel afhængig af Excerpternes Beſtaffenhed.
J Henſeende til Orthographien har man været nødt til af følge den i de tvende
førfte Dele vedtagne, hvor ſamme ikke Fom i Modſigelſe med fig ſelb. Da ſaaledes
Etymologien fulde beſtemme ifær de fremmede Ords Skrivemaade, har man i Bog⸗
Havet & fulgt den Regel, at naar et Ord nedſtammede fra det Græffe eUer et oſter⸗
landſt Sprog, hvori Bogſtavtegnet fvarer fil vort K, bør det ikke ſtrives med Ch
eller €, men med Kf. E. Kameel, Kannit, Kanon (en Retteſnor), Kanoniſt o. ſ. v.,
men da mange af diſſe Ord ere anførte og forklarede under &, maatte vinublotnævne
dem under K, og henvife til den under C givne Oplysning; Derimod førives rigti⸗
gen CH i Ord, fom komme. af græfte paa x; altſaa ſtaae Charakteer, Chirurg, Chri⸗
Ken o. f. fr. paa deres rette Sted, ligeſom Cantor, Capellan, Candidat o. f. v.
rigtigen ſoges under C, da de ere naturaliſerede latinſte Ord, der hos 08 beholde
ſamme Skrivemaade fom de have i Grundfproget. Herom ere da nu ogſaa Retſtriv⸗
ningélærerne faa temmelig enige, ligefom og om de Tilfælde, hvori Vocalerne bør
fordobbles. J alle diſſe Tilfælde vil Ordbogen da neppe behøve af frygte for Mods
figelfe.i Fremtiden. Snarere funde dette hænde :
, 1) 3 Henſeende fil Brugen af Jod, hvilfet den Fun bruger i Begyndelſen af en Sta⸗
velſe foran en Vocal, imedens de fleſte Orthographer nu have vedtaget at bruge
det ſtedſe foran en Vocal, henhørende til ſamme Stavelſe; og
2) JHenſeende til det ſtumme C i Enden af Ord, ſom ſluttes med en betonet Vocal
f. E. Frieri, Philoſophi o. ſ. v. Jbegge diſſe Tilfælde have flere af Commis⸗

XX . | | -
fionens Medlemmer opoffret deres egne Grundfætninger for de i Ordbogen eengang
vedtagne. Da vort Sprogs Retſtrivning har undergaaet ſaa mange Forandrin⸗
ger, da enhver baade af Redactørerne og Reviſorerne havde fine Regler for Ret⸗
ffrivningen, der ikke i eet og alt ftemmede med dem, Ordbogen fulgte, Fan der vel,
uagtet al Stræben efter Eenhed, heri have-indfneget fig Inctonfeqvence, hvilken
man dog ifær ved Hovedordet i hver Artikel har omhyggeligen føgt at undgaae.
Hvor hurtigt Værkets Fuldførelfe fan fremmes, beroer paa den Sum, Videnſta⸗
bernes Selſtab er i Stand til aarlig af anvende paa de til Trykning, Excerpering og Re⸗
daction medgaaende Omkoſtninger. Med M fan Trykningen begynde ved Enden af dette
Aar. Foruden de forhen nævnte trende Bogſtaver M, O, R, er ogſaa den ſtorſte Deel
afs, Alphabetets vidtloftigſte Bogſtav, udarbeidet, og det af en ſerdeles duelig og øvet
Mand, Hr. Paſtor Nybo. Rector Profeſſor Heiberg havde paataget fig at bearbeide
Bogſtavet N, men døde, efterat han netop havde begyndt; dog haves hertil et Forar⸗
beide af Schiellerup, der letter Redactionen. Til Bogſtavet P brændte alle de eldre
Crcerpter ved Kiøbenhavns Bombardement hos Redactsren Hr. Profeffor Niſſen,
Rector ved Metropolitanſtolen. Profeſſor Molbech har aligevel paataget fig dets Re⸗
daction, men er ved en Udenlandsreiſe bleven for en Tid ſtandfet i fit Arbeide. Juſtits⸗
raad Verlauff har i fang Tid været ſyſſelſat med Bogſtavet T. Etatsraad Mandir bes
arbeider Bogftavet V. Da Wog Z ifølge Ordbogens Plan høre hen under X og O,
men X, Y, 3 ere af en ringe Omfang, ſtaae, foruden N, fun Qogu tilbage, hvoraf Q
ikke kunde redigeres, førend K var udkommet, og U ſikke vel, førend de andre Bogs .
ſtaver dare færdige. I denne Deel af Ordbogen har hvert Bogftav fin egen Paginering,
hvilket var nødvendigt, naar & og eſtulde trykkes paa een Gang i tvende Officiner.
Jagttages dette i Fremtiden, vil Trykningen kunne fortfættes- uafbrudt, efterdi de uns
der Arbeide værende Bogſtaver ville blive færdige, inden de redigeerte og revideerte for⸗
lade Preſſen. Da Bogſtaverne M. OD. R. ere redigeerte med ſaa megen Omhyggelighed,
og fre andre Bogſtaver kunne ventes fra de ſamme øvede Redactsrer, vil Reviſionen
herefter kunne gaae hurtigere, og Commisfionens Medlemmer haabe, at deres Em⸗
bedsſysler og øvrige videnſtabelige Arbeider ville tillade dem at anvende faa megen,
Tid pan Ordbogen, at dens Fortfættelfe ikke fra deres Side ſtal blive ſtandſet.
Kisbenhavn, den 31te Marts 1820, i Commisfionen for den danſte Ordbog.

E. N. Viborg. DB. Thorfacius. P. E. Muͤller. I. Moller.

J

nå er det ntende Bogſtad og den tredie Vo⸗

Te

caf i der danffe Sprog, i hvilfer det, lige;
fom i flere Sprog, gielder baade for Selv:
lydende (Vocaſ) og for Medtyodende (Conſo⸗
nant), og maa ſaaledes tiene til at bes
tegne to forfkiellige yde, af hvilke den ene
vel fun er at anfee for en Modification af

Den anden; men bruges dog i viſſe Titfel⸗

de, med en noget forandret Udtale, ſom
virfelig Conſonant. Skioent allerede de
romerſte Sproggrandſtere have iagttaget
og omtalt denne Forſtiel, betiente Romer:
ne fig Dog ftedfe af een og ſamme Begfiav:
figur for Vocalen og Conſonanten J, og
førft i de nyere Tider har man i det mindre
Alphabet indført et Skielnetean' for Confo.
nanten J, fom fif Naynet Fod.

Vocalipden J, der af alle Vocalen er

den finefte, ſtarveſte og meeſt gtennem:
trængende, ligefom den ogfan fan kaldes

den hoieſte eller flavefte, oprinder. egentligen |.
aq

edie Tome,

af Bocalen e, ſom er dens Grundlyd, ved
en ubetydelig Forandring af Tungens Stil—

ling, i det den nermes Ganen noget mere.
Diſſe to Vocaler have derfor nermeſt Glægts
ſtab med hverandre, og man finder ved
mange Leiligheder, at de omſtiftes og at
den ene forvandles til den anden (faafom i
det banffe Sprog i Bstningen af de Vers
ber, hvis Præfeng Gar i udi forſte Sta⸗
velfe, og da faa ofte faaer'e i imperf,
(f. Er. bider, beed; gnider, gneed; gris
ber, greb; Driver, Drev). En egents
lig Forandring i Udtalen finder vel ikke
Sted ded denne Vocal i det danſte Sprog;
men fun den Forandring i Lyden, ſom eg
længere efter fortere Tonehold, og Voca⸗
lens Stilling med Henfyn til de nermeſte
Conſonanter, foraarfage. Hvor Bocalen
J er langtonet i Eenſtavelſesord, tilkiende⸗
gives dette i Almindelighed i dauſt Skrift
(ligefom ved Beocalen '£) ved at fordoble den,
hvilken

2 J
hvilken Skrivemaade ogſaa i Ordbogen er
antagen; dog gielde her nogle Undtagelſer,
naar | gaaer foran de bløde Vocaler, b,
d, gog v. IJ de Ord, ſom endes paa et
langt i (fom Tyveri, Frieri, Gnieri)
har man tilforn brugt, at tilkiendegive
Dette ved det finmme €, hvilfer efrer Ord:
bogens Retſtrivning kun bør finde Sted
ved fremmede Ord, ſom oprindeligviig ere
aræffe, f. Er. Philoſophie, Academic,
Poeſie. (See Ordd. 1fte Bind. S. 662).
Vocalen J danner Diphthonger eller
Dobbeltlode med Bocalerne a, Æ, €, 0 og 6;
og det ſaavel ved ar ſtage bag efter ſamme
i cenEtavelfe (f. Er. Bai, Biælde, Feide,
Boie, Hei) fom ved at ſattes foran dem; i

hvilket fidfte Tilfælde man i Skrift mindre!

rigtigen betiener fig af Skrifttegnet for
Conſonanten F eller Jod, (See Ordet
Jod). Denne Lod af Vocalen i foran a,

CC, e, o og 9 Ci æfdre Tider ogfaa u, ſom

Liun, Lius, i Hvilte Ord iu nu er for;
andret til 19) er paa en Maade færegen for
de nordiſte Sprog (dog noget Seflægtet med

. be Frauſtes Diphthonger ie og iaPog an; |

ſees maaſtee ei med Urette af nogle for et
Schwa, eller en Mellemting imellem Vo⸗
cal og Conſonant. (See Jod, No. 3.)

I aldre Tider har” man iffe fulgt nogen

ſtadig Brug i at ſtrive dette i forved æ og
e, og de Gvenffe udelade Det overalt i
diſſe Tilfælde; men hos og. er det nu i de
nyere Tiders Orthographie almindeligen

indført, i hvilken Brug Etymologien dog
ſynes at fordre nogen Indſkrenkning.

(See Jod Ro. 4, fidfte Afdeling).

Ved en ubetydelig Forandring i Tale:

redſtabet gaaer Vocallyden i over til at
blive en Confonant, fom da er en Gane—
lod og en af de mildefte og blodeſte Conſo⸗

nanter, blødere end G, med hvilfen den,
"Denne Conſonant

er nærmeft beſlagtet.
(Jod) faner altid foran en Vocal og be:
gynder en Stavelſe, hoilket er dens Sær:
fiende; hvor man andenſteds vil bruge den,

J
forvexler man den med Vocalen i.
herom Ordet Jod).

Ordene, ſom begynde med Fod, fæts
tes imellem dem, fom begynde med Vocas
(en 1, fordi denne Brug tilforn far været
fulgt i Ordbogen og der egentligen fun er
cet Tegn i vort Alphabet til begge, efter:

ſom det. lange F ifte oprindeligviis hører
hiemme i vort Sprog.

J, bruges i Gammenfætning med hvad, hvem
efter hvo, og hvor i Steden for det i ældre
Sfritter brugelige give. (See giver No.
23 b). J hvad han end gisr, fan fan
dog ingen Vei komme. Jeg vil iffe tale
med nogen, i hvem [i hvo] der faner. J
hvor flor han og var, maatte han dog bukke
under, J hvor Det gaaer 2: hvordan
[hvorledes] det end løber af.

J, interjectio; [er beflægtet med ei].

er 2

(See

1, Et Udraabsord eller en Partikel, ſom, naar
den udſtodes i en Haft,

tilfiendegiver en

-” uformodentlig Skrak, Fortradelighed, eller
og Forundring over noget. I! hvor giors
de du mig bange. I! Hold dog op ens
gang med den Stei. Ø! Hvad feer, høs
ver jeg. |

2. Et Ord fom giver Klage, Spot eller Frygt

tilfiende, J! Gud bedre mig. I! hvor

du er god. JF! Hvad nu! JF! Hvor er

Det far ? |

3. Et Opmuntringsord til ar gisre noget.
J! gane da! FJ! Hvad ftaaer du efter ?
I! jo giør der dog. I! ja vel 2.

4. Naar det derimod udtales langt (J — 1]
tilfiendegiver det en langfom Forundring
over noget, fom man feer eller hører med
Lyft eller og med Afſty. Ji! Det var et
herlige Syn! Fil! Hvor feer det fælt ud.
Ji! det kan jeg aldrig troe om denne brave
Wand. Ji! hvor har du ilde tilſmurt
dine fmuffe Klader.

%, pronom, perfon. 2 perſ. plur. [af ſing.
du. Germ. ihr. Isl. ther.) Bruges retteſt
og egentligen, naar man taler til to eller
flere Perſoner. J ere begge deelagtige

. derudi.

J

derndi.
nen bort. J genit. far det Jeres og
Eders. Imellem Fer, Jeres og Eders
er fun den Forſtiel, ar Jer og Jeres horer
til det dialogiſte Sprog, og den Stiil, ſom
ligner dette; Eders til der mere pyntelige
Sprog. J ældre Tider brugte man i
Tiltale til Perfoner, man hadde Agtelfe og
SErbodighed for, men denne Bemærfelfe er
hu faa aldeles tabt, at det netop har faaet
den modfatte ;
Grobhed af tiltale Perſoner, der ikke ere af
den ringeſte Klaſſe med J, helſt fiden man
far begyndt med at tiltale fin Underniaud
i tredie Yerfon med han, hun, og fin Lige;
mand eller Overmand med det af det tydſte
Sprog optagne De. J Norge derimod og
i Bondeftanden har J beholde fin gamle
Værdighed, da man tiltaler ſaavel fin Lige:
mand ſom Overmand med J, ja hos 08 i
Bondeftanden vilde endog en Fader tage fin
Son det ilde op, om han tiltalte ham med
du eler han, fom fan anſeer under Re—
ſpecten, og lee ad ham, om han ſagde De.
Naar man bruger G til at tiltale en enkelt
Perſon med, tager det Verbum til fig i
ſing., men i plur. naar man tiltaler flere,
f. Ex., Feng, vil I nu fpænde for, men:
kommer hid, I gode Venner, ſom ville høre
hvad her tales.

3, praæpoſ. [Lat. fn, Gr. vw, Germ. in,

Gal. dans, å, au] ſom fættes foran andre
Ord, og bemærfer :

1. Paa et Sted, hvor man opholder fig, eller

-

og noget forefindes inde i, indſluttet i;
han er i Kirke, i Stuen, i Huſet. Bar:
net er i fin Skole. Ar fidde i Fængfel.

J vare alle fire om at vælte Eter |

4. Om en vig Tilſtand,
thi det vilde anſees ſom en,

Tid.

J 3

Skole, i Landflgtighed. Han blev bragt
i Arreſt. Han er allerede gagen i Klub:
ben. At bringe Hs, Korn i Laden, i
Huus. Det fan jeg iffe faae i mit Hoved.

3. Naar det foreſtiller en Ting eller Perfon é

Bevægelfe paa et Sted, for at være der
inde, og bemærker da: inde i, f. Cr. Han
gaaer op eg ned i Stuen, i Kirken, i
Haven. Han rider daglig i Pa idehuſet.

Vilkaar eller Forfat—
ning, ſom nogen eller noget er eller koͤm—

mer i. At være, forme i gode Omſtan—
digheder, i Velſtand, i Armod, i Elen—
dighed. At leve | Fred og Ho. Ar falde

i en Sygdom, i Fortvivlelfe, i Drutfens
ffab. At vare, gaae i Tienefte, i Plads;
der er, kommer, ſterkt | Moden. Arbeidet
er i fuld Gaug. At ſatte en Maffine i
Drift, Huſet fom i Brand, flod i lys
Lue.

5. Om Tiden a) naar, paa hvilken noget feer,

faavel om den forbigangne, nærværende
fom tükommende. J Aar, i Fior, i Gaar,
i Dag, i Morgen. J denne Aften, Uge,
ventes (an til Byen. " b) Om Tidens Bas
righed, hvorfænge. Han var borte i otte
Dage. Paa det Sted har han boet i lang
At ffrive tre Greve I en Time. J
fort Tid, i tre Maaneder, i Evighed.

6. Waa en vig Maade; med en vig Adfærd;

hvorledeg, Det ſtede i alles Paaſyn, 4
Bennevold, i al Stilhed, i Mindelighed.

7. J en vig Ting eller Haandtering, hvor;

med man har at beſtille. At arbeide i Guld,
i Sølv og andre Metaller. Han maa nu
arbeide i Kulgruberne. At hænge i fine
Studeringer.

Det ſtaaer i Bibelen, i Loven, i Aviſen. 8. Om den Gierning, hvormed Nogen er be;

At have ondt i Hovedet, i Maven 2 At
Have noget i Hukommelſen, i friſtt Minde.
Han har det i Haanden, i Lommen.

er intet Viin i Flaſten, Øl i Kruſet.

2, Om Stedet, og foreſtiller en Ting eller

Perſon i Bevægelfe mod et Sted, for at
komme derind, og bemerker da: hen i,
en til, eller ind i.

Der

9. J Henſeende til noget.
ven i fit Haandvark, vel øver i Regnekon⸗

At gaae j Kirke, i
A2 2

fPiæftiget. Han er i Arbeide, i Wrinde,
i Forretning, i Reife. Vigen har ftaaet i
BVaft den hele Dag. Jeg var i Sropræfen,
i Aftenſang ꝛc.
Han er vel dres

ſten, ferm i fin Gierning , i fine Studerin⸗

ger, behændig j alle Ting. J den Viden:
fab

4 J
ſtab er han gandſte fremmed.
være godt I viſſe Maader. Han er lang:
fom i fin Gang. '

30. Til Overveielfe i Sindet. Han drog det
flænge I Tvivl. Dan tog det itke længe i
Betænkning. |

11. Om den Sindsbedegelſe, Tubboielighed,
Stif, Bane, Egenſtab, ſom nogen haver.
Ut falde i Graad. At briſte ud i Latter.

Det kan—

166 1 Folkemengden, i Trængfelen.

ſtod i Gevær, Borgerne i deres fulde Mons
dering.

19. Naar det ſattes ved et Ord, ſom tilfien;

degiver en Mængde, bemarker det og:
iblandt, imellem. Svinene ere 1 Kaalen,
Qvæget i Kornet, i Sæden. Tyven und—
Hen:

deg Ring blev: borte i Græffet, i Hoet, i

Sandet. Nu maa der ikke manges mere i.

Ut falde i Raſeri, i Søvn. At være flif: | 20, Bruges det og til at beregne det, hvormed

kelig i fin Adfærd, tro i fin Gierning.

12. J viffe Partier eller Afdelinger. At veie
noget ud 1 Lod og Qvintin. Han fælger
allene i ſtore Partier, 1 Mængde, i Hobe—⸗
tal, i Stykkevis.

13. Om Det Kar eller andre Ting, ſom inde:

holde noget.

Viin i Glaſſet, komme Meel i Sakken.

Der er inter Blef fj Blekhornet.

34. J en vig Orden, Stilling eller Dannelfe.
Regimentet er opſtilt to Rader. Det
gaaer fom i en Kiæde.
J menneftelig Skikkelſe. Det er i ſamme
Form fom forhen. J

15. Med eller formedelſt. Han giorde det i
det Forſet, i det Daab, i den Henfigt.
Det flede i Overilelfe, i Haſtighed. J

Kraft af Loven; det kan du sløre i Kraft
af min Fuldmagt.

76. Tilfiendegiver det og Redſtabet, hvor;
med Nogen flaneg eller pidſtes [ligefom i
det græffe ev 7x dasdo]. At dænge En i
fin Kaarde, i fin Stok. At trætte En
igiennem | fin Jagtpidſt;
i daglig Tate.

17. Om den Materie hvoraf noget beſtaaer.
At betale i Guld, i Kroner, i Obligatio—

bruges dog fun. | 24. udi;

noget giores faft, eller kommer til at ſlutte
tæt ſammen, da det meeft bruges elliptice,
og bemærfer: tillukket, ſom ikke er aaben.
Døren er i Laas (lukket i L.). Jeg fan
ikke fane Porten i. Ru maa du luffe Dss

… ven, Vinduet f.
At oſe Vand i Karret, ffiænfe | 21.

Om den Materie, hoori noget fæftes,
ſtikkes, flaaes ꝛc. At fæfte en Nagle i
Væggen. At drive en Kile i Træet. At
banke, flaae en Pel i Jorden. At dyppe
ſin Finger i Vandet.

Cr Bord | Firkant. 22. Bruges det og naar noget er anbragt eller

faftgiort uden paa en Ting. Han har
Sslofnapper i fin Trøie. Hun far Hagter
i fine Stiorter, — At gane med Spander,
Baand i Stoene; med Pung, Pidſt 4
Haaret, med Ringe i Ørerne.

23. F viſſe Tilfælde bruges det og i Stedet

for? paa, op paa, op i. At fidde i en
Læneftoel. Han fidder og ligger i fin Sofa.
Dun var faa mat, at hun maatte loftes i
Vognen. Han fteg i Vognen juft til ſamme
Tid ſom 2. Fangerne ere fatte | Taarnet.
dog have de flefte Skribenter aflagt
at ſtrive udi, i Stedet for i. Han er udi
Haven d: i Haven. Han boer ene udi
Huſet I: ene i Huſet.

ner. At annamme Penge i Bancodſedler. 25. Bed, hos, naar det beſtriver Moterien,

Han arvede meget i Jordegods, i Mobler,
i rede Penge.

18. Betegner det og noget hvormed man er
flædr, iført, eller ndruſtet. Han var afle;
rede i fin fulde Pont. Han gfÉ endnu 1
Søder. Han flod der i fin Gare Skiorte.
At fidde I en fore Sorgekiortel. Armeen

hodraf noget er giort, eller den Forfatning
eller Egenſtab en Ting har. Der er god
Malm -i den Klokke, gode Solv i den Kan?
De, godt Staal f den Kniv. Der er god
Klang i Klokken, Lyd i Fiolen; der falder
god Gang i Skoene. Der er ikke god Sene,
Blodsdraabe I ham. i :

' 26, Ofte

J

26. Ofte bruges i foran Subſt. i Stedet for
Adverbier, f. Er. i Almindelighed 2: al:
mindeligen, i Løndom 3: lønligen, 1
Flæng 3:
Beſonderlighed d: beſynderligen.

27. J fætteg og foran Subſt. naar det giver
en Aarſag eller Anledning tilfiende, og
tager da Præpoſ. af eller til efter fig, f.
Er. i Anledning af, i Betragtning af, i
Henſyn til, i Henhold til ꝛc.

28. Hos nogle Oid ſattes I foran ſom en uad⸗
ſtillelig Præpoſ. og ſparer til Latinernes
cunqve, ſom: i hvor, i hvo, 1 hvad, i
hvem, i hvordan, i hvadſomhelſt. Nyere
Skribenter have i der Sted indføre i de
flefte Tilfælde end: f. Er. i hvo han er, hvo
han eng er, i hvordan det gaaer, hvordan
det end gåner, i hvad Udfald Tingen faaer,
hvad Udfald end Tingen faaer x.; men
Poeten vil neppe undvære det.

29. J ſorekommer t ældre Skrifter i Stedet
for jo. J. des riger, i des karger; i des
ælder, i des arger. Skaanings hed.
Nhiloſ. p. 351. J mere oc mere. P. J.
Coldingé Kirkehiſtorie. J flere oc flere.
Ib.

30. J gamle Skrifter bemarker det: til. J
Jomfrov Maries re. MariePſ. Fol. 56.

31. J tager Genit. til fig, naar det lagges
til Ugedages Navne, for at betegne den for:
bigangne Tid. J Torsdags, i Loverdags
var ſtort Bal ved Hoffet. Ligeledes naar
der faner foran Morgen, Middag, Af-
ten. IJ Morges, i Middag, i Aftes
ſpiſte jeg hog ham. Saaledes og i Gors|
gaars, I Overgaaré.

32. J fan ſom alle Præpoſ. deels ſattes for⸗
an, deels bag efter adſtillige Ord, ſaavel
Adverbia ſom Verba, uden at derved feer
nogen Forandring, ſom: iſtemmer ſtem⸗
mer i, ifætter, fætter i, imænger, |

— Mmænger i, ic. for i, bag i, heri, hvori,
inden i, oven i. Hos nogle Verber fæt:
ged det allene bag efter, ſom maa læres af
Brugen, fom: binder i, fæfter i, dyp⸗

per i. I participiis og afſtammende Ord I

at opregne.

J s

ſammenſettes det dermed foran, ſom:
ibrændt, iblandet, ibrokket, Iblan⸗
delſe ꝛc.

ſnart det, ſnart det andet, i 33. J bruges ellers i utallige Tilfælde og

Talemaader, ſom det næften ev umueligt

Her anfsres nogle, ſom ere

forbigaaede paa fit Sted, og de øvrige ſoges

hver under fir Bogſtav.

a) J Aar ſammen, eller i Aar med En,
2: lige gamle, fod i et Aar, Deere i
Har (i Aare) ſammen. "

b) J Algt, tag dig vel i Agt, en Advars
fel, tage fin Sundhed i Agt, ſorge for,
bære Omforg for.

c) J allenftund, adv. altid.
allenſtund.

d) J Arbeid. At ſatte En i Arbeid,
give En noget at beſtille.

e) JArten, i Slægten, det ligger i Ar⸗
ten hos den Familie, Han har der i
Arten, det er ham medfødt.

f) J bande (bruget paa fine Steder i Jyl⸗
land) rafende, gal, uforſtammet; han
er i bande, reent i bande. Langebek.
Gee Bandſat a).

g) JBrok, figer man om noget der er
vanſteligt og forviklet, eller forms man
intet forfaner af. Det gaaer i Bro⸗
ken for ham 3: deraf forſtaaer han intet.
(Langebek).

h) Ida ug DA, i da og en, 3: nu og da,
fra Tid til anden [fubinde]… (Moth.)

i) J Dag. JF den dialogiffe Stil. bruges
det og for: ved denne Leilighed, det er
ikke ført i Dag, han har giort der. J
Dag et Aar, i Dag Jamling, 3:
maar er Jar fra i Dag af er forlebet
(anno vertente). Moth. J Dag
Morges I: i denne Dags Morgen, Y
Dagviis, i Dagetal, ſtaaer adverb.,
Dag fra Dag, hver enkelt Dag. Han
vorer i Dagetal. At leie En i Dages
viis. .

k) F det bemarker: da; imedens; imids
lertid, jnſt ſom noget ſteer eller fore:

tages. J det kom han lobende til. J
det

Nu og i

6 Ja

Det jeg tenker herpaa, falder mig ind ꝛc.

J Det vi ſtode og fane derpaa. (Lan⸗

gebek).

h J det hoieſte; i det mindſte; i det
ringeſte 3: faa hoit, faa lidet, faa
ringe ſom man dil beregne eller anfætte
noget til.

m) J Dromme, adv. Medens man
fover, under Ssvnen. Vore Dagsſys—
fer forekomme og ofre i i Dromme.

n) Jeet, adv.

1. ilden Ophør; beſtandig; uden at
ſtandſe; Munden løber i eet paa ham.
Han kunde ramſe hele Cider op i egt

af Bogen.

2. Tilfammen med noget andet, med
bet foregaaende eller efterfølgende.
Da han vilde rette i det, lob Skrif—
ten i eet for ham.

0) F en Galop; i en Haft, adv. Med
ſtorſte Hurtighed. Alting ffal gaae i

n Galop.

p) J Eftermiddag, adv. temp. Naar
Middag er holden, imellem Middag og
eg: Jeg kommer i Eftermiddag.

J Fool, adj. [em Hopper]. Som er
SA Føl. Hoppen er i Fool
r) J fra [norff] Fra. Han er i fra Ber:
gen.

s) $ Hals og Haar bruges ordfprogs:
viis: at drage Cen i Hals og Haar 3:
med Bold og Magt. (Cangebek).

t) J jong efter i Jonſen, adv. (Bruges
nogle Steder i Sielland). Nys, nyligen,
nu nylig. (£angebef).

Jage (en) n. ſ. See Far,

Jaablom (en) n. ſ. [norfe].
luftris FL D. T. 584.
fryd. (Viborg, Rafn).

Jaabrændt, adj part. J Norge figes en

Eng at være jaabrændt, naar Graſſet er

hugget faa nær af (med Jaagen) i Gras—

roden, at det døer bort. Landhunsh, Self.

Skrifter, 2 D. p. 107. Sommerfelt).

Jaafedt (et) n. ſ. Kaldes i Guldbrandéda:

lem der Skind, ſom man lægges under

Parnasfia pu-
Kærs LO vinde

Ja

Klovſadelen. (Hallagers norffe Ordſam⸗
ling).

Jaatt eller Hiaatt (eu) n. ſ. [Paa ſine
Steder i Yylland]. En Hiort. (GBlichers
Winms Beſtrivelſe).

Jaate (en) [norft] pl. Jaater, en liden Stak,
et lidet Knippe. En Jaate Hør, OB 2.

Ja, adv. [Ang]. yer,. Isl. ja, Germ. et
Svee. ja].

1. Et ſamtykkende eller befræftende Ord, fom
bruges, naar der ligefrem ſperges, om en
Ting er faa eller fan, og bGemærfer: viffes
fig, fandelig, ja viſt. Er din gader hiem—
me? ja, Kommer han hiem i Dag? Ja.

taar man med Lyft eller Attraa ſamtykker
i noget, ja gierne, ja nok, eder ja vel.

2. Bruges det, naar man ſamtykker i Ens

Begiering eller og Befaling, og bemarker:

Det Fal lee, jeg vil giøre der. " Tien mig
heri. Ja. Gaae ſtrax derhen. Ja, jeg
er færdig.

3. Naar man vel tilfaaer det, der fige8, men
vil gisre en Indvending; faafom at man
tiltaaer, at det ſiges, men veed iffe om det
er viſt. Defe Byen ev i Oprør. Ja, er
det fandt? 0

4. Naar man bifalder En andens Mening,
bGemærfer det: deri har du Ret, det er
ſandt. Dec er en brav Mand. Ja viffes
figen. Den far gode, ſom ikke trænger til
Andre. Fa det figer jeg med.

5. Bruges det og ironiſk eller paa Skromt,
haar man ligefom tilſtager noget, eller
fader det gielde, ſom man dog ikke ſynes
om eller troer. Man figer, at han ſtal
foreſtaae Arbeidet. Ja, faa bliver det
vift godt. Ja, han er den vette Karl.
Ja han feer ud dertil, Ja! han kom ret
til Pas.

6. Tilfiendegiver det, af man billiger en Ans
dens Foretagende eller Indfald, og sufTer
at være deelagtig deri; og bemarker: godt,
vel an, det var ikke af Veien. Nu gaaer
jeg paa Rundetaarn. Ja, faa gaaer jeg
med. J Dag fiøre vi til Dyrehaven.
Ja, fan ſtaffer jeg Vognen.

i 7. Bruges

2

8. Undertiden bruges det alfene,

+ give fit Ja og Minde til noget.

… og jo et benægtende Spørgsmaal,

hvo havde troet det?
ſige derom.

" er Fattigmands Zrudfel.

Ja

7. Bruges det og til åt fvare med, naar En

kaldes paa ved fit Navn, og bemærfer:
her er jeg, hvad vil du mig. Jeng, Pe:
der! ja, her ere vi.

for at til

fiendegive en Gtigen t, eller Tillæg til det,
ſom fremfærtteg, for af give det end mere
Vægt, og bemarker: end mere, der fom
mere er. Jeg figer eder det, ja, jeg for: |
maner og beder eder. Han fik megen Utak,
ja Ang til. Alle Huſets Folk, ja endog
Hosbonden felv fane derpaa. Haner velf
ſtuderet, ja, man fan fige en meget lærd
Mand. Han holdes for uffyldig, ja, felv
hans Fiender mage give ham der Vidnes—
byrd.

9. Undertiden bruges det ogſaa ſubſtantive,

ſom et ſelvſtendigt Ord, og bemerker Sam—
tntfe i eller Tilftaaelfe af det, ſom man be: |
gierer. Han gav mig fit Ja derpaa. Art
San fif
Ja paa Pigen. Mit Fa er fan godt ſom
dir Nei.

10. Fa og jo ere fun deri forſtiellige, at ja

bruges retteſt til at Gefvare et befræftende
f. Cr.
fpørger jeg: er din Fader hiemme? foareé
rigtig: ja, ja viſt, men: er der ingen
ry me i Huſet? jo, jo vift ev der.

. Bruges det og fom en Interjection, deels
naar man ſattes i Forundring over noget,
deels og, naar man ikke feer fig i Stand
til at hindre eller forandre noger. Ha!
Ja! hvad ſtal man |
Ja! hoad er vel her ved af
giøre. Denne. Interjection fordobleg og
undertiden, naar man encen feer fig nødt til
at finde fig i noget, eller man vil true En.
Sa! ja da, faa lad der beroe. Fa! ja!
lad nu faa være; ja! ja! det faner nu at
gaae. Fa! ja! bi dn tun. Fa! ja!
jeg træffer dig nof. Fa! ja! og nu, nu,
Ordſ. fee Fat
tigmand.

12. Ja faa, ſiges naar man hører noget,

hvoraf man overbeviſes om det, ſom man

|

Ja 7

ellers ikke hadde troet, og bemarker: er
der ſaaledes beffaffent. Ja ſaa; det var
da inter Under at ꝛc. Ja faat nu kan
man indſee deres Finter.

13. Endelig bruges det foran mange Ord tif

des ſtotre Bekraftelſe, ſom: ja det ſom
mere er; ja end vdermere, ja nok, ja
faa mæn; ja fandelig, ja viſſelig; ja vel
da, ja ſaa mari bruger Holberg (der ſeri—
ves og Ja marre, en Eed fra Pavedom⸗
mets Tid, ita mihi Maria propitia fit)
ja Gud gior han faa 20.

14. Heraf haves og nogle ſammenſatte Ord,

hvoraf ifær fan markes:

a) Jabroder Cen) n. ſ. pl. Jabrodre, em
Perſon, ſom ſiger ja til, og ſamtykker
alt, hvad andre ſige, ifær for ar ſnakke
Folk efter Munden. Det er en god Ja⸗
broder.

b) Jagilde (et) n. ſ. Bruges undertiden
i Steder for Jaordsgilde.

c) Jaherre (en) n. ſ. Er omtrent der
ſamme ſom Jabroder, nemlig et Spot⸗
teord til den, ſom gierne bifalder Andres
Meninger, enten de ſaa ere onde eller
gode. Jeg vil ikke vere eders Jaherre,
ſagde Kong Erik af Pommeren til de
Svenſte. (Hvidtf. Hiſt. Er. Pom.
pig. 552.)

d) Saord (et) n. f. pl. Det famme.

. En Forlovelſe fom (feer i Vidners
Dverværelfe, naar Fæftemaen figer Bei—
leren Ja. At holde Jaord. De har
endnu ikke holdt Jaord. 2. Da de
Vidner, ſom ere tilſtede ved Jaordet, al—
mindeligen blive tracterede, bruges det
og i Stedet for Jaordegude Nu har
de drukket Jaord. 3. Bruges det og,
ffiønt ſielden, i Stedet for Fa (Lafte),
. naar det bruges ſubſtantive. Dertil
giver han neppe fir Jaord.

e) Jaordsgilde (er) n. ſ. Et Gieſtebud
i Anledning af Nerd Han bekoſtede
deres Jaordsgilde.

f) Far

g Ja

f) Jaſigelſe (en) n. 4.
fige ja til, eller famtyffe i noget.
for bruges bedre Bejaelſe.

Jabren (en) n. ſ. Den Gierning at jabre.
J Pugeſkolerne hører man ideligen flem
Jabren.

Jabrer, verb. act. [Angl. fo jabber, ven⸗
telig et Ord, ſom er dannet af Lyden, fordi
Dev er intet forftaaeligt uden den forſte Sta:
velfe af Ordet): Sqvaldrer, fladrer, naar

Den Gierning at
Der:

man. enten faaledeg jager paa, med hvad |

man læfer, at det bliver uforfaaeligt for
Zilhørerne, eller flere fæfe, den ene i Mun:

den paa den anden. Det er en flem Vane,
at Bern jabre alt frem, hvad de læfe.

Jacobsblomſter (et) n. ſ. Er Plantenavn
fom tillægges følgende Vexter:

1. Jacobs Brandbæger. (Viborg).
Jacobæa. (Linn.)

2. Skionkronet Brandbæger. Senecio ele-
gans. En Afrikanſt Plante, der formedelſt
fine ſtienne Blomſter dyrkes i vore Haver
ſom en Sommervext.

3. Læge Althee med dobbelte Blomſter. Al-
thæa ofhcinalis. (Linn.) Fleurs de St.
Jacques.

4. Deilig Amaryllis. Amaryllis formoſis-
ſima. (Linn.). En i det varme Afrika

hiemmehorende Plante, ſom Hører. til Lilie;
flægten, og dyrkes fiden Aaret 1593 i Eu:

Senecio

ropa, ſom Drivehunsplante, formedelſt fine

ſtionne røde Blomſter. Diſſes Lighed med
Sværdene paa St. Ibs eller Jacobs Ridder:
flæder foranledigede en fpanf? Læge til at

falde dem St. Jacobéblomfter eller St. Ibs

Lilie. —

Jacobsdag (en) n. ſ. IAf St. Jacob og Dag].
En Feſtdag, ſom Pavedemmer holdtes St.
Jacob til re; kaldes og St. Ibsdag.

Ja

Jacobsmusling Cen) n. ſ. En toſkallet Mus⸗
ling. ſoſtrea Jacobea. Lin) Gom
findes i Middelhavet, og har faaet dette
Navn, fordi Malerne gave Apoſtlen Jacob
denne Musling, ſom et Sindbillede paa hans
Soreiſer. JFacobébrødrene bære ogſaa des—
aarſag en Skal af denne Musling paa deres
Hatte. (Viborg). —

Jacobspere (en) n. ſ. Er Slags Sommer:
pære: Den lille Blanquet efter den perles
formige Være. Petit Blanquet 3: poire
å la Perle du Hamel. (Rafn).

Jacobsſtav Cen) n. ſ. [af Jacob og Stavrl.

1. Viſſe Stierner i Orion.

2. Et ældre Soinſtrument til at tage Solfsis

der, fom de granffe falde. Albalaitre.

Jacobsſtierne (en), det ſamme ſom Jacobs;
ſtav Ro. 1.

Jacobsurt (en) n. ſ. Senecio Jacobæœu.

Jacobsvei (en) n. ſ. Der ſamme ſom Melke⸗
veien, via lactea.
Jacobus, Jacob (en) n. ſ.
1. En Mands Navn.
. En gammel ſkotſt Guldmont.
Icade (en) n. ſ. Skrives og Hiadder.
See under H.

gJaddren effer Jadren (em) n. ſ. See under

Hiaddren.

Jaddrer eller Jadrer, verb. act. imp. jad⸗
drede, ſup. jaddret, af jadder. See
Hiaddrer.

Jaddrer (en) n. ſ. See Hiaddrer.

Jade (en) n. ſ. Kaldes og Bitterſteen.
Talcum Nephrites macer. (Kieldſens
Naturh.)

Jade, Jaade Cen) n. f. [Is]. jata, af eta,

edere] obfol.

f1. En Krybbe, ſom Faar æde af.

Jacobskors, Jocobsgras, Vud Jacobs | 2. Gee Hiade

Stav, St. Jacobs Urt.

Senecio Ja-Jadevorn, adj.

See Hiaddervorn.

cobæa. Fl. D. T. 944. Jacobs Brand⸗ Sag eller Jaae (en) n.f. Inorſt]. Lee, Segel,

bæger. (Viborg).

Jacobs Fifil, Erigeron uniflorum. (Linn,) )

Eenblomſtret Harefod. WViborg).

Men ogſaa med
(Topog.

Jern at flaae Græg med.
Leer efter Jaer affiære Tongene.
Journ. for Norge 4 9. Pe 33.
fhiæms

Stenene

Ja

Jo 5

ffiæmme idelig Jaaen. £Landh. Selſt. Skr. Jegerdreng Cen)n.f. [af Jæger og Dreng]

1 D. p. 41.

Jaen (en). n. ſ. Fork, Gaffel. Olavii
Beffriv. over Skagens Kiebſted, p. 375.

Jaelſe, Jaen, Jaer, verb. [af jae, affir-
mare] ere anforte af Moth, men bruges
nu aldrig, i hvis Sted Bejaelſe, Bejaen,
bejaer ere indførte.

Jaeder (en) n. ſ. [Isl. Jadar.]

1. Den yderſte Kant afen Ting, ſaaſom For:
landet paa en Kyft, hvoraf Landſtabet Jæde;
ren i Norge.

2. Den udvendige ſtarpe Lant af Haanden.

3. Eggen eller Liſten paa Klede. Clauſſens
Snorro p. 64.

Yæff (en) n. f. obſol. [Is]. cÆ, dubitatio.]
Mistanke. Derfaare da bar fan med mig
Jeff. Riimkroniken fol. 12. See Fev.

Jager (en) n. f. pl: Jægere [af jager, vena-
ri; Germ. Jåger.] .

1. Én Perſon fom opſoger, forfølger og fælder
Vildt i Sfove og paa Marken. Deere iffe
alte gode Jægere, fom føre krumme Horn ;

Dreng, ſom opvarter en Jæger eller tiener
ham for at lære Konften.
Jegergaard (en) n. f. Den Gaard eler det
Sted, hvor en Jæger har fin Bolig.
Jagergarn (et) n, f. Garn, fom Jægere
bruge at fange Vildt med.
Jegerhielm Cen) n. ſ. [af Jæger og Hielm.]
En fordum paa fine Steder og Lider bruge;
fig Hielm til Jagt. (Laygebek).
Jegerhorn (et) n. ſ. Er af Jægere bruges
ligt HDoru, efter hois ſorſtiellige Toner
Hundene ere afrettede.
Jegerhue (en) n. ſ. Hue eller Hielm, ſom
Yægere bruge.
Jægerhund (en. f. Hund, fom er afrets
ter til Jagt, Hedder og Jagthund.
Jegerhnus (et) n. f. [af Jæger og Huus]
er enten et Huus, hvor Jageren henfægger
og forvarer fine Redſtaber til Jagten, eller
et nus, ſom beboes af en Jæger.
Jagerjunker (en) n. ſ. See Jagtjunker.
ægerflæder, pl. n. ſ. Gee Jagtklæeder.
Jagerklepert (en) n. ſ. See Jagtklepert.

eller, de ere ikke alle Jagere, ſom blæeſe il Jagerkniv (en) n. ſ. Kniv, ſom en Jæger

Horn.

2. Et Slags Domeſtiker, fom bruges tilPragt;
Etadsjæger.
3. Figurlig bruges det om Mandfolk, der ere
— af Kionnet, eller rende efter Fruen:
timmer. San er en ſtor Fruentimmer:
Jæger. Osſaa i Sammenfætning : Hore⸗
jeger.
4. Viſſe lette Tropper.
gribe Fortropperne.

At lade Jegerne an⸗

til he Brug altid ber ved Haanden
Jagerknegt (en) n. Lærling hos en Jæs
ger; Jagerdreng.
Jegerkonſt (en) n. ſ. Den Kundſtab og Er—
farenhed, ſom udfordres til Jagten. |
Jegermeſter (en) n. ſ. lat Jæger og Mefter.]
I. Perſon, ſom har Kundſtab 03 Øvelfe i Jag:
ten. Det er en ftor Jagermeſter.
2. Én fornem Perſon, til hvis Opſyu det
hele Fagtvæfen: er af Regieringen betroet.

5. Vovens⸗Jager, et Slags Spogelſe, ſom Jagermasſig, adj. det ſamme ſom jæger»

gemeen Mand bilder fig ind ar høre paa viffe
Tider om Natten. (Langebek.)
Jageragtig, adj. neur. jægeragtigt, ſom fig:
ner en Jæger, ſom paffer og kommer over;
eens med en Jagers Skik og Brug.
Jageragtigen, adv. Paa Jagerviis.
Jaegerdragt
Dragt.] En vig ler Dragt, ſom Jægere
bruge.
Tredie Tome

agtig.
Sægernæt (et) n, ſ. Nat eller Garn, fom
bruges til Jagt.

Jaegerrækel (en) n. ſ. (canes colligati). Et

Kobbel af Jegerhunde. (Langebek).
Jagerret (en) n. ſ. [af Jæger og Ret.]

(en) mn. ſ. [af Jæger og| 1. En Ree efter et Forhør, fom holdes af Kongen

eller Overjægermefteren i Anledning af For—
feelfer, fon ere beganede imod Jagtretten.

ø

em 6

10

Je

Ice

2. En Deel af Vildtet, ſom Fægeren forlægger, | Jagte⸗Noſt (et) n. ſ. Et Slags Huſe, hvori

og filfafder Hundene. (Moth.)

Jegerſt, adj. og adv. Com ligner, eller
(ører en Jæger til; ft. paa Jagerviis, fom
Maade og Gfif er hos Jægere. Jagerſt
Adford. Jagerſte Skikke. Der var ves
paa fin jogerſt.

Jagerſke (en) n. ſ. Fægerinde… Fruentim:
mer, fom jager, er øvet i Jagt.

Jaegerſtilt (er) n. ſ. [af Jæger og Skilt.]
Er Meralftilt eller Tegn, ſom Jægevne bære
paa Bryſtet, med den JYagtbererrigedes Vaa—
ben eder Pavn, til Bevits pad hans Jagt:
rettighed. Grever og Baroner kunue føre
Jogerſtilt.

Jaegerſtrig (er) n. ſ. Skrigen eller viſſe

Jagtraab, ſom Jægere brnge for enten at |

opjage Vildtet elfer tiltale Hundene.

Syxgerfpil (er) n. f. Den Muſik, Jægere bru: |

ge med Valdhorn og andre Inſtrumenter.

Jagerſprog (er) n.f. Viſſe Udtryk eller Cale: |

maader, ſom aflene have Sted ved Jagten.

Det hedder faa + Fægerfpraget. Man
bborer ham altid tale i fit Jægerfprog.

Jacgerſpyd (et) n. ſ. Spyd, fom Jægere
fordum brugte tif at fælde Vildt.

Jagerſtykke (et) n. ſ. Jagtſtykke, et fæd: |
Joeltning (en) n. ſ. [af verb.

vanligt Slags Muſik for Jægere, der egent;

lig beſtager af blæfende Inſtrumenter. Det

ev et ſmukt Jægerftybfe paa Valdhorn.
Jegerſoend (en) n. ſ. See Jagerdreng.
Jegertoi, pl. n. ſ. See Fagttsi.

Jegertaſte (en) n. ſ. faf Jæger og Taſke]

En Taſte eller Poſe til Vildtet, ſom Jæger:

ne bære paa Siden i en Rem over Sknul—

drene. Hedder og Snaptaſte.
Jagervaſen (et) n. ſ. See Jagtvaſen.
Jagerviis, adv. Paa Jagerviis, ſom

Jægere have for Skik, efter Jægerbrug. |

Jægt Cen) n. ſ. pl. Vægter. (norſt) Jagt:

Jagterne færteg om Efterhsſt og fiaae i god
Forvaring hjete Vinteren igiennem. Strøm8
Sondm. Beſtr. p. 415.

Jeggeguos (en) n.f. (Urt) norſt. Ledum pa-
lustre Fl, D. T. 103. Kær Roftdlad.
"(Biborg. Rafn). . | |

Joggeraſe, Det Samme, ib.

Jagten (en) un. ſ. Det ſamme ſom Jagten,
Sagen, Larmen, Stoien, fom bruges ved
Jagten. It. anden Farſel, Faren og Stoi.
Hvad ſtal den Jagten tit? (Langebek.)

Vægter, v.n, Løber, jager om efter noget. At
jægte efter noget paa Marken. (Junge den
nordſiellandſte Landalmues Characteriſtik.)

Fægteorm Cen) n. ſ. Traeorm, Paleorm.
En Skalorm (Teredo navalis, Linn. Pho-
lax Teredo. Mull. Prod. Zool. Dan.)
fom borer fig ind i Fartoierne og andet Træ
i Søen, hvorved de forderves. Stromb
Sondm. Beffr. p. 176.

Jallerſilre, Cen) m. ſ. (Urt) norſt. Saxifraga
hypnoides. Fl, D. T. 348. Hedder og
Moosſilre. Viborg kalder det Mosartet
Steenbrek.

Jelter, v. a. [af i og alter]; her er i
Bocal. See elter J.

ælter,] Den
Gierning at alte noget i. Ved Jaltning
af oret Meel fif Brødet en flem Smag.

Yæm (en) n. f. obſ. (Jydſt.) See Eem.
Jorden (underneden brændende af Svovl)
ſtyder ud fin Fem oc Mør. Den grøn:
landſte Chronica.

Jemff, adv. obſ. (Svec. jaͤmt, af jamn,
jaͤmn) lige, jævnt. Oc ville Bii oc tillade
at myntes ſchall, oc Penninge flaaeg i
Trunheem, Bergen og Opflo efter Rigens
Leilighed jæmÆ got Mynt vid danfte Pens
ninge. Kalmarſte RNeceff af 1483.

flid; lille Fartei. Egentlig et Stags Far: FænÉer, v. a. (norſt) FJævner, paſſer efter,

tøier, fom Mordlænderne fare langs den
norſte Kyft med. Maviret har vencetig fin
Oprindelſe af Sagt, ffiont de ere meget

forſtiellige ſaavel r Bygning ſom Takkela⸗

ge fra Jagter. (Lavensorn.)

laver, Bruges After paa Norge. (Hallager.)

Jante (en) n. ſ. See Jente.

Jerek, Jarekax, Jarjek, (norſt) Ribes
rubrum FI, D. T. 967. . Almindelig Ribs.
(Viborg.)

. Jer⸗

ag

Særmer, v. n. (Isl. Farma) (norſt) Bræger
fom. Zaar.

Jæs(en)n.f. [af jæ adv. paajæ, hedder i Tel:
lemarken: paa Trods.] En trodſig, ſtiv⸗
findet Perſon. (norſt.)

Jaeſte (en) n. ſ. (Urt) Polypodium Phegopte-
ris, FI, D.T, 1241. Firkant Mangelov.
(Viborg.)

Jet, Fætning (en) n. J. [af Ja ita, vel
jag bejae, afirmare, it. ſpondere; Isi.
fåtning, confefho.] Lofte, Forjætrelfe.
Hennes Faders Jet wilde hwn holdæ.
Mariæ Pſ. Fol. 62. Riimkroniken fol. 75,
b. Jeth, Jert. Poſtu Fol. n. 8. Jet
i Olger Danſtkes Kron. p. 64 for: Lofte.
Jet haver ingen Dyd unden det holdes.
Ped. Syvs Ordk

Jetgryde eller Jottegryde(en) n. ſ. (Skri⸗
ves og Jet et. Jettegryde) Saaledes

kaldes i Norge viffe runde Huller, der fee
ud fom Gryder og findes i Biergene. Af
Sæt, fordi man troede, at Fætter eller
Kæmper havde giort den.
Mag. 2 B. p. 340.) Almuen i Norge
troer dens giorte af St. Ole, og falder dem
derfor og Gt. Olesgryter, Troldgryter.

Jetgut, (Urt) Ajuga pyramidalis. Linn.
Kaides og Jonſokkoll. Viborg.)

Jetklov. See Jetklov.

Jette (en) n.ſ. See Jette.

Jatter, v. a. imperf. jættede, fup. jattet;
paſſ. jettes [af Jæt, affirmatio.)] Lover,
tiliger, giver vis Lofte og Forfifring om,
forjetter. Den hjellige Skrift det jætter,
faner i em gammel Pſalme. Gud jættede
det (promifit,) Jødernes Kronike. Gud
jætte os der Land. ib. Den er ilde troens
deg, ſom onde jætter, Peder Syvs Ordſp.
Jather eller Færfjer (lover) forefommer i
gamle Love.
etterams, See Jetterams.

(See Oecon.

Je

jevneſt. Skrives ogſaa af mange jevny
jevnere, jevneſt.

1. Lige, flet, glat, ſom ingen Knorter, Bul—
ker eller Forhsininger har. Her er Veien
jævn og god. Det er overalt jævn Mark.
Du man høvle Brettet ganſke jævnt og
glat. At gisre jævnt 22 Mette, glatte,
ſaa det bliver lige, En jævn Stengel.

2, Lige flor, ligemeget til Hver. En jæve
Deling, en jævn Vægt. Han delede det
jævnt imellem dem.

3. Lige eens, fom er beſtandig den ſamme.
Han gaaer fin jævne Gang. At kiore, ride
ijævnt Trav. Tale til cen ien jævn Tone.

4. Fattelig, tydelig, iffe heitravende. Han
fører en jævn og tydelig Stil. Han paés
fer godt for Bønder, thi han pradiker ſtedſe
i.en jævn Toue. -

5. Ligefrem, ſom ikke er ſtolt, tarvelig, Det
er en jævn Mand, en jævn Kone. Det
er gode jævne Borgerfolk.

6. Ytfe koſtbar, ikke overflødig, maadelig,
tarvelig. Han ſpiſer god jævn daglig ;
Mad. Det er en god jævn borgerlig Loft.

7. Gom er unden Klumper. En jævn Væls
ling, Grød, Suppe, Kaal.

8. Over en jævn, bemærfer i Jylland: overs
hovedet, det ene med det andet. Schades
Beſtrivelſe over Morsse.

Jaovnagtig, adj. neut. Fævnagtigt Nos
genledes jævn, fom falder i det jævne og lige.

II

Javnaldrende, ad). [af jævn og Alder.]

1. Som eraflige Alder, lige gammel med een,
land og Kone ere omtrent jævnaldrende.
2. Som feve eller have fever til cen Tid. Cæfar
var jævnaldrende med Cicero.
Yævnbaaren, adj. [jæfnbaaren.] Som er
af lige god Herkomſt, Byrd eller Stand,
lige vel baaren. (Langebef.) En Mand, ſom
jefnbaaren er, ved den, ham beſtylder.
Mandh. B. Cc. 2.

ætteftoud (en) n. ſ. Norſt. Et haardvinget Jepnbeed (et) n. ſ. [af Isl. Beit, paſtus, pa-

Inſect. Staphylinus maxilloſus. (Nem⸗
nid.) -

Jævn, adj. neur. jævnt [IsL jafn. Svec,
jamn, æqvus.] compar. kevikre, fuperl.

ſcuum.] Græéning eller Grasgang, fom er

fælles. it. lige Rettighed til at lade en Grægs

gang afbede eller afæde af Kreature. See N.

Q, III. 12. 13. Gee agſaa Ordet Beed.
| . Jec vn⸗

12 000 Se ' Joe

Jeonbillede (et) mn. ſ. Liaedannet Billede. (e regione) ib. 692, kommer ofte for.
Gienbillede. Leths Gloſſar. Jeyone ved Soknedal ad: lige imod, ib. 564.

Jevnchriſten (emen. ſ. [af jævnog Ehriften.] | Fævnelod (et) n. ſ. [af jævn og Lod, ſors.]
Den fon er vor Meddyr iſten. At eiſte fi fin Lige Lod udi Arv. (Iydſtke Lov.)
Jaevnchriſten. Fævnelfe (en) n. ſ. Den Gierning at jævne

Jævndannelfe (en) n. ſ. [af jævn og danner.] eller giøre to Ting lige,

1. Det, at en Ting har lige Dannelſe og Jævner , v. a. imperf. jævnede, ſup.
Form med en anden; eensdannet Skikkelſe. jævnet [Isl. jafna, æquare, coæquare;

2. Det, at flere Ting fiaae i lige Forhold tii Gal. aplanir, unir.]
hinanden eller cil en anden. Ting; PDrovors| 1. Giør jævn og flet, gior lige og glat, ſlet—
tion. (Moth.) cer At jævne Veiene, et Gulv, en Lo.

Yævndannet, adj. partic. [af jævn og dans Jorvne Kanterne paa Brader, ar de kunne

—9* des bedre flutte.
. Det ſamme ſom eensdannet, af lige Dan⸗ 2, Bilægger; forliger, ſtiller til Freds. At
3 jævne og flette paa en ond Sag. (Langebek.)

Jeg ſtal nof fee at jævne den Gag. Lade
Verden jævne fig felv 3; leve udefpmret for
Fremtiden, itferage:fig noget nær.

3. Deler og ſtifter ligeligen, faa at ingen af
arterne forurettes. Ur jævne med fine
Medarvinger. D. L. V. 2. 62.

4. Blander Meel og deslige Ting med Vand,
Melk efter andre flydende Ting ſammen.
Ut jævne Cuppen, Kaalen med Meel.

Javneſtyld, Jafneſtyld, ener jævnfyld,
jcefnſtyld, adj. obſ. (maaſtee urigtigt for
Javns Kuld.) Lige i Slægt. Dernæft den,
ſom Jefneſtyld er af Samfedde Sodſkende
kommen, det er efter ſin Fader, Soſter,
Barnebarn. Arvebogen Cap. 7, 8de Arr.
Ch. 4 Norſte Lov.

Yævnet, adj. part. [af jævner.]

I, giort lige, glat, fler, En fler og jævnet
Vei.

2. Lige tyk over alt, ſiges om Grad, Suppe o. a.

3. Et og der ſamme, eens. De fvore et og
jævnet. (Iydſte Lod.)

ægtet (en) n. f. [af Isl. jaſnadr, æquitas.]

1. Lige meget, lige Deel, lige Deling, Lig—
hed. De flat have JFævnet imod hinanden
3: Ligemeget hver. See og D. £. III, 13.
Giardet. 36. Imellem Brødre maa holdes Lighed;

3. Fordum bemærkede Det: imod. Der han; fattes noget derudi, da bør Det rettes. De
fom jævne Biſtopsgaarden. Clauſſens/ Gamle faldse der; Fævnet. V. 6. Sk.
Euorro p. 618. Fævne ved Olufs Kirfel. LD. p. 31.

2. Ar lige Forhold, ſom ftaaer i eens Forhold
tit binanden; proportioneret. (Moth.)

Je vndeelt, adj. laf jævn og deler.J Deelt
i line Dele.

Ja vndogn (et) n.f. [af jævn sg Dogn. Isl.
dægur, jafndægur; Svec, Zyygn, 24
Timer, Dag og Nat.) De tvende Zi:
der om Aaret, da Dag og Nat ere lige
lange, æqvinoctium. Sypv Javndoger.
P. Syv. 503:

Javndognslinie (en) n. ſ. Kaldes den Lirkel,
ſom Solen beſtriver paa de Tider, da Dag
og Nat ere lige lange. See FJæynlinie.

Jaevnduende, adj. Som dnev lige ved,
ſom er af lige Duelighed med. See fimp.
duende.

Javne (en) n. f. [af Isl. jafna, ægvalitas,
planitar.]

1. Lighed; at flanet Jovne med een, være
eens Ligemand. Ar holde en Ting i Jovne
med en anden 3: holde Dem for lige gode.
(Langebek.)

2. $ Javne ſtager adverb. med præp. ved

eller af efter fig, og demerker: ved Siden

af, bruges ofte ifær af Almuen paa Lan;
der. Det ligger ligei JFævne af dig. Han
holde ſtile i Fævne ved Kirken, Hufer,

— ——— ——— —— —— ö— ——— — — ——
8 — MWw—äGWGW

2. Ret

de Joe 13

2. Ret og Lige, lige Ret, lige Billighed. | de indpodede Kopper til Fævnshold ere
Landets Gode nydes af Underſaaterne med gode og milde, faa x. V. S. EF. 9D.
Fred og Jævnet. Arent Bernt. jn dedic.| p. 470.

b. IIII. aAt lade andre Fævnet nyde. |Fævnholder, verb. act. Holder ver Siden

… (Fydfe 200.) af; ſammenligner; deg ſamme, fom jævne

Javnethænder v. a. [af FJævnet os hœn⸗forer.

Der. v.] Boldgiver en Sag. (Moth.) Jeoning (en) n. J.

Fævnetshænde (en) n. ſ. obſ. Deling efter | 1. Javnelſe, Jævongiorelſe, Sletning.

Voldgivelſe eller Dannemends Sigende, 2. J Kogekonſten, hvad man jævner Maden
ſaaledes at Parterne vederfares Ret paa med, Satte Jœvning paa Supren.
alle Sider. Borefommer i gamle Lobe. Jevning (en) n. ſ. pl. Jævninger. [af Isl.

ævnflad, adj. See Jævnflet. jafning, ægvalis.)
vnflydende, adj. part, [af jævn og flys | 1.. Som ev lige flor, lige gammel, lige ſterk,
der.] lige fornem med Cen. De ere næjten Iev⸗

1. — **— med en jævn. og lige Fars eler! ninger. Javninger brydes beſt ſammen.
Haſtighed. Siges om rindende Vand. En) P.S. Ordſ. Vi bruge med en liden Foran:
jævnfindende Aa, ſom iffe Har noget ftride|] dring Jcvnlige. Det er hans Javnlige.
Lob. | 2. J Serdeleshed: De tolv Regieringsherrer,

2. Fienrlig om Stilen, ſom ikke er hoitra-S verdslige og 6 geiſtlige i Frankerig. Kei—
bende paa eet Sted og lav paa et andet; fer Karls Kronike.
det er et godt og jævnfiydende Vers. 3. J gamle Love bemarker Jævninger, Vold:

Javnforer, verb. act. [af jævn og forer.]! giftsmend, Commiffarier i en Sag. Kal:
Holder ved Giden af, ſammenligner med. des og: Fæyningsmænd.

Naar man jævnførev Forordningerne med | Jævnkjær, adj. Lige tiær, elſtet uden
Loven 2. len fig, hvem vil du angribe, Forſtiel. Søn og Datter ere ham Jævns
at dit Navn ſtal funne jæonføves med din) kiere. |

Broders? Suhm i Forſog i d. ſ. V. 12 Gt. | Jævnlig, adj. neur. Jovnligt. Son føeer tig
p. 99. og ofte, idelig, fædvanlig.

Fævngild, adj. n. jævngildt. [af jævn og Javnlig, Jævnligen, adv. Ofte, tit, ides
gild.) Som er lige med, af ſamme Bærdig;| ligen. Der træffer jævnligen ind. Jeg
bed op Agtelſe. Er et gammelt Ord. (Langb.) kommer jævnlig ti ham, Det hører man

Jevngod, adj. neur. jæyngodt. Lige faa, faa jævnlig.
god, if. god over alt. Odelsb. C. 7. eller Fævnlige (en) n. ſ. Perſon, ſom er af lige
jævngot i Steden igien. It. maadelig Stand og Vilkaar ſom en anden. Det er

god, tilpas. (Leths) Gloſſar. min Jævnlige. Du fan ſtiemte med din
Jcovngyldig, adj. Ligeſaa goldis, affamme| Javnlige. |

Vard 03 Guldighed. Yæpnlinie (en) n. ſ. Den antagne Cirkel,
Fævnhed (en) n. ſ. i fom gaaer omkring Jordkloden, lige langt
1. Den Beſkaffenhed ved en Ting, at den er! fra Polerne, og deler deniden nordlige og ſod⸗

jævn og glat, uden Knorter. lige Halvkugle. FJævndsgnslinie, Wava⸗

2. Borgerlighed, Popularitet, uden Stolthed. tor, See ogſaa Midtcirkel.

vnhold (et) n. f. [fige8 ogſaa Jovnshold.)
3 Daglig Brug. Det er gode nok til Jævn: Javnlobende, adj. partic, [af jævn og lober]

hold. (CLangb.) Det bruges og adverbia- Parallel; ſom løber i lige Linie.

liter med præp. til, og bemarker: fævnti;! Jconlobsſtrog (et)y n. ſ. See Irvnlobe⸗

gen, gemeenligen, ſom ofrer. Omenoſtiont vide. (v. Aphelen). gavt
ævn-s

I4 YE

in Jag

Sævnleddet, adj. [ef jævn og Lod color.) Jeonſtyldig, ad). Lige ſtyldig, ſom far

Af ſelvſamme Farve, eensfarvet. Han
havde to jevnloddede Heſte for fin Vogn.
Fævnlydende, adj [afjævn og fyder.] Som
lyder eens, af lige Lyd, ligelydende.
Jcvnlyſt (en) n. ſ. Kappelyſt, Æmulation.
(Wolfs danſt⸗engeiſte Ordbog.) |
Fævnmænd, n.f. pl. - Mænd af lige Stand
"pg Vilkaar; ellerg bruges Ligemend.
Yævnmaal (et) mn. f. [af jævn og Maal.]
Lige Maal, i Vaterpas; Libramentum.
niveau.

Jevnmenneſke (et) n. ſ. Synes at være
et godt Ord i Stedet for det brugelige

Medmenneffe. Tauſ. Poftill fol. 161.
it. Snedorfs Patr. Tilſt. N. 34. 9. 280.

Jecvnmeget, adj. neutr. Lige meget, lige
fior Andeel. .

Jevne (en) n. ſ. (Urt) norſt. Lycopodium
complanatum. Fl. D. T. 78. hedder og
Jamne, Idnak, Idne.

Javnshold, fee Jovnhold.

Jevnſides, adv. [af jævn og Side.) Hos,
ved Siden af. At gaae jævnfideg. een.
Det bruges og af mange med Prap. hos,
ved, af efter fig, ſom neppe er rigtigt, da
Ordet ſelb fører Begrebet af diſſe Præp.
Bemarkelſe i fig. Biſpegaarden ligger Jævn
fideg Kirken. Han reed jæonfides Kongen.
Jaonſides er ogfaa et Adjectivum, f. Er.
jæonfides Vinkler, det er: tvende Vinkler
[anguli conigui) fom ligge ved Siden af
hinanden og udgiore 180 Grader. Bugs
ges Math. Forefæs. 1 D. S. 134.

Jaevnſidig, adj. n. Fævnfidigt Som er
eller ligger ved Siden af. Strandbredderne

ligge hinanden jævnfidige. i

Jævnfidet, adj. Som har lige Sider:
en jævnfidet Triangel.

Jævnfindet, adj. Af'lige Sind og Tanker,
ligeſindet. (Langebek.)

Jævnffift, adj. neut. [af jævn og Fifte,

partiri.] Lige deelt, ſtiftet i lige Dele.

Fævnfopp, fee Ikonſopp. i

Soon DID, jefneſtyld, adj. See jævne

yld.

Javnvagtig, adj. neut.
Lige vagtig, fom veier lige meget,

lige Deel i ſamme Forſeelſe.

Jevnſlet, adj. Plat, flad, flaf, lige, jævns
flad. (v. Aphelen.)

Jaevnſtrogs, adv. J en parallel Linie.
(Wolfs danſt:engelſte Ordb.)

Javnſtrogsvide (en) n. ſ. [af jævn No. 1
Strøg og Vide.) Den Beſtaffenhed, at

"alle Dele blive altid i lige Afſtand fra hin⸗
anden. Parallelisme. (v. Aphelen.)

Javnſtrygende, adj. Parallel. Jœvn⸗

ſtrygende Dine, naar alle fire Diekroge

fidde i lige Linie. Javnſtrygende Ten⸗
der: maar Tanderne ſtaa i lige Linte og
gier em jævn Flade. Holtens Danm. og

Norg. Faun. S. 6 og 12.

Jevnſuppe Cen) n.f. Et Slags Suppe. Fis
flen er fogt meden Fævnfuppe. (Langebek.)

Jevrntat, adj. [af jævn og fæt,] J Mine
ralogien, ſom er af ſamme Aabenhed, far
lige ſtore Pori. Udi Bruddet ere Kalkſte⸗
nene tildeels af ufiendelige Dele, flintags
tige og jævntætte, ꝛc. Bruͤnniches Mi:
neralogie pag. 6. 3.

Javntidig, adj. Caf jævn og Tid.) Som
lever pan famme Tid. (Bruges og ſubſt.)
Suhm og Rothe vare Fævntidige.

Jaevntyk, adj. Lige tok overaft. (Strøm,)

Sævnvægt (en) n. ſ. [af jævn og Vægt, pon-

us. ] ”

1. Ligevægt, maar to eller flere Ting ere af
lige Tyngde. Vi komme Fævnvægtens
Grændfer alt for nær. Lytkens oec. Tan—
fer 1 D. 7 VB. p. 29. .

2. Figurlig bruges der i politiſt Forſtand om
det Forhold af Magt, Indflydelfe eller ans
det, ſom Perſoner eller Ting ſtage i til hins
anden. Oecon. Mag. 3 BD. p. 28.

Javnvagtigt.

De tø
Ting ere Jovnvagtige.

Yæynvel, adv. [af Isl. jafnvel, æqve, pari-

ter.] Ligeſaa vel, ligeſaa godt. (Langebek.)

Javnvardig, adj. n. Fævnværdigt, Lige

værdig, lige fortient.
Fævns

Jag Jag 15

Jeævnvide (em) n, ſ. [af jævn Ro. 1 og
CBide,] Det at noget er i lige ſtor Af:
fand fra hinanden, Parallelisme.

Jevnvidsmaal (et) n. ſ. See Jovnſtrogs⸗
Wide. (v. Aphelen.)

Jafne (en) n. ſ. (urt) Isl. Lycopodium cla-
vatum og alpinum. Fl. D. T. 126 00 79.
Almindelig og Field Ulvefod. (Viborg.)

Sag (et) n. ſ. [udtales og Fart eller Jav, af
jager.)

1. Jagen, Jagten efter et Dyr. Hundene
ere nu paa Fag efter Haren.

2. Efterſæettelſe for at paagribe en Forbryder.
Politiet er paa Fag efter Tyven.

3. Jil, Skynding, Haft. Det blev giort i
en Jag. (Langebek.) |

4. Færfel, Optog, Tummel, Allarm. Paa
de kisbenhavnſte Gader er et nophsrligt Jag.
Hvad er det for et Jag J holder?

Jagebolt (en) n. ſ. Kaldes en Bolt, ſom bru:
ges til at uddrive andre Bolte med, naar
Sfibe repareres ꝛc. (Loveuern.)

Jagedag Cen) n. ſ. [af jager.] Dag, paa
hoilken man jager ellev gaaer paa Jagt.
Jagedage ere ikke altid Fangedage. (Ordſ.)

Sagefiær, adj. Gom elffer Jagten.

Yageline (en) n. ſ. Line, hvori man jager
en Heſt for at tide eller afrette den.

Jagelyſt Cen) n. ſ. Attraa, Lyſt, Kærlig:
hed til Jagt. |
agen (en) n. f. |

1. Den Gierning at jage efter dilde Dyr. At
forlyſte fig med Jagen og Riden.

2. Forjagelſe, Fordrivelfe, Jagen i Landflyg:
tighed.

3. Steerk Kierſel, megen Ferſel af Heſte og
Vogne. Hvad ſtal den Jagen til. Her
er da og en uophørlig Jagen paa Gaderne

2. Hvad fom (feer haſtigt, ſtyndende, med
Jil. Det er ffrevet med en jagende Haand,
Pen. Alt ſkal gade jagende fra Haanden,
det er Uykken.

Jager, v. a. imperf. jog eller jagede,

… partic, jagen, fup. jaget, paſſ. jager.
[Germ. jagen; Svec. jaga; Lat.agitare,J

1. Forfslger Vildt, opſoger og efterfærter
vilde Dyr for at dræbe dem. At faget paa
Bagfod, figeg, naar Hundene jager hen ſom
Haren fom fra, Det er ikke hver Dag
Greven jager, 2: man fan ikke altid løve t
Fryd og Glæde; it. Hvo der jager med
Katte, faner ikke andet end Muus, >:
med en ſlet og ubevende Adfærd udretter
man ikke ſynderligt. (Ordſ.)

2. Fordriver, forfølger, driver paa Flagt.
At jage Fienden til Portene. Hvo der
ſtal jage cen over tre Gierder, ſtal felv
over to; tr. Hvo en anden vil jage, ſtal
felv lobe med. Ordſ. Ar jage Bouhaſer,
ſiges om Meſterne i Haandvarkslaugene,
naar de forfolge uberettigede Haandvarks⸗
folk.

3. Driver fra et Sted til et andet, kommer
til at lobe og rende omfring. Han fan ins
gen Folf holde, thi han jager dem fra Mor⸗
gen til Aften. .

4. Haſter, iler, ffynder fig & at laſe, ſtrive

. eller forrette anden Gierning. Du Har ikke
nodig at jage faa flærfe, Det er ſtadeligt,
at du ſaaledes Jager Maden i dig.

5. Kierer efler rider ſterkt, med ilende Fart.
Han jager ſom han havde ſtiaalet Saade Heſte
og Vogn.

6. Figurlig: om et Mandfolk, ſom løber efter
Fruentimmer, driver Horeri. Han jager
baade Nat og Dag. S. Horejeger.

—— —⸗⸗s ⸗ ——— — — ———— — ⏑—

i denne Aften. 7. Jager af, v. a— |
>. Haſten, Skynden, Ilen med at leſe, ſtrivel a) Uddriver, udjager; jage Een af Landet,
eller giøre auden Gierning. Hvad ſtal den Huſet. Jage Sveden af Kroppen. At
Jagen til? du kommer tids nok. jage tre Harer af een Buſt, d: vinde
Sadynde, ad). part. [af jager] . "tre Spil i Rad. Ordſ. (Langebek.)

- Naftig ridende eller kiorende. Der (om: | b) Ødelægger, fordærver ved al for ffært
.… Mer de alle jagende fra Brudehuſet. Hau Jagen. Jage fiver af cen. Sage
lom jagende ind i Gaarden. | Aanden af Halſen paa een. X

Cc) Kig:

16 Jag
c) Kisrer, løber, ſtriver, eller forretter
noget med Hurtighed. Han jager Fan:
Den et Øre af, a: ffriver meget hurtigen.
Han jog af, førend jeg ſik ſagt det. See
og Afjager.
8. Jager an, v. n. Kiorer, rider ſtarkt til.
(Meih.)
9. Jager bort, v. a. See Bortjager.
10. Jager efter, v. a.
a) Efterfærter, ſtraber at fane fat paa ved
Jagt. Ar jage efter Vildt.
b) Diger, tragter, ftræber efter. Lad
Hofmanden jage ligeſaa ſtark efter en
Titel. Sned. Patr. T. 2 B. p. 158.

11. Jager forbi, v. a. Drager, reiſer hur:

tig, med Filen fordi et Sted.
fjer forbi i Morges.

12. Jager fra, v. a.
a) Møder til at forlade noget.

San jog

Jage een

fra fis. Jage Katten fragader. Jage

ten fra fir Ardeide.

b) Sfiller een ved noget med Magt eller

Bold. Sage een fra Huus og Gaard,
fra Kone og Bern.

17. Jager fra hinanden, v. a. Skiller ad,
driver bort fra hinanden, gaaer imellem for
at adfplitte, De havde myrdet hinanden,
om han iffe havde jaget dem fra hinanden.

1.. Jager frem, v. a.

a) Driver fort, nøder at gage frem. Hyr;
den jager Ovæget frem.

b) Kisrer, rider hurtig frem.

15. Jager hen, v. a. Til et vift Sted, dri—
ver hen.

16. Jager hid og Did, v. a. Driver ſnart
fif, ſnart her. Jage ſtne Folk hid og did.

17. Jager i, v. a.

a) Driver i med Magt, bringer ved Magt
ind i' noget. Jage Lunden i Huſet.
Jage een i Ilden.

b) Stikker i, finder i. Jage een Kaarden
i Livet, Jage Spydet i Siden paa een.

c) Jage i fig, bruges deels om den, der
ſpiſer Qurtigt, deels om den, der fpifer
og drikker alt, hvad hen fan fane. Han
jager alting i fig. Jage Maden i fig.

Jag

18. Jager iblandt, v. a. Sammenblander,
mænger udrdentlig ſammen. Han jager
det ene blandt det ander. .

19. Jager igiennem, v. a.

a) Driver, tvinger til at gage igiennem.
Jage een igiennem IN og Vand.

b) Etiffer heelt igiennem, faa der er Hnl
paa begge Sider. At jage een igien⸗
nem mied et Spyd.

c) Drager, reifer, unden af opholde fig, igien—
nem en By. Han jog igiennem Byen.

20. Jager ind, v. a. Indjager.

a) Noder ind udvendig fra med Magt, dri—
ver i Huns. Jage een ind fra Gaden.

b) Tilfoier, fætter i, afſtedkommer. Jeg jog
ham en Efræfind, ved at fortælle dette.
Det jog megen Skrak ind hos Karen,

c) Naaer, indhenter under Veis. Inden
han naaer Roeskilde, ſtal jeg have jaget
ham ind. Vi joge ham ind under Veis.

21. Jager ned, v. a. Noder noget, ſom
er oppe paa et hoiere Sted, at gaae ned.
Jage Katten NED af Bordet. Jage ten
ned i en Hule.

22. Jager om, v. a. Jager omfring, bris
ver om fra eet Sted til et andet. Hunden
jog Henſene om i Gaarden. Sager om i,
rører med Hurtighed omkring i noget. Jage
om i Maden med Skeen, at hiin fan fvaleé.

23. Jager op, v. a. Opjager.

a) Driver frem af Stiul og Leie. At jage
et Dyr op. Jeg maa jage ham op af
Seugen hoer Morgen.

b) Høder, tvinger een til at gane op paa
et hoiere Sted. Jage een op paa Lofs
tet, Taget.

c) Lægger ode med overdreven Jagt, nd;
rydder ved Jagt, Han jager aft Vild;
tet op. (Langebek.)

d) Naaer, indhenter, oplober ved Kieren, Ri⸗
den eller føben. Jeg ſtal nok jage ham op,

24. Jager over, v. a. Kiarer eller rider
hurtig over noget. Han jog over Marken

i fuld Spring. Jager over Ende, Fafter

til Jorden med Fart; firer, rider, løber

paa

Ja

paa een, ſaa han falder. Det bekomrer dem
lider, om de jage Folk over Ende eller ei.

25. Jager paa, v. 2.

a) Kisrer paa. med Uagtſomhed og GÉpn:
ding. Han jog pag Afviferen, faa Vogn:
axelen brak.

b) Skynder paa, driver paa, at een ſtal
ſtynde fig at blive færdig. Han jog paa
Børnene, at de kunde komme i Skolen.

c) Kibrer ſterkt til, ilter frem ad. Han
jog brav paa, at han kunde naae Byen
inden Aften.

d) Hafter, iler, ſtynder fig i Ord og Gier:
ning. Hvad behøver du ar jage ſaale—
deg paa? Naar han fæfer, jager han
ſaaledes paa, at ingen fan forſtage ham.

e) Jager paa Døren, vifer bort fra fit
Huus, tvinger til at gaae bort. Han
jog alle fine Folk paa Døren.

f) Jager paa Flugt, neder til Fingt,
flaaer af Marken, pan Flugt. Da Cæ:
far fom, jog han Fienden paa Flugt.

26. Jager ſammen, v. a.
a) Driver, ſamler i Hob, i Flok. Hyrden
jog OQvæger ſammen.
) Blander uordentlig imellem hverandre.
Der er aldrig Orden i hang Ting, thi fan
jager alting fammen.

27. Sager til, v. a.
2) driver, nader med Magt cen hen til et
viſt Sted. Han jeg Fienden lige til Lei;
ren, til Portene 2.
5) tiører , vider, lober haftig frem. Fag
lidt til, at vi kunne nage Porten, inden
den lukkes: fad os jage lidt til.
briver paa, at een ffal gisre noget.
Sage Arbeiderne til deres Arbeide.
Jager tilbage, tvinger een med Magt
til at vige efler vende om til det Sted,
han er kommen fra, viſer tilbage. Han
jog Fienden tilbage ved førfte Angreb.
Da han kom i Sktolen havde han glemt
fin Bog, og blev jagen tilbage for ac
hentede.
28. Jager ud, V. 2.
redie Tome.

)

dåd)

Udjager.

Ja 17

a) uddriver, forjager et Sted fra. Jage
een ud af Byen, Landet.

b) ſtriser haſtig ud, laſer hurtig igien—
nem. Det Brev, den Bog er ſaart jas
get, jagen ud.

29. Jager væb, v. a. See Bortjager.

Jager (en) n. ſ. pl. Jagere. Kaldes et
Krigsſtib, der beordres at indhente et andet
i Sigte værende Skib. (Lovenern.)

Jager (et) n. ſ. Et lidet trekantet Geil, der
anbringes uden for Klyveren. (Lovenorn.)

Jagerbardun (en) n. f. [af Jager og Bar:
dun.] Tove, der fættes pag Enden af Jager;
bommen for at fatte den, See Bardun.
(føvenørn.) .

Jagerbom (en) n. ſ. En liden Udlæg:
ger til Jagereu, der anbringeg paa Siden
af Klyverbommen, og gaaer uden for den.
(Løvenørn. ) |

Jagerport (en) n. ſ. Kaldes den Kanon:
port, der er i Boden af et Krigs ftib,
hvor en. Canon fan anbringes til at kunne
ſtyde omtrent forud, og altſaa benyttes af
det Skib, fom forfølger et andet. Mau
hav ikke diſſe Porte paa alle Sfibe, men de
begynde i de fenere Tider meget at komme i
Brug. (Lovenorn.)

Jagetroſſe (en) n. ſ. Det fmæfrefte af de
Tove der bruges i Almindelighed til at hals
et Skib frem, eller varpe med. (Løvensrn.)

Jaggel, Jagl eller Jokel (et) n. ſ. [Is]. Jo-
kull] mons glaciei. Et med Snee efter Jis
bedækket Field (af Haukull paa Danſt Hagels

fee Ordet Hagel.) Jr. en Egel eller Fis:
tap, fom hænger ved Huſene. Clauſſens
Snoerro.

Jagning (en) n. ſ. Det famme ſom Ja⸗

en.

Ich (en) n. ſ. pl Jagter. Et Slags
Skibe med cen Maſt til Koffardihandel; et
let og haſtigt Kartsi, ſom efter fin forſtiel⸗
fige Beſtemmelſe kaldes ſnart Poſtjagt,
Lyſtjagt ꝛxc. ꝛxc. Han eier tre Jagter i
Soen.

VJagt (en) n. ſ. [Germ. Jagd; Svec. Jagt;
Lat. venatio]
C

*

3.

Ja

1. Jagen, Jagning efter Vildt, den Gierning
at forfolge, fange og drabe vilde Dyr.
Han gaaer, . rider daglig paa Jagt.
Jagt er haus ſtorſte Forlyſtelſe. At ride
paa Jagt med en Traéheſt 3: bruge de
Midler, hvormed intet udrettes. Man
blæfer ogſaa til Jagt, hvor intet fans
ges d: begynder paa en Ting, ſom iffe
fuldføres, Ordſprog.

2. Den Idrot, Haandtering, Forretning,
Konft at jage, Dan er fra Barn af ops
lære ved agten. Han føger om at an:
fætteg ved Jagten.
Jagten. J | |

3. Jagtfrihed, Tilladelſe, Ret til at jage.
" Der er ingen Jagt til Stedet, Den Her:
remand har ingen Jagt, har miftet fin
Jagt. (Moth.)

4. Alt det, fom hører til en Jagt, af Folk,
Heſte, Hunde ꝛc. Jagten kom her forbi
i Dag. Dan har forødt alle fine Midler
paa Jagt. J Morgen Holdes en for
Sagt.

5. Vildtet fom jages eller fanges paa Jagten.
Her falder ingen fynderlig Jagtli denne
Egn, J Dag har han giort en god Jagt.
Deraf ſiges og Overjagt og Underjagt,
om ſtort og fmaat Vildt. See diſſe Ord.

6. Færfel, Optog, Stoi, Allarm. Hvad
er alt det for en Jagt? Der er en Jagt
paa Gaden, fan man fan ikke høre det
mindſte.

7. Figurlig: Efterſogen, Efterfættelfe for at
paagribe nogen. Politiet har nu i tre Dage
været paa Jagt efter Tyvene.

8. Bruges og til Søes om at forfølge de fiendt⸗
lige Sktibe: Admiralen gav Ordre til en
almindelig Jagt.

9. Ilen, Haſten, Haftværi. Har det da
faa flor Jagt. Der er en Jagt paa ham,
inden han kommer afſted.

10. Bruges det om Mandfolk, ſom føbe efter
Fruentimmer. Det er en ſtor Fruentim—
merelſter, han er altid paa Jagt.

11. Deraf haves en for Deel ſammenſatte
Ord, hvoraf ifær fan markes:

18

Han er vel ovet i!

aq) Jagtforordning (en) n. ſ.

Ja

a) Jagtbaad (en) n.f. [af Jagt og Baad]
en liden let og haftig feilende Baad. En
Lyftbaad.
b) Jagtbar, adj. ſiges om en fuldkommen
udvoxen Hiort, der i det mindſte har 10
Ender paa ſin Takke.
c) Jagtbetient (en) n. ſ. Betient ved
Jagten. Perſon, ſom ſtager ved Jagt:
vaſenet. |
d) Jagtbog (en) n. ſ. [af Jagt og Bog.]
Bog, ſom indeholder Regler for Jagten.
e) Jagtbyſſe (en) nm. ſ. laf Jagt og Byſſe.]
1. Én Byffe, hvori man nedlægger B8s
der eller Penge, fom ere forfaldne til
Jagtvæfenet.

2. Er let &Sevær af gane med vaa Jagt.
ér Jestzedet. See Byſſe No. 1

H agtdaife (en) n.f. See Jagtvogn.

8) Jagtdag (en) n. ſ. Den Dag, hvorpaa
der holdes Jagt.

h) Jagtdiſtrict (er) n. ſ. er Enemærte,
inden hoilket cen Gar gearet.

i) Jagtdragt (en) n. ſ. Let Dragt til
Jagt.

k) Wtelſker (en) n. ſ. Perſon ſom el⸗
ffer Jagt, gaaer meget paa Jagt.

1) Jagter, v.n. imperf. jagtede, fup. jag⸗
tet, Fager tit og ofte .

m) Jagter efter, v. a. Søger, forfølger,
gaaer paa Spor efter. Hvad er der du
gaaer og jagter efter? |.

n) Jagtfolge (et) n. ſ. Det Følge, en
fornem Herre har med fig paa Jagt.
0) Jagtfolk, n. f. pl. Det Mandſtab, ſom
bruges til Jagten, tfær Klappejagt.

p) Jagtfornoielſe (en). n. ſ. Den For:
lyſtelſe, Tidéfordrip, man har af Jag⸗
ten.

Forord⸗
ning, Kongelig Befaling, hvorefter Jag⸗
ten indrettes og anordnes, dens Ret—
tigheder beſtemmes, ſamt alle. did hen—
horende Ting foreſtrives.

r) Jagtfrihed (en) n. ſ. Tilladelſe at
jage paa egen eller anden Mands und,

en. .

MM.

Det Herregaard har ingen Jagtfri⸗

hed

5) Jagtgaard Cen) n. ſ. Den Gaard,
ſom beboes af en Jæger med Hunde og
øvrigt til Jagt henhørende.

t) Jagtgarn (er) n.f. Garn til at fpæn:

" de for Vildt.

u) Jagtgudinde (en) n. £. 9. den græffe
og romerſke Fabellæxre varede flefte Haand:
teringer underlagte en eller flere Gud:
domme. .Saaledes var Jagten under;
lagt Gudinden Diana, ſom derfor al:

. tid afregnes med Hunde, Pilekogger og

Bue, ſom Sindbilleder påa hendes Her—

redsmme.

v) Jagtherlighed (en) n.ſ. Den Nytte og
Fordeel, ſom haves af Jagtfrifed.

72) Jagtherremand (en) n. ſ. pl. Jagt⸗

herremænd [af Fagt og Herremand,
Saaledes kaldtes

dynafta 'toparcha.]
fgande Tider en daglig Opvarter hos

Kongen. See Liigprædifen over Jørgen

Brahe p. 37.

y) Jagtheſt (en) n. ſ. En Heſt, fom bruges
til Jagt, En let og hurtig Heſt.
z) Jagthold (er) n.ſ.

2, Den Gierning at holde eller angle,

forlyſte fig med, Jagt.

b. Ait hvad der udfordres til Jagt af

Perſonale, Hunde, Heſte ꝛtc.
x) Jagthorn (et) n. ſ. Et blæfende Inſtru⸗
ment af Metal,
paa Jagten.

6) Jagthund Cen) n. ſ.

2, und, ſom er afrettet tit Jagt.
Han holder et ſtort Antal Jagt⸗
hunde.

b. J Sardeleshed et eget fort Slaget

” Hunde, ſom folger Vildtets Spor,

og driver det til Jogeren. Det fams
me ſom Skydehund.

C, Figurlig bruges det og om et Menne—
ſte, ſom man efter Lyſt og Lune ide;
lig betiener fig af til fine Forretnin—
ger. Jeg vil itke længere være hans

Jagthund. så
gth e

ce) Jagtkiole (en) n. ſ.

di) Jagtkyndig, ad).

ſom Jegerne blæfe il

Ja 19

aa) Jagthuus (et) naſ. Huus, hvor en:
ten en Jæger boer, eller ſom ev ind:
rettet til de Jagendes Beqvpemmelighe—⸗
Der. |
bb) Jagtjunker (en) n.ſ. Ung Adelsmand,
fom følger med Fyrſten paa Jagt, eller
lægger fig efter Jagten, En Hofbes
tient. :
Kaldtes for:
dum en Kiole af grønt Klæde, fom brugs
tes paa Jager, fordi grønt er Jægernes
fædvanlige Farve.

dd) Jagtflæder pl. Klæter, man bruger

fil agt baade for deres Lethed og Far:
veg Skold.

ee) Jagtklepert (en)n. ſ. See Jagtheſt,
it. Klepert.

ff) Jagtkniv (en) nød. En Kniv, ſom
bruges paa Jagt.

gg) Jagtkonſt (en) n. £. Den Kundſtab,
ſom harer til Jagten, MÅ dertil. hørende
Adfard.

hh) Jagtkrud (er) n. ſ. Funkornet og ved
Gnidning poleret og glattet Krud, ſom
iſcer bruges paa Jagten. Fantes Nas
turh. 3 D. p. 361.

Som forſtaaer
Jagtveſenet.—

kk) Jagtkyndighed, n. f. Kundſtab om
Jagtvaſenet.

Il) Jagtleed (et) n. ſ. Et Leed, ſom

fkun aabnes for de Jagende, at de kunne
yde Gienvei til et eller ander Sted.

mm) Jagtlyſt (en) n. ſ. Lyſt, Attraa,
Begierlighed efter at jage.

nn) Jagtmaaned (en) n. ſ. Den Maa⸗
ned, ſom fornemmelig ev beqvem' til

Sagt.

00) Jagtmuſik (en) n. ſ. Muff, ſom er

— Beftemt «il, eller-paffende for Jagten.
ppy Jagtnar (en) n, F. Perſon, ſom er
alt for begierlig -efter Jagten. Siges
ſpotbiis.
q9) Jagtnæt (er) n. .ſ. Net etter Garn
til Jagt. a
)

Ja

rr) Jagtnogel Cen) n. ſ. Nogel til en
Jagtport for en Vildbane.

Mm Jagtord (et) n. ſ. pl. id. (terminus
venaticus) Ét Ord i Sardeleshed hen—
hørende til Jegerſproget. |

tt) Jagtorden (en) n. ſ. Kaldes i So—
Tactiken en vig Stilling, ſom en Flaa⸗
De eller Eſtadre gives, der jager efter
fiendtlige Sfibe. (Løvenørn).

uu) Jagtpel (en) n. ſ. Pael af Steen
ellev Træ, der betegner Grændferne for
en Jagtrettighed.

vv) Jagtpage (en) n. ſ. Page eller ungt
Menneffe af Adel, fom følger med Fyr:
ſten paa Jagt. (Langeb.)

xx) Jagtparti (et) n. ſ. Selffab paa
Jagt. Jeg har i Dag giort er Jagt⸗

: parti, og kan derfor ikke komme.

20

yy) Jagtpidſt (en) p. ſ. Pidſt med fang!

Snart og ført Sfaft, hvormed Jæger:
ne ſtraffe Hundene. Træffe cen igien—
nem i fin Jagtpidſt.
22) Jagtpluds (en) n. ſ. Stor Kniv,
hvormed Vildtet ſtikkes og forlægges.
zæ) Jagtport (en) n. ſ. Port for en.
Vildbane.
55) Jagtraab (et) n. ſ. Er viſt Slags
Skrig, ſom Jægerne indbyrdes forſtaae.
aaa) Jagtredſtab (er) n. ſ. Redſkab,
ſom henhsrer til Jagten.
bbb) Jagtren (en) n. ſ. Jagten, Faren,

frær i Færfel og Optog. Hvad. er det |.
for en idelig Jagtren?
ece) Jagtrer, v. a. Bruges meeft i dag⸗

lig Tale, og er intet uden et freqven-
tativum af Jager. IJ

ddd) Jagtret, Jagtrettighed (en) n. ſ.
Rettighed, Tilladelſe at jage. Jagtret
betyder ogſaa Retten for Jagten [Jus ve-
natorium.] ”

eee) Jagtſadel (en) n. ſ. Liden fer Sa:
del, ſom bruges til Jagtheſte.

fr) Jagtſag (en) n. ſ. Tviſt eller Pro:
ces angagende Jagt. Jagtſager bru:

Ja

seg) Jagtſelſtab, fee Jagtparti.

hhh) Jagtſtib (er) n. ſ. See Jagt.

iii) Jagtſtilt (er) n. ſ. pl. Jagtſtik⸗

> ger. Er Tegn eller Skilt af Metal,
ſom Fægerne og Sfytterne bære med
Jagtherrens Navn eller Vaaben.

kkk) Jagtſkrig (er) n. ſ. See Jagtraab.

IU) Jagtſlot (er) n. ſ. Slot, indret⸗
tet for at tage ind paa ved Jagten.

mmm) Jagtſpil (et) n. ſ. Jagtmuſik.

nnn) Jagtſprog (et)n.f. See Jogerſprog.

000) Jagtſpyd (er) n.ſ. Spyd, fom brus
ges paa Jagten, ifær til Vildſolin.

ppp) Jagtſtovler, n. ſ. pl. Støvler,
ſom man bruger paa Jagt.
qqq) Jagtſtykke (er) ni ſ. Et Slags

Muſik, egentlig af blæfende Inſtrumen—
fer, fom: bruges pan Jagt. It et
Maleri, ſom foreſtiller Faget, eller
noget fil Jagten henhsrende.

rrr) Sagttaffe (en) n. ſ. See Jægere

taſke.

sss) Jagttid (en) n. ſ. Den Tid paa
Aaret, Foraar og Efteraar, da Jagten
gager ind.

ttt) Jagttoi (et) n. ſ. Gee Jagtſager.

uuu) Jagtvaſen (er) n. ſ. En Samling
af alle offentlige Foranſtaltninger Jag⸗
ten betræffende.

vvv) Jagtvej (en) n. ſ. pl. Jagtveie.
Gienveie enten over Marken eller i
Skovene, ſom ikke føre til noget vig
"Sted, men blot afbenyttes, naar Jagt
holdes.

xxx) Jagtveir (et) n. ſ. Veirlig, ſom
er beqvpemt til Jagt, tørt og ſtille Veir.

yyy) Jagtviſe (en) n. ſ. Viſe efter Gang
at ſynge pan Jagt. '

zzz) Jagtvildt (et) n. ſ. Spiſeligt
Vildt.

æææ) Jagtvogn (en) n. ſ. Let Vogn,
ſom man bruger paa Jagt. JF Særde;
leshed et viſt Slags Vogne, en Phaeton.

ges abſolute i Pluralis for allehaande | Fagttagelfe (en) n. ſ. [af iagttager. See

Ting henhørende til Jagten.

dette Ord. ]

1. Gier⸗

Ya Ja 21

1. Den Gierning at iagttage, Efterledelſe. Jakker, v. 2. imperf. jakkede, fup. jakket
Lovens, Pligternes Jagttagelſe. laf Sax. jakkern, ultro citroque vaga-
2. Jagttagelſer, pl. Anmarkninger, fom| ri, udentviol blot et freqventativum af
giores ved at lægge noie Marke til noget. | jager.)
Han udgiver aarlig fine aſtronomiſte Jagt⸗ 1, Farer hfra et Sted til et andet, brager
tagelſer. idelig og ofte fra Sted til Sted, enten

Jagttagen, Jagttagning (en) n. if. Desi til Vogn eller Heſt, unden noget vigtigt
marken, Paaagten, den. Gierning at besf - rende. Bruges, ſom ofteſt med Præp.
mærte noget. ou efter fg. Han giør ifte andet end

Jagttager, v.a. imperf. iagttog, fup. iagt⸗ jakker om. Han jakker idelig om fra
taget. [Her er i ligefom i Fagttagelfe en] Buy til By.

Vocal, og udgior en Stadelfe allene, dal2. Jakker af. Forderver ved ſtisdeslss
Ordet er ſammentrukket i Stedet for: tast — Behandling, flyer ilde til. Han jakker
ger i Agt, dvyilket dog har en andeni alting af fig. Han!jafÉer een Klædning

… Bemærtelfe, nemlig at bruge Ugtfomhed]. .af efter den anden.
for at afværge et Onde. Gee Tager.) |3. Bruges det og, naar man ſtoder, Kammer

1. Giver noie Agt paa noget, for at gisre! eller læfer noget flet op. See Hakker.
fine Anmæerkninger derover. De reifte ders | (Langeb. )
hen for.at iagttage Venus's Gang igien⸗Jakkel (en) n. ſ. pl. Jakler, [Isl. Jaxl.
nem Solen. pl. Jaxlar.] Bruges Rordenfieldé i Norge

2. Viſer Agtſomhed paa noget for at opſyldeſ om'Kindtænderne.
og efterleve det. At iagttage Guds Bud, Jakkel (en) [af Isl. Jokulſ] ſtribes og Jag⸗
Lovene, ſin Skyldighed, ſine Pligter. gel. See Ordet.

3. Lægger Mærfe til noget for at føre ſig Jahn (er) n. ſ. Paa fine Gteder i Jylland:
der til Nytte, At jagttage Leiligheden,| Jern. Blichers Viums Beffrivelfe p. 156.
fin Fordeel. Jakob, fee —8

Jagttager (en) n. ſ. pl. Jagttagere. En Jalap eller Jalaperod (en) n. ſ. Radix Ja-
Perſon, ſom lægger Marke til noget. En) lapæe. En afførende Rod. Tychſens Apo⸗
Obſervator. En flittig Jagttager af So⸗ thekerkonſt p. 280. 1. D.
lens, Planeternes, Sygdommenes Gang. I Falapefæbe (en) n. ſ. Sapo Jalapinus ib.

Jaguar (en) n. ſ. Felis Onca, En Katte) 2 D. p. 514
Art. Kieldſ. Naturh. 1 D. p. 29. F ud: Yalaper Snerle (en)in. ſ. Convolvulus
tales her, ligeſom i de tvende følgende Ord, Jalapa. En Plante, fom giver Roden
efter der Franſte. Jalap, og har: faaet Navnet efter Staden

Zaguon eller Jargen (eu)n.ſ. See Sargon. Ralappa i Ny-Spanien.

Jakal (en) n. ſ. Canis aureus. En Art af Jalker, v. a. imperf. jalkede, fup. jalket. (vens
Hund. J— Naturh. 1 D. p. 26. telig af alfer) Gaaer langſomt og befvær;

Jakke (en) n. ſ. [Germ. Jacke, Gall. ja-| ligt, kryber frem. Han jalker fom en Sal⸗
que; Angl. Jak; Græc. iwyy; Lat.| Hund paa tør Land. (Moth.)

sagum, amiculum manicatum ] Et i Jamand (en) n. ſ. [af Fa og SMand.] Ca

fordum Tid brugeligt Kladningsſtykke med ttel Ya tilalt. Set
Ermer for Fruentimmer, hvilfet naaede ſom hykke ſt fige J Leths Gloſſ.

fil Knæerne. (Moth.) J Norge kaldes Jaminde (er) n. f. lnorſt Samrytfe, Dis

en Bondetrsie, fom er længere end Den! . ald.

almindelige: en Jakke. Hallagers norfte | Jamling eller Sammen (en) n. ä [af Isi

Ordſ. J | fjafn-lengd, æqvalis longitndo, af jafø,
ægva

22 Ja

æqvalis og lengd Danft. Lengde, lon
gitudo.]

1. Den ſamme Tid paa Aaret, ſom paa det
forrige eller folgende. Et heelt Aar tilſam—
men, ff Ex. fra 21 Juni til famme Dag
næfte Mar, J Dag Sammen; anno ab
hinc. (Moro) '

2. Dag:og Jamling i gamle ove er: det
ſamme', ſom Aar og Dag, eller efter juri—
diſt Beregning, et Anr og fer Uger. Arv
ſtal ſtage Dag oc Jamling, om Art:
” ibitigerne ete udeulanbs.
p. 402.

Jenn (en); n. ſ. pl. Jamlinger [af Isl.
Jafniugi æqvalis, af jan æqvus,] AGE
Ligemand, en Jævbntige, være fig i Den:
feende tit. Alder, Styrke, Vext, Vilkaar

ꝛc. De to ere Jamlinger, d: lige gamle,

fore, ſterke o. f. 08

(kangebek:)
Jammen ſeeJamling.

Jammer (en) n. f. [af Is]; emja, lamen⸗
tari, vøcem qverulam et miferabilem i

edere, Germ. Jammer; Lat, lamentåtio,'
calamitas.]

1. Ynkelig Graad, Hulen, flagende Lyd.
Man hørte en for Jammer paa Quin—
der og Bern.

2. Elendighed, Ulykke, beklagelig Forfatning,

ynkelig Tilſtänd. Han er kommen i ſtorſte
Jammer og Elendighed. Det er ret en
Jammer at fee paa.

3. Deraf haves adſtillige ſammenſatte Ord,

fr -faafom i. *

Gay anmerdal (en) n. ſ.

gamle Theologer om Verden ned al dens
ir) Elendighed.

7 Dal.

': b). ammer fuld adj. [af Jammer og
fuld] Fuld af Stage og Elendighed.

| — zjammerfulde Liv.

ze) Jammerklage (en) n ſen fas
søn er ledjaget af raa En
hn DSA! VE ig

dd) Jammerlevnet (er) n. [Germ.

gJammerleben] uſei, Baren, , flet
SN Suſandi⸗

Oſſerſens Gloſſ. J

Bruges aft

Jorden er en Jammer⸗

Gr. Vekla⸗

e) Jammerlig,

Ja

ad). neutr. jammer

. ligt, Beklagelig, ynkelig, elendig, fat⸗

tig. Han lever i en jammerlig Til⸗

ftand.

1. Slet og forkaftelig, ſom man fe har
nogen Hielp af, ſom ikke duer. Det

er en jammerlig Treſt. Hans Vers

rer noget jammerligt Isi.
2. Sorgelig, ſom opoakker Medynk og
” BDeeltagelfe. Det var ret et jam:
merligt Syn. |
f) Jammerligen, tadv | £

1. Paa en jammerlig, vnlelig, bekla⸗

Beug Maade.*
.Paa én flet Maade, om noget ſom
J——— eller gizres. Han ſtriver,
læſer, arbeider jammerligen. ”
RA J ældre Skifter: faelt, afſtyeligen:
GSaarjemmerligen monne det huete.
Riimkren. F. 54.
let Jam⸗

8) Jammerſang (en) n.: c
mer og Sang.] -
1. En Klageſang, Veeklage, Betkiagel⸗
fe over fin Elendighed.
2. Sorgeſang, Elegie over en Død.
(Moth.)
hk) · Jammerſkade Cen) n. Fa Stor, bes
klagelig Sfade; Uheld. Det 'er 'ret' en
Jammerſtade. Bruges og ironiſk om
ſmaa Forhindringer. |
i) Jammerffrig (et) n. ſ. Ynfefigt og
ængfteligt Skrig, der tilfiendegiver Ulyk—
Fe og Elendighed,
F Jammersnat (en) n.f. En nlvkkelig
" Nat, i hvilfen man lider og udftaaer
meget Ondt,

1) Jammerſtand (en) nf. Ynkelig og
ulykkelig Tilſtand, Borfarning, hvort
man er,

m) Jammerstid (em) n. ſ. En Tid, naar

r man lider megen Nød og Elendighed;
naar man hat megen Sorg og Bes
kymring.

n) Jammerstone (en) n. ſ. Tone eller
Stemme, der udtrykker Sorg eller Elen—
dig⸗

DJa | Ja 23
dighed. Det fagde fan i en Jammers⸗Janiſarmuſik (en) n. ſ. [af Janiſar og

tone. Muſik.) Det Slags Krigsmuſik, ſom
0) Jammerviſe (en) n. ſ. See Jam⸗ efter Jantfarerne er optaget i Europa.
merfang. Han maa nu qvæde Jam⸗ Janner (en) n. f. (Fugl) Hav⸗Janner.
merviſe. Moth.) Colymbus glacialis. (Linn.
Jamne. See Javne. Janning (en) n. ſ. obſol. [af uvis Oprin⸗
Jamnes Soſter (en). n. ſ. (urt) Norſt. Eri-| delſe.]) Baade, Binding, Gevinſt. Hvad
ca vulgaris, Fl. D. T. 677. Alminde— Fanning funde jeg have deraf, at jeg be:
lig Lyng. (Viborg.) drog dig. (Moth.)

Jamren (eu) n.f. Klagen, Klynken, Be] Januar (en) n. ſ. [Lat. Januarius.] Giugs
klagelſe. Der er en Jamren i hele Hu: maaned, eller Den forſte Maaned. i Aaret.
fer. Jan van Gent (en) n. f. (Fugl) Procella-

Jamrer, v. n. imperf. jamrede, fup. jamver.| rå Baſſanus. Hedder og Toſſefugl, Havs

"1 Kynker, beklager fig, tilfiendegiver fin! ſule. Mullers Zool. Dan. p. 18.

Red og Elendighjed. Han jamrede ſig Japanere,
meget over Det ſtore Tab. At jamre fig Farve og Glands,
for een, dolere vicem alicujus,

2. Udſioder Skrig af Smerte, hyler, giver,

ſig. Den Syge jamrer ſi ig nu igien

v.a. At give Kobberet den
ſom er brugeligt i Ja⸗
pan. Heraf japaneret Kobber.
Japanſt, adj. Den ſom er fra eller hører til Ja⸗
pan. Japanſt Porcellain. Japanſt Jord;
meget. ſtſiont denne ei kommer fra Japan, og er en
3: Benges det og, dog fun fjeldene, imper⸗ fortykket Planteſaft, blandet med Kalt jord.
ſonaliter, det jamrer mig, eg beklager Japper, verb, n. See Hiapper.
det, det giør mig ondt, - Jarl (en) n. f. pl. Jarler [af Angl. ear/,
Jamring (en) n. ſ. Det ſamme fom Jam: sl jarl, dynaffa, comes] Cn Site, fom
rn Findes 08 mot, men er nn el hos 08 i gamle Dage gaves Mænd af den
, ;Højefte Verdighed, og hvormed ſtore Nets
brngelige. tigheder vare forbundne.
Jamſt, adj. Paa fine Steder i gylland: Jarldom, it. Jarldomme (er) nl. —
utidig. Blichers Vinns' Veſtriselſe p. 1. En Jarls Vardighed. |
156. See og Hiamſt. 2. Det Diſtrict, ſom ſtod under en Jarl. |
Yan' (en) n. ſ. [ventelig” af Janns, n|Jarmer, v.n. imperf. jarmede, fup. jarmet.
Mands Naon.] JF Kortfpil figes deri at IIsl. jarma, ballare, de ovibus,] Støier,
dlive Fan, ſom intet Stik faaer. Nu
|

larmer, raſer. (Moth.)
blev han iglen Jan. | Der er giort tre Jaas, it. Jas (et) n. ſ. obſol. Stam, Fraa⸗
Gange Fan i Aften. |

åg ea Vand. — .)* ' — ſa

aaſer, v. n. imperf. jaaſede, ap: jaa et
— obl. impert. Jangene, fup." (af det forrige) Skummer, giver Skum fra
felfer: a) valter af Sted.

ſig. (Moth.)
Han jangler i
underlig Affſed. Jaſalamp (en) n. f. (urt.) Norſt. Gna
godt til.

b) ev ſlattet, flucter itte|”
Klæderne jangle paa ham. boe Evigfrands. (Viborg.)
Janiſar (en) n. ſ. pl. Janiſarer. Skri— Jaſe (en) n. ſ. [Is]. Miacſi, Sv. ol. jaſſe,
veg ogſaa Janitſchar og Janiſtar, en Germ. Haſe, lepus.]' Saaledes kaide
fordrejet Udtale af det tyrkiſte Genitzerij Bønderne i Norge en Hare. Jaſe falde

phalium dioieum. Fl, D. T. 1228. Ives

eller Gengitzeri. Kaldes et Slags Tyr;
lifte Fodſolk, ſom ſiaaer i faſt Sold.

vel her, men ikke i nogen ſtor Mængde.
Stroms Sondm. Beſtr. p. 157.

Jaſe⸗

24 Ja

Ja

Jaſeſtar (em) n. ſ. (Urt) Carex leporina, Linn. | Jaué (en) n. ſ. ſmaaſtee af jaun, for jage,

Hare Star. (vVibora.)
Jaſt (en) n. ſ. See Hiaſt.

1. Et Stykke reven Klud, ſom hænger ved! Jav (et) n. ſ. See

noget, en Pialt.
2. En Karklud, et ſtident Stykke Kladebon.
3. Jaſteri, ſtident Arbeide. De ſtakkels Pi:
ger gane i et ideligt Jaſt.
4. Figurlig: et ſtident Fruentimmer, en Co.
Jaſter, v. n. imperf. jaſtede, fup. jaſket.
See Hiaſter.
Jaſkeri (er) n. ſ. See Hiaſteri.

En ſtor Mængde.

ere Han ff en
fvar Jaus Fiſk. (Moth.)

See Giaus.

ag.
Javelin (en) n. ſ. obſol. Gant. Javeline,]
Er Slags Spyd. (Langebek.)
Javl (ei) a. ſ. Snuak af fulde Folk, Deraf:
Javoler, v. n. Taler frem og tilbage, vaa⸗
fer, ſnakker ſom fulde Folk. Benderne
kunne ſidde i Kroen, og javle en heel Dag.
Savn, Favnlig, Javner. S. Fævn.
Javſer. See Hiavfer.

Jaſtvorn, adj. n. jaſtvornt, (Araffvorn) | $bærer, v. a. imperf. ibar, (up. ibaaret,

fom er reven og ſtiden. (Moth.)
Jasmin (en) p. ſ. [Germ. Jasmin, Jes⸗

particip. ibaaren, paſſ. ibæreg, fee bæs
rer i.

min, Lar, jasminum.] Cr et Navn, fom! Ibager, v. a. imperf. ibagede, fup. ibagt.

tillægges flere Træer :
1. Arterne i Jasmin Slægten.
(Linn.) | | .
2. Vellugtende Pibeved. (Viborg.) Philadel-
phus coronarius. (Linn.)
3. Almindelig Sirene. (Viborg.) Syringa
vulgaris, (Linn.) .
Jasminbalſom (en) n. ſ. Balſom tillavet
aff Jasmin, eller Saften af Urter.
Jasminkraft (en) n. ſ. Den Eſſenis, man
uddrager af Jasmin, Jasmineſſents.
Jasminolie (ey) n. ſ. Olien af Jasmin.
Jasmintræ (er) n. ſ. See Zasmin.
Jaſpagat (en) n. ſ. En Art af Agatſteen.
Kieldſ. Naturh. 30. p. 58.
Jaſpis (en) n. ſ. [Lat, Jaspis.] En del:

Jasminum.

fieen af det ringere Slags, hvoraf haves:
flere Arter. S. Kieldſ. Naturh. 3 D. p. 61.

Jasull (en) n. ſ. Norſt [af Jaſe en Hare
og Uld.] Eriophorum vaginatum Fl. D.
T. 236. Skede Uldax (Viborg, Rafn.)

Jater, adj. neut. Jateret. Siges om det,
ſom ev almindeligt. (Moth.)

Bager tilligemed, bager i med, ſaa det
hæfter ved. (Langebek.)

Ibanker, v. a. imperf. ibankede, (up.
ibanket, paſſ. ibankes [af i og banker,
bruges meeſt i part, præt.] Hun fit ifte
alle Vinduerne ret ibankede. De ibanke⸗
de Som hæfte ikke godt. Ibankede Lerier
glemmes ſnart. Gee og Banker i.

Ibenholt (et) n. ſ. laf Lat. Ebenus ſ. hebe-
nus og Sax. Holt, lignum, HebrfaN, la-
pis, altſaa Ved, fan haard fom Sieen.]
Er Slags haardt og tungt Træ, ſom kom—
mer fra begge Indierne, har en ſort, gron
eller rød Farve, og bruges af Konſtſned—
kere til allehaande fiint Arbeide, forme;
delft ben Glauds, bet fan antage. Det

forte Ibenholt ſtal efter Loureiro vore i
Cochinchina, og er hang Ebenoxylon ve-
rum, Det grønne Ibenholt erholdes efter
Nemnich af det ſydamerikanſte Træ Big-
nonia leucoxylon, og en fart af ſamme
giver det røde Ibenholt. Det er iffe fand:
fønligt at Ebenus cretica Linn. (fom er

Jathur, n. ſ. obſol. [Is], Fadur.] Nogfe for: |

flare det ved Folleſtab og andre ved Marts"

| iel, S. Fader, Gfaanffe Cov. Lib. 3,| Ibenholt, da deune Vext er et Buftsræ.
ål 20. 3 i "| (Viborg.) See ogſaa Ebenholt.

Jatt (en) n. ſ. Kaldet ogſaa Hiatt, og Iberegner, v. a. [af i og beregner.] Ind:
betyder en ffidenfærdig Quinde. Blichers/ befatter tillige i en: Beregning over: noget.
Wiums Beſtrivelſe. (Bruges meeſt i præt, part.) Hans Ind⸗
— kom⸗

Lamsreks Anthyllis cretica) ffulde give

Ib

fer, be udiſſe iberegnede, ere betyde⸗

lige.

Iberegning Cen) n.
verb.]
iberegnet.
regning meget hoit.

— v. a. Gee Binder i

ig (en) n. £ Er en egyptiſt Fugl [Tan-

talus Ibis Linn.]

Jbiſt Cen) n. ſ. [Germ. Ibiſch, Eibiſch,
Lat. Ibifcus.] Saaledes falder Kylling
Læge⸗Althee [Alrhæa ofhcinalis.]) (Bi
Borg.)
blæfer, v. a. See Bleſer i,

blandelfe Cen) n. f. [alf iblander.] Den

Gierning at blande et i et andet, Gamst

menblandelſe.

Iblander, v. a. Kommer et i et andet,
ſaaledes af der bliver en Blanding af;
[Bruges meeſt i part. præt.] Det iblan⸗
dede grove Meel giorde Brodet tort.

Iblandt, præpof. [af i og blander.J.

1. F en ſamlet ſtor Mængde. Tyven fom
bore iblandt Folkemengden.
Sandet fandtes Guldkorn. Han lægger
Bankofedler iblandt ſine andre Papirer.

2. J Sal eller Antal af mange Perſoner.
Han regner ogſaa hau iblandt ſine Ven:
ner. Hyvad er det iblandt faa mange.
Den Lerdeſte, Klogeſte iblandt dem alle.

3. J Omgang eller Selſfab med. Man fan
fee paa Gang Opforſel, at han far været
iblandt Folk.

4. Bruges det og adverbialiter og bemærker:
undertiden, imellemſtunder.
i daglig Tale.) Det hænder fig iblandt
Jeg kommer der iblandt. Iblandt har
Bonden ingen Born, og iblandt fever fan

iffe til de fan tage Gaarden efter ham.

fytfens; oecon. Tanter 1 D. p. 34

Yoelfe Cen) n. ſ. [af boer i.) Bemetker

vej Gierningen at boe i et Sted, I et Hunt,

ſ. [alf det foreganende
Den Gierning at iberegne eller
Summen ſteeg sed denne Ibe

Iblandt

(Bruges iſer

Ib

tige Virkning iĩ et gudfrygtigt Mennefret
Hierte, Hvori han ligefom boer. '

Iboende, part. præf. [af iboer eder boer i]

1. Tageé det active, da det bemerker en,
fom boer i et Sted.

2, Figurlig: ſom er i, findes i, er tiiſtede 1.
„En os ibvende Kraft frembringer diſſe
Fornemmelſer.“ Treſchow's Indl. t. Phi⸗
loſ. p. 196. Saaledes bruges det ogſaa &
theologiſt Forſtand, naar Gud af Naade
har ſendt ſin Helligaandi et troende Menne⸗
ſtes Hierte, for deri ligeſom at boe og virke
kraftigen ved Ordet [gratis inhabitans.)

2. Tages der og (Fiønt urigtigt) pasfive, og

bemerker: fom beboes af en Mand med

Familie. Han sier vel ogſaa denne Gaard,

men hans iboende Gaard ligger ien anden

Gade. Deres iboende Huus, Værelfer.

Iboer, Iborer, Iboſter, Ibreænder,
Ibrakker, Ibrokker, fee Boer i, Bos
rer i ꝛc. ſom er mere brugeligt.

Ibrendt, adj. partie. [afbrænder i.) Som
er giort faſt i eller paa noget bed at brænde
det i. Baa Ruderne ſaaes adflillige iorændte
Figurer. Gee indbrændt.

Ibrokker, v. a. See Brokker i.

Ibrokket, adj. particip, [af brokker i]
Som er brakket itu i mange fmaa Styk⸗
fer og er ſammenmenget i noget. Stor:
ken fremſatte ibrokket Mad for fin Gieſt
Reven i en Flaſte. AF faadanne adj.
parricip. har det danſte Sprog en ſtor

- Mængde, der tiene Skribenterne ligeſom
fil en Gienvei, for med er Ord af funne
uüdtrykke, Hvad de ellers maatte bruge
Mange til, Dog bør man være varfom i
Valget af diffe, og ikke, imod Sprogets
Natur, af alle Verber danne ſaadanne Ad;
jektiver, der lettelig kunne fede til en ude;
ſtemt, ja endog feilagtig Mening.

Ibsblomſter, Ibsurt Cen) nm. ſ. [Germ.
Jacobsblume, Jacobskraut See Ja⸗
cobsblomſter.

25

en Gaard; men bruges dog meeft i theolo; | Ibsdag (en) n. ſ. St. Jacebs Des, en Feſt,

giſt Forſtand (da det ellers rettere og bedre

Tredie Tome.

hedder Beboelſe) om den hellig Aands kraf⸗ Nbolitie (en) n.ſ. See Jacobeblomfer w .4.

denne Heigen til Ære.

byg⸗

26 Ib Id

ghygoer, v. a. [Bygger i.] Vruges og Idel, —9— et adv. [Anglof. idel, Belg.
meeſt i præt. part. ibygget; bygger fam ydel, Alem, ital, Germ. eitel, ſom dog

men med noget. . har mange flere Bemarkelſer, end vort
Id, Idnak, Idne (em) n. ſ. Eu Urt. See! idel. Cf. Adelung.) Som ikke indehol⸗
Jevne. der, eller er forenet med noget andet; ſom

er blot det allene og iffe ander; lutter, blot,
Gar, allene. En NKiſte fuld med idel Søto
og Guld. Verdens Herlighed er idel For:
1. Gierning, Foretagende, Forretninger. En fængelighed. Af idel Naade og Barmhier⸗

reiſtaffen Mand i af fin Id og Adfærd. tighed. Bi gik ad idel orange og fordær⸗

Id (en) mn. ſ. uden pl. Skrives og af mange |
Fordi er Verden vild, at hver Mand har velige Veie. Biisd. v. 7.

id. [Is]. & Svec. Id, negotium, exerci-
tium. sl. Idia, idn, ſtudium.]

fin Id; et gammelt Ordſprog. delig, adj. neut. ideligt, pl. idelige. [Isl.

2. Henſigt, Hu, Sind, Tanke. Det var— idiuligur; Svec. idkelig, idelig, Maa⸗
ikke fan meget min Id at færte mig i Gunſt. ffee af Id eller af den Partifel id, ed,
(Rahbeks d. Tilſt.) fom i nogle gamle Ord udtrykker en Gien⸗

3. J ældre Skrifter: Ovelſe. De holde nu) tagelfe. Cr. Ihre. Gloffar. a. v. idislau,]
et den Skik og Id. Grønlandfle Chro; | 1. Gom ofte fleer, foretages, indtræffer.
nica. Sig toge for FD 2: Lagde fig eſter. De sdelægge fig ved idelige Gieſtebud. Der"
ib. med deres Infgige ID; ib. forefalder idelig Slagsmaal. Deres ide

Ideal (et) r. ſ. pl. Idealer. [af Lat. idea.] lige Sammenkomſter giorde dem mistænkte.

"1. $ Almindelighed, en Foreftilling om no;| 2. Vedholdende, uafbrudt. Formedelſt den

get, ſom iffe, eller i des mindſte ei t den idelige Regn bortraadner Sæden paa Mar;
Grad af Fuldkommenhed, er til i den. vir: ken. Det er en idelig Bauken paa De;
kelige Natur. Skisnheds Ideal. Gods) ven i denne Das.

heds, Lykſaligheds Ideal. | Ideligen, adv. [af idelig.]
. Hyppigſt bruger mas dette Ord i de ſtionne 1. Tit og ofte. De ſlaaes ideligen. For;
Konſter, om es Monſter af en Ting, ſaaledes trad møder ideligen.

fom man tænfer fig den i dens hoieſte uld: 2. Altid, men Ophør. Han er ideligen
kommenhed — Venus er et Ideal af gvin:
delig Skionhed.

3. F den kritiſte Philoſophie Forſtaaes ved
Ideal: Foreſtillingen om es Vaſen, der
er fuldkommen overeenoͤſtemmende med en
Idee eller es Fornuftbegreb.

Idealſt, adj. [af Fdeal.] Som man ten⸗
fer fig fom Seal. . tegne Pofil Fol. 17.

Idee Cen) n. ſ. pl. Ideer. [Angl. Idea. Identiſt, adj. Gom er fuldkommen eens⸗

Lat. Idea.] . Åh -artet eller et og det ſamme med noget an;

1. Foreftilling, Begreb, Tante om en Ting. | Der. (Et philoſophiſt Konſtord.) Iden⸗
Han bar nogle underlige Ideer. Ideer⸗ tiſte Begreber.

12

ſog. Han klynker ideligen. |

Idelighed (en) n. ſ. IIsl. Idui, Idinſemi,
- Fdia, asſiduitas.]

1. Det, af noget tit og ofte ſteer, at en
Handling ofte gientages. (Langebek.)

2. J ældre Skrifter: Flid, Paapaſſenhed.
Hordernes Ydelighed i deris Embede. Jer

nes Verden. dj Identitet (en) n. ſ. Den Beffaffenhed ved
2. Judfald, Forſat. Jeg fiÉ den Idee i Hos) et Objefet, at det er identif med et ander.
vedet af bygge et Slot. Idfuld, ad) laf Id og fuld.) Arbeidſom.

3. Com Konftord i Philoſophien tages det i Leihs Gloſſar.
forfkiellig Bemerkelft efter de forffiellige dig, adj obſol. [Isl. idugr, eontinuus.]
Syſtemer. | | Javnlig, ſom ofte, gisres og —
dig

Idig Gierning gier duelig Meſter.
der Syvé Ordfprog. (See idelig.)
dighed (en) n. ſ. obfol. [af idig.) Det

famme fom Idelighed. (Glosſ. Dan,
Lat. Mſer. paa Kongens Bibliothek.)

Pe) Idylliſt, adj. Taf Idyl.)
"en Idyol, paſſer fig paa en Fool. Idyl⸗

Id 27
Som hører tif

life Digte, Scener, Skildringer. Dette

er ingen paffende Gienſtand for den idyl⸗

liſte Poeſie.

Idiot Cen) a. ſ. pl. Idioter. [Angl. Idiot. | Jeet (en) n. f. Urt.) Norſt. Angelica ſyl-

Gr. Iåærys.] En nvidende, akyndig Mand.

vestris, Linn. Skov Angelik. (Viborg.)

En Perſon, ſom er ufyndig i en vis Vi⸗Jedder eder Feder (en) a. £. [Is]. eitr, ve-

denſtab. Han er en Idiot i fit eget Fa⸗
drenelands Hiftorie.

Idlos, adj. [af Id og los.) Det ſamme ſom
srkeslss. Brugeligt 4 Jylland. (Schade
Beſtr. over Morssbe.)

Idommelſe (en) n. J. [af præp. d og dem:

Philoſephie p. 713 forefommer J
hierte 3: ert ondt, forgiftet Sind, fuld af

nenum.] Efter nogle Steders Udtale, i

Stedet for Edder. J Staanings hedenſte

eder⸗

Had. Som bg Hugerm (fødes) af fie
eget Feder, Tb

mer.) En Kiendelſe, Dom, hvorved cen Jeffne⸗Eed, gavne⸗ Eed Cen) n. ſ. obſol.

paalegges Penge⸗Bsder etler anden Straf
ef Retten. Dan: flap med Venge⸗Boders
Idommelſe.

Idommer, v. 2. imperf. idomte, fup.
idomt. [af præp. i og dommer.) Dem:
. mer cen til at-betale en vig Pengeſtraf.

(Bruges meeft i præt. part.) Han maatte Jeffner, v. a. obfol.

betale fine idømte Boder.

Pret (en) n. ſ. pl. Idrætter. [Isl. Sprbttr, 1:

exercitium, gesta; Svec. Idrott, id.
See Fhre.] Dvelfe, Beſticeftigelſe, Fo:

retagende, Handling, Opforſel. Bruges:

meeſt om moralffe Handlinger. Borttas

ger Eders Idrætters Ondſtab. Sne—

dorffss patr. Tilf. 1 B. p. 280. At paas
fægge en adfkillig Øvelfe og Idret. Ve—

dels Saxo. p. 4. Deres fremfarne Levnets

Foræt. ib. p. 16. Deres Idreot er imod
Herren. Eſai. III. 8.
Veie og Eders Idratter. Jer. VII. 3.

i Skaanfte Los Lib. 3. cap.

Bedrer Eders

(Kaldes og Jempne etter Jempnede⸗Eed
11112.)
Forklares i Oſterſens Gloſſar. ved: en lide⸗
lig efter taalelig (o: ringere) Eed, ſom
foærget inden Tinge, med oprakte Fingre
eller paa Beg, og iffe paa Heiligdom.

ſtifter Ars eller andet, ſaaledes at ingen:
af Parterne forurettes. Om de Arvinger,
der ude ere, vil orfvis » noies efter Ka⸗

ders Ded med den Lod, deres Fader haver

gifvet dennem, da maa de andre Arvinger
ei node dem til -af indføre, eller at jeffne
med dem, undtagit Jord allene Jydſte
Lov. Lib. 1. cap. 15. Gee Jævner

Jeffning, Javning (en) nm. f. [af jævn.]

Lige Deling, lige for lige. „Uden al Skift
og Jeffning.“ Vedels Saxo. p. 119. „Es⸗

bern gaff hannem aldelis intet efter, oc

ſuarede hannem Red og Jeffning oc gaff
hannem Stykke for Stykke, raat for ufaa;

Bytter, deler eller -

Idretsmand Cen) n. ſ. pl. Idretsm ind.
[af Idret og Mand.] SS
mand. Sk. L. Øm Urbota Mal. $, I
Statutum Flensburg. $. 50. hænde.

Idrikker, V. recipr. See drikker i l. Jefn, adj. See Jævn.
Nyl eller Idylle (en) mn. f. pl. Idyller. Fefnelody Fævnelod (en) n. £ Lioe Lod.
[Gr. sidvAAsov.] Hyurdeſang, Hvede) Oſterſens Gloſſar. p. 404.
ders, Vers eg Gang, fom beſtriver Lands | Sefver, v. n. obfol, [Is]. efa; Svec. jefica,
— * og dets Glæder. Snuedorffs pat. Tilſt. jaſua, af n. ſ. Fåfz og ſones beflægtet
1 Bop. 189. DT NG |. med det angelſachf. og engelfe if, hais,
D 2 om,

der.” ib. p. 453.
| Seffnit (ed) n. i obſol. See Jevnet.
Jeffnitsbende, n.f. obſol. See Jconets⸗

23 Je

- mn, derſom.] ·Toisler, ert Uvisheb efter I

veed ingen Beſteed our det, der tværtes om.

. Hvor man jefver eller kifver om Sandhed, |

ba ſtal Loven oplede, hvilket Sandhed oc
Ret er. Iydſte Lov Lib. 1. eap. 42.
Jevnf. Siell. £. 3 Bog. c. 14. 4 Bøge. 21.

30, pron. perfon. Imæ perſ. Dat, ag Acc.
mig. Nom. pl. vi. [Svee, Jag; Isl. eg;

… Hebr, IN; Gr.evæ; Lat. ego; Angloſ.

ic; hos Ulpb. ik; Germ, ich; Angl, i;

. Gi hor. ei,) Kal. ioʒ Gall fe; Hifp. y0;

BRuſſ. Pol. Bohem. ia, ga; Jydſt. a eller
æ; Norſt ER elter Fak, Om AMarſagen
til den almindelige Overeensftemmelfe, ſom

man ved dette Ord finder næften i alle
Sprog, Gee Wachter og Adelung.]

3, Det Ord, hvorved den Talende udtrykker
fin egen Perſen; og ſom i Sproglæren fat:
des ben farſte Perſon.

2. Gom et Subſt. (indeclinab.) Efter gan:
gebek gen, com, og efter den nyere Brug

… gen. neutr, Det er min enden Jeg. Mit
Jeg. Mit hele Jeg ad: mit hele Vafen.
Hans eget Jeg fætter han ſtedſe i Forgrun—
bem Mit andet Jeg, figer man figurli⸗
gen om en Perfon, man hav. inderlig frær.

Jeoge Cen) n. f, SUR Norſt. Vaceinium

Oxycoccos Fl, D. T. 80. Tranebær
Bolle. (Biborg.)
Jegtorm (en) n.ſ. See Fægtorm.

Jeietagelſe (en) n. ſ. Fer her Vocal. [af i, Eie
og tage. Den Handling, at tage i Eie eller

Je

pan ſine Steder i. Norge et loft Loft t-Las
den eller Fehuſet; det ſamme fom i Dan:
mark kaldes Steenge. Man har ifm
Biælferne indhgne i Huſet, og lægger
fiden Jelden lss derpaa af Brader 20,
Landhuush. Self. Skrift. 2 D. p. 664.
(Sommerfelt.)

Jeller (en) nm. ſ. [Græs.] Vand⸗ Fan⸗ie.
(Viborg.) Foa aquatica. Fl. D. T. 920.
(Schades Beffrivelfe over Morsse).

Jem (en) n. ſ. Efter nogle Steders Udtate
for Eem. Ses Ordet. |

Jemling (en) n. f. See Jamling.

Jenkekniv (en) n. ſ. [Maaftee af Suiog oth.
Jæmka dB: at gisre jævut, og Kniv.] En
Kniv, hvormed man beffiærer Hakker.
Virgils Georg. overſ. af Ravn. S. 48.

Jentefar (en) n. ſ. [af Fæmka, fee. Jenke⸗
kniv, og Saf.)] En for Gar, hvormed
man beflipper Hakkerne. Vutgils Georg.
overſ. af Ravn. S. 45.

Feng, n. ſ. propr. Et Mandsnaon. Bru⸗
ges ogſaa fom eg nom, appell. Han er
Pigernes Feng, figes t daglig Tale. om
det Mandfolk, ſom Holder fig til Fruen⸗
timmer og varter dem op.

Jente Cen) n. ſ. Katdes i Norge: en ung
Pige, men. burde not ſtrives Genta, af
Isi, Ganta, at ſpoge. „Ved Bordets
Ende Husbond leer, og til den raſte Jente
ſiger.“ Nordal Brun. Sawmleren. 1 BD.
p. 27.

Beſuddelſe. (Germ. Beſitznahme.) Schow. Jer efter Jir (en) n. ſ. Morſt.) En Strem.

Nautid. udenrigſte Tildrageiſer. (Manuſcr.)

Dalager aorſte Ordſ.

Jeiſel (eu)m ſ. [Norſt. Almue:Udtale af det ig: | Fer, dat. et aecuſ. 2 perſ. pl. af J, vos,

landſte Geisled: Pidſt, Snert. Germ. Geis⸗
(EJ Sosde, Pidſk. Hallagers norſte Ordſ.

Som bruges & daglig Tale i Stedet for
eder. See J, pronom.

Jeitebrou(en) mf. (Urt.) (Norſt.) [Synes Jerf (en) n. ſ. (Norſt.) Skrides og Ser,

em provincial Udtale, af Geita, Geed.]
Licheir islandicus. FL. D. T.1 s 5. Is⸗

landſt Lav. (Viborg.)

Jerv, eller Gerv. [Sv. Farf.] En Ure
af Biorn. Urfus Gulo, Linn, See Hol
tens Danm. og Norg. Fanna. &. 86.

Jeiteßorpe euler Jeiteſtjorpe Cen) nm. £, (Urt.) Jerichoroſe (en) n. ſ. Anastarica hierochun-

Norſt.) Convallaria bifolia. Fl, D. T.

291. Tobladet Konval. Giborg.)
Feld Cen) nm. ſ. ſOkrives og udtales ogſaa

Bye eler Gjell. Isl. Hialir. Kaldes

tica Linn. Cu Plante, fort borer paa
Strandbredden af det røde Hav. Moden
og torret ruller Den fig tilſammen ten Bold,
fom aabner fig, naar den udſettes for
Dam⸗

ne

… Dampe. Den ev derfor bleden brugt til ad:
ſtillige Gioglerier, ſaaſom til at ſpaae af,
naar frugtfommelige Koner fulde giore
Barſel ꝛc.
germer (en) n. ſ. ſmaaſtee af Jarmer. See
dette Ord.) Gienfard, Gienganger, Var:
ſel, Helheſt. Er et ellers ubekiendt Ord,
men anfsres af Porſius p. 6.
Jern (et) mn. ſ. nden pl. (Hebr. 4793 + Græe.
Zidnees ;. Lat. Jerrum Hiip. Hierro;
Isl. garn ; Angloſ. Iſeu; iren; Augl.
iron; C. Brit. kaiarn; Høi Skotſt Jarn;
Hibern. Jarann; Germ. Eiſen; Saxon.
Iſen; Moeſog. Eiſarnd. $08 Kero
iſar, ifarn.] See Ihre og Adelung.
1. Et feir og ſmidigt Metal, af lysgraa glind—
fende Farve, det. Haardefte, meeſt elaftifte,
almindeligſte, men. tillige vigtigſte af alle
Metaller. Han er fan haard fom Jern, 3:
ubsielig. Han'er faa haard fom af Jern
og Staal 0: meget haardfor, (figes i figur:
lig Borftand om Menneffer.) At beflane
noget med Jern. At have mange Jern t
Ilden 3: befutte fg med flere Ting, end
» man fan overſee paa eengang. Man ſtal
fmede, mens Jernet er varmt 3: bruge den
"begvemime Tid og Leilighed. Koldt Jern
brænder man fig ikke pag d; naar eng
Fiende er død, fader han ei meer. Hvo ſom
haver mange Jern i Ilden, han bræn-
der ſomme a: den, ſom tager fig alt for
mange Zing for, maa forfomnje noale.
Han ffal have Jernfingre, ſom ffal
. fane Fanden.
2. Alleſiags Ting og Redſtaber, ſom ere giorte
af Jern eller Staal. Saaledes bemærfer
det: n
1. J Serdeleſshed Vaaben, enten til For:
— ſom Jernharniſt. At klade fig i
Jern; etler til Angreb, fom Spyd, Kaar⸗
de, Sværd. Jernet i fin Side han ind:
finge lod, ſtaaer i en gammel Pſalme.

2, Kieder eller Leuker af Jern, ſom Forbry⸗
dere fængfleg med.
en i Jern.

At flage eller legge
Han fidder i Belt og Jern.
Ut gane i Kongens Jern 2: I Slaveriet. I

Je 29

M loſe en af Jernet. At arbeide i Jern
ſin Livstid.

3. Bruges det af Bonden om Leen. Jeg har
five Jern i Marken i Dag 3: fire Slaakarle.
4. Abſolute bruges der om et Strygejern,
eller Perſejern, ſom Skradere og Vaſter⸗

koner bruge. Jernet er for varmt. At
varme Bolte til Jernet.
5. Adſtillige Slags Verftei, ſom Dreie:

re, BDilleds og Stenhuggere og andre

- Bruge af Jern. At ftene Jernene. Til

… et fuldkommen Dreierverkſted høre mange

Jern.

6. Det Redſtab, hvormed Tyve brændemærs

kes. Da Beddelen fatte Tyven Jernet

i Panden, ſtreg fan.

7. Et Jern, ſom Haarffiærere bruge til at

krufe Haarer smed. Han far miſtet fit
gode Haar ved den idelige Brug af Jer⸗
net. See Kroljern, Kruſejern.

8 Et. Kiokkenredſtab til at bage Kager og
Bagverk. Det er Dyden ved Jernet,
at det lader godt fra.: De benævnes ogs
faa efter deres forffiellige Slags, fom
Krumkagejern, Vaffeljern 26., ſom fe;
ges hver under ſit Bogſtav.

9. Heraf haves en flor Mængde ſammen⸗
fatte Ord, hvoraf ifær fan mærfes-

a) Jernaare (en) n. ſ. [See Aare Ro. 2.J
En Gang af Jernmalm i Biergene.

b) Jernagtig, ad). Gom ligner, eler er
af Art og Beſtaffenhed med Jern.

c) Jernalder (en) m. ſ. hos Digterne:

Den fordærvede Menneſkeaider eller den

Tid, da Bold og Uretfærdigbed havde

fortrængt Dvd og Uſtyld fra Jorden.

Deraf: Jernalderen, om det latinſte

Sprog eller Smagens og Stilens Fors

dærvelfe paa en vis Tid, og hos de

Skibenter, ſom de levede.
ernalen (en) n. ſ. En Alen af Jern.
ernanker (er) n. ſ. [$ Bygningskon⸗

ſten.]) Et ſpart Styffe Jern, ſom ſettes i

Muren for at ſtide den.

H Jernarbeid (et) a.d. Allehaaude Ting,
ſom forfærdiges af Jern. "Denne Sued

gtør

3)
: e)

80 Ye.
gisr langt ſmukkere Jernarbeid end
hans Nabo.

8) Jernartig, adj. See Jernet

h) Jernaxe og Jernaxel (en) n. ſ. [af
Jern og. Axel. ] En Hiutarel af Sen.
See Ordene Are og Arcel. J

i) Jernbaand (er) n. f. pl. ſom fing.
1. Er Baand af Jern om Kar eller Ton—

der. En Tønde med Jernbaand.

2. Det ſamme ſom Jernanker, til

Muur og Bialker at ſammenbinde.

k) Jernbaſſe (en) n. ſ. Er Slags ſmaa
forte og tykke Canoner af Jern. Hed:
der egentlig Spingbaſſe. 10

1) Jernbeſlag (er) n. ſ. Afe bet fmedede |
Arbeid af Jern, fom tiener til at beſlaae
en Ting med. Paa de gamle Kifter fin⸗
des undertiden konſtigt Jernbeſlag.

m) Jernbeſlagen, n. jernbeſlaget, adj.
Som er belagt med Jern til Styrke eller
Prydelſe. Der flod trende Kiſter, alle
jernbeſſagne.

n) Jernbierg (er) n. ſ. Bierg, hvori man
finder Jern eller Jernmalm. (Moth.)

0) Jernbiergverk (er) n. ſ. Ce Sted,
hvor Jernmalm brydes, ſamt ſmeltes og
tilberedes til Rus eller Stang⸗Jern.

p) Jernbindſel (et) n. ſ. Et Redſtab af
Jern, hvormed et brude Lem belogges,
at det ikke ſtal gaae af Lave, medens det
læges.

q) Jernbismer (en) n. f. En Bismer af
Yern.

r) Jernblaa, adj. En blaafaden Farve,
ſom blot tillægget viffe Blomſter. Den
jernblaa Hyacinth. Kampmanns Overf.
af Virgils Georg. S. 129.

s) Jernblej (en) n. ſ. [af Jern og Ble) 5:
"oo Kile, Norſt.] En Ferntile. Landhushold.
Gelft. Sfr. 1 D. p. 70. (Sommerfelt.)

t) Jernbloſer (en)n.f. En Bergmand eller
' Smed, ſom ved Jernverkerne finefrer Jern,
:" Ferri fufor. B.C. St. 7 D. p. 501.

u) Jernblik (et) n. ſ. [af Jern og Bite

lamina, braetea.)] Tyndt! —*

FJern, en tynd Plade af Jern.

|
|
|
|

Je

v) gernblomſt (en) n. ſ. Calcareus Mar.

mor ſtalactitieum ſibroſum. Dryp⸗
ſteen, Stalaktit. Kielſen 3 D. p. 103.

x) Jernbod (en; n. ſ. En Bod, hvori
Jern ſeiges. See Iſenbod

1 Jernboile Cen) n. f. [rives og Jern⸗

boiel.) Er krumboiet Jern i Form af
en Halvcirtel, hovori noget hængte eller
holdes faſt. Vaderen har en Klokke
hængende om Halfen i en Jernboile.
J Jernbosning (en) mf. Er en Ring
af Jern, ſom færteg i et andet Legeme
for at lette Gnidningen. J Hinl Navet
haves ſaatedes den udvendige og indvens
"vige Jernbosning.
aa) Jernbolt (en) n. ſ. pl. Jernbolte

En ſtor Nagle eller tyk Stang af "Jern,

til at faſtholde noget med. At væge,

udkile en Jernbolt. Videnſt. Seiſt.

Skrift. 1800. p. 273:

bb) Jernbom cen) n. ſ. En ſtor Slaa els
fer Skode af Jern for en Port eller Dør,
at holde den faſtlukket med.

ec) Jernbrev (er) n. ſ. Er Beſtigemelſes⸗

Brev, ſom befriede en Skyldner paa en

vig Tid fra fin Creditors Tiltale.

dd) Jernbro (en) n. ſ. En Bro af Jern.
ee) Jernbue (en) n. ſ. En Bue af Jern,
ff) Jernbuk (en) n. ſ. pl. Jernbukke.
"1. Et ftort og tungt Stykke Jern, fom
fidder paa Enden af Jomfruen, efler
det Redffab, hvormed Dale nedram⸗
mes.

2, Et paa Fødder ſtaaende Redſtab til
- at fætte et Stegefpid i, Er Spid med
Jernbuk.

gg) Jernbunden, adj. neut. jernbundet.

1, Gom er beſſlagen, ſammenbunden el—⸗
ler omgiordet med Jern. Hans Penge

ligge i et jernbundet Skrin.

2. For, ſtork, fiirſtaaren. En jern⸗
"hunden Karl. Homo qvadratus.
(Moth.)

åh) Jernbyld Cen) n. ſ. Et ſſemt Slags

Bylder, ſom ſlaae ud paa frnæde Børn.

Overtroen hos den gemene Mand antas

ger,

Je

ger, at de komme af, at Moderen, me:
dens hun gif med fit Foſter, har rørt
ved Kirkedoren. (Moth.)

i) Jernbyrd (en) n. ſ. Den Prøve, hvor:
med man i gamle Dage ſtulde bediſe fin
Uſtoldighed, undertiden ved art bære, un:
Dertiden bed at træde, eller udfætte fig
for at træde paa gloende Jern.

kk) Jerneirkel (en) n. ſ. En Cirkel efter
Paſſer af Jern.

Il) Ferndør (en) n. ſ. Dør eller Lukke
af Jern,

mm) Jerndrekker (en) n, f. Det famme
ſom Drekplade. See Ordet.

nn) Jernerts (en) n. ſ. pl. Jernertſer.
Er et Mineral, ſom indeholder Jernet
forenet med andre Legemer. Minera
ferri.

00) Jernet, alj. Som er af Udfeende |
eller Smag fom Jern, jernagtig. Af
Jernet fan Honningen fage en modbode⸗
fig jernet Smag. Fleiſch. Biavl p. 624.

pp) Jernfang (et) n. f£. [Af Jern og Isl.
Fang, materia, inſtrumentum.) Al:
lehaande Redſkaber og Boſtab af Jern.
Gammel: Jernfang.

99) Jernfarve 'en) n. ſ. En Farve, ſom
den Jernet har; kaldes ellers ogſaa Iſen⸗
farve; ſee Ordet.

rr) Jernfarvet, adj. Af Udfeende ſom.
Jern.

ss) Jernfieder (en) n. ſ. See Fieder
N. 4. Forekommer i Vedels Saxo 1610

249. „De lagde Heſtene i Jern⸗
fledre Hos Saxo compedes ferrei, |
tt) Jernfiilſpaau (en) n. ſ. pl. Jernfiil⸗
ſpaaner. [Baden: Jernfiilſpaane.]
Kaldes de fmaa Korn eller Gran, fom i
faaes ved Jerneté Filen. Kaldes og
Jernfilſter. See Filſter.

tu) Jernfiilſtov (et) n. ſ. Det ſamme ſom
Zernſilſpaanet. Tede⸗ Skr. 1 D.

vv) ſnid (en) n. f. En bedhofdende
Flid. Han har anvendt en Zernfid paa
bette Arbeide

Ye SE

xx) Jernfod (en) n. ſ. pl Jernfodder.
Fod af Jern.
Jernfodder. i

yy) Jernfork Cen) n. ſ. En Fort af Jern.
En Gaffel. See diſſe Ord.

22) Jerngaas (en) n. ſ. Kaldes i Bierg—
verksſproget er Stykke chlindriſt Rujern.
Det hedder og en Gaas, og, naar det
er lidet, en Ulv. Funkes Naturh. 3 D.
p. 408.

aaa) Ferůgaffel (en) n. ſ. EnGaffel af Jern.

bbb) Jerngang (en) n. ſ. 1. En fordum brus
gelig uſtyldighedsſprove, naar nogen
maatte bevife fin Uſtyldighed ved at gade
paa gloende Jern. See Jernbyrd.
2. En Aare eller Gang i Bierge, form indes
holder Jernmalm. Malmené Godhed har
ved denne Jerngang fra førft af haft et
Slags: Formoduing for fig. Top. J. f-
Norge. 29 9. p. 56. Arentz.

J Jerngierd, (jerngierdet) adj. obſol.
jernbeſlaget. En jerngierd Kolffue.
Mariæ Pſ. fol. 29.

— ddd) Jerngiord (en) m. ſ. Baand af Jern
til Styrke. Gee Giord.

eee) Jerngitter eller Ferngitterverk (et)
n, i. [Moth føriver der Gadderverk,
cancelli.] Et Gitter, ſom er giort af
Jern. See Gitterverk.

ff) Jernglands n. ſ. Er en Jernerts,
hvoraf haves flere Siags. Ferrum
ſpeculare. Kielſen. 3 D. p. 175.

. ggg) Jernglimmer (et) n. ſ. Kaldes
gniſtrede, ffællede og bladige Blod⸗
ſteensmalmer eller magnetiffe Jernmal⸗
mer. Jernfarvet Blodſteensmalm har en
ſort eller blaaagtig Farve; de gniſtrige,
ffællede og bladige blive formedelſt deres

Udſeende ogfag kaldte Jernglimmer

(mica ſerrea. Werner.) Magnetiſt
Malm, naar den er guiftrig eller bladig,
katdes den Jernglimmer. Bruͤnnich.
Mineralogie p. 234 — 10 — 12,

hhh) Jerngodden, adj. obſol. Kaldes
den, ſom er lige tykog lang. Fiirſtaaren.
(Moth.) U

iii)

En Kobderfiedel med

82 Je

ii) Jerngraa, adj. Gragagtig ſom Jern.
Jerngraa Klader. Bedelé Sard.p. 355.
kkk) Jerngreb (et) n. £. pl. Jerngrebe.
1. Haandgreb, Hant ar Jern.
2. En Jerngreb, der famme fom Jern⸗
fork, See Greb (en) T. 2.9.435.
lil) Jerngrimefkaft (et) n. ſ. En Jern:
fænfe i Stedet for Rebet ved en Grime.
' " (Moth. )
mmm) Jerngrube (en) n, ſ. Gang eller
Grube under Jorden, hvoraf Jernerts
opgraves. See Grube.
nnn) Jerngrud (ec) n. ſ. obſok* Hvad
ſom ſamler fig i Slibetruge under Slib—⸗
ningen. Jerngrud, ſom kommer af
Hocdſtene. (Chriſt. Ped. Lagebog.)
See Grud og Grut
000) Jerngryde (en) n. ſ. Et Kar af
. Jern at koge Mad eller andet i. See
Gryde.
ppp) grydeoon (en) n. Ee Slags
Kakel Obne, giorte ſom Jerngryder.
(Langebek.)
qqq) Jerngud (en) n. ſ. inuſit. Figurlig:
om en, ſom har Magten i Hænde, en
for, mægtig Mand. Skyd ei din Wiil
paa Jernguder, den fyringer påa dig

tilbage, I: du taber felv ved at fæmpel

mod Overmand. Moenſte Mundheld p. 2.
rrr) Jernhaandfang (et) n. ſ. Greb,
Hank af Jern i Dare, Kiſter ꝛc.
sss) Jernhaandgreb (et) n. ſ. det ſamme.
ert) Jernhaard adj. n. jernhaardt. Af
. Haardhed fom Jern, haard fom Jern.

uuu) Jernhægtt (en) n. ſ. En Hagte aff

FJern. See Hagte.

vvv) Jernhafte (en) n. ſ. Hæfte af Jern.

See Hafte No. 3.

uxx) Jernhængfel (et) n. ſ. pl. Jern⸗

hœngſler. Hengſter af Jern. See

—— Hængfel.

| * FJernhage Cen) n. f. [af Jern og
age, uncus.]

1. En Krog eller Hage af Jern til at
hænge noget paa, eder øribe fat om
noget med.

Je

2. X Saerdeleshed et Redſtab af Jern,
ſom de Gamle brugte for at giore eet
Skib faſt til Dec andet, At flaae en
Jernhage i Skibet. Eangebek.)

zzz) Jernhakke (en) n. ſ. Et ˖ Redſtab af

Jern paa et langt Trafkaft til at rydde

eller hakke Jorden ep med.

ea) Jernhaltig adj. Ityſtagtigt i Stedet
for jernholdig.] Som indeholder Jern⸗
malm eller Jernertſer.

B) Jernhaltighed, cen) n. ſ. ſtoſtagtigt
for Jernholdighed.) Den Egenſtab hos

"en Ting, at den indeholder Jernmalm.

Da det (Alun) nu formedelft denne Jern⸗

haltighed ikke er faa tienligt ꝛc. Top.

Journ. for Norge, 2 H. !: 66.

y) Jernhammer, (en) n

1. En Hammer af 8 See Ordet
Hammer.

2. Et Verkſted, hvorudi Jernet udſme—
deg under en Vandhammer, enten
fra Raajern til Stangjern, eller fra

Stangjern til Plader 0. hk v. Gruͤn⸗
niche.)

9 Jernhammerſlag, (et) n. Fa Sam:
merffæl, Jernſtobre, ſom under Forar⸗

beidningen falde af heedt Jern.

ce) Jernhandel, (en) n. ſ. Kiebmand⸗
ſtab, Handel, ſom drives med al Slags
raat eller forarbeidet Jern.

C) Jernhandler, Cen) a. ſ. En gist⸗
mand, ſom driver Dante med Jern.

mn) Fernhandſte, , Cen) n:

iz. Det famme fom andfte, et i
fordums Tid brugeligt Foderal eller
Handfte til Krigérugning for af bes

dearkke Haanden, der ſaae ud ſom væs

vet eller ſammenknyttet af Jerntraad.

2. J ftzurlig Forſtand bruges det om

Magt, Vold, Styrke. At tage noget

med Jernhandſter 3: Bed Toang,
med Magt.

9) Jernhanf Cen) n. £. Sant; Haand:

greb” Dre af Jern.
) Jernharve, (en) n. ſ. Modſat Tra⸗
harve; en Harve med Jerntæender.
Jern⸗

Je.

ix) Jernhadpe , Cen) n. ſ. [af Jern
og Haspe.] En Haſpe af Jern.” Gee
Haſpe.

N Jernhat (en) n. ſ. En Hielm, Storm:
har, Stormhue, ſom man fordum Sar i
oe

Sernhæfte (et) n. ſ. Er Hæfte af Jern.
—— Hæfte.

„Jernhagte (en) n. f. En Hagte af Jern.
Gee Hagte.

F) Jernhangſel (er) n. f. pl. Jern⸗

"— hængfler, Hengſel af Jern. See

ængfel.

9) —A red (en) n. ſ. Kaldes figurlig
en ſterk, kraftfuld Helbred. (Todes
Skr. 2 D. S. 296.)

7) Jernhue, (en)' n. ſ. See Jernhat.

ce) Jernhytte, Cen) n. ſ. Emeitehyite;
det Sted, eller Hytte ved et Jernverk,
hvor det raae Jern forædles til ſmidigt
Jern. Jernſmeltehytte. Jr. det hele
Jernyherk, Jernfabrik. Kongen forundte
Myntmefteren og Medconforter, at maatte

bygge Jernhytter og hamre adffilligeS te:

der i Norgerc. V. S. Skr., 20.p. 1788.

s) Jernjord (eu) n. ſ. Ford, fom finde;
holder jermagtige Dele. Blaa Jern⸗
jord (ferrum ochraceum coeruleum.
Wern,)

7) Jernkakelovn Cen) n. ſ. En Ovn af
Jern, til aft varme Bærelfer med. Dette
ſammenſatte Ord, der ved Misbrug er
gængé i Sproget, har en i fig ſelv alde—
leg modſtridig Mening, efterſom det er
fammenfat af Jern og Kabel (Germ.
Kade der bemærker Tegl eller
brænde Leer. Der bør blot hedde en
Jernopn. Men Oprindelfen hertil er
formodentlig, af man i de forſte Tider
ikkun havde Ovne af brændt Leer, og
diffe aldre man Kakelovne eller Leerovne,
og fiden, da man fandt paa at forarbeide
Ovne af Jern, beholdt man Ordet Ka:
felovn heelt, og fatte Jern foran.

v) FernfalÉ (en) n. ſ. Er Jern, ſom er i en

halvſyret Tilſtand, og derved berovet fit
E

Tredie Tome.

Je 38

metalliſte Udſeende. Top. Journ. for
Norge 3 H. p. 66. (Oxydum ferri.)

Øø) Jernkam (en) n. df. Et Redſtab af Jern,
hvormed man fæmmer Haar, UDD, ꝛc.,
it. hvormed man rider Frohuſene af eller
knebler Hor.

x) Jernkammer (er) n. ſ. |
1. Et Kammer eller Bærelfe, hvori man

forvarer gammelt Jern.
2. Et Kammer med Jerndor for.

Jernkanon (en) n. ſ. Skrives rigtis
gere Jerncanon. En Canon af Jern,
til Forftiel paa Metalcanon. See
Canon.

&w) Jernkiede (en) n. ſ. Lenke eller Kiede
af Jern. Hunden ſtaaer bunden i en
Jernkiede.

aa) Jernkile (en) n. ſ. En Vegge, Kile, el⸗
ler et Redſtab af Jern, hvormed man klo—
ver noget.

BB) Jernklædt, adj. Som er iført et Jern⸗
pantſer eller Jernharniſt, bepantſeret,
it. figurlig: ſterk ſom det var bekladt med
Jern. „Strax maatte han fee en mægs
tige Hær, jernflædt af Skoven udkom—
me,” P. Syvs Kiæmpev. 1P. S. 200.

vy) FernÉlammer (en) n:f. En Klammer
af Jern. See Klammer,

dd) Jernklinke (en) n. ſ. En Klinke af
Jern. See Kline.

ss) Jernklo (en) n. ſ. Et Redſtab af Jern,
hvormed noget oprodes, eller noget, fon
finder faft, nedbrydes.

CC) Jernklode (en) n. ſ. Kugle af Jern. J
Sardeleshed en faa faldet Ford: eller
Himmelglobus af Jern. (Langebek.)

39) Jernknap (en) n. ſ. Eu Kugle eller
Kuap af Jern, ſom ſattes oven paa et
Spiir eller deslige.

%7) Jernko (en) n. ſ. pl. Jernkeer. En
Ko, fom af YOTDDr DELER. gives Bonden,
eller ſom ved Bortforpagtning følger
med ſom Inventarium, og ſtedfe bør
blive ved Stedet, men, naar den dser,
betales af Forpagteren, og fommer aft:
fan ikke Husbonden til Skade. Kaldes

ſaa

34 Ye

faa paa fine Steder i Fyen og pan Lan:
geland. (See Norregaards Tingenes
middelbare Ret p. 260, hvor de og kal—
deg Jernfe, i Stedet for Inventarii
Qvæg, med Henſyn til Eieren, da de
ikke forgaae for hans Regning.)

u) Jernkolle (en) n. f. En Kolle af Jern.
Gee Kolle.

xx) Jernfræmmer (en) n. ſ. En, ſom
handler, ifær med gammelt og brugt
Jern. Jaevnf. Sfenfræmmer.

Ax) Jernkram (en) n. ſ. Allehaande Ting
af Jern. Jernfang. At handle med
Jernkram. NI

pp) Jernkrampe (en) n. ſ. En Krampe
af Jern. Gee Krampe.

vv) Jernkrog (en) n.f. En Krog af Jern.
See Krog. J Slagterboderne hænger
Kisdet paa Jernkroge.

2) Jernkrone (en) n. ſ. En Kroue af
Jern. Den fongobardiffe Jernkrone.

00) Jernkugle (en) n. ſ.

1. En Kugle af Jern, i Sardeleshed til
at ſtydes ud af Canoner. Jernkug—⸗
lerne ligge opſtablede ved Over Ca:
non ifær.

2. J Chemien kaldes ſaaledes en Kugle
af Jernfilſpaan og Viinſteenflsde, hvis
Lage er ſtyrkende, lægende, forde:
lende 2. See Aphelens chym. Dict.
2D. p. 43. Diſſe Kugler hedde ogſaa
dviinſteenſyrede Jernkugler. Tochſ.
Apothekerk. 2 D. S. 367.

z%7) Jernkurv (en) n. ſ. Den Caſſe el:
fer Det Samlingsſted i en Ovn eller paa
en Fyr, hvori Ilden lægges. Videnſt.
Selſt. Skr. 1801. p. 107.

eg) Jernlaag (et) n. ſ. Dakke eller Laag
af Jern til at lægge over noget.

oc) Jernlæenke (en) n f. Kiæde, Lænfe
af Jern. Han rev Jernlanken tvert
over.

77) Jernles (et) 'n. ſ. Saa meget
Jern, der kan ligge paa en Vogn.

Je

Iſen er ſaa ſterk, at man gierne kau
kiore derover med Jernles. (Langeb.)
vv) Jernlodde Cen) n. ſ. En Fig. Sal-
mo Eperlanus. D. Smelt. Miller

Zool. Dan.

ØD) Jernlob (et) n. ſ. En Deel af en
Plob, fom undertiden gisres af heelt
Jern. See Lob i denne Bemarkelſe.

xx) Jernmalle (en) n. ſ. En lide Ring
af Jern med tvende Øine, hvori den ,
faſtſyes til Klæder for at hægte eller
ſuore dem ſammen.

ud) Jernmalm (en) n. f. Er den ud:
ſteidede Deel af Ereslagene, ſom ins
beholde Jernertſen, enten drøi eller ind;
forængt i Steenarten. (Bruͤnniche.)

ac) Jernmoor (en) n. ſ. Er et fort Puls
ver, ſom faaes ved at ſtoulpe elfer foge
YFernfilføaaner med Band. (Æthiops
martialis,) Abildgaard og Viborg Nas
turk. for Dyrl. S. 185.

aa) Jernmorter (en) n. ſ. Er Stampes
eller Stodekar af Jern, hvori noget knu⸗
ſes eller ſtodes. See Morter.

BBB) Jernmyr (en) n. ſ. Er en Undert
art af Myremalm, Moſemalm faldet.

" (Ferrum cefpititium limosum.) Her
gives en Art Jernmalm, ſom kaldes
Jernmyr', den er en Jordart udi Mos
radſer, rodagtig, grunsagtig, ſom (mus
ler Leer, Oec. Magazin 1 B. p. 263.

) Jernnaai Cen) n. f. pl. Jernnaale.
Naal af Jern. See Naal.

ddd) Jernnatter, n.f. pl. Kaldes i Morge
3de i Mat Maaned undertiden indfaldende
Qroftnætter, fom ere meget fPadelige for
Saden. Wilſes Spydbergs Beſtriv.
p. 27.

ss) Jernnagle (en) n. ſ. Nagle af Jern.
See Nagle. Sat en Steen imod en
Jernnagle ↄ2: Der ſtal haardt imod
haardt, onde imod ondt. (P. Lolle.)

CCC) Fernnedflag Cer) n. ſ. [af Jern og
Nedſlag.) Kaldes det Legeme, ſom
Vers

Je

Jernet danner ved af bundfaldes ien Op—

løsning.

" 543) Jernnyre (en) n. ſ. Er Slags
leeragtig Jernerts. Ferrum ochraceum

argillare ſreniforme. Wern. Hedder
og paa danſt: Orneſteen, Klapperſteen.
Kielſen. 3. 182.

nn) Jernokker C(en)n. ſ. Cr et Mineral,
ſom indeholder Jernet i en haloſyret Til:

ſtand, af redladen, brunnagtig og gunti:

laden Farve. Ferrum ochraceum fria-
bile. Wern.

uw) Jernolie (en) n. ſ. Flydende ſaltſyret

Jern. Oleum martis, Liqvamen mar-
tis, Liqvor stypticus Loft. Tychſens
Apoth. 2 D. p. 366. |

xxx) Jernoplosning (en) n. i. En Væd:
ſte, hvori Jernet har forenet fig med
et ander Legeme.

MA) Jernoon Cen) n. f. pl. Fernovne.
En Bilægger eller Bindoon af Jern.
Kaldes urigtigen Fernfafelovn.. See
Ordet.

kur) Jernpande (en) n. f. [af Jern og
Pande, sartago, s. frons.]

1. Én Pande af Jern, der hører til
Kokkenredſtaber.

2. Kaldes ſaaledes et Stykke udhulet

Jern, hvori en Axe bedager fig.

3, Bruges det og til at betegne en ftært
Hovedffal, en Pande, fom fan udfolde
ſterke Stod.

4. Figurlig bruges det om et uforſtam—
met Menneſke, ſom ikke blues ved nos
get, fom ingen Skam bider paa. Til
at taale flige Forhaanelſer ſtal der en

Jernpande.

„v) Jernpig (en) n. 1. pl. Jernpigge.
En Spids, en Brod eller Pig af Jern,
der ſettes ſaſt et andet Redſktab. Han
havde et Spanfkror med en Fernpig i

Enden. ——

— — Jernpille (em) n, ſ. pl, Jernpiller.
Støtte, Colonne af Jern. Kuppelen
hviler paa 3 Jernpiller. Saaledes

Jog Steenpiller, Metalpiller.

Je 35

eco) Jernplade Cen) n. ſ. En Ptade af

Jern, eller tyndt udhamret Jern til ads

ſkilligt Brug, Han fatte en Jernplade

for Ovnen.
zrr) Jernplov (en) n. f.

1. En Plov af Jern. At gade paa
gfoende Jernplove var fordum et
Slags Jernprove. Kof. And. £ovbif.
2 Udg. S. 10.

2. En Mov, Hvori de Redſkaber ere af
Jern, fom ſtulle fafte Jorden om.
Modſat Traplov, fom intet Jern
har. Jernplove ere nalmindelige i
Norge. Top. JF. f. Norge 27 9.9. 32.

' 600) Jernprove (en) n. ſ. Uſtytdigheds Pir:
ve ved af bære eller træde paa gloende

Jern. Kof. And. Lovhift. 2 Udg. S. 10.

øre) Jernpreen (en)n. ſ. Et Redſkab af

Jern, ſom er ſpids, til at ſtikke Huller

med. See Preen.

7rr) Jernpukſtempel (en) n. ſ. pl. Fern⸗

pukſtempler. Kaldes en Jernſtoder,
eller foær, lodret faldende Stempel i Puk—
verfer, hvis nederfe Dee! er forſynet
med ſtore Stykker Jern. Bruͤmiches
Mineral. p. 191. F. 141. Gee og
Pukverk ibid.
uvuv) Jernramme Cen) n.f. En Karm el:
fer Ramme af Jern til af indſlutte noget.
PDD) Jernredſtab (er) n. ſ. Allehaande
Berftøi eller Redſtaber af Jern.
xxx) FernræbÉe (en) n. ſ. Stykker Jern,
ſamlede i en Rakke, for at fværre Vei
eller Fart. Kong Magnus kunde ikke
undkomme med Skibene, fordi at Jern⸗
reckerne fane offuer Vigen, fan at in:
gen Skibe kunde komme ud eller ind.
Hoitf. Krøn. 1 T. S. Ior.
bål) Jernring Cen) n. ſ. En Ring af
Jern. De Gamles Brynier vare fam:
menfatte af fmaa Jernringe, fom gik i
hverandre, Der bar eu Jernring i Laa;
get for at løfte det op med. Han gif med
Jernringe paa begge Tommelfiurgre.
uw) Jernriis (et) n. f£. pl. ſom fing.
En Vond eller Svøbe af Jern, eller be;

E 2 lagt

36 Ye

Taget med Jern. Han ſkal ſlage dem
med Jernriis, er en bibelſt Talemaade,

… 3: ſtraffe Dem haardt.

N) Jernriſt (en) n. ſ.

1. Et Koktenredſkab af Fern til at ſtege
eller riſte noget paa.

JSardeleshed et Redſtab, beſtaagende

af flere Jernſtenger, ſom fade Rum

imellem fig; det bruges enten fom et

Slags Bro, hvor man vil hindre
Creaturers Overgang, eller til at fætte

for en Aabning, ſaaſom SKiælder:
Vinduer ꝛc., eller til at lægge t Ild⸗
feder. Naar man gaaer igiennem
Kirkelaagen, træder man paa en Jern
rift. For aabne Begravelfer fætter
man gierne Jernriſter. See Rift.

4) Jernrive (en) n. ſ. En Rive med
Tænder af Jern. See Rive.

7) Jernruft (en) n. ſ. Er en Jernkalk,
fom overdrager. Jernet med en bruunla⸗
den Skorpe.

N Jernſafran (en) n. ſ. Er en Jernkalk,
hvoraf Lægerne have den fammenfnær:
pende (crocus martis adstringens) og
den aabnende (crocus martis aperitivus)
Jernſafran.

M Jernſand (et) n. ſ. Et Mineral, Fer-
rum Magnes-glareosus. Kielſens Nas
turh. 3 D. S. 174.

7) Fernfeil Cen) n. ſ. En foær Jern:
kigde, ſom beſtager af tilſammenledede
og fveifede Ringe, åg bruges paa Kur:
ven af Fordrings-Maſtinen til at op:
Sinde Malm af Gruben; dens hele Læng:
de faldes en Seildrum. Grünniche.)

7) Jernſene (en) n. ſ. Egentlig en Gaard
og ſtiv Gene i Nakken. Er ikkun bru;
gelig i bibelſte Talemaader. Figurlig
druges det om: Stolthed, Halſtarrighed,
Haardnakkenhed. (eLangeb.)

3) Jernſeng (en) n. ſ. Ce Sengeſted af
Yern. Kong Waldemars Jernſeng
var fordum at fee paa Wordiugborg.
(Langeb.)

2.

|

Je

V) Jernſkaft det) n. ſ. Er Skaft efter Greb
af Jern. En Hammer med Fernffaft.
5) Jernſkaftet ener Fernfæfter, adj.
Som har et Sfaft eller Haandgreb af
Jern. En jernſtaftet Kniv.
Y Jernſtinne Cen) n. ſ. pl. Jernſtin⸗
ner. Cr Jerubaand, en Ring eller Plade,
til at lægge om noget for Styrke eller
Slid. J Sardeleshed det Jernbaand,
hvormed Vognhiul beſlaages. Bonderne
nær Kisbenhavn have alle Jernſtinner
paa deres Hiul. .
>) Jernfkiorts Cen) n. ſ. Et Seykke Jern:
feil, ſom bruges til at forbinde adſtil—
lige Defe i Grubebygningen og ved Pum—⸗
perne. (Bruͤnniche.)
D) Jernſkode Cen) n. ſ. Skode eller Slaa
af Jern for en Dør til Lukkelſe.
nm) Jernſtkool (en) n. ſ. En Stool af Jern.
See SÉovl.
y) Jernſtriin (et) n. 1. pl. Jernſtrine.
1. Et Skriin, en Caffe, enten gandſtke af
Jern, eller ſterk beflagen nied Jern.
Pengene nedlægges ſtrax i Jernſtri⸗
net,
2. En Caffe eller Lade, hvori gammelt
Jern ſamles og forvares.
d) Jernſkrue (en) n. ſ. Skrue af Jern.
See Skrue.
) Jernſlaa (en) n. ſ. See Jernſtode.
x) Fernflægt (en) n. ſ. [af Jern og
Slagt.] Siges om en Glægt af haar;
de, grumme, uſtyrlige og vilde Mens
neſter. En haard Jernſlæegt. Virgils
Bucol., overſat af P. Jenſen Roeskilde.
fol. 4. Kampmanns Overſ. af Georg.
S. 67.
p) Jernſlag (et) n. ſ. Et tykt og fort
Stokke Jeru med Traſtaft, der bruges
ſom en Node eller Drivekolle. (Langeb.)
VD Jernſlagge (en) n. ſ. ſſtrives og Jern⸗
flag.] Jernſinner, Skovre og Gruus,
ſom blibe tilbage fra Smeitningen; it.
Jernſtel, Hammerſlag, Hammerffæl,
det, ſom ſpringer af Jernet, naar det
hamret. De funde der og (fvar hau
. havde

Je

Gavde drevet Jernverket) en Hab Jern⸗

fag i Jorden, med flere ſaadanne kien—
delige Tegn til ſaadant Smede; Anlæg.
V. S. Sfr. 7 D. p. 502.

w) Jernſmag (en) n. ſ. Den Lighed, en
Ting har med Jern i Heuſtende til Sma⸗

gen.
NJernſmed (en) a. ſ.

1. Én ſom gigr Haandverk af at ar: |

beide i Jern. Saaledes og: Kobe
berſmed, Guldſmed 2.

2. Et Inſect i Island (Jarnemidr)
Curculio brevirostris. Mohrs Jol.
Maturh. S. 86.

NN) Jernſmedie (en)n. ſ. (kaldes og blot

Smedie.) Et Verkſted, hvor allehaan⸗

de Jern forarbeides.

M) Jernſolle (en) n. ſ. Made eller Spen⸗
de af Jern. (Langebek.)

3) Jernſort, adj. Siges om den Farve,
fom er mork, graaſort, med metalliſt
Glandé. F. E. Jernglimmer.
Term. oryctogn.

M Jernſort (en) n. ſ. [af Jern og Sort,
Art, Slags af Jern. Deri

genus. ]
gives gode og ſlette Jernſorter.

nm) Jernſpaan (en) n. ſ. Filſpaan, hvad

der falder af Jern ved Filing.

M Jernſpade (en) n. ſ. En Spade, $0ig |

Biad er af Jern. See Spade.

W) Jernſpende Cen) mn. f. Svænde aft
Saaledes og Solv⸗Mesſing⸗

Fern.
Guldſpende ꝛc.

MJernſpat (er) n. ſ. Er Slags jernbol—⸗

dende Spat, der ofteſt falder hoidladen,

undertiden lyſebrun. Bruͤnniches Min.

p. 240. 2. vid. Staalſteen, ibid. Fer-

rum ſpatiforme.

0) Jernſpids (en) n. ſ. En Spidſe, Od,
af Jern.

dy) Jernſpiir (ei) mn. ſ. [af Jern og
Spiir] .
1, Et Spiir af Jern, der fidder pa

den gsverfte Spidé af Taarne eller an:

dre heie Bygninger, -

Wad. I

Je 37
2. Ét Kongeligt Shiir eder Scepter af
Jern. J Bibeloverfættelfer bruges
det for. en haard og ſtreng Regiering

eller Behandling. Du ſtal fønderfaae
dem med er Jernſpiir. Pf. 2. vd. 9.

WM Jexrnſplitte (en) n. ſ. Splitte efter

Sar af Jern, ſom fættes for Bolte, at
de ei ſtulle gaae op af Vognen, (Langeb.)

>>) Jernſprinkel (en) n. ſ. Stenger el:
ler Rigler, Gittere af Jerg, ſom fætter
for Vindner eller Dore.

vo) Jeruſprinkelverk (er) mn. ſ. Gitter
eller Tralverk af Jern til Lukkelſe.

rim) Jernſpyd (en. £ Spyd af Jern.
See, Spyd. |

V) Jernſtage (en) n. £ Et Boffab af
Jern, hvori man fætter Lys paa Bors
det, Saaledes og Tra⸗ Solv⸗Mes⸗
ſingſtage 2. - |

DO) Jernſtakit Cer) n. ſ. pl. Jernſtakit⸗
ter. Stakit af Jern. See Stakit.

ga) Jernſtang (en) n. i. pl Jernſtæn⸗
ger |

1. Én Stang af Jern med en kuglefor⸗
mig Knap paa Enden, til at løfre el⸗
fer vælte noget fvære med, Brakſtang.
De: brak Stenene løfe med Jern⸗
ſtenger.

2. En fang og fvær Sfode, at ſtyde eder
lægge for en Port eller Dør.

X) Jernſteen (en) n. ſ. Jernerts, fer-
rum rubrum. Kielſens Naturh. 3 D.
S. 196. Ofte forekommer QAvilfalo 6.
Jernokker, i rød jaspisartig Jernſteen,
og flere Jernmalmer. Bruͤnniches Wuu.
p. 211. 6. 149.

pp) Jernſtiil (en) n.f. Taf det fat. Mglus.]

Eu Preen eller Skrisergriffel af Jern.
Ad! at min Cale maatte udhugges med
en Jernſtiil. Job. 19, 24. Juda
Sond er reven med Jernſtiil. Jerem.
17, Ye"

73) Jernftempel (er) m. ſ. Stempel af

Jern. See Stempel. (Langebek.)
uw) Cern

38 ge

ww) Jernſtoder Cen) n.f. Steder af Jern

.— til en Morter. (Langebet.)

ry) Jernſtreng (em) n. ſ. Traad eller
Streng af Jern, ſom er bunden til en

Klokke for at ringe med.

NNN) Jernſtykke (et) n. ſ. pl Jern⸗
ſtykker.

1. En Stump eller mindre Deel af et

, færre Stykke Jern.
. Er Krigsredſtab at yde med, en
J— See Stykke.

335) Jernſue (en) n. ſ. Kaldes en under
Smeltuingen fig ſammenbindende Maſſe
af Jern, ſom færser fig paa Ovnſahlen,
og indeholder endeel af de Metaller, ſom
med Jernet havde under Sweltningen
været forenede. (Bruͤnniche.)

333) Jernfulecen)n. ſ. Sule af Jern paa
en Plov. See Sule.

777) Jernfoærte (en) n. ſ. [Germ.
Swarzwiſch.] Er Slags ſort Farve,
ſom bruges til at fværte Kalveſtind med.
Bechmanns Technol. p. 276. $. 11.

nm) Jerntag (en)n. ſ. pl. Jerntagge.
En fremſtaaende Fleen eller Segel af
Jern, ſom man fordum fatte paa Stridé;
vogne, og med hvilke de Krigende kunde
overſkære bem af deres Fiender, ſom ei
vidſte at undvige. ( Moth.) Nævnes og
2 Maccab. 33, 2. (eurrus falcatus)
Jerntagvogn. Vogne med Jerntagge.

M Jerntand Cen) n. ſ. pl. Jernten⸗
der. Fleen, Tand af Jern, i Harver,
River, Kamme 2.

33) Jerntaſte (en) n. ſ. Aabning eller
Hul, foret med Jern. En Stok maatre
opſtilles en Jerntaſte, ſom var. fæftet
i en horigontab liggende Plante. Oeco⸗
non. Mag. 2.9. 333.

333) Zernüiſte (en) n. ſ. JI Plove.

Tiſſte.

DD) Jerntoi, m. ſ. pl. Allehaande for:
ardb eidede Redffaber af Jern. Det fam:
me ſom Jernfang.

3555) Jerntorn (en) n. ſ. pl. Jerntorne.

Den Tand af Jern i et Spæende, ſom

Ece

Je
gaaer iglieunem Laderet, for at ſpende
noget faſt med.
wy Jerntraad (em n. ſ. Kaldes og Staal⸗
traad. Traad af mindre og ftørre Tyk⸗
felfe, forarbeidet af Jernn.
DDD) Jerntralverk (er) n. ſ. Gitter el:
ler Tralverk af Jern til Luktelfe for
noget.
DØV) Jerntridſe Cen) n. ſ. En Rulle
eller et Diul af Jern, hvorigiennem der
gager en Snor for at Drage noget op
med.
mmm) Jerntrumle Cen) n. ſ. (Paa en
Kakkelovn.) En Tilfætning paa en Kak⸗
kelovn af tandet ndhamret Jern. Ogſaa
en Truwle af Jern, hvormed man jævs
ner Jorden.
Yyy) Jerntud Cen) n. ſ. En Tud af Jirn.
See Tud.
ODD) Jerntyv eller Jerntyve Cen) n. ſ.
En Forf eller et Greb, Hvori Grenene ere
af Jern. Olavii Beſtr. over: Skagens
Kisbſtæd. | |
DDD) Jernuhrverk (et) n. ſ. Uhrverk af
Jern paa ſaadanne Steder, hoor det
for fin Storrelſes Styld er af dette
mindre koſtbare Metal.
xxx) Jernurt Cen) n. f. Nadn paa en
Plante. Verbena officinalis. Fl. D.
T. 628. Loge:Stumptand. (Viborg.)

ppPp) Jernurtvand (er) n. ſ. Der Vand,
hoori Jernurt er udblodt. Bruges i Læs
gekonſten.

9 Jernvare (en) n. ſ. Allehaande Ting

af Jern, fom forhandles i Boderne.

www) Jernveed (en) n. ſ. [Germ. Ei⸗
ſenholz.] Saaledes kaldes et Slag oftins
diſt Træ, -for dets ualmindelige Fafts
hed og Haardhed. Saadan Veed Teves
rer iblandet ander Abetræet (Mimufops
"Elengi) og Meſum Meſua ferrea.)
Zunges Naturh. 2 D. p. 254. (Rafn.)
mm) Fernvegge (en) n. ſ. Kile eller Veg⸗
ge af Jern, hvormed noget kloves. At
bruge Jernvegge til at klave Træ med.
a") Jern

Je

Je 39

2") Jernverk (et) n. i. på. Jern⸗ 1. J gamle Dage Beviistegn, et diſt Tegu

verker.

1. Bergverk, hvor man binder og for:
arbeider Jernet. J Norge haves
mange gode Jernverker.

2. Jernarbeide, alt hvad ſom forarbei:
deg af Jern, alle Slags Jerntei.

bi) Jernverktoi (et) n. ſ. Allehaande
Redſtaber af Jern, ſom Konſtnere og

.Haandverkere bruge.

c') Jernviinſteen (en) n. ſ. Viinſteen,
ſom indeholder viinſteenſyret Jern og
har en grønladen Farve. Chalybs tar-
tariſata, Ferrum Tartaricum. Tyds
ſens Apoth. 2D. p. 367.

d'") Jernvitriol (en) n. ſ. (Kaldes og

grøn Vitriol.) Én Bitriol af en (yégrøn |
Farve 3: Jern opisft af Vitriolſyre og f

ſiden eryſtalliſeret. Bruͤnniches Mineral.
p. 148, b. Jr. Top. Journ. f. N. 35.
p. 66. (Vitriolum Martis.) (Nemnich.)
ei) Jernvod (er) n. ſ. Er Redffab, giort
af Jernlæenker og ſtore Kroge til at renſe

Parke og Damme med. (Moth. )
f") Jernvogn (en) n. ſ.
Stridk vogn af Jern. (Demm. 9%.

9.)

Sery (en) n. ſ. pl: Jerper. ſSkrives og
Sierpe.] Svec. Hiarpe. En Fugl af Høn:
farten. Ellers Haſſelhone faldet. Tetrao
Bonaſia. Lino.

Server, V. n. af foregaaende Subſt.] Skri⸗
ger ſom en Jerpe.

Jersmin Cen) n. ſ. See Jasmin..

Jertegn (et) n. ſ. [Svec. deærtein- Isl.
Jarteien. Nogle ſtrive det urigtigen Jern⸗
tegn, ventelig fordi de hane troet, at Ordet
ſtulde have fin Oprindelfe fra der Tegn eller
den Prøve, man giorde ved af gane paa
tvende Jern. Kofod Under (Iydſke Lov.
d. 326) udleder det af det Ungelfadfifte
jeran, monftrare, declarare, og af Tegn ;
Ihre af det Alemanniſte Warzaichen. Or:
det er meget gammelt og forekommer i Se⸗
mands Edda] |

neg Tal,

og Marke, fom fulde foreviſes, og tiente
til Beviis, ar et Foregivende var rigtigt,
ſom i Fydffe Lov, naar cen vil tilhænde
fig tabt eller. ſtiaalet Gods. Hvo fom lyſer
efter noget, fom borte er, han ſtal fige Jer⸗
tegn og Mærke. Oſterſ. Glos. Till Jertegn
ath F vide ſtulle, ath jeg figer Eder Sans
dingen. Jert. Poſt. Fol. 15.

2. Én Undergierning, en overnaturlig Aæn:

delfe, er Mirakel. Man troer ei Hel⸗
gen for han gior Jertegn. Ordſopr.
d. e. Man regner iffe en iblandt Helge—
førend fan har beviift det ved et
Mirakel. Lognagtig og tiuvagtig Legender
og Jertegn, ſom kan være om St. Oluf
eller. andre ſaadanne opſtrevne, maa ingen
føre paa Prædikeſtolen. Chr. 4. Kirkeord-
fol. 11.

3. Forbud eller Varſel for noget foreſtagende
” Ondt eller Godt. Vi advaret ofte ved
Jertegn. Det blev holde for et Jertegn.
Heraf adj. jertegnfuld.

Jertegns⸗Poſtil n. ſ. [af Jertegn og Po⸗

ſtil.) Saaledes kaldes en gammel danſt
Poſtil, trykt før Reformationen, ſom er

opfyldt med papiſtiſte Helgenes Jertegu og

Mirafter, hvoraf Bogen har faaet fir Navn.
„En gammel færd VPoſtil, ſom Jertegns
hedder.” P. Paars 1 B. 2 G.

Jeruſalem, n. pr. Af denne bekiendte Stad

i Jødeland nævnes : |

2) Jeruſalems⸗Blomſt (en) n. ſ. En Urt.
Lychnis chalcedonica. Linn, Star;
— Pragtſtiernue. Rafns Flor a 2D.

b) ln ſuleme⸗Erteſtokker, n. £ på. Er
det fanme ſom Jordeble. Helianthus
tuberoſus. Linn. (Moth.)

c) Jeruſalems⸗Forſtyrring (en) n.
1. Egentligen, Staden Jernfalems F
læggelfe
2. Lignelfesviis, em ſior Forffyrring,
Hvor afting er i den frørfte torden.
Her er ret en Jeruſalems⸗Forſtyr⸗
ring.

40 Je

J É

ring. Der feer ud fom & Jirufalems Jeſtgiord Cen) n. F. inuſ. Den Giord eller

Forſtyrring.

d) Jeruſalems⸗Korn, n. ſ. collece. Kaldes
ogſaa Ægnptiff Bog, Korn, Hordeum
(Viborg om

vulgare varier. coeleſte.
Bygget.)
e) Yerufalems-SFomager, n. propr. En

Skomager, hvorom Fabelen fortæller, at

Gan ſiden Chriſti Lidelfeg Tid uophørlig

maa endnu vandre om i Berden til Straf

for Den Forhaanelſe, han tilfsiede Jeſus.

Ei nogen Mand er til, ſom Døden jo bort;

tager, Undtagen (fom jeg veed) Jeruſa⸗

lemsSkomager. Peder Paars 19.16.
Jerv. See Jerf.

Jes, n. propr. obfot.

1, Fordum en Mands Navn. Joſdba. (Moth.)
. De Gamle kaldte Bogſtavet Jod ſaaledes.
*3 )*

Jeſabel, n. propr. Et Qvindenavn. Gaa:
ledes heed Kong Achabs onde og arrige Hu:

fru; hvoraf man har beholde Ordet, til at
Det er ret

betegne ſaadan en Kone med.
en Jeſabel, d. e. en ond, arrig Avinde.

Jeſſe, n. pr. Et Mandsnavn, Iſai, ſom
var Kong Davids Fader. Heraf nævnes
Jeſus i Bibelen: den Feffe-Rod 3: Jfai
Afkom. (Ef. XI, 10. Rom. 15, 12.)

Jeſſeriis og Jeſſi eftub betyder det ſamme.
(Langebek.)

Jeſt Cen) n. ſ. obſol.) [Er det ſamme ſom
det Tyſte Gaͤſcht; Saxon. GSåft, Jeſt,

ſpuma, fermentum , af gaͤhren, gåfen ;

Alem. jeſen, fermentare.]
1. Fraade, Skum, ſaaſom paa Øl. (Isi.
Jaſir; Angloſ. Gyfl; Angl. yest.]
. Giær, ſom druges til Albrygning. (Angl.
Geſt.)
3. IP. Syvé Kiæmvev. p. 28. nævnes „Jeſt
og haarde Agre,“ ſom er det plattyſke

142

Geeſt »: høle og tørre Agre, og modſættes

Marfklandene.

Jeſtes, verb. n. paſſ. obſol. laf det foregaaen⸗

de Jeſt. Germ. Gaͤſchen, jeſchten, je
ſen, ſpumare, fermentefcere.] Giares,
ophœves, fraader. (Langebek.)

Pavedommet,

Jeſuitiſt eller Jeſuiſtiſt, ad,

Jeſus, n. propr.

det Baand, ſom fidder øverftindeni Kiærnen,
hvorpaa Laaget ligger, og fom forhindrer, at
Melken ei ſtal fraade op. (Moth.)

Jeſtſube eller Jeſteſube, n. ſ. Kaldes i Ble:

king ophoven Melk. (Langebek.)

Jeſuut (en) n. f. pl. Jeſuiter.

. Forekommer i ældre Skrifter i den ops

rindelige Bemarkelſe af Jeſu Tilhængere.
„Oe der hos dog bewiſt ſeg med all deres
handtering, ſom gode Chriſtne oe Jeſui⸗
ter.“
Fol. 79 b.

H. Tauſſens Poſtil. 1539. V. D.

Et Medlem af den bekiendte Orden i
fom Ignatius Loiola flif;
tede, Deraf:

2) Jeſuiterkloſter (et) n. ſ. Et Kloſter

for Jeſuitermunke.

b) Jefuitermunk Cen) n. ſ. Munk af Je⸗

ſuiterordenen.
e) Jeſuiterorden Cen) n. ſ. Den Orden,

ſom beſtaager af Jeſuiter. Det er en
Munk af Jeſuiterordenen.
d) Jeſuiterpulver (et) n. ſ. Pulver af

Feberbark (Cinchona,) fordi dets Brug
fort Pal være indført i Europa af Jes
ſuiter.

e) Jeſuiterruus Cen) n. ſ. En let, liden
Ruus, ſom Jeſuiterne ikke ſtulle anſee
for nogen Synd.

f) Fefuiterthee (en) n. ſ. En Thee, ſom
faaes af et amerikanſt Buſttræes Blade
Casfine peragua. Drue Gaaſefod be⸗
rer ogſaa dette Navn. (Chenopodium
Eotrys Linn.) KEE

Det fom ved;

kommer eller Hører til en Jeſnit, eller Fe:

ſuiterordenen. Jeſuitiſt Tenkemaade, Ræns.

fer 2.
Bruges af Almuen ſom
er Udraab eller Forundrings:Ord. Jeſus!

hvad feer jeg! Jeſus! hoad er air dette!

J det daglige Sprog er det blever til: Fods
fg! Herre! Felt o Fe! Herre Femi

ni! o! Jemeni!
Yet, Jetning, fee Jet, Fætning.

Jer⸗

Je Je 41

Jetklov (en) n. ſ. Cu lire. Menyanthes tri-| 96% (en) n. £. [af Particula Isl. ef, fi; Alem.

foliata. Linn. ibn; Anglof. gifet ef; Sv. jef; Isl. if, ef,
Jette eller Jette (en) n. ſ. pl. Yetter,|] eff, dubium, hæfitatio,]) Tvivl og Udis—
[Anglof eten; Isl. jotun, gigas.] hed. (Roſtgaard.)

1. En Kæmpe, en meer end almindelig ſtor Jen, adj. neut. jevt og jeft. (af det næg fore⸗
Mand. De gamle Krsniker fortælle, ar Jetter gaaende.) Tvivlagtig, tvivlraadig, uvig i
boede i Sfove, paa Bierge og i underjor: hvad man ſtal gisre. (Roftgaard.)
diffe Huler. Biergtrolden zittrer for min | Jeven (en) n. ſ. Toivlfomhed, Uvished, dens

. ammer, og Jetten blegner naar den ram:| Forhold og Forfatning fom tvivler. (Roſt⸗
mer, Evald. Forf. i d. ff. Videnſt. 11 St. gaard.)

p 11. Jever, v. n. imperf. jevede, fup jevet. Gee

2. En brav Soldat, fom har giort mangeſ jefver.

Mandomsgierninger. (Moth.) I. (Om en Perſon.) Tvivler, vakler, ær i

3. Lignelſesviis bruges der ligeſom Kæmpe Ubished. See jefver.

. om enhver Mandsperſon af høj, fer og | 2. (Om en Sag.) Er ei endnn afgiort, bragt
ſterk Legemgbngning. Det er ret en Jette 3: til Vished, erendun ubeviift. Sagen jever
han er meget ſtor, meget ftært ꝛc. endnu .3: er endnu ikke nof underføgt,

Jettebierg (et) n. ſ. Er Bierg, Hvori man! — (Moth.).

: troer, ar en Jette boer. Jevn, Jevnhed, og flere derned ſammen⸗

Jettegryde (en) n.ſ. See Jatgryde. fatte Ord, fee Jevn, Jevnhed, ꝛ c..

Jettehoi (eu) n. ſ. En Hsi, hvori man for⸗ Ifader, verb. act. imperf. ifadede, fup.
moder, at en Jette boer eller er begraven. ifadet. Tyller Ol pan Fade. Øllet er

gellemod (er) n. ſ. [af Isl. jøtunmodr,| ifadet. (Langeb.) See fader.
furor giganteus.] Ifald, conj. condition. Derſom, i det

1. Brede og Raſeri, form. efter Oldtidens fa: Tilfælde. . Bruges og med at efter fig.

belagtige Beretninger undertiden paafom| Ifald at det ſtulde fee.

Jetterne, da alting maatte vige for dem. 1 Sfælder, v. a. See fælder i, Na 10.
2, Stort og uforfærdet Mod, hvormed nogen | Ffælding og Yfældning ten) n. ſ. (Af fæle

gaaer Faren imsde. Der.) Lappen, Boden paa noget; den
Jetteqvinde (en) n. ſ. Det famme fom Jett⸗ Gierning, hoorved noget er eller bliver ifel⸗
inde. der, Den Yfældning fan neppe kiendes.
Jetter v. a. Forjætter. See jætter. Sflæng, adv. Uden Forſtiel, det ene iblandet

Setterams, rettere (Gedevams (en) n. ſ. der ander, unden Orden. J Slæng og
Norſt Benævnetfe af LilieKonval. Con- Spræng. Man ſtal ei tage Venner iflæng.
vallaria maialis Fl, D. 854. . See Fleng.

Yetteflægt Cen) n. ſ. Der Slags Menneſter, Ifoder, v. imperk. ifodede, fupin. iføs
ſom man fordum kaldte Jetter. Han ſagdes det. Siges om den dannende Natur, der
at nedſtamme fra Fetteflægten. | nedlægger hos Foſteret en eller anden Egen—

Jettinde (en) n. ſ. [Strives og Fetinde.] | ſtab. Os ifsdes Aroeſonden. Den ifodte

1. En Avinde af Jette; Slægten, af uhyret Arveſynd.

Vært og Styrke. Ifoier, v. a. imperf. iføiede, cup. iføjet.
2. Ethvert høie, ført og grovt Fruentimmer. Forbinder et Stykke med et andet. See
Jev (en) n. ſ. Kaldes pan ſine Steder i Fy). Foier Ra.

land en Perſon, der faaer, fom Hænderne Yfarelfe (en) n. f. [af ifører.) Paatogelſe

vare frosne paa ham, og veed ikke hvad af neger, ; Egentlig om Klædernes Paata⸗

Han ſtal gisre. (Langebek.) "H.G gen; men bruges og figurligen, iſer i Di:
belen

(7 |

42 If

belen og theologiſte Skrifter.
Menneſkes Iforelſe.

Iforer, v. a. imperf. iførte. fup. iført.

3. Klæder paa, iflæder. Modſat afforer.
Han iførte fig fine Gledſtabs-Klæder. Jud.
X. 3. Gee Fører No. 19.5.

2. Bruges det og figurligen, ifær i Bibelen
og theologiſte SÉrifter, og bemarker: at
paatage, bedæffe, forſyne eller udruſte fig
med noget. Jeg iførte mig Retfærdighed.
Job XXIX. 14. De flal ifore fig For:
færdelfer. Ezech. XXVI. 16. Indtil J
Clive iforte med Kraft af der sie. Luc.
XXIV. 49. Iforer den Herre Jeſum
Chriſtum. Rom. XIII, 14. Og ifører der
nye Menneffe. Eph. IV. 24. Sføver

Guds fulde Harniſt. Ib, VE 11.

— (en) n. i. See Iforelſe.

Det nuye

fylder, v. a. See fylder i.
yldning (en) n. ſ. Den Gierning at folde i.
At ſpilde ved fyldningen.

gaaer, v. a. Staaer i noie Forbindelfe,
Venſtkab, Omgang med een. De ere me:
get igaaede med hinanden. Gee iganger.

Igaar, adv. See Gaar.

Iganger, v. a. et n. obſol. Det ſamme ſom
antager, vedtager. (Iydſte Lov.)

Igangsklæder, n. ſ. pl. Det ſamme fom

Gangklader. . See Gang No. 15. g.

Igel etter Igle (en) n. ſ. pl. Igler. Hedder
i Joſſand Egel. [af Isl. Igull; C. Brit. Gel;
Belg. Echel; Germ. Igel; Lat. Hirudo.]

2. Ravn paa en Slægt af Orme, fom have
paa hver Ende en kisdagtig Efive, bevæge
fig ved at holde fig vexelviis paa een af diffe
Skiver, have i Munden tre (maa Tander,
hvormed de ſtiere ind i Dyrenes Hud, ſue
Vadſter til fig, og opholde fig allene i ferſt
Vand. Hirudo Linn. Heraf haves Læge
Iglen (Hirudo medicinalis Linn.) ſom
bruget til Jaleſetning. Heſte⸗Iglen (Hi-
rudo Sangvifuga Linn.) fom plager Heſten
ved ar ſue Blod paa dens Been og Tunge,
foruden flere Arter.

2. Det famme (om Lever-Jkte. Faſciola he-
patica Linn. De fugtige Egne give Faa⸗

If

rene Igler! i Leveren. Ore. Mag. 1 B.
p. 124.

3. I Norge: Sygdom hos Heſtene, Tarm:
vrid. Top. Journ. 9 H. S. 94.

Igelgræs eller Fglegræg (er) n. ſ. Saale⸗
des kaldes flere Planter, ſom vore paa
ſumpige Steder, og beſtyhldes urigtigen for
at foraarfage Faarene Lever-Ikter eller
Flondere. Det betegner Ledde⸗Siv, kry⸗
bende Ranunkel, Kær Troldmand og
almindelig Beenbrak, hoilken ſidſte des⸗
uden nrigtigen tillægges den Egenſtab, at
giore Benene hos Hornqvæget ſtiore.

Igelkat (en) n. ſ. obfol. Ilsl. Igul-Kauttr.]
Er Slags gamle Krigémaffiner, ſom brugs
tes til at forfoare Bner og Fæftninger med.
En Igelkat er og en god Maſtine for dem
der flulle forfvare en Fæftning, giort af
fore og tunge Bielfer, og forfyner pag
Ryggen med en Børfte af Ege-Pigger. Spe-
culum Reg. p. 418.

Igelkicr (er) n. ſ. [Norſt.]

1. Navnet paa en Slægt af pighudede, rund⸗
ladne og eenſtallede Plantedyr. Echinus
Linn. Soigle. Wad. Overf. af Cuvier
2 D. S. 329. Af Igelkixr haves tvende
Arter: det runde og røde, Strsms Sondm.
Beſtriv. S. 175.

2. Navnet paa en Art af Soigle, ſom er
halvkugledannet og har violblaae Pigge.
Echinus Sphæra. Mill. Prodr. Zool. Da-
nic. p. 235. Den ſamme fom den ſpiſe⸗
lige Soigle, (Echinus esculentus,) ſom
kaldes paa Islandſt Igul.

Igen (en) n. ſ. ISkrives rigtigere Ig.] Kaldes
paa ſine Steder Havets Tilbageſtyllen fra
Landet. See Coll. Tidenden 1804. S. 112.

Igield (en) n. ſ. [Is]. Idgiald, pl. Idgidld,
talio ſive retributio ſimplex; af den gamle
nordiſte Partikel id, iterum, og gield,
folutio, muleta.] En enkelt Giengieldelſe
eller Erſtatning, Betaling for noget, ſom
er andre fraranet eller fraſtiaalet. Hertil
feies almindeligen Tvigield [af Sax. tuee,
duo, og gield] hvilket bemærfer en dob⸗
belt Erſtatning eler Giengieldelfe for noget.

Hvo

IJg

Hoo ſom begaaer Nan, betale Igield og
Toigield — og derfornden bode fine tre
Mark. D. L. VI. 15. 1. Han ſtal be:
tale Den, ſom Gan ſtial fra, Igield og Tvis
gield. Ib. eod. 17. 39. J ældre Sfrifter
hedder det og Igild og Fvigild.

Igien, adv. See Gien. J Gammenfæt:
ninger bruges gien for igien, og da Be:
mærfelfen er eens hos begge, fan fun Øret
og Velllangen afgisre, naar det ene eller
det andet ſtal bruges, ſom: han gaaer
igien; men Gienganger, Giengield,
Gienpart, ꝛc.)

1. Anden Gang; atter: paa ny, Kommer
du ſaaledes igien, bliver jeg vred. Nu
giorde han det igien. Der er fan igien.

2, Tilbage fra eller. til er Sted. Dan gif
bred bort, men kommer nok igien. At
tage igien hvad man har givet een. At
give een igien hvad man har faget. Der:|

fra kommer fan ei faafnart igien. Det
faner han nok igien. Jeg blev hiemme
igien. (Jsdernes Kronike.) i

3. Gom en Levning eller noget overblevet;
tilbage, tilovers. Der er fun lider af al
hang Rigdom igien. Naar dette fradra⸗
ged, bliver der fun lidet igien.

4. Gom en Giengieldelſe eller et Vederlag. Han
elffer hende, hun ham igien. Slaaer du
ham, flaaer han dig igien.

s (JF ældre Strifter.) Imode. De ginge ham
grædende igien. (Kempevdiſerue.)

6, Igien fan deels færtes for, deels bag efter
en ſtor Deel Verber. Ved nogle VWerber fan! .
det dog fun allene fætteé foran, eller allene
Gag efter, naar Verbet ikke ſtal forandre
fin Bemarkelſe, ſom: igientager, Dd: e. res
peterer, figer atter; men tager igien, bd. e. |.
åt tage noget tilbage, fom man enten bar | NE
fagt tilforn eller giver bort. Diſſe Forſtiel⸗ E
ligheder vilde; det for en Ordbog blive for
vidtloftigt at (ærte ud. fra hinanden,” og de |:
æres letteft ved Øvelfe i Sproget. Naar
igien ſtal ſettes foran et Ord, for at uds
gisre en Gammenfætning, Gar den nyere |

Brug og de bedſte Skribenter udelade i og

Ig 43

allene bruge gien, der ſiger det famme:
f. Er. gienbringer, giendriver, gienfins
Der, giengielder, ꝛc.; hvilke ſammenſatte
Ord tilforn under & ere anferte, hvor de
funne ſoges. Kun nogle enfelte Ord kun—
ne herfra undtages; Hvilke desaarſag Her
anfores:

a) Igienfodelſe (en) n. ſ. ſhedder og
Igienfodſel. Af igienfoder,]) Den
Tilſtand at være igienfødt, (Er blot
et bibelſt Ord.) Daaben kaldes Igien⸗
fodelſens Bad. Tir. III 5. At J, ſom
have efterfulgt mig udi Igienfod⸗
felen, naar Menneffeng Son ſtal ſidde
paa fin Herligheds Stol, Pal Jog x.
Math. XIX. 28.

b) Igienfoder, v. a. Bruges allene i
Bibelen og theologiſte Skrifter. Som
haver igienfodt os til et levende Haab.
1 Per. I, 3.. Jere igienfodte, ikke af
forfrænfelig men uforkrenkelig Sæd, ved
Guds Ord. Ib. eod. v. 23.

c) Igienfordrer eter fordrer igien, verb.
act. imperf. igienfordrede, fup. igien⸗
fordret. Kræver, begierer tilbage.

d) Igienkaldelſe (en) n. ſ. Tilbagekaldelſe,
eller den Gierning, hvorved jeg erflæver
noget, ſom jeg forhen har ſagt eller giort,
for trigtigt. Han har i en. offentlig
Igienkaldelſe erflæret at have feilet.

d) Igienkalder, verb. a. imperf. Igien⸗
kaldede og igienkaldte, fup. igienkaldt.
Tager ſine Ord tilbage, gier til intet
hvad jeg har ſagt eller giort. Denne
Efterretning er ſenere igienkaldt ſom
urigtig.

e) Igienkommer, verb. neutr. [Bruges
ikke uden i theologiſte Skrifter. J nyere
Skrifter hedder det: kommer igien.] Las

eder mig anden. Gang fee, indfinder mig

anden Gang paa et Sted; kommer at;

ter elfer anden Gang tilbage fra et Sted.

Derfra, fan iſtal igienkomme at damme

Levende og Døde, Gee. Kommer igien.
Igien⸗

44 Ig

t) Igienkomſt (en) n. ſ. Gee Gien⸗
komſt. |

g) Igienlevende, adj. part. Overle—
vende, fom er endnu i Live og tilbage,
efterlevende. Den eneſte igienlevende
Prinds af den Sforziſte Stamme. V.
S. 65.5D. 9.9. .

h) Igienloſelſe fen) n. ſ. Findes brugt
i Stedet for Igienlosning. At give
fir Liv til en Igienloſelſes Betaling for
mange. Math. XX. 28.

i) Igienloſer, v. a.
belen og Theologien, Hvor der vel be;
marker egentligen: at loskiobe for Pen:
ge; men bruges dog almindeligft figur;
ligen til at betegne den Befrielſe fra det
aandelige og evige Onde, fom Chriſtus
har erhverver det menneſtelige Kiøn. J
ftal og ikke igienloſes ved Penge. Cfat.
C. 52. 3. Chriſtus har igienloſt alle
Menneſter fra den aandelige og evige
Dod. |

k) Igienloſer (en) n. ſ. En fom igienlo—

fer. Siges allene om Jeſus Chriſtus.

Chriſtus er vor Frelſer og Igienloſer.

1) Sgienfogning (en) n. ſ. Den Gierning
Chriſtus

at igienlsfe eller igienloſes.

Verk.

m) Igienſtopper, v. a. See ſtopper.

Dan lod firar igienſtoppe der Sted (med.
Hvitf.

Tropper) 3: fværre, beſatte.
K&røn. I I. &. go og 836.

n) Igientagelſe (en) n.f: igientager, v. a.

See Gientagelſe, gientager. Dog er
det forſte ogſaa brugehigt.

o) Igienvirkning (en) n. ſ. Modvirkning.
Virkningen er altid ligeſaa ſtor ſom Igien⸗

virkningen. V. S. St. 3 D. p. 238.

Bruges allene i Bi-1. Ved at giore Hul igiennem.

Ig

vilde Læferen efterſee under ˖ Bogſtavet G&G

paa giennem. Denne Prapoſition, ſom
foarer til Latinernes per, undertiden trans,
fan baade foies foran, og fætteg bag efter
en ſtor Mængde Verber, ffiønt den dog als
mindeligft ſettes bag efter. Hvad Fors
ſtiellighed der fone8 ar være i dens Bemar—
felfe, ligger allene ide Ord, hvortil den
fsies, og fom ſtyres deraf, da den fættes
ofteft for ved diffe, men dog ogfaa undertig
den bag efter Dem, ſaaſom:

Han flat.

ham igiennem med fin Kaarde. Der Toi

"fan man ikke ſtikke igiennem med Naalen.
2. Bed at giennemtrakkes af en Vodſte. Reg⸗ .

nen gif igiennem alle hans Kleder. Blak:
ket flaner igiennem Papiret. *

3. Bed at fee, gaae, eller komme igiennem

en Aabning. At kige igiennem er Ragles
hul, en Spræfte, At holde Haanden for
Dinene og fee igiennem Fingrene; hvoraf

den Talemaade: at fee igiennem Fingre

med D. e. ikke nøie eller ſtrengt, men ef;
fergivende, at paafee noget. Han gik
igiennem Døren, Vinduet. Diffe Gryn
kunne itfe gaae igiennem Soldet 3: Sols
dets Huller.

og fan giennemtranges af Lysſtraalerne.

Glas og Porcellain fan man fee igiennem.

5. Ved at reiſe, gane, drage tvers igiennem

et Sted. At ride, kisre, gaae igiennem
en Skov, en Kornmark. Han har reiſt
hele Landet igiennem. Betlere forfulgte

os hele Gaden, Byen igiennem.

6. Bed at flippe, trænge fig igiennem noget,

fom er flemt eller vanſteligt. Den Syg:
dom gaaer fan neppe igiennem. At gaae
igtennem Fld og Vand. Ur flaae fig igien⸗

Igiennem. Af ſamme Oprindelfe fom gien⸗
nem. [Isl. gegnum ſ. igegnum; Svec. ge-
som; Angloſ. geond; og i Sammenſaming:
geondfare, pertranfire,geond/tinan, perlu-
eere.] Om igiennem og giennem gielder der |
ſamme fom er ſagt om igien og gien. De Ord
derfor, ſom ere ſammenſatte med igiennem,

nem Fienden. |

7. Bed Sparſommelighed og Oeconomie at
finde fit Ophold. Han ſlaaer fig igien⸗
nem. Det er fun ved ftræng Oecouomie,
man fan. komme igiennem i diffe Tider,

I denne Bemcerkelſe bruges igiennem vel
adverbialiter, men bet er egentligen ellip-
tiee,

har fuldført det ſtore. um | Ved at fee igiennem det, fom er flare,

Ig | Ig as

tiee, underforſtaaet Livet f. Er. eller Vers) $gt (en) n. ſ. [Isl, Igt, arthritis; Germ.
den. Gicht.]

8. Om Tiden bemarker det: fra Begyndelſen | 1. Det bruges undertiden, iſer af Almnen,
lige til Enden af er viſt Tidérum, Hele) i Stedet for den Sygdom Gigt. See
Aaret, Maaneden, Ugen, Dagen, Nat⸗ Ordet.
ten igiennem. 2. Den ſamlede ſtarpe Materie, fom har fors

Igiennemgroer, v. a. Vorer heelt igiens| agarſaget en Bold. Almuen falder den og .

nem noget, indgroer. Figurligen: giennem— Wten eller Roden af Bylden; (og her hed;
trænger, opfylder, „Da ere wi faa plat) Der det ikke Gigt.) Bolden vil feent læs
forgifftede oc igiennemgroede med den op:;| ged, derſom man itfe faser Igten ud.
rindelige Broſt.“ H. Tauſſens Poſtil. V. 3. Drenkningen i et Æg. (Moth.)

D. fol. 77. Igte Cen) n. f. Jndvoldéorm. Det famme
Igienner, v. a. Gee gienner i. No. 8. fom Igle No. 2 og Ikte. See famme.
— (en) n. ſ. Gee Igield. Igyder V. a. imperf. —5— og igod,
gle (en) n. ſ. Gee Igel. fup. igydet og igydt. Oſer i, helder i.

JølebiorÉ (en) n. ſ. (Norſt) Betula nana.!9h! En Interjection, fom giver Forundring
Fl. D. T. 91. Dvarg Birk. En Art af| eller pludſelig Skrak eller Frogt tilkiende.
Birk, ſom er meget lav, og borer paa Fiel:| Ih! Hvad figer du? Ih! Hvor jeg blev
dene. bange! Ih! Guds DØ

Iglemos (et)n.f. Sphagnum palustre, Linn. Ihaftelſe (en) n. ſ. faf ihefter. Den
Fl. D. T. 477. Kær Hætteløs. Viborg.) Gierning ar ihefte. Ved Ihaftelſe af
En Art Mos, fom vorer i Mofer, og bru;! Naale øg Som.
ges gemeenligen til at lægges imellem Steen Ihefter, v. 2. [af hæfter og præp. i] Stik⸗
ved Brondes Opforelſe. fer ind i noget, for at hæfte det faſt eller

Igleſæetning (en) n. ſ. [af Igle og fætter.)| ſammen. (Bruges meeft i prær. parr.)
Den Handling ar færre Blodigler faaledeg | Det holdes faſt fammen ved adſtillige ibæfs
at diffe fne Blod. (Todes Sfr. 3. p. 17.)! tede Naale, Stifter, Som.

Igner, v. n. [af uvis Oprindelfe.] Frog⸗ Fhægter, v. a. Sætter Krogen i Mallen.
rer, er bange for. (Moth.) Troien er ikke ihægtet.

Ignidelſe og Ignidning (en) n. ſ. lafgni⸗ Ghængende, adj. part. [af hænger i. See
Der v. a. og præp. i.] Den Gierning at! paahcngende.] Siges ifær om Perſoner,
guide noget ind eller i. fom enten ere meget paaſtagelige i deres

de, V. 2. gnider i, imperf. ignced,; Mening, eller og iffe ville holde op med
fup. ignedet, partic. igneden. Ved Guid:| deres Begiering eller Trygleri. Han er
ning at faae noget til af gage ind i noget) meget ihængende, ” naar han diſputerer.
andet. (Bruges meeft i prat. part.) Eri:) Slige Berlere ere faa ihengende, at man
velſen er iffe nok igneden, naar den if maa give dem, for at blive dem qvit.
Klumpetal fidder paa Lintsiet. Jhænger, via. Gee hænger i. |

graver, v. 2. See graver, Det famme | Sbager, v. åer. imperf. ihagede, fup. iha⸗
ſom graver ind. See graver No. 8. | ger, (I Ssmandsfproget) Viſer en Krog
griber, v. a. See griber, Treffer een
i Handlins. Den Misgierning, han blev |Fhelder, v. a. See helder i.

igreben. Ihiel, adv. [af i og Hel, mors.) + Til

svibetfe (en) n. ſ. Den Gierning at iaribe,f Dode; ſaaledes at der foraarfaner Døden.

groer, v.n. imperf. igroede, fup. igroct,| Ar ſlage, finde, pine, fulte een ihiel. Han

See groer i. er færdig at ſulte, æde, drikke fig ihiel.
Bio:

i et Boltøte eller Bugt Toug. (Lovenorn.)

46 Ih

Blodet løb ham ihiel 3: forløb ham ſaale—
deg, at han døde deraf.

Ihielper, v. a.imperf. ihialp, fup. ihiulpet,
partic. ihiulpen. Hielper cen|til at iføre
fig noget. Han ihialp ham Kladerne.

Ihielſtyder, v. a. imperf. ihielſtod, fup.
ihielſtudt. Dræber ved Stud.

Ihielſlager eller flaaer ihiel, v. a. imperf.
ihielſſog, ſup. ihielſſaget. Slager til
Døde, bringer af Dage ved et dræbende
Slag. Du ſtal ikke ihielflage. Han
fandtes iffe blande de ihielflagne.

Ihielſlagning (en) n. £. Drab, Myrden.

Ihielſtinger, v. a. det ſamme ſom Ihielſtik⸗
fer, v. a. imperf. ihielſtak, ſup. ihiel⸗
ſtukket. Draber ved” Stik af et Sværd
—F andet fpidft Vaaben, Han ſtak ham
ibid. '

Iholdertang (en) n. ſ. Kalder Grovſmeden
en ſtor Tang med fvære Kiafter.

Iholdig, adj. See paaholden. (Lan:
gebek.) i
Ihu, adv. [af præp. i og Hu, ånimus.)
Bruges meeft efter kommer, og bemarker:
J Tante, i Erindring. Kom ihu at du
helligholder Höiledagen. Kan du ikke kom—

me demihu? erindre der.

hugger, v. aet. Det ſamme fom ihager. Fid (en) n. ſ. Gee Id.
Ut ihugge Katten, er at viſe Kat⸗Hagen i] Jil (en) n. ſ. pl. mangler,

Anker Ringen. (Løvenørn.)

Ihukommelig, adj. 1) Pasſive. Som man be;
holder i Hukommelſen eller erindrer fig,
uden at paamindes derom. — Denne Dag
vil blive ihukommelig i lang Tid. Hvad
bør være mere ihukommeligt, end vore
Pliater? 2) Aetive. Sem kommer ihu. En
ihukommelig Tilhører. (Langebek.)

Ihukommelſe (en) n. f. [af ihukommer.)]

I. Den Gierning art have noger i Crindring.

” Sine Pligters Ihukommelſe.

2. Erindring om noger: Minde, Amindelfe.
(J dets Sted bruges undertiden Hukom⸗
melſe. Derimod, naar Hukommelſe be:
merker Siæleevnen, er det imod Talebru:
gen, af betiene fig af Order Ihukommelſe.
Den Mand har en ppperlig Hukommelſe,

Ih

ikke Ihukommelſe; men: hans ſtore Be⸗
drifters Ihukommelſe; ikke Hukom⸗
melfe.) Dette giører til min Ihukom⸗
melſe. Frederik den femte, Heilovtig Ihu⸗
kommelſe. De oprettede ham et evigba⸗
rende Ihukommelſestegn. Hang Ihu⸗
kommelſe fan neppe uddse iblandet og.

Ihukommer eller kommer ihu, v. a. im-
perf. ihukom, fup. ihukommet.

J1. Tilbagekalder forbigangne Ting i Tankerne

ved Hielp af Hukommelſen. Han fan i
ſin Alderdom ihukomme ſine Barndoms
Handlinger.

2. Har i Tankerne; forglemmer ikke. En—
hver bør nden nogens Paamindetfe ihu⸗

komme ſtne Pligter. |

3. Paaminder,; erindrer; at ihukomme een
fin Pligt.

Ihukommer (en) n.f, En Perſon, ſom ihn⸗
kommer noget. En Ihukommer af gamle
Begivenheder. Han er ingen god Ihu⸗
kommer af fine Løfter.

Ji (en) n. ſ. ( Norſt) Avind, Ondſtab. Hal⸗

At ijage een

lagers norſte Ordſ.
Jjager, v. a. See jager i.
en Skrek. Han ijog Fieunderne ſtor Ræds
ſel.

[Germ. Eile;
Saxon. Il. Af le) Skynding; Haft;
Haſtighed. J ſtorſte Fil, Det blev i ſtorſte
Jil fuldført; Sagen behøvede Fil og Haft.
(Hoidtfeldts Kr.) |

Jilbud (et)en. ſ. Curreer, Expreſſer, Skpu⸗
debud.

Jiler, v. a. See iler.

Silfærdig, adj. [af Fil og Færd.]

1. Com ffynder fig meget. Ved at være faa
iilfærdig, fan man let forſee fig.

2. Gom (Feer eller foretages i ſtor Haft,
uden mindſte Ophold. En iilfæerdig Flugt,
Reiſe.

Jilferdigen, adv. Paa en haſtig Maade;
med megen Skynding. Han reifer, arbefs
der, forretter alle fine Ting lilfærdigen.

Jil⸗

Ji Ji 47

Filferdighed (en) n. f. Men, Haftighed, | 1. Vand, ſammenfroſſet til en fat Maſſe.
pen Beſtaffenhed at være iilfærdig. "Slige| Ar gane, kiore, ride paa Iſen. Sundet er
Forſeelfer degaaer du ofte af Filfærdigh:d.| lagt til med Fis. Den vakker Fis,

gilig efter ilig, adj. og adv. Haſtig; ſnart;; ſom torſtig ev. Ordſ. 3: den fom trænger,
fnarligen. (Hvidtfeldt.) maa ſoge Raad og Udveie. At) bende

Filigen elfer Iligen, ådv. Med ftor Da: Iſen d: at være Den forfte, der begynder
fighed; haſtigen; Iligen og uden For⸗ paa et Arbeid, hyois Vanſtelighed hidtil
fommelfe, Skonning's hed. Philoſ. p. 226.| Har afholde andre derfra. At gaae i

gFilregn (en) n. f. [Kaldes og ling] En! Dands paa hal Fig d: ar indlade fig i en
plndſelig og haſtig overganende Regn ; Skyl⸗ farlig Sag, ſom man maaſtee kommer flet
tegn. fra. (See hal.) At ftvæbe ſom en Gied

Vilfindet, Jilſindig, adj. [af Filog Sind.)] paa hal Fis ad: at ſtrabe af alle Kræfter
Som er hajtig i Sindet, let til Vrede. for at flippe vel fra en flem Sag. At føre

gilfindighed (en) n, ſ. Den Egenſtab, at! Ulven paa Iſen og ffiære Kloerne af
være lilſindet. Jilſindighed er en fem! ham ad: at føre en i Fare, og berage ham
Egenſkab. alle Midler til Redning. At fore en paa

Filſſom, adj. Haſtig, hurtig, ſtondſom, glat Jis 3: at føre en i Friſtelſe, Fare.
ſom foretages uden noget Ophold. Ent 2. Er Stykke Jis, eller Fis i ſmaa Stykker,
liſſom Reiſe. ſom ere ophuggede af ferſte Sser, for at

Jilvande, n. ſ. pl. Kaldes i Sømandsfpro: | bevares i dybe Kieldere til Brug om Som⸗
get, den af to hinanden modfatte Strøm: meren.
me i Bugter, Floder eller ved Kyſter, hvil⸗3. Confect, ſom er tillavet af forffiellige Ting,
fen gaaer langs med Kyften. (Løvenørn. ) og bragt i froſſen Tilſtand ved konſtig Kulde,

Filvillie eter Ilvillie (en) n. ſ. [Uden Tvivl! Flode⸗Jis, Frugt Fis, Mandel⸗Jis,
Ildvillie, ar ild, malus, eller: Sitfindig: | Hindbar⸗Jis, Jordbar⸗Jis, 2.
bed, Haſtighed; af Fil, feſtinatio.) Ond | 4, Figurligen bruges det og til at betegne en
Hu, Misundelſe, Ondſtab. Om Maud) flor Rolighed i Sindet, eller Mangel af
dræber anden Mands Fæ i fin Ager, for) Lidenſkaber. Ofte er det forgieves ar færte
Ilvillie. Skaanſke Lov, Lib. 9 Cap. 7.) Fornuften Fig mod Lidenſtabernes Ild.
Yævnf. Ofterf. Gloſſ. | It. lignelfegvig om noget, ſom er meget

Jilvogn (en) .n. ſ. En let Vogn ſom drages koldt. Han er faa fold ſom Fig a: han fas
med ringe Kraft. Veloeifere. See Hand. der fig iffe røre af noget. Haus Hænder,
og Induſtr. Tid. Ro. 70. 1804. hang Fødder ere faa folde ſom Jis.

Fig (en) n. ſ. pl. mangler. [Germ. Eis: 5, Mange Ord ere ſammenſatte med Sig,
Isl. et Svec. Is; Lar. Glacies.] Vel hvoraf følgende anføres;

have nyere Skribenter, faavel i dette Ord! aa) Jisander, n. ſ. pl. obfol. [af Fig og

fom i andre, hvor Bocalerne i Udralen Isi. Ander, nder.] Jisfiytfer, ſom
ere langtonede, bortkaſtet den ene Vocal, i Tobrud flyde i Bandet. (Moth.)
og ſtrive Is, da man tilforn altid fred! b) Jisangel (en) n. ſ. Er Etytte Jis,
med dobbelt Vocal Fig, for at vife at Vo— fom hugges op af Vogen. (Langebef.)
calen er langtonets men da Ordbogen i de Paa fine Steder i Jylland bemærfer det :
foregaaende Bogftaver haver beholdt de dob/en Jistap. Olavius Beſtr. over Skagen
belte Vocaler uden mindſte Forandring, ſaa p. 375.

bør vi og følge denne Regel for &remtiden.| e) Jisbaad (en) n. £. pl. Jisbaade. En
Langebek og flere ſtrive ogſaa altid diſſe Baad, ſom om Vinteren, naar Soen er
Ord med dobbelte Vocaler. deels tillagt, deels aaben, bruges for at

fore

48 It

føre Menneſker og Gods over Vande,
ſaaledes at Baaden, efter ſom det beho⸗
ves, enten roes frem, eller ſtydes over
Iſen. Poſten maa nu gane over det fore
Belt med Jisbaade. |

d) Jisbad (ed) n. ſ. Er Bad, Hvortil
man betiener ſig af Jis eller. iiskoldt
Vand.

e) Jisbane (en) n. J. En Sitrakning af
jevn Jis, til at glide eller Figre paa.

… Kaldes og Glidebane. See dette Ord.

f) Jisbanke(en)n. i. [af Fis og Banke,
colliculus.] En Hob Jisſtykker, opdyn—
gede paa hinanden, en Jiodynge. Om
Vinteren ere Gaderne fulde af farlige
Jisbanker.

8) Jisbierg (et) n. ſ. Et Bierg, ſom er
belagt med Jis Vinter og Sommer. It.
Store Stykker Jis i Søen, ſom klum—
pe ſig ſammen og ligne Jisbierge paa
Landet. See Drivi.

h) Jisbiil (en) n. ſ. En fmal Øre til at
ophugge Jis mer.

) Jisbiorn (en) n. ſ. Er Slass Biern,
hvid af Farve, med fort Hale og for;

"Jænget Hoved og Hals, ſom opholder fig
ide nordlige Polarlande. Hedder ellers
Hvidbiorn, Polarbiorn. Urſus ma-
ritimus.

k) Jisblink Cen) n. ſ. Kaldes i Grøn:
land en Stræfning af Landifen efter Jis—
bræen, der gaaer langs med Kyſterne,
hvor Landet er blog imod Søen, og ſom
er farlig for Søfarende. (See Ugeſtr.
Samleren. 1 B. p. 102.)

1) Jisbom (en) n. ſ. En Bom fom fær;
tes imod Drivifen ved Broer etler Bol;
verfer, for at hindre eller ſpakke dens
Sted.

m) Jisbraane (en) n. ſ. (Norſt.) Den
Stade, at Græffer urder Goul > Jis,
fom iffe har Band under fig, doer ud
om Vaaren, og diſſe Flekker fiden ligge
brune, og fee ud ſom forbrændte, naar!
den anden Eng er grøn. Laudhuushold.
Selſt. Skrif. 1 D. p. 44.

Ea BER 2.

' e

Ji

n) Jisbræ (en) n. ſ. See Jiska e

0) Jisbrage (en) n. ſ [af Fis og Brage
elter YBrab] Reone, Spræftei Iſen.
De kunde et gaae videre formedelſt ftore
Jisbrager 3: Brager eller Nevner i
Iſen. See Brage

ge.
P) FJisbreide Cen) n. f. [af Isi. Breid,

planities inclinata.] Saaledes faldes

nordenfields i Norge er Jisbierg. Sfiønt

der findes Jisbierge efter Jisbreider.

V. S. Sk. 8 D. p. 307% .

q) Jisbro (en) n. f. pl Jisbroer.

1, Én: Bro, fom lægges om Vinteren
over Svræffer og Vaager i Jfen,
naar man vil over Gravene for at bes
ftorme en By. (Moth.)

2. Figurligen kaldes Havet en Bro,
naar det er faa ſtorkt froffer, at man
fan fibre og gage over der. Froſten
har lagt en Jisbro over Gunder.
(Moth.)

r) Jisbrod (en) 9 ſ. pl. Jisbrodde.

See Brod. Kaldes Jernpigge, ſom

færtes pan Fødderne af Menneſter og

Dyr, at de ei flulfe falde paa Iſen.

(Moth.) |

s) Jisbrud (er) n. ſ. [af Fis og Brud,
ruptura.]

1, J Havet kaldes Jisbrud, maar Soen
er bræffet op og fuld af Jisſthfker.
Skibet fidder i Jisbrud, d. e. mel;
lem Jisſtykker.

2. Paa Landet kaldes Jisbrud, naar
man paa en Vei kommer i Vand,
ſom tildeels er optset, deels lagt med
dig. Moth.) Det hedder og Brud

t) Vig der (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Jispel. (v. Aph.)

u) Jisdraabe (en) n, ſ. Det famme fom
Jise gel eller Jistap. (Moth.)

V) Jisdokket, adj. partie. Bedakket med

Jis. (Stærfodder.)

x) Jisdrik (en) n. ſ. En meget fold Drik.

(Langebek.)

y) Jis⸗

Ji

y) Jisdrive Cen) n. ſ. En Hob drivende
Jis i Søen.
Det Middel have alle de grebet til, ſom
ere Fomne i dette Jisdrev. Spec. Reg.

Pp. 1785. | .
z) Jisegle (en) n. ſ. pl. Hisegler.

(Saxon. Ishekel; Dithmarſ. Isjaͤkel;

Angl. Icicle,) En Jistap, eller det

Vand, fon, medens der drypper ned af

Tagene, fryſer, førend dec falder til

Jorden, og bidt efter lide danner en hæn:;

gende Kegle eller Tap.

z) Sisfald (et) n.f. Naar Regnen frys |

Skrives og Jisdrev.

fer i Det den falder. (Moth.) Kaldes

nu almindeligt Jisſlag.

5) SisfalÉ Cen) n.f. Gee gisfugl.

2), Figfarvelen) n. i. En Karve ſom lig⸗

ner Iſens.

bb) Jisfield (et) n. ſ. Et Field , fomf

gauſke eller tildeels er bedekket med Jis,
baade Vinter og Sommer. See Jis⸗
bierg.

ec) Jisfiſteri (On. ſ. Fiſtefangſt, ſom

foretages om Vinteren paa Iſen.

dd) Jisflade (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Jisflage. S. folgende Ord. Olufſens
oeconom. Ann. 7 B. Pe 362. |

ee) ZJisflage (en) n. ſ. pl. Fisflager.

[af Fig og Flage, Isl. faki, lacinia |

major.] Er fort Stykke Jis, fom er
revet fra det Hele. En Jisflage kem
drivende. Tov. Journ. f. N. 27 9. p.
100. Gee Flage. Jfolge Moth be—
mærfer det ogfaa det ſamme ſom Jié:
fforpe. (Crusta glacialis.)

ff) Jisform cen) n. ſ. En Form, Hvori
Jis tillaves til Spiisning.

gg) Jisfroſſen, adj. Overtrukken med Jis.

Vinduerne i ſamme Stue blede iisfrosne.

V. S. Skr.'5 D. p. 312.

hb) Jisfugl (em) n. ſ. [Germ. Eisdo⸗

gel.) En liden nordiſt Fugl, af Skade⸗
Familien, noget ſtorre end en Spurd,
paa Kroppen af himmelblaa Farve,
fom gader over til det grønne, blandet
med druunt, neden under rad og med en

Ji 49

hoid Strube. Alcedo Ispida. Linn.
og de Gamles Aleyon.
ii) Jisfuld, adj. Som er fuld af Jis.
Jisfulde Soer, Vande.
kk) Jisgalte (en) n. ſ. En Bruſtfiſt (Chon-
ropterygius) med faſt tilvogne Gieller,
en Krop, ſom ligner Haiens, og med en
traaddannet Hale, ſom er fængere end
hele Kroppen, Den lever i de nordiſte
Hade, giver fpifelige Æg, og har en
Lever, hvis Fedt bruges til Lægedom for
ſtaarne Saar, og til Jerntsis Bevarelfe
mod Ruſt. Den hedder ogſaa Havkat,
Havmuus, Guld:Haa, Haa⸗Kon⸗
ge, og er Chimæra monſtroſa Linn.
Stroms Sondm. Beſtr. 1 D. S. 289.
Tronh. Seit. Sr. 2 D. S. 270.
ll) Jisgang (en) n. ſ. Kaldes den Aab:
. Bing, fom er giort i froffer Vand for at
fane Baade, Skibe, 2c. frem til et Sted.
mm) Jisgarn (er) n. ſ. Fiſtergarn, ſom
bruges om, Vinteren til at, fange Fiſt
pan Iſen.
nn) Jisglas (er) n. ſ. [af Fis og Slag. ]
En Art af Gypsſpat (Gypſum feleni-
tes,) ſom lader fig flæffe i tynde gien⸗
nemſigtige Skiver, hvoraf man betiener
fig iſtedet for Slag; f. Cr. til at fætte
for Mariebilleder og andre Helgenbille—
der; deraf kaldes det ogſaa Marieglas.
. Bee dette Ord. Efter Moth fulde det
falde ſaaledes, fordi Islenderne mene,
at det var den Jis, ſom frøg den Nat,
vor Frelſer blev fød. |
00) Jisglat, adj. Som er glat og flibrig
ſom Jis.
pp) Jisgraa, adj. Af graaagtig Farve,
fom Jis. Hang iisgraa Haar. Fis
gurligen bruges det om Alderdom. En
iisgraa Alderdom d: en høi Alderdom,
ſom bringer graa Haar ned fig.

aq) Siggriddel (en) n. f. obfol. [af

Greddel. See dette Ord.] Det Skum
af Jis, ſom kommer førft pan Vandet,
naar det begynder at fryſe, og ſiden bli⸗
per UDE, (Moth). 2 3
rr) Jis-⸗

50 St:

rr) Jisgrube (en) n. ſ. Kule eler Hull

i Jorden, Hvor Jis giemmes.
ss) Jishammer (en) n. ſ. Det ſamme
ſom Fispæl.
- tt) Jiishav (et) n. ſ. Nordhabet. Havet
ved og omfring Nord: og Syd: Polen,
deels belagt, deels fylde med Jis.
unun) Jishuud Cen) n. ſ. Kaldes en Beflæd:
ning af Planter paa de Skibe, ſom ſeile
i ſaadanne Farvande, hvor de eve uds
fatte for at komme i Jis. (Løvenørn.)
vv) Jiskamp Cen) p. f.

Moth og Langebek fige, at den tynde

Jis, ſom førft lægger fig paa :Vander, I

kaldes ſaaledes.

xx) Jiskave (en) n. f, pl. Jiskaver.

(Udtales almindeligt Jiskage, men Lan—
gebek og Moth ſtrive Jiskave.)
Stykke ophugget Jis; en Jisſtump.
yy) Jiskiedel (en) n. ſ. En Kiedel, Com |
bruges til at føle Viin og andre Drikke—
vare i, ved Hielp af Jis. (Reislers
tydffe Ler.)

22) Jiskielder (en) n. ſ. En dyb Kielder i
Jorden, hvor man forvarer Jis om Som⸗
meren.

ææ) Jiskiukle (en) m. ſ. Kaldes paa fine |
Steder i Norge en Jistap. See Ordet.

55) Jisklodt, adj. partie. Bedakket med

… Fis. Jiskladte Fielde.

aaa) Jisklage (en) n.f. [af Fig og Klage.
Isl. Klagi, frustum glaciei.] Ce fore
Stykke Driv-Jis. (Langebek.)

bbb) Jisklampe cen) n. J. Et Stykke
Jis, der beſtaaer af flere fammenfrogne
Stykker. (Langebek.)

ccc) Jisklint (en) n. ſ. Er Bierg af Jis.
Den ſtarkeſte Jisklint blandt finlandſte

Fielde. Prams Starkodd. S. 310.

. ddd) Jiskloft (en) n. ſ. 1) En Sprakke i
Iſen. 2) En Kløft i en Eeg, foraarfas
get af froffer Vand.

eee) Jisklover, n. ſ. pl. Flere loſe Sept:
kerJis. Moth.)

fif) Jigklump (en) n. ſ. Et Stiykke Ae.

En Klump Jis.

—

el

me mmm

Ji

ggs) Jiskolle (en) n. ſ. En Træfølte med
langt Skaft, ſom bruges til ar ſlage Iſen
i Stykker med. (Lovenorn.)

hhh)Jiskold, adj. neutr. iiskoldt. Som er
meget fold, kold fom Fis. Han— lagde
fin iskoide Haand paa mig.

| iii) Jiskrav (er) n. ſ. [af Fis og Krav.

Isl. Krap, nix: fluida, ſemiliquida.]
Jis eller Snee i den Tilſtand, da det bes
gynder at toe, eller Band, . naar det bes
gynder at froſe. (Langebef.) See kraver.

kkk) Jiskuld (en) n. ſ. Meget: fræng
Kulde. (Langebef.)

Al) Jiskule (en) n. ſ. See giskielder.

mmm) Fislæg (et) n. ſ. [af Fis og læge
ger.] Kuidens Virkning paa Vandet;
naar Havet førft begynder at fægges med
Jis. I Norge feer man fom ofteſ Jis⸗
læg før Juul.

nnn) Yistægning (en) n. ſ. Det ſamme

ſom foregaagende.

000) Jislagt, adj. partie. [af iiglægs
ger.] Tilfroſſen eller tillagt med Jis.
Havet er iislagt ſaavidt man fan Dine,
(v. Aph.)

ppp) Jisland. See Island.

qqq) Jismaaned (en)en. ſ. Den Maaned
om Vintereu.,. naar Iſen lægger. fig
færfet. Almindeligt Februarius.

rrr) Jispol (eu) n. ſ. Saaledes kaldes
den Læl, ſom neddrives foran ved en
Bro for at fvæffe Jiégangen.

sss) Jisplante (en) n. f. En Urt. Meſem-
bryanthemum chryftallinum, Linn,
Saaledes Faldet, fordi denne Plantes
Blade og Steugler ere belagte med en
Materie, fom har Udfeende af Fis.

tet) Jisplet (en) n. ſ. En liden Strak⸗

. Bing af Jis. Man feer hiſt og her nogle
Jispletter paa Marken.

uuu) Jisploug (en) n. ſ. Et Redſtab i
Skitkelſe af en; Ploug, til at. gien⸗
nemffiære Iſen i Grave eller Kanaler.
(v. Aph.)

vvv) Ieeregn Cen) n n. £ Det famme fom

Jisſla
lag, xx) Sig

:

+) Jisſoanger, adj.

2. då

Ji

xxx) Jisrevnet, adj. Som er revnet fors
medelft haard Froſt. [Germ. cisÉltiftig.]
yyy) Jisſav (en) n. ſ. En Sav, fom
bruges til at ffiære Iſen i Stykker.

(£oveuorn. )

zzz) Jisſtaaſſe Cen).n, £. Det famme
fom Jieklage. Landhuush. Selſt. Skr.
1 D. p. 36. See Jisſtodde og Jis⸗
ſtotter.

æææ) Jisſto (en) n. ſ. [af Jis og Sko,
calceus.]

1. Skoe, ſom ere tienlige til at gaae paa
Iſen med.

2. Det ſamme ſom Skoiter. See Skoite.

* Jisſtodde (en) n. ſ. obſ. [af Fig
og Isl. skotta, vagari,] Den farfte Jis—
fforpe ſom fætter fig paa Vand. (Moth.)

2) Jisſtorpe (en) n. f. En Jisflade,
hvormed Vand er belagt. BVanderi Kar:
vet er overtrukket med en tynd Jisſtorpe.

6) Jisſtotter eller Jisſtoſſer, n. ſ. pl.

Omflydende Stykker Fis. (Lovenorn.)

y) Jisſtrog (er) n. ſ. inuſ.

1. Levning af Jis; den Jis ſom flyder
ſidſt paa Vandet, naar Vinteren har
Ende. (Moth.)

2. En tynd og nyligen froſſen Jis.
(Langebek.)

d) Jisſlag (et) n. ſ. Den Regn, fom frys
fer i der den falder paa Jorden eller ans
Dre Legemer. Det er Jisſlag i Dag.

ce) Jisſpore (en) n. ſ. En Jernpig efter
Brod, ſom man ſkruer eller ſotter faft i
Fodtsi, for at gane paa Jifen.
mig mine Jisſpprer.

C) Jisſtedig, adj. - Siges om Heſte, man
itfe fan faae til at gane ud paa Jis.

Moth.)

9) Jisſtump Cen) n. ſ. Et lidet Stykke
Jis. Vandet er Hs af Jisſtumper.
x) Jisſtykke Cet).n, ſ. En Stump, Dee

eller Stykke af Iſen.
Fuld af Jis.

(1 Digterfproget.) Jisſoangre Belger. |
Skibbruddet pverf, af Obelitz, S 3.

Tag |

Ji 51

x) Jistap (em n.f. pl. Jistappe. Huns⸗
egel. Omvendt kegledannede Jisſtyk—
fer, ſom nedhænge fra Tagſtieget. Bil
du ci have Figtap for Tønden, faa tag
Ild i Kielder, naar det fryſer fra Søns -
den. ( (Mohs) J Norge paa Hudeland
kaldes Jistappe, Jiskjukler Top. 3.
f. N. 20 H. ip. 88.

A). Fidtrug (et) n. ſ. Kaldes en Vaage,
ſom gisres paa en tilfroffen Dam eller
andet Vand, for Avæg at drikke af.
(Moth.)

) Jisvaage (en) n. ſ. pl. Jisvaager.
Et ophugget , eller af Stormen oprevet
Hul i Iſen.

„) Jisvand (et) n. ſ. Vand af ſmeltet

Jis.

) Jisvinter (en) n. ſ. En Vinter, naar

det fryſer ſterkt og længe

Jis (en) n. ſ. [Dette Ords Obriudelſe er

uvis. Det har intet uden Lyden tilfælles
med Fig, glacies. Udi dets Etymologie
fan det groſte rig, lumbus og føasor,
coxendix, komme i Betragtning, Endnu
nærmere er det vel beflægtet med det neder—⸗
ſachſ. eiſch, Mammelig.). Kaldes den une;
derſte Deel af Menneffees Bug over Jis—
benet. Regio pubis. (Moth) -
Heraf have følgende ſammenſatte Ord de:
reg Oprindelſe:
a) Jisbanke Cen) n: ſ. Forhsiningen over
Bluſelen hos Menneffet. Mons veneris.
(Moth.)

b) Jisbeen (et) n. ſ. IGerm. Eisbein;

Saxon. Isbeen; Belg. Tfehbeen; Angl.
Ice-bone, Ich-bone. v. Junii Etymo-
log. ed. Lye.]

1. Betyder i Almindelighed den nederſte
Deel af Dyrenes Krodsknokkel eller
Bekken, og beffaaer af Tarmbenet,
(os ischii) og Skambenet (os pubis.)

J Sardeleshed Skaubenet allené,

c) —— adj. Kaldes den, ſom Plus
ſelhaaret begynder at vore pan. Pube-

ſcens. (Moth.) F 2
| Fis:

52 Ik

d) Jisman Cen) n. ſ. Kaldes” Haaret
paa Jisbanken; Bluſelhaar. (Moth.)
See Man, juba.

e) Jistrug (et) n. ſ. Kaldes i Anatomien
den Huulhed, ſom dannes af Jisbenet,
hvori Blæren, Moderen og Endetarmen
ligge. (Moth.) .

f) Jisvene (en) n. ſ. "Det ſamme ſom
Kilderen, Clitoris. Moth.)

Ikaſt (en) n. i. Borgegaard eller Stuehuus.

(Langebek.) i

Ikhorn (et) n. ſ. Germ. Eichhorn] Saa:
ledes kaldes i Norge et Egern. Stroms

Sondm. Beſtr. See Egern. (Sciurus

vulgaris Linn.)

Ikhornsrumpe, n. ſ. Et norſt Plantenavn.
Eqviſetum arvenſe. Hedder og Ikon⸗

Rove. Mark Heſtehale. (Viborg.)

Ikke, adv. - [Is], eigi v. ecki; Svec. icke;

Germ. nicht; Gr. ovx v. ovx; Lat. non.
Fordum blev der ſtrevet ide, ide, ykki,
nike, ecki. XRkki og akkivette anføres
i Ordb. T. 1. p. 41 ſom obſolete Adverbier
med Henviisning til ikke. Begge ere gam⸗
mel siglandffe Ord; det forſte urigtigen
ſtrevet for ekki. Ekkivatte, rettere ecki⸗
vætta >: nihil rerum, aldeles intet, Isl.
af ecki, nihil, og vætt, genit, pl. vætta,
aliqvid. ]

1. Er det en nægtende Partikel, ſom almin⸗
deligſt fættes bag efter Verbet eller Hielpe—⸗
Verbet. Jeg gisr det ikke. Han har ikke
giort det. Jeg reiſer ikke.
kommen endnu.

2. Bruges det i Sporgsmaal, naar man af
Beſtedenhed eller Hoflighed, ligeſom giver
en vig Tvivl, Uvished eller Ubeftemthed til—
tiende. Mon vi ikke hellere burde lade
den Sag fare? , .

3. Det bruges og, naar det fættes forved:
Det mindfte, Det ringefte til at forøge Ud:
trykket, og Gemærfer da: aldeles intet,
flet intet. Jeg giver ikke det mindſte
Caldeleg intet) bort. af mine Rettigheder.
Ved Brugen af denne Partikel maa man
vel vogte fig for, at den iffe ved en flet

Umage, er tvetydigt.

Han er ifÉel

Ik

Conſtruction, enten ſtal forlede til Toety⸗
digheder, eller endog gisre Meningen til
det modfatte af hvad man vilde ſige. Saa⸗
ledes f. Er. loves ikke at ſpare nogen
Ligeledes: hvad vil
du give til den Collect? ikke dere mindſte,
fom fan bemærke: jeg vil ikke give det
mindſte, eller være den ringeſte blandt Sis
berne, og: jeg giver flet intet dertil.

4. Det er en urigtig Drug, uden Tvivl foran⸗
lediget af den tydffe Talebrug, og ikke paas
agtet af mange i daglig Tale, ja endog af
Sfribenter, at ſammenfoie Part. ikke, med
et Verbum, der har Negationen i fin Bes
mærfelfe ſelv. Saaledes er det urigtigt
at fige: forebygge at noget ikke ſtal
fee, i Stedet for: at noget ſtal (Fee.
Forbyde ikke at begrave de Døde, for: for;
byde at begrave ꝛc. Forhindre een i, ikke
at giøre fu Pligt; bor hedde: f. cen i at
giøre x, Den famme Fell indlober med
ingen og intet. Forbyde ar ingen maa
fafte Skarn paa Gaden, for: forbyde at
kaſte ꝛc. Forebygge at ingen af de anords
nede Skikke overtrades, for: at nogen af
de xx.

5. Ikke bruges, ifær i daglig Tale, i For:
bindelfe med en for Mængde andre Ord,
ſom ikke alle kunne anføres i en Ordbog.
Til Exempel kunne følgende, fom de mær:
keligſte, anføres ;

a) Ikke aldeles. Mærfelig er den For:
ſtiel, ſom der er imellem aldeles, naar
ikke faaer for ved Ordet, og naar det
flager bag efter. Ikke aldeles bemer⸗
fer: ikke gandſte, ifte fuldfomment, faa;
ledes af man vel fan ſamtykke eller ans
tage noget af det omhandlede, uden at
man er enig ialt. Deri er jeg ikke als
deles enig med fam. Regningen er

ikke aldeles rigtig. Men aldeles ikke
forøger den benægtende Bemarkelſe, og
betyder: paa ingen Maade; flet ikke,
ingenlunde, Det gior jeg aldeles ikke 2.
i Hvordan det end gaaer, fan gier jeg

der

St
det ikke. Han er aldeleg ikke oplagt
til diffe Forretninger.

b) Ikke allene, adv. See Allene No. 3.

c) Ikke allenefte, det ſamme.

d) Ikke anderledes, adv. Jffe paa an:
den Maade, Der fan ikke anderledes
være. Han bar ſig ad, ikke anderledes,
end om fan ſtulde have mifter Livet.

e) Ikke andet! See Andet f. g.

f) SÉÉe desmeer, adv. Ikke mere ders
for. Jeg troer ham derfor ikke desmeer.

g) Ikke desmindre, adv. Desuagtet,
alligevel. Han faae Faren for Dine;
ikke desmindre vovede han dog derpaa.

h) Ikke det? bruges ſporgsmaalsviis for

É

Ikke.

i) Ikke Det bitteſte, mindſte, ringeſte.
Aldeles intet, ſlet intet.

k) Ikke Dog? bruges ſpergsmaalsviis,
naar man havde formodet noget.

Il) Ikke endda, adv. Desnagtet, allige⸗
vel. Han bed fan meget, og jeg vilde
ikke endda fælge det. Det er ikke
endda faa galt. Ikke fan her, uden at
forandre Bemarkelſen, ſattes faavel for
fom efter endda.

m) Ikke endnu, adv. Ikke til "denne
Tid; ikke hidindtil; bruges faavel om
Den nærværende ſom tilkommende Tid.
Han er iffe endnu kommen. . Det er
ikke endnu Tid at gaae derhen.

n) Ikke engang, bruges ved Benavnelſe
af tvende Gætninger i Forbindelſe med
end fige eler fangt mindre, naar den
ſidſte (end fige, langt Mindre) nægtes
paa Grund af at den forſte (ikke engang)
Gurde have været befræftet, førend den
ſidſte kunde være ſand. Han var ikke
engang opftaaen, langt mindre paa:
kledt. Han fiender ikke engang Bog⸗
ſtaver, end ſige at fan ſtulde kunne laſe.

0) Ikke gierne, adv.

1. Nodig, ikke godvillig. Jeg gisr det
ikke gierne. Jeg ſeer det ikke gierne.
2. Sielden; ſom ikke ſteer ofte. Brus
ges med uden efter fig. Han kom—

mme nr nm

u) Ikke mere, adv.

———— õ1 — ———— — —mffl — — — — —— — —

Ik 33

mer ikke gierne allene. Det ſteer
ikke gierne uden Aarſag. Han er

ikke gierne hiemme paa den Tid, uden
han er ſog.

p) Ikke heller, Conj. Gee Heller.

q) Ikke ilde, ady. Ikke pan nogen flet
Maade.

r) Ikke lœonge 2: fort; om fort Tid. Det
varer ikke fænge, faa fommer han.

s) Ikke lettelig d: vanſtelig; med Beſbar⸗
lighed. Det vil ikke lettelig fee. Det
lader fig ikke lettelig giore.

t) Ikke meget 3: lidet.

See meer.

1. Ikke oftere; ikke tiere. Det ſteer
ikke mere.
2. Ligeſaa meget ſom. Jeg elſter ikke

mere den ene, end den anden.

v) Ikke mindre, adv.

1. Bruges til at beſtrive et viſt Antal,
ſom der intet kan tages fra, men vel
lægges til. Der fan ikke mindre
end 3 Perſoner vare om at lofte denne
Steen, |

2. Ligeſaa meget ſom. Jeg elſter ikke
mindre min Son, end min Datter.

3. Tilkiendegiver det en forhoiende Ef;
tertryk, ſom lægges paa den. efter:
folgende Sætning. Han. older ikke
mindre end 3 Tienere. Der var ikke
mindre end fem Mennefer om at
bære ham. Ikke mindre end Konge:
kronen bar Maales for hans Xrgier⸗
righed.

x) Ikke nær, 3: langt fra. Ikke nær ſaa
god, ſaa ſtor, ſaa meget. Det bruges og,
naar man vil beſtrive en vis Afſtaud af
Rum eller Tid. Ikke paa en. Miil nær.
Ikke paa en Time, Maaned, et Aar nær.

y) Ikke nogen >: ingen. |
2) Ikke nogen Tid 2: aldrig; ingenſinde.
æ) Ikke nok, bruges ved en Ellipſis for:

det var ikke nok, foruden, ei at tale om.
Ikke nok at jeg gav ham Fode, ogſaa
Klader maatte jeg give ham. Ikke

hof

BEN
—Y

hund

nok at han var utaknemmelig, men Gan
var endog uhoflig.
6) Ikke om.
1. Bruges det, naar man fornudfætger
toget, og bemerker: om end; lad

være at; endog idet Tilfælde. Ikke

om jeg kunde vinde nok faa meget,

bilde jeg 0.

2. Saar man modfiger noget ſom uſandt ˖

Det er ikke om, 3: er aldeles uſandt.

aa) Ikke ret, d: neppe, ikke tilfulde, ikke

meget, ikke lenge. Han er ikke ret vel

(ikke fuldfommen). Han tager fig det
ikke vet nær (itke meget).

bb) Ikke ringere, bruges i ſamme Be:

| mærfelfer ſom ikke mindre.

" ec) Ikke fag? Bruges ſporgsmaalsviis,
og fvarer cil Lat. annon? nonne?

Synes dig ikke fag? 53: fyneé du an:

derledes? Ogſaa bruges det til at mod:

fige. Det er ikke fag, nemlig ſom

Rygtet gaaer, ſom man ſiger. It. paa

.en advarende Maade: ikke faa haſtig,
ifkke faa iilfærdig.

dd) Ikke fandt. Bruges ſporgsmaals viis
og elliptiſt for: er Dec ikke ſandt? Ikke
fandt, De følger dog med os? Ikke
fandt, han er utaalelig ? .

ee) Ikke uden 2: med. Det var ikke
uden Vanſtelighedo: det var vanſteligt.
S. ikkun.

M Ikke vel.

1. Neppe, ikke lettelig, vanffeligen.

Det lader ſig ikke vel giore. Jeg
har ikke vel Tid dertil. I

2. Ilde, flet; det var ikke vel giort

af ham.

Ikkun, adv. ISammendraget i Steder for ikke
uden. J daglig Tale hores i dets Sted
kun, ikkuns og kuns; i Skrift bruges
ofte i Stedet for ikkun det forkortede kun.
See ſamme]. Intet andet end; intet und⸗
tagen dette; ikke flere eller mere end; alles
neſte. Du behøver ikkun at bede ham ders
om, faa føeer det. Han fyntes, at ikkun
dette manglede i hang Lykke. Der vare

ikkun faa Folk i Kirken, Dertil behøves

— > .

—*
— ,

—

—

ikkun det halve deraf: ERNE

gier der, Gan fan.

Iklader, v. a. læder j. [af i præp. og kl
der.) Iforer et Kledemon. Bruges me
i præt. part. og modſettes afflæder. 3
hun var fÉlædt fin Sorgedragt. Naar h
iklædes fin Brudeſtads.

Ikladning eller Ikladelſe Cen) n. ſ. 8
ges undertiden i Steder for Paakladnii
Heudes Ikladning tog fang Tid bort.

Iklemmer, klemmer i, v. a. Klemmer
eller ſammen; tillukker. Doren blev ikle!
for Næfen af dem.

Iknapper, v. 2. [af præp. i og nappe
Hefter et Klædemon ſammen ved Hielp
Knapper. Kibolen var iknappet fra eve
til nederſt.

Iknuger, v. a. Bruges egentlig om ble
Ting, fom bringes i noget ved ar knuge.

Iknytter, v. a.knytter 1; fænfer eller bini
noget ſammen i hinanden. Der faae m
fonfige Ting med iknyttede Figurer.

Ikoger, v. a. koger i. Koger fammen el
tilligemed noget. :

Ikon-Rove. See Ikhornsrumpe.

FIkonſop (en) n. ſ. Norſk Navn pa
Svamp. Agaricus integer, Fl. D. 16

Hedder og: Fævnfop. Heel Bla
(Viborg).

Ikorn (et) n.f. Gee Ikhorn.
Ikornslav (er) n. ſ. Morſt.) Cr
af Lav. Sfæg-Lav. (Viborg).
barbatus Linn. . J
Ikroger, e. a. J Somandsſproget
me ſom ihager, ihugger. (Løver
Ikte (en) n. ſ. Indvoldeorm. Di
ſom Igle og Igte No. 2. See
Il (en) n. ſ. Saaledes ſtreves fol
man ei fom nu brugte dobbelt
ligefom og i det Svenſte Il,

i hvis Sted nu ſtrives Gil.
Ilagger, v. a. obf. Bedøm
Keiſerens Magt kunde ei ri
2: anfeeg. P. J. Coldings
Ild, adj. neutr. ildt eller flg
ildter. Moeſogoth. ubils,

. renees

Bi

bas

KEE | Il 55

Angl. evil ſ. ill. Isl. illr. Svec. ill ſ. 'g) Ildgierning Cen) n. ſ. obſol. [Is].

ilſer, malus.] See ilde. Bruges nu fiels illgiûrd, facinus]. Misgierning, ond,
den, og bemarker: i flem Handling. (Moth.)

1. Opbragt til Vrede; forbittret; fortzrnet. h) Ildgierningsmand eller Ildgiers⸗
Derudover blev han fan ild, at fan ſlog mand (en) nl. Misdader, onde, flemt
"ham i Anfigtet. ' Menneffe. (Moth.) Var den værfte

2. Gom har et meget arrigt og til Vrede | Gfovrøver og Ildgierningsmand.
meget haftig opbragt Sind, iilſtndet. Her (Clauſens Snorro pag. 267.)
brugeg meſt ildter og undertiden ildſt. i) Ildklog, adj. obfol Som er udlart
Det er en ildſt Qvinde (Moth.) Det ert paa Skielmsſtykker. (Moth.)

ondt at have med ildtre (ilde) Folk at be | x) Ildraade, adj. obſol. [af Isl, illr (ma-
ſtile. Ild Hund, [har Ar i Naſen. lus) og rdd, confilium]. Som læg:

Peder Syvs Ordſprog Pag. 100. 3: En!' ger onde Raad op; er STilnaon til den
Slagsbroder bærer gierne Marke af fine bekiendte Kong Ingiald i Sverrig.

Slagsmaal. | (Moth.)

3. At det fordum ogſaa har havt Ordets ops| 1) Ildſt, adj. og Ildſthed, n. f. Ond og
rindelige Bemarkelſe: ond; ſtadelig; fees Ondſtab; ere gangne af Brug. (5.
af der gamle Ordſprog: der ſtal ildtimod] - Side 63.) |
ildt, hoilket nu hedder, Der ffal haavdt| m) Yfoftændig, adj. obſol. Gom drages
imod haardt, eller: med onde ffal ondt med et ſogeligt, ufundt Legeme, (Moth.)
fordrives. Der er ildt at fidde imellen n) Ildſtand (en) n. ſ. obſol. Slet Hel:
to Jide, 3: det er ondt at være i dobbelt bred. (Moth.) | i
Fare. P. S. Ordfpr. p. 100. Det er ham 0) Ildtaalig, adj. obſ. Som ikke fan
ildt (adeligt) ib. Kongen mistyckte han taale ondt (male patiens.) (Moth.)
var faa ifd (ond.) Gronlandſte Chronica. | p) Ildvillig, adj. Hvis Villie er ond,
J Norge ſiges og: at have ildt (a: Onde, (malevolus.) Tauſ. Poſt. Sommerd. fol.
Smerte) i Maven. Heraf komme folgen— 169. (Langebek.) | 8

. De Ord: Ild Cen) n. ſ. Plur. er fielden, og det er nvig

. a) Ildfang (er) n. ſ. [af ild, malus, og] om det bør hedde Ild eller Ilde. [Angl.
Isl. Fang, quod quis capirt,] ErSfagé| Sax. Ælled, Isl. Elldr, Sv. Eld, Lat,
Heſteſyge, ſom uvigtigen-troeg at fomme| sønis. Maaffee af Alem, eiten, Græce
af Fieder eller Skarn, ſom de æde i fig arter, urere. Eld, eller ſom det og (Pris
med Foderet. (Moth.) ves Ildh, forefommer i gamle Love.)

b) Ildfaur, adj. obfol. [Af iſd, malus |” Betyder den Virkning, fom frembringes
og faur.) Heslig, fiyg,” vanſtabt. ved Forbrendingen, og ſom tilkiendegider ſig

(Moth.) ved Lys og Varnie. At flage Ild 3: ved
c) Ildfaurhed (en) n. ſ. Hæslighed. | Slag af et Stykke Staal paa Flintefteen,
(Moth.) at fremlokke Ildgniſter. Tonderet vil ikke

d) Ildfus, ad). obſol. [Is]. illſuſe, ma- fatte Ilden. At tænde Ild op. Ilden
lignus.) Som er altid villig og færdig] gif ud af fig ſelv. At gisre Ild paa Skor—⸗
at giore Fortrad; ondſtabsfuld. (Mord )l ſtenen, i Kakkelobnen. At fidde og' varme

e) Ildfyndig, adj. obſol. Gom bruger |; fig ved Ilden, laſe iſen Bog ved Ilden.
fin Forſtand til at. gisre ondt. [Altſaa 2. Ildebrand; ulykkelig Jſdsvaade. Der er
uden Tvivl af finder.) (Moth.) Ild les i Byen, i Gaarden. Der blev

£) Ildgierdsdyr. Er norſt Navn paa Bier: | intet reddet fra Ilden. Alting blev forræs
nen. Urſus. Myller Pradr, Zool,.p.3.| ret af Ilden.“ Se færte Ild paa et Huus,
F 3. Krigs⸗

56 It

3. Krigsild; Skud af et Feldtſtokke eller en
Boſſe. At give Ild paa Fienden. Gene—
ralen var allevegne tilſtede, hvor Ilden var
heftigſt. Det er en brav Soldat, ſom ikke
frygter for at gaae i Ilden. Han faldt
Fienden i Ryggen, hvorved denne fom i
en dobbelt Ild.

4. F figurlig Forſtand bruges det, naar man
bil betegne Sindslidelſer og bemarker:

Hidſighed, Heftighed. Han brander af
Kiærligheds Ilnd. Intet mindre end min
Undergang kunde udſlukke hans Vredes Ild.
Hans Siæl flammer af Andagts Ild.

5. Ligeledes bruges det figurlig, naar man

vil beſtrive et Menneſtes udvortes Handle—
maade, og bemarker: Raſthed, Fyrighed,
Hede. Denne gamle Mand har endnu megen

Tale og Stiil. Hans Tale var fuld af
Ild og Værdighed. Hans Stiil er vittig
og fuld af Ild.

7. Siges det og om alt det, ber figner Ilden ||

i Udſeende. Himlen flod i een Ild af lut—
ter Nordlys. Deraf: Ildfarve, Moſe⸗
ild ꝛe. Hendes Anſigt bluſſede ſom en Ild.

8. Biblen kalder de Fordomtes Straf og Vine
Helved⸗Ild, den evige Ild. Gaaer

"Bort fra mig J Forbandede i den evige Ild.

Deres Orm døer ikke, og deres Ild ud;

ſlukkes ikke. Matth. XVIII. 8. 9.

9. St. Antonii Ild. Er en peſtartet Syg:
dom, ſom vifer fig med Rodhed i Huden,

Klsen, brændende Smerte, og med Oleg:

ner, fom gane over i Brand. Saaledes

" faldet efter Gt. Antons Orden, fom Pave
Urban II. ſtiftede 1093, for at komme de

. Med denne Sygdom Befængte til Hielp.

10. I Mineralogien kaldes det lyſende Skin,
‚hvormed Xdelſtene brakke Lyöſtraalerne
Ild, og de forffiællige Farver, ſom denne
Klarhed for Diet. viſer, kaldes Vand.

Bruͤnnichs Mineral. p. 28. $. 21.

11. Heraf haves og, ifær i daglig Tale, mange

Talemaader og Ordſprog, hvoraf fan mærs

kes følgende; Med Arbeide ſlager man

Ild hos fig. Hans Mine ere fulde af Ild.
6. Det bruges og om Geiſt, Aand, Liv it

— — 77779 Er ——

… for en lille Uleilighed.

mes. Varm dig, Medens du fidder
ve

Il

Ild af Staal ↄ: Flid og Arbeidſomhed ud:

retter meget. At puſte Ilden op 3: at
gisre een endnu mere forbittret. Man be

hover ei at blæfe ad den Ild, ſom bron⸗

der af fig felv 3: den ſom gierne og uden
Andres Tilffyndelfe giør en Ting, behover
man ei at drive dertil. At oſe Olie i
Ilden 3: af gisre Ondt værre. Der ul:
mer Ild under Aſten (fee afte.) At
gade i Ild og Band for cen ad: af paa⸗
tage fig de ſtorſte Beſperligheder for een.
Han ſtyer hverken Ild eller Vand 2:
han frygter ingen Slags Fere. Cr du
kommen for at laane Ild? ſiges om een,
ber vil gaae bort, ſtrax efter at han er
fommen. Hvo fom vil have godt af
Ilden, han maa og fordrage Røgen
J: den fom vil have der Gode, maa tage det
Onde, fom følger med. At have, Fid i
Rumpen, figes i fav Talebrug om den,
ſom fan ingenfteds være i Ro. (Holbergs
Comoedier.) Brændt Barn er bange for
Ilden 2: det Onde, man far forføgt, lærer
cen at være forfigtig. Man er der helft,
hvor Ilden brænder bedſt 3: Enhver ra:
ger det bedfte, han fan fane. Hver rager
Ild til fin Kage 3: hver føger fin Fordeel.
At komme imellem to Ilde 5: at være i
Fare pan begge Sider, eller fra to Kanter.
Han ev reddet fom en Brand af Ilden
d: han er undgaaen en sienfynlig Dare,
Ran fan ſnyde Ild af hang Næfe 5:
han er ſaare vred. At bære Ild i fit For⸗
Élæde 3: at holde paa det, man fan have

Skade af. Zen, der fattes Ild, leder

i Affen, (fee Aſte. Du ffal i Ilden
rage, om du vil Venner varme d: For
en Vens Skyld maa man ei undflaae fig
Ild og Blaar
ſammen tændes ſnart, ſiges til Advarſel

. Baar unge Mandfolk og Fruentimmer have
alt for megen Leilighed, at være i Cens

rum med hinanden. Der vil Træ til
Ilden, om den. ffal brænde d: der bens:
veg Opmuntringer, om en Ting (Pal frem:

d

Sj

ved Ilden 5: betien dig af Leiligheden.
Da er Ild god inde, naar Huuseglen
hænger ude 3: det er godt art være i Rarme
i freng Froſt. God Ild gier hurtig |
Kok : naar matr intet mangler, fremmes
Arbeidet. Liden Gniſt gior ofte ftor Ild |
d: em ringe Anledning afſtedkommer ves |
for Fortred. At tænde den Ild, hvor⸗
ved en anden varmes, figed naar cen har
Unagen og en anden Fordelen.
13, Blandt de med Ild ſammenſatte Ord fan
iſer merkes:
3) Ildaare (en) n. ſ. Kaldes paa Horn: |
qvæget Blodaaren under Halen, fordi
' den aabnes é Betændelſes Sygdomme.

b) Ildagtig, adj. Brandbar; ſom har
Jidens Egenſtab eller Udſeende.

e) Ildbaget, adj. Bagt i Jiden. En
gihboaget Kage 3: Skollekage. (Langeb.)
d) Ildbekken (er) n. ſ. Kaldes alminde:
DR Fyrbekken; fee Order.

e) Ildbeſtandig, ad. Som imodftaaer
Ildens Virkning uden at opſtige og ad:
fprede fig i Dampe... Bruͤnnichs Mine:
ralogie S. 1. 6.1

f) Fidbeftandighed (en) n. ſ. Den Egen:

ffab at være ildbeſtandig.
&) Ildbierg (et) nm. ſ.

1. Ét ildſprudende Bierg.

2. Fignrlig: en ftor ſammendynget

Mængde af Ild.

hh) Ildblegn (en) n. ſ. | Det famme fom

edeblegn.
ldbuk (en) n. f. Et Redſkab af Jern
til at færte ved eller i Ilden, for at bære
noget.
Bx) Ilddamp (en) n. ſ. Damp, fom op;
ſtiger af Jid.
Jiddor (en) n. ſ. Døren for ved Ild⸗
feder pan en chemiſt Ovn.
rr) Ilddrage (en) n. ſ. "Kaldes alminde⸗
ligft den flyvende Drage. See Drage
Ro. 4. F Luften ſees tit ſtore Ildtug—
ler med lange udſtydende Straaler, ſom
af Bonderne kaldes Ilddrager. Top.
J. f. N. 20 H. p 88. (Hammer.)

=)

Il 57

n) Ilddyrkelſe (en) n. L. Ilbens Tilbe⸗
detfe, Sned. patr. Tilſt. 6 B. p. 89.

0) Ilddyrker (en) n. ſ. Et Menneſte,
ſom dyrker og tilbeder Fiden, ſom en
Guddom.

p) Ildebrændſek eiler Ifdbrendſel Cer)
n. ſ. uden pl. [Kaldes og Ilding.]
Brænde tif at gisre Jid med; Brændfel;
alt hvad man bruger til af brænde. Oe⸗
fonom. Mag. V. p. 50. At tilſtaae cen
fornedent Ildebrendſel. Gee. Brand⸗

fe.

q) Ildebrand (en) nm. ſ. .

1. Jids Antændefe i Hufe og Bygnin⸗
ger; Vaadeild; Ildẽsvaade. Det
var en ſtor, gyſelig Ildebrand. Her
i Staden far været to forfærdelige .
Ildebrande.

. Det ſamme ſom Brændfel, Brœn⸗
deveed. J denne Egn er der ſtor
Mangel paa Ildebrand. Huusleie
og Ildebrand ere koſtbare Ting her
i Byen. Bonder maae kisbe deres
Bygningétemmer og Ildebrand.
Chriſt. 3. Reces. Are 64.

r) Ildemmer, n.f pl. Hed, gloende

Aſte. Gee Emmer.

N

8) Ildfad (et) n. ſ. Hedder almindeligſt

Fyrfad. See Ordet.

t) Ildfage, adj. obſ. [Maaſkee ſnarere
af ild, malus, iracundus,] Kaldes
den fom fan haſtig blive vred. (Moth)

u) Ildfarve (en) n. ſ. En røggmul garde,
fodu ligner Jidens Udfeende.

v) Ildfarvet, adj. Gom har en IM farve.
Hedder: og Brandguul.

x). Ildfaſt, adj. Gom kan imodſtaae Ji⸗
dens fortorende Kraft, ſom er: ſikker for
Jid. En ildfaſt Bogning. Det er giort
af en ildfaſt Materie.

y) Ildfaſthed (en) n. £. Den Beſtaffen⸗
hed at vare ildfaſt.

2) Ildflamme (en) n. K. Den Lue, ſom
opftaaer af IIden. Nordloſene ſaae ud
ſom Ildflammer. See Idane

”e) Sit

58 Il

æ) Ildflaſke (en) n. ſ. En Flaſtke fylde
med Krud, ſom tandes og kaſtes paa
fiendtlige Skibe eller Verker.

6) Ildflod (en) n. ſ. En Strøm af
Ild: Ildſtroem.

aa) Ildflue (en) n. ſ. En Art af Myg;

hedder og Lysmyg. Culex pipiens Linn.

" bb) Ildfom (en) n. ſ. obſ. Kaldes den
hvide Aſke paa Gloder. (Moth.)

cc) Ildfork (en) n. ſ. En for Jerngaffel,
hvormed man rager op i Ild, at den
ffal brænde desbedre.

dd) Ildfunke (en) n. ſ. En Funfe eller
Gniſt, ſom fliger op af en ſtor Ild, eller
og gloende Flager, fon flyve af Jern,
naar det ſmedes. Der flai fore Ild⸗
funker over hele Byen.

ce) Jidgang (en) n. f. Ildens Gang,
Strsg, Retning, Fart, it, et Rør i en
Ovn, hvorigiennem Ilden har fin Fart.

ſt) Fidgiter (et) n. ſ. Jerngitter i
Fajance-Ovne, for at beſtytte Siderne
imod Stod af det indkaſtede Brænde.

gg) Ildglands Cen) n. ſ. Glands, Sfin
7— Ild. V. S. Skr. N. 8. 3B.

hh) "Sidgled (en) n.f. Kaldes atmindeltøf
flet hen Glod. See Order.
ii) Ildgniſt (en) n. £. Det ſamme ſom
Sldfune. it. Den mindſte Deel af en
brændbar Materie, Der er itte en Ild⸗
gniſt paa Skorſtenen.
kk) Ildgrube Cen) n. ſ. [udtales og fri:
ved afsnogle Ildgrue. See Grue.]
. Ildſtedet i en Smedie⸗Eſſe eller Smel⸗
teovn. (Moth.)

2. J viſſe ſiee landſte Egne: det Sted paa
Skorſtenen, hvor Ilden lægges. (Jun:
ge's Nordfæll. Alm. Carakt.)

1) Ildgryde Cen) n. ſ. Er Slags ſtobte
Jerngryder med Aabninger og Rift. i,
hvilfe ere fom bevægelige Comfurer, og
bruges ligeſom diſſe til at foge og ſtege
paa med Befparelfe af Brandſel.

mm). Ildhage (en) n. ſ. En Jernhage paa

en lang Stang, ſom Huſe nedrives med

— —— — ——22

— —————— ——

I
| Ildebrand. Almindeligt Brand⸗
age.
nn) EIohede (en) n, f£. Den Hede, ſom
kommer fra en brændende Jid, ifær paa
en Camin eller Skorſteen.
nn”) Ildhiul (et) n. i. J Fyrverkerier:
et Hiul, ſom dreier fig rundt og udkaſter
Ild til alle Sider,
00) Ildhoi (en) n. ſ. [af 90. og Hoi,

collis.] Bruges poetiſt om de i Morket

„J flydende Ildhoie
Skibbrud. overſ. af

lyſende Bolger.
de rullende gage.“
Obelitz. S. 117.
PP) Ildhuus (et) n. ſ.
. Kokken, Hvor Ild giores paa Urnes
ſtedet. (Moth.)
. J Norge et Bryggers, eller det Huns,
hvor man har Ildſtedet. En Forſtue,
et Bryggers eller Ildhuus og Stol:
pebod. Top. J. f. N. 10 I. p. 44.
Et Ildhuus hvor man brygger, ba⸗
ger og koger, fornemmelig om Som⸗
meren, it, tørrer Korn, Stroms
Sondm. Befør. p. 562. I D.
qq) Ildkage (en) n. f. En Sloletase.
(Moth.) See dette Ord.

xr) Ildkar (er) n. ſ.

1. Alle Slags Kokkenkar, ſom man for
ger eller ſteger i ved Ilden, ifær Pot—
ter, Pander og Gryder. At kiobe
ſine Ildkar hos Pottemageren.

2. Et Rogelſekar. Han flal tage et
Ildkar fulde af Gløder 2c. 3 Moſe B.
XVI 12. Som Ild og red udt et
Ildkar. Syrach C. 59. v.

ss) Ildkaſſe (en) n. ſ. Et ecab af

Jernblik med Laag, i Form af en Kaſſe,

hvori man bringer Ild eller Gloder fra

et Sted til et andet i Gaarden eller Hus
fer, at Guiſterne ikke fFulle flgve om og
giore Skade.

tr) Ildkave (ea) n. ſ. En Samling af
Ildfunker, eler Maſſe af Ild, ſom flyver
om i Luften i Ildebrand. Der fisi fore
Ildkaver i Luften, da Slottet brændre.

uu) Ildkiſte (en) n. ſ. En Kiſte fylde

med ſeud, ſom bruges til Skibs, for
at fprænge

Ji

at frrætge en Deel af Dakket i Luften,

naar Fienden har entret; Brandkiſte.

vv) Ildklemme (en) nm. ſ. Kaldes af
nogle en Ildtang.

xx) Ildklode (en) n. ſ. En Klode, ſom
beftaaer af intter Jid. Solen troté at
være en Ildklode.

yy) Ildklov (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Ildtang. Kaldes og hos Moth Ildklove.

22) Ildkſlump (en) nſ. En ſamlet Maſſe
af Ild.

ææ) Ildkraft (en) n. ſ. Kraft ſom Il⸗
dens. V. 6. Skr. N. S. V. p. 239.

ö6) Ildkrands (en) n. ſ. En Krands af

Beg, Halm og Hamp, til at lyſe med i

Luften, under aaben Himmel: kaldes

fædvanligen Begkrands.

aaa) Ildkugle (en) n. ſ.

1. J Fyrverkerier eller Lyſtild er det et
Slags Raketter, ſom, haar de ſpringe
itu, danne lyſende Kugler i Luften.
Yrtifferifterne have ogſaa forſtiellige
Slags Ildkugler eller Brandkngler.

2. Er Lufe:Phænomen, der ſamles af
brændbare Materier i Luften, og feer
ud fom en Kugle af Ild.

bbb) Ildkurv (en) n, ſ. En Jernfuro i
en Ovn eller paa et For, hvori Ilden
lægges. Bid. Self. Skriot. 180131802.
1H. S. 107.

ece) Ildlos (en) n. ſ. Bruges ſubſtan⸗
tive for Ildebrand, Vaadeild. Der er
"en ſtor Ildlos i Kiebenhavn.

ddd) Ildlue (en) n. ſ. See Ildslue.

eee) Ild maling (en)n. ſ. Emaillemaling,

"eller Maling paa Porcellain og andre

ildfaſte Legemer, fordi de paalagte Far:

ver bræendes ind deri. Funkes N. H.
3 D. S. 441.

ary Ildmarke (en) n.f. Et Slags ukrud.

Oec. Mag. 3 B. p. 143. “Et Slagé i

Sardeleshed kaldes Ildmorke, muli—

gen ſaa kaldet, fordi intet er viſſere end

at finde det Ugres, hvor man har ladet
fare Sid over, og brugt braatte Land, før
man fydder og byder "Jorden op til

|
|
|
|
|

Il 59

Uger. Det er da fom et Marke efrer
Jiden; men den fætter fig og i gammel
Ager.“ Det kaldes og Gederams og Ged⸗
ffogræg. (Strøm og Wilſ⸗). Epilobi-
um anguftifolium. Fl. Dan, Tab. 289.

geg) Ildmor, n f. pl. (efter ſom Langebet
ſtriver det: Iſdmorie.) Emmer, gloen⸗
de Aſte. (sr brugelige i Norge.)

hhh) Ildmorſer (en) n. ſ. Det ſamme
ſom Ildmorter.

iii) Ildmorter (en) n. ſ. En $ormør:

- fer; eller et Redſtab af Metal, hvoraf
Granater og Grene fan ſtydes. (Moth.)

kkk) Ildoffer (er) n..f. "Er Offer, fom -
brændtes ved Iid. See 2 Mofe B.
XXIX. 18. 3 M. B. VI. 10. o. f. St.

Ill) Ildordning Cen) n. ſ. Forordning,
ſom angaaer Ildebrand. (Langeb.) (Dens

ne Fordanſkning af det tydſte Fener: Ord:
nung, Har fordum været brugt, men er
neppe rigtia.)

mmm) Ildorm (en) n. J. Bruges baade
om den faa faldte Gt. Haus⸗-Orm (Lam-
pyris noctiluca) font Infer i Mørket, og
om Salamanderen, fom mene længe

" at furne leve uffadt i Ilden,

mmm”) Ildovn (en) n. ſ. En fært hedet
Ovn. ”Og de ſtal fafte dem i Ild⸗
ovnen.. Matth. 13. 42.

nnn) Ildpande Cen) n. f. En for Jernpan⸗
de, hvori haves udgisdede Kul, for atgive -
Varme i Kramboder og andre Steder,
(Moth.) Gee Nyerup's danſte Skolehiſt.
p. 20. Terpager's RipæCimbr. p. 201.

ooo) Ildplade (en) n. ſ. Kaldes meeſt
Fyrplade. See dette Ord.

ppp) Ildpol (en) n. ſ. En for Maſſe af
Ild. Bruges ikke letteligen uden aſte—
tiffe og andre flige Skrifter.

| 999) Jidpotte Cen) n, f. Et Siags Ild—

H 2

far med Gløder i, ſom bruges fornems
meligen af Fruentimmer til at fætte un:
der Klæderne, for at varme,

J Ildprove, Cen) n. ſ. Det ſamme

ſom Jernbyrd. At underkaſte ſig en Ild⸗

prove. Kof. And. Lovhiſt. 2 Udg. 9. 8.
588)

60 Sl

. ss) Ildpulver (et) n. ſ. Beftaaer af
Svovllever i Forening med Kulſtof, og
har den Egenſtab, at det antænder fig

felv i Luften (Pyrophorus,) Abildg. og

Viborgs Naturkyndighed S. 144.
" tt) Ildpuſter Cen) n. ſ. En Pufter eller
Blæfebælg til at dblæfe Ilden op med i

en Ovn eller Smedie, eller paa en.

Skorſteen.

nuu) Ildrage (en) n. I. Er et Redſtkab,
hvormed Ilden udtages af Bagerovnen,
naar Baguingen ſtal begynde.
Krykke.

vvv) Yldregn (en) n. I. En Regn af
Ild, deels den, fom man fordum troede

at være naturlig, deels fom paa adſtil⸗
lige Maader frembringes ved Konft.

xxx) Ildriſt (en) n. J. En Rig, ſom bru⸗
ges i Jidſteder, Hvor der brændes Kul

og Torv. See Rift.

YYY) Ildrod, adj. Som i Rodhed lig:

ner Ilden; rodfarvet eller rød af Ud
feende ſom Iid. Hele Himmelen var
ildrod. Det Dors Dine ere ildrøde i
Morket. Hendes Haar er ildrødt.
222) Ildror (et) n.f. Roret eller Piben
pag en Blæfebælg.

5 DB. p. 241.
æææ) Ildsfare (en) n. I. Den Fare en
Jidebrand eller Vaadeild medfører. At

redde et Huus fra Ildsfare.

00) Ildſiader, ad). See niſindet eter
ildefindet. I
⸗) Ildſindighed (en) n. ſ. See Jilſin⸗

dighed. | e
B) Ildſtaar (er) n. ſ. Potteſtaar, ſom
man paa Landet bruger til at laane Ild

udi. . (Langeb.)

) Ildſtkade (en) n. ſ. Brandſtade; Ska⸗

De ſom Jiden tilfeier. (Langeb.)

åd) Ydffeeden) n. f. Er Keitenredſtab tit

at bære Gloder paa. (Moth.)

z) Ildffierm (en) n. ſ. En Skierm, al:
mindeligſt af Blik, ſom ſœttes for Ilden,

at Heden ikke ſtal falde lige vaa eller for⸗
mleilige de narſtaaende Perſoner eller Tiug.

See |

V. S. Skr. N. S.

. ØE

C) Ildſtovl (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Ildſkuffe.

1) Ildſtud Cet) n.f. Ild, der ſkyder og
" farer frem igiennem Luften. Det ſteer
” undertiden, af man ſynes ligeſom Nord;

dyfet ſtod ſtore Gniſter fra fig, ſom af
et Jern, der ſmedes, naar der er nylig
taget af Jidſtedet; her fee vi Aarſagen
Hvorfor de Gamle har giver Nordlyſet
Navn af Jidkugler, Ildfunkler, Ildſtud,
flyvende Fabler ꝛc.“ V. S. GE. 8 D.
P. 218.

9) Ildſkuffe (en) n. ſ. Et Redſkab af
Jern, ſom bruges ifær i Done og paa
Ildſteder, til at ſtuffe -Jlden ſammen,
eller tage Affen ud med o. ſ. v.

) Ildſtugge (en) n. ſ. [af Isl. Skugga
(Stygge) eller Skyge, ſom feer langt

borte.] Er Luftſyn, ſom ſees baade
hoit og fave i Luften, og ligner en Ild.

Et Ildmeteor. Moth.) E

x) Ildſky, adj. Bange for Ild. (Langeb.)
En UdDjEp Heſt 3: ſom ikke er afrettet til
af taale Sfud.

N Ildſkyer (en) n. ſ. En Træart fra de
moluttiſte Oer og nogle andre oſtindiſte
Egne; den modſtaaer Ilden ufædvanlig
længe. ( Stilago Bunius, Lina.) (Rafn.)

HH) Ildslue (en) n. ſ. (Bruges meeſt i Pl.)
En Lue ſom opkommer af en brændende
eller bluſſende Ild. Fertærende Ilds⸗
luer. At redde eeu af Ildsluerne.
Hans Dine vare ſom en Ildslue. Job.
Aab. 1. 14. |

vw) Ildsnod (en) n. ſ. Den) Nød, ſom
Indbyggerne i en By eller Folkene i et

Huus ſtedes i ved Ildebrand.

) Fidfpand; (en) n. ſ. Brandſpand,
ſom bruges i Ildsvaade. (Langeb.)

) Ildſproite (en) a. J. Kaldes alminde⸗

ligſt ſlet hen Sproite, ſom bruges ved
Ildsbaade. See Ordet, (Moth ſtriver
Ildſpoite)

ar) Ild ſprudende, adj. Siges vel om alt
det, (om udfpruder eller udkaſter Ild, men
bog ifær om æt Bierg, ſom til viſſe Tider

kaſter

Il

kaſter Jid op paa en ſpruͤdende og vold:
form Maade. Det fore ifdfprudende

Bierg Etna, Veſuvins, Hekla 2.
Jaſons ildſprudende Tyre. C. Roſes

Overfættelfe af Ovidé Heroid.

e) Ildſprudning (en) n. ſ. Det, at nos

get udfpruder Iid. Forend Ildſprud⸗
ningen begyndte, ſaaes en tyk, ſort Damp
. at opftige af Bierget.
5) Jidſtaal (et) n. ſ. See Fyrſtaal.
r) Spofte (et) n. ſ. pl. Ildſteder.
. Sforfteen, Arne, Fyrſted, et Sted,
hvor man gisr Ild. Han flod ved
Alterets Ildſted. Syr. C. 50. 1.13.

2. Da enhver boſiddende Familie almin⸗

deligen far ft færffilte Jidſted, brus

ges det og til at betyde en Familie.

Her i Byen ere Jangt flere Ildſteder,
end Huſe og Gaarde.
v) Ildſteen (en) n. ſ. See Fyrſteen.

2) Ildſtemmer (en) n. ſ. Er Redſtab,

fom anvendes i Masobne. „Denne Steen
anfaae han tienlig til Ildſtemmer i
Marsovne.“ Top, J. f. N. 25 Hæfte
S. 13.

x) Ildſtotte (en) n. ſ.
Ild eller ſom ligner Ild.

om Natten ſom en Ildſtotte.
B. 13. 21.

af) Safira (en) n. f. En Straale, el⸗ |
lev den Glands, ſom Sd giver fra ſig.

Saaledes ſiges og Lynildſtraale, Lys⸗
ſtraale, Solſtraale, xx.

) Ildſtraalet, adj. Bruges meeſt poetiſt,

Haar man vil beffrive noget af en ual:
mindelig Glands. elgenes ildſtraa⸗
lede Hoveder.

aa) Ildſtribet, adj. Som Har tbrandgule
Striber. Ildſtribet Slange.
odder S. 163.

BB) Ildstys eller Ildsdys (et) n.f. obſ.
Derved forſtaaes det Baal, fom i gamle | 1. Paa en ond og ſtadelig Maade.

Dage antændte midt paa Gulbet for at
varme Stuen, hvoraf Regen, gif .ud
af et Hul øverft og midt paa Taget, og

En Stotte af

Bruges i Bi:
belen, hvor Jehova gif for Jsraels Børn,
2 Moſe

AT 61

hvdrigiennem alt det Lys kom, ſom var i
Huſene, efterdi der ingen andre Vinduer
bar. „De drak Ol ved Ildstys.“ V.
S. Sk. 9 D. p. 127.

vy) Fidéeaade (en) n. ſ. En sdelæggende
Jidebrand; Vaadend. Fra Ilds⸗ og
Vandsvaade frie os Gud?

dd) Jldfoælg (er) n. ſ. Kaldes i Digter:
ſproget Canoner, Marfere og andre Styk—
fer, fom bruges i Krigen til at ſtyde
med.

st) Ifdfoærmer (en) n.f. Kaldes oftere
flet hen Sværmer. Et Slags Raferter.

£C) Ildſoamp eder Ildſop (en) n. ſ.

Boletus 1 —— Fl. D. T. 953.
See Fyrſoam
7) Ildſoanger nad; j. laf Ild og ſpan⸗

ger.] Som er fuld af, ſpbanger med Ild.
Ildſpangre Tordenſtyer. Sidfoangre
Bierge.

99) Idtang (en)m. ſ. pl. Ildtenger. En
Tang af Jern, hvormed man tager nos
geti Yiden. Hedder og Ildklemme.

uw) Ildtoi (et) n.f. See Fyrtoi.

xx) Ildtonde (en) n. IT. Tiæretønde med
Spaaner og Halm, ſom antændes tuf
Glædestegn. (Moth.)

xx?) Ildtorſt (en) n. ſ. En heftig, bronden⸗
de Torſt. Af Ildtorſt har jeg længe væ:
ret plaget Ohlenſchl. nord. D. S. 393.

Aa) Ildveſen (et) n. ſ. Subſtants ſom
er, efter holdes for at være af Iſd. Nogle
anſee Solen for at være et Ildvoſen.

mu) Ildvarig, adj. Gom længe holder
Jid. V. S. S. nye Saml. 1 D.p. 229.

vv) Ildvifte Cen) n. ſ. Er Redſtab af

GSedre, dannet ſom en udfolder BVifte,
hvormed man puſter Ilden op. See
Federvifte.

Stark—⸗ Ilde adv. compar, værre. ſuperl. varſt.

[af ild, malus. Svec. illa; Isl. illt]
udtrykker det Modſatte af godt og vel.
Derved
handler du ilde imod dig felv, værre imod
bin Kone,” og værft imod dine Born. At
fare ilde med en Ting. .

| 2) Paa

62 Ilil Il

2. Paa en ondffabsfuld og haard Maade. Atſ/ Ex.: ilde adſpurgt, ilde berygtet, ilde
tfænfe, tale ilde om een. At fvare cen, til:;| brændt ac. De Ord, ſom kunne ſynes
tale een ilde. Ingen kan varre behandle ar burde undtages herfra, findes hvert paa
fine Bønder. . fir Sted. Der er aldeles urigtigt at bruge
3. Paa en ulykkelig eller uheldig Maade. Det! ilde fom er Adjectivum, f. Cr. en ilde Vane,
gik ham meget ilde, Han kom ilde afſted, ilde Log m. q. ' .
ilde af Dage. Det var ilde, at han ikke Ilde (en) n. ſ. ob£. [af ilder, accufo.] Klage,
kom før. At være ilde faren. Defværing, Klagemaal, ifær fom man kom—
4. Paa en ubehagelig eller ubegoem Maade. mer frem med for Retten. Bruges i de
Det lugter, ſmager ilde. At fidde, ligge| gamle ove, hvor det og hedder Ildſke.
ilde. (Moth. Langebek.)
- 5. Paa en Maade, der iffe klader godt, paa lGldebrand (en) n. ſ. See Ild, n. ſ.
en urigtig, upaſſende og med Konſtens Reg: | Ildelugtende, adj. partic. Som har en flem,
ler uovereenſtemmende Maade. Han gaaer ubehagelig Luger
meget ilde paa fine Been. Han bærer fig | Ilder (en) n. ſ. Ce lidet Pattedyr, Muſtela
ilde ad Dermed. Der er lutter ifde an:| Putorius. Linn. Den anretter Stade
bragte Vittigheder. Det Huus er ilde bygget. blande Hønfene. Kaldes og Iller og
6. Paa en ugunſtig, ufiærlig Maade. Tag | Ilkat: See dife Ord. .
mig der iffe ilde op. Han er ilde anføres | Ilder, v. a. obſol. [af ild, malus.) Få:
ven hos fans Foreſatte. At være ilde til— 3 ver Klagemaal ve ll anflager. J. se:
fredé med noget. Du ſtalt ikke fee ilde) drer ved Reitergang; fører Proces om eller
paa din fattige Broder. 5 Mofe B. 15. 9.) med; (i hvilfen Bemarkelſe der ogſaa for:
7. Paa en moralſt uanftændig, ufømmelig,|! dum har hede Ildſter.) Der har ingen
upaſſende Maade. Det flæder, lader me; ildet derpaa i faa mange War. (Langebef.)
get ilde for unge Menneſter. At ſtikke ſig, Hoo vil ilde Guds Udvalgte? Ci en gammel
opføre fig ilde blande Folk. Bibel: Overfættelfe.) Heraf: uildet og
8. Uden nogen Rotte eller Fordeel, Den Tid, | . ukiert, i gamle Breve.
Umage er ilde ſpildt. Alt hvad: der koſtes .
een ren er De anvende Den | BET ne ne Tone elelr]
Vrede er ilde fpildt, ſom ingen fføtter om, €, igne c
2: naar ingen oryder ſig Derom. etter om, 1. Antender Ild; lægger Jid i. Der maa
9. Heraf haves og nogle Talemaader og Ord: bo godt i Ovnen, ſtal den blive vet
prog, ſom: at fare ilde, ſiges om frugt: 9. DT]
— Molly der føde i Utide. Me] 2. Opvarmer. At ilde en Badſtue. Clauſens

fn Suorro. p. 672. .
ad: laſtes, Div.
tore SÅ, 8* Aheind 3. Har en brændende Goie eller Smerte. Saa:
ubehagelige Udfeende, men bruges ifær til ar| Vet Uder, eller: der ilder i Saaret.
betyde: at have et ſygeligt, fvageligt Uds | 4- Ilder op, v. n. imperſ. Kommer i Brand.
ſeende. At giore Intet, er Begyndelfen | Nu begpnder der at ilde op i Ovnen. .
til at giore Ilde. Den Ude kal fare, 5. Ilder under, v. n. Gior Ild under; At
maa ofte felv hielpe til ꝛc. | ilde under en Kiedel, Gryde. J
10. Moth opregner en Deel Adj. ſom ere ſam⸗ Ildeſindet, adj. (Skrives af de fleſte irert
menſatte af ilde, hoilke dog Her iffe bør ans |: Ord.) Siges om den fom har et ondſtabs:
fores, da de egentlig bør betragtes fom to fuldt Sind, en flet Tenkemaade. Hvo fan
færffilte Ord, hvilket og Brugen hos deſ ' vente ander af flige ildeſindede Menne:
bedfte Skribenter fadfægter… Saatedes f. ſter. W
rr rs Ilde⸗

Il

Iſdeſmagende, adj. partie.
flem og ubehagelig Smag.
Ildevorn, adj. [af ilde, malus og vorn.]

Sletdannet. (Schade, over Morsse.)

Ilding (en) n. ſ. obf. [Isl. illo; ab illr, ma- |.

lus] Blegn, Bredblegn.

Ilding (en) n. f. [af Ild, ignis.]

1. Den Gierning at ilde.

2. Det ſamme ſom Brandſel.
Morsse.)

Ildingsbierring (en) n. ſ. [af Ilding 09
bierger.) Det at bierge Brandſel eller at
føre Bræendſel hiem. (S Hade, over Morése.)

Ildner, v. a. [af Ild.) Heder, ilder.
(Men brugeg i nogle jydffe Egne i Sarde—
leshed om at hede Ovnen fov at tørre

Korn; hvorimod „heder“ bruges, naar
den ildes til Bagning.)

Ildning (en) n. ſ. (af dette verb.] Det
famme ſom Ilding.

Ildſk, adj. (See ild, malus.) Galen, ra-
biofus. (Chr. Pederſens Vocabular. 1510.)

Ildſte (en) n. ſ. obfol, 1. Klage. Ser
Ilde n. f. obfol. 2. Ondt Sindelav.
Hvitf. 1 T. S. 477.

(offer, v. a. obſol. Gee Ilder, v. a. obſol.
ldſtes, v. n. pafs. obſ. Ar blive galen.
(Chr. Pederſen.)

Jidſthed (en) n. ſ. 1. See Ildterhed.

2. Galenſtab hos Folk eller Hunde, rabies.
(Chr. Pederſen.)

Ildter, adj. (Hedder og uudertiden Ildſt.)
See ild, adj. No. 2. (Iydſt.)

Ildterhed (en) n. ſ. Den Beſtaffenhed
at være ildter. (Hedder og Ildſthed.) Hen:
des Ildterhed (Ildſthed) er uden Lige.

Ile (en) n. f. [Svec. Il; planta pedis; Isl,
Illerpr, folea. Gee Gudm, Andreæ Lex.
IsL] 1. Den haarde Hud", ſom iſar ſat—
ter fig under Fødderne, og udgiør der lige:
fom en Gaale (callus.) (Moth.)

2. Det underfte Stykke af Ploben (Løbet) ſom
Vexnet (Skiaret) fæftes paa. Landhnush.
Seiſt. Skrift. 2 D. p. 54. (Sommerfelt.)

Ilen (en) n. ſ. [af ilerJ Haſten, Skynden.
Al din Ilen er omſonſt.

(Schade, over

Il 68

Som har en Ilende, adj. partie. [af iler.) Som fyn:

Bruges og adverbialiter
og bemerker: meget hurtigen, haſtigen.
Der kom et ilende Bud fra ham. Hvor—
for kommer du faa ilende? Med ilende

ied.

Iler, v. n. [Svec. ila; Germ. eilen, fes-
tinari. Ihre vil udlede det af Svec. II,
planta pedis.]

1. Anvender Haftighed i Gang, Bevagelſe el:
fev andre Handlinger. Haſter eller ſtynder
mig meget. Du behøver iffe ar ile faa
meget. De ilede alle hen til Steder. Han
ilede dem til Undſetning. Der maa iles
med Brylluppet.

2, Iler bort, v. n. Haſter, ftræber for at
komme bort fra et Sted. Saaſnart Kon—⸗
gen havde reift fig, ilede alle bort.

3. Fler efter, hafter, ſtynder fig for at komme
efter paa Veien og naae cen. Han ilede:
efter dem, men forgieves.

4. Fler ind, v. n. Haſter, ffynder fig for
at komme et Sted ind. Det fane ud til
Regn, og alle ilede ind i Byen. Han"
ilede ind i Hufet, da han fane Politiet.

5. Iler' med, v.n. Haſter for at fane noget -
færdigt eller bragt i Orden. Du behøver
ikke at fle med Arbeidet. Hvorfor iles der
faa meget med Bryllupet?

Ilferdig, Ilferdighedec. See Fil.

lig, Iligen ꝛc. See Jilig ꝛc.

Iligemaade, adv. [af præp. i, lige og Maas

de.] Saaog; ligeledes; ligeſom ogſaa;
paa ſamme Maade. Jeg er iligemaade
meget fornoiet, misfornøiet dermed. Han
betæn re og iligemaade Tabernaklet. Ebr.

21

Iling (en) n. ſ.

1. (Af verb. iler. Den Gierning at ile;
Haſt; Skynding; Haſten.

2. (Isl. El etter Jel, nimbus.) Haſtig Regn,
ſom ſnart gaaer over. Det er fun en Iling.
Underveis fik vi adſtillige Jlinger paa 08.
(Hedder f Jylland Eel.) Man figer og
Hageliling. Naar Regn, Hagel og Snee

falder

der ſig meget.

64 Mi Sl
falder med. ſterk Storm kaldes der Byge| Imber eller Hymber Cen) n. ſ. [Kaldes paa
(eller i Gømandéfproger Boie.) Færse Imbrim; i Island Heimbrimi.]
Ilingeveir eller Ilingsveir (et) n. ſ. Ufa: En for Havfugl i Norge, Finmarken og
digt Veirligt med forte og afverlende Ylins| flere Steder i Norden, af Sterrelſe fom en
ger, naar det ſnart er Regn, ſuart Tørre: Gaas. Pontoppidans N. Nat. Hiſt. Det
veir. Sligt Ilingeveir hindrer iffe Hø! ſamme fom Enimergaag. See Ordet.
. ften ſonderligt. | Imedens, adv. [Contr. imens og medens.
Slinggræs (et) n. ſ. (Norſt.) Navn. paa en Isl. medan, dum, interea; Svec. eme-
Plante. Gentiana campestris. Fl. D. T. dan.) Tilkiendegiver en Tid, beftandig
367. Mark Enzian. (Viborg.) mied Henſyn til to eller flere forfficuige
ſk J(en) n. ſ. Ere Benævnelfer paa Il⸗- Handlinger, fom i ſamme foregik eller fores .
ikat/ deren. (Moth.) gaae, og fan i Talen ſattes ſaavel i For:
lker, v. n. Imperf. ilkede. Sup. ilket. ſetningen fonr i Efrerfærningens i den Tid
Sfyder fig ſagtelig frem. (Moth.) eller Stund, imidlertid, ſaalxnge noget
Iller (en) ni. f. [Sfrives og Ilder. See dette] ſteer. Imedens dette foregif. Imedens
Øre. Cambr. Brit. Vtur: Germ. Il⸗ du gaaer til Byen, vil jeg ploie Ageren.
tig); Norv. Illing.]) Deraf: Han ſvommer i Vellyſt og Overflod, ime⸗
1. Illerbo (en) n. ſ. Der Sted, Hvor des! dens hans Familie ſukker under den dybeſte
ren opholder ſig, og har ſit Leie. Ned. Imedens han fad og talte, kom
2. Illerfolde (en) u.d. En Falde, til at fangel der et Budſtab fra Kongen. Lad os ime⸗

Illere i. Den kaldes og Illerkiſte. dens hoile os lidt, (elliptiſt for: imedens

3. Illerhul (ed) n.f. Et Hul euer Hule, fom) dette eller hiint ſteer; imidlertid.) (Nogle
Illeren graver. nyere Skribenter have brugt imedens i Stes

4. Illerkiſte (en) n. f, Det ſamme ſom Iller⸗/ der for Prap. i eler under; f. Er. Ime⸗
fælde. | Deng de førfte Aar af hans Regieringstid.
5. Illerſtind (et) n. ſ. Skindet af en Iler, Imedens hang Sons Mindreaarighed.
ſom bruges til Pelsvark. — (Minerva. Aug. 1802.) Men dette, bør

Illſop. (Norſt.) Navn paa en Gvamprart, | ingenlunde efterlignes.)
Boletus igniarius, Fl. D, T. 953. Kno⸗Imellem, præp. For Imedlem. [Is]. medal,
fe Rorhat. (Viborg.) See Jidſoamp. dmedal, milli, imilli, millum, imillum,
Ilſte, Ilter. See Ildſte, Ildter 20. inter, In medio ; deraf linbel, Isl. me-

= dal, medium, remedium.

Ilter (en) m. ſ. Gee Iller i "KI, Betegner en Tilværelfe i et Rum, fom ads
Ilukkelſe (en) n. ſ. Den Gierning ar luffe fLinter to eller flere Ting, og har Henſyn til
noget i eller ſammen. de Skranker eller Grændfer, hvori en Ting
Ilukker, v. a. Lukker i. Egentlig om Porte, er indſluttet af to eller flere andre, i Hen⸗

Døren. Lnkker i Laas. ſeende til Sted, Tid, Rum eller Fraſtand.
a) Egentligen:
Imaaler, v.a. Ser maaler . 1. J Henſeende til Stedet, naar man bes
Jmængelfe Cen) n. ſ. laf imænger.] Den |. ſtriver en Beliggenhed eller Tilvarelſet.
Gierning at imange eller det at imænges. Imellem Skoven og Soen er en: yndig
Ved Imangelſen af flige Ting maa det |. Dat. Hrveen, ligger imellem Staaue
Blive reent fordærvet. og. Giællands Ar fane fin Finger klemt
Imanger, v. a. mænger i. [Bruges meeſt imcllem en Dør (3: imellem Døren og
i præt. part.] Blander fammen, kommer Dørftolpen.) Drengene paa Gaden have
iblandt hverandre. | en drukken Kiarling imellem fig. —

Uegent⸗

Im

Uegentligen: han har mange Penge imel⸗
fem Hænder.

2. J Henſeende til Rummet, ” hvorved to
Ting adſtilles. Der er 4 Miil imellem
Kiobenhabn og Roeskilde.

3. Med Henſyn til en Bevægelfe, hvorved
noget bringe i Midten af co andre Sing:
Han fatte fig imellem fine to Soſtre.
(Derimod figer man rigtigere: Han fatte
fig midt iblandt alle Fruentimmerne.)

Okyſtatten/ fom imellem Ægypternes

Hær og imellem Jfraeliterne& Hær.”
(Der er Ordet overflodigen olentaget.)
2 Moſe B. XIV. 20.

4. I Henſyn til Tid, naar man vil betegne
en vis Periode, fra eet Tidspunkt til et
andet, i hoilken noget er ſteet eller ſtal
ſtee. Kyndelmiſſe falder ind imellem
Juul og Faſtelavn. Imellem Chriſtian
den 4de og Chriſtian den 7de fave 5
Konger regieret. Han er imellem 18
dg 20 Jar. Uegentligen: i At - leve
imellem Haab-og Frygit. Ham giver |
mange Penge ud imellem Aar og Dag
I: Aaret igienuem.

b) Uegeutligen bruges derne Præpofition om
tyvende Ting, Der have en tredie tilfalles,
Hvorved de enten forbindes. eller adſtilles,
eller fom paa anden Maade udtrokker et
Forhold eller en Sammenligning. At filfee
Venſtab imellem Folk.
imellem to Brødre.
ſnart Krig imellem diffe to Folk. Imellem
at tale og at hardle er der for Forſtiel.

"Der er ingen Gammenligning imellem ham

og hang Broder.

C) Der gives adffilige færegne Talemaader,
hvori denne Vræpof. forekommerz f. Cr.
Der bliver imellem os d: lad der iffe blive
bekiendt for nogen anden. At være imellem
Kniv og Væg. Gee Kniv. Det ſtaaer
imellem begge, er imellem begge a: Udfal:

det er uſikkert, eller det er hoerken ondt
Der er os intet videre imellem
Der
er kommet 08 noget imellem Id: vi ere blev;

eller godt.
3: alt vort Mellemvarende er afgiort.

At fætre Splid:
Der er ſnart Fred,

|
|

Im 68

ne utens over noget. At lægge fig imellem
noget d: føge at bilægge ved Mellemhand—⸗
ling, Han ſtal dømme os imellem.

d) Forſtiellen imellem iblandt og imellem fys
nes at være den: at imellem fornemmeli⸗
gen haver Henſyn til to, og iblandt til
flere Gienſtande; og deraf: at imellem
btuges, hvor man sænfer fig Orden, men
iblandt, hvor man tænfer fig Uorden. Han
faftede en Penge [blandt de andre 3: i en
Hob med de andre; men: fan lagde en
Guldmont imellem to Solvpenge 3: i Mid:
ten. Et Pæretræ ftod imellem to ble:
træer; men: der faner Ufrud iblandt
Hoeden. Man figer: at ftifte Venffab
imellem Folks; men: at fætte Splid
iblandt Folk. (9. Sprrs Eenstydige
danfte Ord, 3 St. &. 24

IT. mellem bruges undertiden adverbialiter
"for imellemſtunder, undertiden. "Han
kommer dog imellem ud til og. Jeg taler
imellem uden at tenke.“ Sneedorffs pater.
Tilſt. 1 Bd. &. 315. — Samme Bemær:
kelſe har engang imellem. Jeg ſeer ham
engang imellem om Sondagen. Engang
imellem fan det ikke ſtade.

Naar denne Prapoſition ſtaaer allene,
bruges ſadvanligſt imellem; i Sammen—
ſætuinger altid mellem; f. Er. Mellem⸗
handling, Mellemkomſt ; Nellemværens
De, 0. f. v. hvilke Ord findes efter mellem.

Imeilemſtunder, adv. [af Stund, hora.]
Nu og da, undertiden, engang imellem.
(I daglig Tate.)

Imen, adv. obfol. [contr. af imedens. ]
Saa flænge ſom, imedens. “Imen de ere
ved fuld Mact oc wfelde.“ Chr. 3. Reces.
Art. 27. Kbh. 1590: (Jen ældre Udgave
ftaaer emeden.) [Paa Landet og i daglig
Tale er der endnu i Brug.)

Imens. See imedens.

Imham (en) n. ſ. [Germ. Ymmhamen].
Kaldes i Bogtrykkerier den Strikke, ſom
fætteg i Bevægelfe med Foden, for at fafte
Remmiken ned paa Papiret, hvorpaa der
ſtal trykkes.

Imid⸗

66 Im

Imiddelſtund, adv. Det ſamme ſom imid⸗
lertid.“ Da ſtal han imiddelſtund nyde fuld
og faſt Tryghed,, Hoitfeld T. 1. p. 559.

Imidlertid, adv.

1. Imedens noget ſteer eller foretages,
faa lenge. — Imidlertid bruges rig:
tigſt abſolute; imedens derimod med

Henſyn til og i Gammenfæng med en
Efterſetnintz. Dan er nu gaaen hen til hang
Fader; imidlertid fan vi befee hang Bø:
ger. Derimod: fad og befee hans Bøger,
imedens han er, borte, Det varer længe
inden han kommer igien; imidlertid (2:
imedens fan er borte) ville vi ſotte os ned.

2. Det tilfiendegiver og en Overgang i Ta:
len, og bemærfer da: alligevel, dog al:

ligevel. Jeg bliver imidlertid ved foad
jeg har ſagt. Jeg fan imidlertid ikke
indfee hvad der Gar drevet ham hertil.

Immer, adv. [Er tydſt Ord, fom ved lang
og hyppig Brug har faaet et Slagé Bor:
gerret i daglig Tale.] Altid, ſtedſe, beſtan⸗
digen. Haner immer den famme.

Immerfort, adv. [Om dette Ord gielder det.
ſamme fom om immer.] Beſtandigen, ſtedſe,
uden Afladelſe.

Immerhen, adv. Det famme fom immer:

fore. ”En af vore latinſte Annaler, den |

famme ſom Hvirfeld immerhen har brugt.”
V. S. Skr. IV. p. 7.

Imod, præp. Gee mod og Made. [Svec.
mot; Isl, mot, moti, a moti, i moti.
Svarer til Latinernes contra, circa, erga,
obviam, admodum, verfus, fub.] Ud:
trykker i Almindelighed den ene Gienſtands
Forhold til den anden, eller Retning hen til
den anden, ſaavel under Hvile fom Beva⸗
gelfe; og har da Henſyn:

1. Til en vig Stilling, til et Sted, fom no—
get vender hen til, eller bevæger fig til.
Imod Syd, Nord, Pſt, Veſt. Han reed

lige hen imod Skoven. Han vendte figimod |.

Lyſet. Han gif imod Fienden. Jeg kom
ham lige infod i Doren. (See imode.) Cho⸗
ret vender imod Øft og Taarnet imod Veſt.
(Mod betegner ſaaledes iffe egentligen, at

Im

man kommer til Stedet; men fun at Be:
vægelfen ffeer didfen.) Undertiden bruges
hellere ad for imod. Han reed ad Skoven
til, Han tog Veien ad Byen til.

2. Til en Gienftand, være fig Tid, Sted eller
Tal, fom noget nærmer fig til; da det brus
ges adverbialiter, og bemærfer der ſamme
fom henimod, henved, nær ved, nær til.
Imod Aften. Imod Natten, imod Dags

" ningen. Imod Sommeren. Der ſtager en
ſmuk Hiftorie jmod Enden af Bogen. Bi
vare aft fomne imod Byen, da han mødte
os. Der faldt imod tufinde Mand. ” Om
tre Timer imod;, I: henimod tre Timer.
Skonnings fed. Philoſ. S. 406.

3. Uegentligen: med Heyſyn til en Perſon,
fom behandles vel eller ilde, eller til andre
moralffe Forhold. Ar føre fig vel eller ilde
op imod cen. At være gavmild imod de
Fattige. Ur være fireng imod fine Folk.
Ut vife Ligegyldigheb imod Trudsler og
Formaninger. At giøre imod andre, ſom
man felv vil hænde og have.

4. Med Bibegreb om en Modſtand, Modfæt:
ning, Uovereensſtemmelſe, eller et Uheld.
(S. tvertimod.) "Hans Haand ſtal være
imod hver Mand, og huer Mandé Haand
imod ham.,, 1 Mofe B. XVI. 18. At
ſtampe imod Brodden. At fæmpe imod Uyk⸗
ken, imod Overmagten. At feile imod
Vinden. (Figurligen: han er altid imod
Strommen, 3: fan vil aldrig hvad andre
ville.) Ut løbe med Hovedet imod Væggen.
At handle imod eeng Befaling. Det ev
imod mine Grundfærninger. Naar Gnd er
med 08, hvo fan da være imod og? Det
ffete imod min Villie. Synd imod Natu—⸗
ren. Det er imod Billighed, imod Fornufs
tens Regler. Imod af Formodning. Den
almindelige Mening er ham imod. Lokken
er ham imod. Hau er mig imod ved alle
Leiligheder. Jeg vilde ikke gierne giore ham
imod (2: gisre noget, ſom er imod hans

Onſte og Billie.) Det er mig meget imod;
elliptiſt for: der er imod min Villie. (Der
ſpues ſaaledes, at denne Præpof. fun fæt:

tes

Im
tes bag Pronominer; men ſtedſe foran Sub:
ſtantiver.)

Im 67

gane Doden. (Jof. Hoisgaard's danſte
Syntax. p. 102.)

5. Tillige med et Bibegreb om afværgende|11, Mærkelig er den Forſtiel, ſom er imellem

Hielp og Medvirkning. Det er et godt Mid⸗
del imod Forgift.
Raad imod Skiorbug.
Uveir.
Fiendernes Kugler.

6. Med Bibegreb om en Sammenligning: At
holde en Ting imod en anden. Du er en
Dreng imod ham. Imod een Goder der ti
Slette. Hvad er du imod ham? Hvad er
Deden imod et ſaadant Liv? "Som en
Bandédraabe af Havet, faa ere tufinde Aar
imod Evighed.,, Syr. XVIIT. 8.

At føge Ly imod

7. Med Bibegreb om en Erſtatning, Ombyt: | Imodpave (en) n. f. [Lat. antipapa.

ning, eller gienſidig Forpligtelfe. Jeg be;
talte ham Pengene imod hans egenhændige
Bediis. Han bled udvexlet (af Krigsfan⸗
genffa5) imod en franf General. Han blev
lssladt imod at ſtille Sikkerhed.
fætte, vædde ti imod een.

8. Med Bibegreb om noget, fom give8 eller

Bevægelfe er det bedſte

at fige: at gisre een IMOD, og: at gisre
vel, eller ilde imod cen. See ovenfor Ro.

3 08 4.

Bag Muren føgte de Skierm imod | 12. J Sammenfætninger bruges offer og als

mindeligſt MOD i Stedet for imod; ſaaſom
modftaaer, Modſtand, modfætter,
Modfætning, modftræber ꝛc. Hvilte
Ord derfor mage føges efter MOD. Sættes
derimod Præpofitionen bag efter Verbum,
da bruges med lige Betydning imod; faas
fom: at ſtaae imod, ſatte fig imod,
ftræbe imod o. f. v.

See

Modpave.] En Pave, ſom er valgt imod
en anden Wave af et ander Parti, (Hvit⸗
feld £ Biſpekren. Langebek.) [Dette Ord
er giort imod Sprogets Analogie.]

Jeg tsr Imodſigelſe, Imodſtand, Imodſtander x.

See Modſigelſe, Modſtand,
Der ꝛc.

Modſtan⸗

overautvordes. (med verb. tager.) At tage Imodſtandig, adj. Som er imod, ublid,

imod noget. Jeg tager imod Deres Til⸗
"bud. Jeg har taget imod de Varer, ſom
Stipperen bragte. See Modtaget.

9. I ældre Skrifter faner der rl

hvor vi nu bruge til. ”” Bode imod Bonden
Skaden igien.,, Cr. 3. Reces. Art. 9.
% Bøde imod Dommeren 3 Mark., ibid.
Art. 10.

10. YMmod' og med fan undertiden, men ikke
altid, bruges i Fleng. F. Cy. det er liger |
meget, enten jeg. figer: ar ſtride med fin
Fiende, eller imod fin Fiende; og dog fan
man iffe fige: at holde Feltflag imod Fien—

Imodſtridig adj.

mode adv.

ugunſtig. “Lyokken var dem ublid og imod⸗
ſtandig.“ (Bedel's Saxo S. 252.)
See gienſtridig, mod⸗
ftridig.

modtagelig, adj. See antagelig.
modtagelſe, imodtager, ꝛc. See Mode
tagelſe, modtager.

See Mode.

mpe, imper; See ympe, ymper.
mperialſtiil (en) n. ſ. Saaledes kaldes den
ſtorſte Skrift, ſom haves i Bogtrykkerierne.
„Overſtriften var ſtreven med rod Impe⸗
rialſtiil.“ Sneedorffs Tilſt. 1 B. S. 104.

den; men fjer maa bruges MeD. (Det ſynes Ind, præp. [Isl. ian; Germ. ein; Gr.

fom med bruges hvor Gienſtandene ere nær

hinanden (cominus), og imod i det modfat; |

re Tilfælde (eminus). Undertiden giver med
een Mening, og imod en anden. At ſtride
med Døden ſiges fun, naar der tales om
Maturens egen Virkning; men figer man:
han komper imod Døden, da betegnes, 'at
Perſonen felv ftræber at fordrive efler ne

Evy; Lat. in.] Den er det modfatte af ud,

og bemarker:

a) Uden fra, naar der tales om en Bevæs
gelfe til er Sced. At gane ind. At
tage cen ind i Huſet. At fee ind af
Døren, af Vinduet x.

b) Til Stedet, naar man i Tankerne mods
fætter det Udvendige, Seihet tage

nd

ind i Havnen. San gif dybere ind i
Landet. Seile ind i Rordføen.

c) Om Tiden; og faftfætter da Begyndel:
fen af et Tidslob. J Dag gaaer Maas
neden ind. Ved Jævndøgn gaaer For:
aar og Efteraar ind. Aar ud og Aar

ind a: det ene Aar efter det andet. .

d) Denne Præpofition brugeé og i nogle
færegne Talemaader, ſom: at tage Me:
dicin ind 3: bruge Medicin. Han veed

hvyerken ud eller ind 3: han veed flet
ingen Beffeed; 2. Men da diffe for:
ſtiellige Bemarkelſer egentligen hænge
af det tilføjede Verbum, hvormed Præp.
ind almindeligen fan fammenfætres,

.— faa forklares de hver paa fit Sted.

e) Ind er undertiden ogſaa en Partikel,

ſom forhøier Begreber af viſſe Adjectiver

og Verber, Hvortil den føles. F. Er.

indærgrer, indarrig, indond, 0. ſ. v.

H Med Prapoſitionen ind ere mange Ver—

ber ſammenſatte, af hvilfe nedenfor

opregnes de, ſom enten allene bruges

med Præpofitionen og Verbet i eet Ord,

ellev høor denne Form fan bruges jævn:
fides med den anden, ſom fræver Præ:
poſitionen adſtilt fra og bag efter Verbet,
Served fan mærfeg : at den Brug, at
fætte Præpofitionen bag efter Verbet,

… nærmer fig meeft til det daglige Livs

" Sprog, i hvilfet mange af de med Præ:
pofitionen ind ſammenſatte Verber fiel:
den bruges anderledes, end i Den parti:
civialffe Form. |

3) Fnd ad bruges:

a) Med Henſyn til en Giennemgang,
eller en Bevægelfe fra et Sted til et
andet igiennem et tredie. Derimod
Bruges ind af med Henfyn. til det
Sted, hvorfra man kommer ind i et
andet. Jeg feer een gaae ind ad en
Dør, naar jeg feer, at han vil igiens
nem den, men veed iffe, om han er
fommen ind. Jeg troer, han er
kommen ind af Døren, naar jeg feer
am paa den anden Side af Døren,

D) Ind til.
Præepoſ. og Conjunctionen indtil, usqve |

In

eller feer, Han er. kommen igtennem

den, Han kom ind af Haven, ind
af Gaarden: giver tilkiende, at han
har været ude i den Have, i den
Gaard, fom fører til Huſet, han
fom ind i. S. Hoisgaard's danſte
Syntar S. 287. .

GOG) Adverbialiter bemærker ind ad ogſaa
en Bevægelfe, Boining eller Retuing
ind efter, ind til, inden. til (ein⸗
waͤrts) og Modfættes ud ad. Den
Side fom pender ind ad; er den ſmuk⸗
keſte. Grenen har boiet fig ind ad.
Han gaaer meget ind ad paa Benene
(ind til Beens).

w Ind af. See ovenfor.

i) Ind efter, bruges undertiden abberbi—

aliter i Steden for ind ad.

k) Ind i, ſaaledes at noget er inden for
viffe Srændfer, eller indſluttet i en Ting.
Han fom ind i Riget. Han gif ind i
Huſet. At ſtikke Nøglen ind i Laafen.

1) Ind imellem, ſaaledes at een Ting
gandffe er omgiven af eller blandet med
en anden Sing. Han lagde Ruslæder

"ind imellem Toiet.

m) Ind pan, tæt ind til. At lobe ind
pan cen. Han lob mig lige ind paa
Livet. Det er uforffammet, ſaaledes
art trænge fig ind paa Folk.

[Maa iffe forbyttes med

eo, usqve ad.] Tæt til, op til. Han
trykkede mig ind til Væggen.

Indaandelſe (en) n. f. Den Gierping at

indaande. Indaandelſen af en reen
Luft er vigtig for Sundheden.

Indaander, V. n. og a.
1. v. mn, Trakker i mig ved at aande.

Naa
Biergene indaander man en reen Luft.
See gander ind.

2. v. a. Indſtoder, indgiver ved Begeiſtriug
Indadboiet, adj. partic.

Som er bseoiet ind
ad, eller ind efter. En indadboiet Green.

Indader, v. a. & recipr. imperf. indaad.
fup. indædt

1. der

⸗

In

1. Cder eller gnaver ind til de indvendige
Dele; trænger ind i og fortærer eller opiø:
fr. Bruges meeft recipr. ”Farvede Sy:

ter indede fig temmelig dybt i Marmor:
arterne.” Bruͤnnich's Mineral. pag. 15.

2 Figurligen, om at fFiule eller tilbageholde
Udbruddet af en Lidenſtab eller Sorg. Han
indaad fin Harme.
fig, men maa indæde Sorgen i fig. (J
lav Talebrug).

Indedſer, v. a. Graver Figurer eller andet
ind i Staal og Metal,
Hielp af SÉedevand. See ædfer.

Indadt, adj. partic. [af indæder.] Siges
i Jylland i Steder for forædt.

Indalter, v. a. Gee ælter ind.

" Yndæltning (en) n. ſ. Den" Gierning act
ælte noget ind. Yndæltning med Vand,
(LCandh. Selſt. Skr. 1 D. S. 189.)

Iuderge og
ndærgrer fig, v. imperſ. & recipr, Har:
mer, frænfer heftigen; farmer fig heftigen,
ærgrer fig meget og indvortes over noget.
Det vil ret indærgre ham, at faae dette ac
vide. Man maa ret indærgre fig over faa:
dan Opforſel. (J daglig Tale.)

Fudæffer, v. a. Indfræver, indfalder, for:

drer ind; if. paaſtager at en Perſon ſtal
indfinde fa, indſtavner. At indæffe cen
for Retten.

Yndæffning (en) n. £ Den Gierning at
indæfte.

Indager, v. a.
paa Vogn ind i eller til et Huus.
bar naſten indaget alt ſit Korn.

Indarbeider, v. a.

Han

3. Med megen Umage og Befvær, ved ſtrengt
At

Arbeide at bringe eller fore noget ind.
indarbeide er Skib i Havnen.

2. Figurligen bruges det og om Studeringer og
megen Eftergrandſten; at fætte ſig ved Flid
iud i en Materie. Haun har ret indarbeidet
"fig i denne Gag, i Forfatterens Mening.

Indarrig, adj:
Arrighed hos fig ſelv.
ham, at han blev ret indarrig,

Man kunde ſee paa
ſtiont

Hun tar ei beklage

fornemmelig ved;

Kisrer ind, bringer noget I

Som føger at. delge fin

In

han intet lod ſig marke.
See ind, e.

Indartet, adj. [Af Are, indoles, natura.]
Medfsd, naturlig, hvad een har af Ratus
ren. Det er ham indartet. (Langebek.)

Indavler, v. a. imperf. indavlede; fup.
indavlet. Hoſter ind, avler, ſtaffer Afs
grode af Jorden. Han har indavlet meget
Korn i Aar.

Indavling (en) n. ſ.

1. Indhoſtning, den Gierning at ſamle Fors
dens Afgrode.

2. Det man indheſter, det man af Jordens
Ufgrøde har indſamlet. Diſſe Erter er af
forrige Aars Indavling.

Indbaader, v. a. imperk. indbaadede; |
fup. indbaadet. [af Baad, fcapha.]
Forer, bringer ind paa Baad. At inde
baade Gode.

Indbarer, v. a. imperf, indbar; fup,
indbaaret; partie. indbaaren. Barer
eller bringer noget udvendig fra ind. Jeg

. faae, at han blev indbaaren paa Hoſpitalet.
See bærer ind.

Indbager, v. a. imperf. indbagede; fup.
indbagt. [Bruges meeft i part. pas, ] Bas
ger heelt igiennem, giennembager. Sec
Dette Ord.

Indbanker, v. a. imperk. jndbankede;

fup. indbanket. Slager ind, driver ind

ved Slag. At indbanfe et Sem, en

Nagle. Figurligen: at indbanke een noget

.& Hukommelſen 3: ved Hng og Slag af

fæfte det i hang Erindring.

69

Ye. meget arrig.

| Indbark (en) n. ſ. Den tynde og fine

Sinde, ſom ligger imellem Træftfammen
øg den udvendige grove Bart, Kaldes og
Baſt. See Order No. 1.

Indbarker, v. a. Tilbereder vel med Barf,
garver eller herder noget ved at lægge det å
Bark, faalætige til det har nok. Dette
deder er iffe nof indbarfet.

Indbarket, adj. partie.

1. Gom er vel tilberedet ved af ligge i Bark.

2. Gigurligen, om en Hud, der af Ureenlig⸗
hed, Sveed og Gol er ligefom overtrukkes

meb

a

70 J In In

med en Skorpe. Han har en indbark v.
et Indbenxvner, v. a. Nævner
Hud. Hans Anſigt er indbarket af Sveed eller tilligemed noget andet. (Bruges ae,

og Støv.
Indbedelſe (en) n. ſ. Den Giernin den uden i part. pasſ.)
I. le g at bede | Indb .
Yndbeder, v See Indbydelfe. . S er —— ie See iberegner, ſom
indbedet v. 2. imperf. indbad; fup. | Indberetning (en) n. ſ. En ſtriftlig Ans
. mældelfe, Beretning om en Ting, ſom er

1. Indbyder, beder til Gieſt. See indbyder. | for
É , ' . egaa
2. reciproce: indbede fig hos een, —* Gydbevetter ns — erf. indberettede:
fale fig hos een, bede om hans Gunſt og| fup. i M ” mpert, [Mt erettede;
Godhed (Langebet.) 8 ub: Ind! erettet. Indgiver til Øvrighed
Indbefatning (en) n. f. Den Gierning at foretaget eller en o J —
indb ee berettet Ro. 2.
bag efatte noget, Indbegreb. Med Ind⸗JIndbetager, v. a. imperf. indbetog; fu
efatning af der foregaaende. indbetaget. Findes i ældre GE ilter Brugt
Indbefatter, v. a. imperf. indbefattede; for: betager, indtager. —— en
fup. indbefattet. Indeholder, omfatter, " fvadfere have Herrens Hierte og Gi ;
indeflucter, har i fig. See fatter og bes blindet og indbetaget.“ —S?c;æ
fatter. Den Bog indbefatter mange Ting. tenes Rettergang. 8 Cap.)
At indbefatte meger i faa Ord. Indbetler fig, v. reci
Inb aa; pr. Erhverver fig
i egraver, v. a. imperf. indbegrov; Gunſt eller Fordeel ved Kroberi og Tryglen.
up. indbegravet. Bruges undertiden år indbetle fig & et Embede,
for: begraver, indgraver. Han indbes Indbierger, v. a. See bierger ind.
gvaver fig i fre Bøger, Gtuderinger. — | SnDbiergning (em) n. £. (Af ind og bier:
Indbegreb (et) n. ſ. Omfatning, Indbe—⸗ ger] Sankning i Hnus, den Gierning
fatning, den Gierning at indbegribe noget; R ſaut⸗ eller bringe i Huus. See bierger,
it. det ſom indbegribes. Almindelige 3 Niud
Sieglers Yndbegreb.” Gneedorfrs Tine. Indbilder , v.a. imperf, indbildte; fup.
VIIL 6. 180. Dette er. Indbegrebet og Dare, indbildt. See bilder ind,
af det Dele, Det bele Yndbegreb af| urder bilder, No. 4. Det bruges lige
"vore Pligter. leg nee Former.
Indbegriber, v. a. imperf. indbegreb; IND er fig SEE: See bilder fig
ndoegrebetz partic. indbegreben. | gIndbildning (en) n. r. val indbilder.]
under eller tilligemed noget | 1. Den Siælené H fi ; i
andet, indbefatter, iberegner, føler il — Yndbildni andling eller Tilſtand, da
y dbildningskraften er i Virk
det foregaaende, Den øvrige Re d a i irkſomhed, Da
indbegreben. Dette er ge silk — man indbilder fig noget. Jeg fan gienkal⸗
grebet. indbe⸗ mig hans Bidede ved Indbildningen.
Omdbefommer, v. a. Modtager, faner ind, | 2 De! — af Indbildningen.
"befommer. Bid, Self. Gr. V. ». 79. AKSE sk fre! ſom fremvirkes ved Inds
Indbemoelder, v. a. imperf. indbamældes! — 3. * RE
De; F indbemaidt [J gammeldags bildning — — —A—
ancellieſtiil. Argiver eller indgi dynd i
—— ZIst føiver eller indgiver en) Indbildninger. Indbildning er værre
na, gibr en Unmældelfe cil er Colle) end Peſtilents. Ordſ
gium, i Falge fit Embede. Efterat Sagen Ugrund tefili Pk
var indbemaldt for Cancelliet. 3. Ugrunder Goreftiuing om fine enne uds
| ' kommenheder; Stolthed, Hovmod, ſtore
| Tanker

In

Tanker om fig ſelb. Han er fuld af Ind⸗
bildning. Hang fiere Indbildninger
have giort fam forſiyrret i Hovedet.

Indbildningskraft (en) n. f. uden pl.

1, Den Wone i Siælen til med Bevidſthed at
fornye en Foreſtilling om fraværende Gien:
ſtande. En ftærf, levende, fyrig, riig
Indbildningskraft. En fordærvet Ind⸗
bildningsÉraft 2: fom er opfylde med flet;

fe, urene Billeder.

langſom, fattig Indbildningskraft.

J Sardeleshed bemarker det i der philoſo⸗

phiſte Konſtſprog: Eyone til at afdrage Op:

merkſomheden fra virkelige fandfelige For:
nemmelſer, og hæfte den affene paa opdig—
tede Gienſtande og Billeder. (S. Treſchows

Anthropol. 1 D. S. 149. 151.) Denne

Wvne kaldes den ffabende (producrive)

Indbildningskraft eller Phantaſie, til

Forſtiel fra den fornyende (eller reproduc⸗—

tive.)

Indbildſt, adj. ſAf Indbiſdning, No. 3.)
Stolt, hovmodig, for i egne Tanker, ſom
troer at være meer end han virkelig er.
Det er en indbildſt Nar.

Indbildſthed (en) n. ſ. Overdreven og
ugrundet Foreftilling om fig felv og fin egen
Fuldkommenhed, ſom er forenet med Stole:
hed og Forfængelighed. See Indbildning,
Ro. 3. Nogle giøre der af blot Ind⸗
bildſthed, for at viſe deres egen Klsgt.”
Oecon. Mag. I. p. 12.

Indbildt, adj. partie.

Ikke virkelig, ſom

En ſodag, indſtranket,

In 71

ſen af Raad, ſom en anden har indgivet el;
ler lagt een i Munden.

Yndblæfer, v. a. imperf. indblæfte; fup.

indblaſt. See blæfer ind. |

Indblaæsning (en) n. ſ. Den Gierning at
inddlæfe, eller den Tilſtand at være indbleſt.
See Indbleſelſe.

Indblander, v. a. imperf. indblandede;
ſup. indblandet. Lader komme imellem,
mænger iblandt, ſammenblander. Han ind⸗
blander altid en Hob af ſit eget. See
blander ind.

Indblanding (en) n. ſ. Den Gierning ag

indblande, Sammenblanding. Videnſt.
S. SÉr. 1801. 6. 158.

Indbloder, v.a. Lægger i Blød, giennem⸗
bløder, bloder til der indvendige. (Bruges

meefti part, paſſ.) „Toiet var iffun et Par
Timer indblodt.“ Viden. Self. Str.
N. S. V. p. 389.

Indbo Cer) mn. ſ. Det Boſtab, ſom findes
inde i Huſene, Huusgeraad, Bohave, Bor
ſtab. Han har fun et ringe Indbo; et
fort, prægtigt Indbo.

Indboer (en) n. (. Kaldes den Gaardmand,
ſom boer i Landsbyen; modſat Udflytter,
hvid Gaard ved Udſtiftningen er lagt ud
paa Marken. :

Indboielſe (en) n.f. Den Gierning at ind⸗
boie.

Indboier, v. a. imperf. indboiede; fup.

indboiet. Boier eller dreier noget ind ad,
indbukker, krummer ind ad. See boier
ind.

fun er til i Foreſtillingen eller Indbildnin⸗ Indboiet, adj. partie. Som er boiet eller

gen. Det er en indbildt Syg.
bildte Fortrin, indbildte Værdi.
Indbindelſe Cen) n.f. See Indbinding.
Indbinder, v. a. imperf. indbandt; fup.
indbundet. See binder ind, hvor de
forffirlige Bemærfelfer anfores.
Indbinding (en) n.f. Den Gierning at ind:
binde, eller den Tilſtand art være indbundet.

Ind⸗

krummet ind ad, indadbſiet. J Plantelæ⸗
ren: Indboiet Blad, hvis Spidſe er bsoiet
mod Stængelen. Indboiet Stovnaal, f.
Er. paa Gift-Dovaleber. Rafns Flora,
1 Deel, S. 29. |

Indboining (en) n. ſ. [Af indboier. Den
Gierning at indbsie, eller den Tilgand ag
være inddsiet.

Indbleſelſe (en) n. ſ. Egentlig er theologiſt Indborer, v. a. imperf. indborede; fup.

Ord, om overnaturlig Indſtydelſe. Figurlig

indboret. Giser Hul med et Bor, it.

har det ogſaa undertiden modtaget Bemerkel] recipr. graver fig ind i. See horer ind,

Ind⸗

72 | In In

Indborken eller indborknet, adj. obſol.ſ Indbud er) n. ſ. [af ind og byder.
Fortorret, indſtrumpen af Tørke, Qange: Det ſamme ſom Indbydelſe, hvilfer nus
bet). See Bork og borkner. . omftunder er mere drugeligt. (Moth.

Indboxerer, v. a. See indbuxerer. Langebek). |

Indbrakker, v. a. imperf. indbrekkede og | Indbuden, partic. af indbyder. Som er
indbrak; fup, indbrakket. See brak⸗ buden til Gieſt, eller anmodet om at ind⸗

ker ind. finde ſig et Sted. Der kom ikke ſaamange,
Indbrekning (en) n. ſ. See Indbrud ſom der vare indbudne. Bruges og fub-
anni „v. a. Gee brænder ind. stant: Haner ogfaa iblandet de Indbudne.
nobrænding (en) n, ſ. Den Gierning at! Yndbugt Cen) n. ſ. Viig, .Havbugt, ſom

indbrænde, eller den Tilfand at være ind; gager ind i Landet, Indviig. “De har
brændt. >” giort fig den Tanke, at Det cafpiffe Hav

Indbraſer, v. a. imperf. indbraſede; fup. | var en forIndbugtafSsen.,… V. Seiſt.
indbraſet. (Soterminus). Giver Næerne| Skr. IX. S. 184.
en mere langſtibs Stilling. (Levensrn). Indbukkelſe (en) n. ſ. Den Gierning at
See braſer. indbukte.

Indbringelſe (en) n. ſ. [Af indbringer]. Indbukker, v. a. imperf, indbukkede; fup.
Den Gierning at bringe noget ind, &nd. | indbukket. See bukker ind.

.— førelfe. Ved Indbringelſen af de forbudne | Indbukning (en) n. ſ. Den Gierning at

Varer blev han greben. indbukke, eller den Tilſtand at være ind;

Indbringende, adj. partie. [Af indbringer. bukket.
See bringer ind, e.]J. Gom giver god i Indbunden, partie. af indbinder. See
Indtagt eller Vinding, fordeelagtig, baas dette Ord. Bruges ifær om Bøger, ſom
defuld. Denne Neife vil være ham meget! ere forfynede med Bind. En indbunden,
indbringende. Han har et indbringende! uindbunden Bog. Den ftørfte Deel af Bog—

Embede. famlingen er nu indbunden.
Indbringer, v. a. imperf. indbragte; fup. Indbuxerer, v. a. imperf, indbuxerede;
indbragt. fup. indbixeret. Bringer et Skib ind ved
1. Det ſamme fom bringer ind. See dette; Dielp af er Too, ſom er fæftet i cen eller
Ord og ders forſtiellige Bemarkelſer. ] flere Baade, der roe forud. At indlugere

2. Bibringer, indgiver, indprenter, færer.! et Stib. .

»At indbringe dem de forſte Grunde af Vi: | Indbydelſe (en) n. ſ. Anmodning, Begiering
denffaberne… Sneed. Tilſt. 3 BD. S. 200. om at indfinde fig et Sted, egentlig fom

Indbrud (er) n. f. pl. Indbrud. [af indbry⸗! Gieſt, eller for at tage Deel i noget.

" Der]. En paa voldſom Maade giort Indbyder, v. a. imperf. indbod; fup.
Aabning for af røve eller ſtiele, Indiren: indbudet; partie. indbuden. [See byder,
gelſe med Vold. At giore Indbrud i er! No. 1]. Beder, anmoder een at være Gieſt,
Hauus. at indfinde fig et Sted i en Forretning

Indbruſten, adj. partie. [See briſter]. eller deeltage i noget. Ur indbyde een til
Com har faaget en Spræffe heel igiennem. — er Aftensmaaltid. Han indbod alle Bos
Væagen er indbruſten. (Langebek). eng Borgere til af tage Deel i det nye Ans

Ymbrydelfe (en) n, f£. Den SDR at! fæg. (Ogfaa figurligen om Ting, der have

inddryde. I. en tiltotfende Kraft. Et indbydende

Indbryder, v. a. imperf. indbrod; fup.) Syn). Gee byder ind, hvilfer dog aldrig
indbrudt. Crænger med Vold ind, ifær for] bruges i De Bemwærfelfer, ar bede een inds
at ftiæle, Gee bryder ind og brekker ind. | finde fig et Sted eller deeltage i 190
. . nd⸗

Ind T Ind 73

Indbyder (en) n..f. En Perſon ſom indbyder. en Kreds efler krum Linie, indkredſer. At
Indbyggelſe (en) n. ſ. Den Gierning at inde/ indcirkle viſſe Steder i er Skrift.

bygge. Ynddæmmer, v. a. Gee Dæmmer ind.
Indbygger, v. a.imperf. indbyggede; fup. | Ynddæmning (en) n. ſ. Den Gierning at
—— indbygget, indbygt. inddemme. Fr. er Bolverk, en Dæmning.

1. Det famme fom bygger ind. S. dette Ord. Inddelelſe (en) n. ſ. Den Gierning at inddele.

2. Bygger indvendigen, indentil. ”Sfal! Inddeler, v. a. imperf. inddelede, inds
Kirken indbygges eller prydes med Taarn, deelte; -fup. inddeelt. (See deler.)
Hoelving eller deslige.. D. Lov. TIT. | 17. Stifter eler ſtiller ad i viſſe Parter og De:
22. 65. le, lægger, fætter i Parter. Han inddeel⸗

Indbygger (en) n. ſ. Cen fom bygger og, te hvert Regiment i g Compagnier. Landet
boer i et Land, en boſiddende Mand, Ind. er inddelt i Stifter, Amter og Herreder,
vaaner i en By, et Sted eller Land. | 2. J gamle Skrifter: indbetaler, erlægger i
Kisbenhavn far henimod 100,000 Inde Betaling til. “ Oc ſtal hand fiden være for;
byggere. At fende nye Indbyggere J plictet, forne it Tuſinde Daler til næfte Ho;
et Sted. (Man bruger derimod ikke Inde ſpital at inddel Fred. II. Reces. Art. 9.
bygger, men Bebder om den, fom boer Inddeler (en) n. ſ. Ea Perſon ſom inddeler.
eller opholder fig i et Huus). Inddeling Cen) n. ſ.

Indbygget, adj. partie. Tillukket med Byg: | 1, Den Gierning at inddele, Det er ti Aar,
ning paa alle Kanter. En indbygget! ſiden Landets nyeſte Inddeling foretoges.
Gaard (3: ſom beſtaaer af 4 Længer). 2. Maaden, paa hoilken en Ting er inddeeft.

Indbygning (en) n.f. [Af indbygger.] Den/ Tidens ordentlige og nyttige Inddeling.
Gierning at bygge inde i Hufer, it. en! Inddelingen i en Tale, En fmut Indde⸗
Dut, eller et Sted paa et Huus eller en| ling ien Have, i et Huus.

Muur, hvilket iffe gaaer faa langt ud, fom| Inddier, v. a. Bruges fun ſielden og figurli⸗
den 7orize Bygning. Modſat Udbygning. | gen; bemarker: at have noget 608 fig fra
dbylter, v. a. Samler ſammen iBund;| fin fpædefe Barndom. Det er Vildfarel⸗

ter og Bylter, bylter ſammen. J fer, ſom han far inddiet med Moderens
Indbyrdes, adv. & adj. TSermodentlig af! Melk. See dier ind.
indenbords. See dette Ord.) I Inddigelfe (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗

1. Gom et Adverb. Paa begge Sider, hver] dige.
paa fin Side, den ene den anden. De els| Inddiger, v. a. imperk. inddigede; ſup.
fle, hade hinanden indbyrdes, De af— inddiget. Indelukker, aflukker ved Diger,
giorde Sagen indbyrdes mellem dem ſelv. At inddige en ny Kog. See diger ind.

2. Gomer Adject. Som er til, foretages eller Inddigning (en) n. ſ. Den Gierning at ind:
fler paa begge Cider. Indbyrdes Kiær:| dige, eller den Tilftand at være inddiget.
liched. Indbyrdes Biſtand. De føre! Ynddoler, v. a. [See Dole, af Isl. Thollr.
en indbyrdes Krig. j palus.) Yndpæler, fætter Grændfer for

Indbytter, v. a. See bytter ind. ved Doler. At inddole en Sandflugt.

Indcaſſerer, v. a. imperf. indcaſſerede; Inddrager, v. a. & n. imperf. inddrog;
fup. indcaſſeret. [af Caſſe, Ro. 2]! fup. inddraget. See drager ind.

Indfordrer, indfræver, famler Penge ind for | 1. Traækker noget ind, tager noget udvendig fra
noget: At indcaſſere en Regningẽ Belsb./ ind. Da Stormen begyndte at raſe, ind⸗
Indcaſſering (en) n. ſ. Penges Indfordring. | droge de et Seil efter et andet,
Indcirkler, v. a. impert. indcirklede; fup. 12, Indfører. At inddrage en eller anden Mas
indcirklet. Slaaer Cirfel om, omgiver med |. terie i et Skrift. (Langebek.) Yad
& 3. Ind⸗

74 Ind

3. Indvikler cen i en Sag, fører ind i. At
inddrage een i en Proces.

4. Lægger under, ſamler under eet med noget
andet. Han inddrager een Provinds efter
Den anden under fit Herredomme. Alle de
ſmaa Summer ere inddragne under Ho
vedſummen.

5. Modtager, erholder, oppebarer.
vor Krones Jordebog ydermere ther af Leh—
net fan inddrage, D. Mag. VI. p. 202.

6. v.n. Reifer, farer ind, flytter ind. At ind⸗
Drage i et Herberg.

Inddreier, v. a. Dreier en Ting ind i en

Inddumper, v. n.

Ind
De ere inddrucknede oc forſuffede y ſaadan
deres kisdelige Fromhed.“ Tauſſens Pos
ſtil. V. D. Fol. 69.
Inddrypper, v.a. [af drypper.) Dropper

ſaaledes, at det flydende trænger ind i et
andet Legeme.

n

»Hois Inddryſſer, v. a. [Af ind, ſom har vis

intendendi, og dryſſer.) Dryſſer meget
ſterkt paa. Han inddryſſer ſin Mad med
Sukker.
Dumper ind; falder
ind; kommer faldende ind.

anden, bringer cer ind i et andet ved at Inddyſſer, v. a. dyſſer ind. [See dyffer.]

dreie.

Inddrikker, v. a. imperf. inddrak; ſup.
inddrukket; partic, inddrukken. (See
drikker ind.)

1. Drikker i fig, fvælger, ſynker flydende
Ting, fager noget ned ved at drikke.

2. Indſuger, tager imod, faaer ind ved at
drikke. (Helſt figurligen.) Det har fan

Duffer i Gøvn. „Jeg dyſſer dig ind i den
fødefte Slummer.“ (Sander.) Figurligen:
ar inddyſſe Samvittigheden.

Inde, adverb. [Af ind, præp. Isl. Inni
Sv. inne; Moefog. inn, innathro; Angloſ.
innan, innane; Germ. inne, innen.] Som
Compar. og Superl. af dette adverb. an⸗
ſees indre og inderſt. |

inddrukket med Modermelken. (Langebek.) | 1. Der modſatte af ude, indfluttet i et Huns,

At de ey maa onder ſandheds fin inde
dricke vildfarelſſe.“ Chriſt. III. Ordin.
fol. 88. Det bruges ligeledes figurligen
om livloſe Ting, der kunne tage imod,
træffe i fig eller indfuge flydende Dele.
Toiet har inddrukket Farven.
Inddrivelſe (en) n. ſ. Den Gierning at
inddrive, eller det at nogen inddrive.

en By eller andenſteds, ikke under aaben
Himmel. Hvor er din Herre? Han er
inde d: i Huſet, i Stuen. J Dag vil
jeg blive inde. Naar det monne free og
flude, er der bedre inde end ude.

2. Borte fra der Yderfte af en Ting, eller fra
Grændferne, De fom 6oe inde i Landet;
Dybe inde i Afrika.

Inddriver, v. a. imperf. inddreo; fup: 3. Siges det om Ford, ſom man har i Brug.

inddrevet; partic. inddreven. See dri⸗
vér ind. Den figurl. Talemaade: ac ind

Jorden ligger inde, naar den ikke Hhvifer.
(Junge's Nordſiæll. Almues Carakt.)

drive en Løgn igien i een, (J: giendrive den) | 4. Der bruges og figurligen inogle andre Cas

antører Langebekf.

Inddriver, v. n. Sisder paa ved at dri⸗
ve, flaneg imod. Der er inddrevet meget
Vrag paa Strandbredden. Skibet ind⸗
drives paa Klipperne. (Bruges oftere med
Præpofitionen bag efter.)

Snddrivning (en) n. ſ. See Inddrivelſe.

Inddrukken, partic. af inddrikker. See

… Dette Ord.

Inddrukner, v. a. obſol. Drukner i, fyr:

ter Dydt ind i, nedſenker i. “Oc emeer

lemaader: Han far mange herlige Videns
ſtaber inde (3: forftaaer, har lære mange
V.) Fienden har Byen inde a: i fin Magt.
"Hand haffde den Part af Riger inde!” 3: i
Befiddelfe. (Clauſens Snorro S. 200.)
Han ligger endnu inde 3: tør ikke gaae ud
efter fin Sygdom. At fidde inde med no:
get, ſom Gods, Penge ꝛc. fører under;
tiden Bibegreb med fig om Ulovlighed, eller
længere Ophold end Ret er. At holde inde
2; ikke tale videre ……
J ie

76 Inde

Indelukkelſe (en) n. ſ. Den Gierning at ins
delukke.

Indelukker, v. a. imperf. indelukkede og
indelukte; ſup. indelukket og indelukt.
(Bruges meef fun i partic. paſſ.)

I. Indſlutter ved Laas og Lukkelſe, ſaaledes
at den Indſluttede ei fan komme ud. Fan—
gerne ſidde indelukte i Taarnet. Jeg blev
indelukket ved en Forſeelſe.

2. Lukker for en Perſon eller Ting, ſaaledes
at man ei kan komme til den. Han har in⸗
delukket Hunden paa ſit Verelſe. Han
lukkede ſig inde. Han ſidder hele Dagen
indelukt i ſin Stue. See lukker inde.

Indelukning (en) n. ſ. Den Tilſtand at inde.
lukkes eller være indelukket.

Inden, adv. conj. & præp. [Af ind. Mod⸗
ſettes uden. Svec. & Isl. innan; Germ.
innen, innerhalb. Lat. intra. See
forinden.]

1. Gom adverb. bemarker det: indvendigen,
i det Indvortes. Huſet er malet baade
inden og uden. Træet er uden friſt og
inden raaddent. | |
2. Gom Conjunction bemarker det: førend,

" forinden. Inden Gol gaaer ned. Inden
det bliver Aften. Jeg taler nok med ham

… ånden han reiſer. Det vil længe vare,
inden Gan kommer. Jeg lader ikke af,
inden (førend) jeg fager der at vide.

2. Som Prapoſition bruges det :

a) Om Stedet, fom et indelukt Rum, med
Henſyn til noget, fom er uden for dette
Rum. Det ſtete inden diffe Vægge.
Han ffal ikke komme inden diſſe Dørre.

Enhver maa holde fig inden fine egne
Grændfer. Inden Skrankerne. Inden

. Tinge 3: paa Tinget. Hun ligger inden |

Kirke 3: hun har endnn ikke holde fin
Kirkegang efter Barſelſengen.
b) Om en tilkommende Tid, naar der
ſporges: naar? hvor ſnart? det ſamme
ſom forend, forinden. Poſten kommer
inden Aften. Han reiſer inden Paaſte.
Det maa være færdigt inden Nytaar.

AJ

Inden trende Solemarker. ki us —

Tid. Inden faa Dage.

c) Markeligt er det, at inden ſom Præ⸗
poſ. (hvilket og er Tilfældet med flere,
fom ad, af, paa, til, m. fl.) ſones
at ftyre nogle viffe Ord i Pluralis, da
diſſe, naar de forbindes med denne Præ—
poſ., fledfe fane et € i Enden; ſaaſom
inden Borde, Tinge, Hufe, Gaarde,
Dørre, inden fire Vægge. Oprindelſe
fjertil turde være denne: denne Prapoſ.

fiyrede i vort gamle Sprog Genitivus, ſaa⸗

vel i Singularis ſom Pluralis; heraf
ere endnu Levninger til i de ſammenſatte
Ord: indenbords, indenbyes, inden⸗
gierds, indenlands, indenrigs, ins
Denffiærg, o. fl; den gamle Genitiv.
Pler. endtes paa a, og i den danſte
Dialekt forandredes efter Knud den Sto—
reg Tider, formodentlig efter den engels
fle Udtale, a til e i endeel Ord, hvor a
endnu er beholdt i den islandſte og ſven⸗
fle Dialekt; ſaaledes er maaffee dette €
i Ddiffe Ord en Levning af hin gamle
Genitivus Pluralis.

4. Inden ad, indenad, adv. [Strives,

. ligefom de følgende, retteſt i eet Ord.]
Modſat udenad. JF eder fra det Indven⸗
dige, fom feer indvendigen. Han læfes
endnu inden ad. |

5. Inden at, conj. Bruges undertiden over:
flødigen for inden. Jeg maa vide det inden
at (inden, førend) jeg reiſer. '

6, Indendes, adv. obſol. Inden den Tid,
forinden. Det fan ſtee indendes. (Lan:
gebek.)

7. Indenfor, inden for, adv. & præp.
[Bør ſom adverb. ſtrives i eet Ord, og
fom præp. i to.]

a) Adverb. Indvendigen, inden i. Kom

dog indenfor! figer man til een, fom ;
man beder at træde ind i fr Huus, i ſin
Mange ſtode uden for Kredſen,

Stue.
men jeg var hele Tiden indenfor. Man
feer nof der Udvortes, men veed ſielden
hvad der er indenfor. .

b) Som

———

Inden

b) Com Prapoſ. bruges der om Stedet,
ſom man tænfer fig begrændfer. Inden
for Stadens Grendſer. Inden for
Byens Volde. Kom dog inden for
Døren. Men ikke gandſtke i ſamme Me—
ning ſom inden; da inden for har Hen:
fyn tif en fnevrere Begrændéning, hvor⸗
ved de Ting, Der omtales, tankes t et
lidet Rum og hinanden meget nær. Han
bærer en Troie inden for (ikke inden)
Veſten. Han ſtal ikke fomme inden
for min Der: figer mere end: inden
mine Døre; Da det førfte udtrykker, at
jeg end ikke vil tillade ham at komme over
Dørtærffelen. See Hoisgaard's Syn—
tar. $. 1733. Badens danffe Gram.
3. Udg. S. 232. .

8. Indenfra, adv. Fra der Indvendige,
fra er Sted, ſom er inden for et ander.
Deren man oplukkes indenfra. Dette
Onſte om indenfra, fia Hiertet; Han
fom indenfra ud. Han raabte indenfra,
or jeg ſtulde iukke ham ud.

9. Inden i; adv. & præp. [Gom adverb.
bør der ſtrives i eet Ord.]

2) Adv. Indvendigen, paa: den indvendis
ge Side. Skaalen er forgyldte indeni.
Karret ev ſtident indeni.

b) Præp. J, inde i, indvendig i. Inden
i Huſet, inden i Kirken. Inden i Bier:
get fandtes Sølv og andre Metaller.

10. Indenom, inden om, adv. et præpoſ.
Bemarker, at noget feer eler ſkal ſtee, uden
at komme uden for Stedet eller Tingen, fom
betegnes eller underforſtages. Jeg gaaer
hellere indenom. At fiøre inden om By:

Nen, inden om Gierder. EK
11, Inden paa, præp. Paa den indvendige

Side. (Modſat uden paa.) At kline noget

inden paa Doren.

12. Indentil „adv. Paa den indvendige Si:
de, indvendigen, indeni. Udenpaa ſeer
gammelt ud, men indentil er der gand⸗

Tipt.

13. Med inden haves endeel Ord fammienfar:
te, i hvilfe Subſtantivet fyres i Genitiv,

|

Inden

og hele Ordet bruges meeſt ſom Adver⸗
bium: |
a) Indenbords, adv. (Isl. innanbordi.)
1. J de aldre Love ſtrives det innen
borths, og. bemarker indbyrdes, hoil⸗
ket ogſaa findes (i Chriſt. Pederſens N.
Teſt. Marc. C. IX. v. ult.) at være ſtre⸗
vet indburds. Jvf. K. Anders J. Lov.
S. 327. |
2. Som er inden Borde, inde i Skibet;
modfat udenbords. At bierge et Seit
indenbords. -
b) Indenbyes, adv. & adj. Inden i Bys
en3 fom hører hiemme i Byen, fon fins
deg eller foregaaer i Goen. (Modſat
udenbyes.) Det flete indenbyes. Han
er et indenbhes Barn. Indenbyes
Folk, indenbyes Skik og Brug.
c) Indendigs, adv. Gom ligger inden
for Digen. Denne Marſtjord ligger ins
dendigs.
d) Indendors, adv. J Huus, under
Tag, inden Døre. De klaures vel; men
dog fun indendors.
e) Indenfields, adv. Inden for et Field;
liggende inden for eller før man kommer
til et. Field. .
f) Indengaards, adv. J Jadmarken,
hiemme ved Gaarden; modſat uden⸗
gaards 3: i Udmarken, langt fra Gaar⸗
den, oppe til Fields. (Landts Beſtr.
over Hærs. S. 253.)
g) Indengierds, adv. Inden for Gier⸗
der, egnet eller Indhegningen.“ Naar
Huus: eller Pladſemend (i Norge) boe
indengierds eller paa Hiemmarken, d.
e. faalænge de boe inden for Hegnet paa
de i Matriculen indførte Gaardes Mar:
fer eller Enge, fvare de intet til Kon⸗
gen; men boe de udengierds, eller paa
Udmarken, da betale de aarlig en Huus—⸗
mands Sfat med 48 Skilling.. Strøm
Sondm. Beføfr. 1. Barr. S. 19.
h) Indenlands, adv. Inde i er Land, in?
Den for et diſt rands Grendſer. Han førte
Krigen

77

.
.«
'

Inden

Krigen indenlands. Ut reiſe inden⸗
lands. Dette forarbeides indenlands.
i) YndenlandfÉ, adj. Gom er til, ſteer
eller frembringes i er vift Land. Inden⸗
landſte Varer, Producter. Den inden:

78

fandffe Handel. En indenlandſt Krig.

" k) Indenrigs, adv. & ad). |
1) Adverb. Inde i Riger, inden Rigets
Grændfer. Paa den Tid par Kongen
indenrigs. | .

2) Gom ad]. er det egentlig en Forkortning
for Vellydens Skyld af indenrigſt, og
bemarker: ſom hører til Riger, fom er
af Riget felv. Indenrigs Handel, in⸗
denrigs Giefd. |

i) Indenſtigrelſe (en) n. ſ. Bruges pan
fine Steder i Iylland og bemerker: Bug:
180, Diarrhoe. Aagaards Beffr. over
Thye. &. 244. Paa Morsse bruges det
ogſaa, men allene om Menneſtet. Scha—
de.)

m) Yndenffiærg, adv. Inden for Skie⸗
rene, nær ved Strandkredden. At file
indenſticers er ſikkrere end udenffiærs.
” De svrige Soreiſer ere indenſticrs
og ikke farlige. Top. Journ. f. Norge
10 H. S. 38.

m) Indenvolds, adv. Inden for Vol:

den. (Cangebek.) "Du næfte Morgen

ftvar-reed indenvolds at ſtue din nu til

vundne Stad.“ Kingo.

Inder, indere, contr. indre, [adj. ſom foldes

for compar. af inde. [Anglof. ynnor, yn-

" norst. Angl, innner. Germ. inner, innere.
S. inderſt.) Som er lengere inde, dybere
ånde, Som ofteſt bruges det ogſaa blot for:
indvendig. " Den-indere Gaard. ,, Koen far
paa dens indere Side en farp Rand.” N.
Bid. S. Skr. 1 T. S. 185. (I Sam:

menſatuinger bruges altid inder.)

Indercerme (er) n. ſ. Er Ærme -i et Klæ:

mon, ſom fidder inden for et anders Xrme.
Modſat Yderærine.
Inderbsile (en) n. ſ. Den indere Baile
"eller Jernring om Underraaen til Læfeilg;
ſpirene. (Lovensrn.)

ER 2

Inder

Inderbuxrer, n f. pl J Almindelighed:
Buxer, uden over hvilke andre. Buxer bæs
reg; fan i Serdeleshed være det ſamme,

ſom nu kaldes Underbuxer. (Langebek.)

Inderdeel (en) n.f. Den indre Side eiler

den indvendige Deel af noget. Hele In—

derdelen af Skibet.

Inderdor (en) n. ſ. En Dor ſom er inden
for en auden Dør, (Langebek.)

Inderfald (et) n. £. Tove, fom bruges til et
Seils Udfpiling; kaldes ved nogle Seil
Inderſtiode. Løvenørn.) .

Inderflade (en) n. £. Den indvendige Flade
af noget. Inderfladen af Canoner. Vid.
S. Skr. R. S. 3 Bd. S. 309.

Inderfoder cer) n. ſ. Der, hvormed eu Ting
indvendigen beflædeg. See Foder No. 1.

Inderlig, adj, compar. inderligere; fup.
inderligſt. [Svec. innerlig; ant. innig.
Germ. innig, inniglich]

I. Egentlig: indvendig, ſom ev inden i, is
Åen for. Men.i denne Bemarkelſe .er .det
næften ubrugeligt. |

2. Som Fommer fra det Juderſte, fra Hier⸗
tet, ſom er ſand, virkelig, levende. Hau
berer en inderlig Kiærlighed, Hoiagtelſe
for hende. En inderlig Glæde, Afſth.
Ingen fan mene det inderligere end jeg.
Det er mit inderligſte Onſte.

Inderligen, adv. . |

1. Inden for, langt inde, Figurligen: det
fidder inderligen, hvad man ſtal have hos
ham 2; der er ikkte faa let at komme efter.
(Langebek.)

2. Af Hiertet, af Hiertens Grund, alvorlis
gen og uden Skromt. Han bad inderligen
"til Sud om Livet. Han havde fin Kone
inderligen fiær. .

Inderlighed (en) n. ſ. Hiertelighed, Oprigs

tighed, en levende indvortes Folelſe. Den
Inderlighed hvormed Han ſagde det, viifte
at han meernte det oprigtigen.

Inderſaale (en) n. ſ. Den inderſte, Foden
nærmefte Saale i Skoe og Støvler. Hed:
der i Amindelighed Bindſaale. See Or⸗

det.
Inder⸗

— —— — —

Inder

Inde 79

Inderſide (en) n. ſ. Den Side af noget, 4. Figurlig: Har £ fin Værge, har imellem

fom vender ind ad. Modſat: YPderfide,
Udſide. Kiolen er endnu faa god fom ny
paa Inderſiden.

Inderſtiode (er) n. f. See Inderfald.

Inderſt, ſuperl. af inde og indere eller indre.
Bruges:

1. Gom adv. Langſt inde, dybeſt inde. At
ſidde inderſt i Stuen. (Langebek.)

2. Som adj. Gom er langſt inde. Han
beboer de inderſte Værelfer, den inderſte
Stue. Der fommer fra det inderſte Ara—
bien. Fienden trængte ind tit det Inderſte
i Riget. Figurligen: Ham Suk ſteeg
frem af fans inderſte Hierte, Det kom
fra hans Hiertes Inderſte (3: det var hans
opriatige Mening.)

Inderſte (en) n. ſ. Kaldes paa Landet den,
ſom ſidder til Huſe hos en anden, ſom boer
til Leie hos en Gaardmand eller Huusmand,
eller og har afſtaaget fin Gaard imod Un:
dertægt; en Indſidder. “»Sieltand fan
fremviſe et temmeligt Antal af Huusmend
og Inderſter i hver By.“
II. S. 97. (Jævnf. Minerva, 1804. 1
Bd. S. 183.)

Inderſteſtat (en) n. ſ. Den Skat, ſom In:
Derfter gide. (Langebek.)

Inderſtmand Cen) n. f. pl. $Ynderfimænd.
ſGerm. ant. innismann. cf. Haltaus Gloſſ.]
Det ſamme ſom Inderſte. Figurlig:
Ban har en ond Inderſtmand 3: en fordær:
Det Mave,
Sovaghed. Cangebek.)

Indertoi (er) n. ſ. Drat, Underfoder, Toi,

fom er til Foder eller Beflædning inden for
andet Tai. Indertoiet er fnart bedre end
det udvendige.

Indeſidden (en) n. ſ. Deu Gierning at ſidde
inde.

Indeſidder, v. n. imperf, indeſad; sup.
indeſiddet.

i. Gaaer ikke ud, holder fig inde i Huſet.
See ſidder inde.” Han er meger indeſid⸗
Dende (han fidder meget inde)

Oecon. Mag.

eller anden indvortes fFiule |.
Indexrpunkt (er) n. f.

Indfaaer, v. a.

Hænder; hvormed dog gierne forbindes et
Bibegreb om nogen Ulovlighed eller længere
Ophold end Ret er. Han indefidder endnu
med Bornepengene.

Indeſtager, v. n. imperf. indeſtod; fup.
indeftaaet. [Germ. einſtehen; Sax. in
ftaan.] ,

1. Er i Forvaring, i Giemme paa et vift

Sted. Hendes hele Capital indeſtod i
Overformynderiet indtil Brylluppet.

2. Et anfvarlig for, gaaer i Borgen for.
(Bruges med præp. for efter fig.) Hvo ins
deſtaager mig for Følgerne? Han indeftod
for Betalingen. Jeg vil indeſtaae for ham
i alle Tilfælde.

Indetſer, v. a. See indædfer.

Indeberende, adj. Bruges om den nuvæs
rende Tid, om et Tidsrum, hvoraf en Deel
aft er forføben. J indeværende Aar, Maas
ned, Uge.

Indevant, adj. [Af inde og vænner.] Som
er vant til at være hiemme, ſom ikke kom⸗
mer meget ud.

Ynder (er) n. ſ. Er latinſt Ord, ſom bruges;

1. Om Regiſter, Indhold af er Skrift.

2. Om Gcalen af Alhidaden paa et Heide—
maalingd: eller Vinkelmaalings⸗Inſtrument.
(Løvenørn).

Ynderfcil (en) n. ſ. Naar det fore og lille

Speil paa en Octant eller Sextant ere pa;
rallele, og Aihidaden ei vifer paa Rulpunt:
ter, da ſiges Inſtrumentet at have Index⸗
feil. (Lovensrn.)

Begyndelſes⸗ eller
Nul-NPunktet pag et ſaadant Inſtrument.
(Lovenorn.)
imperf. indfik; fup.
indfaaget. Findes brugt hos Hvitfeld i to
Bemaerkelſer. 1. Fader indtaget eller eros
bret. “Hvilket (Slot) fan letteligen ind⸗
fick raa tredie Dagen.“ T. 1. p. 514.
2. Overgiver, overantvorder. "Hannen
indfick hand mange Lande, Inſeler og
Forlæninger at raade offuer.“ T. 1. p.

511.

80 Ind
511. RMuomſtunder bruges det ikkun med
Præpoſ. bag efter Verbet. See faaer ind.
Indfalder, v. a. imperf. indfældede og
indfeldte. fup. indfældet og indfældt.
3. Syer til, eller paa anden Maade fælder
eller øger et Stykke til det Dele, at det
paſſer vel ſammen. Brugeligere er ifælder.
2. Figurligen: Jndfører, ſtriver ind iblandt,
tilfsier. “Da fiuntig det gaffnligt, at
noget blev paa denne Stad indfeldet om
deris Herreſtamme.“ Vedels Saxo. &. 358.
Indfalding eller Indfeldning Cen) n. £
Den Gierning at øge eller fælde noget ind.
Cndfængslen eder Indfængsling (en) n. ſ.
Den Gierning at indfængélegen, eller Den
Lidelfe at blive indfængslet.
Indfengsler, v. a. imperf. indfongslede.
ſup. indfængslet. [See fængsler]. Slut—
"fer inde i Fangſel, bringer eller fætter i
Fengſel. Fra den Tid han blev indfængés
Tet, har man intet videre hørt om ham.
Indfard (en) n.f. Indreiſe, Indfart, Ans
. Tog tif et Sted.
Indfeſter, v. a. imperf. indfæftede; fup.
indfaſtet. |
1, Gior noget faft i et andet ved at ſtifke, ſye,
eller paa anden Maade, at det ei faa let
. gaaer løft At indfæfte en Naal i Kiolen.
Alt hvad der.var ganet føft, blev igien ind⸗
fæftet med Som. Figurlig: at indfæfte
noget i Hukommelſen.
2. Faaer noget i Beſiddelſe ved Feſte. See
Fæfte, Ro. 3. Alle de indfæftede Gaarde
paa Godſet.
Indfeſtning (en) n. 4. [Af indfæfter.]
1. Den Gierning at indfæfte.

2, Det fom gides, naar nogen fæfter en Bon⸗

degaard, et Huus, en Tiende og! deslige.
Hvormeget vil. F give i Indfoſtning? Jeg
gav 100 Rigsdaler til Indfæftning., ”Da
maa oc ſtal hang efterladne Huſtrw uden

«

Ind

2. Fiendtligt Indbrud, Indtrængelfe med
Magt i en andens Land og Eiendom, eller
et indſluttet Sted. Han giorde idelige Ind⸗

- fald i Fiendens Land. „Ingen turde giore
det forſte Indfald til Kongen.“ Vedels
Saxo. S. 252. (hvor Talen er om St.

Knuds Drab i Odenfe). |

3. Tanke, ſom vinder cen i Sinde, uden fore;
gaaende Overlag eller nøiere Eftertanke.
See falder ind, £. Det ev er urimeligt
Indfald. Jeg har iffe faa nsie eftertæenkt
det; men der var blot et Indfald. „Ret
fom jeg kom ud i Luften, fik jeg et Ind⸗
fald.“ (Holbergs Barſelſtue). Han fager
Indfald, ſom et gammelt Huus faaer

UAdfald. Ordſprog. (Jcvnf. Spor. Eenst.
danſke Ords Bemark. 2B. S. 140).

4. En uføgt og uforberedet, men vittig Tam
kes Yttring (bon mot). Et vittigt Ind
fald. Han har artige, ſnurrige, bidende
Indfald. i

Indfalden, parti
part⁊e.

1. Gom er ſtyrtet over Ende.
den Vag.

2. Com ſtaaer paa Hæld, ſom er nær ved at
falde” Det er en gammel By, hvor man
feer lutter indfaldne Huſe og Bygninger.

3. Indfonnden, biffen, maver, fom har tabt
fit Huld. Indfaldne Øine. Hans Hine
dare indfaldne i Hovedet. Indfaldne
Kinder. Han er meget indfalden i Au:
ſigtet. |

Indfalder, v. n. imperf. imdfaldts fup.
indfaldet; partic. indfalden. See falder
ind, under falder, No. 30., Hvor de fors
ſtiellige Bemærfelfer af dette Ord opregnes.

Indfaldslod (er) n. ſ. Af Indfald og Lod].
Cathetus incidentiæ.- Kaldes den lodrette

c. af indfalder. it. adj.

En indfal⸗

⸗

| Linie, ſom fan fældes i Indfaldspunktet.

See dette Ord.

ald Indfeſtning beſidde Gaarden.… (Et Indfaldspunkt (et)ym ſ. Punet. ineidentiæ.

Frederik I. Brev.)
Indfald (er) a. £. pl. Indfald.

3. Sammenſtyrtning, det af noget falder ind. I -

See falder 30. b.

Er det Punkt, hvori et faldende eller anſts⸗
bende Legeme berører et andet; ſaaſom det
Vunte i er nyt Middel, hvilfeg en indfal⸗
dende Lysſtraale berører.

| Ind⸗

nd Ind 81

Indfaldsvinkel Cen) n. ſ. Angulus inciden-| indberette Manglerne. Bib. Selſt. Sfr.
tir. Kaldes Den Vinfel, ſom fremkommer, XI. Deel. S. 201.
naar et Legeme falder efter fieder an imod Indfart (en) n. ſ. Far indfarer.
et andet, og dannes af ben Linie, hvori 3 ofare Ce den Siem, at Fare 1. drage
det SN * ſtodende — brogett ind paa et Sted. Mange Menneffer ſtim
fig, og af Judfaldéloddet. te dette Ord. ſede ſammen, for at ang i
Bruges i de mefaniffe og optiffe Videnſta— — fo fee hans Indfart i
ber, og hedder hos Krafe i MeFanifen | 2, Indgang, Vei, Aabning, Indleb, hvor:
Anſtodsvinkel. igiennem noget kommer ind. Skibet for:
Indfalſer, v. a. imperf. indfalfede; ſup.“ liiſte ret ved Indfarten til Havnen, Gee
indfalſet. [ISkrives og indfaltfer,] Fader, Indlob.
ſammen, føier ſammen ved en Fals, eller Indfatning (en) n.f. [Af indfatter.]
bed ar paffe eet ſaaledes ind i et andet, fx, Den Gierning at indfatte. Han er endnu
at begge flutte tæt ſammen. Det er ſaa iffe færdig med Indfatningen af den ſtore
net giort, af man neppe fan fee hvor det! Diamant. Stenene Indfatning vil fofte
er indfalſet. Ur indfalſe er Stykke Træ i) "meer end Stenen ſelo.
et Bord. (See Fals No. 3.) ' En Rand eller Ring, hvormed man ind:

Indfalsning (en) n. ſ. [Af indfalfer.] fatter eller omgiver et Arbeide. En Dias
1, Den Gierning at indfalfe eller den Tilfand| mant med en koſtbar Indfatning.
at være indfalſet. 3. JAlmindelighed: hvad fom gaaer rundt oms

2, Det famme fom Valg NO. 3. fring eller omgiver noget, en Bord, Kant.

Indfanger, v. a. imperf. Indfatningen om Blomſterbede. Ind
|

fup. i i 8 i Gsmandéfyro;| fatningen paa en Muur d: en Afſats, ſom
P: indfanget, Sige mand (Pros gager omkring ſamme. Yndfatningen af

eller om et Klædemon 3: en Bord eller
Bræmme, bhvormed Kanten belægges
(Baden.)

Yndfattelfe (en) n. ſ. Gee Indfatning
No. 1.

Indfatter, v. a. imperf. indfattede; fup.
indfattet.

1. Indſlutter i, eller omgiver med en Rand
eller Indfatning. At indfatte en Sreen i
Gud, Selv 2. At indfatte er Billede i
en Elfenbeens Ramme.

2. Indbegriber, befatter, indbefatter (hoilket
ſidſte er bdrugeligſt.) Der kan ikke indfattes
i faa Ord. Han far indfattet det i fin

get, maar et Tod, efterat det er faſtgiort,
indtil videre fæfteg et andet Sted med et
KRabels eller Stibmandégarn. (Lovenorn.)

Indfarer, v. n. impert. indfoer; ſup.
indfaret. [Bruges meeſt med Prapoſitio⸗
Men bag efter Verbet, undtagen i Parti—
Cipio,] See farer,

1. Drager ind, gaaer ind. Han kom inde
” Farende i Vöen med ſtor Pomp og Pragt.
*RKommer ilende frem, med for Skynding,

enten af Skrak eller andre Aarſager. Han
Tom indfarende i Stuen, faa at alle bleve
Forſtrekkede. Det er et ſmukt Syn, at
Tee Skibene komme indfarende i Havnen.

Aunfalder, løber ind paa een i Vrede.

San indfoer (foer ind) paa ham og flog, Memorial. (Langebet.) .

Ham i Anſigtet. De faftede fig paa Heſtene Indfeed, ad). [Af feed, pinguis.] Gien:
må fore ind paa Fienden, ſom han mindft| nemfeed, meget feed; it. feed inden i, ind⸗
Wentede det. vendigen feed. “Fieldfolkene maae ridt
3 tadfarer (en) n. ſ. Kaldes en Biergverks:| beragbe fig paa at deres Creature ere ind⸗
Betient, fom har Opſyn over een eller flere! fede, naar de udentil fee magre ud.”
Gruber, og tidige ſtal holde over Orden og| Oecon. Mag. II. &. 326, 9
. g nd⸗

Ind

Indfidder, v. a. imperf. indfiddede; fup.
indfiddet. Forvikler, indvikler.
fidde fig i noget. (Langebek.) See fidder.

Indfiler, v. a. imperf. indfilede; fup.
indfilet. Gisr en Skure eller et Indſnit

82

med en Fiil, udgraverer med en Fiil. "At i

indfile en dyb Rende i en Jernſtang. Han
forftod at indfile allehaande Figurer i
Metal.

Indfilter, v. a. imperf. indfiltede; fup.
indfiltet. [Strives ogſaa indfiltrer.)
Forvikler, indvikler, bringer noget i Urede.
Han er indfiltet i ſaa mange Ting. Det
ene ligger her indfiltet i det andet. (Lan:
gebek.) See filter og filtrer.

Indfindelſe og Yndfinden Cen) n. f. , Den
Gierning at indfinde fig eller møde paa et

Sted.

Indfinder (fig) v. recipr. imperf. ind⸗
fandt: fup. indfundet. (Bruges aldrig
med Præpofitionen bag efter.) Møder paa
et Sted efter Aftale eler Befaling, viſer
fig nærværende.
rette Tid, paa den beftemte Dag. Han
indfandt fig felv for Retten d: mødte i
egen Perſon. Ingen har endnu indfundet
fig med Betaling.

Indfioſer, v. 2. & recipr. [Af det norſte
Fios. Gee ogſaa Fiæfter, n. ſ. pl. it.
foſet.] | |

1. At ſette Qvæg i. Stald.

2. At indpakke fig i noget loddent.
fore og indfioſe ſig. (Langebek.)

Indfirer, v. a. imperf. indfirede; fup.
indfiret. Tager noget ind, haler ind ved
at fire, eller give Log paa Too ſom holder
det faſt. (JISomandsſproget.)

Indflaader, v. a. imperf. indflaadede;
fup. indflaadet. Fører eller trakker Com:
mer, fom flyder i Bandet, ſammenbundet
i fore Flaader, fra eet Sted til et andet.
At indflaade Tommer i Havnen. (Lange;
bet.) See flaader.

Indfletning og Indflettelſe Cen) n. ſ. Den
Gierning at indflette. Bruges egentlig

At ind⸗

kun om boielige Tings konſtige Omſnoen]

At ind⸗

Han indfandt lifig sir

Ind

eller, Sammenſlyngning; men figurlig tages
det og undertiden for: Indvikling, Sams
menblanding af cen Ting i en anden.
Indfletter, v. a. imperf. indflettede; fup.
indflettet. See fletter ind, under v. a.
fletter No. 4. .
Indflikkelſe (en) n. ſ. Den Gierning a
indflikke. |
Indflikker, v. a. imperf. indflikkede;
fup. indflikket. See flikker ind, under
flikker No. 2.
Indflikning (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Flikning. —
Indflod (er) n. ſ. J[uf ind og flyder.)
Virkning paa, Magt over et andet Væfen,
fom er afhængige af ſamme. At troe Erier;
nernes Indflod pan Menneffers Lykke og

Ufytte. Ut have Indflod vaa Folks Ge⸗
mytter. (Langebek.) Nu bruges meeſt
Indflydelſe. -

Indflugt (eu) n. ſ. Den Gierning at flye
ind, eller Stedet hvorind man flyer. See
flyer ind, under flyer, v. n. No. 7.

Indflydelſe (en) n. ſ. [af indflyder.]
Dette Ord bruges næfen aldrig i egenslig
Bemærfelfe; men bemarker figurligen:
Virkning, Yttring af Virfefraft, den Cone
at virfe paa andre Ting. Sprogets Dor:s
kelſe har faa vigtig Indflydelſe.“ Snee—
dorfs Tilſt. J. S. ss. Luften har ftor
Indflydelſe raa Menneſtets Sundhed.
Han har megen Indfiydelſe ved Hoffet.
Jeg troer iffe, at han har den Indfly⸗
delſe mere, ſom Gan har havr.

Indflyder, v. n. imperf indflod; fup.
indflydt eller indflodt.

1. Egentlig flyder eller rinder ind i eller ind
til, lober ind i. Paa. de Steder, hvor
Aaer indflyde i Sseen. Et Brag er ind⸗
flydt paa Stranden. See. flyder ind.

2. Figurlig: Løber ind, kommer ind iblandt,

blandes i, mellem andre Ting. Dir inde

finder ftore Gummer i denne Handel. Han

lader undertiden megen Skiemt indflyde i

fin

Ind
fin Tale.
flyde i Sagen.

Indflyer, v. n. imperf. indflyede; fup. |

indflyet. [See Ayer ind, under v. n.
flyer No. 7.) Bruges meeſt figurtig og
bemærfer: henvender fig til, tager fin Til:
fuge til. At indflye til Guds Naade og
Biſtand. At indine med Bøn og Paafal:
delfe. At indflye til Kongens Naade.

Indflytning eler Indflyttelſe (en) n. f.
Den Gierning af indflytte, eller det at no;
get indfihttes. .

Indflytter, v. a. imperf, indflyttede; fup.
indflyttet. Bringer noget ind paa et Sted
fra et andet, fører under Tag, bærer i Huus.
Han indflytter iffe ale fir Gods paa een
Dag. Hans Tei blev i Gaar indflyttet
(eller flyttet ind) til Byen.

Indflytter, v. n. (Af ſamme Bøielfe.) Dra—
ger ſelb i Huns, begiver fig under Tag med
hvad man har, flytter med fir Gods ind paa
et Sted. Jeg hører han ev allerede ind
fipttet tel Staden. (See flytter No. 2. II
Tome, 6. 114.)

Yndfiyver, v. n. imperf. indfloi; fup. ind
floiet; partie, indfloien. (Helſt ſattes
Prapoſitionen bag efter.) Gee flyper.

1. Kommer finvende ind, (om Fugle.) Fuglen
er indflgien i Buret, i Naboens Huus.
Denne Fugl fan frit finve ind og ud af
Buret. | . .

2. Figurlia, om Menneffer, der komme med

for Yen efter Fart ind paa et Sted. Hap.

fløj ind ad Døren fom en Piil

Indfoder (et) n. ſ. Der Foder, eller den
gode, ſom Qvæget nyder inde i Stalden
om Vinteren. (Langebek.)

Indfodrer, Indfodring, Gee indfordrer,
Indfordring.

Indfoerer, v. a. imperf. indfoerede; ſup.
indfoeret. (See foerer.) Jfører fig tykke
og varme Klader, for at holde Kulden ude.
Han er ſaa godt indfoeret, at han umulig
kan fryſe. Man maa indfoere fig imod Kul:
ben, At indfoexe og indfioſe fig, (Lange⸗
bek,)

Indfoding
Indfodning

2. De Rettigheder,

ſtor Skare af Menneſter.

83

Ind

Jeg [cd og et Ord derom ind⸗ Iudfod, adj. neutr. indfodt. (Bruges me:

get fom Subſt.) Som er fed og baaren,
fommen til Verden i et vift Land, paa et
viſt Sted. Han er en indfod Danſt, Hol:
ſtener, Normand. Pt give Udlændige lige
Rettighed med Indfodde. Der ev en Tit:
ladelſe, fom fun en Indfod lan betiene fig
af. .

Yndføder, v. n. Kan fun bruges paſſive, og

anføres af Langebek; men i dets Sted bru—⸗
ges nu fædvanligen medfoder. See Order.
Præt. partie. indfødt findes bruge i Stedet
for Medfødt, En indfødt Kigrlighed til fig
Fedeland. (Langebet.)

(en) n. ſ. (Skrives oaſaa, ſom
i i Vedels Caro, Indfodding,
pl. Indfoddinge, inquilinus.) Eu Perſon,
fom er født i Landet og af indenlandſte For:
ældre; modſat en Udlending. Undertiden
tages det og i famme Bemarkelſe ſom Hiem⸗
mefoding.

Indfodsret (en) n. ſ.

1, Den Lov, ſom beſtemmer og faftfætter de
Indfeddes Rettigheder i Landet fremfor Ud⸗
lendige. Kong Chriſtian VII gav Ind⸗
fodsretten. |

fom denne Lov giver.

Han ev Fremmed, men far nu faner Inde

fodsret.

Indfogen, partic. af indfyger. Siges om

hoad der af Vinden er blæft eller ført ind
paa et Sted. Al denne Snee, dette Stov
er indfoget, da Vinduet fod aabent.

Indfoielſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind;
føle. ' h

Indfoier, v. 2. Feier cen Ting ind i en ans

den, ſaaledes at de beage blive ſammenhan⸗
gende, Han har indfoiet et ArÉ i fin Skri⸗
verbog.

| Indfolger, v. a. & n. imperf. indfulgte; fup.

indfulgt. (Bruges ofrere med Præpofitionen
bag efter. See følger,) Ledfager, geleider
een indtil et Sted. Jr. drager ind med en an;
Den paa et Sted. Han blev indfulgt af en
Han vil følge
fam

84 Ind

ham ind til Byen. Han fulgte ind, var

indfulgt med ham i VWærelfer.

Jadforeſſe (en) n. ſ. [Uf indfører], Den Gier—
ning af indføre, eller den Tilſtand ar indfø;
reg. (See Indforſel.) Indforelſen af den:
ne Skik maa ſoges i De katholſte Tider.

Indforer, v. a. imperf. indførte; fup. ind⸗
ſort. See forer ind. Ordet bruges lige
hyppigen med Prapoſitionen foran. Til de
forſtiellige anferte Bemæerkelſer maa lægges:

1. Forviſſer fig om fin Betaling i fin Skold—
ners Eiendom. At indfore ſig, lade ſig
indføre i eens Gods. Han er indført i
Gaarden fænge for den anden. (Et juridiſt
Udtryk.) Langetek. See Oſterſens Gloſſar.
S. 409.

2. Indforer fig, v. recipr. Sfaffer fig Ind—

pas og Adgang paa et Sted. “De fon met

Gunſt oc Gaffue indføre fig faa for egen

Bild ſtyld., Chr. III. Ordinanz. Kol. 70.

Indforſel (en) n. ſ. (Af indfører.)

1. Tilisrſel, Indbringen, den Gierning af
føre noget ind til eg Sted. (Bruges meeſt

. om Gods bg Varer.) Al Indforſel af ens
gelffe Varer er ſtrengelig forbnden. Byen
har Indforſel baade til Lands og. Vands.

Indforſel af fremmede, forbudne Varer.

2. Forſikkring i en Skyldners Gods ved Hielp
af Rettens Middel efter Namsdom, Udlæg
for Gield efter lovlig Dom. J Dag har

man giort Indførfel i Alt hvad han eier
og har. “Naar nogen er tildomt at betale
eller fide Nam eller Indforſel i fr Gods,

i hvor det findes.“ D. Lov, 1—24—17.

, Deraf: .

2) Indforſelsdom (en) n. ſ. Namsdom,
Dom fom . berettiger en Creditor til at
forfifre fig fit Tilgodehavende i fin
Skyldners Gods og Eiendomme.

b) Indforſelsforretning (en) n. ſ. En
ved Rettens Middel, efter paſſeret Ud:

Ind

1. Lægger i Folder, boier eſſer fægger noget
iud ad, fan at der bliver en Folde derpaa.
See Order.

2. Sætter Ereature i Fold. See dette Ord.

Indfolding og Indfoldning (en) n. ſ. Den
Gierning at indfolde.

Indfordrer, v. 2. imperf. ind fordrede;
fup. indfordret. [Skreves tilforn af nogle
indfodrer.]

1. Yndfræver, ſamler ind ved at malde fig
med Fordring. Ur indfordre Skat, Gield,
Penge. See fordrer ind, under for⸗
drer No. 6. ,

2. Indkalder, opfordrer til åt mede paa bes
ſtemt Tid eller Sted. Han blev offentlig
indfordret i Avifen, at møde fir Retten.

Indfordrer (en) n. ſ. En Perſon ſom inds
fordrer.

Indfordring (en) n. ſ. Den Gierning
indfordre.

Indforer, v. a. [df Foder, pabula.). Er
anfort under indfoerer. See foerer.

Indforordner, v. a. obſol. Sieder Ad—
gang til, giver Rettighed til Plads og Sae⸗

de. “Ingen maa heller tage nogen udi

Stolen til dennem, enten i Mandösſtolene
eller Quindſtolene; undtagen de ere deri
indforordnede.“ D. Mag. VI. &. 246.

Indforſamler, v. a. Dette Ord anferes
af Langebek; men i dets Sted bruges nu
forſamler.
ndforſtriver, v. a. See forſtriver No. 1.
ndfragt (en) n. ſ. Fragt eller Feringspenge
af indgagende Vare. Indfragt og Ud:
fragt. (Langebek.)

Indfragter, v. a. imperf. indfragtede;
fup. indfragtet. Leier eller fragter et Skib,
en Vogn, for at føre noget til Landet, til

Staden. Han har indfragtet diffe Vogne

" til København. At indfragte er Skib til
Fædrenelandet. (Langebek.)

at

læg, lovlig foretagen Regiſtrering og |Yndfragtning (en) n. ſ. Den Gierning at

Vurdering af en Skyldners Eiendomme.

Indfolder, v. a. imperf. indfoldede; fup. |. fragtet.

indad [Af folder, v. a. og Fold,
n. i,

indfragte, eller den Tilfand at være ind:
Denne Indfragtning var ham
ikke til for Fordeel. I
Indfrelſer, v. a. Det ſamme fom indfrier,
Ind⸗

Ind

Indfrielſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗
frie, Indissning, Betaling af en vig Sum
Penge for at fang noget udleveret eler til:
bagegivet. i

Indfrier, v. a. imperf. indfriede; fup.
indfriet. Judlofer, giver Penge eller
Penges Vard for en Tingé Udlevering,
eller for at fane den tilbage, At indfrie ec
Pant, en Obligation. Han har indfriet
aft fie Toi fra Asſiſtentshuſet. Hvis han
iffe ſnart indfrier fin Forftrioning, | bliver
fan fævnet.

Indfrom, adj. Meget from og god, eiegod.

Indfroſſen, adj. [Af ind og adj. froffen.]
Gieunemkold, gandſte forfroſſen. Jeg var
faa indfroſſen, at jeg neppe kunde røre

. mig.

Indfroſſen, partic. af indfryſer. Indſlut⸗
tet rundt omkring af Jis, forhindret i ſin
Fart af Froſt og Jis. Hele Flaaden ligger
indfroſſen paa Rheden, i Havnen.

Indfryſer, v. n. imperf. indfros. ſup. ind⸗
froſſet. partie. indfroſſen. Det ſamme ſom
fryſer inde. See fryſer No. 8.
ndfuul, adj. Meget fuul, meget leed og
ondſtabsfuld. See fuul.

Indfuulhed (en) n. ſ. Den Egenſtab at være
indfuul.

Indfurer, v. a. imperf. indfurede. fup.

indfuret. (I Ssmandoͤſproget.) Haler ind.
Dr indfure Leſeilsſpirene. (Løvenørn.)

In dfufer, v. a. impert. indfufede. fup. ind⸗

fuſet. Egentlig om Vandet, naar der med
Dludſelig og ſterk Farc bryder ind; (See
fuſer.) It. figurlig om Menneſter: kommer
ilende, farende ind paa et Sted. Ved hvert
Vindſtod kom en flor Mængde Band. indfus
fende i Skibet. Han kom indfuſende i Hu:
fer. (rangebek.)

Bidfyger, v. a. Gee fyger ind, under fys
ger No. 4.

Xidgagen, indgaaet, partic: af indgaaer.
Sem er gaaen ind, fon alt er inden for.
San er indgagen i Huſet. Figurligen ſiges
det om Perſoner, ſom ſiagae i nøie Forbin—
delſe ſammen, ere meget fortrolige mod

'e

< 5
SS

Ki

Ind

hderandre. Han er meget indgaaen med
dette Menneſte. Nogle bruge og i denne Be⸗
markelſe igagen. (IJ daglig Cale.)
Indgaaende, adj. partic. (Af indgaaer.)
1. Som føres eller kommer ind til er Sted.
Tolden paa indgående Varer er ophævet.
2, Som fiunder til, fom man fnart ſtal gaae
ind i, ſom fnart er forhaanden. J ind
gagende Julii Maaned. Med indgagende
Uge begynder Dyrehavstiden.

835

Indgaaer, v. n. & a. imperf. indgik. fup.

indgaaet. partic. indgaagen 1. indgangen.
pl. indgangne. Ders Bemarkelſer ere op;
regnede under gager ind, Ti 1. 6. 320:
og fan det ifær, med Prapoſttionen foran,
bruges i de der under lit. a. b. c. e. h. ans
førte Bemærfelfer; dog i nogle af diſſe ſiel⸗
den uden i partic… SEE
Indgang (en) n. f. [Af indgager.]

I, Den Gierning sat gaae ind. Wagten for:
meente ham Indgang paa Slottet. - Gud
bevare din Indgang og Udgang.

Oy
CS

2. Udgang, Tilgang, Indladelfe. Han far
altid fri Indgang til Greven.
3. Aabning, Munding, Dor. Skibet ſtran⸗

dede ved Indgangen til Øfterfaen. Der er
ikkun en Indgang ril Middelhavet. Den
nye Indgang tu Haven er ſmuk. Dette
Huus har mange Indgange. Der faner
altid Vagt ved Indgangen.
4. Begpndelfe, Ved Aarets, Maanedens Ind⸗
gang. Livets forſte Indgang ↄ: Fodſelen.
Dan gav en Daler til Indgang ar ved fin.
førfte Tiltrædelfe, “Til dette Forbunt voar
giort en Indgang tilforne.,,… Hboitfeld.
T. 1. S. 431.
5. Indledning til en Tate. Han tog Indgan⸗
gen tif fin Tale af det gamle Teſtamente.
“Ak Dee mit ene Kna! den Indgang var
for lang.,, Peder Paars 1 Bog. 3 Sang.
6. Bifald, Bonhsrelſe. Forſlaget havde ins
gen Indgang hos ham. Han fandt ingen
Indgang hos mig med alle fine Foreſtillin⸗
ger.
7. Det findes og brugt i ældre Skrifter for:
Aarſag, Anſedning. At hand fik ingen
| r belig

86 Ind

redelig Gag om at holde, for huilken band | 2. Indfomg, Indtagt. dWangebek. )
kunde fane Indgang at ftraffe hannen, |

Vedels Saxo S. 351.
. Deraf haves diffe ſammenſatte Ord:

a) Indgangsord (er) n. ſ. Det Sprog af

Bibelen, man tager for at forflare til
Indgang eller Vegyndelſe af en Prædis
. b) Indgangspenge, n. f. collect. Pen:
ge, man giver for at indlades, eller blive

antagen paa et Sted, eller indſtreven i

et Laug.

Ind

“At de
intet Bondegods ſtulle hiemtage eller kiobe,
eller Kongens Indgielde mindſte., Hoit⸗
feld. I, 1. S. 605.

Indgiemmer, v. a. Giemmer inde I Aunus,

lægger med og bevarer omfyggeligen. (Lans
gebek.)

Indgienner, v. a. imperf, indgiennede.

fup. indgiennet. Gienner, driver ind, ns:
der i Huus. At indgienneQvæger, Faares
ne i Stalden. See gienner No. 9.

e) Indgangsret (en) n. ſ. Rettighed til Indgierdelſe (en) n. dt, Den Gierning at

Indgang til er Sted.

indgierde.

| d) Indgangsſeddel (en) n. ſ. En Seddel, Indgierder, v. a. imperf, indgierdede. fup.

fom giver Ihendehaveren Indgangéret |

til nogen offentlig Sorfamling, faafom |

Skueſpil, Concert o. f. v.

indgierdet. Indhegner, luffer for med et
Gierde. Han indgierder alle ſine Marker.
En indgierdet Plads.

e) Indgangstale (en) n. T Indtradelſes | Gndgierdning Cen) n, £. Handlingen at inds

eller TiltredelſesTale, en Tale man fol:

gierde eller Tilſtanden at være indgierdet.

der ved et Embedes Tiltrædelfe. Han har Indgieſter, v. n. imperf. indgieſtede. fup.

alt holde øn Indgangstale. (Langebek.)

f) Indgangstold Cen) n. ſ. Told af ind:
gaaende eller indførte Varer, Indforſels⸗

told.

Indgemakt, adj. [Uf det tydſte eingemacht,

indgieſtet. Drager ind ſom Gieſt. Ar ind⸗
gieſte i et Huus, hos en god Ven. (Langes
bet.)

Indgift (en) n. ſ. [af ind ogen. ſ. Gift, af

giver. See Or det]

conditus.] Dette gandſte udanſte Ord er| 1. Der ſamme ſom Indoioning, Indgi⸗

. Bragt af nogle Skribenter, ſom, følgende

vel e.

ſtiodeslss Talebrug, ikke have feer paa Spros | 2, Noget ſom gives ind, en vig Mængde eller

gets Reenhed; men fun figurlig, ſom Til:
legsord til Skalk „Skielm, o. desi. fl.
Saaledes er der af Langebek anført.

Indgetogen „adj. neutt. indgetogent. [Af
det tydſte eingezogen, modestus, verecun-
dus.] Erbar, tugtig, betenkſom, fat, ſom
holder fig ſtille og i Eenlighed. Han har alf:
tid været meget indgetogen, holdt fig me:
get indgetogen. De føre et indgetogent |

Levnet. (Bruges fun i fimpelt Sprog i dags | Indgiftemand (en) n. ſ, obfol.

lig Tale, og fortiener ei at anbefales.)
Indgetogenhed (en) n. ſ. Erbarhed, den Be:
ſtaffenhed at være indgetogen. (Holberg.)

Indgield (en) n. ſ. pl. Indgielde. (Hvitfeld.) |

1. Den Gield, fom gaaer ind i Boet, ſom
ſtyldes til Boer. Indgield og Udgield.
Danſtke Lov. 5 — 2 — 3. if. 5—- 2—- 62.

paa een Gaug (dosis).

. Y ældre Sfrifter :

faameget af et kegemiddel eller andet, ſom
man lader et Menneſte eller Dyr tage ind
"Pan gav (vere
Lam en Indgift af ſaameget.“ Landt
over Farserne. 6. 360. En zJndgift
af to Unſer.

Yndgivelfe, Indflo⸗
delſe. „Efter Diævelens Indgift.“ Sfog:
nings hed. Phil. S. 673.

Bemarkede
uden Tvivl fordum der ſamme, ſom bi nu"
falde Inderſte eller Indſidder 2: Folk af

Boudeſtanden, ſom fidde til Hufe hos em

Gaardmand eller en mere formuende Jord⸗
ruger. Dette kaldtes i ældre Tider: ag

, give fig ind hog en anden, hvoraf Order
"Har fin Oprindelſe.

(S. Langebek, i en
Note

Ind I Ind ey

Note til K. Valdemars Jordebog. Scriptt. |! noget. Der er faldet noget. imellem, da
rer. Dan. VII. p. 590.) Skuffen er indgleden.
Indgik, imperf. af indgaaer. Indgnaver fig, v. recipr. imperf. ind
Indgiortler, v. a. [Af Gyrtel. See dette! gnavede; fup. indgnavet. Arbeider fig
Ord.) Omgiorder, ombinder med et Liv;h ind ved at gnave eller bore med Tænderne.

baand. (Langebek.) (Om Muns, Rotter og deslige Dyr.)
Indgivelſe (en) n.f. [Af indgiver.] Indonidelſe, Indgnidning Cen) n. ſ. Den
1, Den Gierning at indgive. | Gierning, at indgnide, eller Lidelſe (passio)

2, Tilſtondelſe, Raad, Indſkydelſe. Jtheo⸗ ac indgnides. ”Lægerne have og med lykke⸗
logiſte Skrifter bruges det og om et høiere| lig Fremgang ved Indgnidning indpodet
Veſens Virkning paa Menneffer. Det Kopperne.“ VB. Seiſt. SÉr. IX. S. 465.
far du giort efter en andens Indgivelſe. Indgnider, v. a. imperf. indgneed; fup.
Han retter fig i alt efter fin Vens Indgi⸗ indgnedet; partie. indgneden. See
velfer, Han foregav, at han vidſte deraf]! gnider ind, under guider No. 8.
en guddommelig Indgivelfe. Indgod, adj. God.af Hiertet, inderlig god

3. Undertiden bruges det og om noget, fom| og from, eiegod.
indgives til Overveielſe og Betankning. Indgrommer ſig, v. recipr. imperf. inde
Efter min Indgivelſe til Burigheden for: græmmede; fup. indgræmmet. [Af den
holder det fig ſaaledes. E forhoiende Partikel ind, og. græmmer, bi-

Indoivende (er) n. f. laf indgiver]. gru:| " lem euiquam movere]. Græmmer fig
gt8 undertiden, fornemmelig Cancellieſttil,, Indvortes og hemmelig”, foler en heftig
i Steder for Indgivelſe i 3die Bemarkelſe.“ Kraenkelſe over noget. Han gaaer endnu

Der femmer iffe overeens med hang Ind⸗ O indgræmmer fig over denne Sag.
givende, ' me ) sl Indgrendſer, v. a. imperf. indgrændføde;

fup. indgræendfet.
Indgiver, v. a. impe erf. indgav; Tup. 1, Egentlig: tudflutter, indhergner wed Grand⸗
indgivet; partie. indgiven. ſeſttel. Ur indgrændſe fine Marfer. Se
1. Eee giver ind, hvor de forftielige Bet grændfer ind. 5
merkelſer anføres. | * Figurlig: ſatter ét viſt Maal for, fader |
2. Indgiver fig, v. recipr. (Cietvnere med! itkke gaae over viſſe Grændfer. ”Lad Sor—
Præpof. bag efter Verbet.) Bliver Meds| gen ſommelig indgrændfes :cil ſit Maal.“
lem af, lader fig optage tolande, begiver Kingo's Troſtebr. til Marg. Ulfeldt.
ſa ind i. Han far indgivet fig i Vartov. Gndgrændsning (en) n. ſ. Den · Gierning
Indgive fig udi Munkeorden. Hoitfeldſ at indgrændfe' eller Tilftand: at være. ind⸗
T.2. 6. 922 grondſet.
Indgivning (en) n. f. [af indgiver/] Den Indgram, adj. [ae den borhoiende pori.
Gierning at indgive, eller den Zilftand, da ind: og gram ; infensuss]) Meget. bifger

noget indgives cen. og vred, (Er ei meget brugeligr,)
Indglad, adj. Inderlig glad, gfav af Hier⸗ Indgravelſe Indgravning (eu) n. f. Den
tet. Han var ret indglad. (Langebek.) Gierning at indgrave; den Tilſtand at inds

Indglader fig, v. recipr, Glæder fig inf graves eller være indgravett.
derligen, bliver vet Mefeg lad. (Langebet. ). Indgraven (en) in. ſ. Bemærfer alene Vier⸗
Indgiider ; v. n. imperf. indgleed; fup. | ningen at iadgrave.
indgledet; partie. indgleden. [See sli Indgraver, v. 2. imperf. indgravede og
der.) Skyder fig indad paa en glidende +. indgrov;. fup. indgravet. |
Maade, gaaer glidende ind ad seller ind ij 1. Skaffer ind:deh.ar grave. 5
2 Jud

88 Ind

2. Indhagner med Grøften

3. Skarer eller ſtikker Fordybninger ind i no:
get med en Meiſel eller Gravſtikke.
— udgraver. Figurlig: indprenter, beva—
rer vel. Diſſe Ord ere dybt indgravede i
mit. Hierte,
graver ind.)

4. Indgraver fig, recipr. Skaffer fig ind,
aabner fig Vei til et Sted ved at grave.
At indgrave fig £ Biergverkerne. Om
Vinteren indgrave Harerne fig i Sneen.

Indgravet, adj. partic, Siges i Befønder:
lighed om det, fom ved Gravſtikken er frem;
bragt. Indgravet Arbeide, Indgravet
Skrift. Syr. XLV. 20.

Indgrunder,

Ordinanz. fol. 33. 66 b.

Ind

rodfæftet, tilvant, Indgroede Fordomme,
Er indgroet Had. See groer ind.

See Indgroftelſe og Indgroftning (en) n. ſ.

Den Gierniug at indgrefte; den Tilſtand
at indgrøftes eller være indgroftet.

i min Hukouimelſe. (See Inngrefter , v. a. imperf, indgroftede;

ſup. indgroftet. See grofter ind, under
grofter Ro. 5

v. a. obſol. Yndprenter,
fægter i Sindet. [See grunder No. 1.]
“At Folket maa indgrundes en mærfelig
Omhyggelighed for de Fattige.“ Chr. LII.
Det flal ind:
grundes Menneffene at Gud er til,”
(Skounings fed. Philoſ.)

Indgreb (et) n. £ [Af indgriber.) Egentlig: Indgus (en) n. ſ. [Tyodſt.]) En liden Jern⸗

den Gierning at indgribe; men bruges na—
ſten altid figurligen og bemærfer: Fornar—
melſe, Forurettelſe, Stade, Forfang.
- Ur gisre Fndgreb. i eens Rettigheder. |

digel paa Fod, hvis Aabning er en omvendt

Kegle, hvori man gyder det ſmeltede Mes

tal, for at famle Det til en Konge.
(Brånuid.) |

Det. er et Indgreb i min Ret, i mit Em⸗Indgydelſe (en). n. ſ. Den Gierning at

bede.
Indgreb (et) n. ſ. Gfnre eller Indſnit i
- en Ting, fom tiener til af gribe i eller til
at tage fat paa den; Hank, Greb; en
Hage i en Laag. 1 (LangebebÉ.) :
Indgribelſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind:
gribe. Bruges og undertiden i ſamme
2 Bemærfelfe ſom Indgreb. J
ndgriber, v. a. imperf. indgreb ; fup.
" indgrebet; partic. indgreben. See gris
ber, Mo. 8.
Prapoſ. I bag. efter):
.bæfter.i hinanden, ſom to Hager. 5

Sndgribning (en) n. f. Den Gjerning sar |
indgribe, ellet det, år ten Ting, ved Tappe |'

gurlig bruges det og undertiden for :

gyde eller helde noget ind i en ing. Fi—
Ind⸗
givelſe, Judfliydelſe. Det er af Aandens

Indgydelſe.

Indgyder, v.a. impert. indgod; fup. inde

Syetder i, tyller ind i, fommer no:
get flydende ind i. At indgyde Olie i det
friſte Saar. Figurlig: ar indgyde een
Ro i fin Samvittighed; indgyde en Troſt,
Haab, o. f. v.

gydet.

Der bemærfer ogfan (med Indhader, v. a. imperf. indhadede; fup.
; faster j hinanden, |:

Hader hemmelig og af Hiertet,
San
(Lan:

indhadet.
bærer inderligt og hemmeligt Had til.
gaaer ret og indhader | in Broder.
gebek).

eller Falſer griber ind i og: paſſer tet og | Indhafter, v. a. imperf. indheftede, ſup.
noie i en anden. ”Underbielfer, hoilke indheaftet.

ſammenholde Fundaurutſtokkene ved: bereg | 14: Binder, fyer en Bog ſammen i et Omſlag
Indgribning i ſamme. dl Pip om Tegl af Papir. Denne sas er fler, godt ind;

verk. S. 41. np hæftet, See hæfter, Ro

Indgroern v..n.. imperf. indgroede; ſup 2. Omfatter, omgiver, —8 toget. i en
indgroet. Egentlig: ſammengroer, groer Ramme eller ander, At indhæfte noget i
i hinanden, ſom Træer. Diſſe Træer ere] Guld, Solo i. (Langebet).
gandſte indgroede i hinanden. Figurlig Indhaftning (en) n.ſ. Den Gierning at ind:
bruge i det i præt. part. og bemarker: dybtij hafte, eller den Tilſtand at være —

nd⸗

Ynd J Ind 89

Indhagnelig, adj. [Uf indhægner.] Gom | Indhænger , v. a. Bringer noget ude fra um

fan indbægneg, ſom lader fig indhagne. der Tag, eller indenfor, Goor det ſagdes at
Andhægnelfe (en) n. ſ. Den Gierning atinds| være udenfor. Er Toiet indhængt i Aften ?
hegne. Indhager, v. 4. imperf. indhagede. fup.

Andhægner, v. a. imperf. indhægnede. fup. f indhaget.
indhægnet. Omgiver med Hægn eller Gier:| 1. Faſter, hæfter Noget paa en Hage, at det
de, indelukker ved Hægn. Han har alle fine| fan holde faft. At indhage Hægten i Mallen.
Marker indhægnede. At indhagne en Uger | 2. Tilfnører., ſpender ſammen ved Hielp af
med fevende Gierder. Man feer lutter inde/ Hager. Det ene er indhaget idet andet.

hægnede Agre. Indhakker, v. a. imperf. indhakkede. fu
p.
Indhægning Cen) n. ſ. 1. Det ſamme fom ndhakket. Hakker noget faa ſmaat, at det
Indhægnelfe. gaaer ind iblandt andre Ting, mænger eet

2, Hegnet ſeld, hvormed en Mark eller Ager! grande et andet ved Bakmage AtindhabÉe
er omgierdet. Hans Qvæg har brudt igien: eg i Polſemaden. * s. At indh

nem Indhagningen.

3. em nb Abs det og, Mindre nsiagti; Indbakning (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗
gen, for Marken, Pladfen, fom er indhægs hakke eller den Tilſtand at indhakkes.
net. Han lader fine Creature gaae i Ind⸗ Indhaler, v. a. impert. indhalede. fup.
hegningen. indhalet.

ndhœgningsgroft Cen) n. ſ. En Grøft, fom | I Træffer ind ved Hielp af Tod og Baads⸗

Ihes inst, aften) mf, eller en Groft i| dager (ifær om Sfibe,) At indhale et Skib
Almindelighed, ſom hægner om noget. (Lands; i Havnen.
hunsh. Seiſt. Skr. 6 D. S. 347.) 2. Trækker et Tov eller Seil ind til Skibs.

t At indhale Storſeilet.

Indhegningsmuur (en) n. £. En Muur, 3 Indlober, indhenter, maner, faner fat paa.
—e Y— er omgivet til begn og me "indhafe et Slib, 2: opſelle det. See has

Indhoœokker, v. 2. imperf, indhakkede. fup. — (en) m. ſ. Det Ton, hoormed er
indhækket. Indſlutter, omgiver eller afde/ Seil eller andet indhales; Det faner Tilægés
ler med levende Gierder eller Hekker. Hans! Benævnelfe, efcer vad det bruges til. (Løs
Have er deelt i indhekkede QAvarterer. | vensrn.)

(Langebek.) Indhaling (en) n. ſ. [af indhaler.] Den
Indhæfning (en) n. ſ. Den Gierning atind;| . Gierning at Indpale, eller Zilftand at indha⸗
hekke, eller det at noget er indhakket. les.

Indhendelſe Cen)n. C. [Af indhænder.] Den Indhamrer, v. a. imper£. indhamrede.
Sierning at indhænde eller overgive Daget | . fup. indhamret. Slaaer ind med en Hams
i eens Hænder. "mer. Hans Mærke ſtaaer indhamret £

Badhænder, v. a. imperf. indhændede. | Tinnet.

fup. indhændet. [Af ind og Haand. Gee Indhamring Cen) :n. ſ. Den Gierning at ind⸗
Hænder Ro. 4. Gvarer til det gammel⸗hamre eller Tilſtand at indhamres.
ivdſte handen. vi Schilter Theſ. autt. Indharver, v. a. imperf. indharvede. fup.
Germ. T. 2.] Overgiver noget i eens Hen⸗ indharvet. Faaer noget ned i Jorden, ved
der, lader noget komme een til Hende. Bre:| at harve, nedharder. Ar indharve Saden
vet er mig rigtigen indhendet. (Langebet | i Forden.

ffriver indhændiger.) Indhaſter, v. n. Skynder fig af komme ind

Sudjendigee, v. a. Gee indhander. paa et Sted, iler med at drage fra eet Sted
ind

90 Ind
ind i et andet. Bruges bog meeſt med Dræ:
poſitionen bag efter. (Langebek.)
Indhave (et) n. ſ. [af ind og haver efter
har.] Indbo, Boffab, ſom haves og bruges
inde i Huſet, Huusgeraad. Han eier fun et
ringe Indhave. Ilden fortærede hans fjete
Indhave. Hedder og Indhavebo.

Indaepde See indehavende.
ndhaver (en) n. ſ. Den ſom beſidder og bru:

Ind

cen til at komme nogeunſteds ind.
hialp Skibet i Havnen.
ndhiver, v. a. imperf. indhivede. fup.
indhivet. (Sørterminnés.) Vinder, trakker
ind ved Hielp af Spillet. Ar indhive ét
Ankertov. |

Indhoſt (en) n. ſ. Indſamling af Jordens
Ufgrøde, Indhoſtning; it. det ſom indhoſtes.
Hans Indhoſt har varet ſtor i Aar.

De ind⸗

ger en Ting, Ihendehaver. Gee Yndehaver. Indhoſter, v. a. imperf. indhoſtede. fup,

Yndhavn (en) n. ſ. En Havn, fom ligger in:
denviigs, eller ſaaledes, ar ikke Haver ſtager
lige paa den. (Modſat Udhavn.) Norge
har mange ypperlige Indhavne.

Indhavner, v. n. imperf. indhavnede. fup.
indhavnet. (See havner.) Kommer ind i
Havn, Skibet er lykkeligen indhavnet i
Norge. (Langebek). |

Indheder, v. a. imperf. indhedede. fup. ind;
hedet. [Ind er her den forhsiende Partikel,
og fan ei ſtilles fra Verbet.) Gior gandſte
heed inden i, varmer ſterkt igiennem.
indhede en Ovn. (Langebek.)

indhoſtet. Indſamler Jordens Ufgrøde,
bringer Marffrugterne'i Huus. Veirets
Uſtadighed i Aar gior af man fager ſildig
indhoſtet. Mau er nu ifærd med at indho⸗
ſte Rugen. — Han har aft indhoſtet, >: han
er alt færdig med fin Hoſt. Bønderne ere i
Fard med at høfte, men ingen i vor By har
indhoſtet endnu. (Denne Talemaade er eis
liptiſt, da Objectet udelades.) Figurlig:
drager Fordeel af. Ved denne Speculation
indhoſtede han ſtore Rigdomme.

Ut! Indhoſtning (en) n. ſ. Den Gierning at

indhsſte.

Indheed, adj. n. indhedt. Gom er meget Indhoſtningstid (en) n. ſ. Den Tid paa Nas

heed, giennemheed. Jeg er ret indheed.

Indhefter, indhegner, ꝛc. Gee indhæfter,
indhægner. | FRR

Indhelder, v. a. See helder i.

Indheldig, adj. Gom helder eller ſtakker ind | 1. Der ſom en

ad. ”Den mellemſte Deel af Ageren, om
den er' noget fang ned ad, bliver huul' og
indheldig. , Dec. Mag. II. 6. 333.
Indhentelſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind:
hente, eller Tilfand at blive indhentet.
Indhenter, v. a. imperf. indhentede. fup,
indhentet. 1. Bringer uden fra ind. . 2.
Nager, faaer fat paa. 3. Sfaffer, bringer
til Veie. See henter ind under henter No.
7. 4. Modtager nogen paa; en hoitidelig
Maade, i et hoitideligt Indtog. Da Ge:
ſandten fom nærmere, lod Kongen ham hoi⸗
tidelig indhente, “Da han var bleven ind⸗

tet, da Jndhøftningen fædvanligen foretas
” ges. | — —

Indhold (et) n. ſ. uden pl [Af ind og hol⸗

Der.) ,
Ting rummer i fig, indbefatter
elfev fan indSefatte ; naar der tales om Rum,
Vægt eller Maal. Dette Kar er omtrent af
en Pots Indhold. |
2. Oftere bruges Ordet om det, ſom er Skrift
eller en Tale indbefatter og gaaer ud paa;
Materie, Thema, det, ber afhandles, ſtri⸗
ves om," Bogen er af hiſtoriſt, medicin
Indhold. Er Tidsſtrift af blander Ind⸗
hold. Fortæl mig Indholdet af hans Tate,
3. Regiſter, Table, fom giver en Udfigt over
det, der indeholdes i et Skrift. Indhol⸗
Det faaer for i, bag i Bogen. Hedder og
Indholdsliſte.

hentet med Blus og Frodeſtrig. æ Macc. Indholt (em) n. ſ. pl. Indholter. [Af ind og

IV. 24.

Indhielper, v. a. imperf. indhialp. ſup. |

Holt, fom i der Angelſachſ., Nederſachſiſte
og Engelffe bemerker Zræ. Svec. Holt,

Belg.

indhiulpet. partic, indhiulpen. Hielper/ See. Holt, T. 2. &. 629, Saxon, Inholʒ.

Ind

SER 91

… Belg. SYnhottt.] Kaldes de Træer eller Rib; | 1. Indſlutter, omgiver med Hvelviug. ” Sif

been i er Skib, ſom udgisre det indvendige
Skrog, fom Plankerne ſlaages faſt til, og
hvorved de holdes ſammen. S. V. S. Skr.
1800. 2 H. G. 268.

Indhus (et) n. ſ. Den Handling, at Rotte⸗
riet i et Feltflag gier Aufald paa Fienden
med dragne Gabler. (Order er af nyere Op:
rindelfe.) Rytteriet giorde Indhug paa
venſtre Floi. Gee hugger ind No, 2. T. 2.
S. 653.

Indhugger, v. a. imperf. indhuggede. fup. J

indhugget. Hugger ind i med Øre, Meifel

dens Opfpring er paa en fmal Biergryg,
hvor intet andet Vand ovenfra fan tilløbe,
end den Regn, ſom falder inden for det inde
hvelvede,, (Rum). N. Vid. S. Str. N. S.
2 B. S. 91.

2) Indbringer noget, ſaaledes at Buen, det

Hovelvede vender op. J Stedet for at
Overfladen, naar Tagftenen indhvelves &
… volden, altid bliver opkradſet paa Buen,
Pihl om Tegloverk 6. 60.
ndhyller, v. a. imperf. indhyllede. fup.
indhyllet. See hyller ind.

eller andet ſtaryt Redſtab; gior, ved at hug: Yndbhylling, Indhylning eder Indhyllen

ge, Figurer eller Bogſtaver i Steen og andre

. Materier. At indhugge Figurer i Kampe:
fene. (Gom v. n. har det ſamme Bemar⸗
kelſe fom hugger ind Ro. 2.)

Indhugning (en) n. ſ. Den Gierning at ind:
hugge, eller det at noget indhugges.

Imhuler „v. a. imperf. indhulede. fup.
indhulet. Gior huul ind ad, huler noget
ind ad eſler inden til. Rebe og andre vilde
Dyr, ſom indhule Jorden.

Indhuul, adj. Som er hunl ind ad, concad.
"Kroppen er langagtig og oventil conver,
men neden under noget indhuul eller con:
eav.. V. S. Skr. IX, 6. 594.

Indhuulhed (en) n. ſ. Den Beſtaffenhed ved

en Ting, at den er indhuul; Concavitet.

S. Vid. S. Sfr. XL. 6. 11.

Indhuulning eder Indhuling Cen) n. ſ.

Den Gierning at indhule, eller det, at no:

get er indhulet.

Indhuus (et) n. ſ. pl. Indhuſe. [Modſat

Udhuus.] Vaaningshuus, Stuehuus, den

Længde af flere Bygninger, fom man ſelv

Deboer. Baade Indhuus og Udhuſe (2: La⸗

Der , Stalde 0. f. v.) ere gandſte forfaldne.

ndianer
nDianerindef Indien.
ndianff, ad). Gom er fra Indien , kommer

andre med denne beflægtede.

(en) n. ſ. Den Gierning at indhylle, eler
det, at noget er indhollet.

Indjager, v. a. imperf, indjog og indjage⸗

de. fup. indjager See Jager ind under
jager No. 20.
(en) n. ſ. Mand, Quinde fra

fra Indien; it. fom tilhører, er i Brug &
Indien. Det er indianſte Bonner. Indi⸗
anſt Tsi. Indianſte Sæder, Sprog, Skik⸗
ke o. ſ. d.

Indigo (en) n. ſ. pl. Indigoer. [Order er

opkommet ved en fordærvet Udtale af deg
flat. Indicus,]) En morkeblaa Farveſtof,
vunden bed Giæring af forſtiellige Planter,
henhørende til Slægten Indigofera L. og
FJ pl. bruges
det om flere forſtiellige Sorter af denne Fars
veftof. (S. N. € Viborg om Indigoens
Opliséning &. 62. 66)

| Yndigoaffe (en) n. ſ. Aſte af brænde Ina

»Indigoaſte indeholder Jern, ſom

digo.
(Viborg om In⸗

tiltrakkes af Magneten.
dig, Oplssning S. 40.)

” Jeg har ſae mis Indhuus af Grundmuur. Indigoblaa, aqj. n. indigoblaat. Kaldes en

Oec. Mag. 1 &. S. 61.

Zndhvelv (etyn. ſ. Norſt.) Saadan Beuggen⸗

blaa Farve, ſom den, der ved Judigo ſfrem⸗
bringes.

hed af en Uger eller et Stykke Land, at Van: | Indigofarve (en) n. ſ. Den Farde, ſom In⸗

Det intet Afløb fan have derfra.
norffe Ordſamling.)
Indhvelver, v. a. [See hvelver.)

(Wilſes

digo har, eller ſom dirkes af Indigo.

Indigokage (en) n. ſ. Kaldes et terniugdan⸗

net Stykke af den torrede Indigo⸗

M 2 | Indigo⸗

gg Indi — Jud

Indigokippe (én) n. ſ. [See Ordet Klppe.) Indkalden (en) n. ſ. Det ſamme ſom Ind⸗
1. Det i Almindelighed indmurede Metalkar,, kaldelſe. (Lidet brugeligt.)
hvori Indigoen opblødes og tilberedes til/ Indkalder, v. a. imperf. indkaldede eller

, Barvning. indkaldte. fup. indkaldet eiler indkaldt.
2. Hos Farverne betyder. det ogſaa Fardveſup⸗ I. Kalder nogen udenfra ind; it. falder frem,
pen felv, ſom ſettes i Karres " bøder een at komme frem Alt indkalde

Indigomageri (et) n. ſ. Ved Dette Ord har] Folt fra Gaden. Han lod fam indkalde
"T man villet udtrykke det franffe Indigotcrie, | for fig. See falder ind. |
fom Semærfer: Indigoens Tilbirkning og de72" Fordrer, at een ſtal møde for Retten, paa
" sgerffteder; hvori dette feer. ,”Indigotmas | et andiiſt Samlingsſted, eller ved andet of»
geriets Hovedarbeider… ”Man anlagde; fentlige Møde indfinde fig; falder ind ved

Indigomagerier i alle Parter af den nye Stævnemaal eller offentlig Bekiendtgisreliſe.
Verden, (Viborg om Indig. Oploen. el At indkalde een for Politieretten. Han er
16. 66 0. fl. Gt.) "| lovligen indkaldt til næge Ting. . Han lod

( C Den 3 Å Urvingerne indkalde i Aviſerne. Alle Lands

Indigoplante (en) n. u Vart, ſom gie ſoldater ere indkaldte til deres Regimenter.
ver Planteſtoffen Indigo. 13. J en meget ſpeciel Betyduing bruges det

Indiler, v. n. See iler ind. om den Handling, da Studenter, der have

Indiſer, v. a. imperf. indiſede. fup. inde adhoidi Univerſttetets Prover med fortrinlig
iſet. FUF Jis, glacies.] Bringer et Stibſ Udmarkeife, fremkaides og offentligen berom⸗
ind til et Sted igiennem Iſen, ved at hugge It med. Hau blev indkaldt ved førfte Examen.
Den op. At indife er Sid. BVeftfarerne ere Han var blande de indkaldte. J Aar bleve
komne faa fildig i ar, at de alle ere blevne! fun fan indkaldte.
indiſede til doſſeyladfen. Indkanter, v. a. imperf. indfangede. fup.

Indiſt, adj. Det ſamme ſom indianſt. indkantet. Kanter; it. kanter noget in⸗

Indfærver, v. a. [Gee Farver. Skrives og! dentil, fyer Kant inden om. Ye indkante
indkarver.J Skarer Karver eller Surer i) 6, Stiørt. (Moth. Langebef.)
noget.

Yndfærving (en) n. ſ. [Af dette Verbum.] —— KME Lat
Den Handling at indkarve, eller Tilftand at! 3. Den Gierning at fage eller Eple noget ind.
—SS (Det findes og ſtrevet: Jndpægning, ved at kaſte eller grave Grsf⸗

. ter, Indgroftning.

Indkaldelſe (en) n, ſ. [Af indkalder.) 3. Det. bruges og om Troppers eller Solda⸗

1. Egentlig den Gierning at indkalde cen, eller ters haſtige og pludſelige Tilflugt ind i en
at nævne een ved Ravn, for at bede ham| Bvo, en Fafſtning.
komme ind. Indkaſter, v. a. imperf. indkaſtede. ſup.

2. Indbodelſe i Aviſer eller offentlige Tidender,, indkaſtet.
hvorved een bliver anmodet, af mode pan er! 1. Koler noget ind, bringer noget ind ved af
Sted. Creditorerne mødte i SFiftefamlingen! kaſte. At indfafte Stene igiennem Vindner.
efter Indkaldelſe i Uviferne. At indkaſte Bomber i en By (3: Kode dem

3. Stævning, Varſel at møde for en Ret. ind af Merſere.)

Han modte ikke efter forſte Indkaldelſe. | 2. Graver Grøfter omkring, indhægner ved af

4. Den Handling, at lade Studenter træde| kaſte Grøfter. At indkaſte ſine Marker.
frem og modtage offentlig Ros af Confiftos] 3. Figurligen: bringer Tropper, Proviant 9.
rium, eller et af dets Medlemmer. Gee! dest. i Haſtighed ind i en By eler Sæftning.
indkalder Yo. 3. . See Fafter ind.

. | NE Ind⸗

Indkaſtning Cen) n. ſ. Den Gierning at fas
fle ind, eller den Tilſtand at indkaſtes. Han
blev vælter ved Stenens Indkaſtning.

Indkiceve (en) n. ſ. Kaldes til Skibs afrun—⸗

. dede Indhugninger i Træ. (Løvenørn.)

Indkig (er) n. ſ. Der at man fan fee eller kige
ind, ifær til et uvedfommende Sted. Alle
Naboerne Have Indkig i hang Gaard.
(Bruges neppe uden i daglig Tale og Al⸗
muefproget.)

Indkigen (en) n. ſ. Den Gierning at fige
ind.

Indkiger, v. n. imperf. indkigede. fup. ind⸗
kiget. Seer ind igiennem et Hul eller en
Aabning. (Bruges meeft med Præpof. bag
efter, og. almindeligſt om at fee ind af Nys⸗
gierrighed, eller pan en hemmelig og forbu⸗
den Maade.) |

Indkiler, v. a. imperf. indkilede. fup. ind⸗
filer. Dæfter eller fæfter een Ting ind i en
anden, ved at ſlaae Kiler ind. Det blev faa
fært indfilet, at man umueligen kunde faae

det ud igien.

Indkiling (én) n. ſ. 1. Den Handling at ind:
file.

2. FBenlæren bruges det; naar et kegledan⸗
net Been er ligeſom indflaget i en dertil
Paffende Huulfed. F. Er. Tændernes Ind⸗

kiling i SKiævebenet. (Gomphoſis.) &. Say:

- torphé Oſteol. 1 D. S. 27

Indkiob (et) n. ſ. .
I. Handlingen, hvorved Kisb ſkeer. Han har
endnu ikke giort fir Indkiob. Der har fo:
Flet fan meget af førfte Indkiob, 3: førge
Gang det blev kisbt. |
2. Hvad man fisber, de kisbte Ting ſels.
Hoad der ligger. er hans hele Indkiob.
Inmdekiober, v. 2, impert. indklobte. fup.
indkiobt. Kieber og tilforhandler fig noget
Zil Brug, eller for igien at udfælge det.
Sruges meeft om hvad der kiobes i Huné:
Holdninger. (See kiober ind.) Jeg bar i
Dag indkiobt mit Brænde for Vinteren.
At indkiobe Smør, Gryn, Oft xx. Han far
indkiobt fine Barer i den gode Tid, og nu
fælger Gan dem igien meget dyrt.

Ud

Ind 98

Indkiobspriis (en) n. ſ. (Af Indkiob og
Priis.) Den Priis, ſom en Kiober betaler -
for den Ting, Gan Gar tilkiobt fig. Bruges
egentligen fun med Henſyn til den Priis, hvor:
for man igien fælger. Man maa rette Ud⸗
ſalgspriſen efter Indkiobspriſen. Han
overlod ham Varerne for Indkiobspriſen.

Indkiorer, v. a. & n. imperf. indkiorte.
fup. indkiort.

1. v. a. gører, bringer noget ind paa Vogn,
ager ind, kiorer I Huus. J Dag indkiorer
por Nabo fr Korn. .

2. v.n. Ager ind, drager ind til Vogus. (See
kiorer ind.) Han tom indkiorende i Gaar⸗
den paa en Bondevogn.

Indkiorſel (en) n. f£. [Uf indkiorer.)
I. Den Gierning at føre noget ind paa Vogt.
Hyøetg, Kornets Indkiorſel. Han var tils
ſtede ved Indkiorſelen.
2. Port, Aabning, Sted, hvorigiennem man
fierer ind, Det er bequemt at fave to Ind⸗
kiorſeler i en Gaard, Den Indkiorſel et
alt for fnæver.

Indklæoder, v. a. imperf. indkladede og
indflædte. fup. indklædt.

1. Egentlig: indfogber, omgiver med Klæder
eler Beklædning. At indflæde en Bog i
Papiir, for at den ei ſtal ſmudſes.

2. Bruges det i Beſonderlighed om den hoiti⸗
delige Handling i den catholſte Kirke, hvor⸗
ved et ugift Fruentimmer indlemmes i Non⸗
neſtanden. At indklede en Nonne.

3. Figurligen: fortaller eller foredrager noget,
hvortil man ikke vil bruge de egentlige Ud⸗
tryk, paa en enten behagelig og formildende,
eller ikke fødende Maade; indhyller, ſtiu⸗
fer. Han ſorſtod godt at indklæede de haar⸗
deſte Bebreidelfer. ” De farligfte Meninger.
ere indflædte i en forfsriſt Stiil. Snee⸗
dorffs Till. 1 35. S. 53. tt indklæde
noget i Lignelſer, i en Gabel, Fortælling,
3: ſremſette det, fortælle det i Form af en
Lignelſe, Fabel 20.

4. Undſtylder, anſeer med Skaanſel. Denne For⸗
ſeelſe fan umueligen indklades. Cangebet.)

—*—

J

94 Ind

Indklædning (en) n. ſ. Taf indflæder.]

1. Omfosb, Omflag, det, hvori noget iudklæs
des.“ En Mumies Indklæodning. CMuͤn—
ter i Vid. Seiſt. Str. 1800. S. 308.)

2. Jen Gierning at foredrage noget, fom man
ikke vil fige ligefrem, paa en fin, behagelig,

… femfældig, ſtaanende Maade.

3. Den høitidelige Handling, hvorved et ugift
Fruentimmer indlemmes i Nonneſtanden.
En Nonnes Indkladning.

Indklamrer, v. a. imperf. indklamrede.
ſup. indklamret. ſaf ind og Klammer,
nhamus.] Indflutter imellem Klamre. (See
dette Ord.) Bruges foruemmeligen om Skrift,

og bemarker: fætter noget i Parentheſis,
eller imellem tvende krummede Streger eller
Hager. O [] Denne Mellemfærning bør
indklamres. Det indklamrede er Overfærs
terens Tilfætning.

Ind
2. Figurligen: bringer imellem paa et trap

Rum. Man fan nof indkline et Ord ders
imellem, (Langebek.)

Indklipning (en) n. ſ. cufindklipper.] Den

Gierning at indklippe, eller det, at noget er
indklippet.

Indklipper, v. a. imperf. indklippede. ſup.
indklippet. [See klipper.) Skarer ind i
med en Sax. At indklippe Figurer i Papiir.
At indklippe Marke i Faarenes Orer.

Indkliſtrer, v. a. imperf. indkliſtrede. fup.
indkliſtret. Fæfter ind med Kliſter, hæfter
noget faft ved ac tiſtre. at indkliſtre et
Blad i en Bog.

Indklog, adj. [Af ind, partic. intenf.]

1. Meget klog, trædfe, ſuu. 2. Klog i egen
Indbildning, ſelvklog. (Baden.)

Indklyver, v.n. See klyver.

Indklamring (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗ Indknapper, v. a. [Af Knap, n. ſ. See

" flamre, eller det, af noget er indklamret.
Indklattrer, v.n. [See klattrer.] Kommer
ind ved at klattre.

| Yndklavrer, v. n. imperf. indklavrede. (ap.

indklavret. [See klavrer.] Kryber ind ved
Hielp af Hænder og Fadder. Tyven var
indklavret af Vinduet. (Langebek.)

Indklemmer, v. a. imperf. indklemmede
og indklemte. fup. indklemt. [See klem⸗
mer.)

1. Indeſlutter, indfpærver t et knapt og fnæs
vert Rum, eller inden for fnævre Grændfer,
faa at man ikke vel fan rore fig. At ſidde

indklemt ved er Bord.

2, Indſparrer, ſaaledes at man et fan omme

. ud. “Iblant andre ſom bleffue indklemte
hos Falſtringerne, vaar oeſaa Kongens egen
Sfend… Vedels Saro. S. 366.

— (en) n. ſ. Den Gierning at
—* indklemme; den Tilſtand at
bære indklemt.

Indkuner v. a. imperf£. indklinede. fup.
indklinet.

. Bringer en blødere Maſſe ind imellem en
" baarbere. At indkline Leer i Fugerne.
indkline Vor i en Horntloft,

Énapper.] Tilknapper, faaer til at ſlutte
ved Hielp af Knapper. It. Fiuler ved at
knappe over. Ut indknappe fn Trsie. Han
har indknappet fin Kiud under Veſten. (Laks
gebek.)

YndE napper, v. a. [Af knap, adj. See knap⸗
per, coar&o, imminuo.] Afkorter, for;
mindſtker, indretter ſparſommeligen. At ind⸗
knappe ſin Huusholdning, ſine Udgifter,
(Langebef.)

Indkneben, adj. partie. [dlf indkniber.)

1. Knap, trang, indſtrenket. Han far en mes
get indkneben Bolig, Hans Kaar ere meget
indknebne.

2. Om Dyr, hois Bug ſidder hoiere end Bry⸗
ſtet. Mynden har en indkneben Bug.

Indknebet, adv. Paa en trang, indffrænfet
Maade, Han har der meget indknebet hos
fig. Han boer meget indknebet.

Indknebler eller Indknevler, v. a. Siges

s til Skibs, naar man bierger et af de ſmaa
Seil blot ved at gisre det faft tilRaaen paa
faa Steder, for at det haſtigen fan tilfæeres
igien. (Lovenorn.)

%t Indknibelſe (en) o. ſ. Den Gierning at ind⸗

knibe. Figurligen bruges det og undertiden

Ind Ind 95
for: Indſtrænkning, Afkortning, ſtreng Qe⸗
conomte.

Indkniber, v. a. imperf. indkneb. fup.
indknebet. partie. indkneben. Klemmer
ſammen, indſlutter i ſnevert Rum; it. af:
forter, indſtrenker, formindſter. At ind
knibe ſine Udgifter. See kniber ind.

Indknibning Cen) n. ſ.

1. Den Gierning at indknibe, eller Tilſtand at
være indknebet.

2. J Sardeleshed: den Indbsining, ſom Ski—
bets Sider have over Vandet, fra Skibets
ſtorſte Bredde indtil Relingen.

Indknugelſe, Indknugning (en) n. ſ. Den
Gierning at indknuge, eller det, at noget er
indknuget.

Indknuger, v. a. imperf. indknugede. ſup.
indknuget. Inderykker med Magt, iſer
med Dænderne, giſr en Bule eller Huul⸗
ning i noget ved at knuge.

Indknytter, v. a. imperf. indknyttede. fup.
indknyttet.

1. Binder ind i ved at ſlage Knude; knytter

tet ind i et andets indfletter. At indknyt⸗
tenoget i et Torflæde. At indknytte Baand

i Haaret, i Heſtens Man.

2. Frembringer Figurer eller andet under Knyt—

| ningen af en Strømpe eller deslige. At
indknytte Navn i en Strompe.
| 3. Figurligen: indgaaer en nøie Forening el:
ler Forbindelſe, Bliver noie forbunden med,
indviklet i noget. Ar indknyttes i hemme:

lige Forbindelſer.

Indkobler, v. a. imperf. indkoblede. fup.
indkoblet. [See Kobbel og kobler.)

n. Indhagner, inddeler i Kobler. At indkoble
en Mark.

2. Dinder Creature fammen i Kobbel.

Indkoger v. a4. &. n. imperf. indkogte.
fup. indkogt. Gee koger ind.

1. v.a, Formindſter eller fortærer ved at fo:

St. Det maa indkoges til Halvparten. It.
forener eller blander med hinanden ved Kog:
ning. Saften af Urterne maa bel indko⸗
ges med der svrige,

2. v.n. Soinder ind ved Kogning. Malken
var indkogt fil mindre end det Halve, Man
maa lade det indkoge til Fierdedelen.

Indkogning (en) n. f. Den Gierning at inde
foge, eller den Tilſtand at indtoges.

Indkold, adj. Meget fold, gandſte giennem⸗
fold: it. indvortes kold.

Indkomme, Cen eller et) n. ſ. [Af indkom⸗
mer. Det findes og i ældre Sfrifter og Bi:
beloverfættelfer ſtrevet Indkom, i plur.
Indkomme. See Udkomme.)

1. Det ſamme ſom Indkomſt, Iudeget
Du ſtal udføre al Tiende af din Indkom⸗
me i ſamme Aar, s Moſ. B. XIV. 28.
Seleucus Konge i Aſta fod frewſticke aff fine
egne indkomme alle Bekoſtninger. 2 Macc.
III. 3. (Chr. IV, Bibel af 1607.) Du ſtalt
lide Sfade paa Kongers Indkom. Céræ
B. IV. 13. ibid.

2. Grøde, Rente, det ſom noget indbringer,
ifær om Jordeiendomme. Viingaardens
Indkomme. 5 Mofe B. XX. 9. Al Ages
rens Indkomme. 2 Kong. VII. 6. Han
fat give dig Brød af Jordens Indkomme.
Ef. XXX. 23.

Indkommende, adj. partic. [Af indkom⸗
mer.] Umiddelbart tilſtundende, næft paafol⸗
gende, fom man ſtrax fommer ind i, J
indkommende Maaned, Uge.

Indkommer, v. a. imperf. indkom. fup.

indkommet. partic. indkommen.

1. Gaaer ind, reiſer ind, drager ind, begi⸗
ver ſig ind. Han er alt indkommen. See
kommer ind, under hboilken Form dec é
Denne Bemarkelſe hoppigſt bruges, iſœer 8
daglig Tale.

2. Indfinder fig, møder, fremkommer. At ind⸗
komme til rette Tid. At indkomme for
Retten. At indkomme med en Klage, med
fin Anſogning, med Betaling 20.

3. Betales, ydes, ertægged. Ude Skatter ere
endnu ikke indkomne. De Penge, fom ind
komme af Biergverkerne. Der indkommer
aarligen ſaameget af Jordegodſet.

4. Tilſtunder, forefaaer umiddelbart. Det ſtal
ſtee i Ugen, ſom indkommer. Cangt

nd

96 Ind

Ind

Indkomſt (en) n. ſ. pl. Indkomſter, fom | Indkravler, v. n. imperf… indkravlede,

er meeſt brugeligt. (Af indkommer No. 1
og 3. Svec, Inkom/t.]

1. Den Gierning at komme ind, det, at een
fommer ind. Ingen fornam hang Inde
komſt i Stuen. (Ordet ev i denne egentlige
Bemærfelfe ikke meget brugeligt.)

2, Indtægt, hvad man aarligen erhderder fig,
eller paa anden Maade fager ind i Penge
eller Penges Værd; hvad der tilfigder en
offentlig eller privat Caffe. Statens Ind⸗
komſter. Hans Indkomſter ville ei for⸗
(laane til faa ftore Udgifter. Hand aarlige
Indkomſter belobe fig til 1000 Kdir. Sto:
re, ringe, rigelige, vige, uviſſe Indkomſter.

Indkorer, v. a. Udfyer inden til med en
foret Rand eller Bremme.
anfsres af Roſtgaard og Moth.)
og Foret.

Indkrenger, v. a. imperf. indkrængede.

See Kore

fup. indkravlet. (See kravler). Kry⸗
ber ind paa Hænder og Fødder. Barnet
"tom indkravlende i Stuen paa alle fire.

Indkredſer, v. a. imperf£, indkredſede. fup.
indkredſet. (Af Kreds, gyrus.]

1. Indringer, indeſlutter med en Ring eller
Kreds. Toekampen blev holdet paa det ind⸗
kredſede Sted.

2. Hos Jægere bemærker det den Handling,
at gaae omkring en Buſtſtrækning eler liden
Skov efter nyfalden Snee, for at erfare, om
Vildtet, hoig Spor man far forfulge, er
føbet ud af ſamme. .

Indkriget, adj. [Af Krig, ſinus, flexus].
Som der er en Krig eller Bugt paa, bugtet.

(Dette Ord Indkrigning (en) n. ſ. [af Krig, finus.]

Kaldes hos Skræddere eller. Syekoner den
Bugt efler Krig, ſom gisres paa Toiet, for
at det fan paſſe efter Legemet.

fup. indfrænget, [See Frænger.] Kren⸗Indkroben, part. præt, af indkryber. See

ger noget ind ad, eller Drager noget faales

Ordet.

des ind, at den Side, fom var ud, kom⸗Indkrog (en) n. f. pl. Indkroge. Et hem⸗

. mer derved fif at bende ind ad. At indkræen⸗
ge en Handſte. Uegentligen:“ Sneglen ind

krænger fine Horn. V. S. Skr. R. S.

2D. 6. 291.

Indkrængning Cen) n. ſ. [Uf indfrænger.]

— Den Gierning at indkrange, eller den Til:

ſtand af være indkraænget.

Indkraæver, v. a. imperf. indfrævede. fup.
indkrevet. [See krœver ind). Indfor⸗

drer, begierer at noget ſtal gives ind eller
erlæggee. Ut indfræve Penge, Star,
Gield. |

Indkraver (en) n. ſ. En Perſon, fom ind;

:— Fræber noget.

Indkraæpning (en) n. ſ. [Af indfræver).
Den Gierning at indfræve; deg, at noget
indfræves.

Indkrammer, v. a. imperf. indkrammede.

ſup. indkrammet. Krammer eller trykker Indkryber, v. n. imper

noget ſammen, at det bliver mindre eller
falder i Folder. (See rammer).

Indkrav (er) n. ſ. Det ſamme ſom Ind⸗

. Frævning. (kangebek).

meligt Sted i et Huus, en ſtiult Vraa, Afs
frog. (Langebek).
Indkrummelſe (en) n. ſ. Den Gierning ac
bsie eller krumme noget ind ab.
Indkrummier, v. a. imperf. indkrummede
ſup. indkrummet. Boier eller krummer
noget ind ad.

Ved den ſtæerke Ildebrand —

vare endog Marmorfliferne gandſte ind —

krummede. Bruges ogfaa recipr.

Ritt:

Indkrybelſe Cen) n. ſ.

. dod hun bugted' Viger indkrumme fig."

Nyerup's og Rahb. d. Digtet, Hiſt. 3 D="
S. 227.

Indkrumning (en) n. ſ. JAf indkrummer]). T

Den Gierning at boie noget ind ad, ellen —
det, af være indkrummet. Jernet brag

under Indkrumningen.
Den Gierniug ar ⸗—

See Indkrybning
. indfreb. ſup —
indkrobet. partie. indkroben.

krobe ind.

1. Kryber, klavrer ved Hielp af Hænder vgP

Tyvsen var indkro⸗
See kryber ind.
2. Krym⸗

Fodder et Steds ind.
ben af Vindnet.

Ind

Ind 97

2. Ervmper ind, trakker fig ſammen, bliver | 2. Indlader fig, v. rec. Giver fig i Færd

mindre.
ningen.

Indkrybning (en) n. ft. Det ſamme (om
Indkrybelſe; it. Indfvinding, Formindft:
ning i Omfang og Storrelſe. Ved Ind⸗
krybning giennem Vinduet. Naar loſt
Toi vafteé, taber det endeel ved Indkryb⸗
ningen.

Indkrymper, v. a. & n. imperf. indkrym⸗
pede. fup. indkrympet. Gisr noget fnev:

Klædt & er indkrobet ved Valk⸗

med, vover fig ril, begynder paa. San bar
indlade fig i en langvarig Proces, i en uber
hagelig Trætte. Han har indfadt fig alt
for dybt med dette Fruentimmer. Ar inde
lade fig i Fortrolighed med cen, Han er
ikke verd at indlade fig med. At indlade
fig i Trætte, i Samtale, i Krig med Ros
gen. At indlade fig i Egteſtab, 3: gifte
fig. ”Derfom alt for mange indlade fig
udi Seiladfen. « Oecon. Maa. II S 259.

tere, end det var før, ved Krympning; it. Indlader, v. a. imperf. indladede. ſup.

bliver mindre, træekker fig ſammen. Toiet
maa indkrympes endnu mere, Ved Fug
er Toeiet indkrympet. See krym⸗

ind.
od Éenmpning (en) n. ſ. Den Gierning at
indkrympe, elfer der at indkrympes. Sfræd:
urne regne altid noget for Indkrympnin⸗
Sitter, v.a. imperf. indkylede. fup. ind⸗
kylet. [Hos Langebek indkyvler]. Brins
ger noget ind paa et Sted ved at kyle eller
fafte det med voldſom Fart, Ar indkyle
Grene giennem Vinduer. Gee kyler.
Indlaan (et) n. ſ. Laan, ſom ſteer hos An:
dre, bvad man ſelv laaner af Andre; mob:
fat Udiaan >: Laan til Andre. (Langebef).
ndlaaner, v. a. imperf. indlaante. fup.
indlaant. Giør Indiaan, laaner af andre,
faner Penge ind ved Laan. (Modſat udlaa⸗
her.) At give fem Procent af det man
indlaaner. (Langebek).

Indladelſe (en) n. ſ. Den Gierning at til⸗
ſtede een Indgang til et Sted, Indlukkelſe,
tilladt Adgang. Man botter Billetter ved
Indladelſen til Skueſpillet. Klokkeren
Bar Opſyn ved Indladelſen iSkrifteſtolen.

i diader, v. a. & recipr. imperf. indlod.
Aup. indladt. [Af ind og lader, fino,

oncedo.]
… ” Fader gaae ind, lukker ind, aabner Adgang

il et Sted. Efrerat Fienden var indlade i

yen. Dev fan ingen flere indlades. At

Sk ndlade cen igiennem BDagdøren, indlade

Wen til u fig.

indladet. [af fader, onero.] Fører Laſt
ind iet Skib, tager Ladning ind. At ind⸗
lade og udlade er Skib. (Langebek.)

Indladning (en) n. ſ. [Af foregaaende Vers

bum.] Den Gierning at bringe Laft i et Skib.

| Andlæg (er). n. f. pl. Indlæg eller Indleg⸗

ger. (D. Lov.)

1. Egentlig: hvad man lægger ind eller indſlat⸗ i
ter i noget andet.

2. Forkortning, Yndlægning, det at noget
lægges ind, gisres fortere efter ſmallere.
At aisre Indlæg paa en Kiole.

3. J Rettergang: ſtriftlig Klage eller Fores
filling, er Skrift, hvori man fortæller Sas
gens QOmftændigheder, anferer Grundene
for fin formeentlige Net, og derefter gior
fin Paaſtand oa Frettefærtelfe. Det faldes
ogſaa et Forfæt. (libeflus actionis.) 6.
Nørregaards Proces 1 D. S. 386. ”Pros
curatorerne (Pal tillægges noget til Løn, for
Stævninger at udkaſte, Supplicatzer og
Yndlægger at forfatte. DL. 1 —9— 12.

4. Det ſamme ſom Indlager. D. Mag. IV.
S. 170.

Indieg , mn. ſ. Fattige Folk, ſom forſones af
Boigdens Fattigvæfen i Norge. (Wilſes
norſte Ordſamling.

Indlaeggelſe (en) n. ſ. [Af indlægger.]

1. Egentlig: den Gierning at lægge en Sing
et Steds ind,

2. Pladſers Beſattelſe. F. Ex. det cheolooiſre
Facultet har ene Ret til Eindenters Ind⸗
fæggelfe paa Regentſen.

LE; Erhoervelſe. WEres Indleggelſe

98 Ind

Ind

| 4 Det famme fom Indlæegning; bet at man | 8. Indlegger fig hos eder i, a: indtinger,

gisr en Ting kortere eller knappere, ved at læg:
ge den ind, eller bøje den fammen i Folder.
5. Bruges det om Skibe, naar de bringes ind
: til deres Oplagsſted. (Løvenørn).
Yndlægger, v. a. imperf, indlagde. fup.
- indlagt. See lægger ind.
1. Lægger inden i, bringer er Steds ind. At
"+ åndlægge et Brev i et andet. At indlægge
r Befætning i en By. At indlægge fin Søn
"då eeng Huus, 3: indtinge, give i Koſt.
2s Henlegger, nedlægger, giver i Forvaring.

Det Gods er indlagt i Forvaring paa Pak⸗

huſet. At indlægge fine Bare, naar de ikke
funne fælge.
3 Frembringer, fremlægger, kommer frem
, med. Vil De indlægge et gode Ord for mig
. hos ham? Dette Document er indlagt i
Retten. ”Jeg vil allene fremføre, hvad jeg
. for vift fan udgive og indlægge klare Docu:
menter for. Vid. S. SÉr. VII, p. 506.
4 (J Snedkerhaandverket:) Belægger, uds
ſtafferer med adffillige Troſorter, Been,
Guld, Sølv x., hvoraf fiirlig udſtaarne
ESmaaſtykker befæfteg i dertil paſſende For⸗

dybninger. At indlægge et Bord med Iben⸗

holt. Dan er en Meſter i art indlægge med

indqvarterer fig, drager ind fom Gieſt. Han
har indlagt fig underveis hos en gammel
Ben. At indlægge fig i et Herbergeerhuus.
See fægger fig ind.

Yndlægning (en) n..£. [Af indlægger.]

1. $ Almindelighed, det ſamme form Indlæge
gelfe, (Dog med Undtagelfe af Bemarkel⸗
fen No. 3 og No. 5, Hvor det iffe gierne
bruges.) | :

2. J Sardeleshed: Indfatning, Belægning,
den Gierning at indlægge, i Bemarkelſen
No. 4.

Indlending (en) n.f. pl. Yndfændinge. [Af
ind og Land.] En fom er født og opdragen
i Landet, et Landſens Barn. Modſettes
Udlending. |

Indlændſt, adj. [Af ſamme Oprindelſe.]
Det ſamme ſom indenlandſk; ſom er af
Landets eget; ſom avles, frembringes eller
gaaer for Øg i Landet. Indlændſte Konſt:
nere, Det er indlændffe Oxne. Landet
plages af indlondſte Krige. Indlondſte
Exempler. (Langebek.)

Indlaenker, v. a. [See lenker.] Sætter i

Lænter, omgiver, fængsler med Lænfer. Dan

fidder indfænfet i Fængfel.

Guld, Sølv 0. f. v. Indlagt Arbeide. (I | Indlaenkning (en) n. ſ. Den Gierning at inde

denne Bemarkelſe bruges Præpoſitionen al;
lene foran.)
5. Lægger til Land, fører nærmere til Lander,
: bringer til Oplagsſtedet. (om Skibe.) SÉi;
Get er indlagt i Havnen, inden for Bom:
men. JF denne Bemærtelfe ſiges ofte ellips

lænfe, eller det aft være indlænfet.

Yndlærer, v. a. obſol. Oplærer, underviſer,
bibringer cen Kundſtab om en Ting. ” Huil:
fe en wore faa mangfoldelig oc fan grunde:
lig indlærde vdi Guds Ord.,, Tauſſens Poſt.
S. D. fol; 184.

riſt: at lægge ind, for at lægge Skibet Yndlager (et) n. ſ. pl. inus. [(Germ. Einla⸗

ind. F. Er. Han kunde ikke lægge ind igien⸗
nem Bommen, fordi det var Helligdag.

6. F Biergvidenſtaben: indlægge Stempler
iGruben, 3: at bebygge Gruben ved at ind⸗
ſpende Tommerſtokke pan Fieldvæggene,

deels til Styrke og deels til Bebpgninger.
(Bruͤnnich.) |

7. Indlegger fig 2: Erdhverver, forſtaffer
fig, nager, opnager, erholder. Han vil
indlægge fig et udsdelige Navn. Ved dette
Fog indlagde han fig megen Ere.

ger. Obſtagium.) Et Slags Forpligtelſe,
naar cen der ikke betaler eller opfylder en
Contract til rette Tid, maa lægge fig ind
paa et eller andet Sted, helſt et offentligt
Herberge, og iffe vige derfra, førend han
betaler eller afgisr Sagen. Ar holde Indla⸗
ger. At mane cen i Indlager. (Langebek.)
Ordet er af tydſt Oprindelſe, ligeſom Skik⸗
ken, der endnu er gieldende i Hertugd. Sles:
vig. (G. J. F. Hanſens Beſchr. d. Herzogth.
Schleswig. S. 298.) Det forekommer hoe
Dvig;

Ind

Hoditfeld, i D. Mag. IV. p. 32, og i Bid.

Selſt. Skr. IV. p. 64. See Maning.
Yndlagt, partic. af indfægger.

ndland (er) n, ſ. Den Deel af Landet, ſom

er borte fra Kyſterne; modfærtes diſſe.
”Rord: og Indlandet ere ei faa meget be;
boede af de Handlende. Top. Journ. f. N.
16 H. 6. 14.

Indlandshav (er) n. ſ. Et Hav, ſom ligger
midt inde i et Land, effer er gandſte omrin⸗
get af Land. ”"Øfterføen Gar været er med
Oceauet uſammenhængende Indlandshav.
(T. Rothe.) V. S. Skr. N. S. IV. S. 164.

Indiandſt, adj. See indenlandſt, ind⸗
lendſt.

Indlanger, v. a. imperf. indlangede. ſup.
indlanget.

Ind 99

tieneſten. Preſten Gar i Dag indledet tre
Barſelkoner.

3. Om Tale og Skrift bruges det og, naar
een forbereder fine Tilhsrere eller Læfere til
at modtage Foredraget. Han veed meget
godt at indlede fine Grunde, Beviſer.

Indledning (en) n. ſ. pl. Indledninger.

1. Den Gierning at indlede, eller det at ind⸗
ledes.

2. Fortale til ce Skrift, hoorved Læferen bes
tedes til at forfaae Bogens Indhold, og
fee det fra rigtige Synspunkter; it. de for⸗
fte og vigtigſte Grundtræk til en Videnſtab.

Skriftet begynder med en fort Indledning.
"Han har ſtrevet en Indledning til Philoſo⸗
phien. Man folder hans Indledning til
Hiſtorien for et Meſterſtokke.

1, Rekker ind igiennem en Aabning. At ind⸗ Indleer, v. n. imperf. indloe; fup. inte

lange noget igiennem Vinduet. (Langebe£.)
2. Naser ind til, opnaaer, kommer hen. til,

feet. Leer hemmeligen 608 fig fetv. (Langes
Get.) Er fun lider brugeligt.

eller ind i. Han er endnu ikke indfanget i|Indleg, indlegger, 0. f v. Sec Indlæg/

Boen, i Havnen. (Langebek.)

indlogger.

Indlapper, v. a. imperf. indiappede. fup. Indleier fig, v. recipr. imperf, indleiede.

indlappet. Indſver en Lap ſaaledes, at
— Ven fidder inden for Hullet. (Langebek.)
Indlaverer „V. n. imperf. indlaverede. fup.

fup. indſeiet. Tinger fig i Huus hos een,
tager Bopæl tif Leie. Han har indleiet fig
paa et Vertshuus.

indlaveret. Seiler frem og tildage under Indleirer fig, v. recipr. imperf indleirede.

Modvind, for derved efterhaanden at kom⸗
me ind til et Sted eller i en Havn. At inde
lavere med. er Stiß.

ndledelſe J (en) n. ſ. [Af indleder.) Den
ndleden Gierning at indbringe, indføre
eller lede noget paa en hielpende Maade ind
til et Sted; Bruges ſaavel om Ting, ſom
erſoner. Vanders: Indledelſe eil Byen
ſteer ded Render. Den Blindes Indledelſe
i et Huad.' (Urigtigen bruges det i Stedet
for Indledning)

fup. indleiret. Leirer fig inden vige Grænds
ſer. Han indleirede fig paa Senen imel⸗
lem Fieldene. (Langebet.)

Indlem (et) n. ſ. pl. Indlemmer. Det ſam⸗
me ſom Indvold (hoilket dog er meer als
mindeligt.) ” Stregs Kratferens Indlem⸗
mer… Muͤllers Zool. Dan. s Dd. p. 160.
”Dette Indlem (Langen) hos Dyrene,

Rn peke G. af Norſte V. S. Sr. 1 Bd. G.

Indiſameiſe (en) n. ſ. (Af indlemmer] Den

dleder, v. a. —* indiedede. fup. inde | Gierning at indlemme, eller der ar. indlem⸗

ledet.
» Fører im, Singer. til et Sted paa en hiel⸗
peade Maade. Gee feder ind.
FB . Det bruges og abſolute om den Kirkeſtik,
naar en Præft ved Kirkederen med en fort
Sale modtager tm Barſelkone, forſte Gang

hun efter fin Barfelfeng vil bidaane Suden
2

mes. Forend hans Indlemmaiſe i Lavet,
i tSelffabet, .

gIndlemmer, v. a. imperf. indlemmede ſup.

indlemmet. [Af ind og Lem, membrum.)]
Optager fom Medlem å er Gamfand, ind:
. fører iblandt, forener med, Haner inde
lemmet i Selſtabet. At være indlemmet i
en

100 Ind Ind

en Samilie, 2: forenet med en Familie ved | 2. Befæfter et Sihkke Metal i ef an
Svogerffab eller paa anden Maade. At! Lodniug. F. Er. Er Fængthul af (
indlemme en Provinds i Riget. ” De inds| indloddet i denne Byſſe.
lemmede iblandet fig de forrige galliſte Be: | Indlodſer, V. de imperf, indlodſed

boere., V. S. Skr. N. S. V. 6.86. | indlodft. [See fodfer ind.] Fører
Indiemning Cen) n. ſ. [Afindfemmer.] Der]. i Havn, bringer der ad en filter. Vi
at indlemmes, Havnen. (Siges om Lodſerne elle

Indleverer, v. 2. imperf. indleverede. fup. | mændene.) Sfibet blev godt indlodſe
indleveret. [Ser feverer,] Giver ind, ſen— i Havn af Lodfen.). Han tog 100 &
der ind, Aher ind. Ar indlevere er Skrift., at indlodfe Skibet.
en Anſogning, en Regning. (Langebek.) Indlodsning (en) n. ſ. Den Gierning

Indlevering (en) n. ſ. Den Gierning at ind:| ge et Skib i Havn, eller det at: indlo

” fevere, eller det af indleveres. bringes ind i Havn ved Hielp aften

Indliggende, partic. af det ubrugelige v. n. Indet (et) n. ſ. pl. ſom ſing. [af
indligger. Som ligger inden -i en anden! Lob.)

Ting. Indliggende Skrivelſe. (Langebe€.) | 1. Indfart, Indſeiling. En for $
Oftere bruges indſluttede. Menneſter var ſamlet, for at ſee

Indlimer, v. a. imperf, indfimede. fup.) Indlob i Havnen:
indlimet, [See limer.] Foſter een Ting med | 2. Det at flyde ind, Vandets 806, In
Liim i en anden. At indlime et Blad ien . til et Sted. Jug der hvor Vandet
Bøg: ; ) Indlob. Canalen har fr Indleb:i
Indůͤrker, v. a. imperf, indlirkede. fup. ind⸗ (J ſaadanne Tilfælde bruges ufterel
Alirket, [See lirker.) Faaer noget ind paa en |.3. Munding, Aabning til et. Hav elle

… femfældig Maade, vender og dreier enTing| igiennem Vandet løber ind. Skibe

ſaa længe til den gaaer ind. (IdagligTale.)| ani Indlobet til Havnen. Et ſnede

Induiter, v. a. & recipr. imperf. indliſte/ ligt Indlob. Indlobet tilder ſort
de. ſup. indliſtet. lat Liſt, Éraus. See 4: Anfald, Angreb. At støre; Sndli

liſter ind.] :&lenden. .
TYR Fører ind paa en hemmelig og uiſtiß Maa⸗ Indleber; V. n. & a. impen£, iudtel
de. At indlifte forbudne Varer. indløbet. partie. indløben. Se

2. Indlifter fig, recipr. Medens alle fov,| ind, Gvilfér meer bruges i egentlig
havde Tyven indliftet fig I Kammeret. Fi: ſfom indlober i de uegentlige og figur!
gurligen; Uagtet al anvendt Flid, har;dog | ;mærfelfer;g 0 2. ;
een og anden Aweſeu indliſtet fig Serif 1. Kommer ind; towmer til tt. Gia

tet, "k Der er iffe; fømmeligt: af komme⸗

. AIndliver, v. a. obfol. imperf. indlivede. indlobende tu Folk. (See løber ni
fup. indlivet. Satter ind iblandt, famler | 2. Anfalder, løber ind paa. At indl
nnder eet med, indlemmer i,er Begeme. (auJ under Klingen, paa Lidet. Langebek.

gehek.) ” Guds Mact ſtal da ide være ſein, ges dog meeſt: med Præpoſ. bag eß
St ſame igen diſſe torve Been, Oc Sielen ij løbe cen ind paa Livet.)

Kroppen indliffue., (P. Jeyſen Hegelund.) 13; Indhenter, aplobue, manttibebnt lebe
adlodder, y. 2, imperf, indloddede. fup.| er det en let Sag at indlobe. Dar
indloddet. [See lodder.] ham, førend Gan kom ud af Porten.

1. Bringer et Skib ved Looning forbi farlige | 4. Floder ind, rinder ind. Vandet er
Grunde ind i en Sagn. Lodſen har indlod⸗ bet iSkihet, medené: det blev talfarre
Det Skibet. NERE RENEE lober ind.. SE Da Te

. W 5.

3. Jadteiler, indfarer. (Bruges "Safa abſo⸗
jute.) Der er etedeiligt Syn, at fre et Skib
indlobe en Agon; (Bi fare Stibet lobe
ind) Han indløb underveis vaa Madera.
(neml. med fir Skib.)

6. Ankemmer, kommer til Hende, , fommer til;
det Geftemte Sted. Deune. bigtige Tidende].
er i Dag indloben med Poſten. Deres fif:
Brev er rigtigindføbet:

7, Bliver mindre, krober ind. Soiet tt meget |.
indlobet i Valtningen. Ved den anden»
Voffuing. vil det indlobe, endnu mertje.

8. Lader komme ind huelfenr, giver Indpäs.
Han lod meget ubedkommende indlåbe i fin
Sale. Han lod ogfaa et Qrå indlobe, o
ban fagde ogſaa fin Mening.

9. Hænder fig, feer, møder, indtræffer. Der].

fan indføbe Ting, fom man mindſt venter
fig, Medens hau var fraværende indlob den
Ulykke for ham, at hans Huns brændte af.
10. Haver Indſlod i, faaet i Korbindeiſe med, d.

Haver Sammenhaug med. Denne —R8b J

lober juſt i min Haandtering..

14. v. 4. Indſeiler, bringer Skib i Habn.
>” Serfom Skipperen herimod fordriſter ſig at
indlobe Skibet. Frid. II, Goret. C. 60.

In, ved. Løber omfring. ie an, dem alle til
i ende; ; har indlobet et feet Sthtke Jord
SF Getjoer Salg GUDER — 8.6: Sr: III.

—— og Indloben (DK nj 3 lut

indlober.) sl.
Optoben/ Mdhentning ved pre 34

—— Sabina, Yad poi: gan

2.
8

—*8 53 913 5595 SV n 1
X vdloboſted (49 DÉ [str Indlobos Steb.]
— Savn, höor et Skih fan: løbe. md, 9

==

Widee, Vi a⁊ See indlodder Re. 2 E

dioft et Gamer: noget op pos fler sind i

bette Cindy pvedd: of daterer rifler er.

Ur indlofte er arti ſin Sae rn!
mdløfer, va. imperf. indlofede; indloſte.

fup. indloſet, indleft:: [Gee loſe ind.)

dorian betalex Penge lex gqipa noseti

— Va impeorfo indloftede. fup. |

Ind MOI

Exrffatning for at fane en Thug tilbage. ”. Ae
indloſe fit Gods fra Us fiftenepufer. Pantes
godſet maa. ſnart tables. | |

Yndlasning (en) n. ſ. (Af indføfer.]

tr. Den Giersing af indløfe, eller bes at ind⸗
lsſes. Bodlets, Vantets, Bangernes Ind⸗
losning.

EN J Blergeidynfaben bruges det i Særdeles:
hed om Indleveringen af Ertfer, der indes
holde fmelteværdige Metaller, til Smelte⸗

„hyötterne, Hoor de modtages, imod at erſtatte

det indeholdte Metalii Penge.

3. J Sammenſetninger ·

*23 Indlesningsgods (0). nifs Der Get,
ſom fan indiefes.

6 Indlosningspenge, n. c colle£t, Pens
ge, fom anvendes og betales til Indlos⸗
… Sing af noget .

c) Yndfesningéret Cen) n. GG biecridhed
Mil: at fudfrie noget, ſom allerede: et" folge,
"Jelter. paa anden Racde vmmen i andres

Hender7

d) Indlosningsſum (en) mid. Det hele
Pengebelob, ſom gives for. Indlesningen
af noget:

YndidÉkelfe Len): n. £ om indlokfer.7. Den
| fi

Gierning, ved Overtalelſe og. gode Oad at
dringe een ind pan et DD, sv gun:
Indtoffer, v. a. imperf. indlokkede fup.
indlokket. (See Jok her and. J Bruger Over⸗
talelſe, liſtige Ord eller Ticerian fer et ſokke

eeg.di at zoaetind voa et Eted. Dw verd
EN aedt at indlokſie Manta til Ag |
dlokning.dentauke Den Gjerning atinds
ledere Ude: det etunddatkes. Den: Inelok⸗
ning koſtede mig poll Gulduhr ·
Indlovenyv. a.imperf. Adlobede. fup:
indlovet. Indoqded, korbinder fig til, ed
un ofre, Hvad moan char indlovet; bør san
hoſderr( Oriſges —5 S. Søndre Der
" ſtr. ever Bor.) 27: 147: .
Indlukbe (et) nic pinden. En, Fold
meller Plads, ſom er omgipen med Hagn og
Lukkeiſe. Qubaget bliver om Aftehen drevet
ind vet Indlukke.n. J Serdeleshed druges
net om: at didet ivdha gyet GE he Innere

v.

102 | Ind Ind

ftos, Chriftian den Stettes Indiukke ved] ſtisrre Eftertryk end "de nfammen fatte Ord:
Frederiksborg er nu ikke mere iudhægner. | Ear, lys, tydelig, o. fl.
AIndlukkelſe Cen) n. J. 1. Den Gierning at Indiyſ ev, v. a: imperf. indlyſede, indlyſte
dukke een ind uden fra, ar aabne ham Jnds] fup, indlyſet, indlyſt. [See lyſer ind.1
s flg al on STEN es — ſom Luk⸗ rer Lys foran ing at han tan fee at
p angebek. komme ind. At in cen å Giuen. Han
Yndluffer, v. a. imperf. indlukbede og ind⸗blev indlyſt af co —8 em Da
lukte. fup. Indf beg; 0 og indlukt. [Sce —** (et) n. f. pl. ſom Sing. Maal paa
% —5 J iader, aabner And ug fi ae HUE ; — 58 der baade 8 8 *
aabn ga or aa an vinder baade paa In
cen, ſom er uden for, at hen fan fomme] maal og Udmaal. (Langebek.) P
inn. CDemmeemerife megen (or dene Sypmikaler, va. impeÉ bibmaalbe. fap,
af indelukker.) Han er nylig. bleven inde —** Eee ind. Modſat ude
lukt af Bagdsren. Han ſtaaer se Porten, | —c6 De . tu
for at indulge golf, Giger masi derimod: maaler. Han var her; baade da Kornet blev
Han faner der for at indelnÉÉe Folf; da er indmaalt. os da Det blev udmaalt. (Langes
. et: for ae f t frø rre dem de, af Be et kunne 2. 2 ældre Skrifter: ir ſamme ſom tilmaa⸗
| er, ” Naar dennom indmagleg med Deres
2, er ha ne imbhægner —* egen Skieppe.« (>: Naar be fane ſom de
Muur. Hans Have er endnu tree indluk⸗ forſt gidt.) Tauſſens Bop. S. D. fol.
"et. (Langebek.) ig
ndmaaling (en) n. ſ. Det Gierning at ind⸗
* ——— te fap. maale efler det at indmaales. Ar være tils
"lede ved Srtmaatingen, FE

ſwaaſynge. Hur. fik endelig Barnet indlul⸗
let, llet a Sovn. naIndmad (ea) n. £. [Svee. Inmåte.), Ind dol⸗
Indwurer v. 23 imperf.: indlurede. fup. Be, aft: hoad fpifelige: ex inden i. et ſlagtet
indluret [Gee ſlurer J. Bitringer paa enEreotut, fom Lever, unge, Hierte o. v.
Indmængelfe (en) n. f. [Af indmænger.]

hemmelig og. underfundig Maade, te inde!
iure én Tanke, et Unflag i een. Den Gierning at. iudmænge eller blande eet
det andet, Ibiandeiſe. pp .

—**— (in etter er) a. iſ. pl Indihkeer.
Enemarke (Anfotes 8* af" Langebek. Indmenger, via. imperf. ladmengede
meine manet. bemarke det amme fm]! fup. indmanget. [Germ, anmengen]
RONNIE, ek dykte eilet Jordiod/ ſoin lig⸗ 1. Biander ſammen, blander eet ind ellem
ger inde ved Gaarden) i 50 rn 'uogett andet. Foruðden derte vare endun

Ind tyſowe ad). —— fØFufte tærePlartic, |.- andre; Ting indmeengede i denne Eenmen⸗
af: mdlyſer, fork verber neuir., hoiitet ittke — færning.
ruger bort Sprog: gadens med Præpoſ.2. J ſigurlig Bemerkelſe og recipr.3: een:
"bag efter: See lhſar v. n.] Dotte Ord er |: meoerge fig Vandret Forretninger, duverom⸗
å nyere Tider indført i Coroget og brugt ef: I: mende Ting: WMreævroſittonen maj sed. bette

for Bet yde inleuchtend fore flar ser ke |. Berbum ike færre Bag efret.) 1 5 ;

æget ſLys, tyhdelig, overbtviferide, forte let Yndmænhriing (en) ni f. Gee Zabmcngelfe.

ifattes. RER udelt Tolol er det fart benge | Indmengſel 65 n. ſ. pi. Indmængslex.

im" af manbeilge Overfærtere, og hav kun fun⸗En Ting, ſom blandes eller ſammen med en

Cdel Medhold / fordi man trdede, at det Hapde.|: eller ſlete andre Ting; Blandingsded "Cu:
åt ian

Ind

Ind 103

jlan er et gedt : Gud mængfd i madeſtdr⸗ Ind matriculering Cen) m. ſ. ſAf foregaaende

kende Lægemidler.
Indmager ,adj. Meget mager, færdeles mas

Verb.] Indforelſe, Indſtrivning af et Navn
i offentlige Fortegnelſer.

"ger, fom er ikkun Skind og Been. pan er Indmurelſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind:

tet indmager.
gudmaneiſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗
mane.
Indmaner, V. 4. imperf. indmanede. ſup.

mure, indfatte eller omgide med Muur. Ste:
nens Indmurelſe i Væggen.

Indmurer, v. a. imperf. indmurede ſup.
indmuret. ſSee murer.)

indmanet. Driver ind ved Maning, Fræver | 1. Befaſter med Steen og Kalk i noger. Dan

: ind ved ſtorke og idelige Fordringer. (Bruges

aldrig med Bræpoftionen bag efter.) At
indmane fn Gield· Eangebet.) See ma⸗

ner.
Indnaning Cen) n. K Den Gierning at ind, |

mane, eller det at indmaneds.
Indmark (en) n. ſ. pl. Ivmarker.

… SDiffe Bomand have gode Indmarker. Til
Saarden hære tre vel dyrkede Indmarker.
Deraf de ſammenſatte Ord: Indmarks⸗

ager, Indmarksjord, Indmarksſad ꝛc.
3: Uger, Jord, Sæd af en Indmark.

Indmars Ken) n. d. [Uf ind og det franſte

marche. Germ. Einmarſch. Dette frem:
mede. Ord bruges blot om Krigsfolks Uns

komſt eller Judryffen i en By eller et Land. |

En!
Mark, fom ligger nærmen ved Byen eller |:
Gaarden. Modfærses Udmark, d: en Mart, |:
ſom bigger længſt borte fra en By eller Gaard.

lod indmure en Steentavle I Væggen.
indmuret Broggerkiedel.

2. Omgiver, indhagner med Muur, fætter en
Muur omkring noget. At indmure en By,
en Have, en Plads, en Kirkegaard.

3. Indſlutter inden Muur eller murede Væg: ”

ge. Ar indmure cen i et Taarn, i et Fæeng⸗

ſel. Han blev dømt til levende at indmu⸗
ves. Figurligen: Han fdder beſtandigen
indmuret inden. fire Vegge.

Indmuring (en) n. ſ. [af indmurver.]

Te Det ſamme ſom Indmurelſe.

2. Det, hvori noget er indmuret, Muren, hoor⸗
med noget er omgiver. Indmuringen om
di edelen, Der er et Hul. paa Indmurin⸗

En

Bndnagter, v. a. iwperk. indnaglede fup.
indnaglet. [Sce nagler. ] Slaaer Som iu
ler Nagle ind.

Ved Borgerſtabets Indmars vare mange Indnagling (en) n. ſ. Den Gierning at ind

Tilſtuere.

Ind marſerer, v. n. [Af lige Oprindelſe.]
Rykker ind, træffer ind, drager ind. (Blot |
om Soldater og hvad der regnes blandt

Krigsfolk.) Regimentet er i Dag indmar⸗

ſeret i Byen. "

Indmarver, v. a. imperl. indmarvede. fup.
indmarvet. [Ur Marv, medulla.] Inden:
der til det Inderſte og ligeſom til Marven.
»Da jeg bekom hans Blod, blev Modet med
indmarvet. Forf. i de ſt. V. 2St. G. 72.

Indmatriculerer, v. a. [Germ, immatricu⸗
liren. Af vet lat. matricula.] Indforer et
Navn i en Fortegnelfe pda noget, ſom der

. efter offentlig Foranſtaltning Kal holdes Lis
fie over, Dan er iblandt de indmatricule⸗
rede Studenser, HEL

nagle, eller Det at indnagles.

Indnam (et) n. ſ. obfol. (Af ind og Nam,
ſumtio, adfudicatio.] Fremmed Faes Ind⸗
tagelſe eller Optagelſe, naar det gaaer i ans
den Mands Ager og Eng. (Langebek.) Kos
refommer i de gamle Love, Gee Indtagte⸗
fæ. ” Indnam kaldis og ſigis naor AQvæg
findig i Vong, enten i Korn eller Eng, og
da optages og indfærres i Huus eller Fold.
Chr. Oſterſens Gloſſar. S. 410, Ser jpdſte
Lov III, c. 50.

Indnarrer, v. a. imperf. indnartede. fup.
indnarret. Narrer cen fil at gaae ind, brin.
ger een til at gaae ind ved ſtuffende Tales
Han fif fam indnarret i Stuen ved mange
gode Lofter. (Langebek.) J

Ind⸗

Indpaling eler: Indpœtniug (en) n. ſ. Tur |

Indpakker, v. a. imperf. indpakkede. fup. |

104 Ind —

——

Indnaturet, adj. partic. obſol. Medfedt og] ſnort fane indpakket, ſaaledes fom hau ——

indgivet af Ratuten. ” Kiærlighed til vore| ver (d: gaae Fallit.) "Han Bar alt indpak⸗
Folk og Land er og indnaturet. (af en ket, 3: lutter fn Bod. Ligefaa i daglig Tales
gammel Liigprædifen.) om at gage bort, forlade det Sted man er
Indnemmer, v. obſol. Ut: Indnam | paa; dog altid med Præpufirtonen. bag efter.
Optager OAvæg, tager i Huus, tager ind til See pakker ind.
ſig. Eaungebek.) gIndpatning (eu) n. ſ. Den Gierning at ind⸗
Indoruee via. — * indpoder, poder. pakte, eller det ar indpakkes. Han er i Færd
ndoculering, Indoculation (en) n. ſ. Ge! | med Teiets Indpakning.
Indpodning, Podning. Indpalmer „V. a. Bemærter. til Skibs at hale
Indoſer, v. a. imperf. indoſede oa indoſte. Den loſe Deel af.et Ton til fg. (Lovenorn.)
ſup. indoſet og indset. [Sec oſer ind.) Jndpanter V. a. & recipr, imperf. inds
Oſer eller helder noget ind i en Ting. pantede. fup. indpantet.
Indosning (en) n ſ. Den Giernins at ind⸗ 35 Tager, tilegner fig Gods og Pant, hvor man
sfe, elter der at indsſes. ikke fan faae fin tilgodehavende Betaling i
Indond, adj. Meget ond, gandfte ond, fom | enge. At indpante fine udeftaaende Penge.
Der er intet Godt i. Han er ver indond. Atlt indpante én Gield. (Langebek.)
Indpeler, v. a. imperf. indpældde. fup. 12: Indpanter fig, .v. ser. (i ældre Strifter)
indpælet. [See pæler. og Pæl.] Indbæg:| . Tager:Pantit en andens Gods. (Hvitfeld.)
ner, omringer, indſlutter med Pote. De Indparrer v. a. imperf. indparrede. fup.
var en ſtor indpæles Plads. Kigusligen.:| indparret. Parrer Dyr ſammen i et Jude
Hele Slægrer og Urter (af Pianter) ere lufte: (Roſtgaard.)
ved beqvemme Kiendetegn blevne ligefom | Ind et og er) a. ſ. uden pl.
indpalede og fraffilse fra deres bem lignen⸗ —8& Gang, det at man et vel antagen
de Graldbrødre… DB. S. Gfr, X. S. 393.) -po8 een, har fri Adgang til ham. Han har.
megen Indpas der i Huſet. Ogſaa figurli⸗
gen: Ut give noget Indpas. Ved Uagts
ſomhed have diſſe Fell faaet Indpas i
" Syroget.
2. Stade, Afbræk, Indareb, Forhindring. At
gisre een Indpas i hang Embede, i hans
Rettigheder. Der er giort fam ſtort Ind;
pas i hans Næring. ”Naar den ene Nation
» vil anmaffe fig Seiladſen, andre til Ind⸗
indpakket. [See pakker ind.] . pas og Indſtrentning.. De. Mag. 2 S.

. Gyøber ſammen i en Pakke eller Bylt, læg: 6. ndvag paa Kirtens Sribed 0
ger ned i et Giemme. At indpakke fe Tøi il * Sam 5. fg 6. 250. Frih 8

"et Klæde, i en Kuffert, Jeg ſtal ſnart faae ”
—58 Han har alt indpakket (nemlig Indpasning (en) w. laif indpaſſer.) Den
fit Reiſetsi; Gan er reiſceſerdig. Gierning at indpaffe noger eller fane en
2. Heraf figurligen: Forfoner ver med Klæder Ting til at paſſe i en Aabniug eller i. et Rum.
imod Killde og Regn. Lad os blive pan Vog⸗ Det er faa pænt giort, at. man ilke fan ſee
nen,” da vi fidde faa vel indpakkede Man] Indpasningen. |
maa indpakke fig godt imod Kuden. Indpaſſer, v. a. imperf. indpaſſede. fup
3. Det bruges ogſaa figurligen, ifær om Hand: |. indpaſſet. Paſſer ind i, foier ind imelle
Sende, ſom det gager tilbage for. Han vil] ſamler cen Ling ſaaledes meder anden,
le de.

indpœlerJ .
1. Den Gierning at indpæfe eller. omgive mied
. Wæle, Peleſatning, Pæles Nedrammen.
2. En Rakke afVæle,. hvormed er Rum er inde

pælet. Han ſeilede inden for Indpolingen.
Indypakkelſe (en) n. f. laf indpak er.] Den).
Gierning at indpakke.

1060 Ind NE

—

—

land. Han føgte at indplante Dyd og Indpractiſerer, v. a. ISee pa i

Gudskundſtab hos ſine Bern. Annammer ger ind, fliæler ind, liſter ind, indſmu

Ordet, fom er indplantet i eder, Fac. I.) (Brages fun i lav og comiſt Stiil.)

21, ”Drifter, fom indplantes os ved Op⸗ Indpradiker, v. a. imperf. indprædifed

dragelſen. Sneed. Tilſt. I. S. 37. fup. indprediket. [Udtales og ſtrives 0;
Indplantning (en) n. ſ. Den Gierning at | ſaa indpraker. See pradiker.] Suger «

indplante; den Tilſtand at indplantes eiler overbeviſe ved megen Talen og mange Grut

være indplantet. de og Foreſtillinger, indprenter cen nog!
Indploier, v. a. imperf. indploiede. fup.) ved idelige Gientagelſer. (Bruges ikkun
indploiet. [See ploier ind.) en mindre ædel Bemarkelſe.) Det er ikl

1. Ploier for nær ind paa, gaaer over viſſe mueligt at fane ham der indprædifet. Hvo!
Grændfer med Ploven. At indploie paa en| " meget jeg end føgte at indprædike ham Fo
Andens Ager. | Delen heraf, fan blev han dog ved fin M

2. (F Snuedkerhaandverket:.) Sammenfurer,, ning.

ſammenfoier ved Fals og Fure, indkalſer. Indprager, v. a. imperf. indprægede. ſuj
Braderne ere ikke godt indploiede i hinan⸗ indpreget. [See præger.]
den. (Langebek.) | |” Trykker ind i, fætter Præg paa, bringe

Indploining (en) n. ſ. [Af indploier.) ind i bed at præge. (Jſer om Mønt.) Han

1. JAlmindelighed: den Gierning at indpisie;| . Billede er indpræget (præget) paa de us
det at indplsies effer at være indplsiet. Mønter. At indpræge noget i Solv,

23. J Beenlæren figes det, naar en tyndBeen:| Staal, Erts, Kobber o. f. v.
plade er ligeſom indfalfer i en dertil paſſen⸗ 2. Figurligen: gisr faſt og undſlettelig, bev
de Fure. (Saxtorphs Oſteol. 1 D. S. 27.) rer uforglemmeligen i Siden; it. indffæ

Indplukker, v. a. imperf. indplukkede. fup. | per. At indpræge noger i Ginder. Der
indplukket. Plukker af for at bringe i Huus. faſt indpvæget i min Hufommelfe. At ni
Alle Æblerne ere i Dag indplukkede. (Scej præge Dyd i de Unges Hierter. Hans fi
afplukker.) fte Tale har indpræget fig dybt i min

Indplukning Cen) n. ſ. Indſamling ved at! Han indprægede mig, at jeg fornem

plukke. gen maatte lægge Bind paa Noiſomhed
Indpodelſe (en) n. f. [Af indpoder.) Den! Indprægning (en) n. ſ. Den Giernin

Gierning at indpode. indpræge eller frembringe et varig: In
Indpoder, v. a. imperf. indpodede. fup,| Indffærpelfe.

indpodet. [See poder.) Indprammer, v. a. imperf. indpra
1. (J Havefonften:) Ymper eller poder en! de. fup. indprammet. [See pra
Qvift af er Græ ind i et andet. Hanharj ind.] Bringer ind paa en Pram, fi
indpodet en Kirfebærgvift i et Blommetræ. ved Hielp af Pramme. Skibene fu
2. (J Lagekonſten.) Bibringer ved Konſt er| gaae lige op til Byen, hvorfor ale
Menneffe eller Dyr en Smitte, Ar indpdo⸗ maa indprammes.
de Bornekopperne, Kokopperne. Indpramning (en) n. ſ. Den Gi
3. Figurligen i ældre theologiſte Skrifter: giør indpramme, eller det, at noget.
deelagtig, bringer i Samfund med. At væ: paa Pramme. |
re ved Daaben indpodet i Chriſto. JIndprentelſe (en) n. £ (Af in
Indpodning (ex) n. ſ. 1. Det ſamme fom| Den Gierning af indyrente.
Indpodelſe. 2. Det at noget n podes eller | Indprenter, v. a. imperf. indpr
er iudvodet. Man! feer intet Epor af Inds| indprentet. [See printer]
podningen. I. Trpytker ind i, indpreger, i

Ind

Ind 107

2. Figurligen er det meeſt brugeligt og bemer⸗ Indpropper, v. 2. imperf. indproppede.

fer: lærer cen noget med Flid, fæfter i
Sindet ved gientagen Formaning, Lærdom,
Erindring, Advarſel. (See indpræger No.
2.) At indprente noger i Folks Gemytter.
At indprente noget dybere ved daglig Be⸗
tragtning.
det, i Anfommelfen. ”Han indprentede
dem Lyſt til at blive i deres Stand. Sneed.
Tilſt. I. S. 26.

Indprentning (en) n. ſ. [Af indprenter.)
1) Det ſamme ſom Indprentelſe. 2) Det
af indprentes eller at være indprentet. Fi:
gurens Indprentning i Mønten.

Indpresning (en) n.f. [Uf indpreſſer.) Den

1. Driver ind ved Pryglen.

fup. indproppet. (Gee propper ind.)

1. Stopper ind i, putter ind i med Vanſte⸗

lighed eller i Mængde. (Medfører ſom of;
tet Begreb om for meget af en Ting.) At
indproppe Maden med Magt i Halſen.

Det ſtaaer indprentet i Sin: | 2. Figurligen bruges det, om fvad der ſteer

med Befvær, om at bibringe een noget med
megen Umage, Det er umueligtat fane der
Dreng noget indproppet i Hovedet. Han
har indproppet mange gale Begreber iDren:
gens Hoved.

Indprygler, v. a. imperf. indpryglede. (up.

[See prygler ind.]

indpryglet.
At indprygle

Drengene af Gaden.

Gierning at indpreſſe, eller det, at noget Faaer een til at huſke eller lære noget ved
indpreſſes, af man preſſer noget ind i el Hug og Glag. "Alt hvad ban lærte ig
fnævert Rum, eller ved Trykning fager noget | Ungdom, er blevet fam indpryglet.
til at blive mindre i Omfang. Indpuſter, v. a. imperf£. indpuftede. fup.
Indpreſſer, v. a. imperf. indpreffede, fup.| indpuſtet. [See pufter ind.) Blæfer ind.
indpreſſet. [See preſſer ind.] Knuger, Bruges og figurligen, bemerkende: at fætte
trykker, preſſer rær ſammen, giser noget noget t cen, overtale cen, indaive cen noget,
mindre i Omfang ved ar preffe. der. Ar Det har vift en anden indpuſtet ham.
indpreſſe en Bog. Bogen er faa ſtarkt Indputter, v. a. imperf. indputtede. fup,
indpreſſet, fom den fan blive. (Rangebek.) indputtet. [See putter ind.] Stifter ind,
Indprielſe (en) n.l. Norſt. Af indog Prier. | flopper ned i, flifter hos fig. At indputte
Gee Dette Ord.] Seilets Sammentrek,/ Maden i Munden. At indputte noget i 5
ning eller Reebning i Midten ved Priere, Barmen.
eller tynde Reeb. ”Man troer, at en Baad, | Indqvarterer, v. a. imperf. indgoarterede.
ved Seilets Indprielſe eller Gammenrynt;| fup. indqvarteret. [Af ind og Qvarteer.
ning, taber alt: for meget-af fn Fart. Gall. qnartier.) Lægger i Qbarteer, an⸗
Stroms Sande. 1 D. S. 408.- vifer Opholdsſted. (Egentligen om Krigsfolk,
Indprikker, v. a. imperf. indprikkede. fup.| og fun uegentligen eller i Spsg om andre Pers
indprikket. . ſoner.) Hos hoer Borger ſtal indqvarte⸗
1. Bringer ind ved at prikke eller ſette PunÉ: |: ves to Soldater. At indqvartere Krigs:
ter i. At indprikke fit Ravn i en Vortav⸗ folket i Boerne.
le, i en Sslvplade. 3Indaqpyartering (en) n.f. Auviisning paa Ops,
2. Omgiver, omringer, afdeler ved Prikker. holdéged til Soldater; it. Krigsfolket ſelv,
Det fom er indprikket, ſtal itfe afſtrives. ſom indlægges i et Hnus. gIblandt de
Indprikning (en)n. ſ. [Af indprikker.) Den! norſte Tropper, ſom vi flulie Have til Ind⸗
Gierning ar indprikke; det at indyprikkes eller qvaxrtering. Sneed. TH. 4 B.S. 129.
at være indprikket. | | J Gaar have vi faaet Indqpartering.
Indproppelſe og Indpropning (en) n. f.| Byen feed meget ved Krigsfoltenes Inde
LAf indprepper.] Den Gierning at ind:| . qoartering. Heraf haves de ſammenſatte
proppe, eller Der, at indyroppes. v 2

Ord: 21; . W
O 2 | 2) Inde

" —

ros Ind Ind

a) Indqparteringspenge, n; i. eollect. gIndre, adj. og compar. af inde, Se
— Penge, ſom enten modtages til Godtgis:| Der, indere.
— ringe BEER eller betales for Indreber, v. a. impert. indrebede.
69 Judabarteringoſeddel (en) m. ſ. An— indrebet. [Af Reeb:] Opmaaler ved +
af Reeb. (See Ordet reber.) At int
vpiisning fra Øvrigbeden, hyprefser Bor: | - en Sar. Cangeder)
gerne ſtulle modtage Srigefole Ind:
: qvartering. Indreebning (en) n. Å. Den Giernin
. 19 Yndqvarteringsffat (en) n. ſ. Skat, indrebe, Opmaalins ved Reb.
ſom betales for, at erſtatte Omfoftnitiger Indreed d, indreden imperf, og Parti
ved Indabartering. , indrider.
Yndraaber, V, a. imperf, indraabte fup. | Indregner 1 v. a. imper, indregnede.
” indraabt. Kalder uden fra ind ved at indregnet. (Uf regner, computo.]
raabe, raeber paa een, vat han ſtal fomme | ler tilligemed, rezuer i med, famme
ind. ” At indraabe Folk fra Gaden, . ;| ner med, iberegner. . (9 daglig. Tale h
Indraadden, adj. Raadden i de indre Dele,| der oftere iregner.) At indvegne
ſom inspendigen, er gager t Forraadnelſe, med i Summen. ”Fornefønde Laud er
. blowiaadden | Pæreit er gange, ndraad⸗ delis forvaret oc undtagen, ide udi de 2
Den, Uli Mark Set at ſtulde indregnis. ud
—* v.a. imperf. indrakkeda, ind⸗ ſeld, T. T. p. 348.
rakte. ſup. indraekket, indrakt. [See Indregner, v. n. (Af vegner, paluo.)]
rekker ind.] Flyer, rækter, giver noget/ ner iud ad en Aabning, ſaaſom ad et
. Uden fra: ind paa et Sted og til en Perſon.“ due efler Taghul. Alt dette Band e:
De fan indreekke mig-der her af Vinduer. | regnet i Nat. (See tegner ind.)
JIndræfning' "og Indrotkelſe (en) ni" ſaf Indreife (en) mk. Reife: hen til, ånd
indrækker.]) Det at: indretter, 'eftet: den! By 'eller et: anker Sted, "kein del
: Gietning at. indrekte etter fra et andet ud; Inddragen.
Indramler, v. 4. im perf. indramlede fup. |. havde ondt Veir paa hele Indreiſen.
indramlet. [Af Rammel, pavicula. See! reiſen var. iffe fan behagelig ſom Mdr
ramler.] Driver ind, føder ind ved Hielp Indreiſer, v. n. imperf. indreiſte. fup.
af en Hammyl: eller foær But, See neds| : veift. [Scereifer ind]. Drager her til
ramler Mindre rigtigen: ſerwes og. udea⸗ Ad i et Sted. J Dag ere de alle indi
les dette Ord indrammer. til Byven. Alle ſom komme lebe
Indramling (eu) mn: f. Den Gierning ati "Lander. Indreiſende og: Uarelfe
indramle, eller det at indramtig, Palens Indrender V. n. & a. imperb.
Indramting. ſup. indrendt. [See render
Jndrammer, v. a. Ser indramler. 1. Vin. Kommer ind fol, OR
Indraſt, n. ſ. INorſt.) Bewarker omtrent | de ind. Han kom invest
Det famme fam: Indmark, Jorder, fom |, ,3 HL,
-Aiggenærmeft ded eller omkeing Gaarden, og | puſttion bag efte
wodſottes Udraſt. ” Hvor der forefandtes 2. v. a. 5534
fas ſtore Gaarder, kunde ſamme blive Dreice |. rende. Panel |
i 2,3, 4 Parter, efrer Gaardens Omſteen-/ den bedfte $ ) —*
digheder af Inde og Udraſt.. Ode. Mag. rende. *
V. G. 163. JF lige Bemærfelfe bruges i Indrandſ
Norge ogſaa Hiemraſt og Hiemraſter. Indlot

1 var
LS

- -—

allt”

27 LE

—

Ind Ind 109

dette Løb efler Indrendſel, fom man ellers Indridelſe (en) n. ſ. [Ai indrider.) Den
fer tilands kalder det, famler ſig. Top:| Gierning at ride ind. Jeſu Indridelfe é
J.f. Norge. 28 H. S. 59. Jeruſalem.
Indrenter, v. a. imperf. indrentede. fup. Indriden (em) m. ſ. Det ſamme ſom Ind⸗
indrentet. TA Rente, foenus.] Iud,rideiſe. i i
bringer, giver Rente, Fordel, Indfomg Indrider, v. n. & a. imperf. indreed. fup.
"affg, Hvormeget fan den Gaard aarlig] indridt, indredet. partic. indreden. [Sce
indvente? Det har indrentet mig frore| rider ind.) i
"Senge Godfet, Biergverferne indrente| 7" Kommer ridende ind i en By eller hen tit
faa meget om Aaret. Tieneſten indrenter| et Sted. Han er indreden til Byen. Han
-iffe noget viſt. [Det bruges og imperfo- fon indridende i Staden med flor Pragt.
naliter og reciproce: Det vil nof indrente! — Jefué indrecd i Jeruſalem paa er Aſen.
fig med Tiden.] 2. Naaer, henter ind til Heſt. Han er alles

Jndretning (en) n.f. [Af indretter] Den rede faa langt forud, af Det vil ei være let

I å 4 at indride ham.
Hendling at indrette; Anotdnins, det at| 2, giber omfring, rider runde om er Stokke
man giver en Ting en vis Form, Plan eller Jord. Ut indride en Mark. Ur indride
Orden, Det er em god, flet Indretning; | Sporet af et Dyr. (Langebef.) Hellig Un:
Huſets Indretning koſtede mange Penge! Fes fortæleg at have indredet Glagelfe
Cir ernets Indretning. — Order bruges] yes Marfer, (I denne Bemærfelfe fan
ogfaa pasfive om noget, ſom er udrettet, | gsræpofitionen ikke vel færtes bag efter Vers
pe om Greder, hvori Fnoretnig er giort, Sum.)
+ €. At giøre en ny Indretning. Han! idni n,f. i

Bar opfundet en nottig Indretning for at ————— — mager mdr
Zeede Vandet, J. Tyausshuſet ere gode! rives. See Yndridelfe.
adreininger. Indrid ſer 2. imper£. indridſede. fup.
FR Brettelfe (en) n.f. Det ſamme ſom Ind⸗ indridſet. [See ridfer.]

Setning (i activ Gemærfelfe;) men mindre | 1. Ridſer, tegner noget ſaaledes, ar Stræ⸗
rigeligt. gerne gaae ind i Overfladen af den Tings
PR retter, v.a.imperf. indrettede. fup. inds| man ridfer paa. At indridfe Figurer paa
ettet. (Afindog retter.) Gisr Indretning, | en Kodberplade; indridſe fe Navn i em
Sitter i Lave, bringer i en vis Orden, ordner Steen.
ty eller. flere Ting efter en vis Plan og til et| 2. Omridſer, omgiver med Geræger, lobſtatu
i Ur indrette Staten, at indegtte| fer ved at ridſe omkring neger. har
Motturd. Det er altſammen udmærfet nogle Greder i Degen, ved af

r u.
gf iad sø Rige.) Det fams
indealandſt·Ind⸗

158

ZIO Ind i Ind

rigis Mænd i Danmark.. Hvoitf. T. 2.2. Figurligen, i daglig og lav Talebrug: blan⸗
p. 915. der fig ind i en uvedkommende Sag, giver
Indrinden (en) n. ſ. Der at noget rinder] fig indi noget paa en (mudfig eller ikke ans
ind, Indflyden, Indlsb. ſtendig Maade. At indrode fig i en Pro⸗
Indrinder, v. n. imperf. indrandt, fup. | ces, i en Trætte. Han har indrodet fig i
indrundet. partic. indrunden. [See vins) en Gag, fom flet iffe fommer ham ved.
Der ind.) Flyder ind, løber ind ved ar | Yndroder fig, v. recipr. imperf. indrodede.
flyde. fup. indrodet, [af Rod, radix.] Fæfter

ndringer, v. 2. imperf. indringede. fup. Rødder i noget. Denne Plante har inds
3 indringet. ſaf Ring , gyrus.] p. vodet fig dybe i Jorden, i Havet.
1. Sætter paa en Ring, famler paa en Ning. Indroer, v. n. & a. imperf. indroede. fup.

Ht indringe fine Nøgler. (Langebef,) indroet. [Af ind og roer.)

2. Gætter Ring paa, tæmmer ved en Ring. |!" VD. Kommer ind. eller hen til eg Sted
(Bruges ifær om Soiin, fom man lader ved Hielp af Aarer, bed at roe. (See roer

daae i Sfoven, og ved en Ring i Trynen| ind.) At indroe til Landet, I Havnen.
hindrer fra åt rode Jorden 09.) At inde! 2" Y- 2- Bringer ind ved at roe. At indroe
ringe Gviin, før de færtes paa Olden. Baaden i Canalen. 3

3. Slaaer en Kreds om, indſlutter i en Kreds Indrommelſe (en) n, f. CUf indremmer.]
eler Ring. At indringe et Sted med Vol: | ”- Den Gierning at indrømme, Afſtaaelſe,

de. At indringe Fienden med Ryotteriet. Overladelſe. Godſets, Huſets, Stedets
ges Bl) Indrommelſe.

Indringer eder ringer ind, v. a. [Af rin⸗ 2, Fuſtageiſe, Bifald, Sanden. Ved Ind⸗
ger, campanas pulfo.] Giver Tegn ved rømmelfen af min førfte Paaſtand har De
Klokke, ringer ſammen, ringer til Tegn, ſtager mig aft.
at nogen ffal komme ind, eler at noget fager Indrommer, v. a. imperf. indrommede.
fn Begyndelfe At indringe Folfene till” fun, indrømmet, indromt. [Af ind og
Davre. Gnapétinget indringes med den! sømmer, v. a. & n. af Rum. Germ.

ſtore Klokke i Viborg Domkirkes Taarn. einraͤumen]
Indringning (en) n. ſ. Den Gierning ati. Afſtaaer, overlader, overgiver cen et Rum.
indringe, eller det at indringes. Jeg vil indromme dem tre Varelſer til fri
Indrit (et) n. ſ. Gee Indrid. Beboelſe. Vil De indromme mig Deres

Indriver, v. a. imperf. indreev. fup. imds| "Plads? At indromme cen der overſte Sted.
revet. partic, indreven. [See river ind.)) Ar indromme een noget til Eiendom.
Gisr Rift i, river et Hul, en Flenge i noget. 2. Figurligen: tilſtager, Sifalder, giver. Ret
Der er indrevet et flore Hul i Kladet. i, ſander. At indromme cen for megen
Indriver, v. a. [Af Rive, raſtrum.] Sam⸗Frihed. Man maa indromme fam, at
fer fammen med Rive (med Bibegreb om| San er meget flittig. Jeg vil gierne inde
Arbeidets Fuldforelſe; ligeſom indhoſter. romme Dig denne Paaſtand. Indromme
Jeg tænter, vi ſtulle faae indrevet (el, indse] en Begiering. Hvitfeld T. 1. &. 60. ;
revet Hoet) i Dag, hvis Det bliver Tøreeir. | Indrorer, v. a. imperf. indrorte. fup, ind
Indrodden, adj. Gee indraadden. rørt. Blander eet i et ander ved af røre,
Indroder fig, v. ree. imperf. indrodede. rører fammen med. Ar indrore Swer,
dup. indrodet. ([Uf v. n. roder. See)! Sukker 4 Maden. (Langebef.)
goder ind.] Indrolerer, v. a. imperf. indrolerede. fup,
3, Kommer ind eller frem ved at rode. Svi⸗— indroleret. ſSkrives ofret indrollerer.

mene have næften indrodet fig under Qufet. |. Af Der franffe Ord Röôle.J Indførge eens
. Navn

Ind | Jnd III

Navn i en offentlig Fortegnelſe eller Lifte. | Indrykken, Indrykning Cen) n. £. Der
(Role, Rulle.) Bruges egentlig fun om| ſamme ſom Indrykkelſe.

at indſtrive nogens Navn i Lifterne over det | Indrykker, v. a. & n. imperf. indrykkede
tienſtdygtige Mandſtab, enten til Gøs eller] fup. indrykket. [See rykker ind.]
£andmagten. Deraf bruges part. præt, | 1. Indſnapper, træffer ind, flæber ind. (Heiſt
indroleret om ſaadanne Folk, i Modfæt;| med Præpof, bag efter.) At indrykke een
ning til de virkelig tienfigisrende, Indro⸗ af Døren. (Langebek.) Figurligen: at inds
lerede Ssfolk, Matroſer. rykke cen i en Proces d: indvikle, inddra⸗

) Indrolering Cen) n. ſ. Judffrioning til Sta/ ge. (Langebef.)

' tens Tienefte ved Land: eller Somagten. 2. V. n. Drager ind, kommer erffeds ind i
Deraf Indroleringsſeddel 3: et Pad eller] en vis Orden (ſom Krigsfolk.) Hele Be
Beviis, ſom meddeles cen, for at bevidne ar! ſatningen er indrykket i Faſtningen.

"han er indroleret. 3. v.n. Drager ind for af beboe. Han fik

Indruller, v. a. imperf. indrullede. fup.| fin Helfot ved as indrykke (rokke ind) i der
indrullet. Ruller fammen, ſosber fammen | nye Huus.

i Form af en Rulle. Modſat opruller; it. |4. Indforer, gisr offentlig beklendt ved Tryk⸗
fører ind ved af rulle. At indrulle et Land; | ken; it. fætter ind imellem, giver Plads
fort, et Sthkke Baand, Lærred, Taft. Adel iblandt. At indrykke er Proclama i Avis
indrulle Stene i Gaarden. ſerne; indrykke en Afhandling i et Maas

Indrulling og Indrulning (en) n.f. Den! nedéførife, J Hang Brev havde han inde
Gierning at indrulle, eller der at indrutes. | rykket en heel Hob Sententſer af morale

Indrunden, partic, af verb. indrinder. | Skrifter.

See dette Ord. , 5. VFlytter inden for en vis Linie, fætter, rok⸗

Indruſſer, v. a. imperf. indruffede. fup.| fer tilbage. Huſene ſtulle indrykkes i de
indruſſet. Haler haftigen ind. (JSkibs⸗ Gader, fom ere alt for ſmalle. (IF 4de
forøger.) At indruſſe er Tov. (Løvenørn.)| Bemarkelſe færtes Præpofitionen heiſt foran;

Indruſter, v. n. imperf. indruſtede. f(up.| i de svrige bruges den oftere bag efter Vers
indruftet. ISee rufter.] Tager Ruſt tilf bum.)
fig, forrufter, ruſter ind i det indvendige. Indrynker, V. a. imperf. indrynkede. ſup.
Siges naar Ruſten æder fig dybt ind i noget. | indrynket. [See rynker.) Træffer fam:
Dette Stykke Staal er gandſte indruſtet. men i Rynter, rynker ſammen. At ind

Indryk (et el. en) n. ſ. [af indrykker.) Det] rynke Panden. (Langebeft.)
ſamme ſom Indrykkelſe No. 1. Fe. ſigur⸗ Indrynkning (en) n. ſ. Den Gierning ac
Aigen: Indpas, Indgang, Adgang. “Der⸗ indrynke; den Tilſtand at indrynkes eller
ſom denne werdſens Mammon giffuis ſaa være indrynket.
megen indryk. Tauſſens Poſt. Sommerd. Indſager, v. a. imperf. indſaaede. fup.

Fol. 231. indſaaet. Sager i noget, tilfaaer. At
Indrykkelſe (en) n. ſ. indſaae Gæd i Jorden. (videt brugeligt.)
J. Ankomſt, Antog, Indmars. Troppernes Indſaaning Cen) n. ſ. Den Gierning at ind:

Indrykkelſe i Byen. faae.
2. Indfotelſe, Anmaldelſe, Bekiendtgiorelſe. | Indſaale Cen) n. ſ. [Af ind og Saale.] Den
Det blev bekiendtgiort ved Indrykkelſe i| indere Saale iSkoe eller Stovler, ſom ér
Aviſerne. Foden nærmeft; Inderſaale, Bindſaale.
3. Indflytten, det at noget rokkes tilbage. Indſad, imperf. af v. n. indſidder.
Bed Huſenes Indrykkelſe er Gaden bleven | Yndfæber, v. a. imperf. indſebede. fup.
meget bredere, | indfæbst [See fæber ind.] —
eſmerer

112 Ind

beſmsrer med Sæbe eller Sebeſkum. Ar] 7. Gisr Indſtad, ſtyder did.

indſebe fit Sfæg. Da Balberen havbde
indſebet ham, lod han ham fidde. At ind:
ſabe Tsi til Val.

Indſebning eller $Yndfæben (en) n. df. [Af
indfæber,] Den Gierning at indfæbe, eller
det at noget indſebes.

Indſed (en) n. ſ. uden pl.
ſaaes. (Roſtgaard.)

Indſenker, v. a. imperf. indſenkede. fup.
indfenket. Sænter ned i, nedſenker. At
indfænfe Stene i Vandet. (Baden).

Indſet (et) n. ſ. Den Gierning at indfætte;
Indſetning; it. Indſtud, hvad man færter
ind ellee ſtyder ind i en Caffe, i et Lotterie,
Fælleffad eler deslige, i Haab om tilkom:
mende Binding. Det førfte Yndfæt var ti
Rigsdaler. (Langebek.) Der i fin Form
mere tydffe Ord: Indſats, bruges nu hyp⸗

pigere.

Indſettelſe og Indſetning (en) n. ſ. ſaf
indfætter.] Den Gierning af indſette, eller
den Tilſtand at indfætrses.

Indfætter, v. a. imperf. indſatte. fup. ind
… fat. See fætter ind.)

. Sætter noget etſteds ind, bærer ind. (See
” fætter ind.)

2. Indfatter, indlægger i noget. At inde
ſ ætte Edelſtene i en Ring, i en Krone. At
indfætte en Rude i er Vindue.

3. Sætter noget i en Aabning, paa et Sted,

hvor det mangler. At indfætte en Steen
i Muren. Vinduerne ere endnu ikke inds
fatte i Huſet.

Det ſom ind⸗

Indſalt, adj.

Ind

At indſcette

ſine Penge i en Handel, iet Compagnie.
Han har indſat i Lotterier.

8. Hengiver til Salg. At indfætte ſit Gods
paa en offentlig Auction. Der var meget
indfat (paa Auctionen), ſom iffe hørte
Boet til.

9. Opboder, falbyder til en Sis Priis, faſt⸗
færter Priis for. Det var indfat faa hoit,
at ingen vilde byde derpaa. (Langebek.)

10. (Hos Bagere.) Skyder ind, lægger ind

i Ovnen. At indfætte Brødet i Ovnen:

Starkt faltet, giennemfalt,
ſalt & de inderſte Dele.

Indſalter, v. a. imperf. indſaltede. ſup.
indſaltet. Forſyner med Salt, lægger ned
i Salt. At indſalte Kied, Fiſt. Bruges
ogſaa abſolute om Saltning til Huushold—
ningẽbrug. Hun har endnu ikke indſaltet:

Indſalter (en) n. ſ. En Perſon, ſom fægs
ger Kind, Fiſt eller ander ned i Salt.

Indſaltet, adj. partic. Nedlagt i Salt, gien⸗
nemtrukket af Salt. Han bedertede os med
lutter indſaltede Ting.

Indſaltning (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗
falte; den Tilſtand at indſaltes eller være
indſaltet. Ved Indſaltning bevares Kis⸗
det fra Forraadnelſe.

Indſalver, v. a. imperf. indfatvede. fup.
indſalvet. Beſmorer, beſtryger med Salve
eller lugtende Sager. Han var ſaa indſal⸗
vet, at man kunde lugte ham langt borte.
(Bruges ikke glerne uden med er Slags
Haan.)

4. Hengiver under Bevogtning, færter i For⸗ | SYndfalving (en) n. ſ. Den Gierning at ind⸗

varing.
Vand og Brød, i Tugthnuſet 2.

5. Beſtikker, forordner, indleder, ſatter i
Beßddelſe af.
de.

Rige. Han indfatte ham til ſin Arving.

6. Overgiver, overdrager tif Afgisreiſſe. ”Sa:

gen blev indſat paa tolv gode Mænd, at:

frulde fige og fiende, hvem det med Rette
rilhotde.. Dvitfeld T. 1. p. 227.

==

Ur indfætte een i Fengſel, pan

At indfætte cen i er Embe⸗
Efterat Kongen igien var indſat i fi

falve; den Tilſtand at indfalves eller bære
indfalver.

Indſamler, v. a, imper£. indſamlede. fup:
indfamlet.

1. Sanker ſammen, fordrer ind, bringer tit
Veie ved Samling. At indfamfe Penge tid
offentlig Brng. At indſamle Bidrag til
Hielp for de Fattige. Ur indſamle For:
rand til Vinteren. At indſamle Stemmer⸗
ne. At indſamle Kornet af Marken.

. 2. Figur—⸗

Ind

% Figurlig: drager Fordeel, hoſter Nytte af.

dr indſamle Frugten af fit Arbeide.
Indſamling (en) n.f. Den Gierning at ind⸗
ſamle, efler det at noget indſamles. Kor:
ners Indſamling. Der er: indkommen en
betydelig Vengeſum ved Indſamlingen.
Indſanker, v. a. imperf. indſankede. fup.
indſanket. Bruges i ſamme Bemerkelfer
fom indſamler, med Bibegreb om at ſamle

ſmaaligen, med Flid og Møie, eller uden |
(Man ſamler Ne⸗

Orden. Gee ſanker.
gene; men man ſanker Ur.) At indſanke

Kornet i Laden; indſanke en Oob volt af

| Gaden.
Ipdpdſankning (ea) n. ſ. Den Gieruing at
iudfanfe, eller Det at indſankes.
ndfat, partic. af indſxtter.
dſats (en) n. ſ. Om dette hals tydſtke
Ord fee Indſet.

Indſaver, v. a. imperf. indſavede. fup.
indfavet. [AL Sav efter Saug, ſerra.
Skrives ogſaa indſauger.) Gisr Indſnit
med en Sav. At indſave en Skure i er
Stykke Træ. (Langebek.)

Indſaoning (en) n.ſ. (Indſaugning.) Den
Gierning at indſave, eller det at noget ind⸗
ſaves.

Yndfeende (ec) n. ſi uden pl.

a. Opfon, Tilſyn, Henſyn paa.

ner der maatte indtræffe, Ut have Ind⸗

ſeende med: Bygningen. ”Gud har Ind⸗
ſeende med vore Gierninger.. Skonnings
hed. Phil. p. 27. “Oec ſtal Affrigheden
Gaffue' Indſeende derhos, om den dodis
Arffninger er der icke nilſtede. … Fred. II,
Soret, €. 19.

2. Judſigt, Forftand paa, at man veed Be:

feed om neger. Pebiic⸗ til ſterre Ind

(Af indfær.] |
Politiet
ſtal have nsie Indſeende med, hvad Horde: |

Ind IIS

Jes indſaae ſtrax Følgerne af dette Skride.
(J denne figurlige Bemerkelſe bruges su
dette Ord allene; thi t den egentlige Be—
mærfelfe bruges fun feer ind; og den
Bemærfelfe, Hvori det fordum far været

"Bruge: at fave Tilſpun, Opſyn med noget,
er gaaen af Brug.)

Indſeer (en) n. ſ. En Perſon, fom ſtal Gave
Tilſyn med noget, Opfongmand, Tilſyns⸗
mand, (Langebek.) Er lidet brugeligt.

Indſegl (er) n. ſ. pl. Indſegle. [Angloſ.
Incegl, Insegel.) Segl, ſom i Vor eller
Luk paatrykkes eler vedhanges et Brev eller
Document. Der var tre Indſegle for
Brevet. (Langebek.)

Indſegler, v. a. imperf. indſeglede. (ap.
indſeglet. Forſegler, færter Segl for.
Breffuene ſtulle indfeglig med vor Herre
Konnings Indſesle. 8 Hoitfeld. T. 1.
p. 613.

Indſeiler, v. n. imperf. indſeilede. fup.
indſeilet. [See ſeiler ind.] Seiler ude
fra Havet eller Søen ind til Lander eller &
Havn. Alle Skibe ere indſeilede i Havnens

Indſeiling (en) n. ſ.

1. Et Skibs Ankomſt til Sandet eler & en
Havn. Skibet fødte paa et Skigr ved
Indſeilingen.

2. Indlsb, Indfart til en Have, et Sund,
en Flod e. d. Der er ingen god Indſei⸗
ling tif Byen.

Indſender, v. a. imperf. indſendte. ſup.

indſendt. ſ[See ſender ind] Stifter
ind, fremſender, ſtaffer noget til et Sted
ved Sending. At indfende een i Byen.
* indſende fin Beretning, Anſogning til

ſeende og Opfysning' i Denne Materie. andfander (en) n.f. Eu Perſon, ſom ind)

" Det. Mag: I. S. 273.

Indfeer v. a. imperf. indſaae. fup. ind

feet.

Begriber, fatter ved Hielp af For:

nuften, forndfeer paa Grund af Eftertanke

Dette fan han ikke indſee. Indſidder, v. a. impesf, indſad. fa,

Steg indfeer ei, Hvorfor Han bier faa længe.
9

"og Erfaring.

"+ Å

fender noget tål et Sted. See Afſender.

—— „v. a. Eee indſcenker.
ndfetning, indſetter. See Indſætning,
indſetter.

indſiddet.
Ze *

14 Ind

3, Sidder indvendigen i, er indfeſtet i, Det Indſigtsfuld,' adj.

er dybt indſiddende i Hiertet, i Hufom:
melfen. (Langebek.) Kun lidet brugeligt.
2. Det ſamme fom indefidder, No. 2, hvil:
fer fidfte Dog oftere bruges.
Indſidder (en) n. f. pl. Indſiddere.

1. Én Perſon paa Landet, fom boer til ufe I

hos en anden, uden felv at eie Duus eller
fford; Inderſte. See derte Ord.
2, Cen, ſom beſtandig holder fig inde, og ikke
kommer meget ud.
ſidder

San et ret en Ind⸗Indſingling (en) n. ſ.

Ind
(Af Indſigt og fuld.)

Som beſidder en dannet Forſtand, har
mange Kundſtaber eller Indſigter. Han
er en, meget indſigtsfuld Mand.
Indſingler, v. a. imperf. indſinglede. fup.
indſinglet. (Af ind og ſingler, af det lat.
cingulum,] Judringer, indkredſer, oms
giver, omringer. Han ſtod gandffe inde
finglet af Folk. Ar indſingle nogle Ste⸗
der i et Skrift. (Er lider brugeligt.)
Den Gierning af
indfingle, eller Det at noget indſingles.

Indſide (en) n. ſ. Den Side af en Ting, Indſipper, v. a. imperf. indſippede. fup.

ſom er inden til, vender ind ad, den ind;

vendige Side. Pae Hudens Indſide ſees

iſer Lymphekarrenes mangfoldige Grene—
ſpredninger.
Str. I. S. 262.
Indſigelſe (en) n.f. [AF indſiger.) Mod:
figelfe, Jndvending, ſom gisres imod noget.
Dan gier altid Indfigelfer, Nu vil jeg
ikke vide af flere Indſigelſer. “De ſamme
Indſigelſer kunne giøres imod Dioſcorides
og Plinius., V. S. Skr. 10 D. 6.395.
Indſiger, v. 2. imperf. indfagde. fup. ind⸗
.— fagt. Indvender imod, modfiger, anfører
Grunde imod. Har J mere at indſige her:
imod? At foare forud paa alt, hvad der fan
indſiges. (Langebek.)
Indſigt (en) n. ſ. pl. Indſigter.
1. Tilſyn, Opſigt, Indſeende med noget.
2. Indſyn, Yndig. At have Indfigt i Na:
boens Gaard. (Ordet forefommer i diffe
- Bemærfelfer ikke hyppigen, og da blot if
Singul.)
3. Kyndighed, todelig og giennemtræn ende
Kundſtab om en Ting. Han far *
ſigt i Mathematiken. Han bar ftore Inde
figter i mange Videnſtaber. Efter min
Indſigt, ſaavidt min Indſigt ſtrakker »:
ſaavidt jeg fan fatte eller begribe. — Ved
Kundſtab veed man en Ting; ved Indſigt
begriber eller giennemffuer man den. Den
blotte Erfaring fan give Kundſtab; men
den ev itkke tilgræltelig til at give Indfigt
(Sporon )

uds |:

indfippet. [See fipper.] Gaaer five og
tvungent ind. Hun kom indſippende. (Lau⸗
gebek.)

Nyeſte Sami. af N. B.S. Indſirkler, v. a. See indeirkler.

Indſkaar (et) n. ſ. pl. ſom fing. [uf ind
ffærer.]

1. Skaar, fom gaaer ind ed i noget, Ind:
ſnit. Ar gisre et Indſkaar i et Stykke
Klæde.

2. Indpas, Indgreb, Fornærmelfe, For—
fang. Han har giort de andre et fort
Indſtaar i deres Nering. (Langebek.)

Yndffærer, v. a. imperf. indſtar. fup. ind
ſtaaret. partie. indſtaaren. Gisr Skaar,
Indſfnit, Ridſer i noget; it. graver ind ä
noget for at befordre Forbindelſe med en aus
den Ting. Ut indffære fir Ravn i et Træ.

pan har indſtaaret mange Figurer i Elfen⸗

cen. At indffære et Vandlob, en Canal.

Yndffæring, Indffærelfe (en) n. f. [Af inde
færer.]. Den Gierning at indffære, eller
det at noget indſtares; Indſnit, Inciſion.

Yndffærpelfe Cen) n. ſ. [Af indffærper.]
Den Gierning at indfærpe, Indprentelſe,
Paamindelſe, Erindring. Indſterpeiſen
og Brugen af bekiendte Sandheder. SGnecs
dorffs Tiiſt. 1 BD... 5.

Yndffærper, v. a. imperf£. indffærpede,

ſap. indſterpet. [Gee ffærper.] Eriu⸗

drer idelig og ofte, paaminder med Efter⸗

tryk, gientager fine Formaninger og Ad⸗

varsler, indprenter. At indffærpe een ſine

Pligter. Jeg har ofte nok indfærpet ham,
at

Iudffarrer, v. a.

Ind
at vogte fig for denne Feil.
… forføgte ban, men ifær fir eget Exempel,
for at indffærpe Folfec den nødvendige Ly;
diabed.…… (Jacobi.)
Indfkaffer, v. a. imperf: indſtaffede. fup.

indſtaffet. Hielper een ar. tomme etſteds
ind;

ind.
varer i Huſet. At indſtaffe Forraud i en:
beleiret By. (See ſtaffer ind, hoilket er

mere brugeligt.)
ndſkakker, v. a. impertindſtakkede. fup.
indſtakket. Giver en Skraahed, ſom gaaer
ind ad, gige noget ſtakt efter ſtraat ind ad.
Ribſtakrer, v. a. imperf. indſtakrede. fup.
indſtakret. Skaffer ind ved ar handle
og ſtakre, tilforhandier fig. (Bruges fun
fom et haanligt Udtryk.) Diſſe Penge vil
han ſnart indſtakre igien. (Langebek.)
Ind kammer (fig) v. recipr. imperf. ind⸗
ſtammede. fup. indffammet Skammer
fig uden af ville være det befiende, er hem
melig ſtamfuld over. Han indſtammer fig
ret over fin forrige Opforſel. (Langebek.)
Indſtandſer, v. a. impert. indſtandſede.
fup. indſtandſet. Forſtandſer, omgiver
med Skandſe og Vern, opkaſter en Vold
omkring. Ar indſtandſe en By, en Leir.
At indffandfe fig mod Fienden.

Indſtandsning (en) n.f. Den Gierning at
indſtandſe, eller det af indſtandſes; it. det

indftandſedeè Sted. See Forffandsning.
rf. indſtarrede. fup.

indſtarret. ſaf Skaar.) Fælder ind i,

nottle Midler Indſtelder, v. a.

bringer ind, bringer til Veie, forer
Ut indſtaffe Korn, Brænde, Fade: Indfkibelſe Cen) n. ſ. [Af indſtiber.] Den

Ind 115

obſol. (af ind og
Skel, Skeld etter SÉæf, maeula re-
tis piſcatorii. Gee dette Ord.) Ind—
viller i, fanger, beſnærer, beſtrikter. At
"Han fan dem ſaaledes indſkelde i fit Garn
ec Spindelvæv. (Om Edderkoppen og
Kluerne.) Skonnings hed, Philoſ.S. 894.

Gierning at indſtibe eller bringe noget om
. Bord paa et Skib. J Dag ſteer Tropper:
nes Indſtibelſe.

Indſkiber, v. a. impert. indſtibede. fup.
indſtibet. Bringer paa et Skib, forer om
Bord paa et Skib. At indſtibe Godé,
Tropper. Diſſe Varer flulle indſtibes
Dag. Det bruges ogſaa recipr. at inde
ſtibe fig 3: gaae om Bord for at drage ets
ſteds hen til Stibs. Da han var kommen

til England, indſtibede han ſig der, for at
ſeile til Amerika.

Indſtibning (en) n. ſ. Den Gierning at
indſtibe, eller det at indſtibes.

Indſtienker, v. a. imperf. indfkienkede.
fup: indſtienket. [See ſtienker.)

. Skienker i, helder, oſer L Ut indſtienke
e— i Glaſſet. |

2, Figurligen: gior til Svend ved Drift og

Gieftebud. (Bruges hos nogle Haandver⸗

ere, ſaaſom Snedfere, Felberedere ꝛc.

Hog hvilfe den Ceremonie, at drikke af

Kruus eller Bæger med cen, er indført,

for derved at give tilkiende, ar han optages

i Langer.) . Han ſtal indſtienkes Dag,

ajeres tå Svend. Langebek.)

forbinder eller foier et Stykle til er ander, | Indſtienkning (en) n. ſ. Den Gierning at

fed at gigre Indſnit eller Skurer, faa at

indſtienke, eller det at noget indſtienkes.

det ene paſſer tæt i det ander, (JTommer⸗ Indſtikkeiſe (en) n. ſ.

og Snedker⸗Haandverket.)
en Commerfiof.

At indſtarre 1. Den Gierning at ſtikke eder ſende noget

ind, Indſendelſe.

Indfkarring (en) n. ſ. Den Gierning at | 2. Beſtikkelſe, Anordning / Indſtiftelſe. For⸗

indſtarre, eller det at indſtarres.
Indſkeier, vs a, imperf. indſteiede. fup.

hærdede oc gienſtridige imod Chriſti ind⸗
fidelfe… Chriſt. III. Ordin. Fol. 41;

indſteiet. [Modfar udſteier eller ſteier ud, Indſtikker, v. a. imperf. indſtikkede. fup,
hoilket ev mere brugeligt,] Gaaer flieve | indſtikket. ([SWHee ſtikker ind.]
. åndade At indſteie med Boden, (Lange⸗- 1. Sender noget etfedé ind, indſender, til⸗
bet.) . " kender. Han bar i Gaar indſtikket ſin
% 4 Unføgs

—

116 Ind

Anſogning til Cancelliet. Han blev" Dag
ſtikket ind til Byen. (Kun i denne Be:
markelſe fan Propoſitionen ſottes bag efter.)

a. Anordner, beſtikker, indſtifter. Ovrig—
heden er indſtikket af Gud. ”Hellige Dage
fom er indſticket at ſtulle helligholdes.

Chr. III. Reces. Art. 3. .”EcrefFab er ind⸗
lider af Gud Skonnings bed. Phitof. 2.

S. 454.

Indſtinner, v. n. imperf. indffinnede. fup.
indſtinnet. Kafter Lys og Skin ind, ſtraa—
lev ind. (Gee ffinner ind.)

Sndfkraber, v. a. imperf. indſtrabede. fup.
indſtrabet.

1. Kradſer ind i, gior Ridſer med Neglene,

Ind

Frænfede i.et mindre Rum. Figurligen

om intellectuelle Ting: ”Fordomme ind⸗
ſtræœnke Siælens Kræfter Sneedorffs

Tilſt. 1 D. S. 6. Ut indſtrenke fine On⸗
ſter, ſine Fornodenheder. At indſtræenke
ſig til en eneſte Videnſtab. Ar indffrænke
"fin Tale tif enkelte Gienſtande.

Knapper af, formindſter, gier Afkortning
i noget, ſom man tilforn har været vant
til, (Bruges da meeft.recipr. og abſolute.)
Tiderne nøde cen til at indſtrenke fig. Paa
Dem fenere Tid har han megen indſerænket

ig

Indferenket, partic. af indffrænker, it. adj

partie. [Bruges ogſaa adverbialiter.]

eller et. andet ſtarpt Redſtab i en Tings 1. Knap, ſuever, indkneben, fom fun har

Overflade. Man kan tydeligen fee, at diſſe
Ridſer ere indſtrabede med en Naal.
2. Kaſter ind, ſorer ind ved Skrabning. Diſſe

Been har Hunden nu atter indſtrabet.

Gee ſtraber ind.

Yndffrabning (en) n. f, Den Gierning at
indffrabe,. eller det at noget indſtrabes.
Indffræffer, v. a. Har ſamme Bemær:

kelſe fom indfræmmer.

Sndffræmmer , v. a. imperf. indſtromme⸗
. De, fup. indſtremmet. faf ind, præp.

og partic. intendendi, og ffræmmer.

lidet Rum. En indfrænfet Udfigt 3: ſom
afbrydes bed mellemkommende Gienſtande,
ſom ikke ſtrokker fig langt. Han boer alt
for indſtrenket med fin ftore Familie. ”

2. Knap, ſparſom, fom ikke fofter megeg
Lan fører en indſtrenket Levemaade…

3. Figurligen, om intellectuelle Gienſtande:
Er indſtrenket Beareb. Er indſtrænket
Hoved 3: ſom et har mange eller vidt uds
ſtrakte Kundſkaber eller Indſigter. Han er
meget indſtrænket i alt, hdad der bigger

uden for hans Fag.

1. Jager cen etſteds ind ved at ffræmme. Gam Indſkrænkning (en) n. ſ.

eller ſette Skrok i ham. De bleve alle inde
ſtremmede i Ginen ved dette Syn. (Men
i denne Bemarkelſe færtes Præpoſ. helſt bag
. efter. Gee ffræmmer ind.) |
2. Jager Skrak i cen. (Medforer et ſtærkere
» Begreb end v. fimpl. ſtremmer.) Jeg

1. Den Gierning at indffrænfe eller det at

indſtrenkes; Tvang, hvad fom holder noget

inden viſſe Grendſer. Tryokkefrihedens,
Handelens Indſtrenkning. Efter hans

forrige Levemaade falder denne Indfſkrenk⸗
ning ham meget tung.

bler faa indfræmmet, at jeg neppe funde | 2. Betingelſe, Undtagelſe. At eale uden Ind⸗

røre mig. Ur indffræmme et Barn.
Indſtrænbelſe (en):n. ſ. See Indſtrænk⸗
n! ng .

Sndftrænker, v: % imperf. tndffrænfede.
ſup indſt venket. —— ind og Skranke,

cancells. ]
x..Cætter Sfranfer for, indſnedrer, beſtem⸗

mer Græudførne for. no et, bringer inden | 1. Glider ind ad.

ſnebrere Grendſer. Ved Romernes Ero—
. dringer i Brittannjen bleve. Skoterne inde

ſtrenkning d: i Almindelighed, uden. ag
giore Undtagelſer. Naar der ffeer under diſſe
Indſkrænkninger, har jeg intet derimod,

Yndffreven, partic. aſ indſtriver.
Indſkrider, v. a. imperf. indſtreed. fup.

indſtredet. partic. indſtreden. (See Fris

Der ind.)

Fodſtykket ander Huſet et
indſtredet faa betydeligt, af der ſtaaer Fare
for at fpnfe ned. .

: 2. gren;

Ind

Ind KI?

4. Frembryder, kommer frem. (Lider bruae⸗ Yndffruen og Indſtruening Cen) n. ſ. Det

ligt.) Paa den Tid Dagen indffrider.
Naar Foraaret indſtrider. (Langebek.)

Indffridning eller Indſkriden Cen) n. ſ.
Den Gierning at ſtride ind.

Indſkrift Cen) n. ſ. pl. Indſtrifter. Paa:
ſtrift, Overſtrift, Inſcription; Hvad ſom
ſtrives eller er ſtrevet paa en Ting, for—
nemmelig paa Bygninger, Gravminder,
Stotter eller andre offentlige Mindesmaer—
fer, for at forklare og tilfiendegive det
mærfværdige ved Tingen. Indſtriften paa
en Ment. Man har fundet en gammel
Indfkrift paa dette Tempel.
Indfktrifter ere en af Hiſtoriens Fakler.

Indfkrivelſe Cen) n. ſ. [Ur indſtriver.] Den
Gierning at indſtrive, ſtriftlig Antegnelſe,

Anforelſe eller Optegning af eens Navn og

De gamle

ſamme fom Indſtruelſe. Loftet er beſta⸗
higer ved Krogenes Indſkruening.

Yndffruer, v. a. imperf. indſtruede. fup.
indſkruet. [See ſtruer) Hæfter i ved
at ſtrue, ſtruer faft, Dreier ind ſom en
Skrue. Ar indſkrue en Stabel i Stolpen.
(Langebek.)

Indſkrumper, v. n. imperf. indſerumpede.
fup. indſtrumpet. partic. indſtrumpen.
[(Germ. einſchrumpfen.]) Falder i Ryn⸗
fer, bliver rynter og ujævn, ensen af Ælle,
af Tørfe eller Hede, indtørreg, krymper
ſammen. (Er ikke meget brugeligt.) Hans
Anſigt indffrumper allerede. En ind⸗
ffrumpen Pande. En gammel indſtrum⸗
nen Kiegrling. (Langebek.)

Indſtrumpning (en) n. ſ. Det at noget
indſtrumper.

Perſon, Stand, Alder eller deslige i en Indſtkubber, v. a, imperf. indſkubbede. fup.

Protocol eller et offentligt Regiſter. (Abſo⸗
lnte bruges det og om Soldaters og Matros
ſers Indrolering.) |

Indſkriver, v. a. imperf. indſtrev. fup.
indffrevet. partic. indſtreven. |

z. J Almindelighed: opregner ſtriftlig, fører
til Bogs. At indffrive noger i fin Tegne:
bog.

2. Anteguer eens Navn, indfører een ved
Navn i et Regifter ſom Lem af et vig Sam:
fund eller Seiſtab. At lade fig. indſtrive
fom Student, Soldat. Han har været
indſtreven ſom Cadet fra får femte Aar.

Indſtrivning (en) n. ſ. Det famme ſom
Indſkrivelſe.
Indſkrubber, v. a. imperf. indſtrubbede,

ſaup. indſtrubbet. ſSkrives af Langebek
indſtrupper. See ſtrubber.)

3. Gnider ind i, bringer dybere ind i ved at
gnide og ſtrubbe. W

2. Jager ind, driver ind ved Prygl eder
Skrub. (I lav: Talebrug.) Jeg ſtal ind⸗
ſtrubbe dig, hvis du ikke ſtrax kommer.
(Langebet,) |

Indfkruelſe (en) n. ſ. (AF indſtruer.) Den
Sierning at (Prue ind eller Prue fag.

indſtubbet. [See ffubber.]

1. Skyder ind, faaer ind ved at ſtyde eller
ſtubbe. Ur indſkubbe fin Stol under Border.

2. Indſkubber fig, recipr. Skoder fig ind,
trænger fig lidt efter lide ind, hvor der fun
er lider Rum,

Indſkud (ec) n. ſ. pl ſom fing. [See ind
yder)

1. Det, ſom indſtydes eller ſammenſtodes,
hvad ſom betales eller erlægges i Penge og
Penges Værd til noget Slags Handel aft

. Drive, eller andet at iverkſette. Det forſte
Indſtud var 10 Rolr. De have alle giort
deres Indſtud. »Biergderks Drift er
ikke et Foretagende af cen Mand, helſt ſom
det kraver ſtore Indſtud. Oec. Mag.
"TV. S. 296,

2. Noget, ſom ſtydes ind, føres ind, imellem
noget andet. ”For fiden ei at afbrode Af

"handlingen ved er vidtløftige Indſtud.
(Rüsbrigh. Vid. S. Skr. 1801. S. 62.)

3. J ældre Skrifter: Indgiselſe, Indflydelſe,
Tilſtondelſe. “Sligt er af. Tyrkens Ind
ſtud giort. Bordings d. Merc. p. 37.
»Huad heller han giorde det af Kong

Svends Indſtud.“ Vedels Saxo. S. 317.

4. Ind:

4

118 Ind Jud

4. Indſtud falder Bæveren det Garn, der) rier indfinder otte Tønber Korn.
ved Vaeverſtytten indſtydes i BVinklerne af! S. Sfr. 1 D. p. 167.
de korſende Kiedetraade; Iſſet; modfar! 5. Indgiver, overtaler, tifffynder, i
Kiæde eller Rending. (S. Bedmanns| med Ord. Wit dette har en and
Technol. S. 54.) fEudt gam. Det er flette Menneſl

ndſtudstraad (en) n. £ En enfele Traad) indſkyde ham denne Ondſtas.
s Ieden, eller Jflætten i en Vab. 8—. I thzeologiſte Skrifter: indblæfer,
Beckmanns Technol. &. 65. ter, * uformærdt en Tanke eller
. , s . ning opſtige i eens Hierte. e
Indſkudt, partic. af indſtyder. See dette VAND har indffudt Apoſtlerne alt,
Ord, ſtulde tale. Diævelen indſtod I
Andffurer, v. a. imperf. indffurede. fup.| forraade Chriſtus.
indſturet. Gior Huller efler Fordybninger 7. Indffyder fig, recipr. 3: over,
: noget ved at Kure. At indſture Huller) til, underfafter fig. At indſkyde f

i Bordet. (Langebek.) . en hoiere Domſtol. »Icke vide f
Indſkydelſe (ea) n. ſ. [Uf indſtyder]. Landstinget, men indſkiude deres
1. Egentlig: den Gierning at indſtyde, atj for os. (Fred. IL aabne Brev af

ſtode noget ind ad. Indſkyller, v. a. & mn. imperf. ind|

2. Indgivelſe, Overtalelfe, Raad, Opmun⸗ ſup. indſtyllet. Oſer ind, fagter ind
tring. Det er giort efter onde Menneſters/ de; it. kommer ſtyllende ind. (Om
Indſtydelſe. Af hvis Indſtydelſe er det Ting.) Hvert Hieblik indſthlled
ſteet? | . en Mængde Band i Baaden. Van

3. J theologiſte Skrifter bemærker det en| ſtyller giennem Tager. See ſtyl

, Overnaturlig Tilſtyndelſe, Inſpiration. Indſtkynder (fig) v. recipr. imperf. i!

Avoſtierne talte efter guddommelig Fudffy-| dede. fup. indſkyndet. (See ſt
delſe. Det var af Diævelens Indffødelfe. | Fler ind, ynder fig at fomme i Hu

4. F,det juridiſte Konſiſprog: Underfaftelfe,] under Tag. (Langebek.) .
Overgivelſe til en anden eller høiere Rer. | Indſlaaer, v.a. & n. imperf. indflo
Ved Sagens Indſtydelſe under Krigsret, indſlaget, indflaget: partic. ini
ten, under Hoieſte Ret, ſik den eg andet! [See flager ind.]

, Udfald. 1. Slaaer itu, floder ind. Alle har
Indſtyder, v. a. imperf. indſkod. ſup. duer bleve indſlagne. De indſle
indffude. [Hee ſkyder ind.] dingen paa Doren. (Langebet.)

i. Skyder noget ind ad efter tilbage i en vig "2. Feſter ind i noget ved Slag, dri
Stilling. Ut indffyde Brødet i Ovnen. | ved Slag. Ur indſlage er Sem i 9
At indſtyde Skuffen under Bordet. 3. Kaſter ind, ſlaaer ind igiennem

2. Stoder ind. (See dette Ord.) Jeg blev/ ning. Stenen blev indſlagen (fa!
med Magt indſtudt (ſtudt ind) af Deren, | igiennem Vinduer. (Langebek.) Je
i Stuen, falder ind, kommer ind (ſom Regn)

3. Skyder ind med Byſſe eller andet Efydes] ned, (ſom Lynild.) Regnen indfl
gevær, fafter Kugler ind. At indſtyde! ind) igiennem Vindnet. (Langebek.
gloende Kugler 4 en By. ilden har indſſaget i Taarnet. (Le

4. Gisr Indſtud, indbetaler, erlegger Penge] Er fun lidet brugeligt. |
eller Penges Værd til et vit Brug. Del 4. Indboier, indfolder, flaaer famme
have hver indſkudt tove Rigsdaler i en! indſlage fine Klader, fin Kiortelfi
fælles Caſſe. ”Hver Gaard £ Ddiffe Fogde./ Ermer. (Langebe€.) i

&.

Sud

Ind

IIG

5. Yndvifler, indſvober, lægger i Omftag. | Indflagtning (en) n. ſ. [Af indſlagter.]
At indſlaae noger i Karduuspapiir. (Lans|1. Den Gierning at indſlagte. Fruentimmer—

gebek.)
i. Om Bier: indfatter en Bifoærm i en
Kube. ”At fatte, indſlage etter foffe

" Gværmen… (Fleiſcher om Biavl. S. 366.)

J. Vv. n. alder ud, lykkes, geraader efter
Ouſte, træffer ind. Det indſlog rigtig,
ſom han Havde ſpaaget. Dette Aar, naar
det vil indflage, (naar alting vil ſſlage vel
ind) fan vi avle dobbelt imod i Fior. Om
det kun vil indſlage lykkeligen. Det ind⸗
fog ikke efter Duſke.

f. v,n. Henhsrer til, angaaer, vedkommer,
falder ind i. Dette indflog netop i hans
Fag. (Denne Bemarkelſe er i ſildigere Ti:

ne ere i denne Tid ſpſſelſatte med Indſlagt⸗
ningen.” |

2. Tiden, fom er beſtemt til at indflagte tik

Vinterforraad i en Huusholdning; (i Als
mindelighed November Maaned.) Det lak⸗
fer nu ſnart ad Indſſagtningen. Der er
endnu fænge til Indſlagtningen. Hedder
ogfaa Indſlagtningstid, Siagtetid.

Indſledſker etter indſleger ſig, v. recipp

[Af ſledſt, fleeg, blandus. See ſledſter.l
Gior ſig yndet ved Sledſthed, ved Smiger
og føde Ord. Her dil jeg mig fuld ſnart
indſlege ud min Sodtalenhed. Vordings
poet. Skr. p. 27.

der indkommen i Sproget, og i den ſattes Indſlemmer eller indſſammer, v. a. ſaf
Dræpofitionen ofteſt bag efter.) det tydſte Schlam og ſchlaͤmmen.) Brus
Indſlabrer, v. a. imperf. indflabrede. fup. ged om Træer og andre Værter og berhær;
indſlabret. [See flabrer og indflubrer.] fer: at fætte et Træ eller en anden Vært
Sluger eller drifter ſaaledes, at det fan hø: ſaaledes i Jorden, at Rødderne vel tilhol⸗
res. Ut indflabre Maden i fig. (Langebek.) leg med Jord og derpaa vandes, hoilke

) be Ti i 8 i
Indflæber, v. a. imperf. indflæbedeog inde | ære, pinse eltnrnger flere Gange, indelt

É ” id Træet ligefom ſtager I en Dynd eller Slam.
fTæbte. fup. indflæbet og indflæbt. [Sej G. Fleiſchers Havebog S. 626. Oluffens
Maber ind.] Fører eller bringer noget ind,

Lærebog i Landoecon. &. 253.
VE at flæbe eller træffe det langs hen ad Indſlemming (en) n. ſ. Den Gierning ag
Jorden. Diffe Geen far Hunden indflæbt. |” indftemme eller det as indlemmes. Oluffens
Indſlenger V. a. imperf. indflængte. fup. Læerebog S. 253.
indflængt. (See flænger jnd.] Kaſier Indſlentrer, v. n. imperf. indſlentrede.
moget hurtigen, med Stisdesisshed ind. fup. indſlentret. [Af Svec. /fentra og
Her bliver alting indflængt uden nogen| Germ. fdjlendern.] Dette Ord bruges 4
Orden, daglig Tale om Kroppens flette Holdnind
3ndflæt, n. ſ. Ste Iſlet. . ander Gangen, og bemærfer: kommer ing
ndflag (et) n. f. uden pl. Det at noget] med en magelig, ſtiodeslss Gang og 1 lat
ſlager ind, falder ind, trænger ind igtens) kaſte Lemmerne hid og did paa en nanfær
nem, (f. Er. om Regn.) Han har giort| big Maade. Han kom indflentrende med
fit Tag: tær imod Indſlag af Regn og| en Vidføf i Haanden uden at agte paa Gel;
Ente. ſtabet. (Langebek.)
Idezn partic. af indflager. Indfliber,. v. a. imperf. indſleeb. fup. ind⸗
dſlagter, v. a. imperf. indflagtede. fup.' ſlebet. partic. indſleben. Bringer ind i
indſlagtet. Slagter Kreature for at ned;| noget ved Slibning. Ut indflibe Figures
Falte Kisdet, eller paa anden Maade bevare! i Glas. .
Det tu Forraad i Hunsholdningen. At ind⸗ Indſlibning (en) n. ſ. Den Gierning at
agte i rette Tid. Han har ale indſlagtet, indſlibe eller det at indſlibes. Diſſe Figu:
F3l Vinteren. ” rers Indſlibning Har værer meger Sodom,
nd⸗

120 Ind Ind

Indſlider, v. 2. & recipr. imperf. indfleed.! Indſlugning end ved Judſtiaein
fup. indſlidt. [See ſlider.) i S. Skr. IX, &. 486. |
1. Frembringer ved Slid og Brug. Dige! Indſlummer efter indſſumrer, v. n.
Huller ere ikke revne, men indſlidte i Toiet. indſſummede og indſlumrede. ſi
2. recipr. Trænger fig igiennem med Magt/ ſlummet og indflumver. [ur €
for at komme ind. (Lidet brugeligt. Jeg; Slummer, ſopor. See ſlumr
funde neppe indflide mig igiennem Mæng;| Sover ind, falder i Slummer,
den. (Langebek.) Søvn. Neppe var han indflum
Indſlikker fig, v. recipr. Har famme Bei— Han igien blev væffer. Ved Kild
merkelſe ſom indſledſker eller indfleger;| Rislen var fun indſlumret.
men hores ei uden i den lave Talebrug. Indſlumper, v. n. & a. imperf. i
Indſlingrer, v. n. imperf. indſlingrede. pede. fup. indflumpet. [Gee S
fup. indſlingret. (Egentlig om Skibes Be⸗ ſlumper.)
vasgelſe; men ogſaa om fulde Folk, der ei 1. Skeer uformodentligen, hoendes,
kunne holde Legemet i Ligevægt.) Kaſtes! fer ved Slump. Det fan vel mi
vaklende hid og did, kommer ind i en uſta indſſumpe. (Gee ſlumper ind,
dig Bevægelfe. Skibet indſlingrede paa! til.)
Klippen. Han tom indflingrende i Stuen. | 2. Kommer uformodentligen ind. (
(Langebef.) geligt. Han fom indffumpen!
Yndflipper, v. a. & n. impert. indflap.| ſamme. (angebek.)
fup. indfluppet. partic. indfluppen. [See] 3. v.a. Glaaer Slumper i. Han
ſlipper ind.] flumpet mange Ting i denne Flaſt
I. v. a. Lader komme ind, fætter ind, brin:|YndflunÉen, adj. Som ingen gaf'
ger ind. (Heiſt om QOvæg, og med PBræ:| Fyldighed har, meget flunten og |
pof. bag efter.) Keserne ere for denne Nat! Sule eller Sygdom.
indflupne i Stalden. —2 partie. af indflipper.
2, v.n. Kommer ind ved Held eller ved Hielp | Yndfluming (en) n. ſ. Den Gie
af andre. (See Hipper ind.) Jan er| indſlutte eller den Tilſtand at indſ
endeligindfluppen, efterat fan havde faaet | Ordets forſtiellige Bemærtelfer.
un hed Time udenfor. Indſluttelſe (en) n. ſ. [Af indflutte
3. v. n. Indtøber, kommer ind af Uagtfombed | Gierning at indſlutte.
eller Skisdeslsshed. Denne Feil er ind⸗ Indſlutter, v. a. imperf. indflutte!
ſluppen imod min Villie. indſluttet. [See indeſlutter.)]
ffubrer , v. a. imperf. indſſubrede. fup. | 1. Lukker inde, ſotter under Laas og
indſlubret. [See ſtubrer.) Svælger flys| indfpærrer. (Om Ting, for at bet
4 dende Ting ned, ſober noget paa en ſlubj vel, om Perſoner, for at betage di
- gende Maade, Det er ikke anftændigt fans! Frihed.) Fangerne ere indſlutted
ledes at indflubre Suppen. (Langebef.) net. Man maa vel indflutte, br
Indſluger, v. a. imperf. indflugede. fup.) har, hvis man vil vogte det for T
indffuger, indflugt. [See fluger ind, | 2. Lægger inden i, ſoober ind i. O
” fuger ned.] Sluger i fig, fvælger i fig! indſluttet der ene Brev i det ande
… med Graadighed. At indduge Maden. | cumentet fandres indſtuttet i Brev
Fiſten har indflugt Krogen. (Langebek.) 3. Omgiver, omringer fra alle Kante
Indſlugning (en) n. £. Den Gierning at! inden viſſe Grændfer, og derved
indſluge, eller det, at noget ſluges ind. Udgang og Bortgang. Byen er
»Koppegiften troe nogle langt farligere ved] Gider indffuttet af Fienden. J

wd Ind 121

vidſte deraf bare de indſluttede af Mængs| indſmedet i Bolter og Jern. At indſme⸗
den. Fodfolket blev indſluttet af Rytteriet. De er Stykke Jern i er ander,
feiren indfluttede han med ſtarke Volde. ndfmider, v. a. imperf. indſmeed. fup.
.-Marlder, taler om, aufører med i fin Tale; indfmidt. [See fmider ind.) Kaſier ind,
it. indbefatter, indbegriber. Dette var og: fyler ind, flænger noger eiſteds ind. Det
faa med indfluttet i Fredsforbundet. Jegj er indfmidt af Vinduet. '
indflutter Dem aftid i mine Bønner til £
Gud. At indſlutte (indbefatte) meget i Indſmigrer (fig) v. recipr. imperf. ind⸗
faa Ord. ſmigrede. fup. indſmigret. Vinder eens
. Recipr. Indſlutter fig a: lukker fig inde, | Vndeſt og Venſkab ved Swmiger, gier fig
Han indſlutter fig undertiden hele Dage i puder hos een ved ſledſt Væfen og Gadtas
fit Bærelfe (See indelukker, gi lenhed. Han bar paa np indfinigret fig
ter.) | der i Huſet. Han veed gode at indſmigre

fig, hvor han kommer.
ndflyngen ed ndflyngning (e
Sy ip gen eller Indſlyngni $ (en) n ſ. Indſniler „V. n. imperf. indſinilede, inds
Den Gierning at indſlynge.
ß ſmiilte. fup. indſmilet. Trætter paa Simi:
S3ndflynger, v.a. imperf. indflyngede. fup.| fevaandet, filer ved fig felv. (Langebek.)
indſlynget. [See ſlynger.) Indſminker, v. a. imperf. indſminkede.
. Kaſter ind med Slynge. At indſlynge en fup. indſminket. [Af ind, partie. intend.
Steen igiennem Vinduet. 03 ſminker.) Sminker ſtorkt, overſtryger
Z. Fletter i hverandre, ſlynger ſammen, knyt— med Sminke, overſminker. Skueſpillerne

ter een Ting ind i en anden ved Hielp af inked

Slyngeſtokke, eller paa anden Maade. Lid— fogelige ud. vet indſminkede, for itte æt fre

fer med indſlyngede Guldtraade. Indſmorelſe (en) n. ſ. Den Gierning at
Andſmoelter, v. n. imperf. indfmæltede. | indſwore noget.

fup. indfmæltet. ſSee ſmalter ind.) Indſmorer, v. a..imperf. indſmurte. fup.

Bliver mindre, formindſtes ved Smæltning, | indſmurt. .

taber, forgaaer ved at ſmeltes, hjenfmæl; | 1. Beſtryger vel med Sworelſe, fader noget

tev, bortſmalter, fmælter fammen: Tal⸗ giennemivænges af Salve, Olie eller andre

gen er betydeligen indfmæltet. (Bigurligen | Fittelſer, overfmører. At indſmore en

bruges det ogſaa undertiden om enhver For: Byſſelaas, førend man vil renfe den. De

mindffning eller Aftagelfe.) Hans Jnds| havde alle indſmurt deres Haar med oftes

komſter ere meget indfmæltede i de ſidſtel lig Salve.

Yar. 2. Figurligen i den fave Talebrug: prygler
Dmolter, V. a. Bringer forarbeidet Me;| tæt igiennem, banker dygtig af. Kommer

tal i fiſodende Tilſtand ded Smaltning, om: du igien ſaaledes, ſtal jeg indſmore dig,

ſmælter. At indfmælte Solvmanter. Han ſaa du ſtal huſte der.

far fadet alt fr Sølotsi indſmcelte. At 3. J haanlig og foragtelig Bemærfelfe: flikker

indfmælte Mønter. Bid. S. Sfr. 1805. ind imellem, indfører iblandt. Dette havde

S. 10. han paa en liſtig Maade faaet indſmurt i
Indſmeitning Cen) n. .. Den Gierning at] Contracten.

indſmalte noget, eller det at noget ſmelter Sndfimugler p NV. 2. imperf. indſmuglede.

ind. fup. indſmuglet. [Af Smug, Skiul,
Indſmeder, v. a. imperf. indſmedede. fup.| Hemmelighed. See dette Ord.J Bringer

indſmedet. Smeder ſammen, foier fams| hemmeligen ind, fører ind i Smug, ind:

Aen ved at (mede, ſmeder faſt. Ut ueren ſniger. Yeg tanter vel, as jeg ſtal re deg

. 2 an

122 Ind Ind

indſmuglet. Han Har indſmuglet mange | Indſneer, v. n. imperf. indſneede. fup.
Varer igiennem Porten. indſneet. See ſneer ind.
Indſmugling (en) n. ſ. Den Gierning at Indſnegen, partic. af indſniger.
indſmugle, eller det at noget indſmugles. Indſnigelſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind:
” Indſurt „partic. af indfmører, fnige. .
ndſmutter, v. a. imperf. indfmuttede: ſup. Indſniger, v. a. & recipr. imperf. ind⸗
indſmuttet. [See ſmutter ind.) Kom;| fneeg. fup. indſneget. partic. indſnegen.
mer ind paa en hurtig og hemmelig Maade,, [Gee fniger ind.)
lifter fig hurtigen ind. Inden man faaefig! 1, Stiæler ind, bringer ind paa en hemmelig

| for, var Hunden indfmuttet i Stuen. eller forbuden Maade, indſmugler. At ind
Indſnarer, v. a. imperf. indfnærede. fup.) ſnige noget igiennem Porten. Dette har
indſneret. [Ur Snare, laqueus.] han indſneget til Soes.

2. Binder tæt ſammen, fnører vel fag, for⸗ 2, Indſniger fig, v. recipr. Liſter fig hem
ſyner vel med Reeb. Der ſtal nof blive faas! meligen og uformerkt ind. Tyven favde
ledes indfnæret, ar der ikke faa let fan! indſneget fig (fneger fig ind) i Huſet uden
gaae løg. at man mærkede der. Figurligen om Mis

»2. Fanger, hilder i Snare eller Garn; ogfanj brug, Geil, Lafter, Uordener, der lide efter
recipr. indvikler fig, forvikler fig i en Snare. lidt og uformerkt fane Indvas; og i denne
Raven blev ſaaledes indfnæret, at han ei Bemarkelſe ſattes Prævofitionen ikke gierne
kunde flippe ud. Han har indfnæret fig! bag efter, Der havde indſneget fig mange
felv og fan ikke komme ud. Fuglen har,/ Uordener i Statsbeſtyrelſen. Pppighed og
indfnæret fig i Garnet. Overdaadighed have ogſaa indfneget fig

3. Figurligen bruges det undertiden for: bes! iblandt dette tilforn faa tarvelige Folk.
fnærer, hilder, forleder. Han er fnu nol| Der har indfneget fig endeel Trykfeil .
til ar indfnære den, der ikke tager ſig i agt. Skriftet.

… (£angebef.) mening en) n. f. See Jndfnigelfe.

Yndfnævrer, v. a.imperf. indfnævrede. fup, | Indſnit (er) n. f. pl. fomfing. [Af ind og

3 — [Af —** Au-.)] Brig Snit, ineiſio.] Snit, Skaar eller Skure,
ger i et fnævrere Rum, inden fnævrere; — fom gieres i en Ting med et ffærende Red⸗
Grændfer, indffrænfer, begrændfer. fab. At giore et Indfnit i Kiedet. Han

kker, v. a.impert. | dfnaÉkede. f; giorde mange og dybe Indſnit i Barken. —

Indſnakker, v. a. imperf. indſnakkede. lup. | gBeenlaren faldes det Indſnit, naar et
indſnakket. Stykke ligeſom er udſtaaret af Randen paa

3. Indbilder ved Snak, foreſnakker, faaer ., Been; f. Er. paa Sadebenet. (Incifura
gen til at n eze And Megen — ifchiatica.) Saxt. Oſteol. 1 D. p. F
— Indſnitter, v. a. imperf. indſnittede. fup.

| indſnittet. Skarer ind i med en Kniv,
beg emelig indſnakket, at def var nødven! ! gior Indſnit med en Kniv. De norſte Bom

: der ere meget svede i at indim iguver i
32. Recipr. Gætter fig i Gunſt ved at ſnakke, eget svede i at indſnitte Figurer

anbefaler Øg ved fin Tale, Han fan godt ;
i indſnakke fig hos Folk. Yndfnictev (en) n. ſ. Cen, ſom gisr Ind⸗
Indſnapper, v. a. imperf. indſnappede. Indſniver, v. n. imperf. indſnivede. fup.
fup. indſnappet. ſEee ſnapper ind.)] indſnivet. [See ſnider. Skrides og inde
Trækker noget hurtigen uden fra ind, Ar! ſniber; men er ikke brugeligt uden i Almue⸗
, åndfnappe noget af Vinduet. ſproget.J

1. Soder

Ind | Ind 128

1. Sover ind, flumrer ind, Tieneſtefolkene 1. Træffer noget ved Hielp af Aanden igien;

fdde om Aftenen og indſnive (fnive ind)! nem Næfen, indfnufer, ſnuſer op i Næfen.
øver deres Arbeide. | At indſnue Tobak i Neſen. (Langebef.)
2. Gvinder ind ved Hede eller Kogning. Ma:| 2, v. n. Begynder at ſove. (Er et haanligt

den Gar faaet faa længe, at den er reent| Udtryk.)

indſnivet. (Langebek.) Indſnuſer, v. a. imperf. indſnuſede. ſup.
Indſnivet, adj. [af ind, part. intend. og/ indſnuſet. Der ſamme ſom indſnuer, No.
ſnivet >: bGefængt med Guive.] Som er! 1. At indſnuſe Tobak i Naſen.

ſterkt befængt med Snive. Den Stald er | Indſnylter (fig) v. recipr. imperf. indſnyl⸗

tet indfnivet. tede. fup. indſnyltet. Skaffer fig Adgang
Indſnoer, v. a. imperf. indſnoede. ſap. til er Sted ſom Suyltegieſt. Han har inde
indſnoet. ſnyltet ſig mange Familier. |

1. Ombinder, omſnoer med Baand, binder | Indſo (en) n. f. pl. Indſoer. En Ss, ſom
fammen med Baand eller Guore, it. ſnoer paa alle Gider er omringet af Land, ſom
eller vinder cet ind I et anders. Atindfnoc| intet Udlsb har. Laudet far mange fore
noget i Reeb, i Seilgarn.' Der ene er faa: — og fifterige Indſoer. Det Caſpiſte Hav er
ledes indſnoet i det andet, at man aldrig en Indſo. (Dette Ord er i nyere Tider
kan faae det opløf. indkommet i Sproget, da man tilforn 8

2. Indſnoe fig, recipr. 9: at indfmigre fig, | ſamme Bemærfelfe brugte ſimpl. So.)
vide at fomme i Gunſt og Yndeſt hos een | Indſod, adj. neut. indfødt.

Ded at rette og føle fig efteß ham. Han 1. Meget fod, ſod heels igiennem.

forſtaaer tilgavns at indſnoe fig, hvor han] 2. Figurligen bruges der og undertiden om
kommer. (Langebek.) Er kun lidet bruge j Menneſter, og bemærker: ſledſk, meget
ligt. . indſmigrende, fiin og falſt.

Indſnorelſe (en) n. ſ. Den Gierning at Indſoger, v. n. imperf. indſogte. fup.
indfnere. Lægerne ere enige i, at Indſno⸗ indſogt. [See føger ind.) Toer ind eto
Telfe er ſtadelig for Helbreden. ſteds, drager ind, ſoger Tilflugt. J dette

Indſnorer, v. a. imperf. indſnorede. ſup.“ Vertéhuus indſoge ale fra den Kant
indſnoret og. indſnort. Binder tær ſam⸗ Landet.
men med Baand eller Snore. Det var faa! Indſoler, v. a. imperf. indſolede. (up. inde
faſt indſnoret med Seilgarn, at man iffe! ſolet. Beſudler, beſmorer noget med Skarn,
kunde faae det op. Abſolute bruges det om! ved at føle det deri eller tretke der derigiens
Guorlivs Jforing hos Fruentimre; helſſt nem. Ar indføle noget i Skarnet, i Fidt.
med Bibegreb om en alt for for Sneverhed. Indſom (en) n.f. Gom eller Kantning pan
At indſnore et Fruentimmer. Det maa| LAinned eller ander Toi, ſom vender ind ad
modvendigen være ſtadeligt, Hver Dag af! og ikke feed.

BSaae ſaaledes indſnort. Indſommer, v. a. imperf. indſommede.
ndſnoring (en) n. ſ. Den Gierning at ind;| fup. indſommet. Syer Som paa et Kla⸗
ſnsre, ellet det at indſnores. Demon inden til eller runde omkring. At

ndfnorpen, adj. neuer. indſnorpet. [For:] indfomme er Skisrt.
modentligen en ældre, nu ikke brugelig Form Indſomning (en) n. ſ. Den Sierning at

for Partic. af indmærper.] Runken, frum;| indſomme, eller det af indfønmes. Toiet
pen, fortorret, indrørret af for megen Hede, | bliver noget forcere ved Indſomningen.

BSteagen er gandſte indſnorpen. (Langebef.) | Indſorger, v. a. imperf. indſorgede. fup.

mdfnuer, v. a. & n. imperf. indſnuede. indſorget. Sorger indvortes og heftigen
fup. indſnuet. [Se⸗e ſnuer. " over noget, ev meget ſorrigfuld. Han gaaer

AQ 32 beſtan⸗

24 Ind Ind

beſtandigen og indſorger, men ingen veed Indſperrer, v.' a. imperf. indſ

hvorover. fup. indſperret. Lutter inde,
Indſokker, v. n. imperf. indfoffede, fup.| under Laas og Lukkelſe, formener «

indſokket. ud, betager Udgang fra og Adgan,
1. Gager etſteds ind paa Hoſeſokker. Bar:| indfpærrve een i et Kammer. Hi

net kom indſokkende i Stuen. ſiddet indſperret den hele Dag.

2. JF lav Talebrug bemarker der ogſaa: gaaer ne ſidde indſperrede i Taarnet.
fludffet og reven om Fødderne, ellev og med Havnen er indſparret (tilſpærren)
Henſyn til en ſlet og ſokkende Gang. den.

Indſoren, adj. partic. See indfvoren. Indſparring (en) n. ſ. Den Gi

Indſover, v. n. imperf. indfov. fup. inde indſperre, eller der at indfpærres:
fovet. [See fover ind.] Yndfpættet, ad). Spraglet, ſpa

2, Falder i Søvn; (ofteft med Præpof. bag har Spætter eller Pletter overalt
efter.) Han er gandſte nylig indſovet. gebek.)

2. Sover indvendigen, er dorſt og døfig. Han Indſpanker, v. n. imperf. indf
ſidder beſtandigen og indſover. | fup. indſpanket. [See ſpank

Indſpadſerer, v. n. imperft. indfpadferede,| Gaager ind etſteds med - føånfent
fup. indſpadſeret. Gager nogenſteds ind, ſtolte, oplsftede Trin.
til Fods. (See ſpadſerer ind.) Indſparker, v. a. imperf. indſpark

Indfpæder, v. a. imperf. indſpedede. ſup. indſparket. Sparker eller føder
indfpædet. Spader i, fortynder ved ar! med Foden, at det falder ind etſte!
ſpæde, eller ved at iblande Vand eller andre! blev indſparket igiennem Døren.

flydende Ting. Han Har indfpædet for | Indſpender, v. a. Gee indfpæni
meget Vand i Vinen. (Langebef.) Indſpigrer, v. a. imperf. indſpigrt

Indſpeger, v. a. imperf. indſpegede. fup. indfpigret. Gætter Spiger eller ft

S indfpæget. [See fræger.) — i 8* for. At indſpigre een i en Kield
Grad, afholder fra al Vellyſt og Overfga:| | gede.) U
dighed. At indſpœge fir eget Legeme. Han Indſpinder, v. a. imperf. indfpar
feer ret indfpæget ud. (Langebetk.) indſpundet. parric. indfpunden.

. " ber uden omkring noget, faaled:

Indfpænder v. a. imperf, indſpændte. bliver omgivet af det Spundne.

up, indſpændt. | pen indfpinder Fluerne.

1. Dæfter ind, fætter. faft med Spænde; it. YndfpodfÉ, adj. Gom er hemmelig
indſnorer, hæfter faftere og tættere fammen | in ged fg felv ſpotter efter foragt
bed Hielp af Spænde. At indſpende en Dan fane rer indſpodſt ud, da fa

e ⸗ ⸗
Rem i Stletoiet. Ur indſpende ſit Gegam til Lykke.
hang, fit Bælte, fine Skoe. Indſporer, v. a. imperk. indſport
2. Omringer, indſlutter, beſpender, om: indſporet. Indhenter, naaer, fo
ſpender. At bære indſpendt af Fienden Hielo af Spor eller Fodtrin. At
paa alle Kanter. et Dyr. (ieldnere bruges det (

Yndfpærrelfe (an) n. ſ. Den Gierning af! for: kommer paa Spor efter,

indſperte, eller det at være indfpærret. | Kundſtab om.)
Dampe, fom formedelft deres Overflodig⸗ Yndfprængelfe (en) n. ſ. [Af indſp
hed og Indſparrelſe iffe fan andet end | 1. Den Gierning at fpørænge eller få
foreneé og lobe ſammen til Regn. V. S.| ind med Vold og Magt. Døre
Str. Xl, G. 82. tens Indſprængelſe.

Ind

Ind 125

2. Den heftige og voldſomme Maade, boor⸗AIndſproitning (en) n. ſ. Den Gierning ac

paa em Rytter ſoger at adſprede en Hob
Tropper eller en ſamlet Mængde.
Rotteriets Indſprangelſe blev Fienden ka—
ſtet tilbage, adſplittedes Folkehoben.

3. Farveblanding, flere forſtiellige Fardvers
Sammenblanding.

Indſprenger, v. a. & n. imperf. indſpræn⸗
gede og indfprængte. fup. indfprænget
og indfprængt. [See fprænger ind.)

1, Gprænger, ftøder ind, kaſter ind med Vold
og Magt.
Magt.

2. Befprænger, beſtrser.
Kied med Salt.

3. v. n. Rider ind paa med ſterk Fart, fæt:
ter an paa noget til Heſt for at ſprede eller
ſplitte Det.

At indſpræonge

Indſprengt, adj. partic. [af indfprænger.] | -

Døren blev indfprængt med.

indførsite, eller det at blive indſprsitet.

Ved | Yndfpruder, v. a. imperf. indſprudede.

fup. indſprudet. [See ſpruder.) Sprus
der noget ind paa eller til et Sted. At
indfprude noget i Øinene paa een.

Indſpytter, v. 2. imperf. indſpyttede. fup.

indſpyttet. [See ſpytter ind).

At inde
ſpytte cen i Oinene. (Langebek.)

Indſtabler, v. a. imperf. indſtablede. fup.

indſtablet. Stabler noget inde iet Rum.
At indſtable Brænde i Huns. (Roſtgaard.)

Yndftændig, adj. ſGerm. inſtaͤndig. %

ind og ſtager; formodentlig dannet efter
det lat. inflanter.] Vedholdende, paa⸗

. trængende, alvorligen, med fort ſat Beftræs
belſe.

Det var hang indftændigfte Ønffe,
Uagtet min indſtondige Bon og Begiering.

t, Farb blander, fom har flere Farver blan⸗ Yndftændigen, adv. Paa en indfændig, ved⸗

dede i hverandre, broget, ſpraglet. Ind⸗
fprængt Tei, Klæde.
2. Befprænger med Galt. Yndfprængt Kied

holder fig længere om Sommeren end det
ferffe. (Dog bruges oftere fimpl, ſprongt.)
3. J Mineralogien figes der om er Fosſil,
naar dette er forvoxet iog med et andet, fra
en Haſſelnods indtil den mindſte Stsrrelſe;
for Er. Qvartfen i Graniten; (infperfum)

og ffielneé da imellem grovt, ſmaat og fiint

indfprængt. (Wad Term. oryctognoſt.)

holdende, alvorlig Maade, Jeg beder Dem

45 indftændigen, gier ham dog ikke ulyk⸗

felig!

Ondftændighed (en) n. ſ. Alvorlighed, Hef—

tighed, Inderlighed. At bede med Ind⸗

ſtendighed, ſtaaer adverbialiter for: inde
ffændigen.
Andftænger, v. a. imperf. indſtongede.

fup. indftænget. [Af Stang, pertica.]
Omgiver med Stonger, indgierder, inds
flucrer. At indſtenge en Mark. At inde

Indſpreder v. a. imperf. indſpredede eller. ftænge Hons, Giæé, Creature 3: ſette
indſpredte. fup. indſpredt. Spreder nogetſ dem i Duureller Indelukke.
inde i et Rum. Al indſprede Serselfe i Indſteengning (en) n. ſ. Den Gierning at
Griltovene indſtenge, eller det at indſtenges og af være
Indſpringer, v. a. imperf. indſprang. ſup. indſtænget.
indſprunget. partie. indſprungen. Gisr | Yndftævnelfe (en) n. ſ. Det ſamme ſow
tt Spring ind, ſpringer uden: fra ind. See! Indſtevning.
ſpringer ind. Indſtœvner, sv. n. imperf, indſtævnede

Ind ſproiter, v. a. imperfß. indſproitede.
fup. indſproitet. [See ſproiter ind.)
ringer Vand eller andre flydende Ting

Bogenfteds ind ved Hielp af en Syrsite, |

Eller et lignende Redſtab.
Vand igiennem Vinduet.
Sy noget i Oret.

At indſproite

At ind proite

fup. indſtevneti Indkalder nogen at møde
for Retten vediStednemaal, fremkalder for
Retten enten. fom Part eller Vidne: it. ind:
fføder en Sag for Domſtolen. At ind⸗
ftævne cen til Tinge ſom Vidne. At ind
ftævne Sagen for Overretten, for Hoieſte⸗
rer, Gee ſtevner ind.
Ind⸗

126 Ind | Ind

Indſtævning (en) n. ſ. Den Handling at] 2. Indſticler fig, recipr. tiger ſi
indftævne, eller den Handling, hvorved en ſteds ind paa en ſtinlt og hemmelig
Perfon paa lovlig Maade indkaldes at møde! Tyven havde indftiaalet fig i Huſet
for en Ret. Han mødte efrer Indftævs| ſov. (See ftiæler fig ind.) Sigur
ning. See Stævning. I Tanker, Folelſer, Lidenffaber, |

Indſtager v. a. impert. indſtagede. ſup. | mærft og ubevidft opſtige i Sielen.

Hi inDdftaget. Driver ind, fører ind ved ar] löshed indſtial fig i heudes uſkotdig
flage eller bed Hielp af en Stang. At ind⸗ * Onle indſtial (indfneeg) fig us

Baaden. (See flager. or Dam, —
flage Baaden. (See ſtager.) Indſtiftelſe (en) n. ſ. Den Giernin

Indſtalder, v. a. imperf. indſtaldede. fup. ſtiſte, Indretning, Anordning,
indſtaldet. [See ſtalder.) Sætter paa | telſe. Sacramenternes Indſtiftelſ

Stald, bringer i Stald, indbinder Queg. ſien oplæfte Indſtiftelſens Ord.

Heſtene ere allerede indſtaldede. Det er Indſtifter, v. a. imperf. indſtifted

ſnart paa Tiden; at Studene ſetulle indſtal⸗ indſtiftet. Anordner, indretter, f

des. KE Opfavsmand af. (Bruges flelden
Indſtaldning (en) n. ſ. Den Gierning ar! geiſtlige Ting.) Chriſtus Gar i
indftalde, eller det at ſettes paa Stald, Nadverens Sacramente.

Indſtamper, v. a. imperf. indſtampede. Indſtifter (en) n. ſ. En Perſon,
fup. indſtampet. Stoder eller ſtamper med] endſtiftet noget. (Lidet brugeligt.
Foden, eller ved Hielp af er Redſtab, en! Stifter.

Ting ind i en anden. At indſtampe en | Yndftiftning (en) n. ſ. See Indf

Pal i Forden. Indſtigen (en) n. ſ. Den Giernin—
Indſtampning (en) n. ſ. Den Gierning at ind. |
indſtampe, eller det at indſtampes. Indſtiger, v. n. imperf£. indfteeg. £

Indſtemmer, v. n. imperf. indſtemmede. ſteget. partic. indftegen. [Ge
fup. indſtemmet. Svarer til, fremmer) ind.] Trader med Foden ind i,
odereens med. Dette indſtemmer rigrigen| ſtigende ind. Neppe var han ini
med Det andet, (Langebek.) Brugeligere Vognen, før fan begyndte at faae
er v. ſimpl. ſtemmer. Gee iſtemmer. —A— (en) n. ſ. See Indf
Indſtempler, v. a. imperf. indftemplede. | Indſtikker, v. a. imperf. indſtak.
fup. indſtemplet. [See ftempler.] Sat⸗ ſtukket. partic. indſtukken. [
. ter Stempel paa eller ind i noget, erytfer! ker ind.] | NE
Markei med et Stempel. Hans Ravn er | 1. Sioder, ſtikker ind i med Magt og
indſtemplet i Skeen. Han har lades ind⸗ Ar indſtikke en Kniv inoget. ¶
ſtemple fr Marke i alt Selvtoiet. Prapof. bag efter)
Indſtempling (en) n. ſ. Den Gierning at | 2. Putter ind imellem, lægger noge
indſtemple, eller det af være indſtemplet. noget andet. At indſtikke Sværd
Sydftiæler, v. a. imperf, indftial. fup.| den. At indſtikke noger i Toa
indſtiaalet. partic. indſtiaalen. J. Figurligen i den Talemaade: at i
3. Jndfører hemmeligen og uformæerkt; for;) ſin Pibe d: tie til og tage imød
nemmeligen om forbudne Varer, eller ſaa⸗ bliver ſagt.
danne, ved hvis Indforſel Toldfvig begaaes. Indſtikning Cen) a. ſ. Den. Sie
Han har indftiaalet mange engelſte Varer. | ſtikke ind.
Diffe Varer ere indſtiaalne om Natten. Indſtiller, v. a. imperf. indſtillel
See ftiæler ind, | J indſtillet. J

8

Jud

Odberlader til eens Villie og Velbehag, lader

kamme an paa. Det vil jeg indſtille til
Gud, til Kongen 2. At indftille fn Sag
til Dommerens Retfordighed. “Han ind⸗
ſtillede (indrettede) fir Regimente efter hen⸗
dig Betenckende., Hyvitfeld T. 1. p. 259.
Opſætter, lader fare for nærværende Tid,

Ind

urørlig Capital, hooraf Rente foared; og
Dre] Brugtes i ældre Tider om en vig
Afgift af Jordeiendomme, ſaaſom af Umyn⸗
diges Ford. Haffuer Vmage half Mare
Boel Jord, da bør der at gane Indſtode⸗
Øre aff, Det er fuld Rente. Chr. IV.QR,
Lov. Arve B. c. 14. ” i

127

udfærter indtil videre, Han har indſtillet

ſin Reiſe. Langebek. (Er egentlig en Ger:

manisme.)

… Biergvidenſtaben: at indſtille er Grube
2: forlade en i Drift værende Grube.
(Brannid.)

k- Jagtkondigheden: beſtemmer bed Lede;
Gunde, hvor Hiorten ftaaer i Skoven. Ja⸗ Tonde. |
gren indſtiller Hiorten. 2. Stikker ind paa en voldſom Maade. At

5. Indſtiller ſig, recipr. Indfinder fig,| indſtode en Dolk i Livet paa een.
møder perſonligen. Han vilde iffe inds|Yndftodning Cen) n. ſ. Den Gierning at
ſtille fig for Retten. ou indſtsde, ellev det at indſtedes.

Indſtilling Cen) n. ſ. Den Gierning at ind: | Indſtover, v. 1. imperf. indſtovede. fup.
file; fornemmeligen i Cancellieſproget: det/ indſtovet. Opſporer ved Hielp af Lugten,

ſom foreflaaeg Kongen: til Afgisrelſe ved henter ind paa Sporet, (Om Hundene paa
Slutningen af en Foreſtilling, efterat An;| Jagten.) Alt indſtove Vildtet. (Langebek.)
ledningen og Grundene ere anførte; det Bæ: | Indſtopning ((en) n. ſ. Den Gierning at
fentlige af en Foreſtilling, ſom indſtilles til | Indſtoppelſe I floppe eller putte noget ind,
Kongens Afgisrelſe. See indftiller, No. 1.| eller det at indſtoppes.

Indſtimler, v. n. imperf. indſtimlede. ſap. Indſtopper, v. a. imperf. indſtoppede. fup.
indſtimlet. ISee ſtimler ind.) SGaaer hobe, indſtoppet. [See ftopper ind.] Fylder f,
biis, i tærte Klynger ind, Der indftims! puster i, propper ind i, udfylder noget
lede en ftor Hob Menneſter. For at holde! efterhaanden bed at putte andre Ting ders
den indſtimlede Mængde i Orden. ind. Ar indftoppe en Pude i et Pudehyn⸗
dſtinger, v. a. imperf. indftingede, fup. | de. Ar indftoppe noger i Lommen.
Indftinget. ISee ſtinger.] Det ſamme fom | Indftormen (en) n. ſ. Den Gierning at
indſtikfer; i ældre Skrifter. »Jernet i] forme ind paa, voldfom Judtrængen af en
fu Side Han indftinge lod.. CUfengams| ſamlet Hob. Ved Fiendernes Indſtormen
mel Pſalme.) — i Byen kom alt i Uorden.

Indſtirrer, v. a. imperf. indſtirrede. ſup. Indſtormer, v. 2. imperf. indſtormede.
indſtirret. [See ſtirrer.) Seer five og| fup. indſtormet. [See ſtormer ind.]
NSieind paa, betragter med ufradendte Øine. Trænger ind hobeviis og paa en voldſom
(Dei med Præpof. bag efter.) At indftirre] Maade. Hele Flokken kom indſtormende
tin I Øinene. (Langebek.) iVarelſet. |

Indſtod (et) n. ſ. Kaldes paa Færøerne de | Indſtraaler, v. n. imperf. indſtraalede.
Creature, ſom blive ved og følge med Gaars| fup. indſtraalet. [See ſtraaler ind.] Ka⸗
ben, Landets Beffr. over Færøerne. S. 90. fler Lys og Straaler ind. Solen indſtraa⸗

Indſtodeore (en) n. f. obfol. [Af Indftod, | lede (ſtraalede ind) . igiennem Vinduer:
Is]. Innſtæda, Innſtæduegrir, en faſt/ (Langebef,) . g d⸗

n

a

Indſtoder, v. 2. imperf. indſtodte. fup.
indfødt. [Gee ftøder ind]
. Driver ind med Magt, gider Stød til
noget, hvorved det falder ind, eller paa-en
voldfom Maade kommer ind, At indftøde
ten ad Døren. (Helſt med Prapoſ. bag
efter.) At indftøde en Der, Bunden i ets

128 Ind

Indſtrækker, v. a. imperf. indſtrakte. par-
tic, indſtrakt. [See ſtrœkker ind.]

1. Rakker udenfra ind, bringer ind ved at
ftratfe. Han indſtrakte Haanden igien—
nem Vinduet.

2. Recipr. Indſtrækker fig, gaaer ind,

lsber ind, ftræffer ſig ind. Denne Viig
indſtrækker, fig langt op i Landet. (Lan:
gebek.)

Indſtrammer, v. a. imperf. indſtramme⸗
De. fup. indſtrammet. Gior noget fram:
mere end der tilforn var, udſpiler noget, at
det bliver framt. At indſtramme Toiet
paa Rammen. Det har indſtrammet fig
3: er blevet ſtrammere. (Langebek.)

Indſtrander, v. n. imperf. indftrandede. | 1
. fup, indftrandet. [See ſtrander.) Gaaer
paa Strand, kaſtes af Stormen og Bol—
gerne. paa Strand. J Nar er indſtrandet
et Stid under Anholt. ”J Aaret 1775

indſtrandede er Skib imellem Fiſtkerleier⸗
ne… Mallings Handl. S. 38.

Indſtranding (en) n. ſ. Der af et Skib
indſtrander; Skibbrud. Der feer ofte Ind⸗
ſtrandinger pan diſſe Øer.

Indſtreifer, v. n. imperf. indſtreifede fag.

indſtreifet. [See ſtreifer ind.) Gior

Streiftog, drager ind i et' fiendlige Land
for at brandſkatte eller deslige. Fotpoſter:
ne vare alt indſtreifede over Grændferne,

Indſtribet, ad) Gom har Striber overalt.
Indſtribet Toi. (Langebef. )

Sndfriffer, v. 2. imperf. indſtrikkede.
(up. indſtrikket. Bringer ind imellem ved
at funtte eller ſtrikke, knotter ind i. Hun

. Har fært at indſtrikke Figurer i Stromper.
(Efter Langebek bemærfer det: befnærer,

lotkket i Snare, indvifler i noget; men

Indſtroelſe (en) n. ſ. [af indſtroer.) 2
Gierning at indſtrse eller beſtrse; Be:
ſtrselſe, Paaſtroelſe.

Indſtroer, v. a. imperf. indſtroede. fap.

| mndſtroet

denne Bemærtelfe er ikke almindelig.) "

—

Ind

1. Strøer inden i, beſtrser, ſtroer pa:
indfirse Maden med Salt. Ar ir
Haim i Stalden. (Langebek.)

2. Figurligen: Anbringer hiſt og her
rer iblandt audet. J hans Prake
deg overalt Vers indſtroede. Di
mange Bitterheder indſtroede i ha
merkninger.

Indſtrommen Cen) n. ſ. Den Gier
inofiremme, der at noget ſtromme
”De Tydſtkes Overmagt og uophørlig
ſtrommen.. Engelstoft.)

Indſtrommer, v. n. imperf. indſtr
de, fup, indſtrommet. (See ftv
ind.

. Flyoder ind, rinder ind i Strømme.
det kom indſtrommende i flor Mæn
2. Figurligen: Gaaer hobeviig ind el
til et Sted; it. kommer ind i for
flsdighed. Da Dørene aabnedes,
ſtrommede Mængden i Huſet. D
ſtrommer Rigdom nok til ham.

3. Det findes ogſaa activiſt brugt Got
Digtere: ”Der hvor det favnende H:
ſtrommer fin sftlige Nordbuge
ſens bland. Digte, 1807. &. 312.

Indſtryger, v. 2. imperf. indſtrog
indſtroget. partic, indſtrogen. [Si
ger ind.]

. Gnider ind i, ſusrer ind i, brin;
ved at firpge, At indſtryge Salv
nene.

2. Figurligen: Indſamler, ſtraber fa
- San hav indſtroget Penge not i di
Tid. (Langebef.)

Indſtukken, partic. af indſtikker.
Indſtunder, v. n. hvoraf neppe bru
det end partic. indſtundende, ſom
tilkommende, ſom YNDE til, er u
bar foreftaaende. dende $ ?
Indſtuver, v. a. —8 indſtuved
indſtuvet. Patter tæt ſammen, ſtuv
men i et Rum. (Om Gods og V
Skibe, Pakkieldere eller best.) 2
ſtuve Laſten i et. Stib.

Ind

Ind 129

Zndſtuvning (en) n. £. Den Gierning at Indſulten, adj. [Af part. intend. ind og

indfinve, eller det at noget indſtuves.

Zrdſtykker, v. a, imperf. indſtykkede. ſup. Indſupper, v. 1.

indſtykket. [Af ind og Stykke.] Falder i,
ſetter Stykker ind i noger. (Fornemmeligen
hos Stræddere.) Denne Lap er faa net
indſtykket, at det ikke kiendes.

ndſtyrter, v. a. imperf. indſtyrtede. fup.

indſtyrtet. [See ſtyrter ind.) Slaaer i

med eet, ſiyrter ned i. (Jfær om Korn:

varer.) At indſtyrte Korner i Gæffen,
Indſtyrter, v. n. (See ftyrter ind, hvil:

ket ev mere brugeligt] J..

3. Falder ind med en pludſelig og heftig Fart.
Muren indftyrtede paa dem. Han ind:
ſtyrtede hovedkulds i Kielderen.

2. Recipr. Indſtyrter fig, gaaer frem med
Heftighed, Hvor der er Fare. paa Færde.
(See ſtyrter fig ind.) At indftyrte fig i
Faren, iblandet Fienderne.

Indſtyrtning (en) n. ſ. Den Gierning at
indſtyrte, eller det at noger ſtyrter ind;
pludſeligt og voldſomt Fald. Kornets Ind⸗
ſtyrtning i Sekken. Murens Indſtyrt⸗
ning. Bolgernes Indſtyrtning i Skibet.

Indſuger, v. a. imperf. indſugede. fup.
indſuget. [See fuger ind.]

1. Suger i fig, træffer: til fg, drikker i fig.
Svampen Har indfuget alt Vandet. At
indſuge Luften. Vid. S. Str. 1801. p.
119. . ,

2, Figurligen: Modtager, . tilvænner fig ved
jævnlig Brug, autager for fandt, hvad man

. har høre eller stilvant fig fra ungdommen,
uden ſelv af prøve det. Denne Vildfarelſe
har han indſuget med Modermælfen. Ved
lang Omgang med Munke far fan indfus

"… fått megen Overtro,
ndſukkrer, v. a.

lup, indſukkret. [Bruges meeft i prær. |
partic.) Indſylter i Sukker, lægger ned

fufcen.] Meget ſulten, bundſulten.

imperf. indſuppede.
" fup. indfuppet. [Om tynd Mad og Drik⸗
fe.] Tager til fig i fmaa Portioner, faas
meget man fan ſobe pad een Gang, føber i
fig, indfsber. (Kun brugeligt i daglig
Tale.) Han har indfuppet alt hoad der
var i Flaſken.
ſupper.

Indſoadſer, v. a. imperf. indſvadſede.
fup. indſpadſet. [Germ. einſchwatzen.)
Faaer een til af troe noget ved megen
Snak, binder paa JErmet, foreſnakker,
indſnakker. At indfoadfe een noget. (Lan:
gebek.) Er ikke brugeligt uden i Almue⸗
ſproget.

Indſoclger, v. a. imperf. indfoælgede.
fup. indfoælget. Slager i Svaiget, tager
i eet Slug, fvælger ned med eet. At inde
ſocelge Binen med eet. (See nedfoælger.)

Indſocgrger, v. a. & recipr. imperf. inde
fooer. fup indfvoret. partic. indfooren.

1. :Giør Eed paa, fværger paa. ”Sandes
mend hagde giort Markeſtell og indſuoret
der til Kolbyfang.“. D. Mag. 1 BD. p.
2090323, i '

2, reeipr. Forbinder fig ved Eed, ſammen⸗
foærger ſig. De bavve indſporet fig med
hverandre til dette Foretagende. Ind⸗

ſporne Venner ad: meget trofaſte, oprigtige,
fortrolige Venner: (Langebef.)

Indſogrmer, v. n. imperf. indfværmede.

- fup. indſocermet. [See foærmer ind.)
Stimler ind i Hobetal,
Sværme, floffeviig.

De tom alle inde
fværmende paa os.

(Langebek.)

imperf. indſukkrede. Indſoag, adj. Meget fvag; indvortes fvag
Han er gandſte indfoag. (Lan⸗

og fog.
gebek.)

Sulker, bevarer ved at koge eller fylte i! Indſoaier, v. n. imperf; indfoaiede. fup.

Sutker. Indſukkrede Lemoner. (Apoth.
Tart af 1672.) |

Indſukkring (en) n. ſ. Den Handling at |
& Indſoandt, imper£. af indfoinder.

indſulkre eller at indſylte i Sukker.

indſoaiet. Gager ſpaiende ind eller frem.
(See ſoaier.) Hun tom indfoaiende med
hendes vide Silfeflæder. .

Inde

(Langebek.) See ſober og.

fommer ind i

130 Inb | Inb

Indſvoelter, v. a. imperf. indſpeltede. fup. | ſaa at Perſonerne af Fainlien He
indfveltet. [See ſpelter.) Lader dse af til mere end eet Giftermaal ere i (
Gult, indfpærrer for at lade ſulte ihieh, fab. Diſſe Familier ere indſoogr
udſulter, forhungrer. At ind ſvelte cell. hverandre. (Langebek.)
(Langebet.) : . 5, VR v. a. imperf. i
ndſvindelſe (en) n.f. See Indfoinding. Sndfvonler, perf Indf vovfet

F indfvovlet. [Af ind og Svovel,
ndſoinden og Indſoinding (en) n. i. laf Beſtryger eller giennemrøger med |
indſpinder.] Der at noget foinder ind,| og, indfoovle en Tønde, er Viinfad.
ormindffning, Hentærelfe, Kornets Inde i
vinding paa fofter. Man har fraregnet Indſounden, neuer. indſoundet. pa
"go Tønder. for Indſoindingen. indfoinder.
Indſoinder, v. n. imperf. indfoandt fup. | Indſyder, v. a. & n. imperf. indſy
indſoundet. partie. indfounden. ISee indſod. fup. indſydet ener indſod
ſoinder ind.] Taber iGtørrelfe eller Mæng;| rtic. indſoden. Koger ind, koger bor
de, fvinder hen, formmdſtes. Kornet har! der inn, ſormindftes ved Kogning.
ligger ſaalenge, at det er berydeligen iInNds| noget indſyde indtil tredie Delen,
ſoundet. Han er indſounden meget den! aebek) |
ſidſte Sygdom. Fndfoundne Kinder. Indſyer, v. a. imperf. indſyede.

Ind ſvob (er) n. f. Den Ting, hovori noget er | indſyet. [See ſyer ind.]
indſosbt, Svsob, Omſosb. 1. Syer ind i eller paa noget, Hæfter

Ind ſoobelſe (en) n, ſ. Den Gierning at ind Syning. Hang Navn er indſyet

ſosbe en Ting, Indvikling, Omſpobeiſe. Linned. At indſye rene Blade i €

Indſoober, v. a. imperf. indſoobte. fup. | 2, Lukker for ved Syning, fyer i

indſvobt. [See ſoober ind.] Lægger i! noget, for at der ifte (Pal beffadig
Svob, vifter ind i noget, binder eller lege faldeud. At indſye noget & en €
ger noget uden om en Ting, for at bevare! en Maatte. .
den. At indfoobe noget i et Papir, tet Indſyg, adj. Indvortes ſyg, ſom li
Klæde. At indſvobe fig vel imod Kulden. en indvortes Sygdom. |

Yndfosbning (en) n. ſ. [Af moede Indſylter, v. a. imperf. indſylted

1, Den Gierning at indfosbe. Den Indſvob⸗ indſyltet. Lægger ned med Galr, |
ning vil tage lang Tid bort. eler andre til Syltning brugelige Kr

2, Det, hvori noget er indſoobt, Omſvsb, Ind: At indſylte noget I Sukker, Honnin
ſosb. Indſoobningen var gnaver im paa! dike, Salt ꝛc.
Vognen. Indfylter (en) n. ſ. En Perſon ſom in

Indſvommer, v. n. imperf. indſoommede.en Conditor. |
fup. indſoommet. [See ſoommer ind.) Indſyltet, adj. partic. [Af indſylter

1. Om Mennefter eller Banddor: kommer ind| er nedlagt, nedſyltet i Sutter elle
til Land ved at ſosmme, fosmmer ind imod | Kryderier. Indſyltede Pomerantſer
Lander. Salhundene ere indfoommede i! ſyltede Sager, Confirurers
Fiorden. Indſyltning (en) n. ſ. Den Sierning

2. Om livlefe Ting: flyder ind, driver ind; | følte.

ded at flyde paa Bandet. Der kommer dags | Indſyn (er) n. ſ. Tilfon, Opſpu, 9
ligen Skibsvrag indfoommende til Landet. | de med noget; it. Omfu, Omforg

Ind ſpogret, adj. Beſvogret; ifær naar flere! höagelighed.“ Formyndere, ſom ſtu
Giftermaal have giort Familier paa meer! Indſyn paa fam og Rigets Bedſte.

end een Maade befvogrede med hinanden, | dels Saxo S. 158. b
i J a

Ind

endſyonger, v. 3. imperf. indfang. fup: ind⸗
fiunget, indſunget. partic. indſtungen,
indſungen. Indoier, helliger med Sang.

Bit indfønge en Hoitid. (Aa. S
vefranite.) |
yndſyning (en) n. ſ. (4 indſher] Den
Sierning at indfge, eller det at noget ind⸗
ſoes.

S. Vedels Pa—

Indſynker, v. n. iwperk. indſank. ſup. |

Indtelling (en) n. ſ.

Ind

1831
tælle Penge i fin Caſſe. Alt indtælle Faa:
rene, Geſſene, &nderne. (Langebef.)

Den Gierning at
indrælle, Alt have Opfigt med Pengenes
AIndtælimg og Udtætting.

Sene, v.a. imperf. indtæondte. fup.

indtendt. Antender, oprænder. Naar
Lys indtændes >: naar Aftenen begynder.
(Roſtaaard.)

indſunket. partie. indſunken. ISee ſyn⸗ Indtændt, adj. [Uf ind og tender.)

fer ind.) Kommer ind i ved at ſynke. Han | 1. Snedig, liſtig, ſnild, udlart.

indſank i Mofen.

Indſynkning (ar) n. 1. [Af indføner.) Det

En inde
tændt Skalt. (P. Syvs Ordfpr. 2 D.

S.. 232.) IU

at noget ſynker ind eller fuynter ondere ned. | 2. Det bruges og i daglig Tate om cen, ber

” Srubernes eller Kulernes Indſynkning.
Oluſſens oecenom. Amm. 8 B. G. 328.

Indtegt (en) n. ſ. [Af indtager No. 8.]

t. Indkomſt, hvad man. fager ind af Penge
eller Penges Værd. Yndtægt og' Udgift.
Indtegterne maae foare til Udgifterne. At
have gore Indtægter. Det blev fore: til
Indtegt.

2. Land eler Jord, ſom indtages eller ind⸗
drages inden for vige Grendſer; ti ældre

Skrifter: et Stykke Ford, ſom af alle By:
Mænd tillige er indtaget, (med Art. et.)
”De i det nye Indtegt anlagte Gader og
Qvarterer… Montopp. Or.
"Byens Indtegt er der Stykke Jord, ſom

tigefom indvortes brænder eller er optændt
af heftige Lidenſtaber, Had, Brede ꝛe. Han

var fan indtændt. arrig. Han blev ind⸗

tændt gal, da han hørte det. Det er et

"Andtændt onde Menneſte.
Indtæver, v. a. imperf. indterede. fun.

indteret. Fortærer; hentarer, volder ag

noget foinder ind effer bliver mindre. Des

ev meget indtæret af Heden. Sygdommen
far ret indtæret ham. Det bruges og ſom
v. n. paſſ. og bemærfer: foættes, udmar⸗
ves, miſter Huld og Kræfter. Han gaaer

Udg indræres dagligen mere og mere.
Hafn. i Fort. Jndtæret, adj. partie. (af det foregaaende v.]

Indſvunden; mager, udmarvet, indfalden.

Alle Byemend tulige indtage af en deres | Indtagelig, ad). Gom fan indtages, eros
Marke til Erfte eller Harfæd; hvilket Inde bre, tages med Magt. Denne Feſtning

tægt da kaldes Erfte⸗ eller Hervenge… Ar.
Berntfen. III. p. 450.

Indtegtefce, n. £. obfol Fremmed Fæ, |
fom er indtager eller opbragt i buus. (Lan: |

Bede.) See Indnam.

Yndtægtsbog (en) n. ſ. på pl. Indtægtsbo⸗
ger. [Af Indtægt og Bog) En Bog,
Svori man anfører fine Indtægter. Mod:
fat aeg At holde rigtig Ind⸗
egtsbog. At anføre noget i Indtœegs⸗

9 ogen.

ndteeller, v. a. imperé indtællede og ind⸗

blee, (up. indtalt. Nævner Tal af noger,

form fommer ind, tæller ſammen hoad der

CRadfar udtæller.) Arinds
R

Kramer ind.

hed: Bemegtigebſe, Erobring.

er itke indtagelig.

Indtagelf⸗ (en) n. ſ. [af indtager.) Den

Bierning at indtage; Dog ikke i alle Be:
mærtelfer af dette Verbum. J Særdeles:
Bvent,
Feſtningens Indtageiſe.

Indtagende, adj. partie, ſaf indtager.]

Som har ſaadanne, ifær udvortes Egen:

ſtaber, Der let og fnart binde Bifaldz hu⸗

dig, takkelig, behagelig, Det er et ind⸗
tagende Fruentimmer. Hun har et meget
indtagende Veſen. En indtagende Muſik.

Indtagenhed Cen) n. ſ. [af indtager.] Ind
tagende Egenſkaber, behageligt og tilmæt:

Sende Veſen, Vndighed, Takkelighed, Be⸗
hage⸗

132 Ind

hagelighed. (Bruges ikke meget hoppigen.)

Det var ikke ſaameget hendes Skienhed,
ſom hendes Indtagenhed, der drog alles
Hierter til fig.

Indtager, v. a. imperf. indtog. fop. ind⸗
[Ser fager |

taget. paetie. indtagen.
ind.)

1. Indlader, tager i Huus, l (lader tomme ind.

Ut indtage cen i Huſet til fig. De vilde
iffe indtage ham i Langet, i Selſtabet.
Skibet har indtaget fi in Ladning, Befæt;

. ning. .

2. Inddrager, fager til fig, træfter ind, tager
bort. Ved den paakommende Storm maatte

- De haftigen indtage Seilene. Skiltet, fom
fad over Doren, er nu indtaget. ”Det
udftudne Tegn ſtal indtages. Nr Vbitf. T.
1. S. 684.

3. Optager, indflutter, holder: fag i Huus. |

(Om Qvæg.) At indtage fremmed Queg,
ſom er gaaet over i eens Mark.

4. Fylder, opfylder, optager, betager, rum⸗
mer. At indtage et fore Rum. Følget|
var faa ſtort, ar det indtog den hele Plads.
Bohavet indtog den ſtorſte Deel af Stuen.
Stibet fan indtage 1000. Tønder,

5. Beklader, har inde; it. tiltræder, tager
i Beſiddelſe. Fuftitiarins ſtal indtage det
forſte Sted i Retten.
ér død, indtager Sønnen ſin Fœodrenethrone.

6, Sætter fig: i Befiddelfe af, erobrer, faner
i fin Vold og Magt, Efter tre Dages Be: |.

leiring indtoge de Fæftningen med Storm. |:

San har indtaget mange kande og Stader
ien fore Tid.

7, Tager i Beboelfe.
fun om hoie Perſoner.) Det fongelige Her:
fab hår nu indtaget fir Vinter ; Paiadé,
fin Sommer-Reſidents.

8. Tager imod, oppebærer, hæver, indehſſe⸗

rer, indfordrer. Han indtager aarligen
ſtore Summer. At indtage Tolden, Land:
gilden, Skatten. (Deraf Indtegt.)

9. Fader i fig, fvælger ned; nyder ved år
æde eller drikke. (See tager ind.) At
indtage Medicin, Draaber, Pulver. Han

indtog Forgift.
indtog Middagsmaaltidet pan er 2
10. Figurligen og i moralſt Forſtand:
overveiende Indflydelſe paa Siele

Saaſnart Kongen |

(Oruges. felten, og |"

Ind

Det kongelige

paa Lidenſkaberne og Villien, opva
bag, dvertaler, oversinder, bedaa
fører. (Helſt med Prapoſitionerne
imod.) At indtage een ved Godhe
fighed, Smigreri. Hun er gandſl
gen af ham. Han lod fig indtægt
domme, af. Vellyſtens Forforelfer.

ikke indtage af hans ſtore Lofter,

fode Ord. At være indtagen for:
eller Perſon 2: forud af være over!

overbediiſt om dens Fubfommeng:
vare indtagen Imod noget 2: være

ufordeelagtigt Omdømme derom.
forſtaaet, gandffe at indtage M
for denne Plan. Kongens Ra
vare blevne indtagne imod ham vel
des Liſt..Sneedorffs Tilſt. J. E

Indtager (en) n. ſ. Kaldes i Bi

ſproget den. Perſon, ſom ſtaaer p
bend Hængebænf, og tager imod
fom kommer op af Staften, tom
og hænger den ned igien. (Bruͤnr

Indtale (en) n. ſ. Paatale, den (

bed Lov og Ret at indtale eller pa
"Ting. (Bdden.). ;

Yndtafer', v. a. imperf. indtalede, i

fup. indtalt.

1. Paataler, faaer tilbage ved at

fræver formeligen ded Rettens pi

indtale noget ved Låv og Ret. Al

en Rettighed.“ ”Forfarer: Prodſte
Rettighed af bære: Kirken frafomi
ſtal han gide Kirkens Korfoar der |

at han der med Retten indtaler..
2 — 22 — 7.
2. JI nogle nyere Skrifter (Germ. tinre

ſprechen). indgyder, indgiver. ped
At indtale een Mod, Troſt.

Øudtapnirig Cay a. fr far inbtap

a. Den Gierniug at fælde ſammen ve

eller det at to Ting ere forbundne

per: Indfaldiug, Sammenheftni

Ind

bindelſe ved Tappe, Sammentapning. (Pihl
om Teglverk. S. 20.)

3. J Beenſeren: den Beſtaffenhed, at Be
nenes takkede Kanter gribe ſaaledes ind i
hverandre, at de paa det nsiefte befæfte8,
og danne takkede Forbindelfer, Ssmme
(Suturae.) Saxtorphs Ofteol. 1 D. p. 26.

3. Den Gierning af tappe flydende Ting] i
noget. Vinens Indtapning.

Indtapper, v. a. imperf. indtappede. fup.
in dtappet. [See Tap og tapper.]

I, Forbinder ved Tappe, fælder en Ting i en
anden bed Hielp af Tappe og Huller, hvori

Diffe paſſe. ”De indhuggede Huller, hoori

SDisneftolperne ſkulle indtappes… Pip

om Teglverk. S. 19.

2. Lader fipdende Ting lobe igiennem en Tap
eller Hane af et Kar i et andet. Alt inde
tappe Viin i Flaſterne. Det bruget og
figurligen for: ſtienker i, folder Glaſſene.
San lader Inftig indtappe, i hvem der ſtal
betale det. (Langebek.)

InDtegnelfe (en) n. ſ. [Af indtegner.) Ind⸗

ſtrivning, ſtriftlig Indførelfe & en Bog, |

Indſtrivning af eens Navn, Alder, Stand
Ye. i en Protocol, et Regiſter. Indtegnel⸗
ſen koſtede 2 Rigsdaler. Deraf: Indteg⸗
nelſes⸗ Penge, Penge, ſom betales for at
i Vorde indtegnet eller indſtreven.

Indtegner, v. 2. imperf. indtegnede. fup.
"— indtegnet.

tr desl. Det maa jeg have indtegnet i
Min Bog. ”Med mere fom udi famme Bog
ſtal indtegnis… D. Mag. VI. p. 244.
At indtegne eens Navn i en Protocol.

Han har ladet fig indtegne for den Sum.

Indtegning (en) n. ſ. Det ſamme ſom Ind⸗
legnelſe.
dtigger, v. a. & recipr. imperf. indtig⸗
gede. fup. indtigget.

1. Trholer fammen, tigger ſammen, faaer
Id ved at tigge. Han fan indtigge en

80d Deel om Aaret.

si Eeipr. Indtigger fig, opnaaer, ſtaffer fig | Indiilbeens, adv.
: der Gangen vender Fodderne ind ad. Han

Bang: til ved megen Tryglen, bed af give

Sfriver ind, optegner, inds |.
forer i en Bog, i et Regiſter, en Protocol, |.

Ind

mange gode Ord. Nu har han paa ny ind⸗

133

tigget fig i hendes Gunſt. At indtigge ſig

i et Embede.

Indtil, præp. og conj. [Gammenfat af ind

og til. Angl. untill. Svec. intil, ånda

—*

. Gom Prapoſition fvarer det til Latinernes

"ad, usque ad, og bruges om Sted og Tid.

a) Til at beftemme er Sted, og Hvorvide
en Bedægelfe ſtrækker fig eler ſtal fræffe
fig. Jeg fulgte ham indtil Porten. Han
gif med mig indtil Byen. Jeg fiod i
Vand indtil Halſen. Vi reifte fammen
indtil Berlin. Du maa følge ham ind⸗
til Skoden. Veien er god indtil des
Sted, hvor Steenbroen begynder,

b) Om Siden, og Hvorvidt en Handling
ftræffer fig eller hvor længe den ſtal vare.
Du maa bie indtil i Morgen, indtil i
Aften. Jeg vaagede indtil Midnat. Du
fan beholde Bogen indtil KI. 12. Ind⸗
til Denne Dag veed jeg iffe hvor han er
bleven af. Lad faa være indtil videre,

. Indtil nærmere Befaling.

2. Gom Conjunct. bruges der blot om en vis

Tid, hvis Maal udtrykkes ved et Verbum

eller en heel Sætning, fom ved denne Con-

jun. forbindes med den foregaagende. Du

maa bie, indtil jeg kommer. Der fan beroe,

indtil vi fees igien. Jeg vil vente, indtil

jeg feer hans komme. Indtil Galba kom
paa Thronen.

J Steden for indtil „baade ſom Præpoſ.
og Conjunct., bruger man meget ofte til:
San fulgte mig til Byen. Du maa Sie, til
jeg kommer, ꝛc. Kun ikke naar der begyns
der en Satning eller Periode. — Indtil
maa ei ſtrives i to Ord, og derved for⸗
verles med ind til, (fee ind, n.) ſom
giver en forſtiellig Mening. Veien indtil
Ridebanen 3: faa lange et Stykke af Veien,
ſom naaer til Ridebanen. Veien ind til
Ridebanen 2: den Vei, fom gaaer til,. fører
ind til Ridebanen. .
Sige om den, ſom uns

… gaaer

Ind

gaaer indtilbeens. Det flæde ilde at gaae |
faa meget indtilbeens. ”Han gaaer lidt
indtilbeens paa vengre Foden.. (Bagge:
ſen.)

Indtingelſe (en) n. ſ. [Af indtinger.] Gier:
ningen at indtinge.

Indtinger, v. a. imperf. indtingede. ſup.
indtinget. [See tinger.)

1. Handler, tinger med nogen om Betaling
eller. andet Vederlag for at give sen Koſt
og Bolig eller en af Delene. Han har inds|
tinget fir Barn hos diffe Foli. Hos en
god Ven, hvor jeg har indtinget hende i
Ko. Holberg.)

2. Indtinger fig, recipr. Tinger for fin
egen Perſon, om hvad man ſtal give for Un:
derholdning og Bopæl. Jeg vil indtinge
mig Daa et offentligt Vertshuus. Han har
indtinget fig i et meget flet Herberge.
ndtingning (en) n. ſ. Gee Indtingelſe.
ndtitten (en) n. ſ. Den Gierning at titte
ind. Jeg vil ikke vide af den Indtitten i
min Stue.

Indtitter, v. n. imperf. indtittede. fup.
indtittet. Seer uformarkt ind igiennem
en Sprekke eller Aabning. See titter ind.

Indtommer (et) n. ſ. [Af indog Tommer.)
Det Træ eller. Tommer, ſom man bruger
åndvendigen i Bygninger, Skibe, Hufe. |:
Det er en Hovedfag ved en Bygning, at
Indtommeret er tørt og godt.

Indtor, adj. n. indtort. Som er gandfte |
giennemter, tøv til der Inderſte.

Indtorrelſe Cen) n. ſ. ſAf indtorrer.) Den
Gierning at indtorre.

Indtorrer, v. a. imperf. indtorrede. fup.
indtorret.

1. Torrer heelt igiennem, giennemtorrer.
Forend det bruges, maa det ret indtorres.

2. Tørrer inde i Huus, under Tag. At ind⸗
torre Vintøi om Vinteren. (Langebek.)

Indtorres, v. n. pafl, imperf. indtorre⸗
des. fup. indtørret. Soinder ind ved
Tørring, taber fig, formindſtes ved Tor:
ring, tsrres bort. Denne Saft er næften
gandſte indtorret. Blekket indtorres,

134

[3

1.

2.

ſamlet ved dette Indtog.

Indtolding
Indtoldning

Ind

naar det ſtaaer faa fænge i Solen.
lod Sveden indiorres paa Kroppen
torres ind.

Indtorring (en) n. £ Den Gierning

tørre, eller det at noget indtorres.
idtog (er) n. ſ. pl. Indtog. ſ
præp. og Tog.) Den pragtfulde «
delige Maade, hvorpaa Konger og
eller Seiervindere drage ind i en Bi
var et prægtigt, kongeligt Indtog
bar en meget fior Mængde Menne
Kouge
fit Indtog til Heſt. Efter hang S
dinger holdt han offentlige Indtog
Deraf de ſammenſatte Ord.

a) Indtogsaar (et) 7 n. ſ. Der 9
b) Indtogsdag (en) ) Dag, da

tog holdtes.

c) Indtogshoitid (en) n. £ D

tid og Feſtlighed, ſom foregaaer
i Anledning af et Indtog.

d) Indtogskloder, n. ſ. pl.
bragt, prægtige og koſtbare
fom man bærer ved et Indtog.

e) Indtogsvogn (en) n. ſ. T
vogn, den Vogn man holder ſit J

Indtold (en) n. ſ. Den Told eller

ſom man betaler for at indføre Va
Land eller en By, Indforſelstold.

Indtolder, v. a. imper£. indtolded

indtoldet. Giver Cold eller Afgi
at funne føre Barer ind i et Land.
By, fortolder. Ar indtolde fine ;
(en) n. ſ. Fortoldnit
Gierning at betale /
indgagende Barer. Alt befvige Kon
Indtoldningen.

Indtoner, v. a. imperf. indtonede
indtonet.

[See toner.]

Giver Tonen an, iſtemmer, in
At indtone en Pſalme for Alteret.
Stemmer i med, ſyngeri med af
Tone. At indtone med de andre.
gebek.)

Indtraad og Indtrad (et) n. ſ. i

Ord i Steden for Indtrædelfe. (ta

Ind | Ind 135

zu dtradſfer, v. n. imperf, indtradffede. | 1. Ankommer, indfinder fig paa et Seed.
fup. indiradſtet. [See tradffer.] Kom.| Porten indtraf forf i Uftes ſildigen.

mer ind med plumpe Trin, med Bibegreb | 2. Møder, handes, forefalder, indfalder.
om Smudſighed. Han tom indtradffende!| Mange SHindringer indtraf underveis.
t Stuen faa vaad, fom han var. San indtraf paa en mieget ubeleilig Tid.

Indtredelſe (en) n. ſ. [Af indtræder. ] Der indtraf et frygteligt Cordenveir.

Le Den Gierning aft træde ind, Indgang, |3. Gaaer i Opfoldelfe, bliver virkelig.
Yundtræden. Bed hans forſte Yndtrædelfe! Spaadommen indtraf (traf ind.) Hvad
i Scuen blev han ſtrax tiende. han havde forudfage, indtraf til Punkt og

2. Figurligen: Begyndelſe, Tiltrædelfe; it. | Prikke.
Indgang, Indledning til en Tale. Ved ndtræekker, v. a. imperf. indtrak. ſup.
Maanedens Indtrædelſe. Strax ved Nijndtrukkei. partie. indtrukken. [See
Indtrædelſen i Embedet. Ved hans rrakker ind.]
Indtrædelſe i er nyt Egteſkab. Præften |, Drager ind, flæber ind, bruger Magt for
Safede derom alferede i Indtradelſen.ar fane en Perſon eller Ting trogenfteds ind.
Deraf: Indtradelſesprediken og Inde Han blev indtrufken 1 Fængflet. Ac
tradelſestale. indtræffe een med Magt i Huſet.

Indtreder, v. a. & n. imperf. indtraad⸗ 2. Inddrager, indoikler, fører ind i. Dan
te. fup. indtraadt. [See træder ind) slev indtrukken med i denne Gag.

, Ve 2. Stoder ind med goden, træder paa! 2, Samler ind, indfordrer. At indtræffe
noget ſaaledes, at det gaaer ind ad. Han fine Midler i Lander. At indtræffe Penge
Sar indtraadt Bunden i Tenden. ved Verler. (Langebel.)

2. V. a. Faaer ind bed at træde. Heſten har 4. Inddrager under en offentlig Caſſe, confis
indtraadt et Gem i. foden, Den Torn, | ſferer. At indtrokke en Forbryders Ctens
ban indtraadte (traadte ind) i Foden, vol: domme. (Langebef.)

gemene

dede ham megen Smerte. , 5. Sammendrager, træffer ſammen, træffer
y Vv. 2. Træder flævt ind ad. At indtræde! ; Folder. Ur indtvæbke Gardiner ved es
fine Skoe. (Langebek.) Baand. At indtræffe Seilene.

4V. n. Gaaer etſteds ind. Ar indtræde i
Kitten, i Gtuen. Haun var neppe ind⸗ Indtrækker, v. n. & a.
traadt af Døren, før han gav fig til at lee. | '- Fiwiter ind, drager ind til Beboelſe. At
(Binges oftere med Præpof. bag efter.) indiræffe i et nyt Hus. (See trækker
5. v. n. Kommer ind i, giver fig ind i, til— .
fer indtraadt i et nyt ÆgreRab. At ind⸗ indſuget. Alt Vandet er indtrukket (truk⸗
træde i et Embede, indtræde i en Munke⸗ ket ind) i Svampen. (Activiſt kunde deg
orden. Han er nu indtraadt i ft tiende Aar. udtrykkes: Svampen har indtrukket (ind⸗
6. v.n. Begynder, tager fin Beghudelſe. Raar| ſuget) alt Vandet.) -
Røtaar indtreder. Gommeren er ind⸗ Indtrækning eller Indtrakken Cen) n. f.
traadt; men endnu er der Kutde t Luften. [af indtrekker.) Den Gierning at ind⸗
Indradſe, ads. [af ind, partic. intend.! trætte. 5 G —
os trodſt.) Meget træde og ſuedig. Det! YIndtræler, v. a. imperf. indtrælede. fup.
er ret et indtredſt Menneſte. indtrælet. [af ind og træeler, Belg.
Indtreffer, v. n. impert. indtraf. fup.| trrilen, fune navem trahere.] Trakker
dtruffet. partie. indtruffen. [Gee] er Stid ved Hielp af Tov ind i Havnen
kraffer ind.J | "elver til Lander %g indiræle Stite Bed
| Vor:

136 Ind Ind

Vordingborg maa Færgen ofte indtrærl fig en Arv. (kangebek.) Oitere
les. tiltrærter fig.

Indtraling og Yndtrælen (en) n. ft. Den Idug , imperf. af indtræffer.
—— indtræele. ag, imperf. af undtvæb ter.
ndtrænge el ndtramper, v. n. imperf. indtral

— (en) n. ſ. [af indtrenger.) fup. indtrampet. [See tramper.)

1. Om Perſoner: Den Gierning at trænge mer ind med plumpe og ſtampend;

— fig ind, at fraffe fig Indgang paa en volde/ Hen kom indtrampende i et Po
fom Maade. Ved Fiendens Indtrængelfe| Stevler. (Langebek.)

i Byen. Bed Folkets voldſomme Ind⸗ Indtraver, v. n. imperf. indtraved
trængen blev Vagten nødt til at vige) indtravet. [See traver) Komm
tilbage. vende ind til Def; it. kommer løber

2. Om Ting (ifær flydende.) Det at en Ma: med plumpe, fisiende Grin. Ha
terie fidt efter lidt trænger igiennem en indtravende i Gaarden, da man
anden Tingé fine Aabninger, og udbreder ventede Gam. Det er nanftændigt,
fig i dens Maſſe. Vandets Yndtrængelfe| des at komme indtravende i Stuen.
i Jorden. Indtridſer, v. a. & n. imperf. indtt

Indtrænger, v. a. & n. imperf. indtræns| fup. indtridfet. [See tridfer.]

ede og indtrængte. fup. indtrænget og| 1. Fører ind, bringer ind ved Hielr
Dtrængt. [See trænger ind.] Tridfe. At indtridſe foære Barer

g. v. 2. gaaer ind med Magt, ved af bruge bet.

Vold og Msie. Bøgerne ſtode faa tær, at! 2. v. n. Kommer ind med en jævn, |
man ikke funde indtrænge en enefte imellem | isé Gang. (I Almueſproget.) Ho
dem, Figurligen: noder ind, ſtaffer ind) indtridſende i Stuen med fine fo 3
ved voldſomme Midler. ”Han indtrængte| [See borttridfer.]

fin Sen i kongeligt Sæde.” Vedels Saxo. Indtrilder, v. a. imperf. indtrilded
S. 294. indtrildet. [Gee trilder.) Bringe

2. V. n. Bruger Vold for at komme ind, etſteds ind ved at valte eller trilde de
Drager ind med Vold og Magt. Fienden At indtrilde Stene. At indtrilde
er indtrængt i Byen, i Lander, (Bruge8|] Haven paa en Hiulbsr.

i Denne Bemarkelſe ofcere med Præpoſttio⸗ Indtriner, v. mn. imperf. indtrinede
nen bag efter.) treen. fup. indtrinet. [Gee trine

3. Indtrænger fig, reeipr. Sfaffer fig! Der famme fom indtræder. ”At er
Indgang til et Sted ved af trænge paa, dig Mø indtriner med en bange, fr
bruge Magt, trænger fig frem; it. figurli/ Fod.“ Oehlenſchlagers nord. D. €
gen: faaer Adgang ved Paatrængenhed. | Indtripper, v. n. imperf, indtri
Han beed godt at indtrænge fig iblandt) fup. indtrippet. [See tripper ind.]
Mængden. At indtrænge fig i et Embede, mer ind, gaaer ind med en tri
i en Forretning. Han indtrænger fig i) Gang, med forte og haftige Trin.
alle Seiſtaber. (Det bruges ogfaa med! kom indtrippende i Stuen.
Jræpofktionen fag efter : jat trænge fig Indtrommer, v. a. imperf. indtror
ind.) fup. indtrommet. [See tromme

Indtretter (ſig), v. recipr. imperf. inde Gior bekiendt ved Trommeflag, . ti
trættede. ſup. indtrettet. ISee træs! giver en foreſtaaende Hsitid eler H
ter.) Fader, opnaaer, forſtaffer ſig ved ved Trommeſlag. Det er en gamme

Strid, Trætte eler Proces. At indtrættej at indtromme Nytaar. j

Ind Ind 137

AIndtroner, v. 2. imperf. indtronede. ſup. a. Virkningen af Indtryk. Indtrykkelſe
indtronet. [Hee sroner.] Sætter paa! paa Siderne af er Inſect. (Strsm.) N. V.
Trone, indfætter i Regieringen. ClLange| S. N. S. 1 Deel.
bek.) ”Gud ſtal indtrone dem til Fryd i Indtrykker, v. a. imperf. indtrykkede og
Evighed.“ (S. Nyerups og Rahbeks d. indtrykte. fup. indtrykket og indtrykt.
D. K. Hiſt. III. S. 243.) 1. Bringer noget ind ved at trykke, driver

Indtruer, v. a. imperf. indtruede. fup.| ind, perſer ind i. Ur indtrykke noget

indtruet. [(See truer.) Toinger ved! med Haanden, med Fingrene i er Kar.

Trudfler til at gane ind. (Langebek.) At indtrykke fe Marke, Fodſpor i en
Indtruffen, partie. af indtræffer, Gee! Ting. At indtrykke fe Segl i Vox, et

Ordet. Billede i Gyps. Ar indtrykke Buler i et
Indtrukken, partie. af indtrakker. Aodbberkar.

Indtrumler, v. a. & n. imperf. indtrunt: | 2. Indftøder, indtrænger. At indtrykke een
lede. ſup. indtrumlet. (See trumler.)) i Stolen, i Sengen. Grenen er indtrykt

2. v.a.. Bælter ind, triller ind. til Muren,

2. V. n. Kommer frem eller ind paa et Sted 3. Trykker en Ting ſaaledes, at den giver
paa en tumlende, uordentlig Maade. Hvor: fig ind. Hierneſtallen er indtrykket pag
lede ev det, du kommer indtrumlende? den ene Side. Deraf Indtryk Ro. 2.
Dan kom indtrumlende paa Næfen. (Lan⸗gIndtrykning Cen) n. ſ. Den Gierning at
gebef.) indtrykke, eller den Tilſtand at noget ind⸗

Indtrunder, v. n. imperf. indtrundede. trokkes.
fup. indtrundet. [See trunder.] Ind: | Indtumler, v. n. imperf. indtumlede. ſup.
fvinder. Maven er indtrundet paa ham. i” indtumlet. Kommer med nfiftre Skridt

(kangebek.) eller ravende ind. At indtumle paa Hover
Indtryk (et) n. ſ. pl. Indtryk. [Af ånds] der. At komme indtumlende ſom en fuld
trykkerJ. Mand. See tumler. J
1, Den Gierning at indtrykke. Indtuſker, v. a. imperf. indtuffede. fup,

2. Spor, fom Indtrykket efterlader fig; Fors i : aager, forſtaffer ed at
dybninger, ſom ved Trykning af et —*— i mnatufFet. FR -A HG Å —— inde
frembringes i et andet. Man feer tydeligen bytter, indvexler. Han indtuſker alle de
Indtrykket i Voret. Saaledes og i Oſte.! Kroner, han fan faae, imod Smaamont.
slogien: Indtrykei Hovedſtaten af Hier⸗ Indtutter, v. 2, imper£. indtuttede. fup.
nen Muſtel Indtryk (impressiones indiuttet. [See Sut.] Indlægger euer
musculares.) S. Saxtorphis Oſteol. 1 indibober i en Tut eller et Kræmmerhuus.
D. S. 18. 163. . . | At indtutte Penge. .

3. Figurligen: Virkning af udvortes Ting Indtvcerer, v. a. imperf. indtværede. fup.
paa den menneſtelige Siel 3: Sindets Rorel⸗ indtocret. Forener torre og flydende
ſe. Broderen Dod giorde er heftigt Ind⸗ Ting fammen, ved at tocere eller. røre de
tryk paa ham. Hans Tale giorde intet, | ſorſte udi de fidge. Me indtvære Meel 6
et ſterkt, levende Indtryk paa Mængden. ESuppen. —

"De adſtillige Indtryk, ſom udvortes Indivinger „V. 2. imperf. indtvang. fup.
Ting gisre paa os. Sneedorff" 8 Tilſt. 1 indtvunget. partic. indtvungen. Bringer
dd. S. 122. | ind ved Tvang, tvinger til at gaae ind,

Zuydirykkelſe (en) n. ſ. [Af indtrykker.) indklemmer. See tvinger ind, At inds

5 Det ſamme ſom Indtryk, Ro. 3. i tvinge Maden å een, Als indevinge cen meb
2 agt.

(y

138 Ind Ind

Magt. Bed en Klemme fan Brettet igken) Statsforfatning, Love, Religion o
indtvinges. der., Engelstoft om Nat. Opbr. p.

Indvaaner (en) n. f. [German. Einwoh— Yndvalfer, v. a. imperf. indvalkede
ner. Svec, Inwanare.] "Cen, ſom boer i en indvalket. Valker faalænge til 3
By ps — rzse KAN " hænger ved det audet, bringer ved
ne 9 * vens In re e fri fi ning det ene ind i det andet. At in

g me SN AAN * pe. Cap. || fine Haar iblandt, de grove (hos He

gere

indvadet. [See vader ind] Gaaer til | $ i
Fods giennem lavt Band ind ad Landet til. Indvarper, v. 2. imper ind oarpede

At indvade til Landet. indvarpet. (Om Stibe.) Haler e
vældede. (up. indvældet. Indvarſeler eler Indvarsler, v. a.ii

1. Floder, rinder ſterkt ind. Vandet inde indvarslede, fup. indvarslet [Se
vælder giennem Taget, giennem Cprætfen. fer.] Indkalder, indſtevner, git
(See Bæld. og vælde.) - Kald og Varſel, af møde for en Ret

2. Trænger ind paa med Magt. At indvæls | Fndvarfeling elfer Indvarsling (en
De fig paa cen, paa nogen md Skieldsord. [Af foregaaende Verb.) Den Gter:

Cangebek.) Utugteligen af indvælde figi| indvarsle elfer give Kald og Varſe

den chriſtelige Kirkes Tieneſte. Hvirfela TI. | møde efter lovlig Indvarsling.

1. p. 268. Gee indvælter. . Indvarter, v. 2. imperf. indvarted
Indvalten (en) mf... Den Gierning at vælte] indvartet. [Er er forældet og lidet
noget ind paa et Sted. ligt Ord,] Venter indtil noget Bee)

Indvalter, v. a. & recipr. imperf. inde! bier, oppebier. At indvarte cené U
væltede, fup. indvoltet. ISee vælter!) Skrivelſe, Befaling, (Langebet.)
ind.)] | Indveier, v.a. imperf. indveiede. fu
7. Bringer noget ind ved at vælte det, triller veiet. See nejer ind] Veier, bv
" ind. De har indvæfltet alle be ſtore Stene, kommer ind, veier noget, ſom man f
ſom laane Wdenfor. | tage imod. At være tilſtede, naar
2. recipr. Bruges det meeſt figurligen; faa indveies og udveies.
ſom: At indvælte fig i ale muelige Laſter. Indvendelſe (en) n. ſ. Den Giert
" lt indvælte fig paa cen ad: uden given An: | vende ind. Gee indvender, No.
edning at føge Leilighed til at overfalde een Indvender, v. a. imperf. indvendt
med Grovheder, Skieldsord, - Beffyldnins| indvendt.
ger ꝛc. Ved alle Liligheder vil han inde | 1. Bender ind ad, vender den udvendig

vælte fig paa Folk med Grovhjeder. ind. At indvende fin Kiortel, Kappe
Ind voltning og Indvaltelſe (en) n. f. Den] gebek.) Mere brugeliget i den figu
Gierning at indvælte. markelſe:
Indvarende, aqj. verb. Ge indeve⸗ 2. Unfører, Modgrunde imod en anden
ren. Å fand, fremfætter en modſat Mening

Indvcver⸗ V.a. imperl. indverbede. fup. ! kaſter, modſiger. (Svee. inudnda.
indocevet. Vaver'ind i, bringer ind i ved] har altid noget at indvende. Herim
Vævning. At indvæve Blomſter, Figus|" vendte han, at han da ei var nær:
ver i Toi. Figurligen: det overnaturlige eg har intet at indvende derimod

"ør indvævet i den hele Fortælling. ”Fæ: cer itte, hdad man kan indven

drelandskiarlighed var indvxvet i bereg] imood— J
. KS J.

3. Iundvende af Sfylden paa cen. Hoitfeld
T. 1. p. 327. Bi fige nu i denne Bemar—
kelſe: at bælte, kaſte al Skylden paa een.

S ndovendig, , adj. neutr. indvendigt. , [Af
ind og vender, Germ. inwendig.] Gom
er inden i, eller i det Indvortes, fom ven:
Der ind ad. (See indvortes.) De inds

- vendige Dele af et Huus, af det menneſte—
lige Legeme, Det indvendige | et Sfib,
i et Huus.

XX ndvendigen, adv. Inden i, inden til, i det

Judvendige. Kuglen er indvendigen huul.
At føle Smerter indvendigen. At toe ec
Kar indvendigen. (See indvortes, adv.)

Andoending (en) n. ſ. pl. Indvendinger.
(Af indvender No. 2.] Den Gierning at
indvende eller anføre Modgrunde; it. det
man indvender mod en Andens Mening eller
Paaſtand. Det niaa ſtee uden al ånds
bending. Jeg vil iffe vide af nogen Ind⸗

vending. At gisre Indvendinger imod |
noget. Denne Indvending lader ſig let
hæve.

Indventer, v. a. imperf. indventede. fup.
indventet. Indebier, oppebier, venter
paa noget. Ur indvente eens Skrivelſe.
(Bruges ſielden) (Langebek.)
ndverE (ec) n. ſ. Det indvendige Verk eler
Arbeide i en Ting. Saaſom: Indverket

i en Laas. (v. Aph.)

ndvexler, v. a. imperf. indverlede. Tup.

indvexlet. Faager ved Ombytning, bytter

fig til. At indvexle Guld for Solv (9:
. Guldmont for Gølvmsnt.) At indverle
Ducater. At indvexle Fanger 3: faae fine,

af Fienden fangede Folk tilbage, imod at

udlevere dem, man ſelv har giort til Gan:

ger, (See udverler.)

ZIndoexrling (en) n. ſ. Den Gierning at ind;

: . begle,… Fangers Indvexling. Courant
Monts Yndverling for Sedler.

EX ndvielfe (en) n. f. [Af indvier.)

Z. En høitidelig Forretning, hvorved noget

indvies eller beſtemmes til gudelig eler Dels
lig Drug, En Kirkes Indvielſe.

2

os

SYnå 139

2. I Sardeleshed: hoitidelia Indſattelſe i et
geiſtligt Embede. See Vielſe. Deraf:
Indvielſestale, Indvielſeshoitid, o. ſ. v.

Indvier V. a. imperf. indviede. ſup. ind⸗
viet [Af ind og vier.)

1. Helliger og beſtikker til gudelig eller hoiti⸗
delig Brug. As indvie en Kirke, et Alter.
At INDVIE noget til Guds Ære. Indpict
ved Bøn og Gang. .

2. J Gærdeleshed: beſtikker og indfætter Ros
gen paa en heitidelig Maade i et geiftlige
Embede. At indvie cen til Præg, Biſtop.
(Dette Udtryk ſtriver fig fra de catholſte
Tider, og man bruger nu meer det lat. or⸗
dinere.)

— (en) n. ſ. [Af indviger.] Den
Gierning at vige ind. (Langebek.)

Indviger, v. n. imperf. indveeg og ind⸗
vigede. ſup. indveget. part. indvegen.
Trakker fig tilbage ind til eder i er Sted.
De maatte indvige i Staden for Fienden.
(Langebek.)

Juͤdviig (en) mn. £ En Biig, Fiord eller
Bugt, ſom gaaer op i Lander, eler ſom
ligger afſides. Vi kom ind i en Sndolig,
(Langebek.)

Yndviisning (en) n. ſ. [Af indvifer.]

1, Den Gierning at vife cen ind til et Steb.

2. Bruges det ſom et Rettergangs⸗Udtryk, €
Stedet for Indforſel; det at nogen efter
fovlig Dom fader fig indføre eller indviſe
i en Andens Bo og Eiendom formedelg vit⸗
terlig Gield, Arv, o. ſ. v. (Roftgaard.)

Indvikler, vw. a. imperf. indviklede. fup.
indviklet.

1. Egentligen: indføsber, lægger noget i Om⸗
fogs. At indvikle noget i Papiir, i et
Klæde.

2. Fletter eet i… i et Andet, forvirrer. Gar⸗
net er blevet ſaa indviklet, at det neppe
lader fig oplafe.

2. Figurligen: bringer. i Vildevede, i Ulade,
forvirrer, kommer i Forvirring, ((recipr.)
blander fig i forffiellige og vildfomme Ting.
Me indvikle een i Proceſſer, i Fortræd.

i Ved Lift blev Han indviklet i Snaren. Hau
2

har

146 Synd

nd

har indviklet fig i mange forſtiellige For: | de: nding Cen) n. ſ. Den Gierning at

retninger. En indviklet Sag, Handel,
Proces d: vildſom, forviffet, fom er bragt
i Urede og Forvirring. »Ford klet er der,
fom ev i Urede; indviklet der, ſom i noget!
Urede er ftiutt. Naar flere Ting ere ind⸗
viklede i hinanden, er det hele forviklet.
Gaavel om indviklede, ſom forvittede
Ting, bruges det udtryk, at de udvikles.
(Sporen.)
Indvikling (en) n. ſ. CAf inddikler]

3) Den Gierning af indvikle, eller Tilſtand at

indvikles, faavel i egentlig, fom figurlig Be
markelſe. ”Yndvikfing i er Foredrag gisr,
at man iffe fan blive det vaer, fom der
tale om. (Sporon.)

2. Hos nogle: der ſamme ſom Borvifling, |
eller Knnden i en Tildragelfe, et Skueſpil.

Indvilgelſe (en) n. ſ. Den Gierning at ind:
vilge.

Indvilger, v. 2. imperf. indvilgede. fup.
indvilget. [IJ Steden for indvilliger, af
ind og villigered. vilger.] Bifalder noget,

vinde, eller Tilſtand at indvindes.

Indvinker, v. a. imperf, indvinkede.
og partic. indvinket.
Vink.

Kalder ind t
At indvinke een, ſom gaaer
At fade fig indvinke i ſlette Huſe.

Indvintrer, v. a. imperf. indvintrede.

indvintret. Lukker inde til Vine
»Da Bierne dermed ere indvintred
ſidde nu i deres Dvaleſtand.. Fleiſch
Biavl. S. 715.

Indvintring (eu) n. ſ. Den Giernit

indvintre, Indelukkelſe til Viuterleie.
fejer om Biavl, S. 781.

Indvirker, v. a. imperf. indvirkede.

indvirket. [af virker, texo, im
Virker, fletter ind i, væver ind i. A
virko Guld Sute. »Paa hvis Kie
det danſte Vaaben var indvirker. R
gr. II. Krøn. S. 28. “Et Hove!
hvori der var Krandſe og Seierstegr
virfede… Tetens Piutark. HI. S.

giver fir Minde og Samtykke til, famtyts | Indvirker, v. n. [Uf virker, effieio.

fer, bevilger. Ar indvilge i en Ting.
Dette har jeg for flænge fiden indvilget.

Indvinder V. a. imperf. indvandt. ſup.

indvundet. partic. indvunden.
der, baade vincio og vinco.]

[Af vin⸗

af de nyere ſtabt Ord, for bogſtav
at udtrykte det tydſte einwirken]

Indſtydelſe paa, giør Virkning paa,
Præpoſ. paa.) Ut indvirke paa Sel
Skikke.

1. Indſvober ved at vinde eller binde. At Indvirkning (en) n. ſ. [Af indvirke

indvinde noget i Bendler.

a. & n.]

2. Indtridſer, fører noget udenfra ind dedj 1. Den Gierning af indvirke eet i et

Hielp af en Binde eller Tridfe.
ynde noget paa Loftet.
Ankertov.

At ind⸗

3. Binder tilbage, fraffer, tager tilbage ved

Å

Vaabens Magt. At indvinde i det flove,
hvad man taber i det ſmaa. “»At fand
ſtuide met Aarlog induinde onder Dan:
marckis Krone, alle de Land, ſom daare
fratagen., Vedels Saxo &. 154. ”Huad
hand haffde induundet til Kronen, det fode
hans Efterkommere fratage Ib. &. 193.
»Huem fom vil føre nogen Vidnißbyrd, fin
Odel met at indvinde., CEhr. IV. N. Lod.
Odels B. e. 6.

En konſtig, pregtig Indvirkning.

At indvinde ec] 2. Indflydelſe, Virkning, Paavirkning
Indviſer, v. a. imperf. indviſede os

vifte. fup. indviſet og indviiſt. [IS
fer ind.)

1. Viſer cen Veien ind til et Sted, fige
hvor Gan ſtal gaae ind.
indviift mig til Byen, forlod fan mi

2. Det findes ogſaa bruge for: indfor
Bemaerkelſen No. 1.

Indvogner, v. a. imperf. indvognede.
indvognet.
Fører ind paa Vogn.
Gods. (Langebek.) i

Da fan

[Af ind og Vogn, cu:
At indvog

bs |

Ind id 941

indvold (en åd. &) n. F.ylsFadvolbe; Os]. |: indvortes Dele. "Det indvortes Menne⸗
sunifli ſ. inyfli. Svec, indfinder inmiite, fler. Rom, VH. 22... En indvortes No:
… Germ. Éingetveide.] lighed, Uro. J denne Bemærtelfe bruges
ro JF Almindelighed: de indsertes Dele i Dore⸗

mes Legemer, ſom babe deres Cjæde; i Mierne:.
SBryſt: og Bughurſheden; Hiertet, OGmgen,
Pederen, Magen, Tarmere, o. ſ. 9. J
en mere indſteenket Bemmetelfe bruget der I:
sundestiden blog am Maven eg Tarmene.
»Der han var nedforntet,, braſt han midt i
co og. haus Indvolde adveliedes. An.G.
X. 18. dc tage Indvoldene ud afetiflags|
tet Dør. (Det bruges neſten· Kurt; Sar.) |:
2. J vore Dibelnverfættetfer; bruses dot uns |:
dertiden, efter» det hebraiſte Sprogs Lak: |
Brug, for; Hierte, inderlig Foleiſe. F.
Er. ”hendes Indvolde brændte over hen:

des Søn, 1.Ronge D. 3. 26.
Indredsoffer (e&) p. . Offer, ſom beſtaaer
af ſlagtede Dyrs Indvolde. ””De neddes

ftets Ud vorces kommer ej altid oberrens med
dits Indvortes 2: Sindet, Taukerne,
Hiertets Mening. Gud allene Fender det
Indvottes i Wenneſtet.

3. Indvortes figes om noget, ſom e er inden
fil; indvendig om der, ſom er inden paa.
Det Indvendige bemarker det, ſom er pas
den anden SideDet Ind vortes fan ikke
forſtaaes anderledes end om det, ſom af cu
Ring. ikbde fan fees. Det Indvendige af
et Plankeverk er det, ſom venter til. det

Uindeidte Rum. Det: Indvendige 1 "2
Huus kan Uges om Bygningen. Det Inde

dortesi et Hnus fan ſeges, naar derved

fobſtaaes Vuuaholdningen Forfatningen,
Beſtyrelſen i et Huus, … Indvendig ſiges
med en, Bitter Tvang til Indvoldsoffer. |: blot om Legemer; indvortes fon ofte omn

2 fhace, VI 7. Aander og: levende Bæfeher… ESporon)

Indvoldsorm (en) n. ſ. xe Dør; fon hører —8 adv. Indent, inddendigen, $
aſen, og ſindes i audre Dyrs det Indvortes, inden i Legemet (ogſaa figurs

er. Nigen, om Simet.) Han er indvortes

Idrerder, v. a. obføl. ISrec. imsør ſyg. Indvortes i Landet (I: midtei, dobt

—

Weſtm. L. Köp. B.C, 2.) Af md og)" i Landet.) Hvitfdd, T. 1. &. 50. Ind⸗

. Sveemwarda, tøårda, tradere, hvoraf og vortes glad og fornsiet. —E ere
faa antvorder. Idf. Ihre Goſſar. T. 2 de rivende Ulve Matth. 7. ”Udvottes
P. 1084. Suderm. L. Jord. B. ce. 16. fynes I fromme, men indvortes ere. J fulde
Udelung ſ. v. antworten.]) Overdrager, af Pienſkalkhed. Matth. XXIII, 28.

bpergider til Yro og Eie, antoorder, overs; £

: antvorder. vOe indvorde meth Laffhoved Indoorer ſig, v. recipr. imper ind vove⸗

Vdew Anne Tymmesbotter forſcreffne Scalde, — De. ſup indrovet. Drifter fig til at gaae

r eſtedh |. eller drage ind et Sted. At indvore fig 8
V bur 3. os Sordeſtedh·. D. Rag- et Huus, i Faren, midt iblandet Fienden.

wriie e Cen) n. f. inuſ. De indvortes (Brugeligere er der at ſtille Prapof. fra
Dele, — (Langebek.) Verbet.) See vover.
—E dvortes, adj. [Island. imnverdi, inn- Indvoxer, v. n. imperf. indvoxede ag inde
Muerds; Svee. intvarter. )- KH "vogte. fup. indvoxet. Gaaer ind & under
. Judoendig, fom et inde: i, inden For. Ind⸗ Verten, voxer ind i. [See voxer.) Neg⸗
borte Splid og Toedragt. Indvortes fem er indooyet & Røde, Ble indvore 1
Uroligheder. J. Barken.
2. J Sotdeleshed: ſom er inden tet Menne⸗ Indoralter, v. n. impert. indvraltede.
e eter Dyr, ſom angaaer Legemets ind:| fup. indvraltet. [See vralter.) Kom⸗

deundige Die. En indvortes Svaghed. Del mer ind meen rokkende Gøng, ;fom er
egen

det og ſom Sabſtautiv ſigurligen: Menne⸗

142 Ind

egen for tykke Menneſter og Dar. Han

kom indvraltende med en / Vom faa. tpf.

Indored, ad). [Af ind, præp. og ind,
partie. intenf.] Hemmelig og indvortes
vred; its heftig vred, arrig. Han er ret

indored derover, fFisng han ti bil fade fig

marke dermed. [

Indorevler „v. æimper. indoreviede. ſup.
indvrevlet.

2. Indſvsber, indvikler paa en uordentlig |

Maade, Det laae indvrevlet i en samme .

E Kø. (IJ den lavere Talebrus.)

ae Figurl. recipr. At blande fig ind i mange, J

iſaer uvedkommende Tiug. At indvreole
fig i mange Proceſſer.
gnbhr der V. av imperf. indoreed.
fordreier, vrider ind ad, forbrider. At
indoride Noglen i Laafen…
Halſen, paa een.

Inddorikker, v. Ninpert. indorikkede fup. |

indvrikket. Bringer cen Ting ind i en an:

Den ved at vrikke eller dreie den] frem øg |:

tilbage. Han har faaet Nøglen indvrik⸗
ket i Huller, faa at den hoerken gaaer frem
eller tilbage …

ad DDT immer v.n. imperf. indorimlede.
ſup. indvtimlet. [GSee vrimler] Kom⸗
mer. vrinilende ind. i Moengde, (om. Krob,

om bvilke Ordet vrimle egentligen bruges.
Ingeferhonmng (en) n. ſ. En Blant

Foltk indvrimlede i Huſet. (Langebef.)
Indymper, v. a. imperf. indympede. Tup
indympet. [See ymper] Yhdpober, 3..
" meulerer. Den norſte Bonde indymper

med Tellekniven ſine Born Kopperne. Bal
VG: Skr. IX. S. 499.
Indympning (en) n. ſ. Turindymper. Den
i Gierning at indympe, Indpodning, Juno:

cxulatian. Med Linſtav, ſom med Kop⸗
pematerie var indernkket, har han indpodet
Ropperne med flørre Lykke, end, om Ind⸗

pmpningen havde (var) (lege ved Indſnit..

Vid. S. Skr. IX. S. 465.

Indynder fig, v. reripr. imperſ. indyndede

fup. indyndet. Et af nogle nyere Forfat⸗
tere imod Sprogets Hualogig, fefogiost Prd,

Ynfanterie (et) n. ſ. coll.

fup. In
indvredet. partie. indvreden. Omdteier,

nå indoride

ſom fkal bemcerke: sige fa pudet, ,
iflg, Vndeſt. og Bifald.
. [Gall. i
rie. Ital. Infanteria, Fanteria. De
J temmelig. ſiktert, at dette Ord. bør 1
af det FEE os Svenſke Fant, Ital.
Saxon. Faͤnt 5: en Tiener, et Tjen
: Finter kaldtes og fordum et ringere
Krigsfolt, Troskarſe: Vilioris fort
lites, quique impedimenta fer
poſt aciem. Thre.J. Soldater, for
til Fods, Fodfolk, Fodkrigere. Der
nås Granadever, Jogere, Skarpſtptt
lette Infanterie, o. ſo v.
uſionsdyr (et) og Infuſionsdrm
[Bruges meeft i Pl. Af Lar, in
Kaldes i Naturhiſtorien fornemmeli.
Smaatipr, ſom udvifle fig £ Infuftor
dyriſte Legemer og Plantedeie; P
ningẽdyr (Animalia infufofia.)

Ingefer (en) mn; f. [Svec, Ingefaͤr.
Ingber, Ingwer. Sax. Engeber,
ber, Engvaar. Gr. CiyyiBser, —T2
Den tørrede Rod af en Plante, der
i fil. Cardemommens Slægt (Amomui
; Båber L.) og voxer i Oftindien og AU
; Ven Srugeé: ſom Kroderi til Mad, fi
: Medicinena , Syltet Ingefer er de
Red, nedlagt i Sukker.

„Honning, fünſtodt Jugefer pg Krufe
ſom er tienlig mod Sliimhoſte. (M
Laudapoth.)

Ingefexolie (Cen) n. C, Et Slags DI
deſtilleres af Ingefer. |

Ingen, adj. neutr. intet. pl. ingen.
ingen Sammenlignings Grader elle
kel. [Sveg, ingen. Al, ingein,
nichein &e. Germ. kein. Isl. eing

| ins neutr, eiki, contr. pro ei⸗

ab ei, aliquis & eigi, non. v..(
Andreae Lex Isl. & jhre Gloflar,
faa fommer i. der todſte kein af ni
eller nicht ein, i Lat, wullus af ne

… 9 i Sr. Sri. af 8. ller ade og ise

In

vdum bles det ſtrebet: engin/ engen,
. ængæn, ænghæn, eingi, engrJ
1. Det modſatte af nogen; ikke nogen, 4
noget. Jeg har ingen Skyld deri. Han
har ingen Penge, ingen Venner. Du og
ingen Anden: Det har ingen Bare, Jeg
veedſlintet bedre Raad. Dor er faſt intet |
Land, der er faſt ingen By,

været i, endogfan udi The.. CEbeder

Han jo har |

In 143

vingen Ang, før han miid ken) ånfdibe

mig. ".
kke Ingenledes, adv. obf, [See nogenledes.)

Ikke paa nogen, Maade, flet, ikke, ingeno
lunde. Zorekommer meget huppigen / ældre
„Skrifter. "Da ſtal Skipperen ingenledig
… forligge fin Ving, Frid. II. Soret. C. 6.
"ten. ingenledig, £ Ondffab oc Liranui.
Vedeis Saxo S. 4.

Paars.) Hun veed fig ingen Dag (fit: Ingen lunde .. adv. [Gee nogenlunde.) Ni⸗

fer) 2: Hun er ner ved at gisre Barſel.
GWed Tilleg af aldeles og flet forhøiet Reg: |
felfen i Ordet. Jeg har aldeles ingen |
Deel Geri. Han hår ſlet intet hert om |
denne Gag.)

3. J mange Tilfælde ſtaaer bet og abfotute |
fom Subſt. eller Pron. F. Er. Giv mig

en Bog aft læfe i! — Jeg har. Yngen. |:

. Hvad har du der i Lommer? —
"Ingen fan forudſee, hoad der vil hendes

Ingen fan giore ham det efter. "Ingen |.
afos har giort der. Endnu veed Ingen, I

hvor han er reiſt hen. At giore Intet, er |

J Begyndelſen tilat giore ilde. Ordſpr.
13. af de Ord, 'fom adverbialirer føles: til
121 ingen, anføres nedenfor de, ſom ſtrires i
' Ut Ord; følgende derimod ſiaae ſarſtilte:
9 Ingen Deel. Jeg gior det for ingen |.
Deel 3: aldeles ikke, ikke pan nogen Maa⸗
de. b) Ingen Gang ⸗: ikke nogenſinde.
Een Gang er ingen Gang, ſiges til Und—
ſtyidning for fmaa Forſeelſer, ſom man
fun ten Gang har begaaet, Kc. Cc).
gen Maade. Paa ingen. Maade, *
gen Maade 3: afdeles ikke.“Er ingen,
ingen Maade, ei cen, at blive høre,
(Ewald. Hari. Patr.) dq) Ingen Mand ;
"f. Er Han er ingen Mands Ven. "Det
er ingen Mand for godt. ;d) Intet Slags,
(i daglig Talé: ingen Slags.) Jeg veed
intet Slags Middel, bedre end dette. f)

Ingen Ting. Han far ingen Sing leert.

Han vil ingen Ting vide (3: han vil ikke

std med, hoad hatt veed.)

"Mm, Det har endnu Ingen prøvet paa. |" "fede 1 Verden.

Ingenſtund, adv.

Yngenvegns/ adv.

In efinne (et) n. ſ. obſol.

San beftitter ;
bugen Sing: uden at læfer Jeg vidſte SR

deles ifte, paa ingen Maade. Det, fan
Jeg ingenlunde tilggae. ham. Det ſteer
ingenlunde. Han bil ingenlunde taale at
fornærmes. J

genfinde, adv. AE ingen og "Sinde:
” Gan] Aldrig, ikke cen Gang, ei nogenr
ſiude. Det er ingenſinde ſteet. Det bar

jeg ingenſinde hert.

Intet! Ingenfteds; auv. FAf-ingen og Sted. ] Itte

"pan noget Sted, ikke nogenſteds. Ingen⸗
Han. ev ingenſteds) at
finde. Det har ingenſteds hiemme 3: Det
er. gandſte urimeligt, er blog Tant. — In⸗
genſteds fra 3: ikte fra noget Sted. Jeg.
» Hunde ingenſteds fra ſaae nogen Hielp. —
Ingenſteds hen 3: ikke till noge Sted.
Jeg gaaer: ingenſteds hen, men bliver
” hienime fdle Dagen. Comiſt: Ingenſteds
v Gaard. (Utopia) . Han boer pan Ingen⸗
ſteds Gaard. : (Laugebef.)

[Uri ingen og Siund
Det ſamme ſom ingentid.

Ingentid „adv. [Af ingen og Zi. i Aldrig,

ikke tå nogen Tid. Jeg har ingentid talet
med fam. Man finder fam ingentid hirm⸗
me, (Det Modſatte af altid.) |"

(Ar:ingen og Vegne.
Det Modfatte af allevegne. Det ſamme
ſdin ingenſteds. "OD hvad” var AHimiletj
ſelv, Hvis ingewegne vare Øferte der fandt
Spor af finden Lyſt. GBaggeſen.) i

[Germ. ant.
sine, Af inni, domus, og Geſin⸗
De, Sinde 2. Sende, af Germ. an.
Sind ↄ: iter, Angled. Sith; unde Gæſith,

ſociu⸗ itiuerii. ræs Jvſß. Raqhen 8, Dal:
taus

144 In

taus og Ihre d Gloſſarier; ien Aehnug, v. Inſpeetor Cen) nm. ſ. [Lar. infpeftor.

O. Geſi nde.] uutſinde, Lyende, Lune,

— —2

Ingo > fer) n. f, tatel ngot J tahdes og

1. Ce — — Metal, fornemmeligen Guld og
"Gro, ſmeltet til Udſats, iden Form, ſom
man falder Guld: og Seiv: Barrer.

2. En Metal Form, jAlmindelighed af Jern
Hvori faadanne Varrer ſtebes. See Ind⸗
gus.

Ingron (en) FS ſ. Det famme ſom Sind⸗

grøn, Vintergrön. Cs Plantenavn, ſom

tillægges Slægten vinca Linn. Moth. BE
(Is. inna.

June, nn, n. ſ. obfol.
SJæonf. Ihre v. 0. inna.]) Kaldes al den
Udgift, fom Bonden aarligen er. pligtig at

in/pefteur.] Opſyhnsmand, en. Perſe

Opfpnet uret) et viſt Arbeide eller
Indrge,ening er overbraget til.
mede OM: bruge ˖hyppigen, ſaaue!

Dets

ſom i Gammenfærning, f. Cr. &

; feer, Vandinſpector Veiinſſ
guſtame (en) n. ra (Af Ler. B. infl

Er juridiſt Kunſtudtryk, ſom bema

. vid Demſtol, et viſt Rettertiug,

Proces er indſtabnet for, eller ſem
fon er pligtig at fvare for. Sagen

- ftævngt til, Hviler endnu bed forf

ſtants 2: ved Underretten. Fra B
gef gaaer Sagen til ſidſte Inſtants
Hoieſte Ret, Ar demme i forſte, i ſid
ſtants.

udgive, det være fig Landgilde, Stat, og Inſtrument (et) n. ſ. [Lar. infirume

al anden Redfel og Udgift fom paakommer.

COſterſeus Gloſſar.) Forekommer afte % de |

gamle Lone og fordindes gierne med, Stud. |.
: For Hufætoft ſcal man leding inne ec gud
fede St. Lov. Had. Udg. S. 13. c. 27.
Halde uppi alli innu oc bote ſiax oræ. ib.
9. 43. (JF Gemens Udgave nn.) "Shen
man ther ſtud od innæ redher. Sk. £ov
om Orbodemaal i Hadorphss Udg. 6. 67.

R. D. VIL, p. 576. n. :281.).
Yrmesmand Cen) n. f. obfol [Germ, ant.
innmann, imiſmann. Gee Indebonde,

… og Inmann hos Adelung.] Inderſte, Mand |.
ſom buer til Leie, eller har fæftet fin Bopæl].
Er man brythti anners
Intereſſant, .adj. & adv. laif lat. in

af anden Mand.
mand efter innesman i huſum Hang.

Skaanſte 2. Gemens Udg. XV. 1. J Jyd::

fe Los forefomgrer ogſaa Inneskone.

Inſect (et ell, en) n. ſ. pl. Inſecter. [Uf ber

" Lat. infe&um.] Et Dyr, ſom har hvidt
Blod, Folehorn og Leddede Bepvcegelſes Red⸗

flader ; Krat, Kryb. .

Inſectlæce (en) n, f. Lære om Inſecternes
naturlige Beſtaffenhed, Skielnetegn og Ind:

deling; Entomologꝛhe.

Inſel (en) n. ſ. [Af lat, .infuls,] See Oe.

1. Redſtab, Verktsi.

get Inſtrument.
2. J ældre. Tider har det efter det
"været brugt fom et juridift ; techniſt
om offentlige Brevflaber og Docume
Inſtrumentmager (en) n. ſ. En ſom
(5. Hvitfeld T. 2. p. 747. Suhm i Seript.

Chirurgiſte,
Inſtrumenter.“ Abſolute - bruge
Sardeleshed om Tone-Redſtaber, n
ſte Inſtrumenter. Han ſpiller ikke;

diger Juſtrumenter, iſar chirurgiſte
ſiſte og medaniffe.

Inſtrux (en) n. ſ. [Af lat, n/freo.]

ſtrift, Retteſnor, ſtreven Befaling,
efter man ſtal handle og indrette f
Sold, Han fif en Inſtrux med paa i
"Gee fer eders Inſtrux . (Sneedo

Gall. inatéreſſant.) Gom far m
Virkning og Indflodelſe paa os (el
andre, ſom har fortrinlig Verd;
indtagende, tiltrakkende, rørende,
holdende, morende. En intereſſan!

venhed, Hiſtorie, Fortalling. De

meger intereſſant Mand. Han fe

, paa en meget intevefjant Maade.

tereffant Skrift. Han er iffe me

terxeſſant i Gamtalz. Hatz verd a

FE intereſſerer mig fler ifte.

nr

Den torreſte Gleuſtand intereſſant. (De ans I:
førte danſte Ord kunne i vitfe Tilfælde færs |

fed i Steden for dette faa hyppigen brugte
fremmede, hois Begreb de dog ikke altid
udtomme.)

Intereſſe (en). n. kan ILat. B. intereſſe. Gall.

interét.]
1. Fordeel, egen Fodeei og: Vinding. Han |.
feer blot paa fin: egen Intereſſe. Falles

Intereſſe fordrede der

5, Deeltagelſe. Han hor altid viiſt Intereſſe
for den gode Sag. Han har fle ager ne
reſſe for Digtetonften.

Bigtighed, indtagende, tijtræftende Caen:
faser, ' Dét øren Sag af flor Intereſſe.
»Helten har nu den Jutereſſe, han Kal
habe. (eg, Smith.) IJ de allerfleſte. Tit:
. fælde fan dette fremmede Ord. undværes. og
undgåaes.]

Sereffent (én) n.f. Ger Deltager, Diel⸗
aver

Yntereffevde, v. a. er rec. imperk intereſſe⸗

rede. fup. intereſſeret. [Gall. intere(fer.]
i. Kører, indtager, vætfer Opmarkſomhed,
dirker paa Sielens Folelſer. Denne Gag

. … toget for intet.

Det vil inter

In 145
WB —
Gan ei bør. Af intet kommer intet. Be⸗
dre er noget end intet. At vare noget
” galt, og intet i noget. Han har nok af
Muuden, men intet i Gierningen. Intet
er godt i Die og ondt i Bug. Ordſpr.
At blive til Intet, gisres ail Intet d:
forgaae, oploſes. (Deraf. tilintetgior,
Tilintetgiovelfe.) For intet: 4) Uden
Aarſag. . Ur blive vred for intet, Det
fede ikke for intet. 2) Uden Vederlag. At
fane noget for: intet, Man gior ei gierne
Ue, tiene for intet,
Bb) Uegentligen hemerker det: lidet, meget
. fidet, næften intet, Nu er Dagen intet.
Dette er intet, imod hvad han havpe til⸗
forn. 'Mit Lios Tid er fom intet: for
dig Pfalm, 39. 6.

e) Det bruges- og: fom Negation t Steden

for: ikke, ej; hoilket Dog egentligen er
en Stodesloshed å den daglige Tale, ſom
nogle Sfribegger iffe have giort velit at
efterfølge. Dit Rigdoms⸗Dob jeg in:
tet veed, med al min Sands at fatte,
(JF. en Kirtepfalme.) Diſſe, ſom burde
tale Der bedt, tale det intet. Guldberg
i Fort. til Plin. Love.

reſſere ham, af faae denne Nyhed at vide. 3. F de Zilfælde hvor intet fsies til: et Adject.,
i, Intereſſere ſig for noget 2: tage: Deel i) rives det ikke i eet Ord, men ſarſſfilt.

arbeide for, gisre fig Umage for. -

Intereſſeret, adj. partie.
leshed om den, ſom blot ſeer paa egen For;
deel, egennyttig. Han vifte ſig meget in⸗
tereſſeret. Hans Opforſel var meget inte⸗
reſſeret. See egennyttig.

Interjection (en) n. ſ. I at. iaterjectio. J
Kaldes i Sproglæren en Partikel, der ei

er Billede paa nogen Tante, men heis blatte |

kyd udtrykker en vig Folelſe eller Sinds—
lidelſe, en Foreſtilſing af Lyſt eller Ulyſt;
Folelſesord, udraabsord.

Siges i Gærde: ;

Saaſom! intet betypende, intet bevendt,
intet gieldende, o. ſ. v.

Intet (ec) n. ſ. Naar Ordet ſaaledes bruges

ſom Subſtant. bemærfer det: "noget fom ei
er, til, det modſatte af Tilværelfes it. figurs,
igen; noget meget ringe og ubetydeligt, Ube⸗
apdel ighed. Skulle; vi. efter Døden. falde

tilbage i vore forrige Intet? Efter Kon;

gens Dod ſank han tilbage i fit forrige In⸗
tet. "Den Soen af Intet, ſom af Evigs
hedens Fader fik Liv, Vevatzelſe og Form.
CTullin.)

Intet, adj. [ncurr. af ingen] & adv. Ce! Intonerer v. a. imperf, intongrede- fup.
ingen. intoneret. [UT ital, intonare.) Begynder
1. Ad). Der dar intet Menneſke hiemme. , at fonge eller ſpille en Tone, iſtemmer.
Han havde intet red i Huſet. Invalid (en) n. ſ. En udtient Kriger, en i
2. Adv. (Det brugeé da og ſom Subſtant.)) Krigen lemlæftet eller ſagret Soldat, ſom
2) Ikke noget. Hvo intet giør, gior der] er utuelig til videre Krigstieneſte. Det er
| 8 lutter

146

Yo

lutter Invalider, ifom 'gisre Vagt paa
denne Sæftning.

Jo, adv. [Isl. Ja. Svec. jo.

Er beflægtet

med ja.)
1. Et Bejaelſesord paa et negtende Spørgs: |

maal,

hvis Modſatte man bekrafter; hvor⸗

imod ja bruges, hvor der i Sporgémaalet

ingen

mig?

Negtelſe er.

Bil. du ikke gane med

Fo, jeg vil gierne. (Denne Kor:

friet imellem Brugen af de bejaende Partik⸗

ler ja

og jo, er en ſand Sprogprove for ind;

fødte Danſte, ſom ikke letteligen tage Feil

heraf, naar de-ei have f

fordervet deres

Sprog bed at tale fremmede og tillige for:
ſomme Modersmaalet; og den bør i Skrift
og Tale altid iagttages.) '

2. En Bekraftelſe paa en Satning, ifær naar

Denne

BDevæggrund, v. f. v.

ftade.

Du har jo felv tilladt det.

indeholder en Indvending, en Ivivl,
Det fan jo flet ikke
Han har jo iffe været her endnu.
Det er Jo ikke

. at udholde, at beſtrive.
3. Et ironiſt Udraabsord, en fpottende Be:
kræftelſe, naar noget tiiſtaaes paa Skromt.

o! 1
- Fulde

han er en: kisn Perſon.
jeg vel gane ud i ſaadant et Veir.

B8 du fan troe, han bar fig godt ad. —
Det man markes, at Ordet i denne Bemær:
felfe altid Raaer forſt i Sotningen, og at det

undertiden t daglig Tale gientages:

Jo jo!

" han ér ingen lille Perſon! Jo jo! der læ;

der ſinkt. Fo jo! jeg er ret bleven narrer.

Jo jo! han far ret grebet fig an i Dag.
4. Endelig, frem for alt, (efter det Tydſte

jad
hand

… efter fig. Vedels Saxo S. 31.

jo maatte beholde en Liffs Arffuing
Oe paa

det at Kongen fulde jo forſtaa hans me⸗
Bim ib. S. 299.
5. Efter en negtende Sætning ſtaaer det ſom

negtende Partikel i Steden for ikke.

Der

er ingen Dydig, ſom jo er bleven hadet 3:

ikke er

bleven hader. Ingen er faa ringe,

Er Brevet endnu ifte |
ſtrevet? Jo, det er. Hav han ingenBørn? |:
Jo, han Har tre.

|

o! han har filt fig ſmukt ved fir Wrende.
Jo! J

Nnoget ſieldent eller utroligt.

Jo

at han jo (dog) troer fig ophoiet over
" Ingen er faa ulykkelig, at Livet jo

tiden er Sam fiært. Der er intet fa
ſteligt, ſom jol Standhaftighed kal
vinde.

6. J diſtributive eller inddelende Sæ!

bliver det enten gientaget, eller Pa!
des, deſto brugeg i Folgeſatningen.
hoiere Sted, jo dybere Fald. Jo
man oveviler fig, Deg for fommer n
Maalet. Jo mere man har, deg
vil man have, Jo lengere Reiſen
jo mere koſter den. Jo hoiere man
Veiret, jo meer er man udſat for a
Jo koer, ja hellere. Jo meer, jo
Det bliver jo lengere, jo værre, -
længere jo Fiærere, er et Ravn, fon
en vié Urt. (Solanum Dulcamara
"Dog maa deg eller deſto nedvendigen
i Zolgefætningen, derſom jo er igien
"| flere Forfætninger, f. Ex. Jo længe
gen varer, jo længere Handelen ligge
jo flere af den arbeidende Claffe maa
Vaaben: deſto (ikke: jo) ſtorre bliv
dets Ned.

7. Denne befræfteude' Partikel bruges Q

ſom Ja, forved adſtillige andre Ord
ded Bekraftelſen ſorſterkeß. F. Cr.
gierne. Maga han komme ind i Stu
Yo gierne! (See gierne) b) J
eller rettere Fo Mænd (3: hellige
Helgene, ſom man i de catholffe
fooer ved) er enten. en blot forpsi
kraftelſe: Jo mænd har jeg ſeet Har
mænd er han kommen! — eller et til
ord, naar man forundrer fig eller
Fo 1
er det mueligt? Jo mænd! er 6
fommen igien? Jo mænd" ffulde h
felig være kommen? — Fr. (potten
ironiſt: Jo mænd! det fan gierne
heett Aar. Fo mand! hvor fun
blive færdig paa fan fort en TD
mænd? det er ifte engang fald f
c) Yo faa mænd! Et med Ulyſt tin
med et Slags Mishag bekraftende el

Møde : gf:

Jod

ſikrende Udraab.

fer? Jo faa mænd! — Jo ſaa mend har

Han været her i Gaar! d) Jo nok! figes
maar man tillader noget, helſt paa Vilkaar
eller med nogen Betænkeligheb. Kan vi
tage Tbiet af Vognen? — Fo nok! bring |.
Det her ind. Maa jeg nu gaae ud? — Jo
nok! men Deres Broder maa blive hiemme.

e) Jo viſt! ér en forſterket Bekraftelſe af |

gioger, ſom forud vat benegtet af en anden.

Jo vifter der fandt! Fo vift er han reiſt!

Id vift har jeg været hos ham. — Brugen |,
af denne bekræftende Partikel er i øvrigt
faa mangfoldig, og ſaa' mange ſmaa og
umærfelige Fotandringer og Forſtielligheder

underkaſtet, fornemmeligen i daglig Tale, f

af den umueligen fan udtemmes i en
Ordhog.

Jobonde (en) nm. f. (NRorft.] Navn paa en

* af Maageflægten, Hedder og Jo⸗

ofpv; 26. Larus paraſiticus.
Zool. D. p. 20..

Jochumsdaler, Jokkumsdaler Cen) n, ſ.
Y gamle Skrifter det ſamme ſom nu Rigs—
daler. (Af Joachimsthal i Bohmen, hvor
de forſte Solomonter af dette Slags bleve
møntede.)

sives Bogſtavet & pg maar det anſees for |.
medlydende, og hvortil i danſte, ſoenſke,
tydſte, engelſke og. flere Sprog bruges det
Skrifttegn j blande de mindre Bogſtaver.
Dette Tegir, ſom ogſaa kaldes det lange J,
tr ferſt imtd Midten af det XVIDde Aar—
hundred indfort i den latinſte Skrift får
at ſtille Conſonanten J fra Vocalen J.
De gamle Græfere og Romere kiendte ikke
Dette Tegn: heller ikke findes det i de an:
Selfariffe eller de ældre islandſte Haand—
frifter, ihvilke allevegne bruges is lige: |
fom det og er viſt, at vore Korfædre ikke
diendte Fod ſom et ener Bogſtav i Alphabe⸗
ket. Dette fån blandt andet oplyſes af
bereg Bogſtavriim, og beſiyrkes derved,

Rk i brugtes og endnu bruges i een Stadelfe
Efter m, hvilket Bogftav i bore Sprog ikke

Er det. ATAS: at gade

Jod (er) [Hebr. %, Fod.) Er det Nadn, fom ,

Jod 147
taaler at forbindes med en anden Conſouant
i famme Stavelſe. F. Er, Mioiner, Miod.
Hoor Jod, eller Tegnet paa det medly⸗
bende 9 SY, udi dauſt Skrift bor bruges, har,
ligefra Peder Sypv's og Gerners indtil vore
"Dage, været meget omtvifter, Folgende Be⸗
ſtemmelſer ſones grundede. i Sprogets Nas
tur, -og kunne tiene til at fætte denne Sag
1 et klarere Ls. — Bogſtabet J har i dec
danffe og de dermed beſlagtede nordiſte
Sprog en firedobbelt, ſorſtielligen modißetret
Lod og Brug. Det er:
1. En enkelt CBocal, naar det enten allen⸗ og
for fig fefv (ſom i⸗forer, i⸗ſtienker) eller
æg i Forehing med et eller flere medlydende
Bogſtaver, udgisr en Stavelſe, hvis Grunds
ne det beſtemmer (f. Ex. Ild, Jis, lide,
ride.) |
2. Tiener det til at danne en dobbeitlydende
Vocal eller Diphthong, naar der i een, og
ſamme Gravelfe ſtaaer bag efter Vocalerne
a, e, o og o. (Bal — Leide — Kvi, —
£ fer.)
ættes det ogſaa i der danſte Sprog f <en
og (amme Stavelſe foran Vocalerne a og
. Øg kf 0 og &, (f. Er. gialdt — Viælde
— Bjørg — Fiog — Miod) og bed at ſam⸗
menſmeltes med diffe i en blød og haſtig Ud⸗
tale, bidrager det til Dannelſen af et Slags
Diphthonger eller dobbeltindende Vocaler,
fom ere egne for vort Sprog, og ei be:
ſtaaende, fom nogle ville, af Conſonanten
od og hine Vocaler; hvilket tydelig nok
vifer fig af Forffielen paa den Lod, fom J
har i diſſe dobbelte eller haſtigen fammens
fmeltede oner, og den fom det har der,
hvor der ſom Conſonant ſtaaer foran en
Vocal.

3.

6*

4. Er F en virkelig Conſonant, naar det, bes

gopnder en Stavelſe, og ſtager foran en af
" ve Bocaler aog e, e, o os o, u, y; og
ndtales def da med en mere. føpende Lyd;
ſom ikke finder Sted ved Bogſtavet Jh uden
i diſſe Tilfælde, og hvorved Confonanten
Jod characteriſeres. (Ja — Jern— Jolle
— Jubel — Føde — Fyde.) At dette

T 2 Sær:

. fer;

148

Jod

Sarkiende for Conſonanten Jod blot er ud:

rundet føa tr” Forandring i Udialen af)
Wocalen J;, er vel hoiſt rimeligt: gt
… nogle Ord, ſom begynde med- FOD, er Op:
rindelſen if dette Bogſtavs Brug, at Or:
det er kommet af ét fremmed Sprog, f. Ex.
Jode, Jubel; andre bør egentlig have et |
p fii Lean paa en ftærfere Aſpiration,
foråm i, ſaaſom Hiadder, Hiaſk, hia⸗
i andre har der oprindeligen været!
m anden Conſonant, ſom G; fr Ex. Irde, |
af Gothe';

Gothe.

Heraf ſynes af folge: åt Tegnet. paa

Jod, eller 3 ſom Conſonant (j) ti burde

- bruges nden'i de tinder No.
fælde, då det ellers ikke opfylder fin Be⸗

…n

.…

La

y

med en' efterfølgende Bocat,
gaae bidere end fornødent,

v lem Eonſonanten J og Vocalen J3
man følgeligen ikke behgsver, imod den paa
Udtaien grundede Skriberigtighed af truge
Skrifttegnet Jod, hvor Jer dobbeltlydende

ankorte Til⸗

ſtemmelſe, at tiene til Skielnemarke imel—
eg at

il Forening med en anden Vocal, hoijken

det enten efterfølger eller foregaaer.

Y at bruge Vocalen J efter g og É, hvor
den (efter No. 3) i Udtalen ſammen fmeltes

og for denne.

Brig funde maaſtkee ſættes faadan Grændfe:

at i forved en anden Vocal i'een Stadelſe
ei bor bruges i de Ord, af hvilke man
i Sproget har en anden eller beflægter Form,
det være ved Boielſe, det være Crammeord |
eller Aftedsord, i hvilken iikke findes; efter:

ſom det i deslige Ord undertiden fan for:

*

Jodut, inter).
Germ.

virre Leſeren ved at gigre Etymologien uty:
delig, og derved foraarfage uftadig og vak—
lende Skrivebrng. (F. Er. lærer, ikke
ſtigrer, fordi det i imperf. hedder

Ihre s Gloſſarier;
Strift om Herre Ord.

. efudeas; Angl,
bor man ei ne

far, I
. Skandſel, ffænder, fordi de fomme af |:

Jod

*

den. Ihre. tilganer. fin Ubidenber

vil udlede det af Jo, et Udrao

et gammelt tydſt Ord Dute el

plebs Ivf. Wachter's, Ha
it. O. I,
Stockh.
Et fordum brugeligt. Udraab
man jamrede fig, ahraabte $ golf
hed, eller kagbte Vee! over. fi
andre, Jodut over mig Elendi
over Quindekæde! (Mariæ, P

de Frege over dig Jodut!.

i gred. 11. Bibel "af 1580,

Bibel 164720. 43 de Frißſt⸗ &

mer det ogfaa ſom et Vdraab

ſtrig over en flygtende Misgier

J og i Bremen er det endnu. bruge
nit

ten.)

Jodder (en) n, ſ. pl,! Joddre.

Oprindelſe; hule ogſag afa
Steder yder, andre Steder æ:

rode Ujæbnheder i Huden
Føde (en) n. ſ. b. Ved. tel
. $vec, Fude; Germ. Jude

eio; Gall.
udaeut; Gr. HHØÆIOG, . Rat
Øprindelfe fra Stammen Yi

I, En Man. af det: jodiſte. Fout,

"Der taleg om de. gauile Iſraeit
boede Paicſtina, ſom om dere
mere, de nyere Joder. Joder
… fortælles i Bibelen. Jøderne
over den hele Verden. Man
"ham, at-pan er en Jode.

2, Cen, fom bekiender fi ig til den
gion.

Det er ſieldent, at en C
Jode. En debt Føde 2: en
har forladt fine Tædres Religio!
den chriſtelige.

Skam'“ Kælver, fæmmer, kæmper, 3. Fignrligen og i en foragtelig 9

fordi Statmmrorbent Kald, Kant, Kamp |
TSve. Jadut v. Fodut. f

"inter i "have y"

Jodute. Dette Ords Ethmologie
er fuldkommen uvis og mork, ffisnt mange,

” men uden megen Held, have ſogt at udfinde
*

—X — -
wW P

Magerfart, en vindefyg. , penge:
mand, fom fordrer ubillig Bin
Barer eller udlaante Penge. £
Føde, Det er en chriſten Yet
flereFoder end de, Der lade |

Ordſor

*

Yø

org d dette Ord” haves følgende Sammenſat:

ninmnger:

a) Jodeaager (en) n. ſ. Aager, fom Js⸗
derne pleie af tage, ubillig Rente,

b) Jodeaar (er) n. ſ. Er Uar efter Jo⸗
dernes Amanak og Aarregning. (grun:
mans ſtedſevar ende Cal. S. 176.)

c) Fødeæble (er) n. ſ. Et Slags ſmaa
føde Wbler, ogſaa Faldte St. Handdags:
eller Paradiié s WÆbler, ſom &Ebletræet
Pyrus Malus paradifiaca bærer.

. då Jodeagtig, adj. Som hører til, ligner
elter paffer fig pan en Jsde. Et jodeag⸗
tigt Veſen, Udfeende.… It. fom egner
. en, jødife Aagerkarl, ſtinderagtig, ſom
gaaer ud paa at udſuge Folk ved ubillig
Rente og Vinding. Han gisr ſig ſelv
SGkam ved flig en. jodeagtig Opførfel.
) Jodeanſigt (et) n.ſ.. Er Anſigt, 6018
CTrak vidne ou jsdiſt Hderfomſt, eller have
Liighed med Jødernes. ſoregne Anſigts⸗
træf, Han har et livagtigt Jodeanſigt,
uagtet han er en Chriſten.

f) Jodeart (en) n. f.
1. Jødift Slægt, Byrd, Herlemſt. See
Art, No. 3.4.
2. Sind, Sindedeſtaffenhed, Natur eller
Tilboielighed, ſom er egen for Jeder;
det bruges da og i ond Mening (See
Jode No. 3.) om et bedragerſt Sinde⸗
lav, Tilboielighed til at ſuyde og be⸗
drage. Jodearten ſidder i ham
3) —— — (en) a. ſ. De famme
om Jodekage
hy —8 (en)n. f, ESaeledes⸗ kal⸗
des den ægte (vide Balſam, ſom Bal:
ſamtræet (Amyris Opobalſamum) giver;
fordi Joderne fordum ſamlede den af dette
Sræri Palæfting. —
" 1) Jodebarn (er).n. f. pl. Joedeborn. Et
Barn af jediſte Forældre.
k) Jodebeg (et) no. ſ. nden pl. En Under:
art af Jordbea (Bitumen Asphaltum
Scoriaceum. Wern.) ſaaledes faldet, for:
. Di det finde8 hyppigen i Judæa.

— es OS SND —— —— ⏑ ——

Jo 149

HD Jodebrod (et) n. ſ. Det Brod, ſom

Joderne' felv bage eller bruge.

m) Jodeby (en) n. ſ. pl. Jodebyer. En
By, ſom beboes af Joder, ſom er andiiſt
Jøder til Op nidefted,

n) Jodedigt (et) n. ſ.

3. Digt, Opfindelfe af Jøder.

2. Et poetiſt Verk, hvori handles om Jes

: der, eller hvid Gienſtand er tagen af

den jodiſte Hiftorie, "Det lange Jode⸗
Digt, ſom ingen. læfer.,, (Baggeftn.)

p) Jodedom efter Jodedomme (et) n: ſ.

… Jødernes RMeligion,. Veſen og Skikke;
jodiſt Stat, Land og Rige, der hele Sam:

fund, fom Gar. vævet eller endnu er imellem

IJoderne, ſaadel i politiſt Henſeende, ſom
med Henſon fil deres Religion. J Mods
fætning til Chriſtendom, Chriſtenhed.

p) Jodedragt Cen) n. ſ. Dragt, fom den,
Jøderne pieie at bære. Han gik pan Mas.
ſterade i en polſt Jodedragt.

q) Jodedreng (en) n. ſ. Et Drengebarn,

eller en ung opvorende Karl af den jodi⸗
fle Nation.

r) Jodefolk (er) n, . Det fødte Folk,
Aedernes Nation. Jodefolkets Hiſtorie.

" 8). ZJodefolk n. f. collect. Foit, Perſo⸗

ner af jodiſt Herkomſt og Religion. Man
Fan fee påa Dragten, at det er. Jode⸗
folk. Der boe nogle Fodefolk i Hufer.

t) Fødegade (en) n. ſ. En vig Gade,

hdor Bun Joder boe, fon er anviiſt Js⸗
derne til Opholdsſted. Jodegaden i
Frankfurt. ”For end nærmere:at lære
det Indvortes af Jodegaden af Fiende…
Baggeſens Labyrint. 2 D. S. 127;

u) Jodehoitid Cen) n. f. En Feſt eller
Hoit idsdag, ſom Jøderne helligholde.

v) Jodehuus (et) n. ſ. Er Huns, ſom

"hører Joder til, eller hvor Jøder boe.
Der er du faa velkommen, ſom en
So i et Jodehuus >: der ſtistter ingen
om din Komme.
x) Jodekage (en) n. ſ. Et Slags Babs
kelſe, fom Jøderne tillade til eger Brug,
- efter

50 Jo

eller for at ſelge dem.
gaaer om og fælger Jodekager.

y) Jodekirke (en) n. ſ. Det Gred, hvor Jo⸗

derne holde deres Gudstieneſte; Synagoge.

2) Jodekirſebær (ec) n. ſ. Et guult, kugle—
dannet Bær, ſom Tvilling ; Blærebæger
(Phyfalis Alkekengi Linn.) bærer.

æ) Jodekloder n. f. pl. Gee Jodedragt.

6) Jodekonge (en) n. ſ. En Konge over
det jodiſte Foli. Er Du Jodekonge?
(hos Evangeliſterne.)

aa) Jodeland (er) n. ſ. Det Land i Aſien,
fom Jøderne fordum beboede og havde
inde; Canaans Land, Palæftina.

bb) Jodelum (et) n. ſ. See Jodebeg.

cc) Jodelogn (en) n. ſ. En grov Logn,
ſaadan ſom Jodernes Forſikringer Kieb
og Safg undertiden ere.

dd) Jodelugt Cen) n. ſ. En flem eugt og
Stank, ifær af Løg, ſom markes hos
ureenlige Isder.

ee) Jodemont (en) n. ſ. En Mont af det
Slags, ſom i gamle Dage pragedes i
Isdeland, eller fom i ſenere Tider er
flaaer, enten med Henſyn paa Joder, e eller
til Efterligning af fine.

+) Jodeore (er) n. £. Navnet paa en
Svamp. (Langebef.) Der ſamme ſom

Judasore. See dette Ord.
gg) Jodepak (er) n. ſ. [Ur Jode og Pak.)

Bruges af Foragt ſom et Skieldord om
xx) Jodevirak (en) n. ſ. En vel

Joderne.

hh) Jodepenge (en) n. ſ. Det famme ſom
Jodemont.

ii) Jodepige Cen) n. f.

Denne Lone |:

Yg

nn) Jodeſtat (en) n. ſ. En Stat, f
les af Jøderne, fom er paalagt Fa!
deres Ophold i et Land eller af an
fag. V. Selſt. Skr. N. S. IV.

00) Jodeſtole (en) n. ſ. En Skol

Jodeborn fage Underviisning, il
neé Forſamlingshuns, Synago—
gurligen: et Sted, hvor den
Stoien ſnakker i Munden paa der
Her et en Stoi ſom i en Fødef
pp) Jodeſtrift Cen) n. ſ. Den Ski
Joderne fordum brugte og endn
qq) Jodeſprog (er) n. ſ. Det
.Joderne fordum talede i deres $
land. It. det fordervede Spri
Jøderne for en Deel nuomſtun
indbyrdes imellem hverandre.

Tr) Jodeſondag (en) n. ſ. Jederr

bar, eller Loverdagen, font de hold

ss) Jodeſteen Cen) n. ſ. Et Slag:
fom findes i Syrien og Palafſti
holdes af Nogle for at. være For:
af en Åre Igelkier. (Lapides ]
Bomare bed v. Aph. 4 D. p. 18

tt) Jodetorn (en) n. ſ. Navnet
Plante, en Art af Korsved. R
Paliurus Linn.

uu) Jodetro (en) n. ſ. Den jed
eller Religion.

vv) Jodeviis Cen) n. ſ. Jediſt |
Stik. At aagre pan Jodeviis

Gummiharpix, ſom Lege⸗Styr
rax oſſicinalis L.) giver, og fo
mindelighed kaldes Storax.

3, Et ugift Fruentimmer af det fødifte Folk. gedeln ad). neurr. jodeligt. IA⸗

2. Som et foragteligt Ord, om en Tiene⸗
ſtepige hos en Føde,
kk) Jodepreſt (en) n. ſ. En joediſt Lærer eller

Det ſamme ſom jodiſt. ”At een
Folket man maa dede, er gammel!
ligt og dumt. (Baggefen.)

Geiſtlig, ſom foreſtaaer Jødernes Gudétie: Joder, v. n. [(See Jode, No. 3]

neſte; en Rabbiner. "Herre! den Mand
er en Yedepræft. …« (DolbergsMafferade.)

11) FJøderente (en) n.f. Ubdillig og ulovlig
Rente. Gee Jodeaager.

mm) Fødeffæg (er)n. ſ. Et langt og ſtort
Stæg, ſaaledes font, endeel Jøder pleie at

Lære det.

Yødeviis i Kisb og Salg, fordrer
ven Priis for fine Varer, ſeger at
Handel. (F daglig Tale.)

Jodinde (en) n. ſ. [Af Føde] E

timmer af der jobiffe Foit.

Dan 5
fig med en Jodinde. o,.

Jo

Fotift, adj. & adv. [Af Jøde.] 1) Som er
af Jøder, hører til Joder eler paffer fig for
Søder, Haner af jodiſte Forældre. Det
jodiſte Foik. Han har ſtrevet et Verk om
Den jadiffe Hiſtorie. Jodiſt Overtro, Jo⸗
Diffe Kirſeber, fee Jodekirſebor.

»» Adv. Paa Jodeviis, efrer jodiſt Skik og
Brug. Du maa ikke handle ſaa jodiſt med
mig. fan aagrer faa jodiſt ſom nogen.

Jogtraæs (et) n. ſ. [Norſt.] En Are af Vikke,
(Vicia Cracca Linn.)

Jokel (en) n. ſ. pl. Jokler. [Island, Jotull.]
Et norſk og islandſt Ord, ſom undertiden

ogſaa bruges i Danffen, naar der tales om |

Yélands Bierge.

J det nederſaxiſte fe;
marker det en Zap.

"1 Et Bierg, fom Vinter og Sommer er best

" bæltet med Jis og Snee, et Jisbierg,
Sneefield.
Jistap.
dol 'Ken) n. ſ. [Af uvis Oprindelſe, med
Mindre det er beſlægtet med Isl, HMiallr,
Planities [anguftior in latere montis.]
En Klippe. (Moth. Langebef.)
Spling (en) n. ſ. ſNorſt.) See Iypling.
or mejord (en) n. ſ. Kaldes paa fine Ste⸗
Dder i Norge den Jord, ſom er bleyen ſuur
| Derved, at Vandet i fang Tid far flaget
Daa den uden at have Afløb. See Top.
SFourn. for Norge, 26 9. S. 175. En
Blanding af Sand og Muld kaldes og Jor⸗
Mehjord, ib. 27 9. 6.85. It. en gruus⸗
Agtig og ufrugtbar Jordart, Grudjord.
SdDallagers norſte Ordf.) U
| dor mer, v.n. inuſ. [Maaftee beſlægtet med
Det islandſte jarma, ſtrepere, garrire.]
Stormer, blæfer; ſiges om Vindene: det
„LloOrmer 2: Vinden tuder. |
| — [Norſt.] Grumſet, gruusagtig.

.

Lathræa Squamaria. Fl. D. 136. Tre—

kloftet Stælrod. (Viborg.)

% J Norge bruges det og for: Huusegel,

Tønsurt (en) n. ſ. [Af Jørgen n. pr. |
og Urt.) Et Navn paa en Gnylteplante;

rſal, n. f. propr. [Is]. Får/afir.] Sta:
den Yerufatem (Hierofolyma), Jødelands |

Jo

Hodedſtad. Saaledes forkortet brugtes dette
Ravn i ældre Tider; ogfaa finder man ders
af adffillige Sammenſatninger, f. Er. Jor⸗
ſalsborg, Forfalsfærd >: Pilegrimsreiſe
til Jeruſalem eller til den hellige Grav;
Jorſalsland ad: det hellige Land, Jode⸗
land c. (Kæmpev. &. 391.) See Jorſal.
Joſter (en) n. ſ. Kaldes paa fine Steder i
Norge det Fiſteredſtab, bi i Danmark bes
nævne Lyfter. S. Top. J. for Norge 14

ISI

HO. S. 59.
| Jog eller Hiog (en) n. ſ. [Saxon. Jock

S. Brem. Woͤrterbuch. Maaſtee beflægtet
med lat, focus.) Letſindig Skamt, lyſtig
Spag. Hvad ſtal den Jog til? Somme
nemme Bog, ſomme Jog 3: Nogle lægge
fig efter Lærdom, alvorlige Ting, andre
efter Narrerier. NE
Yehan!,. Johannes, et almindelige Mands⸗
navn. Gee Hans. Deraf Johansbar,
det ſamme: ſom Ribs (Ribes rubrum Lin.)
Johansbrod, St. Hansbrod, Navnet
paa en balgartet ſod Frugt, ſom Traet,
"ben, ſtulpede Ceratonie (Ceratonia Siliqua
Lin.) bærer. St. Hansgræs, et norſt
Navn paa Planten Mised⸗Spiree (Spiræa
Ulmaria Lin.) St. Hanslog, Ravn paa.
den Plante, Gt. Hans sGreenpryd (Sedum
- Telephium Lin.) Et. Hans⸗Urt, bes
tyder det ſamme ſom St. Hans: Løg, og
tillige prikbladet Perikon (Hypericum per-
foratum Lin.)
Foier, v. n. (Norſt.) Loder, ruder.
eller Jot (en) n. ſ. (Norſt.] En liden Dat.
jokkel (en) n. ſ. Er en forandrer Udtale af
Jokel, (fee Order) elfer og en blot Skri—
vefeil. Korekommer hos Hvirfed. J Norge
bemarker det ogſaa et ubehandigt Menneſke,
en Klodrian. (Hallagersen. Ordſaml.)
Jol (en) n. ſ. [Med fangt o. Maaſkee be:
flægtet med dec islandſte Jodlu, volutare.]
Efter Moth: et Halsfoer; Der er, et udſtop⸗
pet Halsklade, en Halsbindel.
Sol, n. f. Et Navn paa en Skiermplante.
Angelica fylveftris Lian. Skos Angelike
(Biborg.) ” | |
| Jolle

152 Jo . Jo

Jolle (eu) n. ſ. pl. Joller. [Germ. & Saxon. trykke Ringeagt for den Farende
Golle, Jolle, Folle. Svec. Felde eler] anſtalter.

Fulla.] | Yom (en) nm. f. [Norſt.) Gienlyd

2. J Almindelighed en Baad af det mindre| (Halfageré n. Ordſaml.)

Slags. Der tan iffe være mange Folk i Jomer, v. n. [Norſt.] Gienlyde
ſaadan en lille Jolle. Gienlod.

2. En Baad af en vig Dannelſe og Størrelfe, | Jomfru eller Jomfrue (en) n. ſ. p
ſom hører til et førre Sktib; Seilsjolle, fruer, [Germ. Jungfrau, Hvorf:
Skibsjolle. Heraf haves følgende ſammen⸗ vel har fin nærmefte Herkomſt. Sve
ſatte Ord: fru. Jof. Ihre v. d. Ord.]

a) Jollebeen (et) n. ſ. Saaledes kaldes 1. En Pige, ſom endnu er Mo. Hu
i Benlæren et viſt Beeni Haandledet og " nu Jomfru. En gammel, ærbar <
Foddriſten. Os. naviculare, Sartorphs | “En Enke eller fræntet Øvre, den
Oſteol. 1 D. 6. 6 n. tage; men eu Jomfru af ſit

b) Jollebom (en) n. f. pl Jollebomme. fan tage til Huſtru.. 3 Mofe B.?
Korte Stykker Træ, der fidde paa Si:|' For mig er hun en reen Jomfru
derne af et Sktib eller agter ud, og hvor. | "har ikke beſmittet bende. Alle og
paa nogle af Skibets Fartsier hænges, | faaer ikke Jomfruer at dand
naar man ei vil tage dem ind i Skibet.“ Ordſpr.

Deraf Jolleboms s Foplænter eder 2. Lignelſesbiis ſiges der om et Ma!
Jolleboms⸗ Barduner d: Tove paa |i overdreven Ærbarhed og Peenhed,
Yderenden af Jollebommene, for at bere/ iffe endnu far have Omgang mel
.— og fløtte bem. (lLøvensrn.) i timmer. ”Diffe ere de, fom ift:
. €) Folleroer) (en) n. f. pl. Jolleroere. ſmittede med Qubinder; thi [de et
Kaldes det Mandſtab, ſom er beſtemt tilj fruer, Joh. Aab. XIV. 4. i
at roe Skibets Jolle. bruges det ogfåa undersiden: figur!
Jolle (en) n. ſ. Kaldes til Skibs et Tov,| en Faſtning, fom ikke har været
uber gaaer igiennem en enkelt Blok, og brus |. og om andte Ting, der ere nye og
ges ved forſtiellige Leiligheder, ifær til af; hu. brugte. . |

heife noget op med, (Løvensrn.) 3. En Erestitel -tif ugifte Fruenti

Jolle (en) n. f. [Maaſtee et Diminutiv af! harderlige Piger, ſom ikke ere af
Hiord, da H udelades i Udtalen, og R!| vinge Stand og Fødfel. Hvori
ved en fiælen Udtale forandres til L.) En finder Fomfriten fig? Jeg har
Hiord, en Drift af Creature. Bruges! Deres Jomfru Datter, Jomfru
paa fine Steder i Siciland. En Holle! (Det ſettes ogfaa faavel til De

Faar, Eviin. (Junge.) | | ſom til Slægt: efter Zamitienatre.)
Joller, v. n. imperf. jobede. fup. jollet. Titel Har, ligeſom andre Title
(Ur Jolle, fcapha.] hbhaanden aftaget i Værdi. JF æld

1. Farer, ſeiler pan en Jelle eler et andet) da Kongernes Dottre fun nævnel
tider Fartsi. Ipderne komme jollende paa Pen, (fee dette Ord) var Jomfr!
ſmaa Fartsier. dersnadn for Piger ſelv af den hoi

2. Figurligen, om en. Reiſe til Landé pan en] hoilken Bemarkelſe Ordet i det fo
liden, uanfeelig Bogn. At jolle ud i Dyre:| - bevaret. ”Han voldtog hiffnifte
haven paa 'en Bondevogn. Ordet haner i] velbyrdige Fruer oc Jomfruer.
begge Bemarkelſer til: den lavere Talebrug, Saxo S. 281. — Jomfru Mar
sg bruges deels i Skamt, deels til ar ud; | " den hellige Jomfrue kaldes Chriſt

Som

Hvis almindelige Ravn i de eatholſte Tider
var: Bor Grue, Dette Navn er af Al:
anizzen brugt til at betegne adffillige Urter,
ſaa ſom Jomfru Maries Nogel, Jomfru
Maries Sengefoer, Sengehalm, Sark

2C. , bobilke Navne findes opregnede i Regis

ſteret til Viborgs danſte Plantenavne.

Jomfru Maries Rok kaldes den Stierne—
ſamling Orion.

, Det bruges og om ugifte Fruentimmer afl.

hæderlig Stand, der tiene for deres Brød
i ſaakaldte ſtikkelige Huſe, ved at gage
Huusmoderen tilhaande i Huusholdningen,
didrage til Bornenes Opdragelſe, o. ſ. v.
" St tiene for Jomfru. Jomfruen i Hufer.
See Huusjomfru, Kammerjomfru.

s. I en uegentlig Bemarkelſe, for at undgage
Brugen af der egentlige Ord, betyder det
undertiden (ligeſom i det hollaudſte) en
Sfisge eller et losagtigt Fruentimmer, der
bil have Skin af at være et anſtandigt Fru:
entimmer. (See Jomfruhuus.) Denne

Rufferſte har mange Jomfruer. Han

hoelder fig en Jomfru. En Salsjomfru

", 3% et løft Fruentimmer, ſom ſidder paa fin

tgen Haand og gisr Næring af Ukydſthed.

6. Et af de tolv Himmeltegn eller Stiernebil⸗

" heder i Dyrefredfen, Virgo, J Auguſt

| Haand gaaer Solen ind i Jomfruens

egn.

7. Et jernbeſlaget Redſtab af Træ, hvormed
Brolæggere ſtampe Steenbroen faſt.

z. Til Skibs: er Slags Tridfe, eller er Stykke

„Tre med Huller i, hoilket ſottes i Enden

" af Vanterne eller ander ſdart Tovverk.

(føvensrn.)

9. Er Stagé Spil faa falder.

to. Af dette Ord haves følgende Sammen⸗
ſetninger:

V Jomfruagtig, adj. Som poſſer fig for

en Jomfru, anftaaer, ligner en Jom;

fru. Hendes Adfærd, Ord, Lader ere

iffe jomfruagtige. Der er en jomfru⸗

agtig Kari 3: iPanhed liig en Jomfru,

bledagtig, qolndagtig….

F | | u

Jom 153

b) Jomfrualun (er) n. ſ. Saaledes kal⸗
des det Alun, der findes i reen Tilſtand
ſom Fosſil. Alumen nativum.

c) Jomfruax (er) n. ſ. Saa kaldes en
Stierne i Jomfruens Tegn. Spica vir-

ginis.

d) Jomfrubalte (er) n. ſ. Kaldtes for:
dum et Livbaand, fom man bandt om
Bruden paa Bryllnpsésdagen, og ſom
Brudgommen ſelv løfte af, inden han gik
i Seng med hende. (Moth.)

e) Jomfrublik (er) n. ſ. En Jomfrues
Blik eller Hiekaſt. “'Hun fulgte Guden
trolig med glade Jomfrublik. Obhlen⸗
ſchlegers nord. Digte S. 125.

f) Jomfrublomme (en) n. ſ. Ei Navn
i Norge paa den Plante Lychnis alpi-
na. Fieild-Pragtſtierne. (Viborg). FI.
D. 65.

8) Jomfrubſy (er) n. ſ. Der Bly, man
erholder ved blot Neſtuing. Funkes N.
Hiſt. 3 D. S. 419.

h) Jomfruborg (en) n. ſ. En Borg efter
er fat Slot, hvori undertiden hos vore
Gorfædre Kongedottre og andre fornem:
me Møer bleve vogtede .og bevarede.
(Engelstoft om Avindet. Kaar. S. 67.

70.)

i) Jomfrubryſt (er) n. ſ. pl. — bryſter.
En Piges Barm eller Beyſter, Jomfru—
barm.

k) Jomfrubuur (er) n. ſ. [See Buur
No. 2.] Kaldtes hos vore Forfædre det
enkelt liggende Huus eller Vorelſe, hvor
anfeelige Mends Dottre med deres Ters
ner og Møer, og de ugifte Fruentimmer i
Familien opholdte fig; Fruerſtue. See
Engelstofts Qbindekisnnets Kaar hos

Skand. S. 56. Go, “*Prindſeſſen Guris
tha lod fir Jomfrubuur bevogte af et
Antal udvalgre Krigere… ib. S. 67.

1) Jomfrudom (en) n. ſ.

1) Den Egenſtab hob en Pige, at hendes

Kodſthed endnu er nbeſmittet; Ms⸗
.. dom, (hvilket ſidſte feldnere hruges i
| daglig

154 Jom

daglig Tale i Selſtab af veloporagne
Menneſter.)

2. Tilforn brugtes dette Ord ogſaa om
Mandkisnnet, om hoilket vi nu un
dertiden bruge Svenddom. “Da
hagde det vered hannem gauntſte læg
ath forvarit fin jomfrudom… (Om
Udam.) Chr. Wederfen om Ecteſt. oc
Born af optucte. 1531.

SS 3 nn

Jom

uw) Jomfrufod Cen) n.f. pl. - Jomfr
Der. En liden, ſmuk og velſtabt
(Longebef.)
v) Jomfrufore (en) n. f. obſol.
xrd, Ro. 2, 5, 6, pg n. ſ.
Sorde.] Adfærd, Opforſel, Fore
de, Forretning, fom egner en Jo
»Ilde havde jeg ſted min Jonifri
ſtulde jeg tiene din Biſtoppehore..

S. 604. |
x) Fomfruglandé Cen) n. f. Ci
- fræmtende Tale om eu Piges ſmul
friſte Udſeende. Hun har allered
ſin Jomfruglands. |
y) Jomfruhaand Cen) n. ſ. pl. Fa
hænder. En liden heid og ffien £
(Langebek.)
2) Jomfruhaar (er) n. f.
I, Smukt Haar, fom Jomfruer pl
have. Et Jomfruhaar drage
kere end ti Par Oxren. (P.
Ordſpr.J)
2. Navn paa en Mosart: almi
Uldhærte. (Biborg.) PFolytri
"— commune. Linn.
aa) Jomfruhals (en) n. f. En ht
glat Hals. (Langebek.)
bb) Jomfruhonning (en) n. £. De
deſte og flærefte Honning, ſom rini
af Biſtadens overſte Del; it. Po
af en ung Biſperm. S. Fleiſch
Biavl. S. 343. .
ec) Jomfruhund Cen) n. f… En Jon
Skiedehund, en liden, net Hund.
Fruerhund. J
dd) Jomfruhuud (en) n. ſ. En fiin,
kehvid og glat Hund. (Langebek.)
ec) Jomfruhunus (er) n. f. [See |
fru, Ro. 5.] Et Huus, hvori d
des Skiszer. (Et mildere Udtry
Horehnus.) At holde Jomfru
Han beføger flittig Jomfruhu ene
ff) Jomfrukam (en) n. ſ. Navne
en Sfiermplante: almindeligt La
(Rafn.) Seandix peden. Linn. c
Planten Aphanes arvenſis. Lina
(

m) Jomfrudragt (en) n. f. Den Klæde.
Dragt, ſom Jomfruer bruge.

nm) FomfruduÉée (en) n. ſ. Et ffræmten:
de Ord om en pæn lille Pige, fom man
ogſaa plejer ac fige om: hun fer ud ſom
en Dukke, er faa pæn ſom en Dukke.

8) Jomfruerter, n. ſ. pl. Et et norfe
Mavn paa Planten glat Taarnſpidſe
(Turritis glabra.] Fl. D. 809.

p) Jomfsufærd (en) n. ſ. Udfærd, ſom
egner en Jomfru, Jomfruer Handling
og Foretagende. “Jeg giorder dig med

mit gode Eværd, Saa fynes det ingen

Jomfruferd.. P. Syvs K. V. S.

751.

q) Jomfrufagter, n. ſ. pl Det ſamme
ſom Jomfrulader.
r) Jomfrufarve (en) n. ſ.

1. Hudens eller Haarets ſinukke og ung: |
dommelige Farve, ſom den pleier at
være hos unge Piger. Hendes An:

figt har beholde fin frie Jomfru⸗
farve. "Hans Haar havde Jomfrue⸗
farve, (Kæempeviſerne &. 456.)

2. Den Farve paa Isi og Klæder, ſom
bedſt anftaaer ugifte Fruentimmer.

s) Jomfrufinger (en) n. ſ. pl. Jomfru⸗
fingre.

1. Én ſtion og glat Finger. Cangebek.)

2. Navn paa Planten almindelig Sværd: |.
Lillie. Gladiolus communis. Rafné

| Flora 1 D. &. 444.

r) Jomfruflok (en) n, ſ. En Forſamling

. af Fomfruer, en 906 unge Piger. f
Mhhlenſchlægers nord, Digte S. 95.)

. Ivm

EE) Jomfrukammer (et) n. ſ. Cr Varelſe,
hvor Dottrene efter andre Piger i en Has
milie boe for fig felv.

hb) Jomfrukarl (en) n. ſ. Et Mandfolf,

fom flæder fig og opfører fig paa Qvin:
deviis; it. en blodagtig, feig, forfiælet
Karl.

ii) Jomfrukleder, n. £. pl. Klader, fom
et unge Fruentimmer gaaer med i fin
— Hun bærer endnu fine Jom⸗
fruffæde

kl) Yom fruflofter (et) n. ſ. En Stifretfe,

hvori uforſorgede og uformuende Piger
opdrages eller have deres Underholdning.
See Frokenkloſter, Fruekloſter.

123 Jomfruknegt Cen) n. ſ. [Oetaget efter

det tydſte.) Et Mandfolk, fom fager efter | ”

Toſer, eller. vifer en overdreven og lat⸗
ferlig Hengivenhed mod. Qvindefisnnet ;
fædvanligen i daglig Tale: Pigernes
Feng... See Jomfruſvend.
EX mm) Jomfrukrankelſe (en) n. ſ. Den
Gierning at frænte eller beſove en Pige.
rax2) SYemfrufrænker (en) n. £. Den ſom
ſtander eller beſover en Jomfru, J Chr.
III. Reces handler Art. Go: ”Om Hoer:
fag oe Jomfrukrenckere.

90) Jomfrukrands (en) n. ſ. Er Hoved:
ſmykke, en Krands, fom ugifte Piger
pleje at bære i deres Pigeſtand,
de ere Brude. Figurligen: at berøve
en Pige fin Jomfrukrands 3: ſtille
hende ved hendes Ære, røve Hendes
Mødom.

OP) Jomfrulader, n. f. pl. Uddortes Ads

' færd, Lader og Bevægelfer, ſom ſomme
fig for eller bruges af Jomfruer.

99) Jomfruland (et) n. ſ. Dette Ravn
: bærer en liden Øe bed Norges pdlige
Kyoſt. (S. Clausſens Norges Beſtr. S

45.) Ogfaa gives det. undertiden den
danſke Øe Møen eller Mseng Land.
CLangebef.)

) Jomf. ulav (ei) n.f. Selſfab af Jom⸗

rurr. Gan ſoger altid Jomfrulav.

Jom 155

ss) Jomfruleeg (en) n. ſ. Leeg med Jons
fruer; figurtigen: Elffoosleeg, Kiær:
linhedoͤhandel. ”Her er ide Jomfru⸗
leeg eller at kyſſe oc tage i Faffn.« Vers
dels Saro S. 35.

tr) Jomfrulevnet (er) n. ſ. Er kydſt og
.ævrbart Levnet, ſom det ſommer fig for en
Jomfru. Haun fører ret et Jomfrulev⸗
net i fin Enkeſtand.

uu) Jomfrulige (en) n. ſ. [af Jomfru
og Lige, forma, ſpecies, ſom endnu
bruges i det Islandſte.) Liighed med
Jomfruſtikkelſe. “'Han Havde. fadet fig
Klader flære Alt udi Jomfrulige. .VP.
Syvbs Kœmpev. S. 456.

vv) Jomfrulile, n. ſ. En ung, ſpad
Jomfru; it. et Venligheds s Ord for:
file Jomfru!

xx)" Fomfrufiv (et) n. ſ. En Jomfrues Lis.
(F Ordets forſtiellige Bemarkelſer.) F.

Ex. ”Det Jomfruliv, ſom hannem bar.,
(JIJ en gammel Pſalme.)

y) Jomfrulok (en) n. ſ. pl. Jomfrulok⸗
fer. Eu Lok Haar paa en Jomfrue«
Hoved. |

22) Fomfrumæl (en) n. c

1. Malk, ſom undertiden. findes i Bry⸗
ſterne hos Moer.

2. Et Slags Sminkevand,
Malk.

ſom ligner

eller naar aaa) Jomfrunaal (en) n. ſ. Et Slags ſmaa,

fine og ſtive Knappenaale.
bbb) Bonfrunoder eller Jomfrunykker, n.
ſ. pl. Viſſe Lader og fære Rytter, ſom
ere egne for knibſſe Jomfruer. (See
Fruenoder, Fru nykker) Hun har
mange Jomfrunykker. Jeg kan ikke
fordrage denne Piges Jomfrunoder.
Det er ikke godt, naar en Tieneſtepige
faner Jomfrunykker i Hovedet.
ecec) Jomfruolie (en) n. ſ. Den klareſte og
finefte Bomolie, ſom faaes ved det forſte
Tryk af Olieperſen.
ddd) Jomfrupergament (et) n. c Hvidt og
og fiint Pergament, ſom tillaves af unge
Lammeſtind eller desligie.
2 eee)

156 Jom

eee) Jomfrupige Cen) n. ſ. Er Fruentim⸗
mer, ſom tiener og opvarter en Jomfru.
(See Frokenpige.)

frf) Somfruqvægfølv (er) n. ſ. Saaledes
kaldes ogſaa i Mineralogien det naturlige
eller gedigne Avægfsiv. (Mercurius |
nativus.) Bruͤunichs Mineral, 6. 208.

egg) Fomfruran (er) n.f. En Piges Bort:
førelfe med Vold, imod hendes eller hen;
deg Paarørendes Vilie.

khh) Jomfruraner efter Jomfrurover (en)

n.f. Cen, fom bortfører en Pige med
Vold.

iii) Jomfrurod (en) n. ſ. Et Navn paa

den Plante Tamnus communis. (Bo—

mares Nat. Hiſt. ved von Aph. 4 BD.

6. 149.)

kkk) Jomfrurov (er) n. (. Det famme ſom
Jomfruran.

HM) Jomfruſadel Cen) n. ſ. En Sadel, ſom
Fruentimmer ride i, Qvindefadel, Tvær:

ſadel. (D. Mag. IJ 2. S. 29.)

mmm) Jomfruſade (et) n. ſ. Opholdsſted,
Bopæl for en Mø eller Fomfru. ”Der
— valgte fit Jomfruſede den Pndige.
(Hertha.) Baggeſens bland. Digte 1807.
6. 312.

enn) Jomfruſeder, n. ſ. pl. Adfard, ſom
bruges af Jomfruer, Sader, ſom paſſe
fig for Jomfruer.

000) Jomfruſeng (en) n. ſ. Seng, Hvori
en Jomfru fover. ”Fra Jomfrukloſter I
lokkede mig, og fra min Fomfrufeng.

P. Syvé K. V. S. 674.

ppp) Jomfruſild (en) n. ſ. De tidlige Sild,
fom fanges i Begyndelſen af Sommeren,
og hvori man endnu ikke finder Malke
eller Rogn.

ggqg) Jomfruſtænder (en) n. ſ. Cen fom.

krenker og ſtender haderlige Mser og
Jomfruer.

rrr) Jomfrufkare (en) n. ſ. Det ſamme ſom

omfruflok.

aas) Jomfruſtik (en) n. ſ. Stil og Adfard,
ſom paſſer fig for en. Jomfru.

Gees == rt — ge —— — — esse — —

Jo
m =-
hj

ter) Jomfruſtind Cen) 'n. ſ. D

fom findes i Skeden af Livmo
Boren hos ufræntede Fruenti
holdes for et Tegn paa M
Krandshinde. Hymen. Ehr
ſens Vocabular. 3510.)

uuu) Jomfruſtrift (en) n. ſ.
1. Saadan Skrift, ſom Jom

at ſtrive. Den Skrift er a
til at være Jomfruſtrift.

2. J Bogtrykkerier: et Slags«

ſte og fineſte Sfrifter ef
Denne Bog er trykt med
(Langebef.)

Hk
vvv) Jomfruſnak (en) n. ſ. Tal

ſtager Jomfruer, Dette er in
fruſnak. |

xxx) Jomfruſon (en) n. ſ. Et 2

er født af en Jomfru. (Sige:
ſtus i en gammel Pſalme.)

yyy) Fomfrufolsie, n. ſ. Et

den Ylante Myoſotis fcorpioi
Haartippet Kierminde. (Bi

222) Jomfruſpil (et) n.ſ. En &

ſpil, hvori Brikkerne ſpilles
(Langebek.)

saas) Jomfruſpind (en) n. ſ. H

de, ſom undertiden i varme Se
eller om Høften fipve om i
fom Almuen paa fine Steder
Levninger af Jomfru Marias
de, Hviltet hun ved fin Hima
falde paa Jorden. Nogle anf
Planteuld, andre for Spinde!
af Aranea extenfa; de kal
Sommervcev, Mariæfpin:
fruens Traad.

bbbb) Fomfruftads (en) n. ſ.
ſom høre til en Jomfrues Por

delſe.

ccec) Jomfruſtævne (et) n. ſ.“

Sammenkomiſt, Selſtab af Pig
jeg ſtulde fane til Jomfruſti
din Skyld bleg og red. (Tra

af A. G. Vedel, 8. 92.)

1,

ddåd) Jomfruſtand Cen) n. ſ. Den Tilſtand,
at være Jomfru eller ar være ugift, den
Tid, en Pige er ugift. Denne Capital
har fun ſamlet i an Jomfruſtand. Hun
lever vet fornoiet i fin Jomfruſtand.
eee) Jomfruſtiil Cen) n.
7) I Bogtrykkerier, det ſamme fom Jom⸗
fruſtrift.
2) Figurligen: Den Tugt og Blufar—

dighed, der ſindes hos ærbare Jom⸗

fruer. (Moch.) En lidet brugelig Be:
mærtelfe

E) Fomfeufoærm (en) n. c Kaldes en
ſaadan Bifoærm, ſom en ung Svarm
giver fra fig, i det ſamme Aar, den er Jomfruelig, adj.

farver i Kuben. Gleiſcher em Biaoi S.

42.)
beer) Sys mfrufoend Cen) m. f. bt fanme
fom Jomfcukarl, Pigefoend, Mobreng.

(P. Spos Betænfninget om det cimbr.
Sprog &. 89.) ”Det du mig falder en

Jomfrufoend, derfor vil jeg dig intet

dige Kæmpev. G. 735.

bhhh) Jomfruſvovel Cen) n. ſ. Ssvodel, fom
. "findes i reen eller gedigen Tilgand £ pris: |.
See Ubildg. og Bis |:

matiffe Criſtaller.
borgs Naturkyndigh. &. 123. .
iii) Jomfruſyge eder Jomfruſot Cen) n.f.
I, En vig Sygdom, ſom paafommer
ugifte Fruentimmer af Maanedstider⸗
"…, neg Forſtoppelſe eler anden Aarſag;
Bleegſot, Bleegſyge. (Chlorofis.)
2. Lyſt og Lidenſtab, ſom findes hos Jom⸗
frner. Det ev en gammel Jomfru⸗
ſpge, at ville giftes. Ordipr.
— Jomfrutimmer (et) n. ſ. En enkelt
Yomfru, it. collective om alle eder
flere ugifte: Piger. (Dette m ubrugelige
de ꝓeres af Moth og findes hos Hoit⸗

IN nfrutro (en) n. £. Jomfruers

Troſtab og Ordholdenhed. Jomfrutro
er ikke meget at lide paa.

mmm) Fomfruværger (en) n. ſ. Pigers
Beſtytter; et Tilnavn, ſom gives Her: |

Yoni 15%

knles. »At ſtiale Kollen fra den gamle
Jomfruværger. Baggefens Ungdoms:
arb. 1 D. 6. 235.

nåriri) Jomfruvand Ce) n. ſ. Et Slags.
vellugtende Vand, Stlonhedsvand, Swin⸗
keband.

0000) Jomfruveir (er) n: r; .Smmfe, klart

og ſtille Veir, faa faldet, fordi det er

beleiligt for Gruentimmer at ſpadſere udi.
ſ(Langebek.).

PPPP) Jomfruvor (et) sf Kabe: der
meget hvide og klare Bor af eu ung Bis.
fværm eller Jomfruer. 6. Elcifder

om Biavl, 6. 343: :

[Af Jomfru.) Som
hører til en Jomfru, egner en Jomfen,

Skik hos Jomfruer, nelig —*
jomfruelige Sader/ jomfruelig Kydſthed,
Lugt, Prodelſe, Troſtad. I

Jomfrunalſt, aqj. [af Jomfru] Som
anſtaaer eller ligner en Jomtirn. Some
frunalſte Lader. En jomfrunalſt Karl.
(Kun drugeligt i daglig Tale.) |

Jomsviking (en) fn: ſ. pl. Joms vikinger.
[Af Jom, en Boes Ravn, og Viking,
un Sorover.) En Indbogger af den gamle
danſte Stad Jomsborg eler Julin i det
gamle Venden.

Jonkler, v. n. imperf. jonklede. fup.
jonklet. Et Ord, fom bruges i viffe Egne
af Sicelland om fefte, ſom gaae en fløden:

de Gang. (Junge) It. om een, ſom ſid⸗
der figdesloft til Heſt. See, hvor han ſid⸗
der og jonkler paa den Heſt.

Jons, i Jons, adv. (Bruges i Jylland
og paa Bornholm. Svec. i JFåns. Efter
Ihres Mening er det fammendraget af fi
adans; af Isl. adam, nuper.] Noligen,
noſſens, for nylig, for kort Tid ſiden.
Gee Order Ands.

Jonsbogen, n.f. Saaledes kaldes den is⸗
landſtke, endnu gieldende Lovbog, given af
Kong Magnus Lagabæter, fordi den fortes
did Aar 1280 af Jon Laugmaand.
Jons⸗

158 Jons — oerd

Jonsgræs (et) nidi Et norſt Mabn paa ener den ſtorſte Mand, Jorden nog
Plante. Pinguienla vulgaris L, Almin— ſaae. Det : ſtorſte Sica Fort
deligt Vibefede..- (Biborg.) : beere. Den føndefulde Ford. Ra

Jonsſok (enY'n. 8 Nodt. dorderdet af Tsigt'- troer, haner paa Jorden, faa
Joncuata 3: vigilia St. Johannis.) Gt. | .… ofre i ben tredie Himmel (om e
Hans Dag. Denne Benævnelfe: ſtriver fig | tidt falder i dybe Sanker.)

fra Meffevags i Statene "eller Vrimſtavene, aa. te. Chemien og Naturlæren: et
fom i forrige. Jider Grugted'i Norge; lige: ubrandbart, ildfaſt, for det. mefe f
ſom Barſok (3: Bartholomei Dag) Large! Grundſtof af hvid Farve, f. Ex. Ko
ſok, Olsſok, ꝛc. Jof. iues Beftr. |: Lerjord ;: Taltjord, Kiſetjord m. f.

+ over Gilejork, VG. 2473 ODeconomlen: Nen Blanding af Jo
| Jonsſokkol Cen) su ſ. Et norſt Rarn paa ben fædvanligen med forraadnede Dele af
Plante. Aiuga pyramidalis Linn. FI. ryefler;Dpreriget, f,. Kr. Muldjord,
185. Saa faldet "fordi den blomftrer al jord m. £. En feed, maver, tø
St. Hans Dags Tider. Stroms Beſtr.“ big, ord. At folde en Groft med
Ober Sonduer. 1 D. 6. 70. Et Læg Ford. Ut kisre Jord fil en
one, VÆ. "ek junter. tit kaſte Ford paa den Dede;
ord (en) n. f. pl. Jorder; men fun Bemer⸗ bruges den Formular: af Jord eſt
felfen NØ. 5. (Isl, Ford. Syee. Ford. An- omen, til Ford ſtal du blive, o. ſ. v.
gloſ. eard, eorth; Angl. — Moefog. . Talen gr, om flere Slags Jerd ft.
”airtha. Al: erda, herda. Germ. Erde. Jordarter. See Ordet.)
Belg. Aerd. Ebr. VIN. Gr. tea; Lat. |3, Jordklodens Overflade. At gane

- terra. At udlede derte ældgamle Ord afl: ligge, fidde, falde paa Jorden.
Gudinden Herchas Navn,'er at giøre' Stam: | toget op fra orden. At bie ſi

meordet til Afledningsord, eller rettere, tat | til Jorden/ „falde nœfegruus med pe

Agisre to Ord af eet.] : Rk | den. At flade Hinene ned tif
1. Den Planet, ſom vdi beboe, og font i vort |: Under Jorden 5: under Jordſtoto
Solſyſtem er den tredie fra Solen, Jord: der Jordens Overflade. At boe und
kloden, Jorderige. | Den, grave Huler under Jorden.
eg Eoentlisen: Kloden ſels, uden Beboere. underjordiff. Over orden, m
al J Begondelſen ſtabte Gud Himmelen Og |: f etter under orden. |
- Jorden; og Jorden var sde og tom. 4. Figurligen: Grav, fon er bered

— — —

— +

Sen. J. 1. 2. Jorden beſtager af Hav! Den, Bigravelfe, Grange. Ut be
og Land. Jorden ev rund. Nogle. troe, til Forden, følge et Liig tit Ford
at Jorden har været til fra Evighed. "fåmme i Chriſten Ford; i de '

b) Jordkloden med alt, hvad ſom af ſtabte Jord (3: i en vig Afdeling af Kirt
Ticng findes paa den. Jorden Dreier fig| " til at bezrave Fattige i.) …. Dan |
omfring Solen, Luften omgiver bor def; han fan forme" i Forden fo
Jord. Nogle troe, at Himmel. og Jord | vil fede faaledes, at jeg kan tomm
ſtulle engang forgage. den med AE,

e) Jordkloden, betragtet ſom Menneſrenes
Verden, den menneſtelige Verden. Saa⸗
fænge vi leve her rad Jorden >: fer i

. Denne Verden. At vandre Jorden om.
"Det gaaer iffe anderledes til ber. paaſ
Sorden. orden er alles Moder, Kan

5. Markt, Uger, Agerland. Der Ai
get Jord til Stedet. Denue B
gode Forderj til fin Gaard. De
ligger meget beguemt. Der hdor m
der grlndfe til Nabdens En

RAeed, god, flet, uftugtbar, hei,

|
|
|

| N

Jord. I U Von 159

Fugtig Jord. Moſejord, Batfejord, Sand:
jorde, Rugjord, Bygjord, Hvedejord, |,
2c. Han kiobte fig et Stykke Ford til Hu:
Fer. Ut dyrfe, ploie, fang, harve, gisde |:
Zaorden. Den Jord ev vel lagt I: del be; |
bander. At nære fig af Jorden. Jor⸗
Dens Frugter. At hofte Jordens Grøde.
»2Jeg haver hoviſte Dattre fem, at gifte |

. med Guld ag Ford (FJ em gammel Viſe.)
>”Yeg haver hende fiærer' end Guld og
Ford levn. af Middelaid. Digtet. TI, |
S. 60. Gee ogfaa Fangejord, Kiobe⸗
iord, Konejord, Odelsjord, Udjord, o. fl. | .
6. AfOrdſprog og figurlige Talemaader, hvori fk
dette Ord forekommer, tan merkes:
. &) Om end Jorden var gloende, ſtal
man dog gade paa den Q: Man maa

iNominat. (f. Er. Jordable); nogle i den
gamle Genitivus, dér endes vaa e (f. Cr.
Sordefærd.) J Ordene Jordsmon og
Jordspart bruges den nuværende Genit. Af
diſſe ſammenſatte Ord ere de warkeligſte:
å) Jordaander, n. ſ. pl. Aander, ſom troe⸗
des at have deres Ophold under Jerden,
Niſſer, Gnomer, underjordiſte Vaſener.
. b). Fordæble (er) n. ſ. En amerikanſt,
fleeraarig Plante, hois knoldede Rod er
ſpiſelig; Knoldet Solſikke. Helian-
thus tuberofus Linn. Undertiden fius
der mar, . ſtiont urigtigen, Kartofler
faldte: med dette Navn.
c) Jordagern (en) n. f. Er Navn paa den
melede, :; fpifefige Rodfrugt af Planten
Lathyrus tuberoſus L. Knoldet Flad⸗

finde fig i fin Skigbne, i hvor. ſorgelig bælfe. Hedder og Jordfigen, Jord⸗
Den endog ſynes at ville Blive.) nodder, Hedenodder.

b) StiÉ Fingeren i Jorden og lugt hvad d) Jordagtig, ad). Gom Har Beſtäaffen⸗
Landidu er i. (0: Skik dig i Omftæns! ” " hed af Jord, . Liighed med Jord. En
dighederne.) | jordagtig Smag. ; Jordagtigt Brud,

E) orden er altid froſſen for træne! . 1 om Mineralerne, naat der i deres Brud
Sviin. (2: Der er altid Vanſtelighe⸗ viſer fig ſmaa Ujævnkeder, og det mang:
Der for de Dovne.) ler Glands og Giennemſtgtighed. (Frae-

d) Han er færdig atligaae i Jorden tura denfa terrea, Wad Term. oryc-
(3: døe) af Græmmelfe, Sorg, Fortvi⸗⸗togn. |
lelſe. Du vil bringe mig i Jorden før e) Xordalen (en) n. g. En Maaleſtok, i
Tiden. See No. 4 Almindelighed 10 Fod lang, fon Joͤrden

Ee) At blive ved orden 3: ikke opfvinge maaleg med. (Moth.)
fig høiere end man har Evne til. f) Jordart (en) n. f. pl. Jordarter.

) At gaae under Forden med noget 2:| . 1. Efter Bemærfelfen af Gord, Ro. 3
delge, lægge Skinl paa noget. “At de c. betyder Der et enkelt Grundſtof, ſaa⸗
ginge under Jorden met deris Faders! … ſom Leerjord, Kiſeljord, Kalkjord o.
raad oc anflag… Vedels Saxo S. 299.| : ſ. v. “Een eller fiere Jordarter, na:

8) Ikke at fare med Jorden d: flaaej …— enrligen forenede fan noie, at de uds

ftort paa, ville høit i Veiret. (En pros giibre et haardt Legeme, kaldes Steen.
bindfial Talemaade) . Abtidg. og Viborgs Naturk. S. 65.

h) Han fvæver imellem Himmel og Ford, | . 2. J Følge Bemærfelfen No. 2 6: Jord
ſiges om den der taler noget, fom baneij . af en vis Beſtaffenhed, en vis Blans
felv forfaaer. (Motb.) .… Bing af Jord. Denne Jordart er

1) Dan har Penge i orden, ſiges om iffe meget frugtbar. . Mergel er eu

' Den, fom luder effer feer ned til Jorden. blandet Jordart. En leerblandet
”. ( Moth.) Jordart.

Af derte Ord haves enl ſtor Mangde Gam: g) Jordarve (en) n. f. Navnet paa en

Henfætringer. Bf diſſe tage de feje Ordet Plante, hvis Blade og Orø tiene til gøde

- . for

160 Jord
for Sangfnugle og Kyllinger. Alſine me-
dia Linn. Almindelig Honſebid. (Bi:
borg.) Den hedder og Arve, Fugles
graæs, Fugleſnerre, Honſebid. (5.
Rafns Flor, 2 D. S. 381.)
h) Jordaxe (en) n. ſ. Den Linie, ſom

antages af gage fra den eng af Jordens

VPoler til den anden igiennem dens Mid:
delpunct, om hnilfen Linie Jorden an:
tages at dreie fig. Gee Ape.

i) Jordbaaren, adj. pl. jordbaarne. |
Som er fod og baaren paa Jorder, for: | .

diſt af Fodſel. Jordbaarne Væfener.
k) Jordbaær (er) n. f. på. Det ſamme.

1. Et Slags bekiendt ægdannet eler kung:

leformet Frugt af rød og hoidblandet
Farve, ſom er en meget velfmagen:

de og behagelig Spiſe. Ut plukke
Fordbær, ſpite Fordbær i Sukker.

2. Ligeſom ved flere andre Frugter, brus
ges Ordet ogſaa om Planten felb,
"hvorpaa diffe Bær vore. Alminde⸗
lig Jordber, Markjordbæer. Fra-
garia vefca L. At plante Jordbær.
Ser vore mange Fordbær. Der gives

flere Afatter af Jordber. Span⸗
t) Fordbefriver (en) n. ſ. Den, fom

ſte Jordbær, engelffe: Jordbær,
7 SnanassFordbær x. .
3. Et Slags Skaldpr, fom. ligner et Ford:
bær. Cardium Fragum Lin.
4. Af dette Ord Haves adffillige Sam:
menfærninger, ſom forklare fig. ſelv,
. f. Er. Jordberbed, Jordbarblad,
Zedeertan, Jordbarbuſt,
ordberkam, (3: den Sam eller
Ophsining med ſmaa Takker, hvorpaa
Barrene ſidde.) Jordbarlugt, ord
bærmog, Fordbærplante eller Fords

bærriig, Jordbæerſaft, Jordbær⸗
ſmag, Jordbarſtilk, Jordber⸗

tærte, Jordbærurt, Fordbærviin

o0. ſ. v.
h Fordbærtræ (ei) n.ſ. [af Jordbæer

og Zræ.] Er buſtartet Træ, ſom voxer
t tdet ſpdlige Europa. (Arbutus Unedo
… Fin) . .

Jord

m) Jordbakke (en) n. ſ. En her

ſtraaliggende Jordgrund; it. en
eller opdonget si af Jord, en Jo
n) Jordbane (en) n. ſ. Den Bane,
Hhviifen vor Jord aarligaars vælt
omfring Solen. .
0) Jordbanke (en) n. ſ. En forhoiet
grund, Jordforhsining, Jordhsi.

p) Jordbeboer (en).n. ſ. Cen ſom

paa Jorden. (See Jordbo.)
q) Jordbeg (er) n. ſ. uden pl.
Navn tillegges adſtillige Slags 6

7 Bare Mineralier, der høre. til de h

. eller fafte Jordharpixer (bitun
Saafom: jordagtig Jordbeg (B

phaltum terrofum W.) Egentlic
phalt (B. Asph ſeoriaceum. W.)
Bergbeg, Jodebeg.

7) Fordbefiddelfe (en) n. f; Det at

bar Jordegods i Beſiddelſe.“ At ald
beſiddelſe er en Folge af Forleh
Rothe om Nord. Statsf. II. S.e

8) Jordbeſtrivelſe Cen) n. ſ. Beſtki

over Jordkloden, ſaabel dens SF
til vort Solfoftem, ſom dens nat
og politiſte Tilſtand; Geographie.

tu Beſtrivelſe over Jordkloden; e
ograph.

u) Jordbefkrivning Cen) n. ſ. See

beſtrivelſe.

v) Jordbever (en) n. ſ. Det ſamn

ever (Caftor Fiber Lin.) 8
egentligen om de Bevere, ſom ikke
Boliger, men giore ſig Gruber i Y
(9. Funtes N. Pig. 1 D. S. 80

" x) Jordbi (en) n. ſ. Dette Navn |

ges et Infect af Bierues Slægt, f
Honninsbiens Fiende. Apis teri
… Lin, »Den ſtore Humle effer |
Jordbi.« Fleiſcher om Biavk GS.
S. Hummel. BE
y) Yordblander, w. n. imperf. jort
dede. fup. jordblandet. Bland
ſtiellige Jordarter ſammen, foreta

. dordbianding. ”Raar. han fort

— —N — vois

der med Dynd, Mergel og —8 Hul: |

— ſens oee. Ann. 8 Bd. &. 2
æ) Jordblanding Cen) n. z Den Gier⸗

ning af ſammenblonde forſtiellige Jordar⸗
ter; it. en ſaadan Blanding af Jordarter.

RI YWdbe (én) n. ſ. Det famme fom
ordbeboer. See Bo. Ro. 5.
>) Fotdbog (en) då. ſ. See Serdebeg:
ræ) Jordbor (er) n. ſ. Cr Kort Bor, ſom

bores ned i-Jordſtorpen og træffeg op,

folde med Jord, for at underſoge Jord⸗

lagenes Beſtaffenhed.

R<I) Jordborg (en) n. ſ. En Skandſe efter |

Voldborg, opført af Jord og Grastorv.
») Jordborger (en) n. ſ. Jordens Ind:
bygger, cen ſom er fod paa Jorden, en
Jordens Son; it. et Menneſte, ſom iffe
er, eller ike anſeer fig for at være Med:

lem af nogen vid Stat eller. noget viſt

- . Land; en Verdensborger, Cosmopolit.
En for 6 Eunropas Skikke aldeles fremmed
Jordborger. sd
D. 6. 136.

FD Jordbrand (en) n I. En Brand, ſom

tændes i barpixagtige effer andre brænde

bare Legemer under Jordens Overflade;

it. ſaadan underjordiſf Ilds Udbrud af
Jorden: (See Surturbrand.)
denne unnerjordite IR var at anſee blot
for en Ildſprudning, eller blot for en
Jordbrand, eller og- beage Dele.
' grenDenfen om Itoſpr. paa Isl. 1783.

&. 28

Breide. Gee dette Ord. Isl. brigda,
in in Controveri am vochre. ef. Ihre.]

ehr. IV. N. too. Odels B.

e broſter Vo. 2.) Er Sprætte etter
ning i Jorden, et Sted, hvor For:
er revnet ved Jordſtials eller af andre

Baggefené Labprint. 21.

Om

FJorvbreide Cen) n. f. Car Ford og |.

Den Handling, lvvligen at paatale ſin
del, af fordre fin Odelsjord ved Ind]

fagers Fe. Bet as Jorden ſaaledes bris |.
æ

Sord 161*
"ér eller revner. J eldre Skrifter: det
famme ſom Fordffiælv. ”Saadanne

fkrecklige Jordffælt og Fordbryftninger,
, fom heie Stader oc Byer opſſuger.« Arnt
Berentſen i Dedic. Kol. b. |

di) "Jordbrug (et) n. ſ. (Sce Brug No.

Jordens Drift og Dyrkning, Den

— —— at dorke Jorden, Jorddurk⸗

ning, Avlsbrug, Maade at dyrke Jor—

. Den paa. At leve, nære fig af Jord⸗

"brug. Forbedringer i Jord ruget. Det
engeiſte Jordbrug.

kk) Jordbrugende, ad. pertie. Som
driver Jordbrug og Agerdyrkning, ager⸗
dorkende. Et jordbrugende Bolt. Guld⸗
.… bergs V. H. 1 D. &. 509.)

ll) Jordbruger Cen) n. ſ. En Ablsbru⸗
ae Jorddorker, kaudmand. See Bru⸗

mm) dordbund (en) m. ſ. Jordens Over—
flade, "for ſaavidt ſom den killagges en
vig Veſtaffenhed, eller anſees bequem

7 til ét eller andet Brug. En tør, fugtig,
fandet, leret, frugtbar, gold Fords

bund.

ED] Jordbunke (en) n. ſ. En Hob eller
Dynge åt Ford,

60) Jordbylke (en) n.f. [See Buik og
Bylke.) En Tue eller uſavnhed paa
Jorden.

pp) Jorddekke (et) n. ſ. Et Dætte af
Jord, Jorden, for ſaavidt den tiener til

ar bedæfte noget.

4q) Jorddaekket, adj. partie. pl. jorodak⸗

kede, jorddekte. Bedakket; tildylet

mied Jord. Jorddokte Klipper. (Prams

Starkodder, p. 271.)

rr) Jorddemning Cen) n. ſ. En Dem⸗
ning, et Dige opkaſtet af Jord.

ss) Jorddam (en) n. ſ. ſeee Dam No.
1,] Det ſamme ſom Forddæmning.

tt) Jorddamp (en) nm. ſ. En Damp eller
Taaage, ſom ftiger ep af Jorden.

tu) Jorddeling (en) n. ſ. Den Gierning
at' inddele vg adftifte Markber og Jorder

. i vige

— —

-

— —
sær
vL

"162 Jord

iviſſe Lodder og efter viſſe Maalz Fords
ſtiftning. (Ar. Berentſen i Dedic.)

. wv) Jorddelingslære (en) n. ſ. Det fam

me ſom Jordſtiftningslare. |
xx) Jorddige (er) n. ſ. [See Dige Ro.
1 og 2.] En Jordvold omkring Ager og
Mark, eller en Dæmning af Jord imod

'" Bandet.

YY) Jorddon (er) n. ſ. [Af Isl. Dynr, |
ftrepitus.] Der underjordiffe Don eller
Bulder, ſom frembtinges ved Jordry⸗
ſtelſer.

x2) Jorddræt eller Jorddrat (en) n. ſ.

(Maãſtee af Isl. 7)rat, tractus.) Kaldes
Det, naar Ford, Stsvb, Sand eller Snee

blæfer eller fyger bort ved Vinden. (Moth.
Langebek.) Paa Falfter bemarker det: den
Vind, fom Slæfer nærmeft ved Jorden,

aaa) Forddragt (en) n. ſ. En jordiſt, for
gængelig Dragt, ligefom en Dragt af
Jord, eller fom bæres paa Jorden. Figure
ligen, om det menneffelige Legeme. Naar
Menneffer aflægger fin Jorddragt.

— bbb) Forddrift (en) n. ſ. Jordbrug, Jors

dens Dyrkning og Behandling til Ager:

brug. (Olufſens oec. Ann. 8 Bd. p. 1904.) |.
ccc) Jorddrog (et) n. ſ. Et dovent, unpt; |

tigt Menneſte, et uduelige Drog.

ddd) Jorddrot (en) n. I. pl. Jorddrotter.
Cen, fom eier Herregaard, Bondergods
eller andre Jordeiendomme med Herlig;
heder og Rettigheder, en Jordegodseier,

Herremand, Godseier.
eee) Jordduppe, n. få. (Norſt.) Et Plante⸗
mnavn. Vpramidformig Læbelss. Bis:
børg. (Ajuga pyramidalis Lin.)

fæ) Jorddynge (en) n. ſ. En Dynge eller

Hob af Jord, Jordbunke.

zgg) Jorddyrker (en) n. ſ. Cen ſom bri. |

ver Agerbrug, giver fig af med at dyrke

Jorden, en Agerdyrker, Landmand, Jord,

bruger, Agerbruger.
hh) Jorddyrkning Cen) n. ſ. Den Haand:
tering at dyrfe Jorden og Drive Ager:

brug, Agerdyrkning. Deraf: Forde Es

dyrkningslere Cen) n. £. Lære om Jor;

Jord

bend rette Dyrkning, Anviiſniug
dyrke Jorden. (Olufſens Lærebog.
S. VID) .

iii) Jordeblee (en) n. ſ. [Gee Blee N
En Blee til. at ſosbe Liig i, et Jo
gen, Liiglagen. (See Baggeſens
threr. x D. S. 110).

kkk) Jordebeg (en) n. ſ. pt. Jordeb
En Fortegnelſe over Hartkorn, 3:
gods, og hvad mere et Jordegod

befatter, ſamt Landgilde, Hoveri, Ti
og andre Indtagter, fom det pder E

MD Jordedderkop Cen) n. ſ. Er Slag
derkopper, fom altid opholde fg pa
den eg i Graſſet, og hvis Spind :

tiden ſees paa Engene om Efter
Aranea obrtextrix, (5. Funkes N.
1 D. &. 425.)

mmm) Jordefader (en) n. ſ. En gi
hielper, en Læge eller anden Perſon
biftaaer et fødende Fruentimmer.

nnn). Jordeferd (en) n. f£. Den Hat
at føre ec Liig til Jorden og begrave
Liigfærd; Liinbegængelfe.

000) Jordeferdoko (en) n. ſ. Det ſ

fom Fordebo, ”Hvorimod alt P

og Jordefardskoer ſtulle være af

de., Chr. V. N. Lov. 2 — 12 —
ppp) Jordegen, adj. neutr. jordeget.

1. Som felv eier fin Ford, ſom er
eier, Jordegne Bønder 2:
eiere, Selveierbønder. ”Hu
Jordegen Bonde, ſom beſidd
egen Jord, oc ide giffner Ledit
i tre Yar, Chr. IV. N. Lov. £
leie B. e. .

2. OM urerligt Gods, ſom man felv
Jordeget Gods >: Jord, ſom
har i Cie og ei til Forlæning
Feſte; Ciendoméjord. See 50
T. 1. p. 605. .

q4qq) Jordegn Cen) n. f. Cu vis Eg:
retning af. Jorden; Jordſtral

Aph.)
rrr) — (er) n. ſ. pl. Jordeg
En Jardeiendom, eller en Derreg
W

Ford

med tilhsrende Bondergods; et Land:
gods. Dan far 'i denne Egn et ftort
— Han har ſolgt alle ſine

ordegodſer. Jordegodſerne ere ſteg⸗
ne i Priis.

ss) Jordeie (er) n. ſ. Beſiddelſe af Jorde⸗
gods med Ciendeméret. Gee Jordbe⸗

ſiddelſe.

tær) Jordeiendom (en) mn. ſ. Eiendom, ſom
beſtaaer i Jordegods. At have Pant i
Jordeiendomme. Jordeiendommes
Vard er ſteget i. faa Aar til meer end
det dobbelte.

Wu) Jordeier (en) n. ſ. Een, fom tier For:
degods.

vvv) Fordeblæde (er) n. ſ. pl. Fordeklæs
der. Det ſamme fom Liigflæde, Klæ:
der, ſom gives den Døde med I Graven.
Han fod giere fine Fordeflæder, medens
han endnu levede. G. Peder Syvs Ord:

før. S. 92.)

Bx x) Jordeko (en) n. f. pl. Jordekoer. En
Afgift, ſom Bonden i fordums Dage
maatte fvare fin Præft for en BDegravelfe
i Steden for en Ko.

FI) Jordelagen (ei) n. f. Et Lagen, ſom
den DSde fosbes i udi Liigkiſten; et Liig⸗

lagen; en Jordeblee.

rææ) Jordeleie (en).n. ſ. Gee Jordleie.
(Er. Pederſens Vocabular. 7 510.)

am) Jordeliin (er) o. ſ. Et Liin, hvormed
et dodt Fruentimmer klades i Liigkiſten.
See Liin. »Som jeg fad og fang og
fømte paa mit eget Fordeliin.… Bagge:

feng nyeſte bl, D. 1808. &, 181:
Æ) Zordemaal (et) n. ſ. Det ſamme ſom
ordmaal. (Henrik Faber, S. 454.)

Jordemoder (en) n. ſ. pl. Jordemodre.
(Isi. Liormoder. Svec. Jordoumma,
Jordmoder. Germ. Wehfrau, Weh⸗
mutter. Retteſt udledes dette Ord af
Ird, fordi Fodſelshielperinden i Heden:
vid optog det nyfødte Barn, der lagdes
paa Jorden og raftes Gaderen, for
af ham at fnæfættes. Til denne Old—

|

uids Sti ſigter ogfan det tydfle Hebam⸗

(8

Jord 163

me. Andre, ſom Ibhre, ville, at det
egentlig ſtulde hedde Jodmoder og kom⸗
me af bet Islandſke Jod, Barnefodſel,
hvoraf jodfuk, Jodſot. Endeel have i
nyere Tider urigtigen ſtredet det Gior⸗
demoder, og villet udlede det af Giord.
Den rigtigere Skrivemaade Jordemo⸗
Dev findes overalt i vore ældre og nyere
Bibel: Overfættelfer, ligefom og t Dan:
ſte £ov.] Et Fruentimmer, ſom hielper
fødende Qbinder i deres Fodſel; Fodſels⸗
hielperinde. Deraf efterfølgende fer fam:
menſatte Ord:

H Jordemoderbog (en) n. ſ. Eu Bog,
ſom handler om Jordemoderkunſten.

sr) Jordemoderembed, (et) n. ſ. En Jors
demoders Forretning.

) Jordemoderkunſt Cen) n. ſ. deren om

det, ſom furer til at hielpe Barſelqvin⸗

ber og befordre Barnefødfel, en Jorde⸗

moders Videnſtab, Fodſelsvdidenſtab.

”) Jordemoderlon (en) n. ſ. Den Beta⸗
ling, fom gives Jordemoderen for. hen⸗
deg Forretning.

9) Jorvemoderffole (en) n. f. En Stiftel⸗

„hvor Fruentimmer underdiſes i Jor⸗

——8

) Jordemoderſtol (en) n. ſ. En Stol af

færegen Indretning, til at lægge Bar⸗
ſelkonen 1, for af Hade et beqvemt Leie
under Ferſelen.

x) Jordemon (et) n. ſ. uden pl. Det fam:

me ſom Jordsmon. (I ældre Skrifter.)
Aa) Fordepragt Cen) n. f. Pragt ved Liig:
begængelfe eller Jordeferd. ”Ei anden
Jordepragt dil en mykkelig og myrdet
Elſter fømme… Don Quiyote af C. D.
Biehl. J. S. 114.
He) Jorderige (et) n. ſ. uden pl. (Isi.
Jardriki. Germ. Erdreich.J Jordklo⸗
dens hele Omfang; Jordens Overflade
med alle de Skabninger, ſom findes paa
den. Jorderiges Indbogser. Ingen
Jorderigs Mand.
9) Jordert (en) n. £. En Kiærne af en
Haſſelnsds Storrelſe, ſom findes 1 Bal⸗
gen

«) Fdſelleab (ei). n. ſ.

p 7 Fordfæfter Cen) n.
v) —— ad; part.

164 Jord

gen af Guilandina Bondue- Linn. (Be⸗
mare NR. Dit. ved v. Aph. 4 D. 6.

7.)
2 Sorberteftsk (eu) n. ſ. Det ſamme ſom
Jordæble. See derte Ord.

0) Jordeſærk (en) n. ſ. Det ſamme ſom

Jordſcerk; Liigſtiorte. (Roßtgaard.)

5) Jordeſted Let), n.f. Gravſted; Sted,

hvor uogen er jordet eller ſtal jordes.
e) Jordetoi (er) n. ſ. uden pl. Det fam:
me fon Jordeflæder; Linned, Kader,

fom er Liig ifores nyar, det ſtal jordes. | .

Can har fit Jordeloi liggende.i Bereds

Den Indret⸗
ning, at Brugen af en gerd er fœllig
for lære, at Fkre Fiicediig og i Falle:
ſtab dyrke en Jord, Halleſkabei Mark

og Ager. Jordfelleſt ab ev en, Hinder
— for Agerdyrkningen. neeletabens
Ophavelſe. See

ælle
benyt En, bol Bar Jord
. til Ceie eller få Safte,
[af Jord og

Feſter.] Som er. feſtet eller far: faſt i
. Jorden, Jordfeſtede Pale. ꝰVel jords
" Fæftede Gierder… Chr. IV, %. £. Landel.
B. Cc. 26 … -

ø Jordfald ce: tr. r, pl. fom fir ing. Jordens

Judſonkuhng; ; Der, at en Deel af Jordens

" Dvetflade fonfer ſammen eller forter ned |

i Huulningex, ſom Have daunet fg un:
, Der Jordfladen; Jordſynkning; it. den
Fordybning, ſom herved frembringes.

Der omkom mange Menneſter ved der |

ftorg Joedfald i Helvetien. "De ſtiule

ſia da under Stene — eller og I dybe! .
mn) Jordfor hoining (en) n. c. ny
Sorhoining gller Bold af Jerd;.. r

ordfald., Spec. Reg. 6. 50.
»Sordfarne, (en) n. ſ.

. En fortagtig, graoladen eller benunſig
Farve, ſom ligner Jordens.

J 2. Er Farveſtof, ſom beſtaaer af jørdar:

tede, Dele; modſat Plantefarve ;

Saftfarve ꝛtc.

—2 Yardfarvet, adj. Som far en gave, |
ar, Mets or Ena. GER. Pr 44.
7) 4) Jo

der ligner Jorpené ;, muldfofpet.

*.
8. DD
Cd

|”
|

. *
4 8 F s … …” ”, ' " 7
. J

cm) Jordfaſt, adj. Som er fatugs

Som ei er rerlig, [urørlig, ubeva

Jordfaſte Ciendomme “Jor
Stene,

Oec. Bag. VIL, &. 40.
ææ) Jordfedme (en) n. ſ. Jordh
Biergfedme; brendbare legemer,
findes 3 Jorden elfer -findende ot
Vand. De udgisre en eden Eta
KGosſtlier, Ealdse bitumina, og for
me enten flydende i olieagtig St
— faſte og haarde i iorſtjellig

Er. Fordbeg ; Jor dolic.
Møn Min. p. 168.)
68) Jordftade (en) milf. Det øve
Jorden: Jerdklodens Qverflade…

” rægne Jordfladens Indhold i au
mile

—* Jordflek (eu). Jo. ra Gexm.
flecken. Gee. Flek. Der fama
ED Lp. I: "for V..3

dd, SsebHeds Cen) ni t IO ber.
Flots, et vaudret Eris: eller Joi
Det ſamme ſom Jordlag. Kild

fomgonejgiennem falivige Jordfio

Bruͤnnichs Mineral, S. 1.59. ni

9 Jordfog (er) n. F.. [See Fog.
hedder pg Jordfug. Roſigaard J
og. Stoo, ſom af Vinden føres. &

drives om i Luften. Der findes og ſae

. out Snee, naar ben fyger om. fe!

.… den. G. Top. Y, for N. 6. €

LO. Fordfot€, nn. f.. calle, golt

eiter fordums Overtroes Digt, og
fig å Hoie eller uuder Jorden; Io
Der ; Underjordiſke.

bel Jordgrund; en Jordaold ; 3:

, Terraſſe.
99) ——8 (et) m. Eñn dg
EN af. Jorden ; -et Vaſen frembragt på
den. ” Hvor, Vrimmel, ſamlet a
træde JFordfofirets Naring, fi

EY"

2 Jordfei, vajn. jordfrit.“ BIges om

ren. Jordeiendon, booraf inge: Jord:
ſtold betoles. Gr driz Gn Et
iordfrit Gods. Jordfri Liandem. Woſt
gaard.)

* —* Jordofroſt (en) n. J. Der: Beer ;

hed. ved Jorden. Overflade etler Ford;

Paren at den er gitnnemtrængt af Sro |

det Tæle! -
IJ Ænrer. har -feg fundet Tæ si) — — ⏑— ⏑ ⏑ ⏑—⏑,—j— —— Gianni, bes

ſten.
eller Jordftoͤſt i Innũ Maaned. Top.

VJ. for N. 74 . S. 25.

AX) Jordſrugt Cen) mf. pl: Zorrfrugter.
J Aimindelighed: Grimer; ſom frem:

- hringts., og. rennables af Jorden. IJ

Saerdeleshed, ſaadanne Frugter'og Vær:

ter, der hoſtes af elterrpev' Jorben; ſom Kl

Korn, Haveurter, "Rartpfer. ꝛt. wed⸗

hai Treæfrugt. REE

> Jerdſugtig aq;. Som er fugtig i
Bundenl, fſom trætte. Fugiighed HM figl
af osten
jord ugtig.

ed føigtighed Cen) 1.4.” "Den sier,

> fenhrd, at sære jordfugtig; Fugtighed,
ſom kommer ˖af en baad Grund.

PDenne ”Rtelber et: meget

vÆL) Savdfand.cet) 3. Hvad form fiudes

2nuder Jarden⸗ Svæfiabe; fordfundet
Bed. vig —V "mæ

de —æ— parti, n. jordfun⸗

det, [Af Ford og. ſtnder.) Gom ær

funden i Jorden ved Gravning, Ptøi: | ;
(266) Jordgraver og Zordirybew (dd n. r.
[om Poethſte Nanåe ;: ſom) guges Slangen;

s " ning.eller-pga uden Maode · Ew jord⸗
ſunden Stat Jordfundet God. Chr.
IV. N. Lov. Odelß B. q. X 4 xi. i 3"

7) Inrdfyld (en) N. ſ., Jerdfolbning;

ed). JZordgray (en) mf. Ex Era eller

Jerd 265
mr) Jotdgeng Amt, 5 Tr. ns
[Aa En Gang. under Jorden; tå: miberjors

"SR Garn si at
2 ” Gange eller Gangſtier i Hare⸗r effer
imellem Bedene fie Jordhan⸗

gene.
— (en) ”. 5. Er nere: Ravn
"pan Horſegogen. Teioga Orrophu⸗
Linn. Gee Hodſegummer.

varer, nedgraver i Jorden. Fordoiem
" GE B. d. SR. 6. Ve: KÆBE

' ordgiodmn (en) mf Gibdniug,
%w3 40 Sr FASPR 'beftdaet af huld;

jord, Moſgord etter" anden fler, ord,
Shvormed magte Agre tele. ande.
S.Skr. ; D. 2
xx Jordglas Cen) Der * (out
isglas. See Ordet.
Joͤrdglier Len) n. — Dåt danme ſom

Jordlyn. Gee Ordeh (Bange t.).
aa)” Jordgods ér) mf. uden pl Sange) ben

miellerzſte Sort af obafsblade, ſom aftas
ages fibfli Juli Moaned; til. Forfkiet pag,
ESandgods „Sandblade, fom ere de
ſetteſte og. bedſte Gods, ſom de over;
"te og bedſte Blade hatoesn hus ag,
. MI p 89% me "Kal D AR
Kule, ſom er gravet i Jorden 3. ige ſem
Leergrav⸗· Sandgrav.

377 Santdins danſte Sange af deg røde
* Aidahun; S. SJR. 2.

2 . Fod, ſom drugẽs til at opigtde, er Rum. band —— adj. Ern de nefgravek

PSU Dætfet bruges eud videre ——

Zorotvldo Vihl em Lartvert
fe) Xordgalde Ce). mm i Alfantenaon til |:

LTuſindgolden. Exzian (Genmiana Cqn-
Jordgroft Cen). st. En Graf), fom
Lege⸗Jordrog (Fumaria i
officinalis Litin.) siltægges ogfaq derte

taurium Linn,) fordi; den. er bitter
ſoin Galdr.

Veba, men nrigiigen. (Viforg. )

æ
E

i Jorden; .it ſom findes i Jorden ved aft
grave ſom graves op af Sorten gin⸗
der mon joydgravet Gods og; loſer lov⸗
igen on, BA eirr Kongen tredie Duften.
37* N. sags E ure

fofteg "i; Jotden eler pan Murken] At
hagne med Jordgroftor. DO rer,
weſte Dyr. Caltaderd

tie) Jord

166 Jord Jord

Asbeſt. En Sceenart, ſom I
ſkille i Traade og hvoraf forf
uforbrændeligt Isi, Papir o. f. 9

cum Asbestus amiantus Wera.
gebek.)

ror) Jöordhul (en. li, Et bur: i!
TTT) JZordhule (en) a. ſ. En Hule

*

ete) Jordgrund Cen): n. £. Det ſamme ſom
ordbund. Eu god, frugtbar Freds]
grund. ”Seie og lerede Fordgrunde..
Landh. Selſt. Skr. I. 6. 185.
0 Jordgud (en) n. ſ. pl. Jordguder.
Guder eller Aander, ſom meentes at være
irxeller under Jorden; underjardiſte Gu:
i. ber. vUden Tuit fordis han aff Fords
guderne . feffnendid derhen, … Vedels
Saxo &. 16: . (08 Saxo: dii infer-
| nales.)
tam) Jordguly (er) n. f. Cr Sted, Hvor
, den blotte Jord. udgise Gulvet; et Guld,
ſom el er delagt med Bræder eler Steen, |
men hvor. man fræder paa den bare Ford. |
* Steengulv, Leergulb Bra⸗
egulv
999) ordgplling Cen) n. f. Navnet paa
en Fugl, ſom hos Moth ogſaa hedder
gtel. Tetrao Coturnix. Linn.
Roftgaard. )

uuu) %0rdhlime (en) n. f.
1. Det ſamme fom Jordbi. | Apis
ftris Linn.
2. 2, Ptantenaon til flere Arter af €
Perkon (Hyperidam) og
findbladet: Rollike. : Achille
lefolium.
09) Jordhumpe (em) nfl tet
deelt Stykke Jord. See Hump
XXX) » Bor dbumpet (en) mn, ſ. En

Gee Humpel.
VIDE —XS (en) mf. pl. gon
za) — 388 — (er) n. t Et beg, fom| . Ét Huus, onſert af Wid, Si
deſtaaer af et Dige, en Vold, opkaſtet af eller desi.
Jord. (Landhunsh. S. Skr. VI p. 342.) om) Fordhytte Cen) n. ſ. En Hvi
xx) Jordhals (en) n. ſ. En ſmal StreE ft for: af Jord. Soldaterne leirede
ning Jord, med Hav paa begge Gider, | Marken Jordhytter.
hdorved to Lande forenes; en Landtunge, . N) Jordiis (en) n. ſ. Jis, hvorm
Jordtunge. (Isthmus:) den er bedekket; it. den frosn
—* Jordhaltig adj. lEfterlignei efter fforpe; Kladen, ſom paa norf?
det tydſte erdhadtig.] Jordholdig, fom | Telen eller Fællen.: Gee Ho
indeholder Ford, NJordild (en) n. ſ. En Ild, for
sur) Jordhare Cen) n. ſ. En Art af Muus. der under Jordens Overflade, el
: 2 Mus: Jagulus Linn "er frem af Jorden; Jordbrand.
sv). Jordharpe Cen) n. f. …En Havpé eler . deune Jordiid begondte ar ry!
si ten Mehſtab til at harpe eller figte Jorden > Reed om Jordbr. paa Iſland, €
med. See Gruusharpe, Kornharpe. ordkar (et) n. ſ. See Leerka
see Jordharpix (er) n. ſ. Det ſamme ſom, 3 ordkaſt cer) in. ſ. Den Giern
ordſedme. Bitumen. kaſte een til Jorden; ordftuf
mm) Fordhøi (en) n. ſ. En: fe eller. opka⸗ Jordkaſtanie (en) n. ſ. GSkri
: tet Banke af Jord. J Jordhoit have tigere Jordçaſtanie.) Rotg
nde gamle Nordboer begravet deres Døde. nramme føm Jordnod.
rr) Jordhone (en) nm. 1 .Et Slags Hons, | P Jorẽkielder (en) n. £ En gun
mi) formere. mindre and de almindelige; bel — Hvælving under Jorden, ſom ing
Ll favbenede fpanffe ere Moth.) IJ ning har, underſordiſt Kielder.
e)FJordhot Ken) mL. Det famme Tom | 1) Jordklob (&1) ẽ Sios af.
Steenhor, Bager Bierguld, Det. at nogen ved Rieb tortor:

"Fell si 4.33

vord

—— tit Eie. ( D. Obeel af Jonsb.
G. 28 1 )

) Jordklimp Cen) n. f.
Haandfuld af Jord. Gud ſtabte Adam
af en Jordklimp. Menneſteꝛ er enl
Jordkump. (Gee Klimp):

Jordklode (eu) n, sl

1. Jorden >: den Kugle, det Verdenslege⸗

me vi beboe. At grandſte over Fords
klodens oprindelige Veſtaffenhed.
Man kan ſoge hele Jordkloden rundt,
og iffe finde ſaadant et Menneſte.

a. En Afbildning af Jorden: med dens
Lande og Have;
geographiſt Jordkugle.

)Jordkloft Cen) n. ſ. Eu Syprakke eller |

. Mabning, et Gab i Jordens Overflade.

D Jordklump (en) n. ſ. En ſammenhen⸗
gende, udannet Maſſe af: Jord.

En alamp, en

d: er forgengeligt Vaſen.

> Jordknug eder Jordknyg (er) n. ſ.
[See Knug/ Knyg og knyger.] Siges
om Veirliget, naar det kudger og fyger
over Jorden med. Snce eller Sand og
Stsv. (Langebek.)

O Jordkobolt (sn): n. ſ. Dette Navn
tillægges flere Arter af Koboltertſen, ſom
have er jordarter Udſeende.
ochraceum Wern. .

5) FordÉone (en) n. ſ. Et norſt Navn |
pan en Fugl; Vagtelkongen.
aquaticus Linn.

3) Jordkrebs (en) n. £ Et Inſect I
Græshoppernes Familie, ſom fortil har
nogen Liighed med en Krebs, og lever i

Jorden, hvor den gior megen Sfade paa |

Kornets og andre Varters Redder.
Geyllus Gryllotaipa Linn. |

) Jordkreds (en) n. ſ. Jordens Om:
freds ;. Jordkloden ſelv.

3) Jerdkrone (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Jordvrdbende. See bette Ord.

FJordkryber (em) (. See « Yordgeas! |

ver.

w

en aſtronomiſt og k

" Stgur: |
ligen: Menneffet er kun en Jordklump

Cobaltum |

Rallus k

Jord 67

p) ruge (en) n. f. "Det fanme fore
ordklode.
V ne (en) n. ſ. Det norffe Navn
paa en. Plante. Ajuga pyramidalis.
pramidformig Lebelos. (Vidotg.)
ordkul (et) n. ſ., Træful, ſom mu
dertiden findes i SMængde under Jordens
Overflade, (S. Bomares Nat. pift. ved
v. Aph. 4T. S. 163.)
M Jordkyn <en) n. ra (Jordkisn.) J
Rorge? det" ſamme ſom Jordart.
Stroms Sondm. D. 6. 356.
. eN) Fordlære (en) n. f. Lære om Jord⸗
klodens Beſtaffenhed, om dens Oprin—
belfe es Danuelfe, om dens Overflade,

i 3) er bag (et) n. £. Lag af forftienige,

med hinanden afverlende Jordarter, hvor⸗

" af Jordkloͤdens Maſſe beſtaaer. De dder⸗

ſte Jordlag. Se underſese Jordlage⸗
ne ved Boring.

33) Jordlang, adj. Gom gaaer langs meb
Jorden, ftræffer fig langs med Jorden ;
ſiges egentligen om Heſte, der i Løbet firæts
fe Benene langt ud fra hinanden, faa

" "at: Bungen er nær ved af bersre Jorden.
En jordlang Heſt. (Moth.)

N) Jordlax (en) n. ſ. Kaldes, efter det
islandſte Digterſprog, en Slange eller
Dragt, i Sandvigs Danſte Gange af
det ældfte Tidsrum S. 34.

Min) Jordleie (er) n. f. ſuf Ford og Leie,
cubile.] Et Leie, fom er redet paa Joe
den.

NV Jordleie (en) n. ſ. [%f Jord og Leie,

mierces.] Jordſtyld; Betaling, ſom
man giver Jorddrotten eller Jordeieren
for den Jord og Grund, man har i

) Sordliggende Cer) n. ſ. Blusgenhed
af et Jordsmon. ”Om nogen ſtulde
mene, at ikke erhvert Jordliggende og
Jordart har godt af Vinteriægning,,
Oec. Mag. III, &. 366,

mm) Jordliv (er) n. ſ. Mennefters Siv og
Levnet. paa Jorden, der jordiffe Liv.

Fords

164 Son

Jordlwets Korthed vg miterdih DE

Jordlivets Indſtrenkulug.

OD) Jordlod (en) mf. pl. gordlodder.

En vis afdeelt 8s afingoh Paärt at Jor⸗
orde

lodder vaa den aunden Side af Bweien.

"der og Marke. "Han har tre ſtore

br Bed Udſriftningen og Adflytningen er en:
:. hver Gaardmand kommen til at boe paa

— fin Jordlod.
WM Jordlodseier Cen) ni. if, Den fon eier

en Jordlod, eller. bar Eiendomsret til

ſamme; Grundeier. —* om Noxd·
Statsforf. 2 D. S. —— i
Sd) Jordlos, ad.
3. Som ingen Jord eller Mark er til,
om Huſe eller Gaarde.) Et jordiei
Huus. SLED HEE

te Gom er uden. Jard, Jom ungen Ford

:, efter, Grund eier· En jordſs Huus: i
uiand. —”Den jordloſe Uimue. O. |
Guldbergs Fortale til Applan. S. 21.

* Jordlofen Cer) n. f. ; Fordryftelfe etter |

Jordſtiælv, og det Vulder, far derved
frembringes.

bø) Jordlosning (en) mf. Din. San | NE
Ling, at indloſe Odelsſord, Tour har væ: |:
eret folge efter pantſat. ¶D. Overſ. af |

. Fondbogen S. 148.i Negifteres.)

33) Jordlove Cen) n. f. Dette. Nadn til:
lægger Moth. Dyret: Ehamæleon (S.
Ordens" hvilket. han ooſea fade te Sus]

ur. leye
5o) —— (en) mf. Sk
3. JAhnindelighed tillegges veice Man |
, etlidecægdannge, ſortgront Ynfect, ſom
nt” hører til Glaudébillernes eler Guldbil⸗

in] dernes (Slægt, og om Foraaret gisr |.
megen Sfade paa fpæde Knalylanter I

nr .pg andie Kokkenuret. Chryfomela
sit olersceas Lino.

. må, Med dette Ravn: betegner man ogſaa

to andre Slags Smaakryb: er lideg
Inſect med Gaarde Vingedakker, traad:
dannede Folehoru, Syringfeddet vog
en Brod.i Bagkroppen. Braadbille,

; fr
& K 4 — *

Forg

Mordella åchlesta Linn.; og et
fom har en Tæges Storreiſe og
ning, ſortladen Farve og en go
vet met, indboiet Hale, ſom der
… ner ſia af til at ſpringe. Sti
odura. arborse Lina. Begs
ligelebed Hadeurterne .GÉade ;
fre. ber, tillands ei fan almit
See Funkes N. H. 1 D. S. 4
. )-Fordlagt (en) n. ſ. Cu fugt fo
beargpet Joid har ved fig, E

ugt.
ns Jordliuus Cen) n. f. Bruges

LT] tider i Steden får Jordloppe.

SK 42 Jordlyd (en) n. 1." En Lyd for
mer fra Jorden, fra Jordens Ob
"dg hores ienten over elfer uider £

NE —** horte hun en: Jordlyd, for
vvær: flag: Bagger):

AL Jordiyn fer) mf. Fugt emant

.Acubeiſe afibrændbate Duuſter,

ſtige paa moradſtge Steder, fa

dariſte Legener'ere forraodnede.
ny Jordlysning (en) n. ſ. Bem

"det ældre norſte Lovſprog den Ha

lodligen at: lyſe paa Tinge eller ti

fin Odelsjord; Salgerens Paata

Krioberen for af: tilbageføge en mel

kisbsret afhendet Jord. (Jævn
IV. N. fov Odels DB. c. * Se

og Lysning.

vw Jordmaal (et) an. ſ. Et me

Jorder og Marker. En Tønde Las
i Danmar brugeligs Jordmaal.

Fy) Foromaaler (en) n. ſ. Ea

ſom forftaaer at opmaale Jerde

udregne Indholdet af deres On!
ſamt'give en Afridning af deres
. en Landmadfer.: ;

NNN) Jordmaaling Cen) n. ſ. De

; niøg at ppmaafszJarder og Beregn
Indhold; it. føre om at udfør
paa rigtig Maade, Landmaaling.
maalingen er en let Kunſt for de

" har matchematiſte Kundſtaben. H
lagt fig efter, forſſaaer Jordmaa
D

Jerd Jord 169
Deraf Jordmaalingsfunſt (en) n. ſ. 5553 gordolie (en) n. ſ.

Den Kunft at udmaale Jorder og Marke. 1. En Art naturlig Olle, ſom findes i
) Jordmadik (en) a ſ. plur, Jordma⸗ Jorden, og udgisr de forſtiellige
diker. En bekiendt Tødagrig efter brunn⸗ Slags Jordfedmer. 8. Er. Biergs
laden Orm, fom lever i Jorden, men naphtha, Steenolie, Biergtigre 20.
kommer frem imod eller efter Regn, og bor den ſindes i faft eller ſtorknet
da undertiden kryber ovenpaa Jorden; Tilftand faner den Man af Jordbeg,
Regnorm. Lumbricus terreſtris Linn. Viergbes, Jordharpix. See diſſe
(Moth.) | ”

2. S Særdeles bed kaldes ſaaledes en ens
felt Art af Jordfedmernes Slægt, ſom
findes i flydende Tilſtand; Biergolie.
Bitumen petroleum Wern.
TD Jordmarv Cen) n. ſ. Gt. Naobn, ſom HDD) Jordomſeiler (en)n.f. En, ſom far

3) Jordmak (en) n. ſ. (Norſt.) Det
famme fom Jordmadik. (Miller Pr. |
Tool. din. P BIS)

gives Mergelen. "Under alle Myrer fint " feiler Jorden rundt, font. til Skibs er
des ber gemeenlig et Lad Mergel eller) kommen rundt omfring Jordkloden.
Jordmaxv, Det er en gandſte fiin og |. 33) Jordomſeiling (en) n. ſ. Den Gier—
feed Peer, fom er den bedfte Gindfel, fom |: Ring, at ſeile rundt omfring Jordkloden.
man fan fane. Oec. Mag. I, S. 129. RRS (en) n. ſ. Det ſamme ſom
mn) Jordmaſſe Cen) n. ſ. En ftor Mæng: | rdmadi
Son "ASHE af Jord. | i —— Jordpaat afte Cen) — eg om Sler:
niug at paakaſte Jor vilket ifær brus
M Fordmon.Cet) n. ſ. Ser Jordsmon. ges om den hoitidelige Skik ved Afdødes
I. Jordmos (un. dd. Jordefœrd.
Te JnAlmindelighed: · Mos, ſom vorer DDD) Fordpære (en) n. f. Dette Ravn tils
pag Jorden, til Gorftiel : fra Steens| - lægges undertiden Kartoffelplanten eller
mod og Træmed. ' dens Rodfrugt (Solanum tuberofum
==. J Sardeleshed: det famme ſom al; HE … Linn) Ligeſaa Jordoblet. (Helianthus
mindelig Uivefod, Lycopodium clava- |: tuberofus. Linn.) Egentligen er det blot
tum (Fl. D. 126), hvoraf man faaer| . dannet efter det tydſte Erdbirne.
Hexemelet. (Semen Lycopodii.) XXX) Jordpart (en) n. ſ. Det ſamme ſom
nen) Jordmuus (en) n. ſ. Dette Navn til rod. Cop. J. for Rorge. 26 H.
lægges uogie Dyr af Mufes eller Rotte | — G.

flægten, ſom opholde fig pan-Marfen og
i Jorden. (Mus fylvatidus,” Mus gre-
garius Linn.) Gee Markmuus, Skov⸗
muus. Osſaa tillægges dette Navn! .
Spidsmuſen. (Sorex araneus Linn.)
2%) Fordnær, ad. Nær ved Jorden etter k .

) —5— (en) m ſ. pl. Jordpletter.
Pe [ar Ford og Plet.] .

3. Et lider Stykke Ford eller Agerland;
åt. en Ptet, en ringe Deel af Fords
klodens Overflade, Han har vel et
Huus, men iffe em Jordplet. Den

ved Jordens Overflade. Den Bingel Jordplet, hoor man fødes, har man
feln, ſow jordnær euers foæver… Dags! altid tiær fremfor nøgen anden. "Dette
geſens Gienganger, S. 89. Landfted er maaſſee een "af de forſte
AN) Ined (en) n. fs See Fordel! beboede Jordpletter i Praæſtegieldet..

| Top. F. f. N. 10 H. G. 36.
23) Sordolden (43) 2 n. ſ. Det famme ſom 2, Én Plet paa Linned eller andet Cgi,
Jordnod. W ſom des har faaet ved ar ligge paa
F 9 fugtig

170 Jord | Jord
fugtig Ford; da det ogſaa ſtges at| fẽt) Fordrøg Cen): n. ſ. (G

være jørdflager. Tøiet har ligget fan rauch.]
længe ude, at det er blevet fulde af 1. Er Navn paa Plaateſteot
Jordpletter. Linn., hvoraf adſtillige
%7)7)) FJordpisining (en) n. ſ. Jordens ber i Landet.
Ploining, for af giore den begqven til 2 J. Sardeleshed: det almit
Saaening, eller i anden Henſigt. | paa en Art af denne GK
www” Jordpranger Cen) mn. f£. En fomj | ria officinalis. Linn, f
idelig kiober og fælger; Jordegods, * rog. (Viborg.)
"Derved at vinde Penge. “Er Der Vel: | g” 1. ſ,
ſtand, at enkelte Jordprangere ere blev: 2) ordrog Cen) nr lan *
ne rige ?. Olufſens oec. Ann. VIL. p. 20. faafom en blaaagtig og tør:
mm) Jordpreen Cen) n. f. En tornefuld undertiden i.de hede Somr
Buffvægrt med rynde Grene, ſmaa Blade! vifer fig pan fine Steder
og gule Blomſter. Ulex curopæus. Fl. Aaſerne og tnreltem Gaart
D, T. 608. Europaiſt Tornblad. kaldes og Øljrøg eller Valog
(Biborg.) mers norffe YBandlære: S.

a') Jordpunct (en) n. ſ. Eu vig antagen] - ; Y, f. Norge, 20 H. 6. 90:
met eller et Sted paa Jordens Over: w) Jordror (et)n. ſ. Rør,
b") dran (et) n. ſ. under Jordens Overflade til

. Ran eller Tyveri, ſom beganes paa en ger, eller i anden Henſigt.
andens Jord og Ager, den Gierning | i) Jordrotte (en) n. ſ.

at fitæle eller med Vold borttage noget le Dyr af Rotteſlægten, fon

. fra en anden Mands Ager, . Bolig ude pas Marken og

2. Den Gierning at berøve en. anden no⸗ ben; ſaaſom Bandrotter
get af fans Jord, ved at pløie ind phibius Linn. Vandr

paa hans Ager elfer forrykke Grændfe: M., deéumanus. Linn.
ſfiellet. 2. Saaledes kaldes ogſaa den gø

3. F Norffe Lov kaldes det: naar nogen | | Arctomys Citillus. |
uberettiget og ulovligen farer til Odel|. ki) Jordrydning (en) n. ſ.

at befidde, Dog Gan ingen Lod Hart ning at rydde Jorden, eiler

deri, "Varer nogen anden dertil, und⸗ udyrkede og ffovbegroede: Ste

:. fagen den, fom eter ſaadan £od, og | " Tand eder Engbund.

vil boe derpaa, da giør fan Fords! 1") Jordryſtelſe (en) n. ſ. D
ran.. N. Lov. 3—13—1. ſom ved Jordſtialv frembriti

e) ovdedebning (en)n.f. Den Gierning ſamme ſom Jordfficlv, mn

at rebe Jord, Jordens Afmaaling ved en tingere Grad. 1.
Reeb. Deres Marker bleve afdeelte ved] 1) Jordſaald (et) n. ſ. Gee:
Jordreebning. m') Jordſæk (en) n. .
d") Jordrev, n. ſ. Et norſk Navn pan . Ex Sak eller Pofe folde
Planten Jordvedbende. Gee dette Ord; (ligefom Sandſek.)

kaldes egſaa Vievendel. (Top. I. f. 2. Figurligen: der menneſtel
Norge, 23 H. S. 149.) fom engang ſtal blive tilJ
e) Jordriig, adj. Riig paa Jord, ſom kommer å Clau& Porse

i" har QOuerfisdighed af Ford, Fol. 6.)

T'
B i

Jord

æn *) Jordſærk (en) n. ſ. En Ligſkiorte, et
” linnet Klædemon, ſom den Dode iſores,

naar han lægges i Kiſte.

oc") Jordſatter, v. a. imp. jordfatte.
fup. og part. jordſat. Nedtlægger i For:
den, jorder, begraver. At jordfætte
et Liig.

' S. 28.) . ,

PD Jordſaft (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Jordolie. See dette Ord. (Langebek.)

47) Jordſalt (er) n. ſ. Det ſamme ſom
Steenſalt; Kokkenſalt, ſom vindes paa
Biergmandéviis, til Forſtiel fra Soſalt,
Kildeſalt, Kogſalt, Tangſalt.

x") Jordſand Cen) n. ſ. Sand, ſom ud:
graves af Jorden; modſat Strandſand,
Flodſand, Havſand ꝛc.

5") Fordfigte (en) n. ſ. En Sigte eller er
Saaid, fom bruges til at renfe Jorden
fra Gruus og Stene og figte den fiin.

t") Jordſindet, adj. Jordiſt finder, Hvis
Hu ſtager til denne Verden. "Den, hvis
Siel jordſindet er.« Bordings poet.
Skr. S. 23.

a?) Fordffade (en) n. ſ. Stade, ſom gis:
reg paa anden Mands Jord. Al Fords
ſtade ſtal af 6 ſtionſomme Mænd vur:
deres.. D. Ovberſ. af Jonsbogen. S.

1234. Chr. IV. N. Lov Landsl. D.C. 18.

rv"). Fordffærpe (en) n. ſ. Kaldes den

Sad, ſom gisr Jorden ſtarp og mager; |

f. Er. Havre,. Boghvede, Hør, Damp,
m.m. (Dob)
&") Fordffærpende, adj. partic. Gom
ffærper eller udmagrer Jorden. Fords
ffærpende Sæd. Ar. Berentſens frugtb.
Herligh. GS. 43.
Fordffjælv (ed) n.f. pl. ſom ſing. [Isl.
Jard/fkialfe.) Jordens Roſtelſe, en
ſterk og voidſom Bevægelfe. undee For:
dens Overflade,
underjordiſt I. Byen blev odelagt ved
—8 — Italien hiemſoges ofte af
ordffiælv.

7”)

3") Jordſtiel (er) n. ſ. Jordſtorpe, For: |

(Er

dens Overflade, oberſte Grændſe.
9

(Top. Journ. f. Norge 16 H.

ſom frembringes vedi

Jord 171
lidet brugeligt.) ”Sæden (Fulde bære
mange flere Fold, naar det nederfte Knæ
paa Straaet blev under eller i Jord⸗

. ffiellet… Dec. Mag. I. 6. 52.

aat) Jordſtifte (er) n. ſ.

1. Den Gierning at ſtifte Jorden i viſſe
Parter, eller at udſtifte og afdele Fors
degods, ſom far ligget i Fælteffab.
At foretage et Jordſtifte. ”Forde
ſtifte ſtiger op til de ældfte Tider,
Guldbergs V. H. 1 D. 6. 509.

2. Den Gierning at ffifce Jord med en
anden, ar bytte en Jordeiendom bort
for en anden, Mageſtifte af Ford,
D. Overſ. af Jonsbogen. S. 281,
Chr. IV. N. Lov. Odelsb. 3 C.

" bb") Jordſtiftning (en) n. ſ. Det ſamme

ſom Jorddeling, Jordſtifte No. 1. Der:
af Jordſkiftningslere, Lære om, hvor⸗
ledes Jorden deleé og ſtiftes af Falleſtab.

cc") Fordfforpe (en) n. ſ. Jordens Overs
flade, det overſte Jordlag, ſom udgior
Jordklodens Overflade. Det tøer end:
nu ikke dybere end til den overſte Fords

Forpe

dd:) Jordſtred (er) n. £ pl. fom ſing. [Af
Ford og ffrider, gradior, labor; (Pris
ves og Jordſtrid.] Kaldes der, naar en
heel. Mængde Ford. ftyrter ned fra hoie
Steder, eller fynfer ned i Dybet; Jordfald,
Jordſynkning, Jordens Indſtortning.

ee”) Jordſtud (er) n. ſ. pl. ſom fing. Det
ſamme ſom Fordffred. ”Paar de sverfte
Lags Gammenfhæng iffe meer fan bære
Den everſte Laft (af Jord), da indfalde de
(underjordiſte Huler) og foraarſage ders
ved er. ſaakaldet Jordſtud. V. S. Skr.
VIII. S. 193.

1) Jordſtuf (er) n. ſ. pl. ſom ſing. Kal:
deg i Lovſproget, naar gen i vred Du
flaaner og Buffer en anden hen ad Jors
den, ”For Stavshug og Steendhug og
Beenshug og Radehug og Haargreb og
Jordſtuf bodes treude fer Lod Solv.
D. Lov. 6—7— 8.

E | gg ) Fords .

172 Jord
go") Jordſtuffe (en) n. ſ. Et Redftab il

ar ſtrabe der overſte af Jorden med, for |.

at borttage Ukrud o. ſ. v.

hh!) Jordſtuffer, v. a. imperf. jordſkuf⸗
fede. ſup. jordfkuffet. Siaaer eller Fa:
ſter een over Ende, og ſtuffer Gam hen ad
Jorden. ”Om nogen fteder en anden over
"Ende, eller paa anden Maade jordſtuf⸗
for ham., D. Overſ. af Jonsb. S. 78.

ii") Jordſtum (et) n. ſ. Kaldes i Have:
vaſenet og Jordbrug den Jord, ſom er
ler, mager og udfridſtket.

kk") Jordſtyld (en) n. ſ. Det, men beta

. ler for Brugen af en anden Mands Jord
og Alger, Afgifter af Jordbrug; ir, Skat,
fom gives af dem, der befidde Hufe, Saar:
de, Havepladfer eller Jorder, ſom ikke
ere jordfri Eiendom; Grundſtat.

11") Jordſlaaet, adj. Gee Jordſlagen.
mm") Jordſlag (er) n. ſ. Pletter paa Lin: |.

ned og andet Toi, ſom er kommet i Be—
rorelſe med vaad eller fugtia Ford,

nn!) Jordſlagen, adj. n. jordflaget. Gom

er bleven plettet ved Jordens Fugtighed.

Lintsiet er gandſte jordſlaget.

007) Jordſlakke (en) n. ſ. Kaldes i Mi:

neralogien et pſeudovnicanſt Product, af

let, bleredannet Subſtants, der far fin
Oprindelſe af jernholdende Leer. S. Kiel:
feng Nat. Hift. 3 D. S. 231.

pp") Jordſlange (en) n. ſ. En Slange,

fom ophoider fig paa Lander, til Forſtiel
fra Vandſlanger, Vandſnoge, der
leve i Bandet. Hog Motch kaldes ſaa—
ledes en Slange, der efter hans Beſtri⸗
velfe er faa tyk ſom en Vandreſtav, en
halv Alen fang, bruun paa Kroppen og
meget forgiftig.

gg") Fordfluffe (en) n. ſ. En Sluffe eller
Karre til ar kiore Ford paa. .

rr") Jordſmag (en) n.f. Jordagtig Smag,
en vis Afſmag, fom Fødevare kunne faae
ved at ligge i Jorden eller fugtige Kiel:
dere. Diſſe Kartofler - have en Fords
fag. ARRENE

. sst) gotdemon dei) mn. ſ. uden pl. "felt

Jord og Mon, Isl. manr, Gleavom.]
1. Jordegodé, Vordeiendom. See Ager:
Mon.
2. Ford, Sirakning. af tand;
Jordsmon fra Fienden.
3. Jord af en vid Beſtafſenhed, det ſam⸗
me fon Jordbund. »De fave Loſt
at fiende deres Fedreneland indftil
Jordsmonnets Beffaffenhed i hver
dets Egn og vderſte Aftrog…, V. 5.
Skr. VII. 6. 453. : -

ge?) Jordſmutte (en) n. ſ. Er efter Moths
Beſkrivelſe en lider graa Fugl, ſom afs
tid flyver imod Jorden, og bygger Røde
i Dizer og Bakker, bvor den graver fig
ned i Jorden. Gee Jordſvale.

uu!) Jordſnegl (en) n. ſ. Kaldes, i At:
nmindelighed de Snegle, ſom opholde fig
. + paa Lander, Landſnegle3 til Forſtiel fya
Søs eller Vandſnegle. J Særdeles:
hed kaldes ſaaledes de nogne Snegle, der
meeſt opholde ſig paa Jorden og i Græés
fee. Limax.

vv!) Jordſogning (en) n. ſ. Segemael,
hvis Gienſtand er Jord; den Handling,
ved hoilken man efter Lovens Forſtrift
til Tinge forfølger fin fuldfomne Ret til
en Jord. (Chr. IV. N. Lod. Odels B.
c. 10.) See Odelsbreide.

xx") Jordſop (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Jordſoamp. (Hammers norſte Huus⸗
holdn. Calender 3 D. 6. 198.)

yy”) Jordſort, adj. Com har en fort
eller mørt Farve fom Jorden, muldſort.
zz") Jordspart (en) n.f. Er afdeelt Sthkke
Jord, en Jordtod. ”Hvor nogen Jords⸗

part er ſteent og reent, og ligger dog til
cen Gaard eller under dens Ciendele…

Chr. V. N. Lot. 3 — 14 — 2.

tit vinde

aaa“) Jordſpet (en) n. ſ. pl. Jordſpetter.

Plet af Fugtighed, ſom Tsi faaer ved at
ligge for længe paa Blegen. Lerredet er

fulde af Jordſpetter. (Langebek)
ccc")

de

bbb 9 Jordſpilde Ten) pl. Sen Skade fom | |
gisreg paa anden Mands Ford og; Ager
ned ar bryde sie, opgrave Jorden eller
paa anden Maade; tt. Ordetnr, fom

" for ſaadau Stade ſtal fetules. | ”Dc

vielde Jorddretten Jordſpiſde oc Land:
nam. Chr. IV. N. Lod. Camdti, 3
C. 44. Oc bøde dertit Laudnam oc
Jordeſpiſde. Odelsb. Br, ".

tee") Jordſprække (en) n. ſ. En. Aabnins
eller Kloft i Jorden.

dd") Fordfprænger ; v.: as impert. jord⸗

fprængede euer jordſpra ˖ gte. fup.|

"jordfporænget. eller jordfprængt. | "Sin:
frenger en Heſt oder.” dens . Kræfter, |
rider den ifuldt Lob indtil den ſtyrter til
Jorden. At jordſprenge en Heſt. Ean—
ebek.)
tee" ") ord foringer,v. imperf. jordſprang.
Tap. jordſprunget. painic. jordſprun⸗
gen. Springer up paa en Heſt fra Jor⸗
den, ubett Didp af Stigboiler. Ar jords
ting en Sek. J Byen hedder Det:
at bryſte en Heſt. (Juuge's Rordſie æu.
tan. Karakt)
— Zordſteen (en) w. ſ.
X -

2. Grene af forffiedig Sfitfelfe,

eller en flydende Materie. Gomares

gg? > Jordſtod (et) n. ſ. pl. fom Gug.
Jordryſtelſe.
2. Moden eller Stubben af.et SR fom
er opgraven eller afhuagen nede ved

Jorden. At brænde Jordſtod. Denne |

Mart ſtaaer fuld af Jordſtod.

pbh') Jordſtov (et) n. ſ. Grin og let Jord, | | É. .

der er ligeſom Stod, Stoevjord.
si") Jordſtrimmel (en) n. ſ. Et Imalt
Slrtyhkke af en Uger; it. er (malt Stykke
Land, imellem tvende Have eller Søer,
hvorved co fterre Lande hænge ſammen; en
Jervpalé, Tange: Dee Fordftrintrel, |

- En Green, ſom ligger ſtiult gorhen |
fom ere J
hute i Midten, og i Hvig Huuihed J
findes undertiden Jord, i andre Sand I

Natuth. ved v. Aphelen 4T. p. — I

2. Ryſtelſe, ſom fornemmes i, orden, | J

Jord $73

Horne ligger langs med Veren, harer Byen
til. Denne Halvoe hænger ſammen med
det faſte Land ved en ſual Jor dſtrimmel.
kkk") Jordſtommer (en) n. £. fur Jord og
ſtommer.] - Cu gammel udlevet Mand,
ſom ſtunder til Jorden. (Caͤngebek)
UL") iJördſtrog (AM: FO pi: ſom ſing.
os Egn, Landſtab, wadſtrekning.

a. Ch vis Deel, er viſt Sersg af Fond:
kloden, (det machéematiſte) Gima;
Zonune; Himmetegn. At bor i (unser)

. . t. oidt hedr, temwereret Jord⸗

Diſſe Pldatet vor⸗ afte (uns
der) dette Jorbſtrog
rn") Jordſverte (er) al. ErSians Sub⸗

i jord, ſenn ogſaa: kaldes Sortleer, og

bruges i Norge til Farvning. Humus
tinctoria Linn. ”SFordfværte bruges
sl Bonderne ints Lünifatve at. foærit

Litylaſter wed. op, X før Norse 20

5. S. 11830

nn”) ord foålerCen) n. 4 IGerm. Erd⸗
fømalbe.] Derte Navn sides Diig va⸗

Jen Mirundo riparia Linn.) Müullers

Prodrom. Zoolog. Dan. p. 34.

ooon Joerdſoamp (my an ſ.
ki Et alwindeligt Nash paa de € wampe,
ſom vore på Jorden, ſom Stampio⸗

" tær, Morkler, Pilſer, Fyrſpamp o.
6v. TE gorftiet fra Lre ſvampe og
: Safoampe. |

2. Med det Ravn: betegnes. og faa: Troffel⸗
foamnpen, Lycoperdon Tuber Linn,

— Troffel Stsbboid. (Viborg..
3: Da endeil af diſſe odre meget haäſtigen

3 og, bruges dette Ord lignelſesviiß em

et Menneſte, der haſtigen er kommen
hoit i Veiret> ”Han kom op - paa
Jotden faa haftig og ubemarkt fom en
Bom fam pis ie Evalds Str. 2 Bd.
GS.2
PPP" > For dan ening Cen. . Jordens Ind⸗
ſnktning, Jordfald, Jordftred.
999") Jordtaage (en) n. ſ. Dunſter, ſom
flige op af Jorden og ſamle fig i en Taa⸗

ge, Jorddamp, Forddunſter. |
rør )

174 Bort

ser") Jordtavſe Cen); nal. En Taste, et

i. fondtore, hoorpaa Jordkloden, med dens
. Lande og Have, er aftegnet. .

sss") Jordtoi. See Fordetsi.

tit") Fordtrætte. (en): n. Trætte, Toiſt
vom Jord.

uuu”), Jordtue (en)n. c Euea Ferboinin⸗
ger eller Tuer, ſom reiſe fig vaa gu flet

Mark eder Ager, Viberne ſidde gierne |.

van Jordtuer.
vw”), Jordtunge (en) a. ſ. Eu Odde eller

Soidé6 af Landet, ” form i. Gorm af en |.

Tunge (træffer fig ud i Vandet.
xxx: ) Jordtuve. See Jordtue.
yyy”) Jordudſtifter Cen) n. CEn Perſon,

hvis Forretniug er at dele pg ſtifte Ford: |
eiendemme. (Guldbergs Overſ. af Ap⸗

pian. S. 21.)

gez") Jordudſtykning Cen) n. f. Den. Gier: |
— ming at udſtokke en Jordeiendom eler |

bele den i mindre Parter; Parcellering.
(Olufſens oc. Ann. 77; Bå. 2:79.)

3 Jordugle Cen:n. ſ. Et Stags fods

amerikanſte Uglev, font lægge Æg under
Jorden; Strix cunicularia. Lina.

BD Jordunge Cen): n, f;: En Jordens Son,

» tt Menneſte (terræ filius.) Det bunges
a. forringende Bemarkelſe om. en ubetyde⸗

.. lig Derfor. ie den Talemaade af Almuen
"3% ſyroget: en, Kat maa ſee pan en Konge, I
maa jeg da ikke fee paa din Fordunge?! .

ſom gives til Svar, naar cen ſporger:

Hvorfor feer du. paa mig? (Roftgaard.) |:

y” Fordvædffeceny nt. BVædfle i Jor
dar; Jordens Fugtihhed.
E 29 Zordoeg (en) nd En mes, opført
: af Ford, .
41) Fordvært. Cen) ms: ra SEER
ES J AMlmindelighed, alt hvad ſom voxer

ti p2404 Landjorden; da Jordvcexxter og

Sovarter modſættes hinanden.

260IGSerdeleshed, de Verter, (on vore] 5:
Lavt ved· Jorden og iffe blive til hoie

Planter eller Træer,

) Jordpand (et) n. J. Band, om famile

ler fig paa elfer: under Ireder. F

(i om
721

td") Jordvandring (er). n. I. Va
"paa" Jorden, et Menmeſtets Levi

Menneſkets Fol
Dring er ſaare fort.

paa: Jorden.

$") Jordvedbende (en) n. ſ. Rave

"en. Plante. Elecoma hedgefacea.
FI, D. 789. (Vedbende⸗Korsknoj
borg.) Gee Jordrev.

) Jordveri (en) m. ſ. pl. For: dveie

Vei, ſom blot er lagt of Jord,
er ſteenlagt; modfat Kongevei,
hſee. Snweiene i Lander ere for det
—8 e. FE

* Fordedie after: Jerdoie en)

[Gera Érdweide] Dette Na
- dægges af nogle. et Slags meget

krobeude Vidie eller. Piil. Salix
en nm, Gleiſcher om Skovr

At): inde (en) n. FR €u Vin

ſtaaende af en vertical Bom med.

ſpager, ſom kan flyttes fra et €
" andet; en Gobel. Ergata.) S

torne Naturl. 2 Opl. S. 68.
) Jordvirak, n. ſ. See Fordi

14) Jordvold (én) n. 1. En Vold
er opkaſtet af Jord eller Grønfver

"benhavn er befeſtet med Jordvoll

x) Jordvurdning (en) n. ſ. obſol.

ves ogſaa Jordurdning. See

"ning.] "Jordens Vurdering, Pi
Vardi, ſom ſattes paa Jord; it.
ſom betales af Jorden, Jordtaxt,
ſtylſd. ”Paa de Tider ſtiffteden
effter Sed, ſom nu, men efter

. wurdning, regnendis Marck⸗

Solffs Jorder, Skilling Jord
ord." Hvitf. T. 1. p. 265.
fom gaff ringere i Jordvrdnin

CLandſtyid, end to Ortuge Solff..

ſens Gloſſar. S. 409.

Jordelſe (en) n.f. [af jorder.) De:
Ming at jorde, Begravelſe, Jordefe
Jorderpv. a. imperf. jordede. [Isl, far
Jord.] Logger ned i Jorden, begra
fi

Wor Jo 178

ter tå Ivrden: eei jorde er Lås: I Dag. Jet Cen) a. ſ. Morſt.) En Modſirbin i Ha⸗
have vi jordet de fiæreLevninger af vor heden "vet, eller den Tilſtand fi] Haver, naar to
; Garne Ven: Figurligen: ”Hved ſtulde jorde Stromme, den ene oven til, den anden dys
Krar al Dodens Bitterhed.… Bordingz |: Beve, løbet modet: Ret hine Schyttes u.
Foxdet, ad). LAK Ford]. Gom er af Jord, | Ord fra Lofoten.) See Stand. fir, et.
Bar Lugt eller Smag pf Jord, jordagig. ror 0 6. go e
, Dette Vand dar en jordet Smag. Jotul. Gee Jette tit i er an

Fordi, ads: [af Jord.]) Som er af Jerd, HE haug. Se —z8

Bører til Ford. RAt beftane af et ſaadant tyv (en) n. f. Du fanime fom Yebonde.

—* — * —3* — er! af — — — 9*
- Æg ruger!

Jotden, fade pan: Jorven. Det ener 65 af flere Clægtel, Alla Red siver et

bekiendt Brakmiddaef.
jordiſt Patadis (om er nieget yndigt og bes Irer (en) n. ſ. En Irlander. me, .
ha geligt Sted: )* Ser. underjordiſt, over⸗ Ser V. n ſMerſt.] vorirpder. —*
jordiſte. norſte Ordſamt.) sis
2. ” sa igunigen« fon — ut Seine Border og Feel Con. t ——— en Font af
ette Liv, ſandſelige forgængetig, ſom hen⸗ Sue
ger ved Verdens Glader vg ——— en Sam pindes: (Ulaa Tafuea" Linn.)

Jordiftk Loklalighed, jordiſt Veuvſt; det Jrettefættelfe (en) n. f. Kat euiteſætter

. De Wandling af en Overmand, Foreſat,
bꝛrdiſte Gode. Han er meget jordiſt far: Horighed, at iretteſcette een eller dadle Ham

: for hans Ord eller Gierning. Han fik en
ſtarv Frettefættelfe. <Fhvor mange Iret⸗
teſcettelſet han Daglig faaer, ſag hielper det
Dog intet Ar: give" ren eu lieiens Jvettes
ſceettelſe.
2. 3 Suldeleſhede Paoland, fom den ene
Part gior for Retten imod den anden. (Chr.
gtes D. L. 5 B.) Min alfernuderdanigfte
Vaaſtand ag Irxetteſættelſe bliver da følgens
de: er Advocaternes ſodvanlige Sormniar i
hsieſte Ret.
Iretteſetter, v. ĩmpert. jretteſatte ſop⸗
tretieſat. [Af præp. i,Rette så færger.

Jorbning (en) mf. See Fordel fe. p
rſal, n. f. propr:: . Bruges t.ældre Skrif⸗
ter, ligeſom Jorſal, for Jeruſalem. ”Jeg
fommer aldrig fra Jorſal hiem. Kæmper.

S. 364. Deraf Forfalstand >: Feber |
land, Palæftina; og Tilnavnet Jorfala⸗
far, ſom ben norffe Kong Sigurd ſit af |
fin Reiſe til den hellige. Geas; Jorſata⸗
vdorg, Jeruſalem; Jorſala⸗ eller orxſals
"færd / Pilegrimsreiſe sis det hetlige Land.

Iſeph/ n. f. propr. Et Banden. Brus
ges Sfient om et Mandfolk, form: er eller I
lader, fom fan er meger kydſt; it. om er] See fætter i Rette
, fattige, uſelt og kingeaztet Menneſte. Der i. Dadier en andens Ord eller Gierninger, ”

tenkes fun lidet: pas Joſephs Skade.ſtraffer ham derfor med Ord, laſter, bebrei⸗
Orbſpr. ↄ: ber. Batiige' Bar kun ſaa vent der, foreholder een hans Feil. Bruges
fer, . aldene om Dvertnændy eller dem, der have
gohhheliemſ Cen): nd. Er efter Math: agt. Myöũdighed oser den, ſom irertoſanes.
Langebek Navnet paa en Urt. Gerin. |! Madte og laſte ſiges om Perſener og
Bocksbarth. Tragopogon pratenſe Linn. ETing men man iretteſetter kun Perſoner.
Eng⸗Gedeſteg. Flor. D. /0o56. | r ' iretteſœtte nogen, naar vi overryde ham

Jot, ad). [Norſt. Maaftee af Iel, liotr, om, at han hår: handlet urigtigt, åg bes
deformis] Haslig, føl: ir. JE bede ham det med tvang Erinnring. .

pos

170 FR | Se

GSporqu.) eg Har: fyn akte ſretteſat ane] 1… dAfirrer) e ruifdelfes Bal
, (ført ham i Rette) for denne Feil. Han bør —* Ford: åd iei⸗ Bits
alvorligen iretteſettes for denne Uagtſom⸗ 2. [Af cret irrito,] Virren tif Bred
. ER Ge bleg, ixette fat: for det, bar ingen irring.
hapde
2, J juridiſt Bemarkelſe: nedlegger Jana: Irret vi * imperk: ir. ; Hop;
ſtand. See Iretteſettelſe 0.22. "Og for |: t d m. —5 —* —— Saa⸗
den lille Commieſſon, jeg fætter. stub? i (Bede ; &. eer; iv felt tagti
Mette. eg een i Dragedukken.) an bet 5 ar, Lej * J: md irre i
Ir gang (en)... [Tyd(e; af irre os irren å geder. seer Må
erråre;] tt oa; Tomter ſaaiydea fripet |Jeter; vas DFsl. errå. Angloſ ir,
iBugter og: Krumgingir, at man bar ondt irritare. Germ. irten. Lat. rrito. i
:. ded gt sinde nd af, den, og let kan ſoteude to lung. Ecgrer, gjør bred, oprer 2
fig deris en — Laborigthe 7 13 cen til Vreden Ute re n Sam. ”
Iris Irisgres n. ſ. [Kaldes 99 efter: i pgafao tiforu havt det Uheid, Re
Oypfinderen Criesgres Roſtgaard.) EtSauak og ved, onde Horere og. Foreren
norſt Navn paa en Urt, ſom iNorge benges || ixrede og ophidfede imod hinandens,
sin Skierbug⸗ Arebo, GS 5280 Cogher 000 IV. 'Gz: nag ""Discotdi
: iggria; officinalis Linn. Ben Først: Eris⸗ bede dem meer og meer: at dere. B.
greæes. Dehes.) Fry Sprz:Saug.e mon an .
Fri een). no En Gustaf Furfefløgren; Iere ierne (ny nt, See lanet.
om er gragagtig af' Forve, lipet- mindre Irret, Irringz ſee æret, £ ing,«
end Bogfinken, og holdes i Buur for fint, Zrugo, gren Ruſt.
Aehagente Stemme. Fringilla eannabina. Irtrevei (ev) n. ſ. Vildſom Vei rifle
Linn. Iriſt⸗Finke; rodhovedet Finke.Afven. Sit fane: tm Ra. Irredeie.
(See Hornemann om Stuekugle. S. 131.)bebek. MER
Irlys eller Irrelys (et) n. ſ. ſGerm. Irr⸗ —* site, — —8 — fast
lift, See Fordlyn, Lygtemand.] Dunil ferige DER. ma —
ſter, ſom opſtige af Jorden og om SRarten | gr pat di ej ; . Atangebet.)
” antændes. "Bedre er der at rave i Mars] rgen/ 8* rd, Balffeligen
"Pet, end at veiledes til Afgrunden ded Jer: |: isen⸗Sec vrangeugen.
Ays:. Jacobi over Luxd. p. 24. Irring — hf. "Bl Srrtnger. FAE

— — —— — —

Germ.

Ironie Ce M o. f. [Lar ironia; Gr. aovuvia.] ere, .
Skiult * foiblobimet Skiemt eller Spot hh —— — ii É
ſeromtefuld Tale, naar man netop mener || ving.… ”Udi hdilten Irring dog Ci
det. modfatte af hvad man figer. Hans og flere Skribenter trolig efterfølge

ele Lyptale ones, Nenden. var lutter Iro⸗ 88 ltr. I. G 15:

. nie. U —— Topiſt, MisFongaaelge.
Sronig; ad &eadvs [af Ironie) Eom kommen en Irring imellem dem.
oHerertil Ironie, grunder fig paa Jronie, |; øvrige Irringer bleve optagne tifi
aſtrsmteinid, ſpottende; its pan es ſtremte; fiendes af Kong Mogno i Sverrige fi
fſuld Maade. Hans Ros var heel ironiſt. mande. V. S. Gtr. IV. &. sy:
Dette fagde han. meget ironiſt. det udi. Fremiiden vilde giffue flor

Geren (eu) ns ſu "Hutfrtcerg Lidet brugeligt |. ve Uſtickelighed blonde Delete "(€«
, & "208: Gubi. fineste Rk Brev af Fred. IL); ——

—8—'

Iſ

vſol Cen) n. ſ. See JIreſol.

giåtierne Cen) n. ſ. See Irreſtierne.

ſaaer, v. a. imperf. iſaaede. fup. iſaaet.

[Af i og fager.] Bringer Cæd i Jorden,

faner Korn elfer anden Sæd i Ageren.

gabelfarve (en) n. ſ. [Efter Traditionen
Gar dette Ord fin Oprindelſe fra den ſpanſte
Prindſeſſe Iſabella, der ved Oftendes Be⸗
Leiring i Aaret 1601 ifte ſtal have ſtiftet
fir Linned, før det havde faaet denne Farve.)]
En hvid Farve med guulladent Gfiær; den
Farve, fom linned har, der længe har været
baaret nermeſt Kroppen. (Bruges fornem:
meligen om Hefte.)

Iſabelfarvet, adj. Som har Iſabelfarve.
En iſabelfarvet Hingſt.

Iſceelder, v. a. imperf. ifældede. fup. (fældet.
(Af i og fælder.] Lader gade igiennem et
Saald, figter igiennem et Saald i en anden
Ting. Det Meel, fom er ifældet, ſtal
blive i Tonden. Gee fælder.

Sfær, adv. [Af i og fær, ſeorſim, eximie,

præfertim, admodum,] J Sardeleshed,

i Befenderlighed, fornemmeligen, fremfor

Ander. Det var ifær ved hang perfonlige

Tapperhed, ar Slaget blev vundet. Han

| id

iſcer d: enhver for fig; enhver i Sardeles—
bed. |

Iſettelſe (en) n. ſ. Af iſetter.) Den Gier:
ning at ifærte eller fæste ind, Indſettelſe.
En Rades Iſattelſe.

Iſcetter eller fætter i, V. a. imperf. iſatte.
ſup. iſat. [Ar i og ſetter.

R. Gatter i paa fir Sted, indſetter. Der
blev er ſtort Stykke iſat. Er Ruden endnu
ikke iſat? Den, ſom har udtaget det, man
ifætte det igien. |

Ze Beſtikker, indfætter i et Cmbede. Kongen
far Magt til at ifætte og afſatte fine Em:
bedsmænd. i
fe (en) n. ſ. Et norfø Navn paa Delphi:
hen eller Marfvinet. Delphinus Phocæna
Linn. Hedder ogfan Niſe. N. Vid. S.
Str. 2 D. S. 288.

⸗

zen mr

bar ffær en meget kyndig Landmand. Hver

3

—

Sy 177

Iſel efter Iſſel (et) n. ſ. Norſt. Maaſtee af
v. yder, i Steden for Ydfel 3: der ſom
ydes.) Mælfen i Fiſte.

Iſen, n. ſ. [Af Angloſ. Iſen, Iſern.
Saxon. Iſen, Iſern. Germ Eiſen. Belg.
Iſer, ferrum.] Jern, Bruges alene i ſol⸗
gende Gammenfætninger ; .

a) Iſenbod Cen) n. f. plur. Iſenboder.
En Krambod, hvor Iſenkram falhol⸗
deg, hvor Jerne og Medfing ; Kram med
flere Varer ſelges. |

b) Iſenfarve Cen) n. ſ.

1, Farve, ſem ligner Jernets, Jern⸗
farve, »Vingernes indre og fFinite
Side har Ffenfarve… Norſte B. S.
tr. I, p. 263.

2. Fünſtsdt Bliant, ſom bruges cil
at give Kaffelovne Glands. '

c) Iſengraa, adj. Graaladen ſom Jern,
blaagraa, jerngraa.

d) Iſenkremmer (en) n.ſ. En Kræms
mer, fom folder Iſenbod, hvis Ræring
er at fælge Iſenkram. (I Kisbenhavn
ſkielnes imelem Iſenkremmer og Jern⸗
kremmer, ſom blot fælger gammelt

Jernfang. See dette Ord.)

e) Iſenkram (en) n. ſ. Mesſing⸗ og Jern⸗
fram, ſamt andre Barer, der ſalges i

—. Yfenboderne.

f) Iſenters eter Iſenterſe (en) n. ſ. ſ[Af
Iſen og Ters eler Terſe.) Et Red:
ſtab til Skibs, beſtaaende af et Styk—
fe ſpidſt Jern, ſom bruges til Toos ”
ſplidsning.

Iſer, v. n. & a. imper£. iſede. fup. iſet. [Uf

Sig, vlacies.] .

1. Hugger Iſen op, ſtaffer Iſen Gort ved at

hugge den op eller giennemfave den. At

ife ved Landet, omen Fæftuing. At ife

for Qvæget I: hugge Huller i Vandet, at
Avæget fan komme til at drikke.

.Iſer ind, bringer er Skib ind igiennem

Iſen. See indiſer. |

3. Iſer ud, bringer er indefroſſent Skib ud af

.en $avn eller Xiord i aaben Ss. Skibe—⸗

ne maatte iſes ud. Bruges ogſaa recipr.

” Han

178 af I Iſ

"PHan giorde fit Bedſte med at iſe fig ud Iſlaaer, v. a. imperf. iſſog. ſup.
af Landscrones Havn.” Bid. S. Str. 11.) iſlaaet. partic. iſſagen. [Af i og f
p. 124. 1. Slaaer ind, banker ind, tvinger

Iſidder, v. n. imper£. iſad. Tup. iſiddet. Sieg. Sømmet er dybt iſſaget.

. (Af i og ſidder.) Forbliver i, beholder i 2. Lutter. haardt til, luffer i med
Befiddelfe, beholder Raadighed over, Ur) Porten blev iflaget af Binden. (9
iſidde (ſiode i) uſtiftet Bo. (Bruges ei| kionen i ſettes i Almindelighed Bag
uden i Lovfproget.) . Anbringer Iſletten i Væven; it.
. . . —— hud. i, ) .

Iſing Cen) n. ſ. pl. Iſinger. Er efter Moth —6 4
Flynder⸗Arten Rodfpætten, Pleuronec- andet Gilfeg "id ,

. | | okke, ſom er iſla
tes Plateſſa Linn. Han anfører ogſaa det] Guld oe øl, Chr. III. Reces
Ordſprog: Naar Oxen er værft, fan er Iſſabrer, v. a. See indſiabrer.
Iſingen bedſt d: om Sommeren, da Oxe
kiſdet ei pleier af være faa godt,! ſom om Sflæt (en) n. ſ. uden pl. IAf i og
Vinteren. Paa Anholt og i Siclland kal; SE iſlaaer. Germ. Einſchlag;

des Slatten, Pleuronectes Fleſus, Sing. tag.) |
' Jf $ 1. Hos Vavere: be Traade, fom ind

Iſinger, n. f. pl. (Af Jis, glacies.] 3 Rendegarnet. ”Naar paa noget $
Slags fmaa ſneehvide og temmelig haarde Spedalſkheds Plage, paa Traadet
Hagel, ſem gemeenligen falde førfti Foraaret. paa Iſletten. Mof⸗ B. XIII.
(Bomares Nat. Dift. v. Aph 4 T.S. 191.)—2. (IF daglig Tale.) Er Giyffe Mad
ev — itar —— ſom er ret ſulten imellem de faftfatt
. MIS Æ ' tider. |
Giør et Snit i, flærer ind i. Jr. i otibds] ider. At fane re hoger tit Sflæt.
ſproget: viſer et Tod igiennem fin tilhørende Islender (en) n. 1. En Mand fra.

Blot eller Stive. (Lovenorn.) ſom er født paa Islan.
Iſkarrer, v. a. imperf. iſtarrede. ſup. Island, n. f. propr. [Denne Skrit
iſtarret. Det ſamme ſom indſtarrer. ev i Medfør af den almindel. Bru—

Iſtienkelſe (en) n. ſ. Den Gierning ac ffien: ter Etymologien ſtulde det ſtrives Ji
ke i. En Øe i Nordhavet, ſom tilføre

Yffienfer, v. a. imperf. iſtienkede. ſap. mark. Deraf adſtillige ſammenſat

Nijſkienket. [Uf i og finker.) Øferi,| f. Er. Islandsfarer, Islandsfa
Helder findende Ting i… (See ſtienker i)]) landskiobmand, o. f. v.

Den iſtienkede Viin. Han drat af Glaé: Islandſt, adj. Som er fra Island
fer, vad der var iſtienket. . Isbland til, kommer fra Island.
Ifſkriver, v. a. imperf. iſtrev. fup. iffrevet. me tion, Stand Ferri,

partic. iffreven. (Af i og ffviver.] Sfri) Snyendel, er Havnet paa en Ure
ver ind, ſtriver inden i. See ſtriver i. chis hyperborea. Heellabet Hor!
Iſtruer, v. a. imperf. iſtruede. ſap. Giborg Islandſt Mos. En 9
iſtruet. (Af i os ſtruer.]) Skruer ind i! eter Lav, fom bruges meger i Læge
ſtruer faft, fætter faft ved ar ſtrue. Skuffee Lichen islandicus. Fl D, T. 1 5

knappen maa ikke iſtrues, forend Bordet
er rer. i; ' Iſlenger, V. a. Kaſter, ſmider iblandt

Iſthder, v. a. imperf. iſtod. fup. iſtudt. indſicnger.
— [af i og ſtyder.] Bringer ind ved ar ſtyde, Iſluger, v. a. imperf. iſſugede. fup.
(fyder ind. At iſtyde en Skuffe. . LAf Præp. i og ſluger.] Sluger i fi

*

Yp Iſ 179

ger ned; ig. inddrikker, trækker i Øg. Dette! Iſpeder, v. a. imperf. iſpedede. fup.
Tai ifuger (fuger) megen Farve. ifpædet. See fpæder i.

xfſutter, v. a. imperf. iſſuttede. fup. ifluts|Ifpænder, v. a. imperk. iſpondte. fup.

tet. [Af i og flucter.] Gior en Ting faaledes | ifpænde. [Af i og ſponder.] Fæfter i,

… gil Rette, af den paffer og flutter vel der, hæfter fammen ved at ſpende. Cr Syllen

Hvor den ſtal gane ind. At iſlutte en Skuffe. ifpændt? (Gee fpænder 1.)

xſmekker, v. a. impert. iſmekkede, iſmak. Iſperrer, v. a. imperf. iſperrede. fup.

ʒx ſt

ſup. iſmekket. [Ur i og ſmœkker.] Lutter ß

pœrret. [Af log fpærrer.] Tilſparrer,
haardi og hafligen til, ſlaaget i med Magt. sigueter for cen, at han iffe kan komme ud
Dsten blev iſmekket for hang Næfe, (See! eter gaae ind. Døren blev ifpærret for

ſmekker i.) mig, da jeg vilde gaae ind,

mælter, v. 2. imperf, iſmeltede ſup. c
ifmæltet. [Af i og fmælter.] Smælter Iſplidſer v. a. imperf. iſplidſede. fup.
iblandt, forener eet med et ander ved Gmælt;| … IfPlidfet. (AF i og fplidfer.] Kaldes til

ning. Voxet ſtal ifmæltes Harpixet. Tet] Sse8 at befæfte er Tod i er andet bed Splidés
ifmæltede Vor. ning. (Lsvenørn.)

Iſmuler, v. 2. imperf. iſmulede. ſup. Iſprenger, v. a. imperf. ifprængte. fup.

iſmulet. [Af iosg ſmuler.) Kommer Gmu: | iſpræengt. [Af i og fprænger.] Det fam:
ler i. Kogt Mælf med iſmulet Brød. | me fom indfprænger. ”En fiid, med de
Isner, v. n. imperf. isnede. fup. isnet. herligſte farvede Blomſter ifprængt Eug.

IAf Fis, glacies.) Bliver kold fom Jis,| Sneedorffs Tilſt. II. S. 137. Stenen

ſtiglver af Kulde, bliver iiskold. it. Kørt:| var ifprængt med fine glimrende Kiispar⸗
. ner fom Jis. Blodet isnede i mine Uarer.| tifler., Dec. Mag. IT, S. 337.
Det isner i Tænderne, naar man bider paa Iſſe (en)n. f. [Isl. Hiasfi. .Svec, Hieſſe.]

naoget, fom er koldt. 1. Den øverfte Deel af Mennefers Hoved ;
Isning Cen) n. ſ. [Af iſer, hugger Jfen op.]| Hovedige. Hans Iſſe er gandſte ſtaldet.

Den Gierning at iſe eller hugge" Jis op. »J Freden blev min Iſſe graa. (Thaarup.)
gening (en) a. ſ. "Frygt ei for Solens Brand, fom falder

Saaledes kaldes ban. nogle Sreder i Siel⸗ paa din Iſſe.« Cullin/)
land en Havelſe i Yveret, ſom undertiden, 2. Figurligen, ifær i Digterſproget: den over⸗
Rindfinder fig hos Koer, der nyligen have ſte Top af noget, faafom af Fielde. ”Fiel:
. fælver. (Junges Nordfiell. Aim. Char.) | de, fom ſtaae der med Iſſer, ſtinnende af
ſnorer, v. 2. imperf. iſnorede. fup. ifnoret, | aldrig ſmeltet Snee., (Pram, i Stand.
iſnort. [Af i og ſnorer.) Snerer noget il tir. S. Skr. 1805. 2 Bd.)
- en Ting, binder noget tæt ſammen. At 3. IPlantelaren: den sverfte Deel af Hattens
iſnore et Livſtykke. Det er ikke ibundet, Overflade hos Svampene. (Rafn.)

der er iſnort. 4. J Gammenfætninger:

NJoleret, adj. partic. Fag bet franſte i/0/6.]! a) Iſſebeen (er) n. f. Ben, fom danner
Adftilt fra andre, færffilt, afſondret for Hovediſſen. »Iſſebenene ere blandt de
fig ſelb, eenlig. (Dette fremmede Ord er 8g Been, ſom udgiore Hovedſtallen, 0%
inhere Tider blever. meget brugeligt; f. Er. danne dens overſte Hoelvins · Oſſa
f Læren om Glectriciteten.) verticis. Saxtorphs Oſteol. 1 D. p. 2.

Iſo OP Cen) n. ſ. En krydret Plante, ſom dur: bb) Iſſebule (en) n. ſ. En Forhoining

kes 4 vore Haver. Hyffopus officinalis (tuberoſitas) paa Midten af Iſſebenet,

inn. —— Iſoplugt, Iſop⸗ hvor Forbeningen hos Børn allerforg bes
ug Iſopvyiin. | gynder. Saxtorphs Oſteol. 2 D. S. 36.

3 2 e) Iſſe⸗

180 Iſ
c) Iſſehul (et) n. ſ. Hutfer i Iſſebenet

(Foramina parietalia), ſom ligge i Ner⸗
heden af de bagefte og Bverfte Hisrner,
effer i Pileſommen ſelv, og tiene til Aa—
vers Giennemgang. Saxtorphs Oſteol.
1D. S. 36.
q) Iſſekant (eu) n. ſ. Den sverge Kant

paa Iſſen; Piteranden, ſom har Tænder

eller Talker, der fammenføie Iſſebenene
og danne Pileſoömmen. (Margo parie-
talis.) Saxtorphs Oftedl, S. 37.

e) Iſſeplade (en) n. f. En af de 2 Been:
plader, font danne Iſſebenet. .

H Iſſepunct (en og ert) n. ſ. Det Punet,
paa Himmelen, fom er lige over vort Ho—
ved; Toppunet, Zenith. ”Ivende nær ved
Iſſepuncten culminerende Fixſtierner.
V. S. Skr. X. S. 545.

g) Iſſetop (eu) n. ſ. Det øverfte af Iſſen,
eller det ſamme ſom Iſſe.
med Egelsv befroner…
af Birgils Georg. p. 18.

Iſtæde Cer) n. ſ. obſol. ſaf i og Stæde.]
Stigboile. Forekommer i Riimkrsniken,
hvor det hedder om Svend Tiuveffiæg:
Konningen aff Norga mith Bitzel holth,
oc Sverriges Konning i mit

Ravns Overſ.

Flores og Blautzeflor. 1509 fol. 6. 3.

(Bruges endnu i nogle Egne af Siæl:

.

land.)

Iſtand. Gee Stand.
Iſtandſettelſe (en) n. ſ. [Af iftandfætter.]
'Den Gierning at fætte en Ting i Gtand
eller. giøre Den til Retre. Denne forfaldne
Gaards Iſtandſattelſe vil koſte mange

Penge.
Iſtandſatter, v. a. imper
- iftandfar. [Af i,

f. iſtandſatte. fup.

»Sin Iſſetop

Iſtede.

»Solnener oC pſtede wore aff gold...

ö— — —
———— n >

Stand og fætter. |.

Bruges og ofre adſtut: Gætter i Stand.

See fætter.) Gior noget til Rette, bøder,
" forbedrer en Ting, ſom far lidt Skade;
— dt. ophlelper, bringer i bedre Forfatning.
"Hvad han har fader forfalde, ſtal iſtand⸗

. fættes pan hans Regning, . Kongen lod

Se

FVaſtningsverkerne iſtandſcette. Den
fom han fod forfalde, maatte jeg
Stand igien. Ar fætre en forarm
i Stand.

Iſted, adv. Bruges undertiden i dag

for: i Steden eller i Stedet. Id
Dialect bemarker det i (omme Egn
paa Timen; i andre: i Eftermidt

Iſtemmen (en) DD. ſ. Gierningen at

Iſtemmer, v. a. & n. imperf i

De, iſtemte, (up. iſtemmet, iften

i og fremmer.) See ſtemmer i.

via, Begynder at fynge. At

et Chor, en Ludfang. Da de vare
iſtemmede de alle en Pſalme.

2. ven. Opisfter Roſten tilligemed e
lader fin Stemme føre tilligemed en
Gom den ene begyndte, faa ifte
anden med. LL

3. Giver fin Stemme medtil noget ;
der, ſamtykker eens Mening, tal:
me Tone. Han var den eneſte,
vilde iſtemme dette Forflag. 9—
ingen fom vilde iftemme med ham.
med ogſaa Zenophon iſtemmer,
en Forandring i Øens Ravn,
Str. IX. &. 1692.

Iſter (et) n. ſ. uden pl. [Isl. ictu
Ihre udleder af idur v. ydur, ilia.

1. Det Fedt, ſom ſamles fo8 viſſe 2
den indvendige Flade af Bugen.
Fedt, Flomme, Nyrefedt.

2. J ældre Skrifter fiades der brugt fo
me, Fedt i Almindelighed. Saaled

Pederſens Lægebog.

3. Deraf de ſammenſatte Ord:

a) Iſterbaund (er).n. ſ. Det fa:

armhæfte. Kaldes faa, fordi d
er belagt med Fedt. Moth.)

b) Iſterbag (en) n. f. Kaldes
ben, ſom er dygtig feed og 6

…— Rvggen. (Langebet.)

c) Iſterbond (en) n. i. Polſe a
kiod, Mediſter. (Brugeligt i der |
ſte.) V. S. St, Il, S. 75.

. ' d) c

Iſt Iſt 181

—.

7) geerbu (en) n. ſ. 71 WMothz Navii Beſto. over Skagen. S. 375.
x,Egentligen: Bugen, Vommen. (Germ, Blichers Beſtr. over Vium. S. 156.)
Schmeerbauch.) Yftertigen, ady. inuf. [af Iſter og liig.]

Sonm Iſter, i Liighed med Iſter. Hun er
iſterligen feed 3: overmaade feed.
Iſterpiil Cen) n.f.. Det fanme ſom Skior
Piil. Salix fragilis Lion,
Iſtervie (en) n. ſ. Det norſte Navn paa
"Laurbærbladet Piil; (Salix pentandra L.
Fl, D.T. 943.) "Sordi dens Blade glindfe,
fom om de våre ovesfmurte med Iſter.

2. Uegentligen: Et tykt og ſedt Menne⸗
. fe, fom vel pleier fin Bug. Iſterbug
ev krank i Hug 3: et vel pleter Lege:
ER me er ofte forbundet med en foag Siel.
e) Iſerſeed, adj: neuer. iſterfedt.
1. ged, ſom Iſter.
2. Bom far meget Iſter i fig, er meget. .

TF: ) gIhaflomme Cen) n. få. Det ſamme Iſtiger, v. n. imperf, ſteg. fup: iſteget.
fom Flomme. See Ordet. Gee ſtiger i, ſtiger ind.
DD) Iſterfyldt, adj. Vel forſynet meb — fer, v. a. imperf. iftaf. ap. ſſtukket
Iſter, ſom har en feed Vom. partie. iſtukken. [Af i og. ſtikker]
HD Iſterhinde (en) n. ſ. Den. syndel 1. Støder, putter, flitfer ind i. See ſtit⸗
Hinde, hoermed Jfterftommen er even⸗ fer ind.
| trukken. a. Til Seibs: at iſtitee Todeta 2: at føre
=D) Sfterhoved: (ec) n. i Kaldes i Ivlland Ankertovet faft i Ankerringen.
Slagtedyr, ſom hade Iſter, ſaaſom Svi— Iſtoder, v. a. imperf. iſtodte. fup. iſtodt
het, og modſettes dem, ſom have Talg. |" . [Af i og ſtoder.] Steder noget ſaaledes,
(Shade'd Ord fra Mors.) at det gaaer ind i en anden Ting. At
ID Sfterfiær, ad Gom gierne fpifer iſtode Pole. Gerftoder i og indſtoder.
Mfeer eller feed Mad; ſom .giør. fig ret | Iſtopper, v. a. imperf. iſtoppede. fup.
tilgode for.at blive feed. . iſtoppet. [Af i og ftopper.] Putter ind i.
RD Iſterlev (en) n. ſ. (af Iſter og Lev.)] Me. i e Sjæs den Dei de fedes med,
En Lev, et Stykke Brod beſmurt med Iſter See ſtopper i.
eller Fedt. Forekommer idet Ordſprog: Iſtroelſe Cen) n. ſ. [af iftvoer.] Den Sievs
Han tænter Gvig, ſom Iſterlev fmør d:] ning at iſtrse.
den, ſom giver den Rige, tænter ar fane | Iſtroer, v. a. imperf. iſtroede. fup. iſtroet
dobbelt igien. (P. 690.) EF i og ſtroer.) Dryſſer eiler ſirser noget
V) Iſterloben, adj. Blander med Ygter,| i en Ting, See indſtroer.
giennemfeed. Iſtyrter, v. 2. imperf. iſtyrtede. fup.
xa) Iſtermad (en) n. ſ. Fede Kiod, eller an: iſtyrtet. [Af i og ſtyrter.] Heider noget
den feed Spiſe, ſom er blandet med Iſter. J i med eet. Da Kornet var iſtyrtet, blev
4 Jenſen Colding.) Sakken tilbunden. See ſtyrter i og ind⸗
—AAt (en) n. ſ. En feed Gin. ſtyrter
fterfmælt cer) n. ſ. Smaltet Iſler; —— Cen) n ſ. Den Gierning at ſtyrte
Iſter, ſom ved Varmen er blever flydende.d i; eller det, at noget med et pludſeligt Fald
Q) Iſtervem (en) n.f. Entyk, feed Vom;ſtyrtes ned i. Ved Kornets Iſtyrtning
en tykbuget Perſon. — blev meger ſpildt.

SFT rad „Iſtrad ener Iſterud (en) n. i. Iſuer, Zſuger, v.a. 8, imperf. iſuede fup.
CMaaſtee forkortet af Ildſtedrad.) Kal:t iſuet. [Af i og ſuer.) Det ſamme ſom
Des ĩ nogle Egne af FJydand Hovedleugden/ indſuger. (Dog er dette ſidſte brugeligere.)
Stfen Gondegaard, hvor Bonden ſels boer med | Iſvober, v. a. imperk. ifdøbte. fup. iſvobt.
Ga Familie og hat fr Arneſted; Siuehuussl [Afi og ſoober.! Svaber ind is Der Pas

. plir,

82 SE 3t

piir, Vakken var iſvobt. See ſoober i og Itragter, v. a. àmpetf. itragted

indſosber. itragtet. [Af i og ragt, intundib
Iſyer, v. a. imperf. iſyede. ſup. iſyet. [(af/ See tragter.) Helder noget ind ig

i og ſyer.) Syer ind i, paaſher. Det! ; en Tragt. É

Lagen, hang Ravn var iſyet. Itragtning Cen) n. f. Den: Gtern
Sfonter, vs n. imperf. iſank. fup. iſium itragte

bet, iſunket og iſynket. See ſonker i i os Itrykker, v. 2. imperf. itrykte fup.
indſpnker. laf.i og trykker.) See trykker i.
Jtægt (en) n. ſ. ff i 98 tager.] Bruges | Itu, adv. [Uf fag tu 2: to, ſom ford
, allene i det forældede Ord Itegtefee, ſom]) ; ves twogtwo.] IJ Stykker, fønder ;
anføres af Langebek, og bemærfer det fam: lig: i to Stykker.) At brode, brakt
me⸗ ſom Indtægtefef. itu;: at gaae itu; " føringe itu; "at
tæller, v. a. imperf. talte: fup italt. Pære im.

- [At i og fælltr.] Tæller, fammen med, tæl: | Itvarer, v. a. imperf. itværede. fup

ler under eet Tal. J Denne Sum er den! vet. [Afiog tocrer.) Rorer ud i

fidſie Udgift med italt. biander i med. Det. itværede Meel
Stalien , nm. propr. Et betiendt Bank i det Guppen dyt

ſodlige: Europa, rhByettiden : faldet: Voalſt⸗ Itylder, v. a. impere ityldede, it

land. ſup. itpyldet, ityldt. [Af i og ti
Italiener (en) n. ſ. En Mand fra Italien, See tyider i.

cen ſom er. fød i Italien. Han er en ind⸗Jubel (en) n. ſ. (af det Lat: iøbilum.

fad Italiener. J delig Glæde, Glæde, ſom opveekker
StalienfE 7 adj. Som eg fra Italien, er raab, udmærtet Fryd og. Loſtighed.

" kommen fra: Italien „rer egen for Fralien. | ges ogfan i følgende Gammenfætnin:

Det italienffe Sprog. ; De italienſte HD:| a) Jubelaar ler) n. ſ. [Af der He

M

. fager. At lære Italienſk, tale Italienſ Tim, bhvorom ſee Loven 3 Moſ.
2: det italienſte Sprog. C. 10.9. 0. f) og af den: moſaiſt
su adj. Det ſamme ſom italien. | - retning gave de Chriſtne det, ſom
fapning (en) n. Å. Den Gierning ac itappe. ne kaldte annus ſecularis, dette

hvoraf ſiden dannedes det Lat.
um.] Det forſte Aar i er nyt %
Bred, eller det, hvormed Hafpdi
et Aarhundred begynder; it. i;
delighed et Aar, da man, efter hi
… etter holvhundrede Aars Forløb,
erindrer fig en lokkelig Beghndel
gledefuld Begidenhed.
b) Jubelere (en) m. ſ. Den Ere
ſtienker Stifteren af det Gode, fi
Skpld man helligholder et Ju
oubelæren Gud felv faaer, —
T pad eh: Skuement tif Erindring
Jubelaar.
c) Jubetbryllup (er) n. f. SHsitit
rå Anledning af at et Xgteſtab ha
>å halytredundstyve Aar. See,

Itapper, v. a. imperf. itappede. fup. itap⸗
. pet. [Af i og tapper.) Lader flydende |.
Ting rinde igiennem en Tap af et Kariet! .:
aAndet. Der blev noget itappet af en an;
den Tønde. Ødet er endnu ikke itappet. I
Itegner, v. a. imperf. itegnede. fup. iteg⸗
. net. [Af i og tegner.) See indtegner.
regning (en) n. i. See Indtegning.
tem, adv. [Lat. item.] Juigemaade, lige; |.
ledes, fremdeles, fan og. . Heraf det Ordsi "
reg: Item hielper oq til en Prædiken.
Iter, v. 2. [Af pron. J, vos.] Siger J
fil cen, tiltaler med J. At ite cen. (Moth.)
Er lider brugeligt.
Itradelſe (en) n. i. See Indtradelſe.
Itreder v.a. (Af og træder.] See træs |.
Der i og indtræder. HE

Ju Iu 183

DSrvpllup, ſom er anført under Golds| der fig hoiligen. Han jubilerer ret ſom
Øorylup. der hændtes ham en ſtor Lytte.

15 — Cen) n. 1. Den Dag, paa | Fublen Cen) n. f. [Uf Jubel.) Det ſamme
S vüken en Jubelfeſt helligholdes. ſom Jubileren.

> Fubeldigt (ey n. ſ. Et Digt i An⸗Jubler, v. n. imperf. jublede, fup. jublet.
Lednins af en Jubelheitid. (Af ube) Det ſamme fom Jubilerer.

> Subelfeft (en) n. ſ. Den Hsitideligs| Judas, n. propr. Et hebraiſt Mandsnavn;
Hed og Frydefeſt, ſom holdes ved et Aar-— bruges for at betegne er falſt, underfundige
D undreds Begyndelſe, eler og hvert hun:| Menneſte, ſaaledes ſom Forræderen Judas
Drede eller halvtredſindstypende Aar til) har være
Erindring om en glædelig Begivenhed. Judaskys (er) n. ſ. Er Kys af. et falſt

z> Zubelfryd, FJubelglæde (en) n.f. Den] Hierte; it. figurligen: Falſthed, Under⸗
Zree, ſom Jubelfeſten giver Unledning fundighed, forftilt Venlighed. Foabs Hils

fen og Judaskys ere meget gængfe
by Wabelhoitid (en) n. ſ. Det famme Judagøre (er) n. f. Et Navn pad en Goams

ſom Jubelfeft. | peart. Tremella Auricula Linn, Øre: fer
1D Jubelhymne (en) n. f. En Homne, verhinde. (Viborg.) Saaiedes faldet af
Lobſang, i Anledning af en Jubelfeſt. Dannelſens Lighed med et Øre.

k>2 gJubelkonge (en) n. ſ. En Konge fom| Judasoren, n. f. pl. Kaldes til Skibs
Har, regieret i et halvt Aarhundred. tvende opftaaende Tommerſtykker, boltede
(Ci. Frimann om Chriſtian IV.) til Siderne af Stasnen, imellem Hvilke
12 Subellærer (en) n. ſ. En Perſon, fom| Bugſorodet hviler. (Levenern.)
har dæret i et Læreembede i so Aar. Judasſtæg (er) n. ſ. Et Fobberfarvet rodt
FR) Fubelmént, Jubelpenge (en) n. ſ.ſ SEtag. Eangebek.)
En Skuepenge, flagen til Erindring om | Judastre (et) n. ſ. Et Træes Navn, paa
en Jubelfeſt. hyvilket man troer, at Gorrædtren Judas
n> Jubefprædifen, Jubeltale (en) n. f. | ſtal have hængt fig. (Moch.) Cercis Sili-
bræditen, Bale, ſom holdes ved en Fu; |. quaſtrum. Linn.
Juffert Cen) n. ſ. pl. Jufferter. [Skrives og⸗
> Fubelraab, Jubelftrig (er) n. ſ. Ce] faa Juffers, Jufferſer. Af der Hou.
hoit Fryderaab eller Gladesſttig afenn Fuffer, Fomfru.]

forſamlet Mengde. 1. En. ſmal Tommerſtok, ſaaſom til Maſter
23 Hubelfang (en) n. ſ. En Sang iAn⸗ſ eller ſmaa Rundholter. 'De hugge, for
ledning af en Jubelfeſt. at fælge til Fremmede, Maſter, Bielker,

" 93 Fubefviig (en) n. ſ. Bruges adver- Jufferter, Spærrer o. d.. Oecon. Mag.
bialiter med Præpof. paa. ”Hvad Aan— V. 6.173. S. Sfovforordn. for Norge.
de har, lovſyngende dig hylder, o Mai! Fleiſcher om Skovvaſenet, p. 231.
paa Jubelviis. va. Frimanns poet. Arb. 2. Kaldes til Skibs fmaa Træer med Huller
1 Gaml. p. 73. i, hvori fmaa Taffeler ſottes. (Langebek.)

Jubileren (en) n. ſ. Den Gieraning, at ju: Suk | (en) n. ſ. pl. Jufter. See Ryslæ:

bilere. Juk (er) n. ſ. Cr Nyk eller Sted. Siges
Jubilerer, v. n. imperf, jubilerede. cup. ifær om Heſte, naar SKiorefvenden rykker
jubileret. [Af Jubel. Lar. iubilo.) Hor! Dem tilbage med er haſtigt Træk i Tommeü.
Lerer, giver fin Glæde tilftende ved lydelige Jukke (en) n. ſ. En Havgud, Flodgud, Ref.
Srpderaab og andre udvortes Tegn; . glæs] (Mob >» Forekommer hos Arroboe S. 36

134 4.
08 177" bei e beryder pol Motch et
same, gaveide, . aa
gokker fl per£. ukk fup ei0d LØ ”
pevæget gg ov og ned Saedet vder en Kniv⸗ fo pen
vroligen ˖ See doer pan goder meets | uagers norſte
pangebdet») om å a9å Beeſter ver ſtrebe N36 sg .
oegieved at ville reie Taogtedet , ſiges a. MDD jungedt —X SÅ Ull
gymnelptedt e hvor Heſten ;odet ) guftrum-) rude!
juice 09 tfe reiſe Ka (RO gaard.) g oem. et junst
BVrikter med agenden pevæstt Rumden uden, of x, ude!
gid 90 vid på en t geerlig MAO, Roch ·) med nytt, fordu
Qipvet rores/ bevoger Kør — H
eler mallaattt Kied cat sund *
guoleaften gole men, ? ubeſotodg u
gige Ord/ fee under gul oecnotn
Jyuler/ v. m. myert. piled⸗ ſop· W et. vet Latinie
Fuvl.) Hoĩder —X gule ven flet! aned
am. cmotd: eger. Rv 8 d. | —8W gD og med i
ſoros · ? | apu S L FJ FE
Jylivo (em) v. prop J 5. pl. nine ·
Et Rondenovn —— IJ agherro, Ingart·
nen (ovende paaned | garet ; Omme gos sett»)
d 09 med dt danſt | 7 Gun una vetsmand, Maewor
af den Telemoode en om
orveſtoe Com brugte, "
| oo mo

1.
2 quonet paa. !
vlamoo

taldes ooſao
Navn —
See gIgetiet SEK
£. chſol.
De

35. n.
vmve eller vype (em) n.
T estament. Nosalorii9. Sohws
gut. yul. v. 593 Jsl. Hiupr- 7",
Jove wo. ang! ub, Jumb. pal ft 08
dJuꝑæa- Gal. Jupe . 1 sier et! ondt!
Hisp- Fupone-) En vid os gro Kio 09 Idres goder
Langt Icewet · devo at kom el Roi
ovn; n- t- somt. [Rott ond se ——
. (59) sn. or fre often vante? ſpote
XGM HINT W unter
mdt (em) Woen goldl ÅD, t Spotteord om ten,
for Gyng rn $ nn, Jons ku 9 magelig » pil 1ev
9 udlænten eller B gudftadelt, hoo uden t veftille noget 09
bl i nBrond over Hovedet et
t. en vand, Ét. an od ret ager!
* Eients giede v
et vottist henhndis
, eller efret ovirð
vilten *

Yu

9

Dergen Slents, ſom kom hid ind I Song!
(S. Hoitfeld T. 2.

Hanſes Tid 1517.
pp. 1014.).
suankeragtig, edj. ſaf Junker.) Som
Garer fig op ſom en Junker, paa Herrediis,
øifer fig fornem og ſtolt i Kleder, Ord 03
Lader; it. hofferdig, fom vil være fornem
DS agtes for noget ſtort.

Funkerbylte (en) n. ſ. Navnet paa en Fiſt.
Labrus Julis. Linn.

Zunkereren (en) mn. ſ. [Af junkererer.)

Det, at een junkererer eller fører fg op fom | Juridiſt, adj. og adv.

en Junker.

Junkererer, v. n. imperf. junkererede. |

fup. junkereret. [Af Junker. Svec.
afuukerera.) Lever paa Herreviis, fører
fig op fom en Junker; bruges fom et Spot⸗

Legemsbevbagelſe:

n.)
oz: (en) n. ſ. Gee Jumpe.

Ju "185

rider paa en Traver eller en Heſt, der føder:
ellev naar to vippe op og ned paa er Bret,
Ye. er plump og uſtikket i fin Gang ede
| Han juntede afſted.
(Roftgaard. Moth. Hos Roſtgaard an⸗
fores det ogſaa ſom tt v. a. At junte

ur eller Jor (er) n. ſ. (Norſt.] Er Reeb, et
Tov. Deraf: Jurer eller jorer, v. a. bim
der, ſnorer med Reed. (Hallagers N. Ordſ.)
(Af lat. iuridicus.]
Som vedkommer Lov og Ret, overeens⸗
ftemmende med Lov og Ret, fovformelig,
retsgieldende. Juridiſt Examen 3: den
for Lovfyndige befalede offentlige Prsve ved
Univerſitetet. Det er itfe juridiſt beviig.

føord om et Maudfolk, der idglig vil. ſtadſe Juriſt (en) n. ſ. En Lovkyndig; eler een

Dg bare pyntet, drive ledig omfring og

ſtedſe ſoge Forusielſer, uden at tage fg no: Juſt, adv.

get alvorligt for. Han gaaer høer Dag
og junkererer. ”Ofte junkererer en fattig
Borger, faafnart en Daler er loben t hans
Lomme. Dec. Mag. VII. p. 240.
Junkeri (er) n. F. [Uf Junker.) Der
famme fon; Gunferegen.
Junkerlevnet (er) n

geligt Levnet, Mont
Junkernykker, n. f. pl. SJunferagtige
Nokker, Tilbeielighed til at junkerere. (I
daglig Tale.)

Junbergt, P adj. og adv. Det ſamme ſom

Junkeragtig.
JIuntertat (er) n. ſ. Junkerlednet, Jun⸗
kereren. (I daglig Tale)

Junferværen (et) n. ſ. En ung Herres eller
Junkers Levemgade og Veſen, fornemt
Vaſen, ſtoragtig Opforſeſ. Han ſtal ikke
kemme dit med fir. Junkerveſen. Dette

Junkervckſen har bon noligen lagt fig til. |

Juntægring (en) n. ſ. [Maaſtee af Ju⸗
nius og Zæge) —8 kaldes Myg
(Culex) paa viſſe Steder i Iylland. (Scha
des Beſtr. ober Morsse.)

Junter, v. n. imperf. juntede. fup. juntet. Juſtering Cen) n
VWedager fig op og Hed, fanfom mage. får)

Er fornemt og ma: |

2., Ved Mønten:

fom lægger fig efter Lovkyndigheden.

(Af lat, føste, Sam Svec. &
Angl. just.] Netop; ret tilpas, hverken
meer eller mindre; it. om Tiden: ſtrax,
i det ſamme, lige paa den Tid. Det er
juſt fan meget ſom behsves. Der gaaer
juſt to Alen til. Det er juft hvad han vil
bave. Juſt, da jeg gif ud af Doren.
Juſt fom Klokken flog tolv.

Juſteerkammer eder Juſterekammer Ce)
. nd. Det Sted, hvor lovbefaler Maal og

Vagt prøves og juſteres, og derefter fors
ſynes med et Stempel.

Juſteermeſter ener Juſteremeſter Cen) n. T.
fi. En Embedsmand,

hvis Plige der er at
prsve Vægt og Maal, og ſtemple dem.

En Embedsmand, hois
Pligt det er at efterſer engene, inden de
ſlaaes, og vaage over, at de indeholde den
beſtemte Vægt.

Juſterer, v. a. imperf. juſterede, ſup.

juſteret. [Af Der franſte juſer.] Afvas⸗
fer, afmaaler noiagtigen, giver en Ting

upiagtigen Den Storrelſe, Vægt, Skikkelſe

fom den bør fave. Ar juftere en Alen,
Tønde, Skieppe. En jufteret Alen o. f. .
[Ur jufterer.] " Den
Gierning: at ) juftere, ie, det at vare juſteret.
Juſtits

— 786 Ju
Juſtits Cen) mf." (Af lar. Jiftitfay Rets/

pleie, Retfardigheds Haandhavelſe, Ret⸗)

tens Overholdelſe, Udovelſe. At holde

ſtreng Juſtits oa bolde met Sirenobed |

over Ret og Retfatdiohed.
Juſtitsbetiening (en) m ſ. Et Dommetem ⸗
bede eller en anden Betiening, hvis For⸗
maal er at fremme. Rettens Pleie. Gnee⸗
dorffs Tilſt. BD. S. 68.)
Juſtitsbetient (en) n. få" En Perſon, ſom af
Regieringen beſtikkes til at fee oven efter;
lever, See Retsbetient.

Juſtitscaſſe (en) n. ſ. En Caſſe ved hoiee
"Ret eller andre Retter, hvort ſamtes Bø:

Der, fom de tabende be Barset idemmes.
Juſtitsraad (en) n. f. En Titel i Hans)
"gen. Ek

Suftitsfag (en) n. ſ. En mod den offentlige.
Forbryder paa Statens Vegne anlagt cri⸗

Ikke

minel Sag til Strafs Undgieldelſe.

"| enhver offentlig Gag er en Juſtitsſag, thi
— ben fan ogfaa være civil; ikke enhver Gag |
ſom anlægges mod ben, der har fornærmet |

.… en anden, er egentligen en Juſtitsſag, thi |
den har iffe, noiagtigen at.tale, dette Navn,!

naar den anlægges af den Private, der er
forurettet.

Juttel eter Jutul (en) n. "gf Ved dette

” Navn betegner Bondealmuen i Norge en
Jette elter Trofd af Hantisn, ſom Overtroen
. har ſtabt, og tillægger ham en Mage eller

Hauntrold, form kaldes Diurre, Iyvri efler, |

” Uldri, (S. Stroms Sondm. Bejtr. : 2
. P. 307 og Haltageré norſte Ordſ.)
Juttelbertorn (en) n. f.

cus) der ogſaa kaldes Korsbartorn, m.m.
FIL D. Tab. 850. . FE
Suttåtroft (en) n. ſ.Et note Nabn pda |
den kruſede Tidſel. Cardwus erifpus L
Es LG i Notge Vintertidſel. .D.!
T. Stroms Sondm. Veſtr. 1.

V.
og] Cen) n. f. uden pl. [Ilsl. Iol. Svee.

Jul, Angl. Sax, gekol, gehul, geola,

Brit. Guyl

J Vigilid;"

Et Ndon paa
Vrietorn Korsved (Rhamnus catharti- |

æ

Ju

Bor. Tule, Youle.” dde mauge

ſtiellige Etymologier til dette Orb,
gende de mærfværdigfte: 1. Af |
feſtum; "Brit. ſ. A
GSuelt & Gouil, felten; &
ogfad i: det Angelfar.

Gehtl en Feſt i Almindelighed, ſon
ner har beviiſt. 2. Ihre holder de

"pære af engeiſt eller britanniſt Op
og dannet efter Chriftendommens In

KL Beit. Chiotl, conversio (i
len falder ind ved Solhvervstid)
Sax. Geola, med hoilket Ravn de

| nede vor December (ærra- geola) og

(æftera- geola) fordi: diffe to M
gane foran og følge efter Solhvert

- Ihre Gloflar. Beda de Rat. Te

* Hickeſii notæ ad. Menolog
. 212) hvilken Etymologie i €
ge er meget forffiellig fra Rudbec
udfeder Juul af Hiul, rota, Isl
VA, S. wheol, fordi” Aaret ved der
ligeſom dreier fig eller ruller omfrit
P. Vidalin oil, at Fool egentligen
mærfet enhver Feſt, ethvert Gik
mindelighed, og at Fool og Olie
eve et og ſamme Ord. Cf. P, V
Commentar. mf, de voctiilå"-%
Or, Sperling de feſto Juul. Hafn.

1. Den Fef eller Hoitid, ſom helligh

Erindring om Chriſti Fodſel den 2:
cember; "Hoorimod de hedenſte Ni
Middinters feſt (Midvetrarblot) hel
tes d Sfntningen af Januar; vg i
delſen efter Chrtendemmens Ir
"bleve diſſe to Hoitider paa en Maa
menſmeltede til een. Gævnf. Sn
leſ. Krim. om Stuf d. Hetl.

Vi hade endnu 3 Alger til Juul

i fem Juul'og Faſtelavn ed: 9; liger

At droͤgge, Sage, viore Huffet reent

len

. Da man, fornemmeligen i borrig

* indſtræeukede Feſtens Heltighol
i Dag, forſtaaes ogſaa ved" FJ

Seohol. Geohol- dæg, "Juledag. Angl. * fra di 25de Der til Deliger«

STE

3. Bruges def om den Loſtighed og Glæd tab,

Sa

Das eller den 6te Jan., eflert bet mindfte
. de: narmeſte Dage efter forſte Juledag.
Julen pleier ar bære en almindelig Glæd:
ſtabstid. Han far i Sinde at reife paa Lan:
: Bet. Julen… J Fior var der Juul ↄ: der

er ikte altid, at man kan epe i Glæde og |

Lotighed. St. Kyud driver Sulen nd 3:

Sanct Knuds Dag, den yde Januar, gier]

Ende paa Julen. (Moth.)

fom pleier at finde Sted i Julen, der altid

, & Norden, ſaavel under Hedenſtabet ſom

Chriſtendommen, har daret en almindelig
Sladefeſt. At holde Juul, at ve gul
og. gode Dage. (Morh.) At lege Juul
3: folde Julelege. Her er Juul og gode
Dage 3: ber lever man loſtigt. At drikke
Juulmed een >: gisr fig tilgode i Selſkab
med cen i Julen. At bære Julen af
Dor, ſiges om den, der i Julen kommer

ind paa et fremmed Sied, og gaarr Gort! .
uden at dille nyde noget, hvilket fordum i

troedes at være af opd Betydning. Du maa
ikke bære. min Juul ud »: du maa ikke
240e uſtienket, nbeværtet fra mig. (Moth.)
Bud figne eders Juul! Juul til Paaſte!

ex en Julehilſen, ſom enhver paa Landeti .

ſtal fige, naar fan fommer i.en andens
HDuus, eller faae Balderafne (Moth) ret:

tere Balderrune. Giv Stunder, Jus! |

Jen er lang! ſiges til den, der er alt for
it l ſom, der vil feve alg for friſt.
ch e tod.)

tager et e i Enden) fan mærkes:

22 Juleaften (en) n. ſ. Belligafgen fer

Juledag, fom i Almindelighed plejer at
feires ved et Familiemaaltid.

ſin Juleaftens Nadvere. Giem noget

til Juleaften 3: ſpar noget af der Gode j
Aaret er aldrig
faa langt, Juleaften er jo trang.

til eg anden Gang. .

Ordſpr.
b) Julebiſp (en) n.f. Kaldes i Julele:

Bir: J
1. h) Juledrik (en) n. 5 Drikkegilde, ſom
4 DUE ſacaenſatte Ord ci hoilfe Fun altid.

Ar ſpiſe

on Pind i Munden med et Lys pan hver
Ende, og derefter paa en nåragtig Maas
de indvies til denne Beſtilling, hvorpaa
han vier faa.mange Par ſammen af Karle
ng Piger, fom fan finder for godt, Hvile
ke da mage offre ham noget for hans
mage; og den hvis Offer han ei er for⸗
noeiet med, flager han med en Aſtepoſe,
fom fan far ſtiult under ſin Kaabe.
(Moth

)
e) Julebius Cet) n, ſ. Det famme ſom

ulelys.

d) Juleboiel (er) m. J. [Formodentlig
Fy. See Boiel.] Gieftebud ſom
holdes i Julen hos Frender og Naboer
efter Raden. (Moth.)

e) Julebrande (er) n. ſ. Kaldes den Ved,
ſom man pleier at udviſe Bønderne ved
Juletider. (Roſtg. Moth.)

H Julebuk (en) nm. ſ. Kaldtes i forrige
Tider et Menneſte, der i Julelegene
fom ind, vanffabt og udklædt fom em
Buk eller i en anden Skikkelſe for at
ſtremme Børn og gisre Abeſpil. (S. Hol⸗
bergs Comoedie Juleſtuen.)

g) Juledag (en) n. ſ.

3. Den Dag, da Julefeften indfalder,
ſom er den 25de December.

2. En af de Dage, ſom helligholdes t
Anledning af Julehsitid. Saaledes
har man Forſte, Anden, og tilfore
Tredie Juledag.

holdes i Julen; Julesl, Hoitid om Jus
Jen. Maa jeg priffe Juledrik med
i —F Hr. Valle i Aar. P. Spvs Keem⸗

V. S. 676.

i) Futfas (er) d. ſ. Et Fad, ſom for
dum. Børn pleiede at fætte ud Jules .
Aften, i den Formening, at Chriſtus,
Å Erindring af fin Fodſel og Barndom,
fhulde give dem noget deri, efter deres
Fortieneſte i det ſorlobne Aar, (Råftg.
Moth.)

gene paa Laudet en Bondekarl, ſom af! k) Sule (en) n. ſ. Det ſamme ſom
de andre operfværtes i Unfigtet, gives!Julehotid.
| ER ——— da 2 1) Sule

188 Du

Inlefred (en) n. ſ. Ved dette Ord bes f

fegnede man fordum den Fred og Hellig;
bed, ſom ſtulde følge Julen og iagtta:
ges i denne Tid: ſaaledes maatte af
Strid og Fiendlighed ophere, ingen Ret:

Sa

Ordet Bruges om SKiobftædsk

ſtagesſ derved gierne de ſaakal
telege. |

z) Julelys (et) n. ſ. Los, ſ

i Julen; men i Sardeleshel

tergang holdes, o. ſ. v. See Julehel⸗ ſonm Almuen paa fine Steder lal

ligt. (Chr. IV. N. Lov. Mandh. ØB. C.

16. Cf. Bircherod. Palæftra ant.
i P. 66-92.) ' i

— om) Julegalt (en) n. ſ. En Gaft, ſom man

| tilforn pleiede at flagte til Juleaften.

n) Julegieſtebud og Julegilde (er) n. ſ.
Gilde, Gieſtebud, lyſtigt Selſtab, ſom
holdes i Julen.

o) Fuleglæde (en) n. ſ. Den Fornsielſe,
man gisr fig, medens Julen varer. Vi
have fun havt en fattig Fuleglæde i
Var. .
p) Julegrod Cen) n. ſ. Grød, fom man
' i Almindelighed pleier at fremfætte bed
et Juleaſtensgilde.

7) Julehelligd (er) n. ſ. Den Tid imet: I

- Jem Juledag og Sanct Knud, da i for:

rige Tider ingen Rettergang maatte hols

des. (Motb.)
7) Julehilſen (en) n. 1.
. bruges i Julen, ved Juletider.
5) Julehoitid Cen) n. ſ.
enter Feſt, fom holdes til Erindring om
Chriſti Fodſel.
1) Zulehold (er) n. £. [Is]. Jolohbald.]
Julehoitid, Julefeſt, Juͤlens Hriligholdelſe.
WGoſtgaard.)
nu) Julekage (en) n. ſ. Er viſt Slags
Kage, fom dages til Julen. |
v) Julekalv Cen) n. ſ. En Kalv, fom
fodes ved Juletider, og holdes for af være
bedft at lægge til. Deraf Ordſproget:
Julekalde og Paaſtegriſe gior Bon⸗
derne rige og viſe.
x) Julekonge (en) n. ſ. En Perſon,
ſom i Juleleeg ſtal foreſtille en Konge,
M Juleleeg Cen) n. ſ. Adſtillige Slags
lyſtige Lege, ſom man pleiede at foretage

fis ifær i Juleſtuerne pån Landet. Naar

p
—

En SHiffen ſom /

om Natten i Fulen, Inleblus.
rods Palæftra antiqu. p. 16

aa) Julemaaned (en) n. ſ.

Maaned,
Undertiden bruges der i Fleert«

i hovilken Julen

J fom i det Angelſaxiſte) ſaavel

ſidſte Maaned t der gauile, fo
førfte i det mye Yar, fordi den
foran og den anden følger e
hverv. GMoſtgaard.)

bb) Julemad (en) n. ſ. Spiſe,

laves til Julen. Den var og
hos Almuen -bedre end den (
Hverdagskoſt. (Moth.)

cc) Julemarke (er) n. ſ. pl. Jul

—*

Den Hoitid/

ee) Julemorgen (en) n. ſ.

Viſſe Tegn i Henſeende til
Beffaffenbed, ſom Bonderne
paa i de tolv førfte Dage ef
og hvorefter de ville flutte,

Veiret ſtal blive i Aarets rolv
(Moth.) Figurligen benges t
andre Kiendemerker, hvoraf n
at kunne forudfige eller ſlut!
noget, Nu glippe alle Jul—
Hvis ikke afte Julemerker 1

dd) Julemark (en) n.ſ. En M

ſom Bonden i Norge ſtal give,
ti har betalt fin Landſtyld inder
ten. (Roſtgaard. S. Chr. 11
Landsl. B. c. 1.)

For

dags Morgen.

fr) Julenat (en) n. f. Natten

dag; og i gamle Tider Den før
Aaret, efterfom man da regned
Begyndelſe fra Vinter⸗Solhverv.

ge) Juleol (et) n. ſ. Stærke £
man paa Landet pleter ar brygg

len, it, Juledrik, Julegilde. (Ro
. hb).

Sy
på) Zuleoffer Ca) 5. ſ. Den Gave,

ſom Preſten og be øvrige Kirferienere |.

J Faae af Menigheden til Fulefsitid.
i) Zuleotte (en). n. ſ. obſol. ſuf Juul
09 Otte: Isl. Otta, diluculum.] Jule:

morgen; it. Fropradiken, Gudstiene⸗
fle, ſom holdes Julemorgen. GMoſt

gaard. Moth.)

KK) Julepſalme (en) n. ſ. See Fulefang. |

1) Fuleqvetf (en) n. ſ. Det ſamme ſom
uleaften. Topogr. J. f. N. 17 Heft.
pag. 66.
xam) Juleredſel (er) n. ſ. Smaared⸗
fl, ſom gives Praſterne ved Juletider.
Gogtmans geiſti. Forordn. S. 306.
23) Julerente (en) n. ſ. Fleſt, Bred,
Es og andre deslige Ting, ſom af Ban:
derne ved Juletider ydes til Tingmæno,
Klokkere og Skoleholdere. See Jule⸗
redſel.
00) Juleſang (en) n. ſ. En Sang eller
Pſalme, ſom ſynges til Sudstieneſte ved
Iunlehsitid. (Moth)
PD) Juleſtud (et) n. ſ. obſol. Kald:

mu 12839

bed Juſetider at han kom hien fra fin
eiſe.

vv) Juletonde (en) n. £ Gu Tonde ſtærkt
Ol, ſom forvares til Brug i Julen,
(Moth.) ”Du gifve os af din Juleton⸗
De, du eg vor Fylde Frende. . Kæmpev.
S. 4006. Du har viſt ſmagt Jule⸗

tonden, ſiges i Almieſproget til den,
ſom er vel drukken eller beſtienket. (Girche⸗
robs Antiqu. Juliæ,,

xx) Juleuge (en) n. ſ. Den Uge, Svori

Jutedag indfalder.

yy) Juleurt (en) n. ſ. Det ſamme ſom

ſort Nøfegod (Helleborus niger Lian.)
fordi den. blomſtrer ved Juletider.

z3) Juleved (en) n. ſ. Der Brænde, ſom
i Overflødigbed brændes i Julen. (Moth.)

aa) Julevid (er) n. ſ. Galſtab, Spag og

Lyftighed, ſaaledes ſom man pleier ar drive
i Julen, At lade fiende ſit Julevid
2: giøre Spog og Abeſpit. Jeg at
prøve, om ban har fit Julevid endnu
3: om han endnu er ſaa loſtig, ſom han
tilforn har været, Moth.)

tes fordum en vis Afgift, ſom betaltes | Juv, n. ſ. (Norſt.) En geil Bakke, Brink,

deels til Kongen, deels til Byen ved
Inletidee.

49) Juleſommer (en) n. ſ. Kaldes der,
naar man ved Juletid har mildt Veir—
lig. Deraf Ordſproget: Juleſommer
giver Paaſtevinter. (Moth.)

rr) Fuleftue (en) n. ſ. Selſtab, ſamlet
for ar holde Julelege og gisre fig lyſtig,
it. Stuen hvori ſaadant Selſtab ſamles.
tit gaar i Juleſtue, holde Juleſtue.
Juleſtuer ere nu ikke ſaameget i Brug
ſom tilforn. Juleſtuen hedder en af Hol:
bergs Comoedier.

53) Juletanker, n.f. pl. Gudelige Tan:
fer og Undagtdøvelfer, fom man bor
have og foretage i Julen. (Mot 6.)

tt)Juletegn (et) n. ſ. See Julemarke.

0) Juletid (em) n. ſ. pl Fuletider.
Den Tid fra den 25de Dec. til den 6te
Jan., da Julen helligholdes; it. den
Tid fort for eller efter Juul. Det var

(Hallagers norſte Ordf.).

Juveel Cen) n. £. pl. Fuveler. [Svec. Jmn-

wel, Angl. Fawell, Germ. Juwele. Gall.
Joyau, Foyaul; af Lat, B. Focale.) En
EXdelſteen, belft naar Den er fleben og inde
fattet i et Supkke. At handle med Ju⸗
veler. Hun bar et Hovedfmntfe beſat med
Juveler.

Juveelſnudebille Cen) n. ſ. Er meget ſmukt

Inſect, ſom har hiemme i Braſilien. Cur-
culio imperialis Linn. (EKielſens Nat.
Hiſt. IJ. S. 226.)

Juveelhandel (en) n. ſ. Kiobmandſtab med

JInveler. J Amſterdam og London drives
den ſtsrſte Juveelhandel.

Juveleer eler Juvelerer (en) n. ſ. [af Ju⸗

veel.) Een ſom handler med Juveler eller
Edelſtene; it. en Guldarbeider, ſom for⸗
ſtaaer kunſtmæetſigen at indfatte dem og
danne dem til Smykker. Han er en Ju⸗
velerer og handler med Svooriftiffer : Ord⸗
ſprog

190 Iv

ſprog om den, der har ſtore Ord og inter!

andet.

Sur (et) n. ſ. Dette Ord er optaget efter |

det tydſte, hores undertiden i daglig Tale
"og bemarker: Snyderi,. ulovlig Fordeel.

Jurer, v. n. imperf. juxede. fup. juret. ;

Begaaer Jux.
Juxeri (et) n. ſ. Den Siernins at juxe;
it. det famme ſom Jur.

Iv

er fn Elſſede for Ueroftas; n
— (Moth.)

d) Iverſyg, adj. Hos nogte Ry

famme fom iverſotig.

e) Iverſyge (en) n. "Det: famn
. Iverſot.
Iverkſcettelig, adj. ep iverkſ⸗

Som kan udføres, wwertſettes, bri
Stand.

Yvader, v. a. imperf. ivadede. fup. iva⸗ IJverkſettelfe (en) n, ſ. Lag iverkſe

Det. See vader i.
Ivaelter, v. a. imperf. iveltede. ſup.
iveltet. See vælter i.
YFvæver, v. a. imperf> jvævede. fup.

Den Gieruing at udføre eller fætte. i
Udforelſe, Fuldbringelſe, Fuldførelfe,
byrdelſe. Planen lagde han ſeld, me!
fod dens Iverkſettelſe til andre

ivævet. [Af i og vever.) Det ſamme fom | Iverkſætter, v. a. imperf. iverkſatte

indvæver. En kunſtig Tegning var ivæs |

vet Tøtet med Guldtraad.

Jvenurt Cen) n. ſ. Et Ravn paa Planten
rodprikket Kortlæbe. Teucrium Cha-
» mæpitys L. Fl. D, 733. CCangebef.)
ver (et) n. ſ. le Buer NE
ver Cen) n. ſ. [Svec. — Germ. Ei⸗
fer. Isl. æfr, ealidus, æftuofus; yfr,
iratus.]

1. Heftighed, Nidkicerhed, hvormed man
enten forſvarer og antager Øg, eller afſtyer,
fordsmmer, - giendriver en Ting. Han
taler Religionens Sag med megen Iver.
"Hans Siel: var giennemtrængt af en hel:

| * Iver. Han fagde ham imod med me:

gen Iver. ”YFøer er en Følge af Hetfær:
dighed; Didfighjed af Overilelſe.,
ron.)

2. Heftig Sindsbebegeiſe „Hidſighed, Brede,
Harme,
EEr ikke meget oͤrugeligt.)

3. Deraf de ſammenſatte Ord:

a) Iverfuld, adj. Som vifer megen
Idver, ſom med Heftighed antager ſig
eller ſtrider imod en Sag.
by) Fverfst (en) n. ſ. Nidkiærhed, Skin⸗

fyge, Iverſyge, en Mands Ærgreflfe
og Vrede over fin Elſtedes eller fin Ko:
neg Utroſtab. (Moth.)

" 2) Iverſotig, adj. Som er nidftær

over fin re, ſom mistanker fin Kone

iverkſat. [Af i, Verk og fætter.)

ter i Verk, bringer t£ Udførelfe,

noget, man har foreſat fig; opfylder
ningen, fuldodrder. At iverkſet
Planer, Beſlutninger, fit Forſæet.

kom for at iverkſœtte det, fom var |
: Dan var haftig til at beſlutte, men

at iverkſette.

Ivikler, v. a. imperf. iviklede.
iviklet. [Af i og, vikler.] "Det
ſom indvikler.

Ivinder V. a. imperf. ivandt. fup.

det. partie. ivunden. IAf i 085
Det ſamme ſom indvinder, men
- brugsligt,

Ywiri er, v. a. åmperf, ivirkede
(Spo⸗

ivirket. [Af i og virker.) Bringel
ved at virke eller væve, indoirker.
med ivirkede Blomſter.

Det fatte fam 4 ftært Iver. Jovorer, v. n. imperf. ivoxede. pårtic.

[Af i og voxer.] Groer ind i, 1
hinanden, groer ſammen med. Diſſe
ere ſaaledes ivoxede, at man ho
ſtelighed ved at ſtille dem ad.

Jorer, v. n. imperf. ivrede. ſup

(Af Jver.]

1. — ſin ri, handler med Nidk

værger. for eller ſtrider imod nog

Heftighed og Nidkierhed. Han;væe

for Dod og Retſtaffeuhed. St.
rius iffrede nu for de Svenſte Deri:
|

— |

s per Abitfeſd T. 1. p. 28.

vine 3... Fleiſcher om Biadl. S. 432.

2. FÆ ſer fin Brede, gier fig bred, er hidſis,

ek ar ig. Han fører for ingen Ting,
. aa ædt du ivrer over?
3. X rer fig, recipr.
fer 778.] Bliver heftig, tager fig noget nær.
Ha ze ivrer fig for ingen Ting. (Roth)
orig $ adj. [Uf Iver.]

Hvad

1. Som viſer fin Jorighed, nidkier, ſom

med Heftighed og Iver tager fig af en Ting.

. En fvrig Religionens Ven.
forig Beſtotter af. de. Ulpkkelige og For:

trængte. At være ivrig for Statens Bed:

fle. PEn hidſig Mand er den, fom føres

til fit Øiemed af Drift; en ivrig Mand

derimod føres dertil af Virkſomhed, ans
fændt ved Oderbeviisning. (Sporon.)

2. Bred, hidſis, heftig, opbragte. Et iv⸗

rigt Sind, et ivrigt Hoved.
blive ivrig for ingen Ting.

ivrig.

At giore een

En orig Tilhører. Det er hans fvrige
n
Jovrigen, adv. ſf ivrig.) Meb Iver og
Deftighed, alvorligen, indſtendigen. Iv⸗
rigen af tale om noget. Han. bad meget
ivrigen derom.
Jorighed (en) n. F. luf ivrig]
1. Nidkigrhed, Varme, ivrig Beftræbelfe.
Dvad han foretager fig, det gior han med
vrighed. Han drev med Forighed paa
agens Fremme. ”Jvrighed er ofte en
fine Dyd, Didfighed altid en fodende Sindé:
bægelfe… (Sporon.)
2. Didøghed, Heftighed. At gisre noget
i Serigbed. Dan veed ikke at fyre fin

modentlig af Jote eter Gothe.)

1. Een ſom ev født i Jylland, far hiemme i
DUand. Der findes yder t alle Lande.

En. ram Ipde. Vi ere alle Iyder for

Bør Dette, Ordſpr.

(Germ, Sich erei⸗ |
b) Ipydedreng (en) n. ſ.

Han er en |.

Han fan ler.

3. Slittis, ſom gior noget med Flid og Alvor,

— —

Iyd
Søde RD: ſ. Iyder. [Sv. Jute. For⸗ 1. Gom er fra Iylland, horer til,
o

191

Pan har] 2. Torre: Iyder kaldes be vindtorre Sild,
jon Et meget haardt imod Biernes Beſtiæ⸗

ſom komme fra Jylland. "Naar dig nogen
Karper byder, og du faner fun torre Joder.
Weſſel.

3. J Gammenfæthinger :

a) Iydebatte (en) n. ſ. [Gee Batte.]
En raa Inde, (om ei har været iblandt
Folk. Det er ret en Iydebatte. (Moth.)

En Dreng eller
ung Karl fra Jylland.

c) Jodekarl (en) n. ſ. En Karl fra
Iylland, en jydſt Kaͤrl.

d) Iydekicerling, Iydekone Cen) n. ſ.

1. En jpoſt Kone, en Quinde fra Iyl⸗
land.

2. Iydekierlinger, Iydekoner, pl.
"Kaldes Flynder Arten: .Slætten”
(Pleurone€es Fleſus Linn,) See

Iſing.

Iydelogn (en) n. ſ. En for og ufor⸗
ſtammet Logn. CBrugel meeſt i Norge.)

H Fydepige (en) n. ſ. En Pige fra Jpi⸗
land.

g) YFydepotte (en) n. ſ. Et Siags forte

Leerkar ellev Potter, ſom forfærdiges $

Iylland, ifær i Rærbeden af Varde.

"h) Fydefræp .(en) n (Norſt.] En
Jydes Praleri og gore *

D Ipdeſtromper, n. ſ. pl. - uldſtrsm⸗
per fom bindes i Jylland, ifær i Hams
merum Herred og Omegne, og i Mængs
de udføred” derfra.

m) Iydevrid, (ef) n. ſ. Kaldes unders
tiden danſt Brændeviin i Norge, fordi
det vrider i Maven. (Langebek.)

yder, v. n. [Af Iyde.) Dette Ord
forekommer i Peder Paars, og bemarker der:
brauter, gior fore Ord, ”Jeg jyde vil,
og prale,
ſt, adj. & adv. [Af Ide]
vedkom⸗
mer Jvlland. Iydſk uid, jydſte Strom⸗
per, jydſte Piger. Den jydſte Lov kaldes
ben Landslob, fom Waldemar II. udgav,
fom det menes, Jar 1240, og fom blev
gieldende i Jylland og rem. |
. Sy,

n—
4

MEE ma
K. enn

—

Iyk (ert) n.

192 Sv

2. Iydfk, bruges abfolute og ſom Subſtaut.

om den ſydſte Dialect, det danſte Sprsa, ſom
tales i Føldland. Naar han taler ſit Iydſk,
fan man neppe forſtaae ham, Det er godt,
bredt Iydſt.

3. Adverbialiter: Som en Yyde pleier ,
efter IJyders Vlis. Han taler gandſte

jyde. Det er ret paa fin jpdſt.

give et kr i Tommen. (Brugeligt i Jyl
land.)

Iyling (en) n. ſ. En Fugl, fom hører tir Iyvrebriſt, n. f.

Sneppeſlagten. Scolep (Moth.)

Sune, n. ſ. Kaldes i Morge de røde Bær,

fom vore paa Hobentornen eller det vilde
Nofentræ. Rofa' canina. Almindetig Roſe.
Fl. D. 555. (C. Jenſens norſte Ordſanil.)

Iypling (en) n. ſ. [Udtalen er paa fine
Steder nærmere Giupling.) Et nor

Ord,ſom bruges ſondenfields, og oprinde⸗
ligen bemerker en Dreng påa 8:12 Nar.
Det bruges. ogſaa om en uerfaren Yngling;

ligeledes ſom et haanligt Ord om en Gren:

føolling, et ungt, nerfarent Menneſte, der

af Indbildſkhed tiltager fig Widres Rettigs | Fyorikfing, n.f. Norſt. Af Iyvri og Klin

heder. J denne Bemarkelſe forekommer
dec i Zetliz's Poefter 1 Saml. p. 217.

Iyſſet efter joſſet, adj. Kaldes en Farve, ſom

er imellem hoidt og fore, gran, aſtefarvet.

Det ſamme ſom Juk. Ut

Id

Et jyſſet Faar. (Moth. Langebef.) Hores

endnu ofte paa Landet, og bruges om Quceg,
ſom er blakket eller far en ubis Barve.
En jyſſet etter joſſet Ko.

Iytte (en) n. ſ. Gee Ipde. Der kom ent

Jytte af Sonder-Jhlland.. (Jen gam⸗
mel Bife.)

ZIyv (er) n. ſ. [Norſt.) Et Baal, fom

antændes af Lyng eller Træ, bed hois
Røg Creaturene mene$ at blive befriede fre
Utst. (Hallagers Norſte Ordf.)

Er norſt Naon pag
Plauten Blaa Andromede. Andromeda
coerulea, Linn. Fl. D. s7.

Iyvremeel (er) n. ſ. Kaldes iNorge et

Slags guul Tromos. Lyſeguul Stovſtorpe.
Byflus candelaris. Linn. Fl, D, 899.

Iyvri, n. ſ. Norſt.] En Jettequinde, Trold⸗

qvinde; et Navn, ſom Almuen paa viſſe
Steder i Norge af Overtro giver Biergjer⸗
tens eller Biergtroldens Kone. Gee Juttel.
Paa andre Steder kaldes hun Uldri, Juvre
og Jura.

eller Klining 3: paaſmurt Flabdbrod.]
Slags Skiferſteen. Kaldes ſaa af den nor

Almue, fordi Iydri ſtal havre overfmurt te.
med Smsr. (Hallagers norſte Ordt)

K. i

| K er bet tiende Bogſtav i der danſke Alpha:

bet, og fvarer til (Kaun eller. Gaun) det!
Stisndt

" flette Bogſtav i Runealphabetet.
haardere, nærmer det fig i Lyden til G,
fom har optaget dets Plads i endeel Ord,
der fordum ſtrebes med K, og tildeels endnu

ſtrives ſaalebes i det islandſte og fvenfte|
Sprog; for Cr. Rige, fordum Rike;

Dug, Dukr; Sprog, Sprok. - 9
ældre Tider brugtes i danfte Skrifter d) og
iftedet for det dobbelte K, Hviffer nu er

Tia ffet.
ide eller icke. K bruges i Almindelighed
fe foran u eller v; men i ſammes Sted
et af det latinſte Sprog optagne, og egents

Vi ſtrive nu ikke, iftedet for)

rettere CA i ſaadanne Ord, ſomi i det Gra⸗
ſte ſtrides med x
Kaa Cen) n. ſ. pl. Kaaer [Isl. Kioi; efter
Bornholmernes og nogle Norſkes Udtale
Kaie. Angl. Ka. Scot. ka, kae. Beig.
et: Allemann. ka, Gall. jeay. Manet
Kaa udledes ifær af den Lyd, ſom Fuglen
giver fra fig.] Navdnet paa en Fugt af Krage⸗
flægten, Corvus Monedula Linn., der og⸗
faa kaldes Allike, Atlikekrage. Kaa giver
Skarn for Fode, og: fod Kaa, og hav
Skarn igien, ere af Peder Lolles Ordſprog.
Deraf:
Kaa⸗Allike (en) n. ſ. Dette Ravn gives Kaaen
i Hornemanns Skrift om Stuefuglene S. 36.

IB overflødige Q. Saa brugeg og t endeel|Kaalund (en) n. ſ. En Lund, hvor mange

TD af fremmed Oprindelſe det latinſte
MED lige Lyd ſom K, for ved Confonanter
re Vocalerne a, o og u. J Henſeende til
* fremmede, i dort Sprog optagne Ord,

de ⸗ naar de ere af greſt Oprindelfe, og i

Raabbel og Kaabler,

te Sprog ſtrives med Å; derimod bruges
. . A

Kaaer opholde fig. (Langebek.) Deraf Kan⸗
lundsborg, nu Kallundborg.

fee Kobbel og
Kobler.

In anmarkes: at de rigtigt ſtrives med Kaabe Cen) n. ſ. [Sv. gapa. Germ. Kappe.

Hos Heſychius bruges xammalæ om Fruens
timmerflæder, og i' Middelalderens Latin

2 Kaa Kaa
capæ, baade om Mandfolks og FruentimKaabelos, adj. Som ingen Kaabe har paa,
mers Overfiortel.] eler ingen eier. ”Ajertugen mødte Kongen

inf

. Er fort Klædebon, ofteft uden Rrmer, fom| og gif imod hannem kaabelos.“ Bedels
for Varme Skyld tages over de andre Kle Saxo &. 275.

Der. Efter Moth var Kaabe et Kladebon, Kaabeſlag (et) n. t, Slaget, fom er for paa
fom naaede tilNavlen, og fom baade Mande en Kaabe. (Moth.)

folk og Fruentimmer lage med om Ratten, Kaabeveir (et) n.f. Siges om Veiret, naar
og Qvinder dare om Dagen. &n tynd, en| Det er foldet eller vandt. Det er godt Kaas
pialtet Kaabe. At tage Kaaben om ellerſ beveir i Dag. (Langebek)
pan. At gane med Kaabe. At ſidde med] Kaabegras (ef) mn. ſ. INorſt.) Den Ure Al-
Kaaben paa. At ffiule noget under fin] chemilla vulgaris L. Almindelig Lovefod.

Kaabe. (Biberg) Fl. D. 693.
2. Figurligen: At ftinle noget med Kierligheds Kaabet, adj. pl. kaabede [af £aabe.] Gom

—. Kaabe 3: bære over eller fee igiennem bærer en Kaabe, har Kaabe paa. (Moth.
Fingre med noget. ”Under venlige Svoger- Langebek.) ”Kaabede Drenge.” Holbergs
ſtabs Kaabe fvig hannem.” Vedels Saxo| udv. Skr. Xl. 275.

S. 19. (Bi bruge nu Ordet Maſte i lige Kaabte (en) n. ſ. See Kofte. |
Betydning.) At fætte en Kaabe paa no⸗Kaad (en) n. f. [med fort aa. Isl. Koddi.
get 2: beſmykke (Moth): at bære Kaaben! Sv. Kudde. Veftergothl. Kätte. C. Brit.
paa baade eller begge Skuldre eler Axler; Cod, Cwd. Angloſ. Cod, ceod, codde,
stem: at ſtiare Vaaben efter Veiret, eller en liden Sak, Pofe. See Ihres Gloſſar.
vende den efter Vinden, betyder: at rettet og Adelung under Kuͤßen) Et Pinds, et
fig efter Tiderne, at folde med dem, man| Hynde. (Hiorthsis Beffrivelfe over Guld⸗
er 608, eller den, ſom meft formaaer. Saa brandsd. I D. G. 151.) Skrives ogſaa
ledes fif Paulus Ciiæ fordum for ſin Ugat Kedde. See dette Ord.

digheds Skyld Navn af Povel Vendekaabe. Kaad, ad). n. faadt [Isl. faaf, kaafs. Svec.

(Gee Kappe) Dyd ev Danneqvindens| får] Bruges faavel i ond ſom god Be

Kaabe, er et gammelt Ordfprog. Oftel markelſe.

er deiligt Djerte under reven Kaabe. 1. Overgiven, lyſtig, munter, ledende. En

"AP. Lolle.) kaad Qvie. En kaad Heſt. Kaad fom
3. Gammenfætninger med Kaabe: v et Lam. Kaadt Qvæg., kaldes det Qvæg,
Kaabebaand (et) n. ſ. Et Baand til at; ſom er utæmmeligt, og ikke vil lade fig drive
… Binde Kaaben fammen med. | af Folk. (Oſterſens Glosfar. 421.) »Som
Kaabedræt (et) n, ſ. Drat, Underfoder, fomt kaade Marſoiin man da ſaae dem vælte ſig.
, er under eller ſtal under en Kaabe. P. Paars, 1 B. 26. ”Nafonis Mufa uu

Kaabedreng Cen) n. ſ. En Dreng, fom! fig kaad og ſtiemtſom teer, nu heel alvor⸗
bærer Kaaben efter fin Herre eller Frue.| lig er.“ ibid. 48. 1 6. Herr Skammel
.— (Langebef.) . han boer fig Nør i Th, han er Saade riig
Kaabeflig (en) n. ſ. Flig af en Kaabe. [| og, faad.” Vedels Tragica &. 102.
Kaabeflip Cen) n.f. Flippen, den pderſte En⸗2. Letfærdig, uforffammet, overmodig. Han
de af en Kaabe. har en (lem kaad Mund. Kaade, vilde
Kaabefold Cen) n.1. Fold, Rynke paa en| . Drenge.

Kaabe. 3. Geil, losagtig, vellpſtig. En kaad Quin⸗
Kaabehegte Cen) n.f. En Hagte, hvormed! de, En fetfærdig Pi e kaldes ogfaa figur⸗
Kaaben feſtes ſammen ved Halfen. ligen kaad Geed. en, ſom er kaad i

Kaabekrave (en) n.f£ Kraven paa en Kaabe.| fin Ungdom, faaet gane kroget i fin

Kaa Kaa 3

Alderdom. Ordſor. Det Kaade, hebber Kaager, v. a. See loger.
hos Moth Kilderen eller Clitoris. Jord, Kaager, v. mn. imperf. kaagede. Sup. kaa⸗
ſom er feed dg bærer overflodigen , kaldes get. CJ Tauſens Skrifter kuogher. Maas
kaad fer geil Jord. ſtee af Isl. gaa, animum attendere, og be⸗
4. Figurligen: ſtarp. Én kaad Kniv Fhenſt) flægtet med kiger, ſamt de Tydſtes guden]
End videre bemærker fandt Jern, efter; Kiger, kikker, feer ud omkring, ſtaaer paa
Moth; Jern, fom er ſmidigt, og lader ſigj Udkig. At kaage ind i Stuen, udaf Vine
godt arbeide; og kaadt Øl det ſaume, ſom/ duet. At ftaae og kaage i Døren. (Det

ſterkt ØL. … forekommer blandt andet i Tausſens Poſtil

5. J Sammenfætninger. Vinterd. Fol. 25; ogſaa paa adſtillige Ste⸗

Kaadbenet ach. Som er let tilbeens, ſom der i Holbergs Comoedier; men er nu gaaet
gierne vil lobe og ſpringe omkring. af Brug.)

Kaadmundet adj. Som bruger mange unyt Kaagger
tige Ord. Forſtiellen imellem kaadmun— —8 —* Taf —8 eder.

Det og aabenmundet er, efter Sporon: Kaagſer, v. n. imperf. kaagſede, fup.

at en Aabenmundet udblaffrer alt, uden
kaagſet. [IEt Freqventativum af kaager.
Betænfniug, om det bør tics eller ikke; den Sv. fofa.] Geer og kiger tit ud omfring.

Kaadmundede giver fin- Betenkning om
Ulting, uden Belymring, om det pasſer (Langebet.) See koxer.
eller ikke. Kag (en) n. ſ. uden pl. undtagen i den jydffe
Kaadmundhed (en) n.f. Den Egenſtab hos ialect, i hvilken det altid bruges i Fleer⸗
en re være faadmundet. ' Hane] tallet. [Isl. kål. Sv. Kal. Anglof. et
Kaadmundhed kom gam dyrt at fane. | Brit. Caw/. Angl. Cole, Colewort. Germ.
Kaadmundighed (enda. f£. Det famme fom| Kohl. Gall. Choux. Hifp. Col. Ital. Coli.
Kaadmundhes. » Kaadmundighed og Over| Lat. caulic, colic. Gr. xævAos ]
mod er det, hvormed din Alder malder ſig.“ 1. Navnet paa Planteflægten Brasſica Linn.

Ohlenſchlægers nord, Digte &. 350. 2. I Særdeleshed: cen af de almindeligſte
Kaadoiet, ad. Som Gar fetfærdige, vellb/ Madurter, Arten Brasfica oleracea Linn.,
ftige Dine. (Langebef.) fom giver os de forſtiellige Afarter af

. Kaadfindet,, ad]. kaldes den, ſom er lyſtig, Kaal, ſom: Blomkaal, Gronkaal, Hvids
levende, overgiven. kaal, Savoikaal o. fi. At plante, fætte,
Kaadhed (en) n. ſ. uden plur. Caf kaad.] hyppe Kaal. Kaalen ſtaaer godt i Aar.

1. Loſtighed, Overgidenhed, Letfærdighed,| Han far begyndt i Aar af dyrke Kaal i fin
Seilhed. Kaadheden har fat fig hos ham,, Have.
og han er bleven mere adſtadig. Ut gisre 3. Adſtillige Planter, ſom bruges til at ſpiſes lige⸗
Skade af bare Kaadhed. "Nu big, nul! ſom Kaal; ſaaſom: Sqoalderfaal (Ægo-
her af Lyſt og Kaadhed fig bevegte.“ Frants/ podium Podagraria L. Fl. D. 670.) Kavs
Hanſens Poeſiens Misbrug &. 137. vefaal (Carum Carvi Lnn. Fl. D. 1091.)
Kaaer, v. n. imperf. faavde, fup. Éaaet.!| Kliorvelkaal m. q. Item forſtiellige Retter,
(Maaſkee beflægtet med "det So. kafda, ſom tillaves af Kaal. Kaalen er endnu ikke
fåfva, form bruges i Wærmeland.] Røver! hakket, lavet, kogt. Bi ſtal have Kaal til
og rager hid og did i noget; ſaaſom rø:| Middag. Jeg ſpiſte Kaal hos ham i Gaar.
rer i Maden, rager i Hoet, vender, river] See Ordene: Langkaal, Sobekaal, Suur⸗
Hse. (hallagers norſte Ordſaml.) Gel kaal 0... Skiertorsdag maa man have
kaver. | 9 Slags Kaal, Hedder det efter en game
Kaag (en) n.f, See Kog. mel Huusholdningsregel, der ſpnes at diſe,
| ” A 2

4 Kaa

Kaa —

at Kaal fordum har betegnet aft Slags] Kaalbed (et) n. ſ. Et Havebed med Saal i,

Gront. (See Kaalgaard.)
4. Efter Moth: alt Grønt, ſom bruges til
Steg. |
5. Adffillige Slags Ukrud, ſom Markkaal,
Brasſica campeftris Linn. Fl. Dan. 550.
Agerkaal, Agerſennep, Sinapis arvenfis
Linn. Flor. Dan. 753. o. fl.

6, Bulderkaal kaldes paa nogle Steder i Pro:

wvindſerne Blandinger, ſom opkomme, naar Kaaldag (en) n. ſ. Eu Dag, paa hvilken
man pleier at ſpiſe Kaal til Middag. Kaal⸗

dage, ſiger Moth, kaldes 3 Dage i Ugen?
Sondag, Tirsdag og Torsdag, paa hoilke

man, til at avle Froe, planter forſtiellige
Kaal:Afarter for nær ved hverandre.

7. Bigurlige Talemaader: at giore Kaal
paa En, af - bet lave Sprog, om
at overvinde Én, faae Bugt med En.
PSiør paa den fidſte Flaſte Kaal.“ Bagge:
fen (Ungd. Arb. 2 D. S. 164.) Han flal
ei gisre mange Kaal fede: ligeledes en
Talemaade af det daglige Sprog, naar man
troer om En, ſom brouter, at han, neppe
udretter meget. Endnu far jeg ikke feet

eller beſtemt til Kaal. |

Kaalblad (et) n.f. Et Blad af Kaal. Han
ev ci meer at lide paa, end et Kaalblad.
Ordſpr. (Langebef.)

Kaalbruun, adj. Som er af bruunladen

Farve, liig Bruunkaal. Bruges i Mine: I
ralogien om Fosſilernes Farve. Brasſicino-

brunus. (Wad. Term. Oryctogn.) -

Kaal ſpiſes i borgerlige Huſe.

Kaales (et) n. ſ. Er Redſtab, dannet ſom
et latinſt S, hvormed man hakker eller ſtam⸗
per Kaal. See Es Ro. 4. GEleiſchers
Habebog S. 157)

Kaalfad (et) n. ſ. Et Fad til at have Kaal i,
hvori Kaal fættes paa Bordet.

Kaalfro Tet) n. ſ. Frø af Kaal.

Rogen af den fede Kaal Com den, fom lo⸗ Kaalgaard (en) m. ſ. Det ſamme, fom Kaal⸗

ver meget og holder lidet.) At ade ſin gode
Kaal i Roelighed. (Langebek.) Han ſid⸗
der hiemme og æder fin Kaal ene (ſiges om
den, der fever eenlig. Moth.) De føbe
ikke godt Kaal ſammen d: de forliges ikke
godt. At ſpytte i den Kaal, man fiden
felv maa ſobe d: at tage til Takke med der,

Gave. GIylland bruges det næften i Al⸗
mindelighed om enhver Urtehave, hviltet
vel er en Levning af Ordets gamle Be⸗
mærfelfe.) ;
Kaalgaardarve, n. i. Den Urt almindelig
Honſebid, Arve, Jordarve. Alſine me-
dia. Linn. Fl. D. 438 et 525.

man før har foragtet. »Den Kaal, jeg! Kaalgaardsmand Cen) n. ſ. En, ſom dyrs

ſpyttede i, feg ffulde ſobe ſelv.“ Weffel

ker og ſelger Kaal og andre Haveurter, en

i Kiærlighed nden Stremyer. Hvo, der! Urtegaardsmand. Olitor (Jon. Turonis

har nok af Smorret, kommer noget t|

Vocabular. rerum.)

Kaalen; et Ordſprog om den, der rutter! Kaalgaffel (en) n. ſ. Mavnet paa et JInſect,

med Pengene. Kaal og Knur er ond
Aftenskoſt.

8. Deraf Cammenfætninger :
Kaalæder Cen) n.f. En, ſom gierne og tidt
ſpiſer Kaal.

fom horer til Natfuglene, hvis Larve findes

paa Kaalen. Phalæna forficalis. Wads
Cuvier. 2 D. 6.275. . | |

Kaalgron, ad). Som har en gron Farve,
liig Gronkaalens; prafinus. (Motf-)

Kaalager (en) n. ſ. En Ager, beplantet med Kaalgryde Cen) n. ſ. En Gryde, ſom bru⸗

Kaal, eller ſom er beſtemt til at ſatte
Kaaf i. . i

Kaalagtig, ad). Som ligner Kaal efler kom
mer af Kaal. Her er eu kaalagtig Lugt i
Varelſet. |

es til at koge Kaal i.
—8 (en) n. ſ. En Habe til at plante
Kaali, eder hvori Kaal er planter.
Kaalhoved (et) n. ſ.

1. Toppen af dieſe Kaalſlage, hvis Blade lukke

|

——

« … — — — — —

Kaa

fig ſammen ten rund, tæt Knold, litg et

Hoved.

a. Figurligen: et Dummerhoved, et enfoldigt
Menneſte. Han er ret et Kaalhoved.

Kaaljedſte, n. £. Et norſt Ravn pan en
regne. Slangerede⸗Osmunde. (Biborg.)
Osmunda Struthiopteris Linn. Fl. Dan.
IT. 169. i

Kaaljern (et) n. ſ. Det ſamme form Kaales:

Kaaljord (en) n.f. God og ſprod Jord, form!

er tienlig til at plante Kaal i.

Kaalkone (en) nf. En Kone, ſom fælger

Eaal. (Langebef.)

Kaalkurv (en) n. EEn Kurb til- at Bære
Kaal i.

Kaallog Cen) n. ſ. Vadnet van. ét Slags
Lksg, ſom bruges til Kaal. Pibelsg, Al-
Jium fiftulofum Linn, ild Løg (Allium
oleraceum. Fl. Dan. T. 1456) bærer og:
faa dette Ravn. .

Kaallugt Cen) n. £ Lugt af Kaal eler af
Kaalſod. Her er en lem Kaallugt i Stuen.
(Langebek.)

Kaalluus (en) n. C. Et lidet hvidt uera,
ſom æder Kaalen, medens den er fpæd.
Aphis Brasfice Linn, See Jordloppe.
(Gangebek.)

Kaalmand (en) nm. ſ. En, ſom dyrker og
fælger Kaal. Hos Kaalmanden i Maa:
nen — ſiges for at betegne et Sted, ſom e ei
er til. (Moth.)

Kaalmarked (et) n. ſ. Et Sted, Hvor Kaal
og andre Madurter faldydes offentligen.
(Moth.)

Kaalmarv (en) n. 1.
Deel i Kaalſtokken.

Kaalorm (en) n. ſ. Larven af en Sommer:
fugt (Papilio Brasſicæ Linn.), ſom ophol⸗
ber ſig paa Kaalen og afæder dens Blade.
Germ. Kohlraupe.

Kaalplante (en) n.f. En ung Plante, op⸗
kommen af Kaalfeø, ſom forplantes eller
henflottes i anden Jord, for at vore des⸗
bedre. Jeg har kiebt to Hundrede Kaal.
planter af Gartneren. me

Den midterſt blode

Kaa g

Kaalpotte (en)/n. ſ. En Potte til at koge

Kaal i.

Kaalrabi Cen) n..f. plur. ſom fing. En Af—
art af den almindelige Vaal, hvoraf der
gives få. Sags: Kaalrabi over Jorden
(Brasfica oleracea gongylodes Linn.),
ſom fætter en hodedformig Stangel over
Jorden; og Kaalrabi under Jorden
(Brasfica oleracea Napobrasfica) med hos

vedformig Gtængel under Jorden.

Kaalrod (en) n. f. plur. Kaalrodder. Ro⸗

den af Kaal.
Kaalroer, n. ſ. plur.
Laauabi af nogle.

Saaledes kaldes
(Fleiſchers Habebose

Kaalfafe en) n. ſ. Den Saft eller Vadſte,
ſom Kaalen indeholder, ſom ſonderſtaarne
Kaalhoveder gide.

Kaalſmag (en) n.f. En Smag-af ad eller

" &. 117.

. fom ligne Kaalens.

Kaalſod eler Kaalſaad (et) n. ſ. uden pl. En
Suppe af Havregryn og Band, fom den
haltede Kaal koges i. ”De gaffve hannem
Rugbrød, fuldt af Saade og Klid, oc Kaal⸗
ſaad derpaa.“ Hvitfelds Hiſtorie om Jens
Grand Fol 3

Kaalſpire (em) n. ſ. Et Skud æf! en Kaal⸗

ſtok.

Kaalftage) Cen) n. ſ. Det famme, fon

Kaalftikee? Kaalftof.

Kaalſtok (en) n. ſ. Den tykke Stængel,
hvorpaa Kaalbladene ſidde. Hans Been
ere ikke tyffere end Kaalftokke. Blede
ſaa Kaalſtok, at den kan andenfinde
groe. (gP. Lolle.)

Kaaifuppe (en) n. i Det famme ſom Kaal⸗
ſod; item enhver Suppe kogt paa Kaal.

Kaaltege (en) n ſ. Et Slags Inſecter af

Tægeflægten, Cimex oleraceus.
Overſ. af Cuvier. 2 D. S. 245.)

(Wads

Kaaltop (en) mf. Toppen af en Kaalplante J

eller et Kaalhodved. (Phyſ. oekon. Bibl. VI.
. &. 318.) |
Kaaltorv (er) n. ſ. Et Torv, hvor der fæl
ges Kaal og andre Madurter. (Lan⸗
gehek.)

6 Kaa Kaa
Kaal (en) n. ſ. En Riſp at fre Skoe med. RS Et Sværd af forſtiellig Dannelfe. En blank

(Mo: 6.) dKaarde. At træffe Kaarden. At ſnkke
Kaalbotte, ſee Kolbotte. Kaarden i Skeden. Ut gane med Kaar⸗
Kaald, ad). fee Kold. Jde. Han har Kaarde ved Siden. At
Kaale, n. £L En norſt Benævnelfe vaa Plan] lobe En ind under Kaarden. At erobre

ten Campanula latifolia Linn. Bredbladet
Klokke. (Viborg.) Fl. Dan. T. 782.

Kaalet, ad). [af KaalJ) Det famme, fom
kaalagtig. En kaalet Lugt.

Kaane (en) n. ſ. ſnorſt.) En Spaan Yfter
Kniven eller Hovlen. (HGallagers Ord⸗
ſaml.)

Kaapblom Cen) n. ſ. En Plante. Centau-

rea Jacea Linn. Flor. Dan. T. 519.

Kaappegras (et) n. ſ. Den Urt almindelig
Løvefod, Alchemilla vulgåris Linn. Flor.
Dan. 693. See Kaabegræs.

Kaar (er) nm. ſ. plur. Kaar. [Sv. anteqv.

kor. Isl. før.)

1) J Sing. Valg, Magt eller Tiſladelſe efter

egen Billie ar kunne vælge. Du har Kaa

ret, Du fan tage, hvad Du vil. Det

ſtal ſtande udi hang Kaar.“ Chr. III.

Reces Art. 69: *oe gaf hannem Kaar, ens

ten ban vilde fade fig dobe, eller han vilde

ftrar døe.” Clausſens n. Kron. S. 143: 4.

fan gav dem Kaar, at de maatte vælge.”

med Storm. Den ene Kaarde holder
Den anden i Skeden. Ordfpr. d.e. Den ene
Magt veier op mod den anden. Hvor sil
den Kaarde hen med den Dreng?? ſiges i
Skiemt, naar en ung Perſon Gar faaet en
ſtor Kaarde paa. |
2. J Gardeleshed et lige Sværd modſat bet |
krumme eller Sabelen. Han vilde hellere
hugges med Sabel, end fegte med Kaarde.
En trefantet Kaarde. J Hofſorg bruges
fort eller anloben Kaarde. :

. Figurligen bruges Kaarde til af betegne
Krigsſtanden, ſaaſom: at komme frem ded
Kaarden 3: at komme fil re og Vardig⸗
hed ved Krigsflanden. Een valgte Kaar:
Den, en anden Bogen, 2: den ene flog i;
fig til Krigsſtanden, den anden til Stude⸗
ringer. i
Sammenfætninger med dette Ord. i
Kaardebaand (et) n.f£. Det Baand, ſom |

en Fæftning med Kaarden i —X , 2

Q

2. J plur.

de

Vedels Saxo S. 416: "Han tog ſels det
forſte og undte Svend det andet og Knud
det tredie Kaar.“ ibid. S. 346.

Tilſtand, Forfatning, Vilkaar,
Omſtændigheder. Hans Kaar ere ikke meget
gode, ere maadelige, ſlette. Han har on⸗
Kaar. Mine Kaar forværres Dag fra
Dag. At forbedre fine Kaar. *Gud frøs
fle den, der haver Kaar, ſom alle ere flette.”
Reenberg I D. S. 312.

3. Forſtiel. Der er Kaar paa at tale og
ſtrive. (Jodſt.)

Kaar (en) n. ſ. ſ[maaſtee iſtedet for Karre
eller, dog beflægrtet med dette Ord.]) Et
Slags Hiulbor, forſynet runde, omfring
med en Karm. Kaldes ogſaa en Styrte.
(Riber Stift.)

Kaarde (en) n. ſ. [Sv. Kåre.

Isl. Hior.
Moefog. Hairus. Ungar. ;

Kard] .

ér bunder om Kaardefaſtet, og hvori Kaar⸗

deduffen hænger. - (Moth.)
den giemmes.

af ett Kaarde.

Kaardeduſt Cen) n. ſ. En Duft af Silke,
Guld. eller Solbtraad, ſom bæres til Ude
mærtelfe i Kaardefæftet, ifær af Officerer. J

| Kaardefæfte (ec) n. ſ. Den sverfe Deel af:

en Kaarde, hvori Klingen er fat faſt;
dehæfte, Kaardegreb.

Saar:

Kaardeflade Cen) n. ſ. Den flade Gide ef &
At flaae En med Kaarde

en Kaardeklinge.
" fladen. (Langebek.)

Kaardegehæng (er) n. ſ. Det Bælte eller J
$0$ 4

Axelſtierf, Hvori Kaarden hænger.
Moth: Kaardeheng.
Kaardegras (et) n. ſ. Et noret Nadn paa es

Kaardebalg (en) n. ESkeden, hoori Kacr⸗
Kaardeblad (et) n. ſ. Bladet eller Klingen | e

Kan
Planute af Yrisflægten, Iris. ;Pfeudacorus. |
Linn. Fl. Dan. T. 494.
Kaardegreb (et) n. ſ. Det ſamme (om Kaar⸗
defceſte. (Moth.)
Kaardehæfte (et) n. ſ. See Kaardefæfte.

Kaardekarl Cen) n. ſ. —— m!
e,

et ungt, ifær ikke fuldvoxent, Menne
der har faget Kaarde paa.

Kaardeklinge Cen) m. F. Det ſamme ſom
Kaardeblad.

Kaardeknap (en) n. ſ. Den overſte runde
Knap eller Klod paa et Kaardefæfte.

Kaardeleg (en) n. ſ. Leg med Kaarden; og
ſigurligen: Strid, Fægtning med Sværd
eller Kaarde. (Langebek.)

Kaardeod (en) n. ſ. Spidſen af Kaardeklin⸗
ae, Ssærdod. ”

Kaardeplade (en) n. ſ. Den Plade, ſom
ſidder forved Grebet paa en Kaarde.|
(Moth.)

Kaarer. v. a. [Morſt. Sv. kaͤra.

Kaa 7

Magten at valge. Zearelſen ſod til gam.”
Vedels Saro.S. 49.

Kaaren, ad). partic. [af kaarer.) Valgt, uds

valgt. Snarere fvige de Kaarne end
de Baarne. Et gammelt Ordfprog, ber
figter til at tillægge Forbindelfen imellem
Menneſter ved Fedſelen flørre Kraft. end
den, ſom man véd frist Valg fommer udi.
Maaſtkee
af Isl. hior, en flor Kniv eller Kaarde.]
Ut hugge eller ffiære i Træ.

Kaarer, v.-a. imperf. kaarede, fup. fags.

ret, part. pl. kaarede, og ſteldnere kaarne.
Skrives og i ældre: Skrifter kore. [Sv. ko⸗.
"ra. Isl. kora. Germ. kurren. Saxon.
foren.] Vælger, udvælger. PHother bleff
kaaren til Konge i Danmark.“ Wedels
Sara S. 40. ”Ung Adelſteen paa Tinge
ſtod, til Konge ſtkal. han kaaret sære.”
(Thaarup)

Kaardeſtede (en) n. ſ. Det famme ſom Kaarerige (et) n. ſ. laf kaarer og Rige.)

Kaardebalg.
Kaardeflag 3— n. ſ. Et Slag, (om gives |
med en Kaarde.

Er Rige, hvor Kongen valges, Valgrige
(hvilket nu er mere brugeligt.) ”Hand gior⸗
de Danmark til et Arffuerige, ſom her til

Kaardeſpidſe (en) n. ſ. Det famme fom| Dags bafde været et Kaarerige” Vedels

Kaardeod.

Saro S. 4

Kaardeſtik (et) n. ſ. Et Sue med en Kaar⸗ Kaarfentle 7” n. i Det norffe Ravn paa en

de. Kaardeſtik er varre, end Sabelhug.
Kaardeſting (et) n. ſ. See Kaardeſtik.

Kaarde.

Kaarder, v. a. imperf. kaatde, ſup. kaar⸗1

det [af Kaarde.] Slaaer, hugger med en
Kaarde. At kaardes bruges ſom et: v.
neutro-pafl, om. at fægte og ſlaaes med

| Kaarde. (Moth. Langebek.)

Kaare (en) n. ſ. [Norſt.) Spaan, ſom hug2

| ges af Træ. Bruges og collect. Hent
mig noget Kaare at lægge paa Aden
IMordenfieldſt.]

Kaarel, n. ſ. Et norff Ravn san Planten
Gyldenlak Hiorneklap, Eryſimum chei-
rantoides. Linn. Fl.d, T. 923. (Viborgs

s Gig: Art, Juncus pilofus Linn.

Kaars (et) nl - See Kors.
Kaardeſtod (et) n. £ Et Sfød-med en Kaas (en) n. ſ. uden pl.

[Sv. kos, koſa.
Gall. cours 3 Skrives ogſaa Cours.

I. Den Vei eller det Strøg i Soen, ſom et

Skib ſeiler, for at komme til et vift beſtemt
Sted. Vi ſeilede en feil Kaas. De toge
fe af Kaaſen. Det var iffe Kaaſen til

England,
Figurligen: enhder Sang, Streg, Fart

og Stræfning i Almindelighed. Han gik
fin Kaas 2: han gif fin Vei, gik bort. Lad
fam ſeile fn Kaas! At løbe, romme fin
Kaas. At bringe En paa den rette Kaas.
fan var paa en gal Kaas. ?”LHan fod
ham fare fin Kaas.“ Hvitfeld 1 D. S. 91.

Jfantenavne S. 136.)
Kaarelſe (en) n. f. raf faarer.] Gierningen
at fagre. eller bælge; Valg; Udkaarelſe 20.

PRaar-jeg- har fanet mit Pas, faa vandrer»
jeg min Kaas.” Peder Paaes TV B.
36G. ”Dg du fan ſeld, faa leg din Kaas

hm +
a

8 Kaa. | & >

"til Lesbos Nende.” (Jacobi Forſ. i de. N af et Cr wed Grenene paa) See: ben

Bidenfi. & Stk. S. 264: vel inſtruerede Skipper S. 173. 175.
Kaas (en)n. ſ. Kaldes et Faar (Hunnen blandt gabel (et) mn: ſ. "[bart; fanist "run dos.

Faarene) i visſe Egne af Norge, hvorimod), Isl. kadall.) St 1yte Too. See Cabel

Lammet kaldes Gimmerlam. (Strøm |: med fine Compofita: Kabelgarn, Kabel

Sondm. G. 150. . : HK fængde, Kabelreb, Kabelrum Kabel
Kaas, Kaars eller Kos, n. i. ERor fl. Gee J * rives rigtigere med Kg. ig

KEE KabefanÉer, n. ſ. pl. [I gemeen Talebrug]
Kaas (en) n. c Et wodſt Man paa Planten fyemmelige Friere, Beilere Smug. . Hun

J Spica venti Linn. Flor. Dan. Har fine Kabelanker. (Langebek)

53.

Kaaſegras n.f. "En Art Lovbefod⸗ Alche- Sabelaring Cm) am. £ i: SEEST

Kaafer, ———— Kaabegræs. (vertical) ſtaaende⸗ Ruller, for at viſe Sar

—& Koſter, n. ſ. plur. Smaa Hobe — fri for emner, t e kker T
af Qbiſte og Grene, form falde i Braater i tlarfeifing (en) n orte Stpkter 200;

i ⸗

Norge, og brændes til Aſke; hoorudi fade] flettede af Garn, ſom tages af Ankertovet

Rag. (Bruͤnniche) — og ;Rabelaringen naar Unteret Rat lettes.
Kaaſt eder Kok Cen) n. ſ. Et viſt Antal Cowenern)
Bord, ſom af cen Mand ffæres paa Saven, Kabelaup, n. c Et norſt Navn" paa Plan⸗
"åg udgjør 3000 Stykker. En vis Mængde! ken: Alimindelig Lovetand, Leontodon
Kulved, almindelig 5 Alen lang, ſom ij Taraxacum Linn. Flor. Dan. 374.
Neorge hugges til Milerne, og med Rod Kabelei eller Kabeleie (en) n. ſ. Navnet paa
enden: krydsbdiis opfægges i Skoven til tre! Planten En ng. Kabeleie, Caltha paluſtris
Alens Hoide. Af flere ſaadanue reiſes Kul⸗ "Linn. Fl. Dan. 668. (IJ Salling⸗ Land

milen. Bruͤnniche.) Kablinger.) Den Urt europceiſt Bolle⸗
Kaaſter., a. ſ. plur. See Koſter. dkager (Trollius europæus Linn. Fi.
Kaat (et) m. ſ. Et lidet Sammen Set hoi. Dan. 133) bærer ogſaa dette Navn.
Gilſes og Hallagers Ordſami.) Kabelgat Ce) n. ſ. laf Kabel og Gatj Det
z. Savnet paa en Svampeart, Boletus fube-! ; famme ſom Kabelrum. we
roſus. Copogr. Journ. for Rorge 14 H. Kubelſlager, v. a. imperf, kabeiſlog, ſup.
S. 68.) Ekabelſlaget, kabelſlaaet Caf Kabel og
Kache (én): n. C See Kove. 7", |: flauer.J Slaaer Tovverk ſaaledes, ſom
Kabale (en) n. C. See Cabale tit Ankertob er brugeligt, hvilket beſtaaer
Kabaleie/ n. ſ. (Urt.) See Habeleie. | afg Totter, iftedet for at almindeligt Toys
Kabbe (en) n. ſ. [Norſt.] Joverk ſlaaes af tre.
1. En tyk Kiavle eller Tommeſtok (Landh. Kabeltegn (et) n. ſ. Et fore Stykke Tod,
S. Str. 2D. S.652.) hvis Garn ere adſtilte eller opplydſede;

. 8). Et lidet Stykke Træ med tre Huller i, af item: et Redſtab, der til Skibs bruges til
hvilke det Mellemſte er giememdraget med| at reengisre og aftsrre Daækket. Derfra
et Stykke Tov, ſom bræges til at holde Sei overfsres Ordet til det lidet Redſtab, hvor
lets nederſte Deel faft til Maſten. (Strsms med Kridt afviftes ved Spillebordet, og ud
Sondm. S. 408. tales da ofteſt Kabtegn.

Kabe (en) n. ſ. Er Tegn, fom fættes i Ind⸗ Kabepenge (en) n. f. Collect. [af Kabe og
føb til Havne, for ar Skibene ei ſtulle løbe - Penge.] Afgift, ſom betales af indſeilende

EEG EN EET Eee RR REE HERE ENE

paa Grund; og (efter. Langebek) beſtaaer/ Skibe, for de £ en Havn eller et Imisd .

ma J Ke 9
udlagte Saber. (See Nefer. af 23 Junii Kogler, vin. imperf. koglede, fup. keg⸗

1792 og 29 Aug. 1796.) | (et. (So. kaͤbbla, Edra, af Kæge elle
Kabinet (et) n. £ Gee Cabinet. kogler. Ørnges næften altid fom et v.
Kablaken. See KaplaÉen. ” neutro-pall, See Fiævler.] Sfiænder,

Kabler, v.n. (Ssvæfensord.) See Kobler. bruger Mund, mundhugges, fremfører
irere em) — det Hollandſte Kabel- unvrrig Snart. lt Fægie oin ingen Ting.
å . eg vi e kogles længere med dig, e
Kablinger rn. ſ. (Plantenavn.) See Ka! kagledes nopbørlig underveis. Altid Gar
. | de noget at Tægleg om. .
Kabrete (en) n.f. [Rorg af Kake (Kage) fam:
mentrukket Ka og Brete, af — Et Sægler (em 4. af v. Fægler.] En, ſom
Slags tyk Velling, der bruges ligeſom Kaegleri (et) n. f. Det ſamme ſom Kaglen.
Moyseſebrum, deels for fig, deels iſtedet for! Kokker, v.n. See kickker.
Sumt til Rug⸗ eller Havrekage. GJenſens gæfen, adj. See kiclen. |
—— Billes Beſtr. over Sillejord gelver, J. n. imperf. kaund , ap | fæl
Kabuds (en) n.f. See Cabuds. vet. Af Salo, .Angiol, caféan. Germ.
Kabudskaal Cen) n.f. Sce Cabudstaal. kalben, Eålbern.] Fader, faaer Kald;
Sabps eter Kabyle Ce) mt. Sub, IS om ven, og af Søgere om fer Snr
fa. Belg. Kabups.] Gee Cabysſe; men bet i Mat. Gee Falver. ' .

ſtridves rettet med K. Deraf: , , |
Kabyskiedel Cen) n. £. pl. Kabyskiedler. En Kælvetid (en) n. ſ. "Det ſamme, ſom Kal⸗

ſtor Kobberkiedel, hvori Skibsmaden koges.
Kabysror (et) n. ſ. Gt Jernrør, fom gaaer Kæmme£am (en) n.f. [af fæmmer og Kam.J
op fra Kabysſen paa Dakket, for at lede En Kam med tætte Tænder, til at fæmme

| med, forſtiellig fra Redekam.

Asgen ud. ,
Kadet (en) n. f. See Cadet: Kæmmelfe ) en n. f. [af femmer] Giernin⸗

Kæde (en) n. f. (catena,) See Kiæde. Kammen f ningen at fæmme. (Langebek.)
Kæde (en) n. ſ. obſol. [af kaad. Sv. fåte.|Kæmmer, v. a. imperf. kemmede, fup.
Ygland. kæti, af kåtr lætus.J Kaadhed,, fæmmet ſaf Kam. Sv. kaͤmma. Angloſ.
Lyſtighed. ”Liden Kæde gisr flor Skade.“ camban. Germ. kaͤmmen. Lat. comere, af
Vedels Tragica S. 131. ?”?Wig driver! xom4, coma.]
ingen Lyſt eller Kæde til denne Neife.”ir. Neder Haaret med en Kam. At Fænime
Clansfens n. $røn. S. 651 og 737. - Det| Haaret op, tilbage, ned i Panden. At
gamle Ordſprog: Fattig Mands Kæde| kamme en Parpyk. At kœmme Heſtens
haver mangen Ulæde 2; »naar den Far]! Man. At femme fig, rede fit Haar.
tige faner Glæde, veed han ei at ſtikke fig| Figurligen: ”Men ftrar med pindet Haro
deri” (Moth.) (Ordet er endnu brugeligt| de mavre Klimper Fæmmer.” Virg. Georg.
i Fyen.) . . af Navn S. 6. J almindelig Talebrug
Ræge (en) n.f. [Sv. Keke. Cambro Br.| ſtielner man imellem at Femme og vrede;
Ceg. Belg. Kaek.]) Hores undertiden ij det førfte (feer med en tæt Kam eller Kem⸗
Almueſproget iftedet for Kiceve. mekam, for at renſe Hovedet; det ſidſte
Ræger, v. n. obſol. [af Kæge.] Gætter Ho! med en viid Kam eller Redekam, for at
vedet frem. ” bringe Haaret i Lave. Katten figes at Fæm-
Ræglen (en) n. ſ. [af kegler.) Gierningen| me fig imod Regn, naar den med Foden
at fægle; Den Kaglen ſik aldrig Ende. 5 ſtryger fig over Preue. (Moth.) Han er

0 Kem 17 gem
faa. fum, ſom Fruer havde kemmet— — offentlige Udgifter udredes, og ſom Kem⸗

hans Haar. Ordſp. hos Langebek. neren foreſtaaer. |
2) At Femme Uld, ar rede uld med en ſaa⸗ Kæmneri (ert) n. ſ. (af Kemner) Det ſam⸗
faldet Udkam. me ſom Kæmnerembede. (See d. Lov

3) Figurligen: at prygle, give Hug. At —-2—21)
fæmme een af. At kamme eens Lokker Kæmning (en) n. i. [af fæmmer.)

tilgavns. At tæmme cen med Borgftuefam| !. Gierningen at kamme.
o: fare med Haanden i Hovedet, ruſte iſ2 . Den Gierning at foie to Stykler Træ i hin⸗ |

ne (Moth.) anden. (Moth.)
, At foie et Fodſiykke og en Tværfod i hin⸗,Kaœæmningsverk (et) n. ſ. [af Kæmning
t anden; coagmentare. (Moth) J No. 2 og Verk. See v. femmer 4.] Bieb

5. Kemmer efter, fæmmer igien, fæmmer| keverk i en Bygning, ſom er. fæmmet eller
paa ny og med mere Omhyggelighed. Bar:| fældet fammen. (See Vedels Saml. om i;
nets Hoved mage endnu engang kemmes Agerd. 4 H. S. 127)

efter. Kæmpe (en) n.-f. [af Kamp. Sv, et Germ. i
6. Kæmmer igiennem, kommer ret til Bunds, ant. kaͤmpe. Isl. kappr pugil. Anglo.
til Hovedbunden. Cempa. Belg. kamper. Lat. B. Campio.
. 7. Kæmmer om, fæmmer paa ny, gienlaer Angl. et Gall. Champion.]

Kemningen.
I. En Stridésmand, En, fom i gamle Dage
8. Kæmmer ud eller udfæmmer, reder gif i Kamp med en anden eller drog i Krig.

. Daar; fom far været flettet, eller paa ans), andig Karl. De hk
den Maade fammenfølet. At komme fin ret et Kampe, fløes "om * vpperlig .
. Pio ud. Ar gane med udfæmmet Haar. Mand. (Moth.) Han fan lære Kæmper F
Ye. kemmer frem. At femme Haaret ud| . Myg at værfe, figes om en brav Soldat. Å
t Anſigtet. (Geoth) Alle Kæmper falde ſeierlos 4;
Kæmmer, Kæmmerer, Kæmmererer, os⸗ (5: de have ei godt af Seieren, fom vindes HL.
faa Kæmner, og i Coldings Etymol. lat. efter deres DSd), et Ordfprog hos P. Lolle. | *
Kemler (en) n. ſ. IAf Lat. B. cameraritus.| Disſe to Ordets Bemarkelſer, ſom be⸗P
Al. chamerer. Germ. Kaͤmmerer. En! gyndte at forældes, have nyere Digtere igien 4,
Embedsmand, ſom foreſtaaer en offentlig,/ optaget.
dog ikke hele Statens Kasſe, eller en fyrfte| 2, En Jette, et overnaturlig ſtort Mennefte.
lig Perſons Hofſtats Kasſe, ifær den, . der | (JI denne Bemarkelſe, ſom det ogfaa har i
har med en Kiobſtads Indtægt og Udgift at! de flefte Sammenſætninger, er Ordet nu
giøre. Kammer ved Hreſunds Toldkam⸗ meeſt brugeligt.) Det er en Kæmpe af en
mer. Dronningens, Arveprindſens Kam "Kart, figer man i daglig Tale om et meget
merer, Byens Kæmner. heit Menneſte. |
. Deraf de fammenfatte Ord: 4. Kæmpe kaldes paa Fioringfarerne, et vitt
Kæmnerembede (et) n. ſ. En gemners Slags ſondermorſte Fiſterbaade, Siderne J
Beſtilling og Forretning. af Fartetets forreſte Deel. (Stroms Sond⸗
Kamnerregnſkab (et) n. f£. Det Negnftab,| mør 1D. S. 402.) — |
fom en Kæmner til visfe Tider maa af—5. I Gammenfætning bruges:
lægge over Byens Indtægter og Udgifter, |Kæmpeæt (en) n.£L En Slægt af Sem
Kemnerkasſe (en) n. f. [af Kemner og per eller Jetter, Jetteflægt ; tt. Herkomſt af
Kasfe.]" Den Kasſe, hvortit Byens Skat⸗ Kæmper. Disſe Folk troede man var af
ter og Afgifter indbetales, af hvilke dens Kæmypeæt.- ”Fra dem allene, flammer du

Kæmpeagtig, adj.

Koœm

med din Kempecet.“ Hhlenſchl. nordifte

Digte S. 68.

Som har Egenſtaber
tilfælles, Gar Liighed med Kæmper.

Kæmpeanfald (et) n. ſ. Et meget heftigt
Anfald, hvorved overordentlig Kraft an
vendes. ”Anfpænder en Stat fine Kræf:
fer, da maa den anden fætte fig i Stand
til at udfolde Kampeanfaldene. "(Tyge
Rothe.)

Kæmpeart (en) n. ſ.

1. Det famme fom Kæmpeflægt.

2. Kæmpers Natur, Væfen, Egenſtab eller

Sædvane. (See Art. No. 1, 2.) *Hvis
Gan fulde Kroppen røre, ſtion, men faft
af. Kæmpeart? Ohlenſchlagers poetiſte
Skr. 1D. S. 152.

Kæmpearm (en) m. ſ. En Kampes Arm,
en ufædvanlig flor og for Arm. "Hvad
fones dig vel om dit Gæde paa Jari Ha:

… Fong Kemprarm 2" Ohlenſchl. nord. D.
S. 25

— (et).n. ſ. [See Kæmpe,
Ro. 4.] Det forrefte Baand i et vig Slags
norſte Baade. (See Stroms Sondmoer
ID. N. V. S. Skr.. N. G. I S.
223.)

Kæmpebeen (et) n. ſ. Been, ſom Gave!

tilført eller troes at Have tilhørt en
Kampe.
Kæmpebegravdfe (en). n.f. See Kæmpe:

Sæåmpebillede (et) n. ſ. Et Billede i Kem⸗
peftørrelfe, et colosſalſt Billede, en Colos.
(Langebek.) |

Kempeblod (ef) n. ſ. Blod af Kæmper.
Figurligen om den Modiges Blod.

Kæmpebog Cen) n. £. En Bog om Kam—
per. Saaledes benævner P. Syv Kaem⸗
peviſerne. (Getænfninger over det cimbr.

" Sprog 6. 8

| 7.)
Kæmpebryft 8 n. ſ. En Kampes Bryſt,

et ſtærkt, kraftfuldt Broſt. ”Hvo der far

ſtterke Arme og mandigt Kæmpebryft,”

Ohlenſchlægers nord. Digte &. 71.
Kæmpedrift (en) na. ſ.

B'ar

Kom II
1. Heltegierning, Heltedaad, gamle Heltes
eller Kempers bersmmelige Bedrifter.
WMoth.) | .
; En faare mægtig Drift. |

Kæmpedysfe (en) n. ſ. En ſteenſat Jord
hoi, hvori en Helt eder Kempe ligger bes
graven: en. Kempehoei/ Kempegrav. (Lan⸗
gebek.)

Kæmpefæring (en) n. ſ. Et Slags norſte
Fiſterbaade med tre Par Aarer, ſom bru⸗
ges i Sondmor. (Stroms Beſtr. over
Gøndmør I D. S. 400.)

Kampefied (er) n. ſ. Der famme ſon Kem⸗
peſtridt. *Langlivet Heftefrop med Kem⸗
pefied fremſtrider.“ (Sortrup.)

Kampeflue (en) n. ſ. Er Slags Flue af
ſort Farve med glindſende Hoved, ſom er
den ſtorſte af alle bekiendte Arter. Muſca
grofla Linn. (Wads Cuvier IL, S. 286.)

Kæmmpefor, ad). Som far en overordent⸗
lig Forlighed, ligner en Kæmpe. (Overſ.
af Don Qbixote Com. 1. &. 158.)

KæmpefolÉ (et) n. ſ. Et Kol, ſom bes
ftaaer af lutter Kæmper; figurligen i den
hoiere Stiil: et ſterkt, tappert, mandigt
Folk. Norges Bonder er er herligt, tros
faſt, tappert Kempefolk.“ Ohlenſchlæ⸗
gers nord. Digte S. 250.

Kampegang (en) n. CGang, ſom Kem⸗
per pleie af gane, fom pasſer fig for

- Kæmper. |

Kæmpegræs (et) n. f. Dette Navn tillægs
ges i Norge Planten Phleum pratenſe
Lion. J Iylland kaldes ſaaledes den Urt
Plantago lanceolata. Flor. dan. T. 437.
(Ravbns Flora 1D. * 642.)

Kæmpegrav (en) n. Et Sted, vor
man i Oldtiden lig begraver Krigere og
Helte; og. da disſe troes i Storrelſe og
Styrke at Gave overgaaet vor Tids Mens
neſter, et Sted, Hvor en Jette er bes
prøvet. See Kæmpedysfe, Kæmper

gl

Kæmpehaand Cen) n. ſ. En Kampes
Haand, en. ufædvanlig ſtor og ſtark

Haand. ER .

Kampekarl (en) n. ſ. En hoi, ſtor og ſtærk tes at have bygget. Dette Navn far man

12 Kem | Kam

Kæmpehandel (en) n. ſ. Sæmpers Daad Kempeliig, ad). J Storrelſe, i Skabning,
og Bedrift. i Mod og Kraft, liig en Kæmpe. (2ans

Kempeheire (en) n. ſ. Navn paa en Græs) gebek.) .

art, fom voxer meget hei. Bromus gi-| Kæmpemæsfig, ad). eiig en Kæmpe og en
ganteus Linn. Kempes Joræt og Gierning, pasſende til

Kempechoi (en) n.f. En Jordhøi, hvori; en Kæmpe. |
eu Sæmpe'ligger begraven. See Kem⸗ Kæmpemand (en) n.f. Kaldes paa de
pedysſe. føndmørfte Fiſterfartsier den Mand, ſom

Kampehoi, ad). Hoi, ſom en Kæmpe, fivder i Kemperummet (fee dette Ord),

overordentlig hai. (Langebef.) . og fører de fværefte Aarer. :
Kæmpehøide (en) n. ſ. En nalmindelig Kampemod (et) n. ſ. Mandigt og ubsie⸗
Legems side, fom man tænter fig den] ligge Mod. ”Urofteligt ſom Skibet ſtod
hos Oldtidens Kæmper. (Langebek.) hver Gsemands Kæmpemod.? (Sander).
Kæmpeild Cen) n. f. J den hoiere Gtiil:! Kæmpemusling (en) n. ſ. Et Slags Mus—⸗
fyrige Mod og mandig Tapperhed, fom ling, der er det” ftarfte af alle bekiendte
findes hos Kæmper eller hos et fraftfuldt| ' Skaldyr. Chama Gigas Linn. (Cuviers
Folk. ꝰDu ſtalſt et finte Rorges Kæms Dyrehiſtorie af Wad. 2 D.S. 68.)
peild, med dine fromme vaade Drømme! Kæmpemuur (en) nm. ſ. En overordentlig
ſtyer. Ohlenſchl. nord. Digte S. 352. ſtor og ſterk Muur, ſom Kæmper meen⸗

Karl. (Langebek.) ogſaa tillagt Baſaltbiergene, fordi Old⸗
Keompekraft (en) n. ſ. "Gu overordentlig] tidsfagn i nogle Lande har udgivet dem for
Legemskraft, ſaaledes fom Kæmper eller et Verk af Jetter eller Kæmper. (Ge
Jetter have den. (CI. Frimanns poet. Bruͤnnichs Mineralogie &. 108.)
Arb. I. S. 70.) Kampenod (en) n. ſ. En for Nød, fom £i-
Kampekrig (en) n. f. Yettefamp , Jetter⸗ brugesſtil et Slags Drengeleeg. (Moth.)
neg Strid og Kamp med Guderne, hvor⸗ Kæœmpeplads Cen) n. ſ. En Plads, hvor:
om fortælles i Oldtidens Myther; i XL: pan der kempes, Kampplads, Valplads.
mindelighed en Krig, Hvor begge Parter Kæmperaft (en) n. ſ. En Kæmpes Ref;
ſtride fom Kæmper. (Langebef.) it. en Roſt ſterk fom en Kempes. ”Jeg
Kempekrop (en) n. f£. En Kæmpes Lege! horer Kæmpereft” P. Gpvs K. V.
me, en overordentlig flor Krop. E. gri| S. 51.
manns poet. Arb. J. 26.) Kamperum (et) n. ſ. Kaldes i de Sond⸗
Kæmpelængde (en) n.i. See Kæmpe morſte Fisringfarer eller Fiſterbaade det fis
hoide. forſte Rum i Torſtavnen, fom er Sms JE
Kampeland (et) n.f. Et Sand, fom man! pen narmeſt. (See Kæmpe, Ro. 4.
i Fortiden troede at beboes af Kæmper og Stroms Søndmar I D. &. 402.)
Jetter; i Almindelighed et Land, ſom be! Kæmpefæd (en) n.f. 1. Det ſamme fon
does af et ſtridbart og tappert Folk. Kæmpeæt. i
Gienſvarte ſteerken Jette, jeg er fra Det ſamme fon Kæmpeftit.
Kæmpeland.” Ohlenſchlægers nord. D. Kæmpefæve (et) n. ſ. Kaempers Opholds⸗
S, 27. ſted, et Sted, Hvor ſtore kraftfulde
Kempelav (et) n ſ. Et Lav, ft Samfund, Menneſker bygge og boe. *Hil dig mit
en Forening af Kemper. Han ſtal ei Fodeland, navdukundigt Kæmpefæde?
fedes Indgang i vort Kampelavo. ” (2%. But.)
(Grundtvig.) . | Kæmpefæder, n. ſ. pl. Sæder og Leve

fem

muaade, ſom anftaae en Kæmpe. *Da
Martis danſte Flok med flolse Kæmpe:
fæder.”” (Gorterup )

SKæmpefal (en) n.f. En Sal, Hvor Kæm⸗
per opholde fig. Moit fraaler i ſin Lue
den lyſe Sæmpefal.” Oblenſch. nordiſte
Digte S. 4.

Kæmpefiel Cen) n. ſ. En ſtærk, mandig
Siel, Helteſiel, Heltegnd. PHigk glæde
Seierfader din Sæmpefel.” HOhlenuſchla⸗
gers nord. Digte S. 423.

Kæmpeffare (en) n. ſ. En Flok eller Skare
af Kæmper.

Kempeſtridt (et) n. ſ. Store Skridt, ſom
blot Kemper kunne tage. Figurligen:
Stor og udmaerket Fremgang i en Ting.
Dette Land far giort Kempeſtridt i Op⸗
Spéuiug. ”Den Bane, fom med Kœm⸗
peſtridt du gif.” Rahbels Tilſtuer I.
S. 239.

Kæmpeffygge (en) n. ſ. Styggen af en
affielet Kæmpe. Der en gammel Kæm-
peffygge vig i Natten ſtrider ben.”
(Grundtvig). .

Kæmpeflægt (en) n. f. Det ſamme ſom
KRæmpeæt. "Ale Kæmpeflægters ældfte
geg Baggeſens bland. Digte 1807.
S. 27

—8 (et) n. ſ. Et vældigt Sag, |

fom en ſterk Mand fan give.
Kæmpeflag. (Moth.)

Kæmpeftær i, ad). Stærk fom en Kæmpe,
fom far, overordentlige Kræfter. ”Den
Fæmpeftærfe Stud? (Virgils Georg. af
Mavn S. 57.) 7 Inden Fieldets Bolde de
voxe fæmpeftærte? Ohlenſchlesers nord.
Digte S. 32.

Kæmpeftamme Cen) n. ſ. en Stamme eller

Slagt af Kemper. Eblenſchlagers nord.
Digte S. 65.)

Kæmpeftene, n. ſ. pl. Saa kaldes oder⸗
maade flore Stene, ſom findes paa Mar:
ken. (Moth.)

Kompeſtorrelſe (en) n. i. Odverordentlig
Legemoſtorrelſe, Storrelſe ſom en Kæmpe.

At ſlaae

Koœm 13
Disſe Folk troede man var af Kampe⸗
ſtorrelſe. >
Kempeſtotte Cen) n. ſ. En overnaturlig
ſtor, kolosſalſt Billedſtotte. (Langebek.)
Kampeſtrid (en) n. ſ. Strid imellem Kem⸗
per, Jettekamp, Jetteſtrid; it. en Strid,
der fsreg med ſtor Mandighed.
Kampeſtyrke (en) n. f- En overordentlig
Legemsſtyrke, ſaadan fom man tillagde
Kemper og Jetter.
Kæmpefundhed (en) n. ſ. En meget ſtærk
og darig Helbred, ſom taaler mange Stod.
(Todes ſamtl. Skr. 1D. S. 135.)
Kæmpefværd (et) n. ſ. Er ſtort Slagſdard,
fom Kæmper brugte i gamle Dage.
Kempetider, n. f. pl. De Tider fordum,
da der gaves Kæmper eller Jetter.
Kæmpetro (en) n. ſ. Tro, ſom egner Kem⸗
per eller et mandigt og ſtridbart Folk.

Kampetroen, fom Norden ſelv far av⸗

let.” Ohlenſchl. nord. Digte &. 373

| eee (en) n. ſ. En mægtig uimod⸗
fiaaelig Kraft og Valde, liig Kempers.
"Raturen i fin Kempevelde.“ Bagge⸗
feng Sienganger S. 131.

Kawmpeverk (et) n. ſ. Egentligen ef Verk,

ſom har en Kampe eller Jette til Ophavs⸗
mand; figurligen: et Verk, ſom frævder
fvær Moie og ſtæerke Kræfter. ”Du har
jo engang dog paataget dig det Kempe⸗
verk, at vange over Landet.” Ohlenſchl.
. poet. Sfr. 2 D. &. 352.

Kempevers Cer) n. ſ. Det ſamme ſom
Kæmpevife. (Moth.)

Kampeviis (en) n. ſ. Kempers Viis, Maa⸗
de, Skik. Adverbialiter: paa kœmpe⸗
viis 2: ſom det egner Kæmper, ſom Kam⸗
per have for Skik. (Ohlenſchlægers nord.
Digte S. 84) .

Kempeviſe (en) n. ſ. plur. Kempeviſer.
Viſe om Kæmper og Helte. J Beſynder⸗
lighed benævnes faaledes den Samling af

tohundrede gamle danffe Sange, foort
meget forekommer om Oldtidens vældige
Mænd, Kæmper og Krigere, forſt udgivet
af A. S. Vedel, fiden forøget af P. Spy,

14 Kær | i Ker

Kampleeg, Strid Hhlenſchl. nord. D.
&. 173.

Kaphoi, ad). Caf Is kapp, contumacia, eſſer
képpr, tumor, og hoi,] overmodig, n6es
ſom fan fordøie alt. »At mangen Kæme!| ſteden, næsviis. Han er meget fæpfsi i

pevom lykkeligen tvinger en Spife.” Co⸗/ Munden. Hans Lytte har giort Gam kœp⸗
deg ſamlede SÉr. 1. S. 136. hoi (ſiges og kophoiet.)

Kampevoxren, adj. 1. Som har en Hside,|Kær (et) n. ſ. pl. Kære. 5381. Xiorr, Kiar-

fiig en Kempe. 2. Gom har faaet flor! myra. So. Kaͤrr. Nor Kjærn. J det

- møg tilſidſt af Abrahamſen, Nyerup og
Rahbek. | |
Kæmpevom (en) n. J. Figurligen: en me:
get feed og tyk Bug; it. en ſterk Mave,

- Kraft. Kæmpevorne Rafioner. nordlige England Carre] En liden Sump
Kampen (en) n. ſ. [af v. fæmper.] Kamp.! eller Moſe, et ſtileſtaaende Vand, enten i
" Gierningen at fæmpe. | en Eng: eller Mark, eller en Landsbye, hvor⸗

Kæmper, v. n. et a. imperf. kempede. fup.| af Gadekær. At udtørre et Kær. Dette
kempet. [Af Kamp] Sv. kaͤmpa Angl.| Kær er fuldt af Frser. Vandet i Kær og
campian. C. Brit. campa. Germ. Edmps| Mofer er ikke af det reneſte.
fen..Saxon. kaͤmpen.) J'Sammenfætning bruges:
1. Brydes, prover Styrke, fægter, firider| Særager (en) n. ſ. En Ager, ſom ligger
med en. anden. Figurligen: ſoger med an| vedet Kær, (Langebek. Moth.) .
… ftrænget Kraft af overvinde en Modftand,| Kærand (en) n. ſ. Et Slags Vildander.
De Fæmpede meget længe med hverandre | ” Ånas paluftris. (Moth) J
… tt kœmpe for Fodelandet. At keinpe imod Kerblomſter (et) n. f£. Et Blomſter, ſom
Sonden, imod. Fordomme. … borer i eller ved et Kær.
2. J activ Bemarkelſe t den Talemaade: at] Særbunfe <en) n. ſ. Norff Ravn paa
kempe en Kamp. Den Kamp var haſtig Planten Aira aqvatica Lina. FI. Dan.
kempett. 4I38.
3. Kempes, ſom et v. n. paſſ. har ſammeſ Kerduun (et) n. T. J 3
Semarkelſe ſom koamper. De vedtoge at|, 1. Et Ravn, form i Jylland gives adfkillige Ar⸗
- Fæmpes med Naverne. At fæmpes med|! ter af Planteſſegten UIdax. (Biborg.)
hinanden. (Langebek.) J ældre Cider brug 2- Uld eller Fon paa disſe Urter. (Moth.)
tes det ogſaa iſtedet for kappes. »Alle Bi| Kereeg Cen) n. ſ. Et Slags Egetraæe.
ſperne reyſte vide om i Landene, oc fem: Qvercus paluftris. (Landh. Selſt. Skr.
pedis med huerandre, huilken der mef fun:| VII. S. 178.)
de formere den chriſtne Kirke.” Hoitfeld Kærflaad (et) n ſ. J Fyen: det forſte
Tom. 1. S. 51. Gras, der om Foraaret flyder ovenpaa
Kæmper Cen) n. ſ. plur. Kempere. En Damme og Kær. KEE NE
Stridésmand, en, form kamper eller fægter Kærføn (en) n. ſ. Det ſamme fom Kær:
. mod en anden. Kæmperne gaae i Krede … Duun. |
med oplsftede Spyd.” (Ewald). Det fin, Kerfro (en) n.f. Det famme ſom Skrup⸗
des undertiden ogfan i Gammenfætninger, tudfe. Rana Bufo Mulleri Prodr. &. 35.
ſaaſom: . | N. Michelſens Calend. S. 97.
Kamperhaand Cen) n.f. En Kaempes eller! Korgræs (et) n. ſ. Græs, ſom voger i og
Krigers Haand. ”Din heie Kæmper | omfring Kar. |.
haand mig ræk.“ Ohlenſchchl. nord. D.| Kærgran (en) n. i. Et Slags Grantræ,
G. 173. Pinus paluftris. (Landh. Gelft. Skr. VIL
Kamperleeg (en) n. ſ. Keæmpers Leg] S. 200,) |

ge | TRæ i 15

Kargrund (en) n. I. En ſumpet, vaad| gammel danſt Bog. See nye danſte
Grund, Moſegrund. (andb. S. Skr. JI.) Magaſin IL
G. 243) Kærer, v. n. obfol. (Sv. kaͤra. Angloſ.
SKærhe 39. ſ. fø, ſom faaes af det Græs, cearian] beflægtet med qveror. Kar hos
der voxer i eg omkring Kær. Notker bemarker accufatio, qverela actoris.
Kærjord (en) n. ſ. Fugtig, fiid Jord,| Angloſ. Car, follicitudo, qverimonia.
Moſejord. (Land. Self. Skr. I. &.225.)| Eee Vid. Seiſt. Skr. IL S. 165.)
Karlilie (en) p. ſ. En Plante, ſom voxerſ1. Klager, jamrer, beklager fig. At fære
paa fugtige Steder, kalmusartet Jris,| fin Ned for En. Enhver karer fn Qvide.

Iris Pſeudacorus. Fl. Dan. T. 494. (P. Syv.) ”Barn kerer at det fonger ſwg
Karmyſſe (en) n. ſ. Planten Calla palu-| og herr ide ; hvad det beyder.“ P. Lolle
ftris..Fl. Dan. T. 422. Fol.

Kærfiv (er) n. ſ. Siv, ſom vorer paal2. —8 forer Klage over, forer til Thin⸗
Bredden af Kær, Moſeſiv. (Langebek.) ge eller for Dommeren. At fære paa En.
Kærtorv (en) n. ſ. Tero, fom graves i! (Tausſens Poſtil. Sommerd. Fol. 254.)
Kar eller Moſer, Moſetsro, Myrerero.| ”Tha ffule andhre „frendther neſt ere kœre
(Giellebels Beſtr. over Holand S. 126.) that for Koninghen.“ Iydſte Lov I. 8. Kære
Karuld (en) n. ſ. Det famme fom Kær; om fang Gierninger, ad hang Gierninger.
Duun. (Skaanſte Lov L 8. 15.) At kœre Huus.

Karurt (en) n. f. fredsbrode. Conſtit. Erici ll. Om det

1. Et Ravn paa Planten Parnasfia paluftris,| blifuer til Tinge Færver,” . Chr. III Reces
Fl. Dan. T. 584. (Cochſens Apotheker⸗ Art. 22. Ut kare Huusfred og Gaardfred.

konſt I. 351.) (Gid. Ulven lod paa Stævne fære, det hang
2. —** kaldes iAlmindelighed faadanne! Gods dj ſtiaalet bort. Reenbergs Skr. II,
Urter, fom vore i eller omkring Kær. S. 19

Kærvand (et) n.f. Det ſamme ſom Moſe⸗Karer 8) n.f. En, fom tærer, en Klas
ger, Anklager.

Kære (en, ſ. [See færer.] J ældre Strif;|Kærefondag (en) n. ſ. [af færer og Sondag.
ter, det ſamme fom Keremaal. ”Som; Sv. Kaͤruſunnudag. efr. Ihres Glosſar.]
ſtaae her nu hof og høre min Kære.” H.! Sondagen for Palmeføndag (Dominica Ju-
Weigeres N. Fos Fol. 13. At give Laft! daica), fordi Jøderne paa denne Dag bes
vs Kære paa noget. (D. Mag. IV. &.18.)! gondte at føre Klager over og yppe Trætte
Oc fane the Koſtether koptes uthen Bonde imod Jeſus.
thens Kære. J jpdſte Lov. III. 44. Cha ær Karling (en): n. ſ. pl. Karlinger. (Efter
Ban nærmær at fære fin Kære ther forræ tvar! den almindelige Udtale Kiælling. Norte
ſæcter. Eriks Siall. t. I.C. 51. Kiærring. Sv. Kåring ener Kaͤrling.

Kæredag (en) n. ſ. obfol. [af færer og Dag.| Jet. Kerla, Kérling, Kelling. Et dim.
En Sognedag, naar der maae færes eller! af Karl, og bør derfor ſtrives Lærling.)

fores Keremaal til Thinge; Thingdag. J1. En gammel udlevet Kone (dog meget ofte

Kærelss, ad). Upaaanket (ſtrives kjerlss, med Tillegsordet gammel.) FEn Kærling
danſte Magafin 6 D. S. 272) ”og lader; fandt et Flaffeffaar.? Reenberg H. S. 266.
ham qvit og karelos for ale” Karlingen drømmer om fin Stav åg Soen

Kæremaal (et) n. ſ. Caf færer og Maal.J! - om fit Drav (et Ordſpr). Karlingen vil
Klage, Klagemaal, Beklagelſe, Anklagelſe, have fin Trettetraad, et Ordſprog hos
At høre Ens Kæremaal. Sielens Kere⸗ P. Lotte. Karlingen æder ogſaa Tvebak;
maal over Kroppen, er Titelen paa en] men det er derefter. Ungdommen vil rafe,

e

16 Koe
ſagde Kærlingen, Hun: ſprang over et
Halmſtraa. Karlingen fiender (befaler)!

fin Son at tage Klæder paa; naar Dagen
er blideſt. P. Lolle. Hvad ſtal Kærling i
Jomfruelav, ſiges om et forftiendeligt Men⸗
neſte i et godt Selſtab. (Moth.)

2. En Kone uden Henſyn til Alder, men i
Danmark med Begreb af Ningeagt. En
fuld gemeen grov Kerling. Hvad vil den
Karling her i Gaarden? Deraf Sammen:
færningerne: Rendekarling, Stodder:
færling, Fiſkterkerling. Stundom "fan
og en Mand af Spøg faaledes falde fin
Huſtrue.

3. I Norge meeſt Kone, ligefrem uden noget
andet Bibegreb.

4. En feig og flet Karl, en Mandsperſon, ſom

befatter fig i Ord eller Gierning med det,

ſom er uanftændigt for hans Sion. Han er en
for Kærling.

Sammenſatte Ord med Karling:

Kærlingagtig , ad). qvindagtig; den eller
- Det, fom ligner en Særlings Adfærd, i Be
mærfelfen Ro. 4, eller pagfer fig paa Kær:
linger. Han er fan karlingagtig i fit
Bæfen. Deraf:

Karlingagtigen (adv.) Han bærer fig kœr⸗
lingagtigen ad.

Kærlingagtighed Cen) n. ſ. Den Egenftab |
at være færlingagtig.

Karlingars (en) n. £. En Karlings Bags
ende. Man gisr en god Ring af Kær
lingars.

Karlingbor Cen) n. ſ. Modvind baade paa

Hen: og Tilbagereiſen.

Karlingekruus (en) n. ſ. Saaledes kaldes
Planten gunl Kokande, Nymphæa lutea,
Flor. Dan. T. 603. formedelg ft kruus⸗
dannede Frohuus. €

Kærlingipræft (en) n. ſ.

I. En Præft, Karlinger gierne gide hørt.

2. En, ſom teer fig i Tale og Adfærd, ſom
en Kærling No. 4.

Karlingfabel (en) n. ſ. pl. Karlingfabler.
Sludder og Fabler, fom fortælles og troes

Koee |

af lettroende og overtroiſte gamle Kar⸗

linger.

Karlingfias (et) n. ſ. Utidigt urimeligt
Spog, en Ting, fom intet er værd.

Karlinggraad (en) n. ſ. Hyppig, utidig
Graad, ſom naar Karlinger give fig til at
flebe; item i Almindelighed en utidig upas—⸗
fende Graad. Hvad flal den Karling⸗

graad til? ”Jeg engang bliver feed af
faadan Karlinggraad.“ Peder Paars
2 8. 365. (Udg. af 1772. &. 151.) .

Kærlinghofte (en) mn. £. En idelig Hofte,
ſom Lidet eller Intet ophoſtes med.

Kærlinghytte Cen) n. ſ. En ringe usſel
Hytte.

Kærlingjernhat (en) n. ſ. Den, form brou⸗
ter af fin Manddom, og er dog i Giernin⸗
gen feig. (Moth og Langebek.)

Korlingknegt (en) n. £. Et forkielet ungt
Menneſte.

Karlinglatter (en) n. ſ. En gammel Kones
Latter. Korlinglatter endes gierne med
Hoſte. Ordſprog.

Karlingmand (en) n. ſ. 1) Eu kiærlingag⸗
tig Mand; 2) en Mand, der lader fig lede
af fin Kone (vir uxorius.)

Kærlingmancer (en) n. ſ. Maade af bære
fig ad paa ſom gamle Koner.

Karlingmund (en) n.f. Stsiende, ſtiel⸗

dende Tale, efter gamle Kærlingers Viis.
Hør hvilken Kærlingmund Han bruger!
(Langebek.)

Kærlingpofe (en) n.f. Bruges ſom et
Skieldsord.

Kærlingraad (et) n. ſ. Raad, ſom gamle
Kærlinger give; Lægemidler, ſom givet
efter gamle Koners Raad. ”Dog blev
hun hiulpet ved et ſaadant Karlingraad.
Peder Paars 2B. 26.

Karlingras (en) n.f. En afmægtig Be⸗
vægelfe (Moth)

Karlingrok (en) n. ſ. Navnet paa Planten

Skov⸗Heſtehale, Equifetum fylvaticum
Linn. Flor. Dan, 'T. 1182. Heftefivel
Strsms Sondmor 1Vart &.87 og Viborgs
Pantenavne &. 205.

Ka . Ko r7

erne Gay a. f Det ſamme fom Senere (er) J En Met erneuu⸗⸗
— rea maxima n

Karling⸗ſadder⸗ ſnak⸗ favalder: Audder Karlinger, v.…n. —5 — Færlingede ef

(en) n. f. Tale, Snak, Dom, Mening, Kærling.1

ſaadan fom Tun egner og anſtager gamer. Bruger Mund, mundhugges. St flade os

Kerlinger at fomme frem med. Loſt Ker⸗keerlinge om ingen Ting. (Langebef.)

lingeſqvalder og Landefabel. IP. Paars 2. Kieler og er utidigen nenſom. Ar :færs

S. 166.) Fan bad: fam iffe troe paa! linge for et Barn, er reent ar fordærve der.

oa "Bas Dre « P. Paars 2 B.|- Der er færlinget for meget for Gant, da

verſ. af Saro af 1610. * * ide. g
rmesſe. See K|irkemedfe
Særlige cm) høg mg Kæp, ſom gamle Kerre (en) n. dn Gee Karre, ſom f Bram
. den er det famme Ord.] En liden Vogt
Rq insiand (en) n. ſ. paa Norſt Kiærring: | Paa fo Sint til at trættes af en Heſt eller eg
: nd. fi

ax. Øn fang Mettneffetarid med em ſmal Hals iRerrdes (0) er et fee, fom fsres pas
— Zenderne tage denne Form hos gamiej en Larre, fom er faa ſiort, at det fan fores

2. —— Lotus Linn. l: ——

3. Navn paa Planterne: almindelig Kæerſinge .
tant Lotus corniculatus Linn. Flor. Dan. i — ml beer gab ære en & erbe påe
"Tab. g9r, Engeiſt Visſe Geniſta anglica! 2, Det Saar. eller Judfuit *

" Flor. Dan. Tab. 619 og afmtudelig Baarr| "fer føre Gigte van et Gee —E

vvpſt Primula veris. Fl. Dan: Tab. 433. riets brandene —* — ab⸗

4. Bær paa forſtielligbladet Vedbende, Flede- 9%" då 7
ra Hlelix. Flora Dan; Tab. 1027. ærvefto (em) n. 1. Cu Grof, doorrag man

SKærlingtant (en) n.£ Cu unyttig, meget flærer Kerver. Da Livets Karveſtok var

Abetydelig Ting eller Omſtendighed / ſom kun fald af War og Dage. ÅBafters Ovetſ. Lu
fan fave Vigtighed for gamle Kerlinger. —WA lagebreve Bortafen.)

Rærlingtarm (en) a.f En udenlandk van EMMA ad). Taftet, ſom Blade.
fet Plante, Smilax herbacea Linn. - ærver, v.a See Farver.” |

Karlingtone (en) n. ſ. Hofte. (Moth.)

Kerlingtoi (et) a. T. Ubetydelige Ling,| indelukke, indſlutte, omgide og Hod, en

Smaating ; ſom Vand ei delymre fig om Fyat.] Forflares af de Fleſte at være en
at lægge Marke til. Jern⸗ eller Kobberhat, brugt af' Krigsfdlk

Kærlingtræ (et) n.f. Det ſamme ſom i Dakke for Hovedet. (Kofod Ander Boer
Kærlingfonetræ, Ceraftium aqvafichm! "Håb. over jydſte Losb. ved Ordet.)

. Lin. (Roth.) Katte (en) n. ſ. [Sv. kaͤtte, cu ge nae, leciam
Kærlingunge (en) n. ſ. Et forftetet: og Ube £ feptum in ftåbulis. Ch Ihre Gloſſar.

opdraget Barn. unde Ååftta, includere.] er aflukt Rum,
Karlingverk (er) n. 1. Det ſamme fom et ſarſtilt Juadeiutke. »Bedre er det at hade

Karlingtoi. faa Gviin hiemme i Gaarden, eller i em.
Kærlingviis (en) n. f.-' Særtingftik. Brus) dertil indrettet Kætte.” Vedels Gaml. om

ges ſom adverb. Paa færlingviis. Agerd. I f. S. 53.
— Kærlingvoren) ad. Det ſamme ſom Færs|Kætter Ce). n. C Gee Kietter.
lingagtig. (Krafts Pol. S.94.) Fever, v. n. imperf. kœovede/, fup. kevet.

8X

Keteihod (en) n. ſ obſol. laf at ketta at

" Ragedeten form —R en Orn el. ter… Han fan hoerken kagle elle
Pande. WXgO: han duer fif ingen Ting.
Goyegide (et) n. f. Blandt orme et! Kagter .(en):n. 1. Caf. kagler Ro 2

1 Giide, Hoorved ſpilles om en Kage. | Sladdrer. (Moth)

: Ragektifter (et) n:f. Det; ſom Bierne! Kaglert (et) n. £ laf kagler plor.. i
ſamle, naar de dogge og ſeſte Sagerne é tier. ———— Hiadder
deres Kuber. der, Brouten.

sagen Cr) nm, f. Saat dae kalbee iſ Kagſteen, Kagſteygem E⸗e Kag
7. Sæt En, ſom gierne gider ſpiiſt Sage. Kahn (en) n. ſ. (tyde) Gruͤte Kahn,
Van er vet en Kagemund . Tommer og, Syæder opført Skiul,

Sagen tetn. £ Taf Bemert. Ro. 2 afl: paa: Muur effer Klippe over Gruben
Kage] Bruges figurligen om Maden :| Aabning — wed —— af
: fanfom € den Talemaade; det lrever Ka⸗ fg

ii goftedet. (Langebek) vet ord. cBrunaiche eet

— Kagefrud. Seeo Strud eflep. Struts Kahntte (en). m ſ.. Belg. ——

Kagoe (en) n. ſ. [Isk karré. Sved. et Norv. (fee af Koie og Hyiie, og ſteives
"fagge og Pal" Angl. Cag. Galio Cfque. ] crigtiere med. KS

fi Er lider Tonde en Bimpet. (Rey En] 5. Et Varelſe dageftei Skihet. AT
Botte eller Spand til at giennemtørre: Bas). An Et Telt, et Vanlun. "Bar. udi |

rer i. For Er. Meelkagge; tsem en Dree⸗ hntteder,” 2 Moſe B. 3% 10 [H.
fiaſte: (Fee Pontoppidaus M. Slodſar.) ſen Oſettalſe af af. sepfe Bøger,

Pyeaxegarnet forſpnes oventil med en tom og
lbeiſiyden de Kagger Sirecis Sme: Kahytdreng (en) in. £, Es Dres
opvarter Gfibscapitainer.

8.447.
Rabent! GSeit Kai (én).1. f.:plur. Knigr.… [Holland
2. Et "nabe e — 2 fo en Ferge. Sved. føj ————

— "| Strandbreb, bb
Kagger, * taf Kagge t] imperf, kag⸗ pest, ' lagt eller beflædi
ede, fup get Bliver tykmavet, iſer
Bet dr — omegn Øglienbig; item bliver frugt. Sajab Cen) AN £ plur. Sojatfer NG
ſommelig, laver fit arſen. Gallagers r HB BDR
” tiorffe Or dbo p > - Mabuing t Didten for em eenlig Mar
— * ſon der roes meget hurtigen og brug
Kaglen Cen) n.df. uden plur: af kagler. J nemmelig til. alle haande Fangſt pan.
T. Gierningen at kagle ſom em Hone. Deraf:
82; KFigurlig;: Sladdren, Mundhuggen. Kajabaare (en) nm. C En Aare mel
Kaslen, V. m imperf. kaglede, fup, kaglet. paa begge Ender, oms bruges til at
«Sy: kalla Angl. Cackle. Relg. kackelen. Kajak.
nævnelfen er efter Lyden.) Kajakroer (en) r. Fa En, fonr- ror
mm: Sanensciyps, naar den ſtalb til at lægge! . fan roe en Kajak. Han.er en god 4
: Eg eller har lagt Xg. Honſene kagle allel” r7ber. Der maae følge en Kajakro
ſammen. Hons, ſom meget fagte , lægge: Storbaaden.
fun faa Wg. Kajakſtol (en) mf. Et trebenet €
2. Figurligen: fronter, tafer fore Ord; it for paa en Kajak, hvorpaa Fanger
flavorer. Han kagler altid ſom Hene fort fe Harpunline oprultet og andre
*. Han kagler over fine egne Æg, rebdſtaber liggende. (Fabricius.)
om en VForfatter/ ſom roſer ſine egue Strif; |Køjgputtræ (g) n.£ Melalguca Leu

s

Ka Ka 21
dom, af hois Blade deſtilleres Kajaput⸗2. Bruges i Jpfland af almindelig Mand ifø
ofte. Tochſens Apothekerkunſt 1 D.S. 579.) det for Kakeloyn. Heraf da Kakelmund,

Kaja P utolie (en) n. f. Olie, ſom defilleres| det ſamme fom Kakelooͤnsmund og Kakel⸗
af Sajaputtræets Biade. ſtue, Stue, ſom der er Varme i. .
Kaid ü ge (et) n. ſ. Kaldes i Marſtegnene i 3. Figurlig: Noget, ſom ikke duer (eignelſen

Ribe Amt et SIngd lave ſtraae Jorddiger,, af en ſtrobelig Potte) ſaaſom en Staffel,
der gaae fom en Arm ud t Havet. (Beg et flet og ſtrobeligt Menneſte; item em game
truv om Agerd. i Jylland G. 118.) met og ſtrobelig Heg. Ar ride pan em gam⸗
Kaje Cen) m. ſ. Hæng.nde Worter paa Qvæg,| met Kabel. En doven Kabel, eqvus flri-
verruca penſilis. (Moth og Langebek.) gofus (Nucl. Latin.) En hofſærdig Kakel
Kaje (en) n. ſ. [Norft.] 1. Et Ravn paa! (P. Spv.) Obſ.
Alliken ellen Kaaen. (Stroms Sondm. 4. I Sammenſatning:
1D. 6.238.) Kakelgrube Cen) nmſ. En Grube eller Zor⸗
2. En Hytte. Wufes n. Ordſo.) See Kot. dybning udenfor Kakkelovnsmunden, Bor
Kajen (en) mn. f£. [af Føjerl. uden plur, Gier⸗Aſten og Globen faftes i. (Langebet.) ”
ningen: at faje. Kakelgryde Cen) m £. Et Slags ſmaa rum
Køjer p v. n.'imperf. kajede, fup kajet,do eler furkantede Leerkar; item de Styk⸗
laf Kaa.] Bruges om Allikens Roſt. Alli. fer, ſom Kakelovne hos Bonder fætteg op
ken kajer. af. (Moth.)
Kør, v. a. Cr Skibsudtryk. Kakelpotte (en) m. C See Kakelgryde.
1. At kaje Seilene, er at forandre Seilenes Kakelſtue Cen) n.ſ. Den Stue i Huſet,
Stilling fræ cen Gide af Maften Sif en ank - Hvori der er Kakelobn. Saar man udgaaer,
bert, hoilket fun finder Sted paa visſe af en heed Kakelſtue. (Niels Michelſens

mindre Fartsler. Lagebog 1664. S. 76) obſ.
g. At kaje en Raa, er at "gætte den i en ffram Kakelvarme (en) n. f. Kakelobnsdarme.
Stilling. Skorſteensild i Stuen er bedre end Kakel⸗

Kais eller Kaisgræs (et) n. ſ. Kaldes tnogle
Egne af Jylland den Plante Nardus ſtricia
Flor, Dan. T. 1022. J Sallingland kal⸗
veg Spergula arvenſis. FI Dan. T. 1033.
Vinterkais.

KMaiſer (en) m. ſ. See Keiſer.

Kakadu eler Kakatu, m f. Cec frang Ord.]
En Fugis Navn af Pappegeieflægten fra del
molnttiffe Der. Pſitiacus criftatus. ” (Hor:

nemaunn om Stuefugle S. 31.)

varme. (Riel Michelſens kegedos 1664.
S. 76.) obl . .
Kakelverk (es) m. ſ. Orne, Kar eller ans
Det, fom er øfort af Kakler. (Moth.)
Kakelovn (en) mn. ſ. ISſs. Kakelugn.
. Egentlig en Ove af Kakler, en Grydeoyn
Aller Potteoon; ſom bruges i Bonderſtuer.
%. J Almindeligheb enhver Stueoon , enten:
den er af Jern eller anden Materie. At
lægge i Kakelovnen. Endnu er Kabel.
Kakelak (et) m. ſ. plur: Kakelaker. [Gall] ovnen iffe varm. Han kryber i Kakel⸗
Kakerlaqve) Ravnet paa den Infect Blat. ovnen, om En, ſom er meget kuldſtær.
—, tælinn, (Cuviers Dyrehiſtorie ded Wad] Det er en varm Kari bag Kakelovnen,
IL. 234) Han hopper fom en Kakelak.“ ſiges om den, ſom altid fidder hiemme og
Ordet bruges og ſom Skaldsord. intet beſtiller; item om den, ſom er kie⸗
Kakel (eu) n ſ. (Sv. Kakel. Germ. Kal len. At ſidde bag Kakelovnen, ſiges
af obſol. Kauch 3: vas cavum, eller. af figurlig, ſaavel om at være fad, ſom om
Det fatinfte sacabus.) —— vare rad; for Cr. i Faiſters onde Op⸗
1. Et Kar af Lær; en Potte, ſom fordum tugtelſe: San jo bed Kakelovnen ſad,
brugtes til Kakelovne. (Laugebek.) I da Rugen blev Åndtagen.” n

22. Ka Ka

3. Sammenſattelſer af Kakelovn: fordi man da tyer til Kakelovnen
Kakelovnsbroder (en) D. ſ. Eu blød og feig] er godt Kakelopnsveir.
Karl. Kaketore Cen) n. ſ. [maaffee af Eagle
Kakelovnsdor (en) n.f. Dør til en Kar) Fabler og tore, en benegtende
kelovn. Isl. tor.J En gammel Hone, fom

KaFeloonsfod (en) n. f. KFod til en Kakel⸗ edeger Eg. (norſt. Hallager)
akhæœlet, ad). uden Hele. (Langebe
Kat loonskarl (en) n. ſ. See Kakelovns⸗ Sar. v. a. [So. kacka.J Bank

broder. eller pikke, bruges ifær af Striferne
Kakelovnsknap (en) n. ſ. Knap til en Ka gens Stift om at banke Muslingens
kelodn. | Stykker, ſom bruges til Madning.

Kakelovnskolle (en) n. 1. En Kolle, hvori Deraf:
"| Malt torres ved Kakelovnsbarme. (Moth.)/ Kakkeri (et) n. ſ. Marreri,
Kakelovnsmalt (er) n. ſ. Malt, ſom er (Maaſtee fordi man drillede Strile
—— tørret paa en Kakelobvnskolle. meed ſin Kaffen:)
Kakelovnsmund Cen) n. ſ. Aabningen eller, Kakker, v. n. imperf. kakkede, fj
Hullet, hvorigiennem Ild og Brænde leg⸗ ket. Det ſamme ſom kagler. Fran
LT ges ind i Ovnen. feng Poeſiens Misbrug S. 64.
Kakelovnspille Cen) n. ſ. Pilen tis Ovnen, KaF Fer, v. n. imperf. kakßede, ſup.
hvorpaa Kafelovnen ſtaaer. kaecken. nglof. cac; ftercus.

| — Lat. caco.]Gior fit Behob.
Kakelovnsplade (en) n. ſ. Cu af de Jern⸗ geé iffun i gemeen Tale Deraf:

"plader, hvoraf en Jernovn befaaer; item
den fremftaaende Plade ved Kakeloynsde⸗ —— Cm) 0. i Det ſamme for
sen HAL tiener til at ſamle den udfalden⸗ Kal (cu) n. £. Udtales ig Katte, K
"de Aſte
Kakelovnsror (et) n. ſ. Et rundt Jern: Kalt.
tør, fom fra Ovnen gaaer ind i Skor⸗ J. Penn Pors båret hø are
ſtenen.
Kok oonskigne (enn. C. Det Siykke Jern, — — —— tra
fom ſammenfoler Sideſtokkerne af Kafel: 2. Raadent eller troſtet Ved i Kiernen af
ovpnen. Nuomſtunder ſtohes Kakelovnene men, omgivet af friſte Træ.

ſaaledes, at disfe ikke bruges.
' 3. (Morſk) en Bul, Stamme, den tyk
Kakelovns ſpield (et) Rk. ſ. Et Sopield ijꝰ af Træet mellem Roden og Torpen

Kakelobnsroret. Norſt) runde Stokke, beſatte med
Kakelovnstrumle Cen) n. EF: En ved Kakel⸗ + 2 i Den ene Ende, fom bruges ifte
odusrsret befæftet Trumle. | Hiul til Qværne. (Top. Journal fol

Kakelovnstud (en) n. ſ. Det Rør, om 26 Hefte SG. 112.)

” gaaer fra Donen ind i Skorſtenen, for at 5. Plantenaøn. Det famme ſom gari
drage Røgen bort, Kakelovnsror. (Moth.), ting, Salicornea herbacea Flor. Da:

Kakelovnsvarme (en) n. ſ. Den Varme, Kal (en) n. ſ. IIsl. kd. Angl. Calf
ſom kommer fra en Kafelovn, modſettes legg. Svec. Benkalf) Læg paa!
Varmen fra en Bagerovn, Solens Barme,| ſtets Been.

o. f. v. Kalamanke. See Calamank.

Kakelovnsveir (et) n ſ. Siges figurligviis Kalander Cen) n.f. [af der tyde Kal
i Daglig Tale om ſtærk Froſt og gude, En Toipresſe eller et Slags Valſev

CS SR Ka 23

Ulſddeederne, hoori Toiet træffes imellem en, Kald os. et Kald med gode, ringe eller maa⸗
WPalſe af Cræ, og en Guul Metalivalſe, he⸗delige Indkomſter. Kaldet hører Kongen
det ved en indlagt Jernbolt, for af det el til, eller er Kongens 2; Kongen Gar Kalds⸗
blide glat og glindſende. rettighed. Han blev demt fra Kald og
Kalandrer, v. a. imperf. kalandrede, fup.f Kiole. Der er to Enfer i eller paa det
og partic. kalandret. Presſer Toi med! Kald. Enken blev i eller ved Kaldet 2
ſaadan en SRaffine. HERE blev gift med den unge Præf.
Kalcedon (en) n. ſ. See Chalcedonier. 16. De fornemfte Gammenfætninger :
Kalcinerer, v. a. er Calcinerer. Kaldsbog Cen) v. ſ. En Bog, Hvori ops
Kakincerovn Cen) n. ſ. J Biergvberkſpro⸗ tegnes Fodte og Døde og andet, fom fø
gt: En Flamodn med hosliggende Riſt, ver tilGognefaldshigtorie ; Kirkebog. (Top.
hdo rpaa fvodlige eller. arſenikaiſte Kobolt⸗ J. af Rarge 2 H. G. 4.]
Ertſer og Sliger, formedeiſt den fra Flam⸗Kaldsbrev (et) n. ſ. Det friftlige Doeu⸗
ovnen overſpillende Lue, afgive de fingfigej "” ment, hvorved En betroes et Praſtekald.
Dele, og Grifen oypderes til at-forene fig] Dans Kaldsbrev er endnu ikle udſtedet.
"med Glagmasfen under Smaltningen; Pot-—At loſe ſit Kaldsbrev.
aſten kalcineres, d. e. fra fin raa os urene Kaldſeddel Cen) n. ſ. laf Kald Ro. 2 og
Tilſtand gaaer i Kalcineerovnen over til et Seddel.] En Seddel, hvori En ſtriftlig.
tsrt og fra brændbare Dele renſet holde, £ud: ſtavnes til Thinge, Stævning.
ſalt. (Brånnide.) Kaldsherre (en) n. ſ. Den, fom har Kalds⸗
Kald (et) n. ſ. [3 fine forſte 3 Bemarkelſer rettighed.
mangler det plur.; i de andre Gar det plur, Kaldémand (en) n. É, pl. Kaldémænd [af
fom fing, Sv. Kall af Éalder.J - Kald 2 og Mand] Er Raadſtuebud, em
"1 Kaldelſe, Anraaben, Gierningen at raabe. Stævningdmand; den, fom, for Sagfore⸗
Det ffete for en Qvindes Kald. Michael ren giver Kald og Varſel. Her har været
om Skabelſen.). Han fommer ikke for det! fo Kaldsmænd: i Dag. ſFordum, figer
førfe Kald. (Langebek.) Moth, hedde de7 Mænd i Gognet, ſom
2. Indkaldelſe for Retten, Stevning. At give: kaldte Præfter, Kaldsmand.)
En KAM og Varſel. At fpilde Kald os Kaldsret (en) n. f. [rives og Kal:
Varſel. Afhiemle Kald og Varſel. "Kaldérettighed ? Deretti hed af Langebek.)
3. Drift og Lyft til Noget. Jeg. følte ingetli Rettighed at give et Præftefald bore.
Kald hos mig til at blande mig i den Sag. dertemanden har afſtaaet ſin Kaldsret til
4. Den Forretning, hvortil man er faldet; Kongen.
den beſtemte Virkſomhed, Hvortil Standen Kaldelig, ad. [af verh. Falder] bruges alles
leder Borgeren. At pasfe fir Kald. Ut| ne i Sammenfætning, ſaaſom igienkalde⸗
gaae udenfor fi Kald. J mit Kald faal: lig, uigienkaldelig.
Nittig af vere (en Pfalme.) ”Er min Cone —2 Cen) n £ Caf kalder.) Giermin
end kun liden og mit Kald en ringe. Ting.” Kalden f gen at falde. .
, (P. M. Crøjel.) - ”At.giøre fit Kald fyldeſt. Kalder, v. a. imperf. kaldede eller kaldte,
Kuldkomme fit Kald,” Koldings Kirke— fup. pg partic. Faldet og faldt. ISo. kala.
Hiftorie.) Joͤl. kalla. Cambr. Brit. goliv. Angl. to
5. F en mere indffrænfet Betydning: Et geifs| call. Lat. calare. Græc. xaAur.
ligt Embede, ſom et. Biſpekald, Degnes|r, Giver En mundtlig tilkiende, af han ffal
. Fald; men ifær bruges det abſolute om komme, beder elfer byder Nogen at komme,
ræſtekald. At- føge et Kald, faae et henter, raaber an. At falde En til Bords,
al. Et godt, et ringe, et magdelige! tu Bryllup. Raar jeg Falder, Kal J ſtra

24 Ka Ka
komme. eg fod Ham kalde til mig. Ul Kalder ind, v. a. Henter nogen
. Made Præften falde. Han kom, ſom han ind; det ſamme ſom indkalder N
var kaldet 3: Han kom ret tilpag; Efter. Kalder ned eller nedkalder, v. a.
"… Den almindelige Sproabrug fætteg dette ver-anmoder eller. befaler En at kom
bum ofte fom v. intranl., Hvor det egentlig] At kalde En NOD fra et Sted.
ſtulde flaae i paflivo, for Ex.: Jeg fager, Faldt ned fra Norge.
fade fam falde. Kalder op. .
2. Nævner, giver Navn. At kalde en king 1. Lader fomme op ovenpaa,
med fit rette Navn. De ſtal falde mis graa! Kald fam op paa Loftet. (I $
osg lade mig gaae 2: de fan ikke gisre mig ſproget.)
woget. At falde En vedRavn, Det kan 2. Kalder op af Søbne, væfter.
Der jeg Gaiſtab. At kalde fig anderledes, 3. Rævner', giver Mavn efter er
end man hedder. Ifølge Sporon hedder en| Jeg fod min Fader falde op.
Ting med det Navn, ſom den ifølge fin Nast bled Faldt op efter ſin Morbre
tur far; den kaldes med den Benavnelſe,, —8 Vewoning bruges rigti
ſom Billie, Vane og Omſtæ eder de
givet den. s Omnaudigheder fa Kalder paa.
3. Beſtikker, forordner liſar til et geiftigt Em] 1. Ragber paa, falder i ſin forfte B
" fede] - Der er endnu Ingen Faldet til der! —— paa en Vorbigaaende.
ledige Praefſtekald. En ti
—* i At kalde En til et! Svetfer af Gorne Kald va
4. ordrer frem, indftævner til Thinge. el. Morgen Kloffen s.
falde En i Rette, til Thinge, paa Raab⸗ 3: Anraaber, anmoder om Hielp;
fruen. [I denne Betydning er det obfolet.,|. Betydning Præpofitionen ogſaa k
da ſtevne er meer brugetigt.] foran. Kald paa mig i din Rot
5. Gætter, bringer. At falde Roget i Toiol. sn frelfe dig. See paakalder.
6. Med Præpofitioner og Adverbier: Kalder ſammen eder ſammenkald

moder om af ſamles, feder eller
Kaler od, b reeber paa En. Jeg far! ſamles. Han (od alle Huſets Fe

Kalder bort. Sce Bortkalder. fammen. an ſammenkaldte

Kalder fil, Henter. Kaldet ti
Kalder for, v: 2. Denter til, gpraaber beder at koͤmme til mig. At ka
og fordrer frem. Dan bles Faldt for!
(nemlig for Metten.) At falde En for fig — 18 ve nm Hun —— di:
% fade fam komme frem, for at tafe fordrer Regnſtab af, opfordrer
… Med fam. ne ten Sag. Kalder til Reed
Kalder fra, v. a. Henter; raaber bort fra. Reeb. (Chr. III Nec. Art. 28
At falde En fra et Sted; fine Forret! Kalder tilbage. ik
"ninger. 1. Igienkalder. Det fan denge
Kalder frem eller fremkalder, v. a. Ram! har han ſiden fafdt tilbage og
ber frem, beder eller byder ar komme frem. — intet. Det Rygte blev ſnart tilb
Ut falde frem for eri Dag. Et nyt Bid] 2. Maaber eller henter, feder eiler
ne bled faldt frem. At kalde noget frem! komme tilbage. Jeg blev ſtrax
for Lyfet. (Langebef.) bage, da der var neger han fa!
Kalder igien, v.a. Falder atter, raaber at fige mig. At kalde en Sefant
anden Gang paa Én. fra et Hof.

Ka

alder tilhobe, det ſamme, ſom kalder

fangen.

gg «alder tilfide. Lalder hen afſides. Jeg
Paldte fam tilſide, paa det ingen ſtulde

. øre, hvad di talte ſammen.
& alder ud eller udenfor. - Beder efler be⸗

Ka 25
en vis⸗Jordart. (Sek Bruͤunichẽ Mineral.

S.. 3. Tychſens Apothekerkunſt U: S. 312

8. foig.) At ſlaae Kalk, at brænde, led⸗
fle, ſtobe Kalk. At komme Sand i Kal⸗
ken. Lædfler Kalk, utædftet Kalk, Meel⸗
kalk, Steenkalk.

faler Eu at: begive fig udenfor, udaf Hun:|Ord ſammenſatte med Kalt:

Set, ud paa Gaden." Han lod mig falde
UD af Stuen. Kald ham wor om han
er hiemme.

Kalender (en) a. ſ. (Skrives rigtigen dg;
da Det kommer af det Greſte xaA cv. Lat.
talo, salare] Gee Calender.

Kaleſke (en) n. ſ. See Caleffe.

Kalent (en) n. f. og Kalenthuus. See!

Calent.

| Kalfare n. i Et norſt Ord, ſom betegner |:

Taget paa Zehufet eller paa Loen. (Hal

lager)

| Kalfatrer, v. a. laf Belg. kodfatern, maa⸗
ſftee af Gail. calo, —** med iei
See Calfatrer.

Kalgræs (et) n. ſ. Morſt] Miodurt effer

Sidefag Spiræa Ulmaria. Flor, Dan. |

Ps , df. di Chemien] Planteludſalt.

Kaliber, n. C Gee Caliber.

Kalk (dn) n. ſ. (So. Kalk. Germ. Keld).
” st. kaleikr, Lat. Calix. Angl. Calis og
Caelc.] Et Begger, et Drikkekar; men
Fun i den Betydning, naar der tales om
Alterens Sacramentes Kalk :og Diſt. En
Siden Kalk. Han forævte en Solokalk til
Sgeen. eigeſaa tog han og Kalken,“ hed⸗
Ayer det i Indſtiftelſens Ord.

8 bibel Forſtand ogſaa Lidelſer. Min
Fader, er det ikke mueligt, at denne Kalk

kan aa⸗ fra mig" uden at jeg ſtal bsitte|:

deu.ꝰ Matth. XXVI. 42.
3. J Botanifen det ſamme ſom Begger
Deraf:
Kalkdiſt (en) n. ſ. Den Tallerken, ſom
hører til Kalken paa Alteret.

Kalk (en) no. £ uden pl. [Sved. et Belg. |
Kalkbyld Cen) n.f. (9 Pægeuibenfa ber.) En

Kalt.” Angloſ. Chalk, Gall. Chaux. Ital.

Calcina af det latinſte calx) Nabnet paa
… . OD

Kalkborſte (en) n. 4.

Kalkagtig eder kalkartet, adj: fom ligner
Kalk, ſom indeholder, Kalk eller. er af Kaikens
Natur.

Kalkart (en) n. ſ. Et viſt Slags galt eller
Kalkſteen. ”Udi Brandingen blive de res
ne Kalkarter hoide.“ Bruͤunichs Mine
ralogie S. 4

Kaartet 5 det ſamme fom kalkagtig.

Kalkbad (fé) ;n ſ. LI Garverferøget.] Gun
Oplosning af. nledſtet Salt, i Vand ſom
bruges tif Hudernes Kalining.

Kalkbent (gan) n. £. Det firfantede Sug,
Hvori Salten ſlaaes.

Kalkhalle (en) mn. ſ. Et Redffab, Svort
Muupmefteren har. den. Kalk, han ſtal
mure eller hoidte. me). .

Kalkbierg Cer) n. £. Ce Zlotsbiers, ſon

beſtager af Kalkſteen.

| KalÉbing (em) n. f. En for Trekabfe til at SENE

giemme Kalk i. (Motb.) |,

Kalkblandet, aqj. partic. Blandet med Sale

fom har Kalkdele ved fig.
"Det fanme fore

Kalkkoſt.

Kalkbotte (en) n. f. €u Boite, font ild

ges til Kalk.

Kalkbrender Cen) n. Den, fom bre
der Kalk af Kalkſtenene.

Kalkbrændert (et) n. ſ. Gt Sted dg. ange
ſtalt, hvor der brændes Vale. sn

Kalkbrænding Len) n. Gi Gierningen at bræau⸗

de Kalk; eller den derved freinbragte Kalk.
Kalkbret (et) n. C. Det Bret, form Munr⸗
meſteren har daanden at lægge Sal pat,
naar han mu
Kalkbrud (er) n. * pl. fon fing. Et Sted,
hvwor Kalkſteen bdrydes..

Bold ſom indeholder. Kolkdeie.

260 Ka | Ka

Kall ſede Cen) n. ſ. [Lat cremor calcis.]|. Kalkkoralle cen) n. ſ. Gr Slags
En tynd Hinde, ſom fætter fig ovenpda| dør, Millepora polymorpha Li
Kalkvand, maar det i nogen Tid ſtaaer ud» Kalkkoſt (en). n. ſ. En Koſt af S
fat for Luftens Virkning. ſter, hvormed Muurmeſteren Hvidt
Kalkfri, ad, ſom ingen Kalk far ved ſig, Kalkkriſtal (en) n. f: pl. Kalkkr
ſom iffe er blandet med Kalk. Paa de Kriſtal af Kalk. See Kriſtal Mo.
Steder, hvor Agergrunden er leret og al; Kalkkrykke Cen) n. ſ. [i Garverſpro
"deles falkfri. Laudh. S. Skr. LG 2539. — hvormed Garverne omr
Ralffuge Cen)n. ſ. kalbes i Muurarbeide den] :… ken i en KLelfgrube,
Gordpdning mellem Stenene, fom udfpt KalÉkule (em) n. ſ. En Grube i
des med RAE " Hvori man glemmer den lædfiede $
Kafegfenme Cen) n.f. Hos Bloddyrene et! Kalklæeder (en) n. ſ. Læder . tilbers
forſtiellig dannet cefidlnf Organ, fom in | Kali, modſat Barklader.
beboer fædvantig en Kalt holdende tyk Kalklever (en) n.ſ. Des. famme fan
ſvovellever.
—— Ka kgrube (en) nd; En Grav | Kalkluud Cen) n. ſ. En af Kalt æt)
” ælleri Grube, "Hvor Kailkſteen drydes. nlæditet tillavet Sund.
Gudenſt. Geffr. GE. 52" 6. Ill: &. 545.) Kalkmeælk (en) n. ſ. [Lat. Jar calgis
eller det ſamme fom Kaltgroft og Kalk⸗ des i Chemien det hoidfarvede
kule. hvori en bøje) eller. fertende SM
Kalkgroft Cen). n. ſ. (I Garverfproget))Lolk er. oploſt; maar Kalken ſatte
nå ANE eller et i [Kos —2 —* | — —— & 3 I å
[ uder ål: Solen po i. AL, 8. 313.
lle: boeri Garvere nediesse * Kaffkmeel (et).n. ſ. Finſiodt, knr
ledſtet Kalk, Meelkalk, Kalkſtev

J Kalfgtuus (et) n. ra Geuu af fatter, ſeniken fager man ofte, blandes m

ſmaa Stumper af Kalfſteen. ꝰMuurleer
er blandet i Overfladen med ſmaat Kalk⸗ eller VNolkatt Bid. Self. Str

G. 2
gruug.? Phoſ. Bibl. XIV. 196. Kalf nn. f Dem el, 69
Kotthuue (et) n. £ eller, Kalkhytte (en)! . —
n.f. Et Skinl til af giemme Kalken i, Modſaties Zeermergel. Bruͤun
item er Sted, hbvor Kalk ſlages. ral. S. 24.)

Kalfjord (em n f. En Jordart, fow ten! Kalemorne (en) DK. En Mees |
vdedholdende Ild foraudres til den ſaa kaldte Givskalk males til Pulver.

me

levende eller uledſtede Kall. KalÉolie Cen) n. f. (Oleum calci
Kalkkar (et) n. ſ. Det ſamme fm Kalk⸗ urigtigt: Nadn man Chemien fj
groftog Kalkkasſe. „Pen ſaltſyrede Kalkjard eller fige €

Kalk easſe (en) u. ſ En Rule, beer gut! (Calx muriatiaa), naar den i 81

ledſtes. bleven flodende. (Grue Cochlens
Kalikifte Cen) n. ke En if⸗ eller Kacſe : fething IL 316)
—… til at fore eller giemmealt & (Langebek.) KalÉoplosning (en) n. f. Kalt,
KalÉklippe (en) n. ſ. En Klippe, ſom bel. "bragt oploſt Tilſtand. (Laudh.
ſtaaer af Kalkſteen. IL.S. 175.).
Kalkkolle eller Kalkkolve Cen) n. iſ Kalkovn (en) n. F. En Odn, hoo
7 tiden Kolle paa .en lang Stang, fri Salt É. iſteen tændes.
flagerne ruge at flage Kalk me." Kalkpenſel (en) n. ſ. Cu mindre Ka

Ka —GKa ag

» aEfpuds (en) n. ſ. ſaf Kalk og Puds Il Kalkſpath (en) n. ſ. ISpachum calcareum
cen tilberedte. Kalk, hvormed en Muur!

En vis Art af Kalkſteen. Naturhiſt. Sif. .
ðeres jævn og glat. Modſat Gipspuds, Str. IV. 2 f. S. 207.
pa Gips ogſaa bruges tilPuds. — RKalkſteen (en) n. f. plur. Ralkftene. Ste
tal Eriig adj. ſem er overflodigen forſynet ne, ſom indeholde Kalkjord, og boora
el blandet med Kal, Cu. ÉatÉriigi brændes Kalt. - Calcareus denſus vul-
Fcordart. (Landh. G. Skr. LS. 179.)

garis.
Sar Eruur (en) n. ſ. [Nor] Navnet paa Kehſteenmos nd. ti Botaniken] nor Ses
ce Slags Koraller, hooraf man paa fine

. mævnelfe af: Lichen caléareus, falfartet
FS geder i Norge brænder Kalk, kaldes og; salen

alkſtobning (en) n. ſ. Den Gierning at

—— (Rorfte Bid. Self. Str. ſtsbe, udblode eller lædfte Kalken. (Nusl.

KATE ſaald (et) n.f. Et Redſkab, hvoriglen⸗

Lat. ved O. macerutio.) |
p
her æn alf og Gand fældes; at Gtene fan KalÉftov (et) n.£ Kalk, ſom er heuſen
fer cm files,

reti Stad, it. los Kalkjord, ſom rs
Kal S ſand (en) nm. £ Kalk, ſom er hen⸗ vaa Bunden af Havet. Grůnuichs
fræn uilret og ligner Sand. *En af Skal

neral. S. 6.)
og Koraller henfaldet fin Kalkſand. Kalkſvovellever (en) n. £ [Lat. hepar cal-

(Ea Fr calcarea.) Bruͤnnichs Mineralos. es —8 —— —ã
- II
KÅE figte Ten) n. C. Det fam me ſom Kalk⸗ —* — faner al. ( altid |
Aal, men bruges fornemmelig til at Kalktang (en) a. ſ., Et Redſtab, hbormed
(færde Gips md. Huderne tages ap af Kalkgruben (i Gar⸗
KalEfterer Cen) n. ſ. Kaldes den, ſom gior verſproget.)
—S og DpunefeverE, Cruftiarius.| Kalktonde (en) n. ſ. Cu Tønde til at maale,

) Å føre eller Gave |Lalt i.
KÅE lee (en) m ſ. En Muurſtee. Kaiktrug (et) n ſ. Et Trus hvori Haand⸗
Kalkſkifer Cen) n. ſ. En fliferagtig. Salt, langerne bære Kalk tit Muurarbeiderne.

| kalkblandet Skifer.
Käalkſtopl (en) n. &. En Skevl, ſom Salt.
ſlagere og Muurmeſtere bruge til at ſtuffeſ
Kalken fammen med. Placat fra 1776, 21 Aug. Schous Ud⸗
Kalkſtrwer Cen) n. ſ. En Embedsmaud, tog 6D. G. 190.
ſonm holder Regnſkab over Kalk. ”Rogen! Kalfvæg (en) n. ſ. En æg, ſom er kalket.
af Byens ſmaa Beſtiliuger, ſaaſom Sav! Kalkvand (er) n. £. Vand, form indeholder op⸗ |
nemefter, Koen: og Saltmaaler, it. KAF tør utædflet Kalk.
ſtriver.“ Kalkvogn (en) ſ.n. En Vogn, indrettet
Kalkſtuffe (en) n. ſ. Et Redſtab, hbvormed/ gif at kisre Kalk i.
man omrører Kalken. Kalkatur Cen) n. ſ. Veddet af Cæfalpinia
Kalkſlaaer efter) (en) n. ſ. Den, ſom giorſ brafilienfis, et Cræ.
Kalkſlager Kalken iſtand og laver den! Kalkelſe Cen) n. ſ. Gee Kalken.
ſammen med Sand, Leer og Vaud. Kalken Cen) n. ſ. laf kalker) Den Gier⸗
Kalkſpand (en) n. ſ. En Spand, hvoraf ning at kalke. Den Kalken og Vvidten
Muurarbeidernes Haandiangere betiene faner aldrig Ende. (Langebek.)

Kalkuld (en) n. ſ. Uid, ſom tages af Skind
bded etſende Kalk. Den indenrigſke fans
kaldte Kalkuld er af meget ringe Vardi.

28 Ka | Ka
Kalker, v. 2. imp. fålfede, fup. eg part.J ſbrmuende og derfor modige og
kalket [af Kalk.) Beſtroger, Hvidter med! Bønder.
Kalk; lægger i Kalk. At kalke Vaggene. Kalle (en) n. £ See Kal.
Kalkede Huder. Kalkede Grave. Kallebasſe (en) n. ſ. Frugten af Cre
Med Smaaord: Cuiete Linn., ſtrives og Kalebasſe.
Kalker op, v. a. Pynter og lyſer op vid at Kallehoknoge, n £. plur. De Gift
falfe. At kalke en Stut op. fordum fangedes ved Kalleboderne i

Ratfer over, eler overkalker, overftrnger! Havn. Deraf Ordſproget: Kallebo
med Kalk. Den Væg maa kalkes over nptl: Duer hverken at fyde eller ſtege (
engang. B magre bleve de omfider.)

Deraf Sammenſetningerne: Kalleqocern Cen) n. ſ. laf Kal og At

Kalkekniv Cen) n. ſ. Et Slags Knis, vor] En Molle med lodret ſtaaende Axel

„mied Garverne afſkrabr det ved Suderne! hois operſte Ende Loderen ligger, 0

J hyis nederſte Deel ſtraae Skovle ere a

rr (et) n. ſ. [af kalker og Red⸗ "ge, for at modtage Vandet fra
ſtab.] Redſtab, ſom bruges til at følte renden.

Kalles, v. n paſſiv. laf gar Wo. x.] £
aabne fig, flaae nd, ſpringe ud. *
fan fee Kloverens røve Blomſter ke
Dec. Dag. IV. & 112. J

Kallet, ad). [See Kal Mo. 2. G. 6]

om en Træbul, ſom er Hvid, trofl

rebnet i Midten, iſet om Egetræ.
onen af denne Egeffamme er kallet.

Egetsmmer. (Biborg.)'-

Kallig, adj. [Isl. akaffegr] forfærvelig ſi

Kallun (en og et) n. rel Kalluner [(

tø

hangende Fedt og Kisd.

eller paaſtryge Kalk med. (Langebek)
Kalkerive Cen) n. ſ. Cr Redſtab, hvormed
Kalken hugges los i Tonderne.
Kalkeſtuffe (en) n. ſ. En Stuffer hvor
med Kalken bringes" udaf Tonderne.
Kalketang Cel)n.f. Et Redſkab, hvormed
Garverne tage Onderne op. af Kalttar⸗ TT
ok
Kalkning (en) n. ſ. [af kalker]
IJ. Gierningen at kalke, Kalks Paaſtrygelſe,
Hvidtning. Han har opført! med: Kalknin⸗
gen for Dag. .Kaldaunen. Cambrice Co/udd. L
2. Det, at være faltet, Kafkningen paa barb. calduna, Beflægtet med des
. den Væg buer. intet. I HF LCDS
3. Metallers Forvandling til et Udfeende fom T, Ovægs Tarme og Inddoide. Stegt
Kalk, Forkalkning (calcinatio,) Moth. | lun. Ar giste Kallun reent. At
4. I Garverfproget ; Hudernes Tilberednins Kallun. (Y daglig Tale regnes til e
ved Kalt. lun ogſaa Hovedet og: Badderne af de
Kolfon' eter Kalkun (en) m. if pl. Kalfonerv. |: fede Kreatur.)
af Calcutta. I Indien, Hvorfra man urig⸗ 2. De: drovtoggende Dyrs fre Maver.
figen troede dem komne.] Et Slags Huus⸗3. I det lave Sprog, bruges. det. om Mel
høns, Meleagris-Gallo- pavo Lian., fom| Indvolde. Han fatte ham nes, fi
oprindeligviis far hiemme i Amerika. eyſtede i hans Kallunz At vende fir
Kalkonſt eder kalkunſt, adj. [af Kalkonaj lun 2: bratfefig. Skient tappere K
En kalkonſt Hane, Høne eller Kylling. Kal] Helteliv ſig rørte” Peder Paars
konſte Høng. Han blev ſaa rød ift Anſigt, Bog. anden Sang,
ſom en kalkonſt Sane, om En, ſom bliver| 3. Gammenfat
. meget arrig. Kalkonſte Bønder falder! Kallunfedt (et). n. E Fereet ef &
man i Stamt Selveierbender eller andrel Kallunfinker, Finker af, Kallun

*

Ka

Ka 29

ca Bunpolfe Cen) n. £ beiſe, titadet af! Kalv, er en Talemaade blandt Pobelen,

DSalket Kalun. (MNotb.)

gx <a Uunsmand (en) n. ſ. En Mand, ſom
Fælger Kallun og Finker af Kallun. Slag:
cere og Kallunsmænd nævnes i en Forord:

… msingsaf 8 Mai 1788.

Ka lunfuppe (en) na: £ En Suppe, kogt
paa Kallun.

Kall unſet, ad). Caf Kallun) Meengtort, reent
ig godt. (Woth og Laugebek.) P. Syvs
Ordfprog 2 D. S. 67. Det er kallunſet,
kla Ppet og klart.

Kamen. ſ. Det ſamme ſom Kalmus. Sel

Ca imus, hos Moth Kalms.
Kalma te (en) n. ſ. IGerm. Kalm. Gal, cal.
. ME. ). Havblik. (Moth.)
Kalra us. See Calmus.

Kalo ſke efter Kaloße (en) n. ſ. lburde Ørives >.

Galoſte af Lat. Gallice, it. Galoccia.
Gall.. Galoche.)J Et Slags Skee,

. fødder.
Kaldt (en) m. ſ. See Calot.

Kold (en) n. ſ. [Isl. kalc.) Spot eg Vanare.
Sier mig ikke den Kals. (Moth).
Kalfftrep (en) n. ſ. [morſt.) Navnet paa

Siraaleblomſtret Heſtehov. (Viborg.) Tus-
filago frigida. Flor, Dan. Tab. 61.
Kalreone. Ca Mevne: i kallet Træ.

Kalſprække (en) n. ſ. En Sprætte i faret

Træ. (Viborg.)

Kalt (en) n. ("Wee Kal.
Kalv (en) n. £. pl. Kalve (Sv. Kalf. Angl.!
Crouif, Celf, Cælf. Germ. Kalb.)

2. Koers og mange andre Dyrs Unger; ſaa⸗
ſom Hiortens. En ſpab, en liden, en feedſ

Kalo. En Quiekalo. En Tyrkalv. Ent
Hiortekalv. En Diekalo, malkedrukken

Kalv. (Moth.) At ſpringe ſom en Kalv.

Hvor mange: Kalve har Hinden fager?
Koen far kaſtet ſin
Kalv (2: etePtælvet i Utide) Moth. At

Koen ſik Kalv i Rat.

ploie med en. Andens Kalv, ſiges figur
lig om dem, ſom Brammer med eller betie

ner fig af en Andens Biiddom: (af den be;
tiendte Hiſtorie om Samſon.) At fane en:

fom! ſte Magaſin I B. S. 3.
bæres udenpaa andre Skoe eller Støvle:
(Ordet findes allerede fog Moth.) 4. En Streng tvunden af mogle Garn, ſom

om at brakke ſig af Fuldſtab Der er en
Kalv: i Naſen 9: Ureenlighed Gndvpt.
Eangebek.)

2. Figurligen: en ung Perſon, ſom gierne vil
ſpsge. (Moth.) Saaledes i Helts poetiſte
Skrifter S. 193; *Du feer, at hver en
Kalv og hver Bonhaſe rimer.” —
Gammel Ko vil ei vide, at hun, og har
væres —* item: Koen har glemt, at
hun har været Kalv: Magre Kalve
ei fpringe. Hvo, der flagter fine gap

ve, behøver ei at fode Oxen.

Fattiges Kalv og. Den Riges Barn en
ſnareſt døe. Fattig Mands Kalv og

rig Mands Datter vore ſuart til,

IJ Almindelighed et Appendix eller et min⸗

dre Stykke, ſom hænger ded et ftørre. Cr

ftort brunt Xclædhje mit ein: Kalf. Ry: dans
Paa dette Sted
en Hatte. ”

lægget inden i fvært, fabelflaget Topperk
fil Udſoldning. (Lømensrn.) Ogfan Dele:
af Indtommeret i et Sktib. (Forordn. 18
Martii 1776. Schows Udtog 6 D. GS.
171.) |
5. Den bagerſte Poſe paa: en Ruſe, hvori gin
(ene tilſidſt ſamles.
Gammenf&trelfer af Kald ever
Kalvagtig, adj., fom figner en Kalb, ſom
er fuld af Leg og vil gierne ſtvie.
Kalvebaas Cen) n. J Baas til at ſatte
Kalve i: E
Kalvebeen Cet) n. ſ.
1. Det ſamme ſom Korsknogel hos Koem
os ſacrum.
az. Det nederſte af Kalvenes Been: fra Knæ
eller Haſen af…
Kalvebrisfel (en) n. L.Srisſel pan Kalve,
en. deraf tilladet ſtin Ret. See
risſel.
Kalvebryſt (et). Bryfiſoktet af en Kato:
Et ege Kalvebryſt. (Langebek )
Kalveboiel n. ſ. Det Sted, boer Kalve

Ka

30.

Ka

indfættes for fig ſelb, naar de ſtal febes. J. Et Hund, Hvori fættet Lalve.

(Moth.) See Boiel Ro. 8.

2. Det ſamme ſom Kalvebor.

Kalvebor Cen) n. ſ. Det Indvold, Gvori| Kalvekiod (er) n. f. Kiod af en Kalt

Kalvefoſtret ligger i dJoſterleie hos Koen.
Kalvedands (en) n. ſ.
I. Omſpringen, Leeg af Kalve.
2. Letfærdig Omfsiten.
” han bedre frem til Skiogeſoandſen frem:
mes.” Sorterups poet. Smaaſ. S. 41.
3. Raa Malk, ſom førfte Gang malkes af

Kalvekiodsſuppe (en) n. £. Supp
pan Kaldekisd.
Kalvekros, n. ſ. Germ. Kalbgekro

vFra Kalvedands— 1d Kalvenes Tarme, ſom hænge fi

Tarmhaftet eller Kalvenikket.
2. Figurlig: Linned i Bryſtet paa el
krave eller Manſketſtiorte.

Køer eller Faar efterat de have falvet eller| Kalvekudſt (en) n. ſ. Saaledes £

læmmet.
— ftrum,)
- 4. En Net, ſom er lavet af rada Malk.

(See Nucl. Lat. v. colo-

Siælland en Kudſt, ſom kisrer
Kalve eller andre Fødevare til Kisb

Kalvelceder (et)n. ſ. Garvet Kalb

5. J Norge, en Slags Gelee, tilladet af| Kalvelobe Cen) n. ſ.

Kalvekisd. (Hallager.)
Kalvedop Cen) n. ſ. laf Kalv og Dop.] De
ſmaae Horn, hvormed Kalven fødes, og
ſom forſt afſtodes i det tredie Aar.

I. Den fierde Mave hos nyfødte Ka

2. Ten Materie, ſom er i den fierd

" og ſom har den Beſtaffenhed,
vofter Malken.

Kalvedrik (en) n. £. En blandet Drik, ſom Kalbemave (en) n. (. Maven ten

gives Kalve. (Moth.)
Kalvefeber (en) n. ſ. En egen Sygdom

Kalvenikke (er) n. ſ. Tarmefæf
Kalve.

hos Koerne, ſom indfinder fig efter Kalvs| Kalvenæfe (en) n. ſ.

ningen.

Kalvefierding (en) n. ſ. Jierdedelen af en!
flagtet Kalv.

J. Næfen af en Kalv.
2. En Plante, Stor Torfteſtab,

num majus Linn.

Kalvefod (en) n. ſ. "Boden af en Kalv. Kalverede (et) n. f. Elterbord hos

— indbagede Kalvefodder. (Lan⸗

gebe

Kalogamme etler) Cen) n. ſ. See Kalve:

Kalvegamme 18*

Kalvegryn, coll. n. f. En Suppe af Gryn,
kogt paa Kalvekied. (Rorfte oek. Maga:
fin 6. &. 16.)

Kalvehaar (et) n. ſ. De Haar, ſom faaes
bed Kalveſtindets Tilberedning. I

Kalvehave (en) n. f. En ave, et Inde⸗

(uffe, hvor man har Kalve gaaende.

(Viborg).

Kalveſtind (et) n. ſ. Sd ele

af Kalve, Et Par Kalveſtinds bux
gen lod jeg indbinde i Kalyeſtind.
der ei vil lyde Fader og Moder,

ſtre Kalveſtind I: Trommen, det
bliver Soldat. Vare bunden til
ſtindet.

Kalveſpring (et) n. ſ. Kaade Spr
unge Kalve pleie at gisre. (kangel

Kalveſteeg Cen) n. ſ. Stegt Kalveki—

Kalvehorn eder Kalohorn (et) n. 1. Horn, Kalveſti cen) n. ſ. Stald, Hvor

ſom en Kalv har.
ſtodt (lsbet) Kalvehornene af fig, er en

figurlig Talemaade om den, ber endnu!
ikke har hørt op at være Dreng, der fører! Kalveſtik (er) n. Il.

" fig drengeagtig op.

fan har endnu ikke

opfødes. At Qvierne blive for del
ſaabel i Kalveſtien, ſom derefter
oeconom. Bibliothet Vai
Et dodeligt Sj
give En et Kalveſtik. (Moth)

Kalvehoved (et).n. ſ. Hovedet af w Kalv. Kalveſtyr n. ſ. pl. Finker, fom laves «

Kalvehuus (et) n. ſ.

maden paa en Kalv. (Nordfiallan

Ka

Makveſuppe en) n. ſ. Suppe paa Kalbe⸗
Fi

EMEatveſynkning (en) Det at Koen mod
SFalvetiden faaer em Huulning paa hoer

Side af Halen mod det udvendige Bæ:
rende.

Ea Uvetand (en) n. ſ.
E-
Fedes, og ſom ſiden ſtiftes.
J Byogningskonſten: en Tand eller frem⸗
Maaende Deel i Hobedgeſimſen, ifær i
Den joniſte og korinthiſte Orden.

Cen af de 20 Tænder, hvormed Kalven

Ka 31

for af tage Fiſten ud af Kalben; for Ex.:

hvor flal vt i Dag fafte Garnet nd, og hvor

Kal vi kalve op? Dette Sted er ikke bes

qvemt til at kalve OP paa. Olufſens Land:

vefonom. &. 224. .

Kalver, v. a. kalvede, kalvet. Udfylder
en Mangel i eg Tommers Tykkelſe ved en
paalagt Traklods [af Kalv i TovverÉ.]

Kalveri (et) n.f. [af kalver.) Kaadhed, Ly⸗
ſtighed hos Kalve og unge Menneſter. ”Ders

af gaaer atter Laſtens Sti til Borneſpil og

Kalveri.” Sorterups poet. Smaaſ. G. 37.

Kabo etid eler Kolvetid (en) n. ſ. af kalver Kalvet, adj. See Kallet.
og Zid.] Den Tid, paa hoilken Koen fa |Kalville Cen) n. ſ. Et Slags røde Mbler,

der £u Kalv. ”PSRalven hadde næret leven⸗
de til Kalvetiden.” Phoſ. secon. Bibl. III

S. 470.
Kaflvevænge (et) n. £ Et indhegnet Sted,
bor Kalve gane paa Gras. |
Kalv evogn (en) n. £. Saaledes faldes i
Sä ellaund de Vogne, ſom Kalvefudffene
fra Landet fisre til Kisdenhavn med. Han
er reg nd pan Landet med en Kalve:
vogn. NE
Kalvo Cen) n.f. See Kalle.
Kalv i Leggen. See Kal.
Kalbocede (en) n. f. [norfe.J

See Kold:

Kawer syn. [af Kalv vitulus] imp. kal
De. Sup. kalvet. [Isl. &lfa.] Gee
kelver.
1. Foder Kalv, faaer Kalv. I denne Nat
bar Koen kalvet, idaglig Cale fælvet.
Dans Ko kalver og ev ikke ufrugtbar.
I 6. XXL 10. Det figes ogſaa i Jagt
for æget om Hinder.
BWsger, leger. (Moth.)
Deraf Neutropaſſiv.
alves, bruges om at ſpringe ſom Kalve.
Dev, v. . Siges om Iſen i Grenland,
NA Ar den bryder fig og falder i ſtore Stykker
ned i Sovandet, f. Er. Jisfieldene kunne
kalye igien, og bryde ſig i mindre Stykker.
Bid. Selſt. Skr. nye Saml. 3B. S. 71.

alder op, v. a. Trakker Fiſkergarnet op,

a) Et Redſtab paa en Vab, hvormed Iſlar⸗

Sommer⸗Kaldille kaldes det tidligere modnes
Vinter⸗Kalville det fildigere modne.

Kaly Cen) n. ſ. En Plante Salicornia herba-
cea Linn. Fl. Dan. T. 303.

Kam (en) n. f. plur. Kamme [Sv. Kam.
Isl. Kambr. Germ, Kam. Anglofax. Camb.
Angl. Combe.] .
. Et Redffab med Tænder, hvormed man re⸗
der og renfer Haar, Uld, Hør o. f. v. eller
hvormed man fæfter Haar og Haarfletninger
paa Hovedet. En Elfenbeenskam, en
Tatkam 2: en Kam, Gvor Tænderne fidde
tæt ſammen. En Redekam og Kæmmes
kam modſettes, da den ene bruges til at
rede Haaret med og den anden til at femme
med. At ffære alle over cen Kam, figes
figurlig om at. behandle Ade paa een og fam⸗
me Maade. Der faner du Kam til dit
faar, ſiges om den, der far fundet fin
Ligemand, fom fan flye Gam nok af tage
Vare, ifæe om den, der far faaet en myn⸗
dig Kone. Kam og Ragekniv ſoige man⸗
gen Viv 2: Pynt bedaarer mangen Qvinde.

2. Den fremſtaaende takkede Deel paa vidfe
3.

Dyrs Hoved: Hanekam.

Den sverfte Deel af Heſtens Hals, Hvor,
pan Mannen fidder. |

Y Vaverierne.

ten ſlaaes tæt fammen i Rendingen.

b) Den Rakke af Soller, hvorigieunem Ren⸗

32 - Ka

dingen gaaer, og hoorded dens Traade
bevæges mod hinanden.

5. Det Stykke af en Rogel, ſom fiddee paa
den nederfie Ende, og ſom Laaſen lukke
op med.

6. De ſmaae Bretter paa et Vandmollehiul,
hvorpaa Vandet falder, og derved omdråver
Hiulet.

7. I Iylland det takkede Stykke Jern, Hvori

Læenken, ſom gaaer hen &l Plovaren, flyt
tes frem og tilbage. .

3. Den over Taget ſremſtaaende Deei af en

Muur.
J Dnmenſatninger med Kam:

Kawagtig adj. form i Skikkelſe figner. en]

Kam, ile (Bruͤnnichs Mineraldgie
" SS. 2

Kambille (en) p. ſ. laf Kam og Bille.]
Et Slags Inſect, henhorende til de ſtede⸗
vingede, Drilus. (Wads Dyorehiſt. IL 199.)

Kamborſte Cen) n. ſ. Borſte til at renfe
Kamme med.

Kambret (et)en. ſ. Et plsiet Bret med

en Kam, ſom pasſer i et Hulbret.
Kamfoder 1 (er) n. ſ. [af Kam og Fode⸗
Kamfoderal i: ral.] Et Redſtab at giemme
Kamme udi.

Kamformig, ad. Som har Skitkelſe af!

en Kam.

Kamgarn n. f. Garn, fpundet over Kam⸗

me. Deraf Kamgarnslagen. (Moth.)
Kamgierde (et) n. £ Er Gierde, Seftaaen.
be af Pæle, Stavre eller ſmaa Træer, der
i kort og flige Afſtand ere plantede paa et
Jorddige, eder af tilfavede og tilhuggede

Stager efler Pæle, der fættes til Hegn 4)

lige Nader, Sierdehakke, Stakitverk. »Af

Pilene ſattes et Kamgierde paa Diger.”
Oecon. Magafin V. S, 372.

Kamgras n.f. [nor] Det famme fom
kamformig Hundehale Cynoſuruser i-
fatus Linn. Fl. Dan. T. 238.

Kamhiul (et) n. ſ. Et Hiul med Takker,
ſom ere indfattede i Hiulringen, men ſtaae
parallelle med Axelen, for at gribe i Taf:
kerne af et vandret Hiul.

/

Ka

Kamhovl Cen) n. ſ. En Heol, hvormed
man gier fo Furer paa eengang.

Kamhuus (er) n. ſ. Det ſamme fom Kam⸗
foder. (Langebek.)

Kamjædffe n. ſ. Norſt Benævnelfe paa
regnen: ſpidétakket Mangelsv, Polypo-
dium criftatum. Fl. Dan. 707.

Kamlade Cen) n. ſ. Den Deet af en Ved,
hvori Kammen fidder; det famme form
Slagbord.

Kamtadeblof (en) n. £' Den nederfte Deel
af Kamladen, Hvori Skeen ſidder:

Kamladedeekkel (et) n. ſ. Den Deel af
Kamladen, ſom fidder ovenover Roret
eller Skeen, og hvorpaa Haandgredet

ſeddanlig finde. .

Kamladeſtinne Cen) n. C Et af de fo Sie
ſtykker, ſom gaae fra Kamladeſtangen gien⸗
sem Kamladedaktelet ned til Kamlade⸗
blokken.

Kamiadeſtang (en). n.f. Det sverffe Træ
ſtykke af Kamladen, hvorved den hænger
. paa BVævens Arme; formedelſt tvende
Pigge i Jerupander.

Kammager (en) m. ſ. En, ſom giar Kanu
me. Deraf Kammager⸗Haandverk.
Kammusling (en) n. f. En Afdeling af
est BR Oſters, oſtrea. (Wads Dyorhiſt.

i

Kampolype eller Klokkepolype (en) n. ſ.
En Art af Rorpolpper (Tubularia cam-
panulata Linn.)

Kampotte Cen) n. ſ. En Potte, Hvori man
varmer de Kamme med lange Staalsænder,
hvormed Ulden bearbeides til Tæger.

Kamſkeel (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kam:
musling. Raturhiſt. Selſt. Skr. 2 Bd.
2 Hefte S.85.

Kamſlager (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kam⸗

mager, men mindre brugeligt. (Moth.)
Kamſtok (en) n. £ En af de Kixeppe, hoor⸗
paa Sollerne hænge. ”
Kamſtykke (et) n. ſ. En Deel af et Kam⸗
hiul.
Kamtand (en) n. ſ. plur. Kamitander.
Er Tand i en Kam.

Ka

Ka 33

Kam (en) n. ſ. plur. Kamme ſSvec. Kam. /4. Uegentligen en ſtyg og aldedannet Heſt. Det

Isl. kampr, en Høi, den sverfte, Deel a
—— en Bæg.]. . i
x. Den opftaaende Kant paa et Bret, ſom er
ploiet ſammen. (Moth.)

2. Hanefam. See dette Ord. Figurlig: Haas
ret, klippet i Lignelſe af en Hanekam.

3. Er Bolderk af Steen og Ford, til ar imod⸗

ſtaae og ſtandſe Vandets Lob. (Moth.)

4. Den sverfte Deel af et Rakverk, Tindin⸗

gen paa en˖ Muur, de trappeformede Ud:

— Bygninger paa gamle gothiſte Bygninger,

eller Toppen af et Bierg, Pynten af et Field.
%Beien falder Her til. Forbiergets sverfte

… Kam.” Landts Beffrivelfe over Fers &. 87.
See Kirkekam, og foreſtaaende Kam Ro. 8.

5. Den opſtaaende Rand ovenpaa en Hielm,
Hielmkam. (See Nucl. Lat. ſ. v. conur.) .

6. De Stubber paa Eng eller Kornland, ſom
Blive ſtaagende hoiere end det andet, naar
Grasſet eller Kornet er meiet af. (Moth.)

7. Til Skibs: Er langagtigt Stykke Træ med
runde Huller; hvori Raaſeglsbaandene gig
res faſt.

Kam (en) n. ſ. ſſtrives rettet Kumme. Lat.
cumera,] Det ſtore Kar, ſom Springvand
føber f, en Vandkam, item en Meelbing.
(Sce Kumme).

Kamee (en) n. f. plur. Kameer [maaffee af
der Arabiffe Lamaa, en Amulet. Franft Ca-
mee, Ital. Cameo.) En Ædelfteen af visſe
Arter, hvori udffæres ophsiede Figurer, og
Hvori forffiellige Lags Farver anvendes af
Kunſtnerne til Figurernes Dannelſe.

Kameel Cen) n. ſ. Oræc. xæpsmAos.] See
Cameel, hvor dog No. 2, fom en urigtig
Betydning, maa falde bort. —

T. Navbuet paa en Slægt af Drøvtyggerne
(Camelus Linn.)

2. Det famme ſom Dromedaren eller den een⸗

puklede Kameel (Camelus Dromedarius.
Linn.) og den tvepuklede Kameel eller Tram:
gpeldpret (Camelus bractianus Linn.)

3. Et Slags tilluffede Lettepramme, opfundne
i Holland, for at bringe dybtgaaende Skibe

” over flade Grunde. (Løvenørn.) |

er ret en Kameel, han rider paa. |

5. Graa Kameel kaldes Planten Anthemis

arvenſis Linn. Fl. Dan. T. 1178. -.

6. En Fiff i Oſtindien. (v. Aph. Overſ. af

Bom. Naturbift.)
Deraf følgende Gammenfætninger: ”
Kameelblomſt (en) n. ſ. Blomſt af Ka⸗
mile Munkekrone (Matricaria Chamo-
milla Linn.) og af den romerſte Kamille
(Anthemis nobilis Linn.)

Kameelbuk Cen) n. £ En ofindig Art af -

Antilope, der har en Hals og en Pukkel,
ſom Kamelen (Antilope Tragocamelus
Linn.) | |

Kameeldriver (en) n. ſ. Den, ſom ſiyrer
Kamelerne f. Er. i Karadanerne.

Kameeldyr (et) n. ſ. Det ſamme ſom Ka⸗
medl Ro.2.

Kameelflue (en) n. ſ. Et Inſect, ſom fab
des ſaaledes formedelſt fr Bryſtſtiolds
lange Bygning (Raphidia Ophiopſis.
Muller. Prodrom. p. 147.)

Kameelgarn (er) n. ſ. É

1. Garn af Kamelens Haar.

2. Garn af den angorvriffe Geds Uld, ſom

bruges til Kameloter og andre Toier, ſamt
af Poſementmagere og Knapmagere til des
reg Arbeider. |

Kameelged Cen) n. ſ.

TI. Urigtig Benævnelfe til det ſydamerikanſte
Lamadyr, fom bruges til at bære foære
Bøyrder (Camelus Lama Linn.) Funkes
Naturhiſt. I D. &. 119. i

2. Den angorifte Ged, men da har Kameel
fin Oprindelſe af det arabiſte Kamel (Ca-
pra Hircus Angorenſis Linn.)

Kameelhaar (er) n. J.

1. Haar af Kamelens Hals, Pukkel og Krop”
ſom ſamles, naar den fælder om Vaaren
og bruges til af fpinde Garn af m. m.

2. Uid af den angoriffe Ged, fom bruges
til bet virkelige Kameelgarn.

Kameelhals (en) n. f. i |
1. En lang og tilgøsebelet Hals, ſom Ka⸗

ø

melens.

aT

34 Ka Ka
a. Et Juſeet. See Kameelflue. Sovekammer, Gieſtekammer, Stude⸗
Kameelhs (et) n. ſ. En Grasart, ſom er! rekammer.

Kamelen en behagelig Fode (Andropogon 2. Ethyers Sted, Hvori Noget forvares og

Schoenanthus Linn.) | giemmes, ſaaſom Hiertekammer, Krudt⸗
Kameelhorn (et) n. ſ. En vegindig girl kammer; de fmaa Rum i Biernes Kuber;
( Strombus lucifer Linn.) Kammeret i en Moerſer.

Kameelkalv (en) n. ſ. Kamelens Unge. 3. Det kongelige Renteri eller Stattammer,
Kameelkiod (er) n. ſ. Kiodet af Kamelen,| Stedet, hvor Fyrſtens Indkomſter beregnes,

ſom ſpiſes gierne, iſer unge K]amelers. 1 Modtages og anvendes; item de Perſoner,
Kameelko Cen) n. I. Saaledes kaldes Hun⸗ſom beſtyre alt dette. Nu kaldes iſer Ren⸗
kamelen. tekammeret og Toldfammeret ſaaledes. Ham
Kameelmalk Cen) Malken af Kamelen, derſ indfendte Belsbet af Skatterne til Lam.
"bruges ſom Lægemiddel. …. meret, og Kammeret gav ham Quitte⸗

Kameelmo (et) n. ſ. Giedning, ſom Kær!
melen taler, og hvoraf den —* Sal 4. Et Tibet Tværtræ, ſom fidder overſt paa
miaf vindes. en Rn DS page Spade eller andet: fligt.
SKameelparder (en) n. C Ce desvtyggende| (Rotb-)
Dyr fra det indre Afrika: Giraffen. Wads5. Hos de eenſtallede Konchdlier kaldes Kam⸗
Overſ. af Cuv. I D. &. 170. re indvendige, Aabninger fom —
gf me derved, at Vendingerne (anfractus) ere
Kamenputte Ce ,Zy dedetlump— dreiede omkring Spindelen (columella) i en
Ryg * vis Afſtand fra hinanden. (Wad.)
Kameelſpy (et)n. ſ. Den giftige Fraade, ſom 6. D
| Kamelen og Lamadyret fafter fra fig i Bryn⸗ e opflaaende Haandfang paa en ſtor Sav.
de og Vrede. . Woth.) i
Kameelftvaa (er) n. £. Det ſamme fom Ka |7" 3 Bergverkfproget: pan en Grubeftroffe
melhe eller Affætning, dens øver fremftaaende
Kameelſtruds (en) n. ſ. Det famme ſom Bredde — ction.)
Strudsfugl (Struthio Camelus Linn.) 8. 3 Gammenfætninger :
orer Rentekammeret ager, eller de
Kamerat og Kamerat See Cameral og Sager, hvor bet kommer an paa Kongens |
Kamfer. See Campher, arab. cafur, og —— og hoad dermed ſiaer Vor⸗
ves ret —
—* mn c ed C. Kammerasſesſor (en) n. ſ. Et Medlem,
, Ravn paa Planteflægten Anthemis Linn. enten af Collegiet, Kammeret Faldet, eller af
2, Det ſamme ſom Cameelblomſt. (Viborg en Ret, Kammerret; ogfaa blot en Rangs
(ant n . . ' -
æ Plan enavne S. 170.) See dette Ord | Kammerbaand (et) n.f Kaldes paa Ka⸗
amin (en) n. É See Canin. noner og Mørfere et Baand eller en fors
amiſol (en) n. ſ. See Camiſol. hoiet Ning ovenfor Krudkammeret til Pros
Kammer (et) n. ſ plur. Kamre. [Svec. Kam! … delfe. (Mechlenburg om Feltartillerie.
mer. Germ. Kammer. Gr. xapapat 6.830 |
Lat. camera.) Kammerbekken (et) n.1. Et Kar at lade
I. En liden Stue i etn nu ; ethvert færftilt fit Band i. (Langebek.)
lite Bavelfe, ſaaſod Spiiskammer, Kammerbetrek (et) n. £ Det Toi, ſom

hej

Ka

Ka 35

vWaggen i et Kammer beklabes med. Kammergods (et) n.f. Kaldes i Tydftlaud

(Moth.)

Kammerbetient (en) n. J.

I. Store Herrers fornemſte Opvartere, ſaa⸗

ſom: Kammerjomfru, Kammertiener.

2: Mentekammerets Officianter.
Kammerboder, n. ſ. plur. Boder, ſom

Rentekammeret paalagger enten fine Be:
tiente eller andre efter Lovene.

Kammerbord (er) n. ſ. Bord og Anret:
ning for det - fornemfte Cyende hos ſtore
Herſtaber. Herremanden vilde, at hans
Borus Informator ſtulde ſpiſe ved Kam⸗
merbordet.

Kammerbud (et) n. ſ. En, ſom er Bud
ved Rentekammeret eller et andet Colle⸗
gtum, fom Gar Navn af Kammer.

Kammercollegium (er) n. ſ. Samlingen af
De Herrer, fom have Sæde i Rente⸗ eller
Toldkammeret. Kammercollegiet raad⸗
flog længe om den Sag.

Kammerdreng (en) n.f. Vordum det fam
me fom Page. (See Piigprædifenen over
Jørgen Urne 1649.)

Kammerfifcal (en) n:f. Den, ſom efter
Nentefammerets Befaling fordum anlagde
Sager mod dem, der troedes at have for:
mærmet Kongens Indtægter.

Kammerfolk, n. f. pl. De fornemſte Typen:
de hos ſtore Herſtaber.

Kammerfroken (en) n.f. En Pige af for:
nemme Stand ved Hoffet, ſom tiener til
kongelige og forftelige Perſoners Opvart:
ning. J Sardeleshed Dronningens forſte
ugifte Hofdame.

Kammerfrue (en) n. £ Titel, form under]
tiden er bleven givet et gift Fruentimmer

blandt Dronningens Kammerfolk.
Kammerfureer (en) n. ſ. See Fureer

Kammerforboder (en) n. ſ. Forboderen

ved et Collegium, ſom bær Navn afſ.

Kammer.
Kammergield (en) n. ſ. Statsgield, ſom
hæfter pan Krongodſer.

E 2

et viſt Slags Domainer eller Krongodſer.

Kammergulvo (er) n. ſ. Gulver ice K Kam⸗
mer.

Kammerhals Cen) n.f. Det indknebne Sted
imellem Kiedelen og det kugledannede Kam⸗
mer i en Morteer.

Kammerherre Cen) n. I. Oprindeligen ben,
ſom gisr Opvartning i fyrftelige Perſoners
Varelſer, ſiden en fornemme Mand, ſom
ver udmarket med et Haderstegn, i Form
af en Nogle.

Kammerherinde (en) n. CEn Kammer⸗
herres Huſtru.

Kammerherrenogel (en) n. ſ. En Røgel
af Guld eller andet forgpidt Metal, ſom
Kammerherrer bære.

Kammerhore Cen) n. f. Bolerſke, Sleg⸗
fredkone, Biſlaaperſte, Concubine. (Lan⸗
gebek.)

Kammerhue (en) n.f£. En Hue, ſom man
gaaer med inden Døre, Naihue. Lan⸗
gebek.)

Kammerhund (en) nm. ſ. En Hund, ſom
for det meſte holdes inde i Varelſet, Stue⸗
hund, Sfisdehund; item en Hund, ſom
ftore Herrer habe i deres Værelfe og ved
deres Seng, for at bevogte dem. |

Kammerjæger (en) n.

I. En Tiener i Yægerdragt i i fornemme Her⸗
rers Huſe.

2. Cen, ſom veed at fordrive Utsi af Huus
og Varelſer, en Nottefænger.

Kammerjomfrue efter Kammerjomfru Cen)
n. ſ. Forhen, da Kongernes Dettre kald⸗
tes Frokener, den Fornemſte af en Dron⸗
nings, Prindſesſes eller et andet forſte⸗
ligt Fruentimmers opvartende Jomfruer.
Bruges nu om enhver fornem Frues Kam⸗
merpige.

Kammerjunker (en) n. ſ.

T. En adelig Betient ved Hoffet, hos os
imellem Kammerherre og Hofjunker.

2. Gigurligen: Cen, ſom gior mange Com⸗

plimenter, eller fom vil være meget fiin og

beleven i fin: Tale og Adfærd. Deraf:

36 Ka

Kammerjunker⸗Snak⸗ Complimenter.

(Holberg

Kammerkudſt (en) n. £ Den Kudſk, ſom
kisrer for Kammerfolkene ved Hoffet.

Kammerlakei (en) n. ſ. Den fornemſte Las
kei hos ftore Herrer.

Kammerleie (en) n.f. Den Leie, ſom bes
tales for et Kammer. Saa meget giver
feg i Kammerleie om Ugen.

Kammerloft (et) n. ſ. Loftet i et Kammer.

Kammerlud (en) n. ſ. Saaledes Faldes for
Spaog Vandet, ſom er ladet i en Kammer:

potte.

Kammermeſter (en) n. ſ. Har udentviv

været der ſamme, fom Kammerherre ,| |

Camerarius regis. (Langebek). Kong Erik
Menveds Kammermeſter nævnes i danſte
Mag. I. S. 73.

Kammermuſik (en) n. ſ.

1. Muſik, fom opføres i Varelſer. Kam:
mermuſik far en anden Grit end Kirke⸗
muſik.

2. Den Muſik, den fongelige Familie lader!
opføre for fig allene.

Kammermuſikus (en) n. f. Den Cone
kunſtner, der fører, naar Kongen vil

— have Kammermu ft.

Kammernogel (en) n. ſ. Nogel til et Kam⸗
mer. Jeg har forlagt min Kammer.
nogel.

Kammerordning (en) n. ſ. Den kongelige
Anordning, ſom foreſtriver de Regier,

hvyvorefter de Embedsmænd, ſom ſtaae un:
der Rentekammeret, have at rette fig i

Sager, ſom vedkomme Rentekammeret.

Kammerpage (en) n. ſ. En ung Adels:
mand, fom gior Oppvartning hos fyrſte⸗
lige Perſoner; hos os er han imellem Kam⸗
mer⸗ eller Hofjunker og Page.

Kammerpige (en) n. ſ. En Pige, Hvis Kor.
retning ifær er at paaklede, pynte og op⸗
varte fornemme Fruer og Damer.

Kammerpotte (en) n. ſ. En Natpotte.

Kammerpvæfident (en) m. ſ. Den, fom
foreftaaer Kammercollegiet.

|

Kammerraad (en) n. ſ. pl. Kammerraa⸗

Ka

Det. en Titel, ſom gives igiennem Rente⸗
eler Toldkammeret.

Kammerreglement (et) =. See Kam⸗ .

merordning.

Kammerrente (en) n.f. De Boder, ſom
paalægges kongelige Oppeborſelsbetiente,
"for af indeſidde med kongelige Penge over
den Tid, da de burde have afleveret dem.
Det er efter Kammerretsordningen dobbelte
Renter, og desuden 10 Procent. (Lan⸗
gebek.).

Kammerret (en) n. ſ. En Ret, form beſtod
af Kanimercollegiets Medlemmer; og havs
de Magt at forføre og domme i alle Sas
ger; ſom angik Kongens Indkomſter; men
Den er nu afſtaffet. It. den tydſte Rigs⸗
ret, ſom holdtes i Wetzlar. (Moth.)

Kammerretsdom (en) n. ſ. En Dom, ſom
Kammerretten Har fældet. (Langebek)
Saaledes ogſaa Kammerretsordning 2.
Ordning for Kammerrezten og Kammer⸗

retsſtœvning.

Kammerſag (en) n. ſ. pl. Kammerſager.

1. En Sag, Proces, ſom angaaer Mente⸗

fammer: Anliggender, og føres af Rente⸗

kammer⸗Advocaten paa Embedsvegne.

2. Enhver Sag., der vedkommer Kammeret

eller foretages der. Det er en Kammer:

fag og ingen Cancelliefag.

Kammerfecretær (en) n. ſ.

I. Den, ſom foreftager det Contoir under
Rente⸗ eller Toldkammeret, ſom kaldes
Kammercancelliet.

2. En, ſom har faaet Secretærtitel iglennemn
Nentefamnteret. i

Kammerſegl (er) n.f Det kongelige Segl,
hvormed Rentekammeret forſegler det,
Hvortil det ſtore kongelige Segl ikke brus
ges. Dette er det fongelige Vaaben med
tvende Nsgler overfors.

Kammerſtriver (en) n.£. Den, ſom ſtri⸗
ver for en fornem Herre. (Moth.)

Kammerſorg (en) n. ſ. En Sorg ved Hof⸗

fet, ſom bruges af fprſtelige Perſoner, og

dem, der nærmeft omgive dem, enten ind:

ga Ka 37
til Hof⸗ eller Landsſorg anlægges, eller iKammereer eller) (en) n. f. Taf ammer 3.]
de Tilfælde, Hvor disfe ikke paabydes. Kammererer See Kæmmerer.

Kammerfpeil (et) n. f. , Kammers (et) n. f. plur. Kammerſer laf
1. Et Redſtab, hvormed man maaler Kam⸗Kammer J Ganledes ſtreves og udtaledes
rente i det ſaakaldte grode Skods. fordum Kammer i Bemaxrkelſen No. 1.)

2. En Træftive af 2 til 3 Tommers Tokkelſe, Renbergs Skrifter I D. G. 132 og 313,
ſom lægges over. Krudet i Kammeret af en! og Arent Berntſen 2den Bog G. 129.
Morterer eller Haubits. Paa Landet i Fyen kaldes der lidet Værelfe,

Kammerftiil (en) n.£. . I Kammercollegiet hvor Pigerne fove om Natten, et Kam⸗
vedtagen Stiil. See Cancellieftiil, Stiil/ mers, og der, Hvor Karlene fove, et Her ⸗

| efter visſe Formularer, | bergs.

Kammerſtol (en) n. ſ. En Natſtol. Kammet, ad). Taf Kam , erifta.J Forſynet

Kammerſoend (en) mſ. obſolet. Det, ſom med en Kam: eller med opreiſte Takker (cri«
nu kaldes Kammerherre, Sammerjurjfer. ſtatus.) - Bråmids Mineral. S. 207.

Vedels Garo, Udg. 1610 S. 29. "Da Kamp (en) n. £. [Isl. kampr.) Almindeligt

blev Kongen Heel bedrøvet, faldte paa ſin in for Gteenmasfer. Haard ſom Lamp.
Kammerfoend.” Øplenføl. poet. Gfr. 1 »Stat der og lle i gam bin *

152. Dronningens Kammerſoend af Kæm
få pee. S. 177 (1739)
Morland. Apoſt. Giern. 8, 2
Kammertiener en) * nen” fornemfie Gammenfættelfer deraf ere:
Tiener; den, ſom flæder Herren ſelv af, KampefidD, eet af Samp eder Sranit
g paa —
Kammertone (en) n. ff. I Muſtken den| wed haarde Kampefield.” Oblenſchlagers
Tone, hoori Inſtrumenterne ſtemmes en ene run 55 108. baard (om gam
J ter halvanden Zone dybere, end den * — Staal igiennem Gar
Kam ner DELE ed) — —8 det trænger.” Helte Poeſier S. 72.
retning i em Viingaard, naar Ranferne Kampeiis (en) n.f. Kaldes det, naar mange

ere bpbundne i eå lang Rakke. Unijuga!) Stykker Jis ere frosne paa hinanden. See
vinea. (Nucl. Lat.) Jiskamp. (Moth.)

Kammervindue (et) n. ſ. Et Binbue tet Kampekiis (ex), n. ſ. Kaldes det Fog,
Kammer. (Langebef.) | ſplitret Hornſteen, der ofte udgisr Hoveds

Kammervogn (en) n. £. Den Vogn, fom| masſen af Hotuſteens Porphyren, og fir
Kammerkudfken kisrer. Gee bette Ovd.| deg fom enkelte Stene paa Marken.

Kammeral, ad;. Gee Cameral. . (Gindlinger)
Kamerat og Kameaiſtab, n. ſ. Gee Cas Kampeklippe (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kam⸗
merat. pefield. Større, ſterkere Steen end Dov⸗

Kammerdug (ea) n. f" uden plur. Caf Came . re Kampeflipper” ibid. 228, -
rich, Cambray og Dug. J. Er Slags fiint Kampeften (en) n. f. plur. Kampeſtene.
Linued, ſom iſer giordes i for Mængde il: Det famme ſom Kamp, fornemmeligen
Kammerich eſler Combrai i Nederlandent. ſtore Stene, ſom ligge enkelte uſammen⸗
Der er Kammerdugsruer om Halværmer:| ” hængende paa Marken, iſer de, ſom ere
ne. Kammerdugénaal er en meget. fiinſ kornede i .Sammenfætningen; ſaaſom:
Maal, og Kammerdugstraad meget fiin Granit, Syenit, Porphyr og flere. Her
Traad, ſom bruges til at ſye Kammerdus "ligge mange Kampeſtene pan Markerne.
eller lignende fiint Tøm, j Mange samle Kirker ere bygte af Kam⸗

38 — Ra | Ka
peſteen DE fprængte be flore Kamper manddraberen Hektor. Baggeſen
ſtene med Krud. 1807. &. 87.

Kamp (du) n. ſ. Tørt og dødt Ved eller bøde Kampſpil, Fempeſpil (et) n.ſ. D
Steder i gront, fælder. Træ. - J denne! me ſom Kampleeg (Langebek.)
Gavn Brande er det meſte Kamp. Deraf: Kampe (en) n..f. Et Stykke af Ji

Kamebrande, ſom har ſamme Bemer⸗druer — Soen.
Kampe: (en) n. ſ. En plante. P.
media, Linn. Fi. Dan. Tab. 581.

— ad). Todſt) væn, ſtadſelig

Kamp en) n, f. "i kapp. Angloſ. camp.
Svec. Kamp. Germ. Kampf. Ital. cam-
po. Gall. combat. Latinobarb. campus-] Kamper Cen) m f [ISL gåar, mage

1. Strid, Slagsmaal, Fægtning. Det varir. J Jylland bruges det om en gamn
"en haard Kamp. Det er at betragte fom! nanſeelig, men dog god Arbeidshje/
en Kamp paa Lid og- Død. En Kamp! ſtyg ſterk Kamper. (Schade over M
imellem Morket og Loſet. At'give fig i! | Paa Norſt og Svenſt betyder Ka
Kamp, gaae i. Kamp, træde i Kamyp[ Heſt.

" med, Nogen. Syg: Mand fover ei gierne 2. Et uſtikkeligt vg foragteligt MM

= Kamp. Peder Lolles Ordſprog. (Moth.) Deraf:
2. [Morſt. J En Slette til Dvelfe for Krigsfolk. Kampeſtald (en) n. ſ. Stald, Hvor
Sammenſatte deraf eve: . Heſte foreg. Staae paa Kampe

Kampdommer (en) n. ſ. En Dommer i en! faae Halmhakkelſe til Fode. Dei
Kamp eller i en Kamplees, en Strids figeg uegentligen om givte Mend,
dommer. lade deres. Gaarde til yuge Folk. |
Kampeplads, Kampplads, Kampekreds Kampet, adj. laf Kamp.] Gruges
(en) n. ſ. Den Piads, det Sted, hooy vafenen om den Egenflab ved Træet

paa. der kæmpes og. ſlages, Valpiads. har Kamp eller den forſte Srad af %
Der laane mange Dsde paa Kamppladſen. Feiſe, og ifær om Bogetræ.

Kampfard eller Kampeferd Cen) ni. CKams Cen)" n. £ Paa verſt, Tor
Kamp og Strid, Krigsferd, Vaaben⸗aitet med er og Kommen. Me
færd. (Kampeviſerne.) Kams folder matt ogſaa Torſte

Kampfuld, ad). Riig pan Kamp og Strid,| + hvilfen Ret kaldes Kamshoved.
hvor Kamp ofte forefalder. Et kampfuldt/ Ssndmer &. 549. — |
Tog. (Prams Stærfodder &. 291.) Kamshoved (et) n. ä Et Fiſkehod

Kampgang (en) m ſ. Strid, krigerſt Mo⸗er fyldt med fammenæltet Meel
de. ”Ingen i Kampgang vilde mod hine] lever tilligemed Kryderie. (Norſt.
beſtaae blandt dem ; nu leve paa Jorden.” Kan, v. auxil. præſ. ſing. kan, pl

Baggeſens bl. Digte 1807. G. 85. ne, imperf. kunde, fup. kunnet,
Kampogridſt ad. Den, fom higer efter amp) at kunne. [IIsl. Runnu. Sv. kunna,
og Strid. foͤnnen. Belg. konnen. Angl. ca

Kampleeg Cen) n. f. En krigerſk eees, Ved⸗r. Haver phyſiſt Evne til, formaa

befamp i Krigsevelſer. De græfteKamps! Muelighed til. Han Fan ikte |

…— lege. Steen. Hvad een ikke Fan, de

Kampiyſten, pad. Gom far; Lyt HE, er). flere. Fienden er faa udmattet; at

begierlig efter Kamp. og Strid. + næften intet (nemlig udrette.) ;

Kampmanddraber (en) n. ſ. Den, ſom iſ være, at de mødes. - At kunne,
en Kamp fælder mange Biender. Kamps| "andet, end at ville.

—

Ka

Ka sg

Haner intellectuel Cone til, er dygtig til. Kande Cen) n. ſ. fIsl. Kanna. Svec. anna.

Barnet begynder at kunne ſtienne. Han
Fars ifte tælle til Fem. Man fan iklo vide
det. Det Fan formodes. .

Haver moralft Evne til. Han Fan itfe
hrisnge det over ſit Hierte. Han fan ikke
lide hende. Jeg kunde ei fade det være.

Jeg har ikke kunnet undlade af” bemærfe. |.

Jeg ſtal gisre, hvad jeg fan. Meer fan
mars ikke fordre af ham. Jeg kan ikke
gisre det, uden af være uretfærdig.

Har Tilladelfe eller Lov til Roget. Du Fan

” aa gane 2: det er dig nu tilladt at gaae..
Han ſagde, at jeg gierne kunde gaae paa
Komoedie I: at jeg havde Lov dertil.
fan gisre det, fan har Penge.
er borte, fan jeg tale frit.

Kan, v. a. imperf. kunde, fup. kunnet;
men partic. pasſ. er ei brugeligt. [Svec.
kunna. Aleman. chunnen, kunson, Ul-!
phil. funnan. Apngloſax. cennan. Cambro-
brit. gun. Isl. unna. Græce xovvew
apud Hefychium.] Veed, forſtaaer, har
Kundſtab om, veed Befted om. At kunne
en Videnſtab, en Kung. Han fan baade.
Latin og Greſt. Han kan fin Bog.
far kunnet tale Latin, men Gar glemt det
igien, . Dan kunde fin Tale udenad. Han!
funde ikke fn Lectie Dag. Det Barn
Fan en Keel Hoben for fin Alder. Bonden
(roer om Gam, at Gan Fan mere end fit Ga
dervor 5; at fan forſtager at trolde, hexe,
bife igten 0. f. v. Dan kan noget med

Doctori, SÉræderi, Snedferi, er. Almue |

Talemaader. Hankan hele Horats udenad.
Deraf kunnende, den, ſom er forfaren.
En kunnende Qvinde kalde Staanningerne!
den, de troe at kunne here.

Kanal (cm) n. ſ. See Canal.

Kanallie (en) n. ſ. See Canalie.

Kanapee (en) n. f. See Canapee.

Kanarifro. See Canarifro, og ligeſaa de
øvrige dernf fammenſatte Ord.

Kanſeller og Kanſellie.
Cancellie.

Dani
Nu fan!

2. Andre Kar,

See Canceller og

Germ. Kanne. Latinobarb. canna. Græe.
tær Fapos. Lat. cantharus 3 J

I. Et Dritfefar af Metal, Træ eller Leer af

ubeſtemt Storrelſe og Indhold, forſynet
med Laag, Dank og Pibe, hvorimod et
Kruus er uden Pibe eller Tud. Kanden
er tom. Han har tomt Kanden. Der er
to Kander paa Bordet. At fade Kanden
gaae omkring. Tudekande, Solokande,
Olkande o. ſ. v. Han maa ei drikke af
Kande med godt Folk d: Gan er et Skum⸗
pelffud, en Nidding, nærlig. Kande af
Gaarde og Kande i Gaarde holder Gran⸗
delag. P. Lolles Ordſprog. "Kande ud
og ind af Gaarde, gier, at vi lengſt Ven⸗
ner vorde.” Gerners Overſ. af Sefiodué.

Kildegangen Kande kommer ofte brude-
Den hiem, hedder det ſammeſtedss. Naar

Kanden ev fuld, fag lober den over 5:
drukne Folk lægge ikke Tomme paa deres
Mund, lede fig ikke ſtyre. (Moth.)

hvis Skikkelſe og udvortes
Form figner en Kande. Saaſom en Smor⸗
kande, Vandkande, Malkekande, Tiæs

rekande.

Pan3. J Grubeſproget: Det nederſte Suersr i

en Pompeſats, ſom naaer Pompevandets
Sump.

4. Er viſt Maal for fiydende Vare, holdende

108 danffe Cubiktommer, to danſte Potter

eller 75 Deel af en Korntønde og Fy Deel
"af en Oltonde efter Forordningen af 10de

Januar 1698, og egentlig et Reductions⸗
Maal, da det danffe Pottemaal er det lovs
beftemte Grundmaal. J ældre Tider (1656)
"var en Kande Honning 4 Potter, og 32
udgiorde en Tonde. En Kande Mait, en
Kane øf.

5. Order Kande har i ældre Tider ogfan været

brugt ſom et ubeſtemt Maal for andre end
flydende Bare; ſaaledes bemarker i Midten

af det 17de Aarhundrede en Kande Smør
iAlmindelighed 16 Mark, men har i visſe Eg⸗
ne af Iylland f. Ex. [Salling Egnen været

a20 Mark Smer,

"da

40 Ka
Sammenfætninger af Katie ære:
Kandebenk (en) n
Stab til at fætte ar, Fade, Taͤllerkener,
Drikkevare paa. Der er kommen Stab
og Kandebæenk fammen, Ordſprog 3: der
ere to famlede, fom ligne hinanden.” …
Kandebord.Cet) n. f. Kaldes un en Skienk.

Moth. efr. Pederſens Vocabular. ſ. v.l:

incitega.)

ſte til at renfe Lander med.
Kandebug (en) n. ſ. Bugen paa en Sande.
Kandebund (en) n. ſ. Bunden paa en
”— Kande.

Kandedreng Cen) n. ſ. Hanken paa en
Kande, (Moth.)

Kandedrik (en) n. ſ. En Drik af en Kande. |

Han tag en god Kandedrik. (Langebef£.)
Kandegras (et) n.1. Det ſamme ſom SÉovs

græs, ſom bruges til at Kure Kander med.

Skav Heftehale Eqvifetum hyemale

ges ogſaa dette Navn. (Langebek.)
Kandehank (en) n. ſ. Haandfanget paa en
Kande.
Kandehoi, aqj. galdes den, ſom er mes
get [av og liden af Vext. (Moth.)
Kandelaag (et) n. ſ. Laaget til en Kande.

Kandelykke Cen) n. ſ. Den ſidſte Drik é én!

Kande. Kandelykke og Konelykke
baade gode, et gammelt Ordſprog.
Kandemaal (et) n. ſ. .

1. Et Maal paa en Kande.
3. Et Kar, der rummer det Maal, ſom
kaldes en Kande, Jeg har ladet mig giøre
et Kandemaal, ſom er juſteret.
KandemælÉ (en) n. ſ. En Ret Mad, ſom
laves af Mælk, Meel og Wg. (Moth.)
Kandeore ør det ſamme ſom Kandehank.
Kandepibe det ſamme ſom Kandetud.

Kandeſtab (et) n. ſ. Et Skab til at fættel

RKander bſamt Potter og Fade] i.
‚Kandeſkee (en) n. ſ. En Skee, ſom der
kan gane en Kande i. (Langebek.) Der

Et gammeldags! .

| Ka |
af Ord føroget : Kandeſtee er en flor
Skee
Kandeſlikker (en) n. ſ. Kaldes den, ſom

ſlikker alle Kander og Kruſe, ſom ſaplter
"til alle Maaltider. (Moth.)

Kandeftob (et) n. ſ. Et Stob paa en

Kande, eller ſom der netop gaaer en Sans
de i.-

Kandeſtober Cen) n.f. En Haandverksmand,
Kandeborſte (en) n. ſ.. En Aradfer, Bor⸗

ſom arbeider i Tin. Deraf Kandeſtober⸗
lav, Kandeſtoberſkilt. Comoedien: den
politiſte Kandeſtober.

Kandetal (er) n. f. J Antal af Kander.
Bruges adverbialiter ligeſom kandeviis.

Kandetommer (en) n. ſ. En, ſom fan
drikke godt, en Drikkebroder, en fugtig
Broder. Han er en god Kandetommer.
(Langebek.)

Kandetud (en) n. ſ. Den fremſtaaeunde
hule Pibe paa en Kande, ſom man ſtien⸗
ker af.

| idverb, [ e
Linn. Fl, Dan. T. 1409. Mank⸗He⸗ Konderiis adverb. Efter Maalet af én

ſtehale, Eqvifetum anienfe Linn. tillæg-

Kante.

Ut fiøbe fælge Mælt' i kande⸗
viis.

Kandidat (en) n. T See Candidat.
Kandis. See Landis.
Kane (en) n.

(Isi. kani. Svec. kana.
Germ. ibn. Gall. canot. Hiſp. canou.]
Et Knubſkib, Egekane, et Slags Baade.

Deraf Kanemand 2: den Mand, ſom fører

en Kane. (Moth.)
nysanforte Kane] Et Slags Glæder og
Kisretsi, at kibre paa Jis og Suee.
vare tide at fiere i Kane. Ar kiore i Ka⸗
ne med Een, figes i daglig Tale om Sen,
fom man giver en eftertrykkelig Revſelſe efter
Iretteſættelſe.
Heraf Gammenfætningerne :
Kanebielde (en) n. ſ. Bielde, höormed
Seletsiet til Kaneheſte behenges, for ved

ere gane Cen) m. f. [Biftno£ Beflægter med det

Lyden at tilfiendegive Folk, at de ude

gane tilſide.

Kanefart (en) n.f. En Bart, en Reiſe i

Kane. Det var en behagelig Kane fart.
At anſtille e en Kanefart udenfor Byen.

Ra

Kanefore (et) n. ſ. Fore, Veiens Be
qbemhed til Kanefart. J Aar Sliver intet
Kanefore. Vi have et herlige Kanefore

Kanegynge (en) n. ſ. Et Slags Synge,
i Skikkelſe af en Kane, ſom dreies om i
en Kreds.

Kaneheſt (en) n.f. En Heſt, ſom bruges

for Kane.

Kanekiorſel (en) n. £. Gierningeu at kisre,

i Kane. Der er ſaadan Kanekiorſel paa
Gaderne, at man iffe fan Høre Lpd for
, Biælderne.

Kaneklap (en) dn. I. En Slap bag pag Ka⸗

nen aft fidde paa.

Kanenæt (et) n. f. Det Nat, der ſpen⸗
deg imellem Kaneheſten og Kanen, for at
frie dem, ſom ſidde i Kanen, for at over⸗
fænfes med det; ſom Heſtens Bagbeen op⸗

| kaſte.
Kanepidſt (en) n. ſ. En pidſt, ſom Gru:
seg, naar man kiorer i Kane.

Kanereiſe (en) n. ſ. En fængere Kanekior⸗
fel… (Langebef.)

Kaneſtænger n. J. plur.
imellem hoilke Kaneheſten gaaer.

Kaneteppe ter) n.f. Det Teppe, fom ud:
fredes over deres Bødder /ſom fidde é
Kanen.

Kanetop (en) n.f. Den Qbaſt, hvorme
Kaneheftene prydes paa Hovedſtolen imel-
(em Ørerne.

Kangel (en).

D
Stanser, Ka angler, v. a.

Ka 41
Kaneelkys (Un. 8os af en duunhaget
Mandsperſon.
Kaneellugt Cen) n. ſ. Den Lugt, ſom er
. egen for Kaneelbarken.
Kaneelolie (en) n. £. Olie, ſom deſtilleres
af Kaneelbarken.
Kaneelpulver (et) n. ſ. Siedt Kaneel.
Kaneelroſe (en) n. ſ. Ey Art Roſe, Ro
cinnamomea" Linn.
Kaneelſmag (en) n. ſ. Smag af Laneel.
Denne Doppelſe har en Kaneelſmag.
Kaneelſukker (ef) n. ſ. Kaneel, ſom er
odertrukken med Sukker, indbagt i Su
fer. (Langebek)
Kanceltræ (et) n. f£. Træ, ſom giver Ras
neelbark. Laurus Cinnamomum Linn.
Kaneelvand (et) n.f. Vand, deſtilleret ober
Kaneelbarken. |
Kaneelviin (en) n. f£. Viin, höorpaa ber
er fat Kaneel. (Moth.)
Kaneelvox (et) m. ſ. Vor, tillavet med Blans
ding af Kaneel.
See Kongel.
imperf. kanglede, ſup.
kanglet Mordenßelde i Norge] Plukker,
riſper Løv til Foder for Kreaturene. Iof.
Ihre fr. Dial. Lexicon.]

oKangler, v. a. imperf. kanglede, ſup.

kanglet. Bruges om den Fugl Lomens (Co-
lymbus feptentrionalis) Stemme. (Moth.)

Kanetoi (ei) n. ſ. Seletoi til en Heſt forſ Kangrer, v. n. imperf. kangrede, fup.

en Sane. Han fisbte et prægtigt Kanetoi.

Kaneel (em) n. ſ. See Caneel (ſtrives rige

tigere med | af det græffe xcyc.)
Deraf Gammenfætningerne:

Kaneelaqpavit (en) n. £. En Aqvavit med

Tilſetuing af Kaueel.

kangret. Bruges om Goanené Skrig. At
kangre ſom en Svane d: aft give en flingrens
de Lyd fom Svaneu. (Moth.)

Kanguru (en) n. f. Navn paa en Afdeling af

Poſedyr (Didelphis,) ſom opholder fig kun,

faavidt bekiendt, i Roholland. De have

Kancelbalfom (en) n. £ En Balſom, tib| Bagledderne fem til fer Gange længere end

beredt med Kaned.
Kaneelbark (en) Barken af Lanceltræ.
Kaneelbruun, adj.
Farve, Uiig Kanelens.

Kanifel.

Gom far en brunn| Kanin (en) n. f.
Kank (en) n. 1. obfolet.

Forfodderne.
See Karnifel.
See Canin.

SKanceelfarve (en) n.f. En bruun Farve,| 1. En Skohal. (Moth —R

fom ligner Kauelens. cCamehet

2. [Is]. kidnk] Sesleverk.
8

É FYRE

[I

” .

42 Ka

Kankenakke (en) n. ſ. laf kanker os NakkeJx.

Den, ſom er ſpodſt og ſlaaer med Nakken.
Bruges fun i Hoerdagsſproget.

Kanker, v.n. imperf. kankede, fup. kanket.
af KanÉ,] Glaaer tilbage med Natten,
og gior fpodffe Miner. Han gacer og Éan:|,
er med Natten, og gior fig til ſom en

fanker og Kankrer, v. n. det ſamme form!

kangrer.

Kankier, v. a. imperf. kanklede, ſup. og
partic. kanklet [(Bornholmſt.)

3. Wed Præpoſit. ſammen, at forvikle ifær
Lraad.

a. Figurligen: at kankle et Par Folk ſam⸗
men, af ægtevie et Par. Heraf:
Kanklepoſe (en) n.f. En, ſom gisr noget

forfeert og avedt.

Kants (en) n. £. En ſtor Skalk [nebulo.)

Moth.
Kannik. Gee Cannik (ſerives rigtigere med

Ka

En Sms af Havtegren , Erter
eller Byggrynu ſedne i Band til er
med Mediſter eller Flaſt: eller er
af Meel og Vand med after. ſalt
ſom en Kaal. (Moth.) |

2. Uegentligen: En Blanding af fø

bende Omftændigheder, ſom give
til at viſe fig, eller overalt Grund i

ning til noget. J daglig Tale fø

maaderne: Det er Kans for

eller det er Kans for dig, 3: det |
ſom du ret vil gigre dig tilgode me
er Kans nof til at fane det vel bed

"er Kans til af fane Knægten i /
Den gamle danſte Overfættelfe a

G. 109.) "At lægge Wre ind, je;
ingen Kang? P. Paars 18
S. 74.

3. Gods og Formue, Fordeel og

Syan har ypperlig Kans.

K, af det græſte ædvcv-) Kanſtee, adv. Caf fan, poflum og ff

…— Deraf Gammenfærningerne :
Kannikebonde Cen)n.f. En Bonde fra et
SGaoodds, tilherende et Kaunikedom. (Moth.)
Kannikebord (et) n. ſ. Kannikers Sam⸗

ſpiisning. |
Kannikebrod (et) n. ſ. Fiint Brad.
(Moth.)

Bruges til at betegne den Omſt and
Noget muefigen fan indtræffe, at
mueligt, men ikke beſtemt afgiort. D
fom maaſkee, hoilket er mere |
San kom ikke til den beſtemte TID;
er han ſyg. Kanftee jeg reiſer,
fee ikke.

Kannitefode (eu) n. ſ. God, lakker Mad, Kant Cen) n. f. plur. Kanter [Sve

ſom Kanniker pleiede at ſpiſe den. (Moth.)

Kannikegaard (en) n. ſ. Kanniks Bolig.1.

Kannikegods (et) n.f. Gods, ſom eitho·
ver et Kannikedom.

Kannikekirke (en) n. ſ. Cu Domkirke.

Kenn emad (en) n. ſ. See Kannike
øde

KanniÉefæde (et) n. ſ. Et Sted, hvor
Kauniker have deres Ophold, hoor der eg

et Kaunikedom. (Moth)

Kannifas (af det stæfte xavvafBis:) Set
Cannifas

Kanon, (en) n. t. 1 See Canon. Det
ſteivet nu i Almindelighed med K.

Kanoniſt. See Lanonif· Bar fries med K. 2.

Kans Cen) n

Isl. kantr, Germ. Kant. Gall.

Breden, Randen, det Pderſte a

Spidſen eller Hiornet af en —*
ten af Glasſet, af Skibet, af
Kanten paa et Stiset. At ſat
paa Kant eder Hoikant a: as
paa Enden. Jeg ſtedte mig. paa
ten. Kanten af Kniven er: nog
Kanter: paa Kryſtallerne (margi

ſtallorum,) hvorved ſtielnes imel

dekanter og Endekanter. Dal
Kant, ſiges om den Halsberuſede.
i atte.Kanter og Kroge. Sofa:
kant hos Tømmermænd.

Er Sted, en Egn, med Herſp
dens fire Hiorner. Han er født mx

Ra I Ka 43
kanten af Norge. Han er ikke fra denir. Som Gar Lanter [i Bemerkelſen Ro. 1.7
Kant, ſom jeg. Der ſtrommede Folk til| Eu kantet Steen, et kantet Bord. Gir:
fra ate Kanter. | "HJ Éantet. Han er faa kantet i Anſigtet ſom

2. J Kpperſproget: et Viinfad, fom ei ej en Valbirkekande. Ordſprog. (Langebek.)

fuldt. | | 2. Sømmet, omfat med Borde og Maud. Et

Kant, ad). Bruges med Tilfsining af klarſ Par kantede Sko, en kantet Kiortel.
our det, ſom er færdigt og iſtand, ſom det 3. Figurligen: ſnild, liſtig, vittig, ſom veed
ſtal være. Jeg er kant' og klar, og fan! at foare for fig. En kantet Karl, en fans
redfe, haar det ſtal være. Des er Pant og| tet Tale. Hvo, ſom kommer til en kan⸗

Hart tet Karl, han floder fig. Ordſpros.

Kantate. See Cantate (Moth.)

Kantæble (er) n. ſ. Et Slags Wbler, ſom Kanthage (en) n. I. En (vær Jernhage, ſom
ligne Caldiller, men er forſtielligt fra disſe/ bruges til at flæbe Tommer med. (Løs
bed et mindre og mere ſtarpkantet WEble⸗

. huas. |

Kante, m. ſ. Det famme ſom Kans No. 1. Snedfere et vig Slags Heol.
(Langeset) . ,— |KantÉnop Cen) n.£ JF Norge Ravnet pag

Kanter, ad). laf kant, påratus.] Den, fom| Sedum fexangulare, (Viborgs Plantenad⸗
er munter, vever og friſt, iſar om den,| ne &. 93.) .
ſom er helbredet og iſtand igien efterat have Kantler (en) n. ſ. En liden Heſt. (Olabii

"tæret føg. Han er nu gandſte kanter. Skagens Beffrivelfe &. 375.) —

IJ Dag er jeg ikke faa kanter, ſom igaar. Kantmarke, n. ſ. J Rorge Navbnet paa
(Both. Biicher i Wium Sogns Beffrivelfe| Mnium triqvetrum (Viborgs Pin. &. 216.)
- 15. HEE —— |Kantning Cen) n.f. plur. Kantninger [af v.

Kanter, v. n. laf adj. kant eder Eanter.| Eanter.1 7
S. kantrer fig og kantes.) Kommer ſig,/x. Gierningen at kante, ſomme. Jeg blee
forbedrer fin Tilgand. (Bruges i Fyen og| ilke færdig med min Kantning, for det var

Haud baade om Levende og Livlsft. Man! Aften. . .
ned soſtriftet: For Sandhed IL GS. 152.) |2. Sommen og Randen ſels. Kantningen
anter, v. a. et neutr. imperf. kantede,/ er loben op. '
fup. kantet af Kant, Rand, Spidfe.] 13. Overvæltelfe. Stibers Kantning. i

1. Sommer, fætter Borde og Rand paa et|Kantonercæ, v. n. Gee Cantonerer. Heraf
Klæœdemon. At kante et Skiert, en Hue,/ Kantonering, ſom ikke er anføre uns
et Var Skoe. RE - der C.

2. Bælter om daa Kanten, paa Siden. Baa⸗Kantor (en) n. ſ. See Cantor.
ben kantede (ſiges ofteſt kantrede.J At Kantpils (en) n. ſ. Cr i Norge Ravuet paa

ante Torden 3: eller fætte Torven pan! Boletus granulatus. (Viborgs Pin. S. 264.)

Kanten for at tørres. Kantrer, v. n. imperf. kantrede, partic.
3. Kanter om, hos Tømmermændene, er at] kantret Caf Kant, en Rand.)

bende et Styfte Træ fra en Kant til anden. (1. Velter om paa Kanten; paa Siden. De

At Fante en Biælte, et Skib. | bare urolige i Baaden, faa den kantrede

4. Baa Norſt betyder ag kante eler. at Fante! med dem. En ſtor Baad kantrer ikke

paa fig, at gisre Krumfpring. (Hallager.)] faa let. |

Kantet, ad). item partic. præt, Taf Kant 2. Det bruges ogſaa, ſtiondt fieldnere, itranfi⸗
og kanter J tiviſt Bemarkelſe, for vælter om, lægger

44 Ka RA
—over Ende: *Man kantre det til Dykker⸗ Muffel afdrives Solvprober eller Kobber⸗
kunſten beſtemte Skib om paa Siden.“ WV. kornet til mueligſte Reenhed fra andre ind⸗
Seiſt. Str. IX. &. 514. " Blandede Metaller, (Bruͤnnich.)
3. Strømmen figeg i Soemandsſproget at|Kapellan (en) n. ſ. See Capellan.
kantre, naar den vender fig og løber til Kapellanie (er) n. ſ. See Capellanie.
den. modfatte Side, hoilket i Almindelighed; Kapelle (en) n. ſ. See Capelle.
ſteer, hvor der er Ebbe og Flod. (Lomenørn.)|Kapelmefter. Gee Capelmefter.
Kantrer fig, v. reciproc. [af kanter ad; 1/Kaper. (en) n. ſ. See Caper.
Bliver friſt og kanter, kommer fig, kerer Kapers. See Capers. WG
fig. Han begyndte for nogle Dage ſiden Kapfus, ad). ſaf kappes og fus. Isl. før.)
at kantre fig Begierlig efter at kappes. (Rorſt.)
Kantring (en) n. ſ. plur. Kantringer laf Kapital. See Capital
kantrer.] Tilſtanden eder Sierningen at Kapitel. See Capitel. |
kantre. Baadens Kantring, Strommens Kapitulerer. See Capitulerer.
Kantring. Saadanne Kantringer ſtee Kaplaken, n. ſ. [Svec. Belg. et Theotifce.
fun ved heftige Vindſteod. Eg Kapplaken.) Bruges om de Penge, ſom
Kantſtaal (en) n. ſ. Et norſt Navn paa Lichen Skipperen faaer foruden n aecorderede
g —— — dnten S.235.) Fragt... 5 : Ek
antsler. ee celler. —98
KantfneÉfe (en) n. £. Cat Kant og nette.) Korplob (et) m. Cuden plur laf Kap og 286.)
Mavn:t paa et Sfaldyr. Den plettede Kaplaber, v. n. [af Kap og Løber.) im-
, Kaniſnekke, Helix maculata. (Muͤllers perf. kaplob, ſup. kapiobet. Det ſam⸗

NHiſt. verm. 2 B. S 35
Kantſop, an. ſ. Et norſt rask paa Agari- k mme fem Iober omkap. —
cus citrinus, (Viborg Planten. G&G. I8) "PING (en) · . | |
Kap, n. f. obfol, [Isl. kapp et Svec. £ap.]|7- Den Gierning at kappe. See dette Ord.
wihten, Gtræben efter af være forſt, at/?- Virkningen af at kappe. Kapningen pas
fomme forſt, og være den bedſte. J det Træ ſidder meget lavt. i
Vortbindelſe med Præpoftionen om, brun Kapon Cen) n. f. plur. Kaponer, rives og
ges det adverbialiter. At løbe om Kap.| Kapun [Anglof, Capun. Gall. Chapon.
Jeg reed om Kap med ham. At ſegle om| Lat. capo.] j
"Kap, læfe om Kap, drikke om Kap.|1. Egentlig en gildet Hane. En feed Kapon.
Sieldnere bruges i Kap. Ofte lægges Ea⸗ Ut ſtoppe, fede Kaponer.
delſesbogſtavet $ til. At ride, kiore, 1obe,|2. Uegentlig: en Gilding eler udyglig Mands:
læfe om Kaps, fordi Præpofitionen fors| perſon. Han er en Kapon. (Moth og
dum fiprede Genitiv. (Moth anfører end. Langebef.) . |

Inu Betydningen: Gierrighed.) 3. Sammenſatninger af Kapon ere fornden
Kap, ad). [af Subſt. Kap.) Obſol. | Kapon⸗Broſt⸗Kisd⸗Steg o. ſ. v.
1. Den, ſom er duelig og haſtig tif fn Gier⸗/ Kaponmeſter Cen). n. ſ.

ning. I. Den, ſom kaponerer. |
2. Glerrig. (Moth.) 2, Den, fom gilder Heſte og andre Hans

Kap paa Sfoe, paa Heſtetsi. See Kappe. dyr. — i

Kapel (et) n.ſ. See Capel. Kaponſteen Cen) n. ſ. En liden Steen, faa

Kapell (et).n. ſ. (i Biergverkſproget.) E ſtor ſom em Bønne, klar ſom en Kriſtal,

" liden af Beenaſte i en egen Form flagen|. Der findes. i Kaponmaver, om hvilken de |
huul Skaal, hvorpaa i Probeerovnen puder] ; Gamle havde den Tante, af hvo der bar

RR RTR FV——

E

den bog FR et funde overvindes af Rogen. Kappe paa Heſtetoi.

(Moth.)

Kåponftopper (en) n. £ Den, ſom feber

Kaponer.
Kaponftopperi (et) n. I. plur. Kaponſtop⸗
perier.

Kaponer,, v. a. imperf. kaponede, fup. ka⸗

ponet [af Kapon J Güder, ſtæerer unge

Kappe paa Lundſtikke.

45
Det Stykke Læder,
ſom heftes til Stavene oventil, og gaaer
ud over Puderne, for at afværge Regn.
Det brede Jern

Ka

ovenpaa Lundſtikken.

Det Sted, hvor Kaponer fedes. Kappe paa Hammel a: det Beflag paa hoer

Ende af en Hammel, ſom Soingelen fæns
ger i. Kaldes ogſaa Hammelkappe.

SDanetoflinger. Me kapone Kyllinger. (Lan⸗Kappe paa Skoe eller Stovler. Et Stykke

gebek.)
Kaponerer, v. a. laf kaponer.] Bigurligen :
at gisre af med En.

Kappe (en) n..f. [Svec. kappa. Germ,
Kappe, beflægtet med Kaabe] betpder et;

- Hvert Gfinl i Almindelighed, men ifær:
z. Et Hovedfliut., ſom Fruentimmerne bare
paa Hovedet, en Natkappe 2: en Kappe
at at ligge med om Natten. fun gif ud om
Toimiddagen med Kappe pan "under

Hatten.

2. Et laugt Slædebon, fom bæres over en
Mandsperſons Klæder, enten for Regn eller

. Sutde, ſtundom ogfaa for Stadé. (Latino-
barb. coppa. Isl. ka
Reiſekappe, Rytterkappe, Sorgekap
pe Soldaten ſoobte fig i fin Kappe. Jeg!
tog Kappen-over mig, fordi det regnede.|.

At ffære, vende, bære. eller hænge D

Kappen efter Veiret, ſiges ſigurlig om
at rette ſig efter Tiderne og holde med det,
ſtærkeſte Partie. Ligeſaa: at bære Kape
pen paa baade (begge) Skuldre. Det ta⸗

ger jeg paa min Kappe 3: jeg tager Skyl⸗

pen derfor paa mig.
3. Bruges om mangehaande Arter af mindre
Bedakninger, ſaaſom:

Kappe til Sperlagen og Gardiner er Bet øver

fle Stykke, der hænger ovenover. det ned⸗
hængende. Gardin.

Kappe til Bosſer og Piſtoler er bet, fom
Geværet tildekkes med i Regnveir. Lige:

ledes er Kappe paa et Granatror et
Overtrek af Seildug, dyppet i varmt Beeg,
Der fætteg paa Granatrorenes Hoved.
Exerceer Regi. for Artill. 1894» 9, 99.

Læder, fom anbringes enten udvendig eller i
indvendig paa Gtsvien (men altid indvendig
paa Skoen) over Hælen, for at ſtivne Skaf⸗
tet paa detts Sted. Det er en flem Vane
vat gaae paa Kappen af fin Sko.

Kapp paa Strygejernet paa en. Vogn; dere

Ende af Vognene Strygejern, ſom ſidder
fag pag den fafte Hammels Ende. (Moth.)

Kappe pan Pleielen kaldes i Jylland det

Stokke Læder, höorved Slagelen forbindes
med Handelen.

Kappe hos Bloddyrene er ett binde, fom om»

giver hele Kroppen, og efter Slægternes
KForſtkiellighed er naben, enten foran eller
;bed den ene ellér bed begge Ender,

pa, Ital. cappa.): En Kappe hos Hattemagerne, et tragtformet

Laag over Urinkiedelen, ſom ſtager noget
ud over Kiedelens Rand, og leder Qualmen
ud ved et Nør igiennem Taget.

e opſtaagende Fiær, ſom Duer eller andte
Fugle har paa Hovedet, er deres Kappe.
Sammenfætninger med Kappe:

Kappebaand (et) n. 1,. Baand, hvormed
en Kappe bindes fammen.

Kappedrager (en) n. f. En, fom bærer
Kappe, ſom har Kappe paa, eller bærer
Kappe efter en anden. [Drager er her
det todſte tragen.] (Holbergs udv. Strif.
ter XL. 275.)

Kappedue (en) n. ſ. En Due, ſom far
en Kappe paa Fallen.

Kappehcegte (en) n.f. En Hagte, boor⸗
med en Kappe hages eller hægtes ſammen.

Kappehætte Cen) n.f. En Kabuds, Regne
hætte, Neifeflag om Hovedet. (Forſt paa⸗
funden i Erik Menveds Tid. Vid. Hvit⸗
ftlo ad ann. 1307.), —

46 Ka

Kappehage (en) n. ſ. See Kappehegte. Kapper, v. a. imperf. kapped
Kappekrape (en) n. ſ. Den overſte Deel

af Kappen, ſom omgiver Halſen.

Ka
e, ſop. kap⸗
pet [Svec. kappa. Belg. et Germ. kap⸗

"pen. Gall. couper. Græce xo%wresv.)

Kappelæder (et) n. ſ. Bagſtykket af Skoens Hugger over, ſtarer over, hugger af. Ae

Ovberlæder.
Kappeliig Ce) n. ſ. Saa kaldtes tilforn
det Liig, ſom Hele Skoleñ gif for med Kap⸗
. per paa, (Moth og Langebek.)
Kappelos, ad)! uden Kappe Hanu tidt

kappe et Træ, at kappe Toppen af Træers
ne. At kappe Maſten, de kappede Anker⸗
tovet (hvilket ogſaa uegentligen kaldes: at
kappe Anker.)

2. At ſye en Kappeſom.

maae reiſe kappelos.ꝰ Wiel. Saml. af Kapper (ea) .n. ſ. ſaf verb. kapper afſt

danſte Vers 4 B. S. 25.
Kappepul (en) n. ſ. Pullen af en Kappe.

No. I.
Kapperoes (en) n. ſ. Roes, ſom gises pan! H
Ens Kappe eller Bag. (kangebek) Han k

giver borte paa Kapperoes, faa fane de

Stam, der ere daglig hos (Ordſprog.)
Kappeſlag (et) n. ſ. Den nedhængende Deel

af Kappens Krave, fåm gaaer over Skul⸗

drene; it. de Folder og Flige, ſom ere for

paa en Kappe, naar den ſlaaes om begge

Sider. SEE
Kappeſom (en) n. ſ. En Som, fom frem:
kommer ved at ſye med Sting over Kanten,
de ombsiede Rande af en med Agterſting
giort Sem. (Moth.)

Kappeſtrimmel (en) n. ſ. Et Stykke af en

Kappe, No. T. . '

Kappeſtrud (en) n. ſ.. Den fremſtrittende

Deel af en ftiv Kappe

Kappeſtykke (et) n.f£ Det Bagefte Stptte

af Skoens Læder.

Kappetræ (et) n.f. En Knag, hvorpaa
HH) og andre Klader ophænges. (Lan⸗
gebek. | .

rer.J Saaledes kaldes hos Gronlands⸗
farerne den, fom med en flor Kappekniv afs
ſterer de ſeieſte Stykker af Spekket.
apperollike (en) nn. ſ. See Kapronike.
appes, v. neutropasſ. imperf. kappedes,
perf. har kappets laf Kap.J Bruges med
Præpoſitionerne OM og i, i den Betydning:
at hige og firæbe efter af være den forſte; at
fle omfaps med en Anden. De kappedes
om, hvo der førft kunde fane ſin Lectie

ært. At kappes med En om, hoo der

forſt fan naae Porten. At kappes med En
i Læsning, Skrivning. At kappes med En
i at: ſpomme. me

Kappeſtrid (em) n. £ af v. kappes eg

Strid.J Medbeileres Beftræbelfe efter at
overgaae hinanden.

Kappeſyge (en) n. ſ. laf kappes og Syge])

Medbeileres ængftelige Higen efter at over»
gane hinanden.

Kappet, adj. Caf Kappe.) Som er kladt
med Kappe, ſom har Kappe.

Støre Flokke
af kappede Brødre (2: Munke.) Vid. S.
Str. XID. &. 347.

Kappekniv (en) n. ſ. Gee Kapper. n. ſ. Kappeviis, adv. [af Kap eller kappes og

Kappelaup, (en) n.f. Et norſt Ravn paa al

mindelig Lovetand eller Leontodon taraxa-

cum. . . .
Kappen (en) n. f. plur. mangler [af v. kap⸗

QBiis.] figes om flere, ſom ſtrebe efter eet |"
Maal med lige Anftrængelfe, ſom fappe
om at naae et Maal. Kappeviis føge de
at fremføre de fuldfomnefte Stykker.

pes.J Gierningen at kappes med Rogen. Kaprenden Cen) n. ſ. Caf bet følgende Ver⸗

(Bid. Selſt. SÉr. 1800. &. 167.)
Kapper, v. a. obfol. imperf. kappede, fu
kappet [af Kappe 2: Sfiul.] Lapper,

at kappe Hoſer 2: at ſette Lapper paa DælKaprer, v. a.

len af Hoſerne. (Langebek.)

Kapriol, n. ſ. See Capriol.

bunn.J Gierningen at løbe omkap.
p. Kaprender, v. n. imperf. kaprendte. Løber

omkap.
See Caprer.

—xX

K |
Kapron Cen) n. ſ. [Is]. kaprum. Latinobarb.
taprona.] En Calot. (Moth.)
Kapronike eler) (en) n. f. [uden Tell a
Kaprollike
Calot eller Cabudſe, ſom Bonderne bruge
om Vinteren, naar de færdes i onde Veir,
da den ſlages ned over Orerne og Halſen.
(Clans Pors Huusbog VIII. 6.)
Kaps, bruges adverbialiter i Sammenſat⸗
ning med om. See Kap.
Kapſed (en) n. £. Cl Norge.) Blandeforn af
Byg og Vinterrng eller Halvdelen Byg. og
Halvdelen Havre. (R. Videnſt. Sell. Str.
5 D. &. 500.)

Kapſel Cen) n. f. [det latinſte medii ævi cap-
NNala og tydfte Kapſel] plur. Kapfler, (fri
ves rettere Capſel. |
nm. Det famme fom Frohuus.

2. Foderal til at giemme noget i.
Kapſom (en) n.f. Gee Kappeſom.
i Kapfun (en) n. ſ. plur. Kapſuner. (Germ.

Kapzaum.] Ei Jernredſtab, ſom lægges

lige Heſte, ſom tilrides, eller til unge Heſte
for at ſtaane dem.

Kaptein. See Captein.

Kapun (en) n. ſ. Gee Kapon.

DD. O.

Kar (et) n. ſ. plur. bet famme.
Svec. Kar]

z. J Almindelighed: ait det, ſom bruges til
at komme noget i. Er tomt, et fuldt Kar.
Karret føder over. Oſtekar, Oliekar,

Isi. ker,

Saltfar, Guldkar,“ Solokar, Leerkar.“

Et Kar Mait. Det er bequemt af have
gene Kar til fn Mælk. P. Lolle.
.J Sardeleshed Trækar, fammenfatte af
Staber og Baand; Dikar, Bryggerkar,
Maefſtekar.

3. Bigurligen i Phyfologlen og Anatomien:

Eanaler eller Nor, fom føre en eller anden!

Bedſte. Vandkar, Suekar, Blod⸗
fa

4. Ordſprog: At ane Band i bundloſt
Kar 2: at giore forgiedes Arbeide. — Man

Kapron] et RNeifeflag, en!

pan Heſtens Næfe, og bruges ifær til uſtyr⸗

Kar (et) n i. Det ſamme tom Karm. See p

Ka 47
fkal varligen bære fuldt Kar. (P. Lolle)
3: vare fig, Hvor der er Fare. Det
lagde Du i et tær Kar, figes til den,
fom betror noget til En, der ei fan tie.
(Moth) Avert Kar ftaner paa fin egen
Bund » Enhver er god for ſig. Brodne
Kar i alle Lande.”

5. Sammen ſatninger med Kar.

Karbaand (et) n.f. pl. det ſaume. Baand,
Siord om Kar.

Karbad (et) n. ſ. Et Bad, ſom tilberedes
i et Kar. ”Kong Sigurd var i Karbad
paa Oplanden, oc var tieldet ofner Saveit.”
Clausſens Guorre S. 414.

Karballe (en) n. ſ. En Balle, ſom fættes

under Roſtekarret, for deri at opſamle den
Urt, ſom lakker af Karret. (Moth.)

Karborſte Cen) n. ſ. En. afſtaaren, ſtak⸗
ket og ſtiv Koſt, ſom Kar borſtes og gis⸗
veg rene med. Karborſte-⸗-Lyng kaldes
paa Mors Pfanten Erica Tetralix,

Karbrænde (et). n. ſ. Er Brandejern, ſom

Kar merkes med. (See P. Syvs Betenkn.
om det cimbr. Sprog S. 42.) Gee Kar:
maerke. |

Karbund (en) n.f. Bunden i et Kar; det
nederſte runde og flade Træ, ſom Karſta⸗
verne famles paa.

Kargang (en) n.ſ. Et Slags Toekamp 608
vore Forfædre, hvori man fulde fegte i

"et foroven luftet Kar med et Stokke Træ
eller en Træfnebel i Haanden. (Stand. kit.
Selſt. SÉr. 1808. 2 Qv. &. 266.)

Kargiord Cen) n. I. En Jernſtinne, ſom
lægges om Karrets Staver, for at holde
dem tær fammen,

Karhud (em) n. f. Den Hinde i Fiſtenes
Gvønmeblære, fom indeholder Blodkar⸗
rene. F (Phyſ. oeconom. Bibliothek IX

—8* (en) n. ſ. Slud, ſom bruges til
at optog og reengiſre Kisftenfar med. Om

. En, fom bliver ringeagtet og fat tilſide,
bruges den Talemaade: Pan bliver ikke
mere anfeet, end en gammel Karklud.

Karmager (en) n. ſ. En Bødker) ſom gier

8 Re SEE Ka

Træfar. . (Mot$.) See Langẽeartiklerne Karakter. See Charaecteer.

S. 402. - , Karat.… Gee Carat. Arab. Køratk.
KarmærÉe (et) . . —* ſtrives rigtigere med K.
1. Marke, fom fættes paa et Kar, enten Karavane. Gee Caravane.

for at betegne Eiermanden eller i anden Karavelle. See Caravelle. Maaff

Henſigt. Tet Isl. harſi, Hibern. Karbh, ef (
8. Et Mærke eller Tegn, ſom bruges iſtedet! Skibe.
for Segl eller Navns Underſtrift; Bo Karbaſt (en). See Krabaſt.
mærfe (Webers Gaml. til den danſte Karbendit (en) n. ſ. En Plantes Ravn.
Hiſt. I H. S. 112. af en Byſtraa fra! ner Knopbegger. (Viborg) Centaur:
1624.) ”Til ydermere Stadfeæſtelſe havel nedicta Linn. og er Apothekernes Ca
vi ſat vores ſedvanligt Karmerk her nej Zenedictuc, af hoilke Ord det danſte
.den under.“ (Gee Acta Confiftorii fork er em Forkortning.

ade April 1649. Fol. 270. 3.) — |Karbonade. Gee Carbonade

Karmon (et) n. f. obſol. laf Kar og Mon, | Karbunkel. Gee Carbunkel.

. Isl. munr Eiendom] det ſamme fom Kar, Karde (en) n. f. plur. Karder, u
brugeligt i det nordlige Jylland om alle! arter, men ſtrives urigtigen fa:
Slags Kar, Potter xc. [Svec. Karde, Ital Cardo. Gall.

Karſav (en) n. ſ. En Sav med opſtaaen· dog. Latinobarb, Cardo og Cardu
De —8 til. at danne Kar med. det fatinge Carduus eller det cambr
(Mot$.) Carthu, forms bemarker renſe, reen

Karſtyl og Karſpyl (ed) n. "ag Skident/ Et Redſtab, fuldt af ſmaae krogede
Vand, ſom Kiokkenkar ere optvede i; ij tander, til af tede og renſe Ulden me
Sardeleshed det, ſom fpoylles eller ſtoles ny Karde. Jeg har kiobt gode
af Melkekarrene, og ſom gives Kalvene at! Karder.
drikke. &

Karſpulle (en) n. ſ. Ce Hul i Bunden af et Sarbibele Ce), enfætningerner
Kar, hvorigiennem Vedſken fan lobe ud.

Et overfavet Halvanker med nogle Kar: | . ment år Planteflægten Di
"fpuller i Gunden.”. Olufſens oecoisom. | 2 Squner paa Pianten Dipſacus

Anm. IX. 154-. (ris Linn. Fl. dan. T. 965.
Karftav og Karſtave (en) n. ſ. plur. Kar: 3. De vigfulde Hoveder af Lodder
ſtaver. De Fiele, ſom bruges til at debolle (Dipſacus fullonum Linn.
gisre Kar af. (Moth.) bruges i uldmanufakturer til at
Karſtol Cen) n. ſ. Et Redſkab til at fættet eller reife Luven paa uldne Tsier.
Kar paa, for af torres; i Sardeleshed Kardegilde (et) n. ſ. Kaldes paa
et Redſtab, hvorpaa Rofiekarret fættes.”. et lidet Gilde, ſem anreties for
Moth.) pigerne.
Karvand (et) n. ſ. Det ſamme ſom Karſtyl. Kardemager (en) n. ſ. Den, fo
Karvi Cen) n. ſ. En Viſt af Halm eler! Karder.
| Ho, hvormed Liokkenfar ſtures. Kardepige (en) n. ſ. Bruges forne
Karabin. Gee Carabin. Maaſkee ifedet| i plur. om de Piger, ſom man pa
"| for Kalabrin, fordi det brugtes af et Ge) det beder. ſammen fra alle Naboer!
kiendt kalabriſt Rytteri. paa cen. enefte Aften af faae fa!
Karaffe. See Caraffe. fort Zorraad af Ufo:

(4 . -

i:

>

få | Ka 00049

AÆgæardequinde] (en) n. I: . Taf Karde og sutet at karge og fpare.” Bedels Saro af.

Kardekone Kvinde eder Kone]: €t! 1610. &. 270.
Fruentimmer, hois Sysfel er at karde Kariol. See Cariol.

Uld. arl (en) n. ſ. (Svec. Is. et Alemann.

Kardeſtaft (et) n. ſ. Skaftet eller Haand] Karl. Angloſax: Corl. Germ. Kerl.
fanget paa en Karde. | C. Brit. Car) | i
Kardetand (en) n. ſ. Cu af de Fænhager|r. Mandsperſen i Almindelighed, hoilket er
og Staaltraade, ſom fidde i Karden. den ældfle og oprindelige Bemæsfelfe, En
Kacdetidſel (en) n. ſ. See Kardebole| frav Karl, en ærlig Karl. EK
; No. 2 og 3. ' i2. Den, fom i Manddom er udmarket. Des
Kardelſe Cen) n. ſ. Den Gierniug at karde. er en fed Karl. Han er Karl for at bære
Kardemome. Gee Cardemome. "]" Set gandſte allene. Han er Karl for fin
Karen (en) n. f. See Kardelfe. | Dat. Jeg er Karl for at faae det bragt
Karder (em) n. C En, der karder. i Stand. fan ſtod fig ſom en Karl.
Karder, v. a. imperf. kardede, ſup. og| Sommer fan, ſlal han finde Karl for fig.
pinic. kardet. TJ ældre Skrifter (fom i/ I denne Betydning bruges def pgfag iron3ce
Coldings Etymol. col. 178.) ſtrives des| med Adjectiver, faafom: Io, du er en
farer, ſom det og udtales i Norge og Idl⸗ kion Karl! Det er de to rette Karſe!
land. Ang. card. Belg. caerden. Gail. Wen at det tages 1 en foragtefig Betydning,
carder. Ital. ſtardeſſare. Lat.carere.] Gee! 2" kommet ind i Sproget af Tydfien. Saa⸗
Karde. Neder Uld med Karder og gior
Teger. Bi Have kardet den Hele Aften.
Armene ere blegne trætte af at karde. Bi
have faaet alt vor Uld kardet.
Kardufe (en) n. £. See Carduus.
Karefiep [(Isl. farakefi.]) En Vind tilat
rage i Ilden med (Morſt.)
Karer, V. a. et n. [Isl.etSvec. kara, Germ.
ſcharren, maaftee beſlagtet med karrig

Karl. Hvad figer du, Karl? .
3. Tieneſtekarl. Jeg vil fende min Karl til
dig. Præftens Karl kom. Han tiener
for Karl (i Modſætning af at siene for
Dreng). En Avlskarl, Gaardskarl,
Staldkarl, Arbeidskarl, Ladekarl. fu
Halv Karl (retiere i eet Ord Halvkarl)
falder hos Bønderne én ting, halvvoxen

, Karl, form dag er ældre, og faaer mere
É —— i Rorge.] Løn end en Dreng. [Paa Falſter derimod.
ret om; forEr. i Het; I Maden. At! bruges Ordet Karl i Gærdeledged om
rd 5 Pung 2: fætte fine Penge til. Gjaardmændene i en Bop.)
oth.
&. Rage ſammen. At kare Varmen er ſom ikke fænger ev Dreng. At blive Karl.

fomme kold Affe over Sloderne, for at bedared garemmeren giorde fin Dreng til Karl 5:

Aden. HEE I Svend: Han blev Karl i Fior.
3. Stræber, anſtrenger fig. At kare fig frem|5 Med ung foran detyder det En, der endnu

Kareftitte (er) n. ſ. Det ſamme fom Kare⸗

r ble. om. É

Karet (en) n.f. See Caret. ſvend. NERE

Karg, ad” See Karrig. J 6. En gammel Mand, i Sardeleshed em gaͤm⸗

Karger, ;v. n. obl. imperf. kargede, fup. mel og fattig Mand. Ofte er det i Karls

. Farget faf karg, karrig) Svarer t Uli) Huus, fom ei er i Kongens Gaard (bruges
de; er overdrevet ſparſom. »Det hielper| i Rorge og i det ældre Danſte. Stroms

6

i et Ord. fan er endhu Ungkarl. Det
er en gammel Ungkarl 9; em gammel Peder:

2
! . . RE)
* e

dan eh Karl au man ikke troe. En gemeen

J4. Et ungt Mennefte bed en vis Haandtering,

3% flæbe fig frem. ikke er gift. Det bruges meeſt ſammenſat

ø

-60 |. ga
Br Idres femte Dielec quon. gener (0
fjanne blandi Buolm uvt engelon |
(rorft ) , for gr. 29 n. £. plet. Det mn,
Derol Saumen atwine mit å LA
gorleaor ſ. plur. aodome⸗· n n £ * *
(LJ Mandidolk bære sgaon af ting od: com an
—… eller singerivend n (gangebet-) d pige g
Korleolder (ew) P- ſ. w weren hos R *
a anntisnne?” (2angetet Y . of: for en
gatieanlid! (0 n- f gt ankat et en kt ——
Karb et mandligt Anſigt Huu (ae . a Stik 5 gal
auů —— * i; Den Gaus gar
pæne (en) "> gg En af og
nefetarlene gode v a gent: i. gortleſol⸗ tal
& aelebuFet | F gooet ggandfolt
til —* oe. Gid (0)
lefodde . ndeladder —2
g tons fe gaaet gaddet. ' —* —8 De Cammti
— —9 hen i * g aeſthtte Cet) z. g En bersn
| Å ande F men |
Er SDN n. ſ. plur. H see Und et en.
art. € Pige x .
In hat ſ. € 84
art ammet (ed) Gt
| eueßel ifene õ sgandfisnn É fame
Korlekien ad). GM, * Som en
bål eget Sige 3 NØ
sd
grickicetlins J lg
con, ſow ; ord eler ø om t
i DNNDENNET * sen Mand
»). atl gitte ged '
— — —
ore ben | etler
. getleklader iem af —*
& si hane gpandfoltet iD —BD Se J
arlekion (et) £ | a Rot gad
Cgynnet. der ed De gelhofbind t
. goinde ionn g Kotlhosew (2a
se. 609 gw) grep? (en) 1. 4
garletntd (et) , og So g É f. |
som Korlen yrdes olie rt
aide fis fr . —— * —
i re f
sm, Lager)

Ka

Karleie (en). n. ſ. Arreſt og Beflag. (Moth.)

Karleier, v. a. imperf. karleiede, fup. og
partic. karleiet. Tager i Arreſt; slør Be⸗
flag pan Noget. (Moth.)

Karline (en) n. ſ. Navn paa Planteſlegten
Carlina Linn. (Viborg.)

Karlstidſel (en) n.f. Navnet paa Pianten
Carlina acaulis Linn. Stængetløs Karline.
(Diberg.)

—*8* (en) n. ſ. [Svec. Karlwagn.
Angloſax. Carleaswagn. Angl. Charls-
møtin; af Isl. Karl, Olding eller det Cam⸗
brife Cortioyn, Vognen.] Syo Stierner i
ben fore Biorn ved Rordpolen, i Stiktelſe

af en Vogn.

Karm Cen) 'n. ſ. [Svec. Karm. Lat. car-

pentum eller carmentum.]

1. Cu lukket Bogu, indrettet til at fidde i.
eIJ frænder graa Sanger for Karmen røb.”
Sæmper. 1739 — PHun ſette fig
€ den — * arm,” ibid. S. 462.

- De føfsede hende i Karmen ind” ibid.

S 563. En bængende Karm omtales

ibid. &. 667. Brudekarmo Brudevogn
ibid. 682.
. Det Trævert og de Liſter, ſom Døre og
— fæeſtes i. En BVinduesfarm,
Dorkarm.

3. I tu Melle, Traverket fom omgiver

Molleſtenene.

„. J Bogtrykkeriet, den Deel af Bostryffer: |

ꝓresſen, bGaori Formen og Eundamentet
ligger obenpaa Lobebrettet.

5. Det opſtaaende Træeverk omkring en Brønd.
… Deraf Kieldkarm (jyvdſt) Beondkarm.
6. Den Afdeling i Torrehuſet (Kellen), hoor⸗
pan Maltet lagges hen tor at torres
WMorſt.) |
Heraf Sammenſetninger:
Karmdor (en) on. ff. Døven til en Sarm.
(Langebek.)

Ra 5t

Karmheſt (en) n. ſ. Eu ſtor og ſtark Heſt,
ſom bruges til Kiorſel med Karm; Kar
reetheſt. (Moth)

Karmhingſt (em) n. ſ. En Sogne, Vogn⸗
hingſt. (Chr. Pederſens Vocabular. ſ. v.
Dextrarius.)

Karmhoppe (en) n. ſ. Karreethoppe Cone.)

Karnflæde (en) n. ſ. Et Slags Sæder,
der have paa Siderne tis opſtaaende Sant.

(Rorfe.)
Karmoindue (et) n. ſ. Vindnet paa es
Karm, Karreetvindue. (Langebek.)
Karmeoogn (en) n. ſ. See Karre. (Lan⸗
gebek.)

Karmelmelon (et) n. ſ. Et Slags Krideflint,
Melo montis Carmel. (Bruͤmichs Mine⸗

raf. &. 52.)

Karmer, v. n. imperf, karmede, fup. kar⸗

met. [Belg. karmen, kermen, beflægtet
med Harme] flager og jamrer. (Moth.)

Karmeſinrod, ad). See Carmeſinrod.
Karnap (en) n. ſ. plur. Karnapper. (Maa⸗

ſtee beſlegtet med Quarnellus, tMiddel⸗
alderens Latin: fiirfantet Aabning paa
Stadsmure.) Udbygning paa et Huus, for
at have Udſigt til flere Gider. Karnapper
vare fordum meget i Mode.
Gammenfætninger' med dette Ord:

Karnapluge (en) n. ſ. En Luge pan en

Karnap. (Langebek.)
Karnapſtue (en) n.f. Den Stue, for,
ved er anbragt en Karnap.
Karnapvindue (et) n. ſ. Et Bindoe pag
Karnappen.

Karnat (en) n. ſ. Til Skibe det fanme fom

Stagkarnat.

1. En Vinde eller Gie paa en Stage til at.

heiſe fvære Tyngder ind i Skibet. (Levine.

sru.)
2. Vindetabl i Skibene, beſtaaende af tre eler

fire Blokke, og t hver Blok en Skive, hvor⸗
igiennem Hisſetadlet gaaer. (Rot og Lan⸗

Karmfod (en) n. ſ. Den underſte Deel af!gebek.)

en Karm. Karmfoden i et Vindue. —8 (en) n. ſ. obſol. [uden Toidl af ka⸗
ger] Er Inſtrument, ſom Kokke og s Bagere ”

(Phyſ. oecon. Bibl. VII, &. 20.)

(u

32 ta MNKa
bruge tilat røre op i JYiden med. "Som Ste⸗relſen (Lapides carpionum.)
gere pleie med deres Karnav at røre iBram| Apothekerkunſt J. S. 767.
dene” (Riimkrsniken Fol. 52). RKarpeyngel (en) mf. tinge *
Karnaval. See Carnaval. fættes i Damme og opfedes.
Karniffel (en) n. ſ. plur. Karnifler, ſtrivesß GS. 224.)
ogſaa Karnifel len fordardet Udtale af det Karper / V. a. imperf, karpede,

latiuſte Carnifex.J] pet, partic. karpet, Ronker.
1. En Stof. (Moth.) Rarre (en) m. ſ. Cvec. Kaͤrra.
2. Knegten i Spillet Styrsolt. , ” Kiærre. Cambrobrit. Carr, Ca

Karnifler, v. a. imperf. karniflede, ſop. Karre. Gall. char. Lar carr
karnifſet [afon. F. Karniffek Svec. Li-f rum. Ital, carro]
von. et Germ. Karmiffeln.] Bruges i al: fy, En Vogn med tå Hiul, fon -
mindelig Tale om at flane, banke, prygle. Brodkaͤrre, Krudkarre. J
Jeg ſtal dygtig karnifle ham. ”En valdig, Gverrige: en almindelig Reiſert
Rimrod, ſom fan farnifle Ændre.” (Piz. J Jylland: en Hiuibsr. (Mo
… Syvé. Ordſp. 2D. S. 29,) Nerhlet fom|2, Rorge ogſaa Fadningen paa
| karneflede og nedfældede de Andre” 1 Mo⸗ 4. Gammenfætninger ere;
. og" VI: 4. eftæ Soanino⸗ Bibel af Karreboſſe (en) n. ſ. Lat Karre
Kavniot. See Carniol. J aner ſom. ſordum drugtes

Karnis. See Carnis.
Karotte (eu) n. ſ. En dyrket Afart af Gule] Sarrebom 34 Derek

: gødder ( Daucus Carota).
* kem) n F karp. German. Larreet (en) md, En Ser, f
arpfen I. Carz, Belg. erper.
| Gal Carpg Ler. 8* Gr. —— Karredriver (en) n. ſ. (Eoth.)
havnet paa en beklende Ferſtoandeßte Cy-| fr saær ved Siden af des
prinus Carpio Lin. (ads Eno. E 6.393.) g Karre og driver paa Oeſten.
Karpedam (en) n. f. Dam, hoorr ber mf Karre. "(Zangebef)
.— fat Karper. Karrerummel (en) m. ſ. SBogurin
Karpegrund (en) nm. f. Saadan Grund il] felt af Vogne og Karrer. "Der
Gser og Damme, ſom er pasfende for J — —— umutef ere
Karper. rups poet. Smaaſag 2.
Karpekarudſer (en) n. ſ. plur. Et Slage Karreet. Gee Carreet.
Fiſt, ſom er en Blanding af Karper og Karri (et) mn. I Ge Slags meget Si
Karudſer (Cyprinus hybridus, Borner.)j deri, ſom bringes Gid fra Oſtind
Karpeleeg (en) n. f. Karpens Ravn eller Rg. Karrig, ads. [Isl. kargr. "Ge:
Saaledes ogſaa Froleeg. (Moth.) Anglof. car, care. Moeſõg. ka
Karpeſtaæl (en) n. f. pl. ſom fing. | Sfæly| care, cura.] Paaholden: gnier
hvormed Karpen er bedakket. ei gierne vil give nd det, fan ty
Karpetunge (en) n. ſ. Et Scykke Kisd, rig Mand ei felver giver, ei å
fom hænger ved Banen paa Karper, og| (2: under). Ordfør. Man er me
" holdes urigtigen for af være Tungen. naar man intet har. (P. Lolle.)
Karpeſteen (en) n. ſ. Steenhaarde Been, Karrigen, adv. lCaf karrig/ adj.J
ſom findes i Karpens Hoded og hielpe til be | karrig, gnidſt Maade.

N ⁊*

KF cætsigfilt: Cen) n. c er gu ſam er owernuade med Drik chꝛaaha aunb. 4%. T. 3.

TEarrig. (Moth.) ; G. 6603)

Karrigfilting (en) n. f., Det: amme J Karſekaarei, eg — * Rav paa Eryfi-
Karrighed (en) n.f -caf Carrig.) Den Egen. , ; mum Barbarsa. Fl, Dan. T. 985: (Bb
. 5* SE farrig og gnieragtig. Dans)!" horgs Plastenavne S. 136.)
arrighed kan iffe undſteides. dt. [S Isl. ka
Katriglig, ad). og adv. farrig og karrigen. —— ” —S * db .
Sarrigpulge (en) n,£ Det ſamme, ſom Karol, Sterfog af gode Sri): Ka⸗leſte
Karrigffab (en) n. ſ. Den. .Sarviges Sim 12 —8 5 —e on
— sen, (os
e hal
Karrigvorn, ads laf karrig pg Cudelfen! Brak de have (Elanfens —2*

dorn. J Gom er hengiven. og tilboieig til! velſe &. 144.)

Karrigſtab. .. N
— (en) n. LE "Gee Carriol re es af far Frøs,
—8— * —— Rart efter Kaart (em) hf. FIE — ea
* | brities, Ruhed. sv. arme”

arruffe (en) m. ſ. Laf Kar og Ruffe, enr. Feugienoß,e "Frugten Begynd iſ *

Sammel Loſt? Ex liden ſtis Kot, der Fru —— — * fe, bue

bruges til at ſtrubbe Kar med — Fare —* det rt ten*

Karfe Pe: f. uden —— —— alt. Mag. i, 8 17 i fe ug rn ce
ars og Kafé. Gall, (re . En

… Planten Lepidium. (fornemans Plante: 3. æn —— åd ——*

re 6.593, og Arten beraf Lepid. ſu- bær Korter, faa længe de etersbe of haarde

" Vumn Linn., ſamt færoiſt Navu paa Pian⸗
ten Sifymbrium Nafturtium Lin Elon! —

Dan. T. 690.): Jeg kiender vet Karſe, un
ma Bender, åg: gad. han —*2* — sø eee eg Ried, 22 J
— fat tede Deraf — Karteblok (tuf mn... pl. Karteblbete *

iv. Linn. Engskarſe, Vandkarſe
damine —— — an ** blok til Zobderk, ſom ifte bar n ker

TO3g. og & amara, (amt Par Næ ſtemt Giedy men rage, efter Fornode
Bur, Utrt, Linn , Brondkarſe, Siſy abrium Kartek (et) n. tre Es Slags Stof. —* |
Na Flurt. Linn. og Cardamine amara Linn. Kartel (et) n. C See Cartel.
(a5æ tes Brunkars) Bild Karfe, Card. Karter, v. a. See Karder.
RT, og Siſymbr. fylveftre Flor. Dan. Karteſte. See Carteffe.

- 431. . Kartnægk (en) n.f. IIsl. kartnögl af Kar ⸗
* — ord deraf ere: RKubed, Hvasheb ; udtales vgſaa, Katte:

Erſebed (et) mn, ſ. Bedatil at fane! nægl] En vanftabt Nægl.

* Warſefrs . artoffel eller Kartoffel (en) n. ſ pl. Kartof⸗
Cſefro (et) n. ſ.. Det Frø, hdora ler og Kartofler. (Germ. Kartoffel, maa⸗
ON SRarfe avles. ſtee af Erdapfel] Ravnet paa Planen Sv/a-
TX tfefalat (en), n. £ Stat, lavet a num tuberoſum og paa dens fpifelige Rod»
R SRarfe. frugt. Man fætter eller planter Kartofler,

Sårfodranf. Cen) nm. ſ. €: Slase ſrem⸗/ fypper Kartofler, tager Kartofler op·

- 4

34 Ka Ra

LT Dammenſætninger: TTT dr Acgeg!veed ikke deri Time, ”Sarun
zRartoffeavi (ex) n. f. Zartoſters Dottaius. der over mig.
(Oce: Auu. VIL:G. 3) —" ÅKarve eder Karvi eler Karvekaal

Karoffe hetee Cen) n. SÅ En Hakte, fomi (Germ. Karbe, Karve, Garr
bruges til athyppe Karkofler med. (Oluſ earum Gr. xædoos, xægorn
ſens oec. Aun. VIII B. G. 84.) karver.] Ere norſte Navne paa

— ——— Cen) ml. Cs Redſtab til as! euer Kummen, Carom Carvi Li

voptage Kattofter. …(Sce Landoee. Tid.) |. Dan. T. 1091. (Scrøms Søndms

Karteffelmpes Cen) m. ſ. Kogte Sartoffer,| S. 81.)

ſom⸗ ere ſtadte eller reune. (Olufſens dec. Deraf Sammenſætningerne:
Sti. VII.S. 316.) Karvegræs (ef) n. ſ. (Oec. Mag

—— C. En Bien. til at] 16) See Karve.
byppe Kartoſten med. luffens Ann. VIL Karvekaal (en) n. ſ. Kaal, fol

S. 109.) BERND — paa Karte eller Kommen.

;RortaffelfaD. en) 3. . Karvekage (en) n. ſ. Et Slag
r. Gageningen af Kartofler Saate fang: Hvori man. kommer ˖ Larde eller
] fort, -6ar: Koxtoffelfæden udbredt fig. Toldforordn. af 15de October 1;

"8. Ufgrøden:af; Kartofler. Karveſollate Cen) 2. ſ. Er herft i
entre af) (en) n. Ka & Rega tilat! Planten Geum rivale.” Flor.
. 1 ſmunderſtære Kartofler 2. naar. de i Mængde| 722. og paa Geum urbanum ]
sm brenggs: til væg Fang. efjertit Brod. (Der. . Dan. T. 672. (Pornemanné
Ann. VIL G. 112.) » ære)
FDES (41) al (es Reitab tit at Karvebræt (et) n. i Et lidet |
ntafle Kartofler. Aktierne: Dee, Ann.! flære Tobak "gaa. .
* ll 112.) ; + 449 Karvekniv Cen) n. ſ. Cu gab
EAudre Gammenfætuinger. med Sorter CTobak med.
ere for Ex. Kartoffelboller, Kartoffel⸗ Karvmarke (et) mn. .ſaf karver og
brændeviin , —— —— Kar⸗Det Tegn, ſom Folk, der ikke kut
toffelgilde, Kartoffelgron, artoffet brugte I Steden for deres Rabue.
: fager: arterie, Hattoffelſuppe— Karvepind (ei) mn. ſ. [af karver ox
Kartoffelvelling o f. ».", En mindre Karveſtok, ſom br
sål (en) n..f… Gee Cart tope. | Bondernkes Grandeftævner. (Bend
Karuds eller Karudfe sa n. £, pl. Karud⸗ Karver, vV. a. Baedede, farvet. [Sv
fer. [Germ,' Karuſch, Karauſche, Sar|: ma. Germ. kerben. Anglofax.
rutſch.J En Fiſt af Sårpeflægten , Cypri- Angl. carve. Gr. xeigewvᷓ

nus Carasſius. fr, Stærer i ſmaae Stykker, "are karr
Sammenfættelfer beraf re: + | (Rorg.) -
i Karudſedam eller⸗park (en) n. ſ. En 2. Skarer eller ridſer i Roget. |
— Dam, font der er Karudſer . Karveſtok (en) mf. laf karver &
Karudſemund Cen) n. ſ. En Stof. til at antegne Noget Saa,
IT. Égentlig en Karudſes Mund. Noget ind i; item Regnſtab. *At
2. Figurligen: en fiden nydelig Mund. Karveſtok 2 at tage paa Reguning

Karudfefluger (en) n. ſ. Den, fom æder! danfte Gloſſarium) ”Og alt er
i "IT og opfinger Karudſer. Ender og andre| raa Karveſtokken fireven” (
Fugte ere |Karudfeflugere. III B. 3 Gang.)

Karuntel Cen), a. ſ. En faldefærdig Otte. Karvogn Cen) n. ſ. faf Karre og

—4

| Ka

En Arheaborogu.
Lat. &5. 9 43-)

Kaſe —* nd. Ifrive og. Kas,

Kaars og Kas, og er beflægtet nred

Isl. Gsc, Dyuge: kafa,:opdonge] "

vas,

aas, Kasſie (et) nm.

Ka 59

(Cotoings Ttymolog Kasſerolle (en) n. C.See Eaeſeroe.

Kasſiak. Gee Kafiaf. .
Et vellugtende Satttee,

Casſia Senna. reine Woeherert. 1D.

i S. 4 20.)
1. Én Duge, iſar af Skarnu. (Moth.) Kasfig, Sår bet (amme ſom kaſct
Bruges nu fun i Gammenfætningen Ko⸗Kaſt (ec) n. ſ. plur. det ſamme laf fagter.)

|

2. I Morge: en Samling af; Grene og Lod,
ſom ſtal brændes til Bracte, eller en brandt
"I GBeſaaet Piqds. J
3. I Morge: em Dragt, faa meget man fan
"fre paa Ryggen. . vi ,

4- I stogle Egne et vig Slags Sornfatte. eller
FCTramehobe.
S. -<538.):

. I SPRorge: et Stage ſtore Kurve til at bære!

Pa

(Ser sms Soudmor Part. S. 76. tand. &.

læ Sfter S. 1.18.) i
sk Deraf: J

Safe Bræt (et) n. ſ. Et Sræt, fom Bruges
de Laders Garvning. (Moth)
Kaſe Dadde [udtales Kaafevædde] (em) n.

Eræ raa, uduelig Hiemfeodning, der ei har

lræ £ andet, end aft tigge i Aften.

SS 154.)
Kaſck T ng an) * See Caſekeng.
—— (en) naf. See —ã
ser raabden 5. om fafet Siid.
KAGE (en) n. ſ. plur. Kaſiakker. [Svec.
Koſiacka eder Kaſika. Angl. Fuck et;Cas-

ock. Ital. Giacco, Cafaco; maaſkee af det 7,
—88 medii.ævi Ca/a,, ca/ula. bod

laſe ao: Skarnet, Køerne lægge paa Maren. |. Gierningen at kaſte, flænge.

(Landk. Seiſt. Skrifter II D. Cheirkaſi,

(Giort⸗
* Veſrieine orer Guldbrandsd. I D.

3. Sas mange Unger; ſom føbeg (fafteg;)

Ei Kaſt med
" en Steen, med Pile; et vig! Kaſt. Det
"Raft var godt. - Et Kaft med Voddei et

Kaft' mo Dinene, Oleckaſt. Er "Kat
med Foden, med en Steen. At konme cen
vt Faſtet; Kaſt af Vnden, en Saftin paa⸗
kommende Kuling, Vindftod. (Deraf:
Vindkaſt.) Kaſt me: Tar⸗
ninger, Tæaruingkaſt. Det heleſte Kaſt —
har to Kaſt endnu.

Ryggen, ſom flettes af Birkeqpiſte.Den Afſtaud eller —* .4. hollken noger

fan kaſtes, ſaaſom Steenkaſt 2: faa; lange
man fan fafte med en Steien.

3. Det, ſom ſlaaes eller meies med reg paå
eengang. Et Kaft Gras, Rug.

g—4. Det Antal Penge, der gaa: engang haſtes

md med Haanden, i Sardeleshed om fire
Stykker ad Gangen. Tolb Kaft. i. Tolil
finger gior en Risedaler. Et Kaſt Sild
er 4. |

Cs Kaſt Griſe, oawe⸗

6. En Mads, form er omkaſtet eller indÉaftet .
med Dige fil Eng eller Græsgning. (Moth
og Langebek.) ,

Det Pderfte af en Lee, ford mar forg fas
"fler det pan Græbfet, (Moth og Langebek.)

paa eengang.

Heſochius er xggoc⸗ et Slags fort Klædes:| 8. En Knude, ſaaſom Kaſt i Tre, Kaſt paa

" min] En viid, ſtatet Sioxtel. (Moth.)
Aaſtelot (en) n. f. plur: Kaſtelotter.
3. Nadnet paa en Hvalflægt Phyſeter).

3. Artnavn paa Patte⸗Kaſtelotten Phy⸗

"fører. Catodon· ſPollen⸗ Reiuthitone

6.169);
Kaftet (en) n. f. Ge e Calker.

agre (en) 1. f. Sige" Ste Casſe .

Sadie. (en): 1. ſa Dynge. Ses Kaſe Ro. 1.

Reb.˖ (Moth.)
ly. FRorge: eg Ta, nogen Tin ; G.n.ec)
160. J Norge: et Sted, hoor en Ulylke før
Ex. er Mord er ſteet, til hvilket Sted este
hoer Forbifarente fordum kaſtede en Steen.
(Storms Saml. af Guldbtandedi Ord.)
JET, En Beoggelſe med Legemet 3 it pe Gpring,

ſom Dan fenne girre i de; ſaakaidte Spring⸗

eller Polffoandfe Et Kaſt med: Kreppen.

s6 Ka Ka
Hallingkaſt/ lalbes i Rage Sorius i Hak" Kaftefofter (et) a. ſ. Et Boſter,

lingdan dſen. des i Utide.
Ta. Bruges dette ord med Prapoſitionen. i Kaftegarn. (et) n.T EiSantevod:
"foran, adverbialiter om Laug, Færd, Han⸗at kaſte ud efter Fi
del, Bæfen. At give figi Kaſt med Cen Kaftegevær (et) n.f. Et Gevær,
d: at indlade fig med nogen; men har ofteſt es faafom et. Kaſteſpyd, en en
… Jens Daanilig Bibetydning. Han vili Kaſt/
med Mig: d: han vil have fat paa mig; og Saftegilbe (ef) n. FS En Bondel
1 det baade £ en god og ond Mening.ſom bekroſtes ven det Karle og Pige
s At komme i Kaſt med Fienderne 9; atſ for at kunne kaſte om en Sage.
komme til at ſiaaes med dem. Kaſt i Kaſt, Kaſtegiord Cen) n. f. Den Bugtio
ſiges om idelig. Kaſten. (Herved fan mær: | hører til Hefiens Kaſtetoi.
- Led. det augelſachſiſte Ceaſt, Strid, + amp, Kaſtegods (et) n. ſ. Der, fom £
tå hvilken Bemæxtelfe Kaſt osſaa æieres af] "af Sfibet i Havsnod. (Moth. La
ER —58 J Kaſickande (en) n. 1. En Kande |
Kaftebarn Cen)" n. f: —8 Barn, et! ke med at fafte Kornet
t·Garn/,ſom Forældrene fægge hen parat . J
den eller i andre Folks Hufe. (Moth.) Kaftefappe (en) n. ſ. * *
Kaſteblok Cen) n. (pl. Kaſteblokke. Stibs Surge dens ege Blig kan ka
blokke til Tvvverk, ſom intet beſtemt Sted |
Kaftebiep (en) n. 0
… have ,' ren ſom man binder faft eller ſæt⸗ 11, Egentlig :. en giey til at' afte fi
eee, hvor man behover dem. omløbende Betlere giernebruge,
KafteboD. den)-n.…f. Det Sted eller Huus, Ent poor be be otte fig. aen
ne Tienden ydes. (Chr. V. norſte Lob og ringe Ting «tier Perfon. Se

Safebole Cen) n. ſ. Det ſamme ſom An⸗ Kan die. Kaſtekiep. Dan |
tkerboie. Seed 0. .
Kaſtebold Cen) n. ſ. . 2. Et —* Monſier if Syinin

Bæsning, ifær Dereleler, hvert
1. En Leeg, ſom leges ved af taſte en Bold
gaae paa Sta, den tne over de

GWoth.)

2. Bolden, ſom man ſaaledes leger med.

3. Figurlig ſiges: at være Lykkens Kaſte⸗ —2*— (mr 5 —8
bolſd at frifte mangehaande kyttens Af⸗ Kaͤſtek oilte Cen) n. I. En Gerwwer⸗
vexlinger. nman fordum brugte til at kaſte p

Kaſtebro (en) n. ſ. En Beo m at fafte den; et Slags Kaſtegevar. (M

vobvervet Vandſted, i Sardeleſhed Pontons Kaſtel let) n. f. Ser Caſtel.

Kaſtebul (en) ny, £' Ce Livſtykka uden Er Kaſteline (en) n ſ. Det ſamme f
mer, ſom fuobantigen fortil ſtaaer eabent.| ftetov.

Saftedrag: (ea) m. f. J orge · der famme, daſtelſe (en) n. ſ. Det at noget afte
ſom SSO SENE neté Kaftelfe paa koen. Færninger

Kaſteflage (en) n. ſ. 8. Rorge & det famme! ſtelſe.

.ſom Kaſtevind. (See topgt. Jeurn. for Kaften (en) n. c. Gierningen at koſte
Morge 79 Delte G.29.) 0 0 al * "fun Venden oe Kaſten med ham ·

Ka 37

Saftenæt (et) n. ſ Laf kaſſer og Nei J, Et es At kaſte Stygge. at kaſte fit
Naet eller Garn, ſom man bruger til at Vand.
kaſte over noget, ſaaſom for. at fange eller 7. Stoder tilbage; nyder bed Angreb åt fore
bilde det. (Langebel.) fade fin" Stilling. Fienden kaſtedes.
Faſtenod (et) n.ſ. [Rorft.] Fr Slags Garn] Fodfolket blev kaſtet af Rytteriet.
eller Fiſtebod, ſom bruge É Mordlandene. 8. Bevager hid og bid. Kaſter det aftorſtue
… .- (Bid. Seiſt. SÉr. X. S. 19 Korn med Safteffont. At afte Kornet paa
Eaſtepii (en) n. ſ. plur. Kalftepite. En Loftet, i Coen: Det Korn. mane kaſtes
Vii, om kaſtes med Haauden, eler etſ éndnn engang; for af blive ret reenut.

v ga

Kaſtetr

Kaſtepos Cen) a. ſ. Til Skibs en liden
Spand, forſpnet med et Reb, hvoraf man
. Fornemmeligen betiener fig for af heiſe
SBaud op af Gsen paa Dakket. Modſat
Stangpos.

9. Graver, opfører, opkafter. "Ut kaſte er
” Dige, en Bold, en Dæmning. Der: bleg
kaſtet en Grav, en Groft. Act kaſte em
Bei, en Gti. Det findes ogfan brugt €
denne Bemarkelſe ſom v. n. At kaſte inen
HOei efter Skatte.

Kaſteplads (en) n. ſ. Stedet, foot no⸗ 10. Spér, fammenfeler ve: Sontag At

get kaſtes. Kaftepladé for Korn, Vræn⸗
De , for Heſten o.

Kaſter, v. a. ned, faner. [Sver. kaſta. II. Vendet, bevæger DK Siden.

så, tafta. Avgi »caff. 71 -
give hoget Fart igiermen kaften bed et
em At kaſte Stene; og kaſte

Fafte to Stykter Tet: ſammen/ ——
At baſte XRrmerue ieller thl em Kiole.

Han kae
ſtede Heſten til dem anden Side. ¶At kaſte

3 Deftu, Bøstusllertr gaar. den kaſtes pan
orden, ſaaſom af em Hodſſhed eller Dyf⸗

Siene. Han kaſtede efter Vinduerne nfån!' » læge)” J.Birgværfdfproget fige den ene

Senen.dDan kaſtede fe d: traf igté.' il
98 Tærninger; kaſte fod om noget.
kaſte ſit Tot her og der
tet, Gværmere.

. år Blænger fra fig. At kaſte Gedaret og løbe.

Bang. at kaſte den andet ) haar den har
foreykket den, ognbeoiet bem Alligemed et

Mc få e —8 Stykte af Bierget til Siden. (IAaus

Akthandl. em Malmioierea Stagbin. Stik. |
Skrifter 1896. 1 B.)

At Eafie, Hver man har unden pander. | sa, Feber, faner tingen Sven, ar. kaſtet

hl alt ,- "Hvad der låne, er Faftet paa Gulvet.
kaſte Bogen Sag Benken d: flaae ſig fra

i) forladte Studeringer. —

4 . — træekker af ſig. fan kaſtede

KKiolen. At kaſte fine Barneftoe; figurtig

on at opibre'at være Ban.

4. Mi ſter, taber, lader falde. Faler har kaſtet

Lerr der. at kaſte Takkerne. At kaſte Haa⸗
Totzet kaſter Klatterne. 15. 2 Fafte fine Fadder vel, ſiges om em
At Eaſte Sarnet. Lad os kaſte Voddet,

" ne, Febrene.

29. Eerlader; fader. fare. ;

6. Griſe: Hunden: koßede flys Hoaioe dens
ne Gang end den;forrige
Honen far kaſtet
ſine Kyllinger, Gaafen fine. Gaelinder,
Hoppen ſit Fol.

14. Misbærer, gisr Misbord, ader i. Utide.

Poppes, Koen, Faaret. Har aſtet. (Cole
Nie Etymol. lat..gol. 862.)

BA

Heß, font Gar em raſt og ſtolt Gaug-

Retter, for at drage (aemlig Fiſte) At: 16. Figur ligen bruges det om Synets Anvens

kaſte Unter 3: lade det fra Skibet fonfe.-
ned 4 Dybet ,. for. at fæftes i Havbunden.
5. Hugger om; fælder. At kaſte et, Træe,
ve Stov. At kaſte Saden, Kornet/ ſom
er paa Marken.

6. Udſeyder, sider fra fé. at kaſte Stram

velſe.dit kaſte et Blik i eller paa. noget.

At kaſte Dinene t en Bog. At kaſte et
Die til En. (See Hiekaſt.) it. om at gisre

vidfe Fagter. At kaſte med Næfen, RI
ken; ogſaa om Sindets Bevægelfe. Kaſter
al Eders Sorg paa Gud. 1Pet. 5, 7:

n ⸗
4
— id

LÆR

»): Sælter. ſig, vender fig fra den ene Side

m)i Gunner; om ſtydende vegemer, naar. der. |

58 Ka Ka
17. Keciproce beipder kaſter iig. . Slanger Sen (om uingtlg i
» Sægger. fig-burgigen ned. en har katu 2. Taber af Skiodesleshed.
ſßg paa Gensen; fan kaſtede fig paal e. Kaſter efter: |
Sophaen. x. Slaaer efter, ſigter efter gogen med
Noget, man kaſter. Der. blev kaſtet
til dem anden. Han. —F— og kaßer gi gt — efter hain med en Steen.
Sengen”. Heſten/kaſter fø 2. Taller efter. At Fate en Tut, et Slags
5 —8— tm) Daft. hen, til e her i noget end med Penge efter: FJes har e

u ft Følge fig. paa en Heſt. 9: ſtige —8 kaſtet Perigene efter."
lt Bef. Ht. —8 ſig jr Baad, at Føl 3, Opfplder igien. Graven cuſtedes efter.
u fe ſig ind ien Feſtning. See & derkaſte

f. Kaſter for, v. a. 1. Slianger Den, for sed,
hen til At kaſte Ede for Syenféne. ;
kaſter ikke Perler for Sviis. art afte
ni; fis. for Ens. Zodder. Ar kaſte oms for
En 3: lægge noget, hvor En, ffal gade
| eiſcher om. SUE den — med Trolbdom af Hlføle bem
* I Forbindelfe med Smaaoerd. Bogen Ade. a. refafter, 'bebreiber.
. , tg. Kaſter forbi. —6* — faaſdiu af
8*— ad I foger at rammo. Ek" afte) " ;£afte- forbi ved gt føje i Roget Jf eg
faar ge .

0) Bliner. bind | — 2* kaͤſter ſig.

i bem ſteer en Bundfaldning; it. bliver
PG (TT SM Als Vinen kaſter fig, bar ka⸗
sal. jet. 460 it; pen bliver ha ig ſuur Sl.

kaſt le ig

og AD ek med: VASE SER Bon eller Med al
* RE fr: —— afte a "5. Kaͤfter un Er khan ved af fas
” oguen hvad Ver'er —* kafte Dy⸗ 7 Ut. —— — Korn. (0519,
— "Rafter Magrete Af. Deer At rap ſte Sneen. fra Døren. Karlen bies
J kaſtede ham af 2: ſtog ham af. Han ” Baftet FA Beflen. At kaſte fra Beddin⸗
dieb kaſtit afidvotis ud ¶Vonder. Kaj gzen,kaldes i Gibsfproget at aiore Au⸗
ſte af Been, Bydde til Gide, … . | … ;Fertonet loß fra Beddiugen.
og øltger” mil Ende, horer op ét. tafte|, i Kafer. fra ſig, v. 7 Glænger fre fig;
17 aNberſteren Har kaſtet af pan rad: varſ Filler fig af med, At kaſte fis Vaud fra
gendt Korneis Kaſiningg. ide, Ut. taſte Gyrden fra fig.
NE 3 Stenger bort ſom ubrugbart. Se den Kaſter frem, v. a. Kaſter noget foran
""Rattige' de gamle Klader, du kaſter af. H eller fremad.
…… Den Kiole er for god til at kaſte af). Kaſter ben, va. -
p endnu. | I. Glænger hen, henfafter. Get dette Ord.
. Giver Fordeel. Det: kafter uset af at 2. Taber, miſfter, bliver af med, fager
"være i haus Deneſte · Ofteſt leggesbort. Det er ei kaſtet hen, bved man
” pron. recip. fig dit. Den HBerfe YE "giver fin Ben. fiRotb:). Jegchar kaſtet
ikke meget a fig. At kaſte Fordeel aff min ene Handſte hen. Jeg finder ikke
9 — Oecon. Mag: 7. S. 127. ]wmin Pennckmp; den er sig katter hen.
. At kaſte af, ſiges ogſaa om en vis Ben. K
3. Kaſter fig ben.
” sing tEngelffdandfe : af føre op og kaſte y 8) Sriviulgen at sive fig ringere Saar,
c. Kafter af Veien, v. a. Det ſamme ; Stand. ”
ſom F bort, after nnde. Det ſamme,“ fom after fig bort.
"aL Kaſter b ort. J Se Set Bortbafter.” |

dr 2 wii" ("BE 6. 1

Ma | Ba s9
øn. ÆcEeri, v. a Slæuger ind i. Atkaſtel 4. At støre: Aykegrave: (af (af kaſter, Bewat kel⸗
noget i Vandet, en Steen i Bronden. Breil - "fe Ro.
set Eaſtede jeg i Satelovnen. Han blegt. 4. Tage ſtu Tilflugt nær. til en Sæfinins, for
kaſte t Fensſel. At kaſte ˖ Sæn i Dinene| at ſaoge Beſtyttelſe af den (af kaſter
paa En (bruges ogſaa ſoprugen om at for: Ro. 17.)
blinde , ſtuffe, bedrage 5»). ** ir. Kaſter med, enge noget fil at kafte, heift
Dramé. Gee Grams. Køfter i ob ↄ) 4 læustre Tid, Vrengen kaſtede med Steen.
taſter og flænger ſammen i, en Douge Efterat han længe bøde kaſtet med. Siok⸗
Kaſter i Land o: fætter hurtigen iLaudl ken, kaſtede. Sanden bort. (At kaſte HO
Lien den kaſtede uogle Tropper i LAND] Natken, med Hobedet. Gee Fafner 5
Rafter. i Væfen 2: bebreider; forefafter,| os 16.)
at Eaſte Én ſine Ungbomofeil i Neſen e. Kaſter ned, v. 4. Slauger ned. At kaſte
Kaſter i Velien. .Nyaget. ned paa Jordan, i Bandet; at ka⸗
1. Rafter Zwet, en Sten eet Gug, Hen fte En ned af Degen, Broeu. Dan fas
« en 8 ſtede ſig NED, for haus. Brader. At kaſte
8. —8 iegeer Biadeinger € Befén for) fig: ned fra et hak Steb.
it, Kaſter om, v. a.
—5 — igien, vV. a. "Stopper atter Mk 1. Slaaer omkuld, nbarende. St take En
kaſter til, kaſter efter. "Graven blev kaſtet/ am paa Jorden. Stormen Gar. kaſtet pas
en eg Me kafte en Brønd igien. 4. ſet, Voguen om, dat kaſte Es om paa

—

igiennem. if. Buøgen.
—— eis fgiennem. At kaſte — 2. —* Blade: — in Vog. Yes kaſte⸗ J
igiennem Vinduet. * om bag iBogen.
2. Graver igteunem. At!kaſte i igiennem et ahaſaa. ablglnte i Stedet. for ka⸗
Bierg, en Bakke. 3 d om. At kaſte vm, hoem der

'3. Islemembfader. At kaſte en Bos igien⸗ dkal here en Ting. (Math) GSoldaterne

*wmaage kaſte om Galgen. (Langebct)
. Kafter sm fig. ,

* Foger vaa Kø) Hotz kaſtede Kaaben one
fig og gif. ud.

8) Bronter ded. munudtlige Hdfadelfer 1,98
mNor ſig til paa en for andre fornexmen⸗
de Maade, ſaaſom: at. kaſte om PN med
Skieldsord, med Crudler. . : Takt

4 aeuer At fkaſte en Sum Penge 4
igiennem, for at fee, om man har | fældet
rigtig.
p. Kaſter imod, kaſter nogit faaledes, at
dDet rammer elfer Sunde ramme paa en Ting.
At kaſte Stadfet imod Vaggen. Han ka⸗
ſtede n Steen IMOD fang” da "Han, fem ind
. —5 8—

2. — indbringer. We ne fake Bolt og| 2. Sender Blade. em en. Bog: At fafte -
Fetalie ind t em belejret Bpye. fan fas). somfring paa den anden Side.
ſiede fg ind i Bæfsiingen med et Har Rerjv. Kaſter dukuld, v. a. Gee, kaſter om
gimenter. Rør |
3. Indserafter, inddiger. As Fafte en Ager,ſx. Kaſter/op, v. a.
en Eng ind. At kaſte en Bei ind paa! : He Forer ved Kaſten pp i weiret. At kaſte
besge Sider. (Laugebek). » le BSolden op. Det blev kaſtet o Op paa
4 idit any ſig ind under en Faſtning. Leoftett.
FA -

Er

2. Blader efter, ofeger i in Vog Jeg far)
kaſtet ap i Bibelen, for "at" efterfee det!
"snitviftede Sted. At kaſte et Ord op ten)"
ordbog.

. 8 Spper, brakker 6* Han fik Ondt og|- angebek.)
kaſtede op. At kaſte Blod op. æ: Kaſter ſammen, v. a

4. Styder op fra ſig. VBavet kaſter — 1. dortr fammen tit et Ste. At kaſte Be

. Tang op. "gerne ſainmen & en Krog.
5. Graver op, forhoier ved Gradning. att” 2. ESammenſher. At kaſte te Siwtter Tøl
kaſte et Dige, en Dæmhing op. At ka) ſammen.
ſte en Bold, en Skandſe op. At kaſte 3 Kafte en Ager fammen * eller plsie den —
Jord op om Træerne. fra Midten af
6. Kafte op, i Striknins/ begynde paa eis. Kaſter til, v. a. i

EStremve. 1. Bringer ved Rafter | hen til. At Fafte e
7. Kaftet fig op: ophvier fig, opfætter fig. Steen ben til Noget, at kaſte Noget til e
At kaſte ſig op til Konge. At kaſte ſig/ Donge. At kaſte til Beddingen, kalde⸗
OP: mod Porigheden. — i Skibsſproget: af .gisre Aukertovet far am
* GT, MØRE at kaſte en Steenſ Beddingen (Famenørn:)
per: Sager. Kaſter over Bord eller —* —8 fer efter. At kaſte til —

Borde 3: kaſte noget af Skibet ud i Ha⸗
3. Sper til, kaſter ſammen ved GSynitg= =
det. Kaſter over Ende⸗ * føder til Rob og kaſte Rrmerne til Kiolen.

get, fam det falder. 4. Tilſtopper, fylder. At kaſte Graven tr
RE. Skiuler hurtigen; ifører flg turtigen, at —2 Mt kaſte Oinene til huere c

kaſte noget over Papirerne. At. fafte| 5 bre. At kaſte Oinene til en Pige. At for
Kappen oder fig. - Kaſter Muld over dt - ſte et ondt, godt, mildt Die til En.

indvier til Kioſterlevnet. (Eangebel.) See 6. Kaſter til, bruges. tu Skibs om at gøre

Rub. :
” gå. Overfpilber. Dan blev faftet Over med | ib zoug fer; faafom Commando: Ka

Skarn. aa. Kafter ud.

4. Siges det om Heſten, naar" den under
Gangen fætter fine Bagbeen frem o over For⸗1. Slenger og fører ud. At afte Noget gg”
paa Gaden. Det blev kaſtet ud igiennem

ligioner* Snedorfs patr. Tilſt. V B. G.
474. At kaſte Skolden paa den, ſom
ikke hadde fortient det. At kaſte Dad paa
En. At kaſte Kienighed Paa En: eth

benenes Spor.

2 Kafter paa, v. a.

1. Henkaſter, henflenger paa.
Neget paa Jiden.
paa Liget. At kaſte Ondt paa En: 5:

At kaſt

forgisre, forhexe. At kaſte Skarn paa
At kaſte Oinene at

En 2: bagvoſte.
Noget. At kaſte Runer paa En. (San:
gebek.)

a. Iferer; tager paa i fag. We. kaſte Kap
pen, Kiortelen par, eiler paa ſig.
3. Tillegger, henfeter til, tilvender.
kaſte Foragt paa En or giore foragtelig.

| Elierat have kaſtet Beragt PAR affe Re⸗

Der blev kaſtet Jord

VE

Bindnet: At kaſte Eu UD af Huſet. Man
maa ikke kaſte det ſtidne Vand ud; for
man har det rene. (Ordſpiog.)

2. Grader ud, üAbleder ved Grofter: ar ka⸗
fle Vandet ud af en Dam. At kaſte en

So ud. —

3. Slager den: førfte Salt eller Munrmate⸗
rial paa KRorningen eller Rorbeflædaingen.
At kaſte et Loftdakke ud.

4: Kaſte em- Ager ud, ploie den fra Ud⸗
ſiden.

5. Gisr uUdkaſt til, oneiperer, fatter i Pen⸗
nen. At kaſte et: Brev ud. " Hangebet.)

9

paa mindſte
Hosbond ei er hiemme, ſidder Katten

62 Ka

2. Artnasn was Snusfatteit bdlis 'Catus.
Lian. En gammel; en graa Kat. Kat⸗
Katten Har Killin⸗ 6. J Artilleriveaſenet: Et Redſtab,

ten miaver, knurrer.
ger. Af en Mængde Ordſprog og Tales
maader, Hvori dette Ord forekommer, ere

” atiføggis van" Vaſtionen, Enrtiu

Slaciet, For at fee og forarolige Fi

man ſoger om Gruber eller Bordyt
borede Kanoner.

iſer at merke: Naar Katten er borte, 77. De to Toærtræer paa en: Sæbe,

ſpiller Mufen paa Bordet (om Uorden af

"de begge Meder ſammen.

Neangel paa Opſyn.) Hov fom giemmer til|g. TH Skibe: De Sier, heormed

Natten, giemmer til Katten. Alle Katte ere

hidſes op fra Klybſet til Kranbielke

forte i Morke. Katten knurrer ikke, før den9. De vigtigſte Ord, fammeuſatte m

faner Muns, og Konen ikke før jun faner
Huus. Gamle Katte labe og Melk. (P.
Lolle) ſiges om gamle Mænd og Koner, ſom
endnu ere letfardige. Det vil alt muſe,

i der fra Kat er kommen. (WMoth.) Kat:

ten er gine, hvor man ſtryger Den.

Man træder Katten fan længe paa Halen,

tit han vender En Kløerne. Naar Kattene
rives, faa lobe De i Rad, ſiges i Fyen;
Moͤth udtrykker det: *ſaa vliver der Unger
af?" Hanſpiller mid ham, ſom Kat

. ten med Muſen, om den, der forſtager
!let at breie én Anden efter ſit Siw. Sl
Kathage len) En for Sevithagestit

klobe Katten i Sakken, ſſiges om den,
der kiober det, han et Gar feet, eler hvis
Bardi er ham ubekiendt. Du ſtal et fane
den Kat i min Sak 2: du ſtal ei narre mig.
Han ſtkal holde mig en Kat i Solen 2:
"Han flål ikke gisre det uſtraffet. (Langebek.)
Katten vil vel Gave Fiſten, men den vil ei

væde Kloen. (P. Lolle.) At være faa fiæd!
af niger,” form Kat af Sennep 2 at være!
, Anegetfiæd af noget. Der. ſtal Ingen fige Sié

eller Pus til fans Kat de'der fan Iugen

Magade flade ham. Naar

for Overbordende. At trine paa Kat⸗
ten: (Claus Pors. 9.5.)

3. En lang Laderpung eller et Bælte, indret⸗
- Tet til at giemme Peuge i. :
4. Den Tamp, Hbormed Matroſerne ſtraffes.

At faae Kat, give En Kat:
… hun kattes med den'fine Katte.”
uAdtog af Foroton. IV. 3. G. 483.

Ya" ſtal
Schous

5. 3 Veßningsveſenet: æn Zorhoiuins / fort

ere følgende:
Katauge (et) n. £ Morſt.J

1. Picinten Katoie, Tvetand,

amplexicaule Lina) Flor. Dan:
2. Saaledes kaldes ogfaa Planten
delig Knopbeger, Ceotaure:
FL Dan. T. 519
Katblok (en) ;n. T. BL Katblokke
til Skibs en foær treſtivet BIDE mn
hage. (Lowenorn.)

Ratbu Cen)in: £, orarſteJEn wet

urt, Strandbyufe „ "Adtemifia n

Linn.

Ankeret op med.

Ratlober (en) n. ſ. Den: eu⸗ af:

hvori ber Hales. i

Katoie eller Kattesie Ce) n. ſ.

I. Et Die paa Katten. Saaled⸗
ogſaa ethvert ander OBie, ſom fig
tens; for Cr. Han har Kattesi

2. Plantenavn pan Haartippet K
Ve (Myoſotis ſcorpioides Lin
Dan. T. 5383.) sg pan Katoie⸗
(See Katauge Ro. 1.)

Katdiet ad). figes om den, der $

agtig Oine ſom fave eiighed mu

Kateicfeen (en) n. ng "Det faneme -f
fesiedpal.

Katoſt Cen) n. ſ. Blanteflegten

Arten deraf rundbladet Katoſt
rotundifolia Linn. Fl: Dan.
ſamt Skopkatoſt, Malva 'f
Linn. I FI. Dan. T. i323. J

— vr — — — — — — ”T

Tr

Katſt ĩ ert (en) mf; Et Sipkke Tod, ſom

| Kate byld Cm) n, C.En Edderboib pan
Blægerena

RE SEE 0008 . 63

Katevagtt, ad). ſtges am Gkibe, føjsDef| Fattene omme og. Kroe⸗ terdem et La⸗
er buet. (Lowenseru) gemiddet.
Rafpoer (ad) n.f. Gvrært.Symmyr, fom Kattefod (en) m. ſ. Et Mann, ſom tillægges
gns. fra. den. ene: Side af Skibet til Den! flere. Planter, faafom: Gnaphalium di⸗
anden, for at ſtyrke Dættene og Giderne.f oicum Linn. Fl. Dan. T. 1228. Katte⸗
ie) n. f. Gr Sage, Koffardiftib. lyſt og. Katteklever. Seedisſe Ord
Sattefog (et)..n.1. Raar Kattene fyge
fammen, rives og ſlaaed; Slagemaal.
(Moth. Langebel.)
Kancfode (en) nm. f. . Det, ſom Katton
føle Muus og Malk er, —*æc
et Ord ſprog

Kattegat, nn. c Faf Icl. gat, Aabning. ]
1. Gt Hul, al Sasten fæntter igiennem.
idet.)

- a. Nomen propsium for den Havets uge
imellem Jolland og Nqorge ⸗

Katteglæde (en) n. al —5 — kaldes flere
Planter, bwortil Katte en beſpuder⸗
Lig Kieriighed, faafom —X ſtork⸗
lugtende Korticbe, Teucrium Marum
Lmn. og - Læge Baldrian (Valeriama
officinalis Linn.)

Kattegoup Cen) mn C CRorft.] Cu Art af
Katteflægsen; en 208 , Telis lynx. Linn.

Kattegræs (et)n. f. En Grasart, Alopecures
pratenfis Linn.

Kattegube (en) n, ſ. Det ſamme, ſom
Kattegoup (Langebek), ſtrives og Kat⸗
gaup. Fypor. Journal for Norge XII

D.S. 63.)

Katteguld la) a. L Glimmer af tombak⸗
brugen Farve.

Kattehale (en) n. £.

1. Salen paa en Kat.

a. Rasnes paa Pranteflægten Lytbrum,
(Biborgs Plantenasne S. R og Arten
deraf L. Salicavia Linn. .T.
671. .

3. Planten, ſom gider Hexemelet eller al⸗
mindelig Wivefod, , Lycopodium cla-
vatum Fl. Dan, T. 126.

4: J Thyeland bruges det almindellgen om
fange ſtribede Skyer paa Himmelen.
Kattejagt (en) na. f. Bruges ſaadel om Kat⸗

tone Zagen efter hograndre ef Geilhed,

icb Vliaſes om em Blok, og flestes eſler
ogamet:em mn: Seiſtus.

Ka* ſenn. CEn Ur af ilgfe, Strix

paſ ærina Mali.” Prodrem, Zoel. Pan.

ik 2 12. Wad. 3. 210) *8En fæl: Kat:

1, man pan Ende søfan fane” P Paars

— 28 —* Lerſt] Det ſamme
… fan Stteenugle, Strix Buho. Maåller! -
Prodrom. Zool. Dan. &. 10:

—— (en) n. f. Carfe. 3 De ſamme
oe Kattekilling

—— en) n. £. "Neri Raun, pas
Plamten Cardamine pratenfis Linn. Fl.
Dem: T. loss

Katte cart (eu) n. ..

F. Fy Sitage, Brit. af Satte. De ev en

. SOD Katteart vi have.
s. KTettenatur, Katte Egenſtaber. Der er
Katttart + Sem.
— (en) n. C: sonet Rane pen Planten

Ban dei cyme Linn. - FI "Dan.
28 2228

Katte Byldfteen (mn) n, C GSaaledes faldes
en Wodrieſtern (ſee Dette Ord), fordi Al⸗
wenen, et Born fane Boider deraf. |.

.)
Katte Bylburt | (en) n. f. Det fanme fom
: Bam Griffellos, Draba verna Linn.
"FI. Dan. T. 3.
Katte ande (en). Gee Kattejagt.
Kait e drag (et) n. f. Kaldes det; naar
bone rides og drages heftig om noget.
Dif.
Kat Edrae (en) I. Es ſaktluld Pant:
bid ende Steenpryd, Sedum aere Linn.
Ste fedt (et) n. C - Det aeranede Fedt af

664 &å

fom og omSagen efter Kattene, naar mare] |

vil Gave dem bort.
Kattekilling Cen) n. ſ. plur. Katteklllinger.

En Unge af en Kat; kaldes ogſaa flet hen

Killing.
—* (et) n. ſ. Liod af flagtede Katte.

Bruges ogſaa for at betegne andet ſmaat
og daarligt Kiod. Det Lammefisd, Glas⸗

teren har bragt, er ſom Kattekiod.

Katteklever (en) n. ſ. Planten Anthyllis

vulneraria Linn. Fi. Dan. T. 988.
Katteklo Cen) n. ſ. pl. Kattekloer.
1. Kløerne paa en Kat. Han far Regle,
fſom Katteklser.
Sko med hoie Hele. (angebek.)

—** (en) n. ſ. Den knurrende Lyd,
ſom Katte give fra fig, naar de finde dem

vel.
Kattelalle (en) n. ſ. Foden paa Katten.
Kattelyſt n. ſ. Navnet paa Panceflægten!
Nepeta. (Viborgs Plantenavne &. 19.)

Kattemiaven (en) n. ſ. Den Lyd, fom en!

rigende Kat giver fra fig.

Kattemynte (en) n. ſ. Det ſamme ſom als

Anindelig ga Sattelpft, Nepeta Cataria. Fl!

| an

Kaitenegl Cr): n.f. Cu vanffabt Regi paa
et Menneſte (maaſkee Karenegl/ Isi.
kartniigl, Gee Kart, 2

Kattenosle (en) u. ſ. Rorg Ravn pan
Planten — Hanekro, Galeopfis

… Tetrahit, Fl. Dan. T. 929.

Katteoieopal Cen) n. ſ. Et Slags haard,
men mindre giennemſigtig Opal, ſom fa:
fler et bevægeligt Skin fra fig, naar den
bringes i Lyfet, liigt det, ſom Kattens |
Dine give fra fig. Gruͤnnichs Minera⸗
logie &. 44.)

Kattepine (en) n.£ Bruges nu fun negent⸗

figen i Spøg om den, fam er i flor Be⸗

tryt. Han er ten flem Kattepine.
Kattepis (er) n. ſ. Urin af Katte.
Kattepladder (en) n. ſ. laf Pladder, Dynd)
Sludder, tanbelig Snak, Vav.
Katterad Cen) n.
" 1. Egentlig Be laraden af en Kat.

. Ka

3. Fliqurligen: et Skieldorrdeſdmn %
af Pobelen.

Kattereie (en) n. ſ. Madnet paa Via
ſtilkbladet Vortemæelk (Euphorbia
plus Linn.) (Morsse.) .

Katterei eller Katterid, n. ſ. Lartened
gen og Skrigen, naar de parres.

Katterift (en og et) n. ſ. Et Rift ef
Gaar.i Huden, renet af eu Kat. (OD

Katteriv (et) n. ſ. Brid i Livet paa ff
Barn, ſom Almuens Overtro udledet
at Moderen er gaaen ober et Sted, |
Katte have redets. (Moth)

Katterod (en)n. ſ. pl. Katterodder. 1.
den af Læge: Baldrian, Valeriana
… cinalis Fi. Dan. T. 570. n, et SFs

Katterumpe (en) n. C

I. En Kats Hale.

2. Det ſamme ſom Rakle (Amentum.

8. Ravnet Paa Plauteſlagten Cat

Linn.

4. Nan par fiere Planter, ſaaſem
bladet Kattehale, Lythrum ſalic
:Fl. Dan: T. 671. Almindeligt S
» SehoveD, Echium vulgare. "Fl. I

T. 445.Fladbladet Uldax etter €
tid, Eriophorum polyftachion L

FI. Dam T. 1381. (See oefon. f
VIB. &. 334.) os efter Moth bet
det ogſaa Hareklever, Trifolium

DL vente. Fl. Dan. T. 724. i

Kattefiæg (et) n. ſ. 1. Vercha aren⸗
kring Kattens Muud.

2, En Grasart: ſtiv Borſtear, Na
ſftricta Linn. Fl. Dan. /T, 1022. -

Kattefind (er) n.f. Skindet af en Kat.
Pels af Katteſtind. |

Katteſtrig (ei) an. £. Den ſtarde gien
trængende Lyd, ſom Kattene give fra

Katteſty, ad). Bangẽ og-ræd for Katte;
ikke fan taale eller fordrage Katte.

Kattefslo Cec) n. f. uden plur. Slimee
ſelvhvid Farve.

Katteſpads Cen) n. ſ. J daslig ⁊
Springen og Hvimfen; it. Leier, Ud
ter. Han brugse allefaande Katteſpal

Ka

for at ſlippe. Han giorde mange ander⸗
lige Katteſpadſer.

Katteſpor (et) n. ſ. Et foært Indtemmer,

der ligger tvers over Kielſpinet langs med

- "Foringen. (Lowenern)
Katteſteen (en) n.f. Et Slags Kalkſteen,
ſom ved Xisning giver en urinagtig Bugt
fra fig; det ſamme ſom Stinkſteen. Paa

LÉrse be hvide Fiefelagtige Stene, foms

Haset opruller.
Fattetier (en)n. ſ.
.Kattens Hale.
> Navnet paa Planter. almindelig
maane * Agrimonia Eupatoria.
Dan; T. 588.

2. Til Skibe. et fort Stykke Tovverk med
en Fletning, ſom er. tilfpidfet mod

Enden.
—— (én) n. L. Plautenavn: Skov⸗

Dan. T,1223.

Katteftrud (en) -n. I. Tmaaftee. ef Latter. ogl. —
Strut eler Strud, et Halsbind.) Er
iblandt Bønder en Preve paa Styrke,
hvorved To lægge fig naſegruns ned pan

Jorden med Fodſaalerne vendte mod hin:

anden, og et Baand, bundet om begges
Bryoſt faa fort, fom deres Liv er, at der
Fan være ſtivt over begges Kog og Been,
i hoilken Gtilling enhver gisr ſit Bedſte⸗
for af drage fin Krop med Handerne,
hvorpaa den, ſom fan drage den anden af:
hans forſte Plads, har dundet. (Moth.)
At drage Katteſtrud. (Langebef, af Rei

nike Fos.)
Katteſvands Cen) n. If.

1. Kattens Hale.

2: Planteſlægterne: Vandſpür. Hippu-
i ris; og Heſtehale. Eqvifetum Linn,
Kattetarm (en) n. ſ.

1. Kattens Tarmkanal, Strenge af Kat:

tetarme.

3. Navn, fom tillægges flere Planter, ſaa⸗
fom krybende Potentille, - Potemilla
reptans Linn, Fl. Dan. Tab. 1164.
og efter Moth taldes ſaaledes Ser

ger;
ora|

Katoſt, Malva fylveftris. Linn, Flora

Katechismus (en) n. ſ.

7

Ka 65

CRandar, Potamogeton r marinum. Fl.
Dan. Tab, 1786. og de udenlandſte Vexr⸗
ter Lawſonia inermis og Smilax herba-
cea-Linn. famt i Alimindelighed ſlyngende
Ukrudsplanter, ſaaſom Convolvulus ar-
venfis og Polygonum Convolvulus
Linn.
Kattetunge Cen) n. ſ.
T. Kattens Tunge, en Tunge, befat med
hvasſe Pigge, fom hos Katten.
2. Et Slags Muslinger, Tellina Lingua
felis, (Cuvier Naturhiſt. overſ. af Wad
2 D. 6. 64.)
3. Et Ølantenaon: Strand s Beibred,
Plantago maritima. Fl. Dan. T. 243.

Katteurt Cen) n. T. Planten: Nepeta Cata-
ria Lian, Fl. Dan. T. 580.

Katalog (en) n. ſ. See Cataløg (frives rigs

tigere med K. af det græſte xaTradAoyos-)
ate (en) n. ſ. En halvvroxen Dreng.
o⸗th)

atechet. Gee Catechet laf det greſte xar-
XITus., og bør derfor med fine Deridata
ſtrives med K]

Katechetiſt, adj. ſom angaaer Katechiſering.

Katechetiſt Methode, katechetiſt Prove.
atechiſeren (en) n. ſ. Det at underviſe Ung⸗
Dommen i Nefigtonen ved Spørgsmaal og
Gienfdar. Den Katechiſeren faner aldrig
Ende. Hans Katechiſeren vandt meget
Bifald.

Karechiſering (en) n. ſ. Den hele Handling,

ſom foregaaer ved Katechiſeren. Katechiſe⸗
ringen varede meget længe i Dag,

ater (en) n. 1. En Hankat. ”
See Catechis—⸗

mus.

Katheder (et) n. ſ. IGr. xoad'edgæ] Læreſtol.
Katholiken. ſ. See Catholik, ſtrives rettere

med K. af za oAsxos.

Katis (en) n. ſ. [Sved. kat/a, Fifferufe:J

Y Norge en Fiffegaard eller et Gierde i
Bandet at have Fil i; kaldes og Garva⸗
Ruſe. (Top. Journ. 27 Hæfte. Wilſes
norſte Ordbos. Sore fo. Dial. fer.)

66 Ka Ka

Katrineblomme (en) n. ſ. Et Slags ſtore Kauer fler kaver, v.n. kauede, kauet,

tørrede Blommer, Prunus domeſtica da-| Skriger eller biægfer ſom en Ræv. (Nucl.
mafcena Linn. Latin. v. gannio.) Efter Moth bruges des

Katning (en) n. £. Caf v. a. Fatter] Gier⸗/ om kalkunſte Henſes Roſi.

ningen at fatte. Kaurer, v. n. kaurede, kauret, honſer.

Katter, v. a. kattede, kattet. Caf Kat, en See dette Ord. (Norft.)

Tamp ] Kap⸗ eller 833 , ad). (jod, beflægtet med
1. Slaaer; giver Ang meb en Kat. au og Kav) friſt, raſt, ſterk.
3 Skander og tugter med Ord. (Moth.) Kauſe (en) n. ſ. Morſt. 8 kufa.) en Kat. .
. Ut Éatde TovøerÉ, kaldes i Stibsfpros| | (Dalager)
* naar ved Tovverk, ſom er meer end Kaut, ad). og adv. flet, vinge: Rott.) X
3 Tommer tyte; Endegarnene adſtilles os/ Norge: ſtoragtig, ſtolt. (Hallager.)
ved dem dannes et Slags Fletning, ſom Kauter eller favter, v. n. kautede, fautet…
gaaer ſpids nd, hvorved Tovet bliver bej VWifter med Hænderne af Glade; item mede
qgvemmere til at gaae igiennem en Blof| Forfodderne, fom Hunde, der ſtage pacc

eller et Hul. (Lowensrn). ." | SBagbernette og bifte fra fig med Forfødderne—

4. Katten, bruges ogfan kt Skibsſproget, (Moth.)
naoar man ten Grund, ſom man frygter, Kav, ad). ſMorſt; formodentlig beſlægtet met

ti vil holde Ankeret, kaſter et mindre An. Gau. See dette Ord.J Duelig, fermp
fer ét Stykke fra det ſtorre, og lader hiintg| dogtis

ved et Tov eller en Kiæde hæftes til derte,|Kav (en) m. ſ. Morſt; ſynes beſlægtet med Kod
hvilket kaldes at katte Ankeret. (Lør! og Kovve, nedenfor. Isl. af.) J

tvenørn.) . T. Tyk Luft og Tange, fom hænger ned over |
5. Katte af, er at ſlaae digt af. (Rot6) Fieldene, tyktfaldende Snee. Udtales og
* Katte Op, er at give Agt. (Moth.) faa Kag efter Kage, deraf maaftee Bier: .

Katte, v. n. pasf. imp. kattedes, fup. Eat] nens Anſtag blev en Kage? i den gamle
tet's, [af Kat, Dyret.) At ſlaaes fom| Reinike Foſs Fol. €. III.)
Katte. At fattes om Noget. 2. En ſamlet Klynge Menneſter, form foraar⸗

Katfod (en) nm. ſ. Inorſt] det ſamme, ſom Kat. fage Allarm og Stei; item Alarm, Tum⸗
tefod. mel, Fortradelighed.

Kattun.” See Cattun. . Dybet i Habet. (Isl. ..

Kau eller Kav, ad). inuſ. (See akavet. Kavalleer og Kavalleri. See Cavalleer og

Angl. akward.) Brang, forfeert, bags Cavallerie; men ſtrives rigtigere med K

vendt, avet. Deraf: af xaBd nos.
Kauet eler kavet, ad). i ſamme Bemar⸗ Kaver, v.n. kavede, kavet. Usl. kafa, af |
kelſe. av.) |

Kauhaand (en) n. ſ. 1. Den Bagvendte! 1, Duffer ünder Bandet.
Haand. At give En en Daft med Kal). 2, Tumler med Hænderne; kave i Sneen,
haanden. (Moth) 2. Det famme fom| — arbeide fig frem i den; kave i Morket,
Keithaand, den venftre Haand. J bem famle; — vende det, at det fan
ne Bemarkelſe bruges Ordet paa Mors. luftes.
Kavfod (en) n. ſ. Den venſtre Fod. 3. Giør fig forgæves Umage, arbeider uden
Kavhaandet, adj. [Fod] Det. ſamme Fremgang. (Stroms Sondmor Tom. 1.
ſom keithaandet. (Schades Ordfamling| S. 512.)
fra Mors) En | , 4. Kommer i Sorvirring,

Ka

Kavent. See Canent.
Kaveti (et) n. Cgorcradelighed og auarm.
Kaviar. Gee Cavtar.
Kable (en) n. f. obl. (Isl. +28,
Y. Er afhugget Sthkke, en Cylinder (Norſk.)
2. Én Skede, Kaardebalg.
af. Forgyldene . Kaufle,“ i Kampeviſerne.
"gg Drik drog fit gode:Sværd, fom det var

hvas Den i Kavle.“ Kæampeb. 1739. &. 421. Kavter.

Ka 67
i Norge har. man Hvedefavting , Suk⸗
kerkavring, Smorkavring o. ſi

Kavringbrod (er) n. ſ. Al Slogs Bred, der

er bagt ſom Kavringer eller Tvebakker.
(Hammer Hunsh Cal. II D. S. 2.)

"Drog Sværd. Kavringmund (en) n. ſ. Kaldes for Speg

Den, ſom gierne fpifer Kavringer. (ans
gebek.)
See Kauter.

3.3 Morge: Blekſprute eller Blekfiſt, Sepia Kaxe og Storkakſe (en) n. f Lev. Kaxe.

oficianalis.

4.3 Morge: Fyrrebark celler runde Treſtyk⸗
*5 ſom fættes paa Fiſtergarn, for at hol⸗
de Det oppe fra Grunden. Deraf Bud:

Hole. Langebek. (Scroms Sondmor 1 D. Ked, kedſommelig, ads.

6. 121 09 443)

cfr. Ihre Gloſſar.). Saaledes kaldes Oſter
pan i Norge en ſtor Mand af Med og Mid⸗
fer) Veſter pan derimod Kicekkſe og Stor⸗
kiekſe. (Vides ſillejordſte Ordd

See kied, kied⸗
ſommelig.

Koolegræs (et) n. ſ. Rorft Navn paa Planten Kedel (en) n. ſ. pl. Kedeler etter Kedler.

Alopecurus pratenſis Linn. Viborg Pl. 22.
Kaoler, v. n. kavlede, kavlet, Drysfer;
er feendrægtig. (Moth.) Deraf:
Kavler (en) n. £ Cu Drysſepind, cent, der
er feendrægtig. Woth)

MAavling (en) m. ſ. plur. Kablinger. Et Nabn
paa den Plante Arnica moutana, Linn.
Fl. Dan. Tab. 63. (9 Harefpsfel i Iylland
og Sallingland.)

Kavorn (en) a. ſ. En Havfugt, omtrent af
Størrelfe fom en Saas, faa faldet, fordi
den idelig dykker under Vandet, Colym-
bus fuscus. Streme Ssndmør I D.
&. 233.)

Savrer, v.n. kavrede, kavret (Lat. cau-
rire,) bruges om Pantherdorets Roſt.
(Moth.)

Kaoret, adj. ſteilende, om Dyr, der reife|
Heſien flod Hgel

- fig paa Bagbenene.
kavret op. CIpofe.J
Kavring (en) n. f. plur, Kovringer.
(Egentlig Kagring af Sage og Ning, ſom
man tfær (Jylland falder Brodſtorpe.) Al
Slags tvebagt Brød; ſom, naar det en:
gang er bagt, kloves og endnu engang fær-
tes (| Ovnenz; Toebak. (Gee Hammers
morſte Huuegoldn. Cal. ID. 6.4.) 9
Iylland kaldes jſer ſaaledes hiembagte Rug⸗
toebakker, og ſmaae blodbagte Sigteboller.

[SV. kåttil, Norv. Kati; Isl kets/l, Moe-
fog. katil, Angiet Cetil, Angl. Kett'e,
Germ. Keffel , Belg. et Saxon. Ketel,
Gr. XOTVUAN » Lat. atillus.] I) Et Kar
af Mesſing, Kobber eller andet tyndflaget
eller gydet Metal." En Theekedel, en
indmuret Kedel. Der ſmitiede den Ke⸗

Del ikke Den Gryde 2: naar To lige flette

komme ſammen. 2) Fordpbningen i er Bol⸗

vært. 3) Det gverfe Rim i en Mor⸗
terer. 4) Et Vildfviin » Leie.
Deraf Sammenfæsningerne :

Kedelarne (en) n.f. Et muret Hul paa
en Skorſteen til at ſatte Kedler i. Kaldes
nu med et fremmed Ravn Comfur.

Kedelboder (en) n.f. 1. Den, ſom lober
om paa Landet og gior beffadigede. Kedler
iſtand igien. 2. Norſt: (udtales Katle⸗
botar) en Kieltring.

Kedelbund Cen) n. f. Bunden i en Kedel.
Saa fort ſom en Kedelbund.

Kedelflikker (en) n. ſ. Det ſamme ſom Ke⸗
delboder.

Kedelforer (en) n. ſ. Den, ſom reiſer om
fælger Sedler.
så

lgreb Cet) n. ſ. Et Greb eller en Hank
til at bære eller føftg en Kedel |
Kedelgrim Cen) n. f£, Det Gorte, fom af
Rogen fætser fig paa Kedelen.

J a

—

68 Ke Keg

Kedelgrube (en) n. ſ. Det ſamme fom Rel1. J Mathematiken: et Legeme, ſom opſtaaer,
delarne (Moͤth,) ſteides og Kedelgrue. naar en retvinklet Triangel dreier ſis om
See Grue. ſin Axel.

Kedelhank <en) n.f. See Kedelgreb. 2. Cen af de ni ſmalle, runde Stykker, boor⸗

Kedelkobber (et) n. ſ. Cyndt lagei Kobber, tik man i Kegleſpillet ſlager med Boſſelen.

| hvoraf Kedeler gisres. Ut ſpille Kegler, at fæste Kegler op, reife

Kedelkrog (en) n. ſ. En Krog, ſom Kede⸗ Kegler.
ler hænges paa i Skorſtenen. 3. J Bogtrykkerierne og hos Skriftſtoberne:

Kedellaag (et) n. ſ. Et Laag, ſom lægges| den aflange Firkant, ſom udgisr Bosßa

over en Kedel. vernes Hoide.

Kedeloſt (en) n.f. (Udtalest Norge Kieloſt.) 4. JF det lavere Sprog: en haanende Bener⸗

En Oſt, ſom nordenfields i Norge laves nelſe. Der kom to Kegler gagende med |
af Naamælf, der langſomt koges i en! Briller pan Næfen. Det er en underlig qi
Gryde eller Kedel til den bliver fiv. Nor⸗ Kegle.

— ſte Videnſt. Selſt. Skr. V. S. 106. 5.
Kedelore (et) n. ſ. See Kedelgreb.
Kedelpikker (en) n. ſ. Kedelfmed, den
Haandvarksmand, ſom gisr Kedeler.
Kedelſkee (en) n.f. Et Slags Jernkroge,
ſom med Hager fan lenkes op og ned, for
" at hænge Kedelen hoit eller lavet i Skorſte⸗ |
nen. (Moth.)
Kedelſmed (en) n. £ En Kobberſmed, ſom
forfærdiger Kedeler; En, ſom reiſer om:
kring og fælger Kedeler.
Kedelſteen (en) n. ſ. Vandets ford, 0 og ſalt⸗
agtige Dele, ſom bundfældes ved Kogning

Sammenfættelfer med Ordet Kegle ijførs
fte Bemarkelſe:

Kegledannet og | |
Kegleformig, ad). ſom har en conig Form,
eller Skikkelſe fom en Kegle.

Kegleform (en). Form af en Kegle, coniſt

Dannelfe. . ' |

Keglehylſter et) n. £, Et Holſter om en

Kegle, ſaaſom om en Quarnkegle. (Pol,
oekon. Bibliothek VIL &. 243.) |

Kegleſnekke Cen) n.1. Et Slags Bløddyr
af kegledannet Skikkelſe, Conus. (Cudviers
Naturhiſt. af Vad IID. S. 47.)
Kegleſnit (et) n. ſ. Er vig Affnit af Keg⸗

og fætte fig faſt i Kedelen. (Bd. Selſt.
Sk. n. Saml, IV. &. 15.)
Kedeltræ (et) n. ſ. Et —8 hvor Top

eller Krone giores ved Beffiæringen huul
inden i; faldes og Kugletræ. Olufſens6. Sammenfatninger med Ordet i anden Be⸗

Lærebog 248.

"Kedeltrymme (en) n.f. En Harpukke. (Re⸗

ſens Frederik IL. $røn. S. 28.)
Kedeltrommeſlager Cen) n. ſ. Den, fom

ſlager paa faadan en Tromme, kaldes og

ler, Sectio -conica, J Mathematiken:

Læren om Keglefnittene.

SKegletaarn (et) n.f. Et Taarn, ſom gaaer

p i en.Spids, liig en Kegle.

ærkelſe:

Keglebane Cen) n. ſ. , |
1. Den egentlig dertil indrettede Bane, hoor
En Int .

Kuglerne løbe til Keslebrettet.
Keglebane.

Harpukker.

| a. Det Sted bet Vertaͤhuns, vore . en
Kege (en) n. £. obl. See Kabe. | bvorve

ſaadan Leglebane er anlagt. Dan gaaer

Keger, v. n. kegede, keget; om Gaaſens/ Hver Sendag paa Keglebanen.
ẽyd. ”Faaret bræger og Gaafen Feger.? Keglebord (et) mn. ſ. Et Bord, ſom er ind⸗
13 Gred Geerts Vifſe.) til at ſpille Kesler pag med et lidet

Kegle (en) n. f. plur, Kegler, ſtrives ogſaa Keglefpil.
Kegel [Germ. * el, Sv: Kaͤgla, Angl.| Keglebosſel (en). n. 6 En Æske, SER
" Kile, Kayle, G Qi] le] ER af: flage Kegler med· SENDTE

Keg Kei — 69
Keglebret (et) n. ſ. Et flirfanter Bret ved'geighyld (en) n. ſ. See Kiegbyld.
Enden af Keglebanen ; ſom Segterue fæv|Keilten) n. ſ. En Stribe. Deraf Amtlkeil

feg paa. 2: en lang Sure i Noget. (o1b-) .
Keglehave (en) n. ſ. En Have, Hvori der. Keil eller Keilgaas (en) n.f. Et Slags Bilde
er en offentlig Keglebane. giæs. (Moth.) Deraf:

Keglekonge Cen). n. Den midterfie af dejKeiler, v.n. Gom figes egentlig om Vild⸗
ni Kegler, fom er * end de andre, og! gaaſen, naar den rakker Halfen i Veiret,
kaldes ogfan å. Almueſoroget Nikonge. - for at ſee ſig nsie om. Figurlig om at fee
(Moth.) J nøie til, og tage fig vare. ¶ Gee Fiæger,

Kegleplads (en) n. ſ. En Plads, hvor! (Moth)
man ſpiller Kegler, eler ſom er deqvem til! Keile (en) n. f. [Sv. kei/a.] Et Slags Torft ; ,

Kegleſpil. (Moth.) det ſamme ſom Brosme, Gadus Brosme.
Keglerad (en) n. ſ. Kaldes 3 Kegler, fom| (Mohrs isl. Naturhiſt. &. 70.)
ftaae i Rad. (Moth.) Keile (en) n. ſ.

Keglereiſer eller Keglefætter (en) Bf. fon 2 En liden Hadn, en Bugt. |
fætter Keglerne igien paa deres Plads, Haar 2; Et Pytte, et Band til at fløde Bamy i.
de ere flagne om. . (von Aphelen.)
Kegleſpil (et) n. f. En Leeg med Kegler. Keiner, v. n. obfol. keinede, keinet. Far
Kegleſpiller (en) n. ſ. ver, ſtyder ſammen af. Borftræftelfe,
1. Den, ſom ſpiller Kegler.

Moth .)
2. Den, ſom godt ſpiller Kegler eller gierne C. pl. Keiper. [ISL acipr] ſtrides
gisr det. Det er ret en Kegleſpiller. ns —8* — (i | pr] ſt

eler a. og mn. keglede, keglet [af n. ſ. SSO —* See Stren⸗
Bler fui Sondm. 1 403 |

Te —* Sta SALSA one f Form af en 2. Tvertræet under Clædebunden. (Wilſes

2. v.n. obf. (Germ. kegeln.) Spiller Kegler. Ordbog, Billes Sillej. Ordfamling.) .
( Moth og Langebek. Keis Cen) n. ſ. (kaldes og Kits.)

Regler, v. mn Gee Fiægfer. i. Y ] T. Et Glags Skibe, celox. (Moth.) |

Kehrradthiul (et) n. I. (xdſtagtigt.) I >, Er Redſtab af Træ med en Pig ener

Briergberksſproget: et Vandhiul med tå Ras)'. at drage ſtore Fiſte i Sand, med. (Mot bh.)

” Der Stovler for Overfaldssandet, ſom for: Keifer, vd. keiſede, keiſet. [Sv. £e/a.
medeliſt Skydſelemmen i Vandrenden ſlip⸗ Isl. kioſa, Moeſog. tiuſan, kaufas,
per paa det ene Skoblelag, og ſpbinger Hiw) Angloſax. ceo/om 'cyfan, Alem. kieſm,
bet med Vandets Fald fremad, eler faiberſ Sax. köſen, Gall. choifr, Angl. choq/e
"paa det andet Skodlelag "imod Vandfaldet,“ et chu/r.] Vælger; udkaarer. Han er alt
og gider Dine en: tilbagegaaende Gang./ keiſet og kronet. Danſte Mænd keiſede
Dette Hiul med fit dodbelte Stangfeldt, bom til Konge.” Vedels Gare af 1610.
Sorger og Jernfeifet: ler Trosſerne udgiør qo.: i &
Kebrradt:Maffinen, fom ev en Opfor: Sie en) n. f. [Moefog. og hos Tatian"
Dringsmaftine for det Ty og Malm, fom; Koiſar, Germ. Kaiſer. Af det latinſte
Brydes i Gruberne. (Bruͤnnich.) | Cæfar. | |

Kei, adj. LSynes at være famme Ord, ſom 1. En Wrestitel for nogle Regenter. Den
kau ovenfor.].Brang, uret, venſtre. Den) romerſte Keiſer. Siver Keiſeren det Kei⸗
keie Haand. Cangebet.) Se freite og|" ſerens æ.
kethaandet. Lyse i, fa. Seler paa — 2* Kongen. i Stat fpil,

70 Kei Kei
hvilken fidſte Benæoelfe e er mere brugelig. ſom "derved foregaae. Keiſerkroningen
. Langebek.) foretoges tilforn i Frankfurt.
3 Fordum den vere af Stodder fogderne Keiſerlov (en) n. ſ. "Saa kaldtes i ældre Ti⸗
, efler de ſaakaldte Stodderkonger. (Moth.) |. der den romerſt⸗tydſte Ret. PLC ftudere
4. Et Inſekt, en Art af Dagfugt ; Papilio hiver effter Kit Sind, ſomme wii then
Paphia, Linn. Helliahe Scrifft, ſomme wti Keyſerlog⸗
5. En meget ſtor Slange, Kempeflange eller! hen, ſomme wii Medicina.” Af en gam⸗
… Kongeqvæler ; Boa confirictor Linn. (Bol miel Skoleordinants danffe Magaſin VI
mares Naturhiſt. ved von Aphelen,) - — &. 364.
6. En Fiſteart, kaldet Keiſeren fra Japan, Keiſerlss, adj. ſom er uden Keiſer, ſom
Chætodon imperator. (Wad I. &. 388.) | ei regieres af en Keiſer. *Erter hannem

Deraf Sainmenfætningerne: od det romerſte Rige keiſerlos udi 1
Keiferæble (et) n. ſ. [Germ. der Kaifer: ladt: Hvitfefd Com. 1. S. 243. ?

apfel] Et Slags fore biler. (Nyt Keiſermagt (en) n. ſ. Den Magt en Kei⸗
Keiferdomme eller Keiferdom (et) n. ſ. Keiſermode (et) n £ Et Mode, en Sams

1. Vardigheden at være Keiſe. menkomſt, ſom Keiſerne holde. Keiſer—

a. De Lande og Stater, en Keiſer regierer medet i Erfurt 1808.

- Over.

— ad. ute på eter fi mm] KE OD gt jagt fange Er
keiſerlis Beføttelfe. Giges Nær om Kiss AVG Tølper mig itu min DE Mg d bede
ftæderne i Tydſtland. En keiſerfri Stad.

—
*

(ybyitfeldt I. S. 101. obl.) . i fle Keller * Vaggeſens Ungdemés
Keiſet gytden (en) n. ſ. €n Myut i Tydſt Keiferrige (et) n. £ Det ſamme fom Kel⸗
an
. fordom eller Keiſerdomme.
re em ele Keifer.J . Keiſerret (en) n. ſ. Det ſamme ſom Keiſer⸗
2. Et Slags fore tidligmodne Pærer lov. At dømme efter Keiſerretten.

Keiſerkonge (eu) n. ſ. En Regent, ſom Keiſerſnit (et) n. ſ. J Jordemoderkonſten:
forener den keiſerlige og kongelige Verdige en. vis. Operation ved haarde Godſeler
fred. (Baggefens Ungd. Arb. D. S.62.)) ” (Operation efarienne.) a

Saaledes og Kelferdronning Maria! Keiſerſtad (en) n En Hovedſtad i et
CThereſia. Keiſerdomme, en —* hvor en Keiſer
Keiferkrone (en) n. ſ. reſiderer, har ſit Ophold.

1. Den Krone en Keiſer krones med; item Keiſerthrone (en) n. C En Keiſers Throue.
figurlig: Keiſerverdighed. Ut tragte efter| At . beßige Keiferthronen
Keiſerkronen. Han bragte Keiſerkronen Keiſerurt (en) n. ſ. En Skiermolaute,
til fit Huus. Meſterrod, eller almindelig Storſtierm,

2. Navn pan Planteſlægten Fritillaria Linn. åmperatoria Qfirutbhium Linn. Rafø
og pas Arten deraf Fritillaria imperialis Flora UD. &.358.

Linn. Nafné Flora II D. &. 439. Keifervaaben, n. f, (et) -
3. En Art af Kegleſnekken, Conus impe-| 1. En Keiſers Vaaben. '
rialis Linn. Cuviers Naturhiſt. af Wad 2. Ravnet pan Bregnen eder Ørn Brem⸗
UA. S. 4 melov, Pteris svin, (Biborgs Plans
SKkiferÉroning (en) a. t. Den Sandting … tenavne.G. 207. 8.)
: agten Keiſer krones, og de oruldeligbeder Keiſervalg (et) an. £ Den Handling, af

Kei 6 Ker HL: ol
Erige en til: Keiſer. Keiſervalget i Eye Herak: Kelpbræender, Kelpbrending,

Fam nd ſtede tilforn af Churforſterne. Kelpgrube, Kelpovn, Kelppirkning.
KE ø værdighed Cen) -n. £. Den SEre og See Tangbrander, Tangbrænding,
Sie Poſt, at være Keiſer. Tanggrube, Tangovn, Tang ⸗Aſte⸗
Keiſe Tlig, ad). ſom tilfører, tilfommer og! virkning m. fl.
pa 73 fer fig for en Keiſer. . Kelptang (en) n. f. [af Kelp og Tang, fu⸗
Keiſe æligfindet, ad). ſom er paa Keiſerens cus.] . HForſtiellige Tangarter, ſom ved
parti | 1Breænding give den Aſte, hvoraf Mineral⸗
Keiſe vſt, ad). Det ſamme ſom keiſerligſn⸗ Ludſalt vindes. (Nyt Bibl. for Phoſtt. Det,
det. Han er god keiſerſt (obl. xX. L &. 325.)
Keis ning (en) n. ſ. obſ. (af kei ev, eligo.) Kempe (en) n. * See Kiempe.
Sierningen at keife. Kender. See Kiender. ror

Keite (en) nd. [Gee kei og Éau.1 Den ven⸗Kengler, v. n. kenglede, kenglet. Bruges
fre Haand. Dan bruger. Keiten til alcing-| - om Strandmaagens Roſt. (Roi og fags |
Deraf: | gebek.)

Keithaandet eller keithendet, adj. ſom far Kenner ' Kennedom og Sennifoennt. Gee
meeſi Styrke og Behandighed ft den venftrer, under: kiender. |
Haand, og bruger den iftedet for den hoire. Ker (et)-n. i. palus. See Kær. ”

Keky ad. See Kit. Rerer, v. n. kexede, keret. [Anglof, sære,

Kek (et) n. ſ. [af v. kekker.) Den Lyd eller cara, cura; caran, follicitum eſſe; ca-
RMoeſt, man horer, naar Giæsfene frige. | riam, curare, Alem. karen. (Ivf. Gram i

SKeÉle (en) n. f. caf kekker Er Saafeneb.f Videnſt. Self. Gr. V. G. 1744) Germ.

Fiaurligen: en Sladbermund. (Moth.) ſich an etwas kehren.J)

Kekken (en) n. ſ. Giesſenes Skrigen. 1. Kerer fig om, kerer fig eſter, agter efter,

Kekker, v. n. kekkede, kekket lEfterliguing ſkistter om; bryder fig om. Der er Ingen,
af den naturlige 2yd.] der kerer fig Derefter. J fan gisre, hvad

1. Skriger, ſom en Gaas. Den Gaas, fom| J vil. Der var Ingen, der kerede fig
Hovedet er af, kekker iffe mere. (P. Syv.)] derom. Ingen kerer fig om, hvad han

Figuͤrlig: flabdrer og bagtaler. TF > figer.… »
Kelder (en) n 'f. See Kielder. |2. Kerer fig (ifær i Den jpdffe Dialect): gor⸗
Kelen, åd See Kiclen. andrer fig til det Bedre; bedrer fig efter en,

Kelke (en) n. ſ. laf Kedel] En uden Kedel.” Sygdom; it. forbedrer fine Vilkaar. Han
(Langebet.) Et liver Oſekar af Jern med] har begyndt at kere fi Ka Kor 8 Dage fiden
et langt Sfaft; ſom bruges i Kiokkenet. begyndte jeg at kere
(Moch.) Keridon Cen) n. ſ. plur. ” eridoner laf det

Keike (en) n. ſ. (rives og Kielke, Sv. kaͤl franſte Gueridon. J En Pragtfodſtstte til en
ka, Isl. kioſki, mazilla.) En liden Kane! Lofeftage. Et Loſebord, en Lyſedrager,
eller Glæde. (Strøm Ssndm. Beſtriv. 1D.| Kerteſtok.

S. 525. Pontopp. Sloſ⸗ ufe Ordbog.) Kering Cen) n. f£. uden plur. [af fever.)
Deraf: 1. Forbedring, Forandring til det Bedre

Kelker Ve a. kelkede, folket. Forer Ro efter en Sygdom; it. Forbedring i finte
get paa et liden Sæde. At kelke Gods Kaar. Vi mærkede ikke til: nogen. Kering
over Iſen. (Moth og Langebek.) mied den Syge.” Tag din Kering, Hove

Kelp (er) n.f. LAngl. kelp.) Tangaſte; Uffe, du tog din Skade. (Moth.) .

ſom vindes ved af brænde Tangarter og ſom/ 2. Undſtyldning; i daglig Tale figes paa Lass
ved Lalcinering giver det mineralſte Ludſalt. det: Der er ingen Kering for; Du mas

8

> KE Ker gi

omme 2: Du mad endelig komme; Bel Kerteſtok Cen) n. ſ. et ſamme ſom Keri⸗
hielper ingen Undſtoldnigg. don. Moth.)
Korner (en) n. ſ. [Gall. kerner.) KRerteſvpend [Is& Kertiv forum.) Fordum es
1. Et Slags Sfioldinus, fam opholder ſigj Hofbesient, maaſtee fordi de holdte Lolet
paa Bladene af en i Spanien og Portugal for de ſtore Herrer.
voxende Ceg, Coccus Ilicis Linn. (Cuviers Kertet, ad). Det, ſom er ſpigtet. (Moth.)
Naturhiſt. overfat af Wad Il. S. 257.) Kertling (en) n. ſ. Uden Tvivl diminutiv af
2. Mineral Kermes, et tilberedt Leægemid⸗ Kerte. En lang Kiep, heftet i et Stykke
del af det rene Spodslauds, ſom ogfen kau Træ, paa hois øverfte Ende "et ws fæfteg
des Kartheuſer Pulver. ( Tychſens Apotb.| fag, at famtlige Huſets Folt kunne fee ved.
II OD. S. 430. Bruͤnnichs Mineral. S. (Langedet.) i

$ 1250 menfætnt — — | & |
J ammenſætninger: er | (en) n. J. [Germ, etſer Svec.
— (en) n. fobk et neg Sjette $ Kefel] Katfa, Angl. catch, at fange.
om voxer i de ſydlige Lande, hvorpaa“
Keimesormen fever, Qvercus coccifera 1* et — i nl ' —
Linn. (Landh. Selft. GE. 7 D. 178.) 2 Et Redffab til at Fange Vandinſecter med.
Kermeskorn (et) n.f. En Upothefervarejt 4" Er Redſtab at flaae Bold, ifær Feder⸗
ſom er det tørrede Kermesinſect fuldt aff. 4 Sold meb. '
Wg. (Tychſens Apothekerkunſt I D. 779.)

a C.En,
— (en) n. ſ. Den med Sukker ind⸗ aſecager (en en) —— — siør Ketſere.

fogte Vedſte, ſom udpresſes af Kermes— Ki <en) n. £. PS Bede ved Lyſten eller ded
Inſectet, et Læegemiddel.

Laarec. Der er aldrig faa fed en Si, der
Kerfei (en) n. f. [Sv. Kerfing, Angl. Ker- ær jo en Kiertel & (Ordferog.) (Rob og
Vey. Germ. Kirken, Gall. de la Care- —*8
fee, Ital. cariſeu elg. kar/uai.]) t £
Slags uldent Tsi. En Kerſeis Treie. —— Morm belagte med Kies
(Defton: Mag. V. S.2 |

97.) 1. Allarm, Tummel.
Serge (em) — t [Sv kerta, åsl. terti. 2. En, ſom altid ænder 99 føler.

| KGKiaagke eler Kiake Cen) De ceiſt. s See.
1. Et Lys. Kieg. J
a. En Kaffel, en Lyſeſtage. Et ar Metſus 1. Kiesen, Aindbenet,

Kerter.“ (Langebek.) Bruges hyppigen 2. Dreng, Kiercſte.

Jvtland. Kiaaker, V. n. (Morſt.) Sluddrer, taler
Deraf er fammenfat: | mere, end der beheves, kiamrer og: ſtoier;
Kertemisſe (en) n. ſ. Forekommer igamlel kiaakes, gnaves, klamres.
Boeger, og er det ſamme ſom Kyndelmisſe. Kiaakſcet eter Kiakſet, adj. Morſt fom
See dette Ord (udtales fordærvet Kior, maa fidde og el fan gane.
8) Kiaas, ad). luſlidt CMorft.] Vines Ord⸗
Kertepibe (en) n. f. En Loſepibe; Piben vaa ſaml.
en Loſeſtage, en Fakkel. (Moth.) Kiaaſter efler kiaſter V. 1 cRorſc] drager
Kerterak (et) n. ſ. IAf Kerte og Rak etter! Aanden ſterk; it barker/ hoſter. (Villes
Rag,J Loſetande, Lyſevege; Lyføgarn| Ordſaml.)
hun), Strows Sendmer⸗ Sefevelfe Kiæbe (en) n —— Keve, Koͤy, der
. 3 D. S. SB . | Sindbaden 4 1, &..magle. overtpbe Egne.

d

—

. Mee Mc 73
7 Alhiseseden, tygge; Angtehere: Gem. Rede n) m.. TI stadie — SL;
—— Extivesi Aimindthahed Kiær] ; fkedia. Eambro Codys, Cacdeu.
Den nederſte Deel af Memneſtenrs bg. DyGernt. Nedte. Lat. safran) 1: 2
ane Haded. Et Par wree Kieber. At 1. En Lenke, fammenfat.af flere. Led. Én
2 Mek Kicberne op. BGuſldfktode, Viden i er Uhr. Bu Rafens
. Det ſaiume fon Kød. Gi nar end] kiede, Mnaatbiæde.… . ." 4.
AL Sæbe, detr fasen park Kim 30 spas Hanere MiGarn, Der ligger —**
berne kloe paa fam; ham soft fø moledes angẽ pan Beaver; og hak vdaſove Langden
et fan fortiener Arctgen.af Kladet eller Leerrdet, Foo Da Manhden
g. De Adeude over hiua idea —— Been, sal De Foo Adesliggende Traade itu Bred⸗
Guori Tanderne ere heftede fom Oner⸗ og]: Den Caires ogfan: Rerwdegarn, Jog wodſet⸗
Underkiche, Mk; Barbie —— tee Sæt eller. Indſtud)
Brint Digd PRebhet beſtageg af coen⸗3. Gar vid Dandfetdun, Hodrotd "pet Størfåe
D er? Bornemann om Sneuglen iſtemtages:en Binbt, IBID gisro FinDER.
HR" Snare ARRENE 0: 2 TE HUE - 707" SÆR TERRE,

5. J Feu ctoareri —* ie Søk $s0ti 4. De Linier, ſom Bob Fate ; tar Sægerne, .

et andet Sedtke Trøspaffers plur. Klaber⸗ —22 Saade fæste abſpreoͤt.
ne, de tbende opſtaaeude Træer, Bvori J. Bigmtig: En ſammenhexugende Hæfte af
. hik gua⸗ Axel bevæger i: ig. .… Moget, hyoikketſonchelſt, faafoms en Kics
; de af Bierge, af hiten af Geier vindin⸗
Kigbheen (OBS Eg Der anime” ſomſe * —ãù ù —* Ste > for er.
sinbeere, adj. En, ſoni brab kau mund al rel — — J

Bugges og ſtieudes. (Nude Lat. C v. lat. giedcbon Cexi) a. En Deal af en Bee.

giloqvus,)
"Kiæbetand” (en) mn. L/ "Det fanme ſom Kigoedende En) 2. C. 1. Et sigt Slags

Kindtand, Hvilket er, imere brugelist,
Ligefom i Almindelighed velophragne Bol |
fige Kind, og Bønderne Kiæbe

Kicebebaand (et) n £ En Heſteſpado
ſom beftaaer i Kiæbens St ——
" (Trismus) taldes eers Mundklewme.

Kiæbefiæde (en) n. ſ. Den Lænfe'i Bidſlet
eller Milen, fom gaaer omkring Heſtens
Hage, kaldes mindre rigtigt Kindfiæde. .
See bette Ord. ”

Kiabckul⸗ (en) n. ſ. Bordybningen medlem

Baskiebens Grene. Ek

Kiæberem (en) n. ſ. Den Sem ved Helens

Hovedtsi, ſom gaaer bag om Kiaben for

iftende Følge af noget. Binder en belig
(Rahbek).

noget. Oec. Mag. I. &. 27. Det fan

SEER SEERE El ARNE AER SE?

— em n. — — paa fm

2. Bigurlig En Stang Afverfing og; oms

paa ——** ——e unger dauues. så

Riæddands af oberdaabige Borfoftétfer.” I

Kiodedrogen. ad. form er afmaalt ned
… Kiæder ,; afdeelt ved Kiædemaaling. Syg
hans kiededragne Jord der Han ei mifte

at hindre Bidſelet eler Grimen fra at glide; Kiedehund (em): n. ſ. Det ſamme fom

af for oven. (Poor. sefon. Bibi, IL| . Lankehund. (Aeth)

S. 85) Kiædeded. Cet).n. ſ. Gt Led i en fiave.
Kiabes V. n. (af Kiebe.) kiebedes, kie⸗ Kiedelinie (en) n: I, Deukrumme ˖Linie,
dere — fliended, — Canechet. ſom en i Sgt Ender ophængt Suor frem⸗
Kicd, ad). See Kied å: Ssinger. Wed Kiedeliniernes ag andre

*

72 Kiee

dermed beflagtede Figurers Geãumete

Pis Selk. Sir. 1801. G. 220.
”Siædemaaling (en) n. C Opmaaliug bed

Hidp af en Kiede.
Kiedemonfter (es) n. ſ. E Slags Syening.

ride en sion, ſlem, uferſtatumet Kierft.
MR holde Kiceften og tie. At given paa
» Kiæften er det ſamme, ſom at face Ex
Paa fre Oret. Dan ft paa Kiæften. %: ne et
refigen

Kiædeplov (en) n. f. Eu Seingptodi.en 2; Der famme. ſom Kilebe (maxzilla). : 2

ruter uden Hinl, ſom far: en Fernkjæde
fra det Bageſte af Aaſen ben tis Seilletoi⸗
den for Styrkes Stoid.

—*** Cen) a. ſ. Er Sire GSkeiebs⸗
pomye, hdis Indretniug ligner det faa
kaldte Paternofter⸗ Verk. (Lowinern.)

»Riædevegning (eg) n.f. Optssningsmaa

” Me of geemetetfte Proportioner, hoort fores|

Fomme flere end :fiee Sætninger (rognla
mnttiplea.)
—* —8 Bi £
isgien i Beghndelſen, i Midten og Enden
J af ef Vers. 22257 SERGE
Kiadering (91) 1. ſ.
ae; Det. forme fon K
fom Kiæden-er ſammenſat. af.
2. En Kingerring, om beſtoaer af Kiæder,|:

… creller, deg af flere. Figdedtis ſammenhan⸗

"gende Stykker.

Kiedeſlüthing (en) fi. É Kaldes iLogiken,
2 gr t Slutniug, der opſtaaer af en Rakke af

5 Satuiuger, i hvilke Preæbicatet af pen,”

Fm Foregaaende altid Oliver Sudbjectet i. pen;

Nefterfolgende, eſſet omvendt. Gornes)
"Mange Sandheder blive beſtuelige Dang
Ce" teen Vei, ſom ikke uden forditfede Kiade · K
ſlutninger findes og indſees paa en anden.” 'g
VBid. Selſt. Skr. 1801. &. 275. >
Kiedeſting (et) n f. Et Siags Sting il;
Syeniug, fon ligne en Kæde.

"Riædeføm (en) in. "Æ Kaldes FE Spening|

eh Com med Kilædefing: '
WMigdevitis, adv. "i Form af Klæde.
Kiæfr cen) 1. f.-på Kiæfrer. Sv. Kaͤft. Isl. | -
. Aisitr; beflægtet. meb Angl. ceovan; Ang.
to'chew; Germ. Kauen Ce Kiæve.
1. Det ſamme form Mand: (os, oris), men. et
mindre ædelt og ofteſt iond Bemerkelfe og
fun: i baglig: Cale forefemmende Udtryk.
Dør, finder: ta: Potters Kiceſt pag: * del

Rila, "for fonugei |:

iedeled eller ingen .

3. En Perſon. Saaſom: der. var ftte. cm

: Klæft » flet ingen. .
. En Bssſehane. (Moth.) NER
52: De tt: udflaaende. Ender paa ed. latter

hvori Oiulet gaager. (Moth)

Deraf Gammenfætningerne: —
Kieſtebeen (et) n. k Det fanme" ſom Sim
vebeen.

Kigftegrund Cen), n. £ Den Deet af aief

den; Uodei' Tenderne ere robfeſtede SD) m̃
genders dobbelt Rad fane fat I Kæœfter
" grund.” (Atreboes Hexam. S. 256.)

Kieftejern (et) n. ſ. plur. det ſamme.
do, Jern, der fibde paa de fo Horn cm
el Hiulber; hödr Hinlets Bolt gar
agi nen, . (Moth og kangebek).

Klefteſterk /adj. Ou Heſten, bet fane
ſom hdardmundet.” »Dog alt for fyrig
alt, og aft for FiæfteftærÉ.” GSorterurs
poet. Simåafåger” S. 71.)

Klatten. v. 0. iceftede, kieſtet.

1. Bruger Licften, fader Wunden flittigen
lehbe.“ (Moth))
aA: Flamtes '. mund hugge. ” (GKorſk)
afyer va v. ». pasſ. ff Kieft], kieftedes,
JINorge: klamres, na bugen,
nå (en) nm.. ſ. abfol. ISvec. Keke, Cam-
brobrit. Ceg, Angloſax. Cens Cror, Belg,
" Kaek, Germ. KeÉe.) Kind; Sinnbeen ;
Sigbe,. Mund. 3
"Deraf Gammenfrtniagerne:

Ki egbyid (en) mm. ſ. Hevelſe eller BR

under Hagen; $rop FE 'Struma, (pentif .
Faber 6. 74) |
Riægbiæde (en) n. ſ. Den. Jernkiade, Mom '
Bidſelet bindes med under Hellens "Dage.
(Moth.)
Kiegſpeyr (em) RB . Det famme fom Statte
ie Lat. Cerviogs. aſelorum. Gec)

——

ME Re 5

Sigel (en) 1.6: Vn Bi eler Steen u —E møg en "Brønden n deoau⸗
Dens Hals Moth.) graver. (Jodſt)

Stiæg ger, v. n. kiegede, fiæget. Seitker Kiceldkarm .Cen)' n. Tag Sreverfet es, en

Bobedet ud uller (ætter der fremad. (och) Sremd (Moth) +» --
Kiæske V. n. Flæglede, kieglet (af. SKiækobarfe og - Klolkraſſe (en) n. KT Et

Kiæg.) morſt aut paa Siſymbrium · Naſturfium
X. SuEfer undttig Snak. "Jin. Elor. Dan. Tab. 590. ” Biborg
2. Cfiæmnder, bruger Sad. tt — over | Gis.

inge Ting. Kiclomand : Cen) 4 ant Sand; -foug
Kræge (en)'n. I. raf kiegler] En, der emlægger Broude. ( Ivdſt SES

| * tẽ Abeiclig til. ved enhver Leilighed at Kicldmorla og Kieldmos (et) n. c Gt vælg

kiegle | Rave paa Mnium foatanum Lix Viborg
Kiceegles, v. n. past. at trætte og ſtiendes, S215. Flor. Dan. Tom. 298." ;

De To far altid noget at kicegles om. Kiældfolsie (et) n. £ Morſt Beuxbuelſe af

Kixgleri (ér) n. Fphor. Klæglerier [af] - Wenten Rammculus ſœberuus Lin. Fl
Tiegter.] Sfiænden, Mandbrugen; Gier/ | Dan. Tab. 571. Vibors Sorg...
ningen at Fiægle. Kicldſpand (en): n. L Den Spend; for.
æfen, ad). (Moth ſteiver bet Fæfen,] dee! Bandet drages op (af. Kiuele.
ſamme fom fræfn. Dan er fåare kieeken Klældftang (en) m. ſ. Beni Gian vaa Ens
Eeoth) Heſten er kieken fordi den har,” den af Slældsyngen ver Srandwow⸗

. *55* for megen Havre. (Woenſt.) ſou fores ned i Bronden, for at optrakke
Kia fe (em) vi. f (Korſt) en Kindtand. 9— — BranD ang. pa Set SÆR — på

Kit fer, y. n. [af kiekſe Kig. See Kiaa I Sid e (en) n en .

BBi der En af; fvarer haanlig. (Rorft.) . | "Fanden, | Herpes. BrønDdippen foir.

| Kiel Ceu)n. ſ. Navn paa et Agerdprfningéred. en, KN .

(fab i Rorge," fom har nogen Lighed med e See fie) nge.
lov. —* Agrene ere tilſaaede, ise, "Kitdfoinge ) Sp

£. Et Veoadirug et.
. føtd én Kial almindelig et Par fipre Fuser Kiælderug) (et) nm.
wmidt ned ad Ageren. i SM VPartrug/: "fom nined Bar: i flansåde bed

giæl (en) n. ſ. Ravuet paa en Fosl. Woth) Brendens 4 an. ræs tre
Kiki, Kiæle eler Kiæld. (en) an. f. * — 5 Bates —* |
Sidler. . En vrobindfial Udtale af ER:
$ Betydningen No. 2; anføreg her HAN — *
delſt Sammenſætningerne. Én Brand isen — 5 e: Om
: Bondegaard. - As Drage Bynd ap af KE øintebgge fem) mL. af Filer og. Dægge.t.
den. Kiælen faldt efter aigien, —R8 Gr Bern ſom ber kiates meget for; Hau
den dar færdig. Udtales sgfan Kieul. er vet Moderens. Kiælcdægge.…; Gisasligs
+ Brref. Sammenfuiningmne: …»; | -Byftensr Kidicbægge er Den, i fom Lylken
Kiældgynge (en) n.f. J Jylland den Jod⸗ foier udi Alting. »Guds ag Maturens
mening, Hoormed SBand.. opdrages af :Kækdægge? Satederſfe Tilſtuer IL
Sroenden, beſßagende af. Opſtauder cler S. 214.)
- Siældefule, Synge og Kialdſtaug; kaldes — * eller fegge (en) D. £. * fam
r mole Egne Kie aeve 8 Kied⸗ we fons Ki See
foing .Kielen, adj…af lſier. Svec· 2 —
—— — (em) n. c FR (om fagre, , Øfaane.) es dl i; KLEE:

Sy DÆr: ſom fyttelig len går Mood" nr. Fennell af Ordet Sar.
behagelige, ſom ubehagelige Indy > |2. Et Slagé Kiſte sæ Kure af: fon
7 Den ; ſom Jetgeligen batter. Kiexlisbed, om ſtager, (most man i Norge fanger '
En fiælen Pige. Dmae Dreng er att for] ner." Kaldes ˖ ogfan Civeliær: +
: Elælen:: Bigurligen om alt, hoad der på] Eendmerei D.G. 525.) Ifø: ⸗—
uer om en aodan Sindsfemning: Kielne . Deraf:
Bilde. Et kialent Smiil. Dette: fagdel: Kiæral. eller Kiorebr n. C €rætar
hån. med en Fiælen Stemine. F- før .:

3. Dan, ſym et: kan taale" nogen: Beſuerlig ⸗Hyvoraf: NE
hed eller Ondt, blodagtig, fg, doven; et Kieraltvaagee (an. f£. Su
kiceknt Sind. [Cbi de ( Majaderne) ster Kioreltouge Waſterkind.
, uteget Eine, ſom ae fornemme Jomfruer”. Sendwore1 D.G. 525).

(Peder Paars 17732. &. 177 i Neten.) Kiar eder Kior (et). 1. C(Poerſt.)

Eigunbigete; den kicelne Lendom, : de re I. Cu Buff Rüsvext. En Sar
Bar: : Danrer alt for: Ellen, til av tage ud] … fmaa. Stammer paa en Rod; i
i faa Fade. 1.0); J fighed om Riba, bindbar og fn

Salenhed nn f. — ki Dej ſeler.

Eyenſtabe, at sære fælg. [es Et Slatzs ſmaa Birketræer, fom

Kielenſt ab (0) ml laf kialen/] kialeatt svaj paa Fieldene, og ſielden b
Waſen, Kielenhedens Miriug. Det er at 13. Alen choie. Kenan Sondun⸗

ntiar Kiclenſtab⸗ at Barnet ifle kan tale S. 241,).

ren An ihlenff ab vil. San ifle stage i Kiær, ad; "(Sver: får, kk ter,.G
"sBulbem. PSncanit forfalde. af Rees" Jat. arr).
ked og; QMangeß naa Arbeide tik: Bøffer. | I. Den eller bet, ſem man fofber:
” Sneedorfs Tilfuer II, S. 22) 1" .kiart Sted, et kigrt Befsg. D
| AN Siclent, adv, [of Fiæleg.], ' Pam en kielen kiert, ar Du kommer i Dag: .
Maade. Han opdrages altfor kiclent. hende, kicer. Ham, er mig kicer
Oiceler, v.m Hølede, Hælet: (Syec· kela, ; alle Jordeng Skatte Dette Bat
Gk. Gøl) :: Duer Sixrtegu æde not, Nereſte eier * Fetden
gem, behandler En. kialent, Leffe. Big! Tidande. Gu leg fg At $
les for Bon. BRyisndkid mab Aecrva £vn ens Klære" (fsl i tern, åmica
finde fars > Se Fiæle: for. Bern Am⸗ X⸗ G. —8 år S
men fiæler mere for Bornene, eud Maderen. ”Gundenide! vil Y være mir
"Mer er fle ſaaletes blvvgt Flælet: ſor as Kampeb. 1739 832. "Sov!
min Garndem. See 4" Babe VA far lade ef Orvſpro
Siege ni. plan. —— rd satte, fi er ingen kicer;
vann: fertinler tages ſoc Gys et Batir. "te lige re længe Bet: ”
Kietigang (en Dem cverſie Baug ele — ** —5 drer Noget.
KNaudoaſanvel van — — * Sammenſtſeruug Pongelteer nu
(ewenorn) > al inner mer, aueliat:
— Kiel (en) mr ſ. Aha ltmwor woctem de »Fiæn efore Myeer at værs: fieet ad
Lifter eller udhevlede Zirater, ſom gude ” de hoide aß. eg meget kler

Aauteangen. () Salt sie er dere al KL. AC, 7. STRHÆR DD, SRSER SEKTEN
Kiæng 7 VÆR JET Reiter det te Biver. Muret er et Vnudeliot Ord
Ledgers met fle. Oka ning.) 17.1 HGverdagsſproget bruges i. Tiltale

lær eller Kierre (en) 1. rar 3 EG fome til Fiere; men for

i "Bk Klde 77
ate dat mt filtalex, online. Tork. den Talen Eirighed (3) n. (> uber plur; mf Fler?
des Bintermeant Gør: Kiære!. naar vil; lig.)

De Comme igien? I, Den Folelſe, hrorrer noget vorder og ber
Kierbonke. Gee Kierbonke. hageligt for dets egen Skyld, en negennyet⸗
Kierelidt (en) m. £ obſ. [ef kicer og five. fig enten af Agtelſe eller Stiønpedsfølelfe

€u, form man underhaauden elfler, en, : "og Velbehag opranber Velvillie En

47 (Langebek.) | - flor, en reen Kjærlighed. Kicerlighed

Kierholden, ad). [af kiæer oß holder] elſtet. henriver. Kicerlighed til fig ſels, fm Bær"

afholdt. (Moth.) » Å fler Fadrenelandet, Gud, det Sande, det
fiercer, v. (klager) See færer. Skienne, Eren, Dyden: Sarntlig Kicer⸗
Kier eſte (en) n. f. af kier, ſocn et Gut lighed. As føle Kærlighed for nogen.

fa 22 tiv, Ar fægge fm Kicrlighed for Dagen.

1. Er Verfons Ferlodede Cm Bar faaet fig 2. Almindelig Veiditze, et kiærligt Sindeldg,
1. Miereſte. Den Kiereſte Mev heude utro. et. godt Hierte, ”-vefsiflig Omhyggelighed.
far far en Liærefte i fer My. - Han difte Fierched i fin Vandel. At
* PEanfelles er Liærefen slemme? poor] finte meget and. Kierligheds Kaade.
kdes befinder Kiereſten fig? Kun dem! Hadcer jeg ikke Kierlighed, da er feg intet.
Sporgende fan: bruge Ordet i ben Betyd⸗ yCor. 13, 2. J denne Betydning bruges
Bing. Den Svarende ſiger: min Mand, Ordet ifær med Prapoſit. for og. imod.
Mir Lone (gammeldags, og for bet mefte!) - Sans Kiærlighed for min Son viſte fig
fun frugeligt t Provjudferne og blandt dej sed umage Leiligheder. Kiærlnhed mod
ſimpiere Folkeklasſer.) bde Umelende er afmindeligere i Ortenten/
rhed Cen) m. £ uden plur laf kier ud Murorc. Gud fan monneſtetigviis figds
Begtærltghed, Kicerhed efæn re. — | ar fave Kierlighed for Menneſtene.
Kicering (en) mx ſ. ſaf KirJ] Det ſamme 3 J Serdeleshed ex paa Kisnsdrift, Skionu⸗
ſom Kiereſte. (Langebek.) tzedsfoletſe og Agtelſe grundet Tilsoielighed,
mmen, ad; neut. kicerkommet Ca FTisenskicrſiahed. Elſſos er en lidenſtabe⸗
Fiær og kommer.] Den eder det, ſom ved) lig Kiærlighed. At opvælte Kicrlighed,
Mode eller Modtagere behager. Ex fiær| Brænde af Kicerghed, være indtagen åf
kammen Ben: Din kierkomne Skridelſe Kickrlighed tik En. Sendes Kierlighed
En kierkonnnen Tidende. ”Dem flal være! var reen og: affødt: ag tustages af en
AVe tce fn, ſom ef er kierkommen. mtidatetig: Kicrlighed. " Deraf" Ordſpro⸗
(. Lolle) | per Lan ig Ofilemigfe gisor kold Kiar⸗
| Karlig ad). (af kier | eg er ondt at dolge Klærligs
"Fr Vemig,venſtabelig, sur, eiſtende, fer | es go Kierlighed er ſom Mim⸗
. … Hungjegtig ng fotelig En Ficerlig Om.ſ merdug, falder ſaa fnart paa⸗en Hy⸗
ger gelſe, et figerligt Estela, en kicer. bentorn, fonr paa en Roſens Blo me.
| Fader, at tåge: er. øn: og. kicerlig seg. 4. Enhver Tilboielighed til noget, "der ſones
feed, en kicerlig ifen. r. faar fla; af men gleiamer flg" (elv over
5. Manaunn, tiibnelig; obſol. ⸗Werriſtemerſ Hen. fiære Sienſtand. Kicerlighed til
+ dare kieelig uanf Nasares ai at "+ føre ny, "Senge, il Wiin, til Kaſſe. Fruens Hicer⸗
tiderne” (Claus Pors. Les UDE lighed til ſin Skiodehund bar naragtig.
Sonet ra PRÆFELA LINKES mas 1 rant. benges Ordet i den Zalemaabe:
giærligen., ade. Pag en oveRy; Wade 9 Han ſtal mo faae Kierligheden as ſtade;
Be tale M kieærligen til. "I oxitte 2: Søn vik faas at føje Ubehageligheder af fe
bbem ſtedſe kigrugen og. neafabelljgen. z deretagende.

78 fe i Kie

6. Kiarlighed er i Cancellieſtũl en. Beucduel Kierlighedshandel (at) n. ſ. En
fe, ſom Forfier bruge til deres Freuder. Handlinger, der. ere foranledigede

2Eders Kieerlighed lighed.
7. Brugtes fordum af Præger ſom Tiltale til Kierlighedsild n.f. Beftig Si
Menigheden. . i Bewmarkelſen N

Sammen fætninger med Ordet Kierlighed: Kierlighedskys (et) n. P Et gi
Kicu a (et) n.ſ. Den gienſidige gives af Kiarlighed.
Titbatelighed,. ſom forener to eiſtende Kicrlighedelnye. See Kiarlighe
Perſoner. (Langebet.) | Kiærlighedémaaltid (et) n.L£. 3
Kierlighedsbedrifter n. ſ. plur. SHanbiine! … menffude s Maaltider, ſom Blev
ger n wde af Kiærligbed i Bematkelſen "åd de førfte Chriſtues Foeſamlin
kaldes Alterens Sakramente endt
idciigh edobeviisning (en) n. ſ. Titfiem| ttiſte Skrifter et Kierlighedsma
. decgiveilſe, PYtering, Bevidnelfe af Kier⸗ Kiærlighedsminde (et) n. ſ. Er
lighed i Bemarkeifen Ro. 2: tegn om Kærlighed.
Kiorlighedsbrev (ec) a. ſ. Et Brev fra Kiærlighedépant (et) n. ſ. Røg
Ens Ktærefte, eller et Brev, hovori der gives ur Forſikring og Minde om
handles om Kigrlighed og Eiſtov. hed, ifær i ærfelfen No. 3.
Kierlighedsbrynde (en) n. ſ. laf Bryns] Kiærlighedsytil' (em) n. ſ. Egentl
De] Heftig, fandfelig Attraa efter en! Piil, hoormed Eiffoséguden fo:
Veefon af Det andet Kion; rigtigere El⸗ hos de Gamie: deraf figueligen

feovsbrynde. heds Opoekkeiſe.
Siærlighededigt (et) Poeſte, SBeré, fig, Kierlighedspligt (en) n. ſ. En Pl
Indhold er Kierlighed. lighed paalægger, i Bemẽrkelfen

Kiarlighedsdrik (en) n. ſ. En Drik, form] Kiarlighedsprove (en) n. ſ.
troedes at opvakke Kiærlighed hos den, 1. Det, hvorded Kierlighed prev
ſom drak den; (Moth) Hedder rigtigere! 2. En Handling, ſom beviſer Ki«
Elſteosdrik. Kierlighedsriis (et) n. ſ. Straf,

Kiærlighedserklærdig (en) n. £: Den Ubi ovbes paa den, man elffer; bru
tring, hvorved. man. tilßader nogen fin; figtrligen: af tugte Én med Sia

Kierlighed, i Betydningen No. 3. rs 2: mildeligen, i Naade.
. Klærtighensforftanelfe (en) n.f. Hemmelig! Kiærlighedsfang (en) n. ſ. See
SKiærhubedshande. hedsviſe.

Riærlighedsgierning Cen) n. £ En Barm Kierlighedsſtole Cen) n.d. Fi
bdiertigheds og Goddedigheds Handling, Oveiſe i Kiarlighed. At gaaet
Det er Kicrlighedsgierning at beſoge de| hedsſtole 2: ode fig i Kienisher
Soge. At eve Kiarlighedsgierningg ger. (Langebek.)
imod fin Neſte. Kierlighedstanker, n. ſ. plur. Fr
Riædighedsgræd (et)n.f. Et Man. pag:en! — Kiænighed. -
Græsart, Briza media. Fi. Dan. T. 258. | KiærlighedBtepn (et) n. I. Det fø
Biborgs Ploutenavne S. 20. Hornemann, … " efler troes at bevife Kiærkgbed.
S. 629. Rafn S. 543.) SKiærlighedsvife (ed) n. ſ. Eiſtov
Kieerlighedsgud Cen) n i. Guden for El Bife, ſon gaaer ud paa Kiær

ftov. Elſtos Se Eiſtovsv iſe.
Kiættigebe gudinder Gudinden fee TÅ Siæmnrinde (en) n. £ Taf ad;. lær
…… FE ve3.… Des famme, fem orgie

glia

etler et Nasu paa Planten Myofotis ſcor·

pioides Lin. Flor. Dan. T. 583. Forf i

Kleæ 79

en Kanon fra Mundingen til Bunden, fø

bet. See Riærneffud, Kicrnelinie.

Visorgs Plautenabvne S. 40. Rafns Flora 10. Figurligen: Det Inderſte, Bedſte, Kraf⸗

2 D. S. 31. Er ſiden osſaa brugt af)
Digtere.
Kierne (en) n. £. [Is]. Xiarne, Svec. Ker⸗-
one; Germ. Kern, hal. Cerna og lat. B.
"Cernea; Ordet ev Seflægtee med Korn.)

1. Bemarker i Almindelighed et Legeme; ſom

tigſte, eller det Fortrinligſte, meeſt virken⸗
de af en Ting. Kiærnen af Armeen, af Lan⸗
bet Ungdom. ”Klærnen af en Nation.”
Snueedorfs Tilſt. V. &. 331. Af et Skrift,
af en Tale; en Prædiken. Der er Fond
os Kiærne i det han ſiger. (Langebek.)
"Deraf Sammenſetningerne: 4

er indſtuttet i noget. Huult; for Ex. hos Riæriebider (en) n. ſ. 1. Nadnet paa en

Stobere den indre Form eller den Masſe,
der bringes inden i Formen, for at den

følte Materie fan blive huul inden ig till

. Borfliel fra den pore Form, ſom falde
2. eornen hos Skriftſtobere.

Sardeleshed Frset af. visſe Værter medi
= sen Hinde, der omgiver ſamme; Krofjæv
. Be. Wblefiærnev, Frugikigrner, Surfer
ber kierner, Blommekiærner 2.
ſom vil have Kiærnen, faaer Fræk
Fe Nodden. (Ordfp-) . Kiærne bruges

ogsſaa abfolut „iſtedet for Korn: disſe

Oiin Gave ifte faaet megen Kicerne. Alt

oninmer Kog af Krævne, es Ordſoros
bos P. Lolle. See Kog.

z. En Ctång af Leer eller Jern, hdormed
mam tildeiedringer en Huulhed og Aabning i
Kanoner eller andet ſtobt Skyds.

4. DOS Garvere det ſamme, ſom Faſthed og
Tarthed; for Ex.: *En Tilſatning af Salt,

Sud giver Huderne mere Kicerne.⸗ (Bergføe
om Garverierne 1 B. S. 100.)

5. Kler ruen i et Træ 9; det Midterſte ef. Beden i

ind dendig i Stammen.

fsining paa Gummehinden af Forkicben,
tat ovenfor, Sfiæretænderne, At ſukke,
brænde Heſten paa Kicernen.

ms ; Den kegledannede Huulged i Heſtens Skæ⸗

Hr" hvorved dens Alder tiideeld kien⸗

6.J Defens Mund ben boanedannede For

Fugleſlegt, Loxia. (Hornemann om
Stuefugle S. 83.) 2. Navn vaa en Art
af denne Glægt, Loxia Enucleator
Måderé Prodrom. S. 30.

Kiarnefuld, adj.

7. Som far mange Kiærner.

2. Kraftfald fyndig.

Kieernefoder Ter) n. £ Føde af det ſtære
"Korn. Hadbren holdes for bedre Kierne⸗
foder for Heſten, end Bygget. |

Kiærtefvigt (en) n. f. En kiodet Frugt,
fom indflutter en Nød, for Cr: - Kirſebar.
Det ſamme ſom Steenfrugt.

Kiernefode (én) n. ſ. Næring, form Korn⸗
arterne give Huusdyrene. Kiernefediu
gisr Heſtens Haar glat.

Kiærnehinde (en) n.f. Cu tynd Hinde eller
Staal, ſom omgiver Brstiørner. (fans
gebek.)

Klærnehuus Tet) nm. £ Stanmeftedet for

Kiernerne inden i vidfe Frugter, ſaaſom

Ebler og Pærer. At ffiærve Kiærnehus
hufet ud af et Eble.

Klerneklafe (et) n. ſ. En Klaſe efter giyn⸗

ge af Kiarner, ſaaſom af Agern. Wir⸗
gils Georg. af Ravn &. 30)

Kigtnelinie (en) d. f. Kaldes t Artitlerlet

Aanonens Mellemlinie, t Hvilfen Kuglen
" farer ad af femme. Gechlendurg om
Feidtartillerie S. 9)

Kieærnen er udſlidt, misviſende Kiærneløs, adj. ſom ingen Kierne har.

arme fer g.

, forene fig» Corpus calloſum.

9. J Artillerie⸗Videnſtaben, oudaiunen ii

gs I Biernen set Sted, Hvor Hierueklaferne |

Kigrnemmumr (en) ni. f. Kaldes ien Smelte⸗
ovun Den indvendige Munr, ſom ér Ilden

Stene. (Vid. Self, Skr. 1801. 6. 310.)

narmeſt, og derfor bor være af ildfaſte

80 His —

Kiemuerd,. nm Cpl kraftige og fyndige Ord. Riærnifteerr (en) ni
Kierneroſtning (eu) n. £. En ebberſtern⸗i en Kigrnefrugt eler Steeufragt:
xoſtaing -ped Foldais Berk 4 Norge, uns Kicerneſikken (en) ». ſ. Bed VIP d
Der Hvilfen Kobbergehalten efter Kobber⸗ Gierning at gisre Indſnit paa Heſter
ſtenens Venderoſtning findes ved Sonder· Kiarne, fee Kierne No. 5, for at foraarſa
flagning ſamlet fil en haardere huut Malm! Bløden. (Phyſ. secom Bibl, IL S. 84
kiarne, og er: tabt i dem udvendige Deel,/ Kiærneftøbniag (en) 1... Gierningen - i
… om fraſkeides. (Brånnid,) hober Kalk Det, at Kauoner ſtobes m
Kiameſcd en) n. . |
1. Det faaede Fro eller Froet fee. af de ————— (et) n. 1. Det ſamme fo
egentlige Kornforter (cerealia.) Kiærne| Kiærnehinde. Landhnush. Selſt. SI

ſoden ſtaaer i Aar Mede, end Bælg| VI D: S. 360)
.—— ſeden. "Kiernetropper, n. T. plur. udvalgte Tro
2. Txeæfts, ſom mdſlutter et fisdet Br. fen! per.

haard Sfal, for Cr. Kirleherſicen, Las Kiærner, v. a. tiernede, ricernet Cåf Kie
ſelnod. ne.] Tarſte Haſerne af Bogget (pan Bor
Kiærnefætning (en). n. L De Sid af' pe.) Gee korner.
Blomſtringen, mar Freet danner - fig; Kiærre (en) n.f See Karre.
for Cr. flet: Veirligt far Rugens Kierne⸗Kicrring (en) n. ſ. Den notſte Udtale af
fætning. . (Olufſens oecon. Annal. V II. bet Kiarling.
S. 301.) Deraf Sanmenſæetninger
Kiærnefoie Cen) n. ſ. Den Deel af en Kierringhaar (et) na. f. Norſt Navn pi
Træffole, hvori.de unge Stammer opelffes| braader Tang (Fucus aculeatus FL Da
af Frø, kaldes ogſaa Froſtole. Olufſens“ T. 355.)
earebog⸗ Landoecon. S. 130.) Kiarrngkruk (en) n. ſ. Et norft Navn $
Kierneſtud (et) n. ſ. Hos Artilleriſter: Etſ Planten Ajuga pꝓyramidalis Flor. D:
Skud, fom rammer Maalet i Kanonens T. 185.
forlængede Kicrnelinie eller Melleninie. Kigeringriis (et) n. ſ. Et norſk Ravn
—— om Feldtartilerie G. s23 træet Dværgbirt (Biborg) Betula
modſat et Bueſtud. T. gi.
Kierneſtygge (en) n. ſ. Det famme ſom — (et)n. ſ. Norſt Navn p
Heelſtygge, der fremfommer, hoor ins) serne; Hippuris vulgaris Lin. Fl
gen Straale kan komme fre det infende T. 87., Eriophoron polyftachi
Legeme. Fl... Dan. T. 1381. og Eqvifet
Kiærnefprog Ce) n. C. Et fynbigt Spres,—/ venſe Lin.
en kraftfuld Sentents eller Læreregel,| Kicerringſtrup Cen) n. ſ. Norſt
(LangebekJ) Planten Houſebar Korneel. Vibo
Kicrneſtamme (en) n. ſ. Et Tre, ſom er] — nus fvecica. Lia.) Flor. Dan.
oppoxet af en Kiærne. *Efter fan Mar Kiærffab (et) n. ſ. obſol. faf a
var den ſtorſte Deel af Haven befat med] Det famme ſom Kiærlighed.
” unge Kiærneftammer,” (Mye phyſ. Bibl. Hexaëmeron &. 168.)
V. S. 420.) Kiærringtand (eu) n. ſ. Rorſt
Kierneſtang (en) n. ſ. Cu cylindriſt Jern! Kierungtand.
ſtang, ſom bruges i Stoberier, til i Stob⸗ Kiærringtsum: (en) n. ſ. Mor
ningen af frembringe en rund og fang en Tangart, Ficus Filum
HOuuluing, for Cr. Lebet i Kanoner. |. Tab. sar.

gik

ært og, ;Kiærutd: See giernrt og Kier.
ul.

Riær vv Cem) n. f. Pl. Kierve. [Svec. Kerf⸗

wwer-VBGerm. Garbe. Belg. Garwẽe. Gall.

gerde de bled. Efter. Ihre af det latinſte

Klae 81

et Radon, der gaves Manihæerne i Yralien
og Frankrig fra 12 Aarhundrede:]

x. Vrangtroende, den, ſom har urigtige Re⸗
ligionsueninger, eller fom:afviger fra deg
vedtagne religisſe Lære. |

|.

acervus) betyder i Danmark tve ſammen⸗a2. Obſ. Den, ſom fonder mad Mature, en

BSaweudue Kornneeg. At tage Tiende' i Kicr⸗
Ben⸗ — mobſat af tage i Stiæppen; i Nor⸗
ge Derimod bemarker det et Neeg eller Knip
pe. (Hallagers Ordſaml.) "Bigurtig? om
Ho ſten eller den hoſtede Sæd. . ”Affemøg
giver førfte Gang en god og reen Kicrv.
Oecon. Mag. IIL 369. ꝰAt tage fer Kiær:
te af Joerdenꝰ (d: lade den hære fer Gange.

——— (Oluffens: oecon. Ann. VIL 6.354.)
Kiervavie (en) n. ſ. Et norſk Ravn paa
belgeradet Piil. Biborg. Salix phylici-

folza Flor, Dan. T. 1053:

Kierver, v. a. kierraͤt, flærvet "Taf

Kiærv.] Sammenriver det meiede Korn,
for at binde bet. iNeeg eller Kiærve.
(Salſterſt.)

——8 (et) n. F; Caf kiorver og Styk⸗
ke] Saameget ſammenrevet Korn, ſom
bares frem af den, ſom kierder.

5 oftere)

Kiæfe (em) n. £. lsl. Kafr: Goth. Kes.

Maaſtee Stammeordet til Germ. Kaͤſe og!
Angl. chetſe] Et norſt Ord paͤa Løbe af

en Kalv, en Oſtlobe. Willes Sillejord.
S. 190. Schytte om norffe Ord i Seand ˖

" fit. Selſt. Skr. 1807. G. IT, Deraf:
Riæfer, v. n. fiæfede, kieſet.
om af ofte: eller lave Oft (i Romsdalen

. N. 8. Self. Sr. V. S. 79)
Kieccssoſt (dh) n. ſ. Morſt af Siæfe-og Oft.)

Sodmalksoſt af Komalk eler Gedemaik,

ſom laves ved Hielp af Løbe eller Kiæſe.
(R. V. Seiſt. Str. V. S. 79)

Kiesſe (en) an. ſ. Talek. kaſs; efr. Ihres
Dial. Ler.] J Rorge et Kar af Vidietræ til
(Hallager.)

at sære Avner, Lov og Kul i.
Kiætter (en) n. ſ. &Svec. Kaͤttare. Germ.
Ketzer. Saxon. Ketter, maaſtee af Cathari,

(Fab

Bruges

Sodomit. (Moth.)
Deraf Sammenſætniugerne: SE
Kiætteraand (en) n. ſ. Kiatterſt Aand;
"en Aand, ſom ei ſtemmer overeens mø
den rette Lere og antagne Tro. (Langebek.)
Kiætterbog (en) n. ſ. En Bog, hyoori
vrauge Keligtomelærdomue indeholdes.
Kiætterdommer (en) n. Mediem af en
Kiatterret.

Kiætterlære (en) n. £ En fra den antog |
ne Tro afvigende Religiouslare. (Langes

| bek.) Sneed. Tilg. VI, &. 382.
Kiatterl ogn (en) n. ſ. EnLogn, opbig⸗
tet af Kiettere.

Kicettermager (en) n. CL Den, ſom er tll⸗
boielig til at erklære anderledes. tænkende
for Kiættere. Deraf: FE |

Kiættermageri (et) n. ſ. pl. Kiættermage⸗
rier. Tragten efter at forfiættre Andre.

Kiættermening Cen) n. ſ. En Mening,
ſom firider mod ben antagne Tro.

Kieettermeſter (en) n.f. |

1. Den, hvem det paaligger at opfpøre og
ſtraffe Kiættere.
2. En Erkekietter. (Langebek.)

Kiætterret (en) n.f. En Net, ſom bom⸗
mer Kiætterter. .

"Kiætterfmd <en) ny! ſ. Siætterft Tætift
maade, '

Kiættervæv: (et) n. ſ. Et foragteligt Ord
til af betegne et flet Foredrag af kiætterſte
… Lærdomme. ꝰOg dette Kiættervæv med

" andet mere, Til Barnet Jeſus frækt at
dedicere.ꝰ Baggeſens blandede Digte 1807
S. 240.

Kiætterven (en) n. £ En, ſom holder fig
til Kietterne, ſom hylder, dereg jorange
eardomme. VER. .

Kiætterviis, en) n, ſ. Bruges | ſem Ad.

gi

2*

y
Vw

gå te Kid

verbium med Præp. paa. , Dan blev Ge) eller tinge. ”Caa kaad ſom
handiet paa fiætterviig 9: ſaaledes ſom Sammenfat dermed er Kidkiod,
Kiattere pleie at behandles. ki —5 af Rid
iætteri (er) n. ſ. pl. Ki tterier (af Kiæt: idder, v. n. (af Kid, figefom |
usa 8 pr xic ker (er Ki | Kalv.) Fader Kid. (Moth.)

1. Siætterk Taukemaade. Hans SHiætteri KiddiÉe, boſaa Kidike (en) n. ſ.
gier, at han aldrig bliber Preſt. I. Ravn: paa Planterne Sinapis.
2. En vrang Lære, forkeert (Mening i Reli/ Linn. Fl. Dan. T..753. Brasfic:
giensſager. Det er et grovt Siætteri. " flris Linn. Flor. Dan. T. 550 o

3. (Obfol.) En grov ffiændig Left. (Moth.)] nus "Raphaniftrum- Linn: Flo
i "Sodomiteri Blodſtam og utugtigt Levnet. T. 678.

(Riimkroniken Fol, B. 6. Vedels Saxo af 2. Kibdik Nedbife.
Z610. &. 31. 54. 240. Ebe. pederſens Kidel adj. inufit. Kilden eller kille
WBocabular) kommer I Tauſens Poftif Vinterde
Kietterſt, ad). [af Kiætter. . 33. ”BVerden- er kiecken og Fidel
1. Den eller det, ſom er kalſtt og vrangt/ ide høre fin Brøf.” Bruges end
imod den orthodoxe æriftelige Tro. ”SÉy| jvdffe Egne, ſaaſom paa Morſee.
et kietterſt Menneſte efter en og anden| faa kidel, af man ei kan rore
Panmindelfe.” Tit. HL. 10. En Fætter ft (Langebek.) "Jeg. var iffe faa É
og fordommelig Lære. jeg forſtod, Hvad en Qvindis Vell
2. Grov og ſtiændig. En kiatterſt Hore. CE de 12 Patriarkers Teſtamente.)
Vedels Saxo af 1610. &. 57. (Moth.) meſteds forekommer det Subſtantiv

Kiætting Cen) nm. ſ. (Formodentlig af Kiæde, "Kidelhed. (en) n. ſ. Det famme fon
Germ, Kette.) ISkibsſproget: Jernlan⸗ hed [Germ. Kitzel, Kuͤzel.
. fer, ſom findes paa adſtillige Steder i Sti-Kied, ach. [Svec. ked, Gall. gued
Set og ved Takkelverket, og fave forftietige| ſtee af Isl. ged animus, gediatur
Navne efter deres Brug, ſom Raakiat⸗fom føler Mangel: paa Nifredonit
ting, Ankerkietting, Roerkictting sæl en Soſſel, ſom føler Tiden er for I
" (Lotvenseit.) "| led ved Noget, ſom man har nydt
Kicevle. See Kieole. get af. At være kied af Noget.

kied af den Snak. At gisre En
Slet, Fries Slave: re olet, af Kiæbe, noget, De ere Fjede af at leve.

Kicevles, v. neut. pasſ. kicvledes, kicev⸗ —— ' ———— —

lets, Svec. kaͤbla, bruger Mund; trættes der irte æren
et længere. Haner ſa«
. med; ſtiendes; klamres. Det fanme fom! kied SÅ fom. tat af Sennep e

Fiægles. Kiærling af fuur Oſt. Men vori
Kiævleri (et) n.f. pl. Kiævlerier. laf kiev⸗ af eenhaande Mad. P. Lolles Or
" fer.) Det ſamme ſom Kiegleri. Kied I Guds Ord. Hos Claus $
Kiaxer eller Kiaxler eller Kiexer v. n. Kiede (en) n. ſ. uden plur. [af adj

1. Hugger ind paa. . Waugel paa Tilfredéftidelfe ved el

2. Sluger Maden TMordenfieldſte loge] . eller en Nydelfe. SMisfornsielfe n

Kid (er) n. f. plur. det ſamme [Norv. Kie,! man har for meget af; Ulpſt, Kie
Svec, Kid, Angl. Cidd etter Kidd, Lat.| lighed. At fatte Kiede til goget.
"hædus) En ung But; Gedens gødning) Lede til Rod. "

FERNEERER gu… Bi
Kier⸗Elſſe (en) laf kiedj n. £ Kidde, Klebfom⸗ Klekker, v. n. See Seler
fra. (Ehr. Pederſens Vocabnlar obſ.) Kield (en) n. ſ. norſt.J Fuglen Strandſtade,
Kied er, v. act. et recip. kiedede, fiedet,| Hæmatopus Oftralegus Linn. Strouie
* tida Gondmor S. 259. VV 6
1. REÆc. Foler Tiden for lang, fan ikke finde Kielder (en) n. £. plur. Kieldere og Kieldre.
Ti € Fredsſtillelſe ved noget, føler Ulpft. "Jeg Svec. Kaͤllare i Anglofax. Celle Gall,
fie Dede mig den hele Aften. Man kieder Cellier, Belg. Keſder Germ. Keller,

fø sfkften altid i dir Seiſtab. Lat. celle. .
2. I zanl. Wolder og foraarfager Kiedſomhed. oe à A..
: pænn kledede mig med fit Dæv. Jeg sit] Rum og Afſukke nede i Jorden uuder Das
iffæ Ficde Jer med at fortæde mine Vider⸗ fene til at forvare Spife, Dri, Brænde
vær digheder. J hans Selftab kiedes man|. 3% | Der fan iffe gane mere Brænde &
; Kielderen, end to Favne. En dyb, kolis

" aldrig. At kiedes ved (eller over) noget. : | sø

… Me kiedes ved Tiden, kiedes ved at feve. eler. ate riode eder dedv>
Kit ed (en) n. ſ. See Kiede. Eangebet) fra Kielderen. —8 Som nleder
| SiD Fom etee Kicdfommelig, ad. (af tid) fm Sorbkiener, ———
rener fede og fede, der iffe medrt der ” Brændekielder, Saltkielder, en
fer er Moro, fortredelig, ubehagelig. Haun

et en kiedſom Mand i fin Tale. Cr kied) boelovet Kielder, en BronbieDder. … >
fortat Lebnet. Det er et kiedſomt Arbeide. Varelſe og Vaaning under et Huus. Der
Siden faldt mig ret kiedſommelig. Dogg gaaer ikke ſtor keie af Kielderen. Der boer
jes maaffee (fulde blive Eiedfommelig foren| en Spekhoker i Kielderen. |
Deel af Læferne.” Sneedorffs Tiüſt. 1 D.3 ˖ Et Fængfel, et Jangehul; thi dertil brug⸗
S. 406. Lang Tale gior kiedſommelige/ fed Kietdere under Raadſtuerne. At fætte
CTilhorere. Deraf: En i Kielderen. NERO
Kiedſomhed enter Kiedſommelighed (en) 4. Bifledligen Havets Bund. Det Stib gif
n. f. Det famme fom Kiede. Af furer] i Kielderen 2: Skibet forgik. | mk
Kiedfommelighed var Gan flittig til ag 5. Deraf Sammenſetniugerne: .
laſe. Det langvarige Ophold voldte mig! KieldDeræfel (ec) n. ſ. Et Inſect. Ses
Megen Kiedſomhed. WBeacnkebeder.
edſomt eller kiedſommeligen, adv. Der) Kielderbarn (et) n. ſ. Et Barn af en Før
var kiedſomt at være der faa alene. Han, milie, ſom boer i Kielderen. ie
taler fan kiedſommeligen længe. Kied⸗ Kielderdreng (en) n. ſ. En Dreng, ſom
( ſommeligen at fee noget an. | faner i Lære i en Viinkielder. Ift. ap
Kieft (en) n. ſ. See Kieft. danſte Mag. I 27. :
Kieis, ad). (Beflægtet med det tydſte Kaus)| Kielderdor (en) n. ſ. Doren til Kielderen.
raſt, overgiven, uregierlig. Bruges blot Kielderfolk, n. ſ. plur. De FolÉ, ſom boe
om Kreature. (Wilſes Ordbog.) | i en Kielder. NE .
Kieiſer, v. n. [af kieisn Svec. keſa, at Kielderhals (en) 1. ſ.
hoppe; difer fig overgiven, biſſer. (Hal/ 1. Nedgang til en Kielder. |
- fager. | 8. Ravnet paa Planteſlagten Daphne. See
Kiekam (en) n.f. Et norſt Ravn paa Breg»| . phyf. oekon. Bibl. VIII. &. 288. og paa
nien Osmunda fpicant, Linn. Flor. Dan.! Arten derafs Daphne Mezereum Lina.
T. 99. | . Flor. Dan, T.268. . '
' . / g 2 7

ga … Ste Eetx

Kielderhul (et) vp. ſ. or; Et ruſchul pan en: Kielderſtriver (en) m. ſ. "Den / ſom
Kielder. (Langebef.) — Bog over hvad. ſom indføres i Vii

2. Gt lidet, Aue i en Kielder. ren og igien udtappes.

3. En foragtelig Benævnelfe paa et Kielder⸗ Kielderſtue (en) n. ſ. 1. En Stue
kammer. Jeg vil ikke vare længere i det| der Etagen (Langebek.) 2. Skient
Kieiderhul. et Vertshuus.

Kielderkammer (et) n. ſ. Et Kammer i en] Kiederfump (en) 1. ſ. Et Hul K

Kielder. (Begtrup om AgerdprÉn, i Ipl⸗ der, hvorhen man leder. Vandet /

land 162. I D.) … — udpumpes.

Kielderkat Cen) n. f. Kielderſoend (en) n. ſ. Det ham

3. En Kat, der far fit Tilhold i en Kielder. Kieldermeſter; it. den, ſom i en 9

2. Spotviis. Cen, ſom boer i en Ktelder.| der topper Viin ud tif Kunderne.

WWMoth.) WVenſtab med Kielderſoenden. Pe
Kielderkone (en) n. 1. En Kone, fom boer Ordſpr. ”Han gick til den Kielde
iſen Keelder. Bad hannem om et Sinde Brød.”
Kielderkiokken (ec) n. ſ. Et Kiokken, form Vedels Tragica S. F
— ev. i Ktelder-Ctagen. (Langebek.) , NV Kieldertallie (en) n. ſ. Tallier, ſom
Kielderleie (en.) Den eeie ſom gaaer af en/ tilſtibs til at hidſe Gode op og. ned
NKielder. deren med, og ere forſtiellige fra
Kielderlem Cen) n. ſ. En Lem, en Falde/ Tallier deri, at Blokſtropperne
dor for en Kielder. korte ſom mueligt.

Kielderluge Cen) n. ſ. EnLuge, fon tiener Kieldertaſte (en) n. ſ. En gemer
til at give Luft og Lys Adgang fil en Kiel: (Moth-)
der, ſom ingen ordentlige. Vinduer har; Kieldertos (en) n. ſ. Det ſamme fo
it. det ſamme ſom Kielderlem. derpige, men bruges altid med &
Kieldermand (en) pl. Kieldermænd. En SKieldertrappe (en) n. i. Trapp

Mand, fom Søer i en Kielder. | . fører ned til Kielderen…
Kiedermeſter (en) n. i. Den, ſom Hari Kielderunge (en). Foragteligt Re
Opſyn med en. Viinkielder. … et Kielderbarn.

Kieldernogel (en) n. i. Noglen til Kielder⸗ Kieldervinde (en) n. ſ. Er to Styt
— Døren. Han tør ikke betroe hende Kiel⸗ ſammenfsſiede i hver Ende med e

dernoglſen. holt, hvorpaa ſtore Viinfade med
—5 (en) n. ſ. Det ſamme, ſoml lades if og af Kielderen. Ro),
Kieldereſel. Kieldgang (en) n. ſ. Morſt)

Kielderpak (ed) n. ſ. &: foragtetigt Navn
paa Kielderfolk. ſter. (Germ. Probenaͤchte) Ma

Kielderpige (en) n. f. Saaledes kaldes i! forandret Udtale af Quelgang. (
Vertshuſe og Gieſtgivergaarde den af Pi] | Str. n. Sami, V. S. 88.)
gerne, der ſtienker Di, Biin og Bran—⸗ Kielen. See kielen.

Karles Beføg om Natten hos dere

deviin. Kielke. See Kelke. |
Kielderpoſt (en). n. ſ. En Pumpe tik at ieltring (en) n. f. pl. Hieltringe
pofte Bandet ud af en Kielder med. af det Svenſte Kaͤltring af kaͤlt⸗

Kielderrum (et) n. ſ. Rum under et Huus! gielte, overhenge med Tryglerier &
. til.en Kielder. Her er fun lidt Kielder⸗rier, eller af deg Islandſte og gå. Di
rum i dette Huus 2: Kielderen er ikkt for, en Aytte (Eng. cot), hvoraf Koil
og kan ikke rumme ret meget. Hytteboer (i Holſteen Kodener.)

Kte Kie — ts

x En Hnuemand. (Bred. edene Skattefor⸗ Et uffikkteligt Levnet: De leve et Kiel⸗
ordning.) tringliv. 2) Et udfelt Levnet.
2. Én Trygler, eg Proatter. | SieltringpaÉ (et) n. f. Samling. ef: Siel
3. Udſtud af den laveſte Pøbel ;. ifær Landls⸗ tringer. Gid vii igier ˖ varte af med det
. fre, der nære: fig af foragtede Haandterin⸗ Kieltringhak 5.
ger, ſaaſom Sobodere, Brokfnidere, Ta Kieutringſtie (en) n. ſ. En flet, gemeen og
tre. At forliges ſom Kieltringer 2: at flanes| . foragtelig Skik, ſom fun ſommer fig for
æg firag være gode Veyner igien. I Jydand! Kieltringer.
ogſaa andre omvantende Haanddarkere, for! Kieltringſpil (et) n. ſ. 1. Et gemeent Sp.
Cr. Glagmefgere. .… - 2. Et lavt Spil.
| 4. Exs Siyngel, et ſlettenkende Menneſte Kieltringtoi (et) n. É. Det famme ſon tit,
| 5. Kteltringer. kaldes hos Bagere et Slags] - tringpak.
ſmen r Toebakker, Hveraf gives 4 fore en Skil Kieltringunge (en) m. ä Et foragteligt Ud⸗

— ling (Viborg) — .. F" tryk om en Tiggerunge eller et andet fat⸗
6. Gæmmenfætninger deraf ere: … tigt, Barn. (Langebek.)
Kieltringet (én) efter Kieltring⸗ Afkom Cen) Kieitringos Cen) n. CLieltringers Brug,
. mn. flet og gemeen Gt og Aſkom. Skik. Bruges adverbisliter: at leve

| Kiel crvwingagtig, ad). paa Kieltringers Biis.| paa kieltxingviis.
— Ce kieltringagtigt Levnet. Det lader ſaa Kieltringvoren , adj. See kielxringagtig.
| fie ltringagtigt. . mx "rf. Af Sielsting babes desuden: endnu flere
Kiel t ringdeng, n. ſ. Kieltringers Gag st .. Sammenfætninger, for Ex. Kieltring/⸗
maa al. Deraf det Ordſprog: Kieltring⸗ goinde, ſnak ·veork o. fi.

Dænge varer ikke længe. (Rosanna og|Kiemmer, v. a. Gee, femmer.

La mgebek.) KRiempe (en) ms. See Rampe: meb dets
Kielt xingferd (en). n Fard (Ro. 6Yl: Sammenſetningen.

Dufarfel ſom —* gemeen Adferd. Kiende (et) n. (af fienden,] "fk Auarke⸗ ag I
Kieltringhund (en) n. En. Hund, fom! . Vegtt paa. Moget, hvorded tet fag tiendes.

LZandlobere føre hs; Fra 2) Et grove! FDette er Kiende paa en beftemt og frem⸗

Skieldsord blandt gemene Golf, ganende Eryfallifarion… Naturhiſt. Self.

Kieltringhuus (et) n q Skr. II. 2 Heft. S. 175. Jeg ;har lagt

1. Et Huus, hvori der lebeg Æg fiettringviis. | Kiende i Bogen, der, "van jeg: ſlap. Jeg

2. Den kieltringagtige Lehemaade ſels. Iſar har taget Kiende paa.haut: ;. ;

bruges det om ondt Forligelfemaal… . Der Seramen fætter med Kiende æe ifær
er ret et Kieltringhuus imellem de tol…. folgen

Eotefollk. . — — (én etter et): n. f. li Gram⸗
Kieltringkage (en) n. £ Kaldes paa: nogle! . matifen.) EC characteriſtiſt Bøgkav. 1

Steder i daglig Cale. og for Spog Agge: Kiendeland (et) n: ſa: Den Jord,i Marken,
kase/ iſer med Fleſteſtiver |. J ſom ſerdeles er indhegnet medi Gräft,
Kieltringkarl eller, Kieitringknegt Cen) n. fl. , Steen. ; og: Stabel, og ſam ellers kaldes

En nedrig og suge Karl; et Skieldsord. Ornum, Stub og. Sartub· Eangebel,
Kieitringtran (et) n, £ Det famme fom| — af jydffe Lov.)

Kieltringpak.. Kiendemerke (et). n. ſ. . .1. Det famme
Kieltringlarm (en) n.I. Gemeen, pøbelagtig form Kiende. Det: er det visſeſte Ken⸗
5, Støien… Hvad er her for en Kieltring⸗ demaorke.“ 2. Beſtemtere our det Kiende
darm? anebek.) paa ett. Ting, der ei er grundet £ bens egen,

—V gg ster, Kiclirinigko (er). nfl ….Mqtur.… At ſatte Kiendimerke pag Noget.

86 . Kle | . Kie
Kiendemeerker, v. a. Udmerker, iver! eller Gleſtebud, ſom nogen ſkulde giv
Særtiende, charakteriſerer. ”J Hver Be⸗han komi Lære hos en Haandvær
vægelfe, hver fri Geſtalt, ſom kiende (K. Hans's Gildeſtraa for Skom.
marker.ꝰ (Baggeſens Riimbreve.] D. Mag. T. 3. S. 232.)
Kiendetal (et) n. ſ. J Logaritmer det hele —* ad). [af biender.] Den (

Tal, hvoraf Logarithmen beftaner i Mod⸗ ſom let fan kiendes og adſtkilles fr
ſetning til ſammes Brokcifer, ſom Faldes| Ting. Kiendelig nok af Anſigtet.

Mantiſſen. | k fig kiendelig. At tage kiendelig
Kiendetegn (ef) n. ſ. plur. flig ſingul. Skriften ér vel noget afbleget, 1
1. Det ſamme ſom Kiende. Bogſtaverne ere dog kiendelige.

2. Det Kiende paa en Ting, der er grundet! kiendeligt nok, af han mangler KI
i dens egen Natur. De Kiendetegn, Kiendeligen, adv.-Laf kiendelig.]

" Hvorefter vi domme. At have et fiktere, fiendelig Maade. Han Gar. Ejer
Kiendetegn paa Noget. . Den Rodbed afmalet ham. Han har giort det

paa Himmelen ved Solens Nedgang er ligen grovt.

Kiendetegn til Blæk i i Morgen. Kiendelighed (en) n. f. laf kiender
—* (et) n.f. Gaa meget, af man netop kan/ Beſtaffenhed hos Noget, at det et
kiende eller ſtielne det I: en Ubetydelighed. figt.

Denne Stof er et Kiende eller et lille! Kiendelſe €en) n. ſ. af verb. kiender
Kiende mindre end den anden. GÉoene| 1. Det at men kiender noget.
vere.et Kiende for fore. Paa Falſter bru⸗ 2. (i Lovkyndigheden.) En vis Do:
ges det ogſaa om Tid: Bi en lille Kiende, remnlig et under Sagen opkommet
faa gaaer jeg med Dig: HEE maal, for Cr. om Stævning, E
Deraf Sammenſfetninger: om Vidnesfsrelfe afgisres, men
Kiendegran (er) n. ſ. "|" vedfagen ſeld, hvis Afgiorelſe (fee:
Kiendemaal (er) n. ſ. 5)] od: Lidet, ſom neppel delig Dom, hoilken ikke kaldes Ki
kan kiendes. Det maa være et Kiendes]: uden naar den affiges af Perſor
… gran længere eller kortere. Det er et Kien⸗⸗ikke ere egentlige Dommere, ſaaſe
demaal langere, end det var. (Laugebek.) terettey, Voldgiftsmend ꝛe. 1
Kiendedom Cen) n. ſ. obl. ſaf kiender, do“ afſagt ſaadan Kiendelſe. Der
ceo] kærdom. "freds troß ot fennedom| Kiendelſe gager i Sagen.
De Hiælp & haffue forſnadh. (XV Tegn for] g. Det ſamme ſom Kiendetegn,
bdor Heeres Dom. 1509.) Den førfeKiens! . mærke. »Oec brendes tilmet i &
dedom, rudimenta. (Chr. Pederfens Bol ſict til en euig Kiendelfe” €
cabular.) norſte Lov. Tybe B. c. XVII.

Siendefabder (en) n. f£. obf. plur. Kiende| 4. Noget, ſom gides til Tegn paa

fædre [af Kiender 2: Lærer, og Tader. erkiender, af have været noget
IsI. kemmifadir). Lærefader, Kirkefader. Hvo, der overtræder denne Lov,

(XV Tegn for vor Herres Dom. K£68: 1509. | en Kiendelſe til Selſtabets Ke
Tausſens Antfoær. Fol. D. 3.) | ſtal faae en Kiendelfe for jer hadt
Kiendegrund (en) n. ſ af kiender og Grund, 5. En Afgidt af det, man far i Br
principium cognofcendi i Philoſophien. andens Eiendom. Kiendelſe, Kr
Kiendegrunden til vore Kundſtaber. Tre⸗/ Berntfen iDanmarks frugtb.

ſchows philoſophiſte Forſeg S. I. … Hed anden Bog S. 129, tar fo

| Kiendefoft (en) n. f. obſol. ſaf kiender ax! Save, men er nuomſtunder bled:

… lærer, 9g Koſt Silde·] Laregilde, Drik] ſtyldig Udglot, ſom enten gå

' Kie

Kie 87

Bonde eler nøgen anden af den Gaard og3. Beler, fornemmer. Morſk.)J Silin hvrr

Grwmand, ſom ellers, ev hans egen Arv og

Eie, aarligen udgiver til den, fan ſom4. Erkiender, tilſtaaer, vbedgaaer.

fin Husbond, Herſtab eller Jorddrot er:
kiem Der. Conf. norſte tovs ande leie Bal:
" Fem Cap. l
6. (Provindfielt) Det famme ſom giende.
En Vile Kiendelſe endnu, faa faner Væg:
- ten accurat.

Kienbdenem, ad). Taf: kiender og nem] Som
lettelig fiender ſynlige Gienſtande, eller
kiender og fatter dem med, den iridrel
Sand.

Kiendepilt Cen) n. £. oblel. laf kiender, do-l
co, og Pilt.] Eun Learedreng. vItem
hwtüen nagher Kennepilt til ſik tager i
ther Xmbedit.“ Skraa for Skindere ⸗Em⸗6.
bedet i Malme. 1429

Kiender, v. a' imperf. kiendte, fupin. og):
par tic. kiendt. (Isl, enna, Angl. cenas,|,
Svec. kenna, Anglice ken ; Germ. ken⸗
nen; hos Heſychius movevli J

1. Har en klar og tydelig Foreſtiling om No⸗?

get, ſaa at jeg fan flille det fra andre Ting.
Baruet har lært at kiende Bogſtaver. Det
Træ kiender jeg ikke. Man Kal kiende en
Nar paa Noget. Jeg har førft nylig lære
at kiende Gam. 2: giort Bekiendtſtab med
"ham. 9 daglig Tale ſynes man at kiende
den, ſom man far eller far havt Omgang
Med. At kiende En af Raun, af Perfon,
af Udfeende. FDe kiende ikke Fredens Beit"
8 der er ingen Ret i deres Gange.” Eſ.

IX, g. At kiende fig felv er ikke let.
Yeg kiender Krudet. Vilde enhver kiende 8.
fø, da ſpottede ingen mig. Han kan ike)
kiende sive fra Venſtre, Hvidt fra Sort.
San kiender ale Veie og Stier. Han
kiender fine Folk 3: Han veed nok, hoem
han giver fig af med, eller Gar at bes
ſtille med.

. ig, Gienkiender. Jeg kiendte ham paa Rø:
ſten. Jeg kiender dig ikke mere. At kiende
ft Smør i en andens Kaal.
Fiende ham blande Tufinde, ,

ikke god for.
. Dette og andet

16.

fiint ; blodt det er!

r> kien⸗
de ſine Feil. At kiende En for ſin Ober⸗
mand, ſin Son. Det. kiender jeg ham
Pan kiendte ſi
| ode fyldig.”
6.466. Uda 1610, SEE
Dømmer, affiger Liendelſe og Eragming. |
Retten kiendte ſaaledes. Ac. Fjende. i. en
Sag. At kiende imellem de ſtridige Par⸗
ter. Thi kiendes for Ret. ”Det: hører

.

Kirken til at kiende og damme udi Troen.”

Coldings Kirkehiſtorie. At kiende En med,
imod 9: til.hang Fordeel eller. Cab. (Langes
bet.) Gee paakiender, underkiender.

Beffplder (obfolet.) Chriſtian den Fierdes
norſte Lob, Mandhelge⸗Balken Cap. 10.
Fyn. Mand kiender Anden Tyonet.“ +=
”PSidan waræ bondans wald, horo mickit

: han wil hanum tænnæ oc ſac foræ giuæ, p
Sk. Lov VIL Cap. 5.

Lærer; undervifer, underretter om. (eb=
ſolet.) — Tragica S. 4. Lyſchanders gron⸗

landſte Kronike Kol. F. 2. At kiende een
gode
fin Villie han os kiendte. (Kingo S. 151.)
Øv. Orm han deres Banner førte og Veien

Raad. ”Sud Fader udi Himmerig

bennem Fiendte.” (i em gammel. Viſe.)

Gomme kiendte han Pater nofter,”. (Jer⸗

tegnépoftilen Fol. 37.) Mad kiender
Male og Klader frem at gange. (Ord⸗

ſprog hos Peder Lolle.) »Nod kiender nogen

Kone at ſpinde.ꝰ Ordſprog hos P. Sov.

Gammenfat med Præpofitioner. eller Adver⸗
bier bag efter:

a. Kiender fra.

I. Adſtiller, veed Forſtiel paa. At kien⸗
de det Sande fra: det Falſte, Sort fra
Hdidt. At funne kiende en Ko fta en
Beirmøde, .

2. Tommer fra. At kiende een fra Loͤret.
Eangebek.) . (Ru bruges frakiender.)

Man fan b. Kiender i Straf, Muilct, Pengebøder

„dr dømmer (See Fiender. 5.)

88 Kie Kie

ze, "Kinder igien kiender moget pad no | røber eller ſynes at ſtulle robe en
ſom man tilforn har kiendt eller Have Künd⸗ . an gav fig rer en Kiendermine
fab om. Jeg 'kiendte hain ſtrax igien,| Kienderoie (et) n.f. En Kienders
ſtisndt jeg ikke havde .feet Gam i Io Mar! at fee noget paa. Dans Kienderste
Gee Gienfiender. re Ki fart Bilen, ) J &
de Kiender pan, dommer, affiger Kiendelſe, Kienderviis (en) n. ruge -0
Ru bruges paakiender)il det Co — 3 underlig os. ſom en
ien tdings

5 er pad Sagen” le Ding Kiendeg pasſiv. af kiender, dedſta
Le, Kiender.til. 1 goaer, erkiender, tilegner, vel
1. Kiender. Jeg kiender intet til Gam 2:) Brugstes fordum uden Prepofition.
jeg klender Gam ikke, verd intet om ham. ſom en Anden Kylkig er, og
J dette Land kiender tan hist" un Jie Gielden.” Frider. il. Gaardéret,.
* og Snee. Da -vere - den: Banemand, ſom
a. Cilbønmer ; nitiender At kiende Ent Bethugc be 3* —*
Arven til. Dommeren kiendte ham il Dig Giermingen for.” bid. Ra

. 55 Sum Penge. ÅRu beuges Ordet med Præpoſiionen ved.
-f. Kiender under, dsmmer En anden Bom —8 ople — oe sl SR
*. urigtin lat vare. Hoieſteret kiendte Dom⸗ — efter, 'af' de havde Fem
verender. ARE bruges underkien⸗ den før. Siden han er bleven fa

ingen af hang rige Slagtninge kiern
8 Kiender ved sagt or dommer noget rigs], bom. — ss é 5 Ve
tigt at være. Kiende en Dom, et Bor 34 kennes (an wedh the coſte⸗

. -Hig ved: Magt. J ældre-Tider brugtes: bet Auhem there ſin ben? oſte Lo
4 Denne Bemævtelfe ogſaa uden: præp. ben Hem ef se, 39 —*
Da feal bin æer hiteit ſi ſi gdi til oc RE kiendes 2: tiende hinanden."

K

. 22

GE. — * VILE. 3. Tha ma Bonden takæ ef og SR] rn, Di Difd
thet han kannar · ſo oc hane thet fore ft epebling (Moth.) FIGer efiber

ent. ibid XV. 4 ,
ES Kiender fig ved. Set kiendes og ved⸗ — ——— fine 's Ken

klender. Koͤn ag; ad). [Svéc. kaͤnne
Kinder (en) n. ſ Gem. Kennet) af —* —2 kiender, meg
kiender, Roj 1.'' Den, ſom har en ty" ſpag, ſom let fan fatte eller nems
delig Foreftiling om noget, forftaaer fig| færenem, fiendenem. (Moth.) D
paa noget. Han er en Kiender df Skib) forældede Ord bruges endnu i No
derter, Oldſager, gode Bine. Jeg fan) Morss i Iylland.
itkke denime om Muſiken; dertil er jeg Kiendefon (en) n. ſ. [Is]. enninga⸗
gitte Kiender nok. J ege sm, Stegfredføn, (Dar
Deraf Sammenfætninger: ! 32.)
Klenderblik (et) n. J. Et Diekaſt, der røber —E — (et) d. ſ. See Kiende
eller ſynes at røbe em Kiender. Dan overs) Sammenſattelſer.
fane det Dele med et Kienderblik. Kiending (en) n. ſ. plur. Kier
Kiendermine (en) mf. En Mine, der; Kiendinger Caf Flender.)

;
Me

En Bekiende; En, ſom man er kleubt medl:
obſolet. og kaldes i gamle Bager ofte Kyn⸗
dinger.
Kiendinge ere komne did hen med tomme
Cælber, men inden noge Aar Gar flaget
ig ſom Ulfeklinger.“
Beſtphaler gåde Scene.
tændtab.
26 om Landfeng Leilighed. (Moth) *For
æss den Bogſtavkiending og den Sam:
1 ret fan lære.” Eorterups poetiſte
szzaseftrifter &. 26. -.

E£ Skibs ſiger man at. fane Kiending af
iud, naar man af Kyfternes Udfende
szder, bed Hvilken Syffræfning man be⸗
der ſig·

m lille Smule; det ſamme ſom Kiende.
Coth)

Deraf:

dingsnavn (et) n 5 laf Kiending og
Fe aen]. Et Slammenabn, hvorved En
am kiendes, hoad &olf fan er af. (Moth.)

in dingsſignal (et) n. ſ. Signal, fom|

Trigsſtibe har aftalt, for at kiende fin
an den.

OS (en) mn. ſ. MorſtJ De ſmallere og
itte Hengelinier, forſpnede med. Kroge

aa Enderne, og hengende paa Bakkens

ange Hodediiuie.
(i Fiſterierne.)
endsgierning (en) n. C [af Kiende ogl

Dec Magafin S. 359.

Kiendstegn (et).
Kiendt (adh. part. af Fiender.) At være

Kle 89
S. 116. Yt fornde et æiendlab ibidem

"Jeg veed, at mange af mine!3. Befiendtlab, smed Art. en Mo. 2) Folk,

ſom man kiender. Jeg har ingen Kiend⸗

ſtab der i Byen.

Holbergs Geert Kiendsſag (en) n. ſ. laf Kiende og 05091

Det fanme ſom Kiendsgierning. (Moth

Heraf Landfiending 2: Sunds og Langebef.) -Chriftian den ste danſte

fov I. 6, 22.

Kiendſt etter Kienſt Cen) n. ſ. ſmaaſkee af Isl.

kyn, nu Kion, hooraf alffens.] Bruges
paa Mordse om en Blanding af Havregryn
og Meel. Gaaledes ogſaa Staalkienſt,
"om gammelt Jernſkramlerie; Fedtkienſt,
gammelt, ureent Fedt. (Schade.)
See Kiendetegn.

kiendt bruges baade active og pasſive.
Han er, kiendt i den Egn, fan nemlig enten
være: han kiender Menneſterne, Skovene,
Markerne i den Egn; eller ogſaa: han
klendes, er kiendt af golf der; de kiende
Gam. Jeg Har den Ere at være kiendt
af fam, figeg, naar en Fornemmere kien⸗
der mig.
om Ligemend, ſom kiende hinanden. At
være kiendt i fornemme Hufe d: af have Ad⸗
gang der. Du maa giøre. mig kiendt med

hdam 3: du maa flaffe mig haüs Bekiendt⸗

ſtab.

Gierning.) En Sierning, hdorom man Kiep (en) n. ſ. (Svec, Kaͤpp, Lat. cippus.

fan erholde den tydeligſte Kundfkab, en
dafenbare haaudgribelig Sag, et Faktum.

End. rommer fan med Kiendøgierning.”
fr. IL Gaarde. i:

ndſtab (en eler et) mk: uden plur: laf J

Dit Kiendfk ab
il Sagen er Fun ringe. Skær en: Sund flas |

ender.) :
Kundſtab; med Art. et

m Perſoner.

Den Omgang ; hvorded Kundftab om: Per,
ner erholdes. Har. Dunaget Kiendſtab
I Gam? J det Selſtad kom —
led fam. "Siden. vort førte Kiendkkab.”

Babiendtſtab. Rahhtzeks, Charis 1806
w

Is], keppr , maaſtee beflægtet med Cx æv,
. —* Ey Stab, en Stok, ijær til
at fistse fig Ded; at gang ved Kiep. Han

er faa gammel og affældig, at fam altid
ganer. ved Kiep. At banke En af med en
Kiep. Han er voxes fra Riſet til Kiep⸗
pen. At fistte fig pad en brodden Kiep.

En føre. Bii8. man fiender neppe, end

Socrates, Gan red paa Kieppe. (Veſſel.)
En ſei Kiep paa en trædſk Ryg. Ordſopr.
(Moth.) Det koſter Been at ride paa Kiep⸗

i et Hiul.
2 Gammenfætninger:

pe. (Peder Lolle.) Det gaaer ſom mKieppt |

Bi ere kiendte ſammen, ges

*

90 Kie

as⸗ Kieppedreng (en) n. ſ. (foratder) figes!
med et Slags Ringeagtelſe om kaquai eller
Tiener. It. om Corporaler.

b. Kiepheſt (my n.f.

I. En Kiep eller Stok, ſom Bern bruge
fil at ride paa.

2. Figurlig: en vis Ting, fom man far
fær Forkierlighed stil, og jednlig bringer
paa Bane. Det er ret hans Kiepheſt.

. Mu er han kommen paa fin Kiepheſt.

*Enhver menneftelig Rytter rider igien⸗

nem Verden paa fin færegne Kiepheſt. ”
GBaggeſen.)

ce. Kiepshug (et) n. f. Hug! meb enKiep. (Fred. |

den Andens Gaardsret Gte Art.)
d. Kieppeber Cen) n.f. Hng af en Kiep
(comiſt.) At give En Kieppeber. (Mot)
e. Kiepperygdams (en) n. f. Pryg
mueſproget.)
f. Kiepſtok (en) n. f£. De so fafte Stykker
Trae i Vognen,” hvorpaa Vognkieppen
fidder fag. Vrieſtammelen pan Toraxelen,
mg den fidder faft, hedder ogſaa Kiep⸗
of
hugge Kiepſtokke.
g. Kiepſtryg, n. f. pl.
(Langebek.)
Kiepper, J. a. obfolet, i imp. kieppede, fup.
kieppet (af Kiep.)
1. Driver med en Kiep, faner. "Jeg ſtal
kieppe dig.
* Pasſ. klamres, kives.

hd bruges "det for: frettefætfer, taler
Taushed.

b. Kiepper op. Driver op med en Stor.
c. Kiepper paa or trænger og. driver faa.

Bruges imperfonaliter : det klepper paa.

(Ab

Yeg Gar været ude i Skoven at! -
See Kiepshug. |

Kiernemaftine (en) n. f. Cu Waſti
" brite Kiernen med. See Kierner

3. Med Smaaord :].
iepper af. Slaaer med Kiep. J Ipl⸗
Kierneſtaver (en) n. C Stader, hvo:
frængt til, bringer en Kaedeundes tilt

Kle

hooti Floden adſtilles I Snise og
melk ved Hielp af ct Redſtab (Kier
fom bevæges op og med deri. At f

Kiernen. Deraf ere. ſammenſatte

Kiernebaand (et) n. £. Et Baand
Giord om Kiernen.

Kiernebrygge (ec) m. ſ. I Jylland el
Brod med. friſt Smør paa, ſom gi
der har hiulpet til at kierne. (Mo!
gebek.)

Kiernegaas (en) n. ſ. Et Stykke
brød, fon gives den; der bar
CNorſt.) Udtales Kingaas.
Kierneheũ (en). n. ſ. En Heſt, ſom

Hen Kiernemaſtine.

Kiernehorn (er) n..f. En Ning. a
ſom ſettes faſt ved Kierneſtangen;
hvorigiennem Kierneſtangen gager
hindre Floden fra at ſprude sp;
der kiernes. 1

Kiernehul (et) n. ſ. Aabningen paa
af Kiernen, hvorigiennem Stange!

Kiernehuus (et) n. ſ. Der Huus
ſtor Avisgaard, Hvori Kiernemaſtin

Kiernelaag (et) n. ſ. Et Laag til '

med et Hul midt i og et Haandf

Siden at tage det op med.

Kiernering (en) nſ. See Kiernef
Kierneſtang eler Kierneſtav Cen) n
JJang-Giang med Bret, med Dull
Enden, hvormed Floden i Kiernen o

nen er, ſanumenſat 1
Kiernevinde (en) n. ſ. En Binbe,

VD en: Kieme bevag est.

Kiernemelk (min. ſ uden plur. g
de Bælt, fom i Kierningen ſtil

d. Kiepper ud da: med en Stokſtaaer Sie o Emorret. Deraf: Kiernemælksars

vet af, ſaaſom: at kieppe Uld ud.
Kier, ads. — carus. "Gee: kicer.
Kier, n. ſ. — palus. See Ker. )
Kierer, vin. kiager. — See kerer. 4

Rilcnen (en): n. ſi af Flerne
uk at. filerne ”; re

pe, Velling ad: Grsed o. ft v. J
Klernemæik.
Si

Kierne Cen) n. ſ. ſaf v. kierner, formodent⸗Kierner, v. a. kiermde, kiernet 31

lig beflægtet med Quarn.) Et rundt Kar,

mu, Svec. kerna, Anglofax, cernan

BEER

Fierning (en) n. ſ. laf Ejerner.]

Kierring. See Klærring.

Kies og. Kieſel. See Kiis og Kiſel.

—Kie Kig gx

kernen, Angl. iAMarun. Trakker Sutter a Kietal pr åd; (Ek tatr.) Kadd, obergiven⸗
Fleden ved idelig at flaae eiler fløde den.) kielen. (Morſt.)
Bi har kiernet i Dag. Isaar kiernede kievte. See Kavle.
Naboen. At kierne og intet Smør faae. Kiexe (en) n. J. En Ore. Weordenſteinte)
Ordſpr. 2: at ſpilde ſin Umage. Kif, n.f. obfol. See Kiv.
Kifter, v. n. imp. kiftede, fup. liſtet. Ce
1, Uden plur. Gierningen at kierne. Den| god for; overfommer: Den Moller har fan
Kierning' vil vare hele Dagen. nmegen Sogning, at han ikke kan kifte der
2. Med plur. Kierninger. Gan meget! (Motf: og Langebek)) |
fom kiernes paa engang. Dette; Smør Kig, ad). ſom gider flor. Lyd. (016.):
er af den ſidſte Kierning. Med to Kisi Gammenfætnisiger deraf: —
ninger fif vi. Ottingen fuld. a. Kighorn (et) n. ſ. Et Horn, hooraf
efter gammel Overtro drikkes bradt Smor
ſmod Kighoſte.
| b. Kighoſte Cen) n. ſ. [Svec. Kighoſte,
Afſendrings/ eller Formildelſesredſtab hos German. Keichhuſten af keichen, Isl.
Dyr, ſaeſom: Spptkierteler, Baydtier|; — kykia deglutire, Angl. Cooping - cougk,
stele; item et lidet rundt Legeme, ſom un⸗ Clincougk., af ebink, giver en klingen⸗
dertiden findes paa Blade, Stængler og! de Lyd: Plattydſt Kieckhooſt. En
Blomſter. Kiodet er fulde af Kierte.krampagtig Hofte (tusſis convulfiva),
(er. Der er aldrig faa fedt et Stykke, der! ſom hoiner i Halſen. Den kaldes ogſaa
er jo en Kiertel hes. Ordſpr. "Der findes Bornehoſte, da Born meget ere udfatte

Kierte, n. f.. See Kerte.
Kiertel (en) n. ſ. pl. Kierteler (af tartilago.)

altid - fandelig en Kiertel —* det: — Derfor |
Reenbergs fe. 1. S. 96, . ” ftigeglas (en) nm. ſi laf Kiger v. a. os Glas.].
Deraf ere ſammenſatte. . Et Skat itit at fee igiennem, enten. læne

Kiertelagtig, ad; (om ber ighe demed en! gere bort, eller mere grant, end med det
Siertel Bidenft Selſt. — * Sauil. naturlige Sun.
D.) Det ſamme fon Kigvindue. —
Siertelbyld (ei) nt. En Soaehed paa —8* (en) n. ſ. Lyden ved tør Ooſte. Sanv
Halſen (Lat, Stram) Leigebyld hos Hen⸗ miel Hoſte og Kigen. -' (Riel Michelſens
rik Faber. Legebog 1664. &. 164)
Kiertelhævelfe Cen) "Ti Én nunatürlig Ha⸗ Kigen (en) d. ſ. uden plur. af verb. Kiger.
velfe eller Soulmen i Kiertlerne paa et le BSierningen at kige. Øer er ſaadan Kigen
vende Menneſke eller Dyr. (Phyſ. secon.| - og Gloen.⸗

Bibl IV. 6. 1 41), Kiger, v. a. os n. Imper. kigede og kees
Kiertelknude — n, Vorkiertel, ops| ſup. kiget og Éeget (Isl. gøgia furtim in-
hovnet Kiertel. ſpicere, af gå obfervare; Svec. kika;

Kiertellere (en) 'n, f. Læren om Kiertlerne.! Scot. keyke, Plattydſt Kieken, Belg. ky-
Kiertelmund Cen) m. ſ. En Planteflægt (An-| ken, Germ. guden.) Gee kaager.
droface Linn.) Viborgs Plantenavn. S. 43. 1. Som V. n. Stiæler mig. til at fee efter nos
Klerteiſhge (en) n. ſ. Sygdom i Kiertel fps get. . Han flod bag Porten og keeg. At
ſtemet hos Menneſter eller Dyr. kige En i Kortet, bruges figurligen om
Kierteloiis, adv. I Skikkelſe af Kierteler. at aflure En fans hemmelige Planer, eftere
ↄMineralet findes kiertelviis indſpraugt.“ ſpore hans ſetinlte Veie.
Phoſ. oec Bibl. I. S. 218. 2, Gom v.a. GSeer efter Roget, iſer med
Bibegreb af Stræben, Anſtraugelſe og

M 2

A

92 fig Kie
Noiagtighede at kige Stierner, at kige en] Kiisbolle Cen) n. ſ. Jernkiis, ſom

Hare i Leiet. kkkugledannet Skikkelſe. Grunnich
8 Med Prapoſitioner: raj. S. 246.)
… Riger af 2: fader af af kige Dar I iktel Küskugle (en) n. J. Rundegtige gt
iget af endnu? ſom undertiden findes i Skifer el
b. Kiger efter 2: fee neie efter. At kige Fosſsſilier. (Sce kaudd. Selſt. S
efter de Forbigaaende. S. 470. 475.)

es. Kiger frem, v. n. vifer fig lidt efter lidt. Kiisnyre (en) nm. 5 v Malmen in
Hiortens Takker kigede frem af Buſten. Spovifiig, og; er fald. af Kiie
d. Kiger j. At kige i Bogerne; i Speilet.(Tep. Joarn. f. R. 39. S.5.)
.Kiger igiennem. At kige igiennem et Kit (et) an fs-adenplur: laf Kiger:] (
Glas. " gen at fige. Bruges fun i Gamme
f. Kiger ind, feer ind igiennem ec Hul efter] gen Udkik.
en Aabning (bruges meeſt om en hemme⸗ Kifbær (et) n. f. Frugten paa Eneb—
lig Maade af fee ind i eg Sted.) At Fige! "| (Stroms Gandm. 1 Part. S. 100)
J ind igiennem Binduet, ad Doren i Kikker, V. a. og n. ſreqventativum

i

Hhuſet. ev; imp. kitkede, fup. og -part.
& Kiger op, feer op med gud. Ut kige Seer — og hurtige. Jeg har vbl
op imod Himmelen. i den Bog. Dan far den Bane é

h. Kiger paa, fer nsie og med. Opmark⸗ndres apiret:
ſomhed paa noget. Det er nanſtendigt, Kikker Cen) n. r. See en Hie
ſaaledes at Fige paa Folk. 2. —R en IAdpotte eller”
i. Kiger ud, at Éige ud af Vinduet. ſom Fruentimre undertiden fætte u
Riger (én) n. ſ. *— Wibe Eger * om. med Gloder eller varmt Band udi.
ger. Bruges meeft fun i Sjammenfætnins ſ. plo ikkerte
—— 3 Stiernekiger, Poſeki⸗ Er eee am Kikke tern
! .
Sighul an) pr. Kighuler n-f; rof figer ma) frem Bemet form me er mg
Hul.] Et Hut til at: kige igiennem. * ed mid de "blotte Dine? En god
Kigoindue (et) n MÅ. laf kiger pg CBindue.J byr Kikkert. Fis Sénne Infrume
Et Kighul, et lidet Bindue. | faner man gode Kikkerter. (Sa
Kigdiet, åd). af kiger og Die. Kaid —8
den, ſom altid ſeer ſtarpt og noie paa en gl
Ting. (Moth.)

Deraf Sammenſatningerne: :

Kiil en) n. 1. En fſpidso indgaaende Harbugt. a. Kikkertfoderal ao: Goderal til en $

See Kile Ro, 5. b. Kikkertglas. Slebet Glas til
ſ. Ger i 05. tere.
re eet [Germ, $i té. 2 c. Kikkertlaag. Et Laag til en Ki

2. I Mineralogien bg Biergvarksdidenſta⸗ SKiEnæb (et) n. ſ. Det norſte Nav
ben: en metalliſt, guulglindſende Blans Slags Salhunde, form eders met
ding, Hvori Jernet er. forereſet mid Gvovl,| Navn kaldes Klapmydſer. (N.
undertiden ogſaa forfat med Kobber eder. Self. Ste. L &. 25.). .
Arſenik, Jernkiis, Kobbertite, Arſenik, Kil (et) n. £. Brok, Tatmelsb (Lat:
kiis, Svovelkiis ꝛc. (See Brunnigs Mi bhernia). (Diction. Herlov.) ”Sit

neral. &. 177. 229. 246.) . Å nogen bliver broden, og Tarmene £
Deraf Gammenfætningerne : udi Pungen.“ (Heurik Gaber ri

Kil og i 93

Baand, fom Bruges fil dem, ber Have Kiilſ Gangen af gaaer) (om gaaer ofte til Lil⸗

ag ere brodne,” ibid. S. 87. Heraf: de. Kildegangen⸗Kande kommer ofte brud⸗
KiloriD (er) n. ſ. Priapismus. (Moth og Lans| den hiem. (Per Lolles Ordſpr.) .
gebek.) Kildegang (en) n.f. Vandets Løb i en Kil⸗

Side (en) n. X (Isl. Nélda, palus, Svec. de; rindende Kildevands Fart. *Han fik
Kålla, Germ. Quelle, Anglofax. Weal, med Gand det til at flyde i dæmpet, rolig
Wæl, Welle, Angl. Well, af vælder, Kildegang” (Oehlenſchlagers poet. Str.
qoelder.] 2 D. G. 365.)

T. Et Vandſpring, et Sted, hvor Vand væl;| Kildegynge (en) n. ſ. Den Indretning ved
der op af. Jorden, item det rindende Band, en Brønd, hvorved Vandet hæves i Veiret.
ſom lober fra Valdet. En kriſk, kislig, Kildegieſt (en) n. ſ.
klar Kilde. At safe af Kilden. At ſtoppel 1. Den, ſom er Gieſt ved en Kildehsitid.
Kilden. Kilden vælder op af Jorden. 2. $ Kiobenhavnernes Sprog den, ſom inde
Kildené Riflen. Denne Kilde rinder me finder fig ved Kirſten Vils Kilde, J Dag
SE fagte. Vare der mange Kildegieſter.

s. Eur Brønd (i Provincial Udtale: Kield.)] Kildegilde (er) n. £ Et feſtligt Maaltid ved
Væg er forfilde at ſtyde KilDen efter, maar eller i Anledning af en Kilde.

Scaunet er drufnet. (Ordfprog.) Kildehoitid (en) n. ſ. Det ſamme ſom Sit

3. Exz Saundhedskilde, Legekilde, et mineralſt defeſt.
Sildevald. At bruge Kilden, tage ud til! Kildekarm (en) n. ſ. Rakdarket om en
Kilden. Ved St. Hansdagstider reiſe Kis Kilde.

Sera Hadnerne i Flokketal til Kilden (Kirſten/ Kildelob (et) n. ſ. Det Lob, Goori Bandet
fils i Dyrehaven.) Paa Falſter reifes ogs løber fra en Kilde, faavelfom og Bandet
ha til Kilden, den ved Kippinge; i Fyen felv, der kommer fra Kilden. |
fil Den ved Frorup. Kildemos (er) n. ſ. En Mosſlagt (Fonti.
4. Biguriig: Udſpring, Ophad, Aarſag, Am! — nalis Linn.)
ledning. . Det var Kilden til al min Ulpfte.!| Kildenymphe (en) n. £. De Gamles Maja⸗ |
De gamle Love ere Kilden til den npere der, Nympher, ſom troedes at opholde
Lygibning. At gane. til Bakkene og lade, fig t Kilderne.

— — 7

Kilden ſtaae. Kildepyt (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kilde⸗
5. Sammenſæetninger: farm. (Moth.)
Kildeaare (en) n. ſ. Hare i Jorden, ſom— Kildereiſe (en) n. ſ. Reiſe til Kllden. J
forer Vand hen til Kilden Kiobenhavnernes Sprog ifær den am Som⸗

Kildebad (er) n.f. Et varmt Gad, fom meren ſæedvanlige Neife til den ſaakaldte
… bælder op af Jorden (thermæ). Moth. Dyrehave (Holbergs Comoedie i Kilde»
Kildebred (en) n. ſ. Bredden af en rindende! reiſen)
Bak eller Kudg. (Pederſens Vocabul.)Kildeſalt (et) n. ſ. Kiokkenſalt, ſom erhol⸗
Kildedrik (en) n. ſ. En Drif Vand af en] des af Saltkülder (Sal fontanum. ) Bruͤn⸗
Kilde, At faae en Kildedrik. (Oehlen⸗ niche S. 159.
ſchlægers nord. Digte S. 85.) Kildeſtud (et) n. £ Sted pas Ager eller
Kildefeſt (en) n. ſ. Forlyſtelſer ved eller i Eng, hoor den beſtandigen er fugtig, uden at

Anledning af en Kilde (Fontinalia.) have Band paa Overfladen.

Kildefro (en) n. ſ. Almindelig Frø i vore! Kildefpring (ec) n. f. Der Sted, vor Kil⸗
Bande, ſom fan ſpiſes (Rana eſculenta.) den fommer frem af Jorden; Vandſpring;
Wad. Cuvier, I, 322. Bandet og Kilden ſeld. Kildeſpringet—

Kildegangen, adj. obfol (af Kilde og partich. Wande. (Virg. Georg. ved Rafu )

94 Sit BE

Kildeftang Cen) n. f.. Den Stang, 9ed'3. Vanſtelig, ſom er betankeligt at vi

bbilken Spanden optrækkes af Kilden. det er en kilden Sag at have af beſti

Kildeſule Cen) n. ſ. laf Kilde og Gule, Isl.| "Drengen er lide fremfuſende, til

—— Sala.] Opftanderen ; hvori Brondvinden våd oven.” Evalds Strifter
ligger.

Kiildeſoinge (en) n. ſ. Det (amme ſom Kil⸗ Kibienke (en) n. ml Den. Befraffe
degynge. være kilden.

Kildetid (en) n. ſ. bemerker i Kisbenhabner⸗ Kilder. See det brugeligere kildrer.
nes Sprog den Tid om Sommeren, da Kilder (en) n. ſ. Cen af de udvendige
Folk pleie at reiſe til Kilden I; til Dyre- dele hos Hunpattedyrene. Det fam
haben. Kildetiden er endnu ikke bes! … FJisvæne, Clitoris.

ooondt. Kilder been (et) n. ſ. See Kildebee
Kildevaaner (en) n. £ Det famme form Kildren (en) n. ſ. [af fildrer.] Gie
Kildemos. (Landis Beſtrivelſe over Bar: at kildre.
gerne S. 26.) Kildrefip Cen) n. f. [af kildrer og Fip

Kildevand (et) n. ſ. Vand afen Kilde; Roed! foret af Moth, ſom Overſettelſe

filde far dpperiigt Kildevand. Her fal| „oris, Kilder.
der det bedſte Kildevand i Landet. | gimrer, va. imperf. kildrede, fap.

Kildevæld (er) n. ſ Svec. Kittla, Germ. Kitzeln,

1. Stedet, hvor Vandet vælder op af Jor⸗ KuDddeln Angola. citelan, G
den; fan og Bandet felv, ſom ſprin⸗ er, kat, titiliare.
ger ud. I. —* ved Mogen Paa legemes m
23. Figurlig: Ophav, Oprindelfe, Udſpring, indede Dele; ved en jagte
faafom i aſtetiſte Bøger: Gud er al opvæffer en krampagtig indtil
Godheds Kildevæld. Grad Behagelig Bevagelſe; at fil
Kildevogn (en) n.f£. En Vogn, Hvorpan| fSDerne. Han kildrede mig i Ra
man ager til Kilden; i Gærdeleshed de| 2 Pennefieder. Dan feer fom i

Bonderbogne, hvorpan SKisbenhavnerne| klldret.

age til Dyrehaven iKildetiden. * Bigurlig: Forntier, gier godt, 0:
| . . ves: behagelige Fornemmelfer ; det kild
Kildebeen (et) n. f. [rives osſaa Kilder⸗ at blive ſaaledes roeſt. Det kildre

. Been.] Laarbenet paa Hons og andre Bugle.| Forfengeligher.Der kildrer i han

(Moth.) Ye
— Kilden eller Kildren eler Killen. See Kid: re jage Dan rafeg. CR —x

Del. adj. af verb. kildrer efter kilder eller dorfs Tilft. I v i
. I. 52. ”J ſmertelig &
killer) Svec. et Germ. kitzlig. kildrende Smerte.” Baggeſens

1. Den, fom let fan kildres; den, ſom ikke sgærter I D. S. 315. En kildren
uden ar lee, fan taale, af man rører ved! fyg; en kildrende Hevn. Baggeſ
Ham; fom er tilbeielig til af føle Klee, der! doms Arb. ID. G. 228. .
ftiger til den Grad, af den nærmer fig fil 2, J Ssefproget af lade Seilene kildre
. Smerte. Han er meeſt kilden i fine Sider!" ' vel the fails in the wind. Soneid
under ſine Fodder, ved Halſen o. ſ. v. veſens Ord.

a. Figurlig: Som let fan ſtsde fig over noget, Kildenem, adj. ſom let kan tiidres.
ſom let Can blive vred; omſtindet. Han er Kildring (en) n. ſ. uden plur. Taf |
forfærdelig kilden, han fan blive Dred over; Gierningen at kildre; det famme
ingen Ting: - | dren.

AJ

Kil

Kil 95

Kite Cen) n. If. plur. Kiler lbeſlægtet med Kileformig, ad). [af Kile og Form ſom

Kolle, Isl. ill, Svec. Kil, Angloſax.

har Dannelſe ſom en Kile.

Ceot᷑, Angl. Keel, Germ. Keil, Belg.| Kilemusling (en) n. ſ. Den Art Muslinger,

Kieb , hos Goidas ænAov, et Spyd af

lp £ ræ.] Ordets almindelige Bemarkeiſe er

et fFængagtigt Legeme, fom i den ene Ende
er Zilfpibfet eller tyndere end i den anden.
J Sardeleshed bemarker det:

1. Em Vægge, et Stykke Jern eller Træ, tykt

i Desz ene Ende og flad afſpidſet i den anden,
og BDrngeé til at klove Ved eller andre Ting
med. En tyk, en tynd Kile.
file. En Trakile. At flaae, at drive

en STile i er Stykke Træ. At fpliste noget! Kihern (er) n.

med en Kile. Dride ſammen med Kiler.
Den ene Kile driver den anden ud.

2. Et Stykke, form fældes ind i en lig af et

Klædebon. At fætte en Kile i en Skiorte.

3. En Sprakke for paa Buxerne, doorigien⸗
nem Mandfolkene lade deres Vand. (Moth.

obfol,) É

4. Er Stykke Land, Eng, ſom Har kilefor⸗

mig Skikkelſe.

5. En mindre ſpids indgaaende Hadbugt
(i Denne Betyduing udtales det fædvanligen
Kiil.) Den i Vendſysſel faa kaldede Kile
eller den inderſte Havbrending. (N. Bibl.
for Phyſik VI. 128.) JNorge og Sver⸗

fig bruges Ordet i mange Sammenſatnin⸗

ger Dynekil, Farbokil.

ilen paa en Podeqpiſt kaldes den Deel af

SN fom paa begge Gider er tilſtaaren,
os fliffes ned i Stammen, fordi den lober
(PDS ud mod Enden. (Fleiſchers Pavedog

305.
7. Et tykt Støtte, en Stumpe, en Humpe,
ſaaſom en Kile Brod. En Kile Bee.
See Hvilke Kiler han ſterer af.
Deraf Sammenſetningerne:

Kileagtig, ad). ſom Har Lighed med en,

Kile.

En Jern⸗

ſom kaides Donax, Wads Cuvier. '

Il. 67.)

aitace eler Kilehakke Cen) n. ſ. Et

Biergmandsredſtab; en ſtærpet og tilſpid⸗
fer Hakke til at løsrive Fisre Stene med.
(Phoyſ. oecon. Bibl. XVIIL gr.)

Kilhandfe (en) n. ſ. J Biergdarker en

Jernring, der ſattes paa Birkekilens svers
fte Ende, for ar Kilen under Inddrivnin⸗
gen ikke ſtal ſyintre.

J Biergvarker et Jern,
ſom bruges * at gisre Aabning i Hiulſtok⸗
Enden, hvor Birkekiler ſtulle indſlages til
at fæfte Tappen eller til af tætte en af
Klodſeverk optomret Sump i Gruben.

Kileknokkel (en) n. £. et Been i Heſtens Skelet.
Kilramme (en) n, ſ. (IJ Bogtrykkerierne.)

En Ramme uden Skruer, der bed Kiler
ſammenpresſer Formen.

Kilſump Cen) n. f£. I Biergdarker et Glem⸗ i

me for det Vand, der vilde hindre Gruber
Driften, bygget af Klodfevært og dreven
tæt med Kiler. |

Kilen Cen) n. 1. Cuden plur, af kiler v. 21

Den Gierning at kile eller drive Kiler i.
»Ved den evige Kilen blive de bedſte Plove .
ſnart fordærvede” (Olufſens oecon. Ann.
8BB. &. 210.)

Kiler, v. a. imperf. kilede, fup. Filet [af

Kile.]

. Driver Kileni, fæfter med Kile. Figur⸗
3 i det lave Sprog, at kile Maden med
Brod 3; ſpiſe meget Grød til Sulet.
Skynder fig med noget, i hoilken Betyd⸗
*5 det fun bruges i Hoberdagsſproget med
Prapoſttionerne paa og i. ,

3. Gammenfætninger dermed : -

Aulebeen (et) n. f, Middelbenet I Hierne⸗a. Kiler af 2, lærer af; at file et Siytte

ſtallens Grundflade (os ſphenoideom.)

Brod af; med Begreb af Plumphed.

Kiledannet, ad; laf Kile og Dannet] ſon b. Krier eſter (i Oderdagsſproget) propper

har faaet Skitkelſe af en Kile. (Videuſt.

Eelſt. Skr. 1800. Il. SS. 4143-)

fig bagefter; at File efter med Brød >: af
ſorſe meget Brod ovenpaa det Fede

⸗

96 Kil n St

€. Kier f, ſpiſer ſterkt og hurtigt. Dan " (Svec. kiltra, Is]. kiålta:) ” Opbiude
kiler ret Maden i fig. derne over Hofterne me) et Baan
d. Kiler ind, driver ind med Kiler. Bælte; binder Klæderne op om Live

e. Kiler pan, Driver ſterkt pan, ſtynder—, iffe at uleiliges i Gangen (bruges de
fig faare med noget. Nu vil vi igien cipr. » deels med Præpofitioner.) 2
file paa op om fig; hun Éiltede fig før Gun g
f. Kiler ſammen, fæfter ſammen med Kiler. Vandet. Ac kilte fig ned 3: at loſe
Kille — kille — en Jnterjection [af kildrer], det og lade Kiltningen falde. »Hun
ſom frewmſiges af den, ſom kildrer den ans! fig op fom Hønen i Negnveir.”
den. (Mot? ) Kilteſted (er) n. ſ. laf Kilter og €
Killen. Gee Kilden. Bæltefted; det Sted om Livet, foo
Killer, v. a. See kilder eller kildrer. ningen feer.
Killing (en) n. ſ. plur. Killinger Caf Kid, Kuting ener Kiltning (en) n. f. [af K
. Svec. Kidling, Killing; Kelle; Island.! x, Glierningen at kine.
Niellingr.] ungen af visfe Suss Dyr, 2. Den Folde, hvori Klæderne ere opé
nemlig Harekilling, Kaninekilling, Katte Hun bar Barnet i fin Kilting.—
eilting. —— —8 El kaſtede Pengene i fin Kilting. (S
aldes ogſaa et Kid Killing. (Langebe iſtorie. . ti
Kiltebaand (et) n. ſ. [af kiſter og Baand. arte San t. Søn. Hagave %:
Et Baand, hoormed Pigerne paa Landet m.: == iues ff
kilte fig op, naar de have ſaadant ——— > plur, Fim⸗ (Cr.
" for, hvorved de ſide Klæder ere dem i Veien, cymmå , ” øimma. Græc. ev —*5
eller i Almindelighed et Baand at kilte øl 9 Tvivl se 9 med det følg ende
op med. ”Der Himmelnsglen har i Kilte⸗ g 8
baand at bere.“ Sorterups poet, Smaaf.
S. 60. ”Ferær han bort i barmi finn,
; ellær iKiltu ſinni bote twa sræ. Sk. for
Cap. 11.
Kiltebrog Cen) n. f. Caf Éiltre og Brog] 1%" —— noget, (&p
I. Korte Burger, ſom Pager bar i den ældre for Pont VI. &. 80.)

Tid.
. Det finefte Meel [Lat pollen.] (9
2. Den, fom Sar forte Buxer. (Langebet.) |3
Kiltebuxer n. ſ. pl. Det ſamme ſom Kiltebrog. Kim im eler Kimme (en) n. ſ. (Angl.

—

1. Den liden Spire, ſom ſtoder af alle
Sad, naar den begynder at vore. (
2. Gpiren, fom ligger imellem Frøblat

(MWoth) Kiem, Saxon. Svec. Kin
Kiltekniv (en) n. ſ. gine hifcere gimr, locus late pater
1. Én flor Kniv, ſom fænger bed Kilte⸗ T. J Almindelighed den pderfle Rand
Gaandet. get. J Sardeleshed:

a. J figurfig Betydning om den, der berer, 2. Den overſte Rand paa en Tønde (:
en faadan Knid. (Helte Skrifter S. 187.)—] beſtemte Artikel.)
En Kiltekniv med blaa og grønne Snore, 3. Horizonten. Eoth og Olafſen.)
udraaber uden Skam hoer Muſe-for ent Kümblad eler Kimeblad Cet) n. ſ.
Døre. Cl. Schandrup Str. plagula fre Blade, ſom følge efter Frobladene

. $ Læreb. i Landoee. I. Udg. S.
Sim Ce) n. £ Taf Lilter] Gierningen at —2 — (en) n. ſ. Eu Sygdom i.
kilte. ær i Hveden. (Olufſens Lærebog

Kilter, v. 2. imperl. kiltede, fap. kiltet, S. 87. jft.phpſ. decon. Bibl. XIV

Kim i Kim 97
seiim (en) n. £. IIsl. Xom, Saxon. Kjem,)'Kimmalet ads. Taf Kim polen: og maler]
"— God, fuligo, (Moch og Langebek.) | .Giint og ſmaat malet. (Langebek.) |
Stime (en) n. ſ. Fiſten cyprinus Aphya. Kimme (en) n. ſ. Randen paa en Teude.

C(Cop. J. f. Norge 21 Hefte S. 169.) | See Kiim. | I
Kimekraft (en) n. ſ. laf kimer germine og Kimmer (en) n. ſ. laf Kimme. Saxon. ki⸗
Kraft] Froeets Kraft til at kime eller ſoire. mer.J En Bedfer, ſom gisr fandeme
Ve getationskraft. (Olufſens oecon. Ann une Kar, der kun Have cen Bund, fons
8 3. &. 269.) Spande, Ballier. (Ipdſt.) Moth.
Kimers (eu) n. £ [af kimer.] Det, at noget Kimming, Kimning eller Kiming (en) a. C
freztafpirer. For at flandfe Froets Kimen.| [af Kim.] J Soſproget: 1) Grandſen
(R. Bibl. for Phyſ. VI. S. 260. | afvor Syusbidde, eller den pderfte Grænde
Kime za. (en) nm. i. ſaf kimer, tinnio.] Gier⸗/ fe af ben ſynlige Horisont, Hver Luft og
ningen at fime med Klokker. Den Kimen| Hav ſynes at blandes. (Lowensrn) Det
”… Darede en heel Time. glimter i Kimingen. Varſlende Gny bebn⸗
imer, v. n. imperf. kimede, fup. kimet, der et Uveir i Rorden. (Thaarup.) —
[af Kiim, germen.] Spirer frem; fager 2. En vig Strimmel af Skibets Bande
Soter; Maltet kimer. NE linie unden Boͤrds (flottaifon), ſom Skibe
Mer, v. a. imperf. kimede, fup. fimet,| ved fine fædvanlige Bevægelfer blotter ove
Taf Kiim, fuligo.] Beſmitter med Sod: eller bringer under Vandflaben. kewen⸗
RR: Moth.) sm) | . SE
imer, v.n. imperf. kimede, fup. kimet Deraf Gammenfætningerne: ”

Taf Kim, den yderfte Stand. (Svec. Kim⸗Kimmingsdalen (en) n. ſ. Den Vinkel, ſom
== Ma, Angl. chime the bell.) Synslinien gisr med den virkelige Horigonite
Slaaer Slag i Slag med Knebbelen pan den! (Lowensrn.) |

ene Side af en Kirkeklokke. ”De bare Gry |Kimingstiol (en) n. ſ. En Kiel, form ſidder
der, paa hoilke de fave kimet og bdanket.“ paa Siden af Skibet, der hvor Kimningen
(Skonn. fed. Phil. S. 859.) Des kimerh findes. ”

til Helligaften. Det kimer altid før det Kimningsveegger (en) n. ſ. Tokle Planker
ringer ſammen (et Ordſprog om Piger, fom, af den indvendige Klædning paa det Sted⸗
førft klappes og kysſes, fan længe indtil de; Gvor Kimningen træffer. (Lowensru.)
ſamtykke Alt.) . | Kims (en) n. ſ. [af Fimfer.] Et ſpodſt og

3. Loder for Klokker, naar man flager paa' hoffardigt Menneſſe. (Moth.) i
dem Slag i Slag. ”Ingen Kirkeklokker fis Kimfen (eu) n. ſ. uden plur. Taf kimſer.)

me.” (Ohlenſchlager.) É Bierningen at kimſe DN
3. Vigurligen om ideligen at ringe paa en Kimſer, v. n. imperf. kimſede, fup. kim⸗
Kiokke. Han fed og kimede. fet, fee Gimſer. (Isl. bimi derideo.) Giges

Kimer Cen) n. ſ. plur. Kimere laf Kimer,/ ført og egenslig om en Heſt, ſom ſlaaer
tinnio.] Den, ſom kimer med Kloffen.| med Nakken, naar Myg eller Fluerne ſtikke
Deraf Kirſten Kimers, et Øgenavn til et] den. Derneſt figurlig: om at flaae med
Quindfolk, ſom gierne vil ſtiendes. (Lan⸗ Naſen, kaſte med Rakken, ſom af Foragt.
gebet.) Tidlige et nomen proprium for et| Det ev ikke at kimſe ad; Katten ſtaaer og

Billede i Roeskilde Domkirke. kimſer ad Vellingen, fordi den er for. heed.
Kimning (en) n. ſ. uden plur. Eaf immer] | Korn kimſer af Foderet.
1. Det ſamme ſom Kimen. Kimveir. See Kimmingsvcegger. (Moth.)

2. Den Klang, ſom Klokkerne give, naar Kin Cen) n. ſ. [Is], gin rictus. Angl. ciae,
der kimes. rima,] Revne, Gpyrefte. Rordſiallandſt.

R

wW . Kiu

Min, n. ſ. ſmx. Keen] Det ſamme ſom

33. pinus fylveftris Lian, Hera
Kinrsg
Kin (en) ed ſ. Skorſteen. (Horde fedt,
verntelig beflægtet med Kiim, Sod.)

Kinnebaksblok (en) n. ſ. Cr Skibsredſtab,

liig Karteblok (ſee dette Ord), og bruges
fom denne, men er foærere. (Lowenorn.)

Rind (en) n. f£. plur. Kinder. [Svec. Kind,

Angloſax. Cinne mentum, Angl. Ckisn,

Germ. Kinn, Belg. Koon , Isl, Kinm,

Lat. genæ, Græc. ycyus.). Gidedelen af|.

.Anſigtet nedenfor Diet. Ar kysſe Cen paa
Kinden. Han flog mig paa Kinden.
Taarerne randt ham ned ad Kinderne.
Hule, blege, indfaldne Kinder. Røde,
runde, fulde Kinder.
| "Gammenfættelfer deraf:
a. Kindbakke (eu) n. ſ. Det ſamme ſom
Kind.
b. Rindbeen (et) n. ſ. See Kiabebeen.
cd. Kindflue (en) nm. ſ. Slægtnavnet paa
tovingede Fluer (myopa.) Wad. II 297.
od, Kimngroft (en) mn. ſ. En Fordybning i
:… Kinderne, naar man feer, kaldes hu et
Gmilehul.
Kindheſt (en) n. ſ. [Is]. Nonheſte, af
Kind eg Island. M/ta, at ſtiælde; eller
og blog en billedlig Beffrivelfe van Kin⸗
Dens voldſomme Berørelfe ligeſom Øre
.— fæve] Et Ørefigen; et Slag paa Kin⸗
+ Den. Kindheſte vexledes. (Gord. Mercur
159.) Jeg gav fjende og en Kindheſt, as
baade Neſe og Mund ſtode I Blod. (We:
" dels Saxo åf 1610. S. 122.) ”Vaa
disfe Ord Peer Paars en vældig Kindheſt
fif.” (Peer Paars 3 B. I Sang.) *En
Kindheſt taale og den ſtikke i fn Lomme.”
(Peer Paars 2 3. 1&.) "Det fidfte
Bæger faner den forſte Kindheſt.ꝰ (et Ord⸗

ſprog hos p. tele.) |

5 Kindhoi, adj. obſol. ſom er fort og
anfeetigt. (Moth.)

" g. Kindhule de n. f. Det ſamme ſom
Kindgroft (obſ.

—

RKin

hk, Kindkiede (en) n. ſ. Den Sia
gaaer fra den ene Bidfelhang til
den. Gnenf. Gelſt. Gkr. n. €
G. 207

i. Rink (en) n.f Det Sygdo
de has Heſte, ifær de gamle, na
kunne tygge Foderet, men ſpyt
igien. (Cop. Jonrn. IX. 94.)

ok, Kindkule Cen).m. f. Hos Heſten

ning efter Fordybning”paa Dage!

Kindfiæden ligger.

I. Kindmufkel (en) n. ſ. Muſtie
Kinderne.

m. Kindpuſt (en) n. ſ. (af Isl. på

figen) det ſamme ſom Kindheſt.

n. Kindroſe (en) n.£. Det Nede.

one, (Motb.)

d. Kindſteen Cen) n. ſ. plur. K

Saaledes kaldes de ſtore Stene,
ges midt i en Steenbroe, ſaave
ſom lægges pderſt i hver Fa!
(Moth.)

p. Kindtand Cen) n. ſ. pl. Kint
Kindtander ere de ſtore Tænder,
bag i Munden. (Axeltand, fæ d
dentes molares; Barnet far end
Kindtænder. Der bryder en K
frem.

q. Kindfiæg (et) n. ſ. Det, fom

mied et tydſt Ord falder Bakkenba
geſpeilet, danſt Overſ. S. 288.

Kinding (en) :n, f. plur. Kindinger

1. Udlobet paa en So, Hvor Va
lades. (Moth) |
2. Det udffaarne Hul pas en Vo
det Stylke Træ i Forvognen, hor
ſtangen fættes. Den Vogn
Kindingen. |
Deraf: .
Kindingstræer, n. ſ. plur. d
ſtagende Traer paa Foragelen ;
Vognkindingen, hvori Vognſtang
(Rotb.)
inÉe (en) n. ſ. (maaffee beflægtet n
rima.) Det, ſom ſidder ud på
protuberatio, (Moth og Langebl

Rk — Ki 99
menn, v. n. impaf. kinkede, fop. kinket. Ki .
am - —F gider Lyd fra fig. k er Fine, ———— afro og DafÉ-2.
- n og t den r
z Sienlpd. ſagte paa Roget, ſom giver fre fon, ſom handler om ——
… <Pofter maftadeligen. (Moth) aan og Leie, Sield og deflige.
KinÉgræs (et) mn ſ. Norſt Ravn paa Øfanten Kfobebrev (er) n. £. [af Kiob og BrevJ.
- Sedum Telephium Linn, Et Brev eller Bebrevnin 0 i
T. 686. P Flora Dan. paa faft Eiendom ft bfæftes. is ne
adfæfte ( Ledøret &
Sin Ehorn. ge Sighorn. n Sufet sitfommer mig efter Kiobebrevets
t.
— Sinmer, v. n. LAnglofax. cima, German. iobebrod, Kiobeol, Kiobelys, Kiebe⸗
TT gemmen, ISL gin.) -Gaber,. revner, foret | fløde, Kiobclærred 5. ſ. v. kaldes Brød,
fer. Kinnet Træ. (Moth og Langebek) n. ſ. A., ſom er kiobt, i Modletning fif.
Skonge, (en) n. f. [lst. Kinnangr, äR Stliberede. sl Danés
navigii.] Den sverfte Deel af Dorſtolpen. Seldalngend Brug. '
(Rorfe.) KisDecontract ] (en) n. I De
åftrøg. See Konrsg. —S ſom fluttes, Den Contrast,
KORSETS SEDES
I. Eiendoms Erhoerdelſe formedelſt —— 2 Efter —— — I
b og Salg. Der er To om Kiabe hvad der er nagelfaſt iHuſet.
fortryde paa Kiobet. At fade * Abracadabra.) ' Abalk Sem,
kiobs, erhverve! stoget: ved Kiob. Det Kiobefor (Is Kaupfox, af Is. Fox Stæv.)
er gtort paa Kiob, figes — i Modfætni | Svigefuld Afpentelfe. Det e Si ob
af beftilt Arbeide — om det, fon As om man fisber det, hvorudi Fa —
erdiget, for at afhændes til de el eier, unden faa er, ——
e, og derfor mindre —* n Berfic den Tiermanden⸗ Pinde. (Ko * —
* Den angaaende en Tingé — ſſut⸗ Sulathings Lev, fee Bane Gam, af mente
* Forening; Kiobet er nu fluttet. Kis⸗ Love Tom. 1. S187.
EEN Kan gte gane tubage. At falde fra Kiobefti, adg. Den, ſom gierne fiøber
tab. Jeg besatte ham noget paa Kiobet. (Moth og Langebek.)
vold er ikke indbefattet med i Kiobet. ore Klobegods (et) 2. ſ.
— e fra ſit Kiob. Vi ſtaae i sie I. Slebego tr ere tilfals. Dan tog alt
383 et ieſpn.
bi —5 man Hlober noget F —* let, 2. Arbeider, der ere forfærdigede tiden dre
ger. Si fomme * eee | 3 nos fvageligbed) for at fælges til den forſte den
IB mig det nøfefte- Kiob. 3 tingets er RE ve pan Zrdeldet, bet
id, det. fan fælges for. At ſon
—— Riber onen i Kiobet, 7 Er sie med rer. ——— rom er kieta *
Sy edſte Kiob er fra før
len —* nel Kiob, bruges: — egen dr Bar brugt as cd]
ticiẽ am lader nok Priſen falde; og| Gave effer Ma e
de —— el fom ér. paaftanen. —* * eller og og et ved Arco. ( 4;
Teen ommer til at gide Kiobelig ad): Den, form er at foae —*
| F ſom kan faaes tilkiobs. (Langebet.)

57 — TT
RER TR TREN RB —7

——

300 Kio

Kiobeldſt Cen) mn. KSeſlariighes efter af)

kiobe.

Kiobelyſten, ad) laf kiober og inften.)!

Den, fom finder Behag i at kisbe.
Kioben (en) n. ſ. Caf kiober.) Gierningen at
kisbe.
Klobepagt (en) n. ſ. laf Kiober og Pagt.]
Det ſamme ſom Kiobeforening.
Kiobepriis (em) n.f. Den gieldende Priis
>" gaa en Ting, den Priis, hvorfor man kis⸗
ber noget ind. De giængfe Kisbeprifer.
Klober v. a. imperf kiobte, fopin. kiobt.
IIsl. kaupa, Svec. kopa, Germ. kaufen,
hos Ulphilas kaupan, hos Kero choufan,
Angl. cheap, Angloſax. ceopan, Sax. fo:
pen, koͤpen, Gall ackepter, acheter (af
accaptare), Bohem. åsnawati, finice:

caupaan.] Er beflægtet med capere og med!

gaff, gauf, ſom i des Ovberthoſte betyder

en Haand.

1. Tilfor handler ſig noget for Varer eller
EPenge. Us Fiøbe dyret eller dyre At
kiobe "Katten tr Sakken 2: itfe at
; fee fig for, hvad man kiober. Den,
der kiober alt, hved han fer, han maae
græede, naar Andre feer. Man fan og
: Pibe Guld for dyrt. (Ordſprog.) At

kiobe Havre af Gaaſen⸗02: kiobe af den,
ſom ikke har fornøden at fælge. Han kiobte

. Å dyre Domme. Ut kiobe En 18; kiobe

fig (88 fra et Løfte. At kiobe for rede
Penge. At kiobe paa Borg. At kiobe
fig fri 2: ſtaffe ſig fri for Noget ved Penge.

* ct kiobe fig. ind iet Embede. At kiobe

frem a: at kiobe ſig een Mang og Betie⸗
ning tit efter den anden.
Sammenſat med Smagerd:

i Kiaber. gf
1. Tuͤforhandler fig Ene Varer (rettere

bruges afkiober). |
2. Befrier fig for. Noget ved Betaling.

Dan kiobte, fin, Medßeiler af.

rd

Kio

c. Kiober fra. Ved Penge befrie
get. At kiobe ſig fra udſtrivnin
kiobte hende fra ſig

d. Kiober ind. Ved Kiob forſyne
Noget, iſer til fin Hunshoidnin

indkisber). Jeg har kiobt Bra

Vi have endnu iffe faaet Smør É
At kiobe ind i rette Tid.

e. Kiober op.

I. Opkiober alt, Hvad der er at fi
vig Vare. Han har kiobt al
raaden op. At kiobe Smør
Torvet.

2. Udgiver til Kisbmandfta6.
kiobt alle mine Penge op 9:
alle mine Penge.

f. Kiober ſammen, femfer ved
Fan kiober en Hoben Bøger (|
(See Sammenkiober.)

g: Kiober tik

I. Forſtaffer fig ved Kisob, at kiol
get til for rede Penge (xettere ti

8. Bed Kisb at lægge: noges til i

allerede har. : Toiet var for, |
maatte kiobe et Stiykke til.

3. Underkiober, beſtikker. At Ei:
til at gigre egn UfptÉe, til må
"pag. Flaaden.

h. Kiober ud. Bed Betaling: sei
til at forlade en vis Stilling. Ha
ham ub af Felledſkabet. Konge!
alle Aetiehaverne ud. Han kio
ud af Fangenſtabet.

i. Kiobes ved. Kiebſlager eler ti
Alleſters, fom man kiobes ved
der eller Gaarde, Huſe, Skibe
det. (Kisobeb. Cap. 10. Chr. IV.
Landsl. B. Cap. 10.) obfol.

lKiober Cen) n. f. [af v. kiober.) D

kisber. Det var at afſtrakke Ki

Der vare: mange Salgere, og

Kiobere. Her ér ſaa godt fon

Kiobere.

| b. Kiober bort eder bortkiober, fiøber alt! Kiobeſeddel (en) n. ſ. [af kiober — *

det af en Vare, fom er til: Salg; alle)
Exemplarer af den Bog ere kiobte bort.

En Seddel, ſom fæstes pan en Ting
et Huus, for at give tilkiende, at

Kio J Kig 101

tilkiobe; bruges ogfan om et bil Slags Lots" f de ſmaae KLiobſteder om enhser Indvaaner /
terie ſedler, ſom man ikke ſeld har valgt hos ſom ernærer fig paa den Maade.)
Collecteuren, men kiodt faadanne, form a. J Kiebenhadn ligeſom og i Skrifiſproget
de ere. bruges dette Ord t en mere indſtrenket B⸗
Kiobeſtilling (en): n. ſ. Penge at kiobe for; tydning om dem, der handle i Stort, de
den Sum jeg Gar kiobt noget for. Det: derimod de, der handle i Smaat, og ifø
7 var en fisn SKiobefilling jeg gav for det ere beſtieftigede med at fælge ud, kaldes
Drué. ” Kræmmere. Landboen fælger til Kiobman⸗
Kiobeſum (en) n. f. laf kiober og Sum. J "Den, og fisber af Kremmeren. En rig"

Den Sum, fom noget kiobes for: — Kisbmand. Der ere mange Kiobmend
fan noget af Kiobeſummen blive ſtaaende il paa Borſen i Dag.

Saarden. 3. En Kisber; den, ſom kisber noget; ag

Kiobelyg , adjs ,
I. Gom er forlegen for at klobe, fom har! ME — fe Duus. Gode Var

kiober, Hvad
— *vwe ſom ier boa 4. J Sammenſetning:
2. Gom ei fan kiobe. (Obſol. Sangebet.) bi Kisbmandsaand (en) uden plur. Den
Kiob færd (en) n. f. [Is]. kaupferd.) Handel,| Aand eder Tenkemaade, ſom er egen for
Handelsſypsſel, Handelsreiſe, Kibobmande⸗ Kiobmandsſtanden; Handelsaand.
fab... fan ſeglede den Sommer udi Kisbs| b. Kiobmandsbod (en) n. ſ. plur. Kiob⸗
færd Oſter til Eſtland. (P. Clausſens/ mandsboder. En Bed, hvori en Kisbmand
Snom G. 148.) Han Drog tidt i Kieb⸗ holder ſine Varer tilfals.
færd. ibid, c. Kiobmandsbog (em) n. ſ. Den Regn⸗
Kiob Handel (en) n. ſ [obfol. Gem, Kauf⸗ſrabsbog, hvori Kiobmanden indfører, hvad
handel.) Handel, Kiobmandſtab. Gsge! han kisber og fælger.
fin egen Fordeel med en anden Mands Skal d. Kisbmandsbrev (et) n. f. Brev, ſon
de othandel. (G. Tausſens Por. B. D. ſkrives om Handelsſager af Kiobmend.
F. 177) e. Kiobmandsbrug (en) n. ſ. Stik og
Kiebing (en) n. ſ. obſol. [af Sioberl ML. … Brug, fom er ſedyaulig hos Sisbugnd,
Kaupdngr, Kiebſted. Ordet er tilovers i At vinde og tabe er Kiobmandsbrug.
dosle Kiobſteders Mavne, ſaaſom: Nykis⸗ F. Kiobmandsflaade Cen) n. ſ. En Brande
ding, Ringkisbing, Sarfisbing, Stubbe⸗ af Kipbmandsftibe. .
kisbing, ÆErsesfisbing. Hvad der udi! g. Kiobmandsdreng Cen) n. f. Ding bog
Kiobinger ſteete. (Nyerups og Rahbefs| en Kiebmand. J
Distek. Hiſt. 2 D. S. 204.). De reiſte der h. Kiobmandsfolk, n. ſ. plur. Perſoner,
Kiobing og bngde Bye. (Syfhanders ſom Gøre til Kiebmandsſtanden, eller llen⸗
Front. Kron.) . hos en Kisbmand.
iobingsmaub (en) n..f. laf Kiobing og' i. Kiobmandsgaard (em). n. ſ. Én Gaard
nd] En Kiobſtedmand. (Den jydfte| i Smaaftæderne, indrettede til: deri: ag
D.) | Drive Ræring ſom Kisbmand. Kiob⸗
Kied and (en) n. ſ. [af Kiob og Mand, ]). mandsgaarde betales godt. +
Plar. Kiobmænd. Isl. toupmadur, Svec. k. Kiobmandsgiev, adj. God for en Kim
Pman, Anglofachs. cheapman, Germ, ber, ſalgeiig. (Syvs Ordſprog P. IL
1. Tau faun G. 11.). Den Stud er ikke kiobmands⸗ |
En ⸗ der handler, der ernærer fig ved Kobegiev.
es Salg. (IJ denne Bemarkelſe bruges pet; L, Kiobmandsgilde (et) SE ENE

102. Kis | Hio

Ry Et: Bad eller: Gamfund af" Kiebmand. 2. Dem Adfærd, Hoori KisOAmand
(K. Hanſes Privil. for Trefoldighæddgilder i|] | uderykker fig. Dan havde vet. c
Odenſe.) mandéveſen.

4 Et Gieſtebud, ſom gives for Kiebmand, Kiobmandſt, ad). og adv. [af Kiot

. eller hoor det gaaer til ſom hos rige Kuob⸗/ ſom horer til Kiobmandévaſen; Gru
mænd. verbialiter: paa fin kiobmandſt (fra

om. Kiobmandsgods (et) n. ſ. Sods og/ Bemarkelſe.)

Warer, ſom tilhsre en Kisbmand, fom Kiobmandſtkab (et) n. ſ. af Sisbn
Kisbmend handle eller kunne handle med. (i. Handerz Warers: Kisb og Salg

n, Kisbmandshagndtering (en) n. ſ. En] Ræringévei en Kisobmand driver. De
Kisbmands Næringévej. Kiebmandſtab er. iffe fordeelagti

o. Kiobmandshuus (et) n. ſ. FA Handels]. drive Kiobmandſfab. At ſtiele
huus er det dedſte Kiobmandſkab

p. Kiobmandskarl Cen) D. f. Bruges nu 2 EL Kieb. Jeg. har giove et godt
fun i Gmaaftæderne om den, fom han mandfab. Jeg fortryder ifte dej
lagt fig efter Handelen, og visſe Aar har, mandſtab.

»ſomDreng, ſtaaet i en Kisbmandsbod, 3. J ældre Skrifter: des ſanme ſon
indtil han er bleven Karl, ſom det faldes,| mandsgods, Bare. Or grandgi
iſtedet for hos Haandværterne; Svend. | acte, ar Volendiſte ide vdfore nog:

q: Kiobmandskone (en) n. f. En Kone, wmandſtab imod 200, men oc Pribil
ſom driver Kisbmandſtab. ſom er Huder; Ferallir ꝛe. cfr Chy. IV

r, Kiobmandslav (et) n. ſ. Det Sav, fom| Kiobeb. c. x. Holten Kapman, ſi
be Kisbmænd, der Søe i cen By, have; mer til fladen met flædhe, læret
ſammen; fee Kiobmandegilve Ro. 3. I . flige Kopmanffab. Kæbengasns P

s. Kiobmandsord (et) n. ſ. Det Løfte en| | Kong Chriſtopher 17443.
Kiebmand gider. . Kiobs, adv. [af Kiob] bruges ma

t. Kiobmandsſtib (et) n. f. Loffardieſtib; ar være fal, tilfal, tilfals. Det e

(modſeættes Orlogsftib). Et Ki⸗bmands⸗ fane tilkiobs 3: man fan ikke faa:
ſtib Han vel er fig, han gior lykfalig ham kiobe. Ieg fif der titk iobs underl
og rig.” (Ohlenſchieger.) . : Er det tilkiobs?2

a. Hisbmandsſtolthed (en) n. £ Penge— Kietten (et) n f. - Far kiober og
ſtolthed; den Art df Stolthed ; Bvortil! - Des ſamme ſom Kiobmandéſtib. ($

Kiebmandsaanden leder. | mer i Clauſens Grorro S. 688. 71

v. Kiobmandsſtiil (en) n. ſ. Stiil eller Kiobſlaaen (en) m. ſ. Gierningen at £
Zirlwemaade, ſom bruges i Kisbmands⸗ Kiobſlager, va. [af Kiob og
Breve imperf. kiobſſog, fup. kiobſtaaet

x. Kiobmandsvagt (en) n. 1. . En VWægt,| flaget, part. kiobſlagen, fisbflaget

ſom er mindie end den rette forordnebet Kiob ofte bekræftedes ded Ha
Vagt. (Moth.) Svec: koͤpſſaga; handier, gier Ki

5. Kiobmandsvare Cen) n. ſ. Vare, on ſtab. At klobſlaae med En om

en Kisbmand har af handle med. Gode; af Lader og kiobſlaae med hinauden.

ſattelige Handelsvarer. Kiobſlag (et) n. ſ. [af kiobſlaaer.

x. Kiobmandsveſen (et) n. ſ. Handel.

Ek. Indbegrebet af alt det, ſom vedkommer Kisbſlager; det ſamme four kiobſla
Kiebmandens Sysſel. Det hele Kish⸗ Kiobſiuming (en) n. x. Den Handling

mandsvaſen behagede ham ei. ſiatte ogdet, at være Fisbfuttet,

Eu

xx — 103

r, vi an. imperf. fjøbfluttede,! x. aiebſtadgierning Cen) n. I. plur. Kiob⸗

aielſtutte
Mm iobſluttet. Det ſamme ſom kiob⸗

68 (Ist. Kanpfladr.)
Kiobftæd |

1. Én Handels fad ; en Stad; hvor der dri⸗

beg Dandel og Vandel, og ſom af Landets
Negiering er begavet med visſe Rettigheder
ag Friheder. En for, en ſmuk Kiobſteed.
At anlægge en Kiobſteed. En liden, ilde
bygget Kiobſted. At boe i Kiebſtaden.
Denne Landsby ligner en ile Kiobſted.
8. J Sammenfætning ;

a. Sjeæbftædagtig, ad). ſom ligner Kiobſted⸗

brug (modſat landsbyagtig.)

b. Kiobſtædbarn (er) n. ſ. plur. Kiobſtæd⸗
born. Den, ſom er barnefedtet en Kieb⸗
ffed- Det famme ſom Hvedebrods⸗

arn.
c. Kiso bſtædbirk (et) n. ſ. En ældre Bø
hævsnelfe, ſom mu kaldes Kiobſtadret,

mod far Landbirk eler Landbirkeret. Kisb⸗

fæderne i Danmark erholdte tibligſt Birte:
ret, og fritoges derved fra Herredsthinge⸗

nes Jurisdiction, Hvorfor Birkeret i det

ældre Sprog betegner iSardeleshed Kiob⸗
KædDB irter.

d. Kiobftædbygning Cen) n. ſ. Huſe af

Fundmuur eller Bindiugsverk, ſaaledes

ſtedgierninger. Arbeide og Forretninger,

ſom forefalde i en Kisbſted. Hun et ilke

vant til andet end Kiobſtadgierning.

(en) n. ſ. [af kiober og Stad. 1 Kiobſtadgods (er) n. ſ. pl. Kiobftæde

godſer. Gods, ſom tilhorer en Kiobſtad.
See Gods.

ni. Kiobſtedorund (en) n. ſ. Den Grund og

Jord, ſom horer en Klisbſtad til, og lig⸗
ger indenfor dens Mure eller Grandſer.
Der ſvares ingen Skatter af denne Kiob⸗
ſtedgrund.

n. Kiobſtedhuus (et) n. ſ. Et Huus ien

ſteder pleie at være.

o. Kiobſtædjord (en) n. ſ. Eiendomejord,
ſom ligger til en Kiobſted, Bojord.

p. Kiobſtædkald (er) n. ſ. Præftefafd i en

Kisbſted. Han føger et Kiobſtœdkald.

q. Kiobſtædkarl Cen) m. ſ. Et ungt Menne⸗
fle fra en Kisbſtad.

r. Kiobſtædkirke (en) n. ſ. Kirken i en Kiob⸗

ſted, modſat Landsbykirke.

s, Kiobftædfone (en) n. ſ. Eu Kone, ſom har

hiemme i en Kisbſted, og ſom har Kisb⸗
flævmanerer.
t. Kiobftædlevnet (et) n.f. Levnet, Leveſtik,

ſom er brugelig i en Kisbſtæed. (Moth.)

om de pleje at være Byggede i Kieb ſteder. | u. Kiobſteedlces (et) n. ſ. Et Læs, ſom pleier

| t$.)

e. Ki ie bfædfol, n. ſC collect. De, ſom
20e i en Kiobſtæd, have hiemme i en Kioeb⸗
£ aD. Det er faa Kiobſtaedfolks Skik.

Kisobſteofrihed (en) n. ſ. Rettigheder

rivilegier, ſom Handelſteder pleie at

De, Byen har Kiobſtæedfrihed.
8. F "XD bſtæ Døde (en) n. ſ. Det fammre fem
ædma

— Cen) n. ſ. En Gaard. i
re — ST istftad.

F t Bſtædgade (en) n. C En Gode i en

, ner. at ſidde paa en haard Kisb⸗

Edgade 2: boe i en Kisbſted, hoor man

at føres paa Vogne fra Kiobſtederne, et

Borgerlæs; modſat Bondelæé.

v. Kiobſtedmad, n. ſ. Foden, ſom den fal⸗
der i Kisbftæderne; i Modfætning af
Landsbykoſt.

x. Kiobſtedmand Cen) n. ſ. Gu, ſom boer i
en Kisbſted, Indbygger i en Kioebſtad.
(Chr. 3. Reces Art. 68.)

y. Kiobſtedmaneer Cen) n. i. Skikog Viis,
ſom er brugelig eller pasſer ſig i Kisb⸗
ſteder.

2. Kiobſtodmark Cen) n. ſ. plur. Kiobſtæd⸗
marker. En Mark, ſom tilfører ent
Kisbſtæd.

ugler. de Fordele, der ere ved at boet æ, Kiobſtedmo Cen) n. ſ. En Zomfru, ſom

aq Landet. . NERE SON dg or

kold fodt ;øg fever iKiobſteden. Regntoe

Kisbſtad, eller bygget, ſom Sufe i Kieb⸗

104 ” Klø J Kigs

og Fiobſtedmoe blide te længe ved.| mandshandel, og tiener "en Lisbr

NR SU SKER | Kisbmandskarl. (Moth.)

iobſtedpige (en) ſ. Kiob (er) n. ſ. IIsl. Aöt, Svec. Koͤt,
7. Det famme fom.Kisbftædms. << -| gut, Sax. kut inteflina, maaſtee al
2. En Pige, der tiener i en Kisbſted. Katten, Kutten, Svec. Kotta 2. fe

aa. Kiobftædpræft (en) n. ſ. pl. Kiebſted⸗ a. Egentlig:

Izſer. En, der er Praſt i en Kisb⸗ 1. De bløde Dele paa det dyriffe —
ſat Knokler, Been, Hud. iodete
bb. Kiobftædprivifegium (et) n, ſ. Frihed lidt paa det Slags Fiſt. RE

eller Rettighed, der er forundt en Kisbſted, gen groer ind i Kiodet. Kiodet falt

"Betragter ſom moralſt Perſon; for Er. at ham 2: han bliver maver. Han hal

… have Axeltorv, Magiftrat 0. f. 9. Kiod at lage. Der er gaaet dedt

éc. Kiobftædret (en) n.f. - "vilde Kiod i Saaret. Der er ike

1. Judbegrebet af de Love og Dedtægter, ſom ſtabt paa fam. |

gielde for en Kisbſtad; modſat Land⸗ 2. De bløde ſpiſelige trevlede Dele hos
boret. ne: Orefiod, Honſekiod o ſ.6

2. Indbegrebet af en Kisbſtads Pribilegier og ere, fogt Kidd; fort, Hvide Kio
| Rettigheder. banke, hakke Kiod. Han er værd fit.
3 . En Domfiol- i en Kisbſtad. Kiebſtæedret/ com aad fin Kaal. (P. Lolle.) Det
” ten har paakiendt Sagen. J- er fødeft, ſom ſidder næg Benet. (P.

dd. Kiobſtæedrettighed (en) n. ſ. En Rettig-/ At ſalte Kiod, naar det begynder al
hed, ſom ved Loven er hieinlet en Kiob⸗ ne d: af tanke for fildigt paa at for
ſtads Borger, for Cr. at drive Dandel. | en Stade. Kidd uden Salt er Bar:

ee. Kiobſtadſtik (en) n. ſ. Skik og Sæder,| Tugt 2: bliber ſnart fordærvet.
ſom herſte i Kiøbftæder. ” . Samme Dele hos Vattedprene, i D

. Kiobſtædſtole (en) n. ſ. Cu Borgerſkole, ning af dem hos * J Faſten
en Stole i en Kiobſtad, Hvori ſedvanligen gatholikerne ikke ſpiſe Kiod.
underdiſes i flere Ting end i en Landsbp⸗ 4. Den bløve Subſtants paa Frugter

ſtole, Goilfen den modſettes. dre Plantedele, for Er. af Kirfedær
gg. Kisbftædfaerte (en) n. £ Queg, fom| rer, Meloner, Blommer 4 Svamp
hører Staden til. (Moth). tiſtokker o. f. v.
"hh. Kiobſtædſtevne (et) n. ſ. Marked i Kieb⸗6. Figurlig:
ſtederne. I. Slægt, Natur; Art. Han er ti
ii. Kiobſtedvant, ad). part. byvant, vant oo Blod. Det er ham i Kiodet Saa
til. af lege i en Kisbſtad. irke i Kladerne ſtaaret.
kk. Kiabftædvæfen ede Viis, n. ſ. Den 2. J Bibeioverſatteiſfen: |
Maneer, ſom bruges i Kisbſtederne. 2. Alle levende Skabninger; alt Ki

Kiobftæding (en) n. ſ. [af Kiobſted.) En! Hs. Eſaicx 40, 6. Deraf Talema⸗
Indbygger en Kisbftad. (Danſte Digtet. |. gaae alt Klodets Gang 3: gane ud <
Hiſt. 3 D. &. 33.) den, dee. At der ingen er fan he

Kiobſtevne (et) ⸗ i: Isi. taup flefua laf fig: mægtig, at han jo al Kisdets Be
ber ogfteone] Marked. Elauſens Snorro - gange” (P. Paars 1B. 3 6.)

| &. 383.) b. Det menneſtelige Kan. Pi al
—* (en) n. ſ. Taf kiober og Svend] havde. fordærvet fin Frat, Paa J

kaldes en ung Perſon, ſom har lart Kisoba— (1 Mof. 6, 12.) REN

sk

. Rie . | Alo 105
cDen mennelfelige Natur. POrdet blev: k. Kiodbold eller Kiodbolle (en) n. C
Kiod og boede iblandet og? Joh. I, 14. (fée Bolle Ro. 7.) En Klump af hakket
Deraf Chriſti Komme i Kiodet o: Chriſti Ried m. m., ſom kommes paa Kisdſupper.
Menmeſtevordelſe. L Kiodbrok det) n. ſ. Er Slags Brof,
Å. Menneftets ſandſelige Ded, dets ſandſe⸗ Sarrocle.

lige. Begiærligheder (hvor det da i Almin⸗ m. Kiodbryſt (et) n. C ſiges om foldige sg
delighed modſettes Aanden). Manden er! fore Quindebryſte, ſom ikke give megen
billig, men Kiodet er ſtrobeligt. Nath. Die. . |

26, 41 ser Falemanben: Vi ere affe! n. Kiodbug (en) an. £

lad pg Blod 3. alle ſandſelige. At mod:
free Kiodets Loſter og Begtærligfjeder. * — ene fom gior meget af .
inder Degiærer imod Aanden, men Aan⸗ 2, En, fom har en tyk Bug
Den imod Kiedet. Sal. 5, 17. Dem, der Ki 6 En *

ikte vandre efter Kiodet, men efter Aan⸗ 0. SIBDDYID Cen) 1. En rod fvampårtet
den. Mom. 8, I Udvært, ſom fetter fig i Næfen eller paͤa
e. *33 jordiffe Stilling med Bibegrebſ anbre reder af Kroppen (Polypus, far
af Svaghed og Forfrænfeligbed. »J Hans '

Risdsdage.” Hebr. 7, I eg. NSA sl | p, Kioddag (en) n.f.
gas i Kisder, ſtride vi ikke efrer Kiødet.| 1. Tre Dage om Ugen: Søndag, Tirsdag,
a Cor. 10,3. Torsdag, Paa hbville ſpiſes Kiodmad.

3. I daglig Tale: en Kone, i Ordſproget: Mott)

Har fan ført Brad, faner han nor Kiod; 2. Hos Kacholikerne de Dage om Ugen, da
Hvor Kiod betyder en Kone, og Bred det er tilladt at-fvife Kisdmad; modſat

Levebrod, Embede. Faſtedage. Det maae bie til en Kiod⸗
Deraf Cammenfætningerne: DAG i Ugen, ſiges i det daglige Liv om

a. KHiodeden (en) n. If. Gterningen at æde en Ling, ſom taaler Udfættelfe.
ist. q. Kioddei (en) na. ſ. Skiart Kisd, ſom

b. Kiodedende, ad). partic. ſſom fever af ſtrabes, hakkes og bankes eller ſtodes i en
Dvriſt Fode. Menueftet er et kiodeedende/, Morter, Hvorved det dannes til en Def,
Dor. Vodſattes græsædende og plans fom bruges til Boller, Polſer o. f. 6.

tTeædende. r. Kiodeed (en) an. ſ. En græsfelig flor Eed.
c. Kiodæder (en) n. ſ. fom æder Kiod. Han Han foer cen Kisdeed efter den anden, da
er en dygtig Kisdader. man ikke vilde troe ham.
d. Kiodagtig, ad) fom far eighed med] s. Kiodfarve (en) n. ſ. En rød eller rod⸗
Kied. lig Farve, ſom figner den af Kiod.
e. Kisdbænk (en) n. .£ En Sagbænt at t. Kiodfarvet, ad). fom far Kisdfarve.
hugge Kod i Stykker paa. u. Kiodfaſte Cen) a. ſ. Den VFaſtetid hoe

f. Kiodbalde eler Kiodballe No. 1 (en)]) Katholikerne, Da det ei er dem tilladt, at

n. ſ. See Balle. En Samling af Kiedeſpiſe Kiod. (Langebek.)

trevler, een eller flere Muftler. v. Kiodflenger, v. a. imperf. kiodflenge⸗
g. Kiodbeen (er) n. ſ. Et Bern, Porpaa De, fup, og part. kiodflenget. Med Kniv

der endnu fidder noget Kisd. - eller andet ſtarpt Redſtab hugger Cen fore
hk. Kiodblok (en).n f. En Blok at huggee Gaar. —

Kisd i Scobker paa. x. Sion flige (en) n. ſ. Et Stpkke af en
i: Kiodbod (ea) n n. . Det fanme fom Siag⸗ Moaſtel.

terbod. y. Kiodfuld, ad). for bar meget. Sisd;

O

106 — Kø

kiodfulde Læber. Den kiedfulde Abne.
" (Ravns Virg. Georg.)
z. Kiodfylder, v. a. imperf. kiodfyldte,
. fup. kisdfyldt; folder med Kiod.
" Bybe Saar Fiad fylder. ” (Arboeg Hexaẽëm.
S.136)

æ. Kiodfode (en) n. ſ. Føde, ſem beſtager
af Kisd, dyriſt Føde, Kisdfpifez modſat
Plantefode. (Phyf. oeconom. Bibliothek/

XVIL 215.)

8. Kiodgaffei (en) n. ſ. plur. Kiodgafler.
En Gaffel, ſom bruges til at tage Kisdet
af Gryden med. .

aa. Kiodgryde (en) n. ſ. En Gryde, Hvori

Kisd koges. De agpyptiſte Kiodgryder,

I Moſ. B. 16, 3. ſiges figurligen om god

Koſt
bb. Eoedoaryn (coll.) Kiedſuype med Gryn
i. [Ro] (Oec. Mag. 6. S. 16.)

NR. S. IV.
dd. Kiodhals (en) n. f. kaldes den, ſom er

— mmeget feed og Gar en tyk Hald, og derved!

hindres fra, at tale tydeligt, (Moth.)
ee. Kiodhammer Cen) n. f. plur. Kiod⸗
. hamre. En Trahammer, hvormed man
banker Kiøddeten , elfer og Kiedet for at
gisre det mørere.
ir. Kiodhinde Cen) n. f. En Muſtek⸗Ud—

2

bredning, fom ligger tinder Huden, ogt

tiener til dennes Bevægelfe:

gg, Kiodhorn (et) n. £. Nabnet paa et me⸗
get ſtort Skaldyr, Strombus Gigas Linn.

(Bid. Seiſt Skr. n.S. 2D. 230.)

… kh. Kiodhoved (et) n. F. En Dosmer, et!

Borft og ſandſesloſt Mennefte.

oil. Kiodkammer Cet) m. ſ. pl. iodkamre.

Et Kammer fif af fæste Kisd i on Som⸗

meren. CEangebek.)

kk. Kiodkedeb (en) m f. En Kedel eil at

| foge Kiod i.

MH. Kiodkendſt Cen) n. £ En ringe Dect
Kisd ljydſt]. See kiende. Moth) Hiod⸗
kionſt. (Langebek.)

mm. Kiodkielder (en) n. ſ. En Sietber,

, vor map giemmer Kied i .

J

”Del

SG. 306.)

Kio i
nn. Kiodkier, adf. fom gierne æter Rist.

00. Kiodkniv Cen) n. f. En Kniv, ſom bru⸗

ged til at ſtiere Sisd med.

pp. Kiodkrog (en) n. ſ. En Krog til at
hænge Kisd paa. fj

ag. Kiodkolle (en) nm. f£. Det fannne fore

Kiodhammer (Nocl. latin.) .

ry. Kiodlap (en) nm. f£. Et lidet Kiodſikle,
for Er. de affaldende Kiedlapper afkoges
til Liim. (Bergſoe om Garverierne 1 3.

ss. Kiodliimm (et) m. £ Et Skags Harpips
Gummi, ſom tilføres os fra Perſien og

… deg lykkelige Arabien. (Sarcocolla.)

tt, Kiodmad (en) n. ſ. flags Mad ladet
af Kiod; han ſpiſer gierne Kiodmad. Den
maae være ſyg for Kiodmad, fom gaaer i
Skoven og bider Snegle. (Ordførog.)

. un. Kiodmadik og Kiodmadike (en) n. ſ
"fc. Kisdhævelfe et) n n f. (Bid. Set. SE |

En af Sppefluernes og andre Infesteré
Eg fremfomne Larve. :
vv. Kiodmar (en) n. Egentlig:
1. En meget feed; laſtet og boven Hoppe.
2. Uegentligen ſom Skieldsorde et feedt,
tyklivet og fladt Quindfolk. |
xx. Kiodmanger (en) n. C (ist: Æsdemds-
gari.] En Slagter eller den, ſom holder
ſaltet Kiod fal. Per ude; fagde hau,
Kiodmanger funl.“ (Rümkroniken Fol.
73. 6) Deraf Kiodmangergade ⁊t Kiss
benhavn, hvor fordum holdtes Kisd fal;
nu Kisbmagergade. Moth.)
yy. Kiodmeiſe (en) n. ſ. Norſt Navn paa
Fuglen Muſvit (Parus major Linz.)
Strøm Sundmeor &. 239.
22. Kiodmund (en) nm. ſ. Den, ſom gierne

æder Kisdmad.
Det ſamme forms

ææ. Kiednod (er) n.
Kisdhoved. —8
65. Kiodorm Cen) m. ſ. See Kiodmadik.

aaa. Kiodoxe (en) n. ſ. En bred Slagter

øre, ſom Kisd hugges i Stykker med,
bbb. Kiodpande (en) n. ſ. Et dumt Mel
neſte — det ſamme ſom Kiodhoved.
ec Kiodpatte (en) n.£ Gøs for: kiodfuid
atte.

Kis v Kio 109

add. Kiodpenge (coll.) Penge, fom gives] ſumle paa fam; han er tkke ander end
Soldater paa Marſcher og i Krigstider til Skind eg Been, figes om den, ſom er
at kisbe Kisd for. (Interims⸗-Feltregle/meget maver.

ment &. 53.) sss. Kiodſnekken. En Art Snekker (Strom-
ex. —* (en) n. f. plur. Kiodpoſteier. - bus pugilis.) Wad. H. GS. 38.
Poſtei lavet af Kied. tit. Kiodſo <en) n.f. Et fore" fedt og ureen⸗

æ Kiodpolſe (en) n.f. Polſe favet af hafter! ligt Quindfolk. (Moth.)
Kiod. Hanu ſnakker fon en Kiodpolſe, uuu. Kiodſod eller Kiodſaad (et) n. ſ. Det
der er aaben i begge Ender, er en ordfpros| - famme ſom Kiodſuppe. (Phyſ. oce. Bibl.
gelig Talemaade om En, der fnaffer epad] VIIL 236.)
Væggene. vvv. Kioedſog, adj. kaldes den ; ſom ev fab
gøg. Kiodret (en) n. ſ. En Ret Kisdmad.| og doven. (Moth)
Efter den Net ſik vi en Kiodret. En god, xxx. Kiodſpiſe (en) on. £ Det famme ſom

trofaſt Kiodret. Kisdmad.
hhh. Kiodrig, ad). ſom Gar meget Kiod pan yyy. Kiodſpiisning Cen) n. LSierningen
⸗fig, kisdfuld. | at ſpiſe Kied.

il. Kiodrod, adqj. ſom far en red Farve, zzz. Kiodſtreg (en) n. ſ. Den midterfte
fig — (Bi. SÅR. Str.n. S. 11.“ Deel af Læderet. (Bergſoe om Garverier⸗
ne 1B. &. 649
-kkk. e aetlsar (er) n, ſ. Et Saar; fom æææ. Krngee⸗ dn. ſ. Et Stykke Kied,
trænger ind i Muſtlerne. (Laugebek.) ifær et ſaadan ſtort Stykke, hvor der er
HI. Kiodſaft (en) n. ſ. Bloddand, ſom |iss! lidet eller aldeles intet Geen iblandt.
v Det indeholder. (Phpſ. veconom. Bibl.| (Moth.
XII. 81.) i |566. Kiodſuppe (en) n. ſ. Suppe Lavet pag
mmm. Kisdfæf (en) n. ſ. Kisd (modſat Vünſuppe, Kiernemelksfun⸗
X. En Saf til at bære Kied i. pezc.) Om Sondagen ſpiſe di gierne Kiod⸗
mæ. Kisdforraad. Urter, ſom kunne ſparel ſuppe.
Gryntender og droie Kiodſækken. (Dee. aaaa. Kiodtaxt (en) n. ſ. Lagt, ſom fættes
Magaſin 5 8. S. 16. - af Obrigheden, og Hvorefter Slagterne
nnn. Kiodſave (en) n. i. En Kiobtraad. ſtulde være forbundne at fælge Kiedet.
WMMaeth) bbbb. Kiodtoro (er) n. ſ. Det Toro, hvor
000. Kiodſide (en) n. ſ. flagtet Kiod fælges.
z. Den Gide paa em And, ſom vender indl ccce. Kiodtonde (en) n. ſ. En Conde, Hvori
ad; modſat Narvfide. | nedſaltet Kisd bedares.
2. Quindekiennet; Spindeſiden. (NMoth og dddd. Kisdtreovle Cen) mn. ſ. En Teedle i
Langebek) | Kisdet, Muſtkelfibre.
"PPP: Kiodſlugende, ad). partic. ſiges om eeee. Kisdvært (en) n. ſ. En blød Havelfe.
Dar, der ere graadige efter Kisd, og leve FF, Kiodvare (en) n. I. Kied af flagtede
fornemmelig deraf. Ulden er et fiodflus; Dor, betrarcet ſom en Handelsvare.
gende Dyr. (Phoſ. oec. Bibl. XIV. 75.)
agg. Kiodslyſt (en) n. ſ. Et udirdt til at gegg. Kiodvennike (en) n. ſ. Bughinde;
betegne fandfelig Begigrlighed, ifær Lyſt den Hinde, ſom af Indvolden er indſvobt
til deg andet Kion; Kiodslyſt, Dienslyft med (Peritoneum). Moth obſ.
og et overdaadigt Levnet. 1 Joh. 2, 16. hhbh. Kiodvom Cen) n. ſ. En forædt, tyk
" ure. Kiodſmule (en) n. ſ. En gandſte liden] og feed Bom; Iſtervom.
Deel Kiod. (Langebek.) Der er ikke Kiod⸗ iii. Kiodyder (ert) n. ſ.
O 2

Kiodelig, ad). [af Kiod]

Kiedet, adj. laf Kidd] fuld met Kisd. Et

—

108 Kø

Kiodder, v. 2. imperf. kioddede, fap. kiod
det (t Garverierne) afpiller eller aftaget

Kisdtrevlerne af Guderne. (Bergføe S. 36.)
Kiodder (en). n. ſ. En Garverſvend, ſom aft
kiodder Huderne 3: afſtaver de vedhangende

.Kiodtrevler. Deraf:

| Kioddekniv (en) n. ſ. En Kniv, ſom bruges ;

… tit Hudernes Afkiodning.

Kioddejern (et) n. £ Det ſamme ſom Kied⸗

dekniv.

i Middeflalderer Ceola (Cuila), maaſtee af
holr, hodr, huul] Der underſte fanges
flid løbende Stykke Lommer i et Skib,
Gvilfet tilligemed Opklodsningen udgisr Un⸗
derlaget for Bundſtolkerne og forbinder For⸗
og Agterſtavnen med hinanden. Kiolen
fødte paa Gruud. Fartoiet trænger fil ex
nye Kiel. Gin Ploven gaae og Kiolen
rende. At gaae under Kieln, det ſamme
fon kielhales.
Sammenſatte Ord med Kiel:

I. Legemlig. At vilfe fee Gud med kiode⸗ a. Kiolbræokkelig, adj Hvis Sist Fetteftg

3. Gom er af ſamme Æt, eet Kiod og Blod.
” De ere kiodelige Brødre. Min kiode⸗
lige Broder. En kiodelig Son. (Skon⸗
nings hedenſte Philoſophie S. 252.) *
ſlægfred Søn, naturlig Søn. .

lige Dine. . - i

3 Sandfelig, overeensſtemmende med de!

ſandſelige Begiærligheder. Er kiodelig
Menneffe; kiodelige Lyfter; kiodelig Viis⸗
dom. ”Haver du kiodelige Dine, eller
vib du fee ſom et Menneſte feer,” Hiob.

X. 4.
Kiedeligen, adv. £af kiedelig.]
3. J Blods forvandiſtabd: Han er mis kiede⸗
figen beſtegtet.

2. Vellyſtigen; at være kiodeligen ſindet;

at leve kiodeligen.

Kiedelighed (en) n. ſ. Kiedeligt og verdsligt
Væfen.

godt kiedet Sthkke. »De Éjødede Dele.”
(Bid. Set: Skr. IX. &.456.)

Kiodig, ads. [af Kied) Der famme font:
kiedet, kiedrig, kiedagtig.

Kiedſens (et af Genetiv dennet ad). tige ſom
Dedſens.) Af Beſtaffenhed ſom Kiod
San gik Kiedſens Gang.

Kisge (et). See Kege. | |

Kisgemeſter Cen) n. ſ. See Kegemeſter.

Kiekken (et) mn. ſ. See Kekken, med dets
Sammenfætninger.

Kiol (en) n. ( [Svec. Koel, Anꝑgloſax.
Ceeal, Angl. Keel, Isl. Mioll og Kidlr,
Gall. la Cale, Belg. et Germ. Kit, ,

fan brættet.

b. Kioelbrækkelighed (er) mn. f Den Esen⸗
ſtab at være kiolbrakkelig.

ce. Kielbrekning (en) n. ſ. Det; at -et
Skib bliver eller er kiolbrudt. »Dette Stis
havde en Kislbrekning 6 Tommer ſtor.
(Bin. Self. Str. 1800. S. 282 og 286.)

d. Kielbrudt. adp part.

I. Siges om Skibe, paa hvilfe Kislen for⸗

medelſt er alt for fvær Vægt i For: og
Agterenden, eller ſom en Folge af *
Bygning, bliver buet op efter iMWeidten.
(kowensrn.)

2. Kisldannet, kislformig, ruudhvælvet tit
begse Sider Kielbrudte Blade (Folia
earinata.) —

e. Kieldannet ag kielformig, adj. ſom far
Dannelſe lig en Kisl.

| f. Kiolgang (en) n. ſ. En af de mderſe

Mader Planker hed Kinlen.
g. Kielhaler, v. a. imperf. kieihalede,
fup. og part. kiolhalet.

1. Vender Sfibet paa Siden, for af fon
me. tif af efterfee og føpe Kiolen, eller
ben Dect af Skibers Sider, ſom ere um
ber ander, maar den har nogen Sfade.

2. Tlyer og reparerer Kolen eller kalfatrer
Skibet.

2. Straffer Ex ved af træffe ham under
Kislen. Er en Livsſtraf for Borbrydere
blande Matrofer.

b. Kioelhaling I (ar) nm. £ Sierningen at
Kielhalningd kiolhale, eller det at være
kiolhalet.

Kie Kie 109

i. Kiellaſte (en) un. ſ. af Kisl og laſte. )J -ant. kinnen gignere, Græc. vevos» Lat.
Foreningen af Tømmeret i Kislen ved Jads| genus EN
woange og Bolter. (8. 18de Martit z. Slægt, Glægtftab, Familie. De kaarede

| Duff af Valdemars Kion. (Lyſchanders

k. " elplante (en) n. f. Den. underſte af! .grsntandffe Kronike) Manddraberen eller

Sil«eædningsplankerne i et Stib. (Den vel, hans Kion. (Chr. 3dies Reces 21de Art.)
inſtrnerede Skipper S. 33.) a Bedre af vare Kien lig, end Konge lüg

3. Kielrende (en) p f. Den Rende i Brad, (P. Lolle.) At lyſe En & Kuld og Klor.
benken, hoori Kiolen glider, naar Stibet Det hele menneſtelige Kion or eller hele Men⸗

lsber af Stabelen. Jneſteſtæegten.

m. Kiolſoin (et) n. ſ. En ſtæerk ſtor Planke2. Art, Slags (obſolet.) For thes Kyns
nederſt i Skibet langs med Kislen. (Vid. Vaade bodes ei uden til den, ſom Skaden
Selſt. Skr. 1800. &. 273. Landh. Selft. fif. (Gamle ffaanffe Lov.) ”Kodebe er' em
VIL S. 210.) Keons Peperform? (Harpeſtrengs Lægedog.)

mm. Kieltræ (et) n. f. Et omhugget Træ, hvor⸗ J Vendſysſet bruges endnu: Kornkiens,
af fan dannes en Kisl. J Danmark altid] Kiedkioens (eller fom det og udtales Kjonſt)
en Beg. ”Bil man opelffe unge Bøge til! | for Kornvare, Kiedvare. (Bid. Seiſt
Sisitræer.” (Landh. Sigt. Skr. 7de Bd. Str. V. S. 174. See Kiodkendſt.)
S. 217.) Deraf Sammenfærningen Alſkens (Ant,

o. Kiolvand (et) on. c. Alkyns.)

1. Det Band; ſom ſamler fig i Stibet ved 3- Yudbegteb af alle Indidider, ſom med De
Kislen. fyn til Forplantelſen Gave vieſe organiſte
2. Det Band i Havet, ſom Skibet gien Dele tilfælledé ; og derfor betragtes at ud⸗
nemſticrer og gaaer i, og bet Spor, ſom gisre cen Ars. Mandkionnet, Qvindes
Det ved Farten efterlader i Bandet. Det] kionnet bruges om Menneſter; derimed
ene Skib feiler i Kiolvandet af det andet, Hanfien, Hunkion om Dyr. . Det fſmuk⸗
naar det følger umiddelbart bag efter! fe Kien, det ſvage Kion. Dette kaldes
dette i Vandet. k ogfaa ofte uden Tillæggord: Kisnnet. Hun

p. Kiolvender, v. a. imp. kiolvendte, fup. er en re for Kiennet. Des vilde sære
og part. kiolvendt. Lægger er Skib paa! at fornærme Kionnet. i
Siden, ſaa at Kiolen bommen i Veiret. Sion, ad) comparat. Fiennere, fup. kienneſt

Skibet er kiolvendt. Isl. kyndugr audax. Svec. Koͤn, Angle
Kiel. See under Kol. fax. com, cym congruus conyeniens, Germ.
Kielig, adj. See kelig. KFuͤhn—

Kioelighed (en) ni. ſ. Se⸗e Kelighed. . Tapper, raſt, mandig (obſolet.) Kionne
Kielle (en)en. ſ. See Kelle. og dierfoe Mænd. (Hvidtfeldt VE 6.339.)
FMiollert (en) n. f. See Kollert. . J Tiagica S. 29. den fierde Broder en

Kielp (én) n. ſ. Hanken af en Botte (Norſt.) Helt faa ken, fordi han var en kempe Fort.
Mielt kaldes i Norge en Sreffefpsdem [defaaer| Riimfran. Fol. 2. Med et klent Mod.”
enten i Beenkiolt eler Blodkiolt.) (Top. Ovidtfeldt Tom. I. S. 623.
Journ. for Norge IX H. G. 93.) . Je. Emuk, takkelig, behagelig, yndig.
Kien (et; i ældre Tider: en) .n. ſ. plur. det a. Om en udvortes Skabning, Udfeende øg
famme. ESvec. Kån, Isl. Kyn og Kind,i Skikkelſe. En kien Pige ; en kion Heſt,
Ulphilas. Kuni, Anglof. Cyn, Cyne, en kion Have. ir
Alemann. Chunne. fynes beſtegtet med b. Om artige, hoviſſe og gode Sader, og
Anglofax, cennan, Moeſog. hainon, Germ,| Hvad andet der er takleligt og velartet.

—

110 tø

En bien jævn "Mand.
Tale, han holdt. Den anden bar kionnere
Gebærder. Et kiont Væfen I: takkelige
Lader og Manerer.
Naffæ Botæ ſiax Øre.
IX, 20.
2. Kyndig, ſom far Indſigt i [Isl. iæun]
. ÅovÉion, fovfyndig [Isl. /ågkænn] Idelig
Gierning (Ovelſe) gier kion og duelig.

s af

(Skaanſte Lov

vs ie

. ⸗
Det var en kion) Kiensdeel (en) n. ſ. laf Kien og Deel.] Den

Deel af Legemet, ſom rilkiendegider Sions
net.

Dreber man Kenan SKiensdrift (en) n. ſ. [af Kien, genus og

Drift.) Den naturlige Drift til Samleie,

ſom er indplautet Menneſker af begge Kisn.

(Om Dyr bruges meer Parrelyſt.) At
vaffe, pirte, forhoie, undertrytte Kions⸗
Driften.

(Olaffen.) "De bieve altfor kionne“ » vife Kionseed (en) n. ſ. [af Kien, genus og €end.]

og kloge, forekommer i Jødernes Kronike.
Saa var jeg ſtum dog ken i Sind. (V.
ESyvbs K. V. ES. 8-)

4 Anſeelig, betydelig; faafom: det koſtede
kienne Penge. Der var en kion Hob Folk
tilſtæ de.

5. Spotteviis figes: fo! Du er en kion Kari

— Det har Du en kien re af! (Langebef.)

vis ei, da ſtaaer jeg der en kien.“ (Bag:

gefens Riimbr. &. 15.)

, &. Enphemiftift falde Bonderne Veſlen af Over:

v tro den Kienne, ligefom de i Julen paa
visſe Steder falde Rotter og Muus de fore
og de ſmaae. (Moth og kangebek.)

Kienhed (en) n. ſ. uden plur. ſaf Kien, ad; Ki

i Bemarkeiſen No. I og 2.) obfol,

1. Mandighed, Kiakhed. Sin Kionhed og
Mod lod Gan betee. Kampeviſ. 316.
(Tauſans Poſtil Vinterdel. Fol. 143.)
2. Takkelighed, Behagelighed. Der er Maas

de med hendes Kienhed.

Kienligen, adv. [af aqj. kien, Ro. 1.) (obſ.)

— aforfærdet, driſtigen, modigen, uden Frygt.

7De maae alle inden disfe Dage fredeligen
og Fiønligen beføge de Herrens Lande og

Steder.“ (Hvidf« Com. 1. &. 528.) -

Kienneblom Cen) n. ſ. Norſt Nasu paa Plans

J vore gamle Love: Eed, ſom gigres af
Kienénævninger eller af næfte Slægt og
Frænder inden Herred cller Sysſel Boende;
kaldes ogſaa Frandeseed. GIpoſte Lov I

441. II. 18.) Bonde, ſom til nogen Kions⸗

eed bliver donit.
Cap. 6. Art. 21.)

(Chr. IV. Neces 2 3.

|Kiondegen ab (en) n.f. [af Kien, genus og

Egenffab.] Den Beſtaffenhed ved et Ler
geme, der udgior Kisnnets Serkiende. Ved
Wgteſtab fæltes tvende Perſoner af forſtiel
ligt Kion i gienſidig Befiddelfe af deres
Kiens⸗Egenſtaber.

Kienskierlighed (en) n. £ En Kierlighed

hvori Kionsdriften har Deel.

onsngon eller Kisnsnævning (en) n. Mm
[af Kien, genus og Nævn efter Pævning
plur. Kiengnævninger. J vore gam —

… Love: Rævninger- eller Gandemænd, (mmm

toges af Sagfsrerens Slægt og Fromm

der, forsat bidne i en Gag (de progee

probantis A. Sunefen.) og fulde de eſt——
jydffe Lov I. 1. være 13 Mænd inden rd —
Byrd og inden Sosſel bofiddende. (6—
kov J. 2, 19. "Kofod Anders Lodhig. 2

&. 453

Kisnsord VA n. ſ. De Emaaord i Sproget

hvorved Ordenes Kisn beregnes ; Artikler.
Kiont, adv. Taf ad). Éient.] Paa en fin
Kienvrøg n. £ See Kenreg. Maade; at ſtrive kiont. Det var kiont
Kionsboining Cen) nm. £ Caf Kion og Boi⸗giort af Ham.
. Bing] kaldes i Sproglæren den Boining Kier (et) n.£ Det, hoormed Oeften bindes
… eller Gorandring i Enden, ſom Ordene mods paa Engen, vor den ſtal grædfe. (Rerg.
tage ved at omflifte Kisn. Adjectivernes Hallager.) .
:, SGisnébsining. Dig mane danfte Sprog: Kierbar ; ad). fom kan beſares sæd —*
sløre S. 251.) |. Kiorbare Beie.

«+ feflægten Nymphæa Linn.

Kio

ſtiere Cen) mn. I. laf kierer] REE:
1. Det ſamme ſom Kiering.

2. FJ daglig Tafe: en Gierning, fom gaaer. J. I. Som verb. act. Kører paa Vogn.

meget haſtigen. Det giorde han i een Kiore.
Det gif i cen Kiore.

g. Jagen, Paadriven. Han ſit Kiore (for

tales Kior.) Han maatte hurtig —8
Morſt.)

4. Tynd Grød, hoori er lidt Myfe. Ind⸗
kogt Mofe af Suurmelk; ringe Oſt lavet
af den fure Melks Valle, efterat den bes
bre Off forſt er berede af Melten ſeld.
Morſt. )

Kiorebane Cen) n.

1. Plads til af anſtille Veddekiorſler paa.

2. Plads, hdor Heſte titkisres.

Kierebro (en) n. ſ. En for ſterk Bro, ſom
man fan fisre over”

Kierebrug (en) n. ſ. vad der bruges, naar
man kiorer. En Heſt til Kisrebrug. Det
er Kisrebrug at holde af til Hoire.

Kiereheſt (en) n.£ En Heſt, ſom bruges til
at fiere med (hos Bønderne iorebeeſ)

Vognheſt, modfærtes Rideheſt. J

Si prebpnde (es) n. ſ. Det ſamme ſom Ages .

bonde. Å
dioret, n.£ Gee Kierrel.
fore Eyft (en) n. £ Lyft til at kiare.
leret (en) n. ſ. Gierningen at kiore⸗
lerende [af kiorer]

» PPartic. præſ. af Verbet: kiorer; for Cr. (I
g er ikke kommen ridende; jeg er Fig:
Fend. Han er set kiorende — bruges
i Thyeland om den, der er i Velſtand, og
form er velfaren. (Aagaard⸗ Beffrivelfe

Der Thye.) |
2. Som Subftant. Kiorſel. Det er kun et
langſomt Kiorende. Det Kisrende faner

Aldrig Ende. Et ondt Kierende.
giotepidſt cen) n. £. En Pidſt, ſom Kudſten
bruger, naar fan kisrer; modſat Ride⸗
pidſt
Kierer, v. a et m. imperf. kierte, fup. og
paruc. kiort [Sves. köra, Isl. keyra, —*
lere, Anglof. syren, Arra⸗ vertere,

Kis i1r
maaſtee beflægtet med Lat. eurrus,

og
vupouv.
kiore Corn, Tommer, Brænde. Han blev

kiort fra et Sted til det andet.
2. Regierer Heſtene for Vogney. Er. Kudſt.
IJ nogle Egne af Jylland bruges det allege $
denne Bemarkelſe; for Ex.: Vil du kiore,
"faa' maade du age med.
at kiore Harv (figeg om den, ſom trætte
Ploven effer Harven.) At kiore et Par søs
lige Heſte. Jeg fod min Kudſt kiore for
"Hams han fan ilde kiere, ſom ikke kan
"vende. (P. Lole.) At Flere Vognen iſthk⸗

ker eller itu. At fiere et Par Heſte ihiel.

San kiorer, ſom han havde ſtiaalet Heff og
Vogn. Dan blev kiort ihiel af et Par løbe
ſte Heſte. Mange ere; ſom Fiøre vil; vee

ben, ſom brage ſtal. (P. Lolle.) Det er
bedſt at fiere, imedens man har Soeben.

(Ordførog.)

2. ”Y daglig Tale bruges: bet. om at flænge: eller
kaſte noget: uden Orden; it. iſtedet for. dri⸗
ver, jager, gienner; hån Gar kiort det Tam»
men, uden nogen Orden. Dan klorte det
ene iblandt det andet. At kiere En hiem,
fiere En ud af Stuen. o. ſ. d.

4. I Norge bruges det ogſaa om at ylsie eller
frøge Jorden. (Landh. Seiſt. Ste, 2 D.
F 18. Sommerfelt.) .2

, Gom verb. nert. ager; fores paa Vogn;
firer Jeg vil Heller kiore end ride. Das
bles træt af at kiore fan mange Min paa
sen Dag. Vi kiorte fol i Skovben. At
kiore førend der er forſpendt % at giøre fin

Gierninget Utide og fortidligt At kiore

graſſat; at kiore i By; kiore i Mag;

kiore i Hob eller tilhebe, d. e. flere tilſam⸗

men. At kiore med fire, med ſex Heſte.
At kiore med Toppe 3% føre Toppe Paa He⸗
f.neg Hovedtoi.

J Forbindelfe med Smraaord:

a. Kisrer ad, v. n. kiorer hen pan. At
Flere ad Landeveien.
b. Kiorer ad, vom. oa fører til Ven⸗

.
-
'

At kiore Plov;

—

—/

112 Kis

fre; heres meeft blandt Bender, - (Lauge:h
ef.) .

,
*

le oVerer af, v. 2. NE
At

oa, Tratter, udmatter ved at kiere.
kisre et Par Heſte af.
a. Holder op at Fløre; nu figes: af⸗
kioerer.

3., Dreier af til en anden Side. Da. vil
vare komne der Huus forbi, kierie vi
af paa vor hoire Haand.

d. Kiorer afſted.

1. v.n. Begynder at fiøre. Bi mane Snart!
San|

8 v. a. Driver frem. Han kiorte fam af

u: til, at kiore afſted.
GE v.n. Kisrer faſt, farer frem.
kiorte afſted ſom en gal Mand.

ſted, ſaa det hapde ged Skik.
e. lover. af Veien; Saade ſom v. n. af
kiere af Veien for En; og ſom verb.

… act. GHan kiorte é en Haſt alle Folk af
Veien.

£ Kisrer bort; baade ſom et V. n. Begi⸗ .

ber fig Gort til Vogns; han er allerede

iv ånd.

Kie

T. vV. a. Fører En til Hiem paa Vogu. Dan
kierte hende hiem i fin Karret.
2. Driver hiem, jager hiem. Han kisrte
Drengen hiem.
3. V. n. Uger til fit Hiem, reiſer hiem tå
Vogns; fan er endnu ikke kiort hiem.
m. Kiorer i, x. a. ogen. driver i. Siges
figurlig: Det ſtal jeg kisre i Gam igien;
33 jeg ſtal haardelig bebreide ham. At
kiore en Logn i Eu 2; bilde En en Løgn
Han fiorer alting 1 fg, d. e. ſluger
i fig, ſpiſer ſierkt. See hoor fan kiorer
i ſig. At kiore i Ring med en. eller med
noget 3: folder flemt. Huns med, vender
ap og ned paa. ”Raar fan paa ſaadan
en Maade far, kiort i Ring med de fon
Linier af Ad. Bremenſi.“ (Bin. Self.
Skt. I D. S. 32)
n. Kisrer imod.
I. Kører paa; at kisre imod en Steen, en
Stolpe.
2. V. n. Kisrer i Mødes reifer i Mode til
Vogns. Bi kiorte om Morgenen tidlig:
ud imod dem.

„kiort bort; og ſom v. a. De kierte fem! . Kiorer ind.

ſtrax bort; de førte ham bore til Vogus;
ogſaa: de joge ham bort.
8: Kiorer efter, vv. n.

9F Kisrer bag efter; følger til Vogns. Han
kierte efter os den hele Vei. Kior
foran; jeg vil kiere efter.
0. Henter med Vogn; kior efter Praſten.
AImorges kiorte han til Byen efter Toms
por” mer.
3. Driver paa. Han kiorer efter medl
. Gosben.
h. Kiorer faft, v. n.
modſatte af af kisre ſagte. Kior faſt!

i. Kierer feil, v. n. Kiøre en ur ig tig Bei. |
k. Kiorer hen. . i

r. v.n. Kiarer til. At fiøre hen til Sko⸗
ven. Hyvor er den kiort hen? At kisre
hen til Cen. '

32. v. a. Driver hen til. Hen kierte Kar:
lene hen til deres Arbeide.
1, Kisrer hiem, v.a. og n.

Uger hurtigen: det! p. Kiorer i Veie, v. m.

TI. v. n. Begiver fig ind til Voans. At
kiore ind i Byen, Lad ham kiore ind
(i Gaarden.) Han vif iffe kiere ind,
men heller holde udenfor Porten.

2. V. a. At indføre til Vogns eler paa Axe⸗
len, ſom at kiore Korn ind, ihoilken
Bemærtelfe det hyppigen bruges uden
accuſat. Vi have kiort ind (2: Korn)
den hele Dag ſiden i Morges Kl. 6.

3. Jager ind; gienner ind; ſaaſom: fan
klorte dem ind med fin Pidſt.

Forſtyrre, for:
virre. Hvor han Fisrer i Veie dermed
-. (ut omnia turbat.) (Langebek.)

q. Kiorer fra.

1. v.n. Kisrer fort, begiver mig tifVognå
bort fra et Sted eller fra Rogen. At
kisre fra fit Hiem. Han kisrte fra of;
da Heſtene bare trætte.

2. v.a. Driver fra. Mt fiøre En fra,

höor Gan intet far at bede,

EVER, EEN

EET EET SE EN VV

Rie

r. Kiorer frem, v. n.

I. Kiorer videre, Kisr dog frem, at andre
kunne komme forbi.

2. J Sardeleshed om at kiore med den for⸗
ſpandte Vogn hen, hvor den ſtal benyt⸗
tes. Raar Knudſten har forſpendt, ſtal
Han flore frem.

s. Kiorer los, v. a. Driver Tog; ſar om
Mediein, form begynder af virke. . Der
kiorer los i Maven. (Langebef;)

t. Kiore nøden om, v.n. Kisre ad en n Bei)
Der ligger lavere.

u. Kiorer om.

I. V. a. Kioerer omkring.

Gaderne.

. 2. V. m Vender om med Vognen til den
anden Side. Kioer om i en anden
Gade.

3. At kiore forbi med en Vending.
Fiarte om den anden.

4. Kisrer om Rap. See Kap eller Kaps

v. Kiorer omkring, v. n.

TE. Egentligen: ager trindt omkring; it.

At kiore om t

reiſer til Vogns omkring paa forſkiellige/

Steder. Ut kiore omkring en SÉoo,
et Duus. Veien bliver. meget længer,
derfom vi Kal kiore omkring paa Landet.

2. Uegentligen: rorer om. Hvor han ſtaaer
og kisrer omkring deri.

x. Kiorer omkuld, v. a. Kiorer overende.

me kiore En omkuld.

7. Kiorer oven om, v. n. Kiere ab en
" there hoitliggende Vei. Han kiorte oven
om, de ftørte neden om.

2. Kiorer over.

1. V. n. At komme til Vogns hen o over;

kiore over en Bro, en Aa.

2. v. a. Beffadige noget, ved det at Vognen
gaaer derover.
paa Gaden.

æ. Kiorer overende; v. a. Bringer noget
fil at falde, ved at kisre ober def.
5. Kiorer paa.
v. n. Stoder an paa Noget med Vog⸗
nen; at fiore paa en Steen, en Af
viſer.

*

1

Han.

Barnet blev kiort over '

Ria, 113
2. v.n. Haſter, ſtonder fig.

3. V. a. Skynder paa, driver paa.

. hvor Gan kiorer paa! Kior paa Katten,
medens Dalen faner. (Langebek.)

4. v. a. Driver bort. At kiore En paa
Døren 3: at kaſte En ud af Stucn.

aa, Kiorer ſammen eller tilfammen. ”

I, v.n. Ager paa cen: Vogu ſammen; lad

os kiore ſammen.

2. V. a. Mænaer og blander i. Han kio⸗
rer Aiting ſammen, faa man ſiden ins
gen Rede fan finde deri,

3. V. a. Kører forffiellige Ting paa een og
ſamme Vogn. At kiore Rug og Hvede
ſammen paa een Vogn.

bb. Kiorer til.

I. V. a. Ager hen til et Sted. Lad og

kiore til Byen.

2. V. n. Kisrer ſterkere, faſtere; ſtynder
fig meget med fin Kisrſel. Det er bedſt
vi kiore lidt til, ellers naae vi ikke at
komme hiem for Aften. |

3. v. a. Væenner Hefe til af gane for Vogn;
at kiore et Par unge Heſte cil (i dense.
Betydning ogfaa tilkiorer)

cc. Kiorer tilbage.

I, v. a. Ager til Stedet, hoorfra man
kom.

2. Båg a. Drive tilgage; at kiore Tolk tiſ⸗

age

dd. Kisrer tilſide.

1..V. a. Ager af Veien; kior tilbe, og
fad mig komme frem,

2. v.a. Jager bort, Han kiorte Mang⸗
den tilſide, ſaa der endelig blev ryb⸗
deligt.

ee. Kiorer tvært over

TF. Vv,n, Kiørep. lige over.

" tvært over Torvet.

2. V. a. At beffadige Nogen ved at tabt en

. d

Sudffen Elørte

Vogn gaae midt over ham. Drengen
brev kiort tvære over. .
i EM Kiorer Ud. ! KKR

I. v.n. Tager nd, reiſer nd tir Sogn. Bi
agte at kiore UD i Skoven i Eſtermid⸗
dag; han er kiort nd for en Time. ſiden.

Se,

314 Hioe — BR
2. v.2. Kører ud paa Vogn. Vi flaf 3. Drift og Skondins me man pad Fem

kiore Gisdning ud. ger til en Gierning. Dan gier det i

3. v.a. Driver og fager ud. At kiore Een Kioring. See Kiore. Han var to

ud af Stuen. | J vinger ifærd med Fienden, det er: to €
gg. Kiorer våd, det fanme fom kiorer (Moth.)

feil See vild. — Gtoelgang, Søde. Fan har manges

Kioreredſtab (es) mn. ſ. Redſtab, ſom herer ringer efter det indtagne Lægemil

til for as kisre, Vognredſkab. Land (Moth.)
II D. S * i i b 6. 5. J Norge bruges des om Ploiniug.
Kioreſoend (en) n. f£.. Den, ſom mød Sem! kiorer Ro. 4. Landh. Seiſt. Skr. 2
men regierer Heftene for en Vogn; en Kudt,] S. 54. Sommerfelt.)
det ſamme ſom Ageſoend. (Vedels Saxo Kiormeſter eller Kormeſter (en) n. Fr
af 1610. G. 144.) Hors gielder ofte, atj ſtee af det islandſte kifra elipere.] 3
— Kiavefvend er vred. (P. Lolle.) Bil hank ſom paa Hallen efterſeer Klædet over
op af age, fan ſtal jeg visfe for, at Hank Stang. (See Salle Cen) n. ſ. Langel
faner Kidrefoend. " BYE Stedernes Dorighed ſtal for hoert

Kioreſede (et) n. f. SKiørefvendeng Sæde. | beſpderi en Kormeſter beſtikkes.“ (Foil

Paa den Vogn er et godt Kiorefæde. 17.3 April 1775.)
Kioreſyg, ad). ſom er ikke tilfreds, uden. Kiorner, v. a. ſaf Korn.) Gee Kor
han kan komme tit af fiøre. Kiorning (en) n. £. Det ſamme ſom K
Kioretoi (et) m ſ. Alt det, fom udfordres,| fel. (Oec. Magaſin 2 B. G. 323.)
naar man flal fiere, faaſom: Seletsi,| Kioring.
Wogn, Heſte. Den Kudſt holder altid ſit Kiorrel (et) n. f. [af Kar, norſt Kia
Kioretoii 4e8 Stand. *Et ſieldent Kiore/ isl. kferald) Et Kar ifær af Træ. (
toi for en Poet.” (Baggefens Rumbr. Mag. II.S. 116.)
S. 245 " |Siorreltote Cen) n. f. [uork af Se
ed, Cen) n.f, En Comme, ſom br) Kar og Toue, Caf tvætter), noget,
ges stil ac kiore med; modſat NiDetomme.| med man tvætter.] En Karklud. ,

Sioreendins (en) mn. £ [af Fløver og Bens Kiorfel (en) mn. f. plur. Kiorſeler ſi
Ding . rer.) Gierningen at Nogen ager e
3. Gierningen at pende en Vogn; pet, at en/ rer, at der kiores. Her er mege
SBogh dendes, o tg, Plads dertil, J den ſel og Farſel i denne Gade. S
Gaard er ingen Kiorevending. | nemkiorſel, Indkiorſel 0. ſ. v.
3. Daftig Bart. Han om ud i en Kiore] "Deraf: |
vending. Kiorſelbonde (en) n. ſ. En B
Kioreve (en) n. f. [af Fioreg og Bei] En! ligger under et Biergberks Di
Alfarvei; en Bei, fom man fan fiere pan for Betaling forretter Varkets

— Åmodfættes en Fodſti, Gangßi. J Her er en Kiorvel (en) nm. f. See Kørvel

bred Kiorevei. [Sieg Cen) n. f. Navn paa Plan
Zierfram (en) mn, £ En Gvsbe. (Bergen ag. Reddike, Raphanus Rapha
Pontoppidan.) 4 Dan. 678. Et flemt Ukrud,
Kioring (en) n.f. laf Kiorer] me ſom Knub. ”Stialdre o
2. liden plur. Gierningen at kiore. fnart kornlssꝰ Ce fpeng Ordſt

2. Med plur. Kioringer. Den Vei, man i| gebek.)
eet Beed gier med en Vogn. Woch) Kioter Cen) an. i. Ser Koter.

Klo RR 115
Ki ivr, V. 2. Norſt Imperſ. kiobede, ſup. ler. gad. glædes Baru ved kold Kiortel.
og part. kiovet [Is]. tiafa, Svec. fidfoa.]! (P. Lone.)
To Qvæler, betager Aanden eller Veiret. Sammenfætninger med Kiortel:
3… Om ben Fdgtighed, fom imod Toveir, a. Kiortelflig (en) n. ſ. Flig af en Kiortel.
Snee eller Regn viſer fig paa iisbelagte Elve Jeg udryſtede min Kiortelſlig. Nehem.
og Bande. (Willes Sillejords Beſtrivelſe 5 13.
6. 71.) b. Kiortelgiere Cen) n. ſ. See Giære
Sun) (en) n. ſ. plur. Kioler [af det ældre En fliden Rand neden om Kiortelen.

Kaiolel Kiortel.) Et Klædedon med WÆrmer.| c. Kiortelſto (en) n. ſ. Den nederſte Deel
En gammel Kiol. At lægge Kiolen. Han| af en Kiortel eller Kaabe; Kiortelraud,

kom meget uug i Kiolen (Praſtedrogt.! Bramme, Peniculamentum. (Henrik Fa-

Han blev demt fra Kiole og Krave. Boeret| ber S. 98.)
Kiole er god baade Sommer og Vinter d. Kiorrellæb 2: den bageſte og nederſte
(Om Vibdenſtaber, ſom tiene baade Unge og| Deel af en ſüd Kiortel, ſom er længere,
Gamle.) En Overkiole — Praſtekiole end Fordelen, og ligeſom foæver efter ben
ESommerkiole, Vinterkiole, Kiſtekiole, Gaaende paa Jorden.
Sondagskiole. Kip eller Kippe, Interject. Et Udraabserd,
De vigtigſte Sammenfætninger med) ſom bruges paa Landet, naar man vil falde
Kiole, foruden de let forftaaelige : | paa en fpæd Kalv.
Kiolegrme, Kiolefoder, KiolcÉnap,|Sipe (et) n f. Rorſt af Kiper, binder; (86.
Kiolekram, Kiolelomme, Kioleſom/ Aippi] Bidſei.
o. ſ. v. ere: GKipen, adj. (Norſt.) Lyſtig, kaad, overgiver,
Kiolefante Cen) n. ſ. En Retſende, fom! (Stroms Søndmser GS. 525.)
feer fremmed ud i Klæder. (Norſt.) See Kiphage Cen) n. ſ. Caf Kipper Ro. 1 og
Fante Bage.] En fvær Hage, ſom kroges om en
Kioleſnor (en) n. ſ. En Snor, hvormed en| af Ankerfligene, naar Ankeret ſtal kippes.
Kiole nedentil eller i Sommene er defat. Kiphat (en) n. ſ. [af kipper rapio:og Hat.]
Kiolopflag (et) n. ſ. Opflaget paa et Kiolej| En Drengeleeg, Hvori.de tage Hattene af
ærme. See Ærmeop(lag. " hinanden. Leeg hvad nu vil uden Kiphat⸗
Kioleſlark (en) n. ſ. Caf ſlarke, labe om,| ſagde den Skurvede. (P. Lolle).
Norſk.] Det lamme ſom Kiolefante. (Hal⸗Kiphiertet, adj. laf Kipper palpito og Hier⸗
fager.) fe] Den, ſom er fan rad og bange, at
Kioletafte (en) n. f. Den Klap, fom fids)f Hiertet banker i Livet paa ham. See hier⸗
der over Lommehullet eder dets Sted paa tekippet.

Siden af en Kiole. | Kiplyng (en) n. ſ. Morſt Navn saa Plaeten

Kione (et) n. ſ. Imaaſtee beſlagtet med Kolle, Solanum dulcamara Linn. FL Dan. Tab, |
Kol, Ild.] Et Terrehuus. (Norſt.) 607.

Miortei (en) n. ſ. plur. Kiortle og Kiortler Kippe (en) n. ſ. plur. Kipper (Germ. bips
[Svec. Kidrrel, Anglofax. Cyrtel, Angl corbis, Cambr, ip, Aunglol. ep o-
Kertels, Isl. Kyrtillz; maafteebeffægtet med! phinus.) I
Germ. Kuttei Dan. Kittel diminut. af! a. Hos Farverne: et garveliedel. Ge
Germ. Kutte] Det ſamme ſom Kiole, o Irdbekpye. SEE 2
Bruges meeſt i.det ældre Sprog og i Bibel) b. Farveſuppen felv i Blaafarving.
Overfættelfer; Herren giorde Adam og Kippe (en) n. ſ. (beflægtet med Germ. Kufe,
hans Huſtruk Kiorde af Skind, 1 Moſeb⸗ Belg. Kuf og Køfe.] En liden riuge, Bo⸗
3; 21. De faudt unter. foer. deres Kiort— fig, en Vraa, et ringe pung Dan gaasr

9 2

116 Kid SEERE Kip

i alle Kipper og Kroer. Deraf en Hore⸗ maaden: kipper Ankeret af bringe. Non ge
kippe 3: et Horehuus. rets Flige, naar det hænger under Lrame ——2
Kippe (en) n. I. (Germ, Kipfe, Kippe pro-| .0p pan Giden af Skibet. (Gee grid. sr —
minentia, beflægtet med Kopf.): Karmen,| Ssfrigdart. Br. &. 1407
fom omfringgiver Pilleſtenen å et Gryn⸗3. Necdtr, Bevages haſtig, hopper, fiælve. —
verk. bæver. Hiertet kipper i ham af Ungft. Red
Kippe (et) n. f. plur. Ripper [af Kipperl ſlagtet Kiod kipper.
palpito.] 4. CRorff.] a. At binde.
z. Ét pludſeligt haardt Anſied, ſom kommer, b. Giøre noget i en Haſt; gaae hurtig. —
over En, der ligger. ſyg. Der kom en! c. At fiſte med to Medeſtange.
Kippe paa ham, hvori han nær var ble5. Kipper op, ſiges om Kior og Faar, ſom

"ven borte. . naar. de malkes, ikke vil lade Mælfen ned. —
2. En lille Ruus (Fyenſt.) 16. Kippe.- I Myonutſoroget: at borttage ſac⸗⸗
shype Cen) n. ſ. Norſt.J meget af Metallet, ſom et enkelt Stykk⸗
. En Dragt ſmaat Brænde [af kippe, at| veier mere, end det ſtal.
binde.) (Hallager.) Kipperender (en) n. ſ. [af Kippe, tuguriumre

2. Paa Farserne: 40 Skind eller 4 Degere. og render.] Den, ſom har Tilhold i Hores=
(£andré Beffrivelfe over Gærserne S. 418.)! fipper. (Moth.)

raf: Kipperkattun (et) n. ſ. ſaf Kipper og
Ripped (et) n. f. Gmant Brænde filen! SKattun.] Et Slags Tsi, halv Silke sø”

Dragt. halv Bomnid med ophoiede Striber. Oec⸗
Kippe Cen) n. f. laf interject. Kip] En fpæd| Magaſin IV./S. 302.)

Kalv. (Moth.) Kippertonde (en) n. ſ. Saadan Lever fan ved
Kippe, ad). ſped. (Roth) Hovbedet være faa tyk, fom en Kipperton⸗
Kippegied (en) n. . de. (Vid. Seiſt. Skr XD. 6.203.)

1. En fpæd 35 Kippeſto (en) n.f. laf Kipper Ro. 1.1] Gamle
2. Én fore; en ſminket aippegleb— (Helt.) forſtidte Sko. (Moth.). Efter Langebek:
Kippekippe. See Kip. et Slags Sko i Bleking, ſom bæres paa

Kippen (en) n. ſ. uden plur. [af kipper, pal-| de blotte Fodder.
pito.) Gierningen at kippe. (Cfr. Fon. af Kippeſo (en) n. f. laf Kipper og Så] kal⸗
2Jan. 1776.) des i Norge en uordentlig Ebbe og Flod, da
Kipper (et) n. f. IGerm. Koper, Keper, Havet undertiden i Ebbetiden ſtiger, i Flod⸗
ſom Friſch udleder af Belg Keper, et| siden falder. (Bee M. Bid. Selſt. Skr. n.
, Binfelmaal.] Et Slags Bomuidstsi, fom; Saml. 2 &. S. 100.) .
veæves: ſaaledes, at Traadene'i Jflæsten Kiprem (en) n. ſ. En Nem, (Dat Selerne
" "Brpdfe Rendegarnet, ikke i veste, men i| bindes ub og Ind med. (Moth.) |
— fliæve Vinkler. (See Beckmanus Techno⸗ Kipſtroppe (en) n. f: laf Kipper No. 2. og
tosie S. 81.): Stroppe.J En Tovfiroppe med BLE, ſom
— v. a. Imperf. kippede, ſup. kip⸗ bruges, naar Ankeret ſtal kippes.
pet, Svec. et Isl. ksppa, Saxon. Kippen/ Kipprer, v. 2. imperf. kipprede, ſup. kip⸗
tiden Toivl beſtegtet med kapper.pret ſaf Kipper, Germ. Koͤpern] fæster
1. Act. rolber) drager hurtigen. At kippe Nopper paa Klæde og. si. :
Skoene ad: i en Haft drage dem paa. . Dan Kirik (en) m. ſ. Det ſamme ſom Kidik Et
klpper tik fg, vad han fan. (Moth Slags ukrud, ſom borer i Kornet.
obfol.) - GKirke Cen). n.-f.. plur. Kirker ſSvee. Kyr⸗
Act til Stibe, drager OP) far i Tetenal kia; båd: Kero og Iſidorus Cliricku,

7 i CS

. Hir

Ånglofax. Cyrice, Cyrc, Angl. Church,
Polon. et Boh. Cerbien, Cirkuo; ventelig

z. Ee Gudhuus; en Bygning, ſom er ind
viet ifær til de Chriſtnes offentlige Gudétie
neſte.
Kirke.
En Domkirke, en Korskirke, en Annex—

At bygge en ny Kirke; at indoie en

af Det græfte xupsaxr'.] J

Kir

117
Gudsdyrkelſe i en Kirke. At holde lig
Kirkeandagt. Eangebek.)

.Kirkeanker (et) n. ſ. Et Anker paa en
Kirfemuur. See Anker Ro. 3.

Je. Kirkeanlæg (er) n. f. LOvbyggelfe af en

Kirke.

Denne Kirke er helliget vor Frue f. Kirkealter (et) n. ſ. Et Alter i en Kirke.

(Langebek.)

kir ke, Krafttirke, Jodekirke. Lad Kirken! 8. Kirkearbeide (et) n. ſ. Et Arbeide, ſom

flaae midt i Byen, d. e. lad blive der Ret]
sr. Hyad ſtal Hund i.KirÉe, der, Goorl.
Doors ei doe. Kirken er viid, dog ſpnger
Prægen i den ene Ende. (PoLolle.)
. Ca Menigheds Forfamling i flig en Byg⸗/
ning til offentlig Gudstieneſtes Holdelfe;
GudDétienefte (i hvilken Bemarkelfe Ordet er
wWes3 pluralis.) At gaae i Kirke; at for⸗
fræra me Kirken.
Dag. Sun gaaer i RirÉe f. Dag: % beſo
ger Sudstieneſten ſorſte Gang efter finGar:
ſelſena, og ſom det kaldes; holder fin
Kirkegang. En Kone, der ikke endnu har
iagttaget Denne SHE, ſiges: at ligge inden
Kirke. At fede en Kone i Kirken.

. Et Samfimd af alle de Menneſter, ſom bes
kiende ſig tit den ſamme Religionstro, og
den derpaa grundede Gudstieneſte. Den:
romerſtkatholſte Kirke, den lutherſte Kirke,
den chriſtelige, evangeliſte Kirke, den ſyn⸗
lige, uſynlige Kirke, den ſtridende, trium—
pherende Kirke. At ſattes i Kirkens
Band I: udelukkes af Kirkens Samfund for
begangne Forbrydelſer. Den fortrpkte,
tidende Kirke.

Æ- De fornemſte Sammenfættelfer af Ordet!

Kirke ere følgende:

a. Kirkeaar (et) n. ſ. Det geiftlige Aar, ſom
Begynder fra forſte Advent: Søndag; mod»
fas det borgerlige Aar, ſom begynder bent

— afte, Janyar. PE

b. Kirkeager (en) un. ſ. En Ager, fom tit

horer en Kirke. Derfom man plegfær a

Kirkiuagre aller ſlar af SKirfiuæng-”

(Skaanſte Kirkelob h. 5.)

c. Kirkeandagt (en) .n. C, Andagt eller!

Yeg har været i Kirke i

forrettes til Kirkens Opbyggelſe eger
VBedligeholdelſe. Kirkearbeidet blev far til
Licitation. |
Be Kirkebakke (en) n ¶..
. Den Bakke, hvorpaa en Kirke ligger.

2 Det Sted paa Kirkegaarden, hvor no
get oplpſes. (Norſte Lov S. 496. 3 —
14— 15. Forordn. 5 Febr. 1685. 8. 2.)
Altſaa det ſamme ſom i Danmark Kirke⸗
ſtevne.

i. Kirkeband (et) n. ſ. Offentlig Udelukkelſe
fra gudstienſtlig Samfund. See Band.

k. Kirkebeſtilling (en) n. ſ. Er Embede ved
en Kirke. ”Smaa Kirkebeſtillinger maae
ikke betienes af den verdslige Øvrighed:”
(Kogtmans Forordn. for Seiſtugh. 6. 462.)

I. Kirkebetient (en) n

I. Overhoved Enhver, — har noget Kirke⸗
Embede; altſaa og Praſten.

2. J Sardeleshed bruges det meeſt om de
lavere Betjente ved Kirkeforretningerne,
, ſom Klokkere og Gravere. ”Præger' og
Kirkebetiente. (D. Lov 6—3—1.)

m. Kirkebibel Cen) n. £ Den til Kirkens
Brug beſtemte Bibet.

n. Kirkebillede (et) m. ſ. Helgenbillede, ſom
i de katholſte Kirker fremſættes til Stue
og Tilbedetſe. (Langebek.)

o. Kirkeblok (en) n. ſ. En Blok i eler uden
"Hor Kirfen; hvoti fromme Gaver hen⸗
lægges.

p. Kirkebod (en) n. £. Den Straf Kirke⸗
lovene paalægge, aabenbare eller offentlig
Skrifte.

q. Kirkebon (en) m. £ plur. Kirkebonner.
See Bon. Bon, anordnet til den offent⸗

stige. Gudstieneße⸗

118 Kir

1x. Kirkebog Cen) n. ſ.

1. En Bog ved en Kirke eller Menighed,
hoori WEgteviede, Communicanter og
Dode tegnes.,

2. En RMegnuſkabsbog for en Kirke, Hvori
ſtal indføres Kirkeſtolenes eller Kirkens
Indkomſter, Eiendom og Rettigheder,
ſamt Inventarium, Ornamenter m. v.
deslige.

, 8: Kirkebolig (en) n. ſ. En Bolig, fom er

bygget paa Kirkens Grund eller pan dens
Bekoſtniug.

t. Kirkebonde (en) n. ſ. En Bonde; ſom
ligger til en Kirke, der horer til et Kirke

gods. (Moth.)
u. Kirkebro Cen) n. ſ.

1. En brolagt Kirkevei. (Moth.)
2. En Bro paa en Kirkevei.
v. Kirkebrod (et) n. ſ. Brød, ſom bruges

ved den hellige Nadvere.

x. Kirkebrud (en) n. ſ. Brud i teologi"

Betydning med Henſyn til Kirkens eller
Sielens Samfund med Chriſtus.

ud, naar Sielen den maae være fin Frel⸗
fers Kirkebrud.“ (Kingo S. 133.)

y. Kirkebrud (et) n. ſ. Indbrud i en Kirke.

At gisre Kirkebrud. (Moth.)

| z. Kirkebrug (en) nm. ſ. See Kirkeſtik.
; æ. Kirkebryder (en) n. ſ. En, ſom gisr

Andbrud i en Kirke; en Kirkersver.
han Kirkiubrytare ællær Mordare tha
mughu te domæe ham i Hiughl. (SE. Lov
VIL 15.

8. Kirkebryllup (et) n.f. Bryllup, ſom feer
ved Feen Kirken; modſat Stue⸗

bry
aa. —— (en) n. ſ. En Landeby⸗ 6vor

Fr +

bb. Kirkebygning (ea) n. £

Der er Kirke.

Z. Det ſamme ſom Kirke Ro. x.
føre en Kirkebygning.
Kirkebygning.

a. Arbeidet ved en Kirkes Bygning og Op⸗
førelfe; Gan foreſtod Kirkebygningen.

At ops
En "gammel

|

”Den!:
Lyſt, den Ro; den EXre fan aldrig figes. .

Il Kirkeeier (en) n.

Rr

meme

"kr, Kitkeſgne (ea) 'n

gik

ce. Kirkechor (et) n. ſ. Den sværge Deel af
Kirken, Hvor Alteret ſtaaer, kaldes ofteſt
blot Choret.

dd. Kirkedaab Cen) n. P Daab, ſom fore
tages offentlig i Kirken; modſat Hiem⸗
medaab.

ee. Kirkedag (en) n. ſ. En Dag, paa hvil
ken der Holdes Kirketieneſte. (Moth)

"FF Kirkedegn (en) n. ſ. Det ſamme ſom

Degn. See Bette Ord No. I. (D. Mag.
VI. &. 247.) Hois Sviin eller andet

— Fæmon. findcg paa Kirkegaarden eller i
Kirken, ſtal Kirkedegnen forpligtet være,
det at optage og til Kirkebergerne at hen⸗
driffue.ꝰ

gg. Kirkedobt, ad;. partic. døbt i en Kirke;

modſat hiemmedobt.

nb. Kirkedor (en) n. C. En Der ind til

eller i en Kirke; bruges iſer om Hoded⸗
Indgangen til Kirken. At ſatce Bakke⸗
net for Kirkedoren.

ii. Kirkeduer, plur. Dyer, ſom opholde

ſig i Kirketaarne.

kk. Kirkeeng (en) n. ſ. En Eng, ſom til⸗

hører en Kirke. See Kirkeager.
Det famme ſom

Kirkeherre.

mm. Kirkeembede (et) n. ſ. Et Embede ved

en Kirke, et geiſtligt Embede.

an. Kirkefader (en) n. ſ. Lærefædre, fom i

de førfte Aarhundreder efter Chriſti Fod:
fel med Lære og Skrifter hialp til at
danne og lægge Grundbvold til den chriſine

Kirke. En af de latinſte eller græfte Kit:
kefedre. See Fader.

oo. Kirkefalk (en) n. ſ. En Art af Falke⸗

ſtegten, Spurbehsgen (Falco tinnuncu-
lus Linn.)

pp. Kirkefe Cet) n. i. Kirkens Gods ”

Rigdomme.

aq. Ruekeferd (en) n. ſ. Kirkegang; Reife
til Kirken.
Kirkeferd. (Skounings hed. Philoſophie
6. 203.) »Op Siel og agt vel nsie, bin
Jeſu Kirfefærd.” (Kingo.)

n. ſ. En Fane, fork i

ga ra

Maar de gane i Stade og

Kir Kir 119

dve katholſte Tider brugtes. ved Procedftoner |. +: wanligem i plur. Dan ba Kirkegaards⸗
æg giemtes i Kirkerne. J dmier

ss, Kirkefeſt (en) n. ſ. Bruges i Fatfotfre| Kirkeaardoriſt Cen) n.£ En Rig, der

Lande om den aarlige Feſt, ſom holdes tilj pleier af ligge ved Indgangen til Kirke⸗

Erindring om Kirkens forſte Indvielſe. gaarden ien Landsby, for as binder Kiea⸗

tt, Kirkefordrer (en) n. ſ. En, ſom eier em ture fra at gaae derind, .

- Kirke, og har Net til af falde Prægt og! ; Rirfegaardømuur (en) nd. £ Den Rieu⸗
Degn. (Moth obf-) der omgiver en. Kirkegaard. …

mm. Kirkeforretning (en). n. ſ. Gudstiene⸗ 33. Kirkegænger (en) n. ſ. En, ſon aaer
ſten vedrørende Forretninger eller Hand⸗ i Kirke; en flittig Kirkegenger.
linger i en —* ? om Barnedaab, Ali 22a. Kirkegang Cen) n. ſ.
fergang og Brudevielſe.

yv. Kirkeforſamung (en) n. 1. Ex hoitide⸗ 1. Veien til Kirken; bi boe ved den anden
Sig. Forſamling af en Kirkes Medlemmer, Ende af Byen. og" har eis fang, Kirke⸗

: . gangs item: en Kirkeſtiti.
Concilium Er Y Des latinſte 2, Gangen. til Kirke; Kirkens og Oudstie⸗
ax. Kirkeforſtander (en) n. f. Det ſamme neſtens Beſogelſe. Dan forfømmer aldrig
fom Kirkeværge. Gee dette. Ord. nogen Sendag fin Krkegang.
yy- Kirkefred (en) n. ſ. H 3: J Sardeleshed: den hoitidelige Kirke⸗
ZX. Enighed imellem en Kirkes vemmer ellerj Lens, ſom en Kone holder efter ſin Bar⸗
Særere i hvad der angaaer gudstienftlige | . felfengs. Hun holdt fin Kirfegang i Sou⸗
Forretninger” . dass; og ſaadan en Kone kaldes m Kr

kegangskone.
2. Den offentlige Sitkerhed, ſom tuikom⸗
mer Kirken, dens Perſoner og hvad ˖den bbb. Kirkegieſteri (et) n. £ .
tilhører, At giore Brud imod Kirke⸗ I. Bruges ofteſt pasfidt om den Forpligtel⸗
freden, at bryde Kirkefreden. Cong fe, der hvilede paa Kirter 7 ligeſaavel Å
Magni Gulathings Lov. Paus Tom. 1.: fom paa Kloſtre fra den Tid, de rigelig
G. 215.) Kirkefred regnes. fra man vare; blevne udfførede med Jordegods og
Drager fra ft Huus ret Veien il Kirken, Tienden, at give Landets Konger, Præ⸗
og fiden ret Veien hiem. Chr. 3. Reces laterne, for ſaabidt disſes Jurisdiction
Art 23. Kirkefredsbrode ibid hftrakte fg, . og. i. Sardeleshed Kirfepatros
27. Sir Eefriped (en) n. f: ri Rekigions⸗ nerne Naturafpræftationer til deres Under⸗
ODbovelſ beoldning, ſamt underholde deres Hunde
ææ. Kicbegaard (en) s £ 1. Enin wegra !os Beße til Jagt. |
velſe beſtemt og indvjet Plads ved Kirken 2. Atktiot om alle Slags Natural: Præffar
Frue Kirkegaard. Cha haffne han Kir⸗ tioner, Kirken ljgeſom en. auden Jozd⸗
Éegarv um deer. (IJ. Lov IU. Cam 37.) | drot kunde fade oppebære hos de Bønder
2. Enhver til Begravelfe beſtemt og indvies] — der havde faſtet deres Gaarde af Kirlen.
Pinde. Jode⸗Kirkegaarden, Aoſiſents . See Gieſteri No 3.

Kirkegaard. Deraf: | | ccc. Kirkegods (et) an. £- Gods. og Gin
Kirkegaardsblomſt (en) n. . Domme; tildørende en Kirke.
5. Norſt Navn paa Planten Leontoden ta- dåd, Kirkegulv (et) n. ſ. Gulvet Alcken,
raxacum Linn. Flor. Dan. T. 574. fom i Almindelighed er lagt af Steen.
2. Udſlæt 08 gamle Folk. (Langebe€t.) | . Confrmanderne opſtilles paa Kirkeguloet.

3: Graat Haar. (Claus Pors.) J de to! Sdcvoleſtaderne paa Kirkegulvet. "De ſtal
ſdſte Betydnipger brugtes Ordet lad⸗ haffue deris Sader paa Kirkegulfſuet,

120 Kir

Hvor de beſ med fmag Stole kan dennemi i: Ingen. Kirkeklokker kime.

behielpe.“ (Danſte Magafin VE 6. 246.)
eee Kirkcherre (en) n. £.

Kir

Kimen. (Baggeſen. J

1. Dem, ſom eier en Kirke; en Kirke⸗ rrr. KivÉcÉnap (ea) C Den sver fre Spids

patron.
2. Gognepræft i en Kisbftæd. |
ER Kirkehieip Cen) n. f£. "Den Hielp/ Tom
Kirker vde. "Bed Kirkehielp bled Hor:
duͤns Domtirke opbygget.”
ggg. Kirkehimmel (en) n. ſ. Loftdakket i
en Kirke. Kirkehimlen var beſat med for:

Ut gyldte Stierner. |
uhh. Kirkehvelving (ep) n. £. Svefvingen .

i en Kirke.
an" Kirkejord (en) .n. ſ. Jord, ſom Gorer
Airken til (Arnt Berniſen &. 407 og

463) 7"

KKR. Kirkekam (en) n. ſ. Kirkeveg laf
ls Kempr, paries domus:) Han bandt
Sl n Heſt til Kirkekam. (Kæmpevif. Udg.

739. &. 709.)

ijn —— Ce) n. ſ.

1. Det Skrin, Hvori gutens sider
giemmes.
2. Kirkens Midler.

cimmm., Kirkekiob (ét) n. £.

J x. Kiob, ſom ſluttes om en : Site. |

væ ge Den Taxt, ſom Kirkens Korn anſlaaes

BF

ou” gif) item gangbar Priis paa Kornet i etk

viſt Sogn. Kirkekisb pleier åt være rin⸗
gere end Kapitelstaxt.

nun Kirkekiorſel (en) m. ſ. Kierſel, ſom

Bonderne maee forrette før deres Sogne⸗ J—

kirke.
obo. irkekleder / n. ſ. plur.

Nr: Klader, ſom Lirkebetienterne bære uns .

der Gubstieneſten.

2. Hoitidsklæeder, fom man ifører fi ig, naar
40 mak gaaer ñ Kurke. J—
PPP: Kirkeklappe (en) n. f. Ca tide Bænt

paa en Kirke eller et Kirketaarn.
"den fatte hannem op paa Kirkeknappen.
(MWatth. IV.i 9. Tauſſens Poſtil V. D.
Fol. 167.)

sss. Kirkekrone (an. ſ. Syfefrone i Kir⸗

fen. (Langebef.)

ttt. Kirkeko (en) un. ſ. en Ko Kirken tilb
horende, hvoraf aarligen fvares viſſe Pund

Smor fif den. (Chr. 3dies Forordnig.
See Paus Saml. af N. £. Com. 2.)

-uuu. Kirkelaage (en) n. ſ. De ſmaae Døre i

paa & irkegaardsmuren, hvorigiennem man
gaaer til Kirken.

CEGhlenſchlæe⸗
ger.) Kirkeklokkernes feftlige Ningen og :

Dieve: |

dk made —

vvv. Kirkelade (en) n. f. En Lade bygget -

ved en Kirke, 'hvor Kirketienden af Korn
fulde indlægges og udterſtes, om ingen
vilde fæftejden, " (D.?. 2—22—72.)

xxx. Kirkelæen (et) n. ſ. Et Len, ſom Lir⸗
ken giver.

yyy. Kirkelcerer Cen)" n. ſ

1. Det ſamme ſom Kirkefader.
232. Præf; en Reiigionslerer.
222. Kirkelampe (en) n. i; En Lampe, ſom

(Eoth.)

brænder i Kirken.

æææ. Kirkelandbo Cen) n. J Kirkens Bou⸗

de; Kirkebonde. (Hoidtfeldt)

666. Kirkeleie (en) n. ſ. Leie, ſom betales

til en Kirke, enten for ber at have Stole
flade eller andet Brug af Rummet i (anv
tie; (D. Magafin VI. &. 247.)

|daaa, Kirkelem (ec) n. £ Medlem af et vif

Neligtonsfamfund.
S. 4

"(D. Wagoſin IIL

r.)
bbbb. Kivketiig (et) n. £ tlige form ſtaͤl be⸗

graves i Kirken.

cccc. Kirkeloft (et) n. ſ. Loftet eller venn

gen i en Kirke. (Moth.)

*paq Kirkegulvet, ſom er faſtet til en Stol, dddd. Kirkelov (en) n. ſ. En 260, fom ans

i, 1 og fan ops og; nedlades.

2990. Kirkeklokke (en) n. ſ. En giekte, ſomſeete Kirkeihs (et) n. f£.
l hænger tjen Kirke eller "Paa eg et Kisfetaarn, |

8 ,
—R ør la É Hr |

gaaer geiſtlige Perſoner og Ting.

4 ""

-

Lys til Kitkens |
Brug, ifær de hoie tpfte Voxiys, fom -
så re? g . 1 %

re J Se 121

ſtaaer paa Alteret og ere tændte, mebens pppp. Kirkcordinantsl Cen) n. C En Boe,
Sacramentet uddeles. | Kirkeordning hvori Kirkeſtiktene |

* Kirkemend n.f. pl. Synes i vore aamlel foreſtrioes, kaides nu Kirkeritual (Chr.

Love at. bemarte det ſamme, ſom Sog⸗ den 3dies Kirkeordinants.)

nemænd. Ot haugr han Granng witræ' q. Kirkepatron (en) n. ſ. Det, fom eier

tllær Kirkymanng.e (Siel. tov II. hr" Kirke med dens Indkomſter, og Gar

Cap. 76.) "Ia ſtule Kirkevarie ok an: Kaldé: effer Forſlagsrettighed til Kirkelerer⸗

dre Kirkemen, the beſte, fo at the ere! — meg eller Kirkebetienternes Udnævirelfe ;

T2 ſwarie henne... (Kirken iorden til)! Kirkeherre.

efter fra, Iydſte tool 44.) rer, Kirkepaafund (et) n. ſ. Digt, ſom em
eeen Kirkemai (en) n. ſ. Grønt, meeſt Greue⸗girkes Betientere Gave vidſt at giore stele

af Birk, fora Kirfeftolene prydes med til dende.

Pintſen. (Chr. 5tes Lov S. 399.) ssss. Kirkepart (en) n. £ En Kannikes Ind⸗
khbb. Kirkemesſe (en) n. ſ. Mesfe, ſom komſt. P ( )
bolde i en Kirfe. tttt, Kirkepenge n. £. coll. Penge, ſom til⸗

ii, Kirkemisſe (en) n. ſ. eller:

Karmisſe (en) n. ſ. Hoitid, ſom fordum hore en Kirke; Kapitaler, ſom Kirken eier

* træffer Renter af. (Arent Berntſen

holdtes aarlig til Erindring af en Kirkes
Inddielſe. Deraf: Kirkemisſedag, en umuu. Kira 173:)
Kirkes Indvielfesdag; den Dag om Aaret, —— (en) n. ſ.
paa hoilken Kirken blev indviet, og ſiden I. En Degn, ſom læfer i Choret førend
Mindet derom aarligen paa ſamme Dag
for få R (D. Magafin 2 B. &. 20.) | —8 begyndes og naar den er endt.
kkkk. Kirkemode (et)n lokker.
I. Det ſamme ſom Kirkeforfamling (Con- 2. —8 Steder i Iyfland) enx otter
cilium, Synodus.) vvvv. KirÉepille (en) n. £ En muret ide,

2. Det, ſom nu falde Landemode.

Cærer en Hvælving i en Kirke.
I. Kirkemuſik (en) m ſ. Muſik, ſom paa ſom
Feſtdage og ved andre hoitidelige Letlighe⸗XXX. Kirkeport (en) n. ſ. Den ſtore Port

der opføres i Kirken. paa en enee hvorigiennem kiig ind⸗
mmmm. Kirkemuur (en) n. ſ. Munr efter] bares. (Moth

yyyy. Kirkepryd, Kirkepryding eller Kir⸗

Bag Pan en Kirle; it. Muur om en Kirke⸗— beendelfe Cen) nm. f. Sepdelfe enten é det

annn. Kirfenævn, Kirkencevning (en) n.f Indvendige eller paa det Udvendige af. en

det ældre Lovfprog: Navninger eler! Kirkebygnins.
—* Sandemand, der toges af Kir⸗ zzz2. Kirkepſaime Cen) n. ſ. Pfalme eller

aandelig Viſe, beſtemt til af ſpnges i Kir⸗
—— — Stern — niger ken ved den offentlige Gudstieneſte. Kir⸗
Forſeelſer, om Teſtamenter, Kirkejorde kepſalmebog er den Bog, fom indeholder

m. d. (Sce jyde 2ov J. 44. III 69.ſ Kirkepſalmer.
St. Kirkelob Cap. 5, 6, 9, 11. Fred. II. ææææ. Kirkeraad Cet) on. £. Et Samfund
en Art. 8. Kof. Anders Losfift. 2 D. af flere Mænd, fon dømmer i deiſtlige

55-) Sager effer Gar Opſyn med ſamme.

0000. SEE lat (en) n. ſ. Oblat, ſom bru⸗ööss. Kirkeraad (en) n. f. En geiflig
ges ved den hellige Radvere. 4 Titel.

122 Kir om Kir

A. Kirkeran (et) mn. ſ. Den Misgierning, R. Kirkeſang (en) n..f.

"ved Bold at tilvende fig en Kirkes Ciem| i. Hoitidelig Gang ved den offentlige Guds.
dom; Kirkerov. tieneſte i Kirkerne; at folde Kirke⸗

B. Kirkeraner (en) n.f. En, ſom begaaer fangen vedlige; at foreftaae Kirkeſan⸗
Kirkeran.

C. Kirkeregnſtab (et) n. ſ. Regnſtab over; 2) En Pſalme; en Kirkepſalme.
Forvaltning af en Kirkes Eiendomme og! S. Kirkeſtammel (en) n. . En Sfammel,

| anofomfter, (See Oſterſens Gloſſar. 16520 fom bruges i Kirkerne.

442) T. Kirkeſtat (en) n. £ ”
D. Kirkereiſe (en) n. f; Reiſe til Kirkens I. En kat af Penuge og Koſtbar heder,

Taro eller i dens Anliggender. fom er famlet, og bevaret ded en Kirke.
E. Kirkeret (en) mn. ſ. Et Indbegreb a At plyndre Kirkeſtatten.

Kirkelode, Jos canonicum, eceleſiaſticum. . 2. Skat, ſom Kirkerne have at udrede til
F. Kirkeriim n. ſ. Salpeter, ſom fveder udi Kongen. (Fogtmanns Forordninger for ”

paa en nybpygt Kirfevæg. (Moth.) Geiſtligheden S. 883.)

G. FAAR UA (en) n.f. Det ſamme ſom Kir—⸗ U. KirbefiÉ (en) n. £. plu . Kirkeſtik⸗

— el fer, og ved Gudstieneſien
H. KirÉeritual (et) n. f Det for en Kirkeſ ke. VBisſe i KirÉer,
gieldende Ritual, kaides ogſaa blot Ris! - — —— og Judretyinger;
tuaf.
- V. Kirkeſtraa Cen) n. ſ. (obſol.) Kirkelov;
I . Kivkerøver (en) n. f. En, ſom voldeden game faanfte Kirkeſtraa. (Kofod
igen borttager en Kirkes Eiendom. Anders jur. GÉr. 3 D. &. 89.)
K. Kirkeroveri (et) n. 1. Den Handling kr. 3 9.
at røve en Kirkes Gods, bruges og i 2or| X. Kirkeſtole (en) n. I. En Skole, ſom
ven om Kirketyveri. fører til eller er beliggende ded en Kirke,
L. Kirkeroveriſt, adj. ſom hører til eder eller et viſt Kirkeſogn. Trinitatis Kirke⸗

er hengiven til Kirkersveri. En kirkers/ſtole.
veri Handling. ' ln J. Kirkeſtov (en) n. ſ. En Skod eller Skod⸗

M. Kirkerotte (en) n. ſ. En Rotte, fom fod, ſom tilhsrer en Kirke. (SE. Kirke⸗
opholder fig i en Kirke. At være faa fat! … fov 86.6.)
tig; ſom en Kirkerotte (en Talemaade, Z. Kirkeſtriver (en) D. ſ. kaldtes tilforn
hvormed man betegner en hoi Grad af. den; fom beregnede Kirkens Indtægt og

Fattigdom) Udgivt efter Stiftamtmandens og Biſtop⸗
N. Kirkerov (et) n. ſ. pens Befaling. (Moth.) Regnuſtabsforer
1. Det ſamme fom Kirkeran. | ”— Tilſynsbetient ved en Kirle.

2. Det Gods, der er røvet fra en Kirke., Æ Kirkeſtyld (en) n. ſ

Alt Kirkerovet blev bragt iStkkerhed. I. En Forpligtelſe til Kirken.

O. SKirÉefæd (en) n. f. Bar fordum en vis 2. (Paa Falſter.) Den Hoſtdag, ſom Hnus⸗
Maade eller Maal Hvrede, ſom blev ydet mændene efter Loven ere pligtige ar giøre

til Kirfen St. Mortensdag. (Moth.) | til Præfter.

| P. Kirkeſag (en) n. En Sag, fom ved O. Kirkeſtyt (et) n. ſ. Befordring for Kir⸗

kommer Kirken eller Geiſtligheden; en ken.

geiſtlig Sag. Aa. Kirkeſmykke (et) n. ſ. Et Smykte

W Kirkeſamfund (et) n. ſ. Er Samfund] eller Klenodie, ſom tilhsrer en Kite.

af Menneſter, ſom bekiende fig til en! Bb. Kirkeſolo (et) n. ſ. .

fælles, i Sardeleshed til den chriſine Tro] 1. Solotoi, ſom bruges i Kirkerne ded

Kir Kir 123

Gudstieneſten og ſom Kirkerne ele. Hau' Oo. airkeſtuf (et) n. ſ. Sertig (indhegnet)
bebreidede dam at have borttaget Belgier⸗ Jord i Marken, fom tilhører Kirken (obſ.)
nes KirÉefolv. (Minerva April 1804. ”For üten of ther er ornum et Kirkeſtuf
S. 61. Rahbek.) |; et nofer mans enke Kop.” (Ipdſte Lob I,
2. Sslv, ſom er ſtrabet eller ſtaaret af en 6. 55.)
Kalk eller et lignende Solvrebſtab, og, Pp. gh heſtyld eller Kirkeſtield (et) n. ſ.
dvormed Overtro hår dillet helbrede Syg⸗ obſ. Det ſamme ſom Kirketyveri. (Hente

bomme. rif Faber S. 423.)
Cc. Kirkeſpiir (et) n. ſ. plur. KirÉefpire.| Qq. Kirkeſoale (en) n.f. En Art af Svale⸗
Spiret paa et Kirfetaarn. . flægten (Hirundo Apus Linn.)

Dd. Kirkeſplid (en) mn. f. Splid imellem] Rr. Kirkeſt
dd yn (et) n. ſ. Kirkens Befigtelſe;
—— Urim) et Syn, ſom holdes over en Kirkebyg⸗

Eee. Kirkefproite (en) n.f. En Spyrsite,] < " girfetnarn & y ng

| s. Kirketaarn (er) n n Gøl. Bygning
ne Rede en Kirke at anſtaffe fig! — af Runt eller Træ, Hvori Kirkens Klokker

Ff. Kirkeſtevne (ed) n. ſ. Det Mede, ſom —T Jænge K

irketag (et) n. ſ. plur. Det ſamme
—— i fælles Anliggender holde uden fom Taget over en Kirke. a

Gg. Kirkeſtage (en) n. ſ. En Stage, hoor⸗ Uu. Kirketavble (en) n. I. Den Table, form
paa Lys fættes paa Aiteret i Kirfen; STE l bæres om i Kirken under Pradiken, for
terſtage. at indſamle frivillige Gaver.

Hh. Kirkeſteen Cen) m. C Gamle, rode, VV: Kirkelid (en) n, £ Tid at gane i Kir⸗
ſterke Muurſteen, hvoraf Kirkerne pleie at fe. Mu er det ſaart Kirketid; det far
være opførte. (Forordn. 14 Sept. 1767.) —— —* bet rs itfe

li u a olk ere i Senge:

” nr ſſtente (en) D.f, En Stense paa en] Webeis Tragica &. 238)

Kk. Kirkeſti (en) n. ſ. En Gti, en Gien⸗-RXx. KirÉetiende (en) n. £ Den Part af
dei til Kirken. , Tienden, ſom Kirken nyder af Bonden til

LI. Kirfeftige (en) n. . En SÆRDN fin. Vedligeholdelſe, ſom er hver tredivte
eller anden flor Stige, fonr findes ved. en Siærv af Kornet.

Kirke. Yy. Kirketiener (en) n. ſ.
Mm. Kirkeſtol (en) n. ſ. -…, |x. Bruges om Kirkens mindre Betiente,
1. Scoleſtade i en Kirke. fom Degn, Klokker, Organiſt, Balge⸗

" 2. Kirkeſtolen i Chriſtian den ste Los 8. ” træder, Grader og Pikker.
379; ér Kirkens Hovedbog eller en For/ 2. En Gaardmand eller Hunsmand, fom
tegnelſe paa Kirkens Judtomf, Ciendom| . figger til en Kirke med Herlighed og Land⸗
og Rettighed. ”En rigtig indbunden Kir⸗ gilde. (Langebek.)
kebog til Kirken, ſom ellers kaldes en! Z2. Kirketieneſte Cen) n. ſ. (forkortet: Fie
Kirkeſtol, hvorndi al indføres af Kir/ neſte.) Den offentlige Andagtsholdelſe i
fond Indtagt og Udgivt. (D. Magoz. VI.: Kirken. Kirketieneſten er endnu ikke be⸗
S. 244); kaldes ogſaa ſammeſteds Kir/ gyndt. J
keſtolbog. ÆEæ. Kirketoi, n. s. coll. Iudbefatning af
Nn. Kirkeftraf Cen) h. f£. Straf, ſom til;| . alt Kirkeredſtab, iſer om Kalt, Diff,
kiendes efter Kirkens Love, eller efter denn Meffehagl, Meffeffiorte og andet, ſom
geiftlige Ret. & "— fædeanligen forvares 608 Praſten.
2 .

124 Kir Kir |
dö. Kirketoft (en) n.f. En Ager elle] Ooo. Kirkevindue (et) n. F. Vindne paa

. " KirÉetofte Tofte ved en Kirke. en Kirke; item ethvert ſtort langagtigt

Aa a. Kirketugt (en) n. ſ. Vindue, der ligner dem, ſom bruges i
1. Ordens Haandhavelſe ved den offentlige interne, '

Gudstieneſte. pp. Kirkevogn (en) n. ſ. En Vogn, hwor⸗

2. Orden i en Kirkes Lemmers udvortes Pe Præften fiører til Kirke.
Opforſel, for faavidt ſamme paandhæves| Qaq. Kirkezirat (en) nm. ſ. En enkelt Pry⸗
af Kirkens Repræfentantere; Kirkedi⸗ delfe i en Kirke.
ſeiplin. Kirkehiſtorie, Kirkehiſtoriker, Kirkeinſpec⸗
Bbb. Kirketyo Cen) n. i. Den; ſom be⸗teur og flere letforſtaaelige Sammenſætnin⸗
gaaer Kirketyveri. ger blive her forbigagede.
Ccc. Kirketyveri (et) n. ſ. Den Gierning Kirkel (en) n. ſ. Et Redffab at tomme en
at Kiæle af Kirkens Gods. ) Brandeviinskiedel med (Motf.)
Ddd. Kirkeugle Cen) n. ſ. En Art Ugler, Kirker, v. n. imperſ. kirkede, ſup. kirket,
ſom "bygger fin Nede i Klipper og gamle: bruges om Hogens Roſt.
ure (frix ulula). Kirre (en) n. ſ. Germ. Kerbe] En liden
Tee. Kirkeumbodsmand Cen) n. ſ. Saa! Ridſe eller Sprakke Fyenſt.)
ledes kaldtes fordum en Kirkeforſtander, Kirrer, v. a. imperf. kirrede, fup. og part.
curator templi. kirret. Skiarer Tvarſturer i Noget, ſom
Fff. Kirkevog Cen) n. ſ. plur. Kirkevegge. at kirre Fiſt d: at ſtlere den tvært over Si
Vaggen eller den indvendige Muur i en: derne. See karver. (Moth.)
Kirke. Kirrer, v. n. [Germ. Kirren J Giver en
Ggg Kirkeværge (en) n. T Den, fom har fin, ſtarp, zittrende Lyd fra fig; lyder ſom
Kirkevarger“ Kirkens Indtægt og Uds; en Gakkepibe. (Moth.)
giftunder Hænder, og derfor giør Regnſtab, Kirret, ad; [af Kirre J. Kennet, fpræffet;
fan og i andre Ting paaſeer Kirkens Tarv.“ bruges ifær om Huden, Haar den ſprakker
Hhh. Kirfeværgevri (et) n. ſ. Den Beftiling|] af Vinden. (Falſterſt.)
” at være Kirkeværger. FIngen maae heller Kirring (en m. £ [af Kirrer.) En fort TBS
vdere fri for Kirkevargeri, undtagen! SJsilftand i Havet imellem Oſtfald og BVefis
Borgemeſter og Raad. (D. Magaſin VI! fald, eller det ene Stromfalds Ende og det
S. 244) andets Beghudelſe. (See Landts Beſtr. over "
lii. Kirkevar (ét) m f. kaldtes fordum efter! Farserne S. 130.)
Almuens Overtroe et Spogelfe, ſom lod Kirs (en) n. ſ. Bumuati paa Sirfebærtræ.
fig. fee ved Kirkerne mod > Pet. (Moth.)(Moth.)
Kkk. Kirkevaſe (en) nm. ſ. [Iddſt.) en Kisfe (én) n. C. Det famme fom Kirſeber⸗
indgroeftet Kirkevei.
LII. Kirkevei Cen). =. ſ. Bei til Siren. * (et). n. ſ. Laf Kirſe og Bær. Ger-
Hvad vilde fan, der? det var ikle paa man. Kirſche, Plattydſt og Holland Kar⸗
hang Kirkevei.“ (Ordfprog.) fe, Svee. Kirfebår, Angloſax. Cyrſe,
Mmm. Kirkevielſe (en) n. f. Angl. Cherry; af det Latinfez Cerafum
1. Den Forretning ar indvie en Sire. (ans! og Graſte: xegæcov.]

kork Love I D. S. 19.) ” 1. Trugten af Kirfebærtrææne; form henherer
.En Brubevielſe, ſom forrette offentlig fil de ſaakaldte Steenfrugter; for Cr. Mai⸗
i en Kirke. Kirfeber, forte, fode, ſpanſte, velſte, føl

Nnn. Kirkeviin (en) n. ſ. Den! Sin, fom! tede Kirſeber. Figurligen: det er ikke godt
bruges til Sacramentet. at plutte Kirſeber med de Store.

gr i Kir 125
2. Strenfrugter og Bær, ſom ligne Rirfebær;] jeg blide til en Kirſebeerthv/* er en Ech,
for Ex. Korneelkirſeber, vildeKirfebær,| " naar man fværger for Speg. (Math)
Haugekirſeber, Jodekirſeber. . Deraf] mr. Kirfebeervand (et) n. f> Vand, ſom der
a. Sirfebærbrændevtin (en) n. ſ. Brandeviin ſtilleres eller aftrækkes af forte Kirſebær.
ſat pag Kirfebær. . (Funkes Naturhi 2 D. S. 50.) RE
b. Kirfebærbruun, adj. bruges om en bruuns. Kirfebærviin (en) mL Vin, hvorpaa
arve: Hos Heſten kaldes faa den. mørfes Kirſebar ere fatte. ——
brune Lod, ſom ligner Jarden af ſorte deu· Kirſeglas, n. £. "Det ſamme ſoin Lirs ed
ne Kirfebær. Gummi af Kirfebærtræ. (Ro);
c. Kirfebærfatve (en) n. f. En Faroe, ſom Kirſegummi (en) n'ſ.
ligner Kirſebers Rodlighed; heraf adject. J Der ſtimme ſom crabiſt Gummi. (mu)
kirſebeœrfarvet. Summi af Kirſebertræer.
d. Kirſeboœrfugl (en) n, ſ. En Art af. Stær: fir, n ſ. See Kerſeit. ild
nebiderflægten ;. Loxia coccothraundes. Kirfeqvaé (et) n. ſ. Gene ef Skftatire.
(Hornemann om Stuefugle S. 94.) 906 Kirfegvåde i (én) n. ſ. Saalddes: Kaldes. de

»— Miller, Loxia enucleåtor; :: —8 — * * i ked
e. Kirfebærgreen (en) n. ſ. Gren af. et ammer, 1f fvede:p SAR
Sirfebærtræ.

itt, adj. maaſkee beflegtet med Kirret, beu⸗

K
f. Kirſebargrod (en) n. ſ. 2 Intet ef ges ifær amme iningerne:

Kirfebærfaft, og Gryn. [
8. Kirfebærhave (en) mi En are; fe) SIDDET —— —e—
ſtemt allene til Kirſebarireer. Banderne "filtet. uge ”

se Vordingborg have mange Kirſebar⸗ Kiclmadet, ach. Vet lamme form fir
aver.
h. Kivfebærfiærne (en) n. £ Siærnen af ie, (eh) n. ſ- Er Neſe/ ber er brat.

et Kirſeber.
i Kirſebermos eller Saft 2* Mos ler rt , åd). Det ſamme ſom —

til en Grod indkogt Saft af Kirfebær. f p iertel. 3
k. Sirfebærftamme (0). £ Stammin st FRH en) * — —E— mø
* ——— ber goer ſure Kitſe "dt Tange Skaft til at oſe med. ” (Motth)
ber paa føre Kirſeber mer”
1. Kirſebarſteen (en) Stenen é et Kirſebar. Kis — Usl. Kia, Germ. Ki, en
8. —— —— i" J 1. En Sat, iſen haar. man kalder pad den.
2: Ravnet paa et Plantedyr, Buccellarjal. —2 = Bruges om Inter ig. Joni —* fol
blobifera. (Zool,-dam. 1 D; &. 63) ruge så min Set. , (Ordfp
n. Kirſebœerſuppe (en) n. ſ. Suppe, lavet nafhangigt euneſte) ENES

paa Lirſeber. Deraf: FE i
0. Kirfebærtid (en) n. £ Dø Sid, ba Kidpué, nf. . me
.… SKærfebærene. ere modne.” 21102. "Det famme ſom Kis, gat.
p. Kirfebœrtro (e1) 2. ſ. Ry an Es Porneleg, fom beſtaaer iat kunne
1. Det Stags Træ (Prunus Caſas Lian) |” aae den andens Haand med en derpas
fom bæver Kirſeber . , : 0. fr. Jiggende Brikke, førend denne fan rokke
2. Tar Bed af Sirfebærsræ- 2 Å . Hjaanden Gort; den, fom holder Vilken⸗
aq. Kirfebærtyv Cen) mn. ſ. En, fom Gar! kaldes Kispus. Re) NERE

maaltt Sirlebær. ”GSiør jen det, Da gid Kis, n. c Ser Kis. *

126 gif NKiſ

Kiſel len) n. C plur, Kiſeler Geiw. Kier men af et Gangſpil gader førn at forebygge
gel" Slid. (Lemtnsra:)

a. limindeligher ſerr eller mindre afrun⸗ Rising (en) n.f.. ' i
"dede Stene af Kifelflægten, ſom findes ved 1. Paa Morsøe: Indbold af Fiſt.
Stranden eller Flodbredder; for Er. Kiſe⸗ 2. Den afffaarne Ryg, Hoved, Bug, Dale
Jerne kunde vel ikke have fin Jprindelfe der,” "af en Spegeſild. (VD):
hvor man faa hyppigen finder dem. (Bad. ) Kismer (en).n. f. Maal pan mer, temlig

9-. F,Særdeleshjed : almindelig Qbarte (Si ex,ſaa meget, ſom en Biérding. (Cr. b. 5tes

Qyartzum. vulgare) NE NER Forord. &. 269.)
Deraf Sammenſetningerne: Kisoiet, ad] laf Kis gg Øie] Den, ſom
Kiſelart CeQn. ſ. En Art af Fosfil, fom' har ſmage tindrende Dine; katoiet, tinder⸗
horer til Kiſelſlegten. viet.
Kiſelartet ad). fon har Beftandåele. titſer Kisper, Vv. a. imperf. kiſpede, fup. og pår-
n Jegag Lighed med. Kifelſtene · iic. kiſpet. Garver Leder. ci

Kiſopos (rn) np. J. Gyope noeiencligen Detaf:
blandet: fle chomiſt forenet mied. Qoarts⸗ Kispebret ml Et Bret at. garde Læber

Forn. pan. (Moth.)
Kiſelfugtighed (en).n.f. Det famme ſom! 86 (en) n. ſ. Én Hale. (Moth.)
Kiſelvgdſte. Kiſſe (en) m. ſ. eller Keſſe. En goddvilllg

Kifehord Cen), n. f," Den Yordart, fomt Pige, fom fet fader fig. overtale til Hvad
F "frmeltet med Lisſalt giver Glas; det ſam man vil. (Moth.)

me ſom Glaͤsſord (Wbildgaardsog Bikorgs Kiffet, ad). [Spot] Lielen smfindet. See
4u Maturkyndish⸗S 137. Olufſens Lærebog] Kidel.

"i Kandoeconomen &. 92.) Kiſſelinke (en) n. £ laf Kiſſe] Ea Pige,
Kiſelſand (et) a. ſ. Smaae Korn af. Fosfij form et los paa Traaden. »Den Kiſſelinke,
lier, ſom hore til Kifelflægten. Gan faager, lader fig aldrig usie med een

"Kifelfniter (en) n. ſ. IGerm. Kieſelſniter. Jf "Rand? (9016, ¶Heurit og Pernife 2 Act. i

En Kiſelart, fo Har flere forftjellige) 8 Scene)
ge Gormer, og. gfſæiter ſig af Vandet. i de Kiffer (V. a. eg n. af, His Ro 2)

(Pparime Kilder, ſaaſom hed Geiſer i Island a. V. n. Siger Kis.

(Silex thermatis.) 2. v. a. J Gnavſpil afviſt En ved at: fis
uKiſelſtiver (en) nl. En zraaur t Klfelart.Kis tit ham, fordi man har den Brikke,
J ſom bruges undertiden til Slibeſtene og der foreftiller: en Kat. Han: wiſtede en
' zrolxontig (Silez ſchifloſus:) Sireg, fordi Han bles kiſſet.
ig didægt. (én) nm. £ ” Den Glægt af Fo] Kiſſer, vi: nm. imperf. kiſſede, ſup. kiſſet,
rer,” hvis Hodedze — er Kiſetjord, blinker med Dinene. angebek.)

og fom give Iid mid Staatet (Silicea.) Aiſt. En Interjertion eder et Suibbeord.

Kiſelſteen (en) n ſ. Det ſamme ſom Kifel.! (Moth.) Det. Bruges, naar man dil jage

Kiſeltuf Cen) n. f. Det ſamme fok Kiſel⸗en Kat bort. |

fniter. RRiſte (en) n. £. [Is]. et Svec. Kiſta, Germ.
Kifeedſke (en) n. F Er. Dbtøsming. af, Kiſte, Angloſax. Ce, Angl. Caeff,
J fammenſmaltet Ludſalt og! Kiſeijerd eller! Gall. Caiſſe, Latin. Ciſla, Græc x94,

Gas i Vand. (Abildg. og Biborgs Marl beflægtet med Kaffe, Gerin. Kaften.]

v sturt, S. 138.) r, En laaſet Kaffe; et ſiorre Skrin eller et bes
Kiſer (en) n. ſ. En Jernring i det Hul paa! - vageligt med Lukkelſe forſpnet Giemmeſted
Dakket af et Skib, bdorigiennem Stam⸗l af ſtorre Omfang. Templens Kiſte Sat,

Kls | 127

2%, 6. Pengekiſte. Kiſten er pakfuid; R. Kiſtegods (et) n. ſ coll. Gobs, folk
en ſplinter ny Egekiſte; ar gane i Kiften| giemmes eller foresi Kiſter. (Langebek. )
2: aabne den. At bryde Kifter og GÉrine.| I. Kiſtegreb (er) n. ſ. plur. d. ſ. Et Greek
Aaben Kiſte gior driftig Tyv. (Ordſprog.) eller en Hank til at bære en Kiſte i.
”gigghe i ſtochen eler Kiften medh mand! mm. Kiftehængfel (et) n. £ plur. Kiſte—
oc Brad.” (Ipdſte Lov) … ER ”benoflet ; Hengſel pan en Kiſte. See
2. Liigkiſte, bruges ofte entelt» ſaaſem: Ki]: Hængfel.
ſten er ſlaaet til. Liget er nylig blever-iggt| m. Kiſtehullet, adject. forſynet med ſmoge
i Kiſten En Marmorkiſte. kaniede Huller eller Fordybninger (cel-
3. Ci vife Gamnienfætninger.: et Giemmeſted., lularis; forekommer i Bruͤnnichs Mineralo⸗
i Almindelighed, en Daarekiſte, Starn⸗ gie S. 243 om den ſorte Dlodſteenmalms

Kiſ

er
. Et Rum til at fange Fiſt eller Dpe udi,

+ aafom: Aalekiſte, Ilderkiſte; item en

Kaſſe, Gvori levende Hiorte og andet Vildt

føres. (Langebek.)

5. Fadningen Daa en Kalkvogn. Gee Kiſte⸗
vogn. (Moth og Langebek.) i
—Deraf Sammenfætningerne:

a. Kiſtebenk (en) n. ſ. En Kiſte, bbori
Noget far forvares, og ſom tillige er ind⸗
rettet ſaaledes, at man fan fidde paa den.

b. Kiſtebeſlag (et) n. ſ. Beſlaget paa en
Kiſte. See Beſlag.

c. Kiſtebord (et) n. ſ. Et Bord, hoorunder

pdre Skikkelſe.)

o. Kiſtekiole

— n. ſ Helligdagsklader. |

p. Kiftelaag (et) n. f. Laaget paa en Kiſte.

q. Kiſtelaas (en) n. ſ. Laas for en Kiſte.

r. Kiſtelagt, ad). ſom er lagt i en Kiſte; i
Sardeleshed i en Liigkiſte.

s. Kiſteledike (en) n. ſ. Et lidet Rum, Af
luffe oven i den ene Ende af en Kiſte til
at giemme allehaande Smaaſager i:

t. Kiſteluge (en) n. ſ. Den Plads i Skibet

nafſt ved, Ruffet. (Roding 1.495. 842.)

u. Kiſtenagel Cen) ni. f. Det famme ſom

Kiſtebyld. (kLangebek.)

Der er et Skab eller fore Skuffer. (Moth.)— v. Kiſtenogel (en) n. ſ. plur, Kiftenøgler.

d. Kiftebroder (en) n. ſ. Den, ſom pleier

Nogel til en Kiſte.

at ſpiſe i Samfund med en anden.| x. Kiſteplade (en) n. £ Den Plade paa en

(Moth.)

Liigkiſie, hvorpaa Overſkriften findes.

e. Kiſtebund (en) n. ſ. Bunden ten Kiſte. y- Kiſteſtrud. (en) n. ſ. (obſol.). Det ſam⸗

Han ſanker paa Kiſtebunden d. e. LER
ber Penge ſammen.
f. Kiftebyld (en) m. ſ. plur. Kiſtebylder.

Byld paa fmaae Børn, ſom de efter gam

it

mel Overtro have fadet, fordi Moderen,
imedens hun var frugtfommelig, har ſiddet
paa Kiſter, hoorpaa der var ſtore Som⸗
hoveder.

ine fom Kiſtekleder. (Moth).
Kiftevogn.(gn) n. F. En Vogn med 4
et Fading fom en Kiſte, Hvori Gortføre
Upumftgeber. (Schous Udtog af Forordu.
IV. S. 314.) ,
Cen). n. £. uden plur. [Svec. Kitt; Gem.
Kitt; maaſte⸗ beflægtet med Kette] En
ſei og bindende Materie, fom bruges tik

tg. Kiftefæ (et) n. ſ. plur. Det ſamme ſom haarde Legemers Sammenfoielſe, for Cr.

- & ældre Skrifter: Penge og anden Skat,
ſom giemmes i £ifter.

B. Kiftefod (en) n. ſ. plur. Kiſtefodder;

Marmorkit, Vindukit.

Kita (en) n. ſ, En Spand, paa Bornholmſt.

(Sfovgaard.)

det, fom en Kiſte ſettes paa, at den ikke Kitblare (en) n. ſ. [af Kit og Blære] En

ſtal flade paa det bare Gulv,
z. Kiſtegiemt, ad). forvaret i Liſte.

Blære eller et Stykke af en Blaͤre, hohri
Slarmeſterne føre Kit med ig.

128 Kit) Riv
| Rithav (en) n. ſ. plur, Kitharer. See Ci: Zool. Dan. og Stroms Senbmors Befér.

I D. G. 239.)
gitte Cen) n. (ſormodentlig beſlegtet med Kipebytt⸗ (et) n. ſ. uden plur. Det ſom Dans
Kita.) En liden Krukke. (Moth.) ker, naar To ſtaaes. (Langebek.) Det er

Kittel (en) n. h plur. Kitler [Germ. Kittel,| ; ondt. Kivebytte at tage Hug ind. (P. Lolle.)

diminut. af Kutte.] En Larredskiortel, Kivefuld , ad). meget kivagtig.

fom bruges for Er. af Kriséfolt, Gaards⸗Kivelig, adj. faf Kiv] obſol. Det ſamme

Karlo. ſ.. | fom kivagtig, trættefuld. Kipelige Besie⸗
Sitter, V. a. imperf, kittede, fup. og part.| vinger forekommer hos Cl. Pors.

kittet [af Kit.] Sammenbinder med Kit. Kivelyſt (en) n. £ Der. ſamme ſom Klvas⸗
Atct kitte en Vinduesrude. tighed.
Kiuksbaſt (en) n. ſ. See Kiusbaſt. Kiveiyſten, ad). Begiarlig efter Kiv.
Kiurugnes (ec) n. ſ. Et norſt Naon san lam Kiven (en) n. ſ. uden plur. Handlingen at

ten Lychnis viscaria Linn. Flor, Dan. five.

T. 1032. 1 iver, v. n. imperf. kivede, fupin. kivet.
Kius (en) n. ſ. Et norſt Navn paa Planten! (Germ. Keifen, Belg. et Saxon. Kivoen.]

Centaurea Cyanus FL Dan: Tab. 993. Mundhugges, fliændes,. klamres. At five
Kiusbaſt (en) n. ſ. Rorſt Ravn paa Planten! med Cen om Noget; ar five med fin Til

Daphne Mejereum Lina. Fi: Dan. Tab. ſtand. (Bording S. 207.) Naar to kive,

da tage den, Der eier. (P. Lolle.) |

miner, v. a. (obfol,) See Kyſer. | Kiver (en) n. f. Et ſplidagtigt, trattekiart
Kiv (en) n. ſ. nden plur. [Plattydſt Kief,, Menneſte; en Trattebroder. |

Isl. et Svec. Kif.J |Kives, v. neutro pasfivum imperf. kivedes,
IT. Trætte, Klammeri. At yppe Kiv 3: be⸗ ſupin. kivets, De kives beſtandig. At
" Bonde at klamres og trættes, Tot af (mn kives med Rogen. Naar Piger og Drenge
ringe Gag ei reiſes ſaadan Kiv.” (p. Paars kives holde de fnareſt til Ægteftab. (Ole |
3 D. 1 B.) Han ligger i nophorlig Riv. Lades Phraſer.)
og. Strid. med, fing Nabober. Ofte kommer Kiveføg , ad). Higende efter Kiø.
ſtor Kiv af liden Trætte. Brodrekiv gaaer Kiveſyge (en) n. ſ. Higen efter Kiv.
til Siel og Liv. Hvo, fon, flader, igien, Kivit [med det ſidſte i fangt.] Uglens Ref
han ypper Kiv. Kiv reiſet fg af" værre] mod gode Weir. (Moth ) |
Oiul. (P. Sole.) (Kivivdel (en) n. I, Et Inſect. lucanus cervus
2. Krig og Feltſlag. Kivs Nymare (5. Ryot:; (Linn.) Det ſamme ſom Egehiort. See
ndye Cidender] er dede Mænd og ſaar' 231 dette Ord.

faarede (belli rumores ſunt cædes, præda, Kivvorren, adj. Det ſamme ſom kivagtig.
crvuores. P. Lotte) | Hog Chr. Pederſen Klaa (en) n. ſ. uden plur. [Svec. klaͤda,
vverſættes ogſaa pugna og prælium ved Klaade af Élaaer.]
Kis og pugnare ved five. — I. Det famme ſom Klse. Han folte Klaae
Kivagtig, ad). fon gierne larmer og ftlæn: paa fin hele Krop.
ders tilbøielig til Liv og Trætte. En kiv⸗ 2. Fnat, Udſlat, Stab.

agtig Qvinde. ; 3" I Almuefproget bruges en Klaade om en |
Kivagtigen, adv. med Tilbsieligheb til Siv Klods, et ubehøvlet Menneſte.

eller Udſeende deraf. (Langebek.) Klaabaſſe (en) n. ſ. laf klager og Baſſe]
Kivagtighed (en) n. ſ. Tilbvielighed til Klø. En, fom altid klaaer og river fg. (Moth.)
Kive (én) n. f. En Fugls Ravn, Struntjæger, Klaade (en) m. ſ. Kaldes til Skibs et lidet

Larus paraſitus. (Malleri Prodromus sundt Stykko Træ med et Guf igieunem, (om

KV

ære

TE RR HR 775— 75——7—

Kl KRtl. 129
Bruges pad forſkiellige Steder til at lade det Klabb Cen) n. ſ. [Svec. Klabb, truncus
lobende Tobderk gane derigiennem, for at craſſus brevior; Isl. blumbr.
holde det klart. (Lowensrn.) T. En Sfohæl, item
Klaaer, v. a. og n. imperf; flagede, fup | 2. Et ildegiort Arbeide; og
klaaet [Svec. Kid, Anglofax, clavan, Isl. 3. Eu Fuſter. (Hiortbys Befør. over Guld⸗
kiza, klo, ' Belg. Klowen, Plattydſt brandsdalen I D. G. 151.) .
Kleyen; maaſtee af Klo, ungvis ] Klabajer, n. ſ. pl. Smaa Cværtræer, ſom
1. Rider eller kratter (nn mindre brugeligt, Magles paa Plaukerne i et Sfib. .
end Éløer.) Jeppe Sag Øret faa klagebe fan Klabber, v. n. Taf Klaber eller det fores
” fig. At klaae ſig op til Noget. Man ſtal gagende Klabb.]) Hanger faſt ved Helene,
ei Élaae der, ſom man ei kloer. (P. Lolle)l „fſiges for Er. om Sneen. (Hallager.)
2. Haver [:gemlig Omgang med et QoindfolteKladatſt (er) n ſ. Et Slag efler en Lyd, ſom

(Moth.) foraarſages derved, af man flaaer for Ex.
3. Sfraber fammen; corradere. (Moth.) I med den flade Haand paa det blotte Legeme;
4. Klaaer af. ] eller begge Hænder imod hinanden o. f. v.

a. ne , ener , prygler. See Kloer. (Grdder figefaa paa Plattydſt) Gee
Langebek.) Ut klaae En dygtig af. * i
b. Det ſamme ſom klaae Ro. 2. É | Stand (en) n. ſ. [Svec. Kladd; pan Flats

Klaafingret (en) n.f. En, fom rører ved tydft og Dollandfe Kladde,]
Alting (RorſtJ 7 Er le ne Udkaſt til noget
Klaagras (er) n. ſ. Et norſt Ravn paa Plan] 0.
* ſom uden Orden og Ziirlighed i Haft ſlen⸗

Klaahammer (en)n.f. En Hammer affaardt; — Deraf:

Staal, ſpids i den ene og bred i den anden Kladdebog 3: en Bog, Hvori man ſtrider paa
Ende, fom Steenhuggere bruge. (Moth.) Klak. 8 8: 9 ſt pad

Klaakuſſe (en) n. ſ. Der ſamme ſom Lodder, Kladde (en) n. ſ. Et Udgangsfol. (Langebek.)

Kardebolle. (Viborg) Dipſacus Fullonum. See Klod.
Flor. Dan. T. 965. Kladder eller] (en) n. f£. Navnet paa en

Klaamak (en) n. ſ. [af Klan, Kloe sa Mak.] Kladdre Skermolaute; det ſamme ſom

Det ſamme ſom Ringorm, Skaborm. Sukkerrod, Sium fifarum.
(M. B. &. ESkr. III. 431.) Sander 2 (en) n. f. [af Kladde] (Sar.

Kigaſteen (en) n. £. En Gteenvægt, ſom Kladderi) (er) Kladeri S. Brem. W. Sud.)

nen HANNA RL for afj 1. Ting af ingen Vardi, unpstigt, intet be⸗
år ' vendt; Fias k. At tage karn
Klaaſyg, ad). [af fyg og klaaer Ro. 2) og —* til — nugas. —3
Kom hj begiærlig efter at klaae eller at — Y nogle norſke Dialekter bes
signed, . Å — tyder Kladder efter Klatter, ildegiort,
Klaate, aa — ber eller Knopper forkeert. J Fyen figer, Almuen: "Det er
Eiaaved (em) n. f. —8 —S Buſkdart; — rs —— |
todſt Tamariſt (Viborg) Tamarix germa-' andet ſaadan Kladeri. (Coldings K. H.) i
nica Lian. For. SR 234. 83. Trætte, Kiv. ”Lader volder ofte Klad⸗
Klaav (em n. ſ. Ge Klov. Der.? |
Klaave (en) n. ſ. Gee Klove. Deraf Sammenfætninger:
| MR | |

130 Kl | K |
Kladderagtig, ad). Caf Kladder] Sax. Elad] ſom ikke buer. . Det er tun: Klads.
terig.] Fuſteragtig, Eludderagtig, fom ei! (Langebef.) '
er filgaons giort, eller ſom ei gior noget Kladſt (et) n. f. plur. Kladſt EGerm. Klatſch,
tilgavns. See Kludderagtig. Deraf: Angl. clash, Belg. klets.J
Kladderagtigen, adv. I. Den Lyd; ſom høre, naar man fmæffer
Kladderagtighed (en) n. ſ. laf Hadderag: Med noget, ſom med en Pidſt; eller naar
tig.] Den Beftaffenhed hos Nogen, af han viffe, ifær bløde Legemer, ſlaaes imod
gier kladderagtigt Arbeide. . hinanden. Det gav et dygtigt Kladſt,

Klaͤdderkremmer (en) n. ſ. | da jeg flog ham i Haanden.
1. Den, der fælger Dukketoi og anden ringe! 2. Et Smak; det. Slag, ſom frembringer
Kram. (Motb.) faadan Lod. Han hE et Kladſt i ſin

2. Den, ſom fører Sladder om By. J. Haand.
Kladderkolle Cen) n. ſ. laf Kladder. JIjKladſter, v. n. imperf. kladſtede, fupin.
[Anglofax, Cliadur; Angl. ciatter, cre- kladſtet [af Kladſk.] Smakker eller giver
pitaculum; fo elatter, crepitare.] Etſ ſaadan Lyd, ſom foraarſages ved Smakken.
lille Redſtab af Metal med ſmaage Klokker“ Kudſten ſtaaer og kladſter med Pidſten.
Ddenom og et Stykke dreiet Been nedentil./ Han flog ham, faa der kladſtede efter. |
ſonm gives fpæde Børn at lege med og bidelKlo (en) n. f. En Urt; det ſamme ſom Kle-
…— Tænder ud paa; en Nangle. (Moth.) ver, Trifolium Linn. (fangebef.)
Kladderſnak (en) n. f. Urimelig Snat. Klæber, v. a, et n. imperf. flæbede, fup. |
(M0th.) flæbet [Svec. klibba, Norvag. klabber,
Kladdervark (et) n. ſ. Unpttigs Vært. See! Angloſax. c/eofan, Sax. infer. kliven eller |
Kladderi. i Eleven, Germ. kleben, er, ſom Belg. kleve,
Kladdervoren, aqj. [af Kladder.] Unvt⸗ Germ. klaͤb, kleb viſcus, beſtegtet med
tig, abrugelig, lumpen, kladderagtig— yAsæ, Lat. glus, gluten.]
See Mucl. Lat. ſ. v. futilic. 1. Neutr. Bliver hængende ved; bruges ifær
Kladdrer, v. n. [af Kladder,J imperf. klad⸗ om Ting, ſom formedelft en fei Fugtighed
Drede, fup. kladdret. blive hængende ved hinanden. Beger Plæs
1. Sladdrer. ber ved Fingrene ;. Bladene Elæbe fammen
2. Gier unpttigt Arbeide. Moth.) af Klifteret, De Lys, Hvori Cythere |
Kladdres, v. n. pasf. imp. kladdredes, bedſte Nectar klaber. (Baggeſens Ungd.
ſup. kladrets. Træattes om ingen Ting. Arb. 2 D. S. 27.)
(Moth.) | 2. Act. Kliner, fæfter ved Liim eller Kliſter.
Klade Cen) n. ſ. (Isl. X/ddi, firues.] ut klobe Papiir paa Væggen. Det fan
1. Én Dynges en flor Mængde af meget, ikke klobes faftere, end det er. Det blee
fom er vel ſammenlagt. (Langebek.) faaledes klobet, af det nok bliver foden
2. Et fort Stykke af noget; en Klade Fis.| de. At klobe noget fammen med Liim.
(Moth.) | læberfteen (en) n. f. [af Klæber og Steen]
3. I Sardeleshed: en Mængde Torv. (Ven⸗En Vasſteens Art, Steatites cretaceus,
hvoraf i Norge gisres Ovne, Gryder og an:

ſpſſel.)

Kladha (obſol.) n. f. [ILELI. K/ddi, Fnat, bre Ting. (Bruͤnnichs Mineralogie S. 87.)
Udſlæet.) Iforn Kladha ec Rafform ſcal Klabeſnekke (en) n, ſ. Navnet pan et Slags
man taka Salt oe Koparrok. (Harpeſtrengs/ Skaldyr, Trochus agglutinans. (Cudiero
Lægebog i nye danſte Magaſin 1B. S. 60.)) Dyorhiſtorie ved Wad Il, G. 34.)

See Klaae. Klaebning (en) n. ſ. [af klober.

Klads, n. ſ. laf Kladde.]) Suabs; noget, 1. Handlingen at klabe.

Kl NH Kl 13t
2. Forbindelſen, der frembringes ved at! bruges figurlig om En, ſom ikke er i ret
klæbe. . Klæbningen er losnet, faa det| godt Lune. Der er ham ei i Klæderne
gaaer ſnart fra hinanden. . ffaaret, men i Kisdet baaret. (Moth.)
Klæbrig, ad). [Germ. klebrig, af klober) Man fiender en Fugl af Fiærene, og en

fom indeholder eller er overtrukken med en! Mar paa Klederne, d. e. det udvortes; er
fei ſammenbindende Fugtighed. En flæbrig! et Ordſprog. - Per Lolle far følgende:

Saft. Deraf: Man fiender (5: lærer) at male, og Kla⸗
Klæbrighed (en) n. ſ. Den Beffaffenhed| der frem at gange. (I ældre Tider brugs
noget har, at det er Elæbrigt. tes Rlæder abfolut. om Munkedragt, ſaa⸗

Klæde (en og et) n.£ [Svec. Klaͤde, Anglofax.| ledes i ſtaanſte Lov om rv Cap. 39:
clad, pannus; slathas, veftimenta, veſtes PUthan Gan far udhi cloſther oc tagher
CZad, Cloth; Germ. Kleid; Is. Xlædi;— tlædher.“) Han er ſei at drage af Klæs
maaſtee af Klid, explicare, lid, expli-- derne 2: ham er ikke god af overtale
catio telæ.] | 5. Sengeklader, i daglig Tale for Kortheds

1. (en) Ulf det, man klader fig i; det, ſon Skyld. Der er ingen Klæder i Sengen.

esemet ev dedeltet med. Jeg giver ham) Dei er gode Veir til at fole, fvale Klader
Saade Klæden og Føden, Den har Kl 4, De toge alt, hvad de fandt, lige til
Den og gaaer om Føden, figes egentlig om! Klcderne i'Gengen. | —
Dyrene; men fiden lignelſesbiis om Snyl⸗ 6. Alle Klædemen, ſom vaffes eder ere vaffes

tegiefter. |
2. (et) Et Stpffe Toi, tienlig til at Sedætte| de." Det er godt Veir fi at toere Klæder 6

noget med. At have et Klæde om Hovedet. Øe .
. .: GES 7. Tilſtibs de Stykker Seildug, hooraf et
Han viſtede Bordet af med et ſtident Klo— egl er fammenfat. Deraf: eet

De. Det blev ſvobt ind i et. Klæde. ne
Heraf Gammenfærningerne: et Tørklæde, | ” es mt. — Na ———
Forklæde, Bordklede, Liigklede, Hyl⸗ pr * * * bl 7
jeklede, Halskleede, Haandklede, Rul] ruges ipe at ædel,
leklede, Strygeklede 0. fo * eller omſnoes med Kabelgarn eller deſlige;
3. Et Slags uldent Toei. Ut væve, farve) — RE, — I
Klæde. Grodt Klæde. Det Klæde er ikkel paan, lauslig U
for godt at ſye Frakke af. Engelſt Klæde. 7 —* ſnenſatte med Klade i dets forſte
(I denne Bemarkelſe bruges Ordet ogſaa i VBetponinger: | ,
" Genitiv, ligeſom et Adjectiv, for Er. Klœo⸗ 4. Klædebod (en) n. ſ. En Bod, Bvor hak
Desburer, en Kladestroie, Klædes klær fælger Klæde og andre Bare, ſom Klade⸗
Der 2. f. 0.) … f EN pande med. GR er mere end

. : "gen Klædebod i denne Gade. N
* en AE NE] ed el b. Klædeberfte (en) n. ſ. En Art af Bør»
Skini og tillige til Prydelfe. Floſſede, for] — fler hvormed man afpudfer Klæder (mods
rede, gammeldags Klæder; Hverdagsklader,, ſettes andre Slags Borſter, ſom Taud⸗

Gangklæoder, Overflæder, UnderÉlæder. borſter, Spændebørfter: )

Mt tiene for Koſt og Klæder. Han har, & Klædebold (en) n. ſ. En Bold, overs
endnu iffe faaet Klæderne paa. Han er| trukken med Klede. (Moth.)
nylig forhen i Klæderne. At tage andre; d. Klædebom (en) n. ſ. Den Deel af en
Klæder paa, at hielpe En fi Klæderne,| Bæv under Bryſtbommen, hvorpaa det
At føre fig i Klæderne: føfte Klederne af, vævede Klæde væves. (Bechmanns Tech⸗

fig. Han er ilke ret i ſine Klader i Dag) nologie S. 59.) i

e

|

v

2. Art og Maade at klæde fig paa.

132 Kl

fom bruges til Paaklæedning, Klader.

Ki

e. Klædebon Cet) n.f. laf Klæde og Bon, v. Klædebiole og
Il. bunadr ornatus,] Ethvert Stytte,| x. Klædebiortel (en) n. ſ. €n Kiole, sior,

tel af Klæde.

Odverflsdighed med Dragt og Kladebon. y. Klædefnap og

(Fortalen til Friderik den 2dens Reces.) Z. Klædesknap (em) n. £ plur. Klædes⸗

f, Klædedragt (en) m. £.

&. Kledning; en nye, eu gamme Klæde

dragt. |

Til

en nymodens Klædedragt høre forte

Skioder. |

g. Klædefabrik (ea) n. ſ. Babrif; hvor ber)
gisreg Klæde; og

h. Kladefabrikor (en) n. f. See leve!

… mager, Dugmager.) Den, der fabri—
kerer Klæde, eller foreſtaaer og beſtprer
ſligt et Manufaktur.

i. Klædefarver Cen) n. ſ. En, fom farver! ;
uldent eller andet Klæde. (Senrit Faber! 49,

S. 179.)

x. Klæveflig (en) n. ſ. gant af et Stytte
Klæde. .

1. Klædeflip (en) n. ſ. See Klædeflig

m. Klædeforordning (en) n. ſ. Anordning,
angaaende Kladedragten.

n. Kladegiemmer (en) n. ſ. En, ſom far
- Klæder i Forvaring, og har Opſyn med!

. dem, (Eangebek.)
o. Klædehalle (en) n. ſ. Et Sted at prøve
Klæde paa.” See Salle. (Langebek.)

p. Klædehandel (en) n, ſ. Handel med Kla⸗

de. Deraf;
Kladehandler (en) n. ſ. Den, ſom handler
med Klæde. .

q. Klædehue (én) n. ſ. Hovedbedakning af
Klæde.

r. Klædefammer (et).n. ſ. Et Kammer,
ſom bruges til at opjænge og giemme Sang:
flæder.f. .

s. Klædefant (en) n. ſ. Det famme ſom
. Klædelifte eller Kant om Klæder; kaldes og
Klædeforn.… (Moth.)

t. Kled e appe (en) n.f. En Mantel af. Klade.

u. Kladekiſte (en) n. I. En Kiſte tit af giem⸗
me Klæder i. (Henrik Faber S. 88. £ v.
vefliaria.)

knapper. Knapper overtrukne med Klæde.
æ. Kladekoffert (en) n.f. En Boffert til at
giemme Klæder i.
do. Kladekoſt (en) n. ſ. En Art af Kofi,
hvormed man pudſer Klæder.
aa. Klædefræmmer (en) n. ſ. Den, fom
alenviis udfælger Klæde. J denne Gade
boe mange Klædebræmmere.
bb. Klæodekram (en) n. ſ.. Gamle Klader,
ſom Marſkandiſerne handle used.
cc. Klædefurv (en) MM. Kurv til at bære
Kæder i; for Er. Vaſt, Linned, ſom ſtal
rulles o. f. v.
Kladelap Cen) n. ſ. plur. Kledelapper.
En Lap eller Kludl af Klæde. Er Teppe,
giort af Klædelapper.

!

É

ee. Klædelife Cen) n. ſ. En Lifte eller
Rand; vævet af grovere og ſtarkere Ud,
hvormed Klædet paa begge Gider i Læng
den indfattes, for at. det uden Skade

. Fan udſpendes. (Bechmanns Technologie
GS. 6

. 04. . )
ff. Klædemagafin (et) n. ſ. See Klæde

oplag.

88: Klædemager (en) n. £ See Slæde:

væver.

hh. Klædemanufactur (et 2: en) n. ſ. Det |

ſamme ſom Kladefabrik.

ii, Klædemon efter: Kledesmon Cet) n. ſ.
ſaf Isl. munir, Tes.] Det ſamme ſom
Klædebon.

kk. Klædemel (et) n. f.

1. En Larve af en Nattefugl, fam fortærer
Klæde. (Phalæna ſarcitella Cuviers Ra-

turhiſt. ved Wad 2D. G&G. 277.)
2. Inſectet felv af foromtafte Larve.

i, Klædeoplag (et) n. ſ. Ed Udſalgsſteb
for Klæde.

nm. "Klædeorm (em) n. ſ. Det ſamme fom
Klæedemol.

Ki

nn. Kladepakke (en) n. f. Et Kladeſtykke
ſammenlagt, faa det udgisr en Pakke.

co. Klædepalt (en) n. i. plur. Klædepal:
ter. Forrevne Klædeftptfer; ſtrives nu
Klædepialt. i

pp. Klædeperfe og) (en) n. ſ. En Preſſe,

aq. Kladepreſſe | hvori Klæde og andre
uldne Toier preſſes, for at blive glatte og
glindfende. (Beckmanns Technol. S. 83.)

sr. Klædeperfer (en) n. ſ. Den, fom per
fer Kladet. ' |

ss. Klædepulver (et) n. ſ. Et vellugtende
Pulver, ſom firges imellem Klæder, for
at bevare dem for Mal. (Langebef.)

tt, Kloderakke (en) n.f. Et Bret med Kna⸗
ge i til at hænge Klæder paa. (Langebek.)

uu. Kloderamme («cn) n. f. En Ramme,

hvori Kleder udſpendes, for at tørres.

vv. Klæderand (en) n. £. See Klædelifte.

xx. Klædefæd Cen) n. ſ. (obfol.) Klæde:

" Dragt; Mode at Élæde fig paa. »Jeg feer
det paa din Klædefæd.” (i en gammel
Viſe.)

yy. Klædefæ (en) n. ſ. En Vadſak til at
føre Klæder i, naar man reiſer. (Moth.)

22. Klædefar (en) n. ſ. En Sar til ar over.
ftiære Klæde med.

ææ. Kladeſtab (et) n. ſ. Et SÉab, Hvori
man bevarer Gangklader.

66. Klædeffærer (en) n. ſ. Den, ſom over:
Kærer Klæde. |

aaa. Klædeffifte (en).n. £. Ombytningen
af Klædedragt; Omf£ifining af Klader.
Han aflagde med denne Kladeſtifte fit fy!
ranniſte Hierte. [Vedels Saxo af 1610

S. 242.) ,
bbb. Klædeffræder Cen) n.f. En, ſom ſper
Kledeskleder.

Kl 133

I. En Snor til at tørre Klader paa, hvor⸗
paa Klaeder hænges.
2. Snorer paa Klader.
ggg. Klædeftang (en) n. ſ. En Stang, hvor»
pan Klæder hænges, ifær hos Farvere, for
at tørres. (Langebek.)
hhh. Klædeftue Cen) n. ſ. Det Varelſe ved
en Badſtue, Hvor man fører fig af Klæs
derne, og hvor de giemmes, medens man
bader fig. (Moth.)
iii. Klodeſpands (en) n. ſ. (obſol.) See
Klædeflæb. |
kkk. Klædetoivirkning (en) n. ſ. Klæde .
varers Forfærdigelfe. ae
M. Klædetorv (er) n. ſ. Et Torv, hvor
gamle halvſlidte Klæder ſelges. (Moth.)
mmm. Rlædevæver (en) n. ſ. En, der gior
Klæde; en Klædefabrifant. |
nnn. Klædevæveri (er) n. ſ. Et Sted, hvor
Klæde væves ag tilberedes i det Store.
000. Klædevævning (en) n. ſ. Handlingen
at væde, og det at der væve Klæde.
ppp. Klædevalker (en) n. ſ. En, der valfer
og tilbereder Klæde.
qqꝗq. Klædevare (en) n. £ Klæde (i Be
markelſen No. 1), betragtet fom en Hans
delsvare. At handle med Klædevarer.

iKlædelfe (en) n. ſ. [af Klæder.] Gierningen

at flæde.. De vare ifærd med Ligets Klæs
delſe.

Klæden (en) n. f. laf Elæder.] Handlingen.

at iflæde fig eder tage Klederne paa.

Den
fader aldrig Ende den Klæden paa. å

Klæder, v. a. imperf. Élædede eller kleedte,

fupin. flædet og kledt [Svec. klaͤda,
Germ, kleiden, Angl. to cloath)

1. Tager eller giver Klader paa; forſhner Le⸗

ecc. Kladeſtriin (et) n. £ Et Skriin til atſ. gemet eller Kroppen med de til Skinl og

giemme Klader i.

ddd. Klædeffuffe (en) n.f. En Skuffe i et
Stab eller Dragfifte, hvori man giemmer
& læder. '

eee, Slædeflæb (et) n. £ Et Slab paa Klaæ⸗
der. See Kiortelſlæb.

fif. Klædefnor Cen) n. ſ.

Prydelfe fornødne Kledemon. At klæde
fig i Sort. Han er kladt pan (efter) Moe
den. Hun er ved at Élæde fig. Jeg kle⸗
der mig faa fimpel ſom mueligt. Hvorledes
gaaer fan Éjædt? At gaae hvid, fore
flædt. Hun gaaer altfor tynde kledt.
(Ved dette partic. dannes ogſaa ved Sams

. ÉT

134 Kl Kl

menfærninger nogle Adjectiver, ſom vel) f. Klæder paa (paa ſtaaer her adverb.);

Elædt, hvidÉlædt.) At klade fig i Jern, ifører Klæder i Almindelighed. Jeg fan

i Staal 2: at fage Harniſt pan. Han Flæsj ” ikfe gane ud, førend jeg bliver Élædt paa.

der fine Tienere prægtigen. At klæde den! Ar Élæde fig pag.

Møgne. Nu fom Konerne, ſom ſtulle flæs| g. Klæder ud; tageren fremmed Dragt paa,

De Liget. Som man er klodt, faa er man efter ifører en anden Dragt end den fæds

hædt (3: hædret) ſagde Tudfen, da fun vanlige. At klede fig UD i Fruentimmer⸗

ſprang af Flødebstten. (P. Syv.) Hver!) klader. Han blev Flædt ud ſom en

er fan hædret, ſom han er flædt. (P. Lolle.) Tyrk. | ' .

2. Beklæeder, betrækker, overdrager noget med] h. Klæder under. Underforer; fætter nos
noget andet, At Elæde noget med Dæler get under Andet. (Moth og Langebek.)
og Bræder. Engene klodes med Græs og Klædeg, Genitiv af Nominativ, Klæde,

Urter. Han var værd at flæde Steile og| bruges i Gammenfættelfer om det, der er

„Hiul. At klode Kirken med Mai. At! giort af Klæde. (See Klæde No. 1.)
Flæde en Stue med ſmukke Skillerier. At! For Cr. Klodesbuxer, Kladesfrakke,
Elæde et Skib med Planker. At Plæde et! Kladeskiole, Kladesveſt. Men urigtigen
Toug 3: omſvobe def med Kabelgarn eller! ſtrives ifølge denne Analogie Kledesmon, da
gammelt Seildug, for at det ei ſtal Ham] dette Ord bemærler, ligeſom Klædemon, ets |

files efler gnaves. hoert Kladningsſtykke.

3. Tisurligen: Kledning (en) n. £. plur. Klædninger.

a. Fylder en vis Plads, ſaaſom: at Flæde: 7, Det, fom behøves til at klede en Perſon
en andens Embede (obfol.) Han kleeder "med; en Klædedragt: Paakladning.
det Sted vel, fan ſidder paa. (Langebek.) 2, En enkelt Dragt; et. enkelt Gæt Klader.
Ut flæde Brudgoms Sæde. (Bording] geg har fanet mig en heel ny Klædning
GS. 121.) 2: Kiol, Veſt og Beenkleder.

b. Anſtaaer, fader (ikke alene om Klæedemon, 3. Det, ſom noget er ſtyrket eller beklædt
men ogfaa om udvortes Handlinger.) — med; Bekladning, ſaaſom: Beklædnin⸗
Gort Élæder ham godt. Den Dragt flæ- gen ved Kislen af et Sktib. Den yderſte
Der ham flet ikke. Alting Élæder de Klædning eller Forhudning af et Skib;
Smuffe. Den Moraliſeren klader fam! — Klædningen indenbords og udenbords pan

—

Reb Præpofitioner : 5*
* Klæder 3 See Afklader. Klædningsanlæg (é&) n. ſ. Draperie, Dra⸗

b. Slæder i biect. CY ifører.| Periemaade. Phidias's Klædningsanlæg
en klædte —S —* var fimplere og adlere, end haus Forgiæns
i Purpur og koſtelige Liintlæder. Luc. ml ”
SA køn s Foftelig Klodningsſtykke (et) n. ſ. Er enkelt Stykke,
c. Klæder om 9: eller forandrer Dragt; 6as| | fom udgior en Deel af en Klædning.
ger andre Kleder paa. Vigen SES (ec) n. ſ. (obſolet.) Det /Fom er meget

Barnet OM. Dan klodte ſig om for han paahæengende, ſom idelig hænger ved. Det
git tifborde. er ret et Klæf (om et kielent Barn.)
.d. Klæder op 9: forſyner med Klader. De! (Moth.
kledte Sam op fra Cop til Caa. Klæg edæ-Klæge (en) n. £ Gee Kleg.
e. Klader over 3: bekleder; betrækker med Klag, adj. See Kleg.
Noget. At klæde en Stol over med ker⸗Klækker, v. imperſon. imperf. klokkede,
red, med Lader. — ſupin. klaækket [Svec. klaͤcka, Germas.

. 7T

€ 2 — | p

s fæ. i

Kl 135
fer Træ, ſom anbringes i Hovedlaget af
Hovedernes Tøger. (Schade.)

Kl
Elecken, Sax. klicken.] Forſlaaer; er not;
Firætfer til. Dette fan fun klekke lidt.
Det klaækker intet mere i ham, end et Blaa Klæve, eller Kleve og Klove.
Bar. (Moth.) Det Flæbfer intet. (Bor⸗ Klove.
ding S. 50. Coldings Etymol. lat. col. Klæver, v. n. og a. See Klæber.
1217.) Klaffen (en) n. ſ. laf klaffer.) Gierningen

Klakker, v. a. et n. imperf. klokkede, ſop. at klaffe. | ”
flæffet [Is]. klekia, Svec. klaͤckaſ; maa⸗Klaffer, v. a. imperf. klaffede, fup. klaffet,
ſtee det ſamme, ſom klukker. [Svec. klaffa, C. Brit. clappian arrire,

1. Bruges egentligen med preepoſ. ud om German/ flaffen, pludre, fladre; klaͤffen,

See under

[ | regl at biæffe, gise; maaffee af C. Brit, Clef,
Ser og andre Fugle, der udruge de ] vox beflægter med bet tydſte Gleffe, og deg”
Med præpof. op; opfode, opfoſtre. At
klekke en Kylling, et Lam op. Jeg har
klokket dig op i mit Huus fra din Barn: |.
Dom. (Holberg Pernilles forte Frokenſtand
aſte Act. 7de Scene 35te Repl.) Det er|2-

2.

”fvenfte Glaͤfs, Hundegisen og glaͤfſa, at

gise.]

Siger igien, hoöad man fulde tie med;
fladdrer. At klaffe noget nd.

Bagtaler, dagvaffer (den almindeligſte Be⸗

Bedre at klakke Orneunger op, end Ogle⸗

unger. (Moth.)

. Red præpol. for; drager Omſorg, kie⸗
fer for. At gaae og klokke for En. Ved:
Overtalelſe formaae ham til at ſpiſe og
tage fin Sundhed i Agt. (Moth.)
Klekketid (en) n. ſ. laf Klekker og Zid.]

Den Tid, da Fugle drage til Rede og ligge
paa Xg. SEEK

Kliekkelig, adj. fom fan forflaae; tilſtrække
lig. En klekkelig Hielp; en klakkelig
Peungefum. VE

Klækſkab (et) n. ſ. IIsl. Xlætiſtapr.) Be:
ſmittelſe med nogen (lem Gierning. (Moth.)

Klænge n. ſ. Ukrud i Ageren, Galium apari-
ne. (Hallager.)

Klænger, v. n. Klavrer, hanger ſig ved,
klynger fig faſt til; item ſpotter. (Hallager.)
Deraf:

2. Klængefiæft o: en Spotter.

b Klangenavn 2; Øgenavn. (Hallager.)

Klæpaal (en) n. ſ. Kaldes et Sfagé Hal i
Liimfiorden. (Schade.)

Klæppe (er) n. ſ. Er Slags Huggeredſtab.
[Rorft.] (Landh. Selſt. Skr. 3». 6.362,

6

376.)
Klæpire (et) n. £ Paa Mors; de to Styk⸗

tydning i gamle Skrifter.) *Lader Verden

Ever fun Élaffe” (Kingo S. 260.) At

klaffe gior Ugunſt. '

Klaffer (en) n.f. [af verbo klaffer.]

I. En, fom intet fan fortie. (Moth.)

2. En Bagbaſter. Hvad flistter jeg om Suns
deglam, mig re, men Klafferen Skam!
ſiges, naar man ſtieldes af gemene Kolk.
(Moth.) ”Saa mange da ere de Klaffere
til, fom mig monne Lykken forunde (mis⸗
unde.)?” (A. S. Vedels Tragica GS. 36.)
Klaffere og Ridderrod, forer mangen i ſtor
Nod; et Ordſprog om En, ſom nuſkyldigen
beferes. (Moth.)

Klaffer (et) n. ſ. Caf verbo Klaffer.] Des
ſamme ſom Klafferi eller Klafning: Bags
talelfe, Bagvaſtelſe; det Onde man taler
paa en andens Bag. Heraf Sammenfäet—⸗
ninger:

a. Klafferaag (et) n. 1. Den Plage Klaffer
paafører den Bagtalede. ”Om al Verden
mig vil hade, ſpande mig i Klafferaag.”
(Kingo &. 445.)

b. Klafferdigt (er)
. (Motb.)

c. Klaffertand (en) n. ſ. Bruges figurlig

— om den, fom har en hvas Tunge, og ſom

fortngger andres gode Ravn og Rygte.

⸗

ø

n,f. Et Standftrift.

136. Kl

d. Klaffertunge (en) n. ſ. Det ſamme fom
Kiaffertand.
Klafferi (er) n. ſ. laf Klaffer] plur. Klaffe
rier. Bagta' elſe, Eftertale.
Klafferſtk, ad). ſaf Klaffer], ſom gierne klaf—
fer; ſom hører til Klafferi. En klafferſt
Tunge, Mund.
Klafferſke (en) n. ſ. laf nomen. Klåffer.]
2. En Sladdertaſte. (Moth.)
b. En Bagtalerſtke.
Klafferſoſter Cen) n. ſ. laf Klaffer og So⸗
fler] Det ſamme ſom Sladderſoſter.
Klafning (en) n. ſ. laf Slafjer.] Gierningen
at klaffe.
48.) See Klagge.
Klag, aqh. WBornholmſt, beflægtet med Klagge

og Klag.] Let bsielig. (Skovgaards Born⸗

Holms Beſtr.)

Klage (en) n. ſ ſtydſt Klage, og hos Ott
fried Klaga, Sax: et Belg. lagt; bod
Ulphilas K/ahat ploratus infantum; græc.
xAcdyyesv clamare.]

a. Udtryk, hvorved man giver fin Nød, fin!
Georg eller fine Lidelſer tilkiende; Sam.
- ven. De Fattiges Klage.
Wens Død.
i Huſet.
Veeklage.
b. Befværing, Beffyldning, Paganke faavel
mundtlig ſom ſtriftlig. Der er kommen
Klage over ham. Lad mig iffe høre nogen
Klage over dig. At føre Klage imod En.
. Mt give Guds Klage over En, figes om en

Der er juft min Klage.

heftig Beklagelſe ober Nogen. Jeg har
ikke faaet min Klage reenſtreven. Han ops
. fatte Klagen for Bønderne. En fail, |

ubillig, ufandfærdig Klage.
klage.

c. I Sammenſaetning:

1. Magebrev (et) n. ſ. Et Brev, hvori
(Ovids Klagebreve,

man beflager fig.
overſ. af Falſter.)

2. Klagedigt (et) n. ſ. Et Digt, hoori man

beklager fig; en Sørgefang, Elegie.

Klage over en
Der er ſtor Jammer og Klage!
Deraf,

Deraf An:

et.

3. Klagefuld, ad; fuld af Betageffer:
En klagefuld Cale.

4. Klagehuus (er) n. ſ. Et Huns, hvor
der ev Sorg og Klage; et Sorgihuns.
(Langebek.)

5. Klagekone. See Klageqvinde.

6. Klagelyd (em) n. ſ. En Lyd fra En, ſom
jamrer og beflager fig. Jeg horte en

Klagelyd.

7. Klagelos, aqj. Angloſax. clagles, Ger-

man. flaglog.] Gom er uden Klage, ſom
har inter at flage over. (Langebek.) At
file En klagelos.

8. Klagemaal (et) n. ſ. Det ſamme ſom
Klage, helſt den anden Bemærtelfe. Et
ſtriftligt Klagemaal. At føre Klages
maal over En. Pluralis er ufædvanlig.
Hvad Sandhed der er i de ſterke Klage⸗
maale over vort Sprog? (Guldberg i
Fortalen til Plinii Lovt.) |

9. Klageqvinde (en) n. £. Qvinder, ſom
i ældre Tider leiedes til at græde og flage
over de Døde.

10. Klageremſe (en) n. ſ. En lang og trat⸗
tende Beklagelſe.

11. Klageriim (er) n. ſ. Klageſang, Ele⸗
gier. (Langebek.) i

12. Nlageroſt (en) n.f. En flagende Stem:

13. En Klagefang (en) n.f. En Sørgefang,

en Elegie.

14. Klageſtrift (et) : n, ſ.

a. Et Skrift, fom indeholder Beklagelſer

over en ſorgelig Tildragelfe eller deflige.

b. Et Skrift, fom indeholder en Befværing

eller Ane.

15. Klageſtrig (et) n. ſ. Er Skrig, Hvor
ved mau flager. fin Nod; et ynkeligt Skrig,
et Jammerſkrig. ”Ru ſaarer Usles Klas
geſtrig mit Hierte“ (Baggeſens ſamil.
Varker I D. S. 227.)

16. Klageſuk (er) n. ſ. Et Gut, boorded
man flager fig; et klagende, dybe Saf,
fom tilftendegiver Smerte og Sorg. (Oh⸗
fenfjlægers nord. Digte &. 151.) Jeg
herte under Jorden ding Klageſuk.

* ' ER 137

17. Klageſtemme (em) n. £ Er St | .
—* udtrykker Klage; en klagende remme, —e gengen Der blev kla⸗
agelyd. ”Lyden af Stovets nél ; — enn. .
nes & (ageftemmer.” —— bleg — siver rs Beklager ſig, jamrer ſig,
Digte 1807 S. 222.) HN i Dag 1 arnet Har Flaget lig den hele
18. Klagetale (em) n. f. Liigtale. Be Ba me een ligge og klage fig.
19. Klagetone (en) n.f. Det ſamme fom|… jamr ige fig £ fit Hobed d: at klynke og
Klagelpd,… LT 1 Ban er buer, af Der gier ondt i Hovedet.
20. Klagevers (ef) n. J. Elegie. "giorde ageDe fig for fit Bryſt Ia: at deg
ar. Klagevife (en) n.f. Det (amme fom|… . for Pen hans Bryſt. At flage fig
Klagefang. KEE ”” Blaee nge, for Brsd. (Langebek.) At
SKlagdlig, adj. Taf Klager] fine ang Jer cen (font enten er ded, eller
a. Gom pasſer fig til Klager. En flages! TI. "Active: Fører Klage over noget. Yeg
SÅ ſorgelig Stemme. Med klagelig oene Gam min Rød or: jeg klagede min
546370 J am. Jeg klager det
b. Medlidenhed værd. Han lever — den, for Stof og reen, RTE i
i Flagelige Omſtendigheder. (JF denne| for fin hoire Haand 3: hævne fig fel
s Betyhuing er beklagelig mere brugeligt).| Sen. (Langebek.) Han Elagede fi Ulbel
Klageligen y adv. [af klagelig)] ynkeligen. for fin Ven. Har du noget at klage? At
lagelig Løfte de hende ſaa klagelig alt/ flage Cen an for Forraderi. See Ans
paa åen Ganger graa.” A. S. Vedels flager No. 1. .
Tragica S. 192.) . Klager (en) n. ſ. Taf Klåger.] En Perſon
Klagen (en) n. £. [af klager Gierningen! fm flager, Gelft i Orders juridiſte Be
fe flage; der høres idelig Klagen og Klyn⸗ tydning. Hvor der ingen Klager er, der
en. i det Huus. er ingen Dommer. Han mødte for Klage⸗
Klager, imperf. klagede, fup. Flaget (Isl. gi en a: i Klagerens Se
klikva, ingemiſcere, flags, accufare; ø agge ) Rorſt Klak, og i Aggershuus⸗
Svec. klaga, German. klagen, Græce lag eller ) Stift: Krak, Isl. klaki,. Svec.
CASE.) Klage nd.) klake. 1. Dynd og Pludder pas
I. a. Verb. neut. udtrokker ubehagelige Folel⸗2. Brok É er) > i
fer; han jamrede og klagede den hele Natz; des Talg ell e Lelle og (van Mori) Eaf
bruges med Præpofitionerne DDT og for,| eller KI 9 eller St e. Deraf: Jisklage
ſaaſom: at klage over de dyre Tider. At! den. (£ * AE Zee
klage Over heeit Skind 3: flage uden! den angebek.) Naar Klagen er af Jor⸗
ftiellig Aarſag Han klagede over Man: — * Foraaret. (Fleiſchers Havebog
gel paa Søgning. At klage over Eens dl |
—— Bonderne Elagede over ———— — TERRE Hi
erremends Haardhed. Børnene klage⸗ Klaker, v. n. imperf. Élaf . ef,
De for deres Forældre over Ti ; V. mn. imperf. Flatede, fup, klaket.
— ———
denne og i den følgende Bemarkelſe med! maaſtee beflæ i t ES Ler De (Germ. Kieck;
paa, —9— for over. De klagede haardt/ tydſt Klak ⸗ et med Der danſte Klik, Plat⸗
aa ham. ' KØRE
| . En Draabe, ſom falde
b. Anklager, beſtylder, befoær mr , alder fra et flydende £es
uoget for Ødrigheden ener for Dommeren. eler, fon, f en Plet paa mogeti |
' 1 fom foraarſages ved flig em

2

S

I 38 HERE Kl
Draabe. Der kom en for Klak paa Sv" Sakten (en) n. ſ. uden plur. laf Frakker.)
piret. En Blakklak er ikke god at fane; Gierningen at klakke.

;— faget af. Klakker, v. a. og n. imperf. klakkede, fup.
4. Det sverfte paa et Tag inden til. Det —* [af Klak, Germ. Klecken.
se len i Klatten. (Moth.) Kommer Klakke pas. Han far

. Bigurligen : Smitte paa Eens ærfige Ravn ” elafÉet hele Papiret over. Dan klakker
og Rygte. *GSaa fætter ban bet ent nærlig det i binanden.
fus diaboli G. 59) klakker, fan jeg ikke fan Rive med Den.

4. (> Fye— et Stykke. en Klak Smsr. 4 klakker bort, fætter til, forsder.
o

i oth.
„35. Vorſte Udkaſt til noget Skrevet. At biſe taber KA n. ſ. Den, ſom fæster ſit Gode

Een Klakken. Han ſaae min førte Kl lak.

Jeg føren. det ſorſt paa Klak. Klakker, v. a. (Morſt) kunfer Kodderne paa
6. JSammenſetnins⸗ t Kreaturerne ißedet for at gilde dem.
ke — er bend Cem) på —— Klakkeri (et) n. ſ. laf Klakker] plur. Klak⸗
bdori førft for det loſe antegnes, hvad Ferier.” Siet Serift, flet Haand.
dagligen forefalder (ifør i Sandet), fom
ſiden reenſtrives.

unpttig til. (Moth.)

Klam, adqhj. Svec. kram, Isl. kramr, Angloſ.

b. Klakpapiir (et) n. f. slam, et Baand; Angl. clammy, (ei;

1. Det Paptir, fom det førfte Udkaſt gøres) Flæbende; Germ. klam.

pan, eller fom man prøver Penne paa. |. I: Som her en ringe Grad af Fugtighed hos
2. Graat Papiir, fom træffer Blækklalte] fig; for Cr. fugtigt Meel eller Linned.

til fig. Dette £inned er ganſte klamt. Kladerne
c. Klakrov (Skieldsord) bruges om den,| blive frag Flamme, naar de -fomme i
der stør ſtident alt det, han rører ved. Varmen. (Saa klabe de frosne klamme
WWWMoth.) Læber til Baldurs Mund. Oblenſchlæs
I. KlaE rodet (en) n. f. Det famme ſom nord. D. &. 193.)
Klakpapir. 2. Som formedelſt ſin liden Fugtighed let
Ee. Klakvorren, adj. og adv. Det, fom erſ lader flg ſammentrykke. Sneen er klam.
beſudlet og ilde tilgyet med Klakke; en Klamei (en) n. ſ. [il Skibs] Et Redſtab
klakvorren Skrift. Han ſtriver faa bla) fil af inddrive Vaerket i Naadderne.

vorren. Klameier imperf. klameiede, ſupin.

Klak (en) n. f. (maaſtee famme Ord, ſomſ klameiet; tatter; falfatrer et Skib.
Klag eller Klagge), kaldes i Iylland ſum⸗ Klameifiag (et) n. f. En Kolle, hormed man
pige, lave Steder i Marſtegnene, hvor im) driver paa Klameien. |
gen Knebel eller Marſtgres groe. Klak⸗Klamhed (en) n. f. laf Klam.J Beſtaffenhe⸗
ken er ikke godt Aar 3: har ikke godt Græs.| den at være klam.

" (Ribe, Stift.) Klammer, v. a. og n. [af klam] German.

Klak (en) mn. f. Et lidet Leerkruus eller en! klammern, Ant. klammen. "(See klam⸗
Leerpotte at driffe af FJydſt) (Langebek.) rer.)

Klakke (en) n. ſ. (maaffee famme Ord, ſom/ 1. Kniber ſammen, trykker ſammen. (Moth.)
Klagge og Klak.) Et Fiſteſted Havet; 2. Henger tæt fammen. Sneen Flammer.
Meed. Maturhiſt. Selſt. Skrifter 5 B. Klammer (em) m. f- (Germ. Klammer,

1 9. 6. 80.) i Syec. Klaͤmmel eller Kraͤmmel, Polon

dk

Klakning (en) n, ſ. Det famme ſom Klakken.

ge

Kiamra, Anglofax. Clam ; vinculum; Klammerſt, ach. tifbsielig til

Belg. Klamme, Klampe. See Klampe.

139

Klammeri

"gi

(Eangebek.)

Et Redſtab, fædvanligen af Jern med Ha⸗Klammerurt (en) nm. ſ.

ger t Enderne, til at folde noget ſammen

med; i Gardeleshed: NENS

x. Hos Guldfmede: en fiden Tang eller
Kilemme af Staaltraad, ſom Holder Sol⸗

Vet tilſammen, naar det ſtal loddes.

(Caugebef)

Navn, fon tillægges Planten Sumpmelk⸗
Løbe, Galium uliginoſum, og virkelig
Melkſobe, Galium verum. Linn,

1.

2. Et Navn; ſom de ſiallandſte Bonder

give Tobakken.

(Sim. Paulli de abuſu
Tab. pag. 5.) i

—

. Des Bogtrykkerne: Hager, ſom faſthol⸗ Klamp eller Klampe (en) n. ſ. plur. Klam⸗

de Bogſtaverne; item krumme og indboie⸗
de Streger, hvormed nogle Ord i den
trykte Skrift indklamres. See d. Ord.
3. Til Skibs flade Jernſtenger, ſom ens
sen krummes eler bøieg i en ret Viunkel,
og bruges til at holde Planter eller andet
fammen. |

Klammer (eu) n. ſ. (Geflægtet med Gam )

hinandens Mund. Hvad er det for en
Klammer?
2. Riv og Tratte; at ligge i Siv og Klam⸗
mer. Ingen ffal dem gisre nogen Klam⸗
mer, 2 Macc. 11, 31.
En Treklokke, ſom hænges paa Køer.
(Moth.)
4: J, Sammenfætning:
a4. Klammeragtig, adj. Den, ſom er til⸗
bseielig til Trætte; kivagtig,trættekiar.!
(Moth.)

Bb. Klammerbroder (en) n. ſ. Den, ſom

gierne ppper Klammeri.

e. Klammerbotte (en) n. ſ. Det famme,
fom Klammerbroder. 5

d. Klammerhoved (et) m. ſ. Der ſamme.

e. Klammerſnoger (en) n. ſ. Det ſam⸗

— me, ſom Klammerbroder. Mars ædel
af Gempt, dog ret en Klammerſnoger.“
(Arboes Hexam. S. 161.)

f. Klammervorren, adj. Det ſamme, ſom
klammeragtig. (Cold. Etymol. ved HD
litigioſus.)

Klammeri (es) n. ſ. plur. Klammerier. Kivb,

Trette, Mundhuggen.

meri; af ligge i Klammeri med Een.

3

At Comme i Slams

S 2

per, German. Klampe;

Krampe og Klammer.)

I. Et Stykke af noget. Iſen tages op é
ſtore Klamper. (Langebet.) En Klampe
Brad. (Moth.) |

2. De Træer, fom bindes under Skoene for

Fodangler. (Moth.)

Beſlaget under Treſto (paa Falſter.)

beſlgtet med

3.

x. Stei og Larm af mange, ſom raabe il * Et Stykke Cræ, ſom Krøblinger fave é

Sjænderne, at hielpe fig frem med, Haar
de have miſtet Fødderne.
. De Stykker Træ t en Vogn, ſom ſidde
for og bag til paa Vognbunden eler Vogu⸗
bræederne (hos Hiulmænd.)

VU

6. Til Skibs: Smaatræ af forſkiellig Skik⸗

kelſe, der deels tiener de ſtorre til Under⸗
lag, og deels til derom at vinde og faſt⸗
gisre det løbende Tougderk. Deraf ere
adſtkillige Slags, ſaaſom Krydsklamper,
Aareklamper, Maſt⸗, Bedings⸗, Nok⸗
o. ſ. v. Klamper.
7. En, Træbsile eller Klods, form heftes paa
Heſtes, Hundes og andre Kreaturers, og⸗
ſaã pan Giæffenes Fodder, at de ei ſtulle
løbe eller lyve bort. (Nibe Stift.)
8. (Rorſt.) .
a. En Klump eller
Horn. . .
b. Figurligen: en Klods, en Traklods, et
klodſet Menneſte.

Knop paa Kreaturers

Klamp (en) n. ſ. [af verb. Klamper.] Cu

gammel ubrugbar Heſt. (Moth.)

Klampekone (en) n. ſ. En Kone, ſom gaaer

med-Klamper, en Krøbling.

Klampemand (en) n ſ. En Mand, ſom

gager med Klamper, en Krobling.

Ki Kl

Klamper, v. on. imperf. kiampede, fup.) granarius; hos Muͤller Glandet. (Moth

klampet [af Klampe.] og Langebek.)

1. Tramper og triner haardt tif, ligefom| 3. Inſektet Dermeftes lardarius 608 Muͤller.
man havde Klamper paa Fødderne. See Klaner.

2. J Jolland bruges der temmelig almindes|Kfander (en) n. ſ. [Isl. Hondr, Gall, esclam-
lig, ligeſom Krapper om Snee, der il dre, Svec. kland, klander, cenfura,

Toveir hænger | faſt ved Fødderne. Angl. Aauder.] |

Klampning (en) n. Laf Klamper.J I, Gfade og Fortræd. (Moth.)

I. Gierningen at flampe en Heſt. Man har! %- Bagvaffelfe Klaffer. Sond, Klander
forglemt Klampningen. regierer.” (Thomaſons Pfalmebog GS.

2. Det af være klampet. Klampningen for! 144.)
aarfager ofte Ringfod og Overbeen. Vi⸗Klandrer, v. n: imperf. Elandrede, ſupin.
borg Heſtens Benævnelfer S. 87. PRoret klandret; Is. blandra.
har en forholdsviis flørre Klampning eller! 1. Skader. 2. Bagvaſker.

Zrerrn Girent. Selſt. Skr. 18300. Klandres, v. neutropasfiv. imperf. klan⸗
S. 279

Klamren (en) n. ſ. [af klamrer.) Giernin⸗

gen at klamre og Tilſtanden at klamres.

Klamrer, v. mn. og a. imperf. klamrede, fup, Dyrehiſt. IL 185.)

klamret.

1. v. n. Gisr Larm og Bulder; giver en
Enæbrende Lyd. As klamre med Tender⸗
te, med Fodderne, med Døren. (Langes,
Set.) ”Lemmene paa Bihptten maae medl
Kroge heftes faſt, at de ikke Kal klamre.⸗
EEleiſcher om Biavl S. 683.)

2. V. a. Oprsrer Drikkevare, at de blive
tykke og uklare. At klamre Viin, DL

" Klamrer, v. a. imperf. klamrede, fup. klam⸗

vet Caf Klammer.]

1. Gisr noget faft og ſammenhængende med
hinanden. :

"2, v. recipr. Klamrer fig, griber tæt om!
noget med Hænder og Fedder, holder fig
vel faft. De fremftræffe den ene Haand
mod og, og klamre fig ved Lives med
den anden. (Ewald 3 D. &. 165.)

140

deg. (Moth

Klange] Germ. et Svec. Klang, Lat
clangor; en tonende Lyd af nogen Varig:
hed, Gelft en, fom er behagelig. En grov,
ſterk, dump, liflig Klang. Den Klokte
far en god Klang. Baſuners Klang,
Floiteklang; at blive begraven uden Sang

han kunde høre.

Klang; der begynde med andre Ord, for
Ex.: Gienklang, Efterklang, Kling:
klang, Misklang, Velklang, Sam
klang o. ſ. v. kunne markes folgende:

og Klang. Ci ſodere Muſtik og Klang

(P. Paars I &. G. 17171.)
Hvad er Mavnets Klang i Nutids Snak.
(Baggefen i Riimbr.) Lyd fan gaae over
i Klang. Foruden Gammenfætninger ned

Klamres, v. neutro pasſ. imperf. Élamre|

des, fup. klamrets [af Klammer, Kiv.]
Kives, trettes, mundhugges.
res tidlig og fildig, og det om ingen Ting.
Klamret, ad). [norft. Om Veien, maar
den' er ſtenet.

Kland, n

1. Orm iKus, ſom er Larven af Curculio

De klam⸗

dredes, —8 klandrets. Trattes, læns
Klaner, n. ſ. Det ſamme for Kland. (Badé j

Klang (en) n. ſ. [af Nyere bruges plur.

andens ML LÅS

Klangfigur (en) n. ſ. En Figur, ſom dens |
ner fig paa en tynd Flade, beſtroet med

let Gevægelige Legemer; for Er. Sand
eller Hekſemeel, og fat i Gvingning ded

en Bersrelſe, fom frembringer en Klang.

Klangfuld, adj. Caf Klang og fuld] ſom

er fuld af Klang; riig paa Toner: ”den
klangfulde Syre? (Baggeſen)

Klanghul' (et) n. ſ. Den Aabning, hoor⸗

igiennem Klangen kommer.

Kl KU 141
Klanghuus (et) n. £. Kaldes i flere Egne 3. 8 Sauimerifatminge 2 |
i Iylland det Skuur eller den Bygning] Klapfiſt (en) n.ſ.

paa Kirkegaarden ved taaruisſe Karker,

vort Klokkerne bænge.
Kighslere (en) n. ſ. Læren om Slang, Aku⸗

SKlansles, ad). laf Klang og los.J Som

T ev uden Klang, fom ingen Lyd eller Tone!

giver. Bundlss var Bunden og klanglos.
ås (Daggefené blandede Digte 1807. S.

00.)
Klangtaaler (en) n. ſ. Et Redſtab til at
muaale fod og Toner med.
Klangſpil (ec) n. ſ. laf Klang og Spil.]
i Klingende, tonende Spil, Spil paa et
klingende Inſtrument.
Gfisnneé Quad og Klangfpil.”
ſens bl. Digte 1807. &. 296.)
Klangrer, v. n. imperf. klangrede, fupin.
klangret [af Klang] bruges om Ornens
Gang. (Langebek.)
Klaner (en) n. ſ. En Knude paa etoReb.
Falſterſt.)
Klanner, n. ſ. Gee Klaner.
Klant, ad). (maaffee af Klat,) liden En
liden klant Gaard. (Moth og Langebek.)
Deraf:
Klanting (en) mn. ſ. Den, ſom Gar fun liden
Styrte. (Moth og Langebek.) |
Klanter, v. n. imperf. klantede, fup. klan⸗
tet; forſlaaer, er tilſtrekkelig. Det klan.
ter tt⸗ (bruges paa Mors.)

(Bagge

— Klap Cet) n. f. plur. Klap [Germ. Klap, |

af Klapper, Angl. d/ap.]

I. Den Lyd, fom fremkommer ved bøielige|.

Legemers Sammenftødning; i Særdeles:
hed Hændernes. Parterret gav fit Bifald
tilkiende ved gientaget Klap.
2. Aarſagen til flig en Lyd eller Slaget.
a. Sagte, ſmaae, venlige Slag med Haan—
den. Dan gav ham fan mange Klap

og gode Ord. Hans Beſlutning flod faft,

der hialp hverken Bon eller Klap.

b. Hus, Slag, Bank. Han fif dygtig
Klap. At sive En Slap: paa is Roseen,
paa Troien.

Vortryllet af den!

Klap eller Klappe (en) n.

I. Haard tør Fill, form maae baukes mer,
førend den fan koges. (Moth.)

2. Dug; Slag, Bank. At fortiene, faae
Klapfiſt (i daglig Tale). . Langebek.

Klaphingſt (en) n. ſ. En Heſt, ſom Gar
miſtet den ene Steen (eqvus ſemicaſira-
tus). Moth.

—— (er) n. ſ. En veneriſt Bold i
Laarkrigen. (Moth og Langebek.)

Klapjagt Cen) n. ſ. En Slags Jagt, Hvor”
ved et viſt Sted af en Skov eller Krat om'
ſpondes af en flor Deel Folk, hvilke med
Skrig og Klap i Hænderne udjage Vild⸗
tet. Herremanden lod det hele Sods. til⸗
ſige til Klapjagt. Deraf:

Klapjagtsbyſſe (en) n.f. En flet Boſſe⸗ fom
ifte duer. Vuggaarde, Rævempnder og
Klapjagtsbyſſer due ikke meget. (Ordſpr.
kangebek.)

Klapkolle (en) n. ſ. Et Redſtab, ſom brus
ges ved Takkelagens Borførdigelfe.

ſ. plur. Klap:

per, [Germ, Klappe.) |

I. En Smakke, der"hænges for noget, for
at ſtiule eder tildekke det. En Buxeklap⸗
Strubeklap.

2. Et bevægeligt Redſtab, ſom ved et andet

" Legems Paavirkning tilſſutter en Aabning,

en Ventil for Er. paa en Pompe, Sproite,

Hiertet nt m.

3. Et Traſtykke, ſom. lades op og ned til at

aabne eller lukke, for Er. paa et Skab
eller Skatol.

4. Et Sade, en "bevægelig Bænk, fefſiet til

Kirkeſtolene, at det fan lades op og ned.
(See Forordu. af 16 May 1685 om dem,
ſom vil leie Stoleſtader eler. Slapper '
Kirkerne.)

.Noget, fom henges for Dinene, om Hal⸗
ſen, om Benet af en Tyr, en Hund efler

AM

andet uregierligt Dyr. En Klap paa
GHeſtetoi ved. belens Dine. See Klamp
No. 7. LIR

142 gt l
6. Et Stykke Papiir, ſom for Todeliheds alappebonk (eu) n. ſ. ,
Skyld fire i) Landkort. MotritulIu⸗ I. En Benk, hvorpaa vaſtet Sel bankes
Jarre 18 fa. Én Bent, hvor man lefier paa. (MRotf-)
. Ce —— ſom findes t en Alappe⸗ Klappebro Cen) n. ſ. Et Slags ſmage Tra⸗
7" stime. (See d. Ord.) , broer, fam. bruges i Norge. Det udetydes
8. Enhver af de forffieflige udvendige Delerj lige Trefang, fom bruges til ſmaae Klap⸗
ſom Kapſelen (en Plauteſrugt) opſprin MANN (Søens Udtog af Fdu. 10 D.

ger i. . 34.)

9. Ethoert af de Blade, ſom Bageret og Savoie (en) n. f. Det famme ſom Slags
: Kronen hos Grasarterne beſtaae af. — ning, Hierteklappelſe.
Deraf Sammenfætninger : Klapper, v. a. et n. imperf, lappede, fup.

. & Klaphandffer. Handſter med Klapper| klappet [Germ. klappen, Isl. et Svec.
pan, ſaaledes, ſom for Er. Bonderpiger⸗ klappa, Angl. cap, C. Brit, clapa, fe-

| ne endnu bruge. | rire.]
b. Klapholt (et) n. ſ. Det Træ, Bodker⸗1. Neutr. a. Giver en Lyd fra a⸗ ved at ſflaae
ne bruge til Bunde i Fadeverk. to Legemer imod hinanden, ſom for Ex.

c. Klaplober (en) mf. Kaldes tre flaarne| ved at flaae Hænderne ſammen. , Der bles

Tallier, fom hænge i Stropper om Top: længe klappet i Comoedien; man ſtal
pen af Stængerne og bruges i Merſene; klappe med fine-Hænder over ham. (Job.
WMerstakkel. (Lowenern) 27; 23.) Bønderne ſtal ud i Morgen at

d. Klapmuffel (en) n. ſ. En Muftel, fom! klappe. (See Kiapjagt.) ar klappe

ligger ovenpqa Strubelaaget. (Viborg.) med Vingerne.

e. Klapmuſling (en) n. ſ. Navnet til en 4. Banker, pikker. Hiertet klapper iham
"Slægt af de hovedlsſe Bloddyr med en af Angſt.
tyk uregefret og pigget Skal, Spondy-a. Activ. a. Slaaer fagte og venligen. At

lus. (Wads Overſ af Cuviers Raturh. klappe ſit Barn; at klappe Susr. Klap

Il. &. 53.) Maoderen vel paa Laaret, ſaa faaer du
f. Klapmydfe (en) n. ſ. [Germ, Klaps|] Datteren. Klapper du Bonden, faa

muͤtze.]) Et Slags groendlandſke Sab napper han dig. (Ordſprog.) Ar klappe
"| Hunde, ſaakaldede af den ftore Do] " En paa Kinden; at klappe ved Laaret &

eller Pandeblære, ſom de fave paa Ho⸗

vedet. Sølsve (Phoca criftata ſ. leonina

Linn). (Naturhiſt. Seif. Str. 1 B. klappe Kage, hoo fal og den Gage (en
2 fj. G. 120.) Borneſang.) At klappe Stivmoders

g. Klappegrime (en) n. ſ. En Grime, Klappen 9: at ſlaae.

ſom beſtaaer af to Stykker Tre, hvori! 6. Banker ſagte. *Saa klappede han ſeld
Hovedſtolen ſidder, og ſom fortil forenes paa hans Dar.” (Jertegnspoſtillen Fol. 71.)
ved en Næfefnor ; og bag til ved Grim: Han klappede paa Dsren med Kiſte. (Axel
ſtaftet. Efter Vedels Samlinger fierdee og Valborg &. 169.)

. hæfte. &. 99.) c. At kryſte imellem Hænderne; bruges iSar⸗
h. Klappeleie (en) n.f. Den Leie ſom deleshed om at klappe Csi, hoori der er
gaaer af en Klap i Kirken. kommet Stivelfe. Deraf maaſtee Tale
i. Klappetoier (et) n. ſ. Et eier med en maaden: det er klappet og klart 3; Alting
Klappegrime. iſtand. olbergs Henrit og Pernille 3 Act;

Klapning (en) n. £ Gierningen at Flåvpe, Seene.)
eller det, at noget klappes. … I d. Uegentlig: prysler og haner. Dan klap⸗

ſmigre. (Langebek.) Ar klappe paa om
de (em Juleleeg). Langebet Klappe,

ér

gt | | RD 143
opede Gam dygtig; at fane en klappet Klapper (en) n. f; faf klapper v. a) En
Trsie d: af fåae Ang. (Reenberg I. 78.) Perſon, ſom klapper. En af de utrættes

3. Klappes, v. n. pasſ. imperf. klappedes, ——e— paa vort Parterre. (Sneed.
fup. klappeds; klapper hinanden. De! Tilſt. V. S. 175. De brutale Klappere,
kyſſes og klappes ved alle keilig hedes. et Stuefpil af Ewald.)

4. Med Partikler: Klapper (en) n. ſ. Navn paa aAenen

a. Klapper af. 1. Banker af; at llavpe Cocos nucifera Linn. Deraf: i
Stavet: af Klædæne. ” 2. Glaaer, ar, Klappernodder od; Cocosnodder eller de fore
At tappe En digt eller: dygtig af. Rødder, ſom vore i Oft; og Veſtindien pan
.Dandé: tilfiendegiøer ved Slap, at Dan Klapperne.
ſen er endt. Klapper (en) n. ſ. Et Slags Trakoller, hoor⸗
"8. Klaopper bort o: fager bort ved Klappen. med Garverne bante de udblødte "Hude.
. — — bort. a (Bergfse- om Garverierne 1B. S.252.)
Klapperbyffe (en) n. ſ. [af klaprer og Bys⸗
—* Er e 55 —2 fe.] Er Siykke udhulet Hyld, Hvor ſmaa
Deraf Talemaaden om den Gierrige: Drenge fætte et Stykke vaadt Papiir eler
han faner. iffe nok, far man kiapper nat | —2 ek, rive deg *
dl med det Inder vilket giver et Smek,
efter med. Skovlen. | falde og *y*

fi : i ⸗
2. jagt ERE Nøve 3: at at angtide * ap Klappernod (én) mn. 4. Et Slags Tre, ſom

d. Klapper paa bruges i ældre. Strifier voxer i Codſtlaud; Blærened, Staphylea
iſtedet for banker paa. Leder ocIJ ſtulle FO sene Linn. £
finde, lapper paa, oc eder ſtal oplades.” lapperoſe (en) n. f. Det ſamme ſom Kort
(Tausens Poſt Sommerd. ol. 58.) Valmue (Papaver Rhoeas Linn.)

2. Klapper fammen. Klapperſlange Cen) n. ſ. laf Elaprer og
x. Jager Vildtet ſammen paa Klapjagt. Slange] Navnet paa en giftig Slange⸗
a. dutker til; Hæfter og faſter fammen eler] flægt i Amerika (Crotalus Linn.) ſom har

fil hinanden. At lappe Graven fams| dette Ravn af den klapprende Lyd, ſom den
men med Skodlen. (Langebek.) BFigurlig] med Pderledene af dene Hale eler Krop
ag i daglig Tale ſiges: et Par Beundefolf| frembringer, naar den Sesæger fig. (Bad.
at klappes ſammen, med fenfontilde| I. 328.)

ved Letfindighed i at indtræde i steſtab Klapperſteen Cen) n. ſ. Et Slags huul My⸗

F. Kliapper til. remalm med en løg Kierne indvendigen
1. Egentligen lukke til ved at klappe: at (Ætites). Brunnichs Mineralogie &. 242.
klappe Graven til med Skodlen. Klappert. (en) n. ſ. [af Flaprer].

s. J Skibsſproget: at klappe til Ankers/ a. En Rapgle.
det: ſamme, ſom at "BAGE til Ankers. (Ls! b. Klapperbyffe. (Metb.)

wenorn.) Klappeſtang (en) n. ſ daf klapper og Stang.)
g- Klapper ud. En fladhugget Stang, eller en Stang med
E Esentligen: banter noget jævnt og! en Fial i Enden, ſom bruget til at klappe
tyndt ud. Yorden faft i Haver ekte pan Agre. Gol.

g. Uegentligen: lee nd med Klappen. ed! vec. Bibl XVI. 326
Foddernes Klap at beſpotte og forhaane!|Klappetræ effer Klaptece (et) n. ſ.
den; ſom ſtiller fig flet ved der, han! 1. Er Redſtab af Træ til ar banke eiler klap⸗
giver fig ud for. (Moth og Langebek.) | pe Jorden faſt iHavebede. (Sleiſchers

144 RI

Haveb. G. 306. og Landhunsh. S. Str.
5 D. 452.)

2. Et Skomagerverktai. (Zangebek.)

3 . Det ſamme ſom Marstakkel.

Kloprer, v. n. foraarføger en Lyd, ſom
af Hamren. At klapre med Tænbers|
ne, med Vingerne. orgiæves klaprer
: Gam med laugſom rørte. Vinger. (Forføg i

de ſtisnne Videnſkab. 1 ate Gt. S. 31.)

Kiaprofe. Gee Klapperofe

Klaps, n. ſ. coll. J daglig Tale: Hug, Frygt
Deraf:

Klapſer, v. a. prygler, banker.

Klapſtang. See Klappeſtang.

Klapyed (et) n.f… Det ſamme ſom Klap:

olt.

Klar, ad). compar. klarere, ſoper. klareſt,
Ilsl. gliår og glær af glid lucere; Svec.
et German. klar, C. Brit, claer, Angl.

… glear et glare, Glimer. Gee Gar. Gall.|
elair, Lat. clarux.]

z. Betegner ben Beftaffenhed hos Syden. og
Stemmen, af den er tydelig; og hos Lyſet,
at det er reent og ſtætkt; at den fer lader:

— fig fornemme og ſtielne fra enhver anden.

En klar Stemme, en klar Neft et klart b. Aaben, tynd, fiær, fin: klart Nettel T

Skin. Deraf figurlig:

a. Om hoad der er forſtaaeligt, begribeligt, zZ. Gammenfærninger af Klar: |
Den Sag er klar, a. Klarbrændende, adject. partic. en klar⸗ Å

tydeligt, aabenbare.
Han ſagde ſin Mening med rene og klare
Ord. At giere en Ting klar og tydelig
for Én; den klare Sandhed. Et klart Be
viis; et klart, ipft Hoved. Han har et
meget klart Foredrag. "Da flal hoers
Gierning blive aabenbar; thi Dagen ſtal
gisre det klart.“
ſoleklar.

b. Fardig, afgiort, iſtand, tilendebragt.
Jeg er ikke bleven. giort klar ved Toldbos
den endnu. De meente, at det var en
"Klar Sag og Tryghed paa begge Sider.
(Vedels Saxo S. 330.) *Rlar fra Aka⸗
demiet.“ (Sneedorfé Tilſt. IL S. 51.)
Jeg tog mig, uroſt, for min Regning klar
at gisre. (P. Paars III Y. 1 &.) fans

Skat var altid klar, naar Ereqverer|

a. Betegner den Egenſtab hos Begemerne, at |

a. Lys, giennemfigtig; Flar Luft, klar Si
mel.

(1 Cor. III. 13.) Deraf.

(Wranter) tom. (Detts Ste. S. 176)
Ut. gisre klart for En 9: betale for fam.
Mu er det klart med ham 2: fans Veiſtand
er forbi, eller han er død. IF GSkibsſpro⸗
get: nt gisre Ankertouget klart; at gisre
Stiber klart til at vende. Klart Skib
ſiges, naar alle Hindringer ere roddede til⸗
ſide, og alt er færdigt til. adt imodeage en

Fiende. Da ſamtlig vores Død var ſaa⸗
ſom Flar til Vands. (P Paars. 1B.
2 Sang)

Lysſtraalerne gaae igiennem dem, nemlig:

Mu er det den klare Dag. Klare
Perler. Cu Far Kilde; klare Dine; Som
Himlen ſelsb, naar den er klar. 2 Mof. |
Bog 24; 10: Saa klar fom Glas. Vin—⸗
Duerne ere ikke ret klare. Klar Bin.

Klart bruges i Modfætning af plumret og )
ty; deraf det uegentlige Udtryk: Then
klare Guddem;ꝰ forefommer i SWariæ å
Pſalter Fol. 66. Der beder Gan om den
Spadel klar; d. e. det fpæde Barn Jo 4
ſus. (A. S. Vedels Trag. G. 254)

dug. En klar og ſtier Hud. (Langebef.) y

braendende Lue.
b. Alardunkle (det) n. abj. ett. Moſſe af |
fordeelt Lys og Cfygge + Malerier (chiare J
oscuro )
c. Klargior, v. a.
1. Gior flar, lys, reen, ſtinnende.
2. Afgior, bringer til Eude, giør færdigt.
At klargiore et Stib. At klargiore
fine Regnſtaber. *Forliget og den SifP
termaalshandel ar Hargiore.” (B. G.
Sfr. IV. &. 13
d. Klarklingende, 334 om det, der flint
ger klart, for Er. en Stemme.
e. Klarlydende, ad). om det, der foder J
klart, for Cy. en Klokke.
f. Klarlyſende, adj. om det, der lIyſer klart, J
for Er. en Fakkel.

Kl SX) SEERE E3;

Klarſpeil Cet) hf. Den: gfennemfigtige Vi ſtal til at klare i Dag.”
Melſembæeg⸗ 4" ber" fore Bierne epium⸗ 37%. a: Stotler Tot op efter” weſtin naar
Lucidum.) Moth. VI net iel ophrenges til Tørring. At klare

g. Rlarfende, ddj. partid, 1 bet ſamame SE dertiben inttanfidteYøe "slider klar⸗ for
klarſynet. Ex Øllet Aares/ naar det har fidaet i

h. Klarſtinnende, ad. om Det, der flins nogen Tid.)

ver biart, for Er, en Stierne "0 2. wa. Biftidere; at” klare Brendediin.

ik. Kiabſynet, aqj ifom har et fint Gt. Klaeder, Liintei (Sangebek); at klare Line

ſom ſeer grant oEtydeligt. Du fedt være ned DP, er ——— at udſtylla wyrleget
iigeſaa klacſynet, fon” din Stemme er] nEinned.
Srhågelig.” ” (Sneedorfs Tilſtüer Com. 2.|47 va. ise fardis afier, Hinza til
&.. 167.) "Gigirligih " bruges det for Ende. Det fan ikke klare Sagen, du
ſtarpfindig "DIE Vindringer ere bet; rd man felt gåde: "med: "Ham: At klare it
at dé Klatſynede ſtulle vvdage Hot: Begnab⸗ Eangebek )
"Saga VIMS, 140.).0 5
EMlarblinget, ad)" fom har klare/ ej glem
Ae mſtztigẽ Naerdinger; Ahrbingede
ſecter (Hymieiioptera,) - " MC)
FE 7) ER hdf"Fom ——
Barnet ligger gandſte Hare ? Bigger, Gi v. 2. Betaler." Card for Kg i at klare
> æg ſover ifte fad ſnart ſud aiu, Landdeſde Weiſterſt)⸗ et
far, n. f., See Klas. Fuftert. (Hlgalere| klare Stokke; pad Calftor: at velale Bos
R— Deraf rt |. mdr i Botaandolauget. ¶ Boderne tnattkes
etarre/ ad). Fufteragtit |uffer. (Idem.) . med Sfurer·¶ en Sloknaf Odermanben.)

laragtig; sd. noget Får, ſom grændſer til 7. v.n. Det Elatet, begytsder at klaͤre, brus

—— faa at de ftrag fan druges Dette

Stkib kappederodgſaa, ot var haſtigt rok
at Flere) Bvoen” Baaden llaredet
fradet BSoen derbag· J

Klare faragtig Steen, klaragtigt seg imperfonaliter, naar det Fr" on " .

—* — nm 7, farffarer: ig Kiedel] og mworkt · Veir beghunder at blive klart.
Sit: Deſiiuerekiebelgyo Sitkerfabriker: 8. I Sammenſætning med Bartifter ' fom :

Den Riedel, hvori Sufktret klares. Gut 23. biklaærvraf "> ke de
Zeret bringes: fra —2 tit Ziele i, Burklart sed: —2 —
Eiedeten· elg ge 2 ng mx hr —* Beeated ult7 Fod man er Morbi (386)
larelſe (en) n. T Caf larer. I Siernnoen See afklarer. K

af klare. See Klåring. "DE Klarer op. KEHLER
[arven (en) n. ſ. Det famme 73; v. a. Styller op efter Baften, at klare

larepung (en) n. ſ. laf klarer og Punga Rleder op.

En ulden Pang, giort ſom en Kegle, hvor⸗—2.V. a. Stibs: at klate op paa Det
igiennem Noget ſies, til ber bliver Elartj" 1" tRe 5: at gibre ryddeligt; lægge brert
(Manica Hippocratis). Moth. 1 Toͤng paa ſit Sted. —

larer, v. a. et n. im perf, Flavede; fupin. "12, V. imperfon. Bliver klar. Det be⸗
klaret. gyndte at klare op opad Dagen. Det

re va. gier klar og reen. At klare noget! klarer op allevegne, ? fyimmelen bes
med EXggehvide, igiennem graat Papiir.| —” gyndte at klare op,” (Oec. Magaſin V.
At klare Misd; at klare Kaffe med Huus/SG. 209

sBlas; klaret Smør åd: Smør, ſom er 9 Recipr. Nlarer ſig fra, gier fig fri for.
filt. ved Saltet. (JI pasſ. bruges det uns) "De vare nogle Dage omrutzede med Fis,
et un.

3. Feigisr (tit SAGS), —5* et Fond, en

—

OR En Kl

førend de funde, klare fig: fra famme.”( ſtet. Hans Beviſers Klarhed overt
(Bid. Geiß. Skr. NR. Sawi. III. S. 234.)) dem omfider. Klarhed i et Begreb⸗
glarecrer, v. å. et n. imperf. klarerede, ſup. Klaring, mn. ſ. laf klarer/ plur. Klarin
klareret. fag klarer.] See bette Dyd] Det famme ſom Klarelfe, Klaren; E
Ro. 4 og 5. . devinets Klaring. At giøre Klaxing
kel va. Gir færdig, afgier, deinger til): ER paa: Worsee: at sk
Elendighed. At Flarere ſet Regaſtab. En a
Ka Ducateguid klarerer ar bang —5 id) af Elan] øret ME: ate
Sield. (Schandrups Skr. plag. A. 4 '
2. v. a. Betaler; jeg har klaxeret for —5 — adverb. Caf klarlig,] aaben
As begge.. Der. er endnu ikke klareret. inbariigen, tpdeligen. Dans Die
paa. Vertthuſet. 1. klarligen I Gam. 141 5-6 Det Br
B. V. 1. Et Std ſiges at.klarere, naar Det]: —— læg for mig. Eſai 4, 18.
tal d ' 7 —
J — "pbeteler Den, — „klart. Ilden brænder klart. Der E:
Klareter af," See aftlatiter vſeß (aa Flg , ;fom (øt)-80 dg; oser

Klas (ei) n. f. En ſodtalende Smigrer
Klaret, mn. kmed Tonen vna ſtdſte Steven:
fo uden plur. (Krog F 5. Vinelairet). form giehe. oil være! hos "Fruens

xEr blegne Free se (Dafager-),
Er krydret Biin; —S al TES: kar, 1) Centay 3) ]
tendranf. Moth.)..

Anan Ce): Rn. ſ. Tafrklater pi Vand] Unpttige, ig Sing. Det et

| IK + andet, end Klag eller Klaffer (i
t Fri —8 gen bljver tilt Det ſamme ſom Klar, doſter

Alareveir (et) n. ſ. laf klarer og CBeir.] Klag "ANE f. Havne paa ét Slags g
Klart Deir ; ſom behobes, naar Man: ſtal fom De. has⸗ paa Grenlandsfarerne a
rklare Lünklader , (Moth.) mx ge Gpakket pan. (Adtinge: Woͤrterb
Klarhed (en) n. ſ. uden pl. laf far. "Dej S. 843-);,

Beſtaffenhed hos en Ting, at den er Har. Klaſe —9— 3 8 Esk klak; ſSvec. Kla

"+ Ordet: bruges baade med Henſhon tit Lyden// 1. én Klynge eller Samling, tfær. af
for Ex. Stemmens Klarhed, og med Hent . ter, ſiddende paa en Stilk, ſom |
fon til Lyſet; for Er. Speilets, Dies) der, Bar o. f. v. 3 bruges deg ofi

ne Klarhed. »Os Serrens Klarhed ſtingedel egentligen om Vündruer.
øver dem.” Luc. II. 9. »Solens Klarhed— 2. En Klaſe Garn eller Giorn er et
even anden, og Maanens Klarhed en an⸗eller Sthkke Garn, ſom er rendet
. hen, og en Stierne overgaaer den .apven 4 øen, (Laugebek.)
RAlarhed.ꝰ 1 Cor. XV. 41, Vinene, Ol⸗ 3. I Gammenfætning: |
lets Klarhed. J VForhoid til Skin R ——— (et) n. ſ. Et —2*
Glands mener Sporon. i eenstpdige bane: (Moth.)
Ord, at Klarhed beſtaaer deri; at Tingen] Klaſeber (et). n. I. Et norſt Rat
ved den fader fig. fee i fin fulde Form. . Frueber, Klynger, Rubus fa
Figurligen Tydeliged eder Egenſtaben hos Linn. Fl. Dan. Tab. 134.
en Sag, at den letteligen forſtaaes, ad! Klafefuld, ad). Som far Overfis
… Vides. fra andre; og ingen Tvivl. underka⸗ af Llaſer. En Ea Def uld Viinßot

MAT | St: 147
Klaſeklerm Cen) ni. C Mad paa Plante⸗ Klatrov. Det ſamme ſom Miatars; "ten
flægten Oenanthe Lian. ,7 den, ſom gisr fin Gierning fattgfom,

Klafeftité (én) n. ſ. Den Deel af Klaſen,/ eller ſom flipper et og tager et andet (Srus
hvorpaa Bærrene med deres Stilke ſidde, ges fun 4 det lavefte Sprog.) . |
ing (en) n. CAſteuſtumriug. (Rob. Elattebag Cen) n. ſ. Den ſom kommer drat⸗
See Claſſe. tende bag efter de andre. (Motb.)
A, vw. n. [lxl. xiqa.J See Kias og Klatvlis, adv. ſtykkebiis; & ſmaae Vortio⸗
Klanſer. Sier noget flet; Cale areent; ner og Afdelinger at faae Hine Penge klat⸗
it. føler med noget (Dalager). viis ind. . J
Klat (en) n. C plur. Klatter.12Klatvorren, ads É
z. En Smule, et" lidet - Slyffe, en frden 1, Ubehendig, fom fæbvanfigern taber, $vad
Gainitsig af noget, en Klat Smor. At han har munder "Hænder." Han er ſaa
komme en Klat Smør i Kaalen. En Klat klatvorren. See Dratvorren. te
Jord. Dån far folgt fin Gaard for ent mindeligere: 9
Alat 2. for en ringe Priis. Ftgurligen: 2. Deri, ſom giør fler Gierning uden Fonsß
at bolde" en Klat af En, er at holde ten] og Stik. En klatoorren Skriver.
melig meget, en heei Deel af En (i dagli Betaf: ”

Tale.) ! J Klatvorrenhed (en) n. £ Den genet, at
3. Wu lider Deel Urcenlighed eller. Smudés. være uordentlig i fin Gierning. - J
paa toget. Klatsiet, adp. kaldes den, ſom har ſam⸗
32 En liden Pige. (Doch Plateydſt Klatte.) menkliſtrede Øiehaar.
, 4& FJ Sammenfættelfer: Klatft og klatſter. See Klan, kiader.
Alatars (en) n. f. ; |Slatte (en) n. £ laf Klat.3 ”

A. Den, fon idelig beglor fig. (Eoch) 1. Det, ſom er indviklet os ciate fatter.
2. En Ang Selle, ſom har ftore Indbild⸗ (See Klat No. 2.) *
ninger om 'fig ſelv. (Moth.) Ordet bru. 2. Et haanende Udtryk om en ung pige fam
ger but i det laveſte Oprog. " iffe duer til at udrette noget. ” Den Karte!
Klatfinger (en) n. ſ. Den fom er uagtfom,| Hun bilder fig noget ind. i"
og taber aſ ruderne ; der fan Gar i bem. Klatten (en) n £ "uden plur. taf klatter
larfitte (ea): n. ſ. DE ſtimme ſoml Kat 1. Gierningen at klatte, at flaae ſinuat de
finger. Geieldoctd etil et Fuderuſt — ſagte. Gaadan Klatten broder Varnet ſig
Noindfolf.) JER Øs hh: ttfeom. Den Klatten og Tiatten ferdar⸗
KMlatfodet, adj. ſom er ſeen tit Fode, Tom! ' ber Barnet.
ei Han komme affted, (Mo) COyrfodet, 2. Hierningen at give ud HHlatteriig: often til
ttodſet. ꝰEn klattefodet Bamfe” (ede uUnvtte. "DEN: tdelige Klatten bar bragt
xcvondps poet. Smaaſager S. 73.) "Hades Pengeſager i Uorden. Klatten tu
Kiatgnard Cen) n. ſ. Ea liden — | titter! (os Born)
ſm el har ſit fulde Hartkoru. Der ligge! Klatten? v. 2 et ou imeerl. elatude fo.

nosle Klatgaarde her og der. ” |; Elattet laf Klat.]
Elatgield (en) n.f. Enliden Sield, fom man] 1. SMåer ſagte. Hum Fatter tit; met
her og der er ſtyldig. . - flaner iffe:for Alvor. (Langebek.)

Kiathaaret, ad. Den, ſom har en Mar⸗/ 2. Gør fin Gierning flisdesisg; flipper et
fofte, eller uredt og fammenfiltet Daar. sg tager fat- paa noget andet; og sier als É
annen ér klathaaret påa Bøden... brig noget til Eude.

Miatkunde (en) n. ſ. Det famme ſom Klav 2, Gaaer fågte. (Ro) -
fitte. See Kude (faot Udtryk.) e!. 4. Med bort efter hen * det, at sive

ge ø. i klaten, og de til:Uggtte eller uden]; SJjÉo:ti Stier sg fi e Klæpſer rod (Trac. C
reel Motte. Gan bar Bøger. alle fine Pens || (Danfte Mag. 63. &.273-)

… ge bort. Han gaaer. gtter bet. hen—, Sfaufer r V. Di: —* klauſede, dup. nær
uden af bide, hvor det bliver > ORDEN ⸗

Klatteri, .n. ſ. plur Klatterier, vt Te —*— Dodør fenofen, fam: naar den Ø
I. Gierningen sat, Flatte sie er 4, bil fmage. ,

a. Det, ſom er af ingen Bweidi. "Hans An] ag Vrager Mademudan ma. ti veed/ ⸗
beide er fun, Klatterise agt. xx. Kiaueri see sider hapt. frå Elmife Nå Aalen,
med hang Arbeide. . Gee Elaffer,. (Mott).

Klattet, ad). part. ſom flæber fag: fanme; Klausgarn (er). mf: —— Gårn.
og er indviklet i hinanden; ſom har, Klat⸗ Klave (en) mn: ſe· plur, Klaver. Cræs elle
ter. Et klattet Faar… .”En klattet Fole! Jernhbaand, ſom Bees bindes i Banfen ed.
kan blive en Aeg,” hedder det i Ordſptoget. Sie Klove.

Klattede Gine. Klaͤvebaand. See Klovebaand.

Klattetal (er) n. ſ. Jom Hvad. ber viſer fig. i Klaner: v- len) nm. ſ. En: Plantes Neon, Snerre
Klatter eller Fupedoten bruge. adverb, Melktiobe (Galen Apꝑarine) FEhor. Dan.
Tab.· 495. -Paa⸗Morse Henten:Sroum

ufutum. .

Klowerende (en) n. ſ. laf Klave vse Rende
En Vandrende af fammenføjede Planker,
fom feber: Vantetet Biergrært til Ban
hiulet, og fom er ivdſpaudt i Slavyr eller

feta nx 3 , "9
Klatting (en) n. f- af Flatj i
Ivy Paq Faiſter: en liden nbeipbelig Ref af
noget. ME …
2. ER. .Siltefødning nr. æet Kreatur, forts er

fsdt filde paa Aaret., (Falſterſt.) Kaldedj Nammer. . '
- ogfag Sildeklatting. Klavert den) nm, ſ. [Norſt.J En: geen⸗ Ras:
Klaterer, v.n. imperf. Fattrede, ſup· klat⸗ Toruſtade (Lanips excubitor Lien )

tret [Germ. klettern, Svec. klettra]. Fre⸗ Klaore len) n. £ IIydſt.) Narn paa et Bu⸗
abentativ af klavrer, kravler hurtigen. At |” ffetræ (Lonicera: periclymepem. Fl. Dan,

Elattre op i et Træ. · Han klattrede op iſ T gas .J)J 00 im,
Maften, an fan klattre ſom en Kat. Ut; Klapren (en). mL; Gierningen at tiasre.
vxklatirxe ion nen et Biergggg Kiaorer, vs mv: imperf. Elavredg,. fup, Élave
Klattrekang,, om. ne. * øf: Hattyer eg avet heflægtet med Klo, Kløver. og Klat⸗
Stang ]. Itrer.) Arbeider fig frem langi. ad;: noget,
"1. En Stang tir at flattre SAs; for En il wed. at bruge hænder: og Fødder. Han
gpranaſtiſte Opelſert. , one tænge qͥg ftlavrede, inden. Gam. kunde

3. En Stang, Hvorpga. der er; anbrot Lim⸗ —22 Det, bruges ogſaa om SIntelker.
inpinden: kor af, fange: Fuslt (Honueman Dejklavfede i hundredevis, . De Prøpofi

om Stuefugle S. 86)a: aL) 0 nn | s Honeronmned hvilfe det: ofteft forbindes, :ere.:
Kaun (så) p. J. —2 Cous⸗ en Reeh ⸗aind, AD, op, over, UD; for Er, klavre
ſtumpe. Deraf: øde r ge " Hi ind igiennem Binduety ned Af et Træs. og

Klauner ſawmmen, der. er bet ſamme fon" i Malen; oder et Glerde, ud af et Hul.
kankler ſammes. Gblobsaerds Barn Klebber (en) n. f. plur. Klebre. De ſmaae

hoim.) Trevler, ſom ſtyde fra de ſtore Redder
Klaufe (en) n. 5 plur, Klaufer og Klæuſer. (Fipra radicum.)

En Samling af Fid, ſom udgisr et Sidkke Klebbert (en) n. ſ, plux. Klebberter.
"Garn. Kiare Soſte⸗ lender silk Dig. % cu, ES et liden dum Klokke, ſom hænges: ed
BEN DD ge al REN DD —3424. FREDENS .

*72

Cx SER gl 149

Beſter, forat hore, hbor de gaae iſ.vodſte Dynd, Woſedhnd. Den tykke
Stkoven. Klegſliim, ſom Vandet fører med fig.
2» Et Redffab, ſom kuebrer, naar det me et (Phyſ. oec. Bibl.)
Dreies. egagtig, adj. ſom har den Egen ab at
$leDprer, v. n. imperf. klebbrede, ſup. være kleg. J i
Elebbret, inder fom en Koklokke. (Srot$-) Kegagtighed Cen) n. f. Egenſtaben at dere
Klebel (en) n. ſ. plur. Klebler (Svec Klaͤp, kieg.
Belg. Klopel; beſlagtet med at klappe.) Kleger, v. n. imperf. klegede, ſup. kleget;
1. Egentligen det ſamme lom Knebel panen] er ſei. Brødet kleger.
Stofte. (Langebek.) Kleges, v. neutropaſs. imperf. klegedes,
2. Figurligen: Kiaft, kaad Mund. fup. klegets. At blive ſei. (Moth)

Klebre. n. Cplur. Frugiborene i Hvide Lilier. Kleget eller Klegget laf Kleg.1 Det fans

augehek.)
— aqj. Far Éleber.]. See Klæbrig. me fom Kleg. Kleget Jord, lutum

(Nucl. latin.) den klegede Grund udenfor
Klefſes, v. neutropaſs. imperf. klefſedes, Diget i —e— Kleget Bred.

fup. klefſets. At lege Mødder i Hande Kleghed (en) on. T. Egeaſtab/ at. noget
re ud; par impar.) Moth... er (AS ere Den sina / at mør
eg, ad

1. Som, gierne kleber ſammen, four indehol⸗ leg Cen onde et) n. E CIsl. bleggi, maſſa
føle far om Bra, form te — 1. Den fede Jord, ſom udgisr Marſten
vel bagt, og derfor henger ved, naar Gee. vt mad Bibl. X. 2.) Pose disſe
man tager derpaa. Brodet er klegt. ne 3 tand redder, hvor ; g aarlig
Kleg Mog „kaldes i Ipdland ſuurt 7 Fo tar Hk dale bre.
SMsg, Uden Strana. Ligeledes figes om! Bit Batt, 8 ”
leret Jord, at den er kleg eler leerkleg ægtngønet paa Ynfecterne, (om føre

cv. Nucl. lat. f. v. lutosa,
2. Gom er bled og eftergivende ved Havelſe. fil Slægten, Ta anus des Brems Taba-

Hit Sands er flegt, (Roth) |. nus Cæculus. ,(MållersProd, Zool. Dan.)
ammenfætninger: … Planten Srorfirenpe, Arcuum Lappe.
Klegbrod ( et) n. ſ. Grød, ſom er deiet eller (Kor)
ikke vel giennembagt. (Moth

teret Dynd. (Ro) Klein, ad; wa ben. Svec. klen Germ.
Klegjord (en) n.1. Feed leret geid Eeth.) klein] liden, ſpad, tynd, ſmal, ſpinkel.
Klegmodding (en) n ff En Modding, der En liden klein Karl: ad: en Karl, ſom er
beſtaaer af Klegmog, . (brugeligt vie . lav og ſpedlemmet. Kleine Fingre. En
WMorso klein Stemms 2: en fin og ſpad; item: et
Klegmog (et): hf. Seit dyndet Ms. kleint Male.
Klegſide Cen) h: ſ. Den Side paa Seas Deraf Sammenſaætninger:
csro, ſom vender nedad mod Jorden, mod⸗ Kleinhalſet, ad). ſom far en fi. Øal8.
fat Græsfiden. DE fættes da med Kleg⸗ Kleinlemmer, adj. fåm Har fpæde mmer.
ſiden ned paa ſamme Maade, ſom de ere; Kleinlivet, adj. fmal i Kroppen. "
. opstande,” Gopſ. oekon. Biblioth. IX Kleinmelet, adj. ſom har en foag Stemme.

8) ' Kleinmodig, ad). ſom ſtrax er forfagt;
step lim (en) 33 En ty filimagtig Fords] . ſtrax lader Moder falde At blive klein⸗

N

—

modig. 2rsſter de Sfrinmobige 1 — Reiter, v. n. Det famme ſom Klasſe

5, 14. Deraf: … .. . Klaufer.
Kleinmodigen, adv. - Kleiv efter Klev (en) n. ſ. Morſt.
Kleinmodighed, un. ſ. Den Egenſtab hos! kleifr, anguſtus) En fmal og %
nogen; at han er kleinmodig. Sti oper Bierge. (Stroms Søndre

Kleinſmed Cen) n. ſ. Germ. Kleinfhmidt.] 525. R. Bid. Selk. Skr. nyefte
Det Slags Smede, fom gisre fmaat og| S. 60). Denne Dal gaaer over
flint Smedearbeide, for Ex. Laafefmed! Klever. (Top. Journal for R. XI. €
(modſættes: Grovſmed.) Deraf: Klem, n. ſ. plur. Klem, uden Artikel.
Kleinfnedarbeid eller Kleinſmedarbeide, Pratt yd fe Klemme; fee Klemmer.
KleinfmedhaandværE, Kleinfmedfoend danligen med præpok. paa foran:
0. f. 0 1. Tilſtanden, at noget klemmer eller
Kleintærende, ad). det ſamme ſom ſmaate⸗/ sær. Døren ftaaer paa Klem: 3:
rende. (Arrebo) nær tilſluttet, at den kunde Flemnn
Kleine (en) n f. (maaffee af kliner. See 2. Smerte eller Kneb i Maven; Koli
Klenit, hos Colding Kleinet.) Et Slags har flemme Klem.
Bakkelfe af Sukkerdei, afſtaaret med et 3. Fynd, Kraft og Efrertryk i er fl
Sporejern, og bagt i Smør elleg Bede i en eller mundtlige Foredrag. Fynd og
Pande. Deraf: . Ben. Tale havde Klem. Det Har
Kleinedei (en) n. ſ. Dei, hvoraf bages Kleis Klem med ham. Sligt Salat
: ner. v e .…
Kleinejern (et) eller Kleineſpore (en) n. ſ. ane) ål m. (ø vaare
Det Sporejern, ſom Kleinedeien dannes 4. 3 Saminéhfætning: HK

ed. É | FØRNE
Kleiner, v. 2. Caf klein) gier uden. Gia⸗Klemſtrue, euer Klemmeſtrue (en
den kleiner Sorg. Deraf forkleiner. Et Redftab til at klemme Ting f

IMoth.) mied; for Cr. i SFibS byggeri n Pa
Kleinhed (en):n. ſ. Den Egenſlab at no⸗ ffe Inſtrumenter m. m. cfr. V.«
get er kleint. i N. Samf. I. 103. Om Klen

5 ſkulde ſpringe eller ei være faſt noket
mere forringer. obf. Berings le eller det at (Her tales om en Kikkert.)

Kleinlig, ad). En |Sfemhærke (et) n, f. See Bænke.

r. Liden, fræd, fin og af ttnge: Strike: genhed; at fomme i Klemharke. |
En kleinlig Perſon. Klemhage Cen) n. ſ. Et ——
a. Gom er kialen, og. et kan caale Ondt. med Endebaandene ſpendes paa K
… Kleinlig og kræeſelig. Eſ. XLVII. 1. "bruges ogſaa i Garverſproget om 9

3. Nor] fogelig. Deraf: Haftning.

Sleinligen p adv. (Moth), om Tr der er Klemme (em) n.f. [af verb. Klemmer
ſmaat og fpædt. Klaͤmma, Germ. Klemme … -

Kleinlighed (en) n. ſ. Den Egenſtab at være 1. eedſkab eller Værket tis dr. fold
kleinlig. | tæt ſammen med; ſaaſom em Fidk
Kleint, adv. Om en fiin Stemme. Jernklemme. RE fætre en Klem
Kleis eller Klos. See Klag. og: Kiasſer. noget; af ſatte en Bag i Klemme
En, fom taler tykt ag ureent eller enfoldig,| 2. En Snævre, hbor een eller ſle
eller hvad man ikke flotier om at hore. indknebne og ikke gode kan flippe n
(allager.) Deraf: 5 kom i Klemme, og; kunde hrerken

&

Kl
ud eller ind: at fidde Klenime. (Landt.
gede.)

OR 151
—5— meget. Skoeu klemmer; Klader⸗
e klemme.

2 Rigets Klemme kaldtes i gamle Dage Nis) 2. "re trykte noget imellem toende Lege⸗

gets ſtorſte Segl med to forſtiellige Vaa⸗
benmarker, af hoöilke det ene gierne var
Nongens Billede, fardi det ved en Klem⸗

.… me eller Perfe. blev: aftrykt i Bor, ſom et! 3.
Hæengeſegl ved Songebresene. (See Ihre
1. Oc Klaͤnma.)

4- En Sygdom hos Defien og andre Huus

dyr, ſom viſer fig med en krampartet
Sammentrækning og Stivhed i Muſtler⸗⸗

mer. Jeg klemte Fingeren imellem Ds
ren. Han klemte Oeſten tær op til Mu⸗
ven.

Figurligen: om at plage, at klemme En
til at betale, til at befiende. Naden

lemmer. Jeg ſtal klemme Gam faales

des, at Gan flal huſte paa mig. "Saa
klemme de rige Patroner” (Baggeſens
Ungd. Arb. 2, &. 177.)

; t s| 4. J Gemmenfætning :
Elmer tampe (Tetanus).: See Runde) a. Klemmer af:

- Et Redfkad af tvende udhulede Stykker
Tra, fyldte med torrende Midler, fon)
Bruges ved Heſtens Gildning, for at ftandfe|
Slodning; for. Cr. at gilde Heſten med
Klemmer.

Figurligen: det, hvormed Nogen tvinges!
mog angſtes; Trang, Nød, Betryk, For:
Regenhed. At fætte en Klemme paa En,
maa Ens Hale. At hielpe En ud af Klem⸗
Ane. Den Edderfugl var haardt i Klem⸗
ut. (Evalds Fiſtere.)

I Sammenſatning: SEE

Klemmebrev le) n.f. ſ.

x … Et Kongebrev med Rigets flere Segl

. Bed Klemmen miſter noget eller tager
noget af. Jeg klemte min Negl af ved
Laafen.

2. Ovbervinder, bringer i guibe. Han

klemte ham dygtig af; da de diſputeerte.

3. Aftrenger, tvinger til at ſige eller give

fra fig. At klemme Nogen en Bekien⸗
delfe af. At klemme En Vandet af,
at klemme En tif at græde. (Langebek.)

b. Klemmer i; luffer i At klemme Døs

ren i.

o. Klemmer ind, V. a..
I. Tvinger noget ſammen.
2. Indelukker i ſnavre Srændfer., Su

indklemmer,

eller Klemme; for Cr. Siellands Stifts 3, Klemmer inde: indelukker, bringer

Klemmebrev af Chriſtian III. om de
fiellandſte Preſtekalbe Forbedring. (Hof! .
manns Fund. 1711. &. 549.) *
æ … Én.Sfrivelfe fra Gieldherren til den
Gieldbundtze, for afpaadrive Gieldens
Betaling. (i juridiſte Acter.)
hb. Klemmehage (en) n.f. En kroget Sang,
all four ſtore Steen tages op med. (Moth.)
Klemmelfe (en) n. ſ. laf Klemmer.) |
3- Gierningen at klemme.
2 Det at man klemmes. | |
3. Det ſamme ſom Beklemmelſe.
Klemmen (en) n. ſ. Gierningen at klemme
Klemmer, v. a. imperf. klemmede, fupin.
klemmet eder klemt. [Germ. klemmen,
Svec. klaͤmma

Knibe.

.Klemmer paa; v. a. et n. Ved Iorig⸗
hed tager noget vare; driver paa, af no⸗
get fan gaae hurtigere. Klem paa,

" ellers faner det aldrig Ende. At klemme

pag En for Penge. Klem paa Katten,
imedens Dalen ftaaer. (Ordſprog 608 Langs
gebek.)

f. Klemmer ſammen, v. a. |
I. Bed Klemmen at Bolde ſammen. At

klemme Fingrene, Bogen ſammen.

a. Gaaer løg paa hinanden i Slagsmaal.

Mu vil de til at klemme ſammen.

g. Klemme til, tager paa at klemme; it.

futter til ved at klemme. Klem til med
Tangen. At klemme Døren til.

152 Kl

.h. Klemmer udaf; aftvinger En Tuſtaache
Jeg ſtal nok Élemme Sardheden udaf

og

De; ſom løbe paa Banen, løbe vel alle;

men. cen faaer Klenodiet. 1 Cor. IX. 24.

Jager efter Maalet, efter der Klenod,
ſom ˖ hører tilder Guds Bald. Phitip III.
14. rev er et dyrebart Klenodie. (For:
føg i de flisnne Videnſt. 3die Stk. S. 96.)

Klemdiefttin (et).n. ſ. Et Sfrin tif at giem⸗
me Klenodier.

Fleiſch. Oatebog Klep dj. CIsl. Hep ; filshor] for, fart.

ham

Klenmeredſtab (et) n. kr Taf Klemmer og .
Redſtab.] Et Redſtab, ſom er indrettet
til af kleume med; for Er. en Tang. ( V.
S. Sk. n. S. J. S. 125.)

Flemming (en) n. £. la Elemine.]. Den
Zernire at Femme,
S. 306.) (Moth
famme. Den Lod, fom Sfptfen giver, 1. En for uartig Dreng. (Sangebet.)
naar der klemtes. Jeg horte Énnreer Klemt. 2. Ét Slass fore Aal. (Langebete) En
Det gav ikkun to Klemt. røget, ſpeget Klep. KS hel

Klemten Cen) 1. ſ. Gierningen at Aemte— Klepaal (en) n. ſ. Det famme ſon Ste

Klemter, V. n. imperf. klemtede, ſupin. No. 2. angvilla major: '
klemtet. [Svec. klaͤmta og klaͤpta, af Klephoved (&) nm
klappa; fee Klebel.] Slaaer langſomme 1. Mal med flore Hoveder. (Langebek.)

Slag med Knebelen paa den ene indven⸗
dige Side af Klokken, for at. gisre Larm, 2. er et dumt Bennefte, ef
og forſamle Indbyggerne i en Bp, ſaavel
ved Ildsvaade, ſom i Beleiringer o. ſ. v. Klep (en) n. f. [Morfr.
Det Élemter, der maae være Jldiss; der.

klemtes med Stormklokken (forſtielligt fraſ hugges i ſtore Fiſte, for at kunne træffe
Ki

dem op i Baaden.
Pind f. Morſt]. Galium aparine Lina. I D. G. 439.)
Fl, Dan. 495. Guerre Melklobe. (Biborg.) . sen Sen (> É Darftolpen ; for
En Ur af Melklobe, ſom formedelſt ſin rager Osren ft allager.) i
Rahed klynger fig faft til andre Legemer. Klephovedet, adject. [af ad). Klep og Ho⸗
KRlenit, m. £. (obl. ) (Svec. Klenet; maaffeel veD.]. Den, der far et ſtort hoved. . (Moth.)
af kliner, Svec. klena, og beflægter med Kleppe (en) n. ſ. Paa Zailſter: em Bugt af
… Kleine] Er Slags Kage, bagt med Melt,
. Olie og Peber, Artologanus, (Henrik
Faber.) K
Klenod, plur. Klenoder, eller Klenodie Klepper (en) A. eller Kleppert, plur.
(et) n. ſ. ISvec. Klenod, Germ. Kleis: Kleppere, Klepper og Klepperter. [ISL
nod, Bohem. Klenot, Latia. Clenodium, Klepp- hefir, Germ Klepper, Belg. Kie⸗
Græc, xXMνοον, af Isl. klem, liden, og per, Svec. Klippare]
audr, Gods, Eiendom] 1. En raſt, men uanſeelig Hefti. Han reed
. En koſthar Ting, ſaaſom delſtene, Guld, paa en ung Klepper, (Langebek ) De Tyds
Perler. Dyrt Klenod giss ofte lyſtig Paa: ſtes fmaae Klepper. (Vedels: Saxo GS.
fpn (fæpius aſpectum confert emblema 333) Dan har kiobt fig en Kleppert at
refectum.) P. Lolle. Rigsklenodier; de vride til Himmel paa, ſiges om en game
koſtbare Smykler, ſom bruges ved &røs mel Mand, ſom gifter fig. med en ung
ningen. Pige. (Moth)
a. En Stat, en Besmning iAlmindelighed. 2. Bigurligen: en ſtor vdexen Kuss. Der er

det; kaldes ogſaa et Noer.

1. En Jernhage eller et red Harpun, (om |

(Stroms Seudmer

Havet; font med tavt Band" gaaer ind i Laus |

fepper, v. n. Stor Sist'og Larm. (Moth.) |

Kl | Kl 153
paa faa Yar bleven en lang flor Kleppert b. Klidbeitſe Cen) n. ſ. En Lud, laver af·
af ham. Suurdei og Band, hoori Garverne bringe
"Kleptræ (et) n. ſ. plur, Kleptræer,. Det! Huderne til at foulne.

Treſtokke, ſom bindes paa Hovedet afOvæg| c. Klidbrod (er) n. ſ. Brød, fom er baget
og Gviin, naar de fættes i Toir. (Beg: af Klid eller af Meel med Klid iblandet.
ap om AgerdprÉning i Jylland I. S. d. Klidfuld, ad). Det ſamme ſom Kliet.
7.) e. Klidlav Cen) n. ſ. (Rorft.] Det famme
Stieptaite (en) n. £ See Tutte. (Falſterſt. ſom Klidſtaærpe.
Er lidet huult Træfar, Hvori Meieren har] £. Klidmos (en) m. ſ. Det ſamme ſom Klid⸗
Band, til at bløde den Steen, hvormed færpe.

Dan hoasſer fin Lee. g. Klidpoſe (en) n. ſ. En Pofe, hoori Kli⸗

Kleyk (en) n. f. plur. Klerke og Klerker det falder ved Melets Sigtning.

Cåf det Græſte xAnpsxos.I h, Klidffærpe (en) n. ſ. [Rorfi.] Planten
geiſtlig Perſon; og, da de Geiſtlige Lichen ſurfuraceus Linn. , falde og.

ne niddefalderen vare de eneſte, ſom lagdel Klidlav og Klidmos. (Viborg.)
fig efter Videnſtaberne, faa betydede| i. Klidſteen (en) n. f. Et Slags Fedtſteen,
Klerk Saxum ollare lamellare. (Bruͤnnichs Mis
* En Lerd, og. modſattes kægmand (Lai⸗ neralogie S. 110.)
us.) k. Klidvand (et) n. f.: Varmt Vand, ſom
Stier kcri (et) n. ſ. Taf Klerk.) Geiſlighed, gydes over Klid, for at oplsſe de melede
Praſteſtab. ”Det ganſte Klerkeri brev ſaa Dele. (Olufſens oeconom. Anmarkninger
glad, at Staden var dennem fientet 8 B. S. 410.)

(Wedels Saro S. 538.) Klidet eder Kliet, ad; Klij ſom er fuld
Kleéette. See Klitte. RE af Sti. i Kliet ses af ' |
Kleve (en) n. ſ. See Klove. (Jfr. Bid. &. Klidder (en) n. ſ. Ukrud, ſom boger blande

Skr. ID. S. 75) — Boghvede. (Moth.)

Klever, ag. (Angl. elever.) Klidder · Sladder, n.f. Anpttigt: si, apr.
| - peti; noget, ſom intet duer; Slidderſlad⸗
2. Huul og tredſt. (Moth.) des. (Diction. Herlovianum.)

Elever, v. n. See Klaber. .
Klever, n. f£. Trifolium. See Klover. Kligter, v. n. imperf. kligtede, ſupin. klig⸗

en) n ſ. ſRNorſt.J En Orneart, Orn⸗ fil. Bruges om en kalkunſt Hones Raeſt,

gar JAG ert. LL) 2 naar den feer en Fugl fipve. —
Kiid (en og et) n. I collectiv. Iſtrives og Klik (en) n. £ plur. Klikke, Germ. Kleck,
Kle.] (Svec. Kli, Germ. Klege.) Visſe Svec. Klicka og Klaͤck; maaſtee beflægtet
tørre Frugter; ſtixlartede fmane Dele af| Med Isl. blæk ignominia eller Zaki. vi-

fisde eler malet Korn, iſar Rug, Hvede tium.

og Bos, ſom fældes fra Melet. At føde; 1. Egentligen: det famme fom Klak, Smwmit⸗
Honſene og Xaderne med Klid. Der er te eller Plet paa noget. At fætte en Klik
kommen KliD i Brodet. Hvedeklid, Ban paa Papiret. .
deiklid. »Hois Dyd, naar Rangen figtes! 2. Figurligen: Sam, Spot, en Smitte
fra, befindes Klid at være” (Falſters/ paa eens gode Navn og Rygte. At ſatte
. Rangfyge-) | Enen Klik paa, at den ikke faa let vil kun⸗
Deraf Sammenfætninger : "ne flifte den af fig. ”Det er en Klik, ſom
a. Klidagtig, ad). ſom ligner Kud/, ſom Avind; paa ham kaſter.“ (Helts Skrifter
der er Kind. iblaudt. MER S. 169.) See beklikker. .

154 Kl gi
SE, et adverb. fubflant. En vid bump Lod. Klimat (et) D. c plur. Klimater (af x
Besſen flog Klik. Deraf vegentligen om Lat. clima.)
et mislykket Forføg. Den Sang flog det 1. Endeel af Jordkloden, beliggende i
Klik for ham. to med Wadator jævnlsbende Kredfe
Klikken (eu) n.f. Caf klikker v. a) Hands! med Henſyn paa Luften og Bei
fingen at klikke; for Cr. med Pennen, Pen⸗ Jordſtrog. De hede eg folde Klintc
felen eller Kalkekoſten. Hvad ev det for em! 2. J Almindelighed enhver ſtorre eller

Klikken? Egn paa Kloden, med Henſyn til
Klikken (en) n. £ laf Klikker'v. 2.3 Det, liget. Det haarde Klimat teinger 9

at noget, for Cr. en Boſſe faner Klik. ſtene til Arbeide.

Den Klikken fager aldrig Gude. 3. Veirligets ſædvanlige Beftaffenhel
Klikker, vs a. laf Klik, macula. Germ. vis Egn. Klimatet blev mildere, d
Nicken, Svec. Élida) imperf. kukkede, vene bleve udryddede |
: fup. klikket. Alimmer (en) n. ſ. Den Lyd, fom MD

1. Egentligen: finer ilde til; for Ex. med] Side, Haar de ſlaaes ſammen.

Pen, Penfel, Kalkekoſt o. ſ. v. Han! Deraß:

klikkede Hele Papiret over, iſtedet for at Klimrer, v. n. ſmaalarmer og klamr

ſtride derpaa. ”De maae aarligen flikken noget, ſom giver Lyd.

eg klikke paa deres usle Leerhptter.“ Klimp (en) n. ſ. plur. Klimper (Isl.

(Oec. Maga. S. IV. S. 345.) Svec. klimp, C. Brit, camp,
3. Uegentligen: fætter Cen en LSE paa. 9| Klump, Saxon. Klamp, Klump, .

denne Betydning bruges det mere i Gams| Angl. s/ump et lumb, (yne8 bejlægt

menfætningen beklikker. See dette Ord) … ad). klam og fubflant, Liim., og de

No. 2. Deraf: | hørende Ord.) En liden ſaumenhæ

Klikker over; at klikke Papiret, Vaggen— tor udannet Masſe. Iſar en liden!

. over. en haard Klump Jord, fam.ei vd I
Stikker, v. n. imperf. blikbede, ſupin. klik. bryde af Harven, men maa ſlaaes i

ket; figes om et Sfydegevær, ſom iffe| Deraf Sammenſetningerne:
gaaer af, naar Staalet flaaer imod Flinte⸗ 1, Klimpagtig, ad). ſom er Getlæl
. ftenen. Man figer ogfaa: han: gaaer os: Klimper.

klikker med Bosſen, naar En ſtyder, men 2. Klimpegn (em) n. ſ. En Egn, fo
Intet træffer. . den er klimpagtig og ujævn. ”$i

Klikker Cen) n. ſ. Ablsmand vrimlende Klimpegn.”
1. En Fuffer pan, Muunrmeſer- eller Mafer: geſens blandede Digte 1807. &. 71

Haandværget. Deraf: Muurklikker. (Lan) 3. Klimpefuld, ad). ſom er fuld af &

gebek.) klimpefuld Jord. (Langebef.)
2. En, fom river ilde. (Moth). a4. Klimpeflaaer (en) n. f. Den, fo
g. En Bagvaffer. (idem). | der Klimper: itu. (Moth.)

Klikkeri (et) n. ſ. plur, Dakkerier. Urbeis! 5, Klimpeflæt (et) n. fl. Det, at mer

de, Skriveri eller Maleri, ſom intet duer. | Klimper i ſonder.

Klikſe Cen) n. ſ. kaldes en Matros af. Rin⸗6. Klimpevaltſe (ea) n. ſ. En. Tren
geagtelſe, for de begede Klæder, han har fat med cirkelrunde Knive, ſom ti

" paa. (Moth) at giennemftiære Jerdktumper, kat

Klikker, v.n. See Kligter. (Moth og! faa den valgandſta Tromle. (O
Langebek) vpecon. An. 7 D. G. 373

KER 80 153
7. Klimpevoren, ad). det ſamme fom klimp⸗ Klinen (en) n. ſ. Sierningen åt kline

agtig. Klinened (en) in. ſ. [af Kliner og Nod.)
28. Klimpheſt len) nm. ſ. En ført, underfat| En giennemboret Nod, fat paa en beget
VDeſt. (Moth.) Traad, hvormed Barn fordum pleiede at

9. Klimpkolle Cen) nr. f. En Kolle at flanej lege i deres Huer til Rodden brettedes.
Klimper i Seytten med. (Diction. Her- (ELangebek.)

lov.) Klineqvinde. (en) n. ſ. ſaf Kliner og Quin⸗
Klĩmwye Cen) n.f. En Lolle, ſom Klimper/ de ] Et Fruentimmer paa Landet ; fam kli⸗
NAaaes i Stykher med. (Moth.) ne Vægge. (Langebek).
Shirnyer v. a. et.n, imperf. klimpede, ſup. Hiiner, v. a. imperf. klinede/ fup! klinet.
Elimpet laf Klimp.) ver klina, Angl. clæmian , maaſtee be⸗
I. Banker -Klimper itu. . (Moth.) | flægtet med Liim, Angl. é/im , gluten.)

2. Bliver til Klumper. ” Jorden klimper.
(kaugebek.) Heraf:
& Eimper. ſammen, læber ſammen; Jorden
Simpen — leuſchers Sfovvæfens

1. Gisr noget faſt og fættet bet fammen meb
Kliſter, Liim eler noget fligt, ſom kla⸗
ber. At kline med Bor, med Lerr. at
kline ér Blad Papiir i en Bog. ”

2. J fnæorere Forſtand bruges des ent at
lakke og tætte Væggene med Leer. Jes
har ikke faaet alle Veggene klinede endan.

Bog 5.)

Stimpsftyetnins Cen) n. ſ. Kriftafifering,
np, ad). partic. [ef Klimpl, fuld af
seen —S en FR INNagEg Væggen trænger til at klines pan ny:

SKlimprer , x. m. impert. blimpvede, fopin " SBi ere nu iſard med at kline.
Etimpret, frembringer: en ſagte SKtang;| 3" Vaa Norſt bruges det øm at finere; bes
Faafom bed at. røre; jynte Metalplader;ener| riere, overſtroge. (Schytte i Skand.
SerengeleesDOg kumprer pad. der — * Ge Str. 3 Qbart. 1807. S. 72)
Steang fra Morgen og: til Aftens Ende.” 4. J Sammenfætning med Partikler: |
( Ohlenſchlæger.) a. Kliner af, holder op at kline; bliver

imter, vin. See Klemter. færdig med Kliningen. Bi fane klinet
Klinebeeder (en) n. + (Rorft) (af Kuinerſ. af til Middas

eg Buoder;) Om , font gider vel faaet). b. Kliner efter, futter tit. eds: at, fline.
Sad. (Langebet:) Bi ſtal endun havg det Gul klinet efter.
Klincdagger (0 0 def Eline og dagger. c. Kliner i. hinanden, bruges om at ſerive
e Bajer, Dens fonv gierne bil fine), d. eee fmant: — imeliem m ped at
eg. fon: . intet dermed at beftille. er I e

— — var. ned at Bettie Eline. at Éling Bade. ind t en Bog.

> AD016.) — |
Klinefet, n. ſ. collect laf Kliner og Folk.] —*8 at kline ind imeffem Linierne,

De Foli paa Landet, ſom kline Begge. tr at ſtrive. moget tat ind. imens: Li⸗
Klinelcer, n. f. (af Kline og Lær): nierne.
TS Seer, fom er. eltet med Halm iblandth e Kliner pad; fætter edenpaa- bed at LTO
huormed Bægge Hines. me At fline Paplir paa Bæggen.
2. Y Chemien: en ſei Blanding, der Gar! f. Klinär fommen: 1 si

den Egenſtab, at den. kleber gedt, og| 1; Cgendigen: forbinder ved. at i, His
bliver haard, naar den er .fsrreti (og uer Bladene ſammen med Lak, med. gim,
ſens Apothekerkunſi II. 34.) eller andet Klabende.
Kiin Ttnelfe (en) n. f. (af Kliner.) Giertringen 1.2. Figurligen: ſtriver ſmant og: tær. don
at klinge; og del, at miget klines. bg liner Bogſtarerne alt for. gæs: fammen.
2

156 KI

Kl

z. Kliner til: lakker en Aabalug ved Kli⸗ Klingen (en) 'n. ſ. Caf Klinger.] Gi

sing; føler noget til hinanden ved Liim
eller fligt.

Klingenoder.

at klinge.
See. Klinkenoder.

Hliner (en) n. ſ. (af verb. kliner.) En, ſom Klingepung (en) n. ſ. laf Klinger og

kliner; di maae ſnart have Klinere.
Kine⸗ (verb. neutro-pasſiv.) imperf. kline⸗
des, fupin. klinets. Giges om Born i en
: Beeg med Rødder. See Klinenod.
Klinefpaan (en) mf. (af Kliner og Spaan)
Gu. Spaan, fom bruges til at paaſtryge
. Sliningen.
Kimero⸗ (et). n. ſ. (af Kliner eg Bor.)Ir.
Vox, ſom bruges til at ſtoppe i evner, |.
. eller tilkline noget med. (Ravns Overſ. a
Vitg Georg. &. 83 )
Kling (en) n. £. En liden Klang. (Moth.)
Amindeligen ikke uden i Sammenfætning
med Klang, Klingklang og Dingdang,
Ord uden Tanker.
Kling (en) n. ſ. (ſammentputket af Klining)
(Norſt] Fladbrod med Smer eller andet
ESuul paa. Oalager.)
Slinge (en) n. TSvec. Klinka, Germån,!
Klinge, Belg. Klinge, Klinke, af Klin⸗
ger No, 1.] Bladet af en Kaarde, Lee,
Daggert, eller ſligt ſppdformet Vaaben eler
WMedſtab. See Kaardeklinge, Sværd:
klinge, Sabelklinge. En liden, en fei,' 3.
vel hærder Klinge. Den Kaarde har en)
god Klinge. En uife Klinge 2: em dygtig
J Klinge. Han ftaaer ſig ſom en Uifs Klin⸗
ge, er et Ordſprog, ſom betyder at ſtaae
. fig godt. At byde En ud for en Klinger
er at byde En ud at duellere.
En ind under Klingen. *Hinanden faft;
"Hver Dag man ſtarkt paa Klingen gif.” (P.
" fr B. S! 2.) At gane En haardt paa
. Klingen, er; at bringe En i Vorlegenhed.
Dam lod bem ſpringe over Klingen o: han
lod dem' drebe. |
Klingedigt (et) n. ſ. [af Klinger eg Digt.)

4"

det, Solvet, Pengene kling | Æ
Malm, en klingende Bialde, É

En Pung paa et langt Skaft, ſom
Kirker bruges iſtedet for Table,
Penge i til de Tattige. (Moth.)

Klinger, v. n. imperf. klingede, kla

klinget ESvec. klinga, w.

Angl. clink, og slank, Lat. slange
XÅAdYy0.

Egentlig ſiges om haarde elaſtiſte
ſom, naar der flanes paa dem, gi
nende og klar Lyd fra fig. Dalle

Spil, klingende &roft. Ved ſaad
bet fang og klang i hendes Krykker
1B. G 2.) Det Flinger grove, .f
hageligt. Naar jeg har det, der
2: Penge, faner feg nok det, der: fy

2: Figurlig: om anden Lpd, ſom ei

gende: lyder, giver: Sød; Ordet
meget pedantift.”. (Sneedorfe Tilf
&. 327.) .Det Klinger og lyder &

GSandhed. (Sonnings fed. Ph

S. 609.)

Ligeledes figurlig bruges det om dej
Maade, hoorpaa noget optages af
vende. Der klang ikke godti ha
ao: han vil ſynes ilde derom. *Sl

klingede ei vel i Blockes Dre". (

"II Gøg 3die Gang.)

At komme "Klinger, ach Caf Kling] ſom fyder

ffarpt. Den Klokke Gar en Elin;
Hun Gar en linger Roſt. Deraf

Klingert, adv. om det at lpdefiiat

Han ſynger klingert.

Klingergaas (en) n. CDet ſamme

raagaas, Auas, anser ferus (
Prodromus G&G. 14)

3. Den Digteart, ſom kaldes Sounet. Klingeriim (er) mn. f [af Klinger Of

G0) nu ikke brugeligt i denne Betyd⸗

a. Tr» Dit, hreri blog er taget Oenſyn til
SKlingtlang.

Det ſamme ſom Klingedigt.

Klingeſpore (en) n. ſ. ſaf Klinger«

ve.) De Sporer med en løs Setert
hu * naar man gaaen

al

Klingefroſt, en Ringdrosfel,. tardus torqva 4: Sitftibs:: —* meb Klinkehammeron fladſlaz ⸗
tus. (allagec.) ne Ende af Bolten over Klinkeringen, faa
Kingler og klingrer, V. a. Det ſamme fom| at hiin ikke gader tilbage iglennem denne:
klinger; klinglende Bielder, klingrende 5. Ce Stykke Jord, ſom løber ind imellem
groft; haard, reen Froft, Det er r i Dag] andre Stokker, enten af anden Bonitet pan
en klingrende Froſt. ſamme Mands Lod eler imellem andres
Flining (en) m. £ Laf kliner . : odder.
1, Gierningen at Eline. Jeg troer peppe) 6. SY Sammenfætning: - |
at den Klining faaer Ende t Dag. a. Klinkebaand (et) n. f. En Erer, hdor⸗
2. DEL, ſom cv klinet, og Leret, hvormed! med Klinken paa en Der bevæges. De co
der klines. (Oecon. Magafin I. S. 63.)] vil drages om Klinkebaandet, figes ords
Klimingen faldt af igien, fermedelſt den ſprogdils om to Koner, ſom fave fremme⸗
Pladsregn. — lig til Barſel, at de vil kappes om, hodo
3. Korſt.) Bred med noget ſmurt paa, fF.Er.| ber ført ſtal fomme ned. (Moth.)
—— GSkandin. GÅR. Skrifter b. Klinkebolt (en) n. ſ. Et eget Slago
3 vart. 1807. S. 72.) Gere Kliner Bolte til Skibs, Hvis ene Ende nittes oe
Ro 3 og Kling. J. Klinferingen.
Fi Et Slag under Øret. (€. J. Aſtedolds/ c. … Klintebygget ; ad). re om ſmaa Skibe
nor ſte Gloſebog eller Fartsier, ſom ere byggede faaledes,
Klining sverk (er) i. 5 kat Elintng og Vark] at den ene Plante ligger med Kanten oven⸗
En ſaadan Bygningsmaade, Hvori Væggene paa den anden, hvorved Fartelets Sider
tt klinede med Leer. SKliningdvert er ikke blive ufevne… See Kravelbygget.
fan ftærkt, ſom Muurverk. En Bygning! d. Klinkebygning (en) n. f- . Der, at klin⸗
af Kliningsverk. (Begtruy om Agerdyrkkebygge eller det at sære Fiintebygget.' See
ingen f Rorrejylland I. 645.) Klinkebygget.
Klinke (en) n. ſ. Holl. ælinnert.] Er Slags] e. —2 (et) n. ſ. En Krampe edere
fmag haardt brændte Teglſteen ſom klinge, Toarjern, ſom er flaget. faf paa Døren
" Saar man flager paa dem). Det er gødel: over Klinken, Gvori den gaaer op og nid.
enee Klinker. Klinkefinger Cen) ni. ſ. plur: Klinkefingre,
Ki linke (en) n. ſ. Gt Slags fniaa Farteter. bet Redſtab i'et Lakke, Hoovmed man fra
Scheus Udtog af Forordn. 4D.S. 710.)j. ”modfat Side opføfter Klinken for at lufte
Sin inke (en) n. ſ. Isl: klinka, peſſulus, obex 3!
. Sven kunka; — rlinke; Gall. clen- g. "Klintegiet (en) n. c Det” famme fom
— tlimche; Latinobarbare : cliquetus og" Klinkejern. See Ordet Giek.
Fagre at lukke med en Kliinke. | h. Klinkehaandgreb (et) n. ſ. Et Haand⸗
2. 2) ør lidet Stokke Jern eller Tra paa en fang paa en Dør under Klinkefingeren, ſom
Br eller anden Lukkelſe, ſom falder i en hører til at lufte med Klinke.

J
eee .

B8es for at ute i Klinkehage (en) n. f. Den Hage, ſom
) Undertiden kaldes ograa. Klingefingeren er faft i Karmen, Hvori Klinken falder,
ſaabbes. See dette Ord. for at holde din lukket.

,, Et Jern hos Vavere, ſom ſidder paa Side! k, Klinkehammer Cen) n. ſ. Et Slags
len, og holder Hiulet paa Underiaderne Hammer, fom bruges til Mining eller
tildage, naar bet ſtal fane. Klinkning ved Skibsbpggeri.
Stade, Metalkramper, hvormed noget hol⸗ 1. Klinkehul (et) af verb. klinker og Hul;
ſanimen, ler ſonderbrudte Ting igien det Hul, ſom giores iPorcellain m. m
reg Klinker paa Steentei, Porcellain. med Drilleboret, for deri at hefte Kliuken

r98 MM o… Kt.

mm. Klinkejern (et) n. ſ. Et lidet bevægeligt] 1. Banker et Som, en Bolt eller ti:
Jern, fade uden til, ſorn gager tgiennem| ſom gager igiennem noget, iden ſi
Doren under Klinken, for at luffe de de, at det kan blive bredt og ligeſo—

op uden fyra. J. ved, for at holde faſt. Ar klinke

n. Künkelaas (en) n. £ En konſtig Klinte|2. Sammenfaier med Klinker eller fa

cu omed ;en Laas, ſom oplukkes ve) en Møgfe fliser, (See Ordet. Mo. 3.). Ac

o. Klinkenagle (en) n. £. laf Klinker og! Fad, en Callerken. Denne. Kop e
Nasglen Er Som med et rundt fade Hos], "Stinbebe Farteler. Deraf:

Sd 4 den ene Ende, og paa hvis anden 3. Klinker ſammen. "Bed Klinken
Gude gisres et Hoved med Klinkehammen, menſoie. Den Tallerken, ſom er
ren. Moth) gierne biive klinket ſammen
E Klinkenæd, Klinkenet, Klinkenot KlinÉer, v. n. (German. klinger]
C(eni) mriſ. Det lile Hoved pan Klinkenag⸗ 1. Frembringer en Klang, gier. £yd
len, fon gieres med Kuinkehammeren. get. At klinke med Silaſſme;

t- fMRotb:) . mn) paa Gøfferer for Bier, ſom for

—1* —— n. C. Det fanme fom 3. Lege med Skytteter.
Klintefinger. 3. Spille Klink, en Barneleeg; |

u. Klinkeplade <en) n. ſ. laf Klinker sgl med Peuge. See dette Ord.

» Slade. En Jernplade med et Dul, hvor; Klinkert (en) n. ſ. Et klinkebygget

igiennem Kuintenacian⸗ Ende bringes, for Klinkning (en) n. ſ. Sterningen

at vittes. og def af noget klinkes.
Kunkering (en) m MS. En Bing, fem las⸗ Klint Cen) n: f. plur. Klinter, Sy:

seede +

ges paa Enden af en Siinfeboft, for. at

17, Mitte dens Eude derpaa.

t. Klinkeſlag (et) n. ſ. Et Luffe med Klinke.

um. Klinkeſom (et) 'n. ſ. Det ſamme fem
Klinkenagle. Gee dette Ord.

bå Klinketunge (en) n. ſ. Det fanme fon)

Klinkefinger. See dette Ord.
(infetunyker (en) nm; ſ. Det ſamme.

RinÉ eller Klinke (eu). n. f. En Boerneleeg,

hvori Penge kaſtes mod en Væg; og naar
den Kaſtendes Pange: ved Tilbagefaldet kom⸗
mer den andens fan nær, af ber er fun et

miod Havet af en. Kling

Isl. klettr, fee Klit; Geiman..

Græc. ru. Lat. chvus. Et
den pderſte hoie Pynt af st Lani

Banke, et Bierg ved Havbredi
frakker
Meens

a. Klintehred, Klinthred eter K

g ud i Havet, En ſte
lin, Stesens Klint.

. De (en) n. f. Bredden, den spde
"20 fi
Skoe flag paa Elintebredden ſtod
geſens nyeſteebland. Digte 1808

"Gyænd: derimellem, faa. haver han dundet. b. Klintbrud (et) n. ſ. Et Sted pa

(Moth.) Deraf:
” KlinÉebret (et) n. ſ.
one Et Bret, ſom Drenge lege Elink pan.

2. Et Bret, hvorpaa Drenge Hine med]:

Skytteler. (Langebek.)

Klinkenode (en) n. ſ. Llinkenoder taldes il

hror Klintſtenen brodes. (Da
ILL. G. 81) |

c. Klintcriftal (en) n. £. Gu 61

bolde, ſom inddendig ér eriſtal
famme ſom Karmelmelon. (
Mineralogi S. 52.)

gamle Synodalibus de flere lange ſammen⸗/ d. Klinteſpids Cen) n. ſ. Dem:

fatte Noder. (Langebek.)
Klingen: (en) n. ſ. Gierningen at klinke.

Klinker, v..a. [af Klinkun iwrert kinke.

de⸗ dupin. klinket.

eller Spids. af en Klint.

ed, Klintfteen (en) a. £ Stem, f

pan en Klint« et. ulig dd
las . S. 81.) .

Kl Kl159

t. KTintefoale eler Klintfoale (en) n. ſJ. dus Brosme. Millers Zool. Dan.) ſom
AE ſamme ſom Jordſtale. See dette torres paa de blotte Klipper, efserat de i
DVD. Fordelen ere ſaltede. (Stroms Sendm.

&linte Cen) n. ſ. ISvec. Klint (lychnis fe- 1P. 6.272, 292; 485.) |
geam major Agroftemma, Githago:| 2. Navn paa en. Biffeflægt, hooraf der fin⸗

Linn.) deg mange Arter med de flisnnefte Farver
1, Ravn paa en Planteffæge ; Agrostemma udi de varme Landes Dave; Chælodon,
Linn. (Bad. Naturhiſt. 1D. &. 386.)

. Et eget. Slags Ufrud' i Kornet ; almindelig Klipkuller (en) n. £ Laf Klippe og Kuller]
Klinte. (GSiborg Agroftemma Githago.|, Tør Fiſt af Kulleren (Gadus ægleſinus,
FI. Dan. Tab. 576.) Ofte voxer Klinte Maller) tilberedt ſom Klipfiſt. See dette
efter Hvedeſed, eller der kommer en fort! Ord Ro. r.

Unge efter. et hvide Wa. Klinten Gar. yn⸗ Kliplange (en) n. ſ. En tor FIK af Langt.

dige Blomſter, men. bringer uyndig Frugt. arten (Gadus molva Linn.) behandtet paa

Heire og Klinte er bedre, end Intet. (Ord erne Maade ſom Klipfiſt.

ſprog.) Deraf: Eupning (en) n. f. Caf Klipper! Sierningen

Klintear (dt) n. ſ. Et Ax af det. ſtadelige at klippe eller det at noget klippes. Faa⸗
Ukrud, Svingel Cenbælg. (Viborg) Lo-' renes Klipning varede i mange Dage.

lium temulentum. Linn. Klipning (en) a. ſ [af Klippe, rupes.]) Gier⸗
Klintebrod (et) n. i. 2: Brsd, hoori der er ningen at lægge Fiften pan Slippen, før at
Klintemeel. | tørres.

Klintefro (et) n. ſ Et Frokorn af aiminde⸗ Klippe (en) n. ſ. (Svec. klippa, Avglofax.

lig Klinte, Agroflemma Cithago. Liun. clif, Angl. cliff, Cambrobrittan, ef ſp.
Klintefuld, adj. ſom der er megen Klinte i. Græc. Aeræs.

.En klintefuld Ager, klintetuldt Korn. 1. En meget for Steeumaſſe over Jorden eller

(Langebek.) i Habet. Klipper og Cfiær i Havet, Ski⸗
AX. SlinteÉorir (er) n. ſ. Cr Fesforn afKlinten.| bet ſtodte paa en Klippe. At flige ov ap
(Langebef.) en ſteil Klippe. At bygge Nede i Klips

Klintemeel Cet) n. ſ. plur. det famme. Meel perne. Han kom lykkelig forbi Klipperne.
af flinte. (Simon Pauili Flora. Dan. Klippens Rif.
9. Phof. oecon. Bibl. IL. 105.) 2. En Hierneſteen under en Bypgning. i
4J —5 — (ér) n. ſ. Et Sold Med ſmaae 3. Lignelſesviis: en faſt og tryg Deftiærnfelfe,
runde Huller, hoorigiennem Klinten allene; »Du eft min Klippe og min Beſatulng.“
fan falde, og ei Rugen. eller Kornet. |: Pſalm. 31, 4.
HAuntet, ad). [af Kimte)], ſom er fuld af 4. Y Sammenſatning:
Elinte. Klmtet Hug. "Ra Klippeagtig, ad). ſom har Erabe af

Klip (en) n. ſ. (Falſterſt.] De ſamme ſom Ruͤppe.
Klap See derte Ord. hb. » Ktippebæb (en) n. f. En Bak, font'rins
Klip. Cet):n. £ [af Klipper] dir imellem eller ned feta Slipper, Red

Xz. Det ˖ ſamme ſom Klipning? Skieren wed ii igiennem Fieldet danſed' en føldtlar Klippe⸗
en Sax. bab. (Ohlenſchl. nord. Digte S. 70.)
2. Norreg. Qug, Pryogl. (Sattager.) . Kc. Klippebætte (er) n. ſ. J Digterſproget:
eiipfut (en) n. ſ. af. Klippe og Fiſt.] sen Kreds eller Ning af Klipper, fom om»
1. Bifit Torfearter, fæpdanligen. Cabliau giver et' Sted. ”Indføen — hvis Bred⸗
eler: Skrey (Gadus. morrhur), Långer| der i et eenligt Klippebælte kledt. Ga⸗
Gadus molys Linn.) og Bromer (Ga-h gen, Charis 1805. &. 48.)

—

160 Kl Kl
d. Klippebarn (et) n. ſ. Figurligen: ben, q. Klippehaard, ad). meget Gaard
ſom er fodt paa en Klippe, eller let bierg ſom en Steen efter Klippe. (Lan
fuldt Land, NNorges raffe Klippebern,” r. Klippehal (en) n f. En Hal ell
D. Tilſt. 1808. I. &. 388: i en Klippe. PJ dybe Klippehall
e. Klippebeen (et) n. ſ. I Anatomien: den Herre ſoar.“ (Gylenſchlæge
en Deel af Tindingebenet, faldes og Klip⸗ Digt: )
Pehoi. s. Klippehierte (et) n. ſ. Et Hie
| t Kuͤppeblok (eg) na. ſ. En uformelig, er faa haardt fom en Klippe. *
udannet Fieldſteen, en Blok af Kamper; — der felv flige Zolelſer + Klippe!
fiteen. Gette vil jeg mig paa Gtranden,; (Ohleunfſchl. Correggio S. 165.)
… paa ben nøgne Klippeblok.“ Ohlenſchl. t, Klippehoi (en) n. ſ. Den Deei

nord. Digte S. 186. See Blok. dingebenet, hvori Horeorganet ligg
g Klip pebrud (et) n. ſ. dingebenets Klippehsi (pars pet
" 2. Et fra en Klippe nedrevet eller nedfaldet temporum) kaldes og Klippebeen.
Civile. u. Klippehul (et) n. ſ. En Aabn

2. Maſſens Beſtaffenhed, ſom en Klippe Klipp
wviſer ved at brydes eler fonderflaaes. V. Klippehvelving (eg) n.f. En
b. Klippebygger (en) n.f. En, ſom bygs| frembragt ved Natur eller Long i
ger paa Klippen. (Arboe om Ørnen! pe. Ingen udfugne Klippehvelr
HOMexam. 197) ſeile igiennem. (Skand Littera
i. Klippedannet, adj. ſom har Skikkelſe aff Skr. 1806. 23. S. 412.)
en Klippe. (vVid. Gel. Str. ny Samil. x, Klippekam (en) n. . Aaſen paa e
3B. S. 542.) "Spørg Hannibal derom; hin val
x. Se lippeegn (en) n.f. En Fieldegn, klippe⸗ pekam blev ſammenſmeltet.“ (S
fuld Egu. Ghlenchlagees nord. Digte poet. Smaaſtr. S. 55.)

S. 108.) 7. Klippeflæber (en) n. ſ. Navn
, 1 Klippeelv Cen) n. DE" En Elo, fom rin⸗ Slags Skaldyr. (Bid. Selſt.
Der imellem Klipper. S. 2. S. 223.)

en. Klippefaft, adj. dybt grundfæftee fom| z. Klippekloft Cen) n. C gloft et
en Klippe, urokkelig. Han ſtod klippefaſt ne i en Klippe; Fieldrevne, 3
i & alle diſſe Uheld. »Jeg midt i dine Bølger. PØlimt af den blege Maane fi
fa Flippefaft beſtage.⸗ (Charis 18300.) Klippekloft.“ Odblen ſchlægers
S. 142.) Digte S 50.) Gee Klipperift.
n. Klippefud, adj. ſom er fuld af Slipper. æ. Klippekyſt (en) n. f£. En
Et klippefuldt kand, Hav. Strandbred, ſom beſtaaer af
o. Klippegtevling (en) n. f. Et Dyr af] (VB. S Gfr. ny Sami. V. S.⸗
— af Familien Gnaverne (Glires) paa det d. Klippeland (et) n. ſ. Et bierofi
gode Haabs Forbierg. Hyrax, (Bao. et Land; hvor mange Klipper fl
137. aa, Klippeleie (et) n. ſ. Et Leie pa
p. Kuͤppegrund (en) n. C En Grund, ſom eller en Klippe.

beſtaaer af et Bierg eller en Klippe. At! bb. Klippeluft (en) n. ſ. Den «
bygge et Duus paa Klippegrund. Neppe vifte Luft, ſom man finder høit

fan et Gibraltar felv Hvile trygt pas fin! . dene, Biergluft, Fieldluft.
Klippegrund. (WMalling oser Geuſſ.. . fun Lunge med: et Par Drag Kl
S.31) . 0 1 lbhlenſchlægers nord. Digte &. 8

RE . . RI 161
c. giippemuur (en) nm. ſ. En ſteil Klippe,— rr, Klippevæg (en)'n. £. plur. Klippe⸗
beg Zeifer fig lige i Veiret ſom en Muur. vægge. En fler, bred Klippe, der reiſer
(Bid. Self. SÉr. np Saml. IV. 6. 163.)| fig i Veiret, fom en flad Væg; en Fieid⸗
då Klipperad Cen) n. ſ. En Rad elter| — væg.
Stra Ening af Klipper. - ”Da kom de til Klippe (en) n.f. 1 Gn liden Neeg, ſom ikke
en. Laage udi den Klipperad.“ (Ohlenſchlæ⸗er for aftarſtet ar ſtiære Hakkelſe af til De
gers moerd. Digte S. 50.) ſtene; Haovreklipper.
merit Ce (et) n. f. En Grund i Has 2. 8 eller Rosmen paa Hadren. (Lan⸗
vet af Kli s
Rlipperift — Cen) n. ſ. En Rift eller Ren: Klippen (en) n.f. Caf Klipper.J Sierningen
ne i -en Klippe. *Han drak ſom Eiven at klippe.
fonfer udien Klipperift.“ Ghlenſchla⸗ Klipper, v. a. imperf. klippede, fup. Flip:
ger & mordiſte Digte S. 87.) pet (af Klippe, rupes.] Lægger Fiſten Paa
85 Klippeſtioid (et) n. ſ. Et Skiold, bugs) Klipper, for at tørres.
get ud af en Klippe; et kiempemasſigt Klipper, v.a.etn. [Svec. klippa, Angloſax.
Skiold af Steen. »De Havde Klippe: clypan, Isl. klippa, Angl. elipp, Scgt.
fioide og Sppdd af Graneftammer,”| elcepe.]
(Ohenſchl. nord. Digte S. 60.) 1. V. a. Egentligen: ſtierer med Sar. At
hb. Klippeſon (en) n. ſ. I Digterforoget,| klippe fir Haar; at klippe Faar; at klip⸗
En, ſom ev født blandt Klipper eller i et! pe Burbom; ac klippe reeunt af; at klippe
Klippeland, Figurligen: ”Dig finlte| en Blegn op; at klippe Penge.
Klippeſon, Dig hiffer jeg o JFefu,? Gagen 2. Figurligen: formindſter, forringer, bedra⸗

i Charis 1805, S. 48.) ger, beſdarer. At klippe Ens Indkomſter
35. Klippeſtrede Cen) n. f. Den sverfte Nand| 3: formindſte dem. At klippe Vingerne paa
paa en Liippe. (Langebek.) obſ. En 3: at betage Én fin Frihed eller Magt.

kk. Klippeffved eller Klippeſtrid (et) n. ſ. Dyrene. klippe Guftene. Det er klippet
Fieldſtrid, naar et Sipkke af en Klippe "for ham d: han er kommen i Forlegenhed.

revner og falder ned. ” De klippede mig tilgabns 2: traf brav Pens

. Klippeflot (et) n.ſ. S ge fra mig. Ilde er han klippet og værre

1. Et Slot, form ligger paa en Klippe; er han raget, ſiges om den, font er meget
Biergſlot. uilde behandiet. (Moth.)

2. J Digterføroget: Kiippernes inderſte 3. Norſt: pẽfygler, ſlaaer.
Dyb og Huuininger. Os alle Klippe: 4. V. n. Bevæger fig hurtigen frem og tilbage,
— flotte Gam aabne deres Skat.“ (Ohlen⸗ for Cr. Øinene blinker eler klipper, bruges

ſchlæger.) og om Fingrenes Bevagelſe og Ørenes hos

mm. Klippeſpids (em) n. f: Toppen af en] Heſten eller Hiorten. (Moth og Langebek.)
Klivpe. 5. Gammenfætningern

2. Kuͤppeſoring (et) n. ſ. Det Sted paaj a. Klipper af; tager. af ved at klippe. at
en Klippe, hvor Bandet ſpringer ud. | klippe Haaret af.

10. Klippeſtryger (en) n.f. Eu Skiarbaad. b. Klipper. bort; det. ſamme ſom klipper
lböeethbs Gloſſarium.)

»p. Klippetinde (én) n. ſ. Den erſte Top c. Klipper efser, klipper nok engang, ifær
eller Spids af en Klippe. . for at giøre det førffe Gang giorte Snit,

aq. Klippetop (en) n. £ Det ſamme ſomſ et gisre det Klippede kortere.
—— | 2 d. Klipper fra; deler, adſtiller noget ved

162 mm SE
at klippe. Han klippede en Alen fra af Klippig, adj. laf Klippe] Fald af K
det hele Stykke. | et Élippigt Land. Den fedefte Null
e. Klipper 1, forklipper fg, Klipper. uret! altid paa Bierge og klippige Steder. ((
Og hen i noget, ſom man ikke vilde eler! Sshdmør 1 D. S. 42.)
fulde klippe. At Elippe i Fingeren. Klipping (en) n. f£. 1. Den flette
f. Klipper iſtykker % at ffiære fra hin; ſom afklippes, fordi, den ſidder faſt

anden. ſaa løft, fom den gode. (Syvs DO!
g. Klipper ind i; for Gr. Klæde, og berved| Regiſt. til anden Deel.) |
fordærve det. 2. Et tørret Skind af et Lam, fag!
h. Klipper itu. 1. Det ſamme fom at! St. Hansdag med Ulden paa (modſa
klippe iſtykker. ling.
2. Bed Klipning at forderve. Barnet Elip-| Klipping (end n. £. plar…Ktippin
pede fine Billeder itu. verbo Klipper, MER Klipping :
3, Klipper løg; klipper fra hinanden des sut, dannet ved Klipning, og |
—W Com Dar været heftet —* tm ' ble Vardi. At lade ſlaae Klip
k. Klipper op. 1. Aabuer ved at klippe. eraf:
At tippe 4 Blegn op. PP Kilppingsment Cen) n. f. Det fam
» gt || i
* klippet alle —— Barnet bar! eippings jen (et) n. f. Et Skin

1. Klipper over. —— fra finans (trotb Har fin Uld, ſom ef er
Ben ved at klippe. At Tlippe et Baand! or 5 |
over. Talemaaden: at klippe alle over Slipping kd em) n, f. MD, ſom et
cen Sam, ſom egentlig er laant af Haar⸗ SE 44
fliærerfonften, bruges uegentligen om, at SKlipuld (en) n. £. caf Elipper o

behandle alle pag een og ſamme Maade. ning —— me ge i $
m, Klipper til. JT. Vaffer noget sil, i det Klir * n. K Det famme - ſom —

man klipper. At klippe Kladet til, fan! oↄgiirret af Gværdene.? (Ewald.)
ber fan blive en Kiole aff. Klirren (en) n. ſ. [af klirrer Den?
2. Klipper, begynder av klippe. Som. han! hoeres, naar noget klirrer; ent klirre

fod og talede derom, klippede han til i! Soardeklirren.

det ſamme. Klirrer, v. n. imperf. klirrede, fo
n. Klipper ud; Danner noget ved Klipning Giver en. Sig. Far klingende, halv |
fil en eller anden Skikkelſe. At klippe de Lyd fra fig, hoilken Ordet eft
Papiir ud i Billeder og Figurer. At Flip ſaaſom: naar Slag ſonderſlaaes, el

pe Silhonetter ud. b
Klipper (en) n. f. [af klipper.J Den, fom Haner ek Hanebe fmen cm annen.

klipper. i
Slippet og Klippert (en) n. ſ. See Klep⸗ det —8 (Baggefens Ungdomsa

iſteer (et) n. ſ. e

Kihedcnue (en) n. ſ. laf Klipper vg Stue.) Since —9— n. ſ. See er ]
En Badfiærbod. (Dictiog, Herlov.) Kleyſte/ German. Kleiſter; ma

Klippetid (en) n. £, af Klipper og Zid.1| det iatinſte glus, gluten, Græc. y
Den Tid, da Faarene klippes ' Tiden til 1. En Elæbrig og papartet Materie
Vaareklipning. Det er endnu ikke den rette Legemers Sammenfsieſſe.
Slippetid. (Phypſ. oecon. Bibi. VI, S. 54. Ma. I Sardeleshed en tynd Pap af Sti

| Kl Kl 163
Bandy ſom Bogbinderne iſær bruge at kli, Klite Cen) mn. C En liden Pige, ſom et er gob
ne med Kliſteret er for tyndt, for tykt. for nogen for Gierning. (Moth.)

Deraf Sammenfætningerne : Klitevoren, adj. ſom Har ingen Are. (Moth.) |

Stifteraal (em) mt Gt GIag8 Infafoné [liter Ce) n. ft flet MeSeid
dyr, ſom findes, i Kliſter. (Vibrio gluti- —58 — elle Styrke ( * —5* er af

his, Wad. Il. pag. 346.) Klit, Klitte Cen) n. £. plur. Kiitter Mor
Kliteragtig , ad). ſom ligner Kliftee, ſei og Klene ; Isl. klettr, —* Klett, C. BEL
fimagtig, læg. klsthr, collis) ev beflægtet med Klint.

J Slifterborfte (en) m. ſ. En Borſte, ſom I. En af Flybeſaud ſammenblaſt Banke.

bruges til Kliſterets Paaklining.
Kliſterhorn (et) n. £ faldes hos Stomager- En Strakning af flige Ganfer, ſom ifæe
"ne et Ogehorn, ſom de have Kiter — | Andet vaa den veſtlige Kyſt af Iyuand. At
Kliſterpind (en) n. f. Cy Træfpatel, hvor boe é Klitten s at vogte Klitten, Sandklit⸗
med Skomagerne tage Kliſteret ud af Kla. ME, Sandbierge. (Langebet.) Levende
Klitter 3: de Sandbanker paa Strandbred⸗

ſterhornet.
Kliſterpotte (en) n. ſ. En Potte til at have den, fom flytte. fig for Vinden fra et Sted
Mkuiſter i. til et andet.

Hielmerer (Viborg arundo arenaria Flor.
Dan. T. 917.) En Srasart, ſom vorer
nede Læder. frodigen i Flyveſandet, og plantes for af

Rtiftver, v. a. og mn. imperf: Eiftrede, fup. | dempe det. |
kliſtret [af Kliſter, Svec. kliſtra] * Uf Klit er ſammenſat:

Kliſterſteen (en) n. ſ. En Steen, ſom Sko⸗
magerne bruge til at udjævne det paakli⸗

—

lm +

menføier med Klifer: at kliſtre Betrak paa! Klitanordning en) n. £ Lon, efter hoilken

Bæggene. Han er ifærd med at kliſtre. Sandflugterne dæmpes.

Deraf i Sammenſetning: Klitarbeide (et) n. ſ. Arbeide ved Klitternes

a. Kliſtrer ind. Tredning og Beplautning med Sande
x. Egentligen: føler ind imellem med Qi! . værter. .
fer. ae blifre Blade ind i en 33* Klitbakke og Klitbanke (en) n. ſ. En Sand⸗
a. leegentligen: ſtriver noget ind imellem banke, ſom er blæft ſammen af løft Sand.
bet, fom før var ſtrevet. (Moth.) Klitbavn Cen) n. ſ. Badn, ſom opreiſes pan

b. Kliſtrer paa; fætter med Kliſter mogee| en Klitbanke. |

paa andet. At kliſtre Titlen paa en Bog. Klitbeboer (en) n. ſ. Des ſamme fon
rs Ktiftrer fammen. Act. med Kliger af! Klitbo.

føie fammen. At kliſtre Pap ſammen Klitbo SM n. ſ. En, ſom bygger og boer

Neut. at noget Gænger ſammen, fom detſ paa Klitten. ' NE
var kliſtret. "Barnets Øie kliſtrede fams| Klitbierg (ec) n. ſ. En ſtor Klitbaktke, et

men om Morgenen. | Sandbierg. (PSyf. oecon. Biblioth. XIII.
I. Kliſtrer til; tillukker en Aabning ved] — S. 377) n

Kliſtren. | Klitbode (en) n. ſ. Straf for begaugen For⸗
liſtren (en) n. ſ. Gierningen at kliſtre. | ſeelſe mod Klitanorduingen. RE
liſtring (en) n. ſ. Gierningen at kliſtre; Klitcommiffær (en) n. f. Den, ſom efter .
item: del, at noget.Fliftred. Den Kliftring] . Loven er beſtikket til af have Overopſyn
faaer iffe Ende i Dag. Fliſtringen er alle! . med Sandflugtsdampuing og det derhen
rede gaaet los. — horende.
åt, Aqj obl. den, ſom ef er før og ſtark, Klitdicvel (en) n. ſ. Stieldsord til dem,
og ifle duer til Arbeid. Deraf: ſom have Opfon wmied Klitternes Fredning

æ 3

1064 Kl
og Plautning, fordi be færte LZorbryderne
i Boder.

Klitdiſtrict (et) n. ſ. En vis Strakning

af Klitter, ſom er henlagt under Ve

kommendes Opſyn.

Klitdole (en) n. ſ. En Pal eller Jordtne,

ſom ev fat for at viſe Klittens Grændfe.
Klitegn (en) n. ſ. En Egn, hoor Sandklit⸗
ter findes. (Phyſ. oecon. Biblioth. III.
S. 244.) Han boer i Klitegnen.
Klitfaar (et) n. ſ. 3; Faar, ſom gaae i Klit
ten, og har god, teen og find Uld. (Lan⸗

gebek.)

Klitfoged (en) n. ſ. kaldes i de Egne, hvor
Flyveſand herſter, en Opſhnsmand over
et diſt Diſtriet af Strandkauten og de An⸗
læg; ſom giores til Sandflugtens Demp
ning.

Klitforordning Cen) n. ſ. "Det ſamme fom
Klitanordning.

Klitfredning (en) n. ſ. Klitternes og de il

famme plantede Sandværters Fredning
imod Bold af Menneffer og Ovæg.
Klitgaard (en) n. ſ. En Gaard, ſom ligger
i Klitten.
Klithalm (en) n, If, d: Hielmersr. See Klit

i amer (en) n.f. En Hare, ſom opholder
fig i Klitten.
Kuithuns (et) nn f. plur. Klithuſe. Et
Huns, ſom ligger imellem Klitbankerne
og er ſeddanligen jordloſt.
Klithor Cen) n. ſ. Roden af Hielmersret
(Arundo arenaria Lin.)
Klithyrde (en) n. ſ. Den, ſom vogter Krea⸗
ture i Klitterne.
” Klithugft (en) n. f.… Den Gierning at af
— hugge Sandværter, fom ere plantede i
Klitterne for at dæmpe Sandflugten.
(Phoſ. oecon. Bibl. UL. S. 409.)
Klitjagt Cen) n. f. Den Jagt, form holdes
ifær efter Næve og Harer i Kutterne.

Klitjyde (en) n. ſ. Sandjpde; en Idde, |

ſom boer i Klitegnene.
Klitlangs, adv. fangs med en Sandklit

Pi de fede Egne; ſamt klitlangs, hoot

-

er
juſt den flørffe Mangel er paa. Ildebrend⸗

ſel.“ (Phyf, oecon. Bibl. XII. S. 306.)

Klitlinie (en) n. ſ. Fredningslinien, ſom be⸗
ſtemmes ved Klitdolerne.

Klitmile (en) n. ſ. 2: Klitbanke.

Klicmulct (en) n. ſ. Det ſamme ſom Klit⸗
ode.

Klitræv (en) n. ſ. En Red, ſom opholder
ſig i Klitten.

Klitreeb (et) n. i. Reb, ſudet af Hielme⸗
rør eller Klittetag.

Klitreiſe (en) n. f.

1. Neife i Klitterne.

2. Befalede Xgter eler Siørfeler + Klitveſe⸗
net vedkommende.

Klitſlange (en) n. ſ. Fordybning imellen
Sandflugtsbankerne, ſedvanligen foraar⸗
faget af Binder. s

Klitriis (et) collect: Et Ravn man i mogle
Egne af Jylland tillægger Hvideriſet, (Sa-
Nx fusca Lin.) der ellers i Almindelighed
kaldes Graariis. (Phpf. oecon. Bibl III.
G. 262.)

Klitſtrekning (en) n. ſ. En Strakuing af
Kyſtlandet eller Stranddreddest ; hworpaa
Sandklitter findes.

Klitſtud (en) n. ſ.
Klitten. |

Klittag efter Klittetag n. f£. x. Det fame: |
fom Hielmeror. Gee Klit No. 3. |

2. Et Tag paa et Huus, ſom er tekket mel

Hielmersr.

Klittoro (en) m ſ. Torv, ſom graves i

Klitterne 5: Maretsrv.

Klitvægter (en) n. ſ. Den, ſom paaſeer
den befalede Orden i Klitterne. Klitfoged.

Enu Stud, ſom saae!

Klitvæfen (et) n. ſ. Det, ſom vedkommer |

Klitternes Plantning og Fredning.

Klitværn (ec) n. ſ. Et Værn, ſom opføre
for at ſtandſe Sandftugten. !

Klitvært (en) n. ſ. En Vært; ſom groer i
Klitten, og derfor er tienlig til at dæmpe
Glyvefana. (Popf. veton. Bibliothek HL
G. 268.)

Kluvippe (en) m ſ. Ar eder Top af bal⸗
meror. See Klit Ro. 3 |

4*

166 ORE

gilodevalter Cen) mn. £. Nabnet paa et In⸗

fuſionsdyr, volvox globutus. (Kielſens

gi

tienlige i flet. Fere; bruges iſer af Fri
timmer.

Maturbift: l. 384 og 3. S. Skr. n. S. 2D. Klodstorv (en) n. ſ.

47.) .
—& (en): n. ſ. laf Klod RO. 3, og

Pande.]

I, Cu, ſom har et ſtort Hoved. (Moth)

2. Ge tyktzoved Menneſte, en Dosmer. (Lan

gebek.) See Klodspande.
Klodrian (en) n. ſ. Det ſamme ſom Klod
. Ro. 3; et Skieldsord.
Klods (en).n. 1. plur. Klodſer laf Klod.]
I. Es tykt, udannet Stykke Træ. At lægge

1. Store Skigeretorv, ſom Mofens sbe —
Skorpe giver, og ſom fædvanligen fafte as
Torvegraven.
2. Tykke Traadterv eller Ælteterv, fon e 77
dannede uden Former, ved at .oveffsø”
den paa Grønningen udbredte Tørvemi fr"
mobfættes Formetørø.

KlodsværE (er) n. ſ. Fiirkantede Træklodſes >

til Foldninger imellem Bindingsdark iſteden
for' Muurſteen.

en Klods under noget; at hænge Hunden Klodſer, v. n. et a. imp. klodſede, fup. klodſet.

en Klods om Halſen.

2. Til Skibs: Er Styokke Træ af en vis Dan⸗

I. v. n. Gaaer flæbende og Flampevoren mede

Fødderne.

nelſe, ſom faaer færdeles Bengbnelſer 112. v. a. Iſer i Gammenfætning:
Forhold til, hvor og hvorledes det bruges; Klodſer af, bruges om Tømmermænd.

for Er. en Klods imellem Bandelokkerne
»Spanterne.

8 Den haarde Hud i Hænderne eller under|

Fodderne, ſom kommer af meget Arbeid
eler Gang. (Moth.)

4: En Tøffel med. tykke Treſoller ; en sump]

Sko, ſom ei .fidder faft paa Foden, en Træ:
ſto. (Moth.)
5. Figurligen: en Dosmer, et Dummerhoved,
en grov Knold, en Tølper, ſom der ingen
Liv eller Munterhed er i. "San ev vet en
grov Klods. | KE
6.3 Sammenfætninger: É
Klodsbane (en) n. ſ. Cu fiirfantet indelt:
ket Plads, paa. hvilfen: der ſpiſles med

Klodſer, ſom blive kaſtede glennem en Jern 2. Figurligen: Prygl, Hug.

ring. (Moth.)

Klods one (6) nm. 1. Øe taabeligt Sen: |
J gice ager (en) mf En, ſom gier alod

ſer. See Klods No. 4.

Klodspande (eg). nm... "Det famme. ſom/

Klodéhoved.

EGlodsport (em) n. ſ. Den: Wenrins/ fam ,

ſtaaer paa Klodabanen. (Moth.)

Kiodsregning (en) n. ſ. En —— |

2nelſe for Kobikregning. (Moth.)
Klodoſko Cen) n. f. .SÉ9 med Rlodſer munder,

Klodtvæ (et) n.

1. Naar de hugge det Groveſte af Tommeret. 3
"2. Naar de med al Magt hugge paa en udg

ſtaaende Saft: (Langebef.)
ft. Laf Klod og Træ.) Cræ=
Stof, frum i ben ene Ende, ſom en Kies
drives afſted, med i Leeg.

Kloet, adj. fſorſpynet med hornagtige Klaer—

(Holtens Naturhiſt. S. ag. unguiculatus. —

Klode, Kløe, Klø (en) n. ſ. uden plur⸗

Caf klager J

1. En pirrende Felelſe i Huden, gitdren

Kreillen. Efter den føde Kloe, kommer ders
ſure Svie. Naar der kommer Grede i Vei⸗8
tet, kommer der Klsde i Laderet. (Ordſp.)⸗

Kommer han
der, faa faaer han Kie.

J Sammenfetning

' er sfinger (en) n. ſ.

rore bo."

Klohaand Cen). n. ſ. Det: famme fom

Klopind.

Klopind (en) n: ſ. Et Wedlea at Élst

Noggen med. |

Kloeſalve (en) m. Sworrelſe, hvormed

man fordriver Kloen.

Kloeſmorrelſe (en) mn. ſ. Det famme ſom

Kloeſalvbe.

Den ſom gierne vil

| Kl | Kl 167
Alodeſot Cen) n. ſ. Fuat. (Outi Dar, ler i Bortfpit. See Klot, Klevkr.

peßrengs Lægebos.) Kloflogh, n. ſ. See Klovlog.
SKloefyg adj. fom gierne vil kloes. Kloft (en) n. £. plur. Klofter/ [Svec. Elg ft,
Kloeſhge (en) n. f. En Hudſogdom, fom| Isl. &/ofi. Germ. Kluft] (af: Élover.) .
tr forbunden med Klse. I. Sprakke, Splitte, Gab, Revne. Cu

Kate (em) n. ſ. Det famme fom Kloen Kloft i Klippen. Han har en. Sloft 4 Das

No—⸗ gen. Større og mindre Neoner i Jorden,
STE æn (én) n. F- uden plur. k ſom kaldes Klofter. Abilds. og Vib. Na⸗
Gierningen at kloe og rive fig: fab den! turkyndighed S. 314.)

Kloen vare. å. Det, ſom er deelt i to Arme eler Grene;

> Den Tilftand eller Fornemmelfe ; naar Hu for Cr. en trekloftet Plantepind. At fætte
Ben kloer. Der er kommen ſaadan Klsen Spirerne faft i Jorden ved en Kloft. (Der.

paa miss Magaſin 1B. &. 201.)

Søer, v..a. n, et recipr. og. imperf, kloede,3. Stedet paa Heſtens Ryos, Hvor Klovfabelen
fup. kloet. | ligger.

Ce Active et recipp. "ja. En ſmal med Sangſteen udfyldt Denne eet"

2. Egentligen: Élager ; viver eller ſtraver,] Bierg, ſom undertiden indeholder Metaller,

| for af frille den Krillen i Huden „ſom falk og kaldes Ertskloft. Pilden. Erto og: Gaus⸗
des Kloe. At kloe fit. Hoved, eller kloe ſtene, aaben Kloſt, tør stel (Sat om
fig i Hovedet. Ar kloe fig bag Øret. Det) Jernmalm.)

' ene Eſel kloer det andet. 5. J Gammenfætning : : HEE ETE

b. Flgurligen ſlaaer, borſter, prygler. At —— ad. bet (2 fom Sar Fleftede
Five Eus Rog. fan bled kloet, fan Kan! Fedder. EN
Fal uffe de. Klofihaget, adj. ſem har en Styre, i i fer

c. Actiye. Om ulobligt Samleie. »Dati kloerſ gen, fom far en Elsftet Håge; -
Hende; fun. lader fig kloe. Kloftheſt (en) n. ſ. En Heſt, form bruges
2, Som neutr.: Bruges det om af have eller til at bære Dyrder FÅ Klevfadelen

fæle den Krillen i Huden,” ſom kaldes Kloe. Kioftholt (en): n. ſ. Et Stykke Træ, fom er
Dovedet, Gaaret, Armen Floer. Der) tveklsftet, en Évege.
bruges ogſaa imperfonal. Nyggen, kloet Kloftkiebe Ce) ti. I. Slægtnavh paa In⸗
ndk paa ham. Gigurligen om den, ſom nok —» fedte, ) ſom hore 'til ve vingedakkede (Col-
fortiener Prygl.) Men efter: deres" egne optera), og Rør: + Blomſter "form Bilder,
Begieringer tage fig ſeld Lærere i Hobetal, … men Aadſsler og udftoppede Dør (om
tfterfom Ørene kloe paa dem.ꝰ 2 Timoth ver (Antlirenus). | Eielſens Ratuehiſt

Al 3. (om Nosgierrige). "Hr 2 D)6. 220)
Fr J Sammenfætning ; BERNER Kloftneſe (en) n. ſ. En Naſe med en fin
2. Kloer af, V. a. Ruite oser: Rederdelen / Naſum biſulcus⸗
1. River af med Neglenre. Moih).
2. Slaaer, pᷣrogler. Dan blev. for paa Klefmnækt, ad. ſom Yar en klever måle.
Cimen kloet dygtig af. Kloftſadel (en) n. ſ. See Klovſtidel.

b. Kloer efter. Meeſt degentligen: med! Klofcſticegget, rad. ſom bar et klsftet, toge
Betydning af Begiarlighed, Lyſt. Det deelt Stiæg. (Langebet.) Tveftiægget.
kloer hans Reſe efter. vVans Pren Elve Kloftet ad). [af' Kloft eller af verbo Klo⸗
efter Nyt. ver og partic.Klovtet)], ſom er deelt i tø

gløder (en) n. £ Mendlemmet, ifær eden eller flere Grene. Deraf: tvekloſtet, tre⸗
ſon au Sabuleiet.(Rotihol.) "iz kloftet ec. En kloftet Hage, Kloftet forte

e

168 . SM i . Kl

tunge., En Art af Bregne, form voxer i] tet. Kaſter op. Han klogter Set a —
det ſydlige Enropa (Asplenium Hemionitis! Vand fra fig. Vedels Saxo G. 379: 55
Lin) det famme ſom Malurt. | (obl. fæ Kloger.)

Stoftig, ad). Caf Kloft, fiſſura]), ſom fader Klogteri (er) n. ſ. lef Klogt, plur. Klezg'
fig klove, klodelig. Feed Quarts er Flofrig. teriet.] Tvungen Skarpſi indighed og FF its
¶Bruͤnnichs Mineral. S. 35.) | tighed. (Leths Støffar.) —

Kloftnaal (en) n. ſ. kaf Kloft og Naal. Klegtjægeri Ce) n. utidis Oigen før

Navonet paa en Kaalſlogt (Crambe Linn.)| £ 5
ſaaledes faldet, fordi Støvnaalenes Stiſter rl Taf geet tig (rd ig

"ere fløftede. (Flor. Dan. 7. 316.) vet; Éls
gtige Ord, klogtig Tale. poet
Kloftnaalet, ad). laf Kløft og Naal! En * Fløgtig not, Flogtig Lil Roger

Stsdnaal (ſtamen), hus Stift er deelt |" fø
gtigen, adv. Caf klogtig] Paa en flå ad
widten. Heref Efoftnaaleg Pitt (falix la.) tig Maade at tale, afhandle Roger mec e

andh. Self. Skte. 6B. &. 113.) klogtigen.

Kiogenrik (eu) n.f. af: Klaget og; Drit.3 SKlogtighed Cen) n. ſ laxflogtigh, det far ⸗
SEt Grabmiddei, et Vomitics. mal ſoin Klogt. Dei er "ingen len
Hegeſ⸗⸗ Cen) nm. ſ. faf Kloger,J tighed.
Xu. Handlingen at kloge eller ſppe. (Schien⸗ Klot ad). Kialen. (Goth)
nings hed. Phil. S. 425.) Kloie (en) n. ſ. En (tor fiælen Pige. (Moth
2. Qbalme, Trang til at brætte fg. ”Klæ: Kloier v. n. — kloiede, ſup. kloie⸗
gele fon ved åt drikke, falde ud til Bræt: ig er 'tiælen. (mot. )..
kelſer.“ (Vid. Selſt. Str. IX. S. 470.) &Kloker (en) nd. ft. Daandgredet af Treet pad
Riogeling €én) hf caf det Dyoͤſte: Kluͤgling, en Skobſav.
Luther.] Judbildte Kloge. Cauſaus Jeſu Klons (en)'n.f. [Bornholm] Svec. Klund.
Lidelſe, Folio 58:) 4. . Knob paa Enden af en Svobeſnart eler paa
Klogen (ey) n. ſ. handlingen at brakke fig. en Vaſe; Klunt. (Skovgaards Bornholus
Kloger, v. act. et recipr. imperf, klogede, Beftrivelfe,) ||
ſöopin. kloget Har QOpalme. og er; nærved! Klor, ,n. ſ. i Kortfpil. Eee Klover. Deraf: |
at kaſte op; brætter ſig,giver Hals. At Klerknegt 1. Egentligen den Figur, fom i
— Fløge den gronat Galde. af fi ig; at kloge fig) Kortſpil kaldes Knegten i Kløver.
' Moeb.) |. 2. Uegentligen; et Skieldsord for Stiem.
Bløges, Verb. neutropass. imperf. kloge⸗Hor du Kiorknegt
des, ſupin. klogets, ſpher bryder ſig. Klor (en) n. c
(Colding Etymol. Con. 1474) | a. Et ført Mennefte, en Bondetslper. Hau
egt Lew) mi ſ. plur, Klogter. 8 ældre er en egen Klor. (Roach os Fangebet.)
Skrifter ſtrives det undertiden Kloft⸗ Beg, b. Klor⸗Attenbeen.
Klucht]; Skarpfindidghed/ Fiiuhed, foil: |: 1 ER Flodluuc Weeth) HK
lende Viftighed; iſeer iGSkrift Her Tole. 2. Et ſtiemtefuldt Stensen. (angebit)
x Dan befidder megen Kløgt; der er Kløgt): - Ooer du KlorAttenbern!
…— td Ordene. Han er fuld af Sløgter (per- Stof en) n. f. lmaaſtee iedet for” klodfte
acutus eſt.) Lansebet. »Bring rimed Ord] af &loD.1 .
. dg Klygter frem.” Meenbergo Ste. I.lr. De Brodboller, Kisd⸗ eller eerciuwver,
246.) ſom kommes paa Suppe:
Bagte 1. YA: iæper, klogtede, fup. tlog⸗ 12. Gt Slags Polſer, for Gr. af Buffer. sker

rr RE LT os i Kl 169

So Eueblod (Nucl. latinit. ad v. Sangvi- Klovejern (et) n. ſ. ſaf v. Kløver og Jern,J
culwus.) . plur. det ſamme. '

3. LBornholmk] En Klods Jord paa Plsis 1. En Jernvægge at klobe Træ med, for Cr.

stægen, (om maa trumles ſonder. (Skob⸗/ hos Bodkerne for at klode Staver med.
gaard.) J 12. BGos Smedde en Vægge af Staal at kloͤpe

Klov celler Klove (en) n. ſ. pl. Klode eller! Jernftænger med. (Moth.)
Klover; det famme ſom Klov. Der blev Klovekile (en) n. I. Taf v. Klover eg Kile]
ikke en Klov tilbage, Exod. II. 26. 3. ifte| En Kile, fom bruges til af klove Træ med.
et Zæmon. Klov om Klov, ſiges i Norge] Thi før, da brugte man for Okſer Klove⸗

om fælled Sræsgeng. lg Ravns Overſettelſe af Virg. Georg.
(59, Klove eller n. ſ. plural, S: 8. . —
* Kløver (Isl. "75 —— Klovelig, ad). laf Kløver] Som fan klo⸗

ves, ſom fader fig Élove. .
1. Det Num og Kammer paa Landet, boor Klovelſe Cen) n. ſ. Det, at noget Elsves.

aAdi Karlene og Drengene ligge. Gaae ind | MJ .
t Kloven og tal til Drengen. (Langebet.) Aloven (en) n.f. se — vet
2. Det lidet Kammer hos Beuderne indenfor ét, V. a. Impert, s ede, np. se !
ADA rette Stue, Hvori de have deres Mad; ven olma, Fer — Ang lol 7
5 (Moeth.) RNæfværk .i — Bel, ren Sar Ben El
Xxd. 434) rn lg —88 ben, Germ. flieben.] Stiller noget ad
J (Sie £oo II. 13 Cap.) TYR dangé igiennem. At klove Brænde; at
. DØ 3. klove noget med en Kile. Han klover et
"3. UNE] Et af de tvende Cammete, for] Daar i 10 Dele, om den, fom er alt for
findes i Enden af Vaauingshnuſet N unsiagtig i det, der fones ubetydeligt. Der⸗

Gkorſtenen (Piſelen.) af: Haarklover.

4. Et Queſlag (norſt.) Deraf i Sammenſatniag:
5. En Natſtol. (Moth.) | I Mellon
Af Kleve No. 3 Sammenſetningerne: lover ad, av; 2, ffiller ad. At Flove re
Klovekammer (et) n. ſ. Gieſtekammer, ude Klover af, v. a. Ved Klaven at tage No⸗
tales Kleukammer.
Klovetos (en) n. I. En Pige, ſom feer til
gode ved Gilder. F |
Mopv eller Klove (en) n. £ plur. Klover,| de til anden.
Svec. Klef eler Klif, Isl. kif, Kløver itu, v. a. Skiller ad i fo Stykker.

get af. FE |
Klover fra, v. a. Med Kile flider fra.
Klover igiennem, v. a. Skiller ad fra Eu⸗

æelufa.. Klover, v. a. [af Klov.J Lægger Klsovſa⸗
xX. En Gadel eller Heſtetsi, hvori Delen fan delen paa. Deraf:

bære Border. | . Klover op, v. a. Lægger Læs paa Heſten;
ag. Den Byrde, fom henges i Klevfaddelen! ſadler op [Rorft.) ,

pas hver Side af Heſien. | Kløver Cen) n. ſ. uden plur. (far fit Navn af
3. [Norft.] Maaden, paa hoilken man hæn! de Élsvede Blade.) Svec. klover, Platthdſt
ger Laſten udvendigen pan begge Sider af| Klaͤver, Angloſax. claeferwynt, Angl.
Skibets Agterdeel. De udgaaende Skibe—/ slaver, Belg. klaver, Germ. Klee] Navn

forfynes med Ceg og Smaalaſt pan Dæffet,| paa en Planteflægt (Trifolium Lina.)

i Ref og i Kloo. (Oec. Magaſin V. 146.)1 ſaaſom Redklover, Odidklover.
Kliove. See Klove. J Sammenfætning: J

me ORE t

aleder · Ager Cen) n. ſ. En Siger, Hvert! Kloverſlet (en) mn. ſ. Det ſamm
der ſer faaet Kløver. verhoſt.
Kléveravl (en) n. ſ. Biering af Klover, Kloverſtak (en) n. ſ. En Stab |
Kloderens Dyrkning. ſom Fodeurt. (Olufs - Kløverftub (en) n. ſ. Stubben af

fen oecon. Ann. 7 D. S. 250.) | eng: big i ſigaet. (Olufſens e
Kloverblad (et) n. ſ. SB. S
1. Bladet af en Kloverurt. J — en) ng (acidun

2. Figuͤrlig bruges det om er Antal af 3; Shre af Suurklsver.

de udgigre ret et Kloverblad. Dette Klovertang (en) n. ſC En Art af
navntundige Kloverblad. (Minerva 1804! retang. (Viborg) fucus Veſicu
Martii S. 313.) Slovertofte (en) n. ſ. Et videt 9
Kleverbladneſe (en) n. ſ. En Art af Bla] ſaaet med Klover.
germuus meden kloverbladdannet Hinde paa xloperixe (et) n. ſ. Et Træ nm

Ræfen (Vefpertilio haſtatus) | . blad: (Wads Cuvier I. S. 104
Klovereng (cen) mn. £. 5: en Eng, hvorpaa! — det Cederkrone Gitors) Piel
der groer Klover. Linn,
Kloverfro (er) n. ſ. Frø af Klaver. Kleverurt (en) | n. re Det f

Klovergræg (et) n. f. Sræs, fom er Slam! Kløver.
det med Kløver; item: afflaaet Kløver ; Klaver (en) n. C (det ſamme Di
at fore med friſt Klovergræs. , |. gaaende; udtales i Almindeligh
Kloverho (et) n. ſ. Kløver, ſom er tørtet| 7 Kløv.) | Den Figur i et Spil
til he At fore ſine Heſte med Kloverho.|. Dannelfe ligner Kloverblade,

(Oluffens oecon. Ann. 7 D. S. 350.) iréfle; jeg har ingen Kløver paa
Kloverheſſe (en) n. ſ. En Heſſe eller Stak Deraf Gammenfætninger ; der
af Kløver. Navnene paa alle de tretten Kor

Kloverhoſt (en) n. ſ. Kleoverens Indhen Klover er malet, for Er. f
ning / den Marbſoſſet at fade og indbierge Klover⸗Konge, Daͤme, Kne⸗
Klsderen. o. ſ. v. Figurligen: at lure på

Kloverkobbel (en) n, f. En goibri, Sefnaet | at at paffe paa Leiligheden. (Lai

mfd Kløver, en Klovereng. (Pio. vecoñ. |Kteveføge (en): n. ſ. En Sygdor
Bibi. XVII. 352.) qvæg og andre Huusdyr, falde

Kloverkors (et) n.ſ. I Vanben lonſten et: dervold (claudicatio Adami.)-
Kors med et Kleverblad paa hoer Ende! Skr. Ny Saml. IV. S. 487.
(Gall. Croix trefée,) Vid. Gelſt. SÉr. Klovfrytle (en) m. £ Morſt.]) En

. N. Saml. 1. S. 194. |. trefiøftet Siv (Viborg) Juncus
Kloverland (et) n. . Et Siykke Land, be: Dan, T. ro7.

faaet med Klever; en Kloderager. (Oluf-Klovgang (en) n. ſ. laf Kfon :

ſens oecon. Ann. 7 D. &. 1009.) Gang (ifær. paa Bornholm)
KlovermarÉ (en) n. ſ. plur, Klodermarke. Jord, ſoin ei dyrkes. [ISkov⸗

Er Mark, ſom er beſaaget med Kløver. til Eng og Klovgang er bevilg
Klovermule (en) n. f. Det famme fom Klo⸗Forordn. de Sept. 1787.
verbladneſe. … IKlosfvone (en) n. ſ. Ravn pa
Kloverfæd (en) n. ſ. Frø af Kløver. — flægt ſaaledes faldet, fordi Kor

Kloverſalt (ef) m. ſ. Et Slags Syrefalt,| flsftede« (Viborg: Cerafium I
uddraget af Suurkloder. do bes. Bibl. Klovning (en) n. ſ. plur, Klor
XIV. 6.73). | |. Sover.

Kl

I. Bierningen at klobe, og det at kleves.

2. I Iylland bruges der om Stykker af en
klodet Steen, et Træ eller andet, To Klov⸗
Ninger 2: fo" klobede Stykker. (Sdjades] 2.
Ord fra Mors.)

Klovrede, (en) n. ſ. Morſt,]J udtales ogſaa
Kovred 3: hvad ſom horer til en Klopſa⸗
Del. (Aggershuus Stift. J.

lov ſaddel (en) n. ſ. [af Klov og: Saddel.)/
Det famme ſom Klov eller Klove. At 3.
Hente, føre noget pan Klovſaddelen; at

- sfægge Kløvfaddeleh pan en Ore. Et Eſel,
fom bærer Klovſaddel. É

Riot (en) n.f. See Kloft.

Kløftig, ads. [af Kløver] ſom ket fader fig
fløve. Det famme fom klovelig.

Klog, adj. comp. Flogere, Tuperlat. klogeſt,

Svec. klok; hos Oifried glau, Angloſax.

gleaw, Isl. gliggr, af det gamle lugen:
at ſee. Svec. glo, Isl. gloggua, Angl. look"
Ordets Bemaerkelſe er bleven. overført fra

det Phyſiſte til der Intellectnelle.

1. Kaldes den, der beſidder en ualmindelig

J. Srad af Indſtgt i Livets Anliggender; Kor.

farenhed og deraf findende Cvne til af vælge

de tientigſte Midler til ſit Diemeed, famt

Fardighedei at ſtikke fig i alle Omſtendig

4.

heder og heldigen benytte dem. Ordet bru: Klogſtab (en) mn. £ [af klog) Den

ges og om hoad der er bevirket ved denne
Egenſtab, og derfot bærer Præg af fannie.
En klog Regent. De kloge Jomfruer toge
Olie i deres Kar (Matth. 25, 4). I Daa:
rer, naar ville Y blive kloge? (Pſ. 94/8).
Et Kogt Raad; en klog Sparſommelighed.
Han er faa klog; fom han er flor. Han
sax Eleg adk, han veed, hvad han gier. Af, ”
Stade bliver man klog, men ikke rig. Han
ræv mig for Fog. 1 Tit ſidder en klog Mand
under reven Kappe. Maw ſtal være klog,
naar Lykken er vred. Egger vil være klo—
gete cud Henen, ſiges, naar. Yngre ville
lære de Widre. Han er klog i fine Tanker,

bruges om den Selokloge, hvem og de fol⸗ Klogffabslære (em) n.f. En
Begrebet om -Klogffab. er lagt til Grund;

gende Ordſprog gielde. Han er klog af!
SRoders Liv. Han er faa klog, at fan):
. Can hore Græffet gras. Han er klog pant

. 2

”
Ud

Kl 171
Kattens Dod, naar fan har Hiernen i
Haanden. (Moth.) Kloge Hans fan og

siore i Nelder, eller giore ogſaa Vindeg.
Betegner ti daglig Tale den; der har Inde

. figt i noget Viſt, og forbindes da med paa.

Klog paa Skielmſtykker. Han er klog
nok paa fin egen Fordeel. Han er Efog.
paa Himlens 256, men paa Jorden er han
en Rar. Jeg fan ikke blive klog paa det.
Bruges i daglig Tale om den, der har al”.
mindelig Menneſteforſtand eller fund For⸗
nuft. Jeg troer Du er ikke ret klog. Det
er en klog Dreng. Naar mon han vil
blive klog. Der blev jeg ikke klogere.
Siges i Alnmeſproget om ben, der fors
faner hemmelige Kunſter, eller, ſom des
hedder, fan mere end ft Fadervor, der
fan diſe igien, fpaae i Kort og Kaffe o. f. v.
Den kloge Mand eller kloge Kone kaldes

. ogfaa. den, der giver fig af smed. Quak⸗

ſalveri.

Klogelig eller klogeligen, adv. Caf klog.]

Forſtandigen, med Klogſtab. J Konger
handler klogeligen. (Pſ. 2, 10.)

Kloghed (en) n. ſ. Ei nu mindre brugeligt,

tydſtagtigt Dred. See Klogſkab
lægens
at bære klog; Evne til at vælge tienlige

Midler til fit Oiemeed. En ualmindelig

"Grad af Jndfigt i Bivets' Anliggender. Ads
ſtilles fra Viisdom, fom den endnu dybere

Indſigt i Tingenes Sammenhæng, eller Eos

Men til baade at kiende de bedſte Hiemeed og
de tienligfte Midler. Et Menneſtes Klog.

ſtab gisr ham langmodig (Ordfpr. 19, 11.)
Klogſtab er det vette graa Haar. (Viisd.
4, 9). Al menneffelig Klogſtab kom ber
tilkort. Der kommer ingen Klogffab ud,
hvor ingen er inde. (Langebek): Klogſtab
fan ikke ophæve Pligt. Han prufner i
Klogſtab. Deraf: —

tære, hvori
en Lære, der blot gaaer ud paa:

det
Nyttige.

2

172 Kil

Klogfkabsregel cen) m. f. plar. Klogſtabs⸗—

regler. En Leveregel for den Kloge; en
Regel Klogffaben paalagger.

i,”

feende til den udvortes Form med Liokker
den forſte egentlige Betydning:

1. Adſtillige Kar, der ere dannede, fom sy

Klogt, adv. det ſamme ſom Flogeligetr. Han! Klokke, ſaaſom Glasklokker, form Podeme⸗

fvarede meget klogt paa det ſpidsſtndige

Sporgsmaal.

Kleie (en) hm. C Er fladt og ilde optugtet

Barn.

Deraf:

Kloier, v. nm. imperf, klolede, fup. kloiet.
Hanger efter. Dun gaaer altid og kloier
efter Moderen. (Langebek.)

Koidſke (em) a. ſ. IMorſt.) Navn par Breg⸗
nen, ſtorfizuet Mangelsv. (Poly podium,
Filix mas. Flor. Dan. T. 1346).

Klokke (en) n. ſ. [Svec. Klocka, Anglofar.
Clugga, Angl. Clock, Sax. Klokke,*
Germ. Gtocke, Gall. Cloche, Latino-
- barbar, G/ocus, Clotcta.]

2, 12. Egentlig et hunlt Redſtab, helſt af Mes
tal, oventil ſmalt og luft, og nedentil
breedt og aabent, hoilket enten med en
Knebel eller en Hammer bringes til at klin⸗
gt. At vinge em Klokke, etter med en
Klokke. Klokken klemter. At klemte,
kime med en Klokke. En Bordklokke.
Atle Klokkerne gif for Liget. Us ſisbe en
Klokke. Man behøver ei at hænge Klokke

vaa Gieften, Gan ringer fig nok felv;|.

en Nav kiendes pan fin; Tale. (Moth.)
Fan paſſer flittigt paa Klokken Com en
Sndyitegieſt.)

2. Uhr, Seierverk. Klokken ſiacer, gamer;

gaaer for faft. At ſtille Klokken; at fætte
Klokken paa 12. Klokken vifer Et; er
- flaaen To. Hvad er Klokken? Klokken
" ” henimod Fire vil fan komme. At ſtille
Klokken; Klokken flager mig ei i Seng,
ei heller faner den mig op ſom den; der leder
efter ſit eget Hoved. Ru veed jeg, hvad
Klokken er flagen ad: hvorledes det er fat.

Jeg allerede feer af fang Erfarenhed ; vad]
Joktan ſlagen er.” (P. Paore 4 be Bog .

b. esendligen: formedelß nogen m ideniden

— bruge for at fætte oder Planterne.
Dykkerklokker, ſom Dykkerne saae under
Bandet med 9; f. 9:

Dun er set en lang Kloie. 2. I Botaniken.

a. Nadnet paa en Plameliagt (Campanul⸗
Lmn.) ſom ligner ſmaa Klokkler.
-b. Et Blomfſter af klokkedannet Figur.
3. Biffe Klademon, ſom Fruentimmerne fm '
ge; Underſtiort af tykt Toi.' En ulden
Klokke, en ſinkken Klokke; item Unden
ktortel, ſom ſmaa Børn gane med; Bar⸗
neklokke.
4. Brenringe af klokkedannet Figur. Hun
"Holder mere af Klokker, end af Slanger.
e. J Sammenfætningr
Klokkearm (en) m F. Træet, fom gaaer ud
fra Klokkraxen, og tiener til Befæftlfe :
for Tovet eller Rebet, hdori man sræffer,
for af ringe.
Klokkeartet, adj. ſiges om Panter ; fom
høre til Klokkeſamilien.
Klokkeaxe, Klokkeaxel (en) mn. £. Bielken,
hvortil Klokken befeſtes, ved Kranejerne⸗
. te, og hoöorpaa ben fænger. |
Klokkebede (en) m f.: Den Buk, ſom gaaer
foran Hiorden, og har en Klokke om Dab
ſen. (Moth.)
Klokkeblomme Cen) n. f- |
a. En Urt zAlmindelighed, ſom har klokko
dannede Bloniſter.
b. Den Blomſt, for ogfag uden Sammen
fattehſe bever Klokke (Campanula.) See
Klokke 2.
————— Cet] m. ſ. Det faneme ſom
Klokkeblomme. (Moth)
Klokkebuur KA n. ſ. Et aieetedannet Fugle
bunr. (Hornemaun om Stuef. &. 295.)
Klokkedaab Cen) n. ſ. En katholſt Ceremo⸗
nie at dobe og naſngive Klokker. (EChr. 3.
Ordinants, Kb. 1340. S. 9)
Klokkedannet, ads. ſom har Lighed, & fin
Gorm | med en Sloffe, n. Sig. Str.

RR |
. ny Saml. IV. &. 395.) Campanu-

latus.)
Klokkeerts (en) n. £. Det famme fom Klok⸗
kemalm. See dette Ord.
Klokkefaar (et) n ”
a. Er Faar med In etetre om Halſen, ſom
er Anfører for hele Faareflokken
b. Figurligen: et eenfoldigt VMenneſte. Han
er ret et Klokkeſaar. .
c. gt Barn, ſom er kielent efter fin Mo⸗

KiokÉeform (en) n.f. En Yndretning at
ſisbe Klokker i.

Klokkefeder (en) mn, ſ. En elaſtiſt Boiel,
foori en hen Slotte hænges, for dermed
at funne ring

Klokkefro —* n.f. En Art Froer, ſaa⸗

kaldet, fordi de give en klokkeartet Lyd
fra ſig. Peder Oxes Frser, Rana bom-
bina tuca. (Muͤllers Prodromus &. 35.)

Klokkegalge (en) n. ſ. kaldes til Skibs Stolen,
Hvori Skibsklokken hæn ner.

Klokkegyder. See Klo eſtober, ſom er
brugeligere.

Klokkehammer (en) mn. ſ. En Hammer i
et Seierdæerk, ſom bed af falde paa Klok⸗
ken tilkiendegiver Timer og Quarteer.

Klokkehiul (et) n. £ plur. det ſamme. Ci
Hiul i et Uhr eller Seiervark, ſom haver
Klokkehammeren.

Klokkehul (et) n. ſ. plur. Klokkehuller.

Hul paa Kirketaarnet, haorfta Lyden af
Klokken høres; Lydhul, Klanghul.

Kiokkehuus (et) n. ſ. plur. Ktokkehuſe.

a. En Træbygning, hvori Klokken hænger

bed de Lanbsbykirker, Hvor. der ingen
Taarn er. HE |

b. Det Futteral eller Treomfatning, ſom
er om et Stneuhr eller Seiervært.

Klokkekiſte (en) m f. Det ſamme form Kok⸗
kehuus, b. :

Klokfkeklang (en) n. ſ. Klokkers Lyd. At
Blive begraven aden Sang og Klokkeklang,
g ——— og Dødningfang, og
Madne big. i. lugten.” (Bagge fen8. bi.
Digte 1807. 6. 353.) '

Kl 173

Klokkeknebel (en) n. £. (i ældre Skrifter fine
deg og Klokkeklebbert, Klokkeklefer, Klok⸗
keklebel, Klokkeknobel.) Det kolledannede
Stykke Jern, ſom hænges midt inden i
en Klokken, for at flane paa den, Haar
der ringes, kimes eller klemtes.

Klokkeko (en) n. ſ. En Ko, ſom bærer Klokke
om Halſen. i

Klokkekrone Cen) n. ſ. Boilen paa den øver,
ſte Deel af en ſtor Klokke, ved hvilken:
Den haftes til Klokkeaxen ved Kranejere
nenes Hielp.

Klokkelyd (en) n. ſ. Den Lyd, ſom Klokben
giver, naar der ringes.

Klokkelyng Cen) n. ſ. En Art af Lyng:
ſtionkronet epng. (Viborg) Erica tetralix

Fl. Dan. T. '

Kisktemalm Cen) n. f Den Materie, fon
Klokker ſtobes af, der beſtaaer af flint
Kobber, Tin og noget Solv.

Klokkemetal (et) n. ſ. ben Blanding af Metal⸗
len, ſom ifær bruges til Klokkers Støbning;
det ſamme ſom Klokkemalm.

Klokkeonsdag (en) n. ſ. Saaledes caldies |
ſordum Onsdagen i Dimmelugen, fordi
Klebelen da bandtes faſt i Klokken, og blev
førg loſt igien Paaftedag. (Vid. S. Skr.
2 D. S. 162. Sudeue Bonner, trykte
i Kbhon 1509. ol. 5. 6

Klokkeore (et) : n. f: Tappen paa den øers
fle Deel af en liden Kiolke/ boorded den
"hænges. …. |

Kiokkepolype (en) n. — en Art Polyper, Tu:
bularia campanulata. (Sad. IL 350.)

Klokkepenge, mn. ſ. coll. De Penge, ſom
betales til en Kirke eller Kirkeeier for Klok⸗
kernes an nere Siigfærd. Godn af
13. Au

—— (en) mn. ſ. Den yderſte Rand
paa ben unederſte Deel af en Klokke.

Klokkereeb (et) n. ſ. Det Reeb, hoormeb
Klokken ringis; eller det Reeb, hvermed
Hanmmieren drages, for at lade Klekken

ſlaae
gictterem (en) n. Li Det ſamme ſom Klok
ketiſt.

—

—8

era

4 Fl . —— —

Kilokkering (eny m. ſ. Den Ring inden Ten! Klobkkeſtoberiet i Holland. (

Klokke, høori, Knebeien henger. retn. om Viborg &. 207.)

Klokkeriuger (en) n. ſ. Den, ſom ved at| b. Det Sted, Hvor Klokker fi:

"trætte i en Snor, bringer Klokken sil at! lagae et Klokkeſtoberi.

lyde; ogſaa faldet fleghen Ringer. Klokkeſtol (en) n. ſ. En Byg
Klokkeſang (en) n. ſ. 1. De Toner, ſomhyoort Klokken hanger. (Mol

Sangvarksklokkerne give. 2. Gang sm Klokkeſtreng Cen) m. ſ. Det

en Klokke. Schillers Klokkeſang. Snor, Gtaaltråad eller Redft
Klokkeſirat (en) n. ſ. dl en Klokke bringe€ fil at give £
. I. Sirat ran en Klokke. | Klokkeſoamp (en) n. ſ. et Si

2. Sirat, ſom ligner en Klokke. klokkedannet Bladhat (Vibo
Klokkefkaft (et) n. f. Den opſtaaende Deel campanulatus Linn, —
paa en: Bordklokke, hvorom man fatter Klokketaarn (et) n. ſ. Er 3

med Haanden. der: hænger en Klokke, ifæb i

J Klokkeſtiul (er) n. c Det. fame fem Klok⸗ Klokketime (en) n. ff Det fa:

keſtuur.
Klokkeſtuur (et) n. ſ Én under aaben Him⸗
mel ſtaaende Klokkeſtol med Græder oven

Time, bruges gemeenligen faa!
fat; ”en feel Klokketime;
ketime.

Klokkeſlag (ef) n. £ Det (amme ſom Klokke⸗ Klokketiſt (en) n. ſ. Den tyl

lyd. ”Bed Klokkeſlag / om Dødens Dag
hvormed Knebelen ſpendes fa
i Må Dommen Di Ragmindes;” &; en Af⸗ gen. (Both og Dictiohar. H
"SIDE æt (et) . Beftemmelfe af en vis| Klokketommer (et) m. I, De
5 viſt mt Ben Han kom til, bet Klokkeſtol. See dette Ord.
KRlokkeſlæt jeg fatte Ham et vin Klokke⸗ Klokketræ (et) n. ſ. Det famm
lær, inden hviler han maatte være her] Sloffetræder (en) n. ſ. Den
træde med Fødderne Bring
Klokbelnge (en) n. f. Det famme. form! at give 2yd.
Klokkeſtreng, Klokkereeb. Klokketov (ec) n. I, See K
Klotteſpu (et) ñ. ſ. Sonorerlets atter Klokkeurt Cen) n. f. En £
Sangklokkerces Muſik ten, ſom formedelſt fit
—2 (et) n. ſ. Et Søiiv paa et Klok. dyrkes iHaberne. (Ca
ketaarn. *At fane i Veiret ſom et Klokke⸗ Linn.
fpiiv.” (Sneedorfs ilſt. 1fe &. S.351.)| Klokkevielſe (en) n. l.
Klokkeſtabel Cen) n. KStilladfet, hvori Kirke lige Indvielſe hos de
klokken hænger. (Oc. Mag. 5B. 346.) Klokkeviſer Cen) Dyk.
Klokkeſtang (en) n. ſ. Stangen, Hverij Uhr.
man træffer, naar man vil ringe pan en Klokker (en) n. C-Taf

6.
43

ec: Ports eller. Dørinfie, . ;… II. Den, fom;sif beſtemt
KtoEefilladg (et). nl Det aume ſom klokkerne og ſtiller S
Klokkeſtabel. 2. Den fornemſte Und
Klokkeſtober (en) n. ſ. Den Konſtner eller! Kisbſtederne. Eng

Haanddverksmand, form, ſtober klollet. til Klokken 10.“ (P
Klokkeſtoberi (er) n. 15..248) 4 0
Ha. Der Haandverk at debe Etolter og an⸗ syn orge det ſam
dre lignende Ting af Metal. Dan latte4. J Sammenfætntil

Kl — Kl GÆS
EIkkerbeſtilling Cen) n. f: Det Borrituing! 17 üller Kaarde af ẽre hoorveb ben Tuberibe

cat være Klokker. a blot bankes.
iLokkerdreng (en) nd." En Dreng; FÆR 2. Uegentligen: en ſtertolende Sophiſt, En,
gaaer Klokkeren Aailhaande. ſom med megen Bram fremfører foage Ind⸗
Lo kkerembede (et) n. ſ. Det ſamme fom| vendinger.
SDlokkerbeſtilling. Ddr og Klopfegteri (et) n. £ plur. Klopfegterier.
pE fo kberkart (em): n. r En Karl Rot even . Fegten med Træfabel eller Træfaardé
Eienefe. Va. Begten med |flore Ord og uafgtørende

gT Lo kkerkone (en) n. — Liokkerens Kone. ko Brunde.
fo

Lo Eferpenge (1. c611.)' De Pende, ſom gives DA cen). 5. "Gee giapfif.
&« lokkeren, haar måan'lader fig tegne; for Klophammer (en) n. ſ. Navnet paa en Bod⸗

At communicere. kers Træfannner.
Eio E kevtieneſte (en) n. J. Det ſamme ſom —2* (et) n. ſ. Et Stykke Træ, hoormed
Kelokkerdeſtilling. | der bankes eller klappes; binges af adſtiuige

MokEerinde (en) n. ſ. Kilockcen⸗ forte. voan Konſtnerrdg Haandverkere. | ': i É |
ale Bevæbnet med en liden Frokoſt var, fom Klophoved (dt) nd i. i
Klo kkerinden Ham paa Seugen hylig flar”| 1. Et Menneſte med et tykt og Hobfef bed.
(P- Paars IIB. 3 Sang 6. 251.) 2. KA BRED) mr le Wenneſke. (Diction. '
feer (en) n. ſ. Et Nab Herbovian
me — taltes 544 p son paa mi, Klopper, v, a. imperf. kloppede, ap. flop:
marina Liin,)" Serlin Sondmers Befte.| petſlaf det Tydſteklopfen] ——
en føre ane Smhi
Clokkeri SD diten, før at netbante Gogftaderire
— — SUND [af Klok⸗ Itze vb "SÅ at worebyoten at —*
Klommer retter Klomſer, ya. [Rorſt] åg! fulde ſtaae for hoit.
here, forbere, forholde ved. Hexeri. Deraf —— a· imperf. klorede fap. kloret
Klomming eller Klomſing (en) n, f. For! faf Klo.] Kradſer, river med Kløer eller
hexrning Heger Resle Ceg ef aorſt Udtryk, ſom dog findes
Klommekong (én) n. . Bluges — om!" 508 Moth. Katten klorede Barnet. ”De

flamme. Bisrne! 'de + florede min Vader?
4* ————— kuebatira. CDatlager.). — i de finne Bid. ode Stt.
gf & 1. . "I

6. 5 i
1. [9 det Bersenſte] et fort Trug at fatte RIDE, TD, [Angl. cfoft:) Tat bed. At ind⸗
Lied eller. Tellei. ſade ſtg klos i Fegtning med en ſtendelig Brig.
2. En liden Træbro over en Elo eller et Me— Kloſter cert) n. f.: plur, Kloſtere og Kloſtre

fevand; item: en friftanende Trappe, faa i Germ, Kloſter, Angl. eforfre, Gail. cløi-
ſom Stabbuursklop. (See Stroms Sands" pr, c
mer I GS. 526. Top. Journal for. N. J 8 —— alt af Vet farfnfte ne
25 * S. 125, hvor det ſteives Kloppe.)| z TI. En grundmuret indelukt Vognfig hoe gu
Klop (en) nm. ſ. (Falſterſt.) En Traboile, fom| tholikerne og de græffe Chriſtne, håor Mun⸗
lægges om Heſtens og andre Kreaturers Fad fe eller Nonner, ſom til et eenligt og *
. Der, for aft forhindre dem fra at ſpringe;; dagtigt Levnet have forpligter fig; ophol⸗
kaldes ogſaa Klap, og i Sanderjplland! ;' de fig I' berede Libstid. Tigurligen kalbes
Klamp. Gee dette Ord No. 7 BGeltſtabet af ſlige tiſammen levende Perſo⸗
Klopfegter (en) n. f. ITydſt. nuer ogſaa et Kloſter. At gane i Kloſted;
I. Egeutligen; Eu, ſom fegter med Gabel]; give fig i Kloſter (i ældre Tider: fare i

2

78 KRKl I Kl

Kloſter.) At forlade Kloſteret. De ſeſte Kfofterbygning Cen) n. ſ. "Bygning, be ⸗

Kloſtere ere nu ophævede. At gienne f| De til et Kloſter.

Kloſter (en Juleleeg. Laugebek.) Kloſterdaler (en) n. ſ. De 4 Mark es in
2, Hos og Lutheranere ev det en Stiftelfe for]. den flette Daler, ſom iſtedet for Gr iis⸗

ugifte Piger, eller og for Enter, hoot de| ning gabes ugentlig de Studerende ved Co Dr⸗

have deres Ophold ; Huusholdning, Guds: munitetet i Kiobenhavn.

tieneſte 0. ſ. v. for fig ſelb, indtil. de enten) Kloſterdont (en) p. £ Gierning, Sannes ns

. giftes eller dee. Frokenkloſter, Jomfru: tering, ſom udøves i et Kloſter, beton mæ

kloſter, Fruekloſter, Duebrodrekloſtet. mer et Lioſter, Kloſterforretning. (Vogn 330
3. Gtiftelfe til folleds Spiigning, ſtundom og fens Giengauger S. 158)

dermed forbundne lærde Øvelfer, enten for Kloſterdor (en) n. ſ. Inds angen til et

Studerende ved Kiøbenhavns Høiffole, eller Kloſter.

: for Diſciplerne i de lærde Skoler. Kloſterdragt (en) n. ſ. Munkenes eller Nemme sg)
fr Nogle Steder i Stifterne, ſom ere indret| — nernes Klademon.

tede til de Fattiges Underholdning, og ſom Sinfterdreng (en) n. Opbarter i et smør

ogſaa faae Ravn af Heſpitaler. Kloſterr 4
i Slagelle. . Klofterfoged Cew) n. ſ. Den Broder, (ræs
5.3 Gammenfætninger : er Foged paa er Kloſtergode.
——— (en).n.f. des, ſom tiener ber Kloſterfolk (n. ſ. coll) Munke, Monner og
andre Folk, fon oͤpholde fig i eler Gøre til
iofterbegranglk (en) : n, ſ. BBegranelfe jet] et Klofter. (H. Tausſens Poſtil.)
Kl

oſter. Kloſtetfede (en).n. ſ. Den Nerling eller det
—— (es) n. Fr» Et Bibliothet, Underhold, ſom gives Munkene, i et
ſom tilhører eller har tilhørt. et Klofter 3]. TT Klofter No. 2.
Kloſterbogſamling. Kloſterforſtander Cen) n. c En, ſom fore⸗
Kloſterbiorn (en) n. ſ. Et vrantent og/ ſtaaer et Klofter (No. 2), og beſtyrer dets
uſelſtabeligt Menneſte. De marke nof,| Hunsholdning.
at bu er en Kloſterbiorn.“ (Gorterups Kloſterfroken (en) n. ſ. ældre Tider: abe⸗
poet. Smaaſ. S. 86.) — lige Pigen; i ſenetre Tier: "fornemme
— (en) n. ſ. En Bog, tilhorende Ranssperſoners Dottre, fon høre til ét
et Klofter (Krags Efterretn. om ViborgjKloſter Ro. 2.

S: 204) ifær ſaadan, Hvori Kloſterets Kloſterfrue Cen) n. J— Cx Frue, font har

Indkomſter, Tiender o. ſ. d. indførtes. Plads i et Fruekloſter.
Kloſterbonde (en) n. ſ. En Bonde, ſom Kloſtergaard (eu) n. ſ. En Gaard ved et
giver ſit Landgilde til et Kloſter. Kloſter. Efter den ældre Bygningsmaade:

Rlofterbord (en. Cl: , ” en fiirfantet paa afle Gider med Buegange
1. Gt Bord i et Kloſter. omgivet Gaard, ſom omſluttes af Kloſte⸗
2. Et Bord paa Kloſteret, i Betydningen] rets fire Sineføgninger.

Rø Ze hvorded man deeltag i fæleds| Kloſtergang (ed) n. ſ.

Spiisning eller og i fællede Quelſer. I. Den hvælvede indre Munkegang omfring
Kloſterbroder (am) n.f. . Gaarden i et Kloſter.
1. Det ſamme fom Munk. | 2. Enhver Sang inde i Kloſteret, eller Squg
. 8, En, fom forretter de hunslige Arbeider til de Undertiden til Cetlerne horende
i et Kloſter (Frater laicus) Læghroder. Haver.

Kloſterbrug (en) n. £ Vedtaten Stik i et Kloſtergartner (en) m. ſ. Den Broder blandt
Kloſter. | vi; | - Muntene, ſom er Podemeſter i Kloſter haden.

Lad Kt77

zave (en)n. ſ. En Save til et Lioſter.chi hun icke haffde yſteriede (dvs
VET, imperf. kloſtergav, fupin,| feld Com. r. &. 265.)
rgivet, particip. kloſtergiven. Aloſterkirke (en) n. ſ.
Sætter i Kloßer, giver ind £ et x. Kirke ved et Kloſter, hvori Mankene elle
r, fom Munk eller Nonne. ”De| Nongerne folde Gudstieneſte.
min — kloſtergivet. (p. Spos 2. Kirken ded et Jomfrue⸗ eller Frokenkloſter.
| Kloſterklokte Cen) n. ſ. SKloffen, i ereio⸗
—— fig, v. recipr. Giver fg] fler eller i ey Kloſterkirke.
et Klofter, gier, afte, fom Munt| Kloſterkoſt (en) n.f. Den Koſt, ſom fordum
Ronne. (onion. Tom. 1. i 265.) gaves de Gtudenter, der hadde gloßeret
Eg eller Communitetet.
ven, ad; partic. kalbees ben iPave| Kloſterlerred (et) n. ſ. Cr Slags fint tyde
et, ſom havde giort Løfte af gane i Lærred (forde det forfærdiges i Kloftere.)
3 En lloßtergiten Jomftue. (S. J.ſ Kloſterlatin er jo der, bedſte Latin, ligeſom
Kloſterlerred er det⸗bedſte karred. Gite
—9 Ce): n.f. G0d8, fom tilfører] i Erasmus Montanus)
hav tilhart et Kloſter. Bed Refor⸗Kloſterlaſſe (en) n. £
nen faldt Kloſtergedſerne til Kronen. 1. Det ſamme ſom Kloſterkat Ro. 2. (Moth.)
ve, (en) n. ſ. Have; horende til et! 2. Skieldsord, der bruges for Ex. om en
Nordmand Laurentiuss Nicolai, ſom gik
Were (en) n.f. Prioren i et Cloſter. over til den romerſte Kirke. (Langebek.)
omfrue Cen) n, ſ. Kloſterlatin, n. ſ. Slet Latin, ſaalebes
ſamme form Nonne. (Taugens Poſti ſom det ved de fordum brugelige Diſputere⸗
Gol. 143.) Osvelſer hortes pan Kloſteret Kiobenhacy.
gift Piger ſom har Bolig og Ophold] Moſterlem (et) n. ſ. Et bolpitalslem See
jomfruekloſter. Kloſter Ro. 4.
SED (eu) n.f. Jord, ſom ligger tit! Kloſterlevnet (ec) n. £. '”
ſter; Jordegods, ſom et Kloſter eier· I. En Klofterbroders Damelſe, Vandet og

avl (en) n. ſ. hele Forßands og Hiertes Forhold.
hp optagen Munk, ſom fuderer i et: 2. Det fanme ſom Kloftenlisi > 5
(SER . "| Slofterliv (et) n.f. ; Kiofterbrødbrenes efter
Keydene; ſom gik pan Communitelee| vige Regler befenite Borhold. i Denſeende
enhadu. (Langebek.) | til Fade, Klæde, Bunholdelfe, Audagts⸗
lat (en) n. ſ. abelſer og andre. udvortes Skikke. *
tligen: en Sat; form opholder fig i eg Konning Erichs Soſter Agues fig i
oſter. Kloſtorleffnet.“ (Hopitſeld Tom. 1. S. 265.)

atligen: en Student, ſom øver den Kiofterlefte (et) mf. Det Lafte, fom et
revne Tid nod fin Fobe paa Sisken:| vorent Menneſte, eller endog Toraldre é
Femmunitet. (Moth.) ; et Barns Sted aflægge; om Perfonens til,
ielder (en) n. £ SKidderen set. Klo.¶kommende Indtrædelfe. i. en geiſtiig Osben.
dvſterkielderne ere ſorſynede med Kloſterlovet, adj. partic. den Perſon, af
Bine. - å efler for Hvem Kloſterlofte er aftalt. ”YIeg
iod (et) n, ſ. bruges f bet. figurtigel nar kloſterlovet før jeg var fodt under D,”
hadde: "at fave. Kloftertiod” d: føle! (Langebek af en gammel Viſe.)
riet Kald, Gave Tilboiclished til Klo⸗ KloſterlyſteCen) n. ſ. Eſt til at gane i Kløs
gt "Dog Intha bleg der ie Længe; fer, og bliee Munk eller Ronne . Men

—8

IN

—

ꝛ8 KRcc... t |
… stersundne Klofterlg fk? Sandeigs Leon. Kloſterregel Cen) n. ſ. Regel, fon

af Middelalderens Digtek. J. S.58.).ere et Kloſter, ere bundne ti
Kloſtermad (en) n. f. Det ſamme fom Klo· fig efter.
ſterkoſt. (Moth.) Kloſterret (en) n. — Den Ret; fr

Sloftermand (en) n. f. Det ſamme ſom) over en Munk, der har forſeet

WMunk. (Todes GÉr. I. 160.) *Engin den Straf, ſom ved den bliver
Biſtkop eller. verildz Klæerk eller Clofter«| - Ar holde Kloſterret, uͤdſtage K
- man” (Kofod And. Lovh. Tom. 2. G. Kloſterris Cen) mf. Cu: Kratſko
"543. ) Pte Riddere åg Swane, Klærfe rende et Kloſter, for Er. Kloſter

og Cloſtermen. ibidem. | Eſſerom.

Kloſtermark (en) n. ſ. Den Sorbftrafning, Kloſterſtik Cen) n. ſ. Seu, ſo
fom hører til et Kloſters Avlsbrug. »EsStedet Kloſter. Eangebek.)

ſeroms Kloſtermark er bakkefuld.“ Ktofterfriver (en) n. £. En,
Kloſtermo (en) n. ſ. Det ſamme ſom Klo⸗ Regnſtabet ved et Kloſter.
ſternonne. RKloſterſtole Cen) n. ſ. En Stole

Kloſtermuur (en) n. . En Ringmuur, 'fom|. forenet med et Kloſtet, fom un
gaaer omkring et Kloſter og indflutter alle/ + af et Kloſter, eller er oprettet (

of Bogningerne, ſom høre til "Klogeret,| . lagt Kloſter.

Gaard, Have 0. f. v. Ofte rede de det Klofterftifter. Cen). n,f. Den, for
Klofter om og om Den Aoſtermuur.— laagt eller anlægger et Kloſter.

G Spvs Kiempeviſer S. 777.) Kloͤſtertid (en) n. ſ. Den Tid, fi
Kloſternonne (en) n. ſ. Et ugift Beuen⸗ var beſtemt til at gaae paa Klof
»timmer, der er indſat i et Kloſter. epuiteiet- for at difputer

Slofterpatron Cen) n. f. Den Hegen fom!. gebek.)
hat et Kloſter under ſin Beſthttelſe, f. Ex. Kloſtertiener (en) n. En So:
Franciſtanernes den hellige Franciſcus, Jes ligger til et Kloſter. (Langebef.)
fuiternes Ignatius Loiola o ſ. . — Cen) n. ſ. Er SR
Kloſterpige (en) n. ſ. fiin Traad, ſom -ifær fpindes 1 &
1. Det. ſamme ſom Kloſterme Srabant, og brugtes hyppigen a
5 PSA ſom tiener i et — Kloſternae til:fin Syening og Kniptinge
Kloſterport (en) mf. En Port; fom man Bruus Juuls Varelex. 2 D. S.
gaaer indad tik et Kloſter. Kloſterpor⸗Aloſtertugt (en) 5. ſ.r En Samli
ten i Sors. »De rede for den Klofter: de Forſtrifter, der høre til Ori
Port, og ryfted” i den ring.” (P. Spos ligeholdelſe i et Klofter…- NERE
Niempeviſer S. 465.) . Kloſtertvang (en) n. fi. Den !
Kloſterporiner (en) n. ſ. Portneren ved ett Indſtrænknins, ſom Kloſterlide
Kloſter, ſom ſæodvanligen i de katholſtej ſterloftet medfører.
EKloſtere er en Kloſterbrober. Klot (en) n. f. ſaf Klud.] En red
alo ſterprañ Cen) nok. En Præft ter Fro⸗ Klader, font endnu henger ned.
ken⸗ eller erfruelloſter. (Stampes Anm. haænge Alotter paa ham.

Ste B.). Deraf:

——— — Rn. Klottet og Klottevorett, ad fom

1. Provſten, ſom foreſtaaer Conmmanitetet i * pialtet. (Moth)
Kisbenhadn. fot efter Klotting (en) ma ſ. Pac

2. Den Adelsmand, fonr forefdder de adel” en Plag eller ung Heſt. See Kla
lige Kloſtere + Herrugbommene. Klov (ea) n.C plur, Klover og Klov

— Så

SK 1 DE ayg
raset ; Angloſax. Clais, Søe. Klo, Tilt, Om ve, ſom fpandes "one, Halſen? pan

- Klanf.) af Kiove eller af Laf, en Haand. Qyvag, at binde def far i Baaſen med. En ……

1. Klæfset Horn paa. Qvægé Fedder, ſaaſom Koklove (Saxon: Klave.)
som Fear, Soün, Hiortte. ”Endogfaal3. Om Bolter og Jern, ſom lægges paa Rid
vort. Ga. ffal gane. med ogs. der. ffal ikke en daderes Hænder og Fødder. At ligge: f
Rlovð blive, tilbage. 2 Moſ. 10, 26. "Det; Klover og Jern. (Hvitfeld).
bear dar Klpoe og abſtiller Klovenes Kløfte” 4. LY ældre Skrifter] Korraadsfammer, Ge
3 Moſ. II; 3. Kamelen har ikke Klove. debuur (Isl. kleſi, cella penuaria.) "Ofte
” FEB. LA Saa at: Kod mod Klob,, gener god Hotte til tom. Move. (P. Sp
Porn mob orn regnet. Chr. 5tes 5 Lovſg. En! Boile af Træ paa Drætisiet for en
G- 476. (See Fællov.) 0" V Ploo eter en Harde, ler forefpændes me⸗
*. Kræ, ſom Hammere, Keebs og Krabber) fire eller fer Og: den befaſtes imellem Stan⸗
72— ure 33 Hule, deie⸗ rette Styrpamies) 6 høeni de forrefte Oeſte
g Cam Cand. at tage! nögat med ten IBtans, co emmer DS nl
" SIR Flenmpe. Deraf: Ferntjob, Jidiec, Po Sammenfætning 5"
looebaand (et) n.f. Reeb/ om længde ag
ĩ al
— Ben tEoD; item es et Renflab m n Damp] ved Kloven, hoormed Fæet bindes til Baa⸗
Ac — HER … —J— at virker & Fopebaand. (Orton.
bæborg (en) n. ſ. En liden :8
— —— Klovebinder, v. a. —** klovebandt, fap.

i. —— khorebundet: gior faſt wed Klove. See
Kiovhabke (en). mn. KEn Lrakros, om etje Ord Ro. 2.
forener Kloven DN Stangen. ilde Klodebindſel (ét): n. rel Srritten tis Kioven

(No. 2) paa Qvægets Date, hoormed des |
bindes i Baaſen. i

Klovelos etfer Klolos, adj. væg, ſom ”
gen Klove Gar, ſom galler T88 uden Kfove.
Dan gaaer og briver ſom et klodeloſt mo,
(Langebek.)

Klovjern (et).n. 1. Et Smederedſtab.

Klovlog (et) n. ſ. Det ſamme ſom Hvidløg
(allium fativum.). Hendrich Harpeſtrengs
Legebog i n, danſle Magafin I: S. 113.
mand Cen) a. £ ; En Act Titte (Frin-F
82.) Det. ſamme ſom Stravdbittann

(Fringa littorea Linn.) Klovebunden, ad). partic. ron bindes effer
lootang (en) nm. ſ. Det Fig ' ſom aloden er bunden i Klove, ſiges af Beuderne ons
"finder i. (Langehef.) det Qbeg, ſom holdes Stald, og er faa

Slowfav. (en) n. ſ. En Got, fom bruges] … Hori, at det et gaaer laſt. At hade. ofte
til at giennemſtiere Plauker. (Biborg.) klovebundne Qvægshoveder:
Klovtraad (en) n. Claf Klov og træder. Klover J— an impert. Honede, fup. lovet,
Fæets Traden, hoor Ovæget trader Gæs| laf Klove.] .
den ned. (efr. Veſs. £. B. B. Cap. 4.) 1- Spænder Klove neg; at flove Fart J
Kleve (en) n. f.-[Smec. Klofwa, Klofive,|2. (I Norge): Hesler amp medien gi.
af Klover] i Chr. gte8 norſteẽ. 5—8— 11 See Klov Ro ge .
ſtrives dette Ord Klove. Doer Gæect af Klovert (en) n. ſ plur. Kloderter Caf det
Gult eler qdeles af Kloven,“ er egentlig! plattydſte Klauer. JBverdagBføroget "en
en Sløft, en Sprække, men bruges om: | for Krabat (et Slags Sktiibsord.) '
1. Frevogaugen i Vedet, hoor det letteſt lader Klub, Klubbe Len) DL. Dmaeffte Veſſteatet
— fig frafte. 9 " er: itte e See Kloven. med: Knub / Klunt, Klump, og "ed foente
Me), SENERE EPE *F te Klubbaz Angl mn. 0 ARNE

Fr"

180 K GER

. Et kort, tykt, og udanueligt Stykke Tra Klubben (en) n. ſ. En Perſoͤn, med
en Kolle. (Strems Sondm. 1D. S. 526.)| … man i Klubbens Bærelfer: omgaaet
. 2. En Jordklump. At ſlaae Klubber itu. See Ven.
Klubbekolle. RKlubvenſtab (et) n, ſ. Venſtab, ſu
3. Et Redſtab, hvormed forfærdiges Metal: en Klub,“ og indkrænfet til. ſamme.
" fruer. , Klubvert Cen) n. ſ. Den Spiſemeſte
bed Uegentligen: et fiivtattet, et fumpet og! for Betaling sider Kiubgtefterne M
uiykt Menneſte. (Moth. Haftager.) ; Drikke.
5. Buddjyg. (Topograph. Journ. for Rorse abalt (en) n. kf. Det: norfte Radn
. G. 35.) Slags Auike, faa faldet, ——
iu⸗ cen) ». ſ. plur. Klubber laf der engel! brede ſammentrokte Nab og dene tyli
fie Club.) Ct Selflab, ſom har vedtager!: ded. Norſke Bid. SAR. Ste. IL GS.
3, åt komme ſammen til indbyrdes Underhold⸗ — ———— 5 5* fr. G
ning, og i dets Forſamlinger rette fig efter
viffe Vedtegter; bruges baade om Selſfa⸗Klubbekolle (en) n. ſ. [af —X gle
" bets Medlemmer, og om Stedet, hvor Kolle.) En Kolle tit at flage Jordek
Sammenkomſterne Holdes. Klubben hol⸗Aſonder med.
der alle offentlige Blade. Han gik hen i Klubber, v. recipr. imperf. kiubbede,
Klubben. Rye i Klubben. Naſte Flyt⸗ Hubbet, CRorft at klubbe fig 2: at
NE | a
| Feng Fame SD en andre Beærelier GNdbang eder kiubbet, ach. raf Klul
e men ſetpinnerne: Traæklods.] Laſtet, tyk, feed, ubeh⸗
„Klubbal (et) n. ſ. Ge. Bal i en Klub. paal dt," Ted,
Alubballer er Selſkahet, mere blandet, end, Heunfet. ( Stroms Gomdmør 1D. S
I. gaa Bamiliebalter | Kluber, vt. forefommer i Gerydning

i Kiubbibliothet (et) I mk €n lube —B— (em) mL. Moon pan Camp
| UDE Ce (en) » J. Clavåria
ubſe en n. C
3, Bf i Snlenning af vt 808, for Gr. vas Stab Cen) ME, —
eng Stiſtelſesdag. |
»2. Feſt, der hoitideligholdes 1 en Klub. MER vefarcire, im ren på dele
Klubgang (en) n. ſ. Det, at nogen beſeger J. En Lap, .et lidet Stokke af Linned, 1
1 Klubber, kommer jevnligen i en Klub! ener Siike, gamle Klude. En linne
Siubgang fan vare en uſtyidig Afderling. pen Klud. Ar fætteren Klud pen nm

⸗
2

(Rahbeks Tilſt. 1 * S. 234.) at binde en Klud om Vingeren; at be
Klubgieſt (en) p. ſ. En, ſom jevntigen| Badinelskiole med en BløietsÉlud. (V
fommer i en Klub. . Ge Klæde, ſom bindes om Halſen

Klubliv (et) n. ſ. Deri Maade at leve pad, Halstlud., Halsdag. At binde K
.* der finder Stedei Kiubber. Klublivet er] om Halſen. 8Bhoſtriveren lidt Blak
for den Orkeslofe et fierfomment Middel til) hadde pan fin Klud.ꝰ (P. ears 4
"at fordride Tiden. aden Sang.) Get Halsklud.
Klublov (en) in. ſ. Led, der er bleven ved⸗ 3. Et opftadende Haleklade, fom vis
taget i en Suk bar i gamle Dage.
i v Kinbvæten (et) on £ "DR 5vad der fører 4. Uegentligen: Beftiæmmelfe ; Rette
.1tif Rfubber.og.Kluklle. . Hoor Klabvæfen| Gus: Agtelſe. At faae en Klud paa
er i Vndeſt 4. formes Familizkredſene. IN at færte en ſſem Klud paa En, ¶ Motj

Al J A 181

Semmenſetuinger: 4. Eu, ſom duer til ingen Ting.
5 æg udebeder, v. a. imperf. Kludebodte, J Sammenſeætning |
Aup. Kludebodt, lapper med Klude. Kluderagtig, ad). Skiodeslos forrettet.
aadeboder (en) n. ſ. En, ſom bøder eller Deraf:
Bapper gamle Stæder. (Moth.) Kluderagtigen, adv. Arbeidet er kiuder/
Kludehandel (en) n. ſ. Gendel, fom drives agtigen giort.
wed Klinde. Kluderagtighed (en) n.f. Den Deſtaffen
Kludehynde (et) n. £ Et af lorfkieligferde⸗ bed af nære kluderagtigen giort.
"ne Kinde ſammenſhet Vaar. Kluderarbeid og Kluderarbeide Cer) n. ſ.
Riudellader, n, J. plur. Harlekinsdragt. (Lan. Et fuſteragtigt Arbeide, fom i det Enbelte
er giort i Haſt og uden Flid. (Langebek.)
—E——— (en).n. ſ. Alſtens zaumelt Coi, Kluderknegt (en) n. ſ. ISkieidsord.J Et
ſom ikke duer til noget. (Laugebek.) ſtiodesloſt Menneſte.
Ktudefræmmer Cen) n.f. En, ſom fælger! Kluderpak (en) n. ſ. Et Seieldsord * en
Klude eller gamle lappede Klader⸗ Samling af Fuſtere eller flette Arbeidere.
SEludemagaſin (et) n. ſ. Det Huus, hoori| Kludermads (en) n. ſ. Det ſamme ſom Klus
Lindene giemmes ved Papiirsmollerne. derknegt.
udepapür (et) n. ſ. kaldes det af linnedel Kludertol (et) n. ſ. Skiodesloſt og ſlet Ar⸗
Liude forfærdigede Papiir, Linnedpapiir; beide.

til Forfkiel fra Bomuldspapiret. Kludervare Cen) n. ſ. Slette Varer, ſom
ludepoſe (en) n. ſ. En Pofe til at olemme ere giorte af en Kludrer. (Langebek.)
Kiude i. Kluderverk (et) n. ſ. Det ſamme ſom Klus

Sv Tudefamier (en). n. He En, fom zaaer om⸗ derarbeide; men mere med Henſon til
kring, for af famile Klude til Papiirsmol⸗ det Dele.
lerne. i Kludervoren, ad;. form arbeider Risdedløft.
Eludeſtab (er) n. ſ. Et Giemme, Hvori af:
Truentimmet fordare deres Sytsi. (Chif. Kludervorenhed (en) n. ſ. Egenſtab at være

fonmiére,) ſtiodeslos i Arbeide.
Klludeſt æring Cen) n. ſ Maades at ſonder⸗ Kluder, v. a. imperf. kludede, fup. kludet
fære. Klude paa. [af Klud.]

Kludeſtræder (en) n. ſ. En Skrader, ſom1. tapper ſammen med lue
lapper ogybsder Klader, en Lappeffræder.|2. Gier flisdesisfg Arbeide. At klude noget
KEKludeteppe (et) n. £ Et Teppe, ſammenſatſ fammen. (Moth.) En kludet Troie.
af Klude. 3. Uegentligen: om at opføre Hytter. En vil
uder <en) n..f. plur, Kludere (fries og| Tommer og Grene til Oprdebolis at Hude.
Rdtales i Alnundelighed Kludrer] (afKlud,)] (Xrreto.)
Svec, Klutare, paa Ølattydft Kluͤterer; 4. Foier fine Ord eller fin Skrift tide. (Moth.)
Be Engelſtes Clouterly ſollou og de onant Kluderi, n. ſ. ſaf verb. Kluder, plur. Klu⸗
e& Moete.) Derier.] Lapperi; det, ſom intet duer,
Sentligen: en Aludekrammer, eller En,/ eller ſom hoerken har Fond eder Klem.
forms fælger. Klude, og gamle Klader. mar ad). part. [af Klud.] Pialtet, reven.

2. bapper, Lappeſtræder. En kludet og lappet Kiortel. (Langebek.)
Ne ecncligen: Den, ſom gior lumpent og Kludrer, v. a. Det famme ſom Kluder, og
fee . Arbeide, en Fuſter. Den Kluder,! nu mere brugeligt i daglig Cale.
der fer fammenfmedet de ruge Diplomata.” Kludrer Cen) nD. ſ. Det ſamme fom HKluder, n. 1
i. 6. Gir. 19. 185.) Ruuf ft (en) n. C

iss Mm 0.7 i

M

1. [Norſt.] En. Strsgaffel. . " Ja. Uegentligen: ſmiggrer· Ut kiutta ſo
8. Rift, Habning i et Bierg. (Laugebek.) (Moth)
Kluk (en) .n 14. Sonker hurtigen en eller anden Drit.

1. Den Lyd Bønen siver fra fg, naar FN klukke af. &laffen. . (Langebet.)
… bigger pan Æg eller falder paa fine Kol:|s. V. a. At finfée noget op og ned i H
linger. bruges i Chriſten Pederſens Lægebog
a. Den Lyd adſtillige andre Fugle gide fra ſig, Betydning i hvilken vi nu fige: at fl
gaar den. har nogen Llighed med Henens,, Halſen.
. for Er. Rattergalens Kluk og Lerkens Slag. Klumme (en) n. f. [af bet latinſte colu:
— (Baggefen8. ſamtlige Værter 1 D. Side 6.)] Kaldes i Bogtrykkerierne en Side fa!
Turtelduens dybe kieine Kluk. (Baggeſens/ Bogſtaver, og fammenbundne for at
Nitubreve S. 111.) i Sormen. At forſtode Klummerne
3: Den Lyd, Der hores af ef Menneffe, fom! ſatte dem i vrang Orden.
hulter eller greder heftigen. Deraſ: Klumme (en) n. £ laf Kluump] En

Klufæg (et) n. menhangende Klump eller Klynge,. fi
J. Et raaddent sg r et; der klukker, maar! Bier, Viindruer o. desl. (Langebek.)
det ryſtes. ſnart Bifoærmen har fat fig i Klumm

2..Jpdſt] det ſidſte Xg, ſom en Høne gior, Poſe, "maa man angribe den. (Oll
for den ſtrukker eller vil til ar ligge. | oecon. Ann. 7 D. &. 267.)
3. Uegentligen: Ens ſidſte Arbeide: Bruges! Klump (en) n. ſ. plural. Klumper. [
i Ordſproget: Han har giort fit Kukeg,/ Klump ,. Kluus og Klimp, Carlibr
De det er ude med ham. (Moth.) Clamp, Isl. lumbr, Belg. Klomp,
Klukhone Cen) n. ſ. Germ. Gluckhenne.jJj Lump, Germ, Klump sg Klumpe
En Asne, ſom ligger paa eg. eller gaaer|z. En fammenbøngende eller famnu
2 "med Kollinger. ubannet Maſſe. En Klump Bly eller
Kluk (en)n.f. Beflægtet med det forrigeDred.| em blod etter. haard, en (tog Klump.
z. Eu Lyd, ſom høres i Halfen, naar man|. dare Klumper i Meglgrøder.
haſtigen ſynker Drikkedarer. Dan drat, ſaal2. Boller paa Sobemad. fan vi
det fagde Kluk, Kluk. Klumper pan Soden (Suppen) 2:
2. Ea Taar, en Mundfuld Drikke. Por] at ville fige eller gisre en, Ting bedre
Orøhens en Kluk af Nectarflaſten fik.” (P.) den var før ſagt eller stort. (Ma
Paars 4de 3. S. 2.) At tage fig en god! Langebek)
Kluk; drikke i ſnaa Kluk. (Langebek.) |3..€n vis Ret Mad; Meelſpiſe, tillavet
Klukken (en) n. ſ. uden plur. [af Klukker af Klumper, tydſke Klumper.

I. Gierningen at klukfktfe. il lg. Uegentligen: Den, ſom er fumpet
23. Hulken, Hikken, Graab. Hvad er det Deraf Sammenſcetninger:
for en Ktukken. (Langebek.) Klumpebly Cer) n. ſ. Bly, der Kg

Klukker, imperf. klukkede, fupin. klukket, "Hytte Stykker, modſat Rulleblp.
laf Kluk, Germ. Glucken, Angl. clocean,| nichs Mineral. &. 220.)
Lat. glocire.] Klumpejern (et) n. ſ. Et Jern, i Fa
EX. V. n. Gider den Lyd fra fig, ſom faldes! . en Sar, med Klumper paa Enderne,
Kluk, bruges ifær om Hønen, men ogfaal med Haarkrellerne brændes, Papill
om . Ravnen. (Gee Nucleus Lat. £ v. Klumpemelk (en) n. ſ. En Ret Sat
crocio) og.andre Fugle. beſtaaende⸗af Melk me) Klumper pa
2. Grader heſtigen, halter. See, * han Klumpetal, n. ſ. bruges kun ſom
ſtaaer og klukker. . bium med Øræpoftiouen i foran,

bu J i 4 183

…— Piger cen Klump efter en anden. Gras⸗ naar be famle flg, fætre og hænge fig farms

Hopperne faldt ned-i Klumpetal. min i en tpk Klonge. Sleiſchers Biebog
ET fumpeuld (en) n. £. Uld, form er flumpet! GS. 360).
ſammen og urede Klumpes, verb. neutfopafi: imperf. klum⸗

STiumpfirtand (en) n. ſ. Ravnet paa Fiſten/ pedes, fup. klumpets; bliver til Klumper·

øge modon mola, (Kielſens Naturhiſt. .. (Langebek.)

S. 177.) Klumpet, ad). part. faf Klump.] bå
Sim (en) n. ſ. Nadnet paa Fiſten Mola.|1. Gom er rundagtig og i Klumper.
Gasds Dyrehiſt. ID. S. 352.) "fa. Soim er fort og tyk.
| Klumpfod (en) n. ſ. 14· Det, hois ODD er afflidt. i
T. Én ildedannet Fod. Klumpeviis, adv. det ſamme ſom iKlum⸗
2. Det Menneſte fom har em ilbedbannet|. petal. »

Klumpvoren, ad
I. Som er plump, pk og ufandelig.
2. Dorf.

Fod. Deraf:
Klumpfodet efter Klumpeſodet, adj. Den,
fom hår en Klumpfod. XEn Klumpefodet,

ek Gorteruys voetiſte Smaaftr hed og Uhandelighed.

ſom det Tykke vender ned paa fine —— — em) n. ſ. Legemets Plump

7 EKlums (en) n.f. Det ſamme ſom Klaſe.
* (en) n. f. laf det plattydſte Klump] Deraf:

ſak.] Klumſebar, coll. Bær i en Klaſe.
ZX. — paa en Juleleg „hoortil bruges Klums, adj. Doven og dorſt.

et fnoet Tørklæde, hvormed den ene Legen. Klummer, v. n. imperf,” klumrede, fupin:

de flanger Den anden. klumret. Siges med Henſyn til Samleie
2. Det til en Klump ſnoede Tørklæde, fom| om at bille, men ikke kunne. At ligge og
Bruges ved denne Leeg. | klumre paa. (Moth og Langebet)

3. De Slag, der meddeles med dette Tørklæde. Klunger, n. ſ. Des norſke Radon paa Planten

4. 3 Spog om Bank i Almindelighed. Ye! Arctium lappa Lin. Flor, Dan. T. 642.
give en Klumpſak. | og påa Hpbentorn (Rofa canina Lin.F lor,

5. Er Slags Kortfpil, hvortil hørte Knep Dan. T. 555)

paa Kingrene med Korset. (Moth, der Klungeriistorn (en) n. ſ. Rorſt.] Det ſam⸗
ſtriver Klumſak) me ſom Klunger, der ogſaa kaldes Nype⸗

Klumpagtig/ ad). Klumpet, ſom ligger i] træ. (Stroms Sendm. S. 119. Top.
Kiumper, bdeſtaaer af Klumper, ligner en! Journ. for Norge 29de Hefte &. 83.) |

Klump. Klunk ler) n. f. See Kluk No. 1.
Klumper, imperf. klumpede, ſop. klumpet, Klunker, v. n. imperf. klunkede, fup. klun⸗
Laf Ktump.] | Éet, ſetriger fom en Navn.

&-

T. V. a. Bringer fammen i Klumper, gisr'Klung (et) n. ſ. [J Iylland.] Klokkehuſet

noget til en Klump. At klumpe fammen.; paa Kirfegaarden. (Langebet.) See Klang⸗

Moth.) uus.
gt. v. n. Saaer langſom og klodſet af Sted. Klunt Cen) n. ſ. plur. Klunter [Svec. Kluns,

(Moth.) Plattydſt Klunt, AngE Clodd, er beflæge

3; Recipr klumper fig: danner fig i Slum] | tet med Klump, og i Latinen med glomus,
per; antager Stieteiſe af en Klump. globus, gleba.] Et ſtort, udannet, helſt
Froet af Anemoner klumper fig formedelſt rundagtigt Stykke, en Klump, en Knude;
fin' megen Uid ſterk ſammen. (Fleiſchers/ en Stof med en, ſtor Klunt pad Enden en
Havdebog S. 538.) Siges og om Bierne, Klunt paa Reſen . |

U

1834 Kl | Ki
Kiuntagtig, ad). ſom er klodſet. af noget, for Cr. Bier, Viindru

Kluntet, ad). Caf Klunt.] famme fom Klumme. (Morp.)
J. Gom har en Bull eler Knude, fom er tyk Kly. See Klyv.
i Enden. En kluntet Ræfe. Klyde (en) n. f. Et Slags Fugle, F

3. Det famme ſom klodſet, klumpvoren, roftra Avoſetta Lin. Wad. L pi
loddet. Han er faa kluntet i fr Vaſen. og Inſektet Empis Flava Mallers

Kluntetoi (en) mn. ſ. Klodſede Menneſter. mus.
Kluntevalle (en) n. ſ. Str, * Et Slags Tang Gerdf
1. Norſt.] Et Slags Sedmelksoſt. (K. Vid. ibor
Selſk. Skr. V. S. 101.) Klyds. See Klys.

2. [JFyen ] En Net af fammenføben Melk. Klyft, klyftig; en forældet Skrive

det for. Klogt, klogtig.
Kluntneſe (en) n. ſ. laf Klunt og Næfe. nl
En ale med en Bulk paa. Deraf: R Klympe Cen) n. f, [Norf.J Det fa!
Kluntenæfet, ad). ſom har fandan en Næfe- £ ol
Kluntvoren, ad]. Gee Kluntagtig. FA RAN DA GØR Fa lags |
Klup (en) n: f. "Ci Knud. Deraf: lange og tyude Torv, feed Mofesøro.
Kluphoved (et) n. ſ. Et ſtort Hoved, hwori Seiſt. Str. 1 D. S. 275.)
ED) rgiupd Kolafle er dube Yi, Hedder de
e a en, ſom ha år"
Hoved: Voih Zuoges Ro. 136. Ge &

| Klu Upbammer (en) n. ſ. Det famme ml Klonadtet, ad;. Siges om ben &

upper om nærmer fig til af være Klyn
Klupper (en) n. ſ. En Hammer, — —* re Mofe der 6

— bankes. (Bergſoe om Garve⸗ (Landh. Gelft. SÉr. L S. 243.)
… tier kke (en) n. 1. br
Klure (en) n. ſ. Morſt.] & —— —E Etalber
1. De krumme Trahager, ſom ſidde i Botte⸗ Klynekul (et) n. ſ. Kul, form 6
hanker. (Stroms Sondm. 1D. S. 513.) | Mofetørv. (Moth.)
2. En Ring, ſom ſattes i Soinenes Tryne. Klyngrav (en) n. f. Det Sted,
3. En Perſon, fom feer ud baade til Ondt og! graves. (Moth )
Godt. (Stroms Sondmor loc. cit.) Hvoraf Klynjord (en) n. ſ. Sort,. fe

Gitldeklure, en fint, raſt Karl. . torvartet Jord; form opgraves
Klurer, v. a. See Klure No. 2, bruges om Moſer. (Landh. Selſt. SÉr. I
at ringe Soiin eller andre Dyr (Moth.) Bruͤnn(chs Mineral, S. 117.)

Kluret, ad). ſlaf Klure.) Krum, krumdan—⸗ Klynmoſe eller Klynemoſe (en)
nel; —— indviklet. (Stroms Sond⸗ of; foer Klyne eller Klynts

mörs Beſtr. 1 D. G. 513.) th.)

Klurk Cen) n. ſ. Én Taar, et Drag af Drift Klynfpade eller Klyneſpade (en)
kedarer. Han tog fig en Klurk af Flaſften. Tordſpade, form har en: opretſa

See Kluk No. 2 ne, hvorved Torven paa eengant
Klurker, v. n. Mert. klurkede, fup. klur/ (IJ Ioland.)

ket; tager fig: en Taar. Klyntorv (må) n. ſ. Moſetorv,
Kluſe (eu) n. ſ. En Dal. (Reſ. Bibeloverſ. Klyne. (Ore Magaſin xB. S

Exod. 14.) Klyng, nm. ſ. Det famme ſom Kl

Ktufter Cen) n.f. Ea ſammenhaugende Klyngel Kling Ro. 2. ( Stroms Send.

aA . * nm” 2 7 i Å 1
RE ' A Igs
|

Kløgt Cen) n. ſ. [Angl: ling fogetfer” 00- Ye pua curhi capreoiʒ be frame: for
hærere, in unum coalefcere.] En ſammen⸗- Slyngtraade.
" feiet eller ſammenſanket Mængde; en Dynge Klynk eller Klynken (en) n. ſ. uden plur, .
: eger Dob af eet: Slags, helſt om levende! [af Klynker. Jamrende Ref. Giernin⸗
Veeſener; en flor. Forſamling. En Klynge): gin at kiynke, kiage og give: fg… D led
Bier. Der flod en heel Klynge Folt. den kialne Klynken —— r. (ae
ingen (en) n. KGierningen at Elynge. himmolſt i vore Bryſt (Ewald

finger, v. recipr. neutr. og act. rn per. Klynkelig, adj. Hagende:; klynkende. En
klyngede, fupin, klynget [af Klynge.1 |, Flynfelig Roft.

I. v.- rec. Samler fig hobeviis. Bierne bø Kl lynkeligen, adv. paa en klagende Maade:
" gyndte at klonge fig oppe i Traet. Naar] ;Pen kom fan klynkeligen ud dermed.
Born fij om mig fiynge.” - Båggefern.) Klynk er, V. n. imperf. klynkede, fup. klyn⸗

2. Med Præpoſ. ved: fænger fig fag ved. | ket, —E loͤhnen, Syec. Klanka]
Ser Menneſker har klynget fig ved Maſten Sukker, jamrer, klager "pg giver ſtg. At

EEwalds Gkr. 3 &. ** klynke over heeit Skind, ſiges om den, fom
Med Præpoſ. tif:' futter 53 til. Barnet) nset, uden ſtiellig Aarſag, oner ingen Ting,

ki nåede til En klynkende Stemme.
Ben Adv 53 — Klynker (en) a. £ Taf verb. klynker.) Den,

! . fom-er uforneielig, og. ſom idelig klager
a. Criger op af noget, man dolder faſt ved. "uden Grand. Deraf:

Drengen klyngede fig op i Treet. Si lg
! ynkeri (er) n. f. plur. Klynkerier od: Lla⸗
B. Fører En i Veiret, ſom ev bunden, bru⸗ gemaal uden Harfag. Ban fieder ved fine

ged iſer om at hænge <en. Klyng Klynkerier.

mig i Galgen op igien.? (Baggejens' ; Klynkevoren, adj. ſom har Vane at Flonke.

Ungd. Arb. 1. D. * 186.) Den klynkevorne Aiderdom.
5 v· n, med Præpoſ. pad: at henge faſt has! Klonkſom, adj. tilbøjelig til at kiynke. et
. Roget.… Bed at klynge fig paa. bam, hapde kAynkſonn Væren.

Gan: næv: trukket ham ned. Klyp (en) >. ſ. lſtrives oꝛſaa aype og Kv:

6. v. a, med Adv. ſammen: fører tæt fam Is]. kliva,) Rorſt.

men, binder sæt ſammen. År, Kuibe, Slemme.

Klynges, v. neutr. pasfiv. imperf. kiynge— 2. Saa meget man kan tage imellem to finger.
des, ſupis. Fløngets… Games 16252 - Er Sted at træde over, Gierdet.

Bæet. fiyngeé. . (Langebe€.) . . Rlys elter Kløjstræ, (et) n, ſ. Det Hut for
Kiynger (en) en Buffart, Lat. xgbus. |" an paa Skibet, dborigleanem Untertovede
(HPBornemauns Pfantelære 6.540.) | —daae ud og ind. Et Skib ſiges ut ligge

Klyngetal, n. ſ- bruges fun ſom Adv. med for aaben Klys, naar det ligger for to
Præp. i, og betegner klyngeviis. . Græs: Aukere, af hvilke höert ſtaaer til ſin Side,
bdoppyer i Klyngetal. (Langebek.)Jſadledes, at Ankertobene iffe ere ſnoede

Klyngeviis⸗ adv. J Klynger ; lignende en| eller ligge over hverandre. (esvensrn.)

Kionge, efter dertil-paffehde og henhorende. Klysbaand (et) in. ſ.“ Et Baande l Boden
de kom tiffe gaaende parviis/ men kiynge⸗ kål Slibet. oven og. neden for. Klyshul
vlis.

Klyngſilve, et norſt Raon paa Planten Sa- —* eller Kiwhrl n. Det famme
tifraga ceſpitoſa Linn. Flor, Dan, T.| (dm Klys. .
1388. ; | 3RKlyſer, v. ni [af - Kys, imperf. klyſede,
lyngwnaade, sf plur: iGetanifen —R ſupin. Fpſet.] · Ei Ssmanddudirpt. Soen

a -

186 RE … Kl
e degynder at klyſe, naar Vandet; ma] Kikke udtales, hedder der Na«
medens Skibet ankrer eller ſeiler, ooeer indad norſtée Selſt. Skr. V. &. 130.)

Klyshullerne. Knager eller Knaer, v. a. (Rorf

Kinfteer. Gee Clyſteer. RKnueder. ilter, deiner. Hal—

Klyv (en) p. ſ. ICil Skibs.] See Klyver. —8 imellem Dvuderne
Klyvehals Cen) 1…£ Caf Klyver og Hals. 1 Selft. Str. 2 217
Kiyveb , fom er driftig og forvoven tit an Knaart (en) n. £. Gee Knort.
klybe. Den Dreng er ret en Klyvehals. Knaattes eller Knottes, v. neutr:

Klyvekrog (en) n. f. Caf Klyver og Krog.]| bed, ſtiendes faa fmadt, (drug!
En Lægte med adſtaaende Spoler til begg Morsse.)
Gider; og en Kog i Guden, for at fæfte Knab (en) v. ſ. (Rorft. "2 liden fi

ben oven: til det! Sted, man vil Elpde op| de Pynt af et Bierg, en Biergkno
til. (Moth) En Krybekrage. Kngade. —

—* V. a.
Klyven (en) n. ſ. laf klyver.] Gierningen' i. Sfraber eller banker faste 9 paa

at flyve.

Stiyver ; v. m. imperf,-Elyvede, fupin. kty- 2. Weber 3*. —A—

vet: [Svec. klifwa, Is flifra, Angl Na (en) n. i. obfel. Ilsl. knapi.
climb, Anglofåx. clef, et Bierg.] Klavrer ik Sax, $nape, Germ. Knabe og
op, fliger op; at Élnve i Veiret, ſom UNE " Ang], ant, Knave.)

— må at, Elyve op i Maften; op paa et» "æn opvoxende Mandsperſon, en
Blierg, i'et Træ; at klyve over et Gierde; 7" efter Dreng (Anglofar. Chapay
Hvo hvit flyver, falder dybe. (P. Syo.) Knabe) ; ek:

* t Elyve ind. igiennem Vinduet; at Flyve "øn si andres Tieneſte og Opvar

. ' bunden Ongling (Germ. Knappi
—* eller Klyvert (en) n. Seibets for⸗ 3. '€n adn, fom endnu iffe
reſte trekantede Geil, hvoraf fore Skibe ber, men flod i en Ribbers Tir
AR emeenlig. havde: trende, en. Storfipver,| !
i

RE /
— at SEERE Bra

a. Klyverbarduner, n.f. pl, Tous, fomgaae! Folio |
… fra Nokken ind paa Bakken, og tiene til & 575) Br: Anch. fr: Skr
at fløtte Klyverbommen, naar man fører! Knabefad (et) n. fk. Et gad : fo
Geil paa den. (Lstvenørn.) " paa Bordet for Vabnere, Søen

vᷣ. Klyverbom (en) n.f. den Stang, fom paa ber eller ringere Adelsmand og

hore Skibe ſtydes ud fra Bovſprydet og paaj nere: (Gee Knabe.) Krabi
mindre Zartsier fra Skibet ſelv, og hvor⸗ Zerreſade. (Dante Wagafin
paa Klyserne heiſes. 50.)

e. Elvyoerſot (en) n. ſ. Et Siag⸗ Seil paa Kabe nad (en) n.f. En mindb
mindre Stibe, hvor Slagfok haves; de gaard. (Rye danffe Magafu 22

indre Klyver.…. (Løtvenern.) "| Knabeftob (et) p. 1. Gt fort øge

Klyveftang (en) n. £. [af Klyver og Stang! Kande, ſom Knaberne drak af. (
Det ſamme ſom Krybekrage. (Braudfors| Suorro S. 749 Danſte Mage
ordn. 19de Julii 72799, Art. 47.) : &. 50.

Knga eller Knaa Cen) n. f. [af Knaaer.] See Knabret, ad; Uabn, fundret. Gi

Knaaſt og Kneder (norft.) Gammenælcet] Glas 2; et Glas med Buffeler. (t

Dei. en⸗mardan og. flere Steder, Hvor Knader vd, imperſ. enndeden

i.

TE RS TT RR RT RR TR — ”

»

Kn Kn 187
det luorſte] Trykker med anerne p lægger]: ſattes under udhængende Bygninger (Moch.)
Dei. See Knaaer. Deraf: ' Kuæ under en Bialke. (Langebek.)

Knader (en) n. ſ. Den, ſom lægger Deien. 6. Et fed i Slagtſtab eller Svogerſtab.
Knrade (et) n. ſ. Def: famme ſom Knold! (Moth)
RO. 4. Man ſeer iffe andet for fig, end 7). Sammenſaætninger med Knæ:
neger nøgne Biergknader. (Bid. Self. Knæbaand (d)n. ſ.
SErifter XID,. G. 167.) See Knab. 1. Ét Baand ved Knæerne, ſom Stromper ⸗
ad drer, v. n. imperf knaddrede, fupin,| ne bindes op med; "et Hoſebaand.
—— bruges om Gaaſens Roſt, naar! 2. Den Strimmel nederſt paa Beenkladerne,
* vil i Vangen Det ſamme ſom gratler. hvormed de ſpendes faſt om. Knaeerne.

Moth.) | 3. J Bosningskonſten: et Stykke Træ, hoor⸗
— v.a. Gee fnaaet og kneder. 9. med eto andre Steller ſammenfeſtes; en
AD fler, v. a. See knaſter. 2 Di ling. - Ligeledes et Jernbaand, (om
Svæ (et) mn. f. plur. Knæ eder Kneer. netemmet belagges med for Stoprkes

ISec. Knaͤ, Germ. Knie, Angloſax ft.

he OU, Mõoſog. kiu, Isl, kué, knie, Angl.!' ,Knæbeen (et) n, ſ Et life rundt Been, ſom
ineæ, Gall. genou, Lat. Benn, », Græce| ;… er fladt udentil -og aphoiet indentil, og fås
—E ret med Bruſt, beliggende over Laarets

24* 21

1. Dem udvortes fremfaaende Veu anellem Ledning med Skinnebenet.

MORE IT, Skldanbeen bod: Wennſter og; od/ Knabinder, v. a. Binder Binene ſammen
fiber age Dyr. At bsie Knæ for; En, ] At]. paa væg, for at fiøres , flagtes o. f. &-
ae paa: (i). Knæ: for En. Kngerge Knæbøielfe, (en) n.f… Gierningen at boie
88 til. itfe fængere ſtaae bi. At fane: , Suæ, for Ex. i Audagt.

and til Knœerne; at fang en Honeri/ Knæeboiere, n. ſ. plur. De fem ahle—
Eng 9: at flagte an sne; iat, komme paa! …… fom boie Stinnebenet. J
Kra e eller. pan Knæcune: 2; at komm tilb). Knæboiet,. ad). part. En ſom bar kaſtet

Ast ÆRG, dan. er paa: Øugeeng .o: det er| ſig paa Sug: fom. liger paa She, Kne⸗
* tilbage for Jam; han er ſuart rui⸗/boiede Figurer j Hieroglypher. OM
ret, ron frKnæbeining. Cen) n. £

23. ry paa Straa, Stilfe og. Rør, famt Bugt I, Den Gierning at bsie Knæ Wange
- OR Tri eller Grene. Moch.) SadenſKu«boininger fandt:Sted ded Audiencen.
fætter Knæ? (Begtrup om acxeboeln. i. 2. Den bagerſte Deel af Forknæet hos Huus.
"Gitana I. S. 254); ddyvrene. (Viborg Heſtens Anatomje G. 64)

3. 8 hage, indffagren i Tommer. Go⸗th.)ſ Knebugt Cen) d. ſ. Det Sted, hoor Kneet

Et Stykke Skibsſtommer af et Træ eler. botes, Hulingen bag under Kneerne.

*Green, ſom er voxet ſaaledes, at den har Knabukken (eh) n. C Bierningen at date |

Jen Bugt eller Boining, ſom omtrent er ret Snæ. (Moth) |

vinklet, og derved er ſtilket til at befeſte Knæœbukker, v. a. imperf. krabukkede,

Siderne i et Skib, ved at boltes til Bial⸗ fupin. knobukket, det ſamme ſom Snæs

fer og Dal; Skibeknaäa. Item: et. fløbe boier. (Tauſans Jeſu Lidelſe ol, 24. -

eller ſmedet Jern af ſamme Skikkelſe til! .: Skonnings hed. Philoſ. S. 814.) .

dette Brug; Jernkne. næbutelfe (en) n. £. 9: Knæbsielfe.
5. I Bygningskonſten og hos endeel Haand: p (Moth.)

verksfolk bruges det om ethvert fremragende! Knæœbyld (en) n. ſ. En ſoampactis vae

Binkelhiorne; en Skalk eller. Stider, on deiſe paa Oeſte; Muk.

a 2

4

(Knædyb, ach. dyb, lige tif Knagerne. Saren

Knehaſe 9 n. ſ. Den "Hele Det: bag

198 Rn .. Kn

anu maler. Codes ſamtiige e
er knodyb. SGS.. 324)

Rnædybt, adv. faa dybt, at, det. gaaer til Knærem Cen) n. f…. ,
Knaæerne. Man grave Kaal fnædybt! 1. Knæbaand, Strompebagnd.-
ned i Jorden. (Fleiſchers Hadeb. &. 115.) 2. Hos Skomagerne den Nem, hoe

Knæfald (ef) n. ſ. Handlingen at falde paa ſten holdes faft paa. Kueet.

or (OD Sue. Han giorde Knafald for —— Knærvende (en) n. J. Fordobninge
gen, ſor at bede om Naade. »Al Gut og! . Sislforfætningen og Keglefor fætni
Bøn, al Knæfald. var omſonſt.ꝰ G. Heſtens Laarknogel. (Viborg fe!
Paart ifte Bog S. 5.) Deraf; tomie S. 24)

Knefalder, V. n. imperf, Fnæfaldt.. fup.|; Kneror (et) n. ſ. Et Nør, ſom he

knefaldet. At falde En tilfode, for yds: eller en Vinkel; Bindefraz.
myg at bede om Noget. El Kneſetning (en) n. ſ.

Knaforklede tet) n, £ , Et Forflæde, fom 1. Siges om Planterne, naar de

itke rakker kengere end sil Knaerne. ce! eller Led. i
Halyvforklede. En 2. Handlingen; naar En lyſes i
te ad). ſom far mange Snæce (om! — Sisn, fordi dette fordum ſtede ve
Warxter.) *Knafuſde Gpvelriis.“ (Ravn, det antagne Barn paa fide Kne.
Overſ. af Virg. Georg, &. 27.) 3. Den, ſom er fpg Kulb og Sis
—— (eu) n. f. Sigt I Knaerne. — Made.
—2 (et) n. f. En Urts Navn, fint Knaſetter / væ imperf; kncſa
og kaldes Hundegræs og Knoppegres kneefat.
Eriticum repens) Flor, Dan, Tab. 248. . 1. Sætter paa —* —E kne ſa
item den. Art, ſom Viborg falder rodoiom⸗gen og fige fan fro.? «Thaarup.
firet Sandvaaner (Arenaria rubra.) Flor.|, 25 Lyſer 4 Said og Kion; autager
Dan. Tab.740. ſamt Spergel, Spergulaſ Det tiltiendegives nemlig ved Km
" agvenfis Flor, Dan. T, 1033. || fo en Jpmboliſt Handling.
eikarube (en) n. ſ. "Bal Bordpbning, fom|. " Har mig Phæfan,”. —*
findes for til paa Heſtens Laarfnoget oven! S 14.
for Knarenden. (Viborg Deflens Auato Snæftar — n. c Det famme f
mie &. 24 been og mere brugeligt.
Knæffinre Cal) a. ſ. Been harniß.

… R&uæet, hoor det botes. iKneſo (er) m. ſ.
Knehoi, ad). F vr Fi. Én Go, ſom ikke vll vore. : ('
1I. Hoi til Kneetne. Knæ Get: kne⸗⸗Siges og om en liden. Heſt.

hoie Vande. 2. Et Spattenavn til et Menneſte
2. Aden. En knehoi Kart. liden af Dørt:

Knæhofer, n. f. plur. Hoſer, ſom kun rakke Kneeſol (en) n. 6 Den uedgaaende
til Kneerne, Halve Hoſer. Oend Baber Sol. Aon)

" 6.93) Kneſoſter (enha. ſ. bruzes i Betpd
—** Cen): n. ſ. En liden lar Leri. | Sladderſoſter i Claus Pors Fo
Knekore (en) n. ſ. Linningen paa Bøgerne! *Hun gik ind til fag Naboerſter
ved Knererne. (Moth.) ſoſtre;ꝰ medmindre Knaſoſtre
Knæled (er) n. ſ. Led ved Kueet. Met i betyde Beflægtede. See Knæ.
Krrædebet. Manet.) .Knæfpænde (ef) n, ſ. Et Spænde,

—

—58 (en) n i Pude ; hondaa Kugsbaandet eller den Strimmei

en J —
me bed Karerne ſpendes og holdes ſam⸗4. Gar et &næg. (Moth.)

mmen. Knagevoren, ach. og adv. vydmyogelis, med
sg Eſtovle (en) n. C. Cu Stevie, fom fun! ydmygſt Ban; at tale fnægevoren. (Moth.)
after til Bnæerne: (Langebek.) Kung (et) n. ſ.
53 ceſtykke (et) n . I, Et Ord, ſom efteraber den Lyd, et haardt
.… Den Deel af —* ſom danner en vim! Legene giver, der orydes eller ſpringer itn.
Eelformig Gugt. Knik uderptfer en: finere Lod, og Knak en

… Er Billede, ſom forefider Perſonen indtil! grovere,
Snægrne; modſettes et Bryſtbillede. 2. Den Skade noget faner i det det knakker;
Rnæføylle (en) n. ſ. Det ſamme fom Knæ det' at noget er halobrudt, men dog hænger.
fpænde. | ſammen. Glaſſet har faaet et Knak.
Rnæfpd finde n. f. pl. De, ſom ere langt 3. Aſbrek, Stade, Tab. Han fif et haardt
ude beſlegtede, ſaaſom: i fierde og femte Kneek 5: han feed et fort Tad paa ſin Tor⸗

Led. (Langebek.) mue. Bed det Fald fif hang Helbred es
Knætemmer (et) ſ.n. Sommer, ſom er ſtik Knak.

ket til Stibstnæ. Knaker, v. n. figes om den Lyd, form Follet
Knowan (en) n. f. En Mandsperſon af lav] eller Heſten giver, naar de fmaavrinfte.

Vært. (Bornholmſt.) (Junges nordſiellandſte Almue.)

Knaverk ten) n, J. Det ſamme ſom Knæ Knekhaſpe (en) n. ſ. En Hafpe, fom efter.
gigt. viffe Omgange giver et Knaæk til Feddenes
Knaven (en) n. ſ. Smerter i Knaerne,, Afdeling.

gonagra. (Moth og Langebek.). —““ (et) n. ſ. uden plur. lafknakker,
Znæbber Cen) n. ſ. See Knebber. frango og Grœs.] En Uets Ravn. Pads
Knæbbrer, v.n. See Knebbrer. derotfel (eqvifetum fluviatile eller palu-

Knæet, ad). [af Knæ], ſom har $næer eg! fire. Flor. Dan. T. 1183.) fom og kaldes
Led; ſiges om Panter. (Orson. MWagafint - Rofftel, Knappegræs. (Biborg.)

VI. &. 384) W Knekkemorrod (en) n. ſ. Masnet paa en
Knag (er) n. f. [af KnæJ ' Havbeurt, ogfaa Sukkerrod kaldet Sium
x. En Bugt paa Noget, ſom er ſeit, og fan! Siſarum Linn.
ikke brodes. (Moth.) Knekken (en) na: ſ. Gierningen at trætte.

s. Brak, Men, Sfavanf; Beffabdigelfe. Kræfter, v. n. imperf. knokkede ener knak,
Fan har faaet faa mangt et Knæg.| Tupin. knokket, [af Knak] Svec. knaͤcka
(Lexic..klerlov. et Nud, latinit. ) Det ſam⸗ Germ. et Belg. knacken, Angl. cnæsk,
menfatte: Græc. æavax ev.)

Knegſtag (er) nd: [Germ. Knid(tag,] er. 1. Giver en faadan £yd fra fig, ſom betegnes
et forælder Skibsudtryk for Krodſtengs med Knak. Toebakken knakker under Tæne
Stag. derne At knœekke med $ngrene, Der

Knæger, v. a. et n. imperf. fnægede, fup.| var noget, der knak. Der knaket Benet

' —*5 obfol. [Svec. knæeka, kniga, ge-| derved.

. mua flectere; Belg. Kniegen, ingehicu-|2. Braktes. SMaffen knaki Stormen.

lari; Germ. neigen.J. Knakker, v. a. imperf. knokkede, ſupin.

1. Gynter i Kna formedelſt Afmagt. (Moth.) knoeekket.

s. Buffer og ydmpger fig. At knœge imod 1. Knuſer og bræekker med nogen Lyd. 2
En 2: benfalde, bede ydmypgeligen. (Moih) knekke Rodden; at knœkke Halſen raa En;

3. Gisr braffældig, foxtker Vorden⸗ knoger/ at knœkke Luus. Figurligen ſiges at knække
mig. (Langebek.) | Dalfen paa en Flaſte for at drikke Viin.

196 en | Kn

2. Sier Skaar i Ens Velfærd: eter nedkuer; Kneling Cen). n. ſ. plur. Kroll
det ſamme ſom kneger. Det har gandſte knaler. J

knekket hans Mod. Foragt knokker Mo⸗1. Den, ſom er knalevoren.
Bol.” (Sneedorfs Tilſt. 6te B. lo, Den, ſom er liden af Vægt, ng

AR eleus latinit. v. vegrandis.)

Snakker” (en) n. ſ. Caf knokker, frango.],3. Den, ſom formaaer kun lidt, |

Et Redſtab at kackke noget med, for Cr.| beſtaae fig fom en Karl, helg 4

en Noddeknékker. maar fan et fan giore Beſteed.
Knakkerod (en) n. ſ. Det ſamme ſom Knek⸗ ſtreven op for en Kræling »: han
kemorrod. ket under Beuken. At ſtode Cø
Knakkevatter (en) n. ſ. En liden Inſekt, en! Knaling, er at drikke En fuſ
Træeorm. KKnabſtob eller Kneling, aut å
Knaekpiil (en) n. f. (Salix frågilis Linn.)| abeat. (Moth.)
Landh Selſt. Skt. 6D. S. 137. 4. Skindet af et fam, fonf er taget

Knaktov (er) n. ſ. kaldes viſſe Tov, fom eree Paafke og Gr. Hansbag, og ſom
beſtemte til at ſtandſe det af Stabelen ls⸗ fig ved fin Silkeblodhed. (Niels
bende Gid i Farten, og ſom eet eller andet. Huusholdn. Kalender 1664. &.

—— føringe itu. Knap (et) n.ſ. See Knep.
Knælen (en) n. ſ. Gierningen at knele. Knapper, v.d. See Knapper.
"Knæler, v. n. et a. imperf. knælede fup. Knæpprer, v.n. Gee Knebbre

fnælet [af Knæ.] Angl. fo Knsel, Germ. Knapskarre (en) n. ſ. Legetsi
Knien, Belg. Kniden. Born, Rangle. See Kladderke
I. Boier Knæ, falder paa Kræ, ligger paa! latin. f. crepitaculum.
. &næ. At knaele for Alteret. Han giorde Knapter, v. a. ſaf Knap, dj
Enælende Afbigt; Gan knœlede for ham. < indfrymper. At Enæpte Huder 2
At Énæle for Haman, ſiges figurligen: . Pantoppan)
. at fire for en Magtigere. J K nærfer, v, a. See Knerker.
2. Butter Kugerne af Svaghed; han gaaer Knæv, ad). See 'Knev.
og Enæler 2: med boiede Knæ. Man fæ, Knævel. - See Knebel
fede Gam ſaadan Borde Paa, at han knœ⸗ Knævel (en) n.f. plur. Knœvler.

lede derved. ubſtradt Skedeknee. Polygonum
3. Glaner ihlel, bringer til af falde; at Fnæfe| Flor. Dan. bog,

En, (Moth). | — |Knævert (et) n Sodtgodt, &u
4. Bringer paa Knaerne. Legger sv. At rier. (Iydſt⸗Vendſyſſel.J

knœle ſine Gender. (Moth) Knavel (en) n. ſ. lsvec. Knaͤfn

Knæler (en)-n. £. Mavnet paa Iuſekten Man-Knevel.
tis. (Cuvdiers Dorehiſt. Wad. II. &. 235.) Knag (en) n. ſ. IIsl. maggr, Sve
Kneler (en) n. ſ. (Ipoſt.) Det yderge Maal! Angl. et hibern. Knogg , od
i Langbolt, fordi den Spillende, maar fan! tober.]
under Lobet ſtikkes med Bolten ſaa nar Maa⸗1. Én Knaſt, Knude, Ovif i Træ
tet at Gan Enælende fan naae det, da er 2. En Nagle af Træ med opſtaneud
Enden, ſom er giort faft, for ai
Knæleftive (en) n. ſ laf Knæler og Skive ]] get pan; en Krog, en Knegt.
Maalet i Boidſpil. (Moth og Langebef.) Knag cop; af henge Noget paa
Knalevoren, ad). vaklende Sancen, naar 3. En liden Stof paa Leeſtaftet af
.Kuæerne ei holdes five. . SEE med den venſtre Haand.

i ØRER RU ror
opftaaende Tretatfer et Mollehlul, Knagtor, ad). dét, ſom er faa tort, at? det
gaae i Drevet. See Knaghiul knager. (Moth.)

Skibs: de Haandtag, ſom ere paa Rat⸗ Knaͤgboren, adj. det, ſom ftrag knager,

eller .det Hiul, hvormed Roret dreies. naar der røres. (Moth.)

Det fødlige Siælland der ſamme, fom|Knai "(0 n. ſ. Udflæt paa Kroppen FZnat.
alk etter Skunk 2: det Stpkke Træ," (Br. paa Morss.)

feſtes paa Sparrerne, for at fore TagKnaiet, ad). Caf Knai.] fnattet, beſat med
.gget ud fra Muren. (Viborg.) | Udflæt. (Gr. paa Morss.)

, (et) n. f. [af fnager.] fyden i et haardt Knail (en) n. ſ. (Bornholmſt.] En Forhei⸗
tørt Legeme, naar det boies eller faner ning paa Marken; en liden Bakke. GEto⸗
ud. Man hørte Knag og Brag. rd.)

j (et) n. ſ. Bræt, Meen, Beftabdigelfe. Fri (et) n. ſ. Efterabelſe af den Sød, ſom
* faaer fettelig Knag. (P. Spo.) fremfommer, naar Gaarde Legemen pludfe⸗
& er. gaaet Knag paa min Vognſtang. lig brekkes. See Knœk No. 1. Knak,
zehals (en) n. ſ. [Svec. Knakhalsy) fagde Grofen, og ſtrax var Den Stytter.
m, hvis Hals er ſtid (ſom en Knag.)) Deraf Knakmandier.
Al om ir opbfæft; — ſtivhal⸗ Knak am n. £

tt Det maa Knagehals ihnkomme,

Saaſen luder under hoie Dørre. (Peder, i. — Fr inen Bant. Suoms Sms
le. 2

. En Tue, en Knold, item: et aryddet |
ren (en) n. ſ. af knager.J Det, atRos|? Stykke Ford, fuld af Tuer, ſom ſaaledes

knager.
ev, v. n. imperf. knagede, ſupin. tre ge ket ei til Dørfning. (Aagaards Thye

Bget. [Svec. knaka, Germ. knacken,
SÅ xavanew] giver en Lyd fra mig; Knald (et) n. f. lur. det ſamme See.
anaar et haardt Legeme brakkes eller er nall, Germ. Knall, Angloſ. Cnyl.). ”
derved. Bielfen knager, og er nær 1: En ſterk og heftig Lod, et Skrald, brugeg -
—Ét gaae itn. Det knagede og bragede| meeſt om Lyden af Torden, af Skud; item
Tle Maſter og Gtænger. Iſen knager/ om Smelden af en Pidſt. Det gan et ſtort
ær iffe at troe. Han ſlog fam, faa det Knald.
Agede i hang Sidebeen. Det flader ikke, Uegentligen ſiges: Knald og Fald, om
det knager, ſiges, naar man endelig] Hvad der pludfeligen feer eder foregaaer
bade Moget frem, om der end er Fare] Det er dermed fun Knald og Fald.” (Bags

De selen Fune S. 119.) Det er Knald
og Fald med ham, ſiges: a. om den, der
ber, * a. elter, deiner; at knage Meer. tap der af et Sfu), (Motb.) ul pe

geſild (en) n. f. Taf Knage, .refonare,| den, der et ſaa foag; at han ved mindſte
Sild J Røget Gild, fon nager under! Anfald af Sygdom ſtrar der.
ænderne. 3. 3 Gammenfættelfer ; .
ghiul (et) n. ſ. laf Knag og Diul.] Et) Knaldblus (et)n. ſ. Et haſtig og vboldlom
funk i en Molle, ſom er fuldt af Knager, æntænbdelfe , ledſaget med Knittren og
r at føre Drevet om; Kamhiul. ragen.
58 — (en) n. ſ. [af Knag og Rakke.] —8* (et) n. ſ. Salweterfuurt Blo, fom
1 Rakke Knager eler Kroge at hænge nos giver et ſterkt Knald, naar det lægges pas
| Glsder (Plumbum tonansj

t paa. i
fik (et) n. C. Knubſtib Ipoſt. Knaldglas (et) n. ſ. Eu bille rund. Slas⸗

192 Ku

kugle, foldt med Luft eler Vand, . viften,
naar den legges paa SGløder, fyringer
iſtykker m:d for Lyd.

Knaldguld (er) n. ſ. En Vorbindelſe af
Guidilte (Guldoxid) og Ammoniak, ſom
ved at ophedes forpuffer med et betydeligt

KRuald. (Orſted.)

Knaldluft (en) n. " En Luftblanding, Hvis).
Forbrændning er ledſaget med et Knald.
(Orſted.)

Knaldolie (en) n. ſ. En Borbindelfe. af|

Doälſtof og Jiteſaltſpyre, ſom beſidder den;

Egeuſtkab veg mindſte Opvarmning at for⸗2

puffe med et forfærdeligt Knald. (Orſted.)

Knaldpulver (et) n.f. En Blanding af Gal:
peter, Kul og Svpodel, der forpuffer med
et ſterkt Knald, naar det ophedes, endog

nden at være indſluttet. (Ørfted.)

Kyadaritſzu (et) n. ſ. En Quikſolofor
bindelſe, der ved Ophedning forpuffer med

Knald. (Ørfted.)

Knaldſolv (et) n. ſ. En Seloforbindelſe,
der ved Opvarming eller Stad heftigt
forpuffer.

Knalder, v. n. Iſtrives og Knalter] imperf,
knaldede, fup. knaldet.

T. Gider et Knald eller Skrald fra fig. Ge⸗
været knalder, Kanonerne knalde.

2. Frembringer eller foraarfager et Skrald

med Noget. Han fod og knaldede med

Pidſken. At gane og knalde med et Gevær,

bruges undertiden om at ffyde for Tidsfor:

drid, for at Høre den Lod, uden at figte
efter Noget.

Knalding (en) n. ſ. Faareſtarn og anden

Ureenlighed, ſom henger bed npsklippet
Uld. (Moth.)

—— eller Knooſt Taf Knae, Knæ!
„Knöe, at ælte, bvotaf Kna fammenælset
»Dei og OR] Et Slags Of i Norge, tilla

L pet af fvt ſuur Melk, eller af Kiernemalk,
fom i Smag ligner en fuur Potteoſt.

IStrsins Søndmør 1 D. S. 377.)

Knap (en) n. ſ. plur. Knapper [Isl. kxappr,
Svec. Knapp, Anglof. Cucgep, Angl.
Anob, tuber; Germ. Knopf; Plattydſt

4

pelknapper og Chalupknapper.
Slags ſattes paa Flagſpillet, det al

Knapfrytle.

Ku
Knoop, Hibern. Caop, Mula.
nodus,] beflægtet med Pnop, Kr

1. Ovethoded betegnes dermed en lill

elfer et lille rundagtigt Legeme paa |
effer Enden af noget, ſaaſom Sad
Knappen paa en Pille, påa' et

Stokknap, Kaardeknap, Kirkekne

ſten ſtager paa fire forgyldte Kl
Figurligen om Hovedet: at bet
Knappen 2: bede med Hovedet.
fofte hans Knap ad: det er halsle
ning.

. Hovpidft bruges det om be ſmaae
ligen rundagtige Sammenheftnin
ſtaber ded Klederne: Kiol⸗, X
Buxreknapper; Soloknapper,
Kamelgarns "Knapper o. ſ. v.

3. Til Skibs: Knapper bruges ved Ø

Vimplet. Man har Flagfnapper

D

Toppen af den Stok, hvor Vimpler
det fidfte paa Loppen af Chalupsmi
En liden Poſe af Lærred med |
fyldt, form hænges i den Soges Di
bruges imod Tandpine. (Moth.)

5. Sammenſgtninger heraf:
Knapanſaetter (en) n. ſ. Hos St;

en ſtor Naal, hvormed Knapper i

Knapblom n. ſ. Det norffe NR

Centaurea jacea. (Viborg)

Knapbyld (en) n. ſ. En liden hae

ved Rumpehullet, ſom er mere
end plinagtig [condyfoma,], (M

Knapform (en) n.

1. Et Seykke —8 ſom ſpes ind i
fom Knappen ſtal beſtaae af, hi
kaldes en overtrukken Knap.

2. Formen, ſom Knapper ſtobes i.
Knapforfætning (en) n.f. En kn

Forhsining paa Hausdyrenes 9
gel, hvorved Hovedet forenes me!
(Viborg Heftens Anatomi S. 24.
Er norſt Navn paa
cnglomeratus eg Junc. effufus ]

0594-09 1096. ”

—— Kn Kn 193
Enapgrube ken) m. t. Eu rund Foroybning,/ Knaptrakker (en) n. ſ. Et Skrader⸗In⸗
ſom findes nedenfor Knapfortſetningen. ſtrument at knappe til med forſte Gang,

(Viborg Heſtens Anatomi S. 9.) naar det falder for trangt. — -
Knapgræs. Et norſt Naon paa Centaurea] Knapurt (en) n. £ J nogle Egne af Iyl⸗
jacea. — Flor. Dan. T. 519. Sand den Plante: Statice armeria Lin.,

| Knaphul (et) n. ſ. De Huller paa Kladerne, ſom vgſaa kaldes Krigskarl. Flor, Dan.
fosra Knapperne bringes igiennem til Gam: T. 1092. (Viborg) item Planten Jafione
me nheftning. Deraf: Knaphulsnaal, montana. Lin. Flor. Dan. T. 319.
em Naal, hoormed Kraphuller ſyes. Kna , adj. [Svec. Kna Belg. Kna
Knap bytte (en) n. ſ. Ved Glasberkerne: Isl. knappr, SILAS Pi
em Hytte, hvor Glasknappe ferfærdiges. I. Snaver, trang, kneben. Kiolen er for

(P of. oekon. Bibl. IV, S. 189.) knap. Figurligen, om hoad der ikke Fan
Knap Jern (et) n, ſ. Er Redſtab hos Knap⸗ ſtrakke til: der er knapt Maal. Tiden er
mæ gerne at bore Knapformer med. dertil for knap. Knap ſiges om Vinden,

Knap ĩndſtiering (en) n. f. Det Indſnit,, naar den næften blæfer lige imod den Gei⸗
ſoran findes imellem Knapforsfætningen og| lende. Giges ogſaa om den Paaholdende:
Næ mofortſætningen paa Nakkeknogien hos/ Hun er meget knap af fig.

He Fene. (Viborg Heſtons Anat. S. 8.) |2- Snar, hurtig (obl) Han er knap til

Knap mager (en)n. ſ. En Haandverksmand, Fods. Hun har Fodder rappe og knappe.
fore forfærdige Knapper. (Peder Daſſes Dalebondedife) Han var

Knap oſt (en) n. ſ. Et Slags meget fmaa| ſaa hændig og knap. (Lyſchanders gron⸗
rus de Suurmelksoſte, af Skikkelfe ſom en]. landſte Chronica.) Figurligen: haſtig af

Knap, eller liden Brikke, der laves i! Sind og Sempt. Han er ſoar knap for
Je Uand og i Norge. (Morſte Wid. Seiſt. Hovedet.
Sk riſter V. S. 131.) Knap, Knapt, adv. —
Kuap penaal (en) n. ſ. Et lidet runde, J . Trangt, flet, ringe, fattigen. At leve
tinde, ſpidſt Stykke Metal, med en Knap hapt. Det gaaer knapt cil for ham; det
i den oeverſte Ende, ſom bruges til at fæ flaaer knap og nap til.
ft noget ſammen med. Er Brev Knap⸗2 Neppe: det fleer knap. Han kunde knap

penaale; at hafte noget laſt med en Knap⸗bare fig for at Tee.
penaal. Deraf: 3. Noie, karrigen. Han bkeo holdt meget

Knappenaalshoved (et) n. Den overſte Enapt.
| kugleformede Deel af en Knappenaal. 4 Baftigen, ſnarligen (obſ. ) Ut jeg faa knap
Knappenaalsod (en) n. ſ. Spidſen af en —F gifte. mig. (Danſte Magaſin 2. Deel
Knappenaal. S. 367.) Han kommer knap. (Aagaards

Knappenaaisrift (eu) n. ſ. En Ridſe i Hu⸗ Thrre Beſtrivelſe.) |
. Den ved en Knappenaal. Knapfodet, ad). af knap, celer] ſom er
Knapfæv (et norſt Ord) det famme fom| raſt paa Fødderne, ſnarfodet. |
Knapfrygtle (Viborg) det norſte Ravn Knaphandig, ad). fom er haſtig til at for⸗
paa Scirp. paluftris Flor, Dan. T. 273./ rette fin Gierning.

(fornem. Plantelære.) Knaphændig, Enaphændigen, adv. 1. Has
Knapſoloie, en norſt Benæsnelfe paa Trol:! fligen til Gierning. 2. Neppe, Enaps
lius europæus Flor. Dan. T. 1 33. hændig ere vi fodde. (Viisd. Bog 2,2.)
Knapſfnekken, Trochus veftiafius, hos Knaphendighed Cen) n. ſ. Den Egenftab
Yad. U. 33. | at være Enaphændig-

ag

Knarbed (en). v. f. Den Ezenſtab at være! Fan et frække. til. Bruges og med Pram.
knap, fnæver;. Snæverhed, Mangel, Dans] fitionen af: det knapper af for. fam. .
ſkelighed, Karrighed; for. Cr. Tidens Knap⸗Knappolſe (en) n. ſ. Er Slags fmaan Polſer; i
hed. Det vil med for Knaphed kunne! giorte af Dyre⸗ og Soinekiod, ſom ophæu⸗
erholdes. »Den Knaphed, ſom ofte fin⸗ F vad et lunkent Sted indtil de tørres.
deg i de bedſte Kornegne.“ (Dec. Magaſin (Moth
VIE &. 360.) Der er elt for for Knap KnapfaÉ Cen) n. ſ. [Plattydſt Knapſack,
hed (Karrigheb) hos am. | Hit Schnapſack, Ang: Knapfack.
Knaphons eller Knapkyllinger m. ſ. kaldes“ VSranſt Cenapſa] Et Slags Vadſek for i

en Slet af Hons eller Kyllinger, ſom flanes| en Bandtingsmand, Randſel, erner
levende og fanges i Smør. (Moth.) Tværfæf. (R. —— 2. * 5)

Knappeligen, adv. [af Énap.] Det ſamme Knopſindet, adj. laf Knap Ro. 2 og GMO]

| fet fan blive vred.
forms adv. knap eller knapt. fom
ſ er. kne, Knapſindig, ad: der ſamme.
ER og farrigen maner ſem ex ME gnapfÉriver. Cen) m. f. Faf Knap So. 7. og
Knapmundet, adj, haftig. talende. Skriver.J En, fom fan ſtrive haftig, en

Kmapnæring (en). n. f. kalde 1) et Mad rap mate, reed. nonet paa et Skal
| sne * ng An fun Knapua⸗ dyr helix rotundata. (Muͤllers Hiſtoria ||.
X vermium 2 B. S. 29. |
Knappenoie (en) mn. ſ. [af ad). knap og Knapſtob (et) ñ. ſ. Zanabeſtob—
noie,J Den, ſom er gnidſt, karrig og: Knapiang (en) mf. Hos Grobſmeddene en. då
gnieragtig· (Woth c| Tang, ſom har en krumboies Kiæft med I.
Knapper, v. a. ſaf Subſt. Knap,J. Imper Kap og en lige Kieft med en Fordybning. I
Enappede, fup. knappet. Knaptaſte (en) m f. Det ſamme ſom Knap⸗ |;
1. Gisr faſt og ſammenhæfter med Knapper; frk. ,
at knappe Kiolen. fan knappede fin Veſt. Knaptæring (en) n.. ſ. Snap og indffræntet
Figurligen:. ”Raar Trældongaag Enappe$ | Lebemaade.

for meget ulideligen fars om. Dalfen.? (Ve⸗ Knaptid (en) n. Aadſtrænket Tid til Noget.

dels Saxo⸗S 333.): Kuar (en) n. > Wornholmiſt.J CEn-Kaag i
2. Gammenfat med Prapoſttioner: Tra. (Stovgaard.);

2: Knapper, af. See affnapper… Knar Cen) n. f> [Y aidreo Skrifter: Isl. køor, ÅL
b. Knapper.i os. fæster Knapperne i Dub! Anglofax, cæcar.] En Art af fore fanges I
lerne. tige Forſelsſtibe, kaldes ogſaa. Knor

e: Knapper ind: ESee indknapper (Kiempebiſerne i: Udgaben 1764. &. 195

d. Knapper op d:. eller løfer-Knapperue.afi Clauſens Snorro S. 467.). Deraf Knat⸗
Hullerne. ſtib, det. ſamme, og Knarreſmed, en

e. Knapper fånimen: | Skibsbygger. (kangebek.)
1. At fæfte for Er. Klæderne ſaͤmmen. | ænat. <en). n. ſ. [af Knarrer.J: Den njærne
2. At ſpare ſammen. Han veed af knap⸗ ſtrodende Lyd, ſom Hiulene give fra få,
pe ſammen. (Langebek.) naar de ikke ere ſmurte, eller Dor hangſler,
£ Knapyer fif. &. lukker ſammen ved. ., ſom ere for trange. (Moth.) a
nappe; at. knappe fin. Kiole, Troie til Knarand (en) n. få [af Knarrer og And]
Knapper, v. n: laf adj. Knap Nos 1:] Imp. Et Slags Xnder, Ahas firepera, (sål;
knappede, fupin. knappet, Imperfonalf lers Prodromus.) -
bet. napper. 33. det tager af, formindffes, Knargaas (en). n. ſ. Det famme ſom Anaran

Knark (en) n. I. 1. Det famme ſom Knar,/ eller behøve Smørrdfe. Rye Vogne -Enavre
fonus firidens. mieeſt (et Ordſprog hos P. Syv.)
2. Et vanſteligt og knarvorent mennefte „ Hær. Skriger ſom Elephanten (barrire.)
om gamle Mand. Det er en gammel Knark. 3. Murrer, knurrer. Hvad er det han gaaer
Maa gaurfe Knarkes Biis (Heit S. 120.)| vs frnavrer for.
Hvor der. er Knark inte, kommer Knark ud. Knart (en) nm. ſ. ſaf knarrer J Et vanflelige
Snor teugt km nt Kaldes paa Mordse; og brantent Menneſte. (Moth.)
den Fugt Rallus Crex, Linn, n.
— ARE ET
1. Det, af noget knarker. »Man hørte Knar— P. Syvs Ordſprog. Deraf:
ken mu i Bænte, mu i Genge” (P. Paars Knaribyld eller Knaftbyld Cen) a. f.

4B. 3.) En unaturlig Hævelfe, ſom er haar
3. Vanſkelige Menneſters Knur. Hans evin:; hvid eller blgblan, finnende og —
delige Knarken giorde mig kied af ham. Gfæver, Schirrus. (Moth.)

Kunarker, v. n, imperf. knarbede, ſopin.
en at ket (Svec. Enarfa.) Freqventativum —— * knarkevoren.
af knarrer. See knirker, ſom udirykker 2. "Com er fuld af Knorter. (Moth.)

en lignende, men finere Lyd.
T. Giver en njævn knurrende eller ſturrende Knarvoren og knarrevoren, ad). det ſamme

Lyd fra fig. Døren knarker; det knarker ſom knarkevoren. (Sueedorfs Tilſtuer n.

i Diulene, Det knarker ſom Kiep i Hini & 336.
(Ordſpr.) Vognen gaaer alligevel den knar⸗ Knarvorenhed Ten) n. f. Det ſamme fon
ker (om den, ſom er føgelig, og dog lever. RE RE - (Langebet.)

fænge.)
2. Knurrer og giver ånde Ord fra fig. I. Det at tørre og fprøde Sager beyde med
Knarkevoren, ad. Caf knarker.) … Jen Énittrende Lyd; bruges adderbialiter med
1. Som gierne giver en ffurrende 2yd fra fig.) Præpofitionen i" at flaae i Knas. Der
En knarkevoren Dør. gik i Knas 2: ſmaa Stykker.
2. Som er vanfkelig Og fortrædelig. Deraf :] 2. Bagbarf, Sukkertoi eller Maundgobt, bet
Knarkevorenhed (en) u. C Den Esenſtab/ fuleler under Cænderne. Dan gaaer altid
at sære fnarvoren. ed Knas i Lommen. (Langebef.)
| 3. Bat, Udſlet pan Hænderne. (Langebek.)

Knarre (en) n.f. af knarrer.)
1. En Skralde. (Coldingé Diction. Herlo- Knafen (en) n. ſ. Det, at Noget knaſer.

vianum.) See dette Ord.
3. En Gkovſtade. Moth.) Knaſer, v. n. imperf. knaſede fupin. kna⸗
FAnarrebaſſe (en) n. ſ. Caf knarrer og Bas⸗ſet.
fe.] Een, (om altid knurrer. Det er retſx. Giver en Lyd, ſom naar Noget gaaer i
en Knarrebasſe. (Langebek.) Knas. Biernen flipper ikke for det kna⸗
Knarren (en) n. f. Det at knarre . ſer. Det knaſer under hans Tand. (Søren
Knarrer, v. n. Imperf. knarrede, ſopin.ſ Vvillings Qyid tua.) Det knaſer imellem
knarret, Svec. knarra, Plattyoſt knar⸗ Tanderne.
cen og gnarren, Angloſax. &gnyrran,|a. Tygger paa Noget, æder Noget ſaaledes,
Angl. to gnarr. at der frembringes den ovennævnte Lyd.
Tx. Giver en flurrende Lyd (i mindre Grad,, Han gif og knaſede paa Noget den hele
end knarker) Hiulene knarre; Deri Tid.
hængslene narre, naar de ere for trange Knaſeri (et) n. ſ. laſ knaſer] plur. Knaſe⸗
a 2

6 Ka— Ku

vier. Lakkeri, Slikkeri; det ſamm⸗ ſom Knavel (en) n. C En Plante, form ogfag

Knas Ro. 2. kaldes Tandurt, Tandgras (Sclerantus
Knaffen (en) n. ſ. uden plur. [af Enaffer.]] annuus. Flor. Dan. T. 504. (Viborg.).
Det, at man knaſter. Knavret, ad). ringet ſom Sviin. (Landhuus⸗

"gs mes arne Es ——— *
lur.
"Et år rang tå MUSEE LE KSTES ER
IC2 | de — die Sit. eet — Rap , Greb med Vingre eder |
En
En REE Ene em
Sr henssen, ad; fm ale, ae aft SEE ET gags en ål DU er
Knaſlen Cen) n. £. F GKneb; hav intet Kneb, er forffaaret i

1. Det at man knaſter. Kricbet.

5. Uegentligen: Gienvordighed. Det var et
* — — epd, fom Mufeng haardt Kb for Ham. ”

tilladelig Kunfigreb. Han

Knaſler, v. n. deminutiviſk freqventativ, 6. — Krebs pÉ bruge Kneb i
af-Enafer, imperf. knaſſede, fup. knaſlet. ri Han forfaner de rette Keb.

Giver en Lpd, fom naar noget Smaat gager Knebbaand (et) n.f. Laf Kniber og Baand]

iKnas; ifær om den Lyd, ſom høres, naar . i *
Mufen ftierer og gnaver. Knaffende Er Baand at knibe Hattene med; et Ha

"Bra. (Todes famtlige Sfrifter „ade D. Knebel. See Knevel.

23)
smal en) n. f. plur. Knaſte og Knaſter, Kyzobe og Krebber, ach. ob fætter.
Saxon. Knaſt. (Schutzes holſt. Idiot.) J Kneöbelkoſt,n Ceakker Mad, ſem
1 £uude t Træ; det ſamme ſom Knart og! man tygger langfom paa ſſtrives og Kneb⸗
Knort. (ekoft.] (Moth)
2. Et fært, ſtivſindet, egenſindigt Menneſke. p. Knebbeltand a: den, ſom altid vil hade
En fær gamme Knaft, en rig Knaſt (Germ,| noget Smaat, noget Sane at tygge paa.

Knaſterbart.) (Skrives og Knebletand.)
—88 ad). [af Knaſt og fuld.] Som Knebbet efter Knebbert (en) n. 1.
har mange Knaſter og Knuder. " fa. En Skralde, Suurre, Klappert.
Knafter (en) n. ſ. Gee Canafter. 2. En fø8, faad og ſladderboren Mund. Luk
Knaſtet, ad). laf Knaft] Kmödret, knortet;; dog Knebberten eil! ad: ti file! Hun har
ſom har Knaſte. Et knaſtet Træ. en flem Knebber, ſiges i Vendſyſſel om et
Knastor, ad) [af knaſer eg tør.) Gaa! Fruentimmer, der Har en flem Mund og
tørt, at det knaſer. er meget kiveſyg.

Knaus (en) n. ſ. En liden Hoi af Steen Knebbren (en) n. f. uden plur. laf Knebbrer]
eller Jord. ( Norſt, Tager uns Stift.) Det, at noget fnebbrer.

| Kn Ku 197

Knebbrer, va n. imper£. knebbrede, fupin.! til af indſettes i Ovnen, ſamt af bræffe
knebbret. Brødet af, naar det er bagt. (Bagernes

1. Giver en Lyd, fom Fuglene med deres Ræb; Laugẽsartikler S. 26.) ”Knæderen, faa
bruges ifær om Storkens Lyd. og Bagerfvendene , ffal i rette Tid paſſe des

2. Slaaer Cænderne ſammen af Kulde. res Meſters Arbeide.”

3. Lader Munden lobe; ſladdrer hen i Deir og Knef (en) n. ſ. Mavepolſe.

. Sind. (Moth.) norſte Gloſſar.)

Knebbrevoren, adj. laf knebbrer Knef, ad). Gee Knev eler Knov.

Z. Suldffiær, naar een knebbrer af Kulde, Kneffelſpyd (er)n.f. (Wedels Saxo S. 484.)

(Pontoppidans

ifær Feberkulde. See Knevelſpyd.
2. Sladderagtig. Knegger, v. n.,imperf. kneggede, ſupin.
Knebel (en) n.-f. See Knevel. knegget.

Knebler, n. J. plur. Faarenes og Harernes I Egentligen: om Heſtenes Lyd, naar de
Skarn. Vaareknebler Hareknebler. brinſte.
(Mors.) Ia2. FSigurligen: om at ſtoggerlee.

Snebler, v. 4. imperf. kneblede, fupin. Knegt Cen) n. ſ. IGerm Knecht, Svec,

Eneblet. Kneckt, Angloſax. Cuiht, Cnight, Angl,

x. Klemmer, trykker ſammen. (Landg. Selſt. Anight, ſom dog nu blot bemerker en Rid⸗
Skrifter 7de D. &. 25.) der.] plur. Knegte. |

2. Knyiter eller flynger Baand (brugelig paa|!- Er ungt Mennefte af Mandkion, en Dreng;
Mors.) bruges ifær pan Landet i denne Betydning.

3- Tygger og bruger Gummerne. Han er nu en ſtor lang Knegt. Jeg var
Noget at kneble paa. Deraf; … Gang en Knegt paa 17 ul 18 Nar,
ebleſtok En Stok, ſom bruges?‘ En Tiener, en Karl, ſom tiener. Deraf:

Kur i —8 eller flynge "Baand 8* Staldknegt, Rideknegte, Bryggerknegte
(SMors.) o. ſ. 0. item: i Biergvarkſproget Arbeide,

Knedder (en) n f£. En ffiorgammel Hare.| PE af den ongre Arbeidsklaſſe, ſom Hytte—

knegt, Tondeknegt m. m.
(Moth og. Langebef.) J ældre Skrifter: en Soldat, fordi man

At tage

Kneder, v. a. (udtales ifær

Kneden (en) n. ſ. [af kneder. Gierningen 3

at knede. |
i Norge:
kncker, knoer, knaer) imperf. knedede,
iupin. knedet [Svec. knuͤda, Isl. knoda,
Angloſax. guidan, Angl. to knead, Belg.
kneeden, Germ. kneten, Plattydſt kneien,

fordum fif Landsknegte eller Stridsknegte

hvervede fra Tydſtland. (See Wedels Saxo

S. 355.) *Gavb de Knegte Forlov,” hed⸗

det i Coldings Kirkehiſtorie. See Krigs⸗
negt.

. En Pforagtelig Benævnelfe, et Haanudtryk.

Den Knegt har underſtaaet fig at gaae bort.

Beflægtet med xryd av fricare og Ordene
Kno eller Gnide] ælter, deiner, Deraf:
a. Knedeſpade I: er Traverktsi . at knede
Deien med. i 5. Det malede Kortblad, der forefiler en
b. Knedetrug 3: et Deinetrug. Knegt: Ruderknegt; de fire Knegte.
Kneder efter Knæder (en) n. ſ. [af v. Kne 6. Et ringe Slags Brød. (Langebek.)
Der, Germ. Éneten.] Kaldes i et Bageri 7. Figurligen bruges det om adſtillige Redſta⸗
de tvende Svende, hvis Arbeide er at lægge; ber, Hvori Begrebet om Tieneſiegisren lig⸗
og gisre al Deien til fint Brød, og at bes! ger til Grund.
ſtemme, naar den er fardiggiort eller taftet 8. Med et forringende Begreb.

Det var en liderlig Knegt. ”Jeg den
Knegt flal lære, at vife Prindfen ra,”
(P. A. Heiberg.)

” ——

* i FDR
N ” veer r —

198 Ku Kn —

2, Et Stod, en Stivor under en Biete, æn Knegtſtag (en) n. ſ. En Stag, ſom gaae myg
Hylde eller deſlige. J fra Stangen paa Meſanmaſten. Gem A

hb. Et Stykke Elofcet Træ, giort til at funne Krydsſtang.
ſelb trakke ſine tavler af: en Støvle: Knegter, v. a. imperf. knegtede, fup. Fnr -=
knegt. tet. Aſſtraffer for Torſeelſer (Norſt.)

c. Et Træfaandtag paa en Der. (Syvé Ord⸗Knegtiſt, ad). ſom Hører til en Knegt.

ſprog 2 Deel S. 123.) knegtiſt Arbeidez paa" ſaadan knegti x

dd. Hos Skomagerne bø Stykke Læder bag: ti! Maade.
pan Stovlerne, haarpaa Gporen hviler; en: Knegtiſt, adv. Han behandler ham —
Sporeknegt. knegtiſt.

E. Et Stykke Cræ med en Skive i Enden, ſom Kneis (et) n. I. [af kneiſer. ] Ratfens (mmm 4,
boltes til Siderne af Skibet paa anffiftige| tige Tilbagekaſten. Han gav er Kneié nummer
Steder, for derbed at gigre det løbende Ton⸗NRakken.
vært faſt. Det faner forſtielligt Mavn, Kneiſe (en) n. ſ. En Borger. Ordet tammmmmge
efter det forfislige Touverk, Hvortil det i nyere Forſtand, fom Spidéborsmmmæger
bruges.

F. Paa Rorſt: et viſt Stykke Træ i Ploben. Kneiſekop (er) n. ſ. laf kneiſer og Kae⸗p.

g. hos Gnedkere: en ſlirkantet Stok paa en; Den, font er hobmodig og ſlaaer med bu
Fod med indhugne Hager, i hdilke fan op: og! Beder. (Moth.)
nedflyttes en i et Led hængende Klods, hvor: Kneiſemaaned (en) n. ſ. Bruges om B— —fer

paa Guedferen lægger den pderke Ende af] | for Karliuger. (Langebek.) J
et Bret, ſom ſtal hodles. É Kneiſen (ev) n.f. Det, at man nen fer.

h. Ea. Pind paa en Vas, flagen paa Gides Gierningen at kneiſe.
vblokken, i hoilken Dorſtokken ligger med den —— (en) af fon. Den, (om af Somme

ene Ende.
e . i (" ” el⸗
i, En Skibsblok, ſom man hæenger under en rer ng * Im Per Eneifebe, op: kEs |

Bielke at Bidfe noget op med; Hidſeblokken
ved Stormaſten, Kordelknegten. i —— (ek — sl i
k. Hos Artilleriſterne: en nedentil ſpids cylin⸗ 2. Seer belt, 6 H , * et er
drift Iidkugle, ſom hugger fig faſt med ſin Hagen i Bei dj at Énei if Het DM (æn
Spidſe, og ſaaledes virker, hvad den ſfal. 233 Éncife ite t — df a * BET
L Knegt paa en Spinderok I Opſtanderen, (908 —6 en * cho
ſom bærer Roktehovedet. | J |3. Uegentligen: Har ftofte og bofferdige É
9. J Sammenſætning: der, bryſter fig, gisr fig ftor.
——— (en) u.f. Bruges i Fyen om Hnekker, v. a. See Knakker.
en voxen Dreng, og ellers ſom et ſpogende Knelling (en) n. ſ.“ Det ſaume ſom KT
Ugvemsord. (V. Gimonfen.) ling. See⸗dette Ord
Knegtheſt (en) n. ſ. Den Klepper, ſom en Knep (et) n. f. plur. Knep [Svec Kig”
Rideknegt bruger til Breves Befordring. | German, Knipp, Knipps, C
Knegtehold (er) n. ſ. ”Pofbønderne —* enippws] J.
ge) ſtal allene være fri for Udſtrivning, og I. fyden af Noget, ſom brydes eller fis
Knegtehold eler Munderingspenge. (Fon.| frem ved en Trykning.
af 13de Sept. 1746. 2. Smaa Slag eller! Rap. Kom!ikke
Knegtemelk er en vis Art af Søbemad.| der vanker Knep. At give er Knep
See Knegt Ro. 6. (Langebek.) Rafen (Ræfefuep.) Ut fane Knepi

am Kaua 199
- Mærig Hone, hedder det Oꝛblyto⸗ 5. Gior fit. Behov (Moth og ångebet.).

faner enten Korn eller Knep. Kneppert Cen) n. ſ. plur. Knepperter laf
tteler, Globuli lusorii (Moth), at! Knepper.] En Snuellert, et Ladejern, en |
med Knep. Lancet,

Handling, naar man med: Tommel⸗-Kneppert, adv. peent, net (maaffee af Knet
en ſpender Mellemfingeren ned i) eller Knov.) ef Jomfruer kneppert
den. At ſſlaae Knep for Ens Neſe,, trædbæ.” Mariæ Pſalt. Fol. 2.
ten figurlig Talemaade: om af trodſe, Knepffære (em) n. f. Bielde. (Diction. Her⸗
„begegne med Spot og Overmod| lov.)
at flaae Kneb i Lommen er at være Kneppur Cen) n. £: Et norſt Navn paa den
paa En, men ikke have Mod til at! Urt, ſom paa danfE Hedder: enkelt Frøs
fin Vrede: f flerne, Thaliſtrum fimplex. Flor. Dan.
zammenſætninger: lem 244: (Viborgs Plautenavne 6.113.)
zuus (et) n. t. Cr fifefuus, e Knepter, Vv. a. See Knapter.
bet. (Peder Syvs Ordſpros.) | |KnerÉer , v.m Gee Knarker og knirker.

i Fanden (en) n. f. Ce Sang Navn Knerſer, v. n. laf Knarrer] figes om Vild⸗

Planten Thalistrum flavum, Flor.| baſſens Lyd, naar den: ſtier Taænder.
% T. 939: WMotb.
lage (en) m. ſ. Et Slage fynde haar⸗ Knetagras (et) n. ſ. Et norſt Navn pan den
Kager, ſom knaſe eller kneppe under Plante, Lycopodium Selago. (Viborg)
derne: Krumkage, Goderaad. Flor, Dan. F. 104.
avring (en) n. £ Haarde Kavringer. Kneter, v.n. Gee Knader.
afte (en) n. f. En Taffepung med Knev, ad). [Isl. Knæfr, ſortis acer. af
ſelaas for, der lukkes med em Staahj — &nd., poſſe.] |

mm, ſom knepper. Deraf 3: I. Raft, modig (oblolet.)

aſtelaas Cen) n. ſ. Laaſen for ar Ta⸗ 2" Kion. En knev Pige.

ung, ſom knepper. , Met, pyntet. Karlen er faa kned i Dag:
vebak (en) n, f. En haard Tvebaf: * vig, thi jeg ſaa knev mig ei anftide
(en): nm: ſ. [af Enepper.I "| tor” (Sorterups poet, Smaaſager S. 86.)

t Redſtab, ſom knepper. Deraf:
egentligen: en Sladdrer. (Moth.) Knev, adv. Net, ppnteligen. Han holder:
See Knippe. fig knev i Klæder.
,V. a. et n imperf, Eneppede, Knevel Cen) n. ſ. Der udſtaaende Sfiæg over.
.kneppet, Germ. knippen, knip⸗ Læberne; Isl.-Arykll, tuberculum; Deraf;
Angl. bnapp, frangere cum erepitu Knevelsbart, KhevelKiæg. Det ſamme.

, Endppa. laf knep.) Spyd, Boſſe, Knevelsbart al Jid al
r Lyd fra ſig, ſom maar Noget brydes Kroppen drev.“ (P. Paars 43: Sr.)
ſtedes frem ved Trykning. Knevel (en) n. f. plur, Knevle, Mlattodſt:

arfager faadan en Lyds Frembringelſe; Knevel, Germ. Knevel, Svec. Knaͤf⸗

ir. ved at drabe Utei. At kneppe/ mel |
. En Prygl eller tyk Stok.

er Knep med Fingrene; At kneppe 2. J Sardeleshed: en tyk Vind, ſom ſtkkes

br Panden. Dan kneppede ham paa! i Munden for af hindre, at den, ſom vol⸗

ene 4 kneppe En paa Naſen. delig behandles, ikke ſtal ſtrige.
legemlig Omgang med Quindfolk. 3. En kolleſormig Metalſtang, fore henger

h. og. Langebek.) Klokken 88 Kager pan dens indvendige Si

200 Kn Kn
der, naar man ringer. en Klokke⸗Knevel Cen) n. £. plur. Knevler. -
knevel. 1. Navn paa Planteflægten Seleranthus.
4. Jernet paa et Jagtſpyd. (Moth.) (Viborg) ”
5. Til Skibs: en liden dreiet Trepind med! 2. Ravn. paa. Planten: aarlig Knevel (Scle-
en Knap paa Enden, ſom man fætter ind] ranthus annuus. Flor, Dan. T. 504.)

. | Diet: paa et Toug, for af holde det til eg Knever, adj. Sladderagtig. Hun er faa kne⸗
e

6. Frohuſet paa Her. . vev t Bunden. (Zangebet-) See Krebs

ber.
4 Et Drog, en Usling. Knever, verb. neutr. og recip. [af Knev,
8 tt ed 2) liden Vart. En bitte Kne⸗ ad). Apdſt. ] Holder fig —* net, er ev
or

tig. Hun knever fig noget. Dan never
om fig. (Langebek.)
Kneoped Cen) a. ſ. Den Egenſtab at vere

9. Diævelen (venteligen forſt et Skialdsord.)
Knebelen fare i dig!
ss" am menfætninger:
nevelbom Cen) n. ſ. En Stang, hvorpaa
man undertiden befæfter Kneveljernet. * * i. unpert, knevlede, fup. knev⸗
Knebelbuk (en) n. £. Caf Knevel Ro. 6 og; NE laf Knevela |
Buk Ro. 44 En BuÉ, hvorpaa Kueven I. At prygle En af, fane Bugt med Er.
fammen fæftes. (Morſiſk.)
Kneveifeo eller Knevlefro (et) n. £. Frø af?" Korner Korn; overfarer Kornet med Pleiel.
Knevler. Horrens Knevlefre. (Rafns 3. At afrive Porrens Brshufe.
Overf. af Georg. G. 5.) 4. — Axen med et riflet Bret; for af
Kneveljern (er) n. ſ. * Knevel No. 6]
| 5. Stopper og flutter Munden til med Knevel.
Irdſtad, hvormed borrens Frohuſe At —* * $ Mund. , |
Å6. Bed Præpofit. ud eller ind, bemarker det
Krenutam (en) n. f. Det ſamme ſom Kne⸗ til Skibs, at fætte en Knevel (No. 5) ind
Knevellos efter knevlelos, adj. ſom er uden! | ff Tobole eller tage den ud.
Knevler. Knevellos Hør. Knevling (en) n. ſ. Den Handling at fnevle,
Knevlelpd (en) n. f. Klokkelpd under Ring⸗ eller at blive kneblet.
ning. Det var Cartovfnalv og Klokkers Knevs eller Knevſt, ad). Saad, trodØg;
Knevlelyd. (Sorterups poet. Smaaſagerſ knevſk i Munden. (Sydfe.)
G. 106.) Knevſer, v. n. Viſer Trodſighed i Ord eller
— (et) n. ſ. Et Redſtab, hvor⸗—FVagter.
med Herrens. Frohuſe afrives, eller og Hor⸗ Kneoter, v. n. imperf. knevtede, ſup. knev⸗

ren ſelv bankes, for at giøre den myg. tet laf Kneo No. 1.7] Viſer fig kaad og
Knevelring (en) n. f. Ringen til Snevefen i næsviis. (Jodſt.)
en Kliokke. nevtig, ad). Nasviis; du er altid faa knev⸗

Knevelſpyd (et) n. ſ. Et med en Knevelſ tig. (Ipdſt.)
Ro. 4 forſpnet Jagtſphpd (Danſte Wagaſin Knib, n. ſ. See Kneb.
tom 5 S. 6. Reinike Fos 1555. Fol. Knibbe (en) n. ſ. En Hvas Steen NG Tele:

marken.)
Poe (en) n. ſ. En Stof at træffe Knibe (en) n. f. laf Eniber]
Stind paa. (Moth.) 1. En Klemme; ethvert Verktoi til af knibe

Knevelsferd (en) n. f: andens, Diæve! eller klemme noget med. "Hummer, ſom
lens Spil. . de havde grebet med en Knibe eller Tang af

auip (en) a. f. e fipen Laus,/ Retans nivlintalael —* * E Kaalart
(Hallager.) — fica oleracea laciniata.

Kniphammer (en) an. ſ. En Vandhammer/, Kniplingskappe (en) 2. ſ. laf Kappe
hvorunder Smedejern efter Opparming udi En Fruentimmerkappe af Kniplingel
ſmedes, for Er. til Spaber Hodle m. m Kniplingskoralle (en) n. ſ. Millipora

(Bruͤnniche.) loſa. Wad Il. S. 369.
Knipfen (en) 2. ſ. uden plur, Taf kripler Kuiplingskreemmer (en) n. I Ci
Gierningen at kniple. … Fælger Kuiplinger, form holder Kni

Knipler, v. nm. ſaf Knippel, Svee. Knip⸗ tilfals.
pla, Sax. Knuppeln, Germ. Kloͤpeln; Kniplingsmynſter (et) n. ſ. Ce My

beflægtet med knytter] dl * sisre Knipiinger efter. .
A. Slonger, fletter, ſlaaer Traad i Mynfer Kniplingsruer, n, f. plur. Knipling
med Kunipleſtokken, væver Kuiplinger. ftietter.

2. Slaaer, progler; knipſer En af, er at! Kuhenteſem (en) n ſ. Saaledes o
ſtage En tet med en Knippel, at borſte En tis futura cancellata paa Hiera

pgtig af. (Moth) 1 Vibdenſt. Selſt. GÉr. nye Gant.
| ⁊. Ord; ſammenſaite med Knipler bben ki il S f. Ske. ny Sag
- Betydning. Kniplingstræ (er) n. f. Viddet af
Kniplebret (er) n. ſ. Et ſtakt, udſtop. Daphne Lugetto Lin.
Og overtrukket Bret for at Eniplej . AfKnipling Haves endun ligeſaa

… Gammenfatainger, fom der gives
Kriplevige (en) n. ſ. En Pige, for for ſupkker, dir beſtaae af Kniplinger,

feerdiger Kniplinger; Kniplerſte. Kniplings af — Kiole — Kl
Kniplepind Cen) n. f. Gee Knipleſtok. I Slor — — Top-
Knipleſkole (en) n. ſ. Det Sted, Hvor unge Knippe (en) n n Spat, en Defteft
Piger fære at fniple. | Ravn. (Hallager.)

Knipleffrin (er) n. ſ. Et lille Skrin med Knippe Cet)n.f plur. Knipper [Svec.
et ſtakt, udſtoppet Laag at kniple paa. pe, Isl. kneppi.) Er Bundt; det,
Knipleſtok (er) n. £ En liden Srot med! ſammenbundet i en Hob. Eté
en Klunt 1 den ene Ende, at kniple med. Nogler, et Knippe Straa, et I
Kniplerſte (en) n. ſ. En Kuiplepige. I Hø, et Knippe Halm I Botanil
Knipling (en) n. F. plur. Kniplinger. Dee] Blomſter, ſom ſiode i et Bundt. A
fom ved Hietp af Knipleſtokke væves i Myn⸗, uoget med i Knippet; at leſe Knip

flår af Traad. Fine og koſtbare Kniplin: Deraf Sammenſatningerne:;
ger; aadbne, takkede, finale Kniplinger. Knippebrande (e) n. ſ. Brænde,

Tioelen var nedenom beſat med Kniplinger. tKnipper; Riisbrande.

i”

Deraf: Knippedannet, adj. ſom figner et
Kniplingsfreſe Cen) n. c En Halsſtrim⸗har Skikkeiſe af er Knippe. (Vid.
"mel af Kniplinger for Fruentimmer. Sbkr. 1800. I. 6. 172.) J Botani

Kniplingsgierde (et) n. ſ. Er Steengierde,, Rodder, ſom ſidde i et Bundt.
fat med loſe Steen, og ſom derfor har] Knippeformet, ach. det fame fon
mange ſmaa Aabninger. pedannet.
Kniplingsgrund Cen) n. ſ. J Broderi ben Knippetol (adv. med, Præpol:- i). ki
aabne Brund, fora er af Kniplinger eller] . det, ſom kiehes i Gundter.
uigner Knipliager. 0, — Knippevilds des — 4

pi:

ipp ef (en) n. ſ. plur. Kalppeler ſCvee. Knirken (ed) n. uden phur. Taf knicker]

Krnippel, Germ. Knuͤppel, beflagtet med] Det, at en knirkende Lyd frembringes, |
Knop, nodus.] J Almindelighed et fang” Ønirker, v. n. knirkede, knirket; giver en
ogtigt, ptt, runde Stokle Træ, iſer en! zittrende ujævn Lyd fra fig (Huere- end knar⸗
Stof at flane med; en Prygi. Der ſtulde fe.) Nye Skoe knirke gierne. 5
nm god Knippel pan hans Ryg. Vil man: Syee knirker under Fødderne. "Da knir⸗
ÅER Spurver, da kafler man ikke blandt kede Døren fan frygtelig tyg.” Baggeſens

"dean nted Knippel. Prov, (D Mag. IEL!
s. SL.) Deraf: Ungd. Arb. 2 D. S. 98- Lovinden knir⸗

v
Snippelbrænde (ec) mn. CGrenebræende. Fer med Tænderne.” (Forfeg til de ftisnne,

Videnſtaber 10 Stk. G. 98.
—— Cen) >, Ef ———— guierer, v ——— "EN .
em, lee ——— i, Giver gientaget en Slags kuirkende Løb.
eu, fon ſtydes md af Kanoner; Stans⸗ % hær om den ale — her As
SKnippdfoet eler Syge » Sug, Pryol, —2 — ven ha £ Gierningen må sine en
. g af en Knippel. Du flal fane den u

pa nippelfyge paa din Krop. Kuuen 3 mL fninfede, Eneste
nippelſuppe. Det . (Cla é. en forbu nirken .
folio i iøgr ft Komme, (€ É$ Vor J Raſerie knirffede han med Tænderne.

K mippen, adj. karrig, paaholden. (Pontop Bildbaſſen knirſker med Ceenderue.

vidans aorſte Gloſſarium.) See Kniber. Knis (en) n. ſ. Hai Latter (Morſt.)

RK Nipper eller Knippe (en) n. f. En Bloed⸗Kniſen (en) n. £ uven: plur. kaf kuiſen

Sule paa Heſſens Been, hvoref den halter Sierniugen at (ce hoit. (Moth.)

¶Morſt.) Derimod er Blodhalt , ſom kal⸗ Kniſer, v. n. kniſede, kniſet. erer høit.
Des Haſeband, Knipper, Ringbeen, Skiert, (VMoth.)

Skaltander og Foerband almindelige Ravne.” Kniſter, v. n. eniſkede, kniſtet, figes om

(Top. Journ. 18 6. G. 75.) Aftenbakkens Roſt. De ſaurrer, filter,
ipper, v. 2 [af Knippe, imperf. Enips!… Iniffer. | *
pede, fupin. Énippet.] Binder ſammen Knisknas (et). n. J—
Knipper. At knippe Noglerne ſammen. I- Det ſamme fom Knas: Sukkerisi og flige
—**— Bade faldeg i Botanifen de Blade, Lakkerier.
ſom ſidde ſammen £ eg Bundt. Allehaande Ting af ingen Vardi.
Knipper, v. a. (Diminutiv af kniber.) Giſten (en) ni. Gierningen at kuiſtre.
Kniber leſelig og ſagte. (Moth.) Kniſtrer, v. n. kniſtrede, kniſtret.
Knips, ad). See Knibſt. 1. Griner, fnifer flærts.
Knipſer, v. n. [af Knips adj.] Med add 2. Om den Lyd, fom den ſpruttende re
eller Fagter vifer Knibſthed (Moth.) giver fra fig. Saltet kniſtrer paa Iiden.
Knipshed Cen) n. ſ. Gee Knibfkhed. Kniſtregrod (en) n. ſ. af kniſtrer og Grod.]
Knipsſindet, adj. Den, fom har en knipſt Siges figurlig om Noget, ſom afſtedkom⸗
— mer Latter. Han har faget Kniſtregrod
Knipsſindig, ad. Den, fom har et Fnipft| 2: Gan fan ikke bare fig for at lee. (Langes
Sindelav. bek; Ordet bruges og I Fyen.)

Knirkbille (en) n. ſ. Et Slags Biller, paa Knittver, v. n. knittrede , knittret; giver
Latin: Crioveris, See Wads Dyrehiſt. [,| en vig jæontig afbrudt bragende Lyd fra fig,

S. 214. e ſom Ordet efterligner. Kniitrende Gni⸗
| e 2 |

NE Énittre.”

Ku
¶Phoſ. oekonam. Bibl. I. S. 30331
Ewald i Balders Dod.

204

Knittring (en) n. f. Caf knittrer.) Den Lyd,

naar nohet klittrer.

Phypſ. oelonom⸗ Bibl.

II. S. 304.
Kniv Cen) n. f. Ull. knifr, eyre. Krif,

1. Et Redſtaͤb med Skaft paa; ſom ir farve!

Ansloſax. Cuif, ,Gall. Canif, Bejg.
” Knypf, Angl. Knife, C. Brit. cnaiſto tån-
dere, Cnaif tonfura,]

paa den ene Kant og har Ryg paa den ans
den, og bruges til at ffiære med. Et Doſin

Knive: en Kotkeknio, Bordkniv, Mad:

Eniv, dommeknib, Foldekniv, Tollekniv,

v

Skierekniv. Denne Kniv bider godt.
Kniven er iffe ſtarp. Mads trak ud fin
Tolleknioꝰ (i Viſen.) At færte En Khi:

ven paa Siruben; figurligen om: at bringe!

En i pderſte Knibe.

Pung.
dendum

me, end” reen med Glemme.

At være imellem Kniv |.
og Vag d&: være i flor Forlegenhed. Den!:
ene Kniv holder den anden i Sfeden. Der
er en ogd Kniv, der ei fan bide paa en).
Gid ingen drage fin Kniv til fun
Vetling (3: homini nihili:non eff ref;

V: Sar gior Barn blind og niv

eensiet. Bedre er ureen Kniv med Giem⸗

. alle Møer:, der. have deilige Haar, eller

ret.

gode Stegere, der hade lange Knive.
Lolle.) Falſt Mands Kniveer forſt i Smo⸗
Den Kniv ſtal være hoas, med hoil⸗
ken Hoerkarl al gildes. Lad din Hufru
have den ſtakkede Kniv, og behold felv den
lange. ..

Figurligen: Mandens lonlige Lem; hun
vil til Knivs 2: hun, vil have Wand. |
(Moth) .

3. Gammenfætninger med Kniv:
Kniobag eller Knivsbag (en) n. ſ. Ryggen

paa en Kniv.

Kniobakke (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kniv⸗

ÅR,

bag; Plader faa tynde, ſom en Knivbbakke.
(Oec. Magaſin V. 175.)

Kniv. ( Olufſens oecon. Anmatkn. 2 B.
S. 157.)

De eve eil

(P.

Ka

Antoebeſtil (tyr. . Etleet Kn
deral. F NE

Kuivfærdig , aqj. |

EX. Det Kreatur, ſom duer til. at
tages af. (Langebek.)

a. Figurligen om den Pige, der er
dis (i Almueſproget.)

Kniofiſk (en) n. ſ. Et Slags gig, c
ſcutatus. (Wad. I. &. 349.)
Knivfoder efter Knivhuus (et) n. ſ.

ral til Knive. .

Knioformet, ad; det (amme fo
dannet.

Knivmad. (en) m. Mad, ſom fø
Knive. Modfættes Skeemad elle
mad, og kaldes ogſaa Eftermat

—8 (er) n. ſ. Bladet paa. e:

Knioseg (en) n. ſ. Eoten Paa en ;

Knivſtaar (et) n. ſ.

1. Skaar, ſom gisres med en Knit

2. Skaar i en Knivsſegß

" Knioffafe ct) n £ Haandfanget
Kniv.

guhoſtede (en) n. tg Det; fom Kniv
med i. At ſnakke for fin Kni
ſnakke hen i Taaget, (Moth.)

Knivflag (et) n.f, Et Saar af |
(Moth.)

Knioſlagen, ad; Den, fon er |
en Kniv. (Motb.)

Knioſmed (en) n. J. Den Haandbel

ſom giør Knive.

Knivfnabel (en) n. ſ. Den Fugl,
deg Ellekragen (Coracias garrula.

Knivfnit (et) n. ſ. En SÉramn
Kyiv. i

Knivsod Cen) n. ſ. Spidſen af
gen Fingre er bedre end en Knit

Kniosryg (en) n.f. Rysgen ele:

paa et Knibsblad.

Knivftaal (er) n. £

1. Et Staal, fom lægges for Eggen
Kniodannet, adj. ſom har Skikkelſe af el |

ven, at den. fan være ſtarp.
Staal at hvæffe Knive paa.

Snik (en) na. ſ.

Kn U Kn 205
Spidſen, den ſpidſe Od pan en Kniv. Knooſt (en) n. f. laf Knoer og. Oſt Det
Saa meget, ſom der kan ligge paa Spide/ ſamme ſom Knaoſt.
en. At tage en Knioſpidſe af et Pul Knor (en) n. ſ. (obſol.) forekommer i Syvs
ler. Kiempebifer om Dronning Sophie: ”Den
ivſtik eller Sting (et) n.f. Hug eller] onde Knør;”. maaſtee beflægtet med Knur,
Etik med en Kniv. (Chr. IV. norfte2ov; Knar, Knark. (Peter Spv overſatter det

Mandh. B. Kap. 13.) bed Nodus) |
lvſtukken, adj. part. giemsemfutfet med Knor (en) n. J. Foraldet Benævnelfe paa et
n Kniv. (Langebek.). KSiebmandsſtib. See Knar og Knor,

er, v. av Énivede, Enivet [af Kniv.]| "Men Bølgen bryder den haarde Knør.”
tikker Smør op med Kniv; ſiges ifær om (Udv. Viſer fra Middelald. 30. G. 231. )
ſtiere Smør tidt igiennem med en rue⸗ Knorres (en) n. C

set Kniv, for at renſe det; at knive Smør. 1. En liden Dreng. ) (Moth og

doth, Langebek.) Et lidet Begger. ) Langebek.)

ev, v.a. See Kniber. 0 —* (en) n.

eg, v. n. pasfiv. [af Kniv.] Slaaes I. Egentlige: en liden Høi; Loppen af et
d Knive. (Moth) Bierg, [Sves, Knos, Isl. Hnau-.]

styr (en) n. f. En Afart af Urhanen 2. igurligen: en liden Dreng eller Karl,
edrao bybridus.) en fremvoren Dreng. En raſtk, ferm

(en) n. f. plur. Knoer. [Svec. Knoge, Knes; en ung halvvoxen Knos, en naæs⸗
nui, beflægter med Knude, Knogle.1]| id Knos, en balſtyrig og aregierlig
De opftaaend r af Ledene

de opfia Ende af Leden reenatt Kmefing c Cen) n. is laf Knosn Paa Falſter:
| en halvvoxen Karl. i
en Kuude 453 Lræ. an —
oem (em) ne: See Knub orm. "1. En Plantes Navn: Boletus igniarius.

re Cen) n.f. En Fiſt af Aborreſlægten — 265. Stroms Sondm. iD.

ærca marina.) 2. En tilarbeidet Træfoam
p, der bruges ſom
derſteen (en) n. ſ. collect. [af knad Tonder til at flaae Jid i; en Fyrfvamp.

er. J Smaaſteen. (Bornhoimſt.) Knoten, ad). [beflægtet med Knev]
: (en) n.f. Saamegen Dei, fom lagges 1. Ref, pæn. En kneten Pige. 5
3 cenigang til Bagning "fa. Behandig. Han er knoten paa Hender⸗

r, v. a. ælter. See Kneder. (Pon⸗ ne (Norſt.) See Knoter.
pid. norſte Gloſſarium og Stroms Sond⸗Knotter (en) n. ſ. [Isl. Kuottr.] En Tra⸗
el 526.) | bold. (Moth.)

"for (en) n. ſ. laf Knoe og Sol] Den! Knotter (en) n. f.. Paa Rorft: en Kornlerke.
hos Brødet, naar det iffe ev æltet not. ( Emberiza miliarta.), Mullers Prodromus
oſtgaard og Langebek.) S. 31 og Stroms Sondm. 42. S. 240.
Te Cen) n. ſ. [af Knop.) (Langebet ſtriKnev, ad). Gee Knev.

det Knoble.) En liden trind Knop paa Knog. See Knug.

E, Hvori Horftset er. See Knevel Ro. 6. Knoggel eller K noge, Knok 9* n. K
oth.) plur. Knoggeler eller Knogler [Is]. Anui,
C(en)en. ſ. n. ſ. Det nederſte af et Fleſte/ Svec. Knoge, Germ. Knochel, Arelof.
fle, hvor det lille Been ſidder. (Moth.)) Cnucl, Sax. Knukkel, C. Brit, up,
ger, v. n. Gee Knyger. Ital. Nocco af Kno.]

bd

c

206 ga
1. DE same (? W Knotkume FX KE. SE SER ASER
guudemne vad goderne af Ben I $ voae VKruollet
menloies re B dgisre guotkeben ve (ed) Det gulvet I f == f
et Bed mn torted gen ode naar DE godes 96 æ an
Bee i artister) ave færter gat —
bore — grotte, (eu bavet 2
4. Man Mors unkelkoder derknogel/ v — gier. —
ng, (Scho e) seat: — — we eter, noft — —*
noggtfet adj. fork gar føre nogter. md: nya golde 3*8 AA —
»om " hans ette Ko jule ne , Art Nodte » Germ- groede —
Feret —æ potte: gs efægtet MeD gnånd) , —
(gine? 20). Ry gude v eaneſter eger B8 I nu med
gaauebeen ach. (om guodler — X
frem pao namader · Et nt ”. d med mn gas for ære tu
Kryds · Sorrervv⸗ goet- m 3 én oo —* |
gnoe F cap Kuodl-) * * ad da føle Kunde —* -—
e · Gu. | ergku
— ——— — —
not gnoffe (en) g Det we ſo o gø
oodoel Der et Intet ig Dyret pad denne Ortt se —*
— Ang så ker. yt guavelg. , SOSSE gs) kr efte væ |
” ov natde ære enne sed
Kog p. i See guogsilbet- sad 9 F —— eve flise —
= 2 St 159 i |
— i rimer 3% old nodes td, g 9 aodoord beld af
on. Kno * —* — * —8 dt lø
. odebo ge rrv ig
gud Deraf Sam ne stienderd SY ken
—
Kunoher aav. kud odeder tool i

ar guolner ef
good J

2 fon Sat
Kn eterlbet (m » Å Been·
guosel 3 capitaro (motb-) (et Caf
n) zatteri cupe-ls. Gi Kunolde ·
aaer Kumder ou
Zigurli . hefover & et grun" tion
nobet » ,. pal t. Roed om en
J ” mnendobede notler
i ae Pol

. en
gnottebiok en
åiæ- BR
jord (et) v Å grieri, É
gan KW ne tee Rueder efter
pet heſtaoer ak la
Em Ravnet Ne
jum

Kn

Kn 207

103? (en) n.f. plur. Knopper. [Is]. Knoppr,| Valen, naar ben kaqges efterat man har

sSræe. Knopp, Belg. noppe, German.

giort Oft af Malken. (Langebek.)

oſp, Knauf, Knopf; Angl. Knob, Knoppegræg, n. ſ,

sruk>ær; af ſamme Herkomſt, ſom Knap,

1. Der ſamme ſom Hundegras, Ovikſener,

v hovedet noget rundt og kugleformet,, Quikrodder, Senegræs (Triticum re-

nscze ilfe meget ſtort. (See Hvedeknon.)
Es trind Knap paa Enden af Noget.

de rundagtige Knuder paa. Træer og Bufte,

gvæoxr i f(aavel de unge Blade, fom de unge
ES IVD wuſter ere indſluttede, og ligeſom ind⸗
vr EI E de for be ſpringe ud. Træeerne begpnde
at - fade Knopper; der ere allerede Kuop:
pet paa Træerne. En Roſenknop, Biom
gerEnop, Frugiknop.

, Rmæ pas Straa.

… Ratnet paa Planten Raphanus Raphani-
" firum. Flor. Dan. T. 678.

5. Salæble, ſom voxer ud af Eegens Frugt,
men ſorre og mere takket, end dec, ſom
ÅNDesr paa Bladene. GBergſoe om Garve⸗
rierne S. 62.)

6. Ravnet pan adſkillige Slags Knuder paa
Stibstos, og ligeledes paa de ſmaa Knuder
paa Loggen eller Loglinen, hvorefter Haftigs

heden af GE bets Seilads maales. Bi lsbe

ap (Knopper) i Vagten. (Lowen⸗

Bin.)

7. Gammen ſæetninger:
Knopbæger. Navnet paa Planteſlægten:
Centaurea hos Viborg S. 171.
Knopformet, ad). dannet fom en Knop,
fom har Skikkelſe, liig en Knop.
Knopfro Urt Cen) n. ſ. Planten Ranun:
culus bulboſus. Flor, Dan. T. s51.

Knophumle (en) n.f. 5: Humle, fom Knop⸗

pPerue iffe have aabnet fig paa.

Knop i Korn (en) na. ſ. Ridderſpore, Has
mefpore, Blaaknop (Delphimum conſo-
lida.) Flor. Dan, T. 683. Viborgs Plan:
tenavne S. 110.

Knoplog (en) n. ſ. De Urter af Slægten
Allium, ſom bære Løg i Toppen.

"pens,) Viborgs Plantenavue G. 31.
Flor. Dan. T. 748.

2. Den Urt Padderokke, Knakkegræs (Eqvi«

ſetum fluviatile,) Viborg S. 200.

Knoppelæder (et) n. ſ. Et med Knopper

"pulver tilberedt Læder. (Bergſoe om Gar⸗

verierne 1B. G. 320.)

Knopperpulver (et) n. J. [af Knopper 9:
Galæbler i Agern, og Pulver.] &iint
malede eller fint ſtodte Galabler.

Knopfoane (en) n.f. Den tamme Svane
(anas olor.)

Knoptang (en) n. ſ. Navnet par forffieb

lige Tangarter.

I. Heſtetang, en Tangart, fom i Norge
"bruges til Giedſtning. Videnſt. Selſt. Str.
X. 3252. (Fucus nodoſus) VWiborgé Plane
tenasvne S. 244. Flor, Dan. T. 146. .

2. Skalmetang, Skulpetang; fucus ſili-
qvoſus. (Viborg.

3. Paa Norſk ver ſamme, ſom det danſte
Strandklever, Fucus veficulolus, (Vi
borg.)

Knopurt Cen) n. ſ. ”

1. Det. ſamme ſom Blaaurt, Tobaksurt,

Kornbloumſt 0. ſ. v. (Centaurea Cyanus.)
Flor. Dan. T. 993.

2. Den almindelige Knopurt, ſedvanlig
pan hvilende Marker og i Kornet (Cen-
taurea jacea.) Viborg S. 172. Flora
Dan. T, 519.

Knopvalle (en) n. ſ. Kaldes i VeileAmt
i Jylland Oſtvallen, ſom der. ſpiſes ſam
Sobemad. (Begtrup om Agerdyrkningen .
Iplland 1D. 6.671.)

Knopning (en) n. ſ. Det at knoppes Poly⸗

pernes Forplantelſesmaade ved. Knopning.“
(T. Rothe.)

Knoporm (en) n. ſ. Larven af Jufeften Knopper v. a. og. n. knoppede, knoppet, fys

Sphinx convolvuli.

Knopoſt (em) m. £ OG, form faner fg paa

der Knoppe, faaer Knoppe. Deraf Knop.
per af: bider eller bryder Knoppene af:

Knogler, v. a. laf Knogle.] Slaaer med

2. &nuderne paa Enderne af Bem, hvorved

206 Ka — Ka
2. Det ſamme ſom Kno. Knokkelmolle Cm) n. ſ. En a

paa males Knokler.
de ſammenfoies med andre Been, og udgisre! Knokkelpulver (et) n. ſ. Det P;.

et Led. tørrede Ben give, naar de
3. Been i Amindelighed. At hade ſtarke, giug—
5 Knogler. . | Knokkelſuppe (en) n. ſ. Suppe
. Pana Mors Ankelkoder, Yderknogel,pulveriſeerte Knokler.
——— (Schade. Heraf: Knold, Knolde eler Knolle Cen):
Knoggelfor „adj. ſom Gar føre Knogler. Knoͤt, Knula, Knpla, —
"Om end haus lette Kofte, der finer | *5* — — orne
ere og fans knogelfore dofte.” , En Sande paa Meunier eller 2

Knogleknobret, adj. ſom Kuoglerue fane ver: eller Knort paa Træ.
frem paa, ffinmaver. Et EnogleFnobret|2-. * rund Rod med mange La;
Kryds. (Sorterups poet. Smaaſ. S. 70.) 3. En Jordfiimp. .

Ényttet Neve. 4- 2 eller den hole Knude på

Knogles, v. n. pasfiv. laf Knogle] Stene. Den haarde Hud paa Hænder el
med knyttet Næve. 6. Cu Torv — en Tørvefuold. (0
Knok, Knokke (en) n. £ Det fanme ſom 7. €u liden Dreng. pan er fun
Knoggel. Der er Intet paa Dyret, paa enduu. |
Varen, uden Gud og Knokker. At guave 8. Et bondeagtigt nubebøvlee Mer

paa en Knok. Knold, —
Knokbeen (et) n. f. See Knoggelbeen. Knold ne tale. 8 fn vel Fre k

(Moth.) 3Stk. S.
—* (en) n. ſ. En Jerdtue, Jordknold. Kuͤene og Moldvoren, ad

Worſiſt.
— en) n. ſ. plus. Knokler. D et fam Knolde; beladt med Knolde.

nolde C
me ſom Kuaggel og Knok. Deraf Sam⸗ Ku en —e— —*
menfætningernes

6.) |
Knokkelbeen (et) n, f. Et Been, fom har (Mor …
- en Knogel, os capitatum. (Moth.) Kolde eger So Her, adv. knoit
Knokelbidfen (en) n. ſ. Latferi, cupe-|z, Gior Knolde.
diæ. (Langebet.) 2. Glaaer Klimper itu.
Knokkelbidſteri (et) n. ſ Frieri, Eiſors 3. Figurligen: befover et Fruentim
handel. At gade paa Knokkelbidfferi, Snoidet efer Énollet, ad. part. f
obſol. (kangebek.) Rod, der beſtaaer af famnmenhobe
Knokkelbygning cen) n. ſ. Den hele Sam⸗Knoldfilleri, n. f. Navnet i Rem
fing af Geen i et dyriſt Legeme. Dette glottenlexicon paa Apium dulce
r har ett ſtark Knokkelbygning. pacea.
Fax pod qu Cen) n. ſ. Den deifulde Maſſe, Knofdvært (en) n. f. laf Knold
ſom marefulde Been gide ved Stsdningen,| Urter, ſom have en knoldagtig Ri
Knokkelled (et) n. ſ. Ledet paa et Been eller ſterlog, 8wibel. (Moth.)
en Knokkel, eller ſom dannes Ved fo fam: Kuollet, ad). Eaf Knold.] Sre
| menfølede Been. adtig.

. Kn Kn 207

Knop (en) n.f. plur. Enopper. [Isl. Kmoppr,| Vallen, naar den fanges efterat man far
Svert. Knopp, Belg. Knoppe, German.! giort Oft af Malken. (Langebef.)
Femoſp, Knauf, Knopf; Angl. Kzob,| Knoppegræes, n. ſ,
taler; af ſamme Herkomſt, ſom Knap I. Det ſamme ſom Hundegræg, Ovbiklener,

pave chovedet noget rundt og kugleformet, Quikrodder, Senegras (T riticum re-
mess iffe meget ſtort. (See Hvedeknop,) pens.) Viborgs Plantenavne S. 31.
1. Cas trind Knap paa Enden af Noget. Flor. Dan. T. 748.

2. Den Urt Padderokke, Knakkegras Eqvi-
ſetum fluviatile,) Viborg CL 206.
Knoppelæder (et) n. ſ. Et med Knopper

s. De rundagtige Knuder paa.Træer og Buſtke,/
vort faadel de unge Blade, ſom de unge
Blomfier ere indfluttede, og ligeſom ind
DiÉlede for be fpringe ud. Træerne fegpynde! Pulver tilberede Læder. (Bergføe om Gar⸗
at. ſtode Knopper; Der ere allerede Saop| verierne 1B. S. 320.)
per paa Træerne. En Roſenknop, Biom| Knopperpulver (et) n. £. [af Knopper oa:
fter£nop, Frugiknop Galæbler i Agern, og Pulver.) Fiint

3. Knæ pag Straa. | malede eller fint ſtodte Balæiler.

4. Mavnet paa Planten Raphanus Raphani- Knopfvane (en) n. f. Den tamme Gvane
ftårum. Flor. Dan, T. 678. — olor.)

5. 'Salæble, ſom voxer ud af Eegens Frugt, re Navnet pan forftieb
Men ſtorre og mere takket, end det, ſom

I. Heſtetang, en Tangart, fom i Norge

neg — dene. (Bergſoe om Garves "Bruges til Giodſtning. Videnſt. Selſt. Str.

6. Nabnet pan adffidige Slag [Knuder paa X. 252. (Fucus —5 Biborgé Plane

Stitsrov, og ligeledes paa de ſmaa Knuder 2. —— Stuipet Ra; —X
Loggen eller Loglinen, hoorefter Haſtig⸗ qvofus. (Bio r 8.) ?

eden af Skebets Seilads maales. Bi løbe
3. Paa Norſt der ſamme, ſom det danfre
zFrap (Knopper) i Vagten. (kowen⸗ Strandklever, Fucus veficulolus, (Bis

borg.
7. Sammenſetninger: —&& (en) n. ſ.
Knopbæger. Navnet paa Planteflægten:! 7. Det ſamme fom Slaaure, Tobaksurt,
Centaurea hos Viborg S. 171. " Kornblomft o. f. 9. (Centaurea Cyanus.)
Knopformet, ed). dannet fom en Knop, Flor. Dan. T. 993.
fom har Skekkelſe, lil en Knop. 2. Den almindelige Knopurt, fædvanlig .
Knopfro Urt (en) n. ſ. Planten Ranun: paa hvilende Marker og i Kornet (Cen-
culus bulboſus. F for, Dan. T. 551. taurea jacea.) Biborg S. 172. Flora
Knophumle (en) n.f. 5: Humle, ſom Knop⸗ Dan. T,
perne ikke have aabnet fig paa. Kuopvalle en) n. . f. Kaldes i Veile, Amt

Knop i Korn (en) a. ſ. Ridderſpore, Has! i Jylland Oſtvallen, ſom der ſpiſes ſam
mefpore, Blaaknop (Delphimum conſo- Ssbemad. (Begtrup om Agerdyrkningen ft.
lida.) Flor. Dan, T.683. Viborgs Plan- Iylland 1D. 6.671.)
tenavne S. 110. Knopning (en) n. ſ. Det at knoppes ”Polps

Knoplog (en)-n. £ De Urter af Slægten pernes Forplantelſesmaade ved. Kuopning.”
Allium, ſom bære Løg i Toppen. | (CT. Norge.)

Knoporm (en) n. f. Larven af Juſekten Knopper v. a. og. n. knoppede, knoppet, fføs
Sphinx convolvuli, | der Knoppe, faaer Knoppe. Deraf Knop.
Knopoſt (em) n, £. Of, ſom fanfer fig paa, per af: bider eller bryder Knoppene af-

4

&

Knoppes, v. nertropastiv Det famme.! figes at be fane i Knort 5
Træerne begynde allerede at knoppes, PAL! Verten.
deig knoppes den mere; thi rundt afffravede|3. Deraf GSammenfætningerne:
Yernet Lodet og Barken deraf.” Baggefens| Knortagtig, adj. fom har Knorte
bland. Digte 1807 S. 81. Bylden knop⸗Knortefuld, ad). beſat med mang!

pes. (Motb.) Snovtebiep (em) n. ſ. En Kiep mel
Knoppet, adj. part. det, ſom har Knopper; Knortelos, ad). ſom er uden Ku:
— ne Glæder. | i , ppet Knorthudet, adj. Haardhudet /
Knoprig, adj. det ſamme. net.

Knor (en) n. ſ. obſol. (Isl. Kaörr, Angl. Knortvoren, ad):

Cnear.] Fordum et Slags ſtore pbmande. I. Det famme fom knortagtig.
—— Knar. sekt Si 2. Liden, ſom ikke vil vore. He

” . je knortevore

Knor (et) n. f. See Knur. Et norſt Navn nn Er, ne fan
pan Biffen Knurhane, Trigla hirundo.) Knorpegaas. See dette Ord.
Muͤllers Prodromus G. 47.

Knortet, ad). laf Knortꝛ.
| Kyaten CD mi skel eder Gryn; I. Gom er ujævn og fuld af Knortet

Knorpegaas (em) mf. Gu ars Banda Ben ter fon Enortet af Brofn
- (Anas bernicla Lin.) (Æroe.) |
(Forſog i de ſtionne Didenſtaber
Knorpel (en) n. ſ. Bruſk, Sener og Era! S. 98.)
"fer. “En udſtaaende Knorpel i Ganen.“2. Uegentllgen: vranten, fortrædelig
(Bid. Selſt. Skr. XII. S. 296.)" Deraf: Knorter, v. n. knurrer, mukler,
Knorplet, ad). 9; bortet; knortet (i Anato⸗ "fra fig. GIpdſk.)
mien.) Knortret, ad). laf Knort.] Det
Knorris (en) n. ſ. Er Gias Brendeviin, en Énortet 1 F —8 nt] De
Sopken. (Ipdſt, brugt af Tode.) See! tret Bark. (Decon. Magafin 7 B
Knorres. Knoſſet, ad). kaldes Deien, naar
Knort eller Knorte (en) n. f. IGerm. Knor⸗ er æltet. See Knoeſot under K
ven, Angl. Knur og Gnar,] Navnet Knot Cen) n. f. [af knytter.) $i
paa adfkillige faſte, haarde, rundagtige Fors| Sinkelſe i Værten. See Knort
hoininger eller Havelſer, ſaaſeim: Knot (en) n. ſ. Er Slags kryb
1. En lille Knude pan Træ. | (culex reptans niger alis hy alin
2. Cy liden Tue paa Jorden. ”Jfald bu fløs) - lerg Prodromus 6. 18
der mod en Knort, ſtal du det ikke agte Knot (en) n. ſ. kaldes i Norge
fort ” Shlenſchlægers poet. Skrifter I D.ſlaae eller fægge Tod og Reeb mi

S. 324.) | og von Aphelen).
8. En Borte, en Byld. (Moth.) Knot (en) n. ſ. Et Barn; bruges
4. En liden Pukkel paa Ryggen (Nucleus un⸗ Kion. pofti Vendſpſſet; maaſk
der Struma.) med Knegt.)

5. Stumpen af ef afhugget Lem. (Moth.) Knot (en) n. ſ.
6. Er lidet Nøgle Garn. (Bornholm; Sov) 1. En liden Knude. (Moth)
gaard S. 391.) 2. Alle Slags ſmaa Bylder. ( M
7. Figurlig: et lidet og forholdsmasſigen tykt Knorter, v. 'n. [Svec. Knota
Menneſke. Det er ret en Kort. Baade! murare; Belg. Knotern, garrir
om Menneſter og Kreature, ſom iffe' trives,| Isl. gnötra, —** Taler g
-

4
sær” ”

Kn

Ku 209

fræremede Sprog, og gier fig til Seraf;] Knubhoved (en) n. ſ. Den, ſom Gar et

efrer aber be Fornemmes Udtale. (Vilſes
Or DBbog) IJ Pontoppidans norſtke Gloſſa⸗
viszsms forklares: at knote fig, om at hov

moBe fig og mM ſpecie om Fruentimmeres

op mod. Deraf: .
Knocææ fig, ad). 3: pænt talende. (Morſt.)
geno trret, ad). vranten, knurvoren. (Iydft, i
Ride Stift.)
gnovle (en) n. I. Tbeſlegtet med Knevel.)
" Fr -Sivirvel; item en Vind at luffe for et
Led rned. (Rorft.) | |
Krnovrting (en) n. ſ. |
1. Fa lde og Knuen' i Kroppen. i
2. Emden af et Toy. (Dlavti Skagens Be
ſer tVelſe.) v
Knub (en) n. ſ. plur. Knubbe, [Svec.
EKnubbh, Piattydſt Knubbe, Belg. Knoob,
Knubbel,, Angl. Caob; oprindeligdiis be⸗
Mregtet med Kno.] |

gede; Stub. ?Sandt nof, jeg fidder paa
Denne Knub.“ Baggeſens Ungd. Arbeider
2D. S. 187.

æ 2. Et ſtort Stykke uhaandeligt Træ, en gods.

Dan, tog en flor Knub oc lagde i fin Seng
i Lyfftingen.“ (Clauſens Snorro S. 339.)

an er ſaa dum, ſom han var huggen af
en Knub. (Langebef.)

Noget. - 2
4. En Urt. |

Menneſte; og deraf en Qosmer,'et dumt
Menneſte, en ubehsvlet Knub.

6. Stid, trodſig, ſom ei lader ſig ſtyre.
7. En liden, ſtark og underſat Heſt. (Moth.)
g. Gammenfættelfer med Knub:

1. Bullen af et Træ, ſom Grenene ere afhug⸗

, Én Blok, et Stykke Træ at lægge under Knubber,
; ' v vas ſupin. knubbet

Knubbeher (en) n.f, En Hær af Bender⸗

ſtort tykt Hoved; item: en'eenfoldig, ufor⸗
ſtandig eller og trodſig Perſon.
Knubord (er) n. ſ. Et anſtodeligt, fornærs
meligt Ord. (Norſt.)
Knuborm (en) n. I. Larven til Sommers
fuglen, Kaalorm, Guldorm. (Muͤllers
Prodromus S. 115.) *Kaalplanterne ops
ades af et Slags Orme, ſom Bonderne
falde Knuborme.“ (Olufſens Ann. 8.
S. 226.) —
Knublæde (et) m. ſ. En Knub, man fan
fidde paa. (Moth.) NE
Knubſtib (er) n. ſ. |
I. En Baad, ſom er udhulet af et
Stykke Ceg. (Moth)

heelt

2. Et lider fladbundet Skib, en Ege.

Knubftive (en) n. ſ. Et Bord af et heelt
Stykke Træ. (Moth.) |

Knubflæde Cen) n. ſ. En ſtark Slade til at
føre Knubbe paa. W

Knubſtol (en) n. ſ. ſ. En Stol af et heelt
Stykke Tre. (Moth.)

Knubuge (en) n. ſ. Den forſte Uge i Maj⸗

" maaned. (Moth.)

Knubvogn (en) n. ſ. En lav og ſterk Vogn,

at føre Knubbe paa.

Knubben Cen) n. ſ. laf Knubber. J Giernin⸗

gen at knubbe.
v. a. og n. imperf. knubbede,
Caf Knub.] [IS]. Knippa,
Sax. Knoͤfflen, Svec. Knubba, Knuffa.]

5. Figurligen: et ſtort, tungt, ubehandigt 1. Slaaer, banker, giver Hug. Han knub⸗

bede Gam gandſte artig, 2: han bankede
ham tilftræffelig. Heſten knubber fig (bider,
guaver ſig.) Phyſ. vekon. Bibliothek IV.

S. 246. i

2. Sfiænder, fvarer fluds igien, ifær mod flis

Overmand. At Enubbe imod En. (Moth.)

foit. (Moth.) Hos Hvitfeldt S. 518 Knubbes v. n. pasſiv. [af Knub.
kaldes ſaaledes den Krigsher, ſom Crif| 1. Skiendes, klamres.
Song Magni Son af Soerrig førte udi! 2. Slaaes og bides. |
Skaane imod de Danſke 1359. 3 . Siges det om Heſtene, naar de Else hin⸗
EKnubhilde (en) n.f. En Fodſnare, fom er anden, gnave hinanden. (Langebek.)
giort af haardt Træ med Boiler. (Rotb JiKnubbet, ad). [af Knub.J
: b '

210 Kn Kun

1. Fuld af Kuubbe, hoor der er mange 4. Hobede af det mandlige Lem Glans

Knubbe. nis.) Bruͤnnich Dyrenes Hiſtorie S. 4

2. Figurligen: ſtridig, trodfig. Hatt gav 5. Udvært paa dyriſte Legemer eller fæl

Enubbede Ord 3: fan fvarede trodfig] ved deres kisdagtige Dele. Hun fil

og ſpodſt. ”For de give mig Enubbede| Knude i Bryſtet. Han flog Sam, faa
Ord,” hedder Get i den Vegelſindede anden blev en Knude paa Stedet. -

. Met, 15de Scene, fidfte Repl. 6. J fnævrere Betydning: den rundag!

Knubbrer, v.n, imperf. knubbrede, ſupin. Forhoining eller Havelſe, ſom fremkomn

knubbret. Kuebbrer med Tænderne.| naar Traad, Reeb, Baand eller noget |

(Moth.) boieligt Legeme knyttes og vikles i hinan

Knubbrei, aqh. Caf fnubbet.7 X& | og derpaa træffes ſammen. At ſlaae K

ret. Vel

I Skarp og ujævn. En knubb De paa Traaden. At knytte en Knu

„Go og Langebek.) OH at binde i Knude; at giemme fine Pen
Haard, trodfig, ſtridig og halſtarrig, en Knude. Den Knude er ond at
8 ) op. Der maa ſpes Knuder paa Lin

Knubbrekantet, adj. Caf knubbret og kan/ gerne. En Haardknude eller Kny
tet], ſom har knubbrede, ujævne Kanter.) knude. En Drageknude eller 21
Et knubbrekantet Glas. (Nyerups og! keknude; en Rendeknude. Knr
Rahbeks d. Digtek. 3 D. &. 160.) gif ſnart op 9; losnedes fnart. Han

Knubling (en) n. £ En for Knude paa Ens] Knude paa fit Lorklade, for ei at g
den af et Goo. (Moth.) " me det.

Knubvoren, ådj. af knuͤbber og Énubbet.].7. Figurligen: em mørt Tale; en tvis
Tilbsielig til Stridighed og Trodſighed. Sætning, ſom et let fan ſvares til. (0

Knud — et Mandsnavn. At giore fig til|8. En vanffelig og Sefværlig Sag, fom i
Knud, eler gisre Knud af fig, d: ag! er godt at komme tilrette med. Den $£
være opfætfig, gienftridig og halſtarrig. De er ei god aft loſe. Deri ſtikker jun $

Knude (em) n. ſ. [Isl. Knutr, Germ. Kno- - Den 2: deri ligger Vanſteligheden. *H
ten, Plattydſt Knutte, Angloſax. Knot--Knuden, her er Vanſteligheden fo
ta, Svec. Knut, Bohem. Knot, Angl. Overſeætter.“ (Plin. Sovtale til Trajan
Knot, Lat. Nadus.) Medfører overhoved; Guldberg.)

Begreb om en rund eller rundagtig uregel:|g. Forvikling i en epiſt eder dramatiſt £
masſig Ophavelfe paa et Legeme, eller om! ling, ſom tiener til at ſpende de bend!
et rundagtigt, uregelmæsfigt, uregelairt, Perſoners Kraft, og Derved M varf
haardt Legeme felv; i Særdeleshed om rund] ſtorre Deeltagelfe.

de, haarde Udvaxter i Dyr⸗ og Planteriget. | FO. Oudt og haardt Veir eller ftreng Fr

z. Udvært pan Træ, Gvamp; Ujavnheder Udtrykket: Kyndelmiſſeknude holder
paa Grene, hvoraf Diet udbryder, ſom paa! snu herude.
en Viinſtok. (Moth.) | 11. Et Stykke knudret eller knortet

2. En Knaß i Træ; itein Brændeved, ſom Han havde opbrudt en liden Knude, '
er fuldt af ſaadanne Knafter eller Uddexter,, han ſaaede Byg.” (Dec. Mag V.S. 1
og modfættes ffært, reent Brænde. Den 12. Et baardt og ubevægelige Men:
helse Favn Brænde beftaner af Knuder. (Moth)

Denne Knude fan jeg ikke fane klovet. 13. J3 Albonomien: Puncter, i ville 9

3. Led eller Knæ paa Urter og Planter. Has! nenus, en Planets eller Komets Baner
feder om Knuder paa Ror, noduminfcir-| ſtære Ekliptiken; opſtigende, nedſtig
po qværit. (Moth.) —1 Knuder.

Kn | Rn Kn 211

4. Et Slags Fiſk, der og kaldes Knudefiſt, Knuderiig, adj. Fuld af Knuder, knudret.
St eenſmerling. (Langebek.)

[5 Ravnet paa en Græsart (Phleum nodo-! Knudetod (en)en. ſ. Et norſt Navn paa
ſum) Knudekæmpe, Knudegræs. Flora Dan.! — Planten Scrofularia nodofa. Flor, Dan,

*

. 803. . | T. 1167. ”
10. Navnet paa Planten: Polygonon avicu-/ Knuderum (er) n. ſ. Det Rum, fom er
lare, efter det tydſte Knotengras. imellem to Knuder. (Moth.)
17. Sammenfætninger med Knude: Knudeſom (en) n. ſ. En Somnming med

Knudebille, et Slags Bille, Anthrenus enyber. |
ferofularia, (Wads Dyrehiſt. II. &. 185.) Knudetang (en) n. ſ. Det ſamme fom

Knudebrænde (et) n. ſ. Brændeved, ſom Knoptang. (Nyt Bibl. for Phyſ. I.

beſtaaer af ſtore Knuder- Jeg har faaet! . 304.)

iget lidt ſtert Træ; men det meſte er! Knudevorn , adj.
Knudebrænde. 1. Fuld af Knuder.

Knudebug (en) n. ſ. Den, fom har en! 2 Imviklet og forknyttet.
udftaaende Bug; ſiges baade om Menne-Zaardnakket og uregierlig. Deraf:

- fler og Dr. .
Knudefeber Cen) n. ſ. En Forkolelſebfeber, Knudeooenbed (em) n. ſ. Den Egenſtab at

ſom viſer fig hos Heſten med et pludſeligt
Udbrud af ſmaa runde Hævelfer paa Over⸗ Sme, M *. ghupede, knudet laf Knus

fladen af Heſtens Krop. (Nyt Bibl. III. 65. .
Knudefingeren, er op (2 paa et Sie, I. Slaaer Knuder (er et Slags Fruentime
Krebs, Cancer granulatus. (ad. II. 99.) fa —— me er Ro. u binde
232. ,
KR (em) n.f. Steenſmerlingen (Lobitis " fammen med Knuder. Deraf adject"
. . DR …— partic.
Knudefuld, ad). Bulb af Snuder. "Den Knudet, fom er bunden ſammen med Knude⸗

knudefulde Podagra.“ (Arreboes Hexam.

S. 1 fuk Podag ( veé Der Knudrekaſt (en) n. ſ. laf Knudrer og Kaft.1
Knudefryndſer, n. f. plur. Fryndſer, bes

fatte med Knuder. (Motb.) |

bet

(Moth.) |

Knudegræg. See ovenfor⸗Knude (en Urt.) Knudrer, v. a. knudrede, knudret laf

Knudekcempe (en) n. ſ. En norſt Benævs| Knude. Slaaer Knuder. (Moth.)
nelfe paa en Græsart, Phleum nodoſum. Knudret, ad). ſaf Knude.] Fuld af Knuder
CViborgs Plantenavne &. 21.) Fl. Dan,| og Knorter; ujævn, humplet. Knudret
Træ; en. knudret Vei.

CT. 380 .
Knudekbdet, adj. ſom far fore udſtaaende Knuer, v. a. See Knuger.
Ankeilkoder. | Knug. eller Knog (et og en) n. ſ. plur. det
Knudelever (en) n. ſ. Lever af Knudefiften.| famme [beflægtet med Enuger:)
Deraf det jydſte Ordſprog: forKnudelever 1. En Trykkelſe, Gammenflemuelfe, Anſtsd.
og Braſentunge er GEanderborg et Herre/ Vi fif et Knug.“ Saadanne Knug taaler
fæde. (Moth og Langebek.) i man nok. . (Grenlandfte Chronica.)
Knudelinie (en) n.f. En Linie, dannet ved 2. En for Storm. . ”JIde er nu mere Vinters
Knuder. (V. Selſt. SE. SD. 25. S. 54.)) Knog end fordum.? Det var faatant et
Rnudepind (en) n. £ En Pind; ſom Fruen/ Knug og Fug (»: Storm ogSlud eller Snee),
simmerne have Traad paa, naar de flaae| . af man neppe funde komme frem. Deraf:
Knuder. KEE Himmelknug, Jordknug, Sandknug.
d 2 |

En Halsklud, ſom bindes i Knuder

—

212 | Kn Kn
eHder Bag gab baade Kuld oc Knog.“ Knur (et) n. ſ. uden plur. ſaf ſamme Sl
(Gronlandſte Chronica.) Ord ſom knarrer, ſnarrer og andre
3. Figurlig: Skade, Fortred, haard Mods] mapoietifte.)
"gang. Det var et haardt Knug for ham. 1. Et Ord, fom efterligner Hundenes og
(Moth) tenes Roſt. SDN
4. Paa Falſter og Lolland bruges Ordet om;2. Onde Ord af et vredt Menneſte; S
et ubeſtemt Tidérum. Det er nu et godt! den og Dadlen, Murren. Kaal og &

Knug, ſiden vi ſaaes. er ond uken: et —
en)n. ſ. La uger. vankede lutter Mur og Knur fra Mo
Kruse em . Taf Knuger.a Det, at til Aften, Gud bevare os fra Røg, K
Knugen (en) n. f. og onde Qvinder. (Moth.)
1. Gierningen at knuge. Knuragtig, adj. Knurvoren, vranten,
2, Ryſten, Skialven af Kulde. Jeg finder] tradelig. (Chr. ztes Lob 2 — 19 — 10.
ſaadan Knugen i mine Lemmer. Knurfiſt (en) n. I. Saaledes falde nogl
Knuger, v. a. knugede, knuget. Fiſt, andre falde Gøhane (Trigla.)

1. Trykker, kryſter, ryſter heftig; klemmer Knurhane (en) n. ſ. En Art af Sifteſſe

med Hænder eller med andet. At knuge Steenpikkeren (Cottus cataphractus.)
Skieppen; at knuge iſtpkker o: at knufe, Knurren (en) n. f. uden plur. (af knur
bræffe. At knuge En ibiel. Ce Enuget] Sierningen at knurre. Hendes Knu
og ſtuddet Maal. Luc. VI 38. faaer aldrig Ende —

2. Figurlig: plager, tvinger. Den ſtore Qul⸗Knurrer, v. n. knurrede, knurret.
de knuger Ovæget: Kolden eller Feberenn knurra, Angloſax. gnyrran, Germ. f
knuger ham, faa fan ryſter. Kornet knu⸗ ren.] |

ges af den flærfe Nattefroſt. . År, Siges egentlig om Hundes og Kattes
3. I Forbindelfe med Partikler: Punden knurrede ad ham. Katten!
Va. Knuger af. See Afknuger. ver ikke før den faner Muus, er et

… b. Knuger fammen 5: tryffer og klemmer] ſprog. Figurlig: Haver knurrer,
tættere ſammen. | ” det fufer og bruſer. Maven eler Tai
e. Knuger ud ad: trykker ud af; at knuge knurre — af Gult.
Citronen ud; de. af trykke Saften afi2. Sfænder, giver Ondt fra fig, vrauter, gå
Citronen. Dan knurrer uepbparlig faa lang Dag
Knugler, v. a. knuglede, knuglet (Dimi-| At knurre paa En, er at ffænde pa
nutiv. af knuger.) River ſmaat imellem! overſtende ham. At knurre imod
Hænderne; gior Smaat, fæulrer. (Moth.)) imod Øvrigheden. Ac gaae og knurr
Knugſer, v. a. knugſede, knuſet (Fre- ſig ſeld, er at ſmaaknnrre, brumle
qventativ af knuger.) Gior Smaat, ved] Pan knurrer ſom en Potte Suu
ideligen at rive. (Moth.) (Moth.)
Knul (én) n. ſ. [Bornholmſk.] En liden Knu⸗3. Sammenſatninger:
de et eller andet Sted paa Kroppen, ſom Knurrebaſſe (en) n.-1. En, ſom altid
efter Bi⸗ eller Myggeſtik, eller hvor man, rer og giver Ondt fra fig.

—

—N

har ſtodt fig. (Skougaard.) Knurrekappe (en) n. ſ. Er lidet Llæt
Knuler, v. a. Gee Knugler. hørende tif Fruentimmernes Morgen
Knultret, ad). knubbret, ufevet. (Langebek. ) .

RKnur (en) n. ſ. laf knurrer. En GSuad, et] Knurrepotte (eu) n. ſ. Ce vrautent,
knarvornt Menneſte. ſygt Merneſte, ſom idelig knurrer.

Sy Kn 213
md en Cato Hnurrepot.“ (Sorterups Kny (dt) n. £ Draget, ſom Stude drage
poet. Smaaffrifter S. 2.) . Wang i. (Moth.)
Knurrevorn, adj. dranten, ond at gierel|Kun .n. f. obfol. formodentlig det ſamme ſom
tilmaade. Gee knarvorn. Deraf: Knug. ”I ſaadan Vee og Hiertens Kny.”
Kaurrevornhed (en) n. ſ. Den Øgenfab! .(Mittelfens Marie Pralter Fol. 14.)
-— tt være knurporn. n Krp (et) n. ſ. plur. det ſamme.

| Den minds
Knurres Cen) n.f. See Knorres.

ſte Lyd, ſom nogen fon lade høre fro fig;
Knurres, v-⸗n. pasfiv. ſaf knurrer,] at! de meeſt ſagte Ord. Man horte ikke et Kny
ſtandes. De knurres og murtes helet af Es —
Dagen. | 1 Knyb (et) n.f. Det famme ſom Hobentreæ.
Fnurfer, v. a. Gisr Smaat, ſmulrer. (Top. Journ. for Norge XIX Hefte S. 112.)
(Moth) Knyen (en) n. f. Det at man knyer. .
Knus (et) n. ſ. pl. det ſamme [af Enufer.] Knyer, v. n. imperf. knyede, ſupin. knyet.
z. Det at Noget knuſes. bvxec fg, Germ. fuuffen.) ——
2. Et fort Stad, før Overlaſt. Bevar I. Mukker, mumler ſagte ved fig ſeld, ſva⸗
fra Fiendens Vold og Knus” (Vægter! rer med ſagte Reſt noget imod. Han turde
fang) ikke knye. De bleve faa forſtrakkede, at
Knuſelſe Cen) n. ſ. Det af Noget knuſes. De knyede ilke et Ord. Jutet Lam knye⸗
Knuſen (en) n. ſ. Det af man knuſer.

| De.” Gneedorfs Tilſtuer 1771. &. 104.
Knufer, v. a. imperf. knuſede, fupin, fnus| ”iRen lad dem knye et Ord⸗ (Evalds
ſet eller knuſt. Formodentlig af knuger.

brutale Klappere G. 18.)
[Isl. knoſa eller hno/å, Alemann. chnus- 2. Rorer ved, berører. (Bornholmſt.)
Jan, chnifan , Belg. kneuſen.

| 3. Rokkes, bevæges frem og tilbage. ”Bidrik

1. Bryder, floder eller klemmer Noget iftyks| tag den med Saade Hender, han kunde den
fer. At knuſe noget i en Morter. Det, ikke Enyce.” (Udvalgte Bifer fra Middelalde⸗
bles knuſt gandſte ſmaat.

ren I D. S. 31. obſ.) | |
2. Figurligen bruges det om ſaadanne Sinds4. Fardes, reifes (obf.) *Hun fatte fig i en
bevegelſer og Lidenſtaber, ſom giøre et hel | anden Dam, hun fod faſt efter knye.“ (Uds.
Sigt, ſmerteligt og dedvarende Indtryk paa! Viſer 1 D. S.193)
Sielen. 70! bortjag af mit knuſte Bryſt Knyg (er) n. £. laf knyger.) Det ſamme ſom
ben Summer, ſom dit Tab mig lærte.”| Knug; bruges meeſt i Forbindelſe med Or⸗
Baggeſens Ungdoms Arb. 2 D. S. 28.) det Fyg, og betyder da: Knyg og Fyg,
Knuff (en) n. f. (Land. Selſt. Skr. 1 D.| Blaſt og Snee. |
"SS. 73.) See Kuoſte. Knygen (en) n. ſ. Veirligets Beſtaffenhed,
Enuſtegaas (en) n. f. En norſt Benævnelfe| naar bet knyger. Det er en ſuar Knygen
af den Plante Boletus fomentarius. (Viborgj og Fygen i Dag. -
S. 264.) | Knyger, v. n. imperf. knygede, fup. knyget

Knufer, v.a. See Knurfker.

Knuſkning, Knuusning (en) n. ſ. (af knu

.Åer.] Handlingen at knuſe.
Knuſt (en) n. ſ.
x. Quiſt eller Knart i Træ.

2. Et Slags Hoedebrad med 24 Knuſte, er
et figurligt Udtepr paa et Riis. (Mot

og Langebek.)
KMnuſtet

— —

df.) |
„bh. laf: knuſt] Invdret, uſtont.

og knoget laf Knyg.] Bruges om Veirliget,
naar det ſneer med Blaſt. Det knyger og
fyger om Ørene. |

Knyger inde, v. n. hindres fra at femme

ud ved Knog og Byg. (Moth.)

Knyler, v. n. bliver mager. (Moth.)

Daaf: 7,
Knylevorn, ad). ſiges om Qvæget, ſom
ei vil vpxe eller trites. ..5.

214 Kn | Kn

Anyling (en) n. ſ. Den, ſom ef kan vort T. Fitgander at Roger er knyttet. Ba
eller trives. See Knæling. (Moth) nes Knyttelſe.

Knylkorvel (en) n. ſ. Et norſt Navn paa! 2. Bindelſe, en Sygdom. Han har K
Planten Chærophylum bulboſum Linn. telſe i Livet:

Knyſoloie (er) n. ſ. Et norſt Ravn paa den Knytten (en) n. ſ. Caf knytter.) Gierni
Plante Ranunculus bulboſus. (Viborgs; at knytte. Den Knytten faaer a
Plantenasae S. 115. Flor. Dan. Ti 551.)) Ende.

Snylfop (en) n. C. Det norſte Ravn paa en Fnyttepind Cen) n. ſEt Redſtab til att
Svamp, Agaricus exffinetorius, Bibors med; en Strikkepind.
S 254.) v. a. imperf. fu
— ———
Enper. an tør ikta knyſe . Knys et Kinutten og Knutten Anglof. Chi:

Ord om du tor. Han kan ei knyſe op 1 fo Knit, i
iblandt Folk 3: tor ei omgaaes frit med Folk. — rig, Svec. Knyta, Is

(Obſolet. Moth.) 1. Gisr Knuder, bi
. 1 Sinder Knuder, for al
sm. 33 See Knoſt. | de Roget faſt ſammen. Han knytted

Knude for.
"Hr. Det ſamme fom Sag, en føng Lyd. . Indklemmer, indkniber; at knyrte fin 9
"243 Jylfand bruges der om tør Hofte. at flaae En med knyttet Ræve.
Knyfter, v. n. (obfolet,) Det ſamme fom 3. Jen fnevrere Berptning: ſtrikker, fl
knyer. (T 8 ( Fol. 260.
K&ny firer daugent —— bruge 37 dirker. At knytte Garn; at knytte e
” eBendfyffel) taſter . Strømper. En knyttet Natirsie.

. 4. Jager ind; ſiges om Ssefuglene, tal

Knytgrees (et) n. ſ. Navn paa Planten Sper- jage Siden fammen; de ſaa kaldte €

gula arvenfis, Flor, Dan. T. 1033. fnuder. . Alfen fan. godt Énytte S

Knytnæve (en) n. ſ. En knyttet Næve. (Rordfanbfe) an 80

Knytning Cen) n. f. plur. Caf Enptter.)

. Det; at Noget knyttes. 5. Bigurligen ;

2. Bruges om Planter og Blomfier/ naar). a. Forener noie. De ere ved Venſtab

be knyttes til Frugt. fede til hinanden.

3. Om Malken, naar den knyttes i Bryfter/ bi Tryffes, ængftes. — At Ænpttes
ne, eller om Blodet, naar det ved en aufor/GGedels Saxo S. 218.) obſol. Se
figtig Aareladen bliver levret imellem Hud! knyttes, Forknyttes.
og Kisd. (Moth) 9. J Forbindelfe med Paetikler:
Strikning, eller Gierningen at knytte. |”; a. Knytter af 2; holder op at knytte.

—8 (et) n. ſ. uden plur. [af knytter har ifke knyttet af endnu.

og Garn.] Traade eller Garn ttl at knytte 6. Knytter id: binder ſammen. Rk (3:
Strsmper eller andet af. i hverandre.

Knytteknude (en) n. ſ. En Knude, fon er! æx. Knytter ind 3: binder fad ved at
fænden faa faft, at den er vanffelig at loſe Knude. Gee indknytter No. I o
op; en Haardknud; modfætres en Fræk) d. Knytter op. -
keknude. I. Loſer en Knude op.

Knyttekone (en). n. ſ. Et Fruentimmer, fom| 2. Forbruger til Knytning. Hun Gar
siver KL af med at Énptte, 9916 Raring tet eg Pund Garn op.

. fe, Knyttev ſammen ar binder far

Knvtrelfe (en) n. ſ. [af- Enytter.J . Deraf: at knytte et Bar. Folk far

216. Ko | Ko
Kobekken (en) n. . Den Knozgel, ſomſ varit Form" det fig bør? (Frederit TT.
danner Krydſet, og fom hos Køer-cr af! Cap. 53.) efr. Oſterſ. Weilles G

forſkiellig Bygning fra den hos Tyre. ad h. v. Deraf: Kobrygsbiæl
Kobande (en) n. ſ. Hos Bondealmuen Kobrygskne.

Fyen en Udvext paa Oielaaget eller i Oie⸗ 2. En tiden Bro, ford fægges fra and:
krogen, ellers Neglen eller Hauken faldet, et Skib, Hvor Qvæg ſtal indtages. (9
fordi Overtrorn antog, at naar en Koj 3. Et aabent Skid uden Overdæt. (9
…… bandede d: gav et vredt Brol mod en For⸗ Kobumper (en) n. f£. Det ſamme fon
bigaaende, fil fan en flig Uddext. (Vedel hyrde (Moth og Langebek.) Foret:
Simonfen.) . i Bordings Skrifter S. 268, og |
Kobeen (et) n. f. En Jernſtang af 4|. endnu af Skiamt i Nordſialland. (I
til 5 Fods Længde med Kføft. i den ene Kobynke Cen) n. ſ. En Ure: alm
Ende, J Soemandsſproget. (Lamengrn.) Ciforie (Cichorium intybus Flor,

See Kofod. T. 907.)
Kobeeſt (er) n. f. Det famme ſom er $e; Kodild Cen) n.f. En Plante: Hunde:
ogſaa et bomeent Skieldsord. | (Anchemis cotula) kaldes ogſaa Sa
Kobielde (en) n. Gaaſedild. See Viborgs Plant

1. Eu Bielde er Tiden Klokke, ſom hænges! G. 170.
om Halſen paa Kserne, for deslettere at| Kodrevel (en) n. ſ. plur. Kodrevle
finde dem paa Græsgangeae. 1. Et Ravn paa den Plante Lycopſis
2. Et Navn paa en Plante: Anemone pul- fis (almindelig Krumhals. Viborg.)
ſatilla. Lin. C. Norv. Kubietle, Kubiolle. Dan, T. 435.
Hornem. Pflantelære &. 288. 2. Det ſamme ſom: rynket Steenfrs.
Kobiſſen (en) n. ſ. Koernes Biffen eler!) Flora 2 D. S. 37.) Lithofperm
voldſomme Renden, for at undgaae Kes! venſe. Flor. Dan. T. 4
bræmſens Stil (paa Iddſt Kobeis.) Jeg] Kodrik Cen) n. ſ. kaldes en Hot Dr
. agter ei mere Derom, end Kobeis. Aandedræat; amyſtis. (Moth.)
Koblomme (en) n. ſ. Et Ravn paa den; Kodrive (en) n. ſ. Et Plantenabn; d
Urt Eng⸗Kabbeleie (Caltha paluftris L.)| me fon almindelig Vaarlyſt. E
ſom ogfaa kaldes Engeblomme og Smor⸗⸗veris Litn)
urt. See Viborgs Plantenadne S. 117.| Kodriver (en) n. ſ. Gr, form brider

Flor. Dan. T. 668. Kodrovel (én) n. 1. plur. Kodrøbler
Koblomſt (en) n. ſ. Det famme fom Ko⸗ſamme ſom Kodrive.

Drive. Kofod (en) n. ſ. plur. Kofodder.
Kobrälle Cen) n. f. En Kokaſſe. 1. Foden af en Ko.

, Kobremg Cen) n. ſ. En Brems, fom plager! 2. Et Slags Brakkejern eller Red
Koerne med fit Stik paa Ryggen, for at Jern med en Kloft i Enden, til at
"nedlægge fine Xg; det ſamme fom Ore: de Stene: og deflige. See Kobeen
varre; -pan Norſt Buværre (Oeftrus bo. Kofode (en) n. ſ.
vis. Miller Prodr. Z. D. 1939.) | 1. Navbnet paa en Planteſlegt: Me

Kobrygge (en) n. ſ. rum Linn. (Viborgs Planten. e
1. En Gang af to, tre eller fire Planters) — Hornem. Plantelære &. 320.)

Brede, for at kunne gaae fra Gfandfen! Koforpagter (en) n. ſ. En, ſom mot

til Bakken i et Skib; item et Overlsb eller Afgift forpagter Brugen af et Sig
Dat paa ſmaa Fartsier. ”Er Kobryg⸗ Koer; en Hollender. See dett

gen eller Offuerløbet ikke dreffuit og for⸗ (Sangebet. )

bas]

Ko | Ek 217

Kogarag (en) n. ſ. Grædgang for Køer! Kohud Cen) n. ſ. Hud

vedræsningen var tienlig nok til Stutteri, hud garves iffe VAR —9* Slå * —*
mem eg. juſt N Kogang.“ (ODec. Mag. ſtind. aloe⸗
3 . &.-242 i Kohuus (er) n. ſ. Det ſamme

KogisDning (en) n. £ Det ſamme ſom Kohvede (en) [Germ. LHR ES

Komog. (Olufſens oec. Annaler 10 Bo. Navn, fom, gives nogle Arter af den
Planteſlægt Kofode (Melampyrum Lin.)

S. 65

Kogi —8 Cen) n. ſ. Det ſamme. See dette Ord. Jevnf. n

Kohaar (et) n. ſ. Haaret af en,£0. Kohaar Skrifter V. &. 531. aerſte Vid. Sent,
bruges ofte for Krolhaar. Kohprde (en) n. ſ.

Kohee Eke Ten) n.f. En vidſpolet Hakke, ſom T- * Hyrde, ſom vogter Koer paa når

er indrettet til Køernes Bodring.
Kohale Cen) n. ſ. | 2. Dim Urt Hanefod , Ranuncaulus fylve-
1. Halen af en Ko; en Korumpe. flris (Moth.) Hos Simon Pauli Helses
En Siſt af Rokkeſlægten; Norv. Plet. ved Anemone (Anemone nemoroſa.
rotten (Raia batis. Muller Prodr. 308.)| Flor. Dan. '549.

3. Den Urt Paſtinak (Paftinaca fativa,) Kokaſe (en) n.f. Msg, ſom Kscene taſe
Moth.) paa Marken i runde, flade og ſmaae Hobe.
ohals (en) n. ſ. At brænde tørre Kokaſer. Der lugter af

Halſen paa en Ko. Desmer / fom en Kokaſſe. Prov. Ean⸗
En Hals af den finere Bygning, ſom til⸗„Ebek.) See Kokke.
" gommer Koen. Denne Tyr har en Kos] Kokiod (et) n. ſ. Kiodet af en flagtet Ko;
"om — fælge ofte Kokiod for Oretisb.
Kohave (en) n. ſ. en) n Koernes Klagemaal.
—— gade va en Hart ler aeg F F Digt af Kingo. |
ad! Udmart til Fæbeed eler Kohave.” iel, (en) n.f. Det ſamme fom Søs |
Chriſt. V. norffe 209 III. 1 ,
* bruge —8* —* oa Ban Solo Cen) n. ſ. Det kloftede Horn paa
ave rehade |
No. f. i ch 8 flere. See Dave KoFlove —8 hr Klove; et krumbsiet
Kohiord (en) n. J En Dio eller ſamlet ræ eller Jern, ſom fpændes om Halſen
Klok Køer. € ; paa Koen, for at binde den faft i Baaſen.
Kohold le) . r Søers Ul older enten en hoidiadea Vadfke eller en
Dpbrift, det at hefde ——— Vorte, indfinder fig fornemmeligen pan
oecon. Ann. 7 B. &. 352.) —— ver, men indpodes ogſaa Mens
Kohern (er) mn. ſ. Hornet af en Ko, hvoraf BD EEDA NED, KOEODDLE. Bar far Babe
— Sjyrderne pad ſomme Steder beticne fig for] Kokopper. Deraf de let forftadelige Sam
— Tegn, naar Quaget ſtal drives paa menfætninger ; Kokoppe⸗-Ar, Blegn,
Kohoved (et)n.f; leder F FAAR: , Materie, .
' itte, g
x. Hovedet paa en Ko. fg
2. J Sardeleshed et Hoved af en ſerdeles Er er er ede røde Sirs
—* Bygning end Koens, modſat Byrer Sol rpdbe (en) n. ſ. En Krybbe é en Ko⸗
—2 Q i
| Ee

218 Ko LT EL Ko

Kolade (en) n. ſ. Bruges i Byen iſtedet for] 2. Plantenadn paa

Koſtald. a. Nellikerod, Geum rivale Lin,
Kolader (et) n. ſ. Læder, ſom er tilberedt manus Plantelære. Flor. Dan.”

af en Koes Hud. b. Slangemyrder, Scorzoneta h
Koleie (en) n. ſ. Leie, fom gives for Bru| Lin.
gen af en Ko. Koleie paa Færserne.; c. Almindelig Ulvefod, Lycopodi

— (Arent Berntſen 2 B. &. 9 2.) vatum. Fler, Dan. T. 126,
Kolendet, ad). ſiges om den bek, der har Kopenge (en) n. ſ. plur. Forklaret
en korygget Lend. Berntſen 2B. S. 101. GJevnf. |
Komand (en) n. f. ” ved en Udgift for nogen færlig Bevi
1. En, ſom omgaaes Keer. (Langebek.) Graebsuing til en eller flere Kber.
2. dom Te: F Forrastuins. Geth). Gelft. Skr. n. Sant. V. S. 14.)
3En Lør. (rangede I ige Cen) n. ſ.
Komelk (en) n.f. Melfen af Køer. Komelk | Kopige Ce) En Plet, om 70
er ikke ſaa feed, ſom Faaremelk. Kopis (et) n. I. Koens urin.

Komelksoſt (en) n. ſ. Oſt af Komelk; bru⸗ Kopranger (en) n. .ſ. En, ſom fi
ges ikke ofte, da man, ved at Hæone| Sp, fom handler med Køer. |
aner ene, i Almindelighed ſorſtaaer obl Siælland 2 D. S. 386.)

. ome

goneg (ed nm. CGirdutnoen af koer. | eu

Komule (en) n. Korogterſte (en) n. f. Et Fruentim

aa Koen. | .
i: —— paa en Sibplante: Moſe⸗exester eller oppaſſer Koerne. (La

| Scirpus cespitofus Lin, 0 Koroſe (en) n, ſ. Det ſamme ſom
Planten. F * i Vit toch Korumpe (en) n.f. Gee Kohale.

Komusling (en) n. If. Slægtnavnet paa etſ Korygget, ad). ſiges om Heſtens £e
—— toffallet Soopor, Chama. (Wads Cubierſ den har en Fordybning der, I

2 D. S. 67.) forener fig med Krydſet. (E
Komynte (em) nf. En Urt: Sadelands, voetiſte SGmaafager G. 70.)

mønte, Mentha arvenſis. Fl, dan. T. 512.! Koſimmer (en) n. f. Et norſt Pk
Kooie (et) n. f. det ſamme fom Kodrive, K
TI. Diet af en Koe, eller faa ſtort fom en Koes.. . Primula veris Lin. (Stroms
2. Et Navn paa den Plante: Agercamille, 1 D. 6. 116.) '

Anthemis arvenſis. Fl. dan. Tom. 1178.| Koffæl (et) n. £ Det norffe Nat
Kooſt (en) n. ſ. Oſt, ſom er lavet af Ko Slags Skaldyr: Venus islandic
melk. lers Prodr. 2977.)

Kopende (en) n. I. Koffarn (ert) n. f.
z: Panden paa en Ko. 1. Det famme ſom Komsg.

. En, bred og ſtor Pande, der Har Lighed! 2. Efterbyrden, ſom Koen haſter,

*53 en Koes, for Cr. paa en Heſt. KSor har kalvet.

terups poetiſte Smaafager S. 68.) Koſmor (et) n. f. Smør, kiernet a
2. Er dorſkt og ſandſesloſt Menneſte. (Langebek.

Kopatte (en) n. ſ. Koſtald (en) n. ſ. En Stald, 6:

1. Den kegleformede Deel paa Koens Pver,| ſtaae paa Foder; til Forftiet f
ſom Kalven tager i Munden, for at! ſlaid, Faareftald 0. ſ. d. Hau
patte. | | Koſtalden.

Ko

Ko 219

Koſtrenge (et) n. ſ. [af Kø og Stang.] Et T. Kaldes ben Stud, ſom iffe er feed og

Loft, ſom er lagt af loſe Stanger over
Koſtalden. Moth)

Koſteen (en) n. ſ. En Flinteſteen, font sed
Vandets Fald eler anden Aarfag er ud
huler og giennemboret. (v. Aph. cfr. Ade:
lung.) Lapis vaccineus. Waller,

Koſto vm (en) n. ſ. kaldes ſtille Veir til Soes.
(Langebet.)

Kofvære (en) n. ſ. Et Navn paa den Urt
Bu kkeblad. (Moth.) Menyauthes trifo-
foliata Flora Dan. 541.

Koſoands (en) n. f.

1. Det famme ſom Kohale.

2. Et Slags Spil med Tarninger.

Koſyge (en) a. ſ. Sygdom hos Køer.
Quagſyge.

Stotæge (en) n. ſ. Inſekt eller ukra, ſom

findes paa Køer, urigtigen faldet Quagluus.

Kotoier (et; hos Langebek en) n. ſ. Et
Meeb, hvormed Kserne bindes eller toires
paa Marken. See Toier.

Korunge (en) an. ſ.

1. Tungen af en Ko. See Oretunge, ſom
i daglig Tale oftere bruges.

av Planten Anchufa officinalis, Læge s Ore:
funge, Fl. Dan, T. 572.

Kovang (en) n. ſ. Det famme ſom Kohave; |

for Cr. Dronningens Kovang ved Frede⸗
riksborg.
Kovender, v. n. ſiges til Skibs, naar Ski⸗

el vender bed at dreies omfring med Vin⸗

SKovending Cen) n. ſ. En faadan Skibets
Bevagelſe.

ſondre af Blodet, og ſom udfores igien⸗
og Aabningen af Bærender

Kourin (en) n. f. Den Vaofte, Nyrerne

nem Urinvel
Fourt (en) n.
Kovom Cen) * 1. Bugen eller Vommen af

en Ko.

En tyk Vom hos et Menneſte.
Kovommet, ad). ſiges om en Heſt, der har

en tot og ſiid Bug."

Smaaſager &. 71.)
Kovorn, adj. J

Kobalt.

Kobbe Cen) n. ſ. plur, Kaobker.
1. Et Ravn paa den almindelige Sal eller Sal⸗

; Gee Koblomme.

(Sorterupé poetiſte

fyldig.

2. Er Menneſte, ſom er dorſtt og uden For⸗

ſtand. (Moth.)

Kovrekke Cen) [af Kø og reki, res ejecti- ,

tia island.] See Kokaſe.

Koyver (et) n. ſ. hos kangebet (en). Poeret

af en Ko.
See Kobolt.

hund.

2. Et. aar ret og laſtet Menneffe. Geth)

Kobber fangit (en) n. ſ. Den Gierning at

gane paa Jagd efter og fange Kobber.

Kobbegaſſe Cen) n. ſ. En Kelle til at ſlaae
Salhunde ihiel med. (Landts Beſtr. oder
Ferse S. 378.)

Kobbeherre Cen) n. £ Det norfke Navn paa

en Art Kaſtelotter; Phyſeter microps.

(Muͤllers Prodr. 53.)
Kobbemoler Caf melir, isl. Sandbanke]

kaldes Sandbankerne bed Judlobet af Ny⸗

mindegabet ved Ringkisbingfiord.
Kobbeſtytteri (et) n. ſ.

jage og ſtyde Kobber.

Forordn. 45. S. 224.)

Kobberumbaad af Kobbe, Hum og
Baad.] En Baad, hvorpaa man roer

med tre Par Aarer, og hvori der endda

'er et ledigt Rum, paffende til at lægge en

Kobbe i.
Kobbeſtind (et) n. ſ. Skindet af en Kobbe;

Salſtind, Salhundeſtind. (Stroms Sond⸗

mer 1D. S. 398.)

Kobbefſpy, n. ſ. Er Nadn, fom af Fiſker⸗

ne nordenfields i Norge gives en Klaſſe af

blode Plantedyr, der ellers kaldes Gopler

eller Maduſer. (Racurpig. Selſt. Skr. V-
19. SG. 130.)

Kobbetran ren) n. ſ. Tran, ſom koges af

Kobbernes Fidt eller Spak.
Kobbeveide (én) n. ſ. [af isl. Veida, Fanaſt.]
En norſk Benævnelfe pan en Indretning,

Den Gierning af |
(Sons Udtog af

220 Kob

hoorved Kobber eller Salhunde fanges.
ESchous Udtog af Forordn. 4B. G. 224.)

Kobbel (en, efter Langebek gf) n. ſ. plur.
Kobbeler og Kobler. [Svee. Koppel,
Angl. et Gall. Couple, Cambro-Brit. Cæpl.
Ital. Coppia, Lat. Copula.]

1. Det, form lægges om Halſen paa Heſte og
Stude, maar "de ſpendes for Vogn eller
Plov, og paa andre Dør, der paa lige
Maade ſammenfoies: en Halskobbel, et
Kobbelbaand. At ſatte i Kobbel. At

lagge Kobterne paa Heſtene. At tage|
Koblen af Jagdhunden. De to ſtaae i een
Kobbel 3: de ere lige gode. (Moth.)

2. Et Antal af flere fammenføiede og med hin⸗

— Den forfundne Ting af et Slag; dog for
det mefte fun brugeligt om to elfer et Par.
Jageren førte en Kobbel Hunde med fig.
En Kobbel Heſte (figes om et udeſtemt An⸗
tal Heſte, der ere koblede ſammen.)

3. To Sparrers Gammenføining. (Moth)

4. Et Lag Stokbpgning, Stratum tignorum.
(Moth.)

5. En indhegnet Eng, hoor Heſte og andre

FKreature gane paa Græs. (Moth.)

6. Bobler under Iſen, hvor Fifferne flaae
efter. At flane Aal paa Kobbel. (Moth.)

Kob

Kobbelorift (en) n, f£. Kaldes den MT = 8
brugsmaade, efter Hvilfen alle dDyorfelig ga
Jorder inddeles i. Kobler eller lige form.
Marker, og nyttes i et beſtemt Omisb, a 2
verlende til Saeddyrkning og til Engbeng 2
(Olufſens oecon. Ann. 2B. S. 163:)

Kobbelinddeling (en) n. ſ. Jorders Jar gg
deling i Kobbeler, Kobbeldrift. (Olufſenn
oecon. Ann. 8 B. &. 24.)

Kobbelkiede (en) n. ſ. Den fænfe, hvcem.
med Heſtene kobles til Voguſtange

WMotgh.)

Kobbelrem (en) n. ſ.

I En ſtæerk Lederrem, hvormed Jagdhun mm
ne kobles fammen. See Kobbelbaan

2. De Remmer, hvormed Heſten ſpendes Po⸗
til Vognſtangen. (Moth.)

Kobbelring Cen) ».f. Den Jeruring, før |

ſattes paa Boguftangen) og hænger i Er
den af Kobbelkieden.

Kobbelſted (et) n. ſ. Kaldes paa Mords i
Jylland: Aabningen i Kornnegs⸗Raderne
paa Ageren; maaſtee fordi man paa flige
Steder fan fare igiennem med de ſammen⸗
koblede sveder. (Schade.)

Kobbelſtok Cen) n. ſ. En Rendeſnare, fom
ſtaaes paa Reeb. (Moth.)

|
;

7. Figurlig bruges det om en Stempling og Kobbelvæfen (et) n. ſ. Den Indretning i

Forbindelſe til at gisre Ondt. (Moth.)

g. Med Kobbel Haves følgende Sammenfæts

ning er;

SKobbelager (en): n. I En Uger, ſom er ind
deelt t Kobler; item en Ager, ſom udgior
en Deet af et Kobbel. ?Paa tre i de ſad⸗
vanlige Afdelinger inddeelte Kobbelagre.,
(opf. oec. Bibl. XVII. S. 377)

Kobbelbaand (et) n. ſ. Et Baand, hvor
med Jagthunde ſammenkobles. Gee Kob⸗
bel No. 1.

Kobbelcurs (en) n. f. Den Curs, ſom ud⸗

drages ved Beregning, Sammenligning
af forſtiellige Curfer. Gjennemſnits⸗
Curs. NE

Sobbelhunde, n. ſ. plur. Jagthunde, der
ere bundne fammen i en Kobbel, at te og
to maa følges ab. J

RH

I.

Landvæfenet med Markernes Inddeling fé
Kobler.
(Phpſik. oecon. Bibl, VII, S. 191.)

Det holſteenſte Kobbelvæfen.

FRU (et) n. f. uden plur. (Isi. Kopar,

Svec. Koppar; hos Ottfried Kuphar,
hos Strycher Chopher, Germ. Kupfer,
Saxon. Kopper, Anglof. Cyper, Gall.
Cuivre, Hiſpan. Cobra, Lat. Cuprum,
aes cyprium.]

Et rodt, brunt, klangfuldt, wetalliſt glind⸗
ſende og meget fmidigt Metdt, ſom regnet
til de ſaakaldte uedle Heelmctctter, og af
en Tyngde imellem 8 og 9 Gange flørre end
"Bandets. Grydekobber. Kedelkobber. Ce⸗
mentkobber. Garkobber 2: Kobber, ſom
er bragt til den mueligſte Grad af Reenhed
og Smidighed. At fmelte Kobber, uds

hamre. Kobber. i Plader. At mynte Penge

222. Kob

Kobberfodet, ach. ſom far Fedder af Kob⸗
ber; item ſiges det om et Dyr, (om har
meget haarde Hove. (Moth.)

Kobberforhude, v. a. Forfyne et Seib
med Bekladninug af Kobber.
bexforhuder Grønfandsfarerne. i

Kobberforhudning. (en) n. ſ. ]

.Gierningen at forhude et. Skib med |

… Kobber.

Det ſamme ſom Kobberhud.
—E adj. kaldes den, ſom er

ſtid af Kulde. (Moth.)

Kobberfyrik (en) n. ſ. laf Kobber og Fy⸗

rik, en Fierdedeel af en Ore.] En liden
font Kobbermynt.

Kobdergang (én) n. £ Ca Gang eller Aare
i Jorden, der indeholder Kobber.

Kobbergeiſt (en) n. ſ. Saaledes kaldes hos!
de gamle Chymikere en ſterk Eddike, ſom
faaes ved af underfafte Spanſtgront en tør
Deftillation.

Kobberglas (ef) n. ſ. En blygraa Kobber:

tætte, beg beftader af. Kobber og Svovel,]

Cuprum nitidum. WV

Kopbergront (et) n. .

1. J Almindelighed enhver aren Kobber:
kalk eler Kobberruſt. See Spanſt
gront.

2. FJ mere indſtrænket Bemærkning: ét halb⸗
fyret med Kulſhre forenet Kobber af ſpanſt⸗
gron Farse og muſtlet Brud, Cupram
chry ſocolla.

Kobbergrube (en) n C. Cu Grube iet

Biergvaerk, hvor der vindes Kobber:
Kobbergyder (em) n.f. Det. ſamme fom)!-
Kobberſtober. (Coldings Etymol 1 v.
ærarius.
Kobberhaltig. See Kobberhoidis
Kobberhammer (en) n. ſ.

I. En ſtor Hammer med eu bred Bane. til at!
udhamre Kobberet i Plader; en Bredt:

Hammer.
2. Et Hammervark, hvor Kobberet forar
beides. (Phyſ. oecon. Bibl. VI, &. 251,)|
Kobberhammerſkiel. Gee Kobberfial.
Kobberhammerſlag. See Kobberſlas.

Ban kob⸗

Kob

Kobberhandel (en)n. £ Handel med Sat
ber, item (ſom er mere brugeligt) med
Kobber eder Kobberſtykker. Deraf:
Kobberhandler (en) n. £ En, fon hand⸗
ler med Kobberſtykker.

Kobberhane Cen) n. ſ.

1. En Hane af Kobber til at tappe flydende

Vare af et Kar. -

3. En Veirhane af Kobber, (Sangebet.)

Kobberhat Cen) n.

1. Det famme fon Hoberhielm. Saaledes

ogſaa Jernhat, hoilket meget ofte fore

kommer i gamle Skrifter.

2. Den Kobberhat, ſom iſer Vegtere formmme
hen Gare til Straf for grove Forſeelſer.

8. J Brandeviins⸗Braænderier den vverf⸗
Deel af Deſtteerkiedelen.

—2 (en) n. ſ. En Hielm eller Vaa⸗
benhat af Kobber. Der var en Kobber⸗
hielm paa hans Hoved; (1 Gam. 17, 5.)

Kobberhjertet, ad). ſiges den at være, ſon

er haard og ubsielig.

Kobberhone (en).n..f Navnet paa en Fugl |

i af Sneppeflægten , Scolopax lapponica.
"| (Millers Prodr. 188.) J

Kobberholdende, ad). partie. ſom indehol⸗
ber » foder. Grannichs Mineratogie

0.

Kobber heldig, ad. det famme. (ty fup:
ferhaltig.)

Kobberhvid (en).n. £ En Hvid, en ringe

1 Kobberment. (Virgils Eel. overfat af P.
Jenſen Roeskiide).

Kobberhud (en) n. ſ. Kaldes den Bekled⸗
ning af tonde Kobberplader, hvormed
Skibe overtrækkes faa vide de ſtikke i Van⸗
det, deels for at bevare Træet, deels for.
at. fremme Stilingenẽ Hurtighed. '

Kabberhytte (mn) n. ſ. En Byogning efter

et Sted, Hvor. Kobberet, der udbringes af

Jorden, ſmigees. (Bid. Selſt. Skr. for

1801. G&G. 116.)

Kobberjord (en) n. £. Det famme ſom
Galmeiſteen. Sc dette Ord.

Kobberkalk (en) n. ſ. Halbſyret Kobber af

224 ROB

. 2. Skal, eller tynde, runde Plader af Kobber,

fquama. Et Harniſt af Kobberffæl.
Gloende Kobberſtkel ſtinle dens bugtede
Krop.” (om £indor Arent.) Prams Staetk—
odder S. 168.

Kobberffat (en) n. ſ. .

I. Eu Ufgivt, ſom ydes i Kobber.

N

*

(Gee

Norge 1674.)
2, En Rigdom af Kobber. Der ligger en
ſtor Kobberſtat i dette Bierg. ,

Kobberſtilling Cen) n. ſ. En Kobbermont

» af en Skillings —

Kobberſkiold (et) n. ſ. Et Skiold af Kob⸗
ber.
(1 Kong. 14, 27.)

Kobberſkiver (en) n. ſ. En jordharpirar⸗

tet Mergel, ſom indeholder Kobber;
Schistus cuprinus.) J
Kobberfiver n. ſ. plur. Runde og flade!

Stykker, om faaes ved at udgyde det
ſmeltede Kobber.

Kobber

Kobberflagt n. f. plur, Haloſyrede Kob⸗
6 l [de obberet ved sl.
mekæl, fom falde af Sobberet. ves Dam Kobbrreſtikkeri (et) n. ſ. Omfang af aft,

ringen, naar det har været udſat for
en ſterk Hede.

Kobberſlagen, adj. part.

I. Kaldes det, ſom 'er irret. (Ooth.)

2. Takket, beſlaaet med Kobber. (Coldings
Etymol, ſ. v. æratus.)

Kobberſlange (en) n. ſ.

1. Billedet af en Slange, forfærdiget af

» Kobber: (See 4 Mefeb. 21, 9.)

a.. Det norffe Navn paa Staalormen, angvis

7. -fragilis, ogſaa faldet Hoidorm, Blind
orm. (Muͤllers Prodr. n. 306.)

3. Den norfte Slange Guulfræningen, Co-
luber Cherfea. Linn,

Kobber fined (en) n. f.
.En Smed, ſom arbeider i Kobber, og

deraf forførdiger Kobberlar, en Kedel:
ſmed·

| , Chr. V. Forordning. om en Kobberſtat for

Rhoboam lod giøre Kobberſtiolde.

Kob

2. Navnet: paa en broftſinnet Fiſt i de fa
Sads Cuvier ==

erat Zeus ſaber.

85-)
Kobe kdde Cen) mn. f. Et Veriſte⸗ *
hvor Kobber udſmedes i Plader, ei -
hvor der forfærdiges Kar og Redſtak

deraf.

Kobberfnepve (en) n. ſ. I Fyen det faner æ,
ſom Kobberhsne, Scolopax lapponis sæ,

(Hornemann.)

Kobberſom (et) n. ſ. Et Som af Kob 4,
At ſlaae en By

eler med Kobberhoved.

plade fat med Kobberſom.
Kobberſpiger (et) n. ſ. Et tykt Som af

Kobber, ſom bruges til Skibsbyggeri.
Kobberſteen Cen) n. ſ. Kaldes hos Bierge
arbeiderne en Malm, ſom ved gientagne
Bræminger far miſtet de fremmede Dele
og allene beholdt Kobberet tilbage. Gruͤn⸗
nichs Mineralogie S. 227.)

Kobberſtik (et) n. ſ. Udſtikning af Figurer
En Kobberplade; item Aftrykket af ſam⸗
Kobberſtum (et) n. ¶. Ven fraadeartede

Materie, ſom floder oven paa det ſmeltede

me paa Papir eller en anden Materie. See
Kobber Ro. 4 ag Kobberſtykke.

Kobberſtikker (en) p. C En Konſtuer, ſom
forſtaaer af udgrave eller tſe Figurer i

"eu Kobberplade.

hvad der hører til Kobberſtikning. Kob⸗

berſtlkkeri har udbreder Smag for de

ffionne Kunſter.

Kobberftikkerjern (et) n. ſ. Det Redfſkab,

hvormed der udgraves Figurer i en Kol
berplade, en Gravftife.

Kobberſtikkerkunſt Cen) n.f. Den Kunſt

at udgrave Figurer i en Kobberplade.
Kobberſtikkerkunſten har bidraget til at uds
brede Sandſen for Tegning.
Kobberſtikning (en) n. £ Den Handiin
at ſtikke i Kobber.

ik Kobberſtikpreſſe (en) n. ſ. Det ſamme fom

Kobbertrykkerpreſſe.

Kobberſtukken adj. part. Det, ſom er
ſtukket i Kobber, En kobberſtukken
"Titel ik '

—

NRob | Kob 225

ber alen) n. f. En, ſom forſtaaer 2. Et kobberholdende Vand; Vand, ſom in⸗
e forſtiellige Kar og andre Tins afi deholder Kobberdele, faafom CTementdandet.
obbervœrk (ef) a. ſ.
hkke Ket) a. f. e⸗ Aftryk af en] 2. Cr Biergverk, hvor der vindes Kobber.
et Kobberplade, See Kobber 4.| b. Et Verkſted, hvor Kobber forarbeides.
bberſtik. c. En Bog, ſom beſtaaer af Kobberſiykker,
værte (en) m. ſ. Haloſoret Kobberſ eller Hvori der ſindes en flor Mængde:
uanſort Karve' og matte Kovagtige!| Lobbere. Dette er et meget foftbart
det ſynes at være oploſt Kobber: Kobbervark.
ler Kobberglas, Cuprum fuligino-| Kobbervitriol (en) mn. ſ. Ce metalliſt Mid⸗
delſait, ſom frembringes ved at oploſe
ag (et) mn, Et Tag, belagt medl Svoveiſpre.

plader. Kobbret, ads. laf Kobber,) fom har Lüghed
aft eller. fobbertæbfet, adj. tæks| med eller indeholder Kobber. Det. ſamme
ð Kobberplader. ſom kobberagtig.

| J Koble (en) n.f. Fyrribart ter andet Sræ
wile (em) af Afteyt af en Kobber, paa Biffergarn , til at holde dens ovenpaa
| . Bandet. ”Eud sm Drætgarn eller Kiftes
—— i Baudf' it Brændes redſtab ſpildes, ſaa at Mand kaſter oder
Hol, ſom indeholder en bens Lobie” (€ v og
falk, og har en kaſtaniebrun Farde. —3— ne * fe. V. norſte
tel (en) ;n. i, Et Titelblad for en: — 7.
fom — fiultet iKobber, iſtedet for —— — SK Det at man
e trykt.
Kobler, v. a. og mn. imperfect. koblede
— —— — ſup. koblet. [Svæc, koppla, German.
” - | couple » Gall. "(dog fun i førte Beers
unden Traad af Kobber. I. Gætter i Kobbel fommen, ſammenfeier ded
ræ (er) an. ſ. Kaldes en metattift en Kobbel, forbinder; forener. At koble
tion, ſom frembringes. ber Galva⸗ gige Jægerem har koblet Hundene - See
1. (GSarxtorph Electricit. Lære S. Kobbel Ro. mr.
7 42. Figurlig v. a. og a. 2) g en noget ſorag⸗
kker (en) n. ſ. En, form ved, en telig Bemarkelſe, at forene Folk udi gs
aftrykker de fra Kobberſtikkerdu eſtab, flifte Giftermaal. 6) I en mere

: Plader. forhadt :Bemærfelfe: at foranledige vg hiel⸗
rykkerballe (en) nd. En Pude, pe til: utilladelig Omgang imellem et Mand⸗
ed Kobbertavlerne indſoertes. folk og Feuentimmer, og forføre til ſamme;

eykkeri (et) n. ſ. Et Bærffted, hvor| at drive Rufferi. Han fever af at koble.
"plader aftrokkes. Ur koble er et ſtiendigt Haaudverk. »Og
rykkerpreſſe (en) n. ſ. En Preſſe, nu dm Mar, fem kobler, Fru Venus.”
Kobberplader aftrykkes. (Ohlenſchlægers poet. Skr. 1 D. S. 321.)

andder) n. ſ. "Me koble Curfen bruges i.Ssmandsfpros
aandværkerne: den fagerettler Jerne! . get, naar et Skib i et Etmaal eller en an⸗
Kobbervitriol. | Er Den beftemt tid har ſellet forſtiellige Curſer

⸗b

226 Kob | Kob |
os i forſtiellige Aſſtande: naar da den: ende⸗Koblerſte (en) m. ſ. laf Kobler.) Et Fe
lige Curs og Veiens rette Længde, ſom timmer, ſom driver Kobleri, flifser 2
Skibhet i denne Tid har tilbagelagt, udreg⸗ ſtaber eller befordrer Utugt. See Ku
nes vg beſtemmes, kaldes dette: as koble Koblet, ad; partic: laf kobler.) Ko
Curſerne. (Leovensrn.) Blade — faldes i Plantelaren to eller
4. Kobler af, holder op med at koble. Blade, fom med Grunden ſuidde faſt pm
5. Kobler an, kobler til; at koble en sun! Bladſtilk; trekoblede, firekoblede
an. 2: koble den tiben anden Hund. (Moth.)) (Rafns Flora LG. 33.) Ko biet
6. Kobler ind; indfreder, indhegner. At/ Brug, det ſamme fom Kobbeldrift.
Eoble et Siptfe Ford ind, See Kob⸗ſens oce Ann. & B. &. 166).
bel Ro. 5. Kobling (en) n. 1. laf koblerã
7. Kobler op; lægger Kobbel paa, binder i 1. Den Handling. at koble; mef i dette
RKobbel. At koble Hundene DP. (Langen oprindelige og egentlige Bemærtelfe.
. bet.) hundenes Kobling
g. Koblev ſammen, Semærfer det famme 2. Navnet panen ift: Gåbins Jozo: St
ſom kobler 1 og 4. a. At koble Hefene] net Kobling. (Maller. Prodr. Zool.
ſammen. Han forſtaaer gode at. koblel Stroms Sondm. 1D. & 323)
Folk ſammen or af ſtifte Giftermaal. Kobolt (en) n. ſ. uden pl. —* er €
9. Kobler fig tilſammen 3: fammegrotter ſig, Kobalt; Lat. cobaltum] Maaſtee
gior Stempliug. (Moth.) bohmiſte Kow, Erts og kowalry, erts
Kobler, v.n. Siges ¶Semandsſproget omertehotdis
Daret, naar det er f,en fort og krufee Babs] I Et meget tungt mineralfk Legeme, for
gegang; ber. almindeiigſt foraarfages, naar] nes blandt de faafaldte Halvmetaller,
VDind og Strom gaaer: imod hinanden, eflert hois Kalk frembringes en diaa Far
naar Bølgerne fede mod Kanterae af Grimms] Farvekobolt, Jordkobolt, Glandst

de efter horhoininger i Havet. Søen kob⸗ (Ceb. mineralifatum nit. Wern.)
fer. (Løveneru.). 2, F en vidtloftigere Bemarkeiſe falde:

Kobte r Cen ml FSvec: Sopplare; Germ. ledes adſtillige mineralſte Legemer, fo

Kupler, Bohem. Kuglir.) … ne Kobolten, uden at beſidde dens

ſtof (nægte Kobolt); og Biergarbe

* be⸗ ———— — — — pleie at. kalde ethvert —8 ſom d
agtelig Betydning.) — * Kobolt

na: En, ſom lader fig bruge tin ſtaffe en an⸗ꝰ * — med bette Ord:
den ſin Villie med et Qrindfolt (minifter 090 tagtig, al). ſom har Lighed un
libidimisi) Moth. bolt. En koboltagtig Eris.

3. I Serdeleshed, En, ſom dbefordrer offent⸗ "Kvboltbefag (er) n, f. Er Sags oere
fig Vell yſt og Utugt; en Ruffer, Horevert. — ; €ob: vehr. rubr. ter:

3: Den, fon hidfer Folk fſammen. (Moth.) nn. (Funkes Naturh. 3D. S.

boltbl ſ.
Kobltti (et) n. £. Faf' ver. bobler] Dem re De I De en Blaa Barn:

Sierning, at koble (fanden Bemarkeiſt.) goboitbiomſter, n. £ plur En off.
Han briver et ſtammeligt Kobleri. Kobolterts, —e med Arſen

Koblerpels (en) n. I laf Kobler og Pels af rødlig Farde, Cob. ochr. rubr. vad
Skienk og Belsuning, ſom en erhoverver Wern. (Bruͤnniches Mineral. &. 2
fig ved af have ſtiftet et Wateſfab. (Spotviis! Kobolterts (en) n. K En Malm, fom
og foragtelig. Baden.) Efter det Tydſte. bolder Kobolt.

ob 7 Kob 227
Woboltfarde (en) n. t Den Farde, fom Koddehoi Ten) n. En Forheining iHier⸗ |
" Robolt giver, der frembringes ved Kobolt.| nen, fom ligner en Kodde. Koddehdiene

(Brånnigs Mineral. 6.294) Å tigge ODempan, Arsbalderne i Hiernen.
Koboltgang (en) n. ſ. En Gang mi Mi Kode Cen) n. ſ. IGerm. Koͤthe, Bohem.
" nerne, ſom fører Kobolterts. Auteb. .

Koboltgruus (et) n. ſ. kaldes Koboltmal⸗1. Det rundagtige, udſtaaende Been paa foer
men, naar den ved en tor Pukning er fru] Side af Foden ovenfor Hælen; Ankelkode,
fer. (Bruͤnnich Mineral. &. 296.) J. Rodebeen; item det nederſte Leed paa en
Kobolthytte (en) n.ſ. Et Sted, hvor Ro! Heſtefod. |
bolt virkes og titberedes. Gruͤnnichs Mi⸗a. En Tarning (talus) — fordi de giordes af
neral. &. 280.) i Kodebeen. At lege med Koder. Baadha
Koboltkalk (en) n.f. Den forte metalliſte Keyler od) Kodær flar jeg paa Jord.“ (£.
Kalk, ſom frembringes ved Kobolteus Michael om Menneſkets evner.) |
" Burbrænding: "P2udfaltene oplsſe Kobolt: 3. Et Slags Drengeleeg, ſom leges med Kos
kalken.“ (Bruͤnnichs Mineral. S. 292.)| ber eller Cæruinger, tegnede paa. alle fire
Koboltkus (en) n. ſ. Kobolt, mineraliſeret Sider. (Moth)
sted! Svodl og Urfent. 4. Heraf følgende Sammenfætninger: —
Koboltkonge (en) n.L Kobeltens rene me! Kodebeen (et) mn. ſ. Fodiedets Knokkel paa
talliſte Dele, ſom ved Malmens Smett,| — et Menneftes eller Dyrs Been, ſom dans

t

ning fætte fig paa Bunden. ner Koden.
Koboltmalm (en) n. £ det ſamme fon K⸗ Kodeboſſe (en) n. ſ. Et Bæger eller en Beſſe,
bolterts. — fom man kaſter Tærninger af. (Moth.)

Koboltmeel (et) n. T. Den tilberedede Far⸗Kodeduſt (en) n. ſ. En Haarduſt paa Des
vekobolt, form er bragt i Skikkelſe af Meel ſtens Fod ved Ankelkoderne.
eller Pulver” ”Saffior er et fünt malet; Kodeknokkel (en) n.f. Det ſamme fom Kos
aosß veiſigtet xeent Koboltmeel. ÅSrånn. I — (VDiborys Beſtens d. Benæonel⸗
, Mineral. S. 298.) n er S. 19.) .
Koboltmulm Xen) n. £. En Kobolemalm, Sode, ad). [af Kode] Kaldes den, fom far
ſom fra fit metaffiffe Sammenhæng er op'|. fiore udſtaagende Ankelkoder. (Moth.) hg
" Løft og bragt i en ſimulrende Tilſtand. Kodle (en) n. ſ. Melkebytte. [Nor
Koboltokker (en) n. ſ. En offeragtig Kobolt⸗ Kodue Cen) n. I. [Isl. Kor, Svec. Kåte,
erts (Cobalium ochraceum Wern.) ,… Anglof; Cote, Angl. Cott, .Cambro-Brit.
Koboltverk (et) n. ſ. Det ſamme fom Kos! Ciwt, Fin. Cota, Lappon. Muatte, Efthn.
bolthytte. (Bruͤnnichs Mineral. &. 298.)), Kodda, Dette gamle Ord er ſaaledes næs
Kod eller Kot (en) n. ſ. (fangt 0.) Et norſt ſten til i alle nordiſte Sprog. J det Perſiſke
Navn paa en Fiſt, ſom og kaldes Murt. bemerker Cotth og i det Malabariſte Kodtei
. Cop. Journ. 121te Hefte S. 125. 12 f.| en Faſtaing.] En liden Hytte paa Lander,
S. 7.) ” Hvor der fun er en Kaalgaard til. Deg
gedoe (en) n. ſ. [Angloſ. Ciod, Codde,| Kodne maa han fidde i fin hele Livstid,
fcrotum, tefticulus; . Angl. Cod, Belg.f (Langebet.) Deraf:

— Kodde.] Kodner (en) n. ſ. (Germ. Koͤthener, Kaͤ⸗
I. Teſtiklerne paa et Menneſte eller Dyr. thener; Angl. Cottager.] Den, ſom boer
2. En Pude, Hoveddyne. (Moth.) i ſaadan en Hptte uden Avbling; en Ouas⸗

3. Stene, ſom hænges i ſmaa Poſer paa Tæl mand.
len, eller den underfe Snor af: et Fiſtegarn Koethuns (et) n. f. laf pl. Køer af Ko 1, 98
vid Liimfiorden. Heraf ” ef Huus. Er Kofiald. Cangetet)
| 2

Lag ke 80

Koerlaug efter Koerleie (en) m. ſ. Et Sum Cycen⸗ Angl. Kitchen, Lat.
'Swors Indkomſt, ſom ſtal være Koleie,| Gall. zuiſine, Polon. Kucksia, |
eller Leie af en Ko. Raar Koerlaug ellers/ — Kuchyne.J
forſtaaes om en Koes Værd, da regnes 3/1. DA Sted, hvor Maden koges oa
Koerlang. mod I Heſt og 2 mod 2 Horé.| Et fort, rummeligt, yſt Kotk
. (Ur. Berntſen 2 B. S. 107.) J Tellemar | forære noget til Kokkenet. De g
ken regneg 16 Koerlaug paa en Tande Korn.| tet i Kokkenet. Det er Ondt af
Heraf: Hund af Kokkenet. (Ordſprog.)
Koerlaugsmog, n. f. ar Giodningen af en 2. Madens Tillarning med. alfe Forr
Ko. »Koerlaugsmog, det er ſaa meaen og alt, hvad. derhen hörer. Ut f
ſom en Ko møger om Vinteren, ſtal lægges! Beferge Kokfenet. At drage Om
paa hvert halve Pund Sæbd.” Chr. zies/ Kokkenet. At fætte en over Kokl
"RL 3—14 — 42. (Javnf. Chr. IV. 3. Maden ſelb, ſom tillaves i Kekkene
R. 2. Landéleie GB. Cap. 8.) Talemaade: koldt Koffen. 9: folde
Koers (et) n.f (formodentlig sontr. af Køer: 4. Gammenføtninger :
huus) kaldes en Koſtald paa Jopdſt. a. Kokkenarbeide (et) D. 8 Arbei
Koes (en) n, £ Gt, Ravn paa den Plante Af": foretages i Kokkenet. Hun er go
mindeligt Hvenegres, Hvene, Veihveen, tit Kokkenarbeide.
Agroflis fpica venti. (Viborss d. Plante p, KoFfenbænt (en) mn. ſ. En Bø:

navne S. 22.)
Kog (en) m. ſ. obfol. - Trette, Klammert. Aerenbord (et) m Er: Et Bor

Der kommer Kog af Kierne 3 drukne Folk genet.
bil glerne. klamres; et Ordſprog hos P. Kokkenbrug (en) an. FE Anvendelſe
aale

Køge (tt) n. ſ obſol. laf koger.) Det ſame Met, til Spiisuing seller Sad

”JWbler haves til Kokkenbrug
ER ERIE] ever £ følgende. Belt. oner gerningen i Spd

| Kogemeſter (en) n. ſ. [EBl. Ciæmeiſtari] —* 405.) Cm) n. c . Derren
i. Den Beient ved Kongens Hof, fom har Kokkenet. At krybe bag Kokke
Indſeende med Kongens Kokken. (Kong|, Ye figze fg for Keffendøven. 2
Waldemars Søgenttefter ; stævnes. i Vedels være futter (2an *
J bruk 1610, S > 4887 En Kokkenſtriver, —— — Drenger
efter nuværende Talebrug.
2. En Skaffer ved Brylluper og andre Hei] Fokkenet — — Born
, tider. Der var Smal Hans Kogemeſter (Laldes hellere Kokkedreng.)
—en figurlig Talemaade om, hvor. det gaaer Kokkendug (en) m £ En Dug, |
knapt og uſſelt til i Mad og Drikke. Der] | ges i Kokkenet. c
— 19) Keetangrue —B Ca Dreng, |
die (en) fee Koie nage e
Koite (én) n. f. [Isl. Xot. See Kodnen Kokkengulv (et) n. ſ. Gulvet udt
gehes Ånste de viffe — Egne. (Top.“ Kettbor (em) » ſ. En —
ourn I enurter iſer pore og dyrfe
Kokerſte (en) n. ſ. SÅ Kok, kogerJ Et. hade — til Forſtiet paa Blomſt
Qvindfotk, ſom er vel forfaren i at fode. | Frugthave og Lyſthave.
Kokken (et) n. ſ. pl. Kokkener faf foger.] Sv. Kokkenild (en) n. £ 3 paa Yen
Koͤk, Germ, Kuͤche Koͤle; Assloſ. Kokkenet.

e

Koek | . | ok 219

Kætfenfar,. n. ſ. collect. De * ſo "Robfnfrider" (en) mf." En Betient ded
Bruges i Kottenet. " Fougelige eder andre ſtore Kokkener, ſom
Kekkenkat (en) n. ſ. Kaldes den, ſom gier: . fører Regnſtab over Kaffenudgifterne; og
re vit føage i Kottenet. (Moth.) holder Bog over, hvad der er i Kokkenet.
Kokkenkelke (en) n. £. Cu liden Kobberſtaal Kettenflodee (et) n. F Skyſlevand, Lev⸗
med en Hank, hvori fmaa Retter. 4 unger og Affaſd, fom ſthlles borg it Kok⸗
4016.) Laldes an emſtunder & daſſe/kenet. Dec Magaſin VI. S. 7 (lidet

brugeligt).
Ktktenknio (ea) n. £. 2 Kniv, fom dru Kort entieneſte fe): mn £
ges i Kokkenet; tif Forſtiet pan Bordkniv,/ 1. En Beticning ded-et Kokken.
Lommekniv ꝛ. 2. Den Tieneſte, ſom giores i et Kekken.
Kokkenlatin, n, f. Slet Latin, harbariſt Kokkentoi, n, con. %fe det Redftad, ſom
og fordærvet Latin — formodentlig, fordi bruges i Kokkenet. .
bør form, taltes ſer Paris Kloſterkokte⸗ Kokkentes (en) fee Kokketos.
Koklentrappe (en) n. f. En Trappe, ſom
SoEteamefter. (en) mn. F. Den, ſom fore/gager op til Kokkenderen / modſat Hoved⸗
ſtaaer Madtillavningen i et Kokken / bru trappe. (Baggeſ.Ungd. A. 1 D. S. 129.)
ges ifær om gen big Detient i ber anet Kokkenurter, n. ſ plur. Aulehaande Mad⸗

Kokken. urter, font haves i Kokkener
Kokkenoxe (en) n, f. En Øre, fom bruges Kol (en) n. £ See Kiol i ”
i Kokkenet til at. hugge Kiod og destige. Kot, adj. [Lat: gelidus, hos Otfried bali
Kobkkenordning (en) mn. ſ. Anordning: for | Germ. fht; Sax. koͤlig, Angloſ. role, -

kaugelige og forſtelige Kekkenee.. Angl. 0l. Er af famme Oprindolſe fom

Kobkkenyige (en) n. ſ. See Kokkepige. EO.) Soal, kolig. Der beregner tigeſom

Kokkenſager, n. £ plur. Allehaande Ting,| en Middeltilſtand imellem Varme og Koldt;

Redſtkaber, Madvare mt. 0:, fom bruges ietſ dog nærmere Kulden, ligefom Lunkenhed

Kofken. Jeg finder ikke andet, end lutter! nærmer fig' Varmen. Det er en fol Dag.

Kaokkenſager. Det ev følt: i Veiret. Det er et godt kolt

Kokkenſalt, m ft: Leo Det. almindelige | Varelſe om Sommeren, '

. Gak, fom man bruger i Koffenernetif Kolbotte. See Kolbotte.

fafre Maden mad; det ſeme for Sig Kole (en) m.k [Isk kuli, Germ. guhle,
ſalt. Kuͤhlung; hos Notker Chuli]

Kokkenſeddel (en) m K En reven Borteg." r. Luftens tolige Beſtaffenhed. Etvsgernes

neiſe over; de Retter, ſom ved et Maaltid. Kole. At ſpadſere i Kolen. Veſtenvin⸗
fulle komme paa Bordet. San: Gør: æg]. bens Kole den omlufter.⸗ Baggeſens ſamil.

— Kobkenſeddeten, ſiger men. i Spen om Verker 10: Dirk)"
bær: der lerialler, hvnd man fab lade at 2. En foal Vind titføeg ; et fagte Vindput i

Seilene. (Moth): ”

Soktenftab let) n. n. ſ. Et Skab Kekkenet Koleballie (en) a. f. [af Noier og Ballie.]
tif ag giemme Fnifepare 'øg andre Ting fl" Batkier; foir haves ftaaende med Band £
vStrax Marthe Kokketss til Kokkenſtahet! paa Krigsflibe, for at kole Kanonerne;
rendte? (P. Paars 2 B. 3 Sang.) Svaleballier.

Kokkenfkee (en).n. f See Kokkeſtee. Koledrik (en) n. f. laͤf koler dg Drik ) En
Kokkenſtorſteen (en) n. ſ. Skorſtenen og! følende og: ladſtende Drik, ſom tages mod"

Arneſtedet i Korkenet. Du man rage. Il⸗/ indvortes Hedes. en Soaledritk. Bd Apo⸗
den paa Kokkentorſtenen· Tr, I» Hefotne Step.) SEES

⸗

230 Ke Ko

Kolefad efter Kolekar (et) n, ſ. Taf koler og] Hi kote Ki. Harme. Ai kole (>: * i
Fad etter Kar] Et. Fad eler Kor, Hvori Brede, fir Mod paa En. At Fole ſit iod
nozet aftolcs; i Bryggerier det ſamme ſom] Ny er Kierligheden noget koltt

Kcoleſtok. (Landn. S. Skt. V. S 5331.)13. Kolet af, v. a. driiges ligelom ſinipl. t—

3IJ Krundmsller er Kolekar de Kobberkar i| ler om at, foale noget med Folde Sag ; å

' Salpeterfntring ss Duft, FE Bvilfe Sakpere: See AfÉoler.

ven auffpder. . Keoler op, v. 1,…Sig06 4il Skibs, aa
Rolekoſt len). n. f. [af føler og Koga i: Eu] Binden begønder at bleſe. Det keler —E

RKeoſt, ſom bruges til at afksle noget ved at| tig opEothJ.
ſtenke Vand derpaa, iſer til Skibs; en Kolepenninge no; J. col.. Penge, ſom gie
Koleſvaber. for at kaſte Rugen; thi i det den kaſtes, kẽ Fy

Kolelſe (en) m. C (af føler 3 Den Handling Den —8 Noe danſte Magaſm rte 2

at kole. (€r lidet brugeligt.)

Kolemiddel (et) n⸗ £ [af Føler og Minde. ] PA (eu) n. C af koler 68: Saft] Cr
Et kslende Middel. kEblende Saft eller Vadſte. *Koleſaft yde

Kolen (en) n. 6. (af koler.J Des Biering de fugtige Urter? Gbleuſchlagers nord.
at føle, See Køling. Item en kølig Luft. Digte S. 170:).

» Avilten oplivende Koleu din lovfulde Top Kolefto£ (en).n. 1. Kaldes ſtore og meget fade |
lufter ned paa mig.” (Sncedorgs Tilſt. IL! eller fave Kar, fom bruges £ Bryggerierne

.S. 132.) til at afkole Ollet, efterat Det er fogt -i Pan⸗
Kenen⸗ (en) n. d. [af Føler og Ovn.] En]. den; et KeleÉar. Eandh. Self. Skr. 5 D.

Den bog Glasmagere , vig Dede. tin] .

gere end ber behsves fil af ſmelte Glaſſet. Koleh aber (ef) n. f. Caf koler og Svaberx,

(Beckmanus Technol. S. 3754). . |. af:det engelſte Swab.] kaldes til Skibs et

Kolepande eller Kolekiedel (en) n. ſ. En! Redſtab, hoormed ſtenkes Vand han Kano:
Pande eller Kiedel, ſom brages i Sukker⸗ nerne, for. at kole den.

" fyderier eller Bryggerier til at afksle i. Koletonde (et) nd. [af koler og Tonder⸗

Koleplaſter (en) og Koleſalve (en) n.A.. Pla. J Brændeviinsbrænderier efter Defitterever
fer eiſer Salve, ſom koler. ker, en Conde med koldt Vand, boorigien⸗

Koleqpaſt (en) n. ſ. En Quaſt paa en Stang nem Deſtillerepiben gauer, for at kole de
ſom bruges gul at afføle med å Tinſtobe Draaber, ſom lobe derigiennem. Kaldes
rierne. ogſaa Spaletonde.

Køler, v. a. imperf. kolede, fup. Tølet af Kølettng (et) ;n. I. Laf Føler og Frug.1 Et
… fold, Isl. kæla, Svec. fyla; 8 Ottfried Erug hos Smedene, hvori de føle det gloen⸗
…kualen , 608 Rotfer shuolen, Germ. kuͤh de Jern.
len og koͤlen, Anglof, polan, "Angl: to Kolevand (ech n. c laf koler og Band]

. cool] - vd "Mand, ſom'bruges til at afksle noget i.

x. Gior fold eller kolig, forter. Det Feler|: Nu vort Kolevand hid. Oblenſchiasers
godt i den ſterke Hede. Melouer kole for! nord Digte S. 167.)
miget. At kole Vinen. Det Føler Blodet. Kolig, ad). laf fold og kol.J Som te føl og
En kolende Drik. Et kolende Pulter. fpal,. eller ſom føler. Luften er kolig efter
"Sad det forſt koles. At kole ag Vandet. Tordenten. Gaae ikke i den kolige Aften⸗
(MAfkole fig, er mere brugeligt.) . luft. En koltg og ſthegefuld Bund.

2, Figurlig bruges det om at formindſte Liden: Keitgen adv. af det ach. Folig. J
ſtabernes Hede, enten det fan ſteer ved at Kolighed (en) mf. [af koler og Folig.1 Din
, dammpe bem, eller ved af fade dem "udrøfe. || Bettaffenpede: 'bed toget,” at det er koligt og

ga - | Ko BB

—V

ialt. Aftenens Kelighed er ahenug om geonegris ten) a. T Det famme fom Kolle⸗

Sommeren en. biorn. AMoeth)
ing Cen) n. £. Taf føler.3 . 7 Ål: Kollegvue Cen) nm. f. laf Kolle'og Grue]
Den Handling at affsle noget. —— Kotfeus Aabning. Han fad: ded Kotiegruen.

Tilſtanden at være kolig, ifær en ketig og! See Grue.
ſwal Luft, ſom Aftenkolingen. Vt fil en Kollehul (et) m. f£. Et Suk, hoorigiennem |
sd, Køling efter den ſterke frede. At seife] Varmen trakker ind til Maltet. (fans
& Kolingen. ?”Ifor dig Silkepomp og frys] gebek.)
i Kølingen” (Borføg ide ſionne Bidenſt. Kolleild Ten) n. £: Yin afſtort Brænde, ſaa⸗
9 Sitk. S. 150.) : ledes fom man lægger under en ge.
En fagte Bind; det ſamme Kole oo. 2. Koneman (ef) m. f. Malt, ſom er torret
Moth.) "paa en Køle, roget Malt. Til Forſtiel
olle (en) n. f. (608 Langebek Kolne, ſom . paa vindtoret Malt og Kakkelovns⸗
tr en ældre Skrivemaade. Isl. ky/ne, Svet. Malt:
Kålna, Anglefax, Cyln, "Cylne ; Ångl,! Kolleror Ce) mf. En fiden Skorſteen, ford
Kiln; ventelig af bet gamle islandfte fol | gaaer op. tif Køffebiernen. (Moth.) |
ignis, maaffee beflægtet med eulima.) Kolletorret, / adp" artic. ſom er torret paa
En Oon eller muret Flade, ſom man gi) en Rotte. K- ka Herrer Malt, bet ſam⸗
Malt paa, eller hoordaa man udbreder det K ar rn |
Born, ſom har værer i Stob, efterat. man, —— EL Ku reg HYMAN hyppigen
hav [agt Hd under Kollersxet, for af 1896! . eg. —S & ylfa Cen lfr, Hignum te-
efler tørre Maltet. Mt lægge Malt paa Bel: ve. OF, erm. Koibe Keuleʒ
Kollen. "At tænde ander Koilen. | * Kop
IJ Norge: et Huus uden Loft met en Tegl jr. En tyf Prygk, et: Retftdb tik at flaae og
odn i Midten, hvorpaa tørres Korn o
"et Ser fefuns. b —e— orn ? Wet bg Aj unde — Fatal: på ender
Garmmenføtninger. med Ordet Kolle: | forenes men bål & lle. b ba ertkales
Kollebiorn (en) n. ſ. En lille Hvelving, Stridskoller brugtes fordums i & manden:
J med aabue Hr AD hvor Nøgen farer indl Formedelſt en Art Liigbed 2 F £
fra Kolleroeret, at de mebfelgende Guifter! des fanfedes bet. Bagefte were — en kal⸗
ber fan dempes, og ben rene Røg fommet . gaar paa flagtede Dør Bar fi bi eller
ms Kolleſtagerne. (Moth.) Borordm. af ode! Gaaſom Dyrebolle, —* —*
ai 1749. DD,
solkraft eller Køllebrændt, ad). part.. z KÆDER .
aa kaldes der Malt, ſom af alt for ſterk
Hede er brændt eller ſoedet pag foer. "Roma; 5 rr nogu kitghes
Kolledor (en) n. f. Dorren eller Aabningen (Bid. Set. Skr. ME TE nerne.
SÅ til Kollen, hvorigennem IAden ml | —8 (ec) nm. t Saa —5— Bern
Solefiete , mf plar. Brader med mange bed le ret, fore F ined Des
Huller paa; hvorpaa Bygger lægges, ſom Skulderbladets —— ben ander &
af gisres til Malt, (Moth.) "met brede og ſtarke Senebaa så Få fæftes.
rr mf. plur, Mader af Kobber] culee. (Moth.) "
eller Jern, eller ſammenflettede Vidier, Koledanner eller kolleformig, aqh. Som
form bruges ihedet for Kolleßele. Meigl har Biighed med sit Kolles Skilleiſe (CR-

fløde med, ſom har "et Skaft til at holde

232 Koell Keol

Vatus.) J Botaniken kaldes ſaeiedes enſ og vaa Ital. Collare et Halebaand

Blomſterſtiik, naar den bliser wechdeli hem. Kolar, en Kiortel uden X
… fæffere imod Enden. | Et Slags Læderharnit ellr Kyrad
Kolledrager (en) n. £ : bedekkede Bryſt og Ryg, og haug |
i. Den, der bar en Kolle, for Er. Herenles ved Halſen, men var uden MÆArmer
%. Ravuet pan en Spampetegt, Clavarig,! fed: ifær tilforn af Rytferier. Dera
CGBViborss dauffe Plantenavne S. 268. Kollertmager (en) n. En ſom
Kollehoved (et) n. ſ.

4. Hovedet elſer den. tyete Ende an tu
Kolle Der ſamme fom føler; gier kold.
. Et Drøg, et Doemerhoved. (augebet.) ſnart kolnes. rer Hidſighed

Kellehug. (et)'n. ſ. Hug eller Slag af en kolnes.

Krølle. "Jeg loder alle Gaver. uden Kol⸗ Kølning. See Køling; |.

lehugꝰ; et Ordſprog hos P. Laale. Kølson, Kolplaſter, Colſaloe ac. ==

Koũ choep⸗ (eu) n. E. Er Slags Avent)” Koleoon ꝛcc

(Maſaris Fabric.), ſom adi Bade Cuvier Koloe, Kolffve, Kelffue fe) nm. i

… om. 2. &. 247 henføres under det Ge⸗ gamle GSkrivemaade iftaget for Koll
nus: Rophveps (Sphex. | dette Ord. .

Kolleorm (en) n: ſ. Et Slags Indbold⸗ Køn eller Klon (em) n. ſ. Morſt ) £
orme, fom findes T &iffe (Scolex.) IJ flade, eller Kier. (Lunds Beſtr. ov
Wads Cuvier Ton. 2. GS. 321 henføres! Tellemarken.)

de under Klaſſen Spolprme (Ascarides.) Kouigsurt, ni Et Navn pag det
akti sd (en) n. ſ. Er Slags Armpolp. |." flægt Loenigia. Giborge dauſte

per (Coryne) Muller Zool. Dan. T.1.f uabne &. 31.)

4. Wads Cuvier Tom. 2. 6. 340. Kolind, n. ſ. [Sver. Kyndel, Lat.

' aeickah (et) n. ſ. Stalcet eller Daand⸗ Et Navn paa en Plante, ogfaa kal

er grebet paa en Kele. . (Satureia.). Moth

' Soke (e) a If. Et Slag med en Kelle Konnike (en) n. 4. Det ſamme ſon

Kolleſnekke <en).n. I. Es Sueglt af Pig- nm. "(Bor)"

Anekkerves Klaſſe (Murex Brandaris,) See Konreg (en) n. ſ. uden plur. [Sve«
ål Wads Cubic Tom. 2. S. IF. - våd; German. Kienruß, Kier
Kolleſocermer (en) n. f..En Art Aftenfugle See Kin og Kim. Soden af
" eller Sværmere (Sphinges.) (Bade Cuvier! Gran⸗ eller Fyrtetræ;' en Svarte

Tom. 2. G. 207.) 608 vVabricius Zy-! Farveftof, der frembringes bed aft

gaena.. deg fede Lræ, ” hvoraf Rogens f
fellefoamp. (en) n. ſ. Et Slagt. langagtige Dele fætte fig faft i Ovnen eller Sk

Svampe, der i Skikkelſe have Liighed med] At brænde Konrog.

” en Kalle (Clavaria:) See Kolledrager. Deraf:

Kolleurt (en).n. ſ. Namet paa Planten Pa-| Konrogfad (er) n. ſ. En Sende
parer Argemonc. Fl. Dan. T.$67. — Kønrøg føres og bevares.

Spllevalmue (en) a. f. Det ſamme ſom Kolle. Konroghytte (eu) n. ſ. Et Sted

Fabrik, hvor feng tiſlaves.

Keller (en).n. £. ſSvee. Killer og Kyller; Korfyrſte (en) n. f. En gammel GE

Germ Koller. Uden Toidl af det. i Mide| maade iftedet for Churfyrfte.

„delalderen brugelige fatinfte Ord Collare. Kormiſſe, forfortet for Kirkemeſſe.
"Paa Engelſt betpher Collor en Halskrave, bek.). See Kyndelmiſſe.

«diger Kollerter.
—— Vs a. einede, kotnet Te

Kor NR Kof 233
— Korne eler Kyrne (en) n. ſ. [Germ. der Koffernagler, n. ſ. plur. Smaa dreiede
Koͤrner.) Er Redſtab hos Smede, fom, Tranagier, omtrent af en Gods Længde,
bruges til at flage ſmaa Huller i Jern: og| ſom indſettes i dertil indrettede Huller, og
Mes ſingplader; en Beitel. (Moth) Deraf: hvorpaa des lobende Tougvært faſtgisres
Kornemolle (en) n. ſ. [af v. a. korner og' - fangé ved Siderne af et Skibz Kofilnagler.
Molle.) Den Indretning i Krudmefler, Koffert (en) n. ſ. [Germ, Koffer, Angl. Cof-

hvorved Kruddet kornes. | fer, Cambr. Coffr ; Gail. Coffr e.]

Kerne e eller. Kyrner, v. a. [af Korne.] 2, En Kiſte, i Almindelighed med hoælvet
——8 ſmaa Huller med en Korne. L2aag og overtrukken med Skind, til at
ner ' g føre Tai i paa Reiſer; en Reiſekiſte. |
Kes V. 2. Taf Korn.] | 2. En over en Fæfningsgrav lagt Vold,
I. irer farer det aftorſene Korn loſeligen ved forſpnet med Bryſtvern mod begge Gider,
| tik: rd r for at fane Avnerne fra Kornene. og Skydehuller, hvorfra de Beleirede med
— ene Byg. (Oekon. Magafin III.. Muſteniid kunne foruroſige de Beleirende.
23 2.) Bruges nu ſtelden ved Feſtningers Anlæg.

2. rus tomefler: forvandler den ſtampede Kofilnagler,. n. f. plur. See Koffernagler.
TIT. . US : ,
Korrits (en) 0. 1. See Kyrads. Koffrer, . a. et rec. obſol. koffrede -kof—⸗

AKorvel (en) n. ſ. Navnet paa en almindeli et. 31 |
tårt, fom Bruges til Gpife. Scandix Linn | 7" Ponter, forbedrer, flyer til Bette, fæts
(I Almindelighed forfaaes ved Kornel fer iſtand. Ar Eoffre et Sune. At koffre
flet hen det Speeies Scandix . cerefolium,| 704 Veien. Han koffrer lidt paa fig

See. | (eler kommer fig lidt) efter hang. Sygdom.
De torgs danſte Plantenadne GS. 59) — Langebef.) ”t Landet fan Eofs

oa, Korvelfro (et) n. ſ. Froet af * Fred og komme til Fred.“ Hoitfeld Tom. 4.
. ' . s 4f0. | mr *
Plante. 8 122 40. MED
b Kerveltaal og Korvelſuppe (en) n. £.| 2, Koffcer fig; forbedrer fig, formere
. | enruer! flærfer tager til. Han foffrer fig lidt
— F eller Suppe, lavet af Kørvel efter Gogdommen,
Kob, kober, Kobſtad, Kod, Køl, kol. Kofte (en) n. f.. EBSvec. Kofta; maaffee
haler, Koigang ꝛc. Køn (genus,) Éon| dimin. Kaabte af Kaabej En liden og
(pulcher) fører, Korſel; med deres fam rt Kaabe.eller Kiortel; en Bondekiole, en
menſatte og affammeode Ord, fee under! Sreie.
Kis.) ' i i Koftig, ad). [Ivdſt Loyftig , bild, overs
Koter (en) n. ſ. Germ. Koͤther ter given. Han er faa koftig (maaſtee af Isl.

Koͤter] me kåtr,) (Langebet.) 7

1. En ringe Hund; uduelig til Jagt, Bon Kog etter Kogge (en) n. T pl Kogge eler
dehund eller Gaarbhund af den alminde Kogger [Is]. Kugør, Aleman. Kogge,

lige Race. ”Angl. Cock - bodt, Lat." B. Cogga, Cm

2. Et Skieldsord til ef foragteligt Menneſte. | go, Congo.) Et lidet fladbundet Far⸗

Kof, Kofſtib. See Kuf. tsi, at fare med, hvor der er ladt Vaͤnd,

Koffardie, med dets Sammenſatninger, fee! ſaaſom i Liimfiorden. Forekommer i V.

Coffardie; men Gør rettere ffrives med K,| Clauſſens mye Krouike, og er meget bruges

da det kommer af det islandfte fanpfara,| ligt i Jylland. Hedder ellers ogſag en

hvoraf det hollandſte og nederſachſiſte oop=| Stagſo, fordi den ſtages frem. (Jof. S.

fardije. gs R. D, Tom, 1. p.250. Grand angelſax.
8. - |

V

N

234 NKog I pE Kog
Ord i Bit. S. Skr. V. S. 578.) Deraf Kegetar er) n.f. taf koger *X

de fammenſatte Ord: Kar, ſom bruges til at koge i.
a. Kogfolk eller Koggefolk, u. ſ. collect. boecon. Aun. IX.S. 153)
Sblibsfolk, ſom fare med en Kog. Kogekiedel (en) n. ſ. En Kiedel, fo
b. Kogmand eller Koggemand (en) m f.| til af foge i, eller er tienlig dertil
En Mand, fom fører en Kog. oecon. Bibi. XVIII. S. 343.)

e. Koggeftib (et) n. ſ. Er Slags ſiore Kogekone Cen) n. ſ. En Kone, fon
Kogger , fom fordum brugtes endogiKrig.|. at koge af Slags Mad, og bruge
PDette Aar kom 39 ſtore Koggeſtibe aff "se Kogekunſt (en) n. ſ. Den Kunſta
Maviffe Steder.“ Obitfeldt Tom. 1I-| tillave Maden; Madens Kogniu
S.. 288. tet ſom en Kun At" forftaae .

Kog (en) n. T Cefter Koig Germ;] Kaldes i| ſten.“ Hun er vet udlære i Koge
det SlesvigfFe et nyt Stykke Marſtland, ſom Kogelig, adp [af kogerJ Som lad
er indtaget fra Havet og indhegnet med et! (Langebek)

Dige. Kronprindfens Kog. See Forland.|Kogen (en) mn. ſ. laf Fogery Del

Kog. (en) n. ſ. pl. Koger. koger, den Handling at koge. D

1. (Med et kort 0) en Tap eller Tand t et; andet end Kogen og Stegen 5
Kam⸗ elfer Stiernehiul, fom griber ij igienkenr.

…— Drevet. RKogepotte Cen) n. f En Potte, |
2. Tindingen eller den overſte Spidfe af en] til af koge i. .
Mununr. (Moth) Kogepunkt (en) mm. ſ lef koger og

Kog (en) n. f. (med tangt o) [INorſt. Bl. *66. Den Punkt pag et Thermomete
—" ker, zrumus. En Donge, Mogdynge. > Varmemaaler, ſom viſer det kogen
(xRorſte Bid. Selſt. Sr. v. S. 501.) See| Hede:
Kok, ſtrues. SE Koger, v. m Siger, ſeer ad ef
Kog (et) n. f…. laf koger. Ek —— Kaager.
7. Kogning, det at noget koger. Gryden Koger, v. mn. et a. imperf. kogede
evt ſtarkt Kog. Det ſtal babe et jevnt —* koget og fogt. [Svec, Kol
KRKog. kochen, Lat. coquereJ..
2. Saa meget ſom foges paa aengang. Fl. Sonr et Intranſitidunr med 5
. Kog Garn. . .. have: ſyder og bobler op ved Il
—8 n. ſ. [af koger vg Bog:] "Em . ning, der frembringer en Oplss
Bog, hvori læres og beſtrives affehaande|. vikling eller Fortyndelſe hos de '
Retters og Madvares Tullabning ˖ og Be: koges. Suppen koger. Kiøde
handling. Tigurlig: det er ikke efter min, kogt nok. Lad Graden koge nag

Kogebog 2 ikko⸗efter mit. Sind | Melten koger i Ilden. Koger
SRogsgryne (en) ns. (def koger på Gryde. En kogende Krede — Figurli
En Gupde at koge i. koger 6. Aarene deg i en. he

'Sogehuus (et): n. C. Ca koger og Susa gelfe.

Et Huus, hvor der er Indretninger il at 2. a. Jactiviſt Bemarkelſe: brin
koge i det Store Pr fanfom ved: Saltvwrker tilbereder ved Kogning, tillaver
Blegerier 0. f. v. »Et Kogehuus tilder] andre Ting ꝓed Jiden til at vorl

series DMT luſſens oec. Annal. IX! eller til anden Brug. Item

kogende Naud (ſaaſom: at É
Kesi" (en) nd. Jid · tif at kege 6%; tit Larred.) At koge Mad.
Borßiel ler Er. fra Stegeild. ENE koges i Vand. 3 koge Se

.

—

Keßß.. Ro 235
Ac Foge under fat Lang. Hun Har kogt 5. Fornzer eller giver en by Glands sed .
ææaden fordærvet. Han fører at koge. .Kogning. Ut koge Solb op; koge
ve Ege til et Bryilup. en Mynt op. Koge en gammel Hypo⸗
Fig værlig: Raven koger 3: fordsier Ma: thes op.
des - ofen koger Vündruerne 2: delyz, Koger over, v. n. Ko d ov
mo dares ved Solens Varme; item druges —8 Sarret. Bandet. Enger. over.
Pee om af lægge Raad og Anflag op: del. gotten koger over. .

GET. paa noget, form: iffe er godt. 12, Koger paa. urligen: at overl
(RSch.) Han har kogt Kaal paa fit Ar⸗ Han —* og foger påa Noget. læge.
222* 2: forodet det. Han koger meget 13. Koger ud.

pan fit Kied 3: han gior ſtore Ord af
inge Ting. p Man ſtal koge, førend man a. ager op ged gopins. Det famme ſom
setter an. Prov. 3: man flal belave figl 8 |
PAR en Ting, forend man di ſatie den i) b. Feinetape Zogning… at koge Gert
ær ;
„. Ko er af, . . g . fie v. n. Sprekker eller our f Sgt dø
$ i og Oy RKeogning . deiſe koger ud.
E: v F foger tilftrætfefig, — ; | Kogeri (er) m. f. Taf v. boger.3
. nn, Holder op at koge. Gryden bar togt |
af. ⸗ b tu Det famme fom Kogning; Kokkevrſen.

ber — et en feer i En F

ogeſted, i heor der koges, en

Kogeindretuing.
Kogerum (et) n.f. Taf foger og Rum.1 .

Saameget Mum i et Kar, ſom er fornsdent,

c. nl fra å Koguius. Fedtet koger
gø

d. Soger oder, gaaer iAſte. Meiten ko⸗

ger
4. Koger bort. See bortkoger. Figurlig: af
koge fine Midler bort 2: at ſatte dem til. maar det i Karret indeholdte ſtal kunne koge.
Det koger nok bort a: det glemmes nok. Kiedelen maa have Kogerum. |
5. Koger fra 2: ſtilles fra i Kogningen. Alt Kogefild (en) n. ſ. Sild, enten ferſte eller

Fedtet er kogt fra. I nedſaltede, fon koges til Spiisning.
6. Koger hen, formindffes bed Kogningen; Kogeſtib (er) n. ſ. laf koger eg Skib.] Et
- det famme ſom koger bort (intranfit.) Skib, ſom Lægges ud. 1 lem Habn eller pad.
7. Koger igiennem; koger noget til det bli— en Red; Hvor en Flaade af Rorfartoier er
ver tet mørt. Kiodet er ikke kogt igien⸗ ſamlet, før at dennes Mandſtab fan fpife
nens. og fove pan: dette Skib.

3. Koger ind, v. n. et a. ſbinder ind ded Kogeſmedie den) n. C Et Siags Ferſkeſmedie,
Kogning; it; formindſker ved at koge. Kiss)! Hvor man forandrer Raajern til Stangjern.
det koger formeget ind. Det maa toges " (Abifdgaards og'Bi6orge. Maturk. &. 187.)

ind til en Trediedeel. Kogeſmedning eller Kogſmedning (en) n. C
9. Koger om; koger anden Gang, koger En vis Behandling af Raajern i Kogeſme⸗

paa Ry. dien, for at gisre det ſmidigt. Den I Svers
fo. Koger op efter opkoger · rig brugelige Kogſmedning. SALL oekon.

a, v. mn. Syoder og bobler op. ved Kogning. 18D. G. 151.)
Lad Melfen koge op (fane et Opfog.) Kogeſted (el) u. I. laf v. koger og St. ]
b. visa. J Er Sted, hoor der. koges.
a, Koger om igien, foger paa ny. 808 toge foam (en). n: i; Taf koger og
Suppen op. 6: Svamp.) En Svamp ſom ved Sostling
2

236 Kog Mog
fan blive ſpiſelig, ſaaſom Morkler, Troſter, Kogleberende, ads. Den eller det, ſom be⸗
Skampioner. (Saaledes udmærfeg flere! rer Kogler eller Kongler. Granen fører til
Madvare, fom i Almindelighed koges, ved! de kogleberende Træer. J
denne Sammenſatning, ſaaſom Kogecrter, Koredannet/ ad). fom Sar Form af en Kon⸗
Kogeſild o. fl.)

Koggel (et) n. ſlaf kogler, Isl. kubla, Kehlen Cen) n. ſ. laf v. koglex.) Den Sier⸗
German. Gaukel , Gaukeley; Goukele, ning at kogle. Hvad vil al denne dumme
hos Notker. Gockel, Winsb.) Alle Slags gogen NS Oblenſchl. pot Strifter
felſomme Konſter og Blendverk, hoorved S. 37
foregivne Hexemeſtere forblinde Mængden, Koglepiil (en) n. i [af Kogte oo Pit 3*

ne det b li ogl net paa en re Pii ga conutra.
| 3 Gee mere bruge ige Kogleri.) &. 114.) |

FAR eller Kodleſpi (et) n. ſ. Haand. Kogler, v. a. er n. (imperf. koglede, fup. ,

tering" med deslige Blendverk; Giegle, koglet.) Frembringer Biændvært ved legene

, ſpil, Taffeufpilleri, Kogleri. (Jeres. Poſtil fig Behandighed og ſtiulte Konſter; driver

"Gol, O. 1.) Taſtenſpilleri. (See Giogler, hvormed

I Koggemand (en) n. £. [af Kog eller Kogge, dette Ord er beſleegtet) “Der met for⸗

feapha, og Mand.] See Kogmand. ctryſlede eller Fogtede hand Biarmerne, af
Kogger (et) n. ſ. plur. Koggere (Isl. Ko-| de ide funde fee Bem.” (Clanſens Smorro
—* Svec. Roger, hos —* —* S. 254.) "Efter hvor Troidene koglende
cGerm. Koͤcher/ Anglof. Cocer, Angl,| værge Finniens Bierge.” Bouorſens ——
Quiver, Hifpan. Cuchar, Ital. Cocarro, lige Varker 1 D.S. 67.)
Gall. sarguois] Et Giemfet eller Foderai Kogler (en) n. f. En Gegler eller Taſſ
tik at føre Pile i; et Pilekogger. Tag nu! ſpiller; en foregiden Hexemeſter, ſom
dit Kogger og din Bue. 1 Mef. 27. 3.| blinder Folks "Øine med Kogterter.
. Dan, fætter Deus alle i et Kogger 2: fan! agpptiſte Koglere giorde figefaa ved WS
" fiærer dem alle over cen Kam, gior ingen! Beſdargelſet.“ (2 Moſe B. Cap. 7.)
Korſtiel paa dem. Kogleragtig, ad). Som er. liig es KLu—
Kogger, v.a. imperf. koggede, fup. kogget. paa en Koglers Viis. Kogleragtig —
fører frem i en, Kog eller Kogge. At fogge| barder. (Laugebak.)

Godſet op. ad Fjorden. . Kogleri (et) n. ſ. laf kogler.) Blæandverk —
Kogheed, ad), laf koger og heed.3 Som! foregivne Hexekonſter, ſom udsves af SEP
har Kogumgens Hede, ſom er faa heedt, at| lere; it. den Gierning at fogle, Han gør
det fager og foder. Koghecdt Band. de mange Koglerier. Alt ſtadeligt Kolec⸗⸗
Koghede (en) n.d. faf fager eg Hede. bor forbydes. 'Jeg er ogfan af de Tater⸗
Den Grad af Barme i et flydende, Segeme,| at fjer er Kogleri under,” (Holb. Denn. og

fom er faa ſterk, at dette koger. Vern. 3 AX. 12 Se) ,
Koghiul (et) n. ſ. laf Kog. dens rotæ mo- —8 adj. Gee ogleragtig
laris, og Diul] Et Hiul i Molleverker, Koglerſke, (en) n. ſ. [foem. afn. ſ. Kogler]
ſom er beſat med Tappe eller Kogge og Dri, Et Fruentimmer , fom øver Koglerier og
ver Drevet omkring, et Kamhiul. (Moth.) Hexekonſter.
Kogte (en) n.L Ge. Kongel. Kogieſpeil (et) n. ſ. See Trylleſpeil.
Kogleax (et) n. ſ. Ravn paa Planteſlægten Kogleſon (et) n. £ See Koggelſpil.
" Scirpus, See Bihorgs danffe Plantenavne Kogleverk (et) n. ſ. [af kogler og Verk]
G. 18. —.f De famme fom Koggelfpil, Kosleri.

238. RE 1 BE

» T

Kokkekylling Cen) n. ſ. Taf Kok, —* de kalde pag: deres Hous eller Mainger
gallinaceus og Kylling] En Hanekyle (Notf.)

ling. | Kokleare, fee Cokleare. |
Kokkemad, n. f. coll. Gokosnod, fee Cokosned.

1. Mad, ſom en Kok laver. Koksmat (en) n. ſ. laf Kok, coquus, og

2. Mad faa god, fom om den var laver, Mat, Isl. måti, focius, det engelſte matz,

af en Kok. Medhielper.J) En Underkok til Skibs,
Kokkepige (en) n. ſ. ſaf Kok, coquus, og Skibskokkens Medhielper.
PigeJ En Pige, der fiener i Kotfenet Kokurt (en) n.f. Det ſamme ſom Kokhoved.
eg koger Maden. ”Zil Kokkepigers —* See dette Ord.
hvad fan man fige mere?” (P. Paars: Sven Prrg — Kollr, vertex,
enige 2 6.) un har Gang ſem en Kok⸗ . Hoved, Hovedtop, Hovbediſſe.
(en) n. C [af Ko J coquus, og 2. Fieldtinde, Fieldſpids. (Norſt.) See

Kolle. (Synes hos os at være tilovers i
t 1
SO ég en fomm i for Febr eng. og! Ravnet Kollebolle, fom € Siælland et Par
ESkeen] En for Skee til at bruge i Køl], Steder føre, der ligge hott paa Banfer.)
kenet, en Madſlov, en Skummeſtee. Kol * f. —— — Staal;
Kokketoi, n.f. coll De Hedffaber, ſom en) REE Eee RO
RKok bruger. —* G. 608.) agde paa ſin '
& Kottees Sk af af KØ, roquun, og 2, En Jernpind, ſom fættes iFiederlaaſe til
i en ringere og lavere Betydning. ”Sligt —— "ing ſattes under et bue.
Marthe Kokketos, ſom var i Stuen ene, 3. . Et Bandpas, Vandmaal. (Moth.) '
til Hierte gif? — p. Paars 3 B. 1 G. pas/ n

Kolbe (en) n. f. [Il. Kafr, lignum teres;
PME! hvor jeg ſmurte brav vor Kokketos .
) i Gaar” ibid. 4 ØB. 1 G. Germ. Kolbe; hos Otfried Kolben.

|
1. JAlm. eg fort mod Enden tykkere af
Kokkedeſen, n. ſ. Kokkes Adfærd, og ul M

rundt Stykke (beflægtet med Kolle.)
hvad dem angaaer.

2. I Sardeleshed. a. I Chpmien et Kar af
Kokhoved (et) n. ſ. Navnet paa en Plante; Glas, Metal eller andre Materier med en
Arnica montana, Yierg-BVolverlei. (Viberzo

rund Bug og en never als, Deſtilleer⸗
SPlamtenavne &. 168. El. Dan. T, 63.) | Bags ne es em ſnever Hais, Deſti

Kokkelkorn (et) n. £. Et Slags giftige Ber,! b. Den nederſte tykke Ende paa et Skydet⸗⸗
fom faaes af den oftindifte Buſtvaxt Menis-- vær, Flintekolbe. |
peraum cocculus Lin, "| ec. Hos Bogbindere: et Staalredſtab, hvor:
Kokker, v. a. kokkede, EoÉÉet Caf Kök,, med, naar det er varmet, Bogernes Bind
. Dynge] Satter i Smaadyuger. At glattes; Glattekolbe.
kokke Ho. d. I Plantelæren en Blomſterſtilk, form inde⸗
Kokkes, v. n. pasſ. laf Kok, en Dane) ſluttes af en Skede (Spadix.). Gornear.
Slaaes og fpringer mod hinanden ſom to fa Pl.L. S. 28
ner, der ftrides. Hanerne kokkes. De habe Kolbotte Cen) n. £. Ceter Kolbytte; Frauſt
vdaret oppe at kokkes for eller om noget. tulbute, Svec. Kulbytta; maaffee af Kol,
(Moth. Langebrtt.) vertex, og bytter.] En hurtig. Vendiug
Kokkrer efter Kogrer v. n. Germ. Sadern.]!| med Librben, naar man ſtiller ſig paa —X*
Bruges om Hauens eller Honens Roſt, naar ved og Hænder, og ſaaledes vælter ef

Ko

kaſter ſig hodedkulvs over; et hovedkulds

Zald. As ſtobe (ar fløde) Kolbotter, fore⸗

tage en faadan Ovelſe. (I Nacge: at kaſte
Bisrn 3: bære fig ad fom Biornen, nær
han vil ned ad Bakke.)

gold, Folde, ad). [Isl. kaldør, Svee. kall;

å. Figurlig? ſom mangler inddortes Liv og
levende Folelſe, ſom er uden Kraft og Jver;
nuem: ſom ſteer med Rolighed og Eftertanke;

at føle pao.

mod Flyvehullet, og modfærtes den vurme

hos Uiph. kalde, hos Kero skalt, Germ.
kalt, Anglof. ceald, Angl. chill og sold,
Belg. coud, Lat. gelidus.] J ſtreng For
fland det, ſom er berøvet af Varme. Da
nit dette ikke finder Sted ved noget bekiendt
Legeme :.fan er kold et relative Udtryk, en
Egenſtab, der; tillægges det, ſom har en
ringere Grad af Barme end andre Legemer,
og modfæstes varm og heed. .
Egentlig: ſom har ingen; eller en umærte:
lig Grad af naturlig Varme hos fig, eller
ſom ikke ved Iiden ev opvarmer. Iſen er
fold. Oonen er bleven Fold: Kold Mad,
xx Mad; ſom ſpiſes uden af være kogt, eller

ſom er bleden fold og ſpiſes uopvarmet.
Koldt Kokken.

Da i Almindelighed det

(ligeledes ſtgurligen.)

Ko 239

og modfærteg da varm, hidſig, heed
| See koldſindig.
Forſtandens folde Grunde kunne ofre ikke
veie op imod Hiertets varme Folelſer.
Kold (0: innken) Andagt. En kold Tale
d: uden Fynd og Kraft. Et koldt Hierte.
Dan er Fold i fit Venſtab, i fin Gierning
ad: foldfindig , efterladen. Han modtog ham
meget. koldt, uden varm Deeltagelſe. Des
res Venſtab er bfeven koldt; det er bleven
koldt imellem dem. Koldt (5: findigt)
Overlæg. At myrde med Koldt Blod, D. e.
med roligt Overlxg. Den folde Alderdom
»% fom fører Kuide med fig.

- Man figer ordſprogsviis: Det er ondt at
gjøre Ild pan er koldt Arneſted x at frem»

virke noget, uden at have Midlerne dertil.

Lang Skilsmiſſe gior Fold Kierlighed. Han
giftede Øg førend Manden var fold it Jor⸗
den. Lov og Ret er Fold od: agtes ikke.
(Moth.) Kold Sommer gisr varmt Lades
gulv. (P. Laalle.) —

menneſtelige Legemes naturlige Varme be⸗3. Sammenfætninger med fold:
magtes ſom Maaleßokken for Kulden, faa! Koldagtig, ad; Noget fold, kolig. (Langebek.)
falde vi de Legemer kolde, der have mindre Koldblodet, koldblodigt, ad. Gom ha

Varme end vort Legeme. Jernet er foldt
Vandet er mig for koldt.

Det bliver koldt i Veiret. En kold Blaſt.

Jiskold, ſiges om en flor Kulde. Amphi⸗

Bierne have koldt Blod. Kold Jord kal⸗
De Agerdyrkerne den lerede Jord, fordi den
Jænge holder Vandet, og hindrer Solftraas
ferne fra at trænge igiennem. (Bruͤnnichs

- Mineral. &. 78.) Den folde Bygiring 6
en Bikube kaldes det, naar Bierne ſaaledes

fætte deres Kager; at diſſes Kant ſtaaer

Bygning: (Fleiſcher om Biavt S. 165.)
En kold Natur figes den at have, fom har

mindre Fyrighed og naturlig Varme end an⸗

dre. Kold Forgyfdning kaldes den, ſom
ſteer med Guld, der blot er oploſt & Kons
gevand. |

koldt Blod.

— 1784.
Koldbrand (en) n. F Den Tilſtand af en

Amphibierne ere koldblode⸗
De Dyr. It. figurlig: ſom gaaer tilverks
med koldt Blod, koldſindig.

Koldbloder, v. a. Udbleder i koldt Vand

eller anden fold Vedſte, lægger i fold
Blad. Fiſten ſtal koldblodes.

Koldblodning (en) an. F. Den Gierning at

koldblode og pet ar koldblodes. Saa⸗

ledes kaldes ogſag i Sardeleshed en che⸗

miſt Operation (maceratio), ſom ſtilles

fra Digeſtionen derved, at den foretages

uden HD. (Efr. Tychſens chem. Haandbog
$. 288.)

dyriſt Deek, af denne Hår tabt fe naturs
lige Udfeende, fn Varme og Folſomhed.
(Sphacelus.) Der er ganen Koldbrand i
Saaret. |

Koldbyld (en) nſ. En Byld, ſom viſer fig

med formindſtet Varme og Folſomhed;
fold Hævelfe (Tumor frigidas.) .

Koldhamrer, v. a.

490

Koldfeber (en) n. ſ. Et Slags Feber, ſom
viſer fig afvexlende til beſtemte Tider med
Kulde, derpaa følgende Hede og Sved;
kaldes ogſaa flet hen Feber eller Kolde,
Koldefyge. Han Gar faaet Koldfeber.
Mt fætte en Koldfeber. See Kolde.

Koldfroſſen, ad; [af Éold og fryfer.)
Gom. er ganffe forfroffen, forkommen a
Kulde. |

Koldfyr (en — er) n. ſ. Det ſamme ſom
Koldbrand.

—

Koldſindigen, sdv. vaa ã i
de; uden at tage fig en Ting nær; em

gyldigen, At fvare, handle Eoldfindigse 7 FÆ

Koldfindighed (en) n. ſ. Koldfuds lasmg
ſe; kolbiindigt Veſen og Ovførfel. Def
tog imod ham med Koldſindighed. SØ

viſte megen Koldfinudighid i denne Fare,
Dan gif Dsden med Koldfindighed i
Mede. Koldſindighed har ofre Grund i
Indſigt og Redelighed, Lunkenhed i Vans
fundigbed og Ubefomring. (Sporon.)

Koldgarvet, ad). om Læder, fom er garvet] Koldſtaal (en) n f. En fold Net, ſom ab

Pden fædvanlige folde Egebarks⸗Oplosſning.

Koldgrundet, adj. Tilkiendegiver den Egen⸗

ſtab ved Jorden, at den er ſid og fugtig.

Koldgrundet Jordbund. (Olufſens oecon.

Ann 8B. S. 245.) |

Hamrer Metallerne
medens de ere folde, for at gigre dem tat—⸗
tere og forme dem. At koldhamre et
Stykke Kobber. ”PMWedfinget lader fig
koldhamre til et tynde Blik.“ (Bruͤnnichs
Mineral. &. 278.)

Koldjiord (en) no. ſ. Kaldes ſaadan Jordt

hvori der har været fanet Davre, og fon

er giodet til ny Cæd. (Moch.)

Koldmeiſel (en) n. ſ. En ſtark forgaalet
Meiſeleller et Huggejern hosSmedene, hvor⸗
med de hugge koldt Jern over.

Koldpis (en) n. ſ. Den ſogelige Tilſtand,
i hoitken Urinen lades i liden Mængde, og
med ffærende Smerte; Strangurie.
Koldſind (er) a. ſ. Koldſindig Tenkemaade,

et Sindelav, der ikke fer ſattes i heftig!

” Bevægelfe.

Koldfindet, ad). Den, fom i et vig Tilfelde |
ikke rsres eller beftigen bevæges. Gin).

naturlige Heftighed uagtet, var han den

" Gang Foldfindet.

Koldfindig, ad). Den, ſom ikke letteligen
fættet i en heftig Bevægelfe, fom er uden
levende Folelſer, ſom er langſom til Vret
de. En koldſindig Opferſel. Koldſin⸗
Dig Roes. Et koldſindigt Svar, Den
ene var opbragt og hidſig, den anden: rolig

… og foldfindig.

mindeligdiis fpifes om Sommeren, af Øl
og Biin, hvori man brætter Brod, og kom⸗
mer Sukker, Citron, Muſtat og andre
Kryoderier dertil.

Koldſtior, adj. Kaldes det Jern, der lader
fig godt fmede, naar det er gloende, men
brækkes let, faalænge det er folde. od:
ſettes rodſtiort. (Bid. Selſt. Str. mæ 6.
V. S. 249)

Koldſtiorhed Cen) n. ſ. Den Egeuſkab hos
Jernet, at det er koldſt'ort.

Koldftobt, ach partic. [af fold og ſtober.]
Koldſtobt Lud kaldes den Lud, ſom er
tilberedet af koldt Band og Aſte. (Moth)

Koldto (en) n. f. Kaldes det, naar det |
keyſer ret ſterkt. (Moth.)

Koldtvæt (en) n. ſ. Toat eller Daft i koldt
Vand.

Koldvæde (en) 1 n. ſ. (Norſt.) Vand, fom
deels opfiger af Aarer i Jorden, deels
om TForaaret nedrinder fra Biergene, og ;
ſom vanſkeligen udterres af Solen. (Cop.
Journ. for Borge 179. 5.89. LDecon.
Magaſin VI. &. 14.) Kaldes ogſaa
Biergfie.

Kolde (en) Kolden, n. ſ. (uden plur.) [Ist.

Kildu.) Det ſamme ſom Koldfeber.
(Mere almindeligt i. Almneſproget.) Hat
har Anſtod af Kolden. Han Har gøaet
fænge med Kolden. Kolden knuger fam.
Andendags⸗ og Trediedags- Kolden. Mt;
ſette Kolden 2: ſtandſo Feberaufaldene
ved ſtyrkende Lægemidlers Brug, Hexraf:

Ko | Ko 241
Koldegræos (er) n. £ Navnet pan Plan⸗ Field. (Strems Beſtr. over Eger S. 5.)
ten Tuſiudgylden Enzian (Gentiana Cen- Bierg⸗Kolle. (Bid. Seiſt. Skr. XI. 2.158.)
taurium.) Flor. Dan. T. 617. Kolle (en) n. ſ. Kaldes paa nogle Steder £
Koldepis. See Koldpis. | Norge Hiortens og Elsbyrets Hun, ligeſom
| Koldeſot (ex) n,£ Det ſamme fom Kolde⸗- Hannen Bringe (maaſtee fordi den er uden.
fyge. (Henrik Harpeſtrengs Læged.) 1; Horn.) op. Journ. Ål R. 2 H. S. zt.
Koldeſyge (en) in. f. (Island, Kolduſot.. Strams Sondin. 1 D. S. 152. |
Svec. Sfålfoefot.] Der famme ſom Koſ⸗ Kolle Cen) na. ſ. Norſt. Isl. Mi Et lidet
dden; Koildfeber. Kar, en Skaal eller Botte; for Cr. Mel⸗
Koldeligen, adv. med roligt Overlæg. Han| kekolle 0: en Siebette. J Gardeleshed er
henrises af fin Indbiidningskraft, Hvor] Kolle eller Lyſekolle en ſtor rund Jernlam⸗
ban koldeligen burde hade overlagt. pe, ſom hauges op under. Loftet, for af
Koder eller kulder, vw. a. [af Kul, fullet.]| opinfe Stuen. "Deraf Kollebaat 2: et Kar
… Stævner, qviftir et Træ, afhugger Ore! af, Træ, ſtikket fom en Baad eller Oſe, Det
nene, gisr Træet fullet. (Dec. Magaſinj hænges under Lampen, for at Olien fan
1 3. &. 94.) 5, sidde deri. (See norſt Gloſebog af C. J.
Koldet, ad). Part. Det ſamme —— S. P. A. Kbh. 646. Pontoppid. Gloſſar.
ſtet. (Phyſ. oec. Bibl. 17 DD. S. 39 |; Girsmé |Ssndm, S. 526. 561.)
"Kotdner, foldneg, v.n. [af Sd Zee Kollekt, Kollektor. Se under C.
kallna.J] Bliver fold, ſpales. Cidet bru⸗Kollemiſſe eler Kollemoder (en) n.if. Nab⸗

—

geligt. See koler, kolnes.) net paa en Fiſteart (Gadus carbonarius.

— Koldt, adv. (af Fold.) . Miller. Prodr. Zool. Dan. 355:)
- 1. Egentlig: med Kulde (Eonn ) Det ble Koller, v.a. obſol. Taf Kol, fuleimentum.]
ſer koldt i Dag. | Sætter Stotter under noget. At kolle ec

2. Figurlig: koldſindigen, ligegdidigen. Han: Huus. (Moch.)

tog det koldt vp. Han tog meget koldt Koller eller Kuller (en) n. ſ. Germ. der Roller.]
imod ham >: uden Hiertelighed. ' En Heſteſpgdom, ſom vifer fig med Doſighed
Kolf Cen). See Kolo. . Å- eter Raſeri, og vanſkeligen helbredes. Dyr:
Kolfiſt Cen)n. £. Det norſte Ravn paa en| ; lægerne flielne imellem den ſtille, den galne

Fiſteart, ogſaa falder Lyſing af dens 1yſen⸗ og Soelkoller. Deraf:
de Stiæl (Gadus merluccius. Gee Stroms Kolleraare (en) n. ſ. Den Aare, hvorpaa
— 1D. G. 295. Muͤllers Prodr. vanfundige Smede aarlade Heſte, for at
helbrede Koller ; ſadoanligen Lindingpaſe⸗

——5 (en) n. ſ. Sce Colibrit. Ware.

RS

Kolje (en) n. f. Det norſte Navn paa en Fi⸗ Kollerftald (en) n.f. En Stald uf egen

ſteart: Kuller, (Gadus æglefinus. Mullers Judretning til kollerſte Heſte.

Prodr. 547) | 7 Koller, ad). Kaldes en Heſt, naar den har
Kolik (es). Ste Colik. denne Sygdom.
Kolker, v.n. (Morſt.) Buffer, gisr daarligt Kollet, ad). See kullet.
Arbiide. Deraf: Kolon (et) n. £ laf des Graſte —R
Kolker (en) n. ſ. En Fuſter. See Colon.
Kolket, ad). Fuſteragtig, forfuſtfet. Koloni, Koloniſt. See Colonie. ex
Kollats, Kollation. See Collats. Koloqvint laf det graſte xoAoxuvdæl. See I

Kolle (en) n. ſ. ſMaaſtee af Kol, vertex.“ Coloqpint.
Svec. Aulla. See Kul] Kaldes paa Kolorit See Colorit.
nogle Steder i Rorge et * Konbeboret Kolos Cen) n. f. [Gr. æe)loooee]
95

247 HKo | J Kom

on En Billedſtotte af overordetitlig og oder⸗ DO, sg de bermed ſammen ſatte Ord. Gee

naturlig Sterrelſe. under C.
2. Et Mindesmarke, eller en Form af over; Komme, Kommen Ten) a. f. (af kommer.)
ordentlig Storrelſe. Den Gierning dt komme; Ankomſt, Tu⸗

Koloſſalſt, adj. fom er af overordentlig eder komſt. Vi ventede med Sængfel hang
overnaturlig Størrelfe; uhyre flor, kempe⸗ Komme.
for. En koloſſalſt Billebſtotte; en kolos- Kommelſe (en) n. ſ. Cf kommer.] Det, at

ſalſt Bygning. | noget kommer (Ifkun brugeligt i Sam⸗
Kolrer, v. n. ur Koller.) " ”menfæsninger ; ſaaſom: Eſterkommelſe,
1. Siges det om en Heſt, der far Koller og] Fuldkommelſe, Ihukommelſe] |
ei vil fade fig ſtyre. Kommen (en urt.) See Summen.
2. Figurlig bruges det om et Menneſte, der Kommende , adj. part, (af kommer.) Det,
ikke er vigtig i — (Moth) ſom kommer eller. ſtal komme, tilkommende.

Koltring (en) n. f. Ipoſt.] En lille Dreng] Det kommende Aar. Kommende Slægs
u Pog. ter ſtulle velfigne bang Minde.
Kol eller Kolf (en) n. ſ loblol. Isl. boijr. Komment (en) n. ſ. [af Kum eller Kom,
See Kol, ſagitta.) ovenfor. Belg. Kommetjej En liden
1. En Piil. »Orm mon: væde de Kalv i! Staal.
Sarmpeblod.” (Kæmpev. S. 441.) Den Kommer, v. n. (Confirneret med Hielpeder
ene fiedrer Kolven, den anden flyder den! bet er;) ſamt i nogle Tilfælde v. trans
ud. Et Ordſprog hos P. Syv. oloe⸗ imperf. kom, part. kommen, fup. kom⸗
ne ſtingred om Skuldrene lydt, da med! met. [Isl. koma, Svec. komma; hos uf
Brede han fremgit.” Gasgeſens nye bl] philas quiman; hos Iſidor og Kero æmke-

Digte 1807, 6.55) | man; (i Imp. quam;) hos Otfried queman

a. Det ſamme ſom Kolde paa et Skphegever. og koman; hoé Notker chomen; bog Tatian
See Kolbe Ro. 2. b. cuman; Germ. kommen; Angloſ. cymas,

23. J Norge bruges det iſtedet for Kslle.! coman; Angl. fa come.) ” |
(Pihl om Teglværk S. 72.) A. verb. n. J Almindelighed og i Betydni

Kolv (en) n. ſ. See Kolle og Kol. J Jagt⸗ gens vidtløftigfte Udſtrekning vorder neer⸗
ſproget: Hiortens Horn, medens de endnu! verende paa et Sted, nærmer fig, fiot⸗

ere laadne. fer fig nærmere til — uden Henfon til |
Kolver, v. a. ct n. (af Kol, vertex.) BVæl! Maaden, hvorpaa. (Denne Bemærtelfe

ter. (Rorf.) liggev virkelig altid til Grugd ved Dette
Kom eller Kum (en) n. f. See Kumme. Verbum, endog naar der bruges til at nb

Konrap: (en) n. F. Et Siags Sko, fom bin⸗ tryfte en Bortſternelſe.)

des faſt til det ſmalleſte af Leggen. (Norſt.I. J den egentligſte Bemarkelſe bruges det

Kom an, interj. BVelan! Top! See anfonn| om levende Vaſener, der af egen Kraft
mer Ro. 11. vorde nærværende fler trærme fig fil et Sted.

Komeet Cen) n. ſ. See Eomeet, men ber! 1. Egentlig: San kommer om en. Sime.

rigtigſt ſtrives med K. [efter "der Græffe Han Fom for et Diebik ſiden. Der kom⸗

KOIJANT NS.) mer han. Gieſterne ere komme. Kom:
Komiſk, ad. See Comiſt. mer De fnart? Jeg fan ikke komme.
Komle (en) n. Fe[Norft. Isl. KymbillJ) Ea) Kom og følg mig! Han kom, fom han

Klump eller Bolle af Blod eller Lever. — |. var (fom om ban var): faldet 3: fan kom
Komma (es) n. f. See Comma. juſt til rette Tid. — Maaden, hoorpaa nos

Kommandant, kommanderer, Komman⸗gen kommer, udtrykkes ofte ded et activiſf

244 Ko

d. Naar Tid kommer, faa kommer Raad R
Tiden bringer de bedſte Raad.

e. Han kom der ſom Hund i hedt Sod 2:

—.… Han Fom genffe i Utide, fle Afviisning.
f. Han er vel kommen den Bei før 3: Han
Har vel prøvet ligeſaa meget eller førre
Ting tilforn.

g. fan kommer Jugen nærmere, end de
vil have ham 2: han gior Ingen Fortred
eller Overlaſt. ”

h. At komme af Dynen i Halmen (ſiges,
naar man forværrer fin Tilftand.)

i At komme fra noget med et blaat Øie 3:
blive afpryglet.

k. fan kommer igien, ſom en ond Penge.

l. Den kommer og, ſom kommer fildig.

m. Den kommer ogſaa frem, ſom ager med
Hrenvogn.

III. Det Verbum kommer bruges i Forbin⸗

delſe med en ſtor Deel Adverbier, Præpoſi

tioner og andre Ord, udi mangehaande for:
ſtiellige Bemarkelſer, hvoraf følgende ere de
vigtigſte:

1. Kommer add. J

a. Reiſer, drager. Han er kommen ad

denne Vei. Jeg kom ad en anden Gade.

b. Faaer, befommer. Han kommer let
ad fin Føde. (Moth. Langebek.) Gid

du maa trives deraf, ſom du er kommen
AD der til. (Moth.)

c. J ældre Sfrifter bruges: at komme no⸗
get ad i famme Bemarkelfe, ſom kom—
me noget til: Id: vederfares en Ulykke.
See adkommer.

2. Kommer af.

2. Skilles fra, fonimer bort fra. Skibet

er kommen af Grund. Han fundeitfe

fomme af Vognen. At komme af fin

Tienefie, At komme af Syne. Kom⸗

mer du af Oine, kommer du af Sind

pp

|

kommer du af Hiertet, du kommer al⸗

drig ind; hedder det i et Ordfprog.

. Forvoldes, foraarſages af; oprinder,
ndſpringer af. Det kommer At af den
fanme Kilde. Det kommer af, at han
iktk. forftaaer det. Han er kommen af

i Ko

titter Forældre, af et godt Suns. (ex
ovenfor II. 2

c. Mfføres. Han er endur itte kommen af
Klæderne

c. Befries fra. are komme af fin Glield.
(See kommer ud af)

e. Kommer af Brug. Denne Stit er
ſor længe fiden kommen af Brug ꝛ af⸗
lagt, forældet.

f. Kommer af Dage 5: beer, omkommer.
Han kom yntetig af Dage. Man ſiger,
haner ikke kommen vel af Dage.

g. Kommer af Hu 2ꝛ bliver forglemt. Det
er kommen mig afa |

h, Kommer af Lave ar bliver forſiprret,
bragt i Uorden. Mit Toi er reent kom⸗
met af Lave. |

i, Kommer af med 9: bliver fri for, reder
fig ud af, miſter. Jeg fan ikke komme
af med fam. At komme af med fine
Varer. Han er fommen. af med alt,

hdvad hau eiede. Gee: bliver af med.

k. Kommer af Øine, af Gigte »: bliver
ufynlig, fommer ud af Narvarelſe.

J. Sommer af fig ſelo; voxer efter kommer
frem af Jorden uden menteftelig Medvirk⸗
ning; it. kommer ubuden paa ct Sted.

m. Sommer af Bane med. Han er efter»
haanden kommen af Bane med at drikke.

n. Kommer af Veien od: farer vild fre
Veien. Han kom af Veien i Morket.
It. kommer bort, bliver borttaget. Lad
dette ſnart komme af Veien.

3. Kommer afſted.

a. Act, Forantediger. See afſtedkommer
Ro. 3. .

b. Intrans. Kommer frem, iler fort, kom⸗
mer videre. Lad og komme afſted ens
gang !. Er du endnu ikke Fommen affted?
Ut komme ſeent afſted. Han kommer
afſted ſom en gal Mand. Kommer af;
ſted med noget 5 udretter, forretter. Hen
er kommen ilde afſted dermed · See hoor
hun kommer afſted!

4. Kommer an.

—RX

Kob KR 245
— Romurer. aften At: komme vet ter we 93 Kommer for: .. 47 : 4.) EO
an. Der kom du pres. an. …" | 2 Forefalder, indtræffer ; meber Det
kh. Erholder Befordring. Det se den Bei! kommer ofte for. Det: Tilfælde font
vanſkeligt at komme an. mer ofte for,… Dette Tilfælde. kommer
et, Voxer, trives. Kloveren kommer dte .. heel fieldes for. Raar en Zciligben kom⸗
ret an. mer for *

å Kommer an paa, berøer Fron Se
ankommer pa:
5. Kommer bag efter. Dan kommer altid
bag efter. 2: for ſudig. Bis efter kommer
tyndt Ol. Prov.
6. Kommer bag paa ad: uforvarendes og!
uventet. Det er uhofligt, at komme ſaa⸗
Nedes bag paa Folk. At komme bag pal
En, ſom Juteaften paa Konen. - …
7. Kommer bott. - Gee bortkommer.
æ. Rriſer bort, brager bort. Han er endnis) ,
ikke kommen bort. Dan kom bort (til
Skibs) for Styrmand.
b. Bliver dorte, ſortommet. Bi Daafe)
er kommen bort: ”

'
(|

c. Stommtr hf fi fin Tienenen Lin kem bort F pr. mig.” Chufeye Snorro S. 295. At

for Tyveri NE
z. Kommer efter. —
a. Folger efter, kommer bag eft te; baade
med Henſyn tit Tid og Sted. Gade kun,
jeg ffal nok komme efter! Ea Utpete
kommer efte Den anden. Jr. fø ger efter
i et Embede, fuccederer. Daͤn kom efter
TT mig fom Byſtriver.
b. Kommer for at hente eller føre efter, Sam
er fommen efter Toiet. Han kom efter
fix Kone, da ter blev morkt. (Tonens
Eätiterteyk lægget da. pag Verbum.) |

Cc: Udforſker, erfarer 4. faner Kundſtab om.
At komme efter Sandhed, efter Aarſagen
Sif noget. Jeg ſtal nok komme efter der. |
Yg er kommen efter hans Bedragerier.
at komme efter en Kunſt 2: opdage dens
Vaeſen. (Tonen hviler da pan Præfitio |
men.)

d. Faaer fat paa, rammer, føger at ſiaae.
Han kom efter Tyven med en Prygl.
Kommer han efter dig med ſi fin Pop faa
faner bu en Ulpkke.

by -

bh

æ

CC.

d.

—
«

Bliver foretaget. Sagen fu mer” for
i Dag (i en Net.) Bøgerne, omme for,
i Morgen (paa a en Fucsiot

Lader fig fee træder. freur” for. "gad
ham iffe konime for mine Dina. At
komme for Anker 5; antre.
Bringes for, fortættet. Derfor, sed
, Fommet: for Kongen. - Det kom for
Dyrigheden, at han var rel. ȁemujelig
bort.

het Synes, forekommer ligeſom, aabeuba⸗

reg. (baade abſolut og med Ohfect.) Des

kom mig for, form jeg ſaae ham. Det -

kom mig for i Dremme. Det kommer

mis undertet for: Ham. kommer mig

FSK 4

ikke rigtig. for. . vgeget Underlige fom
omme for Dagen, komme for en Dag,
for Lyſet d: vorde aabenbar. — At kom⸗
me for Haanden. Hantager, hvad der

” ført kommer Gam for Haanden. — At
.komme for eens Mund o: blive overs
AAtændt. At homme for Orde 9; blive

Obekiendt. Han 'er kommen for Orde,
vſom Kisgehandſter. (Moth.)
Komme tif. At komme for Skade. Han

"Forn lor Skade og ſlog er Glas i Styk⸗

ker. At hun omfider kom for Skede,

8.

og fik em Hals for blidt.” Baggeſens
Ungd. Arbeid. I. &: 77. Komme for
Skade 2: komme i Barſelſeng, om ugifte
Frnentimmer. At komme for Vanvdare
2: giøre noget af Vandare.

Komme for 5: altfor. Ut komme fot
(or alt for) nær. ” a) Kom mig ikke før

hær. 5) Han kommer ingen for nar.

har faret ilde, aborteret. Item: hans

c) Dan er kommen Pigen for nar 9:
ban har beſovet hende.
tidlig, Hun er kommen for tidlig 2:

Ut komme for

”e MEN .
——
- 14
.. . AV s/
hj CO

246 Komim
Kone er kommen tø Wianeder fæ
i tidlig. 6

10. "Sommer ſort. 7

a. Kommer affſted, kommet Sort. .

b. Forfremmes, befordres. Klaus vil nok
komme fort i Verden. See kommer
frem.

rr. Kommerfra.

4. Egentlig en Bebeegelſe a et Etes. Hvorſ
kommer du fra? At komme hiemme fra,
" fangvets fra. |

b. Kommer bort fra; miftee i ſeiues fra.
Me komme fra fit Embede 3; blive afſat.

lg. &

Kom

ken Gan hen (3: Hvor er has tree ven)
efter Ildebraänden

14. Kommer hid; bomme fjeder if ett, hoer

Gan er. Kom nærmere hid! Som her
hid! Kommer hid til mig alle, ſom ar⸗
beide og ere befværede. Math. 11; 28. .
Kommer hiem; Aommet tilbage til fe
Land, til fn By eller fit Huns. Dan'er
kommen hiem fra. fn. Udenlandereiſe
Han kommier ſudig hiem ver Aften. Gan
kom hiem, ſom fin Faders Hund 3 han
førte fig ſelb en Ulykke paa Halfen.

. (Motb,)

At fomme fra Huus og'Gaard, fra al ré, Comwier i o: gergader iv gnaer over til,

fin ' Velfærd. "Ur komme fra fig" feta]:
komme fra Sind og Sandfſer 3: blive af;
ſindig.

c. Slipper fraͤ, reder fig ud af. At kom⸗
me pel fra noget. " Han kommer galt ſra
det Stykke Arbeide. Han vil komue ra

det med Stamme.

d. Bringes ud fra,. korbildes fla. Han

Fom fra fin Prædiken. Nu kom jes fra)
. det jeg vilde ſige.

" za. Kommer farm. |

Aa. lytter fig frem, tommer videre fort.
Gis Plads og fad mig komme fremt|

an kommer fun fangfomt frem. Man
Fast itke Comme frem for Mennefter. Sa⸗
den, Blomſterne komme frem 2: voxe op]
af Jorden, komme tilſyne.

b. Fremſtiller fig, kommer tilføne, træder!
frem. Lad ham komme frem, om Gan

, tør! Kongen bod ham, at komme —
af Kredſen.

cc. Forfremmes, befordres. Han er vet!
kommen frem 5: har giort god POSE
Til ar komme frem i Verden hører driftig
Selvtillid.

åd Kommer frem med 2»: bringer frem,
"bærer frem. It. fremforer, bringer paa

+ Bane. Han kom frem med fine gamle
. Srsmmerier. See fremkommer.

13. Kommer hen. Om Bevægelfe mod use:

.get. Kom pen fil mig. paa Gaden. Hoorl

bringes af en Tüſtand i en anden. At
komme. i Fare, i Fausſel, i Armod.

At komme i Egteſtab, i Familie, med Cu,

Us komme i fine Kiader (blive paablædt.)
At Comme i Fald 2: Forfald. at komme i
Affald oↄ forringes, tage af. At komme
i Barns Nød 2; være ifærd med at føde.
, at £ i Berxaad d: blive. betænkte og
overvejet, At komme i Beſiddelſe af nos
get. At komme i Betragtning 0: blive
ændfet, agtet paa. At komme iGrug, i
Mode 20 At komme i Erfaring om no⸗
get 2: erfare, fane at vide. Ar komme
i BVlor I: blive blomſtrende, baade egentlig
og figurlig. At komme i Foragt. At
” Forme i (indgaae) Forbund med En.
At komme i ct Huus 2: Gave Udgang då
det. At komme i Fortrad for noget. at
kommen Gang.” Uhret er kommet i
Gang. Han er endnu ikke ret kommen i
Gang dermed » bleven bevandret i, kom⸗
men i Øvelfe med: At komme i Gieid.
At komme i godt Græs, komme i Gre
vens Tid 3; komme ifde an, i en uhelbig
Tid. At komme i Haar ſammen. De
kom i Haarene pan fjverandre 3: fom é
Strid, kom op of flaaes: At komme i fn
9: rinde i Tanker, blive erindrer. Kom
ihu, at du helliger Hviledagen I: erindre.
At komme i Kaft med a: forſoge, give fig
i Fard med. Naar jeg ført kommer:
Kaſt med det. San er ikke god at kom⸗

Kom | Kom 247

me i Kaſt ned. Ar komme i Langdrag orf 2. Komuter tilbage tis det Sted, hvor man
blive forhalet, opſat fra Tid: til anden. gif fre: Jeg kommer igien om en Time.
At komme i Latter, i Gvagd. At kome Kom igien, om du før d: kom endnu ens
Mme: i Lav med ↄ. fan at beftille med. Han gang ˖ ſqaaledes. Kom nn. igien og bid
er kommen i: Lav med em Skielm. At Seer itu. Prov. .
komme i Lave d: komme i Orden, i. b. Indfinder fig igien, kommer atter. Fe⸗
Rigtighed. Naar alting er kommen i beren er Formen: igien. Nu kommer
Lave. Han er endnu ſikke kommen i rave han igien med hans Galſtab. Ru kom⸗
é fin nde Bolig. Ar komme i Leiervold or; mn mine Ord igien 3: Udfaldet ſtadſteſter
Blive bragt i Forlegenbh d. At komme i dem. . Det kommer igien, ſagde Skrad⸗
Munden. Man bor iffe ſige alt, deren, ban gav fin So Fleſt. Prov.
der kommer cen i Munden. At Fomme) ,c, Figurlig figes det om noget; man har
i Folks Munde 5: blive ilde omtalt, berpgs nydt, Der forvolder Qwalmen og Opſti⸗
tet. At komme i Ord for noget 2: Blive! … gelſe. Kaalen kommer igien. Vinen
Befiendt for. fun ev fommen tet ondt] kommer igien ad: ſtiger i Hobedet.
Ord 3 er bleven flet berygtet. At kom⸗ 19. Kommer igiennem.
me i Rigtighed med noget. At Comme i 2, Egentlig: Sommer fra ben ene Ende til
Rolighen. Det kom mig i Sinde its! — sen anden. At omme igiennem en Bos
fit i Sinde, det faldt mig ind. At kom⸗Der er. faa fuldt, as man iffe fan kom⸗

- Mit I Snak méd een. Naar han ford me igiennem
kommer i Snak, er der ingen Ende der: b. Meder fig ud af, hielper ſg frem: han
paa. At komme i Stand. Han er, Foms
men godt i Stand 2; har forbedret fine har ondt ved at komme igiennem eller ſlaae
SBilfaar. Ar komme. Stand med no; ÅR Bienneu 5: hans Udkomme er meget
get, fane det færdigt, fra Haanden. knapt og tarveligt. Ar bomme vel igiens
(Snedorfs Tilt. IV. 6. 20.) At kom⸗ nem Verden. Han troer, at han fan
me i Giraf. At komme i Tag 9: faae allevegne komme / igiennem med Penge.

Det er ikke allebegne, at man fan kom⸗
fat paa, fane at beſtille med. Der kom
| me igjennem med Povedet. Prov. 9; med

mig i Tanke ad: des randt mig i Sinde.
At komme i Vane med noget. AS kom Egenſindighed og Stidhed .
me i Veien. Der kommer altid moger t 26. Kommer imellem. — Kommer faafeded;
Veien x der indtræffer altid en Forhin-gt man adftilter fo eller flere. .Styftetten
dring. At komme i Veiret. Han er ijkom imelleui Xgypternes og Iſtaeliternes
fort Tid kommen høis i Veiret d: til fort Gær. Der er kommen dem noget imel⸗
Sardighed og Anfeelfe. At komme i| fem or de ere blevne ueens. Han kom
Silderede. At komme i Padeſt, i Unaa⸗ imellem (og forligte Sagen. See Mel⸗
de hos een. At komme i med 9: i For⸗ lemkomſt.) At komme imellem £e og.
bindelſe, i Bane med, Naar jeg forſt Kirkegaard med een I: hindre haus Anſlag,
kommer i med Arbeide, At komme i| fane ham fat. der, hvor man vil have
med een Ut komme i med at drikke. ham. …

… Kommer iblandt; fomme i en Mang 21. Kommer imod. |

foldighed. Lad vet iffe komme iblandt. San kom imod'6am 9: kom ham imode.
det andet. Naar dette kommer iblandt) b. Er liig, fan udholde Sammenligning
Volk 3% bliver udloredt, offentlig Be: med. Han kommer ifte imod haus Bros
kiendt. der t Lerdom.

g. Kommer iglen 22, Kommer ind. Gee indfoumner.

248 Kom Kom

i
"|
2, Flotter fig ind uden: ſra. BFienden er! ; Softtlig kommen ne med ed
kommen ind i Byen. "Lad ingen Fomsf | (Langebet,) 1"; J
me ind i Stuen. At fomme. ind ad 27. Kommer om.
Doren.At komme ind: under Faſtuin⸗ 2.. Omringer, kommer —
gens Kanoner; d. e. komme faa nær tilſ afte om Ham: Dyr fom faa

” Dem, at man er beſthttet ved den. hm, - Gam, af han ikke kunde ſtaae

… Fo ind til mange Barn, til en ſtiener opſtablet ſaa meget, at ingen
Formue 2ꝛ giftede ſig til. At komme ind me v»m.

… fret Embede, ien Bi be gum om, re Han rd

b. Betales, indfeveres, erlægges, yder Inde tommen OM V. omfring i Verde
. fomft. Der er Fomthen' niange SUGE 8 mrk om en Galé 3 ; seraj
ind i diſſe Da vad der kommer ind
ef —e * SLØR 28. Kommer op.

c. Kommer frem med, bringer frem. Me! % Egentlig: reiſer fig, flytter fig. op
komm: ind med en Anſogniug. Der er| komme op vaa Heſten, op ad ag
kommen mange Klager ind imod ham fam fun komme op. Seven f£
Gee indkommer Ro. 3. ok: DP 3: vorer-op af Jorden.

* Figurligen; reiſer fg. |
* Kommer løg 3: é befriet Tilſtand. Dette a. "Gan er kommen op af ſin S
Bret er kommet los. Han er nylig kom 5

han er bleven helbredet. Hun—
men los af fit Bængfel 3; fluppen ud, fatt .
"i Frihed. men OP af Barfelfeng. Solen

| nu itte kommen op. Han i
24. Kommer med. | komme op for fam 59: iffe h
a. Kommer i Følge med. Han kom dog) . han hindrer fam i hans Lytte. He
med. Kan jeg ogſaa komme med? Den mer iffe OP imod fam 3: fan (fi
kommer ogfaa Med, der driver med Stude.|. fig med ham, er fam iffe voren
Prov. 4. Naar er denne Stk Fommi
b. Bringer frem, fører frem. Hvad et det) Den Maade er nu kommen
dn kommer med der? "Kommer an! … 5: 'føtinnen 1 Brug. Der |
fnart med Heſten? fra mi i in
c. Bremfører, fordringer. fan kommer feer ført faa megeti Brug. De
— $5 Kommer nær o: ten fort Uffrand. Kom)" me forſt op i Wergen R begynd
nitte for nær til Vandet?! Han kommer

ges, opraabes bed Anction.
ingen. for nær; v. han kommer ingen! . Aabenbares. Derfom fang S

. nærmere, md de vil have ham 9: nen for⸗ fer engang komme op.
uvetter eler foruroliger ingen. t TOM:
me noget ner bruzes figurligen fort. Bremftide fa. atr komme op

5 ligner, kommer op imod. ”At kommel, e 20. VImer over.
Monſteret faa ner, ſom man onſter der.” Slipper over, der over. A
GSueedorffs Tilſt. IV. S. 4.) Over pan den anden Side. —
26. Kommer ned. | lykkelig over Groften. Kom fn
a. Egentlig: kommer fra et hoiere Sted til til 08. .
et lavere. Kommer du ſnart ned? Han: bh. Sattes over 5: overgaaer. Hal
kom hovedkulds ned ad Trappen. men Over ham i Skolen. al
b. Kommer. i. Garfslfing, foder, "Hun er] langt over nogen. ”

Kom | Rom 249
Pæe ffer/ faner fat vaa, oberrumpler. Atſ Mandag. Der er Form ham en Søge
Areme ober en ſielden Bog. Det er! + dom gaa.
Fæ godt at forme ober flige. Jeg ffal! d. Oberfalder, oberrampler Han kom
E komme over ham. "Han kom over! paa mig, Da jeg allermindſt dentede da
1 338- (greb ham) iGiernitigen. At kom. Det kom paa han, ſow en hidſig Feber.
e æn over Halſen 23 oberrumple ham / Atkomme ſnigende par een. Haukom
aa få uformodet. ; |.f 16am, toukt paa 23:.han kom sufordagende
rægfer, rammer, order glengieldt. Det! over ham. At komme een paa Libet 3: ,
É komme over dig engang, naar duſ overfalde, angribe ham; 1
ĩ ardſt denter det. Gid det komme qver| e. Falder ud t,. commer at beree paa. Det
B pg dine. Barn! Fadrenes Synd ſtali kommertuſtoſt paa min Regniug. Det
stads over Bernene. , i» vil komme pan din Kappe, PAA dit. Ans
ormaaer,… Han fag umulig komme over War. Hølg Stplain vi komme paa
et alt allene Det er jeg kommen over, ham
ges "om gl fefyærligt Arbeide, ſom man! f. Minde, ceiudter. ks, falder. vad. Jeg
ar. tilendebragt gf. r— Kommer' jeg. veri vdn mt ifte komme paa haus Ravn.
fetiy Kaj da, el pber Spandet; it. Kom," Hvor er hau kommen paa: de Toaker?
ner jeg over Bovedet, faa kommer jeg | g. Belober fig til, kommer til at kokte Dens
o Ekover Halen åd: naar Jeg formaaer det] ne Klædning. kommer mig paa nogle
btopre. s faa formader jeg ogſaa det Nins) … Guefe Rigsdaler. Poor: meget kommer
ere: (See. overkommer.) paa mig, påa mix Andel? … .
omme overeens med 9: bliver enig fu: "I. forfielbige . uegentlige orb indelſer:
ed. Det kommer overeens med bore!) Sommsen paa Bane 3: shringed poo Tale.
der, et give den Stærkere Ret. | Delt n Da det form pag Baue om hans Seier.
sr ikke asdt komme overeens 2; de for!" Komnser paa Besene ias kommer i Stand
ges ikke godt. 26 igen, komcer ſig efter en Sygdom.
ommier paa. Kommer paa Døren au. kommer ud -af
KOnmer op pag; it dy ver, geubrilgen Duft mende Onbe, kommer af. fin Tie⸗
it komme paa Heſten, pag Vognen.! neſte. Kommer paa Fald. Kommer
n er fndug ikke kommen paa Veienpaa Fod 2%. kommer gibt Krafter, geifer
SE het kommen pag Gruud. — San: "Dk af en: (let Forfatning Komwmer;paa
— ofte paa Komedie, Der. ert; 1 føl Fod. ax: fommer ud af fir Bængfel.
kommen et Hul paa din Kiole. Der er Kommer paa Gang os: ſattes i. Hrift
kommen Bis paa Vandet i Nat. Der og Besægeife. : Kommer paa Dalfen.ø:
er bommen en Kürre pad Traaͤden * der dobervelber⸗ Bælter: ind" paa Alt bette
"et noget fommen , i Urlotighed e- iuan er; … er nu kommen rig pan Gnlſan Hau
bleven ueens. kommer oa paa Huiſen inden. pk, ved
Bersrer, omtalcr. Kom, ikke pag den et: Oub af; det Kommer ipaa Kugerne
Fun Lad SØ komnie paa noget anse. ar forarmed; bommer iiflette, Omſtæendig⸗
TR heder.? Kommer paa Suak, pag. Tale
Zadttaffer, dandes ppkommer. "Der! 3. bliver. oentalt. Det kom paa | nak
kom en. Storm pag. , Natteũ ſonmer om hans; Sifsersmnaaf.; Kommer paa
paa. Binteren kommer pga indan di; cs: Spor after avaat. Somnger: paa Balg.
blive færdige. Dér kom Jid pad. fat Han bomme ilke paa Valg derne Gang!
ssoget ſtulde komme pad. hoitiden⸗ Gads. vol baser. te fidnde Den al britt⸗ der
felsdagen kommer 3: indtraffer ;- Pan 3 il el algeds 144: FELTEN SETE TERE
i

1

| ag]

250 Kom
30. Kommer ſammen.

a. Forſamles, foreneé. Kongen fod. Sten:

derne komme ſammen.
D. Forenes i Eateſtab, bliver viet.
"ste komne ſammen. |

De ere

. Kommer i Ord, kommer tid Munds
ſammen 23 fommer - é Ordoepting) (|.

33 Kommer fig:

2, Baner får Helbred igien, kommer til graf:
Er han!
dommen ſig efter ft Fald? Han erl:

"ger; it; tommer kt Stand igien.

endun ikke ret kommen ſig af fn ſidſte
Syigdom. Han var gende i flette Omſten⸗
digheder; men nu konnner han fig godt.
San kommer fig fom mullent Brod. Prov.
for haus Omſtendigheder blive daglig ſlet⸗
tere.) .
b. Handes, indtræffer.
"some fig.
er Aarſag til.) Jeg veed ikke, hoopdan
det kommer ſig. Bruges dg til eg Hats
3 Angwelſe é Sorbindeiſ⸗ med Præpofi⸗

Det fan vel kom⸗

tionen af. Hvoraf kommer Det fig, atå

"Bu er fan glad i Dag? Gu. Det kommer

fig af, at jeg Har fanet gode Tidender. |

34. Kommer til.
a. Aunkommer, kommer paa⸗ et Sted. Sant:

kom til Byen i: Afses. " Hau kommar til]:
gdam hver Dag 2: beføger ham. Kom⸗
Mer du til Gaarde og gien dig til Greve.
" Prov. : (Giges om en fortradelig ng be⸗⸗

- foærlig Gieſt.)

Fe Opnaaer, befommer, fommer iBefiddelſe

Slag it. har Leilighedetil at gøre nøget,
Ban vr koͤmmen til fore Mdler ved fin.
"andel." At komme til Cmbede, til BErel
og Vardighes.
—Dden Hideri: ide komme til Skiels Aar og

i ager. San kom ri Skade GUiykke),
"ag brak ſit Been. Hvordan er dn kom⸗

men dil det? (I: hvorledes er det kommen J
i diu Eie) Se. komme til noget med).

Mette. ; At komme til ſiut igien, tit hvad

tå man har mißet: At kommo til Opreiſsning, i:
G — til, —*

til Kræfter. Jeg ſtal giore det; ſaaſnat⸗ jeø

kommen til Slagsnmal.

til Proces.
at Han ikke er myndig ER SAL Ål

Hvor kommer det fig? (I. Hvad]

Kommer tilfore 5; uider Tab sg
mislokkes. — Kommer til

S48 Kommer til Rae
elbred igien; it. fore per ile
GSlade, kommer i Grin

komme til Rette med. 3
at vi fulde vel komtne til R

"Dan er. nu kommen til fader in Sqtuting fe

Kom

kan komme til. Jeg fan: ilke konn
for ham 3: han ér mig 1Brien.

jeg blot komme til, ſom jeg vide
"pet kan let komme til at falder
Bliver til, falder udt tif.

Det vil
me dig til Skade, tit-Fortréb. De
fil Klammerie, til Forliig. Det tå
-Syvoridded
du til af falde? Hau vil faderded ke
Det kommer fam tif |

deel.

d. Vnget til, kedes fif; tager fat

ore komme tif Omvendeiſe, tir fee
ders Erkiendelſe. — fad oåé |

… til Hovedfagen, fil Lexten.
til Agters 2 forringes —*

Vilkaar. Kommer til Ankers
Ankeret falde, kaſter Unter. .;
mer til Ende, til Endeitghedein
get. — Kommer J

er farft i Dag kommet tig i

re I:
Ordet. Lad mig dog komm tk
Phan kom faa til Oras" 1 (væ
ſaaledes fn Tale.) Cauſe

iete kommen til Rette eler ni i :
At komme til Ree nted' eg ge"

vvereens, forfigeg, " Dan er RE

gob Forſtaaeiſe:) GShueedor * *
S. 357. Kommer til fig —
8 efter nuben Erdenila HSA SIK
tede, til Veie 5: forenger. fees
am: Tommer til Sykes) "RS
anven, figes I tilredt
mg og Set Fi

ØR A

mi Gj DANNE |
Yeice nær |

e v Uj

”
. 2
NE 2 EF; . genet
Le te N
C . X
me ver me ⏑⏑ä⏑ —
N

Kom Kom 25
drige kommer til, ſaa blider det I e. Kommer ud med 5: higer frem, kommer
kom en. Feber til. - frem med. - At komme ud med Sandhe⸗

i til, bliver af Omſtændigheder tvun⸗ J den. Kom ud med Sproget 3: flig Sande
Jeg kommer vel til at -giøre det,| heden reent ud. — Jr. behieiper fig med

es” vil eller ikke. Du vil Fomme! - Har nofaf. Han forſtaaer at komme ud

t fortryde. det. Du vil komme til; - med Lidt. Jeg. Ean ifte komme UD med

mes -for det du drifter nu. "Prov. | , de Penge, jeg har faaet.

exfares noget Ondt. : Lad Barnet fw É. Kommer ud over 3; tillægges, tilregnes.

vomme til. Iſald der ſtulde komme/ Det vil komme ud over dig felv 2: du si

noget til paa Reiſen. Om jeg (utig)|. ſeld komme til at undgielde derfor. Skol⸗

mer noges til. >” hued kau ad komme — den vil omme ud over mig 3: keg vil

x Nod 2”; hedder det i en Pſalme. FAAR iaite i De

£ paa. falder u
—— — —— — em Sl fon ke EN kom UD paa; at ban Hilde have enge.
Fader. Denne Gang kommer det|: De Fommer ud Ban eet, paa det ſamme
9: er ligegoldigt.
Are —— mig til eg. Kommer undet 5: underlægge. Hau

kom under ham (i Glageuaaf,) at kom⸗
timer tilforn, Gee forekommer.) me under Aeget oa: blive undertoanget.

hitter. hoeraudre tifforn: med Erbo⸗giekomme under Eens Herredsmme. "He
td. (Rom. 12; 10.) 3 3; kappes om at komme under Tiltale for noget. At kom⸗

hretaubre Astelſe. | me under Seil. At Comme tinder med⸗
mmer tilpas 3: til aci Tid, .komme under Beir med noget ds opdage,
mmer ud. |: tomme pan Spor efter noget.

iver flg ud fra et Sted, kommer frem. 39. Kommer ved. 1. Meeſt i ære Serif⸗
kom ud af Huſet. Han. kommer ter: bekommer, faaer fat paa, koͤmmer
ig ud åd: Han holdet fg beſtandig hiem⸗til. vor er du konmen ved (tii alle
55 UD pan Landet Ar kom⸗diſſe Penge? *Thi tor det hanfſ baade,

&r-

fande Folk, Fomme.nd i Verden.| ' ' ate Gan kunde folnme wed het lægge den
e UD at tiene. Der. kom 5: fedt" aff": Tauffens Poſt. S. D. Fol. 88. får
UD. Hvor gzatet Godt er inde, der] er kommen tide ved (afſted) 2. Ans

”

met intet Godt ud. Prov: | | i lganet ;: harer: til, ér pådrørende. Hud
ber fri, fosgiged. At komme UD saft." kommer det dig ved? Det kommer ikke
aſel. Sayen "ved: Kommer Gan. dig noget

ice aaben bar /;. forymér for koſet⸗ udi. ned, hvor hær kommer han dig ved? (3:
Det ér kommet üd iblqudt Folkr hau beflegtet mededu See Ved⸗
ker bleven almindelig, bekiuendt. Detſ · kommer ·
met set ud engang ,, foo. der har B. Kommer, v. tranfit. 9 Aumindeliehed: |
t det. —1 lade en Bog komme YD.| ſtaffer noget tilveie paa re Sted, hoer due
Udkom , |... ei var tilforn; bringer hen pqa et Sted.
mmer ud af |x. Forlader. Ae I dense Bemarkelſe bruges det fornem⸗
e Ud af" Stolen, Komme ud af) melig med. følgende Præpofittener : J
| ning) 2. Reder ſigeud af. Som | a. Kommet af. Me omme noget af i æt
UD af. fn Sield, af en val Eelig Sag.) gay dz, hælde bet af, læggerdet af. At
deed ittke, horledes jeg al kojmẽe —534 Een af Dage % prukomme. At
if Det. komme noget aft Lave 3: bringe det Ulade.
i 2

" 52 Kom RKonm
At komme Cen af: med noget: o; ftille fam 1. Navn paa en Skueſpiller med Bil
es "af Ningeagt, en "Søger.

* Kommer fig » ftitler fra; hælder fra.ſa. Den, fom i bet daglige jo ſpitler et
” Kom cterne 8 og les dem fot fig) taget Rotte. Deraf: |
.. ſelv. Tr Komoediantvceſen (er) m. ſ.
T Kommer is bringer, lægger ; oſer i. At 1. r, Ul, hvad her hører ci Komoedie
KE "komme toget i et Kar. At komme Salt!" "Levnet og Virkſomhed.
i Maden. At komme noget i Brug | "2. Opfoerſei, ſom tigner en Komoedie
indføre, Ye komme (ds fætte; bringe) Komoedie (en) ni. "(ante under &
noget i Gang. At komme noget I Hu 9:]" Die, min ſtrives rigtigere med &i
" "minded, erindre fig det. Jeg kan iffel: det Græſte xorpswdie:) :
Fomme i Hu, at jeg har feet ham før. 1. Cr Iyſtigt Skarſpil, et Lykfoili 1
Kom i Hu, at du feltiger Hviledagen. Sorgeſoll. Holbergs Komoedier⸗
"Kom vel I Sw, min ange Brud! at 2. Et Skueſpil i Wmædelighed; Argo
. jeg dig faa mon fæfte." Ohlenſchleger. NM Komoedie. Saa gaaer Det til i Kog
At komme cen & Ny og Rygte. (Srotp.): Komoedien ft tidlig Ende.
At komme noget iblandt noget andet. 3. Skueſpilſtedet. Jeg: traf ham. par
A. Kommer igienneni 5 fer igiennem. moedie. Der var mange i Komoed
s Det maa kommies igiennem et, Klade. 4. Enhver lyſtis Handelſe eller laierlig 0
ni . Kommer over. As Fomuie (2: ſiree) ſom Tildragelfe. Det, var bet: en Ki
. Gutter over Graden. R Die.

LL. Kommer paa: Are komme Øl pan Ten·5 En Rafte af forftile «Ognblinger, |
der; komme Kryderi pan Maden, Korn Adfæerd. Jeg troer per ſpilles Komo

at man, føder åt føre Cen bag Lyfet.
ne — E Eomme meat paa Bar Komoediebillet Cen) n. ſ. Ctj Tegn,
.— Døhavémand sif. At komme noget paa! giver Adgang til J
Gang, At komme Cen paa ringet >: Mone egang (ex) n, ſ. Befeg I SE
erindre ham derom. Seg ſtal nok komme
I Komoediegenger len) n. C Den, Ti
… ham paa det, hois han ſtulde glemme det. 2
x Somme faminen. - %e komme · % blan — foer Semele, Pau er en .ffjgti

. diegenger.
De) Bjip ag, Vand ſammen. moe i
Bh Kommer til 5: bevæger, tilffgnder, brim| —— LC Cu Vøghing,

ger til, At komme Cen tik at giøre noget. Komoedietid nſ n.
1. Dan kom mig: tilat lee, til at lyve; til 1. Den Tid — re , da Soehzn |

at ſtielve. %t komme Cen. til at falde. it tagt a andet
At Komme noger til Veie qr briøge ißand. Ad on. ag ind fr & mod Kom

ODe flefte af diſſe Talemaader Høre Hi Poer 2. Den Slime f paa Dagen ' da Stu

sy bål —
Fa

KS

"bagéfyroget.) SNEEN 4 pleter af begynde.
Kommiis (mm) n. f. [Gan. Conmi-] 2RKvonmunikant, Kommunfon, Som
Kommiſſar (en) og Kommiſſariat GO) feel cerer. Gee under C.
under É: . Kompagni (et) fee Compagnie.
Kommisfion (en) fee Commis ſion. Kompau (en) og Kompanfte » fee

Kommisſioncr (en) n. f. Gee under C. pan.
Kommode: (en) n. al gSee Commode Kompas (it) n. £ tittigemed dets Sa
Komoediaut fe) a OG brininger. GSee Compas.

ME

é 5
* i

C] la)

aA
. —*

— sb sne

a. En Hu É effer — zageſ
au

rom 7 mg 7
Rompe (ey) m. ſ. Nors: Sefløgtet mad det|-;D) Nan⸗Lafler ei Fort Kone st: Synge >
Aslandſte —2* 4. En ſtor og fornemme grim Kone giør et lettelig Manden til Dan?

Mand. mm XD tel P. Laale.
Kompen (cm) fee Compan. e. Manden faaer ſidſt at ide, at bong Kor
Komperoſe (en).n. f.. Rorf 1 Zoldnus udiſ tg, es en Hore. DE,

Torſtemader og Sayfishopeder af Bifelever,|. de ShyrHeſi nach: Gigt. og PIA me £iep:
Meel og Urter an tæmmer vilde Dyr, wen te ond

Ronpeurter y. bp pl. TROET. Sitebeler, Kone. SO le. 5 7 ni sne
lavrde af Fiſtleben eder Keen non Hemmer Mondens Hæi: til Guan
Kompliment (en) n. £ See Tompliment. de og ikke hans Taa. P. Laale.

amft Cen)" m. 1; kaſ kommer FDen Sier⸗ f. Konens Troſtab jure Manvens Voſtab.

*. niig at kemme. Fri kun brugeligt i Sam⸗ ⸗P. Laale. Le DIG

u menfætninger ;. faafom —s—— g. ν Rone lat piadaun IR
ibagekomſt, GienÉo KK Dalig Gedecitge JT panhan broren
Konsert. fen.). : See LG: :175 4 SERENE fom KRaalen Gun giorde. —60 erit mu⸗

Nondor (en) na. ſ.“x. En høje ner Giicagi ” Her, quale vodquebat otus,) "p. inn og

3 AN Gribbenes Slægt, ſom fær ſindes t del” P.: 590. RER

ĩ Bietgfulde ——— i Sobamerika. Sorumenſætninger; 6
SE vine Bade Culler dk: DA —A (en) nm. .GSaaledes talde de

*n. S. 7" KÆRESTER UG banſte oloniſter Grontand ekSlass

Bon din: DB fok aL ant; Kohka:" "Reb. ak 348 Skindbaade streg; —

| Gns og" 47 Airflo Quo; Legg roes af Qvindfe it, os hrages 8

Aſemann ge. PChonimroder Mg Vxo- ESKE andre Roager (3

"% gem ng * —— rel: *i— Landet Spros Vmlak)

win af konr vir; beflægtet med det greſte Konebroder 9. Ke 2. —
oven, ooᷣmed Quinde, —— et Bruges —8W mere for. Svoger

Alemann, Quein⸗, Quena me" Bad] |" Syvig erfadet.
fle af ARE. — * SN RE SRGhaDEr. Cen) B.T aec om fader
3 virke, 8 9 4; nr yeindetisnnety. en halſtarrig Deberfpend.

"Cher Soindesderlon fårit: er eler hank > KomejosD: <en) ;n, ÅÉ Sadegaard slet
vatrtgift. Koner og Piget. En fuint, langt, fon Konen fører fun Husbon⸗
artig; dihagelig Kone Cu fornem Kone. de fil, og fons denne tt made afhænde.
En gannmel erverdig Kone. Konen il i Cir. Siel. Lov 1B. Cap. 217. 24; 25.
HSulet % ;Dunsuroler ; Madmoder K. Auchers Lobhißerie ej 0.631. V.

S. 485. 0. f. U

he en one. faaet fla en, fmut), "Soneier; adj, geldes den, ſom —

— one. At gisre en Pige Koͤne Ar,
blive Kou«. At have, "kone og Børn att Bruentimuier for meget. Ao)

" Møige For, At tage een til.Kone, have een). Koneine vi! fnsigrende OPD, ſam Sia may
sil Kone, SBi beføgte den unge, Kone df. . ner —* Ted. (Roid)
foni nylig er bleven gift. — Konuelod (en) n, £, Lod eller Arvepart, F

3. Al Ordførog og Mundheld over dette rdl, tilfglder "Soren eler Enken upf, et
kunne maerkes: Bo⸗

a. Den, der har en Fron Kone og en » hvid] gKolmuoder Cen) * i et amme —*

Def, har pede, Vetymringcgc..Syigermoda.

vade.

*34 "Son ion
Nonemorder (ei) hs J u Sk aen — tak Konge. dir — lag
mn myrdtr fik Kone. i Eteneſte Kongens Wende Ar Babe
Koneſyg ad). Kaldes ber, fom Yar fyn: gens Maade. At bruge *Wan *5
heds Anfagtaing. KG SARA d: bryde, em Dir og ned Magt
Kode hoe (en) n. ſ. Ukvoſt og vellpyſtigſ Sodt zaaer i Kongens —** —*
tå "Bugittltgbed efter Dutganig Med Qbinder. konfiſteret. Kongens "Ret, (i *2
Cra Morh) 4 Boder, ſom hiemfalde til Kotgen. — 8—
Konfekt (en) n. rf. ———— — — 1* Bedet ſom WRErestitei ſaltes foraulet
Qairmant, Zenßematien, Sinfrmerer. propr., miſter ber (figef sin Ordene See,
See under C. Frue, Jomfru) i Enden Konge
KEonftſterer, rer: Covſiterer. ]fian den BE Kong Phills af. Svacic
Kong (en) eller i ja Straf: forfliellige Dolemaader: User
——— — —— "Konger Jeſte; et gammelt Mundheluge⸗
nl Orig: anum vujgare.) FL,.D:638.| figter til — *2*2 GSorger sete
557* Le irer den ældre Strive, Konger ere. Gude pund Jorden —XR
go ante on Kop ie 45 ——— — Im då
rr Domine. der 4
— wan st rer dg
i —4— Sø. pants)
SAT —F Ord, ſom — ag 8. 2. Kigurlig: 3, —— — lg Hard *
BM —* dj DØ Sve E Ggien faldes· Dagens MR Aſna: os
nglo

X ng, — : Der: oe
Sag at ENG ? i: Øs) ——
nim —— ——— ned aiangew golde
Koninck; Cambro - Brit, Cur, " gefene lgd. led

4 Tartarice Chan; Fenmw — "Carl. Fo

3i0tdenix: Enten efter Ihre af· Kun, Cum; n Varſex/ bene des forenuge rude”
Hun ,. unb ede FRR for Sun : TAN sdefongen i (DE 75 —

"rede nyse, al Kemi rom SMaikongen eer Maigretnea··

—æ— rapid JR: TPacit, En. ne d Hean ·har adſtiia ke

remain). Mer: rimelige af" onr, arte — per. flai Aisge |

enalsl. Mandy; Sardeleshed Fotſte, ſom fore⸗ —————— har nag — —*
Hager. hos be eldſte Digtere, 3of. Olab⸗tient ——— dy herſtuide holdellpe

E

c fens Gupplementeti till Jpred —— fer Slagene * ee
må Gyedtlig: 4 a) 3. — Vemarkeiſe: c. * fornem er fordetitlgee £ RER
. den, fom har den hoieſte Valde og Bond” albeg s kv 9

heda Dem: heiege Goriched · Nodrnneſ
em ———— i, Bibelen etg Ko

utligr. Gonger
—** — ——e Bed" ge. (Gee dodtk Derdemer Me)
pdning: én Regeut * eg Kongerige, fc Guldet kaldes Metlaliernes ÆT or Øl
nit, Kang folger neſt efter —— og gaaer egleſpil kaldes den midte fg ie
D ober affe vorige SAA AN ri Kon] $egte, og i Skatſpi skulle F ——
en af an — En. Axvekonge — fom Spillet berogg paa ——— J
—** —5 — degn Å At blive | Konge ye —X st Så bes: ni 7 AN
ved Arveret. Ar critie7lkaure —* Kongegrib 7” Koͤngen

EKLS LSE?" Sø
i rr ÅD vrene EK.

o feven, Blandt mrk * EL J *

3 Aoriſen⸗ Bet: alede Kortblad, der føre! Kongabarer fen) m. | Dige; omc ås
. filer. en Sanger. Keverkegge. Konges Yndlingoheſt. ———— —— nu
Konge, Regulus, taldes t Metallurgien dig, du ſtore Konsebœrer. Sorteravs
det rene Metal, ſom findes jABunden af, . poet Smaaf: S. 67) .
Digelen ved Ertſernes Smeltning og Rens— Kongebaad (en) n. f. Et vartei der im
ning? for * A ſenitkonge⸗ Vobablonge, gesi Korgeus Sieneßſße .

GSypdg gs Kon ebarm get) n. Cn ESon: eller Datter

. Konge: dkr ; Suffelunr. r er bet; vorfteſ i ** 2 jeg haffuer man
Nad pan at, Slet Ske Neri, ditto)" gm” "Prag: 6

rea. uͤllers Prodromus GS. 244 Ko eter Be ti a
Kongen, er en Sommerfugl, vig Vin —— Brug sets 53
gers Skionhed have givet honins til — — vet jeg hædre vig” " (Yngemannd

— (Papiliq Aglaia. L.) F iello)
Sammenſerninger med Oidet pg i —— en) m. "ØE en Begratelfe
forſte Bemarkelſe; | Hvori Kongers Liig ere jordebe; Kongegrav.

(en). 2. C Den Adeleaoud⸗ hver: Nongebegradelſerne & Rodfilde Domkirke.
—— —S —E—— ¶Pen hotøfe'blad arne.
eng»

' — ed —* re areveiſt 1. Kongens Blod. bin udsod fle. æble
Aongeceble (et) n. ſ. Ge Naver paa den ane] Kongeblod |
ifenfe Ylante Ananas, for. bens Ørugt«rs|: 2" Sonselig Uffom og Slægt." Haner af

VOpperiighed (Bromelia Ananas Lin.) || Fongeblod. hak var føde af Fonso
Songtægt (en) n. £ [riges og Konggægenl: biod..Wedels Saxd S.785.

af · Konge og ager.)Kiorcenikongeügt Kohdebotg (em). mn, ſ. Duus eller woi⸗
—*— Kongereiſe. —— — fig.

ongtæt (en) no. f; uden plur: Kongeflægt; an e en) n

kongelig Byrd og Stamme. *Gaa fandt] Kg befæfter Slot / hovor Longen ETS .

er af. Kongeni.⸗ det fig«
—*5 (aa) am. ſ. —— a. — kongeligt Siot. — Konge
2. Cu Sange Arm. å borgen var der tomt og ode. Qusé
as. Bilfedligen- om, en; Kogt Wat. ogan Baun.) W

du end over Aander byde, faa Fiælv dog Kougebrev (et) 1 n. *— |
for mis. Kongtarm. ÅJugemang Gam h! 1. Eri Fongelig ſtriftlig Befaling
gergrif.) 2. .De Forordninger, ſom fordum udgik 4
—— le) n. f. di Lovene Kongens Kongens Navn, og under Kongens Haand
Aro.) Den: Uro, fom tilfalder. Kongen, med Rigsraadets Samtykke; og naar de
ssaar der enten ikke ere arveberettigede paa næfte Rigsdag bleve ſtadfeſtede, ere.
; Glægtninge tihinden 7de Mand, eller og! holdt Goldighed ſom Landslove: Frid, 2.
Den rermasſige Arving udebliver É Den lovs Haandfeæſtning Art. 38—39-
— Beftemte Sid, nu 15 Aar efter at. Xrven: | 3. En Æsteffabsbeviding. for Beſlagiede,
er falden: (Chr. V. dauſte og noxfte Lot, eller en kongelig Bevilling til at holde
215. Jofr. jodſte Lob 1 B. 23 Kap Bryllup, uden foregaaende Tiuvenins fra
. Fr. Menved ſiell. Lob 1. B. 175 Kap. 6 B. Prakeſislen.
17 Kan⸗ — IV, apeſte Lyne | Areehalt Konen (en) n.f. En Bro, fom er anlagt

Kap. 74 11 ur st E i eller. underholdes. pag kopgelſs Befapning.

—

Bk 6Rn | Kon

Mongebrodo (én) hl" Forgritelfe: ad Finde aen ØK RER E Dr
og un Keugens Peeſon eller den kougenge Hoͤhed/ Kongefadee ⸗Olg Heit fra ol
dews Verdighedeilat: Ansreb bak Regzirin /0. MAR (Con): seu
gen (Crimen læſæ maqjeſtatis.) At blive Kongefiſt (en) n.f. 1:
tr sbeftøtdt;” domt får Kongebrode. (Moth) z; Ravn paa giren Blennyus re;
Kongebud (et) n. &. Sa kongelig Befaling. TZeus Lund
es bør Den m, c. Det faste fear Sol! 2. Paa Far⸗ faldes ſaaleres en FR
rat Morreſlatten/ Pefca Nei
SEN ETT andts Beſtrivelfe ove

Bongecemene & (et) nm. 7 s: See bedſie og meeſt
— — LOF Er SERGE

sb iMRENAG SFlgRE CRrnan gs" Ost faner hs

Kroncement. c sr mm rt 7 ss Mallen,/ gnarie Granis, fort
Kongen ep) mL, Den Daad ·en Son * — Sors Soer, kaldet
ge udsver. Lev Fredrit! lev og ſee de) —— Sieldenhed og Gro
sonde" Ryngter) Din Kongedaad — 4.RKon geſiſtẽ vale wiſſe Stage" Fil
fer. ditoLqud. (Hr Treiel.).: i Folge De ældre danſte Woe dda:

—— ken). at £ Cu or, Eolvpeuge| J 1 der ange BMS ok: *
fk: fg Ht. pi Mbilinsdaler mg agt sign HT. BUR blev Heden ti andsAcoen
Ko de atter —8* n. nn Datter aben gonge | 1 J G dodytilhor te din Rodger "(0%
Kongedom Åen) n. f. ; l: »Konsingt domr 3) |. 20b IILGa. Skaanſte Lod VIN r.
Stilling at være Longe, kongelig J cher Lovhiſt. I. S. 448) OM one
fede» Ferdishe SIF Ø DR & engene g- Cety'n. £2 Den
Mil 19 (eu) ud — Iu Bag: efter Simpel," "fan" ført phil
—8 RR onde Ker. | bår Sogn er konhelige derſe
en, Dragt * in udmænfer em. feng AR v gerbodig han dd
ng å higer i. ag i en "kult DRE ä — —— —
—53— r.
Kongedyd (gn) 1, ſ. Dyd: ſom egner en| an Eide —9—
re * —— og fremme, i Hed —5 — fom Krigsſtibe fore,
RER . ————— — d
—— Mon: fg LÅ) gb i | * Slag. Det
dom; Beg —*2 Set Soart. af 173 * ed ne y
Isi, ——— De Riget, ande tr, aner Dk mds ik s Runge ag:
Golf, ſom en Konge beherſtet ig Tage ynt uge min " ue des
over. J Kongeflynder Cen) —
Korgeembede (ety n. ſ. En Konges Embe⸗ Slags fore i hdge: Redſk
dr”. de eller Beſtilling/ ſom Herfter over et) -" ler Pleuron *8* flat
Volk. (T. Mothes Nordens Statsſorſat⸗ * S —— —
J nin 0: . 85. ns mg u πf
RKongeefne/ Kongeevne (aa) n. in et [af NAG LÆRER fruen Gere
Konge 8 Ist, Fri; Stof, Materie.] Kald⸗ Spetkongen betienet fy pe oun
—J es — Dage: 1. den; ſom VFolge Kongefod l en) a. (4-1 FÆRGE Ms
ſfin GSlaeyt eller Fodſel kunde vælges til] +" ege tit en Kongethrous Føbfel
i geounge. 2. Den, ſom vitteus ar valg) gelig Slaͤgt, —— hidden
tif Konge. .Febyrd. 5" i
»adngefabee (en) n.% Sej ſom brave! I Dafs Regioner (nr
"Ki til an Fonge eller Soamador til en Hæfte] | Digte. )

8

Kon
—* (en) n. C
Det, at Konger —* paa hinanden. SI
et Valgrige er Kongefolgen udefterne ved
Fedſelen. …… ”
Ræffe af Konger, ſom efter hinanden
have beherſtet er Land.
lige Fortælling af deres Bedrifter og af
vor Kongefolge.”” » Suhms Sigt. af DI
Fort. til Tom. . .
agefolge (er) n. ſ.
En Konges —5
Et Folgeſtab, fom egner en Konge.

—

Smngefted (en) n. £ (i danſte Lov: Kon⸗
Sens Fred) Kongeligt Tilfagn om perſon⸗KNongehei

Fig Sikkerhed. *»At lyſe Kongens Fred!
o ver Mantddraberen til Thinge” Chr. V.

Kongtfugt (en) n. of Saaledes kaldes paa |:

foeſtiellige Steder Beiren og Rordrummen.
Kongegaard (en) an. £ | . ,

x. Gaard eiler —8 hvor gorngen ophol⸗

der ſig, eller fom er indrettet til Bolig
for: Hari

år Gaard med Ahlebrus til houten Kon⸗ſ

gens Laubgods var henlagt; tiente tillige

fil Opholdsſted for kongelige Betiente

(free f ældre Skrifter.) Kofod Anchers

jur.Skr. 30. S. 331. See Kongsgaard.

ten Orĩganum vulgare Ein. Flor. Dan.!
… Tab. 1587. paa DanfÉ vild Merian.
Kongegevinge Cen) n. ſ. Den høtefte Svin

vel Fugleſthoning ben, hvorded man) Kongekerte

hblider Fuglekoenge.

Rongegods (et) n. ſ Eode og Eiendomme
Der tilhore en Koͤnge, efter hooraf Dan for;
me⸗

"an Segtertrigstid- har Brugen.
gete Kongegods, ſom vore Sotrger: beſad
be i Oiddeiaweren. Sibins: telt: "Dift.
VE TT. TERE
—** Ginyn. fr GE BED ſom emeg
get en Fugl af Gribbeflegten, der findes.
A Atuevitka; Gribkongen (Vultur Papa.)

NEL:

Mongegnult le) n. En fin gunt Farve⸗

Aigteyvis/ Havet af ditioliferet Biinftetn og
Quesſolooploonius.

nå

»Den bedſt mus

— 7

|

—* n. ſ.·Det norſte Navn paa Plan⸗

—

gongehage ſeij?ꝰ en Eu 81334 deleme

til ſamme Brug fem en Kongeeren Bee: |

dette Ord.
Kongehal (en) n. ſ.
1. Kongens Hal. Den Sit, hoori Kon⸗
gen opholder fig. '
"2; Figurligen: "den hele kongelige Befig.
" "PHborTvedragts Sadi Kongehallen ſoi⸗
"tær Boies Over: af Kørners Rofas

| de:)
Kongehjat eller Konqgehatte (en) 1. dl Saa
kaldes den andin Mase hos: drovtyggende
Dyr. (Viborg Defend Benavnelſe S. 20)
hed (eun) n. . M
1. Det Ophoiede i en Songts Seciuing. |
; 2; Getelfen:af Kongemagtens Valde.
rstongehunde,. n. f. pl. Huude, der føre
til den Mace, form bruges tif gougens Jagt.
Kondehuns (et). n.
A. Et kongeligi Siv. HER
2. En kongelig Slægt eler. Samiti
ofbenborgfte Kongehuus
Kongejagt- (en) an. f£.… .
ulv: En Jagt, beſtemt tibat føre Songin Aer
den kongelige Familie.

2. Et Slags Verfelsjagter til arigeſtitere
Brug, ſom ogſaa undertiden armeres.
Kongekaare (at)n. £ Det ſamnme ſom Kon⸗
gevafg« .(Dnitfeld Tom... &. 834)
"Kongekartoffel, (en). n, £. taumt pad” te

etage reg eget ande SKaftoffer,. (Rafhé Vlora
2
dl * ſ. Et Ølantenaon? det
famme ſom Kongelys. (Cychſens Apoth.
Konſt I D. S. 285,)
Kongekiertel (en) n, & See Kongelkiertel.
Kongekoral (en) n. ſ. En Art Koraller
(Ifs Furs, Wads Euvier Tom. 2.

— (CL AE SEER R

1. En Art af Krabber (Chnéer Betnhar:
dus)

Ja: Der ſtorſte af: alle Wiſetter ben fåmpes

agrige Doithak. Monocukm Poiy-

phemus.) | |

ngekronike (Ca net⸗ —X der

24

WE

|

*

—*

58 Kon Kon

8* om Kongers. Levnet og bek Haandfæfining: for Chrifopher HI. - Fw de
NH 8 danfke Srinerigtigheb.) danſte Kanger, forfattet 1320. See
PEN, rone (en) n BS. Anchers d. Loshif IL S. 125.

1.. En fongelig elle. »Den gamfe Smed Kongelys (et) n. f. Navnet paa Plante
arbeider flittig paa min Kongekrone. flægten Verbaſcum, og ifær paa den Art
(Ohlenſchlæager.) af ſamme, kaldet filtbladet Kongelys,

2. VSigurligen Kongevælde, fongtlig Var⸗ V. Thapſus. Fi. Dan. T. 631.
dighed og Magt. At forene. Keiſer⸗ og Kongemaal. (et) n. ſ. J Kegieſpil: et kort
RKongekronen paa fit Hpved. Dan! Maal, fra hoilket Kongen maa rammes

tragtede efter Kongekronen. forſt med Boſſelen; hvis ikke, da er Kaſet
gs Cr Phantenavn paa T ritillaria regia. omſonſt. (Moth.)
Konzekrobino (én) n. ſ. Den Handling, Kongemagt (en) n. £. Magt og Wyndis⸗
E Hvorved en Konge krones. fede fom en Konge beſidder og *
Kongekummen (en) nm. F En euepicn. "Ut aldrig. Kongemagt og Borgertet |

Ammi 'mågus Linn. ; fiendtligen mødes.” Rotbeé Rordens Staré

Kon iigiCet) n.f. En: Ronges: bat eget . forf. 25. &. 251… .
re 2 Beutis Kirke der Kongelig Kongeme (en) n. Det. ſamme ſom Kon⸗

* BER 9. Syos Kæmper: S. 609. gedatter, eller t Almindelighed en kongelg
Kongelilie (en) n. ſ. Navn paa:den brafid. Prindſeſſe. *Haarfagre Kongens, vis
gule Lilie. Lilium. bulbiferum. Linn. | | Girengbeds Pade.” (Døfenfølæger )
Kongulo G56 Senere 33 Et Møde, en Sam

vere wmenklomſt imellein Longer.—
* nt ing teen Songt føber. hik være ——— (et) n. nm Et Mord: form ke
paa en Konge.
reen. Et herligt tiv Der er retſ "Ron gemorder (SI 5, c Den, fm 5

rF en Konge.
Rongefofte (et) n. f. Et fefte, ſom en gon| ] Fa |
se giver ” Er Kongelofte bør være ubrs: Kongmasn (ed. * — Lk Sitet øf

» Pligt. dhan ikke fører ;Kongenavn. ; »

Pr; ads: ſom er auden Konge. > LØR Åen vil, 77 ge elle. bla klor lo |
— kongeloſt Rige giæmpev S. 262. GR on⸗ ——Ee ed *
de finde itke være kongeloſe i faadan2an |. .Songentlike. (eu) pk Gt Digte
… Before”, Clauſens Snorto S. 272. … |. defugtende Rehiler, ——

Kongelosning (en) n. f- Saa meget Guld,
ſom en Konge veier, der ſtal loskisobes aft — SEERE

1, Bangenffab. Gid jeg nu kunde finde en! . Tshinka P ser *
Kongelosning: figer Den ſtellandſte Bon: — * —8 sf NM
de, naar fan ffal grave dybe i Jorden" | gen .(Nosv, Øieldern…
Kongelov (en) n.ſ. Mailerg Z: D,690 ,
1. Egentlig enhver 200; adſtedt af en Len⸗ "Rongtpen (én) 1 n. ſ. 2* —*
t ge) eller fom en Konge er uuderfaftet. | ſgt (Elypgehæris. bå !:
2. JSardeleshed kaldes faaledes det dan⸗2üdg. GS.429.)
fe Riges uforanderlige Grundlov, uds Sensei ken) n. ſ. |

"fedt af Frederik III. gfter Cuedoldsmags| | Embede og —*— Millet
tens Indforelſe. Gamle Kongelop” fab |, onfbldte xhdos de tuns Re. SesnbeRÅste

des voſac ei Udkon stik. em beBanbigl med Glede. Beiguatsjenen
22 **

åd må 259
—— Cen) n. ſ. Et Gress florel ;: Konzen, for at være har sad —8 |
ESiibspomper nied" Mefalftøvle og Em-| (Mott. Langebet) |

mert (Hierte), det have deres Oprindelfe Kongeſcepter (et) n. ſ.
fta Frankrige, og ſettes i Besægelfe ved| 1. En —A om armn ·mihie

en *— antagt paa Stormaſten. J Ereccegu.
” stilte fg afg, Mndre darte dy f ” Em, . ER NEDE)

Songefabe (et) n. Nr: —9* —F
1. Fongelig Stel eller Tbrone. > Mk —
fir. yyyseſede.. —B Suorro

… Dit Sehr boor Songen .opfoldej Rø.

——— (ed) n. Ka Det —— då mm van i Oldtjen —e—
Kongece ment.

——— (ent En Ratte af ge ger —E pet Gi, Bø dg agt
helſt af eey Stamme ,… ſom, den — ER tg Godt 4ar, LE be pers.
den anden, have regieret over et Band. odhede on⸗ e af 2
. Pil ſidſte Mand Danmarks Kongerader. »

BE >" — act: Athoder aſte Sant.

" RW f. Vi 0. 3 Fre I
— ———— —— — ſaltne fom SAA SMAL song
FSL de DE

Kongsſagen 3 Mari, dg 3 Målt den...
Kongereiſe (en) n. £. Neife, fom Under: ——— —e FA def

Featterne, ifær Bønder, maa giøre . for teret. (Jof Che: FIE Reces Yet. 22.)
E Songen. See Konge h (3; roꝛe Kongefal Åen) n n.f. En kongelig Sat, en
rn rongereifer , ;pæng: i dandeiiſ Gal 1 et Stét, ten K ftgtborg: å —
Kongeret (en) 1.26 : — lavene: Rongens | " fra den ſyfe Kongeſal fe ss Diane? slem
am Ret); "fordam Kotgens Andeel & Moderde. ſchlægers nord. Digte: RR tale
163000 Erichs no ſie. 200 AB: SKav. I djerve Ord 6 engen * Beg fra
Mongeretter, n. ſ. pl. "Kongelig Mad, lak Arxilds Tid.? Ohlenſchlægers Paluatdke.
vase Spiſe, ſaaledes ſom des tidaneé for! Kongeſalat (en) n.f.…. En Are af Bynke,
* rant Bord. (Sans): fom bruges til Gatat- "(Artemifia Dracun-

ettighed Cen) p. ſ. Gr Wetthded, culus Linn.) 20 JE ST SIGES
Fomze dan, eller" fon tilkoͤmnner Kongeſkifte (et) n. f. Herrn Segies
PRS ved fol Konge od Megent. (t. Mothe.). ringen ved en Konged Deventer ſgaug og
Mongoerige Fed) mat Ge Rige, hvis Segen en andens Tiltrædelfer OT pa
re ſorer Kongeettel.⸗ —— kan Kopgeſlegt (en) nul,” Moncelig HBåititie, -

"SE Andbefatte ſere Kongeriget. ⸗ Kongehuns, Kongeſtaume.
Eacbn⸗modt, "mn; 4, Den hoieſte røbe Barer. »Kongeflåg (et) n. ſ. 08 Obibddvggire: en
afe-Cen) ax ſ. Planteh£ Gigtrofe,). 12, for. Tomnigrmanddfolfe ;' der bruges Bil at

A Ponia officinalis Linn. Kr drive Maſtetrlerr fåmnren'dg beflige
Mongerune rdr Kongetune (ny n. er: Kongeſtange Cen) mi ſ. Ea Afcudsſtauda,
2 Hg Rune, det gamie poetiſte Sprog: en ſom findes i begge uber , Been ndk:
Samleder/ Samtaler.] Een, ſom ⸗ ev * Boa Confirictor Dina. ” dus

2

s ———— ugle” Bagte Side. fi

n &. 5 .
——— — en) n, f. 'Pbagt, fort en gons|
HA fører, paffende med kongelig Vardis⸗

brev

Sons 4). Å En fonatligt Slot, en Ku: fougelig Stol, en *
Kongeborg . (Dr. — Frit, fork >» Gvertingg ſonderbrudte Kongeſ
. Brudefengens gyldne. Statper |
Aongefmkke (&) mf. —* eler ry (bdhbienſchlæger.
delſe, ſom bæres af en Longe, ſaaſom 2. Ex: ſonderligt Sted og Sate. el
on. irene, Miadem o. ſ. d. | paa hoilket Kongerne, fordum bid
Kongeſon (en) n.f. En fongelig Brindg, pg holdede, ſaaſom KFongsſto
Son af en Konge. ul. ** er, (Se Dumas birotaa
Konheſpeil (et) ns; Det heort eu Longe ebuf. Stolkonge —
haver at folie ſig. —88 faldtes et! Kongetal- (ech) n. ſ. Nadaetal eller
. Sfrift i det gamle norſte Gungemaal fra / oder de Fonger, ſom have resie
” 19306 Aorhundrebe Lg fom en Sverre! Land, Series regum. "fjer begynd
* vi du Norden / ſtienke bit adle Kongeſpeil.) pt Kongetal pag dennem, fru
— "SER veerit Envolds Konger pfuer 9
Ft oen —* sg * Ef higer Eyür J —— Suporro GS. 39; (Winern
"ler cepter. ienkte dig ditt.
Rige med dit Konge * Ohleaſchiesers Ropoetiget Cen) n. ſ. "Den egentlig

193 gård. Digte S. 203. |! his tigris.
— (ét) mn. ſ. KELLER. "gongetiende (mn. de Den tredie"

-f ei,

Sienden, etter! den —
5 SUD: ſeger ge, 153 eler, Ruder oprindelige
: EY
— **

eg Bånget, foil. Zrtgen er et
ngeſpil

e: u⸗

et 8* te) on (fg.
—— (€&) n. El Savnet voa vVlanten ſom tiener en feng.
(Asphodelus.: duteus. See Kongeſcep "din Ronsens Bonde." (M085.)

119 Os etitet Cen) n.if. Koi Titel
— fy Santetf, øbbed] geht Magle —— *
:, køor $ongen. sspolder fig, en fongeligR ester: dt faret Kok) i By:
V ubdents ſad Fo Kongeſtad! din Seiers. ;Rongithiig Cér):n.: ki ErChicz, 4
J ne tig Douftes goße Slægt Fat fane”. føfamling;,; fol em SLenige famtee

rup. 23) "ig
Rongefamme (en) n.£ Det famme fom|

. Holteeb der vig i gammel id · c
„Kongehuus Songeffægt. Af denne in
— Rongeftamme ere mange ftore Bægp ud thing.” —————————

—— dn Aon ØR

Re * fon) n t En Stat for fig | .

— sg bereg af en Konge, et Monarfig, (0. mer Son⸗ iMte byfege 1800
Gedbers, i Fortalen til Appian.)

aden at: kommt HØ NRegier ingyn fore:

+ PBafeu:handiehFoni ten-bekig; Gil

"Kongefta (en) ns. f. Det fanme — Kongethronen.? (Ohlenſchlager.)
xim fordi Kongernes Scepter igaßnle Ko ongetre fe).7m; f. Kræ: den

. Dage blot var en Stav. ¶ Bideuſt. LALS SER "fgnara hems ſom Sep DOME
fr. for 1801: 196 284) dien. sent 1 rHYRDE 0 gig
Hotigefteoning: (en) n. ſ Em Gevning til —— frø) 6: i Set efonn
&, Songtut hoieſte Met. Goth) Korge —— Mu Bengel
.Rongeſtol Cen) 2. . ler sd Weln beſuae —B0

—

Ken RKon 261

Engeyerdighed (en) d. ſ. Den Hoihed ag! at Huus; faafone paa Gran⸗ og Byrretræer.
raa, eg ev forenet med Konge! Strobilus. En Barklaſe. (Oekon. Magaſin |
magt og Kongetitel; it. én Konges Embe] Tom. 2. &. 329.) .
de. Kongeværdigheden var forhadt hos, 2. Morſt.] En Spindel, Ederkop. (Strems
Romerne. Sondmer L G&G. 177.

MDuagevalg (et) n.ſ. Den Handling, at vel⸗Kongeikiertel (en) n. ſ. Et lidet kegledannet
gt en Konge, ſom foretages af Rigets Stan⸗ brunagtigt Legeme, ſom ligger paa Fiir hoie⸗
der i et Valgrige. Jevnuf. Valgkonge. ne i Hiernen (Glandula pinealis,) NER

Dngevand (ef) n.f. Et Slags Skedevand, Konglebider (en) n. ſ. Det norffe Nadn paa
æller.en Blandiug af Salpeterføre og Kod⸗⸗en Fugt, ellers faldet Sirfebærfugt, Siernes

faltſyre. Den har dette Navn, fordi den . Gider (Loxia enucleator.) Norſte Videnſt. i
wplofer Sowet/ fom kaldes Weetaternes Sif. SÉr. 3 D. &. 576.

- Konge - Kongler, v. a. Eonglede, konglet. tMerden⸗
SongeveD (et) n. Ey Gleginasn paa five, field] plukker eller riſper Lev til Fode for
mæt Thaja Linn. "|: SKreatærene.

Kongevei Cen) n: ſ. Saaledes falder man Kongro (en) n. ſ. (Norſt.) Det ſamme ſom
oe dl med BAD anlagt flov Landevei, en) Kongle Ro. 2. (Gtrsms Sende. &. 177.)
Alfarvei igiennem Landet; Hodedlandevei. Songsægt eller —868 n. ſ. laf Kongs,
Figurligen: At gaae den rette Konge⸗dven gamle Geuitiv. af Kong, Konge og
vei tit kerdoms Tempel.” Jacobi over Sgt Boder til Kongen for Mishandling.
Lund: S. 9 > Forekommer i Chriſtian IV. norſte Loe,
SKongeviis 4 n. Ka Songelig sti og Bis. (Kongsat eler Kongscgt kaldes endnu
At modtage een aa Kongeviis, opføre Re paa nogle Steder i Borge keiermaelabeder.
—— DER rgevus DØ Wilſes uorſte Ordſamling .)
drive Kiebman uge de Kongſalverod (en).n.f. Et Navn paa eu
Reugelig,. ad), Taf: Konge] Som tilfører —* Læge⸗Kulſukker, Symphytum offici-
: em Konge, paffer ſig for enKonge, ugaaer nale, (Flor, Dan. Tab. 664.)
eller. fomskdr fed en Konge, Det konge⸗ Kongsdag (en) n. C Leidebred efter begangen
"Hige Haus. De Fongelige Bern. F føre Manddrab, indtil Sagen Udførelfe ved.
— Pragt· —S—— Dom.” (Chr. IV.norſte Lov. Manh. B. 1.).
8 * Breve. — (om gides Kongs zaard (en) n.f. Det ſamme ſom Kon⸗
Kongrlig Majeftæt ; en i gegaard. Kongens Gaard eler. Siot.
Konger, naar man tiltaler dem eller taler (Hvitfeld L- &. 246.) åd
md er * ——— Deraf: Kongſtod, n. f. Et Slags Sandgilde, fom £
Døttre falde d ong —* tlig Bue om! forrige Tiber gaves af endeel Gaarde i Dans
Rongrligen * re 3 fol Bonger pitie. mark, ſom en Hielp til Kongens ADA For
' "Kongen eller hans Hofſinder
aae kongeligen klædt. Der bleb kon⸗ ring, naar |
* —— At tage kongeligen imod 06) Reiſer. (a. Berntſen 2den B.
t til des ham 0:
23. —— —— hes bam se snif, adj. Taf xuros] Ge kegledannet,
gongel (en) n. f. pl. Kongle sg — kegleformig. ye nelle Brun⸗
| neral. 27.)
—— Dang J å ſtrives Nee Kone (en) n f£. En Børnelteg-,” ſom beſtaaer
Hrogienme med træagtige Skiel, der af 21 Forandringer med eg Kniv. Getd ·
ligge paa inAnDeR fiig, Tagoſtenene paal Langeh⸗k. 000

i i, PREV

i yet
get ſamaꝛe .

(ev) emerker
RFeonl. konkler.)
gonẽkleri (et) P- . Taf Konklex)
Ferielſtuing
See Concuxs. B

n. ! ræCc. soy kv nov )

Vorvicrino⸗

Kop

” 4

Ræopoft (en) v. COſtet Melk, ſom opſet⸗

Ses i Kopyer, for at ſormes 1 og for det⸗

efter ſtrax at ſpiſes.
O Pal (en) n. ſ. [et mexikanſt Ord.]

Kop 263

anderſege Koppegiftens Ratur. Hos mange.
Born flog Koppegiften ikke an. Phyſ. oer.

Bibliothek X. &. 261. Koppegiftens And⸗
podning.

Eu Hvid, glindſende og hiennemſigtig Koppejern (et) n. ſ. ſaf Kopper v. a. og

Gummi, ſom ſiver ud af det amerikanſte
Kopaltræ (Rhus copalium Linn.) |

t= En tæt og faft elektriſt Jordfedme, der i

Jern.] Et lidet ſtarpt Jern, hvormed man
ridſer Huden op paa det Sted, Hvor Blo⸗
det ſtal drages nd med Kopper.

Farve ligner Rav, men er mindre haard Koppekone Cen) n. ſ. laf Kopper v. a. og

(Electrum Copak Bruͤnnichs Mineral |

S. 175. Dens mineralfte Veſen er imid⸗
lertid Tvivl underkaſtet.)
Kopalfernis (en) n. ſ. En Lakfernis, ſom,
tillaves af Kopal.

Kovaltræ (er) n. ſ. En Art af Sumak,
Koppematerie (en) n. £- — vario-

ſom ſtal give Kopalen (Rhas copalinum

Linn.)

Kopar (et) n. ſ. laf Kopper, variolæ, og)
Ar.] Et Ar eller Mærke, form Bornekopper Koppelftene, n. ſ. plur.

* anbre Kopper efterlade fig, ifær i Ans

svaret, ach laf Kopar) Som far Mar

Kone.)' En Kone, ſom kopper eller kopſer⸗
ter Folk. (Moth.)

Koppelugt Cen) m. f. af Kopper, variolæ,

og Lugt] En vis Lugt, ſom man pleier at
fornemme hos dem, der Have Bornekopper.
(Pyhyf. oekon. Bibliotek IX. &. 267.

læ, og Materie.] Den Vadſte, ſom inde⸗
holder Koppegift.
Kaldes i Condmer :
fmaa rundagtige Stene, fom findes % paa
Bunden i Elvene. (Stromé Sendmor L
GS. 25.) -

… Fer eller Ar i Anſigtet efter Bornekoppetne. Kopper, v. a.

Ban er meget flært koparret.
Kopi (en) m. ſ. See Copie.
Koppeblegne (en) n. ſ. [af Kopper, vario-

. læ, og blegne] Den Blegn, ſom frem-|

kommer paa de Steder; hvor Kopperne
bryde ud. (Ryst phyſik. Bibl. III. S. 2
Koppeduft (en) n. ſ. [af Kopper, variolæ,
os Duft] . Duft eller Lugt af Soppemate:

rien. (Nyt phyf. oekon. Bibl. V. S. 361.)

Koppefeber (en) n. 4. laf Kopper, vario-

. læ, sg Seber.] - Den Feber, ſom Børne:
kopperne medfore.

Foppegicering (en) n. ſ [af Kopper; vario-
læ, og Giæring.] En Siæring i Legemets

Vadſter, fom foraarfaget af den ved Smitte)

eller Indpodning bibragte Koppegift. »Ved
kold Baffen og Lufttræk fan man ftandfe
”Koppegiæringen. ” Phyſ. oefon. Bibiioth.

LX. S. 262.
Foppegift (en) nm. ſ. uden pl. [af Kopper,
variolæ og Gift.] Bornekoppernes færegne
ift, ſom fan bibringes Mennefler,

enten ded naturlig eler kuntis Smitte. Atl

Kopper, n. ſaplur.

1. Hugger eller kapper Soppen af Treer; it.

napper Hierteſtuddet af paa Tobaksplan⸗
fer, for at Sidebladene fan fage bedre
Bert. (Begtrup om Ugerd. iSielland 'a D.
GS. 179.)

.)M 2. Kopper af 53: ſlaaer Hovedet af, halshug⸗

ger. (Moth.)

3. Uddrager Blod bed at ridfe Huden og

fætte Kopper. At lade fig Foppe.

4. Kopper Smor 5: koumer det iKopper

til Udſalg. (Langebef.)

En ſmitſom feberagtig
Syge; der pttrev fig i røde Pletter paa Hus
den, ſom fiden blive til Bylder, ſatte
Skorpe, falde af, og undertiden efterfade
fig fmaa Huller eller Ar; it. diſſe Bylder
fely (Lat. Variolæ.) Kaldes ogſaa Borne⸗
kopper eller Smaakopper; og ere for⸗

ſtiellige fra Vandkopper, Kokopper og

Faarekopper. At ligge ſyg af Kopperne.

fun har endnu ikke havt Kopper. Diſſe

Kopper ere meget farlige” At indpvde

Kopperne. 1

Aa.

F ne

264 7” Kop FEE | Kor

Koppelkorpe Cen) n. £ [af Kopper, vario-| Mets, der af: ſin runda ztize Sgt

læ, og SÉorpe.] Den Skorpe, ſom Kope/ des ſaaledes.

perne ved Tørringen danne. Koralagat (en) n. ſ. En fmut bro
Soppefmtire (en) n. ſ. [af Kopper, vario-| med røde Pletter, der noget It

læ, og SMifte] Den Smitte, fom er) roller

"ned Børnefopperne og udbredes ved diſſe. Koralbagger (et og en) n. ſ. Et se
Koppeſmor (et) n. ſ. laf Kop, cyathus, LE ralter, ſom beſtaae af beggerform

Smaor Ferſt Susr, der fættes i Kopper; ler, der ligeſom ere fatte ben. en

” til Udfalg ; ſom Amagerne gioxe. (Lange: ” anden.

bek.) RKvoralbark Cen) nl." Et Slags /
Koppeſpeppert (en) n. L laf kopper, V. a. ber overtræffer allehaande Sø

og Sneppert J En Art af Sneppert, fom] (Fluſftra. S. Oderf. af Blumenb

- bringes til. Kopfætning. S. 413. Sobark. Wads Cuvier
Koppeſygdom (en) n. ſ. [af Kopper, va-| S. 355.)

tiolæ og Sygdom.J Sygdom, fom er en Koratblomf (en) n. £.

Falge af naturlige eller indpodede Kopper.| 1. De runde, i regelmasſige Celler

»Den Troe, at Inoculation fremfruiger en; Ender af Korallernes Greene.
ufutdkommen Koppeſygdom. Phyſ. oee| 2. Mavnet paa Planten Hvideved 9

Bibl. LX; S. 285. (Veirurt.) Anemone nemoroſa.
Kopfætning (en) n. ſ. Den Handling. at; " Dan, Tab. 549.
kopſette. Koraldreier (eg) n. ſ. Cen, ſom br

Kopfættelfe (en) n. £. Det af blide koppet,/ haande konſtige Sager af Koraller
det ar lade fig kopſette. Lg Koralfiſter (en) n. f. Cen, fom f
- Kopfætter, v. a. laf Kop og fætter. Obh rauer op af Havet.
ridſer Huden paa et Mennefte og fætter Koralfifteri (et) n. J. Opfiſkninge
Kopper paa, for at trakke Blod ud: (See raller, og hvad dermed ſtaaer i For
Kopper, v. a. 3.) Han er nyligen. bleven Koralfifkeriet briveg med Bordee!
kopſat. At kopſette var mere brugeligt i delhavet.
forrige Tider, end nu tildags. Koraigreen (en) n. i En enteft €
opſetter (en) n. ſ. Cx, font forftager at et Koraltræ eller en Koralſamling
kopſæette og udsver denne Gierning. Koralhuus (et) n. ſ. Boelig for e
ge med ſihe Sammenfæfninger. See Ehor. GBidenſt. Selſt. SÉr. ny Sami. €
Koral eller Koralle Cen) n. ſ. IGr. xopaA-| Koralklippe (en) n. ſ. En Klippe
ANanl See Coral, men rives vigtigere! ſom deſtaaer af ſtore fammengroet

med. . træer eller Koralfamlinger:
1. En ftecuagtig eller hornagtis Boelig af for Koralmos (et) n. ſ. Mos, ſom fi
ſtielig Skikkelſe for flere Pianteddr. i paa Overfladen af Koraller. (Vi

al Plantedyrene ſelp, der beboe diſſe Huſe, o/ Str. ny Sami. I. &. 366.)
ere af forſtiellige Atter, ſaaſom Cetlekoral⸗ —E (en) n.ſ. Et Slags
"fer, Hornkoraller, Leedkoraller Gtiernef ger af ch ſtion rod Farve, ſom
koraller c. RKammislingernes Stagt (Pe

3. Et Slags Perler etler ſmaa Kugler, forf ſus.) Wads Cuvier Tom.2. &.

dreies af Koraller; Koralperler; røde og. Koralperler Cen) n, ſ. Gerier/ da
. hvide Koraller. ” ' Koraller. 2

4. Brd, Tom "ere fammenſatte med Koral: I Koralred, ad. fom "tigkeriSobatter

— Koralærts (en) n. £. En nuttet Qoegſolv⸗dve, rod fonr ar Lord

i HE Kor | Kor 265

K Sralſed (eu) n. f. Er hea ældre getetſot / Korenderbiin Cen) n. CeEn afforeude Dejit
ſtere den melkagtige Vadſte, der under] før Barn. (Woth)
uiden findes i Enderne af Koralgrenene. Korer, v. 2. Gee Éaaver. ”De ingen Kog
Koralſop (en) n. ſ. Et Plantedyr, ſom har; nung keiſe og kore vilde.” (Ny danſte Magas
sen foampagtig Subſtants til SGrundoæfen,! ſin 3,9. S. 1
(Spongiæ.) Wads Cuvier 2 D. G. 369. Kerer V. a. — * borede, fup: koret [af
Koralſuger Cen) n. ſ. Navnet paa en Biftes). … fore]
"art af de ſaakaldte Naafefifte, (Syngaa-|. K. At belegge med aorer eller vrenmer.
thus Pelagieus. Wads Cuvier. Tom. 1.) (Mott)
S. 447.) 2. I Jylland bruges det Ecrdelether om
— E (et) n. ſ. at ſye et Stykke Klæede oven paa Vriſt⸗
I, Flere ſammenhangende Koraller, der iſ ſtykket og omkring paa Hælen af de fan

2. Et indianſt Træ, ſom bærer foralgøde!. kaldes korede Hofer É.
Frugter (Erytbrina Corallodendrum Koriander (ea) n. €. [Gr. xogætvroy og xo
Linn.) . K. psowl Én. Skierinplante (Coriandrum lau-

Koralline (en) n. ſ. Navnet paa en Art Ko⸗ Vom Lian.) 'Gee Coxiander—
raffer (Corallina officinalis. Oderf. af Blu⸗Kork (en) n. ſ. [Angl. Cork, Germ. Kork,
menbachs PFaturhif. S. 414. 608 Wad NHiſpan. Corcho; ſormodentus fordervet
Moskoral.) af det latinſte cortex J.

Koralliſt, ad; laf Koral.] Som er af Ko⸗x. Cu let, bled eg foampastig Bart. af Kork⸗

ral, eller har Liighed med Koraller. Kos: egen (Quercus fuber Lima” i

ralliſt Drppſteen. GBruͤnnichs Mineralogie a. En Prop efler Tol af Kort 1 1
S. 10.) . 3. JMorge og pad Færserne : tvende Arter

Korber (et) n. ſ. Navnet paa et Slags Gær, af Lav, Lichen tartareus Linn. Viinſteen⸗

af Korsbæerklſynger, Rubus cæfius. Linn. lad, og Lichen faxatiiis Linn. Steeniaø 3

(Vib. Plantenavue S. 104. Dornem. Plan it. den Farve, ſom diſſe Lavarter give. -

telare auden Udg. &. 491.) 4. Gammenfætninger med dette Ord: |

Kordin eller Kortin Cen) n. ſ. [Lat. B. Cor- Korkagtig, ad). fom ligner Kork No. r.

| tina e Gall. ant. couvertine.] Et Forheng Korkarbeide (er) n.£ Lunſfreunbringeiſe af
aler Omhang om Senge, for Vinduner eller Kork.
deslige. (Erod. 26.), Moth. See Gar: KorÉbane Cen) n. d En ſtor Pakke, boort
DIN og jevnf. Kongl. iD. Sug. Skr. 1 D. Proppet forſendes. i
S. 11. Korkbeklæedning (en) n. ſ. Er Lag af gort/

Korduan (et). Sce Corduan. ſom befeſtes udvendig paa Baade.

Kore (en) n. ſ. [maaffee af Germ Knr, Korkbundt (et)n ſ. Et Knippe af Kork⸗
Gall. Cuir, Lat. Corium] Cu Bremme ſiykker, i Hvilket den fine Kork eller Floiels,
eller Kantning, ſom ſettes paa Klæder; korken fores ſom Handelsvare.
et Slags Silkegaloner med giennemtrukuel Korkeeg (en) n ſ. Der Træ, hois Bark udv
KEniplinger (Fimbria.) Fruentimmerne bare! gioer Korken (Quercus ſuber Linn)
fordum Korer paa deres Skiorter. (Moth.)! Korkfarve (en) mſ.. Den Lad, ſom Kork⸗

Køre (en) n. ſ. Imaaſtee beflægtet med Lat. tlavene i Farverierse give. See Kork
Casrus.) En ſagte Vind, ſom reiſer fig| No. 3

paa Havet efter Vindſtille. (Moth) achiſaad (at) n. f£ Sortgytter, hooraf

Korender, n. ſ. pl. See Corender. Skr! — flere befaſtes pan den. overſte Line af Files
ves rettere med, K. garnet. See Flaad Noezßz.. —

een … Buen
e

ta
-

*
4

V

Skikkelſe ligne et Træ, en Koralſamling. kaldte Stumphofer, Hvorfor diſſe oyfa |

266 Kor

Korkgiord eter Korkgiordel Cen) n. ſ. nl
Svommegiord, forfærdiget af Kork.

por

mammillofum, Babs Euvie

370.)
Korkkugle (en) n. ſ. En Kugle, dannet af orker) V. 2: korkede, korket. |

Kort. Et Electrometer af Korkkugler.
Korklav (en) n
form giver Korkfaröe.

n. ſ. En Art af Lav (Lichen),

Satter en Prop eller Kork i en
et lignende Kar.
(kangebek.)

At korke

KorEmaftine (en) n.f. Gt Redſkab, hoor⸗ Korket, ad). laf Kork. Det |

med mai ſterer Korken itu, for deraf åt
giøre Propper.

Korkmos (en) n. ſ. Et Slags Steenmos,
ſom voxet | Mængde i Rorge'og paa Far⸗
gerne; og. bruges til at farve bruunt;

korkagtig. Er Tra ſiges i Plat
have en korket Stamme (Trun:
ſus) naar Barken er blød og f

men sake elaſtiſt. (Rafns Flo

Steenmos, Steenlav. (Liehen faxatilis Korn (et) n. f, plur. for ſing.

Linn. Biborgs Plantenadne S. 233.
Pornem. Plantelcere 2den Udg. G.931.)
Kerkprop (én). n. ſ. En Prop, eller Tor aft
RKork, en Korktol.

Korkſtæœrer (en) n. f. Den, ſom ſtarer

Propper eller andre Ting af Kork.
Korkſtoœreri (et) n. ſ. Er Verffted, door

man ſtarer⸗Kork til Proppe.
Korttte (en) n. ſ. Et Siagé fette Sto med

Saaler gf· Kork, ſom fordum bruges.
Der horer meer til Dands, end Korkfto;

. et-Drafprog hos P. Syv. .
Korkfolle (en)n. ſ. En Sole, Kaaren af

Kort. & orkſoller Stovlene holde Fodder⸗

ne torre.

Korkſpaan (en) n. f. Agfald ved Lorkſta⸗
Gyommegtorder sisteé af Kork⸗

fpaa
—** Cen) n. f. Er Plantefyre, ſom ud:
drages af Korken.
Korktol Cen) p. f. Det ſamme ſom —
7 FOR. +

KorÉrxe (et) n.f f- . Det: fanme fom Kork. |

Korbtrætker (en) n. £ å Propdetrekker.
Korktroie (en) n. ſ. En Treoie, fom er foret
… eller. belagt med Kork, for at kunne holde
et Menneſte oppe paa Vandet; en Svom
mæetroie.
Korkvorte Cen) n. f. Sotork, et Slass
i Ylantedyr,, der: udbreder ſig over Klipper
og Stene; ſom a Bart. (Alcyonium

Korn?
Korn ad: ikke det allermindſte.

* ſ. v.
ftedſe fon et Colectisum'i Sing
meie, hofte, tærſte, kaſte, r
male Kornet. Haardt Korn (

—————— ER — —
—

et Germ. Korn; hos Ulphi
Angl. Corn.
Kierne.]

: F Almindelighed ethvert gandſke

Er tydeligen bel

eller rundagtigt Legeme, og brus

i mange Cammenfætninger, li;
om adſkillige Planters Fro.
ſtaaer af fmaae Korn, der før
runde, men ere kantede. Gi
undertiden ſom Korn. Sandki
born, Krudtkorn, Peberkorn
korn, Hirſekorn, Byogkorn,
d. ſ. v». Et Ax med faa mange
denne Bemærfelfeer den figurligt
opkommet: et lille Korn, for: g
en gandſte fort Tid. Faaer feg &
Bie dog et lille Korn

er Korn i det: Svenſte et Di
naar det fættes bug efter Ordet.
.IJSardeleshed: Frøer af de P
bruges til Brød, og Udgisr £
""Havettiærikg: al Stags SØD;
til Spiſe, ſom Hvede, Nug, 2
G denne Bemarkelſe

modſettes let Korn, eller
Saaekorn eller Sedekorn >:
bruges til at ſaae; —

det Kornr: fom forbruges til

Blandingekorn, naar meer eg

Kor Kor 267

SzeaEd ſaaes i en Ager. Kornet faaer godt] £. At bære Segel i anden Mands Korn 2:
i 2rar. Kornet fliger (bliver dyrere.) Kor:| hofte, Hvor en anden faaede;: upde Brug: ,
net giver del i Aar. At handle med Korn. ten af en andens Arbeide. a
Den Sadart, ſom hoppigſt dyrkes og|..g. Megen Halm, lidet Korn: om den, ſom
bruges i et Land, kaldes fortrinligdiis lover meget og holder lidet. (Moth.)
"Korn, faafom Bygget i Stælland. Saar h. Han hører, hvorledes Kornet. vorer,

ledes Rugen. i Øvre: og Nedre: Sadfen;
Ove den faldes i Frankrige du bled etc.
3. For medelſt Liighjed i Skikkelſe bemarker
Korn:.

4.7 Metallurgien, det lidet runde Stykke

ſiges om en fad Krop, der ligger og firæte
ſig i Marken Dagen igiennem. (or)

7. J Samntenfætninger :

Kornaager (en) n. ſ. utilbørlig Handel med
Korn, hvorsed Det opſtrues i Priis.

af fint Metal, fom under Prøven og efter] Kornaagrer (en) n… ſ. En, ſom aagrer

fær zivningen bliver tilovers paa Kapeilen.
(Cr Sth.)

b. Kø æn efler Sigtekorn paa et Sevær, er
des lide Knop, ſom findes. nærved Mun:
die men pan Lobet, og over hoilken man
fig ær igiennem den Kiard eller det Ind⸗
fnig , der haves til Sigte paa den anden
En me af Lobet. Deraf den Talemaade:
at age fuldt, halvt, fint Korn i Kiær
ven (Caval. Krigtavelfer 1807. 6.67.)

c. 228 Uhrmagere, et lille runde Hul i

MED ten af Spandedukken paa Dreierben⸗

fe , fom gisr, at det, der ſtal dreies,
ſdder faſtere.

J Wyntvidenſtaben: indvortes Pard og

Gehalt. En Mont af godt Skrot og Korn.

Langebek. (Er taget af det Tydſke, og brus)

ges ligefedes i det Svenſte.)
. Bed Metallers Forarbeidniug bruges bet
"om Malmens Udfeende "i Bruddet. SEiint,
ron Korn; fiinfornet, grovkornet Me⸗
ta
6. Ordſoroaviis åger man: —
ax Det Korn bliver ilbe malet, fon ber
| paa ond Quern. (P. Lol)
b. Men ſter ſielden godt Korn af ond orger
3; onde Gorælbre. have. ſielden gode Born.
,… ÅV. Lole)
e. Gierrig Qværn maler alle Gag Korn.
d. Gattig Mands Korn vorer altid tynde 2:|
den Fattige bliver altid fattig. >

ec. Pan har · baade Kotn 8 —* a: Gan]

Bar: sod. tilstede

med Korn, ſom holder Kornet tilbage, og
. brager allehaande Kunſtgreb, for at brin⸗
. ge det fil at flige.

Kornaande (en)n. ſ. Det ſamme kom Korn
hoſt. "Bønderne havde førft deres Torve⸗
ſtær og Torreſſe at iagttage, og ſiden des
veg Glætte, ſamt Kornaande? Oecon.
Magafin 3 B. S. 203: 4 8. G. 213.

Kornaar (et) n. ſ.

1. Aaret, betragtet Benfon til Kor⸗

nets Held. Et godt, flet Kornaar.
2. Et frugtbart Aar paa Korn. Det har
veeret ret et Kornaar i Aar.

Kornædende, ad). part. Som. æder Korn,
nærer fig af Korn. Kornædende Fugle;
"til Forſtiel paa Elodædende Gade
"Cuvier. )

Kornafgrode (ér) n. f. Bet, form ables —W

hoſtes af Korn.
2 D. &. 403.)
Kornager (en) nt. En diger, ſom er bø
faaet med Korn; item iSardeleshed en
Bygager.
Kornart (en) n. ſ. Et vig Slags af Jorn.
SDvelr er en ukiendt Kornart i Danmark.
Kotnavi (en) n. ſ. Kornets Frembringelſe,
mied Alt, hvad dertil hører. Der er en
flet: Kornaol i den. Egn. At befordre
Kornavlen. |
Kornaoler (en) n. £. En Mand, ſom bri⸗
ver Kornavl og Ugerbrugi | Aolomand.
See Avler.

(Bid: Seiſt Str. no S.

Kornavner n, f. pl. See Svner.: |
Ia

!

268- Kor
Kornax (et) m. ſ Ax vaa Kornet. En Krands
af Kornax.

Kornbaad (en) ñ. f. En Baad eller et lidet
Fartsi, ſom bruges til at fore Korn pan.

Kornbaand (et) n. ſ. Baand, ſom vries
eller dreies fammen af Straae eller So
” pg bruger tik at binde det afmeiede Korn
i Neeg.
Kornbelg Cen) n. f. Balgen eller Skallen,
ſom omgiver Kortet.
Kornbehov (er) n. f. Den Mængte af
Kornvarer, fom et Land, en Provins:
eller Stad. aarligen behsver og forbruger.
Norges Kornbehov er meget betydeligt.
Kornbierring (en) n. ſ. Den Gierning at
" at bierge Kornet, eller at hoſte det og
bringe det t Huus. (Coldingé Etymol. |
Hat. * 487.)

rin

Kornbile (en) n. f. Navnet paa én Sfægt

= af Infefter (Trogosſita) ſom regnes
blandt de. Gkedebingedes Kiaſſe, og ſom
leve af Korn (Coleoptera.) Wads Cuvier
T. 2. &. 188.)

Kornbing (en) n. f. En ftor Trakaſſe til at
giemme adftillige Slags Kornvarer i. See

— Bing.

Kornblomme Cen) m. ſ. Det famme fom
Kornblomſt.

Kornbiomft en) en. ſ. En almindelig Urt,
ſom voxer hyppig "blandt Korner; Blaa:
korn, Knopbæger , Knopurt (Gentaurea.)

Kornbrendeviin (en) mn. ſ. Brandeviin,
ſom brandes af Korn, til Eorftiet fra)

Brændeviin af andre Ting.
Kornbrand eller Kornbrynbe (en) nm 'f;

BSrand i Kornet, em Sygdoni' hos viſſe

Kornarter, Hær. Hvede, Havre .og Bog]:

hvorved Bagerbalgene, iſtedet for at fætte

Kierue, opfyldes med et fort Stop, "der

— Begynder at ndvifle fig paa den Tid, de

E — Ut bfomffre, (Rafus PL Phoſil.
G. 4

tå

ligt tu Lorn yt bed …

Saaledes ogfan Hobier⸗

Ker
Kornbunke (en) n. £ Eu mindre Korn⸗
dynge.

Somb) Cen) n. f. En Landeͤby i em god

- Kornegn,. hvortil der ligger gode Korn⸗

marker. (Begtrup om ,Ugerdyrfningen i
Ivlland I. &. 474.)

Kornboigd (en) n.f. J Norge: en Egn,
en Landſtrakning, hvor Kornet trives del,
hvor Kornavlen drives med Held. I gode
Kornboigder, ſom have Forraad paa
Ugerjord.” kandhnush Seiſt. Str. ID.

S. 19.

Korndræ (et) n. ſ. Rugſadens Blomfter.
See Dræ

Korndrager (en) n. f. En Drager, ſom
bærer Kornſekke stil og fra Skibe, Maga
finer og deslige. *Koruſtriverne ſtulle i

Ildebrandstilfæelde tilholde Korndragerne

at begide fig til Sproiterne.“ Brandordn.
af 1749, Art. 39.

Korndynge (en) n. f. En Hob eler Dynge
af Korn. Hans Loft ligger fuldt af Korn:
dynger. | |

Korndue (en)n.ſ. Et Ukre; der ſamme fom
Kornmol. See dette Ord.

Karnegn (en) n. ſ. En Landfræfning, fvor
Kornavlen drives med Held, Hvor der voxer

” meget Korn.

Kornfeder, v. a. kornfedede, kornfedet.
"Feder med Korn. Et kornfedet Soiin
Kornfleſt (ein. ſ. Fleſt af Sviin, fom ere

fedede med Korn

Kornfork Cen) n. £. Det fame fom Korn⸗

i tyv Ro. 2.
Korufrugt (en) n. f. SMorfens Frugter, &
Slags Korhfæd:

Kornfre let) n. ſ. Fris af Hgerfennev, Si-

napis arvenfis L. og Marffaal, Brasfica
campeftris Linn., ſom bruges til "Gode
for Saugfugle.

Komfuld,. 28. rilg pad —* Kornfuld

Ager, Ax.

81.)
Kornbund Cen) n. £. Et Anamen/ tin Kornfoder, v. a. Frembr inger tilfrættelig

Korn til Kode. Dette. Land San kornſode

J

"Denne er en god Kornegn.
Kornemter, n.f. plur. Gee. Emtex.

Em EVE

— … —— fle … BØ

Lor

fan mange Menneſter. (Bid. Self. SÉr.!
M. Saml. 2 D. &. 403.) .

Kornforſel Cen) n. f.

1. Tilforſel af Korn. Kornforſelen til
Norge er om Vinteren forbunden med

— Fare.

2. Det Korn, der tilføres.
lægger mangen en Kornforſel.

Korngaard (en) n. f. En Sadegaard, hvis,
Marker fornenimelig ere udlagte til Korn.
fæd; modſat Grosgaard, hvor Marker⸗
ne meeſt ere ud!agte til Sræsning. (K. 8.

. 6. Skr. 2 D. S. 399.)

Korngield (en) n. ſ. Skadeserſtatning, ſom
tilkom den, hvis Sad af en andens Krea:
ture var bleven ødelagt. (Skaanſte Lov
IX. 3.)

Korngiemmes (en) n. ſ. En, fom fader!
Kornet henligge fra et Aar tif et andet.
Korngulo (et) n. f. Kaldes to Veggerum

for. i Laden, hvor Kornet lægges, naar
Det hiemavled. (Moth.).
Kornhalm (en) n. f.

1. Halm eller Strana, ſom faaes af Korn)

værter.

2. Bruges det figurligen om Kornhoſt,
Kornſad, eller om et Yar, i Gvilfet en
Uger har været beſaaet med Korn. "De!
fage der fædvanligen efter Brandingen

Stormen øde

| Kor 269
betigBeD on Korn, ligeſom Stak om

gornbiclm (en) n. ſ. En Bygning af fire
føle Ststter med et Tag over, ſom fan -
flytteg op og ned, hvorunder Korn bier:
ges. (Moth.) Item en Hytte paa Mars
ken, hvor det meiede Korn føres ind, for
at ligge tørt i ondt Veir. (Nucl. Lat. V.
nubilarium og denrit Faber S. 387. )
Kornhoſt (en) n. .
T. — af indheſte Kornet. Korn:
hoſt er foære Arbeide. |
2. Den Tid pag Aaret, da Dette (feer.
Kornhoften "er endnu iffe begynde.
Imellem Hoheſten og Kornheften.
Kornhule (en) n. ſ. En Hule i Jorden til"
at giemme &orni i, ſaaledes fom i Afrika og
andenſteds er brugeligt. (Vid. Selſt. Skr.
1800. I. &. 52.) i
Kornhulke (en) n.f. Skeden eller den Deel
af Straaet, ſom indflutter Axet, førend
det fremſtyder. See Holk Ro. 3.
Kornhuus (er) m. ſ. Et Huns, hvor aftær⸗
ſtet Korn giemmes; et Kornmagaſin; it.
et Hyus, hvori det meiede Korn torres,
fom bruges paa nogle Steder i RR org:
(Dec. Magafin Com. 7. 6.229. Chr. V
Borordn. af 14 Aug. 1677.)
Kornjagt (en) n. ſ. Er Siags Kornſtib.

(af en Ager) to Kornhalme uden Gid, Kornindkomſt (en) n. ſ. Indtagt i Korn.

ſte.⸗
See Halmfald.

Olufſens oefon. Ann. 7 D. S. 416. Kornjord Cen) n. ſ. Jord, fom er tienlig til

Kornſæed, Agerjord.

Kornhandel (en) n. ſ. Handel med Korn⸗ Kornjode (en) n. ſ. Den, fom aagrer med

vare.
handee.
Kornhandler (en) n. ſ. Ca, ſom driver
Handel med Korn.
Kornharpe (en) n. £ En Harpe eler et

"Sold, beſtaagende af en paa ſtraa opflaaende!

Ramme med Staaltraadebund, hvorpaa
Kornet kaſtes, for at renſe det fra Aoner.
See Harpe Ro. 2.

Kornheſſe eler Kornhes Cen) n.f. En
Mangde Kornneeg, ſom ere opfatte t en.
Heſſe eller Stak, for at bedares i den frie!
Luft. (Heſſe eller Hœs bruges —*

Han er bleven riig ved Korn]

Korn. See Jode No. 3.

Kornfærv (en) n. ſ. En Karv af Korn. See
Kærv. |

Kornkaſter Cen) n. ſ. Den, ſom fafter Kors |
net; enten med en Kornſtovl paa Loftet,
eller med en Kaſteſtuffe i Loen, for af
renfe det.

Kornkielder (en) n. £ En Kielder under
Jorden, hvor Korn længe fan giemmes.
(oth.)

Kornkiendſt (en) n. £. ſmaaſtee af kiender
ad: fom fan kiendes at være af Korn] En

ringe Deel Korn til at ſasge, eller lives

270 Kor — Kor

Weel og Gryn til at fpife, fom fattige! Kornlee (en) n. ſ. En Lee til at meie Korn
Folk bede om. (Er brugeligt i Jylland! med, en Meielee
Moth, Langebek.) See Kiende. Kornlo (en) n. ſ. En Lo, hvori man tæerſter

Kornkiob (ert) n. ſ. Handel eller Kiobmand⸗ Korn.
ſtab med Korn. Han har ſluttet et For! Kornlober (en) n. ſ. En Kurd til at bære
deelagtigt Kornkiob. Korn i.

Kornkiſte (en) n. ſ. En Kifte til af giemme! Kornloft (et) n. ſ. Et Loft, Hvor Kornet
Korn i, en Kornbing. (Henrik Faber giemmes, naar det er aftorſket.

S. 372. Kornlufter (en) n. £. Den, ſom kaſter Kor:

KornÉnarre (en) n. ſ. Et norſt Navn paa! net med en Kornſtobl gaa Loftet, for at lufte
SFuglen Agerrixe (Rallus Crex. Linn.) det. See Kornkaſter.

Top. Journ. f. N. 21 Heft. &. 143. Kornmaal (er) n. £. Et Maal (ſaaſom en

KornÉræ (er) n. ſ. Navnet pan et Inſekt, Skieppe eller Tonde,) hvori aftorſtne Korn«
Curculio granarius (Muͤllers Prodr. 976.) vare maales; det i Landet indførte og bru⸗
See Kornorm. gelige Maal paa Korndare.

Kornkrebs (en) n.f. Det ſamme fom Fords, Kornmaaler (en) n. ſ. En, fom er beſtikket
krebs. Gee dette. Ord. i til at udmaale Korn.

Kornkrudt (et) n. ſ. Krudt, font er kornet; Kornmængde (en) n. ſ. Er vift Forraad af
modfættes Meelkrudt, Hvori ingen Kern Kornvarer. »Den Kornmængde, fom
—* (Mechlendurs om Felt Artilleriee et Land for nærværende Tid indbringer?
S. 4 Bid. Selſk. Skr. no Saml. 3D. S. 485.

—8 (en) n. ſ. En Kurv til at føre) Kornmagaſin (en) n ſ.
eller giemme Korn i. Genrik Faber S. 1. Eu Bygning; beſtemt til Kornoplag. Et
372. f. v. Cumera.) ſtort, grundmuret Kornmagaſin.

Kornlade (en) na. ſ. Et Huus, hvor Kornet! 2. Kornoplaget i en ſaadan Bygning. Korn⸗
giemmes, naar det er indheſtet. magaſinerne flyttedes.

Kornlag (et) n. ſ. Et Lag af Kornneg, af| Kornmangel (en) n. ſ. Mangel paa Korn⸗
indbøftet Korn. Kornlag ten Lade. vare, ſaavel Brodkorn ſom Saaekorn.

Kornlak (en) n. ſ. Kaldes ben Gummilak, Hoſten ér falden. faa fler ud, at man mas
ſom er afpillet af Grenene, hvor den frem! - frygte for Kornmangel.
bringes af Lakſtioldiuſen (Coccus Lacca), Kornmart (en) n. ſ. En Mark, ſom er be⸗
og beſtaaer af ſmaa guulrode Korn (Gum- ſaaet med Korn, eller tienlig til at avle

mi laccæ in granis.) Tychſens Apotheker/ Korn paa.
kunſt I, &. 781. . Kornmarked (et).n. ſ. Et Marked, en Sal⸗

Kornland (et) n. ſ. i | geplads, hvor Kornvare holdes tilfals eller

I, Et Lan), hvor Kornablen er i Flor, ere at faae tilkiobs. "Norden er Det- leg
Hvor der avles meget Korn. Danmart tefe KornmarÉed.” Marfelt om Dau—⸗
er et godt Kornland. . marts Kornhandel S. 281:

2. Det ſamme ſom Kornmark, Korn: Kornmo eller Kornmod (et) n. ſ. Er elek⸗

ager. triſt Luftſyn, der beftaaer i et ler Lon⸗

Kornlerke (en) niſ. Navnet paa en Fugl ild uden Torden , og vifer fig ſom et ud⸗
Emberiza miliaria. (Millers Prodr, 251 ) bredt og ſtrax forfvindende Skin (forde det
Kaldes ogſaa Bomlarke. Hornemann ofteſt ſees om Hoſten, naar Kornet mod⸗
om Stuefugle S. 99. nes.) BI. Selſt. Skr. Com. 1. &. 333.

Korue⸗ (et) n. ſ. Saa meget Korn, ſom Kornmol (et) n. ſ. Narnet paa en Ratfugl,

fred paa et Las. (LangebeÉ.) | . Hvis Larve gisr megen Stade, pag Kors

—8

Kor

Kor.

271

fofter (Phalæna granella.) Wads Cuvier] Kornpranger (en) n. ſ. En, ſom allebegne

2D. S. 278. .
Kornmolle (en) n. ſ. En Melle til at male
- Korn paa, stil Forſtiel paa Oliemolle,
Stampemolle "2.

opfieber Korn for at giøre dyr Tid. Nu
man Reebſlageren flaae Strikker til Korn⸗
prangeren. Prov. 9; nu er der godt Kiob
"paa Korn. (Motb-)

Kornmutd (en) n. ſ. Det ſamme ſom Korn⸗Kornpriis (en) n. ſ. Den gieldende Priis
und

Kornmuus (en) nif. En Art af Muus,
ſom fædvanligen opholder fig i Kornet paa

paa Kornvare, det fom Kornet paa en vid
Tid gielder. Hoie eller fave Kornpriſer.
Kornpriſerne falde ſtarkt.

Marken Mus agrarius Linn.) See Ager⸗ Kornpuger (en) n. ſ. Den, ſom lader det

muus.

Kornmynte Cen) n. ſ. En Plante, der ogs

ſaa kaldes Agermynte (Mentha arvenfis
Lina. Flora Dan. T. 512.)

Kornneeg (et) n. ſ. plur. ſom fing. En
Mængde Kornſtraa ſammenbundne i et
Neeg. J

Kornnem, ad). villig til at frembringe Korn;
fornnem Jord.

Kornnod (en) n. £ Stor Kornmangel. Den!
aldeles feilflagne Døft lader Kornnod be
frygte. .

Kornorm (en) n. f. |

1. Et almindeligt Nadn pan de ˖Inſekter,
ſom beſtadige Kornet.

2. J Sardeleshed der ſamme ſom Kornkræ |

(Cureulio granarius Lin.) og Snudebille,
Rinomacer frumentarius. Mull. Prodr.
Zool. Dan. pag. 90. ”
Kornoplag (et) n. f. Oplag eller Forraad
af Korndare, ſamlet paa et Sted.
Kornplante (en) n. ſ. Planten, ſom frem⸗
kommer og verer op af et i Jorden nedlagt
Sadkorn. | —
Kornplantning (Ink.
1. Den Gierning, åt fætte Kornplanter ded
Hielp af en Plantepind.
2. Det Korn, ſom ſaaledes er udplantet.
Kornpleiel (en) n. ſ. Cr Redſtab, hvorved
man udtærffer Kornet, og korner Bygget.

Kornrenſe Cen) n. ſ.

opkiobte Korn henligge, for at forøge
Dyrtid. |
Kornpugeri (et) n. ſ. Det, af være Korn⸗
puger. in
Kornraa (en) n. ſ. Norſt.) En Stavre
eller Stor, hvorpaa Kornneeg ere opfatte
og faſtbundne for at tørres. (Landh. S.

Skr. II. S. 660.) U
Et Redbſtkab til at reuſe
Korn med.
Kornrenſer (en) n. ſ.
I. En Perſon, ſom er foffelfat med at renſe
Korn. . .
2" Et Saald, hvormed Kornet renſes.
3. En Maſtkine til at renfe Korn, beſtagen⸗
de af en Kaffe, forſynet inden i med et
Slags Vifte. (Landt. Selſt. SÉr. 7 D. .

. 35.
Kornrensning (en) n. ſ. Den Gierning at
renfe Kornet fra Strana, Adner o. d.
Kornriig, ads. Som bærer eller frembrin⸗

ger meget Korn. Et kornriigt Ar. Korn⸗
rige Dale. (Thaarup.) En koruriig Hoſt.
(Olufſens oekon. Ann. 8B. G. 181.)
Kornroſe (en) n. ſ.
1. Mavnet paa en Plante af Valmueſlæg⸗
ten (Papaver Rhoeas Linn. Fl. Dan,
T. 1580.) |
2. Bruges det om trende Arter af Pfanteflægs
ten Nigella: Damaſcena fativa og ar-
venfis.

Kornplet (en) n. f. Det Sted, hvor man! Kornruſt (en) n. f. En Sygdom hos Kornet,

tærſter Korn ved af lade det udtræde af!

Balgene ved Stude eller Heſte.
Kornprang (en) n. ſ. Der, at man pranger
med Korn: eller opkieber Korn.

fom beſtager i ruſtfarvede Pletter eller et
rodagtigt Stsv, der fætter. ſig paa Dal
men; Bladene og Balgen, og ſtandſer
» Planten 4 ſin Vest, ſaa at Kornene blide

a

YORK ERE Kor
ſmaa og magre. (Rafne Plante Phyſto⸗i Korn. (Nævnes t danffe 209 3—13————

logie S. 311. 312) til Forſtiel paa Smorſtold.) >
Kornſaald (et) n. ſ. Er Gaald, hvormed Kornfnekke (en) n. ſ. Navnet paa et SE ask

—

Kornet renfeé. | Dyr ; Vertigo. .KMallers Hiſt. ver rør
Kornfæd (en) n. ſ. T. 2. 24.)
I. Det Korn, ſom (anes i Jorden. KCornßaiger (en) a. ſ. Et Sted, boor af
. 2. Den Gierning at faae Korn. Korn: torffet Korn giemmes; et Kornmagafin.
,fæden Gar værer vanftelig i dette Bar. (Moth. Jof. Ar. Berntſen G. 36.)
3. Den Tid paa Aaret, da man ſaaer Korn. Kornſtaal (er) n. ſ. (Norſt ) Kaldes paa
(Moth.) Kornfæden kom ſilde Aar. nogle Steder i Norge den Afdeling i Laden,
Kornſek (en) n. ſ. Hvor Kornet henlægges, ligeſom Afdelingen
I. En Sak beſiemt til Korn, | paa ben modfatte Side, Hvor Dser giem-⸗·
2. En Sak fyidt med Korn. Kornſekkene nes, kaldes Hoſtaal. |
leſſedes paa Vognen. i | Kornſtak (en). n. £.
Kornſegel (en) n. ſ. Ca Segel til at ſtære ig En opreiſt Dynge af afmeiede Korunees. |
Korn med. . Det ſamme ſom Heſſe, Kornheſſe. |
Kornfigte (en) n. ſ. Et fint Saald, ſom |

, Korn ak (er) n. ſ. Gfæg paa Korner.

Bruges til Kornets Rensning. go —* red) n.f 3 biſt Rum i Korn⸗

Kornſtæg (et) n. ſ. Axeſkeg, Axeſoide ſaden. Fem Kornftænger ere endnu af;

Borſter paa Kornax, Kornſtak. (Langebek.) torne.

Kornffæring (en) n. ſ. Den Gierning at! Kornſteen Cen) n.f. En Steen, boori Før
affære Korn paa Marken, hoorfor bedes ligeſom Korn eller Poede, der er bleden
Landnam efter: norſte Lobe. (2. Even ſen forſtenet.

om Landnam S. 16.) Kornſti (en) n. ſ. En Gti igiennem "bet

Kornſtib (et) n. ſ. Et Skib, fom er ladet! voxende Korn, giort deo Menneſter eller
med Korn, eller bruges til af føre Korn ) Harer. |
fra et Sted til et andet. Kornſtilk (en) n. ſ. Den overſte Deel af

SALSA I e Straaet, ſom bærer Axet eller B ppyen.

I. En Skat, fom vdes i Korn. Kornſtor (en) n. ſ. En Stavre, ſom Nege⸗
2. En Sat; ſom paabydes af Kork Af ne —* 8 for at torres i Luften.
green, Oekon. Magaſin 2 B. S. 169.

Kornſtiffuer (em) n. ſ.obſ. Det ſamme ſom —* (ln. ſ. Kornets Area eller

Kornvrager. (Colding Etymologicum.)!| Giengel, ſom bærer Axet.

Kornfkovl (en) n. ſ. Eu Kaſteſtobl, hvor Korntærfening (en) n. £. Gierningen af

med man kaſter Korn. . tærſte Korn.
Kornſkovler (en) n. ſ Det ſamme ſom Korn⸗ Kornet (en) n, ſ. En Janedrager. See Cor⸗
kaſter i forſte Betpduing. net.

Kornet (er) n. ſc Et Horn til at blafe i
pad en Fugl af Ravneflægten , Cervus] Krumhorn, Tudehorn. (See Nud. Lat.
glandarius. (Topogr. Journ. for Norge f. v. corns.) |
made hefte S. 54.). Rornetteblæſer (en) n.ſ. Den, fom fortaaer |

Kornſtriver (en) n. ſ. En, fom Har et| at blæfe paa et faadant Inftrument, en
Kornfortaad at fore Reguſtab oder. (Moth.)] Sinfeblæfer, Hornblæfer. (Nud. Lar, iv:
See Brandordningen af 1749, Art. 39.|” cornicen.)

— (em) n.£ Landgilde; ſom udredes Kornethed (en) u. ſ. Den Esenſtab at være

Kornftriger (en) n. ſ. Det norſte Ravn

—

Kor 273
KoORetet. Naar Krudt har tabt ſin Kornet b) Heraf bemerker det figurligen i det bibe'ffe
hed kaldes det Meelkrudt. og theologiſte Sprog: — Chriſti Dod paa
ßetrning (en) n. ſ. [af forner.] Den Gir | Korſet. Eph. 2, 16. ”Borlige dem — med
ting at korne. . Gud formedelſt Korfet.?” 2) Læren om
Kop oral (en) n. £ See Corporal. Chriſti Dod paa Korſet. Gal. 5, 11. ”Da
Kpe (en) n. ſ. Saaledes kaldes Ravnen er Korſens Forargelſe afſtaffet.“ Phil.

paa nogle Steder i det ſondenfieidſte Norge.

(Top. Journ. for Norge 14 H. 6.54.)
Komellor (en) og Korrektur (en). See un—
tr
Kors (et) n. ſ. plur. for fing. [ls]. Krofr,

Angl. Croſe; hos Iſidor, Ottfried og
Willeram Cruce, Germ. Kreuz, Lat.
crux, Gall. croix, Slavon. Kreft, Vand
Kriseb, Perſ. Cruse, maaſtee beſlagtet
med Krykke og Krog ]

. JAlmiadelighed: ethvert Legeme, enhver ret
Linie, fom overffæres af en anden under
en ret eller ſtiev Vinkel. Det almindelige

ors danner fire rette Vinkler. Antonius⸗
Korſet har Liighed med et fating T; An⸗
dreas⸗Korſet med et X. Korſets Figur
2: den Skikkelſe, fom er Kors far. At
lægge noget over Kors 2: korsviis, ſaa⸗
ledes, at et Kors fremkommer. At lægge
Benene over Kors. At ſidde med Han—⸗
derne over Kors eller i Sfisdet >; være
ledig og orkeslss. Et Guldborg, et Der
mantkors ad: et Smykke af Guld eller SED!
fiene, ſom har Figur af et Kors. Er Grav:
kors, Dodningekors, d. e. et Korg, fo
fætteg til Mindetegn over Afdødes Grane.

2. 3) Et Nedffab, beſtaaende af en Pæl eNer |

Støtte, med et Tværtræ over, hvorpaa

Svec. Kors og Ariſe, Angloſ. Ej

,

Misdadere fordum bleve udfpilede og faſt⸗

naglede, for ſaaledes at henrettes. For⸗

trinligdiis forſtaaes ved Korſet, eller det
ellige Korg, det Kors, hvorpaa Jeſus

hriſtus leed Doden.
Dodsmaade at kordſeſtes.
At nagles til Korſet.

Korſets Pine
At dee paa Korſet.

Korſets Dod 9: den

134 18. At være Chriſti Korſes Fiende.
3. De Chriſtnes Lidelſer, Elendigheder og

" Svagheder paa Legeme og Aand (igeledes

uden plur.) At bære ft Kors med Taal⸗
modighed. De Troendes Kors og Gien⸗
vordighed. Enhver har fir Kors. Det
ér et fort Korg, Gud far paalagt ham.
Han har fir Kors med den fyge Kone. (See
Huuskors.) »At huſe flige Folk, er itfe
lider Kors.” P. Paars 3 B. 2 Sang.
Korſets Tegn, ſom af Erefrygt for Chris
fi Dod meget tidlig blev brugt ved forſtiel⸗
lige Skikke i den chriſtelige Kirke; men fnart
paa mange Maader misbrugt af Overtro.
Ut ſlaae et Kors for fig. At betegne fig
med Korſets Tegn. — Af den i der 11te
Aarhundrede opkomne Skik, at hefte et
Kors paa deres Kleder, der lode fig hoerve
til at bekrige Vantroe og Kiettere, ere de
Talemaader oprundne: at tage Korſet, og
at predike Korſet.

Er Tegn eller en Korsͤſigur, ber ſettes til
Mærke eller Erindring ved noget. Ar merke
moget med et Korg. At ſatte et Kors ved

noget.

ul 5. Et Redſtab, ſtaaende paa Kryds, for at

ſtotte eller opholde. noget. Udhulede Træer,
ſom oplagges ved Samfaldingen paa de ders
til indrettede Kors eller Bukke.“ Oecon.
Magaſin 2 &. S. 289. Hos Bogtrykker⸗
ne kaldes der Krydstræ, hvorpaa Arkene
ophenges, for at blive tørrede, et Kors.

6. En Interjektion, hvormed man udtrokker
Forundring og Overraftelfe: . Korg], hvor

du forffrækfede mig! .: 0

Nedtagelſen af Korſet (nemlig Chriſti.) —7. Ordſprogsviis figer man:
Figurlig ſiger man: at krybe til Korſet 0:

ydmyge fig, tilſtaae fine Forſeelſer, bekien⸗

de, at man har Uret. J

a. Hoo der har Korſet, figner. fig felo
forſt 3 3 bee der har keilighed bruger
den. . NR

—*

274 Kor

b. Han fan bære fit Kors om. Oaſin
fom et Smykke (em den, ? fom ingen
Utykke far.)

ce. Han er faa bange for dig, ſom Fan:
den for Korfet. (Langebet.)

d. Nu har der nogen Benene over Korg
(ſiges, maar alle med eet tier ſtille i et

- Lav.) Moth.

e. Srs mellem mig og dig! 2: Gort frat

f. Pan har Kors mellem Hærde, for
han vil fægte med Svarde (accingitur ad
pugnam.)

ſtte, for han vil være en Fyrſte. (Moth.)
18. Sammenſetninger med dette Ord:

Korsarmet, ad. En korsarmet Stængel!.

(caulis brachiatus) far en ante, naar
de modſatte Grene ere ſaaledes ſtilede, at
hvert Par danner et Korps med der oven.

| eller nedenftaaende, onen. Plangelære J

2den Udg. S. XX
Korsbaand (et) n. f
I. Ethvbert Baand, ſom gager over Kors.
2. J Bygningskonſten
hvormed Stotter og Sparrer ſammenbin⸗
des; Krydsbaand Bindingsverk.
3. Et Rum i en Masobvn. (Phyſik. oecon

Bibl. 18 D. &. 175.) HE

4. Et Ledebaand paa den indvendige Site
” af Heſtens Hafeled.

Korsbær (et) m. J. Frugten eler Berret af
Korsbærtornen.

SKorsbærtorn (en) n. ſ. Et Tre; det fam |.
me fom Korsved, Brietorn (Rhamnus!,.

catharticus,) Flor. Dar. ”T. 850.
Korsbanner (et) n.f. Et Banner ,' hvori
Korſets Tegn er foreſtillet.
nerne vildt É EXEtheren vælte.” Ehlen⸗
ſchlæger.)“
| Koredeen n. ſ. Navnet paa et Bem,
der ligger: ved Enden af Rygraden, imel⸗
fem begge Hoftebden (Os ſaerum).
Korsbier, n. I. plur. kaides dg Bier, ſem
bygge dered Kager foxsdiis, iſtedet før at

9*

Han har Kors paa Bry⸗

et Kors af Træne

Korsban⸗

Kor

Korsbinder, v. a. Ombinder noget Fords
viis. Korgbinder en Bog, et Brev.

Korsblad (er) n. ſ. See Korslov.

Korsbladet, ad). ſiges om Planten, naar
Bladene ſattes ſaaledes paa den; at de
"danne fire Rader.

Korsblom (en): n. ſ. Et norſt Navn paa

Bregne eler Ørhbremmelsv (Pieris aqvi-

lina Linn.)
Korsblomſt (en) n. "ml

10 Navn paa en Plante. Almindelig Melke⸗

” urt. (Polygaha vulgaris.
Mantelære 2den Udg. &. 653.) -

2. Saaledes kaldes ogſaa i Almindelighed
de Blomſter eller Urter, ſom have kors⸗
Dannede Kroner, ſom Kaal, Sennep,
Reddiker o. fl.

Korsblomſtertæge (en) n. ſ. Navnet paa |

en Tæge;, fom findes hyppig paa Planter

med Koreblomſter. Cinex ornatus. ade

Cuvier II.S. 245.)

Korsbor efter Korsbprd (én) n. ſ. En
Hoitidsdag i Pavedommets Tider, paa
hvilken Præfterne droge omfring i Marken
med Kors og Fane, for at lyſe Velſtgunelſe

"over Ager og Eng, Huus og Hiem, og
indvie Landet til er frugtbart Aar. (See
Danſke Magaſin 3 B. S. 57)

Korsbroder (en) n. f. Dette Ravn førte i

Middelalderen be Perſoner, der af Andagt

fatte et Kors pan deres Klæber eler droge

ofring med, Kors j Hænde; iſær de, der
fode fig hverve til et Korstog.

Korsbud (er). n. ſ. Bud, ſom Præfterne i
Norge fordum ſtulde ſende omkring med et
Korg. til deres Soguemend, for at fand
giøre dem Helligdage og Faſtedage. (See
Paus Saml. af norffe ove 2 D. S. 130.)

Korsbue (en) n. f.. Buerne td en Hvalping,
. form stennemffære binanden i. Midten.
(Langebek.)

"Korsbygning (en) n. En Bygning, i
Skikkelſe af et Kors, for Er. en Kirke.

. andre fætte deres Bygning ſaesleſormis. Korsdag (en) n. ſ. Saa kaldtes i de kathol⸗

(Fleiſcher om Biabl S. 107.).

ſte Tider de tre Dage nag foran. Chrifi

Hornemanns |

t

. Kor
Hiemelfartsdag da Korſet bares om i
Procesſion.

Korsdaler (en) n. ſ. En Dafer, hvorpao
er præget et Kors; en Krydsdaler, ſom
er af ringere Vardi, end en Speciedaler.

WMoth.)

Korsdands (en) n. C En vis. tilforn bru.
gelig Dands, fom Holberg omtaler i Jean
de France 2den Yft 4 Scene.—

Korsdannet, adj. dannet i Skikkelſe af et
Kors. En Plante ſiges af have en Forg:
Dannet Krone, (Corolla cruciata) naar
4 ligedannede Kronblade, forfpnede hoer
med en fang Negl, ſtaae lige over for hin⸗
anden, i Form af er Kors.
I D. S. 34.)

Korsdrager, "Korsdragerinde (en) n. f.

. T. Hos de Catholſke, den ſom bærer Korſet

. dboitidelige Omgange.

as. Et elendigt, med Smerter og Gienvor⸗
digheder beladt Weteße (Moth. Lan:
gebek.) See Kors, 2 b, 3.

Korsedderkop (en) n f. Navnet paa om
meget flor rød Edderkop med Hvide og
førte Punkter. Aranea diadema. (Wade

Cubier Il. S. 111.) -

Korsfæftelfe (en) n. f.

I. Den Gierning ar forsfæfte.
ſtelſen ſtete før Hvitiden. J
2. Det at være korsfaſtet. Korsfaſtelſe
var en Slaveftraf hos Romerne.
3. Figurligen: Spagelſe, Undertrykkelſe,
Kisdets Korsfæftelfe.
Korsfæfter, v. a. korsfaſtede, Forsfæftet.
1. Henretter En ved at nagle ham levende
til er Kors. Chriſtus blev korsfeſtet

—— for Menneffenes Synder.

2. Figurligen og i Bibelſproget: fpæger,
sæmmer, lægger Baand paa. At kors⸗
fee Kisdet 0: undertrokte kiodelige

—* (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kors⸗

banner. *Rorsfanens Xre, Heltenes
Exempel.“ Baggeſens bland. D. 1807.
S. 31223. —

(Rafns FI]

Korsfæ⸗

Kor 275

Korsfiqur (en) n. ſ. Stikkelſe af et Kors.

Korsfiſt (en). See Korstrold.

Korsflue (n. ſ.) Navnet paa en Flueſlegt
Bibio Fabr. almindelig Korsflue (Mu-
. fca plebeia L.) Wads Cuvier 2. S. 293.)

Korsformig, ad Dannet ſom et Kors.
Blomſterne have korsformige Kroner,
naar ˖ de have 4 ved Grunden ſtarkt for⸗
fængede og hinanden modſatte Blade.
(Bornem. Plantel. 2 Udg. S. XLVIIL)

Korsfugl (en) n. ſ. Gee Korsneb.

Korsgaas (en) n. ſ. Et Slags Syfugle,
Mergus Albellus Linn,

Korsgade Cen) n. ſ. Gader ien Kiobſtad,
ſom overſtæere hinanden i rette Vinkler;
Tsærga der. |

Korsgang (en) n. ſ.

1. Hos Catholikerne, en Procesßon, hoori
Korſet bæres omkring.

2. Enhver Gang, ſom overſtares af en
anden under en ret Vinkel. |

3. I Sardeleshed i Klofrene, en hvælvet
Gang, fom i Fiirkant løber rundt oms
kring Klofterbygningen eller Kirken.

Korsgevær (et) n. ſ. Et Spyd med en
Spids, der har Skikkelſe af et Kors,
ſom Underofficiererne tilforn brugte; en
Partifane.

Korsgilde (et) n. f.

. Kaldtes fordum de Gilder, hvormed
Bønderne helligholdt Korsmisſe eller
Korsbord.

2. Saaledes falder Moth de Gieſtebude,

ſom Romerne anrettede paa Korsveiene,
deres Guder til Ære.

Korsgrube (en) n. f. En Vordybning i
Menneſtets Bakken, ſom findes paa den
indvendige Flade af Korsbenet.

Korsgræs (et) n. ſ. Et norſt Navn paa
Planten: Miedſpiren, Spiræa Ulmaria
Linn. FI. Dan 547.

Korshammer 8 See Krydsham⸗

Korshai (en) n.f. En Art af Dasflægten,
Squalus Zygæna Linn, |

276 — Kor — Kor

Korsherre (en) n. ſ. Eu Ridder, ſom bær! Blabene fane i Kors. Bid. Selſt. Ske.

rev et Kors pan fine Klader. Iſer førte| 1800 1 B. S. 58.

Tempelherrerne og ſiden Malteſeridderne Korsmaaned (en) n. f; Kaldtes den Maa⸗

denne Titel. ned, hvori Korshoitiden eller Kersbor ind⸗
Korshoitid (en) n. ſ. En Helligdag hos de traf. (Moth.)

Pavelige, til Ihukommelſe af, at Chriſtii Korsmænd,n. ſ. plur. Korsſoldater. Frem,
Kors paa ſamme blev fundet i Jorden. frem, Kriſtmend/ Korsmend, Korr

(Moth.) gens Mænd.” (Snorro Heimskr. 2 D.
Korshul (et) n.f. Et Dut, fom Kar Skik/ 9. 138.)

felfe ſom et Kors. (Olufſens oeconomiſte Korsmarked (et) n.f. Et Morfed, fom

Ung. IX, 154.) tilforn pleiede at holdes ved Korsbortiden,
Korshvælving (en) n. f. En Hvælving, hvis hvor ifær allehaande Sumaragerier fab

Buer lobe ſammen og overffære hinanden] holdtes. (Moth) .

i Midten. See Korsbue. Korsmisſe (en) n. f. To Dage om Aaret,
Korshoid (en) n. ſ. En ringe Mynt med et| den 3die Mai (Korsmisfe om Baaren)

Kors paa. (Moth.) og 14de Sept. ( Korsmisſe oms Hoſten)
Korsjord (en) n. ſ. Jordegods, ſom er fom tilforn helligholdtes, og ifær hos Bon
Whenlagt til Vedligeholdelſen af et Kors. derne fode i flor Agt. (Moth.) Efr. Chr.

(Moth.) IV. norſte e. Tingf. B. Cap. 9. Landsl
Korskirke (en) n. ſ. En Kirke, ſom er] B. Cap 2. . |
” bygget i Skikkeilſe af er Kors. Korsnæb Cen)'n. f. Mabiet paa en Bugt,
Korsknakket, ad). partic. Siges om Der. der udmarker fig ved fit Næb, hois krum⸗

ſtens Lend, naar den er bræffet der, hoor!| mede Spidfer ligge korsviis over hoeran⸗

den forener fig med groden ** orn curviroftris, (Muͤllers Prodr. |
Korsknogel (en) n. ſ. Det ſamme ſom — 24

rsbeen. ordet (em) n. ſ. Off, ſom Bonderne for:

Korsklode (et) n. ſ. Et trekantet Linflæde,| .. dum gave Præferne i Toræering, naar

undertiden befat med Kniplinger, ſom digfe bare Korg og Fane omfring for em

Fruentimre af de lavere Klasſer binde god Kornhoſt. (Moth. Langebek.)

om Hovedet, enten under eller over Huen,| Korsrav Cen) n. f. Et Slags Hæve, der
Korslægger, v. a. korslagde, korslagt have en fort Stribe Jangs ad Rogsen og

Lagger noget krydsviis ,over Kors. ”At| ' en anden tværs over Skuldrene. —

korslegge Pænderne over Bryſtet paa de vulpes cruciatus. Muller Prodr, 6

De Nyerups Mindesm. fra Oldt. Jens Munk 608 Langebek.)

S. 8 ' Korsridder (en) n.f. Det ſamme ſom Kors⸗
—E (en) n.f. Navnet paa en Plante! herre.

flægt: Vedbende⸗Korsknop (Glecoma.) Korsfkole (en) n. f. Modgangs, Gienvor⸗

. Biborgs Pl. N. S. 120. Hornem. Pl.2. digheders Skole. At saae i Ettiſti Kors⸗
S. 557. NE ole. (Langeber.)
Korslend (en) n. ſ. Den Deel af Ryggen, Kors ſnit (et) ·n. f. |

ſom fidder mellem Hofterne, og umderfist| 1. Den Punkt, vort fo einier overfart

tes af Korsknoghen, eller det faa, £Laldte! — BHinanden. (Baden.) - |

hellige Been. 2. Et Snit, ſom ſteer korsviis. Puden
Korslov (et) n. f. Navnet paa Planten aabnes med et Korsſnit.“ Phoſ. orcon.

Crucianella Linn, ſaaiedes falder, fordij Bibi. I G. 265:

Kor Kør 277

Korsſoldat (en) n. ſ. En Kriger, ſom be) bare til Sandflugtens Dampning.“ Pot:
tegnes med Korſets Tegn, drager paa et oec. Bibl. III. &. 401.)

Korstog. Korsved (et) n ſ. he
Korsſoſter (en) n.f. Det ſamme lon Kors: 1. Slægtnavnet paa Træarterne e af Rham:

Dragerinde. . J nus Linn, (See Viborgs Plautenavne
Korsſpor (er) See Krydsſpor. LT 6.49.)

Korsſtaaende, adj.- partic. figes vm det,| 2: Traet Fugleber, Qualkved. (Vibors.)

Viburnum opulus. (fornem. Plantes

fu faner iet Korg; f. Et. korsſtaaende lære a Udg. &, 291, Fl. Dan, 1.661.)

Koroſteen (en) n. f. En Afart af Nyreftes Korsvei (en) n. ſ. Det Sted, Hvor to Veie
" nen (Lapis nephriticus); ſom sem gt —2 binanden Ll komme til en

nen ker, NR M Sa, ere Korsviis, adverb. Hver Kors, Suttene

Korsſting (et). See Krydsſting. 3 —— lægge Armene korsviis

Korstegn (et) n. ſ. pl. ſom ſing. Korſets gorsviishe Cobſ.
Figur, et aftegnet eller afbilder Kors. At; ger ioded (en) * Raj ink —

gisre et Korgtegn i Luften. At hugge Tid ø
Korstegn Ba: Lrigftene. — Korg: (SDR RE EET
tegnet tillagte Helighed.” mRoernrẽ Min: Korfelig, ad;. af Kors. " Gee korſer fig.)

desm. fra Oldt. S. 8711 J Alau: af.
proger: forfærdelig, gyſelig, ſaa⸗
.Sovstegner, v. a. imp. forstegnede, opl ledet at man man forfærdet. og forte fig
korstegnet. Betegner med Korſets Tegn dercbe ev.

at indvie En til et Korstog. "Kong Korſer v. a4a. Forf: et. Ta
Valdemar blev ogfaa korstegnet af Pas. id — der fortet. 0 f —
den.” Bin. Selſt. Skr. 4D. G. 142. " Kors. Man kan korſe Fanden fra, fig,
KSvstid fe en) n. f. Plantenavn, almindelig! men ikke onde Menneſter. … Prev. Som
Karline, (Viborg Carlma vulgaris Linn.) hannem kotſe ſtal med Fadervor tilbage.”
Korstog (et) n. f. plur. ſom fingul. Felt - (Bording G&G. 178.) At korſe fig 2. bes
tog; fom i Middelalderen foretoges Mod! tegne fig med Korſets Cegu. Ut. korſe fig
WBantroe og: Kiettere. Gee Kors 3. ſor eller over noget år ſtudſe ' blive for⸗
NKorstrin (es). Se: Krydstrin. 1bauſet.
SKorétrold (en) n. ſ. Korſar (en). GSee Corſar. |
LS En Ssorm af Bloddprenes Klaeſez So⸗ Korſet (et) n. ſ. Cmed Tonen pan ſidſte Sta:
"| flierne, Aftgrias caput Medufæ. (Nål) velfe] Et Slass Snorliv. See Corſet.
lerg Predr. &. 235.) Kort, adj. og adv. comp. kortere, fup. for:
2. Er Slags Hvaler, Troldkaſtelot. Phy- teft. [Svec. Fort, Angloſ. ſceort, Angl.
ſeter magrocephalus. (boltens Fauna! Short; hos Kero frure, hos Ottfried churs
S. 167) og kurt, Germ. kurʒ, Gall court, Ital.
Korsurt (en) n. £: Navn paa en Piante ;| curto, Lat. surtas, Perſ. chord eg churd.]
almindelig Brandbæger, Senecio vulgaris. Com far en ringere Udſtrakning i Længden
FI. Dan. T. 313. - end en anden Ting, der enten tillige nævs
Korgeærn (et) n. ſ. Tvende opreiſte Reke "ned, eller forudfættes ſom bekiendt. Mod⸗
fer af Rer, Langhalm, Tang eler Giærds| ſat lang. (Mellem kort og ſtakket er den”
ſel, fatte i Kors, for at famile Flyves|. | Forfiel,' at bet ſidſte er mere indſtrankende
ſandet. Dieſe Korsyceyn blive for koſ⸗end der forfte; Fort er egentlig det, der ilke

⸗

—
XXIXEIXER

278 Rot | Kor
ver fad langt, ſom det kunde være; ſtakket -c. At gisre fort Proces med En 2: affære

det, der ikke er faa langt; ſom det'burde ham i en Haft.

være. Sporon.) . J d. At give En kort Beſked, et kort Soar⸗
TZ. Egentligen: om Udftræfning i Rummet og — foare En eftertrykkeligen eller med Ubi
"om 'ofteft i Længden. "En fort Kiole. Den og Vrede.

ne Kiole er mig for fort. Denne Vei er; &. At være fort for Bovedet oa: ſtemt til I

"Den korteſte. Et kort Syn 2 ſom ifke de, let at fornærme. Kort anbund
rakker langt. See anbunden.

2. Figurligen: om liden Vaͤrighed icid, ſtak⸗ 5. De merkeligſte Sammenſatninger medd q

ket, ſom ikke varer længe eller ikke fordrer! Ord:

i megen Tid. Livet | er faare kort. Dagene Kortaandet, adj. Com træffer Veiret

.ete korte om, Vinteren. Den Eortefte) Beſparlighed, ſtakaaudet, trangbrøftig.

Dag 3: Vinterfolhøervs s Dagen. Den Gie Kortaandighed (en) n. ſ. Den fygelige &

"De varede fun Fort. En fort Cale eler! ſtaffenhed, at være kortaandet. (Pic

Pradiken. En fort Hukommelſe 2: fom| vecon. Bibl. 2..5. 73-) .

ikke fænge fan bevare en Ting. (Modfat] Kortærmet, ad). Som er forſynet med for

en varig eller ſterk Qufommelfe.) En! WXrmer. Cu kortœrmet Kiole.
fort Stavelſe 0: ſom udtales. i fortere Tid] Kortbenet, ad). Som har forte Ben. E
og med mindre Eftertryk end en lang. .For!. kortbenet Heſt.

kort Tid fiden. Kort derefter. Det. vil! Kortbuk (eu) n. ſ. Madnet paa en Giles

viſe fig inden fort Tid. Der FortefteMids| eler Kladfe af Inſekter (Lamia Fabr.
del er det bedfte (5: ſom fræver mindſt Tid.); . :; der høre iblandt Trabukkene (Cerambyce
Et fort. Begreb, Indhold, Udtog af 9 Linn.) Wads Cuvier Com. 2. S. 217.

Videnſkab, en Lære, en Bog xc. At fatte Kortfattet, ad). part? Som er affattet ec

ſig Fort over en Materie. handlet i Korthed. Kortfattet Indbegrel

3. Kort er ogfaa et Slags Udraab eller Bin Indhoͤld af er Skrift.

deord, hvormed man forfynder Glutningen| Kortflaſtet, ad). om en Troie, hvis zin
af det, man vil ſige. Kort! fan vilde| per ere mere brede end lange.

" flet ikke lade fig overtale — Ligeſaa bruges: Korfgevær (et) n. ſ. Et kort Sidegevar. Un
kort ſagt! Fort at ſige! kort af fortalle! derofficeterneg Kortgevcer behænget me
kort og godt! d: ligefrem, uden, Omſosb Slor.ꝰ. Roſenſtands Krigéres ifte Dee
og Vidtleftighed,: Gig, mig Éort og godt; S. 529.

: hvad De bil. Kort og godt! der bliver] Korthaaret, ads Som har forte faa!

. intet af. — Kort ud, reent ud. Han vil; En korthaaret Planteßenget (aulis hi
Fort UD ikke, abſolut ikte. (Coldings Etpe/ tus.)

—

—X

molog. lat. col. 1324.) RKorthalet, adj. Som far en fort Hal
4. Talemaader, hvort dette Ord bruges ben Korthalede Fugle di de; Hvis Halefied

færegen Bemælkelfe: ere fortere end Fødderne. (Hornema!
a. fan brød fort af 0: pludſelig, haſtig om Stuefugle S. 21.)

b. At komme til. kort etter for. kort ved No⸗ Korthalſet, adj. Gom har en tok og k
get 2; tabe, lide Skade, obervindes. At Hals.
komme til fort i fin Regning. »De Kortkodet, ad). Sises om Heſte, ſom 6;
meente dennem ſteede for fort, om de ice] en for liden Længde af Koder.
maatte nyde deris Vaders been.” Hbitfeld Kortkroppet, adj. Gom far en fort Kr
i Song 1. S. 236. J 9 Kortkroppet Hoſteart Fun tager kr

Rov | RKor 279

Sort eruxs poet. Smaafager 1714. Kortſtripning (en) n. F. Skrivning møb
”T. forfyrtede Tegn, Brachygraphie.

be Cen) n.f. Navnet paa en Plante⸗ Kortſtraqet, adj. Gom har forte Straae.
" (Teucrium.) Bb. PL R. S. 118.) Rugen var i Hap foriſtraaet.

jemanns ØL. S. Faß8. RKortſnabel (em) n. £ Et, Slags Duer med
Det, ad). Som far force Leed⸗ (Bid. kort Neb. (RWoth.) | É,
Str RS 10.) Kortfonet, ad |
niet, adj. Som danner forte/Linier,| 1. Som har et kort Syn, ſom ifte feer ty⸗
er af korte Linier. »Kortliniede deligt ten lang Afſtand, nerſynet. Dan
” Øhlenfølkger + Fort. til Nord · er meget kortſynet.
en 17. ik OX 2 Fitzurligen: Gom ei eriftand til at overs
Yet, adj. 7 0; HEER I. ſtue og beregne Folgerne, ſom ei trænger

veg en —* big Oberdeel af Srop: bdobt ind i Tingenes Gammenbeng. Biers

fra Halfek til Hofterne er fort i For⸗⸗ighed gør ofte kortſynet..

til Benenes Længde. (Moth.) 9 lig⸗ —** (en) n. ſ. Den Ezenſtkab at

e Bemarkelſe bruges det om Klæder,| vare kortſpnet. (M. Vid. Self: Skrifter

Overdeel er fort. En kortlivet MN. Gaml. J. S. 60.) |

RESENS Korttalende, adj. part, Som figer fi Me⸗

n varer fan, fort ib, er af ſtakketſningi Korthed, fond ukke Bruger mange

ghed. ” (Denne' ufædvanlige Bemærnl i DM: (Moth) >

——— i Gucedor fé Tilſtuer IL Kortvarig; ach. Eom— vifte er af lang Va⸗
Deslige Arbeider ere ſaa forts rigded, forgængelig. ( Modſat langva⸗

*
efet, ad, Som bat en fanpe 2 —* Cen) n. ſ. oblol. [Germ. Kurs
weil.J Loſtig Tidkort og Tidsfordriv,

(et) n. ſ. Navnet paa Planteſles⸗ Skiemt og Munterhed. (See Skonniue

Myrrhus. Vellugtende Kortneb, "hed. Bi. S. 319. 599.)

dix odorata Linn, ” GSpanſt Kørvel. SKortviter fig; F. r. (ubrugeligt. ) Boripftce

ns Flora 2. &. 304.) . ! ing ”Pdrt drive Spog og 'fortvile fig med

MAA ad. Gom har et fort Reb. En.” Buntings Itinerar. &. 81.
Kortvillig, ad). ” Lyftig, ſtiemtſom, ſom

Det, ad). Som har en fort Od eller 'veed at opfinde morſom Tidsfordriv. Et

fe; kortoddet Blomſtercapſel. kortvilligt Indfaid. Kortvillig Speg.
et, ad): Siges om Dyr, Hvis Hren Ghlenſchlæger.) "Pgæmperhe bedreve alles
zere brede end lange. FEE gane kortvitig £yg:” Vedels Soro

ittet, ach. Siges om Koens Poer., S. 33. ”Han var i fin Gfiemt” fagre
dets Patter mangle fængde i vorholt/ kortomge Skonnings heö. Poi. S

så Siorreiſe. 606. En kortvillig Raad 2: en Get,
mpet, ad). Siges ifær: om Heften, Hofnar. (Moth.) Coidings Etymol. lat.
dens Hale ikkun naaer. til Haſerne. col, 1128.

Det, ad). Siges om Heſten, naar Kortvillighed (en) n. f. Den Egerſtab at
Skede eiler Holk ſtiuler ſig indenfor være kortvillig. (Moth.)

meet. Kort (er).n. ſ. [af Lat. charta, Svec. Kort,
odet, ad. Sige& om den Kiortelſ Angl. Card, Germ. Karte, Ital. Carta,
Troie, hois Flig har en ' Tiden Lengde. Gall. Carte.] |

"280 " - Kor — KR
(plural. Kort) Smaa matebde og med; Kottblad (et) n. F. Ectenkelt Fr ve
forſtiellige Figurer betegnede Blade af fam: Spil Kort.
menklinet Papiir, hvormed man ſpiuer Kortbord (et.) Fi Bord, hvorded der
Spillekort. Et Spil Kort 3: faa mange! les Kort, Spillebord.
Kortblade, ſom der hører til et Spil. At Kortbrev (et) n. i. Det ſamme ſom
ſpille Kort. Skal vi have et Slag Kort? blad
(i Folkeſproget). At blande, give, aftage Kortẽabrik (en) n n. ſ. Et Sted, hvor
Kortene. At have gode, flette Kort paa]. : forfærdiger Spillekort tif Udſaig.
Haanden. Deraf Viſitkort. At aflægge Korthuus (et) n. f. Et lider Huns,
ſit Kort. Jmenſat af Kortblade. Born bygge!
2. pl. Kort og Korter.) En -eezraphift Af hufe.
tegning af Jorden& Overflade, et geogra Kortliim (en) n. ſ. Cu Materie, gu
phiſt Kort, Landkort. (See: dette: Ord.))Kortarkene ſammenlumes.
—12 2: Aktegning af Landenes Kyſter, Korimager (en). n, ſ. En, fom forfæ
»Skiers, Bankers pg Grundes Beliggenhedd Spillekort.
ede til. Sofarendes Bedſte. Platte Kort Kortmaſering Cen) n. ſ. .
2; de, ſom foreſtille Jorden ſom flad.| 1. Den Handling at trykte Prikkerne
Vorende Kort, d. e. beg hdorpqa Bred⸗ gurerne paa den bageſte Flade af
, Beffaferne pre iomdendt Forhold til Lengde/kort.
ftalerne. At føge et Sted pan Kortet. Mt|. 2. Diffe Prikker og Figurer ſeiv
rafſatte en Cours: paa Kortet. Deraf: "Rormaal (en) n. f. Et Slags Mesſing
J Simmelfore, Maanekort. IJ 4 hvorved De fammeuflinede Kortark o
3: (pl. fom Ro. 2.) En Table paa Poſthuſene, ges for at tørres.
hvorpaa Eierne til; alle ankomne Breve pp) PRGAGS: (et) n,£. Det Papiir,
ſages, at eubver. fan afhente ſt Woth.) er Spil Kort eller en Kortpakke e

4 Fiahrligen ſiger mag: viklet.
a. At forfpille; fir. Kort 9: tabe fn toft: og) sier) (et) n. f. Et til Udſalg
.. WVeiſtand, bære ſig gzalt ad. — NE gende Forraad af Spillefort eller
b. Dan har ſpilt fis Kort godt 7: 5 ban hør "fort.
paſſet godt maa fin Fordeel. . KortnabÉe (em) n. £ Gi Yaffe, for

c. At fige En i Kortet 3: udſpeide hand. bem holder flere Spil Kort, fædvanlig

; melige Unflag. ”Det veed jeg og fan fige, Spil. NE
on at MAR en Dvrighed i Kortet ti maa tiger Kortpapiiv (er) n. —

. Paars 1 B. S. 5. f.x. Siarkt og tokt Papiir, hooraf

En Kortene vare. ſaaledes blandede pr. Sasen kort giores, og hvorpaa Landfort ci
var ſaaledes anlagt. I) 2. Det ſamme ſom Kortomflag.

e, Der er kommen Splid i Kortet at: der er Kortpatron (en) n. ſ. En Plade af
kommen Uenighed imellem dem. J.papiir, Hvori Kortbillederne og Ko

f. 9 Kort gielder intet Broderffab. ; Prerue ere med et Stempel udhugn
3. Sammenſetninger med dette Ord: — hvoraf man betiener fig ved Spideto
Kortedsning (en) n. ſ. Den Handling at!" Maming.
adſe en Kobberplade til er. Landkort. — J Korrpenge,” n. ſ. pl. Penge, fom

Kortark (et) n. f. Sammenlimet Papiir, Spillets Ende henlægges paa Spi
ſom bruges til Spillekorts Forfærdigelfe. det til Oovarterne.
Korrbillede (et) n. ſ. En Afbildning pan Kortolade em)n ſ. En Kobbernlade,
et Herreblad i Kortſpil. 1" med Landtøre aftrykkes.

27

. sd
or BK 2 81

gorwolerer (en) n. f. Den, fom glitter, 1. Det, at fælge Spillekort eler geogr a

Syilefore. . phiſte Kort. i
Kortpreffe Cen) n. ſ. Et Redſtab, hvor) 2. Stedet, hvor de fælges.

med de ſammenklinede Ark til Spillekort Kortegal (en) n. ſ. obſ. [Af ga ll. Corps de

preſſes og hvormed geographifte Kort af⸗ Garde. J. De fleſte Krigsfolk vare i deres

trykkes. Kortegaler. (Hierrings Leirpo liti f. e. 3)

Kortprove (en) n. ſ. En Prove, ſom om! Korteer (et) n.f. See Quarteer.
files af en Landmaaler eller kandinſpek⸗ Korteig korteligen, adv. laf kort.] Kort,

før over et Korts Noiagtighed. i Korthed, paa en fort Maade.
Kortprover (en) n. f. Cu af Rentekamme⸗ Kortelfe (en) n. f. [af korter.] Det, at noget
ret til Kortprover beſtikket Mand. forte8 eller afkortes, Formindſtning.

Kortramme (en) n. f. Den Stand, ſom Korter, v. a. Caf kort.) Kortede, Fortet.

omgiver et Landkort, og hvorpaa Lengde⸗ I. Gior noget forcere, forkorter, formind⸗
. og Bredegraderne ere anførte. fer. At korte Klæderne. At Porte Haas
Kortrekke (en) n. ſ. En Stillads, fom bru] — rene. Ar forte Seilene. (Moth.) Dages

ges til Korternes Opſtilling, for at tørre! ne kortes 3; blive kortere, tage af.

dem, forend de glittes. | 2. Trakker noget af fra en Sum, afkorter,
Kortrulle (en) n. ſ. Et ſammenrullet Lande afdrager. At korte noget i en Fordring,

fort. Han fidder med en SKortrnde i| i et Regnſtab, i Landgilden. (D. £oo 3 —

Haanden. 13—12.) »Korte hannem fin Fract i
Kortſamling (en) n. ſ. En Samling af Land: Betalingen.” Fred. II. Soret. Art. 54.
fort. 3. Korter af, neutr. formindffer. Det
Kortſtildt (et) n. ſ. Den Figur paa et Lands Porter af for Gam ad: hang Oniſtæendighe⸗
fort, fom indeholder dets Titel m. m. der forringes. (Moth.)

Kortſpil (et). n. f£. (Y den ældre SÉrives| 4. Korter ind. Ye Éorte ind paa en Ende
maade Kortenfpil.] Et Spil, ſom fores Tougdark, bemærker til Skibs at træffe
tages med Kort eller malede Blade. den til fig, faa at den ikke ligger faa los
Kortſpil har været manges Utykke. Han! eller flap ſom tilforn. Kort ind paa Skie
er meget hengiven til Kortſpil. lm Per. (Løvenoen.)

Kortſpiller (en) n. ſ. En, ſom giver fig af Korthed (en) n. ſ. [af kort.) Den Beſtaffen⸗

med at ſpille Kort. hed, at en Ting er fort, faavel i Henſeen⸗
Kortſpaaner, plur, Kortſtrimler, ſom afs| de til Varighed i Tid, ſom udſtrækning é
falde ved Spillekortenes Beklipning Langde. Veiens Korthed. Livets Koͤrt⸗
Kortſtempel (et) n f. hed. At beflitte fig pag Korthed. For⸗
1. Et Nedflab, hvormed Kort flemples. | tæl det i Korthed.
2. Aftrykket af Kortſtemplet. RKortning (en) n. f. cXf korter.J Der, at man
Kortſtikker Cen) n. ſ. Den, ſom ſtikker“ forter noget; Afkortning, ——
Landkort. Koſt (en) n. ſ. med langt o, plur. Koſte,

Kortſogrte (en) n. ſ. Den Sværte, hvor⸗(formodentlig beflægtet med Qvaft og
med Lands og Sekort trokkes. Qduiſt.)

Korttegning (en) n. ſ. Handkingen at tegne 1. 3 Almindelighed noget, fom er bundet
geographiſte Kort: Ved Officeers, Cra'| ſammen i et Krnipye: ſaaledes figer man en

men gives Charafteer for Korttegning. Blowmſterkoſt, Urtekoſt 2; er lidet Knippe
Korttrykning (&) n. ſ. En, ſom aften! af Blomſter. | |
fer Kort. 2. Et Knippe Riis, ſom bruges til at feie
SKortudfalg (ei) n. C. NE Å. med, en Riiskoſt. At Since Koſte. At

ene fig.

282 Koſt

Koſt

feie Gaden med en Koft. Mange Riis! A. Bemærfer i det gamle Danſte, ligefom i

giore ſterke Koſte, Prov. 2: de, ſom ere
ſoage hver iſer, blive ſterke, naar de for:
Nye Koſte feie bedſt; et Ord⸗
ſprog, ſom bruges i det daglige Liv, ifær
om dem, der nylig ere komne i Tieneſte.

I. Valg.

det Svenſte og Islandſte:
Wil han Gælder jarn bera, tha
aghi thes Koſt.“ (Skaanſte Kirfe: Ret

. Kap. 7.) See Koſtebodseed.
2. Maade. at dære paa eller at fætte i Vært

PÆN worthœr ſwa af saflæ Limænæe

3. En Haarborſte paa en Stang, til at feie paa. |
? Gulbene med og frie Støvet bort. En Feie— liggæ annæv Koft æn toftæn.”? Ny Siel.
koſt, Strubbekoſt, Stsvtkoſt, Eſſekoſt. £. IV. 2.

, Koft (Corymbus) kaldes i Plantelæren en

Samling af Blomfter, der gaae ſaaledes ud
fra Hovedſtilken, at Kronſtilkene blive Pors
tere, jo mere de nærme fig dennes Spidfe,
faa at Blomſterne tilhobe danne en jevn Fla:

de oventil. (Rafns Flora 1 D. &. 34.)

.I Gammenfætninger :
Koſtebaand (er) n. ſ.

Baand, hvormed Hofte ſammenbindes.

Koftebær (er) n. £ J Jylland det ſamme

4. Ting, Midler, rorligt Gods.

En Snor eller til Fiſtene fører.”

3. Evne til at handle. PE ha a fan at fænde

ſin Frændæ foræ ſik allar ther ful Koſt
hanær tik” . Ry Siell. Lov III. 26.
(M. S.)
vider
Koft.” Staanfte £. VIL 7. ”Dræ ællær
auner Koft.” ibid. VIL 14. PHan ſtal
hafve forbrudt de Kaaſter, Gan med ſig

Hvidtfeldt Tom. 3. å
. 681. ;

B. Af diffe forældede Bemarkelſer ere endun
folgende Spor tilbage:
5. Rorligt Gods, dog fun, naar Det er

ſom Kræfling.
Koftebinder (en) n. £. En, ſom binder Kofte

af Riis.
ſtiaalet. (I hoilken Bemarkelſe Order alle
Koſtrinden (en) n. ſ. Den Handling, at — bra ge i Bicert aft) Mt fælge flidalne
oſter. »Tages Koſter bort af andens
Koſtehoine Com ms re Slas⸗ Græs, Gaaro.” D. £. 6—16—3. Naar Tyvene

Melica cærulea, (Fl.
Dan. T. 239), hvoraf man gior Lokoſte.
Koſtelyng (en) n. ſ. De høie Bufte af al;

mindelig Lyng, Erica vulgaris (Fl. Dan. | é
T. 677) 'ellev de udſtrakte Ranker af fort
.” &ræfling, Empetrum nigrum, (Fl, Dan.
T. 975») hvoraf man binder Kofte.
Koſteriis (et) n. ſ. Riis, fort ere tienlige
til af binde Koſte af. At ffiære Koſteriis
i Skoven.
Koſteſtaft (er) n. ſ. Er Skaft eller en lang
Setok, hyoorpaa Koſten ſattes.
Koſtgyel (en) n. ſ. Ea Buſtart; det famme| ydning herſtende.)
ſom Gyel, Spartum ſcoparium (Fl. D. 0. De endnu hyppigen brugte Bemerkelſer af
T. 313.) hvoraf gisres Koſte. Ordet, i Hvilke: det tages ſom er Collectis
Koſtnellike (en) n. ſ. Ca Art af Reltite. 7. Fodemidler, Spife. At noies med ſim⸗
(Dianthus barbatus Linn.) pet. Koſt, lekker Koſt, grov Koſt;
Koſt (en) n. ſ. [med et fort eller aabent o, Huunsmands Koft ao: ſaadan Spiſe, ſom
Isl. Xoſtr, Svec. Koſt, maaſtee af tioſæ daglig ſettes paa Bordet, daglig. Mad.
faared. . Bryllupskoſt d: Spiſe, ſom vanker ned |

trættes, . faner Bonden fine Koſter igier.
Prov. Tyvekoſter.
ſGerm die Koften.] Gods, ſom anven
deg paa noget. Omkoſtning, Udgifter.
Bruges ikkun i den ene Talemaade Soft
og Tæring, der efter de danſte Love er
den Befoftning, ſom En anvender paa at
udføre en Sag ded Retten, og ſom Mod⸗
parten, ifald han er den Tabende, efter
Dommerens Kiendelſe, maa betale. fan
"blev somt i Koft og Tering. (J alle nu
brugelige Derivater af Ordet er Denne Be |

Koſt

Brolluvper. Barſelkoſt. Det er en haard! Koſtfrihed (en) n. ſ. Den Egenſtab af bære.

Koſt at fordøie Do: der er en ubehagelig Sag.
Forſtand vil ci bo hos lekker Koſt Prov.
3. Den hele Underholdning, forſaavidt ſom

den fornemmelig beſtager i Føden. At give

Koſt 283

foftfri eller gieſtiri. (Moth. Langebek.)

Koſtfrit, adv. Det, at noget ikke foraar⸗
fager Bekoſtniug. Jeg fif Pakken koſtfrit
affendt.

fine Tieneſtefolk Koſt og Lon. Ut færte En Koftfuld, ad). Det ſamme ſom koſtbar, be⸗

i Koſt et Sted. At tinge fig i Koſt.
»Dog plat uværdig fan ei tærer Kongens
Koft.” P. Paars 4de B. Ifte S. Han er
god at have i Koſt 2: Han ſpiſer fun lide.
Deraf Sammenfætningerne :
Koftcadet (en) n. ſ. Den Cadet, for hoilken
gives aarlig Betaling paa Cadetacademiet.
Koſtdag (en) n. ſ. En Dag, paa hvilken
En bliver beſpiiſt et Sted. Denne Skole⸗
diſcipel har fire Koſtdage om Ugen.
Koſtebodseed (el) n. ſ. Caf Ko/fabod Isl.
conditionis oblatio,] Den Eed, form Sag:
volderen efter Forening med Sagſogeren
aflægger. (Juramentum voluntarium.)
Ipdſke Lov 3B. 4? Cap.
Koſtegield (en) n. f. [af Koſt, ſumtus og
Gield)]

1. Det, ſom er bekoſtet paa noget, og

hovorfor ſtal haves Vederlag. (Moth.)

[|

Ipdſte Lov I. Cap. 29. i
2. ØPrisbetaling for noget. Grugeligt i
Foen.)
Koſtforagter (en) n. ſ. En, ſom er kræ⸗
ſen og ikke fornøiet med fædvanlig Koſt.

Bruges gierne benægtende: Dan er ingen)
Koſtforagter 3: Han er ſornolet med hvad

fan fan fase.

Koſtfri, ad;.

z. Bri for Befoftning, (om ingen Omfoft

-- ninger har. En koſtfri Reiſe.

2. Gom far Ku Underholdning uden Beta:

ling. At holde En koſtfri.
3. Gom gierne meddeler andre af det han
far, gavmild, godgisrende. Den koſt⸗

frie Jord.“ (Arreboes Hexaem. S. 130).. Koftffole (en) n. ſ. én Ynbretning , hvor

vEn koſtfri Mand.” (Bording S. 99.)

Det er godt at være koſtfri af en andens |
Pung. Prov. (Nu er gieſtfri mere brus] Koftværd (en) n. ſ. Den Betaling for Ko⸗
ſten, ſom en Bonde i Norge ſtal give ſine

I veilut i denne Betyduing)

Rn

koſtelig. ”Koftfulde Gryfter, ſom vaare
Almuen til ſtor Befuæring.? Hvyitfeld
Tom. 1. S. 514.

Koftgænger (en) n. ſ. En, ſom enten for
Betaling eller frit faaer fin Føde hos nos
gen. At have mange Koftgængere.

Koftgiver (en) n. ſ. Den, fom giver en

anden Koften. (Langebek)

Koſthold eller Koſtehold (et) n. ſ. Penge
eller Betaling, ſom gives til Fode og Op⸗
hold. Regnſtabs-Provſter ſtulle hade af
hver Kirke, ſom Formue haver, en Rigs⸗
daler Proſtepenge og em Ortsdaler Koſt—
"hold? D. &£. 2—22—52.

Koftholder Cen) n. ſ. En, ſom giver Koſt
og Underholdning; ſom holder Spiisning.
(Langebek.)

Koſtmaal (et) n. ſ. Er Maal, hvori Matro⸗

ſernes Maanedskoſt afmaales. Det hol⸗
der gå Gkieppe. (Forord. af 31te Jan.
1806.)

Koſtpenge, n.f. pl

1. Penge, fom man betaler for fin Koſt,
eller fager til fin Koſt.

2. De Penge, fom en Huusbonde giver. fine
Tyende ugentlig eller maanedlig, iftedet
for at give dem Koften i Hufet. Han
har ophevet Huusholdningen, og giver
Folkene Koſtpenge.

Koſtſeddel (en) n. ſ. En Seddel, ſom gives
Mandſkabet paa Krigsſtibe, fil af viſe, Hvad
Dag og til vad Maaltid enhder Mand er
fomuien ombord, og igien afgaaet. (grid. V.
sart. af 1752. 4. 3

- unge Menneſter for Betaling nyde Under⸗
viigning og Underholdning.

-

284 Koſt Keoſt —

Tieneſtefolk, om han bortviſer dem i Utide. Koſtelig, ad). IAf Koſt, ſomtus.) Seri !?
Chr. IV. N. L. Kisbeb. Cap. 23. ypperlig, dyrebar. Koſteligt Son. 8⸗
Koſtocerder, v. a. obſ. Koſtvordede, koſt/ ſtelig Spiſe. Koſtelige Prydelſer, Kla⸗
vordet. Koſter, gior Bekoſtning paa. der. Koſteligt Arbeide. Koſteligt Siege
vThet, ſom jak koſtvordet paa min Datter] bud. (Clauſens Snorro S. 141.)
eller jak herefter gisre vil.” D. Mag. 2 B⸗Koſteligen, adv. (Af dette ach.] Paa en her⸗
S. 40. (1461.) lig og prægtig Maade. At blive koſteligen
Koftvære, v. n. obl. At gisre Befofining| bevartet.
paa noget. Dan lod fig og Éoftvære med Koftelighed (en) n. ſ. Den Beſtaffenhed, af
Moller at bygge.” Hoitfeld Com. 3. ato.! noget er koſteligt. ( Moth.)
S. 529. (See foregaæende og efterfølr Koller, n. £. pl. Gee Koft med kort o
gende Ord.)
Koſtocerger, iv. a. obſ. Koſtvergede — koſt⸗
vorget. Der ſamme ſom Koſtogerder.“ Soft.
»Det hendes Fader hafde, eller wilde paa Koſter, v. a. [Af Koſt, victus.] Giver
henne koſtwerge.“ D. Mag. 2 B. S. 42. Koſt, beſpiſer, underholder med Føde. At
… (1461.) koſte og lønne em. Ac koſte og klade fg
… Koftvært (en) n. ſ. En, ſom man er i Koſt! felb. (Mob. Sangebef.)
hos, en Pleiefader. (Abrahamſon.) Koſter, v. n. [af Koſt, lumtus: Svec. Kos
Koſtbar, ad). laf Koſter, v. n. og Endelſen.)y) ſta, Germ. Koſten, Ital. coſtare, Gall.
1. Som fordrer megen —— ſom koſter couter, Bohem. koffovati, Polon. £0/%-
ks: meget, dyr. En koſtbar Bygning. Et tuje.]
koſtbart Maaltid. Denne Reiſe var mig|1. Gier Omkoſininger paa. At koſte meget
meget koſtbar. Det er mig for koſt paa en Ting. At koſte fg nye Klabder.
bart. Der er koſtet meget paa hang Opdragelſe.
2, Gom har flor Værdi, hvorpaa megen Be Den Ting er ikke værd at koſte noget paa-
fofining er anvendt, pyperlig, prægtig. ꝰAt koſte et Glas Vün paa en.” Stonn.
Koſtbare Klæder. Koftbart Boſtab. En! fed. Phil. S. 310.
koſtbar Anretning. Koſthare Stene. 2. Udfordrer Omkoſtninger og Udgifter ; giel⸗
Sandt Venſkab er en koſtbar Gave. froert! der.
Ek SMinut er mig koſtbart % vigtigt. a. Caentlig. Dette Huus koſter mig 1000
3 8. Uegentligen bruges det om den tvungtre og Ndr. Hun har foftet ham mange Venge. |
fonfilede Maade, hvormed Fruentimre ville! Hvad eller hvormeget koſter en Afen (:
give fine Yndigheder en overdreven Vardi; hvormeget fælges den for, hvad er Priſen 2)
og i Almindelighed, naar nogen foger att Det koſter inter. J hoad Set ſtal koſte SER
give fig en falſt Vigtighed. Hun gior fig det koſte, Hvad der koſte vil.
overmaade koſtbar. Gise Dem dog ifte! b. J figurlig og vidtloftigere Bemarkelſe: |

0. 5
soft, v.a. koſtede, koſtet; fejer med es

"faa koſtbar med Deres Raad! udfræves til; it. forvolder Tabet af. Det
Foſtbarhed Cen). n. ſ. Af koſtbar] koſtede mig meget Arbeide. Det vil ko⸗
1. Den Omſtandighed ved en Ting, at den!" fle Moie og Tid. En faadan Kiole fos
tr der og koſibar. ſter meget Klæde. Det koſtede mig me

2. Koſtbarheder, n. f. plur. foftbare . og gen Overtalelſe, mange Taarer. Det

Nr prægtige Sager. At bringe fine Koſt⸗ koſter Dem fun et Ord. Seieren koſte⸗
barheder i Sikkerhed. de meget Blod. Denne HSandeiſe koſtede

Roftbart, adv. (Ar koſtbar.) Dort, til heil Gam fans Helbred. Det vil koſte haus
Priis. Man lever her meget koſtbart. Liv. Om det ſtulde koſte un Vals

Ko W Ko 285

hoſtnet (et) n. £ obf, [Ist. kaffnadar.) Be) 3. I ældre Lider have de katholſte Kapeller i
keſtning, Omkoſtuing. (Chr. IV. N, £. Norge været ſaaledes kaldede. (Willes
Thingf. B. Cap. IV. Arveb. Cap. XXI.) Beſtrivelſe over Sillejord S. 47 og 55.)

veuns (en) n. Kobſ. Omtoſinins/ Bekoſt⸗/ 4. En Fletning af Riis, ſom ſattes ved

Stranden, for at fange Fiſt. »Vi ft
go (et) n. 3 UIsl. kot, Sax. othe, Angl. ſtionne Kift i Koverne.” NE
cot, Svec. Kata.) I: Aytte. 2. Er tidetiKovent. See Covent.
Fammer, et afſides Hul. (Rove. Wilſes Koveridſe (et) n. ſ. Af Kove, Haryir og

Ordbog.) - Nidfe.] En Ridſe, ſom fliæres i Barken
Kotkarl (en) n. f. obſ. IAf Kol og Karl] af: de fede Træer, for at Koven ſtal rinde
1. En gammel Hyttebder. "| ud. (Gedmanns Technol. &. 393.) -
2. En Stodder. . |Kovner, v. n. (Af Kov, Sliim for Bry⸗
Kous eller Kovs (en) n. ſ. Lu ſtet, Isl. kaſna.] (Norſt) er nær bed at .

1. Et Hie eller en Ombsining paa. Enden afet| qvæles. Stroms Sondm. &. 526.
Skibstoug, hvori fættes en Jernring eller Kovres, v. n. paſſ. See koffres.
Boile, for at kunne træffe es audet Toug Kovring (en) n. ſ. See Kavring.
derigiennem. (Lsmvenern.) Kovs (en) n. ſ. See Kous.

2. J Sønderjylland : hvælvingen i en Bager⸗ Kovſer, v. n. Skiemter, fører lyſtig Suak
ovn: (Vid. Selſt. GÉr. 1D. 6.75.) | van Bane. (Moth.)

2. En for Orefkrukte. (Jybf.) | Kovifen (en) n. ſ. af KovsJ, ſtrives og⸗
Kovarn eller Kovære (en) n. £. (i Skaanſte ſaga Kofften. En lille Skaal, et lidet
£ov Kovæn Lib. 9. Cap. 20. [af Ko R Drikkekar. (Nud,. Latin. v. cantharus.)
Varn, eler af Kofoe, en Hytte og være) Koret, v. n. [Svec. Koxa; maaftee af kaa⸗
Bruges nn i Norge om en Stuehund, for⸗ ger 5: figer.] Rakker Halſen, og feer ud

dum om en Hyrdehund. omkring, ligeſom Kuglene, naar de Sille til
Rove (en) n.f. [Norv.] eller kov, (Isl. kaf| at flyve. Fuglen koxer. Du maae fore,
eller hof, fubmerfio, fuffacatio.) førend du flyver. Prov. 2: lav dig ttl,

førend du vif begynde paa noget. End fg
der Buen, medens Duen forer: Prov:
Fraadden adj. Dø] Uoillig, treven.
af Indſnit; Harpix. Kraakelav Cen) n. ſ. [Af Kraage 2: Krage.)
2. Sliim, ſom ſamler fig for Broſtet, Det norſte Radn paa en Mosart (Lichen
(Stroms Senduør S. 526.) it. en gam⸗- barbatus.)
mel Hofte. (Moth.) | Kraakelun, n. ſ. Et norſt Plantenavn. Gee
Rove (en) n. f. [Anglof. Cofa, Coſe; Isl. Krageliin.
Koh, kofe; Svec. Kave.] Kraas (en) n. f. pl. Kraaſer. [Svéc, Kras,
=z. Et lidet Udſtuur hos Bonderhuſe, fom| Germ. Gekroͤſe, Bohem. Okruzy, maas
ftaaer paa Stotter og er tekket med Taug,/ ſtee ar kruſe, criſpare.]
til at færte Faar og Smaafreatur i. 7, En Fugſemave, Fuglekro. Figurlig:
(Moth.) Brugeligt i Fyens. for Cr. en| " Han ſatte det alt i fin Kraas 3: Ban fatte
Torvekove. Det til ved Pppighed og Vellevnet
2. Et Aflukke eller afſondret Sted i ben ene! 2. Hovedet, Halfen, Fødderne, Vingerne,
Ende i er Varelſe, hvori Sengen ftaner,|: Kroen, Leveren. og obrige Indvolde af en
og hvor man har fir Natteleie, en Alkove; Fugl, iſer af en Gaas. See Gagaſe⸗
( Moth.) it. et Sted i Loen , hvor Halmen kraas. Een Gang Kraaſer 3: de Kraa⸗
— ægget. É fer, der findes paa en Gaas. Heraf;

x. En feed, flæbende, flært lugtende Vad⸗
ſte, ſom udfveder af adſtillige Træer, ifær
Gran og Fyr, deels af fig ſelv, deels ud

286 Kr

Keraaſeſuppe (en) n. ſ. En Suppe, kogt 2.

paa Gaaſekraas.

Kraas, adqj. ſMaaſtee beflægter mid kroer 3.
fig.] Hovmodig, opblæeſt. Han feer ſaa
kraas 9: bryfter fig, ſeer faa hovmodig ud. |
(Fod. Mors.)

Kraaver. See Kraver, v. n. Norv. vel
krappa, Isl. kreppa, conftringere.] Sam⸗
ler fig til Jis, fryſer faſt. |

"tab (en) n. ſ. [Norſt.J Beflægtet med krav⸗

ler, kryber. Et lille uanſeligt Menneſte4

et lidet Dyr. "(Paa tydſt er Krabbe, i!
bd: ben lavere, Xa! ebrug ; et "lille uopbraget|5:
Barn

Krabafe (en) n. ff [Svec. Karbas, Germ.
Karbatſche] Wachter og Adelung udlede
dette Ord af det gamle Kar, Kor 15: Lader

Isl. keyri, fcutica) og baſfer, Germ.'Z-
batſchen, faner, banker. J det Perſiſte

"er Kyrbuc en Pidſt af Læder.) En Pidſt

"eller Svobe, fon er. —5 af Lederremmer. |

At give En af Krabaſten. Han fik dyg⸗
tig af Krabaſten. Der trænger til gien⸗
tagne Daft af fin Mamas Krabaſk.“ Bags!
geſens Overf. af R. Klim. Cap.9.

Krabaſter, v. a. [Af Krabaſt, Germ. kar,
batſchen.] Prygler med en Krabaſt.

Krabat (en) n. f. plur. Krabater, (venselig
af Krab n. f.].

. I, Gom er i en fælfom Dragt. (Woth.)

2. En Pralhals, ſom giør fig meget til.

WMaoth.)

3. En Røver, (Moth.)

4. En overgiden Dreng, et vilde, uſthrligt

Menneſte. Lad ham være i Fred, din
Krabat! Det er ret en vild Krabat. En
liſtig, forflagen Krabat.

Krabbe Cen) n. f. [Svec. Krabba, Anglof,

Crabba, Angl. Crab,
Gall. Crabe, Gr. —*
I. A. Navnet pad en Slægt af Skorpedyr,
Cruflacea. (Wads Cuvier 2 D. S. 98.)
Be J Sardeleshed den Almindelighed Cancer
Moenas. (Millers Prodr. Fool, Dan.
pag. 195): : g

Krabber, v. n. [Norſtt.

Kr

Et af de tolv Himmeltegn i Dyrkrebſen
(Cancer.)

En flor. Steen, bunden ded et Korstre,
ſom Kifferne bruget Steder for AnÉer: til
at lægge Baade faft ved. (WMoth.) J Rorge
beſtaager en Krabbe (ſom er meget ſtorre end
en Krake,) afen Steen, indfluttet imellem
fire lange Træ eg to Toærtræer, ſom dans
ne fire udftaaende Kloer, der kunne fæfte fig
i Grunden. (Gtrsms. Sondm. S. 447.)
. Et lidet Jernanker med fire Grene til at
” vpbrage noget af Vandet. (Moth.) SEK
Krabbe, Baadskrabbe, er Cougvart

af en vis Indretning til at ſurre Baade og |
Fartsier faſt raa Skibene. (Lovenorn.)

SQ

6. Et Slags Æbler med haard Skal, fom

” godt fan giemmes.
Ordſprogsviis ſiger man: At give Krabben
Mad I: kaſte op, til Soes. Som de gamle
Krabber Erybe for, faa vil de unge efter,
"ar Børn følge Foræeldres Exempel.

8. Sammerffætninger Hed dette Ord:

Krabbeæder (en) n.

I. En veftindift 45, ſom fluger Krabber.
(Didelphis Cancrivora Linn.)

2. Den blad Heire (Ardea cærulea.)

Krabbegang (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Krebsgang.

Krabbekio (en) n.f plur, kloer. Koen
eller Saren paa en Krabbe. Deraf:

Krabbekloed, ad). ſom gar Krabbeklser.

Krabbeoſt (en) n. ſ. En gronagtig kornet
Materie, ſom findes under Rpgſtallen paa
Krabberne, og hvoraf man laver Dyppil⸗
ſen, hoori de ſpiſes. |

Krabbefap (dn) n. f. Det ſamme ſom Krab⸗

eklo.

Krabbetre (et) n. f. Et Traanker. (Moth)

Germ. Krabbe, Krabber,.v.a. .
| 1, Niver med Meglen i noget, kradſer med |

Klser efter Megle. (Moth.)

2. Til Skibs forſtaaes derved, at afeidfe i
Træ den Streg, Huorefter Tectet Kal til⸗
huages eller affaves. (Lovensrn.)

Svec. KrabbaJ

Kr | Kr 287

Kradler paa ænder og Fødder; kryder J Sammenfætning med Prapoſitiener:
langſomt frem fom en Krabbe. | a. Kradſer af. 1. River af ved Krads⸗
Krads eller Krag (en) n. ſ. IGerm. Kraͤtze] — åg Afkradſer. 2. Hører op med
7" Roer og maa Saar, fom,fomme efter at b. Kradjer op ao: iver op, kradſer ul
2. J Biergværker og hos Metalarbeidere, * At kradſe uden an. At kradſe
frman Siumper og Billinger af Rets elerſBSaor Op. Heſten kra ſer Jorden op
Weeiat, fom falder af ved.Ærtfens Pur:| ter føarfer Den op med Fodderne At
ning eller Metallens Forarbeidelſe, og kradſe euen OP paa det valkede Klæde 2:
feies -fammen i en 400, for at renſes, Ener din fammevfilsede Uld pan Overlla⸗
(Moth) Gee Krats. * |. den og bringer den op over Traadene.

Kradsblik (et) n. £ [af Kradſer og Bike Sradler in) >: Rraber ud, fletter ub med
En Mesfingplade med mange friaa Huller, Éradfe 2 er e og et karp ig * at
Hvori Giortlerne fætte Knapperne, naar de Hen ud af Tobakspiben. At

kradſe Skrift ud.
ſtulle poleres med Krabsborſten. | KradfeÉniv (en) nm. f. taf Eradfer og Kniv. 1
Kradsbørfte (en) n. ſ. laf Kradfer og Er Ayerdyrkningss Redſtad, ſom ifær brus
Borſte] En Børfte af Mesfingtragd hos ges ved Kadfaaening. Scarrificator. (Oluf⸗
Metalarbeiderne til at polere med. fens oec. Ann. FB. S. 372.) | Å

Rradfe (en) n. ſ. [af Eradfer.] Det ſamme Kradſer Cen) n. ſ. ſaf dette Verbum.) En,

fon Kradſer . fom Fradfer. Ganledes: en udkradſer 3:
Kradſen (en) n f. laf Fradfet.) Den Gier⸗ sen, ſom kradfer eller karter zradſ Lu⸗
ning at kradſe. | kradſer, den ſom opfradfer Klædet, efieråt
Kradſer, v. a. kradſede, kradſet [Svec.! der er valfet og for det bliver overſtaaret.
kratta, Isl. kraffa, Saxon. krauen, Germ. (Beckmanns Technol. S. 49.73)
kratzen, Angl. to grate, to feratch, Ital. Kradſer Cen) n. £ [af verb. & adſer.)
grattare, Gall. grater.) Ordet —A 1. Ethvert Redſtab til at kradſe med; f. Ex.
temmelig noie den Lod, ſom følger med! Kradſer til en Tobakspibe. J Uldmanu⸗
Handlingen, og er derfor et Onomatopoie- fafturer, et Slags grove Kamme eller
tikon, fom findes i de flefte Sprog: Hegler til at kradſe Ulden med. Hos
1. Farer med et fpidfigt eller ſtarpt Redſtabb Hattemagere: et kartedannet Redſtab uden
hen over noget, river, kloer, ſtraber. At Haandgreb, hvormed Luen paa Hattene
kradſe en med Neglene. At kradſe fig i frembringes.
Hovedet. Katten har Eradfet ham. Han! 2. Hos Artilleriſter: et Redſtab af Jern med
ſene kradſe i Jorden. Ur kradſe Øinene|. to Hager, til at træffe Ladningen ud af
ud paa En. At Fradfe Ud od: karte den Kanoner og andet Skydegever. i
eller træffe den; eſterat den er indført, Kradſer (en) n f. Navnet paa et Slags ſmaa
igiennem Jernhager, der ligeſom Hegler Spolorme, fom findes i Dyrenes Indvolde,
fiaae radviis paa et Bradt. (See BL 5, hvoref haves forffielige Arter. (Echine-
manns Technol. S. 48-) | rynchus,) Milleri Zool. Dan. T. 2. f.74.
2. Renſer, polerer. Giørtlerne kradſe deres Wads Cuvier Tom, 2. &. 319.) J
Arbeider 2; polere dem med Kradsborſten. Kradsjeon (ec) n. ſ. laf kradſer og Jern
z- Bos Hattemagere bruges det om den Hand⸗ Er Jern til at kradſe eller ſtrabe med; ſaa⸗
ling, hvormed Haarene eller Luen paa Hat⸗ form. hos Kobderſtikkerne, et trekantet Red⸗
ten: frembringes formedelſt en Kradſer. | ſtab af Gtaal til at udkradſe Teilſik i en

|

288. te FE

Plade” Hos Artilleriſterne: et Jern til at 3. Figurlig bemarker det noget, ſom
ſtrabe Ureenligheder af Kanoner og Mars og tilintetgioͤr. En ædende Kræ

ſere.
Kradsning (en) n. ſ. [af kradſe) Det at:
! £radfe; if. det at noget kradſes. Uldens
Kradsning.

dets Belferd. ”Som en fortarent
gveb denne Tønfemaade videre og &
fig.” (Rahbeks Fortæl. 1 D. S.

4. Sammenfætninger med dette Ord

—⸗ — fP —

Kradstidſel (en) n. ſ. See Kardetidſel. ——— ad). Som ligner Kraf

Kradsuld (en) n. ſ. laf kradſer og Uld.)

Art af Kræft. En kraftagtig

: Den grovefte Deel af Ulden; Blofuld, fom! ffade.
Tuan kradſer af Klædet med Karteboller. Kreftbyld Cen) n. ſ. En Bold, for

" Kræ (et) n. f. pl. fom ling. [gormodentlig af]
” Kreatur.]

aarſaget af Kræft. .
Kreftgift Cen) n. ſ. Det ſamme fon

X

I. Et lille, uanſeligt Dør. (Af Medynk ſmitte.

2. Allelags Qvæg, og Bær Kreature. Hver⸗

23. Lignelfeviis: et uſſelt, paa Forſtanden
indſtrenket MNennefte. . Det er et ugfelt

4. J Norge bruges det form Navn paa et

eller Foragt.) Et uſſelt, ſtakkels Kræ. Kreftknude (en) n. ſ. En krafta

velſe, der i Almindelighed fætter |
fterne; den faa kaldte hele en
Kræft.
Kreftmiddel (et) n. ſ. Et ſareget!
graf * Kræft. É
) I Krættpulver (et) n. ſ. Et eger SI
re, et artig dg Man figer ogfan: SÅ ſom man her anvende md
Ade.

Slags Ferſtvandsſiſt af tapeflægten ; Fo⸗ Kraftraadde (en) n.ſ. Den ondar
relle. (Strems Sondmor. S. 292.)| ſom Kræftfnar give.

ken Menneſter eller Quegkroe fan vare
tide i ſaadant Veir. Man feer paa Gaard⸗
kræet, hvordan Bonden lider. Prov.

… Deraf: 4 Kraeftſaar (er) n. f.
a. Kralos, adj. Caf Kræ og los.) Som !” Er Saar, foraarfaget af en aab
er uden Kræ, ſom ingen Kreature har.| byld.
(Wielands Saml. af dauſte Vers T. 9. 2- Kræftagtige Saar; onde, urene
S. 650.) nakkede Saar, der komme enten

b. —8 (en) n. ſ. laf Kro og Syge. riſt eller Skisrbugs Gkarxhed, ae

—Sygdom blandt Kreaturene, Qvaegſyge. handlede Bolninger eller deolige.

(Oekon. Mag. 5 Bd. S. 202.) nors Lardapoth. S. 344.)
Kræft (en) n. ſ. uden pl. [Svec. Kraͤfweta, Kræftfalve (en) n. ſ. En Gal
Germ, Krebs] | æft.
1. En Sygdom, fom viſer fig i en eller anden Kræfifmitte (en) n. £. Den Syg

de, begrandſet, haard ujæon Havelſe,

rie, ſom er Kraften egen.

Kræfturt (en) n. ſ. Et Navn 9
hvori der tillige føleg en egen ſtikkende og tin St. Hang Steenfryd, Sedu

kirtelartet Deel, med en langſom tiltagen⸗

brandende Smerte, og ſom tinſidſt gaaer phium. (Viborgs På. N. S.

vopoer i et ondartet bulnende Saar (Cancer, Dan. Tab. 686.), fordi man (

mwen deeldiis ſorteres, faa at Traet ſom
ofteſt gaaer md. .

Carcinoma.) den mod Kræft.

. En Sygdom hos Frugttraer og andre Kræfter, v. a. ſaf Kraft (ub

Træer, hvorved Barken angribes og Stam⸗ Styrker, giver Kræfter. (Moth.)
fine: Slotte 2: befæfte eder repair

(Groul. Chronica.) Jeonf. afkro

Kr "| Kr "289.

øge Cen)a n. ſ. me lyng. . Kaldes i Ihlland Reflinger, Em-
Mapw net pad en Slægt af Eræer (Prunus.) petrum nigrum. (Viborgs BD R. S. 197.
Biborgs PI. N. S. 100. Hornem. Pi. eg. Hornem. PI. £. 2 Udg. &. 87

3 Udsg. S. 467. | Kræmer (en) n. ſ. [Svec. dinarer, Germ.
Fra enfelt Art af denne Slægt ; alminde| Kraͤmer, Slavon. Kramar, af Kram og
BE Rræge (Prunus inſititia) Horne. krammer.]

B2. SG. 472. . En Handelsmand, ſom handler. i des Smaa,
øget Cen) m. ſ. J nogfe jydffe Egne (aaſom ſom holder aaben Bod og ſalger Kramvare
+ Dar føffel) kaldes ſaaledes de trende ſterke ud i ſmaa Vartter. , Sræmmeren kal⸗
Storker Træ ved Enden og i Midten af! des fan, fordi han udpakker og indpakker
Leiren eller Hsftlætterne paa cn Vogn, hvor. fine Bare, fame udfolder dem for Kioberne.

ded diſſe holdes ſammen. (Viboras). f (Sporou.) En Horkræmer, Hofefræmer
——— Krakebar. Gee Krakling, deenkramer, Klædekræmer, Uerefræmer

Kreger, v. a. [af Krog] kregede, krægt. eee heren kaldes de losſtaarne Dele paa
1. —* noget krumt eller kroget. (Jevnf. 4 flamſt Sild, fom Hoved, Bug, Hale,
roger.) | | Ryg, maar Gilden ædes raa. (Moth.)
82. Ploier Jorden overtvere med en Krog, Fadnu brugeligt i Iylland.
l
plsier efter for at fane Gæden dybere ned 3. Ordſprogviis hedder det:

2 ff Jorder.
J a. Mange ere Varninger i Kramerens

; 3. Farer over med en Harve, harver Kor:
net i Jorden (Moth.) —eA— Apothecis qvæ

Kræger, v.n. Cr ilde forvaret i Hovedet, |
er gal. putt Ar kroge ilde. (Laugebek.) b. led Frameren, f faa har du Krammen

Kragſe (em) n. f. IMorſt] maaſtee af Kra⸗

WA v. En uſtikkelig, uhsflig Perfon.! ”" Enhver Kræmer rofer fine Vare.

Srek (er) n. ſ. pl. ſom ſing. [Svec. Kraͤk. a4. I Cammenfætninger ; oe
Jevnſ. Kræ.]. Et lider krybende Dyr, Kræmeraand (en) n. ſ. Smaahandelsaand.
Smaakryb, Inſekt. Et Udtryk for det Ufordeelagtige i den Tæns

Krekeber (et)n. f. Et norſt Ravn paa en kemaade, der er egen for den mindre Han⸗
Buſkvaxt og de Bær, den frembringer; det! delsaand, fom ved Narighed adtfiller fig.
ſamme fom KrækÉling. (Stroms Gendm.| fra Kiobmandsaand, med hoilken den har
I. &. 36.) . Vindeſyge tilfælles.

Kræber, v. n. Morſt, af Kræf. Svec.' Kræmeragtig, ad). Gom er liig en Kræ:
Krå£a.] SKryber frem, kommer langtſomt mer. Hon feer faa krameragtig ud.
afſted. Kræmeralen (en) n

Kræffe (en) n. f. [dimin. af Krog] En! 1. Én Alen, fom Kramerne bruge.
fiven Krog. Leire⸗Krakker kaldes SÉos| 2: En knap Alen. Toiet er maalt med
ven. ved Leire, fordi der Pal være mange] Kræmeralen.

Érogede Træer. (Langebek.) ”Stormhuen Kvæmerdreng (en) n. f. En Dreug, ſom
Gan rytte fra |Krække.” (Sorterups nye: kiener hos eg Kramer, en Boddreng.

Helteſange &. 60.) | Kramereed (en) n. ſ. En tvetydig Eed, en
Treækler, v. n. Skriger ſom Faarekyllingen. Eed, ſom kan udtolkes i to Meninger.
(Langebek.) Kramereed og Horegraad er ci at troe.

Rræfling (ei) n. ſ. Navnet paa en liden "Prov. (Moth.)
Buftvært: SKragebær , Krakebar, Krake⸗ Kromerfolk, n. ſ. plur. Folk af Kramer⸗

a

t

290 Kr Kv

ſtanden. Det er Kramerfolk, ſom reiſe Kremeruik (en) n. ſ. Fordum en foragte:

til Markedet. 8 fig Benævnelfe af Sræmere. |
Kræmerhandel. See Kramhandel. Kræmervegt (en) n. £. Den Vegt, ſom

Kræmerhuus (et) n bruges i Kramboderne, Kramboddegt.
1. Et fammenfosbt, E Enden ombsiet Styke Kræmervare. See Kramvare.

fe Papiir, liig en omvendt Kegle. At Kræmeri (et) n. ſ. ſaf Kremer.)J Kramhan⸗

gisre Kraæmerhuſe. Det er godt til bel; it. Bare, Kramvare, Smaakram.

Kræmerhufe. Vofefræmmere, fom lobe om paa Landet

2. Ravnet paa fvende Arter af Kegleſuek. med Kræmmeri, nævnes i Kong Hanſes
kernes Slagter: Kniplepuden (Conus Yrivil. for Kiobſt. 1502. (Dict. Herlov.
. generalis) og Menoniſtkeglen eller Vor. Moth.)

lpſet (Conus virgo Linn.) " Igræmerfte (en) n. ſ. laf Kræmer.] Det

Kramer huusled (en) n. ſ. En Jordlod,/ ſamme ſom Kroœmerkone.
pig Figur i den ene Ende løber ſammen græmming (en) n. £. [af krammer „v. 2]
i en Spids, eller med en meget kort Sepnd⸗ En Haandfuld. (Norſt.)
linie. »En forſigtig Udſtifter undgaaer oms Kræng, aqh. [Is], kringr.]
hoggeligen de faa kaldte Lrammerhuns I. Gnild, artig, klog. En Éræng Mand.
lodder.” 2. Beltalende, ſom veed vel at frembringe
Kræwerkone (en) n.f. En Kremers Hu) ſſiine Ord. Han er fræng i Wunden.
fru; it. en Kone, ſom driver Smaa| 6nild og ErænJi Tale.” Kiænpev. G. 192.
handel. | "Han var i Gindet faa fræng.” A. S. Be
Kremerlatin, n. f. dels Tragica &. 269.

1. Kaldes de Mærker, ſom Kræmerne fættej 3. Gom er faft og beftandig t fir Forfæt.
paa deres Vare, til Efterretning omfvad! 4. Nem, handig, raſt, vel oplagt. Kræng
de funne fælge dem for. med Hænderne. (Iydſk. Ringkisbing Amt.)

2. Slet Latin, Kloſterlatin, Kiokkenlatin. 5- Gom flaaer haardt paa fin Mening, ens

Kræmerlaug (et) n. ſ. En Laugsforening] ten den er vet. eller uret; egenſindig.
imellem Kræntere. (Moͤth.) Det er en krong fund.

Kræmermærke (ec) n. ſ. Det ſamme ſom Krænge (en) n. ſ. Kaldes tik Skibs (mas

Kræmerlatin. Bugter, der ſlaae Øg paa Tougværfet og
Kramerpapiir (et) n. ſ. Papiir, ſom ſvs⸗ forhindre, af det ikke lober villigt igiennen
beg omkring Kramvare. Blokkene. Kaldes * Kink. (Lowenorn.)

Krexmerpige (en) n. f. En Pige, ſom ſtager Ørængemær (en) 4. ſ. ſaf krenger og

i Boden hos en Kræmer og beſorger Ud SMær.]

ſalget. . Et gammelt adueligt Os, ſom er vard at
Kræmerregning (en) n. ſ. En Regning, krenges. (kangebek)

ſom Kræmeren giver ind til dem, der have; 2. Saa kaldtes de ſiellandſte Bender, fordi

borget Bare hos ham. de felv toge Huden af deres døde Heſte.
Kreemerſicel (en) n. £. &n ved Kræmereand| — (Motf.)

nedverdiget Siæl. Han har ret én Kræ: Srængen, q; og adv. [af krenger.) Som

mer fæl. er vendt om paa den anden eller vrauge Si
Kræmerfvend (en) n. ſ. En Svend eller] de; vrangt, forkert; it. ilde, ulykkelig.

Karl hos en Kræmer, en Bodfoend. ”Ar! Den Erængne Gide. Han drog fn Kiole

jeg pag Halfen og ei Kræmerfoende! Érængen paa. Han tom Frængen affted

fager.” (ø. Paars 2 B. 1j Sang. (Moth)

—

|

Kr Ke2gt

Kranger v. a, imperl. frængede ' op ſtor Krankelſe. Det var mig en meget

"frænget. | følefig Krankelſe.
2. Bender toget om paa den anden eller 2. Befvangretfe, Beſovelſe. En Piges Kren⸗
vrange Side. At Érænge en Handſte, en| kelſe.
Strømpe. Ut Frænge et Skib 2: lasse Kranken Cen) n. ſ. lafkræenker.] Den Gier⸗
det paa Siden for as kislhale det eller efter»! ning at frænfe
fee det. pan Siderne. At Frænge Gfibet rænker, v. 4. Svee. kraͤnka, German.
41 50. f.v. Planter af Bandet" Vinden FvrånÉen), krenkebe, Erænket.
krænger Skibet I: ladger det paa Siden Svælter, forderver, gior Skade paa,
2. Træffer Huden af et Dyr, flager. | foruretter. At kronke Ens gode Navn
At Evænge en Heſt, en Hare, et fam! og Rogte. At krænke Ens Rettigheder,
PSuart Broder Ruué han Koen rende Feiheder. (Coldings K. H.) En kræn⸗
tre Fierdinger paa et Træ han hængdet.” kende Dilſideſettelſe.
Digtet om Broder Ruus.) a. Bepder, obertrader. At krænke getien,
8. Krænger af, træffer af ved at trænge, 2 Loven. At kræœnke et Forbund. (Moth)
træffer vrangt af. At krænge en Strom⸗ 3. Qvæler , plager, bryder, forvolder Sorg
pe af. og Græmmelfe. Sorg krenker Gindes.
4. Krænger ind, krænger noget faaledes, Det kraænker mig; at du har faa liden
at den Side, ſom vendte ud, kommer til” Tiltro til mig. Denne Beſtyldning kren⸗
at vende ind ad. See indkranger. J.J "mr fer mig meget. At krenke ſig I: bedrede,
Krænger, V. Rn. tægger fig - - PAR Siden. ; plage fig. Pin Siel. hvi vil du dig ſaa
bruges blot om Skibe, der ere under Seil, frenke (i em Pfalme.)
og ved Vindens Kraft helde til cen af Sis 4. Beſover, (fiænder. At krænke en Mo.
derne. Skibet, Baaden kranger frærke. krænket Jomfru.

Krænger (en) n. f. [af v. a. Évænger ] En,
ſom trænger eller flaner Aadfeler. (Moth.) Krenker Cen) 'n. £. laf krenker, v. * En,

Krængning (en) u. [af krengera“ fom frænfer. Saaſom en Jomfrukrenker.
1. Den —* at frænge af V. a. kræn Krænfning (en) n, af frænfer,]
ger.] »Ved Frængningen Gar man at| ? Det ſamme F 9 en
iagttage, at Knivene maae ikke være 2. Det, af nogen krænkes.
ſtarpe.“ Pfyr. oecon. Bibl. XVI S. 35 Krap eller Kræpt Cen) n: ſ. Et Smedeſtem⸗
2. Det, at et Skib kranger, eller lægger fig] . del, indbeiet midt paa, hvormed Jern
pan Giden. [Af v. n. brænger.] - See] ſtemples. (Moth.)
Bid. Seiſt. SÉr. Nye Saml. V. S. 410. Kræper, v. a. (af KræpyJ, kræepede, Éræs
Kreenkelig, ad). Caf krenker. | pet. Stempler med en Kræp. (Moth.)
1. Gom er underfaftet Krenkelſe, -fom fan Kræpper, v. n. [Rorft, af krap eller knap.]
krenkes eller forderves, ſtrobelig. Sce Er knap og vanſtelig.
forkrænkelig. Kræs (er) n. £ obſol. uden plur. (Svec.
2. (Obfolet.) Sogelig, ſbagelig. Kræs, Isl. Krås, deliciæ; Cambrobr.
KrænkeligheD. (en) n. ſ. laf FrænÉelig.] Den! eras, bene coctus, ſucculentus. Lekker
Beſtaffenhed at være fræntelig. (Moth.) Mad, Lekkerier, Lekkerbidſtener. »Kræœs
Kraenkelſe (en) n. ſ. laf krenkerJ. paa Bordet efter Maaltid er gjort,” hedder
1. Det, af noget krenkes; Forringelſe, For⸗ i Dict. Herlov. bellaria,
nærmelfe, Rettens Krænfelfe, Lovens Kræfelig, adj.
Krenkelſe 23 Lvertrædelfe. Sindets 1. Den, ſom vifer Sræfened; Elcinlig & ed
Krankelſe, Sindskrænkelſe. At lide — kraſelig. (Eſ. 47, 1
o 2

— —
2

——

Kræſe⸗ Krægmæde n. ſ. ſmaaſtee af Kres og fæ
Svec. Krasmdti.] Det ſamme fom Kam
Kræfelighed (en) n. ſ. obſol. caf Fræfelig.]| Kræsmæde og koſtelige Klæver (i Jert.
Læekker Spiisning, kresne Retter. Med ſtill. fol. e. 2.)
dyrebare Urter vare de beredt, og anden Krosmer, v. a. obfol. [af Kræg.] Pei
velſmagende Kræfelighed.”." Nyerups og; og føder med frægue Retter. Wde as
Rahbeks ſaml. Digter-Hiſt I. GS. 286. dricke ve kresme Legomet.“ H. Tano
Kreſeligen, adv. [af Kres.] Lækfert, med Poſt. B. D. F. 148. Thomeſens Prins

Kreſenhed. At leve Éræfelig. (Moth.) et! bog S. 332.
"opføde En Fræfelig. Skonn. hed. — Krætg (én) n:f.' (Det tydlfe Kraͤtze. €e=
S. 401. Krads 2.) Ait, hvad ſom falder af ve.

Kræfen, ad). [af Kræs.) Isl. kræfinni Metallernes Smeltning eler Forarbeitelfem

I. Gom fun vil ſpiſe visſe Retter og udføgt Krætsfrilfer V. 8. [af Kræté og friffer.

vv Bad, vanftelig i Henſeende til Mad, for⸗ J Biergmandsſproget: ſmelter og gior cis
vendt ved Lekkrerie. Han er meget kreſen. gode Affaldet af Rrtſen.

Ei kræeſent Barn. En fræfen Kat. Kraesfriſtning (en) n. ſ. (af dette verb—

2. Gom er for kræsne Folk, lekker, belfma| , Srærfené —— grats 9
en) n a og Ovn—

292 Kr
2. Det, ſom behager den Kræsne.
lige Retter.

gende. Kresghe Retter. Kræfen Wad.
(Dict. Herlov.) En Ovn, hvori Krætfen ſmeltes.
3. Figurlig: fom er vanffelig ar tilfredeftilte, Sersvaffer (en) n. f. [af Krets og V
At være er.! En Arbeider ved Biergvarker om

ſom gierne vælger det bedſte.

Han er meget Fræfen Smeltehhtter, ſom vaſter Affaldet af Man

men og renfer det til Smeltningen.

Kræfenhed (en) mn. ſ. laf kræeſen] Den Ktæv, ed. [Norv, Isl. kræfr.) Duelig, bye
Egenſtab at være krafen; Lyft til lekker 79) NOT

Svife. Han fulter af bare Kraſcnhed. LKrgonhuut (en) —* laf —* og ——

d dj. t Vandhuus, Privet. oth. Langebe

Kræfent, adv [af ad). kreſen Det ſamme |Krænelig, Aj -Caf fræver] Som fan fr

Éræfen i ſit Valg.
t ſin Smag.

ſom Fræfelig.

Kræfentand (en) n. ſ. laf kreſen og Tand. Krævelfe (en) n.f. [af kreber J Denne

En, fom er mieget kræeſen, fom altid vil

have noget leffert for Tanden. (kangebek.) |

Kraſer, Vv. n. og a. [af Kræ, Isl. kræfa,
i.e. kryde d: coñdire.] Tilfredsfiller Kræ.
ſenheden, lever lekkert i Mad og Drikke.
At kræeſe for En, Éræfe op for En 5: gisre

Gam tilgode med lekker Koſt. At krafe ſi ine,

Midler Op 3: fætte dem til ved Vellednet.
(Moth.)

Kræferi (et) n. ſ. laf Éræfer.] ”

1. Det, at man gierne lever lekkert.

' på Leffer Mad, Lekkerbidſtener.

Kraeſet, ad). partie. Gom er tillavet for
Kraæsne, lekker, ſom tilfredsſtiler Kraſen⸗

hed. ”Kræfede Retter” Prams Stark⸗
odder S. 51.

Kræven (en) n. ſ. [af fræver.] Det,

Kræver, v. a. [Isl. krefja, Svec. frå

ves og indfordres. En frævelig Sield.

ling at fordre neget, af mane. Det

noget fræves.
man' fræver noget.

Anglof. craftan, unde erafinge, pofti
tio forenfis; Cambro- Br, crefu, c
Angl. to craue, Lat. B. travare] kræ
frævet.
1x. Forlanger, fordrer; iſer noget,
man har Ret til og kan giore P
paa. (Jevnf. eſter, fordrer, forl
begierer. »Man eſter — ſiger Spi
det man bør have; man fordrer
dil have; man kraver det uran ſta
man forlanger det man o⸗nſter

Man fræver Penge af den, ſom bel bør)
Getafe; men itte juft nu.“) At fræve fin

Rettighed, fræve fin Lon, fn Betaling. &

At⸗kræœve noget af En, Éræve En for nos
get. At fræve fin Gield (nemlig hoad
man har tilgode.) Embedet Éræver det.
At fræve Regnſtab af En for noget. Bar:
net Fræver fig da: vil for fig felv. Man
laaner fin Ben og krover fin Uven. Prov.

- Judtalder, fordrer. At kreve ſin Gieldner
2: fordre ham for Retten.
for Retten 'd: indſteyne. At Fræve En till
Vidne 3: falde ham tjl Vidne, beraabe fig
raa hang Vidnesbyrd. Jeg Fræver Gud
til Vidne — en edelig Forſikkring.
fræve En til Regnſtab for noget.

2 Gammenfat med Smaaord:

a. Kræver af. Gee 1. affordrer, rigtigere

affræver; han krovede Foik Penge af.
2. Erævér til Eed. Fogeden ſik forſt kroœ⸗
vet af til Aften.

- Kræver igien7 fræver tilbage. At krave
igien, hvad man far laant Eu.

C. Kræver ind, driver ind ved af fræve.
At kræve Sfatter ind. At fræve ſin
Gield ind. See indkraver.

J. Kræver op eiler opfræver, kaldes i
Rettergang, maar Dommeren forordner,
uvillige Mænd til at giere noget. At op⸗
Eræve Sandemend. Ar Éræve Rebe⸗
mænd. op. I
e. Kræver ud. See udkraver.
Kræver (en) n. ſ. (af dette Verbum.) Cr;
fom fræver , en Maner. | |
Kravning (en) n. ſ. laf Éræver.)
I. Krav, Fordring. ”Da vere quit for
den Kræffning.” Chr. IV. N. £. Kiobe
B. c. 2.
2. Det ſamme ſom Kravelſe. See dette!

Ord.

FKrafſe (en) n. ſ. (Norſt, maaſtee af det føl:
gende Verbum.) Er Traſtaft med nogle Pig:
ge eller Tænder i den ene Ende, et Slags

' 2

Hatte. (kandh Self. Sr. 2D. 6.57.) | b.

Fraffer eler kravſer, v. a. (Norſt. Island.

Moth.)

at fræve En b. Kraftkirke (en) n. ſ. En mindre og un⸗

Kr 293

krabfa, Svec, Evaffa.] Straber og rapſer

ſammen.

raft (en) n. f. (Gr, xouti, Lat. cyrſta,

Lar. B. eroſtum, Svec. Kraft, Angl.
croft, Germ. Gruft. Dette Ord ſynes
at være beflægtet med Grav, Grube og
lignende.] En underjordiſt Hvelving under
en Kirke. (Henr. Faber, Dict. Herlev. og
Heraf:

a. Kraftbue (en)n. ſ. Buerne i Hvælvins

. gen over Kraften. (Langebek.)

derſordiſt Kirke under en ſtorre; et un»
derjordift Kapel, fom fordum under ens
deel Domkirker, ſaaſom til Lund i Skaa⸗
ne, der indviedes af Erkebiſtop Adzer
1123, og Kraftkirken i Viborg, hvor
der holdtes Sielemeſſer for Erik Glip⸗

ping.

Kraft (en) n. ſ. pl. Kræfter [Isl. kraptr,
af krefja, vi
Kraff „C. Brit, kryf, fortis og kryfder,
Vis.] Det Angelſachſiſte Craft er ſcientia
og det engelſte Craft bemarker Lift, Snuhed.

I. J den egentligfte, ſnevrere Betydning:
Evne og Grund til en Bevægelfe, hoad der
fan frembringe, eller og hindre og modſtaae
en Bevagelſe; phyſiſt Kraft, Styrke.

a. Om levende Skabninger.

petere, Svec. et Germ.

(Egentlig Kul
de Ordet i denne Bemarkelſe være uden

Fleertal, da den bevægende Kraft i et Les

geme fun er een; men Brugen har dog"
indført plur.) At have megen Kraft é
Armene, i Muſtlerne. Ungdomskraft.
Legemlige Kræfter. Af af Kraft, af
alle Kræfter. . Jeg har ingen Kræfter
dertil. Det er over mine Kræfter (ogſaa

i den vidtløftigere Bemærtelfe: over mig

Formue, over min Siels Kræfter.) At
anftrænge alle fine Kræfter, arbeide over

fine Kræfter. At ſtole paa fine Kræfter.

At mifte fine Kræfter, ſamle Kræfter,

komme igien til Kræfter. Fode, ſom

giver Kræfter. See kraftig.

Hos livloſe Ting. Den dede Kraft fab

des i Mekaniken en Kraft, font ingen vir⸗

294 te Kr
Hkelig Bevægelfe frembringer, eler Hvis: Kraftanvendelſe (en) n. ſ. Anvendelſe, Brug
Stræben efter denne Frembringelſe ei er af en Kraft. En fornuftig, overſpændt
.… fynlig, og modſettes levende Kræfter. Kraftanvendelſe.
Legemernes tiltrækkende, fraftadende, ſam Kraftbaand (et) n.f. En forbindende Kraft
mentrakkende, udvidende Kraft. Ildens Tyngden er Univerſets Kraftbaand.
Kraft. Den magnetiſte Kraft. Elek⸗ Kraftbalſom (en) n. ſ. En ſtyrkende Bal⸗
Neitetens Kræfter. Krudtet har megen ſom. (Langebef. |
Kraft, naar det tændes. Ved Kraft Krafiblok (en) n ſ. Kaldes til Skibs en
forſtaaes i Mekaniken ogſaa den bevegen⸗ Blok, ſom man lader Toug gage igiennem,
de Kraft, i Modfætning til Laſt 3; den for at forøge. den anvendende Kraft. |
modfatte Kraft, fom hindrer Bevægelfen. — (Lowenorn.) |
. 9 vidtloftigere Bemarkelſe: Virkſomheds⸗ Kraftbrod (et) n. ſ. Brod, fom har megen
Grund; virkſom Evne til at frembringe; ſtorkende Kraft, Brød af Kraftmeel.
Korandringer. | W (Langebet.) » | , ,
a. J Almindelighed. Gud opholder Verden! Kraftfølelfe (en) n. ſ. Folelſe, Bevidſthed
ved fin uendelige Kraft. Naturens Kref⸗ af at beſidde en Kraft.
cer. Menneffelige Kræfter. Sielens Kraftfro, adj. fom glæder fig ved Folelſen
hoiere og lavere Kræfter. Livskraft,af egen Kraft. (Baggeſens Till. til Gieng.
Tankekraft, IndbildningsÉraft, Læge! GS. 38. i
kraft, Avlekraft o. ſ. v. Kraftfuld, ad). ſom er fuld af Kraft, ſom
b. J enkelte Tilfælde, hvor der da gives] har Overflødighed af Kraft ved fig. Den
ligeſaa mange Kræfter, ſom der gives for⸗ Éraftfulde Ungdom. En kraftfuld Na
ſtiellige Forandringer. Vinens Kraft tion. En kraftfuld Tale. Kraftfulde
d: dens geiſtige Dele. Denne Viin Har! Udtryk, et kraftfuldt Sprog. |
en meget oplivende Kraft. Kruften er! Kraftfylde Cen) n.f. Overſlodighed af Kraft.
gaaen af denne Viin. Ollets brufende| Kraftfuldhed (en) n. £ Den Egenſtab at
Kræfter. Denne Spife har megen Kraft være kraftfuld.
2: mange nærende Dele. Der er hoerken Kraftgenie (ec) n. ſ.
Saft eller Kraft i dette Kisd. Denne Urt| . Udmarket Opfindelfes, Cone, forbunden
… har mange lægende Kræfter. Denne med Aandsſtyrke i Udførelfe.
| Plantes Kræfter ere ubekiendte. Religio⸗ 2. Sædvanligen i ond Betydning: om den,
nens Kraft til at forædle Menneſtet. Sie: der ved Pttringer, fom røbe en regellss
lens Kraft til at beherſte fine Felelfer.… | Jndbildningskraft, Rræber efter ag for
c. Figurligen: Magt og Myndighed. Det ffaffe fig Navn af Genie. Han er ret et
giorde du ei af egen Kraft. Adverbia-Kraftgenie. |
liter: I Kraft af d: i Følge af, forme⸗ Krafthons, n. ſ. pl. En vis Tidavning af
dell. J Kraft af Loven, i Kraft af| | Hsnfetisd for Syge. (P. J. Coldings
mit Embede; item: Fynd og Eftertryk Kogebog 4. G. 144.)
i Ord og Gierninger. At drive noget Kraftlære (en) n. ſ. Naturlærens dyna⸗
igiennem med Kraft. At ſatte fig imod, miſte Deel.

noget med Kraft. At tale, handle, Kraftliv (et) n. ſ. Et kraftfuldt Lin, det,
virke med Kraft. Hang Udtryk havde hvori Livets Kræfter med Lethed og Frihed
ingen Kraft. En Tale fuld af Kraft. funne udvikle fg. *Grakernes Krafilio
At fætte en Lov i Kraft. .Å fvandt med dere. herligge Kon.” Ohie⸗

3: Samurenſætninger med dette Ord? ſchlagers poet. SÉr. 1D. S. 245.

Kr Kr 295

Kraftlos, acj. Som ingen Kraft eller Styrke Kraftyttring (en) n. ſ.
fe har, ſom er uden Kraft og Virkning, I. Den virkelige Petring af en Kraft, tra
uden Eftertryk, afmægtig, ugyldig. (Det tens Udbrud. ;
modfatte af Fraftfuld.) Han er gandffe! 2. En kraftfuld Yttring. |
kraftlos og afmægtig. Kraftloſe Beni. Kiafrelig og krafteligen, adv. [af Kraft.]
fer. En Éraftlog Regiering. Kraftloſe Det ſamme ſom Éraftigen. (T. Rothe.
Trudsler.En kraftlos (2: ughldig, mag! ”At kraftelig jeg Ordet mane forfynde.”
teslss) Dom. (Grundtvig.)
Kraftloshed (en) n. ſ. Mangel paa Kraft, Kralteslog, ad). og
Afmagt, Ugyldigheb. Kraftesloshed (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Kraftmaaler (en) n. ſ. En Maſtine, ſom/ kraftlos og Kraftloshed.
viſer, hvor megen Kraft et Menneſte, Kraftig, ad). laf Kraft.] Som Gar Kraft
Heſt, Oxe 0. f. v. anvender, for at trekke ved fig, fom virker med Kraft; eftertrykke—
en vig Laft. lig, fondig, gyldig. Kraftig (3: naren⸗
SKvafime el (er) n. ſ. de, ſtyrkende) Spiſe. Et kraftigt Læger
. Den egentlig melede Subſtants i Kornet middel. En kraftig Hielp. En kraftig
og den peraf tillavede Stivelſe. &orbon, kraftig Sandhed, kraftigt Be -
2. Er meget fiint Meel, fom tilberedes af] viis.
den vel tørrede og ſigtede Stivelſe, og Kraftigen, kraftigt, adv. laf Eraftig.] Med
bruges til det fineſte Bagherk. (Funkes Kraft, paa en kraftig Maade.
Naturhiſt. 2D. S. 611.) Krage (en) n. ſ. [Isl. raba, Svec. kraͤka,
Kraftmelk (en) n. ſ. En ſtyrkende Drik, Angloſ. Crawe, Angl, Crow, German.
Liig Melk, ſom tillaves pan Apothekerne., Kraͤhe. Mavnet er i alle dige Sprog en
Krafmdei (et) n. ſ. Et kraftig virkende! tydelig Efterligning af Fugtens Sfrig.]
Middel. I. En almindelig bekiendt Fugl af Navneflæge
Kraftmoos (en) n. ſ. Styrkende Moos,/ ten (Corvus Gornix. Lin.). Kragen gul
ſom tillaves for Syge (Dict. Herlov. h ver. At hyviſte Krage 2: ſtode Kolbotter;
Kraftolie (en) n. ſ. I Chymien, en deftile| it. falde overende, Han lob faa fan, og i
ret, væfentlig Dlie. det ſamme hoiſtede fan Krage. (Langebek.)
Kraftſprog (et) n.f. Et kraftfuldt Sprog, |2. De Støtter, ſom flane over Korg under
ſterke og dierve Udtryk, en fyrig og leven;| Arbeidsfolks Stilladſer. (Moth.)
-. be Maade at uderpffe fig paa; item: et 3. Et grenefuldt, fmæffert Træ, hvis Grene
kraftfuldt, indholdgriige Tankeſprog. ere halv afhugne, eller en anden fang Træ
Kraftſuppe (en) n. ſ. En kraftig Suppe, ſtang, med Navler igiennemboret, at man
en meget ftærf og nærende Kiodſuppe. fan flyve op derpaa; en Kryhbekrage.
Krafttærende, adj. partic. [af Kraft og! (Moth. Langebek.) *Han lignede hannens
tærer.] Det, ſom fvætfer og fortærer!| ved de fange Træ, ſom kaldis paa vort
Kreæfterne. (Tode.) danſte Maal Krage, og brugis ſom en
.Kræftvædffe (en) n. i. En ved Deſtillation Trappe, naar man ſtiger nogenſteds hoit
udtrukken Vadſte eller Spiritus; Liter. | " pp.” Vedels Saxo G. 34.
Kraftvæfen (et) n. ſ. De bedſte og kraſtigſte 4. Ordſprogdiis hedder det:
Dele af en Ting; Qvintesfenté. (von| a. Krage føger Mage I: Lige føger Lige.
Aph.) b. Kragen er fordi ond, at hun ſiger San⸗
Kraftvand (et) n.f. En flyrfende tynd! -Ddingen. (P. Lolle.)
Drift, ſtyrkende Dekokt, fom laves paa! c. Kragen er ei des hoidere, at fun toer fig
Apothekerne. (Moth.) tidi. (P. Lolle.)

296 Kr AKr
d. End groer gangende Zod, end foclter Kos tale er ſom Kragegale; et Ordſprog hos

dende Krage. (P. Lade.) P. Lolle. |
e. Kragen ſeerr vel, hvad Sviin den vil ride Krageglas (et) n. ſ. En giennemſigtig Gips⸗

pan. ſpaih, ſom lader fig flekke i tynde Blade;
f. Kragen udaſter Ørnen, og det gielder Frueiis. (Moth.)

hendes Kappe (om den der vil give fig i; Krageguld (ee) n. ſ. Saaledes kaldes et

Strid med ſin Overmand.) | Slags Glimmer (Mica foliacea', ſom har
g. Maar Rugen ved Pintſedag fan ſtiule en en guldguul Glands. (Bruͤnn. Mineral.
? Krage, bliver god Rug til det Aar. S. 94.)
h. At made Krage 9: fyne. (Langebek.) Kragegulp (en) n. ſ. Orme eller Larver,
5. Cammenfætninger med dette Ord: ſom opplsies om Foraaret og opædes af

Kragears (en) n. f. Den Huulhed, fom fin. Kragerne, der følge efter Ploben. (Moth.)
des pan den sverfte Deel af Æbler, og/ Kragegytte (en) n. ſ. En Greshoppe, fom
hvori Blomſterbegeret ſidder. Oblol. endnu ei er fuldfommen udviklet. (Moth)
(Moth.) —E Kragejolle (en) n. ſ. En ſtor klinkebygget

Kragebar, n. ſ. | i Baad, ſpids og hol i begge Ender; ſom

1. Navnet paa en liden Buffvære Sort] er bekiendt for at feile meget gode.
Kræfling (Empetrum nigrum. Fl, Dan. Krageiſter (en) n. ſ. En Jordmaddike,

Tab. 975. Regnorm (Lumbricus terreſtris). Moth.
2. Bærrene, ſom udgisre denne Plantes (Brugeligt paa Falſter.)
Frugt. Krageklever (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kra⸗

Kragebold (en) n. ſ. Navnet paa et Slags geklo Ro. 3.
Skaldyr; Igelkier, Ssæble (Echinus, Krageklo (en) n. ſ.
Sphæra.) Waders Prodr. S. 235. 1. Kloen paa en Krage.

Kragedands (en) n. ſ. Kaldes hos Beon⸗ 2. Naonet paa Pranteflægten Ononis. (Her: |

derne en vis Maade at hoppe omkring Faa; | nemann GS. 657.)

i det man holder med ænderne om Des 3 Navnet paa Urten Kiellingetand (Lotus
—uwene. corniculatus.) Fl. Dan. Tab. 991.
Kragefiis (en) n.f. See Kragears, obſol. 4. Kragekloer, ulæfelig Skrift.

(Moth) Kragekrud (es) n. ſ. See Krageoie.
Kragefod (en) n.ſ.— Krageliin, n. ſ. Det norſte Ravn paa Moa⸗
I. Foden paa en Krage. — fest almindelig Uldhatte (Polytrichum
2. Det danſke ſoſtematiſte Navn paa enn commune Linn.) Viborgs PIN. S. 214.
Pfanteflægt: Comarum Linn, (Vib. Kragemaal (ec) n. £

Plautenavne G. 107.) I. Et forvendt, uforftaaeligt Sprog, fom
J. Navn paa Planterne: bidende og kry—⸗ Born finte paa for Morſtab, og Lands
bende Ranunkel, Ranunculus reptans ftrygere for af kunne tale imeltens dem
Fl. Dan, Tab, 108. Ran, acris Linn. felv, uden ar forſtaaes af andre. At
Ravnefod⸗Cochleare, Cochlearia Coro- ſnatke Kragemaal.

nopus. Fl, Dan. Tab. 202; Ravnefod 2. Saaledes kaldes og Regner Lodbroks

Veibred, Planto Coronopus. Fl. Dan. Dodsſang, af Kraka, Dronning Aslaugs

Tab. 272 og almindelig Ulvefod Lyco-| førfte Navn.

podium clavatun. FL Dan. Tab. Kragenellike (en) n. ſ. Det ſamme ſom

126. | Knippeblomſtret Rellife (Dianthus Arme-
Kragegal (et) n. ſ. Kragens Roſt. Qvindes] xia. Fl, Dan, 230.)

NE Kr | Kr 297

rageoie (et) n. ſ. Fest af"et oſtindiſt Træj ;7. Skriger ſom en Krage. J
(Strychnos, nux vomica Linn.) fom| 2. Valtes med for Brag og Bulder. (Woth)
ogſaa kaldes Rabekage, og er meget Kragſel (en) n.f. Bragen. (Coldings Eps

giiftigt. mologicum.)

Kragers (en) n. f. (Korſt, af Krage og —* v. n. kragſlede, kragſlet; gise
Ro o: Fifkeſtind.) Den Hinde, hvormed; - Brag.

Fiffenes Bug er overtrukket indvendig. Kragſteen (en) n. ſ. (German, Kragſtein.)
Kragerov (en) n. ſ. See Kragears. Obfo Kaldes i Bygningskonſten en fremragende
(Mo: fb.) Steen i en Muur, ſom tiener til at lade nos
- Bragefæd Cen) n. C Saa kaldtes Sund i. get Hvile derpaa. (Baden.) J den romere
Rolf Krages Tid, fordi denne Konge fre! fle og korinthiſke Stotteorden er det et ſtort
2 De Guld ud. til Bade. (Moth.) | Led — denleR r om foreftiler 4 Popes

Krageffæl (en) n. ſ. Ravnet pan et Slags| det af en fremragende Die

Muslinger (Mytilus modiolus,) Madlers Krat, Krakke (en) n.1. [Germ. die Kracke,

Prodr. p. 250. ec. Krak, lol, Krikf, Krakki, pueru-
SKragefilke (en) n. f. Navnet paa Planten : Jay hai reptans. Paa Faffer udtales det
tor berfitte, (Cufcuta Europæs.) FL! ,) En uffe tiden og maver peg. PRaae

Landet med flige Krak bliver opfpldt.*
Oekon. Mag. Tom. 3. G. 353. ;.:
2. (Norſt.) Et lider, ſammenkromoet. og
Krak eller. — — ———

rak eller Kr doderbsord. dc EC ng orge
lader. —5 —— S. 94. (Sal Germ. Krach Gail. crac.]. Et Ord, ſom
es ogſaa Katteſolo.) bruges til af, adtrykke den Lyd ſom Træ

Kragetæer, n. £ plur. ſaf Krage og Faa] giver, naar det brydes, eller andre haarde

1. Et Ravn pan den Plante: bidende Ra⸗ - Ting, naar de: bræffed efter ſpringe iſtpkker.
nuntel, Ranunculus acris, Giborss Er ogſaa et Slags: Udraabéord: Krik
PL R. G. 110). Krak! faa faldt hele Stiladſen ned.

2. Et Navun, fom killagges to andre urter. Krak! der Jane Glaget” | 705: Sfr.
(GBornem. Pis Lære 2den Udg. S. 139. 4 D. S. 25 .

83) Krak etter sst (en) n. ſ. Gorft.) |

3. BGlet ſtrevne Bogftader, ulæſelig Skrift 7, En liden Stoel paa tre Been, uden Nyn⸗
Han⸗ ſtriver futter Kragetæer. Jeg fan ſtykke. (Norſke Vid. Seiſt. SÉr, ste D.

' ikke fæfe hans Kragetceer. S. 34. Pontoppidans n. Gloſſar )

Aragetorn (en) n. ſ. En tormefald Buſt⸗. Cy Brent. eller Fodſtstta, hvorpaa noget
vært, Torn: Hefteplage, tienlig til at hviler. »En Krak af en lang tyk Stok
pfante i &lyvefanp, Ononis ſpinoſa. FLY med fire Stotter eller Geen under? Landh.
Dan. Tab. 783. Seif. Str. UL & 417. ,

. Krvagetræ (et) n. f. Kaldes de Træftyfter, Krake (en) n. ſ. *
ſom lægges korshiis paa. Monningen af. x. Er fabelagtigt Seuhyre, fore" mer ordum
ſtraaetakte Huſe, for at holde Halmen faſt. troede undertiden lod Øg fed iNordhavet
(IBpyen kaldes de ogſaa Krager.) "FH og ved de norſte Kyfter. Mortovpwdanẽ

Mraglen (en) n. ſ. Caf kragler.) Den Gier⸗⸗ norſtke Naturhiſt.)
ning at veltes med Bragen og Bulder. 2. Navnet paa et Slags Seorm, Doris fron-
Kragler, v. n. doſa. (Mågers Prodr. &. 229.)
Fy - i

Krageſtov (et) n. £ En Skov, hvis Vert
Kragerne ved deres Ophold forderde.
Arageſolv (er) n. ſ. Saa kaͤldes et Slags

Slimmer, der har glindſende falobide

29% Kr
Krake (en) n. ſ. Et Stags Skibe.
Krake (en) n. ſ. Taf Krake, cornix, Norſt
Krake.]
I. En Dræg, et lidet Anker med. fre Arme.
(Efter Stroms Beſtrivelſe beftaaer en

Krake af en maadelig ſtor Steen, ind, Krater, v.

ſiuttet imellem et af Naturen kloftet eller |-

Kr

(Woth) Krakſen, åd; koriexen for em Ting. (Aggec/

huſiſt.)

Krakugle (en) n ſ. Navnet pan et Glags

Uyler. Strix funerea. (Matters Prodr.
S. 81) J
n. Det ſamme ſom Kraker.

(Moth.)

krumboxet Stykke Træ, og et andet til: Krallik (en) n. ſ. Det ſom Krak; en liden

niaglet Toertræ, hois tvende udſtagende
Grene faſte fig i Sobunden.
Beſkr. &. 447.)

. En Hage, i Stikkeiſe af en Drag hvor |
med Skibe hages faft, naar man vil entre;
en Entrehag e.

—* (en) n. If. [Is]. "hraekildi, Belg. Saxon.

"Krakeel.) Kid, Trætte.
Krafer,
(Woth.)

Kraker, v. a. imiperf. krakede, fup. kraket.
| Et norſt Ord, ſom bemarker en Maade, at

töorre enkelte Kornneg paa, bed at binde

dem hoit oppe mod Axene og boie Toppen:

"tit tin Side, fan at alle Straae knakkes
” næv under Axene og hænge. fom et Skraatag

alle over til een Side. (£andp. S. Str.

2D. S. 639.)

Krakeſtcl PEN n. ſ. Gortt)

Muslinger (Mytilus edulis.) Muͤllers
Prodr. S. 250.

garakut eller krakelſt, ad). laf Krakel n. Cl"
Dan er!

Kivagtig, trætsefiær, gienſtridig.
et krakilſt Hoved. |
ae eller Krager v. m. (Germ. kra
en.)

BE. Sivæ Lyd, ſom naar Træ eler andre

haarde Ting brydes eller ſprekker; knak⸗
fer, brager. (Moth.) Jconf. knager.

23. Giver Lyd fra fig ſom Alliken (dedder da

ogſaa Krakler.) Moth.
Kraklyng (en) n. ſ. Cu Art af: Song; ſom
boxer i:Norge. Erica cinerea. Fl, Dan. i

Krakmande (en) n. ſ. [af Krak og. Mans].
"Del:]' Mandler, ſom endnu ere i deres 3.

Skalz it. iSardeleshed et Slags Mand:
fer, form Have en tynd og let knuſelig Skal.“
(Funkes Naturhiſt. a D. S. 66.)

Gendm. | g

v. n. Giver Lyd fra fig fom Kager.

Sa⸗ kaldes

uſſel Heſt. (Baden.)
ram, ad). (Morſt, Isl. kramur.) Fugtig,
klam; ſiges om Sneen, naar den om For⸗
aaret ſonker ſammen i Toveir. (Wilſet
norſte Ocdſprog.) i

Kram, ad. -

a. Vanſtkelig, befværtig ; for Cr. Fram Sid

2: dør Tid. (Nordfælandft.)

Snever, trang, for Cr. om Fodtoi eller

om Vinduer, der vanfteligen lade fig lukte.

(Nibe Stift.)

Kram Cen og er) n. ſ. uden pl. [Isl. Svec. et
Germ. Kram, Belg. Kraam, Polen.
. Kram; beſtegtet med Krumme, mic,
grumur) far vel førfi betegnet et lidet Stykke

af Noget.

2. (en) Alle Slags Vare, ſom ere tilfalt

og fom man handler med i det Swag.
fan har allehaande Kram at fælge. Urte
Fram, Kledekram, Iſenkram. Figur
ligen føger man: At lægge al fn Kram
ud "53: printe, gisre megen Prab Det
Duer ikke i Hans Kram >: der er Gant iffe
tienligt, ſtaaer Gam iffe an. Mei, Ma⸗
ma, i din Kram ei ſaadant tiene ſfal.“ (P.
Paars 3 B. 2 S.) Dette har fordærvet
mig den hele Kram od: den hele Handel
Det er af din Kram 3: det flaaer ind i dit

"Gag, eller det har du været Mefter for.

2. (en) Et Sted, hovar Kram falfolded,

Krambod. At opflade fin Kram. Mar.

faner ikke bedre Soi i Krammen. (fange
bef.) -
(et) Alt det Redftab og Verktoi, (om brus
ged til en vig Gierning eller Haandterih.
Offerkram, Skrædderkram, Smedekram
ꝛc. (Moth.)

|

Krambodvare (n. ſ. pl. See Kramvare.

Kr mm — cop

4. (et) Slette ag nedrige Folk, Seltringpat hele Kramkiſte! Den hele Kramtifte er
” €€ den uedle Talebrug.) Dec er ret noget ikke faa meget værd.
lumpent Kram. Dvad Bilder. det Kram Kramkurv (en) p. ſ. En Kurd, brori
fig ind? i j Biſſekræmmere ombare deres Vare. (Same
Deraf: gebek.)

Krambod (en) n. ſ. pl. Kramboder. En alitNidrred (et) n. Biint Lærred , fom
Bod, hvor allehaonde Varer holdes. fal. man kiober iKramboderne; til Forſtiel
At holde Krambod. At aabne ſin Kram⸗/ paa hiemmegiort Larred
bod. Han ſtaoer ſelb i Kramboden | Kramfade (en) n.f. Det ſamme ſom Kram⸗

dan beſorger ſels Udſalget. At gage i; bod. (Baggefens fabprinip 2D. 6. 139.)
Kramboden. Det. føfter ikke halv faa! Kramlagen (er) n.
meget i Kramboden. — Heraf de fane 1. Et Teppe af SANDE fom hænges far

… menfatte Odd: en, Krambod mod Sol og onde Veir.
Kramboddreng (en) n. ſ. En Dreng, 2. Et CStpffe Lærred, Hvori Kræmmerin
fom gaaer tilhaande i en Kraubod. indſdober fine Barer Paklarred. (Mot6,)
Krambodleie Cen) n. ſ. Leien af det Sta⸗ Krammarked (et) n. Er Marked, hvor
De, fom en Krambod er opflaaet paa. 5 der fælges —8B til dorffle fra-Qvæge

Krambodfkur (et) n. ſ. Et Skur over an marked og Heſtemarked.
Krambod. Kramnellike (en) n. ſ. Det fame fore

Krambodflag (et) n. ſ. En fuge eller et Krpdsnellike.
Slag, ſom lukkes op og ned for en Krampoſ (ex) a..

Krambod. 1. En liden Sæt til al Slags Sram. Me
Krambodſoend (en) n. C Det famme ſom "saae med Krampoſen paa Natken.
Kræmmevfvend. - 2. Et foragteltgt Udtnpt om et —

hvvori findes. Vare af ingen Verdie

Krambodtoi (n. f. pl.) Det fame omk ele Krampoſe er iffe en Pibe. —*

Krambodvare.
værd.

Kramdukke (en) n. £ En Dukke, fom ſel⸗ Kramfem War man tigher i Kran
ges i Kramboderne til Legetsi for Børn; bodene. (Moth.)
Figurligen ſiger man om et Fruentimmer, .Den veneriſte Syge. (Motb.)
ſom er alt for omhyggelig for aft ſtadſe og! Rramtol (er).n. ſ. Tei, fom kiebes i Lram⸗
pynte fig: hun er ſom en Krumdukke. boderne, Kramgode.
(Moth.) J denne Bemarkelſe brugeligt gramvare (en) n. f£. Allehaande Vare, ſom

ꝓaa Mors i Jylland. Kræmmere handle med. Holde med Kram
Kramgods (et) n. ſ. Det ſamme ſom Kram⸗ vare 2: fælge Kramgods.

vare, Kramfond (ea) n. ſ. (af Kram, ad, og
Aramhandel (en) n. f. Handel med alle Fond, Isl. Føen, nix condenfata.] Snee⸗

Slags Kramvare, Handel i fmaat. ſtred, ſom falder laugtſomt og, tunge om
Aramkiob (et) n. ſ. Det Kiob, ſom gi De Sommeren ved Regn og Toreit. (Strøms

i Krambodene. (Moth.) Sondm. S. 48.)

AMramkiſte (en) n. C. En Kiſte, ſom Biſſe⸗ Krawnen (en) n, ſ. [af €rammer.3 Den
fræmmere : bære omkring paa Ryggen og! Gierning at kra me
giemme deres Kram f. At gaae med Kramme (en) n. I. [af krammer, premo.]
Krvramkiſten paa Ryggen.. Kisurlig, om. En Jernring, ber lægges om, peget, ſom
en Hob ubethdelige Ragerier: Dep .er den er ſprutkket. (Moth.) Srafteframmer
| pa

⸗

300" RE ÆRE Kr

eynde Seinner af Jern eller Blik, ſom fælt Kampe (en) n.f. Caf Isl. brevpn , angullia
tes om Træfto. Germ. Krampf, -Angl. Champ, Gall.
Krammer, v. 2. [Isl. Xremia, Svee. ara⸗ Crampe, Lat. Barb. Crampa. Kraͤmpa
" ma; Anglof. Cramman. Er rimeligdiis i] bemerker i det Svenſte enhver Syogdom.
Slegtſtab med klam og klemmer] En haſtig og uvilfaarlig Gammentræfning
1. Trykker med Hænderne, kiemmer løfelig); af en eller flere Maſtler og Sener i der dys
befoler. At kramme noget imellem Hen. riſte Legeme (Spasmus:) At fane Krampe.
derne. At kramme en Fugl ihiel. At; Krampen trakker, drager, piner mig.
kramme en Pige. (Moth.) Krammet/ Krampe! i Fingrene, Den Syge Havde
Yver malker bedſt; et Ordſprog hos p. Lolle. heftige Kramper. Halskrampe, Bryfo
See forktammer. krampe, Madekrampe, Moderkrampe x.

se. Krammer af. See Afkrammer. i Sammenfætninger med derte Ord:

3. Krammer over eller overkrammer, fam⸗ Krampoeaal (en) n. ſ. En etekteiſt Aal, ſom
fer allevegne pan, beføler overalt. findes i ferffe-BVande i Aſrika og Amerika.

4. Krammer ſammen, trytker/ knuger fam] (Gymnotus electricus.)

men. (Langebek.) Krampeaare (en) n. ſ. En unaturlige. op

3. Krammer ud Caf Kram, merx.). Egent⸗ foolmet og udvidet Blodaare (Varix.)

lig: fin Kram, ſine Vare frem for Kioberne. Krampeaaret, ad Som far søfvalmede
Ait kramme alle ſtne Ware ud. Bigurlig Aarer, tykaaret. (Langebek. Baden.)
bemerker det aft prale med noget, lægge nos Krampagtig, adj. Som ligner Krame,
get for Dagen pax en pralende Maade. eller kommer af Krampe. Krampeagtige
Div har han rer krammet al fn Lærdom! Trakninger, Bevagelſer.
ud. (See udkrammer, fom oftere bruges.) Krampedrag (et) mn. ſ. Det, af man dre
Krammeri (et) n. F.laf Kram, mérx.]| ges af Krampen, Senekrympning. Pop,
Smaa og ubetydelige Kramvare, altehaande| tvivlelſens Krampedrag.” (Baggefem)
"ubetydelige; Ragerier. " Hvad flat jeg gisre Krampedragen, ach. partic. Som es beta⸗
med alt det Krammeri? Der Krammerij get af Krampen. (Baden.)
er ikke værd af giemme paa. Mlle de fmaa Krampefiſt Cen) n.f. En Art elektriſt Rob
AKrammerier, ſom man fører fra China,” fe, . ſom findes fornemmelig i Middelhavet.
Snedorffs Till. 6 B. S. 119. (Raia Torpedo Linn.)
Krampe (en) n. f. [Is]. —8* af krappur,, Krampegræes, n. ſ. Det norffe Ravn paa
ON amgufluss Germ. et Belg. Krampe,| en Plante" (Raphanus Raphaniſtrum)
Angl. Cramp iron, Gall. Cramgon.] Viboras PI. N. S. 138.
x. Én Jernkrog til at faſi⸗ noget ſammen med, Krampeknude (en) n. C.
"et krumboiet Stykke Jern med te Spidfer,| 1. En Knude, ſom fremkomtaer paa då
hoilke ſlaages ind i Træ, for at hænge en| Sted, Hvor man drages af Krampen.-
GBangelaas, en Krog eller deslige 'i den!) 2. En Knude, ſom under viſſe dvertroifte

voverbleyne Aabning. Betingelſer ſtaages paa en Silketraud,

a. Hegter eller Clanſurer, heormed Bind paa bunden om det af Krampen detagne Lede⸗

Boger hages ſammen. mod, hvormed man troet af fordrtce

3. Et ſtivt Baand med Knap til, hrorded en denne Sygdom. |

Hat fæftes' i Veiret; en Huttefvanspe. Krampelære (en) n..f. . færen: om Sroske |
Deraf: I | ſpgdomme (Spasmologia.)

Krampebaand (et) n f£. Smalle Jernſtin⸗Krampelatter (en) n. ſ. Et Slags uvilkaar⸗
ner, ſom ſattes pan Tratar/ for at holde fig Latter, en krampeagtis Træfniug i
Baandene fa Kinderne. 54 F

Kr ES 5 301

Krampemalle Cen) n. ſ. En elektriſt gigt 6. Kramper tik, hefter til med en Kramse.
af Mafteflægten, ſom findes i Milffoden| (Moth.) FL
og andre afrikanſte Stromme. Frampig ach for fat Framoe. (Moth. obf.)
Krampemoes (en) n. F. En Moes, fom er Kramſer, v. a. feqvent. [af krammer,
tienlig at bruge mob adſtillige krampagtige fræemmer,] Befslér: hurtigen og ideltgen.
Tilfelde. (Srangors Land⸗ Apoihet aden Hunſeer ret kramfet uꝛ

Udg. S. 34 J "Aramis (en) n. — Germ Erammets
Kramperæddike (en) FÅ £ Det ſarime mk vogel.) vel den md ( '
Krampegræs… Tv, Et Navbn, fom tillægges adffiftige Urter

Krampering (en) n. £. En Bing: af. eis mg Dtosler (Turdus); Sens temlig, ſom
dyrs Kloer, ſom fordum troedes at kunnẽ mr Bane vlettede eller ſpettede Fiedre. (Wads
hielpa mod Krampe. (Moth.) J. Cuvier Com. 1. S. 213.)
Kramperokke (en) n. ſ. Det ſamme fm! 2, RSardeleshetz kaldes faaledes en Arr af
n Zraueſe. (mads Cuvier Tom, 2 disſe ugle, ſom hyppig fanges og ſpiſes;
S. 3 den egenilige Kramsfugl (Turdus pila-
.Svampeflag (&) n. C Det aaume for Brad»! 17 vis Line.) — San er ingen Kramsfugl,
12 falden dø Liigfalb. ſiges i ſpogende Tale om En, fom dog far
Krampeftillende, ad, mera "Som ſtitter nogen. Bigtighed. Det er en letfardig
Krampen, ſom er tienlig mod Krampen. Kramsfugl, figeg om en meget qvindeftær
Opium bruges ſom ét krampeſtilende— Mand. (Moth.)
Middel. Kran (en) n. [Svec. Kran, Germ. Krahe,
Krampeſtyrke (en) n. f. "Så Styrke, frem⸗ Angloſ. från, Cambrobr. garan, Angl,
bragt ved convulſiviſte Bevagelſer. For⸗ crane, Gr. Barb. vegcrioy, Hvilke. Ord
tvivlelſens SrampeftprÉe afloſes ved Af F. egentlig betyde en Trane.)
magt. A. Cu ſammenſat Mafkine, booraf man ber
” Krammpetilfælde (et) n. ſ. plur. ſom ſing.tiener ſig for at hæve fvære Lafter i Veiret,
Sygdomstilfælde, ſom beſtaae i Krampe paa Stibsværfter, i Havne og andenſteds,
eller have Liighed med denne; Frampagtige! — og hvoraf der findes forſtiellige Slags,
Spgdomme. Hun har aft fænge havt| ” faafom fafte, flyttelige, med bevægelig eller

Kranpetilfælde ; men ikke heftige. ubevagelig Kranbielke 0. ſ. .
Krampetrak (et) og 2. En Vægt, Kvorpaa fvære Ling veies, eg
Krampetræfning (en) nm. cc Det. ſamme fom Veierhuus. Det er veiet paa Kranen.

Krampedrag. WWeoth

ramper, v. a. [af Krampe uncinus;)) 3. 908 Vedkere; em Sane af Metal vas
* — — Pe, Viinfadene, ſom aabnes og tillukkes med

Lukker til tter e Neglen.

* — veer en, Kraupe, fætter em 4. En Indretninget Gmedien; ved hoͤillen
2. Kramper af, tager. Krampen fra bet! ſpare Styokker af Jern bringes tud og nd
… form dermed var fæffet eller lukket. af Esſen hen sil Amboltén…

3. Kramper i, Inffer ded en Krampe. Sammenfætninger med dette eds

4.,Kromper op eller opkrauper, hæve. Krananker (es) naſ. Kaldes de to.foære
op ved en Krampe, for Er. fæfter. Skyg⸗ Ankere, fon hænge under Kranbielkerne.
"gen paa en Hat op med en Svampe; mode (Eovenern.)
ſat nedkramper Kranbeen (et).n. £. Een af de tre Stolper, .

Krampit paa, futter. med en Srampe| fom findes i om, Apttelis Kran.

z02 Kr — Kr
Kranbielke (en) n. . ligger under Kranlaaringetne, og Hoded⸗
3. Den paa Skraa eller vandret liggende: ſtiykkerne paa' Kranmaſten.
Bieike i em Kran, i hois ene Ende La⸗ Kroanreunmohed (en) n. I. . Bemyndigelſe til
ſten, dg.i bem anden Kraften auvendes.at holdel|ran; for'Ér. Kranrettigheden i
” 2. To korte, forære Bielker, for ligge paa! :Kisbenhaon. ligger under Rentekammeret.
Skraa ud fra Fordelen afet SAG; under Kranſad (en) n. £ En vis Art Car, ſom
hvilke de ſiorſte Ankere henge. Forkor Skibstommermand bruge. 4
tet kaldes de ogſaa Kran. Man ſiger Kranfktivet (en) n. ſ. Den: Perſon, fon
tii Skibs: at fire Ankeret for Kranen. fører Regnſtabet for Kranen. Ek
Ankeret hænger for Kranen. (Levenorn.) Kranſtuur (2) n; ſ. Vagsen os Taset,
ranbgakke (en) nn: ſ. 8 omſ ſaom omgiver: en Kran.
⸗ Fr HØ ) J J i ! Krauſnabel (én) n. l. Den forrette Deel af
'- Kranfod (en) neſ. Det Tougdert af en Krandielken.
"Kran, ſom ligger vandret paa Jorden, Kranfpil (et) n. ſ. Et Gangſpil hvormed
og hoorpaa. Krancn höiler.— Laſten hæves i Kranen. 10 7
Kranhage (en) n. ſ. Kaldes be Kroge, fom| -Kranftige (en) n.f. Den Stige, fon er
bruges ved en Kran. (Moth.) | pS hø VASE og Holdes ſtiv ved to
totter t
. 5 Zulet ben Lran, Hvor . Kranftolpe, (en) n. c Hovedbielken, (om
Kranhoved (et) n. £ Den sverfte Betal ſtaaer lodret imellem Krandielken og Krau⸗

Kranbielken eller den Deel, hvor Kranlaa⸗ Krantakkel (et) "n. ſ. Samling af de Gier,

ene forene fig med Hovedſtykterne, ogg det Toug, ſom bruges Stanen for at

hdori Gien for Laſten anvendes. lefte Loſten.
Sranbuug (et) n. ſ. Det ſamme ſom Kran⸗ Krandé (en) mn. f. [Isl. Svec. et Belg.
fkuur

Krans, Germ. Kranz, Bohem. Kranssk,
en Ring. Adelung fætter dette Ord, tilb
fom gaaer fra, Hovedſtokket til Maven (en! zigemed Krone, Kreds og andre lignende,
"Kran; hvormed Maſte ſettes i Skibe. iElagtſtab med Rand og rund, fon vel
Kranlaaring en) nſ. En Tverbielfe, fom heller ikke er ufandfonlige]
gaaer fra Kranmaſten hen fil Kranlaarene,|r, $ den vidtloftigſte Bemarkelſe: noget,
hvoraf haves Mellemlaaring og Unter: der er dannet fom en Ning, en rundagtig,
”faarings kredsformig Ting. Saaledes: Beegkrands,
KARMA (en) n, ſ. Den fodret faaende! ſom brugeé ved Beleiringer og Fyrværferier;
Bielke, hvorfra Kranlaaringerne og Dol Kuglekrands, af Tougverk, ſom bruget
dedſtykkerne gaae ud fil Kranlaatene i Kra⸗ pan Skibene til af lægge Tonugvært i; lige

Kranlaar (et) n.' I. Een af de Wlelter,

. Ben, hvormed Maſte ſettes GSkibe. ſom Krands i Almindelighed til Skibs ber
Aranmeſter (en) n ſ. J marker en Ende Toug/ der er bundet i en
1. En Perſon, ſom foreftgaer. Kranen. Runddeel, og faaer fit ſardeles Navn efter

2. Den, fom veier Godſet paa Kranen, en den forſtiellige Breg, ſaaſom Krands til
Veiermeſter.

| Bramræerne , ſom bruges, naar diſſe ſtulle

Kranpande (en) n. 1," Den ſtore Trabldk,e nedtages o. f. v. En BordÉrandg-% "en
hvori Kranmaſten —* forneden. Krands eller Ning, ſom lægges paa Bor:
Kranpenge (en) n. ſ. De Penge, ſom bes) ” Det til at fætte Fade paa. (kangebek.) Ea
rater for Krauens Brug. Roſenkrands, ſom Katholikerne Bruge

Kranpude (en) n. ſ. Der Gtytte fre, fom| ” 0. ſ. v. (See diſſe Ord.)* En Krande

R.

ſte Runddeel paa en Pine Kraudſen. å FEE
. En Rand, om den end iffe er Fredsformig, $- Krands falde Gkomagerne et haldmaa⸗

gt. | oe 493
Hægter 83. endeel Hagter ſamlede pan enſ tegn, pbogfor Gyuden pas Breyllußedagen

Ning. En Krands Hor ad 19 Lokker hegsl| pyntes med en Krands; og- man figen om
Bet Hor, ſom flettes ſammen. (Moth). En)" en falden Pige; hun far, mißet ſia Krande,

Krands kaldes ogſaa en, udſtoppet pg 62/5. Krandſen (verticillus) kaldes i Plantes
kledt Ring, liig em med Enderne famnten| læren eg Samling af flere Blomſter, der
bsiet Polſe, ſom Fruentimmerne lægge paa; ſidde i émRing omkring Stængelen. (Rafns
Hovedet, - for,,at. kunne bære Malkebotter, , Fora. 4, fornem. Vigøsel. 7den Ude
Spande og andre Byrder derpaa. | &. XXVIIL) —
En ſaadan kredsſormig Ting, der, ſom en6. Er Peverhigt mød Førde, Iſom foder md
WRand omgiver Overdelen af noget til Prpy. Underlsberens ene Side ind til Sidefizlen,
delſe. Saaſom Krandſen om en Genge| hvorpaa Klinken falder. (Moth).
Himmel. JBogningskonſten kaldes den 7- .Ct rundt Træ paa en Karcet, ſom ligger
øverfte Der! af Hovedgeſimſen og dem. neder/ paa Fremaxelen, hvorpaa Bogren glider,
| Mage den pries. (Dok) B

ber til Prødelfe omgiver Yderdeferr af Noget. nadqunet Stykke Læder, ſom lægget imel⸗

JIstaeliternes Art, Bordet i Tabernaklet ogk lem Flikken og Saalen i Støvle: eller Sko⸗

Rogalteret havde ”en gylden Krands trindiſ hæle, for. af forebygge, at fælger et ſtal
omfring” 2 Moſeb. Cap. 25 og 30. … fane en rund Underflade.

.I den almindeligſte, merſt indſtronkede Be⸗9. Er Slags Spotteord. Hør du Krando

markelſe: en flettet eller rundet, rund eterſ, Krands Har dn faget Kraye pda? ſtiges
rundagtig Hovedprydelſe, en Kreds eler tik en ubetydeijg Perſan, der vil foned nos
Ning af Blomſter, Lotzgrene eller noget lig! get-ftort. (Mob *L
nende, ſom tiener til Prodelſe. Ex Blomſter⸗ 10. Sammenfetninger med dette Ord,
krands, kaurber krands, Egekrands o· ſ. d. Krandsagare (em) no. ſ. En Ware, ſom lober
Blomſterkrandſe ere Symbolet pan: fellig paa den, sverfte Deel af Hiertet (Vena
Gjiæde. At binde, flette, vinde Kramfej. coronariaJ. —
At reiſe Krandſen paa en Bygninz as ſette Krandsgarefletning (en) n. ſ. En Udbre⸗
em Krands paa en Stang ovenpaa Tagety …elfe, af Krandspuisgarens og Krandsblod⸗
fom ſteer med et Slags Hoitidelighed af aarens Grene paa der sverge: Deel af
Esmmerfolkene, naar Gparredarket Hiertet. —
syfat. | i Krandsbeen (et) m. £ Bryſtbenet pqa
Figurligen bruges dette Ord, tindertiden, Kage I
ifær i den hoiere Skrivemaade om Seier, Were Krandsblad, m, 0 Savner paa en Plantes
og Hader, fordi Krandſe altid vare Sinde Kßagt, buoraf hades fire jndenlandſtfe Ure
Billeder herpaa. Af vinde Haderskrandſen,/ far, ch

| Chara Linn. (Viborgs Plant nadue
Seierskrandſen. At fortiene Borger S. 182. Hornem. Plantel. S. 803.)
krandſen. *Ved ædel Daad, ei tryglet

Krandsblodaare (er) n. ſ. Cu Aare, fane
Slauds, fortiener Borgeren fin.Krands. gaaer paa den overſte Deel af Hiertet og
(Sutfels.) *Misund ei Krigeren fin| fører Blodet tilbagg.
Krands, Tag Fredens hen.“ (Baggeſen.) Krandsblomſter, n. f. pl. Bfomger,. ſom
Fun bær Krandſen fremfor alfe de and ere tienlige og bruges til af binde; Krandſe
2: hun er ypperligere, ſtionnere, end alle ) —

af. (eansebeit.
andre. (Moth.) Dydens Krands, Stiom| Krandsblomſtret, adj. Som har en krands⸗
Hedens Krands o. f. f. — Krandſen er

formig Blomſterſamling, hvis Blomiſter
ogſaa Modommens Gindbillede og Haders⸗

ſidde ſom i en Krauds. En krands⸗

* Kr KEN

blomſtret Plante. (Vid. Eeit. Str.) Krandoßuils aare (en) 1.7" En pulsee Se
— 1800. LG. 1923.) 7 ſom lober paa bet ⸗betſte Deel af Hie res
Krandsberfte, mf. Navnet. paa en kry Sråndsnikg Cen) n. ſ. En Rius, hoor e⸗
deragtig Plante: aimindelig Krandsborſte, man binder en Krande; et Krandeta v o
Clinopodium vulgare. (Bibobg S. 123.| Gaden.) end 2.
.Hornem. Pfantel. S. 56'5.) Kvandsurter, ; mn, f. pl. aue Siage urcer/
Krandſebinder Cen) ri. ſ. En; ſom finder) fom bruges tif at binde Krandſe af.
Krandfe. Krandsvaerk (er) n. f. "sad ſom er fer”
Krandfebunden (en)“nm. £ pl. frandfed ” sarbetdtt i Krandſe, Arbeide 4 Stitkeiſt æk
bundne.n Befrandfet,. oinvunden medl Kraudſe, en Samling af Kraudſe paa el
Krandſer ˖ Dog frie de ikke bare; men! "| Ste) MDict. Herlov. Moöothe)

Érandfebundne.” Goriernps poetiſte Krandfer; va, Kvandfeder- krandſ tæt

vr. Smaaf. S. 55) *Krxrands.) ORE de di HL ede
Krandsdannet adj. Sonet dannet ſom en |: I. Binder eet ftétter noget!i —* —C2
rande: IJ Plantelæren forſtaaer inan krandſe Hor.(Langebek.)) 11257

vw. ged et krandsdannet Ur (Spica veri] - 2. Sætter em" Krands paa, ſmykker he D
lata) naar Blomſterne paa et. Ax ſidde . Krandſe, bekrandſer. At krandſe Seler⸗
EKrebdſe/ ſaaledes, at der imellem diſſe bif' - herrens Tindinger. At krandſe Bagtu c⸗
og her gives nogen Aſſtand. Rafus Bora Krandſet med friſte, duftende Blomßec
D.G. 34. ILSE gyldne Byer ſenke fig og frå
iKtandfetone. —— n: Te Er Kone, om = Hoiens Kanter.“ Daggefens Ungd. —
Gbieder eller fælger Krandſe 2 D. S. 1383.
Krandsfælge (en) n. ſ. Kaldes bee Giul 2.3 Forſtvdenſtaben, fkaller Barten af
mænd en Kelge paa Krandfen af en Bogi rundt omkring Stammen paa et Træ. -
uke ;771 SENGE Kranf, adj. obf. [Isl. Krankur, Svec Beige
Kraudsformig,/ ad). Sem har Liighed med "et Germ. Kranf
en Krands. Krandsformige Blabe eller "1; Svag; ſtrobelig, ſyg, ate tigge. krank
Grene kaldes i Plantelæren Blade og Gre⸗⸗Krank 4 Fødderne. Eauſens Gidrry
"nej det fake i en Krede omkring Sten] S. 389) J
gelen eller ˖ Stammen. (Sornem. Bi. 2,1 2. "Slet, ond, uhelbig, ſom ikke duer.
2 Udg. S. XXIV.) gisre noget f-en krank Stund 2. + em
Krandfekage (en) n. f. Et vig. Slags Bag: dig Time. ”Den kranke Skiebne. Kan
verk, der beftaner af Krandſe, bootaf enſpediſer S.38. *Alt i ſaa krank en Eru
lagges ovenpaa ben anden. > J A. S. Vedels Tragica S. 174:
v —— (en) n. ſ. En Lifte, der fættes i: Lykke dr Uheld, Vanlykke. CGSee Zicn
til Ziir rundt omkring noget, faafom ons: — Sbend Tingeſt. S. 99.) Die man tåre
et Bord; em Karnisliſte. den kranke kykke, Cow) deri Sode Ade
T Kramsmager (en) n. ſ. Cny fm gfør| faae; et gammelt Ordſorog. jeg
Krandſe, en Krandsbinder. (Moth.) Hen⸗ tiere tif dig gane, faa kranf ps: yt
rik Zuber &. 180. bu faae.“ (i en gammel Vife.
.Krandsnudler, plur. traaddannede og fine, | fane den kranke Lokke oB2 bu
Nadler, fanmenrinkede i en Ktando. ulykke. Én krank Pebliung ridt EN
Ktandspenge n. ſ. pl. Forxring af Penge/ ” fe Perſon, fom ei far ført på V
ſom Diſciplerne fordnu i Skolerne pletede! -gavns. '(Doth:)- Et krankt Si — “«“
"at give Lærernie Jilligemed en Bloinſter⸗ Guard, ſom iffe duer: A
— frantg ved. Gt. Hansdagt Tider.” (Both )l "er. rende - Met: Kære: EF ly Pull

.
—

ge E gel 308

"Rane Hn 5: UforuøietigGed & Stat. Krapavl Cen) n. ſ. [af Krap, "n. eg

Setovoidt uipkte gisr krank Hu. Prov. Aovl. Krappens Dyrkning og Biering;
Keanka gtig, dj. "af Frank og. agtig. iten den. ved Udfæd og Dyrkning vundue
Svag, ſetrobelig, ſygelig. Hoſt af Krap. J denne Provinds nære

ginntavogrer (en) n. ſ. raf krank og Vog⸗ mange fig af Krapavl. Dang Krapaol
RD

Den, ſom opvarter de Gyge til er i Aar meget betydelig. Eandh Seif.
Gkibs , eg Sogeoppaſſer, ESKE Str. VIL G. 152.) 1 na
"(fovensrn:) 5 7 Krapfarve (en)n. f. Eu af Krap tilberedt
Stan EheD (en) n, f. CafÉrank.] ; Gtrebelig| — Faroe:
bed, Svaghed, Sygdom, Uheld, flet TIL! Krapfarver Cen) n. f. laf Krap og Fars
famd. "De Soges Krankhed iæagde han (Fe| — ver.] En, fom farver med Krap.

fn)”; af Kingo. ”Derfom faadan Krank⸗ Krapfarvning en) n. f. Det, at man farver. |

hed tommer efter Trofovelfen.” (red. H.| | med Krap.
tabne Br. af 31 Mai 1586.) Krapkolle (en) n. ſ. En aoll⸗ eller Tørre
Kran Ehovedet ; ad). Caf krank og Hoved! fine, Hvor de fra Huden blottede Kraprode
Sæ agfindet, ſom ikke er rigtigsj, Hovedet. Der tørres ved eu jevn IId. '
drata mit. (en) n. f. En gammel forflæbt og Kraplat (et) n. ſ. Et Slags Maleriet,
udgT idt Heſt. (Brugeligt paa Mors.) lavet af Kraptedt, Allun og Potaſte.

hang, adj. inuſ. Knurvoru, vranten, ſtienKrapland (et) n. ſ. En Ager, beſaaet med

def 29, ond af gisre til Maade. (Moth.) Krap eller og tienlig dertil.

Wang (en) n. ſ. [af dette Adjekt. Gt dran⸗/ Krapmolle Cen) n. ſ. En Molle, hoorvm
ten , knurvornt rate; en Knark. Det torrede ane males til: Star.
er æret en gammel Krant Funk 20. 6.681 ,

Kramter, v. n. [af ad). frant.] Er dran⸗ Krapplantning (en) n. ſ. Den Gierning at
nn. ne: re gaaer altid og kran⸗ plante tran til Basontng G. Bibl. for

Langebek. Phyſ. ꝛc 407
Kantes, v. n. paſſ. Kommer ſig efter en| Kraprod Cen) n. f. Roden af Srayplanten,
Sygdom. Han begynder nu at krantes fom bruges til Farvning.
lidt igien. (Grugeligt paa Mors.) | Kraprod, ad). Af en rød Farve, ſom ben
Fepteropen 2), tilbetelig til at frante, man frembringer ved Krapfaroning. ——
Ap, ad). [af Isl. kragpr , arctus. " farve kraprodt.

1. Haard, ſtreng, knap, vanſtelig Krap⸗ Krapleret, adj. laf Krap, durus, ogkeer.7”
pe Aar 9; vanffelige øre FSR (Maaftee; Som er af en haard Leer. Ea krapleret
beſlegtet med knap rappe Ord o Uger. (Moth.)
haarde, ſtrenge Ord. (J Biſkopp. Gien. Krappelig ad). og adv. * laf Krop
føar fol * Ktap for Penge Com sl i Å e. BÆRE"
mangler Penge ilſes norſte Ord I. Som er ſtreng og Dar '

2. Undttig, ſom ikke duer. Moth.) 2. lanse paa em ftreng Én — *
rap (em) n. ſ. rappelig og prope tæ
1. Mavnet paa en Plante, af hvis Rod og: Krapperum (et) m. ſ. IIsl. Xrapparum, ad).

Baſt tilberedes en rød Barve. (Rubia tinc- krap.] Et vif Rumi de Same horbbotrd

torum Linn.) Stibe. (Clauſens Snerro S. 783.)
z. Farveſtoffen, ſom erholdes afdenne Plante; Krapping Cen) n. ſ. plur. Krappinger : Laf
Krapfarve (Germ. Grapp.) Krep,, hared.) Kaldes i Jylland faadange
Sammenſatninger med dette Ord: Steder nær ved Habbredden, 6vor blottede

—*

⸗

306 BER AE | Kr

Strambanker findes. Gue Bit: UGE Stub) aft tilfemmen ; faaebes ; at iffe - By
VI. S. 134.) mt |" mindfe bitver tilbage. . (Moth). .
Krapſflaaet, aqj. partic. laf· ad). tray. os Krat (et) np. ſ. Krat og Kratte. En SE⸗⸗
flaaes.] Siges det Tougvært at være, fom| af mindre Træer og Buſtvarxter; Buſtſtoc
er fnoet for ſterkt, og derded er bleven foas| Underſtov. At trænge fig igiennem bed |
gere, end:det burde vere. (Lovenorn.) J tætte Krat. Haren ſtiulte fig i Krattet. .f
Krapſo (en) n. f. [af åd). Krap og So.] Krat. eler, Kratte. (en) n, f; Ipdſt. Svec
Topbolger, naar Bølgerne følge tæt og ha⸗⸗ Kratta, en Nive.] En meget for Set J
flig paa hverandre, hvilet ifær har: Sted i| med. Jerntander, ſom flæbes ved et Xl,
KFarvande, ſom have liden Stræfning, faar| og bruges om Hoſten til at sive. ſammen de
ſom Belter og Gunde. (Lovenorn.) paa Ageren ved Opbindingen fevnede Straa.
Kras, n. ſ. indecl. [Isl. Mrac, dilaceratio;| En anden Krat med Tratonder kaldes Ras
Angl. to crafe eller erask, at brode i krat, fordi den bruges til at bierge den faa
Støtte] ——.… kaldte Ræ (Chara vulgaris) ved Liimfior⸗
ou. Billinger, Suaa ſtumber. (Moth) Det dens Bredder. Endelig, kaldes Kratte og
forefommer i de Talemaader.: at: gaage i| ſaa en "liden Rive, der bruges i Laden til
I Krag, at flaae i Kras. Lykke og Slag] at rive det ſpildte Foder ſammen. (Ringkie⸗
gaaer fnart i Kras; er Ordſprog hos! bing Amt.)

P. Spy. , See Kradé.. . .. "| eratbufe, n.f. pl. Smaa, lave Buſtvar⸗
2. Udbrændte Solvſnorer. Cangebek) ter eller Buſttræer. | |
Kraſer, v. a. [Svec. kraſa.] Fonderdeyder, Kratfinger (en) n. ſ. Taſ kratier og Fin⸗
gnider i Stykker. (Roſtgaard.) ger. Cu, fon ſtal have. fine. Fiunere alle⸗

Kraſer, v. n. (En Efterligning af den: Eydyj " vegne; ſom gierne vil røre ved det, Gom
fom Ordet ſtal betegne.) Giver Lyd fom! ikke kommer ved. (Mott.)
tørre Sager, naar de røres eller brydes, Krathanden ad). [af Krat og Haand.].
eller ſom Bufte, naar man ffal trænge ders| 1. Som gierne vil rapſe og ſmaaſtiele.
tigiennem. (Moth.) Det kraſer imellem (Roth ):
Tanderne. (Jevnf· Knas og knaſer, hyilke! 2. Som er rap og færdig til af bruge ben⸗
Ord blot ved en ringe og almindelig, Foran⸗ derne. (Langebek.)
. bring af Lyd ere forſtiellige fra dife) Kratninger „n. ſ. pl. laf Krat (en).J ra
Kraslen (en) n. ſ. [af fragfev.] Lyden af! . Kornſtraa, ſom med Kratten rives ſammen
det, font krasler, en fagte Raslen, ſom af| paa Ageren. (Ipdſt.) |
terre Blade, eller naar Muus er iblandt Kratffov (en) n. ſ. ſaf Krat og Stor.
Papirer. (Moth.) Jeg hørte en Kraslen Det ſamme ſom Krat, fruticetum.
i Papirerne. Kratſnekke (en) n. ſ. laf Krat og Snekke]
Krasler, v. n. [af kraſer Siver en ſagtere Naonet paa en Art af Skaldyr. Helix ar |
raslende Lyd fra fin, eller ſom Muſen, naar. buſtorum. (Muͤllers biſi. verm. 2 D.
den znaver. Det kraslede ved Døren. Jeg S. 55 |
hørte noget krasle i Halmen. Ertehalmen ;Kratfoingel (en) n. ſ. Et Navn paa en Gres⸗
krasler. See Knasler. att, ſom findes, ofteſt Sratffovene… (Fe-
Krastor ah. laf kraſer og tor.J Som 9 fluca dumetorum. Lion.)
ſaa tørt) at det krasler eller giver Lyd, naar Kratteborſte (en) n, ſ. Taf Kratter og Bot
det røres. (Moth.) See knastor. | fte.] En Børge. af Svinehaar, med et
Krat, n. ſ. Caf kratter, v. 37 Det, fom! Stykke Jern i den ene Ende til at gisre
tr fmant: Ribbel og. Krat 3; Rub og| Skoe rene med. (Diet. Herlod. Both.)

1

Le Kr 305
jer Kraͤtteborſte er Titelen pad en' Krave (enyn. f. fſvee. Krage, Germ. Kra⸗
mel danſt Bogg. gen, Gal. erauate.]

n (en) n, £ Taf Eracter.) Den Gier⸗ x. Den opſtaaende, freinragende Deel af ad⸗

at vatte. ' Jſtilligt Klædebon, ſom bedakker eller gaaer
vy via. krattede, krattet. [Island.ſ omfring Halſen; ſaaſom Kraven paa en
a, fcalpere ; Svec. kratta, Lat. bar Kiole, paa en Trøie, paa en Skiorte o. ſ. v.
re]. See kradſer. At tage En i Kraven.

er eller fradfer noget loſeligen, pirser 2, Et linnet Klædningsſtykke med en bred

noget. At kratte med Neglene. Halslinning og et faa kaldet Kalvekrss eller
er Straa ſammen paa Ageren med en Kalvekryds, ſom bares oder Skiorten;
t. (Ipoͤſt.) CL Halskrave, Manſkietſtiorte.
| Sorbindelfé med. Suraaord; 13, Et Halsklade, ſom Præfter.og (ford

atter af; piller isſeligen af. e« af" "Studenter. bære. (Moth.) 3 —8

itter. "en kruſet Halskrave med. mange Piber. eler |

ratter igien, figurligen: forfoaree fig! Folder, ſom Praſterne hos 08 bære om
d Obetlaſt, tager til Giensærge.| ""Dalfen over deres Kiole it. en af tvende
at) bladagtige Blipper: beſtaaende linnet Hals⸗

ter op, river ſmaaligen op· "ej Alnd, fom geiſilige Perfoner bære. Bliver

e et Gader op, kratte Op tet Sage. |" det; bekiendt, vil det, Fofte bam Kraden”" 9:
kratte Jorden op med en Pind. Atſ ræfeembeder… See Blabkrave, Wipe:
iſte en Sag op 3: oprippe den pad ny· Erave, Preſtekrave, Ringkrave.
brgtte høie LÆ R gisre ſtort Vøfen af, . Eu Ombsining eller Afftivniug paa det
jet. (Mot), . —5*8 af Handſker efter Stevler. (Jedaf.

ratter ud; ſtraber kr med. et Tårpe!" | ”
dſta ſendkradſet, udkratter Stovlekrave.). Gee, Seeedorffẽe Dilſtuer

% D. S. 293.
JOAL 8 Krat og Barr] Ga 5. Et StyÉte Pæter elfer tiæret Ceildug, fom

bindes omfring Maſter, Bugſpryd og del.
der 9 lent til deler fig I Grene, paa Skibene, for at afholde Regn. og andet
* * * det fame, Borbring, Mand fra at træffe ned i Skibet. (Lovens
eg * sæd ; * —— era.) Ligeledes omÉring Vomyer· ¶ Rott)
EN | a En. f ban har et" gåme | ON Buslenes Kro, Fuolemade (Sweenkrave
* a p gå gi „Moth.) sÅngl., sr, REN oner An
Krav paa mig. At lyde Natutens Talemaade: at folde fa KYaVE)
* 3 hittet og eg KR GE bi J Plante læren kalbes Kravene everfie
a uren te eſte
rens Krav.“ (Baggeſent —A ——— —S——
UR 7 ſom gear 1 ofte/ j 8 33) 7" a ora
r iKrav. (Ordſptog n
et) n. f. [Svec. Kappa, af Tsland 8. —— med bette Ord: |
da, conftringi.]' Smaat Driviié sal Kravegfke eny n. f "En" fi or dere, ſoͤm
inden; item Samling af Snee og Jis Praſter føre deres Pibetraper i 4. naar

Vandet, ſom ei er ſammenfroſſen. de reiſe. (Moth.)

2 nd. (ventelig beflægtet med Krog, Kravebaand (et) n: ſ. ét Saam⸗ — ſom
Krauwe, ungvis; Belg. Xrau. Sraven bindes ſaimmen med,"

| nn Der forrefte paa en Slade, hyori i Kravebeen (et) n. ſ. En Knogel — (5

igen ſidder faſt. (Moth.).. NI der fora paa Bryfter- imellemn Skuider⸗

Qq 2

ax

308 Kr Ar

bladet og Bryſtbenet, ag ſom Menneet et Seibsſiderne ere glatte og Plankerne iffe

har tilfælles med flere Dye. . ligge ovenpaa hverandre med Kauterne.
Kravebuk (en) n. £ Navnet paa et Slags See klinkebygget.

Inſekter, ſom føre til Trabukkenes Klaſſe Kraven, ad). Bruges i Sønderjylland og be⸗
Saperda. Wads Cuvier Tom. 2.S. 219. mærfer der; arrig. (Bid. Selſt. Skrifte—
Kravedopper, n. ſ. pl. Gulddopper, fom; 1D. &. 75.) |

Praeſterne fave til Stads i deres Krave⸗ Kraver, v. n. kravede, kravet. Skriger
lidſer eller Kravebaand. (Moth... ſom en Radon.

Kraveflip (en) n. ſ. Flippen paa en Krade, Kraver, v. n. [Norv. Svec. Krappa.) |
ſaaſom paa Bladfrdver: . J Ser Krav. Siges om Bandet, naar de |

Kravefoder (er) n. ſ. Et Foderal til pibe⸗ ſmaae Jisſtykker ſamle fig og fryfe fan.

kraver; det famme ſom Kravcæffe. (Silſes norge Ordſaml)
Krayejern (et) n.f. Ea lang rund Jernbolt, Kraveslos ad). Taf Krav, poflulatio, og
ſom Præftefraver flived og fættes op med.| los.) Som er fri. for Krav, ſom ei fan
Kravekaabe (en) n. ſ. En Qvindefdabe! blive krævet, eler ſom inter har at krade.
med et Slag dag paa Halfen. (Moth.) Kol: At være kraveslos (opfolde, hvad man
kan ilde med Kravekaabe; et Ordførog bar lovet En. Moth.) Gee D. £. 5— |
omen, der er uſtikket til en Ting: ' — 65.
Kravekone (en) n. f. En Kone, ſom vaſter Krav (ed) n. ſ. Auehaande ringe og unpttigt

**

og fætter Præftetråver op. (Moth.) | Boſkab. (Moth.)
Kravelinning (em) n. ſ. inning, Tværfom Kraol (en) n. ſ. [af kravler Ei langt Tra
pag en Krav. med Råvler 'giennemboret og med mange
Kravelos, ad. " Trin påa Begge Sider, hvorpaa man fan

I. Gom ingen Krade har paa. Det er fradde i Veiret; en Krybekrage. (Most)
kraveloſt og har ingen Rrmer. Prov. | " Gee Krage Ro. 3.
2. Kaldes den Præft, ſom er-demt fra: fin Kravlen (en) n. ſ. Handlingen af krable.

TT. Krave efler'fra fit Kald. (Morh.) Kravler, v..n. kravlede, kravlet [Isl. et
Kraveſtind (et) n. ſ. Des Skind, ſom brus Svec. krafla, Angl. crowl, Germ. frabs
TT ges til Stevlekraver. beln, Belg. Erielen, beflægtet med Germ,

| Kravel (en) n. f. pl. Kraveler [Svec. Kras) Krawe, unguis, Belg. trauxvel]) Gmaa
mel, Belg. Karveel, Angl. Caravell,| trpber, kryder med Vanſkelighad, eller v⸗
Gall. Caravelle, ltal. Coravella, C. Brit] Hænder og Fødder fom ſmaae Born. At
Corul, cymba pifcatoria,. corio contecta.)| kravle omkring paa Gulvet. At kraple
1. Et Slags ſmaae Kirbmandsfartoier eller; paa Hænder og Fodder. See, hvor Drew
Laſtdragerſtibe. ”Kraveler eller Siøbs| gen kravler afſted! At kravle op paa en
ſtibe.“ Clauſens Snorro S. 688. 789.| Klippe, op i et Træ. (Dog bruges rettere
i . En Kraveel med. 4 Mers. J. £. WBolfs] klattte eder klyoe om at krybe op i Traer.)
Cal. perpet, &. 524. (Sce Hvitfeldj At kraole ned ad en Trappe i Morket. At

Tom. 2. &. 543.) kravle over et Gierde. (Langeb.)
Til Skibs kaldes ſaaledes nogle korte Krebs. (en) n. ſ. pl. ſom ſing. [Svec. Kråf
imellem Daksbielkerne (Løvenørn. i meta, Germ, Krebs, Belg. ;Kreft, Gali.

. Jt. en langſtibsgaaende Tommerſtok, fom| eereviſſe.]

gaaer fra Bielke til Bielke, hvori Ribbe⸗ 1. Det almindelige Ravn paa en meget tab
nene ere nedlagte med Enderne. | rig Slægt af” uvingede Inſekter, ſom Hase
——* ad). laf Kravel og bygger.) Hovedet og Bryftet fammenvorne til et ene
Siges om et Skib, der er bygget ſeladeth fle Stykte, og ſom er forfonet med 5 Der

d,V.

Krebshale Cen) n. f.
Ledder FYN eu liben Bale. Cancer, Linn, I. Den bagefte Deel af Kræbfeng Krop, ſom
2. Arten af Krebsflægten ſom findes i voreſ. forener fig med Bro ſtioldet .
— Bande, og ere indførte af" Peder Dre: 2. Radnet pad fortie st So fleninger.
| ancer aftacus Lind. R Krebſehgoed (et). nd. 9P
3. Gt af de 12 Himy lzehn R dWrktedſen. 1. Hopedet pag en: SAR LEE
4. Stage Korno Me Oecoũ. Mauaſin 72. De fyldte. Krebé fater i Brebsfuppen.

Kr 1 1, ET . 309

; Krebojeru (ét SENT 73 Jern. il at fave
5. al —ã Der lanme ſom Kræft. —ã ùY NER t
te. Dette Ord! :
Salnmenfætninget med bette Hid; SHE Krebs bage Gem) * ke: —* * —2* ui⸗

Rvebsæder (en) n:
1. Ravnet paa et Tags Poſebot —* lover i
af Krebs og Krabber. Didélphis mar-
fupialis Linn. "(ads Cuvier Ton: I.

… 128) ved Dovedet og ligne en Sa .

2. Den, fom gierne pir gfebe KT sg *
* e. Pavnet pan en Planteſlegt., xote⸗s.
leves kaldes Jndbpggernk t gok Sud, n eul (Biborgs Plantenavne G. 311, Horneni,

HE try (et) a.ſ. De waßt lartede Dele,
ſom findes i Krebfen ſeſd og: dens Køer.

Krebskio (en) n. f.

1. Krebſens forreſte Par Febder ſom ſde

krebſeriig Stad" RNederla
Krebseg (et) n: f. — * — — * *. Re KORN . TÅ
der Bree De, + bå er "der lit he — Dies . mn

Krebsartet, adj: ſom far noget ilkeues 2. De fane falfagtige fegemer: i —*

me) Krebs i Betydningen No: 1. og 5, der rigtigerte kaldes Krebsſteen.
—* 2: Navi: paa n Art af Skaldyr, *
—* (en) m eh Bati hroti finded| —— tå * Hi É. — SB
Kreb ß ting; et fe Ce, 4 SSCLAREE 55
sl ——— id SDR Krebspiil (en) n. f. En * af if, hdor⸗

Krebsbudding (én) n.f. Eſ Buddins⸗ lavet ri: tiden Krebſen giermne opholder ſig, Sakx

med Krebé. - Helix Lina.
Krebebam (en) åt €n Dam, boeri fin⸗ —— tm) ilt De fame: fon:
deg Krebs. I Krebshalee Mn ur ! KS
Krebſefangſt (en) n.ſ. 4. guc (my mn Diet i J
I. Gierningen at fange Lrebs ' | ”&n' Salve/ ſom fave: (i; Wote Brit.
2. De Krebs, fom derved erholded. 2. En Salve, ſom bruges mod Sråf
Krebſefiſteri (er) mn. £ Krebsſaus (en) n. T Dhppelſe.
1. Det ſamme ſom Krebſefangſt Mo. 7 Krebsſax (en) n. ſ Det ſamme ſom tier

3. Det, at der fanges Krebs. Ved Sor⸗ kloe.
er Krebſefiſkeri. Krebſer, V. n. imderl ktebſede, ſupin.
Krebsgang (en) n. ſ. Krebſenes Maade at krebſet/ af Krebs. Fanger Krebs, iſar
gane baglænds pan, Gang tilbage. At; med Hænderne; i Soer eller Floder.
gane Krebsgang I: gane baglænds; item Krebsfal (en) n. f. plur. Krebsfkaller.
figurlig: vanlykkes, ikke have god Frem⸗ Krebſens ſtore Bryſtſtal elfer gange. At
gang, blive ſlettere og ſlettere. Det gaaer! " komme Fylding iKrebsſtal er.
Krebsgang for (med) Gam." Hans Ra⸗ Krebsſlegt (en) n. ſ. Den Slagt af In⸗
ring gaaer Krebsgang. FE fester ſom gredlene udoiwte.

3i0 kw "fe
N grebs fmer (0) nt; Smer, fom ſwelte

denne Bemerkelſe om; Grændſerne for gen:
af med ſtotte Krebseſtoſer. NEN

— eller ore Dét ligger 1279

Krebegtte cen) hf, E9, finna ruude faltd fol. mi ng mi te, met
—— Legeiner FR fremaples. ved Jal⸗ — pl RE mig it fag, binding hære
dingstiden paa bejge Siber VFlodkrebfen ENB meg tin fin. Fede
Mave, og ſem tiforn brugtes meget fi. Me:

Leedekonſten. Senſte urigtigen kaldes deſz. —2 Nb —— Hum, | pori

snbi ogfart Krebsvine) ” — fordum holdtes. … Deraf de Tal⸗
Krebsunge (en) n. ri KLAR maader: af ſſlaaes iKreds as age i
AKrebstandety n Wi Ras med, Cen, 3, duellete. *

1. Ethvert Band, * —— | Snorroͤ &. 513, 95.) ”De mg:
rat Der Wede gbbri Krebs ere kogte, eller), fen i forten Jord”, Kampev Nr
SPL: ben Sate, ohm de gide, naar de keges 4. En vis behr end ſet Afbelin i gt Ba dy ea

uden Band. - . (mg de ti, redſe, Hvori det. fy é. Nige
sKrebøyver: (et) n. F. Ei niev geebe tilavet, fordum inddeeites.
Konver: 1 * 5. FÉ, f ANM ASB FENSAR É ged 33 ingen |
Krebseẽ (ed) sm. fis En Øen: —— fadet” … fam mis, for Dad hst en,& sedå; figner:
— ” lig — 9 Selle, tør ios i, fam .
Kreden, ad). — Fom et vrd: far. 5 er adp) fe
vil lade fig noget aftaette. sur |. . mr aller, Uffnere.
Kredenhed (en) n ſ. Der cheaßat at være —* munter Krog, Vena⸗ Cr

reditiv Cet) ꝛn. ſ i Seg; Craditia. ele suger f4535
Kræitovscen):n. £. Eee Kvenjtne,… " Pa * in fig (5 ——* — F I øge
KDK (em) .ſ. pl. Krædſq SURREY So in

*

— og paaſtaaelig. (Morss. PD df 3 Bern. SE ke zflene

German. Kreis, Belg. Atiee. Rolon. — r med det ig
erenua' UDE A GERE 3 AV HRK: F lade MILE —5* —72 v
724. En Kuudsi8ånje rift leben: — * fame. 9— —— RE
Punkt igien, hvor den begyndte ie Cir⸗ ſob * DSR
rise? ketlinie, 2Cxund. Ring eller; Dmgruds At Kredsbee e din
Bane, en Kreds —— At; gisre aL ve Bee Arn åv va fik iel
en Kreds paa Gulber med KrjpfeA RD Kredsbold em) n, ADT —*
+ ded ga KFrep ge 186e, —eS eds. (Langebek, ) … i LL te MER 082 *
Mutte en reds ↄ: ſtille * nogle Verfaner Kredsbre (et) n. ft. Gid Brey ke its
—5— de danne en Kreds. At aab⸗ vet ti re re ——
dn en dem træde ud fra po r⸗ lexe; gt Sire — 1
Rg fe kg — omkring —— 9 Kredsd ag (en) era Hr IR ad
—— en Ring eler, Havgaard. derne i en &reds. Nt. holder; SKA |
| rå Rum eler den Flade ſom em. gasan!,, Kredsdqg. (Gee Krede4)* — 7
Cixkellinie ſadſlutter og hegſeudſet. :, Der. dag. ſaadan Steien,. fon ix —
mt trade er i. Kredfen , at fane Midten, habe været, holdt en Kige * re SE
ofen Kreds, træde ud af Kredfen. — . dag.” Polbergs Gert —
W vens Lraps 2: den hele puude Jo ge, Fort. Krytsdandg Cen) mn. En Dalibe, å
3 heie Lserflane. F Verdens tg :] … Perfgner”, (en Kreds Serge, ze; - dal
"det ele k iverfum, ,…, (Gee Omfr at —— ad. ſom Go, GØRES
Synet) 1 [gigurlig los det il en Kredse SNE *

Sy REG 311

flugt (en) n. ſ. Det. fanme ſom Kredsoverfte eller Kredsobexſt (ep) n. ſ.
Deflpben. . Bierne: Krexßflugt. Én, ſom har den oder fle Betaling over
ifſens odecon. "Und. 70: S. 266.) i de Kredetropyer fom ien Kreds ſtilles
flyven Cen): ſ. [af Kreds og fly: Maͤrken. Chriſtian IV, var Kredsover⸗
] "Omflønen i en. Krede; det, at no⸗ ſte for den nederſachſiſte Kreds. J

flyper om, i en. Kredſ. "Bierne: for: KuvscinD, ad). Rund, ſom—⸗ en Kreds,
fig med deres Kredefiynen. i Luften.” É . Ciftelrund,, Kredgrundt! lady faldeg 6
iſcher om Biavl S. 359.) 53) Plattelæren det Hlad, hvis Giennemſnit
FLE, n. ſ. plur. Krigs, fore en⸗ overalt LER langt. ÅDornem. Plantes
Kreds t Lodſtland tiforn var pligtig| ;. Lære S

tie £ Marken i Rigskrigene; freder Kiiøjang (en) v gg” en. rundtgadende

per. . Sang, ſom ſynges af flere i en Kreds, eller
formet, ad, See Kredsdann »Borfamling,.

eds formen, Aarer kh Æret. dis, Kredse Ga). n ti" GEn rund Sting |. ”
zaſin VI. G. 324.) at. føde til. Waols elter. —

formig, ad). Som gaaer en vent. Keedoſnn (et). oc e —
kredsformig Benægelfe 2: det, at not i en tig (0), * St "Ye ikke de
omdreies eller bevæges i en. Kreds bløder Dele bleve. igiennemffaarne bet et
atio) DT Kredsfnit omfring kemmet. Phyſ. oee.
ſeflening (en).n. fe Den Forfacnins Bibl. J. S. 315. du om un 2
"Indretning: ise Sand at det;er deelt Kredsſteen (en) n. plur. Kredoſtene.
edfe.“ · DE tydfte Lande deeltes tilfrn Stene, form. faae:i en Kreds, udgigre en
ande, t og uden for Kredsforfat⸗ Seng. Kredoſtene omrins et fferſer,

avhsi.
fyrfte (en) n. c. See Kredsherre. —— (en) n. n Den, ſom ſvinger
gang (en) n. ſ. neget am; i en Kreds, GBaggeſens pe”
et, at man gaaer omkring ben Kreds; . 1 bl. Digte 1807; 18.274) Er
det,” at noget 'gaaert én Kteds. Be⸗ Kredefoingning 33 Den Sierming,
enhedernes Kredsgang "| ; at fvinge. noget om ( en. Brede. NE
n Omgang eller Gangſti, ber gaaer i' Kredsviis, advęerb. J. credſe, e— eder SD
Kreds, ſaaſom i Hader eller Lyt Kreds for ſig.

ve. Gredſer, v. a. af Krens3. W—

rene Cen) n. ſ. Det famme fom| .1. Slaaer eder gisr en Kredg. — . ,
sherre. 'Den anben: er om Kreds⸗ * J Forbindelſe med Smaaord: .- OM

værne eller Paltsfyrſſerne Tpdſtland· Fedſet af. See afcirkler

bergs Gert Weſtphaler rt Se. by Kredſer ind, indſlutter noget 1 en
herre (en) p. ſ. Kaldes den, Toni er : Kreds eller i viffe Grændfer. Gee ind:
edeg' for en Kreds Todſtland. | kredſer.

lob (et) n. ſ. LQuifob i en Kreds, c. Kredfer om, 1) omringer et Sted breder
ulatiol Pengenes Kredslob efter diis med Bot. (Moth.) 2) At gientage,
lød. Blodets, Gafternes Kredslob den Handling åt kredſe.

penes Kredslob iVerden. Planter⸗Kreft eller Kræft (en). n. ſ. oblol. [Svec.”
Kredslob. Kraͤfweta. Den ſamme, ligeledes forgl⸗
løbende ; ad. Som løber om Een)" dede Bemarkelſe har i det Tydſte Krebs,
s. Kredslobende Bange … MH Belg. Kreft, Angl. vet, Graver, Gall

1.

312 Kr i Kr
LE Greve. Efter al Anheelſe maa. Be leases kogende Vand, hoorafe
markelſen af dette Ord udledes fra Liighe⸗ſammien og bliver kruſet. (Gall. (
den med Krebſenes Skal eller Halen, Bois; 2. Et Glagé kruſet Flor. See K
Leed gaae over hinanden ligeſom Skallene (Sunkes Naturhiſt. L &. 651.)
eler Pladerne paa et Harnift.] Et Bryſt⸗ 3 Hos Parykniagerne, —8 fru
yarnifk, Broſtdakke, en Brotnie. (Seer redning / Haarkruus til Brifur.
Henr. Pabri Lib. vocum lat, pag. 441, ftibe: Hade, ſom fætre i
"foot Lorica, en Muftning, forklares vedſ (Langebet.) . ; i:
"SRrefftit og Rogſiocke tilfarrmern”)": 9 YiKrepffor (ef) mn: ſ. laf arer og io
Danſte Mag. Tom. V. S 3 og 5. nævhes| Siags Flor, ſom bæves af den fir
"Reg (3: Ryg) Kreft oc Sfytteharnig.”| Silke, ſaaledes, at hver anden Iſle
FSatinem hialp hverken Hielm eller Kreft.” er vunden til Hoire og det svrige
Vedels Saxo S. 38. Figurlig bruhes det!" ſtre, og ſom krufes eller kreppes vet
"4 gamle theoldgiſte Skrifter iſtedet for Sfiotd ges £ hedt Band; Krunsffor. ” Sor

”— eller Værn. ”Krebt for Brypftet.” " Tau] flor bruges til Sergedtast. et

feng Kiagemaat Fol. Cap. 2: Lager den/ floͤrs Hovedet:
rebt paa eder, ſom er Guds —— V. a. Eveppede, ; keer

Lanſens voſtu. ESommerd. Fol. KrepJ—
W . Gammenfrymper og kruſer viſſ
gige (en) n. £ prunus. See Kræge | "" tynde. Sævede Toier, ved at: læ

Kreiert etter Kraiert og Krege (ed) n. ce] — kotende Vand, eller holde d
Slags Skibe, ſom kaldes ſaaledes. Gall,! ” Dunſten deraf. At kreppe Flor.
Chait. Gee Schous Udtog af &ororon.| 2: 295 Haarſkiærere og Parvkmas
3 B. &. 657. En Krege 24 Laſter flor. | fer Haaret med Kam og Brænbdej

Rye danffe Magafin. 1 D. &. 179. Krepue (en) n. ſ. See Krep. No. I

Kreigeber / n. £ ErRavn paa den. Buſtoer | Krefel eller Kroſel (en) n. ſ. Et
Siaaenkræge, Pranus: Pino," (Viborgs af Jern, med en Hage eller Krog
antenavne SG. 100.) . den, ſom Glarmeſterne bruge. fil e

Kreifter, v. n. [Is], Kreifti, ' contorqueo.] | faa Kanter og Ujennøeder af

2: Gr i Barnénedy frymper fig fom Boin rig, ride eler KrIDE, mn at
der, Der Rulle til at fødes i T[Svec. Krita, German. Kreide
s. Gior fig Umage for noget; griber fig an. craie, Lat. ęreta, Bohem. Krida.

Kreiter v. a et n. (maaſte⸗ beſſegtet med A, En. faſt ſammenhæengende fiin

Kry.) Bierger, bringer ind, ſtaffer i Huus; + fon indſuer Band og Speer, |
it. kommer fig efter Sygdom, eller kommer lettelig Frabe, farver af ved &
paa Fode efter Fattigdom. (Brugeligt paa! . og Bruges til at ſtrive og tegne

Mors i Iyland.) Polering m. dv. Calcareus creta Z
Kreklyng, an f. Det norffe Ravn paa en] 2. Dette Ravn tillægges ogſaa Bo;
lante. Krica caerulea. Bild: | faſte Jordarter, der, farve af og
Kreng, ad). ” See Fræng,. — kunne bruges til at ſtrive nied, f

Krep (en) n. f. uden pl. (Gall, ercpo⸗, Ital! ” ifte” høre, til Kalkjordene; faaf
" erefpo,, e. ”Lat,' er iſpus, Angl. eraperl Krid, et Slags Stifer; rød
Germ. Krappe.] en Leerart (Bolus rubrica) o. fl.
x. Et Slags Csi, fon væves af fint found 3. Figurlig: at tage paa Ktid 3:

ne og ſtæarkt ſaoede Traade, og derpaa, " Regning, paa, Borg. At færti

led

Kr.

&rid 9: atiffrive, hvad man udborger.
tt.) At ffrive med dobbelt Krid >: føre
nere til Regning, end han Gar fanget.
Sammenſatninger:

eg (et) n. ſ. Det ſamme ſom Krid⸗

218.

igtig, ad). Gom figner Krid, har no⸗

af Krid. En kridagtig Jordbund.

»akke eller Kridbanke (en) n. ſ. En
nke, ſom beftaner af Kridſteen. (Oluf
8 oek. Ann. 7%. S. 417.) Kridbak—⸗
te eller de ſaakaldte Liimbierge ved
n fiorden. (Poor. oekon. Bibl. III.
274)
bier (ec) n. 1." Flodsbierge, fom be
e af Krid og Krideflint, og findes ofteſt
Havets Bredder eller i Nerheden af
randkanten.
landet, adj. Som er blander med)
d. Kridblandet Flint.

rokker, n. ſ. plur. Brokker, fønder:
ne Stumper af Krid eller Kridſteen,
lufſens bek. Ann. 8 B. S. 139.).

rud (ef) n. ſ. Et Sted, hvor man
der Krid.

ukke (en) n. ſ. En Dufte, giort aft
SÅ ſom fælges i Kramdodene. (Lan
e

lint eller Arideflint Cen) n.f. En
Start, ſom fun er lidet giennemſigtig,
et grovere og ſtierere Sammenhang
Agaten, oß findes enten enkelt og ab⸗
edt eller lagviis i Kridbiergene (Silex
taceus. Bruͤnn Mineral. S. 0) Gee
int, ;
fuld, ad. Faldes bet Sie, Hvor ver
deg meget Krid.

grav og Kridgrube (en) n. f. Et Ste

Zu kridagtig * kridblandet Jordbund.

og Malere og Forayldere, en hvid!
rund af füntrevet Kridt og Liimvand, 1. Gmder noget over med Krid, farver,

rlæages "paa. Frø, fon far "males eller]

Kr

rgyldet.

J

or der graves gru. " i]
grund (en) n. ; i
Krider eller kridter,

Kr 3T3

Kridhuus (et) n. J En liden Daaſe eller "

Buddike af Blik eller Mesſing med dob⸗

beit Laag, til at giemme Krid, Smaas

mpnt og andre Smaating i. ”Sit Krid,

huus aabnede, ſex Skilling deraf tog.”
P. Paars 3B. S. 1. Figurlig: at være
i Ens Kridhuus d: være i ſer Yndeſt hos
En [med mindre det ſtal udledes af Krydd
(eler KrodderieJ).

Kridhovid, adj. Hvid ſom Krid, meget hvid.

Han blev kridhoid i Anſigtet, ſiger man
om En, ber blegner ſtarkt.

Kridjord (en) n. ſ. En kridagtig Jord; grib,
fom ved Luftens Paavirfning er. henſmuld⸗
ret til Jord.

Kridklint (en) xD. £ En Kline, der beſtaaer
af Kridbierge, ſaaſom Moens Klint.

Kridlinie (en) n. ſ. Hog Snedkere og Tom⸗
mermend: den Linie, ſom ſlaaes med

Kridſnoren.

Kridmergel (en) nmeſ. En. løg kridagtig,

eblandet Mersel. Gruͤnnichs Mineral.

28:)
Kridfal: (et) n. vr Et Slags Middelſalt,
ſom bringes fra China, og er blandet med

Krid (Sal'cretæ).

Kridſnekke (en) n. fr. Navnet paa en Art
(Rader |

af Skaldyr. Helix:némoralis.
"Hifi. verm. Tom. a. påg. 62.) .

Kridſnor (en) n. f. En Rettefnor:, overs”
ſtroget med Krid, ſom Haandverksfolk

bruge“til af affærte en lige Linie paa no⸗
get, der ſtal afhugges eller afſtieres

Kridſteen (en) n. ſ. Store Siptker Krid,

ſom ligne Stene; krideartede Stene; it.
enhver Materie, ſom er tienlig til ar ridſe

og ſtrive med, ſaaſom Rodkrid, Bliant,

o. f. v.

Kridtraad Cen) n. ſ. Traad, ſom bruges

af Skradere ved Speting. (Langbek.)
Kride Svec. frita, Germ. Éreiden.) "

od ſtroaet, gier hoidt med Krid. At

kride en Euor; Jen Traab.

kridede, kridet af

2

ban]

314 Kr

2. Afridſer, tegner med Krid.

3. Krider af. See afkrider. |

4. Krider over, guider noget overalt med

Krid. At kride en Beg over.

Kridorm em), n. ſ. See Kritorm.

Krig (en)n. £. (Hog Langebek Krige. Moth
udleder det af Krog, Isl. Krikt )

I. En Krog eller Bugt bed et Leed eller an:
detſteds, ifer paa det menneſkelige Lege;

me; ſaaſom Diekrig, Mundkrig, Laar⸗

krig, Krig i Tindingerne. Krig paa en
Hue, vaa en Paryk. (Langebek.)

pege

2. Til Skibs et kileformigt Stykke Tommer

imellem Kiol og Forſtavn og paa flere Ste:

der i et Skis. (Lovenorn.)
Krig (en) n. ſ. [I den ældre Skribemaabe
Kryg og Kry, Svec. Krig, Germ. Krieg,

Belg. Krygh, Vandal. rek. Ordet er af

nyere Oprindelſe, faavel i de nordiſte, ſom

i det tydſte Sprog, og har.næften fortrængt
det ældre Orlog. Sandſynlig er Ihres

og Adelungs Etymologie, efter hoilken dette! .

Ord er. i Slagtſtab med Skrig og de. ders,

hen hørende Ord (Gall. ri, Angl, ery);
og at Feltſlagenés Skrig og Stoien bar

givet det ſin Oprindelfe. Krieg har virke⸗
lig i det Tydſte den forældede Bemarkelſe af
Naab eller Skrig.]

. J mere udſtrakt Bemarkelſe: af Slags
Toiſt, Feide og Uenighed. . De folde. fg
tilſammen den gandffe Dag for at føre Krig.

—X

Davids Pſ. 140, 3. Hvoraf er ſaamegen,/

Sirid og Krig iblqudt eder? Jac. Ep. 4, 1
Bi vil ingen Krig begpnde derover. . Han
vil have fin Krig frem 3: han er meget paa⸗
ſtagende, vil ikke fade fig noget aftrætte.

. F den almindelige Betydning, aabenbare
Feide imellem hele Stater og Nationer; Or:
log. Modſat Fred, Krig til Lands og
til Vand.
vorteg, borgerlige Krige, Borgerkrig 5:
Feide og voldſom Uenighed imellem Lemmer:
ne af en Stat. En retfærdig, uretfærdig,

langvarig, blodig ; sdelæggendr Krig. Der! .
At rufte fig till

er, Krig over hele Europa.
Krig. At paaføre et Band Krig. Kri⸗

Landkrig, Soekrig. Ind⸗

Kr
LJ 2

gens Redsler, Odelæeggelſer. At forkynde
rig. At gaae i Krig 2: tage Krigstiene

fe Ut tiene i Krigen, forføge fin Lytte
i Krigen. —

3. Ordſorogsviis hedder det:
a, I Fred ſtal man tænte paa Krig.
b. Forſt Penge, fan Krig. W
ci Det er ondt at føre Krig efter Bøger;

(hoilket Moth forklarer ved: Det er ondt.
at føge Dielp, hver ingen er at vente.)

d. Kom iffe i Krigen, faa bliver du ikke

flagen 3: bliv borte fra Faren, fan kom⸗
mer da ikke til Stade.

Deraf folgende Gammenfætninger

Krigelſtende, adj. partis. [af Krig og ek.
ffer.] Som elffer Krig, er tilbeielig el
at føre Krig, krigerſt, krigslyſen. Cu
krigelſkende Fyrſte.

Krigforende, ad). partic. [af Krig og ſo⸗
ver.] Krigende, ſom fører Krig, ſom er
i Feide ſammen. De krigforende Was⸗
ter.

Kriggierrig, adj. [af Krig og gierrig.)
Gom er meget begierlig efter Krig, har
for Lyft til Krig (bedre kriglyſten)

Krighaard, ad). [af Krig og haard.)
Gom er fort for Hovedet og elſter Klam⸗
merie; it. paaßaaelis, balſiarris. (Moth.
RMoſtgaard).

Krigslyſten, ad). Gom far megen Tilbeie⸗
lighed til Kiig.

Krigsaand (en) n. ſ. Gu krigerſt Brand,
krigerſt Sindelag og Tænfemaade. (Bid.

— Selft. Str. N. S. Tom. 4. &. 186.)

Krigsaar (et) n. f. pl, Det ſamme Sat,
fvori der føres. Krig. Mange Krigsaar
udmarve en Stat. J

Krigscbler, n.f. plur. Kaldes et Slags
1 Giemmegbier. (angebek.) Jevnf.

i

Krigsere (en) n. f. Den re, ſom indv

lægges ved Krig og Krigsbedrifter. *»Jy⸗

derne beſtyldes ſom de, der af Vindeſyge
opofrede Krigsæren.” Reihes Bord.

Stotslorfain. 2D. G. 362.

2 Nå . 9 | | re
Kr Kr 315

Krigsanforer (en) n. ſ. En, fom i Krigenſ Krigsblod (et) n. ſ. Blod, ſom udoeſes
anfører en Har, Krigshovedsmand, Hær: Krigen. Et uſaddanligt Ord, ſom fores
fører. fommer I Kong. B. 2. 5. *Han udoſte

Krigsanſtalt (en) n.f. Anſtalter og Tilbe! Krigsblod, der det var Fred; og kom
redelſer, ſom gisres til en foreſtagende“ Krigsblod paa ſit Bælte.

Krig. Her giores ſtore Krigsanſtalter. Krigsbroder (en),n. ſ. En, ſom tiener

Krigsarbeide (et) n. ſ. Det Arbeide, fom| | fammen i en Krig med en anden. (Notb.)
Krigen eller Forberedelſen til famme med. Krigsbrug (en og er) n. f.
fører. t. Skik og Vedtægt, fom i Krig er bruge⸗
KrigsartiÉler n.f. pl. Love, ſom udftedes lig. Efter Krigsbrug. Det er ikke
for Krigsfolk og. for Krigstieneſten till. Krigsbrug 3: ſaaledes plejer man el at
Lands og Vands, Krissordning; hedder handle i Krig.

ogſaa Krigsartikelsbrev. 2. ze Berk, AESÆSMLD
CC J e Danfke hulde meeſt af den Ære, ſom
Krigsaſſeſſor (én) Fe E det bed Krigsbrug. Vedels Saro

1. En Bifidder i et Krisscolleglum.

2. En Titel. G&G. 13

Krigsave (en)n ſ. See Krigstugt. Krigsbud Ce) n.f. Bud, ſom forkynder

Krigsbedrift (en) n. £ pl. Krigsbebrifter. Krig, ſom fendes om, for ar bøde Folket
Hvad markeligt En har udrettet i Krig, rufte fig til Krig. Der var kommen er
Manddomsgierninger, Heltegierninger i Krigsbud til Leiren. Orm lod ſende
Krig. Hans ſtore Krigsbedrifter have! Harorff eler Krigsbud fire Veie fra By.“
giort ham udedelig. Clausſens Gnorro S. 145.

Krigsbefalmgsmand (en) n. ſ. Det (am Krigsbudſtab (er) n. ſ. Et Budſtab om

me ſom Krigshovedsmand. | "vig, hvorved Krig forfyndes eller gisres

Krigsbehov (et) n. ſ. Hvad der udfordres Krigsbulder (en) n. f. Buider F ferm, .

n
— ——
Hvitf. Tom. 1. S. 14. Set Behov. se Beltflag Stigblarm, SBatbeagnp
Krigsbehov (er) dn * Alt hoad der horer —E —* —ã
— gif Krigen og kerigsbefenet. milten ag alt, doa
Krigsberedelſe (en) n. ſ. See Krigsan⸗/ horer til Krigebpgningsvaſener; en Inge⸗
nieur.

ſtalt. (Langeb. Nu ikke brugeligt.) Krigsbygnings kunſt (en) n. 3 Bygnings

Krigsbeſlutning (en) n. ſ. DenBeftutning] . tungen, forfsggidt ſom den bruges i Krig;

at forfynde Krig, . PRaar. det galde om|. den Konſt at kunne befæfte et Sted. faar
Kongevalg og Hviding, eller. om Krigébe| — fødes, nt. Faa; kiunne forfvare 'fig, mod
ſlutning.“ T. Rothe Nordens Sratsforf. Mange; Fortification.

1D. S. 126. Krigsbrde (en) .n. ſ. Krigens Border; |

Krigsbetiening Cen) n. fn. En Betiening i! Border og Paafæg, ſom forvoldes Under⸗
Armeen eller ved Krigsbaſenet. ſaatterne i de Lande, hvor Krigen herſker.
Krigsbetient (en) n. £. En, fom har et, Hele Krigsbyrden ligger paa os. Lille
Embede ved Krigsveſenet. Stander have. maattet bære Krigsbyrder⸗
Krigsblæft (en) n. ſ. Krigerſt Muſik, Lyd ne. (Langebek.)

af Krigstrompeter, ſom er Tegn til An“ Krigsbytte fer) n. ſ. Rov og Byite, ſom

greb. At blæfe Krigsblaſt forefommer i| i . niøred. i Krig; det, ſom tages til Priis frø

Clauſens Sunorro S. 82. Vienden. At dele Krigsbyttet.
| Me 2

AJ

316 | & Kr

Krigsbon (en). n. ſ. En Ben, ſom i Krigs: delſe af en Stat imod en anden. At bes
tidbder holdes i Kirkerne efter Regieringens gynde en Krig uden Krigserflæving.

Aunordning. Krigsfelle (en) n. ſ. Stalbroder i Srigen,
Krigscammerat (en) n. ſ. See Krigs) Krigsbroder.
fælle. Krigsfærd (en) n. ſ.
Krigscancellie (et) n. f. Et Canceflie, hoor| 1. Krigerſt Handel og Haandtering, For⸗
de Sager, der vedtomme Krigsvaſenet, retning, Foretagende, ſom gaaer ud paa
ndferdiges. JKrig; fedingsfærd. ”Kølge' Kongen udi .

Krigscaſſe (en) n. ſ. Forraad af Penge,/ Krigsfærd.” Hvitfed Tom. 1. &. 184.
| ſom fores med Krigsharen til at befgride| 2" Adfærd, Handlemaade, ſom bruges i
Usgivbterne i Krigen. Krig. ”Den mod os brugte Krigs—
Krigscommiſſair (en) n. ſ. Den, ſom færd.” Danſte Tilſk. 1807. &. 511.
foreſtaaer en eller flere til Krigsvaſenet og Krigsfane (en) n. f. En fane; fom bruges
| Krigssharens Udruſtning og Pleie hørende| i Krig, ſom Krigsharen eller enkelte Dele
Sorretninger ſaaſom Indkisb af Levnets⸗ af ſamme folger; Banner, Standart.
midler, Troppers Lonning m m. Krigsfange (en) n. ſ.“
AKrigscommiſſariat (et) m. ſ. Et Coffegium, I. J Almindelighed Enhver, ſom fanges i
ſom beſtyrer alle til, Krigshærens Udruſt⸗ "Krig |
ning og Pleie hørende Sager. 2. 2 — om under |
rigen tages til Fange af Fienden t
Krigsdaad en) —* i. Det ſamme ſom Kri: gisre, tage En til Krigsfange. At uds |
gerdaad. Ret, ſom umyndige Born, verle Srigéf |
Der ei vide, hoad Krig er og Krigsdaad. ” É géfangerne.
… Baggefens bland. Digte 1807. &. 172: | Krigsfare (cen) n. ſ. Fare, form. man. ey
Krigsdommer (en) n. ſ. Cu Dommer eller. fætter fig for i Krig.
Befalingsmand, fon afgior krigerſte Træt⸗ Krigsfeil (en) n. ſ. En Feil, ſom begaaes
fer, seller paadsmmer Toiſtigheder i Krig] SFrigens Forelſe; en taktiſt militarig
…(Auditeur). Krigsdommere, der Styrke Feil
ber og Viisdom forene. Baggeſens bland. Krigsfinte (en) n. ſ. Et lidet Krigspude.
Digte 1807. G. 370. "Krigs Taade (en) n. £ En Flaade af Krigs⸗
"RrigsDragt (en)in ſ. Dragt, ſom bruges ſtibe, en Orlogeflaade. At udruſte en
af Lrigsfotk og. i Krigstider; modſat før Erigeſtaade. (Modſattes Handels⸗
Fredsdragt.
Krigseed (én) n. ſ. Den Eed, ſom Krigs: SvigsflÉ (en) n. f. pl. Folk ¶ſom tienze i
folk maae fværge naar de indttade i Krigen, Krigere, Soldater, ” At hverve ”

Tieneſten. Krigsfolk. At tage fremmede Krigs

Krigserfaren, ad). Den, ſom far feer os folk i Tieneſte. Han er kommen til Krigs⸗
mærfer meget i Krigen. folket, hedder blandt Bønderne, fan et

Krigserfarenhed (en) n. ſ. Den Euenſtab udffrevet til Soldat.

" at være krigserfaren; praktiſt Kyndighed Krigsfor, adj. Som far den Forlighed og
"& Krigsvaſenet. | | Styrke, ſom udfordres til at være Soldat.

Krigserfaring Cen) n. f. En krigsfor Arbeidskarl.

1. De Jagttagelſer, hvorded man vorder Krigsforſel (en) n. f. pl. Krigsforſler.
Enter faren. | 1. Det at føre Krigsfornsdenheder fra Sted
Ve, Sen derved erhvervede Kundſkab. | — til andet. De idelige Krigsforſler fors

Krigserklæring (em) n. ſ. Krigens Forty] dærvede Veiene. …

te | J Kr 317

2. Krigsfornedeuheder, ſom derded tilføres. de Baand, ſom venlig bande Krigsgudens

Krigsforſlen ankom forfildig. Vildhed.“ (Ohlenſchlager.)
Krigsforfaren, adj. Dem, ſom har forføgt Krigégudinde (en). n. ſ. - En qvindelig
og prøver meget i Krigen. . Guddom hos Hedningene, form troede af
Krigsforfarenhed (en) n. J. have med Krigsvaſenet af giore.
x. beh rd at være forfaren i Krigé Krigshaandtering (en) n. ſ. Krig, Betrage
veſenet. tet ſom en Syſſel eller Haandtering;

2. Grundig Indſigt og braftif Kyndighed Stige baa oe ej enge. nl
i Srissvaſenet (Jus mi are) Krigshaandtering. Fra fin Ungdem
Krigsforfatning (en) n. ſ. Krigerſe For)" 4 ube han drevet Krigshaandverket.
fatning, Mi — at Krigen herſter i Krigsher (en) n, £ En Samling af Krigs.
- et Land eller er i Vente.
folk, der ſtage færdige til at gane en Fien⸗
Krigsforhor (en) n.f. En Deel af Krigs de imøde, eller underholdes til Landets -
retten, fom behandler en Sag, faalænge Forſdar. En ſtor, en liden, en vel uds
Underſogelſen vedvarer. (Rofenftand 2 D. ruſtet Krigshær. At bringe en Krigs
fo 93 At fætte, anſtille, holde Krigs. har pan Benene, at menfire Krigsha⸗
orho
| ten, Orpde op med Krigsheren.
Krigsforkyndelſe (en) — ſ. Det, hvorved Krigshage (en)n. £. Et rigstedſtab, ſom
en Krigs Begyndelſe Forfyndes. brerngtesi gamle Dage til at rive Mure ned
Krigsfornodenhed (en) n.f. Det der ude) | ng
dres for at føre ey Krig, Artillerie, Lev⸗ Krigshandel (en) n. f. Alt det, ſom ved⸗
netsmidler, Klæder o. f. v. kommer Krigen eller udflyder af Krigen,
Krigsforraad (en) n. ſ. Et ſamlet Forraad Krigsſager. »Mod oc Styrke udi alf
af Krigsfornodenheder. (Tetens Plutarch/ Krigshandel.“ Clauſens Snorro S. 43.

II. S. 24.) Krigsheld (en) n. ſ. En lykkelig i Krigen
Krigsforretning (en) n. ſ. En til Krig he" mdtreffende Begivenhed.
" rende Deffæftigelfe. Krigshelt (en) n. ſ. En tapper Kriger; en,

Krigsftugt (en) n. ſ. Der ſamme ſom ſom forretter ſtore Bedrifter i Krig; em
Krigsæble. | Stridshelt.
Krigsfyrſte (en) n. ſ. Krigsheltinde Cen) n. ſ. Et Fruentimmer,
æ. —— ſom raader for Krig; figes om ber udmarker fig ved Tapperhed og Krigs⸗
ud. drifter. 0
2. En krigerſt Forſte, modſat Fredsſprſte — (en) n. ſ. Kaldtes i forrige
Krigégevær (et) n. ſ. Gevær til Krigsbrus, Tider en Herold eller et hoitideligt Sende⸗
modſat Jagtgevar. bud, ſom ſtulde forkynde Krig eller overs
Krigsgiæfteri (er) n. ſ. Penge, fom for! — bringe Feidebreve.
dum vare paalagte nogle viffe Gaarde i| Krigsheſt (en) n. ſ. En Heſt, beſtemt tit
. Jylland, ifteden for den Underholdning af Krigsbrug.
Krigsfolk, hvortil de havde været pligtige. Krigshielp Cen) n. £ Hielp, ſom pdes i

nemme

(Ar. Berntfen 2 B. S. 99.) : Krig, ifær:
Krigsgud.en)n.f. Hos bedenfte Nationer,| 1. Hielpetropper, ſom en Magt fender ber.
en Gud, ſom troedes at foreftane og raa! — — anden i Krigstider.

be over Krigen; ſaaſom Ares eller Mars/ 2. En Skat, ſom paabydes Underfaatter:
hos Grakerne og Romerne, Odin hos vore ne til Dielp i Krigstider. (Moth.) »De
hedenſte Forfædre. Gagtmodighedens lin⸗ Geiſtlige vare anſatte for Lediug eller

318 Kr Kr
Krigehielp.ꝰ deg Nordens Stats 1. Praktiſt Færdigbed f. at udove Krigsvi⸗
forf. I D. S.3 . denſtabens Regler. Feldtherren ſeirede

Krigshiſtorie 3 f Hiſtoriſt Beretning ded ſin Krigskunſt.
om- de i en Krig forefaldne Tildragelfer,| - 23. Indbegrebet af de Regler, hvorpaa den:

Fortælling om førte Krige. At ffrive et ne Tardighed berder. At forſtaae
Lands Krigshiſtorie. Den danſte Sø Krigskunſten. Dette Angreb ſteedte
Krigshiſtorie. ikke efter Krigskunſtens Regler.
Krigshovding (en) n. ſ. Det ſamme ſom Krigskyndig, adj. Den, ſom kiender Krigs⸗
Krigshovedsmand. kunſtens Regler.

Krigshovedsmand (en) n. £. En Anfører] Krigslarm (en) n. f. Det ſamme ſom
for en Krigshær eller for en Hob Krigsfolk. Krigsbulder. Siddende der med fin
Krigshob (en) n. ſ. En Hob Krigsfolk. | Lyft til Kamp og Klirren og Krigslarm

t ſ. til sf blæfe; Baggeſens bland. Digte 1807. S. &. 13.
Keigepn Cd n. Et Horn få f Samtlige tyrtes nu fødere Kamp og bul⸗

drende Krigsfarm.” ibid. &. 187.
Krigſindet, ads. . Som let fan opirees og! i
og bringes i Harnife, trettefgg. (Moth): Krigslæn (et) n. ſ. Et Len, ſom Konger

ne i Middelalderen gave deres Hoddinger
Kings kande (em nt. Cm ſid Kiortel, ſom for Tieneſte Krig. Knud maatte uds

* ſtykke meget Land til Beſoldning eller til
Krigs fempe Cen) De . Arsene Ak | KOL T. Rothes Stats for fatning
1 20

ſtadig iAgt den ſtridige Fiende af kue. Krigsleir Cen) n, ſ. Et Sted, hvor en Krigs⸗

Sorterups nye Helteſange S. 17). hær ligger é Leir under et Feittos, modet
Krigskappe (en) n. ſ. Én Kappe, ſom en Loſtleir.

Krigsfolk bruge. Krigslevnet (et) n. ſ. Vandel i Krig. Hans
Krigskarl (en) n. ſ. Krigélevnet var nftraffeligr.

I. En Karl, ſom hører til Krigsharen. Krigsliv (et) n. ſ. Den Levemaade, ſom

2. Kaldes ſaaledes i Jylland den Plante Krigen medfører, ſom har Sted i Krigen.

Statice armenia (Viborg), fordi Børn! Det haarde Krigsliv behagede Ham iffe.
bruge den til at fægte med ſom Sværd, Krigsliſt (en) n. ſ. Snedighed i Krig.

. hvorved Hovedet fpringer af. Paa an⸗ Krigs!ov (en) n. ſ. En £ov, ſom gide
dre Steder kaldes den Knapurt ogKons| eller er gteldende i Krigstider og for Krigs
gens Knap.

folk.
KrigsÉlæder, n: £ pl. De Klader, ſom Krigslofte (et) n. ſ. Der Løfte, ſom en

Krigere bruge. »Der man Mt fang Hærfører giorde Guderne, om de gave ham
Kriag!læder.” 1 Kong. 2%, 3 Seier i Krigen. Moth.)

Krigsklogt (en) n. ſ. —3 ſom diſes Krigslon (en) n. ſ. Beisnning for Krige⸗
i Kriq, Snildhed KKrigsferd. Eller og tieneſte. »De nordiſte Erobrere delede
Mangel paa Mod i vor Har og Mangel det indtagne Land imellem ſig ſom Krigs⸗
paa Krigsklygt. Baggeſens bland. Digte Poe * Rothes nord. Statsforf. 1 D.
1807. G. 176.

KrigefloafEab en) mn, ſ. Klog Opforſeli — (et) n. ſ. Et Loſen eller Lege

ningsord, ſom bruges i Feldten; eg Ord

Srigsfnegt' (en) n. ſ. Cen af de vngeftc eller Udtryk, hvorpaa de —* Per⸗
Kriagere. tier, ſom hore til een Mast, kiende hin

Krigskunſt (en) n. ſ. HEDE anden.

J gt

Krigelue (en) n. ſ. Krigens fortærende
Odelæggelſer. Krigsluen er antændt,
udbrudt. Krigsluen raſer over hele Lan:
det. At dæmpe; Krigsluen.

Krigslykke (en) n. ſ. Lykte f Krig; den
Lytte, .fom i Krigen følger een af de fire
dende Here: Krigslyffen er ofte forander⸗
Sig: Krigsiykken vendte fis. For at
. ringe Borgerne Geier og Krigslpkke!
Plutarch bed Tetens 3 D. S. 95.

Krigslyd (en) n. ſ. Krigerſt Lyd, den
Larm og Bulder, ſom følger med en Krigs⸗
hær og krigerſte Sysler. ꝰDer er Krigs.
lyd i Leiven.? 2 Moſeb. 32, 17.

Krigsmagde (et) n. ſ. Maade at føre Krig
paa. *Krigsmaaden var i den Tid med

idel Fodfolk.“ Rothes Nordens Stats⸗

t forfatning I D. S. 421.

Krigsmagt Cen) n. ſ. uden pl. En Mængde
til Krig udruftede Foli; at ſamle en ſtor
Krigsmagt, Landets hele Krigsmagt.
Krigsmagten sil Landé og Bands. |
Krigsmand (em) ſ.
I. En i Krigen øvet og forfaren Mand, en
Kriger, Soldat. Brave Krigsmand

ere bedre end ſterke Volde, Prov.

2. Enhver, ſom far Embede eller Soft

ved Armeen.
Krigsmaneer (en) n. ſ. See Krigsbrug:
Krigsmuſik (en) n. ſ. Lyd af frigerffe In:
firumenter, faafom Trommer, Piber,
Trompeter 26.
Krigsnam frives og, ſtiont mindre rigtig,|.

Krigsnæmme (en) n. f. [af Isl. nåm.1|

Militair Inoͤdrivelſe af Sfatter; det, at

em eller flere Soldater lægges ind til den,,

ſom er efterſiddende med fine Skatter,
Gvilfe han da maae underholde og daglig
betale eu vis Pengefum for hver Perſon,
indtil han far afdrager fin Efterſtand; mi⸗
litair Execution.

Krigsnæemmer (en) n. ſ. [af Krigsnam]
En Goldat, fom lægget ind paa Execu⸗

tion hos en. Wetp)

Krigsovelſe (en) n. £

Kr 319

1. Øvelfe af Krigens Sosler, af Krige-

haandverket. J Krigsøvelfe var Gan
opdraget, og Krigssdelfe var hans kiare⸗

ſte Lyſt.

2. Dvelfe I alle de Forretninger, Haand⸗

4

greb-og Bevægelfer, ſom høre til Kigens

Vaſen og Drift; Exercering, Krigs⸗

exercits (i denne Benævnelfe ofte i plur.)
At holde Krigsovelſer, fade Armeen

gisre Krigsovelſer.

Krigsoverſte en) n. ſ. En Harferer efter
Hovedsmand for den hele Krigshærs em
Overgeneral. (Langebek.)

Krigsomkoſtninger, n. ſ. pl. De Omkoſt⸗
ninger, ſom udfordres og medgaae fil e8
Krigs Forelfe. Denne Magt forbandt fig
ved Freden til at betale en Midion Krige—
omfPoftninger.

Krigsorden (en) n. f.

I. Vedtagen Stik I Krig. Det er Krigés
orden, at Cæftningens Porte lukkes hver
Aften.

2. En. Rakke af Krigere. ”Zil Det pderfie
af Krigdordenerne.” Dom. 7, 1

Krigsordning (en) n. £ See Kriger. |

tikler.

Krigspuds (er) n. £ Et ſnildt og behæn⸗
digt Paafund i Krigen, höorded Fienden
beſnildes dg tilfſies Skade; en Krigsliſt.

Krigsraab (et) n. ſ. Det Anſtrig, fom

Soldaterne fordum pleiede at giøre, naar

en Fiende ſtulde angribe, og ſom .endnn
er brugeligt ifær hos vilde Folkeſlag.
Krigsraab (er) n. f. uden plur.
1. En Forfamling af de hoieſte Officerer,
for at raadſlaage om vigtige Krigsfager.

Krigsraad.
2. Et Collegium, ſom Beſtyrekſen af arte,

hvad der fører til Krigsdaſenet, er be⸗

troet.
Krigsraad (en) n. f. pl. Krigsraader.
I. Én enkelt Mand, fom Gar en elfer an⸗

ben Beſtilling ved Krigsveſenet, eler

"hvem denne Titel, uden noget Beftilling,
er meddelt, ”

At fidde i Krigsraadet. At holde

20 Kr

2. I Spog: en Falfunft Sane.
HKrigsredffab (et)n.f. Ethvert Ked gab, ſom
bruges i Krigen eller til krigerſte Sysler.

Krigsrentemeſter (en) n. ſ. Den, ſom dra⸗

. ger Omforg for Krigsharens Underhold⸗
ning og Lenning, og hoad andet, der ho—⸗
rer til Armeereſenet. Efter nuværende
Talebrug en Krigscommiſſar. (Moth.)

Krigsret (en) n. f.

. Krigens Ret, den Net, de Rettigheder,
ſom Krigen medfører eller menes at med⸗
føre.
retten. Han handler iffe efter Billighed,
men blot efter Krigsretten. .
8. Indbegrebet af de Love, hvorefter Krigs:
folf dommes (Jus militare.) At fludere
Krigsretten. At læfe et Collegium over
Krigsretten.
8. Det til en Sags Behandling fornødne
” Antal Perſoner, forfamlede for at ud:
, Ste den dømmende Jurisdiction Imellem
Krigsfolk. (Roſenſtand s D. 6.277.)

4. Net imellem Nationer i Krigssider (Ju .

belli).

Krigsrulle Cen) n.f. En Nufre eder Liſte

over Krigsfolk, Mandtal over Soldaterne.
(Moth.) |
ei Ming (en) n. ſ.
I. Udruftning og Tilberedelſe til Krig. oe
gisre ftore Krigsruſtninger.
2. En Krigsmands fulde Ruſtning, Vaa⸗
; ben og Klader, Tom høre en Krigsmand
til. Han var i fald Krigsruſtning.
Krigsſag (en) m. f. Anliggender, ſom ved⸗
komme Krigen og SKrigévæfenet. Dette
Collegium beſtyrer Krigsſagerne.
har inter med Krigsſager at giore.
Krigsſang (en) u. ſ. En Sang, ſom fyn
ges i Lediugsfærd, eller ſom er digtet
med. Henſyn til Krieen.
ſaa bældigen Krigsſange, at Biergene
gienlebe.?
Krigsſangene-fra 2 April 1801.

Krigsftib (et) m. ſ. Er Skib, fom bruges: |

til Krig, LOrioaskib; modfat. Handels⸗
eller Kiobmandeftib.

At forfare med En efter Krigs⸗ |

Dan

»De iſtemmede!

Plutarch ved Tetens III. S. 11 3.

Kr
"1 Krigs (en) n. ſ. Det famtre ſom Krigs⸗

Kuecediold (et). n. ſ. Et Skioid, ſom bru⸗
ges i Krig, og ſom i gamle Dage i Nor⸗
den opfhængses paa Maſten af Krigsſtibe,
fom Tegn til. Slag og Angreb; (modſat
Fredsſtiold.)
ffioldet, blev nu taget ned af Maſten.
om sået i de ſtionne Videnſt. 12 Stk

Krigen (en) n. En Stele, hvor unge
Menneſter dannes og oplæreg til Krigs
fyster, til ag anføre Krigsfolk. (Langebek.)
Man figer ogſaa om en i Krigen vel for

ſogt Krigsmand: fan har giennemgaaet

Krigsſtolen.

Krigsſtueplads Cen) n. ſ. De Lande og Egs

ne; hvor Krigen fores og Krigshæarene
have deres Stilling. Krigsſtuepladſen
far nærmet fig vore Grendſer.

Krigsſtyts (er) n. ſ. De Redſtaber, der
, bruges til at ſtyde med i Krig; alt Slags
Skuyderedſtab.

Krigsſpil (et) n. ſ. Er Slags Forſtands⸗
ſpil med Vrikker, foreſtillende Soldater
og andet til Krig hørende. |

Krigsſprog (et) n. ſ. Det Sprog, de Ud⸗
tryk, fom bruges ved Krigeres Baabens
ovelſer, eller hvor der handles og tales om
Krigsſosler og erigerſte Sienſtande.
Dette hedder i Krigsſproget: at fald⸗
Fienden i Flanken.

Krigsſpyd (et) n. ſ. Et Sodd, ſom brus
ges eller er —— i Krig. (Baggeſens
Fans tif Gieng. & - 18.) mod fat Jagt

Krigsftafbroder (en) n.f. En, ſom deel⸗
tager med en anden i Krigstog ; Krigsbro⸗
der. | Baggefené blandede Digte 1807.
S. 8

Stigefiant (en) n.f. Krigerens Stand og

Vilkaar, til Forfiel paa Bondeſtand,

Borgerſtand, Adeiſtand ꝛc. Krigsſtan⸗

Den ev KEtens. At være fød og opdre⸗

gen i Krigsſtanden. Mt gide fig til, sete

ind i Krigsſtanden.

»Det røde Skiold, Krigs

rr Kr z322
Krigsftorm (0) 1. Storme fingre! Krigsuheld Cen) n. ſ. Eu ulpkkelig | Kefg

af en Krigdhør. : - indtraffende Begivenhed.
k Krigsfteeg (en) n. ſPEt lidet &Krigspuds. Krigsulykke(en) n.f. Ulvkke i Krigen ſeild,
J Krigsſtykke (et) n. ſ. Krigeſtots. forſtiellige fra Krigens Ulykker, de On⸗

Krigsſtyr (en) n. ſ. En Skat, ſom padlægs der, fom Krigen medfører.
i ges til at udrede Qwufoftningerne ved en; Krigsuro Cen) n. ſ. Den urolige Sinds⸗
Krig. At udſtride, paabpde, gide Krigs: ſtemning; fom Krigen foranlediger.
ftyr. Krigsurolighed Cen) n. ſ. Den urolige Til
Kriosfi hoſel (en) ni, J plur. Krigsſpsler. ſtand, ſom Krigen medferer. Krigsuro⸗
Forretninger, ſom høre: til Krigen, ſom lighederne nærmede fig. vore Grændfer.
Krigen niedfører. At være ;opdraget til,| Krigspaaben (et) n. ſ. plur. Vaaben til

oplært i Krigsfydler.… firndtligt Angreb. Ouigiordede med Krigs⸗
Krigstidende (en) n. ſ. vaaben (Dow. 18, 11.) .
1. Efterretuing om, at der er Krig; og Krigévæfen (et) d. ſ. Alt, Hvad fom hører
hvad der ſteer i Krig. fil og vedkommer Krigen og krigere Sys⸗

. 2. Én Abis om Krigsbegivepheder. ler og Foretagender. At foreſtaae hele

Krigstieneſte Cen) n. ſ. En Krigers Tienel Krigsvaeſenet
ſte og Forretning; det, at en tiener ſom Krigsværn. (et) n. ſ. Beftyttelfe. i Krig.
Soldat eller Officeer. At tage Krigstie⸗ Krigsvidenſtab (en) n. ſ. Den eiler de
neſte, gaae i Krigstieneſte. Hau har ſtaget Widenſtaber, ſom give ſyſtematiſt Under⸗
i Krigstieneſte, giort Krigstieneſte i 10 retning om at føre en Krig dg om Alt, hvad
Aar. Ax tvinge En tik Krigstieneſte. | dertil. hsrer,

Krigstorſt (en) n. £. J Digterſproget: Krigsvild, ad). Indtaget, opfdidt af kri⸗
Torſt eller heftig Begierlighed efter Krig! gere Bildhed, form er bleven vild og grum
og Krigsfærd. ”Med Odeleggelſens Krigs: i Krigen. »Min Faders krigsvilde Bryſt.“
torſt. » Baggeſens blandede Digte 1807.| HOhlenſchlagers nordiſte Digte S. 145.
S. 190. Krigsviis Cen) n. ſ. Det, ſom er brugeligt

Krigsrog (et) n. ſ. Et Tog for krigerſt at og ſedvanligt i Krig; Krigsbrug, Krigs⸗

aanfalde Fienden. maneer. Paa. Krigsviis; efter. Krigs⸗

Krigstrompet (et) n. ſ. Et blaſende In⸗ viis..
ſtrument, ſom bruges i Krigshare ved Kricakkende, ad; part; Som over og
Nytteriet. See Kri gshorn. Orcaner⸗ i opvætfer Krig og Strid.: Den krigveekken⸗
nes Krigstrompet igiennem Luften klin⸗ på Mars: (Phutarch ved. Tetens 3.

. ger” (Tufin.) At fode i Krigstram. 89.) ,

peten. — (en). n. ſ. Caf Kriger, v. 8. og

- Ktigstnigt (en). n. ſ. Den hehsrige Or. Lyſt] Loft, levende Attraae til at føre
den i Soldaͤternes Lebnet i Krigstjder, og, Krig eler være i Krig. (0. Guldbergs
ſammes Haandthævelſe. At holde ſtarp, Fortale til Appian.)
ſtreng Krigstugt. “Krigstugten, Sielen Kriger, vv. n. laf Krig, Svec. frign,
i Hæren, er tabr.? Jacobi over Ablalon Germ. kriegen.]

1. At ſtride, føre Krig. De krigende Bags .
tee “Vi krige for bore Siele og vore
Rette.“ 1. Macce. 3; 21.

2. "FJ nøgfe jydſte Cane bruges det ktgurligen
for: ftræber, anfpænder fine Kræfter. Dan
krigede not for at fane Gaarden.

Urolighed, ſom Krig og Felsflag medføre ;
SKrigbbulder, Vaabengny. |
Krigstynge (en) n. ſ. Krigens Byrbder.

See Krigsbørde: (Rart) Me 8;

322 1" gr ”, Ke

Sriger (en) n. ſ. laf Krig, xvec. Krigate,] "2. Som horer fl Krig. eller bebuder og truer |
Germ. Krieger.] Gu, fom fører Krig eder med Krig. fer giores mange krigerſte
tiener i.Krig ; en Stridsmand, Krigémand,| Tilberedelſer. Det feer meget krigerſt
Soldat, uden Henſon til hoi eller ringe ud 3; det truer ſterkt med Krig.
Værdigded. "Deraf : . Kriger fEhed (en) n. f. laf ad;. ÉrigerfÉ.)

Krigerecre Cen) n. f.. re, ſom indlægges, + Striddarhed, Tilboielighed tid Krig og

ved Krigen, og Krigsbedrifter; re, ſom) Krigsſpéler. (T. Rothe.)
en Kriger har erhvervet fig. »Toget for Kriget , ad). [af Krig, finus.] Gom der er
” øge ſtulde diærvt hans Krigerære.” Ohlen gjort en Krig eller Bugt pan, indÉriget,
ſchlegers nord. Digte S. 319. bugtet. Et kriget Blad 3: et Blad me
Krigerbane (en) n. ſ. Den Tidsrakke, hoil“ Judfnit eter Bugter paa. En kriget Hu,
ken Cen tilbringer i Krig eller ſom Kriger. eg Slags Hue, ſom fordum brugtes, der
Hovmod endte fans Krigerbane. var indſtaaren ved begge Oren. (Langebek)
Krigerbryſt (et) n. f. En Krigers Groft Kris, ad. Laf Krig] Des famme fom
og figurligen hans Cim> eller Hu. »At krigerſt. |
ſmelte Jernet i hans. Krigerbryft.” Øplen Krik, et Ord, ſom bruges om Lyden af for
Kriger nad nn) Digte 3 Rag føres derbrudte Ting eller deslige. See Krak.
e aad, ſom udføre
af i Kriger, eller ſom paſſer fig for en ———— —9 — mme. *
riger.
Krigertiv (et) n. f. Det Liv, en Kriger før See Krat. En Karre, forfpændt af tvende
. AR ir: raae Krigerliv Havde giort ham Krikand (en) n. ſ. Norv. Krekand, Germ.
ett | Kricdjente.] Den mindfte og meeft delſma⸗
Krigerſt ib (et) n. £ Det famme fom Krigå, gende Art af de vilde. LEnder, en Bugt,
ONRK Hol be lange Krigerſlibe. fom i Norden hyppig findes ved Ser og
Krigerfinpke (a1) 1. Cr Smytte, fem] ne Sar ZL Dan
en Kriger bærer, ſom gives en Kriger sil! — 5 126. tillægges Dette Navn ogfaa en ans
HOaderstegn, eler fem: poffer. fig for | Ben Art. Anas crecca, Gee Stroms Crds
Kriger. Skrammerne pan hané. Helte mør I GS. 22 0.)

bryſt vare hans eneſte Krigerſmykfe.
— eo n. f. Den ad til. Ag⸗ Krifte (em) n. f£ Et Redſtkab, fvormed Sab⸗

teiſe, et Menneſte beſidder ſom Kriger. tet ved Semingen drages til Siderne i Por
Krigerinde (en) n. ſ. [af Kriger. AR den.
Fruentimmer, fom tiener t Krig, eller er; Krikkeſalt (ec) n. £ Det førfte mindre rene
oplært i Krigsſysler. ”Saadanne vare bel Kiokkenſalt, ſom efter Kogningen falder. til
under Navn af Sfioldmøer faa bergmte! . Bunds i Panden, (Bradt om Valls Salt

iſte K der”. Engeltoft bin! … vært.)
—E —— * rel ben ge Krikker, v.n. krikkede, krikket. Et Ord

uds Krigerinde.“ (Schillers Johanna! ſom bruges til at betegne Agerhsnens Skrig
Sade ved Rabbef.) (Sø 3op | eller Stemme. (Moth. Langedet.)
Kriger, adj og adv. [af Krig] Krikker (en) n. ſ. [Beflægtet med Krafd,
I. Tilbsielig til Krig, fom har megen Lyſt Kiv og Trætte. ] En tvær og dadleſyg Vers
til Krig og Feide; it. obet i Krig, ſtrid⸗ fon, En, ſom utidigen laſter Alt, fler ſom
bar, mandig. En krigerſt Forſie, en!" ingen Ting er tilpas.
krigerſt Nation, krigerſk Tankemaade. Krila, n. ſ. faf Éviller.3 Kaldes SRædilogér

Ww ,

ge Kr. 323:

FÉ det fonbenfetbfte Norge ordenerne Bing, nordentlige og vegefløfe Figurer, og
Kræegda.· J deslige. »For en Mængde unpttig Krims
Krillen (en) n. ſ. laf v. n. krillet] Det, at! krams trækker andre Lande vore gode Myn⸗
noget kriller eller Élser; Kløe. Jeg føler] ter.” Oec. Mag. 78. S. 210.
en underlig Krillen i Huden. . |SKrinap, n. ſ. Det norffe Mavn' paa en
Krilleorm (en). Gee Kritorm. - | Plante; Axbunke (mira fubfpicata,) Bi
Kriller, v. a. og n. pirrer, mplter, ſtikkerſ borgs danſte Pl. N.S. 23.)
i Huden, klser ſagtelig. "Det kriller mig Krinds (en) nm. ſ. [maaſtee blot en fortærvet
"+ Næfen, i Huden, Det kriller i hang]. Udtale af Kreds.) Er Cirkel, Kreds ellet
Sille Caa.d: det fildrer ham, gior ham godt. Ring. (9 Iplland lyder, det Krands. )
(Moth.) (Paa Morsde lyder denne Tale: Kring, adv. obſ. omkrins / [ls]. bringum af
"maade ſaaledes: Det kriller i fans Hale 2. Ring.]
Det behager ham vel. Schades Beftrivelfe.) Kring. ad morſtr Hurtig. seven See
Figuriigen: det krillede mig i Siefen.o: det Kram
kildrer mit Sind, 'dæfter behagelige Folele Kringbøiee ' vv a. Taf ring 09 bei)
"fer hos mig. (Ohlenſchlagers nord. Digte] "Beier omkring, boier i en Rung eler Krede·
S. 299. Undertiden hører man ogſaa dette! En kringboiet Green.
Berb. bruges i aftivift Bemarkelſe; men Kringboining (en) n. ſ Den. Gierming at
— — MÅ nt Deraf: | Fringtsie 5.0.
rilhoſte, Krillehoſte (en) n Gt: eget! ; i .
Slags Hoſte ſom følger. paa ſen krilſende ner må af SAN Gem —* SÅ
Tornemmeiſe i den averfte Deel af Halſen. | det for: bagvendt.)
Krillefroſt (en) n. £-' Den forſte Ditring af Kringelbugt ed)-n i. faf kyingel og, Bugt. P
Froſt, ifær i Hænder og Foedder. En i mange Bugter ſnoet Krumning. At
Krilleſyge (en) .n, ſ. .En krampeartet Sos⸗gioere Kringelhugter ſom Snoge. (Baden.)
dom, ſom ifær udmarker fig ved en For, Ye ligge i Kringelbugter. (Rid. Seif.
nemumelfe af Mpreføben paa Huden, eg ab) Skr. X. &, 167.)
mindelig hidledes fra. Nydelſe af Kiddike⸗ Kriageldrivet (en). u. f£. [af kring etter krin⸗
fvergel og Meeldrsier i Bredet, Raphania a, | gel og Driver] En Gadeftanger, Løsgæns
Krim, Kriüm ener Krime (en)-n. ſ. [Norvs] ger, Landſtryger, ſom utver: omkring fra

” Brit. Crimm, Gr. xevuos, frigus.]| et Sted til andet; ; i. en, Snpitegieſt.
Gnue, Forkolelſe. (Et almindelig norſtt Kringeldtiver har tom Bug pg hoas Kniv.
Ded) si. (P. Lolle.) »Kringeldrivere, ſom ſuugge

Krimler, v.n. [Synes at vare et Ouema⸗ pg dronte om hos anden Mands Pord.“
fopoierifod.]: Mylrer, vrimler af levendej Tauſſens Poſtil D. S. fol. 161.
Ting. Det: krimler og vrimler ef Den. Kringelhotnet, adj. af kringel og Horn.]
(Moth.) 1 Kaͤldes et Ddr, Hvis: Horn ere ſnoede i

Krimmel, aqh. laf krum, eller ved en for: hverandre, eller lobe ſammen i en Kreds.
dærvet Udtale af kringel) Som er ſnoet/ En kringelhornet Siud, Vader. (Lans
fammen og i hinanden. (Moth). gebet;)

Krimmelhornet, ad). See Kringelhornet. —— (en) n. £ laf kringel 09 Krog.

… (Peder. Sybs Oidforog 2 P. S. S. 117.) ||; Stnives og'udtales ogſaa Krinkelkrog]

Krimskrams (et) [BD utelig af krimmel eller] 1. En ſuoet eller bugter Beſtaffenhed, en»
kringel, og krandſe. See dette. Ord] vildſom Omgang mep-mange Bugter og
Allehaande ubetydelige, barnagtige — Kroge, en Krumgang, hoor man lettelig

g 2 Ek . .

⸗

314: Kt. Kr

ſorvildes Der er ſaa mange Kringels 6. Euadven nedentif paa den n Stof, ſom Ski⸗
"Fragt, at jeg ikke kan finde Vei. Jeg — bruge. esl. for Setileberne
fan ikke finde ud af alle dige Kringel⸗ | 9-)
kroge Kringeored (et) mn. f. ef Kringler og
2. Figurlig: Han gior mange Kringelkro⸗ Brod.] Det famme form Kringle Ro. 3.
Re, hanomgaaes med Kringelkroge d:; | (Dict. Herlav.) |
hun føger at; bringe Sagen i Vilderede. Kringtedei (en) n. ſ. af Kringle No. 38%
r Hvortikrbehenes alle diſſe Kringellrage? Dei] Dei, hovoraf Kringler bages.
Ja: Oanſbob, Omveie. RKringlemder fon) m. ſ. En Siærling, der
Kvingklipbe, (en) n. £. [af kring og Ktippe.) handler med Kringler. ”Da Kringlemoer
En ſieil Klippe, Hvor Opgaugen ſnoer fig! kom ind.” Baggeſen.
4 mange Bugter. (Moth.) Kringler, v. a. et n. [af kring og kringel)]
Kringelmosen. F. Det norſte Nava pas en! 1. V. a. Legger eller ſnoer noget i en aflang
Mosart, Lichen — Gihorga Pl Kredßß.
NRadne & 236)... 3. V. n. imperf. Det Fvingter Det goom
Kringgaard Cen) nu £ Fat kring sg Sa] rundt. omy gaaer ::t Bugter. gl. to
En indlukket Gaard, eller en Gaard, fom| iatle) Det kringler for hans Hine >
omgiver et- Sted; Yann (hvorfta Ordet bs Alting ſynes at lsbe rede for hans Ditte.
har fin Oprindelſe): en indelukket Plads Mu kringler det igien og vior dig Dine
foran Paaniugshußet, fedvanligen mod. Mende,” Arreboe S. 88.
Senden, hoor man fatter Bier sg: nal om Kringleffangt (enn. fåf Kringle og Stan

Vinteren. og) ge] En Snog eller Slauge, ſom ſnoer fis
Kringhave Eth u ſe Eu —8R oneien Kropi Kriugles eller Bugter. —Han!
Have. seer Kringleſtangen gav <en; giftig. Dragt at

fære.!.:. (Navn Ooer fattelfe af: Vig

Kringklipper, v. 3. -Caf. keing og v⸗a. Fig]
Georg. pag. 8.) W

"per. Beklipper rundt omtring. (Lange:
et.) „RKringket, dd, partic. [af Krindier Ro. I.
Ktinget (en)m. f. af Bring og — IsIr. Som 'ér inoet i aflange: Kredſe , cirkiet.
et Svec. "Kringla, Germ. Kriugel; dog] . (I Waabenkonſteu.)
kundi tredie Bemarkelſe: Gail; —2* 2. Rundladen af dnfigt: Gufe⸗ nerte
av En Ring eller aflang Kreds. Ordforog)
2. En Bugt; Krumning. (Angl. criablas.] Kringlinie (en) n. ſ. Taf, kring og Linie]
3. Et Slags Brød elter Bagværk, ſom er] En kringboiet, krum Linie, en Snegleunie,
boiet fammen i so Ringe. At bage Kringe Spirallinie. (v. Aphelen.)
ler. Hart ſpiſer gierne Kringler. Søgte Kringlob (et) mn. f. [af kring og Loba Pen
Kringler, Smorkringlſer, Sukkerkring⸗leb, Bevægelfe omkring noget, ”En. fulde
5 ler, Kummenskringler o. KV. »At fin] kommen Solens Omgang eller Kringleb.”
be Kringler nm heel ubeleitigt er. P. , (Joh: Brunſmanus Calend. perpet. p.17.)
Paars 4 B. 2 Sang. Kringtender v. a. [Norv. af kring og ren⸗
4. Den Fedme, ſom ſbommer odenpaa Kiød;!. ' Der. ] Omringer, indringer, omgiver.
ſuppe og ſtaaer runde omkring FJadet. Det. (Wilſe.)
ſtal del gisre Kringler paa Suppen/e det Kringſetter, v. a imperf, kringſatte, fop
ſtal vel giøre Sagen klar. (Langebet.) kringſat. Sæscer i Kreds, fætter rundt
3. Langhalm, ſom botes krum, for af ud! omfring woget. En for Plads kringſat
ſpile en Topſeng. (Moth. med Pale og Stene. .

rok 0... 0 Kr: 325

Kringfærer, + V, 2. imperf. keingler, fup. Kriſpel (en) n. ſ. En Stribe. (Moth.)
Éringffaaret, partic. Éringffaaren. laf Kriſpelholt Cen) eller Krifpeltræ (et) 5.
kring og ffærer.] Beffiærer rundt omkring; Et Skomagerredſtab, udhulet med Striber.
it. figurlig: indſtranker. ' Kriſper, v. a. Gisr Striber i Noget.

Kringfkoer, v. a. laf kring og Skoe] At Kriſt og Kriſtus. See Chriſt, Chriſtus.
Jægge Skoe under alle fire Todder pan en Krispler, v. a. krisplede, krisplet. Dim

Heſt. tt kringſtoe en Def. En kring⸗ — af kriſper; forfyner med flere Stri⸗
ſtoet Heſt· ( Langebek. " Man Frispler Huden fra Dalen ti
Kringſlutter, v. a. laf kring og ffutter 7 Sonet (Berg før" om Garverierne I ad.
Omringer, igdflutter trindt omfring. 30.)
Kringſtol (en) n. ſ. laf kring og Stol) En —*8 (en) n. f. Gierningen af krisple.
| Stol smed gt runde, indhubt BrpRRDEÉe,| Krisplebrode Cen) nm. £. Et Redſtab med
| (Ipod. . "Dammerun Derred.) ligelobende Furer, hdormed Garverne fætte
Kringſule (en) n. laf fring og Sule. I Rarden paa Læbderet. (Bergſoe S. 30.)
—— (Is /ula, Soile.) Paa Falſter: et Slags Krispletra (er) n, f. Det famme fom erie⸗
Vognkieppe, hvori der er faſtgiort Stivere, plebrode
guise beugce fon: Longitier. Egriſtaieter Kryſtal (en) n. f. Caf ægvsaæk=
Aos, Jis, fordi de Gamle troede, at diſſe
i Kringtole Cen) on. (9 pota, vi Oværn Stene havde deres Oprindelſe af Sneevand,
i, ler Vandmølle. (Dalfagers n. Ordfaml ſom ged Kulden førfnede til Jis. Det fri
Kringyei (en) n. ſ. [af ring og Vei] Eu) eg derfor rigtigt med $.) |
Bei, fom gaaer i mange Bugter og Kroge.
At' gaae en vidtfeftig Kringvei 3; giøre| ”- En klar, giennemfigtig og glagagtig, i .
mange Omføob. (Nucl. Lat.) Almindelighed ſexkautet, ufarvet eler fars

ngoreden, ad). part. [af kring og vri — vet Qvartsart, fom er haardere end al ang
Sens iver Frege denQvarts; Biergkriſtal. (Silex quarzum

FR ØL! ING &6 oq
(J

Der.] Gom er boiet ilter ſnoet frunt, eler
dreiet flangeviis. (v. Aph) cryftallus. /7ern.) |
= KrinÉel, ad;. og Krinkelkrog (en) n. ſ. s⸗ 2. Islandſt Kriftal, kaldes en rhomboidiß
kringel og Krinkelkrog. Kalkfpath, der fordobbler de Gienſtande/
| fom fees derigiennem; Dobbeltſpath.

Krip, ad, Som fan blive brød, dri
9 ' vanftelig. —8 , 3 I Chemien og Naturvidenſtaben kaldes

Krippelboved, Krippelkop elfer Kripelkop dag overhoved alle de norganiſke Lege⸗
(en) n. ſ. [af adj. krip og Kop 2 Ho⸗ mer, ſom Naturen ſelv danner i regelmas⸗
ved.] En, ſom er let at opirre, form haſtis . fige og beſtemte Former, og fom begrænde
Bliver. vred. (Moth.) fes af jenne Flader, i Hvilke der viſer fig

Kripfindet, ad). Det famme ſom krip. en vig Orden, Regelmasſighed og Jevn⸗

Kriſtk, ad). [Svec. fri, funragtig.J eldes dannelſe; eller og ſom ved Bundfældning
den Brugt, ſom fan giemmes, og holder! 28 Afbampning fremfomme i vegelmæsfigee
fig længe. Kriff Frugt. Kriſte Xbter ; kantede Figurer.
yt Slags Giemmegabler, der holde fig. nj | 4. J Digterſproges bemerker bet figurlig:

teren over. (Moth. Roſtgaard.) et meget klart, kriſtalklart Band. Bek⸗

Krisler, v. nm. og a. imperf. krislede, ſup.“ kenes Kriſtal. (Baggeſen.) Den Bak,
krislet. (Maaſkee et diminutiviſt frequenta- hvis rislende Kriſtal et Iſen fænger bin⸗
tivum af kriller.] Pirrer, kloer, kriller. der.“ Zogse ſere Ungdom Arbeid. 2 ».
Gorekommer i N. Bid. Selſt. Ste. n. S. I. G. 13 |
S. 239) 5. Saimenfætninger:

226 Kr v Kr

Kriſtaloble (et) n. ſ. ſSvec. Cryſtaleple] Kriſtalhinde (en) n. C. Den fine tønde Hin⸗
Etrc Slags kalkagtige, kugleformige Stene, De, ſom omgiver Kriſtallindſen i Diet.

omgivne med en Skorpe af Kalkſpathkri⸗ Kaldes ogſaa meget upaſſende Edderkop⸗
ſtaller, ſom beſtaae af ottekantede Py⸗ hinde.

ramider, der løbe ſammen i en Middel Kriſtalklar, ads. elar ſom Kriſtal, mes

punkt; de findes paa Bornholm. (Aëti- get reen og klar. En kriſtalklar Def.
tes marmoreus Linn.) ; Kildens kriſtalklare Bande.

Kriftalagat (en) n.f. Cu Agat af tisgraa Kriſtalkugle (en) n. ſ. U —

Farve; ſom er. blandet med Biergkriſtal. I: Én Kugle af Kriſtal. "Den ſtraalende

Kriſtalagtig, ad). Det ſamme ſom kriſtal⸗ Kriſtalkugle laae paa fit Alter.“ (Aly og
liniſt, kriſtalliſeret. "Vi nyde Saltet i! Guihindy af Ohlenſchlæger.) |
dets kriſtalagtige Skikkelſe.“ Todes Skr. 2. Et Slags hule Kugler af hoidagtig Chal⸗
43. G. 369... | cedon eller ſtribet Flint, ſom inden i ere

Kriſtalallun en) n. ſ. Et Slags meget beſatte med Druſer af farvede eller ufarve⸗
ſielden naturlig Allun, ſom har Form af otte⸗ de Kryftalter. Aerites Hæmachaies.
kantede Kriſtaller (Alumen nativum gla-| — Linn.)

ciale. Linn.) rifalind Det
Kriſtalblomſt (en) n. ſ. Blomſterlignende & —XX dej n. e ſamme ſom

Anſtud, ſom undertiden findes i Kriſtal⸗
gruberne. Kriſtalroſe (en) n. ſ. Kaldes en Art Kri⸗

ſtaldruſer, beftaaende af endeel ſinaa Kro⸗
| Sriftalbgget dj, part, Bpgøttr —* ſtaller, der løbe ud fra en felleds Middel

falbpgte Slot.” (Prams Stærkodder) an NØ denne ef Siags Kreds eller
Kriftalbruf: (en) n. ſ. En Samling af ſere Kriſtalſalt (et) n. ſ. Naturligt eller gedigent
Biergkryſtaller, ſom findes ſiddende paa en Salt, four findes anffude i ftore haarde
Freuers Moder. Kriſtaller (Sal gemmæ.)
Kriftafflus (en) n. f. | JKriſtalſnekke (en) n. ſ. Navnet paa en rt
J. Varvdede Biergkriſtaller, hois Farve for! sf —— Gen * ftallina,) Muͤllers
aarſages af Jern eller Bruunſteen, og! !
"hvoraf gives adſtillige Arter, ſom Ame⸗ Kriftalfpath (en) n.f. Et Slags Gipsfpatb,
ihyſten, Hyacintflus, Rubinflus 2c. der har megen Liighed med Biergkriſtaller
2. Det ſamme ſom Kriſtalglas. og beftaaer.af et kantet Prisma med en
Kriftalform (en) n. ſ. Dannelfe og Formi Poramide i den ene Ende.
af Kriftal. Quartfens Kriftalform. Man Kriſtalſtang (en) n. ſ. Biergkriſtal ESktie—
finder næften alle Winerafier under Kri: felfe af en kantet Stang eller Stotte, dans
ftalformer. net fom et Prisma. *Sielden er Kriſtal⸗
Kriſtatglas (ét) n. ſ. Et meget flint og reeut“ ſtangen (prisma) tit hegge Ender fpidfer.”
Glas, ſom giores af det renefte Sand,, Bruͤnnichs Mineral. S. 37.
” Klint, Qvarts eller Biergkriſtal tilligemed! Kriſtalvadſte (en) n. ſ. Et af lyſe, gien⸗
Soda eller vel renſet Potaſte; og ſom, far: nemſigtige Skiver beftaaende Legeme, af
bet ved Metalkalke, udgior de faa kaldte Sbikkelſe ſom en Lindfe, der bigger ind
Kriſtalfluſſer, Slaefluſſer eller falſte/ſfluttet i den vandagtige Vadſte i det mens

Wdelſtene. neſtelige Die, og tiener til at ſamle og
Kriftalgrube Cen) n. ſ. En Grube, Hvor! brakke Lysſtraalerne, Kriſtalindſen. (Hu-
der findes Biergkriſtaler. mor cryftalliaus, lens cryſtallina.)

Mm ,

Kriſtalliniſt eder kriſtalliſt, ad;. Laf Kriſtal.]
Som er af Kriftal, eller har Liighed med

Kriſtal, anffudt i regelmæsfige Figurer lige] &

ſom Kriſtaller.

Kriſtalliſeres, Eriftadiferer fig, v. n. pasſ. Kritiſerer, v. a. Bedommer; it. dadler, ud⸗

f. recipr. [af Kriſtal.) Det, at et Lege⸗

. Kr 327

Kritik. Kritikens Svebeffag»: en fræng
og uſtaanſom Anvendelſe af Kritiken.

ritiker eter Kritikus (en) n. ſ. laf Kritik.

See Konſtdommer.

fætter paa. See critiſerer.

me anſtoder Kriſtaller, ſom er en Virkniug Kritiſt, adj. laf Kritika
af Beſtauddelenes tiltrakkende Kræfter. En⸗ 1. Som horer til Kritik (i dette Ords for⸗

deel Kalkarter ere prismatiſt kryſtalliſere⸗
De? Bruͤnnichs Mineral. S. 41

Kriſtalliſering (en) n. ſ. Caf Kriſtal.! Det,
at et Legeme kriſtalliſerer ſig, eler forme⸗
delſt Opiséning i et flydende Veſen, og Be⸗
rodelſen af den Mængde Fluidum, fom uds
fordres, for at holde det oploſt, danner fig i
beſtemte vg regelmasſige Former; Klimpe⸗
ſtyrkning. Nogle Naturforſtere have anta⸗
| get, at Kriſtalliſering er Mineraliernes

almindelige og udelukkende Sarkiende.

Kriſtalliſation Cen) n. ſ. [af Kriſtal og Lat.
cry flallifatio.] Det ſamme ſom Kriſtalli⸗

mede Form, hellere Gør bruges, (Bruͤnnichs

så

ſtiellige Bemarkelſer.) Han har beførget

en kritiſt Udgave af det nye Teſtamente

Han far ſtor kritiſt Ferdighed. En kri⸗
tiſt Underføgelfe, kritiſte Aſhandlinger.

. Som fordrer usiagtig Overleg og Be⸗
dømmelfe, betænkelig, farlig. En kri⸗
til Periode. Det er kritiſke Tider vi lebe
i 3: farlige Tider; Tider, da man maae
være meget forſigtig. En kritiſt Time,
kritiſt Dag 9: en vigtig, afgisrende Dag;
it. i Legekonſten; en Dag, paa hoilken
Sygdommen tager en markelig Forandring
til det Gode eller Onde. See critiſt.

fering, hoilket, formedelg dets mindre frem. |Kritter, v. n. krittede, krittet. Beiler,
gaaer paa Frierie. Vor Jørgen kritter hos

steikeral. S. XVIIL : fer Trine. (Sielandſt.)

| Kriſtendom (en). See Chriſtendom.

Krifetig, kriſteligſindet, adj. See under C. K

riller eller kriller, v. n. et a. Det ſamme

ſom kriller; pirrer, ſmaaklser. (Langebek.]

Kritbaare (en) n. £ Bruges i Sonderjylland, Kritorm (en) n. ſ. laf kritter og Orm, ris

og bemarker der en Hiulber. (Bid. Selſt.
Skr. 10. &. 75.) …t.
Kritik (en) n. f. laf xosrsæn, og bør derfor)
(rives med K.] | ,
1. Egentlig den Konſt eller Videnſtab, af
beſtemme Textens Rigtighed hos en gam⸗

ves ogſaa Kridorm.] En gandſte liden Orm
eller Midde, fom avles paa det menneſte⸗
lige Legeme imellem Hud sg Kisd, og fore
aarfager Kloe og Udtæring; Krilleorm,

Fnatorm, Fnatmidde. (Moth.) Acarus

Siro. Muͤllers Prodr p: 186.

mel Borfatter. Ordkritik, Sagkritik, Kritte ſventeligen en fordarvet Udtale af Chris

den hoiere og lavere Kritik. | |
2. J vidtloftigere Bemarkelſe: videnſtabe⸗

ſtus] Bruges fun i Talemaaden: Dod og
Kritte. |

lig Fardighed i at kunne bedsmme noget Kra (en) n. f. [Isl. &rd efter ård, ſeceſſus:

efter Videnſtabernes og Konſtens Regler.
At bruge Kritib.i en Underſogelſe. At
anvende Kritiken paa de finne Konſter.
Det er ikke efter Kritikens Regler.

g. Unvendelfe af denne Bidenffab i enkelte
Tilfælde, Bedemmelſe efter Konſtens Reg:
ler. Han er meget fræng i fin Kriti.
Én fund, grundig, retfærdig, dyb, Karp

of kroa, fecludere; Svec. Krafwe, Angl.

. era, C. Brit, Croppa, Germ. Kropf,

Belg. Krop, Kroppe.] F

J. Den forreſte Mave hos diſſe frøædende

Fugle, ſom beftaæer. af en Poſe, indven⸗

dig overtrukken med en haard Hud og beſat

med en Mængde Kiertler, höori de nedſvai⸗

gede Korn opblodes; Fuglekro (Ingluvies.)

4

328 gr Re

Duen far en for Kro: Kyllingen har in⸗ Krohold let) n. f. Det Naringsbrug, at
tet i Kroen. holde &ro eller Vertshuus. Han lever af
2. Figurlig og i den lave Talebrug: Ut have hzboid. At demmes for ulovligt Kro⸗
Kroen fuld 2: være tilgavus mæt, Havel
Strotten fuld. (P. Paars 2%. S. 3): Koblus (et) n. ſ. Et Hnus, hvor der
Kroen kan aldrig blive fyldt paa ham 2: | holdes Kro, Bærtéhuné.
… han ev en umættelig Fyldevom., Han fæts| Krofone (en)-n. ſ. En Kromands Huſten,
ger alting i Kroen 2: eller Han fraadfer| eller en Kone, ſom holder Kro.
ſine Midler op. Kromand (en) .n. ſ. En, ſom gior Nering
Kroen (en) — et hos Moth og Langebebek.)) af at holde Kro, en Vartshuus mand,
n. f. pl. Kroer [Isl. Krå, feceffus, angu-! Kroholder. Han feer ud ſom en fordruk⸗
lus; Svec. Krog, Germ. Krug, ſom ogs| ken Kromand.
… fan betyder et Kruus eller Drikkekar. Or: Kroqvinde (en) n. ſ. Det ſamme fom Kro⸗
det ſtrives i ældre Tider Kru, og ſaaledes kone. (I Svanings Bibel af1604 ſtager
udtales det endnu jævnligen af Bonde: det i en Randgloſſe til I Long; B. TIL 16.
Almuen.J ſom Forklaring over Ordet Skioge,
1. Bærtsuug , et Gieſtgiveri, ifær af det] caupona.) |
ringere Slags paa Landet og. for Bender, Krorender (en) n. £ Den, ſom løber af en
et Drikkehnus, Olhuus. ?”Lad.dem i vøs| Kro i en anden. .
get Kro fun fee og hore ollede Bonde banke Krorettighed (en) n. ſ. Den Rettighed,
Ryg og Øre.” (Stenerfen.) At bolde efter Øvrighedens Tilftadelfe at holde Kro,
Kro 9; ſtienke Drikkevare for Gieſter. eller beværte og huſe Reiſende og Gieſter.
føge Kroen, gane paa Kroen. Han * Der er Krorettighed til denne Gaard.
er, afdrig nogen Kro forbi. Han hænger Dam "Har ſolgt Krorettigheden fra Ste⸗
iKxyxoen fra Morgen til Aften.
2. Et Sted, hdor Haandvarkſvende bolde —* (en) fn, fom Sefandig ſid⸗
deres Forſamlinger; og ſom da benadnes k ni roen 8,2 E; fig. ( oth.)
efter de forfficllige Haandverker, (om Krofkit (et) n i Stile, ſom fænger
— Smndre, Sommurkroy! BE, at Ben bule BEER RE
Kroccrmer ſdendent ere ſamlede paa Kroſogning (en) nm. f. Det, ar man ſoger
| I Kroer og Vertshuſe; det ſamme ſom Kro:
be en) Er Sted, Hvor der go] gere; (Piet, Herlev.)
en) n ed, hoor ter hol⸗ n. ſ.
des Kro eller ſtienkes med Drikkevare. KEDE (en) Det ſamme ſom Kro—

(Moith) Kroer, v. a. et recipr. [af Kro, ingluvies]
Krobodreng (en) n. f. En Dreng, ſom var! kroede, kroet.

ter op i'en Kro. (Moth.) SEE 1. Sluger fig, fvælger ned, fylder fig; at
Krofader (en). Gee Kromand. kroe i fig. (Moth.)

Krogang (en) m. ſ. Det at man beføger [Krocn.| .2. Kroer op, giver op af fig, form Duer,
Benderné i dette Sogn ere meget hengivne. naar de made deres Unger.

til Krogang. 3. Kroer fig eter kroer fig UD, puſter
"Krogænger (en) n. £ Den, ſom befsger! Kroen op, ſom Fuglene gisre; it. figm⸗
Kroen. " lig: bryſter fig, er opbleſt, gier fig til af.

Krogieft (en) n. ſ. En, fom Jævnlig beføger Han kroer ſig ret, ſom om fan sar'goget
. en vig Kro. — Stort.

Kr Kr229

groerfte (eh) n. ſ. faf Kro, caupona.] fn) afſted! (Lalgebek.) Paa Mors bruges bet
Kone, ſom folder Kro, em Krokone. (Sne⸗/ om den, ſom halter. i
dorfs Tilff. 5. Side 403.) Det er en Krobling (en) n. ſ. Taf krobbel. Mors ris
flet Kroerſte, der ei kan borge en Por; ver det Krybling; Angl. Cripple; C.
Oi til En, mens fan drifter den. Prov! Brir. Gropl; Anglof. Creopere; Germ.
lom den, ſom ſtiuler fin Harme, og opſat· Kruͤppel; Svec. Krympling; Isl. Xrypp-
ſin Hevn.) (Moth.) ling.] ẽ lemlæſtet eller vaufort Menneſte,
Krob (et) u. ſ. Caf Frøer.) Et lidet kryben⸗ ſom ikke ret fan bevæge fig frem, hos 6vem
de Dyr, en Orm. (von Aph.) See Kryb. eet eller flere Lemmer, ifær Benene, af Na⸗
Krobbel eler krobel, ad. Centen af at frys turen der ved Tilfælde, ere lamme eller
be, eller af. Is]. Kryppa, gibbus; Germ,f paa anden Maade ubrugbare. At blide til
Krüppel) Krobling i Krigen. Han: har dæret en
xz. Gom 'er leinla ſtet eller lam paa et eller Krobling fra Barnébeen af. At ſlaae En
flere Lemmer; danfor, forvoxen. Kro til Krobling. Krobling gier bedſt, hau
bel paa Hænder og Fodder. En uffel,| fletter - fig paa Krogen. Prov. Glaudu⸗
krobel Stakkeil. I Sammenfætninger,| optime virum agit. Moth.)
ſaaſom krobbelfingret, krobbelbenet, Krog (ert) n. i. Et Par Heſte fammenfpændte'
krobbelfodet, krobbelhendet, bemærker! i ct Aag. Ploi med tvende Kreg 3: plæt.
bet: lemlæftet eller fvag paa en af vige | med goende Par Heſte. (Nordenfieldſt.)

Lemmer. (Langebek.) | Kroge (en) n. ſ. kaf Krog)
2. Gonf er fvag og hat ingen Kraft eller] 1. Der Krumme paa noget, en Bugt, en
Styrke, uſſel, fersbelig. (Moth.) Bsining.

Krobbelagtig, ad): laf krobbel og agtig.) 2. Et ernred fab, fom bruges til Skibs,
Som nærmer fig til aft være krobbel, lem⸗til at drage Toug op af. Grunden med.
leſtet eller forvoxen, fygelig. Krobbel⸗ (Moth)
agtige Træer. (ange) Kroger, v. n. et a. [af Krog, hamus.]

Krobbelgang (en) n. f. Caf. Krobbel ogl. 1. vv. n. Bliver kroget, krummer fig. Gke⸗
Gang] En langſom, beſvarlig eller hal⸗ nen kroger. At kroge af Alderdom. En
tende Gang, ſom femlæftede Kroblingers, god Krog. krogeri Tide. Det al
Han gaaet ret en Krobbelgang. (Lans! — aarfe kroge ſom god Krog ſtal blive; et

gebek.) Ordfyr. hos P. Lolle. Min Rog fan

Krobbeiſlager, v. a. laf krobbel og) eg, mig Doved ogſaa. (Michels Skr.
ſlager.J Lemfæfter med Hug og Glag,| S. 19 .
prygler fordærdet, flaaer En til Krøbling.| 2. v. a. Pec Kroͤka, Angl. crooke ]

Krobbeltaa (en) n. ſ. laf krobbel og Taa.p) Krummer, boier, gisr kroget. Ut kroge
neg Den, fom er ilde til Fods. Green. At kroge fig ſammen 9: krumme

Nyggen og lude med Hovedet. .
| Krobbelire (et) n. ſ. [af krobel og Træ.1| 3. Hager faſt, lukker eller ſætter faſt med
Smaa, fave Frugttræer, Dvergtræer. Krog. (Moth.)
(Oekon. Mag. 5B. — 349.) 4. Ploier med en Krog, ploier efter, for af

Krobbelvaxt (en) n. ſ. af krobbel og, bringe Saden dybere | i; Jorden,” under
Bært.] En liden, fan Vært, Doerg— pisicr. See Krog.
vært. (Landfuusf. SÉr. 6 D. G. — M 5. [Af Kroge 2.] Drager noget op af sen

Krobler, v. n. [af kryber, Saxon. kroͤ./ — med en Kroge. (Moth.) ESgaledes brus
peln.] Gaaer med Befværlighed, kroberſ ges det i Norge om at, fange Bit. med en
langſomt afſted. Gee, hvor han Erøbler Jernkrog paa en lang Staug. GS! Top.

Te

330 & HEE Hr

Journ. for Norge 24 69. S. 131. Stroms Krokrygget, adj. Caf Krog og. Ryg. em,
- Csndmar I D. S. 439.) krokker! Gom har en rund. opſtaac 4
6. Kroger af. See Afkroger. Rog, krogrygget. (Brugeligt i Jyfentz.)
Kroger fig, v. recipr. Gior fig tilgode; it. Kroihaar, n. f. pl Laf Kroller og Hages
begynder at fomute fig efter en Sygdom. Egeusligen om krollede Haar, men fiden od
(Moth) kruſede og elaſtiſte Heſtehaar, ſom bruge
Krogle (en) n. ſ. laf Krog 93 Éroget.] En til af udſtoppe Madratſer, Etoieſeder x.
Fold, Rynfe Bugt; det fanme fom Krolhaaret, ad). [af kroller og Daar)
Krølle. Gom far krollrde eller frufede Haar. Ea
Kroglegræs, n. f. Et norſtt Raon pan den! lille krolhaaret Dreng. Krolhaarchte
Plaute Sværdblader Beenbrek, Anthericum Hunde.
— (Hornemanns Plantelære S.Kroljern eller Krollejern (et) n.L Caf krol⸗
26.) fer og Jern.] Et Jern tif at.brænde Haar: |
Keoolet, v. a. kroglet, ad). part. [af Krog.j), kroller med, et Klumpeiern.
See det mere brugelige krogler og krollet. Krolkaal, n. £ Gee Kruuskaal
Ut være kroglet "3: vanſtelig, and at giøre Krolkop (en)n. f. [af kroller og kop, Ho
til. Maade. (Moih.) | — re: bar Erste Hodedhaar, et
. i ruushoved. (Langebe
* re nd. —6 Buid af; Krolle (en) n. ſ. (Er beflægtet med Krog,
Kvoter eler kroiger v. a. —5 ng DN DEAR, Kruné:
' ' us/ J
De Det ſamme ſom kroger 3: olsier med en! ning, en Érufet £of , Buffet: fer old og
» Nynfe. At fætte Krøller 2 Haaret.
2. (Been) ** BED, —— Hans Haar flaaer Krøller i Nakken At
helſt i Érøie.” Sorterups poet. Smaaſ. lægge en Farpf i Krøller. Krøller

&. 2 ſlaae paa gamle, brantne, firidige Pa
rptfer.” (Baggeſen.) Krollerne er gaaet
Sroining Cen) md , —SE s at kroie ud sed Regnen. At lægge en Krolle ien |
Broke ORE J &: Cfagé fmaa derrebbe. Bog I: bete et Blad om i Kanten. Diſſe
J Krøller (2: Folder) gaae aldrig ud ef

Næge. ( ſquilla.) kangebet. *

See kruger) Gaaer krummet eller ned 3. En Kreds, ſom ftrides med Krid vas
boiet, krummer Ryggen ; frymper fig ſam⸗ —2 Å —* enten de —2
men. (Brugeligt i Jyltand.) fægge deres Indſats (Moth); eller Hvori
Krokle eder Krokling (en) n, ſ. ( Norſt.) Ce ſtrives Afregning over Vinden eg Tab.
Ravn paa en liden Fiſt af Karpeflægten| At ſtrive i Krollen, færte en Beet i
Cyprinos Aphya, Muͤllers Prodr. 431. Krollen.
Krokle (en) n. CNorſt, af Krog og Nm] 8 . Til SFibs kaldes ſaoledes de Afſctninger,

get.) ſom findes paa Skibets Reling, naar dem
. 1. En Krolle eller Fold. (See Krogle) it.“ ne er holere agter og for til, cnd i Widten.
et kroget Træ. Krolleerter. De gule kogte Writer, ſaa⸗
2. Et uſſelt Odindfolk. Jkaldte, naar de ſpiſes, forend de maſes.
3 3. En Svagbed eller Lamhed i Kreaturenes Krollefjæfer, n. ſ. plur. [af Kroller og Fiæs
Fodder, da de ſiges at være dvergſlagne ft] Smaae Fiæfer eller Traade paa krak
(Stram Sondm. S. 385.) lede Urter og, Blomſter. (Moih.)

| Kr EK 331
Arolleled (et) n f Kruusnirg, Rakke af Krolore let) n ſ. Et krollet Øre; item et
Kroller. *Hans lokkebruſet Man ſtal flade! Dyr (for Cr. en Heſt), der har et ſaadaut
ereueled. Sorterups poetiſte Smaaſ. Øre. Krolore Flaggermuus , Velper-
tilio plica auris, en oſtindiſt Aftenbatte.
—9 ile (en) & c laf kroller Den Gier, (Bruͤnnich).

ning at krole I |
—ãœBB | frofies (et og en) n. £. [af kroller og
i Det" famme for Krollelſe. 1. Et Frølfet celler kruſet Skieg.
et, at noget krolles. 2. Én Wand, ſom far et tykt, kruſet
krollen (en) n. ſ. Caf Éroller.] Det at man! Etieg
kroller. Krolſtraa (et) n. ſ. plur. ſom ſiog. (af krol⸗

rollepind (en) n: f.- Taf kroller og Wind.)| ” fer og Straa) Kort og urede Straa,
En Jernpind, hvorom Haarlokkerne dindes., ſom af Havre, VErter, Vikker, o. ſ. v.

for af brændes og kruſes. Modſat Langhalm (0. App.)
droller, v. a. et n.. [af Krog, i Stedet for Kroltang (én) n. ſ. Gi Jern, i Forme af en
krogler. Saxon. krullen, at fenfe) Tang, Hvori Jernet indvikles for as blive

1. Bringer et Legeme til: af bugte fig; gior, lokket.
det kroget og fuldt af Folder (hvorved det Krolt. Dette Ord bruges paa Morsse ad-
files fra kruſer, frembringer Ujednhedei verbialiter t den. Talemaade: at komme til
Overfladen). At krolle Haaret. At krolle Krolt 3; komme paa Fode igien efterat hade
et Tørflæde. Ac krolle fine Klader. »Og været forknyttet. (Schade over Mors.)
J AA de guddommelige Ræfer.” Dag: ent, str sk holſtein. Idiot. * kraueln,
geſens Ungd. Arb. 1 D. S. 79. MER maaftee af kroge 3: komme fig.
a. At fane Frset fil. at fpire, ved at lægge Kronik (en) n. ſ. ſdimin af Krone, obfol. 3
det i Band; og dernæg i Varme. Kaldtes den liden Krone, der fad paa Ens
3: Kroller op, vinder .op i. Kraller eler) den af de Spær, ſom brustes | Dyftrenden.
Butler. (Langebek.) At krolle fit: Daar op! (Moth.)
om Aftenen. .
Kronike Cen) n. ſ. ſSvec. Kroͤnika, Germ.
4. Krøller, v.n. Slaaer Srefter,, lcager EGER KEE — Angl. chronicle,
fig i Kraller eller Krufer. Haaret roller. Gall, ehronigue,] Alle af det Graſte:
Svinets Hale kroller. (Langebef.) Han ovos ver i den ældfte Tid før ves
kroller med fin Hale 0: han. er i god Bel: me res (
ſtand. (Moth.) ⸗
5. Krøller fig, v. recipr. Slaaer Kroller, I. Et Lands, et pandftabe, en Stads Hie
"ax bliver kruſet eller krollet. Hans Haar ftorte efter Aareues Bølge, efter Tidsorde'
kroller fig af fig ſelv . omen; Aarboger, Tidsregiſter, Annaler,
RNXAA. (Som ſaadan modſattes det undertiden
Krøllet, ad). partic. [af kroller.) Som far pragmatif Hiftorie.) Aiftorien fat tÉfe
Kroller, kruſet, lokket. Den lille Pige far blst være en tør Krenike. Den bang
et fmnft krollet Haar. Krollede Fiare. KFlonieke gtonernes Bog (1 Bide
Et krollet Hoded 3: ſom bar frollede! ſen) '
Haar. 2. Hiſtorie i Almindelighed; Satos
Kroinakke (en) n. £. laf kroller og Nakke.) 3. rå fabelagtig — —* *
En krollet Nakke d: krollede Haner bagi Natk⸗ fuiter Kroniker; "der er en Kronike.
fin. Heraf det adj. krolnakket, ſom hax 4. Et Slags Børneleeg med Koder eller tCer⸗
tallet Daar i Nakken. (Langebek) ninger Geth) dl 4
Tt 2

332 Se | TRE

Kronikebog (en) n. ſ. En Bog, hoori inder! Kros (et) n. £ (med fort 6.) |
Holdes Kroniker og Diftorier. Hau læfer| 1. Det ſamme fom Kors efler ary X⸗
aldrig andet end gamle Kronikeboger. Moth.) See Krog
Kronikeſtriver (en) n. ſ. En, ſom føriver| 2. Det ſamme ſom Krosholt. (Viborg)
Hiſtorier, i Sardeleshed Aarbsager. Krosbeæœr, n: ſ. Et Navn paa en liden Bull
Keerye kroppelagtig. See krobbel, vært; Tyttebær, Kroſingber, SKrøslinger.
krobbelagtig. (Vaccinium vitis idæa,)
Kros fer) n. f. uden plur. Germ. Gekroͤſe. Krosholt (en) eller Krosſstræe (et) n. ſ. E
Af dets kruſede og rynkede Skikkelſe. See! Redſtab hos Bodkerne, hvormed de giore
Kraas, Kruus, og flere beſlegtede Ord.] Krolningen eller Grebningen Paa Tondeßa⸗
1. En dobbelt, med mange Aarer, Rervery! ver. (Moth.)
Melkekar og Kiertler giennemvævet Hinde, Krosning (en) n: ſ. Hog Bodkerne: den ind⸗
ſom er en Fortſættelſe af Bughinden, og er gaarne Rende eller Fure i Enden af Tonde⸗

foldet efter Tarmenes Kruuminger, Hvile) ſtaver, Hvori Bunden ſankes; Greduingen
den tiener til at befæfte og holde i deres nal daa Tender.

turlige Leie. (Mefenterium.) Krog (en) n. ſ. [„Isl. krokr, srec. krok,
2. Det kruſede Linnet i Bryſtet paa en Hals Angl. erook, Belg. krook, Gall. crof,
. Frane eller Manſtietſtiorte. Rauſſ. kroge, Det Graſte ægiæos. eller
Heraf de ſammenſatte Ded:. . æigxos, fom egentlig er en Kreds, bemar⸗

Krosaare (en) n. ſ. Aarer, ſom gaae tif ker ogſaa en Krog" eller i Almindelighed

eller komme fra Tarmene, og lobe igien noget, fom er krumt. Ordets Slagtſtab
Rem Kroſet. (aArteriæ et venæ mefente- med Kreds, krum, kruſet, krollet, ſy⸗

ricæœ. nes at være utvivlſomt.)

Krosbetandelſe (en) n. ſ. En Betændelfe, . J Almindelighed noget; fom er bolet krumt
hooraf Kroſet eller Kroskiertlerne angribes. og froget, eller:af Naturen er ſaaledes; et

(Infammatio mefenterii.) Nedflab af Jern, Tra eller andre Mate:
Krog byld (en) n. ſ. Bylder, ſom fætte fig Hrier, ſom er boiet krumt eder i en BVintel.
iKreſet og ere en Følge af Betandelſe. Saaſom: en Krog til at fane i Væggen,
Kroshinde (en) n. ſ. Kaldes de tvende| en Fiſterkrog, Brondkrog, Kiedelkrog,
Finder, ſom udgisre en Jortſættelſe af/ Noddekrog 1. En Krog paa en Green,
Bughinden og danne Kroſet. (Laminæ! 40 en Kiep. At fætte Krogen (2% Kram⸗
mefentericæ.) pen) for Doren. Hæng Kiolen paa Kro
Kroskiertel (en) n.f. pl. Kiertler, (om; v gen. Gær Maddifen paa Krogen. At
ligge i et Celleveb imellem Kroſets fo Hine fiffe smed Krog (3: med Fiſteſnor; modfat |
der, og modtage Melfefaften fra Tarmes' - gg ſiſte med Vod eller Garn.) At fafe
ne, for at føre dem videre. (Glandulæ ſ. Krog, fpænde Krog for en d: fætte Benet
lacteæ mefentericæ.) frem eler bag ved En, ſom man brydes
Kroskreft (en) n. ſ. Kraſtagtige ædende|. med, for at kaſte ham oberende. Gee
J Saar j Kroſet og Kragfiertlerne. Carci- Krogfod.
noma meſenterii.) 2.. Krog hos. Bogbindere er det Yernrede
FKrosnerve (en) n, ſ. De Nerder, ſom fini ſtab, hvormed Seilgarnet fpændes i Heſfte⸗
des i Kreſet. Deraf: den ovre og nedre laden til Bogernes Heftnias; en Hefte⸗
Krosnervefletning 2 diſſe Nervers Sam⸗krog.
menleb eller Sammenfletning. (Plexus 3. En Vinkel, et bierne, en Bugt eller Belo
mefentericus fuperior et inferior] | ning (Isl. rd). En Krog paa Weis.

*

Kr. | I Kr 313

Veien gise en Krog ſtrax uden for Byen. Krogbid Cer) n. ſ. Et boaſt og kroget Mund⸗

Oiekrog, det ſamme ſom Oiekrig. bid eller Mundſtykke, ſom bruges til flis,
.Et affides Sted, fom ikke ler eler. frar] . mundede efte.

falder i Oinene, en Braa. Det maa fia Krogbrems Cen) n. £… Et Slags: Brems⸗

des erſteds i en Krog. Katten har flinit| ſom Qoaget plages ef. Oeſtrus bovis

fig i en Krog. At ſege i alle Horner og— et vituli Fabr. (Moth. Schade over

Kroge. At Erpbe i Krogen 5: eller ff:ule Mors.) | n

fig." Gee AfÉrog. Krogdry Cen) n. £, Et togrenet GtytfeTre,
ſ. En liden Plov, fom fun, har et til begge , hvorpaa Ploven hænges, naar man kip⸗

, Gider tilſterpet Jern, og fan drages af fol - ver i. Marien, at denne ikte ſtal ſlabe paa

Heſte, hoilke gaae ved en Stiert og kiores Jorden:. (Falſterſt.) 5,

af Plovmanden; til Brug i las Jord al, Krogfiffer (en) n. £ En, fom ſiſter med

til at ploie efter med. (See Éroger.) Ath grog. og Medeſnor.

"plsie med” Krog. Jevüf. Gfaanfte £ov Krogfifkeri (er) n. f. Siftning med Gmr;

2 den Gierning at fange Fiſt paa

. Figurlig: det, ſom ikke er efter Eerlighede Krogfod (en) ſ. En ——— 7 t

lige Vei, 57 —* bud —* at than: Bryden eller Slagsmaaf fon,

roge i am 2; han er da ænter |
enge Biltoge & fht, Big ET Borge fora Faa Ben Gr se faner”
ot
Hofte Krogfod. ”En uformodet Seier fif

Af Ordſprog Loalemaaber farin: martes:

Han Segynder at bide pan Krogen, Gan! ed TAM KrogefoD. P. Paars 4de B.
Gar bidt paa Krogen I: han har fadet fig
forlede af glimrende Løfter, Haab om Bin
ding eller deſlige, til at indgaae noget.

b. Han bider fet paa: Krogen 2 han fader

Krogfodet» ad). Gom far frogede Fodder.
EKrogfodet, ſom en vngorm. » Anguipes, '
Sene. Faber S. 55. .

fig fer narre eler befnalte. — Krvogformet, ad. Dannet fom en Krog.
c. Hun har bidt paa Krogen 5: : fadet: fig be| … Krogformede Daar pan Planterne. (Pali
fvangre. (Moth. ) uncinati. ) J

d. Hun gaaer i Krogen med unge garle of Kroghals Cen) n. £ En krum efter. ſties
haft hemmelig Omgang med dem. Hals. Deraf: kroghalſet, ads. ſom har

se, Kaſt paa Krog og Gold, om du kan; kaſtben froget Hald."
ud Krogen, den holdet vel nogenſteds 3: Kroghalfer ad): Kaldes den Def, hois
forføg Lyften. (P. Lolte.) Haſer gisſsre et alt for fpide Vinkel.
. Gammenfætninger med dette Ord: (Biborg.)

Ktogagtig, adj. ſom er meget kroget; it.|- 33 (en) n. £. Gee Hegte.
fom far mange (maa Wærelfer og Ind! Kroghaſpe Cen) n. £. En Haſpe med em
kroge. (Moth.) Krog paa. (Moth.)

Krogarmet, adj. Gom far en kroget Arm, Kroghed (en) n. ſ. See Krumhed.
fom ei fan udſtrekke Armen. (Moth.) Krogkiep (en) n. ſ. En Kiep efter Krokke

Krogbaand (et) n. ſ. Ce Stedbaand, enjmed en Krog paa Enden.

Klammer, ſom binder Bielter og Stolper Kroglax (en) n. ſ. Kaldes Hanlaxen, fordi
i Bygninger ſammen. (Henrich Baber ben har et Slags Krog paa Undertiæben.
S. 193.) Krogliniet, ads. Som udgisr eller beſtaaer

Kvogbenet, ad). Som bar Erogede Been, af krogede "eller krumme Linier. Ses

fievbenet, hiulbenet. krumliniet.

-

334 gt I Kr
SKtroglov (én) n. ſ. Lovens Fordreielſe, be| fordendt Sind. (Moth. Ordet forekod⸗
bragdlige — Renker og Spiddfin! mer i Vedels Caro.)
digheder, hoorved Retten fordreies. Bru⸗Krogſtaal (en) n. £. En Skaal med ett
ge Krogloonul Ting og Gredne. Undt | kroget Hank til at hærge den paa.

tig Sw, Klammer åg Krogloo. Vedels Krogſkab (er) n. ſ. See Hiorneſtab.
ESaxo S. 199. Beſdbares ved Kroglove Krog aft (et) n. £. Er Ekaft, der ender

Kengeſpeilet G. F— fig med en Krog. €n Regnſtierm med
Krogmager (en) n. ſ. En, ſom gisr Zi! Krogſtaft.
ſterkroge. NER . Krogſkee (en) u. T. Kaldes i Iylland tvende

; Krognæfet; ad). . Gom har en kroget eller rumme Stpkker Cræ, ſom goae fra Moos

bø: et Rafe, en Benene. (HOenc. Faber; axelen til Dratten efter Plodſtangen, og

j decſdd hvilke denne beſceſtes.

PSR n. — Eu Bugt € RortameriÉa, | Krogſkinner, n. ſ. pl. De to Træer, fom |

ſom har dette Naon af fit Neds krogede bed Plovaxien og holde Ploven i en ligt
Skikkelſſe.

Krognogel (en) n. ſ. Et Medſtab tir at —* (et) n, ſ [Isl. Krokafpiot.] Et

inkke aafe DP: med: i Vondel af. Røget, | Spyd med en bolgeformet (ind, eg udgaaen⸗

É en Dirik. i de) Odd , fom i gamle Dage brugtes.

Krogol Cen) mn nd. [med fongt 63 Det: Krogftav (en) n. ſ. Cu Stav med en Krog
famme fom Bryſtol, eller en Rem, hvor⸗ yuan: dem aderſte Ende en Krpkke. Soen
med man —— beſtens Stade⸗ drømmer om Drav, og Kierlingen om fa

teki i den nederfte Ende | . Krogſtav. (Moth.) Om sen Biſpe ſtad

Krogorret (et) 1. ſ. AVolge Moth, et Slag 301 bruges det EN. D. Mag. I. S. 4.
Orreter, ber: fave en Krog. i den sverfte| Krogſtod er) n. F. Etſtie vt Sted. Jeg
Kiede. Paa Morss fører. Laxorreten dette, ftal Dig, et Krogſtod give.” P. Eyss
Ravn. (SHade.) |. ! Kiempeviſer S. 132.

Krogpind (en)n. ſ. En Pind med en Krog Kragſteen (en) n. f£ Ce Siage Zirat paa

eller Hage i Enden. ”Man hefter den ig
Kenden nédbøiede Green” faft med Krog⸗
pinde” Fieiſcher om Skovdaſ. &. 152.
Rrografter, n. f. pl. Krogede Traer, font! ;
. hænges 'efler lægges krydsviis paa Mans :
ningen af Bønderhufe. See Kragetreæ.
(Chr. IV. norſte Lov. Landsi.B. c. 1.)

Krogreeb (ec) n. ſ. Det Necb, hvormed

Paneelvært. (Morb. Cymaticum. Vi-
trav.)

Krogtander, n. ſ. pl. Kaldes de rundag

betænderne. (Dentes canini.)

Krogtang (en) n. ſ. En Art af Fedſels⸗
tang; hois Spidſer ere ombsiede.

Laæsſet paa en Hoſtdogn bindes faſt for og| Krogtarm (en) n. ſ. Den tredie af de tynde

bag til. Tarme hos Menneſtet. Inteſtinum ileon
Krogrygget, adj."dg adv. Som har en tro! — (Moth.) Hedder ellers ogſaa Knebtar⸗
get eller ndftuæende Ryg, ſom boier Ryg: men.
gen krum; ſtrutrygget. Hau er meget: Krogtommer (et) n. gt Krumvoret eler
krogrygget. Den gamle Kone gaaer me krumbsiet Tommer, ſom ifær bruges ed
sid EYE BØEt, Sid ikte faa krog⸗ Skibsbygning. Gee Krumteommer.
| Krogvei (en) n. ſcſ.
NS —8 (em). See Krumſabel. 1. En Vei, ſom viger af fra dem sette Li⸗
Krogfindet, ad), Som far et vanſkeligt oel nie; en bugtet Bei, Omvei

——

tige Tænder hos Hingſten og Vallakken,
der ſidde imellem Skiaretænderne os Kie⸗

Kr Kr 33 5

2. Figurlig: Afvigelſer fra Retſtaffenhed og! , ſte eruin, rund.) Den egentlige og meeſt
Oprigtighed. Ar bruge Krogveie, gane! udſtrakte Betponing, fom ligger. til Grund
ad Krogveie, for at opnaae fir Øiemeed.| i Dette Ords forſtielige Bemarkeifer, er:
Ridderne anſaae denne hans Stats anord⸗en fremftanende rund Rand eller Forhoining
ning fom en Krogvei af deres Fiender.”| oven omfring noget. NE

Appianus ved Guldberg S. 38. r. a. Ct-rundt Hovedſm | re.
i a. Et. ykke, en Seters: el
Kroge, v. a. [af Krog, Svec. kroͤka, Vaderskrands. Kroner eller Krandſe
Ausl. erooke), krogede, kroget. Gadves fordum til Priis, Belonninger, og
1. Gior noget kroget, boier krumt. At fro) - til dem, der i Fred eller Krig havder giort
ge en Green, KE fig fortiente af Staten. "LOrdet'6er dog
2. Ut kroge en Dør d: hage den faſt, lukke itte brugeg om. deslige Hovedſmykker af
for den med en Krog. i , Biomfter, Lav eller Grene ,. hoorved det

Kroget, ad). og adv…. [af Krog.] forvexles med Krandé] I

I. Som ér boiet af fra den rette Lini |. , Bøn
| — E ble ae — arme b. Figuriig: Det, Tom tiener En til færdes
gede Been. En kroget Ræfe. Han gaaer mn ender og Prydelfe: Graae Haar ere
meget kroget >: Erogrygget eller fudendel rens Krone. Såfomn. Ordfør. Cap. 16,
— SEES.
"2. Figuelig: vrang, urigtig, ubillig. (Moth.)) 537 —22 : det fortr
Krogede Veie 3; flet og laſtefuld tot) sek i fit Slags; det, ſom gior fin Art
Dav. Pf. 125; 5. Man fan ef altid rette Sis hore tære, Hun er Kronen for fit
det, fom kroget er d: man fan ikke gisre! * u Kronen for alle dodige Quinder.
alt Ondt godt igien. Der fan groe en! onen for alle vore uulevende Digtere.
kroget Green paa et ret Træ: Prov.| Blandt gamle Qvinder hun dar dernde
om flette Bern af gode Forældre. en Krone” P. Paars 1 B. 5 Gang.
Kroi f.cer) n. f. (Sydf.) Cr file Bræt paa 2. Et kogeligt rundt Hovedfmpffe af Guld
en Stage, der ſtydes for ved Gliben, for eller andet adelt Metal, ſom ofteſt beſat
at drive Aalene i ſamme. (Maaſtee en jyd med ædle Stene, der bruges. af Keiſere,
Udtale for Krog.) . Konger og audre reglerende Forſter til
Krokker, v. n. krokkede, krokket. Etſ Segu paa deres hoie Vardighed. En Kei⸗
Ord, ſom bruges om Hanens og Honens ſerkrone, en kongelis/ pavelig, fyrſtelig,
Rsft, naar de bil loffe deres Høns etter! Srevelig Krone. Kronen er et afRigss
Kollinger til dem, efterat have fundet noget klenodierne. —
at æde. (Moth.) . b. Figurlig: 1) Regentens Værdighed. (ifær
Krokodil eller Krokodille (en) n. £. (La- den keiſerlige og kongelige) og den dermed
certa Crocodilus.) Gee Crocodil. .… forbundne Magt og med famme følgende .
Kromme (er) n. ſ. See Krumme. | HDerredomme. fan forener Keiſer⸗ og
Kronaare, Kronarving, med flere ſammen/ Kongekronen. At mige, nedlægge Kro: .
fatte Ord. See efter Krone. nen. Tung er en Krone, let en Blom⸗
Krone (cn) n. £ [Svec. Krona, Angl.j ſterkrands. (Ohlenſchlæger.) 2) Et Rige,
gruton, Germ. Krone, hos Oifried. Coro- ſom beherſtes af en Keiſer eler Konge, et
na, hos Willeram Corono, Gall. couron-t Keiſerdomme eller Kongerige, fordi des
me, Hiſpan. et Ital. corona, Polon, et; kronede Hoved eller Regenten foreſtiller det
Hung. Korona, Dalm. Kruna, Bohem.|. hele Statslegeme. Den danſte, engelſte,
aranu, Græc. Xopwrn, Lat. corona,| frauſte, ſpanſte Krone. De tre nordifte ,
ſom egentlig bemerker en Krands. J det/ Kroner. Kronens Gode, Kronens Sko⸗
Walliiſte er crom eller ren; i det Island vde, Kronens Bender. J indſtrankede

&

236 Kr Re

ro monarkifte Stater gisres Forſkiel pan Kro⸗13. Et Slags Sold⸗ og Gulbmynter, for £
nens ag Kongens Indkomſter. At tilfalde! - forrige Tider vare meget brugelige og allere⸗
Kronen, tildommes Kronen d: confiſteres. de forekomme i bet 1 3de Aarhundrede. (Lat,
At betale Kronens Gield. Sneedoffre B. coronatuſt.) Navuet har fin Oprindelſe
Tilſt. VIL &. 453. ' af den paa diffe Mynter prægede Krone. J
* "Kronen onen i Hovedet 2: Iſſen, Hobede Danmark haddes hele Kroer fil 4 Mari
iſſen, Dovedſtatken. (C. Britt. coryn,| danſk, halve og dobbelte Kroner, og Gurd: |
- Angl. erows of the head; Hiſpan. coro- kroner til 19 Mark danſt. |
BE de la cabeca.) It. den glatragede Plet ir, Krone, ſom hanges under Loftet fil at |
daa Munkenes og de katholſke Geiſtliges Ho: ſaette Lys i. See Lyſekrone.
"; beder, ſom er omgivet af en fynd: Haar: 15. Sammenfætninger med dette Ord: Goee
krands; Tonfareu. (Lat. B. corona cleri- af de fleſte udelukkev i Enden.)
calis.) Deraft kronrager. (Herhid fan! Kronaare (en) n. £. See Krandsaare.
maaſtee henſores: Krone Dod! en Eed, Kronanemone (en) n. f. Cr Slags. sf
ſom er meget Grugelig i pige Egne af Iyb! ” fandfk Anemone. (Anemone coronaria
land; wed mindre man derved vil tænfe! Linn. |
fig Ehrigi TornekroneJJ. Kronarmee (en) n. C Kaldtes tilforn i Po
4. De sverfte Ender af en Hiorts Horn, naar, … len, den i. Landet udruftede Srigshar,
de beſtaae af meer, end to Tate. Gee Rigsarmeen. (kangebek.) ⸗
Kronhiort. Kronarving (en) n. ſ. Den, ſom er Xrving
5: Den overſte geng eler Srande om én Pile. tu en Krone, et Keiſerdomme eller Konge
(Roth) J rige; Sropprinds. See Krone 2. b
6. Kronen paa en rand, (Corona dentis) Kronbarende, ad). partic. Som bærer en
kaldes den Deel af Tanden, ſom rager frem Krone. Bageret paa en Blomſt kaldes
af Tandkisdet, og er overtrukken med en kronbarende (corolliferum), naar Kro⸗
meget tæt og haard Glaſur; til Forſtiel fral nen (corolla) ſidder pan Bægeret. for:
Tandens Mod (radix.) nemanuus Plantelære S. XLII.
7. Kronen paa en Heſtefod, den oberſte Rand! Kronbeen (et) n. ſ. Et lidet, næften file |.
af Hoven, hvormed Huden forener fig. (Co-|" ganter Been paa Heſtens Fod, ſom oven

rona, hos Columella.) in er forbundet med, Kodebenet. Ge
8. J Krigsbygningskonſten: den sverfte Rand] Krone 7.

af Bryftværnet ved en Fæftning. Kronbetient (en) nm. fu: En af Rigets bøie
9. Overdelen af en. Bikube. BEER Embedsmænd. Gneedorffs Tilſtuer vu
10. Overdelen af en Bogtrykkerpreſſe. S. 306.)

11. Toppen af ét Træ; fornemmelig naar ben! Kronbille (en) r n. £. Nadnet paa et Slagd
" Har en rundagtig Danneiſe. Dette Træ ſtedevingede Inſekter, (Cerocoma Fubr.)
har en deilig Krone. At beftiære Kronen fom føre til Oliebillernes Klaſſe. (Meloẽ
pan et Frø. Lion.) Wads Cuvter Tom. 1. S. 204.
12. Kronen paa Glomger, (Corolla) fafdes Kronblad (et) n. ſ. Kaldes de Blade, Hvoraf
den farvede Deel, fom findes inden for Kronen (Corolla) paa en Blomſt eller
Blomfterdæffet eller Bageret, nærmeft om)| Plante beſtaaer. (Petala )
giver Befrugtningsdelene, beſtager af et Kronblik (er) n. ſ. Det fineſte Slags |
"eller flere. Blomſterblade eller Kronblade, Blik, fordi det i Almindelighed er maret |
og udgior det, man i Almindelighed kalder med en Krone.
Blomfyn. | "Ktonbær (er) n, ſ [med fangt 0J I Bicry

self oddetet "Snede eN dl

grp negund (et) n. f. Et. mabn, ſom igl⸗

| fe 0 8” 337
*berter] de fore Sieci bor ſom bruges HU Gpalt Foldes "og Bartpodhing, så

at bore i Klipper, man oil ſpreenge. moðfurtes·S altpodning. ee Llei⸗
Kroͤnbrudelet⸗ n. ſDeu Stade; Hero] ,” ets "Dayehog 6; 318 Set
1 leger Brhdes log fnuføsi SD i oa 1-2 gt ondrtydet ad): SØ minen med en

Krone” (Zangebef ).

.

Kro ncement (et) n. f. Det Future Hos —*
ongecement. Dee deite bede Wi Kronerter, n. ſ pl. Et Siag Håteurter,
EKrandaler (en) n.f… ke» å it i . Paa hvjke. Frugtbælgene fidde i Toppen for⸗
1. Det ſamme ſom Krone Re I3i ofret" enepe t et Knippe; Snippeester… vd
2. &: Glass franf? —* der dielder * fordam anførte * eller Kiggamern i
Kg SNE gs ES —* FS Molen. Ro) - —
& len) n t Slag auſt Oue
der af nogle holdes. for: zu Afart af. ser! — —2 Gut. *
mindelige Due er den ſlerſie af alle Ouer, |Kronfordrer (en) n. ſ. Den, ſom ist Yans
É' 23 maben. ſaa for, ſom ey Paafugl: cer ond ok Enur pad Throne. i 2
—— mor ignn I Sonfug (en) mn. f; . Manet pan sø Fugl
Sropdu Cen); puf: Ekrosedeiſten⸗ eger il Taf: —— Oberſi. af · Tnkes Na⸗
—— —— F rn tuebig. I &. 184 4.) Gee Krontrane,
e udfpringe fra an Punkt og: Blom
ne udgiere ligeſom en Stjærm. (Umbella) Føl Se Bilnt gå, Huer on,
? f
£ anet. Ad J aqj. part. annet. fam. — nogle Fods Diameter, der udbredes til
ls klondannet Beser (Periah-| qaadan · en Slørtelfe ded at ſvinges otte
mium — ———— kaldes i Mlantelæren| Rg i en Kreds; bg deraf hade tMidten,
et Blomferbæger 7 hsid, uhbendige Lay ig hvor de hænge” ved Blafersret, en tyk

er uig Bygningen af et Beger, den inde] rund Knod eller Forhoining Gallen
i …endige derimod liig Kronens. afns See Becmanns xhnoi. S. 378)

"Korea I. 6.36.) — (et) n.
kd Et Goͤds, ar tilhorer Kesnen Aler Re⸗
re Tider ACA Gult af en sis Ejinged, ””" denten; kongelige Domaine Me fælge,

eler Lodighed. 206 fe ueris ligefom detſ bortforpagte Krongodſer. Ti it re
er annammet Fr pere Xa Vugerfte Guld,/ 2. Saaledes bendones 8* bet; bedle
— eller Rinſt BuldChr. IV. Slags af adſtiutze Varer, ſom forekom⸗
… NM. L. Kiobebr. c. RK. -- me Haudelen. For €r. dette Tin er
Kronekiertel (en) n. ſ. Da famme. ſom ikke Krongods.

Kongeikiertel. Schiellerny Stand. Lit. ſronguld (et) n. ſ. ESuld, ſom er forfat

Seiſt. Skr. 1812. I Heft. S. 123.) Med andre Metaller, og ringete end Dukat⸗
Kronemarket, ad. ſiges om Heſtens gu, guld; formodentlig fordi Sudfronerne
*naar Haarene ere afſtodte paa den ved Hej - vare af faabanf Guld! See Krone r

ſtens Feiden. Kronhammer (en) n. ſ. En Hammer fred
Kronepodning etter Kronpodning (ei) mr. f. Hr en Krone paa; hvormed de Træer fteimp⸗
Kaldes den Maade at pode drugttreer les, ſom udviſes i Kongens Stovt.
paa, ved at ftiffe Podcqvifte ned imellen (Moth)
Barken og Træet åf den Stamme, than Kronhat (ei) td. — Et Sagé finer Zunde⸗
"pil hade podet, hoilket iſcer Feer ved Træet, hue. (Moth) '

form ere for gamle og ſtore til at podes i Kronhiort (nun) nm. £ ELLE i i n SED

Us |

BE Ry
i: Et Dyr af-plonteflægten,. ſop ev, det adel⸗ ettentlige Bxerſtabttz; det ſamme fom
fle af Denne Slægt, og ifar udmærker. fi fig ſie ruplet, Papir. FORENE
ved fia Sisrreiſe ig. fine Era ÅRER ede —8 (eg) 2. ſc J Danmar; Fre
ur Ron a, Der have mange Zatfer el: FLER, | gens ældfte SS, fon: ifeaf: pro, å Throne
der, Dol Antal fliger me) Agtente fajded. efte bare * F 9— —
med ſlethen, Hiorlen. (Cervus Kronprindſeſſo gen) mf. 22
ed, —7—— rare rn; kun be Dorte — T rul ! Danmart Sangens ælde Dets
ronhiorte, hole Horn ende ſig ovengil! : , —
NEL ledn» SÆL bs EL fade SO i. ke —* fond Bomatinte. Neve FN .
af en· Krone. ma." Fr
Sent (0) 3 —
" adr foret pas SInES BLOD, Der og tore
KO ko 1, er grkeſter; giver Toke” (See ne
» fon emhint IR 3.) On Fvonraget' Munk, "Pan
SKtonjagt 25 — fod fig kronrage og gift gienc
—— — Afgohastal 8 1 Figutlig/ flader Ef blaa og blodis/ beer
1, ——— Fod Beer. Sant. Ni; "Fey TÅ dygtig: ap: (bore) k
6.5 XFSSS BÆRER 5451 PET el Rag: fie
Krenjecn (et) n. C: Den hedſt⸗ Sort Stang gt tonrafÉ cer) n £7'Er Ctag AT Yøre
jers, fordi deb di —2* —* —* eo. Morhi) Gee Ven nt
D ey Krone.
SronÉndEket (em). p. £: Det: Been, fon. Ads Krinfærtiing Kronfaté (en) n. f. Vær
rer imelein Foafnoflen ; sg Kvdefnotten 5) J feng Stantspifg hog Tråcty naar de ab

det fame. fam: Kronbgen. —4 437; KA bg ar krone fi i Toppen eller '$ Kronen, da
& onkobbexen) n- fk Det bene køber. ſtges ar Érone

3* ) Frked). en — dug eller” — — (eh) n. En En for
Kronled (et) n. f. Ledet, fom ſinbes met "Csinmetfad med tvende opfidående Ho and⸗

AemKroufnoklen og Kodefknaklen. fang. (Notb.) .

Sronteen (et) n, ſ. Cr, Leen, ſom horte un Kronttade teny ri. ſ. En Skade cellet. dt
der Kronen, bois Jeenzherre Kongenjvar.. Sår, fon Heſſen faaer paa . Kroma,
(Gee. om. ForfticBen. insclfem:. Kirkernes! , ſour ofrer” deraf, år den' ſeiv træder ſig

Eiendomgiord ,og Kronleen, T. Rothesvpaa Dette Gid, tiet 'tbædes af andre
Rordens Statsforf. l. G. 337.) ' Heſte. (Abildga rds Heſte⸗ og Qvrglægt

Kronmen (en) n. f. 1. Kronens Mont; Ade, Udgave S. 86) Get Krone Ro. 7.
8. den Mont, hvor paa er præget en Kro⸗ Kronſkaldet, ad). Skaldet pad Ifſen, pag

ne; ſaaſom bele. og bø: ve Sonet, ogDite|; Midten af hovedet.” See. Krone Ro. 3.
flillinger. - (Geoih) K Jeonf. fleenſtaldet.

Krongge,: (en) a. ſ. En. Øre; bbormed — (en) n. ſ. Kaldtes tilforg

2… Krouens Forfbetiens nebiſer cren, mo] Rigesé Skatmeſter (Polen. (Moth).

fat Bygdoxe. ek onen Cen) n. £. J Anatomien den Sem
Kronpapir (ei) ſ. P paa Hierneſtallen, fom løber langs med
1. Et vig Slags Papir, hoori ber i Staal⸗ den sperfte Panderand, og forener Krands⸗
traadßgetaingen er anbragt en Krone. . | , benet. efter Pandebenes med Iſſebenene.

2. Papiir, fom er flemplet med. en Krone —5 coronalis. Sapterfs om
og Kongens Nabuetrek, og bruges ul x D. S. 3%) J

— —

gr M 339

Roof sen) met: Y pPlamelcetrn den 2. J Orhits· dotrrimigſte eg" almindeligfle
Deel af. Plauten,/ ſom bærer Blomſterne.“ GBemarkeiſen fætre Kronen faa en Kon:

Krvrontin ,len): ni; Rafdes der dedſte og ges Hoved, ſom et Sindbillede paa, af!
fønefte Tin; engeiſt Krontin. 5 Tetti Kongelige Mant og Vardighed er hal

Krontoen (en) n. ſ. ;Et.Ravn-vaa en! overdrager. At falde og krone En: til.
… Fante; almindelig Mareved, Chriſttorn, .Fyrſte, Keiſer, Konge. Kongen Mes
Beesvebd. Itex aqyifelium-… (Rams Fieraj kronet med for Pragt. Dan fod flø' bro

3 1.6 S. 6n 6.) SOREN ! SEK LÆSERNE ERE (i ne df Paben. IX

Krontrane Len). md. i PER Slago Strand: 9: Ac krone en: —e ſdes tfaar

"3 føgle ; four ever: til Heite eller Traner] ” "han. blive: giort til Svbende q KS ALS

flægten; Ardea pavonina.: Gars cuvier Langebek) die mr
"I D. S. 280.) si. 4: Efter en i daglig Tale. bruhelg gtonje

Rrouveri (et) n.$. Kaldes ved Sufulngerp ſiges' en Kone ar krone ſin Mand, nidet
et ſtort Udenverk, ſom beſtaaer⸗ aͤf to hun paaſatter ham Horn eller gier har til
Mornoerker. eller et heelt og toꝰ hatde BBl >); Hank 1306 ãͤ haniſeſv med fdi haus
verfers. Guli. — à couronne?) Lykke her ar: krone,“ Sav Himlete ham

Aronbvildt (et) ns. M. uden pl. Gaatkaldes 130 Deilig ROR. RT) Vahsefene unsb⸗ Afb.

bet. Vildt, ſom hører til. Kronhiortenesß 1D. S. 155.14.
Claſſe, tlt Forſtiel fra Daaviidt og 5. V. n. Soerget eller atxger ET tra)
Raavildt. Bun ag SU MV | øde den: dftel Ven anden." Goldåaferste

roner,/ vi a keonede kronet, far Kroue, krone. (Moth.) It. færger. ig! AND
cEkronuet/Evee. ſrona. Germ. kroͤnen, ſtœrkt⸗ ALangebek) NEDRE EIN —

Lat. corånarg) Br mk se | Kroner ſig etterikednes v.irec "et m.

1. Efter den nieeft: ad frafte. Betydning ØR paſſ. ſiges om Træerne, maar de udtsere6
Krone: prødér. med en Krands eiler et 1i Toopen, fordi Ddenite då bliver nere fredes
lignende Hovedſmykke, krandſer/ bekrand⸗ rund og liig en Kronen Gieiſcher om
- fer). og. heraf i. figurlig Bemærtelfesi pryd Slivvdæfl 6.925 -
. ber med HDæder sg Ære ,. hædrer ; belsn Krenet adj. pårtic. "faf kronern
ner, ipkſaliggior, velſignen.“ Em kronet a.Som' er⸗ prybet med ah Krone, foni' m har

*MDigtee aen Digter, ſom er Kronet med 13: "Krone: paå: Hovebet. Kronede Sodeder

Digterkrandſen, eller ſom ved fine Digte“ctalbes Keiſere og Konger. "| ”:
har erhvervet fg andre Belenninger og als, 18. VFigurlig: Ppperligt, hedenigt, —*
windeligt Bifald. At krone et Priis⸗⸗ ligt. En kronet Alderdem. —
fkrift d: tilkiende det Priſen fremfor:andre. |" Dar får: ſine kronede Dage: fan få ver
Er kronet Digt, An. kronet "Afhandling. J orglos og i Vielſtanid. En "Ek onet —

n KKronet· meduSeter/ og: Mer vendee Gan, 113% en Pit gienneuivreden Skieltn. i:

12 Sie fra Striden. Hams: ſtoſto Geier. i net Eed % Cidy ſom aflteggee tif - tinge
kronede Gam stred ndudesig re, Enden med oprakte Fingre. Moth). Er: kronet
kroner Verket. »Krone vores" Ahflag.” EGpar d: et Spær, fom brugtes i Dog

volt mod et wkkeligt Udfald. . Sneedorffs Tilſt. renden iued en. Kronik pad: - (See dette

210998: Herring: kroner os med Bel rd)! Han tt der fonimnårigt kt krohet
ſigneiſer. "Du kroner art ined dith, Spær? (ien va mel Bie.) Matti
Bude," ug dime FR For drypbe af Brdme” —8— KER) BE Par Fron], Din tr

Dab, ØL. 65, 13. Han blev ilde kronet ling, at En krolies tiff veif r Ger
,…— 31 bet gif hum meget galt; han leed megenog de' Hritideligheder ſomdernieb år
Forhaanelſe. (Moth.) sd Abunſne 10 Ti trared seg 1304, —3—
Mu 2 . .

. 340 FE | HE 2

Kroningsdag (en) n. Kirſaf Kroning gl. Gorfonvelfø; undertiden Bliver til en ſtor
ag. . Den Dag: Paa boulten en Monart RKnube eder Gevært, og:i'hogle Egne er
bliver kronet. rt em endemiſt Sygdom . (Struma, Scrophu-
Kroningsdaler. (en). ne i laf Kroning og! lus.) Ogſaa PHotuqpaget faner under⸗
Daler.) En Mønt eler Skuepenge, ſlaeß .siden en flor med. Luft og Vand opfolde

, gen til Erindring om en Kongis eller FZor⸗ Bopld under Dalfen, fom.faldes Krop.
fieg Kroning, 4. Det ſamme ſom Qucrke, en:Hefiflæge
Kroningsfeft (en) vei. laf Kroning og Feſtyſ .ten egen Sygdom, ſom paafalder Dyret

De Feſtligheder og Hatideligheder, fom| :,, fun cengang, jog pterer:ifig wed. Kivd "af

forezages bed en Konges eller Keiſers Kro⸗Naſeborerne, Hoſten vg en ober Kiaveku⸗

ning J Dag er det Aarsdagen af Kon⸗len uddtedt Hævetfes Oeraf de ſammen⸗
gens Kroningsſeſt. ⏑— nm fatte Ord:

Kroningsgilde: (er) n. £ [af kroner Ro. 3,Kropaare (en) mn ſ. Crnbetierttens Watt,
» og Gude]: 4 Vena iyroideas. 1.3

rå Det Silde,. * mener —* eller] Kropand (en) n. ſ.. Eu —* af Andeſles⸗

Ronges: Kroning. ten, ſom udmarker fig bed fit brede, ſtee⸗
2. Bet: Gilde, for en. Slindbereber drens daunede Næb; Stokand. Anas clypeata.

made gisre, naar han bliver krouet eller ſ(Muͤlers Prodx. 117. Overſæt. af Gls

giort til Svend. Se Roſtg.) mwenbachs Raturbin— 6.164.) ,
areangehenid (en).n. ſ. De fame ſom Kropbyld (en) n.

Kroningsfeſt. 4. Do —R en: Byld 1 baie⸗ "i
Kroningsmont (en) n. f. laf "Kroning og... Sierslernes Forſtoppelſe; Kiertelbyld.

. Menc] -- Det, ſamme ſom Krouinss 2. Bolder, ſom fremkomme i. Heſtens Liøs
daler. . eveknler, naar den far Krop. 1
Krons (er) n. t rekterier, Siifferier. Hede: Kropdue (en) n. ſ. En Afart af den. almis⸗
der ogfaa Kronſt. (Morss i Iddand) delige eller: Skopduen, ſom har. en meget
Krop (en) n. ſ. [Dette Ord, hois Herkom for: HKro. Columba ꝓutturoſa. Han ſty⸗

er meget. uvis, ſynes at indbefatte Begre⸗der Bryſt og giet Bringe: form en Kropdut.
… Set,om noget fremſtaaende og ifær om. sm. ,v Eangebek.)
rundagtig —— og af nære beftægtet Kropfeber Len): n. ra En geber 608 Orilen

med Kro og Krog. IF det: Angelſachſiſte fom en Folge af Kropfogen.

pg Ganmelengelffe er Crop det sverfte sf : Kropflod (et) ne £- Det flimede Flod, ſon

en Ting, xogvØn, vertex, og i al et. udrinder af Heſtens Reſeborer, naar der

ſte bemærker: Kropp Monningen af et! ,. Her: Krep

” Duus. Ifr. Skinneri Etymol. v. trop. Kropgaus (en). n.: c. Et Ran, fom af
. Spelmann, v. regcropum. Ihre Gleffar.|, nogie tillægges: Pelitan⸗n (Relitanus · ono

SV . Krapp.) Gal. eroume, fommum mon-|- …, erotallus) for'den fore Pungs Skold, fon
tis, og Ital. groppo, Krydſet paa Heſien, den har hængende sed Naebbets Under

.Ag Ital. ęroppo, ens Lunde; Klump eller fiæbe:

Maſſe. Svec. Kroppog og Isl. up- Krophavelſe Cen) n. ſ. Den Hævelfe, fom

Vor hpining pan. Nyggen ; Puttel. ved Kropfygen. frembringet i Peftens: Kia⸗

z. Builen af et Træ. (Moth) dekuler;

.a. Kroen paa Fugle, "German. Kropf. Karopha⸗ Cen) n. ſ. torckommer fom Ros
Morh.) See Kropdue. W paa Planteſlægten Trachelium Linn. i

3 €n haard og spf Hævelfe paa Salfen af! . Bid. Seiſt Str. 1800. 1.6. 85. (Søosb
Menneſter, ſom Sommer af Surilarnes bor.) NE

Kr Kr sad
Krophalſet, adj. laf Krop Ro. 4 og Dali]: det; om vetie Ord er oer med Be ſoregaacu
Gom har Krop eller Dævelfe Valſen/ de og beflægtet med groe, creſcere, om "det
tyfhalſet, tyrhalſet. nedſtammer fra der latinſfe corpur, fler
Krophøjte Cen) n. ſ. En Hofte bo⸗ Heſten,med Bette fra en falleds Kilde. J væ
ſom har ſin Oorindeiſe af Krop. AULLG iwdſte Sprog hsrer bet ikke til de aldſte
dec. Bibi. II. S. 99.) rd, da de "ældfle Skribenter i dettes Bed
Krophoved Ted) mn. J Kaldes ér et, eler bruge Lickinam.]
Fotding af Meel og Byggryn, ſom ftp 1. Legemet pan Seine sg Dør, ffær fø
vpes i Fiſtehoveber. (Moth) i — | genet den, Hoved; derfor ſtges: Siet og
ſroplirte (en) m f. Mavnet paa en Fugh Legeme, Hoved og Krop. Raar ber bru⸗
Seoßfvale Tærne. Sterna hirundo. Geier : gt. Talemaander imod denne: Regel, er

Prodr. 170.) dect af ,en ſaregen Aarfag, fom Foragt
Rroptnunde fn) n. ff. o. f. v., eller ſom en Figur, for at fors
Ti Det- "fanme. form: Sroppævete w⸗ "em| ſterrkeeller forrtøge Tanken For Ex. det
eft. Baand; ſom holder Sielene til Kroppen.
PR -Kumder: — oſem foer Mennrſrer der (Sporom) "Min Hele Krop. var fun en
Have Krop, Halsknuuder. tiden fang” (Baggefen.) Ut plete. fils

Rroplaktuk ster. Kropfalat (en) n. f. Sat Krop, ſorge for Kroppens Plete. . Dan
des de Ufarter af Salat-Laktuken, (Eac|. har neype Klaæper paa Kroppen, At
Suca ſativa) ſom lufke ſig laße Hoveder. ſliide Slæderne af Kroppen "Hang befe
See Kopfalat. når Kxrop ert et Saar. Du ſtai fage Skam

Rropmateris (en) mf. Det Raad ter den| paa din Krop. At bøde med, Kroppen,
kinkende Materie, der ſamler fig i Kro⸗⸗ fraffes paa Kroppen Pan flal gielde
"Biden; Krorraad. 1. med Krop, fom ci Ko bover, (P. Lolle.)

Ervpmivdel (et) mn. f. Ei Middei ſoin Brus ”giden Krop, fort Mod. Prev. En død
ges og er tienligt imod Krop: … Krop ..d: et Liig, Aadfeh Med døde

Kroppoſe (er) n. £ En Hndpofe foran på Kroppe blev 9 Krvingen ſtreet, be Radne fé
Struben hes Eladyret, Rensdyret og fler nmok at æde? (E. Storm.) Wauen til
ODrsevtyggere. Holtens Naturhiſt. S.ig.| ERrens Tempel gaaer ikke altid eder flagne

Kroppuiber (et) n. F Et Pulver, ſom givet]. Kroppe.“ (Jakobi oder Abſ. S. 6)
Heſten imød Krop. Sigurligen, men. felden, findes det ogſaa

Kropaværber, adp Det ſanme fom frops| " brugt om fivløfe Gienffande. Mfklædee
halfet. Ca kropquerket Horfefange —X Hoies magte Kroppe. Basgeſens Ungb.
8* Sorter ays Poetifte Smaaftr,) |. Arb. 2 D. 6.35) -

| æ) Bigorlig? et Merineffe. En fad, doden

Kropflagaare" Cen) nm. £ Strubeliertelens Krop. En ugudelig Krop. Des er en
MPulsſsaare. udsforg aaen Krop 3: et ugudeligt JA fars

Kroyfimnitte (en) mt. £.: Den anſtikkende Ma⸗ dorpent Memeſte.
serie, hovorved Krop eler: Dværfe for⸗ 3. Cx fragtet Dyr, ifær Stud ener Bao.
planter fig. En Oxekrop, Faarekrop.

Kropſyge, Kropføgdont (en) m. ſ. Det! 4. Krop kaldes hos Smedene den mefeinfte

f 77 ſom Krop eller Deerke fabid] "Dee af Ambolten.

ard.) Krop eller Kropsjord (en) mn £ Kaldes £
min (en) mn. ſ. pl Kroppe fIsl. Ærappr " flaanfle fov den Jord, form ligger færtig
.Svéc. Kropp, C. Brit. Corf, German.|-- eg affides, vg s hootat et er noget Bygger
Forver⸗ Angl. et Gall. torp. Udiß er! fed.

na

342 Fr Kr

LSxop,.n. h Baonet naa en Hanteflægt ho Kos (et) mn, £. uTængl> ar Vnble
… Bornemaun. Or. Pi. e. 2 åldg. 6. :34.)| nu; Germ. ant, prees.) ;Det-fønmne (oms
EFeæedia. Er i det norſte Sproz endnu ben⸗
Kropdroi, adj. Of Krop, corpez. og] " (Hallager.) See Kors og Kryds.
…… Drol] GSoarlemmet, ſterk af Bygning. Kroſat (en) nm. ſ. obl plur, > Kroſat⸗
7Om end: min Heger kroppedroi. GSor⸗Kros)]
fernps poet. Smaaſ. S. 73. 0. b. Katdtes fordum En, form deel fo
Mroppe fer) mn; ſ. En Saltvandsfiſk, (om! Korstog: ·en Korsbroder, Koreridde
rs efter Moths Beſtrioiſe ligner: Karudfen, er 2. En Nidder (lå å gaeſdne Ser; (dd
” flætfet og har fov Finner, to ved Giellerne, Krosgræes, m: 1.2 Det" norſte Råde Yi
” tø paa Ryggen, <to.anber Bugen og ten ved] . Plante; St. Jakobs Ure, Jatebs $
Gadboret Coracinus.) Henrit Baber bæger. (Viborg.) Senecio Jacobæa, ”
… 3.394. Dan. T. 944. TEN stig
Kropper eller: Forkropper Cen) mis Et Krosved as LEE nord Nasw Raa bid
tu. Snedkerord, "fort bemerkerren Krands eller! almindelig Qvalkved. Viburnimpdr
mm diſte omfring en: Std, (Moth) 127 | Flor Dan PT Er Odraem spil:
Kropper, v. fa. et reg. ev n. [af Krop, S. 291.) men en der anså
ngluviesf DUN Krotter v.n. FRR bebereſene
e oa: * 2. At fylde efler ſoroe i. Me kroppe tet. Kuutrer. GBengelint "de ven! tit)
KGiſtehopeder 23ſtoppe Golding i dem ten)
n kange 3 Frørpe fig: 65 folde fie! Kronen eller Éropven, ad: 55

sl meb Mab og Dr KL 40 vrebibden Iyobſt Ribe)

* v. rec 5 fg; ehter £ro;" Hd (el) n KK pi] Kryve Syre

… mt ftersfig sigter fig til med Stouthed 59.000: Keydda Ale ts Gør

4. modighed. (Moth, Langebek.) ” "Saxon. —5— Bac Krttt,;
uge von. fænger ſammen i Klumper,f. diſte ge 1x * ol

3 Sheet nær den i" Toveir nd *. * ege —355 ig
ir. Mpba : Boddernés" Gegeliat pig Woré i pa lle ;Giagé: Boliger fom.9 areal

Fall 'Sydand.) 14 —** "bringer. AUrter Vlantera 55

Kro pert (em) n.'f. — idgfavies. merkeiſe næften ——*

ef ſamme ſom' rv . I: eg flet undt gr
Rope adj. far.$rop, gotpus' et fruma,]! … mar: et ond Ken sva 2
fl øm far en flot &rov;. føerlemmet, tyf| nefe, On 33
— LAN pan 2 brav; Propel. ent Frop=| ev et le d: ondt er "
"Fr tou k tønder tg mf ves
LD —* krog eller: Heveiſe i Halfen. re: * hadde RR * —

3 Gom vryſter fig øger flolt. (Moth). | - (Prov. om hen) (om; €

e'ds:)

ping (en) n, ſ. pl. Kloyrinder. Tor! Slade, og —28
hopeder fyldte med Polfegroͤd det ſam⸗/ Moth.)
nme fm, Kupphoved. | (Sangebet.) - Item: p. > 3 Woexerter
Fylding'i Hens eller andre ſtegte Dugle. i - (fon vi die frælgre Liden
LBungeligg i. Ihland) —* af Urter.) bel
ip ping. (em) — norffe Wohn vanſ ——
Len n BYE a af Torfteflæg ten. Gadus —— kong
aners Prodr, 348) KG Prov. WS babe 15. 2

2 —

KER

I Gapuetføtninger LORS see åre
Readbod (en). n. Faber hvori Krys
7 Dyfiek; fælge 00 Urtebod: lv. åd
Krudkræmer em) n. f. Det faigme. forms

Urtekremer. (Diet. Heriov).
rudpotte (en) 1.0 ..Gu VPotte⸗ fom bru
ges til at plaute Meter, og Bjowfler 4, en
Uertepotte. er nal
rud eller Krudt (ed) 1. ſ. men pl. [Sver.

Arut, Germ. Kraut, iAOrdoet undkraut/
øg i den Talemaade Fraut und Loth;
Helg Buſſebragt.] Et Pulver, beſtaaende

af en Bianding af Salpeter, Spovel gf —

Traknl, ſom udi ſet viſt Forhold meget usie

forenes fanimen, derefter dannes til Korn,

og ifær bruges til at ſtyde nied. At male,

Børre,' forme, figte- Krud. Meelkrud *
Krud, der endau er Stov eller Pulver, ins
Den: det: bliver Cornet; modſæettes Korn:
Freud: Siykkrud eller Kanonkrud, Ge⸗
værkrud eder Muſteikrud, Boſſekrud,
Ragdkrud 2. Lod (2: Kugle) og Krud. Et
br Kudo; ſaameget ſom behøves * et
"Dart er ikke et Städ Krud værd
7 om et fer, nedrigt Meuneſke. Nu
lagter jeg Nrudtet 3: er kommen efter San⸗
menhængen. Han kan ikke lugte Krud;
han har iffe lugtet meet Krud: ſiges om
Uden, ſom er en ſlet Goldat. »De Baand
ei San. fee, de kan HH uge: Krud⸗ 9.
Paars 1 Bg 0 ss 2
Gammenfætninger med dette pis: |
Rrudagtig, id. Som ligner Krud, hu
noget af Krud.
Damp. (Langebek))
—*x (en) 'n. ſ. En, ſom forfær
vdiger Krud, en Krudwiager. (Moth)
Rruddamp (en) ff Røg og Damp af
antændt Ale Vinden drev os Krud⸗
dampen ige i Anſigtet.
krudflamme (en) n. ſ. Den Lue, ſom
auntandt Krud gider fra fig. (WMechlen⸗
burgs Feliartillerie SG. 3

krudflaſte (en) n. ſ. Ga lide taget til at

siemme engkrud i. (Moth J

En krudagtig fulgte |

Re. 33

Kudforrnad (et) inf. Forraͤad af Krud,
tuͤſtrakkelig Mangde af Krad. Beſatnin⸗
øen maatte overalde ſig/ da: den havde ogs
brugt ſin Krudſorrund.

Srudgat. Get): nm £..… Det. SHA brori
Kruddet giemmes. | *1

Krudgatsluge Ken) n. ſ. Nadaiaten med.

. Krudgattet. v

Krudhandler Cen) n, ne 7 fore bar —*
at fælge, 1.

Krudhorn (ei) n, 5. ruder Pr arie

Horn, efler Fr Giemfel, dannet fom gt
33 "hvor Jøgere forvare og føre deres

Kradhul (et) mE "Des ſamme fom Krud⸗

kammer paa Morſere ag. Kanonet.

Krudkammer (em |
1. Til Skibs, et Aflukke dybe nede agten 4
SS Hsa under. Vandgangen, 6vor Srid:
Det fordares; Arkelie.

a. Gti Jorden gradet Giemmeſted bag ved
BDatterier/ hodor Ktud, Kugler nx v. fore
dares.

3. Det Sted i en weine, hoor Lrudder

fortes hen ĩTonder eller Sakke, og hode

2 det se en Lobeud⸗ antændes; Mine⸗
laumer.

4 Der nederfle denn Len Bofipibe, dor⸗ |
morier, Kanon" tller andet Etideges
ARV, bvor SrtAladningen ar fis: Sted

(Drotd.)
Ea —T Gu Serre; ſom beu⸗

—

ges Krigen: tik at ſore gead vaa· See
Krudvogn.
Krudkielder (en) mn C Cx Sielter i fh

huſe og SMagafner, hvor Krad bevares.
Kridkorn Ce) v. f." Et enteit Sovn Sesbd.
Et eneſte Krudkorn er nof til at anterde
et heet ——*
Krudkui (et) u. F. Km, four brugte tis ac |
gioere Krud af og vertil ere tienllge, eiri
tornen giver gode Kr
Krudladning (en) n. £ En Zadning Stud g
faa meget Krud, fors behedes tif at fade
, et Stydegener. (Mechlenburg om Felt⸗
Artillerie &. 68.) En onkels. Krudlad⸗

, . 2
—J
4
half id

Den Krudladning er for ſtor

344:

Ching.
" Geværet.

Kr.

Krud lægget, til åt: fatte: Ye: Es TS dem
uiẽd. (Gall, Dalle.) v. Aph.

Krudlæffer (en) n. ſ. Det norſte Ravn paa Krudreg (en) n. he: Der fanme frit rude

en Urt. Smalbladet Dannemors eller
+ Dnunfduuner. Typha angoftifolias. Br)
borg S. 184.) …,
Rrudlugt (en) n. ſ. Lugt af antanbe aenb
Her er en ſterk Krudlugt. Han fall itte
"lite Krudlugt- (Langebef.)
Krudmaade (en) n. C Det ſamme ſom
Krudmaal. (Eangebet.)
—R (ei) nl. Et Waqb, hobryned
den behorige —;xX—8 Krud —2 cif
en Flint eller andet Ekodegever. Jea
dar tabt Krüdniaalet tit min Riel
Krudmagaſin (ef) n. ſ. Et Forrgadehuus,
hoor Krus i Mængde bebarcé. J
Krudmager (CDI SLS En, for tlidirker
Krud.

—

c*

one mn

Krudmine (en) n. ra Én int eller ér, beur| | |

melis grnget SGaug, under. Jorden cIhvor
Krud anvendes til at fprænge og odelag
ge Teſtningsverker.
Krudmyelje Cen) mn, fn Bede Røn
Stampesark, hvor: de, Materier, fru ud⸗
gisre Kruddet, ved Stampningy, eller bed.
at valſes, paa ber naieſte ſorenes med hotr⸗
anudre. (Becknmanns Technol S. 518.),
Der, gides to. Slags K rudmoler, Siam⸗
pe⸗ og Steenmolier.

Krudmeler, (sm) 1. E, fo forraaace

et Krngmeber, og.” tilnirker Rrud; ren
” Senomager. (Langebet.) .
Krudplet (en) ni En ſort Plet i bedt;
foraerfaget af. Kend," ſom er flaget deri.
Moth.) Dans Bnfiøt er fnidtiaf Krud⸗
+ pletter. Ar ae
rudpoſe Cen); n. t. e⸗ ore. eler. Taſte
10k Ræder; hooti Krud gieumeßs.
Krudprose etter Krudpprover (en) n. ſ. Ei
Redſtab, hrorßeb Kruddett Godhed og!

Scyrke Prades; og bilfiendegived efter ,

Grader
Srudrende (en) n. ſ. En Hende eder et:

Skar. i Miner eller paa Branden | Hvori,

DAMP. 9
a (en) n "REN SURE RENEE
LØ En SåÉ tu åt: giemme grud i, fee en
Sæt folde med⸗ OPrnd.

2. En Sæf, ſadvanligſt af radee; b dori

Krudladningen tilbregges Morterere og:
J Sauerelarever her ti lades med Sar:

i bufer, : 444

RG (ea) 7. ra Arudvet ſaaledes fon

adet; er naar det Fogimer: fra-Stampe

eller Valſeberket, iuden det bliper kernet:
Krnduſſe, Reeleud.- — Ser
nal. G. 5 J

Krudfigte ea) eler Krudſolde 0 oa,

Perganmentſoid, hoori Krudmafſſen ie

ſaaledes, ſem den kommer fra Metlen, og
kornes bed; at syge: islennew Soldeis
Huuer.

Krudftib (ed) n: £ €: Etit, boorpaa Kra⸗
… føres fra et. Sted a4il gt audet, et. med
Krud dyder SÅb, ; — opr ftore le
gode ˖ Handi, S. 1:86.) .

—** (ea). af. En Axaftost, ver
"sd Pudningen. briggeé ind i Sanoner; eg
Bapells vi, Anſætter/ Sanne: fs |

—7— adj. Som er bange, for Srud sg Å

ds forat. ei tog bugte. Krod. Det era

daarlig Soldat, der er: krudiky. (2

gebef,) - ya

Krudſlange (en) i a. En Bebeto til at ag
tænde Kruddet i Miner, en Mineflange.

Krudfprænger, v. a. imperf. krudſpræn⸗
øde, fupin; krudſprengt. Spotausa
ved Hielp af. Krud. 4 krudſprange
Secen. Oluſſens oeg. Ann. $ B. S. 6)

Krubftamper (em) n: ſ. J Krudmoller: loss
"gå; fiirkantede Stykker Bøgetræ, ſom be
vages op og ned i Kummerne, for at fors

” arbeide Kruddet. De Meralflodfe, fon
befaſtes paa Enden af Gramperne, fad
Krudſtamperſfoee.

Krudfoamp Cen) n. ſ. Et Slags Fyrſdau⸗⸗

for er tilberedet sed Indgnidning ej fø

gi

dt Leud/ for åt fænge deslettere. (Gun: 1. ét Leerkar med flaͤd Bund, ſom i Midten

s Naturhiſt. 2. S. 556.)

dtaarn (en) n. ſ. Er ſtark, muret,
rlig ftaaende Bygniag, undertiden af
kikkelſe ſom et Taarn, hoort ſtere Eper—
ad af Krud giemmes; eg Krudmagaſta.

tale (en) n. f; Det famme fom Kr ud⸗

rig.

Sronde Cen) n. c. En Tønde, hvori!
»ud giemmes og fotſendes, eker en Tøne.
fylde med Fruds

Wogn (en) n. ſ. En Vogn, Gvorpaa

: forugdne Kend føres iif hver Kandu i
ten; en Krudkarre.

nerer (en) n.f, obſol. faf Krud, her-
En Handelsmand, der fælger Eryde:
og deslige , fom vore nuværende Urte
rimere. ESchous Udteg af Forord, 1B.

166.) |
t, adjJ. | |
if Krud, aroma.) Krveret, blandet

———— een re, —.

⸗

Rt 345:

har en Udbugning, og i Almindelighed over:
fil en piid Aabning. En Lerrkrukke,

Vandkrukke, Meikekrukke, Sinorkrukke,
Oliekrukke ꝛc.

Aſtekrukke 3: en Krukke,
bvori de Gamle giemte Aften af de Dodes

brandte Liig, en Urne. — Ordſprogsviis

figer Men: Krukken gaaer fil Kilde gif en

. Tid (om en Magt; ſonr ſnart oil tage En.

de.) Krukken gaaer faalænge til Wands,
til den komner hankelss hiem. Krufken

taaler nok Valden (ſiges om den, ſom kan
drikte brav) — JF en anden Mening hed:

der det i Peder Paars die Bog, forſte
Sang: 7Naar Folket brav er drukken, og
fon natusligt er, naar tit gaaer Hul paa
Krukken.“ — Han ſoger Kraft i Krukker

2: han vil hente Styrke paa Apotheket.
.Ei Ravn, fom gives en Art Purpurfrregt.
(D. Atlas 1fte Deel

Buccinum lapillus,
S. 662.)

d Kryderier. Krudet Brud (LKroder- Kr ne kkedannet, adj. [af Krukke og danner ] i

d) pos Henr. Faber S. 253, ſom for:
rer det ved: Peberkage, Marjepan;
nis dulciarips.

if Krud, pulvis tormentorius.] Gom
af Krud, foninter af K rud; krudagtig,
Idet fuge. (Langebek.)

Danner ſom en Krufte; en krukkedannet
Krone (corolla urceolata) ; ſaͤaledes kaldes i
Plantelæren ent Krone med ct fort, men viidt

Rør, hyis Gienneniſnit oberalt er lige ſtort,
og hvis Krone er udft raende. Rafns Flora I.

CE. 36.).
r efter kruker, v- n. Caf kroget og KruÉtehane (cn)n. f£. laf Krukke og Hank.)

1.] Gaaer friger bg nedboiet/ luder!
Hovedet.
e (en) n. ſ. Et Skaldyr af Øfter læns
Oftrea retufa. "(Pontoppidans D. 4: I
161,” Multers Prodr. 247)
ærdet, adj [af Krog efter krukker og
rde, Skulder J. Som har en høi Ryg
dfiaaende Skulder. (Moth.)
e Cen) n. ſ. [Svec. Krutta, Angloſ.
cca, Angl. Crook, hes Ulph. Aurkae,
Bric] Cregen, erux, Alem. cruch,
nt, Krug, Saxon. Kruke, Belg. Krnik,
Crocha, Gal erucheJ "Det hører |

en Klaſſe af Ord, ſom bemærfe deels 1.

biet Flade, deels en Forhoining og deels
udhulet Rum, fon krum, Krog,
us 0. id J

Krukſnekke Cen) n. ſ.

Krum, ach. og adv.

x x

Hanken eller Øret paa en Krukke.

Nabnet paa en Klaſſe
eler Slægt af Snekker, ſom udmarke ſig
ved et Slags Næb offer udfaaende Spids
paa den haire Side, og bveraf nogle give
en Purpurfarve. Buccinum Linn. Wads
Cuvier 2 D: S. 41)

krum, Angloſ. crumb, crump,
erump, Ci: Brit crumm, Germ. ,

[Svec
Angl.

krumm; beflægtet” med Krampe, Krog,

Krytke , Kruus og flere" Ord, ſom alle

udtrykke en krum Be ſkaffenhed.J
Som afviger fra cm ret Lnie, belet, Pro: .
Enekrum finigg or em,"

Er”

get; modfat lige.
,fom vere Hieblik forändrer Rething.
krum Vei. Krumme Been. Cr" Éritiht

krunimere, krummeſten

"sa

346. Kr

Naæb.
krumt og ſtievyt. At blive krum af Al⸗
derdom. Adverbialiter: at ſtrive krunit
3: ſtride ſtirve Linier. At ſidde kruii over
Bogerne.

ſom bruges hos Soldater og Matroſer. At
pryale en kruin og lam (Baden) At ſlurte
En krum 2: lægge ham i Blok og Lænfer.

æ. Figurligen ſiges der i adſtillige Bemarkel⸗
ſer om noget, ſom er urigtigt, eller ift,
ſom det ffulde være ꝛc. At giøre ret det,
ſom erkrumt. At gaae paa krumme Bie.
At gisre fig krum for En od: bukke fig, vd,
myge fig dybet for En. *Han narmed' 9
til ham, og. fågde ganſke ktum.“ P. Paars
AB S. 1. At komme med en Érum:
"Haand til Eh. 2: beſtikke ved Foræringer.
"Fjer vil en krum Haaud til. — Jſen anden:
Bemarkelſe: at gisre en: krum: Haand,
have. en krum Haand, gisre rumme
Fingre 2: være. beegfingret, ihpagtig, rapfe!

og ſtiele.
3 Stolt, modig, ſilv, trodſtg.
bliver man krum: Han er mig en krum
Karl. At giore fig Évum: (Motp.)
4, Ordſprog og Mundheld over dette Ord:
a. Jo krummere Træ jo bedre Krykke.
b Naar krum gaaer. til Horn: naar. Tine
— gen bliver ret nøje. efterſeet.
Ordſpr. 2P. S. 11.
ao. Dun.gaaer med en krum: Arm 0: hun er
fragtſommelig. (Moth.)
d. Hau er krum, naar. has bukker his or. han
er. en fla Karl.
e. Penge, ſom er ſtun, gior lige hvad: ſom
er. krumt d: urigtigt: (Moth.),
fi Krum Haand gior naadig Dommer.
g. Han giør fig faa. brunt; fon en Hund. i
en Gryde 2::ban vdmpger fig meget dybt.
li. Han ſtaaer faa krum (0: ſaa trodſig, fot);
ſom en Vildmand paa. en Daler, ſom en:
Kat med en. Siklud, ſom en Buk med Bid:
ſel. (Moth.)

ss Sammenſætninger:“

Krumagtig, ad), Som er noget krum, lidt
krogtt.

HE” Lykke

R Sp98): g

En. krum Ryg. Det Pr baade! Krumbaand (et) n. ſ. Kaldes til Stiba de

krogede Træer , fom. fætteg for i Skibsbu⸗
gen imellem det forſte og andet Dal.
(Moth.)

At ligge krum, en. vis Straf, Krumbaget, adj. Kaldes den, ſom er kre⸗

get eller frogtogget. (Moth«).

Krumbeen cent. Et broget eller ſtiedt
Been.

Krumbenet, ad; Som har krumme Been,
ſtiebbenet, hiulbenet.

Krumbiil (en) n. ſ. Hos Tommerfolf, Bod⸗
kere 2c. , en Oxe, ſom bruges tilat hugge
huult eller udhule Træ med, en. Krum
dre.

Krumbladet, adj. Som far krumme Blade
eller er dannet frumme Blade. FJ. Mi:
neralogien: et krumbladet Brud (fracru-
ra. lamelloſa directione curva), naar de
i Brudet ligeſom kiendes krumme Blade.
(Wads Term. oryctogn.)

Krumboiet, adj. partic. Som er boiet

krum, kroget, nedbsiet… En krumiboiet

Stok. Krumboiet af Alder. Hiß

gaaer: ben krumboiede Huusfader og ar⸗

beider msifomt.?” (Mallings Tale over

Geuß S. 36.) Et krumboiet Blad, i

Planteleren, naar Bladet gior en Bug

hvis ophsiede Deel vendes opad. Kolium:

recurvatum. aſn⸗ Flora G.36.)

rumbugt (en) n. ſ. En bugtet Beſtaffen⸗

bed, Sringelbagt. At giore. en Krum:
ugt.

Krumbugtet, adj⸗ Com har Krambugter,
gaaer i Bugter. »Krumbugtede Aaer.“
Bid. Gik. SÉr, n. Saml. V. S. 616.

Krumcirkel (en) n. ſ. Hog Dreiere og Sned
kere en Paſſer, hois Geen ere bøjede i en
halbmaanedauntt Form, hoormed runde:
Legemers Tværmaal maales.

Krumdannet, ad). parric, Som: far en:

krum Dannelfe, form af Naturen er fru.
eller ved Konſt er blever: det. | |

Krumdrag (et) n. fi- Et Leerſtaft, bruge
. ligt 1 Ihlland, der med en Krumning gaaer
op. over. Armen, har en: Opftander me |

. Toærgreb. for. den vengre,, men. et. ligge

Kr er. … 347

adende Haanblang for den hoire Haodb.| Krumhorn (ed) n.f
” (Begtrup om Agerd. i Jylland I fie Deel r. Et frumt Blæfehorn, ſom fordum brugs

S. 275.) tes iftedet for Trompeter; it. en Skal⸗
Krumdreiet, ad). partic. Gom er danner, meie (Moth.)
beoiet eller vredet krumt. a. Et ſaakaldet Regiſter eller en big Tone⸗

Krumfingret, adj. Egentlig, ſom har fro: ſſemning paa Orgelbatker. "(Gall Cor-
p gede Fingre; men bruges meeſt "figurlig! morne.) &

om En, ſom er tilbøielig til at rapfe og Krumhornet , ad. Kaides det Qvæg,. ſem
: ſtiele: becafiuoret langfingret. har krogede Horn, kringelhornet. En
Krumfod (en) nm, ſ. En ſtiev eller kroget krumhornet Stud, Vader.

Sod. | Krumhulet, ads. Som er udhulet. en
Krumfſodet, ad; Som har krogede Fodder. Krunming, krumt udhulet. *Et krum⸗
- Kviimgang (en) n £ En finm Omgang; hulet, ſmalt Trug med Rifler paa Buus

"en Wei, ſom lober i krumme Bugter. | den.” Beckmanns Technol. S. 99.
Krumgaol (en) n. ſ. En Gavl paa en Si: Krumjern (et) n. ſ. Et Slags Sesel elſer
debygning, der ei gage op i en ſpids Bin: Lee. .
kel. ”Yaa begge diſſe Capeller var Snek Krumfage Cen) n. ſ. Et Slags meget tons
fe. eller Krumgavle.“ Hertel om: Kar: de Kager, (om bages i et rundt Jern, og
huus Domkirke 1 4. S. 76. boies frumme,, medens de ere varme,

Arumgiedde (en) n. ſ. En kogt Siedde, hois/ Krumkagejern (et) n. £ Det Jeruredſtad,
Hodved og Hale er boiet ſammen ien Kreds. hpori ſaadanne Kager bages.

(Moth.) Krumkam (en) n. ſ. En krumboeiet Kam,
Krumhaand (en) n. ” Wehikkelle. Der vil! hvormed Hagreue ſanmenholdes. i

Kramhaand til. (Moth.) KrumÉnæet, ad; Som far krumene, inde |
Krumhaandet, ad). Gee Krumfingret a d føjede

FKrumhage (en) n. ſ. Riſten i Ounen— Krumkniv (en) n. ſ.
renſes ved Hielp af en Krumhage.. Vid. 1. En krum Snitteknidv, ſom Stomegere,

Selſt. Skr. 1801. S. 78 Gartnere o.fl. bruge.

Krumhals (en) n. ſ. 3. En ſtor og bred, krummet Knib med
1. En kroget ellet anatutfig fordreiet bats. tvende Haaudgreb, fom bruges i Kiokke⸗
2. I Chemien: Halſen eller Piben paa en net til at ſmaahakke Urter eller andre

Retorte. Madvare pan Hakkebrettet; en Hakke⸗

3. Navnet paa. em Planteſlegt: almindelig kniwy.
Krumhals: Lycopſis arvenſis. (Viborgs 3. En Bodkerkniv, hdormed Stavene hu⸗
Planten. S. 42. Hornemanns Plantel. leg, ſom har en Krykke elev et Haand⸗
G. 181) | tag faa hver Ende og t et krunt Sfær, i
Krumhalſet, ad). Som Har en kroget eller Midten.
fordreiet Hals. (Henrik gaber S. 54)) | Krumfliniet, ad). Com u udgior, beſtaaer ef,
Krumholt (en) n. ſ. Det famme fom Krum! iundſluttes af krumme Linier. Krumlinie⸗
tommer. Figurfigen om dem, der føge! 2” De Figurer. En krumliniet (fohær if)
Skinl under Dekket. *Han er krobet i Vinkel, Triangel. ” ..
Krumholterne. Og maa ingen lade fig Krumlvobende ad]. partic. Som Fuoer. ks
finde i Krumholtet, at ikke de Villige; i krumme Bugter, krumbugtet, ſlange⸗
fulde arbeide for de Uvillige.“ Srederit V. lobende. Ex krumiobende Bal Krum⸗
Krigsart. &. 177. . løbende Veie. 2 5 aårgesg
& g 2

248 Kg

Krumnæfet, ad]. kroget. Som har en tram
Næfe.

Krumnæbb et, ad). Som 6ar et krumt Ræb
(curviroftris); krumnæbbede Fugle.

Krumoxe (en) n. ſ. Det ſamme fom Krum:
biil (Dec. Mag. 8 B. S. 195.)

Krumovn (en) n. ſ. En lav Smeltedon af.

omtrent: 5 Alens Hoide, hvori Selv og

Kobber⸗-Estſer ſmeltes.

Krumpaſſ er (in) n. ſ. Der ſamme ſom
Krumcirkel. FEE
"Kvumrifler, ad). Kaldes det hos Boſſema⸗

gere, naar Riflerne paa Flintelobet ere
krumliniede.
Krumrygget, ad). Det famme ſom krog—
ing et.
Krumſabel (en) n. ſ. Er Sabel, fon krum
mer fig mod' Enden.
Krumſeetter (en) n. ſ. En krumbsiet Satter
eller Ladeſtok, ſom bruges. tik at lade de

mindre Kanoner, for ikke at komme faa! .

tidt med Pænderne for Mundingen, naar
der findes meget hurtigen. (Brølenburg|

»om FZFeltartilleriet S. 17.)
Krumftkaftet, ad). Som. Gar et krumt
Skaft elber Haandsreb. En krumfkaftet

MDxe⸗

Srumftaltet, adj. Som beſtaaer af eller ude
gier krumme Skaller. Krumfkallede af⸗
ſondrede Stykker (i Mineralogien) Partes
ſegregatæ teftaceæ: directione curva.
(Wads Term, oryctogn.).. |
Krumſtiold (et) n. ſ. Et halorundt Skiold,

fom letbevæbnede Krissſolt brugte igamlej:

Dage. (Moth)

Krumlutter, v. a. krumſluttede, krum⸗
ſſuttet.
fer: Hdender og: Fodder ſammen van Én.

Art krumſlutde En ved: Hænder og Kadder.

At: ſidde krumſluttet.
Forbryder Deraf

Krumſlutning (en): n. ſ. Den: Straf at være

krumſluttet.

Krumſnoet/, adj, part; Com. er. 1. fnnet ft eller.

vundet. i. Bugter.

— —

Krumſtanglet, ad).

Lægger i Bolt og Lenker, len⸗

En. krumſtutte

Kr

Krumſnudet, ad; Kaldes bet Dør, ſom
Har en kroget Tryne eller Saude. En
krumfnudet Ore. .

Krumſpring (et) mn. plur. fom fing.

1. kLette og kunſtige Spring Dante Luft⸗
føring; it. konſtige Spring af en Heft

par Rideſtolen (Gal. courbette.) At
lade en eft gisre Ktumſpring. At
tage fan aſſted, ſaa mange Krumſpreng
giore.” P. Péears 2B. S. 1.

2. Kunſtige Træf i Skeift. (Ro016.)

3. Kroglove, Ranker, liſtige Udflugter; it.
Omorie, unyttige Omſpob. At gisre
Krumſpring. Gior mig nu ingen
Krumſpring 2 gaae lige til Tingen.
Han gior faa mang: Kruuſpring, at

han aldriz kommer til Hovedſagen.

Som far en: krum

Stangel, beſtager af krumnme Stangler.

IJ Mineralogien: krumſtenglede a'fon

drede Stykker af Mineraler Partes fegre-

gatæ fcapiformes. curvæ. Pad term,
oryctogn.)

Krumſtav Cen) n. £:

I En kroget Stav, Krykke.
2. En lang Siav med en. Kruuning i den
. Bverfte Ende, ſom er ze Tegn hos da Ka—⸗
thoiſte pag biſtoppelig Mogt og Verdighed
en Biſkopsſtav. Fi⸗aurligen: geiſtlig Magt
og Myndighed. De Ringe fandt da de
ſtottelſe under Krvumftaven, imod af
afſtaae Friheden.” T. Rothe.
Krumſtigende ad), panic. Gom ſtiger op
eller reiſer fy med,en Asining. I Mw
telæren.:… Érumftigende Stangel (ceulis
adſcendens), naar. Stænglen gior en. Bue
red rok opad. Kafns &tora I.
Krumian: gen) n. ſ. En Lang til at beie
Medfing og. Staaltraad med:
Krumtap (en)n: ſ. En.trumbsiet. Kerntay
paa et Mollehiul.
Krumtarm (en) n: ſ. See Krogtarm
Krumtommer, Krumtræ: (et) un. £. plur,
ſom. fing… Træ, ſom:enten: er doxet frumi,

J — — — aue

get, og ſom ifær bruges. til. 3 at man Frum er, 3.2: Bubber; Boerne
Krumtrin (ed) n. £ Et ſtievt Trin, det, at! Batelfe. Der var ſaaden Krummim og

man. fæster den ene Fod:-fram for hen an:|… Skraben. 1*F
den; it. et Krydsſving med Beodderne onmmer, v. 4. af Fru, ”Brammide;
Dands. (Gall. æatrechat.). ; ur. krummet.

Krumoei (em) n. ſ. En. Vej, ſom feber i AE, ME" bølle øget finit; gere re At
mange Bugter; og figurlig;, Omfuob, Ud! krumme en Kiep, en Green. —
Augter, Suigveie. Gee" Krogyvei AtAÆrummes af Varmer. SNEEN HOREE
føre En paa Krumveie. - (Langebef') 2. Krummer: af "See: afkrimmar

Krumbofet, ad). partic. Som er vorer i 3. Krummer ind,⸗boler noget indad. Me
en Krumning, i en. Bue, krum af: Vært. |. krumme et Blad ind. (Langebek)

' —— És S. 47. Stoke 2 Ang” "4; Krumner ſammen buttet froget tåber.
Krumounden, ad): partic… Det. femme ſom de krumme "Érbetne ſammen Hah en
atnſen n. f. [af krumg Den Be 5" rummer tifbåge, toler! nohet tilbage
kaffenhed at være krum. En Bues Krum" — —— sk ne em enn

hed. Bielfeng. Krumhed,. Denne Bei. ** * — få og —* åg

e ve ”) |
rumme (en) n *8* Taf bet Am · iſchitke * ( g ] Te Jan, , t rumm ſi

erumuam,at ſmulre/ ſondergnide og ſten⸗
ves derfor grigtigen Kromme Adgiot —5* —— pu Å Evuiiineg:
.Crawa; Angl.,,Crum, Germ… Krume, , fon. en Bue.” $. 6.34,
Svec. Kraͤm eler. inkram, Boidiss Cc. Glaaer Bugter paa * ne kroget.
—— aeriumman, farcired 434 Siottken har krummet ſig af Barmen«
.En Smule, Brabſmuſe, Bredtrumine Bradtet Gar krummet fé i Midten.
— få en, Krumme, en Krijmme Brod, —.Vrider efler krymper (ig af Smerte, Ar
em ørætgumme i Vransſtruben. At op⸗ men krummer fi ig naar aian træder. der
famile Krummerne. Ikke en Krumme, Fa Figuriig: ydmyger ſig, aisr Complimen ·
ov ikke det allermindſte Krummer er. ter. Han deed at krumme ſig til rrue
ogſaa Brød. Frov. ↄ: Lidet er ogſaa UR Tid. Pan ikke nødig har ſor nogen fig
get, noget: er: bedre end intet. En. lider. at rumme.” Y. Paars 2.3. S.1. Hvor
Kumme | J Ekunde ban fig krumme, den (ilter: Luus,
1. Det: Blade. Få Broder, modfat Skorpen. for hun fit: Borgerſtad er fe. Samwieſt
(i denne Gemærfelfe uden pl.) Han vilſ 4B. S. a.
heller have Krummen, end Gforpen. Krummer, NÆRE laf Krumme, mica.]
Krummen er ikke giennembagt. Smuirer, gier fil Krummer, bryder i
rummekorn (ety a. ſ. laf Krumme, mica.“ Krummer. At krumme Brød i Suppen 2.
og Korn.] See Korn. Ro. 1. Bruges i: vride der imellem Fingrene til Krummer;,
—*8 om et meget ringe Forraad af NoIAngl. to crumble, Germ. krumen og kruͤ⸗
get, gandſte idet, ſaa godt. ſom Intet. meln.), 3
rummelſe (en) n. ſ. [af krum og. krum⸗ Krumning (en) ni £ af. krum og: krum⸗
me, curvare.] Halſens, Ryggens Krum] mer:J
melſe. Grenens Krummelſe maa fee me⸗ 1. Den Gierning: af krumme: Krunmim̃
dens⸗ den: er ſo—ndd. gem maa ſtee med Forſigtighed· FE

BJ

350 ms 000 Re

2. Det KNruinin⸗ ban noget, en Biegt, Boi Krus efter Kruſt (en) nål. pla: Htrifer. Taf

> 29F og gif ae. — fkrumpen.e p. *80 for?d: gipre vieget Vefen,n9

sa nning Eu. Bus Kenmuing Velens kous / Cera. krauſe]

ti MRrumtinger. SEE: … rn: kruſet Lok, Kroer i Haaret, Læg

Krumningsved ( (et) n. ſ. uden pl. af Krum⸗ vaa + Limo: eller alidet. Haaret fidber i
ing og Ved.] Eræ, ſom af Naturen ler Kruſer.“ At fægge noget ẽ Kruſet, Hætte
ved Kunſt far en krum Danneffering hru⸗ Krufev i nbget. Kruſer en Halskräve.

suger for, Er. til. Dintfælgen. (Gerners iHefios 7 "Kraft tak Sandetne: Paaubkruſer,
3959P8.) 40:57 SEE EST RL: Manſkiẽtterl KDN NG see GO M |

Krumpen, ad. plun. Frumipne: af: mL så. Ronkire/ rille. At tete Kruſer i

eler krymper/ Syor. krampen Rader, lægge Bandet i Krufer.

rå. Broget krumbeiet, fammenfrympet Rorzde: et Kryds; Kryds eller Srød i |
Krumpen og kroget. Han. ev: baade!" GSkierten. (Hallagers se)

ar hals og krumpen ӯnn meget sammel! 4 Rigdttigt "Mb giore: Krus af en, giore

Paars 28.6 »Krumpue Rafter.” ke Høi af Hän er ilte verd at
13 Dec. Dag. IV. e bu Mm faamange Kruſer for. 1"
! —— og .3 af. Muſfierges og Krusber, ng: collect. FL:

Nervernes Indkrympning; kontrart. SM er I. Et Mau paa en Buſtdext, et Shy
[8 Forſultet eller udtæret af Sygdom Stikkelsber Rebes —* milp: vagter

nj

GMoth, ſom herved "dgfaa' anfører dén Kibs. (BWiborg:) -" sl: ÆLE
v olen aade Alle Borges ligger krum⸗ 5; Frugten af denne ——
"pen pha Loftet?) Kvus bladet, ad). daf krus sg Blaͤv.) Son
—E ål) urt taf firben Den - HAK Erufebe Glade m. See brunes 2
Beſtaffenhed at våre krumpen eller ſammen ⸗ Kiusblant, ad) "Siges "of" Brent,
kryimpet. THE hvis Flade er Vpkruſer; mobſat⸗;
—— Cen) * fe Taf. krumpen os Bergfoe om Garveriernen ar)
Så Kruſebin cen) 8: ———— —8
abon, ——e— — ſaimmen⸗ [Slagt lak inge fint. y' Et Ginge 2 le
ls SÅS V Sale cyncpnms Kranxtirat. Valsteden for: kendes ———

LTTE — —— i rne *
rå) Dér åt inan ligger fritager, af Ladhed. Krufzdulte- (en) mm pr — 4

Krumpvoren aqj. "Som har ben Esenſtab, x. Kruſede Sirlwier, fon *8

at være krumpen ved! Anſtgtet; Torkfude. "FRR |

Krumt, såv? Taf Felt, maj) aar fir frum 2. Det ſamme ſom Kroller eier &cuſte
i Ruade. Den Linie er krümt drager. tet / Ban” traber / rat letéer 70.

"Sen ene” brummer fagtefig mod ven anden, Kruſeduller. (Eangebek.)
etner mod den, ſom giver dem Foder. Krufejern" (et) n. £. Iaf kruſer o By SØGER
(Moth) | x Et fladt Jern med: Tatter i;
Krus, ad). TSvec. Krus, C. Brit. eryth man gigt Haaret kruſet ved — gø |
Germ. kraus, -Belg. ”Åroer;- maaſtee be⸗ 2 Et Huggeſern tid Calter 7 Ens
flægtet med Lat. frypus » det groſte udhnugge Tatfet & noget. SÅN E Bk NS |
hå USL LEE KL Kruſenynte (en) n. ſ En ' Set —
I, Krollet, frufet, lokket; men Bruges Hær! agtig" og ſterk lugtende i
ften fun i be fammenfatte Ord) Blade. (Mentha crifpa *
3. Bigurlig: ored, fortørnet. Moch.) ! fære 2 Udg. S. 552.)

Kruner, v.n. Siges om Heſtenes vd, dn] lå flat alle diſſe Kruſeduller til ål *

Kr Hr rr
ig ' ' 722 aa

ruſemyntevand (et) n. f. aud, ſom el Lokker. Kruſet Flor. Kruſede Man⸗
de ſtilleret af denne Urt. ffietter. Kruſet Blad, i Plautelaren
drufen (en).n. £. [af Krufér.] Den Gier⸗, (EFoliom criſpum), nær Bladet, forme
ning at fryfe. 10 7700 7]:
kruſenaal (em) n.;f. Taf kruſer og Naal.)| -bølget, men lægger. fig i mahege nordestlige"
, En Naal, fom bruges fil at kruſe Haaret FSolder; for Er. kruſet Kaal. ”GBiot mig:

med. | | | ei mif gamle Hoved kruſet.“ Baggeſens
[rufepind (en) n. £ Caf kruſer og Pind. )| Ungd. Arb. I D, &..817. Den, der har
Det famme ſom Krollepind. guult Haar, vil havne der kruſet; Prov,
beufer, v. a. [af krus, crispus, (Germaga.|- 9: ingen ér fornsiet med ſin Skiebne.
kraͤuſeln ) kruſede, kruſhte. Kruſet ſammensoxne Aroſtaller (i Mint⸗

x. Sirr kruſet, fætter Kruſer i, frembrin⸗ + vatygien) ,Cryfalli- Ambriatim cennatan:
ger Ujevnheder efter Folder. paa Overfla⸗ (Wads Term. oryctogn.)
den af Noget. At kruſe Haaret med et|. 2. Figurlig: At have et brufer sim ad; have
Brændjern. Hun maler fit Anſigt og! et vanſteligt. Hoved, være vauſkelig at:
kruſer fit Haar.” (Thaarup, i Hoſtgildet.) gisre tilpas. Ut giøre fg kruſet 0: gisre
»Der gaaer ben fagte Bind, det blankeß . fig bred, vife fig trodſig, vende der Laad⸗
Band at kruſe.“ Helt. Figurlig: at kru. ne nd. At giore Hovedet kruſet: paa Eu
ſe Hovedet pan En ad: giore ham Hode⸗ då: opirrer, it. volder Bryderi og Fortred,
. bet kruſet, volde fam. Bryderi og. Fortred. forftyrrer, forbirrer. Han'har giort mig
”En Ariſtoteles (fan fagde): "Saadant| Hovedet gandſte kruſet med al, fin Snak.
, Band ret: kruſe Hovedet og. modlos gior "Bier mig ikke Hovedet Frufet-o: gior mig:
fan” P. Paars 39. &. 1. | ikte ored. Han gior ham det kruſet not
2. Legger Folder, Rynker, Læg i noget or Gan gisr Gam det meget vanſteligt, vol⸗
At kruſe Manſkietter. Dette Kalvekrydes der ham- meget Brøderi. Fb |
maa kruſes. At kruſe fin Ræfe vå no⸗Krusflor (er) s. ſ. laf Erus-og Flor.). Der:
get >: ſpnes ilde om, vammes ved. (Mob. ſamme ſom Krepflor.
Langebet.) | Krushaar fet) n. f; [af keus og Haar.t.
3. Krufer fig, kruſes, v. rec. v. n; pad; Kruſede, krollede Haar. Han har-et tykt
Bliver kruſet. Vandet kruſer fig; Hans, Kruushaar. (Siges om Menneſters Ho⸗
Haar kruſes af fig ſelb. Bolgerne kru⸗ vedhaar; Krolhaar derimod blot om Heſte⸗

ſes af lette Veſtenvinde. || elfer Kohaar.) NE
Prufer, v. n. et a. laf Kruus, crater.). Krushaaret, adj- [af krus og Daar] Sem
I. Drikker hele Kruus ud. (Moth.). bar kruſede, krolede Haar: En kruus⸗

2. Kruſer om, drikker hverandre til med] haaret Dreng. (Nucl. Lat, v. cirratu-.)
hele Kruus, lader Kruſet gaae omkring. Kruskaal(en) mn. ſ. laf krus og Kaal.) En
(Langebek). Afart af den almindelige Kaal (Brasſica

3. Kruſer op, tapper op i Kruſet, ſlenkerj oleracea laciniata,) ſom far udbredte, mes:

J for Gieſterne faa. meget de ville have.! get frufede og fligede Blade; kruſet Geen⸗
(Moth: Langebek.) At kruſe op forfine; kaal. (Hornemauns Plantelære aden Ubg.
SGieſter. I Norge bemarker det figurlig: G. 627;). | i
At gisre Høitid af; giore meget Veſen af; Kruskop (ey) nm I faf krus og Kop,
(Aatlager n. Ord) Å put 1 0 00 0. |

ruſet, ad. partic. [af Frufer.J: I. En, ſom har ftufet -Dovedhaar:

1. Gom er rynket, Fiærvet, lagt i Folder 2. En egenfindig, underlig, fær-Perfon, Cry:
ogs kruſet. Kruſede Haar. Krufede: ſom les bliver vred, (Langebek.)⸗ J

(|

delſt Randens ide Omfang, iffe blog ed

252: Kr

&k — -

Krusle euer Kruſſel (en) n. £ laf krus, Kraus (et) n. ſ. pl. ſoin fing. [Svee. KB!

i: Crispue.) Swaat Slurd, Buac og ſmaet
udſſlet. (Moth.) HEE
Krusſet, ad): SÅN er fuld af fnaat Fnat.
Haut er £ Krusiokke (en) n. ſ. laf tal
vr
x. En frufer Haarlok. (tangebet.) |
z. Kaldes. de krollede Stilke paa Biinfanfer
og deflige Vægter , fom ſnoe fig o om hvad;
ide møde: (Moth) |
457 fen)in. ſ. Taf fenfer .
1. Den Gierning at krufe. Slarett Krus,
ning.
2. Det, ſom er krufet paa en Tine, Krufer; |
Kroller. Krusningen påa Blade, Paa!
Manſkietter 20.
Krusfalat (en) n. ſ. af Krus os Salei]
r. Et Slagé Salat eller kaltut med kruſede
Blade. —
s2. Et Slags Purvurſfal, ſoni får: dette
Navn af dens Blades kruſede Skikkelſe.
Murex minor Æsmph. Murex Saxatilis
Linn. (0, Aphelens Raturhiſtorie 4 D.
&. 518.)
Krusuldet, ad). [af frus; crispus, og UfdD.]
Gom. har frufet Uld, Et krusuldet Baur."
(Kingo.)

å

Kruten eller krutten, aqh. Enurvoren, bran |

ten; avindſyg. (Moth)
Kruter eller krutter, v. n. [af dette adj.]

GSmaagaknurter, ſuurmuler, er vranten. Han

gaaer beſtandig og kruter. (Kangebek)

|

Kruter (en) n. ſ. Et Redſtab af Cræ, liig en

Rive, men uden Tænder, ſom Fiſterne
bruge, näar de "gane med Glib; og cen af
Dem holder da Gliben ſtille, nredeng den an:
Den føder til Bunds med dette Redſkab, For
rat: drive Aal ogReter ind i Glibben (Moth.)

Kruter, V. a. (af dette Subſt.) krutede —
krutet“ Driver Fik i Glibben med en

. Kruter.

Kruütler, v. n. (Norſt.) Sysler med noget
beſtieftiger fig for fig ſelo. (Dauagers n.
Or) i

Krutvoren, ach. Det ſaunmie ſom krutten.
" (Langebef.)- - |

ſynet med Hank og Laag, og bruges gierne

—6. Kruuslaag Tet) in. ſ.

Kry adj. [Svec kryg elier kry, ſom egent⸗

Angloſ errche, erufe ; Ang C

Germ. Krug, Kraus; Sax. Gros, OA
, Crwcca (curvys);.

Belg. Kroes, Gæl!
cruche, Poloti; Kiak hfnn: : Krut, Lat
"Bterucelinuik, Gri dæsgos, ven RE
fe Dette "Ord ſynes oprindelig at være
' der ſamme ſom Krukke, og maalkee be⸗
flægtet med Krog eller krum Et Dritte
far af Træ, Ler, Glas, . Porcellain og
degli; ige, der enten har en cylindriſt Ét:
kelſe eller ev noget fuger i Midten, for

"tilat drikke DM AF; er Oikruus Et Kruus

DÉj et Kruus uld Ol. Kruſet er tomt.

At fane Én Kruſet i Hodedet. At lade
Kruſet gane omkring. Kruſet gif lyſtig

bmkrinz. At drikke äf ruus med En.

Ban er ikke værd at drikke af Kruus med,

hedder Hog Benderne: Gan er en flet Karl.
Heraf de ſamnienſatte Ord: |

a. Kruusbund (en) n. ſ. Bunden i et
Keuus. (Langebef:)"

be: Kruushank (eti)' n. ſ. Den krumme
Hank paa et Kruus, ſem tiener tif Haand:
greb og til at hænge bet op ved.

Laaget gaa ef

Kruus, ſom gierne er af Tin eller Sold.

lig ſiges om Oldinger ; der endnu hade
Raſthed og Kræfter | og on Soge, der be⸗
gynde at komme fig. "Yde Baltif. er crai,
nys cryf, kraftfuld, ſterk, og gurugio.
at komme fig af en Sygdom.]

I. Duelig. (Moth. Denne Bemarkelſe er
forældet.) ' FE

2. Munter, livlig, glad. Han er faa
han blev fan kry derved. (Langebek.)

3: Modig, trodfig, ſeldtilfreds Haner ſaa
Éry af fig. Gør dig fun ikke faa Éry.
Hau blev ret kry, da han mærfede, at
han fik Medhold.

Kryb (et) n. ſ. pl. ſom fing. laf kryber.)

1. Dette Ord bruges til at betegne alle ſmaa |
krybende Dor, ſaavel Slanger og Orme
"uden Vinger og Ben, ſom Inſekter,

Kr Kr 353
aakryb. (Jevnf. Krob, Krybdyr, Frybbel , ad). See Krobbel.
ber.) "Da hvad ederg af Kryb ſig Krybberum (er) n. €. [af Krybbe No. a og
t nedborer i Jorden.” (Baggeſen.) Rum.) |
Norge er Kryp, Krup, Krypil, en| 1. Det ſamme fom Krybbe. "Han lagdes
mel Staffel, fom have Moie ved at! fé et Krybberum.” (Om Chriſtus i on
så eu Usling, en Kryſter. (Hallagers“ Palme.) å
Irdfpr.) . See krobel og Krobling. | 2. En tiden Hytte. (Motb.) |
' (em) n. ſ. [Svec. Krubba, Angloſ. Krybbomne (en) mn. f. laf kryber og Bon⸗
e, Angl. crib; hos Otfried og Mors| NEJ En Afart af Snittebennen (Phaſeolus
Krippha, Chripho, Saxon. Krubbe,| vulgaris), fom Gar en lav, krybende Stau⸗
1. Krippe, Lat. B. Grupia, Lial.ſ, gel, og ikke fliger i Veiret.
pia, Gruppia, Gall. Langued. Gri.| Krybdyr (er) nm. £. pl. ſom ſing. [af Kryb

Wachter vil udlede Ordet af det War] eler kryber og Dyr. «
rib, eu Kam, ſom han mener egentlig! J. Det famme ſom Kryb; alle Slagt kry⸗
bemæerke det Sprinkelverk eller den bende Eanaadyr.
dte Hak til af lægge As i over He⸗ 2- Amphibier, eller de koldblodige Dyr; ſom
Krybbe; (maaffee af det IJslandſtel enten ingen Fødder have (Slanger), eller
r, arctus.)] 1) En oventil aaben Nen⸗ſom hade faa forte og mod Kroppen boie⸗
er et Slags Kaffe eller Trug i Heſteſtal/ de Badder, at Bugen flæber paa Jorden
fom er ophoiet over Jorden, hvor| 3 deres Gang er meget langſom (æglægs
ziver Heſten deng Foder af Havre og gende fireføddede Dyr.) Amphibia: ſer-
iſe. (J Almindelighed 61 uges dette! pentes & repentes. Lsæn. (Wads Cuvier
Mot om Heſtens Foderkaſſe; men i! 1D. S. 307.) -
Id har man ogſaa Kokrybber os Krybekrage (en) n. ſ. lafkryber og Krage.3
ꝛkrybber. Schade over Morse.) Ar! Et Slags fimpel Stige, deſtaaende af em
Heſten si Krybben. At give Heften Lægte eller Stang, hoorigiennem der gaaer
i Krybben Heſten føger til Kryb Tværftyffer, ſom man i Fyen meget bes
bider i Krybben. Oxen kiender Ku] kiener fig af til at favne Træer og tage Un⸗
og Aſenet fin Herres Krybbe. Naar| gerne ud af Srtærtutter og andre Fuglereder.
ben er tom, faa bides Heſtene. Krybe, Krager eller Klyveſtenger nœæb⸗
| neg i Brandforordningen af 19 Julii 1799.

. Are. 41.
ig — — (Woth) Kryben (en) n. £. Caf krybet¶ Den Gier⸗

Krype, fom Ihre udleder deraf ning at krybe, faavel i egentlig, ſom figurs
; maa Frpbe ind i faadan'en hytte.) lig Bemærtelfe, Lad den Kryben være!
iD LL. (af Krubb ,) Hang Smiger og Kryben er utaalclig.
ider (en) n' ſ. (af Krybbe og Bi⸗ grybende, adj. partic. [af Érpber.)
| 1. Det, ſom kryber. Krybende Dyr. En
"en Heſt, ſom gaaer og bider iKryb.krpbende 3 Krybende — o:
nten af en vig Syadom, da den ſat. — feedanne, ſom ikke vore i Veiret, men
derne faft til Krybben, og med Hefe — unge fig hen langs med Yorden. Saar
drager Luften ind og flsder den ud! — 1.5eg nævner: Moth: krybende Graskar,
eller og af en flem Bane, krybende Hundekaal, krybende Muieore.
esviis: et, Menneffe, ſom duer til Krybende Rod (Radix repens) taldes i
Ting. En gammel Krybbebider, Plantelæren den Rod, ber lober neſten
) vandret under Jordens Smaatrævler.

BD

& -

354 Kr
Krybende Stængel (Caulis repens),
naar Stengelen ligger langs ad Jorden,
og hiſt og her udſtyder Rodder. (Rafas
—* ID. S. 37.)
a. Gom kommer ſeent affted. En kryben⸗
de Poſt. (Moth)
3. Smigrende, nedrig, alt for ydmyg, lav.

En krybende Adfærd. Krybende Smi⸗

ger. En-Érybende Lovtale. En kryben⸗
be Stiil I lad, ikke særdig nok. (Ba

den)

Sryber, v.n. krob, kroben, krobet. [Isl.
krispa, Svec. krypa, Anglof. eripiaon,
ertopan, C. Brit. croppian, An gl. ereepe,
Alem. årspan, Germ. kriechen, Beig.
kruypen, Gall. ant, grapir, tronpir, bes;

flegtet med griber, kravler, kroger,

Krykke og deslige.)

2. Bevæger fig frem ved en langfom og vans
fkelig Sang; og bruges da fornemmelig
om Jufekter og Orme eller Kryb; men
ogſaa om fiirfoddede Dyr, der have en

langſom Sang (fee Krybdyr) og om Men: |

meffer, der betiene ſig baade af Hænder
og Fodder, for at hielpe fig frem. Hpad
er det for et life Dyr, der gb;
Slangen kryber paa Jorden. Over alle
Orme, ſom krybe paa Jorden.” Gen. 1,
25. PJ flal ikke giore eders Siele urene!
paa, noget Vrimmel, ſom kryber paa Jor⸗

4.

5.

fornedrer fig ded Ydmnyghed. At krybe

6. Ordſprogsbiis ſiger man:

be i Støvet d: vife den hoieſte Grad af

Kr

ad Hunden; kom den krybende for hang
Fodder. Item: om Menneſter, ſom lufte
eller ſnige fig bort, eller ſom fonme meget
langſomt afſted. Han krob bag Sengen.
At krybe i Krogen. Hvor er han un kro⸗
ben hen? Han er kroben i Skiul eißeds.

. Dan kryber fom en Myre, fom en Luus
"paa en Tiærepind.

3.

Siges om Plantens Stangel, naar den
ne liagende paa Jorden udſtyder hift og
her Rudder: og om Plantens Rod, naar
den gaaer næften vandret under Jordens
Overflade, og giver ſmaa Travler fra fig
i nogen Afſtand fra hinanden.

Er fuld af krybende Dyr, vrimler af
Kryb. Oſten kryber d: er fuld af Midder.
Kiedet kryber af Maddiker. Hans Ben
kryber af Myrer.

Figurlig: ydwyger fg alt for meget og
paa en vangrende og foragtelig Maade

øg fmigre for En Krybende PYonimghed.
At krybe, være Erybende i fn Roes. En
frygtfom og krybende Tenkemaade. (Snee⸗
dorff.) At krybe for de Store. At Fry:

Selbydmiygelſe; it. leve foragtet og i Rings
fed. »Jeg fagde fryd og tie.” (Weſſel)
At krybe til Korſet. See Kors.

den.” 3 Moſe B. 22, 44. At krybe paa| a. Han er nys kroben af Skallen, af Re
Bugen, paa Knæeerne. Ar krybe paag Den 2: han har neppe traadt fine Borneſto.
alle Fire, kryhe paa frænder og. Fodder, b. Han Éreb i Bagerovnen fom en ſtoldet
Barnet har alt begynde at krybe. Uegent Hund 3: han fneg fig ffemfuld bort.
tigen bruges det om Blodets langfomme| c. Skalken kryber uden paa fam, kryber
Bevægelfe i Aarene, fom en Folge af. ud hos Gam 3: fan fan ikke ſtiule ſit
Skrak, effer om en ſaigende Gyſen iLem⸗ Skalkeſind, hvor gierne Gam end vilde.
merne og deslige. Det krob igennem d. Man maa krybe før man færer at gaaet.
alle mine Lemmer. Men fold i hang; Barnet ſtat krybe tik deg fan gaae.
Aarer krob dødelig Straf.” Basgtfens P. folke.)

Ungd. Arb. 2 D. S. 97. 7. Kryber af.

2. Jen mere indſtrenket Bemarkelſe bruges a. Begiver fig bort pæn en frybende Daae.
bet om Dyr, fom giore fg lavere, end del See hvor fan krob puteligen af. .
dirkelig ere, og ſaaledes langſomt bevæget &. Holder op at frie, Fik du nu krobet
fø frem. Raven krob ind i Huden igien⸗ af mit Barn?“ Ser aſtrryber, der m
mens en ſaever Indgang» Da han træedej er mindre brugeligt

Kr IJ | gr 355

8. K ryber bort. See bortkryber. 17. Kryber over, hielper fig over paa Han⸗
9. Kryber fra, kryber bort fra. Kræbfen| der og Fodder, kommer over noget ved at
krob fra ham imellem Handerne. krybe. At krybe over ef Gierde, over

xo. Kryber frem, kommer krybende frem,| et Plankevark.
kryber frem for Dagen. Dyret er brobet 18. Kryber paa. At krybe paa En mes
frem af Hulen. | | begge NMæver 9: give fg til at prygle En
XI. Kryber hen, kryber til er Sted, kryberj (Moth.) Ar krybe paa en Pige, inire
Gort: At krybe hen i en Krog. Hvor! puellam. (Moth.)
var fan froben hen 2: Hvor havde han|19. Kryber ſammen.
ſtiult ſiz. Drengen kom krybende hen! a. Kryber hos og tilligemed en anden. De
til mig. krob til Seugs ſammen. Om Vinteren
12. Kryber i. At Érybe i Huus, krybe i kryber man ſammen 2: holder fg tattere
Krog. Ut krybe i Skiul for Regnen., ſamien, mere indſtræenket. (Langebek.)
Det krob i ham altſammen 2: han har! b. Drager Kroppen ſammen, krymper fig
tilvendt fig det alt (i åen lavere Tales ind. At krybe ſammen af Kulde, af
brug.) GSkræk. (Lat. correpere.) |
$3. Kryber igiennem, former igiennem ved c. Det ſamme ſom kryber ind. No. 2.
at try, At krybe. igiennem et ſnevert Toiet er krobet meget ſammen.
Hul 20. Kryber til, kommer hen tif ved at krybe.
14. Kryber ind er. Kryber tilbage, gaaer effer fiytter fig
a. Kommer ind paa et Sted ved at krybe. frvybende tilbage,
Muſen er kroben ind i Hullet. 'Krybſ22. Kryber tilfide 9: kryber i Skiul, ſtiuler
ind, kryb ud igien; for mig fryd hvor du fig, gaaer tilſide.
vil.” Weſſel. — 123. Kryber ud, kowmmer ud fra ef Sted ved
b. Krymper fig ſammen, finder ind, bliver at krybe. Ungen er kroben ud af Reden.
mindre eller kortere. Toiet er lagt i Band Om Vinteren kryber Biornen ſielden ud
for at det ſtulde krybe ind. Kladet er af fin Hule.
krobet en halv Aten ind. 24. Kryber under, flytter fig, krybende
15. Kryber ned, hielper fig ned paa Hen tinder eflev hen under noget. At krybe
der og Fødder, kommer ned fra et hsiere! — under Bordet.
Sted ved at fiybe. At krybe varfomt Kryber (en) n. ſ. Caf fe Verb]
ned ad et Træ. Det krob dog ned 2:) 1. En, fom er langſom og fendrægtig t ſin
blev fortært (ſiges i daglig Tale, naar En! Gang eller i fir Arbeide. Den Kryber
fortærer noget, ſom fan fagde, fan ei kun⸗ kommer ikke igien ien heel Time.
de frife.) 2. [Af kryber, Ro. 5.] En, ſom fornedrer
16. Kryber op. fig ved alt for for ſtor Pomyahed, en nes
a. Hielper fig op med Hænder og Fodder, derdragtig Smigrer. Det er en utaatelig
kommer op ved at krybe. At Érybe op| Kryber.

i et Træ, op ad en Stige. 3. Kryberen, en Fik ved Godthaabs For:
b. Kommer tilſyne, Éryber frem. Der kry⸗ bierg, ſom ligner Rokken. (v. Aphelens
ber en Orm op af Jorden. Han krobe Naturhiſt. Com. 4 S 520.)

med Moie CP af Dyndet. Kraven, Skior⸗Kryberi (et) n. ſ. pl: Kryberier laf kry⸗
ten er kroben op 2: kommen tilſyne. Der.] Det, at man kryber; den Gierning,

(Langebek.) at krybe; (men bruges fun i fiqurlig Be—⸗
es. Figurlig: kommer til re og Anſeeiſe. mærfelfe om Smiger og Kornedrelfe.) Han
Han er kroben hoit op. (Motb.) er fuld af Smiger og Kryberi. Alt hans

Py 2

356 — 3

Kryberi hialy ham intet. Ar gane ad altid at krydre få Forrdvag ved moerſom⸗
Kryberiets Gang. (Heiberg i: Indtoget me Jndſald.
fle Act. 2 Cc). | — |Kryderælfe (en) mf. [af Kryder, aroma-
Kryberrer,, n. ſ. pl. Caf kryher og Crter.]| ta, og ÆRE] En Re til at giemme
Et Glagé Erter, fom have en lav, kryben⸗ Krpderier eller Specerur x. En Bonbon⸗
de Stængel; lavffansmede Erter. (Sleiſchees niere
Bavebog S. 265) Krydernagtig, ad); laf Kryder og agtig 1
Krybeſtytte (en) n. ſ. laf kryber og Skyt, Com har noget Krodret ved Kr". ſom i
te.] En, ſom demmelig og uberettiget (fys | Smag og Lugt ligaer Kryderier, aromatiſt.
der Vildt i en:andens Skobe; em Vildtiyo. En kryderagtig Lugt, Smag. Gu frys
Krybeſtytteri (et) ne ſ. Caf' dette Ord.]: Der | deragtig Plante: , |
at man hemmelig: og ulovbligen. ſtyder isen Kryderbod (en)en. ſo Caf Kryder og: Bod
andens: Vildbane, ulovlig Jagt, Vildith, Det ſamme ſom Urtebod
veri. At gaae paa Krybeſtytteri. At dam⸗ Kryderbrod (er) n. £ pl. ſom ſing. laf Kry⸗
med for Krybeſtytteri der og Brød] Egentig: krybret Brod;
Krybevoren, adj. [af Éryber og: voren:] Brod, ſom er. ælter oß tillavet med Kryde⸗
Som er langſom og feendrægtig i fø Gienſ rier. Pos bore Bagere: faldet ſaatedes ad⸗
ning? it. aduerbialiter.:: lanyfømsy, ſeem“ Nillige Slags ſunt og; vel igienaembag i Hoe⸗
dræatigen. (Moth.) | 1 Bebrsd F V
Krybhvene eder: Krybhvine, m. ſ Ravn Kryderdrik (en) nm. ſ. laf Kryder vg Drik]
paa en Plante, der voxer i Fiypeſand. Kro; En: ſtyrkende og helbredende Drik, tilladet
bende Avenegræs. Agroflis flolonifera:' af Lageurter eller Kroderier
(Hornem. JWantelære &. 62) Krydereddike (en):n: . [af Kryder og Ed
Krybling (en) n. ſ. See Krobling; | dike ] Eddike fat. paa krydrede Uerter.
Krydebad eder. Kryderbad (er). p. 1 af, Kryderhandier (em) n. ſi laf Kryder æg
Krud eller kryder og Bad:] Er Badei/ handler:]) En, fon. fælger: Kryd. rier, en
Vand eller andre Vadſter, hoori Urter eler: Urrefræmmer. .
Kryderler ere. opbløbte. Kryderhave (en) nm. ſ. laf Krud, herba,
Krydelſe (en) n & Caf kryder. obl Det, os Have] En Havbe til Madurter og am
at noges krydes! det: ſamme fon Krydring, dre Planter, en Urtehabe.
(Eangebek.) | Arnyderhierte (et) n. ſi laf Kryber og Hier⸗
Kryde eller Krydde (en) n. ſi Det ſamme, te.] Ci Slags. Hvedebrød, i Forms af dt
ſom Kryderi, ifær: brugeligt i Sammene] Hierte, forfoner med Kryderi
ſetningerne. Kryderi (ec) n. £ pl. Kryderier [af Krud
Kryder euer Erydrer, v: as. imperf. krydedeſ 98 fryder] Det, hvormed man. krydre
og krydrede, fup. keydet og. krydret. ſa noget, Specerier, kraftige Urter: og drag
Krud, aroma)] | ter. Stærfe, flarpe, hidſige Kryderick.
x Sommer. $ryberi: pax. moget:, giver Mar] At komme Kryderier paa Maden. at
den en forhoiet og virrende Smag ved Kryz, handle med Kryderier. Hunger er det
derier. At kryore Maden. Denne Ret! bedſte Kryderi. Prov:
ev alt for ſtark krydret. Kryderkringle (en), mn: ſ. Caf: Kryder, arm
a. Bigurlig:: forhøier. en: behagelig Kornem: mata. og Kringle.) Et Slags Kringter af:
melfe ved noget: At krydre fin. Tale ſiint Hurdemeel, ætter: i Melk:
med vittig Skiemt. BWittighed og. munsre Kryderlugt (en) n. ſ. af Kryder os Lagt
Gamtaler. krydrede Maaltidet. Aan.veed; Cu ſtork, kryderagtig, Lugt. (d. Ahu

Ar Ar 357
Krydermufkat (en) n. f. Et oſtindiſt Træ, Krydervand (er) mn. ſ [af Kryder, herbæ,
fom frembringer de bekiendte Kryderter; og Vand.] Vand, hoori kraftige kryderag⸗
Mufſkatblommẽè og Muſtatnod. (Ser dige] sige Urter ere udblodte, eler (om af ſaadan⸗
Ord.) Myriftica fragrans. (Dverf. af Fun ne er deſtilleret.
kes Naturhiſt. 2. G. 217.) Kryderviin (en) n. £" [af Kryder og Viin J
Krydermyrte (en) n. ſ. Et Slags Myrte- En Viin, ſom fættes paa fraftige og lær
frø, ſom dyrkes i Oſt og Veftindien, fvig gende Urter eller Kryderier, for at udtrække
Bark og Blade have en ſterk krydret Smag! Kraften deraf ;
og Lugt, og hvis umodge tørrede Bær ere Krydet eller krydret, ad; partie. [af kry⸗
befiendte auder Ravn af Allehaande eller; Der effer krydrerJ)
Yamaifapeber. (Myrtus pimenta.) 1. Som er forfynet med Krpderier. Krydret
Krypdernellike (en) n. £ Et bekiendt, meget Bin. Krydrede Retter, Dyppelſer.
ffarpt og hidſende Kryderi, ſom er de endnu] ”Jeg vil give dig at drikke af bhrydret Viin.“
ikke udfprungne tørrede Blomſterknoppe af/ Heiſ. VIII. 2.
Krydernellike-Træet (Cariophylius aro-| 3. Gom lugter eller ſmager efter Kryderier,

maticus.) See Nellike. ſom Gar en kraftitz, aromatiſt Lugt og:
Kryderoſt (en) n. £ Er Slags OR, tillave Smeg. En krydret Lugt eller Smag.
med frydrede Planter. Krydrede (I: kryderagtige) Urter (Hvilke:
Kryderpoſe (en) n. fi Eaf Kryder, ker»| bog iffe ſiges om alle Planter, ſom lugte

bae v. aromata, og Pofe.] En Poſe, ſterkt, naar de ikke tillige have en pir⸗
hvori alle Slags kraftige Urter og Kryderier; rende; aromatiff Smag og Lugt.)
ere indfpede, til at fordele udvortes Hevel⸗ 3. Figurlig: om en behagelig Fornemmelſe,
fer og lindre Smerter. der forhoies eller forſfines ved noget. En

Kryderſtab (et) n. ſ. (af Krydes og Skab.yJj Samtale, krydret med Vittigheder. Et
Et Stab til af giemme Kryderier i, et Kry⸗ tarveligt Maaltid, krydret med: Tilfeede

deriſtab. hed og Munterhed.

Kryderſmag (en) n. I" Smag efter $ryde. Krydren (en) n. ſ. laf krydver.) Den Oand⸗
rier, en fryderagtig Smag. Dige Blade| ling at krydre. Den Krydren: er bleen:
Havs en ſtert Kryderſmag. Jham en Bane. |

Kröderthee (en) n. ſi [af Kryder sg Thee.) Krydrer, v. a. See Kryder.
Sorrede Blomſter og Blade af kraftige Ur: Krydring (en) n. ſ. af keydret eller kry⸗
ter, ſmaaſtaaren Bark og deſlige, ſom brus der.] Det, at noget krodres, den Oandling
ges ligeſom Thee mod adſtillige Sygdoms⸗ at krydre. (Badens Krydring: |
tilfede Kryds Cet) n ſ. pl. ſom fing. [Svec. Kryſs,

Krydertvebak (en) n: ſi [af Kryder og Toe] Germ. Kreuj; Saxon. Kruͤze. Dette Orde
bab] Et Slags Toebakker af fiint Hoede;| Slagtſtab med Kors, Krog, Kros, er
meel eller. oserffaarné og anden Gang bagte tydelige nok; det er formodentlig: daunet
FHyedebolter. Gee Kryderbrod: efter det latinfte crux.]

ryderurt (en) n. f Taf Kryder, aroma-| 1. Det ſamme ſom Kors, Korſets Tegn) em
ta, pg Urt.] En. Urt af krydret Lugt og Korsfigur. At ſlaae Kryds for fig; giore
Smag, Øvig Dele ere giennemtrengte aff Kryds ved noget: Paa Kryds 2: over⸗
en ſiderk Olie og et ſtarpt Galt; aromati kors, korsviis. Ankerkryds, det Sted
Uet, ſom Kaneel, Peber, Krydernellite, paa Ankerne, hvor Læg og Arme ere for⸗
efter fom Timian ,. Pebermyute og deslige. enede. (Lowensrun.) Kryds paa Anker⸗

Byndervært (en) n. ſ. laf Kryder, aromatas) — toug kaldes der, nadr et Skib ligger forr
og Bært.] Det ſamme ſom Kryderurt. to Ankere, og. Aakertougene ved Skibeto⸗

Krydsagtig, ad). Som har Skikkelſe af et eller lægge Muurſtenene paa, ſaaledes, at

f

358. Kr | Kr

Dreining omme: til at ligge over hver; Krydsbue (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kors⸗
andre. bue

23, Koréfenden paa Menneffer og Dyr, den KuydsDdalct (en) n. ſ. See Korsdaler.
bageſte Deel af Huusdyrenes Krop, ſom Krydsfalk (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kir⸗
underſtottes af Korsbenet og Krydsknoglen kefalk eller Spurvehss (Falco tinnuncu-

eller Bekkenet. lus. Linn.)
3. Det nederſte Stykke af et Kaardefeſte. Krydsfod (en) n. £ En Korsfod, en Fod,
(Moth. v. Aph.) ſom beſtaaer af fa Stykker Træ, der ligge
4. Kryds paa Tamdeftaver, det ſamme ſom eller ere fæftede over Korg. Et Bord, en
Krog, Krosning. Stol paa Krydsfod.
Sammenſatninger med dette Ord: Krydsforbind (en) n. f. En Maade at mure

formid. ligner et Kryds. See kryds⸗ den ene Steen altid hoiler over Sammen⸗

feiningen af fo andre, og hvor man iffe

Krydsbaand (et) un. ſ. Det ſamme fom finder Fuge paa Fuge, uden i hoert fierde

Korsbaand. eller femte Skifte. (Roſtz Moth.) Kolde
Krydsbeen (et) n. ſ. Det ſamme ſom gialt. for 1813. No. 17.

Krydsknogel. Ogſaa forſtaaes derded
det ſamme ſom Korsbeen (Os facrum.) Krydsformig, ad;. Der ſamme ſom for

formig.
See dette Ord.
ſ.
Krydsbiel (en) m£ En Ørn, boi od få] MTR en ang. Det morfte Sana pa
| er paa tvers mød Skaftet. , | .

Krydébind (er) an. f, Ct Bind, ſom lægges! ne eee: Journal f. R. 14. Gid

i Kors paa; forſtiellige Dele af Legemet, Krddsfuy (en) n. £. See Korsræv.

f. Cr. Gkufderbindet, Knæbindet. Krydsgade, Krydsgang. Gee Korsga⸗
Krydsbinder, v. a. See Korsbinder. de, Korsgang.

1. Ombinder noget PAA krods. Krydsgiord (en) n. ſ. En Giord, ſom fig

2. Anvender Krydsbind.
ger | over Kors, Door med Sadelen ſpandes

ſom lober ved Siden af Krydspulsaaren.
Krydsblokke, n. ſ. pl. Kaldes til Skibs aryhegere (et) n. £ Seif, Tougvært 4%

ſmaa krydslobende Blokke. alle de Redſtaber, ſom høre til Krydsſta⸗
Krydsbom (en), v. ſ. gen og Krydbſeilet.

1, En Bom, hvormed man driver en Dim! Krydshamimer (en) n.ſ.
de om, en Bindebom. I, Eu Hammer, ſom Muunrmeſterne rug

3. Et Slags Bomme, dannet af et vandret til ar fane Steen i Stykker o f. v.
ſtaagende og paa Enden af en Pæl fig! 2. 908 Kobberſmedene: en Hammer, heil
dreiende Kors, ſom for Cr. ſattes ved. Dane fidder paa tværs mod Skaftet.
Enden af Spadſeregange. Krydshool (en)n ſ. En Hodl, fom de

Krydsbord (et) n. ſ. Et Bord, der gaaer] forrefte Cave har tvende Haandgreb, hoeri
paa Krydsfodder. man fan trakke, for at ſtyde Hoblen.
Krydsbras (en) n. ſ. Braſen paa Kryds⸗ Srydsholt (er) n. ſ.
ſeilet. i Lsvenørn.) I. Tvende Fønéftillede Ovftandere af Sre,
Krydsbræt (et) n. ſ. Er Bræt, fom fig: med et Tyværtræ befeſtet i Siden af Str
ger paa Kryds over et ander; it. et Bod⸗ be, hoilke bruges til at gisre Tenso
kerredſtab. (Moth. Roſtgaard.) faft ved. (Lowenorn.) hr

ss

Kr

⸗

Kr 359

2. Er Bodkerredſtab, ſom bruges til at Dyrets tænd, ſom gior, af det ikte kan

giere Krydſet eller Krosningen paa Ton

der og Kar. (Moth.) See Kros og!.

Krosholt, ſom maaſtee blot er en for:
andret Udtale.

3. Korstræet i et Vindue, Vinduestræ,

Vinducskryds.
Krydshvelvet, ad). Det, ſom beſtaaer af
twvende hinanden krydſende Buer; kryds⸗
Hvelvede Gange efter den gothiſte Byg:
ningsmaade.
Krydshvelving Cen) n. ſ. En efter fire
Buer opført Hvelving. . .
Krydshug (et) n. ſ. Et Slags Hug, ſom
ſteer i Korg med et andet, for Er. hos
Filehuggerne de Slag, ſom gisre et Korg
med Grundhuggene. '
Krydshul (et) n. ſ. pl. Krydshuller.
Hul, fom gaaer paa ſtraa. (Oec. Magaſin
IV. 403.)
Krydsjern (et) n. ſ.
3. Ec Jernredſtab hos Beodkere, hvormed
de ſtiere Krydſet i Tondeſtaverne og falſe
Staverne fammen. See Kros.

3. Hos Kanonfisbere, et rundt Jern med/
fre Tappe, ſom fættes i Bunden af Kast -

nonformen, for at holde Kierneſtangen.
Krydsild (en) n. ſ. Skud af Kanoner eller
Geværer, hois Kugler i deres Baner
krydſe hverandre. Exerc. Regl. for Inf.

S. 45.)

Krydskneekket, adj. Gom Krydfet er knak⸗
ket pan; krydsknæekket Rokketold. (Sor⸗
terups poet. Smaaſ. S.71.)

Krydsknokkel (en) n. ſ. En for Knokkel,
ſom ſidder i Dyrenes Kryds, og kaldes
hos Menneſtet, formedelſt dets Figur,
Bakkenet. | |

Erydsknop (en) n. ſ. Til Skibs: et viſt

Slags Knuder paa Tougverk. Gee Knop.

No. 6. |

Krydslam, adj. Siges om det firefsdded
Dyr, ber ikke fan reife Bagdelen, forme
Delft en Svæfltelfe i Lenden.

Erydslamhed (em) m. £ Den Sogklelſe i,

É

reiſe fig.

Krydslobende, ad; partic. Gom gaaer
over Kors, ſom frydfer hinanden. Kryds:
lobende Tougvært. Krydslobende Veie
og Stier.

Krydsmaal (et) n. ſ.
I. Et Maal hos Skriftſtoberne Form af

et T, höormed Deel i Stoberedſkabet
beſtemnies. |
2. Hos Landmaalerne fo i Kors lagte Skin—⸗
ner, for at optane en Flade med.
Kerydsmers (er) n. ſ. Merſet paa Meſau⸗
maſten. (Moth.)
Krydemeſſe (en) n. ſ. Gee Korsmeſſe.
Krydsore (en) n. ſ. Det ſamme ſom Krydb⸗
biel. (Oec. Magaſin II. &. 51.)

Wa

Ei Krydspæle, n. f. plur. Pale, ſom faſtes

krydsviis i Grunden til at giore Skibe faſt
bed. (Roſtgaard.) |
Krydspeiling (en) n. ſ. En dobbelt Peiling,
for at beſtemme Skibets Sted i Søen,
ſom feer ved at figte til tvende Panter.
(Fred. V. Sokrigs⸗Art. S. 112.)
Krydspik (en) n.f. En langffaftet Hatte,
fom Muurmeſtere bruge til at brekke Mure

ne.
Krydspind (en) n. ſ. En Pind, fom er
fat pan Kryds. *Honſeſtien maa sære
forfytret med Stænger og Kraddpimet
(Olufſens sec. Ann. 7D. S. 301.)
Krydspulsaare (en) n. ſ. En Puisaare,
ſom løber indvendig i Bakkenet under
Korsbenet.
Krydspunkt (en) n. ſ. Den Punkt, hoori
tvende Linier overftiære hinanden.
Krydsraa (en) mn. ſ. Det Tværtræ paa
Krodéftangen ; hovortil Krydsſetlet er hef⸗
tet. (Lewenorn.) |
Krydsrem (en) mn. ſ. En Rene i Seletøiet”
ſom fpændes over Heſſens Kryds; eler
Nemme, ſom krydſe hinanden.
Krydsſeit (et) n. ſ. Seilet paa Krydsſtan⸗
gen eller Meſanmaſtens Stang.
Krydsſtiode (et) m. ſ. Skiedet paa Kryde⸗
fellet. (Lowenorn.)

369 Kr Kr

Krydsſlag (& n. ſ. En Omvifling af en! Tr. Et Krigstog imod Vantroende.
Vinde eller et Bendel, iForm af et Kors. (Lang 'be£.) See Korstog.
(Vid. Selſt. Sr. n. Saml. 2 B. S. 340.)) 2. Et Sotog med Krigsflibe for at Ér
Krydsſnit (ec) n. ſ. Des ſamme ſom Kors: det, at et eller flere Krigsſtibe hold
ſuit. krodſende paa viſſe Hoider eder 1
Krydsſom (en) : n.f. See Krydsſtikning. | viſſe Kyſter, for at ae, Fienden
Krydsfpor (et) n. ſ. Kaldes i Jægerfpro. bringe Skibe eller i andre Henſigter
get, naar Dyret ganer tværs over de Spor, Krydstodi (et) n. ſ. Der ſamme ſom Kr
det engang far giort, og derded kordilder tomme
Stoeverne. Krydstoile eler Krydstomme Cen)
Krydsſpring (et) n. ſ. Et Spring, hoor Tommen, hvormed man ſtyrer et Pa

ved Benene over Jorden bringe over Kors; fle, ſaaledes indrettet, ar der iftede
et Luftſpring, en ˖Kapriole. Mellemtsmmen gaaer en Linie fra

rydsſtang (en) n. ſ. Kaldes Stangen paa mærmere Heſts udv. ndiae Lin: til den
Kryd — Mefanm SAR i å 8 nere Heſtes indvendige Mundkrog J 03
ſom fan findes op, for at forsge Seilene i ledes omvendt med den fi:rnere Heſies
Hsiden. Heraf Krydsſtenge⸗Stag LA me, hvorved de indvendige Liner gis
Knegtſtag 3: det Toug, fom er Sag t Sorg med hinanden.
Krodsſtangen; og Frydéftænge Slag Krydstommer (er) n. f£. Des Tommer,
ſeil, et trekantet Seil, ſom hidſes paa erholdes ved at ſauge Tommer krydst
denne Stag. (Letvenern.) Krydstoug (et) n. ſ. Det Toug, hoo

Erydeſteg (en) n. £ [Germ. Kreuks man krydſer eller fusrer andet Tong
ſteeg] Kaldes hos Bogtrytferne de tvende fammen. (føwenern.) See krydſe

sige Krydsning.
Lreſtykker, ſom ſidde paa tværg midt i
Bogtrykkerformen, og gibre med Middel: krydene —8 at Stole re,
ſtegen et Kors. Krydsholt.
Krydsſtierne (en) n. ſ. En Stierneſamling
paa Himlens ſodlige Halskugie, ſom be: Krydstrin (en) mf. Salbet i Sægerip
faner af fire krydsviis ſtaacude Geteriier, ne træder i Korføddernes Spor kr

og veileder til at finde Spdpolen. F-
3*7 rydsurt Cen) n. ſ. En Plaute, hais
Krydsſtikning Cen) a. ſ. Kaldes hos Skra— fane i Sors. —

dere en Gam, liig en Lidſe, hvori Stik— ,
Sene gaae KO. over hoerandre; arydovei (en) n. ſ. Det fanme fom $
Kryddfsm. (Moth. &g RET .

. rydsviis, adverb. Paa Krods

Krydsſting (er) n. ſ. plur. ſom ſing. Et ført, borg vii. At abe *
Slags Soning med Sting —* ane viis 2: væve Krydsſtriber ind 1 Tot

—— Érydgviig over hoerandre oſtgeard Krydsvinkel (en) n. ſ. Et sigt

Erydsſtok Cen) n. ſ. En Stok, ſom ligger; 3 ret eee —8 tfege J
i Kors med en anden, Krydſel (en) n. ſ. (maaftee af Arvde)

Krydsſtribe (en) n. ſ. Striber, ſom gane! Siarmeſterredſkab. See Kreſel gå
over Korg eller krydſe hinanden. el.

Krydsftreg (en) n.f. Streger, ſom gane Krydfemuffel (en) n. ſ. (ef kr vdſerg
ry Boiis over hinanden. Mufſfel.) En Muſkel, ſom

Krydstog eller Krydstogt (et) m. £. . LLC

oftet imelen Defense Forbeen og
9

Kr Kr 361

mied den ſiytter Benene oderkors, naar den 2. Figurlig: em Perſon, ſom krodſer eller

fkal traveſere. idelig gaaer frem og tilbuge paa et Sted.
Krydſen (en) n. £. Caf krydſer, v. nm] Den Han har fire Krydſere ude, for at kom⸗
Sieruing at krydſe. | | me paa Spor efter hende.

Srodfenoft (en) n f. laf krydſer, v. n. 3. En Korsdaler.

-. os Poft.] En Station for Krigsſtibes Krydſes, v. n. pas Der (amme ſom kryd⸗
Krydstog. ſer Wo. 2. Soratker, ſom krydſeb i

Arydſer, v. a. et n. krydiede, krodſet. rette Vinkler.“ B.üͤnnchs Minerulogie
ſfaf Kryds,] Germ. kreuzen, Angl. to S. 22.

eraifn, Gal, erotfer. — Krydåning Ceu) 0. ſ. [af krydſer]
x. Gier Kors over eller ved noget, lægger c. Der, at man lror ſer, .uller at to Ting
over Kors. (Moth) frgdfe hinanden.

lg Gaaer over Kors, gaaer krydsviis oder, 2. Det ſanme ſom Krydstog. At ſende
hinanden. Veiene krydſe hoerandre. En er Skib ud paa Krydsͤning.
Linte krydſer den anden. 3. Tondeſtavers Sammenſæeldnung, Greb⸗
3. Seiler ved Vinden (by de wind) frem ningen Paa Tønder og Kar. See Kros—
og tilbage i krydſende Linier, for at binde ning
op imod Vinden; ſeiler med: Sidevptud,, 4. Det, at man fuoer et Tong dm andet
laderer. Vi maͤatte krydſe og op for. NOD: Tou værf,. tor at ſtramme det. og trakke
vindðs Skoͤld. Finurlig ſiges det i denne det ſammen. See krydſer Ro 6.
Bemarkelſe om den, fom idelig gaaer! 5. Den Handling, at blande de forſtiellige
frem og tilbage, op og ned paa et Sted: Racer af Huusdprene. .
Fjvert Dieblik fer jeg ham krydſe her Kryer fig, v. rec. [af adj. kry.] Sotter fig,
forbi. *Det er efser den: unge Jomfru, glæder fig, cr ſaare vchilfreds, gier fig til,
jeg gaaer og krydſer.“ (Holberg i Pern. rygter fj; it. om Planter og Frugter, faner
koree Frotenſtand nmAkt 2Se.) Ar krydſe ny: £0, kommer fig igien.
efter NMamfolÉ,. figes om utu ztige Fruen Kryft, Krypfikirke (en). See Kraft, Kraft⸗
timmer, der føje deres Nering i Gader kirke.
og Streder. Gryfter, v. a. kryftede, kttt Toer Lim:
4. — anede i Sun mar bife ned ud i Lud, byger. (v. Aph.)
sider, for at paſſe pag fiendtlige Skibe
"1 øg deflige. At krydſe mod Serovere. At Krykke (ca) n. 6lbbal. ——
khoſe langs nred de fjendtlige Sy e Krycka, Angt: crutth, Atem, —
exyodje lang BUNDNE. Germ. Krucke, Belg. Krucke; er beflæge
. Jndftiærer med Krodsjernet, irtdfælder! ser med Éroger, krog, krum, og Here
Siaverne paa en Tønde etler et Kar, At! derhen borcnde Ord; og maaſtee med! det
Frydfe en Tønde. . latinſte crux, deg got hiſke hrug, en Kicp
z * Sir Skibb kaldes der ogſaa, naar manſ (Ulphil. mare. 6 8) og det Vꝛuiſ. croca.
fidrer et Toug vin andet Touavark, froget.J

at ſtramme det desmere. At krydſe Tal! 1. J Almindelighed ait det, ſom i; tif Stod
lierebene. (ſkewenorn). — og Stotte under noget Moh) (i houken
—* (en) n. ſ. [af dette verb.] | Bemarkelſe det dog fun er. lider brugelige.)
.Et Stib, fom er ude paa Krydéteg. 2. Ea Kiep eller Ctav, for fonet dventil med
Paver er fuldt af" fiendtlige Krydſere. er Soertræa, fo Kroblinge, Lamme og
.At ſende et letſeglende Krydr » ud, for, Dalte. betiene fi ig, af engen til at ſtotte
gt opføge Vienden. ie Paanden Paa; ler AL at hielpe hs frem,”

21

352 Kr

ved at ſette den under Armene. At gade
paa, eller ved Krokk er. At ſtotte fig
pan en Krykke. "Sun fod i fuld Mon

dur med bygge fine Krykker.
2 B. S. 3.

3. Haandfanget paa en lang Saug. (Rut)

J nen brugeg der our det nederſte Baand 2. V. 2, Binder alle fire Fedder ſammen yaå

greb paa Leen.

4. Hos Dreiere, et ombsiet Jern til at hule!

med. (Moih.) CEfr. Adelung. v. Kruͤcke.

5. Hos Bagere, en Ildrager, hoormed af Krykker, v.n [af Krog] Er kroget.
Krykrygget ach. Krogrykket. |
6. Er Redſtab til at trekke Støvler af med, Kryl (en) 2. £ IMorſt.) En Pukkei, eler en

udbræeudte Kul rages ud af Bageropnen.

en Sitovlekrykke, Stovleknægt.
Langebek.)
7. Sammen ſetninger med dette Ord:

Woth

grgteher. Sirems Sondunor. »ſte D.

86.)
Kretehnt (en) m ſ. En Art Maage (Larus
tridacrylus. Linn. J Ser Krykkie.
Krykkegang (en) n. £ Gang ved Hielp af

Krykker; det, at man, for af kunne Krympe (en): n. f. Gpdſt; brugelige + Ham
gaae, maa ſtytte fig paa. Krykker. (Lan⸗

aebek.)
Krykkekierling, Krykkekone, Krykkemand

(en) mn. C Kaldes Krobunger, ſom gade! 2. Mangel, Brot,

paa Kryoiker.

Kereyktekors eller Krykkekryds (et) m. ſ
J Buabenfonften, er Socå, der ligner en
KryfkkenCroix poten ée.)

Krykkeſtav (1) am C. Der ſrumme fom Kryk⸗

fe, Ra 2, elter Kiykkeſtok Ohlen
ſchlegers nord. Digte S. 220.) Med
pultet Rog —G
Krykkeſtodder (en) .n
"er Krøtling

Krykkeſtok (en) mf. En Stok, ſom er

forſhnet med el Tuærtræ for oden og. ligner Kr ynpen Cen) n. f. [af famne verb.J Des

en Krykke.

Krykketræ (et) 1 I Et Træ, ſom ei vozer Krympen, adp Kuap, pacholdende for

høit; et Slags finaa lave Vingttræer…
— (Bangebef.):
Krykke eter

P. Paars I. v. 0. Guaer meget langſomt, krober frem
Hans Fleſt det gik paa
Kraft” hedder der i est gammet 36 |

Kryle (en) n. .
Krykkeber, n.f£. YF Rorge det ſamme for" 1. Gu hen, ringe og freven. Hytte.

2. Widters Leie. (MothJ)

Krylet, ad) (Norſt, af Kryl Put, pub;

Krylevoren, ach ſaf Kryle Ro. 1.] Sue⸗

Krymp for Foder. Der pm Krymp pas
Krywpe (em) m. £ obl. Laf krumt og ktym

n, CEn Betlet, ſom Krympeluus (en) mf, — paa goal.

Tybki (em). m. ſ. En i Morge ere: via en. "Taf rim, krummet,
almihdelig Sofugl af Maagernes Slægt os ci

Øe .

af Cterrelfe ſom en for Due, Larus Tri
dactylus Lian (Mullers Prodr. 161.)
rykker, v. a. er n.

for en Møre. ( (Moth.) Han krykker af
ſiges paa Morss om den, ſom fommet
meget ſagte afſted.

et Dyr. At krykke Sviin. VWegentlig:
at binde alle Fire ſammen paa et Meune⸗
fle. (Moth)

pukkelrygget Perſon. eueutts norſte
Ordſamt.)

kelt haget.
ver, trang, indſtræenket. (Langebek.)

Peri Egnen)

. Det ſamme fam Krampte Deal Klomp⸗
” knude See Krampefnude:
ſlet Titfand. Dir er
ingen Krymy hof ham. Jeg fommer i

Sotopeuge.

per. Der Samme ſom Ryucke. (Æ⸗ib
At trække Krymper

Krympelße (en) 1... Cat. krymper. ) Det, et
noget krympes.

( Ausmeligt & SFoligad, paa.
Bi abſicæ Linn

Moreg.) Aj ptis

Geerning as krympe.

pod.gen vil ud med enge: (Beugeligt é
plad)

og et. beflægtes med kroget inglet, kro⸗

Kr | Kr 363

ger, rynker. Isl. kreppa, Svec. krympa, Krympige Ledemode. (Niels mechelſen⸗
Angl. to crumple, Germ, et Saxon. Frim " Lægebos 1654. &. 123 )

—— Krompling (en) a. ſ. laf krymper; Island.
Trolker ser drager meget ſammen, at — Yp Ung: Svec, Krumpling]
der £ yber ind og Uiiver mindre Bruges . Et Menniſte med ſammenkrympede, vært

ifær i den Tal. maade: at krympe &£ Klæde! brudne, ubrugelige Pemnter. Sce Krobs
d: lægge der i Vand, for at des ſtal ekke ting

fi3 ſammen og blive tettere. 2. Ec Ret, ſom ei ol pre iller itrides.
4. Gør-Rpyter paa, lægger i Ronfer. At“ Lquus ſtrigoſos. (Mo: 14)
krympe Næſen. (Laugebek.) Krympning (en) n. ſ. (ar; krymper.) Det

Z. v. n. Teakker fig ſammen, lober ind, af noaet Fipmpes den Gierning at krom⸗
Gorder mindre og: tættere. Kladet krym pe. Kladets Krympning. J Krymp⸗
per, naar det længes i Vand. (Moih.) ningen er Klædet ſpundet en halb Alen ind.
See krymper fig ind. Kruſtal (en) n. ſ * e Keiſtal.

4. Krymper ind, v. a. et rec. a) Giør noget. Kryſtelſe (en) n. ſ. [af kryſter.) Det, as
wed Krompuing ſnebrere, end det var for. noget kryſtes.

b) Træffer ſig ſammen, vorder indkrym Kryſten (en) n. ſ. (af ſamme verb.) Den
pet. Toiet krymper ind, derſom der. Giernina at krycte.
hænger længere i den fuatige Luft. Krpſter v. a. kryſt ede, kryſtet der kryſt

5. Krymper ſammen, v. a. a) Drager; lsl. årrifa, Svec. kryſta; bes Uiph.
ſammen, lægger i Rynker, ſner ver fam»! — E
men. Del krymper Munden ſammien. . Trykker eller klewmmer haardt im lem
Magerhed krymper Huden ſarimen. b) Hænderne, griber far med Juterlighed.
v.n, Træffer ſig ſammen fæderet krym⸗ At kroſte Ens Haand. alotis kroſted
per ſammen Huden krymper ſammen mig Sora faa sæt 1 finGaon.” (Ohlen⸗

” af Kulde. ſchleger.) Ar krrſte noget imeliem Høns

6. Krymper ſig, v. rec. derne. ”Pdun ſaa kiglent kryſter for

ham ſin ERblemoſt.“ (Odieunich agers
rå, ” fame, — —— nord. Digte S. 84.) PRaar nogen Patient
— Klævet krymper fig & Keguen. Han en Koldeſyge fryfter.”. (Arboes HA raem.

. S. 150) Ar Érnfte Cry hiel. (ange )
krymper ſig, vrier ſig ſom en Orm. »Jeg veed derſt hver focn Finfter rr ig.”

b. Krymper fig ved noget; ſigurligen: (Ekonn. Hed. Phil. S. 479.) Kisuilig:
smmer: fig. ved, vil nodig 1. Dom at kryſte Eene Maar 3: foætte. forringe,
krymper fig. ved at give faa mange Pens (Moth.) Han er Fry ft "ir kryſtet (nemt.
ger UD: . Duad en” fordærvet Ratur| af Spøjelfe), ſiger Ulkuen om cen, fom
krymper ſig bed at antage” (Sne: Car Berk i Lewinerne. ?Y ſtal itte effre
dorffe Ti. VI &. 200.) Herren noget, ſom er kryſt cv ſisdt.“
e. Krymper fig ind, der famme ſom 3Woſ. B. XXII. 24.
krymper ind, v. n. F Kryſter af See afkryſter.
rympet, ad) partic, (af krymper.) Som. 3. Kryſtir igiennem, ved Sy” n bringer
er ſammendtaget, lagt i Ryuker, bleven iglcunem. Br kryſte noget igiennem et
tættere ded Krympntag. Krympet Klede Klade. (fance ek.)
er tættere, end det ukroympede. 4. Kryſter fammen, trokker, perſer ſam⸗
trympig/ åd). ob.” Detaget med Krampe. men.
3242

364 gt

3. Kryſter nd, cryffer ud, perſer Vadſten
ud af noget. At kryſte Druer ud i Ba⸗
geret. Ar kryſte Safren ud af en Citron.
At kryſte Valden ud af Fingrene, paa En

"3 klentene Ens Haand meget haardt.
Kryſter Cen) n. ſ. [IIsl. Xreiſtingr.] En, ſom
intet duer, fom ei fan taale noget, en
Stymper, en Udling, en gsindagtig for:
fagt Karf. Det ef en ſtor Kryſter, han
taaler iffe det allermindſie. Han ér en!

fammertig Kryſter, maar det kommer tit;

Alvor. *Han, fom en Kryſter gaaer, og!
hor paa Fuglefang.” Helt. S. 92.
Kryſtning (en) n. ſ. (af kryſter, v. 2.)
Den Gierning ar kryſte.
Kubbe (en) n. f. (Norſt) [IIsl. ubbre, Svec.
Kubb, C. Brite, kf, unde Aubba, in
truncos diſeindere. Med dette, ſom det
foned oprindelig nordiſte, Ord er vores Knub
og Knop beflægtet,] Et fore, tykt Stykke
Træ, en Traklods, Træfnub, en uklovet
Kievble.
Kubbel eller Kit (en) an. ſ. obf. [Svec.Kuft,
Isl. Kufl; maaſtee iſtedet for Kukl år Lat.
cucullut, eller af Lat. barb cotula, Di

minut. af capa, tegmen capitis, beflægtet

" med det Cambrobrit. sol, cwfl, cwc, cul;
def Angelſ. cuſſe, eugle; det Atem. susale;
der Feanſte sogueluchon og ſtere Ord.) En

ſlet og ringe Kappe. (Roſtgaard. Moth.)

Kuflinger, mn. f. pl. obſ. laf Kufl] Munke
eller andre Folk, ſom bere fandanne Kap⸗
per. (Clauſſens norſte Kron.) |

Kube (en) n. £ (Beſlagtet med det islandſte
Kudbr.) | ,

z. En rundagtig, halvkugledannet Lars,

%

gt

2. Et Slags Tragt i Kornmoller, hoori Kor⸗
net kommes, naar des Kal males, em
Qværntnbe. i I

3. I Iylland paa Mors (hvor det udtalem
Kuv), bruges det om Udbygninger fo—
Enden af et Huus, ſom ere to Stage
Hengekube (3: Skraagadlen fre Hm
ſets Spidfe, med Udſtudsfaget nedensi 4
og Udſtudskube * Udbygningze - Haley
tages, ſom fatter fj til Hunégavlen.
Kuben, kaldes i Biergaetker den Ja
rette Indgang i Gruberue.

4.

Kubeaabning (en) n. ſ. (af: Kube og Aab

ning ) Aadningen, Flyvehullet paa en Bø
kube. (Landh. Self. Sfr. V. S. 439.)

Kubebinder (er) n. £ (af Kube og Bin

der.) En, ſom Siuder eller fletter Bifyber.
(Moch.)

Kubebredde (eu) n. f. (af Kube og Br

De.) Det ſamme ſom Kubehul.

Kubehul cer) n. ſ. (af Kube og Hul.) Hm

let eller Aabningen neden til paa Bikuber,
hvorigiennem Bierne gage ind og ud; Big

vehul. J
Kubel, eont. kuul, ad).

1. Rundagtig opholet ned en Hunlhed, fusb
rund. (Rotundus cum cavitate. Roß
gaard.) |

al Som GSubſtantiv om Kubelen pas mø

Kirke. See Kubbel. (Langebek.)
ubemager (en) ». ſ. Det famme fom Kr
bebinder (Kileiſcher om Biabl S 28.)

Kubetag (et) mn. £. laf Kube og Tag.] - fø

" get eller den afrundede Overdeel pag en 3
kube. ”Paa ſpruktet Kuhetag fad Sk
ſterdyndet flyde.” Ravns Oderſ. af Vin.
Georg. S. 83. I

fletter, of Straa, Riis eller deſlige, ſom Kubik, adj. [af Kubus) Der famme form

gives Bier til at bygge deres Celler og
famle Honning i; en Bikube, et Biſtade.
It. en lignende Kurd til at bære noget i,
faafom en Fiſterkube, Aalekube, ⁊c.
(Moth.) Bierne f(oærme omkring deres
Kube. Sifoværmen har forladt Kuben.
Han drager paa Kuben igien 2: Gan. føger
igien:til fn gamle Bopæl. (Mot6;).

—

kubiſt, og udtrokker den Egenſtab dede
Legeme, af dets Længde, Bredde og Holde
har lige Maal. See Cubik. Heraf de
fammenfatte Ord: i
Kubikfigur (en) ml Cu kubiſt Figur, ct
kubiſt Legeme.
Kubikfod (en) n. ſ. Et Nun eller Legent

| . Kvi Maal t Laugte, Bredde og Suite

NM

fer er 365

—* FSA SE Pufe.

Tomme.

Eubift, ad). Det ſamme ſom kubik; dan: 4

met ſom en EØrnine,
Rubus (en), n.
Angl. subg,, Gr. xydos)
ſom begrandſes af 6 lige ſtore Flader, der &
indefinttes af lige ftore Sider, hboilke allel.
danne rette Vinkler; en Tærning.
Ku (en) n, f. (Seflægtet med Kude og Lat.
SOLAR Bludſeisdelen has Fruentimmeret.
Kude (en) n. f. (beflægtet med Kode, Germ.
Hoden, Helg. oc.) Det fanijne fom K 14
og Kudfe. Deraf:
Kudefiſt (dn) n. ſ. En Art Srafegvabbe.
Blennius raninus Linn. 3—
Kudegal [af Kude og salg Kaldes ef sele)"
Oviubdfoik. Moͤth
Kndekors (et) n £ tante F imnefpros
get; naar Quindfolk lægge. Benene over,
tors. (Moth.) vi
Kudemuſting (ea) n. . .

3. Nadnet paniMadlingflægten:: Menu Hi
ku ISardeleshed Muslingen Venn⸗ ind .

47 122 2 24

? Feminism
aube ad). Cyk.

har en tyk, for Zug. (Moth)
Kudſe (en) n. ſ. Det famme fom Kv.

Kurtt SOE . f, [Svet Kuſt/ Germ. Kut⸗

ider.Oxdet Har" fork og Gaieas.

—* —— der Siørets r ſom vi].
un falde Kareet; Ital. cocchio,
-Angl. coach, af Hungar. Cotzihy, Germ.|.

KutſcheJ;

vBoͤnn eller Fører for en Bør, en Kiore⸗
. foend, . * holde Kudſt og Tjener.

. flette ſt. San te" fe Kudſt 5:

Hen ahr f feld ſin Vogn. GSee Hyre⸗
zudfteagtig, ach. laf Kudſt og agtig

f. [Lar. eybug, Gail et
— Beer, eg j

kudftefsøbe ; (em) mn. 6, af. Sud søde

Heraf: moͤlivet, fom guf (en) n

At Kugle (en) nm. ſ. ſtel. le Sved.

næres en Urmet pag ddr til ed sg
(Juterims/ Feltreglement S 55:) -
——

(ea) 2. C ref. SUD bg Says
pe3 - Ge Slags; fore Kaphe⸗ font Sdfe
bruge j ondt Delp SA ora mr
udſte — * (et). n.ſ. Cal Saudi eg 600. 3
Bænfen -efler Butter: for pad: Kareter og
"andse fignende Bogne 3: it. der farreſte Sa⸗
de, paq Kurve og Fiellevagne, beevea
Ludfen fader» naar han borer it

»bę.a. ;Mn:; Gvuabe ; med. laus Gus; Fo
Kudfſte bruge til at fane med pan Hefiene.

Kun (ca) a. £ [ef fuer.]. Den Gierning at
—8 eler. fuger, v. a. fro, — [Isi

ges: knfswa, Sveec beflægæet
, ned bet latinſte søgere). —2 beywin⸗
"ger, undertrokker, tæmdser… Gent r fig
ieke faa les kue. Dette Uheid har
hans Bolte Mod. "Ci kuet af Defporens
gt, si fiatt tik Gang”. (Thoapug.)
Jar, Sorger pg Smerte. fan frie, ; kan
er de munterſte Giæle.” Emald) Ste
rk ende exrkuex.
ſ. Ei meder fart pr, fon ogs |
faa bruges i vort Somandsſprog, og bø

"H mærker et Slags fladbøggede ; ruudgastedg

. 8tøbmanbefibe taklede — *
aldes gta Ku
ves olfaa Kol Koſſtib 8

all. cock, Kufter, v. n. (Rorſt) Springir, DSE, er

hurtig. At kufte pad fig, ſtynde ſig.

En, fon ſtprer Heſtene for en Kug (en) n. f£. Mandens. denmelige ens,

(Moth.)

Germ. *

K ugel Bolte —

"Hr; maaftee Geffægtet med der grålfte

ævæxMos, eller fnarere med Tsl. Avdlå, 46MK,
tumulus, eller åvelr, convezusJ' ”

366 Km Acr

8; i maghewatiſk Forſtand: et ebaſſe (en), n. f, Nantzet vaa we

é —— ——— Legeme eller em fot "da ak al Torbiſter (Copris *

f ur dør dannes ner an Halvcj rkel ce Wads Cuvier. Cam. 2 167

3 håber fo om sunfring ma då Diamezer — —28 (en) n. ſ, Rohnet paa en &
un

kvd der TT: krer fa fige sagt: . —*— ined et euslerundt eller 0
3 idpelxiin ik 9 Ms 7 bl E ike —* phærigium Cuvier(
5 ——* pande —* ie pen fugle. : Tom. 2. 3.)

rundt degeme; form: , Kuglen.d Soecleſpil. — (en) n. f,

NØ »probnalne dok usle GiRarværferid o.ſ.. 1. Et Blomſter, ſammenſat af flere S

NG ** blomſter, ſom udgiste et rundt Hor
e uke Sad bølge: banke Kugle ty. "Øaont paa Planteſlægten Globul

3: Som ofteſt forſtaaes ve Kugler fir emir" ver famnre ſom Kuglekrone
ſese Bugker | af Bly kite. andei deecai,⸗ ſom Kugteblomſtret, ad). J Plantelæeren:
brugestite at "finde ned. Kanonkugler— dar den Egenſtab, at bære Blomſter
——— get, ' "Bordugiet” LLR — et ruridt Hoved.
€ so Krud… At ate aGevær med! ug e Kuglebly (et) n:f "Big fom eg tienti
Kuglens Strøptinte. 7 Ure Kager. ryg: ,
Mſioẽ inen gwende Kugler.· an: fif * mm bl ſoee an Anger æt Det er aen *
| FÅ Kugie n Laatut. (Av vage Ru: ir med: Ca! Kugleboſſe (ta); nd. 7. En Bøf): rom

2 Ontillere med Viſoler NEN J — Atyderigugler af med; en Riffel, Muſke

a. Biguriig fre mars" P Särbeleshed et Jagtgeder med tyki,

fo fpder, du d de Ku fer 2. er det dig tet, indvendigen rifler tab, hvormed
då tæntt Nå 3 Der ed åt : fange mig Min: eſtpder ort Bilde. mes mg

sang frpde med GSelo: zug Sudkugler 5:

— Kuglecirkel Cen) n. L Fin bitte

ver X ——— for åt Spiiaael. somme em Eircriſtade, cſom fremfo!

a⸗ ge 'Ørelfreed — Derved, at en Augle giennemſeictes
"ej "fans —* — ramte bid: hans Stignt culus fphæræ.)

vur itke fotiebes · Kugledannet, adj. Gom / har ver
18. eng 46e — sg in anden Moder) Acchle erſdanuet Hour en Augte

F * ã ner Bits fe te ok at bringe en Augledyv (21) m. IE Ge Bag Infu

d d et fuglerunde giennemſtgtigt

e. Hau 8 xRvolernb⸗ — ent me —* (VWads —* 2d
huben Rø dem ud ad: fan lader ed ander KER "9 WIE

” — 3 Ha BR v får udienti. sulfat, ' ad. "Som modfiaaer g

pm inger mød detfe Ord: ag Enkhalefaſt uur; ilesgentjigen o⸗

* flagtibe va gé —* u en usle se f. 5 obige; fa. og. *

—*— ätig. ser, ;R. . — ifølge org bergre —2 jtte per gpue

30 (ON Det Go i Stam Kuglefiſt SE n, t Radnet paa et €
… hvor Kugictar doſiahles. SED | GSiſt, der. have en "meget byblæft st
—— —A | NE — Bus. XNA —
sy ane eder Øang, bvorpaa Sven) ” 1 0. S. 3 51) ,,
He gf Køalefpik,, sl VYØLEN LÆRE ure Cen) PARK
by ga kr norne had ſejller Syge! . uø lene, 13 — en gul le >)
i, Eugi un. er brngeligt ; Hold
— — re ahotfugt des) a. SEE

sår *

t LEE
— — Def hdtudteKugtes Fart; den Bie KR ikk Sa⸗er — ik Veng vil håbe eo

les lægger tilbage. Daanden“
2 En Fluͤgt, hurtig ſom Kuglens. —* (en) n. ſ. Ravnet paa" SR
Kuglefod (en) nm. f. pl. Kugleſodder, En] " ” teflæger 'afmindelig Kuglekrone.

kugleformig Fod unde Stabe Borde osl laria vulgaris, ligere orge, Pi * went.
deſlige. i: . Sul Sk 18 .

Kugleſodet (et) n. "dl 008 Jægere tet, fom RlskTanning: len mm F : 355, lø Fathings
man biller omkring Boffekngler, for at] ”' bew Titftand/ ar em Sorhor / "eller annet

be ſtulle ſtutte menere i Lobet. UT Sfydegevær er ladt med Kugle; modſat
Kugleform Ten) ns £ tit Letning med Larteſter eler Sfraafafte,
I. Dannelſe fom en gugle BE FEE ” effer Skud fre loft "Kr ud. At "fyde feed
va, S Revſtab, hoori mu — 2 Dib⸗* Kuͤgleladning. (Reden, big Felt
ualer. artig. &. 1

Fuglekaͤk.ler) 3 neg NG 135 12 5 EN &

Kugleformet tel kugleſornig⸗ ad; Der
1. Gatumilak eller Segal i" ror et (4

fanme four kugledannet. J Plante⸗
færen: kugleformet eiler kugledannet kelſe af Kugler. (Moth. v. AphJ
Skierm (umbella globola.) Kugleford 2. En fin rod Laffarde; form ger Kunſten
met Krone (corolla ghoboſa), naar Krob er tillavet af Feruh be, 89ſomn er en
sten er ſueder ved Grauden og Aubniugen, Handelsdare. Auuis Bar
men viid i SWidten > kugleformet Rod, ——— (et) mit e Brit er en
sf. aa Biitvlad nied Sulfer-f ter Kancherneé
Kuglefri, adp Sem Kuglerne di fann Kaliber, for deri at raffe eg, om Luglerne
— glemmes ſtudfri. Et kugiefrit holde vet rette Maal.
— —— He En of five ifht
— (en) n. I Ser Kuglecegn. bfomøetinde Pldnree — Ama-
Kuglehvelyet, ad). Odelvet i. Stil kelſe a ryHix benialis Bilfri.
en Halbkugle, kuppelformi

J Kratzegn Cen) n. f- dy er —**
Kuglehvelving (en) mk En Ddeloins

hvor Raudnkugkerne armed, for at fode
fom han Sktilkelle af en hun Haldkugle, —— denr ren nvende Diittand .
en Kiedelhvelving. Ku

—** Sugar mn. md Det: — 2 —
r ther: * > Rig
— 3 NAV RER 4 ud ——— — tung: Rai kon ge

Krudkammeret, under forf A bvor "ti Poe euer Vunugeri af giemmie Kugler i.”
»Buglefesragdet. giemmes; 3 et "Børelfe Kugteprover (en) nm. ſ. Det” fannne fore
5 Teihufe til ſamme Brug: Kuglemual..
Kuggzliſt⸗ (em nm f. Én dige tit — Kuglerawme Cen) n. ſ. garvet: irer;
i båori Suglck (feninig: te er "free Thieliſtebombring tugétarinene,” h
58 guiltino * frit fannné rf.) imetlem Kagter lægge ist 20 52 73
> 4 Kuorregn — Vuuges ſihtehden
1. Cu. Knop. form ar Kugle. 13 du br Mien be paa kengaug arſtridte R ug>
ax. Dob —— er Red oſtab af Jer ler. Han ſtod uforfærdeg midt i Kugler
Hvor BFordps: ligger i | Kugleforidem —— — * gi
reie 1 ULM eri In. ſ. ir tit flove
lugtet trap aid Ren nr MR n GULD ket "agike dare Tum å
Mun

deet a ugnerk "for les Ran, "Cen h. f en Yeriirti Wrbaa
Dakket til EGE or” dere fitted Ran" el: mir, kugler glstee, 17. sag Her:

363 HOe | | .
⸗Kugelxund, aq ad: Rund form på NR —— den). n. f, Navnet ege Planten

fonimen rund, fphærig. En kug hinops fph
ps ſphærocephalus.
Sekikkelſe. Er-fuglerunde —8 | —8 u. L Dſa
Ruglerpgøet, 14 Den, ſam er meget rund.kyſel. See dette od. im for Vtum
* (ét) a. —7* Saer, frembragt »Rusletse (en Fe * Sedlen,
Fer: indfundet: —* Bugt Saar |. rodede: —*
Kuglefæbe (em).n. C. Golb Sæbe for færd. TNS arterier, ef Medflab af Jern
. get i Form af. Kugler. ru somed me framme Hager, tilsat. trakke Lad⸗
FO (48) o.l. ningen ;: og ifær Kuglen, ud af Stpkker;
"En Et Redſtab, dannet fair eg Sfeg, vor: en rada ener tt kaldes -Ddet-ogfas
i, ge 4 mag. | geinget Kugler - yd af fudte 6 Hok Baatleger og Dyl brevet Wedljah,
a. Et Redfkab, hoormed seende Suger 7 — ndſt udte & ugler adirektas, es
>, Knandtere6v. mane be fall. Æydes ud; * asletan. mt,
Kugileſtud (OD 7, ugleihkkeife (én) G.K Sværmaatet af en
3. Øt.Gtud med Bugt. Dang Been Blev! Kugle; kaldes og Kuglekaliber.
.» kant ved et. Byglsfup., Dan bøde aft | Kuglevægt (en) n. £ "Vægten ef øm Kugle
egu igleſtud. por ae "faa - meget fom en Lugt veirr.“ Hald
Sag langt ſom man tak yde wed en] Auglevegt Wethlent. om elv
Kugle; fag langt fom en Kugle cækter.| "TE ORSA |
At være uden for Kugleſtuddet. Det Kuglevalg (er) n. ſ. Votering efter” GSien
laae et Kugleſtud derfra, . megidning ved ſmaa Kugler, Vafforering.
Augleſnit (et), a. ſ. Kaldes y Mathematiten| Kugleverling (en) n. ſ. Det,” at man &p fl.
8 aſſtaaret Stokke gien Kugle⸗ et, Kugle] Jer Kusler med En; Duellering ned Pi
fegment. At udregne det, cohite Judp old] . ofer.

pr refjet Kugleſnit. Kaͤhledogn (em v. nt En Ruftvogn til at
"Kuglefpil (er). n. £ Et Sings Spu mel føre Kugler paa.”

Kugler, * følte. eller. drives frem. paa Kugler, V: n. og4. ref. Kuller Kuslede *

Fi) mat dr Slette; SNgillelpe (0. Aph.) Ruglet,
Rug d (en) an. fl. En Sonim: 4 ga. Skoder met; Kugler.
1vonkugler, fagtg,.i.g

tr

pis VO r den, her i noget tif — idet: id |
Kugleftpber el et) 3. — ** SEA * — kugle SR > slibe Bert

Kugletobning (en) n. . Giceninges * ſtobe —E Ciges om laltuate Oamerd
… Spgler. Skris (Germ: follern:)" —8

ber. (4) fer , dj.

ip eftpde PAN u * 4 n finer Sus 43 j. REN 535
POE (et) ni. Von et udffaaret Gitte — Fosfilia imprefla vel —* gl

nr ØÉ en Kugle, (Erali⸗ Wetenit Ht, Der! Term. —*

S. 202). . Kuuzer, v. tg" lis
Kugletang (en) a. I. * det FOR Bru lige "an *
ss Pol Gaarlæger, ef Slags Tang, rrves Kugar (en) n. ſ. t rivende Dør af Katte

med indſtudte Kugler udtages af Saar. BSruunguunlt af Selle,
2. En Fang sl at tage gloende Kusier of 8* i * —* —*
Nigen med/ og lade —RB (Bad noter, L G. 321 KAR

ix

fu Ku 369
Kujon (en) n. df. [Svec. Kujon, Ralxoglio·.
me; Gall. çoion, deg kun iilmaueſoroget.
Ihre mener, det fan være kommen af v.a.
kufwwn, Isl. kuga, at kue, og at der er be⸗ af kukelurer, Belg kokeløer,] .
flægtet med det ſpanſke cowarde og det engel |, 1. En, ſom er folt eſty, ſom ſiedſe fever for
fie coward. Moth udleder det af Kude fig ſelv i Eenlighed.
eller Ku og Hion, qvf. Kudehion 2. Den, ſom ei tør: fee pag et nøgent Qvinb)

altid hiemme og kukelurer Er. kun bruge⸗
ligt i Daglig Tale. og lav Stiji.).
Kukelurer [cfrer Mo h Kukelures) (en) n. ſ.

Kuhion 2; conno fubditys faa at det folk, Moth. P.
egentlig fulde bemærke en Mand, der ſtager Kuker eller Sukker LY.n, ef Kutn uk:
under fin Kones Pidſt.) Et feigt,- frygt |, de, kufet.5
agtigt Menneſte, en rad Stakkel. Stem; x. Bruges for at uderbete Siegens Nål.

dig, at være faadan en Kujon! Den Ku⸗gea har hørt Siagen kukke i Dag. At
ion vil vi ikke have med Fr IMerke er! . kukke ſom en Gisg.

han en flor Kujon. NE 1.2. Paa Falſter bruget det ogſaa om Hanens
Kujonerer, v. 24 [af Kujon,) kujonerede, Meoſt; ihoilken Vemaikelſe. Stammedrdet
kujoneret. Behandler En daa en forneer Kok. SEK

drende og undertepf ende. Maade, tvinger," 3: Efter Mor, det famme. (om Fufelyrer.

underkuer, undertrykker. Han lader ; fig Kukkehane (en). n. ſ Gatfterſt.) En Dane,
iffe let kujonere. De Eujonerede ham tů om galer.

at Flæde fig af. Han er ganjte kujoneret i Kukkenbager (en) n. C. Se Sagebager,

fit eget Huus. Sukkerbager.
Kujoneri (en) a. ſ. laf Kujon. J. beigber Kuller; v. u.: Fublede, kuklet. Sige om
Srygtagtighed, Modløshed Abernes Skrig. (Motb.). "1:

Kujonfab (er) n. ſ. Det ſamme ſom gujo Kukmand (en) n. ſ. Et ifær i Jylland bruges
neri. PRKrimskrams, Kujonftab: og Kiel stige Savn paa Giogen.
Kringer.” ” Baggeſens Gienganger S. 17.Kukmandsurt (en) n. ſ- Kaldes i Jylland,
Kuk etter Kukuk (en) n. ſ. Et almindeligt i oner ved Veile, den Plante Viola trico-
"Ravn paa Giøgen (Cucylus canorus) hvor; lor: (Biborg.)
til dens Gang eller Skrig har givet Oprin⸗ Kukukkaal (en) n. ſ. Et Nadn paa en Plante.
delſe. "Han hører ikke Kuken mere 3: hauſ Suur Gisgemad. Oxalis acetoſella. (Vib.
lever ikke lenge. Kuken har giakket hen: Plantenavne S. 95. Hornem. Plantelære
De 2: hun har ladet ſis befvangre. (Rot) S. 443.) —

See Giog. Kul etter Kuld (en) n. £. obfol. [Isl. xvp.
Sulbeen (et) n. ſ. Geumpebenet. Os: coccy- (apex rotundus, vertex. Svec. Kul v.
is. (Moth.) Kulle, (kulla, at rage Hovedet ;). 0. Brit.

Fukelur eller Kukulur Cen) n. ſ. dis. kl cwll)y Ste Kol, kullet.
kulur.) Et eenſtallet Skaldyr, der i Skik⸗ 2 Hovediſſe, Hovedſtal, Hoded. Deraf
kelſe ligner en Kegle eller Sukkertop, dreiett det ach. omkuld (egenttig a Kuld eller aa
i mange Gnegletrak; Buehund , Topſtal. Kuld; om kol, i Kbh. Privil. af K. Chris
Trochus. (Gtroms Ssndm. S. 181.) "|, ſopher 1443) d. €. overende, paa Hede⸗
Kukelurer, v. n. ISvec. kukelura, Belg.ſ det; ſaaſom fålde omkuld, kaſte En oms
. kokeloren. Ihre udleder det af Sneglen“ kuld. (See Kolbotte, ſom ligeſaa rigtis
Knkelur; maaſtee rigtigere af kuker og kunde ſtrives Kulbotte, og De følgende
lurer.] Sidder ſtedſe indelukket holder ſigg Sammenſetninger, ſom i; afte; fulde
Seftandig inden fi fine fire Vægge. Han floder! ſeile 20.) |

på -
. r Åse — — Ld
[4 702 ea d ed |
Laa —

'

dg 2: Kul, fom endnu : brænde.

i 5) At gribe Kul, ſanke Kul 9: gane Gliv |

ad,

370 Ku
2. Biergtop, Biergſpids, den oderſte Sinde”
paa et Bierg. Kullen hedder en ↄn

ſtrækning paa Skaanes Kyſter.
3. I Norge: et rundt Drikkekar, en Melke⸗

= nal. (Hallagers norſte Ordſamling.)
Kul (en) n. ſ. En Munkekaabe. (Moth.

Sul em , f. En fort 80. (Gerners Overf.

gul Ge 3 ſ. plur. fom ing. Tia et Svee.!

|
jennf. Kubbel, Kufl.) |
||

"Kol, Anglof.'sel, Angl. coal/,: Germ.

Kohle. Af det forældede islandſte og ſoen⸗

fle Ord Kol, Ild, hvoraf man endnu har

i det Islandſte Kolulios. Lampeſtin; Aols:
"jern, et Fyrſtaal og Kolbytur, en Fyrbe:|

Der; og f det Svenſte kylla, antænde Ild,

sg Kvik, tort Tiæ, ſom lettelig fænger.

Y Nevderſachſen er einkoͤlen, at ede Dun! Kulballe (en) n. ſ. En' Bade vil at bære

. meget ftærkt.]

3. En fort Maſſe, fom frembringes af orga:

niferede Legemer ved at udfætte dem for

% Slødfjeden: uden fei Adgang af den asmp:

ſpheriſte Luft; for Ex. Bogekul, Egekul,

Pilekul x. At brande eller føle Kul:>:| Kulbrænde (er) n. ſ.

brænde Træ til Kut, forkulle. F Gemme.
mine Kul ei Spiren til en ſterk og vældig:

Flamme? Ohlenſchlægers Sterkodder, En Kulbrænder (eu),n. £ En, ſom brander

Gloende Kul
Dode Kull
8 kalda Kol) 2. udſlukte Sul. eller
Gloder.

. Det ſamme ſom Steenkul. Engelſte Kul
anſees bedre end de Bornholmſke.

"3. Det ſamme ſom Kulftof.

4 Ban figer ordfyrogévtis:

Gisd er et brændende Kul. -

Menneſte fordærver andre.

a. Er gloende Kul tænder det andet 3: ét na

af fin Forventning, faae noget andet og.
ringere, end det man haaber. Hun gaagr
faalænge i Valg, til hun griber Kul.
(Moth.)

2 Jes mil tage et Kut og giore eder begge
lige gode; (figes, maar En flager paa den

" anden; og Skyldem er hos begge.) ,

d. At ſanke gloende Kul paa Ens Hored.

i..

Suang (en) nn. ſ. Én Slags metauiſt

I .Kulbrænderi (et) n. ſ. Den Sted, vor

Ku
8 Sammenſctninger:

Ford," ſom er glennemtrukken af Jordolie,
ildfengende, og ligner Steenkul: Brande
ærtg, Kuimalm. Minera phlogifton.

Kulanviisning (en) n. f, En Udlevering
feddel paa Kul.

Kulaſte (en) n. £ De ſordagtige og audre
Dete, ſom Kutlene ved Borbrændingen
efterlade.

ile (et) n ſ. Et Ap, hoori Kiernerne ere

… forandrede til et fort Pulver eler beragne I
af den faafafdte Brand. (Top. Joura.
14 9. S. 106.)

Mulbekken fer) n. ſ. Et Bakken eller es
Skaal af Metal til at lægge og føre gloen⸗
de Kul i; ed Kulpande, et Fyrfad.

Cut i.
Kulblandet, adj. Det famme fom kucho
dig.
Kulbonde (en) n. ſ. En Bente, hvis Eje
fol er at tifvirke Ku "|
Brænde eller Bed,
ſom er tienligt at brænde Kul af;. Kulved.
(Ry Bibl. for Phoſ. I.S. 164.) .

Kult. ”For Kulbraænder, fom du, ſtaaer

aaben denne Giaſteſal.ꝰ Oblenſchlægere
Starkodder)

der brændes Kul. (Langebek.)
Rulbrending (en) n. ſ. Den Sierning at
brænde Kul. | (Srdmanns Technol. 6.

07.)

. Kufbrand (en): n. f. "Gu Brand eller et
Stykke Træ, ſom tildeels er brændt sif
Kul. (Journ. Fol. 1 $. S. 88.)

Kulbryder (en) n. ſ. Den, ſom bryder
eller graver Steenkul i Jorden; ſom om
Nlægger Steenkulgruber. (Vid. Sertg. Gkr.
I RG. 4D. 8.566)

Kubrud (et) 'n. f. Et Brud, en Grube,
hvor der brydes Steenkul.

Kulbunden, ad). ſiges om et fegeme, feeri
£Lulgoffet har Overvægt.

Ku

Ku 371

Kuldamp (en) n. ſ. Den Damp eller Eem, Kulgang Cen). n. f. En Sang under gee⸗

ſom kommer af gloende, ei udbrandte Kul.
At gvæles af Kuldamp. ey

Auidrager (en) n. ſ. Den, ſom bærer Kul] Kulgloder, n. £. pl.

ved Skibenes Losning, og i Almindelighed
ved Kullenes Forſel, fra et Sted til et
andet.
Kuldreng (en) n. ſ.

1. Cu Dreng, ſom bruges ved Kulbræn. |

ding.
2. En Dreng ved Damuerfinedningen idet
norſte Ferſtſmedie.

Kuldrift (en) n. ſ. Driften af en. Kulgrube
eller et Kulværk. Boringsforføg ; ſom
ikke bor falde Kuldriften til Laſt.“ (Phpf.
vefon. Bibl. XV. G. 12.)

dea, hvori Steentat har fir Leie. Eandh.
Selſt. Str, 1 D.S. 493) .
Gløder; ſom ere ops

tendte af udbrændte Kul.“ At folnme Rso

” -gelfe paa rene Kulgloder.

Kulgreb (en) n. ſ. En Ait af Greb, ſom
bruges til at renſe de ſtore Kul fra
Smullet.

Kulgrube Cen) ſ. |
I. En Grube, hvor Steenkul graves eller
brydes; en Steenkulsgrube. En ſtor,

dyb, riig Kulgrube.
a. Ildſtedet i cm Pottemagers Den (Gall.
Foyer.) v. Aph.
Ku grus (et) n..£ Det: ſamm⸗ for. su

Kuldunſt (eu) n. ſ. Det ſamme ſom Kul!

Damp. (Bio. Gelſt. Str. n. Sami. IL
S. 164.)

ellbandet (em) n. c KLD ss Satis med

. Kut.
SKuldynge (em) n fe En famfet Hob eller. Kulhandter (em) n. c En, tom —*

Dynge af Kul. (Langebek.)

Kulfad (et) n,f. Er Kobber⸗ eller Jernkar,
Hvori Bagerne fafte de udbrændte Kul, for
at ſlukke dem. (9. Aph.)

Kulfarve (en) n. f. Den forte Farve, ſom
Kullene have.

Kuiflage (en) n. £. Kulflager. Oberdelen
eller Sideſtykkerne af en Kulodn.

Kulflods (Cen) n.f. Det ſamme ſom Kul:
gang. (Phyf. oekon. Bibl. XV. 10.)

ert (em) n, f. Det ſamme fom Kul

aåketbrug (ety n. ſ. som
1. Den Forraad af Sul, (om fortates;

for Ex. ved ſlet Swednins bliver Kul⸗

forbruget for.
2. Maaden, hoorpaa Kullene Benpited.
Et ſparſomt Kulforbrug.
Kulfuſt (en) n. ſ. Kaldes af Foragt de
Haandvarksfolk, ſom ſtulle blæfe Kul op
fil deres Arbeider. (Moth.) *Starkodder
Holdt fig for god at beſmitte fine Hænder
med Denne Aſtebleſeres og Kulfuſtes
Død.” Vedels Serre GS. 123.
Kulforer (en) n. f. Den; fom ager Kul.

eg Salg med Kul.
Kulholdig, ad.
1. Det, ſom indeholder Kul. .

2. Det ſamme fom Kulſtofholdig.
Kulhuus (et) n. ſ. Et Huus, hvor Forraad
"af Kul: giemmes, ifær ved Biergdarker.
Kulhytte Cen) n.f. En Hytte, ſom tiener
en Kulfoier fl Bolig; en Sulfvierbytse.
Kulild (en) n.f. Jid, ſem er optendt af

Steens eller Trekui. Ar optande en Kul⸗

ild til at varme fig ved. (Fod. Ebang. 18,

… 18. 21; 9.) At ftege noget ved Kulild.
Kulilte (es) n. ſ. [af Kul og Ilte.] Kul⸗
ftof, ſom har indgaaet Borening med
Suurſtof.
Kuljord (en) n. f. Ge Slags fordbeegagtig
" eller bituminss Jord; muldet Steentul.
Litthantrax terreus.
Kulkammer (et) n. ſ. Et Kammer til ag
giemme Kul i.
Kuͤlkarre (en) nm. ſ. En tohinlet Vogn Fr
en vis Indretning til at kiore Kul i.
Kulkielder Cen) n. f.
I. Hvor man giemmer Sul tif røget Brug
eler til Udſalg.

Aaa2 | . ' N

. 372 gi | Ku
2. Til Skibs er det en Afdeling i gugte Kulmand (en) n. ſ. En, ſom ateten "SJH
kiſten, Hvori Steenkul giemmes. ⸗ fe CM) m. FÉ; Suitiørfel. gul
Kulkies ener. kiets Cen) n. ſ. Zaldes pal Smede (em) n [Jofk: af Kul og
… Bornholm et Redſkab, beftaaende af en! MeſeJ Kaldes ſmaa Hufe eller Kurve af
— fang Stang med et. rundt Kurvenet i Ens Miis, hvori Bønderne føre Rul til Kiob⸗

den, hvormed man aptager de fmaa Steen: " fladen.” (Noſtgaard.) |
kul af Havet. Eandh. Selſt. Str. 1 D. aun⸗ (en) n. ſ. En med Kunſt opftabfet,
G. 484.) J og med Jord eller Grestorv bedakket Dyn:
Kulttte (en) n.f. En Stang med: Jeruſpide, * af Bed, fom antæ en 3 beb Si lang)
sål om og dæmper Jid forkules; en Mile.
ſom paa Bornholm til at —2* Kulmileplads Cen) n. ſ. Det Sted, hoort
Steenkullene i Havet: (Landb. Selk. Ser. | en Mile brænder.

1 D. S. 484. |
Kulkind Cen) J Det ſamme ſom— Kulkiets. Sum ing (en) n. 4 Det famme ſom Kul

(Land. S. Sfr. 1D. S. 484) Kulmorkt, ad). aldeles morkt, balgmorkt.
Kulkiſte (en). n. ſ. En Kiſte tilat giem- Det er ganſte kulmorkt.

me Kul i. Figurlig: Bagdelen paa Det) Kulmorke (et) n. ſ. Er tykt Morke, da mes
Er memeſteſige Legeme. At vende Kulkiſten flet intet kan ſee; Balgmorke.

i Veiret paa En (i lav Talebrug) 2: leg Kulmule Cen) m. ſ. Morſt.) En Fiſt af
ge ham obér Stokken, give ham Riis. Toørfteflægten, ſom ligner Berglaxen, fan
Kulkrog (en) n. ſ. En Stang med en faldet formedelſt dens ſere Farve i Mun

Jernfrog raa Enden, ſom bruges paa| den; Loſing Kokfiſt, (Gadus carbonarius

Bornholm til af losrive de med Kilen leg | V. merluccius. (Millers Prodr. 342.

førte Sitenkul. Eandb Selſt. Skr. 1 D. | Wads Cuvier I. &. 366.) Foretommer i
84.) "en Optegnelfe paa Bryllupskoſt fra det
Pas: — n. ſ. Et Slags Kurdedogn —* Arbanorede. See D. Magafin IV,

eller Kurvefading paa en Vogn, fom Kul

føres til Bys paa. (Moth. —** Cen) n. ſ. Det ſamme ſom Sul:
Kulkurv. (en) n. ſ. En Kurd, hvori man

bærer Kul pan Ryggen; it. i nogle Steen; |

kulverker en. langagtig ſirkantet Kurv, af.
et viſt Maal dg Indhold, "hvori Steenkul
maales, og hooraf gierne 12 gaae paa et

£æd; et Kulmaal. .

— (en) n. ſ. Kuldamp.

Kuloplag (et) n. ſ. Forraad af Kul.

Kuloon (en) n. ſ. Et viſt Slags Ovne, hoori
Torv brændes tif Kal. …

;Rulpande (en) n. f. En ande til at lægget

| ad, en. Ildpande.
Kullaag (et) n. ſ. Et bunt. ang, SEN Gløder paa, et Forfad,
med man ſtukker gloende Kul. "Kulpen (en) n. f. Det ſamme ſom Ridſe⸗

"|
Sullas (ed nt Det ſamme ſom mme — (en) n. | Ei Kar, hoori hader

BASA Kulgloder.
Sulmaat (a) n $ hotied man mealer gut. Kutlpuilver (et) na, f; . Stodte Kuf, ſom ef
*
2. Ei viſt Maal'af Kul. Deſt Uatsrer bruges til Likorers Rensning

T og ellers bed andreſchemiſte Arbeider.

Kulmaaler (en) m. ſ. En eedfooren Mand, Suipufter (én) n. ſ. Det ſamme ſom Suk
fort maaler Kul. |

Kumuterie (en) n. C Det ſamme ſem — (en) n. ſ. Et Redſtab, Hvorrud
Kulſtof. Gl man rager i Kulild.

&

Ku I

gu. 373

Kulrenſer Cen) mn. £. Et Redffab, Hvormed| Kulftift (en) 'n. £ En Geift af forfudet

man ſtiller Kullene fra Kulſtsbet.

Kultive (en) n.f. En Art af Rive, ſom

bruges til Kulrensning.

Kulrum (et) n. £. Cr Rum, hoor Lut fægs| Sulftov (ec) n. C Sur,

ged, eller hvis Peſtemmelſe er at foldes
med Kul. (Nyt Bibl. for Phyſfik 3 B.
GS. 221. 225.)
Kulſeæk (en) n. ſ. "|
. En Sak til af føre Kul i.
2. Ildſtedet i en kymiſt Ovn, eller det

Træ, eller et Stokke tilſpidſet Sul, ſom

Malere bruge til af tegne med. See

Kulpen. SEE

fom ere knuſede og

forvandlede til Stsv. Ved Kulftov rene
ſes fordærvet Band. . ov

Kulftof (en) n. ſ. Gall. cardbone.] Den
Materie i Kullene, fom giver ved For⸗
brændingen med Suurſtofgas eller Ildluft
Kulſyregas.

midterſte Sted over Riſten, hvor Kulle- Kulſtofgas (en) n. ſ. Det ſamme ſom Kul⸗

ne lægges.

ſyregas.

Kulſtib (er) n. ſ. Et Skib, hvorpaa føres] Kulſtofholdig, ad). ſom indeholder Kulſtoſ.

Kul fra et Sted til andet; ifær bruges

For Cr. kulſtofholdig Vandſtofgas.

det om De engelſte Skibe, ſom føre Steen- Kulftofføre (en) n. ſ. Gee Kulſyre.

Car fi, fer er nuylig kommen tre Kul
ibe. —

Kulſtipper (en) n. ſ. En Skipper, ſom
"rer et Kulſſtib. SEE
Kulffovl (en) n. ſ. En Skovl, ſom bruges

fø

Kulſtub (en) n. ſ. Bruges i Rorge i lige
Bemarkelſe ſom Kulſter. PI en Smidde⸗

Avl. (Eſſe) opgraves Kulſtubben eller Lens
ninger, ſom ſamles i Eſſen af de brændte
Kul.” (Landh. Selſt. Skr. III. G. 399.)

til at ſtuffe Kul ſammen, eller sfe dem i Kulſuur, ad). Gom indeholder Kulftof &

Sakke og Tønder.

Kulffriver. Cen) n. f. En Betient ved Bierg⸗
værker og Smeltehytter, fom fører Regn⸗
ſtab over indtisdce og forbrugte Kal til
Varkets Drift. ”

Kulſlukker Cen) n. ſ. Et Jernredſtab hos

Forening med Suurſtof. Kulſuur Gas,
en Gas eller Luftart, der frembringes ved
Kulſtoffens og Suurſtoffens Forening ved
Hielp af Varmeſtoffen (Gas acide carbo-
nique.) Kulſuurt Vand 3: ſom far ind⸗
fuger en betydelig Dect kulſuur Gas.

Bagere, i Skikkelſe af et ſpidſt Laag, Kulſoier (en) n. ſ

hvormed de. gvæle eller flute Gloderne.

Kulſmul (et) n. ſ. Smul af Kul. Sul
ſmullet gisder Ageren.

Kulſort, ad). Sort ſom Kul; bruges af
Malere, ifær am den Sorthed, ſom faaes
ved en Farde, tillavet af Kul; men i Als
mindelighed om det, ſom er meget fort.
En kulſort Mor. Den kulſorte Rat.

Kulſtank (en) n. ſ. Slem Lugt af Kul.

Kulſted (et) n. ſ. Et Sted, Hvor der bræn⸗

des Kul, eller form ér udſeet til Kulbrau⸗

ding · ( Phyſ. oet. Bibl. XVI. S. 319.)

Kulſteen (en) n. ſ. Et Slags fidtet Skifer,

. Kulſtifer. Schiſtus carbonarius.

Kulſteg (en) n. ſ. Ex Steg, ſom er ſtegt
over Kulild; Carbonade.

I. Én, ſom giver fig af med og nerer ſig
ded at ſvbie eller brænde Kul; en Kul⸗
brænder. |

2. Et Nabn paa den, almindelige Snog med

hvidagtigt Halsbaand. Celuber matrix,
(Wads Cuvier Tom. 1. &. 326.)
3. Et Slagé Ørn, der efter Moths Boer
ffrivelfe er af Storrelſe ſom en Hanne;
ſortagtig paa Kroppen, med kaſtanie⸗
bruunt Hoved, gule ſtellede Geen og em
hvid Rumpe. Aquila pyrargus.
Kulfoieri (et) mn. ſ. Den Haandtering, af
fvie eler brænde Kul; it. et Sted, hvor
man brænder Træful, hvor Kulſdiere op⸗
Holde fig og giore deres Dont. . (Fleiſcher
om Skovdaeſenet &. 5173.)

374 Ku | Ku
Kulſviertro (en) n. ſ. Dette Ord, ſom er Kuld (er) n. f; plur. (Svec. Kull, Geflægtet

optaget i vort Sprog efter det Todffe, med Angl. child, maaſtee af der islanudſte

bemærfer: en blind Tro; det, at man — caput, vertex.]

i Religionsſager troer blot pan andres 1. Afkom af et og ſamme Rateſtab, Bern,

Vidnesbyrd og uden indvortes Overbe⸗ 7 have Fader og Moder tilfalles.
diisning. (Jevnf. Samkuld) Boen af forſte Kuld
Kulſyre Cen) nm. ſ. En Syre, ſom FN 2: af forſte Xatejléb. Hun ægtede eg

ſtaaer af Kulftof og Suurſtof, og er altid Enkemand og gif ind til 3 Kuld Bern.

i Forening med andre Legemer. 2. Vngel hos Dyr, faa mange linger, ſem

i Kulſyregas (et) n. (… En Luftart, ſom er! pda engang fodes eller udklekkek. Diſſe
tungere end den atmoſphariſte Luft, giver Kyllinger ere alle af eet Kuld. At hade

Vandet en fyrlig Smag, ſlukker Lyfet og 'e SÅ tvet Paa eg 12. é
væler Dyrene. Det m n Si 3. En Hob, et Tal af 10 elle .
sr p ſamme fo: SF Kul %9. (Bob) '
ulſyret, ad). Siges om et Legeme, ſom 4: Slagtſtab, Frendſtab. ”Ihe, ſom ne

& — 2 — Paene geme/ f ſte men ære i: iherre Kw” 2: i dere

NMN. Slægt. Sfaanfte Lov om Arv Cap. $3.
Kultang (en) n. ſ. En Stang med en be Ut. lyſe En i Kuld og Kion 9: erklære et

vægelig Jerntang i Enden, hvormed man N
paa Boruholm optager de ſtore losnede uden for Xgteſtab ablet Barn for ægte

Steenkul af Havet. (Landh. Selk. Ctrl Fuid og Kion 2. gisre ardelss. (Moth.

ID. &. 484.) » i
Kultegning (en) n. ſ. Tegning, giort med — ——— helet

en Kulpen eller et Ridſeknl. EE Fier og Blod, fan nær i KulD oc Kion⸗
Kultilvirkning (42) n. ſ. Den Gierning af Bedeis Tragica &. 3

tilvirke eller brænde Trætul. Kuld etter Kulde (en) n. £. en plur. (af
Kultonde (en) n, ſ. En Tønde til at giem⸗ Cold, Isl, buldi, kali; Svec. Eå:D, kaͤl

me eller ubmaale Kul i. kyla; Angloſ. Ceald; Cyle; Angl. Cold;
Kultorv (er) n. ſ. Et Torv, Gvor fornem! 724 Bens Germ. Sålte, Saxon. Kub
melig Kul bydes tilfals; ſaaſom Kultor De. ]
vet i Kiobenhavn. ent ab et Legeme
Kulverk (et) p. ſ. Et Verk, en eller flere! " Den Egenftab ved bene, ak Det te
Gruber, hvor der brydes Steenkul, et
Steenkulsverk. At anlægge et Kulverk.
— (Bideng. Self. Skr. Ry Saml. 4 Bind.
S 566.)
Kulyed (et) n. ſ.. Ved, ſom bruges til at
brænde Kul af. (See Placaten om Kul:
veds Hugſt af 10 Martii 1721.)
Kulvogn. (en) n. ſ. Én Vogn, bvyorpaa Kul
fores fra et Sted til andet i Kurve eller
Sakke.
Kulbars Cen) n. ſ. (Norſt.) En Ferſtvands
filt af Aborreſlagten; Horke, Stibling.
Perca Cernua. (Muͤllers Prodr, 392.)
Kulbotte (en). Ser Kolbotte.

dets Varmeſtof er bunden celler i ringe
Mængde. Vandets Kulde. Jernets Kul⸗
De. Jfær bruges det abſolute om denne

den er i Vinter meget fræng. Han ten
fer iffe megen Kulde. Gaae ikke ud i
Kulden. Her kommer fan megen Kuld
ind i Verelſet. Kulden ſtræenges, tager
til" Oſtenvinden fører Kulde med fø
At ſette noget i Kulden, at ligge i Kub
Den 2. i'et koldt Rum eller Værelfe.

2. Den. Falelfe i det menneſtelige Legeme,
ſom en Formindfning af den matustigs

og for fin lovlige Arving. At fofe af

* , eller at det mangler Varme, fordi

Egenſtab hos Luften. En ſtark, dedhol⸗
dende, giennemtrængende Kulde. Lal⸗

| Ku I Kn375
"Varme frembringer. Jeg føler en Kulde Kulſdkaſtelſe (en) m. f. [af kuldkaſter.] Dér
* Kroppen. At gyſe, ryſte, ſtielde af at —F En den Gierning as kulb⸗
ulde. Nylig havde han Hede, men nu' kaſte. (Moth
har han Kulden (om en, Com ligger i Kuldfafter, v. 2. imperf, kuldkaſtede, ſop.
en Feber) Mine Lemmer ere ſtive af udtehet laf Kul efter Kuld, vertex, og
Kulde. Jeg er færdig at forgage af after.)
Kulde. Gud giver hver fan Kuld ſom . 1. Egentlig ſlaaer til, Jorden >. fafter omkuld
Kleder, et Ordſprog hos P. Lolle. | (men er i denne Bemarkelſe lidet bruge
3- Forkolelſe, Snue, Uddunftningens For: - ligt.) ,
hindring formedelft Kulden. At være fuld 2. Gier tif inter; ophæver, omffyrter. At
af Kulde. Han er plaget af Kulde og kuldkaſte Ens Vidnesbyrd, Udſagu, Me⸗
Saur. Yeg bar faaet ma megen Kulde ning. At aſe Tr ea et
i Kroppen, at jeg er ganſte ſyg. iob, et Gavebreb t aſte en
4: Mangel paa levende Folelſer, Sindsber! Regiering elfer Regieringsform. Alle hang
vægelfer og en * bå en utaa⸗ Maner 48 tudtade. Størter 46
elig Kulde i hans eſen an fog 3. Xu er ſig, recipr yrter fig ho⸗
imod han "med megen Kulde. Han vedkulds ned. ꝰOc der kuldkaſte fig mes
børte med megen Kulde paa Beffytdnim, Heſt oc af ne udi Haffnet.“ Vedels
gerne. Saxo S. 3
— KG) n.f. [af Rude og Grad.) Sumfaftning (m Dk ål laf kuldkaſter.] Den
n vis Grad, et vig Maal paa Kulden. ierning ar kuldkaſte.
Thermometret vifer en ſtorre Zudegred UD er, v. a. kuldlyſte — kuldlyſt [af
idag end igaar. Qvikſolbet froſer ei under] Kuld, genus, familia, og lyſer.) Lyſer
denne Kuldegrad. i Kuld og Kisn 5: erflærer En for ægte Barn
Kuldegyſen el:r Kuldegysning Cen) n. f.| og lodlig Arving.
lafKulde og Ghͤſen. En Gyfen, frem⸗ Kuldlysning Cen) n. ſ. [af dette verb.] Den
bragt ded en Folelſe af Kulde i Kroppen,, Handling as lyſe En it Kuld. og Kien.
— (Pont. oeconom. Bibi. III: g (angetet.) ” kuldredes eudreis Na
V. N. — a
Kulder, v. a. kuldede, kuldet laf Kuldi kold og "Kude) Bliver" fold, Deraf:
” eur Kul, vertex.] forkuldres; bliver giennemkold, forfroſſen.
TF. Glaaer eller kaſter omfuld. At Fulde (Moth.)
Korn o: mee, ſtaes paa Falſter; kulde Kuldſeiler, v. n. Caf Kuld, vertex, og

Heſten dꝛ kaſte Heſten paa Jorden. |. ſeiler.] |
2. Gerer noget i Dob , Geilér fanfedes med et Hartel, as det af
3. Kulder af, faner" Hodedet af. (fangeb.) Vinden. kaſtes om paa Siden, fæster til
See koller af. med et Skib i rum Ss. Han hadde nær
4. Kulder om, kaſter noget oderende. kuldſeilet i den færfe Storm. Skibet
Moth. Langebek.) kuldſeilede. (Langebek).
Kuldeſtof (en) n.ſ. Dan Materie, der an=| 2. V. a. Seiler et andet Skib oderende eller

tages ſom Aarſag cil Kulden. i Grund (Moth)
Kulvfrife, "Kufofrifhning (en) n. f. laf Kuldſtier, adj. Caf Kudde og sl: Aſurr,
k Kurd, frigus, og friffer.] Kaldes Foran⸗ ad). ſty.) Som er meget sm imod Kulden,
dringen (| Veirer, maar det tøer imellem ſom lettelig fryſer, ſom ikfe taaler den rin⸗
Froſten, og dennes derved bliver færre. gefte Kulde. Hun er urget fu fiær
(Rorft.) un ra fg

27

376 Ku Ku

SKuldftiærhed (en) n. ſ. ſaf dette adj.] Den, kule, Rakkerkule 3: et Sted, 60:
Egenſtab, at være kuldſtiar. (Langebef.) feler nedgraves.

Kuldſlaaer, v. a. 2. J Krigsſtibe og andre ſtore Skibe
1. [af Kulde, frigus, og flaaer.] Slaaer ſaaledes det Rum, hoor det e
RKulden af noget, lader den forſte Kulde!| soverſte Dak er afbrudt i Midten,
meddeles en ringe Grad af Varme. At! ligger imellem Skandſen og Bakk
fade Olle kuldſlaaes forend man drikker Kulen ſtaae Skihbets Baade, og &

det. " Euldflaae noget med Vand. (Søtwenørn.)
(Minerva 1804. Mart. S. 291.) Kure (en) n. ſ. Usl. Kula, af kold

2. [Af Kuld, vertex,] Slager eller fafter fr] ..

omkuld. (Svec kullſlaͤ.) 1. En friſt ſtrygende Vind, Veirkule

Kuldſlag (et) n. ſ. [af Kulde, frigus, og Kuling. Der kom eu foær Kule
Slag.] Korneté og andre Frugters Falmen/ (Langebet)
og Detivisning af Kulde og ſterk Vind, eler 2. J Iplland bruges det ogſaa for:
af haſtig Solſkin efter, Riim eg kold Laage. byge, Regniling.

Kuldſlagen, ad). partic. [af fuldflaaer,] Kulegraver (en) n. ſ. [af Kule og G
fom den mefte Kulde er frataget, ſom nær⸗ En, ſom graver Grave til de Dode.

mer fig til af være lunken. Sæt Melfen! Langebek.)
paa Ovnen, af den fan blive kuldſſagen. Kulemog (er) n. ſ. laf Kule, ſpelun

Kuldſot (en) n. £ [af Kuld, frigus, og! . Mog.] Mag, ſom ſamles i Kuler
Sot] Uodunſiningens Hindring ved Kul] tages deraf, ifør Menneſteſtarn. (R
den og be Sygdomoͤtilfalde, ſom deraf ere! oeconoin. Bibl. VI &. 160.)
Øalger ; Forkolelſe, Katarrh. (Langebek. Kuler, v. a. kulede, Eulet laf Kul

Kuldſtyrter, v. n. obf. [af Kuld, vertex,| lunca.J
og ſtyrter.) Styrter omkuld, falder overs) 1. Graver noget i Jorden, begraver

ende. … Legeme. (Moth. Langebek.) |
Kuld ſoeden, adj. partic, [af, kuldſoier Kor! 2. Gir Kuler. i en Dave til Vii

darvet ved groft eller Brand. . (Om Urter) Humlerodder, Frugttraer o. f. &.
og Værter.) Kuulgraver.

Kuldfoier, v. a. faf Kuld, frigys pg ſpier.) Kuler, v. n. kulede, kulet. laf Kule
Beſkadiger, forderver, gior viſſen. Siged| tus.J Tager paa at blaſe, Gegps
om Kuidens, Meilduggens eller Riimfro⸗blaſe ſterkt. Det Euler dygtig fre
ſtens Virkninger paa Panter En Fuld) veg. Vinden kuler ſtærkt fra. dette
foiende Dug 2: Meeldug. Det beghuder at kule brad op.

. Kule (en) n. T ſSvec. Kula, Belg. Kuyl| kulende Vind.

. Muſ; Saxon, Kuble.) J Ordet ligger Be; Kuleveirj (et) n. £. [af Hule, veri
grebet om Huuihed til Grund, og er det Veir.]

kiendelig Geflægtet med huul, Hule os Hul, 1. Et, ſtormende, uroligt Veir. (Lai
ſom ogfaa med Kugte, hvormed det i Ud! 2. Regnvetr , Ilingsveir (Ipdſt.)

talen forhyttes; maaſter med det latinſte Kuling (en) n. ſ. [af v. n. kuler. J En

—⸗

eulina. byge, én haſtig opkommen, færte i
I EL Et fort Hul "eller under Jorden, en) Pind. See Kule Vi ſik en fr
Hule, heſſt ſaadan en, ſom ved Kunft,| ling. Den Kuling gik fnart od⸗
ti af Naturen er frembragt. At kaſte en] laber Kuling, | Sømandblproget, ; |
Kule op, grave en Kule i Jorden. Cn! ſagte Bind,
Lodekuͤle. (See Daniel Cap. 6.) Rave⸗Kulk Cen) n.£

Ku Ku — 377
XT. Sviferoret, Madpiben hos Menneſter. Iſſe er en flet Prydelſe. Et kullet Taarn
2. Gvælget paa Qvæg. (Moth.) 3: fom er uden Spiir. En kullet Kirke,
3. Saa megen Vadſte, ſom paa engang fom intet Taarn Gar. Gud gav ei kul—⸗

gaaer igiennem Gvælget, ned i Maden; en (et Ko Horn; ſiges om den, ſom gierne
Drif, Slurk. At tage en god Kulk af) vil giore Ondt, men har et Magten ders
Flaſken. (Lanzebek) »Ja, før den ſidſte til. (Moth.) Godt, at kullet Ko et ſik
Kulk af ham er fvælget ned? Gorteruvs Horn; thi ellers ſtangede hun Folk ihiel.
poet. Smaaſ. S. 62. Hør, hovilke Kuik, Ordſprog.
han tager.
SutÉorikter, v. n. [af Kulk, 3 og Driffer.])! tryk, fom ingen Virkning gior. En kullet
Drikker med en kulkende Lyd, drifter færge Tale. En fullet Undſtyldning. (Moth.)
og haſtigen. (Iydſt.) Kulp (en) n. ſ.

Kulker, v. a. kulkede, kulket Caf KSWÉJ | 1. Der famme ſom Kulk No. 3, en Slurk.

. Synker flydende Vadſter kulkeviis ned.| 2. (Norſt.) En liden Grefe.

At kulke af Flaſken. Kulpe eller Kulpeſnor (en) n. ſ. Et viſt Slags
2. Gurgler fig. (Moth.) Fiſteſnor, ſom bruges i Iylland, iſar til
3. Kulker i fig, ſpalger i fig, folder ſig, at fange Aborrer paa Jis. (Moth. Langeb.)

bælger fig. At kulke Viin i fig. (Lans Kulper, v. a. et n. kulpede, kulpet.

gebek. 1. Blander ſammen. (Moth.)

Kulker, v. n. [af Kulk, er i øvrigt et ouo⸗/ a. Fanger Fiſt med en Kulpefnor.-
matopoetiſt Ord.] Giver en Lyd fra fig, Kulfeil (et) n. ſ. plur, ſom ſing. [af Kule og
fom findende Sing, naar de nedſpelges. Seil ] Et Rør eller en Tragt af Seildug,
Bandet kulkede i Halſen. Bruges ogſaal befæftet paa en kredsdannet Brikke, med en
imperfonal. Det kulker i Heftené Hals. | Aabning overſt paa Siden, der er forfønet

Kulkviis, adv. paa en kulkende Maade. med tvende Lufthuller og udfpiles mod Vin⸗

Rulle eller Kuller (en) n. f. En Saltvands⸗ den. Det bruges paa Skibene til at renſe
| fiſt af Corffeflægten. (Gadus Æglefinus,| Luften i Rummet. (Jævnf. Bid. S. SÉr.

nj sm „Folle, Hyſe. (Muͤlers Prodr.| 1801. &. 22.)

Kulfter (et) n. ſ. [af Kul.] Smaakul, ſmaa⸗

J PR, 5. ſ. En Heftehadom. See Koller. ſtodte Kul, Kulſtsd; item: Jord, blandet

» Kullerſtok (en) n. ſ. Svec. Kullerſtoͤck, med Kulftov, der fremkommer paa de Ste⸗

Germ. Kolderſtock.) Den Stang, hvor⸗/ der, hvor man far brændt Kul af Træ eller

med Roret ſtyres; Roerpind. Toro. Deraf:
Kullet, adj. Caf Kul, carbo.] Smittet eler! Kulſterpoſe (en) n. f.. En Pofe med Kul⸗
»—… fværtet med Kul. |: ſtov, celler til at giemme bet i.

; Kullet eller kuldet, ad). Caf Kull eller Kuld, Kulſukkerrod (en) n. ſ. Roden af Planten
vertex, Svec. Fullig, kullot, C. Brit. Lægekulſukker, Symphylum officinale.
etola, qvi auribus caret. Gr. —8R FI. Dan. T. 664.
cornibus carens; maaſkee beſlagtet med Kult (en) n. ſ. (Rorſtk.) NEN
calvus.] 1. En liden tyk, buttet Ting. En liden
z. Gom er uden horn; item: faldet, ſom Jordhsi; et ungt Menneſte.
fattes Haarbedekningen paa Hovedet.) 2. Et Slags Tommerſtokke. Fyrrekulter.

Kullet Qvæg. En kullet Ko. En kullet Topogr. Journ. 119, S. 20o5.
2: ſtaldet Mand. Den kullede Greve — Kulten, ad). Ankommen, ſiges tfær om Fiſt
et haanende Tilnavn, ſom Kiampeviſer⸗ (Norſt.)
ne gives Grev Geert af Holſteen. En bullet Kulter, v. a. kultede, kultet. (Norſt.) Stoder.
& 66

. Gigurligen: fom er uden Fond og Efter·

v4

378 Ku | Ku

Kultring Cen) n. f. (Formodeuntlig af Kult, Kummenhabe (en) n. f. [af Kummen og
No. 2.) Et Slags Tommerſtokke. Syo Have.] Er Stykke Jord, ſom er befaaet
Alens Kultringer. Taxten for Vognmand med Kummen, hvorpaa allene avles Kum—⸗
14 Sept. 1767. men. (Nyt Phyſ. Bibl. VE &. 329.)
Kulters —5 Smaalaſt af Bor tif for! Kummenskringle (en) n. £ Sings | bagte
fiellig Længde og Tykkelſe. (Eſſendrup over og Fagre Kringler, ſom beſtees med Kum⸗
Lier S. 149.)
Kulve Cen) n. f. ILat. cullulus; maaffee af Kummenolie (en) n. ſ. Olie, fom uddræ
Kul, vertex,] (Efter Oſterſens Giofar] -geg af Kummenfrs. Oleum cumini.
fmaa kullede Læderhuer, ſom kunne ſidde Kummer (en) n f. uden pl. ſalem. CAsø-
tæt paa Hovedet.) J Chriſtian III. Ord ber, Germ. Kummer, Svec. Bekym⸗
nanz befales det Munkene af bære faadanne! mer, ant, Komber, Kymmen, C. Brit.
Sætter, iſtedet for at fade fig kronrage. Cymmwy, af Germ. kumen, at jamre
Kum efter Kumme Cen) n. f. [Svec. Kum,| fig, græde. Sax. quimen, Belg. uꝶmen,
Saxon. Kumme, Komp; Belg. Komme.| Gothl kauma, unde Åaum, ærumna;
Beflægtet med det latinfe symba; Lat. B.| maaſtee beflægtet med Lat. gemers. Ge
sumba, et Slags Fartsi; med det græffe| Bekymring.) En vedvarende nediryffen
ædes, et dybe gad, og flere Ord.) de Sorg, Drøvelfe. At lide megen Kum⸗
1. En Kam, Hvori Vandet falder ned og! mer. Kummer og Næringsforg Have for:
famfer fig fra en Poſt eller Vandrende; et! jaget hang Munterhed. Kummer er klein⸗
Vandfans, en Vandkum, Ciſterne. Seel modig. (Moth.) »Med Kummer ſtalt da J.
Kam. Medfprudlede ft Guld i Kum | æde deraf alle dit Livs Dage.” 1 Moſe B.
mer af Kriftal.” (Baggeſens Overſ. af! Fl. 17.
R. Klim.) i Kummerblandet, adj. partic. Blandet ned
2. Et rundt dybt Kar, en dyb Skaal. Der:| Gorg og Kummer. "Hvis Salighed &
af Spolkum eller Spolkumme. kummerblandet Fryd.“ (Baggeſens ſamil
3. J Krudmeller er Kummer de Metalkar,, Verker 1D. S. 271.)
Hvori Krudfatfen forarbeides ved Stamp Kummerfuld, adj. [af Kummer og fuld.)
ning; og Kummetræer de Biælker, hvori| Som er fuld af Kummer og Sorg, ſom er
diffe Metalkar ere indhugne. underkaſtet megen Modgang. Dan fever et
Kummen (en) n. ſ. [Svec. Kummin,| meget kummerfuldt Liv. J Denne mig
Anglof. Cymen, Angl. eummin, Germ.| fummerfulde Forfatning. |
Kuͤmmel, Polon. Amin, Lat. umiuum, Kummerlig, ad). et adv. [af Kummer, bon
Gr. xusuror.) ket Subſt. dog ikke i denne Bemarkelſe &
1. En bekiendt indenlandſt Plante, hvis Frs brugeligt i vort Sprog.) Rodlidende, uſeh,
har en ſtarp, heed og krydret Smag, og! elendig. Cr kummerligt Udkomme. fas
bruges meget til Mad og til at fæste paa fſlaager ſiz kummerlig igiennem.

" Brændeviin ; Eugkummen, Karve. Ca- Kummerligen, adv. Elendigen, i Ned og
rum carvi, Linn. Item: Froet af den] Mangel, At leve, nare fg kummer⸗

" ne Plante. figen

2. En udenfandft Krydervaxt. Cuminum Kumpen (en) n. ſ. Bruges i Fyen om et
Linn. (v. Aph. Natur hiſt. 4D. 6.542.) Knss eller halvvoxen Karl; men ellers og
Deraf: faa ligeſom Kompan (Tonen paa ſidſte Gis

Summenbrændeviin (en) n. f. [af Kum⸗velſe) om en fler Karl. See Compan
men Ro. I. og Brandeviin] Brænde: Kummertaaget, ad). part. [af Kummer og
diin, ſom er fat paa Summen. | taager, v. a. eller taaget, ad)] Omø -

—

Ku

get, formorket af Kummer , Bed | Summer!

berovet fin Klarhed. ”Med kummertaaget
Blik til fele Dedningland hau gif.” (£.
Sagen.)

Kumper, Kumber, n. f£. plur. [Isl. kuͤbbr.
Norſt Kubbe.] Kaldes i Iylland Meel⸗
klumper i Suppe, og i Almindelighed Bol
fer, ſaadel af Meel fom af Kiod. (Langeb.
Schade om Morss.)

Kumrog, n. ſ. Det norſte Navn pia et Slags
Byg. Hordeum diftichum, N. Bid. Self.
Str. IV. &. 376.

Kumſe (en) n. ſ.

I. En flor Baad, drægtig 3 til 400 Voger.

2. En udhulet Stof, ſom bruges til at lægs
ge fmaa Barn i. (Nordlandſtei Norge.)

Kun eller kuns (ventelig for ikkun af ikke og
uden) Dette Ord hører til de indſtran
ende, udvelgende og udelukkende Adver⸗
bier, bruges paa mangfoldige forſtiellige
Maader, og bemerker omtrent det ſamme,
ſom ikkun, blot, bare, allene.

x. Udtrykker det en blot Udelukkelſe af alle

andre Ting, undtagen den man nævner, |

og har da Henſyn til Mængde, Tal, Tid,

Sted , Perſoner eller andre Ting og DM)

ſtendigheder. Jeg har Fun en eneſte Ven
(2: ikke mere end.) Jeg har kun to Rigs⸗
daler tilbage. Han opholde ſig kun en
Dalo Time. Jeg var der Fun (ikke oftere
end) en enefte Gang. Giør det kun den:
ne Gang for min Skyld. Han giorde
det Fun (Slot) af Frygt. Jeg beder kun
om denne ene Ting. Han tilgav fam alt,
Fun ikke Hans ſidſte Forſeelſe.
er ulykkelig, ſom troer at dare det (2: in⸗
gen anden end.) Kun denne Pige fan
gisſsre mig lykkelig.

a. En Udelukkelſe eller Indſtrenkning med
forſtiellige Bibegreber. a) Om et for ringe
Antal, en for liden Vardi, en for liden

Mangde. Det er for lidt, der er kun to
Stykker. Han er fun tyve Aar gammel.
Det er fun fem Alen langt. Han er jo
fun en Skolepog. Han gav mig fun een
Rigsdaler. Jeg bles fun halv mæt.

Kun den!

Ku 379

b) En Indſkreenkning af noget foregaaen⸗
de, eller en Betingelfe (efcer men eller
dog). Jeg fod fam fee det, men kun
, Jangt fra. Du maa gaae i Haven; men
kun 6vor der er tørt. Han er meget
uforſagt, dog fun, Gvor der ingen Fare
er. Alt er til din Tieneſte; Fun maa du
ikke røre denne ene Ting. Jeg vil gaaer
naar det ſtal være; fun ikte i Dag.

e) En Forhoielſe og Forſtarkning. Det

gier Gam Fun mere fortrydelig. Det ble
ver fun værre deraf. Saaſnart kun des
mindſte rører fig. Der vil fun opflamme
deres Mod endnu mere.

3. Bruges det, iſtedet for blot eller allene,
til at udtrykte et Slags Onſte eller beſte⸗
den Tvivl. Derſom fan fun var hiem⸗
me. Vidſte jeg fun, om fan var hiem⸗
me! Naar han Fun ikke bliver vred! Mig
fynes kun.

4. Udtrykker det en Tilladelſe, ifær naar den"

er forenet med Ligeghldighed og ledſaget af
en vred Trudſel. Lad det kun være.
Gaae kun bort. Lad ham kun komme, om
han tar! Prøv kun paa det! Tie kun ſtille.

Var kun rolig, han kommer nok.

5. Det bruges desuden, iſar i daglig Tale,
i mangfoldige andre Tilfælde, ſom ei kun⸗
ne opregnes; ſtager efte oderflodigen £
Forbindelſe med andre Ord, men tiener

ogfaa tide til at afændre Udtrykfet paa en

fiin og næften umærfelig Maade.

Kund, ad). obſol. neutr. knndt. [IIsl. tuner
eller kunnugr. Bruges nu fun i Sammen⸗
fætninger. See kundbar,
Aabenbar, offentlig bekiendt, vitterlig.
Hvilket aft ſom er kundt offentlig oc huer
Mand vitterligt.”
S. 657

Kundbår, ad). [af Fund og part. inſep.

bar. Som er aabenbar, bekiendt, ſom

alle eller mange vide af at ſige. Det er

kundbart for alle. Det er bleven Funds
bart i Verden, At gisre noget kundbart.
En fundbår Sag. "Naar Det bliver

kundbart, af fang Brud er en Tieneſte⸗

b 2

kundgior.)

Hvidtfeld Com. I.

380 Ku

pige? Holbergs Henrik og Pernide 3 Akt,
6 Scene. |
Kundbarhed (en) n. ſ. [af dette adj.] Den
Beſtafſenhed ved en Ting, at den er eler
vorder kundbar. (Baden.)
Kundbarlig, kundbarligen, adv. laf kund⸗
bar.] Aabenbarlig, klarlig, tydeligen.
Kunde (en) n. ſ. [af Kund og kiender.
Germ der Kunde.] En, ſom jævnlig og
ſedvanligen handler med en Kiøbmænd, bes
i tinger Arbeide hog en Haandvarksmand,
eller pan anden Maade giver En jævnlig For:
tieneſte. Han er en af mine Kunder. Det er
en god Kunde 3 han giver mig meget at for:
tiene. Jeg Gar flaffet ham endeel Kunder.
Denne Kiobmand, Gieſtziver har mange Kun:
Der 2: har megen Søgning. Ved fn For:
ſommelighed har fan miſte fine flefte Kunder.
Kundgior, v. a. [af kund og gisr.] Gisr
vitterligt og kundbart, befiendtgisr, giver
Underretning, Oplysning om. At Fund:
gisre En noget. At kundgiore Dromme,
morke Taler. Dan. V. 12. ”Hvittet Men. |
neſke, der fæfer denne Skrift, og Funds
giør mig dens Udtydning.” Dan. Cap. 6.
V. 7. ”Himlfene kundgiore hans Retfar⸗
dighed.? Pſ. XCVII. 6.
Kundgiorelſe (en) n. ſ. laf kundgior.J Det,

at noget kundgiores; den Handling at siprej |

noget vitterligt. (Sueed. patr. Tilſt. VIL.

GS. 505)

Kundig, ad). obſol. See kyndig. Deraf
vankundig. i
Kundffab Cen) n. f. Taf fund og part. in-
ſep. ſtab. Germ. die Kunde, Kenntniſſe,

o fol. Kundfdjaft]
1. Kiendſtab, Bekiendtſtab til Perſoner;
bdvyvilket ſynes at være Ordets egentlige og
ælde Bemærfelfe. At gisre Kundſtab,

Kirkehiſt.) ”Mange dille efter hendes

Kundffab ſtaae.“ (Reinike Fos. Fol. 254)

PDet Kundſkab han havde haft med Kon⸗

gen af fin Barndom.” (Vedels Saro Kundſtaber (en) n. £. [af Kundffab Re. 4]
obf. En Speider. *Bedragen ved msi
fom Biarfe i Gung og Kundſtab hos Kundſkabere.“ Hbitfeld Com. 1. S. 484

S. 370.) ”BVed ſaadanne Gierninger

3. Efterretning. Ar bringe Kundffab. At

4. Obſol. Speiden, Det af man Gensmelig

Kundſtabelig, adj. .Som beroer paa Kund⸗
aber, grunder fig paa Kundſtaber. Kund⸗
Lebeg Fortrin. (Phyſ. oekon. Bibl. IL
S. 11.

komme i Kundſtab med En. (Coldingss Kundſtaber, v. a. kundſtabede — kundſta

"Det [af Kundſtab Ro. 4.) Speider, ud

Ku
hver Mand,” 3: blev almindelig bekiendet.
ibid. Vi har gammel Kundſtab fam
men. — J uegentlig Forſtaud: Bi havde

nær raget i Kundſtab ſammen 3; oi. vare
nær kommen op at ſlaaes. (Moth.)

2. Kiendſtab til Ting, klar og tydelig Fore⸗

filling om noget, Forfarenhed, Jndfigt.
J denne Bemærfelfe bruges Det ofce i pl.
(Jevnf. Videnſtab.) At have Kund—⸗
fab om eller i en Ting. Det er en
Mand af grundige Kundffaber. Hen
Gar megen Kundffab i Landhuusholdnin⸗
gen; i de gamle Sprog e. f. 0. Mon
fan iffe fane nogen hiſtoriſt Kundſkab
herom. VerdensKundſtfab, Sprogfund
fab, Naturkundſkab o. ſ. v.

give En Kundffab om noget. At ind
hente den fornsdne Kundffab om en Ting.
Jeg har faaet vis Kundffab om denne
Sag. ꝰDe, fom ſtaae for Regnſtab, ſtulle
ved deres Regnſtaber lægge Praſternes
Kundſtaber (2: Vidnesbyrd, Atteſter.)
D. Lov 1—24—2. ”Bøndernes Kund⸗
fab til Thinge ſtal tages om deres udv
ſtandne Tynge og Befværing.?” (Acta
Confiflorii 31 Martii 1645.) item: es
Haandverksſvends Vidnesbyrd fra Lauget.
»Han foreviifte fin Kundſtab.

ſoger at udforſte og fane Efterretning om
en Ting. At gane paa Kundftab, lægge
fig paa Kundffab, ride ud paa Kund⸗
fab. (Moth. Langebek.) At ſtikke En ud
paa Kundſtab. (Vedels Saxo S. 380.)

forſter. Deraf forkundſtaber eg uds
kundſtaber. (Moth. obfol.)

Ku
Rundffabsfrugt Cen) n. ſ. laf Kundfkab og!
Frugt] Frugt af Kundſkab. En Kunds,

ſtabsfrugt i Edens ſtionne Have.” Ohlen⸗
ſchlegers poet. Skr. 1D. S. 82.

Kundfkabstræ (et) n. ſ. af Kundfkab
No. 2. og Zræl Det Træ, hvis Frugter,

(efter Syndefaldets Hiſtorie), formedelſt det
guddommelige Forbud mod deres Nydelſe,
gav det forſte Menneſtepar Begreb om Godt

ogs Ondt. ”Du maa frit æde af alle Træer
i Paven. Men af Kundſtabens Træ paa
— og Ondt ſtal du ikke æde. Gen. V.|
16. I

KundTabsmand. (en) n. ſ. En Mand af
Kundſtaber, en indſigtsfuld Mand. Phyſ.
vefon. Bibl. II. S.9

Kundværdig, ad). af fund og værdig.
Som er værd at kiendes og vides, mært
værdig.

Kunigunde: Urt (en) n. ſ. Er Ravnet paa
Planten: Hampartet Diortetreft Eupa-
torium canabinum. Fl. Dan. T. 745.

Kunk, n. ſ. Et Skaldyr, 5 findes ved
Øen Tabago. (v. Aph. Naturhiſt. 4de D.

S. 545.)
Kunk (en) n. ſ. En Svaghed ved det mands!

lige Lem; Priapismus. Tentigo. (Moth.)

Kunker, v. n. [af Kunk,] kunkede, fun:
fet. Verbum obſcoenum de re venerea.
(Moth.)

Kunkler, v. a. og n. obſol.
bekunkler. i
Kunne, n. £ obfol. ſaf fan] Ebne, For
mue, Kraft til at virke og handle, »Eller
then man fæa ær utæn rikys, at fan haner

See kogler og

. hwærten kunngc til oc ey mughæ fit mal atſ

ſokiæ.
Cap. 53.

Kuns, adv, Gee kun.

Kunſt (en) n. ſ. pl. Kunſter, Isl. kunndtta
kunnofta, Svec. Konſt, Germ. Kunſt,
Polon. Xunſat, (af kunna, poſſe, ſcire.)

1. En ved Poelſe erhvbervet Fæerdighed i at
foretage vilkaarlige til et vig Diemed ſig⸗2.
tende Handlinger. Stundum tænfer man
derded iſer paa de Regler, der beſtemme

Kong Eriks Siell. Lov, Z3die B.

Ku

Den henſigtsmesſige Ferdighed.

381
Kung fan

kan bruges om Udovelſe af alle de techniſt⸗

praktiſte Regler, hvis Anvendelſe fræver
ikke blot Kundſtab, men Fardighed; ders
ved adftilles Kunſt fra Videnſtab. Det er
ingen Kunſt, naar man veed det. At op⸗
finde, lære, udsve, forffaae en Kunſt. At
lægge fig efter en Kunſt. At vife fn Kunſt
i noget. En vigtig, nyttig, indbringende
Kunſt. Brodloſe Kunſtrr. At reiſe paa
fin Kunſt. Ar være Mefter i fn Kunſt.
Det er ingen Kunſt ad: dertil fører ingen
Snildhed eller Behendighed, det fan En⸗
hver. Den Kunft at ffrive, at tale, at
omgages med Folk o. f. d. Mefaniffe
Kunfter 3: de, ſom allene eller for ſtorſte
Delen udkrave Haandarbeide og derfor Fals
des Haandvgrker. Boglige Kunfter, .
fom grunde fig paa Læsning og Stndering.
Bogtrokkerkunſten, Malerkunſten, Steens
ſtiererkunſten. Ikke alle Haandvarker
kaldes i den almindelige Talebrug Kunſter,
(man ſiger ikke gierne Skomagerkunſt,
Muurmeſterkunſt o. fi.) men de, ſom i des
reg Arbeider lægge Bind paa færdeles Fulde
kommenhed, og arbeide ifær for Menneſte⸗
neg Fornoielſe. Diſſe pleie derfor at fætte
Ordet Kunſt foran Navnet paa deres
Haandværk; ſaaſom Kunſtdreier, Kunſt⸗
farver, Kunſtmaler o. f. v. De frie
Kunſter (artes liberales) kaldtes fordum
de Kunſter, ſom udsvedes af frie Menneſter,
til Forſtiel paa ufrie eller leiede Kunſter
(artes mercenariæ,) De æfthetiffe eller
ſtionne Kunſter, ſom gaae ud Paa at tils
fredsſtille Saudſen for det Sfisnue. Den
forte Kunſt kaldes en vis Maade at ſtikke
i Kobber paa. J en gandſte anden Betyd⸗
ning forftaaer man derved Hexerie eller
Troldom. Smag for Kunfterne. Hos
Græterne Havde Kunſten naaet fin hoie⸗
fre Fuldkemmenhed. Kunſtens Mindes⸗
marker.

J abftraft og vidtloftig Betydning: menne⸗
ſtelig Virkſomhed; modſat Natur og Na⸗
turens Kræfter. (I denne Bemarkelſe er

bet uden plur ) Fed Kunft ere diſſe He⸗ Kunſtafbildning (en)
ej? . i i '
2. e

der opdyrkede K
. Kunſten
bage for Natu len maae ſtaae uil. 1. Afbildmi
Me EN eee ander finne Ku: — Man
nftafbildninger
pag

Naturen er evi

Natur

ſten tier Dele turen taler, Kun:

. e er de gå .

… men et Bært af —R Reaturprodukt, 3. —æeſ ing.

3. J ængere og udmarket objektiv Betydning: bilninger Sibs —— Af⸗
ikernes Studium. redt An⸗

den fisnne Kunſt 3
Kunſten forgiæves — deo Kunſtanlæg (ec) n. ſ.
— Academie. rød! Kun⸗ 1. Medfødt Brgvembed til eng
J ugere og ud , un
— — —— —
rdighed udmerket med Kunſt
alt ved Kung, 3 bette —* Han — —— — ** * ber.
.ften aft for tydeligen Bert ſpores Kun⸗/ de, et Vært et) p. ſ. Et kuuſtigt Arbei⸗
Kunſt at ſtiule K unfte er ev den ſtorſte get, fom , et Vark af Kunſten, ne
giort med megen Kun * Denne Ring ert: ene men nerdele Flid og —* *
5. I ond Betydning: Lift, Snedi arbeide der, ——— til Kunſt⸗
bruge, anvende al fin gun nedighed. Atſ Kierulf, Miuerva 180 frembragte raat?
og Forſtillelſe tilvendte uk: Bed Kunſt Kunftarbeider (en) n og .
dens Gunſt. Kunſter an fig Storman| … fer, ſom arbeider kr Eu Haands æer⸗
fnedige Paafund, Bænke, pl ur, figes om| Kunftbefordrer (en) ne ungt.
omgaaes med løfe Ku ng nuſtgreb. As! delbar fremmer uni " Den, ſom mid
Kunſter 2: Rauker. Ut bem, At bruge] Kunſtberider (en) a. f. re eg
Kunfter. Dievelens K omme efter Ens Gar drevet — n Bertder, der
dom, Magie. Sky HUG s: Trols| … fommenged, der —* for ube
J ængefte Betydning: a) Bi . £ Kunſter til Heſt. 8 e allehaande
hedsgierninger, for E iſſe Behendig⸗ unſtbog Cen) n. ſ. En B
ſter. 46 x. Taſtenſpiller kun ſeillige rare Dog, Hvori ad
an giorde ſine Kunſter £ og hemmelige Ku
Biffe ved udmærfet Kung frem godt. bl 1 unft 5.) beftrises og der anfler (fee
fer. Wandkunſt ener bl mbragte Ver⸗ ga æres. es Udedelſe
værker) en Kun. ot (ſom i Bierg⸗ unftroder (en) n. C Dem, fo |
7. Ordſorogsdiis fige | efter den ſamme Kunſt om lægger
gun (er ig) ganger ofte f ne — om med em ande
. Lolle.) Kunſt bliver — 6P. Ku — e — Kunſter. Rahber re
tyffen er imod. Kunft er let om end! ning eller 18 Cen) n.f. En tungt
(P. Lone.) For Kunſten ſt tt at bære.) en Mafti mmenfætning; et Sun Bop
fteren ære. Troe enhver — * man Mel Kunſtdom re "Fare
dung we ører ei ſtor Kung und Negler —8 Eu * Lunſten
en Humleſek. D en Kunſtki
Sammenfætninger sk —ã—nic Dom. €n ——
| sirene (en) n.f. Den —E (8 Kunſtdommer (en) —
emniug, hoori iels⸗ . 1. Den, f
feer. boori Botelfe for Kunften her * —* —8 —2*X af de fan
. ? bidtis
I | Ming —

2

Aa

U

fig efter nogle faa Xunfibemmered Smag. v

Sued. Tilſt. 1 D. S
Kunſtdreier (en) n. Se "En Dreier, fom

forfærdiger allehaande fint og kunſtigt Ar⸗

Beide, ifær i Been og Elfenbeen. Diſſe
modſettes Rokkedreiere og Blokkedreie⸗
re, ſom gisre grovere Arbeider.

Kunſtdrift (en) n. ſ. Cr hos Dyrene vige
medfodte Drifter eller Inſtinkter, hvorved
faadanne Virkninger frembringes, der have

Liighed med Værfer af menneffelig Kunſt.

Baveren har megen Kunſtdrift.

Kunftelfer (en) n. f. En, ſom elfter Kun⸗

ſterne, ifær de ionne ; fom er indtagen

af deres Verd.
Kunftelfferi (en) n. f- Utidig Syg til Kun:
ſtens Værter.

Kunfteng (en) n. f. En funftig eller dyrket!

Eng »% en Cug, ſom er beſaget med cen
eller flere af de ædlere Grædarter eller Fo⸗
(Oecon. Magafin 4de Bind

)

Kunſtepoke (en) n. f. Tiderum, ſom be⸗
tegner en markelig Forandring i Kuufens
Gang og Skiabne.

Kunfterfaren, ad). Som er kyndig og vet
bevandret i en Kunfi. (Langebek.)

SKunfterfarenhed (en) n. ſ. Indſigt og Fær:
dighed i en Kunſt. (Baden.)

Kunſtfag (er) mn. £ Et Judbegreb af de
Faerdigheder, fom hore tif at frenibringe

— en vig Art af der Skionne.

Kunſtfegter (en) n. ſ. En, fom forftaaer

at fegte efter Kunſtens Regler, en Fegte⸗
mefter.

Kunftfærdighed (en) n. ſ. Øvelfe, Be! .

Ku 383

2. J Gerdeleshed: Flid, ſom anvendes
paa Naturprodukternes Foradling; Bind:
ſtibelighed. Kunſtflid⸗ Selſtab; inden
landſt Kunſtflid.

Kunſtfoleri (er) m f. Falſt og utidig Folen
for de ſtionne Kunſter.

Kunſtforagter (en) mn. f. En, ſom lader
haant om Kunſterne. (Langebek.)

Kunſterfaren, ads. Den, fom har lært d

adftillige Kunſter. (Moth.)
Kunſtforſtandig, ad). Den, ſom far Ind

ſigt i en Kunſtes Regler.
Kunſtforvalter (en) n. ſ. Kaldes en Op
fonsmand over et Kunſtkammer eller en
Kunſtſamling. (Langebik.) i
Kunſtforvandt Cen) n. ſ. (Gee Forvandt.)
Een, ſom forftaaer og driver den ſamme
Kunſt, fom em anden. (Bid. Self. Skr.

IL &. 77.)

Kunſtfrembringelſe (en) n. ſ. Et ved Kam .
ften frembr get Bert.

Kunſtfri, ad) Det ſamme ſom kunſtlos;
men —* altid i god Bemarkelſe, lige⸗
fom ukunſtlet, om det naturlige. Begge
fang i muntre kunſtfrie Toner.” Baggeſ.
Ungd. Arb 2D. G. 113.

Kunſtfuld, adr Fuld af Kunſt, riig pas
Kunſt, funfriig.

Kunſtfuldendelſe (en) nu. f. Anvendelfe af
fuldendt Kung. Kunſtfuldendelſen af
hoert dit, Bert.” Baggefen.

Kunſtgartner (en) n. f. En Urtegaards⸗

mand, der iſar arbeider for Menneftenes

Bornetelfe, ved at anlægge og udohnte

Lyfthaver; en Lyſtgartner. (Baden.)

hendighed £ en Kunſt. Denne Berider Kunſtgave (en) n. ſ. Det, ſom Kunſten

har megen Kunftfærdigded.

Kunſtflid (en) n.

1. J en Flid, fom anvendes:
i Udsvelfen af en Kunſt eller i at frem.

ofte paa Mangel af Genie. ”Bore;
Stammemodres Kunſtflid og udvortes
Ferdigheder.“ Engelstoft om Quinde⸗
fisnnets Kaar &. 88.

har ſtienket. Blidhed fan hos den Lærde
vanftelig blive Kunſtgave. (Nalting over
Geuſs S. 65.)

| Kunſtgiodning (en) n. ſ. Gisdning, ſom
bringe Kunſtprodukter. Kunſtflid bøder,

man har frembragt, Oed af ſamle og blan⸗
be organiſte Dele af Plante⸗ og Dyreriget ;
falde ogſaa Blandingsmsg.

Kunſtgloſe (en) mx. ſ. See Kunftord.
(Moth.)

3848 — Ku . | gu
Kunſtgrandſter Cen) .n. f£. Den, ſom nsief (Bruges ifær om de ſtionne Su
forffer over Kunſten. Bid. Selſt. Skr. 1809. I G. 288.
Kunftgrandffning (en) n. ſ. Rsie Efter, Kunſtkyndig, ad). Den, fom ei biot £
forſtning af en Kunſtes Væfen og Skiebne. Kunſtens Regler, men og forſtaa
(Rahbek.) paa deng Udovelſe.
Kunſtgreb (er) n. ſ. Kunſtlos, ad). Som mangfer Kunſt
1. Egentlig ethvert Haandgreb, fom ud: er uden Kunſt, i hvis Udforelſe
kræves til at udøve en Kunft. Han beed! Kunſt difer fig: Hang Arbeide er
de rette Kunſtgreb. kunſtloſt. Et kunſtloſt Malerie. ('
2. J mere indſtræenket Betydning, en med| bet.) Ukunſtlet, udtrykker omtre:
Lift forbundet Behendigheds Gierning, ſamme; men bruges dog hellere ie
(fee Kunſt Ro. 6.) og bruges da ofte i| Bemarkelſe om faadanne Ting,
en ond Mening om utilladelige Kneb og Kunſt vilde være en Ufuldfommen6
Ranker. Et forfinet Kunſtgreb. At)! Kunſtmarkelighed (en) n. ſ. En
betiene ſig af allehaande Kunſtgreb. At ſtand, ſom med Henſyn til Kunſte
komme efter Ens Kunſtgreb. »Over⸗ tiener Opmærkſomhed.
tro opfandt tuſinde Kunſtereb.“ Sne! Kunſtmasſig, adj. Som er overee
dorfs Tilff. I D. S. 84. *Han afſkye⸗ mende med Kunſtens Regler. (Bade
de aldeles de Kunſtgreb, hvorved mange. Kunſtmaler (en) n. ſ. En Maler, d
føgte at fmigre og vinde Folket.“ Plu. ver fin Kunſt, iffe fom et Haan:

tard) ved Tetens III. G. 79. men ſom en ſtion Kung.
Kunſtgreen (en) n, ſ. Enkelt Deel af et Kunſtminde (et) n. ſ. Et Vark, ſon
Kunſtfag. drer om Kunſt.

Kunfthandel (en) n. ſ. Handel. med Kung Kunſtnid (er) n. ſ. Misundelſe,
produkter, ſaaſom med Malerier, Kob⸗ lediget ved fælles Dyrtelfe af en ſkion

berſtykker, kunſtige Inſtrumenter 0. d. (væekkes Misundelſen ved fælles Ob
Kunſthandler (en) n.f. En Mand, ſom— en techniſt Kunſt, kaldes den Brød:
driver Kunſthandel. Kunſtnydelſe (en) n. ſ.

Kunſthiul (et) n. ſ. J Biergverksſproget: 1. En kunſtig, ved Kunſt frembragt N
et Hiul i Kunſten. See Kunſt No. 6. 2. En Nyodelſe, ſom Kunſten (3: de |

Kunftideal (et) n. ſ. Kunfter) ſtienker os. Kunftny
— Et Ideal for de ffisnne Kunſter. foradle Sindet.
. Er idealſt Kunſtvark. Kunſtopgave (en) n. ſ. En Opgan
Kungtid (en) n. ſ. En Lyftild, et Kordarke Kunſiverk.
rie (Langebek) Kunſtord (et) n. ſ. Ord, ſom er ſa

Kunſtkammer (er) n. ſ. Et Værelfe, hvori for cen eller anden Kunſt eder Vide
Warker af de ſtionne Kunſter og alle ſom udtrykker et Begreb, der udeln
Slags andre funftige Arbeider og Sielden/ henhsrer til en vig Kunſt, eller
eder bevares; et Muſeum. Figurlig den Kunftdygtige bruges paa en f
bruges det om ert fandan Samfing felv. Maade. (Terminus technicus.)
Vi have beſtet Kunſtkammeret i Dag. 1 KunftprodukÉr (er) n. £ Det famn
Kunſtkiger, ad). Den, ſom elffer Kunſter Kunſtfrembringelſe.
(Philomufus.) Kunftran (et) n. ſ. Ran af Kung
Kunſtkiender (en) n. ſ. Den, ſom for⸗ Kunſtregel (en) n. ſ. pl. Kunſtregle
ſtaaer fig paa Kunſt, kiender dens Reg— el for Udsvelſen af en Kunſt. 9
(er, og veed at bedomme dens Arbeider. bar feilet imod Kunſtreglerne.

le i

Rit

Runftvigtig, ad. fom er fuldføre efter Lun⸗ Kunſtſpil (et) n. ſ.

ſtens Regler.

Kunſtriig, ad). ſom er riig paa Kunſt, ſom
beſidber ſtor Kunftfærdighed eller vidner
om Kunſtfœrdighed. Kunſtrige Arbeider.
Kunſtriig i Malerderk og Udſtikning.
(Sonnings hed. Phil. S 492.) Som
ere meeſt kunſtrige over al Finmarken.
(Clanfens Sn. S. 56.)

Kunſtrov (et), rodede Kunſtſager.

Kunſtſager, n. ſ. plur. Kunſtigen frem:
bragte og dannede Ting (bruges ei i fing.)
Pilnder Afieng blide Himmelegne forfær-
diges flisnne og fine Kunſtſager.“ Kier⸗
ulf. (Minerva 1803 )

Kunſtſamling (eu) n. f. En Samling åf
kunſtige Arbeider, ifær af de flisnne Kun⸗
ftens Værter. Han eier en ppperlig

Kunſtſamling.

Kunſtſands (en) m. ſ. Cone til at fole det
Skisnne i Kunſten.

Kunſtſandhed (en) n. ſ.

1. En Sandhed, ſom angaaer De fienne

Kunſters Theorie eller Udevelfe.

a. Overeensſtemmelſe imellem Udtrykket i
Kunſtens Værker, og Ideen om det
Skienne.

Kunſtſkat, n. f. pl.

1. En flor og riig Samling af de fanne

Kunſters Varker. Intet Land var ſaa
rugt paa Kunfiffatte, ſom Italien.
2. Et herligt og koſtbart Kunſtvark.
Kunſtſtue (en) n. ſ. Kunſtſagers eller Kunſt
værtere Udſtillelſe til offentlig Beſtuelſe.
Kunſtſmag (en) n. ſ. Smag for Kunſten
og Kunſtens Varker.
fiin, uddyrket Kunſtſmag.
Karakteer i Kunſtſmagen.⸗
Mindesmarker S. 322.
Kunſtſnedker (en) n. ſ. En Cnedfer, ſom
forfærdiger fiint og ; Funfligt Ur8tide.
Kunſtſnille (er) n. ſ. Opfindelſesevne i de
ſtionne Kunſter.
Kunſtſpeil (et) n. ſ. Et kunſtigt Speil, et
Speil,
fremvirkes.

”&n anden
Ryerupé

Han beſidder en!

hvormed et optiſt Kunſtſtykke
Cee

Ku 385
1. Er Spil, hoortil Lunſt og Snildhed ud⸗
kræves.

2. Den Bevægelfe, ſom en kunſtig Maſti⸗
ne efter bens Indretning mage hade.

Kunſtſprog (er) n. ſ. Den Talebrug i Ud⸗
trpf og Benavnelſer, fom er egen for en
vig Kunſt; Indbegrebet af alle de til eg
big Kunft førende Kunſtord. Det muſi⸗
falfte Kunſtſprog. Dette hedder i Kun fis
ſproget ſaaledes. Enhver Kung, ethvert
Haandvark, ja neſten enhver Beſtief⸗
tigelſe har ſit eget Kunſtſprog.

Kunſtſtads Cen) n. ſ. Pyhnt, hvortil be
ſtionne, iſer de bildende Kunſter ere an⸗
vendte, Hvor Kunſtſtads herſter, tabes
den fande Kunfifmag,

Kunſtſtykke er) n. f.

I. Et ved Kunften frembragt Arbeide, em
funftig udarbeidet Ting. Dette Bord er
ret et Kunſtſtykke. (Ordet bruges ſiel⸗
den om den ſtionne Kunſts Frembrin⸗
gelſer.)

3. En behandig Forandring, et ded Be⸗
hændighed udføre Puds. Denne Taſtken⸗
ſpiller giorde mange artige Kunſt⸗
ſtykker.

Kunſttegn (ec) n. ſ. Et Tegn, ſom ikke
nodvendigen er forbundet med det betegne⸗
de; et vilkaarligt Tegn. Erafts Onto⸗
logie S. 85.)

Kunfuogilling (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Kunſtſtue |

Kunſtvard (et) n. ſ. uden plur. Værd fra
Kunſtens Side; Værd, ſom KLunftvært,

Kunftvare (en) n.f. En Vare, ſom er em
Krembringelfe af de bildende Kunſter.

Kunftven (en) n. ſ. En Ven, ſom tillige
er Kunſtbroder. (Rahbek)

Kunſtverk (er) n. ſ.
I, Et Verk af Kunſten; noget, ſom ce

frembragt ved Kunſt, et Kunſtprodukt.

Den menneftelige Aandé KunftverÉer'e

- Gandéningené og B ſkuelſens Rige.

Vid. Self. CÉr. Igor. &. 3. (Iſar

ne

386 Ku

bruges det om Probdukter af de ſtienve
Kunfer.)

Mer] Det, at man kunſtler, den Hands
Ting at kunſtle.

2. Cen, der fætter Priig paa Kunſtens Kunſtler, v. n. og a. laf Kunſt.) Anvendes

Varker. —

3: En kunſtig Maffine, ſom bruges i Bierg
verfer. See Kunft No. 6. ”Kunftoers
ket har et af be ſtorſte Vandhiul, jeg far
feer,” Phoſ. vecon. Bibl. VIL 22.

Kunſtvid (er) n. ſ. Sindrighed i at udeve
de ſtionne Kunſter.
Kunſtvirket, ad). partic. Virket, vævet,

eller paa anden Maade frembragt ved
Kunſt. ”Jførte fig Kiortelens blsde, nye,
kunſtvirkede Net, og flog om Skuldrene
Kappen.“ Baggeſens bland. Digte 1807;
S. 136. ”

Kunſtynder Cen) n.f. Cen, fom pttrer

Tilbsielighed for de ſtionne Kunſter.
Kunſtelig, kunſteligen, ad). og adv.

ſamme ſom funftig og kunſtigen. (I ældre

Strifter.)
Kunſtig ad). ſaf Kunſt.] |

3. J Modſatning til naturlig: frembragt
ved Kunſt. Knnſtige Biomger ere aldrig
faa ſmukke, fom naturlige. Det er en
kunſtig Rodme, fom farver hendes Kin⸗
Der. Dan miſtede Armen ved et Kanon:
ſtud, og maa nu bruge en kunſtig Arm.

2. Øremvirfet og udat beidet med Kunſt, ſom
didner om Kunſtferdighed og Opfindelfes:
kraft. Et kunſtigt Arbeide. En fun:

ſtig Laas. Dette er en meget kunſtig og
ſammenſat Maſtine.

3. Som beſidder Kunſt, kunſterfaren, kunſt⸗
kyndig. En kunſtig Snedker.
meget Funftig å Hænders Gierning.
gisre noget med kunſtig Haand.

4. Lifig, rænfefuld. Kunſtige Udflugter;
en kunſtig Opdigtelſe.

Kunſtigen, adv. (af ad). Funftig.) Med
Kunſt og Færdighed. Han forgod Fun:
figen at udffiære i Træ.

Kunſtighed (en) n. ſ. Den Beſtafſenhed, at

noget er kunſtigt.

Dun er

Kunſt paa noget, viſer Kun i at frem»
bringe noget. (Som ofteft i en ufordeel⸗
agtig Mening.)

1. At anvende, overdreven uhenſigtsmasſig
og unyttig Kunſt, og derved at frembringe
noget. At kunſtle længe paa en Ting.
Diſſe Retter ere alt for fine og kunſtlede,
Han kunſtler for meget paa fine. Arbeider.

2. At anvende vilkaarlige Regler med for
for ÆEngitelighed og ſpnlig Msie. 3
denne Betydning ffielner man ogfaa ved
de fisnne Kunſters Barker imellem det

Kunſtſtde og Naturlige. En kunſtlet
Stiil. Hang Vers ere alt for kunſtlede
Kunſtlet Kløgt. I

Det Kunſtleri (er) n. f. Taf Funftler.] Det, at

man kunſtler, eller anvender uhenfigtsmas⸗
masſig og overdreven Kunſt. Enhver dit
Kunſtleri beleer.“ Rahbeks Tilſtuer 1 B.

S. 128.
Kunſtner (en) n. ſ.

1. Enhver, ſom udaver en Kung og frem
bringer noget ved Kung. Han er en flor
Kunſtner i den Ting. Denne Mand er
en duelig Kunſtner (ſiges neſten om em
hver fortrinlig Haandværter). En Tuſind⸗
kunſtner d: en, ſom forfaaer mange base
de Kunſter, ifær Haandarbeider. '

2. J mere indſtranket Betydning: En, fom
lægger Vind paa og udøver de ffienne
Kunſter. En ſmagfuld, talentfuld Kunſt⸗
ner. (Kun om Digtere og Talere eg de
ikke brugeligt.) |

Deraf Gammenfætningerne:

Kunſtneranleg (en) n. £. Naturlig Sø
qvenihed stil at blive Kunfiner. .

Kunſtnergvne (en) n. f. (af Kunftner
Wone.] ERone til at frembringe San
verker, Duelighed ſom Kunſtner, Kos
færdighed. »Vor Kunſtnerevne er fas
faare fvag.” Charis 1799. G. 80.

Kunſtnerfremſtilling (en) a. £. Maade,

Aunſtlen 2: Kunſtling (en) n. 1. laf kunſt/ hoorpaa en Kunſtner udirykker fine Jocer.

£

Ku

Ku 387

Kunſtnerhaand (en) n. ſ. Fu funfferfar| 2. Den sverfte Deel af en Smelteobn; et

ren, vel syet Haand. Maſtiner, frem:
bragte ved Kunfinerhaand.” (Treſchow.)
SKunftnerhæder (en) n. ſ. uden pl.
der, fom en Kunſtner erhverver fig ded Ude

hoit vælter Dakſel eller Laag over em
Smeltedigel.

Hær Kupelfand (er) n. ſ. Sand, ſom æ blandet

med Smaaftcen.

øvelfen af fn Kunſt, ſom tilkommer en, Kupelftene eder Kupulſtene, n. ſ. på Alle⸗

Kunſtner. PHan eied Kunſtnerverd med

Kunſtnerheder.“ Charis 1799. S. 79.
Kunſtnerſtand (en) n. ſ. Den Klaſſe af

Borgere, ſom Kunſtnere udgigre.

haande affladede eller afrundede, ved Vans
bet glattede Stene, fom findes paa Bun⸗
den af Elve og Søer eller ved Strandbreb⸗
den. (0. Aph. Naturhiſt 4D. S. 486.)

Kunſtnerſtole. Indbegrebet af de Kunſt⸗Kur Cen) un. ſ. [af kaarer, Germ. koͤhren.

nere; der alle hylde en vis Maneer. Den]
romerſte Kunfinerffole. |
Kunſtnerſtemning (er) n. ſ. Den Sinde:

- forfatning ; hvori Kunſtneren føler fig TØR

Alem. choren, Saxon. Koͤhre, Valz.) J
ældre danſte Skrifter (rives der Kor: Et
ty Ord, ſom bemarker et frit Valg,
Valgrettighed, ifær til at vælge Keiſeren,

Rigets Overhoved, og den dermed forbund⸗
"he Vardighed; if. der Land, ſom er i Be⸗
fiddelfe af denne Ret. En urigtig Brug
bar indført at ſtrive dette Ord, tilligemed
detg Sammenſæetninger, med Ch. Deraf:
Kurfyrſte (en) n. ſ. Cen af de Rigsførfter,
ſom habde Net at vælge den tyde Kei—⸗
fer. At give En en Kurfyrſte : jage
paa Doren. |
Kurfyrſtelig, ad). Gom angaaer, paſſer
for en Kurfytſte.
Kurfyrſtendomme (en) n. ſ. Der Land, ſom
regieres af en Kurfyrſte.
Kurfyrſtinde (en) n. ſ. En Kurfprſtes Ge⸗
mahlinde. —
Kurhat (en) n. ſ. En med Hermelin brem⸗
met red Hat, ſom er Tegnet paa den kur⸗
fyrſtelige Værdighed.
Kurhuus Cen) n. ſ. En kurfyrſtelig Slægt.
Kurkaabe (en) n. £ Kurfyrfternes røde meb
Hermelin forede Kaabe.
Kurprinds (en) n. ſ. En Kurfyrſtes Son,
iſer den aldſte. |
S.. 58 | : Kurværdighed (en) n. ſ. Den kurfyrſtelige
Kuppel (en) n. ſ. (See kubel, fones og at] Værdighed. |
være beflægtet med foregaaende Ord. Ital. Kurator (en) n. ſ. See Curator.
Cupola, Fr. Coupole.) Kurbaſſe (en) n. f. Et Slags Fiſk, nægte
I. Et rundt Tag over et Taarn eller en ans! Makrel. (0. App.) See Pontopp. D. Ail. J.
den Bygning, i Skikkelſe af en Halvkugle; S. 655.
Hielmtag, Kuglehvelving. Denne Kirke Kurbette Cen) n. ſ. (maaſtee af Lat. curvur,
har en fmnt Kuppel. e Gr. æeoliſt æuvgaos for æveros; Gall.
ce 2

bbielig til at frembringe det Skisnne.

Kunſtnervaerd (et) n. ſ. Det Værd En bes
fidder ſom Kunſtner.

Kunſtnerverkſted (en) n. ſ. Det Sted,
hvor en Kunſiner arbeider.

Kunſtnerinde (en) n. ſ. Et Fruentimmer,
ſom frembringer noget ved Kunſt, eller
dorfer nogen af de ſtionne Kunſter.

Kunſtrer, v. a. optænker, udtænter noget]
Kunſtigt, optænker Kunfter. (Drott )

Kunte (en) n. ſ. [Lat. cunnus, Gall. con.]
Verenda mulierum, Jr. et ſtarns Men
neſte, en flet Sari. (Moth.) |

Kupe ren) n. ſ. (Svec. Kupa, tubercolus,

quicquid convexum eft. Germ. Kuppe.],

1. Eu Rende eller Groft, Hvori Humlersdder
lægges; en Humlekule. (Svec. Hummel
kupa.)

2. En dyb Vandkumme. (Norſt.)

3. Et Giagé mindre Ruſer, ſom bruget til
at fange Fiſt i Søer og Elve, sg kaldes
ogſaa Tene eller Menfe. (I det ſonden⸗
fieldſte Norge. Topogr. Journ. 14de H.

Flo

388 KA. gun i

sourbette,) Et Spring af en Heſt paa ide) 2. Skriger ſom Tranen (gruere.) Moth.
ſtolen, fom feer, naar Heften løfser For] 3. Giver en kurrende Lyd fra fig.
benene fidet i Briret, og ſtrax følger efter Kurre (en) n. ſ.
med Basbenene; it. Krumſpring. At giore 1. En Knude eller Vrilde paa Garn eller Reeb,
Kurbetter. | ſom er ſnoet for ſtærkt.
Kure (en) n. f. (af v. n. kurer.] En Væg; 2. Figurlig: noget, ſom er urigtigt, eller
ter, Skildvagt.

Værn.” Siæmpev., S. 615. »Da fom min
Kuræ od roffte faa.” Riimkron. Fol. 34.
”Sgægterse eller Kurerne paa vort Frue

»Kuren ſtander paa høien|

ikke, ſom det ſtulde være, i den Talemaa⸗

de: Der er kommen en Kurre paa
Traaden 3: der er kommen noget i Veien.

Der er kommen en Kurre paa Traaden

Taarn.” Schous Udtog af Korordn. 4 B.
S. 138. Naar Kuren blæfer red, ad
Gaden Folk ei rende. Arboes Hexaem.
S. 42. at Venſtabet ophevbes. PAL eders Lever

Kurer, v..n. [Formodentlig af Isl. fyr, — traad foruden Kurrer drager!” Wielande

… tranquillus, Svec. et Isl. ura, at ligge| Saml. af d. Vers. 4 B. G. 4.

hemmelig i Skiul; Germ. kauern, Ångl,) 3. Knubben af et Træ næft ved Roden;
score, at fidde paa Dug. Rodkurre, Rodkieble. (Roſtg. Moth.)

1. Holder fig t Rolighed, ſidder ſtille hen. Deraf:

A ſidde og Eure paa et Sted. Han ſid⸗ Kurrenegl Cen) n. f. En knudret Negl. Han
Der beſtandig hiemme og furer. (Moth.)] Har Kurrenegle paa alle Kne Fingre. See
Det er ondt at kiende gammel Hund at! Kartnegl.
kure. Hos P. Lotte: Nulla cani'veteri Kurremurre (en) n. ſ. Et Slags Blanding
poterunt urbana doceri 3: det holder haardt af Viin og Miad. Deraf: Kurremurte⸗
at fordrive gamle Baner. Puf, en Juleleeg. (Moth.)

2. J Sardeleshed om Hons, ſom ligge pan Kurreer (en) n. ſ. See Curreer.
JEg eller ruge over deres Kyllinger. Hs: Kurren (en) n. ſ. [af kurrer. Den Lyd, ſon
nen kurer over ſine Kyllinger. Duecrne give fra fig. Duernes Kurren æ

Kurer (en) n. f. laf dette verb.] Det fams; behagelig at bare.
me form Kure. (Langebet.). Kurrer, v. n. (Germ. girren.)

Kuretaarn (et) na. ſ. [af kurer og Taarn.) ai: Siges om Duernes færegne Lyd. føl

Et Taarn, hooryaa Vagtere ligge paa Ude hvor Duen kurrer. *Saa flager den

imellem dem 3; deres Venſtab far lidt et
Skaar, de ere blevne ueens. Der fan
vel komme en Kurre paa Traaden, uden

Kurkemeie (en) n

fik; et Varetaarn, Vagttaarn. .
Kurf (en) n. f. [Sv. Korf, Isl. griupan] af
Karve — En Polſe (Norſt.)

kemeie
Kurker v. m kurkede, kurket.
fom Panterdyret (caurire.) Mad. -

En Urt. See Gur⸗

Skriger 3. Satter Knuder eller Kurrer.

kurrende Due.” (Baggeſen.) Saa tam;
fom en kurrende Due.

| 8. Jamrer og klager fig (formodentlig fordi

Duernes Kurren far noget Sorgeligt wo
fig) Moth

Craades
kurrer. (Langebek.)

Kurfe (en) n. ſ. [Angl. cur/.) Det fanme 4. IJ en uſadvanlig Bemærfelfe finder men

ſom Krolle. (Moth.)
Krrler, v. a. [Angl fe curf. Curling iron,

det brugt om Froernes Quakken, i velon
Mag. VIL. &. 3

379
et Krufejern.] Det famme ſom kroderKurs (en) n, f£. See Curs og Kaas.

(Moth.)
Kurler, v. n.

4. Sulker ag jamser fig. (Moth.)

Kurſiv. Gee Curſiv.
Kurv Cen) n. ſ. (Efter den æfdre Skrivemes⸗
de Kurf, Bl. Kurfa, Svec, Korg, Gem

Ku | gu . '389
. gorb, guxon. gorf. Ibre udleder deg! var bleven - færdig over Morabferne.”
af det latinſte sorbis.): (Riegels.)
3. Et Kar eller Giemſel, med eller uden] Kurvedrager (en) n. ſ. Ex, ſom bærer no⸗
2aaz, ſom er flettet af Riis, Quiſte, get i Kurde. (Langebek.)
Straa eller lignende Ting. En Bare⸗ Kurvefading (em) n. £. Den af Vidier flet»
. Euro, Brodkurv, Klæadekurv, Madkurv, tede Oberdeel eller Fading paa en Poſtvogn,
Skandſekurv, BVafteburv o. ſ. v. At eller paa de faa kaldte holſteenſte Vogne.
flette Kurve. Ut bære noget i en Kurv. Kurvefigen / n. ſ. pl. Tørre Vigen , ſom
Hun gaaer med en lille Kurv paa Armen. fores til os fra fremmede Lande i Kurve.
2. Formedeilſt Liighed i Skikkelſe bære nogle! (Moth. Langebef.)
andre Ting uegentligen dette Ravn; ſaa. Kurveflaffe (en) n. ſ. En Flaſke, ſom Har
ſom Maſtkurv 2: Merfet paa Skibsmaſter. — er af Straa eler Didier flettet Overtræk,
Ildkurv, hvori Ilden lægges paa et Fore — for at bevare den fra at ſlaaes ſonder.

taarn 0. fl. Kurvefletning (en) n. ſ.

2. Figurligen figer man: . ; . i
a. At være den fornemfte Hatte, den beds 1. —e— og Borfærdigelfe; den

fte Døne Kurven 3: være den, ſom girl) Noget, der er flettet, fon Kurve pleie

der meeft.
b. At gribe i Kurven » »: fane Afſlag, fane at Date. En Beflædning af Kurveflet⸗ i

nin
Nei. (Moth.)

: fane Afflag af et Fruentimmer, ſom .
man frier til, (Formodentlig før denne, —* Hanken eller Dante
for det danffe, ſvenſte og tydſte Sprog Kurvehat Cen) n. ſ. Et Stiui eller en Dat
fædes, Talebrug fin Oprindelſe fra eg af Siraa, fom bæres paa Hoveder mod

gammel Stik, at give en ildelidt Frier
et ſymboliſt Afſlag, ved ar fætte en Kurv Sol og Regn; en Straahat. (Moth.)

uden for Huusdoren. Moget lignende, Kurorrigte (en) n. i. En Litgkiſte, flettet af
en Kurven, ER) 8 Kurvekram (er) n f. Atehaande Kurve og
giver en Frier Bilag. — —— ⸗ — Dan reiſer til Mars
| Éq€M kedet med Kurvekram.
ee nt — Sager, Kurvemager (en) n. ſ. et famme (om
der ere flettede af Vidier ler andre Kurvebinder, Deraf Kurvemager⸗Ar⸗
ſom Kurde pleie at være. Kurvearbei⸗ |
Det paa —ãA er 5 giort. (Land. Kurvemaatte (em) n. ſ. En Maatte af
Selſt. Str. V. &. 1Ior. .
Kurvebaad (en) n. ſ. Cr Slags Baad af! Kurvemuffel (en) mn. ſ. Ce Raon paa en
Kurvearbeide, ſaaſom til druknede Men⸗ vis Stægt eller. Claſſe af Muslinger.
neſters Redning. (Phyſ. oecon. Bibliohetf (Mactrae Linn.) Vid. Selſt. Sr. N. S.

XVII. &. 207.) 3D. 6. 560.
Kurvebinder (en) n. f. En, ſom binder eller Kurvepiil fe) n. ſ. Kaldes et Piletræ,
fletter allehaande Kurve. hvis Grene ere fær tienlige til Kurdeflet⸗

Kurvebro (en) n. ſ. ſ. En Bro over Grave! ning. -
eller Moradſer af rRiisknipper eller Taſchi⸗ Kurbrroſiner, n. ſ. pl. Kaldes det ringeſte
ner. ( See dette Ord.) ?En Kurvebro| Slags Roſiner, Der ere tørrede paa Stile

Kuſer, v. n. Pdmyger fig, viſer ſin Lydig⸗ Kutling (en) n. ſ. En liden Saltdandeſ

390 Ku. 0 Ku

ken og føres til 08 i Kurde. (Moth. Kufter, v. a et mn. (Beflægtet med kuer og

Germ. Korbroſinen. Adelung.) kuſer. Germ. kuſchen), kuſtede — ku⸗
Kurveſeng (en) nm. ſ. En Seng af Kurve⸗ ſtet.
arbeid. (Moth.) | I. Truer, kujonerer (i lav Tale, og iſer

Kurveſtraa (et) n.f. Skraa eller Fernfium| — om at node Hunde til at fægne fig ned paa
per, Som 0. d., ſom pakkes i SÉraafælfe,; Jorden.) Jeg Kal nok kuſte ham. Jeg
flettede af Staaltraad, og findes ud af! lader mig ikke ſaaledes kuſte. At kuſte
fvære Stykker. . , En til af gisre noget. |

Kurvefting (et) n. ſ. Kunſtige Sting iSy⸗ 2. v.n. Lægger fig ned paa Bugen, ſon
ning, der fee ud ſom et Slags Flesning. Hunde; it. figurligen: pamypger fig, fab

Kurvetare (en) n. ſ. En Soplaute, hvis! der til ode, lader ſig kue. Hunden fys
Stilk ender fig oventil i et bredt Blad, | ffer, naar man truer ad den. Kufk!

der er ſplittet £ mange Flige, og ligner en] er det Udraabsord, man bruger for af
Skibskoſt; Stokketare. faae Hunden til at lægge fig. Ar kuſte

Kurvetobak (en) n. ſ. Rogtobak, ſom ind,| for Én. Han vil itte kuſte.
pakkes og. forſendes i Kurve. Kuſſe (en) n. ſ. See Kudſe.

Kurvevogn (en) n.f. En Vogn med Kurde⸗Kuſſe (en) n.f. [af Isl. ku, Ko ] Ena tils
fading; til Forſtiel fra en Fiellevogn. Aars gammel Qvie. (Norſt) kaldes og

Kurvevugge (en) n. f. En Bugge af Kurve: Kuſſebarn.
arbeide. Kuſſe (en) n. £ Et Redſtab, beſtaaende af en

Kurvfuld (en) n. ſ. Saa meger, der an! gammel Klud eller en liden Halmdiſk, faſ⸗
gane i en Kure. En Kurvfuld Hs.| bundet til et Treſtaft, ſom bruges ved Flade
En Kurofuld Terv.. | brødets lam ing ål at oberſtryge det

Auſe (en) n. ſ. [af fyfer. Svec, Kufe.] Roy Band. (Rordenfieldſt Kuſſu.)
get ſom kyſer og ſtrekker; En, fom raader Kuft (en) n. ſ. See Kyſt.
over andre og holder dem i Ave. (Moro. Kutiloſer, n. ſ. pl. At (laane Kutiloſer, fab
Langebek.) Det ce ondt at være i Hufe,| . des det i Jylland, naar Smaadrengene fø
fom (hvor) ingen er Kuſe. P. Lolle. Naar! fle en flad, fynd Steen henad Vandfor
Kuſe (2: Huusbonden) kommer til Huſe,, ven, ſaaledes, ar den ofte ſpringer op i
fader det af at bruſe. Ordſopr. Veiret. Hedder ogſaa: at flaae Sintry

Kuſer eller Kiuſer, v. a. kuſede, Eufet.| kaſte Smut. (Roftg. Moth.)

Det ſamme ſom kyſer. For jeg fan kuſen Kutler, v. a. Kutlede — kutlet. Læger, rod
bleff af Trold. (D. Riimkronik S. 50.) der Ukrud op. (Moth.)

hed og Underdanighed mod nogen. At Éufe, ſom gierne opholder fig ved Strandbredden,
for En (ſubmittere fe alicui. Moth.) os udgiør Torſtens fornemſte Næring. Gr

Kuſimmer (en) n. ſ. Planten Lotus Cornicu-| bius niger. (Stroms Sendmor &, 266.
latus. Flor. Dan, 99t. kaldes og Maries Wads Cuvier J. &. 380.)

Guldtoffler, Hønfeblom og Kiærringtand. Kuiſemager (en) n.f. Den, ſom gise Re
Kuffe, Kuffurt (en) n. ſ. Et Slags Snylte⸗ ketter, Raketmager. (Bergſoe om Gaue
plante; vild Hør, Horſilke, Gamander⸗rierne, Tortale S. XVIII.)

ſilke. (Moth) Kutter (en) m. ſ. Angl. Cutter, Taf cat, at
Kuftel (en) n. ſ. Et Slags hvide Muslinger] fliære.) Et Slags ſmaa lerfeilende rige

i Norge, ſom bruges til Lokkemad for Fiſt. ſtibe . |
(Roftgaard.) 1 Kutterrutte Cen) n. ſJ. Det norfke Ran påt

Kun

8 3001

en Gug! af Vibeflægten, Tringa interpres,| - fælge en Kurx- At fade fin Kur -lig år w

(Muͤllers Prodr. 193.)

Kutting (en) n. £ pl. Kuttinger.
3. En liden Tønde til Brendeviin, fom i

det mindfte holder fire Potter.

1806.)

En heel Kybel (en) 35 /
og halv Kutting. (Forordn. af 31 Jan. Jevnf. kube
Kybelbuget, ad). laf Kybel og Bug] ſom
. Er Slags ſmaa Fade, ſom Prysſing

ophøre med at deeltage i Grubens Drift.

Kupeier (en) n. ſ. Den, ſom har Andeel i et

Biergvaerk, der er inddeelt i Kuxer.
En rund Hei. (Moth.)
og Kuppel.

har en tyf rund Bug, tykmavet. (Moth.)

( Dantziger DI) gemeenlig føres paa; hvor Kyd, ad). Broutende, pralende, ſom taler
af der gaaer omtrent 16 pan en Tonde. ſtore Ord. Kyde Fagter og Lader. (Moth.)
. (Moth. Langebek.) Kyder, v. n. [af dette ad).] Kydede — fys
Kuul (en) n. f. See Kule og Kuling. Det. Brouter, gior fig til, rofer fig ſels.
Kuul, ad) contr. af Kubel. See dette, AN af fine mange Aner. (Moth.) Gee
Ord. er.

ttularaver eller Kule raver RE Kyder (en) n. ſ. En Brouter, Praler.
SKuulgra * ya [af Kydſt, ad). [Svec. kyſt, Alem. Luicch,

Kuul efter Kule, og graver.) Iziennem⸗

graver et Stykke Jord med Kuler, ſaaledes,

K

Lerebog i Landoecon. S. 144.)
Kuulhugger, v. a. laf kuul og

N

at de afſtukne Græstørv lægges omvendt
med Ørsnfværen ned ad, og den opfaftede
Jord der ovenpaa. (Fleiſchers Havebog

S. 16. 37.) ”Harlig kuulgraves 9 Can
Olufſens

der Land til to Fods Dybde.”
oecon…. Ann. 7 D. &. 348.

uulgravning (en) n. f. [af Kuulgraver.]

Den Gierning at kuulgrave. (Olufſens

hugger.
Hugger noget huulrundt (Moth)

Kuulſkaal (en) n. ſ. laf kuul og Skaal.]

Kuur (en) n. ſ. Se C

Kaldes | Norge en. rund Staal, ſom for.
færdiges af Knorter eller Udværter paa
Træer. (Topogr. Jonrn. 21 H. S. 45.)
uur.

Auver, v. a. imperf. kuvede, fup. kuvet.
Et norſt Ord, ſom bemarker den Maade, Kydſthedstræe (et) n. ſ. En Buſtoaxt, der

man bruger, at vikle Erte⸗ og Vikkeriis
om en Stang, for at torres, hyilket kal⸗
des en Ertekuv. Denne Maade er ſikker,
naar Erterne kuves tørre.” Lands. Self.
Str. II. S. 649.

Kur (dn) n. f. plur. Kuxer. IGerm. Kur,

Bohem. Kukus. Ordet er optaget af det
Tydſte, ſom de allerflefte af vore Biergværts

Udtryk.) En Lod eller Part i et Bierg⸗ Kydffi, adv. Det
vært og i dets Dsift og Udbytte. At kiube,

chusk; German. . keuſch, Bohem. -ciffy.
Wachter holder for, at det kommer af det
Holt. kuyfchen, og at det oprindelig Jar be⸗
mærker reen. Ihre vil udlede det af Lat.
caftus.] Maadeholden i Heuſeende til Kions⸗
driften, ſom veed at fiyre denne Drift,
overeenſſtemmende med. Fornuftens For:

dringer; den kodſte er tugtig, blufærdig og

ærbar.. Kydſte Moer. Cr kydſt Levnet.
Fané urngtige Tale er ikke for kydſte Oren.
En kydſt (2: reen og ſtoldfri) Eiſton. En
kydſt Digter d: ſom ikke ſpuger om utug⸗
tige Gienſtande. |

Kydſthed Cen) =. ſ. laf kydſt) Den Dyd at
ſtyre Kiensdriften, odereensſtemmende med

Fornuften. En reen, uplettet Kydſthed.
Jomfruelig Kydſthed. At bevare ſin
Kydſthed. Kydſthed i Tanker, Ord og
Gierninger. At fornærme Kydſtheden.

far hiemme i Oſterland og Italien, og Hvis
Frs troedes fordum at kunne dæmpe Kiss
dets Lyſter; Muntepeber. (Moth.) Vitex

agnus caſtus. Linn.

Kydſtelig, kydſteligen, adv. laf kydſt.]

Tugtigen, bluferdigen, ſom det ſommer
fig for den Kpoſte: At leve ærbart og kyd⸗

ſteligen. I
ſamme fom kydſtelig
(Daden.) i

392 Ktdhy | Ry
Kyfter, v. n. (Sce kyver.) Orker, formaaer, /2. Et venligt Ord, Kiæfeord. Min Kylling,
er voxen, iftand til at udføre. Du giver! min lie Kylling! (Langebef.)
jam mere at beſtille, end Gan fan kyfte 3. I Sammenfætninger:
(Moth) Bruges meget i viſſe Egue af Iyl⸗ Kyllingæg (et) n.f. Et lidet Æg, ſom
land; men ifær om den sg Drikken. unge Hons lægge førfte Gang. (Langebek.)
Kyk og Kykke (en) n. ſ. (Jydſt.) En tiden; Kyllingbeen Cet) nm
Hob, en afrundet Dynge af Jord, Møg| 1. Én Kykingé 8 At ſpiſe Kyllinge⸗
eller deslige. Gee Kok og Kog. been.
Kykken, ad). obſol. kry, overmodig. *In⸗2. Et føsgende Kiæleord. Mit føde Kyl
gen ſtal gisre fig ords kycken.“ Tauſſens lingebeen!

Poſtil S. D. Fol. Kyllingebræt (et) n. ſ. Et Brat med mange
Kykker, kykler, v. ? eykkede — kykket. Huller eller Fordybninger, hvori kommes
Galer, ſom en ung Hane. (Moth.) Band, at Kyllinger kunne drikke deraf,
Kykle Cen) n. ſ. En ung Hatte, Hanekyllins uden Fare for at drukne. (Moth.)

(MR Kyllingebuur (et) n, ſ. Et Buur, höoori
| — — Kykleky. Et efter Lyden dannet! Kyllinger opfedes.
Ord, til at udtrykke og efterligne Hanens Kyllingedreng (en) n. ſ. En Dreng; fon

Galen. paffer og vogter Kollinger.

Kylde (en) n. ſ. 19990, eeenten af kyler.)] Kyllinghone (en) n. ſ. En Hene, ſom har
En Dynge, Hob. En Kylde Steen, en. Flok Kyllinger; if. en Hone, ſom ruer
Havre, Gulersedder. fine Kyllinger vel, og bliver længe hos

Kylen Cen) n. f. [af v. a. kyler] Den Gier| — dem, Det er en god Kyllinghone.
ning at kyle eller kaſte. Lad den Kylen Kyllingehoved (er) n.
være. (Roſtg. Langebek.) I. Hobedet af en stine, .
Kyler, v. a. kylede, kylet. Lafeer, flængeri 2. Figurligen bruges des i daglig Cale om
noget, iſer med Hurtighed og Kraft, med; den, fom har eft lidet Hoved, eller ſom

"en voldſom Kart. At kyle med Grene, kyle er indſtranket og intet fan fatte eller
"Stene efter En. At kyle noget hen tlEn.| lare. |
Han kylede Stenen hoit op i Luften. Ye, 3. Den, fom fun fan taale lidet, ifær af
kyle noget ud af Vinduet. — tærte Drikke.

Kyllekylle. Et Udraabsord, hvormed man fal Kyllingehovedet, ad). Gom Gar et Kyllis⸗
ber paa Koflinger. gehoded. (Forekommer i Evalds Skrifter

Kyllert Cen) n. ſ. See Kollert. 2B. S. 342.)
Kylling (en) n. ſ. pl. Kyllinger. [Isl. Kwsk- Kyllingekar Cen) n. ſ. Eu Kat, ſom er flex
liner, pullus; Svec. Kyckling, Germ.! — efter Kyllinger. i
" Kidlen, Sax. Kucken, Anglof. Cicem,! Kyllingelaar (er) n. ſ.
Angl. Chicken, enten af Kok, en Hane, 1. En Kylingé Laar.
Gr. xixxds, eder af Isl. qveikia, Germ.! 2. Et Kieleord. |
fud in, vivificare,) Kyllingemad (en) n. ſ. Gryn, kogt *
1. Honſenes Pngel, Henſeunger, unge Dens; Melk og deslige, ſom gives Kyllinger at
indtil em vis Scørrelfe og Alder. EnHane, ade. (Morb.)
kylling, Hsnefylling. Honen med fine! Kyllingemoder (en) n. ſ. Det ſamme font
Klinger. At lægge, ruge Kyllinger ud. Kyllingehons. ”Dan mil were off bet
Stc page Kyllinger. Han har mange fmaa| — ſamme, fom en Kyalingemoder er fre
Kyllinger paa Fialen; ſiges figurlig om ——ã 9. Tauſſens Ps ſt. Bincerbelen
den/ ber har mange ſmaa Born. (Moth.) Vol. 50. .

ev 0 1393

Kyllingoſt (en) n. ſ. Hakket Oſt, ſom Gris Synd, ad). neutr, kyndt. (See kund, kyn⸗
ges til Foder for Fot inger (Langebek)dig) Bekiendt, kundbar. Det, ſom En
Kyllingepige (en) n. ſ. En Pige, fom er kyndt og bedidſt. Det er. hver Mand

»: … Paffer Kyllinger. * Honſepige. kyndt.“ Skonnings bo. Philoſophie S.
Kyllingepip (en), n. ſ. En Sygdom pag. 693. 882.
Tungen bos Khilinger. See Pip. Kynde etter Kynne Cen) n. C En Blegue,

Kyllingeſorg (en) n. ſ. En ringe,” ubetpde⸗— ſom laber ud i Huden paa Anſigtet. Goßs.
lig og unyttig Sorg. Hielp mig. dog ud|: Brugeligtei Jyllands .
. ef den Kyllingeſorg! (Moth. Pangebet.) Kynde (en) n.
— Rolingelleg (cm) n. ſ. Sies af mile Cur Køn F Kion. Svec, Kynne
HE. Art, naturlig Egenſtab, Charafreer. (Moth.)
— —————

UKviti (én) nl Gee Chymie. Bb Caro G. 484.
, Skik, Brug, Sadbane. PRaar du kom⸗
nr ! er, — (em) n: r See Ey: mer i Klofter i ind, faa ypper du Moders
ER Kynde din.” Kæmpe. &. 604. Des

—— dj Fag lee Summer. | J reg gamle Kynde de pppede vel fnart.”
ſeer kpminerlig ud o lortemmen, for Kiimkreniken.) Diſſe ande, for en
knyttet. GKynde 3: de havde for Skik.“ ” Vedels
Romer, vin et rec. Fymrede - F kymret, Saro S. 449. "Dan unde ikke forlade
laf Kummer.] At førge for, have Omſorg fin vanartige Konde. ibid. S- 297.
for, bryde ſig on, At kymnre ſig om ett; 2. DILF kiender og fund.) —
sandeng Dent. (Roftg. Moih.)Gee bes| 2. Kundffab, Indſist. Sorfarevfjeb. Germ
kymrer fig; ſom un er mere brugeligt. Sunde: (Moib. Med ſandſigende Wyn⸗
Kymces, v.n. pafl. fymredes —Eymretg,| de begavet af Fobos Apollon. Basgeſens

Taf Kummer.] Bek mres, vorder bedrs⸗ nye blandede Digte 1807.
vet. (Roſtg.). b. Kiendſtab, Betiendtfkab. . Thu kommer

Kymring en) n. kr Ge Befymring. F— —2* met henne Marix Pſalt.
Kyn (en) n. ſ. Kaldes Bogftapet (ventelig 0 |
en Udtale "af Raunedenavhehſen Kbsin.) 3. df ÉunD.3 See Kynder, n. PE
—— — Kyndet (em) n n/f obſel. [angl. comdate, Tt.
Kyn eller Kynd (en) m. ſ. Worſt) Er Ser; candela ,' SAngl: to kindle, ht ande Et
Zenrgee See Kon. (Stiroms Sondm. | Los. (Cvaningé Bibel. Eh.47 174.)
6)* Kyndelmiſſe Car) n. ſi kaf Kyndel og Miſſe
Små 4) n. ſ. flsl. Kyn, Angloſ. Cyn.] iller Meffe, ſom i Middelalderen ogfra bes
Slægt, Slagtſtab, Stamme, Uri, Ope mierkede en Helzens Feſti Gee: Du Fresne
rindelſe. Den gamle Skrivemaade, iſtedet Glofſar. Apgl. Candlemuc, Getm. Licht⸗
for Kion. (See Orvet:) Er brugeligzt i meſſe, Lichtweihe) En— Feſtdaß 1: den fæ
HERE Morge; ogfaa i- Sammenſatning, for Ex⸗ tholſte Kirke; four indfalder den 2 Fobruar,
… Forty d; Jordart. Stroms Sondmor/ paa hoilken ProcesſionsLoſene blive ind⸗
S. 3 viede. Hedder ttlers Mariæ Nenſelſe.
Aynd —8* n. ſ. pl. Kynder. Det ſamme Skisndt Feßen hos os er afflaffet, ſiades
.…s font Gang No. 11. En Kynd, fo Kyn⸗ Dagen tog i vore Uimakakfer 9" ag "Ordet
Dev 3: cen, to Gange. (Bosb.) + ol "once hyppigen. Deraf t. så
;8

då

. . . F
1394 Rv | | Ay
a. Kyndelmiſſe⸗Knude (en) n. £. Vince) Juüdſtat ien vis Videnſkab; ſom Lovkyn⸗v
— rens Strengheds Efterladelſe ved Kyndel| dig Sprogkyndig, Naturkyndig. |
miſſetider; it. et heftigt Uveir · 2. Traſt, fnedig; liſtig. (Isl, fyndugr, aftu-
/b. Kyndelmiſſe-Lilie (en) n. £. En Urt,) tus.) War ſaa kyndig, at du ei" bliver
ſom ellers kaldes Blideslilie Martsbloumt. ſondis. (Sic eris aſtutus, quo non de-
Leucoion bulboſum. (Noth.)J). ſlieta ſecutus.) P. Lolle. Naar Kyndig
Kyndemad (en) n. ſ. [af Kynde 1. b. og! kommer til Klog, da haver Klog tabt.
Mad ] Auehaande fædvanlig og drugelig GP. ole.)
Kisdmad. Vi har ged Kyndemad i Aar./ 3. Bekiendt, kundbar. En kyndig Ge.
(Roſtg. Moth At gisrte noget kyndigt. Der er. land
. Kynder, v. a. [af Kund] kundede — kyn⸗ … Fyndigt 2; det er Gefiendt over hele Landet.
— det... — | "" (Moth. Langebet,)
1. Giver tilfiende At kynde en Krig. Kyndiggiort, ad). part. Forfyndet, bekiende
"— (gangebef.) »Pavens Gud hafde kynditſ giorn. ”Om Freden er dennem kyndig⸗
"2 Riget i Band” (Hvitf. Hiſtorie om J.| giort.“ Hditfeldt Tom. 2. 6.851 .
Grand. &. 14.) ”Da ſtal Dommeren Kyndighed (en) n. ſ. uden pl. [af yndig.)
kynde (2: offentlig erflære) hannem freds, Den Egenſtab, at'dare kyndig eller og får
” Jug.” ” Hvitfeld Tom. 1. 6.639) Heraf, faren; Indfigt. 1 én eler flere Bidenffaber.
det nu brugelige forkynder. ꝰDe fyn: Kynding (en) n. ſ. pl. Kyndinge Caf Eund.)
dede obenbarlige diſſe fore Jertegn-”| 1. En, fom man har Kundftab til, en Bø
Jert. Poſt. Fol. 20 7 kiendt. Kyndinge og Venner. »Der
2. Ponſer paa; grandſker efter. Da Iſnſtode ac alle hans Kyndinge langt fra.”
"til Midnatstid har kyndet fyrigſt paa, at Tauſſens Jeſu Lidelſeshift. F. F51. b. Fab
J fun dette Skrift fuldfardigt maatteltig Mand har faa Kyndinge 3: Faa vie
Tr fane” Sorterup. FEE kiendes bed ham. (Moch.)
Kyuder, n. f. pl. [af Fund, fordi de bebude 2. JSardelekhed: Slægt, Frænder. (Ooth)
… Gødfelen.) Cn.Barfelsfone Veer. &orvaré:| 3. En, ſom Har Kundſtab om noget.
"| der for Barnefødfel hos en fodende Qvinde.| | (Baden) .
Saftorfs Udtos af Fodſelsvidenſt. S 50. Kyng eller Kynge (en) n. f….
Kyndig, ad). Caf kund, kiender, Kynde; z, Angreb af en Sygdom, ſom varer en TD
,… Svec. kunnig, Germ, kundig. Cir. Sorel. - fang, og derpåa lader af eler bliver fa
a. v. kyndig, font i: der Svenſte egentlig! . gere; Parorpsmus. ”
bemerker ergierrig, Isl. fygdøgr, Kind
"ar 408 Otfried Argierrighed.) 2. Ophold imellem noget. (Moth.)
| g of b e bekiendt med, Kyngeveir (et) n. ſ. laf Kyng og Veirt]
1. Gom har. Kundſtab om, er. SU Ußadigt, uroligt Veir. (Moth.)
bedandret i en Ting, ſom har em klar og! nag eee ) .
tyvdelig Foreſtilling om en Ting ; forfaren,|Kynffab (et) n. ſ. obſol. [af Kyn >: Sion,
… GnÆyndig Mand. Jeg overgiver Gagen! genus og. part, inſep. ſtab.] Slastftal.
— til kyndige Mænds Afgisreiſe. At vere (Moth.
kyndig i en Videnſtab; kyndig i Lov og Kype (en)'n. f. [Germ, Kupel En fot
Met. Jeg ev ikke kyndig (ukyndig) i (om) " Blikkiedel. (Moth.) En Blaafardekiedel,
denne Sag. — Bruges ogſaa i Sammens| ; en Kledel, hoori Uden farves blaa. Su
fatning med andre Ord, for, at adtrykktfe Ordet Kupe.

—

Ky

Ky 395

Kyper (ea) n. f. [Svec, Kypare, Germ. et' Kyrne (en) n. . Et Medſkab til at ſlaae

Saxon. Kuͤper. AF Anglof. syf, eyfe5|
"Angl..cotop, coope; Alem. cuphe; Germ.
Kufe, Küpe; Belg. Kuype; Gall. cave;
Hiſp. cuba; hoilke Ord afle bemarke et,
fort Kar eller Fad.) See Kiper. En
Svoend hos Viinhandlere, ſom er Sendes!
binder cller Bodker, og tillige beed a at om⸗
gaaes med Vine.

Kyperſprog (et) n. ſ. De Udtryk, ſom bru:
ges af Kypere om Vinens Behandling.
Kyr „adj. 1. Stille, rolig, 2. Sagtmo⸗
dig. 3. Faſt. (Moth.) |
Kyrads eller Kyrras (en) n. ſ. German.
af, Gall. cuirace, Ital. Corazzo,|
— Bohem. Kyrys,
latiuſte toriaceus.] J ældre Tider ſtreves
det ogſaa Korrits, Kyrrits. Et Pantfer; I
eller Harniſt af Læder eller Jern. Kyr⸗
ritſens Vægt vår fem tufinde Sekel.
fi fam en Kyrrits paa. I Sam, Kap. 17.
V. 5. 38. En Rytter med Hielm og Sy: |
rads. (Sfrives i ældre Skrifter ogſaa
Korris)
Kyradſeer, Kyraſſerer (en) n. ſ. af Kys;
rads]
eller Harniſt; en ſpxrbebabnet Xp: ter.

Deraf Gammenfætuingerne:

Kyradſeer-Eſtadron, -Heſt, Oberſt.
⸗Regiment m. m.

Kyre (en) n. ſ. ſ[maaſtee af Isl. fyr, rofig.J

Kaldes det hos Jægerne, naar de lade Hun⸗

Huller i Jernblik.
Kyrner v. a. . '
Kyrfætter, v. a. [af Isl. kyr, ſtabilis, quie«

tus, og ſatter.] Sætter En faft, fenge⸗

”De

En Rotter, ſom er ifert Kyraße

See Korne.
See Korner.

let. (Moth.)

Ky6, n. ſ. (med langt 9.)

. (en). Forſtræekkelſe. Der kom ham en

F ys paa.

2. (et) Noget; ſom lorſteattes. Han er et.

Kys i fir Suns.

Kys (en) n. ſ. En Strimmel Jord, fone

Reensmand lade bære uploiet imellem deres
Agre til'degbedre G&G: ændfeftiel: (Moth.)

fom alle fomme af det Kys (et) n. ſ. (med kort y,) plur. Kys eller

Kyſſe (af det graſte xuw.). [Svec. Kyſs,
Isl. Ko/r, Angloſ. Co/s, C. Brit, eur,
cuſan, Angl. Ki/s, Germ, Kuß) Et
Tryk med Munden paa et Legeme; i Sar⸗

deleshed, naar man trykker Bund paa

Mend, til Tegn pan Omhed, Venſtab og
Kierlighed. Hun tillod fam ét Kys pag
Kinden, men ikke paa Munden. Pau

trokkede er fyrige Kys paa hendes Haand.

At fyde, give En et Kys.

At ſtiete cg
Kys.

Beſegle noget med et Kys. »Han

kyſſede mig med fin Munds Kyſſe.“ Hoiſ.

I; I.

Kierligheds Kys. 1 Theſſal. 5, 26.

Joabs Hil og Indas Kys ar et forræder

Kos; ſiges om den, ſom Gar Honning Paa
Læberne og Galde i Hieftet. (Moth.)

Dene fortære Fangnen under Jagthornenes Kyſe (en) n. ſ. En ſmal Gang, er futvert

"god. ft holde Kyre. (Moth.)
Kyrmiſſe (en) n. ſ. laf Kyr, contr. iſtedet

Stræde imellem to Bange eller. Iudlutter.
(Moth.)

" for Kyrke, Kyrke og Miſſe. Svec. Kor. Kyſe (en) n. ſ. [maaffee af v. 2. kyſern Ca

komeſſa, Germ. Kirchmeſſe, Kirmfe.) |
K. Den Hoitid, ſomkatholſte Lande holdes
aarlig paa en vig Dag, til Amindelſe om
en Kirkes Indvielſe.

2. Det ſamme ſom Kyndelmiſſe
et ondt Og, der ei kan taale en Kyrmiſſe⸗
Reiſe. Prov. (Moth.)

ſtor, almindeligvtis fort efler broget Reiſe⸗

hue, ſom Quindfolk af Almueßanden inde

boli Hovedet i, udi. andt Veir eller pen
Reiſer.

Det er Kyſel eller Kyſſel (en) n ſ. C+. Slags" udb

let Top, fom Børn bruge til Legetøi.

Brumkyſel. (angebef. J Gee

Ddd 2

9

396 Ky

Kyſelig, ad]. fom let fan ſtremme.

farver kyſeligt. HE
Kyſen (en) n. f. laf kyſer.) Den Gierning
at kyſe. (Moth.)

Kyſer, v. a. imperf. kyſede, kyſte efter kos,
ſup. kyſet eller kyſt (med langt 9.) [Svec.'
kiuſa.) Skrakker, ſfremmer, gior bange,
fætter Skruk og Nædfel i. Han provede
pan; at kyſe mig. Jeq fader mig ikke!
kyſe ſaa let. Han kyſede Tyvene bore.
»Og Fyfte dermed flige fem, ſom vilde
plyndre lumſt fang Hiem.“ Baggeſens
Ungd. Arb. Iſte Deel. »Malti anledh fort
. hun ſomme kyws, atra facie fua quosdam
fascinat. Kampes. p. m. 36. for jeg ſaa
kuſen bleg af Trold. Sammeſteds S. 50.
Ah! hvor du Fod mig! At kyſe En fra!
toget 3: holde jam derfra ved at fræmme
ham, aſſtrekke En. (Moth.) »Kos bun.
ſonder hans gode Svard, at det i Hialtet
braſt.“ K. V. 1739. S. 111. (nemlig ved
Trolddom.) J

Kyshaand (en) n. ſ. [af kyſſer og Haand.)
En Maade act hilſe paa, i det man kyſſer
. fin Haand eller fine Fingre, og ligeſom ka⸗
fler Kyffet til den, man vil hilſe. At tage
imod noget med Kyshaand 3: være meget

vel tilfreds Dermed. Troer De, jeg fan
- byde ham det? — O! han vil sage imcd

det med Kyshaand. (Bruges i daglig
, Tale.) SEE

Kyſſekier, aqj. Eaf kyſſer og Fler.] Som gier⸗
ne vil kyſſe. |

Kyſſeleeg (en) n. ſ. Caf kyſſer og Leeg.) En!

Juleleeg, Hvori der kyſſes. (kangebek.)

Kyſſelig, ad). begvem , indbydende til at kys⸗

ſes. elig, Mund, Læber, Hænder.
Kyſſelyſt (en) n. ſ. Higen efter at kyſſe.
Kyſſelyſten, adj. ſom higer efter at kyſſe.
Kyſſen (en) n. ſ. laf Éyffer.] Den Gierning
at kyſſe. Det er en Evigheds Kyſſen!
den Kyſſen aldrig fane Ende ?

Morket

|

Skal Kyſſes, V. n. paſſ. kyſſedes,
kyſſer. Kyſſer hverandre.

Koſſenar (en) n. ſ. Som gier fig til Latter
ved Koſſelyſt. J
Kyſſer, v. a. imperf. kyſſede etter kyſte, fop.
kſſet eller: Eoft, med fort y. [IIsl. et Svec.
kyſſa; Angloſ. cuſſen, C. Brit. cuſanu,
Ansl. to kr/s ; Alem. cuſan, Germ. kus-
ſen, Moeſog. buhpar, Gr, ævew. Gee
Kys] |

1. Giver Kyd, trykker Munden tæt til no⸗
get; I Sardeleshed: trykker Muud pod
Mund. Ar kyſſe en Pize. Han kyſſede

hende paa Kinden. At kyſſe paa Forflæ

det — en fordum hos den ſimplere Klaſſe
brugelig Rresbebiisning. »Saa mangt

Gange kyſte han fin Pige, faa mange

Gange hun ham kyſſet har.” (Baggeſen.)
„At kyſſe paa Haanden og fige Tak 2: hof⸗
ligen frabede fig noget. (Moth.) At kyſſe

Kos i Kys d: give flere Kys efter hinan⸗

den. Ac kyſſe paa Hollandſt ad: kyſſe, faa

der ſmakker efter, fom man drog Hornet
af en Ugle. (Roſtg) At kyſſe paa Frauſl,
committere ofcula linguæ. (Moth)
.Kyſſer bort, fordriver ved at kyſſe. ”Bi
vil elſte, være glade, og mindſte Glim

af Kummer kyſſe bort.” (Baggefen)
3. Ordſprogvbiis ſtger man:

a. At kyſſe Riſet, er omtrrut det ſamme,
ſom at krybe til Korſet, eder pdmuyge fig

. for den, ſom redofer En.

b. Man kyſſer ofte den Haand, man vil
af at være d: fmigrer for den, fom m
onſtede al Uwkke paa Halſen. (P. Lotfe.)

c. Qvinde kyſſer ofte Svenden for Herren.
(P. Lolle.) | I

d. Han er god at kyſſe for Torſt; ſiges om
den, Der fledfe er vand om Munden.
(Moth) ST

4E. Det er ligeſom én Ko kyſſede et Rød;

om ét Folde Kys, ſom ikke kommer fra

Hiertet. (Moth.) |
Kyſſets. af
Duerne koſſts

d

Ry Ny 397:

. lle nebbes. De kyſſedeß meget kier lgen,Aange med og.i Rørbeden af;en. Koſt; hige⸗
Da de flulde Kifles ad. "gå 7 ſom Havfifteri er dern jam feer: dangt:ude

Kyohepg ach af kyſſer og fyg,] Gom ikke vaa Dybet, = 7 ———

er tilfsedd, uden hau . fan. komme til. eg Kyſthande (em) n. Canada * deibes

. 7—

i. Den Det Pr; ik Tab; fø ſom grakter i, fer fig ured —* 9 nefln 6 blot beſager
langs med Havet, Sokanten, Strand⸗ af Kyle; ſaaſem den forrige. genueßſte
"bredden, med der tilgrendſende Egn; "Republik.

'Cafyft." Den norſtke,, ſiellandſte Kyſt. Kyſtmagt (en) n. rr

De franſtke, engelſte Kyſter. Hoie, ſteile En .
i Kyſter. "Me. fejle, " frpdfe lange med]: 1. En Samling af Vewrbnede ded en —*

Kyſtmagten kom i Bevægelfe ved Signa⸗
kk En farlig Kyſt. At ſtiande — Gee Kyſtmilits. — |
s. Ved Kyſten, abſolute, forſtaaer man i| 2. En Stat, ſom har Kyſtlande. Ofterſoens
Almindelighed Kyſten Guinea. Han far! Kyſtmagter.
faret paa Kyſten i tre Aar. Kyſtmilits (dn) n. ſ. Det famme fom Kyft:
Kyftbatterie (et) n. £ af Kyft sg Batte)" værn Ro. 2.
rie. Et Batterie, anlagt paa dequemme Kyftrapert (em) n. ſ. [af Kyſt og Rapert.]
Punkter ved Strandkanten, for at dakke Et Slags Raperter eller Kanonvogne, ſom
en Koſt mod fiendtligt Overfald. hage paa høie Glæder, og bruges bed Kyfi⸗
Kyſtbefalinssmand (en) TT "En, ſom er] batterter.
… fat til at anføre Kyfiværnet. Kyſtſeilads Cen) n. ſ. Det famme ſom Kyft:
Kyſibevarer (en) n. £. Taf Kyſt og Beva⸗ fart.

rer Kyſtſignal (et) n. ſ. Et Tegn, givet ded.

1. En, ſom er far fil at bevogte en Kſt; enn Kyſterne, for at underrette om Fiendens
Kyfivogter. Gee Bevarer. Narmeiſe.

2. Et udruſtet Krigsſtib, ſom krydſer langs Kyſtſtrekning (en) n. ſ. laf Kyſt og Strok⸗
med Kyſten af et Land, for at varge det ning] Eu vig Strakning af et Lands Kys
mod fiendtligt Angreb til Søes; Kyſtvog⸗/ fler. ” Bed den hele Kyſtſtrekning er ingen
ter, Vagtſtib. (v. Aph. Baden.) Ankerplads. (Bid. Selſt. Str. np S. V.

| Kyſtfarer Cen) n. ſ. [af Kyft og Farver) | S. 644-)

1. Et lidet Fartei, ſom holder fig inden⸗ Kyſttog (er) n. ſ. Et Tog til Soes, langs med
ſtiers eller feiler langs med Kyſterne, og| et Lande Kyfter, foretaget i en vis Denøigt.

ikke vover fig nd i rum So. Kyftværn (er) n. ſ. laf Kyſt og Bærn.]
2. Et Skib, der feiler paa Kyſten Guinea.) 1. Alt, hoad der hører til Kyſternes Forfvar

(Lømwenørn.) imod fiendtlig Anfald og Landgang. Han
Kyſtfart (en) n. ſ. Fart, Seilads, laugs/ har fat Kyftværnet paa denne Øe i pppers
ad et Lands Kyfier. då Stand.

Kyſtfiſteri (ed): n. ſ. Sifteri, fore foretages a. J Sardeleshed de bedabnede Bolt, ſom

J BW Ky

re: beſtemte til at forfvare. Syfternte” N —X Æg Lreite⸗ ror) Bengefigt We

—*8* deri; Kyſtmilitcts. den ſields ti Norge.
Kyftværnsmand (en) n. f. & Perſon, ho⸗ Kyter Cen) 5. £ Caf dette Verb.) En Pran⸗
rende til Kyſtsernet. ger; ſom ved Kyten og Bptten bedrager fin

Kyſtvogter (en) n. ſ. Bevæbnede Folk; fom|. Raſte. (Motb.)
fættes til” at vogte Kyſterne mod fiendlig Kytter (en) n. ſ. See Kioter.
Odergang; if. bevæbnede Fartoier, fomKytter, v. a. kyttede — kyttet. Koler,
tiene til femme Braug. kaſter, for Er, med Stene. (Rordfiætlandf.
Kvter, v.a.ern; kytede kytte. Junge.)

Lg Bytter, tuſter: (Moth.) 'De bleve he⸗Kyver, v. n. kybede — kyvet. Det ſam⸗
den kytede (bortſtylede), ſom andre Abe| me ſom kyfter. (Moth.) Orker, for maaer.
ſpil til adftifig Trældem. i Segypten-" Han kyvede ikke mere at for ſtaae fir Embede.

Elauſens Poſtil u D. Foli rs. Soler, v. 4. Ser Kyle On] (Sam |

. Klamres friendes (tel. auaj, lioger il :gebek.) I

3

v⸗

2 | JEaadbrog (en) n. f. (af Laad og Bros
er det ellevte Bogſtad og den ottende Con: Ro. I. et Par Burer.)

onant i bort Alphabet. Dets Navn i Runa | "gen ſom bærer laadne Buxer eller &læbder.
Aiphabetet er Lagur og dets Tegn er D. Saaledes kaldtes Kong Regner i Danmar
Denne Conſonant bruges ofte i talen Laadbrog, af. fang laadne Buxer. |
iſtedet for .D. i ſaadanne Ord, hvor et d føls | 2, Den ſom er ſtidenferdig og ſmudſig. Han
ger efter l, ſaaſom: „ville for vilde, ſtulle en Laadbrog, en Luſehemming (Moth).
for ſtulde, Kille for Kilde, ſpille for | Laaden, adj. (ſtrives og laadden og lodden)
ſpilde o. a. fi.“, Hoilket man i Skrivning en . [Is]. lodin. Sv. luden.]

faa meget mere ber vogte fig for, ſom Degre 1. Gom har Haar eller Uld paa fig; uldagtis.
benes Forſtiel ofte beroer derpaa, fon: ſpille En laaden Hund, Hue. Hans Haender
(ludere), ſpille Kort, ſpille paa Klaver; vare laadne ſom Eſaus. 1 Mof. 27; 23. -
ſpilde, (perdere) ſpilde Tiid, Penge paa no) Man fFal ei folie alt det ſom laadent er
get. Raar et Ord; ſom endes pan fh foreges! 5: Adſtilligt ſtal man lade, ſom man ikke

med en Stavelfe, fordobbles l gierne, ifald feer, eller bære over med. At vende det
Det har forved fig ey korttonet Vofol, men laadne ud 2: blive vred. Jeg maa nof

bliver enkelt, ifald Vokalen, ſom gaaer foran, vende der laadne ud, inden her bliver Ro.
ær:fangtonet; f. Er. Spil, ſpille; Speil, 2. Skimlet, beſat med Skimmel. Laadent

ſpeile; Deel, Dele. Smør. En laaden Skorſteen 2: ſom er
Eaa, adj. obſ., neut. laat, lunken. laat fuld af God.
Vatn. peurh⸗ grezren⸗⸗ Læegebog. 3. Laadent PI kaldes fedt og færke DI, ſom
Eaad (et) n. ſ. Esl. la, lanugo, af loda, ſtummer vel, naar det ſtienkes. Laadent
adhærere. Augloſ. lod) ſtrives af mange DVog Kaldet (reent, ſtiert) Smør er godt;

nyere Cod.
| men ſkaldet (tynde, bart) Ol og laadent
3. Den Uld paa Faarene, ſom af fig ſelb false | mør, duer iffe meget. —6

. DSE SEES
En laaden Skalk. Han er laaden.

dem om Efteraaret.
2. Det forſte Sfiæg paa Hagen eller fine Duun 5. — der ingen Fynd er i, grov, ufærd.
' Tale kaldes den, ſom der er
om Munden; deraf laadhaget. n laaden Ca ,
nadhas hverken Fynd eller Klem i. (Moth)

8. Fon paa Blomſter eller de fine uldagtige
faar paa adftillige Gag Frugter og 6, J Botaniken faldes en Stangel, et Blad
o. ſ. v. laadent, ſom er beſat med lange

Planter.
blode Haar.

4. Fonplaute, en Pianteſlegt, der har Ud⸗
feende af Stsd eller enkelte trumlerunde 7. Kaadent-Gras (et) n, ſ. Planten hol-
cus lanatus Lin. Fl. D. T. 1181.

Travletraade.
A

2 Lag

3. Caaden » Tiæreurt, en Plante, silene
nutans Lin, Fl, D, T, 242. '
9. Laaden vild Nellike (en) n. ſ. Lychnis

dioica alba Lin, Fl, D. T. 792.

Laadenfod (en) n. £. (af Laaden No. 1 og |

Fod) ſtort Qvæg. Moth. See Laadenklov.
Laadenhed (en) n. ſ. Den Beſtaffenhed ved
noget, at det er laadent, beſat med Haar el⸗
ler Uld. |
Laadenklov Cen) n. f. (af laaden No. 1
og Klov) ftort Qvæg. ”Laadenflov er
ci at lide pan.” (Moth.) See Laadenfod.

Lag

end det andet, fo Alen af et Stykke.
ér ſmukt at fave Laag paa fit Kri
et af være for aabenmundet.

i Lang eller Laug (en) n. ſ. kaldes & 9
et Slags Suppe til Kreaturene, tille
Bark, Aoner, Hs, Halm og deslige.
lager) Maaſtee af Isl. lögr, liquor

Laag (et) n. ſ. kaldes oſter pan i Ni
gammelt, raadent, nedfaldet eller nm
ket Træ.

Laagbauk Cen) n. £ (af Lange og
det ſamme ſom Slagbæenk (Rofiga:

(Hallager.)

Laadenmundet, adj. (af laaden og Mund). | Laage (en) n. ſ. (af inkker, Geflægtee med

Den ſom Sfiægges begynder af vore ud
paa; duunhaget.

Caader v. a. laadede — laadet.
Ulden af Faar. (Moth)
£Laadhaget, adj. (af Land Ro. 2 og Hage)

fom begynder at faae Sfiæg paa Hagen ;
ſom Skiegget forft begynder at komme
frem paa.
XEaadklove Cen) n. ſ. (af Laad og Kløve).

Klipper

En liden Dor, en Dør af et mindre

Der varen Lange paa Porten. H

ind ad Laagen. Laagen ud til
ken. Man luffer Kaagen og lade
fen ftaae. 5: Man retter de finaa %
bekymrer fig iffe om de ſtore. Ha
fer Gam ud af Forderen og ind af

laagen, ſiges om Sfiænt, ſom mo
i Smug.

Halen af et Rensdyr. (Moth.) Laaget adj. (af Laa g
Laadkrone (en) n. ſ. En Planteflægt hos "åg ” aag), ſom Gar faa
Biborg (Menyanthes Linn,) |
Laadring eller Cabddring (en) n. f£. Laagkande (en) n, ſ. en Kande med
1. De Klatter eller ſmaae Kager, ſom hænge | Laaglos, adj. fom intet Lang Har, fi
Al og heri Ulden paa Faar, iſar ved e uden * En langlos Kiedel, P
hærene, . aab, adj. (Norſt) ond, (lem, ſog. de
2. rn * reel, ſom hænger ved franten. Hallager. (af Zoe.)
; Caag elv Log (en) n. ſ. Et Maal, fom | Laake (en) n. £. (Isl, Loki Bedrager.
indeholder faa megen Vadſte, ſom fan gane den onde As.)
i 3 Eggeſtaller. (Motb.) I. Satan; den Onde, den Slemme. (St
Eaag (et)n. ſ. [Isl. lok, operculum. Ulph, | —— "P. 513)
luhan. Ås. lucan a lucha, claudere Sv, 2, En Nattegenger, ſom tager fmaa
lock. ] (Hallager.) |
1. Dakſel eller Luffe paa noget, fom er aa- Laaf:Mynt (en) n. r, Nor Ravn
bent; modſat Bund. Et Kiſtelaag, et| Planten Mentha hirſuta. Lin, FI D
Pottelaag. En Daafe uden Laag. 638. Hedder og Loen Mynte. Vil
a. J Botaniken. Dakſelet paa Moſſernes falder den laaden Mynte.
Frugtkapſel. Laam (et) n. ſ. (lsl. Lom, lamina) &
3. Talemaader: Han kom under Laag d:| after paa i Norge et Spor efter Tom
ſank reent ned under Iſen. Det er Bot⸗ floffe og Ski. (Hallager.)
ten ſom Laaget d: Det ene er ikle bedre | Laan (et) n.ſ. Norſt) (Isl. Lön, en Hol

| Laa
ge eller opſtablet Brende og Tommer.
ager.) -
taaningsbund; ſtor Bygning; it. et
; hvor man oplægger Barer til Salg.
smé Sondm. Beffr. p. 513.)
et) n. f. pl. Caant (Svec. lån. Isl,
ommodatum, mutuum, a lia dare,
dere, As. klæn.)

il en anden. Der gives ſaavel Laan
ie ſom Laan til Brug. Der blev
tet Laan i Banken. J Laan fan
ke indlade mig.
laante Ting felv, der ſtal gives tilbage.
ar fun ét Laan, ſiges i Spil, naar
indne ſtrax tabes. Det er fun et Laan,
& og ſom en Truſel, betydende: det
eg nok huffe, om Fornærmelfer, man
at giengielde, it. Penge, der udfættes
en beſtemt Godtgisrelſe. Man faner
aan hos den Aagerkarl under 20 pC.
uges ofte adverbialiter med præp.
w bed fig og fager da genit. Marke
Til Laans, at tage, give noget
zans. Jeg fif det kun til Laans.
f Talemaaderne: Laan bør gane lyde⸗
kkelos hiem 2: ikke forringes, men les
lige ſaa godt tilbage, ſom det er mod⸗
Naar Laan gaaer hiem, far hun
Rumpe igien 23: hun eier kun laaute
er. (Ordſprog.)
Sammenfætninger med dette Ord:
ank (en) n. ſ. En Banf, hvorfra
mod Pant fan erholde Penge til Laans.
ibliothek (et) n. ſ. en Bogſamling,
Beſtemmelſe er deraf at gisre Udlaan.
her mange Steder, til Almnens Ops
ng, indretter Laanebibliotheker paa

et.

affe (en) n. ſ. En Indretning, ved
m af flere Deeltagere gisres Sammen⸗
for af ublaane til trængende Lemmer
amfundet.

jodg (et) n. ſ. Gods eller. Ting ſom
har til Laans af andre for at bruge.

A 2

Handling aft laane ſaavel af en anden

NM

Laa 3

Det meſſe af hoad jan praler med er kun
Laanegods.

Laanehuus (er) n. ſ. Asſttentehuus: et
Huus, hvor man mod Pant og Renter fan
erholde Pengelaan.

Laanekorn (et) n. ſ. kaldes ifær det, hvor;
med Landmanden underſtottes til Sed og
Brodkorn i Traug. (Moth.)

Laaneſatning (en) n. ſ. En Satning,
hentet fra en anden Videnſtabsgreen, hvor
den egentligen har hiemme.

Laaneſum (en) n. ſ. Den hele Pengeſum—
ſom gives eller faaes til Laans.

Laangiver (en) n. ſ. Den Perſon, fom
gisr Laan til andre. Udlaaner.

Laantager (en) n. ſ. Den ſom faaer Laan
af en anden. Indlaaner.

Laansviis, adv. paa en. laanende Maade.

Laane (et) n. ſ. (I Horn⸗Syſſel i Iyllaud).

Det ſamme ſom Lægen eller Cæg Ro. 4.
Ordſproget at være faa glad ſom freder
fane i ger Laane, ſiges ſpotteviis, fordi
de ſaaledes tøirede lobe altid rundt.

Laanen (en) n. ſ. Den Gierning at laane.

Laaner (en) n, ſ. Perſon ſom tager eller

giver Laan. De ere gode Laanere, men
flerte Betalere.

Laaner, laanede og laante, laanet og
laant, v. a. (Isl. låma, Sv. læna, lana,
dare, concedere.)

1. Begierer for en Tid Brugen af en andens
Eiendom, hoilken enten felv eller en anden
af ſamme Art gives tilbage; tager til Laans.
Jeg har laant dette. Jeg maa laane et
Brød, indtil jeg felv faner bagt. At laane

Ild figes den, fom for af tænde Ild hos fi fig
felv begiærer Dertil Gloder hos en anden
Herhid kunne og viffe Talemaader henfores,
hvor laane ſiges om at benytte en Andens
Eiendom, faa at denne ikke forringes, uag⸗
tet det Laante ei levereg tilbage. Jeg
laante diſſe Udtryk. Denne Bemarkning
er laant af en gammel Forfatter.

2. Giver en anden noget til Brug, flye eller

oberlader En noget fil Afbenyttelſe. At

paa, hvad han foredrager.
get, ironiſkt om at ftiæle hemmeligt.

. Ut overdrage Penge til Brug mod Godtgio—

. J Regnekonſten, naar en Eenhed af hoiere

det Afdrag, fom ellers ikke kunde ſtee. 12 6.
fra 4. kan jeg ikke, derfor maa jeg laane

Figurligen og ordſprogsviis ges: at laane

Laa
laane En Huus, o. ſ. v. At prange med
laante Fiere. Laan min Moder et Sold

(i en Juleleeg).
Bibelen) I: optager i Herberge.

relfe i Renter foruden Tilbagebetalingen.

Art henføres efter den Bærdi, den har, uns
Der en ringere Benævnelfe, f. Er. 1Mk.
betragtes ſom 16 f. for af kunne fratrakke

1 ME.

En fit Øre, I: høre til, være opmærffom
At laane nos
Man
laaner fin Ven, og kraver fin Hven
Id: man gior fig ofte en Ven til Uven, naar
"man fordrer det laante tilbage.

give god Rente. Er du kommen for
at [laane Ild? 5: hoi hafter du faa meget.
Han har laant Noglen til Rendeſte⸗
nen da: Han er faa fuld, at han ikke kan
ſtaae paa ſine Been.

7. J Forbindelfe med ſmaa Ord:

Laaner gierne Huus (i

Det er
er godt at laane Gud og Ageren, de

Laa

venſtre Laaar. Han brod begge fine Le
ved et voldſomt Kald. At træffe fra £.
ret bruges i det lavere Sprog om af dr
Sværdet.

2. Uegentligen bemerker det og de tvende
veddele af et Par Buxer, ſom Finfe Lac

At laane Penge ud paa Werefobligationer. | ne. Af mig du for to Emſes 6
4. Ut tilrekke En noget, fon han i en for lang en Ode fager. Trojel i Oden til $
afſtand ikke felv an naae. Kaan mig den Skradder.

Lyſeſax. Laan mig min Hat. 3. Ordſprogsviis:

Det er ret et Hang ved Laar 5»:
Kieledeagge, En fom altid hænger ved
om en Anden.” Pengene brænde f
paa Laaret 3: han er en Ødeland,
fan ikke holde paa Penge. Noglen he
ger ei altid ved en Kones Laar
ftrænge Herrer regiere fun fort. (Mo
At fidde Laar om Laar ſammen
nær hos, tæt ved hinanden. It. M
maa nok ſidde fin Ven nær, menn
maa ei fidde Laaret af ham 3: være 6
fan stærgaaende, at han lider Skade og '
derved. Ror din Haand fra Laarel
læg ei ænderne i Skiodet, men grid V
ket an.
J Sammenſatning.

Laarbeen (et) n.f. Benet i Laaret.

Been ſom forbinder Hoften med Knæ.
Laarbov (en) n. ſ. Hoven eller dec tykt
Laaret. (A. Hvidtfeld. J. T. p. 15)

Laarbrok (et) n. ſ. Et Brok ſom er tro

Caaner bort, fee bortlauner.

Laaner fig frem 2: behietper fig med Laanen.

Laaner fig til >»: fætter fig i Befiddetfe af
Noget ved Laan.

Laaner ud eller udlaaner 2: overlader andre
noget til Brug, forunder, overdrager til
Laans. At laane UD paa Pant.

Laanlos, adj. (af Laan og los) fri for
Laan. Laanlos Eiendom. Gerners danffe
Heſiodus. p. 94.

Laar (er) n. ſ. pl. d. ſ. [Is]. lær],

1. Det ſom paa et Menneſte eller Dyr

.ev imellem Hoften og Knæet. Det hoire,

ud under Loſtenbaandet.
brof; hernia eruralis.

Laarbugt (en),n.f, - Det famme ſom L
krig.

Laarfeder eller Caarfiær (en) n. ſ. De
der (Fier) ſom fidde paa Laarene af gu
(Hornemann om Stuefagte. p. 44.)

Laargiedde - (en) n. ſ.

1. En flor Siedde.

2. Figurlig figes den at fange Laargiedd
fom flipper i Vandet over Laarene, og
ver vaad.

i Laarkage (en) n. ſ.

Et ydre Løf

Laa SAGE 8

x. Det torre Bøg ſom Lagediid eller klatteatis Laaring (en) n.f. Det Toertræ til. Skibs,
hænger: ved Laarene paa ſtidne Kreaturer. I ſom Varpankeret hænger i. - Skibets Runs

utden paa Faarene fordørves af de mange! dins "agter henad Siden. Glibec har en
£Laarfager.” i foldig Laaring. me

2. De Fittepletter, ſom ſtidne Quindfol tar Isl. Ids, Tera,” Sv. då, idem 7
paa Siden af deres Sfiørter, hvor. de ". 38 af Metaly fom ſlages eller
vifte Fittet af deres Hænder. . (Motb.) hænges for det, ſom ſtal være få lukket.

Laarknoggel eller Kaarknogle Cen) nv. ”Elane i Can 5: faſt tillukke. Slaae Kaas
— eller den Knogle, ſom ſidder Er fra at tage" Laafen af. Laaſen fporang £
pag Faarbenet, dt luktes af fig ſelb. Døren er i Laas.

Kaarkrig (en) n. f. IIsl. lærkriki, ingven,]
Leſten; det Sted pan Legemet, hoor "Raaret : Døren ſtager paa Laaſen der itle ret
ukket

boles ind imod Bugen. g Dat Redſtab hvorved Krudfadn ingen i en
sl 2. ! [
Logttuoo (en) D, i Det (amme (om Aar KAN Zanon o. f. v. antændes og Skud⸗
. det loſes.
Laarlos, adj. ſom er uden Laar. 3. Den Udhugning i de fammentagte Sot⸗
kaarmog (et) n. £, ker, hvoraf ſtore Mafter ere fammenfatte,.
1. Mog, Uteenfighed, fom hænger ved kaa⸗ at de ikke ved Bevægelfer ſtulle gane ud af
rene a hverandre. Laas t Maſten.
2. rovindſerne falde, påd finte Steder, | |
J * 8: den Stroelfe, fom lægges Under 4. Bruger om mange Ting ; hvorved Noget
griber ind i toget andet og derved faſthol⸗
Faet om en e deg; f. Er. hos Bodketne Inbſuittenei⸗
kaarmuſtel (en) nå. En af. Laarets for⸗ begge Ender af et Tondebaand, ſom gribe
reſte Muſtler; muscalus crareus ” i hinanden til af holde Baandet faſt. Paa
2gavnerve Cen) n. ſ. En af kLaarets Stam: en Bogtrykkerpreſſe tvende Toerjerir, . fan
nerver ; nervus eruralis. . omfatte Spindelen for at holde famme i
?aarpulsaare (en) n. ſ. Underlemmernes lodret Stilling over Tappeleieti Digeten;
Stampulsaare; arteria eruralis. paa Muſtelſtaller Sammenfoiuingerne, i
daarſtinne (en) n. ſ. Det Styffe af et Hengslerne o. f. v.
Harniſt, ſom bedekker Laare.. 5. (IJ de gamle Love.) Den endelige Drift af.
aarftærf, adj. ſom far Styrke i Laarene, | : en Gag om Gods og. Eiendom, hvormed
fom er flor og ſterk af Laar. den glordes ſaa faſt, at den ei kunde rok⸗
aarfiykke GO. rn. ſ. kes (finalis posfeshonum adjudicatio).
1. Den hhele Skauk eller Laaret af et Dyr. Forfølgning til Eaas, fom er Lovens
: Benene veier ligeſaameget i Laarſtykket, Ende paa Jorddele. Ostersens Glos, p.
fſom Kiodet. 467. Heraf ſiges: a.) Laas er Lovens
2. En liden Deel af Laaret. Det er af| Ende 5: Loven tillader ikke at fælde Dom
Laarſtykket. | U anden Gang i een og famme Sag. b.) At
3. (Paa Tommer). Det Sced ſom er føret.| forfolge til Laas 2: føre en Proceé fuldt
(Langs Art. p. 367.) ud til fidfte Ende. |
gartyf, adj. fom er af Tyftelfe fom et Laar. | 6. Figurlige Talemaader:
aarvene (en) n. ſ. Underlemmernes Scan | Laas gior Hion fagte 5: naar der er
vent. tilgavns. lukt, ſaa holde Tieneſtefolkene ſig

aaret, adj. (af gaar), fom far fore Laar, rolige. Det er ondt at lukke den
ſvar af Laar. Roth.) —

—-

sæ

: . Laas, ſom hoer Mand har Negel til. JER

Laa:

Laa

at det. er ikke (et at bebare Fruentimmerets Laasſtift Cen) n. ſ. Stift hørende til en

Kydſthed. (Moth.) At fætte Laas for

Laa.

Leærſcek, det leer Tellekniv ad 5: fler I Laastrykker (em) n. ſ. Trokkeren t en Laas.

Forvaring er ingen Forbaring.
JF Sammenfætning:

Laaſeblik (et) n. ſ. Plade, hvorpaa kaaſens Ek

Dele ere anbragte.

Laafebrev (ét) n. ſ. Det, ſidſte Dombrev |:
eller Kiendelſe af Retten i en Sag, naar |,

Proceſſen dap loblig dreven, ſom gaves den
der vandt fin Gag, hvorpaa da ei videre
kunde tales, Laaſebrev fætter derpaa en

evig Tielſe. Rigens Net. Art. 71. For

Laaſen gives af hver Tonde Hartkorn en

Ort til Rigens Cangler og Rigens Skrif⸗

dere for Brefvet 4 Daler. ib, Art, 81. See

Dombrev.

Laaſebue eller Faasbue Cen) n. ſ. [Is]. lac-
—0gar.] Et Slags fordums Bue med Laas

for. Laasbuer og gode Haandbuer. Spec.

Reg. p. 390.
Laaſegang . (en) n. ſ. Den Gang ien Laas,

ſom Noglen gaaer om i; de Stykker Jern i
- en Laaé, fom-paffe ind i Noglekammens Fi

gurer. Han veed Laaſegangen 3: han

"er forføgt, forfaren, veed god Beſteed.

Fan veed Laafegangen til hendes Laas

x han har havt legemlig Omgang med hen⸗
de. (Moth.)

Eaſeknude (em) n. ſ. Et Siage Knude,

ſom er vanſtelig at oploſe; en Kunde, ſom
ver faſt bunden; em haard Knude.
Laaſepung (en) n.f. En liden Pung med
aas for.
Laaſeſmed (en) n. ſ. En Smed, ſom blot
befatter ſig med at forarbeide Laaſe. See
Kleinſmed.

Laaſeſtrue Cen) n. ſ. Den Skrue, bvormed
Laaſen befaſtes til Sfæftet paa et Gevær.
Kaaſeſom (et) n. ſ. Sem, ſom bruges til

at flaae Laaſe faſt med; ſmaa Ssm.
Laasfeder (en) n. ſ. Federen i en Laas.
Laatgænge (en) n. ſ. Det ſamme fom
Laaſegang.

Laashane (cu) v. ſ. Hanen paa en Boſſelaas.

Laaſer v. a. laaſede og laaſte, laaſet. Set⸗
ter Laas for; luffer med Laas. Pade Kir⸗
kerne laaſe og forbyde Gudstieneſtens Sol
delſe. Vid. Selſt. Skr. 5 D. S. 215.
At laaſe i ↄ: lukke i Laas. At laaſe op
d: oplukke Laaſen. Han vilde ei laaſe
Porten op. Hvidtfeldt 3 D. S. 350.
Laat, adj. obf. lunken. ”Driffer man henne
med laat Waten, tha renſes Bryſte og
Marvs aff all ſivkneth.“ (Harpeſtrengs Læge:
bog iN. D. Mag. 1 Bd. S. 115.) See Laa.
Laate (en) n. ſ. (norſt) Lyd. Klynken, kla⸗
gelig Stemme, ynkeligt Skrig. Deraf de
ſammenſatte Ord: Andlaate, it. Skrip⸗
laate, ſom betyder Kielenſtab, utidig Klyn⸗
ken. (Stroms Sondmors Beſtr. p. 513.)
Laater, v. a. (norſt). 1) Lyder, bleſer;
laate i Luren. 2) Klynker, klager, jam⸗
rer fig- '
Laater fig, v. rec, [Is]. lår, Dyrenes Leie]
paa norſt later fig. Ligger og ſtrakker fig.
Laates v.n. paså. (norſt) Opgiver anden,
daoer; if. druiner. (Hallager.)
Laattarotgræs (et) n.f. Norſt Nadu paa
ØPtamten. Galium boreale, Lin, Fl. D.
T. 1024. Paa danſt. Glat Engerode 50%
Viborg., Engerode, Meiklsbe.

Laarfnifen, adj. (norſt) kialen, emfindtlig.

Lab (en) n. ſ. Saa meget fon paa een Gang
fan labes. (Roſtgaard.)

Lab eller Labbe Cen) n. ſ. pl. Labber. [Is],

lopp]

1. ED pa et Dyr i Aimindelichev. J Ser
deleshed Biornenes Forfodder. AF Sag:
net, af Bisrnen om Vinteren ernærer ſig
med at fue ſine Labber, er den figurlige

Talemaade kommen, at ſue paa Labberne
2 af tære paa Det lidet man har, at flage
fig kummerligen igiennem.

2. Lignelſesviis: ſtore Dænder, Hvor Gen
faner far med fine Labber, der holder hat.

, Raab

3 Q3 Getaniken) en tilrundet glig pan et 2. Deraf Talemanderne:

Blad.
Eabbed, adj. (af Labbe.)
x. Som har flore Forſsdder eller ſtore Hen⸗
der.
2. Siges om Fuglene Fodder, naar de fave

en Hinde, fom-fibder i tilrundede Tafter |.

laugs med Taerne. (Hornemann om Stue⸗
fugle. p. 22.)

Eabbet, adj. (af Lab). Bruges i Botaniken
om Blade eller Blomſterdele, ſom have til⸗
rundede Flige. (lobatum).

Labber, v. a. gaaer ſagte (norſt.) (Haflager.)

Labberdan Cen) n. ſ. See Laberdan. in. f. |.

Labeet (en) n. 1. (af det Franſte la bẽte.)

T. Et Slags Femfortfpil med Trumf, hvori

der høre 3 Stik eller de 2 førfte til at ſpille.

2. Straffen-for et tabt Spit.

g Figurlig, i daglig Tale, Fortred, Cab,
Skade. Jeg fom ret I Labeet med ham |
Derfor. Tag big iagt, du ikte bliver er Labcet
derved.

Labelanſt, adj. er comiſt Ord, det bainme
»Hver Konſtner har fit |.

ſom Cauderdeiſt.
Sprog, bvorpaa Ukyndeghed ei blider flog ;
En Biltedhugger og en Maler for Mangden,
ridt det Labeleuſke taler.“ Weſſei Skr.
1Bd. 92.255) ; "|

Laben (en) n. ſ. Den Grerning at abe.
Y Sardeleshed om Hundes og Kattes Maade
at drikke paa.

Laber eller labre, adj. lisl. lør, aptus, J

commodts,] ſom er ſagte, itke ſtrang eller
haardt blaſende. Et Samannsord. La⸗

ber⸗Bramſeils Kuling 2: fagre Vind, i
Forhold til Foringen af bemeldte Seil.
Laberkuling (en) n. ſ. En ſagte Kuling.

(Agerbeks Lev. p. 163.) |

Laber, v. a. flabede, uͤbet. (El. lapa, eller |

flapa, ſorbillare; As, lapian, lambere.)
1. Drikker paa Hundes og Kattes Viis, ſlub—
rer Bæbffe i fig med Tungen, ſom en Hund.
Smaa Hunde labe gierne Melk. Hver
ſom laber med ſin Tunge af Vandet, fom
Hunden løber, (Dommernes Bog. 7, 5.)

SD 7

Han giber dierne
labet o: fan pimper faa ſmaat, deikker lide
on udt. Jo flere "Hunde, jo bærre
labe de GOD % hvad der er mange om at
giore, gier ingen tilgauns. Gamle Katte
labe ogſaa Melk d: gamle Folk kunne og
foriibe fig; bruges om gamle Ran fom
gierne kyſſe unge Piger, …

3 Sammenſætning.

Laber af, v. ſ. See Aflaber.
1. Afdrikker ved Labning.

2. Ophorer med at labe.

Laber ud, v. a. Tommer, briter ud bed
Laben. KS

Laderdan Cen) n. f. (maaftee af den ftotſte
Byre Aberdeen.) Et Slags fattet Torſt.
Kabliau nedſaltet ſom Stid. CKieldſens

Naxurhiſt.) i

Lahradorſteen (en). n. 4. én Underart af

Feldſpat, af grad” Farde, ſom ſpillet med

diaa, mile eller grønne Farver, fra Labra⸗

dorkyſten i Nordamerika; er 'og Funden i

Rusland og Rorge. Silex . feldfpatatn |

Labradorienfe. |

Labro (en) m. ſ. J Jernhammerſtelliagen
for Stoͤrhammeren, en Bro, bygget af flere
til en Filwfånc: fammenfældede og ſirchug⸗

gede Tommeſtokke; få ——e— med Jern⸗

bolte ĩ Hammergulvet, omfring de i ſamme

indtauppede opreiſte Standſoiler eller Stolver

ogiertetræet, for af give dem en Faſthed
til at udholde den Ryſteſſe af Storhawme⸗
ren, der paa fin Axel bevæger fig i Stand⸗
ſoilernes Jernboſſer. GBruͤnnich.)
Labſalper v. a. (til Søes.)

1. Beſmorer, overſtryger et Skibs Sider eller
Rundholter o. ſ. v. med tynd Tiare eller
ſmeltet Harpix, for af forhindre Luftens ele
ler Vandets haſtige Indflodelſe, og tillige
give et reenligt Udſeende. At labſalve
Skibe.

2. Give Prygl, ifær raa Ryggen.
Labyrinth (en) n. ſ. MeBuorboc.)
"1. Et Slags Bygninger hos Grakere og Ros

mere, indrettede med vildledende Bange.

N

8 Lad Lad

2. En Irgang, et Sted, hvor krydſende Veie d: vilde altid have ledige og fade 7
… det, pildlede-Vandreren. ; Jfær en vildſom | Den Lade gaaer nodig paa Stee:
… ng ned ig geder £ e Labyrinth. H 8 er — gg ls —8
Pram Emilies Kilde | en Kade og den Fede Dar ondt 1
… 3 Figurligen Vilderede, en indviklet og fore de. fad Herre, fortrodne Sve
viklet Sag. At komme i en ne ere At lægge lig paa den lade Sit
er en Labhrinth. | Baggefen.). | - dette fin fade Sides: af lade "2 fr
4. F —sS af Det inddendige Øre. Dovenſtab.
abyrinthen beſtager af Forkammeret, |
Buegangene og Sneglen. (Skielderup.) ked Ene —e— Arhe

eller k n. ſ.
e — en, (em) Lactuca Lin. 1. J Almindelighed enhver Anſtalt eller In
3 08 Gartnerne en Art af Glæg fon Laktuk, ning, hoorpaa enten noget forarbeides,
… ben almindelige, Salat lactuca ſativa Lin, | PAN anden Maade tiener til Brug. Fi:
3. Bild Laktuk, Planten Prenanthes mu- | ædftille dets Befteurmelfe, ſammenſættes
OY ralis Lin. Fl. D, T..509. det da mẽd bet ØBrugsord,. hvortil det ti
Lactuk⸗Doll eller Laktur.Soll (en) n. f. | ſaaſom: Dreielad, Saugelad, e
(norſt). Planten Ulva lattuca Lin. i gelad ok d.
£ab, adj. .[Isl. Jafr. Sv. lat, ſegnis. Uiph. | 2. Den: Orden: ſom Bræder, Tommer og
lata. A. Sax. lat, late, ſerus, tardus, vid, |. het lægges langs og tver8s i, det ene pa
Supplem. in Ihre.) andet. At lægge i LKad. Kisbma
1. Doven, ſom intet gider giort. Det er ret |. Einber ei gierne Kornet, førend det Gar
en lad Krop d: et dovent og dorſt Mennes | get noget i Lab. |
… fle; | Den Lade ffal man altid drive. Lade | 3. Er Redffab af to fange Bielfer eller €
. Dage a: Dage, fom:man hoiler eller intet ||” ger, ſom tvende Toerſtokke binde fam:
. har at” beftille pgae - Def er Henrik, fee |." hvorpaa Tander og Fade lægges i Kiel
"den: lade Skielm, hvorfan ligger ag ſtrak⸗ At lægge Tønder paa Lad. Det er paa f
: fer fig. (Holbergs uden Hoved og Bale.) |.;" figes figurligt om bet, fom er færdigt n
2. Ordſprogsviis figer man: Den er faa lad: | bruges.
ſom et Aſen; faa lad, faa han lugter; fan lad! 4 . (Af Isl. hlad, vitta) hos Galdtrakkern
ir at ham ilde gider baaret fin egen Krop al." "vis Stilling af Gulderaadene ku hinar
utrolig doven. Lad bad Lad at gaae, men | - „At væve, ſlaae Guld. i Lad. ”Hun ſpi
Der Lad ei kunde faae andre; maatte Lad | Guld, hun væver i Lad.” (Danſte

gaae ſelv. For megen Honning gior| fra Middelatd.' 3 Deel S. 390.)

lad Bi a: Oberflod gier uvillig til Arbeide. 5, Cr Læs, Byrde. De toge Eſelens Le
gad Kone undſtylder ſig gierne med . gam. (Claus Pors.)

Barnet ad: den Lade finder let noget at | Lad (et) n. f£. [Is], læti, geſtus, affect
undſtolde fi ſig med. En. Lad ſagde: der er 1. Larmen / Stoi, Bulder, it. Skier

en Løve derude. Ordfør. 22; 13. En lad Han har et galt Lad med Gam 2:
Mand faaer fynd Davre, tt. læg din ham haardt til, ſtiender ſterkt paa
lade Arm, hos din flunÉne Tarm 5»: (Jefu Barndom. Kol. 8.)

Ladhed gisr Fattigdom, Kad Mand vilde 2—. Forgiore!ſe, Forhexelſe, Trolddom.
gierne have ſyv hellige Dage om Ugen/ lagge Lad for En 3-fafte Onde if

Lad

for ham, forhexe, forgiore En.
t det-ældre Sprog Modlad Middel mod
Tryllerie. (Moth.)

Ead (en) n. ſ. obſ. (af verbum lader, afla⸗

der.) Aftagelſe, Saͤgtelſe. Sygdemmen,
Vinteren er paa Lad ad: ſagtes, tager af,
holder op. (Moth.)

Cadan (en) n. ſ. En Buſt. Ladanum, .

Ciftus ereticus Lin,
Ladan (et) n. ſ. En vellugtende, gummi—
, agtig Saft, ſom ſamles pan Bladene af
Ladan. Bruges til Rogelſe. Ladanum.
kadder (en) n, 1, oblol. fee Latter. Deraf
Det gamie Ordſprog. Ladder volder ofre

Kladder a: af Spog kommer ofte Slam. J

meri.

Ladder eller Laadder pl. (nor) et Slags |

Snueeſtromper, fom man drager over Skoe.
…… CHDalfager.)
Kaddring Cen) n. ſ. See Laadring. (Moth.)

ket er mere. brugeligt.

de (en) n. F (af lad, piger) obſol. d. ſ.

ſom Ladhed.
giore lad.

(en) n. ſ. geſtus. See Lader pl. hvil⸗

Ur kaſte Lade paa nogen 2:
(Moth.).

Bade (en) n. 1. [IIsl. 4/ada, horreum ; a

nilada, coacervare.]
K. Det Huus, hoorudi Korn og fø giemmes,
en Kornlade. Hafver man Jord i flere

Skiber (2: Haffne eller Hafneleg) ve avler |"
det til en Gaard, oe ligger det i en Lade,

da redis deraff ei mere end een Redſel.
Gupd. Lob. 3 B. 16 Cap.) Kornet fylder
eller fylder ikke i Laden i ar, Det tyr:
, Maaer ei mere, end en Loppe i en ede

intet.
i. Ga Bod; en Krambod; det Sted hvor Kiob
… mænd falholde deres Bare.
bed: en Boglade. Han har fin Lade
. paa Borſen, |
. En Kaffe, et SÉrin med "fang til at ind;
ſtyodes.
6 Krudtfabrikationen) et fladt Tratrug,

hvorpaa Kradtet henlagis tik: Torring 8

Svoraf |

Ladegulo (er) 5. f.

Lade; (Ordſprog) J: det forflaner aldeles I

J Særdelesr i

.…— ød 9

Torreſtnen. g Sammenfætninger beſtem⸗
mer det tilfoiede Ord, hvortil Lade bruges:
f. Er. Farvelade, Skriverlade, Pen:
gelade, Amtslade da: den Lauasgfifte hos

—Haandvarkere, GvoriTidevenge og andre til
Lauget erlæggende Penge forvares.

J Sammenſatning.

Ladebrandt, adj. kaldes det Korn, ſom
er bleven fordærvet i Laden, bed ar føres
Vandt ind og pakkes ſatumen uden Luft—⸗
træ.

Ladedor (en) n. ſ. Døren for en Lade.
Hun er faa bred fom en Ladedor (om
en der er bred og for). Han gloer
ſom en Ko paa en ny Cadeder Ord⸗
ſprog) d: han forundrer fig hoiligen.

Ladefoged (en) n. 1. En Opfynémand

paa en Avisgaard, form foreftaaer Laden,
og i Almindelighed Gaardens Avl.

Ladegaard (eu) n. ſ.

1, Den Deel af en Herregaard, hoor Las
den og de svrige Udhuſe findes. La⸗
degaarden ligger fædvanligen udenfor
Borgegaarden.

2. Store Sædegaarde, hovor fordum ingen

= overbygning fandtes.

Ladegaardosmasſig, adj. font hører til
eu Aols⸗ eller Ladegaard, fom bruges paa
en Ladegaard.

Gulvet i koen
hvorpaa der terſtes. Kold Mai gior
varmt Ladeguiv. (Ordfprog) ad: giver
et frugtbare Zar.

Ladekarl (en) n. I En Tarſker; en Karl,
ſom arbeider i Laden.

Ladekat (en) n. f. Eu Kat ſom opholder
fig i Laden, for der at tage Utoi.

Ladeligget, "ad; ſom er fordærvet, har
tagen Skade ved agt ligge i i Laden.

Ladensgle (en) n. ſ. Noglen til en Lade.

Ladeport (en) n. ſ. En Port for en.
Lade.

J Almindelighed en flor Port, en
rummelig Indkiorſel. Sas flor ſom en
Ladeport. | .
Laveffuffe Cen) n. ſ.

ae.

10 | Lad NE Lad

1. En Sfufre fom man bruger i Poen., lade en Boſſe. Lade blinde 3: ingen f
en Huniftuffe, komme for. Lade ſtarpt d: lægge Kugl

2. Haandvarkernes Laugskiſte. Ladeſkuf⸗ 3. Af Lad (et) No. 2. Lægger i Lad eller

fen vedlige at bolde, " (Laug Art. den, det ene paa det ander. Atlades

p. 99.) 14. Med Smaaord. Ludert, a) lægger

Ladeſuur, adj. det ſamme ſom Late! i; 8) Helder, oſer i, kommer i, fader

— brændt. (Moth.) Het Kar, Viin i en Flaſte. Lader int

Ladeſpvale (en) n. ſ. En Huusſoale, rer Laſt ti. Han er beftiæjtiget m

en Forſtueſpale. (nirundo ruftica). Mul-| lade ind. Luder pag, læffer paa, lægge:
lers Zool. Dan. Lader til, giver fin fulde Ladning.
Ladetvungen, adj. det ſamme ſom lade— ſaart han har ladet til, ſeiler Dan.

— ligget eller ladebrænde. (Motb.) |
" Larevarm, adj. det. ſamme fon lades | 5. Deraf Sammenſatningerae.
Ladehuus (er) n. ſ. Cr Huus vd

tvungen.
Ladejern” (er) n. ſ. (af Lader No. 10 Sfpdebane, hvor faderen ſtaaer og
eværet

aarelader og Jern) et Redſkab, ſom brus
ges til Aareladen, en Lancet, et Narejern. | Ladepenge (en) n: ſ. pl. Penge,
Ladelig, adj. obſ. (af Lader, isl. Lara); betales for at lade ek,
1) ſom fun efterlades; 2) ſom kan lade fig Ladeplads (en) n. f. Den Mads,
man lader og foffer eg Skib. Lo—

"høre. Et ladeligt Raad. Reineke Foſſ.
Lib. XIL b. er en Ladeplads ved Liimfiorden.
Ladelſe (en) n. ſ. (af Lader is], lata). Efter Laderedſkab (er) n. ſ. Alt det Re
ladelſe. Det at noget efterlades obf, re Eet, ſom bruges ved Kan:
adning.

Laden Cen) n. fi.
>” 1. Ladning, den Gierning at lade; f. Cr. et Ladeſkuffe (en) n. ſ. En paa en
Etib, et Gevæbr, en Kanon. Stang befaſtet Kobberſtuffe, hvorde
2. Efterladen, Forſommelſe. J al han loſe Krudt bringeg ind i Kanon
(Steffens.)

Gisren og Laden.
3. (J ældre Skrifter) Aateladen. Holdt fig Ladeſnedig, adj. ſom vel forfaner at
ef Skib elfer en. Vogn. (Moth.)

file efter Laden. (Clanfens u. Kr.p. |
534.) Haver Menneſtene iffe Baben Ladeſted (er).n.f. Den Deel af Lade
ſen, bvor der lades og loſſes, hedde

Behov. (Bartffers Lægebog.) ”
Ladende (et) n. ſ. (af Lader Ro. 10) Leilig— ſaa Slabeſted.
Ladeſtok (en) aaſ. En. lang tynd

hed til at lade ſig aarelade. Det er godt
Ladende i Dag 9: godt Veir til ar lade fig af Træ eller Jern, ſom fan gaae ned
Bosſepibe, og fvin foder É tvende!

Aarelade. (Moth obfol.)
Lader, v. a. imp. ladede, ladet og ladt. ringer langs ud det tynde of Boſſeita
med hvilfen man ſtoder Ladningen fa

Isl. klada. Sv. Jade A. Sax. kladan.
Germ. laden, congerere, ſtipare.] Ladetoi (et) n. ſ. Hvad der Brugel
at lade med, til Eleccriſering, til E

1. Lægger Laſt eller Læs i eller paa noget; for
ning. Hos Artilleriſſter medregne:

ſyner med: Ladning. At lade et Skib.
Aver lader fit Skib dybeſt or hver ſoger Ladetoiet, det ſom bruges til as i
" Kanonerne. Deraf

fin: Fordeel.
2, Legger Ladning for Skydegeverer, kommer Ladetoihoeile (en) n. ſ. En Baile
Lapetten, Hvori Ladetsiet lægges.

Krudt og Kugle i et Gevær, en Kanon. At

(4

-

Lad
Ladetoihage Cen) n. ſ. En Hage paa
Lavettyn, Hvori Ladetsiet lægges.
Ladetoirem (en) n. ſ. En Rem paa
Lavetten, der ſpendes om Haandſpigerne.
Rader, v. o. ladede, ladet. (I. gamle
Skrivter) larmer, ſtoier, ſtiender. Fug—
lene lade (ſynge ſmukt). At lade iſde paa
En ad: ſtielde flemt. (See Lad. Larmen
Mo. 1.) 2) v. a. Indbpder (Isl. lada, invi
tare) Caalmodighed lader Vold til Gieſt.
CGped. Gyvs Ordſp.)
Lader, v. a. og n. lod — ladet og ladt.

[ls]. låta, Alam. lazzan. Moesog. /etan. |

Anglos. laetan. Suec, /åfa.]

1. v. a. Der modſatte af gior, forholder ſig
lidende, undlader.
ſtal du lade, Han fader aldrig den Ban—

den og Galen. Havde .incet ladet, fom
kunde falde ham til Beundring. Coldings
Kirkehiſt.)

2. v. a. miſter, ſtiller fig ved. Lade Liver,
ifær om en voldſom Dod.
, Li. Derpaa vil jeg lade mis Liv.
Bandet, fafte Vandet fra fig. |
8. V. a. Forlader, gaaer dort fra. Jeg in
| gam uden for Porten. At lade E
Stikken.
4. v. a. Oberlader, aſhender. For den Pris
— fan jeg iffe lade det. Han lod mig det,
for Hvad jeg forſt bød. Han lod dem Ni;
… get. Wedels Kronike. S. 237.)
KRÆ!
.A) Hindrer ikke, tillader; tilſteder.

Lade

At lade

En komme ind, lade En fri Raabigfed |

over ſine Ting. Lade Heſten Toilen..
BjMed Ynfinitiver (mange Talemaader, hvoraf
De vigtigſle ere. Lader beroe 2: opfætte. |
Lad det beroe til i Morgen. Lader blive
>: lader være, ſom det er. Lad det nu
blive. it. efterlader.
blive. Lad: Enhver blive den han er, faa

bliver du nof den du er d: tael ei ilde om '

J andre, at andre ei ſtulle tale ilde om. dig.
Lader falde 3: giver Slip paa.

rer op med. ag, forfelge Sagen.
Hvile falde paa fig 3: overgiver fig til Hvile.

med.

Det ſtal du giore, hiinth

At lade kLiv ſor f-

giore.
ſig, tager fig nær. FJ lader Eder ikke grem⸗

Det ſtal han nok lade,

Lader ſig ſige.

Sun "93 a fortælle.

Lade 11

Barnet falde. Lader Sagen falde da: hør
Lader

Lader fare, give Slip paa. Da han .var
afhort, lod Retten ham fare. Nu bille
vi fade de. Sag fare. Lader gane, holder
ikke paa. Jeg lod ham gaae, uden at bede
ham bie, Luder En gaae 2: flipper em
Vind, fierter. Lader det gaae, ſom det
fan, ikke bryder fig om. Lader ligge, urort
eller ufuldendt. Lad ligge der, ſom dig et
vedfommer. Lader ſtaae, befatter fig ikke
Lad fane, hvad der ei vedkommer
dig. ; Jeg. lader det ſtaae ped ſit Værd.
Heraf Brugen af. [ad og lader til at. danne
Imperativer og: Optativer. Staaer op,
lader os gane herfra. Evang. Joh.14
Cap. 23 V. Gud lader det gaae dig del.
Ladervære. 1. Lader blive tilobers. Lad
og noget bære for Efterkommerne. 2. Lader
beroe, hører op med. Han lod ſtrax vere.

. Recipr. i mange Talemaader, faafon fader

fig boie 53: fan beies. Lader fig bruge
BJ: er til Tieneſte; abfolut, om losagtige Fru⸗
entimmer, giver fin Perſon til Priis; hole
der fig fal til Utugt. Lader fig forlyde med
a: diver at forftaae. . Lader fig. giore,
fan gisres, kan ſtee. Det fader fig nok
Lader fig græmme 3: græmmer

me. Mariæ Pfalter, T. 92. (obfol.)
Lader fig ligge hos, har legemlig. Om⸗
gang med en Mand. abſolute: Hun fader
fig — i famme Betydning. Lader fig lokke,
fader fig overtale til noget urigtigt; i Gær”
deles ed lader fig befvangre” Lader: fig
lumpe - 3; fader fig gisre Nar af; lader fig
gane paa. Lader fig marke, far mer⸗

kes. Spogelſer fade fig meeft mærke om

Natten. Lader fig marke Med ad: fader
fig forlyde med. Lader fig noie a: noies.
1. Kan ſiges. Den Ting
fader fig lettere fige end giske. 2. Herer
Jeg har fade mig fige, at der var

AM y

—

—

Lad
ſior Trang i Landet, 3. Lader fig over:
tyde. Jeg vil iffe lade mig ſige i dette |
Siyffe. Du vil aldrig lade dig fige. |
Lader fig vedgage 3: lader fig marke med,

tilſtaager.
6. v. a. Tilfaaer, indrommer. Det maa man

lave han, at han veed hvordan man fat
” leve. Lad være, ar der er faa ad: fær at
det er faa. Det lader jeg være ſagt.
7. v. 2, Border Aarſag, foranſtalter, bærer
Omgaſorg for (ſtedſe med Infinitiv activ efter
ſig). Dan lod bygge et Stib. Kougen [od
en Forordning udgaae. fade Cu fæste bed |,
Vingebenet 3: fængſle ham. Lader forſtaae
"St giver åt forſtaae. Da lod Kongen Raa⸗
det forſtaae, ac han par deres og Landets
Herre. Lader høre, 1. Foranſtalter ar
toget høres. . 2. Bebreider, kaſter i Neſen.
Lader rette over Ens Hals. D. t. 6.
0. 4. Lade Bryllup ſtaae ad: holte Bryt
lup. Bruges og reciproce, f. Er. lader fig
hore paa Violin. Gøgleren lod fig ſeen
Dorehaven.
8. a) v. n. Synes, haver Anſeende af. Han.
er ei den han lader; han inder fun faa,
men er dér ikke. Maa faner at lade, ſom
man Intet veed deraf. Imperſonaliter: Det
lader fom han Decænfer fig. Det lader |
ſmukt, ilde, underligt. Det lader sil
” Regn. ”Saa fader eu Kone dog kiont i ec
Huus.“ (GBaggeſens Ungdomsarb. 2 D.
S. 178.) Paa Mors druges det perlo-
naliter iſtedetfor mener, holder for, og
udtales lær; X læer de fan gode biho, d.
e. Jeg mener der fan blive godt. (Schade.)
b) v. recip. 3; bærer fig ad; ſtiller fig ad;
han veed ei hvordan han ſtal fade fig.

9. v. n. pttrer, dømmer. Lader haane' om
noget d: ſpotter. Lade vel om 5: bifalde.
Lade ilde. De Danffe og Svenſte lode
ilde med (Kong Chriſtopher af Bayern), at
han havde faa mange Tydſte i Gaarden og
fif bem Lehn. (Hoidtfeldt p. 838.) Dron⸗

12

ningen lod ilde d: var utilfreds. (Clauſens

⸗

norſte Krsnike. p. 530)

Lader efter.

A
Lad
De fane gi
hadſteligen lade tide paa andre, for

anden Troesbekiendelſe. (Danſte £
4. 10.) Laber ringe om 3; ringea

10. v.a, J Almueſoproget for aarefader.

er bleven fadt i Dag. Hun blev
paa Armen.
11. v. a; Lader lebe. Lader af et

ef andet. ft. blander; om man [

Nardus og Malurt fammen. (Henri

peſtrengs Lægedog.)

12. At lægge, føde 283 elfer Unger. ” &

om Slangerne i Rafns Dverfærtelfe a
gils Georgikon. EH

13. Ordſprogelige Talemaader:

At lade hvert Kar fraae paa fin egen
d: lade enhver være god for fig.
Verden jævne fig felv. Lade Violen

2: leve ſorgles. Lade Dag kommeo

gade d: fade hver Dag have fin egen $
Lane lig tage ved Neſen. Lad gaa;

— Bonden har en Døne 7 ſpar ingen 2

ning.

14. Med Smaaord:

Lader af, fee aflader.
Lader bort.
1. Udelader. Lad det Ord bort
2. Forlover Cen, lader ham gaa
Tteneſten. (Moth. obf)

1. Lader blive tilbage. See efter
No. 5. Domm. 2. 21. Som
lod efter, da hån dede. - (obſol.)

2. Tillader, tilfaaer. De lode Pr
neg Giftermaal efter, da hau
(obfol, Coldings' Kirfehift.)

Lader for, fre lader Ro. 7. fpænde
fte eller andre Dyr. . Lad en Or
Ploven. |

La der fra.

1. Spander Heftene fra Vognen.

2. Slipper, giver fra fig. Panden
ifte lade Kagen fra.

Lader ind (hos Snedkerne) om at i
Metaller ind i Træ.

gad

Laͤd | | 13"

Lader igiennem d: lillader at komme Lader n ſ. (ofteſt i plur, op en vnd Mes

igiennem. De lode ham igiennem Bag—
doren.

Luder los 5: flipper los, fee loslader.

Luder ned 53: faner .fomme ned. Lad

Toiet ned, figer Bouden, naar Milen
Kal tages af Heſtens Mund. æren vil
ikke Jade Melken ned, naar den itke vil
give Meiken fra fig d: er haardmelket.

Lader op 3: oplader.

I. Aabner. Lad OP dit Øre 3: før. Lad op
din Mund d: tal; fad op dit Pie 3:
ſee. fan befaler ar afte Dørre og
Giemmer ſtulle lades op for ham.

2. Arftaaer, overlader til en Anden (oblol.)
at. lade fin Beſtilling ov for Cen.

Lader over (obſol.) tillader Overfart,
at lade Nogen over ſit Land. (Moth.)

Lader paa 3: helder paa; at lade Vand paa.

Lader ſammen ad: tilſteder Nogen at være
ſammen. Hau gif bore og lod dem fam:

… men.

| Lader fil a:- giver fil, ſtaffer hvad der ber

hoves.

egen Lonſme.
ret tå, ad: Det gager ud ever den Svage.

(Moth.) Man fan fagrens lade Øret

til ar høre uden juſt ar troe. Den faner
at lade Øret til,” fom far der, ſagde Ty⸗

ven stil Bøddelen, da han for havde mi:

ſtet begge fine. At lade Heſt til Hoppe

2: lade Hodper bedakke.

Lader tilbage, fader tilvvers. Han lod
ikke en Navie tilbage.

Lader ud. Lukker Cen ud. Lade Hunden

- HD af Stuen. i

Lader tide eller udelader, forbigaaer, las
der blive borte
en heel Mening ude.

Lader. ved (obſol.) lader beholde. De
betingede ſig ei andet, end at Geiſtlige
og Verdslige maatte lades ved deres
Rettigheder. (K. V. S. Sk. 4 Deel.

Pp. 161.)

rette ſine Lader efter ſin Tale.

Ladeføge (en) n.

Der har Du ladet.

ning) [Is], læri, geftus, gesticulatio] meeſt
om Anſigtstrekkenes ved Kunſt eller Bane

bevirkede Korandringer, dog ogfaa om hele

Hun har galne Lader,
Horelader paa ſig. At
At efter.
abe Eens Kader. Det er nogle underlige
Lader. At drive Lader og Spot med
Cen. 3: holde Cen for Nar (Moth). Siel⸗
den i fing. og i god Betydning. Det er fan
hans Cade. Hun far yndige Lader.

Legemets Fagter.
onde Luder,

Luded v. p, imp. ladedes [Is], letiac af Lad

piger] bliver lad (Moth).

f; (af Lad, piger og
Syge) Ladhed, Dovenſkab, Sobnagtig⸗
hed. Man bliver obermaade feed efter den

Ladeſyge (Moth).

Ladforer. v. a. (af Lad (et) Ro. 1 og fører).

I. Lægger Tommer; ſom ſtal ſaves, paa Lad
(Moth).

2. (Af Lad, (er) No. 2. og forer). Lag⸗

ger i Lad, opdynger i Rad, fabler,

Jeg maatte felv lade til af | Ladhed (en) mn, 1. (af £ad, piger). Do⸗
Den Svage lader Aaac.

venffab, den Feil, ar man gider intet giort.
Ladhed foder Ladhed. Deres Ladhed

bekom des ude.

Ladning eller Lading, (en) n. ſ (af lader

v. a. No. I og 3. German, Ladung.

As. hlad, onus)

1. Det Gods man opfylder et Skib med,
ſom ſtal fare pan Kjabmandftab, En
Ladning Tommer, Siner, Korn. Han
har fin Kadning inde.

2. Den beſtemte Deel Krudt og Kugler; ſom
man lægger i en Kanon eller Besſe. Det
er for ſterk, for fvag Ladnung. Stud:
"dets Sikkerhed berver meget paa Lad⸗
ningen.

'3. Figurlig. En god Ruud. San har
ſin fulde Ladning, d: er dygtig bes
” ffiænfer.

adſtn Ladſtning, See Laſter, Laſening.
Ladſide (en) n. 1, (af Lad piger).

i

14 Lea 00
1. Dovenftab. Ladhed. At lægge fig paa

Ladſiden ad: at være doven, intet tage

fig for.
2. Figurlig om den Lade ſelb.

Ladſide!

See hoilken

Ladvoren, adj. (af Lad piger) dosagtig, I

ſovnagtig.
£æ (en) n. ſ. [Isl, Alie. As kleov. ſ. hleoot.
Scot. lee). ,

1. Et Sted, hvor man ligger. Hvilefted.
Dyreleie. Der kom lobende ſaa raſt en
Hind, den bar mig i ſin ég, (De gamle

Kiampeviſer p. 174):

mø, Det Sted, hvor man er fri for Vindens
og Luftens Ublidhed. Lunhed.
ey. At ligge, fane, gaaeiLæ. At
krybe i Cæ for Regnen. At være i Ly
og Læ for Stormen. Krybe i Cæ 59;
ſtiule fig for Veiret. Krybe i Cæ for
en Kofilnagle ſiges ſpotteviis, nadr man
vil ſtiule fig, hvor ingen Læ er.

3. Til Soes: Under Vinden; paa den
modſatte Side, hvorfra Vinden kommer.
Skibet er i Lær RoeriLæ. J £æ
af Land, ſiges, naar Vinden blæfer fra
Landet, og man ikke føler Stormen faa

meget, ſom om man var langt fra Lan:

det. Til Soes betegnes alle de Red:
ſtaber eller Dele af Takelagen, ſom ere

paa Leſiden, ned at ſammenfoie dem

med Le, ſom La⸗Bugline, Læ
Skiode o. ſ. v.
4. Stille Veir (Moth).
J Sammenſatning.

Laarbeib (et) n. i. (af Ca No. 2 og i

Arbeide) kaldes ved Holmen det Arbei⸗
ky4 ſom i ondt Veir fan forrettes under

—E (et) n. ſ. (af Læ No. 3 og Bord).
Den Side af Skibet, ſom er under Vin⸗
den, modſat Hoibord. Den Side af

Fartsiet ſom Vinden falder ivd paa, el;

" Jer fom har Hoiden af Vinden.

Sendm. Beſtr. p. 400).

Skiul.

Naar
Baaden kræenges over i Cæbovrd” Stroms

1. | Leb
Labordſide (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Labord.
Laboo (en) n. ſ. Den B00, form ligger
i Le under Sidevindé Seilads. |
Læland (et) n. ſ. Land der ligger i Læ for
Vinden; lavt Land. Kunne letceligen

giores Anfald, hvor Læland er. (D.
Mag. 2 Bd. S. 305).

i Laeſeil (et) n. 1. lange, ſmale Seil, ſom

allene bruges, naar man ſeiler for Vinden
efler rumſtiods. Skibbrudet p. 39. 4 Anm.
Under⸗ Merfes Bram: Bovenbram⸗
Leſeil, kaldes de efter des Geil de ſattes
ved Siden af.

Cæfeilsbom (en), n. ſ. Det: bevægelige
Træ, hvorpaa Laſeilet udſpiles.

Læſeilsboiler pl. n. ſ. De Bsiler paa
Raerne, igiennem hvile man ſtyder Spi⸗
rene ind og ud.

Laſeilsklamper (en) n. ſ. De Klamper,
fom anbringes paa Ralingen til Læfeis
lenes Befæftelfe.

Leſeilsraa (en) n. f. Den RNaa, fom
Læfeilet er bunden til, og hooemed det

heiſes op.

- Læfeilé fpiiv (en) n.f. Det Spür, fom

ligger paa Underræerne, ſamt paa Mærs

”feræerne, og ſtydes ind, naar man vil
ſæeite Cæfeil for at udfpænde Seilet for:
neden ved Skioder.

Cæfide (en) n. ſ. Den Side paa Skibet,
fom er i Læ for Vinden, modfat den,
Vinden fommer. fra.

Lavall (en) n. ſ. Den Kyſt man bar i
Læ eller pan den Laſide af Skibet fra fig.

Lævarft ad. Som er meeft i Læ. Det
lævarfte Skib ad: Det Skib, ſom af
. flere er meeſt i Læ.

Læbe (en) n. ſ. CAs. lippa C. B. lap, li lip.

Perſ. lib, Al. len, leff. Ang. et Beg.
lipp, Germ. lippe, lefze. Ant, gleffe
Sv. låpp. labium] maaſkee beſlægtet med
Cap.

ax, De to fremftaaende Dele af Anfigtet, der

danne Mundens Aabning…

.…—

Oven o8

Lab

Underlaben.

Koratlæber 2: røde Læber.

Levnet luftede Knoppe fun aabne fig,

for at fortælle mig født, af Gun elfter

mig” (Baggeſen).

2.” Munden, ſom Talens Red Fab. Jeg

aabnede neppe mine Læber, ſerend
o. f. v. Dette Folk ærer mig med
Laberne, men deres Hierte er langt fra
mig. Marc. 7, 6. Lad Læbens Ar:
righed være langt fra Dig. Ordfprog.
41 24.

3. Figurlig: Stiv, Flig af noget, fom
har Lighed med en £æbe, Saaledes
Dvelæbe: Dens (Rofens) jomfruelige
Läaber mede Solen i den feire Morgen:

—ſtund (Baggefen).

4. (J Botaniken) - om de Blomſterkroner,

ſom ere deelte i fo Flige, hvoraf den ene |

faldeg den uverfte, den anden den under:
ſte Læbe,

5. Det bruges og i adſtillige Ordſprog og
Talemaader: Det Barn er ſnart til
at grade, ſom Læben hænger paa.
At bide fig & Laberne, ar gisre den
uvilkaarlige Bevægelje

af Harme eller Laͤtter. Det ligger
mig paa Hiertet 2: ſtager mig for
Munden.
Læberne, men et i Hiertet
idelig og ved alle Leiligheder derom.

J Sammenfærning.

Labedannet adj. (af Læbe. No. 1 og
Danner). Labet, ſom er af Forn og
Skikkelſe ſom en Lebe. Naturforſterne
bruge ofte dette Ord i deres Beffrivelfe
om Planter 03 Vexter. Med Blomſter
af labedannet Form. (labiatus).

Cæbedovel (en) n. ſ. Den Hule midt
paa Den overſte Læbe under Naſen.
(Moth).

Labegrav (en) n. ſ. Den Ouulhed un⸗

Ut have flore Læber, t
Le⸗

med Laberne, |:
. Hvorved man føger at ſtandſe Udbruder |

San har det altid paa |
ad: taler |

Labelos (en) n.'%.

Lad 15
Der den underſte Læbe imeffem - Laben og
Hagen. (Nympha, Moth.)
En Planteflægt hos
Viborg. Ajuga. Lin,

Læbet adj. fee labedannet.

Labeoffer (ec) n. ſ. af Læbe og Of—⸗

fer, n. ſ. Bonner til Gud. (Moth)

Læbepomade (en)en. ſ. En Slags Sal⸗

Læbefpræfning Cen) n. 4.

2,

ikke er ſtigalet.

Ve; ſom bruges for kabeſprækning.

Det at Læs
berne ſprekke, ſom leg fan forvolde -
Kraft ved ſtiodess Behandling.

Labetor, adj. torſtig (brugeligt paa Mors).
Læder (er) n
Leder. Angl. Leather,
Ledr).
I.

ſ. (A. Sax, Leather, Germ.
Sv, Låder. Isl,

Udtales Lær. |
Beredt Skind. Hud af Dyr, fom er
barket og garbet. At berede Læder.
Mt gisre Læder til. Godt, flet Læder.
Ordſprogsviis figer man:

Drag Læderet over Tænderne. ad:
Hold Munden, tem din Tunge; it. [ad
være at lee. At prygle En Læderet
fuldt. it. at give paa Laderet af En.
20 danke En dyacig af. Du ſkal fang
Pas paa dit Læder 5: Du ſtal blive
pryglet dygtig af. Der kommer Kloei
Læderet, naar der kommer Groe
(Grøde; i Veiret. At have godt -
MundsLær ad: kunne tale gode for figs.

Der er gammelt Læder i hans Pande

d: han har megen, mange Aars Erfaring.
Get er godt at ffiære brede Rem⸗
mer af en andens Læder (Hud).

- o: Det er en ler Sag at være godgiorende

pan Andres Bekoſtning. Han ſtial
Lader og gav de Fattige et Par Skoe
d: Han giver bort af Andres. Det er
ærligt at ſye Skoe, naar Læder: £
Raat Lader og
Pindhoſer fade fig altid (træffe.
Hun vil hade En paa Læret 3: Hun
er mandgat. At træffe fra b Laret
dr drage Kaarde.

26 Læd

J Sammenfætning,
Laderagtig, adj. ſom lignev eller er af Be—

ſtaſſenhed ſom Læder, (3. S. S. 1800. f "

S. 118.) .

Læderarbeid (er) n, f. Ting forfærdigede
- af Læder.

Læderart Cen) n. En Art af Lader.
Der gives forſkiellige Lederarter (Funkes
Naturh. 1D. p. 594.)

Laderbaad (en) n. ſ. En Gadd. ſammen
ſhet af Skind, gronlandſt Baad; en Kajak.

Jæderbarfning (en) n. ſ. Den Gierning,
at berede Læderet ved Hielp af Bark.

Læderbereder (en) n. ſ. En Feldbereder,
Skinder, Garver.

Laderberedning (en) n. ſ. ſee Ladergard⸗

… ning.

Laderbind (et) n. ſ Er Bogbind heelt af
Læver. |

gederbom (en) n. ſ. Cu Bielke, ſom hviler
paa. 4 ſtæerke Fodder, og bruges af Gar:
Derne fil at lægge Huderne paa, naar de
tages op af Band eller Farve: Karren.
(Bergſoe om Garv. S. 504.)

Laderbuk (en) n, f. Det famme ſom Læs
derbom.

Laderbuxer n. ſ. pl. Skindbuxer; ”fee
hvilken en Rikomrei om et gammelt Par
Laderbuxer“ 3: om ingen Ting. (Moth.)

Laderadig eller Lærædig adj. (obſoi.)

1. Gom æder Læder. '

2. Ordſprogsviis figer man:

Af Lap vorder Hud laradig a: man

" falder letcelig fra em mindre til en ſtsrre

Laſt. (Peder Syvs Ordſprog, pag. 391).
Lærædig Hud lader: aldrig fra den
Vane a: en flem Vane er vanſtelig at
aflægge.
Laderfabrik Cen) n. £.
Læder forarbeides til Salg.
Luverflaffe Cen) n. ſ. Et Forſelsmiddel
af Læder til flydende Sager, hos os ifær en
Art Feldtflaſter.
Laderfarver Cen) n. 1.
Farve paa Læder,

Et Sted, hvor

Den; ſem fatter

i Læd
Læderforgylder (en) n. ſ. En. Profesfios
niſt, ſom -udgirer Kasſer, Futteraler o. ſ. v.
med Bladguld. (Funkes Naturh. 1D.v. 595.)
Lædergarveri (et) n. ſ. Et Varkſited,
hodr man kenſtmasſig bereder Jæder.
Lædergarvning (en) n. ſ. Laders konſt⸗
masſige Tilberedning med Bark, Allun og
Valkning med Fidt.

Lædergiord (en) n. ſ. En bred Nem eller
Baand om Livet af Læder. N

Lædergrime (en) n. ſ. Et Slags Hoved)
binde cil en Heſt af Leder. Modſat:
Gioregrime, ſom er af Hamp eller Segl⸗

garnstraad.

Læderhaard adj.
ſom Læder.

Som er ſtid og haard,

Laderhandel (en) n. ſ. Handel med Læder.

Laderhandler (en) n. ſ. En fom giver fig
af med, lever af at kiobe og fælge Læder.
Læderhandſke (em) n. ſ. En Handſte af

Læder.

Læderhæmpe (en) n. f. En Stroppe af
Læder. (i Skieloberſproget.)

Laderkarpe (en) n. ſ. En Afart af Karve⸗
flægten, fom far ingen Skal, men fun
et bruunt, læderagtige Skind. Cyprinus.
(KieldſenJ).

Læderkniv (en) n. ſ. En Skoemagerknid,
en Kniv, ſom man tilffjærer Læder uted.
Læderfollert (en) n. ſ. Et Harniſt af Læs

der, ſom bedæffer Overkroppen.

Ladermund (en) n. ſ.. Den ſom Gar ins

gen Skieg, ſom er glathaget (Moth.)

Ladermont (en) n. i; Er Stykke Læder,
der er betegnet paa en vig Maade, f. Er.
ved en iſlaaet Solvnagle, ſom ſtulde foreſtille
Penge.

| Læderpatron gen) n. ſ. Tokt Læder, fams

menlagt i Skikkelſe af en Patron, ſom kom⸗
mes i Gevæbret, for at bevare Svoande
ſtruen. |
Lederpenge n. ſ. coll. See Laædermont.
Læderpid (en) n. ſ. En Pidſt, pois
Skaft engen er af Læder, eller dermed, be⸗
tiedt.

Led

Leederplade (en) n. ſ. Et Stykke Saalelader.

Laderpoſe (en) n, ſ. En Poſe af Lader.

Læderpung (en) a. ſ. En Pung aßLader;

en Skindpung. NT

Læbderrem (en) n. ſ. (af Læder og Nem).
En Nem eller farat Strimmel af Læder.

&æderfæf (en) n. ſ.

71. Det ſamme ſom Læderflaffe.
3. Én Vadſak, ifær en mindre Art Vadſæk

for Fodgengere. At ſlaae Laas for
Larſakken. i K
: Læderffæg. (et) n. ſ. Mangel paa Skag.
i Han har et Lærffæg d. e. en glat Dage.
Læderffo (en) n. ſ.
Lader. . Modfat Traſto.
. Lærffo har. Du?
si Cæderflange. (en) n.

——

C. En Slange af Lær

si Der til en Gyrsite, hvorigiennem Vandet

ledes fra Sproiten til Straalerøret. Mods
far Seildugsſiange eller Slanger. giorte af

É

Laderſnitter n. ſ. pl. Billinger, ſom ſtiæres
af Læder, naar det forarbeides. (Moth.)

en Svand af Læder til at bære Band i ved
Ildebrand. En Læderfpand for hver
1000 Rodlr. af den Sum Gaarden er for⸗

[. forord. af I Movbr. 1305 p. 23. §. 45.)
ZLaderſproite (en) n. f. En Sproite, ſom
har en Glange af Leder
Laderſtol (en) n. ſ. En Stol i Alminde⸗
lighed, hvis Sæde er overtrukket med Læder.
3 Sardeleshed: en Ageftol fom er af Læder.
I Eaderſpard let) n. f. Et billedlige Udtryk
Brugt af Gorterup om Munden.

te

—

1

(Poeriffe Smaafager, S. 62)

af Læder; f. Er. ſom Jægerne bruge.
Lædertapeet (er) n. ſ. Et Betræf. af Læder
paa Vagge. Gorhen vare Ladertapeter

som its ds. free fingre X

r L

En Sko, fyet af
£ysormange Par |

Traad eller andet. J.
|

Læderfpand (en) n. ſ. En Brandfpand, |

ſikkret for i Stadens Brandfadfe. (Brands |:

”Dun |
mod Lasſe feier 193 fit lobſte Læderfværd.” |

Lædertaffe (en) n. ſ. En Taffe eller Pofe |

J meget i Brug, formedelft deres Varighed, | .1. Et Kar at afkiole | noget. .t.
iſar da Læderet meget godt, modtager og

Læd 17

holder Farderne. (Funkes Naturhiſt. 1.
D. p. 596.) | . | i
Læderfot (er) n. ſ. Ting af Læder: f.
Er. Soldatens Patrontaſte med Rem og
Gehaæng.
Ladertouger (en) n.f Den ſom videre—⸗
tilbereder og bearbeider allerede garvet
Læder. ”Bærelfer, ſom kunne være tien⸗
< lige til en Læderfouger (Addresſeaviſen
Mo. 281. 1807.) |
Lædertræ (er) n. ſ. Planten
lustris Lin. .
Lædertroie (en) n. ſ. En Troie af Læs
der; en Skindtroie. Vil du have mere
end 5 Sfind til en Ledertroie, faa ſkal
jeg ffaffe dig dem 3: holder du dig: ikke
xolig, ſtal du fane en Ulykke.
Ladertrykker Cen) n. ſ. En Profesfios
niſt, ſom trykker alle Slags Figurer i
eller pan Leder. É
Ladike eller Leddife (en) n. ſ. quasi
Lade, diminutiv af Lade.
1. En Skuffe: egentlig et lidet afdeelt Giem⸗
"me med Lang. over i Skrine og Kiſter til
Penge og andre Smaating. "Bi det vil
iaſe førft, hvad er.i Leddiken; jeg fæns
ges efter Kiſten.“ (Wesſel.) |
2. Afdeelt Rum; Lukkelſe, Skillerum. Her |
er faa mange Luffelfer og Ladiker, at
… man ifte kan hitte Rede dem
g. Figurlig, der ere mange Ladiker i ham
at han er huul, træf, ſnedig. At have
Gryn i Leddiken. (Ordfprog om den

C Caf fædffer), Hvad der
er VBedergoægelfe i, ſom ſlukker Torſt.
Ladſkedrik (en) n. ſ. (af Lædffe,og Drift)
En Drik, ſom fluffer Torſt og vedergdæger,
en Qoggedrik; Hierteſtyrkning. Ægir ſi⸗
ger: ”for Dam (Baldur) ſtal altid. kiolig
Lædſkedrikken færdig ftaae.” (Oehlen⸗
ſchlaͤgers Nord. Digte. 144)
Ladſkekar (et) n. ſ. (af: Lædffer.og Lar)
Bruges i
ur. Jerrverker, Hog Smede 0, f. v. F
mf

ẽ

Dirca pa-

liden

Rige.)
Lænffe (en) n.

!

4
tt.

18 Lod

2. Et Kar, hbori brendt Kalk ladſkes, eller
ved at gyde Band paa giores brugelig til
Hvidtning o. ſ. d.

Lædffetlud (en) n. I. Den Klud, ſom
bruges til Lædſtekoſten. Rs

Lædffeloft (en) n. ſ.

Smedene bruges i Smedsballien.
LædfÉelig ”adj. (af lædſter.)
1. ſom ſlukker, ſtiller Torſi.
. Drik
2. ſom lader fig lædffe eller ſlukke.
Ledſkelſe (en) n. 1. (af ladſter.)

1. Det af noget lædffer og vederqvæger; en
Vederqpagelſe, Forftiltelſe, Torſtens Sluk⸗
ning.

2. Det ſom vedergvæger ; en torſiſtillende
Wadſte, en qvægende; ſtyrkende Drik.
Hindbæradike, blandet med Vand, er en
behagelig LædfEelfe. |

En ladfkelig

Ladſker, v. å. imp, lædffede, (up. lædffet.

(Germ, Belg leſchen, loͤſchen. Sv. Jåfka,
"Isl..leskå, maaſtee af lå aqva.)

1. Sinkker, Piller, dæmper. Giv mig blot
en Drik Band at ladſtke mig paa 3: fluffe
Torſten med. and ladſter bedre end
end Ol. Ladſte fin Harm. Stonnings
Hed. Phil.)

2. Styrker, qoæger, vederqvæger; forfriſter.

At give en Søg noget, ſom fan læbſke
ham.
i mange E Sygdomine,
3. Udſlukker, doniver véd at flaae Vand paa.
Vilde leſke og flytte Ilden. Clauſens n.
gr. p. 722)
(3 Muurhaandvork).
Vand, gyder Band paa Kalk.
Kalt.
der ſnart efter Brendingen tædftes med
foldet Vand, og kaldes lædffet Kalt.
CFunkes Naturbift. 3 D. p. 342.)
5. (J Ssmandéføroget). Losſer, udlosſer.
At lædſte et Sktibdbdß.

At lædffe |

Ledſketrug (en) n. T. (af ladſter, Mor]
og Tug) Et Trug, Böite eller Ballie

Ladſkningsdrik (em n. J.

Laer, v. neut. (Ipdff).

Viin, brugt med Maade, laͤdſter

Oploſer⸗ Salt ti -

Meelkalk er ikke faa god, fom den |

Yes (en) n. ſ. pl.

J Læg

i Smedeværffteder med Band f, ſom
til, ved Hielp af en deri værende Kof(
ledſte ellev dæmpe Kullene, at de ei fo
ftig ſtal udbrende.

Ladſkning (en) n. ſ. Vederqpagel
En Koſt, ſom hos fk g (en) ederquægelſe.

ſkelſe. No. 1. Jr. —æe
Kaik.

Det ſe
ſom Ladſkedrik. (Todes ſamlede St
4 Del, p. 311.)

Laer v. a. obf. imp. ladte, eller fo

fup. læet laaner, laaner bort, forſtr.
(Moth). J Mikkelſens Dverf. af-R:
"Tim. 3, 2. om Biſtoppen: ”fom g

læer Huué.”. Tauf. Post. Somm. Fol
Anten giffue eller læ XV. Tegn fol

Herres ftrenge Dom. Khn. 1509. 3

Læhuns (et) n. ſ. Laanehaus, Asſif
huus. Lauſens Anc. A. 4. Bruges e
i Fyen efter ſamme Udtale.

Giver ſtark
Bruges om enhver heftig og ſtoiende
Svinet læger 5: ſtriger. Fuglen [lær
piber. Havet jæer ad: tuder. Brug

- om Menneffer, naar deres Roſt er u

gelig. Han fægr altid 3: ſtiender og
mer altid. (Aagaardé Thye, p. 245. €
des Mors)

Lær, v. ncut, "Giver Læ, tager af

Storm, Regn, Bleſt. Huſet laer.

ven læer. See lyer.

Lag, ad) [Lat, lacus)

1, Som er ulærd, itke ſtuderet, ſom ift:
lagt fig efter boglige Konſter. Det e
læg Mand, Hvad veed læg Mand d
2. Verdslig, naar det er i Modſatnin
geifttig, eller en ſom er indviet til el
Orden. Læg og Klerk.
Lægge. Usl. leggr.
* 2.)

allen pad Benet. Det Sted paa 2
” noget nedenfor Haſen, bvor-de fleſte Ø
ler og de kiodfuldeſte Dele ere ſamlede
have fmutfe Leggt. Han hur is

Læg.

Lagge. J Lagge han juſt ei fn Storte
har (Vesſel.)
3. Planten: blaae Kornblomſt. Centaurea
Cyanus Lin. Fl. d. Tab. 993.
8. Læg paa et Anker. Den Deel af Anke⸗
ret fra Krydſet til Ringen. |
4. Den hængende Arm af et Skibs Træbnæ,

i Modfærning til Taaen, fom er liggende.

Lag (en) n. ſ. (obſolet.) Lægemiddel. ”De |.
fom ere af heed Natur, dennem maa du

give folde Læg.” (Bartſters Lægebog. p. 5.)
Læg (et) n. ſ. pl. Læg (af lægger). 1. En
ſammenlagt Folde paa noget en Rynke.
At lægge, Klædemon i Lag.
ſmukkeſt 49; naar det er lagt Læg. |

2. Ct eller flere i hinanden fammenlagte trykte

Ark; et Hefte Papiir.
3. Saa mange Uager, ſom paa eengang ud⸗
lægges af Wg. Den Kylling er af det
…— førfter ſidſte Læg. .
4. Læg paa et Toir da: et Stykke Jern, Træ
eller Horn, ſom gaaer rundt om, at Nes
Det ikke ſnoes ſammen. (KXoftgaard.)
5) Det ſamme ſom Legd. Af 60 Tønder

Hartkorn ſtal et Læg indrettes og deraf |.

en Soldat leveres. (Rofenftands Reſcript.
I. p. 568).
Læg adj. (Isl. lægia deprimere). lav (I
:" Ssmandsfproget): Bed lægt Vande fan
Skibe iffe komme over denne Sandbakke.
Landet er meget lægt.
S. 70.)
Lagbroder eller Laybroder (en) n. ſ. (af
Læg åd). og Broder. En Kloſterbetlent
til Munkenes Opvartning.
Lægd (er) n. ſ. pl. Lægder fi ældre Love
, Læg). Det Diftrift af Landet, der er
udlagt til Krigsfolks Udſtrivning; beſtemtes

fordum med Henſyn til Hartkornet; nu,
ifolge Forordningen af sode Februar 1788 |

S. 8, efter Folkemæengden.
J Gammenfætning.
Lagdsbroder (en) n. ſ.

tigt Medlem af eg Lægd. | Strøe Lagds⸗

manden har af indfinde fg med Legds⸗
. € 2

| Det feer. |

Læge (en) [Isl. læknari,

CGgerbeks Levnet.

. Bærnepligs

Loeg 19

brodre og Soldat. Roſenſtands Reſcr.

IIII. 5.9 |

Lagdsforſtander eller Legdsbeſtyrer
(en) n. ſ. Jorddrotten for de ſamlede
Godſer og Herredsfogden. Han fører:
Opſynet med flere Legders Legdsmend,
og paafeer Lecdsrullernes Noiagtighed⸗
o. f. v.

Lagdsmand (en) n. ſ. Den ſom har det
narmeſte Tilſyn med et Lagds tjenft:

pligtige Mandſtab. Lagdsmanden (Pal
folge Mandffabet til Sesſionerne mam.
(Fog. 20 Junii 1788.)

Lagdsrulle (en) n. ſ. En Liſte eller
Fortegneſſe over det Mandſtab, ſom id
rer til Lægdet,

Lagdsſeddel Cen). Den Seddel, Lægdss
manden udſtaeder fil en af Mandſkabet.
Lægdfvingel (en) n. ſ. Planten (Festuca

decumbens. Lin. Fl, D. Tab. 162.)

liggende Svingel (Viborg.)
Lægde" (en) n. ſ. Beliggenhed.
Lagde er behagelig.

Gaardens

(D. Atlas. II g0).

Sv. läkar, me-
. dicus; af Læger).

1. J Almindelighed, den ſom forſtaaer fis
pan at helbrede ſaavel indvortes ſom ud⸗
vortes Sygdomme. Lege hjelp dig ſelb.
En Læge helbreder ei alle Saar. De
Karſke have ikke Lægen behov. Waith·
9;.12.)

| 2. JSardeleshed den ſom helbreder indvortes

Sygdomme. Lægenig Kunſt er ofte mislig.

Lægel, Legel og Leiel (en) n. ſ. IGerm.
lågel, Isl. leigiil Sv. lågel),
bel, ent Træflafte fil Ol eller andet. Hofte
folkene tage altid deres DI og Brandeviins
Lagel med fig. Han brumler ſem en Hum⸗
mel i en Lægel. (Ordſp.) |
ægelig, ad) ſom fan læges eller helbrede.
Modſat ulagelig.

Lagen (en) n. ſ. Den Gierning dt. læge,
Helbredelſe. Legaing.

Læger, v. a. impf, fægede. fup. fæget,
[A. Sax. Jæcknian, Isl, lækna.J. Helbre⸗

En Bim:

20 va Leg

der, gior ben, ſom er ſog eller beſtadiget,

Bruges ifær om. uds.
vortes Tilfælde. En Doktor formaaer et
at lege alle Brek. Saaret fæger fig felv.
Naar Hovedet er lægt, faa er Skur⸗
ven glemt (figes om Utaknemmelige mod
nydte Velgierninger).

J Sammenfætning.

fund og friſt igien.

Lægebog. (en) n. ſ. En Bog, ſom handler |

om, og forefÉriver Lægemidler.

Lægebrond (en) n. ſ. En Sundhedsbrønd, |
Suurbrond; Kilde, ſom Gar mineralffe

Vande, der indeholde Legedom.
Lægetom (en) n. F. .

1. Helbredelſe. ”Jeg vil lade dene Lægedom

… og Gundhed fage til.” Jer. 33, 6. .

2, Legemidlets helbredende Kraft. »Herren
Haver ffabr Legedom af Jorden.” Sir. 38,
8. »Et glad Hierte er en god Lægedom.”

Ordſp. 17, 22. Mange Urter indeholde
en ſkiult Legedom. Lige Syger lige
Lagedom, ſiges ordſprogsviis.

3. Billedligen om hvad der er Hielpemiddel mod
et Onde eller Lindring derfor.
faaet Legedom ved hans Saar.” Eſ.
53; 5. »En tro Ven er Livs Lægedom.”
Sir, 6, 17. 7 .

Lagedomsmiddel (et) n. ſ.
Helbredelſe. (Tode, 2 D. p. 202.)

Lagedrik (en) n. ſ. En Drit, fom har La⸗

gedom t ſig.
Lægefunft (en) n. ſ. [af Læge og Kunſt).

I. Et Indbegreb af de Ferdigheder, ſom høre |

til Lægevidenffabens Udsvelſe.
2. Det ſamme ſom Lagevidenſtab.

3. Uegentlig kaldtes af adffillige Ældre" Logiken

Forſtandens Legekunſt.

Lagekraft Cen) n. f. Kraft til at læge og |

helbrede.

det læger.
Lagekyndig, adj.

"Lægetunften.
Lagekyndighed (em) n
kunſten.

Den Beſtaffenhed ved noget, at

Som forftaaer fig paa

Legetegn (er) n. i.

»Vi havde

Middel til |

Læger tl'v. a.

: Lægervall (en) n. ſ.
Cudſigt i tæge |" man faner Fare for af drive i Land 4

Leg

Lægeløtt (en) n. ſ. Den Betaling,
fægen fager for fn Cuur og Umage.

Lægemaade (en) n. ff, Fremgangsm
ved er edenze Behandting,

Lægemefter (en) n En Bartft
(Moth.)

Lægemiddel (et) n. ſ. Det fom ti
til at bevirke Helbredelſe, Lægedd
middel,

Lageplante Cen) n. ſ. En piaute/

bruges til Legedom.
Lægeplafter (et) n. ſ. Et Plagker,
læger og heler Saar.
Visſe Tegn ho
Sygdom, hvoraf Zægen kiender ben,
hvorved har vifes til hvad Raad. han
bruge derimod. —
Legeurt (en) n. ſ. En urt, ſom br
tilt Legedom.

Lagevand (et) n. ſ. Et Band, ſom

fægende Kraft ved fig.

Lægevæle Cen) n. Å.
Lindftav til at lægge i es Saar.
dog hans Gorrig Bood, hang Sagi
Lægevæle, (Falſters Ovidii Kl
breve.) |

Locgevidenſtkab (em) n. f. (af La
og Videnſkab. Syſtematiſt Indbe

En Prop

af de Kundfkaber, ſom udfordres til E

dommes Helbredelfe.

Fader er Saar gro tiho
holder det længer aabent. Det er fal
at lade en gammel Skade lege til.

| Læger (en) n. ſ. I Somandsſproget).

farlig Stilling for ef Skib. At have
Læger er, naar man er faa trær en !
eller Grund, og Vinden bfæfer ind il
Lander, af man med yderfte Moie fan r:
fig fra af drive pag Landet eller Grum
At lægge en Læger fra fig er, ved en he
Vending at træffe fig ud fra en Legerva
Kaldes den /

og derved fortie, (Heraft kommer Leiervo

Læg
Lægfolf n. ſ. pl. (af Læg adj. 1. on Folk)y

Folk, ſom itzee ere ſtudeerte; den alminde⸗
lige Mand.

Læggebren (et) n. ſ. (af Læg n.f. No. 1.

: og Been).'“ Der bageſte tyndere Been bag
ved Skindebenet ſom ſtiules af de tykte æg |,
gemuſtler. (Perone, fibula).

Læggebrod (en) n. f. (af Lægger og Brod).
Kaldes den hos mange Inſectfamilier, iſer
hos Smutbeſperne, uden for Legemet for:
fængede' Moderſtal af Gorm ſom et tyndt,
hornagtigt Rør, hvormed de bore Qulleri! ,
levende Inſecttarme, for deri at lægge deres
DEg eller og ved Hielp af den indbringe Æg:
gene i fine Sprakker og Huller.

CæggsfFartoffel (en) n. £ (af Lægger og-
Kartoffel). Kartoffel tienlig til at lægs
ges i Jorden.

Leggekniv (en) n.f. (af Lægger og Kniv).
En Kniv, ſom kan lægges og foldes ſam—
men; en Foldekniv. (Roſtgaard).

Zeggen (en). n. ſ. Den Handling dt Jægge. t

” Den Leggen i Kakkelovnen Fan jeg ikke
lide.

Læggende (en) n. ſ. Gee Lægginde.

Læggejoffe pl. n. ſ. Et Slags Strøm:
per, fom gaae alene ned over Halene og
have ingen Fødder (norſt). (S. Topogr.
Journal. 20 H. p. 65).

Lægger v. a. impf. lagde. fup. lagt.
. (Ulph. lagjan; A. Sax, /æcgan, ſ. le-
gan; Germ, legen; åsl, leggia).

1. Satter, ſtiller paa et viſt Sied. At lægge

Roger pan Bordet, pan Jorden.

2. Sætter toget paa fi fit Sted; anlægger, fors |.

færdiger noget, med Bibegreb, at det lig—
ger jeunt; if. anordner, beſſemmer. At
lægge Grundvolden til en Bygning. At
lægge et Gulv, en Vei 0. fov. Uegentli
gen om Love. Lov er derfor lagt, at den
ſtal Holdes. (Peder Syvs Ordſpri) At
Jægge en Stævne. (Clauſens norſte Hiſt. |
P. 454). It. i Kortſpil: ag lægge Cou⸗
leur.

| |

—N —

Læg 21

3. Brinaer noget til at ligge jevnt og tæt. At
leœgge Deig, Smør, Sild.

4. Ordner, iſar Ordene, baade i bunden og
ubunden Stiil. Han veed ar lægge fine
Ord. Ar lægge en Bife (obſolet) Her⸗
ren lagde Besſus en Bife. (Vedels Kron.
p. 7). Om Haubarth er lagt en Viſe. (ib.
p. 146).

5. Bringer noget til af være eller ligge i Jor⸗
den, i en vig Orden. At lægge Humle⸗
kuler, Eblefiærner. Han har lagt Nod⸗
der, Kartofler, Løg.

6. (908 Haandværfere). Dreier, ſuoer om
hinanden. Ur lægge Reeb.

7. Lægger ifølge Drift, frembringer, føder
til Verden. Honen Gar lagt fi fi Æg it Dage
af lægge Unger.

g. Begynder, lægger Grundvold til (fee No.
2), lægge Venſtab med En. 3: at indlade
fig i Benftab eller Selſkab. (obf0ol.)

9. Bilægger, ftiller, dæmper, Gotvarn funde
med Stortalenhed lægge og opvæffe Vrede.
(Vedels Kron p, 82.) Liden Regn lægger
"en ftor Bind. (P. Spys Ordſpr. p. 356).

10. Aflægger, lægger fra fig. At læge Sor⸗

gen 2: Sorgeklederne. Efter kongelig Dee

dre maatte han lægge ale fine Ordener

At lægge ft Verge og bede om Qvarteer.

11. Falder, |lægger til Jorden. Jeg fla
lægge dig paa Stedet, hvis du knyer. It.
om Sad: afmeier, Rugen har været lagt
i otte Dage.

12. J adftillige Talemaader: At lægge En

under Øret, paa Kiagften 3; af give Hrefi⸗

gen. At lægge en Ore paa Panden 5:

flade den ihiel. At lægge onde for En.

8) Ur fafte Troldom for En. Lægge nos

get Uheldbringende paa Eng Vei. b) at

bagtale. Han lagde ondt for ham hos

Kongen. J |

13. fægger fig. v. r. a) Gaaer til Sengs.
Jeg lagde mig i Aftes &I. 9. b) J Sar—⸗
deleobed gaaer til Sengs formedelſt Sog⸗
dom. Han bleb faa angreben, at han
maatte lægge fg. Derimod at lægge åg

id

22 Log

føg Cobfol.) er, at foreſtille fig ſog, "og

at lægge fig ſyg for noget, betyder at
fage fig noget nær. Det lægger jeg mig"
ikke ſyg for.
Han lagde fig i Rendeſtenen. Kornet vil
viſt lægge fig efter den ſterke Regn. d)
Gaagtnes, ſtilles. Vinden, Veiret, Bol⸗
gerne lægge fig. e) Fryſer faſt ſammen,
bindes med Jis. Nu vil Søen lægge fig.
Brugeligere er lægge fil. Boier fig
over. Eggen paa Kniven har lagt fg.
14. J Forbindelſe med Smaaord.
"Lægger fig efter. Slager fit Sind til, bes
— flitter fig paa, gisr fig Flid og Umage for:
At legge fig efter boglige Kunger. (I
gamle Skrifter.) Efterſtreber. Biſtop
Vilhelm lagde ſig ideligen efter Kongen.
(Ved. Kr. p. 240). Han lagde ſig efter
Kong Harald med hemmelig Svig og Tradſt⸗

hed. ib. p. 409. At lægge fig efter en |

Pige, (meeſt) om utilladelig Kiærlighed.
Legger (ig fra a: afbevifer, gier fig fri fra.
Det bor Han at lægge fig fra. - Oftere:
Bralægge fig. SEN
Lægger fig i (i gamle Skrifter), arbeider
driftig pan, anvender al Flid pan. Lægge fig
frimodigen i at forhindre den daarlige Alf
mues Galenſtab. (Ved. Kr. p. 512).
. Bægger fig imellem. | |
1. Gaaer imellen? for ae adſkille frridende Par
tier, blander ſig en Gag... |
3. Forhindrer, fætter fig imod., Da Xgter
folkene vilde ſkilles ad, lagde Frænderne fig
der imellem. 2
Legger fig imod, 9: beleirer, Kongen af Bar
bel har lagt fig imod. (Jeruſ. Eigech.
424 2.)
"Lægger fig ind med (forekommer fun i als
dre Skrifter og da i Modfærning af: læge
ger fig ud med, og bemærker), foreener fig

c) Falder, gaaér over Ende. |

1208314b.

Lægger an, v. a.
.ger en Stormſtige og lægger den an

Fienden.

- for Vinden. |
I. Forliger, afgior i Mindelighed.

Læg:

mod Siallandsfarerne. (Vedels Kr

G. 196.) W |
Lægger fig til 5: anfaffer fig. Han
Jagt fig et godt Bibliothek til. At lt

fig noget til Bedſte.

Lægger fig ud (obſol.) 2: bliver tyk og

trives vel. Han har ret lagt fig ud
kort Tid. nn | |

Lægger fig ud med En a: giør fig til

af. Det er ei gode at lægge fig. ud
Praſter og Procuratorer; thi de have
Sprog. (Ordfprog).

Lægger af v. a. See aflægger i alle

tydninger, undtagen Ro. 5; 7; 8, 10
Derimed ere Betydnin,
No. 6, 9, egne for lægger af.

2) Foier nær til.

Gierdet. (Hvidtf. Kronik. p. 733).

lægge Skibet an til Broen, at lægg
til Entring. b) Sætter i; bruges
om Penge. At lægge Penge anti.
del. Cc) Sætter et Gevær i Stillin
Angreb.” At lægge fin Landfe an i
d) J Betydningerne af at
fig, figte for Retten, fætte fig an 5. é
fle fig lagviis og lægge en Tegning an
anlægger. Hvorimod de der unde
5, 61 9, anførte Bemarkelſer, ei pas
paa lægger an.

Lægger bv
I. J Somandsſoproget: lægger fig nær

tet ved, ved Siden af. Læg bi, 9
Siden af Skibet. At lægge Skibet
Bind d: op imod Vinden, i Modfætnis
Ut i
Sagen bi. (Moth). Muomſtunder 61
altid i denne Betydning: Bilægger.

med. ꝰHan hafde lagt fig ind med mange | Lægger bort, v. a. See Bortlægge

. … Gefdinger,” (Clauſens n. £r p. 581.)

. Lægger fig op imod, gfør Opſtand (oblol).
Joderne fagde fig op med Gfaaningerne |

Lægger for, v. a,
| a. Lægger forari, Me lægge noget for
derne af En. At lægge Barnet får

—
X

Lœg —

vens at lægge Snare for Ens at legge
… med Vinden, hver paa fin Bov.

Haanden for Munden,

Læg 23

med Vinden liggende Skib, naar begge ſeile

b. Abſolutd: omdeler Maden, giver Mad tir Lægger fra, v. a. i
Hver ifær. Han lægger altid for. Hvo a. Lægger for fig ſelv, lægger hen til en

vil lægge for ved den anden Ende af Bor⸗
det?

C. Det famme (om forelægger. Sommer
frem med i en eler anden Henſigt, fremlægs |
ger, fremſatter, foreſtiller. At lægge En

"ef Document for tig Underſtrift. At
lægge Eu Eeden for »: paafægge En at
fværge. At lægge En oven og Ebangetium

Side fra andre Ting. At lægge fra,
hvad man far kiobt.

b. Seiler ud i Goen. Lægger fra Land med |

Skib. Lægge fra Borde med Baaden
2: ſeiler fra Skibet.

e. Reciproce. Lægger fra fig, lægger

bort hvad man har imellem Hænderne eller
at bære paa. Lægge en Paffe fra fig.

(Straf og Belonning) for: At lægge &n d. (Figurlig) fralægyer fig, vælter fra fig ved

e

for Had 5: fremſtille nogen til at vorde
Gienftand for Had. At lægge” alle Aarer
for Borde 3: fætte alle Drivefiære i Bedæs
gelſe. At lægge et gode Ord for En 9:
tale hang Sag.

d. Paalægger En noget, der ſtal udrettes, fæts
fer En noget for, han ſtal rette fig efter. Be⸗
ſtemmer, faſtſetter. At lægge Ca en

at beviſe det Modſaite. At lægge en Miss

tanke, Beſtyldning fra fig. Den Tort
maa du lægge fra.dig. (See Fralægger).

e. ¶J Semandsſproget). At lægge Sandet

fra fig, ſiges, naar Vinden er knap, men
man dog netop fan ſeile forbi en. Landſtrak⸗

ning, Hut o. f. D., uden af giore Vending

eller krydſe.

Lectie, et viſt Arbeide for. Ar lægge En | Lægger frem, v. a. See Fremfægger.
en Text for til Udarbeidelſe. Lægge En ; Lægger hen, eller henlægger.

før.

en beſtemt Tid for. Lægge En en Laugdag fa. Bringer til et vig Sted, ifær for at giem⸗

mes.

e. Forevender, giver til Paafkud, fylder paa | b. Det famme form at udfætte (exponere) f.

(obſol.) Moch.

: £. At forholde, formaage. Grugeligt paa
Mors).

g. (I Smedekunſten). Beſlager Heftej lægger
Sko under Heſtefodder, (foer. At lægge

” en Sko for der fiermer Bagbeen. Item
lægger er haardere eller andet Metal for

Eagen af noget. At lægge Staal for |

Oxen.

h. Recipr. af lægge fig for er Sted 9: ſom—
Fiende at leire ſig ved et Sted. At lægge!

fig for Anker 3; ſikkre Skibets Leie ved at
kaſte Anker.
Lægge for ober. Q Semandsforoget).

Lægge en Huk for over, ſiges, naar man |,

kan feile den fordi, uden at vende, Lægge,
et Skib for over 5, feile forom-et andet

Ex. henlægge fit eller et anders Barn (for

at flille fig ved det) D. 2. 6. 6. 20.
Derſom nogen overbevifes enten fir eget eller
andet Barn paa vilde Mark... at. henlægge

og forlade; da ffal den agtes ſom Mands

draber og have fir iv forbrudt. Jof. Chr.
4. &dy. 27 Nov. 1647, 008 Paus II, D.
p. 8371 Plac. 20 Sepibr. 1709. At de
Menneſker, ſom ufriftelig henlægge deres
fpæde Børn, ſtal ſtraffes paa Livet.

e. J figurlig Betydning bruges henlægger,

f. Er henlægge Gods under Kronen; at
henlægges til fine Fædre, fee henlægger.

tagger i, v. FEER

.Nedlagger. Lægger inden i. At lægge
i en Kifte, i en Skuffe. At lægge I Kak⸗
felovnen, at lægge i Giemme (bvilfer fi
gurligen betpder at bevare i Hukommelſen).

24 | Læg SEE Loeg
Alt lægge i Skriin (uegentligen om ben fom: han fægger iffe Fingrene imellem.
Ceremonie i den katholſte Kirke, ſom fores | 3: Han faaer haardt til. At lægge fig
| gaaer Canoniſationen). At lægge Stød (Ans | - imellem Bart og Træ. da: at blande fig i
fted) i Veien for En. | Fortroliges Anliggender.
b. Aunbringer. At lægge fin Part i et Gilde. Lægger ind, v. a.
At lagge fit Ord i med 53: deeltage i Sams a. Bringer noget etſteds ind. At lægge Abi—
taley. ſen ind i Stuen. At lagge Soldater ind.
€. Beſteinmer, anſetter, fee Brøgger 4. At d: indqvartere. Satter ind i et andet
lagge i Skat, d: anfætte til Stat, At Legeme.
lægge — Saf⸗ 2: dømme til en vig b. Gier noget ſnavrere, der var for vidt. At
traf, (obſol.) legge en Kiole md i Xrmerne.
d. Bruges i adſkillige Talemaader, / ſaaſom: e. Erhverver; i den gamle Talemaade — at
Eagger Hænderne i Skiodet I: er øers | lagge Are ind, i hvis Sted nu bruges at
keslss, magelig, gider Intet. foretage fig. | (lægge fig WEre ind (eller bedre: at ind»
Lagger i Munden a: fommer En paa, | lægge fig Ære).
hvad han ſtal fige. Han lagde ham felv | d, Fremforer; i den Talemaade: at lægge
Ordene i Munden. Eagger i Lav 2: et godt Ord ind for En.
ordner, bringer i Orden. Læggeri Mynfter:| e. Neutraliter. Kommer ind. Lægge ind
9: danner kunſtigen i visſe Figurer (hos Vær | med fie Skib. Han er faget ind i Gaar
merne), Lægger Ring i Næfen paa En. | 5: fommen i Havn. Skibet lagde ind.
Bruges egentlig om Sviin, fom man ringer, | Lægger ind imod En. Et Sømanddudtrol,
for at hindre dem fra at-gisre Skade med Ros der forekoumer i ældre Skrifter om fiendt⸗
den, men figurlig bemerker det, temmer Ens] ligt Angreb. ”Der de Norſte lagde ind mod
MNMacviished og Dumdriſtighed. Lægger no⸗ hannem, forblindede han deres Dien.” Ved.
get i Traad for Ena: gier ved egen glid] Kr. p. 86.
en Ting let for en Anden. San lagde Lægger ode, v. 23. Forſtorrer. Hendes øv
” fin Aarſag i anden 5: Dan drak en for | ſelhed funde lægge et Kongerige øde. Na
Drik. Det lægger du i et tær Sar, bruges hellere gsdelægge, undtagen i Hver⸗
hyvad du detroer ham a: Det gier han | dassſproget fom Gpeg. Hans Snat lagde
ſnart offentlig bekiendt (om den Aabenmun⸗ g mig: De .
Bede). — Lægger i Blød, egentligen uds | Legger Med, Va.
bløder; lægger Kiod eller andet i Vand for a. Bringer noget fra et hoiere Sted til at [ligge
at blodes. UWegentligen: Lægger Hiernen | vaa et lavere. At lægge Biin ned i Kiel
Å Blod 5: 5 deren; Lintsiet ned i Skuffen.
8 ryder Hovedet; eftertænfer ; .
dybt. Alt lægge &n i Bled 9: bante b. Planter, faner, overgiver til Jorden for at
ham dygtig af. ' ſpire. At lægge Aſparges ned. Lægge
e. (Abſolute) om at lægge i Kakkelovnen. Siig c. —— ned. 8 hen for "at 6 si
til Pigen, at hun lægger i. Om at pleie |" i eredtE. og ægget Jen tet at Seberer
dybt, Peder! paa denne Ager maa tu | ſpiſelis Zilftand. Sruses ffær om Geen—
fr age. brav i, fager. Lægge Spinat ned.
Lægger igiennem, v. a. Bringer igiennem. d. Fraſtaaer, fraſiger fig, opgiver. At lægge
Bruges om Skibe. Han lagde i Gaar igien, | fir Embede ned. Gan par lagt fin Han⸗
nem Bommen. del ned og lever af ſine Penge.
Lægger imellem. 3 visſe Talemaader, fans te, Oderleverer, finer en Anden noget i Forda

—

Log: ? F

irins/ LS At lagde Penge næ b Sper eller Faa auden Maade lagzũ an Ting ”

Banken.

E Valder, draber. At lægge fin Biende ned.

mx Af lægge vilde Dve ned. (I Betydnins

gerne.d, e, f,. brages heiſt nidlagee.)

Vægger om v. 2; |

då. Omgiver' med, ſlaaer eller vitler omfring.
At lægge Baand om en Toude

Bb. Deler Maden om; uddeler. til hder ffær.

>" At lægge om af Netterne.

€, Forandrer, fægger paa ny det fom et iig⸗

ger rigtigt. At lægge en Steenbro, en

Gade om.

i Kommer ved én Ombei f forbi et biſt Sted;

RKongen lagde Veien om ad dicheritehne

Lægger op v, 3
a. Bægger fra neden. af noget. paa et følere
Sted. At. lægge noget op paa Hylben.
At lægge Meit op, er ved et, Sold eller
Klæde aft file den fire Melk fra Vallen.
B. Lægger heri, giemmer, forvarer. At lægge
Goods op i et Pakhuns. At fægge Barer
OP til bedre Prifer. |
E. Sammenſparer Penge.
man Intet lægge op.
"+ altid lidt op af fin Løn.

Sa; bifre Tider ſtal

å (Hos Vaverne.) Render Garn, udſpander

Garnet i Vaven efter Længden. At lægge
Lærred op. (Moth.) Brugeligt endnu

E. J Somandsſoroget, gaaer ind i Havn med
Skib for at overvintre ;. tager Tafelagen.af
et Skib. At lægge et Skib Op. San
Gar lagt op for & Vintre. …

£ J Somandseſoroget, naae hen tir at lægge
i et. Indlob op, at lægge. et Gtib op,

ſiges haar man ved. en knap Bind fan naae |.

,” hen til det Maal man befræber fig for.

g. Ontænter, ophitter, fpinder fammen. ; Atli:

. Vægge Raad op 3: at ſmede paa et —
WMeeſt i ond Forſtand.

Lægger over va 0 7

te. Tildakker, ALLE At i lægge" fang over

st Kar.

San lægger dog

ſaaͤledes, at˖ Kanten eller en Deel deraf
gaaer ind over det andet Sttzkke. At
ſeægge Sominen over >: fælde den dobbelt
e. Overdeier. Det vil vi nærmere lægge over
med hinanden. (Nu bruges hellere over
"fægge.)
d. ører, bringer over. Læg Skibet over
paa den anden Side. Inutranſitivt ſiger man:
Prommen har lagt over; at lægge oder
- med et Skid er at dreie Skitet tif en ane
den Side.
. Lægger Paa, v. SEE
a, Anbringer oden paa, — * EN Ye. Tgge
i Lagen daa Sengene· Nu lægger jeg min
Brynje paa. (Bed. Kron. p. 37) At.
abſolute fægger påd Cir or flaaer, vxrotier.
ELaegger pan Heſten (nemt. Selethi.) |
b. Anordner, pagbyder; befaler. At læg
Straf Paa noget. At lægge Arreſt paå
Ens Perſon eller Gods) 2: gisre lodlig Be
, flag. abfolute : Bi vifte fægge paa, ”,
Ingen maa giere det. Det ſttider er
"Hvad vl have lagt paa. iE
e. Tilregner, ſtyider for. At legge fn gt |

Lyde paa. Deres egne Mander lægg

de Gam paa. . .
d. Forboier Priſen. Eiobmandent lagoe oͤbe

Dag paa.

e. Bemarker undertiden iſer ide aldre e
"et og det ſamme med fle næſtfsigende Su

ſtantiv. At lœgge Dolg paa noget 3: at

dolge.“ dt lægge” Elfke, re, Rbes

paa En 3: at eiſte, ære, roſe Én. (Moth.)
É. J adffidlige Talemaader. Lægger Haand paå
En, ſiges baade om at anfalbe En og veh
ſigne En. Lægge Haand paa nogit æ
begynde paa. Lægge paa · Hierte o: tage
fil Eftertanke. "Lægge Smør pan Brød
. for. En, a: at indynde fig fo8 En. "Lægge
i Bind pda df beftræbe ſig · Lægge Pad
Siderne. 2: blive feed. SUM om Dørene.)
Lægger Fammen v. ag FT .D
i a, Sammenfoier. At lægge et Dred fammen,

D

nå tag.

Læg

| s lægge Cerntetcer ſammen. gan. er færdig £. Stifter Uvbenfkab igrellem nogen. At leegge

søgt lægge hans Dige ſammen » af ergre fam I |
g. (I Landvæfener: om Jord). Beſtemmer.

til Dode. |
b. abſolute. (I Regnekunſten) adderer, folier
en Gum tit en anden, Det er ikke rigtigt
. Fugt ſammen. (I Læfefunfien) Satter
Sibelara⸗ ſammen, ſtaver og lægger ſam⸗
. men, Barnet fan nu alt godt. lagge ſam⸗
aner. Nu fan jeg, ſtave og lægge |
- fammen ): nu indſeer jeg Aarſagen, nu
begriher jeg Hvordan det er fat.

e. Skyder ſammen, tager Deel, giver. fin. An⸗ |

part til at beftride Omfofiningerne til nos
søgt. : mt lægge. til, Vognleie ſammen.
… Lægge "fine: Walter. ſammen 2: være &
Begreb med at. indgane gteſtob. (almin⸗
… Bedigere. hedder d def fane. fine — ſam⸗
men.)
Lægger. til v. a i J
"3. Foier til, bringer til. Der ér intet at
legge til eller tage fra. At lægge til
… Bands. nemſig Skibet. At lægge til i
Siebſlag, Hvormeget vil du lægge til?

e ⸗

BET. Rdir. At lægge Deet til 5; at lytte.

… Mt lægge Ens Ravn til 2: beraabe fig vaa.

LØS, Landmandens Sprog) forøger fin Op⸗
bræt af Huusdyr, opklakker. At lægge
Kalve, Hons, Zam til.

& BBidrager til. Han lægger Papiir og jeg
Penne til.

d. Lægger til. Eu d: andringer Slag. Han
… Sagde. til Drengen med Stokken. De
lagde til hannem. (Clauſens norſte Kronike.
S. 110.), HE

Lægger ud v. a.

gen ud med em ander.

Den Ager er lagt ud til Græsning. Lande
maaleren lagde Gam der ſin Jord ud.

h. Intranſitivt om et Stib. J Dag har Ski—

bet lagt ud.
med et Skib.

Lægger tinder, v. a. At fægge en Spaan
under Gordfuden, — At lægge et Cnsbede
under et Collegium. At lægge En under |
Dret I: give En er Ørefigen.

Lægger (en) n. f. En ſom lægger Grund⸗
vold til noget, (Moth.) Ordet bruges nu
kun i: Sammenſatninger, ſom Forlægger,
Udlogger (en Fortolker.)

Lagger eller CLæggeranfer (et) n. Da
fierde Sbæranter i ſtore Gkibe, * almin⸗
delig anſees fom et Vare⸗Anker, ligger for
paa Rælingen om Bagbordfide Agerbeks
Levnet, p. 46.)

Lægger (en) n. ſ. Et ſtort Vandfad, ſom
bruges i Oriogsſtibene, og indeholder 23
Fad eller 5 Tønder Band.

Sæggerer (et) mn. f. (af Lægger og Ror)
Kaldes hos Inſecterne der ſidſte Stykke af
Moderſtkeden, naar det enten beſtandig viſer

fig under forſtleſlige Former uden for Legewmet,
eller og vilkaarlig fan forlenges udenfor
ſamme og igien trekkes tilbage. .

Læggerter,. pl. n. ſ. ſee Liggerter..

Læegger⸗Toug. Spare- cable. (et) n. C

Læggetid (en): n. ſ. Den Tid, ſom er be⸗
qvem til at køgge ttoget.i. — Henene Lag:
getid.

At lægge ud af Bommen

a, Stiffen frem. At lægge fine Barer. 5. Laggevind, (mm) n. — (ar Bagger og Bin)

. Gior Udlag af Penge for. En. Jeg ſtab nok

lægge ud.— |
e. Umider, gior rummeligere. At lagge en
, Freie ud i Wmerne. .…

i. Vorklarer, udtyder. Man maa lægge: alle |
Ting UD gif det Bodſte.

e. Angiver. Han er gt: ud —* "Berge 3

… fader: KASTER TET IE BEER

af

En Hvirvelvind. (Rofigaard).

Lægginde (en) mn. ſ. 908 Roflgaard det
ſamme ſom fægne.

| Læghage (en) n. I. (af Lægger og Hege)

Er Sthkke Fern, dannet ſom et Kaivsbiad

med to eller tre Skurer, hvormed Saug

Afiærerge. bukke Tænderne paa Saugen ud

” eller ind. Goſtaard. ..

Lug Leccg 27
ferie (et)'n. ſ. Afalvt, ſom Fremmede Vare)” En lang og ſmal Stage af Bør,
fordum maatte betale til Kongen for at er-ſom bruges iſer tit at ſaae paa lange ad
: hverve Arveret for deres Brænder. See Ars | ” Tager
dekiob. No. 2. vagtehammer (én) n. ſ. (af Lagte og
— (en) n. ſ. (af Læg adj. og Mand). Hammer). En Tommermands Hammer,
a, Oprindeligen enhver, ſom ikke var af den |. hois flade Ende er kloftet, og har paa den
geiſtlige Stand. Læg Mand var aldrig færd | ene Side af Kloften en ſpios Klov, vore
Å(geiflig) Mand god. med hugges Hul Lagten, poor Somwet
b. Den fom el er bøglærd. Hvad forftaner | ”ftaf flanes ind ⸗ —
kagmand fig dervaa. Laegter eller Ligter (en) n. ſ. tobn aigter].
Eagmos (er) n. ſ. Gee Lakmos. Et Slags Pramme med Dak, ſom bruges
Lægmuus (en) nn. J. (af Læg fara og) fil af tage en Deel af Ladningen af et Skib,
J Muus). Mufen, Kisdbafden £ Leggen. der ellers vilde ſtikke for dobt, Ul ar komme
Loeegne (en) n. ſ. Et Redſtab af Jern, | I Havn.
ſom færtes i Tode "for at fothinbre Rebett Lægter GQ i. ff Pulpittr i ien — meiſt
lor ſimpte Folk.
Lagter, v. 8; impf, legtede fab. lagtet:
3. Lagéer: vaa er Tag. At legte et

Snoning. Det famme lom veg Re. MA
"Betal:

Lagnenadle Cen) mf; meter i et Bægne:
Landh SS. Skr. 5 Det, p. 2338.
Lagneſime (et) mn . Gine: eller målt

Reed £ et Legne. ib.
Lagning Cen) n. 12" (af verb. Tager) |
Det at noget lægges, Bruges meeſti Sam:
menfætning, fom Brolægning, Henlag⸗
ning, Oplagning 0. f. v. (F Agerbru⸗
get). Jordens førfte Ploining, da den ploies
op og Agerſtifterne dannes. It. Saaning
af Sad i Jorden, Vlautning. Sedens
Lagning.

17

Lahteſem et) ni ſ (af. Lægte od Som).
Et Slags ſange, fpidfe Getty ſom ruge
” fil at flåde Lægter Saft m m J
Sægtefttimp- (en) mf "(af Legte og
Stump) eller |
Lagteſtykke (et)'n.d. car ægte og Stykke).
En afbrudt, Deel, es Stymy piller et Siykke
af en Lægte " Hertil fan man. bruge
Lægtefumper. . i
Lægtetommer (et), . C. (af. Lagte og
-Cægning Cm n'f. (af verb. Læger). Tommer). Tommer, fom er iltet til
Det at man læger eller helbreder et Saar: at ffiære Lagter af.
bans Lægning vil medtage lang Tid. Lagtevark (er) n. i. Stakitverk, Ind⸗
Eagre (et) n. ſ. (obſolet.). Et Lang, Sel⸗hegning af Lagter.
fab, Stalbroderſtab. (Moth.) Lagining (en) in. ÅR 1) Bekiedning med
Lægre (en) n. f. (obſolet). Lonleie eler) Lagter. 2) Den 2 ling at beklade med
Leiermaal. (Skaan. £ob 13,6.) Lagter.
LEags adj. (af lægger). Det fon fan | Læivseller Leir adj. Dum, ſtum, umælende
lægges. (Moth). Deraf aflægs. Han er lair font en Fiſt. (obf.)
Sægfom ad). Af lægev, fom far Sraft til tæt adj. [A. Sax, kleic. Angl. leak. Isl,
— åt læge, En fægfom Urt. lekr, rimoſus, a leka, perfluere].
Lægfommer (en) n. ſ. Kaldes i Norge Tir) 7) træt, ſom rinder, ſom ikke fan holde Væds
7 Den imellem Plsiningen og Hoſten. Hallager. | ſten ude, eller formene den at trænge 3
Lagte (en) n. ſ. (A. Sax, lotta. Germ, | Karret er lok. Skibet er Iek.
datte. Syv, læchte. Isl. letti. af letta le- maatte ſeile med ſxk Skib Hele — *
Es 2 ure sig

br

8 Sæt: eay

Etkcibene vare fan lecke, at ingen kunde bære | Læffemuft Cen) n. f, (af Lekker ogs
paa dem, CSfanfeng norſte Hiſt. p. 661.) |. "Muft,.fom er læklet fra Qodasſet. (M
2) Figurlig: grædefærdig. Han er altid læ.
pr. ao: græber ved, mindſte Anledning.
Lak <en) m. Cpi. mangſer EFordum Lad.
nv Isl. leki; ftillatio), - En Rævne, en, Sprak⸗
"Fe, en Aabning, et Hul pga. er Kar eller.
et, Skib. For i Skibet fandtes en, ftor:
Loaf. Alt fpringe en Lak, ſiges tit Soees,
naar et Skib bliver pludſelig lek, ved det at
en Planke ſpringer. Skibet fit Lad i Bun⸗
den og hlev ſnarligen lakt. (Jertegns Peſtih.
sir Figurlig: Braß, Meen; Staters Lat.
(F. H. Guldberg).
BSaækat: Cen): n. ſ. (af La Ro, 2; eg Kat).
| Fjermeltm, Vaſei (Muftela — 2* Linn.) |,
Lakkads (en) n. £; Choll: lekkagie, gal.
: leccage, Veſlægtet Med: Lat)..

JGierning at lakke.

Baokkepoſe Cen) n.f. (af Lekker og Poſe).
En Poſe, ſom er diid.ovencif, gaaer ſtak
ned og ſpidſes til, Enden, til at afſie og
klate flydende Ting, Eun Biltyeerpofe.

Moth).

fup. fæffet (Germ. lechen. Belg: leken.
: Sax, lekken. Isl. leka. ſtillare)
1) Falde⸗ draabeviis med, rinder, er utac,
drypper, Karret lekker. Tonden fæffer

ved Tappen. Binen er lekket I: runden
Ad af Fadet.
2) Trætter Band til fig, fan tÉfe folde. Vand
Xude. GSkibet lækker ſtarkt ded Maſten 2

) Forliis eller Tab ved flydende Vares Udlæk. Vandet trokker fad så Skibet ved Maflen.

ning; det ſom fattes formedelg-Udlæfnmg 1.2). Pieſer, fader: fle Vand. (Not). FE
| paa indkiobte Bare, naar dg udmaales. :| 4) Klarer Vvadſte eller ſiddende Ting igiennen

2) Utathed, Sen. Beſtaffenhed ded noget, at det graat Papir eller en Lalkepoſe, fler; files

7 er utat. * (Bandet v var ſoildt ved Lakkads rer. —2
paa Bantdfønderne. eu) ne. £

3) Den Biin, Brægebiin, eler andet, ſom Sætter c rel * me Defilater Eu

fætter af Kader, medens der aftappes, og
opſamles i eg lidet Sar; ſom ſtaaer Under Latker, adj pl. lakkre. (Germ, er Sycc.
Tonden . leckter, celsatas; ab A. Sax. £ecar,
Eg 4) Almindelighed: em Rift, et Hut, en Germ. Jecken, likken. Det gamle Danfte
Broſt pat hoget.Lakkads Daktet ges; „. ükte, mu ſlikke). |
.naar det iffe er del falfatret," 1) Beiſmagende, ſom kildrer Ganen. HK
Sætte (en) n, ſ (af Letter.) laækfer Ret. Det er altfammen lekker
. Tagdryv. og god Mad. |
b. Det, at man igiennem et Saade, nidene | 2) Den, ſom fætter megen Priis paa lakin
Etykke Toi flarer noget; Filtrering. (Moth).
— Kaldes hos Brandeviinsbrauderne det, ſom
efterat Brandevinet er færdigt, aftager eller
eilbageholdes af Mangel paa Styrke og bes
nyttes ved næfte Brending, da det kaldes
7 at overdrive ſamme. . |
Lakkelſe (en) n. £. (af Lætfer). Den Be:
ftaffenhed ved noget, at det lakker eller er
æt. See Lakkads 4.

er fan lækker, at det er en Skam +:
3) Figurlig: indtagende , tæffelig (dog fun i
; Bet lavere Sprog). Det er en læfter Pig,
Du ev en lekker Dreng, naar da gioe
hdad din Moder beder dig om. At giege

En. See hvor lakker han gior fig.

Bandy, ſam gr; fætter fra Aſten. ( Moth). | Kiortel. (Det ſidſte kun i Almueſproget

Latken (en) n. ſ. (af Latter). Den

flg læffer for En »: fmigre, ſmidſte for.

, 4) Pyntet, net. En lœkker Kone koſter mange |
Sæt eluud (en) n. ſ. (af Lakker og Luud). ). enge. En læffer, Hue, en lekket

Cæffer, v. a. et neüt. impf. lettede⸗ |

Mad. Det er. vet en lœkker Herre. pos J

Lak

Eammenſetniager. |

J Lakkerbage⸗ (en) n. ſ. En Com bager:
4lakkre Søger; an Suterbrsdebager,.

Conditor.

Larterdidſen (ea). n. C Et lakkert

r. Stykke af. Maden, det bedſte Stykke.
Lartermund (en) n. ſ.

. Kræſentand.

Lakkerſulten, adj. En fom fun har Ap⸗

.. detit til lækkre Sager.

J— Lakkertand (en) n. ſ.
Lakkermund.

Lekker eller Læffere: (en) n. ft. Et Men.

neſte, ſom er hengivent tik: at lebe leikert.
En, ſom for et Maaltid gior fig til⸗Nar.

Sidp det til din Husbond den lekker. Sar. |,
. %28. En afſtummet Lefferg og Dran⸗
At bpde ham for en ans |

, Fer. ib. p. 182.
ben dettere fil en fremmed Herres Stegers.

. p. 124. Unge Leffere p. 325. Baruch
PR 26. Mine Lettere vandrede paa ſtarpe

Veie. (obſ)
Lakkerhed (en) n. ſ.
1) Den Beſtaffenhed ved noget, at bet. er læ
: Fert… Rodgrodens Lakkerhed forforte, mig
til at ſpiſe deraf.

2) Hvad ſom ſmager del.
Lakkerhed.
Lækkerhed. (Sirach 18, 36.)

3) Hang til at nyde de udſogteſte Neringsmid
fer, til Vellevnet i Mad og Drikke. Lak—⸗
kerhed leder til ———— I

Letteri (er) n. ſ. Lakkre Sager, Siit⸗

-gatferlig eller kaklerligen (adv. obſolet).
Lækkert.
Lakkert, adv.

leve lækkert.

Deres ev en flor

Pad en lækker Maade; at

Lakkevtin eller Lakviin (en) n. ſ. (af v.

Lakker og Viin).
1) Den Viin, fon fidder af fig fold Truget r
»… føren) Druerne perſes.
8 Den Viin, ſom er udlakket af Karret;
Drpppeviin.

En Perſon,
ſom gierne gider ſoiſe Læfterier; en

Det ſamine ſom

Bær ikke lyſtig ved megen

Let 29
Laktrer, lakkrede, lekkret, v .
1) Gisr flg tilgode med lakkre Ting. (06).
2) Lælfrer for Cu. Kraſer op, for En. Overs

… føre bruges dét og for fmigrer, ſfledſter
for En.

[DN Lakkrer op, v. a. Fortare og fætter til

ved Lakteri og Oberdaadisbed Mad og
Drikke. |

Lokkrer (en) n. ſ. (af Lakkrer v.) e⸗
ſom er for lekkre Ting. (Moth).

| Læfning (en) n. ſ. (af LækkerJ)J).

1) Utethed, Soinding ved Utathed. Roſenß.
Reſer. IV. D. vp. 569.

2) Det ſamme font Lakke hos Brendevilne⸗
brænderne. (Roſtgaard).

Leekvork (et) n, ſ. (af. Lakker v. og Vejl),
Dropbark, Gradeervært i Caltfyderierge.
Lælig adj. et adv. (obfolet.), | Karrig,

paaholden. (Moth).
Lælle adj. et adv. (obſ) maaſtee beſſagtet
med hla'legr af aldir, liqveſcere), lind,
bled, fæmpelig. At tase faa lælle pag
— Bolden. (Moth).
Lælle Cen) n. f. Lindring. (obl) J
Lælligt. adv. (obf.). Sagtetigen ' ftideg
lempeligen.
Lam adj. (obſ.) Sagte, ſagtmodig. (Moth).

Lamlebad (et) n. ſ. Kaldes et varmt Gad,

ſom bruges ved Barfelfoner, der fave
krampagtige Tilfælde i Fodſelsveiene, fore
nemmelig naar disſe forhindre Efterbyr⸗
dens Komme. (Saxtorffsé Fedſels Viden⸗

ſtab. p. 84.) —
Lamlebeen (et) nm. ſ. Skambenet 608
KFruentimmer. Veriebr. lumborum. Ib,

P. 5.

Læmmelje Cen) n. ſ. fambed. (obſol.).
Er Læmmelfen paa Handerne, faa o. ſ. d
(Niels Mikkelſens Lægebog. p. 114).

Lammer v. impf. læmmede fup. lem»

met (af gam. agnus.) Foder, kaſter, faaer
Lam. (om ˖ Faar).

Lecammenid (en) n. f. (af læmmer og Tid).

Den Tid paa Aaret da Faarene almindelte
gen kaſte Lam. | |

30 San

Lampe Cen) n. f Skrides rigtigere Sempe,

Len, adj, (obfol.) fee Lind.

Løn (ef) n. ſ. (Isl. len, lan. Svec, lån.
Germ. Lehn].

" tagen af de Tydſte.
9 Oprindeligen ſynes det at Hade betegnet alt
det Gods, fom overlades en Anden til Brug,
i hvorfor Kofod Ancher mener, at Læn og

Laan i Begyndelſen var Det ſamme. S.

Lehnsͤret, £. I. 6. 1

2) Det Gods, ſom Under visſe Betingelſer og |

mied en vis Hoitidelighed overdrages. en An⸗

den til Nytte og Brug; helſt faſt Eiendom,
der bdeſiddes og bruges met Forpligtelſe for
Beſidderen til færdeles Troſtab og Tieneſte
til en Anden (Lensherren) og modfættes da |

Odel (Allodium), ſom Beſidderen eiede med
fuld Eiendomsret, og der ſom ſaadant gif i

Ard. De ældre Lon vare mange Slags:

givne Bæn, Naade⸗ECoæn, -Pante: Læn
og TieneftesLænz verdslige og geiſtlige.
De nuværende Cæn ere Herſtaber og Fri
herſtaber.

'g) % det ældre Lobſprog: det Embede, der |

var aflagt med Læn, hoilket fordum var

, Tilfældet med alle vigtige Statsembeder.

Ingen Mand, der Læn haffver, ſtal dec
fin Svend ſellie, men ffal befale det anden

* Bonde i Hænder, der i det Læn boer og.

gange haffver vet at fætte d. ſ. v. Jodſte
v. II, 56.
4) Det Diſtrikt, inden hoilket Laænswanden
udøvede ſit Embede.
) Hos Snorro modſattes det Veizler, der

vare Eiendomme, overdragne med ſerdeles

VForpligtelſe af giæfte Kongen og hans Hof,
men fom dog, efter Schoͤuings og Ihres
Paaſtand, vare virkelige Len. See Schle—
gels Comm til Kofod Anders Lehnsret i

Anchers ſamilede Skrifter. II, G. 262

og 263.
Deraf GSammenfætninger.

Lenarv (en) n.ſ. Den Arv, der finder]

Skrives fædvanligen Lehn,
fom og i Loven, hoilken Skrivemaade er

Langilde (et) n. 1.

Lengods (et) nd.

Earnrige (et) n. f.

Let
lodialard, og er afvigende fra den af
delige. |

Lanarving Cen): n. f. Den Arding,

er berettiget til at arve Len. I
fættes Allodialarving.

Lænbar adjj. Som fan forlenes a:

til Læn; ſom maa tages til fæn, fi
Det fan beſiddes.

Laenbarhed (en) v. Den Beſt.
hed hos noget, at 8* ér lenbart.
danſte Krones Lenbarhed af det i
Rige ſtal beviſes.“ Videnſt. Ser.
L D. p. 92.

Lænbog Cen) n. ſ. Bog eiler Ma

over det forlænede Gods.

Larnbrev (et) n. ſ. En ſtriftlig Forlæ

Et Document, ſom ftådfæfter En i
forlænede Rettigheder. Det træder v
nuværende danſte Grevſtaber og Fi
ſtaber i Indeſtiturs Sted. (Grev. %
§. 19, år: Friherr. Priv. 6. 17,

Landreger (en) n. ſ. Den, ſom

Andens Naun modtager og beſtyr
Lan, ſamt opfylder Lenspligtern

ham. |

Lænfri, adj. ſom ikke er forlænet
det, der tilhører En ſom eget Ad
gods.

Cængaard Cen) n. ſ. Avlsgaard
anden Gaard, ſom haves til Len.
Afgift i Pen:
ler Korn, ſom Læntageren maa

Lensherren.

Jordegods,
haves til Lengods. Livet er Læn

(Peder Spos Ordſprog.)

Lengrund (en) n. ſ. Grund eller
ſom haves i Gæfte eller Læn.

Et Rige, de
Læn er afhængigt, af en anden St
Er. Kongeriget begge Sicilierne (
af Paven.

Læntager (en) n. ſ. Den, ſom
noget til Læn af en Anden.

Sied ved Lon; i Modſatuing af Al⸗ ventieneſte Cen) n. i. Den Tieneft

e

" Sænéeed (en) ». l.

*

. 4 bås

FE

Lænédygtig, adj. Som far de fornødne
Esgenfkaber til at modtage et Læn. (Nor⸗

tegeren er ſin Sænsberre ſtyſdig, ifær ben
ham paaliggende Krigstieneſte.

Lanviis, adv. Pan. den Maade," fom
Skik og Brug er ved Lan. (Ovitfeld.
S. 241.)

Lensbaand (et) n. ſ. Den Vorpligtelſe,
der hoviler paa Perſon eller Gods, paa
Grund af Lensretten.

Lansbeſidder (en) n, ſ. Det ſamme
fom Lensmand. (VI. 27 Decbr 1809).
Mt umyndige Lænsbefiddere ei kunne være
Overdommere i Politiſager.

Lanscapital (en) n. ſ. Den Sum Pens

ge; der træder i Stedet for Længodé og:

årves pan famme Maade.

dens Statsforf. af T. Rothe. p. 47.)

Troſtabseed, ſom
Læentageren fværger Lensherren ved Lø:
nets Modtagelfe.

Lænsfolk, pl. n. ſ.

underordnede Betiente. Ifolge Chri

ſtian den TIL Lansorden (fulde de affægge:

Eed, ſaavel til Kongen fom til Læns:

… manden. (Kof. Anders ſamlede SÉrifr. |

3 Deel, S 440).
Lansforhold (er) n. ſ.

fom grunder fig paa Lensretten.
£ænsgreve (en) mn. f. Den. Greve, der
eier et Grevſkab, ſom er Læn.

Lænshaver (en) 0. f. Den, fom er t
Befiodelfe af et Len. (I. Rotirg Nors
dens Statsforfaening. 1 D. p. 194).

Laensherre ten) n I.

3) Den, ſom kan fræve Troſtab og Tieneſte
af Lensmanden, imod ag han igien er;
pligtig af beſtytte ham.

2) Den, fom: er fat til ar beſtyre et konge⸗
ligt Len, form Embeoſsinand Det ſamme
ſom nu en Amtmand.

Lanshoihed (en) n. ſ. Indbegrebet af
de Rettigheder, der tiſkoume Regenten,

i i Henſeende til et Len, helſt de ſtorre,

forſt eingt fra Landshoihed.

SLanshovding (en) n. ſ. En Befalinge⸗

Laønsmaade (en) n. ſ.

De kLensmanden

Det Forhold
imellem Lansherren og Pændmanden, |

Larnsſtik (en) n. £.

ken gg

mand ve et Læn. Dolmers Oirdſtraq,
S. 52

—* (en) n. ſ. Lob, benhorende tit
Lensretten. (T. Rothe).

De Vutaar,

paa hvilke Gorfæning feer.

Lænsmasſig, ad). Kaldes der Aeding +
ber er duelig til af arve Lænet. (Kofod
Anders D. Lausret).

ELeænsmagt (en) np. ſ. Den Magt, ſom

Læensherren har. (T. Rothe).
Lænsmand (en) n. ſ. (lat. vagatlus).
1) Den, fom far Gods til Len af en Læens⸗

herre.

2) En Befaliugsmand over et Lan, iffedete

for Gvilfe der under Kong Chrifian V.
indfortes Amtmænd,
3) En Beſtillingsmand, Herredsfoged.

4) J Rorge: en under Kongens Foged faa⸗

ende Embedsmand paa Landet; der fvas
ver til De danſte Sognefogder, men har
ſtorre Myndighed.

Laænspligt (em n. ſ. Den Forpligtelſe,
ſom paatigger Lærirageren mod Lansher⸗
ven; undertiden ogſaa kansherrens Pligt,
at beffytce fin Vafal.

Lenspligtig, adj.

. pligt paaligger.

Den + hvem Lens⸗

" Cænéregtering (en) n. ſ. cencheinns

Regimente. (T. Rothe).

Lansret (en) n. ſ.

1) Den lovlige Adkomſt En har tilat for⸗
lene Gods til andre.

a2) Beſtemmelſe, Lop, ſom angaaer Len.

3) En Samling af Lenslove.

4) Den Deet af Lovkyndigheden, der hands

ler om Len.
Lænsrettighed (en) n. ſ. Den Rettig⸗
hed/ form erhverves bed Leusretten.
Læusſæder, pl. n.f. De Sæder, ſom
vare Lenstiden egne, (T. Rothe)
En Skik, ſom ant
gener Læn, eller Lensmandens og Lens
herrens gieuſidige Forhold.

Lenoſpros (et) a. ſ. Oe. færegnt. Ord

£

xcu

veg Talemaader, ber have" benſi tin
Laænsveſenet.

ELeneſtchen (en) n. ſ. Den Skriver i
"Cancetlieg, der udfardiger Lenspatenter,
Adelsdiplomer m.m.

34

fit forrige Allodialgods ophsie til Læn.
J Lansſtykke (et) n. ſ. Et Længods. ”At
"betragte ſom et af den Kongl. Krone im⸗
medial dependerende Lensſtykke. (Grev,
riv. 6. 9.

—6*— (en) n. ſ. Den Tidsalder da
Lansveſenet habde naaet ſin ſtorſte Dis

u de Middelalderen.
Lanedaſen (et) a. ſ. Deri Tingenes
Orbden, der er en Folge af Lenenes Ops

komſt og Indforſel; faa og de Love,

Skikke og Indretninger, der tiene til at
befæſte ſamme.
Lansvedtaægt (en) m. f.
ſom Leænsſtik.
Lend (en) n. ſ. See Lend.
Leænder, v. n. impf. lændede, fup. læn:
" Bet (isl, lenda, af Land)-

Det. fanme

3) Lander; kommer til Land, ankommer til
”Der feilede de efter i Dage tre,

Skibs.
,… førend de kunde der lende.” (Riimkrsnik.
" Fol, 51. b. It. Ctaufens n. Kr. p. 774).
” —2* Er narded, lakker ad. »Der det lende til
"Midnat.” C(Elauſens n. Kran. p
Der det lende imod Hoſten. ib, —
Lending (en) n. f. "(af Land).
"er født i ſamme Land, ſom en anden; Lands:
mand. Bruges nu fun i Gammenfætninger,
ſom: Indlanding, Udlanding.

Eending Cen) n. £ (af Lander v.) [Is]. i .

lendingJ. Det at men kommer til Lands
med Skib, Landen, Landgang. (obſol. )

Landſe (en) ne ſ. En Kiade af Stokke,
eller en Bom over Elvene i Norge, for at
opfamfe det flydende Tsmmer.

ges Naturhiſt.)

Lanoſa V. a. See eendſer.

Leœne (et). a..ſ. Det man hælder fig op til,

793).
| Leneſtoloͤſiel (en) n. J. Bruges af
Den fom |

Hedder og åd
+ faa Tommerhængfet. (Pontoppidans Bor: |

—

Be
ſtetter fig van; ét Armſiod eller Rystb
Stole; It. et Raekvbark.

Lenebeænk (en) n. ſI. (af gene og Beꝛ

En Benk med Nyglæne eller Armelane

Sæner v.a, etrec, impf. lænede. fup. læ:
Lensſtifter (en) n. ſ. Den, fom fader i

(Græc. xAsivav. Lar, clinare, snelin
Germ. leknen. Svee. låna, A. S. hlio!
"df. hlynian. Al. linen, ſ. hlinen. Belg
"øen. Angl. lean). N

1) At lade noget hvile mod noget andet.

længde min Ryg mod Stolpen.
Jæne.fin Arm paa Stolen.

2) (recipr.) Stotter fig paa eller lægget

op til, hviler fig paa ſin Stok. At f
fig op til et Plankevark.

3) (J Soſproget).Sagtnes, fægger fig;
ger af. Stormen fæner fig. |
4) Satter fig ev imod. At læne fig

mod fin Herre. (Motch) obſol.
Lener v. a. impf. lœnede fup. læne
1) Ggamle Skrifter). Laaner (Germ. leihk
i det komiſte Sprog ſammentrukket
Lcer. ”Den tiende Deel, ſom Gud dig
bør dig al tleude; i Hvad. det er. (Ved
2) Gorlæner. (obf.).
3) Svare fænsafgifs. (obſ.)

Cæneftol (en) n. ſ. (af Lœne og St
En Stol med Læne paa. At ſidde
Leneſtol.

ſpotviis for en magelig, dorſt, ſlod Per
Groſaiſte Skr. 4 D. p. 311. )
Lænevært (et) n. ſ. Et Kæfværf,
fættes paa Relingen af et Skib, oml
Merſet o. f. v. for af afværge, at man
al falde over Bord. |

Længde Cen) ns ſ. [Is], lengd.]

1) Den Beſtaffenhed ved noget, at det er la
Udfræfning af noget, faavel i Tiden f
Rummet. Det Styokke -Tsi Holder
mange Alen i Længden. Formedelg Bj
Længde vil fan ikke komme faa ſnart.
Tidens Længde if Den vlan ike |
Sif, ” .

3) (I Afronomien).

Lær

2) (SJ Hoerdagsſproget) Hoide.
hoer Dag i Længden.

Sens Sted paa Himmelen fra Veſten mod
Oſten, angiven ved en Bue af Ekliptiken,
fra Nulpunkt af Vederen til den Brede⸗Cir⸗
kel, Hvori Stiernen findes; modſat dens
Brede. Solen har paa Sommer⸗Sol—⸗

hdervsdagen 3 Tegns Længde d: den ert
90 Grader Øen for Nulpunktet af Ve⸗

deren.

4) (I den. mathematiſke Geographie). Er et |

Steds Længde paa Jordkuglen, dets Be⸗
liggenhed Oſten eller Veſten for en vilkaar⸗

- Lig Meridian, hvilfen Længde angives enten |

i Grader af Xaqpator, eller og i Tid, 15
Gradet regnede til 1 Time. Modſattes
Stedets Brede, London har 12 Gr. 40
Min. 45 Sec. veftlig Længde fra Kisben
haons Meridian, eller 50 Minutter, 43
Secunder i Tid.
J Cemmenfætning,
Cængdcarel (en) n. J.
Skibet efter dets Længde.

Længdeberegner (en) n. £. En Perſon,

ſom anſtiller Beregning til Lengdens
Udfindelſe.

Langdeberegning (en). Den Regning;
hvorved en Stiernes eler et S Steds Læng⸗
de udfindes.

Længdebrud (et) n. £. (I Wineralo⸗
8 Chryſtallets Brud efter den ſtorſte

Dimenſion, modfat Tverbrud.

Lanade·icke (en) n. L kaldes i Aſtrono⸗
mien alle Cirkler, ſom tænkes parallele
med Ekliptiken. J den mathematiſke
Geographie fan det være de Cirkler, ſom

ere paraliele med WEavator, ihvorvel diſſe
i Almindelighed kaldes qoators Paral⸗
lelcirkler.

Sængdecontoiv. (et) n. C. er offentlig |

Indretning, hvorved Perſoner anfættes,
der ſkulle giore Beregninger, tienlige til
Længdens Udfindelſe til Soes.

Langdeforſtiel (en) n. £. er to Steders
eridianers Afſtand fra hinanden, an 3. J adſtillige Diemaader.

Han vore lt ”

En Stiernes eller Got |

Midtlinien af I

Len , 33
given i Grader eller Tid. Langdefor⸗
ſtiellen imellem Kisbenhavn og Paris
er 16 Gr. 15 Min. 30 Sec. eller i Tid
41 Min. 3 Sec., ſom Kisbenhavn fæle
ler fin Tid tidligere, Paris ſildigere.

Længdegrad Cen) n. £. Længdegrader

ere Xqpators eller dens Paralleleirkiers
Grader, hvorved et Steds Længde angi⸗
veg. Chartet er lorſpnet med fængdes
og Brede Grader.

Langdemaal (&) 1.

1. En udſtrakt Storrelfeg Angideiſ⸗ blog
efter Længden, uden Henſyn fil: Brede
og Tykkelſe. En danſt Mill har'it
Leængdemaal 12000 Alen.

2. Det. Redſtab, hvormed Leugden un⸗
derſoges. En Maaleſtok. Aluen, Foden,
Tommen ere bekiendte Langdemaal.

" Cængdemaaling (en) n. ſ.

I. Den Handling, hoornd en Singé
Længde underføges.

2 (i fandvæfenet.) Den Lære, fom for⸗
klarer Omgangsmaaden med kiniers
Maaling paa Marken.

Længderegning Cen) n.f. Det famme
fom Læengdeberegning. |

Lange (en) n. £. (af fang adj.) .
1. Cu Rette af Bogninger I fame Retning.

Hoppens⸗Lange i Nyeboder.

2. En Flel af en Bygning ifær paa Landet.

En heel Bondegaord beſtaaer i Almindelig⸗
hed af 4 Lenger.

3. (Fil Sſses.) En Strop af Tougbark, ſom

lægges om forære Fade for at hage Tallier x

… tilat heiſe Det op og ned.
Længe adv. længere, længft. .
1. (Om Afftand.) Langt. bort, vidt omkring.

Maalet paa den er. længere end Jorden,
Job. II, 9. Det fommer længere end
du troer 3: udbredes bidere iblandt Foli.

2. (Om Liden.) J fang Tid, langvarigen.

Elſt Herren faa længe du lever, Sir. 13,
18. Hvorefter ſtulle vi leve længere,

1Macc. 2, 13.

Længe flager

34 0, fon

den Dor luft, ſom ingen Sanfer paa I.
d: den Pige har godt ved at være kydſt,

ſom Ingen friſter. Hvor længe var Adam
i Paradiis, ſiges naar er Gode fun varer
en. fore Tid. Den bier et for. flænge,
fom faner en god Nadvere 5: naar der

, er noget godt af vente, fan man nof give

Tid. Længe nof! (naar man uvileg
ſamtpkker i, noget).
Tag det længe nof! Langt om længe

2: omfider, endelig engang, efter at det hadde

varet ti lang Tid. . Langt om længe kom

han da. |
Lengelſe Cen) n. J. (af længer) (obſol.)

1. Forlengelſe, Uddragelfe i Længden. Diſſe
Bierge ſtrekke fig i Længelfe hen til
Jericho. Buntings Itin. p. 16. it. Bed.
Kron. p. 34. it..262. —

2. Læengſel, Forlengſel. Kongen var ffædt i
ſtor Længelfe og Banghed. (Ved. Kron.
p. 386.)

. Bænger, x a. (obſolet) Caf langſ. Gior
noget lengere end det var tilforn; forlænger.

Længes, v. n. pasſ impf. longtes perf.
har longt's.

1. Bliver længere, tager til i Tid.
Dagen flænge, da Vinteren ſtrænges.
g. Savner, venter med Attraae efter, at mos
get ſtal ſtee. Jeg længes. meget efter

Brev fra dig. Hiertelig mig nu længes.
Pſalm. Han længes fig fordærvet. Han
longes derefter ſom Fuglen efter den loſe

Dag. At længes efter harer Mande' Gil:

de, bekommer En omfider ilde 3: Den, fom |
. vil blande fig i Alles Sager, faaer omfider |

Skam til Tak.
3. Kiedes ved, venter med Attraa efter at nos
" get ſtal fane Ende. Jeg (mig) længes

ded Tiden 2: Tiden falder mig lang. (obſ)

4. Forlænges. Tytt Lüff ther. fængheg paa
Jordhen hær. Mariæ Pr. Fol. 36. (obL) .

Længfel Cen) n. ſ. (af længes.)
1. Attraae, grundet paa Savn, Begiqgrlig⸗

Gaae længe nof! |.

aar I

£æn

Langſel efter fn Siærefe. ”O ! føde
Maane, Hvor du inner venligt. Men
" hvorfor væffer du faa dybe Længfler,
naar du dog ej fan tilfrebsſtille dem.“ (Oh⸗
lenſlaͤgers Hagbarth og Signe. S. 82.)
2. Misforneielfe over det forventede Godes
Udeblivelſe, Kiede, Kiedſomhed. Af ængs

ſtelig Længfel nu mic Hierte gyſer. (Bags
geſen.)

Leængſelfuld, adj. Som har flor Higen,
fængfel efter noget. Hvor længfelfuld
vente dig Fieldenes Sønner. (Prams Stark⸗
odder. p. 62.)

Længfels rig (et) n. £ Skrig, ſom man
udſtoder af Længfel efter noget.

Cængfelstaare - (en) n. f, En Taare frem
lokket af Lengſel. Imedens ned paa mine
Kinder den ſidſte Længfelstaare rinder,
(Baggefen.)

Lœnhed Cen) nm. £. Caf læn adj.) Blodhed,
Lindhed. (obſolet.)

Læning. eller Lening Cen) n.f. (af det tyd⸗
ſte Loͤhnung). Pengelsn, ſom Soldater fang;
SK. |

…] , F-Gammenfæfning:
Læœningsberegning (en) n. ſ. Compap
mnaiernes Regnſkab for Den uddeeite Sold.
Leæningsbog (en) n. ſ. Den Bog, Gvori
Læningens Udbetaling indføres.
Læningsbord (et) n. £. Det Bord, Hvor
ved fæningen udbetales.
Leningsdag eller Leningsdag (en) n.
I. (af Læning og Dag). Den Dag om
Ugen, da Leningen uddeles. Hder
femte Dag er der Leningsdag.
Loeningspenge n. I. coll, Sold, Penge,
ſom Soldaten faaer. |
Læningstid (en) n. I. Den Tid paa Da⸗
. gen, da £Læningen uddeles.

Læning (en) n, £. (af Læne). Det man gets

ter fig paa; Læning paa en Stoel.

Lænfe (en) (Svec. lånt, Isl. hleckr, beflægs

tet med det danffe Lokke, laqueus.)

Hed, figen efter noget. Han venter med | 1. Kiede, lang Rakke af ſammenhængende

i

Loœn ⸗

Ninge ·af et eller andet Slags Metel.

Jern⸗Leænke. At binde en Hund Bente |
Slaverne ere. fammenbundne i Lanker. J

My Leanker flyves ei.“ (Evald). "Van:
mægtig er Voldsmandens Lanke.“ (T.
— Thaarup.)

3. (Figurlig) i følgende Talemaader: At væve

i Lenke ad: i Kiedegang Blomſterne lobe

i, om Lænfe, ſiges naar de ſidde Den ene

om den anden, fom i en Kiede. (Moth). At

være bunden med gyldne Lænfer figes om

Den, der af Forfangelighed eller af Egen

niptte har paataget fig bordefulde Forbindel⸗

fer, f. Cr. om Hofmanden, eller om den der
faaer en riig og ond Kone. Jet, om den der
holdes faſt med Beſtikkelſer. |

J Sammenſatning:

Lænfebinder, v. 2. fængfler, paalegger
Lænter.

Lænfebunden, adj. Som er bunden med

eller i Lenke. "Fenris Ulv, fom fort
filforn taus, lenkebunden, ſtummel fu:
red”, hyled' lydt.“ (Ohlenſ. nord. D.
9. 138) -

Lænfefri, adj. fom ikke bærer Lenke.
Den danſte Bonde er nu lankefri.

Lænfegarn (et) n. £ Der Garn, ſom

—… har været paa Renden hos Væveren, og
fiden, da det er faget af, ſnoes i en Læns
ke, at der el ſtal uredes. (Moth.)

Lænfegorn (et) n. ſ. Uldgarn til at
ſtrikke af. (Lollandſt)

Lenkehund (en) na, L. Den Hund, fom
fader bunden i en Lenke; Gaardhund.
Bidſt fom en Lenkehund.

Cænfefnåp (en) n. £. En Samling af
fo Smaaknapper, forenede ved en Lenke
fil at hæfte Linnedet ſammen med ved

…=… Halfen og Haandledet. En Guld. eller
Sslvs forgyldt Læntebnap i Skiorten.
Lankekugle (en) n.f. En af, tvende Kug⸗
fer, fom eve ſammenkiedede ved en Lanke.
At finde med Lankekugler.
Lænfeled (et) n. L Er Led af en Lanke,

Lenkelod (et) n. . Bar et fordum bru⸗

Leen 35.
gelige Slags Varge, ſom beſtod af et
fort Haandfang, i hvis ene Ende fad en
liden Lenke, Hvortil en Jernkugle var
giore faſt. Moth.)

Læenkelos, adj. det ſamme ſom lœenkefri.
Og læenkelos din himmelrykte Aand I
Selſkab med Udødelige bringer. Gas⸗
geſen.)

Lænfepind 1 (en) n. £. Strikkepind.

Leænkeſtikke (Loll.)

Læntetot (et) n. . Strikketoi (ton)

Lænketroie (en) n. I. En Troie, Hvor.
paa der ſtrikkes. En ſtrikket Troie, mod⸗
fat en vævet.

Lanker, v. a. impf. leenkede, fup. len⸗

ket.

1. Slaaer i Lænfe, gtør faſt, hafter og

binder ſammen med Lanke. At lnke
det ene til der andet.

2. Abſolute: (i kaaland) kaptter, binder
Hoſer, ſtrikker. Hun kan godt lænke.
En lœnket Troie.

3. Bigurlig. Binder, knptter til, forener

med. Han er loœnket til fine Forret
ninger. Den Lade er lanket til
Stolen. Clfferen gaaer ſom læntet

ded fin Kirreftes Side.
| J Gammenfætning med Emaaord:
LCænfer af, v. a. Giør en Lænte los.
Lenker i, v. a.
1. Slager i Lænfe, lægger Lenke for eler
paa. (Moth.)
2. Strikker i. Har du lænfet Navnet
i, fige Pigerne paa Laaland. (Moth) -

. Sænfer ned, v. a. losuer, ſlapper en

Lanke.

Cænfer op, v. a. Kroger en Lenke op/
og gisr den dermed kortere.

Lanker ſammen, v. a. eller fammenlæn:
fer. Binder fammen, hæfter til hin⸗
anden med Lænfe, At lanke Slaver
fammen.

en Ring, hvoraf en Lenke er fammenfat. | Lenkning (em) n, If. (af Lanker)

36 Len

1. Det Glerning at binde i Sænter; Slutten

til fænfe. .
2. Sanfning ; Sammenføielfed Sted, Lænt | 5
ningen af en Paſſer. .
s. Knytten, Binden, Strikning. (Loll.)
Lænne Cen) n, £. Jord, beqbem til at braate
eller brænde. (Norſt) (Hallager.)
Læns, adj. Gee Lens.

Lænsberg (et) n. J. Can kaldes i Nord⸗

band, et Marked.

Cænfer, v. 2. See Lenſer. .

Cænt (en) n. J. Et NØAN Flyndre⸗Garn.

— (Der. Mag. 5 D.p. 3256.)

Lanteligen eller aaüda, adv. (af Lœn⸗

ter.) Langſomt, ſeent, fom ſteer paa en

langſom Maade. "Saa, ffal Patienten

lenteligen fane fin Folelſe igien.“ (N.

Michelſens Lægebog. A. 1664. p. 114.)

- Lænter y. vw. impf. læntede fup. læntet
(fordum ogſaa: længter. (Moth.) Kom⸗
mer formodentlig af iang). Skrives au og
ſaa: lenter. Tover, bier.
en god Stund i Dag. Det lanter ſpvart
dermed 3: det gaaer feenfærdig til. Lad 08
lænte til Regnen er gaaen over. „Herr
Rabe ophidſer fit Anker fan fort, han fod

ikke toves ei lentes.“ (Sorterups nye Hel—⸗
teſange. S. 36). Ordſprogsviis: Han maa
et lœnte, ſom gode vil vente >: man maa
betiene fig af Leiligheden, ſaaſnart den til⸗
byder fig. Den maa nok lante (Sie), ſom
2 Godt ffal hente.

Læntlyd (en)-n, ſ. (obſolet) (af Lænter og
Lyd). Kaldtes fordum et Ord til Thinge,
hvormed man paalagde Folket eller Forſam—

"lingen Taushed. At giore Lantlyd d& at
flaae til Lyd, at alle ſtal lytte til.

Læntepfalme Cen) n. if. (af Lænter og
Pſalme). En Pfalme, ſom fonges i Kir—
kerne, indtil Brudefolk, Kirkegangskoner o.
ſ. d. indfinde ſig.

Læp Cen) IIsl. Zeppr. lacinia.]

1. En Lap.

2. Et Stykke fængende Kisd, ſom Orelæp. |

San fænter I

— vSerp

Af Lep vorder Huud leredig. (Peber
Sovs Ordfpr.) See læderædig.

3. (I Soſproget). En udgaaende Deel af
tvende under en Vinkel forbundne Stykker
Tommer, hwilken dælfer der Medforbundne.

Lapper (nu Lapper) impf. Læppede fup.

Lappet.

1. Beder ſmaaligen, flikker paa. Lappede
Skoe.

2. Slaaer, gider Hug. At faae en. fæppet
Troie. (Moth)

Lapper eller Lepper Cen) n. ſ. En Fuffer,
Kludrer, flet Arbeider. Qvinder og andre
Leppere , fom nu meeſt paa denne Dag
forderffnet haffaer denne lofflige Bartſter⸗
embede.“ (Bartſters Legebog. S. 65.)

Læptalle eler. Cæptalg Cen) n. ſ. (af Læp
og Talg). Den Fedme, fom fødes af
Skoemager⸗Læpper og Stav. (Moth.)

Ler (et) n. f. "See Læder.
Læ.d, adj. [Isl. Zærdr.].
1. Gom er forfaren i boglige Kunſter, ſom
grundigen hav ftuderet fin Videnſtabs The⸗
orie. Efter Suhms Dom par Gram des
lœrdeſte Mand, Danmar far havt. Lærd
modfættes Læg. Der forſtage ei engang de

Lærde, end fige Lægmand. "Den lærde

Sypocrates, en gammel jydſt Doctor.”

(Peder aars). Deraf Sammenfætningers

; Dellærd, fprænglærd, boglard,

o.

el angaaer eller har med færde Ting af
giere.
(Ordſprogsviis).

Mand, naar han er blande Sinker“ 3:

Inrer coecos regnat luſcus. "Han er faa

lærd, han fan ikke prake,“ ſiges ſpotviis

om En, ſom ei fan anvende fin Lærdom.

Haner faa lærd fom Tyge Brahe. Selv:

" færd er intet værd; om de Halvlærde,

— ———— — — — ——
wo D

| der give fig ud for at vide alt.

I Lærdeligen, adv. Paa en lærd Maade, mes
ſterligen. (obſolet)

Lærdom (en) n. f. (af lærd.)

Lærde Tidender, lærde Skoler.
"San er en lærd

2—i—

v

s +

gær

7. Srundig og omfattende —* —
aberne eller i en vis Kreds deraf. Suhm
beſad en uhyre Lærdom, Den megen
Lærdom giør dig raſende. Apoſtl. Giern.
261 24. Theologiſt, botaniſt Lærdom.
41 Der ev mange Slags Lærdom, men
Videnſtab er fun een eneſte.“ (Treſchovs
Moral, p. 191. 1 D.)

2. Undervisning, endog i Begyndelfesgeun. |

dene, Forældrene foftede meget paa den

Drenge Lærdom.

Zornelærdom.
3. En Lærefætning, antagen Mening i Relis
gion eller Philoſophie. Det er en af den

— chriſtelige Religions Hoved⸗ Lerdomme.
Egren om en uundgaaelig Skiabne var en

af Stoikernes Lerdomme.

4. En Advarſel, Erindring. Det ſtal vere
mig en Lærdom for Eftertiden. Det er
fruutfe Lerdomme at give Børn.

J J Sammenfætning,

Lardomsfag (er) n, ſ. Det Fag er

fer den Videnſtab, hvori. man ifæg har
Lærdom.

Cærdaméhiftorie (en) n. ſ. Litterært
ſtorie.
Lardomsmand (en) nm. ſ. Cu Perſon
ſom dyrker Videnſtaberne grundigen.
Lardomsven (en) n. ſ. Den, ſom pm

der Lærdom.

rdt, adv, Det ſamme ſom lardeligen.

ære (en) n. If,

1. Underviisning i Almindelighed.

2. J Sardeleshed Anviisning til en Lung,

Siden: |

| |

fan har slemt fin |

Haandvark eller höilkenſomhelſt Haandte⸗

ring. Ac ſatte En 1 Lære.

(Studeringer) kommer man til Ære.

Ordſp.

Wre.P. Spvs Ordſp. p. 242.) Lobe
- af Læren.

g. Lærefætning, Grundfætning.
er en fladelig Lære.
er Religionens Grundvold.

4. Paamindelſe, Erindring.

Fetallemien

Bed Lære | .-

Kunſt og Lære giver Brød og

Læren om Gud!

Det flal være |:

Lerebegreb (et) n. ſ. Svgem.

verefader (en) n. ſ.

æn

Reg 37
mig en Børge Det ver ham" ſlem
. Lære. Aue diſſe Betydninger ſdare til

Lardom.
J Sammenſetning.

Lareaar (et) u. f. …. Mer, hoori man un⸗

derviſes og lærer noget. De. forſte Ung⸗
domsaar, ſom anvendes til Underviis⸗
ning. Han har ſtaaet fine Læreaar 5:
udtient fom Dreng, Vilhelm Mets
fterg Læreaar ere ſtildrede af Goͤthe &
en beremt Roman: under "denne Titel.
Hiue
Cærebegreb (nu i pl. Begreber), form
giøre din Viiſsdom til Jutet.“ Gnuedorffẽ
patr. Tilſt. 4 D. p. 160.)

Larebog (en) n. ſ. Bog, ſom indeholder

Grundlaerdomme i noget Kundſtabsfag.
"Lærebog iReligion, 4 Hiſtorie, iVo⸗

HE tanik, o. f. v.
Lerebrev (et).n. ſ. Et kriotligt Beviis

eller Vidnesbyrd, at nogen har ſtaaet
fine Leregar, og lært den Haandtering
tilgavns, hvorudi han far været i Lære.
Han har faaet fie Lærebrev. Meſte⸗
ren nægtede ham fit Lærebrev. .

Cærebroder (en) n.f, Meddiſcipel.

Lærebygning Cen) n. F. Indbegreb af
de Satninger, der tilſammentagne uds
gisre en vis Lære, Spftem.

Laredigt (et) p.ſ. Et Digt, hvis Ho⸗

vedsiemeed er at underviſe, et didactiſte
Digt. Virgils Georgica er et Leredigt
om Agerdprfningen.
Lævedreng (en) n, ſ. En Dreng, ſom
ſtaaer i Lære hos en Meſter. .
Læreembede (er) a. ſ. Det Embede,
eller Kald at lære og undervife andre. J
Sardeleshed geiftlige Embede, ſom fores
ſtaaes af en Praſt.

1. Lærer, ifær en udmarket geifilig, De
vandrede faa ftrængt udi Cliæ Kraft,
at Kirken haver dem til Lærefædre haft.
(Sorterups poet. Smaaſager, p. 53.)

s
.
"4
-
. - v -

Bliftoppen er beſtikket til at "være ent
WMeſter og Lærefader og Raadgiver

hos Kongen. (Spec, Reg, p. 803.)

2. Kirkefader, bruges egentlig om de ved

GSfkrivbter berømte rettroende Kirkelærere

fra be farſte fer Aarhundreder. Patres.

Lerefag (eth n. ſ. Vig Slags af Kund⸗

fadber, vort gives Undervlisning. J den

Skole ere afte Lærefag godt beſatte.
Lareform (en) n. ſ. En beſtemt Maade
. at foredrage færdomme paa. Typus

doctrinæ. J

Larefrihed Cen) n. ſ. Tilladelſe for Lere⸗

ren i ſit Foredrag af følge egen Overbe⸗

viisning og egen Methode. Larefriheden
i Skolerne blev undertiden indſtrænket.
( Treſchows Moral. 1 O. p. 146.)

Leregienſtand (en) w. L Noget, hvori

underviſes.

Lareklogſkab (en) D.£ Den Klogſtab,

fom bør iagttages I af underviſe.

Lerchu (en) n. I,

1. En liden Klud, hoorpaa ſmaa Piger af

" Forſtningen fære at ſye.

a. (Figurſig). Enhver Ting, fom nogen
øver fin Færdighed paa. Jeg vil ikke
vare bin Læreklud. Gid Ingen være
Haus Lœreklud 5: fad ham gisre fin

—— Prøve paa fig felv.

varelyſt (en) n. J.

at lære.

Lerelyſten, adj. begtærlig efter at lære.

Earemaade (en) n. I.

at foredragé noget paa. Jeg bifalder ikke

denne Laremaade.

Læremeſter (en) n. £ Larer. En Per

fon, der undervifer andre. Han kan dere
Din Laremeſter i alt.

Læremefterinde (en) n. ſ. Fruentim⸗

mer, fom underviſer andre; en Lærerin:

Begierlighed efter

de. Erfarenhed er den bedſte Læreme |

ſterinde.
Leæremethode (en): n, C Det. ſamme ſom
Laremaade.

En vig Maade |.

+ æt

Leremoder (en) n. I, Det famme foir

Leremeſterinde.
Lerenem, adj. Som er haſtig til af lære.

Deraf Lærenemhed, Beqvemhed til fas
ftig at lære.

" Cærepenge (en) n. £. coll.

1. De Penge eller den Løn, ſom gives for
Underviisning i noget. (Diét. Herlov).
2. Den Skade eller det Tab, ſom En lis
der, naar han prøver hoget Gan iffe
forftaaer. Det var gode Lærepenge
for den Gang. Han har gider fine Lys
repenge a:haner bleven klog af Skade.
Læreprindé (en) n. I. Kalder Trompu
teren fin Leredreng. (Moth.)

Læreprove (en) n. £ Den Prøve en

Lærling maa aflægge paa fin Fremgang.
UJa maar man gaaer fra Gfolen Bort,
. Dar btift fin Lereprove.“ (Sorterups
poet. Smaaſager. S. 315.)

Lareregel (en) n. ſ. Forffrive, ſom im
dehofder en vig Lærdom. it. Advarſel.
Det ffal være mig en Lareregel i Tiden.

Lærerigtig, adj. Overeensſtemmende må
Den rette Lære; orthodox.

Lærerigtigen, adv. Paa en med des
rette Lære overeensſtemmende Maade.

Larerigtighed (en) n. £ Overeensſten⸗

melſe med den rette Lære. Orthodoxie.
Læreriig, adj. Gom indeholder eller givet
Anledning til Knudſkabers Uddidelſe, eller
nyttige Betragtninger. Klims under⸗
Rjordiſte Reiſe er er lareriigt Strivt.
Det er lœoreriigt ar være nærværende
p bed Sotteſengen.
Læreriighjed (en) n. £, ” Den Beſtaffen
hed ved noget, af det er lareriigt.
Lævefal (en) n. I. Horeſal. Et Sted,

hvor der holdes Forelæsninger.

Lærefætning (en) n. I.

1. J Almindelighed en Sætning, ber in⸗
deholder en vis Lerdom.

2. J Philoſophie og Mathematik, faaden
en theoretiſt Setnins til hois Rigriy

. Bær

heds Bedommelſe udfordres et Beblis, |

og modfættes da Grundjætning, hois

Rigtighed indfees uden Beviis. (Axiom)

Loereſtand <en) n. I. I Almindelighed, ens
Over Stand, der undervifer i boglige Kun⸗
fer.

Læreftol (en) n. £.

1. Den Taleſtol, hvorfra Lærerne paa en Hei⸗
ſtole holde deres Forelæsninger. Eathedra.

2. Embedet felv i en vig Videnſtab; ett
fan beflæder en Lære: |

Profeſſorat.
ſtol ved Aeademiet.

Læreftreg (en) n. ſ. Advarſel, Forſig⸗ |
righedsregel; alt hvad man agter paa, for |
ei cu auden Sang at forſee fig paa fam |

me Maade. (Motf.)
Særeftvtfe (et) n. ſ.

1. Et Stykke, ſom forefættes Larlingerne

i Skolen ar lære, en Lectie.
Haandbog for Sfolelærere).
2: Noget man øver fig paa: for at. lære
æt eller andet.
Lareſtykke.

Larehoſſer (en) n. £. Kalde hinanden de
ſmaa Piger, ſom gqae iSkole ſammen.
(Moth.)

Leretelt (et) n. L. Figurligt ubndom
Lareſal. Didhen hvor hver en Vis
fin Go og Læretelt opſpiler. (Sorte⸗
rups poet. Simaafager. S. 52.)

(Plums

Læretid (en) n. I, Den Tid, ſom gaaer |

hen med at, lære noget.
Qæretinte (en) n.f. Den Time, boori
Lareren underviſer.

Lœrevei (en) n. ſ. Maade at lare eller
troe paa; Sæt. Apoſtl. & 9,82.
Lareviisdom (en) n. ſ. Viisdom i at

underviſe.
være Folkelærernes Monſter.

Lærer, v. a. impt. lærte fup. lært (A,
Sax. läran. Al. leran Angl. ver, lere Is],
læra, Germ. lehren.)

x. Lærer fra mig, lærer andre, giver Un⸗
derviisning. At lære En en Konſt. Min

WMaoder har fært mig at læfe. It. med Bi⸗

A Gærdelefhed den geiſtlige Stand.

Det var, hans førfte I:

Yefu Færeviigdoni bør |

Fa
—

: £ær 39
begreb af gn Trulsl. "Jeg dig bin Brægt
| fkal lære, at bife Prindfen Rre.“ Wud⸗

toget af P. A. Heiberg).

2. Larer til mig, tager Undervitsning af en
Anden. (A. Sax leornan Al, lernan Angl.
learn Germ. lernen). Gan ffal un lære
at ſpille paa Klaver. Man kan læve,
faalænge man lever. ,

3. Bringer ind i Hukommelſen ved Giennem⸗
lægning, memoverer, laſer over paa. Endnuu
i Dag maa jeg lære min Pradiken.

"4. Figurlig: væniter eller vænne til noget ved
Ovelſe, eller af Nødvendighed. Alderen
færer alf at gaae ſagte. Man og⸗
fan: med Alderen lerer man at gaae ſagte.
Det er Cider, ſom nok fan lære En at
ſpare. Og: i (aadanne Tider lærer man

nok at fpare. Har du lært at bie; ſiger
man til Born, ſom used Ucaalmodighed for⸗
Dee noget.

5. Heraf haves adſtillige Ordſorsa pg Tale⸗
maader: At lære er ingen Skam, men
Skam at ikke kunne. Du vil lære Næs

den at bide Gias og Åsgen at fange Duer
on Du vil lære en Anden den Kunſt, Gam
” forftaaer bedre end du. Du maa kunne
here dine Born at æde Kul, figes om de
GSelvkloge, der ville lære dem, de felv burde

lere af. Man faner lære at krybe, føren
man lærer at gaae >: De førfte Forføg i
vwhoer Ting ere ufuldkomne.

J Sammenſetuing med Smaaord.

Cærer af, v. a. Faaer Jndfigt ten Kunſt
eller Videnſtab, ved aft give usie Agt pan
en Anden, deri kyndig; it. tager efter é
noget ondt. eller godt. Det Haandgreb
ſtal jeg: fnart lære dig af. See Aflæs
rer No. I. |

. Lærer af med, bringer En tif ag ovbere
med en Bane. Jeg lærte Drengen af
med at ſtamme.

Lærer fra, v. æ. altid med pronom. »perf.
Den Nector lærer godt fra fig. ” See
Cærer v. 2. 90.1.

40: Bær

Larer om igien, v. a. Larer for. fra,

paa ny igien, hvad man enten far glemt,
eler ikke forſtaaet tilgavng. Nu maae

"vi Gashle ſnart til at lære om igien

—£ alt. It. lærer efter en anden Form.
Naar ett nye Lærebog indføres i Skolen,

⸗
*5

maae Diſciplene lære den ſamme Viden⸗

feab om igien. Lærer En om igien.
Gientager den givne Underviigning med
En ſaaledes, at han nu lærer anderledes
og fuldftændigere end forhen; if. ved en

Gan
æren paa v. a.

I. Underdiſer, formaner, fætter | Rette,
forer tik Gemyt. Man lærer nok paa
ham, ligemeget hielper det. Hvorlenge
fkal man lære paa dig aben du vil
tåge efter:

. Lærer paa noget 2: ever fig i for at |-
” fæfte det i Hukommelſen, eller at fane

—

Fr" " reb derpaa. At lære paa fin Lee⸗
J tie ↄꝛ leſe over paa. At lære paa en |:
Kunſt.

Bverer til, v. 9,
i at foretage.
"(med Tonefalder pas til.
tvinger, paalægger En noget imod ſin
Villie. Jeg ſtal nok lære” dig til at

gisre det. Du fulde læres til (med |.

Tonen paa læres) d. e: Du har ikke

giort vel deri; du burde have Utak derfor. |.

å —* fig til, v. recip. 2»: forføger, sver
fig paa noget; for at ſtaffe ſig Erfaring
del.
Larer tilbage, v. intrans. Det ſamme
ſom lærer om igien. Did. Herlov.
Lærer ud, v.
. Gatrani.)
Han ſtal forſt lære ud, førend fan
fan blive Meſter. (I denne Betydning
Oruges og undertiden udlære.)
&. (tranſ.)
ning; danner i en beſtemt Tid,

—.

Me⸗

fteren lærte Drengen UD i fem Aar.

… AD Lardom bringes til at glemme det |

Vanner til noget, øver | Ordfſprogdiis figer man:
Han maa forſt læres til
Bigurlig : |

Holder ſine Laregae ud. |.

Giver en betinget Underviis⸗

Lor

I Lærer udenad, v. a. Pranter ind"

| kommelſen, at man veed det uden

af Bog. At lære udenad er 1
| tungt for mange. Han hav fær!
Stykker af Bogen udenad.

"Lærer (en) n ſ. Den, ſom undervif
dre. Laremeſter.

Larerinde (eu) n.f. Et Fruentimmer,

giver Underviisning.

Larig, adj. (af Lærer), Som har et
Nemme, fom let, fan fatte, nor)

| fet. Nu bruges Lorenem.

: Cærte (en) n. ſ. (A. S. Laferk Angl.
Belg. Lawerik Germ. Lerche Svee.
Isl. 16 pl. lær.)

1. En bekiendt Sangfugl, alauda. Der
ves forſtiellige Arter, f. Cr. Sangl

Marklarke, Toplarke, Kornl

Englerke.

2. J Almueſproget figurligen: en Flaſk
Breudeviin. At fåde Larklen fø:
tage en Slurk. Han tager vel ſtar
Lærfen.

Laerken
ſnart faae udſovet, hun far faa lidet
ved (Moth). Du har godt ved at
ſagde Bonden til Larken, du giver
Skat. At vare oppe forend Særfen
ger 3: meget tidlig om Morgenen. fx
ædt Lærfeæg, ſiges om den, der £
klar Stemme. Ut vande fn Lærke
piſſe, kaſte ft Vand fra ſig. (Moth

Deraf Sammenfatningerue.

Larkeag (et) n, ſ. SWgget af en £
Lærfebuur (et) n. ſ. Buur til en £
- Lærfefænger (en) n. f. En der ja
ter og fanger Lerker.
Loerkefalk (en) on. £.- En Art fra
fe, der jage -ifær efter Lærfer. |
Subbuteo. Linn.)
Larkefangſt (en) n. £. Den Gi
et fange Lærer, At gane på:
kefangſt. |

"”

7 Bær |
i Lerkegarn Ce) a. ſ.. Garn / ſom ſattes
for at fange Læerker med.

gær
J Lerketap (en) no. ſ.

Lerkekongle.

41

Det fame Jon

Lerkejagt Cen) ri. ſ. Jagt efter Larken. Lerlig, adj. (obſolet.) Det ſamme fon lære

Larkehog (en) n I, Det famine ſom Lar⸗
rkefalt.
Cærfeliin: (et) n. Ek Urten Knagras,
Spergel. Spergula arxenſis Linn. FI.
Dan. 1033. -
SE Briferede Cen) n. 7. i Sebey fom tærer

os Serkefang Cen) n. Æt Seng af tærter.
—5 — (et) n. ſ. Et Spid til at ſtege
Lærfer paa: '
Færfefpore (en) n. ſ.
1. Spore, eller den lange wagllo Paa

Haͤnlerker.
2. En Urt. Delphinium consolida. FI.

. D. T. 683. Kaldes mere almindelig

Ridderſpore.
Lerketorv (en) n. L. Den Gronſvar,

ſom lægges ind til Lerken i Buret.
Lærfeunge (en) n, £. Ungen af en Larke.

Larke (en) eller Lærfetræ (ét) n.f. En |

Art af Bar: eller Naaletreer. Pinus La-
rix. Linn, (gr. AapiZ).. Borger ranf,
og har forte; blode Naale, ſom ſtaae
knippeviis i en Skede omkring Grenene.

Deraf:
Larkegran (en) n. fl. Det ſamme ſom
Lerketre. (norff)

Cærfeharpir (et) n. I. Det Harvir, ſom
udflyder af Lærfetræ.
Lerkekongle (en) DL. Lerketraets Fro⸗
huus. i
Bærfefoamip (en) n. J..
E. Et Slags Svamp; ſom doxer poa Lær:
ketræet. Den er enten hoid⸗-eller fort.
" Den hvide er et let affsrende Middel.
2. (J Mineralogien). En 158 Kalfjord,
7 eller en fet fammenfængende og affmits
tende fiin Jord, Hviffen i Lignelfe efter
Svampevrxter hår: fæſtet fig iSteen⸗
tebler bg Klofter/ da "Dét er Faldet
Lerkeſpamp. Agaricus mineralis,

(Brimnides ERineralogie) .:

—

viltig. (Dict. Herlov.Y

Lærling (en) n. £, Den ſom underdiſes i
én Knuſt, Videnſtab eller Haandtering:

iſer om unge Menneſter, Diſcipel. Mas
leren danner Lerlinger, ligeſaavelſom

BSkoemageren. Hvor mange Larlinger
bar fan i fin Skole? Hos Frimurerne:

SBrodrene af forſte Grad.

Lærred . (et) n. f. pl. Lærreder. (Svee Lå-
reft eler: Lårft Isl. Lerept 'af K efter læ
linum og rift veſtimentum). Alt det, ſom
er vævet af Hor, Damp, Blaar, ꝛc. og 8

Almindelighed kaldes Linned. Det bruges é
forſtiellige Sammenſætninger ſom Hor⸗
lærred, Hampelærred, Blaarlærred.
At giere Lærred. Af grovt Garn væves

… grovt Cærred (Ordſpr.) 2: ſom man ſaaer

ſaa ·hoſter many eller fom man reder til, fag
ligger man. Heraf endeel Sammenſat⸗
ninger, faafam :

Lærredsbod Cen) n. £ Krambod, hoor
der handles enten allene eller fornemme⸗
lig med Lærred. At Bane i Lœrredsbo⸗
derne.

Lærredéburer pl. n. C. Super af Lære
red. Lærredsbuxer høre til Soldatens

reglementerede Sommerdragt.

Lerredͤhandel (en) nm. I. Salg og Kieb

med Lærred. Larredshandel i Mors
den er ældre end Ehrifgødommens Ind⸗
fporelſe.

Coeerredshandler (ea) m.ſ. En Kiob⸗

mand ſom ifær handler med Lærred.

ol Larredoklede (et) n, ſ. Det ſamme ſom

Linklede. “Saa have de tillige et fiing

Lxrredsklade faldet Hei⸗ eller Hak⸗

flæde for. Manden.“. Bingé kasſoes
Beſtr. p. 192.) ..

— — (en)-n, f. En Kone ons

» Handler” med Larrd / ſom Rader, i en
Lævredsbode | £

42 Leæes

” Særrebsfræmmer (en) n, f. Det ſamme
ſom Larredshandler.
Larredsſtierm (en) n. ſ.
Larred, Couliſe.
Motiver og deres Forhold til hinanden
er Hovedſagen, der bevæge fig de bema⸗
lede Lærredsſtierme Hurtig og;let, ſom
vore Tanker og Foreſtillinger.“ (Gorta⸗
len til Ochienſchlagers nordiſfe Digte.
XXVIL)
Loerredsſtiorte (en) n. I. Sfiorte af
Larred.
Larredstrykker (en) n, c. En ber tryk,
ker Figurer paa Lærred.
Lerredsvaver (en) n. ſ. En, ſom da⸗
ver Lærred, Linnedvaver, hoilket Ord nu
er mere brugeligt.
Larvillio, adj. (af lærer v. og villig). Som
har Lyſt til af lære og. underrettes. Lær

. rebegiærlig. . Et færvilligt Barn. |
Cærvilligen, adv. Paa. en, ſeervillig
Maade.

| Særvillighed (en) n n. ſ. Veleruhed Ai

gen, Attraq efter at: lære.

Læs (et) n, f. (fort æ): pl. Læs Is. hlasſ.

Svec. lasſ. a Rlada, onerare]. GSaameget
en Vogn fan føre paa engang. Er Læs
. Brænde. Et Læd:Sceenful. ; Hvor mange
Las Har du fiort-i Dag (Ordſprogsviis).
Det binder Læffet o. Det, giver Sagen fit
s Udſlag;: |
eudelig Afgiorelſe. En god Villie drager et
ſtort LÆS d: man fan udrette meget med
Lyft og god Billie. En liden Tue fan ofre
. vælte et ſtort Les 3: en ringe Omſtændig⸗
hed er ofte. Anledning til ſtore Ting. Han
har fit fulde Læs, d. e. fåa meget fan fan
bare, nemlig af Arbeider eller Gienvoidig⸗
heder.

Loeſebaand (et) n. ſ. (Af leſer og Baand)
Katholikernes Roſenkrands.

Skierm af/
„Hvor de indvortes |

det er Hovedſagen, det virker til |

Bos:

"pg. En Bog; ſom bruges bed Unded
gen i en Skole, eller ded privas Flid

"me til Hvelſe for Larlingen, f. Ex.

kes franſke, engelfe, latinſte Leeſ—
Fr. Sneedorfs Forelæsninger oder g
landets Hiftorie er en god Sæfebog

Læfebord (et) an. fe Bord, beftej
at fæfe ved eller hvorved der bliver
dꝰafebordet var tomt, men Spoilleb
fulde.

Læfebret (et).n, ſ. Der tamme fj
belbret.

Lefedreng (en) n. " (ar leſer sgDr
En Forelæfer, Anaguoſt. (obſolet).
Læfefammer (et) n. ſ. |
1. Det Kammer eller Varelſo, ſom ma

for fig ſelb at giøre fin Bøn til
(Moth.) |
2. Studerekammer, Studereſtue.
£æfefunft (en) nſ. Den Kunſt at
Børn at læfe.

Læfelig, adj. Som gode. fan fæfes; &
Det er en fæfelig Haand, Deraf:
Leſelighed (en) n, ſ. Dén Beſtaffenh

noget, af det fan leſes.

Læfelyft (en) n. ſ, Attraa, Begiær
efter at læfe. … Dette Barn har er
Laſelyſt.

Læſelyſten, adj. (om har Besierlighe
at læſe.

Sæfemaade (en) n. ſ. Eu dis Maade a
paa; bruges ifær om viffe afvigende

; og Talemaader hos Forfattere. Ca
riant.

Læfemefter (en) n. ſ. En. Laremeſier

. en. Lector bed et Arabemie eller Gymna
fom holder Forelæsninger. (Moth.) Ha

Lutheri Laſemeſter. (Coldings Kirk
(obſ.)

Cæfen Cen) n. ſ. Den Glerning at fæfe.

| beffjæftiger fig med Læfen og Skrive

-

Læfebarn (et) n. f. Et Barn, ſom gaaer : Laſepult (eu) mn. ſ. (af læfer og P

til Præften. En Confirmand. .
Leſebog (en) n. ſ. (af læfer og Bog),
1. En Bos—⸗ hora man særer at læſe.

Et Bohave at lægge Bogen paa, Bi
man lærers Bogftol,
Leſer v. 4. Colelen dicad læs,

i

EL,

dere] latter i Laas, tilufter. Hvorledes.
vat Graven (Gruben) ſchall læſes od) Malm |

.gemmes och fordaris od) udtbankis. (Af en
gammel Bergs Ordning fra det. 16de Aar⸗
hundrede i Langebeks Afhandling om de
norſte Bergocrker. Kbh. Self. Skr. 7de
Deel. p. 517). Bruges endnu i denne Be⸗
mærtelfe i Norge. (See Hallager). Kirken
"vår laſt 2: lukket. (Clauſ. n. Kron. p. 693.)

Deraf Sammenſatningerne: læfer op,

„leſer til.

Læfer, v. a. impf. læfte, fup. læſt (A. Sar.
A. Alem. Ye/an, Germ. leſen. Isld. lesa,
legere).

1. Samiler, ſanker ſmaalig op. At. læfe Ar
om Hoſten. At leſe Steen af Ageren.
Enhver, læſte Pilene tilſammen.“ (Ved.
Kv. p. 465.) It. Udſoger. Er læg Sen⸗

gerlade d; udleſt med ſare Farver og"

Siorn. (Raffgaard.)

2. Adſtiller det Nyttige fra det undttige, pluk⸗

ker, luger, renſer. At lœſe Salat. At
sjæfe Erter. At leſe Enge d: renſe.
(Weoth.)

3. Samler ſtrebne Boaft aver til Ord, fætter |

ſtrevne Ord ſammen for at udfinde Menin⸗
oem Ut læfe i en Bog. Han begynder
$ um forſt at lære at læfe. Hoo ſom Det fæfer
give Agt derpaa. Watt. 24; 15.
4; folder Forelasning.
— er. udkommet, begynde Profefforerne
at loeſe.
5. Opleſer, fFundgisr noget til Thinge.
lade noget læfe inden Retten. . .
6. Beder til Gud, Holder fin Andagt. At læfe
fin Morgenbon, at læfe til og fra Bords.
7. (Bigurlig). Slutter fg til af viſſe Kiende⸗
merker. Man kan laſe Godheden af hans
Dine. Jeg læfte i hans Miner, hvad der
git for ſig i hans Hierte.
83 adſtillige Ordſprog og Talemaader: gan

At

leſer Jeremias Begradelſer V Han fr |

sJryderr, degreder hyad ber ur Øret. . fan
læfer Strift, ſom Fanden læfer Bibelen

2: Han luffer ude des, ſom er am imod, I;

— —

Naar Lertionskata⸗

—2

og Intet faae.
J vet 3: fik dygtig Utaf, eller blev dygtig afs
borſtet.

overſtiæender, taler haardt til.

Leſer over v. a. (Som ofteſt med præp

— Læg 43:
fortolker efter egen Fordeel. At læfe i
Boger, og Intet forſtaae, er ligeſom at jage
Han fil læft og paaſkre⸗

Jeg læffe fam fin Text, eller

han fif fin Text læff: figer det ſamme,

ſom det foregaaende. At læfe en i Skru

er et gammelt Ordſprog, ſom bemarker:

(Moth.)
J Vorbindelſe med Smaaord.

Læfer af v. a.

* Læfer inden i. Han leſet en endnu af

Bog.
2. Samler det Onde, fra det Gode. (ob⸗
ſolet) „‚Moth.

Laſer efter eller efterlæfer, v. a.

1. Siger frem Sag efter, Hvad en Anden
oplæfer, At laſe efter, fom en, An⸗
den figer for.

2. Efterfeer noget, for gt korfikkre ſig en

dets Rigtighed.

Jeg har ſiden læft
det netere efter.

i Laſer for v. a. Vorelaſer, læſer noget

høit op for Andre. At lafe En et Brev

for. Lad fam læfe os noget for J—
denne Bog.

Leſer igiennem eller giennemlaſer, v. a.
Laſer til Ende, læfer heelt ud. At læſe
en Bog eller et Brev igiennem. See

giennemleſer.
Læfer inden i, v. 2. . Cæfer & Bog.

Barnet har nu begyndt. at-læfe inden i.

Leeſer op eller opfæfer- v. a.

I. Voreleſer. At. læfe et Brev, en tå
op for Cen,

8. 5. Opregner, opramſer ud af odedet. Fa
lœſe en Lectie op. Skueſpilleren læfte
Rollen op iſtedet for at ſpille den.

3. Samler, opſanker. Leſe At op.
Laſer en Ting oftere
At

paa efter ſig).
igiennem, for at lære den uden ad,
læfe over paa fin Bectier | .

Laſer ober En.

NERE 2:
| 3 til Senze 09 læfttræt min; Hodedbude fg
ner.“ (Sorteruys poet. Suauſager. p my,

44 Les
1. (I bet akademiſke Sprog) holder Fore⸗
- Jæsning over en Forfatter. Lægger et

Skrift af Nogen til Grund ved Fore⸗
læsninger. i
2. J Ulmnefproget a) holde Bon ved en
Sygs Seng ; b) fæfe under Hatten bed
Vegravelſen, og derved forhindre, at
den Dode gaaer igien.
'Læfer Paa v. a. Det ſamme. At fæfe paa
ſit Baand. (Læfebaand) 3: læfe Roſen⸗
krandſen. (Moth.)
Læfer ſammen v. a. Samler Graver
ferne under Lesningen; leſer i Sam:
menhæng. Samler ſammen, fanfer i
Hod. (obſolet) Moth. ur
Laſer ſonder og ſammen v. a. At pine
En med megen Lasninng.
Cæfer ud v. a. Læfer til Ende, heelt igien⸗
nem. At læfe en Bog ud. Søger
ud, feder ud, udvælger for at tage det

bedſte bort, Han har læft det bedfte ud

i Forveien. (Moth.) .
Laſer uden ad v. a. 5: Opſiger, frem
figer af Hovedet, uden Hielp af Bog,
hdyad man far lære
Leſer (en)n: ſ. (af v. leſer). Perſon, ſom
læſer. Fortale til Leſeren. Der er
flere Bøger til end Leſere.
Leſerinde (en) n. I. Fruentimmer, ſom læs
"fer.
fmuffe £æferinder, .
Laſeſtoel (en)n. 1. Bogſtoel, Pulpet, Ca theder.
Leſeſa (em) mk rr eet—
1. En Sal, indretter til deri at fæfe.
: Falen ved det kojgelige Bibliothetr.
2. Én Sal indrettet til deri at holde: Fore⸗
læsninger. En Horeſal. Til en Akademie⸗
bogning hore rummelige Laſeſale.
" Cæfeftue (en) nok 1. En Stue beftemt tit ag

Laſe⸗

læfe i, bruges iſer om den Stue, hvor Sko⸗—

lemeſteren læſer med Børnene eller Praſten
med Confirmanderne. 3. Det ſamme ſom
Læſeſal No. 2. „Hoiſtolens Laſeſtuer.“
(J. Mollers Daniel Ranzau. S. 20.)
Læfefræt, adj. træt af at læfe "Sager jeg

Min Henſigt er blot at behage mine |

| gæfeværdig adj. (af læfer. og» verdig

* fortiener ar læſes, ſom er værd 27
I læ e.

Laſeverden (en). Det fæfende Publikum.
Læfing (en). Hals ener Gangfern paa en

- Blæfebælg. (Landh. Selſt. Sfr. 3 Deel. p.
… 414.) (maaffee af Læfe claudere), '

Læfber v. a. See Lædſker.
Læsmeed (en) n. £. (af Læs n. I, og Meed

n. ſ. lignum) kaldes i viffe Egne f. Er. paa

Falſter, det fange rutde Træ, fon lægges
" £ Midten oven paa es Pæs Sad elle Hoe,

og med Toug begge Ender —*——

"nt holde Kornnegerne eller Hoet tæt ſammen.
Hedder og Læsmcedtræ iøg paa Mors

Lasmand og. Lasſtang. (Sdhade.)

Lesnert (er) n. L. (af Læs >: Laas) kaldes i

Bergen et Skab med Laas før: (Hallager.)

Læsning: (en) n. ſ. (af "læfer med langt To⸗

J

nehold paa forſte Stavelſe)

1. Den Gierning at; leſe. Oplæsning. St
ftandfe i Lesningen. Uforydes midt i
Lasningen Giennemfæsning : Efter Los
bens og Propheternes Pæsning. Xp. &. 13,
15. Bliv hart ved kæsningen. 1 Tir.
13 Knee |

. Den Kundffab man ved Læsning. erhverver,

- -- 0 - — — —— —.

En Mand af udbredt Læsning. - Megen:

Lasning er Legems Arbeide Præd. 12, 13.
3. Forberedelſe til Confirmation. At gaae til
Lasning.

4. Beden, Fremſigelſe af Benner. Læsningen

; under Hatten ved Begravelfer er af Almue
anſeet ſom et Middel mod Giengangere.

5. Rensning, Plufning. (Landh Str. 6 D.

JT" 9: 223).

Læsning (en) mn, £ Caf laſſer) med fort
Tonehold paa forſte Stavelſe. Den Gierning

at læffer at lægge LÆS saa. At bleve fer⸗

dig med Lasningen af Hoet. Deraf de
ſammenſatte Ord. Aflesning, Paales⸗
ning. HEE

for

Læge

eſpen; læſſ perq ho

4 SSF RIENEETILER hi
ef en (en)'n. £ (Q£: ENE Om GR

ning at, læfler lægge "Læg eller Bare vas·· ,

æffepenge (eoll) Penge. ſom gives for. at;
leſſe.

Eos). "Lægger: Left eller" Byrde pad dos
get; iſer pad en Voga. Velaſſer Han
leſſer Vognen ſterkt.
IJSammeunſotning med Swmaord: SØN
Cæffer afsv. 4; Gu. Aflceſſer· 2 "t
Læfjeri v. a. Lægger Laft i Vognen
Bruses ifær vom ydende: Tins.
ageren laſſor fin: Bøgh”
Før: er om v. då, "Lægger ”ddt fom · bat,

"VEL c

laſſet paa nye oms 212 ldeſſer frå fw i

Vogn pan en anden. Kalvekudſten mang
leſſe om, fordi noget var glemt. tg:
. often maa laſſe om san hvert Skifteſied.
Læffev daa va. : Lader én Voͤgn, Jægs |<
ger aft vaa der Nu er der læffet pla.
At leæſſe paa Boone/ modſat leſſer f. |
" Bigurlig bruges det og 'om En, ſom ta:
"ger intod'a alt, hvad mar giver hain at be:
ſu⸗ De faffe alt pan bam.
ſſer —* n. . Kaldes Komma"
ben Perſon, ſom i Hasnens eller andre Ste⸗
der gider fig af med at daſſe Vare paa
Vogne. Naar man figbtr. Brænde i Hav
hené, maa betales noget sigt til Satter og
Læffer. .
ſſeſtang (en) n. J. Dragerfang, Stang, |:
ſom bruges at bære Læs paa. "
ſſetal med å eller udi adv. JLas Las
for Les. At fælge udi Laſſetal. Hauge.
Artif. p. 341. $. 2.)
fjetræ (en) n. J. Det famme fom Lad
need.
ſſeviis adv. Det famme fom Leſſetan.
ſt (en) [Isl leſtr, lectio af læfer lego ]
En Lectie, Læsning. J denne Beipdning
Bruges det endnu i Bergen. (See Hab |
fager)

—

pe —J |

|

æfjer y. a. SENER fæffave; tap fler | (af; :

.
|:

ers? 4
23 gate Skrio Omarfer RO MEE Si⸗
jubejen, i Bmg Mttig De Dr ſopekaides dan ele
"lige SPAR ——
"i, fegterne,, Sendags LÆR, (Moth) Denne
heilige· Sondagif Leſt Jert. Poſti Fol.
6. Naar. Testen" pg Kaſten ſik Ende.
Gren, Kron. Meſſen var adſunget/ ogſna
eden fange eſt. Prindelald..Digrefømnt.
r. —J—— 994,2. νPopad halter Hu
udi Laͤſten hørt: men, hu older ig: rs
del (Trag, p

"Læft (en) n. I. (af be: ob.”

Sierning gt læffe LUS 7 gior

I;
Stakitel ; ; alm bel. Jøden kædning in ſata long

i N
ALPTTERE ki ig NE —18—

— (oss arne Bruden hun dode)
Der laggen LÆR, (Tragi p.262)
8. am vift Baal, ſom beregneg pao farffiellige”
Maabdeb. * FE En Lg ſt FM: er 120
Pund etler 48 Tolder. eng ſt Band”
i! iwslorde forde, "6 Behn i — CLI ER
Rory) de Væk FR i: "Riedyg |
"Salt Sid; "Smør, Tråit, * er 127
VDnder, höer Tondeti 144 Porten vetig⸗
net. Er Laſt Bart, Steentul⸗ fear
vg:ſpauſt Salt er "i g Tonder⸗ ei gå
"”berehnes dg urdbettider fol feshg, Cc".
et Viſt er 186 Slotter Lt) tær
ſten beregned ogfan efter Band, med Hen⸗
ſyn til år beſtoͤmme Skibes Dragcihhed.

Bøden Jen får LONE Up)
e SL

dan brager⸗b Danmarkeitrend⸗ Slags

ELcſter. CommereeLaſter, fore: anſees

for 4000 Pas Vægt, 'og Trætaft Laſter, J
"bet udgisre 5200 po.” —

eft: Kenn (af via, Laſter fråfigere). :

Beftadigetfe iſar paa Loumer (obſolet). Nu
bruges Zemlæfining. Laſtœ⸗Boter,! d. e.
Boder for Laſt. (See Kofod Andes!
jodſte Lov: p. 330)

et. (en) n. £. (Germ. Leiſten). En Sko⸗

magerlæft eller en Træform af et Menne
ſtes Fod, hvorover Skoe ſyes. At fætse

w⸗

46 Gæs:

Leb

chler flaae Skoe paa Leſten. Ordſprogsvlis |. Latteolés 'adv. Efter Loſter. At vegne:

” figte man At ſlaae alle over cen Leſt; > |.

ge behandle: alle paa een og ſamme ande,
sitage alle pan een og fåmme god.

. eller alle Leſter poſſe ikke efter hver Fod.
2: Det lader fig et gioreat behandie det ene
ſom det andet. Skomager bliv ved din |

æt; om den der dit befatte fig. med —A
Behov .

fi iges om, |
| Leter v. spise halen.

han ikke forftdaer. Du— hår ei
at flaae din Mave pag Laſt,
en ſtor der. (Moth).
Leſtedregtighed (en) mn, 1 (af; Sæft" og
Drægtighed)" Det bantum, "eller den
— af —— gt re, El
”modt t tids" eſtedrægtighe
— Nboobr. Ig0 åg Ø —
Leſtemager (en) n Gar Løft, Stkoema⸗
germaalet og Mager).
" forfærdiger, filfiærer, ;Sfotfæfter af Træe.
Loſten en) n, Goerſt
Forſtiielſe. "Men æget, paa Skramt,
"for ef Syns Skyld.(haüagerJ.
Srfter Wa, Cobfaret) ”impE. ſeſiede [yp.
fæftet Germ. leiſten). Giver, forſtaf⸗

fer, bringer til Beig,, kommer af Sted, for⸗

jader, Han fik. beg jeg, funde løftes: gjve;
hvad jeg hadde,

—— UHielp hende det du kan læfte,” (Weſſel)
Læfter. v. a. impfi
(Isi, lesta). Beſtadiger⸗ ulemlæſter. Figur
lig: engſter, fætter i: Forlegenhed.
Læfter v. n, (norſt). Lader fom, filter is an ſom.
Laſter ſig v. recip. ſtyder Spire fæſter
| er * Kornet). Rorſte V. S. Str. 5

—* Kaj, og Adv. bruges i pe£ Dagtige
Sprog og bemarker: dygtig, af alle. ——
ter, dog ifær i Forbindelſe med Prygl.
banke En læfterlig af. Han fif læ erlige

Prygl (maaſtee beflægtet med fæfter, beſtadi

ger).

|Fxøe (et). n. Fa Vol, Røre
— adj.
"En Perſon, ſom

af Leßer v. n.) J

* (et) n. f, Kaldes i Norge et Hiernei

Det, tunde Gud vel |
forlæfte. (Rob - Jeg fick chet i fænne ||
Laſthe 2. formagt. Mariæ: Du ol. 26.

laſtede bap. læefiet.

Ate

leſteviis. Det er ei enhvers keilighed at

kisbe Korn leeſtevlis⸗ |
"Stan | Cædvogn (en) n. -£. Caf Loœs og 38091).
kan ikke ſye alle Skoe over een Left, |

En Fragtvogn, en Vogn/ fon er stort tit
at bære Læg,

Lære Ga) n. ſCc. (obſolech ſmãaſtee af bet:

. Isl,-hfutr, forsy: , Lytte, Skiebne. Saa⸗
dedes iꝛlammenſætninger. Pledtlæte 0: |
SPedgang, fortuna fecunda, Modiæted:
Modgange Fortuna adverſa. (Mocth.)

Slatter, sit: gtat.

n(Rotb. åh i:
ænigg fen) n. £ (Diminutio af tar. Ro
Hakelax. Paa: danſt — Salmo Salar,
MMyller Prod. Jool. .

Som er lobet ſammen be en
Tykning, ſiorknet; lxvret Blod, lavret
Dnd. Veien er endnu gauſte lavret.
"Hver Gang du dig græmmer pg i din ;fn
er mod, da er min Kiſte forindes alt med
«hint fævret. Blod. (Rider Aages Bife.) J

Scokken ægge, det Sted, hvor Stokkene i
en Bygning ſamles i hinanden.
Lag. (en) n. ſ.. SUSE låg eller, Jægi, ſtetio
navis, af. lægger, pono). Des Sted, hoer
Skibe lagges op. Havn. Goth)
Lag (et) n. I. (af lægger pono) pl. Lag:
1, En bis Stilling, Beliggenhed, Orden af
noget. Saa meget af et Stage, ſom mar
fan lægge eller færte jevnfdes eller pati
hinanden. Et Lag Steen, Cr Løg
.; Bræder. Sild ligge Lag paa £ag it
Tonden. Stidenes ag d. e. Stilli
| paa Søen.

a. Fladedannede vegemer i Viergene, der
ligge parallelt med diſſe, og ofte have et
vidtloftig udſtrakning. (. Aall om Jer⸗

malmleier ·

3. En heel Rad af Kanoner paa hder CR

, af et. Grid. It. Afforing af em. ve
Rakke Kanoner paa eengang. At give fi
bem det glatte Lag. diarus At gi |

i

eng

Es de glatte Lag. xnat · ßot hann fin

Mening diervt:og uden Skaanfel.
Mogle Ark Papür, lagte i hinanden; et Læg;
5. En vig Tid. Nu er det ſaart ved det Rag,
at man fan. vente fam. J
6. Vagt, Bigtighed, i de Talemaaderz Der
ligger inter Lag paa, der ligger ſtart Jag

paa.
az. Ordſprogelige Talemagder:: Paa. der Bog;
DdD. e. Ja faa! Paa den Maade! (ven lig
"af Betydningen . Orden, Da. e. ie,
” Saade). Ja paa deg Lag har Peter: Vel
lingen i fig. d. e. "Det ér or fildige ders
vᷣaa et ikke videre de tærte. Ingen fan
gisre ham (nr Ul Lags. D. ft. tilpas duorft).

…… ”

Ut have godt Lag med fe. DD: toge

behændig. Fr).
ag (en) 1." "en huindgaaelige Sticbne
. KRAT): See Lagna.
Lage (en) n. £
eller andet giver fra ſig, naar det har: været
noole Dage j ESalc. It. Vand, hvori Salt
er opleft, for at bruges til Kiodvares Ryd
” Tægning… Der er Lage nok ⸗paa. Al lode
Kiodet ligge i ſin egen Lage. Ordſprogs⸗
viis figer' many Seg giver hans Luud og
Lage p: Dam maa fare Paffer i Vold.

a

. Sagen rinder Fra. Liodet, ſiges ſtiemtbijs

"om et Barn, ſom ikke holder. ft Band.
Åge. (én) n. f B BiergvnrEsfogøget) Strøg,
Dr, Lagde. (choſt,)
age ell er Lagie (en) n. f (udtales. Lafje)
af fral: Pagio. — Den Opgield, (om gives
til, naar man vexſer Penge.

"flor Lage. " Deraf Lagepant.
zageballie Een) 1.4. En-Dpllie tilat ned
ſJaite i. i

zageis (en) n ſ Toßlabelſeord med: Co⸗

Nnen paa ſidſte) bruges paa Øen Baagse ved |

Balfter, til at betegne en gud deqbem Leilig

hed. Dei bliver der ingen Lageis 'tit i Død |

" (formodentlig af tag, J: Beliggenhed)
Lagefinnder Cen) Hm. C. Cu faltet ag pi Ds

tørret, Fiynder. De. jyde Eageflynt e

lalges Bundier. 31

ESwoͤlt, ſom gied / gig.

Isden tager |

Ty i
Sag? 47
Bngegrums Cen. fi" Bundfots af Lage.
Den gamle Foent var'fhgbgrimfer. |"
Lagekuller (en) a; £. Et låge" Fatter drøn
font ore vindtorrede.
Lagelæp ( Cen) n. E Er —* Dig, Her»
. OVS):
Lagelfe. (ed)! n. ey ra af fager v. 8)
Dannelfe, Form. (Hallager)
Lagelig. dj. (norfe af. lager- v., 2.) me
delig, temmelig. (Hallager.) ;
Sagen (ee) mL. pl. baude Lagen og Lagener.
ſ6v. Lafan. Al. lachan -pallium A. Sax.
Laeh clamys. Germ. £Lafen pannus). Et
Sengelagen; et Lntiæde;: fom lægges
— imelem. Seugekladerne for⸗ at. omglde Lege⸗
met. At lægge rene Lagener paa Sene
gå nm Par Lagen var dendee hele Eo
endom.
Lager. (en) n. £ Dei Maabe, hoorvaa møs
get er ſtillet eller lagt; den Fegtendes Por
* nt os Stilling: naar han tegger fig ad/
for at give eller afnarere Sæde suge
Soqer:(et), m. C obſ. Sted, Svar ng te
| sæ; Aebofdsfted, .Leiv. Da Kongen iGbeis
| ftiørn, ILY fom $avde. ſit Lager ;i. Kohohelle⸗)
"fil at fee de Svenfte anfomme, 2. f. v.
(BV. S. Sfr; 4D. på 284). Deraf Va⸗
elager. E . 5 ED TT 3
vager v. a; impf. lagede filp. faget, Kom⸗
| met Bage'paa.“ At lagecgiſt.
Lagerſted (et) n, £. Det Sted⸗ hvor Mi⸗
néralierrie ligge og ſindes. EGruͤnn eg
Mim. p: 26: gig)
Lade tønde (en) n . En Saltetonde.
Lagge [CR SN (Isl. legga, fundum apta-
re vali lignedl. Kaldes t Norge det ed/
hber S —7— fre fammenihæftede if Bun⸗
"den i (Ballager) ”
Laghæœovd Ca) n. £, Efter mu gieldende Pose,
en ved Dom erhvgrvet & Rettens Stadfaſtelſe
paa den Eiendom/ til houlken mani For»

veien biviſer fig at have, ikke allene retmas⸗

fig, men endog lovlig eller virkelig Adkomſt.
WBertgaatde Bing. * $ 359. 1 Dk).

"+ €

eg " £eg?

Etter ole Roe vær Virkningen af denne | :
BHavd, at n Beſdder ved ſamme funde
fee. forfogrg: fin ;Ciendem. eller: Rettighed
mod Enhver med Frander een Ypender,

Bai i "Gee Cage SE

Lagh (en) n. £. Den gamle Benævnelfe
pag Bogfnoes J zeſten Nanebeneduelſen:

Lagur.

kaomqnd, vogret rs. fe É Su far:

mand og fave ig

Lagngrder Lage (en): n. mg FN Den
aundgaaelige Skiebne; Skiebnens Beſtik⸗
kelle. (Hallagers norſte Ordſp.) De flefte

—

' CJ

: Bønder faae $ den Mexing, at Credturenes

Baptrinelſe og Ded, haæuge af en. Lagna
2:Beſtikkelſe, fon hverken fan" undgaaes,
eller SEE Stroms Seondm. "Bd.
p. 388.) -

Lagpant (er) n.f,… See Lagepaut. J—

Lagſogt adj. See Laugſogt.

hae ſegn, Engtfng "0. f; 0 Ser Bangs |
fogn, Laugthing o. ſ.ev.

Logſom. Ady. (uorſt) Onvb fem at fore |

xil Munabe. Gedder ogfan Lagvaand.
Lagſtot (et) m. t.
keſtok.
Lagt (et) n. £ Gern. Lachter).
1. (J ældre Tider). Et Maal til Ved 's I
url i Haden, od ligeſaa.i Beedr |
bem (Arhoypaneen 23, Jun. 1633.

SÆR

” Få ls Dybde eller Baal i Bier gdarker;
et Favnemaal, ſom gepaeenlig holder g eller
4 Alen. 39 Lagter dyb.

berverk har været fan ſtort, at Bovedgani

gangen en Tid var fiopten Eagtet eller 42

… flellandffe Alen mægtig. Å bet dedle. (Bin.

Geiſt. Skr. gs, Tome. p. 301. 3. Se |

r
—

).
zagte hal (et) n, Ni Et Maal af vagtere

(Top. Journ. f. N 1H. p. 34]

Lagterviis ady. Efter hbagter. At mage

lagterviis.

Cantræ ; (et): np. £. caf Zag, leries på re).
Et Underias af Træ, ſom Viintappere og

LG ſamnie fom Ban⸗ |

Lokkens Kob⸗

Lat
NAndde bruge at lægge Fade og Tender paa
i Kielderen For Fugtighed. i
Baguaand adj. Ond) flem at giore til Maa⸗
See Lagfom.” ENorf.)
—* adv. (af Lag, feries "og Biis)
vert Lag For fig; paa den Maade, at mus
i get ligger iLag elfer Bad oven pan hin⸗
anden.
Lahn Får (et) n. r: (Germ Lahn. So. la⸗
HØ: Tyndt udſlagen Metalblik; Flitter
af adſkinige Stags: ſom, Guld, Solb⸗,
Bliklahn. Deraſ:
— (en) n.ſ. Ning af Lohn.
huſlager (em, n. df, Den, ſom arbelder i

00 kr

—-

vhoſpole en) n. En —* hoorvue
pen færdige Lahn opvindes.
Lahntreſſe (en) n. ſ. En Træf, ſom er
birket af Guld⸗ eller Solvlahn. (For⸗
ordn. 10 Martii 1783.) - J
var adj. Det ſaͤmme ſom fæ, utæt. Skibet
ver lak. At ſeile med: lak Skib. Enhver
Vind er lak Skib imod. (Peder Syv⸗
Ordſor.) Sider var blever lakt og vene
net. (Vedels Saxo p. 377)
ken (et) n. f. [kal. laces].
i bi Eg Slags Hardix, fom giver en rød Far:
i. ve," og -fvedes ud 'af et oſtindiſt Tre
Malelak, Lakfernis.
2. Segllak. En haard og let ſmeltende Ma:
"tere fom fammenbinder, naar den bliver
" fold, vad der fættes paa, og bruges til
at forfegle, iſer Breve med. Rodt, fort,
gront Lak. LHan veed ei, at af Talens
Eg! man ſtraͤr ori "Sindet dommer.“
Gorterups poet. Smaaſager p, 40.)
Lat CO ne, (Sv. lack, defectus. IL
lakr, vilis),
1. Lyde, Feil, Meen, Skade. San er uden
Eak ig tyde, —* bad dem fade fare fan
dan Snak. og ei bemsde med faadet
Lak⸗ ES HSA 1%. S: 278). Der⸗
ned it aaſfieeſia geer nom. propr. Lakke
i det Ordſprog At bate Peer. vSalkes

RL

LE

i Lak Lak 49
Brede 9: hemmellg at angide ide before | Lattelfe (eu) n. C (Af lakker). Dab⸗
nogen. (Moch.) | len, Laſten paa noget. (obſolet.) Moth.
2. Dal if. Leccage. Der er gaaet Lak paa Lakken Cen) n. ſ. (af lakker v.n.) Egentlig
- Seilet. Omſider fil det Lad iBonden. M om Tiden: Nærmelfe, Fortgang, Henſtri⸗
(ert, Poſt. Fol. 67. 1.) den, Lakken ad Enden med Noget.
Lak⸗Cochenille (en) n. L. Det oftindifte | Lakker v. 2. (af Lak, lacca).

Inſect Coccus ficus. 1. Lakerer, overdrager med Lak eler Fernis.
Lak adj. Manglende. At bære lat forPengr. | 3. Satter Lak for noget, forfegler med Lak.
GIydſt) Latter v. a. (af Lak, defectus, vitium),
Lake eller Lage Cen) n. I. Gadus lota Lin, | 1, Dadter, fætter ud paa. Altid Gar han

Et Slags Forelle i Norge. Paa danſt: noget at lakke pag. |
Quabbe, Aalequabbe. Mull. Zobl. Dan. 2. It. imperſomliter, mangler, fattes. Det
Lafei (en) n. f£. (gall. Zagvais, pediſſequus). lakker paa alting, 2: mangler paa alt.
En, ſom bærer. In Herres Liberie; Tiener, Lafker v. n. [Is]. lakra, rinde ſagte. Germ.
Opdarter; kaldtes fordum Dreng. De kon⸗ aͤken eller lecken currere,) .
gelige Lakeier. (Maaſtee af det gamle 1. Skrider jævnt, ſagte frem. Er mod En⸗
danſke Lakker, en Lober. See Ordet.) den, ſtunder til Eaden.
Lafcibret- (et) n,£. (af Lafei og Bret). 2. Bruges meeſt imperforaliter ödorbindeine
Det Bret bag — Kareth eiler anden | med Smaaord. |
Wogn, hvorpaa Lakeier flade Lakker ad; nærmer Det fatter ad
akerer v. å, impf. lakerede fup. igkeret. Tiden, så Aften. Ka lakker ad Ens
Overtraækker, firyger an med Laffernis; |. dén. Det lakker mm ſnart hen ad
beſætter kunſtigen med Malerlak. VDinteren Det lakker ad med fam
Eaferer (en) n, I. Perſon, ſom gior Pro 3: han gaaer paa Gravené Bred, er ſnart
” fesfion af at lakere; En, ſom maler med udleve, Ræven lakker ab Bondens
Lakfernis. Baard.En Juleleg.)
Laferefunft (en) n. 1. Den Kunſt at funne | — gaffer bort v. a. Gaaer faa ſagie
lakere eller anbringe Lakfernis paa noget. J bort, ſtrider uformerkt frem. Tiden
Lakering (en) n: I. Den Handling af. tabere. lnkker bort inden man veed det. Brus
It. Det Lakverk, ſom er fat paa noget, Un: | ges ſieldent.) En
. firøget eller Malningen fely med Fernis. Latter efter v. n. Følger faa fagte ter.
Det er en fmut Lakering. Her er Lak Lakker frem v.n. Narmer fig, ſtunder
keringen affødt, gillidtt. til, ſtrider frem; Tiden lakker ftem
Eakeſild (en) n. I. (norſt). En Art af La— or ører forhaanden.“
geflægten Salmo alhula, paa Denft Stint. 4, Lakker hen v. n. Liſter fig fagte og fore
Mullers Zool. Dan, .. mærke frem od, aideren lakker hen |
Lakfernis (en) n. J. (af Lak, hee⸗ og Fer⸗ oa: ſtrider fag uformarkt fore
2918). En Fernis at. lakere med. At fætte | fatter (en). n. T et lakker v. 4.) Det
eu (mut Lakfernis paa noget. ler; En foir laß er og fætter ud pag alt.

Lakjord (em) ml Eee. Stgtjords » Å TE en Falk unklager Hlraf en Belgkter

313, Bagtafer, Avindsmand. (Moth)
Eakkelos adj. (af Lab, vitium sg 128). | Lakfker! ens uni "En Løber; curſorx pw
Som er uden Lyde, feilfri, uaſtade, uüfor⸗

blicus. J ældre Tider: eu Embedsmand.
varret. - Ladttflal gade lattelv hlem. .At ingen Lakkene eller Lusmand hadj

30 eal

Slagt af lægge them nogen ſfat fil." Dron⸗
ning Margretes Mandat ved Biekeretten
p. 352. (Deraf efter nogles PRening deg
Franſte laquais.)

Lolteſtuet (et) nſ. (af Lakker v. a. og

Skriot). Et Skrivt, ſom dadler og fætter

ud paa alt. (Moth.)
£afmos eller Lakmus (en) n. 1
mos af Cæg, cyanus).

vial, ſom faaes ifær. af Planten. Croton
tinctorum Linn,

(kor Læg: |

Lakmosfarve (en) n. ſ. En Karve, tilvele⸗
Lakmooͤfarven blis |
der bed Ludſaltene ikkun forhøjet, (Grim |

” bragt af £af mos.

niches Mineralogie. p. I 24—25.)

Lafmos:Læb Cen) n. f. En Lavart Lichen |

Parellus. Linn. Paa Danſt: Jordorſeile.
Lakrits Cen) n. ſ. ;(Germ. Lakritz. Gr.
i yAvuuppida, Q. d. radix dulcis, lat. b.

liquiritia).

2. Sirgtnarnet paa Planteflægten Glycyrrhi-

za Linn, .
2. Mavner paa en Art deraf Glycyrrhizs gla-
- «bra Linn, Den' glatte Lakrits.

4 BID Lakrits. Madnet paa Planten Astra-
gelus glycyphyllus Linn. Fl, Dan, Tab.

. 2308. Deraf:
. Bafritsfage (em n. ſ. Én liden rund
Kage af Lakritsſaft.
Lakritérod (en) n, ſ.
. glatte Lakrits.
akritsſaft (en) p. ſ. Den udpreſſede
Saft af den glatte Lakrits. See Lafrisé 3.
Safvært (et) n. £. (af Kak, lacca, og Værf).

Roden af den

Det ſom er kunſtigt overdraget eler malet | |

mebd Paffernlé. It. Lakferniſſen ſelv.

Lalle (en) n. ſ. Fod paa Dor. Det ſamme
ſom Labbe. * Ordet. Lallerne foran |
øve ſam paa en Salhund. GSpee. Reg. p.
279) 00

vollen (eu) n. ſ. Den Glerning at lalle.
Savnets uſtoldige Lallen.

Sadler iv. >. impt. lallede B haller, | A. Koſchcien

Et Forremate⸗ |
Sam (er) a. I. pl. Lam. [UIph. As. Isl, Sy.

fan
Moth firiver og fagger. Id. lalle. Lat.
lallare, onomato p).

1. Snakber 8 fom faraa Bern, deg
. begynde at brakte paa Talen, Garnet bes
gynder ar lalle. “Hg ei ſtal den Socde/,
ſom laller ſit Savn, forbande den Dag vi
velſigne.“ (G. H. DH)

2. Synger for ſmaa Born, ſom Ammer, for

. at dyſſe dem i Sson; luller; nonner.

lamb. agnus.]

Vngel af et Faax. Et binde Cam. Jaa⸗
ret har fører 3 Lam. Has er faa taalig,
fom et Cum. ." See det Guds Lan, fom
bærer Verdeus Synder. Joh. 1, 29.

2. It. Kid af Vildt. Et Raabukke⸗Lam.

må 1

3. Figurlig: en. Kareſſe cf Fruentimmer eller

ſmaa Born, ſom man holder af.

1 Srd ſoregsvie figer man: Uldsen gaaber ab

tid Lam! Lam!
fin Haandtering.

»: hver taler helſt om
Man praker aldrig far

— vel for Ulv, at han jo raaber Lam! Lam!

o: Den Onde er iffe god at forbedre. foo

i giv 2. de 6
8. fode udpreffede og ſtorknede Cafe af vens BON Dumme (Stumme) Lam?

Mangen mifer, fordi han er belleden, fi
tør luffe Munden op.

Deraf Gammenfætningerne.

£ammebaaé (en) n.f. En Baas el⸗

fer Fold at fætte fam i fra Faarene.
Lammeboiel Cen) n. 0 Det famme.

WWMoth.)

Lammebov (en) n. ſ. Forboden; et af
Forbenene med det dertil hørende Kisd af
et Lam. See Bov.

Lammedæfe (en). Det ſamme fom Lam—
meſnee. (frugt paa Falſter.)

Lammedreng (er) n ſ. En Dreng der
vogter. eller driver Lam.

Lammeferſt (et). f. Ferſt Lammebiod.
(Moth) |

Lammeſierding (en) aL. Gu flerde Det

i af et. Lam.

VBammegrif eller Lammegrib Cen) n.£
Vnltut harbatus.

Lam

2. Tit Sika: top-block, Svære, jern⸗
beſlagne Blokke, ſom hades iWſels⸗
sene, hovorigiennem Stangediudereber
(et Tong til at. heiſe Stangen op, eller

ſtryge den i) gaaer, | …;

Lammegrime (en) n. I. Kaldes to ſpidſe |

— font bindes paa. Lams Snuder,

or af hindre dem i af patte Faarene.
(Moth.) |

Lammehandel (en) n. £ Handel med
fam. (Landh. &. Skr. 5 Deel p. 249.)

Zammehabe (en) n. £ Et Aflukke til
Lam. |

Eammehos (en) n CExt haldt Sant | |

mehoved (jyde). See Hos.
Lammehoved (et) n. ſ. Hovedet af et
"Lam. Stegte Lammehoveder. Han
feer ud eller han griner ſom et ſoedet
Lammehoved eller Faarehoved, ſiges
ordſprogsviis om En der feer ſiollet eller
toſſet ud. | | å
Lammefisd (et) n..f.' Kiod af Lam efter
Saar, Det islandſte Lammekiod er
meget godt. I
Eammekiodsſuppe Cen) n. ſ. En Sup⸗
pe, ſom er kogt paa Kisd af Lam,

Sammeknop Cen) n. ſ. Ravn paa Plan⸗

ten Statice Armeria Linn, Fl, Dan,
… Tab. ro92. |
Lammefolle (en) n. I. Bagfierdingen
af et Lam, | |
Lammelaar (er) n. J. Laaret
Bagfierding af et Lam.
Lammelege (en) n. J. Planten viola
tricolor. Linn. Fl, Dan. T. 623.
(morſiſt) |
Cammeleger (en) m. ſ. Planten der og
faa. kaldes Lammeknop. |
Lammepenge (en) n. £. coll. De Tien⸗
depenge ſom betales til Præſterne for Lam.
Lammeore (er) n. C.
1. Øret af et Cam.

of et Lam;

2. (En Urt). Hedder og. Gode Henrich. . KDE
"3: Ordſptogbviie ſiger man: Haner: ikke faa

G 2

ehenopodimin.
LZammeſtind (et, . 5

1007 Cam st
T. Lammehaden med Ufd pan. Foret med
kammeſtind. Deraf Lammeftinds:

pelts.
2. Huden af Lam, nadr den er beredet⸗
og Ulden faget af. Et Par Burer af
kammeſtind.
3. Ordſprogsviis figer man. Der kommer
ligeſaa mange Lammeſtind cil Toroe,
ſom Faareſtind. 3; Der doe ligeſaavel
Unge, ſom Gamle.
Lammeſlagter (en) n. £. Cu Slagter,
ſom for det meſte flagter Lam. |
Lammeſnee (en) n. I. Kaldes den Snee,
ſom falder imellem Paaſte og Pintſedag,
hooraf de fpæde Lam de,
2ammeſot (en) n. £. Sygdom hos Lam.
Lammeſpyd (et) n.f. Det ſamme ſom
£ammegrime (Mob) |
Lammeſteg (en) n. J. Stegt
En feed, god Lammeſteg.
Lammetalg 3: tælle (en) n, £ Talg af
Lammetarm Cen) n. £.
I. Tarmene af Lam; bruges til Fiolin⸗
ftrænge. | . |
2: Ravn paa Planterne Convolvulus ar-
venfis Linn. Flor, D. T. 459 og Po-
1ggohum Convolvulus Lina); El, Dan,
T. 744. |
Lammeuld Cen) n, ſ. Uld af Latn.“
Lammevogter (en) n.f; Den font vos⸗
fer en Flok Lam. "I . 7
Cam adj. [Isl, lama. A. Sax. lama, Svec.
"Lam, Germ. Lahm].

*

&

Lammeklsd.

1. Som har taget Skade paa et Lem, ſaaledes

af man ikke mere far den fulde Brug deraf.
Han er fam paa Foden, paa Tungen, i
den ene Side. |

i . na
2. Figurlig: Som har Mangel paa. togel,

fattes noget. Bruges dog meeſt i Cam.
menfætninger: ſom plovlam a: fattes Be⸗
ſtet til at ploie mued. —

lam, ſom han linker til. 9: Dan er ikke

52 Lam

— Jam, er du ſtam, far du Penge, gaaer du

fram da: Penge klarer alt.

Lama. Cen).n. £. En Art af gameter fra

peru Camelus Lacma, f. Glama,

L2ambertsnod (en) n. f. Maaſtee rigtigere

… fombarfÉ Rs) af Lombardiet, hworfra

diſſe Nodder forſt ſtal være komne. Nod⸗
den af den fombardiffe Haſſel (Corylus tu-
bulola Willd.);' fom er mere langagtig,
tyndfkallet, ftørre og behageligere af Smag
end de almindelige Haffelnødder.

Lamfets (etyn. ſ. Et Flor (nebula). Roſt⸗

gaard falder det Rampers. Forekommer i
FVorord. om Island. 84.-

Same (en) n. £ Den Beſkaffenhed, as

"| nogen er lam.

Lammen (en) n. ſ. Halten, Soakkelſe:i

Lemmerne. Lamhed.

Lammer v.n.impf. lammede fup. lam⸗

met. Er halt, halter. Heſten lammer
ſterkt.

Lammer, v.a. Gior lam, baade egentlig og
figurlig. Skoleineſteren har lammet hans
Haand med Riſet.

ning far lammet Hænderne paa Dognbla⸗
daͤnes Forfattere. Taalmodighed lammer

ittke Kreæfterne.“ (TreſchowsMor. 2D. 4.37) |;

Lammike (en) n. ſ. See Lemmike.

Lanwe (ex) n; f. IGrac. Aapras]. Et Lar
med Olie eller, anden Fedme, og en Bæge
for at give Lysning. Lampen gif ud.

Der vare mange Zamper paa Salen, Apg-
20, 8. ”Hold Lampen tændt, ſpe Taf
ler, Sko ꝛc.“

eenſomme Lampe Taaren ſtal rinde frit.
(IJ. Emidt i Finthona.)
Lampeblus (et) n. ſ. Bluſſet af en Lampe,

Lampefyr (et) n. ſ. Fyr af Lamper; mods

fat Steenfulsfor.

Lampelvs (et) n. ſ. Sfin af en Lampe.
Re S. af Vid. $. SÉr. 5 B. p. 520.
on)

Den ſidſte Preſſeforord⸗

(E. Falſens Drageduffe.) |
⸗Benlige Nat! bin Ro er min Lyſt, ved din.

— Lan

… faa fattig... fom han. Elynter ti. Er bu] Campepubfer (en) n. bå Din, ſom paffer en

Lampe:
' Lamper v: 2. galde⸗ i Tellemarken: prys⸗
ler, banker. (Hallager)

Lampers (et) n. ſ. See Lamfers.
Lampeſnekke (en) n. f. En eenſtallet Con⸗

chylie fra St. Domingo af Slægten Helix.

(Gelix ringens.) "
Lampefnyder . (en) n. ſ.

1. Det ſamme ſom Lampepudſer.
2. Skieldtrord. (Moth.)

ß Et Skaldyr. Helix. Mull. Hift, verm.
2 B. S. 12.

Lampeſod (en) ni ſ. Den Sod fom bræns

dende Lamper ſætte.

Lampefværte (en) n. K. Den Svarte der
fommer af Lampeſod.

Lompette (en) n. ſ. (af Lampe). Emae
Piber tif at fætte Lys i, ſom anbringes paa
Vægge, Speile, o. f. v. At have. Lp8 få
Lampetterne. „Soilled det ene, hoit for
Lampetternes gyldene Grene.“ (Oehlen⸗
ſchlaͤgers Frederiksberg, et Digt.)

Lampevage (en) n. . En Vege ten Lampe,
Lampret eller Lamprette (en) n. ſ. Gul,
lampreda, ex lambendo petram; thi den
flitfer Stenene). Negensien, en Art af

Bruſtfiſt, fom findes i Gaver. Petromyzon

marinus Linn.

Lamre adj. (norft). Haard. Bruges sker
pan om Veiene om Vinteren. (Hallager.)

Lan (en) n. ſ. (jodſt). Et Underftiørt, en Klok⸗
ke, ifær af Filt, eller Lammeſtind. (Moth.)

Lan (en) n. ſ. (af lind, lenis) Lindring og
Lettelfe i noget. Jeg fif en lille Lan »
Emerten ſtilledes noget, obſolet. Woch)

Lan (et) n. ſ. See Lahn.

Lancet. (enn. £. pl. Lancetter (Gal, lan-
cette). Et chirurgiſt Inſtrument til at dare
lade med. Cr Ladejern.

Lancetdannet adj. Et betauiſt Kun ſtord
lanceolatus.

Lancetjern (e&) n. ſ. Det til begge Gider
ſtarpe Jern ien Lancet. FE

. FN

-

3 4 kr

enn Sar 5

band: tayn.f. [Is], Hand]. Woides idlårge w gerben/ og lugte Hvad Land man er i;
vige Dyrs Urin, Vis, ſtarpt' Pis; faafom ; eller: man ſtal Skit holde 1 eller, Sand
Katteland, Koland. Gtesms Sondm. Aye. 5" Man maa rette fig efter den dedtag⸗
Befer. sit. Hallagers norſte Ord.) 1 one Gfil sg Grug'i et Fand. Hvert Cand
Land | (t) ri. ſ. ph Lande (Lande og Læns| har fin Skik. "Der fommer aldrig sen Skade
der - findes -ogfan i ældre Sfridter men | til Land, den fo kommer Nogen til Gave.

. er: mindre rigtigt. Isl. landY
1. Det faſte Land, modfat Band og Ss—

Land i Sigte.

Provinds, Rige, Landſtrækning. Diſſe Plan⸗
ter soge ikke i alle Lande. At rømme Lan⸗
"Det. "Landet ligger aabent for Fienden.
.… jan maa— ikke lade⸗ſig finde inden vort
Lands Grændfer. Med Lov ſtal man Land
bygge. (Valdemars jydffe Lob.) Han tabte
et Land og vandt en Landsby; det Mods
fatte af den Talemaade: han tabte en Stil:
Ving og vandten Mark. "Landets Dottre

ofte hørte, undrende hans fromme Sang. 4

(Arankenau.)

3. Alle de Egne, ſom ere-udenfor fore Byer |:

eller Kisbſteder. At boe paa Landet. At |

drage ud paa Landet. vokken er til Hode, |

men jeg elffer Landet. "((Fdenne Bemar⸗

kelſe bruges det altid med den Beftemte Arp: Landadelsmand (em) n. ſ. En Gods⸗

tikel.)

t- En Uger, Agerhord: it. Jordbind i Almin⸗
delighed, ſom: Agerland, Sadeland.
Et frugtbart, magert, ſtenigt Tand.

. Heraf: em Tønde Land, d. e. ſaameget
Land, ſom behoves til en Tønde Korns Ud:

” fæn; En Tønde Land, geometriſt Maal,
indeholder 14000 [] Alen.
Skiepper Land til Huſet. (mangler i denne

” Betydning pluralis) JE et Bed i en Have.
- Pat far anlagt 10 nye Aſparges Sand.
" (Her ev plur. liig ſingul.)

5. Sigurlig og ordſprogsbiis figer man? Jeg |
Haver Lyſt til at vide, hvor det vil drage i
Eand ax hvorledes det vil lobe af, eller

bhyad Udfald det vil fage. Da kommer du |
ret i Cand, om du gior det d: da fader du
en Ulykke. Man mane fliffe Fingeren i |:

At J
reiſe over Land eller til Lands. Ut faae

Der ligger tre |!

— fra Landet.

LEandalmeen adj.

| Landarbeide (er) n. f.

Gid du ffee al Kandſens Ulpkte! Ogſaa
ſiger Iyden med en Forkortning, fom et

Udraab: al Kandſens! (den gamle Geniti-
vous, ligeſom Dodſens, Livſens, 0; 1.) "al
e. Et Stykke af Jorden; en Egn randftab,

Landſens! Er Fienden i Colding?“ Al
L2andſens! Hvor fan, fan ſpringe! Til
Lands bemarker a. over Land; Lands
verts. At reiſe til Lands (modfat; til
Soes). At giøre Tonren til Lands. b. Hens
imod Lander: At vade til Lands, komme
til Lauds. af Genitivus Lands er dannet
Adjectiverne: paalands, fralands,
om Vinden, ſom ganer ind paa, eller ud
San og Adverbierne: in⸗
denlands, udenlands. Saavel af No-
minativus Cand, ſom Genitivus Lands
haves en For Mængde Sammenfærninger

og. afledede Ord; hooraf de markeligſte ere :
Landadel (en) 'n. ſ. Den Adel, ſom

boer og opholder 'fig paa kandet.

eier af Adelſtanden.

Som er almindelig,
brugelig i kandet.

Eandalmueden) ALL. Almuen paa Zan⸗

det; I Modfætning af Stædernes Almue.

Markarbeide,
Agerdyrkning. J Almindelighed alt Ar⸗

beide, ſom henhører til Landoeconomie.

Landarbeider (en) n' l. Markarbeider,

Agerdyrker. V. S. G. 5'B. ,. 461.
= (Morvbide,)
Eandarmee (en) n. ſ. Krigshar af Sol⸗ |

dater, der tiene til Lands. '
Landart (en) n. ſ.

* Et Lands almindelige Skik og Brug;

Landsſtik.

2. 2, Jordbundens gode eller * Beſtaffen⸗

hed, Jordart.

2

—X

8. Jordum Landſtab. Til den Zaudsatt,
ſom kaldes Canaan.”. (Oſenati fig.)
Landbefkrivelſe (en) n. ſ. Jordbeſtri⸗

delſe, Geographie. obfolet (rigtigere at

bruge det for Chorographie.)

derretter om alle Landes Beliggenhed og

Beſtaffenhed. (Moth.) Rigtigere en Cho⸗ |

rograph.
Landbeſkrivning Cen) n.l.
ſom Landbeſtrivelſe. |
. Bandbirk (et) n. ſ. Et Birk paa Landet,
modſat Kiobſtadbirk. See Birk.
HLandbiorn (en) n. ſ. Biernen ſom op⸗
holder fig. pan a dlergerte; modſat Hrid⸗
tiern. UVrſus Arctos.
Bande,
Landboere

2. J Mmindelighed: enhver, fom boer va N

"Landet. J Sardeleshed en Bonde el:
ler. Landmand, fom ernærer. ſig af
Agerbrug⸗.

2. J bore gamle Love en Feſtebonde, den
ſom ſidder paa en anden: Mands Eien⸗
dom for Landgilde.
"jur, p. 470.
I T. 9. 229.)

Sandbohold Cet) nl. Det ſamme ſom

til Huusbonden, for at beholde. Gaarden.

Landbolov (em) p. ſ. "Lov, Landboen

vedfommende Deraf:

Sandbolovgivning (en):n. f. Den Lors |

givning: der angaaer Landboer; i Sar⸗
deleshed den ſom beſtemurero Voudernes
Borhold til Heeremanden.
Landboret (en) n. ſ. Det ſamme ſem
Landbolobgivning. (T. Rothe)
Landt ofag. (en) n. ſ. Sagr ſom ans

Det ſamme

(Oſterſens Glos.
It. K. Anchers Lodhiſt.

tredie Aars Tage d:, dem Afive, Tom | Landbygningskunſt Cen) 'n. g,

Bonden i Norge gfver hvert tredie Aar KE

gaaer Landmandens eller Bondens Pigs f

ter: og Rettigheder.

Landboflægt (en) n. i. Stægt:af Land» ||

(Olufſens Ang: 8 &: "+ 359.) |i

. Landbrugelig aqj.

fan"

J gandbeeder LL. SE reder. oerren ad

pan Landiorden for at ſtiorne den. Hsr⸗

ren fan man enten landbrede eller
ſenke.

andbreide Cen) m. £. obſolet CTsl. Lan-
| Landbeffriver (en). n, ſ. obſolet. En
Jordbeſtriver; den ſom forklarer og. um |

dabrigdi). Judissning af en Landeien⸗
dom efter Odeiſretten. Odelébreide (C.
4. N. £. Odelsbalk Titel). See Breide.

Eandbrug (et) n, 1. Agerbrug, als hoad

der hører til Avlsdrift. Deraff:
Landbruger (en) n. ſ. kandmand, Ager⸗
gyrker.
Som er efter Sen

dets Brug. og Skik. (Baden.)

Eandbrugsflid Cen) n.f, Flid. i. at dorke

Jorden.

B Landbrugsbogholderi (et) ri. ſ. Reger
Landboer len) n. ſ pl. j

ſkabsforelſe over. Indtægter og Udgifter
ved et Landbrug.
Landbryder (en) obſolet. En ſom be⸗
drager alle Folk. (Clans Pors)
Landbud (et) n.f. En Nigsdagsmand

fra Landet. Bruges iſer om de polffe
Deputerede.

—” Sandbygmefter Cen) n. ſ. Den, form

opfører Bygninger: pan Landet. -
Landbygning (en) n.£. Bygning paa
Landet, Deraf:
Det

Kunſt at opføre paffende og ſmukke Land
bygninger.

Landcadet (em) n ſ. (seg Land og gall,

cadet). Et usgt Menneſte, ſom offent
ligen oplæres i de Bidenffabder, der fer
føre fil Landkrigen. Modſat Socadet.
Gee Cadet. |

Landcadetacademie (et) n: ſ. En of:
fenslig; Lærzanftalt; hoor Landcabetter

opdrages og undervifed.

Landvag (em) n. ſ. Dag, paa fvilfer
hele Provindfens Stænder. komme ſaw
men, for at afgiore Statsanſiggender.

Landdige (et) n. f. Et Dige, form der⸗

der igtod eand.

Ager og

Eanddrager v. a. Trakker op paa Lan: |
der. "Barer man I Sttdefiffét, då maa |
der landdrages og lægges. paa baade I

Eng, "hvor man vil. N. L. 5.
11.16. i

Landdroſt (en) n. ſ. Befalingamand.
I nogle tydſte Probindſer opitrent det

ſomme ſom Anne

Sauddrot len) an. ſ. Den fom er ret

Hunsbonde og Eier for Gaarden, ban tal: |

des Landdrot. (C4. Receſſ. £.

2) Nu Jorddrog.

Eanddyr (a)a.d. Dyr, ſom fever paa
Landjorden, wodſae Sodyr. 4

Landebod (en) n, ſ. CTre Parter af fulo |
Mandebod. See Bod. 1

Eandefabel. Cen) n. ſ. Et almindeligt

udbredt grundlsſt Rygte. "Leg Siærlinge

Savaider sg Landefabel.“ (Bea: Kr.

i. 14805)
Landefeide Cen) n. ſ. Ketde é Bandet,

indvortes Krig.Ndi Biffe Dage vaar de |.

Danſtes Mact meget. forringet. baade for |
Denne indvaartes Landfeide oc det uds
uaartis Soroffueri.“ (Ved. Kr.) :

. ,
s

Landefred: (en) n. ſ. Uimindetig Fred |
„Gkue hiſt

og Sikkerhed i Landet.
ben gieve danſte Hær. Der Landeftedens
Vognborg er.” (V. K. Hiorth.) Ord⸗
ſprogsviis ſiger man; du kan ei lide paa
Landefreden 2: ſtoel iffernaa udvortes
Anſeende. Han troer ikke Landefreden
23: fan er bange far: fn: egen Stygge,
for Alt. KE
Landefredsbryder (ei) n. ſ. Den der
bryder den offentlige Fred og Rotighed,
ſom forſtprrer den almindelige Sikkerhed
Sandefredsforſtyrrer Cen) n. ſ. Det
ſamme. SEER
Eandegangs ad; "Som er. Srngelig ;
randet, nationalt (fom Penge). It Som |
gaaer hele Landet over (ſom en Sygdom).
See Landfar.
Sandehielp Cen) n, ſ. Kaldes et Slags |

"

3: Art. 3

HEELS

Lan" 55

Skacder, Fom gager oder heie Laudet.
020068.) ie … . EN | . J

Landeiendom (én) n. J. Eiendom af

land. Landeiendommes Priig er meget

forauteriisgsgss.

Landekiob UD SÅ 1, Den Briig, ſom

Bater liebes og ſabzes for pan Landet ;

ARE "Sisb efter MarkedsGang Capitlet har

3 aariig fat Cart, naarEKandeklobet
dar bil. fig. (Ofuffehs Annater.)
2. Korprang. A. Hvidfføldt, » 6.9. 894,

Neinefe Fo VIL, obl)

Landentærfe Ge) af .
" aettærfe ng Skial imettent "Lande ig Ri⸗
ger; Graendſeſtiat. Udi ve vapiſtiſte
KSaudemarker inden Vadedanmer⸗

Sraudſer. ¶ Cotdingo: Cickehit
A. Ordſprogẽbiis figer man: Du flal

zolde dig inden dine xgne Landemarker

2: Du ſkal vare paa dit eget, on ikke bes
.… foure dig om Anddre
Eandemode let) a.i. SUD BYG 12
1» Det ſamme ſom Sandefævne. (See Ved.
Kr. p. 303). Dronningen forte arnet

: med fig til Landotiug og Kandemede.

Et Praftemedq, fom holdes fæbdgantis
… get to, Gange om Uaget i hoert Stift
" fniellem: Stiftamtmanden, , Biffoppen

os · Probſterne, for at afgisre Gatzer,

BGeiſtligheden vedfommende.

Landemodsact (en).n. f, Skrivtlig For⸗

bandling ved Landemodet.
Landeplage (en) m. ſ. Ethvert fort. og
trokkende Onde, ſom gader over et heeit
Land. Peſten er en fvær Landeplage.
Landeret (en) n. f i

3. Den Lov eller Ret, ſom bruges i ef Land
Re SENE
2. Ordſprogsviis ſiger man: Billie er ikke
Landeret d: man maa folge Net og

5.7 Billighed og ikke fit eget Tykke. Han

gab dennem Long og Landeret.

(Claus
hſens nor. Kr. p. 258) |

Wandery Cer).n. ſ. Ry eller Rygte, ſom

gaaer ober hele Bandet. Almindelige Nygte.

56 Lan: Ran

— BanbeftiÉ Cen). n. ſ. GSee Landsſtik. Laud/ hoori Gan fevede, eller ſom ſel
Landeſorg Cen) n. ſ. Almindetis Sorg | Lag flygtet derfra.

Sorg over hele Landet. Landfihgtighed (en) n, ſ. Den Cifg
Laudeſot (en) n.f, See Saubføt. … sat være landflygtig. Demme €:
Landbeſhge (en) n. i. Almindelig Syge "Landflygtighed, vife i Landflyg

, i et Lana” (Sneedorffé patr. Tuſt. 4D. I hed.

P. 187.) » Det Tamm ſom Landſot. . - Battdføged (en) p. ſ. En Cmbedem

. —— (en) n. ſ. Alfarvei, den al⸗ ſom har Oppeborſel og gior Regnſtat

mindelige Vei igiengem et Laud. OrdeKongens Indkomſter; en Amtsforva
ſorogeviis. iger man: Frogt Gud og følg I Landfogderi (er) n. ſ.
Landeveien 3: man ffal: gane den ligej 1,€n Landfogeds Beſtilling eller
Bei frem, og Ingen bedrage. bede.

— (en) n. ſ. Landoſtit og ØBtug. f 2. Det Diſtrikt, for. ligger unde!
Bruges gierne med prep. pan, (om: adv. Landfogeds Beſtyrelſe.

,Paa Landeviis. vandfolk nd, pl

É —18 (eu) n. €: derdin Land⸗ 1. Beboere paa Landet, Golk, fom bo

vernsmand. Mand / ſom ſtulde for⸗ leve paa Landet, modfat Kiobſt
- foare Landet. (Clauſens mor. Kr. p.Bi.) folk.

—E adj. Som er siarse Landet. 2 Karle af Bondeſtanden, ſom udft:
6obſolet)..* til viſſe Aars Krigstieneſte; modſat h
" £andfarer (eu) n. ſ. Det ; om farer ….- bede og frenimede Soldater.

Landet om, ſom ˖lsber og flaffer omfring, | - : Candfordærvelig adj. Skadelig,
2. 0. og har ingenſtede hiemume; en; Land⸗ leggende for et tand. Landfordærv

engen. | Quagſoge. (Laudh. S. Skr. 1 D. p. 1
Eandfaring (en) n. ſ. galdtes den pri: |: Landforbarver (en) n. i. Den;
it i puuiserebe Perfon, fon havde Tilladelſe at |: 1» med flet. Exempel og onde Vaner kou

reife om Landet til Markeder, ” ; (Pors fk Skade og Fotdærvelfe affted for er £
toppidans d. Atlas. i Fo) "1 andfortoning (en) n. ſ. Kyſtens

Wi —E— (én) n. f: [1sl, ab fars. ſeende betragtet fra Habet af. See?

Soͤtt].“ En fmitfom Gider. ſom udbres | toning.
td ver fig over hele Landet; en giængfe |. Landfragt (en) n.f.
Sygdom; 'Cnidemie: | "3: Den Fragt, ſom fores over eand.

1 gandfatføge (en) n. 3 Det ſamme fom 232 Betakugen derfor. Vandfragten!

Laudfarſoͤt. fre hoit op.

Landfaſt ådj. Sammenhangende med | Sandfred (en) n.f. See Landefre
et andet Land, ſom ei er adſtilt ved mels | " Landfro Ten) ni En'Art af &
lemkommende Vand. der om Sommeren opholde fig paa

—*—* Cen).n. C. Den Gettaffen— det Rana jempotria. GSee &u

hed, at pet. ene Band hænger. ſamtuen med |. Naturh. 1 D. p. 260.)
det andet. J råandfugl fen).n. ſ. Fugl, fom oph

Landſarſel (OX f. Ferſel til Lands. | fig" allene paaLandet / modfat: Set

” Landfæftnirig. (en) nſ. Ew. Fæftning ' Landgang Cen) mf."
inde i andet, modfat Sofg ning» 1. fæggen til Land, Landing.

Landfſtygtig ad. Fine er forblig et . Gbſolute). Oet at man fætter 8

—

k

Bandgangåfted (er) n. ſ.

HE
folk é Land fra Skibe, paa. Slenten
Land. At giore Landgang: ·

Det Sted,

|

J

"hvor man beqvemmeft fan lægge-til med |

Fartoler eller Baade.

Landgager, v. a. et n.

&: Kaldes i Norge at gade van Landet og
træffe Baadene efter fig med et Tov. |

J iorden bliver der meget: indkneben,

—

Baaodene 3: træffe dem ganende paa

"Landet, efter et Top langs med Strands

bredden.” Sirems Sonbm. Beſtriv.
p. 360)

HEX v. fn, (Yde ældre Skrivter). Gior Land:

tr

gang.Maar Fienderue landginge.“
" Cfaufens n. Kr. p. 80.)

” DER (en): n. 'f. See Landgilde.
Landgieidker Cen) n. ſ. [Is]. Land.

Candgildéefpecies n. ſ. plur.

gialdker, SKaldtes fordum en Stifts |

befalingsmand. ” Get: Gieldker.

Eandgilde (en) n. f. ; Hedder og Lands |

is.

ſtyld / og er den Afgidt, ſom Bonden

aarlig giver tit Husbonden af de Gaar⸗

de og Jorder, de udi Faſte og Brug

" "Haver fon ſtal ybes udi lodlig Tlid. Chr.

3 Receſſ. Art. 24 & 43: It. Oſterſons
"GL. Jur. p. 473.

mi : £andgilbåpenge eller Lanbgildepenge

: (coll) .n. Penge, ſom betales i
"Sædet og eren Poſt af Landgilden
felv. (Ar. Berntſen, 23.9.82)

De for:

7 flieltige Sorter Landproducter, ſom til
Kronens Indtægt ere bledne ælagte i

aarlig Afgivt af Jorder. (Ar. Berntſen).

Landgods (et) n. ſ. 'Herregaard;: med

tilliggende Bsndergods.
delige Landgodſer.

Eandgrandſe eller Landegrendſe (en) t )

n.f. Et Lands Grændfe til alle Sider.

It. Et Lande Grændfe imod et andet Band,

ES

moedſat Cøgrændfes

At eie bety⸗

ELandgrede (en) n. £

| Landgrevelig , adj.

"; Bandgud (en) n. Å.
— og fefgelig medfører fan firidig en |
Strom, at man ſom ofteſt ti fan ſtoppe
den med Aarene, men mad landgage

i Agrene.
ELandhangfel (en) n. ſ. Kaldes Biel⸗

2? au

| Landher (en) n. f.

57
"En Fyrſtelis
Laudgreven af

Titel t Topdſtland.

Heſſencaſſel. "Heraf:

Hvad der. hører

en Laudgreve til. Der. ondorevelige
Slot.

ELandgrevinde (en) n. TEn fangere
ves Semalinde.

Kaldtes en Gad,

om meences at beſt ytte dandmanden og

Laudbruget.

Eandgule (en) n. £ [us gola Kuling)].

Kaldes i Norge den Vind, ſom bvlaſer
fra Landet, da den, ſom blæfer fra Sſen
ind pan Bandet, kaldes Havogule eller
Havdind.

En (em) - n. Aſbuue Jord
Bandhandel Cen) n. I.

Handel til
Lands, modſat Sohandel. Den

gamle Verden drev mere Landhandel,
den nyere mere Sohandel.
ELandhavre (en) n. ſ. Avena fatua.

Et Slags vild Havre, et ſtadeligt ukrud
Flyvehabre. (Viborg).

ker med Jern ſammenhaftede, font læge

ges ved Giden af Elven, fordi Tomme⸗

vet; ſom kommer flydende, ikke Kal blive
ftanende pan Elvens Bredde. Hoo

5ſom lachugger en Andens loblig (ågte

Tammerbængfel, Landhangſel, Tem⸗
merflande!! o. ft o. R. g, 6 3. 14 Cap.
8. 8. ' i

Det amme fom i

Landarmee. |
Landhuk (en) n, P But, 9 Hjørne eller

Kant af Landet: N. Saml. af 9.76.

Str. 3 D. p. 111. See Landpynt.

Eandhuus (et) n. ſ. Huus paa Lan⸗ i

Det; i Sardeleshed en Sommerbolig for
den der bil nyde Laudlivets Fornoielſer.
Ved Enden af Skoven laae et ſmukt

Landhuus. See Landſted.

nm» sd '. sø

7 38 Lan Lau
LEandhuusholder (en) v. De fart me 1. Som fiender Laudet.
ſom Landwand. 23. Som, er bekiendt Landet oder. De
Landhuushoidning (en) n. TF Bands … havde maattet lade fare Stokker Jorde⸗
oeconomie. Alt hovad der horer til kandevode Stitlen, naar Sang Valdemar
mandens Drift og Mæring… Deraf: Ih ved Retter⸗Tingene anſtillede fine Un⸗
Landhuue holdningeſelſtab (et) n. £, li derføgelfer, Hvorledes, de bare Eomng til
Et Selfkab hvis Hiemeed er at ephielpe we at beſidde adiki lligt, fom var landkyn⸗
Landhuusholdningen. digt at have høre under Kronen. B. S.
Landinſpector (en) n. ſ. En Landmaa: | Skr. 4 D. p. 166. (tpoſt).
ss noder, ſom efter. færegne aflagte Duelig J 3. Gom forſtager fig kag bvud der horer
hedsproder er i viffe Tilfælde ene deretii |: I til Landbrug. Landkyndige Mænd
get til at beſorge Jordlodders Deling og | raade fra at holde mange bede.
Udſtiftuing imellem. forſtiellige Sodseiere. Landlægd (et) …n. i. Soldaterlægb.
: Bandjord (en) n. ſ. Det fafte Land; l " Ec Diſtrict, hvoraf Krigsfolk til Lands
medſat Es. At leve paa Landjorden tieneſte af vedkommende militgre Ses⸗

Landiunker (en) n. ſ. En Udelgmand | -… fon udtages. See Læ
paa Landet; ifær.en faadan, ſom bioe er | Sandleynet (et). nm, ſ. Den Levemaade

opdragen til kandlevnet og "fædvanlig man. fører: paa Landet; modſat Bys
i: mangler Cultur. lepnet. Rahhek har ſtrevet et Lyſtſpel
. Sandfiende (ety n. ſ. Et Mærfe paa fot der kisbenhovnſte Landlepnet.
Landet, tit Veilening for Sefarende., Landlig adj. ag adv.
" JF Beffrivelferne over de danſte Sokaart 1. Gom hever til eller Gar Sted paa Lan
findes Landkienderne jevnligen bemarkede. det. Landlige Egne.
Laudkiending (en) n. ſ.. 22 Paſſende for dandet, ſimpel, ukumflet,
1. Det at nogen er Landet velbekiendt og … ligefrem Landlige Sæder. ., “Her
og veed hvad det fan taale. (Moth). i diffe fandlig ſinple Grave, Jagdes
g. En Soterminus; og bemarker faavel || mangen værdig Barger ned.” (F. Plum).
Det af man siuer Landet, fem Land⸗ | Landligen adv. Ba: andets Viis.
kiendet ſeis. J Dag havde vi Lands! £Landføber (em) n Det famme ſom
| kiending af Lindesnes. Deraf: kLandfarer. (i
£ Sandfiendingsmærfe (et) n. £ Det! £Landløber v. n. Siger: om et Sid,
famme fom Landkiende. ” four ftrander. (See den: velinſtruerede
J Landfifte (en) mn f. Rigets Skatkam— Skipper. III.)
mer; den offentlige Pengekaſſe. (Moth). Landlos adj. (en Seterminue).
|, obſol. 1. Siges om den, ſom med fir Skib ſaa,
Landkort (et) n. f£. En Afridsſning af ledes forſættes fra ßu rette Cours, at
et Land, efter dets Grandfer og Udſeende. han ei kan lomme i Land, hvor han eg"
" Landfrig (en) n. ſ. Krig, fom føres tedefig.
iil Lands; modfat Sokrig. Deraf: 7 Ye. ſom ligger langt ude fra Land, og

| ſom man kan feile runde om. Lands
Elk (en mf. Den fom kriger loſe Grunde. (Moth.)

Landkrokodil Cen) n, ſ. En Art Kro⸗ Fantlnfer, v. . Vvordiſer af Bandet,
' ER kodiller i Oſtindien, ſom lede paa Landet. Landmaaler (en) n ſ. En offentlig bet
Landkyndig ad ſtikket Embedsmand, ſom opmaaler og

”

Can

4

ndføifter Landmandens Jorder. Kalbtes

fordum Rebsmand. Heraf:

Eandmaalerbord (er) n. ſ. Kaldes og
ſlet hen Maalebord, et lidet Bordblad,
ſom, obertrukket med hovidt Papür, ops
ſtilles vaa en Fod eller Stativ paa Mar:
ken, hvorpaa. Landmaaleren gior det for
fle Udkaſt til de omliggende Jorders rela⸗
tive Beliggenhed og Storrelſe.

Landmaalercompas (et) nm. ſ. Et
Compas, indrettet "til deqbenit Brug
Ded andmaalingen.

i Landmaalerbiæde (en) ni. f. Ooſaa
Maalekiede. En Jernkiade af en vig
beſtemt Længde, hvormed de pad Mar:
ken afſtukne Linier udmaales.

Landmaalerpind (en) n. ſ. Ogſaa flet
hen Maalepind. Emaa Jernpinde,
hvormed Maalekiedens Ender, under
Liniernes Maaling, fæfteg ved Jorden.

Landmaalerſtok (en) n. ſ. Én fang
Treſtok, ved hvid Hielp en ret Linie paa
Marken betegnes.

Eandmaalervaterpas (et) n. ſ. Et

Waterpas, indrettet til, begsemt Brug

. Ved. Landmaalingen ; for at give Maale:

bordet den vandrette Stilling. |

Eandmaaling (en). n. ſ. Den Gierning,
at maale og. dele Jorden. Fordum
Rebning. |

£anbmaglingsinfirument (et) n. ſ. Et⸗

hrert Juſtrument, fom bruges ved Land⸗

maalingen.
anmadliigstunft eller Landmaafer: |
kunſt (en) p. ſ. Den Kung, ſom
Landmaaleren bør forſtaae.
Landmante (et) n. ſ. Kaldes Taavne,

Varder efler. andre Merker, ſom enten]
tilfældig forefindes eller opfættes, paa |;

det at de Søfarende med Vished kunne
gienkiende vige Puncter at rette —*
ſen efter.
… Sandmagt (en) n. ſ.
3, Krigsfolk gif Lands, Landarmee,,

2. En mn Mast/ hvis OHrvedſwele beßaaer i
9

Gbrug.

Can. 59

Landtropper. J begge Betpbningee
modſat Somagt.

Landmand (en) m. ſ. Enbver, ſom fer
. Der ;og boer pan Landet. Iſer enhver
ſom beffiæftiger fig med og lever af Ager⸗

Han er ingen Landmand 9:
forſtaaer fig iffe paa Landoeconomiem

Bandmandſkab (et) n. ſ. Agerdyrkning,
Landvæfen. Skiondt juft de ere de ene
foldigſte i Landmandſtabet“. (Oec.
Mag. I Bd. p. 12.) Kaldes bedre
Landbrug.

Landmilits eller Zanbmilitie (en) n. ſ.

1. Soldater af Landets indfødte. Bonder⸗

karle. Indrettet af. Frederik d. 4de

ved Forord. 23 Febr. 1701. (Jfr.

Nørregaards Perſ. Net, $. 345 —46.

it. 50.) Hvo. fon opbyder: enten

Landmilitien eler andre Kongens

Rottere eller Fodfolk. D.?. 6—4—4.

3. Landevæern, modſat Linietropperne. De

nordanrerikanſte Stater haven en ſtor
Landmilits.

Landmiſter (et) n. ſ. laf Band og sl,

mifir caligo aéris, angl.- mf). En
mork Stevtaage i Luften, ſom konmer
fra Landet eller Fieldene; mudfal: et
Semiſter. (Naturh. Selſt. Skr. 3 Bd.
1 O. p. 174.)
Landmont (en) nm. ſ. Den i et Land
gangbare Mønt. (Kgl. Bid. Gelſt. Skr.
16D.p. 2900 Ok

ELandnam (et).n. ſ. laf Land og nema

occupare. Isf. Landndm].

1. Oprindeligen Beſiddelſestagelſe af uber
boet Land, og Landſtrækningen, der
ſaaledes tages i Befiddelfe. Å
der aldte Lobſptog · Det at En, Gu:
*3 anden Mands. Grund imo hans
VBiilie. (Noh). Ehriſt. IV, Rorfe Lov.

Landsleie Batt. Cap: 44. J
3. De Boder, ſom nogen forbruder paa
anden Mands Grund, med mogen ulov⸗
"fig Brugelſe, ſom Vold eller andet,

rens ſis cil Nytte uden Hiecumel og Taiſtand.

|

Lan

40
— KE. Om nogen flotter fra Andens

Gaard, og tager noget med ſig, ſom

Anboden udfræver; da føre tilbage
igien og bode Jorddrotten Landnam.
L. L. B. ꝙ Cap. $. 1. It. Oſterſens
Glosſ. Jur.p.475. R.£. 1——27— 17.
Landnoring (en) n. ſ. (isl. Landuyr-
"+ dingr, norſt).
— fer ind i Fiordene. (Hallager.)
Landodde (én) n. ſ. Fremſtikkende Sant
af Landet. Landipide. .
— Candorn (en) n. ſ. Et Slagé Ørn.
VPaleo Chryſactos Müll. Prod.
Landpadde Cen) n. ſ. Landſtildpadde.
Landpadden er mindre end Sopadden.
Landpart (en) n. I. En Deel af et
Land.
Landpige (en) n. ſ. Pige fra Landet.
Bidenftab. Selſt. Skr. 1800. Hefte,
S. 3
Gandphyficns (en) ni. ſ.“ En Lese ſom
eer offeniligen bemyndiget til at sve fin
Kunſt i et viſt Diſtrikt paa Landet.
Landphyſicat (er) n Det Embede
en Landphyſicus for.
” Eandpoliti (et) n. då. Politiet paa Landet.
Landprang (et) n. ſ. Kaldes det, naar
nogen paa Landet boende eller omreiſende
falholder pan Landet de Bare, ſom al;
"fene i Kigbftæderne maa fælges, (Kog.
. 5 Aug. 1741.)
£andpranger (en) n. 1.
, ver Landprang. |
£Landraade (en) n. ſ. Ilsl. Landrdu
Perduellio]. Det af nogen forraader
fin Konge og Fodeland. Landsforræderi.
Deraf:

En ſom dri⸗

vLandraademand (en) n. ſ. [Isl, Land- |
En affagt |"

radamaår perduellis].
Landsfiende; en Fiende mod fit eget Kolt
og Øvrigbed, ſom fører Avindſtiold imod
. fin Forſte og mod fit Fodeland. En
Landsforræder.… "Om the burde yde
effther ſiygh theres: Vtroffſtab oc forredt⸗

lige Gierninger at vere landt Rade: |:

Landraader (en) n. ſ.
Landraadeſag (en) n. ſ. Landsferra⸗

Norddeſtovind, ſom blær | .
Landrelfe (en) mn. f,
1. En Reiſe paa Landet, ;en Lanbteur⸗

Landryddet, aqj.

J Landrygtig, adj.

sm Fan

mendt(panlo iafreLanderaadrmendt)
oc theres Supedté at uere falden oc fors
brotth under Norges Krone, (Kgl. Bid.
Selſt. SÉr. 7 D. p. 96)
Det famme.

Deri, - (Moth). It. Claunſens none Kr.
: Pe, 526.

2. En Reiſe til Lands, modſat Sporeiſe.
Landret (en) n. ſ. Den Ret, ſom er
brugelig sg giældende allene i det Land,
for hvilket den er reven; ſom fordum i
Danmark den ſpoſte, fællandffe og ſtaan⸗
fle Lov.

Landreisning (en) n. kg See Reieniag
Eandronne (en) n.

Oſtlig Vind;
Landveir; modſat elg Bind, Datgule
" eller Havdeir. "Øftige og veftlige Vinde
ere her de almindelige, allerhelſt da det
ſtore Veſterhav ligger i faa viid en Strak⸗
ning paa denne, og Oplandene paa den
anden Side, hvorfor og diffe Vinde fab
des Havs og Landvinde, eller Havveir og
. Landveir; ſaaledes falder om Somme⸗

ren i godt Veirligt om Formiddagen til

Kl. 9 a 10 en ſagte Oſtenvind eller ſae⸗

— faldet Landronne (fr. 2 Part. &oft.)

om Middagen en Vindſtille og om Efter⸗

middagen en fagte Beftenvind eder Hav

gule. Hedder paa fize Steder ogſaa
Udremmne- (Stroms Sondm. Beſtrio.
p. 417.)

Siges om Hamp og
Hør, fom lægges mod Solen for a: føre
res, efterat det har væreti Sænt (Moth)

Landryg (en) n. ſ. Det hoie af er Lond.
Saaledes bruges og Agerryg. Top.
Journ. f.R 2 H. p. 12. (Vilſe.)

Som er i ale Bolte
Munde. (Moth.) obf.

Landſaat (en) n. ſ. Yndbpager, Uge
derſaat af et Land; ifær om dem, fom
ernære fig ded at dprte Jorden. Fa
— Gap. p. 194)

i gan

Landſade (&d) 23. 1,,'Em Herregaard efter
et flogre Laftijed, pag Pandet. -.. ;
Eandſel (en) n..f. [Is], landfelur], Den
almindelige Sel eller den ſpraglede Sal.
Phoca vitulina. Patut hiſt Selſt. Skr.
—1 Be 2 be 99.

: Bandfætter, v. a. ESatter i Land fra et
Fartoi. It. fætter Skibet paa Land.
De landfatte Skibet paa ſandig Grund.

Laudſæetning (en) n. ſ. Den Handling

. at fæcte 1 Land eller paa Land.

Landsebarn (ed n, ſ.

1. Den fom er født og opdragen i et Land.

om Landet. .
2. Den fom er fodt i et og ſamme Land,
fom en anden. Bi ere Landeborn.
Saaledes og Bpesborn.
.Eandsbroder (en) n. f,
(T. Rothe.)
Landsbrug (en) n. ſ. aicindeti Brug
og Sif i et Land, ”

raudsmand.

Landsby (en) n. ſ. SE modfat & i

Kiobſted. Deraf:
Landsbyagtig, ad.
1. Som brugelig er i randsbyerue.
2. Ubehobvlet.
Landsbydegn (en). n. £. Eour⸗⸗
degn.
Landsbydragt (en) n. "al Sønder:
flæder, den Dragt Bonden bruger.

Landsbydreng (en) ». ſ. Dreng i
". fra Landet. Er
Land obyfolt (et) n. . .
1. En Perſon fra Landet: Ammen er |

et ſtarkt Landsbyfolk.

9. (plur.) Folt᷑ fra Landet. Landsboyfolk

ere vante fil at ſtaae tidlig op.
Landsbygud (en) n: 1. randlig

Guddom. Cu Gud for Landvafe

net. Som Pan, Splvoan. 0. f. v.
titytfafig den, fom fan de Landsdy⸗

guder kiende.“ (Virg. Geors. over: I.

far ved Ravn. S. 31 >

lm I
e

2

San 61

PREV Hopdebykald (et) p. I. Præftefalg

me

7

Et Landsbarn burde ei lade haant

baa Landet.
Laudsbykirke (en) n, f, Kirke,
ſom horer til en Landsby eller et
J Sogn paa Laudet.
Landsbykone (en) n. ſ. Kone fra
en Laudsby; Bondefone. ”
Landsbykoſt (en) n. ſ. Soft, ſom
| vanfer paa Landet,
Landsbylevnet (er) n. f.
. fom. føres paa Landet.
Landsbymad (en) n. f. Det lamme
ſom kandsbykoſt,

Det tiv

Landsbymand (en); me ſ. ——
fra en Landsby.
Landsbynoder, pin. ſ.Falbes

ſaadanne plumpe og. uflebne Sæder,
ſom Folk paa Landet — ba

…… då Landsbynykker n.

famime fon: Bohdenptfer, NE
Landsbypige (em). nt. Sige figen
Pandsby.
Landsbypræft (en) n. f, Brøg for
et Sogn paa Landet,

J Eandoebyſtole (en) D, . Sti i

andsbytoſſe Cen) n. f.

—— (en) n. ſ.

… en Landéby.
Landsbyſtolemeſter (en) n. J.
reren ved en Landsboſtole. Kaldes
nu fædvanligere Landsboſtolelærer.
Bruges
om den, der ér eenfoldig, ſom Laude⸗

dyfolt anfees for at være. Det
fr en god Landsbytoſſe.
Landsbyſprog Cei) n. ſ. Boude⸗

mundheld. (Dict Herlov)
Laudsbygd (en)en. ſ. Forekommer
ofte i Vedels Sag: for Landet. &. Cr.
Kong Havding var sierne pag
Landsebygden.“ p. 17.
En Over⸗
dommer, Medlem af Landdthinget; ſaa⸗
larnge denne Indretning beftod i Danne⸗
mark. Deraf:
Landsdommerembede og Sander

dommeri V D. J. AM Ew⸗

fart
bede én kandsdommer bad⸗ at for⸗
rette.

Landsegen, adj. Com er egen for et
. Land: ſom allene fører til, er brugelig eller
ſtikker fig for eg, Land. (Di. Herlov.)

.Landſer (en) n. ſ. Faſtebonde.(K. V.
S. Str. 1 D. p. 75)

i. Landsfader (em) n.f. Godog om Regent.

…, Fandsfaderlig, SUR Mild, naadig ſom

Regent.
5 (en) n. f. Borgerrig (Dig.
""Herlov:;)"

—8 (en) n. ſ. See Landefeide.
*Eundsfolk (n. J. pl.) Landſaattẽr. Det
ſamme ſom Landsborn, og indbefatter
gitſaa Landdmænd og Landémandinder.
— Statsforfatning af T. Rothe,

NTR (en) n. KE: De famme i
ſom fandfordærver, I
in Eandsforreber (en)n. ſ. gerſon/ ſom
forraader ſit Fodeland; ſem bæn Avind⸗
ſtioid mod fin Konge og fit. Land.
Sandsforpaberi. (€&). ri, ſ. Viendſtab og
ĩForræderi insdd Zadrenelandet
Landsforviſer, v. . GSorbdded Gu at
ig onholde flg. Bandet
" Landéforviisning (en) n. . Vordri⸗
belſe af et Land.

62

e LJ
w oe

".

Lams fyrſte (en) n. ſ. . Negiørenbe Vor⸗ mi 1.28 Handlingen at tegne et Landffab.

ei et Land; Landsperse
—— adj. Som-tilhører eller |
…. baſſer ſig for den regierende Forſte.
Laneenß (en). n. ſ. Den Syn et |
Land har paadraget fs-
>, Fanbberre (en) n. £ Det fanime fom |
Laudsfyrſta. SEEK ALE |
Fonde herlig eller. Landsͤherzelig, adj.
Som tilhbrer Landstergen, ; Cyrſtdig.
Lanudsherrelige Rettigheder, Slotte o. f. v.
— (eu) n. Ke Jadbegre⸗
bet af de Rettigheder fom/ tutommer |
-Landeberrek,
Sands heler (em) ms Den sverfle
Wagt og Myndighed i et Land,

Ka

. U

be

s
.
rå
—
NÆR —
at
.

—
silden

Lan
Landſhovding (en) mn. f. Het Embeds⸗
mand, fom forefigåer ets eller flere Pros
dindſer. Brugelig i Sverrig, og fvarer
omtrent til vores Stiftamtmand.
Landshovdingſkab (et) n. ſ. En Lands⸗
hovdings Beſtilling og Embede. Se. det
Land eller Diſtrict, font ligger under en
Landshovdings Beſtyrelſe.

Landſide (en)' n. ſ.

1. En Grændfe, ſom vender mod Land.
Smitte fan og indbringes fra Lands
fiden.” (Nyt Bibl. for Phoſit. 8.

P. 35.
2. Ji —* af Ageren, ſom er uploeiet.
Heſten gaaer paa Landſiden, d. e.
narmer, eller til venſtre.
BM (er) n. ſ. Cu Prodiads, en
Deel af et Land; en Egn. Deraf:
Landſtkabsmaler (en) n. ſ.
| ſom maler Landſtaber,
Egne. |
Land iFabsmaferi (et) n. ſ. Et Mu
Aeri, ſom foreſtiſler et —8
Landſtabsſtykke (ec) n, ſ. Er Stykke
- foreftilende et Landſtab, enten det
faner malet eller kobber ſtukket eler
paa anden Maade forfærdiget.

En,
landlige

v

Laudſtabstegning (en) n. £

Tr. Tegning af et Landffab. Denne
Landſtabstegning har taget Skade.

Landſtabstegning fan ſtaffe den Rei⸗

ſende megen. Fornoielſe.

Landſkicelv (et) n. ſ. Jordryſtelſe; Jord⸗
ſtielv. Bruges. feder.

Landffildpadde (en) n ſ. Stildpadde,

fom lever paa Landet; forſtiellig fra
BVlodſtidyabderne·

Landernegt (en) ni £ [Som dog nogle
heſlere. udltde saf Lantfe-og Sregt ]

Tom Kaldtes / fordum en. Soldat, ſom tiente

… tik Fods; en Jufangerift: En almin⸗

—J Landaknegt eller Krigsmand.
¶Bed. 82 p. 99. Roetere og Lande⸗
knegte. 6.0 305.)

2. Et Slags Kartſpil. (Gal, Lansquenet)

—

Lag; c

—⸗

Landsknegtehold (ech my. 6, Soldater: |

… HD, - Fri. for £andsnegteholb (1
WVÒ)yvitfeldt.2 B. p. 82)
Bandjfriver (en) », J.

,
*

1. Yerlar, ſpui deſtriver afle Lagde; nog |.

Riger i Werden 33,8 fanpbefriver ,
Geograpb, (Moth.)
2. Cr. Beſtillingsmaud i Holfteen.

fé

' Danmark

Landſkyld eu) n. sg Det fatnnie" ſom
Landgilde.

Eandslay (ex) 1, |: is: — Farbe:
thing. "Deraf:

Condslavmand (em) n. f. Range» |
dommer. (Koftgaard.)
Landslavthing EH'n. 2-1 ander

thing. Goſtgaard. —

Landsleie (ei) 6. f; We i Hon⸗
fæfte. Heraf Landsleiebaltenn ——
"fle Lon, ↄ: Det Capttel; ſom haudlet bm |
Laͤndsleie. re

Landslod (en) n. ſ. En Rettighed „fom

2: gives for Hausdondens Land og Grund

ET ag bruge HDedder ellers Kiendelfe. Ar.
Berntſ. 2 Bi p 143 fi ſiger? Det er den

… "Dee eller Afgift, (om udgides ti Jord:

drotten, af hvis Fiſte, Giid-eflet andet,
"form paa hans Fortog efter Brund ſiſtes
"og udt' Garn opdtages med Landdrottens
Bevilling “

Landslod (ef) n. ſ. Den fot; fdorefrer
det hele Landſtab retter fig,” og't modſat
Tilfælde dommes. Landslov og Net. w

Landsmand (er) n. ſ.

1. Den Mand, ſom er føde" i ſamme Land
ſom en Anden.

2. Et Ord, ſom bruges, naar man tilta
Jer en Ubekiendt. “Hor et DØ,
Landsmand!“ "00 Dag, Lands
mand!“ |

Landémandinde (en) n, i. Den Qvinde,
ſom er fra famme Land ſom en Anden

Laudsmandſtkab (er) vi. ſ.

1. Den Beſtaffenhed, at være fodt (am'

Pa
æ
2 ==

e

i
a

… om

Det J

famme ſom fordum en kandsdommer i J

'
i]

Con 63

„gmz Land ſom en Andeu. Rage Mon⸗
yeffer ynde hiuanden allene for Lands⸗
andſtadei Styld.
.En Samling at Perſpner, der able ere
An, ned tet Land; ,, feng. Londsmead Bo:
Ben ry r, ef betra al Dit. eg. et. heelt
Landoͤmqud ah⸗36
”Bandsmatrifel (en) n. i Ant zu iſe af
tJordrzodſes Hartforn og Glare
— (eu) nl. Landets Moder.
J ſamine Borftand ſom dandoſader.
en "73 råd 7 dt. .
"Ganddmumdart:cea) mi 4! Den Diatet,
elhes det Sorog / ſom Bruges & Land.
Zandamonut den). mn: KL. Den gleſvende og
og gangbare Mønt, Pengeſort i et Laud.
"Sad ſurghcn) a ſin Qullx Erie; "48
fun lever og sopfofeere fø ah "Lands
Br jøggen zu ukotfat Dans fåegt. Quiite rd.
sons SAS) Son ede mtr
-Sandisrighed Cen) nm; 1,5]
et Land.
Sandſoldat Gå) n. c
. E). Modſat bierbede Folt; tkalbes Bon
tesnskebavk NS egne, der et daͤnnet
m) ede Keipsaroeiſer fi Landers Fot ſvar.
2. Landkriger, modſut Soſottet, iners
Mariner. 1,0 å
Eandsort (en) a.d Ezn Laudllad, Bande
bi træning. At dvfoge fig en np Lands⸗
* 2 DEL at bbgge SLÅ Bed. Ær p. 320,
f (TT).

i Éonbjor. 3 n. ra En i et Så fle

få ede gø

⸗⸗

|
)
t
;

.
i
|
|

et
«

—2* i

⸗2

|
|

'

w tt. 2"

—* —2* IJ

———— i. Saaledes falbe8 De ben
ſeneſt angrdnede Overrer:faavel. i Jolland
ſom iKisbenhabn, hulen forhen allene bes
navnedes Hof; og Stadsretten.

Landſoids (ey) m. ſ. Deg Spidé eller
Odde af det faſte, Land, ſom gager, ud i
Davets . Landrunge; —J en i fang,

ben ben udlebende Landpync/⸗ DJ

6% Lan ”

Landsſprog (en. k. Det let heelt Land |
ailmindelige Sprog; 3 Modersmaal.
Landsregenten (en) n. ſ. Den Perſon,
der ſom Fyeſte belhrer et Land.
Laundsregiering (dn). I Beſtyrelſen af
424r" eg Lartd. i It. den hoieſte Magt t Landet.
Den eller de Perfoner; | ſom deſtyte Re⸗
fg 3 gkletinhgen. id
,Fauddset 489). n. —* Den Ret ſom giel⸗
deret Band. "fande Lov. os Ket. See
; Samderet.
Bands fti Cen) nl. E Sande alminde |
3, dige Brug, Sæddane. " Ordſprozsviis
ſiger man: Landoͤſtik er Sands'Ære, |
o. man ſtal are Landet bed at. ſelge dets
Skikke.
u Bandager, (en) nm: & idet Beer, | |
ſom løber, Landet oms; i.2::
Landftad Cen) b. L: Weobſat Seſtab.
En Stad eller By, ſom ligger ide i
3 ms Bandete lange fra Gør: og mos: 2. modſat
Pobedſtaden.
Sand ander (n. Lꝓlo Lalde⸗ Myend⸗ ene
mn tet Bandy ſonr hae Scemme og Sade
BETTS Landdageue; … egentlig piffe Depute⸗
nede af.hver Stand, ſam aedervaa hele
re Gtandens Vegneg NEL
Landſted (et) n. L Sted paa daner, hoor
. man opholder fig til Fornsielfe;og Saad:
rt. hedens Styrkelſe om Sommeren. Fangs
ae Giellandg Kyſt fil Helſingoer ere
deilige Landſteder ..5
andſteen (en) n, J. Verners teen, fam
væ findes" odenpaa eller ſtrax under Jorden,
dk altſaa ikke behover af behandles hierg⸗
mesſig.

kandsſtripper (en) n. 1

FDraft,
Landoſtripperi tet) n. * En Land⸗
fivgers Lebemaade. (ESchovs For⸗

orbninger 6 B. S. 276.)

Landothins (€t)n: Ek: Fordum en Ober⸗
ret i Danmark; ſaavel for Aobſtæderne,
for "for Landetj jog hvorfra tidftevnedes
til Hoieſte INK. Følgelig auben Infiants,

22
& .
…” .

k

|
!
'
|
!

J

i
J

e

s

c*

fanpftepger,

|
|

v9F
V

Lau

1 hols Sted Landsoberetien nu ee kom⸗

ol men, Om Landsthingene f-ætdre Ti:

der, ſee Kofod. Anchers Lobhiſtor ie TI D.

S. 474 - 4800.
i Landéthinigsact: Cen) n.tc. et ved Lands⸗

thinget forfattet Doknnient.

Landsthingsbog (en) n. T. En Bog⸗
hvori ale Landsthinget | vedkommende
indfortes.

Lanbåthingsbom (em) n. L', Dom, ſom

faldes ved Landothinget. |

Landsthingsefterretning (en) nl. Ef:

cerretninger omForhandlinger bed Tante
thinget.

" £andåtbingé borer (en) m. En bertifte
. Perſon, der. ſom Bidye underſkriver, og
forſegler Dommene m. v. Gee Nerre⸗

+ pagede Proces Å$. 1926), , :

SER hujgsho hold et n. i

- Stedet hvor JOE — boldes.
2.Det at der foldes Landsthing.

Eandsthingsret (eg) n

FE rr Retten ſom holdes pan Laripstbinget
.%.

'

ø TT 08R8B

| Siøbftæders Wagiftrat,, der i. Henfeende
til Bythinget udgior Oderretten i ar
den Inſtants vg da kaldes Raadſtueret.
J Bk ſtal Bothings⸗Dommen til Landt:
ar 93; … Sbinget indſtepnes, maar: nogen af de
omliggende Landsbyer ere Sagføgere
… (See. Rstregaard Yr. 1525 Saides.og
Landsthingsrettighed).
—— (en) n. £. En te
Atter Perſon, der udſtæder Stevninger
fin. Haand og Landsthings Sesl
og de derover en Grevningébog m.9.
(See Norr. Pr.$. 2526)
Candøræfning (en) n. L- Et Steit Sand,
Egn, Territqrium.
Landſtrimmeil (en) nd,
Land. .

Landſtrog (et) n. £.
I. Det famme fom Landſtrekniug.
a. Deun fare Vei. (Mob) .

!

!

.

&: faralé Stykke

| l
|

aus 3 i,

andſiryger (end rue
Loſe og ledige Fole * lebe * et Sted

Lan 3

7 T Eandtoningettguiag Cen) a. 1 Cr Tege

ning; fom angiver Londton ingerne.

af Landet til det andet uden at fave no Kh fandtors- Ta) nl: Offentiig Marked;

gen vis Hienſtand, Landlsber.
En—, ode, fom træffer. over Rand. (Mor:

ramdfirygerte, (en)n., 4. geindebverſon, “

ſom drager Landet Lad løft, Begentine |.
mer.
andſirygning (en) n. l.
farer Landet om.
andſiyr (et) n, ſ. imindel lør. wein,
Stat paa et Land. …
zandſiyrer (em) mf, Regent, Come)
Rothe).

Dét at man

andsviſt (en) n. * Giſbieh la i stang |. ,

Landsuist. rdansid ie patria). Et
Fredsbrev eller Leidebreb, jom Manddra: I
beren, gives" Meyge, efter Gegiæring pa]
Rigens Kantzier, maar han fevifer tryg⸗
gelig og fuidkommelig, at hau der |
* demt til Bred og + Bad). (Ofter eng
Glos. jur. p. 481).
da dømt til Fred og Bod, og Dommeren
befindes retmæsſig, da udſtedes og gives
… Hannen iligemaade Landdviſt, fon ſed⸗
vanligt. M. Lod. 6 B. 12 Cop; 34%.
Bandfoge (em ak 0 0
1. "Sygdom påa Lan 19 NE
2. Sygbom, fom et. —2* almindeligt er
udſat for; Landſot.

kandſynne (en). n. f. UEsl. landsynningr) i

Spdoſtvind. (norſt Hallager).

kandtavl (et) n.lſ. Det Reb euer Ted, 9 vat, fom · har / ubtient ved Kuictüshper /

fom Stile giores faft med tu Båndet.
(Moth).
kandtaole Cen) n. ſ. Landkort.

Lands; modfas Solieneſte

eandtog Ce) mo: Koq ti Bande 3. wodirt ſ

Sotog.

.
få s tt , —X

kanbtoniũgden) nm, ſ. Katdes tin Ser |
ben Maade hdorpaa: Lundet viſer fig fra l

Soen. See Landforioniag.

tæller Draberen

Bandtienefte, <en) 1. I... Erigstienee, | if

almindeligt arte for. tandet, GMoch.)
Landtov Cet) HT
frå dt Sti Her ſtzgett Havn elter nær
tand? og'er dunden Fat i Ringe, Sliene
eller Andet pan Landet / for af holde Ski⸗

bet fa." Ciauſens n. ar. —8 1942

Lanñdtouf. —

” — Cen) — cexfof Vare

"til Lands ngegſgt Sotrgnsport.
—7— Cen) 1, f, "De peie eller Rin⸗
ger ſom ere fandtorte pda" finder, for
ik Derved dk biude Stibe foſt LA
0 Ryetafin ir 0
enti Gt. fr Den for gåder
pad dandet, og" atter et Stig frem
med Code" ROED).

——— Enya 7 Bf dt 22 f. for
RER fagre Bedoer i Finmarkli i Be: Jour.

forN. 24/9. v. 145, evner

Landvard (en) n. C Deir: —**— Re:

gives uf Øl, ſom Tigge voi Wivel for
at havd. Hilbert ibernaåi "TOoth.) "
Londvarve (ep m. 1. Es Glass Fiſke⸗
wWod/ Der erkekkes til andet Irekvod.
kandeemn eller Landene Cechen. ſ.
Grendfefæſthing ob. ret |
ma. En Hær af Landfoltj beſterat til at være
ne om deres Hiemſtavn. At ſtaat did
Sandværne.:.
3. Enkelt Mand ſamms on; en Sol⸗

LG Nnennogtallane brugts i Tafaldt ufendet⸗
lig Overfald. Han gion ikke mere Tie⸗

efte; haner Landvern. 712

Landvrrn eboit (en) n. C Kaldes den Bog
i den gamle norfte tov, ſom Handler ont

5 Dandocern·

Landevarneſtid (ed) n. £ galdies de
Seibel (AN brugtes' til Landers! gondee.

Lanereensmant Cen) n. J.

Day KFordum em Hovdim der frafde foefoare

, Fo, Som gader .

—

X

t — å

ET Saridet, eller en Straækning beraf modud⸗ Landvogn Cen) n. £ Fragtooan,
vortes Fiender. til Kisrſel giennem Landet. Poſtod
8. FJ, nyere, Tider. en. eonet ſom horer | Landebret let)en.ſ. (Af Lander og $

til Landvernet. Er Bret, ſom legges imellem Farts
—E——— (en) | nl, En Offi⸗Koyſten, for ved dets Hielv at flige i 2
ceer, der anfører. Landrærnsmend. Landen (en) n. f. - Den Gierning at

Landvarts (gdv.), Ind ad Laudet. It. ae komme til Land
oober Landj til Lands; raſe Landvarts. Landeplads(en)n. J. (atv. Lander ogP
Landnæfen (et) n.f. Hvad der hører til] Et Sted beqpemt til at lande paa.
Jordens Bearbeidelfe ; Agerdyrkning; Lander v. n. Imperf. landede, fup. ſa
Landoeconomie. At Seffiæftige fig med I. Lægger til Land med Skib, kommer,
Landvaſenet. Deraf: Landveaſensiil Land.“ Me lande med en Viaad
commiſſer, Landvaſenscommisſi ion, Siellands Koft.
X Landvaſenslop, Landvaſens ret· a. Figurligen, faaer udfeid foer af.
Landvætte (en) n. L. Kaldtes fordum en vil det lande hen, s: 6vad udfald r
Esgnus Skytsgud. Et uſpniigt Veſen, fane
der troedes af opholde fig paa et viſt Sted, fanden v. a. (isl. bland, Ioriam). i
og fornemmeligen. — det. — (norſt) Hallager. 6
Landing fen)Yn. 1. Den Sieruing aft
£andingéfted (et) o. I. Et Sted be
ER —* ——S — afg Deet | til at lande ved.
pas. 22 Landkolle (en) n. ſ. (af vand Urim og
—— (en). n. L J et Kar). én fi Ffrepotte (Bergen) Hall
. 1. Mi over Land; modſat Sovei. dte | Landſe HD n. f. Græf. Aoyxy, Lar. la:
reiſe Landveien til Lybek. a. Et langt Spoͤd, et Spær ſom br!
En Bei van Landet, aktfaa fra sen Landé' fordum i Ridderſpit fil at tage Ri
by til den anden. Landveiene gaae ned, efte kaſte Modſtanderen af Sa
.gemeenligeni Bugter, men Landeseien, At bryde en Landfe med En 5: bol
fom fører tit De ſtore Stader, pleier at — Dyg, Tournering méd En.
.… være anlagt lige. 2. Landſe eler Lændfer; Et Redſkab,
Landbeir (ef)n. ſ. (norſt). [Isl. landvedr]. bruges til at dræbe Hvalſiſt e med, na:
Veir og Vind, fom trakker, kommer fra | forſ begynde at blive afmattede. D
Landet. (Hallager). 5 RBandfebrager Cen) n I. Eu Krigsm

Landveis adv; … -Over. Land. Øg drage |
landveis hiem. Ciauſen⸗ norke Sig. |: honda. men Landfe, Fordum &

pag. 451. NT

Sormnvlin (em) a-f. ſ. Den Vin, fon voxer Landfeſpidfe (en)'h. f. Obben af en Lan

" tet £anp hvori:den drikkes, og fon min⸗Eandſeſtod (et) m. fu Er std, et bug

bre god Kiebnandsvare .iffe spfeler at li en Landſe. KEE
fores ud. Landvinen Dannigark er Lane Cod n: "T. feambrod. Elan: bun
Misd og godt Ol. (BAD gr. "|: Jana vestibule

"Banddind (ey) n, f,: Bind, ſom blaſer Ga. aaben Plads mellem tvende buk.
fra Sandet. J de varme Klimater er der og Cu bar Plads pan Ageren eller Mar
—eSeS— — om Natten nar un | ” Evo intet Dogs. Geh
er |

sdeød«.

NENT KG NESS

mø

> ”

Lan.

Bang, længere, langſt.
Ulgh. Jfaggs. A. S. Germ. Sax. lang. Lat,
—3

z. HOdad der er af en vis udſtrakning, iſar

i den Retning, ſom modſattes Breden eller
Dybden. Et langt Bord.
Gade.

s. Baade om Ting og Perfoner i Rummet. | '
Eu

Vrindſeſſen med den lange Neſe.
lang Skod. En lang Rakel.
3) (Om. Tiden). Som barer lenge. En
lang Sygdom. At giore En Tiden lang |
3: lede Gam vente lauge. Saa lang |:
ſom Dagen er d: hele Dagen igiennem.
Deraf: dagelang, ugelang, Times

lang, ſommerlang.
Bigurlig. og —8 åger matt. ban |
er faa lang, ſom et oudt Aar. It. ſom
Eeun Studemaft, om Cen ſom er meer end
fædvanlig si. At blive fang i Anfigtet
3: blive fan, undſeelig. At faae en
lang Raſe 2: forfeile fin Henſigt, fane
Afſflag. Maden. bliver fang i Munden,
naar den er modbydelig, og uydeg med
Ulyſt. Dertil horer Udtrykket (ang Vün,
det er tyk, ſei, fordærvet Biin, og lang
Meltk ber var flimet. (Olnffeng Annaler
7de Bd. pag. 124.) At gisre en lang
.Hals 3: være nysgierrig. At fave lange |
; BDrea a: hore noie hvad der ſteer Sange
” Borte, At gisre lange Singre, eller at
være beegfingret 2: at ſtjele. At have en
" ang Hale's: mange Bert, ſtort Stæng.
At ſove den lange Sorn 0: være dede
Han ſtal til fang Ager at binde 3: fan har
tradeilt; mieget at ibeftide. <: Der et gode
"Raad for den Polſe font er for fatig'5:
Det ſtader ikke at der er noget tiloders.
At fætte paa den lange Vant 35 opfæfte |
Fra en Dag il: en auden. Hau river, | -
… fager op-paa-det lange Regnſtab 3: beta⸗

Na

—X

ler aldrig. Kongerue have lange Bender

vat vere mægtige.

—— Cen) mf. Lang Borreiſe eye

adje (Iel: fang. | Langacet adj-

En lang |

— —

Ban. 67
Som har låge SErmet:
Langagtis adj. Som. frætfer fig noget i
Langden. Hoad der Gar fidet mere i Leug⸗
den end i Breden. Et langagtigt Anfgt. .
Langarmet adj. Gom far fange Arme.
Bigurlig : mægtig, fom Gar for Magt: Kon⸗
gerne ere langarmebe.
Langarve (et) n.f. Rorff.Raun paa Siam
Ren ꝓoxcoaam wieulate Lin. FL D. T,

dangaret aj. Gom får fange Ye. ,
Langarlet adj. Som har ſtore Axler. Gu"
motosus). Moch.
Langbeen (en) n. : Er deeſen med lange
"Den: Deraf: .
Rangbeenrife Lad at Bangbeen: os
r. Den fom er fare fa, Wordum kaldtesen
langbenet Kiæmpe ſaaledes. (Moth).
2. €n Sdamp; hedder og Langbeenſopp,
Agaricus exstinctorius. Biborg kalder
den Sukker⸗Bladhat. W
Langbenet adj. Som har fatige Been.
Langbiil (en) n. ſ. En fang og fortil ſpide
"Dre; ſom Hiulmend og Tommermænd bruge.
Langbladet adj. Som far fange Blades
Langbold (en) n. ſ. En Leeg medBold, et Slage
Boldſpil, ſom beſtaaer i at Bolden bliver
ſlagen med et Boldtræ i Længden og Holdes
af den der far Leeg, før at.gribes, forend
den fommer paa Jorden; af den der har
kieeg. Om Sommeren ſpille Drengene ;
Langbold paa Fælleden. :
£angbord (et) n. ſ. Siden af Stibet. paa
Alangs. rigt "an ikke Borgen fætte, da
Mdl du hugge 'fra hver Side Koden (Kisten)
"fehi' Me kaugboer!⸗ Ehriſt. 4N.E. c. 18.
Langhure [OASE om Bønderne i Telle⸗
narken.“ Ra
Langdaas (en) n. f. (af lang og Daas Ro.1)
—* de lange Hoie eller Steendyſſer, ſom
omgivne med Steen, og hvori Kiamper
nm begroves. (Moth). 6

Ja

Langemand (en) D. £ Laldes, i Tiltale

68 Lan: ' EPE | i . Lan.”

Vangdando (en) ref, Af. [ångtosDmbå) | * Erldager, faaer, befommer, erfotber,
En Oands af mange. Perſoner, ſom fave |. Du vil neppe lange det. (ob)
s fal € hinandens Hænder: At føre: Langt 5. (impf, ) Forlænges, (obfolet). "Mig mu
dandſen 5: at være Fordandſer "ført efter Salighed lange““. (Thome⸗
Langdregtig adj. En, ſom er ſeen ialtſ ſens Pſalmebog. B. 159.)
Hvad: han foretager fig, feenfærdig. It. mm: Med Smaaord.
om Ting fom gaar iLaugdrag. En lang: |: ganger an v.n. See anlanger.
+; drægtig Proce8. "(Acta Consistorii 1662); Langer frem v. as: Næfter frem, fon
Långdrægtighed. (en) mn. fF. Geenfardighed, viver hid. Me lange: en Tallerken frem
Langſomhed. Roſenſtands Reſcript I. 340). med Mad. 8
Langdrag City hf." (Ut lang og "brager
*Korhaling, Opſettelſe fra Tid UK anden.
Ut træffe noget i Cangdråg. Atlade no⸗
"get koͤmme i Langdrag 32: opfærte.deg ul:
cen Dag til en anden. Skyldnere lade Tis
tden ofte gaar i Langhrag. 8
Lange (en) n. £ pl. Langer. En. lang og
mſmat Fik af Torſtearten, fanges i Norge ogl
Island og torres i Luften paa Klipperne.
Gadus Molva. Linn. Der gives forſtielli⸗
ge Afarter, (om Okroplange, Banke⸗
lange, Fleklange. FEET
Langeleeg (en) n. ſ. (af fang. og leeg.)
'Et. Inſtrument med Strenge. paa, hedder
og.et Hakkebret, ſambuca. Bruges endnu
i. Ieland.
Lengelig og langeligen adv, Med Lenge
ſel, paa en attragende Maade. At ſee ſaa
Jangelig efter noget.

ſterne lange frem: ves: Erfaringer: oſd.
(Tyoge Rothe, Noetuten efter Bonnet. ⸗

. OD. p. 7.)

de hen x. 2. Bakter hen, finer ben.

Langer ind v. a. Leverer, mætter, givet
noget uden fra: ud. At fange noget ins

iziennem Vinduet: Lange ind ad Døren.

Langer ned v. a. Rakker, fler. noget
"fra oven ned. At lange ve ned fee

| Stænget.

: anger DP v. a. Rafter noget fed: medi
op Pad et hoiere Sted. At lange Lag
ſtene Op ad Stigen. SERENE SEER

Langer over v. i. Rakker hen over no

"get, At lange noget over Border.

Langer til van.

I, Nætter,. flyer til en Anden.

K Maaer fif, Bonden fanget fif Fader.
3. Borflaaer,. er, nok. Diſſe Penge lange
ikke. til. . Det Janger nephe til.

Langer. Ud va Flyer, <ræffer, giver

noget indenfra ud. Si lange En fin Hat

Ud af Vindunet,

Panger: (en) 1….£ lit —E E⸗

Peri, ſom feheree noget fil cén Maden.

Ubrugeligt ruden » F "Sammsefkeniogen
Qagudlangen gule neg vins

| Langefløe: (et) · a.' I⸗ galer | Borrige det
2, Rakker enrækker no ettil En er, gl] Band; fom løbet igjennem Staget til Bands
i ver bid. , | — five: ir gir mollen. allager).

gi Koininet tif, nader til et Grev: At mhmoe Langfaute (en) n. ſ. (nor) : En Bra
hen til Byen Aften. "med fom fornmem Tang Bei fra: Fee €a:

å i,

stift Born, den midterſte og længſte Singer,
Cangen (en) ni; Den Girening åt lange
eller henrekke naget.
Langer ves &n, impf. fangede ap. fanget.
v. Naser, træffer til, ftrælter til. Det lan⸗
ger neppe derhen. Man n ;fan. ikke komme
dem ſaa ner, at dekan langes med Sfud.
Oec. Mag. 5 p. 832, ”Ofar, Bier 9
æg dyben Dal —* Arxie tube Tange,
Arxreboes Hexaemeron.

Xn. Giør Fremgang. —* længere Rør |

Ean rn 6885
andleher, en Tigger— Hedder og” Lang: | Reanghafet adj. — 4
farre eder Langfaring. (Oallager). | 1. Som far en tang Hale eller Renwe .
bangfienderod (en) n. 5. MNadn paa Plan | 2: (Om Fugle. ) Som hat længere Hale fieder
ten Ononisfpinol, FI. D.T. 784%. |] end Boder. mær Bugt. (Oorne⸗
Bangfingret adj.“ (Af lang og Finger). mann
Som har lange 8 Fingre. —* : tyoags | Langhalm (on) n. ſ. (Af lang og Halm)
tig, ſom gierne napper til fig, ſticler. Det hele Straa df Rug eller Hvede, fra
kangflanger Cen) n, ſ. Ravn paa Planten Moden til Toppen, efterat Kornet er udtor⸗
Serapias longifolia Linn Fl. D. T. 267. flet, ſom da biiver kieinmet og bundet i
zangſeber adj. (Af lang og 200.) "Som ſmaa Knipper, for dermed at tæekke: Huſe,
har fange Fødder. flette Kurve m. m. År tarſte Langhalni
angfordan (en) n. ſ.. caldesen lang (fod det er: At arbeide meget for liden Lon.
Perfon. (Moth.) "— Hvortil buer Langhalm? forekommer ie
angfor adj. Gom varer lange. (Moth.) Juleleeg, Hvori man ofte gaaer omkping og
Liden Loft gſor langfor Skade. Ordſp. ſporger enhver hookkil o. f. 0. ; og den der

Langforhaand. Cen) 1, f; caf lang fot og —* en * —e— og PRS

Haand.) &o der har ek i
1. RGEn obermaabe hoi Perſon. Woth) Bru⸗ T. er bar eh laug Dale. |
ged endnu paa ⸗ Mors. 2. Tin Træypitfer, Jynx Torqvilla,

B.: En grov der, et Slug. Det er ei godt:
at have mangé Langforhaand i dyre Tu F
der. (Mob).

angfredag Cen) n.f] (Af lang og Fredag)

kaldes Fredagen for PaafteheRigdagene. I
angframme adv. obf. J Fremtiden efter |:
paa lang Tid. Siellandſte Lob. 3%. 288.
anghaandet ad

— Som gierne rapfer, en Tyv.

2 Som far lange Hænder
… Rigurlig: "Gom har megen Magt, for.
” Sud flpdelfe. Kongerne ere langhaandede.
anghæendet adj. Det famme fom lang:
haandet.
anghalbe (en) n. f. (arlang og v. hælder)
Pet famme ſom Langdrag. Det tommer i.
Langheelde 2: ganer noget feent. (Morf )
inghaget adj. Som har en lang og ſoids
"Hage —
anghale (en) n. ſ. Ce Moon paa en gir
een, lageøta: ” (Moth.)
anghale⸗Skjaldyr et) n. "al Et Guineiſt
Pattedyr, ſom agtes for em god Spiſe.
Madis tetradactyls Lian, Bruͤnniches
Dopr. Hiſt G. 71. KÆRE SEERE:

3. Et Slags Suegle, fam æde a be
Skibe. Lepas MARS — ff i

4. (Til Skibs) Et fore Stykke Tod, med en
Kous i den ene Ende; bruges til at fætte i
Ligene af et Geil. og diſe en Gaardiug igien⸗
nem.

Langhalſet adj. Som" har en lang Hals
en Troy Joanghalſede Svauer“. Bags
geſens bl. Digte p. 188.

Langhed (en) n. (. Den Belkaffenbed ned”
Noget af det er langt. (Baggeſen.)

Langhovl (en) n. £, En Høvl med en fang

Stok, fom bruges til fort og grovt Arbeide
Skathool, Stryghovl. Bodkere falde
den Rubant. Los ”

Langhovedet adj. Som har en hot Pan⸗
de. (Moth.) FE

Langhund (en). n. £. Mondehund.

Langhvalt adj. Com er” hoalt og huult,
ſom en Skibsbund, kiolformig. (Roth og,
Dict. Herlov). |

Langjern (et) n. ſ. (Af fang og Jern):
. Kaldes det fange og ſmalle Jern, ſom ſidder
HØR i Plougaafen; tær foran Gfiæret; og>

ridſer Furen af, ſoem Skiaret kaßer om.

70 Lan

Bruges ogſaa om andre Jern;
lehjul.

Langiſe Cen) n. x Kaldes nordenfields i
Norge et langt Baand, efter Lifte paa hver
Side af en Jagt, hvortilVandet gaaer, naar
Den er ladet. (See Norge V. S. Sk. Rye

Saml. I 3. p. 470.) Jægten lades med
BGiſte. Farmen (Ladning af tar FIM lige op

| * Zangiſen o. f. 8. (Stroms Sond. B.

97.)

—* (en) n. ſ. Kaldes en Net af ſtor
ſtaaret Gronkaal.

Langkantet adj, Som far ange Sauter.
Eangfappe (en) n. £. Kappe, fom gaaer
Geelt ned til Fodderne. (Moth.)

Gangfiofe eller. Langkioſa (en) n. ſ. Det
Rorſte Navn paa Græsarterne Agrostis
stolonifera Linn. Fl. Dan, T. 853 og
. Agrostis arundinacea Linn.

Langfiole (en) n. ſ. Slsikiole. Cop. Journ.
f.R.179.p. 62. (Bilfe.)

Langlaaret adj. Som far Lange Saar.

Langlænds eder langlends adv. Paa
langs effer efter Længden (maaſtee af [ang

—” øg lener, reclino, figefom baglends.)

Langlæendstrind adj. (Af Langlændé og
trind). Gom er fangagtig trind, rund
og lang; cylindriſt.

Langlars eder Langelars (en)n. f. Kal⸗

deg den mellemſte Finger paa et MenneTeé
"Haand. It. Et langt, hoit Menneſte.
WMoth.)

Langlavet adj.
lang i Kroppen. (Moth.)

Langledes v. n. (Af lang og ledes.) Kie⸗
Des ved, bliver kied af. Jeg langledes
ved Livet, Tiden. (Moth). Han langledes
Derved, at Krigen gif ikte for fig. (Ved. Kr.

p. 317.)

Langlebet ad), Som har lange Lede. Et

Siags Bandelorme kaldes langledede.

MNraturhiſt. Selſt. Skr. sfteB. 1 H. S. 53.
angleds adv. (Af lang og BD vis.) Det

(amme fom baglands.

f.ært Re |

Langlig sdj.
Langline (en) n. ſ. Et fanget Reeb eder

Langlivet adj.

Voxen, ſom er vel doxen,

gan

Langledstrind ad; j. See langlæendstrind.
Langledt adj. [Isl. langleitr]. (norſt). Lange

agtig af Anſigt. (Hallager.)

Langleeg (en) n. ſ. See Langeleeg.
Langlevenhed (en) n. £ Voi Alderdom,

Livets fange Vedvarenhed.
Det ſamme ſom langagtig.

Snor paa et Viſteredſtab. Candh G. St.
3D. p. 3632.)

1. Som fever lauge. (Moth.)

2. Som har lang Overkrop.

3. Om eu Kiole der er ſaaledes tiſſtaaret at
. Overdelen er laug. £Langlivede Kioler
ere været i Mode og ude af Mode flere

ange.

Lanienmofe (en) n. ſ. (tor). Plantes

Bryum cæspiticium Linn,

Langmærfer (n. ſ. pl.) Saldes til Sr

de Marker, hvorefter man kan feile en Strak⸗
ning hen. J ſmalle Farvande har man fo
Slags Marker: Langs og Tværmærfer.
Toarmarkerne give Underretning om,
naar man er paſſeret viſſe farlige Ponter af
Grunde, o. ſ. d. i Faxvandet.

Langmarle (en) n. £. (norſt). Nabn pas.

Planten Mnium triquetrum, Fl. D, T,
1122. Fig. 1.
Langmodig adj. Som længe taaler og bør
rer over med andres Svagheder. Gude
langmodig. Biisd. 15,1. "Eg lang
modig fillerKid”. Ordf. 15, 78.

Langmodigen adv. Paa en overbarende,
eftergivende Maade.

Langmodighed (en) n, £ Den Egenftes
at være Langmodig, Oderberelſe, Eiter
givenhed. ””Der den Guds Langmodighed
forventede”, 1 Pet. 3,120.

Langmundet adj. Som får en flor Mund
hvis nederſte Tænder og Læber gane ud od.
de sverſte. (Moth.)

Langmusling (en) n. ſ. Solen. Linn, é8

Slagt af de toſtallede Copcholiet ·

— —

Lan

dJangnæb Cen) 3. ſ. Det banſte Glægtnaon

- paa Planteſlægten ScandixLinn.
dangnabbet adj. Som Gar et fangt Næb.
Bangnæfet adj. Gom far en fang Raſe.
dangneglet ad). Som far lange Negle,
Den langneglede Chinefer. HE
dangoiet adj. SENERE |
2. Gom fon fee langt. Langoiede Neros
ner. (Baggeſens Cventpr. I D. p. 189.)
a. Om den Sevnige, ſom anffrænger fig for
at holde Hinene aadke.
rangore (en)n.L.
r. Kaldes den der har længere Øren end al⸗
mindelig.
2. Ci Xfei, ſaaledes faldet af flue fange Oren.
Det ene Æfel ffiælder det ander for Lang:
. ate od: af bebreide Cu de ſamme Teil man
T felo har. |
dangore⸗Flaggermuns (en)n.f. Altenbak⸗
te. Vefpertilio auritos. Linn.
dangoret adj. Gom far: lange, haugende
. ren, It,. Gom fan hore godt, lydher.

Zangodde (en)n.£. Tunge eller Odde, fom |

i gaaer langt ud.i Havet. | |

Zangort (eu n. ſ. (Af lang og Ort). Sal
des i Biergværfer en Mineſtræekning, ſom
bearbeides efter Længden.

Bangpeber (ér) n.ſ. Piper longum Linn.

kangpunkt (en)'n, £, Et Inſekt af de per
gamentdingede Inſecters Orden. Aeri-

dium beguttulum Mull. Top. Journ.
f. M. 21. H. p. 175.

Bangramme (en) n. ſ. De adſtilte lang⸗
ſfkibs indenbords Kladningsſtykker i fmaae |

aabne Fartsier, ſom ikke give ſammenhan⸗

gende indenbords. Kledning.
dangrangel (en)n.f. Et meget fange Men.
neſte (Skieidsord). Det ſamme fom lang
»Maekel.
Bangrap Cen) n. ſ. Norſt Ravn paa Gras⸗

+ arten Poa nemoralis Linn, Fl, D, T. 749. |

dangreeb (et) n. ſ. Det Reeb hdorm
forfynet med Det; mandlige Sem. Moth.)

kaſſetræet bindes bag paa Hoſtwagnen.

Lan 71

Langreiſe (en) n. 1. En Reiſe til et fangt

bortliggende Sted. At fiere Langreiſe.

At være i Langreiſe (om. Hoveribonder,

fom ere fendte langt bort af Husbonden i
Reiſe.)
Langrette (en) n. ſ. (norſt).

Cu lang sg
lige Straekning. (Hallager).

Langrev (er) n.f. Et Fiſteredſtab. Top. i

Jour. f. Norge. 23 H. p. 13. (Smith.)

Langrodet ad). Sem far fange Rodder.

Echonsboei Vid. S. Sk. 1800. 1 Hef:
fe 63.)

Langroe (en) n.f. Et Slags langagtige

Roer.
Langrumpe (en) n. ſ.
ble. (Moth.) | |
Langrund adj. Langagtig rund, langlig,
oval. Et langrundt Anſigt.

Keldes et Slags

3

Langs adj. Efter kængden af noget. Hen

ad Lengden. Han gik langs Stranden.
Enten man ta'r der paa langs eller tværs.
Loierligt er det ſom Lyttichous Vers". P.

A. Heiberg. Bruges i ſamme Bemarkelſe

"med præp. ad f. Ex. langt henad, hen med,
ned ad, opad.

Langſaling (en) n. ſ. Merſets laugſite⸗

tobende Underlag.
Langſav (en) n. ſ. Er Slags lave Save.

Ye ſtiere Langfab. — - I
Langſide (en) n. ſ. Længden af et Skib⸗
Langſiid adj. Meget gid. En langſtid
Gamarie.

Langſindig adj. Som lenge kan holde eil⸗
— inden han hevner, taalmodig. (Moth).
Oo |

Langſindighed (en) n. f. Taalmodiged.
Langffaftet ad;. ”
1. Gom har 'et langt Skaft eller Bred at fat⸗
te om. Et langffaftet Spyd. (eiul.

Reg. p. 387.)
a. (Zigurlig). Gom er vel bemandet, bel

72 BØR

Banoffæl (en)n.f. 4 0

x. En toſtallet Sfælflægt med to afrange Skal
Ter, aabne i begge Ender. (Solen), Natufrh.
Seit. Skr. 3 B. 2 H. p

"8. En Art af denne Slægt —* og kaldes
Sandffeæl Sandmig. Solen filiqva Mul-

… der Zool. Dan,

Lanaffi (en) n. ſ. Den venſtre eller fange
: Gti. - Deraf: Langſktibret. SEE
Langffiægget adj. - Som har et langt SÉiæg.
. MZrodé hver langſtiegget Grid” ao: gam⸗
. mel mandig. (Baggeſens Ungd. Arb. 10.

p. 203).
kangſtib (et) n. ſ. Et Stags tangt Krigs⸗
ſtib, fordum brugeligt. J Norffe:Lov: er;
dat det ſamme ſom Landvarneffib. (Oſter
ſens Glofs. jur. p. 482). "Om man byg⸗

… ge Langſtibei Herrit, da ſtal han giføe |

Ombudsmanden tilkiende, hoor fan vil der⸗
med ſeile; vil han ikke, da maae Gan tages
til Borgen: men vif Han ikke fætte Bor:
" gen, da-maae ſamme Skib hugges fra hver

Side Kollen 5 Alen langbord, og derfor

"tage ang Seyel, og ſpilde hans Neife. Chr. 4.
"ML. “Nogle af dem blive fordrede til at |

"føre Langſtibe ut paa Soetoge med Kons |

- gen”, Spec. Reg. p. 2363.
kangſkibs ady. Paa Længden af Ekibet;

bruges pm Alt, hvad der tager Retning ef» |

" ter Skibets Længde Are. Braſe langſtibs
3: brafe Ræerne faa nær muelig parallele
med Skibets LengdeAxe.

kommeßs. *.
Langftiet adj. |
mr Stier. Exerceer⸗Reglement for Skilob. 5.
Langſkiore (en) n. £ Sppakke eller Revne

i en Stang, Maſt eller et Stpkke Tommer

form. gaaer paa langs ;: modſat Tverſtio re,
en ſaadan paa tvers, ſom er farligſt.

Langſkreene (eu) n. ſ. (nor): Planten I

Brynm Celli Lian.

At fFyde lang: |
ſtibs 2 at fode for eller agfer ind paa)

et Skib, faa Skuddet gaaer med Sfibets |,
"i Længde ;" høveved den ſtorſie Skade alfed⸗

Som er forſynet med fange |.

: Lan Hi

Langffreg (en) n. ſ. Et fange Menneſte.
Er fort Vidunder. (Moth.)

Langførue (en) n. ſ. (Af lang og Stud
Kalde Rokkedreierne den SÉrue; fem gaaer
igiennem Rokkebryſtet, og hvorved Qpfane
verne, Hvori Tenen ſidder kan ſtrues frem
eller tilbage. (Moth) SEN

Langslande ady. Gorefommer. ofte iClau⸗

ſens norſte Kr. for fangs med Sandet.
(ob£.)

Langflinfa (en) n, ſ. Norff Nadn paa tden⸗
de Arter af Vandhaar. Conferva elongata

Linn. og Conferva rivulans Linn. FI. Dan.
OT. 887

Sangffuttce aqj. Langagtig. Krykkiens Ho.

ved er, efter Forhold tykkere (end Saim
gens) Krumningen paa Nebbets Overdeel
lidt mere "HL ØR Ron. B. 6.
SE. 3 .p. 122.) "
Langſnabel (en) a. ſ.
1) Som har en lang Nefe —X
2) En Art langnebbede Snepper.
Langſnablet adj.
bel.

Langſo (en) n. f. Raar igerne gaae ea

lang Strakning, ſaaſom i Oceanet, og mod⸗
fættes knap eller fort Sø:

Langſol (en) n. 1.- Norſt Ravn paa Pia

7 Fig. 2. i
Langſom adj. (Af lang og Endeſtadelſen
fom) [A. S. langrum]. Gom kraver
lang Tid, ſom der ſtal andendes megen
Tid gaa. Cr langſomt Arbeide. Scrm
færdig, nolevorren, En fom giver fig gode
Stunder til Hvad han foretager fig. Cs
langſom Skriver.“Langlom til at tale lanz
ſom til Brede”,
fom . Manden der oſer Velling op med es

meget feendrægtig: ".
Langſomhed (en) n, £ Der Egenftab eler

Beſtaffenhed af -være langfom; Seec⸗
| færdighed. Seendragtighed.

Som har en lang Sia

ten Ulva longissima Gunn, El, Nor. Tab.

Dir er ſmuk langſom,

Eyl, ſiges ordſprogsviis til den; der er

Lan
Langſommelig ad

T. Gom varer meget færge.
= ; end fang.

— fommelig Tid, >: meget længe.
8 (I ældre Skrioter) langfom. -

igen““. Jert. Poſt. Fol. 171.

Udtrokker mere
Jeg har ikke ſeet ham i lang⸗

sie de
ære langſommelige til at offuergiguit |

'
4

Lan 73

ON

fig og ſpotviis ogſaa om SMenneffer, Lange
ſtrogne Aal.
Langſyge Cen) n. £ Kaldes den Sygdom
fom varer over 40 Dage og længere. (Moth.)
Langſynet adj.
modſat fort: eller neerſynet.
neſtelige Pie. feer meget utydeligt under Vans

En langſtrogen Karl.

Som ſeer bedſt langt fra;
Det mens

Langſommeligen adv. Paaen meget langs |t det, jaligeſaa flet, ſom en langſynet igien⸗

varig Maade; langſomt.
Langfomt adv. Det ſamme.

Eangſpidſet adj, Som har en fang Spids;

ſom er. tildannet ged en lang Spids.
Eangſpil (et) n. ſ. Et Slags langagtig
Strengeleeg i Joland og Norge. (Stroms
Sond. B. p. 244).
Eangſpore (en)n.ſ. Norſt Navn paa Plan⸗
fen orchis conopfea Linn, Fl. D, T, 224.
Eangſpryd (et) n. ſ. (Paa Skibe).

beks Levnet p. 147.) Er altid forenet med

Kortſorpdz og herved forſtaaes Somandés |.

ſproget to ulige fange Ender Tod, fom for:
enes i Buglinen ved en Kous.
Langſtang (en) n. I.
1. En lang Stang eller Stage.
2. Den mellemſte Finger. (Moth.)
Sangſtilket adj. Bruges i Botaniken om
en Brugt eller et Blad, ſom har en lang
Stilk.

Langſting (er) n. ſ. Den Syening, hoor⸗
med noget ries til hinanden; de lange Sting,
hvormed. Foer ſpes til Ovbertsiet.

Langfiraaet adj. Gom har lange Straae.
Langſtraaet Sad. (Olufſens Annal, 7
B. p. 241).

Smgfireftende ad), Com gåaer i en fang |
EStrakning frem. Om Menneſter eller Dyr, 1

ſom giore ſtore Skridt, Have fange Been,
hvorved Sangen fortnes.
kende Karl, en langſtrækkende Heſt.
Bangſtrakt adj. Det ſamme ſom laugſtræk⸗
kende og langſtragen.

Eangſtrogen adj. Uforholdsmasſig lang, ikke
foer. Egentlig om Dpr, iſar Fiſt; negent⸗

(Ager⸗/ eller ſtyder langt.

En langſtræk⸗

end mere forhoier.

nem et concav Glas af en liden radius”,
(K. V. S. Sk. 9 Deel. p. 516.)
Langſoale Cen) mn, ſ. (norſt). En lang bes
dakket Gang; et Gallerie.
Langt adv.
Udſtrakning. |
1) Med Henfpn' til Forandring af Rummet,
igiennem en lang Vei, en lang Fraſtand.

(Hallager.)
Længere, længft, vidt, med

Geværet rakker
Det er langt frem,
fagde Manden, der ſaae fig tilbage. (Ord⸗
ſprog). Agte langt og komme ſtakket.

Kikkerten trakker langt.

(Ordſp.)
. Med Henſyn til Tiden, glennem et viſt

Rum af Tid. Der er langt mellem Pint⸗
fedag og Juul. Konen er fangt henne é

fir Sdangerſtab⸗ Sadvanligen forbindes

det i denne Betydning med en Præpoſition

eller et Adverbium. De dandfede til langt

ud paa Natten. Langt op ad Dagen.

Langt frem, langt tilbage i Tiden.

.Uegentligen om alle Slags Beſtaffenheder

og Tilſtande med Bibegreb af nogen Frein⸗
gang. Han er allerede kommet langt
frem i fine Studeringer. Med hundrede

Daler ſtal mau i diſſe Cider ikke rakke

langt. Han er allerede langt derhenne.
(Om en ſom er falden i en tryg og dyb
Sovn.)

.Det ſamme ſom: meget, i ent føl Grad,

i Forbindelſe med Comparativer eller ans
dre Talens Dele, der iudflutte Begrebet
af Comparatio hvis Bemarkelſe det da
Han er langt kloge⸗

re, ærligere end hang Broder. Det ſteete

langt far, langt fenereg Han er, mig

Lan
langt overlegen.

74

Det overgaaer langt |.

Lan -
gior ſtore Skridt i ſit Tras.

- alt hvad man hidtil har feet af dette Slags. | Langtrin (et) n. ſ. Kaldes ben Tverfirt,

Dette er noget langt andet 2: meget bes

… bre etter ſlettere.
5. J Zorbindelſe med Smaaord: langt af.

f. Ex. Langt af Veien.

an 2: langt forud. Langt fra. adv.

Nas. (Ordſp.)
fremme.

Langt hen, langt henne.
ind, langt inde.

om længe 3: omſider. Langt omkring.
£ångt op, langt oppe,
langt ovre. Langt tilbage. Langt til⸗
forn. Langt ud, langt ude.
ligger langt ude.
beſtagtede.
Eangtæffelig ad;.

dighed. (Hallager.)

Langtafliggende ads. Som ligger i en Af⸗
ſtand fra, iſer til Siden.

Langtandet adj. Som har lange Tander.

Langtavet ad). Som har lange, Taver.
Langtavet Hør.

Langtbortliggende adj. Som ligger langt
borte fra.

Langtfiæmmet adj. Kiemmet i Længden.

"Langtfiæmmet' Sfigg. (Di, Herlqv.)-

Eangtonet adj. Hvad der har en fang Tone;
det hvorved man i Udtalen dvaler. J Flod

uvius) er O langtonet.
dommen) korttonet.

Langtravende aqj.

Langt bort. |
Langt borte. Langt for. Langt fors

et præpos. Det er [langtfra ikke min Me,
ning (adv). Det er fangt fra min Me: |
ning. (præp.) En Gield der langtfra
ikke kunde blive betalt (adv). Danſte Til⸗
ſtuer 7803 p. 238. Det er fan langt fra
Meningen, ſom Spidsbierg fra gode Haabs
- Langt frem, langt
Det er langt frem, fagde
Manden han faae fig tilbage. (Ordſprog)
Langt
Langt ned, langt
nede. Langt om, langt omme. Langt

Langt over,

Huſet
De ere langt ude

Bruges paa ſine Ste
der I Norge om den, fom har en jævn Yn⸗

IFlod, (Syg:
(Om Heſte) Som |

hvori Skaglen eler Tvarſtokken paa en Rok
hænger. (Moth.) .

Langtrold Cen) n. f. (norſt.) Et faelleds
Navn for Grashopperne; bruges dog ifær
til at betegne locusta viridis, der ogſaa

"Hedder Engtiding,. i Danmark Graæshoppe.
Mull. Prod. Zool. Dan.

Langtrukken adj. part.
vidtløftig (om Stilen). Uden Fond og
Klem. Langtrukken Stiil. Langtrub
ne Perioder. |

Langtſeende adj. Som har Cone til at fee
Gienſtandene fangt borte. En Langtſeende
behsver ingen Kikkert. (Nyt Bibl. før Pos
fif 4 85. 372.)

Langvaad (et) n. ſ. Et langt Band, for

Vidt ndfraft,

gager op i Landet, og fom man kan ride eler J

kiore over.
Langogle (en) n. f. (af lang eg Vale
turunda). Ge langt Stykke Linſtav, Sfø
pi, ſom puttes ind i Saar. (Moch.)
Langvarende adj. Gom varer lange &d |
ſom holder længe ved.

Langvarenhed Cen n. ſ. obfofge. Diet
Herlov.) Det at.naget varer længe.
Langvarig ad), Det famme, fom fang:

” varende. BViiédom er langvarigére end Per:
ler, Job. 28,18.
Langvarig (en) n. £. Den Beſtaffenhed at
noget barer længe;
Langveile (en) n. ſ. Sarves i kaaland et
Langvogn. I
Langveis adj. Sour er fang Vei borte fre.
En langveis Bonded: Bonde, form kommer
laugt borte fra, ſom far en fang Vel at
kiore, førend Gan kommer til et Sted. Det
er gode at fee, at det er fangdeis Bonder.
— Det bruges og adverbialiter og bemærfet
langt Gort, paa et fangt Stykke Vei. Len
Borde langdeis tung. (P. Sors Ord. s
D.p.55.) Ingen Praſt mage reiſe lang
veis gen & Stiftet oſv. (D. $. 2. 11. 8)

Lan

Maar jeg fra Dig faa langvejs er”, (Vir⸗

gils 10 Bucol. ved P. Jenſen Roeskilde.)
Eangvpeisfra adv. Langt borte fra

Tangvie, Lamvie, Lamgivie (en) n. f.

(norſt) [Is]. languig, mergi species]. En

Sofugt, fort med hvid Bryſt og Bug. Co-
lymbus Troil. Mull, Zool. Dan, Paa
Danſt: Aalze.
Sangvod (et). n. ſ. (ag fang og Vod)

Kaldes et langt Fiſtegarn, ſom fornemme» |

Nlig bruges i Norge til Sildefaugſt; kaldes
ogſaa Rot. (Landh. S. Sk. 3 D. 362.)
Eangvogn (en) n. ſ. Kaldeg det lange
Stykke Træ, ſom føftes med den ene Ende

i Vogntyven med ØB. Nagle, og med den

anden Ende ligger I et Hnl i Bagarelen, |

…— pg holder For: og Baghiulene ſammen.

Langvoren adj.

WMoth.)
Eanke (dn) n. ſ.

1. Barnefod. Deraf i Sammenfætning :
Puſſelanker.

2. En Hore. (sbfolet. Moth.)

Eanker v. n. impf. Lankede fup. Lan⸗

ket. Gaaer langſomt, tager Myretrin,
gaaer Spurvetrav. Moth.)
Lauter eller Lantring (en) n. ſ.

1. Et Slags Kortfpil, ſom kan ſopilles af tre
til ſex Perſoner, ſaaledes at der gives fem
Kort til Hver. Det andenſteds gaaer
op paa Lanter og Skiervendſel, Derfore
koſte di os Huusgeraad og Brandſel“.
Nyeruos og Rahbeks D. Digtekunſts Hi:

.. ftorie 3 D.p. 106).

2) Lanter kaldes i ſamme Spil fem Kort af
cen Farve. (Noth.)

Eanterlig ad). Haandelig. Etlanterligt
Sværd. (Roftgaard.)

Lanterſpil (et) n. ſ. Det ſamme ſom Lanter.

Eanterne (en) n. ſ. (a lat, laterna), En

.… flor Lygte. Dette Navn bruges meeſt til

Skibs og faner Tillægsnavnene encen efter
Hvad Sted de for beftandig anbringes, ſaa⸗

| fom Kampagne Mærfe: Lanterne etc.
s eller efter deres midlertidige Brug, ſom

Lap 75

Faldrebs Syge: Signal, Sfist: Lanterne.

Den fidfte bruges paa Batterierne, naar

man gier fig færdig til af flaaeg om Natten.

Lanternearm (en) n. £. En udfaaende
eller lige opſtaaende Blok eller Arm, hvorpaa
Lanternen feſtes. Weth)

Lanterneftette (en) n. ſ. Det ſamme.

Lantrer fig v.rec. —8 Lantrede ſup.

Lantret. Gioer fig tilgode, gotter fig i al

Mag, lsier fig. (Ivdft).

Cantring (en) n. ſ. See Lanter.

Lap (en) n. J. pl. Lapper. [LAl lappa.
A. S. læppe. Isl. leppr].

1) Egentlig en liden Klud eller andet ſom man
boder med. At fætte en Lap paa en
Kiole.

Som er hol oplsben 3. Et Stykke ſom erreven af. noget feet. En

Lap Papür.

3. F daglig Tale. En Rigsdafersfeddel.

4. I Norge: En Skoſaale. (Hallager).

5. J Jagtſproget kaldes ſaaledes nogle males
de Klude, ſom bindes paa en fang, ſtid
Snor, for at flagre og ſtremme Vildtet,
at det ei ſtal løbe ud af det indfpændte”
Sted. Deraf:
£Lapjagt (en) n. ſ. Jagt, ſom Holdes

paa en Plads, der er indhegnet med
ſaadanne Kludeſnore.

Lapidarſtiil (en) n. I. Den Stiil, ſom

bruges i Indſtrivter. Univerſitets Funda⸗

tionen af 1788 afſtaffede Lapidar ſtiül i

Programmer.

Lapkniv (en) m. c. Glarmeſterkniv. (Rot.

Lapkous (en) n. ſ. (ar Lap fruſtulum og

Kous olla). En Skibsret af ſmaahatket

Kibed, der koges med Kartofler.

Lapmelk (en) n. ſ. En Dei af Xg og
Meel, ſom fliæres i ſmaae Stykker og koges
i Melk. Kaldes nu Ormemelk. (Moth.)

Lapning (en) n. ſ. Den Gierning at lap⸗
ve; Flyen, Flikken, Boden.

Lapp (en) n. ſ. (norſt) Hedder eg Lapp⸗

ſtroſt. Rana temporaria. Paa Danſt

Froe⸗Roe. Müll. Zool, Dan, —

K22

En Froart med fire | Lap
Taer PT VER PE ”
ap; fem paa Bagfodderne. rå Borfobberne | Ubelebenbed. Kbhons. Sk. Ro. 6
appefrytle (ec) n. ſ. (gorſt.) Hedder 1811." Eensbetydende men min — 6%.
Vieldfrytle, Biomfrytl e” lun og| teriſtiſte Benavnelſer ere re charak⸗
mis, FI, D.T. 132. cus iriglu- Junker, en Gputtegøg, en Kisbenhavbnſt
— Groe (en) m. ſ. cnorſt). Padde, L rens: en eoſet Adv
Stenbtudfe… Hedder og Groe B el apſeri (et) n. ſ. En Lapſes hele v
* Stroms Sond. I. v. — uto e * — e aſen
apper v. a. Impf. lø | Lapſeſtreg (en) n. ſ.
pet af Lap. pf. lappede fup. lap: [FENG for en En > am og necdiis
1. Flikker, bøder, fætter Lg et ac) Adannet, indbild
lappe en Kiole. At "SANDE ble g En lapſet Dreng. ' ok, hædolig.
s. Figurlig: fuffer paa noger, foretager gnPletone (en) n. f. og
noget, ſom man ikke tilgavns forfader. apfevæfen (er) n. I. Det fam
Drakfalberen lapper paa Folks Helbred Lapſeri. me ſom
38. Slaaer, prygler. At lappe —** £Lapsinde Cen) n. dl Et Fruenti
af. . Moth.) ys eg pfaler har Lighed med Lapſens immer, Dai
Ligger i med et Quindfolk, har nå apſaler eller. Lapſalyer
Omgang med. Lappe meb her —* lig! ſalver) v. a. Pla Mi Av af £apog
FR >6iere Sr Lappe mes et Qelud⸗ Jalet. pſalede. fup. las
apper. (en) n. ſ. .Egentli
g en Got
En fom bøder, og flikker noget ſammen. "ter at —**— me berfr, fom bemar
2 En Haandvarksmand, ſom er udnati og Beeg. At labſ [ ryge med Tiere
en Fuſter, Kludrer. ogtig, 2, Figurlig: at i ale et Skib.
Lapperi (et) n. f, | Del En Re Ser En med en Krig:
1. Det fom er flikket. Flikkei ale e.… Jeg. fFal ſaaledes [ap
Fiikkeri. ſale ham, at han fra
2. * fo ce af liden eller ingen Værdi, e (Moth.) al tænfe paa mig.
ntet duer, ubetydeli a
Eappefenne (er) n. £ (norkt ing: bfalepe (em n. f. Cuorſt). Prantes
orſt). Hedder og | anunculus lapponicus Li
Genegres, Sfiæne, Sprætten o. f. v. C Lapfan ( i **
rex vesicaria, Fl. D. en) mn. it. Pranteflægten La
Star. (Viborg.) T, 647. Blærve g Linn. Horemad. (Viborg). psånt
Vappeſtroder Cen) n. En Skrader, ſom RD om n, £ . En "Stoftifter » Sy
gider ſig af med at lappe Klader. ' Laptaffe (en) n. f.
Enps (en) n. ſ. IIsl. lapi homo, fui ne et Skarns Q Er et Sfretogord i
ugens. Germ, Laffe antiqu. La h g- rug Ovindfolk. (Both)
KS Ab Fin, lapsi puer]. Et ungt — Lapoart SR n. ſ.
neſte ſom i Tale og Ad I TT. et ſom er flikket fammen;
hed og Odermod; ſom —S Sad 2. —*— ei af Bapper; —Ee
urlig: let Arbeide, Fu
It. ſnavs, unyttigt Toi; Buer ar bene,

"fald Anſtondighedens o
g Sommelighed
Regl gaeder⸗
— nere mod gamle Folk og Fruen: | Capvers (ert) n. ſ.
hd É så bal per * — for det C. Kaldes Styffer af Vers,
| neſtet. apſen betrag⸗
— ——
eri, og Xrbarhed ſom kapvi
lg (en) n. ſ. Worſh He
bar og fmd

fom tages hift og her af de gamle Poeter, J

v Lar
wihle. Salix lapponum Lian, Biborg
kalder den laplandſt Piil:
Sapvorn aq)j.
1. Fuld af Lapper, pialtet.
2. Ringe, intet værd, ſtarns. (Moth).

Earing (en) n. f. IIsl. lægt depreſſus a
lægia deprimere]. (En Soterminus).

— Gu liden Blaeſt eller ſagte Bind, Kuling til
»Soees, ſom opſtager imedens det ellers er
fritte og doer nd igien. Der ligger en liden
Caring paa Vandet ↄ: Vinden reiſer ſmaa
Bolger.

Havnen indlsbe. Skibbruddet p. 6, 10.

Derſom den varer noget tengere, kaldes

den en jævn Laring.

Larm (en) n. £ (pl. mangler) [Gall. al-

— Jarme, Germ. fårm.

3%. Stsi, Tummel / LOphævielfe, Loben og Ren⸗
den hid og did; Kisren og" anden Færfel,
ſom forbolder Bnider. " Paa Kieben⸗

— havns Gader ev der om Dagen en idelig
Larm af Vogne og Meunineſter, jfr. Alarm.
.6 mon nogle Miles Færd, vel være
ſaadan Larmo og ſaadan Fare værd”, '(Ver

der Påars 1 B. 1 p. 28. Radbeks
Udgavbe.)
2: Skianden/ forbitret Raab og Skrig mod |

binanden, Klammeri. Hvad er dér nu for
Larm med Dig. JF et godt Laug maae
ig ingen Carm være.
hſaadan Larm for? Nu fal vi hore en
Larm her bliver.
Den Advarfel eller Opoakkelſe en Leir,
ſom ſteer ved Trommeſlag åg Trompeter,
for at tilkiendegive Fiendens Narmelſe.
Der kom Larm. i Leiren. Ar ſlaae Larm.
4. Gammenfælding, Skarving. J Bøg
ningskonſten en Samling af tvende Skram⸗
mer, fom naar en Tommermand ſtrammer
et Fodſtykke over et andet, eller en Stide
oder et Loſsholt. (Moth.)
—*— (en) n, ſ. En, der ved at blæfe
- $- Trompet gider Tegn til at ſamle fig til
Zræfning,

6—

„Og med fremvuggende Laring |

WMorgen it Aften.

Hoad er vet at giore

Kl

Larmbroder Cen) n. ſ.,

1. En Perſon ſom ai ſtoier og buldrer. |
It. ſtiendes og klamres med Alle. |

"

2. En Oprorsſtifter, en. ſom dohidſer Folket

til Larm og Opror. (Motb.)
Larmen Cen) n. ſ. Stolen, den Gierning
at larme. Jeg er ør i Hobedet af den
men. NE DD
Larmer v. n. impſ. larmede ſup. lar⸗
met. Buldrer, gier Stoi. Thi fee dine
Viender forme” pr. 83,3. Han larmer
ſom 100 Drufue, værre end Egebrænde,
værre end ti Tydé'i en Galge. Ordſprog
om den der tager ilde af Sted med Stet og
Larm. (Moch.) SÉlænder, druger Bund,
klamree, mundhugges. Han larmer fra
"tære Dvik gior, at
Enlarmer⸗. | Ordrer ..
Larmer. Cen) n. ſ. Perfon, form sir Larm |
og: Søg It. en Skirendegiaſt. HE
Larmklokke (en) n. £ En Storniffoffe;
en flor Klokke ſom fan hores vidt åg brebty
ſom man ringer med vbedpaafommende Uro⸗
lighed, ler kleierr med ved Iwebranodͤ.
Larmplads (en) mn. ſ. Den: Plads, hoor
» det Militaire er! befalet at Bredt, : fnafsraet
der ſlaaes Larm. .
Card n, på. Mands mavn dedlig Tale
en Tierer, Lare riog
Laursſok Cen) m. I. - [lel. ſarvuaba vigilia
Scti. led mr Kaldes msdnu å Marge
Samet Laurentii Dag: Den 16 Unge.
" Sent, Jonsſo. |
Larve (en) n. ſ. la lat. larv ]J.
1. En Maſte, et nn mean flg.
Larven 2: Maſten af.
2! 10 Naturhiſtorien). En Inſectlarve. In⸗
ſecten i dens forſte Forvandling, korend den
. Miver til Puppe.
3. G Norge). Et pialtet, wordentlizt Beer
neſte. Udtales da ogfaa Larv.
Larvelig adj. (norſt). Pialtet, nordenslig .
i Rlæder; lurdet. (Hallager.) |
Larvemorder Cen) n. f£. En almindelig
Benadnelſe for de Slægter afde aarrvin⸗

At tage

i

78 Lar

gede Inſecter, ſom ernære deres Larder med
andre Inſektlarver.

Larver v. a. (norſt).

mied ſammen
Arbeide. (Hallager ꝛ J

Larveſpil (et) n. ſ. (Af Larve og Spil).

Maſterade.

Barnet adj. (norſt.) Pialtet, icet, lurdet.
C(Hallager.)

Laroſort (en) n. ſ. (norſt). Ravn paa Sbam⸗
øen Hydnum Auriscalpium Linn, F ], D.
T. 1020 f. 1.

tas eller Laffe (eu) n. f. En fordærvet

Udtale af Lars, (ſaaledes Klofter s Laffe.)

Vaſſe følger an Moder, ſiges om En der

ſtedſe hænger efter og folger en Anden.

Meeſt i Forbindelſe

giore ſtor Laſſe af fig. ad: at broute og pra⸗

fe, gisre fig til. (Moth.) Paa Landet bru⸗

ges det paa ſine Steder, form en Interjec

—5. til at kalde paa Galten med. Som
ag!

Bas (et) n. ſ. Beuge paa en Deel Ste
der i Iddland, .om det ſom er af Lærred. En
Laspoſe da: en Larredspoſe. (Moth.) El.

Nlers Udtale af Les; hvormange Kas far du?

Laſe eller Laeé (en).n. 1. pl, Laſer (maa⸗

ee beſſegtet med lacinia).

A. Pialt af Klæde eller andet. ſonderrevet. Toi.

Den ene Laes flaaer den anden; om €xn |
der er meget forreven i Klæder., Kladerne
dange t £afer 5: ere piaftede.

3): Blife af Kisd eller Hud. Kiodet henger i
Laſer 2: er flænget, ſonderrevet.

Laſer v. a. impf, laſede. fåp. laſet.
Sonderriver.

Laſerurt (en) n. ſ. Planteſlægten Uſerpi
tium Linn.

Safe adj.

Kiole.

Laſt eller Laſte (en) n. ſ. [Is], laski, i

1. Et Sting, et Stik med Naal.

a. Et Stykke, ſom ſoes eller ſattes til et ans
det. En Maſte i en Strompe. It. en
Strowpeſbikkell.

Pialtet / botredenn.

Kludrer ſammen, f. Er. E£

At kt

En. laſet

Laſt

3. Sammenfsining af fo Stykker Tommer.
4. Flamme i Tra.

5. Flosning paa Tsi. Deraf:

Laſkebolt (en) n..4. En Bolt, ſom
anbringes i Stodet af Slædninge plans .
kerne.

Laſker v. a. impl. laſkebe, fnp. laffet.
1. Gpyer fammen fætter Sipkker eller Siler
i noget. |
J Skomager⸗ og Skradderkouſten, icer
den Maade at ſoe eller ſtikke, meeſt paa La⸗

der og Skind, ſaaledes, at Stingene ikke
gade heelt igiennem; men at Silken eller

. Traaden, hvormed man fyer, udgior et
Slags Broderi paa Pderſiden. At laſte

„Sko, Støvler, Buxer.

Stopper med Fodevare, maſter, feder.

Ut Jaffe Qvæg, Hons, Gias. Ar laſte

fig, det er: meſte ſig. (Moth.)

. Judfuger, udffiærer med Indfugninger el⸗
ler Sammenboltning tvende Stykker Com:
mer; fætter eller folier Tommer og Tra

ſaaledes ſammen, at det danner et heelt
Stokke. At laſte en Maſt. En laſtet

Raa. Laffede Mafter ere ofte bedre,

end de hele, hvis indvendige Beffaffenge

man ei ſaa let Fan kiende. Laſke en Roer:
knap til. (Agerbeks Levnersbeffrivelfe p.
122.).

Laffefyl (en) n. ſ. Én Gol, ſom Skome
eN bruge, til at ſtikke for med, nagr&

Saber adj. |

I. Gom er ſammenſyet; pontelig udſoet og

ſtukket. JF Almindelighed: pyntet, met og

ſmuk. (Moth.)

(Om Træ) Sammenfoiet, paſſet og das

net ſaaledes til hinanden, at det udgin

et Stytfe. - En laffet Maſt, Rage ofo.

3. Pluds, fred, kisdfuld, abapſet, fyldig:
vel ved Magt. Han er feed og I
Kun ſielden vaſtet, men feed og laſtet,
San ned af Fieldet barfodet traſted, e
ravede““. (Retlig).

Laſtning (en) ñ. ſ. (Af Laſker).

2.

2.
.

Fa;

" Saft.

1. Den ppntelige Udſyning paa Skoe og læs | !

der. +
2. Træeré og Tommers Sammenfoining. med
Indfugning.

Laſſerer v. a. CGerm Laſſiren). Hos Ma⸗
lerne at bedekke en Farve med en anden
giennemfigtig. Naar man laſſerer Pur⸗
purfarve med himmelblaat, erholder man et
ſtionnere Violet;
verne.

end ved at blande Fars |

Eaſſering (en) n. ſ. Den Gierning at lag: |

i pr feve Farverne.
Garvermer men blive ofte mindre varige.
Eaſt (en) n. ſ. (Pl. mangler). (Germ.
Belg Last, onus. Ventelig af Læd, jpdſt

Las.)

1. Zongde, Byrde;/ Befvær; At være fig

Ved Laffering forffisnnes |

—

ſels og audre til Faſt. Det kommer fam |.

tit Laſt.

Det end falder ud.

- Caft og Skam! naar man snifet ondt
over En. "Og mig tillige at befrie fra
Tausheds Laſt.“ (Holbergs Melampe).

2.
igiennem Soen, naar det tilborligen er
ladet. "Om en Skipper bryder fin Laſt
det er: hang fulde Ladning, førend fan
kommer til der Sted, ſom Gan haver hy⸗
ret fit Folk.“ Goeretten Cap. 21. It.

Oſterſens Gloſ. jur. p. 483) Skibet
ſiges om et
Skid, ſom er ladt med Tommer og er |

Driver, rider paa Laften, få

lak, men ei fan ſynke, fordi Trælaften
holder det op. At ſtuve Laſten, atlæg
ge Baften ordentlig og faſf. Laſtens
KForſtydning, naar den ved uforfigtig
Stuoning gaaer for meget til en af Si:

1. - Derne) fom let fan fordolde Skibets Kul⸗
… feilingi - At bryde eller bræfte Laſten.
3. Den Deri. af Kiobmandsſtibet, hvor Va⸗
rene lades i, Sfibsbugen eller det fore
Mum iet Gkib. Der ſtal lægges i Laſten.
"Han falde lige ned i Laſten. (I Han:

—

Ladning I: ſaameget et Skib fan bære |

Baftbar adj.
Ut fane Laft og Brafi med | |
En >: være lige gode om noget, hvordan |

Sid fan Bande faae

8: . '
. 8. Transportſtib, Kiobmandéſtiß, Sis,

— et ander,

| Saftetal 40 adv. En Laſt ad Gangen.

Laſt 79
delsſtibe kaldes det hele Rum under Eet
i Almindelighed Laften, men t Krigs:

Mlibe deles den i or⸗ Stor: og gs
ker⸗Laſt.) s i

Kraft. Den Borde eller Modftand, ſom
ſtal overvindes, eller fættes i Bevægelfe
af Kraften. Her bruges ogfaa pl Laſter.
(9 ældre Skrivter). Spot, Fortræd.
UDe giorde hannem Laft og Neffe“.
(Riimkron. Fol. 96.)
Befværing, Beſthldning, Eftertale, Be⸗
breidelſe, (et juridiſt Ord; ſom forbin⸗
deg ned Klage). “De gave eendrægtefis
gen Laft og Klage over dette forradelige
Mord.” (Ved. $røn. v. 279.) "Bo:
rend han gab vitterlig Laſt og Klage over
hannem”. Ib. p. 426. —
"Som er ſtikket til at bære
Border. (Arreboes Hexaemeron.)
Laftbiælte (en) n. ſ. Kaldes de ſoxre
Biælfer i Kofardiffibe, hvormed hver
Dak for fig afſtives r for des ſiktrere at
bære Laſten.
Laftdæf (et) n. ſ. Det underfe Dat! paa
de flørre Dandelaftibe.
Laſtdrager (em) n. ſ.

Se

KN

-bæte fvære Byrder) Siouér, Strands
æfel. . .… . J
Laſtdyr, Treidyr.

ſom er bygget fvært og ſterft til at tage

ſtor Borde ind.

Laſtdr (et) n. ſ. Et Dyr, fom er ſtit⸗
ket til at bære ſper Laſt og Byrde.

Laſteflaadning (en) n. ſ. Kaldes det
Norge, naar man ved Hielp af en Aae
eller Fos bringer Tralaſt fra et Sted til

Coo. Journ. frå N10 6.

fælge ydi Laſtetal. (Laugéart. p. 341

4. (I Medjaniten), Laft, i Nodfærning til

%

dd, En Perſon, fom giver. fig. af. med. at

ae

2.)
eo bandler (em) n.“ſ. En ſom handler

80 Saft Laſt
med Era (Cop. Jeurn. for Norge. 5 | Saftefuld adj (Af Laſt vitium). Ond, fom
36.) har mange Lafter. Et laſtefuldt Menne⸗
| vaſthußg (en). n. ſ. Tommerhugſt. fle, et laſtefuldt Liv. |
Eaftluge (en) n. J. Luge i Laften eller Laſtefuldhed (en) n, f. Den Beſtaffenhed
. Skibslugen. at vare laſtefuld.
Laſtpenge eller Laſtepenge n. i. coll. | Laftelig adj. (Af Laſter v. a.) Som for»
Penge eller Afgivt, ſom betales af et tiener at laſtes, ſtammelig, laftværdig. Et
Skibs Laſt. I laſteligt Levnet. En laſtelig Gierning.
Laſtport (en) n. 1. En for Port eller! (Ved. Kr. 403.)
Aabning i Agterenden paa Handelsſkibe, Laſtemund (en) n. 1. (af laſter v. a). Eu
ſom lade Tommer, hodrigiennem det lan⸗ ſom taler ilde om alt, en Basvaſter, rer
ge Tommer, ſom ei Fan komme ned.af| ſtiender.
Lugerne, imodtages og loſſes. Laſteprædiken (en) n. ſ. (Af laſter v. 2)
| Faftpram (en) n. ſ. Et Slags ftadbun⸗ —— Moth).
det Fartoi. Laſterlig adj. (af Lag vitium). Som er
ELoſtſtib Cet) n. ſ. Det ſamme ſom Laſt⸗ fuld af Saft og Forargelſe. (Moth). obſ.
Srager, Transportſeib. I Lafteriim (ey n. ſ. (Af Lafter v. a.) E
Laſtſtotte (en) n. ſ. Kaldes Støtter, | | Digt, hvori Folk giennemhegles. (Moth.)
ſom ſettes i Laften pan Skibe der ere fas Laſteſtrivt (et) n. ſ. (Af Laſter v. a.) Skand⸗
dede ſvært, for at ſtivne: ſattes diſſe Stot. rive. (Moth)
SÅ smeden Dakkerne, kaldes de Dak⸗ Laſteſyg adj. (Af Laffer v. 2 ) Tilboielighed
til at

told (en) n. F. Den Teld, ſom gives | NR
sf et Skibs Laft. i Laſteſyge (en) n. ſ. (Af Laſter v. a) D

leſyge.
Laſtvogn (en) n: ſ. Fragtvogn til foære | "
| kb: $, Pafvogn, Ruftvogn. Laſtvardig adj, Som fortiener at lafted,

laſtelig.
Laft (en) n. ſ. [lst. tr. A. Lax. "least g;
aftværdtahed (en) n. ſ. Den Befkaffen
culpa, vitium]. Moralſe kode. En Laſt lgd ved adat ' et det fortiener at laſtes.
. even herſtende Tilbsielighedtil en vis Synd. Laſten (én) mn. £. Dadlen. Den Gierning
Hvor Laften findes i Sindelauget, der her⸗

at laſte. Jeg kiedes ved den evige Laſten.
ſte onde Grundfætuinger og gode Folelſer £ de fup. laftet
qvæles, En Daare flyer cen Laft og kal⸗ Ballet vi a. Impf. laſt p. laſt

der fem andens Sadfed lærer Lafter. 7 VAT Baft, pondus). taler men, ets

. a At laſte er Stib.

Naar du ei finder Laſt hos dig, og hos dine, —— (DER i
fa ſtal det ſtaae dig frit at lafte mig, og mi⸗ Laſter v. a. Impk. laſtede ſop. laſtet.
Laſt færes uden Bog. . (Af Laft vitium isl, lasta). Dadfer, 3)
£aftebreg (et) n. ſ. (Af Laſt vitium LC FE fætter paa, forringer en Tings Vardie ved
Beeg.) Vedhangenhed ved Laſten.Der at angide Geil ved den. ”Laft ingen fe
Barneſiudets Laſtebeeg alvorligen anta du hader befpurgt Dig.” Sir. 11,8. Dø
" ”ftes'l. (Sorterups poet, Smaͤaſag. S. 30.)) er en flet Kiobmand, ſom laffer fine est
Laſtedigt (er) n. ſ. GAbelaſter og Dis) | Bare. Ac lafte Guds Gaver. J laſtet
Spottedigt, Gatire, Smededigt. alting, enten det er ret eller galt, encen d

Laltefri eller Laſtfri adj. ar dag vitium).

forſtaaer det eller ei. (Holbergs uden fr
— All er Intet mf udſatte paa, ladelei, ded pg Hale, Sganarelt.) . Du laſter pus
! ” EH .

Lat

mig at jeg et holder mig hiemme Weth.)]

Man figer' nu : at laſte hos.

Laſter (en) n. 4. " Dadler, Perſon ſom ſat⸗
ter i Rette og dadler alt. “De ere Plet⸗
tere og Laftere ſom gisre fig lyſtige i deres
Bedragerier“ aPet. 2,13.

£Safur (en) n. ſ. See Lazur.

Catelig adj. (maaſtee beflægtet med later v.
obſ.) Paſſelig, maadelig. (Hallager.)
Eater ſig v. rec. (norft). Ligger og fra

fer fig.

ESEater (en) n, ſ. [Isl. latr. Svec. Ldter, |

Et Leie for Kreature.)
1. Sælhundes eller Hvalers Leie.

2. Paa Færse kaldes faa de ſtore Grotter

8 KÆR i Klipperne. Candts Beſtr.

eatethii (en) n. ſ. [ar Later og Kob⸗
* Paa Færge et vig |
Slags Salhunde, fordi de fave deres Til |
fiugt t Klippernes Huler og hos Vander, |
fjvor.de ligge ligeſom i dybe og morke Kiel
. dere: Landt. J. e. Phoca hispida, De mod: |

fe 2: Salhund].

ſættes Steenkobberne (Phoca vitulina).

Baterfæl (en) n, £, En Sal, ſom jedn⸗
… figen har fit. Leie i Klipperne paa det fafte |
.- Land og i Bugter af Strandbredden. Det I

famme ſom Laterkobbe.
Latin (enog et) n. ſ. Det latinſte Sprog. Der
af følgende Ordſprog: Haner faa fuld af

Satin, fom en Ko af. Muflater, om en |
Der er overmaade ufærdog vankundig. Deter |

for fildig at lære Latin, naar maner gam⸗
mel. Han faldt over et Svin og tabte alt
fir Latin. Ligeledes om En der iffe har
latt noget. Det er Latin for mig 5: Der:
J af forſtaaer jeg Intet. Deraf:

Eatiner (en) n. ſ. Den ſom vel forſtaaer,
ſtriver og taler Latin. De ere begge gode

. Latinere, (J Jylland). En Difcipel i
en latinſt SÉole. Kaldes ogſaa Skoling.

Som angaaer Latin. En

Latinſk adj.
latinſt Stiil, Skole.
Lating eller Læting (en) n. £

£atinfetl n. £. pl

Latte (en) n. L' pl. atter.

Af v. rec.

Lat 85
Later ſig, daorſt.) Cu letig, orkeslos er
fon, en Dagbdriver (Hallager.)
Et Slags trekantede
Seil, ſaaledes ſom de brugtes paa Galeier,

KGorhen brugtes de og pua den forreſte Maſt

af Chebekker. Gager mu meget af Brug,
og ſees ſielden uden i Middelhabet.

Latoch, fer Lactul.
Latrin (et) n. ſ. (Af latrina). Bilen.

Vandhuus.

De fange
ffibs:øtende Dele af ét Roſtvärt. Deraf
Latvgrk.

Latteplukke (et) n. ra vlanten Seubiola

suceisa Lin, Fl, Dan, T. 279.

Latter (en) n. ſ. [A. Sax. hlækter. Isl.Aldtr.

Svec, later, Germ, Gelachter. risus]. Leen,

ſaabel den Gierning at lee, ſom den Lyd ders

med er forbunden. Jeg kan neppe holde
mig for Latter ved at ſee ham. At ſlaae

. en Latter og, it. briſte udi Latter. At

gisre fig felv til Latter, I: Latterlig.
At flane noget hen med Latter. En Daare
ophæver ſin Roſt med Latter. Sir. 21,232.

Figurlig og ordſprogsviis ſiger man. Du.
"fan bare Dig for Latter, naar noget al⸗
vorligt er indtruffet. Det ſtal gaae Dig af

uden Latter, En Trufel. "Men naar

"jeg tænfer paa hans Datter, Kan jeg ei bare

mig for Latter ” (JI. Veſſel.)

. En Gienſtand der vælter Latter. At giøre

fig ſeld til Latter. "Sud haver giort mig
en Latter“. 1 Moſ. 21,6. “Du ſtalſt blive
til Latter og: tit Befpottelfe. sd Ejed.

"23, 32.
Latterdal (en) n. ſ. Kaldes den lille hu

" fe, ſom kommer i Kinderne, naar man feer.
(Moth.) Hedder almindeligere Smilehul.

Latterfuld adj. Fuld af Spog og Latter.
Latterfule (en) n. ſ. Det ſamme fom Lat:

terdaf. obl.

Latterlig ad), Com opvæffer Latter, for

man maa lee ad. . Latterlige Gebarder.

82 Lau — Lau
"for · fortiener at udlees, giores Rar df. Et | Saugforfald (et) n. ſ. Lovlige Borfafd.
latterligt Mengeffe. (Oſterſons Gloſſ)

Latterligen adj. Paa en latterlig Weade. Laugmand (en) n. £. IlIsl. lågmådrT.

Latterlighed Cen) n. £. Den Beffaffenbed | Saaledes kaldtes forhen viffe Dommere
Wed noget at det opvælfer Latter. It. paa Island og i Norge, der dømte i an⸗
Daarſtab, en Handling, ſom fortiener at | den Inſtants, ligeſom Landsdommerne i
gisres latterlig. Danmark. Deraf:

Lattermild ad). Som er let til fatter, fom| Laugmandsdom (er) n. ſ. Der Di
idelig feer, glad, munter. En lattermild ſtrikt, hvorover en Laugmands Juris⸗
Pige. diction ſtrakte fig; It. Jurisdictionen

Lottermildhed (en) n. ſ. Tilbeielloher til .. felv. See Dom (et).
Latter. Laugmandsgaard (en) n. f£. Embed

Lattermule (en) n. ſ. En der altid feer, | bolig for Laugmanden.
en Grinebider. (Moth).. Laugmandsſtol (en) n. ſ. Det famme |
Lattertænder pl. n. ſ. Kaldes KForten ſom Langſtol eller kaugmandsdom. (See
derne ten Mund paa et Menneſte, ſom diſſe Ord )
lade fig tilfyne, naar man leer. (Moth) Laugmandstold (en) n. ſ. En vis Em⸗

Lattervard ad. Som fortienæ at lees af. bedsindtagt for Laugmanden.
obI. Vaugsret den) m. ſ. Gee Lavret under
Latun (er) mn. . ſiſpen fatøn. Gal. Lav. nn f.
laiton. Angl. letten. Holland. latæn, Laugſæde (et) n. £. Laugmandsembede.
orichalcum, æs flavum]. Mesſing eller Laugſogn (et) n. L. Det Sogn, hvor:
tyndt Blik. (Funkes Naturhiſtorie III D. af Laugretsmend opfrævedes. (Chr. 4. N.
p. 401. Bruͤnniches in. p 276.) .— £. Tingf. B. 3.)
Latværge (en) n. 1. [vox Germ. Latwerge, Laugſtol (en) n. £ ' Laugdemme. Lang
' eleetuarium]. ct. afførende Lagemiddel. mands Embede. (R. 2: 1—5—25.)
Latvark (et) n, ſ. Er Skibsord. See! Laugſtuth eller Laugſted (et) n. i,
Latte. Et Bidrag til Leding ſom paabsdes Us
Laufugl (em) 1. ſ. Recurvi rostra Avo- derſaatterne. (N. Siel. Lov)
cetta. Hedder ogſaa Klyve, forkeert/ Laugthing (er) n. ſ. IIsl. löghing]
Regnſpore. (Muͤllers Zool.) | Var forhen i Norge og Island den al

(en)n. ſ. ip⸗⸗ mindelige Oderret i anden Inſtanz paa
Laug eller Lagh (em) "n En Strive . Landet; men blev ophævet i Borge ded

maade af Ordet Lov, ſom findes i de ældre
Love, iſer i Sammenſatninger, i hvilke dog Boe. af rue bø SY li 33 Jbtand
Chriſtian den Femtes Lov og den fenere g ved 8 SAnPeb: F ſ. Et Privdile⸗
Skrivemaade ofteſt bruger Lav. Heraf føls Laugthine ter (e Siebfæder i Rorge fad"
, gende Sammenſatninger hvori den ældre slum, fom. sf em ftrat SD ms
Skrivemaade iffe er, bleven forandret. | * ber Deo, ————— van
Laugeier Cen) n. ſ. Lovlig Cier, den der J vaafiendte, gik fordi Laugthinget lige til
.— ge vette Eiermand eller Huusbond til Overhofretten. Det bortfalde ved Få.
Huus, Gods, Bo og Bygge, ſom no Iite Aug. 1797.
. . gen Mand fan fave paa anden Rams | Laug (et) n. ſ. [sk & Sv. Jag. societasl.
Grund. Oflerſens Sloſſ. P. 468). Andre Rive Lav. efr. Lag af Lægger. —

28 ,t

. SEER Rai 33

Ethvert Selſtab, Samfund, Stalbro⸗ Loaugemedſg adj. obdereeneſtemmende
— Ut bryde Lauget. At ſidde, med et Langs —— J

vare i godt Laug. Han forſommer ei et Laugsmeſter (en) n. ſ. Den, ſom efter
godt Laug. Som man. giver ſig i Laugg aflagt Meſterſtykke er antaget til Medlem

—faaer man og dre. Gode Lag gir | ; … ef et Laug.
keort Dag. (Peder Syvs Ordf.) Lige Laugsmode (et) n. ſ Sendentom af
Brodre gisr bedſt Lav. Ib. J Særdeles: | et Laug.

Laugspenge n. £. coll. Bidrag fom bes

tales til Lauget.

Laugsregel (en) m. Vorhſteift for et
"Lang.

Laugetegnſtab (et) i, £ gegofab et
Laug vedkommende.

Laugsͤrettighed <en) n. ſ. Hvad ber fods —
ligen tilkommer et Laug.

Laugsſag (en) n. ſ. En Sag; vedkom ⸗

hed en Samling eller et Samfund af en |
vis Profesfion eler Haandtering, fom |
flager under viſſe Love og Vedtægter. |
De ere beflægtede med Middelalderens I
Gilder. Urtekrammerlaug, Skra⸗
derlaug o. ſ. v. At være Meſter i
Lauget. Glandt de heraf ſammenſat
fe Ord fan iſer markes
Catgfordærver (en) n, 1" Den ber |

fordærver, forſtyrrer, fætter Splid og |; mende Lauget.

Uenighed i et Lang. Laugẽfamling Cen) n. 4. En Samling,
Zaugforſtyrrer (en) n.f. Det Samme. [| Hvori noget aftales Lauget vedlom⸗

ugſammen (en) 1, ſ. Stalbroder.mende.

— ==

Miſct. Herlov.) Laugsſegl (et) n. £. Seat, hedemed Langer
Laugsartifel (en) n. £. Statue, Be⸗breve forſpynes.
ſtemmelſe, Reglement for et Laug. Hel. Laugsſkik Cen) n. Vedtægt i fauget.
dømme En efter Laugsartiklerne. Laugsſtraa (en) n. i. Kaldtes fordum
Laugsbifidder Cen) n. ſ. Olderman⸗ Indbegrebet af de Love og Vedtægter,
Dens Medhialp i Lange: hvortil Laugsbrodre nare forpligtede. |
Laugéffriver (en) n. f. . Det fom od⸗

— ———— — 2

Laugsbrev (et) n. ſ. Et Brev hoerded

En optages i et fang. - fætter Hvad der ſtal udfardige⸗ for Lauget.
Caugébroder Cen) n. ſ. En fom er af | Laugsſoend (ed) n. 1, - ESvend'i Lauget.
ſamme Lang, fom en Anden. Laugstvang (en) n. I.
Laugsbrug (en) n. ſ. Vedtægt i et Laug. i I. Den Forpligtelſe ſom hoiler paa vige
Laugsbud (et) na ſ. Bud ved et Laug. J — Handlende åt gaae ind
en) n. J. e i vedkommende Laug.
are ce ) Den Rerfigped 2. Den Rettighed, ſom bie Have til at ude⸗
Laugsforvandt (en) n. ſ. Langsbroder. |; lukke andre fra Laugets Fordele,
Laugsforſamling Cen) n. i. Et Langs Lauge eller Lade (en) n. ſ. (obſdlet.) Luur,
i

Sammenkomſt. Baghold. At lægge ſom i Bei: og Lauge
Eaugsgilde (dt) n. £ Giehehud, Gilde for Een“. (Roth). NER

" form et Laug holder. Laugs Art. p. 26.Lauſter (en) n. ſ. En Piante Ligusticam .
Laugshuus (et) n, f. Huus, Hvor et levisticum Linn, Kaldes og Loeſtilk.

Laug holder fine Sammenkomſſer. Laur (en) n. ſ. Lourdærtræ. " Lauren
Laugslade (en) n. £. Den Pengefifte, | var helliget Apof. “Jeg tænfer mig bag
Hvori viſſe Bidrag af Lauget glerhmes, Bogens grønne Krone; J Laurens, Mor |

£ 2

84 Lau
: ten Hiem“. Sblenſlægers Tilbagetlit
paa Kom.) | Deraf: i
Zaurbør (er) n. f.
Bar af Lauren, Af Laurbær og Laur⸗
berblade flettede man fordum Krandſe
til Seierherren:

Laurbær, uden jeg feer dem paa en Pos
ſtei eller Terte.“ - Chilian i Holbergs
Ulyſſes.

3. Figurligen, Seier. Her vandt jan fine |
forſte Laurbær Blodbeſtantie Laur⸗
bær. Deraf: 1
Bonrberblsd (et) n. I. Blad af Laur⸗

ebertræet, brugeligt til Madlavning.
Laurbarblade høre til Bankekiod. En
nNegt Griis pyntet med Laurbarblade.
J Digterſproget anvendes de ſom Laur⸗

vv berkrandſens Beſtanddele. “Og flester |
.. Jer, Jhulde Caurbærblade; om Skial⸗
dens Tinding“. (Dbfenflægeré Eilbager ,
blik paa Rom.) |
Saurbærgreen (en) n. f. Green af et
Saurtærtræ. "Mon den fvage Haand
formaaer at flette Laurbergrene.“ ($.
Schmidt). Os mangen Eeg⸗ og Laur⸗
bergreen omſtooser Selene Ravn,

:… (Sander.) ; ;

Caurbærfaneel cer) 14
namomum Limm. (Kaneeltræet ”

Laurus Ciå-

Laurbærfampher ,Ket). n. ſ. Kampher⸗

træ. Laurus Camp hora Linn.

Laurberkirſe (eu) n. ſ. Prunus Lauro
cerasus Linn.

Laurbarkrands Cen) na. J. Krands af
Laurbærdlade

Laurbaerkrat (et) n, 1. En Samting af

:… "Saurbærbutte. .

£aurbærfrone (en) n. ſ. En Krone af
: Laurbær, en Seierskrands. "Ingen af
"fans Laurbæerkroner pryder nu hans |
Hvileſted“. (Krankenau). "Med Purpur
fvobt,og Laurbarkronen bære”, GSie
nerſen i Junkerskilde).

Laurbariod (et) n. ſ.

|

"Yeg ſtiotter aldrigom |

Laurbartykning Cen) n, ſ.

.
Lauring (en) n. f. (obſolet) [Is]. /ågr.

liden Dreng. Moth).

Lau

— kuurhartraets Blade. —

a. ————— rn ſnart
boraaer bi bit Laurberlov⸗⸗. (29. Thaa⸗
cup

Laurbarlund (en) n. J. Lin⸗ SÉov af
Laurbærtræer. "Atter en Cypres i Laur⸗
barlunden. (Rahbek). Hoit imellem
Laurbarlundens Kroner, horer Jeg en
Gang. ſom Zephirs Gang““. (Rahbek.)

Laurbarolie (en) an, i. Olie, verſet af
— Laurbæer.⸗ |

Laurbarpiil (en) n. J. Salix Pentåndra
Linn. Flor, Dan. T, 943. -En Vile

art med laurbærlignende Blade.

Laurbeœrqpiſt (en) n. 1. "Avift af et kaur

Gærtræ.

daurderroſe (en) n. £. Oleandertra.

Nerium Oleander Linn.
Laurbærffov (en) n. £. Støv af Lane:
bertraæer. |
" Faurbærfpire (en) n. L

Spire til et Laurbertræ.
al Figurligen. Spire til Laurber. Am
ledning til Seierskrandſe “Dg heller

"taber nogle Laurbærfpirer, og heller
byder over mindre Land”, (Frimanmi
»Dorneelen,). 7 PEN

"Laurbærtræ (et). n. £L Træet Laurus
nobilis.Linn, Det Laurbærtræ en
vanſtabt Steen Ceg er”, (Frimann i
Horneelen.)
Elere paa
hinanden ſtaaende faurbærtræer. “Ved
en Grav med Laurbertykning over,
en ſtionne Chore ſlaae. (Ras
be

Laurberurt (en) n. ſ. Planten Daphne

LaureolaLinn. Kieſderhals Fl. d. T. 268.

Dan. : fav humilis, Maaſkee af en

Doergs Navn, ſom i Kiæmpevifer kaldes

Kong Laurin, og hvis Bedrifter deſynges
i Kong Laurins Krønite. En Dverg, en
Hdiſelulle min

4
Lab >

- Batiting, jeg vugger dig for en Kauring“. f

(GI. Vuggevife).
Lauring. (en) .n. I. (norſt) Planten Stink⸗
lauring. Paa Danſtk: Timiansſnatre. Cha- I
. ra vulgaris, Linn.

Lauringéhat eller Lauringshatte (en)

n. ſ. Hat eller Hue til en Dverg, ſom i

. Be gamfe Tider troedes at kunne giore dem
uſynlige, der bare den.

Lauter v. n, Impf. lautede. fup. lautet.
- Bæver fig for Diet, fynes hgiere end ſed⸗
vanligt. " Hedder ellers é Soſproget toner.
Koſten lauter ſaaheit i Dag. (Jodſt).

Lav (en) n, ſ. IJ de gamle Love Laug og
Lagh. Det ſamme fom Lod. Bruges |

. Fun i Sammenfætninger. Deraf:
Lavalder i aidre Skrifter Laugalder (en)
a. ſ. Myndighedsalder efter Loven. 15

Aar er den almindelige Lavalder eri
En duelig Mand, der .

minelle Sager.
funde være høns Formynder, indtil han
kom felv til kaugalder. Bed. Sax. S. 304.
Zavbyder eller. Lovbyder v. a. Boder
noget ov fil Thinge, før det maa fælges |:

til Fremmede. "Hvo fom fir Gods og

Midler vil ffigde og afhænde til anden å.

Mand for nogen ffiællig Ophold tir Fo

de, Klæde 0, ſ. v., han ſtal forſt lavbyde

fine Midler fil Thinge til dem, fom fan

nenm arve ſtulle“. D. e. J
5—23 ms.

£avdag (en)n. ſ. Den lovlig lorelagte og
beſtemte Tid, naar nogen ſtal møde tii Thin
ge og-fvare for ſig. D. . 1—4—30.
1—10—1.N.f, 1—4—32. Lavdag
er hævet ved Fog. 3 Jun. 1796. 9. 4

Eavdagsbrev (en) n. ſ. En af —*
Kantsler udſtedt Befaling, hvorved det
vdaalagdes den, ſom en Namsdom var over⸗

gaaet, inden en vis Tid at efterkomme Dom⸗

men under hang Faldsmaal. (Chriſlian ben
4des Rigens Ret). ,

Lavhævd (en) n. ſ.

2. J de gamle ove en Termin af tre Aar,

(ifølge ſtaanſte Lod trende Halue), efter

Ead 85
hdis Forlob Veldderen af faſte Simdomme

funde varge dem med Eed.

2. Efter Chriftian den Femtes Lov, Rettens

Sradfæftelfe paa en Ciendom, Hvortil man
har lovlig Adkomſt. D.L. 5m—5—6.
Lavheft Lageheft eller Lagchaft (et)
n, £ obl. Lovlige Baand, Lovtig Hef⸗
; felfe, (Ry Siellandſte bov 5—4—30).
Lavopholdet adj. obl. (J Haandſtrifteru⸗
£agh Uphaldsman). Siges om den Mand
Der efter Loven ſtal ſaabel modtage fom bes
tale Boder for dræbte Frender. Iydſte fov
2—22.
Lavpant (et) n. ſ. Lovlig Pant. Woſt⸗
" Lod 3—5.

avret eller Laugret (en) n. f. Stedet

hvor Paugmanden affiger Dommen. Laug:
. thing. .
Lavretsmand (en) n. ſ. En af dem, der
i Norge varede ſamme, ſom i danſte Los
kaldes Thingmend, Thinghorere og Stok⸗

kemand, og kunde ligeſom diffe være Med⸗e

domsmend. N. L. 1—7—1.
Lavſogt adj. obſ. Lovlig. Jodſte Lov. 2-7 1.
Lavſtyld (et) n. C kovlig Skyld og Ret⸗

tighed.

Lavſtævne (en) nm. EL kodligt Sad og Bars

fe.
Lavværgé (eu) n. ſ.
. J ældre Love, lodlig Bærge. Iydfke 2ov
—20.
KS En god Rand, med hvilfen Enferri magt⸗
paaliggende Sager flal raadfore fe. D.
L. 3—17—41.

Lavvoxen adj Nyndig * bar nage

Lavalder.

Lav (et) . J. HK
1. Tid. (Gee kag). paa. det Lav ſoin
Frogten kanleve⸗ vil jeg. big komme til
digt! (Tanfens Overf. af Genefis 18, 10).

2. Sted. See Lag.

Lav (en) n. I. Lichen. Moos ſom borer
paa Træer, Klipper ofo., hoofaf der er ads

ſtillige Arter, ſom Islandſt £ad, Lichen |

| islandicus. Rensdyt Lao, Lichen ra

2& øv

siferinm. Steen Hat p Lielien saxåtilis, |
Væg. £av, Lichen pulmonarius etc, Der: |
af:

Lavart Cen) n. ſ. Art af 2av,
ſeer Lavarter at bedæffe Klippens Overs
flade.“ (Phoſ. Oeconomiſt Bibl. 17
D. p. 227.)

Lad adj. * lag apud Frifchium, Belg.

laph. Sv.låg. Isl. /dgr. låg, ligt, humilis,

depressus.]

1. J Henſeende til Storrelſe og Hoide. Lis
ben, iffe hal. En lav Mand, Stol,
Huus. Han er lavere end fans Broder.

Man vil gierne over Gierdet hvor det er

laveſt. (Ordſpr.)

9. J Henſeende til Stand og Herkomſt. Rin⸗

ge, ubekiendt, ikke fornem. Han er kun
af lav Stand. Han er pudet hos Hoie og
Lave.
2. J Henſeende til Sted og Beliggenhed.
Sidtliggende, ſom ligger dybere end de
tilgrændfende Steder.
har en lav Beliggenhed imod Slottet.

… Boer jeg i den lave Dal oſo.
Bruun). .

4. Om Vandet, grundet Vand.
faa legt Band, .

5. J Henſeende tit Tankemaade.
nedrig, gemeen, krybende, ſlaviſt. At
beſidde en [av Tenkemaade. Der er en
lav Siæl.i ham. å

6. J Henſeende til Priis og Verdi. Som
koſter lidet, ringe, let; ſom gielder lidet.

" Lave Priſer paa Korn, Fodevare.
ſpille lave Spil.

VE IJHenſeende til Stiil.
ukonſtlet.

Simpel, ligefrem,

er Meſter i det lade Komiſte.

geſens Riimbreve. Parnasſt Top bar el
din Krop, bliv derfor i det Lade.” (Gram.)
8. J Heuſeende til Stemmen.
ikke inder ſterkt. At tale i en lad Tone.

"2an I

Lavard Cen) n. ſ. (obſolet).
Frederiksbergby

(Nordahl
| vard.
Kaldes ogs |

| d;
uedel, Lavbenet adj.

At

"Me føre en lav Stiil, modfat |
den opſtruede, hoie og prægtige, Holberg |:
Medde⸗ |
lsbet i det Lave.“ Titelen Daa etaf Bags |

Sagte, ſom

gav

Han far fun en meget lad Stemme, faa
- man neppe fan forſtaage ham. It. i Mus
ſikken kaldes de grovere Toner (ave. Des
Viſe begyndte de i en aft for lav Tone.
9. Tidlig. Lavt Dugemaaf, d. e. tidlig Dab⸗
res modſat hoit Dugemaal, D. e. ſildig
Davre. (Norſt).
Saba (en) n. £. Kaldes de ſammenſmeltede
Fosſilier, ifær af Trapfamilien, ſom fæds

— vanlfigen udflyde, undertiden udkaſtes af

brendende Vulcaner.

Argilla lava,
(Wad.)

Lavadakket adj. Bedakket med Lava. APh⸗

rakmons labadakkede Top.” (Heri's be⸗
friede Israel.) >

Lavaſtrom (en) n. fr. Mængde af Lada

ſom, liig en Strom, udvelder af ildførn-
dende Bjerge.

Lavagtig adj.
noget liden.

Som er ſnarere las end hoi,
En lavagtig Kone, Mand.
[A. Sax. kla-
fod, hlaſword. Isl. Idvardr). Eu Her⸗
"re, Huusbonde i det gamle Sprog. Der:
af Hertug Knud den Helliges Tilnaon £as
J Hirdſttaaen ſiges en Oprorer at
fvige fin Lavard. , —

Som har korte Been, mod⸗

Én lavbenet Hund.

Betula nona Ling,
En Art af —3— Fl. Dan, T. 91.
Lavdag (en) n. ſ. See Laugdag.
Lave n. ſ. indeclin; bruges meeft-adverbis-
liter, med Prap. af og i for ved fig. [af

Isl. fag. fitus.] Den rette Orden og Sit

hvori noget bør bære. Det er reent kom⸗

met af Lave, Gætte noget i LADE. Hu

er alt igien £ave,- ”Fæmten ar the
Tegen at Laver d: i Orden. XV. Leda for

vor Herres ftrænge Dom. Kbhon. Det
modſatte heraf er Ulapve 2: Uorden. Has

er reent af Lave 2: overgiven.
Lave adj. Gom er juſt til Maade efler til
Pas, Hverfen meer eller mindre. Lade
Pas 2: dét rette ordentlige Maal og Naa⸗

fat langbenet.
LavbirÉ (en) n.

1

Lav
de. Han far fit fave Pad, 3. e. ſaameget
han vel fan taale. At give En det lave
Pas 3: at giennemhegle En efter Fortiene⸗

. fle. Nu ev alt ved lave Pas.
lave Tind: inrette og begvem id.
Lavelig adj. (norſt).
fende. (Hallager.)
Eaven (en) n. ſ. (af faver v. a).

get i bebsrig Stand og Orden. Bruges
ogfan i Sammenſatninger, ſom: Madla:
ven, Tillaven.

Lavendel (en) n. ſ. Plauten Lavandula
Spica Linn. Deraf:
Lavendelblaa adj. En blaa Farve, ſom
beſtaaer af violblaat, blander med Lys⸗

graat. Saaledes undertiden Porcelain:
Yasp sg. (Wad).
Lavendelbalſam Cen) n. gr Balſam, el» |
ler Salve, tillavet af Lavendel. -
Lavendelmalurt (en) n. ſ. Cu Art
Malurt.
Lavendelolie (en) n. ſ. Olie af Laven:
del.

Lavendelpiil (en) n. £ . Salix vimina-

lis Linn. Hedder og Hamvpepiil. Landh.

S. Sk. 3:D.
Lavendelſpiritus Cen) n. f.
Lavande. Spiritus ſom deſtilleres paa
Lavendler.
Lavendelvand (et) n. ſ.
redt af Lavendel.
Lavendelvin (en) n. ſ. Viin, hvorpaa
Lavendel far været fat
Laver v imp. et a, [lel. lægia deprimere]. Bli⸗-
ver mindre,
det 3: det, falder.
>: den fagtnes, lægger fig.
" Bandet, Vinden laver.

Laver v. a.
. [Is laga. aptare, concinnare].

Vand tilbe

Det laver paa Vinden
Man figer og:

1. Ordner, danner, gior til Rette. Det Arbeide |
er ſlet lavet. Han har ladet det gode for ſigos
Du fan have det, ſom Du Gar lavet

ne

San fom i |2.
Glimrende; Prun⸗

Bered⸗
ning, Dannen; den Gierning at bringe no⸗

Eau det

vier £..louvoyer,

tager af. Der laver paa Van⸗

Impf, lavede. Sup. lavet. |

. Lav 87

det. J Gardeleshed om Fodedarers Til⸗
beredelſe. Det er en daarlig Kone, ſom
læfer Romaner, og et fan lave Grad. .
JYftandfætter noget ſom er broſtfeldigt. At
lave Vogne. (Bruges pan Falſter og
sen.) …
. Reciprage. Laver fig. Hænder fig, til⸗
drager fig, ſtikker fig. Det lavede fg faa.
Det lavede fig et bedre for mig a: der var

kuns en ſlet Lykke mig beffiæret. Med præp.
efter, paa, til. At lave fig efter Eens
Sind. Den der har en diis Mund, mas
lave fig vaa en ſterk Ryg, det er: den Nas⸗
viſe maae tage hvad der folger paa. Lave
|. J til en Reiſe. Det laver ſis til ondt
ir.

902

Wed Smaaord:

Laver til. Bereder, gisr færdig. At lave
Mad til, At fave en Seng til 2: rede
den, At lave En er Bad til, ſiges
negentligen om at være Setæntt paa, &

Beaegreb med at tilfste En et Onde.

Laver til Barftid: er frugtſommelig, er
fvanger.

Laveren (en) n. ſ. J Soſoroget den Mar
de af ſeile paa, naar Vinden er imod, i det
Skibet maa ſtyres ved Sidevind og idelige
Vendinger, for lidt efter lidt at tomme op

imod Binder.

Laverer v. a. impf. laverede. fup, fas

Belg, et Sax, laveren. Gall. lou-
Seiler med halv Bind,
eller ſeiler med et Skib paa Skak frem og
tilbage, bouter, krodſer, for at komme frø
et Land eller en Kofi. Ur lavere eder
boute ud af en Bay. Dog bruges krydſet
Almindelighed, naar man ſeiler i ſtorrz eder
friere. Farvande.
Lavet (en) n. ſ. IGerm. laffere. Gall. lat
fu). Et Redſtab af Træ, et Fodſtpkke el
fer Blok til en Kanen eller Haubitz, haor⸗
paa de lægges, føres og handles. Tilde
Stykker ſom ſtal føres fra et Sted til eg
andet er Lavetten forſynet med Hiul. At

veret.

— —

Eavbetbeſlag (et) n. ſ.

Lavetſtol (en) n. l.

”. Savetfovandé (en) n. ſ.

ris, lapis Comensis Pin.

Lavhed (en) n, ſ.

88 Rav

bringe Sanonertte paa deres Lavetter.
Deraf:

Et Jernbeſlag,
hvormed Lavetten er forfynet . (Scefr
fens)
Lat aſe (en) n. ſ. En Kaſſe, med

Krudt og Kugler, der ved des fvære Skyts
flader imellem Lavetvæggene. (Stef⸗
ens)
Den Forening af
tvende forte Ladetvegge, Hvori de een⸗
pundige Kanoner ligge. (Steffens).
Den bagefte
afrundede Deel af. Lavetten. (Stef⸗
feng.)
Ladetvæg (en) n. ſ.

ſom forbindes med tre Tveriræer. Greel⸗
fens.)
Savetfteen (en) n. ſ.
lebes]. €t Provincialnaon, fvarende til
det ſoſtematiſte Grydeſteen. Argilla ola-
Er Floſſil,
ſom hører til Glimmerfamilien i Leerflæg:
ten, fom far graae Farver af bolgeformig
bladet Brud, og fornede affondrede Styk⸗
" fer. Bruges til Oone, Soiſekar. m. m.
(Bad)

Labfuglemelk (en) n. ſ. Cuphortia Cha-

maæeſyee Linn, En Ure.

… Den Beſtkaffenhed as

noget er lavt, nedrigt, ringe, fler. See

adj. lav, i hois ſamtlige Bemarkelſer ogſaa
Lavhed tages.

Lavlig adj. [af laver v. 2. ording), Gom
er til Was, ſom laver fig bedſt, beqvem.
Nu bruges mere (lovlig. Lavlig Ein.
(Roth.)

Laoligen eller lablig adv.
Beqdemt. Han var lavlig (nu lovlig)
nær derved, I: temmelig nær.

Lavning (en) n. £. Det ſamme ſom Laven.
— Bruges" ogſaa i Sammenfætninger ; fom
Madlavning, Tillavning.

Lavſtammet adj.

Cavt: adv. faf adj. fav humilis).

En af de tvende |
ſtore Planter, Hvori Kanonerne ligge, og

(tal. lavezzo. Lat, |

Lavvie (en) n. ſ. (Norſt).

Lavyærge (en) n. ſ.
Lar (en) n. f. pl. ſom ſing. IA. Sax. leax.

Ret til Was.

Lav

| Lavret, Lavretsmand (en) n. £. See

Laugret, Laugretsmand.
Som har en lav Stam⸗
me. Der ere mange lavſtammede Traer
i den Have.
Paa et
lav Maade, og fan tages i alle de Bemar⸗
kelſer, ſom adj. Lav. See Ordet.
Lavtfoævende adj. part. Som foærer
lavt. "Fra lavtſpovende ſortegraa
Sky. (Hert;z's befriede Jérael.)

Lav⸗Tang (en) n, ſ. (norſt). Hedder og Lo⸗

Fucus foeni eulaceus. Linn.

Tang.

Lavvande (et) n. ſ. Paa de Steder, Hvor |

— der er Ebbe og Flod, kaldes det Lav⸗
vande, naar Soſproitens Hoide er vet |,

Ebbens Ende paa det ladeſte. Det fan
og være, tilfældig Lavbande, endog pan
Steder, Hvor der ingen Ebbe og Flod
er, fom i Øfterféen,; og da er det almin⸗
deligen en Bølge af længe ſtaaende Vinde
fra een Side.

Navn paa ea

"Salix lapponum Linn.

See under Lad, Lex,

Piilart.

Ang. Isl. lax Belg. lasf. Germ. lachs. Hung.
lazesl. En bekiendt ſalt⸗ og ſerſt Vands
Fiſt. Roget, ſaltet, ferſt Kax, Sulmo.
Salar. Linn. Deraf Gammenfætninger:
Larebarn (er) n. J. En lille Afart af Lag:
en ſom ogſaa kaldes Tart. Andre Zoos
loger anſee den for eget Species og falde
den Salmo Eriox. |
able (et) n. 1. pl. - Saxblikke.
(Morſt). Hvide Bierge og Sterne ved
Elver og Soer, hoorhen Lagen figedat
— føge. - (Hallager.)
2. Hvide Lagener, ſom man har udſoendt
ned E Elvemundinger, for at blikke Lag:
. en. It. Hoidtning med Kalt eler Iide⸗
antændelfe i ſamme Henſigt.
Sareblom Cen) n. £ Leontodon Tae
raxacum. - Norſt Navn paa almindelig |
Lovetand. Flora Dan, T. 574.

Deraf:

Lar :

Laxebug.(en) n. 1. Busen eller det Fede | |

af Lugen.
Larefang (et) n. ſ.

Laxeßſtaing, den Gierning at t Fange |

Lar. .

2. Sted ſom er indretter til Sarefifning,
eller hvor der, falder Nængde af Lar.

Her er godt Laxefang.

Larefangft (en) n. .

x. Den Gicenting at fange Lax.

2. Den Lar der fanges. Laxefangſten
har i Aar fun tæret ringe.

Eaxeſiſteri (0 n. i. Yndbegrebet af aft

hyvad der hører lil at fiſte efter Lar. Lare⸗

fiſkeriet i Norge ſyſſelſetter mange Men
neſter. Laxefiſkeriet Randers Aa
flaner undertiden fell.

Laxeſiſtning (en) n. ſ. Det at man fiffer
efcer Lar. .

— (en) n; ſ. En Plads, ſom

indhegnes i en Flod, Ss eller Elv,
" for at fange Laxene, der komme ind i
vfamme. |

van (et) n.' 1. Nat, til at fange

i

Såyetor (et) n. FS Er Slags Kiſte eller.

Kurv, bygt tværs i Eiven af? ræftænger,
. hver Laren lober ind og af Begicrlighed
” efter at komme videre op i det ſtrommen⸗
"De Band, bliver ſtaaende til man med

Loyſler tager ham ad.

— (en) n. l. Lernæa Salmo-
nea, Müllers Todi, Dan. .

Lareſtor (en) n. Er Slags Stor.

S8Scomber —8 Linn. V. S. GE
4 D. p. 92 Gunnerus.

i Carettte eller Laretiting (en) n. ſ. Seo-
lopax Calidris. Hedder og Quikketield.
" (Millers: Zool. Danꝰ)

Lapxevarpe eller. Laxevcerpe (er) 'n. gf
Er Slags -Fiffegarn eller Kaſſer til at
fange Lar med, fom fornemmelig fættes

ved Mundingen af Elbe, der have hoit Lazur (en) n. f

Bald mod Havet, fordi Saren: efter fn

Lar 89

Ratur ſoger dens hoide og ffummehde
"Bald. "Ta enDeet Laxeverper, hvor
Eieren boer I eller 2 Mul derfra, maa

Sk. r 80..9.482). i.
Larforelle (en) n. ſ. Salmo trutta. Linn.
Larleeg (en) n. ſ. Laxens Pngien.
Laxrmund (en)n. ſ. Der amme ſom
Laxemund. Kaldes en Perſon, ſom
gierne ſpiſer Lax, igeſom Slikmund.

Earxqvake (en) n. ſ. En Art Lar. Top.

Journ. f. N. 19 H.p. 120.
Laxorred (en) n. f.
Salmo truita. Miller Zoll. Dan,

Laxrtig adj. Som har Forraad af Lax.

En laxriig Elv.

Lartiting (en) n. ſ. See Laxetite
Laryngel (en) n. ſ. coll. Laxens Unger.

Laxativ (er) n. ſ. (Af lår, laxo.) Et af;
førende Legemiddel.

Lareerdrif eller Laferedrik (em) n. ſ.

En Drit᷑ til af afføre paa.
Laxeermelk (en) n. ſ. Et melklignende

Middel til at affore paa.
Lareermiddei (et) n. ſ. Gt afforenbe Læs
gemiddel. Lignende Sammenfærninger ere

Nabn paa Fiſſen

Laxeerpille, Laxeerpulver, Laxeerrod,

Laxeervand.

Laxerer v.n. Laxerede, laxeret. (Lat. laxo).

— Menfer Maven ved afferende. Midler.

Lazaret (et) n. ſ. pl. Lazaretter. Gel.
lazaret, formodentlig af Lazarus). Ee
Sygehuns ifær for faarede Krigere. Je.
Det Sted paa ſtorre Skibe; hvor de Quaſte⸗
de henbringes.

zaret.“ (Evalds Sk. 1 D. p. 10).
Lazulith (en) n. £. Silex lazulichus. Et
Faoſſil fom Har en blaa Farve indvendig.

lidet glindfende, og af bladet Bryd. Fine

deg i Glimmerffiver i Tyrol. (Wad.)
[Germ, lazur. Lazalus

laul v. lazur er perſiſt. og bemadket Maal,

mn) i ér i t … 2

dare et lidet uns 0. ſ. v. (Rorffe 8. S.

Ligeover for Noiſomheds
Bolig laae en Bygning kaldet Lykkens La⸗

gi

90

. .

Lea
1. Lazurſteen, en zeolitagtis Gteenart, den

antager en ſmuk og glindſende DSL

ſom giver ben en ſtion bla arve, Silex
lazulas. (Verner). ”

2. Ultramarin. ; En YE
Farve. " Deraf:

"Lasurblaa adj.

beſtqaer af biaat, blandet med meget rodt.

(Wad)——

Lazurblomme Cen). n, f. ſUrtJ. Blaa⸗
klokke. ;Canspana rotundifolia Linn.
(Moth). Fl. Dan, T. 1086.

Eazurerts Cen) n. ſ. Det Samme ſom

Lazurkobbermalm.

Lazurfarve (em) n. ſ. Cu bimmelblos

Farve. Ultramarin.

Lazurkobbermalm (en) n. ſ. En Malm i
"Be Horeſal; det Sted paa Univerfifeter og

eller Ertg, ſom nærmer. fig meget til dén
blanfvoviede Kobbermalm, men er noget
haardere, indeholdende tillige tidet Jern,
og har i Bruddet en ſpilleude rød Garde;
ligeſom der rige Kobberſteen, hoilken der |

ogfaa i Henſeende til Indholdet meget |

|» figner. De Myeres Sypragiet Kobber,
euprum variegatum. Gruͤnniche og
Wadyj.

| —* adp. Det ſamme ſom Lazurblaa;
tyodſtagtig, bog brugt af Evald i faditl.

Sf. 2 F. p 207. *Olymp er ikke

ſtiult i Torden, Diana ſeer igien ſaa mild

fom før tit Forbes | fra må Lazurne
WBBogn.

Bazurſteen fem) n. g

Er Poffil af Kiſelſlagten, ſom har en lazur⸗

blaa Farve, er indvendig ffinnende, og!
Deaf tillaves den] ”

af et; njævnt Brud.
11 koſtbare Ultramarin.
keagras (er): n.,f.

men norft Uptale af lider V. gradior]. Springs |
urt, Impatiens, noli tangere Linn. Fl, Dan",

4 T. 582. Paa danſk. Modomeurt. Utoe.

Leaved (er) n. f. (norſt af verb. Lea gradiar.) |:
Planten Lonicera Xylosteum Linn. Fl, D.

T. 808. Fan Danſt Leberoſe.

Leccle (en)
Lexe. lat. iectio].

hicmelblaa

En hoi blaa Farve, ſom

gilex lazulus. Lection (en) n. ü.

(ISL Lidagras af Lea, J

mn T Gkrives af nogle «rigkhen 8

A Lee -

mx En Forelæesning, Advarſel, Iretteſættel⸗

fe. "Jeg fan give Lectie til de ſtorſte
Statsmand i vor Tid”. Hendrik i den
honette Ambition. At give En en drei
Lectie.
2. De Stykker af Bibelen, ſom foretæfeti
Kirken. Der heftige Lectie.

3. Et forefat Lereſtykke, efler faameget forms

Diſciplene i en Skole flute gtøre Rede fir

pan eengang. kit fæve:fin Lectie. At
teſe godt dver gan fin Lectie.
4. En Klaſſe,Afdeliagi Skolerne, hvori

Difciplerne inddekes efter den Fremsgorg
"de: have. giort i. Studeringer. Deraf;
- Ginelestie, forſte Leetie, Meſter⸗

lectie. At fode i Lectie med En. At
flottes af en Lestje i hem anden. ; -, 7

Skoler, hvor Lærerne folde For elæsninger
hver i fn Videnſtab. Ordet forekommer
i eldre Skrivter, hoor det ſtrives Leigſe,
fom hos Cold. p. 96, og bruges enduu i
”mogle faa Skoler. At gane paa Leigſen
d: fregpentere Gymnaſſet, here offenlige
Forelæsninger. Derafz

Lectiebog (en) mn, J. Den Bog hoori Stu⸗
denter optegne, hvad der forslæfes af Pro
fefforer» - (obſolet.)

Lectieleſen (en) n. ſ. Laſen paa Lectier.
Det SÉolevæfen ſtal gigre hannem mat
og træt af lange Lexeleſen.“ (Sor⸗
terups ooet) Smaaſager S. 38.) |

Forelxening, Under⸗

viisning faavel i Videnſtaber ſom Kunſter.

At give Lection i det franfke, todſte Sprog.

At give Lection i Riderunſten, Fegtekun⸗

: fæn oſv. Figurlig bruges det og undertides

" om Iretteſæteetfe, Snibba. ge —

Lectionscatalog (]).nnk. En Forteg⸗

unelſe over dg. rig. fom holned
ved et Univerſitet eller en offentlig Lære
anſtalt.

veetor (en) n. Fz flat, Hector" J

. En Korehaſer, f. Er. Lector hes. Longen
Dronningen.

Led

2. Hugre: Lerere der Holde Forelæsninger I .
ved Academier og Gommaſter. Lector
i Botaniken.
Eed (en) n. £. obſ. [Isl.lidj. Hob, Sta:
re af Zedſagere.. Dan blev: Hagen med al
fn fed.
Boo (ety un. £ pl. baade Lede og Led.
TA. Sax. leth, Germ, glied. Isl. lidr. mem-
rum, forfan a lida, moveri, flecti).
A. Ledemodenes Gammenfsielfe i fig felo;
.det Sted hovor det-ene Ledemod forbindes
med det andet. At ſatte en Armi Led
Rigien. At ride Foden af Fed. Hau
"følte ſtor Smerte i Ledet paa den ene
HGaand.
:ſticrrer for.
Haandled, Rygled oſo.

2. Ledemod; den Deel af et Legeme, fomt

grandſer til Led eller zrpoites Deraf.
At partere En Led for. Led.
3. Knæ eller Knude pad Rør, Halm, Urter
FF. og Begter.
4. Ring ien Lanke efler Klæde.
a afmange Led.
5. Grad eller Trin i Slægtffab. Han ſaae
" fine Born i tredie Led. De forbudne
Led 2: nærmefte Slagtſtab. Herren
hiemſsger Fædrenes Ondſtab, Misgier⸗
ninger i tredie og fierde Led. 2 Mos
ſebog, 20,5. Imellem ev og Green

En uhrklede

gisre Juriſterne den Forſtiel, at Led |:

betyder Stegtſtabsgraden men Green
Linien.
6. Y Yrithmettfen. De forſtiellige Dele el⸗
der Scykker, hvoraf et Forhold eller en
Proportion beſtaaer. Det foregaaende,
1% efterfolgende LED, eensliggende Led.
7. 3 Bogſtavregningen. a. De forſtiellige
Stokker, ſom forbundne med Additions—

eller Subtractionstegnet udgisre en heel |"

ſammenſat Storrelſe, 34+4-3 b har to
2Eed efter Dele
alen Ræffe, ſeries, der gaaer frem efter

en beſtemt og uforanderlig Negels:rDet |

almindelige Led, det fammatovifte- Led,

At traffe Kedet, naar man J
Deraf i Sammenſatninger

Ledehule (en) nm. I.

b. Enhder enkelt Deel

- Led , SM

8. Rhetoriken. Hobeddelene af en Sæt

ning/ Ciceros Perioder beſtaae af vel af⸗
rundede Led.
9. Figurligen. Medlem af et Seliſtab. Vi
have alle wiſtet et Led af vort Sam⸗
fund.

10. Geled, Rad af Soldater, opſtillet i Slag⸗

orden; en Linie, en Rakke opſtillede
Krigsfotk. J gamle Skriſter en heel
Krigshæer. At ſtaae i Led, ſatte i Led.

10 Mand fan marſchere begvemmeligen i

ordentlig Led. (Ar. Berntſ. 1 3.59.)
AHan ſtikkede ſit Foli i Orden oc gif
felv i freuͤmeſte Led (Claufené-norfte
Oiſt. v. 399). Ledet var tyndt omfring
Bauerſtangen. . (Clanfens n. Kr. 299).
Da begyndte Ledet [exercitus), at tyn⸗
des "Ib, p. 307. Paa nogle Steder i
Yplland Fodſtykket iet Hua. (Biborg).
Deraf Sammenſetniugerne. .
Cedarv (en)n.f, En Maade af arve paa ”

ter Led.

Ledafſatning (eu) n. ſ. amure afet

Lem. Amputation.
Ledballe (en) n. ſ. Beneonelſe Bbora⸗
niken paa en Balle, ſom er leddet.
Ledbelleartet adj. Siges om den plante
hdis Frugt er Ledballe.

Leonid Cen) n. ſ. Byld i Ledet.

Leddannet adj. Som far mange Knaer og
2Led; geniculatus, |

Ledebrand eller Ledbrand (em) n, f.

Betændelfe i Ledene.
£edehævelfe (en) n. ſ. Soullenhed i Les
dene.
Den Hule, ſom et

Led ligger i. Ledemod, ſom vare uds

dragne af deres Ledehuler“. (N. SG.

af V. S. S. 4B. p. 299, Roꝛtboll).
Ledelos, ledlos adj.
1. Som ei kan boies, ſom ingen Led har.
2. Gom ingen Faſtning eller Stivning har
i Ledet; Map. . En ledelos Stol. hur

"ting ér fedeoft paa ham.

922 Led

BY Gu Urt.en. ſ. Melica coerulea Linn.

Flor. Dan, T. 239. Deraf: .

Ledeloshed (en) n. Den Beſtaffenhed

beod noget at det er —*8

Ledemod (er) n. ſ. pl. Ledemode. [Sv.
ledamor. Isl. lidamot, commisfura, con-
curſus artuum). Et fem, ſom bevæger

fig i Led.
Ledemodsſpar (et) n. ſ. Der ſamme ſom
Ledbyld. Moth)

Ledepine eller Ledpine (en) n. ſ. Smer:
te i Ledene. (Tode).

Ledeſnurren (en) n. ſ. Suurren, Sur: |

ren i Ledemodene. “De fine Rerver,

Penſler og Trevler, oprørte og opeggede |; .
af denne Uorden, foraarfage Syſen, Ku⸗

De, Ekkelhed, Brakkelſer, Beklemmelſe,
Ledeſnurren ſtorpores] Slag oſo. (K. V.
S. Sk. 9 D. p. 4608.)

Eedfoining (en) n. ſ. Ledenes Indsriben
| i dinanden.

Ledsor ad). Gom har føre gemmer.
— Moth.) 07 .
Ledkrog (en) n. 1. - Armbaand. (Dia.
Herløv ) | KE
Ledmyg adj. [Isl. lidimiukr]). Smi:

dig, let i Vending, ſom fan røre og bes

+ væge femmerne med Lethed. It. om den
der gier mange Complimenter. “Den
Hofmand er ledmyg.“

Ledmyg eller Ledmyge Cen) nm.ſ. Plan
ten Veronica Becca bunga Linn, Fl, D.
T. 511. Hedder og Vandarve.

Eedregningsmaade (en) n. ſ. Maade
at regne Leddene paa i Arvegang. Kofod

…— " Unders Ledregningsmaade.

Ledmyghed (en) n. ſ. Smwmidighed, den
Beſtaffenhed af være ledmyg.

Ledring (en) n. ſ. En af de Ringe, ſom
udgior et Led i en Kiede.

Ledſaft (en) n. ſ. See Ledvand.

Ledſatter v. a. Sætter et Lem i Led.

Bedfætniug, (en) f.

3. Den Gierning at ſztte i Led. Bongo |

Landavoth. p. 349)

Ledoreden adj.

Gå

2. bedene Stitting i: en Perisde.
Ledſot (en) n. ſ

Det ſamme ſom Led⸗
ſyge.

Ledſpamp (en) m. ſ. Kaldes en. (oamipe

agtig Ledebævelfe, ifær i Snæet.

Ledſver (et) n. ſ. See Ledemodsſoar.

Ledſyg ad). Bigtiſt, ſom Gar Ledvine.

Ledſyge (en) n. ſ. kedpine, kedſmerte⸗

Gigt.

Ledtorn Cen) n. ſ. Kaldes en haard
Hud, fom fætter fig paa Menneffers
Fødder, Hænder eller audre Steder, fom

lider under en beſtandig Tryk af noget,
og foraarſager en ſtikkende Smerte. Den
har ft Nqun af, at den mee fætter fig
dedLedene. Den kaldes urigtigt daglis Tale
Liigtorn.

Ledurt (en) n. ſ. Gaaphalium arenari-

um Linn. Fl. D. T. 641. Hedder og
Tudſeurt.
Ledvand (er) n. ſ. NEN

1. Den Vadſte, ſom er imellem Ledene, for
at holde dem mpge, Ledſaft. .

2. En Sygdom ſom beffaaer i bandagtig

Dævelfe ved Ledemodene.

.… tig &lod af Ledemodene

Ledvark (en) n. £. Vine og Vært i gede

modene med Hedelſe Varkbrud i Le⸗
dene.

Jr. vandag⸗

Ledvee n. £. Smerte og Pine i Lø

dene; Gigsfmerte:

Ledviis adv. Stykkediis, Set for ked; hvert
Led for fig.

… Som er breden af Led.
um et Lem er ledoreden”, (Raw
gors Landap. p. 348 08,349.)

Ledorid eller Ledevrid (et) u. ſ. Et
—— Zeroeidains. (Mangors Land
ap. p

Led (er) n, ki ta Lede. [Is], hlid porta.

ostium Sv. led], En Laage giort af Læg:
"ter, tik Kiorſel igiennem et Degn. Van⸗
geled, Markled, Byled. Der er sæ
ſten em Staader ded hoern Led. or
„Reiſerde øre Ledee meget eil Sinkelſe.

gel >

… st Om alfare Bei lober jgienner magen lands.
GSierde, Da, falder. gjøres Led paa og en
Grinde eiler Leed udi henges med ſire Rem⸗
mer og to Korsbaand, pg en, Stolpe ved
hdver Ende), (N. 2. Oſterſens Gloſs)
Degnet og Gierde og Groft og Leed. (D-
EM 13. 31): … Deraf: Sammenſatnin

Erlius (en) n. ſ. Be aͤursnbuor Led⸗

vogteren | boer.

Ledklinke (en) n. ſ. | guimken eller den

Slaa af Jern eller Træ, fom: lutter for

et Led.

Beblcog (en) n. ſ. Den &r ner Oage,
- (SKtinfefald) af Jern eller. Træg - <huori |
Ledklinken falder.

Ledqvarn (en). n. ſ. Den lange Stang,
ſom ſidder paa Stak over Ledet. (Moth)
Ledſtkee (en) n. ſ. Cn af de Tværlægter,

ſom holder et Led Fammen. . (Roth)

Eedſtolpe (en) n.. En af de fbende

Eroiper, ſom SN ſaſt i Jorden, og
= " hvorpaa Lever hænges og lukkes. At tips

"re paa Ledſtolpen.

Ledſvobe (en) nm. ſ. En Tang Stang,

- ſom med den ene Ende fluaes paa Led

flolpen, og med den anden til en Pæl,
fom er faſt i Jorden, tor: ar faſte kedſtol
pen. (Mod)

Ledvogter (em) n. ſ. Den fo daſſer pan |

et Led.
Eedder (en) n. ra IA. San: hlædre, Belg.
ladder ſ. ledder, Germ. leiter).…
1. En Stige, ſom Stormiedder.
en Storm⸗Ledder eller Stige til Muten,
og ſteeg faa op”. | (Asſenati Hiſt.)

3. For Ligheds Skyld: Haverne haa en
Wogn eller de Sideſtytkerhvorimellem
Korn, Ho 'o. f 0 lægges; og føres len |

i Vogn; Vognledder. Deraf:

Eeddervogn (en) n. ſ. Wogn med Daber

. eller Ledder. Hoſtvogn.
Eedder v. a. Impf. lebdede, ſup. ſeddet.
C(Af Led artiealus).
a. Gæster i Bed 3) fammbil ØK: ved Bb.

| 2. Wed Srieaotd KNEE:

Lede. (en): n. .

Jeg bar.

Lea 93

£edder af eller afledder V. 4. Bunger
md af fed; tager det ene Ledefra der an⸗
det. (Moth.)
Ledder ſammen eller ſammenledder v. a.
Forbinder des ene Led med der ander, ſam⸗
i menfoier bedoiis. Ac ledde en Kiæde
ol, ſomnien.
Lebden adj. part. Sammenkiedet, fans
mMexrfoiet ved. Led, ſom har at eller flere fed,
articulatus. De leddede Forfødder Pad
Inſecterne. (V. S. Sk. 3 T. p. 4179.)
Leddie eller Liddie (en) n. ſ. Det atet
Lem fover, æller: er ſabeelas, Lreſtesiehe.
(Moth J |
keddig eller Libdig edj; > MER idugr.
agilis, Hexilis]. Gom Fan: boies. Jr. lede
myg, fmidig, let i Vending. (Moth).
Leddike (en) n. .Sée Ladife. —
[Ilal. leidi, ſactidiam.
Skrives agfan fFordum: Lcude.
ks Kiedſomhed,/ Kedſommeligbed. Begins
då, ner LedeiAit. Tidemser migtil Lede,
Li” snaledet og ienlede.
Acfſty, Ulyſt, Modbodelighed-far toget,
41” dEkelhed. Deruf: Madlede. At have
Lede til noget. Fik Lede dertil. (Cuts
jeg? Sirfefiftorie). Thet tagher bor?
Letha. Senr Harp; tæbebog: ØrÉedå
lodhedy Lediggang/ Bobenffab. Wde
“ gior Lyde Ordſp.) 2: Oikesloshedb ce
Anledning til Ondt. - Læde er Fandens
pude. Lædegterglæded: vediggang frem
bringer ˖ Doerſthed, fee Fleddie. Foder
Sys: Ordſprog. |
bedebaand : (ec) n.'f; (Af leder og Baand)
En Ren elles ér Baand, hveri ſinaae Boru
ledes for at vænnes til afgang.” Deraf den
figurlige Taleinaadene at gaae i Ens Ledes
baand. Mant til Nimets Éedebaand'”,
(Baggefen. ),
kedeharn (et) 10 (uf leder og Bari) ER
f. Bati ſom gaaer i i Ledebaand.

Ledeebne en) — Gti leder og Evne),

RR re
4
⸗

94. 0.
Den Evne, åt. lede, 6 €r: i tettricireler |
É: Hæfter. s
Ledegræos let) ni. Fr: rriuegm repent

Linn. Qvæfgræsg. Fl. Dan. T. 248.
vedehund (eny mn. ſ. (Af leder og Sund)
"En Sporhund, Stover. Moth)
i Sedeild> (en) n. f. - (Af: feder og Ild).
Krud, ſom lægges inen Polſe af Lærred eller ;

Skind/ hoilken ganer fra det Sted, hoor ”

Minen antkændes, til Krudkaſſen, Hvor Mi⸗
neladuingen ligger. (Steffens). :
Bedelig ad. . .
11. Som man kiedes eller vemmes ved.
8: (aldre Skrivter). Stliceudig, amme
fig, gruelig, afſtyelig. Skonnings fed.
Philoſophie p. 782) ….
Gedelfe Cen) n, f. . Forelfe, Stdrelle den
| Gierning at fede og fyre togen
Eeden adj. part; af v. lider prooeda. Gom
er til Ende, forfsben.… Da vare ledne (for;
lobne) 4 Aar ſtben. Der hans weſte Alder
or ne leben (forbi). Clauſens norſte Hiſt.
. P. 126. It. 1428 Der Rattet var mefte
Parten leden.
13 Vintre derfra. Ib⸗ p.
Bed ogt Sammenſetninget.
— 226. Forleden JR forgangen

Dag oſp.
I * yen) a nt (Af Beder, belleder.)
iersling, at veilede en. Anden. Den

— 2 Leden ved Haanden flanafer Aendens
frie Virkſoinhed.

186. Saale⸗

Veden (en) DL. (Ur Leder, fager). Den |.

… Gierning at fede efter. noget, for af finde
det. Siig Fodeland, hoor fandt etſteds

min Leden, ſaabidt ſom Kloden Stovett,

Slægt beboer, faa ſtisnt ———
(Baggeſen).

Leder v. a. Impf, ledede. fup
A. Sax. lædan. Isl. leida, Germ. lejgen,

v. leda, ducere].
I.. Gorer, veileder, leder ved Baanden |:
lede Barnet. At lede Bnæget tit wanbs.
Maar en Blind. leder den Anben ſalded de
begge i Sraven: Ordſor.) tr

X

3. Ordſprogsviis ſiger man.

Leder bort via,

96,523. Da vare ledne
Der Juul var |.

mer. ;
«Je

ed. :
| digartigt fører, reglerer, raader
- federgybgen i alle hansForetagender.
lader ſig lede ſom et Garn 3; raat
regiere af en Anden.
Det en
ben førfte Brud han har ledet i Ki
han har været med før, er forføgt,
… faren, giennemdreven. Han ſtal
yet Blinde BuÉ é Helvede, om det
. Bøer, uden at hade været givet. Hal
" mot lede Ham i Græs; det er: paa
Bee OT
4. Med Smaaord: ſaaſom.
Leder af v. a. Gee Afleder.
See Bortled
Leder frem v. q. See Fremled
Leder ind v. a. See Yndleder.
Leder igiennem V. a. Fører igien
ſoger igiennem. At lede En igien
Mængden,
Beder néd 'v.,a, fører ned, følger
"Leder om eller omfring v. a. 9%
om ad en iengere Bei, eller i Bu
At lede gen, rundt omfring & £
At lebe Bandet. omkring fin Hang
Huus. Figurlig: narrer, driller.
drager, træffer op... Han Gar faaf
ledet Sam omtring/ at ban kau
derpaa.
Leder Op v. a. Fører op." Jeg har!
ve Fremmede OP ad Trappen.
eder Oper v. a. 'Gørér over. At
Cen over Marken sm
Leder. ud v. 2 vdorer uden for, |
.r her En, at. au fan; tomme nd,

leds En ud of Døren, |

,

lebet. Leder vi 4; hupf. lette. fup. ledt.

leita. Sy. leta, quærere].

1. Soger, randfager efter, for at find

At lede i afte finegommer gg€
Hoad leder -u-æfter?, at
fmaaligen efter noge: med la.

Je ver" ar: Vrga. BE se

tet.

Led I Sep) - gg

……”Figarlig pg okdſnrozediis figet mat." Hvo J KR Veileder edfagens ir urt

| he leder, hau fuder air Skalmanhave 2, Phyſffen. Det Legeme, foviførplane I

Loktai noget. Foretagende, maae, man os ter viſſe Kræfter, F.: Ene. ——
ſels giore fig Umage Den ſom harSka⸗ Leder, en Varmeleder, Tordentt⸗
den, ter ei ved,at fede efter Spotten )ꝛ 5)5 ger. VEL

; Spel pg Stade; foiges ade (Moth). At Ledes v. påsf' nohelededes, fa; 7 —
"gane ober Balkken os lede efter Rand o: ok. 6eed, adj, Il. metileidaz, træder me +”
at føge Vanſkteligheder, hvor ingen er ¶ Kiedes ved, føler Fledſomhed ved nodit.

… (Moth.)-2 Hod der fart. han leder / Gan leded vel Tidl, ved iver;

ER. AD EN, Par i Red fager inan Dirlgialfe RS SØG FED FOR vik minesß bed, "fader *
vegne. Saadan en Mal man lede efter - til At ledes ved Mad. "man fan

as er danftelig åt finde, gives ei ket. |" og ledes ved Henningkade Geder Sooe
Du; feber efcer en Higyd ag, pil. paaprage] Did: "PSG EE ERE

- É i
3 — — —5— ner Eideile Far bed Fr Led
ate Bruges lg — inger,

der efter“x. a!“ Soger tg! eflertor,
he edee fer ru im .ohbderle fø en, ander fade,
fter⸗ nkderføgte, hede BEDE, ml mal "ls i '

det er! fane, ſtamme i fin. Tale. En |; STER
leder et efter det han ſiol fige of hon Ledeſtierne (en): ns” d * leben dago og

har pot af — Gan der AStierne) vadis rre le rad
"fit eget Bid. st). £ gt er eter ss (Ga iSitenucꝭ — rn —*
Sandheden, Somaudru 30 ſom inet Cocmpag gate træn⸗
ber. Ey X. i Ih — — BENDER. 12 SLA Ceheſtierne. 0 ac
nem, randfager milt. net en Pos |: a * 73 æg ANN KR —
igiennem for ot EKSI · så ja Bi Fu: ⸗
—* om * Soger at finde K San | TE — gr en koſteliq Ledeſtierne for et
beder oite OM den font man ei Ånder. 2 "BSN 99 "i US) fu5g fl fad
xver op eller · Opleder vins. 1 Opføger. | SIGE. en): ml. ER feber rduce
Jeghar endau ikke one Tid at Kede Det "RB benD.d FØR ATA KOR SEK SEE TU
BP. Figurlig Spun tal ”a0t febe op Hf % REE epg lg 5
i nmed ha: Hope nag Sas ker Hare. || | 8 ng — Ry PERS —D
e vs — tg £ *
—— en⸗r Sammenleder v. "Bedfagerg — J tvende Den ene
—* ST YO? FIRE tøfar, for, eftͤr Brudepigeriie aaer
al åger ——— ſammenſam⸗ [i NET —F for BENE, ————
oner alfevegne "fra, At olede SEK ge givt 'gtineehlig” nhgibt/ for. efter
2 ammen. b f I "i P 4 i: it henter ft (Srremt'S'snvm. B. LY: 355).
eder ub! eteẽ udleber vs da: | MR fed i
re; g nx iD Gubdetog: (Ink, 5" Sen tedtøg.
arge vd ig ø OK: ber |: Lebettaad (en) n 7 KJ leder dato Øg
af, hvad du vi tå S—
udforſter, kommer paa Gpoer ẽfter. At Traad.)
SE ES farm inn En ——
ever Cm) m. i. ; pr Ledere (ar . Jever . Axiadne gav EBefehs en "SLITS TJEN
LE LG , . 12 FE t

ÆG, I | NE RARE TA

SPEER I LG) Elk

så så &£

S mm. me

—-

96. Led⸗

2. Bigurligen, en Veiledning giennem noget

didrlsftigt eller danſteligt. En Ledetraad

nt Religionen av Lærebog.”

eodi⸗ Cen) nm. £. - [Isl. leri, desidia]. Do⸗
venſtab, Uoirkſomhed.
— Clauſens norſte pig. 9. 278),
Ledieſud adj, Goͤloleid¶ Deden getes—

⸗s

Lẽdig sd, OBL. KE Bee: Søg. ledig).
HFel, ding. fuul, ſlem, offtoeli/ ond. IDer
iedige Satan. (Roſtgaard)

Ledig adj. - [sl Jidugr,. agilis, vadis].
1. Gom er fin egen Herre, ſom ei er bunden

til Nogen, ifær ugipt. En los og ledig.
SK Perſon. Der ligger mange Tieke efoit
MER Di e. Den ledige Srånt FR ii 0

K3 33 lag Stand At vere Ud og ledige
2. Com Intet far ar giøre, ſom Intet ta⸗
ger fig for, uden Forretninger, uden Ae⸗

beide, ſaavel om Perſoner, ſom om Tigg.

. han er aldrig ledige· Den der ei vibvexe

si arledig/ n ſuber altidndet at giore. Han

ſidder der mid et Par ledigb ænder.

HEDE Xevig Ce den ſom intet beſtiller, or⸗

12 TIT I den fom intet gidet bette. ( Spo⸗
ron). Han Går ikke en fedig Time.

Han fod dem foare bed andre, fordi han

"02 Jeld ei var ledig. t co gf: Eolbtuge Kirr

kehiſtorie) "Hvi ſtaae fæ den gaufte | :

Dag ledige⸗ Slaich. 20,6 1

3: Ubefat, ubebbet, for ber. er intet paa.

Benken er danffe fedig. | Ane Gieni⸗

merne ere ledige. Det ér en Deel les |.

J dige Enbeder i. denne Tin. - En ledig |:

RE Plads i Collegiet. Huſet har. længe, faaet I:

”. Jedigts: ”iRan ſiger ensom Tende og et |
, tomt Glas, met. en ſedig Dønt og stil
.… « Jedigt Bord: ELedigt er da det 3
der intet er pan, tomt Bet ſom der intet
eri. Tomme Varelſer ere de Hvori ins

tet Boffab findes, iedige Varelſer de hvori *8

Insen boer”, (Syoron).
4. 68 ældre, Skrivter), Smidig, raſe, be⸗

handig, let i Vendins, at It. virkſom.

Af idel Ledie og Bebigbob- ra) n. f. odfotet:

bediggenger (en) hf, Dagbriber, an

ger fig for.

| ang er — 2 Hodedrude.
—F

—— — — — —— —

Krigaſtyr deu Liigibt der gives til Ledig,

—7X
"mæ sem væg
.…
i .…

gt:
Han forte Kg af ſin Bepnie at han kun⸗
de være desledigeret (Clauſ. mn. Hiſt.
p. 85.) ME: finde være ledige til
7 Baften og Von”. 1 Cor. 715.
(af ledig
"turpis -åg BOD ir Mark Midſom⸗
mers Penge. Muléra inſamis. WMoth.)
edigen adv. Paa en orkeslss Maade.

keslos Perſon et Menneſte ſom Intet ta"
J ſtore Stader findes der
Sediggengere hof,

ens,

ed. en) nl (df ledig 'vacuus],
xWdisgang, Orkedlohed; det At man intet
glor eller foretager ſig. Hau har ikke Gin
er for Lebdighed.
eding eler Lething (en). n£… [Il
: Meillanér, a leid, iter, via, og Endelſen angr.
.Germ, obfol… Ladung, expeditio, eduetu
wilitum, exereitus. Svec. kedins eller fer
"ung
1. Den Gierning at lede, fore. (Obfolet.
2. KA Krig i og: Orlog;
tog; Udbudsog Krigsruſtning. At fate
ndei Lething. ELonsen bod Cevding
ud. Klauf. modig.)

ifær om Es

At giøre, rede, holde op Lething“. G
»Løv: III. B. 3: 40, 12.) Boder dt
7 Straf for. vpaabuden Ledings Forf
melſe var 6 Øre Sylv. Kaldes og !o
— thingsfald.
4. Pol paa. Himmelen Smndre og nordn
Pol. vedingens Hoihed >: Poli Hoire.
Clanſens nor. Hiſt. v. 107) De
rug Hisrner. (Moth.) obſ. Get
Leed.
— Gorfalmfing t i Srigétog. (obl)
Deraft
Ledingsbud (et) o. Opbud til ai zau
i Krig.

ed

Led 97

-

Ledingeferd Cen) n. I, Krigstog, Veldt |Levfager v. 3. Impf, ledſagede, fup led⸗

tog; Orliog. See Leding.
eednoſai (et) n. I. Boder og Straf

for den, fom ei bil fare i veding. ”Hvil |

Len, ſom iffe betaler fin Leding til rette
Tid, bøde Konningen Ledingsfald.6
OreSolv. (Ch.4 N. £. Udf. B. e. 0). Gee
Lediug Ro. 3.

Levingsfred (en) n, ſ. Frihed forat drer

ge i Leding.

Eedingsgierd (en) n. d. Kvigeftyr; Cat,
fom gives til Leding. See Gierd. (obſ).

Eedingsmand (en) n. J. Krigsmand.
Eoↄldat.

Ledingspenge n. ¶ eoll. Stat fler len
ge; ſom gives sli Krigsbehov af dem
ſom ſidde hiemme. K. Anders Skrif⸗

cer III. 303. It. Krigsſold, Soldatens
Lonning. It. en aarlig Kiendelſe til
Kongen for den Fred og Forſvar, ſom
under fongelig Majeſtæets Beſtigrmelſe

. tydes”, Ar. Berutſ. 2 B. p. 833.

. Ledingspligt (en) n. ſ. Forpligtelſe at
gaae i Krig, eller levere Krigsſtpr.

Sedingsffat (en) n. I. Det famme fom

Ledingsgierd. T. Rothe. -
Ledingsſkik (en) n. ſ. Krigsbrug. T.
Rothe.
Eedingsſtyr (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Ledingsſkat.
Ledingstog (et) n. ſ. Krigdtog. Les
ding.

Ledning (en) n. J. (med langtonet E.) (Af
"eder duco). Leden, Forelſe, Ledſagning.
Bruges meeſt i Sammenſatninger, ſom
Bortledning, Afledning, Henledning,
Veiledning.

Ledning (en) n. ſ.
£ebd, articnlus),
"ning, iſer af Ledemodene. Deraf: Afled—
ning, det at et Been fommer af Led.

(med korttonet E, af

Eedſogelſe (em) n. ſ. (Is, Eeidsågni). Den

Sierning at ledſage. |

—

Ledſagerinde (en) a. 1

Ledſagerſte (en) n.
Ledfagning (en) n. .

Sammenfoielſe, Foree⸗

faget. (Isl. seigia leid, monstrare viam),
I. At viſe Vei, at veilede. “Man leder den
ſom ikke kan gane dllene, man ſedſager
den, ſom ikke ſelb fan nde Vei. Haan⸗
den feder Redſtabet, men Digt led⸗
fager midlertid Haanden“. Sporon

Han Mal ledſage Eder til af Sanden”. |

… Joh 16, 13.
2. Gior Folgeſtab med, forbinder med. At
ledſage Sen van en Reiſe, paaen Flugt.
Brudeparret blev ledſaget hiem med Ce,
remonie. Ar ledſage en Bog med Au⸗
mærfninger, Sangen med Inſtrumenter.
Gud ledfage Dig. "Du ledfagede dem
med din Styrke.“ 2Moſ. 15,13.

Ledſager (en) a. £. pl. Ledſagere. ger

rer, Veileder, Medfolger, Selſtabsbroder.
Forerinde⸗·Vei⸗
lederinde, ma edfølgerinbe, Selſtabsfoſter.
Det Samme.

Det ſamme ſom

Ledſagelſe.

Eedſagningsmand (en) mn, £. Det ſamme

fom Ledſager n. ſ. (Bruges ſieldnere.)

Ledsmand (ea) mn. ſ. Caf leder duco og

Mand.) Anfører. (Moth.) obſ.

Cedtog (et) n. f. [Af Is, lid, via, iter og

toga, .trahere].
1. Leding, Krigstog.
2. Ethvert Foretagende i Selſtab med An⸗
dre, iſer i ond Henſigt. Tyven Gadbde.
"andre i Ledtog med fig: Jt.Samgquem;
Selſkab, Forbindelſe til ſlet Diemeod, At
være i Ledtog med En.
Ledſter „Ledſtole, Ledvand, Ledbark,
ete. See under Led.
Ledfkedrik Ledfketſe, Ledſter etc. Gee
Lædſtedrik, Ledſtelſe ete.
Lee Cen) n. 1. pl. Leer.
f. lie Sax, lehe, falxj.
fſab til at ſlaage Gres med, ſom beftaaer af
et langt, ſmalt, mod Enden krumagtigt og

ſpidſt Jern, der es in Bogen, os ſodit

[Isl. har, Sv. lid,
Et bekiendt Avlsred⸗

98 Lee

paa et langt Traffafi. At ſatte en See.
paa Skaft. Ar ryge i in Lee 5: hoaſſe den.
Deraf:

Leedrag (et) n. LL Saa meget Græs

eller Sed, ſom paa eengang afllages med
|

. en Lee.
Beefolf n. f£. coll.
.— Seetarle.
Leehylk eller Leehylke (en) n. ſ. Den

Jernring, ſom Leen giores faſt med til
Stafcer. 4

£eejern (er) n. ſ. Leens Segel.
Leekalve (en) n. ſ. Den Smerte i Lem⸗
merne, ifær over Krydſet, ſom Slatkar⸗

Karle der ſlaae Græs.

. Jens fornemme Dagen efter, naar de have

begyndt ot (laae.
Leekarl (en) n. 1.
Hoſleætkarl.

"Karl der ſiaaer Græs.

Leekile (en) n, ſ. Den Kite, boormed Leen

ſættes faſt paa Skaftet.

Leeinnd (en) n. ſ. Kalder vaa ſine Ste⸗
der Bonden Knudsdag i Heſten, fordi
den driver ham ud med een. (Moth.)

Leekovſe (en) n. ſ. En Bering. . Det
ſamme fom beror,

Leemand (en) n.
Græs.

Leeorv (en) n. I. [df Lee og Orv.
Isl. orf. manu brium faleis). Er Lee:
ſtaft; Skaftet paa en Lee.

Eering (en) n. ſ. Det famme fom fee:
bolte,

Leeſtaft (et) n. ſ. Skaftet paa en fee.

Leeſſæt €en) n. åd. Den Tid af Aaret,
da Hoet anes og hoſtes, Heflæt. (Fals
ſtterſt.) j

Ecefmev (en) n.f. Smed, ſom forfærbdiger
Leer. “Leeſmed, fom inter andet lært
haver”. Laugs Art. p. 28. .

ged (en) n. ſ. See? n. ſ.
en) mn. ſ. mangfer plur, ffreves for»
| ken 2. [a. Sax. late Belg, liide. Sv, led,
Isl, leid. iter, via]
Gkibets Cours i Soen.

Mand , der ſlaaer

Vei, Bane; egentlig
Der ſporges ſaa⸗

Hr
Clauſens norffe Hiſtorie p. 283-

Leed adj.

" eller leedt 3! kigrt eller nfiærs.

tee
didt af Led (i gamle Vers). Han er kom⸗
men af ſin Led (Cours). Der er noget paa

Leden med ham 3: i Gærde; paa Bane med

Han ſeilede nord fin Led 3: fin Vet.

Andre

omliggende Riger i Oſterleeden.“ Ib. pag.

1

* [(Germ. leid. Isl. leide. mole-

stus, invisus].

1. Haslig, ling, affkyelig, fæl. Et leedt
Aaſyn. Er leedt Menneſte. En led
Pige. En leed Trold. Lede Gebarder.

2. Som man er kied af, ſom man har
Ulyſt, Modbpdelighed, Afſto for. Jeg
er nu gandſte leed og kied af åt Gore
derpaa længer. Get og eet bliver faaet
leedt, »: Man bliver ſnart fied af eet
og Det ſamme. Gud vorder den vreed,

ſom fit Embeder leed. Ordfø. “Hvad
heller det ce dennem leeft eller ſeed“.
Clauſens norſte Kronike pagina 637.
Tvungen Eed er Gud leed. Ped. Epo.
Biden Løgn er oc leed. P. Syv.

Leede (en) n. ſ. See Lede.
Leef eller legev adj. (obſolet). comp. levere,

lph. liubs A. Sax leof.
iuf, Isl. hufr, carus.]
Leeft
Syvo kiert
vil have ſtal leeft lade. (Ped. Spos Ord
ſprog). Leeft fan ſnart blive leedt. Man

luperl. leveſt. ig
Germ. lieb. Sv,

Som er fiægt, font man ynder.

feer ikke leedt paa leeft Id, Leef er Sul,
ſom lærer hang Bud. Id, Giorde hannem

alt det lceft var.” (Reinike Foſſ. XCIII.)

Leeg (en) n. £. pl. Lege. [Isl. leikr. ludus].
I. Spog, Lyftighed, Spil.

At drive Ti⸗
den bort med Leeg. At ſlaae en Leeg
af. At ſlaae en Leeg itu >; bolde og
med den, Heller til Leeg end i Skolen.
"Fra Leeg min Landfe er bleden vant
Alvor føger jeg.“ (Jugemané Loverid⸗

der.) J viſſe Sl, f. Ex. Langboldt,
Hvor de Legende deles i to Partier, figet

efterleve dens Love; rette dig efter dens

Ordſp.)

⸗ Fa

Lee

de at hade Leeg, ſom de — SEeegſpring (en) n. ſ. Det" ae Saden

Forretninger tilkomme. Modpartiet har

derimod Uleeg.
Strengeleeg. Inſtrument med Strenge.
leeg, ſambuca.
din Lego: fpil op paa dit Inſtrument.
Saden af Dyr, ifær Fiſtenes Sed. De
endnu ikke lagte Æg falder man Rogn /
og naar den er lagt Leeg. (Funkes
Naturhiſtorie 1 D. p. 285). Froleeg d.
e. Freens Sad.

Et Seiftab af Aarkugle i Legetiden, |
ſom ſtedſe indfinder fig hver Morgen om
Foraaret pan et beſtemt Sted. (Nortt, |

fra Oſterdalen). . .
Figurlig og ordſprogsviis figer man: Det
'er fun Leeg med fam d: Det er fun Bar⸗
nevært-, . eller jan driver” fun Spog og

Spas, og gior intet med Alvorlighed.

Det er Leeg for ham 2: det anfeer fan
for Smaating.
gane til 2: det er en vanffelig Sag, ſom
kraver Alvor og Forſtand. Naar Legen
er bedt Pal man holde od 3: Leeg er god
naar der er Maade med. Det er Enden

paa Legen d: faaledes vil det falde ud. |

Bil du i Leeg, ſtal du Leg opholde.3:

Love, intet fætte til, Laug uden Leeg
gior ringe Lyſt D: Det er et fler Bilde,
hvor ingen Lyſtighed er. (Peder: Syvs

Leeg >: han leed Skade derved. Han

er flet fra fn Leeg d: reent ude af fin |

Forfatning eller Stilling. Nu bliver fer
Leeg af 3: nu ffal vi høre en Ersi og
Allarm. Det er Meningen paa

Leeghammel Cen) n. £. pl. Leeghamler

SR serne paa Hammelſtokken. (Nor |

Leegiak (en) JE al Er en Soaghed hos
Gonorrhæa. (Sadflob).

Menneſtene.
Moth.

Leegſtue Cen) n. I.
. Je. Spil paa Strengeleeg. En Langes | Leen (ec) n. ſ. See Len.
Gin og et Stokke pan Leen (en) n. pl. mangler. tarv. Leer)

Leepotte Cen) n. ſ.
| gierne leer.
Leer (er) n. f.

Det er ingen Leeg at

Leerælte (en) on. £

Han baadede intet paa den |.
Leerart (en) n. ſ.

Legen |
2: Jeg har ſagt det, det vil fee. Deraf: |

Lee 99

gaaer fra Cen i Sodne; Pollution.
(Moth.)
See Legeſtue.

Den Gierning ar lee; Latter. Hold dog
op med den Leen. |
Lattermild, den ſom

[Isl. leir Sv, ler, Germ.
Lehm argilla. Werner). En bekiendt Fords
art, ſom er feed og ſammenklabende, af
forſtiellig Farve, ſaaſom blaa, rød, guul,
hoid etc. efter dens forKiællige Arter, bequem
til deraf at danne adſtillige Kar og Redſta⸗
ber, hvoraf den ſiden har faaet fine beſtemte
Benævnelfer, ſaaſom Pibeleer, Porce⸗
lainleer, Pottemagerleer, Skiverleer,
Teglleer. At tilberede Leer. Haver
Pottemageren ikke Magt over Leeret? Rom,
9. 21. Jr. om den Jord, hooraf det forſte
Menneffe blev ſtabt. Viere alle af eet Leer.

Kom ihu at Du giorde mig ſom Leer. Job,

10, 9. Deraf: |

| Leer ſom er blan⸗
det med Dalum, - (Moth). Et moradfigt
og leeret Sted, ſom det er vanſkeligt af
komme ud af. Haa kom i en Leeralte.
Det er en reen Leeralte at fiere i.

Leerager (en) n. [. Ager med leeret Grund.
Leeragtig adj. Hvad der er leeret, eller

blandet med Leer.

Art eller Slags af
Leer. Der er mange Leerarter paa
denne Ager. De forſticellige Leerarters
Anvendeiſe. (Funkes Naturhiſt. ID.
pag. 316)

Leerbenk (en) n. C. Bank, opfat af Leer.

It. Afſats ten Leergrad.
Leerbierg (et) n. ſ. En blad, dog har⸗
det Leerart, ſom er indblandet med ads
ſtillige andre Steenarters Gruus. Saxum
argillaceum, (Bruͤuniches Min. p. 111.

R 2

100 Lee

Leerbund Cen) mf Bunden eller Jor⸗

dens Grund med Henſyn til. dens leer⸗
agtige Beſtaffenhed. Det ev veen Leer:
bund. Saaledes og Sandbund, Ens:
bund etc:
Leerdukke (en) n. & Dufte af feer. |
Leerdunk (en) n. L Dunk, eller flor Fla⸗
ffe af Leer. .
Leerdynge (en) n. ſ. En ſammenkaſtet
Hob af Leer.
Leerfad (es) m £ Gad af Ler.

Leerfirle (en). n1… ſ. En Plante der agfaa
Fusfilago I

e faldeg Heſtehob, Follefod.
ſarſara Linn Fl. Dam F. 595.

Leerflaffe (en) n. ſ. Gn Flafte af Lær.

AHvorledes holdes Zions Born lige ved I
. Beerffaffen, em Pottemagers-Giernimg”, I
Fer, Begr 4. 2. Nu bruges Leerdunk J

og Leerkrukke.

vLeerform (en) n. f, Form, eller Wodel É
af Leer, til af forme noget efter eller ſtobe

noget i.

Leergaard (en) m. €. Kaldes et Huus el⸗

ler Gaard, ſom er klinet op med Leer.
(Moth) Almindeligere Leerhuus.

Leergrav (en) n. £

. ten Leergrav.
Eeergrund Cen) nn. f. Orna fom far kerr
i fig; Leerbund.
Leergrube (en) n. ſ. Grube, eller Grav
hvor man tager Leer.
Leergryde (en) n. L Gryde af deer, mods
fat Jerngryde… Det gielder Leergryde

at hun vil gierne age. 3: Fordt hun vi have

fin Begvemmelighed, maa hun opofre no⸗
get. (Ordſ.)

Leerguſo (et) n. f. Et Guld af. Leer,
II

modſat Steengulv- eller Stællegulø.

de fleffe Bonderhuſe finder man ikke uden
… Leergulo.
Leerhul (et) mn. i.

; ga .
Leerhuus (dt) m. £

Det famme ſom Leer⸗

?. Huus klinet op af Leer.
2. Det menneſtelige Lezeme. Hsorme⸗
SÅ mere De dem ſom bve iLeerhuſe“.
4, 1
Leerhytte —* mk eidet Onus, eller
Hytte af Leer.

Leerkande (en) n. f£. Kande af Beer: Den

ſtore Leerkandeform.
tit af ſtobe Kander i.

En Form af Ler
Laug. A.p. 201.

Leerkar (4) n. £ Et Kar af Leer. Lige

ſom Leerkar ſtal de ſonder kauſes. Par
benb. 2, 27.

Ceerflæg, adp Klag og bohangente ſom
Leer.

Beerfliffer (en) n. Spottende omen |

Er Sted eller Grav, |
hvor man tager Leer. Garnet. drufnede |

Ceertlinet: adj.

Murer, enten for den Urecinligfyed' hans
Arbeide medfører, eller fordi fan ikke nm
"fin Profesfiom voxen.

Leerkliner (en) =. £ Den ſom ktiner Vas
ge med Leer.

Leerklining Cen) m. ſ. Den Gierning at
kline med Leer.

Som ev klinet med⸗Leer.
ULeerklinet Hytte” Fram i Stærkod⸗
ber. p. 2736.

Leerkhubbe en) n: ſ. Et Bra, en Kolle

at banke Leer med.

ELeerklump (en)en £. Er: Kiumb af Leer,

Leerkniv (en) n. ſ. Jernredſkab— til ag
ffiære fer med:
Leerkolle (en) n. £ Det ſamme furer»

klubbe.

Leerkrukke (en) mn. I Krukke af Feer.

Leerkruus (ec) n. ſ. Et Kruus efter Dri
kekar af Seer, modſat Tin, Sølv" eller
Glaskruus: Linlaag daſſer bedſt til
keerkruns.

Leerkugie (em) n; ſ. En Kugle af Leer.

Ceerfule (en) n. K Der famumrefom keer⸗
grav.

Leerlag (et) n. ſ. Lag af Leer. (Diuf⸗
feng Haandbog. 1D. p. 97.) -

Ftermergel Cen) n. f. Den Blanding
Kalk og keerſord, hovori beg ſtorſte Bø

"Geerflaner 4. mp, leerflag lop.
At kline op med t.
Leer. Leerſlagne Bagger L t. Hine

Lee

Lee HO

flanddeel.ce Leer, argilla marga. (Brun⸗ Leerſteen Cen) nm ſ. Argüule argititbus.

niches Min. p. 75.)
Leermole adj. Leermuidig, blodleret. Leer⸗
mole Jord. (Dec, Mag. 6 D. p. 14.)

ELee nolle (en) n, É En Machine, fam —
beftaaer af et. don ſtgaende Fad, i hvis

Midte er anbragt en Baltfer rundt om

beſat med Knive.

kring ved Vand eller Dyr og ſonderſtle—

rer med Kaivene det i Fadet værende

Leer eller Teglleer. (Ove. Mag. IEL D
p. 319.)

EK rets (en) m. £ " Mutdjord, blandet
med Leer. Deraf leermuldet. (6. |
Olufſens oec. Any. 850,3. S. 359.).

Ceerpænde Cen) n. ſ. En Bande af Leer
at flege eller dage i.

Eeerrpotte (en)neſ. Potte af Leer. Sæt

Eeerpotte, da bliver et hende til Meen.
Ordfp. Moth.
Eecrpibe (én) n. ſ.
Han ryger gierne af en Leerpibe.·
Eecrpytte Cen) n. ſ. Kaldes en Leergrav
hvori der flader "(idet Band.
Ccervet. (et) n. I. - Kaldes i Myntveſenet
” en Leerſtang at røre,om t Guld med.
Guͤhrhalen).
rør i
Eeerſivel (en) n: f, Det ſamut foi ketr
firle. (Norſt).
Eeerſie (en) n. f. Ctægtnaon paa Grad: |
"fhægren Eecrfis, — .
Eeerſkdal (en) n. EF. Stad if der, ;
Eeerſkiver (en). . . Argilha 'sthistus
Werner. Ci gået, fom fiendeg paa

dets ſtivrede Brud og granfvide matte
Streg. Af Oeconvmerne fader den ef⸗

fer Brugen flere Nadne, form Tavleſtiver,
Grifſelſtiver mr; m.
t Uebterge

berſlaget. (Jak).
Vægge.

—3

Tobakspibe af Leer. .

, Findes felvgændig |

Tif Solo haves et Jern i

" em mn

| .

Leertud (en) hk En Tad, Pibe eler
Valtſen dreieg om] .

.

Leervei (en) n. £.
Leerpotte ved Steen, og Steen ved |.

Adſtiller fig fra almindeligt Leer derved,

Saft den er naſten halb Gaard, mager og
hauger ved Tungen. Den gaaer over é
Jaspié. og; ſindesi Sreentulsbjerge, m.
mp Wad.)

Rende af feer, fon: pan Potter og
… Kar. :;

, Leervæg (en) n. ſ. Cu Beg opflines af
Leer.

fee ud (om em Beervage Ordſp. Sk
At ſee guul og guſten md.
Eeewgung (en) a. J.. Beer nammrn ·

ere.

i arbeidet af Beer. .,
Beai, ſom har ære
: deres Grund, modfat Jordei. IrLolland
er neſten overalt Leerveie.
Leervoren ad Dit: fammeTomleeragtig=
(Roth)

Leer v. n. mp loe. vup. leet. ÅId.
…hleja. Ulph, hlajan. A, S. hlahan, Germ.

lachen. Græc, yskaw; ridere]. At give
den wilkaarlige Lyd fra fig, ſom frembrin⸗
ges ved at-bemærfe det vadſeerlige ag ſteur⸗
mer Sielen til Munterhed. Af Holbergs
Comedier (ect, mas. altip. At ſutte —X
lee, Ut leg af fuld bas" 9: ſtoogerlee.
HOan fan fade En til.at lee, ſom ær hals
ded. Figurlig og. ordſprogspiis ſiger man:

et" ſeer alt det der er paa ham 27 om den,
"ner er mild og; munter. At fee u Lomme

| „itu, at lee ſig ihiel, JCÉ fig. forpærtet. d:

fee heftig, være færdig at briſte af Latter.

As lee i ft Hierte, eller fcg i Sfingget

T cei tomten, lee fmøret (dsl, smærri, ſmaa⸗

ligen) ↄ: glæde fig: hemmel:g over noget, Den

. by afs

leer bedſt, ſom leer ſidſt. Hvo der vil have alt
det, han feer, maa græde, maar andre leer.
Fanden leer altid, naardet gaaer ilde til Jr.
Han leer ikke tiereend der brænder en Lands⸗
om den der slæber fig butide iller

Et Huus med Leervegge. At

ø

102 Lee

af: Oudſtab, maar det gader ifde.
leer forgfuld Mund, ſielden ſukker glad

Hierte. It. Tit ler favr Mund af ſorg

fuldt Hierte I; ofte ſtiller ben Bedrovede

fig munter an. Ban leer ikke uden til hver
Hoitid; om den der ſeer ſuurt. Han leer

fom en Niſſe; ſom Cen der har Tandvee,
ſom en dod Rotte, ſom en Tudſe der har
faaet et Slag af en Gaardſtavre; ſom et

WEg der æder Tidſel; om en fæl, bitter og

ond Latter. |

in 2 Med Smeaerde

eeer ad v. a.“

1. GSmiler til, giver fin: Velvillie citklen⸗

de ded en ſagte Latter. Dun log nok faa

s. JF ældre SÉrifter og i Blbeloder ſettel⸗
ſer; beleer, leer af.

bhorer, maae lee ad mig.“ 1Moſ. 21,6.

"ger; 06.5 51228
lene, leer ad dem; Pr. 214.
Leer af v. n.

1. Beleer, ſpotter, gior Mar af. Hvem |.

leer J af? JF fkal et lee af mig der |.

… for" Han ftal ei fee deraf dr det |.
fkal bekomme ham ilde. Det er ei ſmukt
at lee af Folk. Det er fun at lee af
I: har Intet af betyde. — ….

2. Holder' or at lee. Hontet dog bedre |

bbedder afleer.

Leer med d: tilligemed. Leer du og med.
Han leer med af Det, de andre i Stuen
lee af.

Leer 'op i Veiret o! Ølader e en CO

laatter op, feer i hsien Sty.

Leer Over 3: Leer i Anledning af.
Necfærdige ſtulle det fee, og lee over
ham”. Pſ. 52, 8.

Leer til, det ſamme ſom feer ad No. Y,

LEn duelig Qvinde leer til den efterkom |

mende Tid“.

Ordſ. 31, 25. " HØRE a
ter ud.

J Ofre |

2. tolder op at lee.

NE af Ænder, Stokand.

Leflon (en) n. ſ. En Drik, fom opf |

Den ſom bette

Leflekage (en) n. f. Kaldes em Slags
Du flalg lee ad Odeleggelſe og Hun /
Den ſom boet i Him⸗

veße v. n. Impf. leflede fup. leſiet.

uge

Belpotter, beleer, glor Rar ak, at lee |.

Lef

Een dygtig ud, J denne Belpdning
bruges ogſaa udleer.
Naar dil du dogen
gang faae leet ud.
Leffeland (en) mn. ſ. Loffelente, en ec
"Anas clypeats,
Mullers Zool.Dane
Leffelgaas (en) n. f. Det fæersiſte Raon
paa en egen Art af Strandfugle Plata⸗
lia. (Roſtgaard).
Eeflæbroder (en) n. ſ. (Af lefler og
Broder). En ber Driver (et færdig Guss
[fov med hver andet Fruentimmer.
132

"Mer til Elſtov.
Leflegud Cen) n. £ Kierligheds⸗Gudes
NDen nøgne Leflegud.“ (Helt p. 106.)

Desmerkager, ſom Leflere tage i Mun
den, for af have en god Aande hos deres
Kicreſter. (Moth.)

Leflefiær adj. Som far Loſt til Leſleri

Leflekunſt (en) n? ſ. Kunſten at fefle med
Fruentimmer.

Lefleiyſt (en) n. ſ. Tilbetelighed til ér
ſtoboͤhandler, Coqpettetie.

Leflelyſten adj. Hengiven til Lefleri.

Leflen (en) n. ſ. Den Gierning at lege

Cefler (en) n. I. Leflebroder. En, de
veed at ſige Fruentimmer ſmukke Ting.
En Fruentimmerjæger. En Boler.

EGSvec. liufva, amigitiam sibi conciliare,

— Paftægtet med Isl, liufr, Svec. liuf(Germ.
—9— og det danſte adj. ſeef)

Gibor fig lækker for en Perſon af et andet

Kisn, driver letſerdig Spog. Atleffe

med en Pige 3. have Kigrligheds⸗Har

del med hende. "Naar ben Gawlt

"my feflev med den Unge, de feer Deden
. (Peder Svvs Ordſp. I D.)

PR . Cmigrer, ſlebſter for, er. ventig imod;

giver gode Ord, for af naae det man

Lef

Leg 103 |

sil. Gun lefler med ham. fan ler! paa, ſom Dambret, Puftebret, etc.

med jam, fom Boddelen med en ung

. Gpillebreg,

Tyr, (Ordſor.) 3: begegner ham haardt Legebroder (en)n, ſ (Afleger og Broder)

og ftrængt.

Le fleri (er) n; NV Den Gierning at lefle⸗˖

At gane paa Lefleri 2: drive Eiſtovs⸗
handel.

Leflerſte og Lefleſoſter (eu) n. ſ. Co
quette, Bolerſte, loſt Feuentimmer,
Lefleſyg adj. Vellyſtig, hengiven til keflen.
£ flefyge (ea). nm ſ. Hengivenhed til
Leflen. | J
Leflevorn adj.
er nå (en) n. ſ.

Jiuflingr, amicus, . carus. . Gu øjfter.
It. Boler. (obſ.)

—* (ea) n. ſ. [a.Lat. tegafus " 86
fandt, er. Sendebud. i offentlige Xrinde.
Den pavelige Legat Arcemboldus. Deraf:
Legation, Zegatiousraad, Legations
ſecretær, oſp.

Gom pleier at lefle.
[(Germ — Ish

Legat (er) n. I [a Lat. | jexatuml. En Ga |

per tejtamenterer. 6098, Des ſom ved Teſta
ment. er beſtifket al ſtulle gives bort. At
ſtiſte Legater.
Legd (et) n. ſ. Ce Lago (et) 1.
Eegeaar (et) n. I Bruges nfeef i plur.

(Af leger og Har). De forſſe Ungdoms
«aab 3 den fnæpe Ader. Bet er rudan haus
Legeaar.

Legedane (DD n. f. (Af leger og Bane)
Er Sted indrettet til Lege, i Sardeleshed
offentlige, Cireus, Amphitheater. “De
boste en Legedane i Jeruſalem“. 1 Macc.

—8 (en). n. i. (Ar leger og Bold)
En Spillebold, Bold at lege med. Brus
ges ſtgurlig om enhver Perſon eller Ting,
man behandler tigegyldig eller letſindig.
Deraf: "At ſpille Bold med En.

Cen.

Legebret (et) n. 1. (Af leger og Bret) |,
Et Øret, ſom der er malet et Slags Spil

—

At være
Eens Legebold 3: behandles vilkaarlig af

Legekammerat. Om dem, ſom lege og: ſpose
ſammes.

Legeduffe Cen) n. 1. (Af fegerogDutfe)

En Dukke til Borneleeg.

Eege hammel (en) n. f. (SF leger og Ham⸗

melh), Solagetn vao Hamaiulttotten. (Sats

ling). i

Bogen (en mf. (obflet),: (Af tegar gg
—— Komediehuns. (Buntingé Itin.

vpP. 14

Legekammerat (en)/n. ſ. (Af leger 8Kam⸗

merat)· Den form jebnligen leger med en

mme iLigebtoder…

Eegefarpe (en) n, f. (Af leger v.
Katpe). Eu BSartekarve til —*
Forplantelſe.

Legel Cen) m. ſ. See Læger: (em) n.ſ.

Legem eller Legeme (er) m. ſ. pl. Løs
gemer. Skredes fordum Legom. (Syéé.

ſJekamen. A. S. liehama. Al. lihham Idl,

lIamũ eder rettere Jikhamr maaſtee af lik
corpus og hamr tegmenJ.

Y. Organer for em Sl. Menneers sg
Dyrs Legemer. Legemet uden Ho

Ved kaldes Krop, derfor: figeg Siel &
Begeme, Hoved og Krop. (Sporon).

At fade en fund Sid i et ſunde Legeme.

At sløre ſie Legeme tilgode, er at pleie
fg. " FÉt fundet Hierte er Legemets
Liv. Ordſp. 14730.) FEtr forfrænfes

ligt Legeme befoærer Sielen, Viisd. 9
Rat" SER iRigdom er ikke bedre end. Les

gemets Sundhed S Sir, 30, 17%; Diet
"et Legemets eys. Matth. 6, 28.

Enhver materiel Subſtants. Et tundt

haardt giennemſigtigt era Legeme.

lii allene de organiffe men alle ꝓhtz ſiſte

Legemer beſidde Kræfter, ſom man af

Materiens saſen ei kan nolede.“. Tre:

- se

-fodo0. |
3. J Gcometrien hedder den 8 ueſtrat⸗

104 Leg
ning i Lengde, Brede og Toykketſe; "et

Legeme, uden Henſyn til der materielle

br vælter phyſiſte Legeme, ſom kunde udſyl⸗
de Rummet.

4. Figurlig om flere Deles eller Perſoners
9 Borbinnelfe tit. et Heelt Overdaadighed-

en Kræft i Statens Legeme v3l

' —8* Legeme I Cor. 12,27. Bit
cre haus Legems femmer. Eph.3. 30.

Deraf Gammenfætningerne '
Eegemsbeſtaffenhed Cen) v. ſ. Lege⸗
mmets Ratur og Forfatuing. At bære af
en ſteerk Legemsbeſtfaffenhed.
Legemsbrok eller Legemsbroſt (end n
.„ 24... Meen, eler Skade paa. Legener.

Siges ifær med Heunſor ul den fomær '

| danfsr ··
egend bygning (en) n. K. Veftaffende
Den af de Deles Sammenfæug og gien⸗
ſidige Forhold, hvoraf Legemet heſtaaer.
En ſtark, en fvag fegemå bygning»
Legemoͤdaunelſe (en) n.
* Legemeis udvortes d.ener Stifter
4. En funt sg fis Begemoͤdan·
nielſe.
ra. dovikliug af Legemet⸗ Cone; modſat
Aaudsdannelſe.

2

Begemsfeil (en) m. 5. En Feu paa Le⸗

gemet. Den Beſtaffenhed ved ek af
sitiegtmete Organer, at det iffe virker: over⸗
eensſtemmende med dets eng At
Fan dette Barn ſtammer⸗ er ikfa nogen ſlem
…… Bane uen en Lege msfei F

Ecgemdfoinigbet FAR md Den Egen ||

. ffab at være vel ved agt: at have et
… godt Huld.
Legemshoide (em) n. c . bølde if es
genmiet.
Legemskruft Lew) 2. i, det. paa af
, Kræfter, et Legeme har øf Naturen, . Eu
Hherkuliſt Legemskraft · Legems⸗

kraft ligger deels i Muſtlerne, deels i
Treſchow om den n mfl "Bar

Nerverne.
tar P. 359." SHS v

sæ fv

| Begeméftraf Cen) n-f. Straf paa kege
met, corporlig Straf.

Leg
Legemslyde ch mn. ſEn flem Legeme⸗

feil.
Leganzmatigel (en) n. 1. Kraværelfe
af noget af det, ſom hører til et viſt or⸗
ganiſeret Legente, i Sardelesbed bet mens
neſkelige.
Legemopleie (em) n, I. Omſorg for fer
gemet? God Zegemspleie er ſtundum
den bedſte Medicin.
kegemsffikkelſe (en) n. ſ. Legemets uds
vortes Form, Legemsdaunneiſe.
Legemsſmerte (én) a. ſ. Smerte, fon
føles i Legemet. |
Legemsovelſe (en) ne . Bvelſe, form
danner og. ſmidiggior Legemet? ” Saw
ſom; Fegten, Broden, Loben, Spriw
gen / Spbommen oſv. De gamle Stan:
dinader fatte megen Priis paa Legems⸗
ovwvelſer, Gvilfe man atter Gar begyndt
at indfore.
”Begemsftilling (en) n. £, Maaden dt
Hvide Legemet paa.
Legemoſtonref⸗ (en) n. ſ. Den Sta
reiſfe et Legeme har. Et Legemes hele
Bert. Ut male En i Legemsſtorrelſe
2: naturlig Aside, modſat af male (HR
4Kmnuaſtykke eller sg efter formindſtu
Maaleſtok.

Legemsſtyrke Ko) a. ſ. Endere Grad.
af Legemskraft.
Leyemoſoaohed (ea) 1. EJ Skeobelighed
paa Legemet.
Legemverden (en) n. ſ. Den føntige
| Werden; modſat Aandeserdenen. Mas.
7 aerien, hvoraſ Legemverdenen beſtaaer,
virker pad vore Gandfer. Treſchow om
Koren menneſtelige Natur S. 20.
begemig ad).

. .Som har Legeme, ſom ved Sandferne
i —— fan fornemmes, materiel, modſat cms
delig. fer holle de legemlige Benin
—J ger af den Salige. i iv

Fey
z. Som augaaer eller vedrører kegemet. Le:
gemlige Svagheder. Legemlige For:
uslelſer. At Gave legemlig Omgang
med et Fruentimmer. “Den legemlige
Øvelfe er nyttig til lidet.“ 1 Tim. 4,8.

- Se J Geometrien, hoad der udfylder Rum:
met. Karret indeholder. i legemligt (cu:
biſt) Maal 20 Potter, .

Begeniligen adv.

a. J eller efter Legemet.
legemligen.

2. Virkeligen. VJ ham boer al Guddoms

Gpylde legemligen. “EColosſ. 2,9.

Eegemlighed (en) n. ſ. kegemligt Vaſen
og Beſkaffenhed.
ger Dodellabed.

Eegemligviis adv, -

fenhed med —*8 til Legemet.
forſtaaes legemligviis.

Legen (en) n, ſ. Den Gierning at lege.

Eegende (en) n. L (Lar, barb, legenda),

I. Bibelſt Fortælling, ſom opleſes. Biber

" Tem indeholder Jødernes Legende ad:
Vortalling og Beffrivelfe over dem. Jo⸗
dernes Kron. (obſolet)

2. En Helgens kevnetsbeſkrivelſe, kaldet ſaa,
fordi den paa viffe Tider offentlig fore⸗
Jæftes i Kirkerne til Opbyggelfe og Ef⸗
terligning.

3. Munkedigt og Almueſagn om Helgener,

. og $vad dermed ſtod iForbindelſe, famt nye⸗
re Digteres Bearbeidelſe af diſſe Emner.

4. Et Digt, en fabelagtig Fortælling. Be⸗
retningen om det himmelfaldne Danne:
brog anſee de nyere Hiſtorieſtrivere for
en Legende.

Eegeplads (en) n. f. En Plads at lege paa.

Eeger v. a. impf. legede, fup. leget.

[A. S. lacan. Germ, laichen Isl. leika,

ludere].

Te Spoger, er munter og lyſtig, driver Leeg
"og Spog med. At lege for fig, ſom
ſmaae Born 3: fordrive Øg Tiden med
—

De ſaae ham

Efter Legemets Beſtaf⸗
Det maa

Af Legemlighed fol⸗

At lege med Faren, d. e. drive |

Sopog dermed, foragte ben.

. - Dan. Lat.

4.

105
IJeg Helte
Gar, ſom tit med Faren leged, Mod hvee
naturlig Kraft de holde Stand“. (In⸗
gemanns ſorte Riddere.)

Spiller, forflaaer Tiden med Kort eller
anden Leg. Ar lege Bold. At lege
Forkuding 3: lege med Steen iBretſpil.
At lege Comedie. (Diet. Herlov.)
At lege Himmelſorat 3: fvinge noget hoit
i Veiret. Ar lege Kiphat 5: kappes om
at tage Hattene af Hovedet paa hinan⸗
den. At lege Nodder i Hende, Lige el⸗
ler Ulige, Effen eller Ueffen. At lege
Fremmede, Blindebuk oſo.

Seg

. Cviller paa et Inſtrument, paa Strenge:

leeg. £ege & Horn 3: blaſer. Glosf.
At lege over 3: ove fig paa
et Inſtrument. Dasid legede for Saul
paa Harpe. Den fom legertilDands.
Glos. Dan. Lat.
Digter, gier Vers, forlyſter fig med at

digte Vers. (Moth.)

5. Gaaer i Kamp, kamper, firider, fægter.

7.

K-.

" Navn og Æg; yngler.

paſſe bedſt ſammen.

. Lefler, driver Eiſfovshandel.

Hiſt ſaae hun Ynglinget t Kredfen lege,

Som i Olympia for Xrens Krands. For
Alderdommen de ærbødig vege““. ( In⸗
gemanns forte Riddere).

Iſaak
legede med fin Huſtrue“. Geneſis, 26
Cap. 8 3. |
Om gift, Keser og andre Dor. Kaſter
Paa den Sid
Biffen leger. Uhrhonſene lege, d. e.
hætte, parre fig. .

"8. Om en haftig og bævrende Bevægelfe.

Heſten leger med Ørene 3: ſlager dem
haftig frem og tilbage. Vandet leger
paa Strandbredden. Vinen leger paa
Bredden af Glaſſet. Loven leger I: Vans -
det fyder, bobler. At lege Lov >: hede,
koge Lov til Brygning.

. Figurlig og brbſproggviis ſtger man:

Lige Børn lege bedſt I: lige aldrende
Hvo, fom vil lege

106" Læg

Bold og Boldklep/ han faaer vel den der
leger. Det er godt at lege, naar Ter⸗
ningerne vet vi At lege med Cen,
fom Katten med Muſen 3: tage haardt
paa Cen.
3: gisre Dig det faa ſuurt ſom mueligt.
Jeg ſral lege med dig om din Ære:
fægge Xresfag an mod Dig. Lege med
Rakker og Hunde, ſiges:
fer. 2) Om ét Slags Tavifpil.

Leger Cen) n. ſ. Isl, leikari.

1. Den, der driver Leeg og Spog. Barn

er Moders bedſte Leger.

2. En, ſom leger Kort og Tærningfpi.
En Spiller, Dobler.

$. En Spillemand. En der ſpiller paa In⸗
ſtrumenter og: Strengeleeg. Det hvide
Solv og røde Guld var for de Legere
uſport.“ (I en gammel Viſe.)

4. En Gogler, en Nar. Legeren dandſer
for Vindingen.

; v. a. Impf. legerede. ſup. le⸗
„geret. ſa Lar, legare]; Giver bort ved
Teſtament, ſtifter en Gave, gior Legat.
At legere fin Formue til offentlig Brug.

Legerer v. a. lmpk. legerede. fup. leges
ret. (Gerim. ſtgieren Gall. alloger). Om
Metaller. Blander med Tilfætning af an⸗

dre Metaller.
ført.af Garm. das Leg, ſom bemarker den.

Blanding af Kobber, Jern og Arſenit, ſom
med: Sortkobberets Swieltning ſamler fig
imellem Skoverne og. Sortkebberet felv.

Legermule (en) m ſ. EtRedſkab at knebre

og flapre med, en Rangle,. Ringeleeg.
WGMoth og Diet FHerl.)

Legeſtole (en) n. ſ. En Muſſ kſtole, hvor
man rer at ſpille paa Inſtrumenter.
Moth).

Eeeſoſier (en) m få En liden Pige, ſom

leger med en anden. Vi have været Lege⸗

ſoſtre.
Legeſtue (en) n iD NE

flat. fætte til. (P. Sob.) Hoo der far i

Jeg ſtal artig lege med dig

1) Om Jag |

Legeverk (er) 1.1.

Kunftføroget er Det inp⸗ om em ſtor Mængde “Han ſagde Legion,
ag en fer oge EJE" spt mange Dievle vare farne i Gam". ur.

"7 8. 30.

Leg
2 * lad at ove fg i Begterlege. Cab):

2. —* Landet fafbes bet Sted faafedet,
" hvor Almuen forſamles for at Holde der
reg Julelege.

Legen a2dj.Begierlig efter Leeg og Spog
ſom ei fan være, det foruden. 3.

Cegetid (en) n. ſ.

1. Den Tid, ſom anvendes pg: egg" og: Soeg.
Spade Barndoms Legetid”, (Bags
geſens Ungdomsarbeider 2 D. v. 6.)

2. Om Dyrenes, ifær Fiſtenes Parretid.

PLegetime (en) n. F. Den. Fritime, form é

Skoler gives Særtingerne til at lege i. ,

Legetoi (gt) n. £ Dulketsi og andet, ſom

ſmaae Born lege og fordrive Tiden med.

Det Arbeide, hoilket
man figefom. i Leeg fan: blive færdig med.

Med Drengenes Læsning. er der endnu kun
Legeverk.

Legevolde pl. mf. De Steder paa Slet⸗
ter og Agre, ſom Urhonſene jednlig beſoge og
komme famineirfaa, naar de lege eller parred,
da De ellers have deres Ophold i Skove og paa
Fielde.

Legion Cen) n. ſ. En Afdeling af den ro⸗
merſte Hær; omtrent 6000 Mand. Giem
giv mig mine Legioner“, ſagde Auguſt efs

ter Varus's Nederlag. It. J Bibelen

Deraf Talemaaden: deres Ravn
Legion. | NER
Legitimatton (en). n. ;

1. "En. offentlig; — hoorded nægte
Børn enten ganſte eller tildeels forum
deg ægte Borne Rettighed. (See Nar
regaatds Perſonernes Inddeliug p. 206)

2. fovligt Beviis for noget, Lovfiggiorelfe.
It. Adkomſts og; Fuldmagts Fremftil⸗
lelſe.

Legitimerer v. a. Impf. legitimerede.
ſup. legitimeret.

1. CrÉlærer et uægte Barn. for ægte.

a. Godtgiar og bevifer fin Retrighev eller Ad⸗

7

s

Let

fomf til toget;
legitimeret fig. ſom den rette Arving.
Legmet adj, (of fod), (af Legem). Som har

Legem, materiel, ſom man kan tage og fole
ſom intet Le⸗

vaa. Heraf ulegmet, ⸗

geme far, immateriel. (Met 6).

Legn Jen) n. d. (obſ.) KForekommer ofte i
den gronlandſte Kronike, ag bemarker Lig)
nelſe. Maun kunde marke af Facter og
Tegn, af Siun og Stikken og anden flig
Legn.

Legte (en) n. ſ See Lægte. *

Eeguau (en) n. 4. En Art Fiirdeen.
certa Igtaria Linn.

Eehn tet) n. J. See Lan med. dets derivata.

Let (en) p. c, (nos, maeſtee en Udtale af
Sedn. ft.)

1. Led, Kant af Himmelen eller tandet

2, En Soevei, et langt Stykke Vei, ifært

ail Sses. Bergens Let kaldes Veien til

Soes indenſtiers, Sonden for Bergen,

omtrent 18 Mile lang. Deraf:
Eeifort adj. (norſt). Naar Sogangen til⸗
— Mader at komme den almindelige Soevei.
(Top. Fourn.f. N. 28 H. p. 61).
” Vet ad). (beſlegtet med Leed. Norſt, men

bruges og i Danmart i daglig Tale) Leed.
Bruges ifær om den der formedelft fin Adfærd |

«

har noget ubehageligt ved fig. En let Karl.
Leid adj. (obſ.) Svec låt pascuum commune.
Den Jord, ſom ligger over. Leid⸗Ager,
Leid⸗Jord, ( Diet. Herlov.)
Leid (en) n. ſ. obſ. maaſtee en Udtale af
Cægte.
H. En Varm til Vinduer, Dorre og alt flige,
"Der er giore fom et Nag.
2. Et kortag, ſom ligger ud over en Bos⸗
ning, og'er lagt langs over Stolperne,
| Hvorvaa Taget hviler.
3. Pl, Leider. Foͤdſthkker under Bognin⸗
* ger.
over Stolperne, hvorpaa Taget ſtaaer.
Oecon. Mag. I D. p. 62.
weid ten) n. f. obſ. Ladeſoge, en Syge,

—

tel I for medfører Govn og Dorſthed. Moth) —*

La- NE

It. de Træer," ſom ligge fange hen

2. Fred og Sikkerhed.

df +
'. 6
! '

Let 107 .

recipr. Dan, fer Leide (etyr n. £. (Af fede. ducere. Germ.

Geleide.
1. Folge, Folgeſtab, Ledſagning.

Isl, leid. via Sv. lejd]. |
Hau HE
Leide igiennem Skoven.

Frihed for Arreſt.
N..£.6. 12. 3.
. (g ældre Skrifter). Løfte, Torſikkring,
givet Tuſagn. Han toj Leide paa den
Tro og Love, ſom hun tilforn havde gi⸗
bet ham. (Ved. Kr. p. 146). Han bad

at unde fam ſaa fang Leide og Tryg:

b ]

Digtekunſts Hiſt.
Leidebrev (er) n. ſ.

hed. 36. p. 306. Kongens Letde var
intet at lide pan. JO. vp. 489. Biſtop
Abſalon tog Dem paa ve og Leide i fit

Skib. 96.445. '
KG i ældre Skrifter). Ro, Roli fed,
Fred. Der er hverken Life efter Leide

i dit, ganffe Levnet. (Ved. Kr. v. 10).
Sligt fam (d. e. Heſten) den: Rotter kiek
tilveuner udi Leide; ved Bidfel, Mile,
Stang; thi kan han diti Feide (Nyerups
2 D. 279.) Deraf:

Det Brev, ſom
udgibes paa Leide, et offentlig Brev,
ſom ſikkrer Eens Perſon for Arreſt eller
Paagribning. „Hvo ſom former til

Kongen, paa god Tro og Lofve, eller oc

paa Kongt. Maſeſtæets Sfrifvelfe og

Leydebrev, han ffal ubehindret forme

hiem igien. “ Frid. 2. Haandfaeſt. 22Ati.

Leider (en) n. ſ. (Germ. Leiter).
1. Til Skibs en Traſtige.

2. Et Stykke Tong faft giort fangé en Maſt

eller Stang; hvorpaa adffillige Tattela
gedele vandre op og med.

Leider v. a. (obſolet) impf. leidede, ap.

leidet. [a. S. lædan. Germ. Leitèn. sl,
leida. Sv. leda, ducere]. J
1. Leder, fører, gior Folgeſtab. =
2. Giver Leide eller fiffere Pas frem og tik

Leidevang (en) n; F; (af Led ad. og

bage.
Bang).

En Mark, font Gviter" eller loger udorket.
GWo th.)

så cl Rv NERE 9

108 Set ==. Let |
Leidsmand (en) n. f. (obſolet) (af leider Leieſed (en) n. f. Det ſamme ſom eier
v. og Mand). Ledſager, Forer, Veileder. korn. "Paa feed Ford, naar man frygter for
Leie (et) n. f. [Isl. leg.] Leieſed.“
1. Leieſted, det Sted, Hvor Menneſtker efter! | S. 232.)
Dyr ligge. Han optænker Uret paa fir Leletræ (et) n. ſ. En Sengebund af Fiale.
Leie. Pſ. 36, 5. Et godt, et fler Leie. | (Salling.)
At jage Vildtet op af fir Leie. Deraf Leie (en) n, ſ.

Sammenſeætningerne: Dyreleie, Fiſte/ 1. Laan for Penge. Der at man hyrer nes
leie, Svineleie 0. f. v. get af en Anden til Brug. At boe til ”

2. Ft Fifferleie; Sted, Hvor der findes en Leie hos En. At have Ford tir Lete.
Samling af Kifferhytter. "Hvor fandt] Det af man hyrer noget bort til en Au⸗
jeg En fan kiak ſom Knud? Nei aldrig;| ; ven, Udleten. Kiob gaaer for Leie 5:
ei paa det hele Leie.“ (Evalds Fiftere.) | glelder meer end Leie. Leie gaaer. for

(Olufſens oecon. Ann. 8 B.

[Isl. leiga, Sv. lega.]

3. Figurlig ſiges. Kornet er gaaet i Leie,

naar det er nedſlaaet af Udeir. Deraf:

Leiekorn (et) n. . Det Korn, ſom er
gaaet i Leie, ſom er nedflaaet.

Lejer n. f. pl Kaldes i Mineralogien Rum

Leiermaalsboder n. f. pl,

af betydelig Udſtrakning i Ur⸗ og Overgangs

Biergene, der ere parallele med Blergmas⸗
ſerne, og hvori Fosfilierne findes indſſut⸗

tede. (Wad.)

Sag.) Ulovligt Samleie, det at man ber
ligger et Qhbindfolk. At begaae Leiermaal
3: at beſbangre en Mo eller Ente.
Pengeſtraf efter
Loven for begaaet Leiermaal.

Leiermaalsvide (en) n LC ob£ (af isl. viti

Straf). Det ſamme ſom Leiermaalsboder.

Leiermaal (et) n. ſ. (Af Maal isl. mål

Leierffab (ec)n.f Det famme fom Leier⸗

ON

maal. Han kom udi Leierſtab med hende.

Leierſted, Leirſted eller Leieſted (et) n. £.
“Hans

1. Sted at ligge paa, Natteleie.
Eeirſted jeg opfolde vil med Graad og

Dybe Suk dertil.“ (Kingos Pſalmebog.)

gs. Grabſted, Grav. Hannem til ſit Leierſted
at følge eller bære. Laugs Art. p. 82. |

„De lagde ham i Leieſteder, fom man

havde opfylde med Urter.” 2 Kron. 16,

34. Graven, de Gamles Leyerſted.

Ved. Kron. p. 83. K. nude Leierſted.

Ib. 230%

Leiervide (en) n. £ (af bl. viti Straf.

Seiermaalsbøder.

å

8. Betaling for faante Ting.

Leieafgift (en) n. t.

Eie til Farebag d: fan ikke opbæves for.
Den Afgift
man faner eller giver til Hyre. Han
fidder for en for Keie. Han faaer
tilbage med Leien for et heelt ar.
Deraf:

Det famme for
Leie No. 3.

Leieamme Cen) n. ſ. En Amme, fom

holdes for Løn; modſat Moderen , ſom
den naturlige Amme, (Ph. oec. Bibl
III. 296.)

Letearbetder (en) n. f. Dagfønner. (Top.
Journ. f. N. 5 9. p. 14. Hoff.)

Leiebod (en) n. ſ. En Hytte eller Bod,
fom er leiet eller betinget for Penge.

Leiebolig (en) n. 2 Det ſamme fom

Leievaaning.

Leiebret (et) n. ſ. Et Bret man fænger
ud, hvorpaa er ſtrevet, hvad man ber
til Leie. At hænge Leiebret ud.

Leiebrev (er) n.f. En friftlig Bektendt⸗
gisreiſe om at noget er til Leie.

Leiecontract (en) n, ſ. En fkriftli—

Forening om Leien af en Ting.
Leiedreng (en) mn. ſ. Tienefedreng,
Dreng, ſom tiener for Koſt og fon.
End gifves Leyedreng Tiuffs Sag
da ſtal fang Hosbonde gage i Lag (x
Borgen) for hannem, om han vil. "Spd
ſte Lov. 2B. 104 Cap. n&ser keie⸗
dreng til Hove og had Skam igien”

i

3%
NR PN
ao vd

. Eeiemaal (et) n, Le
ke Det at Nogen leier noget til eller fra

. Leieheſt (en) n. ſ. Heſten, ſom leies ud.

Leiehuus (ec) n. re Huus, beftemt tit |

1 Let

(Ordfyrog)- : Et Drog bliver e Drog; ]

tt hvor han fomnier.

Seiefænned (et)n, 1. ganred eller dag, |

ſom af nogen bortleies til anden Wand.

. See Faenned.

Leieforening (en) n. t Forcning, fom
er truffen om. Leie. Den. delinſtrue⸗
rede Skipper p. 12.) J

Leiegods n. £, coll, Gods ſaavel af
Jord, ſom andre Ting; der leies ud.

Leyegods man ei tabes eller ſordarf⸗

vis.“ (Iydſte Lov. 16 B. c. 3.)

Leieheſte hade mange Nokker. Leieheſt
gior korte Mile (Ordfør.) |
Leiehion (en) n. £ (ob folet) ETs], liga
hion). Tyende.

at leies Cort.
Leiejord (en) n. I. Et Stykke Jord

Nogen. haver i, Leie; fæftet, forpagtet |

Jord. (Landh. Selſt. Strif. 5te Deel
p. 290.)

Leiekone (en) ». ſ. (obſolet). Et Obind⸗
folk, ſom holder fir Legeme tilfals. Dict.
Herlov.

Leieland (et) n. £. Det ſamme ſom keie⸗

jord.

NE Beielending Ce) | n. Le Lee eellen.

. ding. :;

fig; Leien, Bortleielſe.
2 Saabidt man haver noget i Leie; faa |]
ſtor en Plads man har leiet. "Alle
Huſe paa nogen Mands Leiemaal,
” fom opbrændes, bor Yeilendingen at flys |

te Tommer, og al Tilfang paa Toften | .

,— pg Jorddrotten bekoſte det at opbygge.
Chr. 4. R.£. B. 25 Cap.

"8. En vis Tid, hoordaa noget haves i Leie. i
Oſterſens Closf. jur. I. Ipoſte Lod

— Cap 32. "Hvilket Huus man
Bier, der er” Hans eget tu Leiemaal
Ho Hbilket Sundt Mand leier,

—

Lei 109

beholder og bruger han, ſom fit ehet,
indtil Leiemaal er nde. Danſtke tes
5—8 —*3.

Leiemand (en) nm. C

I. Den, ſom leier noget til en. Anden.
(Both). En Udlaaner.

2. IJ jodffe Lov: den fom fader fig leie til

noget Arbeide for Penge, Dagieier.

Leiemoder (en).n, £ Gt Fruentimmer,

ſom for Betaling er Gerni Moders Sted.
Todes prof. Skr. 4D. p. 114.

ELeieqpag n, fr. coll, Det ſamme ſom

"Eeitfanneb,. Rvæg fom udleies. (Oſter⸗

en).

Leieſogende adj. part. Denfom attraaer
at leie Varelſer.

Eeieſted (ét) n. ſ. Et Eted, fom leies

bort.

Leieſum Cen) n. ſ. Den Betaling, ſom
Leietageren ſtal give Bortleieren for Nyte
ten og Brugen af dennes Fine eler Ar⸗

beide.

Leievend (en) n. ſ.

I. En Karl, ſom tiener for Bol og Lon.

2. Om den fom er ligeghldig eller utrog i
fin Tieneſte “Leieſpenden flyer,
ſordihan er Letefvend”. Joh. ro. 13.

" Letetager (en) n. ſ. Den, til hoem af

en Anden overdrages Notten og Brugen

kr haus ufortærlige Ting eller Arbeide,

imod en vig Betaling og til en beſtemt

Tid; modſat Bortleier. (NRorregaards
mid. Tingenes Ret. p. 205.)

| Leietid (sn) n fl Den Tid, paa hvile

ken Leiscontracten inder. Det ſamme

fom Leiemaal.

Leietiener Cen) ni ſ. Tiener, ſom fader
fig hyre pan fort Tid uden faft Tie:
nefte. Fremmede Reiſende bruge gierne
Leietienere.

Leievaaning Cen) n. ſ. Huns, ſom er
“beſtemt til at bortleies.
Leievogn (en) n. . Horevogn, Vogn,

ſom man leier.

4 10 Lei I i td
Leiel (em) n.f. See Lagel.“ 8 ditiaber giver Forſov. (Rocb)
Leien (en) n. . Den —*2 at leie. Leite (en) n. ſ. IIcl neikari, ladeoj. En
—— 0 om Afgibten. WMMrendreier/ eñ Fuͤxtoandſer. (Norſt)
Beier v. a. impl. leiede fup: leiet. [Is Ceiter von. FIS. leikå,'teger]. Springer
J lejgia J om, er munter. (Norſtk). Deraf:
. Betinger fig til Brug for ent vis føle; | Leiklig adj. (norſt) munter, ſyſtig.
Nee 5 noget after Anden.-At Jeiee Va⸗ Eeéittob (ge): 0. ſ. See Lidkiob.
relſer. At leie et heelt Huus, en, Alger; Leigel (en) n. 1. Eee Læge
nem Heſt. Ut lete En for fig, Leilændet "elle Leifænbing (en),n. LKal—
2. Vortleier, ndleier, oberlader noget tilt desi uoörſte Lov "en Perfon paa Landet,
Brug. tit el Anden for en vis Ufgivt. 115 for fibder fif Leie; en Faſtebonde, Bogſel⸗
J denne Betydning har det enten Perſo⸗ mand, Opſidder. Fordum gior des den
neus Objekt eller en urrmere beftems Setet paa Bygſefmand og Leilænting,
mende Partikel boß ſig. Jeg har, leiet at⸗ yaſeſmanden Var den; ford fægter
hen mile Verelſer.“ Her boer Manden Jord paa Rostid) Deraf?
dec leier Heſte ud. "At leie fig. bort |...) Veilcudingsgods - (et) 'n. 1. Gate
-: For Peñngeſtin et bit Arbeide. * ydende, ufrit Gods.
Med Smagord: i” ELeilændingſtat (ef) n. ſ. Stat ſon
Leier bort v. a. See Bortleier, ſbares af em Leilænding. Lov. Jour.
Leier ud v. . f. R. 14 9. p: 122. —
1. Bortleier;, overladeren anden nogetLeilændiſt adj.“ Skatſtyldig, ſom ſtal
for eu vis Betaliag. betale ülbiet cder ſom der fvares Yp
2. Fordriver En Anden veb åt bide følere givt af. .
ai tie, overbyder i Leien. Det er'Uret Bettig adj Bruges undettiden i ældre Sfriv
im root leje Folk ud af deres Varilſer, i cer for beleilig, beqvem. “De fande de
Fordi man ſelb faner Lyſt til dem. Haffn og leilig Sag.” Sronlandſte Kru
Leier (en) n. £. Den) ſom har noget i £ele Leilighed (en) a. -
eeller Forpagtning. 1. Forbindelſe af de Omſteændighed er, hom
Leiervold (en) n. ſ. Egenelig Bøger. Val: | Ted ep Handling! fottet effer Gefordred.
(veg, Laͤgerwall Sax: keegerwall af eget Uuledning til. at fige eller giore nogt
”humilis og Wall littus.) . Der var ingen "Lelighed eil at.fortak
3. Bruges ſtedſe med Prævoftcioden i eller ham Eagen. Leilighed gier Tyx.
af. At være i Leiervold figes til Soes, (Ordſp.) Beleilig Tid; naar id 8
naar en Scorm driver Skibet nær cit tt i Stunder er til at Foretage noget. Dr
Landet, hvor der er i Fåre for at ſtrande. efter ande Y' åt rette Eders Leilighed
2. Betryk, Forlegenhed, Knibe; alſdhaunde n ul ſiges i Commisforier " At gribe Leilig
Karer, ſom fanne møde, At komme il ir "heden di vaffe og benytte den belcilig
Leiervold for: Penge, Saa flap vida Ti.
ud af den Lciervold. TOM , Tilfældig Befordeingsuiaade. Jeg kurde
vee (en) n. ſ. (obſolet) Isi: ley, venia], F Leilighed træge, derfor mast
Orlov, Forlob, Tifladelfe. jes reiſe med Polens:
Leffer v. act. (obſolet) [Is]. leifa, aupæ 3. Rain, Pliads, Degremmelig Be
* og leyfa- veniam dare.). - , pong ed. Den er fug.ringe lighed
”gorlader, gaaer fra, tager fig fre af. ||. —— Aaud Duoen Grus Leilg

⸗

Ud

Beder ere meget indſtreukede.

J Lei
At. het

.” fig om. en Leilighed pan Landet.

Eeilighed er udiendt.”

Beliggenhed. Et rand/ hois Rade 981
, Bed. Kr. p. 12.

Landſens tyſtige Leilighed. Ibidem.

VDilftand, Beſtaſenhed, Gone; fevemaas'

de, Omſtendigheder. Gaa: bar dem

fagt famme Boͤrus Leglighed. Sar] :

Leilighedsſtrift (et) n. ſ.

Lets, FIT

Et Skrift
fremkaldet ved Dagens Anliggender.

Leilughedötale (en) ms: |
1. En Tale feranlediget bed en tigt Sus

SÆR

. å ft»

ſtendighed.

11, Higes ifær oms be: ef. Øræfteus Taler,

Do: Fal. 364. Athaveringe Beilighedyp/

til fore Udgifter, Det er ikke hans Lei⸗

…… lighed; >: hans Omſtendigheder tillade |

det ilke. Det er itfe min Leilighedo:

det femmer itfẽ sæetesnys med mine Gun |
fler. Ag beſtrive Jordens Leilighed as

Beſtaffenhed. Buntings Itin. Derfom |:

… Mak get bil, overpgie; Cageng Leilighed

3; Omſtændighed ed. Kr. p. 309.

. Ligefom Rigens balihed udkravede.

ØR

uden at. forſone Ainor med Hymen, kun⸗ J
de dog. ei fomme laugere end til Dertær: |
elen af Lykbend Tempel.“.Evaldo

Edligheda aarſao (en) ma, 4
der virker ved en given. Beilighed.-

BLeilighedsarbeide (et) u. £
beide fremkaldt sed. Omftandighederne,

ee fet) n. ſ. Er Digt, from

Brudevderé, | .
Leilighedsbigter en) n. & "Den, ſom

tes Omſtandigheder foranlediges til at

digte. “En Leilighedsdigter, der ikke

Ib. p.365. Deraf:

Aarſag
Lei⸗
ughedsaarſagers Soſtem kaldes det |
” MMalebrandife'', (Erefhenpem den meg:
neffelige Natur. G.16) . …,

"I bruges, kun ven Aandens Arheide, der ok I
kag kande fremtids blot ved en iadvor: FÉ
tes Aplepningee Den fhr enigede: San
… sæersRejlighedsarbejder uamærte ſigh
Fortale til

alle ogſaa ved Iyriſt Bang. .
Fvalds St. 8 &… ——

kaldt ved Omflændighederne og forfatter
med Prufor tik diſſe.
MR LSE

ikke vet Mandens Drift, men ved udvor—

hadde fader noget Bryllup: gade forbi,

Et— ai!

F. Er. Liigvers. |

i

$

"el taten, Sat (et) 1.6

der holdes ved en færegen Beilighed eller
tkke paa den til den offentlige Gudece neſte
beſtemte Fid.: F. E. Brudepielſey Liig⸗
præken, Subelpræfså . ale NER
Deti ſamme
ſom Leilighedsdigt. | SR Stilling har
" tvunget mig til, felv at ſtrive en megen
betydelig Andeel af keilichedavers. i
(Evald). .

Leine (er) n. £, (norm). Afhalde i er. Bing.
Hedder og —

(Hallager)

Leine (em) mn. f. pl. Leiner· Hoſthaver.
Mori) . P" Pens *
Lrintng, (em): nm, .£ ef leier, v. *
Gierning at feie; Prien . n
Leir. hdi - See Lair adj: |
Leir (en) n, f£. pl £eire (olim læger Svec;

: higer, Germ. Lager, beſtegtet med frie af
kigge.)

BH.

Er Sted undreldet ri Natteleie for in
Krigsher. Ur ſlaae Leir or at træffe de

FÅ en Krigshors MNatteleit fornodune An⸗

ſtafter.
magie øg ordne den tiß en Leir beſtemte

Mafſtikke em Leir 4 at af⸗

— Plads. En forkaadſet Leir. En aaben

. Leir.

2. Det Kriystjar ſom opholder fig paa æ&

At beſtorme, indtage en Leir.“

ſaadant Sted. At brakke op med Leiren.

. kran flog den Leir, thi den var trog. ir

3

Dom. 8, 10:
ru Moſeb 44 5 5.
Leie, —*8 obſol.

“NPaar keiren ruſer. LA

¶Moth. J

Leire (en) n. f£

1. Den Halm, ſom Svbinene ligge pan KStien

2.

om Vinteren. (Moth.
Paa fine Steder i Jylland det ſamme fom |
Hoſtletter i Sielland. (Viborg).

Leire (en)en. f. Ilsl. leir]. Kaldet i Norge

Dynd/ blandet med Leer, paa Bunden af Ha:

ri Se em
vet og dybe kiorde. Strome Sondm. rå. Leiterplads (eu) n. i: (uorſt) Fiſteplado

v. 25. i Havbunden; Helder eller Siilſtoer, ſom
Leirer v. recipt. [Germ. ſich lagern. casa | og' faldes Leiterpladſe dier Fiſkepladſe,
ponere]. ſindes baade i Fiorderne og paa. Hader etc.

3, Glaaer Leir. St leire fig omfring en] Stroms Sond. 1 D.P. 307.
By. Derſom en Hær vil leivefig , Leitet adj, (norſt). Ujævn,. ſem ie ev plan
imod mig“. Pſ. 27 3. eller lige overalt. (Dadager).:
"2." Uegentligen: ar ſette fig iFlok, Alle leirede Let adj. Ge let adj: J
itg om ham i Grasſet, da han begyndte Lekat (en) n. ſ. See: Letat n. ſ.
at fortelle. "De ſom leire ſig hos Gier Lekker v. See læfter.
derne i de folde Dage“. Rahum 3517. Leel (et) n. ſ. (norſt). Kaldes i Bergen et
Om Set. Dionyfii Tid begynde Bier af |, wLoft til. oder. (Hatlager). — .
..Pleire fig her é Landet. UL … Bervigts Bibog 1 £elle n. I. See Lalle n. få. 4"

pag 7. ten adv, obſ. Gan eilfulde. jan er |
Leirifd (en) n. f. (Af dir castra og Ild). Alem— begiott. Zonſte va

Bagtild'i en Leir. (pr: ma. blem
Leiving, (en) mn. £ Den ſSuranns at leire — p veinme, p mr.

fig eller ſſage Leit. r. En Luge⸗ vet Luffe for en Aabning foer
Leirkrands (en)n.f. (Af Leir n. og grande) intet Vindue er. Ar lukke alle Lemn,
AI. En Krands, ;fonv fordum hos Romer | - + gate: Loftslem og Kielderlem.

ne gaves dem til Belsnring, ſom førft PR bofn ledes —* 8* ꝓ
trængte fig ind ien forſtandſet eller fiendt⸗ fn (fa | Ro ge). Hal

dager.
lig Leir. rdum i aunemark om Pu
2. Uegendigen om Skrifter, ſom beſtrive 3.0 — Di , y — 2*

Beleiringer. Man Gar Kiobenhabuns
Leirkrands baade for 1660 os 1807.
Leirpoſt (en) n. f.
a. Den Soldat, . fon har Vagt i en Leir.
2. - Den Trommeflager, ſom ffal give de co: |
| rige Signal: Jncerims Reglement for
| Feldttieneſten. S. 61.
Leirſted (et) n. ſ. See Leierſted under Leie
Leiſklig adj. (norſt) af Bei, ad). Kiedſom |
melig. (Hallager).
Leiſt (en) n. £. [Isl. leistr.] (uorſt). Sok⸗
ker, ſom gaae til Smallæggen. (Hallager).
Leite (en) n. ſ. [Is]. leyti, baade collicu-
lus og momentum temporis),
1. Enhver Forhoining, ſom betager Ud⸗
ſigten.
2. En vis Tid. Worſt).
Leiter v. n. obſolet. (isl. leyta qværere) ||
Stræber, bemoier mig, anftrænger Kræfter.
(Rott) | |

Bem (et) n. £: pl. emmer, LA. Se
Isl. lim, membrum].
I, Et Ledemod paa Wenneſter, eller Dor.
At hare ſunde Lemmer." At Ande Smer
te i alle Remmerne. Lem for Lem,
Axegemet er eet og Gar mange Lemmer."
1 Cor. 12, 12.
2. Det mandlige eller gbindelige Bluſſel
VEn Horkarl ſtal lemlæftes paa fit Lem",
Bed. &r.p. 09.

3. Figurlig. Medlem af et Seiſt ab. Gt
Lem af denne effer hiin Menighed.9
Sardeleshed Almiſſelemmer, fattige Fell,
fom fødes og ernæres i Fattighuſe, Sly
ftere eller andre offentlige Stiftelſe.
Et Vartov: Lem, Hoſpitals⸗Lem.
Deraf:

Lemfor adj. Caf Lem membrum og fer).
— Gom har føre og (tærte Lemmer. (Mei) |
Lemlaeſt effer femfæftet adj. Som ter

Lem

Slade pan Lemmerne, ſom mangler es
eller flere Lemmer; krobbel.
Semlæftelfe (en), n. ſ.
1. Den Gierning at ſtille En ded noget Lem.
2. Den Beſtaffenhed hos En, ar han ikke
har ſine fulde og hele Lemmer.

Lem 113
Ugle, Sydfugt, Gysugle. Strix nyetes.
Mull. Prod Zool. Dan

Lemfaldig adj. (af lem adv, obf. eller af

Lind lenis- eller ſom Roſtgaard Sil af Lempe
og fælde), ſagtmodig, ſtaanſom, overbæs
rende, eftergivende. „Vi dare lemfeldige

Lemlæfter v. a, impf, [emlæftede, fup.| midt iblandt eder,” 1 Thef. 2, 7
lemlœſtet [af Lem og Isl, Kosta, læ- | Lemfaldigen eller lemfældig adv. Paa
dere]. Skiller ved noget Lem; gior, at! en lemfældig Maade.

En iffe kan bruge fine Lemmer; gisr til | Lemfældighed (en) n. ſ.
Krobling. 'Den ſtorſte Part af Hæren Skaanſomhed, Overbærelfe.

. lev faret og lemlæftet s Mac. ! demmes med Lemfaldighed.“
12, 18.

Lemkyſer v. a. obſ. (af fem adv obl. og
KZoſer). Siør overmande angeft og bange.
(Moth.)

Lemmerdaſt (en) n. ſ. (maaffee af fem adv.
Lemleſtet, ſtympret, fom Gar Skavank obſ. og Daſt). Slag med af fu Kraft.
pas noget fem, (Oec. Mag. 5 B.p. 36.)) At flaae Lemmerdaſt paa Døren.

Lemmebygning (en) n. ſ. (af Cem og | Lemmergat (et) n. ſ. (af Lem operculum og
Bygning). Lemmernes Dannelſe og Sat). En Aabning i Bundſtokkenes Un⸗
gienſidige Forhold. derfanter paa begge Sider af Kiolen, hdor⸗

Lemmefald adj. Det ſamme fom fem igiennem Vandet har ſit Lob. (Somands⸗

leeſtet. Hoidtfeld. (obſ.) udtryt).

Lemmelſe (en) a. ſ. Ar, Kiendetegn Lemmet adj. |
paa et Lems Beftadigelfe. Jert. Pop. | ”- Som far flore emmer, før af Lemmer.
Fel. 125. (obſ.) (Moth.) Saaledes og ſpædlemmet;

Lemmer v. a. impf. lemmede fup. lem⸗ modſat ſtorlemmet.

met. Stymprer, ſtier ct Sem af, 2 Som er giort lam, ved at hade miſtet et
gior fam. Mt lemme vilde ugle. eller ftere Ledemod; femlæftet. (Moth.)

Lemmerort adj. Gom har miſtet Krag, |" gſonet med det mandlige Lem.
"ten i et eller flere Lemmer, apoplektiſt. Lemmife (en) n. ſ.
Lemmeſtiller (en) n. ſ. Anatomiker. 1. En ii ed ide Beccabunga Linn.
— 8 Fi Foer af £ e Ledmyge. -Flor, Dan. T. 511,
o emmer. Som
har faſte og ftærfe Lemmer 2. Et Eventyr,” en Faber. (Moth)

Lemon cen) n. £. pl. Lemoner (Gall. lime
Lemmevrid (et) n. l. Den Tilgand, at er limon. — ———* ſ. limorine. Lat.
et Lem er forvredet, ſtrakt af Led.

lum limonium. Gr, ås sAov).
Eemend, Lemming, Lemeld eller Lem⸗ ne mM, (GE, Aegaveov. pyjAav)

Citrus. Linn. |
muus (en) n. ſ. Et Slags. ſtadelige Lemonade eller Limonade (en) n. ſ. En

Muus, der naae en Rottes Stsrrelſe og op⸗ if, tillavet af Biin, 3
holde fig fornemmeligt i det nordlige Cu: MÅ Enter. et af . and, kemenſaft
ropa. Mus Lemmus Linn. £emonabetræ (et) n. £. Træet Citrus me-
Lemængrig (en) D. ſ. (Norſt). En Art dica Linn
- - . . %

S agtmodighed,
„Men du —
Viisd.

Lemlegning Cen) n. ſ. Det ſamme ſom

Lemlæſtelſe. At lide Skam og Lem⸗
leſtning. (Clauſens norffe Hiſt.)

Lemlydt aqj. (af Lem og Lyde, Bræt).

1144 Lem
Ekemonaſia (en) n. I. Lemon ſyltet i Ebike.

ſom ingen Forvogn have, men hvor den bas

gefte Heſt gader imellem Underſtillingens

Bomme. Mechlenborg .) i

Cemontræ (er) n. £. Det ſamme ſom Le⸗
monadetræ.

Bempe (en) n, ſ. (A. Sax, lempe lenitas.
Germ. Glimpf. Beflægtet med Cæne og
Lind). . |

A. God Maade at foretage fig noget paa,

Eemonlavet Cen) n. f., Kaldes Lavetter,

Sem

2. Som ikke er fuldvoxen; halsvoxen. It.
af middelmaadig Storrelſe efter. af maa⸗
delig Verd. Han var da en lempelig
Dreng oc føag, De XII Patriarker. En
lempelig Pige, Claus Pors. Hanties
ner for en lempelig Lon 5: vinge Lon,
Cfydif). It. Beleilig, paſſelig. Naar lem⸗
pelig Aarſag gives. Ved. Kr. p. 19.
En viis Mand opfætter fin Harm, til
lempelig Aarſag og Tid. Ib. p. 88.
(3 gamle Skrifter.) É

Handighed. Kong Hading tenckte paa, ; Lempeligen adv. Paa en fempelig Maade.

hvorlunde hand kunde met Lifte og Cempe

heffne fin Faders Ded. (Ved. Kron. p.

10). Lift og Cempe kunne meger volde. | Lempelſe (en) n, I. [af lemper].

J ib. 54. . |
2 Vorſigtig og ſtille Fremgangsmaade. (Reb
Lempe fan man faae et Æg i en Hum.
lefek (Ordſpr.)

Oehlenſchlaͤgers poet. Skr. I. p. 172.)
" 8. Leilighed, beleilig Tid og Anledning. til
—noget. „Han føgte Lempe, at Han

funde aflive ham.” (Ved. Sar. p. 54.) |
"Sun feidede paa Danmarks Rige, hoor |
ſomhelſt hun fane fig Lempe og Aarſage.

"Ib. 527. Finde Raad og god £empe
til. Chr. 3 Ordin. p. 87; 14%, (obſ.)

4. Godt Ravn og Rygte. Der gaaer re

og Lempe an. Det ffaf ei geraade ham

fil Hinder paa dre og Lempe. Da
ſtal det ei være den Afdades Lempe for
—, nær. D.?. 1 - 5-4. (obf.)
Lempejern (et) n. ſ.
faftjern, ſom bruges til Skibets Lemp⸗
ning.
Lempekielder (en) n. ſ. Rum for og ag:
ter i Skibet, hoori Lempejernet lægge,
Lempelig adj. |
3) Som ſteer med Lempe; paa en lind eller
behendig Maade. At fare lempelig
med noget. At tage lempelig paa en
Ting,
Maade.

„Han farer ei med |.
Lempe, fan bryder Avift og Green.“,

Det Antal af Bal⸗

At ftraffe En paa en lempelig

Lempelighed (en) n. ſ. Varſomhed, For
— figtigbed. HR
Fsielig⸗
hed. Den Gierning ot ſtikke ſig efter
J andre· FEER W og
Lemper v. a. lempede, lempet.
1. Laver; paſſer efter, gisr ſtikket til, int
retter efter. At lempe dec ene efcer det
. andet, Lempe fin Tale efter Tiden.
Mennneffet tænter, Gud lemper.
2. (Til Skibs). Stuver, indlader Gods.
Lempet Gods i Laſten“, Agerb. Lev.
y. 72. At lempe Skibet 3: bringe Ski⸗
bet fra en Styrlaſtighed til en anden.
3 Lemper fig v. r. (med Prap. efter bag
ged fig) foier eder retter ſig efter. At
lempe (ig efter Omſtandighederne. Han
veed godt af lempe fig efter alle Mew
neffer. . .
Lemprygler v. 2. (af fem adv. obf. og prys'
ler). Slager til Skamme, mserbanfer.
(Jacobi).
Lemrer v. a. lemrede, lemret. Forhin
"drer fra at bruge fine Lemmer, ſom mas
vil; belemrer. (Moth.)
Lemſlager v. a. obſ. (Af lem adv, obf. og
flaaer). |
1. Progler dygtigt af. (Moth.)
2. Lemlaæſter. (Koldings Kirkehiſtorie.)
Lemſlagen adj partieip. Saaret. "sd
om Mand er faa lemſlagen eller faargiort |
faa fan ei fan tale.“ Mandh. B. 10 Cop
. 3. Jr. Oſterſens Glos, jur.

ø

igienaem. Rotd
Lend (en) n. ſ. pl. Lender. Nogle ſtri⸗
ve Lœud. (11. lend. lumbus. A. S.

| af Dine Lender, >: Din Afkom.“ 1 Kong.

J Eendegruus (et) n. 4,

ns

Len

Lemſter (en) n. £ (obſolet). [Ilsl. lemetr,
contusio]. Lemlaſtelſe, Hug og Slag,
hvorved nogen ſaaledes bliver faaret, at
hang Lemmer. derover have; nogen føde.
(Mandh. B. cap. 17).

Eemſterſaar (et) n, ſ. Kalder norfſke Lov |.

et Hovedſaar; Saar tilføjer ved Bold, Aug
og Slag. Oſterſens Glos jur, It. Dol⸗
mers Hirdſtr. pag. 347 og N. £. M. 3.
Cap. 12.

Lemtarſter v. a. (Af Lem adv. obſ. og
tærfPer). Prygler dygtig af; banker tat

dend, Germ. Lende. Sv, lånd]. Slagſiden
paa Mennelfer og Dyr, og i en mere ind⸗
fhræntet Forſtand, Krydſet, eller den Deel
af Kropven fra Hoften til Sædet. At have
pudt i Cenderne. At være ſom man var
morproglet over fine Lender. Eders
Lender fkulle være ombundne, 2 Moſ. 124
"ar. Ligeſom Beltet hænger ved en Mands
Lender Jer. 13, 11. “Den fom udgaaer

Deraf Sammenſatningerne:
Cendebeen (et) n. ſ. Hoftebeen.
Eendeblod (er) n. ſ. En Sygdom 608
Hornavaget. (Oluſſenso Dec. Bd, 7 3.
G. 340.)
Lendrbeud (er) n. ſ.
1. Brud eller Hul i Lenderne: den Beſtaf⸗
fenhed at Lenden er i Stykker.
brud.
ig] Verk, Riven og Sliden i kenderne.
—Lendebrudt adj. Som Lenden tri Styk⸗
fer paa; ſom har Sul i Lenden. (Om
Heſte ifær.)
Cendegigt (en) n. ſ. Smerte dg Pine, |
—Riven og Sliden I enden. (Code).
Nypregruus, Np'

— 8119.

rreſteen.
Lendehvirvel (en) n. De fem nederfte
Been af Rysraden.

Lender v. n.
Lendet adj. part. Om Dvag, ſom hat hoi⸗

Hofte⸗

Lenſer v. 4. lerſede, lenſet.

Len 115

Lendelaſtet adj. parsic- Lemlaſtet; ſtymp⸗
ret paa Lenden.

Lendelam adj. Lam paa Lenden; hofte⸗
lam, (om Heſte) bovlam.

Lendepine (en) n. ſ. Des ſamme ſom Len⸗
degigt.

£endepude Cen) p. CPude, form ligger

under Lenden. (Tode).
Lendeſteen (en) n. ſ. Det Gamme ſom
Lendegrnus.

Lendeſyge (en) n. ſ. Evbaghed i Lenden.

Lendevee (en) n. ſ. Emerte i Lenden.

Lendeverk Cen) n. ſ.

Det ſamme ſom
Lendevee.

See geuder.

de Haar over Lenderne.

Lene (en) n. £ See Lane.
Lener v. a. (obſ.) Giori:nd, lindrer. Thet

lener Mang Roſt. Henrik Darp. Leægebog.

Lening. (en) n. ſ. See Laning, Eolb.
Lens adj.

[ab Holl, lens, vacuus].

r. Egentlig et / Skibsord, ſom bemarker fri
fir Band. At holde Skibet lens ad:
at holde: ſaaledes ved med af pompe, at
der ikke bliver for meget Band i Skibet.

a, JAlmindelighed: tom, ledig, ſom det er
incet i. Skuffen er lens. At være
lens for Penge. Han er ſnart lens
ad: har fnart tilſat hvad han havde.

Cenfe (dn) n. ſ. [Isl. lensa, lancea]. Et
. tveggget Jern, af ſtiere dybe Skaar og

Snit. med i Hvalfilfe, efter at man far ſtudt
Darpunerne i Dem. (K. V. 6. Skr. 10 D.
p. 204).

Cenfe (en) n. 1 Gee Lindſe og Lændfe.
Lenfeport eller Lænfeport (en) n. f. De

Luger, ſom ſettes agter i Kahyt Vindues⸗
Nammerne, naar man ihaardt Stormveir ſei⸗
ler for Vinden, og frygter at Bølgerne ſtulle
bryde agfer ind og ſonderſlaae Vinduerne.
GHoll.

leozen. )

JE ERE

116 Len

1. Tommer, gior ryddelig. At lenſe fine
Lommer 3: tager ud, hoad der er i.

s. Progler. At lenſe En dygtig af. Moth)

Lenſer v. a. (af Lenſe n, ſy. Saarer med

en Lenſe. At de deslettere kunne ef⸗

ferfætte (Hvalen), lenſe ogdræbe den.“

(N. S. af nor. V. S. Skr. 1B.p. 282.)
Lenſer v. n. (Et Somandsord), om den, ſom

ſeiler for Vinden med faa Geili Storm. AE!

lenſe for Fokken — for Takkel og Tov 5:
aldeles uden Seil i ſterk Storm. „Lend⸗
ſede med den bræffede Forſtang.“ (Ager⸗
beks Levnet p. 4.)

Venter v. n. See lænter.

Leopard Cen) n 1. Felis Leopardus. Linn,

Let

1. Det Modfatte af tung, Hvad Der [lite

- Et Pattedyr af Katteflægten, ſom far en)

guul Farve med forse rofelignende Pletter.
Fra Afrika. |
Lep (en) n. f. See Læp.

Lepidolith (en) n. ſ. Argilla lepidoli-

thus. - Gr Foſſil, ſom hører til Glimmer⸗

familien, den er ſadvanlig af ferfendioms |

ſterrod Farve, og af ſtielletbladet Brud.
(Wad.)

Lepper (en) n. ſ. See Lapper.

Leret adj. (Af Leer.)

. I. Som er befmurt,
| opført af Leer.

overſtrogen med Leer,

leret Jordbund.

Sesyp adj, (ſtrives ogſaa leſp. A. S. Wlisp.

Ist. blestr, Gr. 2Aæicos. Lat. blæsus).

Gom lesper, ſom ikke taler reent, men
frembringer en hoislende Lyd bed at ſtede an
mod Tanderne. WB

Lespen (en) n. f. Den Gierning at lespe.
» fSvec, I

Taler
ikke reent, ſtoder an med Tungen mod Ten⸗
derne i det man taler. En lespende Ud: |

Lesper v. a. lespede, lespet.
lespa. Ang], Inp. Germ. fispeln).

tale.
Leg (eu) nm. f. See Laſt. |

"Let adj. (A. S. levhr. AT, libt. Angl. ſight.

Gam. rigt. Svec. latt. Isl, leᷣttr.)

Dine Klæder ere lerede. |
2. Gom indeholder Leer 3 leeragtig. Ent

eter meget baade i den egentlige og
negentlige Betydning. En let Borde.
Leſſet er let for fan gode Heſte. Du
eft veiet i VBægtflaalen og fundet forlet.“
Dan. 5,27. Min Borde er (et. Matt.
11, 30. En let Mont, den ſom ikke er

. fuldvægtig. - En let Viin, ven fom ikke

har Styrke, ikke gaaer i Hovedet. Et
. det Sind, det ſom ikke tager fig Verden

nær. Et let Tab, det ſom er ringe. Ca
let Ssvn, modfat den dybe. En fet
Bede a) egentlig, Mad ſom ikke befvæs

, Fer Maven, b) uegentlig, hoad der fun

giver Manden ringe Soſſelſættelſe. Let

Kiob, modfat dyrt. Let Rytteri, det

fom bærer lette Vaaben. Kornet er let
i Skieppen d: Arerie ere ikke vægtige. En
let Haand 3: en færdig utvungen Haand,
f. E. til at ſtride, barbere 0. f. d. Let
om Hiertet 3: fri for Bekymringer.
Detaf Talemaaderne: En god Billig

gior en god Byrde let 3: overvinder de
ſtsrſte Vanſteligheder. At giore En let

til at flytte I: at bersve En Hvad fan
har. Koen er bleven let 3: Har faaet
Kalv. . .

Det Modfatte af langſom; Gurtig t Be

daselſer. Let til Fods. Let cif Geené.

„Aſael var let paa ſine Fødder.” 2 Gam.
2; 18. De vare lettere end Ørne. 2
Sam. 1, 23. Mine Dage have været

lettere end en Lober. Job. 9, 25. ne

bet er ikke i de Lettes Magt.” Pradib

9; II.

… Det Modfatte af vanſtelig, | hoab der iffe

fofter Msie'og Befværligfed. En let

Sag, en let Kunſt. „Det er lettere

at bære Saud og Salt." Sir, 22, 18.

— mrBov en Forſtandig er Kundftab let.”

Ordſp. 24, 6. En let Vei, den fon
uden Befværlighed fan befares. Cu let
Lectie, den ſom uden Moie kan læres.

Deraf Talemaaderne: Den er let &

— — 2

et

lokke, ſom gierne vil hoppe.
at gienne Ovæg til By, naar det. ſelv
biſſer. Saa let fom at lse fig i Dover
det, Saa let ſom En fan drikke engang,
naar han er terftig (Moth). At være
let pan Taae, eller let paa Traaden, er
af være Isdagtig. i
ogfaa lettelig og letteligen adv.
Ikke tungt.
let paa Hængslerne. Det ſtal du tage:
dig let 3: ikke bekymre dig over.

Hurtigt. Let kom der, let gik det.
nLetteligen, haſteligen vil jeg tgiengi⸗

de.” Joel 3,

ben Baniffeligbed. Det fom Du et: |
til. Let kom Hun, let gif Hun, ſagde
Pigen, hun lod fig ligge 608 for en giær.
(Moth). „En Vei fom du fang lettelig
falde paa,” Sir. 32, 21.
9 Derren. at betale et Menneſte. Sir.

Betbevabne ad. (af. let og bebabner).
Som hat faa og lette Vaaben. En let⸗
Bevæbnet Rytter.

Betfærdig .adj. (af let og færdig.). !
z. Som ey: lefat overtale, ubeftanbdig, Dans
. Felmodig. Moth).

Bander!'> 9 Maſ. 49,4.

2, Uiommeligr Atugtig,, i Lader og ie) Eg

En letfardig Tate. Los og letfærdi

Snuak. Es letfardig Quinde. At ford

et letfardigt Levnet.

8. (JF ældre Skrifter.) Som er (et.at føre;
Letfærdige Vaaben. Bed. Kr. p. 29;

Betfærdigen,- ady. Paa en ufømmelig, utug
Maade At opfore fig etatvigen |

SY. nor AN (en) n. £. . Kl

1. Ubeſtandighed. gce n

2. Ufømmelig og utngtig Adfærd. „Let
fardighed er hos Fruentimmer et For)
bud og et Beviid paa er urcen Siel.“
AESporon).

— Utugt, vHendes Doreries venarhighed⸗
Der. 8,9. MDefes koan og deres Ler

Det er let]

At løbe let, Doren gaaer |

Det er let

Letfærdig. form

Lethor
—53—

Let

færdighed”, Jer. 23, 3% ;
Letflydende adj. (AF let og finder).

1. Com let ſmelter. Lerfindende Mofuig.

2. (Om Stilen og Talen). Net, nume⸗

ros, fom gaaer med Lethed, uden Anſted
og Ophold.

gg

t
”

! Letſlyden hed (en) n. ſ. Kaldet i Smelte⸗

kumſien den Beſtaffenhed ded noget; at det
lettelig ſmelter og kommer i Blod Beåns
niches Miner, p. 2048. 146.

Letfodet adj. (Af fee os Fod). dét ch gede,
ſnar og raſt paa Boden. Den letfodede
Achilles.

betfresat (en) n. C Et tremoſet Stid,
ſom fører et Lag Skots.

Cetfølende adj. (Af let og føler). Bnurfiendt⸗
fig, ſom let rores, eller tager fig noget når.

Letgredende adj. (Af let og græder.) Slær

bevorren, fom er ſnar tilGraad. .-

Letguld (en) n. ſ. Urten Anthemis tine-
toria. Fl. D. T. 745. .

Lethed (en) n. f. |

1. Den Beſtaffenhed ved. Hoget 2 at bet er ct,

ifke beter meget.

2. Fardiobed / Bebændighed, den Veſtaffcn⸗

hed hos en Perſon, at han fan gigre no⸗
get uden Moie og Beſvarlighed. At ud⸗
": føre noget me) Lethed. Tale med Lets
mn hed gt fremmed Sprog. Legems Lethed.

3. Godtkisb, ringe Priis, modſat Dyrbed.

Kethavre (en) a. l. (norſt). Hedder og Land:

"havre, vild Havre, Flyvehavre. Avena fatua,

Lethandet zdj. Som far en let Sehænbdig
Haand.

eller lethorende adj. (Af let og

Lydhor, ſom kan høre godt.

Letliven adj. (norft): lyſtig.. ⸗
Letnem eller letnemmet add. (df let og
nem). Gom har let ved at lære ubget eler
fatte det; fom har godt Nemme. Den
Dreng er meget letnem.

nemhed (en) "nl; "Den Braffinged

bg nogen, av dan hartig og meb Lethed AT

egg atohleicchen.n Modfat ung vmded

718 va | et |
Cetner v. n. "Cuorft). Bliver mildere. (om I xetfkobelſe (en) n. ſ. obf; Underfisttelſe,
Velret). Lettelſe, Hielp. (Jert. Poſt. Fol. 3, 27.)
Betting em n. ſ. (af fetter). | vLetſmentelig adj. Som let fader fig ſmelte.
Es Den ”Dandfing at lette, eller det af noget Ketſovnet adj. (af let og Sovn). Som
lettes. let kan vaagne, ſom ikke ſover tungt.
2. Lindring, Dufvatetfe, kettelſe. 9— Letſovnighed (en) n. ſ. Den Egenftab, af

3. Efterbyrd. -J man huftig vaagner ved mindſte Allarm.
+ ke Til Skibs den. Handling) hrorbed man Modfaͤt Tungſevnighed.

vinder Ankertover op" for at gaae til Seils. Lecſoringende adi

. j. pårt, Den ſom ſptin⸗
Under Letningen braſt Ankertovet. eger let. „Hvor Hiordene brste mod Sko⸗
5. Yi Brænudeviinsbrenderierne: Maſtain vens letſpringende Sonner.“ (Evald.)
gens Oberbringelſe af Karret i Panderne. Betfoævende adj. part, Gom (væver le

Letqvæftet adj. part, (af let og adæfter). i |
ſPm har faaet et iklke furligt Sar. Let⸗ Letſvævende Dandſe. „Mod Venſt

qvæftede Hare engſtlig førælter | i ſtweſiact | KORS ſene vendte.“ Prau
zKto. Herz Betelede IJerael. rrodde Sa 73
"tetfinn- (et) B. Bette (an. f. GWoiſt.)
. Uſtadighed, nenoighen 1. Bet fvagt Korn.

| | Opholds veir.
Fremfuſenhed Ubetenkſomhed / et Sin⸗ 2,
delag fvort Overlæg mangler. ”Barns Lette (en)n.f: (af v. etter). Et Redfkel,

doms Afmagt, Ungdoms Letſind/. eet ele, Barre. Cm n.£ me —
Letſene Som filer hu huntigt. ” Lettebotte (en) n. ſ. caf letter og Botto—
. Beth etfindet adj. Caf I Sind): us En Botte, fom fidver daa en lang Crom
tſindet adj. (af ſet og Sind). ube: og hvoraf Bryggere, Brændeviinsbræmtert

—8 form vi se fg noget Bent Garvere og Sfarnagere betiene ſig, na

om Har ef leg Sin ——
dyb 3u
Betfindig adj. (af fet 'og Sinv). de ſtal lette eller oſe noget op af 4 e Rat)

hug v.
Uſtadig, ubeſtandig, ſom ingen Rontiej a — En Lofteſtan
var (2 Characteren. ” Der leiſindig Letrebom —* —

Amngbom. Lettelaare (en)'n. I (at letter v. ÉN
Arngdo Laar). Er tetfærdigt Avindfolt. (RW
ME Ubetænkſom, fremfuifende ; ſom et: ytre

I (ar letter
uden Oberlag. Letſindige Handiinger. gettelfe (dm. £ (a *

1. Ten Gierning at løfte eller lette nog
„Hoo ſom ſnart troer, haner letſindig.“ . og. At komme ail Skade ved en eu
Gir. 19,4 Der er Forſkiel paa af vare .

song fe Sinv Lettelſe. *

letſi indig og af have et let gu Albrosnins pt amt. Den Gierning

me net ae gen DE CD | Tog ter gir Br af mom. 0

Wt Skibs ettelſe.

— og beſindelig.“ Reinike Roff. | 3. Hield, Mnderfisttelfe Det var and

; | . ettelſe i diffe dyre Tider.

vetſi indigen adv. Paa en letſindig Maade. EN flor Lette let —— han keb
Letſindighed (en) n. ſ. Det ſamme fom |" 7%" — Sest. Dan. fil Cetselfe os

Letſind. „Tilgid de Taorer, ſom min Let⸗ telſet an Gorg.

Hiertet.
— pas: fager aig./- COrhtenlølsere] es Gry) pg, 4, et sj. (Gorm, Stk) 3

*

Biergoidenffafen en ſei, føgd — Jord⸗ Better af NY. a. Ses Afletter. Bog, ll

re af forſtiellige Farver, blande hoilke den | (etter af rigtigere.) - .

wide ffal være ſfolvhaltig. Gaugſtenen, en, I; Leiter paa v. a. Lofter op paag, daver

letten Art, Har her og der nogen mere Veiret. At lette En paa Vognen,.

Conſiſtence.“ Bid. S. Skr. 3D. p. 109) paa Heſten. At lette paa KFlaſten 3:

tenagle (en) n.- ſ. (af letter og Nagle) pimde, være forfalpen til Orik. At lette pag.

Rafdes den Nagle paa Piougen, fom ſidder Gkuldrene, ſiges om den der ded at besøge

Afſcektet, Gag under Aaſen, hvorved Plou⸗ GSkuldrene op og ned giver fin Mis fornoi⸗

zen løftes op og: ned, ligeſom Jernet ſtol elfe med fig fely fer diedraudre tilkiende.

ffiære dybe tiſ. (Wothy)7 Letter under v. a. Laftet vv fra neden
teorxe (en) n. ſ. (af letter og Dre). aaf; anvender. Kraft fra neden af for at

Kaldes gå Hre, Hoormed- Tommer lettes op. | hæve noget i Veiret. Jeg ſtal nof lette

(Moth. under ved min Ende:

tter v. a. impf. lettede fap. lettet, El, Letter (en) n. ſ. Kile, bag under Ploroꝛa⸗

letta. Gerin. leichtern.J ſen, hvormed den fan lettes, efcerfoni Jer⸗

… Gior let, ſorſtaffer Lettelſe, formind fler inde Mal gaae dybt cil. (Moth.) ;

BSorden. At lette Ens Arbeide; De nye Letleſtang (en) mn... (Af letter og Stang).

Beies Udlæg: har lettet meget paa Rei⸗ gøf eſtang, en Stang til at lofte og letie

ſer. Det lettede, ſagde Pigen, Hun) - noget med.

ſit td. (Ordſor) Lettetavl (er) n. ſ. (Af letter og Tatil).

… Tager. kaſten af Noget; fylder af og der: Käaldes et Tadl, ſom fpoænded. under Bom⸗
ved gior lettere end det var. At lette men af en vkaem for at aftage. Stadene.

et Sar. At lekte et Skib ↄ2 udloſſe. (Moth.).

. Trofter,: formilder, lindrer, huſvaler. Lettevork (et) n. En &: In ſtrument tller
At lette Ens Befymringer," Sorser. Det Red ab, hvormed toget lettes og lefteq:
lettede meget: hans Elendighed. Lettevogn (en) n. ſ. (Yi Lette eller Ledder

;. Lofter, oplsfter, drager i Veiret. Jeg fan n. f. og Vogn). En Vogn med kecter,

"te lette det. Hvad man ei fan lette, wodſat en. Fielevogn.

fkal man lade ligge. Lettingsſlæde (en) ꝝ. ſ. Morſth En —
s. At lette, abſolute, iſtedet for at lette aAn⸗ Siede.

"fer, ſiges om den, der bil gaae under. Lettre (et) ni -f. Guſp Natteleie ſ
Seil. Han lettet iEftermiddag. Frrature..

5. (Om Vinden.) Stiller af, horer op at Lettroende edj. (af let og troer). Silbøies
blaſe. Det letter p paa Vinden o: bliver fig til at antage noget uden tilſtrækkelig
ſtille. Grund. Deraf diffe. Tatemaader og Ord
7. JOrdſoros og Falemilader. ”førog: Elfende Gol ere lettroende. Lets
Ur lerte En af Beſtillingen 3: at. fratage! troende Folk ere ſnart bepragne. Let⸗
ham den,” færte ham af. At lette En; - troende Mand reed Heſten bort. Fiſo ger
af Sadelen (et — Bente rad perüt, diffſiſo ſalva remanſit. (Moth.)
gamle Tourneringer) 3: overvinde En, K n bat
blive En overlegen, Kaffe ham tilſide. Da Certeoenped (em) in Den Egen a
u
lettede en Steen fra mit Hierte⸗: Letvæbnet adj. Det ſamme ſom letbevabnet.

vbortryddet det, ſom tryklede mig,
olovde mig mismodig. ” Letvindt adj. (Norſt, af ler adj. og isl,
vinng at støre.) '

Let . — i Let —X

tz. J Forbindelſe med, Smaaord:

t

140 es

X.. Det ſom lader ſtg let gisre.
2. (Om en Perſon). Som har let Bed at
komme frem.

Letvoren adj. Morſt). Spogefuld; ſtiemt ⸗

ſom. (Hallager)
Beucit (en) n. ſ. Et Sosſti, ſom hører til

Granatfamilien, fædvanlig af hvid Farve |:

w og kryſtalliſeret i dobbelt» otteſidede Pyrami⸗
der.

i Wiſab. (Wad.)

Lev eller Lef eller Leid, (en) n.f. (A. S. hlaf,
" Ulph. hlaibs, Al leib, Isl. leifr, Svec.
Let, Fenn. leipa, Lapp. leabe, Rusſ.
… hlieb, Boh, chleba. Angl, loaf.) (J ældre

Skbkrifter og i Almueſproget baade i Danmar

og Norge). Et Brød) et heelt Fladbrod, en
heel Skive.

dre Brod. Jeg er derfor ei Greve, fordi
,” jeg æder ſtore Leve.“ „Thi bager jeg nu
ſaa arme Liffue.“ (Reineke Kog. XXXII.
6.) Den ſom giver Leven (Foden) giver
Livet. Af Leven opholdes Livet (Peder
Syv). Saa duer Lev ſom Lont er 5:
figefom En lonner fine Foli, faa beværter
han dem. (P. Syo). Fladbrod⸗Leiv els
ler en Brod⸗Leiv eller en Leiv⸗Brod
betyder i Norge et heelt Fladbrsd, ligeſom
i Danmark Rug⸗Lev, Hoede⸗Lev, er
Rugbrod, Hvedebrod.
Bey eller Leiv (ec) n. ſ. (sl. lif, pharma-
cum). Legemiddel. At føge Leiy 3: Raad

for Sygdommen (bruges nordenfieldſt i

Norge.)
devang (en) n. f. pl. Levanger.

Er Reengisringsredſtab til Skibs; en

Beorſi Skruppe med langt Skaft.
3. Et "efter en Cirkelbue dannet Underlag,
hvorpaa Roerpindens Ende vandrer.
3. En rund Ting der lægges paa Underræs
erne, at diffe ei ſtulle ſtamfile Takbelaſen

under dem.
gevar Jo (en) n.f. (Norſt). En Art Maa⸗
ger.

Larus pacaſit ticus. Mull. Prod. Z. D.

Leveaar GO n
J Levetid.

Findes indvoret i Baſalt og Lava ved |

Ham ogſaa Eva, ' de bagte |.
ſtore Leve, der Adam var dod bagtes mins |

Spotte "Jo, Jo⸗Bonde, Jo⸗Tyv.

feb

"Mar, ſom man (ever;

Hans * ere talte.

"Levealder (en) n. f. H
Livstid. J eet: Mennefres Levealder

BØ ENDERNE

nl fan den offentlige Mening ofte omſtiftes.

2. Tidsalder. . I Biſtop Ronnovs Levealder
blev Neformationen indført ét Danmar.
Levebrod (et) n.ſ.
1. J Almindelighed. Naring, Underholn.
2. J Sardeleshed. Embede, Tienefte. Gt
ſtort, ringe Levebrod; at hielpe En til
Levebrod.
Levedag (dm) an. 1 .
1. Den Dag man fever. (7 Lebedag men
blev vundet. for den Syge.
2. Levetid, Livstid, faalænge man fever.
", Bruges da almindelig pluraliter. De
… tk ſteer ei i mine Levedage
Levefe (et) n. ſ. Fa, Ovæg, Kreaturei
ſom man fader leve, eller opffæffer for at
lægge til.
Levekied adj. Som er kied af at leve. (Moth
Leveklogſtab (en) n. J. Cone til at anvend
paſſende Midler fil at opnaae fine Henſigter
i Livets forſtiellige Forholdd.
Levekraft (en).n. ſ. Cone til at leve; ting
kraft. Indbegrebet af alle de Kræfter;
hvorpaa det dyriffe Livs Vedligeholdelßn
beroer.
Levekreds (en) n. ſ. Det Seilſtab, hvor
En fædvanlig levet.
Levemaade Cen) n. ſ. i
1. Maade at opføre fig paa i det borgerligt
Selſtab. Det unge Menneſte fører &
uordentlig Levemaade.
a. J Sardeleshed en god Maade at opført
fig paa, dog allene med Denfon til de
Udvortes, til Hoflighed og Anſtand. &
tage Levemaaden i Agt. Et Menneft
uden Levemaade. At ſtode an medel
Levemaade. Man. fan fee fan far ført
Levemaade.
3. (IJAlmueſproget). Fade, Mad og Drif:
—— fe. Der vanter Fun daarlig Kevemaade.

evemiddel ler) n. ſ. Meringdmiddef Lev:
netsmiddel, Fødevare.
levende adj. partieip. (Al leber vo:

dodt Sprog. Ved Ven levende Gud!
"en Bitræftelfes Ceed. Denne Sen er Fa⸗

til et levende Haab", Petr.1u,3, En |

ſom have Liv, modfat kunſtige. Levende

dor, ſom bevæge ſig, uden af viſe nogen

Hvad der. kortrinligen diſer Livskraft.

levende Menneſte. Ut, fave levende
Dine. Altiager levende paa ham. At

3

VWirkſombed. Et. levende Indtryk gr et

ger. De Horeſtillinger kaldes lebende
ſom ere feikkede til at væfte Folelſer af en
anden Art end de, Judtrykket umiddelbar
kan frembringe”; (Treſchow).
Hvad der viſer en Kraft der fan ſammen | J

.. Flidebed At underholde. en levende

KER tryfsfuldt Billede paa menneſtelig Cen |:
dighed. Cu levende Penfel er den, |
ſom malen med levende Farver. "Le: |

yende Zarber tre de, fom gisteerfebende | 2, Aapder,, HÅ til, Bruges da iſær om Do⸗

Indtryk. 5) EN lle, ford de Legemer hvøri den organiſke

5. J wiehantien Falbe en Kraft icdende, i

22

| Ley Lebv 121
Der er man altid bie paa godLeve⸗ſom ikks diotudover et Trhk paa het mod /
maade. V ſiagneude Legene, men ſom, ſels i Beve⸗

LT eelſe meddeſer ſomme "en Bevegelſe.
WMeoedſættes dt. død Kraft, ſom blog med⸗
. deler Trpk uden Bevagelſe.

6. I Soſoroget kaldes Seil levende, naar

Vinden kommer langs med Seilet, ſaa
ac⸗dette faaer. en fpilfende- Bevageiſe. At

n braſe ledende, d. e. ſette et Seil for en

"Fort. Tid i en. ſaadau Sting. |
Gesende. adv.Kraftfuldt ſiges baade om

Syg og Alvor. Borddandſen gif levende,
Det gif levende. til ved af ſtorme Vageriet.
Levbendegior va.
ks Bær levende, ſkienter fie dd "Sul, ſom
levendegior Pe. Dode Rom, 44,17.
2. Sigurligen: opliver, giver Kraft Bog:
ſtavren ihielſlaaer, men Aanden levende:

gior.“ 2 Cor. 8,6. -
Bevendegiorelfe (en) n. 4. Den Gierning,
at giore levende; - at gide Livs: Oplivelſe.
Bevendegierende adj. part, Som gisr Je

Sende, four giver Liv og Aunde. It opmun⸗

trende. „Den ſidſte: Adam er en levende⸗

giorende Hand.” +: Cor. 15, 45 0
Lebenhed (en) n. ſ. "Musterfed, fyflighed,

Liv, Friſthed. (Roth. |
Sepgorden den) n. 1 Den Orden; man

tiagttager.i givet. ifør i HSenſeende tilgode,
midlerz —VD—— le
| Lebeplan (en) 34 De. Regle, men fore:
friver fig af følge” t divet. SENE:
Éever- vw.n.… levede, leget: (Ulph. u.
ban. A. s: libban, lyfian. Jsl. lifa, Germ.

leben. Belg, leyen Syec, le£wa, —W
1. Nttrer æn ſelvbirkfoͤm raft au⸗ or⸗
ganiſte Zegemer lede, Mogle Philoſo⸗
pher paaſtaae, at al Materi⸗ever. „Saa
ET Solgt fon Oeteen fever” 2 Saih. 4,9.
Det lever Zie det der "er Paa ham· 3: Gan
er lutter Liv og Hoyrſghed.

Som fever, ſom har Liv; ikke den. En
levende Skabning. Et levende Dyr.
Levende Blomſter 5: naturlige Blomſter,

Gierde 2: Gierde af Træer eller Bufte,

ſom voxe, modſat Steen⸗ eller Rilsgierde.

Levende Syrog er et Sprog, der feder,
Der er et Folks Modersmaals modfat et

derens levende Billede. ”
Abſolute om Maddiker og andre: Smaa⸗

tydelig Form for Øtet. „Der er Levende |
i Fleſtet, i Oſten.“

Manter, lyftig, fprig. Deter et ſardeles

bevidne En fin Deeltagelſe i de mee les |:
pende Udtryk. "Han hader gienfodt os
levende Gade 3: fuld, af. menneftelig

faadant, der valler levende, Boreftiltins ||.

lignes med kioskraft. Levende Banda:

Gid i Slaget, Er levende 3; uds

| Kraft tydeligere fe fhevæder. "SE alt

. Aa

* | 122 i | Ley . J Lev
det ſom leder, af: alt Kisd et Par.“ | "ver bort » tilbringer fin Levetid eller
1 Mof. 6; 19. Den Dag Kal du: aldrig | en Deel deraf. Bruges ifær & ond Be
' leve. Ar leve'er Hunde Alder a: fort]. tyduing, Han far lebet mange Unp
Tid. Ale vil sænge leve; -"Yngen vil domsaar bort 2 Sviir og Sværm. |
gammel hede. Længe at leve, er længe Lever hen 2: hendrager Liver. Henlever
at plages. foo længe lever, bliver me⸗ Tiden. (Moth) Han levede Kune gamle
get vaer. J Fk Dage hen i Rolighed.
8. Ernarer fig, fortfætter Livet. Denneltet Lever igien d: er i Live efter andre, er
"fever ikke af Brød affene.” Matt. 4 4. fil endnu. For dem, fom leve igien,
AVed dit Sværd ſtal du lebve.“ 17 Mof, | vil det bære værre. (Moth.)
27, 40. At lede af fie Haandværk. Han Lever om igien. Gientager Livet. Jeg
fan ikke [eve af fir Embede. Mau ſtal vilde ikke leve den Tid om igien, jeg
leve og lade leve 3: man ſtal et tage har lagt tilbage. It. i en ſpogende Cam
Brodet fra andre. Man faner at leve, menhang ſiger man: Du kommer til at
fom man fan, naur man ei fan [eve fom| legve om igien, d. e. et wuntrere Lis
man 'vil. At leve af Mimmerdug, af | end tilforn.
vVinden, Luften d: overmaade knapt. Lever op.
Saa lever Hofding af Rov, ſom Fuglen1. Kommer tt Live føler, fader tiv paa
af Klov (Klo). Saa lever Honen af ſit nye. Efter et Var Dages Stime
' Skrab, ſom Loven af fit Rov d: man | levede ban op. -
SE "fever og af lidert. ar Figurlig: faatr upt:Lib, oplides af gede
4. .Dpiore⸗ fig, fører ſit tiv paa Jorden KVorhaabninger. Bed denne Tale levede
Et Mennelfe fom lever roligt.“ Sir. derForſagte igien OP: „Han lever op
4 22 Dev Saren rig Mand, fom |. i falig Lyft.”". (Baggefen.)
levede hoer Dag hjerligen. Luc. 16,19. Lever ſammen.
" pÉete i Guds Sens Tro Gul, 2, 20. — 4" gever med En, er ſtedſe hos hinanden,

Han fever fom en Muus. i Andens uns | edgtefolk Måne leve ſammen i Enighed.
"3 af Andres Naade. "Com man. fever, . i ” —— med; men ise

faa dør man: ; Af! late form Pundeog
: Orageligbed. Iil "Beder ud. Leyer til Enden af. At leve
Katte d: i Ufor rage ighed. Man Ka! fa fin år fe afte giv! ub. —

leve, ſom Folk lever ts TEDE gage
5. Vedbliver. Hand Minde: fever. dane Leber "(eh) n. f. Yist. lifar, A. 8. lyfer, i
å r. Germ, leber. Ang. liver, Belg. le

"Ravn ſtat· keve fra Slegt til Slagt.“
um fe e fr S get 8 8 ver, hepar]. En af de indvortes Dele i

Cir. 39, 13. )
6. Er Inftelig, moder Lidet. IGlor dette, Menneſterg på Dyrs fegeme… Den er bød
fon ſtal du iRo0' 280..10,28.: Kongen | -: Menneet det førte. Ind vold i Under libet/
ilede! Hu fat Gan rer wurbnde atleve Uigger, bed den ben e Side, indenfor de falffe

Da hab er hleyen rig.. 55: .Ribbeen rn * Maven og under Mb
FA Bmoder en: god Honanade. 5 Dit: er en | ieniqulvet en er beftemt fil at affonde
Mand,, der veed ANE. Galden. Han døbe afen Sygdom i Leveren.

" ” HEE 8 endeel Talemaader tages Henſon til hiin

Med 8 aad rd" …] gamle Meninß, at Leveren var "Sidens

Lever. af 5: * de gps en får | 2erueß Sæde, ſaafem:Han Hak. en Sing
Antet FA afa 5 . Eeber · At tate fra vLeveren 3 frit

Xdd4

—

Liv

kiekt, af: Hiertet. ſelmedt reent lig geat

ESatnmenſætniugernen

Leveraare Cen)n: ſ. Den nederfte, mM
Green af Skuͤldernaren.

ie verbalfom (em) ni ſ. En aromatft
Muntðfra Languedoc og Toſcanc. Hos
nogle kaldes den Fun igundurt: Aehillea
Ageratum. Liun.....

Leverbetendeiſe (en) FEE | Vetrnddife
"4 Leveren. Thepåtites)” . : >

Leverblomſt (en) m.£ G rParnadi a'palu-

ſtris. Lion. Flor. Dany C. 584 En]
:Plante fom oner gemeeülig ib Engine

og daa; ſumpige Stederz. fulde og
Parnaſſus⸗Gros⸗
Beder brad (en nu. —— 608

Faar og Hornades der hær aniguter. |

- Leveren:

Lereb un adj. Som —* en thetruun
Farve, bfandet med toget Geont og mrs
get Graat. (Båd) 1 0

” Søverbyld On) n. ſ. Biltd janfeveren.

Eevererts (en) n. ſ. En Art)af · Bvæg
ſolsſlægten, ſom klendes paa' Fardin

imellem Blygraa og Cochenitlerod; har
et ffivret Brud og gider en. råd. Stecz.

Hydrargyrum: hepatieum
Leverſarve (en n. ſ.

leverbruun Farde.

Leverfarvet adj part. brat fame

Farve, ſom Leveren.

Leverflek Cen) n. £. SEealebes kaldes de:
lederbrune Pletter, form: undertiden fætte |: .
fig i Huden paa: Menneſter; fornemmes I '
lig pag Bryſtet, Roggen og .i Lyſten;

” &rægne. Rigtigere Leverplet.

Leverflod (ed) n. ſ.. "Sygbon af Boer K

ſtoppelſe i Leveren

Leverflynder (en) n. ſ. Det famme ſom

Igle 608 Faar (kandts Beſtr. over Farse.
"pe 83) Dietoihahejfiatea, |.

"Sedngmng: (en) n; ſ. kestrens Galde⸗
gang. Ductus hepåticas, '” ir. Ni

Bevergroet ad). 'pirt. bund fom”'ei

Lysbruun⸗ der

Ev 1331

| 133 MAD ERR ſom sår Skaver, ene Kor⸗
NH forpee: i Buaintoplbene.
VBeverhmde len)mf. ameila Noloe.
KE Hevdkrog Legeseverhitide. Gunkes
Naturh. 2 D. pisk] * En
”Beverigle (en) n.ſ. Ceé Ledet ſonder.
Leverikt (en) n. fe Ca , Sygdom hos
i Dyrene. ; Dog gaar forvolper raadent
lm Band Leverikt .Tolutfeis oec. sn
78B. Gi 345) '
Leverkiis (en) n. ſ. En ſetihettig Kiis⸗
| art. Pfrites hepaticus,” (Øerner”) €&n
underart af Svoveklis; har en garde
imellem Broncegt nul LÅ Staatgtau et
ſævnt RU: t TD) REDER,
—— —* HEN galberi, jMine⸗
ralogien ſpidsglasblandet Soͤtbmalin af
| ren vdruunitz Varve Weluicheecein
vp: rod. 79

i fede 008 (en) SEETELER
. 1. En FLE by Bingen Re) .
| vender is alui cheuigere Lnngenwos.

*. En Urt eller et Efna mid" hid tes
verſyge. Liehen pulmonarlus Fink.
—E (en) nn. ſ.“ En' Mausart,
ſom opholder ſig paa magert og fugtigt
HBrysmon, ſanit iLuͤnde Skove, Orkener
Te. Bentelig ſaaledes kaͤdet af få drumun⸗

a rode, Karpe. Hedder etter Steenmuus.

Leverorm (en) n. df. En Art" lange, brede
Ormen fom avles i Dyrs Indboide, og
opholde ſig helſt i Leveren.

Leverplet Cen) n. ſ. Det ſamme fom

| Lederſtek.

| Beverpelfe (en) n. 2 Polſe, fom er la⸗

rt pet af: Svineleder ;: Lunge 20, Rodfat i
Blodpolſe, Avidpølfe.

Leverriim (et) n. ſ. En Art Riim, om
tilforn var meget i Brug' at giore *

. — — — —— — —— — ————*

|
|
| | —— Mualtldet, naar mk følte” Seters-

Slags Skiemtders

Eeverftag (ey n.ſ.

1. En fruit "56 Ob ak, anr 9—
sån daunn⸗ ſom holderen diiden

124: Lev

hj
.
Kr"

MDrel Kobber, 109 vfnſin —— || ter Mitdordemmrat levere En Penge tildege;

Leverſlag. Pyrises: eupreus.
22 Den morke, leverfartzede erutiamaim,
. ſom helder meget, Jern og lidet Soovl.
" Pyrites hepatigus. F Grůndichea Wi
.. neralogi)
Lederbrune, medfødte Pletter Bed det
J menneftelige, degeme.
Leverſed adj, Ésdaf Smiag/f ſom —
Leverſot (en) n. ſ. Leeiſygẽ. Betan⸗
delſa, i Leveren.
Eeverſotig adj
har Sfade i feveren,. (mindre brngeliøt |
end Leverfog)
Beberfteen (en) n. fx En duroſpat —
get med biguniinafe Dye. Barytes he-
patjcus.
ni gets ad. Det ſamme ſoin Laberſotig.
Leverſhge (en) 1. ſ.

er

23

Leverſot. Pei he
Levertaon (gu) my fig Fron/ ka br bræns
des of. fepcren. Æ pille e (fore. 23; |

Beer, Lei) D«
ã. Et almindeligt Kaan, bom tillægges" de
Urter og Planter, ſom bruges yo

, ” BReverf pge. i
ln aa. Det. —* om tåber biomft
1.34. Anen one hepatica,. Lin, FL

rl erborm ad” feber” OR Rd it,
væmmelig. (Forf) EN 2 HEGN 2

Eeverance den) n. (. "(Galk livraiſon, Germ.

Lieferung). En ved' Accotd vovertaget An⸗

—*

ſtaffelſe og Ledering, mreſt om ſtore Hartier.

At giore Leverance til Staden/ Frigslol—
ket, Hoffet. .1. :.3

Lederandenr (er) n. fe En er fort; vel

beførger Varer efttr Acconð indtlodte vs le⸗
verede.

Levercegel (en) n. r (af Løver v. n. og Regel).
. Regel, Korſtrift, ſom mag følger i fa Bar
del. At tie i rette Tid, ex en vigtig Leveregel.

keverer v. a. impf. leverede, lup. leveret
, (Germ, liefern. Gall. divrer.)

3. Llyer/ giver 8 UNDER | i Hander ober⸗

Som er — i i Beberen,

Det fam me fm | | I. Den Gierning at give noget 2 en Ander

Nis timmer, ſowdeper Jenge. (Noto PÅ]

levere En en Bag. Han er. leveret,
ar es ovexrantvordet,mentlig til five Bens
der 3: Det er ude med ham.
ud Sardejes hed om af give eller Boe et
Stam Cæſar leverede Pomneins Ela⸗
get bed, Phorſalus. J FREE
Med Smaaørdi. 4
gereret af v.a. Det (amme fam afføder.
Leverer bort. v.a. Gee Bortleverer.
Eeverer igien v.a: tilbagegtuer, ſtver fra
mr migg HUD jeg Bar modtagetꝭ si:
…Beøøver ind. via:Det famme ſom føbtégerer.
Severer udr v a. Siverefra fig ch es
Anden, overgiver til en Anden. %
5.0 febere Vader, uuigange ud. 2
Cedering den) ml

a Oberlevering... LTG. og
san Des four leveres, Leverance. SVEDE
Boks (en) n. ſ. (af Kever). Et Krum

Benefaft: (eny n. ſ. Legemtes Nærimggfaft.
(Treſchow om den menneſtel. Ratur. P. 337.)
Sevefal (en) n2 ÅD: Livets Gol; eller Giands,
ordſt Uatryk, brugt af Sorterup. „Gud
give hans Levoſol en meget ſud⸗ Dvelde.
Boet. Enmtiſagit. & 59)
Leveſted (et) n. ſ. (af Lever v. n. Øg Sta
| misk) "Sp Eboidoſtedn Kidenbaen er et don
Leveſted. FEDE
Levetid (en) 'n. ſ. Den Sin man leder u
Livstid. Det feer neppe. & min Levetid.
Ledetraad (en) n. f. (af £everv.n. og Traad
on, f.) Et billedlige Udtryk om Levedagened
Folge; Parcernes Traad.
Procvåndel len)n. T. (af Lever v. n. og
Vandel m. ſ.) Et Menneſtes Liv og re
idet Maaden hdorpaa et Menneſte sam
adrer ſin Bane pad: Iorden.
Levevei (enyn fj: af Læber win. og Vei
von, £) "Den Bang ickiveß yt Menneſte val⸗
ger; en big Ma be ergære fa Rag, Er
uhflen en. farlig 2 dj Pek 2. F

*

⸗

Lep

zedevedder Cen) n. K. Vadder, ſom man]

Lægger CH for at lade lebe.

Bevfoi Cen) a. f. pl. Levkoier (gr: Acvicuov

viola alba).

Linn. Deraf:
Lepkoi Gyldenfaf (en).n. ſ. Cheiran-

thus Cheiri. Linn. en Urt.

kevner v. a. impf. lepnede fup. leynet.
[Is]. leifa. A.S. lafan. Ang leave]. Lader
Blive tilovers, efterlader. At leone Mad
pan, fy Tallerken.
maar det ſmager Gam. „Hun aad, blev
mæt, og levnede. Ruth. 2, 14. Ut levne
hoerken Siik eller Stage. Ihzen levner

Planteſlagten Cheiranthus

an levner Intet,

ge 125

. pl. At vad ſonr behebes tir eide Op⸗

"Bold; Fodevare. Leynetsmidlerne ere
i høi Pris. 4 tilføre en Stad Lev⸗
netsmidler.

Levnetsorden (en) mn. c Det famme
fon Lebe orden.

Levning. (en) n. 5. pl. Ledniager (af Levner
v.). Det ſom er tilobers; det er en Levning
fra igaar. (om Spiſe) Til anden "Dags
Bryllup ſpiſe Bønderne Levninger. „Vel⸗

ſiguet ſtal din Kurv vare og din Levning.“
5 Moſ. 28, 17. Grakenland har mange

Eevninger fra der elasſifke Oidtid. „Det

er en Ledning fra Barbariet, jeg troer, ſeg
ſtal flage for Politiet.“ (Oehlenſchlaͤger.)

Levrehinde (en) n. ſ. Tremella. En Plan⸗
teſlagt henhørende til Tarrerne.

Levret adj. See Lavret. |

Levſe (en) n. ſ. (af Levn. ſ.). Kaldes £
Norge vlodbagt Fladbrod. Hedder og.
Lepſe, men i Trondhiem Lemſe. (Halla⸗

ger. it. Stroms Sondm. Beſtr. 1 D. p. 326.)

Lexe Cen) See Leertie.

Lexicon (et) n: ſ. Gå lat, lexicon).
Ordbog.

Leyder (en) n. ſ. Et Semandsord fones
nymt med Lobeſtag og Stander; og bemærs

fer: et fivfigænde Tov, ſom'er ſlukket
igiennem Kouſer eller Loperter, hoortil man
fæfter et. Seil at funne heiſe det langt op

" mev Ceyderen.

Leve, Leyermaal, Lenlighed: Ser Leie,
Leiermaal ic.

Eeyre (en). n. ſ. obſolet. (maaſtee af Germ.

keeiter). Stige, Trappe. De fatte Stiger
og Leyrer ci: der nye Taarn og Børn
"gen Kron. p. 477.) g

Li eller Lie (en) n. f. (Tsl. blid) Giv i

JIntet. Han levnede ham ikke re for en
Stilling d: haanede Sam paa det varſte. Dan
levnede knapt Livet i hans d: pryglede fam
ſaaledes, at hau vene, flap derfra med
Livet.
Levnet (ef), n. 9 mangler pluralis, [sl üf-
nådr, vita, ratio viyendi). . Opførfel; den
Levemaade man farer, et Menneſtes hele
Bandel. At føre et dodigt, ryggesløft
Leynet. Et ondt, Levnet fuldfagter de
Valdiges Stole Viisd. 5, 25. ,Ut giere
en Befkrivelſe over Ens Liv og Levnet, i
hyvilken Talemaade Liv ſynes at gage paa det
Phyſiſte, Levnet paa det Moralſte.
Deraf Sammenſætningerne:
Leonetsbeftrivelfe Cen) n. ſ. Fortæl
linz, Beffrivelfe af alf hvad der henhorer
til Ens Liv og Levnet. At forfatte Ens
Levnetsbeſtrivelſe. Store Mands
Levnetsbeſkrivelſer ere lærerige.
Levnetsbeſtriver (en) nm. ſ. Stribem,
.ſom forfatter Ens Liv og Lednet. ·*8
Levnetsforhold Go) n. ſ.
1. Maaden, man opfører ſig paa, Del.

eller ilde.
ag. Den Stilling, hvori man ſtaaer til An⸗ SGeardeleshed Biergſide. „Boer jeg paa det,
dre i Livet. høie Field, hvor Ryperne ptadſteb i Lien,”

WMordahl Brun). „Paa højre Baand, paa

e 8 ob t mf, f.
Levnezslob (et) GBaggefens tilbe bl. Digte:

tivetg Tudoagelſer. 4 venſte Lie.“
SM ——— S 355). Deraf dannes Ordene Vieldite,
i Sroriesdminir & tet) a. " brugt mf] | Rordller. Sollie gl: v. KLA HR

Pol SEERE FE

Siaa (en) n. I. [Is], liar.] kee.

ſaaſom Liaaer og⸗Sigcer, Øger ꝛtc. (Norſt
Bid. Selſt. Gr. Nye S. 1 B. p. 459.
Bald.)

Siangras (et) n. ſ. Anthericum Osſi fra
gum, Linn: Fl, D. T. 42.

| Liane Cen) n. ſ. (Germ. Liane). Saaledes

kaldes adſtillige ſlo ngende Planter i pe fro —

piſte Lande.
Siberi (et).n.f. pl. Liberier Gall. livrée.
Ital. livrea).
z: Klæder, udmarkede ved: et viſt; Kleudetegn
f. E. Snit, Farve, Snorer:o. fi ſom
Herſtaber give deres Tienere. At! gine

fine: Folk Liberi. Kongtlige Liberi.

Han har faaet Liberi paa.

De Farver, ſom Nogen førerri fé Ban

—— ben, (Moth.)

3, IJ gemeen og daglig Tale, Fnat. At Gave
Liberi; hedder ogſaa Skradderliberi.
Deraf Sammenſætningerne:

Liberibetient (en) n. ſ. Betient, ſom

2...
⸗

bærer et af Herren givet Liberi. Foruden

fine Liberibetiente Har han endnu en
Kammertiener.

— Bjeritiole (en) n. ſ. Kiole, hois Be:
ſkaffenhed viſer, at den hører En til ſom er
Betient hos er Herſtab.

siberiſnor (en) n.f. Snor eller Treſſe

til Liberiklæder.
Libert (em) n. ſ. obſolet. (gall. libreirie, a
Lat, liber). En Bogſamling. „Han ande
i ſinzKiberi mange: Bøger! (Skonnings
hede Pbifof p; 126.) .
Libraad (en) n.ſ. Rorfi Ravn: panser Gras⸗
art. Aira canefccas, Lim. Fi. D. T.

é 1023: NH oe. i
Libſtok (en) n. ſ. (Germ. Liebſtoͤckel). Norſt

"Raum paa Planten Kofilk, Liguſticum
Iavifticum. Linn.

Licheſten (en) n. ſ. (nor). En Art ugle
ſom kaldes Trænikkere. Certhia familiaris.
Miil Prod. Zool. Pan...

Licitation Ce) n. ſ. (lat, lieitatio). opl i

„Diſſe ar⸗
beide til Oboerne det behovende Jernfang, |:

ed: .

rnabitil Uaderbud; Orbybdelſe af offentligt

efler andet Arbeide: eg: Leverance til, den,
fom vif:paatåge fig det for ringeſte Priis,
medſat Auction. Ac holde Licitation.
Heraf de ſammenſatte Ord:
kicitationsbud (et) n. ſ. Den. Sum⸗

ſom bydes ved en Lititation; Underbud.
Licttationsforretning (en) a: ſ. Eun
Licitations loblige Fuldforelſe; it. Deus
Beſtrivelſe.

Licitationsſted (et) n. ſ. Det Sted,
hvor en Licitation foretages. |

Liciterer v. a impf. ficiterede, fup. licie
teret. Opraaber til Underbud.

Lid Cen): nm. £ pl, mangter. [(Isl. lid, mom
ilium et-auxilig

at Hield, Biſtand. (obfolet) at gisre Ex
LAD 2 hielpe; og ſtaae ham bi. (Moth)

2. Hielvetropper, Krigsſolk eller Penge, ſom
ſendes? En til Hielp. (obſolet) At ſende
Sid til En. (Moth

3. Folgeſtab; Stalbrodre. (obf. ) Thing
Lid kaldte Knud. den Store den udvalgte
Armee, ſom fan havde af Huustropper.

4. Fortroſtnias. „Paa Gud allene hadir
jeg fat min Lid.“ Pſalme. Man maa
ei fæfte Lid dertil. Mau flaaer tit fa
Lid til Ulid or man gaaer ofte glip af
ſit Haab. „Jeg til Læger flog min Lid.“
Jsd. Kran |

Lid (en) n, ſ. obſolet. (af lider patior). Det
at man lider noget; Lidelſe. (Moth)

Lid (en) n. ſ. obſolet. En Udtale af £ad.
Egn. Da komme de forſt i denne. Lid.
(Riimkrsniken. Fol. 2.)

Lidder v. a. obſolet. (af Lid, auxilium).
Hielper og underfistter.

Liddie n. ſ. .See Leddle.

Liddig adj. See Leddig.

Fide (en) n. ſ. (Isl. nlid. See Lie)

1I. En Skraaning. Naar Dagen boier (7
den Goeb gaaer under Lide rester

Heram.) .

1.

Lid

Lid | 127

2. En flad. Strakning, en. Eng. En gren] Libert (en) n. J uden øl. Den iſſtand at

Lide. (Moth.) „Al Jorden glæder fig, |

fole Lidelſe.

Skod, Mark og gronne Lide.“ (Arre/ Liden adj. neutr. lidet contr, lidt. på.

boes Hexam. p. 167.)

3. Side. I hoilken forældet Betyduing det

dog iſer bruges i Sammenſatninger og

ef Digtere; f. Cr. Oſterlide, Veſter⸗
ide.

Lidel adj. obſolet. [Isl. üütill, parvus]. Lis

den. 1; Det lidle Dyr.“ (Skonnings hed. |

Philoſ.) „Jeg var. ikke faa lidel.“ De
XII. Patriarker.

Lidelig adj. [Is], —* igr, tolerabilis].

1. Taaleiig, ſom kan taales.

2. Takkelig. Et lideligt Beſen, et lideligt
Anſigt.
3. Paſſelig. En lidelig Priis. „Kunne
forſtandige Folk ſtionne, at det ſaa fan
være lideligt ad: lobligt, fort man fan
p⸗ med) (K. BV. Self. Str. 1 D.

4) .
Sideligen adv.
A. Taateligen. Hun føer lideligen.
2. Behageligen. Barnet leer lideligen.
Lidelighed (en) n. ſ.

1. Den Egenſtab at kunne fade fig i meget,

Taalmodighed. (Moth obſ.)

ge: Den Bellaffenhed at kunne blive lildt.

Lidelighed fan man ikke uægte: hende.
Eidelſe (eu).n. ſ. (af. lider v.) Den Til
- ſtand, hoori- er Menneſfe lider Opdt, og

det Onde ſom lides. Smerte pag Legemet

efter Krankelſe i Sindet. . At gaae ſtore og
… mange Lidelſer igiennem. Sinds og es
gers Lidelſer hane ganſte nedbeiet fam.

Lidelſesblomſt (en) n. ſ. Almindeligſt kal⸗

det Pænt. En uurt, i Hvis Blomſt
- Mag ſorchiver at: finde echpert Redlkab af⸗
ilter, fam lev. drugt ved Ehrii Korsfa⸗
ſtelſe. Phyllitis ſcolopan drium.

Lidelſehiſtarie A4gn) n.- nl » Gortælling am

Ens Lidellet Sigsg fortrinfigpijgom Chriſti

Lidelſeshiſtörie. 3 Helen puøbifeg over

Saꝛlleibitertzn⸗ ne

ſmaa, Comp. mindre, /uperi, mindſt.
:[Ulph. leitils, A. S. lytel. Isl. hrifl, Germ.
antiq. lizzel lyzzel, Græc, Atros, tennis
Svec, liten, parvus]. Som ikke er fort;
fort, ſtakket (faavel om Starrelfe, ſom Bas
righed og Styrke). Er lidet Mennefte. En
liden Haveplads. Det er fun en liden
(ringe) Sum. Af liden Pris, Værd. Om
. en liden Grund ſtulle I fee mig. Tungen
er et lidet em, men pukker ſtorligen. Lidt
Gode ffal man høit fætte og fielden fee til.
Liden til fin Mad » fmaatærende, ſom ſpi⸗
ſer fun lidet. Liden Byrde er langveis

tung. Aden Sag giver tit for Radſel;

it. en liden Tue vælter ofre et ſtort Læs 5:
Smaating er ofte Anledning til ſtore Be⸗
givenheder. Liden Hund er længe Hvolp.

Lidende adj. particip, (af lider). Som
udſtager eller taaler noget. At være den
Lidende

Lidende (et) n. ſ. obſ. Caf lider). Yndeſt,
det at man lider En vel. Han har et godt
Eidende iblandt Folk o: er yndet; vel liidt
af Folk. (Mot)

Lidenhed (en) n. f. (af liden, parvus).
Smaafhed. Den Beſtaffenhed. at være linen.
Udetydelighed.

LidenØab (en) n. ſ. En herſtende Begier⸗
lighed der vanſkeliggior Overlagget. Hvad

der vakker Lidenſkaben, fætter lettelig ,

Affekt. Affekten ſom er blevet Vaue, vor⸗
der detteligen Lidenſkab. Ut fomme i
Lidenſkab; benrioes af ſin Lidpnſtab.
ABidenſtaben ep en Jid, der ulmer, under
Aſten og er færdig, få ved mindſta Leilighed
gt udbryde” ( Treſchob.)
€£ ahelig ad. Som le kommer i gi
—8 J hentides af høgffende Begier
liabeder. Den Lwenſtabelige horer et
Æg; Kornuf (eng, lebe sagte. STU

8 Lid

Lidenſtabeligen adv. Paa liden kabelig
Maade.

godt. Da det fed mod After, iltes Sel:

ſtabet ad. "Deraf: Forleden.

Lider v. a. & neutr. impf. leed fup. liidt. Lider v. n. (J gamle Skrifter og det jydſke

CAlem. lidan. Germ. leiden, Belg. liiden.
Isl. lida. pati, tolerare]:

1.v.a. Taaler, ndſtaaer, giennemgaaer:; faavel
om legemlig Smerte, ſom Sindets Kren⸗
kelſe. At lide Nod pan Siel og Legeme.
At lide Mangel. At lide Spot. og
Forhaanelſe. At lide Hunger og Torſt.
Hvo intet ondt vil lide, Gan intet gode
vil bide. „Hoad man ei fan endre,
faaer man taalig at lide.“

2. v. a. Fordrager, taaler i Selffab med

æ

fig, finder fig i, tager imod. Jeg gider

ikte liidt ham for mine Dine. J Norge

… lider man ingen Jøder. Heſten fan ittel

vel lide Sporer. Sagen fider ingen

.Odpſqttelſe. Det lider jeg aldeles ift.

at ſaadant ſteer.

v. a. Ynder, holder af, finder Behag i.

Det kan jeg lide. Jeg fan inderlig godt

Tide den Pige. Jeg gider nok liidt at

høre hans naive Udtryk. De lide hin⸗

anden vel. J det ældre Sprog forekom
mer ogſaa lider til og lider efter.

„Hvi monne forte Greffve Henrikſen

lide til faa hoffſt en Blomme. " (Trag.

p. 95.)

4. v. n. Er fen vig Tilſtand, befinder ſig.
Hvordan lider du? Jeg lider vel. At
leve og lide vel. „Sporgh man ſowkh

hyvar hjannum., fydhes.” 3: Spørger man
en Syg, hyoorledes fan befinder. fig.
(Hen. Harp. Lægebog.)

Liber v.n. impf. leed, fup. liidt. [Is], hlita f"
confidere]. Stoler paa; forfader mig paa,
Har Tilid til) troer paa. Lid iffe paa
andres Gunſt. Det fan du ſikkert lide

8

Paa. „De ſtal ril hannem lide.“ (Jod. Kr.)

Lider v. n. impf. fed, fup. leden, ledet.
[Isl. lida. Ulp h. leitan. A. S. lithan. Al,
” lidan, labi, procedere, Maaſkee beſlægtet

- med Glider]. Skrider frem. Tiden lider

Jesg lider efter dig. (Aagaards Thyes Beftr.

Liderlig adj. (Germ. Liederlich a Luder, ho-

I, Hengiven til: Losagtighed, ſom fører et

2. J det lavere Sprog, om hvad der er nans

Liderligen ady. Paa en liderlig Meat.
Liderlighed (en) n. ſ. Den Beſtaffenhed st
vare liderlig.

Lidet (et) n. ſ. (er neutrum af adj. liden).

Lidet eller lidt adv.

Dag fom i Morgen.

Almueſprog). Tover, venter. „Jeg hafs
ver det ſpurt, min Fader er flug oc ſaare
monne efter mig lide“ (Tragica S. 165.)

P. 245). Lid og bi, Haab og ti. Lide og
bie, haabe og vente, det far (fører) ſammen
baade Hovedſtol og Rente.

mo disſolutus vel a Germ. otter, laxus,
disfolutus, Isl. laddari, neqvam).

roggesloſt Levnet, fom lever i Suus og
Duus. Ut føre et liderligt Levnet. Es
liderlig Kompan. Cr liderlig Ovim.
At have en liderlig Mand. Ea liderlig
Viſe eller Bog.

ſtendigt, af fler ingen Værd, lumpent.
At gade liderlig i Klæder, En liderlig
Mont. En liderlig Forretning. €
liderligt Stykke Arbeide.

En vinge Deel. Lidet er bedre end Jutet.
fon mig Lidet giver, Gan mig Liv under:
Hvo Lidet faner, han Kidet faner. £idt
er onde i Øie; men værre i Pungen.

I. Ikke meget. Han flodte ſig kun lidi
ved Faldet. For lidt og for meget fer
derver alf. å

2. Slet ikke. Det hiafp jam lidet, at hat

haode øpdslet fine Gaver paa 'de trolsft
Venner. Han tommer ligeſaa lidt i

z. Noget. Han fagde lidt afvortig. fan
blev lidt oreed deroder. LIDE efter lidt
3: efterbaandert: ”

4. Q daglig Tale o9 lgentfigrn) temmiij

. meget. Den unge Herre er lidt neæevis. | end en god Samoirigfer tt: (Etonpinge

Den Bog falder lidt koſtbar. | hed Philoſ.)

Lidig adj. obſ. (af lider, patior). Taalelig, .2- J Sardeleshed om hvad der er behage⸗
ſom fan lides. Deraf det ſammenſatte Ord: ligt at høre, lugte og ſmage. En liflig
medlidig. (Moth.) Nu bruges lidelig. Muſik, en liflig Blomſt, en liflig Viin.

Eedkiob (et) n. ſ. See Litkiob. Lifligen advs Hndigen. Paa en behqselis

Fidfe eller Liffe Cen) n. J. pl. Lidfer. Maade. At ſonge lifligen.
[Germ. Litʒe. Belg. lisſe. Isl, lisfur, lim- Liflighed (en) n, ſ. Yndighed , Sadhed,
bus). Et ſnoet, fmalt, langrundt Baand, |: Behagelighed. En Smag, hvis Liflighed
J ed tynd Snor; it. Snorebaand. At flyn| man ikke kiender. Hendes Liflighed ind—
„ſlaae Lidſer. At fante noget med! fager Enhver. „Vor Guds Eiflighed
Lidfer. in være over 08.7 Pſalm. 90,17.
Lidfetov (et) n. ſ. Er Too, hvormed Maſt⸗ Lig term, fin, (af Liig, fimilis),. Bruges
- diget af et Seil giores faſt til Maſten; allene i Adjectivernes Endelſe, ſom give
„Lidſetov til Meſanen.“ | en. Lighed eler Slagtſkab tilkiende, fore
gidt adj. neutr. & adv. See lidet. tongelig, barnlig, kierlig Borgertig
Eidtagtig adj. (Ipdſt). Smaaladen, tem⸗
melig liden. Et lidtagtigt Hobed; lidt⸗
agtigt Rum.
tie ad. obſ. comp. fiere, fa lieſt. Bær:
"Dig, fede, :(QRot6;)
tie (en)-n. f. [IIsl Aid, Idtuis]. r. See ede
(en) 2. Et Logul. …" :

"Big, øv: Liig adj.
Lig (et) u. ſ. See Liigen
Lige adj. eens t alle Kion. — leibe. A.
Sax. Liegelik Germ, gleich. Isl. like
fimilis, æqvaljs,
In Ret, ſom ikke er broget: fom tåle i en
Liebhaber (en) n. ſ. Et tydſt Ord, iſtedet⸗ | lige Linie. Et lige Træ. Det er "aa
fot hoilket bør bruges Lyfthaver. Deraf: |. lige ſom en Snor. Den lige Vei er
Liebhaberi (et) SLS bx hedde By | den ktorteſte.
habderi. I. 2. Eens, ligedan, lige for, ſom er af ſam⸗
Biel (en) n. l. (aorf) e⸗ Fugl af Spar, me Beſtoffenhed ſom noget andet. Lige
teflegten. "Sortføætte. Picus martius. Herkomſt. Lige Stand. To Brodre af
M“MIüllers Zool. Dan. lige Storrelſfe. Lige Maal. Lige
Eier eller Liere (én). n. ſ. (more). Straa9, | Børn lege bedſt. At dele noget i to lige
Strabe, En Sofugl. Procellaria Puffi- Dele.
nus. Millers Prod. Zaol. Dan.
Lieutenant Cen) o. .f£. (Gall. Iaestenanty
En ſudaltern Officeer, ringere end Capitain
Lifiagres (et) n. ſ. (norſt). Hedder. og at lade Fem være lige, dae. ar være
7 —— — Pingvicula wul- |. , - -ubefymrer enten noget er ret eller galt.
garis. ab. 93 Da de ſik Nodder, legede de lige oguli
Liflig adj (Isl. liuflegr. Svec. Liuf Germ, |. Y.Ct runde Tal. fod mig —* —88
Lieblich, amabilis.) | det er lige Penge |
z. Yndig, behagelig, fod. „Liflige Taler Lige av .
ere en Sonningfage,” Ordſp. 16, 24. 1. Ligefrem; ret ud; modſat ſtiæxvt eller
Din Roſt er ſod og din Stittelfe liflig.“ froget. Han fan ei ſtrise lige uden
"Hsifangen 2, 14. 4vad er lifligere | Sevreger. At hotte kegemet lige. Hum

3. J Regnekunſten ev ec lige Tal det, ſom
«. lader ſig uden Overſkud dele med To; 8
. øv et lige Tal. Heraf Talemaaden:

"OR

Lig

ſtaaer lige paa Benene. Deraf: lige |
ned, lige op, lige over, lige overfor
o. ſ. v. Stangen ved Zugleffydningen
ſtaaer lige op. Et Tal gaaer lige op.

De Tieneſter, vi have viiſt hinanden, gane |
lige op. Tallerkenen gif lige midt over.

Haren lob lige over Veien.
Eens, ligedan, ligemeget:
Ting lige. Jere begge lige gode. Bi
ere afte lige gode derom 3: have eens
Andeel deri, Endnu er det lige nær 5:
der er endnu ingen Forandring feer.
Saaledes ogſaa: Lige mange, lige
” lang, lige god, lige tyk. |

2

3. Nigtig, netop, noie, juſt. Regningen

ſlaaer lige til Det veier lige 3 Centner.
Det fan man itfe faa lige figes"

til Pad ad: i rette Tid.” Det gaaer lige
Det flog lige tit, ſom til Sfræde-

OP.
rens Barfel, hvor man aad Barnet med:
(Ordſpi) Nu kommer jeg lige paa Ti⸗

men. Liget Ojeblikket.

4. Ganſce, aldeles; uden Afbrydelſe i Hen⸗
ſeende til Tid og Rum. Denne Vei fø

rer, ſtisndt giennein mange Krumninger,
lige til Byen. De dandſede lige sif
den lyſe Dag. Lige fra fin Bedfel var

hun ſyg.

5. Bel, godt, rigtigen.
| lige til. GBuntings Itinerarium.) obſol.
Lige (en) n. I.

I. Lignelſe, udvortes Lighed. Der kom

vilde Dyr ind i menneftelig Lige. Sos—
gelfet lod fig fee £ gamme Mands Lige.

13 tone Ligha haffuer thu mig ſckapt.“

Mariæ Pf. Fol. 37. (obſ.)

" ae Ligemand; En fom ér af ſamme Stand,
Alder, Vilkaar ꝛc., ſom en anden. Vi
ere hinandens Lige. Mig og mine Lige
paſſer det ei for.
Lige i Forſtand, Ondſtab, Fromhed 26.

Han har ei fin Lige.
fagde Fanden til Kulſpbieren. (Ordſp.)

8. En Dandling, der foarer til en anden,

At dele en

"Liget

Om bet gif ert-

Der findes faa hang |

"Lige føger Lige, |

Lig
er denne flig. Bruges fun i Talemaaden
Lige for Lige, Ur give En Lige for”
Lige,” a: at gisre Giengield. Det er
Lige for Lige d: Len ſom forſtvldt.
Lige for Lige om Venſtab ſtal holdes.
| —

Lige (en) n. ſ. Nytte, Fordeel, Forſlag.
„Sat dine peuge i Handelen, da faaer Du
bedft Lige af dem.” Der var Lige i den
GSkieppe Hvede, Ut tage Lige af en Heſt,
er at brugt den til firæggt Arbeide. .

Ligeagter v. a. See Agter lige med.

Ligearmet ad). ſom har lige Arme. (See
Arm No. 3). En ligearmet Vagtſtang.

Ligeartet (adj) faf adj. Lige Ro. 2 og Art]
Som: er af ſamme, af eens Yes eller Be⸗

ſtaffenhed.

Ligerenet adj.

1. [af adj. vige Ro. Tog Been], fom har lige
Been, modſat ſtigvbenet.
2. [Af Liig æqvalis og Been. 1 Bruges I

7 Geometrien om en Zrlausei, fom har te

lige fore. Sider. I den ligebenede
" Trinngel ere Biuflerne ved den tredie
ESide lige ftore

£igedan adj, (af adj. Lige Ro. 2 og term.
fin, dan). Som er af ſamme Dannelſe,

Beſtaffenhed, Egenſtab med noget andet;

» Lig. To-Ting af ligedan Starrelſe, Ude
feende, Form. Denne Krig ſones af ligedan

Udfald med den forrige. Vi havde ligedanne
Folelſer ved dette Syn. Jeg er af ligedanne
Tanfer med ham.

Ligedan adv. Eens, paa ſamme Maade.
Jes tænker heri ligedan med fam. De
tbo Perſoner fole ligedan, bandle ligedan.
SY bet Huus gaaer det altid ligedan til.

Ligedanhed (en) n. f. (af adj. Ligedan.)

1. Lighed, lige Beſtaffenhed; Censformig
fed. (Roſtgaard. it. V. S. Skr. 3 D.
v. 524.)

23. I Geometrien, den Egenftab ded fam
menlignede Figurer, af deres Vinkler ef

ter Ordenen ere lige ſtore og deres Gider

Lig.

— Lig 1315

Ét etat Forhold]: arten Blgeanen egp ad), Caf adjåtige Hs. 20g gyldig d

maa vel adſtilles frå deres; Ligeſtorhed.
VKgedanlighed elfer Ligedannelſe Cen) n. c!
obl. Eensformighed; Overeensfemmelfe É

Form. (Moth.) |

Ligedannet adj. Hvad der er af famme
Dannelſe ſom et'andet. To ligedannede
Ting kunne vere meget forſtielige i Stor⸗

velfe. |
Eigefarvet adj.

Eigefor adj.
1. J lige Linie foran noget.

Som er af famme Farve.

„Du ſtal ſætte

SGuildaltret ligefor Vidnesbordets Ark.“

2Moſ. 40, 5.

2. Tæt ved. Fienden ſtaaer ligefor Por⸗

tene. Det ligger ligefor.
Eigeformet eller Ligeformig adj. (af adj.
Lige No. 2 og Form). Som er af *.
Form; ligedan; eensformet.
Ligeformighed (en) n. £, Den Beſtaffen⸗
hed at flere Ting have eens Form.

Ligefrem adj. og adv. Caf adj. kige Ro. 1 og

frem).

1. Iſphyſiſt Betodning: lige ud, lige Bid, |:

uden Boininger. Veien er ligefrem.
At fisre ligefrem ad Veien.

2. Jintellectuel Betydning: klart uden Om⸗
ſoob. Ja det er ligefrem ad: forſtaaer
fig af fig ſelb. Sagen er ligefrem,
form Fed i Hoſe. .

3. J moralſt Betydning: jævn, flet og vet, |
uden Forbeholdenhed, oprigtig.

fin Mening ligefrem. Han er den

ligefremmefte Mand, jeg har kiendt.

Naar man far at giore med (ligefremme.
Folk, maa man ei bruge mange Kon
plimenter. Deraf: |
Ligefremhed (en) n. ſ. Eimpeihed; Yævns |

— hed. (Bruges blot i moralſt Betydning.) |
Eigefuldt adv.
tet; dog; alligevel. Han er vel halt, men
han ſpringer ligefuldt med.

P. 44.)

R 2

Ut flige

Ikke deſto mindre; desnag⸗

Det gader
ligefuldt for ham.“ (Ore. tag. 3 2 |

. Line krartig, hoad fom ef” detpder mere
eller mindre end' noget andet. Det er
Nligegyldigt, enten man betaler i Spe⸗
cies eller i Rigsbankdalere.

. Hvad der ei ligger Magt paa, abethde⸗
fig. Enten Du zaner bort' eller bliver, æ
ligegyldigt. Hendes Vrede er mig
ligegyldig. Ssonegiængerens Handling
er moralft ligegyldig, thi den kan ei
borde Gienſtand for nogen Forpligtelſe.

. Den form bliver ligedan under forffiellige
Indtryk, ſom ikke fet bevxges, koldſin⸗
dig. At vdiſe fig ligegyldig ved. alt.
Være ligegyldig ved Andre Ulptte.
Han er den ligeghldigſte Embedemand,
ber fan tenkes.

Bigegpldigen adv. Paa en ligeghldig Maade.

Ligegyldighed - Cen) n, f; Den Beffaffenhed

af være ligegyldig. At omgages En med

Ligegyldighed. At betragte Andres Bands

held med Ligegyldighed >" dr uden Medfo⸗

lelſe. At diſe Ligegyldighed i fir Embede |

Forelſe.

Ligehiornet adj. Som har lige Hierner
eller Vinkler; rethisrnet, retvinklet.

Ligekantet adj. Som har ilge eller rette
Kanter

Ligeledes adv. (af adj. Lige og Led via.)
Paa fige Maade; ligerviis. Han gier der
ligeledes. Jeg gaaer ligeledes derhen.
Der vif ligeledes indtræffe.

Ligelig adj. (af adj. Lige) Jævn; ſom feer
efter. lige Forhold. Brødrene giorde en
ligelig Deling af. Arven. |

Ligeligen adv. Jævnt; paa en ligelig Maas
de; i lige Forhold.

Ligelighed (en) n. ſ. Det at noget ſteer
. eller deles paa en lige Maade. „Gaven
ſtal ffee af Ligelighed.“ 2 Cor. 8, 14.
Ligeliniet adj. Caf Lige. adj, og Linie). Som
beſtaaer af, eller føbgr å lige finie. et
ligiliniet Strike
Ligelobende dj part. É .

—

138; 2"

Lig

1. "Gom: goer i lige' Linie, modfat Fram | Liger vi 2, et neutr. obſ. ligede, liget.

ſom ſtrekker fig lige ud: i Længden.
Mogie traadige Gipſers Fibrer ere
ligelobende, andre ere nuordentlig ſam⸗
lede og blodagtige. 4J— Gruͤnniches Win.
pas. 195.)
. Gom ganer fort. i lige Vidde fra hinan⸗
den; parallel. Tuende ligelobende Ci:
mier kunne aldrig ftiære hinanden. Or—

9
1

det er dog ikke bequemt dannet: . rigtigere

var jævnfi des [løbende eller jævnle
— bende.

Cigelfe (en) n. g. obſ. caf verb. Liger).
Øen Gierning at giore noget lige og ret.
(Moth).

Ligelydende adj. part.

1. Gom er af ſamme kyd, ſom har famme
Tone; to ligelydende Klokker.

2. Gom er. af eens Indhold; ordret over»

eensſtemmende. Tvende ligelydende
Copier.

Ligemaal (et). ne £; Symmetri; Over |

eensſtemmelſe i Korhold mellem to. eller- flere
Ting.

Ligemand (en) n. ſ. Den ſem er Ens eige

i Stand) Styrke, Hoide, Anlag eller an:

Dre ſaapel udvortes ſom indvortes Egenfta:

ber. + Vi ere Ligemand. |

iffe for mere end min Ligemand.
Ligemeget adv.

1. 3 lige Mængde, den ene itte mindre end |
den anden De ftulle alle have ligemeget.
(J. denne Betydning rive det ofteſt i

to Ord.)

2. Jlige Forhold, den'ene ikke mere end Sen 1. |)

anden, bruges ifær ironiſtt, maar intet
erholdes
fif jeg ligemeget.
3. Uden Forſtiel, ſiges om det Ser hoetken
gior til efter fra. Det fan være mig
ligemeget. Det. er ligemeget, enten
"Han vil eller ikke. Ligemeget derom.
Ligen (en) n; ſ. obſ. Lignelſe, Skikkelſe.
en Hovals Ligen. Cuulens leite røn.
p. 129.) FB ng ,

P

— — —

Jeg anſeer dig |.

Hvor ofte jeg manede ham⸗

J Ligen adj.

Usl. Likia, adſimilare)

1. Gist lige, jævner. At lige det krollede
Papir.

2. Gior En liig med en anden. (Roſtgaard

Dict. Herlov. ved adæqyo) obl.
Biger (en) n, ſ. [af verb. Liger; Germ,
Gleicher, apud Friſehium. J.

1. En ſom gisr noget lige og ret.

2. J forrige Tider kaldtes XRqbator fooler
deg. J Blikhammervarkerne kaldes nogle
Arbeidere Ligere, fordi det er deres For⸗
retning at farge for, at Blikket bliver lige.

Ligerviis adv. Paa lige Maade; iligemaade.

Liges verb. neum, pasſ. obſ. Forliges;

Renes; lever iEnighed. De liges ikke godt.
Horen og Tyven liges vel. (P. Spor
Ordſpr)

Ligeſaa adv.

I. Ageiedes, uigedan; paa ſamme Maade:

Gak bore og-gier ligeſaa. Luc x0, 37.

Han er ligeſaa ilde faren fore jeg. Jet

ii flye dig det ligeſaa godt (uſtodi)

2. 3 veed ligefan meget, a: lidet, Deraf,
fom det Barn der blev fode i Nat.
Ligeſaadan adj. Liig, ligedan. Den ene re
ligefaadan ſom den andens. |

. Bigehber adj.

.Som har lige. og. fævne Sider. Ea
ligeſidet Bogning. |
2. Som er eens flor pan alld Sider, ſon
har lige ftoré Cider, em ligeſi Der Tri
- ångel: '

Ligeſides adv. obſol. ved Gin af. San
"far ligeſides des Kam; (Moth )
Ligeſindet adj. Som et af eens Sind og

Toœnkemande; eꝛnauden Deraf:
Ligeſindethed (en) n, ſ. Den Egenfkab
"dt være. af. lige Sind og Tenkemaade
Dvereensſtemmel ſe i Tenkemaade
Com. har eens ——
Roeſtaftet adj. Som harer lige Skaft. Ca
ligeſtaftet Øre.

om

- — Lig
digeſtikket adj. Det. famine ſem lisedaunet.
Zigeſom adv. og conj,

1. adv. Net ſom, ſaadan fon); ſom om.
„kigeſom Du giorde, ſtal Dig fee.”
Obadias 1, 5. „J ere ligeſom kalkede
Grave.“ Matth. 23,57. Deter ligeſom
Simmel og Ford laae pan mig (om noget
der nedtrykker Sindet.) Det er ligeſom
man flog Band paa en Gaas.

3... Som: Conjunction a. beſtemmende Ti:

den, ſaaſnart, i det Øieblif, da; ligeſom
Klokken ſiog to hævedes Retten. (J
denne. Betydning ſtrives oftere to Ord

lige ſom); b. forbindende tvende Sat⸗

ninger. Foderen ſoegede for fine Børns
Aandedannelſe, ligeſom han heller ikke
forſomte deres Legemes Udvikling.

Ligeſtillet adj. Som er rettet eller ſtillet & cen
og ſamme Direction. Ligeſtillede Linier.

Ligetil adv. (af adv. lige Ro: I og adv. til).
Lige frem, uden Omſvob. Ut gaae ligetil,
Derimod betegne Ordene lige: til (adv,
lige- Res 3. og præp; fil) netop. indtil.
Lige til: Porten.

Bigetydig adj.… Det ſom fan, men ikke
ffal tydes paa lige Maade; eenstydig, mes
ningslignende. Rigdom og Formue ere
ligetpdige Ord: |

Ligetydighed (en) * ſ. Genatydighed.

Ligevægt (en) n.

1. I —RB den Beffaffenhed ved en
Ting;. at den. hav ſamme Thugde fom en
anden.

2. I Sardeleshed (i Mechaniken) den Ge:

ſtaffenhed, at af tvende hinanden mod⸗e

ftræbende Kræfter den ene ikke Fan ſatte
Ven anden i Bevægelfe.

"8. Figurligen om intellectuelle og politiſte

Forhold. Allſe Sieleebner bør uddannes

" til at holde Ligevægt med hinanden.

Henrik IV. havde fore Planer ſigtende til
Euxropas politiffe Ligevægt.

Bigevægtig ad]. Som er lige ung med no:

get andet. Rug er el ligedegtign med Hvede, I

£Liggen: (en) aſ.

Lig — 1233

Ligebegtighed <en) ni... Det GEgenſtab
ved fleve Ting, atide have Gens Tpng.
Ligevel ad.
T. Paa. lige Maode, pariter. Di, Herlov.

2. Det ſamme ſom alligevel. (Koldings
Kirrkehiſt.)
Ligevinklet adj. Hvor afte; Vinkler ere. lige

fore; bruges fåavel om en enkreit Figur,

(f. Er. en. regulær Figur er ligeſtdet og

ligevinklet), ſom om flere fammenlignede

Figurer, naar den enes Vinkler ſtokkebiis

ere faa ſtore fon den andens ſtkkeviis.

Ligevinklede Triangler ere ligedannede. .

Ligfortov (et) n. ſ. See Liigfortov.

Liggeæg. (et) n. ſ. i plur. det fanme.

1. Eg befemte til at udruges.

2. Et raadent Æg; et Æg fom er bleven
bedærvet derved, at det ikke tilfrættelig
er bleven. bedekket af” Honen, ſom fulde
ruge det ud.

eiggert (en). n. ſ. En Vandbi, Humie.

(Hervigks Bibog. p. 9.)

Liggedas (en) n. ſ. .
. Saaledes kaldes et viſt Antal Dage, forms
en befragtet Skipper Pal ligge i en Havn,
for at oppebie fine Rederes eller Befrag⸗
teres Beftemmelfe med Ladning og fogning.

2. Raſtdag, Hvilcdag.paa-Keifer.

3. I C4. Nec. 3—38 et vift Antal Dage,
ſom det var fremmede Sfibe, der kom
ind i norſte Havne med Korn og Fodeva⸗
rer paalagt fom Pligt, eller maaſtee ſna⸗
rere tilladt af forblive i Havnen, for at
fælge deres Ladninger til Indboggerne.

Biggehat Cen) n ſ. En Hætte til at ligge

med, Nathue. (jyde)

Liggehone Cen) n. ſ. En Høne, fom er fas

Dig: til at udruge Æg og ligge Kyllinger ud.
Det er en god Liggehone.

Liggekube (en) n. ſ. Er Slags Fiſteruſer,
fon fænfeg ned paa Bunden af Havet, og
biiver der nogen Tid liggende;

r, Den-Tilftand. at ligge.

| Det er en evig
Liggen med fam,

4 rr kig;

9. (Om Fugle). Udklakning. Den Gier⸗
ning at ligge paa Æg; af udruge.

3. (Om Fægtning). Den Fægtendes Grib
ling; naar Han Har udſtrakt fig for at
give eller afparere Stødet. Hans Liggen
i den Lerts var mefterlig.

Liggende (et) n .

1. J Hverdagsſproget det ſamme fom Ligger.
Det var et Pokkers Liggende (Roſt⸗
gaard). Bruges dog meeſt i Sammen⸗
ſetninger, fom Auliggende, Belige
gende.

2. J Mineralogien: Lag, Beliggenhed.
(See Bruͤanichs Min. $ 78)

Liggendefæ (er) n. ſ. af part, liggende, og

Fæ Isl. fe, opes].

I. En uedgravet og forborgen Skat.

2. J Almindelighed: Rigdom, Penge, For:

mue. At have et Liggendefæ. Samler
Eder et Liggendefæ i Himmelen. Matth.
6, 20. 11 Der er mit Liggendefæ,”
fagde Manden, i des han fremvifte fin
dovne Søn.

kiggepenge n. ſ. plur.

1. De Penge, ſom Skippere betale for ſaa
mange Dage, de loſſe og fade eller ligge
i en Hadn.

2. De Penge, fom de efter Contracten faae
for Liggedagene.

Ligger v. n. laae, ligget. (Ulph. liegan.

A. S. liegan. Isl. liggia, Germ. liegen.]

I. Tilkiendegiver i Almindelighed den Til⸗

ſtand, at et Legeme er lagt, er udſtrakt

paa ef andet ſaaledes, at det derpaa
hviler. Bogen ligger paa Bordet. Koen
ligger paa Marken. Den Syge trættes
ved at ligge.
ligge paa. Al Byrden ligger paa mig.
Hanen ligger paa Æg. Ar ligge i Affe
ſiges det, ſom er opbrændt. Kagen
ligger i Aen d: der vanter ingen Sage.
At ligge paa den lade Gide 2: intet tage
: fig for. At ligge fig fordærvet 3: (vælte
ſtg ved formegen Liggen. Ageren ligger

Ed

"2, Er beliggende.

3. Beſtager, beroer paa.

4. Abſolute:
"8, Er føg; lider af Sygdom. Han ligger

fan. har ei det han fan |

b. Om Fiederkreaturer, ſom udruge X

Lig

under Fafod d: bruges til Sræsning.
Hvo flænge ligger paa fin Bed, has fans
ger lidet for ft Reb 3: Dovenſtab bringer
Com han Gar redt, faa
"Den der vil ligge vel og
finde vel, ſtal blive hiemme 3: paa Reiſer
maa man finde fig i mangen Uleilighed.
Mlegentligen anvendes det phyſiſke Begreb
af at ligge i mange Talemaader; f. Er.
At ligge En paa Halſen 3: være Gam til
Ligge En i Ørene 3: overhauge
ham med Ord, for at bede, bagvaſte o.
Der ligger mig i Hu »: jeg min⸗

intet tilveie.

ligget harm

Byrde.

ſ. v.
des det, Det ligger mig paa Hierte 3:
er mig om af giore.

Det Sted ligger i -Øften, Veſten 20.

ligger i Ordene og et i Tingen,

og gager 3: er ſunart ſyg, ſuart friſt.
Jeg laae den hele Dag i Saar. Mi⸗
Dreng ligger hiemme varkbruder.
Matth. 8, 6.
bruges det og med præp. af, ved, til,
for, paa, i efter fig. Ue ligge af
en ſmitſom Syge, af Feber. At ligge
hele Aar ved Sengen.
Sengs. At ligge paa ſit Yder
eller at ligge i der ſidſte Aandedret
d: nær ved at dee. Liggende Datter
er bedre end ophængt San I: det min
dre Onde maa foretrækkes det ſtortt.
Den der ligger vil alle lobe over. Des
der giver til han tigger, Kal ſlaaes til
han ligger.

Honen ligger endnu. Han har mang
Duer, fom ligge i denne Tid.

5. Balder i Marken, i Feldten; ihielfaæl;
benitgger fom dsb. Enver laat pt

At ligge En paa
Hiertet d: være ham dyrebar· Det ligger
mig paa Tungen o: ſtaaer mig for Munden.
Leipzig ligget t Saren,

Vanſt eligheden

J denne Bemarkelſe

At ligge il J

|

kig

Valpladſen, ligefom fan hadde ft aaet TER

Slaget. See Holofernes ligger paa Jor⸗
den. Jud. 14, 17. Tyven, Morderen
ligger paa fine Gierninger 3: blev dræbt,
ſom fan havde fortient.

gen lage Liig, ſtrommede alle til for at
fee fam.
Ligger ſtille; ſtandſer; opholdes. Skibet
ligger i Aftakling 5: aftakles.
baaden lage til Paſſagererne kom. Hvor
længe ſtal vi ligge her. Vi laae over i
4 Uger for Moddind der. Handelen
ligger i Krigens Tid. Naringen ligger.
At ligge for Anker ſiges ogſaa uegentlis
gen om den Syge.
Opholder fig; dvæler ved, paa et Sted.
De Rige ligge pan Landet om Somme—⸗
… gen. Ur ligge i Graven. David lage
,… med fine Zædre. I Kong. 2, 20. Mange
laae i Sak og Aſte. Eſth.4,3. At ligge
i Vinterquarteer. At ligge til Feldts
eller at ligge i Marken mod Fienden.
It. Ut ligge paa fin egen Pung 2: leve
paa fin egen Bekoſtning.
"fin egen Haand, figes ſaavel om Tyende,
der paa nogen Tid er uden Tieneſte, fom
om loſe Fruentimmer der leve af Haand:
, værter. At ligge i Skienderi, t Bitteri
med En.
3. (J Fogtekunſten). Sit give ſig en bis
Sutlling. "At ligge f en Terts, Quartetc.
9. Med Smaaord:
Ligger an. Gee Anligger. v.n Ro. 1.
Bigger bi (i Somandsſoproget), naar man
ien Storm med Mpødbind ligger, og dri⸗
; ver med forſtiellig Indretning: af Seil
efter Stormens Haardhed, indtil Stor:

GA
s

ha" |
&

men lægger fig eller Vinden bliver gun⸗

flig.

| Ligger efter. Bliver tilbage paa et Sted,

hvor Ens Selſtab drager fra.
Ligger for Er nær ved.
. Bierne ligge for Sværm. Han ligger

At ligge van

Er færdig tif. |

At ligge med |
Mæfen i Vetret »: være ded. Da Kon: |

Paket⸗

Lig 135
for en Reiſe. Han ligger for Døden.
Denne Smakke ligger for Borten.

Ligger for fig ſelv. |

1. Ligger affided, eenſomt, ligger langt fra.
Hans Landhuns ligger for fig ſelv.

2. Ligger alene, fover alene, —F ikke
Seng med ſin Rgtefæelle. Hver af de
unge Kolt ligger for fig felo. .

Ligger hen.

1. Ligger ſtille. Han laae ben to Dage,
førend han bøde.

2. Er henlagt, hviler. Den Sag ligger hen

i flere Maaneder.

Ligger hos.

1. Ligger ved Siden af. Yeg vit ligge hos
mine Gædre. 1 Mof. 47, 30.

2. Abſolute. Beligger, har legemlig Om⸗

- giængelfe med det andet Kisn. Han
vil gierne ligge hod. „Oun er faa
forpikket paa Maſteraderne, at hun fas
der fig ligge hos for Maſkeradeklader.“
(Holberg uden Hoved og Hale.) ”

Ligger i med. Han ligger i (far ukydͤſt
Omgang) Med en Andens Kone.

Ligger ihiel 3: quæler, trokker til døde
ved Liggen paa. Ammen far ligget
Barnet ihiel.

Ligger inde, inden 3: holder fig. hiem⸗
me, i Hufet, gaaer iffe ud. Om Bar
ſelkoner: ligger inden Kirke d: far
endnu ei holdt fin Kirkegang. i

Ligger ned.

a. Modſat af-bære opreiſt. Staaer det elleg

- ligger Det ned? Heften ligger ned 6
Baaſen.

b. Er meget fyg. Han ligger ganſte ned

2: er faa ſyg, at han ei Fan være oven
Senge.

Ligger over.

a. Bier længere paa ét Sten, end man
havde foreſat fig. Vi maatte ligge Over
om Natten i Krogen for Veirets Skyld.

b. Hviler; om Agre, fom paa et effer flere
Har, ikke dyrkes. uKan han ei overlomme

336 i Rig 0 00. fig
at vyrke alle ſine Jorder, maae nogle | a, Butter under, giver tabe for
ligge over: adyrket. (Oec. Mag. I D. | magten. Napoleon maatte Dog
p. 10). ligge under.
n Wigger paa.

4 — b. Staaer under en Anders Herre
" aa. Bevoer paa. Gagendigger itfepanmig. | . og Magt. Pommern ligger
ON "b.. rv i Begreb med, ver fylfelfat med. Preuſſen.

Ligger en) n. ſ. (obſol. i Betydning
b, e, d.) J Almindelighed: En
eller Ting, ſom er henlagt gaa -et
Mu meeſt brugeligt i Sammenfæt
ſaaſom Overligger, Underligger

.En Slotsfoged, Slotsforvalter;z €
havde Opſyn med et kongeligt Slot.

.En fremmed Potentats Tiener, fom i
tid var ftadig i en anden Konges Rig
at iagttage hvad der funde forefalde i
Herres Gabn og Tienefte. Nu &
Reſtdent, Miniſter.

. E&n Biftcør, en Toldbetient.

. Amtmandens Tiener eler Bud, ſom
laage hos Bonden indtil han Havde be
Stat. (Roſtgaard).

e. Den nederſte Molleſteen i en Moll

altid ligger ſtille; Underligger. 9

Ligge paa Luur, ligge paa Reifen,
ligge paa Ustit.
Ligger ſammen.
A. Bigger sved Siden af hinanden. Vegge
Dele ligge ſammen.

D. Goner i Seng fammen. Campe vil
ikke, at unge Menneſter mane ligge
fammen.

9. Beſover; "har legemlig Omgaug med. De
Gave ligget ſammen. „Vi fane dem
ligge tilfammen ” "Dan. 13, 88.

Eigger til.

"8, Henhsrer til, vedkommer, tilhører. Det
ligger fil hans Embede. Denne Bye
ligger til hang Kald. Denne Sfole
ligger til Herregaarden.

. 3: li 10!
…' b bigg er LÅS Mk RE PRS AN imod — or en, fom unde
| É. —— SNG om Slibe, der f. (Germ. Lieger.) Den underſte Deel
Bigger 0. nreſtiarecſat, det ßilleliggende Bi
” ea. Udklakker ved Liggen, ruger ud. At
I tigge Æg, Kyllinger ud. Biggevt Con) n. ſ. plur. i ggerter.

p. Bigger fin Tid ud o: ligger en vis be] Sekeibs alle Slags fore Fade, ſaaſom

. femt Tid til Ende. Han far itke ligget! | nicions Fade, Vandtønder, Sdidete
fin Tid UD paa Regentſen endnu. Ol, Liggetid (en) n. i.

Bi i i a, J Almindelighed det Tidsrum, 6%
| mn mer maar Øg e fin TD ud, inden |. get ligger. Skibenes, Patientern

Ligger ude. gentſianernes Liggetid.
1. Ligger under aaben Himmel, paa Marken. By Beſonderlighed om den Tid, i

Toiet paa Blegen fan gierne ligge ude | AE ne Biederfræ lig
i Rat,

s. Ligger uden for fit Hiem. Jeg maatte Lighed (en) n. ſ. See Liighed n.

ſ.
ligge ude, da jes kom efter at Porten Bighoal (em) —8 ——

i

&

2 62

var lukket.
3. Ligger over; hoiler, om Jorden. Den nocoro⸗ Müll. Prod. Zool. Dan,
Aser ligger ude i Aax. Ligkiob (et) n. ſ. See Litkiob.

Licher under. 7 tiglag Ceh n. ſ. (af værd, Bigger &

"REE tig 137

Bladekallun i Qbegs Maver ſom tyggeDrsd, J IV. n. Er liig. At ligne En daa eigme

Confr. Lagblad eller Laglæp. | ; og Siel. Feberen far tager ſagledes pæn
Lignedrag - (er) n. ſ. obſol. (af verb. figner I ham, at han ikke mere ligner fig ſelb.
og Drag). Anſigtstrek. (Motch) tran. vilde ikke ligne ſig ved denne frem⸗
Liguelig ad; (af verb. ligner). Som kan mede Herres trodſige Oberdaadighed.“

(Vedels Kronike. p. 478.)

Bruges dog meeſt i
yv. DD. Kommer overgené med, paſſer vel

ligues med andet.

Sammenſatning: ulignelig, uforlig⸗ " 2.
nelig. ſanmmen. De to Heſte fan mot ligne
Lignelfe (en) n Å. (år verb. Ligner.) bianden. Det ligner ingenting.

… (Orofpr.) Det er upaſſende. „Det ligner
Ham,” d. e. fvarer til hang fædvanlige
Handlemeade.

. R. Den Egenſtab ved noget, at det er noget
andet fiige, Lighed. „J ere plantede ef⸗

ter hans Deds Lignelſe““ Rom. 6, 5

. Er Billede, en Figur, fom ligner en Pers
fon eller Ting; Forbillede. „Der var
Ornes Lignelſe under det.” 2 Kron. 4,
3. „Menneſtket er giort efter Guds
Lignelſe.“ Jac. 3, 9. See til, Du
sier Alt efter den Lignelſe, ſom blev

V. a. Gier Lignilfe imellem co Ting: ſam⸗
i menligner.
Sonnen er ej at ligne med. Faderen:
Man fan ikke ligne Drak ved en
Wggekage; det er [fgefom - man
vilde ligne en Ugle ved en Ørn,

Det er ikke at ligne ſammen.

diiſt Dig paa Bierget. Hebr. 8, 3. .

3. Sammenligning; det at man: ſammen⸗
ligner det ene med det andet. Det ſom⸗
mer fig ekle, at gisre Lignelſe imellem

Bader og San.

4. Et udntalet billedligt Udtryk. „Salo⸗
mon opfyldte Jorden med morke Taler og
Lignelſer.“ Sir. 47, 21.

5. Gu heel billedlig Tale, Parabel. „Jefus
talede til Folket i Lignelſer.“ Matth.

13; 34.

Lignelſestale (en) n. ſ. En figurlig Tate,
hoori et Billede omftændeligen udmales; en
Allegorie.

Lignelſesviis adv.

J figefom i Lignelſer.

Lignelyſt (en) n. ſ. Lyft til at efterligne.

CTreſchow om den menneffel. Natur. 6.361.)

Lignen (en) n. ſ. (af verb. a. Ligner). Den

Gierning at ligne eller jævne noget, ſaale⸗
des af der kommer ligemeget paa begge Gi:
der. Skatternes Lignen paa Almuen.

(Ordſp)

4. vV. a. Jævner, gior af toget bliver lige
paa alle Sider, eller for Alle. Kammeret
lignede Skatten paa hele Landet. At

… ligne Indtægt og Udgiot »: giore at
det gaaer lige op. At ligne en Sag i
W afgiore den i Mindelighed. Lignet
og Lagt a: Summa Summarum, le
i cen Sum. NE
5. Med Smaaord.

a. Ligner imellem; bringer eil Bret
forliger.

… b. Ligner med eller mod »: Gier Cam

mienligning med; Golder imod hinanden.
Naar man. ligner det ene med det am
det, faa feer man ſnart Forſtiellen.

C. Ligner ſammen 2: Sammenligner:
En ſtegt Gaas og en Smorgaas er ela at
ligne ſammen.

d. Ligner til a: er liig. Det ligner ligere
til en Ko end til en Veirmolle. Roſt⸗
gaard.)

Lignende adj. part. (af: v.n. Lioner). Som

Størrelferneg Lignen i Algebra. har Lighed med, uden dog at vare det ſam⸗

Ligner v. a. er neutr, imp. lignede fup.| me: Yrianerne lærte, at Sonnen var af

. Mgnet, lignende, men be Orthodoxe, at ban var

Paa en figurlig Maade
At jeg ſtal tale

—

BR elg”

Eiig

af lige: 3; een if med Faderen. Det Liguſter (en) n. ſ. Beklendt Haugevaext.

Bille de et. færdefes' lignende. I
sne (en) n. f. (af Ligner).

1. Sammenligning. Der er ingen kLigning | Lii |
| Liig adj. (Ørives og Lig). [Ulph. leiks;

imellem dette Arbeide og det forrige.
Be Ligyen, At ſorge for de offentlige Tyng:
ders rette og forholdsmasſt ige Ligning.
3 J Algebra: Æqvation, to forſtielligen
udſeende Udtryk for een og ſamme Stor—
relſe 5327 12—4,. er en Ligning.
En fimpel Ligning, højere Ligning.

Ligningsmand (en) n

1. Et Slags Commiſſarier eller udnævite
Mænd, fom ligne fo ſtridige Parter imel:
lem; Voldgivtom end. (Moth.)

2. Den ſom anfæstes til at ligne Statter og

—— Paalæg.

Ligningöthing (0) n. ſ. En Commisſon,
hvor Retten pleles af Ligninggmend.

Ligfyl (en) m ſ. Kalder Skomageren den
Syl, hvormed Saalen giendemſyes eller
durkneies.

Ligter v. n. obf. (af liig). Er liig; ligner.

Han ligter fin Gader. (Moth.)

Ligter v.n. (Soord) ligtede, ligtet. Lei—
fer Anker. „Derſom Skibet har ligtet,
betales s betuagte, " (Den velint« Stipper.
p. 17

figter Cen) n. i. (Germ, Lichter). En
Pram. Et Slags mindre, for det meſte
fadbundede Skibe, dt udloſſe ſtorre Skibe
med, naar diſſe formedeiſt lavt Band ikke
funtie gåae fige ind i Havnen. „Ligtere
eller Pramme Demndelinſtt. Skipper 146.)

eigtmandsthing (er) n ſ. obſ. (Maͤaſtee af
dige, forfige, rem componere). En
Forſamling til tviſtige Partier at lige imel⸗
em. (Roſtgaard.) Eee Ligningsthing.

Bigthutrre Get) naſ. obſ. (af Ligger og Træ).
J ſtaanſke Lov XI, 14. et Træ; ſom ligger

ned, er kaſtet omkuld eller fældet, overſæt⸗

tes af Andreas Gungfen . XL, 3 ved arbor

”prastrata, fbarer aitſag til Ordet Kælder
D. g 6—17—28 og Bindfælder D. £.
32228.

Ligustrum vulgare, Linn, Flora Dan,
"Tab, 1141. | ,
id (en) mn: ſ. See Lid.
AS. die, gelic, Al. lih; Isl. likr, Angl.
like, Relg. lyg, Germ. gleich, Sv. kk].
Cen, overeensſtemmende med noget andet.
1. J Storrelſe: fige for (æqvalis). En
Species regnes nu liig 2 Rigsbankdaler.
Cirkelfladen er liig en Triangel, bvig |
Grundlinie er [lig Cirkelens Peripherie,
og hvis Hoide er dens Radius.

Pe JDelenes Stilling og indbyrdes Forhold:

" TDannelfe, udbortes Udſeende, uden Her
ſyn til Storrelſen; lignende, ligedan (f-
milis). Portraitet er Originalen meget
ek Sønnen er fin Fader ſaare liig.
. I Tænfe og Handlemaade. Haner fig
altid ſetd liig. Det er Gam liigt ud

4: I hvilke fom Gel andre Cgenftaber,

ere hinanden lige af Aar, lige Ef len
ſtaber, lige i Kræfter, lige iRigdomme.

5. Voren, mægtig (par), „Den er et liig
Byrden af bære, ſom ei fan løfte hende.”
(P. Syos Ordſp.) „Hdert Barn er di
fin Davre liig⸗ a: fan ei ſpiſe fin Portios
op 2: alle Born føife et lige meget.

6. (9 ældre Sbrifter). Rimelig; fom fan

paſſe fig. „Nu er vér ligere.” (Cranfené
norſte Kron. 139). „At ſpaae det ligeſte

.(timeligſte) derom.“ G. Syvs Ordfø.)

7. Figurlig og ordſprogsbiis: Saa liig,
ſom én Pelige ei anden. Saa lig,
ſom er Ey det andet, Saa liig, fon
fo Draaber Vand." Haner ham faa
tig, fom han var truffet ud af hans
Naſe. Det ér faa liigt hinanden,
ſom det var ſtobt i et Oſiekar.
Han er le» fag hig, ſom en Ko en
Beirmolle o: "de ere, hinanden "meget
ulige. Ait ltigt er nliig 3: hver kig

; ' Belle ér' ufaldfonimer. Den Fattige

og Den Rige gior Døden lige. Lige

'
Fi

åg
Brodre, lige Kapper

2: bør. have lige Rettigheder. Lige
Born. lege bedſt; it. Lige Fugie!

flokkes gierne. Bige Syger, lige
Legedomme.
diigt adv. Pan ea fignende Maade bun J

gaager, taler: leer fin. Moder meget lügt.
Biig (et) n. i, (Ssord).

alf: Sider af et: Seil, uden hvnket Seidu⸗
gen ſtrax vilde lender rives. Det
Bonæyvning etter. hva Side det
Seilet pag, ſom Over. eller RNankiget.
Staaende Liig, .Underhig:o. f-: bø

Liig (en... pt, Liig (Isl. Lik, . f. tyk.
Germ. Leiche, As. lie, Svc᷑e. sk.)
(am

& SE DE Menheſtes afſielede egerne, ÅD!
Kreaturer figes Aadſel). Skt, folge Liig

ren Ded til Jorden. Atldingt/ ſtpae

"Liig, om Dode / ber ere henlagte fpr af
begraves. ” Han er ſage bleeg fom et
Liig »: dødbleeg, - Der er Liig i Ouſet.
De gane faa age ; Jon | om de fulgte
Liig." HED
2. Flebegiængetd! Zorde ferbe Wegravelfe.
Je Mi dedesail Liig. Uefioreser Liig
3. Sammenfatte Ord:

ry TEN 340 7

Liigbaal: Cet) n. £. —. Det; Baal, ſom de i.
Selv bes |

Dede fordum brændtes vaa.
geint gaa et ſorgeligt Liigbaal at døe.”
" (Stibbeudet p. TD9.) -

GBtigbaare Cen) n.f. En Baare eller Bør |

åt Sære. rig til Graven paa.

Liigbærer. (en) n. ſ. Liigdrager; "Per:
fon, hvig Forretning er” at bære tiig til
Jorden.

Liigbærerlaug (ec) v. ſ. Et viſt Laug
eller Selſtab af piſſe Perſoner, hois Kor.
retning er, for beſtemt Beraling at bort:
føre Dode.

Liigbalfamerer (en)n.ſ. Den ſom bal⸗
ſamerer dode Legemer. |

Eiigbalſamering (en) n. £ Den Gier⸗
ning at balfarhere Dove.

(lige Spred) |:

Kaldes den Kant⸗
ning eller det Tov, ſom er ſyet rundt om

faner ft fin |.

…… had de gamie Romere, og bar en

eug 139

eiigbegiengelſe (en) n. 'f. Jordeferde
den hoitidelige Sande ; hborpaa et Riig

ſtedes til Jorden. Man har undertiden
maattet forbyde aftfor koſtbare Liigbe⸗
giengelſer. Gerners, Bernfſtorfs⸗
ESuhms Litghegtængelfer garé Veltets
Sorgefeſter.

Liigbillede (ethnit. F.

mr

Beudtes fordum
Stotte

af Sreen, uden hænder og Fodder, ſom
var obreiſt Guden Merenrius til re,
og. brug tes ; til Begråbelfcspragt. Roth⸗

J "ed! * mie.

— — —

| .25

magde,

Garoe fom er Litas.
G 2

£i gblee (en) n. Cobfol. Jordébleg, Liia⸗

Mayen, | det, ruͤgklade fom Døve fonbes i

og give LÅ ng i — i ”

gtigblkeg, di eg fom et tiig; 3 overs
jeg, dø

” Siigblug - (er) a. KI og Batier ſom
bruge ved Lügfarh ·

Liigboͤr "Cen) o. 1, Der, fampig fom fig

baare.

Liigdekt adj. Som er fuld af eller be⸗
ſett med Liig. „Ligdekt Balpladé. i

G. H . Gutdberg.) . 1

eiddroger (en) mu. ; f, Det ſamme ſom
kiigberer; men mindre brugligt. I

Liügfærd Cen) n. 1. Ligbeniengelſe.

Lüugferdsbedemand (en) niſ. Eu bes
ſtekket Perſon, ſom indbyder til Liigfærd.

Liigfakkel (eg) n.ol. pl Liigfakler.
Fafkel ved Liigfærd om Natten.

Liigfald (et) n. ſ. En Green af den ſaa
kaldte ſlemme eller faldende Syge, ſom

beſtager deri, af naar den Syge dernted
betages, ligger Gan ganſte udevsgelig
fom et Liig. Den overtroiſte Jlmpe
troer; pt denne Syge kommer af, at den
dermed Beladte er gaden oyer en Grav,
Hvori de døde Been i der ſamme Difblik
ſtiltes ad og falde i Uffe, hoilket de mene
at (fee i alle Grave hver Ultehelgené og
St. Hansdag. oihe

Liigfarve Cen) n. ſ. Bleeg os guſten
Deraf:

mis

… gig”
Liigfarvet aqj.

eingſolge (et) n. ſ. En Rakke af ber | |

. Riigaraad. (en) np. ſ.

: £iiggraver (en) n, ſ. obſol.
" Fliget (en) D. ſ. „En Heſt ſom over⸗

—

—… nemme Perſouers eiig, naar de begras

| Liighvalp (en) n, £ Et Slags Natug⸗

eiighuus (er) n. ſ.

gehnus.

Liigkappe (en) n f.
Liigkaſſe (en) n. f. "Ex Kaſſe eller Sam⸗

ſoner ſom folge ct Liig til Jorden.
Graad over en
Dod. Cigter til den. gamle Stik, at
fade viſſe Gradekoner ledſage Liget.

En Gra⸗
(Moth.)

drages med ſort Toi, og føres foran for⸗
It. Heſte, ſom ſedvan⸗

ves.“ (Moth).
ligen bruges for riigvogne.

ler, ſom troes gt varsle Ondt, naar der
uemlig,i Luften høres en Lyd, fom af
gisende Hunde; hbilket den overtroiſte

Almue mener af foraarſages af Liighval⸗
pe, og hvorved betegnes Peſt eller anden
uiykke. Kaldes og Helxakker. *

IJ Almindelighed

ethvert Huus, hoori en Dod ligger; Sor⸗

J Sardeleshed: et offentlig
Huus indrettet til at modtage og bedare
Døde til Begravelfen. For at undgaae
at blive levende begraver, har man fore:

flaaet offentlige Liighuſe.

—* en) n. ſ. Kaldes en hoidagtig
Gronkaal, ſom gemeen Mand troer at
betyde et Liig af Huſet, naar den viſer
fig i Haugen. Moth.)

Sorgekappe.

menſtud af Penge, Hvoraf en vig Sum
udredes til Begradelſesomkoſtninger for
Medlemmerne.

kiigkiſte (eu) n. ſ. En Kiſte, man fægs |
- ger de Dede i, naar de ſtal begraves.

"Det varen Pind tilhans Liizkiſte,
(Ordſp.) bidrog fif hang Dod. Deraf
kLigkiſte Hank, Laag, Skrue m. m.
Liigklode (mn. ſ. Er ſtort fort Klæde,
font lægges oder Liigkiſten, naar den Døde

Kat føres til Graven. It. plur, Liigkle.
der bemærfer Kleder, hvort den Dede

Bleeg ſom et Lil. | |.

Liigkrukke (en) n. I.

—

„Liigplade fen) n. ſ.

Liig

begrabes. „Der kommer fan i Liig:
kladerne.“ (Oehlenſchlaͤgers Palnatoke)

J Liigklage (en) n. ſ. Graad og Klage⸗

(Moth.)

En Urne, hvori
de Dades Uffe fordum efter Opbrændel⸗
: fen ſamledes, og nedſattes i Jorden.
Man finder endnu ofte FiigFruffer i

fang over de Døde.

de gamle Sravhoeie.
ELiiglagen (et) n. ſ. Jordblee, Liigblee;

et LKagen ſom den Dude ſoobes i.

£iiglaug (er) n. ſ. Det ſamme ſom Liig⸗
bœrerlaug.

Fordum det Selſtab ſom

-- ſamledes Liigvagt,

Liüglugt (en) n., ſ. Den Lugt fom et |
Liig 26 ra fis.

i Liiglys (et) n. ſ. Lys ſom bruges til |

fornemnie Liig; .fadende paa Keridouer⸗

É' Liigmaaltid (et) ni ſ. Det Maaltid,

ſom ifær Almuen paa Landet giver dem
der folge og:dære eu af deres Slægt 03

… Frender til Jorden. . (Moth.)

Liigol (es) a. ſ. J Bondens Soreg den
fædvanlige Benavnelſe paa Liigmaaltid.
Hedder ogſaa Gravol.

Liigparade (en) n. F. Optog af Sol⸗
dater ved en militatr Liigbegiængelfe.

Liigpenge (eu) n. f. coll. Penge ſom be

taleg i Begraveltfes Omkoſtninger.

Liigpiber (em n. ſ. - Piber, ſom nu kur
ved Militaires Liig er brugelig.

En Wetalpfad,
ſom forfpnet med-en Judfteift flanes paa
Liigkiſten. v

Liigplante Cen) np. ſF. Det ſamme ſon
Leügkaal. (Moth.)

Lii prodiken (en) m. ſ. En Tale, før
Præften holder fra Predikeſtolen over cd
Død.

Ciigpragt (en) n. ſ. Softser Anretning

ved Jordefard. —
Liigprocesſion (en) n. ſ. Stort 4
prægtigt Optog ved en Jordefard.
Liigphnt (en) nm. £ De Klæder, Gro
es ig nedlægges.

SLiigſang (en) n. f. En Sorgeſang over |

ELiigſpetter plur. n.f, " Smaa rødbrune |

4

SLiigſet (er) 2. ſ.

Lilg
Liigpſalme (en) n. I.
bruges ved Jordefærd.
Liigriim (et) n. ſ. obſol. eiigders ( Moth)
Lugringen eller Liigringning (en) n. ſ.
Ringen med Kirkeklokkerne ved et Liigs
Begravelfe. '
Liigſerk (em) n.f, Det Linned, fom et
Fruentimmers Liig ifores.
„Qubindernes Sorge⸗
toi, ſom de bære paa Hodedet.“ (Moth)

Liigſalver (en) n. ſ. Den ſom ſalver

Lüg for at bevarer det fra Forraadnelſe.
(Moth.)

Dede.
Liigſanger Cen) n. ſ. Den ſom udforer
Sorgeſange over Afdode.

Liigſtammel (en) n. ſ. J plur. Liigs |

ſtamler, de Bukke eller Samler, "hvor:
paa Liigkiſten houiler i Stuen eller anders
veis ved, Bortforelſen til Graven.

Liigſtare (en) n. ſ. Følger fom ledſager

en Dod til Jorden.
Liigſtiorte (en) n. f. Den Stiorte, ſom
… den Døde iføres og. begraves med.
have alle faaet vor Chriſten⸗Skiorte, men
ei alle vor Liigffiorte” 2: vi ere alle
fødde, men ei alle døde. (Moth.)

Spetter eller Pletter i Huden, fom Mas
turen ffyder ud i hidſige Sygdomme.
Hedder og Helſpetter, og kaldes ſaale⸗
des, fordi de troes at være Forbud paa
Døden.

Lügſoiller (en) n. ſ. Det ſamme ſom
riigpiber. S. O.

Eiigſtads (en) n. ſ. Optog ved et for:

nemt Liig. Det ſamme ſom Liügpragt.
Liigſteen (en) n. ſ. Gravſteen over em |
Død.

Liigbillede. (Moth.)

Eiigſtue (em) m. f.
3. Det Varelſe, hvor et Liig faner til des Liigtoo (et) mf. ſ.

Bliver begravet.

Pfalme, ſom

„Vi |

£Litg 141

3. Fordum den holtidelige natlige Sam⸗
menkomſt hos Liget imellem Famtlien.
„Der holdtes Liigſtue i mange Natter.“

Litgfoob (et) n. ſ Det ſamme fom Stigs

blet.

Liigtale (en) n "dl Tale, ſom holdes der

Dode til Bersmm lfe.
Liigtegn (et) n. ſ. J Almindelighed et⸗
hvert Marke for et Liig. Hos Romerne
bar det en Cypres⸗Green, ſom fattes
udenfor Døren, hvor Liig vat inde. fod
ød er det lange nedhængende og ſammen⸗

- … trufne hvide eller forte Gardiner iVin⸗

duerne.
Liigtoi (et) n. r Csi ſom bruges til
Liigbegiængelfer; " It. Det Klademon,
hvormed den Døde henlægges t Graven.
„Det hvide Liigloi gar en hæslig & tant. ”
(Oehlenſchlaͤgers Paln atoke.)
Liigtorn Cen) na. ſ. See Ledtorn.
Liigurt cen) n. ſ.
1. En vis Blomſt, ſom tilkiendegider Liig.
Hos Romerne var Cypreſſen en Liigurt.

2. Blomſter ſom man fætter paa de Dodes

Grave.

Liigvers (et) nm. f. Et Vers, et Digt,
fom mean ſtrider til Minde eller Berom⸗
melfe for den Dode. At fætte Liigvers
over Én i Adiſen.

- Liigvogn (en) u. ſ. Vogn, ſom Litg
kiores til Graven pan. AS have den
ringeſte, bedſte Liigvogn.

Liigfartov (er) n. ſ. (maaſtee af adj, lige,

farer verb. og Tov, n.f. fordi Garnet ved
Hielp af Stenene farer lige ned i Vandet).
Tvenvde Tov paa Fiſtergarn, af hoilke man
pan Def sverſte fæfter Kork for at holde Gar⸗
net op, og pad det nwederſte Steen eller
Bly for at fænfe den nederſte Ende af Gaw

— fler dybt ned iVandet.
Eiüigſtotte (en) n. ſ. Der famme ſom Liighed cen) n f. (af kiig, fi milis, Strides

og Lighed). Den Beftaffenhed ved en Ting;
at den er en anden lil.

Det ſaumme form Liig
ſartov

142

Ciim (en) n. ſ. Andre ſtrive Lim; plur.
mansler. [Is]. Lim ſ. /ym, Al lim, Germ.

2 En feed og ſammenbindende Aſte,

Eiimbunden adj.

Liimdrenker v. 2.

… Biimfogning (en) n. ſ.

Siimlader (et) n. ſ.

Liim

Leim, lat. limus.]

1. En ſei og flæbende Materie,
veg af Dyrs eller Planteriget, ſom Horn—
liim, Mundliim.

brændes af Steen, Kalk «. J Jylland
kaldes ſaaledes en vis Jordart, et Slags
hoid Leer, beſtaaende af et kalkagtigt

Kride, og er ligeſom Kalken felv nyttig,

naar det bliver bfander i
(Oecc.

i til Giodning,
Moddingen, for der at giæeres.
Mag. 4. Deel. p. 74.)

7,3. En feed pg foovelugtig Jord, ſom findes i
Aſterlandene.

Jordbeeg.
Deraf Sammenſetningerne:
Liimbaand (et) n. L
1. Det,
med kiim.

2. En Svaghed hos Dosg, ſom beſtaaer i,

at Huden groer faſt til Ryggen paa dem.

3. Et Lag Muurſteen, muret med Kalk.

4. En muret Grundvold med Kamp. (Moth)

& "Siimbrænder (en) n. ſ. Den fom brænder

Kalt af Steen; en Kalkbrender. (Moth)
Som er muret med
Kalk, eller limet ſammen med Liim.
Liimdigel (en) n. ſ. En Digel eller Kar
at koge Liim i. (Moth).

Overftryger eller
grunder med Liimvand, flaner Liimvand
paa med en Koſt, førend man maler
med Oliefarve. See Drenker.

Liimfarve (en) n. £. Den Farve, ſom

"gr blandet med Liimvand; modſat Olie»
farve.

Den Gierning

at koge Liim.

| Liimkoſt (en) n.f, En liden Koft eller

Penſel at lime med.

Laderlapper til
Liimkogning.

L-impon (en) n. ſ.
Kalk brændes.

ſom tilla⸗

ſom

ſom er ſammenklinet eller bundet |

1. Den Gierning af lime.

Den Obn hdori

Sim

Eiimpenſel (en) nn. En liden Liimkoſt.

Liimpind (en) n. ſ. Smaa Pinde eller

Quiſte, beſmurte mod Fuglelium, ſom
bruges af Buglefængere til at fange Fugle
Med.

Liimqpiſt (en) m. ſ.
Liimpind.

Liimſtang Cen 'n. ſ. Germ. Leimſtan⸗
ge), En hot Stang, hvorpaa Fugle:
fængere ſatte deres Liimqvifte. As fange

- Fugle paa £Liimffangen. Ordſproget:
at: lobe med Liimſtangen, ſom be

Det famme fom

marker, af gisre noget forgiedes, fon

mer maaffee deraf, at Jegerne ofte ud
fætte deres fiimflange, uden at fange
toget.

Liim (fee Ordet No. 2) brydes.

Liimſpamp (en) a. C. En Svamp Ly-

coperdon truncatum Linn. Fl, D. T.
9064. '
Liimſyder (en) n. ſf. - Cen, ſom koger
Liim af Huder eller andet; ſaaledes og

Sabeſyder.

Liimtonde Cen) n. ſ. Fonde, fom brus

ges til at komme Liim i.

Liimtvinge (en) n. ſ. (hos Snedkere).
To ſtarke Breder, hvormed det, fon
ſtal limes, klemmes fæt ſammen.

Eiimvand (et) n. f. Vand, blandet med

Liim, til ag grunde med.
KSimagtig adj.! Klæebende ſom en Liim.
" Ciimning eller Limning (en) n. ſ.
Litmimningen
lykkedes ikke. Han er ny ifærd med
Eiimningen.
Te Det Sted, hoor noget er. limet. Det
gif op lige i Litmningen.

£iin (et) n. ſ. (Svec. lin. Brit. llen, Slav.

len. A, Sax. it. Isl. lin, Germ. lein, Græc.

Årvov, lat. linum). 5

I. før, bruges ſaavel om Horplanten ſelt,
fom om Horfrset og den heglede Her.
At fane Liin. Der groer Liin.

ME dl

Liimſteen Cen) n.f. Den Steen, Hvoraf

2. Linned, Lærred; alt fond, ſom er giort
efter ſpundet af Hor. Se ſomme Liin.
At vifte fig paa ſit Eiin.

"3. En Pandeſtrimmel; et Baand af Sinned
at binde over Panden, ſom ifær er mes
get i Brug hos Qvindfolt af Bondeſtan⸗
den. „De hvived dem med dere Liin.“
(Kiæmpedif. 2 Deel S, 197. Kloſter⸗
ranet No. 3. Berg 38). Jonf. vider.
Deraf: -

Siinhat Cen) n. ſ. Et Siage Fruen⸗
timmerſet, en ſimbel Hobedpynt.

Lifer v. a. obſ. (Isl. et Svéc. fikaz . Al. li-
con lichan angl. like), Synes godt om;
finder Behag i; lider. Jeg ſiker det vel.
(Moth). Bruges endu i Norge.

Eikiob (et)n ſ. See Litkiob, n. ſ.

Likker v. a. obf. (Germ. Lecken) Slifter.
Den, ſom vil liffe i alle Potter, faner
iblandt en ſtiden Tunge. (Ordſpr.) ,,C1l
min Maas;“ er ett gemeem Ahnuetakemaade.

£ifter (en) n. ſ. See Ligter.

Lilder eller Liller, V. a. Ipoſt), lildede,
lildet.

1. Anker paa,
lilde paa "toget.

2. Tager Skade; miſter.
paa min Part. (Roth).
etfie (en) n, ſ. (Geérm, Lilie, lat, Lilium,
Græc, Ariåiov). Befiehdt Planteſlæegt.
Hvid, rad, guul, blaa Lilie Betragt
Lifierite pan Marken, de fane ikke, og
ſpinde ikke, og dog klader deres himmeiſtke
Fader dem. Man fan ikke altid gate vaa
. FRofér og Lilier: arvi kunne ei altld vente at
vore Duffer biive opfyldte. „Hun foandt
ſom Lilien i Enuge (Evalſd). „Selv

Eilien kunde Gam éi meer vpdage. Lg

Daglig maa:te han tilbugegaae.“ (Inge⸗

mans Sorte Riddere. G. I30). Napo

leons Ørn maatte omſider vige for be gamle
ftanffe Viber, — „Dantel Ranzauk Brud
dortbytter Ve rede Roſer i den afs der |
tede Bryllupskrands for Hvide Lilier as

er ifde rilfreds med. | At
(Moth).
Det lilder jeg

Ed

lie; Stengel.

A

3 (SSR 143

ſtree paa ſia Brudgoms Gran” 6.

Moller).
Detaf Sammenſeatuingerne:

Liltes Asphodil (en) m. F. En chineſiſt

og ſiberiſt Plante, Hemerocallis, .
Liliebille (en) n. ſ. En Inſekt af de
Sfedevingedes Familie. Cryſomels
merdigera. Linn.
Lilieblad (et) n. ſ. Et Blad af Liltens
Blomſter. Mit Lilieblad! et kierligt
Udtrok til Fruentimmerne: min Hierte!
(Moth).
Liliehvid adj. Saa hoid ſom en Lilie.
ELiltehyacinth (en) n. ſ. En Plante.
Scilla Lilio- Hyacinthus. Linn,
Lilieklædt adj. Beſaaet, bevoget med
kLilier. „kilieklædt Dal." (Starkod⸗
der p. 194).
Lilieconval (en) n. ſ.
Mai Maaneds Blomſter.
dellugtende Markblomſt.
majalis Linn, Fl, D. Tab. $54.
Lilekors (et) n. f. GVaabenkonſten).
Er Korg mod en Lilie paa hver Eude.

Maiblommer;
En bekiendt

Lilielag (et) n. ſ. (af Lilie og Lag, pofi-

tio, lex). „Et Slags Vers fordum i
Norden, ſom overgif audre Verd, lige⸗
fom Litien gager for andre Blomfer.
(Moth).

Liliemaaued (en) n. ſ.
September og halv October, for og ef⸗
ter Michelsdag.“ (Moth).

Liliemerke (an. fl. Et Brandmarke i

(Moth).

"tre Grene, ſom en kilie.

Lilienarciſſe (en) n. ſ. En Blomf og»

fan kaldet Pintſelilie Nareisſas Poeti-
cus Linn.
Lilieolie (en) n. K. Olie preffet af Lilier.
Lilieqvift (en) n. ſ. Stilken vaa en Pi:
„Saa ſmal fom en Lis
liegpiſt. J
£ilielteen (en)n. fl. En Forſtening år
Zoophhter med en lilleformig Krone.
Lilicvand, vutevaand (em) n. J. af

Convallaria

„Kaldes hald

144 Lil

Lilie og Vaand,
vöndr).
1. Stenglen eller Stilken paa en kilie.
ft. Enhver tynd Green.
a. Figurlig.

tynd Green.

Bruges ofte i den ældre Poefie: „Saa
fom der Døden vaa det Land. CDer
dode den deilige Liliedand.“ (Nid. I

delald. Bifer. 1 D. S. 205). .
Lille (adj. pro lidle, Isl. litili, parvus. eom-

parat. mindre, fuperl. mindſt. Dimi

nutiv af liden).

1. Af vinge Starrelfe, fort, ſtakket.
En Myg er fun et lille Dyr. En lille
Heſt. En lille Stue. „Der varen Tiv
ba jeg var meget lille,” (Baggefen).
Lille" Peer Spillemand” ” faldeg ” den
mindſte Finger, naar man taler for Børn.

2. J venlig eller kielen Tiltale. Lille

Broer; lille Hierte, lille Dukke, lille

.. .: Snut, lille Faer, Woer. Broerlille,

Faerlille, Moerlille ꝛc.

3. Subſtantive, kom Gid Lille! Hois er den

. Sille? Hun har faner en Lille (oa: et

Barn). Fra Lille. af »: fra Barns

been. „Hoor der ei foragter det Lille
faner det Store.” (Ordfpr.)

Lillebitte adj. (af file og bitte) liden, meget |

" ringe it. ſpad. En lillebitte Heſt, Dreng

ss: Bie en lillebitte Smule 3: en ſaare

fort Tid. Mens jeg endnu var lillebitte.
Lillefinger (en) n. f. Den mindſte Finger
paa Menneſtets Haand. Hedder og i dag:
lig Tale: lille Peer Spillemand.
Lillehuus (et) n. ſ. Et lidet Huus i Gaar⸗
den, hvor man gior fit Behov; et Privet,
Vandhuus. At gaae paa Lillehuſet.
Lillehval (en) n. ſ. (norſt). En Art af

Hovalerne. Sildhval, Nordkaper. Balæna

glacialis. Müll. Zool. Daa.
Lillejuleaften (en) n. ſ. Aftenen for Ju:
leaften.
Liller v. 2.

Ordet.

En rank ſmakker Jomfru. |

3. Et Knippe før, hvori er 20 Bryter dl

Limer Cen) n. ſ.

Limer 4. a. imp. limede,

… med Liim.

Limer til efler tillimer v. a.

Limet adj.
Det ſaume ſom liider. See | Limmerdaſk (er) on. £.

tim

(It. | Lilletag (en) a. ſ. Den mindge Taa.
Lim ad). obføl, Det ſamme ſom Lam. adj.

fagte, lind. (Moth).

Lime (en) n. ſ. [Svee. lima, Isl. lim, vir-
ga, ramus].
1. En Green af et Træ, en vig, et Riis.

(Deraf Limfior dens Navn).

32. En Koſt af Birkeriis eller andet, form man
Mod Dig redæ wii en

feier med.
hwaſſere Eymæ. ”
Fol. 59.
mer

Mariæ Pſalter.

der Syvs Ordſpr). At giore Lime til
fin egen Rumpe ibid, Bruges endun
med den Forandring: at giore Riis

ꝛc. 2: paadrage fig ſelv aforvarende et
Onde.

ler 24 Lokker uheglet Hor. (Moth).—
I. Norge kaldes et Knippe Hør enden
Lime.

En Afart af Citrones.
(Funches Naturh. 2 D. p. 192).

fup, limet,
(af Liim Isl, lima conglutino) binde, fø
fter eller foiev fammen med Liim. %.
overftryget med Liim. Det er flet limet,
Snedkeren ffal lime det igien.

Med Smaaord:
kimer faſt v. a. Hafter til Ginander
Limer paav. a. Satter eller fæfter et

Ting paa den anden ved Hietp af Liig;
vpaalimer.

Limer ſammen eller ſammenlimer v. «

Foier til hinanden med küm. At lime

to Brader ſammen.
Laſn
til'noget andet med Liim.
Leret, ſei ⸗ klæbende ſom fie.

Det ſamme fon
Lemmerdaſt.

J

„Gloende Svsber oc Ly⸗
Jertegns Por Fol. 31. At
ſlaae med den lange Lime 5» at

overlade Straffen (Hevnen) til Gud. (Pe

;
Å

Bin

Simmig aqj. (Af2em membram). Gom
del fan boie fine Lemmer, ſmidig, ledmyg.
= (Moth). Deraf:

Limmighed (en) n. ſ. obſ. Smidighedi
| Roſtgaard bruger Limig og

Kroppen.
Eimighed i fanme Bemarkelſe.
Limon (en) n. ſ. See Lemon a.f.
Limonurt (en) n. f. En Plante. Statice

Limonium Linn. Fl, Dan, T, 315.
Limpebarlyng (et) n. ſ. (norſt). Heſtebar,
Troldber. Arbutus alphina. Fl. D. T. 73.
Limper v. n. obſ Halter. Moth. (Nu ſiges:
lumper).
Limrer v. a. obſ. imp. limrede ſap. lim⸗
ret, Samler (906; binder fammen i
Knipper. At limre Korn ſammen. (Moth)

Eimring (en) n. ſ. (af v. limrer). Kaides

. den Samling af Koen paa Marken, ſom el

. Tan gisre en fuld Neg. (Moth).
Simroite (en) n.C, Norſt. Kalkvand paa

Huder, fom fal barkes. Hallagers norſtke
Odrcdſamling).

Bin adj. (Corttonet) Som ev af Hor. Bru⸗ |

ged allene i Sammenſæetninger. Deraf:

Linbend, Linbandel og Linbængel
(en) an. f. (Rorſt).
Danfi: Knægræg, færfelim, Hum, Girr
Spergula arvenſis. Fl, D. Tab. 1033.

Linfro (et) n. ſ. Hørfrø. Semen lini,

Linfrovand (et) n.C, Band, ſom har

ſtaaet paa Linfrs. (Top. Journal for
Norge 2. H. S. 121).

+ Binfage (en) n.f. Et Slags ſmaa Ka⸗
ger, ſom bages af det paa Oliemollerne
udſtampede Herfrs, en nærende Føde
for Heſte og Køer, Oliekage. (Rorft).

Einklade (et) n. ſ. Ce Klæde af Her,
Blaar eller Hamp, i Modſatning af det,
ſom ev giort af Uld.
Mand, han kladte fig i koſteligt Linklo⸗

de.“ Luc. 16, 19. At flippe Lin⸗

flædet og flyve. (Marc 14, 51). Siges

É ordfprogviig om den, der ſnoer fig fra en
Vanſtelighed. |

Binflædt adj.

| Linkype (en) n.

Linolieſaft (en) n. ſ.

En Plante. Vaat:

„Der var en rig ||

Lin 45

Gom er klæde É tinned.

Linknopper pl. n. ſ. Hedder og Ves—⸗
ſelliin. Linum Radiolå Lina, Fl, D.
Tab. ryg.

Lintræmmer Cen) ; n. ſ obl kerrede⸗
handlier. (Moth). |

Linkram Cen) n £, obf. Handel med
Lerred. —

En Kype i Garveris

erne til 33*

Linolie (en) an. ſ. Olie; ſom er preſſet
og tilberedet af Horfro.

Et tægemiddel.
Bruges i Medicinen mod Blodſpytten,
Lungefot, Sidefting ꝛc. (WMangors
Landapothek S. 78).

£Linpofe (en)n.f. En Lerredspoſe. (Moth)

Binſilke Cen) n. ſ. (Norſt). En Plante.
Hedder og Linſtoer, Horſilke, Snylte⸗
græs. Cuscula europæa Linn, FI, D.
T. 199.

Linſkav eller Linſtrab (et) n. ſ. Fred

der, udplukkede af ſmaa Stykker Lerred,
hvilke Saarlægen bruger til at ſmore
Salve paa.
Linſtoer (en) n. f.
Linſilke.
Linſoſter (en) n. ſ. En Urt. Myagrum
ſalivum Linn. Fl. D. T. 1038.
Linſtrompe (en) n, f, - Traadſtrompe,
modſat Uldſtrompe. Han gaager Some
mer og Vinter med Linſtromper.
Linſtrye (en) n. ſ. Horblaar, Blaar
af Dar, (Landh. EF
Lintoi (ec) n. ſ.

Det ſaͤmme ſom

1. Alt hvad ſom er Linned, linnede Klader.

J Sardeleshed den Pynt, fom Mand⸗
folkene bruge for Hænder og Bryſt af
Linned, Manſketter og Kryds. Det er
anbefalende at bare fiint, reent Lintoi.

2. Fordum kaldtes Fruentimmerne ſaaledes,

fordi De flædte fig meeft i Linned. (Moth)
Der var meget Lintoi paa Gaden i
Aftes.

Linurt Cen) n. f. GWort) En Urt. Hed⸗

Skr. 3. p. 416.) .

øf Sind

der. og Torſkeſlab, Dodningehoved, paa |:

Daͤnft: vild Asrurt, Torſtemund. An-
tirrhinum Linaria Linn. Fl. D. Tab,

982

Lindele (en) n. ſ. En Vale eller Prop

"af Linſkav, ſom Saarleger putte i et
. Hul, de ville holde aabent. (Moth).
Lin (et) n. ſ. obfol, (Af adj. find lenis)

” Lindring; Formildelſe. „Jeg finder ei Lin

i min Pine.“ (Moth). . .
Lind (en) n. ſ. pl. Linder.

linta; Germ. finde.

1. Er Træ, Lodlind, Lindetre. Tilia eu-
ropæa. Fl. D. Tab, 553. Hertil horer
det Ordſptog: Linde Herrer ſtulle have
Ese⸗Svende.

3. En Kirkegaard, beplantet med Lindetræ⸗

er. Linden kaldtes fordum fortrinlig⸗
viis en Kirkegaard i ſtore Fiolſtrade.

3. Sammenſagtninger:
Lindbaſt og Lindebaſt (en) n. ſ. Fad
barken af Lindetræet, eller den tynde ſeie
Bart paa Lind,

pderſie tyffe Bart og Træet, og fom

ifær er tienlig til! at ſnoe Reb eller for, |

færdige Baftmaatter af. Philyra,
Lindeallee (en) n. ſ. En Buegang af
levende Linder.
Lindebark (en) n. ſ.
,… træet. '
Lindeblomſt (en) n. ſ.
vorxer paa L£indetræet. Lindeblomſter
tiene Bierne til Næring. Deraf;
Lindeblomſtervand (ec) n. ſ. Anbefas
leg imod Epilepfie og andre krampag⸗
i tige Tilfælde.
Lindebræende (et) n. ſ. Vedet af Lind,
ſom er hvidt, blodt, let og feit, er ikke

Barken af Linde

Blomſt, ſom

meget tienligt til Brændfel,- men bliver |
fornemmelig brugt til Dreier⸗ og Bib |

ledhuggerarbeide.

Lindefro (et) n. ſ. Fro af Lindetræ '

"hvoraf man preſſer en fod Olte, der lig /

ner Mandelolie. |
Lindekrone (en) nm, ſ. Lindens lodrige

As. lind; Al. |

ſom er imellem den |

Lind

Top. ai Med fine. venlig grønne Linde⸗
kroner.“ (Oehlenſchlaͤger i Ellehsien).
Lindekul (y n. ſ. Kul, ſom brændes

af Lindetræ, og er formedelſt deres

Lethed meget tienlige til Krud, og fors

medelſt deres Fiinhed til Tegning og

Ridsning.
Lindeluus (en) n. ſ. Bladluus paa
Lindetræer. Aphis tiliæ. Linn,

Lindemiſtel (en) n. ſ. En Miſtel, for |
voxer paa gamle Træer, og hvoraf Kugs
leliim tiſſaves. Viſeum album Linn,
Flora Dan. Tab. 1656.

Lindeolie (en) n. ſ. Olie af Lindefre.
Lindeſkov (en) n. ſ. Skod af Linde
tracer.

Cindetræ (et) n. f.

kind.

Sind, Linde (er) n. ſ. (Isl, finds, Svec.
linda. Belg. Ind, lint, falcia). Et Bas⸗
del; langt Klæde at binde omkring med, es
Soobeliſte it. et Quindebelte. „Jeg haver
ikke andet under min Linde, end mise
Nøgler ſmaqaa.“ (Middelald. Bifer 1 D.
187). Deraf
Lindebarn (et) n.f. Et Svobelfebars;

et Barn, ſom er ombunden med å
Svobeliſt.

Lindebod (en) n. ſ. abſ. Saaledes fab
des i Skaanſte Lov VI, 5 og 6 Cap. de
Boder, ſom den Frigivne maatte udrede
for begaaet Manddrab, fordi man i tre
Nar til Bodernes Betaling berovede fan
alt, hoad han eiede, lige indtil hand
Belte.

Lind adj. neut. lindt comp. lindere,

ſuperl. lindeſt (Isl. linr lenis, lentus;

Svec. leen v. len, nęut. lent, Germ. bind,

gelind, lat, lenis). |

1. Gom er bøielig og handelig ; itte fas
blød, ikke ſtarp. it. glat; fün, tynd.

Lindt Vor. Smorret er ganfte (ind.
Grøden er bleven vel lind i Dag (2
tynd). Dette Medicament giver fon en
lind Aabning. At Gave en Tind. ge

é

Det ſamme form

ø

Ba +

Lind

Lind (et) Spiſe.
følte paa. Det er lindere (blødere) end
ESvaneduun.

- Lemfaldig, mild, itte haard, ikke ſtarp
(leg og ſagte). Lindt Veir. En [ind
Straf. Lind Biin (ikke ftram eller
ffårp).

Sud (et) n. ſ. SeeLin.

Lindelſe (eu) n. ſ. obſ. (af 1 verb. inder).

Det at noget faaer eller giver Lindring.
Pinens Lindelſe. (Moth).“
Linden (en) n. ſ. obſ. Lindring:
Smerte eller anden ubehagelig Folelſe.
Linder v. a. lindede,
lina, lenire, beſlægtet med find, lenis).
Stiller, formitder ſagter. Bruges meeſt
imperfonaliter, Det linder.

Lindhed (en) n. f.

noget, at det er Blødt, ikke farpt eller ſtidt.

i æg, Lenifældighjed, Mildhed, Skaanſomhed.

Lindker v. a. Gorſt). Spader fortønder.

(Hallager).

Lindfægedom (en) n. ſ. obſ. (af find, lenis

" øgfægedom): Legedom, ſom ſtüller eller for⸗
mindſter Pinen. (Moth).

Lindlig adj (Norſt af find lenis) adelig |

tond. (Hallager).

Lindorm (en) n. ſ. (ist, lingormr og lirmi
ferpens, Germ. finowurm. Maaſtee bes
ſlægtet med Lind Isl. lindi, faſeia). En Art

Slanger, der ofte omtales iMiddelalderens-

Digtninger.
Lindplaſter (et) n.ſ. Vegplafter; Plaſter,
ſom gior blød og væg, betager Stramhed.
Lindrer v. a. lindrede, lindret, Taf adj.
"Mind, lenis), Foritaffer Life, formilder,
ſtiller, letter, formindſter. At lindre
Ens Rod og Trang. At lindre Ens
Summer, At lindre Straffen. Det
allene lindrer min Smerte.

Lindredraabe Cen) n, ſ. Draaber til at
ſtaffe Lindring.

Lindrepille (en) n. ſ. Piller, ſom ſtaffe Ro.

Lindrefaft Cen) n. ſ Saft tilat ſtille Smerte.

Lindfalbe (em) n. c ESalbe,

Liſe fra .

fup, lindet Es

Den Beſkaffenhed ved.

Lind P47

Det er lindt et |: Lindredee (et) n. ſ. obſ. (af Lindrer og Vee).

En'Legedom, ſom filer Pine. (Moth).

Lindring. (en) n. ſ. Life, Letkelſe; Formil⸗
delſe, Formindſtelſe af noget Ondt. At
finde -Lindring: i Ginerte, i Sygdom.
Lludring & Skatter.

ſem ſtiller
Sntegte.

Lindfe (en) o. ſ. Germ. linfe, lat, Lens).
1. Muſecert; en folkelig Bælgfebge med.

forte. Never og Blade, fom ligne Vikker.

nes. Y Henſeende til Storrelſen adſtil⸗

ler man den almindelige Marklindſe,

fra Penges eller Hauge⸗Lindſen.
Ervum lens. Linn, „Jacob gav Chan
"rød og en Ret Lindſer.“ 1 Mofes
. bog. 25. 34.

2. Det convexe Glas i et Mikroſcop, ſom

" ifæv forſtorrer Objectet. Deraf: .

Lindſeagtig adj. Som ligner eu Lindſe.

| Lindfebeen (et) n. ſ. osſa felamoida: (V.

S. Skr. S. I D. 256). (Rottbell).

Lindſeformig adj. dannet fom en kindſe.
(J Anatomien) Lindſeformig Kirtel i
de 7? menneftelige og dyriſte Legemer.
Lindſeglas (et) n. L. Det ſamme ſom
Lindſe No. 2..
Lindſekage Cen) n. J. Kage tillavet af

Lindſer.
Lindſemonade (en) n. ſ. En Art af
Plantedyr. Monas lens.

| Lindſemoos (en) n. ra En Moos tilla⸗
vet af Lindſer.

Lindſeſteen (en) ni. L €t Slags (tina

lindfeformige Stene, fom ere Borffenins
.ger af Concholier. |
Lindt adv. (af adj. lind, lenis). Bløde,
fagteligen, mildeligen, paa en lind Maade.
Line (en) n. £ (As. line Angl. Ane Isl,
lina; Gall, ligne, Svec, lina, lat. linea
Gr. 2avov; funiculus).
1. En Syor: åt Reeb; en Strang; et tyndt
Ton. En6, 9, 12 Garns Line kal⸗
des et Tov efter Autallet af Kabbelgar⸗

T 2

+48 Lin | Lin
nent deri, ſom beſtemmer dets Tokkelſe. "En Soke, fund i Slaget, ber bruges ci
Hyyalfangerne hafte meget lange finer | Bendslets Paalegning og Befæstning,
… fif Harpunen, for af funne blive ped den. famt fil Tovderkets Trænsning m. m.
2. Iſer et udſtrakt Tov, ſom det, hvorpaa Lineal Cen) d. ſ. Et Redſtab at treække Li⸗
Linledandſere gisre deres Kunſter. For nier eller lige Str ager med paa Papiret; et
ffal Eſelet lere at dandſe paa Line, Retholdt.
«… Tom noget Der aldrig vil ſtee. | Lineament let) n. ſ. (Lat, Linzamemum).
3. Tomme. At kiore fire Heſte under cen Anſigtstrek, Lignedrag: At have ſmufke
7. fine. At give Heſten Linen. At Lineamenter. Sonnen far Faderens,
drage pad cengine (Stræng) d: være og Datteren Moderens Lineamenter.
.… genige, komme overeens. At drage finer v. n. imperf. (Beflægtet med tinder
pan den vette Line 3; cafe reent være . vog finner). Tøer. Bruges Øfter paa i
frimodig, handle oprigtigt. Norge. (Hallager). |
Deraf fammenfatte Ord: | Lin» Crle (en) n. ſ. (nor). En Fugl af
Lineangel (en) n. £ Saaledes fatdes | Vipſtiertſlegten. Erle, Ellekongens Dav
"De ſmaae Angler, ſom bindes paa Liner, fer. Paa Danſt: Vipſtiert, Steenpikke,
i Modſatning af Bakkeangler, J der Rendeſteensſnager. Motacilla Ficedula,
rre ſiorre . Mull, Prod. Zool. Dan. .
Linebændfel (er) n. ſ. Band ſel , ſoin Linfaldig adj. obſ. (Isl. linfelldr, mollis, mi⸗
paalxgaes om en Strop eller Tougende,, cis) femfældig ; minfældig oc fagte Læge
. Hvori en Blok eller Kvusindbindes. „at dom.” (Coldings Kirkehiſt).
kanges med et godt Linebendſel.“ Linfældigen adv. obſ. femfældigen. ",, Liv
Agerbeks Somansvrer S. 48. fældigen at revfe een!” — GSamme.
Linebrug (et) n. ſ. Den Gieruing at Sinevær (et) n. ſ. Vedder og Lining,
fiſke med eine, i Modfærning af Garn] "Tøveir, Ts. [Norſt].
eller Snore, fon og kaldes Garnbrug, Lingviſt (en) n. f. (af Lat. lingva). Per⸗
Snusrebrug. (kandh. S. Skr. 3 D. P. ſon, fnm lægger fig efter flere Sorog, ifær
325). de nyere, da derimod den, ſom finderer de
Linedands (en) n. ſ. Den Gierning at | | gamle Sprog, kaldes Philologs. (Snedorfé
dandſe paa Line. put. Tilfuer. 1 D.Y. 230). |
Linedandſer (en) mn ſ. En Gogler Linie. (en) n. ſ. pl Linier (lat, Lines,
—. eller Kunfiner, ſom dandſer paa ef uds Svee. linie).
ſpandt Tov effer Reeb. 153 Mathematiken:, en Udſtrakningei
Linefiſkeri (et) n. ſ. Fiſtning, ſom der Længde uden Brede og Tpkkelſe. Ret—

ved Liner eller Tang Stræfning af Sng:
per, paa Gver halvanden Favn befat med
, Angler, fom hænge paa en ſmallere Sns⸗

"Tre, Modſat Snorefiſkeri, ſom ſteer
med Haandfnsrer eller er enkelt Snor

med Angel.
Linegods et) mn. ſ. coſſ. En CSamfing
Liner til Takkelaſen eſter andet Brug.

"Bi: nekledning (en) n. f. En tet Ge |

" vifling med Liner om ef Tod eller andet.
ELinekolle (mm) 2. f.

io Linier.
nie. It. i mathematiff Geografie fors
— trinligdiis : Middel Cirkelen gaa Jordklo⸗
den fra Oſter tit Beſter, Wqvator. Cir
nafarerne mane honſe forſte Gang de

Linie, krum Linie. Tegnede Streger
ere ſandſelige Billeder paa geomesrifte
CGirkellinien ev en krum Li⸗

paſſere Linien.

En Streg truffet med Blyant, Blak,
Kride 0. f. v.

" ÉSamanvéord.)| | Hr tegne en krum Linie, træffe en
. /

At ffrive efter Linier

⸗

Ein

nze Lime. At tegne pan Linier,

var fordum mere brugeligt end nu.
"8. En Nad af eensartede Gienſtande i Tryk
eller Skrift. F. Ex. Den Side holder
24 Linier.' Ikke een Linte fan han
ſtrive rigtig. Han ſprang en Linie
"over, Kirſebartraerne fane £ een Li⸗
nj nie. En Allee beſtaaer af tvende Li⸗
nier. De Ting ſiges at bære Linie,
ſom kunne dakke hinanden for Diet.
4. J Sardeleshed: en Rakke af Krigsſtibe
rs eller. Krigefotk. Heraf: Linieſtibe,
Linietropper. Ved Trafalgar brød
Nelſon de Franſkes Linte. Kongen
reed før Slaget imellem Linierne; d. e
Gelederne.
s. (I Befæftningsfunfea). "En i lige Li:
nie aplast Korffandsning af Grave og
Volde.“ Jugen maatte i Krigens Tid
—— fomme nær. Linien, NER
6. I Geneaiogier. Den Orden, i Hvilfen
Graderne eller Ledene i et Slagtregiſter
i of: illes. Den ops og. nedſtigende Li
nie. Ut nedſtamme fra En i lige Lis
nie. J. nogle Monarchier er Arveret⸗

—

ten indſtræuket til den mandlige Linie; ; Linierer (en) n. f.

” andre udſtrækkes den oglaa til Odinde⸗
linien.

tolvte Deet af en Tomme. Dvergen
var en Alen, fer Tommer og fre Linier

»hosi.

"8 fol Spaaqvinder. De Streger i Hen⸗
derne, hvoraf de ſpaae. Den tyde Lis
nie i den høire Haand betyder Sorg.

Deraf Sammenſataingerne:

LEinie-Igle Cer)en. ſ. En. Art dZole.

Hirudo lineara.

Linie Flaborm Cen) u —
dende biegguut Orm, ſoͤm findes iSkebe
og ſtilledagende Vande. Planaria linea- '
ris. Mill. Zool. D, 3 D. P. 42.

Linieregiment (et) n. ſ. Et Regiment |

af Limetropper.

Linteridſer (em) n. J

Linietropper n. £ plur.

u. Dalter;

Sin 149

Et "Redfkab af
Mesſing eller Jern at ridfe Linier med,
ifær tit Noder, en Roftraf.

Linieſtib ce) n. £ Et Rangſtib, ſom

er ſterkt nok til i et Soſlag at indtage
Plads i Linien." Modſat Fregatter åg
andre mindre KLrigsſtibe. Et Liniefhib
har ikke lettelig under 64 Kanoner: Fre⸗
gatter have under 50.

Tropper, ſom
udglore den ſtagende Armee, ſom ere

odede tik at træde i Linien.

Liniedandſer 8* n, f£. Ce. Sine:
dandſer n. ſ.

Ciniere» Lineai (en) n. hd er Redllab
eller Lineal med 3 Aabninger, hoormed
der giodres Linier i Kiobmandsbager.

Linierpen (en) n. ſ. En følvs Pen. af My⸗
stat, ſom bruged til at trekke Linier med.

Kaldes nu fæddanligen Nidfe fler.

Linierer v. a. imp. linierede, fup. limit.

ret (af Linie). Siaaer Linier, trakker lige
Streger paa en Flade. At liniere Toͤm⸗
meret d: gisre Streger derpaa med en kridet
Snuder. At liniere en Bog, et Ark Papir.

En, fom giver fig af

"2424?

Andre.

. Et viſt Lengdemaal, den tiende eller | Liniering (en) n. J. Den Sterns ar at faar

Linier.

Link. ad; obf. (af inter v. 2.) Halt, tam.

(Moth).

kinken (en) n. f. (af verb. linker) Halten;

ben Beſkaffenhed at halte.

Linkenfaa (en) nm. ſ. (af v. linker og Taa).
Kaldes i Spøg ben, ſom halter lidt. Du
er vet en Linkentaa.
infev v. n. imp.
En rundia |. Gérnt, huthena Angl. lip. Is], hnka As.

Roth):
linkede, fup; linket)

limphalt, claudus).

hinker,/ lammer. ar linke

paa bange Been. (P. Eyvs Ordſprog)
Han er ei ſaa lam ſom han liuker til ↄ:
han sj ej ſaa fattig, fon) Pam tingen, & eller

FSD KE: SEE st

og : han er ei:den ſom han faders: : Vat—⸗ 1 ,fen Tinness bereafis Fi. Dan. T.:
tig Mand fommef hinfende fommer | Bryſtmiddel.
linkende sc. En Leeg. Linnelſe (en)un. ſ. (af. ver. finner $
2. Slingrer med &roppen; gaae ſliagrende. Letteiſe; Lindring.
(Norſk). Hallager. Linnen n, ſ. (af xerb. linner). B
Links adj og adv. (tydffagtigt).. geithaan⸗ undertiden fon Lindring, ifæp af Au
det,' form bruger den venſtreiba and i Stedet Wed at bruge dette Middel, finder ha
for den følte v Hanſer links. Han feg | dertiden megen Linnen.
"ter links. — It. dm bet; ſom feer paa en Linner v. n. (af eiin). Vaver Linnet.
vraug, urigtig/ bagvendt eller forkeert ſomde, kwitte, linne. (Des. Qi
Maade. Han errikke faa" links ſom D. P. 194).
… Pan ganer "ved om til. (Oedfp.) adv. Linner v. ꝓ. &n. imp. linnede, fup.
Amks om at tit venftre SBe, di den | net. Cyee. linna, linda, ceſſare).
forkeerte Haand. Der et ſaa links alt1 v. a. Losuner,/ firer. At linne
hvad han gier 3: bagyendt. — 9; give efter med Rebet, naar man
Linne (en) n. f. lsl. fane" lerpene) Det ger eller binder. "ate linne en K
ſamme ſom Lindorm. ſin Kiole. It. aabner, giver Luft
Linnebe (emim ſ. Gras, tydſt Navn van ger op det ſom er tilklinet og tild
Hoi og Maune-Svingel. . Festuca elatior At linne Spundſet. Jeg har li
og fluitans Linn, Fl. D. Tab. 237. alle mine Tønder. (Ro.
Linned og linnet adj.(af Liin eller Lin lin. 2 v. n. holder op, lader af. Lad
teum). Som er af; eler horer til før 1 finne lidt, oa; bie lide. Jeg ſtal ti
modfat uldent. Linned Garn, linnede ne, førend jeg har ſkaffet dig der,
Stromper. Linned Kittel 3: Lerredskit— jeg har lovet. (Moth). Der fin!
stel ” „Gak'og kiob dig et linnet Balte. Veiret d. e. Froͤſten tager af.
Ger. 13,1).. 3. Linder; lindrer, ſtiller Smerte og
Linned. (er) n. c Alt. Slaae Lerred; abfå- Sinnérer v,a, See Linierer.
lute bruges det for Lintoi eller de linnede Linning Cen) n, £ Formodentlig af
RKladningsſtykker, baade fineog grove, fom| eller Lin linum. . Egentlig et ſmalt S
man daglig bruger. Der er nof af baade! Lerred, ſom ſhes overtvært om Haand
Linned og Uldene i Huſet. Hang Lin⸗eller Halfen paa en Skiorte eller Sært
ned er altid faa hvidt ſom Snee. Skiortelinning. Item i Almin
Sanmenſetninger: hed ethvert ſaadant Stokke, ſom er
Linnedſom (en) n. f. Som eller gant overtvart paa et Kladningsſtokke; f.
ning paa Linned. Hedder og Linſom. Buxelinning. At fe Linning paan
Linnedſyning (en) n. ( Den Gier Linorm (en) n. ſ. See Lindorm.
ning at ſye Linned. At underviſes Linplaſter (et) n. ſ. See Lindplaſte
Linnedſyning. Linſe Cen) nm. J. SEee Lindſe.
— Binnedfpind (et) n. £.. Traad af Hor. Linfom (en) n. I. Gee Linnedfom.
Linnedvaver Cen) n, ſ. Lerredsvæver. | Linſyning (en) n». £ See Linnedſyn
En, der blot befatter fig med af væve | Liore (en) an. £ + (Isl. Hori, feneftra) i
Lerred; i Modfætning af Uldvaver, gab eller den Aabning paa en Reg
i Silfevæver ⁊. J hbyoorigiennem Rogen gaaer. (Su
Linneithee og Linneiurt Ceri) nå Mau] Ssudm. B. 1. P. 557).

Lip

Eiode (et) n. fl: obſ. (Isl. åd, | verſus. ear-
"Et Digt, en: Gang,

men; Germ, led).

en Vſe. (Moth). Deraf:

Liodebog (en) n.f, En Viſebog. (Math) |

Liom. (en) n. ſ. obſ. (Isl,.4ome,, ſplendor,
lumen, a lioma, ſplendere). Sfin,
Glands, Klarhed, Lys. (Moth). Sole:
liom d. e. Soelſtia.

Ljomegræg (et) n. ſ. Norſt Ravn *

Planten Ranunculus platanifolius Linn.
Flor. Dan. Tab. 111.

Lippe Cen) n. ſ. pl. Lipper Germ. linpe,

As. lippa, Svec. læpp ; lat. Labium).

1. En todſt Form iſtedet for hoilken nu
alene "bruges Lebe. - Dog findes den i
Dictionarium Herlov.
underſte Lippe. At vade Lipperne.

„At bide ſig i Lipperne“/ 2: at ind

.ærgre ſig. At have en hængende Lippe.

2. En Flig, en Lap, ſom Orelippe..

3. C3 Botanifen) om Vexters og Planters
æbe.

Lippen (en) n. ſ. (af. verb. lipper). Den

Gierning at lippe.

Lipper v. a. lippede, lippet. (As. /api-
an, Germ, /åppern, Isl. lepia; ligurire,

Græc. Åarrw). Ripper ſmaalig til, tager

ſmaat til, drifter lide efter lidt. Diction.
Herlov).
Med Smaaord:

1. Lipper af… Smager lidt af, nipper

af med de pderſte Læber.
åd. Liprer til. Tager furaaligen til.
Liqpiderer v. a. liqpiderede, liqpideret.
(Gall. liquider). Afgisr; bringer Reg⸗
ninger og Contra⸗-⸗Regninger i Rigtighed;
klarerer, afregner. At liqoidere Om—
koſtningerne.
Liqpidering (en) n.d. Akfregning, Gegnings⸗
Afgisrelſe.

Civ (en) n. ſ. pl. Lirer.
trcer/,
(Moth).
Live. (en) n. ſ. Cworſt) En. maadefig flor
Hadfugl, ſom ogfaa ˖ kaldes Skraap.

Den overſte,

Kaldes de Toar⸗ ER
fom Dens fidde paa om Natten.

—

Stæns nigra. Mill .Z20l - Bas, it.
Stroms Sondm. Beſt. P. 293i
Lire Cen) n. ſ. pl. Lirer (Gerar, Leger Græc.
Auga ; lat, fyra).
1. Et Slags Harpe. At ſpille van Live,
2. Liren eller, Lyren ablolute, hedder i
Aſtronontien en vis Stierneſamling pna
„den 'nordlige Hiumel. Den ſyſe (Ieil.
Stierne) i Liren 3: lueida lyræ.
3. Ordſorogviis ſiger mar: Hvad ſtul
So med Lire 3; om dem, ſom ſuakke
med-og forſtaae inter. (Moth). Borte
var Marcus. med Liren 2:Leiligheden
. var aft forbi; nu er det bag efter.
Sammenfætninger. ”
Liredreier, Lirendreier (en) n. J.
1. En, ſom ſpiller paa Lire.
2, Eu flet Muſicus: det er ret en Liren—

dreier.
Liredreiermuſik (en) n. É Spil, Bu.
ſik paa Lire. It. flet Mugt.
Liremand (en) n. £ Det. famme ſom
Lirendreier.
Lireſtiald (en) n. f. En lyriſt Digter.
WWMoth).

Lireſpiller Cen) n. C. (af fire og fpilter),

2. Det ſamme fom Liredreier.

2. Et Inſect, ſom, naar det flyver, giver
"en Lyd, ſom Lirens; kaldes og Lireflue.

Lirevers n. K. Lyeiſte Vers. (Moth).

Lirelig adj. (norſt). Skien; ſtattagtis.

(9Oallager)

Lirer (en) n. £ Det ſamme —R&

Liriſt Sre (pri.

Lirken (en)en. J. (af verb. lirker).
Gierning at lirke.

Lirkepind (en) n. £ (af v. lirker og Plod)n
1. En Pind eller andet Redſteb/ ved" hvis
Hielp man ſoger enten at lukke noget op

eller. paa en" lempelig Maade at faae no⸗

get ind. „En Pind, hvormed der rores

i neget.“ (Moth).

EEG og i gemeen Tale: : det mandlige

Lem.“

Lirker v. — lirket (Isl. lerka ef

Den

J
2.

152 gt:

fringere. Svec, lerka fenſim adaptare).
Bruges fledfe med Smaaord, ſaaſom at
lirke OP, ud, bed, i. Tager lempelig og
med Varſomhed paa noget, enten i den
Henſigt, at ingen Stade ſtal ſtee, eller at
det ikke ſtal fornemmes. At lirke Laaſen
op paa Døren. Lirke Nøglen ind i Laa⸗
ſen. Tyven flod længe og lirkede ved
Døren. Ar lirke et Sam ud efter et an:
det. At lirke er Glas Blin i fig efter der
andet. Tages ogſaa figurligt: lirker ud,
adloffer noget af En. Jeg ſtal nok fee at
faae det lirket ud af gam. £Lirfer ved
eller med En 93:. faner En lidt efter lide
med det Gode til noget. Jeg lirkede ved
ham faa længe, til han gav ſit Samtykke.
Lirke ved en Pige 5: har utugtig Om:
gang med fjende. (Moth). —
Lirrer v. a.
Lig, Liis (et) n. ſ. obL Et Liin. (Moth)
Life (en) n. If, |
1. Lindring, Ro; ifær den Lettelſe, man fø-
ler efter en oderſtaaet Smerte eller tungt
Arbeide, Styrkelſe. At finde Life i
. fin Smerte. Det var mig en Ltfe at
fidde efterat have ſtaget faa flænge.
2. Magelighed. (Moth). Deraf:
Liſedag (en) n. £ En rolig og glad Dag.

æt

Lifemenneffe (er) n. £. obſ. Mageligt

. og kraæſent Menneſte. |
Liſen adj. obl. (af Life) pl. Liſene. Det,

fom medføre Life, fom forffaffer No og.

Tilfredsbed. „Liſene og gode Dage.”
Fortale tik Skonnings Taxtebog. (Moth)
iſenhed Cen) n, £. obk. (af adj. liſen).
1. Ro; Rolighed. |
s. Et fornsiet, roligt og ubekymret Sind.
(Moth).

Liſer orth imp, liſebe, lab. liſet (Svec, |

Lifa).

1. V. a. Lindrer, letter, hieiper. At liſe
„Herren liſe

En i fin Befværlighed.
mig” 3: hielpe mig. . |

Det fammt ſom lirker. (Moth)

Lift |

I gum Bliber flille og roellg.
Liffer v. n. obſ. Smigrer, taler del tif.”

Ligerniſſ ſom Moderen liſker til fir Barn.”
(Jert. Poſt. Fol. 175). |
Liſmen (en) n. L. Øen Gierning at lifme.
(obſol
Liſmer v. a. oblol. liſmede, liſmet (Svee.
lisma) Hykler, ſmigrer, taler, ſledſt. At
liſme fig noget til. (Moch).
| Lifmer (en) n. £, obſ. (Germ. Gleicner)
Hokler, Skinhellig.

Liſmeri (et) n. obſ. (Svec. Ærmeri) Hok⸗
leri, Smigren

Lispund (et) n. C Svec, lispund. Egent⸗
lig livesche Pund 2: menſura livonica).
Fog og en Vægt af 16 Pund. Deraf:
Lispundsbismer (en) n. ſ. En Bis,
mer, hoorpaa man fan veie i Lispund.

Lispundslod (et) n. ſ. Lod af Jern el⸗
ler andet Metal, ſom veier eet Lispund
eller 16 Pund. (Laugé-Art. p. 100).

Lispundsvegt (en) n. L En Vægt,
hvorpaa fan veies i Lispundviis.

Lispundviis fædvanlige med præpol. i,
adv. Lisound for Lispund; i heelt Lig

pund paa een Gang. At ſalge noget i

Lispunddviis.

Liſſe (en) n.L Gee Lidſe n. £L

Lift (en).n. £ pl. £Lifter As. & Angl. kst,
ora, margo vestis. L. B. Liſura, lista,

Belg. Liſſe, Gall, lice & bfiere; Feng.
lietvre, Rusſ. Lesté; Slav. licte. Germ
leiste (Isl. Asta, faſcia, lemniſeus).

1. Kant, Rand, Som om noget.

2. Borde, Bræmme, it. den pderfte Sant

paa Klæde; Kladeliſt.

g. En lang Binde, et Bind,
Borns Svosb ſammenvindes;
beliſt.

, Ge langt og ſmalt Stykke Træ, fon

ſlaaes oven paa et andet Stykke enten
for at holde det ſammen eller til Pput;

"en Mæble, fom man fætter paa Dort,

Binduer, Porte og Panceloærf. At fam

Veiret

hvormed |
en So⸗⸗

Sue

kLiſt 1153

forgøldte Siffer 1 Dærelferne At be: | Liftelig eter liſteligen, adv. (af Sig).

. flaae en Der med Lifte. Baade
Lofter og Vinduer ere hos ham forſonede
med Liſter.

5. Det sverfte udffanende og overhængende
Stykke paa en Bygning, Muunrkrands;

Erogſtene oven om Mute eller Piller; |

soverſte Lifter og Ornamenter paa Piller.
Deraf Sammenſeætningerne:

— Biftehodi eller Liſthovl (en) n. £. Hos

Snedfere og Tømmermænd, en Huul⸗

hav! eller Plonghodl, ſtikket til at gisre
opſtaaende Kanter" eler Furer paa Træ;
der ſtai tiene til Liſt eller Zirat paa noget.

Liftenerk eler Atvcerk let) n. . G
Bpgningskonſten). Krandsverk, Baande
vark. Je. Paneelvark; Hvad fom er for⸗

ſynet med Liſter og Træ. ” "ev
Lift Cen) n. £. uden plur, (As. hit. Isl. lict.
Ars, fcientia, habitus. Germ. list).
2. - Paafnnb, Snubed, Snildhed, et Puds
eller Opfindelſe. Han ſlog fin lende
mere ved Lift end ved Magt.
2. Ofteft fen ond Bemarkelſe. Ranke,
Underfundighed, Svig, Bedrag, ſnedigt
Paafund, Lumſkhed. „Din Broder kom
med Liſt, og tog din Velſignelſe.“ 1
Moſ. 27, 35. Det er Liſt over Lift,
Hoor Magten ender, begynder Liſten.
3. Lempe, Lempelighed. Udtales da gierne
—— Lifte" Med Lifte fan man faae et
Æg i en Humleſek. (Moth).
Ordſorogdiis ſiger man: Lift og Magt |.
.Mamdeliſt nok formaaer, Quindeliſt
overgaaer.
kiſte (en) n. L pl. Liſter (Isl. Lista, Gall,
"Liste, Belg, Lyste, Ang. List, Svec,
licta. Catalogus. Beſlagtet med leſen,
colugere). En Fortegnelſe, ſtreven eller
trykt over noget; det Regiſter. Arc forfatte
en Lifte over noget.

68) odeliſte ⁊ o. ſ. v.

"ev Hoffolks Hammer og Tang. |:

Deraf i Sammenſet⸗

ningerne: Mandtalsliſte; SYGE Bifter hen v. n.

1. Bed Snildhed og Klogt.
2. Svigagtigen, ſnedigen, paa en bedragerſt
Maade.
3. Behænbig, lempeiig.
eiſier imp. liſtede, ſup. liſtet.
1 V. a. Oderraſter, fanger med Lig, be
drager, ſtuffer. (Moth).
v. a. Tager hemmeligen eller uformarkt.
Tyven liſtede det ene Stykke bort efter
det andet. '
3. v.n. Cniger ſig.
ſadvanligſt i partic. Han kom liſtende
fom en Thy. Dog fan ogfaa fige8:
Hvorfor gader du og ſiſter derude?
4. recipr. Lifter fig, 1) gaaer ufor⸗
markt, paa en hemmelig Maade. Af
lifte fig paa Tæerne. It. gaaer bort,
iſar afgaaer ded Døden. Han fiftede
J ſig hiem. Den ene Broder: lifter fl fig |
efter den anden, b) Slaaer fig igien⸗
" stem, kommer ud med hvad man Gary
er tilfreds. Han fan not lifte ſig.
Han lifter fig vel. (Moth). Ligele⸗
deg forbindes v. rec. lifter fig men
Smaaordene: Sort, hen, paa, ind,
til, ud. Katten liftede fig ind i
Spiſekammeret; Spradebafen liftede
. fig ind i en god Familie; Kryberen i
et ſtort Embede. Ræven lifter fig til

ſit Botte. Politiet liſtede fig paa Tyven.
. Med Emaaord. '

gifter af v. .

. kiſter fig bort, og figurligen: doer.
„Aaret lifter af. Saaledes liſter
den ene Ben af efter den anden.
b. imperſonaliter: det liſter af ar et
| ꝛtaaleligt, kan gaae an.

Liſter bort. RE
1. v. n. Det ſamme ſom liſter af.
2. V. a. Tager hemmeligen bort.
liſtede mitte Penge bort.
Gaaer faa uformærke hen.

Bruges ſaaledes

agnen

J Gruͤges meeſt om Tiden) Aaret lifter hen.
u

154 Sit

Dog ſiges ogſaa: jeg fifter hen, D..e. fever
fom jeg fan. (Moth).

Liſter i eller ind, v. 3. Faaer paa en lem⸗
pelig eller uformerkt Maade i eller ind.
At lifte noget i Lommen paa En. At lide
Noglen ind i Laafen.

Lifter i fig v. 2) Tager lidt efter lidt til

fig: Ar lifte et Glas Biin i fig efter der

andet.

£iftig adj.

"1. (Jen god Forfiand).
vittig, erfaren, artig.
nof & artigt, ſnorrigt. Den liſtige

Ulpſſes.

2 (I ond Forſtand). Snedig, ræenkefuld;
trædſt, underfundig, giennemdreden,
ſom er udlært paa Svig. En liſtig
Streg. At btuge liſtige Anflag;

liſtig Sari.

£iftigen adv.

fefuld Maade.

Liſtighed Cen) n. ſ. (Ret ti ond Ferſtand)

gorgandig, ſnild,
Det er liſtigt

Treſthed, Suedighed, Falſthed, Underfun⸗

dighed. Han beſidder megen Liftighed i
fin Charafteer,
Litani (et) n. ſ. (Lar. litania, Gr. Åtravsta ,
a Arry, fupplicatio).

1. En Kirkeſang indeholdende Bonner cil
Gud, fornemmelig om ar afvende Rød
og Fare. „Fri os fra Normannernes

RKaſeri fod i de Kranffes gamle Litani.
„Kisbſlaae med ham“ det ſtal ſtaae i mig
Litani.

2. Figurlig: Klage, Befværing. Det er

hans gamie Litani.

" it (en) n. ſ. obſ. (Svee. ft, Isl. Air, co

lor, tinctura); Garpt, feb.
Lita (en) n. £ En: Art af Fugieſſaaten

Strand!sbere. Tringa lobata. Mill
Prod. Zool Dan.
Litkiob og Likiod, ſtrives af goale Ligkiob,

(er) n. ſ. Germ. Lepkauf pg kitkau, i hvis
Sted ſiden drugtes Weinkauf. Af Isl. Ad
potus ſ. pocculum, | Moeſ. Leithus,

mueum og Kiod). Kieb indoaaet eller flod:

En Liug (er) an. £. See Lys.

Paa en ſnedig, træft; ræn: |. -

— fæftet bed Drif. Den: ældre Cider almis⸗
delige og endnu hos Almuen brugelige Stift,
at drikke til Stadfæftelfe paa et ſluttet Kiob.

Bønderne drikke flittigen Litkiob paa fe
fiemarfederne. |

Litfenbroder (en) n. £ See Lidfenbroder.

Liturgi (en) mn, f. (Græe. Asrseyra). Ind
begrebet af Kirteftikfe og Anorduingerut
desangaaende). Den katholſke Liturgi er
pragtfuld; den senfifte Liturgi er meget
ſimpel.

Liturgiſt adj. Som angaaer eller hører tå
Liturgi. Den liturgiſfe Feide, fremfaldt
ved Baſthoims liturgiſte Forſlag.

Liupebarlyng eller Linngebærfyng (ex) an.
ſ. (norſt) Heftebær, Bisrneber. Arbum
alpina Fl, D.

Liusmoder eller Lysmoder (en) n. ſ. (vorf
af Lius eller Lys og Moder). En Jorde
moder; kaldet faa, fordi hun bringer Fe
ſteret frem for Lyfet. Stroms Sondn

1D.p. 514).

Liv (et) n. ſ., plur. det ſamme, Budragen
Betydningen Vo. 9. (Ulph. dass, At
hf, Al, lib, lyb., Angl. Hfe. Isl. 6,
Germ. Leben, Svec. hf; vita). Blev 4
tilforn revet Lif.

1. Levemaade, Levekraft; den Tilſtand, et
et Menneſte eler Dyr lever. At for
fænge, forkorte at Liv. „Livet bå
ger en nødvendig Betingelſe for al for
nuftig Virffombed paa Jorden.“ (P.E

Wöüͤllers chriſt. Moral &. 364). Lib⸗

ſens Sverre ss Gud Livſens Te

midt i Haven 1 Moſeb. 2, 9. fer
fatte Livet til i Krig. Foſteret fatte
Livet til ved den Skrak, Moderen fi.
En tro Ven er Livs Legedom. Gir.
6, 17. At give Lip for Liv. De
Kamp gager pag Liv og Dad. GSo
mig Fen Qvistering for. Livg og Da
Styid. Det gaaer Liv og re at.
At døbe med Livet. At foæve melis

Eb søde. SE ſidbe pan Livet. er ret Kang
"Om Banger, ſom vente Dødsdom).
Sagalange mig undes Liv og Helbred.

aom den, der agter ingen Fare.

— Muntelio, Kloſterliv,

Fylde hos den, fan maler.

. £evemaade, Lebnet, et Menneſtes Tæns

kemaade og Forhold.
gesloeſt Liv.
Liv.
Levnet. De Lardes LID er gierne eens⸗

. Siv & ham.

til Brug.
J Liv, end en Hollænder. It. Han ſtiot⸗
" tår ei meer om fit Liv, end gan havde

sf
—2
4
-

Om jeg end: Gatde hundrede CD, opof⸗
frede jeg dem gierne for Fædrelandet.
San er endnu i. Live ad: lebende. At
komme til Eive igien, (om en Skindod

eler Befvimer) ogſaa figürlig: at fatte

upt Mod. Den Maler traffer altid efter
Livet 3: livagtigen, udtrykker Livets
Han gaaer |
paa, ſom fan havde flere Lip Giemme;

Livstid, Levetw. Bidrig i mit Liv
fane jeg Magen. Forſte Gang i mit
Liv. Han-var-t Lidet endydig Mand.
Ciffet + Livet og efter Doden.

Mofeb. 3, 14.

vogte fig for at forkorte fie Liv. (Moth)
Ingen far Liv til Eiendom, men alle -
San paffer ei meer paa fit

kiobt det af en Biſſekremmer; om den
VTorvodne, der ringeagter Livet. (Moth)

Act føre et ryg:
… Leve et flile og erbart
Gudfrogtigt dg rolige Liv og

Deraf Sammenſatningerne:
Soldaterliv
o. ſ. v

Munterhed, Forighed, Lyftighed, Lives
lighed, it. Kraft, Eftertryk. — Der er
Det er Lib (alt Det, der
er paa ham. Der er Lip. i et Maleri,
et Digt, em Tale, naar famme virker
ſterkt paa Folelſerne.

kLoſt, Glade, Velbehag. Hvad, der er
Cen kiareſt og behagelig, enten at bes
ſtiaftige fig med eller at npde. Jagten

formigt.

uDu |.
fkalt æde Støv alle die Lipg Dage”! 1
| Livet er en GalÉ, 600 |.
det foragter er en Skalk 3: man bør

6. Lykſalighed,

a. Overlidet.

9. En Qbindes Moder,

Moſebog 25,

10

have et langt,

U s

"Bio,

e

Lb. 143535Ä
Eiv. Dandé er Konens
Dans Studeringer er hans halve
Liv. Denne Spife er mit Liv 5: mis
kivſpiſe.
ifær idet bibelſte Sprog.
Herrens Frygt er Livers Kilde. Ordfø.
14, 27. „Jeg er Opftandelfen og Li⸗
vet.“ Joh 11, 25.

7. Krop, Bullen af det menneſtelige Lege⸗

me, d. e den Deel, ſom gaaer fra Ax⸗
lerne til Hofterne. ”
At rive En Klæderne af
Ut fatte, favne En om Li⸗
At gaae En tær ind paa Lives.
Bliv mig fra Livet. At ville cen til

Liget.

Livs 3: føge Letlighed til Tviſt med cen.

Ut fane et Liv fulde af Hug. At

” fliffe En tvært igiennem Livet. Jage

en Kniv i Livet paa En. Hun er
ſmakker i Livet. Hun har er langt
og ſmalt Liv. „Hanſſ Hoffuet hvog

fran han Liffr“ Mariæ Pfalc. Fol. 6.

Underlivet. It. Bug, Mave. At
have ondt i Livet >: Maven. Livet
gaaer paa Deften. At have Kneb,
Niven og Sliden i Livet. It. Tar⸗
mene. Livet gaaer ud paa fam, d.
e. Gan har Tarmebrok.
Stolgang, Aabning, beneficium ven-
tris, At have tyndt, haardt, aabent
Liv. „Hois tynde Liv er Taille, ſagde
Matroſen, da far jeg længe havt en ſmuk

Taille.“ F

i Moders Liv.
(uterus). Ike af ſtaane Barnet i Moders
Liv. „Toende Folk ere i dit Lip” 1
13. „Velſignet er dit
Livs Frugt“ Luc. 17, 42. .
Den Deel paa et Klædningéftytfe, ſom
bedæffer Overkroppen eller Livet. St
fort Lin i fin Kioie.
Den Kiele, Troie fidder, gode i Livet.
Ogfaa i Gammenfætningerne : Livſtyk⸗

OW

156: Liv

ELivaare Cen) n. ſ. en gammeldags Be⸗

”Siodrabant (en) nm. ſ. Et Slags Vaa⸗

Livdragon (en) n. Ll. Dragon eller Ryt⸗

fe. Snorlio 20.

1. Det ſtorſte og ſtarkeſte Anker.
2. Figurlig: Huſvalelfe.

I dense Betpd⸗
har det i plur. Live og med Artitlen:

Livene. |

J Soſproget. Skroget va et Stib.
Dobgagende over hele Livet er et Mid»
deltal af Skibets Dybgaaende ester og
for.

Deraf Sammenfætningerne: |

nævnelfe paa Puldaare, arteria.
Livanker (et) n. £.

. (Moth).

£ivbaand (et) n. ſ. Et Baand, ſom

. ifær Fruentimmerne bære til Prydelſe em

Livet.

Livbælte (et)n. ſ. Det ſamme fom Balte.

Livbog (en) n. ſ. En Bog, ſom man for⸗

crinlig finder Fornsielſe og Smag i at
læeſe. Ugelſpils Krønike er i. Alminde⸗
lighed Almuens Livbog. Han valgte

Peder Paars til fin Livbog. |

Livchirurg (en) n.ſ. En Saarlage, ſom
fyrſtelige Perſoner fave til deres Betie⸗
ning.

Livcompagni (er) n. ſ. Det -førfte og
fornemfte Compagnie af et Regiment;
ſom Oberſten felo er Capitain for. It.
et udvalgt Compagnie.

Livcorps (er) n. ſ. En Forening af
Militare, faa falder af viſſe Benaad⸗
ninger. J Danmark udgisre Gtuden⸗
terne Kongens Livcorps.

£iodoctor (en) n.f. En Læge, fom ifær
fyrſtelige Perfoner betiene fig af i Syg.
doms/Tilfalde.

bendragere, fom fyrſtelige Perſoner for⸗
dum brugte til Bevogtning om deres
Pperſoner. See Drabant.

ter af et Livregiment.
£Livdreng (ex) n, ſ. obf. Den Dreng
fom Herren holder meeſt af. - (Moth).

| Livfød ad). partic,

Se:

ELivegen adj. Vorned fom er føbt og

buunden til en vis Stavn eller Fadefted ;
ufri. Hos de ſlaviſte Folk ere Bouderne
endnu livegne, Det bruget meeſt ſom
Subſtantid.
Livegenſtab (et) nn. f. Wornedftab.
Den Forpligtelſe ſom forbum hvilede pag

Bonden ſtedſe at forblive ved fnFedefaon.

Chriſtian VIL afftaffede. Livegenſtabet

i Danmark.

Liocgentebret (em) n. ſ. Vornedret;

Eiendomsret til andres Perſoner.
Liveſcadron (en) n. ſ. En Eſcadron eb

ler omtrent 150 Mand Krigssfolk til

Heſt, ſom Regimentsſchefen felo com
maanderer. Liveſcadron Ryttere, fn
farer.

Livfane (en) n. f. Den fornemſe Fan

ved et Rigiment.

Liofarve (en) an. £, ,
1. Den. Farve ; ſom man holder for des

ſmukkeſte, fortrinlig holder af. Grout,
blaat, er min Livfarve.

2. Kiodfarve; Anſigtsfarde; den Varte,

igner den naturlige Rodme i Am

| "elbfarerofe (en) n. ſ. Cu Roſe, fol

Blomſt har Unfigtsfarve. (GWoth).
Bruges fun [den
Talemaade: Livfodte Dage d. e. le
vetid. Sligt fane jeg aldrig i min
livfodte Dage.

Livgarde (en) n. ſ. Lidvagt; en Sam

ling Krigsfolk enten til Heſt eller då
Fods, ſom bruges til forſtelige Perſoneri
Beſtpttelſe.

Livgeding (ét) n. ſ. (Germ, Teibgeding,

dôotalitium, vidualitium). J Almis

delighed alt det, ſom en Mand beſſen⸗
. mer fin Kone cil Underholdning, fon
Enke efter hans Ded. Efter de danke

Love kunne Grever og Baroner efter dere⸗
derſonlige Friheder beftemme deres Cnferi
Livgebing. Rode Sgor til ſamm

RH "have vi tue moret GLA Confe. Dagen |

div

" heel: Gui] &. Segreaie Be Cap. 4.
C. 4. N. &. Nortegaards Perſ. Ret. p.
323. Moth falder Vet ogſaa Bivtinge

. ning. 3136
Lidgehæng (et) n. ſ. Et Bælte, en

- Stord eller Rem, ſom ſpanbes om Livet i

til at hænge en Kaͤrde fi"

. Kivgiard | eller" Livguͤrtel (en) nn. f,
CGerm. Leibzüͤrteln cingulum) Livbal⸗
te; ſom Fruentimmer bære om Livet for

Stads, og Mandfolk bruge til Rytter f.

Er. til at bære Kaarde i.

Livgræs (gt) n. ſ. (nor) gaaretunge,
Spids Veibred. Plqnrago… lanceolata
Fl. D. Tab,

”Bivfætt. adj. Goech af tiv og fsl. hætth.
periculum).' Farligt for Livet. (Hal⸗
lager). i

Livheſt (en) n.f. |

3. Den. Deft fom Herren: fyring heder a af,

2. Deft, at ſatte fig.paa,; naar den anden
er træt eller Fommer noget til idet,
Haandheſt. dj

.Sinbølt (en)n, £ pl. vivholcer. Kar
des de tykke og ſmalle Øretter i Skibe,
ſom ligge langs med Toerbiellkerne, hoor⸗

serene. Overlebet hviler; den "Plante inf
Daktet, ſom ligger vderſt imod Skibets
Sider, der er tptfere. ed dg andre
Beksplanker.

Livhüg (en. ſ. Weiltehus / det at Milten

ſtikker En.
Livhund (en) n. ſ Den Hund, ſem
man fottrinlig holder af..
Livhuus On FÆSER eller Huͤus,
ſom en Entedrouning boer J medens
hun er“Enke. (Roh). 0.
"Bivfæget (en) n. 1.” NEN
1. Denævinelfe paa et: le Slags lette Lroy⸗
ver, ſaa kaldte mød Henſon til viſſe
Bengaadninger. Kougens Livjægere.

ar Reraf - Lipjegertotps, kiwieget·

— maj of. v, id

5. 6 Siut Domenitker ff, fornemme
Herrer

—— —— mæ. sær Pe

le ad

22 Fy
89 ER

ih vr 157

57 NEN —8R 35

ute (ey) n. 1. Den Rage team finder |
Imeeß Smag: i. . Setleftiner. ere mig
Livkage. J

Livtarl. (en) n. ſ.Kaldes til hode Sir,
ſom altid følger Kongen ot de lorneruſte
Prindſer til Heſt, med en ladt Boffe, og
ſom ellers har Tilfon med derts Seyde⸗

gebarer.

Lipbkiqrtel (en) n. ſ. En lortet; fm

|. futter. tæt om Kropoen. Herrens

" Bra bar Livkiortelen“ 1 Sam 14,
It. En Kigrtel, fm Eieren fynes

NH "tg om. KCREEEL GL

J Eivknegt (en) n, £. Slbefnegt fom følger

J Herren pg paſſer Libheſtene.

Livkudſt(en) n. ſ.“ En Kudſt, ſom

Herren har for ſig ſelb. Kongens Lip⸗
„kudſt. . Je. ĩ Alwindelighed en, ſom

man gierne vil Gade til at fiere for fig.

Dej er uſh mun Livkudſt. 2
| Liblege (en) n. I. Det (amme. fon £iøv
rr bogen * Lg 2
I Lioleé.adj..

1. Gom intet Liv far. De libloſe Ling

daa. Jorden. Enſlivlos Macerie.

J Ass og Guld ere livloſe Ting.

2. Gom ter ded (om Vaſtaer, der tifforn
ave haft Liv). : Bedre at vere livlos
end vennelss. Hanm ligger nu. lidlos
3: er dod.

Halslos, ſom fortiener Dod en, ſom giels

der Livet. En livlos Gierning.

Fidurlig: mat, uden Ild, uden Fond

og Klerk. Dang Bevægelfer ere livløs

i fe. En livlos Still; et livloſt Ma⸗

leri, Spil'o. J. v

Lioloshed (en) n. KL De Beſtaffenhed

athvare, livløs.

: Btomærfe. (et) an, ſ. Kiendetegn paa
Ereaturer, at de ſtulle leve.
| KAN (pm) na. f. "En Bivlæger Fog:
iellig frø Vechtrurgen. SER
. Aiomøder, (en) n. C. Moders Lis. Ure-
ler STS GSartoroͤhs Bodf. "Bin. P. 50

— erne. ——— — — — ˖22

¶

158 Sy

” elbnage (en) n. f. Cu Page efler. ung
"Ndelsmand, ſom er for en forftelig Her
"reg, egen Perfon. Til Borftiel, paa
Dof» og Kammerpage.
, Sivræd adj. Bange for Støt.

I.

ra

Livregiment (er) n. ſ. Det. ſornemſte |

Regimett (en Har. V.
- Livrem (en) nm. ſ. Ca Rem, "et Bælte |
om Livet. .
Livrente len)⸗n. ſ. Rente, font nodes

paa Livstid af en til den Ende indfinde |

”Ganital: Deraf haves nogle” ſammen⸗
fatte Did; fom Livrenteſelſtab, iv:
rentecontoir 2 |
Sioret (en) n. En Net Mad, ſom
man holder meget af. Stinke er min
ELEivret.
Livsaande (en) n. f£. (genitiv affio Re. 1
vg Hunde). Bengbraft," kivskraft, Ner⸗
: sefaft;
É "Bjusangft Con) n, ſ. En dødelig Skrak;
Per: Angſt; ſom truer Livet med Bare.
Livsarving (en) n. ſ. Barn og andre
Efterfommere i nedſtigende Linie; alle
de, ſom ere komne eller nedſtamme fra
Euns Lænder,. ſaaſom Born, Bornedoru
ꝛe. At doe uden Livsarvinger. —
: ver Husbonden ingen Livsarvinger,“
fr BY & 5473 ſættes mod Udar din⸗
4 ger. OD. 8 6-41.

Stofalig ad).
r. VYndig, eljfværdig , behagelig, ſom er
… værd at folde af, (Moth) Kivſaligſte Gud:
inde, kaldes Venus hos Peder paars.
"Den livſalige Due.
23 JF ældre Skrifter. Klog, forftandig.
„Ovi fulgte diz heller Din Hufrues for
darvelige Anflag, end mine liofalige
Raad?” (Specul Reg. p. 544).
Liwſalighed Cen) n. ſ. Elſtvardighed,
eiffværdigt Vaſen, BPudigded. |
Livsbalſam Cen) n. T. En ſerdeles fyr:
kende os vellugtende am Balſam.
LZlosbtev (et) 2.0." En Besrpmetfe,dt eller

|: !
.

27 været Livsfare paa Soen.

kom (om Menneſter og Dør).
. i Almindelighed.

Ap
tlig Forfffring.on at nyde noget paa
mus (free
Llvsbrod (et) n. f. Det ſom man ha⸗
ver fornødent til Livets Ophold. (Mot)
At. give. En fit Livsbrod. (uegent⸗
ligen) ad: af. mishandle En faaledes, aft
han føler det ſin hele Levetid. |
Lipsdage n. fiipligevetid, faa færge man
fever. Det gemmer jeg ikke i alle mine
Livsdage.
Bivsfare (en) n. f£. En Base, font truer
Livet, hvorved Livet ev i Bove. As
Fiſterne i
Hellebek, ſom Evald har beſunget, vo⸗
vede fig i én bienſyalig Livsfare.
Livsforbrydelſe (en) n. ſ. Det (amme
ſom Livsgierning.
Livsfrugt (en) n. ſ. Soter, Dugel, Af⸗
It. Børs
Ae være med Livs⸗
frugt. At. døe uden Livefrugt.
svibeolerning (en) ſ. En Gierning, ſom
dortiener Døden, eller dog koſter Livet,
en Galslss Gierniug. Ut beſtylde Euz
" for.en £ivsgierning. |
— (en) n. ſ. Det ſamme fom
Livsaande. (tyoſtagtigt). | .
Livsgrode Cen) n. L Spire Cone til. Lie,
, Uooiflingen til den, Evne, fom. Naturen
ſaavei hos Menneſter og Dyr, ſom 608
Planter og Vexter, har nedlagt til Liv.
Eivsgudinde (en) n. £. FJ .nogle ældre
J danſte Skrifter kaldes Parcerne Lids⸗
gudinder, ſordt de efter den gamle
Mythe ſpandt Menneſkenes Lidsatraad.
—E— adj. obſ. det. ſamme (om li⸗⸗
født. J mine livſtabte Dage.
Liobkraft (en) n. I. Levekraft, Lever
princip. —— Logik. S. 121).
Livſkomaget (en) v· si
. Lioffræder * n.f, f 98 faa Pretnder
les, om lle Daapdberfere,. i bots —*
der man finder mweeſ Behag. |

0

es Hos Skrædere,

d.

3. Levnetsbeſtrivelſe.

3. Det at Livet reddes

Livſtytte —* J det. famme fom sst
ger Ro. LE
Livslob (ét) n. ſ.

3. Den Tid man fever i; kedetid. At fuld⸗
ende ſit Livslob.

r
. Å

inde.
Sivsmaal Cen) n. ſ. Beſtemt Levetid

Livsmidler pl. a. ſ. Det, ſom er for».

vodeut til Livets Ophold ; Lernetsmidier.
Livſnit (et) n.ſ.

3. Den Deel af Kroppen fra Skuldrene sål |
VHäften. At have et fmnf Livſnit R
være vel daunet.

den Deel af" et Klæde: |

mon, ſom bedakker Livet, Tåitlen, Me |:
hade langt, kort Lidſnit ien Stole.

Lirſegte (et). n. àL.⸗ Et diuentiinmer⸗

ſmokke⸗

Livbaaundet. 1

— pl. ſ. Laides negle mor⸗

kebrune Pletter j Auden, ſom færce fg |
paa Brok, Rag ag i Lydlerne: (Morh).

-… e+!

Paa nogle Stedet katdes Sprtofler I

ſaaledes.

Bivfprog ;(et)-n. Ree

1. Det Sprog, man heiſt taler, efter meen
"puder. KVrauſt es ewſprocet "bed

mange Hoffer. W
. En Sentents, man far udvalgt Øg;
Deviſe, Sombolum. Frygte Gad og
Kongen,” er mit Livſprog.

Livsredning (en) n. ſ. (norſt).

Livéredning er
mulig, naar; man ei fortvidler.

2. Det; fom bidrager til at Livet redåtd.
At ſpiſe island Mos var Livsredning
for Aoſtillige i Hungerens Tid,

Livsfag (en n.f. Ea Sag, hvori man
ſtgtes paa Livet. | Ax give én Pige. et
Kys er ingen Livsſag. NE ;

Epoptaf (en) n, ſ. Én Straf, ſom be.
ſtaaer i kivets Tab. Modſat Penge |
Rres⸗ eg Legemsſtraf. at LSE

Treute mærfsærtige E

—2),
Bivstraad (en) nd.
— for Levetid, med Denfon Raq Mrihen om

t paa ||
ſon anbringes sik "Pynt PAA | i. Egentlig et giadriagslcvel⸗ ſom ifær

Srnentimmer bruge, uven Gerner, tå at

er Tee

de 59

5 ADS BNG . «I 4. SEEK RENEE

noget under KLAR Kam (lette
Bvgrfetttre før e.gisr def magts bes
Krafe ved Livsftraf,

Liostermin mk » f. Sraer figurlig
af Tode for Doden. (Sanfl. deoſaiſte
Ste. 4. D. p. > 40). - SDK «

Livstid (en) n. — kzatne⸗ man

. Jever. Acftraffe en for Livstid ↄ. ſaa⸗ |

flænge ban lever. : Banker nogen fine

Gorældre, eller dennem ublnelig tilAler,

eller paataler paa Ære og Lempe, ſtraf⸗
feg de med Jern og Arbeide paa gyder
mer olm. Deres Liv Std." Hu, 2), 8.

Singes. iaurtig

Parcerne.

i Lioſthkke (et) n. J. Cat Lie Mo. 6 og

Stokke).

bedatke Livet med; en Bul. Naar et

Mandfolk bruger ſaadant kaidt Bet:

— Broftdug.
2. Undertiden "tages Det for Snørlio, —*
ſet. (Moth). |

"3. Det Sinrke af et Harnifk, ſem flæng d om
ad Liwet eiler dekker Overkroppen. (Woth).
Livſtykke det) mn. ſ. CÅF Liv Ro. 3 og

Stykke). FJ de fianne Kunſier et Styk⸗
fe, ſom færdeles behager. Den Gang,
den Komoedie o. i 6.4 er, mit Lioſtykke.
Livfyge (en) n
i. årlig Sygdom, atom Syge, Spilat.”
ler. (Moth).
ag. Diarthee, Maveſoge, Bugleb.
Vourn. f. R. 2. O. p. 123).

(78

ӣinting (en) n. f. En Ting. mani for: .
LI etinlig oder, gior meget af. ”

Ewiingung Cen) n. ſ. Zalstes tilforn ”
- Det, fom ni hedder Lidgeding. (Moth)

Livoaaben (et) n. £. Det Vaaben, ma,

"holder nigeft af og bruger. (Moth).
Ljvvæder (en) 1.0. Et Vaderlam, fork

»

iv

160 É
mr Gew

man lægger tir,
sis" man Levéededer.
ivocedſte, Lirodreſte den): n. ſ
1. Den Vadſte eller de Safter hos Menne⸗
ſter ˖ og Dyr; der tiene tit kivets Rariug
ng Vedligeholdelſe.
… . Jar Blodet.” (Todes ſaml. prof. str.
28D. p. ST)
ederree (HD nm: ſ. Vaaben, hrormed
un, mman verger for Livet.
då Livvagt (en) n. ſ. Et Corps af Mili⸗
taire, ſom bevogte Nejentens Perſon.
virvogtolarl (ed) In. ſ. Soldat, ſom
-— vw flaate ved Lisgarden til Fods.
. Riobare (en) n.ſ. Alt lebende Kræ, ſom
Bonden forer til. Lorbs.
ii Jr. 609. P. 171).*

MHerrers egen Per forts

sr; rd, SIGE
su Sidyndig adj:

5 … gelig, Hdfalig.” ASLE

Livagtig adj.“

1. Legemlig, virkelig, | fa d, naturlig. 9

" Mipagtig Geſtait. (Moth).

2. Levende, træffende, faa lig ſom om det
var ben ſamme Ting.
Efterligning.

Hvagtigé Biflede.
Hi ſtod og 'gtt i denne Verden. SKorés
ridderne af Kotzebue vætter ingen livag⸗
tig KForeſtilling om. Korstogene.

Sivagtigen adv.
naturligen. Ut afſtildre En livagtigen
eller efter Lidet 3: ſom om fan var levende.

Livagtighed "Cén) n. L Den Egenſtab eller
Beſtaffenhed at være Tivagtig.

Livelig adj. Som der er Liv 4. NAer:
munter, oprømt, behagelig, artig, beleven.

En livelig Pige… En linelig Sti. En

fivelig Egn. , Et liveligt Pærelfe…

Livne ad).
Den, ſoin ſtaauer fig for Argejher, Gorſh).

(Moth..*

(0

Eandh. G.
Fhodogn (en) n. ſ. Bog for forriemme J

Kongen$ Livvogn.
—8* (en) n. ſ. obſ. Bugotid, Tarme |.

Soim te — og veha⸗

"En livagtig |:
Det er hendes Moders |.
"Saa livagtig fom ||

Paa en livagtig Maade, |

"(ISL hl finn ; .parsus) lad: dos |

Eo

„Ku figer | Lider v. 2, fivede, lidet El. Abfa; meri,

parcere, indulgere).

1. Skiuler, bedakker. Obf. (Bot). It.

beſtytter, forſparer. „Lader og lifve

og ſtiotte os under. Stioldene. Clanuſ.
norſte Kron. p. 5å2).

. 2. Gkaaner.

endnu brugeligt i Vorge.

3. Opliger /iver Liv. Obſol.

"4. — Gritee(K. 9. . * D.

75)
g lig 4 Det ſamni⸗ fon livefig,
ligheg (en), n. f.. VWenunterheahen Artighed.
Livner op v. a, & n, ons ter gt
I. V. 2. Bringge«til tive, oplider.! Dog
| hedder det. i, Bens: Bespaning rigtigere:
liver op...
2. V. p. kommer til. eive. deg far været,
F ſodet⸗ Jomfru! ligeſom dod, min lid⸗
ner op ded hendes Nerverelſe.“ ( Hol⸗
berge Didrik Menſchenſchrek).
ge (en) n. ſ. pl. Boer. (vee. loge eller
loœoie; Græe. ådedå, ådæss eres; C. B,
Auvr. — — tabulatum); i Lades
bpgningen afſat firkantet Plads, hoor Kornet
tærſtes. „Han ſtal gieunemrenſe fin go"
; Math. 3, 12. Detaft
Logulv (et) n. ſ. Gulvet i en Lo. —
bels Datter er ſom et Logulo⸗ Jerem.
8312 33.
| Bofark (em) af. Terfter. It. Ladekarl,
Karl paa ſtore Avlsgaarde, fom Gar Op⸗
- fon med Loen.

gisre Langhalm med. (Moth).
Eoflette (en) m f… Er Redſtab, hoer⸗
med man banker Leret, for at jævne def;
naar man lægger et Logulv af Leer.
Lo (et)n. ſ. Kaldes i Bergen det indfamfede
Hs og Halm til Vinterforraad. (Hale
gers norſte —
Co: (en) w. ſ. (norſt) Hagel eller Kugle at
flyde medi og, Gange i Seværet. Kal
lagen). —*

ty denne Betydning rr det

Loreve (en). n. ſ. Et Redſtab at gi

Lod
Leo (tt) n.f. (uorfr) Lav, Skiurlab: Rraa: |

2.

Lod

. UD paa Faar. See Laab.

kelim; Lichen plicarus, I Flor, Dan, Tab. —* (en) n. ſ. pl. Lodder (Germ. Lori Tot

1357. BE. ,
Eob (et) nt. Cre Lob.
Locum (21) a ſ. (lat, locum). Et eye:
" Huus, Peivet. Gaae paa Locumet. , +
£od (et) n. f. pl. Lodde (Svec. fd, plum-
bum; As. læd, ade. Ang. lead, Belg.
loot, Germ. lotk).

1. Bin: It. (hos Metglarbeidere) Siatlod,

Slagmetal at lodde med.
Alleflags Kugler eller Ladning af Bly og
andet, ſaasel Flinte ſom Kanon Kugler.

Jeg har Krud og Lod at forfdare mig

med. Os fattes Kod og Krud. (Pe.
der Paars).
3. Bægt, Maal.
n "gg Maal. '

4. Biſmerlod, eller den Bægt og Tyngfel,

… fom er. anbragt paa den fange Arm at.

Bismeren, for at beſtemme hvormeget en
… 5 Ting veier.
J. Vægten, ſom driver et Seierværf. Lod⸗
Det i et Uhr.
6. JVandel og Vandel.

HEN Viſſe Tyugder af Metal til Brug ved

Varers Afveining. Vagtkaſſen - bør
indeholde forſkiellige Lodde, faa fom

Pundsloddet, Halopunds loddet o. f. v. |

JF were indſtræeuket Betydning ten af

et Pund, eller ſom indeholder 4 Qvin
tin, It. den Mængde Barer, ſom
med faadan Tyngde er afdeiet. „Han
vilde veie et LOD Kaffebenner; men
tog Beit af Loddet i Kaſſen.“ J
denne Betydning hedder det i plur, Lod.

7. Et Sanklod, Blylod eller et Gryffe Bly:
ſom er bunder til en fang fine; bruges
til Soes for at maale Dybden, og hos
Muurmeſtere og Tommermeſtere for at
underføge, om Arbeidet er fodret.
ren fiaaer i Lod ad: fodret. At kaſte
Loddet nd (til Sees, for at erfare Dy⸗
bet og Grundene).

sesre

. Mt bruge falfe Lod og

hine Tyngder, hvoraf der gaaer 32 paa

Mu: |

hlutr, fors; As. hlet,… hlyt, hlot ,. hlydd.
Al. 10%, Ang. lot, Belg. & Gal. id, ]
. døfr; Svec. lott.

1. Andeel, Vart, Deel. At hade gode 63
Deel i noget. Det falde i hans. Los
"Je. navunligen om Jordſtykker. Det er
MPraæſten? Lod. Ved Udſtiftningen · ſik
Degnen den ſletteſte Lod.

2. Skiebne. höoad ſom tilfalder af Lokken el⸗
fer Forſynekt· Det er min Lod: ; At
Gave en ting COD i denne Verdens

3. Provelſe af Lykken véd Spil. Mkaſte
Lod om noget. Jeg traf Lod med

, min Broder. „De faftede LOD om mit

—— Klædebon” Matth. 25, 24. 3

4. Rummer i Lotteriet; LOD, ſom trættes i
kykkepotten. Den fore Lod er i Dag
udkommen. Collectenren vandt felv en
Tidlang alle de forſte Lodder.
Lodballie (en) n. ſ. (af Lod vg Ballie. (Til
Søes en med Huller i Bunden forſynet
Ballie, hvori Lodlinen giemmes).
Lodbæenk Cen) n. ſ. See Loibenk.
Lodbrog (en) a ſ. See Laabdbrog.
Lodbuddife (en) n. ſ. Et Horn eller Bude
" Wife, man kaſter Terninger af. (Moͤth).
Lodde (en) n. ſ. (norſt). Er en Fiſt af
vaxeſlagten. Paa Dang: Smelt. Salmo
Eperlanus. Mill. Prod. Zool. Dan.
Loddejern (er) a. ſ. Jern at. lodde med.
Loddeler v. a. Deler ved Lodkaſtning; Fay
ſter Lod om, hvem der ſtal tage forſt, naar
noget deles. „De loddeelte deres Land
iblandt dem.“ Apoſt G. 15, 19.

Loddeltim (et) n. ſ. Beftaaer af reven He⸗

ſtemog, ſom æltes med Beer i Vand og brus
ges til Staalets Sammenlodning. Staa⸗
lets Sammenlodning ſteer, ligeſom ved
Jernet, med Mesſing eller Kobber og
Loddeliim, hvilket Ködſte ikke er nodven.
digt ved Jernet. (Funkes Naturh. 3die D.
P. 415). | |.

ØRN

162 od

Rod

£oddeline Cen) in. T. (af verb, fødder og og ti] ander dNdmela lodder faſt. DE maa Ma

ne). Til Sees, Gnoer eller Line, ſom et |

inddeelt I Ravhne efter Fodemanl, hoori
VBidloddet er fæſtet.

Loddeling eller Loddeelning (en) n £. De
(ing efter Lodkaſtniug.

Codden adj. See Laaden, ad).

Lodden (en) n. ſ. Den Gierning af lodde.

Boddepande Cen) n. ſ. (af verb. act. lodder

ny loddes AL,

—** v. n. obſol. (Isl. foda, adhærete).

Klæber ved, hænger ded. „Min Tung
[odder ved min Gane,“ figer Pralmifen.

„Det onde lodder gierne ved.“ (P. Spos
Ordſp.)

Lodber (en) n. San Haandderker, der

lodder Metaller ſammen.

og Pande). En liden Pande at holde ; Codderer cer) n. £ Et Redſtab, ſom bem

Emaafager paa, der Rat loddes (hos Me: ;
] Soddeffee (en) n. fk. En Skee, ſom Metal
£odder verb. act. & neut. Tiupf. loddede,

Loddrer eller lodrer v. n. (Germ, Joders),

… falatbeidere).

: fup. loddet (Germ,. loſen). :
. 1. Kaſter Lod, udvælger ved Lodkaſtning.

Det ville vi lodde om, 690 der fulde:
Soddring (en) n.f, See Laadring.

i Lodfald (er) n. ſ. (af Lod, ſors og Fald,

blive fri.

2. Til Soes. Kaſter Lod ud for at maale
Wandets Dybde. It. (hos Munrme⸗

ſtere, Tommermænd ꝛc.) forføger ved
Lodden eller Blyloddets Nedkaſtelſe, om.
det opreiſte NMuurs eller Tommer arbeide

ſtaaer i Vaterpas. At lodde ſig frem

d: maale Grundene ved Hielp af Lod. |
| Lodhavre (en) n. ſ. cnorſt). Hæver og

Ut lodde Dybet. - |
8. fænger Lod og Tongſel paa.
4. Med Smaaord:

| Lodder af v. a. Veier af. See Afſod⸗

ber No. 3.

Lodder til: v. a. Tildeler ved Lodkaſtning.
Det blev ham loddet til a: tilfalde Gam: |.

ved Lodkaſtning,

Lodder ud v. a. - Mddeler i Lodder ſtykker

ud lodobdiis.

Lobder v. a. Imp. loddede, fap. loddet.

(Svec, loda. Germ lårhen).
"UD (Hos Metalarbeidete). Sætter fo Ting
ſammen ved Hielp af flødende Metal,
ſammenlodder. „Bedre er heelt, end
med Guld loddet.“
2. Med Smaaord:

Lodder ſammen v. a. Sætter tilſammen

ved Lodden.

Lodder fif v. a. Sioer fag med Blp eler

—R

ges, naar flint Arbeide ſtal lodde 6
arbeidere bruge ved Lodden.

Om Ilden, naar den fnart bluſſer frem,
ſnart igien gaaer tilbage; flatrer, bluſſer op.

eventus); Udfaldet af Lodkaſtning
Lodfalden adj. part, Gom er tilfalden så
Lodkaſtning. |
Lodfælle (en) n. ſ. (af Lod og Fæalle). Der
tager i noget med en Anden ; Intereſſert.
(Bording).

" Rugfvimling, Havtegræs, Far. Su
danſt: Heire. Bromus ſecalinus Fl, D.
Tab. 293.
Lodkaſt (er) n. ſ. (af Lod fors og Sag). €:
Kaſt med Terninger, naar man [odder om
noget. Wed en kodkaſtnung kunne ſlert
Lodkaſt finde Sted

Lodkaſter v. n. imp lodkaſtede, fup. lod

kaſtet. Kaſter Lod om; lader Lykken af
giøre, hvis Fordelen ſtal sære.

Lodkaſter (en) n. . Den, ſom ſpaaer %

retter ſig efter Lodkäaſt, en Dagvælger (for
tilegus). Moth.

Lodkafning (en) n. ſ. Den Gierning &
kaſte efter trætte Lod om noget. Man mat
flade det fomme an paa Lobfaftning
Det er fam tilfaldet ved Lodkaſtning.

Zodftove (en) n. f. See Laadklove.

Lodlagt adj. part. (af Lod og lægger). Son

er fevnet, fliftes og lagt flige Son. (Bb)

Lod

Lod 163

Bodleie (en) n. ſ. norſt (af Lod og Sele). Lodrethed Cen) i n.f. Den Beftaffenfed beb

Agres og Enges Leie eller Forpagtning til

en Bonde for Haldparten af Korn og fa: " Lodsbruger (en) n. ſ.

hoſt i Betaling for fin Umage, Lodleie
eller Lete til Lods, da en ſaadan Bonde hed⸗
"Der Lottemand ti Norge. (J Danmark og
Ååfær i Lolland hedder det til Hallings d: til
halvos).
Lodline (en) a. ſ. See Loddeline.
Eodlineblok (en) n. ſ. Kaldes til Skibs en
los Blok,
naar man lodder, Hvor der er dybt, for at
lade Lodlinen gaze igiennem, at man des
lettere kan Gale Loddet op igien.
Lodlinie (em) n. ſ. Lodret, perpendieulair
Linie. V. S. Skr. n. S. 2. D. p. 386.
Eodlos adj. Som ingen Lod faaer, (ex-
fors). —*
Eodning (en) n.

x. Den — at kaſte eller trakke Lod, |

Lodkaſtning.
s. (Til Sseé). Den Sierning, at udforſte
7 Dobde ved Blolodders Nedſæen⸗
elſe
3. Sammenbinden ded at lodde,
menloddede Sted.
ningen.
Eodner v. a. obſ. lodnede, lodnet. De:
ler ved Lodkaſtuing. De ſtal tilnævne to
af hang Grander at ſtifte og lodne dem
Hnſe imellem. C. 4 Lands £, B. c. 17).

Det fam:

Codningstin, Loddetin (&) 1, f. gr!
ſom Kandeſtobere og. Andre

Slags Tin,
bruge at lodde med.
Lodret ad).

1. Som har Netning efter eu frithængende
Tyngde, efter Blylod; perpendiculair,
fom er i Vaterpas. Muren faner ikke
lodret.

3. Det ſamme ſom vinkelret, fkionde int

anden Retniag end Blyloddets. J dette

Vareiſe ere Sidevaggene ikke fod:
rette paa hinanden 2: danne ikke rette
Viakler.

X 2

ſom man ſatter op i Vantet, |

Det gif op i Lods

noget; af det et fodret.

Er et Slags Lei⸗
lændinge, ſom ved Sadvane er indført i
Norge. „De leie Gaarde éller Jord paa
den Maade, at de, i Stedet for Landſthld
eller anden Rettighed, ſpare Eieren eller
Jorddrotten en vig Part af Gaardens Abl,
ſom ofteſt Halvparten, Gvorudover ſaadanne

Feſtere pan nogle Steder kaldes Hals

vings. Bonder.“ (Norregaards Tingeyes

middelbare Net $. 861).
Lods (en) n. f. på. Lodfer.

(Skrides ogs
fan Loods dg Lots. Germ. Lohtsmann.
Svee. lots, uden Tdiol af Lod, bolis).

1. En, ſom forfarer Dybet med Lod; em

Somand, der nole fiender Farvandet,
og bruges af andre Sofolk til at ledſage
og bringe Skibet ſikkert i Havn, eller
over farlige og ubekiendte Grunde. At
have Lods onibord. At ſtyde efter
Lods.

2. Figurlig: Regent, Styrer, Ledſager.
8

En Fiſt, der feer ud ſom en liden Aborre.
(Echeneis naucrates, Linn.) og følger
altid med Haien eller Haaſtisrdingen.
It. en anden Fiſt, ogſaa faldet Looͤds
af Sofarende, ſom følger Skibene i den
aabne Se; men ſaaſnart de nærme fig til
Kyfterne; og hvor der er [ave Band, Dens
der den tilbage ud paa Dybet. (Aphe⸗
… feng Naturh. ste Tom). Deraf:

Lodsanordning (en) n; C Forordning,

fom angaaer Lodſer.

Lodsbaad (en) n. ſ. Er Slags hurtig
ſeilende Baade, ßvormed Lodſerne fare
ud paa Havet, for at komme de Sofa⸗
rende til Tieneſte. De Solliugſte Lods⸗
baade ere meget beromte.

Lodsbetaling Cen) n. ſ. Betaling, ſom
tilkommer en Lods.

Lodsfattoi (et) n. ſ. Det (amme fors
Lodsbaad.

Lodsfarvand (et) n. ſ. Det Baroand;

hvor I Lods bruges.

e

164 . god Lod⸗
Lodshuus (er) n. £ Guns, hddori m|, 2. Lotteriſeidel | .
ods boer. | | Lodseier (en) n. ſ. En, ſom eier Sar effer
Lodshyre (en) n. KT Hpre, Len, Beta» Andeel t noget; den, ſom er fodtagen i tros
ling fom en Lods fader. get. Størfte Lodseier iSkob og Ford.
Bode jolle (en) n, ſ. Det famme fom Lodſer, Lotſer, v. a. imp. lodſede, ſup.
. fodéband. fodfet (af Lods med fangt O).
Lodsindretning (en) n. ſ. Anſtalt, mi 1. Forfarer Dybet med Lod.
retning, Opretning af Loofer. 2. Forer Gfib i Sikkerhed. At lodſe
Eodskarl (en) n. ſ. Lodsmand. Skibe forbi Dragoer. At lodſe
Lodsmand (en) n. ſ. Det ſamme fom ind og ud af Havnen.
£odé Ro. 1. Oſterſens Glosſ. jur, p. | Codffifte (ec) n. ſ. (af Lod, Deel og Skifte).
323. „Hvor en Skivper fommer paa| 1. Den Gierning at ſtifte eller dele imedens
Lodsmands Fardand med fie Skib, flere Lodtagere. |
Der// 20, . (D. 2. 4—3—323). 2. Den Deel af noget, ſom er ſtiftet eller
Eodsmarke Cet) n. ſ. Mærke eller Tegu, tilfaldet ved od. (Moth).
ſom en Lods betiener fig af. - Lodffifter v. a. imperf, lodſtiftede, fap.
Lodsoldermand (en) np. ſ. Oldermand |. lodſkiftet. Deler,ved Lodkaſtuius— fafer |
… for Lodferne. £od om. (Moth).
Lodspenge pl. n. ſ. Penge, ſom betales | Lodſkud (et) n. ſ. (af 2od (et) og Skud).
til Lodſer, for at udloſſe Skibe. | 2. Loddets Udkaſtning for at maale Vandets
Lodsplads (en) n.ſ. Dybde. (Landes Beſtr. over Færserne.
2. Den Beſtilling af være anfat ſom Lods. p. 113)
b. En Plads, et Sted, Hvor Lodſer boe. 3. (Paa Sokaart) de med Fat betegnede
Lodsreglement (er) n. ſ. Reglement,, Dybder. Lodſtuddene i Kortet ere
Anordning for Lodſer. urigtige. J den Deel af Kortet findes
ESodsſeddel (en) n. ſ. Seddel, ſom udſte⸗ingen Lodſfud.
des til beviislig Rigtighed mellem Skip⸗ Lodsning (en) n. £. (af v. iodfer). Des
perne og Lodſerne. Handling at indloſſe et Skibs Laſi.
Eodsſelſtab (er n. ſ. Lodélaug. LKodſtik (es) n. ſ. (af Lod (et) og ſtikke v. 2)
Lodsſeil (er) n. ſ. Seil, ſom Lodſer bruge Cu Ende Tovs Faſigisrelſe i ef Tov eller
paa deres Baade. Seikt.
Lodsſignal (er) n. f. Tegn, ſom gives | Lodſtrogs adv. Lodret.
for åt fane Lodé ombord. Lodtagen adj. deelagtig, ſom Gar fod og
Lodstaxt Cen) n. £ Tort; faſt Befiems f Deel i noget. Deltagere. |
metlſe for Lodſers Betaling. odtager (en) n. ſ.
Lodstegn (etyn.ſ. Gee Lodsmarke. 1. Den, ſom er Arving og tager fod pat
Lodstieneſte Cen) n. f. Tieneſte, Forret / Skifte. (Woth).
ning, Beſtilling af være: Lods. 2. Ca, ſom har Part eller Andeel i noget;
Lodsvaſen (ec) n. ſ. Det famme ſom Participant.
.Lodsindretning. Lodtagning (en) n. ſ. Den Gierning, af
Lodfeddel (en) n. f. ” tage fod og Part paa Stifte. Jr. Dab
od, fors og Seddel). En Borte: tagning i noget.
— —8 over — fager Eoe (en) n. f. See £o r. f.

af Stifteforvalteren paa fin sufaldne | Lob Cen) fr. f. obi, (Isi, hupr, en Kurd/
fod. (Noth. "HJ Svec, Zop vel tid menlura krumenti),

Loeb?

"ar, En Vibiekurv (i Bonbeføroget, stfær t |;
Iylland, og kaldes da ofteſt Løbe eller |;
Eeber).

2. Et diſt Maal, indeholdende 3 af en Ton:

: be, hvilet fones fædvanligen at Havel

været en Kurv af Bart eller Halm,
En vid: Ovantiter Smør, nemlig. 3:
gamle Bismerpund eller 36. Pund.
Kisb. Balf. 29 figer: at udi fver Lob
ſtal være 3 Bismerpund rent Smør, |:
foruden. Loben (Lob af Bark eller Halm
vBiort, forndi Smorret forvaris for |.
| Siarn). Men udi hoert Bismerpund
ſtal være 24 Mark, ſom ſtal holde 12
Skaa pund. Qevnf. Oſterſ. Glosſ. p.
533).
4. en Oſtform at fætte OR i (See N
5. ig Tender Hartforns SaD. (Moth).
" £06 (et) n. J. (Isl. hlaup, curſus, Germ, |
dauf, As. hlaf faltus; Svec, Jopp ) Pl. |
Eob.
a. En Fart, haſtig Bevægelfe, Renden.
At ſtandſe En Lobet. At være i fuldt

Lob. Sriernernes Lab. : Videns Lob. 3

Rivers Lob. Verdens Lob. Haner
,” fiog paa Himmelens Lob, men paa | g
i Jorden er han en Toffe.' Betving ikke
een Flods Lob. Sir. 4, 29: Herrens
Onrd maa have Løb. 2 Theſſ 3, 1.
. (3 Mufiken) at giore Lob. Om Tonernes
"haftige paa hinanden felgende Stigen og
. Falden. En Muſtk, hvori der føre:
komſne mange ſpere Loh. ST
. Dén cylindriffe Swulged en danen el:
ler Gevæbr, hvori Ladningen indfættes.
En Boſſe med riflet, glat Lob. Der
er et ſieiden Lob.
"Boer paa Gaard,
VBoſſe med ſtor Lob.“ N. L. 3— 17- 1.
. Rerioe i & sen:
Farvand, hvor Skibene kunne i Forhold
til deres Dybgagende ſeile,
Grunde elle: andre Aarſager ikke kom—
Ae Meget til Siderne; laaledes Byes:

„Hvper Bonde, ſom
fiat Dave em dygtig ||

der dybeſte i er ſmalt

men for

bt 1650

Seillob. Stebsleb Fregatkob,
Baade sb. Kongedobet ev et dekiendt
" £05 udenfor Kiobenhadnnnnn.

. Det udhulede Tommer, hodepau Sfibets

Kisl og Puder udslide ved —B——
af Stabelen.

Ec “ ſtabt Styfke Træ våd. en Plouß *

Qvarteer bredt, hvorpaa Skieret ſidder,
og fom føber i Jorden under Plown,

(Moth).

J Jagtſoroget kaldes Benene paa Vild⸗
tet Fremlob, Forlob eg Baglob.

Det hoire Baglob er fade oder paa

Hiorten.
2. Talemaader. |
Det er alt paa Lob, aft gaaet paa Eob
2:ꝛ allerede forbrugt. Hans Penge er
"gaaet i Løbet ↄ tilſat. Han er alg
paa Løbet igien 2; kommen i fin gamle

—— Bane.

Løbe (en) n, f. Isi, Aap, coagulum) ge»
, heflæren. eler Maden iunge drsvtyggende
Dyr, faafom Kalve, Lam, Kid. It. den
: saftede og: famutentobne Melk, ſom findes
deri, og ſom bruges bil at løbe Melken fame
ormen bed Oſſegioren.

Bøobe C(en) · n. f. En Vidiekurd CIpdſ See

Loeb (en) Ro 2.

"gø
då ,

kobebaand (et) n f. (af tobe v. n. og Baand)

Et Baand, ſom trakkes igiennem en. aa⸗
"ben; rendedannet Overſpning paa Fruen⸗
immerklæder, Gardiner eller andet, ſom
ſtal bindes i Folder. Der maa vere "Løs
bebaand nen JErmerne. |
Lobebane (en) n. I. (af v. n. lober og Bane).
1. En Rendebane. De Gamles Lege bleve
Fibne paa Lobebaner. At være med
"paa Lobebanen.
3. (J Aftronsmien). Den krumme Linie,
ſom et Himmellegeme beſtriver. Solens,
Planeternes Lobebane. Dog ſiges un
gierne Bane.
3. Figurlig: Levetid; Lidslob. Han nære
mer fig alt til Enden af gu Lobebane.

166 Eob

Lobebord Cet) n.f. Caf føber v. n. og Bord)
Overlohb paa et: Skib, Gangbret. St. den
fri Plads, Hvor may. gaaer pan Dakket af
et Skib, men begge SiDer. (2et6),……" >

Lobebille cen)-n. Ipſecti(Funkes Naturh

1D. p 492). Carabus Lina.

Bøbeblere (en) nm, 6; (af. iøhe n. ſ. og Blærs).

- tager Loben, for at fætte paa Melken, ſom
ſtal oſte.
Lebebret (er) n. ſ. (af løber v. n. og Bret). |
BX, Et Bogtrokker „Reoſkab, Hvori Formen
ſæettes og ſtrues faſt, og, naar der er gi⸗

ben Sværte paa, dreies med en Han |.

ind under Preſſen, for at trykkes.

2. (I Gilfefabriferne). Ce Bret med
mange ſmaa Huller, hocrigiennem Si
ken bringes paa Spolerne.

| Lobebro Cen) n. ſ. (af leber v. mn. og Bro).
Bro, ſom kaſtes over Grave, naar der ſtal
ſtormes. It. fra Land paa Sider for at
gaae over. (Roth).
Lobedag Cen) n. f. (af løber vi. n. og Day.
Den iovbeftemte Friſt, (om gives en Obli⸗
gation eller Vexel til Udbetaling efter den i
Documentet angive Forfaldstid.
Loebedegn Cen) n. ſ. (af løber v. n. og Degn).
Saldtes fordum de Skolediſciple, ſom for⸗
| rettede Degneembedet til en. Deel Kirker,
7 Hvorfjen de maatte begive fig. til Fods. De
maodſattes Sadedegne.
Lobefyr (et) n. C. (af lober vv. n. og Får)
Tydffagtigt; bedre Lobeild. See d. O
Lobegrav (en) n. ſ. v. og Grav).
x. Kaldes be Gange eller Grave, forn Be:
letirerne for en By eller Gæftning grave
og forſone med Bryſtvern, for, uden ſtort
Cat af Menneſter, at kunne nærme fig og
beftorme Byen.
ftudt i en Lobegrav for Frederiksſteen.

2. Paa Krigsflibe: en afdeelt fmal Gang |.

| undt om paa. Benferne efter Vandgan⸗
gen uden Bords, haorfra man i Tilfælde

af, at et Sbib faner Skud tat over .dller |
under Vardgangen, for inden kar kom⸗

me til at ftoppe dem ſtrax, at ikke Vans

Carl den Tolote flev

gab

det ved: Stillers :Krængsinger & for fer
>» Mængde ſtal trænge! ind, srlinder et
Siag maa der altid opholde Øg en Tom⸗
wermande Lobegraven.“ (Lowensra)

Lobegravsgabning (en) n. ſ. Indgangen

til en Lobegrev. >

Lobehammel (en) n. ſ. (af lober v. a. v9
WMaven i Kalve, Lam og Kid, hvoraf man |.

Hammet). Kaldes den Hammel, (om gis⸗
reé faſt paa Enden af. Voguſtangen, og
bvoori Forloberne fpændes. (Moth). Hed⸗
, hev mu. ſædvanligen Forſticer.
Lobeud (en) n, £. (at løber v. n. og Six).
I. (906 Artilleriſter) Iid, der lober pos
Suor, eller Meelkrud anlagt: i en lang
Kakke, hvormed Miner anſtikkes.
2. Den Maade Soldaterne fore paa, naar
en Flint efter den anden affyres faa ha⸗
ſtigt ſom muligt.

Lobegal adj. (af feber v. n. og ga). Per

relvſten; egentligen om Dyr, men ogſaa
bio Menneſter, ifær om geile Fruentimmer.

Lobeknude Cen) n. ſ. (af lober v. n. og Kam

de). En Teekknude, Slinge: er Slagt
Knuder, der haſtig loſes op, ved af mal

… træffer I Enden af Snsredaandet.

Lobekrud (ec) n. ſ. (af lober og Krud). Krad,
ſom lægges i an fang, Rakke, kor dermed et

tænde Ild i noget, uden at komme til Sko
de. Med Lobekrud proberer man $u
noner.

Lobekreds (en) ni f, (af lober v.n og Kredch
Den Kredg eller Bane; ſom noget befkriver.
Planeternes Lobekreds (hellere Bane).

Lobekugle (en) m. ſ. (af løber v. n. og Sup

fe). Et Slags ſmaa Kugler, flørre esd
Hagel, höoraf der kommes 4 å 5 Siptfer i
et Sevær, til at fælde Kort Vilde me.
hedder almindeligere Rendekugle.

Lobelilie Cen) n. ſ. (af lober v. n. og kilie

Gedeblod, Skovlilie, Loberoſe, Hekkedie
Lonicera Periclymenum, Fl. Dan. fl
mindelig Lonicer. (Bidorg).

Eobelinie <en) n. ſ. (af løber v. n.. ag Ein).

Øen Bane, Hvori et Legeme løber frem.
„At gide Planeterues Kobelinie en Jak

(
:

D. p.'a29. å 25).

bellie Ten) n.f. See eeberoſe.
helyſten adj. (af iober v. n. eg, Loſten).

sation icnod Teliptica (B. S. Sk. 3 ti:

Paerreiyſten/ fon er begiarlig efter at; lobe

eller parres. Lobegal. |
bemell Cen): n, ſ. Melfgs form pe ke ad
med Lobe.
ben adj. pert. (af v. n. (ber). 2
1. Gom er fmeltet, opleſt ved for fiark
BVarme, giort flodende.
ere lobne paa Kakkeloodnen.
. (Om Dør).
lohen Ko, So, Tave *x.
. Som er loben ſammen, ſtorkact; oſtet.
Gin (en) n.f, " Den Sierning at: bobe.

— —

Renden, Farſel. Den Loben faner al⸗

drig Ende.
'benodeé (en) n. f. (3 bunt.
hvorped viſſe Lob tilklendegives.
bentimmer(et) n. ſ. Et Nummer eller
diff Tal, ſom viſer i hvad Orden en Perſon
eller Ting følger i en Fortegnelſe.
niitr Dpbarters Lebenunmer.
bepas (ey) n. ſ.
Slet" Stuvemaaf. ”

miner,

an tegentlig: affred i Unaahe. Bortviisning

af Tieneſten, om end intet Skudsmaal
gives. It. Ooᷣheveile df anden indgaaet |
Gorbindelſe. arum gav fin Liereſte
Vebeptis.“
ber (verb. 48, Ienp lobede, fup. lobet
Gl.Altgpa; discuneare & coagulare).

Le linger Barken uf Træer, flaner Bars |
en af, afbarfer afſtaller. Et lobet
Tre. |

p. Skiller Melk ad; Bringer Melken tit at.
føbe ſammen. | |

ber verb. neutr. Imp, Løb fup. Lobet.

(Isl. Maupa; currere). Udtrykter i Almin⸗

delighed, ſaadel hos ledende Veſener ſom liv⸗

føfe Ting, en hartig Bevægelfe: efter J

lighed dertil. i
i

Tintalterfnerne

Som ér drægtig. Ken SE
i:

| b. (Bm Tiden) gaaer hen.

Det er

RJ —* ham ft |

Lob — a68

ka Om Menneſſer og Dyr. Blottar Be⸗
nene haſtig, gaaer hurtigen. Han ſtik⸗
fer Lat løbe, Han lober os render,
net. Han lober ſig ihiel. „Man
lober for at komme frem, render for at
… omme bort. Det er fun ledende Ting,
” for rende, men ogfaa livloſe Ting fas
ſiges at løbe. (Sporer). Deres
Bødder lobe fit vere Onde. Ord. 11,

16. De, ſom lobe paa Banen, lobe

J del alle, men kun 'gen faaer Klenodiet.
Lor. 1, 14. At SAA er at ſorfelle
Veien.

Om Ting. |
(Om Vaudet og andre re flyberide Ting)
”rinver, 'flyder, Strommen leber ſtrid
ag ſtark. Blodet lober saft i Ung⸗
dommens Aarer. Da fan blev aare⸗

"hade, vilde Blodet ei lobr.

Siden lober
"Sort inden di veed det. Utzrret lober

for ſtterte.

e, (Om Rogtet). Er Omlob, er i Fol⸗

ffemunde. Det Rygte leb i, Gaar.

Der lober ten Suk blande Folk.
(Om Skibe) Fregatten er, laben af

Stabelen. Uegentligen: Kgechedet fas
vere Sprog: Hendes Mødom er loben
af Stabelen.

3. Bliver flodende, ſmelter. Metallerne
bringes ved ſterk Jid til at lobe. Da
Vandet var ſtienket af Maſkinen, kom
den til at lobe. Lys af gammel Talg
løbe gierne.

4. Tager en vis Retning, fører hen til.
Denne Vei lober lige til Roeskilde.
Veien løber ſtrax vaa héeire Haand.

5. Parrer ſig, eller ytirer Drift dertil. Ti
ſyven løber, "Koen vil lobe. Koen er
loeben os: har faaet Tor. At løbe gal

"ges og om den Vellyſtige.
6. = adſtillige Talemaader og Ordſprog.
t løbe bimmergal 5: ſtroge omfring

hiſt og her. See Bimmer, At lobe

168 Lob
ſutes, berer fig gåft ad; dauber ſom
;en gal Mand.” (Claus Word og Moth).

. lt løbe April 'd; holdes for Vat, dri
ves Gick med. At lobe med Liim⸗
anse betyder det ſamme.

Fare 5: bære udſat for. Ved Ilde⸗

ER

"branden lob jeg Fare ar miſte Alt. i

Lohe Faftelavn:.a. € gentligen om Fa
htelapnéiegent. b. om Soiren, fom
Dermed gerne er forbunden, At løb:
Skrjd a: glide pag
Siorm 3: befforuie en Bahning, Al
lobe fin Vet oa: lobe bark, Komme;
undvige. At løbe tive, al met af:
fig 2. eget ſierkt. Ar løbe Spids⸗
FOD, en Straf for Krigsfolk. At løbe:
Veddelob 5: løbe om Kaps on g. Ton
den loher.
taod: b. Er læf, rinder, Pjodetlob
ham ihieh or fkorlob ham. Vandet lo⸗
ber, mens Molleren ſover, om dem,
ſom komme fodende til deres Lytte.
Den har fvart Kiob, ſom nodes:
til at lobe d: tvungen Arbeide falder.
tungt» Ingen Hund føber gal il
—" femten Aar 5: Ingen handler taabeliy
fin hele Livs⸗Tid.
var en Torn eller Ild i Rumpen

paa ham, it. ſom en Hollender, ſom
ſom han |

Fanden var efter ham,
var gal 3: farer ubeſindig afſted.
7. Med Smaaord.
Lober af v. n.

a. Det ſamme ſom Aflober Ro. 2.
b. Naar præpoſ. MED følger efter. Er
holder, faaer, bliver Eier af. At

lobe af MED er Embede.
…—, af MED Profiten.
med Kiodet.

et Liv fulde Hug.
Met lobe Sen et Ram af. 9: dige og
froe fig, åt man undgaaer et Dug.

(Moth).

San lob
Hunden lob af
Tyven lob af med

|"

At lobel] .

8 Al løbe; taber an. 66

Lober for v. n Lober forud foran.
8. Den. har endnu For⸗

Han lober, ſom der/

& om
GE Er

sås

då. At lebe Hornene af ſig/ bruges
lig om at blive klog af Skade.
At løbe Kalvehornene af fig 3: «
lenge fit Garned.rrÉ, blive ſat og ſt
fo At lobe af fit Skind 2: er lig
ude af fig ſelv, er meget ataaln
T. ober noget. Hanun er færtug af løbe
gode Skind, fordi han ikke ſik Eurb
g. Uhret ſiges at lobe af" naar det
— Der fig til Buda. |

30

i
s

See üinſober vſa RO. 5.
Ret. Anlober v, n. Ne

I.
2. Ve neut.
falder. bore, Gee Bortleber v

No. I pg 2.

D
-Deft pleior altid at løbe for 3: være fø
foran. It. Kommer foran, overvin

at løbe. Inden de kom til Maales;
han dem alle for.

Løber fra v. n.

s. Forlader, rommer. Han lober
Huus og Diem; inden man veed
At lobe fra fin Husbond. Ha
for tidlig loben fra Meſter 3: har
lert ſin Konſt ellerſit Haandværktilge
Alting ſtod ſom de vare lobne fra
At lobe fra og til.

Rinder hen, finder fra Lagen, lobet

Kiodet. Deir lober fra Bern

Barnet piſſer under fig.

Lober frem v. a. 2: Gaaer videre fort,

Gurtige Skridt. It. kommer hurtig fi

Da Mavnene bleve opraabte, løbe de

frem uden Orden. Der 106 en f

frem af Buſten. At lobe fremog

bage, figes om de Stundesloſe.

Lober hen v. n.

a. Løber til et Sted. Lob hen paa

net. Han [ob hen paa Torvet.

b. Gaaer fort, pafferer, gaaer ubema

forbi; forlober. Tiden, Aflenen

b.

Sober üvV. n.

o.

b.

hen med Snak.

Lob
hen for den Sang.
Kommer ind i ved at lebe. Kappen,

Pidſten, Tommen lober i Hiulet.
J adſtillige Talemaader, ſaaſom: At

lobe i en Kaarde. At lobe i Kamp, i

med nogen.

fiale, forſtikke fig.

op til Vand.

Kap med nogen ad: kempes, kappes
(Moth). At løbe i
Ring o: at lobe om i en Kreds. At

løbe i Spring (om Heſte) 2: lobe

At lobe i Skiul 5:
At lobe i Hob
At lobe

hurtig i Gallop.

2: ſamles, klynge ſammen.

i Taaget d: handle uden Overlag.
At lobe fin Hals itu >: lobe faa |
At lebe fl

man er færdig at ſtyrte.
Rid, figes om Hundene, naar de pars
reg. (Moth). At løbe i Vand: 7)

. At ſmelte. Om Snee; faider hen, toer
2) Om Hinene: rinder,

fyldes med Taarer. 3) Faaer Løft, Be⸗

gierlighed til noget; er figende efter. |
Tænderne lob i Vand paa ham. Mun⸗
den [ob i Vand efter det. 2
Fro, figes om Urter og Blomſter⸗der

At lobe i

” flyde. ud i Frø. ; "Munden løber i

Bagflod, (Moth) i Baglaas for

Han fod det løbe |

Lob 169

at At lebe imellem 11 og 5 2: føre fig

Lober imod v. n.

. Buſer paa, føder imod.

- Døren.

taabeligen op. Geoch.

Saaer haſtig i Møde. Da Drengen

— fane Faderen, lob han glad imod

fam.

At lobe
imod Bordet. Lobe Sanden imod
At løbe Hovedet imod
Bæggen.

Løber ind.
I.V. Nn.

A.

. ham a: han flammer, famler efter Ord.

” Løber i Traad a: fyffes godt, flaſter
fig.

Løber i Penge 3: dyre, koſt⸗

bart, bliver godt betalt. Det Gods

lød i Penge.

Eober igiennem v: n. farer ſobende igien⸗

nem.

Hiorten lob igiennem Saden.

See giennemlober Ro. 1.

Lober imellem v. n.

vb

sd
e ø"
.

!

Barer imellem,

Sengen og Vagen.
Gager imellem for at ſtyre til Rette,
Cilægge Toiſtigheder. At løbe imel⸗
". fem Mand 'og Kone. Da ban fane,

377 det blev Alootj- (96 Gan imellem dem.

HE lobe imellem |

Havbn.

ber ind i mit Fag.

Gager hurtig et Steds ind, flyder ind.
Ut føbe ind i Huſet. Vandet [06

ind i Skibet.

(Om Skibe). Seiler ind, gaaer it
See Indlober No 5.
Skibet lob ind i Havnen. Skipperen
lob ind til Chriſtiansſand.
Staaer i Forbindelſe med. Det lo⸗
Det' løber ind
i Philoſophien. .
Hænder fig, indtræffer, ſteer uforda⸗
rende, Det løber ind imellemſtunder.
Det fan lobe ind for den Bedſte. See
Indlober Ro. 9, fom i denne Be⸗
markelſe ev brugeligere,

Svbinder ind. Dette Tai er lobet ſtærkt

ind bed Krympningen. Judlsber No.7.
At løbe et Tov ind, ſiges cil Soes,
maar er Tov, ſom ſtal indhales af en

eller anden Aarſag, er faa loſt, at

Mandſtabet, ſom ſtal hale det ind, kan
haſtig lobe langs Dakket wed Det. It.
At løbe et Skib ind i Havnen.

2. V. 3.

.Indhenter.

Forbindes ogſaa med Paa,
o.ſ. &.
under Øinene i

Jeg lob ham ind 4 på
Halvveien.

Ved Løb bevirker, at noget falder ind.

At lobe en Dor ind.
under
At. lohe En ind paa tider,

Lober med v. n.

170
1.

paſſere.

Lob

Gaaer haſtigen med.
Vognen. Hunden lob Med Kiedet.

J atſtillige Talemaader, ſaaſom: At
lobe med den bedſte 5: faa gode ſom den
bedſte At løbe med Sladder 3: ud⸗
brede Sladder. Han lober med Ale
hoad han harer. At give En noget at
lobe med. Dele Byen lober med der
Rygte. Hunden føber med Tæven.
Soen lober Med Ornen 3: de parres.
Ut løbe med Ens Mund ad: fortalle
Hvad En Har fagt. Ingen ffal løbe
MeD hvad Han fortæller: Gan er taus. At
lobe med for en Gieg a: gane med ſom
ubuden Det lober med til Nod a: fan
(F diſſe to Talemaader falder
Tonen paa Med). Det er ikke at lobe
med (med Tonefaldet pan løbe) 3: ko⸗
fler Moie eller Penge. Han lober
dermed, fom en Kat med et Aalehoved

32 at kroe fig af noget man ikke gierne vil

Løber mod v. n.

miſte. Muurmefteren lober med Stor,

At lobe med [|

Lob

Lober hiſt og her, Gid og did; pr ſnart
paa et, ſnart paa et andet Sted. Cu
for Mængde Hunde løbe om i Kie—
benhavns Gader. At lobe Landet om,

"Det Rogte løber om £ alle Munde.

"Den Sag løber mig om i Hovedet.
At lobe om fom er gale Compas eller
løbe aved om fom et Vindhiul 3: bære
fig toſſet ad. | "
Søger noget med Haft eller Msie.
Jeg har lobet om det i alle Boder.
Jeg har lobet nof om den Tieneſte.
v. a. At lobe En om bemarker.

1. At lobe ham forbi, forekomme ham i at

lobe.

EH Kafter ham til Jorden, løbe ham oser |

Ende, bed at fløde paa ham, At lebe
En OM midt paa Gaden.

Lober op ven.

ſtenen 3; bliver ſaart færdig med den, |

(Moth).
See lober imod.

Løber ned v. n.

b.

Løber, tager fin Flugt fra et hoiere til
et lavere Sted. At lobe ned ad en
Bakke. Han løb ned i Gaarden.
Lob engang ned paa Gaden, og fee
- vad det er. |
Rinder, floder ned ab. Vandet løber
ned, ad Væggen. Gveden løber ned
ad fam. Den Viin løber glat ned
3: ſmager godt.

" Løber om v.n. & 28.

a.

v. n. Gaaer haſtig rundt omkring.
Syintet lober om paa Axelen. Stuen

lober om med ham: om den Drukne

eller Hobedſvimle. Lobe om Kap 53:
føge at overgaae hinanden i at løbe.
Dreier af til em Side, Han lob om
i den anden Gade. Vinden lober om
3; vender fig.

4

ieben op.

en Piil d: voxer rank op,

Gaager haſtig op til et heiere Gted.
Lobe OP ad Gaden, Trappen. Lobt
OP i Veiret. Løbe op ad Stiger.
Det løber op i Halfen paa fam, om
den, der maa bræffe fig.

Voxer i Hoiden, kommer frem, pippet
Op af Jorden. Børn fan ſnart lobe
OP 3: voge til. Hun løber OP ſon
Her løber
faa meget Udkrud OP. Det lober op
i ham, om den, der erindrer fig noget.
Tager til, formeres, forhsies. Nes
terne løbe op. Regningen lober
jo længere jo heiere op. Der løber
glubſt op. Tilſidſt løber der op
fil en heel Capital.

Hovner, fvulner, hæver Øg. Haanden
lober op af Slaget. Bakken lober
Op af; Regnen. (Roth).

. Skilles ad, loſes fra hinanden, og

hvad, fom er fyet eller limet ſammen.
Det lober op i Sommen. Stevia
løber op. Limningen paa Bordet er
St. travles, tiedfe/

dhäerger i Tiadſer.

Lober over v. n.

. an hos, gaaer om Borde med, lober
paa Døren. Dan lober dagfig min

ved Løben:

V. a.

ſin Pande. At lobe et Zed OP.

imod. Renten lober op imod Vo
vedſtolen. Det lober op imod hin⸗.

lober meget Over min Beregning. ”

WMed Pravoſitionen fil efter fig. Mange

Lob
Rebet lober op. |

Maſterne lobe op.
V. a. Henter ind ved Loben, opnaaer

Ham ſtal jeg ſnart
lobe op. | |
Stoder op i Løbet, aabner ved
at løbe paa. Ut lobe en Dør OP med

Med Præpofitionen imod.
Løber hen imod et Sted, ſom ligger
heiere, end det man er paa. Dten
gen lob op imod Slottet.
Lige med, lige fag ftor ſom, gaaer op

anden.

Løber hen over, tvære over, fårer fra
et Sted til et andet. Pigerne løbe
Over Marken. Skoledrengene løbe
over orde og Bænfe. |
Overhænger, er paatrængende, Holder

Mand over ſaa om et fag om ef ant
det. . | |
Overfliger, overganer, ev ſiorre. Giel⸗
den løber lange Over gormuen. De!
Gaaer over fine redder, flyder over.
Posten, Glaſſet, Skaalen løber over.
Gr til Oderflod. Der løber intet
over, Moth).

af Soldaterne [ab over til Fienden.
Y endeel Talemaader, ſaaſom: Øinene
ſob over. paa ham da: Han brag i
Gråad. Munden lober over paa
fjende a: fun taler mere end fun burde.
Hoad Hiertet er fuldt af, det løber
Munden over af. (Ordſp.) 3: man |.
taler helſt om det, der ligger En meeft |

⸗

Denne Hund fan løbe | Lober
en fare OP. Han kan lobe den a.
bedſte Heſt OP.

paa Hiertet. Galden lober over paa
ham 3: han bliver heftig vred. Der

lober en Syfen over "min hele Krop.

paa v. ..
Stoder an i Lobet. Skibet lob/paa
Grund, paa Strand 3: ſtrandede. At
lobe blindt, buus PAR (fer betones

b. Løber paa Døren ad: overhænger ide⸗

fig. FJ løbe mig for ofte paa mine
Døre. . . |
Har frit Spillerum, har tilovers. Det

er godt at have noger at løbe paa.

Tømmermandeu giver noget at løbe
paa, naar han tager Maal (fer med
Tonefaldet pan lobe):

LOrdfyrogsbtis: figer man: Jeg lober
jo ikke paa dig 3: er dig ikke fil-nogen
Beſver. Det løber ikke paa 5: faaes
üke uden Beſver. (Moth). Sogen
lober paa, men kryber af. (Almin⸗

deligere: flyder paa) 3: Sygdom kom⸗

mer haſtig, men gaaer langſomt bort.
Runden føber paa Gam, ſom en Pe⸗
berqdarn, ſom en blekone 2: Gan fan
godt fnafte. Han lober paa den ene

Nyre 2: primer, bærer fig naragtig ad.

(Moth). At løbe pan Næfen eller
paa Ørst, ſiges om drikfældige Golf.

Løber fammen v. n.

Stimler ſammen, løber hobviis ſam⸗
men.
lobe faa mange Menneſter ſammen.
Rinder i hinanden, flyder ſammen;
forenes i Løbet ſammen. (om flydende
Ting). Bed £yon fober Floden

Saone ſammen med Rhone.

Stoder paa hinanden: Vore Agre
løbe ſammen. To Veie lobe der
ſammen
Storknes, oſtes. Melken fod paa
Skabet og lob ſammen.
(Om Saar). Heles, | fætter Roe.
Saaret begpuder nu godt ar løbe
ſammen. |

LJ]

171

Fjvad er der paa Farde, der —

—X

172 Lob

Y daglig Tale om Menneſter, fom ||

ubetænkſomt og letſindigt gifte fig med
,— hinanden. Nnomfunder løbe mange

Golf ſammen, uden at vide deres |

: Udfomme.

Lober fil v. n. Foruden de Bemarkelſer,

ſom fremkomme naturligen ved Verbets

Forbindelſe med Pravoſi itisnen, markes
folgende:
a. Med Tonefaldet paa til: Yler tit. Han
lob til for at fyre ham —

b. Jadſkillige Talemaader, ſaaſom: Naar

eet Faar lober fil Vands, faa lobe de |
alle. Det er ikke at lobe til (med |

Tonefaldet paa lobe) ad: det er en vans
ſtelig Ting. At lobe til en Gierning,

ſom Gviin til Truget 3; gane uberedt

til nogee..
Leber tilbage v. n. Vender om den ſamme
Vei man kom. Hvorfor lober du tilba⸗
ge? Den Stundesloſe loher frem og til:
bage. —
Lober ud v. n.

a. Gaaer hurtig ud fra et Std, fyoor |

"man har været inde, eller opholde fig.
— Da hun hørte det,
Stuen.
b. Rinder ud, flyder ud, Vandet lober
ud igiennem Renden. Der lober
Blod ud af Munden. Kloden lober
ud i Havet.
Engen.
se, Giver fig und.
i vil ikke hæfte paa Papirer.
løber ud ad: er for com.
od." Mager frem; naaer vidt ud. Bierget
løber ud i Stranden. Ved Skagen
lober er Rif UD i Kattegattet. Ti
erne, Planterne føbe ud, naar de
fra Roden opffyde endeel Skud eller
57 Svirer.
c. Gaaer tilende. Terminen løber ud
paa Lksvberdag. Vexelen er nu ſuart
loben ud (dug hellere udloben).

Blæftet lober ud 5:
Delen

f. Holder op at løbe,

h. J adſktillige Talemaader.

ud paa.

lob hun Ud aft
Skibet lober ud af Havnen. |

Bandet lober UD oder.

Lob

- flanbfer iLobet,
gaaer i Staa. Timeglaſſet er løbet
ud. Uhret er løbet. ud.

g, Brænder ud, fortæres ved at brænde.
Vorſtabelen lober ud.

Huben løs
ber ud i Vabler, figes, naar det bry⸗
der Vabler ud igiennem Huden big og
her. Lober ud I eet da: lober fans
men med noget andet. Alting lob
ud i eet for ham 3: fan blev foimmel,
det ſortnede for hang Øine.

i. Løber ud paa a: angaaer, ſikter tit,
har Henſigt til. Det løber ud paa
Bedragerie. J hvad det faa feber

Det løber ud paa eet 5:

Reſultatet bliver det ſamme.

Lober udenom v. n.

a. Gaaer uden om, gaaer paa ben udven⸗
dige Side. Han lob uden om $y
en, for ikke at ſes.

b. Om gifte Perſoner, der har legemli
Omgang med andre end deres Ægte
fælle. Han er flem til at lebe uden
om.

e. Figurlig bruges det i Ordſoroget: De
lumſte Sviin æde Maſten, de galne
lobe uden om ⸗ↄ3 liſtige Menneffer be
nptte de Enfoldige til deres Fordeel.

Lober under v. n.

a. Gaaer neden under nøget. Den Vogn,
. fom Hiulene lebe under, er let at
vende. (Saadanne Vogne kaldes ders
for underlobne). Vandet løber
under Jorden. At lobe under
Træerne for Regnen.
b. Gaaer ved Boden eller det nederſte af
noget. Veien feber under Bakken.
e. JF den gamle Talemaade: Her lober
(Grugeligere ſtikker) noget andet uns
—F sg det har. en ſtiult Betydning.

Løber * i pl. Lebere.

—

— —

Lob

a. 3 Almindelighed en Perſon, ſom har
Ferdighed i at lobe ſterkt. De ſoenſte
Skydskarle ere gode Lobere.

b. En Lakei, ſom fornemme Herrer beuge
til Pragt, og lade lobe foran deres
Vogne. De kongelige Lobere. Der
gif tre Lobere foran Kongens Vogn.
It. Andre Betientere. Saaledes kal⸗

des ved Ørefundé Told den Betient,

fom gaaer i Kammerets rinder

— Løber.

.€& (Om Hefte) En, ſom lober let og hur⸗

tig. Den Heſt er en god Lober.

Deraf Forløbere, modſatte Stang:

efte

d Den sverffe Molleſteen i en Molle, fom

drives om paa Liggerett.

E. En feglformig Steen til at rive Farve

' med. .

E. (908 Overffiærerne). Det bevægelige

| Blad paa en Sar, til Forſtiel paa Det

ubevagelige og ftilleliggende Blad, ſom
kaldes Ligger.

8. (Hos Reebſlagerne). Ct. faftfaaende
Hiul med fire Hager, at ſpinde fiirløs
bet Tovvark paa.

. h, (I Skakſpil). Den tredie Brikke fra

—— af Siderne. Den hoide, den forte

J aber. |

i, (Paa Skibe). Det Cod, fom forener

. tvende. Blokke.

k. Heraf ſammenſatte Ord:

Loberhue (en) n. ſ. En Hue, underti⸗
"Den med et Solvſtildt foran, hvori Her⸗
rens Vaaben er afbildet.

Loøberflæder pl. n. ſ. Klader ſom Løs
bere bruge, lette og korte.

Lobermeſſe (en) n. ſ. (Isl. Lauparmeſſe)
kaldtes hos de Gl. Norſte St. Matthiæ:
Dag den 24de Febr. festum biſſextile,

fom er den fafte Dag i Februari Maaned,

efter hvilken Skuddagen indføndes hvert
4de Aar. (Danſte Mag. 1 B. p. 334),

LøberpidfE (en) n. ſ. En Pior med foret
Skaft og lang og tpt Gnært, ſom Løbere
undersiden bruge.

Lob U 173

Loberſtok (en) n. ſ. Stof med en for |

Solv⸗Knap paa Enden, ſom Løbere
have i Haanden, naar de ikke føre Pidſt.

Eobertroie (en) n. ſ. Sort Troie, ſom
Lobere bruge.

Løber (en) n. ſ. (Inſekt) Carabus Linn.

Bombardeer⸗Lober (en) n. ſ. Carabus

crepitans (Funte. it. Kieldſen.
Loberende eller Loberor, Cen) n.f. Jen

Brander kaldes et Nor, fyldt med tilbereder

Krudt, ſom antændes i den ene Ende, for at
frembringe Ilden videre, medens Antende⸗
ren redder ſig.

Loberoſe (en) n. ſ. Er tvende Urter af en
Buftvert faldet Gedeblad lonicera, nemlig
lonicera Xylosteum Fl,.Dan, T. 808 og
lonicera Penclymenum Fl, Dan. T. 908,

Lobeeſte (en) n. ſ. En avindelig Perſon,

ſom har Fardighed i at lobe.

Lobeſeddel (en) n. ſ. En Seddel, beſiemt
til at bringes hurtig om.

Lobeſtud (et) n. ſ. Rye oplobne Skud,
poarplanter og deslige. (Oec. Mag.

kodenhe (en) n. ſ. (af v. lober og Skytte).
En Deſerteur; en ſom forlader ſin Herre
og gaaer over til Fienden. (Moth).

Lobeſpyd (et) n. ſ. (af v. lober og Sppd).
Et langt Spyd at løbe efter Ringen med
Tourneerſpil. |

Lobeſtag (en) n, f. (Til Sse3). Et Sag,
paa hvilfet i farag Bartsier Bofferaaen
vandrer op og Med.

Løbetid (en) n. ſ. (af v. feber og Tid). Den
Tid pan Maret, naar Dyrene vil parres;
Brunſtetid.

Lobetidende em) n. ſ. obſ. (af v. leber og
Tidende). En Avis, Tidende, trykt Blad,
ſom kommer ud blandt Folk.

Lobetraad (en) n. ſ. (af v. lober og Traad).
Hos Jagere kaldes den Traad eller Snor
ſaaledes, hvormed Jægergarnet fan trættes
” fom man vil.

Lobetrin pl. n. ſ. Et Sing Erin i Dande,

174 Leb

der ſteer hurtig fremad eler tilbage, ſom i | Led (en) n.

Balletter.
Lobevogn (en) n. ſ.

I, Gangvogn, hvorved ſmaa Born lare at

gaae.

a. En Vogn, der barer En ſom lober, en

Lobemaſtine, Draifine.

Lobfodder pl. n. £ Kaldes Fuglenes Fod
der, naar den bagefte Taa mangler. (for
nemann om Stuefugle p. 22).

Lobing Cen) n. ſ. (norſt).
ſonm koges paa Kiffehoveder og Mos i Fin
"Mam, hoorefter Dyrene ere meget begiærlis
. ge. (Top. Four. for Rorge 6 H. p. 118)

Lobning. Det overblevne af Haakicerringens

Kied eller i, Fiſt,lavet til en Sodd, efterat

Den er ſtaaren til Rekling. Ogſaa Beng
man gior af det overblebne (af Haakiar⸗
ringen), ſom man anvender. for Kreatus

rette til den. ſaakaldede Lobing.

Lobning Cen) ſ. Den Gierning at ſlinge el⸗
fer flage Bart af Træer. (0. Aphelen).

Lobſk adj. [af føder, curro; Sax, /épsk, |

fugax. Svec. id.

1. (Om Heſte). Bild, five, ſom render i
fuld Spring og ei vil lade fg fyre.
Der lob et Par Heſte lobſt. Heſtene
bleve lobſte.
a. (Om alle Dyrene), ſom lober med ſin
Mage, ſom vil parres (bruges meft om

Tæver efler Hundyr). Tæven er lobſt.

Lobſthed (en) n. ſ. (af sdj. lobſt). Den

Beffaffenhed at være fedt. Lobſthed

ſtikker den, ſiges om Heſten, naar den bli⸗
ver lobſt.

Lobſtige (en) n. ſJ obſ. Kaldes den Træl |

eller Tiener, ſom forlader fn Husbond
uden Pas eller Afſted. (See ogſaa Skaan⸗
ſte 209 B. 7 Cap. 20 ſamt Oſterſens Glos⸗
far. p. 535).

Lobſtok (en) n. 1. Norft Ravn pan Plans
.ten ligusticum levisticum Linn,

Lobſtrog (er) n. f (IJ Muſiken).

Strøg meb:en Bur gan en Fiolin —8 et |

L2Lob udtrykkes.

En Slags Drif, |

Lode adj. obf. (purus).

Lodemark (en) n. ſ.

Ar
ed
£ (Isl. litr, Svee. let). Karte,
Couleur, ſom noget har, eller Fan tage
imod. Toiet er fan ſmudſet, at man ikke
fan fane Lod i det 3; man fan iffe faat
den rene Farve frem. „Hvad Lod far
Heſten?“ (Aagaards Thye p. 245) „Den,
ſom hitter Driftefæ, ſtal oplyſe det ved Ab
der, Lod og Marke til Kirfeftevne og pas
Tinge.“ D. £ 1—9—4.. Skrives og
Eyd. (See d. O). |
Deraf Sammenfætuinger: |
Lodgryde (en) n. ſ. Farvekieddel, Fer
.— vterGryde.
Lodkiedel Cen) n. ſ. det ſamme.
Lodkone Cen) n. ſ. En Kone, fom fer
ver, (Aagaards Thye. G. 244).
Lodkunſt (en) n. ſ. Farvekunſt.
Lodpotte Cen) n. ſ. En Potte til at lardel
Lod (et) n. ſ. Godſt).
1. Et Knippe med en vig Mangde af noget,
et Bundt. Et Lød Garn ad: et Stylk
. Garn, ſom beſtaaer af fo Tene fald.
(Moth). |
s. (Fordum) Lod. Hvor mange Lode
det holder. Caugs Art. P. 356).
Lodden (en) n. ſ. Den Handling at fart
Lodder eller Cøder, v. a. arver. (Brugtl
"endnu i Jolland). „At føde blaat.“ (Xw
gaards Thye P. 245). Gee Lydder.
Lodder (en) n. £. En Farver.
Ledding Cen) n. ſ. Lodning. „Som gandft
intet eller meget lidet med Lodding a
ſammenſat.“ (LaugésArtit. P. 217).
Kaldes bet Gså
eller Solv, ſom ei er beblaudet med ande
Metal, men er gandſte fiint. (Ra)
(Det famme ſom un ledig).
Lodeguld (et) n. ſ. (Germ, lõthiggold, w
rum purum). Der Guld, ſom folper 24
Karat i Probere; Vægt.

1. „Var et Slags. Mynt udi gammel SP:
galt 73 Deel af en Risedaler, ep an felt

Lod

Loen 175

art 10 Stilling.” Oſterſons lost. Loenmorle (en) n. ſ. Norſk Nabn paa en

jurid. p. 533.

z.“ (Moth). (See under Mart).

Jr, Tre Mark 8 eller 9 |

Mosart Mnium triqvetrum Linnu. Fl,
D. T. 1122.

s. Kaldes en Bisſsmermark, ſom er 16 Loen⸗Mynta (en) n. ſ. Norſk Ravn an

Vand. (Moth).

Lodemarkguld (en) n.f. Kaldes en Roſe⸗
nobel i gamle norſte Breve. (Moth).
Lodemartſow Cen) n. ſ. 16 Rigsdaler.

(Moth).

Lodeſolv (et) n. ſ. Det Selv, ſom holder

16 Mark i ProbereVægt. (Moth).

Lodig adj. (Germ, löthig, Svec. lodig).

1. Reent, ublandet (Moth). Lodig Solv,
Guld 3: ſom ikke indeholder Blanding
mied nogen anden Materte.

2. Bruges til at betegne Selvets Flinfed,

maar det har nogen Tilfætning. 1216
digt Saly betegner: ſaadant Sold, at i
en Mark eller i en 16 Lod vægtig Maſſe
er 12 Lod reent Solb, og Reſten Tilfæt:

ning. Kiobenhavns Proveſolv er 133

lodigt.

(Af Lod) ſom veier et Lod: (Moth).

Bruges og til dermed at betegne Kali⸗

Gren af et Skpdegevehr, hvormed der

tilkiendegives Hvor mange Kugler der

gaaer paa 1 Pund af dem, ” fom pafje til

Gevæbret. 13, 14 lodig.

Bodighed (en) n. ſ. Solvets Beffaffenged i
Henſeende til fin Fiinhed, "at det holder faa
og fan mange Loa fint Solb vaa Marken.
(Vid. Selſt. SÉr. 8 Deel p. 2).

Eoenarve (e n) n. ſ. Norſt Navn paa
Planten Cerastium vulgatum Linn, Fl,
Dån. T, 1645.

Soenblom (en) n, ſ. Norſt Navn paa
Planten Aerostichum ilvenfe Fl, D. 391.
Eoenflok (en) n. ſ. Rorſt Ravn paa Plan
ten Ervum hirſatum Fl. D. Tab. 639.
Soen⸗Jekſter (en) n. ſ. Norſt Navn pad

Pilearten Salix lanata Linn.

3.
4.

Voenknop (en) n. ſ. Norſt Navn paa Plan⸗

ten Sedum villoſum. Fl, D. Tab. 24.

VWoentraafefod (en) n. ſ. Nore Navn paa
Dlinten Ulvefod, Lycopodium clavarum,
Fl. D, Tab, 126. .

Loen⸗Rugblom (en) n:

Planten Mentha hirfurs Linn, "Fl. Dan.

T. 638.

Rorſt Navn paa
Planteu Drabhirta Fl. |: Tab. 143.

Loenſtrena (en) n. ſ. Norſt Navn paa en
Mosart Bryum spocarpum, Linn, Fl.
" Dan, T, 180. |

Loenſopp (en) n. ſ. Norſt Ravn paa en
Gvampart Agarius violaceus Linn. Fl, D.
T. 113933. .

Loenſtar (en) n. ſ. Norſk Navn paa en
Græsart Carexhirta Fl, D. Tab. 379.
Cøer verb. neur, imperf. loede, fup. loet.
Siges om &ser, naar Poeret og Bærendet
bliver ſtort imod den Tid Koen ſtal fane

Kalb. (Moth).

Loende (et) n. ſ. mangler plur. Kaldes den
Havelſe, fom' indfinder fig i YPoeret og oms
kring Barendet hos en løende Ko. Den
Ko far et ſtort Loende. (Viborg).

Lof (en) n. ſ. gammeldags Skrivemaade.

1. See Lef (en) n. ſ. Brød, Kage.
2. Ser Lov Cet) n. f£. frons, frondis (Svee,

Befreland (en) n. See Leffeland.

Loffuer, Lover, Luier eller Loge (en) n. ſ.
En Fiſt, ellers kaldet Skalle. Cyprinus
—— ‚* S. af Norſt. B. 6 S. Str.
1.%.p

Loft eller —* adj. obſol.
(Moth).

Lofte (et) n. t pl. Lofter (af Lover).

1. Tilfagn, Forſikkring, ſom gives om noget
forund; Korjættelfe, AL gisre flore
Lofter. At holde fit Løfte. At giøre
Gud et Løfte. Luther ſtrev imod
Munkenes Lofter.

2. Borgen, Anſbar. „Og den Mindreaa⸗
rige ſaavel ſom den, der med hannem i

Lofte er, være aldeles fri 3c. R. £.

HValvoraaden.

Lof

1—22 — 13. Ut gane i Lofte for En,
bd. e. ſige god for ham.
3. Ordſprogsviis figer man: Den ene Lof⸗

tet den anden Koen 3: at fove Eu og |-

tiene En ander. Af Lofter dede Peer
Smeds Hund, 3: blotte Løfter fan intet
udrette. Lofte gisr Giæld, bliver. til

——— Giæld 3: man er (fyldig at holde fle Løfte.
Dannemands Løfte er Dannemands
Siæld 2: en ærlig Mand holdere Ord.
Ten (om gaaer i Lofte gaaer i Krad 9:
Den, ſom gaaer i Borgen for en Anden,

I bliver Seloffpldner.

Loftebeen (en) n. ſ. Kaldes paa five Ste:
Der af Almuen en Stort.

Coftebrev (et). n.f. (af Løfte og Brev).
En ſtriftlig Forſikkring, ſom En giver, der
har giort et Lofte, om ſammes Opfyldelfe
Exſpectance.

koftebunden adj.

til noget i Folge et givet Lofte.

Loftegier adj. Ordholden, ſom man tan
ſtole paa i fire Lofter.

Loftehiul (et) n. f. (af v. lofter og Hiul).
Et Hiul i Slaguhre, ſom, ved Hielp af ſmaa
Stifter, lofter Hammeren op, naar Uhret

ſtal ſlaae.

Softelfe og Loftning (en) n. f£. Den Gier:
ning at løfte. noget. -

Loftemaſkine (æg) n. ſ. (af v. lofter og
Maſtine). Et Redſkab til at lette og

lofte, ifær (være Ting, i Veiret; en Don⸗

Den Gier:
Bed Loften og Baren

"kraft; Vinde; Kran.
Loften (en) n. ſ. (af v. lofter).
ning at lofte.
har Han faaet Brok.
Løfter verb. neut. imp. loftede, ſup. lof⸗
. fet (Isl. lypta; Svee. lyfta,
Germ. & Belg. lichten, Lar. levare).

TX, etter, hæver, Sringer i Veiret; ſtaffer

noget i Veiret med Arme og Hænder;
Jeg kan ikke løftet
Ut løfte en Sak paa
jen. At løfte en Steen fra Jors
den. Jeg fral lofte dig afſted or ſtynde

tager op fra Jorden.
noget af det.
Ryggen.

Som er pligtig, Sunden I

Angl. lift,

Lof,

paa dig. Loft Benet ned ad Stol!
Loft Pigen ud af Vognen.

s. &igurlig og ordſprogsviis figer man?

a. Han er let at lofte »: han er fa

fom en Kirkerotte, fan veier ikke me

b. Den Steen du ei fan løfte, ſtal

lade ligge, It. Du vil løfte den S

du ei fan rokke dꝛ Man ſtal ikke bef

ſig med det, ſom man ikke fan udf

3. Med Gmaaord.

Lofter af a: tager noget ned med H
ber og Arme fra det Sted, Bet fod y
Ac lofte en Der af Hængflerrne.
lofte et Vindue af. At løfte Er
Gadelen 3; at vippe En, ſtaffe fig Er
Halſen.
At lofte efter 3: hielpe til med £
ning. At lofte efter En.
I det daglige Sprog: at lofte En
d: bringe, node Gam ind med Hug.

Bofter op V. a.

1. Haver i Veiret, reiſer op. At hk
En op paa Heſten. Her ligger jeg,

2. Figurlig: rofer, berommer hoiligen.
lofter ham ov til SÉyerne. (I Høi
Betydning dog hellere bruges: oplsfi
At være fom man var løftet of
Himmelen, til Skyerne. At dære i
vættes glad eller del tilfreds.

Lofter paa v. n.

Letter paa, underſsger en Tings Ty

ved Loften, forſoger om man kan loft

"get. Loft engang PAA dette Barn.
[ofte pån en Steen, en Gak Korn u

Løfter fig verb. recip.

1. Heder ſig, gaaer i Veiret. Hu
lofter fig, ſiges, naar den ſnoer f
ad Stangen. Heſten lofter fig »
traver godf.

. Bugner ud, ophodner, bader ſig.

det; Deien, Sagen lofter fig, |
naar det raſtes eller. bliver loſt.

Lof | Reg > 577
Lefter (en) Bf. Perſon, fo fettte noger/ de alle. Har diſte mig et Leg, fåd for
op i Veiret. fom et Barnehoved.

Sefterig. adj. Gom lover meget glør *. 1.9 Almindelighed: en Badtirt af abti⸗
og ſtore Lofter. lige Arter, hvoraf Roden eller Logen ſelv

£ofteftang (en) n. ſ. (af v. lofter ogn. dl bruges af nogle, af andre Toppen, f. E.

| Rodlsg, Hvidløg, Purrer, Charlotter 2c.
Stan n Vagtſtang til at lofte noget i
—e gtſang ſte nog At komme Løg paa Suppen. At ſtixre

Lofteftillads (et) n.f. Gee Loftemaſtine. Eog .

Loftevark (ér) ni ſ. (af v. løfter og Verk) 2. I Sardeleshed: Soibler, Blomſterlog.
En mekaniſt Indretning at føfte neget op| 3. Ordſprossviis ſiger man: Det er ikke
ded, en Donkraft. „Om man, til at trække en Log værd d: der er af ringe Boety⸗
en Kubikfod Vand op til tre Fodders Hside, denhed. At lægge Log paa Laxen.
vilde bygge 2t Loftevark, ſaa ſtort ſom 3; af lægge toget til for derved af rette
vor hele Jord ꝛc.“ | C. Bid. Sel. Str. 3. . eller forbedre en Andens Ord eller Hands
. D. p. 216. 8.6.0 4. 7 linger. Atgioe En £ar meb£og påa,
Softhat (en) n. J. enimeit, ſom er bleven ſiges i daglig Cale og bemnerker:
ftp oven paa. (Moth). 6 prygle. At ſlaae Log er en —5 —
Lefling (en) n. t (Is. lypting). | hvor En maa lægge fig i en Andens
1. Skibsdakket i Bagftavnen. Han fod |. Skiod, og dunkes i Ryggen af de Andre
heit i Lyftingen a: oppe under Bags |” indtil Gan giætter hvo der flog ham —
ſtabns⸗Skuret. Clauſens n. Kr. p;2g82.| . … £ag og Rog og en ond Quvinde fan
2. En Baad med en los Veng eller KLahhyt, komme en god Mands Dine til år
' . fom fan løftes. af: allagers norſte rinde. Han har lugtet ti Log,
1 Ordfamting). figeg om den, ſom er let til at græde.”
£Softning (en) n. f. (af v. lofter). Det Han er ſom Log, har et hvidt Ho⸗
ſamme ſom Loftelſe, n. ſ. ved og én gren Stilk, ſiges om en
Loftning (en) n. ſ. obſol. caf lofte) voben Ung, der er bleven graa for Tiden.
Tilfggns Deraf: 4. Sammenſatte og afledte Ord. .
Loftningsmand (en) n. f. Borgen; Logable (er) n. ſ. Et Slags Æble, der
Cautioniſt. Dog brugeligere Forloft⸗ ere dannede ſom eg, Pomme&utbeufe,
ningsmand. BLogerder (en) n. ſ. En, der oder Jeg; Z
Eoftoffer (et) n. ſ. I Almindelighed: et De flefte Jøder ere ſtore Éogædere..
Offer; man frembarer efter giort Løfte. It en haslig, ſtiden, ildelugtende Perſon.
J Gardeleshed: Offer hos Jøderne, frem: Logagtig ad; Gom ligner føg; ſom
baaren af Jordens Grøde. Agre, af hvitfe ſmager eller lugter efter Løg. .
Loftoffere komme. 2 Gam. 1, 21. —— Løgartet adj. af Beſtaffenhed foin Sep
Løg en og et) n. ſ. pl. Løg (As. leac,
. Germ, auch, Isl. faukr) Med Artiklen
en er det Collectiv, f. Er. Logen har i|
Nar ikke villet lykkes. Er De en Elſter af
Eog, fan De hos mig faae den faa god
fom nogeuffedå. Men tales om enkelte
Stykker er Ordet neutr. Et Log fan
være mindre end ket andet, men gode ere

3

Logbed (et) n. ſ. Urtebed i en Houge —2
ler Qbarteer, hvori Løg er ſaaet eller
i lagt.
Logbalg (en) n. ſ. Den vderſe Skal
eller Hud om Logen.
Loget adj. Gom lugter eller ſmager ef⸗
ter tog,

Løgbærende adj. part. Com bærer teg. øm >

"178

Logffal (en) n. ſ.

—X

Log

Logfarve (en) n. ſ. koggron, guulgron
Farve.

Logfarvet adj. Loggron.

Loggron ad). Som Bogens Blade, lög⸗
farvet, gronfarvet.

Logformig adj. Af Dannelſe ſom Løg.
Logfro (ec) n. ſ. Frø, hvoraf Log ſaaes.
Loghoved (et) n. ſ. Det Giemme, hoori

kLogens Frø indeſluttes.

ELoghauge (en) n. ſ. Hauge eller Sted/

hvor Log ſaaes og voxer; Legeland.
Logknippe (er) n. f. Gt Gunde eller
Knippe Log.
Logland (et) n. ſ. See Loghauge.
Loglugt (en) n. ſ. Lugt af Leg.
Logpibe (en) n. ſ. Loge hutlede Blade.
(Moth).

Logplante (en) n. ſ. En Plante, Hvis |.

/Rod er en Løgfort.
Logreve (en) n. ſ.
1. Logs hule Stænger, (Moth).
2 Et Bundt eller paa langs ſammenbunden
Knippe Løg, ſaaledes ſom Amagerne
binde dem med Halm.

Logſaus (en) n. ſ. Saus, Dyppelſe tillavet

med Løg i.

1. Huden eller den pderfte Skal om kogen,
Logbalg.

20 Et Slags ſmaa meget lette Øfters, bois

Perlemors Glands inden i er meget ſmuk.

Lagfuppe (en) n. ſ. Suppe kogt pan Løg.
… (Roth).

Logsurt (en) n. ſ. Planten Teucrium Scor-
dium. Fl. D. Tab, 593.

Søgvært (en) n. ſ. Kaldes alle de Biom:
fler og Planter, ſom udſpringe af en Rod,
der ligner Løg, ſom: Tullipanen, Hyacin⸗
then 2c.

Loge (en) n. ſ. Germ. lauge).

1. Skalle, et Slags ſmaa Ferſtdandefit.

Cyprinus Alburnus. Linn.

2. En Art af ſamme Slægt, der og kaldes

Elbbutte.
Logen adj.

Cyprinus phoxinus.

Som er doven, lad. (Moth).

Løger Cen) n. ſ. obf; dil. logr. Liqvor, s

laga, fluere).

. Det, Saft, Vadſte.

2. Det Bogſtad £ i den gamle RuneKrift.
Løgn (en) ni. f. pl, Løgne (Isl. ge. Sax.

lågen; As. lige, Al, fægge, lugi. Belg.
leuges. Germ. kige; Svec,.lågn; men-

dacium, A Isl, liuga, mentiri; Ulph,
liuge). |
1. Uſandhed, fremſagt i den Henſfigt at

midlede Andre. Det er lutter Løgn,
bu der figer. Det er ret en Jodelogn.

En nybagt Løgn 3: en paa ſtaaende
Bod opdigtet Ufandbed, En Nodlogn
dt. Logn optankt til at hielpe fig eller en

vw
sl |

2.

er halv Løgn.

Anden ud af en Forlegenhed. At gribe

Én i. Logn .d: 'overbevife ham haam⸗

gribelig, at Gan ſiger uſandt. Lognens
Mand taler igiennem hans Mund. Logn
er Diævelens Datter og taler fin Gaders
Maal.

Efter Almuens Overtro kaldes ſaaledes
de hvide Pletter paa en af Finger neglene,
ſom foregives at fomme, naar Der
lyve. (Moth). Hvor mange togne
far du paa dine Fingre?

. Ordførogs viis.

At fige efter Sagn (0: følge Byfnal)
Det er liden Løgn,
fom fad pryde en Snak. Det er
Løgn i din Hald, ſiges til en, ſos
fyver uforſkammet. Skulde hver Løgn
ſtode en Tand ud, da bar mangen

tandlos. Man ffal fom i Heſtekieb

ſtue Logn vel i Munden Logn
ſtal endelig have en Farve 2»: ber
være ſandſynlig.

Det er faa ſtor en Logn, ſom man

faa tiblu,

fan hænge en Buloxe i »: en gros
uforfammet Logn. Ingen Logn er
hun jo faner Vidnes⸗
byrd. Bar Logn Latin, da var
han en lærd Mand. Bar Lom
Latin, fag unde jeg ogſaa prake.

SEE tet 179
Man diver ingen Told "gf. Logtt, |:
derfor er Landet fuldt deraf. Han |
kan ryfe en Logn af Xrmet;
han kan ſnoe, træde, tage en Logn
op under fine Fodder. Naar
. : Dreier, naar Norets Stilling forandres.
Løgn og Sanden fommer ſammen, "Sølbom (en) n, f. En Yernftång, indflaget

fan har Logn tabt oa: Logn fan ikke med begge dens krummede Ender i Skibets

FR beſtaae mod Sandhed.
4. Gammenfatte og afledte Ord. Ugterdeel, for derpaa at lade Bomſtiodet

Lognagtig adj. Falk opdigtet; uſand⸗ g
, | Setbænf (en) n. ſ. Hedder og Lodbænt.
færdig; It. ſom er hꝛugiden til Ufands | OS Loleerbanhy.

hed: altid lyver. Lognagtige 4 U
dn an SAN 1. En udftoppet Bank til at ligge magelig

1. Scendrægtig, Tad, doven; ſom intet
gider giort.

2. (Til Soes). Sagteblæfende, bor. En
loi Kuling. Loi paa Noret, figes om
"et Skib, der ei ſtrax, men feendrægtig

— —— —

Det er vet et løghagtigt Renneft, vans, fortrængt af Sophaer, Divanse
En lognagtig By: 2. JSardeleshed: En Benk, hoorpaa Liig
Lodnaſigen adv. Ufandfærdigen, ban! lægges.
en ufand Maade Loidag, Loiedag (en) n. ſ. (af v. Leier og
Lognagteghed (en) m. ſ. udndlardie Dag). Fridag.
hhed, Uſanddruhed. Loie (et) n. ſ. Ophold, naar noget (f. Cr;
Eognehals (en) n. ſ. En J (57 Mund "Regn, Storm) ſagtner og ſlilles. (Rovft)
der itfe er et fandt Ord. Loie (é) n. f. Navnet paa tvende Fiſtear⸗
Lognepoſe (eu) n. ſ. Den ſom er fuld fer af Karpeflægten.
af falſt Snaf, Noget mildere end . J Danmarf det ſamme ſom Grundling.
Lognehals. Y Forge det ſamme ſom Krokle.

Lognepral (en) n. ſ. obſ. En ſom pra⸗ eier verb. neut. imperf. Loiede fup. Loiet.

ler, gior fig til med lutter Logn. (Moth) (Germ. lottern, remitti, laxari; Sax. æg»

Logner (en) n. ſ. Den fom lyver og gern; beflægtet med Loiner). Er orkesles,

ſiger Uſandhed. En ſtor Logner. Man |: dovner, ligger og hoiler. Bruges og reci-
troer en Cøgner fun een Gang. En proce. At loie fig.

" Løgner faner ei til Troende, endſtiondt Loier pl. n. ſ. (beſſæegtet med isl, loddari;

gan fagde ſandt. — meqvam, Sax, Lotter; fcurra).
ne (en) nl. Fruentimmer, fom | 1. Loſtige Hiſtorier og Svog, Sklemt. At
7. fortælle En Loier. Han veed fan mange
Lognevorn adj. Det ſamme fom lognagtig. Loier om Folk. At fige noget For Koier.
Logte (en) n. ſ. See Lygte. I: At have Loier med noget a: ſpoge med.
Løgten eller Løiten (en) n. ſ. Den Gier⸗ det, giore Spsg af det. . Det dar
ning at fiæfbe En for en føgner. „De Loier over alle Loier.
ſom gane i Rette for Kongens hoieſte Ret, 2. Lyſtige Foretagender, Pudſerier, Stre⸗
gſtulle, imens de for Retten ſtaae, fig fra al ger, man fpiller nogen. Det var tynde”
Sfiælden, Logten, Gværen og Banden, | Loier fr. Knud giorde. At have Loier
væntholde.” D. £. 1—32—8. . med En 3: drive Giak eller giore Nar
Lei adj. (Germ, lotter, loder. Sax. loie, af En.
laxus, remisſus. Belg. loag; nibil et Loierlig adj. Pudſeerlig, munter, lvſtig,
nullius frugis). — ſtiemtefuld. Harlekin bor altid være ex

3 2

180 Lei
ierlig Perfan. Du er mig en loierlig
Karl. Holberg har mange loierlige Inde |
fald.

folert (en) n. f. pl. Loierter (af Løter v. 9

Lang

& LCaf Fyoer). Formodentlig kun en auden ud⸗

tale af v. obſ. Eogter, hvoraf n. ſ. Løgten. .
Beſtolder for Løgn, ſiger til En, det var
Logn, han ſagde. (Moth)

„Et Klædningsſtykke ſom bruges til ſpede Loivorn adj. et t adv, (af Loi adj.) Doven;

| Born i Stedet for Liſte og Svob.
2. En lad, doven Krop.
Leoiert.

8. (Tit Søes). Er Slags Ringe af Træ,
Jern eller Tov, hvorigiennem de faa
kaldte Stage ere indtrukne, og hvorved
Gtagſeilene blive obhidſede.

koies (en) n. ſ. obfol. (Af Lot adj.) En fad |

Kompan. (Roth)

Loile (en) n. ſ. (See Lægel 5»: Bimpel,
Traflaſte). Paa Færgerne : en Kurv. Eandis
Beſtr. over Gærserne p. 390).

Loileviis adj. (færsift). Kurveviis, Kurs
for Kurv. (Landt p. 90.) j .

Loimer verb. (norſt). See Loiner.

Loin (en) n. ſ. obſ. (Isl, logn; ; coelum tran- |
" qvillum; beflægtet med Luun, tranqvil.

lus) Stilhed, Blitſtile. Det falder i Loin.
(Moth.)

Leine (et) n. f. (nok), (Isl, leyni), Giem⸗

meſted.

Loiner verb. act. et neutr. (af Loin. Isl,
logn n. ſ. See Loier v. n.)

1. v. a. Stiller, bringer til Rolighed.
(Moth)

2. v. n. Sagtnuer, bliver ſtille. (Moth) Det
loiner.

Loiner v. a. (af det Isl. leyna, celare).
1. Giemmer, ſtiuler.

2, recip. Sniger fig bort.

5 fig afſted. (Norſt)

Leinfængien ad). (norſt af 1B. leyni og
fenginn, acquifitus). Liſtig, lumſt. Morſt)

Loinſt, Lonſk eller Syn adj. (norſti Isl.

lymskr) tumſt.

Loite (en) n. ſ. (norſt; Is], leyti, momen-
tum temporis, pars.) ,

1. En vig Tid af Dagen eller Aaret.

2. Et Stykke Vei.

Dan leiner

Loiter verb. aft. imperf, Loitede, fup. Loitet

Å gl

e

feendrægtig«

Han er ret en Løb eller Loke Cen) n. ſ. (norſt). Et Hul

eller Vandſtade med ſiilleſtaagende Vand.

Morſt. Vid. S. Skr. Rye S. 1 B. pag.
107.) Gvarte Lok. Vandet bærer Navutt
af den forte Skygge, ſom de omliggende
Fielde kaſte fra fig ned paa Bandet, og af

GBok fon betyder et Hul med ſtilleſtagende
and. (Stroms Sondm. p. 173.)

Loker v. a. obſ. (af lukker). Indflutter,
ſperrer; hindrer Udgangen. At loke Veien
for En. Deraf beloker 2: beleirer. At
belske en By. (Moth)

Leffe adj. obſ. (Isl. Lakr, vilis.) Son
mangler toget i deg rette. Maal eller den
"fulde Vardi. Liden, ringe; af ringe Vard.
Lokke Fiſte a: ſtiaaa Fiſte. (Moth)

Lokke (en) m. ſ. Kunde. See Lytfe n. ſ.

Lokke (en). n. ſ. pl. Løfter (beſlægtet med
verb. futter, obſol. loker). Moth bre
ger det fom neutrum, et Løfte.

1. Et Indelukke, en indhegnet Mark. Iun

gen Bonde maa hugge i fu Gaards til⸗
liggende Skovpart, eller Hade og Lykkt
ꝛc. D. £. 3—13—21. .

2. Lukkelſe i Almindelighed. Deraf

Lokkeran (et) n. ſ. obſ. Kaldes det,

naar nogen. tager fit eget Qvæg af Bon⸗
dens Fold, fom det havde indtaget, uden
Betaling. (Mob)

Lommel (en) n. ſ. pl. Lomler. (Germ.
Lummel; maaffee beflægtet med adj. Lus
pen). Et Menneſte fom intet duer, ſon
der er intet ved. It. en grov, ubehovlet
NPerſon. fn lang vommiel, Bondelon⸗
mel.

Lonmelagtig aq.
en Lommel.

Løn (en)n.f. (Isl. leyni ; latibulum). Stink
Dolgsmaal, Londom. (Bruges meeſt ad

Hvad der paſſer fig for

M 3

San

verbialiter med præpoſ. å faran).

gipre noget i Con ad: hemmeligen. De

meente de vare i Lon. Han holde fig udi

Lon og Stiul. (Ved. Kr. pag. 280). Kon⸗

gen deſtillede intet udi Lys eller Cont (neqve

publlee neqve privatim). Ibid. p. 313.

Heraf Sammenſatninger:

Lonbo (en) n. f. Cryptogamia,. (Kield⸗
ſens Naturh.) Danſt Benavnelſe paa
Planter med utydelige Blomſter. Cryp-
togamia, Linn,

Lonbrev (er) n. ſ. Ce Brev, ſom inde
holder hemmelige Sager. |

Londor Cen) n. ſ. En hemmelig, for:
borgen Dør. ” ”

Lonfiende (em) n. ſ. Hemmelig Fiende.
Tauſ. Poſt. Somm. Fol. 245.

Longang (en) n. ſ.

1. En hemmelig Gang over eller under

Jorden.

En bedakket Sang, , en Buegang.

gaaer i Longangene ved Slottet.

Figurlig: et Lillehuus, Latrin. (Moth)

Deraf de ſammenſatte Ord: Lon:

gangsport, Longangsſirade, Lon⸗

gangstrappe, o. ſ. v.

Longrube (en) n. ſ. En hemmelig Brus
be, iſer Grad under Jorden, tæt ved en
Bold om en Stad, for åt opdage Fien⸗

" dens Miner.

konhoved (en) n. ſ. Cryptocephalus.
Et Inſect af de vingedakkede Claſſer.

Lonhore (en) n. ſ. Et Quindfolk, ſom

laader fig ligge hos i Smug. (Moth)
Lonkammer (er) n. ſ. Et hemmeligt

Kammer, et indrettet Bærelfe, ſom man

har for ſig ſelo.

Lonkone (en) m. ſ. En hemmelig Kie⸗
reſte, Bolffab, Deie. (Moth)

Lonkro (en) n. ſ. Smugkro, hemmelig
og forbuden Kro. (Dec. Mag. 7 D.

9. 78.)

Lonkrog (en) n. ſ. Et Lonkammer, for⸗
borgent Sted, hvor ingen kan fee, hbad

23. At

4.

ed

Len | 181

man faretager fig. Gigurlig ſiges: Hur⸗
tets Lonkroge.

Eonleie (et) n. ſ. Hosliggen i Londom,

hemmeligt Samleie. Leiermaal. (Moth)
Lonlem (er) n. ſ. Menneſkets hemmelige
Lem, Bluſſel, Skamlemmet. (Moth)

Lonmord (et) n, ſ. Suigmord, et Mord

ſom begaages paa en lumſt Maade.
konmorder (en)n.ſ. Suigmorder, Ban⸗
dit, lumſt Morder.
Lonport (én) n. ſ. En Bagport, hem⸗
melig Port eller Uggang. (Bording)

Lonſkielm (en) n. ſ. En hyklerſt Skiem.

Lonlkkrift (en) n. ſ. Kryptographi,
Skrift med hemmelige Tegn.

Lonſkriver (en) n. ſ. Den ſom river
med hemmelige Ciffrer.

Lontrappe (en) n En Bagtrappe,

- en forborgen 2 i et Huus.

É Lontyv (en) an. ſ. En der ſtialer iSmng,

eller fom man ingen Mistanke far til.
(Sonnings hed. Philoſophie.)

Lonvei (en) n.f. En Vei fom ei er als
mindelig, Tom ikke er beklendt af mange.
Bruges meeft figurlig og bemarker en
utilladelig forbuden Handling.

Lon (en) nif. Benavnelſe paa Træarterne

Ater Pfeudoplatanus Linn, FI, D. T. 1575
og Acer platanoides Linn,
Sammenſatninger:

Lonlund (en) n.f. En liden Lyſtſtob
"af Lontræer. (Moth)

Lonſukker (et) n. ſ. Sutter, ſom er
perſet af Lon; Ahornſukker.

Kontræ (et) n. ſ. Len, Acer.

U

Løn (en) n. f. (pl, mangler). (Germ. Lohø,

Ulph. et Isl. Taun, As. lean, edleun, Al,
lon, loon, Belg. loon Svec. lin, merces,
remuneratio,)
Betaling, Vederlag, Giengield. At
tiene for Koſt og Len. Hvor meget gi⸗
ver du din Karl aarlig i Lon. En Ar.
beider er fin Con værd. Han fil Utak
til Lon for bevtig Tieneſte. Dyden har
fin egen Lon.

182 Lon

rå

2. J Sardeleshed: Veſoldning. Embede: | Lonner (en) h. "En fom betaler for Ar⸗

manden har. faft Lon.

3. I nogle Talemaader, ſaaſom: Con ſom

i

beide. (Moth) Bruges nu fun i Sammen.

ſatninger, fom: Belonner, Daglonner.

forſtyldt, og ikke Ven desværre, Lonner v. 28 obſ. imperf. Lonte, fup.

naar Ondt giengieldes med Ondt. Hvo
der ſtager Poſt hos en Vedhugger,

faner en Spaan i Hovedet til Lon

3; den der omgages med Skarusfolk, li⸗

der Skade.

Sammenfætninger : |
Lonneburs Cen) n. ſ. (tydſtagtigt). Hos
naogle Haandvarkere: en Dreng, Lærling,

ſom allerede faner Bon.

Lonnedreng eller Cøndreng (en) n. ſ.
En Dreng ſom tiener for Løn. (Langé:
Artikl. p. 289 og 293.)

Lonnekorn (er) n. ſ. Korn, fom paa
ſine Steder gives Tieneſtefolk ilten. Ben:
derkarlene maa bære deres Lonnekorn,
de faner af Bonden, til Varterne i Kro
erne. (Dec. Mag. 2 D. p. 105.)

Lontager (en) n. I. "Den der faaer en vis

aarlig Lon. |

Londom (en) n. ſ. |

1. (Af Lon og Endelſſen Dom). Det fam:

me ſom Lon, n.f, Hemmelighed, Skiul.

Bruges meeſt adverbialiter med præp:

i. JLondom a: fanligen. IJ Ly8 eller

Londom ad: aabenbar eller hemmeligen.

„Din Søder ſom feer i Londom, ſtal

lsune dig aabenbare.“ Matth. 6, 4.

. obfol. (Af føn n. ſ. og Dom judicium).

Sfiulte Domme og Beſlutuinger. Tauſ.

— Poft Vinr. Fol, 9. „Da Guds Londom
bar over mit Paulun.“ Jobs 29, 4. .

Lonkemoſſe (er) n. f. Ror Navn paa

Mosarten Fontinalis minor.

Lonlig adj. Hemmelig, ſtiult, forborgen. Et
lonligt Foretagende. Lonlig Ting ſtal
lonlig holdes. (P. Syv)

Lonligen adv,
Maade.

Lonlighed (en) n. ſ. Hemmelighed, Delgs⸗g

maal.

Lont. Skiuler, dølger, Isl. leuna, oc-
cultare, Svec, Zana, a fan). „De londt

hang Død i 7 Dage.” (Clauſens norſte Kr.
p. 56t.) EH

Conner v. 2 imperf. lonnede fup. lonnet.

(Isl. fauna, retribuere, mercedem folve-
re). Betaler, giver Vederlag for Arbeide
og Tieneſte, giengielder. At lonne ſine
Folk vel. Han lonner mange Folk. Athe⸗
nienſerne lonnede ofte den ſtore Mand med
Utaknemmelighed. Hoo fom betinger
Spillemanden, maa og lonne ham.
Ordſp. 3: den ſom bil hade Nytte af Rogen,
man og betale derfor. Gud lonne Gam
derfor, Det lonner ſig ikke.

Lonning (en) n. ſ. Betaligg for forrettet

Arbeide, Beſoldning.

Om Gofdaternes
Sold udtales det ſadvanligen Læning.
See dette Ord. At dele Lonning ud.
At give Soldaterne Lonning. Deraf:.
Lonningsdag (en) n. ſ. Den Dag om

Ugen, da Arbeidere fage deres Pen. Hos

"Soldaterne det ſamme ſom Lanings⸗
dag.

Lonning (en) n. f. (vaa Skibe) Rakvark.

(en forſtiellig Udtale af Læning) „Lonnin—⸗
gerne brakkede og over Bord føolede.”

(Agerbeks Levnet p. 131.) Deraf:

Lønningsfnæ (et) n. ſ. ib.
fsining paa Rakvarket.
Lonningsſcepter (et) n. ſ. ib. De or⸗

ſtagende Stokke i Rakvarket.

Sammen⸗

Lonter fig verb. rec. ſtiemter, fpøger. (Rorf)

Der. f:

Lontig ad). (Norſt) Skiemtſom, fpsge
fuld, pudſeerlig.

Pan em ſtinlt, forborgen | Lorung (en) n.f. (Isl. lodrungr). Laldes

i Bergen et Orefigen.
os adj. (Ulph. /ans, As. foar, Gere.
los. Isl, Jaus. Sv. lås, ſoluius, liber.)

És

Les

1. Ubunden, et indſtræanket. At ſlippe En los. 7. Som Endelſe tilkiendegiber det en Mangel

Han gav dem Barrabam los. Matth. 27,
26. Ilden er lød, Bede Eu fod 5: ſtaffe
ham Frihed og Forbsn.

. Ledig, ikke bunden ved Tieneſte, Xgteſtab
eder andet moralſt Baand. Loſe Folk »:

. fesgiængere, Dagdrivere. Gr left og ledigt
Menneſte. Loſt Paf 5: Kialtringer Loſe
Quvindegperſoner 2: Skioger. Ut være los
- pag Traaden d: vellyſtig. Los Kiarlighed

d: ſom ikke er bunden ved Xgteſtab. It.

obſ. qvindagtig.

danne loſe og blodhiertige Folk.“ (Ved.
Kr. p. 157.) .

3. Slap, ikke faſt, ikke tær; it. aaben, piber,
poros. Loſt karret (aabent, ſom ei er væ
vet tet). Tommen er altid los i haus
Hænder. Loſe Baand. Lod Trsie. Loft
Bred. Los Jord. Løg Mad 3: Mad,
fom er let at-fordsie, Løft Liv 3: tynde,
aabent Liv, modſat Forftoppelfe. Los
Bug 3: Durklob. „Thet dugher møghjet

for los Bugh.“ (Henr. Harp. Lagebog.)

4. Ugrundet, ſom ei fortiener Tillid, oderfla⸗
diſt. Ce loft Rygte. Los Snak. Løft
Betiis. Lod Sladder, Han ſagde eller
giorde det for det ſoſe. Jeg har giennem
læg Boͤgen for det loſe. Han tog aft,

i baade loſt og faſt. It. ſom ffeer paa en
uagtſom Maade, uden DOverfæg. Et loſt
Ord. Ht holde fig ved loſe Lofter.

5. (Om Stilen). Ubunden, ſolut, Proſa. J
lød og bunden Stiil. It. ikke noie ſam—
menhængende. Loſe Sætninger, det mods
fatte af Perioder.

5. Bruges med adſkillige verba, ſom: Bryde
los, brænde los, give los, gaae los,
ſlaae los, ſtorme los, (f. Er. paa fit Hel⸗
bred); ſlide los, brekke los. De brændte
los paa Fienden. Laaſen gik los. Nu
begynder. Legen at gaae lød. Det gaaer los
paa hans Pung. At fige fig los fra en
Beſtilling. | |

na

„Saxerne og andre ſaa⸗

Les 183

paa noget eller Frihed derfor, ſom: barns
los, ardelss, faderlos, hovedlos, haablos,
magelos, hielpelss, pengelss, trolos, fred⸗
los, halslos, ſyndelss, angerlss. It. 4
endeel Byers Navne, ſom Beenlsſe, Steens
loſe, Sengeloſe, Nidiosſe.

8. Figurlig og Ordſprogsdiis figer man:
Fanden er los 5: alting er i Forftyrrelfe,
i Oprør, t Allarm, Han har loſe Been
i Horedet, eder: han har en Skrue los
d: er fra Viddet, har ikke fine fulde 5 Sande
fer. Haanden fidder lss paa ham
d: han er aftid færdig til at flaae. Pen⸗
gene hænge ikke loſe hos ham 5: gan er
paaholden. Nu gaaer det los 2: nu ſtal
vi høre en Alarm. .

Losagtig adj. Toilelss, ukydſk, utugtig,
ublu, letfordig, geil, uforſkammet. „Denne
Almuens losagtige Driſtighed.“ (Ved.
Kr. p. 515.)

Losagtigen adv. Paa en losagtig Maade.

Losagtighed (en) n. ſ. Utugt, Letfærdighed.

Losdod adj. Siges om et Læn, naar alle

Lansarvingerne ere uddode, og det falder

til Lensherren igien.

Loſekunſt (en) n. ſ. Algebra, den mathe⸗
matiſte Oplssningstungt (Aualpſis). „At
have lært den ppperlige Algebra og Loſe⸗
kunſt.“ (P. Horrebows danſte Skatkarn⸗

mer. S. 101.)

Loſelig adj. '

1. Gom fan loſes. „Xgteſtabsbaandet ev
i vore Dage blevet for let loſeligt.“

2. Ikke tæt; ikke faft, ikke oderlagt. Han
giorde mig et loſeligt Forſlag.“

Loſeligt, loſeligen adv.

1. Uden Forbindelſe. At binde noget
loſeligen. At henkaſte fine Tanker
loſeligt paa Papiret. |

2. Uden Flid og Noiagtighed, ſtiodeslaſt,
oberſladeligen. At lobe en Bog loſeli⸗
gen igiennem. At ſtudere loſeligt. At

Ca

4 See:

tale loſeligen om noget. | an forrbringe

noget loſeligen.
Løfelfe (en) n. ſ. (af v. loſer).

nu Losning. |
Løfemiddel (ec) n. ſ. Oplsaningsmiddel,

Middel til at opløfe eler. ſmelte noget.
Loſen, Loſe (en) nt.

1. Den Gierning "at loſe noget. Losning,
it. Loſepenge, Penge, hvormed En befries.
(Sonnings hedenſte Philoſ.

2. Diarrhoe, Durklob, „thet Dugher for
msghet loſe.“

Loſen, (et) n. ſ. [Svee. laſen, Germ,. 1å-
ſung; fymbolum fignum militare.]

1. Et Tegn eller Ord ſom bruges i Krigen,

— hvorved, egne Folk kiendes fra Fiender⸗

ne. Ordet; Parole. gpvad er Loſenet.

At give, tage Loſenet.

2. Et Signal ved Kanonſkud til Soes.

Danſt Loſen er enten 3—9 eller. 27
Skud. Det fan man høre er danft
Lofen.

3. Ordſprogéviis ſiger man: Jeg veed

mit Loſen a: veed Hvad feg al vette | :

mig efter Penge er Loſenet 3: Penge
er Hovedſagen, hielper aflevegne frem;
formaaer Alt.

Loͤſenogel (en) d. ſ. (3 cheoldöiſt Forſtandy
Magt til at forlade Synder. Det mod,
fatte af Bindensglen.

Loſepenge Cen) n. ſ. Betaling, Penge, ſom
gives for at indfrie eller loſe noget. Jud⸗
losningspenge.

Lofer v. act. imperf. Loſte, ſup. Loſt.
(Isl. Zey/a, Græc, Avw, Germ; fofen, fol-
vere, )

Gior fri, løgner.» Binen løfte Tungen
pan ham. At lofe en Hund. Loſe

Qvæget.
2. Dyløfer, onlukker. Dan har loſt man⸗
Drengen kan endnu ikke

gen Knude.
loſe fine Buxer. „At loſe fir Fangſel

for Solv og Guld.“ (Ved. Kr. p. 216.) |

Den Gier⸗ |
ning at loſe noget. Woth) Brugeligere er

(Hen. Harp. Lagebog.)

7

Søe.
Søfer' med Pengze, indloſer, klober fri,
betaler fulbt for, gior Fylbdeſt for. A
lsſe Pant i Julelege. Fordum maatte
ben, ſom af gode Venner var bleden
bundet paa ſin Nabnedag, loſe fig, d.e.
kiobe fig fri ved at Geværte dem. At koſe
fie Uhr fra Asſiſtencehuſet. „At loſe
fir Liv.) (Ved. Kr. p. 40.)
Hyrer, ſtyder af, et Gevær, en Kanon.
Han loſer forſte Gang en Boſſe. At loſe
Kanoner paa Volden.
Hæver, betager, befrier fra. At loſe
Ens Tvivl, Jeg ſtal loſe din Frygt.

. Vorklarer, udlægger, udfinder det Skinl⸗

te Ut løfe en mathematiſt Opgave, et
" Spørgsmaal, en mørt Tale.

e

Lofer Penge 5: tager Penge ind, ſal⸗
ger for rede Penge. Jeg har ikke loſt
en Daler i Dag. Naar Narre komme
til Toros, fan loſer Krommeren

Penge. Ordſp. „Han loſer og Penge,

fom fører Lumper til Markedet. (P.
Syos Ordſp. p. 228.)

. Det bruges og i følgende Talemaader:

Ut loſe for Pungen 2: betaler, gider
Penge nd. Ar loſe fine Buxer 3: giare
fit Behov, it. (om Børn) faae paa Rum⸗
pen. At loſe ſin Troie 3: at blive vid
ſtet med Ris. Ur loſe En af fine Sma
ſonder 2: borſte ham dygtig af. ”

9. Med Emaaord:

Lofer af v. a.
a. Skierer af, affætter. At loſe et Lem af.

Loſer ind, indfrier det Pantſatte.“

b. Det ſamme ſom aflsſer Ro. I. 2. 4

Om Krigsfolk figes pgſaa abſolute at
loſe af, ſaaſom: har de loſt af? nem:
lig agten.

i
loſe fir Tsi ind, ſit Pant ind fra ask
ſtencehuſet. At loſe fn Forſkrivnis«
fit Uhr ind. Det ſamme ſom Indloſet.

Loſer op.
a. Loſer tet fra hinanden, ſom var buste

eller ſneret ſammen. At loſe en Kante

Los

op. Loſe ſin Valatlud op.
løfte Klæderne OP om fig.
b. Smådter, gisr flydende; eller adftifter ett
ſamlet Maſſe. At loſe Lim, Kalt op.

— tw

ø

"Ban f 3. recipråce; Lobgiore fis: v: Hot Urage

fig ud fra.

; TF Søågiorelfe (en) n.ſ. Det af tioget gigre (øf?

Losgivelſe (en) n. T. Frigivelſe, Losludelſe⸗

—— for : 2: aabner noget, ſom var til | Losgiven adj' parr, neutr, Losgivet. Fr

ſluttet.
Talemaade: Vile Gud loſe opfor ham.
3: befrie ham for kegemets Baand. .
"" Lofer fig recip. Gaaer los. Kalken loſer
fig fra Vægen.
Lofer ud. . 0 -
a. Giver løg, flipper los, loſer et Kreatur

ud fra et Sted, Hvor det dar bundet. At.

loſe Qvæget ud.

Bb. Udfrier, befrier , betaler for at En kan—

flippe paa fri Fod, ſom var hæftet for

Gield. At loſe En UD af Slutteriet.

c, Indfrier. At loſe ft Pant. ud.
2ofer (en) n. ſ.

Befrier, Forloſer. ruge nu fan ti

"Gammenfætninger, ſom: Vorloſer,
Gienloſer ꝛce.

2. Indloſer, den der loſer og kisber tiibage.

„Loſeren ſtal fværge paa, at han loſer

Odelsgodſet for ig felv. ik (Der. Mas.
6 D. p. 110.)“

Løferet (en) n. ſ. (af v. Løfer og Ret). Net:
tighed til at loſe noget ind igien. Odels
manden far i nogfe Aar Loſeret til fine |
Fadres Gaard.

Cøsgenger Cen) n. ſ. pl. Losgengere.
Dagdriver, Lediggænger. En ſom driver
allevegne om, uden at beſtille noget; „Hvdo
ſom huſer Losgangere, have forbrudt ſit
Vaſte.“ (Chr. 4. Reces Lib. 2)

Losgengeri (er) 1, ſ. . Dagdriveri, Ledige
gang.: (Chr. 4. Reces Lif. 2. )—

Losgengerſte (em) n. ſ. En Quindesper⸗
ſon, ſom driver allevegne om.

Losgior v. 2. iwperl. looͤgiorde fup,
Aosgiort.

1. Lofer, ſipper noget loſt, ſom var Sundet.
At losgiore en Tovende, en Baad.
2. Befrier, fætter i Frihed. *

Aa

Loſe op for Sakken. It. den

given, befriet fra dengſileuer Tranen. En
losgiven Træl:

Bosgiver v. a. imperf lssgad, ap (08;
givet. Frigiver, gider los af Fangen⸗

ſtab, iſtianker Frihed. At logive en Fau⸗
ge. Romerne losgave undertiden deres

GSlaver. TEE

Loshage (en) n. ſ. (til Skibs). En Hase,
Mad I Grebet, ſom bruges til tomt Fade⸗
verks Opheisning eller Redfiring.

Loshager v. a. imperf, lohagede, ſup⸗
loshhaget.

I. Tager ud af Hage eller Brig; aſhorer
"HK ad (Tit Bkibs). Bringer Jes fre: hinanden:

ved Hielp af en Omar, tg” leshage
Skibe.

Løshammel (en) n. re En Hammel, fom
bengger eller dreier ſig om en Bolt, faa aft;
man fan fee," hoilken Heſt der træffer ed,

modſat Stivhammel, ſem er leſt

Loshed (en),n. ſ.

IT. Den Beſtaffenhed ved ioget, ar det er

loſt, modſat Faſthed.

2. Losagtighed. „Lov og Loshed komme
aldrig ſammen.“ (P. Syv p.2 59.) :
Loshidſer v. a. Slaaer Hunde 108 af —*

bel paa vilde Dpr.
ges hinning | (en) n. ſ. (Jagtord).. Den
Loshidſen Gierning at hidſe Hunde (og.
: paa Dyr; Loskobling.

Loshion Cen) n. ſ. obſ. (af Los adj. og Hion).
En Perſon, der lever paa ſin egen Haand/

arbeider for Daglon, Dagleier.

Losholt (et) n.. pl. Losholter. (af ad.
ekss og Germ. 016). Et Tværtræ i en
Bindingsverks Bygning eller klinede Hufe,
ved hvis Hielp Veggene holdes ſammen og
forbindes. Kaldes ogſaa Durker. fore.

Rag. 2 Dry. 62.)

æ

88 — 5 & — 94

Eohuldet aqij. (ef ecs aij. 18 Hold). — i: al ſtee til. Ebln⸗e. — Deunem fan med
et har faſt Kisd. (Moth) oskyndigen deres Ret ikke hindres.

Eoſte (en) m. ſ. See Lyſke n.f. Loskyndiger eller Loskynder v. 2. (Moth).

Løffen (en) n. ſ. Den Gierning at leſte. Loskyndigede Loskyndiget.

beſter v. a. imperſ. loſtede, fup. loſtet, ZX. Ovfiger Penge, ſom man far laant ad.
”(Germ. Laufen) 2. Erflærer fri; forfynder at være los og

1. Luſer, piller Luus og andet Utei af. A fri. D. £, 3—19—9.
loſke Ens Hoved, At loſte fig. "| gestadelfe (en) n. ſ. Frigivelſe, Befrielſe.
a. Figurlig i det lavere Sprog: Beſtieæler, Loslader v. a Slipper En los, giver fri,
It. forvolder Udgift. At loſte Ens | fætter paa fri god. At loslade Banger
— ;Puug 2: træffe En op. J. og Tyve.
3. 3 den Talemaade: At loſte Ens Oren Losladning (en).n, fn. Det ſamme fom Løg:
ꝛ give Hug. ladelſe.
4. Lofer UD v. a. 9: eder, piller noget Loslivet adj. Son altib. bar fynd Stol⸗
fmaaligen ud. gang. (Moth)

Losnagle (en) n.f. En Ragler | ſom er til
Løsfiende. Srifiender, dømmer J Han. at tage ud. (Roth)
blev ſwokiendt for Retten. Losner.

Loskiober v. a. imperf. Leskiobte, (ap, | A) v. a. imperk lesuede, wöp losnet.
Loskiobt. — Siober fri 'eller loc; Befrier | 7" OFF lå. At loſne Guden med en Sui
noget, fom var f en Andens Eie, ved ar bes |: 2" Slapper noget; ſom var foænde faſt. At
tale Penge derfor. At loskiobe Fauger. born⸗ en Bue. Losne fine Girsmso

J.
rd N mn, Den Siernins at 8. Sfyder af, fader gane los. Lesne "
Loskiol (en) mf: Caf Led og Kisl). galdet | Biftol, en Kanon et Gevær. Her Kal
, ikke losnes et Sud.

en bi4 ets eller — form — under * vin.

den fafte Kisl paa e, for aft aftage bet |

forſte Stod, ifald Senen ſtoder paa i Boaer el "bliver leg eller flap. Bid

Hedder og Straakiol. ret sa Bon eh, her Kalfen og fø

Loſtning (en) n. ſ. Det famme ſom Loſten. 2. Giæres, (etter, hæver fig (om Dei).

koskobler v. a. imperf. Loskoblede, fup. Løsning (én) n, £ (af v. Losner).
Loskoblet. Slager, giver los af Koblet my Indlosning, Indfriening, Betaling for.
(om Hunde); modſat Sammenkobler.

Pantet ſtaaer til Losning. „Kong Val⸗
kest buns (en) n. ſ. Den Gierning at demar haver ynſtet, felv af: blide Sub
loskoble.

mand (til Eſtland), og ſom den [rette

Lostynder v. a. See Loskyndiger v. a. Losningsherre at adelukke Dsimefterne.”

Loskyndige (en) n. ſ. obſ. Dette Ord fin: (V. S. Skr. 4 D. p. 41). „Han meen,
des i Kriſtian den Fierdes Rigens Ret og

han ſtulle komme til Logning for Cszlb
Dele Art. 40, og betegner. den Handling, |

og Penninge.“ (Ved. Kr. P. 479.)
hvorved en Kreditor for en Tid lader Exe 3. Den Gierning , hvorved noget, fom sæ
cutionen mod fin Debitor hoile, imod. at

bundet, loſes. Kreaturenes Losning.
denne forpligter fig til inden en vis Tid at

Ft. figurlig: Tungens Løsning 5»: &
ſtille Creditor tilfreds, . eller i modſat Kald |

| — man faaer En fil. at tale,
at lide Execution. „Saadan Loskyndige 3- SULLA Losnen (om Skyderedſebe

&

Lee

under Kanonernes kosning folde: Rons
gen ft Indtog.
4. Det, at et fem fommer af feb; Vorrak⸗
ning.
5. Det, at man har aabent kio. Moth) St.
1.7 ablolute:' ; Jastſproget: Skarnet, ſom
Hiorten kaſter. åd
&. Det famme ſom Loſen. Danſt Løsning
er 3, 9 eller 27 Skad. (Moth). Deraf:
Losningeherre (en)n.ſ. Den ſom far Ret
fil at indløfe noget. Det ſamme ſom Loſer
RO. 2. i —
Losningspenge —8X
Loſepenge.
kosningsret (en) n, ſ. Rettighed til at
indfrie noget ; Loſeret.

Det ſamme ſom

vodringeſtud Cet) ILSE | Er 2* med |
Su. |

Los ningsfteen (ea) n n. „En art vetin⸗
diſte Frugter, fom 5 hiſt og her ved
Stranden i Norge. Odertroiſte Kolt i
Nordland og Finmarken anſee den for et

| É. herligt Middel tit qt leſe Efterbyrden med,

»noaar Barſelqpinder ikkun drikke DI eller |:

BSrandeviin af Skalley.“ (Moeſte V. S.

Skr. 3 T. p. 15. Gunernt

Lesningsfum (en) n. ſ. Beløbet eller den |.

hele Sum, man giver, forat føfe noget.
Losore (et) n. f. coll. (Isl. lauſa eyrir, |

Svec. lås åre, hona mobilia, modfat lig-

gende Fe). Alt det Gods, ſom ikke er jord: |:

faſt eller nagelfaff. Bohave. At giøre Be⸗
ſlag paa en Giældners Losere.
Losriver v. a. imperf. losrev, mp. los⸗
revet. Faaer noget med Magt eller paa
en voldſom Maade løft; ſſider los. At
losrive fig af fine Baand. og Lenker. De

bed Storm losrevne Scene faldt paa Gaden

i ſtor Mængde fra Huſene.

Losſiger v. a. imperf. losſagde, fup. los⸗

ſagt. Loskiender, friklender, dømmer fri,

erklerer fri. At losſige en Leredreng.
ein gelfe (en) n. ſ. Brigiselfe, Britten
edelſe. It. Brafgetfe. '

rer 2817

Loðſtaaren dd, part. Som er fraffile wed
Saug, Kniv eller Sar. adſtidige føsftaarne.

Stykker.

Losſtruen og Loeſtruning (en): n. Den
Gierning at ſtrue 183.

Losſtudt adj. part, Giort les ond Skodning.
Bed Fugfeffgdningen blev- Kongegevinſten
vel losſtudt, men den falde iffe.

Losſtyden og Losſtydning Cen) n. ſ. Den
Gierning at ſtyde los.

Losſtyllet adj part.
dets Paavirkuing.

Losſtyllen og Loeſtylning (em) n. f. Det
at noget ſtlles loſt.

Losſlagen adj, part. Gom er ſtilt eder
"løsnet fra noget andet ved Slag. Looſlagne
EStykker af Skihet dreve t Land.

Giort les ved Van⸗

— — (en) n. £ Den Siernins at

ſpende noget loſt.

Loſi adv: (af adj. 188). Yet: 8* overflas
diff, fsfeligen, uden Klem og Eftertrok.
Den Gienſtand er faa koſt behandler. Troien
ſidder loſt om ham.

Lostalende adj. Com ſnakker hen i SBetret,

uden Eftertante. (Mot) -

Lostegn (et) n. ſ. Lofen (tesfera). (Col⸗

dings Kirkehiſt.)

Lostroende adj. part. (af los adj og troer).
Den ſom troer alt det han hører, enten det.

i er ret efler gale; lettroende/ ſnartroende.

(Moth)

Lostrykning (en) n. . Siges om Sese:

. vers Losning.

Losvavet ad). part. galdeg det Larred eller
Klæde, ſom ei er flaaet faſt eller tær ſam⸗
men i Vesniugen. (Moth)

Losvikling og Losviklen (em) n. ſ. Det,
at noget vikles loſt. )

Losvirken og Losvirkning (en) n. ſ. Det,
at noget virkes loſt. .

Lov eller Loug (en) øm. f. obf. pl. Lover.

— (Isl. laug, lavacrum, Paa nor: Loug,
Loug, £90, forde Vand, Band at toe fig
i. Norſt. Vid. S. Skr. 5 T. pyr

Na 3

Lov

PMand til at tøe fig. i, At fede. Ønenet 4
vi; nd med Loven. (P. Syos Ordfp.) Der
vil farp LOD til grov Synd, eller fom | -
*.7 det almindeligere hedder: ſtarp Lud til
ſturvede Hoveder 2: haard. ar til
: ir grove VForſcelſer. 8
gs. Band fom bruges, til Brygning, Basniis
og deslige (Leths jydffe Gloſſar.)n,
8. Et Bad. Saloug kaldes endnu i Norge
et Sobad.
Lev ;(et),n. ſ. plur, Loo. (A. leaf. ſ. læf; |
Isl. lauf, Germ. laub, Al. loub, Belg.
;; 2eof> Angl. leaf, Ulpb. lauf, Svec. låf;
Fham, frons). Træernes Blade, fadvel
. grønne fom visne, "Der er itfe et Løv
endnu at fee i SÉoven, Træerne faae Lov.
det affaldne Lev tiener til Gisdning..for |.
Skoden. Han leegger intet Lon imellem.
2: han ſtaaner iffe, naar han, ſlaaer.
Han frygter for hvert Lov, der rores
, 3: han er meget frygtſom. Naar Lovet
falder, vidner Træet ad: et ſtaldet Hobed
vidner om Alderdom. Deraf: -
Eopgame Cen) n.f. (norſt).
barven af Inſectet Phalæng vinula eller |
Hermelins ;Phalæpe. . ; (Millers Pråd, J
TZobl. Dan,

Sovbærende. ;adj. part. Gom bærer od, |,
Eopbindeke, (en) n. ſ. En Krands af
… Lob (Moth.) Norr ON Fe gg 19

Lobblad (et) nt, pg mn

SBlad vanæræbr, 4. .

2. En Urt. Hedder og Hellehoded, zei⸗ |

lefod, Hovurt. Tusfilago farfara, Fl, |

.… Dan. Tab. 595.

Føvbo eller Lovbod. (en) n. ſ. Sov

"bytte, Hytte af Lov at ſidde Skogge i i.
(Moth.) „Begynthæ at , bygghæ en
Loffug⸗Bod.“ H. Michael om Gka⸗
belſen.

Loobrand (en) n. ſ. En Sygdom, fom |
angriber og bentorrer Lsvene.

Lobcorolle (en) n. ſ. Den Art af Punkt⸗
coraller, ſom faldes Millepora foliacea.

res

Lovfro (er) n:

i Løvfuld :adj.

ELovgang (en): n. f.
Pilelarben, RK

"Løvgtøn adj.
Lovhuus
Lovhytte

Lovoles adj.

Lev
kLovdakken ge) a. ſ. Et Stiuyl, Stierm
eller Loft af Lev. Deraf:
Lovdakket adj. Tilhyllet, omgiven mød
Lov. Pindi lsvdakkede Gange. ( (Prams
Starkodder p. 3... + -

Loevfaldning eger Lobfalbing Cen) n. £.
. I. Bladenes Affald af Træærne:

” 2.7 Tiden, da Træerne tabe , deres Blade.
Lesfeidningstid (eu).n. £ Den co

paa Aaret, då: Træerne tabe over; ER
terhoſt; Efteraar. LER

| Lovfalb (et) n. J Det famme fom Let |

, fældning No. a. „J Lovfald døe mange |

amtet
J Lovflattet adj.

Som er flattet eller
fanimenbundet” af Lev. „Lovflattet
Krands.“ Prams eg Sterkodder p. 175.)
ſ.e Traefts, en Frø af
lysgron Farve. Rana arborea. Mũllen
Prod. Zool. Dam 0
Com ér fuld af Lov og
Blade, .fom har meget Lou. Lovriig.
En Loſtgang af
Træer i Haver' og Skove, hvor Lod og
Grene erte ſnoede over og vore fom en
Dvælsing: (DJ
Løvgreen ”Cén) n.£ Green med Lod paa.
Saa grøn ſom Lav.
(et) n. ſ. Lidet Huus
(en) n, £. eller Hytte i Hø
ver af Lodqͤbiſte eller ſammendoxne Træet,
Lyſthuus.

Lovktands (en) n. <a. Krands af en

(Moth.)

J Lodknob (en) n. J. En Knop, ſom ſty⸗

der i Blade; modſat Blemſterknoy og
Frugt: efter Dragknop.

”Løvfrone (en) n. J.

1. Lovtræernes runde Krone:

2. £øvfrands. „O Du ſom alt giemen

… Geller den Lavkrone giemte.“ (Start
odder p. 177.)

Kaldes det Træ, ſom far

intet Lob; Bladlssß.

Lovlind (en) m. ſ. Rorſt Radn paa den

Sevſalshoitid (en) m. ſ.

r

HH

Lvsoſmo
—Lovfnidt
Lovfuider (en) n. ſ. En, ſom renſer og |

Lovrig adj.

Lov

or almindelige Lind td Modfætning:nf Ber⸗
— Tind. (Taxus. bagcata).

. £øvminerer (en) .n. f. Larven af fors
.x, ſtiellige. ſmaa Inſecter, ſom bore fig un⸗
der Oberhinden af Bladene.

Lodorm (en) n. ſ. Det ſamme.
Som har Over flodighed af
Lav; lovbfuld.

… Cøvfal (en) n..f. Ea Lovbhytte, meeſt
Gbrüugelig om den Lobhytte, Jøderne. uds
pyute pan deres Efleraarsfef.
Lovſalsfeſt Cen) n. ſ. ] En Fer 608

"Jøderne, fom
helligholdes om Efteragret i gte. Dage

fra den 14de Dag i den 7de Maaned til

Erindring om deres Forfedres Vandring
i Orken, da de boede. Telte.

.Lopſeug (en) a.ſ. Et Bete af Lod.

… Bovttiul. (et)n. f. Det ſamme ſoni Lov⸗
„huus. (Moth)—

Loevſrov (en) n. ſ. Ga Skov af Lob⸗
træer, modſat Barffov. nen værer vaa
gresloſe Steder i Lovſtop.“ KR. S. af
V. S. Ske. 4B. p. 390.)

ben n, ſ. Træers Beftiærelfe.

ftevner Træer.
—” £ovfnittelfe (en) n. f. See Lovſnid.
, Lavfnitter (én) n, ſ. See Lovfnider.
: Lovfnov (en) n. f." Lobbaand med Blom⸗
fler og Frugter imellem; Feſton.
Lovfpring Cet) n. ſ. Bladenes aarlige
KFremkomſt paa Sræerne: It. den Tid
gaa Aaret, naar Lovet fpringer ud, Vaa⸗

ren. „Ved Lopſpringet pleler og; lis

geſom ved Lovfaldet om Hoſten, af pitre

fig en Hoben Sygdomme hos Menneſter.“
(Stroms Sondm. Beſtr. p. 422.)

Lovoſtilk (en) n.f. En Plante. Liguſti-

cum leviſticum Linn.
Lovſtro (er) n. ſ. Indſamiet Lav til

at firse under Rvøg, af (Mangel paa |

Halm.

Lov: 189

Bobtra Ce) n.ſ.. Et Ce, fom bar Lev,

til Forſtiel fra Bars eller Naaletræer.

Lovotudſe Cen) n. ſ. Det ſainme ſom

Lovfrs.

Lovbark (et) n. ſ. Adleſlaue fonftige Zi⸗ |

rater i Skikkelſe af. Lov.

Løve (en) n. ſ. lavaerum. See Lob (en)
Lode (en).n. ſ. coagulum. Gee Lobe (en)
Love (en) n. f. pl. Lover, leo.

. Et Sefiendt modigt Pattedyr af Katte⸗

flægten i Aſien og Africa. Felis leo. At

brole fom en øve ſiges om den, der har

en giennemtrængende Stemme. Han
er en Love hiemme 3: Kiek Hvor intet er
nat frogte. Han er en pommerſt Love,

om den der blot er Kær i Munden. En

islandſt Love ad: et Faar.

2. Aſtronomien. En Conſtellation eller

Stierneſamling i Dyrkredſen. Løvens
Hierte og Lovens Hale ere to klare
Stierner i denne Conſtellation. Solen er
i Loven. Deraf:
Loveagtig adj. Som paſſer fig for en Love.
Loveart (en) n. ſ. En vig Art af Loder.
Løveartet adj. Som er af Lovens Art.
Lovebrol (er) n. ſ. Brol af .en Løbe.
Lovefarvet adj. Af darde ſom en Love;
morkeguul.
Lovefod (en) n. ſ.

1. Foden af en Løve.

2. En Urt; hedder og: Spuos; & vor Frue
Kaabe, Marie Kaabe. Alchemilja vul-
garis. Fi, D. Tab. 663.

Eoveham (en)en. ſ. Hammeneller Slik⸗

kelſen af en Love. „Han er en Abe ten
Loveham.“ Ordſpros) En red
——*8*8* ) n. ſ.“ J

x. Hiertet i en Lobe. 02

2. Figurligen: Stor giahede "og wee.
Lovemod. Kichard Levehierte.

Bovehoved (er) n. ſ.

1. Hovedet paa en Love.

2. Zirat paa noget, der foreftiller et Løves
hoved. En Sadel med Lodehodeder.

90.

— Løver v. a. Kommer Løve i.

*

—— ſprang ud af et; gabende Løve: |
obed
Lovehud (eu) mil, Skindet, Huden af
en Løve. Hercules med Lovehuden.
Lovehule (en) n. ſ. En Hule i Jorden,
hvor Løven har fir Leie.
Lovehund (ei) n.f. En Pubel efter fang:
Gaaret Hund, klippet ſom en Love.
Lovehvalp (en) n. ſ. Unge, Hvalp af
- en Løve.
Loveklo Cen) n. ſ.
1. Klo af en Løve.
2. En Urt. Acantus. Linn.
Løvefraft (en) n. ſ. Stor Kraft.

WLovekule (en) n. ſ. Det famme ſom fø
dehule. Daniel blev kaſtet i Lovekulen.

Lodeman (en)n.f. Mannen vaa Hanloven.
Lovemod (et) q. ſ. Kiakt Mod.
Lovemund (en) n. ſ.

1. En føres Mund.

2. Figurligen om en ſtortalende Perſon.

„Lovemund, Harehierte.“ |

Loverumpe (en) n. ſ.

1. Det ſamme ſom Lsvbehale.

2. En Urt. Orobanche.

Lodetand (en) n. ſ. pl. Lovetander.

xX. Tand af en Love.

2. Cu Urt. Hedder og Præftefrone, Mun.
kehoved, Smorblomſt. Leontodon Ta-
raxacum. Fl. D. Tab. 574.

Lovetandrod (em) n. ſ. Det ſamme ſom

Ledetand No.
" Søvinde (en) n. * Hunlode.
Løve eller Lauve (en) n.f (norſt). Sittfilo.
Salmo Silas. Müll. Prod. Zool. Dan.
Sover v.a. obſ. imperf; [øvede fup. lovet.
(Isl, lauga, Svec,låga; lavare, abluere).
Toer, vaſter. (See Love n. ſ. lavaetum).
Deraf Loberdag.

Løver v. 2. obſol. (af 289), folium, frons.
a. Befærter med Mai eller: Lodqviſte, ſom
endnu er Brug paa Lander ved Pintfeti:
ber; Kirken var ſmukt lovet.

a. Dakket i et Varelſe.

Eee eeber. i

Lof

b. Afblaber, tager Lav af Træerne til Foder

for Faar, Gedder ꝛe. (Moth)

e. paſe. Loves 5: faner Lod, ſpringer ud i

Løv, fætter Blade. Skoven loves i Mai,

Løvefar (et)n. ſ. (af Leve, lavacrum og Kar).

Et Vaſtekar, Kar, man toer nyfødte Børn i,

Loverdag Cen) n. f. (Isl. langardagr, lo.

tionum dies, Svec. lögerdag; af v. Løver,
Javare og Dag). Den 7de Dag i Ugen,
paa fvilfen de gamle Nordboer brugte Fad,
ligeſom der endun pan den toes og gisres reent.

voe eller Cove (en) n. ſ. (Isl. lovi, logi,
ceu lau, vola manus).

Det Sule i Haan⸗
den. „At plukke Haar af Loe" 53: afde |
bare Haand, eller af den Skaldede. (P.
Sy0s Ordfø. v. 217). 14 Tro og Love,"
dextra fidesque.

Loede (norſt) bruges adverbialiter med Præ
pof. til. Halvdeis. At fpinde til foede

at den Ene leverer Hør eller Hamp og der
Anden gior Arbeidet. Cop. Journ. f. P.
13 MD. 41.) .5

Loft (er) n. ſ. pl Lofter. Gelg. focåt, C

Brit, lloft, Angl, ft, Svec. loft. lil

lopt a lopta, at lofte)

I. Det overſte af et Huus, de sderſte Run
næft Taget, hvoraf Gammenfærninger,
efter deres forſtiellige Beſtemmelſer, hades
Kornloft, Holoft, Brandeloft,
Torveloft. At ligge paa Loftet. %

… hænge Tsi paa Loftet. Dan gif pel
Loftet medK atten, ſiges om den, ſom gaaer
iet Crindepaa Naturens Vegne. (Moth)

At Gave gibſede,

malede Kofter. Der hang en prægtig

- Syfefrone under Loftet, At ſætte Stuen

paa Loftet 3: vende op og ned pan Alt,

ſtoie. Han har, været med aft lofte Peer

af Loftet x er forfaren. (Moch)
3. Stokvark, Etage; det Rum, ſom er imel⸗
lem Loft og Loft. „Huſene vare meſte
parten tu Ldfft hoye.“ (Ved. &r. 2
446.) Et Hung, der er fo, tre, re
Lofter hoit.

Loß

4. Det. overſte paa Strangeleg, ſom Seren | .
(Moth)

gen⸗ er ſpendt paa.
Deraf Sammenfætningerne:
| voftdor (en) n. £
et Loft. .
Loftkammer (er) n.…£
. — øaan Loftet.

Loftlem (en) n. f, Fr” liden Det, *

vaa et Loft. |
Loftleie (en) n. ſ. Leie, ſom betales for |
Brugen af et Loft.
Loftluge (én) n. ſ.
Loftſem. ”
Loftnogle Cen) n. "SE Rente. tit Loftet.
Loftrum (ef) n. ſ. Plads paa Loftet.
Loftfoend (en) n. ſ. Kaldes paa et

Sukkerhuus en Perſon, ſom har Opfigt I

med Sukkerets Torring paa Lofterne.
Lofttrappe (en) n. ſ. Trapper font fører

"til Loftet. |
Loftvindue (er) n. ſ. Vindue pan ofret.

Loftev, v. a. imperf. loftede, fup. loftet
(af Loft).

1. Gisr Loft, fægger Loft. '

2. Forer noget paa Loftet. Lofte Korn. -

3 verb. neut. Hæver fig, hotner. „Naar
langtfraliggende Steder lofter, betyder
det Forandring i Veiret.“ (Dec. Mag.
5 D.p. 185). Egernet, Maaren, Ilderen
lofte, naar de løbe op i et Træ og ſpringe

fra en Top vaa en anden. (Moth)

4. Siges om Humlen, at den lofter, naar
Hummeltoppene vinde fig ſammen, og
gisre ligefom et hvælvet Loft. ,

- Coftur Cen) n.f. Kaldes iBergen en Sam⸗
ling af Stene meb Aabninger imellem, ſtiulte
med Muld. (Stroms Sond. 1 B. p. 352).

Lofugl (en) n. ſ. (Isl. lo, en Brokfugl).
Strandſtade, en Strandfugl, ſom nærer Øg
af Skaidyr (Hæmatopus ostralegus).

Log (en) n. ſ. Kaldes det Nedffab, Hvor:
med man maaler den Haſtighed, ſom et Skib
ſeiler igiennem Vandet med. Deraf:
Logbog (en) n.ſ. En med Rubrikker

—2
⸗

Dor, ſom lukler for

Lidet — |

Det ſamme ſom⸗ |

f
i

N
- Bøge . gr

inddeelt Bog, Hvori Skibetẽs Sellade og
alt det mærfværdige, ſom forefalder, ind⸗
føres. Den tiener tillige, fom Skibets
… Dagbog og forelægges i Retten, naar
Haberie eller andet forefalder.
Logbret (et) en. ſ. |
1. Det ſamme form Log (en) n, ſ. .
3. Et Bret eller Tavle, hvorpaa den vagt?
» havende Styrmand nedſkriver alt Sejs
ladſen vedkommende, ſom ſiden ſtrax
indfsres i Logbogen. Hedder og Log⸗
taole eller Sagtbret,
Logglas (et) n. ſ. Det Timeglag pan
14 eller 28 Secunder, ſom bruges ved
Logningen.

Logflynder Cen) n. df Kaldes den Træ.

Sector, betynget med. Bly, ſom Loglinen
fæftes til
Logger v. 2. Maaler et Skibs dart
med Log.
gogur, Loggeuhr (er) n.f. Et Ur,
fom, naar man træffer paa en Fieder, ſet⸗
ter fig t Gang og gaaer med fuld Ses
cundſlag!i 28 Secunder, ſlaaer et lyde⸗
ligt Slag paa 14 og 28 Secunder og
ſtandſer da. Det bruges iftedet for Slade
ſet, og er bedre end dette, iſer om Natten.
Logline (en) n. ſ. Den inddeefte Snor
eller Line med Knob, Goormed:logges.
Logning eller Loggen (en) n. ſ. Den,
Gierning at logge eller maale et SkibsFart,
Logrulle (en) n. ſ. En Trarulle, ſom
lober meget let om ſin Axel, hvorpaa
Loglinen opvindes.
Logtavle (en) n. c. Det famme ſom
Logbret No. 2. |

Loget adj. og adv. [af Isl. lygo, beſlægtet
med det danſte Luun]. Stille, fagte. At
gane loget »: gaae faa, aft man neppe fan
hore det. (Norſt)

Logik (en) n. ſ. (Lar. logica, Græc. Åoysny).
Fornuftlare; eu Videnſtab om Tankningens
Regler. „Logiken er en Videnſtab om
Saudhed og! Midlerne til ſaume.“ (Tre⸗

ſchows alm. Logik S. 3.) —

Lot

Lot

Logiſk adj. (af Logik) Rigtig ſluttet, overs | En tamslort wiand at lokke andre ode

eensſtemmende med Fornuftlæren. EN
£ogren (en) n. Egentlig om Hundens
Bevagelſe med —* for åt" tilkiendegive
Venlighed. Figurlig bruges: det om Mens
neſters Hyklen, Smigren.
Logrer v neutr. imperf. logrede, fup. [ogs
J tt CGeſſegtet med Lokker). NE
Egentlig om Hunden, ſoinker, faandfer, |
vrikker frem og tilbage: med Halen, for at
viſe fin Venlighed.
beſtandig ad ham.

2. Giguelig om Menneſker med preæpoſ. for
eefter ſig: hykler, ſmigrer, gige flg (æt

fer. At logre for En.
Logring (en) n.£. Der ſamme (om Logren.
Så (en) n. ſ. pl. Lokker (Germ. locke,
As. locc, locca, Isl, lockr, Svec, lock; cin-
cinus).
I. Egentlig: en Haarlok, en Krølle af Haar,
én Bukkel. At have Lokker i Haaret.
En Paryk med mange Lokker. „Hvad

er der ved de Lokker?“ (Fangefogden |

i Ohlenſ. Hagbarth.)
2. En Duſt, en Toge, et Fid, en Tot, en
liden Deel af Haar, Uld, Hor, Silke
eller andet ſom fan ſpindes. En Horlok.
En Lok Silke. En Guldlok 5: en Guld
qvaft eler Duſt, en Toge ſpunden Guld.
Lokeshabre Cen) n. f. (Af Lofe nom. prop.
os Havre).
. Gar flor, Cop; men. ingen Kierne; Flug⸗Fly⸗
ve. Lethavre. Avena fatua. Flor, Dan,

Tab. 1629.

Lokesovn (en) n. ſ. (af Loke nomen propr.

. og Obn). Navnet paa en lang Steenapffe.

(Moth, ſom bar hørt det i T6y).
Lokhaaret ad). Kruushaaret, Keelhaaret.
| Lokhammer (en) n. ſ. (af Germ, Lodi, et

"Hul og Hammer).

toi, hvormed man flager Huller, ſom ſtal

være lige (tore i begge Sidet.
Lokke (en) n. ſ. See LoÉ nf.

Lokkeand (en)n. ſ. (af v. Lokker ;og And).

ringe Ting.

Hunden logrede

Et Slags Ukrud i Kornet, fom |

Kaldes det Smedeverk⸗

ænder med.

| Loktebarn (et) n. ſ. (af v. Lokker og Barn).

Et lidet Barn, ſom kader fig lokke med en

Han er intet Lokkebarn
nere orhan har tbadde fine Borneſko. (Moth)

—2 (en) n. ſ. Grene af Eeg eller
Roedbog, ſom man ſtraber 1eller 11 Fod
fra Toppen og kloder i Spidſen, - for of man
Fan: fæfte Liimpinde deri. (Hornemann om
Stuefugle p. 18.) .-

Lofkkedrik Cen) n. ſ. (af v. Lokker og DriD.

En Drif, fom menig Mand tilfkriver den

Virkning, at, hoo ſom drifter deraf fatter

Kierlighed til. den, der har lavet famme.

(Moth). Elſtovsdrik, filtrum.

Lokkedue Cen) n. ſ. (af v. Lokker og Due).

1. Eu afrettet Due, ſom bruges til at fange |

. Duer med.

2. Figurlig: et loſt, lssagtigt Fruentim⸗

mer; en Hore, ſom forfører Mandfolk til

Utugt. Deter en god Lokkedue. It.
Alt hvad ſom forfsrer eller drager til fig.
Dinene ere Kierligheds Lokfeduer.
Lokkefugl Cen) n. ſ. (af v. Lokker og Fugh.
Je Fugl, ſom er afrettet til at lokke andre
Fugle til ſig med.
3. Figurlig: Alt det ſom overtaler eller fors
lokker En til at gisre, Hvad han ikke bur
de. Gode Dage ér Ungdommens Zobs
kefugſ.
Lokken (en) n. ſ. (af Lokker).
den Gierning at lokke.
Lokkepibe (en) n. ſ. (af v. Lokker og Vibe)
En Pibe eller Floite at lokke Fugle med.
Loffer v. a. imperf. lokkede, fup. lokket.
(af en Lok).
1. Lægger i Lokker, Érøfter, kruſer. At lokke
Haar.
s. Binder i ſmaa Dukker eller Knipper. ft
lokke Siilke, Hor. om
Lokker v. a. imperf£. lokkede, fup. lokket.
(Germ. Jocken, Isl, et Svec, locka, allicere)

Tillokfelfe,

IR 1. Drager til fig ved milde Midler, ded

Odbertalelſe eller Lift ſaavel egentlig om

Lok

Lom 193

Jasere og Fuglefængere, ſom figurlig om | Lokkeſom adj. Som fan lokke og forlede,

Menneſtene indbyrdes, maar man med
At Lokkeſtemme (en) n. ſ. (af v. Lokker og

ſode og venlige Ord tilſtynder noget.
lokke En paa fir Parti. Ur lokke En
fil at giore noget. At lokke en Pige 5:
beſove, kræenke hende.

3. Ordſprogsbiis ſiger man: Den er god at

lokke, ſom efter vil hoppe, 3: det er let |

at odertale den, ſom felv har Loft til no⸗
get. Den, der fader fig lokke til at fiæs
le, ſtal lade fig nede til at hænge I: det
hielper ikke at ſtyde Skylden paa en An⸗
den, naar man har giort noget, man ikke
burde; man maa da felv lide derfor.
Marts med fit hvide Sfæg lokker Børn
uden Væg, men faa kommer Hakkepild
(April) qoifter dem igien til ID. .
3. Med Smaaord: |
Lokker af, Gort, fra, til, i, ud. At
lokke En i Snaren. At lokke En nos
get fra. |
Lokker (en) n.f. Tilſtynder, Tillokker, Forforer.
Loffer, adj. (Germ. Locker). Om Jorden:
Smulret, god at handle.
vokteran (et) n. f. [Is], Lockurån af Loka,

en Slaa, Sfaade og rån]. Betegner den |

ufovlige Handling af udtage fif optagne
væg af Optagerens Indelukke, uden at
give Erſtatning for den Stade Qvæget har
giort. Ordet forekommer ikke i de danſte,
men i de norſte Love; f. Cr. i Magnus Las
gab. Guleth. Lob Lands Leigu B. cap, 32.
”»Enn af madr tekr fenat pann brött, er
inn var settr oe vill eigi utt leysa at lau-
gum, bå heitir pat /ockorån,” €. 4des
uorſte Lov Landsl. Balk. cap. 30. „Men
fager han det (Qvæget) ud, ſom eier, og vil
det iffe lovlig udlsfe, da bøder Bonden en
Mark Sølv til den, det indfatte, for Loc:

keran:“ jefr. C. steg NR. £. 3—192—22.

Ogſaa i den islandſte Lov, Jonsbogen, fo⸗
rekommer dette Ord paa ſamme Maade,
Landsl. B. Cap. 33.

Lokkeri (et) n. ſ. (af v. Lokker). Tillokkelſe,
Forfsrelſe.

Bb

forforiſt. (Moth)
Stemme). En efterlignet Lod, af lokke Fugle
og andet Vildt til fig med.
kokket adj. (af en Lo.
1. Gom er krollet, kruſet, hænger i Lokker.
Et ſolvlokket Haar.
2. Gom er bunden i Knipper eller ſmaa
Dukker. Lokket Her, Silke.
Lokkje (en) n. ſ. Kaldes paa Færse et In⸗
ſeet af Stankelbeens Slægten, fom har uds
bredte Binger og meget lange Fodder, og
flyver i Mængde udi Engene. Larverne ere
for det mefte lange Orme, fom leve under
Jorden, og” afgnave Plantersdderne. Ti-
Pl oleracea, (Landes Færses Beſtr. p.
280).
Lokning (en) n. ſ. (af Soter allicio).
1. Den Gierning at lokke; Tillokkelſe, For⸗
forelſe.
2. Det ſom man lokker, ifær Fiſke, til ſig
med; Lokkemad. (Moth)
Lollænder (en) n. ſ. See Lollik.
Lollik (en) n. ſ. pl. Lolliker. En Perſon,
ſom er fodt i Lolland. Nu kommer ſuart
Lollikerne. —
Lom eller Coom agj. obf, (af Isl. lioma,
fplendere), deilig og ſtien. (Moth)

Lom adj. obſ. (beflægtermed det danſte Lumſt

og det Isl. lymſſer.)
1. Hemmelig. En lom Skuffe.

- 2. Tradſt. En lille [om Kone.

Lom (en) n. ſ. obf. (af adj. lom). Liſt,
Ranke, Bedrag. Jeg fiender hans Lom.
(Moth.)

Com eller Zoom, Lome, Lumme Cen) n. ſ.
(Isl. Lomr). En Gvommefugi, ſom ope
holder fig i ferſte Vande i Norden, og ho⸗
ver til Dykkerne. Colymbus Septentrio-
nalis. Müll. Prod, Zool. Dan.

Lomartet adj. Som er af Lomernes Art.
(Rorff. V. S. Skr. 1 T. p. 236.)

Lomber (en) n. ſ. (Gall. Phombre). Get

Slags Lortſpil. Spille en Lomber. Deraf:

194 Lom

Lomberbord (et) n. .

1. Boͤrd, at ſpille Lomber ved.

2. De Menneſter, der ſpille Lomber ſammen
ved eet Bord. Lomberbordet blev ei
færdigt før Klokken var tolv.

Lomberſelſtab (et) n. ſ. Et Selſtab
forſamlet for at ſpille Lomber.
Lomberſpil (et) n.£, Der Slags Kort
ſpil, der kaldes Lomber.
Lomberſpiller (en) n, £, Den, der for⸗
ſtaaer at ſpille Lomber. |

Lomer v.n. impert. Lomede, fup. Lomet.
Skriger ſom en Lom. (Moth) |
Lomgivie (Isl. Langvigi) effer Lomvie
(en) n.l, Norſt Navn paa en Goomme
fugl næften af Gaaſens Storrelſe, fom ops
holder ſig i Havet ved Nordpolen, og hører
til Dykkerſlegten. Paa danſt Aalge, Alge.
Colymbus Troile. Mill, Prod. Zool. Dan,

Lom⸗Imber (en) n. £. (Norſt). En Svsm:

mefugl, næften af Gaaſens Stsrrelſe, ſom

opholder fig i Nordſoen og hører til Dykker⸗
ſlegten. Colymbus Immer, Mill. Prod.
Zool. Dan, .
Lomfræfling (en) n. £. (norſt Urt). Hedder
og Lummeriyng, vild Rosmarin. Andro-
meda tetragona. Fl, Dan, Tab. 1030.
Lomme (en) n. I. pl. Lommer. (Svec.
Lomma, Isl, fomma [. lumma, manus
adunca, Awna, fimbria vestis.)
1. En liden Pofe eller Taſte, fæftet eller
bundet til Klæderne, for deri at lægge,
hvad man vil bære paa fig. At have
Penge i LZommen. At tage afte Lom:
mer fulde. Jeg har ingen Lomme paa
mig. At putte i Lommerne. Fordum
bandt enhver Huusmoder Lommen med
Møglerne ved fin Side. |
2. Figurlig og ordſprogsviis ſiger man:
Yeg er færdig at lee min Lomme itu 5:
foræfte af Latter. Luur mig, fun lig:
ger i min Lomme 3: der er i god For:
varing. Det loe min Lomme af 3: var
til min Fordeel. At flaae Knep i Lommen

Lom

ad: at frue eller Gave fore Ord, naar man
ikke bemærfes af Rogen, man frygter
for. At vende fin Comme ↄ: fafte op,
føve, brakke fig. At ſpille paa Lommen
d: paa Credit, naar man ei har flere
Penge. Deraf:

Lommebaget adj. Som bæres faa længe
i Lommen, at det bliver tørt eller forflide.
(Moth.)

Lommebog (en) n. J. En Teguebog,
Brevtaſte, it. en Bog af liden Format,
fom man magelig fan fave i en omme.

Lommebrev (et) n.f. Et gammelt for
flidt Brev, ſom er af ingen Vardi.
(Moth.)

Lommeboſſe (en) n.L. See Lommepuffert.

Lommedug (en) nm. I. See Lommeter⸗
flæde. i

Lommeflaffe (en) n. £. En liden lagt,
ſom fan bæres i en Lomme.

Lommehul (et) n. £ En Aabning eller
Sul paa Kladerne, Gvortil Lommen ce

ſhet.

Lommekikkert (en) n. . Liden Kikkert,
ſom kan bares i Lommen.

Lommekniv (en) n. ſ. Foldekniv, Knie
ſom fan lukkes ſammen, for af gage me
i en Lomme.

Lommepenge n.f.coll. Penge, fom si
veg eller bruges til Smaaundgister, ifær
til Forneielfe, Det bruger jeg fun til
Lommepenge.

Lommeprocurator (en) n. J. En haa⸗
nende Benævnelfe paa en Sagfører, ſon
anſees enten for uduelig eller uredelig;
en Bintelffriver, Gammenfætter.

Lommeprofit (en) n. £ Hemmelig
Fordeel.

Lommepuffert (en) n. f£.

1. Et lider Skodegever, en Piſtol, fom
man bærer i Lommen paa Reiſer eller
ved andre Leiligheder.

2. Figurlig og i daglig Tale: en liden Flafke
med Brandeviin, ſom man far i Lom
men for at tage en Slurk af efter Behag

Lon

Lommeſtilling (en) n; £. Det ſamme
ſom Lommepenge.

Lommeſpeil (et) n. ſ. Speil, ſom man

kan have hos ſig i en Lomme. —

Lommeſtegt adj. See Lommebagt. (Moth

Lommeſoger (en) n.ſ. See Lommetyv.
(MothJ).

Lommetorflæde (er) n. ſ. En Lomme⸗
"Dug; et Tørflæde man bruger at gage
med i Lommen, for at tørre Næfe og
Anſigt.

Lommetyo (en) n. ſ.

1. En der ſtieler paa en liftig og behændig

Maade af Lommerne paa Folk.
2. Hvad der umarkeligen fluger Penge.
Et Lommeuhr er en Lommetyv.

Lommetyveri (et) n. ſ. Den Gierning |

at ftiæle af Folks Lommer.
Lommeuhr (et) n. ſ. Et lidet Seier⸗
værf, indrettet til at bæres i kommen.
Bommevært (et) n. ſ. obſ. Det famme
fom Lommeuhr. (Moth)
Lommevarge (et) n. ſ. En Puffert,
Dolk eller andet til Forſpar, ſom man
kan føre med fig i en Lomme.
Lomme (en) n. ſ.

I. J Norge: det Øverfte af et Træ, hvoraf Lonner eler Lunner.

det Nederfte har givet en Bielke. (Hal
lager) .
2. J Ssmandsfproget betyder Lommen
paa Aarerne den Deel af famme, ſom
— er inden for Tollegangen. (Isl. h/ummr,
manubrium remi).

Longt adv. (norſt) (af Lon n. £.)

Lop tos

Dynge, Samling. Jeg forefande adſkillige
opftablede Éiinde Saugtemmer. (M. S. af
N. V. S. Skr. I B. p. 79). It. En Tom⸗
merſtok. It. En ſtor Stang at bryde Steen
med. It. Runde Stokke, hvormed Baade
træffes paa Land. (Hallager)

Londer efler Lunder v. 2. (norſt, af Lond,

Lund ad: en 906, Dynge) famfer i Hob.
Kisrer Tommer ſammen til et vid Sted &
Dynger. ,;Naar Kornet er opffaaret (paa
Braatelandet) og i opreiſte Haſe bedakket
med Bark, lagt hen i Bevar, lunder
Bonden i Vaaler, eller forftaaeligere at tale:
lægges de overdlevne Stammer af Træerne
i mange Hobe paa Braatelandet, og ſtikkes
paa nye i Brand, da det ene med det andet
reent fortæres,” (Nye Saml, af N. V. G.
Skr. 1 B. p. 78.) It. oplofter eller afvels
ter med Londen. It. trakker Baade paa
kand ved Hielp af Londen. (Hallager)

Londing og Lunding (en) n. ſ. (uorſt).

Tommerets Kiorſel. (Hallager)

Stille,

ſagte i Gang. (Hallager)

Lonkmoſſe Cen) n. ſ. Norſt Navn paa Mos⸗

arten Fontinalis antipyretiea Linn.
En gammeldags
Skrivemaade iſtedet for Lunter. (Moth)

Lontarſukker (et) n. ſ. Et Slags Sutter,

ſom koges af den friffe Saft af Borasfus
flabellifer eller vifteformig Boraſſus, en
Palme, ſom fører hiemme i Oſtindien.
(Funkes Naturh. p. 261. 2den D.)

Lompe (en) n. ſ. (nor). Smaat tykt Flad, | Lonviis ady. See Luneviis.

brod. It. et tykt Fruentimmer. (Hallager)
Lomſer eller Lomrer v. n. ( Norſt). Gaaer
langſomt og ſagte, gaaer hinkende. (Hallager)
Lomvie n.f. See Lomgivie n f.
Lon (et) n. ſ. (Isl, Lon; intermisſio, logn,
malacia, Havblik).

1. obſ. Mellemrum i Tid, Mellemtid.

(Moth)
2. I Norge: Elven, naar den føber ſagte og
ikke foſſer.

Lond og Lund (en) n, ſ. (Norſt). En Hob,!
Bb 2

Loods (en) n. ſ. See Lods n. ſ.
| Lop eller Lap (en) n. ſ. (aorſt). En Fro.

(Hallager.)

Lopfro (en) n. ſ. (norſt). En Are Tudfer,

fom opholder fig baade i Vand og paa Land
i Europa. Rana temporaria, (Mill, Prod.
Zool Dan.)

Loplarke (en) n. f. (norſt). En ſtrubefin⸗

net Fiſt af Qvabbeflægten, ſom opholder fig
i Havet Blennius Galerita. (Mill, Prod.
Zool. Dan.)

196 Soy

Loppe (ei) n. £. pl. Lopper. (As. Lop- |

pe, Angl, Lop, maaſtee beflægtet med v.
Lober.)

1. Et bekiendt Snylteinfect af de Uvingede, |

|

ſom føger Mennefter. Pulex irritans.
Linn.

2. Ordſprogsvils ſiger man: Han fan
høre Lopper hofte og Gras groe,
om dem, der dille vide alting og ere inde
bildſt kloge. At fætte Cu en Loppe i
Hret 3: forurolige En ved hemmelig givne
Efterretninger, giore Gam midtroiff, bes
kymret, tvivlraadig. Han er ligefom en
Loppe paa en Sisd 9: han er aldrig ros

lig og ſtille. Det forflaaer ei mere i fam, |.

end en Loppe i en sde Lade 2: det for⸗
ſlager intet i ham.
s. I GSammenfætninger :

Loppeæder (en) n. ſ. En klattrende Fugl
i Veſtindien, ſom nærer fig af Inſecter,
ber findes paa ſtorre Dyrs Ryg. Croto-
phaga ani.

Loppebid (et) n. ſ. Et Stik eller Bid af
eu Loppe: It. den røde Plet ſom efter⸗
lader ſig paa Huden, hvor en Loppe har
bidt. Han er fuld af Loppebid. fil
gurlig: Det er fun et Loppebid d: en
ringe Sfade, noget ſom Tet forvindes.

Loppebid fobier og 3: man føler og |

ſmaa Kortrædeligheder.;

Loppefro (er) n. f. En Are Meibred
eller Faaretunge, hvis Frø ligner Lopper.
Plantago Pſyllium. (Funkes Naturh.
2 D. p. 622.)

Loppefuld adj. Som er beſat med Lopper.

Loppegræd (et) n. ſ. Loppeurt, Pile
urt. Trifflinger, Roielbonne. Polygo-

. num Perfuaria, Fl, Dan, Tab, 702.

Loppejagt (en) n. ſ. Loppefangſt, Ja⸗
gen efter Lopper. At være paa Loppe:

… Jagt.

Loppefifte (en)n.f. Kaldes En, fom er
fuld af Lopper. Den Hund er ret ey
Loppekiſte. Fy! Du Loppekiſte.

|

Lorge (en) n. ſ.

ELoppen eller Loppenhændet adj.

" ham op.

Lopperdag (en) n. ſ. (vorſt).

Loppeſpyt (et) n. ſ. (norſt).

Lop

Loppemyg Cen) n. ſ. Et tovinget Ya:
fect af Mygflægten, hvis Stik efterlader

en fort Punkt. Culix pulicaris,

Loppefæv (en) n.f. Rorſt Nadn paa
Sivarten Scirpus laeuftris Linn, Fl,
Dan, Tab. 1142. .

Loppeffarn (et) n. ſ. Skarn eller Cr
crementer af Lopper.

Loppeſtar eller Lopftar (en) n. ſ. En
Urt: tar. Carex pulicaris, (Flora
Dan. Tab. 166).

Loppeſtik eler Coppefting (et) n. ſ. See
Loppebid.

Loppetiger (en) n.f. Et halvvinget In⸗
ſect af Tægeflægten, ſom afgnaver Bias
dene paa Træerne. Gall. Tique-puce.

Loppetiting (en)-n. ſ. Et haldvinget
Inſect af Cicadeflægten, ſom ſtinler Le⸗
gemet med en ſtumagtig Vadſte. Cicada
ſpumaria.

Loppeurt (en) n. ſ. See Lovpegræs.

(norſt.

Isl. Loppinn.) Froſſen om Hænderne, w |

len. (Hallager)

Lopper v.a.imperf£, loppede fup. loppet.

Piller, tager Lopper af. At foppeen Hund.
recip, Lopper fig »: føger Lopper af fine
Klader eller fit Legeme. Bruges og figner |
lig i gemeen Tale: At loppe En d: træffe
Han blev ganſte artig loppet.
Je. afbarker. Ar loppe Ens Skind.
[Hedder og
Pretnedage. Viſſe Helligdage om Aa⸗
ret, da ingen arbeider uden for Huſet. F.
Er. Mariæ Magdalens, Paevinkeldag og fl.
(Hallager.)

Paa Danf
Gisgeſpht, er den Skum, ſom Inſectet Logs
petiting udgyder, for at ſtiule fig.

Lo⸗Purke (en) n. ſ. Sivgræs, Bag. Kal⸗

des ſaa, fordi den ved Roden har ſtride Bla⸗
de, ſom Borſter, og er derfor dvdanſtelig at
afmeie (Stroms Sondm. 1 &. p. 99.)

Et Slags ſmaa Pramme,

Los Em LE 197

ſom bruges allene indvendig i Hadne, at Conchplie Belemnites, ſom ed Rivniug
fore Folk fra og til Skibs. (Lovenorn) udbreder en urinagtig Lugt, hvoraf Nav⸗
Cort (en) n.f. pl. Lorte. (Svec, Lort, bes | net Lyncurium og Lodfteen.

Losſtind (er) n. ſ. Skindet af en Los.
Lod, Partikel i Seomandsſoroget/ beſlægtet
med Løs. Commando⸗Ord, naar et Toug
ſtal loſes i en Haſt. Kaſt Log! At giore
Skibet los.
Losbonnt (en) nm. ſ. (norſt Plante). Svart
ſopp. Agaricus ſeparatus. Viborg.
Losner v. See Losner.

ſlægtet med Lat, barb. Lurdus, Ital. lordo,

ſordidus.)

1. Egentlig Excrementer af Menneſter og
Dyr. Menneſtelort, Heſtelort, Spi
nelort.

2. J Norge Smuds, Snavé, Giodning. J
denne Betydning bruges det nu ikke mere
i Danmark, men vel fordum, hoilket kan
ſees af Ordſproget: Den bedſte Lort
paa Ageren ſidder under Bondens Skoo:
Husbondens Tilſyn bringer ham den
bedſte Fordeel.

Sortand (en) n. ſ. Krifand., En liden Soom⸗

mefugl af Andeflægten, ſom ſadvanlig kal⸗

des Anas Crecca. (Top. Journ. f. N. 20 9.

p. 139.)

Lorter v. a. Givr ſtiden, beſudler.

Lortuttet (en) n.ſ. Smudfig, ſnavſet Pers

ſon. (Hallager)

Lortvælen (en) n. ſ. fæm, Lortevelle

(norſt). En fmudfig og ffidenfærdig Pers

ſon. (Hallager)

Los eller Loff (en) n. £. (Germ. lucks, Sv.

lo, Græc, Avy£. As. fox, Al. luchs, lynx.)

I. Et nordiſt Roddyr af Katteflægten. (Fe-

— lis lynx).

2. J Aſtronomien: en Stierneſamling paa |
den nordlige Himmel, Deraf: |

Bosfoder (er) n.f. Huden, Skindet af

en Los, ſom bruges tif Foder under Peltſe.

Losodie (er) n. ſ.

1. Loſſens Dine.

2. Figurlig: ffarpt Syn. Han har Los⸗
oine. Han maa have Losoine, ſom
fan kiende en Jomfrue. (Peder Spvs
Ordſprog.) i

Losoiet adj. Som ſeer ſtarpt.

Loſſaphir (en) n ſ.

1. Sapphiren med brogede Pletter.

2. Den giennemſigtige Obſidian fra Si- Loſſer (en) n. f. En Arbeidskarl ved Skibe,
berien. | fom bruges til at loſſe.

Losſteen (en) n.f. En uddsd forſtenet Loſſeſted (et) m. ſ. Et vig Sted i en favn,

ning at tage Laſten eller Ladningen ud af et
Skib.
Loſſedag (en) n. ſ. (af v. Loſſer og Dag).

og Uveir, faa der fan magelig loſſes.
Loſſen (en) n. ſ. Det ſamme ſom Losning.
Loſſepenge n. ſ. col. (af v. Loſſer og Penge).
Betaling, ſom gives for Losning.
Loſſeplads (en) n. ſ. (af v. Loſſer og Plads).
Den Havn eller Sted, Hvor man udtager
Ladningen.

(Germ. Lo/én, ſ. loſſen, löſchen, exo-
nerare.)

1. Egentlig: tager Ladningen, Varerne ub

af et Skib. J Morgen flal vi loſſe.

Vi har ei begyndt endnu at loſſe.

2. Figurlig og i Almuens Tale figes det om
et beſovet Quindfolk, naar hun er dragen
audenſteds hen, for af giøre Barſel. Hun
er henne at loſſe. It. om dem, ſom
ere paa Naturens Vegne.

g. Med Smaaord:

Loſſer af V. a.

a. Gisr Ende paa at loſſe. Fik loſſet af
i Dag?

b. Det ſamme ſom afloſſer No. 1.

Loſſer ud v. a. Det ſamme ſom loſſer
af b.

Losning (en) n. ſ. (af v. Loſſer). Der Gier⸗

Kaldes de Sognedage, ſom ere frie for Regn

Loſſer v. act. imperf£. loſſede, fup. loſſet.

798 Lot

fom ce indrettet ell bequemt at rkunne loſſe
Bed ; Loſſeplads.
Loſſetot (en) n. ſ. Kaldes det fede Stykke
.— gan Svwinebug. (Moth)
Loſtikke eller Loſtilke Cen) n. ſ.

Det famme. fom Lobſtitk.

Kotang (em) m. ſ. Norſt Raun paa en Tang:
art, der ogſaa kaldes Lavtang. (Gunnerus)

Lots, Lotfer, Lotsning 2. See Lods,
Lodſer, Lodsning ꝛc.

Lottebrog Cen) n. ſ. obſ. (af v. Lotter og

Brog)]. Kaldes En, ſom ikke fan komme af
Sted. (Math)

Lotter v. n. imperf. lottede fup. lottet.
VGEsl. Lötra). Gager dorſt, ſagte og kry⸗
bende frem. (Math)

Lotter Cen) n. ſ. (af v. Lotter). En Noler,
æt langſomt, dorſt og dovent Menneſte.

(GRoſtgaard)

Lotteri (et) n. ſ. (Gall. loterie, Ital. lotto).

1. Et Slags Spil, beſtaaende af viffe Lod⸗

der, hvori Vinding og Tab beroer paa
de udtrukne Tal. Det har forſtiellige
Arter, hos og Tallotteri og Claſſelotteri.
Det er hans Ulykke, af fan ſpiller i
Lotteriet. |
2. Figurlig bruges det om alt, hvad der er
uſikkert, og beroer paa et Slumpetraæf.
Krigen er et Lotteri, hvori der fpilleg om
Liv og Dod. Deraf:
Lotteribog Cen) n. ſ. Bog, ſom inde:
holder Regler for Lotteriſpil.
Vottericollector (en) n.f. En fom ud:
ſteder Lotteriſedler mod Penges Erlæg⸗
gelſe, og fædvanligen udbetaler den der:
paa faldende Gevinſt.

Lottericollection (en) n. ſ.

1. Den Beſtilling at være Collector.

2. Indbegrebet af de til een Collector be⸗
troede Lodder.
rer Deres Seddel?

Lotteri:Ynfpector (en) n. ſ. LOvfons'

mand ved et Lotteri.

Plante.

Lotterilykke Cen) n. ſ. Lykke i Locteriet. | 1.

It. figurlig: Slumpelpkke.

Til hvis Eolteetlon fe) .

” Lov
Lotteriſeddel Cen) n. ſ. Seddel, hoor⸗
paa de udvalgte Tal ere ſtrevne.
Lotteriſpil (et) n.ſ. Spil i er offentligt
Lotteri. It. et Slags Commersſpil, ſom
er efterlignet Lotteriſpil.
Lotteritrakning (en) niſ. Nummernes
offentlige Udtræekning i Lotteriet.
Lottetſkin (et) n. ſ. (norſt). Nordlyſet, et
Skin i Luften mod Norden. (K. V. S. Skr.
I D. p. 317.)
Cotur (en) n. f. Planten Anthyllis vulie-
raria Linn, Flor. Dan, T, 988.
Loug eller Lou (en) n: f. Det famme ſon
Løv (en) n. f. Deraf:
Lougſkar (er) n. ſ. Et ſtort Bryggekar,
hvori Louen flaaeg paa Maltet. (Moth)
Louger verb. neut. (Isl. louga). Bader.
Bruges meſt reciproce: Louge fig. (Morſt)
Louslont adj. (Isl. fauslynder, inconftans,
levis. Af laus føg og Lund, Gempt, bru⸗
ges i Tellemarken). Losagtig.

Louve eller Lave Cen) n. ſ. (norſt) En Art

Fife af Lareflægten, ſom ogſaa kaldes Sük—
flid. Salmo Silus. Mill, Prod. Zool. Dan,

Louver verb. aft. (norſt). Samler 209.
(Hallager)

Louvring (en) n. ſ. Kaldes i Bergen es
ſtor ſolvforgyldt Ring, ſom Bonderkonerne
bære paa Fingeren. (Hallager)

Lov (en) n. ſ. pl. Cove (Svec. Lag, Is

"Laug, plur. Låg. Lex, a leggia, ponere,

ftatuere). J ældre Skrifter Logh. Gud

Befaling, Regel at rette fig efter, ſom den

overſte Magt foreſtriver Underſoatter; For"

ordning. Lov og Ret. Naturens Loov.

Det er befaler i Loven. Lov er derfor

lagt, at den ſtal holdes. (P. Syvs Ordſo.)

Til at adffille ſaavel de ſerdeles Beſtemmel

fer for enkelte Perſoner, ſom for viſſe For
brydelſer, betegnes defte med Sammeufet
ning af et characteriſtiſt Ord, ſom fætte
foran, f. Er. Kongelov, CEriminallot,
Statslov, Landslov ꝛc.

En nadvendig Regel, beſtemt Forſkrift &

rette ſig efter. Naturens Lov, Tyngden

mm asken

Lov

Lov ” 90

Lov, de Kepplerſte Loppe, Din Biltie ev | d. J det ſtrange lutherftd.Lærefpæms den

min Lov.

2. Dvvighedens Bud; være fig enkelte eller ſam⸗

lede. Loven om Stavnsbaandets Losning.

Loven om Trykkefriheden o. ſ. v. Chriſtian

den Femtes LOD er oplyſt og modificeret

ved mange nyere Love. Den mofaiffe Lov.

Danſte Lov. Norſle Lov.

2. Vedtægter og Beftemmelfer, ſom enkelte Sel:

ſtaber i Staten have forenet fig om at er⸗

kiende. Videnſtabernes Selftabs Love.

Klublove.

4. J Sardeleshed (hos Juriſterne).

a, Net, Rettighed til; ok botæ thær foræ
thær logh war, Ny Siell. £. IV, 25.
tha hauær han thær wæl logh til, ibid.
IV. 6; mæth logh, med rette, fovligen,
«forutæn thæs at the warthæ mæth
logh updömd.“ (Gl. Siell. 2. IL 34.)

b. Alle i Lovene beſtemte Beviismaader,
ængær logh a han (flætföring) foræ
fik at fe ok di annær at fæliæ, Ny
Siell. 2. I. 39; ſaaledes bruges det
om Yernbyrd, Staan. 2. IIL 16.V. 5;
dog ifær om Beviis ved Eed, aflagt af
Parten tilligemed hang Medeedsmend
(confacramentales), fee Skaan. 2.1. 132.
Gl. Siel. 2. III. 13. Ny Siel. g. II.
25; ogſaa bruges det ont Nævningers
eedelige Kiendelſer, ſ. Gl. Sie, g, II. 28.
N. S. £. VI. 9. J. t, II. 40.

5. Hos Theologerne.

a. De ti Bud, ſom Gud ved Moſes gav Jo⸗
derne paa Sinai. Den forſte Part af
Luthers Catechismus handler om Loven.

| b. Hele den moåfaiffe Lovgivning; it. de fem

WMoſeboger, Hvori denn indeholdes.
Ven er given ved Moſes.“ Joh. 1, 17.
„Loven og Propheterne lærte indtil Jos
hannes.“ Luc. 16, 16.

e. Den hele moſaiſte Huusholdning, det
gamle Teſtamentes Tider, modſat den
chriſtelige Huusholdning, der kaldes Evan⸗

gelium. „J ere ikke under Loven, men

under Naaden.“ Rom. 6, 14.

„Lo⸗

fange.

Deel af Bibelen, ſom indftiærper. Plig⸗
terne og foreholder. Straffene, modſat
Evangelium, hvorved da forſtaaes Kors

ſoningsleren og de dertil knyttede For⸗
jettelſer. Den Praſt pradiker altid
Loven, d. e. folder gierne Straffepræs
dikener.

6. Ordſprogsviis figer man: Nod bryder alle
… Love. Loven a: Resten giver os alle nok.

Gamle Love og nye Spifer er bedt. Hold
over den LOV, du ſels far giort, faa gaaer
du megen Fortræd af Veien. Han læfer
Loven, fom Fanden læfer Bibelen. Loven
er fordi (derfor) lagt, at Budord fulde hol⸗
des. Med Lov ſtal man Land bygge. Var
ei LOV i Lande, da tog hver ſom Gan kunde
LOV er Rettens Stud (Stod o:
Hielp) og Krogens (Kroglodes) Forbud.
Saa ganger Lov, ſom hun haver Tov 3:
den, der har de fleſte Velyndere, anſees og
at have den bedſte Sag. (Moth) Nu ligger
LOD i Spyds Ende, Hedder og: Retten ſid⸗
der i Spydſtagen >: Magten gielder for Los
ven. Han har vel læft Kong Waldemars
LOV d: er belsben t de gamle Love. Loven

er fom Spindelvæv; de flore Fluer bryde

igiennem, de (maa blive fængende. Deraf:

Lovalder (en) n. ſ. See Lavalder n. ſ.

Lovanke (en) n. ſ. Lovlig Anke, Klage,
Karemaal til Thinge.

Lovbefalet ad, Som er foreſkrevet,
befalet ved en Lob. Paa lovbefalet
Maade.

Lovbeſtemmelſe (en) n. ſ. Afgiørelfe,

Saftfættelfe af noget ved en Lov. Extra⸗
ſtatten er ophævet ved en nyere Lovbe⸗
ſtemmelſe.

Covbeftemt adj. (af Lov, lex og beſtem⸗
mer). Faſtſat, beſtemt ved en 200.
Lovbog (en) n. ſ. pl. Lovbøger. En
Samling af Love, fom ere gieldende i en
Stat, Danmarks Lovbog er Chriſtian

den 5tes Lov.

"ne
am re -— ER

200

Lov
Eovbboden adj. part.
af Riget. (Moth)
Lobbryder (en) n. ſ. Den ſom handlerl
imod Loven; en Overtræder af Loven.

(Moth).

Lovbud (et) n. ſ. Det ſom er befalet

ved en Lob; Beftemmelfe i Loven.

Lovbunden adj, part.

1. Gom er forpligtet til eller ved Loven.
Underſaatternes fopbundne Villie, &r 9
hed.

2. Ovberbediiſt ved Lod og Ret.

Lovbydelfe (en) n. ſ.

1. Den Handling, hvorved en Selveler:
Conde bekiendtgior for fineFgrænder, at
Gan agter at fælge fin Gaard. D. £.
5 —3— I.

8. Den Handling, hvorved Odelsgodſets
Beſidder til Thinge, efter foregdaende
Stevning, ſom gientages ved Udraab
ved Kirken eller paa Heſtegaarden, ef:
fer N. £, 5—3—1. befiendtgisr, at
han vil fælge fin Odelsjord, og tilbyder
de Odelsbaarne ſamme. (Norregaards
Tingenes Net 6. 431.)

Lovbyder verb- aft.

—* Offentlig bekiendtgiosr.

2." Offentlig tilbyder eller opraaber til Salg.

See Lagbyder.

Som er fordiiſt |

Lovdeler verb. at. Korfølger, anlægger

Sag mod Rogen, actionerer.
£ovbdeelt adj. part, (af Lovdeler).
I. Gom er lovlig forfulgt til Thinge.
„Loodeelt eder Lagdeelt er det, ſom
faa lovlig deelt og forfulgt er, at det ei

fan ſpildes, men er ſaaledes giort og |

drefven, ſom Loven t alle Maader ude
kræver.“ (Oſterſens Glosſ. jur. p. 530)

2. Som er fældet (dømt) paa fin Ære;

fovfældet. (Moth)

Lovfald eller Lovfældet (en) n. ſ. Den,
Gvem Dom er overgaaet; i det gamle
Sprog egentlig den, fom er fældet ved
Eed (Lov). D. 2. 1—9—12. Ipdſte Lov
2 C. 70. |

Lov

Lovfæltdelig]| adj. Som er ſtoldig at

Lovfældig | fovfældes.

Loofaldelſe (en) n. ſ. Den Gierning at
lovfælde.

Lovfalder v. a. imperf. lovfaldede,
fup, lovfeldet. Fordommer ved Lov
og Ret, dømmer fra Ære.

Lovfældning (en) n.f. Det ſamme fom
Lovfældelfe.

Lovfærdig adj. Trofaft, paalidelig, gob.
toofærbige Vidnesbyrd. (testes locu-

etes).

Lovfæftelfe (en) n. ſ. (af Lovfæfter),

Beflag, Arreſt. Iſar et Slags Forbud,
Fredlpsning. (Nørregaards Criminal⸗

XKet $. 1334. it. R. £. 1—4—7.)

Lovfaſter v. a. imper£, lovfeſtede ſup.
lovfœſtet. Isl. lagfeſta). Gior For
bud paa, forbyder. „Nagter Bortfäeſie⸗
ren Bygſelmanden Beſiddelſen af den
Jord, ſom fan haver leiet ham, da mas
denne [ovfæfte, eller gisre Forbud paa

Jorden 3c. (Norregaards Tingenes midd.

Net 8. 852. it. R.L. 1—4—7.)
Lovfaft adj. Egentl. eedsfaſt, eedsdyge
tig, ærlig, uberygtet. Sandemænd Kul
" være 8 lovfaſte og boſatte Dannemen
ꝛc. D. £. 1 - 16 — 1. It. lovlig, vedber⸗
lig efter Loven. Han fremlagte lopfaſte
Vidnesbyrd, af det altſammen var ne
svaret i Kirken. ( V. S. Str. 5 D. p.

—* (en) n.ſ. obſ. Lovgiver (Moth)
J Kong Valdemar Lovforers Tid. (Bid
Selſt. Skr. 2 Deel, S. 302).

Lovforbedrer (en) n. ſ. En, fom rette
og forbedrer en Lov. Kong Magnud me
Tilnavn Lovforbedrer.

Lovforbedring (en) n. ſ. Den Gierniny
at forbedre en Lov.

Lovformelig eller Lobformig adj. Over
eensſtemmende med Lov og Net, indrettet
efterden Form, Loven foreffriver. Low
formelig Adfærd. Et fovformeligt
Teſtament, Document.

— —

Syv

- Lovformeligen eller lovyformigen adv.

Paa lobformelig Maade.

Lovformelighed (en) n. f.
ſtemmelſe med Lov og Ret, iſar i Hen⸗

ſeende til Formaliteterne.

Lovfortolker (en) n.f. En ſom udlæg

— ger og forklarer Loven. |

" Covfortolfning (en) n. ſ. Lovens For:
klaring og Udlæggelfe.

Looforvunden adj. part. obf. Som er
fældet ved Eed (Lov) ifær paa fin Xre.

Lovfuld ad. Som gisr Loven folder,
lodlig, tilſtrakkelig. Lodfulde Vaaben
og Varge. (arma decretoria, Dict.
Herlov). Deraf:

Lovfuldt n. ſ. obſ. Lovens Foldeſtgis⸗
relfe med Boder og Sagfald; den Gier⸗
ning at gisre Loven fylde, faavide no⸗
gen haver brudt og er tildomt at Søde el⸗
ler udgive. (Ofterfens Gloſſ. jur. p.
530). Han har giort Covfuldt a: ops
fylde Loven. |

Overeens⸗ |

Lovgild adj. obſ. (af Lov, Lex og Gild).
Lovfaſt. Som ei har forſeet ſig imod

Loven og derfor'er fri for dens Straf.
Det Modſatte er: Ugild o: Erelss eller
Lovfunden.) Retſtaffen, ulaftelig. (Moth)
Lovgivelfe (en) n. ſ. Den Gierning at
give tove, |
Lovgiver (en) n. ſ. Den Perron, ſom
Sar Magt til at give Love for Land og
Underſaatter. |
Lovgivning (en) n. ſ.
I. Det ſamme ſom Lovgivelfe.
23. Indbegrebet af de i gt Land gieldende
Love. | |
3. Ogſaa en enkelt Lov.
af 5te Januar 1813.
Lovgyldig adj. Som gielder, ſtaaer
ved Magt efter Lovens Fordringer. Et
lovgyldigt Beviis, Vidne.
£Lovgyldighed (en) n. ſ. Den Beftafs
fenhed ved noget, at det er fovgyldigt.
Lovhavd (em) n.f. See LoughævDd.

Lovgivningen

Ce

Lov 201
Lovhoringer pl. n. ſ. Kalbdtes fordum
tvende dvederhæftige Mænd, ſom af Her⸗

redsfogden udnævntes paa Thinge, naar
nogen ſtulde give Lov, for at paaſee, af

… alt gif rigtigt til ved Edens Aflæggelſe.

(C3. Cold. Nec. Art. 20 og Oſterſens
Glosſ. S. 531).
Covfion adj. obſ. (Isl. føgkæm, juris
peritus), fom er vel forfaren i Lov og
Net. Jr. Skriftklog. Lovlærd. Gert.
Poſt. Fol. 99).
Lovkrog (en) n. ſ. (Isl. /agakråkar).
Vrang Fortolkning af Loven. Lovtræbs
keri. At bruge Kovkroge. (Moth &
Dict. Herl.) Nu bruges heller Kroglov.
Lovkundſtab (en) n. ſ. Bekiendtſtab
med Lovgivningen. Hans Lovkundſtab
var meget indffræntet. '

Lovkyndig adj. Gom neie kiender Loden,

er del forfaren i Lov og Net; lovkisn.

Lovkyndigen adv. Paa lovkyndig Maade.

Lovfyndighed: (em) 1. |

1. Forfarenhed i Lov og Ret. Den Egen⸗

ſtkab at beſidde Lobdkundſtab.

3. (obfective). Retsvidenſtaben. Den danſte

Lovkyndighed. |

Lovlæerd adj. Den fom far grundig og
omfattende Kundſtab om £ov og Ret.
(Rye Saml. af Bid. S. S. 4 B. p. 170.)

Lovlig adj.

I. Lovmasſig, retmæsfig, fom er efter Loven.
Ut bevife fin lovlige Ret til noget;
Lovlig Adfærd. At gane lovlig frem.

2. Bersmmelig. See under 2ov, laus.

Lovligen adv. (af lovlig). Paa lovlig
Maade. : |

Lovliggior verb. act. lovliggiorde fup.
lovliggiort. Beviſer Rigtigheden og
Lodligheden af noget for Retten; legiti⸗
merer. At lovliggiore fin Fuldmagt 2:
beviſe dens RNigtighed.

Lovliggiorelſe (en) n. f. Den Gierning
at lovliggisre. Legitimation.

Lovlighed (en) n.f. Den Beſtaffenhed

202. RER i
ved moget, at det er lodligt Retmes⸗
ſighed. |
Loblos adj.

1. Gom ei er bunden til Loven, ſom ingen |

Lov agter, ſom er udenfor Loven. exlex.
Looloſe Tider.
3. (IF gamle Love). Dén; form ikke behøver
ved Eed (Lov) af fralægge fig en Be⸗
ſtyldning; Ipdſte £. I. 44. Derfor i
Almindelighed det ſamme ſom fri for

Tiltale, ſageslss: „Den ſom figtes for |

nogen Meeneedsſag, ſtal Fogden finde
loplos hiem igien. Cz. Cold. Rec.
Art. 20.

Lovlyſer v. a. Kundgisr efter Loden.

Loomaal (et) n. ſ. EOsl. Ægmål, lex,

præfcriptum legis).

z. Lov. Nu ufædvanligt I denne Betyd⸗
ning, hoilkan dog findes endnu hos Pe⸗
der Syv.

maal med nogen. (Ved. Kr. p. 246.)
3. Retterhold. En Sags Forfolgning ved
Domſtolen (Procedure). Uden Lov⸗
maal og Dom. Forhore alle Lopmaal,
Tiltale og Gienſvar. (Bed. Kr. p. 199).

Derſom den, der ſoges og tiltales, vil

ſtrax giorligen rette for fig, da bør Dom:
meren over hannem ingen £opmaal
at tilſtede. D. £. 1—5— 171.

4. Den Straf, fom nogen bliver demt i

—— for Retten. (Moth). .

5. Sted, Hvor Rettergang foldes, Dom:

ſtol, Thingſted.

Lovmæle (er) n. ſ. Det ſamme ſom Lob⸗
maal No. 8. (loghmal og loghmælæ.

NMpy Siell. £ov. VI. 9.)

Lovmaler (en)n.f. En Procurator, ſom
ſtaaer for Retten, forſparer en Sag; en
Sagfører, (Moth)

Lovmasſig adj. Det ſom fremmer overs
eens med Lovens Vorſtrift.

Lovmæsfighed (en) n. ſ. Retmesſighed,
Lovlighed.

Lovning (en) n. ſ. obſol. (af v. over),

Loviig Tiltale til anden. At dele Lovy⸗

Bov:
Den Seruins at lode, tiiſtge noget. M
have Lovning (Lefte) paa noget. Deraf:
Lopningsmand (en) n.f£. Eu Borgen,
en fom gaaer i Lofte for en anden, For⸗
loftningsmand.

Lovoſcet adj. obſ. Det ſamme ſom · for⸗
ſogt. (Oſterſens Glosſ. jur. p. 532.)
Looſtikket adj. Som er indrettet efter
Loven, er i den Gorm ſom Loven befaler.
Lovlig, lovformig, retsbrugelig. Et

lopſtikket Vidne.

Looſoger verb. aft. imperf. lovſogte,

fup. looſogt. Stedner til Thinge, ans
lægger Sag imod: Deraf:
Lovſogt adj. pars
I. (Om Perſoner). Som Dom er gher⸗
gangen, enten for Gield eller i andre
Maader fældet for ærlig Sag, Han. figes
lovſogt, indtil han retter. for fig.
s. (Om Fa). Gom haver Uvane, og ders
for til Thinge og Sogneſtedne Flaget;
aflpſt og fordeelt, faa det iffe maa gaat
frit i Marken, hvor det vil, ſom Gaard
brydere, hvilfe ere Ørne, Sviin og
Gieddebukker, og faadan ſtadelig Qvæg.
Yydffe Lov £,-3. cap. 60. Desligeſte
ogſaa de Heſte og Queg, fam. vorde fø
bede, De maa i lige Maade. aflyſes og.
forlægges til. Thinge, og ſiden jages i
Dond og Blode, og dræbes uden viide.
(Ofterfens Glosf. jur, p. 532.)
Lovſted (et) n. ſ. Et Sted i Loven, en
Paragraph, Artikel i Loven. Uden af
kunne anføre et eneſte Lovſted. fan
anførte mange Lovfteder, for af bevdifſe
fin Paaſtand. |

Lovftræffer (en) n. ſ. See Lovsrætfer.

Lovſtridig adj. Som er imod Loves;
ubillig, uretfærdig.

Lovſtridighed (en) n. ſ. Uret, Ubidig
hed, Fornærmelſe, ſom far den Beſtaf⸗
fenhed, at det. er imod Loven. Ure
mæsfighed..

Lovſtud (en) n. ſ. Tingſiud, en flet, uret

—

!

Lov (en og. et) n. ſ. mangler pl. (Isl. lof, |

Lov

færdig Sagforer. Roth).
Deel. p. 174.

Lovſtykke (et) n. ſ. Et Stykke eller Deel
af en Lod· ( V. S. Skr. n. G. 23 D. p.
:433—38. T. Rothe.)

Lovtagen adj. Vedtagen ſom en Lod.
„Hvilken (Kirkeordinantſen) er lobtagen
af alt Rigens Raad." (8. S. Sr. 5
D. p. 257.)

Lobtable (en) un. 4. En Lable, hvorpaa
en Lov er ſtrevet.
tvende Tavler, hvorpaa de 10 Moſe Bud

Oee. Mag. 3

vare ſtrevne, og om de 12 Tavler, der ins I.

deholdt Romernes gamle Leve.

Lovtrælfer (én) a. ſ. En, ſom fordreier

"Loven, ſom bruger Kroglove; en Chica⸗
eur.

Sodtrækkeri (et): n. ſ. Chicane, For⸗
dreielſe af Lovens Mening.

Lovværger verb. aa. Korfvarer fig bed
Låvy eller Eed imod en Beffyldning, ſom

man er tillagt. „Vil han da ikke [ovværge

fg; daer Jan fyldig i Sagen.“ Mandh.
B. c. 10.)
Lovværn (et) n. ſ. Forſvar ved Loven.

laus, As lofe, Al. lob, lop, Germ. lob.)

Roes, Priis, Bersmmelſe. Han lagde

megen LOD paa fin Konge. Gud ſtee evig

oo og Ære.

eller Laſt. (P. Syvs Ordſp.)

Et Skudemaal, Rygte, Vidnesbyrd. At

have et godt, onde Lov paa fig. At
ſtryge det onde LOD af fig 2: fralægge fig

det onde Rygte, ſom man har paa fig.

Jeg fan ei andet, end give Gam der Lov

2: Skudsmaal, Anbefaling.

3. Tilladelſe, Forlov. (Isl. lof, permisfio,

a lafa permittere.) Det har Du Lop.

ti. Hvem far givet: Gam Lod dertil.
At tage LOV af Kr egen Hætte 3: handle

J Sardeleshed om de

Han agter hverken Lov

Lovoarbdig adj.

—

Eob 203

Ordſprogẽtiis fjer man: Ofte fanger ſtor
LOV liden Jre 3: ofre bliver der lagt ſtor
Moes paa det, fom er liden Le værd.
Man faner ofte GOD for lidt og Laft for
halve mindre 3; ubetydelige Fortieneſter
blive ofte oplsftede til Skyerne, ligeſom
en ringe Brede anſeet, ſom om det vår
en. ſtor Forbrydelfe.

Deraf Gammenfætningerne: -

Lovdrik (en) n. ſ. obſ. God fuldkom⸗

men Drit. (Moth)

Lovoffer (et) n. f, Cr Offer hos Joderne
til Takſigelſe for Guds BVelgterninger

et Takoffer.

Lovpriſer verb. a. Lovpriſte — Lodpriiſt.
Frewmbringer Lov og Priis til Ens Xre,
fonger Lovſange. Eovpriſe Gud.

Lovpriisning (en) n. ſ. Den Gierning
at lovpriſe.

Lodſang (en) n. ſ. Seng ſom ſpuges
til Ens Roes, iſar til det hoieſte Vaſene
Priis og Ære.

Lovſynger verb. 2. Lovſang — Lodſtun⸗

get. Songer til Xre og Lov, ifær for
det hoieſte Veſen. Loopriſer.
Lovtale Cen) n. ſ. En Cale til Ens Roes.
At folde Lovtale over En. Facobig
Lovtale over Abſalon.
Lovtaler (en) n. ſ. En Perſon, ſom
folder en Lovtale, Vanegprif.

(P. Syv 2 D. p. 131.)

Lov eller Cove (en) n f. obſ. (Svee. logẽ

f. lofue, Isl, 16f1, vola, manus).

I. Def Underſte af en flad Haand: den

flade Haand inden i. Ondt er at plukke
Haar af Lov. Ordſpr. d. e. hvor intet

er, fan intet fades. Læg Ild paa Lov,

og Lov paa Ild, da fries Haand og
ikke Brand. (Moth)

En Haandfuld, ſaa meget man kan tage
inden i en Haand. En Lov Uid. (Moth)

efter eget Tykke. Du faaer vel LOD at |. 3. Formen Cove bruges endnu i Forbin⸗

gigre def 3: Du maa gisre det, enten Du delfe med Tro. Paa ærlig Tro og Love,

vil eller ei. Deraf Hiemlos, Urlov/ Borlon: d. e. ifølge mundtligt Tilſagn og give
. e a i | .

D |

Roesdardig, priſelig.

Lov |
Haandſlag (dextra fidesque), Det er en

. Band af Tro og LOVE. Han folder Love,

ſom Hunden Faſte. Ordfp.3: Han bryder

Bovefe (en) n. ſ. obſ, (af Lov vola).
ulden Vante med Tommelfinger allene.
(Mori. Beflægtet med det engelſte glove,
Handſte.)

Lover

1. Den Gierning at tilſtige, Tove.
Loven er ikke meget at ſtole paa. Loven

ver ofte, hvad man ei fan holde.
3. obſ. Tilſagn, iſar Borgen.

| Lover verb, agt. Toer, fvætter. (See Lou⸗

voder
1.

det holder han.

gen), at jeg ei ſtal komme der mere. At

fer, berommer.

vil iffe [ove ham for ſaadant? Enhver
lover Sit.
men ei begavet. (P. Syv p. 136.)

3. Sætter Priis paa fine Varer, figer hvor
dyrt man holder dem, taxerer.

. (Isl, fofa, hyfa, As. lofjan, Al. lobon,

fit Lofte. At bryde Love, holde Love.
Coldings Kirkehiſtorie). Svenſt vove,
fides punica. (Moth)

En

n Cen) n. ſ. (af v. Lover).
fang

ev ærlig, Holden er beſperlig 3: man lo⸗

Eller Gan
fan ſtille hannem derfor noiagtig Lofven
og Biffen til vige Tid at betale, (N. £.
Kbalk. cap. 22.)

obſ. Værdien, den Sælgende fætter paa
fine Bare.

ger).
r verb, a&. imperf. lovede fup. lovet
Isl. lofa, Svec, lofwe, ſpondere, pro-
mittere). Jatter, forjætter, tilfiger,
gior Løfte, giver Forſikkring om at ville
gisre noget. Hvad en ærlig Mand lover,
fan har lovet mig fin
Datter til Ægte, At love noget med
Haand og Mund. Jeg ſtal love baade
Gud og Mand (hoit og dyre, ubrodeli⸗

[ove noget til Guds Tieneſte, til Kirker
og Skoler.

Germ. åen, C. B. —** Gall. louer,
laudare, Svec. Zoftva id.) Rofer, pri⸗

Det kan jeg ikke andet
end love hos ham. At love Gud. Hvem

Fromhed bliver vel lovet,

Hvor

6. Med Smaaord:
Lover bort.
a. Giver Løfte om at lade noget komme et

Lov

heit lover du det? or Hvor hoi Priis hol⸗
der du det i?

. (Isl, lofa, permittere, finere; As, hy-
" fan, lyfjan, Angl. allow; Gall. ant,

allouer, —8 lauben, erlauben, id,)
Tillader, tilſteder. (IJ gamle Love) Fe
ther man ar louet at hane I: fon man
er tilladt at have. Iydſte Lov. 2. 2. Cap.
35. Foruden af the ærræ fua gamlø
ar Beſcop louer there fer at være I; til
lader dem at leve ſarlige. (Ib. Lr.
Cap. 832).

. Dedfprog8viis ſiger man: Det ev let at

(ove, men ondt at holde d: at giore Lof⸗

ter er en let Sag, at opfylde dem vans

ſteligt. Det ſamme udtrykkes ogſaa: At
love er arligt, at holde ed befværligt.
Den der lover allermeeſt, Holder aller⸗
mindſt. Han [over rundt (meget) og

holder tyndt (lidet). Mangen loder det

i fin Nod, ſom han et fan Holde ved ſu
Dod 3; Den der er i Betryk gise under
tiden ſtorre Lufter, end det er Gam mu
ligt at opfylde. Det ſom ræddeligen (af
Frygt) loves, det holdes loſeligen. At
love En baade det hvide og det forte,
it, At love En Solen til (tilligemed)
Maanen, it. Ar love Guldbierge ud, it.
love Guld og gronne Skove.
der ſom bemærte: at giore meget fore
Løfter. At love fin Fader et Par nye
Sko 3: at løbe eller gaae faft til. Enten
en Tyv lover (roſer) mig eler en Hore
laſter mig, det giver mig ligemeget 2
Skarns Folks Roes og Dadel er ligegpl⸗
gyldig. Jeg lover alle Gaver (roſer),
uden Kollehug. (Moth). Han ſtal fig feld
(ove, ſom far onde Grander.

ha ]
U

Sted hen. Han Har lovet øn Vogu bort
til en Dyrehaugstour.

b. recipr, giver Lofte om at vide begive
fig et Sted hen, ifær for at bivaane

—
—

Talemac⸗

Lov

KE Det Selſtab. Reg har lodet mig bort
til Sondag Aften.

Lover for a: figer god for. gor ham ter

jeg nok lobe. Det ſtal jeg love for (det
indeſtaaer jeg for, det forſikkrer jeg paa),
at det gif hoit til ved der Gilde.

Lover ud ao: giver Lafte om at lade noget
komme ud. Kapitalen er allerede lovet ud
til næfte Termin. Bruges ifær recipr.
Jeg Har lovet mig ud i Aften.

Rover (en) n. f. obſol.

1. En der gige en Anden et eofte, titſiger
en Anden noget.

2. Tjen fom rofer Alting. (Moth)

3. Cautioniſt.
Kr. 817. (Deraf Forlover).

Covger eller Louger (en) n. ſ. obſ. (af Long

aqva).

1. Tvæt, Vaſtning.

2. Det Vand, ſom falder fra heie Steder,
ſom en Elv. (Moth)

Sovlig. adj. (af Lod laus, permisfio).

1. Prifelig, berommelig, ſom fortiener at
roſes. Evig og lovlig Hukommelſe.
(Ved. Kr. p. 112). Lovlig er denne
ſtore Fromhed i den danſte Adel. Ib. p
217. En god og lovlig Skik.

2. Temmelig godt, hvad der fan gaae an.

En lovlig Undſtyldning. Han kom hiem
i lovlig Tid. Med hans Hilſen er det
dog nu faa lovligt. Lovligt er ikke
at laſte, om hvad fom vel kunde være
bedre, men dog fan paffere.
Lovligen adv. (af loblig). Temmeligen. Det
varer lovligen lenge med fam.
Lovne adj. obf. (Maaſtkee beflægtet med Lu⸗
ne). Bred. At giore fig lovne % blive
bred. (Roth)

Loot Cen) n. 1. obf.

I. (af Longer v. a.) Cvæt, Vaſtning. (Moth)

2. (Isl. A/aut ſangvis facrificialis). Offers
dyrenes Blod. (Moth). Deraf:

„Deres Lovere.“ Clauſ. norſte J

Luc 205
Lovotbolde (en) n. ſ. (Isl, hlautbolli).
Et Kar til at optage Offerblodet. (Moth)
Lopteene (en) n. ſ. (Isi, hlautteinn).
En Koſt til at ſtryge Offerblodet paa Bøge

gene med. (Moth)
Lovter verb. aft. obſ. Toer, Gader, vaffer,
Lu, Luv eller Cug (en) n. ſ. (Isl. 16, Sv.
lugg). Det laadne paa Klæde eller Floiel,
Noppe, Flokke, Fnug. At kradſe Lu paa
Klæder. At borſte imod Luen 3: imod Strø

get i Toiet. Deraf:
Lubar adj. Tet, ſom Luen er ſlidt' af,
ſom ingen Lu Gar. |
Luflidt adj. Det famme. En luſlidt

Kiole 3: gammel, forſlidt, afflide. .

Lukradſe (en) n. ſ. En Kradſe at fætte
kuen op med paa Klæde. |

Lukradſer (en) n.f. Perſon, der opkrad⸗
fer Luen paa Klæde. -

Luffurvet adj. fom er uden Lu, og ſeer
ſturvet ud. (Moth)

Lubar (Morſt). En Afart af Hunde med
lange krollede Haar, der ellers kaldes Pude⸗
ler. (eanis aqvaticus).

Lub (en) n. ſ. (norſt). En Art Fiſt af Kar⸗
peflægten, ſom og kaldes Sokok, Stribling.
Cyprinus Ballerus. Mũll. Prod. .Zool,
Dan.

Lubbe Cen) n. ſ. obſ. (Isl. lubbi canis hir-
ſutus Ang]. lubber homo ignavus).

I. En feed Hund. (Moth)

2. Dovent Thende. (Beflægtet med Slub⸗
bert).

3. Et Slags fore Torſt, fom fanges under
Norge, hvoraf 4 ellet 5 gior en Tonde.
Deraf:

Lubben adj. neutr. lubbet. Som er
kiodfuld, vel feedt og laſtet. (Moth)
Lublind (en) n. ſ. (norſt). Hedder og Rod⸗
bun; Giederams, Himmelgras, Giedſte,
Giedføgræs ꝛc. Paa danſt: Dunurt. Epi-
tobium auguſtifolium Linn. Fl, Dan,

Tab, 289.

Lovtballe (en) n. ſ. En Vandbaue. Lucerne (et) n, ſ. En Plante, fom er en for⸗

(Moth)

trinlig Foderurt. Moduago Satira. Linn.

206 Lud

Lud eller Ludbe (en) D. ſ. vbſ. antiq. Liud

etler Buder EIsl.ludur, ſ. ludr, tube, Svec,
duder, contr. fur, id. adyda, ſonare. Nu
bruges Luur). En Baſune, Trompet, Krum⸗

horn, ſom man tilforn blaſte ip enten til at

ſammenkalde Folket, eller naar de (fulde an:
falde i Striden. Ar blæfe i Lud. Deden
bBleſer ei i Lud for fig 3: kommer uventet.

(Bed. Spos Ordſ.) Fiortende Dag fcal |
Livdhen giællæ. XV Tegn for vor Herres

ftrænge Dom. Kl. 1509.

Lud (et) n. ſ. obl. (udtales med fort U, fom

Ludd).

1. (Isl, ſutr. pronus). Et Buk med rov:
pen, it. Helden, Dældning. Ac gaae paa
Lud. Tonden ligger paa Lud. (Moth)

2. Cnærbstdig Hilſen; en Reverents. (Moth)

Lud (em) p. ſ. Sce Luud n. ſ.

Ludder. See Luder.

timmer.

Lude (en) n. £. pl. Luder.

x. Et Skuur til Vogne eller andet, for at
Geffytte dem imod Regn.

3. Et udbygt Tag paa Huſe til Forſtue eler
Jadgang. Et Huus med en Lude. (Moth)

3. Et muret Hul i Jorden, hvor man fam:
ler Regnvand i, en Regnbuk. (Moth)

4. En forborgen Gang over eller under For:
den. (Moth)

5. Et lovs Huus, en lille Hytte, (Moth)

Luden (en) n. ſ. (af verb. Luder). Det,
at wan ſatter Hovedet i Bryſtet; Halden
for over med Hovedet.

Buder verb. act. (af Buud, lixivium).

ZX. Udtuder, giennemblsder i Lund. Lude

Fiſt, Garn.
a. Luder ud.
a. Koger tilgaßus lglennem ſtark Luud,
bløder ud i Lund, ſom Fiſt.
b. Koger, bereder Sum af:

Luder verb. neut. imperf. ludede fap. ludet.
(Isl. ta, cåput demittere, As,
Svec. luta.)

1. Buffer forover med Kroppen og Hovedet;

Et liderlige Fruens

ſtikker Hovedet frem ſaaledes, at man |

latan, Kudbring Cen) n. ſ. (Seflægter med Luder

Sud -.

dervbed bliver: rundrygget. Hau luder

meget. At lude med Hobedet.

2. Hanger ned, halder, hælder frem over ele

ned at. Muren luder. Grenene lude.
8. obſol. Viſer fin Xrbodighed ved at bukke
Kroppen; gior en Reverents. (Moth)
4. Ordſprogsviis ſiger man: Det er bedre at
lude end at ſtode fig 2: man Kal ifte
ſtampe imod Braaden. Den faaer at lude,
ſom far lave Dore. (P. Spvs Ordſp.) »
den Ringere maa vige, give tabt, gaae aj
WVeien.
5. Med Smaaord:
Luder af v. n.
ned for fg.
Luder ned v.n. Halder ned ad, beie
ned efter. (Moth).

Luder (en) n. ſ. (Germ. & Svec. fed;
efca, cadaver, Angl. føre, Gall. /eurrs,
Belg. loore, leure, luder. Maaſtee af Germ.
einladen, lud, at indbyde, lokke eller bø
flægtet med Lotter⸗)

1. obſol. Lokkemad for Dyr, Aadfel.
2. En gemeen Hore, en Skisge, ſom ogfss
kaldes en Lokkedue. Deraf:
Luderqvind (en) n. ſ. Gemeen Lore.
Luderplads (en) n. ſ. obfol, En Plade, heer
Lokkemad udlægges for Vildtet. (Moih

Ludhemming (en) n. ſ. obſ. (af Lud, et, 4
Hemming).

1. Et Spotord til dett, ſom gaaer ludenn
eller krum. (Moth)
2. En ældgammel Mand. (Moth)

Ludhornet adj. (af Lud, et, og Gore).
Siges om Qvæg, fom Gar nedhangerd
Horn. (Moth)

Ludhovedet ad). Som fænger foroder så

Hobedet, ſtikker Hagen ned i Bryſtet.

Ludring Cen) n. ſ. obfol, (af Lu, flecews).
Uldtapper neden ved Tapeter eller paa feng
.Klæder, fom hænge I SÉarnet. (Moth)

Saaer kroget og ſeer

Lotter). Et Skieldsord“ et undttigt Drot
"Cu: ſom duer til ingen Ting. (Woth) %
En Kryber. (P. Sy.)

Me
Ludſvend (eu) n. f) (af Lad, baecina og |
x Svend). En ſom blaſer i Lud. Ruecinator.
Lue (en) n. f. pl. Luer. (Isl, et Svee. /oga,

Lueren adj.

gf 207
! ge bed Merukiea om. Dundedi åne;- gaaer

op i Lue. Ilden luer OP igien.
Rod -fons en Lae.

flamma, a verb. loga, inflammare, Græc. Luefliffet adj. part, Som er let andrænde

GAGE, ØÅoyos). En Flamme, et Blus,
ſom Ilden giver fra fig, naar.den brænder
ſterk. Huſet flaaer i lys Lue » brænder
ftær i. Den klare Lue ſtod gam ud af Hal⸗

ſen, faa meget Gavde han drukket. Luen
flader ud igiennem Vinduerne. Luen er ei
.langt fra Røgen, Ordſp. Det ſamme ſom:
der gaaer ei gierne Røg af en Brand, førend
Der er Ild i den. Ild og Blaar ſammen
gaaer let i Lite.

Lue (en) n. ſ. (Svee. — apex, capitis
tegmen, a /uf fingipitis crines, Isl, /yfa).
En Hue. Hedder faa endnu i Norge og
i mange danſte Provindſer.

Bue. (en) n. ſ. Gee Lov, Love, vola

manus.

Éue (en) n. ſ. (uorſy.

. Den Hylde, hvorpaa Qværnen ligger i
Mollehuſet.

2. Det ſamme form Luren. (Hallager)

Lueforgyldt adj. Siges om hvad der er
ſterkt forgoſdt, og giver en klar Glands
fra ſig. Korſet paa vor Grue Taarn er
lueforgyldt.

Lueformig adj. Som har en Lues Skikkelſe,
ſpids for oven og bred forneden; pyramidalſt.

Luegab (er) n. ſ. Det Lufthul paa Toppen
af ildſprudende Bierge, byoraf Ild og Uffe
kaſtes ud, Crater. (Moth)

Lueild Cen) n. ſ. Ild, ſom brænder i Flamme
eler Blus, modſat Kulild.

Luen (en) n. ſ. Den Gierning at lue.

Luenem adj. Gom let fan tændes i Lue.

Luer verb, neut. imperf. luede fup. luet.

(Isl. loga, Svec. loga, ſ. Aga, HAammaæ-
re; beflægtet: med Lat, lucere).
1. Brænder iLue; flammer, bluſſer, ſtaaer
i ?ene. Ilden luer ſtarkt. Lyſet luer.
s. Figurlig: er meget heed, blusrod. Mit
Anſigt luer, mine Kinder lug

af Luen.

Lueſvpeden adj. part, Det ſamme ſom fues
ſlikket.

Luf (Formodentlig Udtale af Luv imperativ
af verb; luver). Er et Commando ⸗Ord

til Soes til den, ſom ſiyrer effer faner til

—Roers, for af tilkiendegide ham, at Gan veb
Norets Dreining ſtal bringe Skibet!: til ag
feile nærmere ved Vinden.

Luffe (en) n. ſ. obſ. (Isl. gloſi, af Lod, en
Haand). En Vante, hoori de fire Flugre
udgiore et Stpkko, en Bælgvante. |

Luffer verb. act. (født). Blander Uld. Os⸗
faa en ſtor Deel af Mandkisnnet luffer og
kaärter.“ (Blichers Viums Prafſfiekald. p.

178.)
Lufs Cen) n. ſ. (norſt af kader v. n.) Per⸗
ſon ſom hanger med Hovedet eller ſom Haa⸗
ret hænger ned i Oinene. (Hallager). Deraf:
Lufsoret adj. (norſt). Slukoret, ſom
Ørene hænger paa (om Heſte). Id.
Luft Cen) n. ſ. plur, mangler. del lopt,
æther, aër, As. /yft, Al, Lupht, ſ. luſt,
Svec. Luft, Belg. Losht ſ. Lucht, Germ,

- Fab)

. En let fammentryffelig og let udvidelig
findende Materie, der ei forvandles til

Draabeflydenhed ved nogen bekiendt Sam⸗
mentrykning eller Kuldegrad. Branbbar
Luft, Kulſuur Luft.

2.. Den atmosphariſte Luft, et af de Gam⸗
les fire Elementer. Der er Torden i
Luften, Luften er tyndere paa Biergs
hoiderne. En Rarp, fold Luft, Man
fan ikke leve af Luften o: af Inter.

g. Den frie Luft. At bevæge fig i Luften,
være afvant fra Luften. Krudttaarnet
ſprang i Luften. Det Proſect gik ;
Luften ↄ gif overſtyr. En Fugli Haan .
Den er bedre end ti i Luften ad: det mins

⸗

. Den svre.Deel af Acmebpharen.

Luftaaben adqjj.

208: Luf
| bre Gode, ſom er viſt, bor foretrætteg bet |
Luf⸗

ſtorre Gode, ſom er uviſt.

ten tegner til Regn. Skyerne i Luften.

„Der ſaaes Ryttere udi Luften.“ 2 Mace.

5, 2. Ut bygge Kaſteller i Luften d:
udkaſte grundloſe Planer.

. Aandedrat, eller den Luft, Menneſter og

Dyr behove for at leve. Luften gik bore
fra ham. Han fan ingen Luft fane.
Deraf figurlig: At ffaffe En Luft
2: at befrie fam, ſtaffe En, der paa en
eller anden Maade er indfluttet, Hielp.
Heraf ſammenſatte og afledte Ord:
Aaben for Luften, faa
at Binden fan blaſe ind. „Naar Kis⸗
det har lagt en Dag over i Saltet, op:
"hænges det i luftaabne Huſe.“ Candts
Farses Beſtr. p. 357:)
Luftaare (en) n. f. En gammel, men
upaſſende Benævnelfe paa

1. Pulsaare i Almindelighed. (Arteria)

. 2. Luftrøret.

Luftagtig adj.

1. Hvad der horer til Luften. De huftagtige
Dele i Vandet. |

2. Luftig. Et luftagtigt Sted, Hvor man
fan aande frit. obſol. (Moth)

kuftavl (en) n.ſ. Ale det, ſom ſamles i

. Luften af Qvalmer fra Jorden eller Has

bet, og foraarfager et Syn af Ild eller
Vand, hoilke deles i lueagtige, ſom Lynild,
Luften (en) n, £ Den Gierning at lufte,

Stierneffud, Lygtemænd, Vettelys ꝛc.,

og vandagtige ſom Riimfroſt, Snee, Has |

gel 0. f. v. (Moth)

Luftballon (en) n. ſ. See Luftmaſtine.
" Luftbeboer (en) n. ſ. Dyr, ſom fever

i Luften.

Luftbegivenhed (en) n. ſ. Meteor. Alt
hvad der gaaer for fig i Luftkredſen, faa:
ſom Lynild, Storm 2c. Nyie Saml. af

Vid. Selſt. SÉr. 4 &. p. 457. (Bugge) |

Luftberegning (en) n. ſ. En grundlos
Beregning, kaldes og Regning i Loften
eller Regning uden Bert.

Luf

Luftblære (en) n. c.
1. Blaren i Fiſten, ved heis Help den fryder

op eller ned i Vandet, Sdammetlære.
2. Bobler af Luft, f. Er. i Vand, Brøns

deviin, et Barometer 0. f. &… Rye
Saml. af Vid. Selſt. Str. 5 3.9. 327.

(Bugge).

Luftboble (en) n. £.

1. Det fanme ſom Lufiblære Ro. 2. Bugge.

2. Den Luftdeel i et Landmaaler⸗Water⸗

pas, ſom ved Maalebordets horizontale
Stilling maa diſe fig midt paa Glasrs⸗
rets overſte eller oppendte Side, ſom en
Boble. „Saalange indtil Luftboblen
faner ved fine Merker.“ (Bugges mu
them. Forelægn. 1 D. &. 388.)

Luftblanding (en) n. ſ. Vorſtiellig Art
af Luft, Temperatur.

Luftbrond Cen) n.f, Herons Brønd; es
Indretning, hvorved kuftens Tryk driver
Vandet i Veiret.

Luftdon (et) n. ſ. Dumme Knald, form
undertiden høres i Luften. Kaldes og
Veirdon. (Top. Journ. f. Norge 29 9.
pag. 40.)

Luftcaſtel (et) n. ſ. Caftel iLuften, Hier⸗
neſpind, blot Indbildning.

Luftceaſteller »: gisre daarlige Planer.

Luftdrag (et) n. ſ. obſ. Det ſamme fon
Luftavl. (Moth)

Luftegn (en) n. ſ. Himmelegn, Him
melftræfning, Clima.

Viften. Bruges meeſt i Sammenfætninger,
fom Udluften a: en Tings Nensning ve
fri Lufe, Giennemluften 2.

Lufter verb. act. et neutr, imperf. luftede

ſup. luftet.

I. V. a. Skaffer friſt Luft, giennemtrænge

med friſt Luft. At lufte et Varelſe, et

Kammer. At lufte Sad, nemlig ved
Kaſtning. At lufte for en Syg. At lufte

for Træerne, ved af rydde noget bort.

3, V. n. (meeſt imperſon.) Blaſer, er af

At byge |

Luf

tigt. Det lufter gode i Dag. Det ber
gpynudte at inufte om

Luf . 209

Sutra (em) n, ſ. Æolipila. En huul
Metalkugle med et fiint Rør, fylde med

3. Lufter ud, giennemtrenger med frit " Band, af hoilket det indſluttede Vand, naar

! Luft.

luftes ud

Luftfang (et) n. f.

1. Leilighed til Paavirkning af Luften. Den
Molle har meget Luftfang.

2. Stedet, hoor Luften gaaer igiennem, ifær
Luftrer, Aandepibe.

Luftfart: (en) n. ſ. See Lufiſeilads.

Euftfarve (en) n. £. Himmeiblaa Farve,

Ultramarin.

Euftformig ad). Som har Egenfkaber til
fælles med Luften. Luftformigt Product.
(Rye Samt, af Vid. Sag. Str. 4de B.
p. 5I . |

Luftgeiftig adj. Etheriſt.

Luftglas (et) n. C Et Veirglas, Varome⸗
ter. (Moth).

Lufthul (et) n. ſ. En Aabning, hoorigien⸗
nem Luften gaaer ind og ud, Trethul. Bore
et Lufthul paa Cenden.

Lufthulsklap (en) n. ſ. En Klap, Stade
efter Laag paa et Lufthul, for derved efter
Behag at holdekuften eller lade den ud; Ventil.

Bærelferne, Klæderne maae godt

Luftig adj.
1. Gom er aaben for Luftens Paavirkning.
Et luftigt Værelfe. Store, rummelige

og luftige Ouſe. Paa et luftigt Sted:
a. Kiolig, folde i Veiret. Det er temmelig
luftigt i Dag.
g. Uegentligen om det, ſom er hen i Bind
og Veir. En luftig Perſon, det ſamme
ſom dindig. Et luftigt Foretagende 5:
ſom man intet kan vente af.
Luftild Cen) n. ſ. Fyrværkeri, ſom ſtiger i
Luften, f. Ex. Raketter.
Euftklap (en) n. ſ.
1. See Lufthulsklap.
2. Drøbelen i Halſen.
kuftkreds (en) n. ſ. Dunſtkreds, Atmo⸗
ſphere.
4B. 9. 471. (Bugge)

Nye Saml. af Bid. Self. Skr.
D d

Kuglen ophedes, udfarer i Dampe med en
ſterk Lufttrak.

Luftlag (et) n.ſ. Lag af Luft. „Luftlagene
ere tattere nær ved Jorden.“ Nye Saml.
af Bid. S. SÉr. 2 B. p. 534. (Bugge)

Luftledig adj. Lufttom.

Luftlegeme (et) n. ſ.

1. Et luftagtigt Legeme. Nogle mene, at
Engle have luftagtige Legemer.

2. Alt hvad der dannes af vaudagtige og

— brændbare eller andre Dele i Luften.

Luftmaaler (en) n. ſ. Et Inſtrument, til at

maale Mængden af en Luftart med; Gazo⸗
meter. Nye Saml. af Bid. S. Str. 3B.
9. 18. (Hauch)

Cufimaalning (en) n.f. Den Gierning af
maale fuften.

Luftmalt (et)n.f. Malt, ſom er tørret i
Luften. vLandh. Skr. 5 D. p. 540.
(Molbech).

Luftmaffine Cen) n.f. Et kunſtigt Redſt ab
til at ſeile i Luften med.

Luftmaffe (en) n. ſ. En Samling af Luft.

Luftning (en) n. ſ. Bindpuft. Da blev
Veiret flaps med ſmaa Luftninger. Ager⸗
beds tid og Lednet p. CC. ( Meeſt til Soes).

Luftpibe (en) n, ſ. See Luftror.

buftpompe Cen) en. ſ. En Maſtine til Luf⸗
tens Fortyndning eller Fortatning ved Hiely
af et Stempel.

Luftport (en) n. ſ. Kaldes de ſmaa Porte
paa Siderne af de ſtorre Skibe, hoilke aab⸗
nes for at give friſt Luft. (Agerbechs Liv og
Levnet p. 59.)

Luftprøver (en) n. ſ. Et Juſtrument til ag
prove og beſtemme Luftens Reenhed; Endio⸗
meter (Nye Sami. af Bio. S. Str. 8
D. p. 339.)

Luftror (er) n.ſ. J Almindelighed ethvert

Rør, hoorigiennem Luften ledes. J Sar⸗

deleshed: Aandepibe, Roret | Halfen.

210 Luf | —

Luftrum (et) n. ſ. Et med Luft opfyldt RXum. | eller fulpet Vandkolonune omſtder forene til

Luftſalt (et) n. ſ. De i Luften værende | et luftſyrlig Vand (aqva aëcrata).“ 9.

Saltvartikler. S. Str. 3 D. p. 1744.
Luftſamling (en) n. ſ. See Luftmaſſe. | Sufttæt ad. Gom er faa tat, at Luften

Luftſeilads (en) n. f. Den Gierning at iffe fan trænge igiennem. Blaren &
feile i Luften med Luftmaſtiner. Jlufttat.

Luftſeiler (en) n. ſ. En, der ſeiler i Luften. | Lufttæthed Cen) n. ſ. Mængden af Luftens

Luftſtib (et) n. ſ. Det ſamme fom Luft | Naffe i Forhold til ef givet Rum.
maſtine. Lufttethedsmaaler (en) n. ſ. (Ransom.

Luftſtin (en) n. "al Et Meteor, ſom ſees i (Oeſted).

Luften liig Ild. | Lufttegn (et) n. ſ. Luftſyn, Meteor. i

Luftffipper (en) n. ſ. Det ſamme fom | Lufttiftel (en) n. ſ. (notſt) Natfoultiku.
Luftſeiler. Carduus nutans. Linn, Fl. D. Tab. 675.

Luftſtot (et) a. ſ. See Luftcaftel n.f. Lufttom adj. Lufstedig, ſom der ingen fa

Luftſpring (er) n. ſ. Er kunſtigt Spring, | er i. |
ſom Goglere og Linedandfere giøre Lufttræb (en) n. f. Træk, Giennemfaet il

Luftſpringer (en) n ſ. Linedandſer, Gegler. | Luft. Top, Journ. f. R. 7 H. p. 3. (Pop)

kLuftſtov (en) n n. £ Solegran, Stødgran, Lufttrakker (en) m. ſ. Ventilator.
Atom. Lufttrykmaaler (en) n. ſ. Barometer.

Luftſtreg (em): n. ſ. Jordbelte. Enhver af/ (Drfted).

de 5 Afdelinger, ſom, med Henſyn få de vuftoed (en) n.ſ. De fine Vave, hoerwe⸗

ſtorſte Forfflelligheder i Luftens Cemperas | . man om Hoſten feer Træerne bedakkede ſte
tur, af Fordbeffriverne ere antagne paa øverft til: nederſt, faa at de vrimle af &€
Jordens Overflade. (Moth) | | Slags Midder, der fpinde en Væv, ligeſon

Luftſtrog (et) n. f. Buftens Strøg dg Gang. | Edderkoppen. It. de fine Traade, der fe

Luftſtrom (en) n. f. En Strøm, en Maſſe . & Luften om Sommeren og fomme df

” af bevæget Luft. , Duggen.

Luftſtryger (en) n. ſ. Cu Maſtine af Blik, Luftvand (et) v. ſ. Vand, ſom hidrorer fr
fom bruges til at forfrifke Bandet med "ins I Luften. (Olufſens Lærebog 1 D. p. 139)
den Stibsborde. ” Luftvægt (en) n. ſ. Et Veirglas af erfm

Luftfoærmer (en) n. ſ. Et Slags Raket, Luftens Tyngde med. Barometer.
fer jog Fordarkere, der gisre krumme og Luftveiret ad). "Gom er tørret lidet i fab
vilde Spring i Luften. cen, vindtørret. (Moth)

Luftſoik (en) n.f. Kaldes den liden Pind Luftverk (ec) n.f. Meteor. (Moth)
eller Soik, ſom ſidder foran Spundſet paa | Luftviſer (en) n. ſ. Ce Inſtrument, ſes
"en Tonde, for ved Udtapningen at ſtaffe Lu fe vifer Luftens forſtiellige Beſtaffenheder. G0
ind i den. rometer, Thermometer, o. ſ. v.

kuftſyn (et) mi. ſ. Hvad der fader fig fee i Luftzittring (en) n. ſ. En frem og tilbage
Lufcen, Meteor "| gaaende Bedægelfe af Luftens Dele, ſacld

Luftſyre (en) n. ſ. Det ældre Navn paa | ſom ved Lyden finder Sted.

Kulſore. | Lug (er) n. f. Taf verb. Luger). Ukend, fon

Luftfyrlig adj. fom indeholder Luftſyre eler | er optaget af Jorden. J Dyngen bleer
har dens Egenſtaber. „Luftſpren lader fig | lagt til Forraadnelſe froet af Haden. (5
formedelſt Indſperring med en ſammentrypykt Mag. 8 D. p. 2019

4
.
gå
,&

Sug (en). a. ſ. Sen.

Lug (en) n. £ obf. (beflægtet med Kluk). En
Slurk. At tage fig en Lug (udtales: Lugg)
af en Flaſte. (Moth).

Lug (en) nu. ſ. Kaldes Lagen, form fanges om
Efteraaret i Undalselven i Mandals Amt.
Top. Journ. f. N. 12 H. p. 20:

Luge (en) n. ſ. (Isl. lok, Svec. lock, aper-

Lug 211
naar enten Jorden er. haard eller Rød"
derne af Ukrudet ere faa lange, at de ikke
fan oprykkes med blotte Hænder.

2. (Af Luge Ro. £ og Jern). En Jern⸗
ſtang fom findes tvert for en Luge, naar
Den ev lukket, og fom man fan fætte en
Hængelaas for, for at hindre Uvedkom⸗
mende at aabne Lugen.

. tura, operculum, a /Æcka, claudere). Lugekarm (en) n. C (af Luge, fenestra og

1. En Aabning paa et Huus eller i et Skib
fil af bringe Gods ind og ud igiennem.
J Skibe er der almindelig zde: For⸗,
Stor: og Agterluge. Wt tage noget
ind af Luger, igiennem Loftslugen.

2. En Dør eller Lem for ugen. At lukke
kofts Lugen i. En Sribsluge, Kiel:
derluge.

3. obſ. "Den Aabning imellem Soldaterne |

en Slagtorden, ſom er forneden for af
funne bende dem. (Moth)

Euge eller Lugge (en) n. I. (Isl. gg, ul-
tima pars vafis extra commifuras. Svee.
lagg, extremum cujuscunqgve rei). Den
Skure, fom ffiæres oven og neden i en Ton⸗

de, hvori Bunden indfældes og fæftes. Ton⸗
deſtavernes Sammenfatning og Indfald⸗
ning i Bunden. Deraf:

a. Lugebaand (er) n. . Det yderfte
Baand om an Tønde; det Baand der fids
der om Luger.

b. Lugehammer elet Lughammer (en)
n.f. En Trakolle eller et Redſtab af |
Tra, fom en Snedfers Kryppel, Hvor
med Bodkeren flaner paa Lugexen. (Moth)

c, Lugeore eller Lugoxe (en) n. £ En
fiden Øre, forſtiellig i Dannelſe fra almin⸗
delige Ører; hvormed Bodkeren gierLugen
i Tonder til Bundens Jndfættelfe. (Moth)

Karm). . Den Karm eller Ramme, ſom £u'
gen fidder i. Paa Skibe kaldes den opſtaa⸗
ende Ramme eller Kant om Lugen, i hvil⸗
ken Lugen felv paſſer, ſaaledes.

Lugekone (en) n. ſ. (af verb. Luger og Ko⸗

ne). En Kone, ſom i Haverne tager Ukrud

bort.
Lugen (en) n. £L Det ſamme ſom Lugning.
Luger verb. act. imper£, lugede fup. luget.

(Svec, luka. Isl, loba, As. alucan, tra-
here).
I. Udrydder Ukrud, trætter unyttige og (fas.
delige Verter op af Jorden. At luge
et Aſpargesbeed. Ar luge en Have.
2. (Af Lug) (en). Drikker ſlurkeviis i ſmaa
Drag. Han fidder og [uger (rettere :
lugger) en Pot i fig efter en Anden Weth)
3. Med Smaaord:
Luger af v. a.
a. See Afluger. Ned Handfter far m man
luge Neider af.

b. Tilendebringer, fuldender Lugningen.

Bi fane el dette Stykke luget af i Dag.
Luger bort v. a. Tager bort ved Lug⸗
ning. JF made luge mig alt dette fort.
Luger op v. a. Tager Ukrudet op af
+ Yorden.
Luger ud v. a. Piller Ukrudet ud, uds
rydder.

Bugebret (et) n. £. (af Luge, operculum og Luger | verb. act. imperf. luggede, fup.

Bret). Faldbret for en Dam. Stigbord. Lugger

Lugehakke (en) n. J. (af verb. Luger og
Hakke). En Haffe at luge med t Haver.
Lugejern (et) n. £,
1. (af verb. Luger og Jern) Et Jern, ſom
Lugekoner bruge at hakke Ukrud op MÅ
bd 2

lugget. (Af Lugge (en) n. [.)
(Hos Bodkere). Sfiærer en Skure paa

tvers oven og neden i Tondeſtaverne for at

fæfte Bunden deri. Deraf lugger op,
verb. at, gior nye Lugger paa gamle
Staver.

212 Lug

n. £.) Eu liden Plov, ſom bruges til at

… tage Ufrud bort. (Oec. Mag. 41. p. 114.)

Luger (en) n. £. (af v. Luger). Perſon ſom fuger.

Lugefpade (en) n, J. (af v. Luger og Spa⸗
de). En liden Haandſpade at fuge med.

Lugeſtang (en) n. ſ. (af Lugen. Jog Stang).
En Jernſtang, hvormed Skibslugerne ved
Sielp af en Haengelaas lukkes.

Lugerſke (en) n. I. See Lugekone.

kLugg eller Luggje (en) 'n. ſ. (norſt). Ho⸗
vedhaaret, ifær Haaret i Panden. (Stroms
Sond. I D. p. 514). See Lu og Lug.

Lugge cen) n. ſ. See Luge.

Lugger (en) n. £. pl. Luggere. Et Slags
letſeilende Krigsſtibe med trende Mafter og
færegen Takkelage. Deraf Luggerbaad.
(Agerbechs Levnet. S. 1724.)

Lugger verb. act. (norſt af Lugg ni. £) Tast

ger fat, river i Haaret. (Hallager)
Lugkarm (en) n. ſ. (af Luge n. ſ. og Karm).
Den opſtaaende Kant, fom er rundt om en:
Over uge. ” |
Lugn adj. See Luun.
Lugner verb. See Luner.
Lugning (en) n. £. (af, verb. Luger). Den
Glierning at luge. Ukruds Afplukning.
Lugt (en) n. ſ. pl. mangter. (Isl. /ykt, odor,
a lykta, odorare, Svec. et Belg. fuckt, id.)
I. En af de fem udvortes Sandfer, den,
hvorved Tingenes behagelige eller ubefas
gelige Uddunſtninger fornemmes. At tabe
fin Lugt. At have en fiin, ffarp Lugt.
2. Den Uddunſtniug, fom en lugtende Ting
giver fra fig. En ſlem, behagelig,” ſoe⸗
den, bræbende - Lugt.
paa noget. Blomſterlugt, Caffelugt,
Kagelugt, Madlugt. En behagelig
Lugt for Herren. 35 Moſ. 4,317. Cu
fad Lugt for Herren. 3 Moſ. 1,9.
3. Figurlig: Formodning, Mistanke. At
faae Lugten af noget 3: komme paa Spor
efter det. Derimod ſiges egentligen :

Lugeplod (en) n. ſ. (af Luger V. 2. og Plod |
| |

dig fra mig.

At fætte Lugt

Lug

Hunden har nn Lugten af Haren, d.e.
Gar fundet bens Spor | E
Ordfprogdbiis ſiger man: Saa min Gid

Lugten har det.3: man fan merke, hoer⸗
fra det kommer, hvordan det Har fe.
(Moth). Akeleie er en ſmuk Urt, me
har ingen Lugt; om hoad der er ſticut
nok, uden at bringe nogen Rotte med fg.
(Moth). Utugt gisr ond Lugt. (Mon)

Lugteflaffe ] (en) n. ſ. En Flaffe, Rent
Lugtekrukke
Lugtenerve (en) n. ſ. Nerde at lugte må
„Lugtenerven udmarker fig ved fin Ste⸗
relſe og udbreder fine Grene meget didt.“
(Treſchow om den mil. Natur. S. 67.)
Lugter verb. aft. et neutr. imper£. (ugtå
[up. lugtet. (Isl. fykta, odorare.)
1. verb. aét, Fornemmer Lugt, tager imo

med lugtende Sager.

Lugt med Næfen. Hunden lugter Bun
i Nærheden. Man fan lugte det ove
hele Huſet.

2. verb. neutr. Giver Lugt fra fig. De

lugter fvedent, ſuurt, fode o. ſ. d. fas
lugter faa ram ſom en Giedebuk. J.
abſolute. Lugter ilde, ftinfer. Hai
Aande lugter. Fp! Du lugter; &
Han lugter af Half
Han lugter af Sved, Løg, Caffe, I
bak. Det lugter efter Tiare.

. Gigurlig, verb. aft. Fornemmer, ma

fer, faner et Mys om. Lad ham kun if
lugte noget derom. Mangen lugtet
ondt, førend det fommer. Jeg fengte
at Gan lugter Uraad. Han tan lugte,
at jeg har Penge. Jeg kunde ikke lugte,
at Du vilde komme i Dag.

, Ordførogsotis ſiger man: Det er tore
Barer, man fan ikke lugte dem a: Yg

er eenfoldig, forftaaer ikke Baader. Ft
lugter vel Hvad du ſteger ad: merker mt
godt, hvad Kneb du har for. Jeg lugtkt
Krudtet eller Lunten 3: marker Hude

, Lugt til fans Krade; om den forme |
mistæukt for at lade en gaage beg w.

Lug

Du flal ei gisre Grød i mit Skiod, at
jeg jo ſtal lugte Røgen 3: Du ſtal ikke

narre mig, jeg jo nok ſtal mærfe det. Den Lugtgræs (en) n. ſ. (Urt) Lugthirs. Mi-

lugter ikke vel, ſom altid lugter vel, om
Kolk ſom ved lugtende Sager maae for⸗
drive en ond Lugt, ſom hænger ved dem.
Rigmands Syge og fattig. Mands Pan:
defage lugtes langt; om Smaating, ſom
gisre ſtor Opſigt. Jeg har ei endnu
lugtet Rogen af din Kage a: Du har
hidtil intet gode bediiſt mig. Han lugter
hellere Skarn end Balſam; om den der
fægger mere Bind paa ondt end godt.
Fiſemanden lugter Fiſen forſt. (Moth)

5. Med Smaaord:
Lugter efter. |
od. VV. n. Har Lighed i fugt med. Her
lugter der efter Steeg. |
2. verb, at. Soger at udforffe paa en
hemmelig Maade, lifter fig til at op
dage eller fane fat paa. Hvad mon
— Han gaaer her og lugter efter. Han
har fænge lugtet efter hende. (Lave
Udtryk).
Lugter paa verb. aa. Kiender, mær:
ker paa Lugten. Man kan lugte paa
hanm, at han er i et Apothek. It. gi
gurlig: Erfarer Eens Henfigt, Mening.
Heraf lugtede jeg ſtrax paa ham, at
han bavde hort noget derom. an funde
lugte paa hans Tale, at fan vidſte der.

Eugter fig for verb. recip. Soger paa
en liſtig og hemmelig Maade at faae nos
get udforTet, at komme efter Sammen⸗
hængen af noget. Han gaaer fun her
for at lugte fig for,

Lugter til verb. act. Holder noget til
Naſen for af drage Lugten Deraf tif fig.
Dan lugter gierne til alle Blomſter. At
lugte til en Urtekoſt, et Hovedvandsæg,
It. ordſprogelig: Han lugtede faa tidt
til Kanden, at af Kraften gik deraf 5:
han drak den reent nd.

Lugteredſtab (er) a. ſ. (V. S. S. n. 6.

Luk 213

2 D. P. 875). Det Organ, hvormed

Menneſter og Dyr lugte. i

lium effuſum. Lin. Flor, Dan, T. 1143.
Lugtgront (en) n.f. En Buſtdaxt, maa⸗
ſtee Abrod Artemiſia Abrotanum. (Moth)

Lugthandler (en) n. ſ. Perſon, ſom haud⸗

ler med lugtende Sager; Parfümeur.

Lugtkrands (en) n. ſ. Asperula odorata.
(Remnid.)

Lugtlos adj. (af Lugt og (83). Som ei far
eller giver Lugt fra fig. En lugtlos
Blomſt. (Moth)

Lugtnem adj. (af Lugt og nem). Som fan
vel lugte. (Moth)

£Lugtnofle Cen)n. ſ. (norſt) Knubrot, Hals⸗
bpidrod, Su⸗Rot, Svin ⸗Rot. Scrophula-
ria nodoſa. Linn. Flor. Dan Tab. 1167.

Lugtfager pl. n. ſ. Lugtende Sager, dele
lugtende Sing.

Lugtſene Cen) n. ſ. De Merver, ſom føre
til Lugtens Sands. |

Lugtſilre (en) n. ſ. (Norſt) Planten Steen⸗
bræt, Biergbræt Saxifraga granulata Linn,
Fl. Dan, T. 514.

Lugtſop (en) n. ſ. Morſt) Frierſop, Sælge
pelg Boletus verficolor Linn,

Lujer (en) n. .“ Skalle, Mort. Clupea
alburnus. (Kieldſens Naturh.)

Luks⸗Kramsfugl (en) n. ſ. En Ore, et
Nod (Moth). Formodentlig ſaakaldet, fordi
man ofte paa Monumenter finder en Oxe
ded Siden af Evangeliften Lace

Lufaf (et) n.ſ. Afdeelt Rum, f. Er. tilSses.

Lutfe (et) n. ſ. pl luffer (Isl. lok, oper-

” culum).
1. Laas, det hoormed noget lukkes. J mine

Giemmer og Lukker. At have noget uns

der Laas og Lukke.
2. Et indelukket, indhegnet Sted; Lytte.
(Moth). Deraf Indelukke.
Lukkelſe (en) n. ſ. (af verb. lukker.)
I. Tillukken, det af noget lukkes.
s. Laas, det hvormed man futter. (Moth)

214. Luk

J Lukken (en) n. C(af verb. futter). Den

Gierning at lukke.

Lukker verb. aft. imperf, lukkede fup. lukket.
[Isl. foka, Ulph. Jukan, Galukan, As.
lucan, belucan, Belg. lugeken, Sv. luka].

1. Stopper, fværrer, bedakker en Aabning.

At luffe en Der, et Vindue, en Port. |
At lukke ſin Bod.

At lukke er Stab.
Deraf:

2. Abſolute om Kisobmend: gior Opbud, |
fallerer. Han har lukket i Dag. Mange

maae lukke for hans Skyold.

"3. Figurlig i adſtillige Talemaader, f. Cr.
at lukke fis Øre d: ikke at ville Gore. At
lukke ft Hierte »: gisre fig haard. At

lukke Orene for noget 2: være ligeghl⸗

dig ved hvad ſom ſteer.
ti Øre!”

„Fader luk dog
(T. Thaarup)

. .
ER N
es

fine Hine d: ev død. Glemmer den ſom

lukke ſtal, den glemmer ei ſom fiæle vil

32 Leilighed gior Tyve. Hvo der iffe
lukker Dinene op, maa luffe Pungen
op. Naar Loſet er fluft og Døren luft,
faa er den glemt, ſom ude er lukt 3: De
fraværende tager man fig iffe af. Hvo
ter lukke det Die, ſom Gud under at fee ?
. Med Smaaord: i
Cutter af verb. act. Buffer i Laas. fan

[luftede fin Der af, fordi han vilde være
allene.

Lukker efter verb. aft. Lukker i Laas
efter Cen, ſom gaaer bort.
lukke eftermig?

Lukker for verb. act. Yndfværrer, for⸗
varer under Laas og Lukke. Er der godt
lukket for Kornloftet?

Lukker fra verb. ad. See Fralukker.

Lukker i verb. ad. Lukker i Laas. Luk

Skabet i. Luk Vinduet i. It. fol:
der ſammen.˖ Ar luffe en Bog i. Lut
Kniven i.

Cutter ind verb. act.

a. Lukker op for En, ſom er uden for, at

Ordſotossvii⸗ ſiger man: Han har lukket

|
|

Bil du

Lukkiſſe (em) p. ſ. obſ.
(Moth)

Luft

han fan komme ind. Luffe En ind
ad Gadedsren.
b. Indhegner, omgiver med Lukke og

Gierde. At luffe fn Have ind fra
Marlen.

Lukker op verb. 42.

a. Aabner, tager Laaſen, Skaaden fra.
Luk dog Hinene OP og les! At lukke
"alle Døre OP paa viid Væg.

b. Abfolute om Kiobmend: begynder af
handle. J Dag luffer gan op.
Lutter fig verb. recip. Ophorer at være
aaben, gaaer fammen. Den Dør luffer
fig af fg ſeid. Hang Dine lukte fig
fort for han dede. Blomſterne lukke fig
ved Solens Nedgang. Hvidkaalen luk⸗
fer ſig alt. Hang Gaar vil endnu ikke

lukke fig. Deraf: Lukker fig inde,
tilflutter Døren for fig.

Lukker til verb. aa. Lutter loſeligen.
Luk Døren til, d. e. paa Klem; dog

bruges det ogfaa i ſamme Betydning fom
futter i.

i Lukker ud verb. aq. Aabner Udgang

for, flipper, ſtaffer En nd, fom er inde,
fader gane ud. At [uffe En UD ad Ds
ren. Pigen ſkal lukke dig. ude Luf
Hunden ud.
Lukker ude verb. alt. |
I, Lukker for En, faa han maa blive uden:
for, Holder ude, giver ikke! Adgang,
forhindrer, formener. At lukke En
ude af Huſet om Natten. At lukke
Fienden UDE fra Byen. Rundt om
Pladſen blev fat Vagt, for at lukke
Pobelen tide.

2. Udelader, forbigaaer, lader blide borte,

ſpringer over, anfsrer ikke, melder intet
om. Her var et helt Ord, en Geri
Mening lukket ude, Han lukkede
nu og da en liden Sum ude af Regas
ſtabet.

Blindtarmen.

Lukning eller Luffen- (en) n. ſ. Den Gier⸗

ning at lukke.

Lukt adj. partie. (af Lukker).
ſtuttet, tildekket, modſat aaben.
lukte Dore. En lukt Vogn.

Lullen (en) n. ſ. Den Gierning at dyffe i
Sovn ned at . |

Luller verb. act. imper£, lullede (up. lullet.

" (Svec, lulla, canere, AS, fll, cantu fo-
pire, confr. Lat, lallare; Et Onomato⸗
poieticon af den Lyd Lulluln — Lullulu, ſom
Ammer bruge). Synger Børn i Soovn ved
den fædvanlige Ammetone Visſilulu. At
lulle et Barn i Sovn. Ammen luller
for Barnet. Lulle Bern til Soffaſſ. (Jert.
Poſt. Bot: 40).

Lullu eller Lullullu (en) n.ſ. Ammeſang

For af dyſſe Barn i Ssevn. Viſſelu.

Lum adj. obſ. (Germ. lau, Svec, lium, te-
pidus). Som er meget varm, uden Brand.
(Moth).

Lum (er) n. ſ. obſ. (Isl. Aljmr, five kliomr,
vox øbfcura, echo). En ſagte Lyd, et
Dron. (Moth)

Lumbergræg (ec) n. ſ. (norſt). Kragefod,
Lumrsk, Knetagres, Luſelommer, Vippe⸗

gras, Roſagres, Roegres. Lycopodium
Selago. Linn. Fl D, Tab, 104.

Lumbrander verb. neutr. (af Lum og Bran⸗

Er meget feed uden Lue eller Brand.

(Moth).
Lumfiſer verb neutr. (af Lum adj og fifer).

Lader en Fiis gage faa ſtarkt, at Lugten |.

deraf kommer En ligeſom varm op i Næs
fen. (Mord)

Lumhede (en) n. ſ. (af tam og ede). Sterk
Hede uden. Brand.

Lumheed adj. Som er meget heed og qvalm.

£u ad). (Svec, lommhörd). Tykhor,
tundhor⸗

Lummer Cen) n. ſ. (Cambo- Britt. llamm,

Tillukt, ti2
Inden

Lum 215
Moth figer, det er Kisd fogt i Over,
jus atrum.
. (JFJ ældre Skrifter). Lindfer. Eſau ſolde
Jacob Forſtfodinge afhang Fani« før
Levmmer. Jert. Poſtil. Fol. 86—b.
3. En Urt, Finnethee, Skov-Rosmarin.
Ledum palustre. Linn, Fl, D. Tab.
1031.

| Summer verb. neutr. (Svec, lomma, Isl.

hlymia). Giver en fagte Lyd, fmaaløder,
lyder fagte. (Mord)

Lummerhede Cen) n. f. nu brugeligt for
Lumhede.

Lummerheed adj. -Det ſamme ſom kumheed.

Lummerlyng (en) n. ſ. Nore Ravn paa
Planten Lomfræfting, vild Rosmarin. An-
dromeda tetragona, Fl, D, Tab. 1030.
Linn.

Lummer adj. Qvalm, tung, barm. Om
Luften. Det er faa lummert, fom om .
der var en Torden i Vente. Lummert
Veir. En lummer Dag.

Lummervarm adj. Det ſamme ſom lum⸗
merheed.

Lnmmervarme (en) n. ſ. Det ſamme ſom
Lumnterbede.

Lumpe (en) n. £. pl. Lumper. (Svee. Am-
por, veteramenta, Belg. lompen, a lapp.
Germ. Lumpen.)

1. En Lap, Pialt, Klud af Klade, Linned,
Silke eller andet.

2. Et Slags Kager eller Hvedebrød. At bage
Lumper. At kiobe fig en Lumpe.
Gud naade ham for Lumper fan bager,
han kisber Fløde i Alental; Ordſp. 3:

… Duan er en arm Stakkel.

3. En Klods, Blok, Knub, rundt Stykke
Træ, ſom kloves til Brænde.

Lumpefræmmer Cen) n. ſ. (af Lumpe Ro. &

" og &ræmmer). SKludefsæmmer. En ſom
fælger Pialter og gammelt Rips Raps.

Svec. kummer, Angl, flummery, pulmen- | Lumpekram (en) n. ſ. Lapper og Pialter,

tum).

1. Et Slags Mad, ſom ædes til Grad, af | Lumpemand Cen) n. 1.

Meel og Blod, fom vi ikke kiende nu.

Rips Raps.
Det ſamme ſom
Lumpefræmmet.

216 - Sam.

Cumpemarfed (0 n, ſ. Et Sted, boot

der fælges gamle Klæader og andet gammelt
Csi. Hedder almindeligere nu Luſſetorv.

Lumpen adj. (af Lumpe No. 1). Som ikke
duer meget, ſom ikke er meget værd, flet,
ringe, ſtarns. At trættes om en lumpen
Ting. Lumpen pat.

Sumpen (er) n. ſ. Lumpenſukker, det flet
tefte eller ringefte Slags Hvide Sutter. Cr
egentligen Adjectivet med Underforftaaelfe af
Sutter. Moth bruger Formen Lumper.

Lumpenhed (en) n, ſ. Rederdragtighed,
Skarnagtighed. Den ſſtsrſte Grad af
Lumpenhed viſte han imod fine narmeſte
Venner. |

Lumpenat (en) n. ſ. Kaldes i Norge 3
Froſt⸗ eler Jerunetter, fom undertiden ind⸗

falde ved Barſok (St. Bartholomai Dag |

om Hoſten). Paa Primfaven nævnes og
3 Lumpenætter om Vaaren i Mat. (Top.
Jonrn. f. N 204.8094)

Lumper verb. neutr. (maaffee blot Udtale

af Humper). Halter, er halt; om Heſte.
San lumper ſtarkt paa det ene Been.
Lumper verb. act. Agter ved en Lumpe,
foragter, forhaaner, befpotter. Bruges fun
f den Talemaade: Ikke lade fig lumpe
J: vil ei anſees faa ringe.
Lumper (en) n. ſ. (af Lumpe Ro. 1).
ſom omgaaes med Flikkeri. (Moto)
Lumperi (et) n. ſ. Det ſom er intet værd,
unyttigt Tot, ſom er udygtigt og duer ikke;
Lapperi. | ”
Lumpefamfer Cen) n. ſ. Caf Lumpe n. ſ. og
ſamler). Pialteſamler, Kludeſamler.
Lumpiſt adj. Som intet duer; ringe, flet,
(MR 04). |
Lumren. (en) n.f. Cu fagte Lyd. (Moth)
Lumrer verb, neuer, gider en fagte Lyd fra
fig (Moth). Bruges fun om Hede, naar
man vil udtrykke, at man ligeſom fan høre
Hedens Bevægelfe om ſig. Her er faa bedt,
at det lumrer om Oreue.
Lumrok Cen) n. f. See Lumbergræs.

Lun

Lumſt adj. (Iel. Zymskr). Hemmelig, onde
ſtabsfuld, tredſt. En lumſt Sari, en lumſk
Morder, en [um Streg. Han er lumſt
i ſin Adfærd, ſom i fin Cale.

Lumſtt, lumſtelig og lumſkeligen adv.
Paa en lumſt Maade, ſuedigen.

Lumſthed Cen) n, ſ. (IsL fymska). Under⸗
fundighed, Treæſthed, ſtinit Ondſtab.

Lumſkeri (et) n. ſ. Bedrageligt Foretagen⸗
de; ſtiult og forſtilt Vaſen. Han gaaer
altid med ſit Lumſteri.

Lun adj. et fubst. See Luun.

Lun (et) n. ſ. See kon n. ſ.

Lund (en) n. ſ. Isl. klunnr).

1. Vognaxel, obfol, men deraf haves endun
Lundſtikke.

2. Gee Lond, eu Tommerſtok. (uorſt)

3. En Hob, Dynge, Samling, i Sarde⸗
leshed af Tommerſtokke. Jeg forefandt
adſtillige opſtablede Lunde (Lunme).
Sangtommer. Nye Saml. af Norſte
V. S. Skr. 1 B. p. 79. (Collin)

Lund (en) n. C (nor, formodentlig af lel.
undir, pancreas). En Hofte. (IJ Cher
ſtiania). Hallagers n. Ordſaml.

Lund Cen) n. ſ. pl. Lunde. (C. Britt, fys
Sclav. log, Dalm, /ung, El. fændr, Svec.
lund, lucus). En liden Skovb, en Lyrik,
i Modſatning af ſtore og didtloftige Skode.
J Lunde og Sove. „Guds hellige
Lund" var fordum en Eed. Deraf:
Lundgud, Sylvanus.

Lundand (en) n. ſ. Anas Clanguls,

Lunde (er) a. ſ. (Svec. et Isl. Land, 1. in-
doles. 2. ratio, modus).
Formen Lunde

1. Det ſamme ſom Lune.
Her obſolet.

s. Maade. Bruges fun i de ſammerſatte
Ord: hvorlunde, mangelunde,
ſammelunde, ingenlunde.

Lunde (en) n. ſ. (Isl. lundi, Pſitacus mari-
nus). En Sopapegsie, Klukallike. Möll.
PFrod. Zool. Dan. (Norſte B. S. Str. $

T. pe 137.)

fun

under, Lonner eler Lunner v. a. Morſt

af Lund Ro. 2). Kiſbrer Tommerſtokke
ſammen.
Eunder verb. ag, obl. (af Lund lucus).

1. Forer En vild i Skoven.

2. Forferer, bedrager, tager Fordelen fra. |

Heraf: forlunder. (Moth)
Eundet adj. part. Forført, bedraget. (Mott)
Lunding (en) n. ſ. obſ. (af verb. Luuder).

Forforelſe. Deraf Forlunding. (Moth)
Lundrap Cen) n. ſ. Norſt Naun pan Græs:
arten Poa nemoralis Linn. Flor. Dan.
Tab. 749. |
Lundfe (en) n. £ obf. (Germ. Lumſe, Belg.
. »Londfe, paxillus). En Nagle for et Vogn⸗
hiul, en Lundſtikke. (Roſtgaard)
Eundfſnekke (en) n. ſ. Et Skaldyr. Helix
| lucorum. Miill. Hist. vermium. 2%. 6.46.
Bundſtikke Cen) n. ſ. Caf Lund, axis og Stik⸗
key). Den Pind eller Stikke, ſom fættes i
Enden i Axelarmen udenfor Hiulet for at
holde det, at det ei ſtal gaae af under Kior⸗
felen. At tabe Lundſtikken. Hvo fom
ſtraber efter en Guldvogn, faner dog Lund:
ſtikken. (Peder Syvs Ordſp.) 2: der Ma:
ber aldrig at hige efter noget fort, man

| Lun
3; er ikke det ene Hieblik ſom det andet.
At handle efter Luner (d. e. Nykker).
2. Abſolute. Opromthed, Munterhed, vit⸗
tige Indfald. Han ſtriver altid med mes
" gen Lune, Hans gamle Lune har fors
ladt ham. Han er i Dag ikke i Lune
d. e. han er gnaven. Deraf: mo
Lunefangen adj. obſ. (af Lune og fan⸗
gen). Som let fan fage Luner, ſom ev
egenfindig, færfindet, vrippen, vranten.
Lunefænger (en) n.f. En ſom har Lus
ner; Grillenfænger. |
Lunefængig adj. obſ. Det ſamme ſom
Lunefange

Lunefuld adj. Gom Gar Lune eler Luner.

Altſaa:

I. Morſom, munter, opromt. En lunefuld
Skribent. |

2, Gom far Nyökker, vagelſindet. Hun
flog op med fin Kiærefte, fordi Gan var
lunefuld.

Lunegod eller Luungod adj. (af Lune og
god). From i Stodetal; god efterſom hans

Lune ſtager; ſnart mild, ſnart gnaven.
Luungod giør baade fig og andre For⸗
træd. (P. Syvs Ordſp. 2 D. p. 297).

Gar da Haab om det mindre. En Suppe | Lunelfe (en) n. ſ. (af verb. Luner). Stilhed

kogt paa en Lundſtikke »: en tynd, flet

Suppe. (Snedorffs patr. Tilſt. 2 D. p.

855). Deraf: |

kundſtikkehul (et) n. ſ. Det Hul i
Vognaxelen, hvori Lundſtikken fættes.

Lundſtikkeplade (en) n. ſ. Den Plade
eller brede Jernhette, ſom ſidder paa nogle
Lundſtikker, for at holde Skarn borte.

Lundtæller (en) n. ſ. Det ſamme ſom
unde, Müll. Prod. Zool. Dan.
Sune (en og et) n, ſ. pl. Luner. (Isl. et Sv,
hund, indoles). .

1. Sind, Gemycsforfatning, Sindets gode
eller onde Beſtaffenhed, iſer naar man
ikke er ſig Aarſagen dertil tydelig be—
vidſt. At vare i flet, i godt Lune a: i
de, Vel til Mode. Dan Gar fine Luner

E e

i Veiret, it. Ly, Læs Den Beffaffenhed,
at det er lunt. (Ar. Bernif 1 B. p. 104.)
Lunen Cen) n. ſ. (af verb. Liner).
Gierning at lune, it. £y, Beſtyttelſe mod
Vind og Veir. .
Luner verb, neutr, imperf. lunede fup,
lunet. (Isl. fygna, cesfare). Bliver lunt,
ſtilles, ſagtes, ſtaffer Lp. Det luner, Veiret
luner eller det luner i Veiret 53: Blaſten
lægger fg, fager af.
den tyndflædte. (P. Syvs Ordſp. P. 282).
Vinen luner 2: ſagtes. (Moth)
Luneviis adv. Paa en Innefuld Maade, ef⸗
terfom Hovedet. faner, (Moth) |
Lunge (en) n. ſ. pl. Lunger, (As. lungena,
Isl, et Sv. lunga, Angl. fungs, Al. ægun)

Den

Skoven lunger for

Aandedrattets Redſtab hos Menneffer og -

217

"218 gun

Dor; Redſkabet for Atmoſphærens Ind⸗
virkning hos de aandende Dyr. En Auc⸗
tionsraaber maa have en god Lunge.
"Mt tale fra Lungerne ad: reent ud. Men
at tale af Lungerne d: at fige eet og
mene et Andet, At have ſtarke Lunger
a: et godt Bryſt. At ryſte Ens Lunger
2: Mellemgulvet. Deraf:

Lungeaare (en) n. ſ.

1. Lungepulsaare, fom fører Blodet fra

Hiertet til Lungerne: arteria pulmo- |!

. nalis.
2, Lungeblodaare, fom fører Blodet
fra Lungerne tilbage til Hiertet: vena
ulmonalis.
Lungebetændelfe (en) niſ. En Beten⸗
delſe i ungen: Peripneumonia, (Mans
gors Land⸗Apothek p. 414.)

Lungebyld (en) n. ſ. Byid i Lungen:

vomica. Ib, p. 420.

Lungegang (en) n. ſ. Luftror, Strube:
trachea aspera arteria. Nye Samling af
V. S. Skr. 3 D. p. 282. (Strom)

Lungegræs (ef) n. ſ.

3. Norſt Ravn paa en Urt, ogſaa faldet
Kongelys, Lyſebrand, Lungerod, Lung:

ſetgræs. Verbalcum Thapſus, Linn.

FI, D. Tab. 631.

2. Norſt Ravn paa en Urt, ogſaa faldet : |

Malve⸗Urt, Fieldfrue, Bergkrands,
Aarsgrode, Fieldroſe, Bergfrue, Si⸗
philblomme, Siifylde. Saxifraga Co-
tyledon Fl. D. Tab. 241.

3. Norſt Navn paa en Urt, ogſaa falder:
Agerſtræppe, Agerburre, Tordefræp:
pe, Stor⸗Skræppe, Klunger, Klagg,
Haarklæg, Burri, Luſeblad. Arctium
Lappa Fl. D. Tab. 642.

Sungebkar (et) n. ſ. See Lungeaare.

Lunge⸗Lav (en) n.f. En Plante. See
Lungemos.

Lungemiddel (et) n. ſ. Et kasemiddel

imod Lungeſyge.
Lungemoos eller Lungemoes Cen) n. I. :

" -

Lungerod (en) n, ſ.

Lun

En Net af hakket Lever og ennge af
Dyr med Korender iblandt; Finker. Han
ſpiſer gierne Lungemoos.

Lungemos (en) n. ſ. En Art Mod eller
Lav, ſom voxer paa Bullen af gamle
Eege⸗ og Bogetraer. Lichen pulmons
rius Linn”

Lungenæve Cen) n. £ (nor). Det
ſamme fom Lungemoos.

Lungepibe (en) n. ſ. Det ſamme fom

Luftror.

Lungepolſe (en) n. ſ. Et Slags Polſer,

fom er floppet med fünthakket Lunge og

ever. '

Lungepulsaare (en) n. ſ. Det (amme
fom Lungeaare. |

See Lungegres
No. 1. |

Lungeſlag (et) n. ſ. Kaldes en medfot
blaarsd Piet paa Menneſtets Legeme,
iſer i Anſigtet.

Lungeſot (en) n.f. Én Sygdom i fun
gen, en Svindfot, Lungetæring. (Van
gors Land⸗Apothek p. 352.)

Lungeſotig adj. Som har Lungeſot.

Lungefotgræg (et) n.f. See Lungegrei.

Lungeſotrod (en) n, —J—

Lungeſtok (en) n. ſ.) ſ Planten Gu
rof, verbaſeum nigrum, Linn, Flex,
Dan. T. 1088.

Lungeſyg adj. Som far ondt i Sanger

Lungeſyge (en) n. ſ. Det ſamme fo8
Lungefot. |

Lungeurt (en) n. ſ. Pulmonaria ofhei
nalis Linn. Fl, D. T, 482.

Lunken adj. (Germ. /a6, laulich, tepidai)

1. Som Kulden er flagen af, ſom hverker

er varm eller "fold, kulbſlagen. Saft:
ovnen er endnu lunken fra i Morges.

. Figurlig: koldſindig, ligegyldig, ſom ikke
vifer Varme eller Iver for noget. De
er faa lunkent mellem dem (mod

heedt i ſamme Forſtand). Et lunfert
Venſtab. En lunfen Tale. Ex luuken
Elſter.

V

Eunkenhed Cen) n. ſ. Den Beſtaffenhed at

vare lunken. |

Lunkent adv. Paa en lunken Maade.

Lunker verb, aft. imperf. lunkede fup.
lunket. Tager Kulder af, ſlaaer Kulden
- af noget, gior lunken eller lidt varm. At
lunke Vandet, Tallerkenen.

Lunkner verb. neutr. lunknede, lunknet.
(Cr ogſaa, felv af nogle gode Skribenter,
ſtisndt mindre rigtigen, brugt fom verb.
act. f. Er. „Hdis hans egen Dunſtkreds
ikke lunknede dette faevre Num.“ Gnee:
dorffs patr. THR. 1 D. p. 258).

1. Bliver lunken, taber Varmen, Heden.

Nu lunkner det dog noge.

s. Figurlig: Bliver koldſindiz; taber i fin
forrige Styrke. Venſtabet lunkner
imellem dem. i

Lunkning (en) n. ſ. Den Gierning at lunte
noget. Bandets Lunkning. At give noget
en liden Lunkning.

kunnebenk (en) n, ſ. obl. (af v. Lunner og
Bank). En Bank af tage en Middags—⸗
ſovn paa, Loibenk. (Mot)

Eunner verb. neutr. Belg. æandéren, cunc-
tari). Beflægtet med Lunter verb. neutr.

1. Kommer fangfomt frem. See Lonner.

2. Ligger og rakker fig, retter fig, hoiler fig
nd. (Mot)

Cunte (en) n. ſ. (Isl. lon, intermisſio, ces-
fatio, Svec. lund, intervallum).

1. Én Stund, et Mellemrum. See Lon.

s. Et Stykke Vei (Bruges almindelig blandt

” Bønderne i Sielland). Der er endnu en
ille Lunte til. En Miil og en Lunte.
. 8. Om Heſtens fagte Trav. Jeg reed den

hele Bet i Lunte. |

"- 4 J Jagtſproget: Rævens Hale.

Lunte Cen) n. ſ. pl. Lunter. (Belg. Lont,
ſ. lompe, Germ, lunte, Sv. lunta, Angl.
lintel, linstock, af lin, linum, ſtupa).
Et Slags Lov, omtrent en Tomme tyk,

ſammenſnoet af hvdd der gaaer til Spilde

ded Dampe og Blaars Hegling. De bru.

Lun 219
ges til at antende Fengkrudet paa Kauo⸗
ner, naar diſſe ſtal affpres, da Lunten
let kan holdes i Haanden eller omvikles paa

"et Stok. En brændende Lunte, At holde
Lunterne tændte. At vente Fienden med
brændende Lunter. J Almuens Sprog
figes ordſprogsviis: Ar lugte Lunten 2:

marke hvad En har i Sinde. At paffepae

Lunten 3: være opmarkſom, være paa fis
Poſt. Deraf:

Lunteballe Cen) n.d. Et Kar, fom en
halv overffaaren Tønde, med Sand eller
Vand i; hoor man fætter Lunten fra fig
til Skibß.

Luntepufter (en) na. L En gemeen Sole
dat. (Moth)

Lunteſpinder (en) n. £ En ſom fpinder
Lunter.

Lunteſtok (en) n. ſ. En Stof, omtrent
en Alen fang, med en liden Jerngaffel i

den ene Ende og en Pig i den anden, til
at ſette den faft i Dette paa et Skib
eller i Jorden.

Lunteveger (en) n. En Sætte af
Træ, indvendig beflagen med Blik, i hoil⸗
ken man fan Genfætte en tænde tune
uden at den ſtal flade.

I Luntebrog (en) n, ſ. (af verb. unter og

Brog). En fom drøfer og et fan komme
afſted; en Drøfepind. (Moth)
Luntegang (en) n.f. Caf v. Lunter og Sang).

En langſom, feenfærdig Gang. Bruges

nu meeſt om den jebne Gang, en Heſt gaaer

i, naar den ikke drives; ſagte Trav.

Lunter verb. neutr. (Svec. lunka, tarde
incedere). imperf. luntede fup, luntet.

See Lunte n. ſ. intermisſio.

1. Gaaer laugſomt, ſagte, noler, kommer
droſende afſted. Han lunter faa ſmaat
efter. Den ſom iler i Forſtningen, han
kommer ſiden til at lunte. „Hvorfor
ſtal Armeen ligge og lunte.““ (Holbergs
pol. Kandeſtober 234.36) . |

2. Med Smaaord: |

Ce 2

220 Lur
Lunter af verb.n,

1. Kommer faa jaont eller langſomt frem. |

2. Gaaer an, er taaleligt. Denne Stiil
— fan faa lunte af.
Lunter til verb. neutr. Kisrer noget
fort. Lad os nu lunte lide fil, her er
god Vei.

Luntetrao (et) n. ſ. (af Lunter v. og Trav).
Sagte Trav, det ſamme fom Lunte No, 8
Jeg reed fun i et gode Luntetrav.

Luntevorn adj. (af Lunter verb. og born).
Seendragtig; feen og underlig til Sinds.
(Moth).

Lup eller Luppe (en) n. ſ. (Germ. luppe,
i Smeltehytterne). Den ſmeltede Jernmaſſe,

ſaadan ſom den kommer af Ovnen. Gruͤn⸗ |

nichs Mineral. p. 251.)

Lupe (en) m. ſ. Et Slags Fiſt, lers bid) I

ling. Albula minor.

Lupe Cen) n. ſ. pl. Luper (af Gall. Loupe).
Et couvex ſlebet Glas ſom forftørrer, et
Forſtorrelſesglas.

Lupin Cen) n. ſ. Lupinus Linn, En SBiivs

” plante med hvide, blaae og gule Blomſter
og uldne Bælger. Ulvebonne.

Luppe Cen) n.f. Sce"Lup n. ſ.

Luv (en) n,f. See Luur.

Lure Cen) n.f. En Lundſtikke. (Moth)

Luren (en) nif. Den Gierning at lure.

Lurendreier (en) n. ſ. pl. Lurendreiere.
(maaſtee af Isl. Hlyri, roſtrum navis og
verb, Dreier; eller af verb. furer og ſubſt.
Dreier, aliſaa en ſom dreier Sagen, efter:
form Gan far luret til. See furevidne.)

1. En Skipper, fom uden Forloo handler
paa forbudte Steder. (Moto) .

2. FJ Almindelighed: ethvert falſt og liſtigt
Menneſtke; en Bedrager. Deraff:

Lurendreieri (er) n. ſ.

1. Kisbmandſtab, ſom ffeer paa ulovtig |

Maade. GMoth)

2. Bedrageri med Snebighed, flet Streg.

kurendreieragtig adj. Som paſſer for
en Lurendreier⸗

Lur

Eurendreierſtreg (en) n. ſ. Spitsbu⸗
beſtreg, Skielmſtykke.

kEurer verb. aft, er neutr. imperf. lurede

"fup. luret, (Isl. kæera, Svec. laa, Germ.

lauren, Belg. locren, Angl. foer, auscul-

tare, inſidiari).

1. v.n, Lytter efter; far Orene opmært
ſomt henvendte pan noget; venter hems
melig paa. Hun vil gierne lure ve
Døren. Han lurer paa Leiligheden.
Det ſtal Du lure din Dod paa d: det
fan Du bie flænge efter.

2. v. n. Ligger i Baghold, efterftræber. At
[ure fom Katten paa Muſen. Røverne

lure i Sfovene paa de Reiſende. At
[ure paa Ens Ord og Foretagender.

3. v. a. Befnærer, befnifder, fører bag fys
fer. Den Mand lader fig ikke let lure.

Ja Du flal lure fam. Han blev luret.

Ingen ſtal faa let lure den Karl. Tass
fer Du at lure mig, tænfer Du feil.

4. Med Smaaord:

Lurer af verb. agt, et neutr. See Aflu⸗

. ferv.a en. " EK

Lurer efter verb. neurr, Giver noie Agt

paa hvad der ſiges og forhandles. Hoad
lurer Du efter?

Lurer paa verb. neutr.

1. Horer noie efter, agter noie paa.
lure paa Ens Ord, Tale.

2. Venter hemmelig efter. At lure paa
Eng Død, Embede. At lure paa
Udſpillet. At lure pan Kløver Es.

3. Efterſtraber hemmelig, paffer Gemmelig
paa for at flade; ligger paa Luur efter.

Luver fig paa verb. recip. Kommer bag

paa, liſter fig paa, oberrumpler ved Gent

melig at vife fig.” At lure fig på
Vildtet, Filenden.
Lurer til.
1. verb. neutr. eytter. at lure til Ené
Tale.

3. verb. act. med hosfoiet Datid: fig,
FVorſtaffer fig noget, ifær Kundftad, ed

Sr

aa

Lus 221

"af lure. Al den Viisdom har han | Lurring Cen) n. ſ. En fagteblæfende Bind.

[uret ſig til.
Lurer ud v. n. Udforſter ved at varte
hemmelig paa, udſpeider.

Lurer verb. neutr. lurede, luret.
lura, ignavum hærere, dormitare).
1. Tager ſig en Luur, ſlumrer, ſoder let.

Bedſtefader fad i Læneftolen og lurede.
2. (I Rorge).
(Hallager).

Lurer verb. neutr. Blaſer i Horn, i Luur.
(Moth).

Lurer (en) n. ſ. En ſom ſtaaer paa Luur
for at høre efter, hoad andre ſige eller fore⸗
" tage fig; en Speider.

Lurveri. (et) n.f. Speiden, Oppaſſen, Bas
pen paa noget. It. Efterſtræbelſe, Lig,
Snare; Bedragerie. .

Burevidne (et) n. f. (af lurer auscultare og
Vidne). Den, der aflægger et Vidnesbyrd,

- han Gar furet fig til.

Lurevinkel Cen) n. ſ. (af furer ausculrare
og Binfel). En Krog, et hemmeligt Sted,
hvorfra man. lurer paa noget.

(Isl.

Sover hos et Frnentimmer.

En Medbors Lurring ler ad Bølgen flys
ver hen. . ”
Lutvo Cen) n, 4. (norſt). Et pialtet, eler i
Klæder ſtisdeslsſt Menneſtke. Gallagers
Ordſaml.)
Lurvet adj. (af Isl. larfr, vestis lacera,
Cambr. Ilarp, panniculus; lacinia)
1. Egentlig om Kladedragten: flet, pialtet,
laſet, ſtiodeslss, reven. At gage lurvet
i Kleder. It. om Tankemaaden, nedrig,
foragtelig. En lurvet Perſon i aft hans
Vaſen.
2. (I Spydebierg t Borge), Stridhaaret.
Lurv⸗Mos (en) n. ſ. En Lavart. Lichen
candelarius. Linn. rt Lichen centri-
fugus. Lina.
Lufer verb. aft. et neutr. luſede — luſet
(af Luus lubſt.)
1. v. a. Piller Luſene af. Tiggerkonen luſer
ſit Barn. Matrofen ligger og luſer ſig
i Solen.
2. V. n. Gnier; er paaholden.

At luſe
paa en Skilling.

Lurevraa (en)n. ſ. Det ſamme ſom Luredinkel. Luſeri (et) n. ſ. (af Luſer v. n.) Gemeent

.Luurham (en) n. ſ. (af imperat. luur og
pron. fam). En ſnedig Perſon, ſom man
i Handel og Vandel ſtal vogte ſig for. Det
er en Luurham.

Lurifas Cen) n. ſ. Omtrent det ſamme ſom
euurham, dog noget mildere (af verb. lus

"ver og Fas).

Lurk (en) n. f£. (Hormtodentlig det Islandfke
lurgr, gibboſus, en Pukkelrygget). Den
fom er liden af Bert; en Vantrivning.
(Mor 6).

Lurmandsoſt (en) m. ſ. En gren Of, en
fuur Of, ſom maa have fit Ravn af en vis
Lurmand, ligeſom Lurmandsviſe. Moth.
(Maaſkee ſnarere en Of, der bedrager Kis⸗
beren, og hois Sa lger altſaa var en Luren⸗

dreier).

Zurmandsviſe (en) n. ſ. En Viſe om Lur⸗
mand (nomen proprium viri. Latine: Lur-
donius). Moth.

Gnieri, ſtiden Paaholdenhed.

Luſet adj. og adv.

I. Gom er fuld af Luns, ſom har Luus.
Er luſet Barn. Han er faa lufet, ag
man maa bære bange for ham.

2. Guteragtig, ſuurfittig. En lufet Be
vertning.

3. Nedrig, flettænfende.

Luſing (en) n. ſ. (af Luſer v. a. et n,)
1. Skieldsord om en Gnier.

2. I Almuens Sprog: en ſtarp Iretteſat⸗
telfe, en Dragt Prygl. At give En en
Lufing, at faae en Luſing.

Luſt (en) n. ſ. (af Luſter v. a. beflægtet med
£L£uu$8). —
1. Et ſeendregtigt Menneſte, der kryber

ſom en Luus.
2. Prygl, Hug. Det ſamme ſom en Luſing
Ro. 2.

(Hallager)

222 Lut

Luſker verb. neutr. imperf. fuffede fup. |
luſtet (Germ. lauſcken, diminutivum af
lurer).

1. Liſter omkring for at udforſte, ſnuſer,
gaaer paa Luur. Har gaaer og luffer
ſom en Tyv.

a. Med Smaaord:

Luffer om v. n. Gaaer hemmelig om
kring for af finde Leilighed til at udføre
fin Henſigt.

Luffer ud v.n. Udfritter, fader at vide
pan en liftig Maade. Jeg ſtal nok luffe
det UD af fam. .

3. recipr. Luffer ft fig pan. Suiger fig
hemmeligen paa Rogen. Luſker fig til
3: fniger fig til at høre eller faae noget.

Luffer verb. act. luſtede, luſket. (af
Lun, no

x. Prygler, giver Hug.

2. Tager Utsi af Hovedet.

Luſkurvet, Luſlidt adj. See under ku.

Zuſkus (en) n. ſ. (a lat. Laſcur). En huul
Trering, En ſom gaager hemmelig til Varks,
en Luurham.

Luffe nom. prop, Den gammeldags Udtale
af Lucie, bekiendt af det gamle Vers Luffe
lette Laare. Formodentlig heraf:

Lufjepære (en) n. £ Et Slags Pærer.
WMoth).

Sut (en)n.f. pl. Lutter: (Svec. æra, che-
lys. "Hisp, land, It, feito, ſ. leuto, Angl.
luto, Belg. luynt, Germ. laute, L. B. lau-
dis, Gr. B. Aasro, Arab. a//aud, cum arti-
culo al). Et muſikalſt Inſtrument, en

Strengeleeg, et Slags Cither. At frille,
ſlaae paa Lut. At gemme Luten. Deraf:
Lutbug (en) n. ſ. Det sverfte af Sang⸗
Sunden paa en Luc.

. Cutenif Cen) n.f. En ſom forſtaaer at
ſpille paa Lut.

Lutfoderal (et) n.ſ. Foderal til en kut.

Lutgreb (er) n. ſ. Greb, Stres ſom
gisreé paa en Lut.

Luthals (en) a. ſ. Halſen pan en Lus.

Lute Cen) n, £. (norft).

Lut

Lutmager (en) n. £ En Jaſtrument⸗
"mager, ſom gisr Lutter.

Lutflager (en) n. ſ. Den ſom ſpiller
paa en Lut.

Lutſpiller (en) n. ſ. Det ſamme fom
Lutſlager, men mere brugeligt.

Lutſtol Cen) n.f. Den Stol eller det Red⸗
fab stede paa Lutbugen, ſom Strengene
ligge paa.

Lutſtreng (en) n. ſ. Streng ſom bra⸗
ges til Lut.

Et kroget eller (as
dende Quindfolk. (Hallager)

Luterv verb. neutr. et act. obſol. imperf,
lugtede fup. lutet. (Germ. lauten, Belg.
liuden, Isl. hlidda, .Svec, uda, ſomre,.
refonare.)

1. v. n. Gider Lyd.
2. v. a. Drikker ftore Kluk, at det lyder
Halſen.
3. Luter til, Luter pan (Moth), gem
mel Udtale af Lytter. Gee dette Ord.
Lutendrank Cen) n. f. (Moth ſteider
Luterdrank af Luter v. a. No. 24
Drank »: Drikke). Kryderviin, Ka⸗
demommeviin, Liqvenr.
Luterviin (en) n, ſ. Det ſamme ſon
kutendrank.

Lutglime (en) n. ſ. En Plante, Tiereurt
Silene nutans. Fl, D. Tab. 242.

Lutmærle (en) n. ſ. En Plante, Panteloh
Moſſe. Mnium annotinum. Linn.

Lutte Cen) n. ſ. obſ. Formodentligen Hack

af Lunte.

1. Et lige Stykke.
gode Lutte.
2. Et Løb, Spring, Rend. (Moth)

Luttendrank, Luttenift ꝛc. See Lutens

drank, Luteniſt.

Lutter: verb. a. obſol. (Beflægtet med verb.
Luder. See dette Ord). Beier fig af Kø
bødigbed for; ærer, holder & Sgt og Ber⸗

dighed. At lutte Sud. At lutte €s
fom en Gud. (Moth).

En lille Lutte, til ah

Lun

Lutter adj. og adv. (Germ. lauter, Svee. loog, As. læg, Germ. lauge, Ung. luu,

lutter, As. hluter, C. Brit, latkr). Puur,
teen, ublander, uforfalſtet. Lutter Guld.
Cutter Kobber. It. Figurlig: Det er
lutter Løgn, lutter Sandhed. Af lutter
… Kiærtighed. .
Lutterhed (en)n.f. obſol. Reenhed, Klarhed.
Lutting (en) n. ſ. GVentelig af de gamle
Love. Isl. glöſi, As. glof, chirorheca).
En Gondevante med cen Tommelfinger;
Balgvaute. (Moth) |
Lutrér v. a. See Luctrer.
Luttrer verb. aft. imperf. luttrede fup.
luttret. (Svec. luttra, purgare, a /ut-
ter, elarus). |
1. Stiller Ureenlighed fra, renſer; bruges
f. Cr. i Chemien. Suldet luttres i
Ilden. At luttre Salpeter.
2. (Til Skibs). Reengior et Skib under
Vandet.
3. Figurlig: om Tankemaade, Sader,
Smag. „Jeg haver luttret Dig, dog
ifte fom Sold.“ Ef. 48, 10.
Luttrer af v. a. See Afluttrer.
Luttrer (en)n.f. En, der forſtaaer af luttre
og afdrive Metaller. |
Lutterdigel (en) n. ſ. Nenfedigel, Hvori
Metaller afdrives og renſes.
Luttrekunſt (en) n. ſ. Den Lung at af
drive og renſe Metaller. |
Luttren (en) nt | |
1. Metallers Udrensning, Udkogning, Af⸗
drivning.
2. (I Chymten). GSukkers og andre Tings
J Raffinering, Rensning, Forbedring.

Luttring . (en)n.£ Det ſamme ſom Luttren.

Deraf:

Luttringsſted (et) n.ſ. Det Sted, hoor

noget renſes eller foredles. Et fandt
Luttringsſted for Videnſtaben. (V. S.
"— Str. n. &. 3 D. p. 136. Gartorff.)
Lyud (en) n, ſ. (Isl, Jude, lituus, tuba).
See Bud. .
Luud (en) n, f. (Isl. ft, lixividm, Belg.

sy

Luu 223

Polon. lug. Beſlægtet med Cambr. L/dss,
cinis, Arm, ludu) '

I. Saltagtige Dele af Cræs eller Vextaſte,

ſom er mattet med Vand; Vand, ſom
har ſtaaet paa Aſte og draget Saltet der⸗
af. At ſatte, fave KRuud. Denne Thee
er faa ſterk ſom Luud. Det er reen
Luud.

2. Ordſprogsviis ſiger man: Det er god

Euud, fom tager Skurven af >: en god

Straf fom forbedrer. Der ſtal ſtarp
Luud til ſturvede Hoveder 2: fræng
Straf til fordervede Menneſter. Jeg
ſtal toe dig uden Luud og folde Vand 5:
borſte dig dygtig af. At lade En gane
for Luud og koldt Vand 5: intet tage fig
af ham, lade ham ſtistte fig felv. Jeg
giver ham Luud og Lage d: agter Gam
ikke, bryder mig intet om fam. (Moth).
At være faa doven ſom Luud 2: finds
doven. Deraf: |

Luudagtig adj. Som ligner Lund, fom
. Har Lugt og Smag efter Luud.

Luudaffe Cen) n. ſ. Aſte, ſom er henſat,

fil at gisre Luud af. It. udludet Aſte,

ſom Saltet og Skarpheden er trukket af.

Luudballe (en) n. ſ. Ca Balle til Luud,

eller Hvori noget lægges i £uud for at
udblodes.

Luudkum og Ludekum (en) n. ſ. Kal⸗ I

des den Balle neden under Tønden, hvori

Den ved Bandet frembragte Salpeterluud

blider optaget. (Dec. Mag. 2D. p. 66.)

Luuddoven adj. Yderſt doven.
Luudbotte (en) n. ſ. Botte til Luud.

It. Lagebstte i Salpetervarker.
Luudfiſt (en) n. ſ. Fiſt udbledt i Sund.
Luudgrod (en) n. ſ. Grød kogt i Luud,

fom gives Hvalpe, at de ei ſtal blive

ſtore. (Moth)

Luudflynder (en) n. ſ. Flynder udstøde

i Lund.
Luudkar (et) n. ſ. Sar til Sund.

"Ske RR EEN

224 Lun

Lundkurl (en) n. ſ. Norſt Navn paa |
Planten, Ophrys Nidus avis Linn. Fl. |
D. Tab. 1gr.

£uudfurv (en) n. ſ. En grov aaben
Kurv, hvori man hanger Affepofen, ſom
man flager kogheedt Vand paa, hvilfet
ſaaledes Sliver til £uud, og ſies igiennem
Kurven.

Luudlægger verb. at, imperf. Luud⸗
lagde fup. Luudlagt. Lægger i Lunud,
giennemtrækker med kuud. At luudlægge
Klæder,

£Luudlægning (en) n. ſ. Den Gierning |

at lægge i Luud.

Luudlekke (ex) n. ſ. voſe til at fle Lus
den igiennem.

Luudpofe (en) n, ſ. Det famme.

kLuudoſe (en) n. ſ. En Øfe til Lund.

Luudſalt (ec) n. ſ. Naar Luden eller
det faltagtige Vand af de jordagtige Des
le, der formedelſt deres Tyngde ſatte fig
paa Bunden af Karret, er aftappet, faa
lader man det blotte Vand bortdunſte,
og da bliver Saltef tilbage ſom et faſt

"Legeme. - Dette Salt kaldes Luudſalt,

Potaffe og Alkali. Tilforn blev det

falde Vaidaffe, fordi det blev meget

brugt af Vaidfarverne.
" Luudfte (en)n.f, Det ſamme ſom kLuudpoſe.
Luudvand (er) n. ſ. Det allerklareſte
= af Luden.
Luudvaſt Cen) n. ſ. Bosen, Lladers

Vadſten i Land.

Luun adj. (Isl. fg», Sv, lugn, tranqvil-
— lus in aëre).

1. Stille, uden Blaſt, fom Vind og Veir
ikke fan komme til. Et luunt Sted.
Lune Varelſer. J Skoven er luunt.
Saa bleff det ſtrax lwn. Gert. Poſt.
Fol. 65.)

2. Mild, ikke Marp, om Veiret.
Beir.

Zuun eller Lune (en og et) n. ſ. (Sv. duge,
tranqvillitas aéris, Isl, don).

Suunt

Luu

1. Veirets Stilhed, Rolighed. It. Et Sted,
ſom giver Ly mod Regn og Storm. Han
ſogte Luun i Skoven under Træerne.

. Ophold, Stilen fra Pine og Uro: Sinds
Luun a: Rolighed. „Baade i Fred ogt
Lune.” (Riimkrsniken Fol. 32).

. Et Slags aabne Fuglebuur, hoortil Stil⸗
lidſer bindes med ſmaa Kiæder, for at
lære at luffe Madkiſten op med Hovedet,
og drage Vand op med Fingerbolle.
Moth. (Roſtgaard ſtriver KLuur).

Luunhed (en) n. ſ. Den Beſkaffenhed at
være ſuun. (Rye Samt. af V. S. Skr.3
D. p. tå F

kuur (en) mf. (Isl ludr, Sv. Iuder, con
tratte jur, Buccina, a fyda, fonare). fa
fordum Lud eller Lude.

1. Et Slags Krigsbaſune, Horn at bleſel
At blæfe i Luur.

2. (Isl. lutkr). Molleſtel, Molſeſtilling i en
værn, de tvende Stykker Træ, et paa
hver Side, i Skikkelſe af en Bue, Goon
Molleſtenen ligger ;. Mollegierde.

3. Norſt Nabn paa en Plante. Vand⸗Ange
lite, Angelica ſylvestris. Linn, Flon
Dan. T. 16309.

Luur (en) n. ſ. (af Isl. lura, decumbere)
En Slummer, et Blund, fortSson. Bor

gemeſteren tager fig ef Luur.

Luur (en) n. ſ. (af v. lurer). Den Gia
ning hemmelig at lifte fig til at here og fa
hoad andre gisre eler ſige. At ſtaae, gar,
ligge paa Luur. Døden ſtaaer de Unge på
Luur. (P. Sob 2 D. P. 67.)

Luuren, Luurendreter xx. See Luren,
Lurendreier ꝛc.

Luus (en) n. ſ. pl det ſamme. (As. Al. Kl.
Sv. Jus, Belg. luyt, Angl. lotøs, Gem.
laus, pediculus).

1. En bekiendt vidtloftig Slagt af udingede
Inſekter, ſom opholde Øg paa mangfel⸗
dige Dyr, ſeld paa andre Juſekter. (Pc-
diculus).

2. J daglig Tale ges figurlig om et Der
neſte, der er farrig og paaholden: hat

—

Luſ

er ret en Luus, en ſtor zuus, en ti ſatten |.

Luus.

Syybenfrs.

. Ordſprogẽbiis figer man: San kryber
fom en Luué paa en Tiagreſpaau, om
den der gaaer laugſomt. Han giver eten
LuuS bort 3; er odermaade farrig. Dan
foger en Luus i Suppe a: nanner ikke

at ſpiſe ſig mæt. Sulten Luus bider

haardeſt 2: hvor der er Trang og Fattig⸗
dom, fan man vente meeſt Ræerighed.
Naar en Luus kommer i Skurven bliver |

hun ſtolt : Naar den Ringe og Fattige
faaer bedre Vilkaar, hendes det ofte; at
han hovmoder fig. Naar Luus faaer
Hoſte, faa revner den 3: Hvomod klader
"den Udle flet. Des er oudt eller det er
en Ynk åt here Luus hoſte. Der fan
ei hæfte en LUUS paa hans Kiole (nem⸗
lig, fordi den er Uuſlidt). At ſette Luus
—— Skindkiole eller i Skindpels 3: at ſatte

Splid, Uenighed imellem nogen, giore

ondt verre. Deraf:

Lufebær (er) n. ſ. (norſt). Ravi paa

Planten Fireblad Paris qvadrifolia Linn.

" Fl. D. Tab. 139.

Lufeblad (er) n. f. Lupegræs, Agerborre.

Articum lappa. Linn, Fl, D. Tab. 642.

Luſefro (et) n.f. Et fort ſtarpt Fro til
at dræbe Luus med.
Eufegræs (et) n. ſ. (Plante).

12. Norſt Navn paa en Art Soeldug, Hims
meldug, Yale, Vortegres, Diengres,
Ringormgros, Duggras, Tættegræs,
Mariæ Dientaare. Droſera rotundi-

. folia, FL D. Tab, 1028.

"3. Norff Ravn paa en Art Siv, Marke⸗
frotle, Hilveheine. Junius campestris,

Linn. Flor. Dan. T. 1333.

. 8. Norſt Ravn paa eu giftig Urt Aconi-

tum Lycoctonum. Fl. D. Tab. 123.

. Lufeurt, Engetrold. Pedicularis pa-
lustris.

5. Norſt Nabn paa Milturt. Osmunda |

3

Spicañt. Fl. D. Tab. 99.

Luſ

tus Linn, Flor. Dan. T. 1181.
Luſeham (en) n. ſ. Baigen af en Luus.
Lufehat Cen) n. ſ. (Ure).
I. Gee Luſeurt.

2. Stormhat; Munkehette.
Aconitum Napellus. Linn.

Lufehemming (en) n. ſ. J Almueſpro⸗
get: Skieldsord til en luſet Karl.

Blaamunk.

Luſehul (et) n. ſ. Bruges figurlig om

et fler Herberge. Han boer i et Luſehul.
Luſekam (en)n. ſ. Kemmekam, Tetkam⸗
Kam at fæmme Luſene af Hovedet med.

| Luſeknakker (en) n. ſ. Skieldsord om

den, four er (liden, vpaaholden.

Luſekone (en) n. ſ. En Pialtekram⸗
merſke, fom fælger ganile Klæder.

Lufefrud (et) n. ſ. En Plante ſom

" dræber Luus. Delphinium Stophisagria
Linn.

Luſelommer (en) n.f. See dumbergræs.

Cufelyng (en) n. ſ. Kragebær, Krakling.
Empetrum nigrum. Fi, D. Tab. 975.

Luſemarked (ert) n.ſ. Ce Marked, hvor
gamle Klader og Skrammel ſalges.

kuſenem ad). Gom euus gierne vil være
hos. (Moth)

Luferaad (er) n. ſ. Kaldes det, naar
man ponſer paa toget og kloer ſig i Ho⸗
vedet. (Moth)

Luſepligt (en) n. ſ. En ringe Kiendelſe,
ſom en Pasſageer giver Skibsfolket.
(Moth).

Luſerede (en) n. ſ. En Rede af Luus.

Lufefalve (en) n. ſ. En Salve, ſom er
tienlig til at drebe og fordrive Luus med.

Luſeſtrog (et) n.ſ. Skidenfardigt, fat⸗
tigt Menneſte, ſom er fulde af Luus.

Luſeſturv (et) n. ſ. Sturv i Hovedet,

Euſeſkurvet adj. S

. hvori findes Luus. Deraf:
Sfa abet og luſet. (Moth)

Luſeſlange (en) n. £. En amerikanſt

f

Slange, fom er fuld af Luus, lignende
ſmaa Tordideler. Pila.

225 J
6. G Iplland). Greæsarten Holcus lana-

226 Luv

Lufeſyge (em) n. ſ. En Sygdom, ſom

beſtaaer i af Luſene avles i Huden paa
det menneſtelige Legeme, og tilſidſt for⸗
tærer def.
Luſetorv (et) n. £ Et Torv, Hvor gamle
— Rlader og Skrammel fælges. —
kLuſeurt Cen) n. ſ.

8

1. Engetrold, Engekius, Troldurt, SÉovs I

Lufeurt. Pedicularis paluftris. Linn,
a. En anden Art, ſom ogſaa kaldes:
Skovfrier, Granfeier, liden Lufeurt,
Pedicularis fylvatica, Fl. D. T, 225.
Luſevorn adj. "Gom er fuld af Luus.
Luushund (en) n. ſ. Gemeent Skields⸗
ord om den, ſom er meget for gierrig
og gnidſt.
Luusning (en) n. " Den Gierning at
luſe fig eller Andre. Nenéning fra Utsi.
Luv (en) n. ſ. Den Gide, Vinden kommer
fra. Det bruges fun ſom Soterminus til
at forklare, hvorledes eller paa hvad Steden
Maneuvre ſtal foretages, og da er Styr⸗
bord eller Bagbord (hoire eller venſtre Side)
dexelviis eller tilfeldigen Luv · og Læe Side.
At vinde Luven d. e. Vinden. At tage
Euven fra En d. e. obergaae ham. Brus
ges t mange Sammenſatninger, ſaaſom:
Luvboug, d. e. Bougen foran paa Skibet
paa Luvſiden. Luv⸗Braſer, Luv⸗Ka⸗
noner, Luv⸗Vant, Luv⸗Brambug⸗
line, Luv⸗Relline.
Luvart (en) n. ſ. Den Side af Skibet, ſom
Vinden blæfer pan, modſat Cæfide. At
være til Luvart.

Luder verb, neutr, imperf, luvede fup. luvet. |

1. Stikker i Vinden med Skibet, ſeiler for
Vinden.

2. Med Smaaord:

Luver an v. n. Seiler for en aaben
Sind, ſtyrer op for at ſeile nærmere ved
Vinden.

Luver op v. n. Arbeider fig op ved at
luve. Luver op til Vinden. (Agerbechs
Liv og Levnet . 5)

Syd.

Luvgierrig adj, Siges om et Skib, ſom
ev meget villige til at gane til Vinden, faa
at man endog neppe med Noret kan forhin⸗
bre det. Naar man dringer Tyngde⸗Punc⸗
tet alt for fremmeligt i Skibet, bliver de
luvgierrigt.

Luvholder (en) n. ſ. galdes et Skib, ſom,
naar det ſeiler med Vinden, ikke har megen
Afdrift, ſom holder Luven. En Egenffab,
ſom beroer paa Skibets Bognins. Det er
en god Luvholder.

Luoſide (en) n.f. Den Side Vinden bleſer
paa Skibet, modſat Laſide.

Lur (en) n. ſ. J Almuens Sprog en fnetiy
huul, durkdreven Perſon, Skielm. Det
er en ſtor Lux.

Luxer v. a. (Sax. luchfen).
lifter, ſtieler i det ſmaa.
Lurfafir (en) n. ſ. Kaldes den taagede,

hvidplettede Safir. Lynceus. (Bruͤnniches

— Mineral. P. 31—3.)

Ly (et) n. ſ. (Geflægtet med Læ). Det Stel
vor man er fet for ubehagelig Paavirkning
af Sol, Vind, Luft o. ſ. v. Skiul, Skiern.

Act ſoge £y under ec Træ. „J Huler, far
nu for al min Radſel Lye. (Tullin 19. P. 8)

Lyd, Lydt ad;. (Isl, 4/yr, tepidus, Gern.
lau.) Lunken, fom er lidet varm. (oblol.)

Lyd, Lydde eller Lydd (en) n. f. obſ. (Il

litr, color, tinetura, Svec. jet aut lit id

As, vlit, ſplendor, forma. Udtales mn

Lod. See dette Ord.) |

1. En Farve, Udfeende. Hun far en daan
lig Lydd, ad: feer ilde ud, Gar en ſiet
Couleur. Eder man offte Mærfæ ray
tha fanger man fon rathe Lydh. (Ha
Harp. Lægebog). At fælde Lyden »
blegne. (P. Spos Ordſp. 2 D. 244).
Han hafde deilig Lydde paa ſit Anſigt &
Haar. (Clauſens norſte Hiſt. p. 535.)

2. Sammenſatte Ord:

Eydgryde (en) n. ſ. ] Gryde eder Sie

Lydfiedel Cen) n. ſ. f del, hoori Tøi far
ves; Farvekiedel. (Moth)

|

Bedrager, fras

Lyd Lyd 227

Eydkone Cen). n, ſ. Fardekone, Sone | Lydagtighed (en) n. f. oblol. Lodiaded /
ſom gider ſig af med at farve. (Moth) Horighed.

Lydkonge (en)n. ſ. Urt, faa faldet, fordi Lydbolge (en) n. ſ. (af Lyd, Klang: og Bel⸗
den er god af lydde og farve bruunt med, ge). Den bolgeformige Bevagelſe af gs
ellers hedder den og Vild Merian, Toft, dens Svingninger.

Soning. Origanum vulgare. Fl, Dan, | Eydde (en) n. ſ. See Lyd, color. .
Tab. 1581. Lydden (en) n. £. (af Lyd 3: Farve). Den

Lydkunſt Cen) n. ſ. Farvekunſt. Gierning at farve.

Byd Cen) n, ſ. med fanget y pl. Lyde. (Isl. | Eydder verb. neurr. obfol, imperf, lyddede
aliod, vox, ſonus, As. hlud, elamor, Al. fup. lyddet. (Isl. ita, tingo, Svec, Jetta,
uta, Germ. Laut, Svec. had, . ſonus. 1. Farver, gider Farve, fætter Farve paa,
Skreves fordum Liud.) beſtryger. At lydde Toiet, Stoffet.

I. Den Indvirkning paa Horeredſtabet, fom | 2. Sminfer. (Moth)
hurtigt zittrende Legemer pttre. Lyden Lydder Cen) n. ſ. obſ. Farver; En fom fars
af en Trompet, Klokke, Bielde. En dump, ver Toi.
flært Lyd. Der førtes en Lyd, ſom Eydder verb. neutr. (norſt). Brænder foage
af en Kanon. Det var fom Lyden af | og dunkelt. Siges om et Lys i Bergen.
Vinger i Luften. Der fan ingen føre (Hallager).
Lyd for ham, om den der ſtoler meget, | Lyde n. f. coll. obſol. (Isl. fydr, As. leod,
farmer ſterkt. „Mollens Lyd ſtal ikke Germ. Leute). Folk, en Samling af Men⸗
Gores mere i Dig.” Aab. 18, 22. Viben | neſter. (Moch)
faner nok en anden Lyd 2: Omftændig: | Lyde (en) n. ſ. plur. Lyder. (Fl. lyti, vi-
hederne ville gift forandre fig. . En tium).
god Lyd af et tomt Kar ſiges ſpotviis 1. Phyſiſt Fell, Meen, Bræt, Skadank.
om den, der praler af hogd han ikke for: Heſten er uden Lak og Lyde. „To
maaer. Vadre, ſom ere uden Lyde.“ 2 Moſ.
a. Tilladelſe til af fade ſin Roſt føre (audi- 294%. Der er iffe mere Lyde hos ham,

entia). It. den dertil fornsdne Taushed

hog Andre, Paaagten, opmarkſom Bon:
horelſe, Stilhed. Han bad om Lyd
og Audients. (Bed. Krøn. p. 303). Kon:
gen oprakte fin Haand, og begierede Lyd
og Stilhed af den ſtaanſte Almüe. Ib.
p. 331. At ſlaae £yd, ſlaae sir Lyd
o: æffe Stilhed. Giv Lyd! 23:ſtille! ſag⸗
tel Folket gav Lyd 3: fad ſtille og hørte
til At gisre £yd for En »: gisre at
man anfører ham. Act flifte Lyd imel⸗

fem to 3: bringe dem til af forholde fig |:

ſtille. Han begierte Liud at tale for

end hos en eensiet Hund ad: fan er een⸗
siet. ,;Men vorder ftor Lyde paa, ſom
er, om Munden ſtander vrang, eller Hie
eller Neſe, da vurderes det af gode Mand,
og bodes derefter.“ Jpdſte Lov, £, 3.
Cap. 29. som Lyde kommer paa leye
Qvæg.” Siell. Lov. Lib. 5.

2. Moraliſk Ufuldkommenhed, Udpd, Laſt.
Alle hans: Lyder og Dpder. „Logn er.

en ond Lyde paa et Menneſtke.“ Sir.
20; 24. Han fætter Lyde pan alle 2:
fafter og dadler alle. Vi fee andres
Lyde og iffe vor egen.

fig. (Slaufens n. Kron.). Lydebifop (en) n. ſ. (af v. Lyder og Biſtop.
Lydagtig adj. Det famme fom Lydig. At | 1l. liodbickup, lydbiskup, Sv. lydebiskop
være En lydagtig. De fom ere Bor) | epifcopus fuffraganeus). En Biftop, fore
uuften lydagtige. (obſol.) faner under en anden Biſtop.

gf 3

228. Lyd

Eydefuld adj. (af Lyde, vitium og fald).
Som har mange Heil, feilfuld.

Zydelig adj. (af v, Lyder, ſono). Gom godt
fan hores. Med hoi og lydelig Stemme.
At tale med lydelig Roſt.

Lydeligen ady. Paa en tydelig Maade,
høit, reent ud. Tal mere lydeligen. At

fige noget lydeligen. Man taler lydeligen
om det.

Lydelighed (en) n. I. Den Beffaffenhed ved

noget, at det er lodeligt.

Lydelos eller Lydeslos adj. er adv. (aff.

— Lyde, vitium og 188). Som er uden Lyde
og Brek, heel og holden. „Laan bor komme
lydeslos hiem.“ D. &. 5—8—71. |
Eydeif⸗ (en) n. £. (af v. lyder, ſono). Ind:

hold, Vorſtrift form gives. „Du ſtalt giøre
efter det Ords Eydelſe.“ 5 Moſ. 17, 10.

Breve, Documenter af eens Eydelſe. Og

Den Panthavendes gaaer for alle Creditorer, | :

og ſtal forſt udloſes efter fit Pantebrevs
Eydelſe. D. £. 5—7—7.
Lydelſe (eu) n. £. (af føder, obedio). Lyo⸗
dighed, Adlpden. Chriſt. IV. Kirke Ordin.
Lol. 22. A. 30. „Han holt od) Lydelfe,
ſom han kwndha baſt.“ Mariæ Pſ. Fol. 43.
it. Jert. Poſt. Fol. 54.
Eyden Cen) n. ſ. (Isl. Mliodan). Den Gier⸗
. ning af lpde, give Lyd. En ſtark Lyden
. af Klotfer.

Lydende (et) n. ſ. Indhold, Mening. Ef
ter Skrivelſens Eydende. Det ſamme
ſom Lydelfe, og nu mere brugeligt.

Lyder (en) n.ſ. En Farver. See Lydder.

Lyder verb. neutr. obſol. (af Lyde, popu-
lus, homines). Er i Slagtſtab med. Han
lyder mig paa, lyder mig ved d: er beſleg
tet med mig. (Moth) HR

Lyder verb. act. imperf. lydede eller lydte
fup, lydet eller et. (Isl. /yta, defor-

. mare, Sv. /yta.)

1. Gisr hæslig og ſipg, vanker) ſlammer,
tilreder ilde.

sæ

Lyd

| 2. Saarer, mærker, lemlæeſter, tilfsier to
J gent Lyde og Skade. At lyde.En. Jeg
ſtal faa lyde og mærke dig. „Vorder
Mands Lemmer (ydet, og vorder deg
noget uyttige, faa at fan fan baade
krpmpe og rakke dem, da bodes trende
12 fod Solv.“ D. £. 6—7—4. Deraf
partic. Lidt, (Isl. /yttr). Lemlæget,
beſtadiget, fordærvet. Lydt og Lak

paa fine femmer.
kyder verb. neutr. imperf, fydede ede

(fædvanfigere) lød, ſup. fydet eller lydt.

(Isl. AMlioda, refono, vocifero. As. Akyden,

fonare; Germ, Lauten, Sv. ljuda).

1. Giver Lyd fra fig, klinger, fader en ef
eller Stemme høre, ringer. Tordenen
lyder ſterkeſt imellem Fielde: Naar
man raaber imod Sfoven, lyder der
igien. Hvad er det ber lyder faa no

derlig? Naar Klokken fyder paa Holmes
førfte Gang. Det lyder ligeſom man
bred en So i Øret, figes om en fur
rende Lyd eller flet Muſſt.

tr

ledes [yde Ordene, Hans Beretnin
lod ganſte anderledes.
paa hans Navn.
paa Jhændehaveren.
ledes derom. Hans Ordre lyder for
ledes. Skipperens Documenter ix
paa England.

Obligationen lyder

Lyder verb. neutr. imperf. lod, fordu

[ydede eller fydde fup. lydt. (Isl. 44

da. audire, it, obedire),

1. Giver Agt paa; hører til it. mærker Ord,
furer paa. At [yde Hoimeſſe 2: here.
„Vaagen ligger min Terne, Gun lyder
der op paa.” En gammel Viſe. (J dense
Betydning hedder Ordet i Hverdagstales
lyer. „Jeg fad og hyede efter Hvert

Klokkeſlag.“)

. Er lydig, adlyder. Heſten vil et fode

Toilen. Alle raabte, af de vilde lyde
Kongen.

. Dar til Indhold, giver tilkiende. San
Paffet lyde |

foven inder fas |

„Efterdi Du lydde dis fø

tø. 1 80 229
ſtrues Ref.” 1 Moſeb. 3, 17. Hang man forffaffer fig Opmarkſomhed, eler

Mund [yder ham vel, ſiges om den, ſom af nogen fører med Agtſomhed paa hvad
Munden ftaaer godt bi, ſom ikke mang⸗ man ſiger. See Lyd, fonus Re. 2. Tyge
ler Ord. Skibet vil ikke lyde 3: loſtre Soneſon fif Lydighed af Almuen (ob-
Noret. Den ſom ei dil lyde Fader og tenta omnium taciturnitate), Vedels
Moder, ffal lyde Kalveſtind. (Trommen) Kronike P. 331.
3. Med Smaaord: Lydeiedel, Eydkone ꝛ*xc. See under Løb,
Eyder ad v. n. Gee adlyder, fom nu | color, ”

er tere brugeligt. Lydſtav (en) n. ſ. obſ. (Isl. hliodfafr, vo-

Lyder pag v.n. Giver Agt pan, hører | calis). Et ſelblpdende Bogftav, en Vocal.

noie paa. „Men Fangerne lydde pa Moth).
— Sangerne DDD p J Lydt adv. (af Lod, I onus). Lydeligen, paa

dem.“ Ap. G. 16, 25. At lyde
lure paa noget. ' 23 y 8] — en flar Maade, med klar Lyd. Saaledes
og "i Sammenſatning: overlydt.

Lyder til v.n. Lægger Øret til fører .
efter. „J fom ere Menighedens Unfø: Lydthorende adj. (af lod, clare, og fører).
Det ſamme ſom lydber. |

rere, lyder til.“ Sir. 33, 21.
di obf. Lye (en)n.f. See Lyn. f.
Lydeffier adj. obf. (af Lyde, vitium og: ad]. Lhe (en)n. f. En norſt Seraudfugl.

fer). Som er reen og fri for ?
— * adj. See Sille Der Hele |gver verb, neutr. imperf. [gede (ap. lyet.
Éydetal (et) n. f. obſ. (af Lyde, populus og (af fy, umbraculum). Giver Ly, ffiærmer
, ” Tal). Mandtal. (Moth) for Vinden, tager af for Vindens Skarp⸗
Lydhed (en) n. £. (af Lyd, fonus). Rygte, bed. Skoven lyer godt for Huſet. Huſet
Omtale. Skaanſke Lov s Bog 16 Cap. lyer for Træerne. !
Lydhor eller Lydhorende adj. (af Lyd, ſo. Lyer v.n. Gee tyder No. 1.
nus og horer). Som fører noie og grant, | Lyft adj. obfol. See Løft adj. halvraadden.
ſom hører let. Lyft (en) n. I. Et Slags flor KIR i ſalt
Eydhul (er) n, f. (af Lyd, fonus og Hul). Vand, fom ligner Tantheie. (Moth)
1. Aabning eller Hul, hvorfra Lyden hores. Lygte (en) n. ſ. pl. Eygter. (Isl. Zyckt, Sv.
Jfær om de Aabninger i et Klokketaarn, Lyckta, ſ. lykta laterna, Germ. LeucAte).
hvotigiennem Lyden forplante, Hedder 1. Et Nedffab af Glas eller anden giennem⸗

og Drumhul. ſigtig Materie til at indſlutte Lys i.
Ene ar haler men lg | Been st me fr 29 ve se å
bunden af Ynftrumenter i Dag for at foge SBennelter. Cfter Deng
Lydig ad). Horſom, ſom gierne efterfølger — er ENS *
. hvad der befales. Et lydigt Barn. At | sa er — ger. (Til Sees hed⸗
vare Oorigheden herig og lydig. |
: v 2. (J Jagtſproget). En Lærredspofe af
Epbigen av. Paa en lydig Maade; hor⸗ orm, fom en efter Længden midt igiens
i 0 meligen. NER nem ffaaren Cylinder udſpilet med trende
Lydighed (en) n. f£. Syrsiter, forſpnet med ſmaa fyede Hul⸗
1. Horighed; den Beſtaffenhed at være fy: ler, ſom kaldes Vinduer, og bruges af
big. St vife Lydighed imod Lovene, |. Jægerne til at føre de i Garnet fangede
» Mvrigheden, Forældre 2c. levende Agerhons hiem.

2. (JFælbre Skrifter). Taushed. Det,at| 3. Vigurlig: Veiledning, Underviisning.

230 Log |

Det (Guds Ord) ſtal være en Lygte |
for hans Fod, og et Lys paa fang Gti.
4. Ordfprogsviis ſiger man:

retager fig noget utidigt eller overflodigt.
Han præfer gode i en Kygte, ſiges om
den, Der taler hen i Veiret, ſom ikke for:
flader hvad fan vil lære andre. Man
ſtal et fee fig i Speil ved en Lygte (for:
medelft dens fvage Skin). Moth. Deraf

Eygtearm (en) n.f. Den Stang eller
Krumning, fom. bærer en Lygte.

Lygtebærer Cen) n. f.

1. Et Menneſte, fom bærer en Lygte.
2. Gt lyfende Inſect. Fulgora. (Funkes
Naturhiſt. 1 D. p. 499.)

Lygtedrager (en) n. ſ.

1. Den ſom bærer en Lygte for en Anden.

2. Glindfende Lobebille, Glandsflue. Car

nitens.

ELygteflue (en) n. £. Kaldes og Loebille,
St. Hang Orm. Er en Slægt af de
ſtedevingede Inſecter, iblandt hoilke Hun⸗
nerne af nogle Arter mangle Biuger, og
for Parringstiden udbrede et færkt 298
af de bagefte Ringe af Underlivet. (Lam-

yris). | |
Lygteglas Cet)n.f. Glas i eller til en

kygte. At flade Lygteglaffer itu.
Lygtelampe (en) n.ſ Lampeni en Lygte.
Lygtelys (et) n..
Te fys at ſatte i en Lygte, et Fort eye.
2. Skin, Lysning af en Lygte.
Lygtelysning (en) n. ſ. Den Oplys—

ning; ſom frembringes ved tændte Lygter.

Lygtemager (en) n. ſ. En Haandvarks—
mund, der forfærdiger Lygter.

Lygtemand (en) n. £. Morild, Irlys;
et Phenomen, der feer ud fom en blaa⸗
lig Ildslue, og har fin Oprindelſe af
fede brendbare Dunſter, ſom befinde fig
i Luften, og ifær lade fig fee paa ſumpige
Steder og Moſer. Almuen troer, at

San bruger |
Lygte om hoi Middag; om den, der for |.

Lyk

Lygtepel (en) n. £. En Pel, hvorpaa
en Lygte er fæftet. J den franſte Redolu⸗
tion hængse man Folk paa Lygtepælene.

Lygtepibe Cen) n.l. Piben eler den Tragt
i Engten, hvori Lyſet ſættes.

Lygteffat (en) n.f. Skat, ſom erleg⸗
ges til Vedligeholdelſen af de offentlige
kogter.

Lygteſtin (et) n. ſ. Lysning af en Lygte.

Lygteſpend (en) n.f. En fom barer en

—— Lygte for en Anden. (Moth)

Lygtetaarn (ec)n. ſ. Fyrtaarn, et Taarn
ved Stranden med en Lygte eller et Fyr
paa for Sofarended Pharus. (Moth)

Lygter verb. aft. imperf. obſ. lygtede fup,
lygtet. Bærer Lygte for Én. Lyſer fam
med Lygte. At lygte En hiem. (Moth)

Lyhed (en) n. L obſ. (af ey, umbraculum).

God Medfart i Ens Huus. (Moth)

Lyhor ad). See Lydhor adj.

Lykel eler Lykkel (en) n. ; Norſt. (Isl.
Lykell, elavis). En Nogle at luffe op og

. med. Lafſt med Lykle (Lukle) 2: Luft i
Laa med Nogle. (Roftgaard). Paa Far⸗
serne Likel. (See Landes Beſerivelſe over
Gærserne P. 487.)

Lykemoſſe (en) n, £." Cu Plante. Polytri-
chum Urnigerum Linn,

Lykke (en) n. £. Indhegnet Mark. Ses
kokke n, J.

Lykke (en) n. f£. plur, Eykker. (Gl. Iyctiao,
lagveus). En Kunde, ſom er let at loſc,
en Dragknude, modfat en Haardknnde.
Fruentimmerne bruge mange Lykker. It.
en Strikke. „Hold faſt den Traad, fon
Lyffen ſpandt, naar Da fun paſſer, Hvor
det gaaer, at Lykken til Din Hals et naaer.“

Deraf:

Lykkefloiel (et) n.f. FTlsiel, fom ikke eg

overſtaaret. (Moth)
Lykkeknude Cen) n. £. Det ſamme (om
Dragknude.

Trolde tænde £ygtemænd, hoor Der er Lykke (en) n. I. plur, mangler: (Isl, Mcke.

ſtiulte Skatte. Ignis fatuus.

Angl. duck, fortuna; Sax, luck, Germ.

Lyf

»Glhich, Sv. lycka, Maaſtee beflægtet med
Græc, Aaxoc, ſors.) ”
2. Heldig Tilſtikkelſe af Forſynet. Indbe⸗
grebet af alt det Gode, der vederfares
nogen, forſaavidt det betragtes ikke at
være bevirket af Menneſter. Det var en
Lykke, at Garnet ikke blev overkiort af
de lobſte Heſte. Det var en Lykke, jeg
kom hiem, inden Uveiret brød (88. Han
er Lykkens Vndling. Sundhed er
Lykkens bedge Gave. „Lykken gav
| fig d: det lykkedes.“ (Vedels Saxo S. 26)
2. Tilfældigt fjeld, Lykketref, Slumpelpkke.
Lykken er bedre end Forſtanden. At
vove noget paa Lykke og Fromme.
3. Medgang i Almindelighed. Den Bife
er eens i Lykke og Ulykke. Han har
en tynd Eykke. Han Har giort fin Lykke
ved Giftermaal. At være i Lyffen,
ſidde iLykken, om den ſom ſpiller hel⸗
digt. „At have mig paa Lykkens Top,
det var mit Haab.“ (P. A. Heiberg).
Eykke paa Reiſen! Deraf Talemaaden :
Til Lykke, der bruges a) ſom et Lykonſt⸗
nings Tilraab. Til Lykke med dit Kisb⸗
mandſtab! b) for lykkeligviis. Til Lyffe

var der ingen i Stuen. TU Guds ſtore |

Lykke! Til al god Lytte.
4. Skiebnen i Almindelighed. Lykken raa⸗
der for alt. Man maa forſege Lykken.
Han er Lykkens Bold.
5. Talemaader og Ordſprog: Lykken er et
godt Styhkke, eller: er Qvintin Lykke
er bedre end et heelt kod Forſtand. Kykken
er af Glas, hun briſter, naar hun ſtinner
Har. It. Lykke og Glas gaae fnare i
Kras. It. Glas og Lykke, fer i Stykke.
Lykken hun er et underlige Trold, fun
leger med Folf.faa mangefold. Med

Antlidet (Anfigtet) fort hun Somme kius,

med hvidt, da giver hun Somme Lius
Syaver du Eyklen, da kommer Dig vel
noget af et andet Land; Gaver du ikke
faa falder det dig og mellem Mund og

| Lyk 231
Sjaand. „J beſinde ikke, at der er Fald
imellem Haanden og Munden, og vide
ikke, hvad Eykke der vil oppaagne i Mors
gen.” (Vedels Saxo). „Fattig Wand far
fun cen Lykke, og ben er gierne tynd.“

(Vedels Saxo). . Ens Lykke, Andens

Fortræd. Lykken lader ſig malke af
Tyve, Horer og Skalke. It. ſo arri⸗
gere Skalk, jo bedre Lykke. Lykken
er ei dens, ſom fortiener den, men dens,
ſom den er beſtieret. Ventendes Lykke

er god. Lykken adler ſtolte Børn 5:
— glør dem, den ynder, obermodige. Mis⸗

undelſe boer næft op til Lykken. Yn⸗
deſt følger Eykken allevegne. Det er

godt at raade, maar Lykken er med; thi

faa falder Alt gode ud. Den har godt
ved at dandſe, ſom Lykken ſpiller for.
Naar Lykken holder ſtille, vil det ei gane
fort. It. det er ondt af ftride imod”
Lykken. Lykken fommer og Lykken
gaaer, hvo Gud frygter; han Lykken
faner. Lykken træffer Manden. It.
Lykken regierer Spillet. Ut fane Lykken
i Gøvne eller at fove fig til ſin Lykke,
om dem, fom uden Arbeide Slive rige og
velhavende. Det er godt at have fat om
Lykken i Saade (begge) Enderne 2: at
have mere end eet Hielpemiddel i Bered⸗
fab. Lykken hænger ved fam, ſom
Skidt ved fpæde Kalve, figer Bonden om
den, ſom Alt lykkes for. J modſat Til⸗
fælde ſiges: Eykken regner ned for
ham, faa han fidder i Skarn til begge
Orene. Han har hverken Lykke eller
Stierne 3: er altid uheldig. Man veed"
et Hvor Kykken fan ſtulke »: Hvad Lokke
En faner for. It. Hvo veed Peer Bed⸗
kers Lykte, fan blev forſt Borgemeſter,
ſiden Skarnager. Stor Lykke folder
ti længe Farven. Viis Mand tager
Lykken, fom den kommer. Man fmede
der fig ſeld baade Lykke fra og til.

Lyklen vil rides og ille frystes 2; hvo

| Lyt. |
intet vover, intet vinder. Hvor Biddet
flipper, der tager Lykken fat a: det ſom
er flet overlagt, falder ofte bel ud. Dyd
maa være Anfører, Lykke Medfølger. |
Man ffalvære klog, naar Lykken er med.
Der hører Lykke til at fange Harer med
Trommer, om ef overmaade vanſteligt
— &oretagende.

at fade fig befove. (Moth)

Deraf Fammenfætningerne: .

Lykkefriſt (en) n. ſ. Voveſtykke, dum.

driftig Streg, Voveſpil.
Lykkefriſter (en) n. ſ.

fejæger ,; Eventyrer.

Vodehals, Lyk—

Epykkefuld adj. obſol. Gom Har god

Lykke, ſom det gaaer efter Ønfte for.
(Moth). |

Lykkehiul (ec) n. £. Det Hiul, Hvori
Lotteriets Nummere omdreies.

At fade fig Kykke free 3: | -

gyt .

Lykkeſtud (et) n. ſ. Slumpeſtud. Et

Skud, ſom rammer af en Hendelſe. Des
var et Lykkeſtud oↄ: des traf fig juſt faa.
Ogſaa figurlig.

Lykkeſpil (ec) n. ſ. Hazardſpil, Spil,

ſom ene beroer paa Lykken.

Lykketræf (et) n. ſ. Lykkelig Handelſe,
Slumpelykke. Det var reent Eykketraf.

Eyffelig adj. Den ſom er i Beſiddelſe

. af Lykkens Gaver. Den ſom har Held
med fig. At være lykkelig i Xgteſtab.
Han fom i en lykkelig Stund. Bi ere
et lykkeligt Folk, om vi vide ag Fienne
derpaa.

Lykkeligen ady. Paaken lykkelig Maade.

Lykkelighed (en) n. ſ. obſol. Den Ge
ſtaffenhed af være lykkelig. (Moth)

Lykkeligviis adv. Van en heldig Maas

de; til al god Lykke.

Lyklejæger (en) n, I. Det famme fom Lykkes verb. neutr. pasſ. imp. lykkedes

Lykkefriſter, men bruges oftere.

Lykkepotte (en) n.ſ.

1. Den Potte eller Kaſſe, hvori Nummerne
til et Lykkeſpil lægges, og hvoraf de
udtræftes. At gribe i Lykkepotten
ad: trætte et af Lodderne ud. It. figur:
lig: fade det komme an paa et Træf,
paa Lykke og Fromme.

2. Zotteriet ſelb. At ſatte i Lykkepotten.

(Moth).

Lykkepottebog (en) n.f. En igiennem⸗
dragen og af Øvrigheden forfeglet Bog;
Hvori alle Lodder og Lodſedler indſtrives
af de eedfvorne Mænd, ſom af Øvrig:

—— Heden dertil ere fororduede. (Moth)

Lykkepottemand (ea) n. ſ. En af de
tedfvorne Mænd, ſom af Oorigheden
ere forordnede, at Gave Indſeende med en
Lykkepotte, at Alting dermed ret og ſtik⸗

kelig tilgaaer. (Moth) |

Lykkepotteſeddel (en) n. ſ. De blinde
og tegnede Sedler, hvoraf en Lykkepotte
Ceftaaer. (Moth) Lottoſeddel.

LyÉferiig adj. Som er meget lykkelig.
(V. S. 6. n. S. 1 D. p. 402.)

fup. lykkets. (af Lokke). Gaaer fytfelig
af; falder heldig ud, har Fremgang. Det
lykkedes vigtig nok for ham. Der er
ſomme Mennefter, for hvem Alting lykkes.
Det vil ikke lykkes denne Gang. Anlæg
lykkes gode i hang Hauge.

Lyfonffe (er) n. ſ. obſol. Den Sierning

at onſte En til Lykke. (Moth).

Lykonſter verb. ach imperf. lykonſkede

fup. lykonſtet. Onſter En Lykke til noget

bevidner fin Deeltagelfe i Ens Lykke. I

lykonſke En til en Beſtilling, til ſit Gif⸗
termaal.

Eykonſtning (en) n. ſ. Den Sierning &

lykonſte. Deraf:

Lykonſtningsbrev (et) n. ſ. Gren, for

indeholder Lykonſtuing.
Lykonſtningshilſen (en) n. £ Comoſ⸗
ment, Opvartning, man gisr, for at fe
onſte.
Lykonſtningsſtrivelſe (en) n. £ Det
ſamme ſom Lykonſtuingkbred.
Lykonſtningsders (et) n. L Vers ele
Digt, Hvori man lykonſter Ex.

tot

Lykſalig adj. (af Lykke og ſalig).

1. Den ſom forener Lykkens Goder med
indvortes Tilfredshed. Den ædle Lykke⸗
lige er altid lykſalig. „Joſeph blev en
lykſalig Mand.” 1 Mof. 39, 2-

s. Den fom er fuldkommen lykkelig, og før
fer fig fin Lykke værdig. „Priis Ingen
lykſalig, før hans Endeligt kommer.“
Gir. 11, 34. „Lykſalig er den Mand,
fom har en god Huſtru.“ Sir. 26, 1

3. Undertiden det ſamme ſom ſalig. De
kykſaliges Boliger.

Eykſaligen adv. Paa en lykſalig Maade.

Lykſaliggior verb. act. imper£. lykſalig⸗
giorde ſub. lykſaliggiort.

I. Gior ſykkelig og tilfreds, glæder. Bil
du lykſaliggiore mig med den Tidende?
„En laſtefuld Siel fan en heel Himmel ei
lykſaliggiore.“ (Baſtholms philoſoph.
Breve S. 152.)

2. Skienker, forſtaffer evig Salighed. Bi
ere lykſaliggiorte ved Chriſtum.

Lykſaliggiorelſe (en) o. ſ. Det at. man
fntfaliggisres. See dette Ord Ro. 1 og 2.

Lvffalighed (en) n, ſ. Den Beſtaffenhed
af være lykſalig. Bruges i daglig Tale ogi
Folkeſtrifter om ben Tilſtand, med hoilken
man er fuldkommen tilfreds eller den bedſte
fordiffe Tiſſtand. Det er hang flørfte

Eykſalighed at gisre vel. „Sielen Haver

tvende Kilder til Lykſalighed, en intelfec.

cxuel og en moralſf.“ (Baſtholms philoſ.

Brebde S. 144). IF philoſophiſte Skrifter
bruges Ordet undertiden i em beſtemtere
Betydning om Tilfredshed med fin udvortes
Tilſtand. Lykſalighed bor ei være Mens

neſtets hoieſte Maal.

Lykſalighedslere (en) n. ſ.

x. En Lære om at erholde Lykſalighed; Hvis
Formaal Lyffalighed er. .

2. En Lære, der gaaer ud fra Begrebet om
kykſalighed, hvor Henſyn til Nydelſe er
lagt til Grund. Lykſalighedslæerens
Tilhængere veie Handlingernes Værd ef;
ter deres Folger.

Lyn 233

Lykſom adj. obſol. (af Lytte). Lyktkelig,
ſom er efter Onſte. En lykſom Reiſe.
(Moth). Begynd i lykſom Tid. (Bording

p. 29.

Lymmel (en) n, ſ. See Commel n. ſ.

Lyn (et) n. ſ. pl, Lyn, (IsL liome, fplen-

dor, lumen, Ulph, laukmon, fulgor, gam.
mel Danft: Lium). Det Glimt af den
elektriſte Udladning, der gaaer foran Tors
den. Man faae det ene Lyn følge det an⸗
det. „Kanſt du udlade Lynet, at det fas
rer hen?“ Jobs B. 38, 35. Hans Stitfelfe
var ligefom Lynet. Matth. 28, 3. De
moſihenes s Veltalenhed trængte igiennem fom

Lyn. Deraf: |

Lynafleder Cen) n. ſ. Kaldes ogſaa Tors
denafleder. En Indretning af Mes
tal, der feder Lynilden, naar den flaaer
ned, til et beſtemt Punct.

Lynglimt (et) n. ſ. Slime, Skin, ſom
Eynild giver. It. figurlig: raſte, vits
tige Indfald, Huſtud. J Perikles's Ta⸗
ler maerkedes idelige Lynglimt.

Lynild (en) n. ſ. Den eleftriffe Udlad⸗
ning; der gaaer foran Torden, betragtet
med Henſyn paa dens med Ilden overs

eensſtemmende Virkninger. Bruges og

— figurlig fil ar beſtrive en overordentlig
Gert, Hurtighed, Bevægelfe med. Han
foer frem ſom en Lynild.

Lynildsflag (er) n. fS. Det, at Lynilden
flaaer ned og Birfningen af Slaget. At
dræbes af et Lynildsſlag. Hellere bruges

Lynſlag.

Lynildsſtraale (en) n. ſ. Den Straale
man i heftig Lynild feer at fare ud af de
eletcriffe Skyer. Hellere bruges Lyn⸗
ſtraale.

Lynkiger (en) n. ſ. (af Lyn og kiger).
En, ſom i Hedenſtabet gav fig ud for at
kunne ſpaae af Lynild. (Moth)

Lynſtierm (en) n. ſ. En Regnſtierm,
fra hvis overſte Ende en bred Metaltreſſe
Haner Bed til Jorden.

" 234 Lyn

Eynſlag (et) n.f. Det famme fom Syns |
ildsflag. Bruges ogfaa figurlig: Lynflag |

af Vittighed, Begeiſtring, Kraft.
Lynſlagen adj.
1. Gom er beſtadiget af kLynild, ramt af
Lynild. Han falde lynſlagen til Jorden.

2. Figurlig: haftig forfærdet, ſom bli⸗

ver overmande beſtyrtſet. Han flod

lynſlagen ved dette Syn.

Lynſnar adj. Haſtig og haftig i Farten
fom Lonild. „Med lynſnar Kraft gien⸗
nemhugge de den Soſtyrtning, ſom truer
at begrave dem.”
over Gærserne P. 384.)

Lynſtraale (en) n. ſ. Det ſamme ſom

Lynildsſtraale.

Lynd (en) mn. ſ. obſ. (Skrives og Lyng.
See dette Ord). En Hof, Flok, Gtimlen
af Fugle og Fiſt, ſmaa Kræ, ſom ſamles i
Klynge. (Moth) U

Lynde (en) nm. ſ. obſol. (Sv. Inder, Isl.
Mandir).

1. Det blode Kisd, ſom ſidder fra Myren

langs Ryggen nedad; Morbrad. (Moth),

s. Lend. Vark innen Lyndæ. (Oenr. Har:
peſtrengs Legebog.) Bruges endnu i Nor⸗
ge. Deraf Lyndeſot. il

Lynde (er) n. ſ. obſol. (Svec. fynné, Isl.
lyndi indoles). Et Unfigt, (Moth)

£ynder (er)n.f. obl, (Isl. Aljnnr, phalangå
Norvag. Loud eller Lun). Et Slags Træ,
fom lægges i Bunden af Baade. (Roſtgaard)

Lynder verb, ad. obſol. imperf. [yndede
fup. lyndet, (af n. ſ. obſ. Lynde, vultus).
Seer. Saaledes og mislynder, feer feil.

(Moth). . I

Lyndefot (en) n. ſ. obf. (af Lynde (en) n. ſ)
Lendeſot, Læendeſhge, Gigt i Lænderne. Ne-
phritis. Claus Pors.

Lyndet adj. part. Som kan fee, ſeende.
Saaledes ogs mislyndet, fom feer flet.
(Moth).

Eynder verb. act. (af en Lynd mn, f.)

3. Flokker, fører i Hob, famler i Dynge.

(Landes Beffrivelfe |

Lyn

At lynde Gid af Garnet 3: lægge dem
hobviis. At lynde et Sildegarn 9:
hænge mange Stene paa det.

2. Lyndes eller Lynges v. n. pasſ. For⸗
ſamler fig i Klynge, ſtimler, farer fame
men i Hobetal. Fuglene lynges. At
lynge fig a: flokkes. (Moth)

Lyndes v. n. pasſ. (af n. ſ. Sund, mens
indoles). Forliges, kommer odereens. Dem
lyndes vel. (P. Syv 2 D. p. 58). Rarre
og Geffe lyndes vel. Ib. 267.

Lynding (en) n. ſ. (af Lynder v. 2.), Eu
Mængde Gtene, fom er fat paa et Fife

garn. (Noto)

Lyneguld (ec) n. ſ. obſ. (af verb. Lyne og
Guld). See Knaldguld.

Lynen (en) n. ſ. (af Lyner v. n.) Det at
det lyner. | | .

Lyner verb. neutr. imperf. lynede fap.

lynet. (Sfreves fordum Liune, Isl. om,
Svec. liunga, fulgurare. Bruges mk
imperfonaliter). |

1. Giver Lynild fra fg. Det lyner frærft

i Oſten. Det lyner og tordner nopfers
(ig i denne Raf. -
2. Figurlig:
a. Er heftig vred, opbragt; Holder et farligt
Huus. Han lyner og tordner ſom den
varſte Matros.
b. Funkler, ftraafer.
Var lynende Dine.

Lyng (en) n. ſ. obſ. (Geflægtet med Lynd og
Londer)

1. En Hob, Flok, Samling af Fiſt og Fugle.
En Lyng Spurve.
2. Gt vig Antal. En Lyng Sis.

Lyng (en) n. f. (Isl. liag et /yng, Sret
djang, erica). En Plante. Erica vulgr
ris. Linn, Fl. D. Tab. 677.

Deraf Sammenfætninger :
Lyngbær pl. o,f, Gær ſom fiudes pan
Longbeder.
Lynghede (en) n. £ (af Lyng og Hede
exicctum). En for de Mark eller vide

Den Pige har et

Lyn

loftig Strakning, ſom er Gedoret med | Lyr Cen) n. ſ. (Iol. Afgri). En Art af Tor:

Lyng. De jydffe Lyngheder.

Lynghuus (et) n. £. Et Huus, fvor |

afffaaren Long lægges. -
Lyngknippe (et)n.f. Et Knippe af Lyng.
Lyngkorn n. ſ. colli. Saaledes kaldes

paa nogle Steder Boghvede, fordi den |

ligeſom Lyngen effrer en mager og ſandig
Jordbund.
p. 512.)

Lynglærfe (en) n. ſ. En Art Larker,
ſom opholde fig paa Heder. Hedelarke.
Alauda arborea. Müll. Prod. Zool. Dan.

Lynglee (en) n.f. En Segel eller Lee
til at flane Long med.

Lyngmor (en) n. ſ. Lyngjord, Lyngs
hede; magre og fandige Sletter, begroede
med Lyng. (Dec. Mag. 8 D. Pag. 48.)

Lyngorm Cen) n. ſ. Eu giftig Orm,
ſom opholder fig i Lyngen. (Moth)

Lyngpind (eu) n. ſ. See Lyngftilk.

Lyngflæt (en) n. ſ. Den Gierning at
hugge Lyngen om med en kee eller Segel.

At ſlaae fong.

Lyngſnekke (en) n. ſ. Et, Steldyr.
Helix ericetorum. Mill, Hiſt. verm.
9 Bd. Pag. 833.

Lyngfpade (en) n. ſ. En Spade til at

ffiære Lyngtsry med. (Olufſens Lærebog |"

29.9.5.) .

—7 adj. Saaledes kaldes en
Jordbund, ſom hiſt og her frembringer
Lyng; den ſiges og at ſpringe med Lyng.
(Lang. S. Sfr. 1 D. P. 35 1.)

Lyngſtilk (en) n. 1, Stilk af Lyng. 96.
5 D. p. 367.

Lyngtop (en) n. ſ. Det ſamme fom Lyng.

Eyngtorv (en) n. ſ. Torv, ſom ſtiares
i Lyngheder til Brandſel.

Eyngvibe (en) n. £' En WVarietet af
Viben, (Tringa vanellus).

kynkaſterſpiller (en) n. ſ. Cr Infuſions⸗

dyr. Tricada Lyncafter, Mill. Zool. Dan.

1D. P. 37.

(Funkes Naturh. 2 Deel. |

eidus).
1. Klar, modſat mørt.

gs, Om Farber:

Gg 2

f

Lys 235

fleflægten. Dedder og Lyſſe eller Lyfing.
Gadus Pollachius, Mill. Prod, Zool, Dan,
it. Stroms Sondm. Beſtr. P. 294.

Lyre (en) n. ſ. (See Lire, feneftra, Isl.

liori). „Et Hul sverft paa Taget paa en
Deel Bonderhuſe i Jylland og Holſteen,
hvor Lyfet farer ind og Rogen ud, bedakkes
undertiden med en Sian d: Treramme, fom
paffer til Liuren, og er beſpendt med en klar
Sinde af de flagtede Kreaturers Mave.
uNu gier hun EKyrer paa Himmelen,” ſiger
den jydſte Bonde, naar Det klarer op i et
Hiorne midt i Regnen.” (Moth). J Norge
kaldes ſaaledes Roghullet paa Finnehpytter,
der ogſaa hedder Skaa. (Top. Journ. f. N.
6 H. pag. 109. Hammond).

Lyrittereed (en) n. ſ. (enten af Isl. Alyri

focius eller lirittar tres lapides terminaſes,
hrittar sid); trium virorum juramentum).

Et norſt Ord, ſom beffrives udi Cades norſte

Lov Tyff B. 16 og bemæerker 3 Mænds Eed,
ſom ſaaledes flede, at medens Parten fvor,
fode fo, hver ved fu Side af ham, ſom bes
kræeftede det ſamme.

Lyrtefuld adj. (af lorter verb. og fuld).

Skiemtefuld, lyſtig, kortvillig. (Moth)

Lyrter verb. neutr. impert. lyrtede ſup.

lyrtet. Skiemter, er lyſtig og munter,
bruger Skiemt og Lyſtighed. (Moth)

Lys adj. compar. lyſere fuperl. lyſeſt.

(Isl. Aöc. Svec. fur, Germ. licht, lu-

Lys Dag. Et
lyſt Værelfe, Det bliver lyſt 5: det da⸗
ges. De lyſe Natter paa Aaret kaldes
de, i hvilke Tusmorket ikke ophorer. De
lyſe Aander 2: de gode Engle, modſat
De mørke Aander eller Dieblene. „Hvor
Alfaders Throne og de lyſe Aanders Bo⸗
lig er.“ (Forf. i de ſt. Vid)

ſom ev mere ſtinnende,
modſat dunkel. At tegne paa lys
Grund. Det er lyſt I Bunden. Eyſe

236 Lys W— …—— Sys

Daar. — Deraf Sammenfætningerne: |. (gJohannes) var ikke Enfet, men at fan
lyſeguul, lyſebruun, lyſerod o. ſ. v. ſtulde vidne om LEyſet.“ Joh. 1, 8.
3. (Om Sieleevnerne). Oploſt, dyrket, nem, Ye, Sandhed, fand Lære. At ſtaffe kys
hurtig til at fatte. En lys Forſtand. " den Gag. Han ſik ved denne Leilighed

Et lyſt Hoved. meget LyS om den hele Sammenhang.
4. At giore lyſt, ſiges figurligen om den, 5, (Hos Malere). De lyſtmalede Partier i
ſom gisr roddeligt, ſtaffer fig Plads, et Maleri, modſat Skogge. Et Maleri,
fierner alle Hindringer. „Du gior lyſt, hvor Lys og Skygge er udtrykt med en

hvor du farer frem.“ (Ved. Kr. p. 38). heldig Penſel.
Soldaterne giorde lyſt i Stuen. Vi 6. Talemaader og Ordſprog: At ſtaae fis
ſkal ſnart gisre lyſt her d: rydde alt bort. felv i Lyfet eller: at fane i fit eget 298
Eys (et) n, ſ. pl. £y8, antiq. Lius. (Isl. a: forfomme fin egen Fordeel. Den er
lios , Svec. lius, ant, &s, Germ. lickt, uviis, ſom ſtander i fit eget Bys. At
Ulph. Hubath, lat. lux er lumen). fane i Lyſet for En 2: at være En til

1. Gfinnende Legemers Indvirkning paa
| Og Gud faldte |

Diet; Skin, Klarhed.
Lyſet Dag og Morket kaldte han Nat.
1 Mofe Bog 1 K.5 V. Og Gud fagde:
vorde Lys, og der blev Lys. ib. 3 V.
Orion giver ſterkt Lys fra fig. Solens
Lyd, Maanens Lys. At fee Dagens
Lys. Livets Lys.

.Det ſtinnende Legeme ſelv. „Gud giorde
De to ſtore LyS, Det ſtorre til af regiere
om Dagen, det mindre til at regiere om
Natten.” 1 QWof. 1, 16.

. Kunftigt Lys af fee ved; ifær af Talg

eller Bor. At ſtobe Lys forlænger ikke
det menneſtelige Liv.
tændes Lyſene paa Alteret. De Lærde ars
Geide meget ved Lys. De ſpiſte til Mid⸗
dag ved Lys. Naar Dagen er borte, er
Lyſet godt. Deraf Sammenfætninger :
Vorlys, Tallelys, Formelys, Spe⸗
delys.“ |
Undervüsning, Underretning
om noget. „Hoad Samfund har Lyſet
med Mørket?” 2 Cor. 6; 14. „Dit Ord
er en Lygte for min Fod, og et Lys paa
min Sti.” Pf. 119; 105. „Herren er
mit Lyd og min Salighed.“ Pf. 27, 1.
It. Lyfeté Giver, iſer om en guddom.
melig Lerer. „Lyſet (Jeſus) er kom⸗
met til Verden.“ Job. 3, 19. Han

Ved Nadveren

Lysagtig adj.

Hindring i noget. At føre En bag Lyſet
I: bedrage ham. At folde Lyſet for En
I: være til Spot og Nar. At bære Lys
til Solen 3: at tage fig noget unnstigt
for. Han fom tidlig nof, der blev hangt
ved LYS, ſiges ſpotviis om den, der
fommer ilde affted, hvor han intet far
at gisre. Det er godt at fave to Lyd
paa cet Bord 93: af fave mere end ect
Middel at gribe til, Naar hun har tændt
Lyſet, faa leder fun om Stagen 5: at
handle paa en forfeert og bagvendt Maas
de. At komme for Lyfet 3: blive am
benbaret. Drage uoget frem for Lyſet.
Tal et om høie Gager uden Lys ao: mas
ſtal være grundet i det man vil Tale om,
ellers blivee man udſeet. Man far di
Behov at tænde Lys om Dagen 2: hved
der er aabenbart, behsver intet Bediig
Ban gaaer ud fom et kLys, ſiges om den,
der fnart bil døe. Et Eys varmer ei
meget i en Kakkeloyn; d.e. ſom en Draabe
Vand i Havet.

| 7. Afledte og ſammenſatte Ord af Lys

(deels af ſubſtantivum, deels af adjeltiv.)

Gom er meget lips og
klar, ſom falder i det lyſe.

Eydarbeide (er) n. ſ. Et Arbeide fom

foretages ved Lys.

fys

Lysbille Cen) n, ſ. En Slægt af de |

ſtedevingede Infecter. See Lygtefiue,
Lysblaa eller Lyfeblaa ad). Hoiblaa
af Farve, modſat morkeblaa.
Lysblakket adj. Blakktet, fom falder i
det fe: guulblakket. .
Eysblink (et) n. ſ. Glimt af Lys
Lysbrænding (en) n. f.
1. Ten Gierning at brænde 298.
2. Den Tid om Aftenen, naar man tan⸗
der Lys.

3. Naar det gryer ad Dagen (Roſtgaard).

Lysbruun eller Lyſebruun adj. Bruun,
form falder i det lypſe.

Lyfearm (en) n. ſ. En Arm eller uds
ſtaaende Krumning af Mesſing, Træ,
Glas eller andet; for at ſotte kys i. En
Lyſekrone med mange Lyſearme.

Lyſebord (er) n. ſ.

1. Et lider Gord, hvorpaa man fan fætte

et Lys med fin Stage (oftere bruges det |

franffe Gueridom).

2. Hos Lyfeftøbere: det Redſtab fom rundt |

om i Kanten er behengt med Lyfes
brikkerne. | |

Eyſebrand (en) m. f.

1. En Brand eller brændende Tande af
et Lys. .

2. En Plante. Hedder og: Kongelps,
Staaderlys, Kongekiert, Betlerlys.
Verbaſcum Thiapſus. Fl. Dan. Tab.

631.

Lyſebrikke (en) n. ſ. Hos Loſeſtoberne
en rund Brikke med Kroge i til at hænge
Vægerne paa, ſom dermed dyppes i Tal⸗
lekarret eller Lyſeformen.

Eyſebuk (en) n. ſ. En Stok med en Ly
ſepibe oven paa, og faſtet neden til i en
Knub eller Fad, fom er Bondens Lyſe⸗
flage, naar han fag et Arbeide for,
Hvortil intet Bord Bruges, eder naar
Bordet tager for megen Plads op.

Lyſeflamme (en) n. ſ. Flammen eller
Luen af et kys.

Eyſeform (en) a. ſ.

eye 227

1. Én Form af Glas eller Blik til at ſtobe
Formelys i.
2. Det Kar, hvori den ſmeltede Talg eller

Vor fpldes, og hvori er Spid Lyfevæs

ger dyppes faalænge, indtil Lyſene ere
fan tyffe, fom de ſtal være.

Lyſegaas (en) n. ſ. Kaldes den flegte

Gaas, ſom det ved viſſe Haandyærker eg
Brug at give Arbeidsfolkene Mikkels⸗
Aften, fra hvilken Tid af de ere! fore
bundne til at ardeide ved 299.

Lyſegarn (et) n. ſ. Tykt Garn, enten

af Bomuld eler Blaar, ſom er ſpundet
til deraf at fnoe Væger til Lys.

Lyſegraa eller Lysgraa adj. Af gran
Farve, ſom er lpsagtig, modſat mor⸗
kegraa.

Lyſegron adj. Gron, ſom falder i beg
fyfe, modſat morkegron.

Lyſeguul adj. Guul ſom falder ibet
lyſe, modſat morkeguul ꝛc.

Lyſehold (ec) nm. ſ. Anſkaffelſen af der
fornødne Antal fys. Deraf:

Lyſeholdspenge (pl.) n. ſ. De Penge,
ſom gives til at anſtaffe de et viſt Sted
fornødne Lys. (Top. Journal f. N. 10
H. S. 32.) |

Lyſehorn (er) n. ſ. Et Horn paa en
lang Stang, ſom Alterlys ſlukkes med.
Kaldes og: Slukkehorn.

Lyſekaſſe (en) n. ſ. Kaſſe til Lys, eder
Hvori Lys forſendes. En Lyſekaſſe pan
6 Lispund.

Lvfetifte (en) a. L. En Kiſte til as
giemme Los i.

Lyſekolle (en) n. ſ. (nor). En Trans
lampe. (Stroms Sondm. 1B. p. 526).
See Kolle.

Lyſekone (en) n. £ En Kone ſom fig
ber, fælger eller flyer 2y8 ud.

Lyfefræmnier (en) n. £ En Perſon,
fom handler med Lyd.

Lyfefrone (en) n. ſ. Et Redſtab af
Mesſing eller Glas eller anden Materit,
med mange Arme til at føtse Lys 1.

38 £y6

Lyſelab (et) n. ſ. Kaldes sde Stænger,
fom lægges paa et Underlag, og ſaavidt
fra hinanden, at et Spid ſtobte Lys mas
gelig fan hænge derimellem, for at ſpa⸗
leg, hoergang de ere dyppede.

Lyſemor (en) n. ſ. (Maaffee ſammen ⸗
trukket af Lyſemoder). Kaldes een
eller to £yfearme paa en Stang, ſom kan
ſtrnes op og ned. (Moth)

Lyſelugt (en) n. ſ. Stank af Tallelps.

Lyfepenge n. ſ. coll. Det ſamme ſom

Loſeholdspenge, og mere brugeligt.

Lyſepibe (en) n. ſ. Den Pibe oven paa
en Lyfeftage, hvori Lpfer fættes.

Lyfepind (en) n.d.

I. Den opſtaaende Pind paa Alterſtagerne,

hvorpaa Alterlyſene ſtikkes.

2. En Vind at fætte Lys paa, forat fynpe

brænde det ˖heelt op; en Lyfepro fit.

Lyſeplade (en) n. ſ. En Lyfepibe, ſom
ſtaaer faſt midt paa et lider Fad af Mess
fing eller andet Metal.

Lyſeprofit (en) n. ſ. Et Redſtab ind⸗
rettet til at ſtikke en Lyſeſtump paa, ſaa⸗

ledes at den fan brænde reent op.

Lyſepudſer (en) n. f.

1. Et Slags Opvartere, ſom pudfe 298.

2. En Lyfefar.

Lyſerod adj. Ksd, ſom falder i det lyſe,
modſat morkerod. En lyſerod Kiole.

Lyſeſarx (en) n. ſ. Et Redſtab af Staal, |

Jern eller andet Metal at pudſe et
Lys med.

Lyſeſiv (et) n. ſ. En Art Siv, hedder

og: Sumpſiv. Juncus conglomeratus
Lin. Flor. Dan. Tab. 1094.
Lyſeſtarn (er) n. ſ. Den afſnydte Tande
af et kys. (Moch) | .
Lyſeſtierm (en) n. £. Et Redſkab af
grent Toi, ſom bruger til at beſtytte
fvage Dine imod Lyſets klare Straaler.

Lyſeſlukker (en) n £ Et Redſtab enten

so.

med en Hætte paa at qvæle Lyſene med, |

efter ſom et Ror at pufte Dem ud. Til

Lyb
Høle Alterlyg og til Lyſekroner maa mas
have en Lyſeſlukker.
Lyſeſnyder Cen) a. ſ. Det ſamme ſom
Lyfepudfer. |
Lyfefpid (et)n. ſ. Et Spid eller en fang

ſmal Stof, Hvor Vagerne fættes pas,

og hvoraf et Lys, ſom paa denne Maade
ſtobes, kaldes Spedelys til Forſtiel paa
Formelys. |
Lyſeſtage (en) a. . |
1. Et Nedffab af adſtillig Form og Mate
vie, ſadvanlig med en Vibe til at ſatte
fys i. En Solv⸗Lyſeſtage, Malm
Lvfeftage.

3. Figurligen, ifær i Bibelens Sprog: et

Oplysnings; Middel. „Jeg vil flstte

din Lyſeſtage bort fra dens Gred.”"
Aab. 3; 5.

'

8. EtBloddpr. Lucernaria. Miill, Zool,

D. 1 D. P. 16

5.

Lyſeſtober (en) n. ſ. En Haaudserke⸗
mand, der gior Profesſion af at ſuebe⸗
—E ſeſtoberform

yſeſtoberbord, Lyſeſtoberform
fefteberfildt 0. f. v. hid

Eyſeſtobning (en) 1. £ Den Gierniss
at ſtobe Lys.

Lyſeteve Cen) n. ſ. Der ſamme fon
Lysmyg. .

Lyſetande Cen) n.f. En Brand eller &

tokte forbrænde Væge, ſom ſupdes dl

et 298.

Lyſetyo (en) n. ſ. Tyv i Lyfer, en gel
t Vagen, der kommer Lyſet til at rinde.

Eyſevage (en) n.f. Det Garn i et $6,

fom Talgen eller Voxet er ſtobt over.
Lysfarvet adj. Som er fys af Fare
Lysglimt (dd) n. £ Skin, Sint ef

et ꝛus.
Lysgraa adj. See Lyſegraa. Deraf:

Lysgraaagtig adj. Sragaageig, ſom fab
der i det lyſe. Boraxjord er en fin

lysgraaagtig Mergeljord. (Bruͤnniches

Bin. p. 365—2.)

nn

Lye 8ys 23%

Lysgran ad), See Lyſegron. Lyfer verb. aft, og neutr. imperf, lyſte
Sysguul adj. See Lyſeguul. ſup. lyſt.

Eyshaaret ad). Som far lyſe Haar,
blond.

kyshul (et) n. ſ. En Aabning eller et

HDul, hoorigiennem Lyfet falder til mørke
Steder. Da Hans Laufen dar fengs⸗
Jet £ Viborg, prædifede han igiensem
Lyshullet for det udenfor forſamlede
Folk.

Eyskugle (en) n.ſ. Cu lpſende Materie

i Form af en Kugle, ſees ved Fyrvarke⸗

vier eller ſom et Luftſpu. ”

. Bysmaterie (en)n.ſ. Den Materie, der
vedligeholder Lyfet.

Eysmyg (en) n. ſ. Den bekiendte als
mindelige pg Culex pipienss.

Lysoiet adj. i

1. Gom har lyſe Oine. En ſmuk lysoiet

Pige.

. Se Klarsiet, ſom fan godt fee. It. aar⸗

.… Daagen. Barnet er endnu faa lysoiet.

Eysorred (eu) n. £. En Barietet af

Laxsrreden Salmo trutta.

Eysorm (en) n. ſ. See Logteflue.
Eysſtof (et) n. £ Det ſamme ſom kys⸗

macerie.

kysſtraale (en) n. £. Skin, ſom i lige
Retning udgaaer fra et lyſende Legeme.

Eysvaagen ad ”

1. Gom ikke er ſodnig, aarvaagen. At ligge
lysvaagen t Sengen.

2. Figurlig: beredt pan alt. Du ſtal finde

1. v.n, Giver Lys eller Sin fra fig.

Maanen lyſer om Natten, Solen o
Dagen. |

2. V. a. Barer eller older Lys for Nogen.

Tieneren flal ſtrax lyſe Dem. At lyſe

En ud af Porten. Jeg ſtal nok lyſe
ham ind i Stuen. |

3. Bigurlig i gamle Skrifter: Aabenbaren |

kundgior: gior bekiendt. Tuftal ey fort
Hvarjem tin Hug lyſa 3: Du ſtal ikke
aabne dit Hierte for Euhder. J nyere
Tider bruges Ordet i denne Getydniug
kun i enkelte Talemaader, og iſer om at
bekiendtgiore noget paa et offentligt Sted,
ſaaſom til Thinge eller fra Pradikeftolen.
Ut lyſe for Brudefolk. At lyſe Fred
oder noget, om det man føger af bevare
eller forfoare. At lyſe i Kuld og Sion
3: udfaare, adoptere i Barns Sted. At
lyſe En i Ufred eller lyſe En fredløs.
At lyſe En i Band >: bandſatte, erklare
udeelagtig i Kirkens Samfund. At lyſe
Velſignelſe over noget, Lyſe Herrens
Bred. At lyſe Mark f Hegne a: at Laſſe
Markfred. Ordſprogsviis ſiger man:
Jes flat lyſe for dig, faa Soelog Maan⸗
ſtal ſtinne igiennem dig >: du ſtal ſtee al
kandſens Ulpkke.

4. Med Smaaord:

Lyſer af v. n. obl. obergaaer i at loſe,
fordunkler ved ſit Stin. Solen lyſer af
for de ovrige Himmellegemer. See
Aflyſer V. Dn.

Lyſen (er) n. L. (af verb. Loſer). | |

a. Lyéuing, Skinnet af Log. Sane af Ly⸗
É fenet. Du ſtaaer mig i Lyfenes.

, 8. Lyn, Lynild. (Moth)

Lyfe (et) n. C (I⸗l. lyfi, garum it, lumen).
Materie til Lysning, faavel Tran ſom Talg.
uDer er intet Lyfe i der Hoved," ſiges om

Qvag, ſom iffe er fedt. Bruges ogfaa i
Rorge. (See Stroms Sondmor. 1 D.
S. 384.) |

Lyfer efter v. 2 See Efterlyſer.
Eyſer om v. a.
2. Det ſamme ſom Efterlyſer. At lyſe om
noget i Aviſerne. '
2. Loſe omkring.
mede Gieſt OM i Varelſerne. .
ELpyſer op v. a. Gier offentlig, bekiendt, gi⸗
ver Underretning om noget, ſom er forkom⸗
met eller tabt. At lyſe noget Op i Aviſerne.

Tienerne lyſe den frem.·

340 Lys

Cyfer til v.a. Giver noget offentlig tie |
fiende, anmelder noget ſom ſtal foreta⸗
get. At lyſe til Xgteſtab.
Eyſer ud v. a.
a. Lyſer ſidſte Sang af Pradikeſtolen for |
trolovede golf. (Moth) .
— Bb. — af Menigheden eller af et Laug.

(Moth.) 2

Lyshed (en) n. ſ. Skin, glarhed Glands.
Den Beſkaffenhed ved noget, at det giver
eller har Lys.

Lyſing (en) n. ſ. En Art af Torfteflægten,
ſaaledes kaldet af fine lyſe Sfiæl. Gadus
Merluccius, Mill. Prod. Zool. Dan.

Eyſte (en) n. ſ. pl. Eyſter. (Svec, jum/ke,
Isl. £0/ki pubes, locus pubis, C.B. /Aoyn, |

. Ang. Join). . Rore, Laarkrog, Laarkrig;

det tynde Liv imellem Hoften og Stammen.

At have Smerte i Lyſten. Ondt er det

Skind, ſom et Har to Lyſter, eder der er

Lyſker paa alle Skind. (P. Lolles Ordſ.)
Deraf: |
Lyſtebrok (et) n. ſ. Brok i Lyſten. Naar

Brokket ſidder i Lyſten eller Laarkrogen.
(Mangors Landap. p. 190). Forſtiellig fra
Pungebrok og Ravlebrof.
Lyſtebyld (en) n.£ Byld é Lyſken eller
Laarfrogen. (Mangor. Ibid.)
Lyſkenetlob (et) n. ſ. Det, at Nettet
fonter ned i Pungen. (Moth)
ELyſtetarmelob (er) n. ſ. Det, at Tar⸗
mene fonfe ned i Lyſten. (Moth)

Lyffetrind ad;.
I. Om Qvæg, ſom er vel ved Magt og
— udlagt t Lyfterne.
2. Gom laver til Barfel (om Fruentim⸗
nser). Moth.
Lyſte (et) n.f. Formodentlig Diminutiv af
Lys. (norſt) Svoagt Skin eller 298.
Lyffer verb. act. fyffede, lyſket.
1. Det ſamme fom loffer eller luſer.
- 2. Paa fine Steder: Luger, renſer, hoorfor
ogſaa brugtes luffer, ventelig frequenta⸗
tivum af luger. (Jac. Baden)

3. (I ældre Serffter).
Narren bor lyſtes med Knipler. (P.

2.
adverbialiter med præp. i).

eve

Syv 2 D. 6. 60.)

Eysner verb. aeut. imperf. lysnede ſop.
‚vet (Bruges meeſt imperfonaliter).

Giver Lys, inner.

Der var noget ſom
lysnede i Gaarden.

. Bliver lyſt, dages. Det lysner nu fit

dig om Morgenen.
det lysnede.
Lyner. Det lysner 2: det lyner. (Moth)

Saafnart jeg face

—*** (en) n. ſ. (af v. n. Lyſer, lucere)
med fort betonet y.
1. Skin, Klarhed, Skier af noget; ben

Beſkaffenhed ved noget, at det loſer. So⸗
lens Lysning. At arbeide ved- en
Lampes fvage Lysning.

Dagning, Dagbræfning (bruges meeſt
Lige i
Lyéningen 3: juft fom des dagedes.

z. Lynen.

Lysning (en) n.f. (med langt betonet 9) (af
v. a. Lyfer manifeftare). Den Sierning at
tilkiendegive noget fra et offentligt Sted.
Forordningerne befiendtgisres ded Eysning
fra Prædikeſtolen.
ſatninger: ſom Tillhnng, Aflysning.

Lyſſe (en) n. ſ. En Fiſt. See Lyſing.

Lyft (en) n. ſ. fort (Svec. luct, Ulph.
luctjus, AS, Al, Belg. Angl. Germ. fri,

voluptas).

1. Glæde, Frod, Fornoielſe.

Bruges og i Sammen⸗

Det var hans
ſtorſte Lyft og Glæde. Diens Lyſt,
Kisdets Lyſt. Det var ret en Lyſt
at fee. At habe fin Lyft af noget. Finde
Lyſt til noget. „Hen levede med Log
hver Dag herligen.“ Luc. 16, 19.

Begiærlighed og Attraae til noget. Søg
har ſtor Lyſt af fee; ſmage, hore 20.
dette. Enhver følger helſt ſin egen Sy
At fpæge fin LY og Begiarlighed. Has
kisbte den Lyſt dyrt. Jeg Gader of
til Miſtundhed.“ Hof. 6,6. At ſiyre fn

⸗

Progler, flader.

a

Lyſt

eyſt paa noget ruͤfredsſtille ſin Be⸗

gierlighed. Den Lyſt er nu forbi.
3. Iſer Tilbsielighed til Sandſernes Til:
fredsſtillelſe. At være i Lyft for noget
d: lpſten. Ci blortilLyf, ” At fade fig
henribe af fine Lyfter. „Blsdagtighed,
ond Lyſt og Gierrighed.“ Coll. 3, 5.
4. Ordſprogsbiis figer man: Enhver har
Lpyſt til fe 3: Gar fin Tilboielighed. Der
er Lyften der driver Værket; it. Lyft
og Billie gisr urbeidet let. Liden Lyſt
gior langfor Stade; ,it. Stakket Lyſt
har lang Anger. Den maa vare i Lyſte
for Vildt, ſonk gaaer paa Skoven og bis
der Snegle 3: ſom attraaer det andre
ikke flistte om. Lyftmad paa Anger:
fad 3: paa Lyſten følger Fortrydelſe, it.
hvo der fever efter fin Lyſt, ſtal døe med
Ulyſt 3 kommer ompider til at for
tryde det.

— 8. Deraf fammenfatte og afledte Ord:

Eyſtarbeide (et) n. ſ. Et Arbeide,
man gior for at fornoie fg. Modfat
Pligtarbeide.

Lyſtbrond (en) niſ. Vandkunſt, Vand⸗
ſpring.

Lyſtelig adj. Glædelig, fornsielig, be:

hagelig. „Et lidet Barn fan lyſteligt.“

En gammel Pſalme.
Lyſtelig og Lyſteligen adv. Glædeligen,
med Loft.
Lyſtfugl (en) n. ſ. Kaldes en Fugl af
Træ, fom er opreift paa en Stang, og

hvortil man ſtyder for Fornsielfe. At

finde til Lyftfuglen. …

Lyſtgaard (en) n. ſ. En Gaard, man | .

har paa Landet til fin Fornsielfe. Mod⸗

fat Avlsgaard. Han ligger paa fin

Lyſtgaard om Gommeren.

Lyſtgang (en) niſ.

I. Spadſeretour, kyſtvandring.

2. En Sang ien Have, vor der ſtaager
Træer paa begge Cider, Allee, Buegang.

Lyſthave (en) n. ſ. En Have, ſom

Lyſt 242411

anlagt med Blomftergvarterer og forſtiel⸗

lige Slags Træer, meeſt til Fornsielſe.
Modſat Frugthave, Urtehave, Kaal⸗
have ꝛc. |

Eyſthaver (en) n. ſ. Der ſamme ſom

der tydffagtige Liebhaber. En der fin⸗
der Attraa og Begierlighed til noget.
Der var kun faa Lyſthavere.

Lyſthavende adj. part. Som bar Loſt

fil toget, iſer om dem, form indfinde fig

et Sted for at fisbe noget. Thi dille de

Lyſthavende if bemeldte Tid og Sted
fig indfinde.

| Lyſthund (en) n. ſ. En file Fruentim⸗

merhund, ſom ikke duer til andet, end
lade fig fiæle for af fin Frue. (Moth)

Lyſthuus (et) n. ſ. En file Bygning,

et lidet Huus i en Have, hvori man fan
… være fri for Sol og Regn, og have For

uistelfe af det Grønne i Haven.

Lyftjagt (en) n. ſ. En Jagt eller lidet

Fartsi, ſom man feiler i til Fornsidfe,
Gondol.

Lyſtild (en) n. ſ. Fyrvarkeri, kunſtig
Yid. Glæden er en Lyftild, der ſnart
adſpreder fig. (Treſchop om den men
neffelige Natur S. 411). ”

Lyſtkugle (en) n. ſ. En Kugle & Fyr |

varkeri, ſom ſtydes op i Luften, og, naar
den gisr fit Slag, giver mange Slags
Ild fra fig, ſom Svarmere, Stierner,
Raketter o. f. f. (Moth)

Lyſtleir (en) n. f. En Leir blot til Krigs⸗

folkenes Ovelſe eller en anden fredelig

Anledning, modfdt Krigsleir.

Lyſtmad (en) n. ſ. Mad, ſom er mere

til Skue eller Hienslyſt end til Mattelſe,

Skuemad. (Moth) Deſert, Lakkerbid.

(Clauſens norffe Kron. p. 120.) Lyſt⸗
Mad paa Angerfad. See Lyſt Ro. 4.
Lyſtplads Cen) n. ſ. Plads & en Have,

beſtemt til Fornoielſe.
Lyftqoarteer (et) n. ſ. En ſarſtilt Plads
ten Dave, hvor man far Blomſter eller

242 Loft

eg

ag

ſmukke Træforter Slot til fin Vornoielſe; | Attraa til noget. Nu kun brugeligt i det

Blomſterqparteer.

Eyſtparti (et) n. f. Selſtab af Perſo⸗
ner, font ſlaae fig ſammen for ac fornoie
fig. At giøre et Lyſtparti med nogen.
It. Fornsielſen felv, der nydes paa en
ſaadan Maade.

Eyftveife (en) n.f. En Reiſe, ſom giores
uden ede! viſt rende; blot for at for⸗

noie ſi

— *8 (et) n. ſ. En Spadſeretour tir |

Heſt, naar man rider, blog for at for
nsic fig.

Lyſtſtov (en) n. f. En til Fornsielfe
indrettet Lund. En Skov, ſom ikke er
ſtor i Omfang.

Lyſtſlot (et) n. £ Et lider Slot paa
Landet, hvor man opholder fig, naar man
vil fornsie fig, iſer om Sommeren. ”

Lyſtſnak (en) n. ſ. Skikkelig og lyſtig
Skiemt; augendig Spog. (Moth)

Eyſtſpil (et) n.f

a. Ethvert Spil til Fornsielſe, ſaaſom med

Kegler, Kugler eller andet.

b. Iſer Komedie. Er Lyftfpil i 3 Acter.

Lyſtſted (et) n. ſ. Et Sted paa Landet,
hvor man opholder ſig om Sommeren for
Fornoielſe. Udenfor Kisbenhavn ere
mange ſmukke Lyftfteder.

Lyſtſyge (en) n. ſ. Den veneriſte Syge,
Syvbilig,

Lyſtvark (et) n. ſ. Hoad man foretager Lyſiering (en) n, ſ. Den Gierning at lyſtere.

Lyſtervie (en) n. £ (norſt). Norſt Savn vaa

fig for Fornsielſe.
Lyſtvers (et) n. ſ. Kaldes forte Riim,
ſom har Fynd og Vittighed hos fig, helſt
idet ſidſte Vers, et Epigram. (Moth)
Lyften. adj.
1. J Ansindelighed : ſom har Lyſt eler Be:

gierlighed til noget. Han er lyſten

efter Wre, Penge, Frugt.

2. IJ Særdeleshed om frugtſommelige Fruen:
timmer, fom føle heftig Attrage efter diffe
Slags Spife. It. om Vellpſtige. Han
er af de Lyſtne 3; geil.

vyſteiſe (en) n. ſ. obſol. (af v. - Pyfter, libet).

ſammenſatte Ord Forlyſtelſe.

Lyftenhed . (en) n. ſ. (af v. Lygter). Begier⸗

lighed, iſer utidig Lyſt til Mad og Drikke.
It. uordentlig Loſt, Vellyſt.

Eyſter verb. neurr, imperf. lyſtede fup. lys

flet. Behager. Bruges rigtigft imperſo
naliter, Lyfter Dem iffe noget heraf? Det

lyſter mig ikke d: jeg ſynes ikke derom. Det

er lige ſom bet lyſter Gam d: ſom han faaer
Indfald til. Dog figes ogſaa: Hvorledes
lyſter De at feve? Han lyſter efter noget
bedre. Mangen [after det han lyſter ad,

(Moth). „Den fom lyſter ad og ægter ondt

Selftab, han avler Born, fom ere Armod og
Spot.“ (Moth)

Lyſter (en) n. ſ. (Isl. köſtr, Aegellam,«

hofta, percutere).

1. Et Redſtab til af ſtange Aal med, en
Aalegierd; en lang Stang eller Stage af
Træ, paa hois ene Ende ſidder et fem⸗
grenet Jern med ſaugtakkede Jeruftænger
eller Hager; ſom Aalen flages med.

2. Et Sodyr, ellers falder Marſbin. (Moth)

Lyſterjern (et) n. ſ. Jernet paa en Lyfter.

(Cop. Journ. 22 Hefte p. 5.)

Lyſterer verb. neutr. imperf. lyſterede

ſup. lyſteret. Gior en Spadſeretour til
Vogns, Heſt eller Fods; fornsier fig; gier
fig en lyſtig Dag. Han er tagen ud at
lyſtere. (Moth)

detten. Salix pentandra, Fl. D, Tab.

—8 adj. neutr. lydigt, campar. lyſti⸗

gere, fuperl, lyſtigſt.

1. Munter, glad, fyrig, kortvillig. Da

er ret lyſtig iDag. Gaa! [yftig! ſyſtig!
file Born. Naar ſtulle vi fave en lyſtig
Dag ſammen? Han fører et lyſtigt em
net. Bi ville alle være lyſtige. Lyſtigt
Anſigt og glad Hierte. Ved. Kr. p. 343.
Des lyſtigere til Arbeide. Ih. p. 874

ye | Lyv 243

Eyſtig Skiemt. En lyſtig Broder. EtLyſtrer verb, 28. (Isl. Roſia, Svee, 4u/fra,
lyſtigt Levnet. percutere). Slaaer Aal med en Syfters
2. J gamle Skrifter: yndig, deillg, beha⸗ ſtanger Aal.
gelig. „Sielland er meget lyſtig for Lyſtring (en) n. J. Den Gierning eller Maade
(d. e. fremfor) de andre Øer.” (Ved, Kr. at flaae Lar eller Aal med en Lyfter. (Top.
p. 12). Landſens lyſtige Leilighed. Jo. | Journ. for Rorge. 22 Hefte p. 5.) .
8. Ordfprog og Talemaader: De ere ei alle | Lyftring (et) n. ſ. Forkortet Udtale af Il⸗
luſtige, ſom dandſe. Han er ſaa lyſtig,, fnfring. Et Slags Silketsi.
ſom to Tallerfener (en Poſe. At gisre fig Lyſtſiv (et) n. ſ. Smulfiv; Knupſib; Jun-
lyſtig over En 3: fpotte, drive Giæk med | eus conglomeratus. Linn. —
En. Seiling ud mod Landet, Spadfe | Lyter v. a. obſol. (Isl. Adota, obtinere, it,
ring ud mod Vandet ere lyſtige 3: gors | cogi, necefle habere). Erholder, it. nøe
andring er behagelig. (Mott)

deg til noget. „Du lyter giore det d: du
Lyſtig og Lyſtigen adv. Paa en Inftig]| maa gtøre det.” (Hallagers norffe Ord⸗
Maade Hun er lyſtig finder.

famling). EN |
ELyſtighed Cen) n. £. Lytter verb. neutr. lyttede, lyttet. (sl.
1. Munterhed, Øfæbde.

hlusta, aures præbere, auſcultare, a hest,
2. J Særdelesbed Dands og Muſtk, godt cochlea auris, plur. kiuctir, aures; Germ,
. —* Bil, At — lauſchen, laustern et loſen, auſeultare.
Bi vil til Lyſtighed i Aften. Der cv Freqventativum af føder). DN
Lyſtighed pos Naboens. i 1. fører noie til; giver usle Agt Paa. Lyt
3. I gamle Sfrifter: Et Steds yndige, Eiſtede, lyt. (Baggeſens Serenade).
fornoielige Beliggenhed. Den megle | 2, Med Smaaerd: FEE
Lyſtighed, ſom Steden førte med fig.” Lytter efter v. n. Hører nøie efter,
| (Ved. Kr. p. 54) paffer vel paa. At lytte efter, naar
4. Modighed, Fyrighed. „Det jydffe Krigs. Doren gaaer. |
folks Lyſtighed til at ſoge deres Fien/ Lytter til v. n. Lagger Hrene til for at
der.“ (Ved. K.p341). hore desbedre. Lyt engang til Doren.
Lyſtigmager (en) n. ſ. En Spogebroder, kyt vet til hans Tale.
lyſtig Perſon, ſom gier Folk opromt ved.| Lyttine (er) n. ſ. obſol. (Isl. 4luti pars eſſer
allehaande Loier. hlitr res). Noget ſynligt, hvorpaa en Ting:
Eyſtning (enyn. £. obſol. Lyſtighed. Bru⸗ kunde kiendes. „Han ſtuld ſeghe Lyttinæ
ges nu fun i Sammenſatning, fom | Jartaken oc Merke 3; han ſtulde ſige ſaa⸗
Forlyſtning. dant Tegn, hvorved han kunde beviſe, at
Lyſtren (en) n. T. (af v. Lyſtrer). Den, det Fundne horte ham til.” (See Kofod An⸗
Gierning at lyſtre; Horſomhed; Folgag-chers jydſte £on, p. 326.)
tighed.

Lyven Cen) n, ſ. (af v. Lyver). Den Gier⸗
Lyſtrer verb. neutr. imperf, lyſtrede ſup.

ning af lIyve. . i
lyſtret. (freqventativum af v. Lyder). Éyver verb, aft. imperf. loi fup. loiet.
Adloder, lyder villig; ev horſom; er følge

(Isi. liuga, mentiri. Ulph. ljugan, AS,

; leogan, Al. liogan, liugan, Angl. lye

4858; giver noie Agt paa. At lyſtre Belz legen, Gem lagen, Sv. —* i

[ rdre, Bunden lyftrer fin Herre. At 2, LDvertræder Ganddrufeds Pligt; mistes
yſtre Fornuften. Skibet lyſtrer Roret der troſtyldige ved af pitre eet og mene

" godt, flet. | et andet; foregiver noget falſteligen. Det

244

er ikke min Bane at lyve.

droppe ham fald af Løgn.

bil tale, Den der vil lyve, ſtal fave

Lyv

Hun fan
ikte med at lyve. At lyve En dod. At
lyve En Huden eller Halſen fuld 5:
Skradderen
fover og lyver 3: holder ei fie Lofte.

. Drdførogsviis figer man: Hvo der hoi⸗

fler, denlyver, Han lyver & fin egen
Pung 3: foregiver, at hans Eiendom er
ftørre end den er. Den der lyder, han
ftiæler og. Han lyver ofte, ſom meget

en god Hukommelſe. Det er et alt fandt
(ſandſynligt) fom Folk lyver. Den far
godt ved at lyve, ſom kommer langt fra.
To fan faa lyve (ved falſt Vidnesbyrd),
at den tredie hænges. Han lyper faa
faft, font en Heſt fan rende. Han lyper

font en fører Karl d: faa godt fom den bed; |

ſte. Han lyver fom en Ulykke 3: digter

ſtammelige Løgne.

Han lyder far de
(Løgnene) flaae om fam ſom ſmaa Dren⸗
ge. Han lyder faa ſtarkt, at man fan

. matt fan tage og fole paa det.
fætter Stevne til Lyverdag 3: ban lyder

Lyver En paa v. a.

rn,

Lyw

hange en Bulsre ihans Logn. Gan fan

lyve fore Stene af Sted 3: lyder, faa
Dat

altid.

3. Med Smaaord. |
Lyver fra v. a. Bersber Fu noget bed

Logn. Ut lyve En fin Xre fra,

Belnver En, figer
Logu om fam.

Lyver fig til v. 1. Forſtaffer fig noget

ved Logn. Han lyver fig ei Fader til,
figes ordſprogsviis om den, der er fin
Gader meget liig.

Lyver fig hde v. a. Nægter føbtemme.
Lyveftevne (et) n. ſ. (af v. over og Stevne).
1. Dit at man fætter En Stedne og moder

et ſelb. (Moth)

2. Falſt Tilfigelfe, Løfte, Tilſagn om noget.

„Armod benptter fig af fan mangecy⸗
veſtevner i Henſeende til Betalingen 3."
(Oec. Wag. 8 D. p. 207).